!a:;^/,^a'*/^
mt^
i^AAaA^'
vyfShr^i
r\'m.t\'r}:
!/»■>■
''A':^i^ ^J
i^Ahn'
i/^'
'^'-aOa'
CO o
<^'^<c<^.c'cccito<X( cm:j[:rm^ c cr^;6'Cæ
cC<^
c ccc^ : ^ CC CiC:ccc: c <x^-.<^
■ cr^' v^ d c c CC .ca Æc vjcic
. '.-S^<.<0.vC(Fcccc ;^<E-c^^
^C:Cl^'C®CC: -<
e ep; cccv<ic»LC.:
5ui:<c.«^_ ccc«^:^ c:;c^<.
M.CCC: cCcæCC <r CaC
K^c c <gc: ccs^c c CC c c
CX €<:c.c <i:c.c<t.
X:c<icccccc«: (^.^ c(i
aCK'CCCCCd ^C^^ c<£
. ^™.. _:^€iXCClCc:C^ ^p CC
c^coæ <s:ccæ:c<^ccc::.^cccc
c^c^fcf <i:::cc<i^'cccc<"cc cicc c^
^c^^<i^j c:cc®ccc€< es: (3<c a
' - ■ — ^^cc cc^ (^ c?ccc:^^ix c
:: C3C ccccLCC CCC d.^
^ CC c CCC CC €^ X' c:.c_,
t Ci C^C CCOC^ CCC c ^^aC
^Circcccc ccc:c CCCCC C( (^^ : c
^ -..^^ c er 'CCCCC CC CC c 01^ c
CC
c c
^ .^^^^'CC c CCC^CCC CC CC CC
i^-^®<cccc^sc;c c c?c(j«rc cc'Ccccc cccc c ,^. ^
^^^ C®'^ æc c«s«ccc c ct'cccr^c c& CCCCC cccc c c^dCI' c
^. _ . . ..... ,- ^^^ CCrcCccc cccc c r'
. c CCC CCCCC cccc c ^
L c <& CC CC CCC c oc c
^CCCCCCCCCCCCC C-.
-, .^^,.^- ^- ^ . ._.^.v. ^... - ^t;^c<jcc c CCC. cæcccco:. < ceccix
^■, = c^ c... c^ c -c cxgiccc C ccccccc:c cxK cccccc€ c c^ c ■ . <xccc <
-cc.,c<x:ccccccc
C^cc^cccmccc
5^ ^c c;c': c^^cc c^tc^cjCc^: -CKC C(K(C<r€C cc<^.cc:cfC <
5^.C«^c V cc^KS^ccc-cCc^^^Xj:/^ cccccccco: cv c cc ccc c<
:cc,cc:
x^C CC
cccc -c c
c c
CC
-.^. ccc.<C'Cc-cc^v(a:
^>^CvCCC(CC
^^ c,€CC'<.<a;iy^
:j^c^c'c^cc S^r
<^:ccc^' cæccc
^v^.CCC^ C<5c/^CC
*5^<-vC cfCi^cc
c r (<c<i(L_ CCCCCC € c CC CCC (C^<
X^- CCC CCCCC c C(^ XIC:%^
c c CC CldC c C' CC- c<
lC ' CCC CC'?C CC CC CC ^
S^^CCCCSC CC c c c V
CfCi^CC c c t
"^^'^c CC c
c c:- <iKiocc:cc<£m: CvC c ccc:---c
c cc^.:«icc:^^ c cckmi: «(C c -cccu^
'C <c^ «jc:c<r€:.a3r CCCCC ccxcc
c:CC <^cc cC'Ccarccccc ^CCC^CCC
,. m c^c c c;^cc<æc cccc ccc; c^
-' 'CC ', <SCC c 01 -CCC<3^ CC cccc c c^. C^
. crc ai( ^ CC cccc: cc cccc <.% c<
CC C5.C^ ' COC c C<33t CC CCO"^ CCi <C^
~x cc: ccsccc ccx^ cm cm
CCC ccKccccC' cccc c^
: cc: c^ccr ccc -ccc c^
-c:.c .C5.c^
CC ^j*"^
M:cm
4 dc:
#5^^ ^?-:f <^' ciocix; crcce CCC ccvc^c^-(Cc
M^' Cd
re
:c c
-T c
ccrc ^^
CCC o:
v^cfc er
^c?^ CL «:<3S^\c:. c:c((c
"r^GC c: ^cccsr c: c:c.<c(
fec <x.c^<m c: cciO
e<^ c: <ccpc c- caccc^
^cc c c:cr<^ c ca et
"rT-cccccs .cssc;
j:i( CC o: '"^
V <3:^'^cc .
|X ( <2Cv.CCC CV-v
.cæ^-^'^cK«: CCC
CC <m^ cj:ic<cl^^ ^ ^
v^C.€ C?(C CTv^ CCC
'^C^C€C CCC. CCC
'c^<r €CcCi cc
:c,cr ■cjccc^.-c.<3:r
CCCCCCCCc-^C'"
.^ .. ,>-^^ -., ,^ vv, v^.vj!«k -^ CCC <^c c^^'^<r
c eicc: c CC <ccc"C cccc^c ctcccLtccccc g5^^^^5^ ccccc
C^IIKCCcCCKlICC^CCC^CCcCCCÆS^CC-CCC^CCCix^
CCM2C c:c<c^cccc c Ci^cccccccccc:cccy^<:$^i^ SP^^^*^
«^: CC cg: -O^CC c CCC CCCC CCCC<X- S^^""^^^ fr^rtr r f-f^^
cca^cc ccc^'ccacci cccccCiC(cccccc:^c^cc^<xcgcx cc^
ccccKCic C: cd^cc r ct:c cxc^r (CC c ccccsc^c Cc C cgccc c Gcc^
^fccc cccccci^cC CxmCCCCCCOj
ccccccccc^;& C^ «CSCCCCCCCCC:€P^C ^"^MM^^B
(ccCCCci'YCi:; dfe- cccccc(cccc:ccrmccc ^^^^^-S^ $^
ccccc^c; ^ ( c^( CCC: c e.<:oC CC':cc c> c:^ccc;GCC c "^^^^"^^MK
ccccxcracc: .C.CC c (mÆcm^ <^^'^-^'^ -^^Wi^
.V Cd <^C\
i ccrcscc
€t ce CC'/ CciCiiC er: (TolCCLc .f'CCc CCC ^:C^CCi
.^<^ :^cé.v,CcCC<C:c 'CC cc^c r^c/cr
^§::0C ^ CCCCC^' CCC C-C^ -^ ^C ^--
^k^ CCCCi^^^CCC C^c^/ CCC-
Irré^Tr-ZTfåTfr C W^
''^
'%
*^? ^^A,
>v
§
^
X
s^
^
^
\^^
I"
/
l^?"^
■^1
F O r s o s:
Ul
^y
CII iiioiio2;rapliisl{ Freinstilling al' Kræbsdjrslægtcii Scrgestcs.
Med Bemærkninger om Dekapodernes Horeredskaber.
Ved
Henrik Kroyer.
([Icrlil fem Koljbcrtavler.)
Vi(!cnsk.Selsk.Skr., 5 liækko, naliirviilensk. malliem. AfJ. i Biml. 2S
ao
03^
SIcTUitcn Sei'i?estes.')
Slægten Sergestcs horte hidlil til de kun lidet bckjendte Kræbsdyrformer. Den opstilledes
i Aaret iS30-J af en af vor Tids forsle Zoologer, den ogsaa som Karcinolog saa for-
trinlige Milne-Edwards , der dog kun kjendte een (i ilet aabne Atlanterhav ved Acorerne
af en fransk Reisende fanget) Art. Nogle Aar senere (1837) havde han Leiliglied til
paany at beskjefligc sig med denne Slægt i sin Histoire naturelle des Cruslacés; men
jeg seer mig ikke istand til med Sikkerhed at afgjore, om han ved dens Optagelse i dette
Skrift har forclagct en Revision efter Naturen, eller blot har ost af sit tidligere Arbcidc;
det sidste forekommer mig imidlertid at være det sandsynligste. At nogen anden Zoolog
senere har meddeelt Noget om denne Form, er mig ikke bekjendt, og Slægten beroede
saaledes hidlil paa en enkelt Undersogelse.
I Slutningen af Aaret 1845 nedsendtes en Sergestes-Art fra Gronland til det kon-
gelige naturhistoriske Museum, dog kun i et eneste, maadeligt conserveret Exemplar. Jeg
lod dette honstaae indtil videre, i Haab om sammesteds fra at erholde flere Individer til
Sammenligning. Medens jeg heri skuffedes, blev jeg paa den anden Side meget behageligt
overrasket ved (imod Slutningen af Aaret 1854) i en Samling af sinaa oceaniske Kræbs-
dyr, som ved Bylte med Hr. Secrclair, Institutbestyrer Friis erhvervedes for Museet, at
traife ni nye Arter af denne saa lidet bekjendte Form. •'') Idet jeg begyndte al
bcarbeide det forhaanden værende Materiale, niodte jeg fra Hr. Professor Slecnslrup en
udmærket Forekommenhed; han tilbod mig nemlig til Undersogelse Universitets-Museets
•) Den Ketsliiivniiig, livoriiicil denne Alliantlling er liykt, er den i Selskabets Skrifter i Aliiiindoli^hcd
fulgte, ikke den, som Foifallcren ellers binger og vedkjender sig.
-) Annales des scienees nainrelles Tom. 19, pag. 346 flg. og Tab. 10.
■*) De cre samlede for Ur. Friis i det tropiske Atlanterbav af en ung SOniand paa Reisen til Brasilien.
28*
220
&•
ikke iibelydeligo Samlinger i sainirie Retning- •); derved blev jeg ikke blot istand til al
forogc Arternes Tal med to f5. Rinkii og S. brachyorrhos) ; men, idet jeg havde flere
Exemplarcr af de mig allerede bekjendle Arter for mig, kunde jeg i mange Punkter op-
naae storre Grundighed, Sikkerhed og Niiiagtighcd ; af en eller anden Art, hvis eno Kjon
kun var forekommet mig, blev ogsaa det andet mig bekjondt; kort sagt, mit Arbejde
Iremmedes væsentligt. -J Endelig har jeg at tilfuie, at jeg i et lille Glas med smaa
Kræbsdyr fra det nordlige Kattegat, som hidrorte fra mine tidligere Reiser og ved forskjel-
lige Omstændigheder var bragt i Forglemmelse, fandt tre nye Sergestes-Arler, dog kun i
ganske faa og maadelige Exemplarer. Og saaledes omfatter nærværende Afhandling femten
formecntlig nye Arter.
Da Materialet, hvorpaa delte lille Arbeide er baseret, findes opstillet i det konge-
lige naturhistoriske Museum, vil Enhver, som dertil niaatte have Kald, uden Vanskelighed
kunne underkaste det sin Provelse, hvortil jeg tilbyder al ISistand.
Almindelig-e Bemærkninger om Bygningsfbrholdene.
Milue-Edwards henfiirer Slægten Senjestes til den Afdeling eller Tribus af Reierne,
som han tillægger Navnet: les Penéens, og bemærker, at der ved Slægten Pasiphae dannes
et Forbindelsesled mellem Peiieus og Scryesles. Det kan ikke negles, at Sergestes nærmer
sig de lo andre nysnævnte Slægter ved den stærkt udviklede og tillige temmelig stærkt
sammentrykkede Bagkrop ''J, men i de llesle andre Henseender viser den betydelige
7\fvigelser fra dem.
CdiiloUioiiix. Cefahlhorax kan i Almindelighed siges al indeholdes noget mere end tre Gange i
Tolallængden, eller at udgjore noget mindre end en Trcdiedeel af denne CMd beregnet
fra Spidsen af Pandehornet til Spidsen af del mellenisle Halevedhæng). Men imidlerlid
synker Udstrækningen hos nogle Arter saaledes ned, at den indeholdes henimod fire Gange
i Totallængden Ci'idtil 3| Gange ■'3, medens den hos andre stiger, saa at den neppe
indeholdes 2,1 Gange i den^J. Denne sidste Slorrelse er vistnok meget betydelig, især
'■) De cre lilvejebragte ved Capitain Hygotns, Pjofessoi- Reinhardis og Fleres Indsatnlini;.
-) Hvorved dog dtke udelukkes, at del endnu har betydelige Jlangler, hvilke neppe Nogen seer tydeligere
end Forl'nlteren.
••) j}l. Eflw.s Udtryk om Slægten Sergestes: „le corps cst gréle el uu pen a|iliili" l'orekornrner mis vild-
Irdcride og altsaa mindre ^'el valgt, eliei'som Foi'men ikke er dopriinei'et, men eompiimeiel.
■') Ilos S. Frisil, S. Eilwarrlsii. .S. oculalns, S. liinlsii. Ilos .S. svmilaliis indeholdes Kygskjoldel na'slen
l'iilde fire Gange i Totallængden, og det er altsaa, blandt de mig bekjendle Arier, den, som har det
korteste Bygskjold.
^) Ilos S. ariiialus, S. ancijlnps o. s. \.
221
da Pandehornet eiilen har næsten ingen eller kun en meget ubetydelig Andeel i den;
hvorimod den, idctmindsle lildcels, synes at maatte forklares af Ojnenes og Folernes
betydelige Udvikling, li vilken drager med sig en tilsvarende Udvikling af de disse til-
horende Ringe eller den forreste Deel af Cefalothorax; hvoraf atter lolger, at Munddelene
ligesom skydes mere tilbage, ligcsnm de ogsaa hyppigt rage sta^rkl frem. Disse to For-
hold ere hos ingen Art stærkere udviklede end hos S. tenuiremis (Tab. IV, fig. 11), der
synes mig at frembyde en ret kjendelig Overgang til Slægten Leucifer. Oinenes og
Folernes Ringe ere forresten ikke sammensmeltede med Cefalothorax, men danne ret
tydeligt en foran dennes forreste Rand liggende Pandeplade (plaque frontale EdwO, næsten
ligesom hos Squillæ. Sædvanlig har denne Plade Form af en Halvmaane, men viser sig
hos Arterne udviklet i noget forskjellig Grad. Milne Edwards har ikke bemærket dette
Forhold hos Sergesterne.
Om Rygskjoldet bliver fiirst at mærke, at det ligesaalidt paa Siderne bedækker Rygskjold.
Gjellerne, som del forlil skjuler Oinenes Rod.
Pandehorn savnes hos Slægtens fleste Arter, eller er kun tilstede i Rudiment, Paiukliuni.
det vil sige, i Form af en lille Vinkel, der neppe træder frem foran Rygskjoldels forreste
Rand, eller naaer Ojnenes Rod (Tab. i, fig. 1, a, Tab. 11, fig. 3, a, Tab. III, fig. 5, a).
At denne Vinkel imidlertid er Rudimentet af et Pandehorn, fremgaaer ikke blot af Pladsen,
(len indtager, men ogsaa af den lille KjiH, der i Fortsættelse af den bagud indlager en
lille Strækning af Rygskjoldet, samt finder desuden Bekræftelse deri, at hos nogle af
Slægtens Arter et virkeligt, skjondt meget lille, Pandehorn udvikles'}. Hvor det eulmi-
nerer, har del iniidlerlid kun lidt mere end en Femtedeel af Rygskjoldets Længde CS- cau-
dalus og bracliyorrhosj. En Sidetorn'-) findes ofte, men neppe allid, omtrent i Linie
med Oinene, noget bag Rygskjoldels forreste Rand (Tab. I, fig. 1, a. Tab. II, fig. 2, a, o. s. v.),
og dettes Siderande ere ofte fortil haarbevæbnede. Maaskee fortjene disse Ejendomme-
ligheder al lages til Hjelp ved Arlsadskillelsen, forsaavidt de kunne blive nodvendige.
Oinene udfolde hos denne Slægt en stor Afvexling i baade Form- og Storrelses- (jinc.
forhold, og afgive et af de fortrinligste Stotlepunkler for Arlsadskillelsen. Medens Læng-
den lios en Art indeholdes over atten Gange i Totallængden (S- Frisii), indeholdes den
hos en anden neppe 4i Gange i denne (S. Riiikii). Formen er oftest pære- eller kolle-
dannet i forskjellige Modificationer, men nærmer sig stundom til Lighed med en Paddehal,
') Hos S. tirmiilin (t:ib. 111, fi^-. 6, a), S. cnniulus (tal). II, (iij. 2. a (k |}), S. cornicnlum (tab. III, fijr. 4,
a & b), S. eiiicijlops (tab. III, (ii;. 8, a & b), S. cauclalus (tab. V, fli;. N, a) o;; S. brachijorrhns (tab. V,
fiif. 13. a & b). Det er allsaa ikke langt lia Halvdelen al' ile bcr beskrevne Aitci-, et Pandcliorn kan
tilla"i;<;es.
'-') Ved Udvikling af et stiinc Antal Sniaatoine udmærker sig til Exenipel S. serrul/itits (tab. V,rig. 12, a).
222
og hos t;n Arl viser sig een ganske ciendonimclig Vinkelforni, idet den iangslnikte og sniaic
Oiekugle — eller rettere: forreste Del — danner ligesom en Albue med Stilken (S. aney-
lops, tab. 111, lig. 8, b). Men med Hensyn til Artsadskillelsen maa fastholdes, at Oiets
Beskaffenhed idetniindstc hos nogle Arter er nogen Afvexling underkastet ; jeg^har nemlig
hos den nysnævnte S. ancylops fundet Længdeforholdet temmelig forskjelligt, dog uden
noget bestemt Forhold til Dyrets Alder; ligeledes har jeg fundet Vinkelens Krumning
varierende hos samme Art. Hos et meget gammelt eller rettere meget stort Exemplar af
S. Frisii vare Oinene meget tykkere ('"en ikke længere) end hos unge Exemplarer, og
Kuglen langt stærkere adskilt fra Stilken.') lovrigt kan her gjenlages, hvad allerede er
bemærket, at den Deel af Cefalothorax, til hvilken Oinene ere fæstede, træder lidt frem
foran Rygskjoldels forreste Rand i Form af en Halvmaane, og at altsaa Oinenes Rod er
ubedækket.
Ovcrste De overste Folere, som ere tilheftede lige under Oinene, synes, naar de ere
Foler O
' fuldstændigt bevarede, i Længde omtrent at slemme med Dyrets Totallængde C'ios nogle
Arter har jeg fundet dem ganske ubetydeligt længere end Totallængden , hos andre lidt
kortere, hoist en Syvendedeel-). Skaftet indeholdes sædvanligt tre til 3,\ Gange i Svobens
Længde; i Totallængden hyppigst omtrent fire Gange, sjeldnere fem Gange, hos een Art
CS. obesus) endog syv Gange; hos S.brachyorrhos har jeg derimod fundet det noget længere end
Svoben. Hvad dets Forhold til Rygskjoldet angaaer, da slaacr det oftest ikke ret meget
tilbage for dette i Længde, ja er hos to Arter iS. Rinkii og seirnlalus') endog af lige
Længde med det'"*); men paa den anden Side gives der dog ogsaa Arter, hos hvilke
Rygskjoldet er næsten dobbelt saa langt, eller endog mere end dobbelt saa langt som de
overste Foleres Skaft. Det bestaaer af de sædvanlige tre Led, og giver ved disses
forskjelligc Form og afvexlende Længdeforhold værdifulde iiidrag til Artsadskillelsen:
1) Milne Edirnrils ansiver (Ann. (1. so. nat 1. c), at Oienstilkenes Længde vexler eftci' Kjonncne. Da
denne Faastand iUUc gjentages i Hist. nat. d. Cinst. , tur man maaskee loimode, at Forfatteren selv
har forladt den. Men jeg liolder det dog ikke for overflodigt, udtrykkeligt at udhæve, at jeg ikke
hos de af mig undersogte Arter har fundet Noget, der kunde tjene til Bekræftelse fur den.
-J !H. Edwaids's .Angivelse, at de overste Folere ere overordentligt lange, flere Gange storre end Total-
hengdcn, omtrent af lige Længde med de nederste Folerc, lader sig ikke anvende paa de af mig
undersOgte Arter, og hans S. allunticus adskiller sig saaledes ved dette Forhold ret paafalilende.
(ianske i Modsætning til denne staacr en senere af mig adskdt Art, S. hruchijorrhos, hos hvilken disse
Redskaber, skjondt, som det synes, aldeles ubeskadigede, ikke naac Halvdelen af Tolallængden.
') Ilos eet Exemplar af S. semilalus var endog de ovciste 1^'olcres Skaft ikke ubetydeligt længere end
Rygskjoldet.
^) Stundom stoder man dog paa et Individ, hvor Leddenes Antal synes at forogcs derved, at et eller
andet af disse mere eller mindre lydeligt deler sig i to (Tab. I, fig. 1, c fremstiller et saadant Forhold
al det sidste Lcil). Hvorledes denne Uregelmæssighed, som endnu hyppigeie hos nærværende Slægt
viser sig med Hensyn til Fodparrcne, skal forklares, niaa jeg lade uafgjort.
223
forste Led er i Regelen det længsle C'os ni eller dog hos otte af fjorten Arier), sjeldnere
af lige Længde nicd tredie (lios tre eller to Arier) eller endog korlcre end delle (hos lo
eller tre Arier')- Formen er hos nogle Arier Cde med korte Uine) bred, noget llad-
trykket og bladagtig, paa Midten ligesom udhulet for at optage Oiekuglen ; hos andre
derimod mere trind, tykkest ved Roden, gradevis aftagende mod Enden, eller omvendt
kolledannet. Hos alle findes en Torn anbragt paa den ydre Rand omtrent i en Trediedeel
af dennes Længde (fia Roden regnet). Det er foran denne Torn, al Leddet begynder at
blive smallere eller al tilspidses, og den angiver saaledes ligesom Grændsen for en Deling
af del i en Roddecl og en Eiulecleel. I den forste af disse indeholdes hos denne Slægt
Horeredskabet , og delle frcmt^-æder hos alle Arterne (selv de slurslc, hos hvilke Inlegu-llnrerodskaiici
menterne erc lidt mindre gjennemsiglige) med en Tydelighed og Bestemthed, der ikke
lader Noget tilbage al onske; dog i Bygning staaer det endnu paa det laveste og simpleste
Trin, hvorunder delle Sandseorgan vides at vise sig.") Del udgjores nemlig af en i
Regelen ægdannet Hudsæk, som er fyldl med en klar Vædskc og tillige indeholder en meget
haard, skinnende, temmelig kuglerund Horesteen, samt modtager en fra Hjernen udgaaende
Nervcgrecn. beliggenheden af Redskabet er mod Leddels ydre Rand, Uet op til denne
og kun meget lidt bag den nysomlalle Torn, og del indlager en betydelig Deel af Roddelens
Længde, men kun den ydre Halvdeel af Breden''), medens derimod den indre, lykke og
opsvulmede, opfyldes af Muskelmasse og en stor Nerve, som strækker sig gjennem hele
Leddet og fortsættes i de folgende. Andet Led er i Regelen det korteste af Skaftets Led,
altid kortere end forste Led og kun hos lo blandt fjorten Arter af lige Længde med tredie
Led, hos lo andre endog længere end dette; i Tykkelse slemmer del omlrent med delle
sidste. Kun eenSvobe, den tjdrc, er hos denne Slægt fuldt udviklet; dens Længdeforhold
er ovenfor beriirl; iovrigt hcslaaer den, eller del hos Reierne sædvanlige Forhold, af en
tykkere , kort Roddeel C^og udviklet til forskjellig Tydelighed) , hvis indre Side er
bevæbnet med et Antal Borstelværrækker (der give en Antydning af den iovrigt meget
svagt udtrykte eller aldeles forsvindende Ledinddeling, 1. Ex. tab. I, fig. 1, c), og en
tynd, mangeleddet Snert. Den indre Svobe maa siges kun at være tilstede i Rudiment, ijisvoljen.
eftersom dens Længde ikke, eller kun ubetydeligt, overgaaer den ydres Roddeel; men den
viser hos Kjonnene en mærkelig og usædvanlig Forskjellighed. Hos Hunnerne er den
') Ilos ynfire Individer af S. Frisii Iiar jeg fundet foiste Led jidl kortere end tredie, hos gamle derimod
forslc o<; tredie lifjo lange. Ogsaa S. serrulalus viser nogen individuel Alvexling. Derfra det Vexlendc
i Angivelsen ovenfor. Man sammenligne iovrigt Udmaalingsliibcllen.
'-') Om lloreredslialicrnc hos de tilOddede Kræbsdyr findes udforligeie ISemærUningcr nedenfor.
^) See lab. I, fig. 1, c— x; tab. II, fig. 2, c og fig. 3, c; tab. III, fig. 4, r; fig. 5, c; fig. 6, r; fig. 7,, a;
fig. 8, d; tab. IV, fig. 9, e og c'; fig. 10, b; fig. 12, b; tab. V, fig. I 1, b.
224
ganske simpel, hcstaaende af omlrent fem eller sex LeA'), af hvilke det forslc gjerne
overgaaer de folgende betydeligt i Tykkelse. Hos Hannerne derimod skjelner man mellem
en tykkere, treleddet Roddeel og en tynd, omtrent 7— 8-leddet Snert. Og Ira Roddelens
forste Led udgaacr i Enden paa den ydre Side en toleddet, krum, megel tynd og særdeles
spids Honikrog"), hvilken med sin Spidse synes at passe i en Fure eller Rende langs
den ydre Side af Skaftets tredie, hjerleforniigl udvidede Led"). Paa denne Maade frem-
bringes et Slags Griberedskab, om hvilket man, indtil nærmere Erfaringer opnaaes, maaskee
tor formode, at det kunde tjene under Parringen til at fastholde Hunnerne eller deslige.
Men, hvad Mening man maalte have om dette Redskabs Anvendelse, bliver det altid et
mærkeligt Fænomen, da man intet Lignende kjender hos nogen anden Decapod. ^).
Nedcisie De nederste Folere ere anbragte under de oversle , og udmærke sig kun ved den
1-.. 1 " 'o C
r olci'C.
overordentlige Længde af den særdeles tynde, af utallige Sniaaled sammensatte Smhe (der
dog hos Spiritus- Exeniplarcr alleroftesl savnes tildels eller ganske). Hvor jeg har fundet denne
ubeskadiget, har den overgaaet Dyrets Totallængde tre til lire Gange eller endnu mere. Det synes
vanskeligt at forklare, hvorledes disse saa smaa og saa skrobelige Skabninger, der tilmed
leve i det aabne Hav, ere istand til at bevare et saadanl Redskab; ligesom ogsaa dettes
speciellere Anvendelse vel endnu er en Gaade. — Forholdet af disse Foleres Skaft og af
det bladdannede Vedhæng er i det Væsentlige det sædvanlige. Jeg vil kun bemærke, al
Skaftets sidste Led viser nogen Afvexling i Læ^ngdeforhold og Form; hvorfor jeg har
troet at kunne gjore Brug af det ved Artsadskillelsen. — Det bladdannede Vedhæng har
en temmelig betydelig Længdeudvikling (det udgjor gjerne en Sjeltedeel til en Femtedeel
af Tolallængden), men er smalt eller nærmer sig det Liniedannede, dog i forskjellig Grad.
Den sædvanlige Torn i Enden af den ydre Rand er tilstede, men er kun lille. Forholdet
mellem Længden og Breden af dette Vedhæng er ikke uden Nytte ved Arternes Adskillelse.
.Muiiildclr. Munddelene stemme baadc i Tal og Form overeens med Reieafdelingens regel-
mæssige Forhold, forsaavidt det Væsentlige angaaer. Men paa den anden Side vise de
lildeels smaa Forskjelligheder hos Arierne indbyrdes. Imidlertid har jeg ikke anseet det
') Hos enkelte Arter har jeg slet itigeti l,C(lindJelin<T luinriet slijelne.
'-) Enden af denne Kros ci' (idetmindstc hos nogle Arter) piia den eoncave Side forsynet med flere
Rækker sniaa Vorter; ogsaa synes denne Krog ligefra Koden af at gjenneniborcs af en Kanal (?), som
aabncr sig (saaledes har det idetmindste forekommet mig hos nogle Ajter) foran Vorternes I5cgyn-
delse. Tab. I, fig. I, c— y, z og z'. Kun een Art, S. serrulalus, liar to Ilornkrogc, tab. IV, fig 12, b'.
■') Dette l,cd er .stundom paa den udbuede Side forsynet med et Antal parallelc Tværstriber, hvis l!clyd-
ning er mig ubekjendt. , ■
') Angjvelserne nm Bisvoben hos Miliie Edwards [deux petits appendiees filifojrnes rudimenlaires — Ann.
d. se. XIX, 437 — og deux (ilamcnts riKlimciilaires — Hist. d. Crust. 11, 427 — ) rnaa berigtiges efter
Ovonslaaende. Selv Hannerne have ikke lo liisvoiier. men kun een i Kii.lcn klcHlel.
225
for licnsiglsmæssigt al benytte dem ved Artsadskillelsen, efterdi deres Undersogelse er
leminelig vanskelig, ikke IjIoI pna Grund af Ariernes ringe Storrelse, men ogsaa for-
medeist Delenes Biodhed; fremdeles fordi de ikke kunne undersoges, uden at Individet
odelægges; endelig, fordi jeg ikke har folt nogen Trang til at benytte dem, da ydre og
lettere opfattelige Skjelnemærker vare tilstede hos de af mig hidtil undersogle Arter.
Imidlertid har jeg, saavidt muligt, stedse undersiigt dem.
Kindbakken CTab.I,Cg.l,f ogf, Tab,III,fig.7,b; Tab.V, fig.15, b) har altid en langstrakt, liiiulbakken.
i begge Ender tilspidset, paa Midten bredere Form; den bestaaer af en forreste hornagtig
Deel og en bageste mere hudagtig; den forsle har jeg altid fundet tydeligt tandvæbnet
Cfire Tandspidser synes det sædvanlige Tal, sjeldnere tre eller lo eller endog sex'); og
dens Farve er gjerne af el morkt ilornbruunt; hos enkelte Arter Celler maaskce kun
enkelte Individer) fandt jeg den af en smuk Purpurfarve. Inderst eller bagest har den
en Tyggeflade (medens den frie Rand forfra bagtil er skjærende eller ligesom meiselagtig),
af noget forskjellig Form — rundagtig, ægdannet eller utydeligt firkantet — tildeels med
Tandknuder paa Randen. Palpen er treleddet, langstrakt, temmelig tynd, ofte rigeligt
borslevæbnet. Sædvanligt overgaaer den Kindbakkeii noget i Længde, men een Art
iS. corniculuni) viser imidlertid det modsatte Forhold. Dens forsle Led eller Rodleddet
er i Regelen meget kort og tillige utydeligt alsat, det andet, det længste, gjerne et Par
Gange læ'ngere end tredie.
Forsle Kjæhepar (Tab. i, fig. l,g; Tab.V, fig. 15, c) bestaaer af de sædvanlige tre lijæljcinc.
Grene eller Stykker, og har intet Afvigende eller Paafaldende i Formen. Ogsaa Storrelse-
forholdet er det sædvanlige (Længden i Regelen omtrentlig med Kindbakkens halve Længde).
Åndet Kjæhepar (Tab. I, lig. i. b; Tab. III, fig. 7, c) afviger heller ikke i noget
Væsentligt fra hvad der kan kaldes den almindelige Reieform. Kjæbedelen bestaaer imid-
lertid kun af tre Blade. Hvad dets Storrelseforhold angaaer, da er det gjerne dobbelt
saa langt som forsle Kjæhepar eller mere, og ligesaa langt som Kindbakken eller lidt
længere. Kun cl Par Arter gjore herfra Undtagelse (see Tavlen over Udmaalingerne).
Overlæhen (Tab. 1, fig. 1, e) er stor, stærkt opsvulmet og fremragende; dens Læberne.
bageste Rand er meget bred, lidt udboiet, med jevn og flad Afrunding.
') Milne Edwards angiver (Ann d. se. natur. 1. c. pag. 347): „les mandibules sont grosses, leiir lujrd
interne est large et pas sensibleincnt dente". Er Forlioldet saaledes hos S. allanlicus Fa\\v., saa al-
viger denne Art i saa Henseende meget fra alle de andre. Forovrigt antager jeg, efter den Afbildning,
M. Edw. paa det anfurte Sted nicdilelcr af KindbaUken, at lian Kun bar iagttaget dennes forreste eller
hornagtige Ilalvdcel, medcjis den bageste, blcidere Deel ved Disseutionen er bleven afreven, llerveil,
i Forening med Stillingen, lader den brede firkantede Form sig forklare.
Viilcnsk. Selsk. Skr., 5 Kække, naltirviilensk. niatliem. Afil. 4 Bind. *.*
226
Underlæben (Tab. 1, fig. 1, i) er dybt kloftet til lo nfrundede Flige; dens forreste
Ende har Hornfarve, sjeldnere ligesom Kindbakkerne en smuk Purpurfarve.
Kjæbefoddcrnc. Forsie Par Kjæbefodder CTab. I, fig. 1, k; Tab.lll, Cg.7, d; o.s. v.) har den indre Deel
eller Kjæbedelen stærkt udviklet, treleddet; Palpens inderste Green ligeledes stærkt ud-
viklet, længere end den yderste, indtil fire- eller femieddet; den yderste Green savner den
tyndere Endedeel. Siwben endelig er lille, noget konisk eller sukkertopdannet. I Størrelse
stemmer delte Par Kjæbefodder gjerne med andet Kjæbcpar, eller er vel endog lidt kor-
tere (kun hos een Art — S. corniciiliim ~ har jeg fundet det ubetydeligt længere).
.Andel Par Kjæbefodder CTab. I, fig. i, 1; Tab. II, fig. 2, e, fig. 3, c'; Tab. III,
fig. 7, e) er noget foddannet, og udviklet til en ret betydelig Storrelse. Det er nemlig
omtrent tre Gange saa langt som fiirste Kjæbepar, og indeholdes gjerne mellem fire og
fem Gange i Tolallængden , ja er hos adskillige Arter endog slorre end en Fjerdedeel af
'folallængdenO, medens det kun hos en eneste Art — S. obesus — indeholdes omtrent
se.\ Gange i denne. Det beslaaer kun af een langstrakt, smal, fladtrykket Green, uden
noget Spor til Famler eller Svobe, og sammensætles af sex Led, hvilke omtrent paa
Midten ere bojede sammen til en spids Vinkel (tre Led i hvert af Vinkelens Becn). De
tre sidste Led have gjerne den Side, de vende indad Cegenllig den ydre Side, som kun
paa Grund af den nysomtalte Vinkelboining bliver til den indre'), saa tæt væbnet med
stive, torneagtige Borster, at de tilsammen danne en stærk Kårde eller Sirigle.-) Saavel
denne Form som Vinkelbojningen viser, at andet Par Kjæbefodder virkeligt endnu er en
Munddeel og staaer i Ernæringens Tjeneste (ikke i Bevæ>gelsens). Det er egentlig kun
Længdeudviklingen, som udmærker det, og giver det nogen Fodlighed, og denne beroer
især paa Slorrelsen af fjerde og femte Led. — Naar Udmaalingerne af Leddenes Længde-
forhold hos alle de nedenfor beskrevne Arter sammenstilles, udgaaer deraf folgcnde Resul-
tater: 1) at de fire mellemste Led eller andet, Iredie, fjerde og femte ere de længsle
Led og indbyrdes i Reglen lige lange, eller dog omtrent lige lange; 2) at imidlertid fjerde og
femte Led hyppigt nok ere lidt kortere end andet og tredie Led, hvorimod det omvendte
Forhold kun hojst sjeldent iagttages; 3) at forsie Led er meget kortere end de fire mel-
lemste, i Regelen to til tre Gange (kun hos een Art fire Gange, og hos een Art lidt
mindre end lo Gange); 4) at sjclle Led aldrig er længere end forsie, hos sex Arter af
lige Længde med delte, hos fire Arter kortere (hos een Art har det kun dettes halve
Længde, hvilket er dels Minimum).
Hos S. catidnliis udgjur del fiuloj; omtrent en Ticdiedeel af Totallænsden.
Denne Kårde onilalos ikke af iMilne Eilicarils o^ udtrykkes heller ikke i hans Afbildninj, hvorvel det
er den, hvorved hos de Heste Arter dette Tar l.cninier især charaktcrisercs som Munddele. Men der
gives dog ogsaa Arter, hvad de folgende Beskrivelser ville oplyse, ho'^ hvilke delte Forhold er svagt
ndtrykt, ja mere eller mindre fuldstændigt forsvinder.
227
Tredie Par lijæbefddder (Tab. I, fig. 1, m ; Tab. IV, fig.lO, d) kan vistnok ikke blot ifoige
dels uverordenliige Længde kaldes foddannet, men ogsaa ifoige dets Bygning; og det anvendes
upaatvivleligt til Bevægelse ligcsaafuldt som Brystfodderne (dog ikke til Svomning, men
snarere til at krybe paa Tang? maaskce ogsaa lil at gribe et Bytte?). Det er altid mere
end lo Gange saa langt som andet Par Kjæbefodder, — hos een Art, S. obesusi endog
mere end tre Gange saa langt — overgaaer alle Brystfodderne i Længde, undtagen Ircdie
Far, som gjor det Rangen stridig, samt overstiger regelmæssigt Halvdelen af Tolallængden
(kun hos en eneste Art har jeg fundet det ubetydeligt kortere end denne), ja naacr stun-
dom endog /jj af denne. L'aglet megen Overeensstemmelse med Bryslf5dderne, kan det
dog uden stor Vanskelighed adskilles fra disse, da det er af noget sUxrkere eller maaskee
bedre af en bredere Bygning, hvad dels fire forste Led angaaer, hvilke ikke blot blive
Iladtrykkede, men næslen baanddannede, medens de to sidsle blive saa tynde, at de til-
deels faa Lighed med en Snert. Leddenes regelmæssige Antal er, ligesom hos andet Par
Kjæbefodder, sex, men det er ingenlunde meget sjeldenl, at et slorre Antal ved Deling
synes at frcndiomme, ligesom paa den anden Side Adskillelsen mellem Leddene indbyrdes
kan blive usikker eller vanskelig at iagttage; og de vise i Henseende til Længdeforhold
en saadan Omskiflnitig fra Art lil Art, at slet inlet Almindeligt kan siges om dem i den
Henseende. Vilde jeg til Exempel angive som Regel, at forste Led er det korteste, niidtes
jeg tillige til sirax at indskrænke Reglen ved den Bemærkning, at idetmindsle hos lo af
de undersogte Arter er forste Led ligesaa langt som andel. Og saaledes vexler den rela-
tive Slorrelse af alle Leddene særdeles betydeligt; andet Led, til Exempel, indeholdes hos
een Art (S. Frisii) mindre end sex Gange i Kjæbefodens Længde, hos en anden [S. obesus)
over tredive Gange i denne. Derimod kan vel i Almindelighed anfores, at Leddene grade-
viis aftage i Brede, samt ere va-bnede med Borster, der paa de to eller tre sidste Led
blive torneagtige, og, idet de hver udgaae fra en Knude eller Ophoining paa disse, give
dem Udseende, som om de vare deelte i et Antal Smaaled.
Om Brystfodderne kan siges i Almindelighed, at de ere af en meget spæd og Ciysifotldeme.
svag Bygning, og at de alle kun beslaae af een Green, idet Palpe og Svobe aldeles
mangle. Men i andre Henseender frembyde de ikke ringe Forskjellighed indbyrdes, især
hvad Længdel'orholdet angaaer. Ogsaa ere andet og tredie Par forsynede med en rudi-
mentair Sax, som ikke findes paa forste, fjerde og femte Par, og disse lo sidste ere i
Bygning, og folgelig tillige i Bestemmelse, forskjellige fra de foregaaende. Ordenen, hvori
Fodparrene fiJlge paa hinanden, hvad Længden angaaer, er denne: tredie, andet, forste,
fjerde, femte. Og denne Orden er næslen altid gyldig, hvormeget Længden ogsaa vexler
indbyrdes hos Arterne. Forste Par udgjor saaledes stundom (hos S. ancylops) Halvdelen af
Totallængden, men indeholdes pna den anden Side hos een Art (S. obesus) mere end fire
Gange i denne; hos de iJvrige svæver den mellem disse Grændser. Andet Fodpar er allid
29*
228
_^L_
betydeligt længere end forsic, og udgjor fra omtrent Halvdelen af Tolallængdcn lil lieniniod
5 af denne. I Reglen er det kortere end tredie Kjæbepar, men hos een Art har jeg
dog fundet det af lige Længde med dette, og hos en anden endog ganske lidt livngere. —
Tredie Fodpar overgaaer altid den halve Totallængde, men na^er aldrig fuldt ij af denne;
hos fem Arter har jeg fundet det længere end tredie Par Kjæbcfodder, hos fire Arter
kortere. — Fjerde Fodpar er i det Hoieste halvt saa langt som tredie, men udgjor stun-
dom endog kun en Fjerdedeel af deltes Længde. Dets Forhold til Totallængden er hoiesl
som 1 lil 3,\, men det synker ned til at indeholdes fulde sex Gange i denne. Paa Grund
af den ringe Storrelse bliver det vanskeligt nok at iagttage, og kan som Bevægelsesred-
skab vistnok betragtes som rudimentairt eller dog næslen rudimenlairt. Fuldkommen
rudimentairt er femte Par, som indeholdes fra omtrent 7 Gange til 23 Gange i Total-
længden.
De tre forsle Par Brystfoddcr kunne, efter deres tynde, trinde Form at slutte og
ifolge deres Bevæbning, der bestaaer i talrige, meget lange, luen tynde Torne paa de
sidste Led, kun være skikkede til krybende Beva^gelser (ikke til Svomning). At bestemme
deres Ledantal er af flere Grunde vanskeligt: deels fordi Rodleddenes Adskillelse bliver
temmelig utydelig, deels fordi eet eller to af de sidste Led mere eller mindre bestemt
synes at dele sig i en Mængde Smaaled. Imidlertid trocr jeg dog med nogen Sikkerhed
at kunne angive sex Led som Regel; forsle Fodpar (Tab. I, fig. 1, n) har tre korte
Rodled og dernæst tre lange Led, af hvilke det sidste tydeligt viser Smaaled. Hos
andet (Tab. I, fig. 1, o) og tredie Fodpar ere de to forsle Led korte, de tre folgende
meget lange, det sjette — Tommelen eller det, som bidrager til Saxens Dannelse, —
rudimentairt, og det er næstsidste Led, som her synes at dele sig i Smaaled.') De to
sidste Fodpar (Tab. I, fig. 1, p og p') maac efter deres Bygning afgjort kaldes Svomme-
fodder, idet deres fire sidste Led ere stærkt fladlrykkede og i Reglen langs Randen for-
synede med en tælslultet Række aflange Fjerborster; de to sidste Led ere ikke synder-
ligt smalere end de foregaaende, det sidste af langstrakt oval Form. Men hvad der skal
opnaaes ved Sviimmefodder, der, hvad Storrclsen betræfi'er, ere i en næsion rudimenlajr
Tilstand, er endnu ikke oplyst. Maaskee blot Fornyelse af det Gjællerne omgivende Vand ?
BasKioppcn. Bagkroppen har altid en stærkt sammentrykket Form, hvilken især er meget ioine-
faldende med Hensyn til dens bageste Ringe, fornemmelig den sjette. Længdeforholdet af
1) I disse Smaaled liunde man niaasUcc finde ligesom den i'orstc raa Aiilydnins af et Forhold, som mod
langt stoiie Siilighcd og Bestemthed fremtræder hos adskillige andre Reier QUippolijle, Lysmala,
Stenops O.S.V.); hvorved dog bliver at ma>rkc, at Delingen i Smaaled hos .Slægten Scrrjcsles ligesom
IVcndvaldes ved de paagjældendc l.eds slim kere Tornovæbning, idet hver Torn udfordrer en fra Leddet
IVcinspriiigende Knude eller Rand lil sin Undeistolteisc og Artiinilalion : en Omstændiglicd, som aldeles
ikke gjcnlager sig hos de andre nysnævnte ISeieslægtcr.
229
Bagkroppen Cdeiine regnel til Spidsen af det mellemste Halevedhæng) udgjor oftest om-
trent to Trcdiedele af Totallængden, men flucluerer mellem næsten 4 og f af denne.
Rygfladen er som oftest glat eller uden Torne, men hvor saadanne forekomme, enten som
Mcdianforlængelser af Ringenes bageste Rand (hos S. Rinkii, Tab. II, fig. 3, a), eller som
Udviklinger fra Midten af selve Rygfladen (hos S.armaliis, Tab. III, fig. 6, a), eller, hvad
langt sjeldnere er Tilfældet, udgaae fra Ringenes Sider (kun hos S. brachyorrhos, Tab. V,
fig. 13, a), afgive de Arlsskjelnemærker, der hore til de lettestopfattelige og vistnok ogsaa
kunne henregnes til de sikkreste, om end nogen individuel Afvexling kan vise sig i delte
Forhold. Bagkroppens sjette, som ovenfor bemærket, meget stærkt sammentrykkede og
derfor gjerne meget brede Ring er tillige den længste; og jeg holder det for ikke uhen-
sigtsmæssigt at benytte Forholdet af dens I.,ængde til Totallængden, til nogle af de fore-
gaaende Ringe og til det mellemste Halevedhæng ved Artsadskillelsen, ligesom ogsaa det
indbyrdes Forhold mellem dens Længde og Brede kan afgive nogen Vejledning.
Om Bug- eller Seunimefddderne kan i Almindelighed bemærkes, at de vise en Cugroddcino.
betydelig Udvikling, medens deres Beskaffenhed omtrent er den regelmæssige, kun med
Undtagelse af, al fursle Par blot er forsynet med en enkelt Svommeaare. De fire fårste
Par ere oftest næsten af lige Længde, dog saaledes, at mange sniaa Modificalioner eller
Afvexlinger i deres indbyrdes Længdeforhold finde Sted; det femte Par er derimod altid
kjendeligl kortere end de foregaaende. Længdeforholdet af de mest udviklede Ikigfodder
til Totallængden er hos de fleste Arter som 1 til 4 eller som 1 til 5, men der gives
ogsaa Arter, hvor Forholdet er som 1 til 3, og hos S. Rinkii, den Art, hos hvilken disse
Redskaber ere stærkest uddannede, endog som 1 til 2j. Jlen paa den anden Side er der
een Art, hvor Forholdet synes at kunne sæltes ^om i til 7, og hvor disse Dele altsaa ere
nedsunkne til et Minimum.') Det femte Par Bugfodder indeholdes hyppigst fem til sex
Gange i Totallængden; dog hos S. Rinkii neppe 31 Gange, hos 5. eandatus derimod 10
Gange (hos S. armatns 8 Gange).
Halevedhængene (eller syvende Bugring og sjette Par Biiglemmer i Forening) have Hale-
vcdlicPnifcnc.
vel i det Væsentlige den hos Reicrne almindelige BeskafTenhed, men frembyde imidlertid
enkelte mindre Eiendomineligheder, og ere desuden af interesse ved de værdifulde Bidrag,
de kunne yde til Arternes Adskillelse. Det mellemste Halevedhæng er altid kortere end
de yderste, dog i temmelig forskjellig Grad : i Almindelighed kan Forholdet sættes som 2
1) Dctic gjældcr S. caiicliiliis. Dofj hos mit oncstc Expnipl:u' savnedes loistc nj andel Par Bunlodder, og
licsidtalet er opnaact ved liedic "g Ijei'de I'ar, under Forudsielning af, at disses Længde ikke staaer
betydeligt tilbage for de to fOrstes; men Hcsullatet bliver imidlertid dog deived noget mindre sikkert.
Forresten kan mærkes, at da S. cmidatns upaatvivlcligt, naar den bliver bedre bekjendt, maa opstdies
som Typus for en ny Slægt, vil saaledes denne tilsyneladende Afvigelse indenfor Grændserne af
Slægten Sergestes forsvinde.
230
^
lil 3 eller som 3 til 4; iiien der gives ogsaa Arier, hvor Forskjellen i Længdeforhoidct
er meget ubetydelig [hos S. coniuHis til Ex. omtrent som H lil 12), medens den hos
andre voxer til næsten det Dobbelte (hos S. serrulatus er den som 13 til 25); ja een Art
frembyder endog dot aldeles uregelmæssige Forhold, at det mellemste Halevedhængs Længde
indeholdes tre Gange i de yderstes (S. brachyorrhos). Tarmen trænger mere end almin-
deligt langt ind i det mellemste Halevedhæng, og frembringer, hvor Gadboret paa Under-
fladen aabner sig (gjerne omtrent i Enden af den forste Trediedecl af Vedhængets Længde),
en stærk Svulst, samt tilsvarende, mere eller mindre fremtrædende, Udvidelser af Sideran-
dene.'j Bag disse Udvidelser ere Randene i Regelen tæt besalte med lange Fjerborster.
Den bageste tilspidsede Ende af Vedhænget er sædvanligt væbnet med meget smaa Hjorne-
torne, egentlig kun fremtrædende Vinkler [Tab. I, Hg. 1, u'), der kun ganske undtagelscsviis
antage en betydeligere Udvikling. De yderste Halevedhængs Roddeel er altid meget kort;
den indre Aarc kortere end den ydre, mere eller mindre langstrakt, smal, tilspidset, langs
begge Rande altid tæt væbnet med lange Fjerb5rster (Tab. I, fig. 1, v-x). Hvad den
storre og bredere ydre Aare angaaer, da bliver ved denne især at mærke, om en Torn
er tilstæde paa den ydre Rand, eller om denne savnes; hvilket sidste dog kun er Tilfældet
hos tre af de undersogle Arter(S. Edwanhii, Tab. IV, fig. 9, k— æ, S. oculalus. Tab. IH,
fig. 5, f; S. bracchyorrhos, Tab. V, fig. 13, b); dernæst om denne Torn er anbragt nærmest
Vedhængets Rod [5. corniratø« Tab. IH, fig.4, a, S. armatus Tab. III, fig. 6, e og S. pcdatus')
eller næ^rmest dets Ende, hvilket er Tilfældet hos alle de (ivrige Arter, og altsaa bliver at
betragte som det regelmæssige Forhold. I Forbindelse med Tornens Tilstedevæ>relse og
Stilling slaaer Pladens Form og tillige dens Bevæbning med Fjerborster, idet disse hos de
Arier, som besidde en Torn, aldrig fremtræde for bag denne. Da alle disse Forhold
gjennem Slægten afvexle hyppigt, indenfor samme Arts Udstrækning derimod synes aldeles
conslante, finder jeg dem meget brugbare ved Arternes Adskillelse.
Gjicllcnic. Gjællernes Forhold hos nærværende Slægt tiltrækker sig i flere Henseender Op-
mærksomhed. Ovenfor er allerede fremhævet, at Rygskjoldet er for lidet udviklet mod
Siderne eller for smalt lil al bedække Gjællerne, hvorfor disse fremtræde frit ovenfor
Foddernes Rod, og en Gjællehule kan altsaa ikke siges at være tilstede.-) Een Gjælle-
') Ilos S. Frisii lil F.\. cie disse Udvidelser meget tydelige (Tab. I, fig. 1, u — x), medens de dciimod
hos S. Riiikii (l'iil). II, fig. 3, g) hlive lidet mærkelige.
'-) Ulihie- Edwards begrændser Slomapoderne som Kiæbsdyr „depouivus de bi'anchies thoraciques logces
dans des cavitcs inteiieures {_\\isl. d. Ciiist. II, 441)". Ikke at tale om, at det allerede seer misligt
ud med en Orden, som kun sammenholdes ved c« nenaliv Charaktccr, kommer eiuliiu hertil, atGjællc-
hulernc hos ikke l'aa til'odedc Kra'bsdyr blive mere eller mindre ufuldkomne, hvorved Tdna'rmelse til
(let hos ^^læglen TliijsanopoUit .stedfindende Foihold bcvirUes. Saaledcs ere hos Slægterne Alpheiis,
Hippolyle, Sictiopsus o. s. v. Gjællerne for en Deel ubedækkede, og beskylles alt.saa iiiniddelbnrt af det
omgivende Hav.
231
masse fitules heftet over hvert Par Brystfodder, samt over de lo sidste Par Kjæbefodder,
og Antallet bliver saaledes syv Par. Hvad Storreisen angaaer, da er ftirsle Par det
mindste, dernæst andet og syvende, som indbyrdes omtrent liave lige Størrelse; derpaa
tredie og sjette, ligeledes indbyrdes omtrent stemmende; endelig fjerde og femte. Formen
er mere eller mindre langstrakt oval, og Bygningen synes, indtil den underkastes en noi-
agtigere Undersiigelse, at være ganske sædvanlig; det vil sige: hver Gjælie (Tab. III, fig. 7
f — x', y, z) synes at bestaae af et Antal Blade (indtil en Snees Stykker), der ere for-
deeite i lo Længderækker langs begge Sider af en Aarestamme. Men, anvender man en
stærkere Forstorrelsc i Forbindelse med Presning, opdager man det ganske usædvanlige
Forhold, at hvert af de ovenomtalte Blade er sammensat af et temmelig betydeligt Antal
Smaablade — jeg har talt indtil tredive — og at altsaa hver Gjælie er ligesom et System
af Smaagjæller eller Gjællebuske.') Bladene have gjerne en meget smal, langstrakt og
mod Enden tilspidset Form; hvorimod de dem sanmiensættende Smaablade ere kort og
bredt ægdannede, tildcels endog næsten kredsrunde'-}- t)et er mig ikke bekjendt, at en
lignende Gjælleform er iagttaget hos noget andet Kræbsdyr. Dog derfor antager jeg just
ikke, at den tor betragtes som ganske isoleret. Snarere er jeg tilboielig til den Jlening,
at den danner een blandt liere'') Overgangsformer til den hos Slægten Thysanopoda frem-
trædende Gjællebygning^9, saa aldeles forskjeliig denne ogsaa ved forste Oiekast synes at
1) Denne ejendommelige Bygning maa antages aldeles at liavc undgaaet.Vi'/He-Ef/frrtrrfs'sOpmæiksomlied.
1 Artiklen i Ann. d. se. nat. (I. s. c.) liedder det i al Almindelighed om Gjællernes Bygning, at den er
„ligesom hos Krabernc og Kræbsene". I Histoire nat. d. Cnistacés findes den noget bestemtere Op-
givelse, at Gjællerne hos denne Slægt liun danne en enkelt KækUe, og at man tæller 7 langs hver
Side af Brystet. Og det er Alt, hvad om disse Redskaber meddeles.
'-'3 Srnaabladcne ere naturligvis meget tynde og som Folge deraf gjennemsigtige. De aftage i Storrelse
mod Spidsen af Bladet, ligge meget tæl paa hverandre, og udgjore kun, saavidt jeg har foimaaet at
iagttage, en enkelt Række. Dog hertil maa fojes, at Gjællerne have et ganske forskjelligt Udseende,
eftersom man betragter dem fra deres ydre Side (Tab. III, fig. 7, f— z), eller fra deres indre Side efter
al have skilt dem fra Kroppen (Tab. III, fig. 7, f— x, y), eller de ligge i deres naturlige Leie, tæl
sluttede til hverandre (Tab. I, fig. l,p"), eller adskilles og trækkes ud fra hverandre (Tab. I, fig. I, o")-
Medens del, som ovenfor anforl, under visse Omstændigheder har Udseende, som om Gjællebuskene
ligge i to Uængderækkcj- pna Siden af Aareslammen, vise de sig derimod under andre sammensmeltede
til skraallobende Tværrækker. Af saadanne har jeg hos forste Gjællepar iagttaget fem eller sex, ho.i
andet ni, hos tredie femten, hos det fjerde, hvor Anordningen af den nederste Deel begynder al blive
mindre regelmæssig , sexten , hos det femte atten , hos det sjette tolv og hos det syvende elleve (disso
Talangivelser gjælde S.Frisii, og tor ikke ansees for absolul noiagtige, men dog meget nær det sande
Forhold). Gjællernes Hovedvene har en meget betydelig Storrelse (ogsaa Sidestammerne ere ansee-
lige) og viser et Antal temmelig store lyse Pletter (.\abningei ?). Blodlegemerne ere taliige, af næsten
kugledannet Form.
■■*) Jeg mener saaledes, at Gjællerne hos Slægten Stenops tilbyde en anden, og i liere Henseender langt
tydeligere. Overgang til den Form, som hos Thysanopoda iagttages. Dog derom mere andensteds.
^) Mærkes maa imidlertid, at det kun er de to sidste Gjællepar hos Thysanopoda, som vise en sammensal
og stærkt udviklet Form, medens de foregaaende ere af meget simpel Bygning.
232
være. Det Væseiillige ved denne mener jeg nnvnlig maa sættes deri, at Gjællen deler sig
i flere ISuske, hver bestaaende at et stort Antal Sniaablade, og dette er ogsaa det Væsent-
lige ved Gjæilerne hos Sergestes-Slæglen. At hos Thysanopoda Sinaabladene blive tynde,
Iraadaglige, meer eller mindre forlængede, og at Bygningens Regelmæssighed og Symmetri
i forskjellig Grad aflager, Iroer jeg derimod, saavel ved Sammenligning med andre Slæg-
ter som med Arterne af Slægten Thysanopoda indbyrdes, at kunne betragte som mindre
væsentlige Omstændigheder. Men imidlertid maa ikke forglemmes, at Slægten Sergestes
kun viser Forholdet ligesom i dels forste Antydning og med Harmoni og Orden i alle
Dele, medens det derimod hos Thysanopoda har udviklet sig næsten til et Slags Mon-
strositet.
ForplaiUnin?. Forplantningen hos Sergestes-Slægten er endnu indhyllet i Dunkelhed. Imellem
de talrige Individer, jeg har havt Leilighed til at undersoge, var ikke en eneste Hun,
som bar Æg under Bugen, heftede til dennes Svommefodder; heller ikke har jeg været
istand til med Sikkerhed al opdage Spor til Æg under Rygskjoldet, hvor de ellers hos
adskillige Reier forekomme saa sædvanligt. Men derimod fremtræder Forskjelligheden
mellem Kjonnene meget bestemt i visse ydre Bygningsforhold. Ovenfor er allerede den
Forskjel tilstrækkelig omtalt, som Hanner og Hunner vise i Beskaffenheden af de overste
Foleres Bisvobe og hvorved de saa let adskilles. Hertil kommer endnu et for Hannerne
eiendommeligt, mellem det forste Par Bugfodder udspændt Redskab af betydelig Storrelse,
af en meget sammensat Bygning og af hoist særegne og besynderlige Former, hvilke fra
Art til Art undergaae mange Modificalioner O'ab. 1, fig. 1, q'; Tab. 11, fig. 2, i; Tab. IV,
fig. 9, h; Tab. V, fig. 16J, og saaledes kan detle Redskab ikke blot tjene til at kjende
Hunnerne fra Hannerne, men er tillige istand til at yde en væsentlig og sikker HjaMp ved
Artsadskillelsen. Om dels Bygning kan i Almindelighed siges, at det bestaaer af to sym-
metriske, i Middellinien forenede Halvdele, hver sammensat af et Anlal Smaaplader af af-
vexlende Form, tildeels udtrukne i Flige eller Spidser og forsynede med overordentlig
smaa, kroUe- eller krogdannede Hornappendices. lovrigt vil det være langt lettere at
fremstille detle saa kunstige, og med Hensyn til dels Anvendelse gaadefulde. Redskab ved
Afbildning, end ved en udforlig Beskrivelse at give en Forestilling om det. Milne-Edicards
har allerede med nogle faa Ord henvendt Opmærksomheden paa dette Apparat; men der-
imod berorer han ikke, og er allsaa rimeligvis ikke bleven vaer, at ogsaa det andet Par
Bugfodder hos Hannen har et eiendommeligt, vistnok meget lille og i Bygning simpelt.
Vedhæng: det bestaaer af en noget oval, med stærke sauglandede Borsier væbnet Plade,
som er fæstet til Fodparrets indre Aare i Enden af dennes forste Led (Tab. I, fig. 1, r-z).
Anatomiske Endnu skal jeg tilfoie et Par Bemærkninger om enkelte Forhold i den indre Byg-
■^ "iiig. SvæUjel og Mavens forreste eller Kardialdeel udmærker sig ved en meget levende
Purpurfarve. Jeg mener, at denne hidrorer fra et meget stort Anlal smaa Sækkirller, der
233
have deres Sæde i Mavens Vægge. Om disse træde i Stedet for Spyllekirller, niaa jeg
lade uafgjort. Indvendigt lægger Maven sig i et Antal brede Længdefolder, hvis frem-
ragende Rande tildeels ere særdeles tæl besatte med Borster af forskjeilig Storrelse
(Tab. V, fig. 17, a). Og dens Portnerdeel (Tab. V, fig. 17, b), som er hvid af Farve,
besidder desuden en lievæbning af Uornlcender, stillede i flere Længderækker; i nogle
af disse Rækker ere Ta-nderne af en forholdsvis særdeles betydelig Sliirrelsc og Styrke,
i andre derimod overordentligt fine. Tæt bag Portneren findes heftet til Tarmens ydre
Væg et fladtrykket, ovalt, kirtelagtigt Legeme, som beda^kkes af et stærkt Muskellag
(Tab. V, lig. 17. g). Ved Tarniekanalen har jeg forresten ikke iagttaget andet Eien-
dommeligt , end at den tiuMiger usædvanlig langt ind i den syvende Bugring,
hvad allerede ovenfor er anfort. Leveren er vel udviklet, meget olierig, ikke deelt i
Lapper [i alt Fald meget utydeligt). Bag Maven har jeg iagttaget tre hvidgule, kugledan-
nede Legemer af omtrent j'g Linies Gjennemsnit, hvilke indhylles og omgives af Lever-
massen; to af disse ligge noget længer fremme i sannne Tværlinie, den Iredie mere til-
bage i Middellinien, og de danne saaledes ligesom en Triangel. Da en lang Traad
udgaaer fra hver af dem i Retningen fremefter, og da selve Kuglerne ved Presning under
Mikroscopet vise sig ligesom sammensatte af et Antal, tæt paa hverandre pakkede, sæk-
dannede Legemer, skulde jeg være tilboielig til at ansee dem for sammenhobede Kirtler
og Traadene for deres Udforingsgange; men jeg har ikke væl'et istand til at iagttage, hvor
disse ende. — Idet jeg beskjæ^ftiger mig med ErnaTingsorganernc, vil jeg bemærke, at
Sergesierne ikke synes at leve af Aadsel, men derimod at være Rovdyr og i Forhold til
deres Storrelse endog temmelig glubske: jeg har et Par Gange truffet Individer (og del
af lo Arier), hos hvilke en halv nedslugt Leucifer ragede frem af Gabet (saaledes som
Tab. IV, fig. 9, a fremstiller).
Hvad Nervesystemet angaaer, da veed jeg ikke Andet, som kunde synes usædvan-
ligt, end den betydelige Afstand mellem forste og andet Ganglion indbyrdes, saml især
mellem næstsidste og sidste (Tab. III, fig. 7, g), hvilket dog er en nodvendig Folge af den
almindelige Legemsfonn. Forste Ganglion eller Hjernen, som forsyner Oinene, Folerne
og Horeredskaberne med anseelige Nerver, har selv en meget betydelig Storrelse.
Om snyltende Skabninger paa Sergesierne har jeg kun folgende gaadefulde Faktum ramsiicr
at anfore. Jeg har hos cl Par Individer af lo Arter (S. EJicardsii og S- corniculim),
hvilke havde tabt de nederste Foleres Svober — et meget almindeligt Forhold — fundet
disse erstattede ved et langt, cylin-drisk, i en tæt Skrue- eller Sneglelinie sammenrullet
Legeme, som i Farve ganske stemmede med Dyret (Tab. IV, fig. 9, d). Med Hensyn til
Organisationen af delle Legeme, da har jeg ikke været istand til at iagttage Andet, end
at el seigt, hvidt og gjennemsigligt, strukturlost Hylster opfyldles af en meget fiintkornet
eller grynet, eensartet Masse (ikke Æg).
Viilensk. Sclsk. Skr., 5 Kækkp, nalurvidcnsk. niothem. Afil. i BinJ. 30
234
fioogiapliisk Jeg skal sliilte disse almindelige IJemærkninger over Sergcstenie med en Oversigt
af deres gcographiske Udbredelse, ved hvilken jeg fra Nord gaaer mod Sytl, Slægtens
rette Hjem. Den fra Gronland nedsendte, men, som det synes, særdeles sjeldne S.arcticus,
Kæmpen blandt Seigesterne, er fanget paa nogle og tredsindslyve Graders nordlig Brede;
den lille, ved flere eiendonimelige Formforhold udmærkede S. Rinkii træffes, og neppe
saa ganske sjeldent, i Nordhavet syd for Gronlands Sydspidse, dog saa nær denne, at
Arten med Ret synes mig at kunne henfores under Gronlands Fauna. Fra det nordligste
Kattegat har jeg seet enkelte Exemplarer af tre Arier (af hvilke dog den ene besidder
tilstrækkelige Forskjelligheder til at betragtes som Typus for en ny Slægt). Den Art, som
liiir givet Milne-Edwards Anledning lil at opstille Slægten — S. atlanlicus — er fanget
ud for Azorerne, altsaa omtrent paa 40^n.Br., og S- bracchyorrhos paa omtrent SCn.Br.
Saaledes udbrede syv Arter sig gjennem Atlanterhavet og dets Bugter nord for Vendekred-
sene, medens Slægtens ovrige mig hidtil bekjendte Arter, ni i Tallet, tilhore Atlanterhavet
indenfor Vendekredsene indtil 8° s. Br. Af en af disse Arter, S. Frisii, har jeg undersogt
Exemplarer fra 20 indtil 13°n.Br., men ikke sydligere; hvorimod de ovrige otte, efter
de den frisiske Indsamling ledsagende Angivelser, skulle være tagne saa at sige paa
samme Plet, 4^ n. Br. og 21" v. Lgd.') Hvorvel Sergestes-SKxgten, efter de forhaanden-
værende Facta, allerede viser sig at besidde en betydelig Udbredelse, synes dog det
tropiske Hav nær Linien at maatte betragtes som dens rette Hjem, og al frembyde ligesom
det Middelpunkt, hvorfra den straaler ud i alle Retninger.-) At den vil kunne forfolges
betydeligt længer mod Syd, end den hidtil er fundet, forekommer mig idetmindste hoist
rimeligt. Om denne Form ganske skulde savnes i det stille og indiske Hav, niaae tilkom-
mende Undersogelser oplyse; thi den Omstændighed, at Dana blandt sine rige Samlinger
i disse Egne ikke berorer den, tor naturligvis lige saa lidet ansees som afgjorende, som
al jeg forgjæves har sogl den blandt de miiulre Kræbsdyr, det kongl. naturh. Museum
besidder fra de berorle Have.
') Derved udclulikcs dog ilikc, at idelmiiidstc ciiKnlle Exemplarer al de fleste af disse Arier ogsaa ere
tiufne (Uiiiversitels-Jluseels Indsamlinger) saavel nord som syd for den angivne Brede. Af en enkelt
Art, S.niicylops, er endog el eneste Exeniplar fnnget langt ndenfor den nordlige Vendekredses Grænd-
scr, nendig paa 34 ' n. l!r. ; men dette bliver vistnok at betragte som en paafaldondc Anomalic,
-) At saadanne Ceniralpnnkler gives for adskillige Kra^lisdj rformer, lærer Erfaringen. Medens til Ev.
Slægten Povcellana forekommer gjennem mange Have spredt i enkelte Arter (een Art i liattcgat, to
Arter i Middelhavet, een Art i Vestindien, en anden i den mexicanske IJugt, een .\rt i den persiske
Bugt, een Art paa den chinesiske Kyst o.s. v.), bar jeg ved Valparaiso kunnet samle elleve eller tolv
vel adskilte Arter af denne Korin paa ringere UdstraMaiing end en lialv Miil; hvorfor jeg mener med
Grund al turde betragte den chilesiske Kyst som Ccniralpunklel for Poiccllancrnc. Og paa lignende
Maade vilde man i de nordiske Have kunne eftervise Middelpunkter for adskillige Former, saasoni
Anonyx, llipjwhjlc, maaskce ogsaa for Gunnntiriis og Aniphilhoe o. s. v.
235
Artsbeskrivelser.
/. Sergestes Frisii Kr.
(Tab. 1, fig. 1, ;i-v.)
Denne Sergestes- Art, som er fanget i det aabnc Atlanterhav'), hvor den paa sine
Steder synes at forekomme temmelig hyppigt, var den fiirste af Slægtens Arier, jeg under-
kastede en nærmere Undersogelse. Medens jeg i liegyndelsen troede, at jeg havde
Sla'glens typiske, af Milne-Edwards beskrevne Form, Sergesies atlanticus, for mig. fandt
jeg mig dog snart, ved en iioiagtig Sammenligning med den nævnte Forfatters Beskrivelser
saavel i Hist. d. Crustacés som i Ann. d. Sciences (1"= Serie, Tom. 19), foranlediget til at
opgive denne Mening.
De slorste Exeinplarer af nærværende Art naae, eller overskride endog lidet, en
Tommes Længde.
Farven er den for det aabne Havs smaa Kræbsdyr saa almindelige blege, hvid-
aglige, snart med rosenrodt, snart med guulagtigt Skjær.
Bjigskjoldet (fig. 1, a), hvis Længde indeholdes næsten fire Gange i Totallængden,
er vel forsynet med et Slags Pandehorn, dog særdeles lille og kun ganske ubetydeligt
fremragende foran Skjoldets forreste Rand. Egentlig er det kun en spids Vinkel, som
ikke naaer ud over Oinenes Rod, men som gjerne hæver sig lidt i Vejret og kan for-
folges som en lille KjiJl en Strækning tilbage paa Rygskjoldet. Dette er ogsaa væbnet
med en lille Sidetorii noget ovenfor og bagved de forreste Sidevinkler.
Oinene (fig. l,b'), som i Længde staae betydeligt tilbage for det forsle Led af de
overste Folercs Skaft, og omtrent indeholdes fem Gange i Rygskjoldels Længde, cre hos
det fuldvoxne Dyr tydeligt stilkede og tillige stærkt pæredannede, eller meget udvidede
og brede mod Enden. Oiekuglen er kun ganske lidt kortere end Stilken (om den virke-
ligt kan kaldes kortere, hvad der synes mig tvivlsomt); dens lirede lidt stiirrc end dens
Længde (Forholdet oinlrent som 8 til 7), og lidt stijrre end Oiels halve Længde. ilos
unge Individer (af omtrent 7 Liniers Længde) har jeg fundet Oinene simpelt pæredannede
(fig. 1, b) uden Adskillelse mellem Stilk og Oiekugle; Breden omtrent halvt saa stor som
') Pc licslirevne Exemplaipr vare la^nc paa 13° n.Iir. o<; 27)° v. L<;d. Sencie liar jeg undersogt Indi-
vider fia 20" n. Bl-, og 36^ v. L. Om icn furoliomincr meget noidllgere eller sydligere, iiina ved
fremtidige Uiidersogelscr afgjures.
30*
236
Længden; den farvede Dcul udgj urende omtrent eii Trediedeel eller lidt niere af Oiels
I,ængde. Formen frembyder kun ringe Forslijel, enten Oiet sees ovenfra eller fra Siden,
og Længdeforhoidet til Rygskjoldet, Folerne o. s. v. er omtrent som hos det voxne Dyr.
De ucersle Folere ere lidt kortere end Dyrets Totallængde, Svøben omtrent tre
Gange saa lang som Skaftet. Dette (lig. 1, c) rr lidt kortere end Rygskjoldet, eller deres
indbyrdes Længdeforliold omtrent som 6 til 7. Længdeforholdet af Skaftets tre Led kan
omtrent udtrykkes ved Tallene 11 + 8 + 11, eller mellemste Led er det korteste, forsle
og Ircdie af lige Længde (eller det sidste hos fiddt udvoxne Individer ubetydeligt kortere
end forste). Forsle Led meget bredere end de folgende, noget pladedannet, især mod
Roden, hvor Horcsækken kan skimtes gjennem [bedækningerne, paa den ydre Rand noget
foran Midten af LæMigden væbnet med en Torn og dernæst med en Mængde Borster.
Andet Led liniedannet, indknebet ved Roden. Tredie Led kun ubetydeligt tyndere end
andet, ligeledes liniedannet og indknebet ved Roden, og denne tillige stundom ligesom
udgjorende et eget lille skaaldannet Led (fig. 1, c, æ')- Hovedsvoben af meget betydelig
Længde, men tillige særdeles tynd, med Undtagelse af den noget opsvulmede, meget korte,
paa den indre Side med Borster i Tvernækkcr tæt besatte Roddeel. Denne beslaaer
egentlig af ligesaa mange Led, som den viser Borslerækker, men Leddene ere saaledes
sammenvoxede, at de med Vanskelighed skjelnes. Bisnuben er hos Hunnen (fig. 1, c')
omtrent af lige Længde med den nysnævnte Roddeel, bestaaende af (5 til 7 Led. Hos
Hannen (fig. 1, c, y— z) fremtræder den under Form af det for Slægten eiendommelige,
tvcspallede Griberedskab, der hos næ'rvæ'rende Art synes at udmærke sig ved en temmelig
stærk og plump Bygning, ved tredie Leds brede og hjertedannede Form, og maaskec ved
de smaa Saugtagger eller Torne, som Hornkrogen viser i Enden paa den concave
Side (//).
De nederste Foleres Skaft (fig. 1, d) er temmelig kort, betydeligt kortere end det
bladdannede Vedhæng (dog overgaacr det dettes halve Længde); det naaer kun meget lidt
ud over Enden af de iiverste Foleres Skafts forsle Led; dets omvendt kolledannede eller
næslen ægdannede tredie Led udgjor lidt mere end Halvdelen af dels Lanigde, og inde-
holdes omtrent tre Gange i det bladdannede Vedhængs Længde. Dette udgjor mere end
en Sjettedcel af Dyrels Totallængde, naaer med omtrent sin halve Længde ud over Enden
af Skaftet, samt stra^kker sig næsten frem til Enden af de iiverste Foleres Skaft. Del har
en temmelig smal Form (dets Længde na^sten fem Gange saa stor som dets slorsle Brede),
og aftager gradevis i Brede mod Enden, som er sluiii[)t afrundet, |iaa den ydre Side
') llds yngre Excinplaicr liar jog riinilpt Sli.nftet foilioldsvis Hill hpiifrcic (Uiin lidet korlcic enil liygslijol-
(Irt), og tredie I^od tuleligt læiiseie end fOisle (l.oddeiios Kuiliold omtrent Ki + I*' 4" 'J)- l'ui'nen
tillige i det Hele taget tyndere.
237
væbncl med en lillu Tom. Svoben har en særdeles betydelig Længde, idel den liere
Gango overgaaer Dyrcis Tolallængdc.
Overlæben (fig. I, e) er slor, staMkl hvælvet og fremragende, af noget Iriangnlair
Form, med en fra Midten af den bageste Rand i Retningen opad eller indad ud-
gaaende Spids.
Kindbakken (fig. 1, fog f) viser, seel fra Siden, en langstrakt og smal, i begge
Ender lilspidset Halvmaaneforni. Paa den brede, smukt cinnoberfarvede Enderand (f), seet
lige forfra, iagttages fire sinaa Tænder, to forrest og lo bagest. Indenfor de sidste er
den lille ovale Tyggeknude, hvis Rand bagtil ogsaa udsender et Par Smaalænder. Fam~
leren er tynd, lidt længere end Kindbakken (Forholdet omtrent som 10 til 9), dens sidste
Led ikke fuldt halvt saa langt som næstsidste (Forholdet som 3 til 7), begge stærkt
borstevæbnede,
Forsie Par Kjæbers (fig. 1, g) Kjæbedeel (x) og Palpe (y) ere væbnede med en Ma^ngde
stærke Torne af middelmaadig Længde; den lille Svobe (z) derimod kun med et Par Borster.
Andel Par h'jæber (fig. i, h) er lidt længere end Kindbakken, af omtrent lige
Længde med dennes Famler, og næsten tre Gange saa langt som fiJrste Kjæbepar. Det
meest Betegnende i Formen hos denne Deel, sammenlignet med den Afiiildning, Milnc-
Edwards giver af samme Redskab bos S. allanlicus , synes især at beslaae deri, at den
forreste Kjæbeplade (,\) er bredere i Enden, noget oxedannet, at den mellemste Plade (y)
er stærkere udviklet, længere, og at Svobens (o) nederste Deel er mindre afrundet.
VndcrUeben (fig. 1, i) viser, især mod Midten, den samme smukke og levende riide
Farve som Kindbakkens forreste Rand. lovrigt har Jeg i Formen af de bredt afrundede
Flige, hvori den klofles, neppe kunnet finde noget for Arien ret Betegnende.
Fiirstc Par h'Jæbefudders (fig. 1, k) treleddede indre Green eller Kjæbedeel (v, .\, y)
har det forreste Led (v) omtrent dobbelt saa langt som de to foregaaendc tilsammen, af
noget bred Form, tydeligt bredere mod Enden end ved Roden, lige, bredt afrundet, langs
den indre Rand tæt væbnet med Torne; (thi ikke til Borster, men til Torne bor vistnok
denne Bevæbning, ifolge sin Stivhed. Krumning og brune Hornfarve, henfores, hvorvel
Tornene, ved at være forsynede med meget korte Sideborster, nærme sig til det Fjer-
dannede). I Palpedelens indre, meget langstrakte og småle Green (z) har jeg kun kunnet
skjelnc tre Led, af hvilke det forste ved Roden er betydeligt bredere end de andre. Den
ydre, pladedannede Green (æ) adskilles bagest paa den ydre Side ved en tennnelig stærk
Indbugtning fra den egentlige Kjæbes Roddeel. Svoben (s) er foroven smaiere, afrundet
tilspidset, forneden bredere, afskaaren i noget skraa Retning.
Andel Par Kjæbefddder (fig. 1, 1) stemmer i Længde omtrent med J af Total-
længden. Leddenes indbyrdes Længdeforhold er omtrent 4 + 7 + 7 + 6 + 6 + 2,1. Andet
Led paafaldende tyndt, liniedannct; tredie Led derimod opsvulmet, af noget uregelmæssig
238
Form. Den af do tre sidste Led dannede Strigle er lier meget tæt og sliv. Sidste Led
udmæriicr sig iios nærværende Art ved sin skjævtfiritantede, noget siiarpvinkiedc Form.
Tredie Par Kjæbefodder (fig. l,m) har vistnok en meget betydelig Slorreise, idet
dets Længde omtrent eller næsten stemmer med den halve Tolallængde, men slaaer dog i
denne Henseende tilbage for alle Slægtens andre Arter. Leddenes indbyrdes Længdefor-
hold kan ansættes saaledes: 3 + 11 + 14 -[- 13 + 10 + 13. Tredie, fjerde og sjette Led
ere saaledes de længste, og indbyrdes omtrent lige lange.
Forste Par Brystfodder (fig. 1, n) udgjor omtrent en Trediedecl af Dyrels Total-
længde. Leddenes indbyrdes Længdeforhold er omtrent 1+3 + 4+16 + 9+14. De
fire sidste Led ere langs begge Sider væbnede med Borster af betydelig Længde, men
som, deres Længde uagtet, have en saadan Stivhed, at man kunde fristes til at kalde dem
Torne. De udgaae ogsaa hver, især paa de to sidste Led, fra en Knude eller Svulst,
hvorved disse Led foae Udseende som om de vare deelte i et stort Antal Sinaalcd.
Andel Par Brystfodder (fig. 1, o) naae ikke fuldt den halve Totallængde. Led-
denes Længdeforhold: 2 + 3 + 21 + 14 + 20 + 1. Den rudimentaire Saxes (1, o') Kloer
ere plumpe, lige, i Enden stumpt afrundede og forsynede med de regelmæssige Borste-
knipper. Forresten er Bygning og Bevæbning omtrent som hos fijrsle Fodpar.
Tredie Par Brystfodder er ikke blot det længste af alle Brystfodderne, men
ovcrgaaer ogsaa lydeligt de sidste Kjæbefodder i Længde, og er tillige lidt længere end
den halve Totallængde. Leddenes indbyrdes Længdeforliold kan ansættes 4 + 4 + 25
+ 15 + 22 + 5. I Form slemmer dette Fodpar noie overeens med andet, kun al tredie
Led forholdsvis bliver niere langstrakt, samt Saxens Kloer endnu mere rudimentaire og
plumpe.
Fjerde Par Brystfodder (fig. 1, p) naaer ikke i Længde Halvdelen af tredie Par
eller en Fjerdedeel af Totallængden. Leddenes indbyrdes Længdeforhold er 2 + 3 + ()i
+ lli+6 + C; tredie, femte og sjette Led have altsaa næsleu lige Længde, og ovcr-
gaae kun ubetydeligt den halve Længde af fjerde Led.
Femte Par Brystfodder (fig. 1, p') har kun omlrenl fjerde Fodpars halve La'iigde,
men stemmer meact overeens med delte i Form og Beskaffenhed. Leddenes La^igdi^for-
hold kan udirykkes U + 1 + 4 + 5 + 3 + 2.U
Bagkroppens Længde, regnet lil Spidsen af mellemste Halevedhæng, udgjor nieslen
5 af Tolallængden. Ringenes Rygllade viser ingen Torne eller Medianforlængelser af den
bageste Rand. Sjette Ring udgjor næ-sten en SjelliMleel af Totallængden, og er lidl længere
end anden og tredie sammenlagte, men betydeligt kortere end fjerde og femte, tagne til-
sammen. Dens sliirslc Brede, som falder temmelig langl tilbage, udgjor fuldkomment
Halvdelen af dens LæMigde.
239
Fursle Par Buglemmcrs (fig. 1, (|) Længde indeholdes omtrent lire Gange i Tolal-
længden. Roddelen lemmelig tynd, omtrent tre Gange saa lang som tyk; Aarcn tynd,
næslen dobbelt saa lang som Roddelen, svagere bcirstevæbnet end hos fiilgende Arl.
Dorsternc ere vel Fjerborsler, men Sideborslerne imidlertid særdeles korte (fig. 1, q").
De for Hannerne eiendommelige, mellem disse Fodder udspændte Vedhæng (fig. 1, q') cre
stærkt udviklede, forholdsvis af bred Form.
Andet Par Bnglemmer (fig. i, r) har meget plumpere Roddeel end forste Par; dennes
storste Tykkelse er næslen lig med dens halve Længde; den indre Aare er lidt længere end
Roddelen, den ydre næslen dobbelt saa lang; (Foriioldet mellem den indre Aare og Roddelen
kan ansættes som 13 til 11, mellem den ydre og Roddelen som 21 til il). Det fra den
indre Aares Rodknude eller Rodled paa den indre Side udgaaende, for ILmnerne eien-
dommelige, lille, noget ovale Vedhæng (x) har jog paa den indre Rand fundet væbnet
med fire, forholdsvis store, mod Enden saugtandede Torne, i Enden med fire meget kor-
tere, lancetdannede Torne.
Trcdie Par Buglemmer (fig. 1, s) har lige Længde med fursle og andet Par og
er ubetydeligt længere end fjerde; hos begge disse Fodpar danner den indre Aares Rodled
en temmelig stor, ægdannet Svulst. Forholdet mellem Aarer og Roddeel er iovrigt som
hos andet Par.
Femte Par Buglemmer (fig. i, I), hvis Længde omtrent indeholdes fem Gnnge i
Tolallængdeu, og hvis i Enden lige afskaarne Roddeel er endnu plumpere end hos de
foregaaende Par, idet dens storste Tykkelse fuldkomment udgjor Halvdelen af dens Længde
eller endog derover, har derimod kortere Aarer (den indre ubetydeligt kortere end Rotl-
delen, den ydre en halv Gang saa lang).
Del mellemste Halevedhæng (fig. ] , u) indeholdes lidt mere end otte Gange i
Tolallængden, udgjor omtrent ^ af sjette liugrings Længde, og naaer kun lidt ud over
de yderste Halevedhængs halve Længde. Formen er meget langsliakt (den storste Brede
indeholdes fulde fire Gange i Længden), gradevis tilspidset i Retningen bagud, dog mod
Enden ligesom afskaaren. 1 de sidste to Trediedele af Længden er det langs Siderne
forsynet med store, tætslilledo Fjerborster, hvilke begynde at vise sig bag en paa Under-
fladen stærkt fremtrædende Knude, — Gadborsregionen, — som dog ogsaa paa Siderne sees
som en Bugle. Fra hvert af Halevedhængets bageste Hjorner (fig. 1, u') udgaaer mellem
Fjerborslerne en meget lille, men dog tydelig, forholdsvis stærk, lige bagud rettet Torn;
det lille Mellemrum mellem de to Torne er svagt udadbiiiet.
Det sjette Par Buglemmers eller de ydre Halevedhængs indre Aare (fig. i, v, .\)
rager vel baglil langt ud over Spidsen af det mellemste Halevedhæng, men overgaaer
imidliTlid, efter at være adskilt fra sin Roddeel, dette kun ganske ubetydeligt i Længde.
Den gdre Aare (y) derimod forholder sig til Længden af den indre og til det mellemste
240
Halevedhæng som 3 til 2, eller dog som 4 lil 3; del har den ydre Rand lemmelicr lige i
omtrent de fiirste tre Fjerdedele af Længden (fra Roden regnet); herpaa fiilger el skarpt
lille Udsnit, hvorved en Spids eller Torn frembringes (z); og derpaa erholder den sidste
Fjerdedeel af Randen en skraa Retning indad. Den indre Rand er i sin hele Længde
meget fladt og jevnt buet, og idetmindste i de sidste to Trediedele tæl forsynet med lange
Fjerborster, medens den ydre Rand kun har Borster nedenfor del omtalte Indsnit ; hvilke
Borster begynde med en ubetydelig Slorrelse og gradevis tillage.
2. Sergesfes arcticus Kr.
(Tab. III, fig. 7, a ff; Tab. V, fig. 16.)
Denne for den arktiske Fauna vistnok temmelig uventede Form ncdsendles fra
Gronland i Efteraaret 1S45 ^[ Mr.Kielseii, men desværre kun i et eneste E.xemplar (en Han).
Hvad der forst udmærker Arten er dens Slorrelse, der, skjondt ikke fulde to
Tonnner fra S|)idsen af Pandehornet til Enden af del mellemste Halevedhæng, dog i
Sammenligning med Slægtens andre Arter er temmelig kæmpemæssig, og som maaskec
ogsaa kunde kaldes polar, i Overeensslemmelse med hvad jeg oftere har bemærket over
Arternes Masseudvikling mod Nord.
Ogsaa Farven er temmelig forskjellig fra den ovenfor for S.Frisii angivne: skident
guul, lidt i det IJruunlige, omtrent som hos adskillige nordiske Crangon-Ar(er^).
Rygskjoldets Længde indeholdes 3A Gange i Totallængden eller udgjor f af denne.
Pandehornet synes mig at være endnu lidt mere rudimentairt end hos S. FrisH. Paa hver
Side af dette, saavel meget nærmere Hornet som den forreste Rand af Skjoldet end hos fore-
gaaende Art, sees en lille Torn
Oiiienes Længde udgjor omtrent en Femledeel af Rygskjoldels Længde; deres
Form er mindre bredt pæredannet. Stilken lidt længere og Oiekuglen lidt mere skraat
forenet med denne end hos foregaaende Art. Oiekuglens Brede udgjor omtrent eller
næslen Halvdelen af Oiets Længde.
De (wcrste Foleres Længde er noget mindre end Dyrels Totallængde (Forholdet
omtrent som 6 lil 7). Skaftet, som har en hos denne Slægt temmelig usædvanlig Styrke
') Skjondt (len Farve, et i Spiiitus opbevaret liræbsdyr viser, vistnolv i Regelen iklie tillader nogen
sikker Slutning om det levende Dyrs Farve — livorlur ogsaa i IJilledværkcrnc over Krirbsdyreiic,
selv de fortrinligste, til Ex. IH.Edirnrds's Udgave af Kra'bsdyrrne i Cuviers Hegne aninial, Farverne,
som tildeles de arhlldedc Dyr, ofte eie falske eller i alt Fald iipaalidclige — saa tor man maaskec dog i
Almindeligbed formode, at to liræbsdyr, som I Spiritus vise en forskjellig Farve, ogsaa levende liave
været forskjellige i denne Henseende. 1 all Fald maa vel el forskjelligt rhemisk Forbold af Bedæk-
ningerne antages.
241
(lig. 7, il), indeholdes 31 Gange i Svobeiis Længde og iiar iiua 5 af Rygskjoldets Længde;
det indbyrdes Længdeforhold af dets tre Led er 2 + lyL + l^\, eller, med andre Ord. det
forsle Led har næsten lige Længde med de to lYilgende tilsammen, og disse ere indbyrdes
af lige Længde. Forsle Led iovrigt omtrent af samme BeskafTcnhed som hos foregaaende
Art; dog er det vistnok meget betegnende for nærværende Art, at den store og spidse
Torn paa Horedelens ydre Rand er ligesom præsset tæ't op til Leddet, eller i alt Kald ikke ved
noget betydeligt Mellemrum adskilles fra delte; andet og Iredie Led liniedannede , af
næsten lige Tykkelse indbyrdes, eller tredie endog lidt tykkere end andet, ikke indknebne
ved Roden. Havedsvobeu forholder sig omtrent som hos S. Frisii; Bisviiben bestaaer af
en tykkere, treleddet Roddecl (det Iredie Led langstrakt hjertedannet) og en tynd, stiv,
olie- eller nileddet Sviibe, hvis Ledinddeling dog er noget utydelig. Fra Enden af Bi-
svobens fiirste Led paa den ydre Side udgaaer en af to Led dannet Krog: forsle Led
lidt opsvulmet mod Midten eller noget teendannet, andet Led en stærkt krummet Hornklo,
der naaer lidt ud over Bisvobens hjertedannede Iredie Led, og maaskee passer i en Rand
eller Fure langs dette.
De nederste Folere vise omtrent samme Forhold som hos 5. Frisii, kun al
Skaftets sidse Led er noget mere liniedannet og del bladdannede Vedhæng i Enden noget
mere bredt afskaaret; dels indre Rand er meget tæl og regelmæssigt besat med sorlagliyc
Fjerborsler; den stiirsle Brede indeholdes lidt mere end fire Gange i Læn'gden. Istedetfor
en Torn nedenfor Vedhængets Rod paa den ydre Side viser sig her snarere en uregel-
mæssig, noget tilspidset Knude. Svobens Længde overgaaer Dyrels Tolallængde omlrenl
tre Gange.
Kindbakfieriie (fig. 7, b) adskille sig paafaldende fra S. Frisii derved, at deres
Tyggedeel ikke har Purpurfarve, men en bruun Hornfarve. Iovrigt vise de en i begge
Ender tilspidset Halvmaaneform og besidde en lille Tandknude i forreste og bageste Ende
af den brede indre Rand, hvormed de lo Kindbakker stode mod hinanden. Tyggeknuden
1 det bageste Hjorne af denne Rand er oval paalværs, med lo smaa Knuder indvendigt.
Famleren er meget længere end Kindbakken (idelmindste en halv Gang); dens forsle Led be-
sidder Kindbakkens Længde, og andet Led er halvt saa langt som forsle.
Forsle Par Kjæber udmærker sig isa?r ved alle Delenes Sinalhed og Tyndhed.
Andel Par Kjæber (fig. 7, c) adskiller sig fra samme Redskab hos S. Frisii især
ved Formen afSvoben(o), som er meget mere langstrakt og smal, især fortil, samt ved den
oxedannede Form og meget stærkere Fremragning af Kjæbedelens forreste Led (.\).
Forsle Par Kjæbefodder (fig. 7, d) adskiller sig ha S. Frisii især ved Palpedelen (z),
hvilken er ret tydeligt fireleddet, og ved Svoben (æ), som er meget langstrakt og smal. Gjæl-
Icbladel (o) er bagtil ikke skarpt afskaaret, men har jævnt afrundede Hjorner. Betegnende
er ogsaa den lilbagekrumniede Form af Kjæbedelens sidste Led (v).
Viili'nik. Selsk.Skr.. 5 Række, naturvidensk. niallu'ni. Ard. 1 Hind. 31
242
Andet Par hja-licfiidders Længde udgjor lieniinod en Fjordcdeel af Totallængden.
Leddenes indbyrdes Længdeforhold omtrent: 4 + 1 1 + li + 1 1 + H + 4. Andet Led
mindre lyiult end hos S. Frisii, tredic Led lidt mindre opsvulmet og uregelmæssigt; fjerde
Led stæriit Krummet; sjette Led (Fig 7, e) af mere langstrakt og smal Form; Striglen paa
de to sidste Led tættere, men dannet af forholdsvis svagere Giirster.
Tredie Par Kjæbefoddcr overgaaer den halve Tolailængde, skjondt ikke betyde-
lig!, dog rcl lydeligt. Leddenes indbyrdes Længdeforhold kan udtrykkes saaledes: 5+18
+ 22 + 24 + 20 + 22. Her viser sig altsaa i Sammenligning med S. Frisii en lille For-
andring, idet det er fjerde Led, som overgaaer de andre lidt i Længde o. s. v. Men
iovrigt slemme de nær overeens i Bygning og lieskalTenhed.
Fadderne have hos nærværende Art en forliuldsvis noget betydeligere Længde-
udvikling end hos foregaaende Art, men ere af en endnu tyndere og svagere liygning.
liivrigt stemme de i alle væsentlige Forhold med disse.
Forstc Par Brjsifddder udgjor omtrent g af Dyrels Tolailængde. Leddenes
Længdeforhold er omtrent 2 + 2.; + O + 27 + lo + 29, og afviger altsaa fra S. Frisii
derved, at sidste Led er det længste og at femte Led kun omtrent har den halve La-ngde
af sjette.
Andet Par Bnjslfodder overgaaer lidt Dyrets halve Totallængde. Leddenes
Længdeforhold . -'s + 8 4- 34 + 24 + 36+ 1|. Som betegnende kan udhæves, al femte
Led overgaaer tredie i Længde og at Saxens Kloer ere krumme og spidse.
Tredic Par Bryslfodder overstiger saavel den halve Tolailængde meget kjendeligt
som ogsaa de sidste Kjæbefodders La'ngde. Leddenes indbyrdes Længdeforhold: 5 + 8
+ 40 + 27 + 39 + 13. Betegnende i Sammenligning med S. Frisii er del, at femle og
tredie Led paa del Nærmeste ere lige lange, og at Sa.xens Kloer fuldkomment ere lige
saa meget udviklede som hos andet Fodpar.
Fjerde Par Brijslfoddcr har den halve Længde af tredie Fodpar og indeholdes
3A Gange i Totallæ-ngden. Leddenes indbyrdes Længdeforhold: 2+2+9 + 22+14
+ 11. Sjette Led er altsaa kortere end femle og tredie atter ikke ubetydeligt kortere
end sjette: ogsaa indeholdes tredic Led omtrent 2i Gange i fjerde. Sjette Led har en
mere langstrakt og liniedannet Form end hos S- Frisii, og er, ligesom ogsaa femle Led,
(Midiiu rigeligere forsynet med Fjerborster end hos denne Art; Borsterne udmærke sig
ved deres morkebrune Farve.
Femle Par Bri/stfodder har ubclydeligl mere end fjerde Pars halve Længde og
er af næslen biirsteaglig Tyndhed. Ogsaa det andet lloftelcd synes her at forsvinde, saa
at Kun fire Led blive tilbage. Disses Længdeforliold er: 12+10 + 7 + 5.
Bagkroppen , som er betydeligt sammentrykket i hele Længden (noget stærkere
end hos .S\ Frisii), udgjor | eller lidt mindre end ■■; af Totallængden. Sjette Bugring er
243
lydeligt længere end fjerde og femte tilsammen og omtrent eller næslen nf lige La'iigde
med de tre forste Bugringe tilsammen. Dens slorsle Brede udgjor Halvdelen af dens Længde.
Forsle Par BiKjIeiiimer, som kun beslaaer af Roddeel og en enKell Aare (.samt
hos Hannerne af el Kjiinsvedhæng, Tali. V, lig. IG), har omtrent I af Totallængden; Rodde-
lens Længde henimod fem Gange saa slor som dens slcirste Tykkelse; Aaren meget tynd,
dobbelt saa lang som Roddelen.
Andet Par Burjiemnierst Roddeel kort og temmelig plump, skjondt dens Tykkelse
dog ikke naaer dens halve Længde; den indre Aare meget længere end Roddelen, den
ydre næsten tre Gange saa lang.
Treclie og fjerde Par BiKjIemnH'rs Roddeel er af langstrakt Form, omtrent Ire
Gange saa lang som bred; den indre Aare ikke ubetydeligt længere end Roddelen, den
ydre fuldt dobbelt saa lang.
Femte Par Btigfodder har en mere langstrakt Form end hos S. Frisii. Roddclen.
hvis storste Brede er mindre end dens halve Længde, viser et lille Indsnit i Enden bagtil,
og en meget stærkere Horslevæbning langs den bageste Rand. Den indre Aare er noget
længere end Roddelen, den ydre næslen dobbelt saa lang (Forholdet omtrent som 7 lil 13j.
Hvad der, foruden den tynde og langstrakte Form, betegner Buglemmerne hos denne Art,
er deres særdeles tætte, regelmæssige, sortagtige Borstevæbning.
Halen stemmer i alt Væsentligt overeens med samme Deel hos S. Frisii, kun at
dens Blade have en mere smal og langstrakt Form, og at Fjcrborslerne cre storre og
slankere; paa del mellemste Vedhæng indlage de en ringe Udstrækning'), hvorimod de
ydre Vedhængs indre Aare er haarbcsat langs begge Rande.
S. Sergestes nciilatns Kr.
(Tab. III, Cg. 5, a - Q.
Af denne Form har jeg undersogt et ikke saa ganske ringe Antal Exemplarer'-),
dog alle Hunner, fra del tropiske Atlanterhav {4}, n. I!r., 21^ v.Lgd-"").
Storrelsen synes ikke, eller kun ubetydeligt, at overstige sex Linier.
Farven er meget lys, hvid eller guulagligt hvid.
Rygskjoldets Længde fra Spidsen af Pandehornet udgjor ubetydeligt mere end
en Fjerdedeel af Totallæugden. Skjondl Pandehornet er meget lille, fremtrædende snarere
') Milne-Edtcards antyder aldcjps injicti liOrslcr paa delle i siii Albildning.
'-') Dens Skrobeliglied maa være sæideles stor, da ncppe et eneste af disse Exemplarer var i noeerdimde
fuldstændig Tiisland.
•■') Eet Exemplar fra henimod t< n. Br.
.SI*
244
som en spids Vinkel end som el Horn, og ikke naaer ud over Oiestilkenes Rodled, er
det dog forholdsvis ikke saa lidet slorre end hos de foregaaende Arter, især paafaldende
ved Plumphed eller lirede; det retter sig lidt skraat opad. En Sidetorn er tilstede, dog
langt bag Skjoldels forreste Rand. Siderandene ere fortil, hvor de nærme sig den forreste
Rand, væbnede hver med omtrent en Snees lunge Horster, stillede i en Længderække; dog
delle er ikke noget adskillende for nærværende Art, men snarere fælleds for alle Slægtens Arter.
Uiet (Tab III, fig. 5, b og b') er det egentlig Betegnende for denne Art, hvorved den
med Lethed adskilles fra Slægtens ovrige, hidtil bekjendte Arter. Det naaer til Enden af de
overste Foleres Skafls andet Led, eller endog ofte noget ud over delle, overgaaes ikke i nogen
betydelig Grad af de nederste Foleres bladdannede Vedhæng, og indeholdes neppe to Gange i
Rygskjoldels Længde. Formen er meget eicndoinmelig og minder noget om en Paddehal;
den viser sig langstrakt , kolledannet , seet ovenfra omtrent fire Gange saa lang som
bred, men derimod, naar den sees fra Siden, kun hcnimod tre Gange saa lang som bred.
Oieæblel er anbragt særdeles skraat paa Stilken, har en saa kort og bred Form, al det
næslen fiiaer et baanddannel Udseende (den slorste lirede dobbelt saa stor som den slorsle
Længde), og forener sig ikke foroven med Stilken ved en jevn Overgang, men frembringer
en stæ^k, ligesom tagdannet Fremskydeise eller Udvidelse; naar Oiet sees nedenfra, kan
slet intet Spor af denne mærkes, og det viser blot en ganske simpel KoUeform med fire
Gange saa slor Længde som Brede. Oieæblets Længde kan kun omtrent ansætles til eu
Femtedcel af hele Oiels Længde.
De overste Poleres Skaft (Tab. III, fig. 5, c.) udgjor omtrent eller næsten ^ af Tolallæng-
den, og forholder sig i Længde til Rygskjoldet som II til 14. Leddenes indbyrdes Længdefor-
hold udtrykkes omtrent ved Tallene 4 + 3 + 4. Forste Led omvendt kolledannet, med
meget lille eller maaskee oftest slet ingen Torn paa den ydre Side foran lloreredskabet
(idctmindsle har jeg hyppigt ikke været istand til at opdage den), meget skraat alVkaaret
i Enden; de to andre Led liniedannede, omtrent eens tykke, svagt indknebne ved Roden.
Bisvohen er temmelig kort (omtrent i Længde lig med llovedsvobens opsvulmede Roddel)
men stærk, saa utydeligt leddel (5-61eddet), al man maaskee kunde være berettiget til
at kalde den uleddet.
De nederste Polere vise intet andet fra de to foregaaende Arter Adskillende, end
at del meget smalle og langstrakte, bladdannede Vedhæng forholdsvis er lidt længere, og
derfor ogsaa rager stærkere frem fortil over Skallet. Skaftets sidste Led er kort, idet det
indeholdes fire Gange i Længden af det bladdannede Vedhæng, og forholdsvis temmelig
tykt (dels Længde ikke stort mere end dobbelt saa stor som Tykkelsen), men dog af en
Form, som kan kaldes liniedannet.
Kiinlhalihcn har fire lydelige og stærkt betegnede Tænder fordeelle i lo Grupper.
Famleren udmærker sig derved, al andet Led ikke er dobbelt saa langt som Iredie Led.
245
Andet Par Kjæbefddder, hvis Længde omtrent indeholdes 4 Gange i Totallængden
og hvis Led forholde sig indbyrdes som Tallene 1 +3 + 3 + 3 + 2i + l, have intet
andet Afvigende i Formen end en storre lirede af næstsidste Led end hos de foregaaende
Arter og en mindre tæt Borstevæbning af de tre sidste Led.
Tredie Par Kjæbefddder , hvis Længde betydeligt overgaaer alle Bryslfoddernes
og tillige i ikke ringe Grad den halve Totallængde, har en meget sta^k Form, saa at det
endog derved bliver paafaldende. Leddenes Længdeforhold kan ansættes: 2 + 5 + 0 + 9
+ 10+6. Den stærke Længdeudvikling synes saaledes at maalte tilskrives en ualmindelig
stærk Udvikling af fjerde og femte Led.
Forste Par Bryslfodder udmærker sig ved Korthed, da det indeholdes næsten 3^
Gange i Tolallængden, ikke er meget længere end andet Par Kjæbefodder og ikke halvt
saa langt som tredie Par Kjæbefodder. Leddenes indbyrdes Længdeforhold omtrent:
1 + i + 2 + 4,^ + 3 + 4. Formen spæd og svag; Burslevæbningen ikke meget rigelig,
nærmende sig til Torncformen.
Andet Par Brijslfoddcr fuldt en halv Gang saa langt som forste. Leddenes
Længdeforhold: 2 + 3+8 + 5 + 8 + f. Formen den sa^dvanlige, dog meget spæd.
Tredie Par Bryslfodder er ikke ubetydeligt længere end andet, men tillige kjen-
deligt spædere. Leddenes Længdeforhold omtrent: 2 + 3 + 11+6 + 9 + |. Foruden
den store Spædhed af andet og tredie Par Bryslfodder i Sammenligning med tredie Par
Kjæbefodder maa ogsaa anfiires som betegnende for dem Tydeligheden af Sa.xen og dennes
Længde.
Fjerde Par Bryslfodder er usædvanligt lille, da dets Længde indeholdes næslen
fem Gange i Totallængden. Leddenes Forhold kan omtrent udirykkes ved Tallene: 1 + 1
+ 4+ 10 + 4 H- 4. Disse Fiidder maae endnu kaldes Svommefodder, men ere dog ikke
meget rigeligt forsynede med Borster: jeg har iagttaget en halv Snees paa sidste Led,
men kun fire eller fem paa næstsidste; paa de ovrige Led slet ingen.
Femte Par Bryslfodder (Tal). III, fig. 5, e) vise en, selv for nærværende Slægt ual-
mindelig ringe Udvikling, idet deres Længde indeholdes henimod fire Gange i fjerde Pars.
De savne endvidere næsten ganske Borster og kunne altsaa ikke betragtes som Sviimme-
redskaber. Leddenes La-ngdeforhold omtrent 1 + 1+4 + 5 + 3.
Hvad Bagkroppen angaaer , da kan den temmelig ujevne eller bolgedannede Ryg-
flade, som opslaaer ved Indsnoringer eller ligesom halmaancdannedc Udsnit mellem nogle
af Ringene, betragtes som betegnende for den. IndsniJringen af Rygfladen pleier især
mellem fjerde og femte Ring samt mellem femte og sjette at være stæ^rk, ogsaa ofte
mellem sjette og Halevedhængene. Sjette Rings La^ngde naaer ikke ganske en Femtedeel
af Tolallængden, og den er ikke fuldt dobbelt saa lang som bred; _den stemmer omtrent i
Længde med fjerde og femte Ring tilsammen, ligesom ogsaa med forste og anden Ring
246
forenede. Til det mellemste Halevedhængs Længde forholder den sig fuldkomment som
3 til 2.
Længden af forsle Par liwjlemmer indeholdes lidt mere end fem Gange i Total-
længden. Forholdet mellem Roddeel og Aare som 4 til 5. Formen temmelig spæd. Aaren
viser kun fem eller sex Led og kun svage Spor af Borster.
Andet Par Biiglemmer ubetydeligt længere end forste; Roddelen forholder sig til
den ydre Aare som 2 til 3 ; den indre Aare er ncppe halvt saa lang som den ydre.
De folgende lo Par Biiglemmer ere kun lidet forskjellige fra andet; hvorimod det
korte femte Par fremtræder med en tyk og plump Form og med ringere Forskjel i
Aarernes Længde.
Det mellemsle Halevedhæng er kun halvt saa langt som de. ydre og forholder sig
i Længde til den indre Aare som 6 til 7, til den ydre som 6 til 10. Dets Form er forholdsviis
bredere end hos de foregaaende Arter, og det ender ikke blot afstumpet, men selv afskaaret;
den bageste Rand, som derved opstaaer, er væbnet med to meget smaa Tænder. Den
indre Aare er mindre langstrakt og liniedannet end hos de foregaaende Arter, langs begge
Rande væbnet med Svommeborster; den ydre Aare (Tah. III, fig. 5, f. ) mangler ganske ind-
snit og Torn paa den ydre Rand, og jeg har kun fundet egentlige Svommeborster langs
dens indre Rand^ medens dens ydre har en meget kortere Borstevæbniiig.
4. Sergesies Ethcardsii lir
(Tal). IV, fig. 9, a-k).
Denne Art synes al hore lil de almindeligere, dog især i Nærheden af Linien (jeg
har seet Exemplarer fangede fra 3' s. 13r. indtil 10" n. Br. '). Ogsaa maa den regnes
blandt de stcirste Arter, da E.xemplarer af 8 til 9 Liniers Længde ikke synes saa særdeles
sjeldne. Den staaer særdeles nær ved S. Frisii og S. cornutus , to Arter, af hvilke jeg,
skjondt de maa tælles blandt de hyppigere, længe kun traf paa Hanner. Og da alle de.
Exemplarer, der frembod sig for mig af S. Edwardsii, derimod vare Hunner, maatte den
Tanke naturligvis paatrænge sig, at den blot burde betragtes som Hunnen af en af de to
ovennævnte Arier. i\len efter fornyede sammenlignende Understigelser af disse tre Former,
troede jeg mig dog nodt til at forlade denne saa rimelige Antagelse, fordi jeg med den
slore almindelige Lighed i næsten alle væsentlige Forhold, hvilken vanskeliggjor Diagno-
seringen i hoi Grad, modte saa mange og gjennemgaacnde Forskjclliglieder i mindre
Enkeltheder, at jeg hverken turde tillade mig at holde dem for individuelle eller sexuelle,
') Af Varietelen med tj dclis^cic iidvililcl l'aiulelioiii liar- \cn iindeisiiijl cl rur Exciii|ilaici' fra 17° og
20° n. Br.
247
eller betegnende Afarter. Hertil kom, hvad fuUlkonimunt afgjorde Sagen, al jeg dog
endelig fik Gie piia el Individ af Hankjonnet, henhorende under Formen S. Edwardsii.
Rygslijoldels Længde indeholdes lidt mere end 3i Gange i Tolallængden. Pande-
hornet var hos det udrnaalte Exeniplar aldeles rudimeiilairt, hvorimod jeg hos andre Indi-
vider fandt det af hvad der kan kaldes almindelig Storrelse hos denne Slægt'). Sidetorne
har jeg ikke med Sikkerhed kunnet bemærke'), derimod vel de sædvanlige Sideborster.
Oiet (Tab. IV, fig. 9, b og b'), som ikke naaer til Enden af de overste Foleres Rodled og
langtfra ikke til Midten af de nedersre Foleres bladdannede Vedhæng, indeholdes imidlertid kun
noget mere end tre Gange eller henimod fire Gange i Rygskjoldets Længde. Formen langstrakt
pæredannet, omtrent eller næsten tre Gange saa lang som bred. Uiekuglen er ikke tydeligt
adskilt fra Stilken, men gaaer gradevis over i denne, lifter Pigmentets Udstrækning kan
dens Længde og Drede oiiilrcnl ansættes lige store, halvt saa store som Stilkens La'ngde.
iJe overste Poleres Længde (Tab. IV, fig. 9, c og c') stemmer næsten med Dyrets Total-
længde, eller overgaaer den kun ubetydeligt. Skiiflets Længde overgaaer lidt { af Svobens
Længde; Leddenes Forhold omtrent I0-|-8 + 9; Formen den sædvanlige''); Horesteen og Ho-
rebhære meget tydelige. I Smibens tykkere Roddeel har jeg talt se.\ eller syv Led. Bisvoben, af
Længde som den nys omtalte Roddeel, fem- eller sexleddet, dog med lidet tydelig Led-
inddeling, og udmærket ved spæd Form. Saaledes er Forholdet hos Hunnen, lietegiiendc
for Hannens Bisvobe er: den brede, mod Enden meget stærkt udvidede Form af Roddelens
fcirste Led, Tyndheden og den lige Form af den fra dette Leds Ende udgaaende Torn
(Krog kan delte Redskab ikke kaldes), den tydelige Adskillelse mellem Roddelens andet og
tredie Led, saml endelig Plumpheden af den fireleddede Snert.
De yderste Polere (Tab .1 V, fig. 9, d) have ikke meget Afvigende i Formen. Dog kan mærkes,
al Skaftets sidste Led er ualmindeligt kort, da det ikke naaer Halvdelen afdet bladdannede Vedhængs
Længde, og tillige af en temmelig tyk og noget opsvulmet Form, ægdannet, ikke synder-
ligt niere end dobbelt saa langt som bredt. Det bladdannede Vedhæng er bredt, men af-
tager fremefter, og ender temmelig tilspidset; dets storste Brede udgjor omtrent \ af dets
Længde; dets Borstebevæbning særdeles tæt; i Enden er det skraat afskaaret udefter og
stærkt fremefter, med tydelig Torn paa det ydre Hjorne.
'3 Dets Udvikling synes lios denne Art en rinfre AlVexling underkastet; thi medens nogle Exemplarer
blot vise en spids Vinkel , som ilike rager ud over Oieringens forreste Rand , liar jeg Iios andre fundet
en lydelig, skjOndt meget Ile Forlængelse udgaaende fra Vinkelspidsen og fremragende lidl foriiu
Oieringen.
-) Dog findes de maasUcc læt ved Yderranden og tæt bag Sidcliorslernes Ophiir.
^) Ved at sammenligne disse Poleres Skaft med samme Deel hos omtrent ligestore Exemplarer af den san
nærstaaende S. Frisii, troer jeg især at bemærke den Forskjelliglied, at forste I, ed forholdsvis er iKke
ubetydeligt bredere (Breden er omtrent halv saa stor som Længden), de to folgende l.ed derimod
tyndere.
248
Kindbakken viser idelmiridsle Ire lydelige og leminelig stærke Tænder eller Spidser
paa den forreste hornagtige Deeis indre Rand. Palpens andet Led er langtfra ikke dob-
belt saa langt som trcdie, skjiindt den utydelige Afgræiidsning mellem forsle og andet
Led ogsaa medforer Usikkerhed ved Angivelsen af Længdeforholdet mellem andel og tredie
Led. Fiirste Led synes imidlertid hos nærya^rende Art al besidde en ualmindelig Længde-
udvikling, ligesom det er temmelig tykl. (Med nogen Tvivl ansætter jeg Længdeforholdet
af de tre Led saaledes: 2 -f- 3| + 3.)
De folgende Munddele synes mig hverken i Form eller Slorrelseforhold al besidde
noget Betegnende. Mavens dybe Purpurfarve, der ofte lydeligt viser sig gjennem Iiitegu-
menterne, er særledes paa faldende hos denne Art.
Andel Par Kjæbefodder af Storrelse og Form omtrent som hos S. ocnlalus. Led-
denes indbyrdes Længdeforhold omtrent 1+3 + 3 + 3 + 3 + 1.
Tredie Par Kjæbefodder, hvis Længde næsten udgjor f af Totallængden, og som
betydeligt overgaaer alle Brystfodderne, udmærker sig desuden forholdsvis ved Styrke,
især af de Qre forsle Led; hvorimod de to sidste ere saa tynde i Forhold til de fore-
gaaende, at de i Udseende faae Lighed med en Pidskesnert. Det indbyrdes Længdeforhold
af Leddene kan omtrent ansætles til 2 + 4.^ + 7 + 9 + 10 + (j|.
Forsle Par Brystfodder (Tab. IV,fig. f, f'ogf ') udgjor henimod ^ af Tolallængden Led-
denes Længdeforhold omtrent 1+1 + 2 + 6 + 3^+4. Delle Fodpar er kortere og stærkere
end hos S. Frisii og udmærker sig ved en spids Knude eller el Horn, som uilgaaer paa Siden
af tredie Led (x), saml ved et særegent Slags Griberedskab, hvilket dannes af Enden af del
femte Led i Forening med den lidt boiede og paa den bageste Side udhulede Roddeel af
sjette Led (y). Femte Led viser i Enden af den bageste Rand sex noget krumme Fjertorne
(.i: Torne med Sideborsler), hvilke virke imod el Dusin eiendommeligt dannede Saugtorne.
Andel Par Brystfodder (Tab. IV, fig. 9, g) er temmelig betydeligt længer end forsle,
dog ikke ligt den halve Totallængde. Leddenes Længdeforhold omtrent 1+2 + 9 + 6 + 8+i.
Betegnende for dette Fodpar synes at være en fra den ydre Side af tredie Leds Rod
udgaaende horn- eller torneaglig Forlængelse, som har mere end Leddels halve Længde,
og som jeg ikke hos nogen anden Art har bemærket. El Stykke foran for denne viser
sig en lille tilspidset Knude. Saxen, skjondl rudimenlair , er dog, hvad Formen angaaer,
ret tydeligt uddannet.
Tredie Par llryslfodders Længde overgaaer lidt den halve Totallængde. Leddenes
Længdeforhold har jeg fundet: 1 + I + li + 6^ + 8^ + i. Formen omtrent den sæd-
vanlige.
Fjerde Par Brystfodder er ikke halvt saa langt som Iredie, og udgjor ikke fuldt
{ af Totallængden. Leddenes Længdeforhold: 1 + 1^ + 3| + G -[-3 + 3. Formen lidt stær-
kere end hos S. Frisii.
249
Femte Par Bnjslfodder har kun omtrent ^ af fjerdes Længde ; del indeholdes
næslen 11 Gange i Dyrets TotaUængde. Dets Ledinddeling er temmelig vanskelig at
erkjende. Leddenes L;engdeforhoId synes mig imidlertid at kunne ansættes: 4 + 4 + 9
+ 11+4 + 3. Sammenlignet med S. Frhii er dette Fodpnr hos nærværende Art storre
og stærkere, ligesom Ledforholdet noget forandret.
Bagkroppen viser en temmelig jevn Rygllade ; kun mellem sjette Ring og det
mellemste Halevedha^ng er et noget dybt Indsnit. Sjette Rings Længde indeholdes omtrent
bh Gange i Totallængden og overgaaer ubetydeligt den forenede Længde af fjerde og femte
Ring, ligesom af forste og anden. Dens liugrand er noget vinkelagtigt udboiet, og dens
storste Brede er omtrent lig Halvdelen af Ringens Længde. Bagkroppen erholder derved
i Regelen et noget plumpt Udseende, hvilket er ret betegnende for Arten.
Forste Par Biiylemmer (Tab. IV, fig. 9, h-y) har henimod [ af Tolallængden ; de
(ivrige aftage gradevis i Længde lige indlil femte (som indeholdes henimod syv Gange i
Totallængden), hvorimod Roddelens Brede tillager. 1 det Hele taget kunne Buglemmerne
siges at have et plumpt Udseende.
Del mellemste ilalcvedhæiig (Tab. IV, fig. 9, k-y) har kun omtrent j af sjette Bug-
rings Længde og kun lidt mere end Halvdelen af de ydre Halevedhængs Længde; dog er
del paa del Nærmeste ligt med den indre Aare (æ) i Læ'ngde; til den ydre forholder det
sig som 2 til 3. Formen viser sig ved en ringe Forstorrelse i Enden fuldkomment af-
rundet; men naar Presning og en stærk Forstorrelse anvendes, bliver man et ubetydeligt
Rudiment vaer til de smaa Torne, der i Regelen fremtræde paa Halebjornerne hos denne
Slægts Arter. Lange Fjerborsler indtage forresten Randene i omtrent !■■ af Længden (fra
de smaa Sideknuder). Mellemrummet mellem Torncriulimenterne forholdsvis stort, lige.
Ved de ydre Halevedhængs ydre Aare (6), som har en langstrakt og smal Form
(omtrent fem Gange saa lang som bred) og som er noget tilsjiidset, dog med afrundet Ende,
bliver vel at mærke, at den mangler Torn paa den ydre Rand, og at Borstevæbningen,
som udstrækker sig over næsten hele denne Rand, er temmelig kort.
5. Sergesfes eotniffiis Kr.
(Tab. II, lig. 2, a-l.)
Af denne Form fandtes nogle faa Exempiarer mellem andre Sergestes-Arter , som
vare tagne i Atlanterhavet omtrent Ah° nord for Linien. Senere har jeg seet E.xemplarer
fra forskjellige Localileter indtil 10" nord for Linien og indtil 8 syd for Linien.
Slurrelsen af de undersogtc Exempiarer mellem syv og ni Linier.
RygnkJoUlel , hvis Længde indeholdes mere end tre Gange (dog ikke 3.^ Gange) i
Totailængden, udmærker sig ved sil Pandehorn (fig. 2. b), som er langt and(Mledes udviklet
Viil.Mi.l. Sdsk. Skr.. ") lUkke, nalurviilensk. mallifra. AfJ. i Biml. 32
250
end hos Slægtens llesle ovrige Arter. Skjondt det indelioldes ni Gange i Rygskjoldets
Længde og mere end 30 Gange i Totallængden, er det dog meget tydeligt, naaer omtrent
til Midlen af Oinene, eller endog lidt ud over denne, er særdeles stærkt tilspidset som en
Naal, og har gjerne en meget lille Tand paa den overste Rand over Oinenes Rod. Paa
den ydre Side af Oinenes Rod findes paa Rygskjoldet en temmelig stærk Torn, og en anden
synes at være tilstede noget mere udad og tilbage.
Oinene (lig. 2, b og b'), som ere meget kjendeligt kortere end Rodleddet af de
overste Foleres Skaft, og hvis Længde næsten indeholdes fem Gange i Rygskjoldets Længde,
have en lidt plump og svagt boiet Pæreform'), uden Adskillelse mellem Oieæble og Stilk.
Deres slorste Tykkelse er omtrent halvt saa stor som Længden. Oieæblet er lidt kortere
end Stilken og har tillige lidt slorre Brede end Længde.
De overste Folere (fig. 2, c) overgaae i Længde Dyrels Totallængde , naar
de ere fuldstændige, hvilket imidlertid, formedelst deres overordentlige Tyndhed og
Skrobelighed , yderst sjeldent maa ventes at være Tilfældet hos Spiritus -Exeuiplarer.
Skaftet udmærker sig ved sin betydelige Tyndhed , og er desuden charakteriseret
ved Formen af Rodleddet (fig. 2, c'"), der næslen ene synes tilslrækkelig til at adskille
Arten. Leddenes Længdeforhold 7 + 5 + 8; det sidste altsaa det længste, meget længere end
andet. Forsle Led har en meget mere smal og langstrakt Form end sædvanligt hos
Slægten; det er omvendt kolledannet, idet den overste Ende er smallere, den nederste
eller Horedelen opsvulmet og afrundet. Horedelens Torn er saa lille, at den temmelig
vanskeligt bemærkes ; Borstevæbningen temmelig svag. Hos Hunnerne (Bg. 2, c") kun
en enkelt, temmelig lang Bisvobe (omtrent dobbelt saa lang som Hovedsvobens opsvulmede
Roddeel). der bestaaer ligesom af et treleddet Skaft og en 6 — 81eddet Snert. Hos Han-
nerne (fig. 2, c') fremtræder fra Enden af Bisvobens Rodled paa den indre Side det lille,
krogdannede Vedhæng eller Redskab, der er eiendomineligt for Slægten og hvis krumme,
torneaglige, lange og sæ^rdeles spidse andet Led moil Enden af den concave Rand viser
Tverstriber. Det kortere forstå Led er konisk.
De nederste Poleres Skaft (fig. 2, d) naaer kun omtrent til Midten af det blad-
dannede Vedhæng; dets sidste Led har i hele Længden næslen eens Brede. Længden af
det bladdannede Vedhæng udgjor næslen I af Tolallængden; dets slorsle Brede indeholdes
mere end fem Gange i dets Længde. Det tilspidses gradevis mod Enden, som er afrundet,
og hvis Hjornelorn er meget lille.
Kindbakken, hvis Tyggespidse har en hornbruun Farve, viser kun lo, men stærkt
fremtrædende og spidse Tænder.
') (jiets Krnmninfj viser sig tydeligl, nanr Oiet spes fra Siileii; scet ovenl'ia rr dpii yilip Raml mlhciirl,
den indre lifje.
251
Fumleren er kun lidet længere end KindbaKken, dens næstsidste Led omtrent 2^
Gang saa langt som det sidste.
Underlæben af smuk, dyb Purpurfarve.
De ovrige Munddele stemme nær overeens med de tilsvarende hos foregaaende Art.
Andet Par h'Jæbefddder (fig. 2, e) viser omtrent foigende Længdeforliold af Led-
dene: 1+4 + 4 + 4 + 4 + 1. Dels lo sidste Led ere tildeels væbnede med saugdannede
Torne (fig. 2, e').
Tredie Par h'jæbefodder er omtrent 2^Gange saa langt som andet og omtrent ligt
med 3 af Totallængden. Leddenes Længdeforliold: 4 + 5+10+10 + 9 + 8. Bygningen
spædere end sædvanligt.
Hos forste Par Bryslfodder er Leddenes Længdeforhold omtrent 2 + 3 + 5^ +6
+ 5i + 9. Delte Fodpar indeholdes kun lidt mere end 2i Gange i Totaliængden.
Andel Par Bryslfodder (fig.' 2, f) er omtrent ligt med den halve Totallængde eller
ubetydeligt længere. Leddenes Længdeforhold: 2+1+3 + 15 + 10+12+1.
Tredie Par Bryslfodder (fig. 2, g) lidt kortere end tredie Par Kjæbefodder, om-
trent ligt med i af Totallængden. Leddenes indbyrdes Længdeforhold: 2+1+3 + 16
+ 10+13+1.
Fjerde Par Bryslfodder (fig. 2, h), hvis Længde indeholdes næslen fire Gange i
Totallængden, viser foigende Længdefurhold af Leddene: 1 + 1 + 4 + 8 + 3 J + 3.
Det rudimentaire femte Par indeholdes omtrent tre Gange i fjerde Par og omtrent
elleve Gange i Totallængden. Leddenes Forhold: I +1 +2 + lf + 1^
Bagkroppen har, i Almindelighed talt, den sædvanlige Form, dog med lidt knudret
eller ujevn Rygllade og med et temmelig stærkt Indsnit mellem sjette Ring og Haleved-
hænget. Undertiden findes en tydelig, lige bagud rettet Torn paa Midten af sjette Rings
bageste Rand, men almindeligt synes denne Torn dog at blive aldeles rudimenlair. Det
mest Ik'tegnende lor liagkroppen er vel den relative Korthed af sjette Ring, idel dennes
Længde indeholdes mere end 6A Gange i Totallængden, kun ganske ubetydeligt overgaaer
Længden af mellemste Halevedhæng og kjendeligt slaaer tilbage for forste og anden Hug-
ring forenede, ligesom ogsaa for fjerde og femte forenede. Denne Rings slorste lirede
indeholdes to Gange i dens Længde.
Forste Par Buglemmer (fig. 2, i), hvis La^ngde udgjor en Fjerdedeel af Total-
længden, har en meget langstrakt og tynd Form. Det indbyrdes Længdeforhold mellem
Rodled og Aare er som 7 til 12. Hannernes mellem dette Fodpar udspændte Vedhæng
vise en ligesaa compliceret Bygning som hos S. Frisii og S. arclicus, men med Forskjel-
ligheder i Formens Enkeltheder, der vilde være tilstrækkelige til Artsadskillelsen.
Andet Par Buglemmer har lige Længde med forste, men tykkere Rodled; deltes
Længdeforhold til den ydre Aare kan ansættes som 7 til 12, til den indre Aare som 7 til .9.
32*
252
De folgende Par Bnglemmer aftage gradevis i Længde (saa at det feiiile iiidc-
lioldes omtrent sex Gange i Totallængden), hvorimod den forholdsvise Tykkelse af deres
Rodlcd voxer. Hos tredic Par forholder Rodleddets Længde sig til den ydre Aare som
fi^ til 12, og til den indre Aare som 6,! til 8; hos fjerde Par som 6 til 10 og 6 lil 7;
hos femte Par som 5 til 8 og 5 til 6.
Fe7iile Pars Bodled (fig. 2, k) har halvt saa stor Brede som Længde; Aarerne
vedblive derimod paa alle disse Fodder at være tynde og langstrakte, eller tiltage ikke i
nogen paafaldende Grad i Breden.
Det nieUenisle Halevedhæng (fig. 2, 1, x), som kun er ganske ubetydeligt kortere
end sjette Bugring, forholder sig til Længden af de ydre Vedhæng næsten som 2 til 3;
det har lige Længde med disse Vedhængs indre kortere Aare, og forholder sig til den
ydre omtrent som 11 til 15. I omtrent de sidste § af Længden er det tæt borstevæbnet
langs Siderne.
De ydre Halevedhængs indre Aare (fig. 2, 1, y) bærer en tæt Bevæbning af Fjer-
borster langs begge Sider; den ydre Aare (fig. 2, I, z) udmærker sig ved en meget plump
og bred, i Enden temmelig stumpt afrundet Form, men viser den sædvanlige skraa Af-
skjæring mod Enden af den ydre Rand, samt en Torn ved denne Afskjærings Begyndelse
Og efter denne Torn Fjerborster, med hvilke ogsaa hele den indre Rand er forsynet.
6. Sergesten covitictilum Kr.
(Tal). III, fis. 4, ae.)
Af denne Art har jeg havt et ikke ubetydeligt Individantal til Undersogelse, dog
alle Hunner og alle i en temmelig maadelig Tilstand, blandt Andet savnende Folernes
Svober. Den stammer fra Atlanterhavets tropiske Deel (4^ n. Br., 2U v. Lgd.').
Storrelsen naaede neppe hos noget af de undersogte Individer 6 Linier.
Farven den sædvanlige hvidagtige.
By g skjoldet, som paa det Nærmeste udgjor \ af Totallængden, besidder et Pande-
horn, der har en ikke ganske ubetydelig Længde (omtrent en Tiendedeel af Rygskjoldets
og en Trediedeel af Oiels Længde"), og udmærker sig ved en næsten biirsteagtig eller
naaleagtig Tyndhed (Tab. III, fig. 4, e). Temmelig nær paa hver Side af dette Horn og
næsten i Linie med det, eller dog kun ganske ubetydeligt tilbage, bemærkes en Torn.
Oinene (fig. 4, b og b'), som naae til Enden af det fijrste Led af de overste Foleres
Skaft, eller dog næsten lil Enden af delte, og have J af Rygskjoldels Længde, vise
Kolleform, idet de opsvulme stærkt mod Enden i Retningen opad'). Den temmelig tynde
') El ciiliclt Excm|ilar Ira 22' n. Bi- , 21 ' v. 1,^(1.
-) Stolle end af det angivne Forhold liar jc^ il'l'e riiiulot del, men derimod i enkelte Tilfælde mindre.
253
Stilk er niegpl tydeligt adskilt fra den jiludseligt opsvulmende Oickugle, hvis Brede omtrent
er dobbelt saa stor som dens egen Længde, men indeholdes 2i Gange i del hele Oies
Længde.
De overste Foleres Skaft (Tab. III, fig. 4, c), som er af temmelig tynd Form, viser
folgende Forhold af Leddene: 12-|-5+7; forste er altsaa ligesaa langt som begge de
fiilgende tilsamnienlagne, hvilke sidste stemme overeens i Tyndhed og Linieform, medens
tredie meget kjendeligt overgaaer andet i Længde. Forste Leds Iloredeel er bred og
stærkt afsat fra Leddets ovrige Deel ; Tornen paa Hciredolens ydre Rand stærk og ved
el temmelig bredt, afrundet Udsnit adskilt fra Leddet. Bisvoben har omtrent lige Længde
med Hovcdsvobens Roddeel ; hos ingen af dem har jeg været istand til med Bestemthed at
iagttage nogen Ledinddeling.
De nederste Foleres (Tab. III, fig. 4, d) Skafts sidste Led er fuldkomment liniedan-
net, eller uden al Opsvuliiien mud Midten eller bagtil, tre Gange saa langt som bredt
eller endog derover og indeholdes paa det allernærmeste tre Gange i det bloddannede
Vedhængs Langde. Dette er af meget smal Form, idetniindste fem Gange saa langt som
bredt, lidt sabelagtigt udbiiiet, i Enden skraat afskaaret og paa den ydre Side væbnet med en
temmelig stærk Torn.
Paa Kindbakken har jeg kun bemærket to Tænder, af hvilke den yderste er slærkl
fremragende og spids. Famlerens næstsidste Led er ikke dobbelt saa langt som det sidste.
Forste h'jæbepar er omtrent af sædvanlig Beskaffenhed.
Hos andet h'jæbepar synes Svoben ingen Borster at have, og forneden er den
ganske afrundet.
Forste Par Kjæbefodders Famler overgaaer kun Svoben ubetydeligt i Længde.
Gjællen er langstrakt pæredannet eller kcilledannet.
Andel Par Kjæbefodder indeholdes henimod fire Gange i Totallængden og har
en lidt plump Form. Leddenes Længdeforhold: 1 + 2 + 3 + 2| + 3 + 1. Skjondt vel
forsynede med Borster, kunne de sidste Led dog ikke siges at danne en Kårde.
Tredie Par Kjæbefodder naaer ikke ganske | af Totallængden. Leddenes For-
hold: I3 + 1,1 4-74-7 + 15 + 6. Det er, ligesom de tre forste Par Brystfodder, rigeligt
væbnet med lange Borster, der. Længden uagtet, have et torne- eller naaleagtigt Udseende.
Forste Par Brijslfodder naaer næsten den halve Tolalhengde. Leddenes Længde-
forhold : 1+2 + 6^ + 4^+3+5.
Andet Par Brystfodder har omtrent lige Længde med tredie Par Kjæ'befiJdder.
Leddenes Forhold: 1+2 + 8+7+10 + ,!. Haanden særdeles lille og vanskelig at
iagttage, da de plumpe Fingre slutte \æl op til hinanden.
') Det ei- !uin IVa Siden (lis- I, 1)), at Oict viser Kolleroim, livorimod denne forsvinder, naar Oiet secs
liijc ovenfra (fiif. J, I)') eller nedenfra, eller, med andre Ord, Oiet er af saninienlryUliel Foini.
254
Tredie Par Bryst fadder er, som sædvanligt, det længste Fodpar og overstiger
ubetydeligt | af Totallængden. Leddenes Længdeforhold: 1+2+11+8 + 10 + ^.
Beskaffenheden iovrigt som hos forrige Fodpar.
Fjerde Par Bryslfodder indeholdes omtrent sex Gange i Totallængden. Leddenes
Forhold: 1 + 1+4+9 + 1^ + 11.
Femte Par Brystfodder er her mere rudimcntairt end hos nogen anden undersogt
Art, idet det indeholdes over tyve Gange i Tolaliængden. Forholdet af dels fire Led (thi
flere har jeg ikke kunnet iagttage) er 1 + 1+4 + 3.
Bagkroppens Fodder udmærke sig ved en mere langstrakt og spæd Form end
sædvanligt.
Forsle Pars Længde udgjur omtrent i af Totallængden; Forholdet mellem Hod-
deel og Aare som 2 til 3. Roddelens Længde 8 Gange saa stor som Breden eilijr
mere. De folgende Fodder aftage gradevis i Længde, dog saaledes at tredie og fjerde
omtrent ere lige lange. Hos andet Fodpar kan, naar Roddelens Længde belegnes med 5|,
den indre Aare ligeledes betegnes med b^ , den ydre med 8.
Tredie Pars Roddeel kan betegnes med 4, den indre Aare med 5, den ydre med 7.
Fjerde Pars Roddeel med 4, den indre Aare med 4,J, den ydre med 7.
Femte Pars Roddeel med 3, den indre Aare med 4, den ydre med 6. Uagtet
Roddelen her er forholdsvis bredest, overstiges dog Breden over tre Gange af Længden.
Bagkroppens sjette Ring udmærker sig hos denne Art ved en noget langstrakt og
smal Form og ved ikke at have Bugranden vinkelagtigt udboiet, eller i al Fald i en meget
svag, neppe mærkelig Grad Som oflest er man ved Formen af denne Ring istand til
med del blotte Oie al a<lskille delte lille Dyr fra de nærmeslstaaende Arter. Ringens Længde
er storre end fjerde og femte Rings tilsammen, og omtrent ligestor med de tre forste
Bugringes tilsammen, samt udgjor næsten en Femtedeel af Dyrets Tolallængde; det mid-
terste Halevedhæng overgaaer den, skjondt ikke i nogen hoi Grad (de forholde sig omtrent
som () til 5). Ringens Brede naaer ikke ganske dens egen halve Længde.
Det mellemste Halevedhæng, hvis Længde indeholdes omtrent 6i Gange i Total-
længden og overgaaer de ydre Halevedhængs halve Læ'Ugde, forholder sig til disses ydre
Aare som 7 til 10, til den indre som 7 til 8.
Med Hensyn li! de ydre Halevedhæng er at mærke, at den ydre Aare har Tornen
paa sin ydre Rand rykket hoiere op end sædvanligt, noget ovenfor Halvdelen af Aarcns
Længde, hvilket afgiver et godt og let opfatteligt Mærke til at kjende denne Art. Som
Folge af denne Oprykning bliver Pladens Afskjæring mindre skraa og ioinefaldende.
Svommeborstcrne paa den ydre Rand ere temmelig korte, paa den indre lange, dog ikke
Fjerborster, ligesaalidt som paa den indre Aare.
255
7. Sergestes teniiiremis Kr.
(Tab. IV, fis- II, a-b.)
Kun el enesle, meget umådeligt conserveret, Exemplar af denne Form har jeg
kunnet opdage blandt de ovrige, fra den frisiske Indsamling hidrorende, Sergestes-Arter
(altsaa fra 4i n.Br.). El andet, som var laget paa 2 s.Br., 26°v.Lgd., traf jeg blandt de
fra Universitets-Museels Indsamlinger stammende. Arten synes altsaa væsentligt tropisk.
Storreisen overstiger kun lidt fem Linier.
Farven den sædvanlige hvide.
Formen langstrakt og lynd.
Rygskjoldet , hvis Længde omtrent udgjor en Trediedeel af Totallængden, viser
Intel ret bestemt Spor til Pandehorn ; eller jeg har i al Fald intet saadant va^et istand til
at opdage, og Paiidehorn synes altsaa enten ganske at savnes, eller at være endnu mere
rudimentairt end sædvanligt.
Oine7ies Længde indeholdes lidt mere end Ire Gange i Rygskjoldets Længde og
omtrent 9^ Gange i Totallængden. De naae lidt frem foran Enden af det forste Led af
do nederste Foleres Skaft, og komme altsaa i denne Henseende nærmest til S. oculalus.
Formen er kolledannet, og Oieknglen rr temmelig stærkt afsat fra Stilken, uagtet denne
ikke er liniedannet, tnen tiltager jevnl i Tykkelse lige fra Roden. Oiekuglens Brede er
omtrent en halv Gang storre end dens Længde, og indeholdes lidt niere end 21 Gange i
Oiets Længde, medens dens Længde indeholdes mere end 3^ Gange i Oiets Længde.
De overste Føleres Skaft (Svoben manglede næsten ganske) har en smal og lang-
strakt Form og overgaaer lidt Halvdelen af Rygskjoldets Længde. Leddenes Længdeforhold
er 5+2 + 3, og forsle Led har altsaa lige saa stor Længde som andet og tredie tilsam-
nicnlagne. Af Form er forsle Led ikke pladedannet, men omvendt kolledannet, andet
og tredie Led liniedannede. Bisvoben særdeles lille, kortere end Hovedsvobens tykkere
Roddeel, uden kjendelig Ledinddeling.
De nederste Polere udmærke sig især ved den særdeles småle og langstrakte,
næsten fiildkominent liniedannede Form af det bladdannede Vedhæng, hvis Længde omtrent
er Sex Gange saa stor som dets egen storste Brede, men derimod ikke fuldt tre Gange
saa stor som Længden af Skaftels sidste Led. Delle har en langstrakt og liniedannet
Form med en næslen umærkelig lioining.
For ikke aldeles at odelægge de maadelige E.xeniplarer, hvorpaa Arien beroer, har
jeg ikke særskilt undersogt Kindbakke, Kjæber og forste Par Kjæbefodder. Jeg kan der-
for kun om Kindbakken bemærke, at den er væbnet med Tyggeknude og med Tænder, men
vover ikke al bestemme disses Antal. Palpens andel Led synes omtrent tre Gange saa
256
langt som det sidste. De ovrige Munddele have neppe noget Afvigende i Formen,
undtagen
Andel Par Kjæbefodder , hvis Længde indeholdes lidt mere end fire Gange i
Tolallængden og hvis Ledforhold omtrent kan udtrykkes saaledes: 2 + 6 + 6 -|-4-f- 5 + IJ.
Del sidste Led har nemlig en meget mere langstrakt Form, end ellers hos denne Slægt
pleier at findes; det kan næsten kaldes koUedannet og er idelmindste dobbelt saa langt
som bredt.
Tredie Par Kjæbefodder savnedes.
Forsle Par Brystfodders Længde udgjiir lidt mere end en Trediedeel af Total-
længden. Leddenes indbyrdes Forhold er omtrent 1 + 1 -(- 2 + 6 + 3^ + 6. Formen
har intet Eiendommeligl.
De to næste Par Brystfiidder bære den sæ^dvanlige rudimentaire Sa.\ og udmærke
sig maaskee ved de sidste Leds rigelige, lange og stærke Borstebevæbning (fig. H, b).
Det lille fjerde Par Brystfodder indeholdes 5^ Gange i Tolalla^ngden. Leddenes
Længdeforhold kan ansættes : 1 + 1+5 + 6 + 3 + 3. Formen den sædvanlige. Borste-
væbningen meget svag.
Det rudimentaire femle Par udgjor henimod Jy af Totallængden. Ledinddelingen
er tydelig og bestemt; men jeg har imidlertid kun væ-ret istand til at iagttage fire Led,
hvis Forhold kan sættes: 1+1 + 2+2. Borster savnes ganske.
Baykroppen har en meget langstrakt Form, uagtet den dog ikke ganske naaer
Rygskjoldets dobbelte Længde. Den femte Ring viser en lille lilbagekrunnnet Torn paa
Rygfladens Middellinie omtrent i f af Ringens Længde, og sjette Ring har en lille, tncgel
spids, lige bagud rettet Torn i Enden af Rygfladens Middellinie. Sjelle Rings Længde udgjor
ikke fuldt g af Totallængden; den er imidlertid af langstrakt og forholdsvis smal Form,
uden ret kjendelig Udboining af Buglinien, noget mere end dobbelt saa lang som bred.
Forste og anden Bugring lilsaninien overgaaer den ubetydeligt i Længde, og slaaer lige
saa ubetydeligt tilbage for fjerde og femte i Forening.
Bugfodderne udmærke sig ved en mere end almindeligt tynd og langstrakt Form.
Det forste Par, hvis Længde indeholdes omtrent 3,i Gange i Totallængen, og hvis Roddeel
forholder sig til Aaren som 7 til 9, har et næsten borstedannel Udseende, idet Roddelen
er omtrent ti Gange saa lang som bred. De folgende Fodpar aftage gradevis i Længde.
Hos andel Par er Roddelen af lige Længde med den indre Aare og forholder sig til den
ydre som tre til fire. Hos tredie Par ere ligeledes Roddelen og den indre Aare af samme
Længde, medens Roddelens Forhold til den ydre er som 11 til 14- Hos fjerde Par for-
holder Roddelen sig til den indre Aare som 4 til 5, til den ydre som 4 til 6,i. Hos alle
disse Fodpar er Roddcleii fuldkomment liniedanncl. Hos det fentte Par Bugfodder derimod,
hvis Længde ubetydeligt overgaaer /, af Totallængden, er Roddelen lidt koUedannet, men
257
viser dog na'sten fire Gange saa stor Længde som Brede, og har allsaa en Tyndlied, som
jeg ikke liar l'undel lios nogen anden Arl. I Længde forliolder den sig til den indre Aare
som 7 til 9, til den ydre som 7 lil II.
Det mellernste Halevedhæng , som næsten er ^ kortere end sjette Buijring eller
dog ikke naaer 4 af dennes Længde, har sædvanlig Form. Til de yderste Halevedhængs
indre Aare forliuliler det sig i Længde omtrent som 6 til 7; til den ydre som 2 til 3.
Denne sidste har en noget bred Sværd- eller Knivform, og Tornen paa dens ydre Rand
fremtræder forst mod dennes nederste Trediedeel, ledsaget, som sædvanligt, af en skraa
Afskjæring og Borstebevæbning.
1$. Sergesfes ohesiis Kr.
(Tab. IV, fis- 10, a-f.)
Kun et eneste, noget defect E.xemplar af denne Arl, en Hun, har jeg hidtil seet.
Del var fanget mellem de ovrige Arter paa 4^"^ n. Br. i Atlanterhavet.
Slorrelsen mellem fem og sex Linier.
Farven er den sædvanlige hvide.
Formen er hos denne Art af en usædvanlig Plumphed, især hvad Bagkroppen
angaaer, hvilket kan ansees som meget betegnende, og derfor har givet Anledning lil
Artsnavnet.
Pandehorn har jeg ikke været istand til at opdage hos denne Art, hvad enten det
nu altid savnes eller kun har været inutileret hos det undersogte Exemplar. Derimod har
jeg paa hver Side af Rygskjoldet, omtrent ved Enden af dets Længdes forsle Fjerdedeel,
iagttaget en lille, fremadkrummet Torn.
Oiet (Tab. IV, fig. 10, a), som naaer lidt frem foran de overste Foleres Skafts
andel Led og har en Trediedeel af Rygskjoldets Længde, viser en tyk eller plump Pære-
form. Seet ovenfra er det lidt krumiiiet (den ydre Rand convex, den indre svagt concav).
Stilken tiltager jevnt i Tykkelse fra Roden, og gaaer uden Afbrydelse over i Kuglen,
hvis Begyndelse blot ved Structur og Farve erkjendes; dens slorste lirede er lidt mindre
end Oiets halve Længde, men storre end en Trediedeel af denne; dens Længdeforhold
bliver del misligt at bestemme, paa Grund af dens meget skraae Forbindelse med Stilken;
paa Undertla<len bliver dens Længdeudbredelse storre end dens Brede og liig Oiets halve
Længde.
De overstå Foleres Skaft (fig. 10. b) er ene tilslrækkeligl lil denne Arts Adskillelse,
saiivel ved Form som Længdeforhold. Dels Længde naaer nemlig ikke Halvdelen af Ryg-
skjoldets Længde. Dels Form er lidt krummet ligesom Oinenes. Leddenes Længdeforhold
9+3 + 85; fiirsle Led er allsaa ikke ubetydeligt længere end andel og Iredie tilsammen-
lagne, hvilkel er el ganske usædvanligt Forhold. Forsle Leds Form er ikke pladedannet,
ViilL'iwk. Selsk. Skr., 5 Kækkp, naliirvidensk. nialliem. Atil. 4 Kind. 33
258
men oiiiveiidl kolledaniiet, Hiireddens Torn lenimelig svagt fremtrædende (næsten blot en
Vinkel), Horeblære og Hiiresleen tydelige. Andet Led har en noget plump, kort kolle-
dannet Form, og i endnu hoiere Grad er dette Tilfældet med tredie Led', hvilket svulmer
saaledes op mod Enden, at dets Brede bliver omtrent saa stor som dels halve Længde.
Bispoben er af stærk Bygning, uden ret tydelig Ledinddeling (ligesom Hovedsviibcns Rod-
deel) , især udmærket ved sit ganske usædvanlige Længdeforhold ; den stemmer nemlig
paa det Nærmeste i Længde med Skaftets tredie Led og overgaaer dets andet Led lidt
De nederste Folere udmærke sig her ved Skaftets usædvanlige Korthed og
Plumphed.
Det sidste Led af de nederste Foleres Skaft er meget kort, lykt og opsvulmet,
næsten ligesaa bredt som langt, og derfor af et noget firkantet Udseende. Det bladdan-
nede Vedhæng, der naaer til Enden af de oversle Foleres Skaft, ja endog rager ganske
lidt frem foran delte, er af meget langstrakt og smal, næston liniedannet Form (Længden
omtrent fem Gange saa stor som den storste Brede), svagt sabelagtigt krummet, i Enden
skraat afskaarel. Det er mere end fem Gange saa langt som Sliaflets sidste Led, et
Forhuld, som jeg hos ingen anden Art har fundet.
Om Kindbakker og Kjæber kan jeg intet Nærmere meddele, ifolge det undersogte
Exemplars Tilstand.
Forste Par Kjæbefodder (fig. 10, c-x) synes at besidde betydelige Eiendommelig-
heder: Kjæbedelen (y) viser kun lo Led; Palpen (z) naaer ikke til Enden af Kjæbedelens
andet Led og synes kun at bestaae af eet Stykke; Svoben (æ) er endnu meget mindre,
saa at sige rudimentair; Gjælle savnes ganske, saavidl jeg har kunnet iagttage; dog tor
jeg ikke, efter mit indskrænkede Materiale, tillægge min Iagttagelse tilstrækkelig Sikkerhed.
Andet Par Kjæbefodder (fig. 10, c-6), som omtrent udgjor g af Totallængden,
udmærker sig ved Plumphed, især af næstsidste Led. Leddenes Længdeforhold omtrent
5 + 2-(-2+l^+2+i;. Næstsidste Leds Brede udgjor fuldt Halvdelen af dets Længde.
Sidste Led af kort ægdannet Form med lidt Tilnærmelse til det Kredsrunde.
Tredie Par Kjæbefodder (Tab. IV, fig. 10, d), hvis Længde lidt overstiger den halve
Tolallængde, og hvis Ledforhold kan ansættes til 1+14-2 + 11+9 + 7, viser just
intet Udmærkende i Formen, men er næsten aldeles blottet for Borster eller Torne, med
Undtagelse af fire til fem stærke og lange Torne i Enden af sidste Led.
Da Bryst fodderne tildeels savnedes, lildeels vare niutilerede, forsaavidt de fore-
fandles, niaa jeg forbigaae de tre forste Pars Beskrivelse og blol i Almindelighed om dem
anfore, al de kun besidde megi;t enkelte Torne og Borster. Om det fjerde Par (fig. 10, e),
hvis Længde omtrent udgjor ^ af Totallængden og hvis Ledforhold kan betegnes ved
Tallene 4+4 + 8 + 12+8+10, skal jeg bemærke, at Formen er af usædvanlig Plump-
hed, og at Borster, om de end ikke ganske savnes, dog kun ere sparsomt tiislede og
259
ingenlunde frembringe et Svommeredskab. Paa andet Led har jeg iagttaget een og paa
tredie Led fem Borster af eiendommelig Besiiaffenhed, nemlig med meget korte Sideborster.
Og med Hensyn lil det aldeles rudimentaire femte Par Bnjstfodder (dets Længde inde-
holdes tolv Gange i Totallængden) fortjener ligeledes den plumpe, men aldeles liniedan-
nede, i Enden broilt afrundede Form al udhæves og den fuldkomne Mangel af Borster.
Leddenes Længdeforhold omtrent: l+2+2-|-3 + 5+4.
Bagkroppen , som er lidt mere end dobbelt saa lang som Rygskjoldet elier udgjor
lidt mere end | af Totallængden, udmærker sig, som alierede ovenfor antydet, ved sin
tykke og plumpe Form. Rygtladen er jevn og glal, og Ringene passe saa tæt til hver-
andre, at det endog bliver vanskeligt at bestemme deres Længde. Den sjette har en
meget lille, fra dens bageste Rand udgaaende, Spids paa Midlen afRyglladen. Sjette Rings
(Tab. IV, fig. 10, f-.\) Længde indeholdes omtrent syv Gange i Totallængden, staaer meget
kjendeligt tilbage for fjerde og femte Ring tilsammen, ligesom ogsaa for forste og anden
tilsammen, og er ikke dobbelt saa lang som bred; derimod overgaaer den betydeligt det
mellemste Halevedhæng i Længde.
Forste Par Biigfodder forholdsvis korte , idet de indeholdes fuldt fem Gange i
Totallængden. Roddeel og Aarc omtrent lige lange; den forstes Tykkelse er omtrent Hig
I af dens egen Længde.
Andet Par ubetydeligt kortere end forste; Roddelens Længde forholder sig til
den ydre Aare omtrent som 9 til 11, til den indre som 9 til 6.
Tredie Par hoist ubetydeligt kortere end andet og kjendeligt plumpere, men
Delenes Længdeforhold næsten det samme.
Hos fjerde Par forholder Roddelen sig til den ydre Aare som 4 til 5, til den
indre som 4 til 3. Roddelens Brede vil omtrent belobe ^ af dens Længde.
Femte Par indeholdes omtrent 74 Gange i Totallængden; Roddelen, der forholder
sig til den ydre Aare omtrent som 3 til 44 , har en noget koUeagtig Form og er omtrent
dobbelt saa lang som bred.
Del mellemste Halevedhæng (Fig. 10, f-y) udmærker sig hos denne Art ved sin
Korthed; det indeholdes over ti Gange i Totallængden, forholder sig til sjette liugring
som 2 til 3, til de ydre Halevedhæng som 1 til 2, til disses indre Aare som 11 til 12,
til den ydre som 11 lil 18. Oosaa er Formen noget eiendommelig ved sin stærke Krum-
ning samt ved Tykkelsen mod Roden , Slorrelsen af Sideudvidelserne og disses A'ærmelse
lil Hagenden. Paa Spidsens bageste Rand har jeg bemærket tre meget smaa Torne: hvor-
imod Borster langs Siderne ganske synes at savnes.
De yderste Halevedhæng (Fig. 10, f-z) have en usædvanlig bred og plump Form.
Del yderste Aareblad forholder sig til Roddelen som 9 til 2, til det indre Aareblad som
3 til 2; og dets Brede forholder sig til Længden omtrent som 1 til 4. Tornen i)aa dels
3:s*
260
ydre Rand Ircmlræder megul U\ngl tilbage (bag J af Randens Længde), hvorved den skraa
Afskjæring og dermed tillige Pladens Form modificeres.
9. Sergesfes avmatus Kr.
(Tab. Ilt, fiff. 6, a-c.)
Af denne Art har jeg kun seet to Exemplarer (fangede blandt de ovrige i det
angivne Strog af Atlanterhavet), begge Hunner, kun i temmelig slet Tilstand og defecle. ')
Men Arten er, uden i mindste Maade at forlade Slægtscharacleren, saa distinct, især ved
sin Bevæbning, at der slet ikke kan være Anledning til nogen Tvivl om dens Gyldighed.
Længden naaer ikke fuldt sex Linier.
Farven den sædvanlige.
Pandekornel er her stærkere udviklet end hos nogen af de tidligere omtalte Arter, da
dets Længde udgjiir omtrent ^'j af Tolallængden og kun indeholdes 5,1 Gange i Rygskjoldets
Længde. Paa Grund af Oinenes stærke Udvikling bliver det imidlertid mindre paafaldende
og viser sig mindre i Forhold til disse end hos S. cornutns. Formen er langstrakt,
lige, tynd. stærkt tilspidset. Spor til Tænder har jeg ikke iagttaget paa det, uden maaskee
af en eneste, meget lille paa Rodens Rygflade.
Oinene udmærke sig ikke blot ved Længde, idet de næsten udgjore en Sjeltedeel
af Totallængden, kun imleholdes 2g Gange i Rygskjoldets Længde, og række frem foran
det andet Led af de nederste Foleres Skaft, men ogsaa ved Tykkelse. De kunne vistnok
kaldes paddehatdamiede, skjondt deres Form, paa Grund af Stilkens stærkt, dog gradeviis
tiltagende Tykkelse fra Roden fremefter, er meget forskjellig fra den hos S. ocnlaliis om-
handlede. Eller med andre Ord, de danne et Slags Overgang mellem Paddehatformen Og
Kolleformen. Dette gjelder, naar de sees fra Siden: sete ovenfra (lig. 6, b) eller neden-
fra, vise de sig simpelt kolledannede.
Do overste Foleres Skaft (fig. C), c), hvis Længde kjendeligt overstiger Rygskjoldets
halve Læno-de og I af Totallængden , bar, hvad de lo sidste Led angaaer, en meget lang-
strakt og smal Form , medens det forste Led maa kaldes pladedannet. Dettes Horered-
skaber oc Tornen paa den ydre Rand træde meget tydeligt frem. Det liniedannede tredie
Led er fuldt saa langt som forste Led og forholder sig til andet som 9 til 7. Bisrohen
er forholdsvis temmelig lang, lidt lamgere end Svohens opsvulmede Roddcel, paa hvilken
Led kunne skjelnes, medens Bisvoben ingen Ledinddeling viser.
') Jeif liar senere liavt I.ciliglicd lil at uridcrsOgc et treilic Exciiiplai', liselcdes en lliiii, iler sluil være
l'aiiset paa 7^ 37' n. Br. og 22i° v. l-gd.
26^1
De nederste Foleres bladdannede Vedhæng (fig. 6, d) naaer paa del Nærmeste til
Enden af de oveiste Foleres Skaft; af Form er del langstrakt (omtrent fem til sex Gange
saa langt som bredt), fremefter tilspidset eller endeel smalere end bagtil, i Enden afrundet,
paa den ydre Side væbnet med en forholdsvis stærk og stor Torn (dens Længde næsten
liig med Vedhængets lirede i Enden). Skaftets sidste Led indeholdes om ikke fuldt fem
Gange, saa dog mere end fire Gange i det bladdannede Vedhængs Længde; Formen er
stærk og bred (Ureden omtrent liig den halve Længde).
Kiiidbiikken har fire tydelige og spidse Tænder. Fumleren viser her det usæd-
vanlige Forhold, at den er lidt kortere end Kindbakken, og at dens to Led omtrent have
lige Længde.
De tre folgende Par Munddele have Exemplarets Tilstand ikke tilladt mig at under-
soge tilstrækkeligt.
Andel Far Kjæhefddder , hvis Længde indeholdes noget mere end tre Gange i
Totallængden, har omtrent s;rdvanlig Form. Leddenes Læ'ngdeforhold kan ansættes: 1+4
+ 4 + 4' +3+ 1.
Tredie Par Kjæhefddder saavelsom de tre forste Par Brystfodder savnedes hos
det sonderlemtnede og udmaalte Exemplar. Ved Hjælp af det andet, i dets Heelhed op-
bevarede Exemplar kan jeg imidlertid gjore opmærksom paa. at andet og tredie Fodpars
Sax er forholdsvis storrc og tydeligere hos denne Art, end jeg hos nogen anden af de
ovenfor omtalte Arter har trulTet den.
Fjerde Par Bryslfddder indeholdes noget mere end sex Gange i Totallængden.
Leddenes Længdeforhold er omtrent: 1 + 1 4- 4 + 5,^ + 3 + 3. Formen den sædvanlige,
hvilket ogsaa gjelder om
Det ritdimeitlaire femte Par; dette har imidlertid en saa utydelig Ledinddeling, at
jeg ikke kan angive Leddenes Længdeforhold.
Baykroppens Rygtlade er meget ujevn eller bolgeagtigl hævet og sænket Forste
Ring viste sig hos mit ene Exemplar ubevæbnet, hos del andet derimod forsynet med en
meget lille, næsten umærkelig Rygtorn. Anden Ring har en, just ikke stor, men dog meget
lydelig, temmelig lige og naaleagligt tilspidset Ryglorn mod den bageste Ende. En lignende,
naaleaglig, men meget længere Torn viser sig paa tredie Ring; den er rettet skraat bagud.
Fjerde og femte Ring have hver en meget stor og temmelig stærk Rygtorn, der er krummel
bagud i Form af et Horn. Sjette Ring, som indeholdes næsten syv Gange i Totallængden,
overgaser fjerde og femte Ring tilsammen i Længde, ligesom ogsaa det mellemste Hale-
vedhæng, og er fuldt saa lang som forste og anden Rugring tilsammen. Den er uden al
Tornebevæbning, af en meget plump Form, med Bugranden stærkt udboiet til en stump
Vinkel; dens storste Brede overgaaer meget kjendeligt Halvdelen af dens Længde.
262
Forste Par Bugfodder, hvis Længde indeholdes noget mere end fem Gange i
Totaliængden og hvis Roddeel forholder sig til Aaren omtrent som 4 til 6i , har en tem-
melig langstrakt og tynd Form; dog er Roddelens Længde kun omtrent fire Gange storre
end Breden.
Andel Par ligesaalangt som forste. Roddelen forholder sig til den indre Aare
som 4 til 2^, til den ydre som 4 til 6i.
Heller ikke tredie Par viser nogen Aftagen i Længde, men er lidt lykkere end
de foregaaende. Roddelen forholder sig til den indre Aare som 4 til 3, til den ydre
som 4 til 6J.
Lidt kortere er derimod fjerde Par. Roddelens Forhold til den indre Aare som
3^ til 3; til den ydre som 3i til 6.
Femle Pars Længde udgjor omtrent | af Totallængden. Roddelen forholder sig
OMilrent lil den indre Aare som 3 til 2i, til den ydre som 3 til 4. Roddelen maa kaldes
kolledannet, og Formen af dette Fodpar er vel noget plump, dog i ringere Grad end
sædvanligt, idet Roddelens Længde paa det Nærmeste er tre Gange saa stor som dens
storste Brede.
Det 7Hi'llemsle Ilalevedhæmj , som omtrent udgjor ^ af Totallængden og ikke har
slort mere end den halve Længde af de yderste Vedhæng, samt forholder sig lil disses
indre Aare som 7 til 8, til den ydre som 7 til 11, er i Enden afskaaret med en lille
Torn paa hver Side af Afskjæringen.
De yderste Halevedhængs ydre længere Aare (fig. 6, e) er omtrent fem Gange saa
lang som bred, og er paa den ydre Rand væbnet med en stærk Torn, som er anbragt
omtrent i Enden af forste Trediedeel af Aarens Længde.') Den indre kortere Aare er af
meget mere tilspidset Form end den ydre.
iO. Sergesfes uncylops Kr.
(Tab. III, li<r. 8, a-c.)
Foruden el Par Exemplarer af den frisiske Indsamling fra \\° n. Br. har jeg fra
Universitets-Museels Indsamlinger undersogt enkelte Exemplarer fra 20 n. Br. , 36° v. Lgd.,
fra 29 n. Br., 32 v. Lgd. og fra 34" n. Br. , 34° v. Lgd., der vel varierede i flere Hen-
seender, dog ikke i den Grad. at Arlsidenliteten kunde blive tvivlsom. Denne lille Art
synes altsaa at besidde en vid Udbredelse, men tillige kun at forekomme mere enkeltvis-
'} Kcnnc Torn kan maaskce dog stiiniloin maiislc; tlii nicdrns den hos mit cnc Excniplar var lilsicde paa
l)cg<;e Vedhæng, liavdc det andet Tornen paa det venstre Vedhæng, men savnede den paa det hone.
263
Stdrrelsen mellem fire og fem Linier.
Farven den sædvanlige hvide.
Rygskjoldet besidder vel el lille Pandehorn (fig. 8, a og b), men som knn naaer
meget lidt ud over Oienslilkenes Rod, og allsaa ikke kan kaldes andet end rudimcnlairt,
hvorvel det er tyndt, meget spidst, naaledannet, og altsaa , naar det er ubeskadiget, vir-
kelig ligner et Horn, ikke en Vinkel (det udgjor omtrent ^'5 af Rygskjoldels Længde)
Paa hver Side af Rygskjoldet, dog temmelig langt tilbage, viser sig en lille Torn.
Oinene (fig. 8, b og c') have en hoist paa faldende og eiendommelig Form, der
synes tilstrækkelig til nærværende Arts Adskillelse. Deres Længde er betydelig, idet de
stundom naae ud over det andet Led af de overste Foleres Skaft, og kun indeholdes om-
trent 2^ Gange i Rygskjoldets La-ngde, 6A Gange i Totallængden. Imidlertid maa dog
mærkes, at Længden synes at være en Deel Afvexling underkastet, og at man træffer
E.xeinplarer, hos hvilke den neppe overgaacr forste Led af de overste Foleres Skaft.
Stilken tynd, lige eller ubetydeligt bciiet, næsten liniedannet eller kun lillagende htiist ube-
tydeligt i Tykkelse fremefter. Oiekiiglen langstrakt ægdannet eller næsten elliptisk, dens
storste Gjennemsnit mere end dobbelt saa stort som det mindste og ointrent ligt med
Oiets halve Længde. Det er ikke blot Formen, som her er usædvanlig, men ogsaa Til-
hæftningcn, idet den ikke forbinder sig med Stilken ved sin Midte, men ved sin ene Ende,
hvorved dens storste Deel kommer til at rage frem nedefter (næsten ligesom en Oxe paa
sit Skaft), og hele Oict fremstiller en lidt slump Vinkel Men ligesom man hos forskjellige
Individer kan bemærke nogen Forskjellighed i Vinkelens Roining, saaledes har jeg ogsaa
iagttaget enkelte Exemplarer, hos hvilke Uiekuglen ligesom syntes standset i sin Udvik-
ling, og derfor viste en afstumpet Form isledelfor den sædvanlige langstrakte. — Med
Hensyn til Oiels anatomiske Bygning fortjener at udhæves, at medens hele Oieæbicts Over-
flade viser Facetter, saa kunne derimod Krystallindser og Glaslegemer kun iagttages i den
forreste Ende af denne, rettede fremad. Deres Antal er forholdsvis meget ringe, deres
Form særdeles tynd og langstrakt (den kan endog kaldes traadagtig).
De overste Poleres Skaft (fig. 8, d) udgjor lidt mere end j af Rygskjoldels
Længde og lidt mere end en Femledeel af Totallængden. Leddenes Forhold er 4 + 3 + 5;
sidste Led altsaa tydeligt længere end forste — et Forhold, som kun gjentager sig hos
en af de omtalte Arter (S. cornulus) — og meget længere end andet. Det i Enden skraat
afskaarne forste Led er snarere omvendt kolledannet end pladedannnt, men med tydeligt
Horeredskab og Torn ; de to andre Led liniedannede. Bisvoben uden lydelig Ledinddeling.
Hos de nederste Folere ffig. 8, e) er Skaftets sidste Led liniedannet og af tem-
melig usædvanlig Længde, idet det kun slaaer lidet tilbage for Halvdelen af del bladdan-
nede Vedhængs Længde. Dette, som omtrent er sex Gange saa langt som bredt, af næslen
liniedannet Form, i Enden afrundet med en temmelig stor Torn paa den ydre Side, naaer
264
langl uil over de øverste Foleres Skafts andel Led. men dog ikke til Enden af det
tredie Led.
Mmiddeleiie frembyde ikke, saavidt jeg iiar været istand til at undcrsoge dem,
nogen betydelig Formafvigelse.
Heller ikke vise de lo sidste Par Kjæbefodder eller Brystfodderne noget Paafal-
dende i Formen. Deres Leds Længdeforhold kan angives saaledes.
Andet Par Kjæbefodder: 1 + 3 + 3 +2^ +2oH- 1. Sidste Led af temmelig lang-
strakt og smal Form. Borstevæbningen af dette Fodpar ikke saa rigelig som hos de fleste
andre Arter.
Tredie Par Kjæbefodder: 1 + 4 + 6 + 6 + 5i + 6.
Forste Par Bnjstfodder: 1+1+4 + 64+4 + 7.
Atidet Par Bnjstfodder: 2 + 4 + 5J + 7 + 10 + ^.
Tredie Par Bri/stfodder: 2 + 2+12 + 7+10 + 4.
Fjerde Par Bnjstfodder: 1 + 1+3 + 4 + 2 + 2.
Femte Par Bryst fodder viste en saa ulydelig eller ubestemt Ledinddeling, at jeg
ikke har været istand til med nogen Sikkerhed al fastsætte Leddenes indbyrdes Forhold.
Kjæbefoddernes og Brystfoflileriies Længdeforhold saavel indbyrdes som til Totallængden
vil det være mindre nodvendigt her at udhave, da Udmaaliiigslavlen derover meddeler de
fornodne Opgivelser.
Bagkroppens Rygflade er noget knudret eller bolgedannet. Fjerde og femte Ring
vise lidt foran den bageste Rand Spor til en meget lille Rygtorn, som dog hos flere
E.xemplarer savnedes (efter al Rimelighed blot fordi den var afslodt?). Sjette Ring, hvis
Længde ikke udgjor stort mere end en Sjettedeel af Totallængden, overgaaer imidlertid
betydeligt fjerde og femte Ring tilsammen, og er omtrent af lige Længde med de tre
forste Bugringe tilsammenlagte. O Dens Form er langstrakt, næsten linitdaniiet, dog med
Bugranden lidt convex; dens stiirste Brede staaer mere eller mindre tydeligt tilbage for
Halvdelen af dens Længde CB''edc'forholdel er ikke ganske conslant). Oftere er den i
Enden va^bnet med en meget lilln Torn.
Bugfodderne have en smal og langstrakt Form. Hos forste Par, hvis Længde
udgjor betydeligt mere end \ af Totallængden, er Længdeforholdet mellem del særdeles
lynde Rodled og Aaren omtrent som 3 til 4; delte Fodpar kan na^slen kaldes borsledan-
nel. De folgende Fodpar aftage gradevis i Længde, hvorimod deres Tykkelses Forhold
vo.xer. Hos andel Par forholder Rodilelen sig til den ydre Aare omtrent som 5 lil 8, lil
') Delle Korluild er iniidlpilid lici- insPMliiiiile i-onsl;int, oir Kim ;ills.-ia ikUe licuyllcs lil ArlsiiilsUillolsoii.
Ilos to Kxcrii|iliiirr, som jr<; senere .>iiicnmeiilii;iuHle med del luliiiMiille, fiindt je£; sjelte Hins I)el5 ileli;;!
Iiorlere end de Ire l'orsle liingc tUsainrnpn uj ne|i|ie saa lanyt som Ijenle o<r Icnite tdsammen.
265
(len indre som 5 lil 6. Hos Iredie Par er Forholdet som 4 lil 7 og 4 lil 5; hos fjerde
Par som 34 til 6^ og 3^ til 5; hos femte Par endelig som 3 til 5 og 3 til 3. Hos femte
Far, hvis Længde kun udgjiir lidt niere end J, af Totallængden, er Roddelen kolledannet,
medens den hos de ovrige er liniedannel; dens slorsle lirede naaer vel ikke Halvdelen af
dens egen Længde, men overstiger dog meget Trediedelen.
Det mellemste Halevedhæng , der kun omtrent er i kortere end sjette Bugring og
omtrent af lige Længde med de ydre Vedhængs indre Aare, og forholder sig til den ydre
næsten som 2 lil 3, har intet Afvigende i Formen. Paa de ydre Halevedhængs ydre Aare
Iremlra^dcr i\cn ydre Rands Torn — og med denne iJ6rslevai)ningen — forst med Læng-
dens sidste Trediedeel.
//. Sergesfes Riuliii h'r.
(Tab. II, fig. 3, a-g.)
Denne lille Art er fanget i det nordlige Atlanterhav af Dr. Rink og velvilligt
meddeelt mig til L'ndersogelse af Professor Sieenstrup.^} Jeg har kun seet Hunner.
Farpen har intet lietegnende.
Længden overstiger hos intet af de Exemplarer, jeg har undersiigt, fire Linier.
Med Hensyn til Bagkroppens Tornebevæbning nærmer denne Form sig til Sergestes
armalus Kr., men har iovrigt Eicndommeligheder nok til at adskille den saavel fra denne
som fra de ovrige beskrevne Former som en sikker Art (fig. 3, a).
Formen langstrakt og temmelig spæd. Rygskjoldet, hvis Længde indeholdes noget
mere end tre Gange i Totallængden, har istedetlor Pandehorn i Midlen af den foireste
Rand en lille Torn , som ikke gjerne er rettet frem, men snarere op (alleroftest har jeg
truffet den afbrudt).
Oinene (fig. 3, h) udmærke sig ved en betydelig Storrelse; deres Længde udgjor
mere end en Femledeel af Tolallængden og omtrent 5 af Rygskjoldets Længde, og de
naae til Enden af de ijverste Foleres Skafts andet Led. Formen tynd, kolledannet. med
Oiekuglen 'meget tydeligt afsat fra Stilken. Denne sidste omtrent tre Gange saa lang som
Kuglen, der har noget stcirre Brede end Længde (Forholdet næsten som 4 til 3). Imiil-
lertid niaa mærkes, al Kuglens Omrids ikke er kredsrnndt, men noget sammentrykket eller
elliptisk, og at den altsaa, seet fra forskjellige Sider, fremtræder under noget forskjellig
Form. Dette gjelder ogsaa Pigmentmassen, som, naar den sees fra Siden, viser omtrent
dobbelt saa stor Brede som Længde, medens den, seet ovenfra, nærmer sig den kreds-
runde Form.
') Den angives at væie taget paa 57- 50' ii. I3r. og 25^° v. Lgd. ; et enkelt Exemplar har Angivelsen 59'- Br.
Vidensk. Selsk. Skr., 'i Kække, nslurviilensk. niatliem. AfJ. i liintl. 34
266
De oversle Foleres SkM (fiir. 3, c) er meget langt (af lige Længde med Rygskjoldet,
og allsaa slorre end en Fjerdedeel af Totallængden), men tillige tyndl og næsten linie-
dannet eller maaskee rettere borsledannet, da det i Enden ikke er betydeligt lykkere end
Svoben, der lier synes ligesom en umiddelbar Fortsættelse af Skaftet. Forholdet af dets
tre Led er omtrent 5| +2 + 2. Det forste udmærker sig altsaa ved en meget betydelig
Længde, der langt overgaacr den forenede Længde af andet og fredie Led, men Tykkelsen
eller Breden staaer ikke i Forhold til Længden, uagtet Horedelen er lidt udvidet og for-
synet med en temmelig stor Torn.') I Spidsen er det ikke kjendeligt tykkere end andet
og tredie Led, der omtrent slemme baade i Tykkelse og Længde. Svoben udmærker sig
hos denne Art ved en ganske usædvanlig Korthed, idel den ikke engang har Skaftets
Længde (den forholder sig til delte omtrent som 7 til 8). Den bestaaer kun af faa, men
forholdsvis lange Led (kun omtrent 10 12), og er af stærk Bygning. Fra dens tredie
Led udgaaer i Retning med Bisvoben en lille Knude (z), som i Enden udsender tre, for-
holdsvis meget lange og stærke Borster. Bisvoben (y), der i Læ'ngde overgaaer Rod-
leddel af HovedsviJben, bestaaer af to Led, hvis Arliculalion dog let kan oversees ; det
forste naaer næslen til Enden af Svohens Rodled, del andet til Enden af dens andet Led;
delle sidste har i Enden en Biirsle.
De nederste Folcres Skaft QRg. 3, c. æ) har omtrent det bladdannede Vedhængs
halve Længde; dets sidste Led er forholdsvis meget langt (del udgjiir I af Skaftets Længde
og mere end ^ af det bladdannede Vedhæng), tyndt, trindt, liniedannet.
Det saakaldte bladdannede Vedhæng (6) viser her intet Spor af Bladform, idet
dels La^ngde (der lidt overgaaer Oiels) er mindst ti Gange saa stor som dets Brede. Det
er allsaa liniedannet, næslen borsledannet, i Enden, særdeles skraat afskaaret (i Retningen
udad og tilbage) og forsynet med en ualmindelig stor Torn paa den ydre Side, hvilken
Torn dog ender ligesom med en hudaglig eller blod Forlængelse.
Da jeg ikke har kunnet opolfre et tilstrækkeligt Antal Exemplarer paa Underso-
gelsen, hvilken fremdeles hindredes derved, at alle E.\em piarerne vare mere eller mindre
defecte, nodes jeg ogsaa til i Beskrivelsen at lade flire Forhold uberorte, navnlig Hund-
delene.
Andet Par Kjæbefodder (fig. 3, c') er af temmelig plump Form og viser Siriglen
middelmaadigt udviklet. Leddenes Længdeforhold er omtrent 1,1 +4 -f-4J +4 + 4 + 2. Del
sidste Led a'gdannet.
Andet Par Brystfodder (fig. 3, d) slemmer i Længde omtrent med den halve Tolal-
længde. Leddenes Læ^igdeforhold omtrent ^ + ^^ + 2 + (5 + 2 + 2 + 5 + ,4- Saxen lille
og tillige meget plump (d').
') lliirelilærrii og ll(irestciicii eio lins driiiie Art mcgel .siiia!i, mrri ikki' (lfi.sniiri(Jie iiirgcl lydelige.
267
Tredic Par Bryslfodder (fig. 3, e), som i Længde overgaaer den halve Total-
længde og nærmer sig § af denne, viser omtrent folgende indbyrdes Forhold af Leddene:
1- + I + 2 + 6| + 2 + 2i + 5 + i.
Fjerde Par Bryslfodder (fig- 3, f}. som indeholdes fem Gange eller lidt mere end
fem Gange i Totallængden, har en meget utydelig Arliculalion (Rodleddet undtaget) og
synes kun at beslaae af fem Led, hvis indbyrdes Længdeforhold jeg har fundet: 4 + 5
_|_ 5 -f G + 6. Borsterne paa de to sidste Led have forholdsvis en betydelig Længde
(omtrent lig Fodens halve Længde) og danne tydeligt en Aare.
Bagkroppen har hos denne Art meget Eiendommeligt i sin Form; den er tynd og
langstrakt og udgjor noget mere end | af Tolallængden Alle dens Ringe ere væbnede
hver med en Torn, som udgaaer fra Ryglladens :\liddellinie ved Ringens bageste Rand.
Alle Ringene springe lydeligt frem i Form af en Vinkel paa det Sted, hvor Tornene ud-
gaae, og herved faaer Ryggen et saugtakket Udseende. Forste og anden Rings Torne ere
særdeles smaa og fordre en stærk Forstorrelse for at iagttages; de andre Ringe have
derimod Torne af en ret betydelig Storrelse, hvilke imidlertid udmærke sig ved et særeget,
ligesom bliidt og hudagtigt Udseende. Medens de ovrige Torne ere retlede i Veirel
(skjcindl tillige bagud krummede), er derimod den fra sjette Ring udgaaende rettet ganske
tilbage. De fem forste Bugrinye ere meget korte, indbyrdes omtrent af lige Længde; den
sjette derimod udmærker sig ved en ganske usæ'dvanlig Længde (næsten lige saa stor som
lire af de andre Ringe tilsammen) og ved sin lynde, liniedannede Form; dens Længde er
næsten fire Gange saa stor som lireden-
Biiyfodderne ere af en langstrakt og tynd Form. Forste Par, hvis Længde fuld-
komment naaer i af Totallængden, er næsten borsteagtigt; Forholdet af Roddelen til Aaren
er omtrent som 5 til 7. Hos andet Par kan Forholdet mellem Roddelen og den ydre Aare
sættes som 4}, til 6, mellem Roddelen og den indre Aare som 4^ til 2. Tredie Par er
ubetydeligt kortere end andet, ligesom andet er lidt kortere end forste; Forholdet mellem
Roddeel og ydre Aare som 2 til 3, mellem Roddeel og indre Aare som 2 til 1. Hos
fjerde Par er Forholdet af Roddelen til den ydre Aare som 31 til o, til den indre som
Sj til 2J. Hos femte Par endelig forholder Roddelen sig til den ydre Aare omtrent som
3 til 4, til den indre som 3 til 3^. Endnu femte Par er , saavel hvad Roddeel som
Aarer angaaer, ganske liniedannet, og Roddelens Længde er omtrent fem til sex Gange
saa stor som dens lirede.
Det mellemste Halevedhæng (fig. 3, g), som ikke er stort mere end halvt saa langt
som det yderste, har en langstrakt, tilspidset Form, og udmærker sig fortrinligt derved,
at det i Enden er dybt galTelagligt kloflet eller deelt i lo meget lange Spidser, hvilke efter
Formen fortjene Benævnelsen af Torne, men dog paa den anden Side synes altfor bliide
og hudagtige til at dette Navn ret passer paa dem. De ydre Halevedhæng udmærke sig
34*
268
kun derved, al Tornen paa den ydre Rand af den sværddannede ydre Aare (hvilken Torn
iovrigl har en ualmindelig Længde, men er blod) er anbragt omtrent paa Midlen af Aarens
Rand. eller ganske ubetydeligt bag Midlen, et Forhold, jeg hos ingen anden Art har IrufTet.
Den bagved Tornen liggende Deel af Pladen er særdeles tilspidset. lovrigl er HeskafTenheden
den sædvanlige. Den ydre Aares Længde forholder sig til den indre omtrent som 4 til 3.
i2. Sergesfes serriilaftis Kr
(Tal). IV. fiff. 12, ag.)
Af denne meget dislincle Art har jeg i et Glas med forskjellige Kræbsdyr fra det
nordligste Katlegat fundet el Par mere eller mindre defecle Exemplarer (alle Hanner).
Totallængden kan omtrent ansættes til sex Linier.
Farven er den sædvanlige lyse.
Rygskjoldet (fig. 12, a) udgjiir omtrent en Fjerdedeel af Totallængden. Dets PaKf/e-
horn er vistnok aldeles rudiinenlairt, men dog tilspidset og fremadrellel; det forlsa'tler
sig i en lille Strækning bagud paa Rygskjoldet som en Kjol, der viser tt Far smaa Torne
(den bageste isaT særdeles lille). Rygskjoldet har desuden tæt bag Oinenes Rod el Par
store Torne (næsten af lige Storrelse med Pandehornet), saml lidl længere tilbage og udad
et andet Par, der maaskee i Regelen er dobbelt {o: paa hver Side bestaaer af to tælstillede
Torne, en storre og en mindre). Endnu har jeg fundet et tredie meget lille Tornepar
mellem fiirste og andet, dog lidl mere indvendigt eller nærmere Rygkjolen. Naar Dyret
sees fra Siden, meddele nogle af disse Torne gjerne Rygskjoldets overste Rand mere eller
mindre Saugform.
Oinene (fig. 12, d), hvis Længde indeholdes omtrent li Gange i Tolallængden og
som naae lil Enden af det forsle Led af de overste Fiileres Skaft, ere simpelt kiilledan-
nede. Oiekuglen udgjor omtrent \ af Oiets Længde, og ligesom adskilles fra Stilken ved
et lille Indsnit paa Siderne. Den har lidl storre Brede end Længde (Oiekuglens Brede
udgjor omtrent }^ af Oiels Længde). Den Krumning, som Oiestilkens Rod danner, idet den
udgaaer fra Dieringen, er ganske eiendommelig for nærværende Art.
De overste Folere (Tab. IV, fig. 12. b) besidde liere mærkelige Eiendommeligheder,
men vise tillige en betydelig individuel Afve.xling i Delenes Længde og indbyrdes Forhold:
medens jeg hos et Exeinplar (det for Udmaalingstavlen benyttede) fandt Skaftet meget
kjendeligt længere end Rygskjoldet, og dets forsle Led kortere end det sidste (Leddenes
indijyrdes Forhold omtrent 7 + 3^+8), var hos et andet Exemplar Skaflet kun omtrent
af lige Længde med Rygskjoldet, og dels forsle Led la^ngerc end tredie (Leddenes Forhold
7 + 2^ + C). Skaftets forste Led har en tyk og plump Form, en kun lille Horebla-re og
Horesteen, men foran denne en meget stor Torn, og er fortil særdeles stærkt udhulet for
269
ilt optaore Oinene. Ogsaa andet Led er noget plumpt, dets Tykkelse slorre end dels halve
Længde; Iredie Led derimod tyndt og ganske liniedannet. Hannernes indre eller rudiiiien-
laire Svobe viser tt eiendonnneligt Forhold: alle dens Dele ere af meget tynd Form, Led-
dene usædvanligt tydelige (ligesom ogsaa i Roddelen af den ydre Svobe), og istedetfor en
enkelt Krog ere to tilstede, dog af meget forskjellig Stornlse. Ogsaa udvider Iredie Led
sig ved Roden paa den ydre Side ganske eiendommeligt i Form af en spids Vinkel
(fig. 12, b').
De nederste Fuleres (fig. 12, c) bladdannede Vedhæng er smalt (omtrent fem Gange
saa langt som bredt), næsten ganske liniedannet, i Enden noget skraat afskaaret og med
en lille, men dog tydelig Torn. Skaftets sidste Led kort og plumpt; dets Længde inde-
holdes tre Gange i del bladdannede Vedhæng, og dets Urede udgjor næsten Halvdelen af
dels Længde.
Andet Par Kjæhefudder (Qg. 12, f ) , hvis Længde indeholdes omtrent fem Gange i
Totallængden, viser to Eiendommeligheder: forst den Krog eller Vinkel, som fjerde Led
danner ved Roden, hvor det forbinder sig med tredie; og dernæst det lille ovale sjette
Leds Fremadboining. saa at del danner en ret Vinkel med femte. Længdeforholdet af
Leddene er omlrent 1+2^+3 + 2 + 3+1.
Andet 0(j Iredie Par Brystfodders Sa,\ er vistnok aldeles rudimentair, men dog,
hvad Formen angaaer, tydeligt og bestemt uddannet til Lighed med det Redskab, hvoraf
det forer Navn.
Bagkroppens Ringe vise ingen Spor til Torne eller Forlængelser paa Rygfladen.
Sjelle Ring har forholdsvis en meget betydelig Længde, da den omtrent udgjor I af Total-
længden og paa det NaTmeste er dobbelt saa lang som det mellemste Halevedhæng og
kun staaer ganske lidet tilbage for de yderste Halevedhængs Længde. Den er kun ganske
lidet længere end fjerde og femte Ring tilsammen, men overgaaer stærkere den forenede
forste og anden Ring. Dens nederste Rand danner en lUie, og dens storste Brede udgjor
omtrent Halvdelen af Længden. Hagest paa Bugfladen viser sig ligesom et lille fladt Ud-
snit, hvorfra et Borsleknippe udgaaer. De tre forreste Par ISuglemmer have middelmaadig
Længde og Forlighed, dog med Tilnærmelse til del Plumpe; fjerde og femte Par blive,
især naar Hensyn lages til Dyrets langstrakte Form, endog meget plumpe, med stærkt
kolledannet Roddeel. lovrigt tillader Tilstanden af de undersogle E.xemplarer mig ikke at
gaae ind paa en nærmere Beskrivelse af disse Deles Forhold.
Det mellemste Halevedhæng (fig. 12, g-.\) er usædvanligt kort, neppe halvt saa
langt som de ydre. Ogsaa er dets Form usædvanlig |)lum|) og bred, og det ender af-
stumpet eller lige afskaaret, med et Par (fire) smaa Borster paa den bageste Rand; hvilken
ogsaa besidder en særdeles lille Hjornetorn (fig. 12, g').
270
De ydre Halevedhængs Roddeel forholder sig til den ydre Aare omtrent som 1
til 5, til den indre som 1 til 4. Den ydre Aare (fio;. 12, g-z) er temmelicr langstrakt og
smal (omtrent fem Gange saa lang som bred) og har den ydre Rands Torn, som her er
meget kjendelig, anbragt i g af Aarens Længde. Den sidste Trediedeel af Pladen er ikke,
som sædvanligt, skraat afskaaren, men ender noget bredt og jevnt afrundet. Den indre
kortere Aare (fig. 12, g-y) er af tilspidset Form.
13. Sergesfes caitdafifs h'r.
(Tab. V, fis. M, a-(l.)
Kun et eneste — og delte saavel slet conserveret som i flere Henseender defect')
— Exemplar af denne lile Art har jeg truffet sammen med foregaaende mellem andre
smaa Kræbsdyr fra det nordlige Kattegat.
Storrelsen mellem fire og fem Linier.
Farven den sædvanlige hvidagtige.
Rygskjoldet, hvis Længde indeholdes mere end tre Gange, men ikke 31 Gange, i
Tolallængden, er væbiiet med et stort, lige og liniedannet Pandehorn. Deltes oversle
Rand viser adskillige Tænder eller Saugtakker (jeg har i Alt iagltagel sex, naar Ende-
lornen og to paa Rygskjoldet anbragte medregnes) og fortsættes ved en Kjol paa Ryg-
skjoldels forreste Deel. Da dels Spidse synes at være afbrudt, kan dels Længdeforhold
lil Rygskjoldet ikke beslemmes med nogen Sikkerhed; saaledes som det viser sig, inde-
holdes del omtrent 4§ Gange i Rygskjoldels Længde. Rygskjoldet er iovrigt væbnet med
to Torne paa hver Side bag Oinene, den ene noget bag den anden.
Oinene (fig. 14, c), hvis Længde indeholdes fire Gange i Rygskjoldets Længde og
som ikke ganske naae lil Enden af de oversle Foleres Skafts forsle Led, have en plum-
pere Form end hos nogen anden mig bekjendt Sergesies: deres Tykkelse er omtrent lig
deres halve Længde, og aflauer kun svagt og jevnt mod Roden; en Stilk kan allsaa ikke
siges at dannes, ligesom Oiekuglen ikke er tydeligt betegnet uden ved Farven; Formen
kan vel na^rmest angives som tykt pæredannet.
De oversle Poleres Skaft (fig. 14, b-x) udgjor næslen en Femledeel af Tolallæng-
den og ^ af Rygskjoldets Længde. Det er af en tynd og langstrakt Form og udmærker
sig meget paafaldende ved den overordentlige Længde af forsle Led og Kortheden af
') Imidlertid er delte slette Exemplar fuldkommen tilsliæl(liolif;t lil Artens liegriindelse .la, Formen har
endog siiadannc KKenlieder, al den miil Helte kiindo fordre (Ipstillinseii af en ny Slæjjt; hvad jei; dog
heller vil o\erlaile Andic, sum i Kremtiden inaallo komme i Besiddelse af et rigere Materiale td don
nye Slægts faste Begrundelse.
271
Iredie Led. Længdeforholdet af Leddene kan betegrnes ved Tallene 11+5 + 2; forsle
Led er saaledes henimod dobbelt saa langt som andet og tredie tilsammen, og Iredie har
neppe andets halve Længde. Forste Leds Horedeel er stærkt udviklet med meget
lydelig Hiiresa^k, slur Torn og en Horesteen, som udmærker sig ved horngul Farve; paa
Midten er dette Led tyndest, hvorimod det i den forreste Ende udvider sig lidt kolle-
agtigt. Det liniedannede andet Led har en stærk Borstevæbning langs begge Sider.
De nederste Folere have et kort Skaft og et meget langt hladdannci Vedhæng
(fig. 14, b-y). Delle sidste, som næsten har lige Længde med de overste Poleres Skaft,
men med sin Ende naaer lidt frem foran delte (paa Grund af sin Tilheflning), er linie-
dannet, omtrent ni Gange saa langt som bredt og otte til ni Gange saa langt so/n Skaf-
tels sidste Led. Om Forholdet af Enderanden og Hjornetornen kan jeg, paa Grund af
Exemplarels slette Tilsiand, ikke meddele noget sikkert.
Paa en nærmere lieskrivelse af Munddele og Brystfodder forbyder mit Materiale
mig at gaae ind. Jeg skal kun udhæve den OinslaMidighed, der efter min Mening kunde
tjene til Begrundelse af en ny Slægt: at del andet og tredie Par Brystfodder besidde en
fuldkomment udviklet Sax, medens Shrgtens ovrige bekjendte Arter ere indskrænkede til
et meget ufuldkomment Rudiment.
Bagkroppen, som viser en lille Mediantorn udgaaende paa Rygfladen fra femte og
sjette Rings bageste Rand, har en meget langstrakt Form, hvilket især maa tilskrives den
ualmindelige Forlængelse af sjette Ring. Denne, som udgjiir mere end en Femtedeel af
Tolallængden, og som i Længde overgaaer de tre foregaaende Ringe tilsammentagne og
næsten naaer Længden af de tre forste Bugringe sammenlagte, har Linieform og er rigeligt
tre Gange saa lang som bred.
Bngfoddernc ere temmelig korte, men ingenlunde af plump Form, idet selv hos
femte Par Roddelen viser sig liniedannet.
Det mellemste Halevedhæng udmærker sig fiirst derved, at det i Længde kun
slaaer meget ubetydeligt tilbage for de ydre Vedhæng (det naaer til Enden af den indre
Aare, og den ydre rager kun med omtrent I af sin Længde ud over det). Derna^st er dets
Form næslen linii-dannel, kun lidt bredere ved Roden end mod Enden, uden de sædvanlige
Svulste eller Udvidelser paa Siderne. Endelig savner det Biirslevæbning, og har i det
Sled bagtil langs hver Side tre stærke Torne og paa den udbuede bageste Rand ti Toine,
af hvilke den yderste paa hver Side er den storste og stærkeste.
De ijderste Halevedhæng (fig. 14, d) have det Betegnende, at Aarerne næslen ere
lige lange, eller den ydre dog kun lidt længere end den indre. Den store og stærke
Torn, hvormed den bredl-liniedannede yderste Aares ydre Rand er væbnet, findes anbragt
meget langt tilbage (omtrent ved | af Aarens Længde), og Enden af Aaren skraaner der-
paa vel indefter, men er tillige bredt afrundet.
272
14. Sergestes brachyorrhos Kr.
(Tab. V, lis. I'-*, "--''•)
Af denne, den mindste mig beiijendte Sergesies- Art, har jeg ivun seel et eneste
Exemplar — en Hun — som er fanget i Atlanterhavet, efter Angivelse paa omtrent 30"
n. Br. og 33' v. Lgd. ')
Farven bruunguul, morkere end hos Sergestes-Arternc i Almindelighed.
Sidrri'hcH overgaaer kun ubetydeligt lo Linier.
Rfigskjoldel udgjor, Pandehornet medregnet, i af Totallængden; bagtil viser det
sig ualmindeligt dybt udskaaret eller indboiet paa Midten af Rygfladen. Dets Overflade
har jog fundet noget ujevn, ligesom bugtet. I]ag Pandehornet hæver sig en Kjol, og to
Par Torne ere tilstede, det ene tæl bag Oinene, det andet længer tilbage og lidt lavere.
Et virkeligt Pandehorn er tilstede, overinaade flint, spidst, naaledannet og af ikke
ubetydelig I-ængde, idet det udgjor fuldt I af Rygskjoldels Længde, i'^ af Totallængden
og omtrent naaer til Midten af Oiels Længde. W
Oinene udmærke sig ved en hoist betydelig Masseudvikling, og stemme baade i
Form og Forhold nærmest overeens med de samme Dele hos S- annatus. Deres Længile ud-
gjor næsten ^ af Totallængden og mere end Rygskjoldels halve Længde; fortil naae de
til Enden af de civerste Foleres andet Led eller endog lidt frem foran denne. De ere
meget stærkt koUedannede med Tilnærmelse lil Paddehalformen, og Oickuglen altsaa meget
tydeligt adskilt fra Stilken; hvorhos dog bliver at erindre, at deres Udvidelse mod Enden
foregaaer i Retningen opefter, og at de ere sammentrykkede eller have storre Hoide end
Brede, hvorfor de vise sig under temmelig forskjellig Form, eftersom man seer dem fra
Siden eller ovenfra. Oiekuglen er heftet temmelig skraat til Stilken; dens storsle Brede-
gjenncmsnit overgaaer betydeligt dens Længde (det er næsten dobbelt saa stort) og naaer
Oiets halve Længde.
De oversle Folere ere usædvanligt korte, idet deres Længde ingenlunde naaer den
halve Totallængde. Dette beroer paa Kortheden af den ydre Svobe, som kun har lidt
niere end Skaftets halve Længde og en temmelig plump Form Det, med Undtagelse af
forste Leds udvidede Horedeel, liniedannede Skaft derimod iiur belydelig Længde; det
udgjor næsten I af Totallængden og mere end I af Rygskjoldets Længde. Leddenes ind-
byrdes Længdeforhold kan omtrent ansættes til 10 + 6 +5, eller forste Led har næslen lige
') Pan Grnnd iif Oveiccnsstcmmelsen i Panclchoinets Korliolil , (jincnes Form o. s. v. var je^ veil l'orste
Itdiafjlnins lillioifllg lil al aiisec ilctlc Dyr l'or et Udviklingslriii al' S armalus ; men Hen næriiiero
Undprsojji'jse bclirii'ltcde iklic dciiiio Meninjr.
273
Længde med de to foldende tilsaiiiiiien, ng tndie Led er det korteste. Horelornen har
jeg fundet meget stærkt udviklet. Adskilleiscn mellem iorste og andet Led derimod noget
utydelig og vanskelig at iagttage. Den ydre Svobes Roddeel, som omtrent indlager Tre-
diedelen af dens Længde, viser ingen Ledinddeling, og den ovrige Svobe beslaaer kun af
fire eller fem store Led. Den noget plumpe Bisvobe synes aldeles at savne Ledinddeling.
De nederste Fuleres Skafts sidste Led er liniedannet, men har kun meget ringe
Længde, idet det neppe udgjor en Fjerdedeel af det bladdannede Vedhæng. Dette, som
HDiier til Enden af de overste Poleres Skaft, er meget langstrakt og smalt (8 til 9 Gange
saa langt som bredt), næsten ganske liniedannet, dog lidt krummet, i Enden meget skraat
afskaaret udefter og bagtil, med stærkt udviklet Hjornetorn. Borsteva'bningen lang og
stærk, men just ikke meget tæt.
Det meest Udmarkende for det andet Par hjæbefodder er Breden af næstsidste
Led sammenlignet med det lille sidste Leds Smalhed {det er neppe mere end halvt saa
bredt som næstsidste). Leddenes Længdeforhold omlrenl 1+4 + 4 + 4+4 + 1- Om en
Strigle kan her ikke tales, da de lo sidste Led kun vise nogle adspredte Borster og endeel
Torne.
Åndet og tredie Par Urystfiidders Sa.\ er endnu mere rudimentair end sædvanligt, idet
den ubevægelige Finger blot danner en stump Knude , der ikke naaer til Enden af
Tommelen.
Om fjerde og femte Par Bryslfiidder kan jeg ingen Oplysning give, da de hos
mit eneste Exemplar savnedes.
Bagkroppens tre sidste Ringe ere forsynede med en lille Mediantorn, udgaaende
fra disse Ringes bageste Rand. Men desuden have fjerde og femte Ring hver et Par tem-
melig stærkt fremragende Sidetorne, som vise sig, naar Dyret undersiiges fra Ryg-
fladen. Ogsaa forste, anden og tredie Ring besidde Sidelorne ved den nederste Rand,
hvilke dog vanskeligt iagttages, fordi de ikke ere rettede uJad, men snarere boiede lidt
ind under Bugen. Sjette Ring udmærker sig ved sin Lænigde, der overgaaer en Femtedeel
af Totallængden og er lig med Længden al de tre foregaaende Ringe sammenlagte; samt
ved sin småle, liniedannede Form (Breden indeholdes mere end to Gange i Længden).
Bugfodderne have middelmaadig Længde (det forste Par indeholdes henimod fem
Gange, det sidste syv Gange i Tolalhengden) og en temmelig tynd Form, idet Roddeien
hos dem alle. selv det femte Par, er fuldkomment liniedannet.
Det mellemste Halevedhæng (eller sidste Bugring) er usædvanligt kort, næsten rudi-
mentairt, idet det indeholdes henimod 14 Gange i Tolalla^ngden, tre Gange i sjette Bugrings
La'ngde og lidt mere end tre Gange i de ydre Halevedhæng. Dets Form er ogsaa eiendom-
melig, idet det forholdsviis har betydelig Brede, l'iirst mod Enden tilspidses og paa den
bageste Rand er væbnet med to store og stærke Torne.
Vi.l.Misk. SeUk. Skr.. ") Rækko, rislurvnlensk. niatln'ni- AU. i hinil. •''5
274
De ijdersie Halevedhængs Roddeel udmærker sig ved den stærke Udvikling
af Tornen paa det bageste- yderste Hjiirne. Den ]jdre Aare , der i Længde for-
holder sig til den indre omtrent som 4 til 3, er af meget langstrakt, smal og liiiiedannet
Form (omtrent otte Gange saa lang som bred), i Enden jevnt afrundet, uden Torn paa
den ydre Rand — idetmindste har jeg ved gjentagne Undersogelser intet Spor til en
saadan kunnet opdage — hvorimod mod dennes sidste syvende eller ottende Deel Borste-
væbningen begynder. Borsterne have ikke blot en betydelig Længde, men udmærke sig
derhos ved en usædvanlig Tykkelse eller Grovhed. De indre Aarer ere omtrent af almin-
delig Form og Forhold, men Borslevæbningen viser samme Beskaffenhed som hos de ydre.
16. Sergesfes laciniafus lir.
(Tab/ V, lig. 15, a — e.) .
Denne Art har jeg fundet, ligesom de to nærmest foregaaende, i et Glas med forskjellige
smaa Kræbsdyr fra Kattegattet'), men kun i et eneste E.xemplar (P), og dette, desværre, slet
conserveret og defecl. Hvor misligt det end under saadanne Omstændigheder maatte synes
al opstille en Art, tvivler jeg dog, især slottet til Beskaffenheden af de ydre Halevedhæng,
slet ikke paa, at den er forskjellig fra alle de foregaaende. Det er nemlig kun hos
S. corniculuni og S. armalus at en lignende Anordning af Tornen paa de omtalte Vedhængs
ydre Rand findes; men fra den sidste af disse Arter adskilles den let ved Mangelen af
Bevæbning; den forste, reent tropiske Art, staaer den vistnok meget nær, men har dog
i Mangel af Pandehorn et, som jeg mener, sikkert Skjelnemærke.
Oinene ere lidt kortere end fårste Led af de overste Foleres Skaft (Forholdet
omtrent som 5 til 6), af Kolleform, med Kuglen lydeligt afsat fra Stilken. Skjondl de i
Form og Forhold nærme sig særdeles meget til de samme Redskaber hos S. corniculum,
adskille de sig dog meget væsentligt derVed, al de ere fladtrykkedc isledetfor sammentryk-
kede, altsaa tydeligst og stærkest vise Kolleformen, naar de sees oven- eller nedenfra,
hvorimod de, sete fra Siden, næslen blive liniedannede. lovrigt synes Oinene at adskille
sig ved Stilkens storre Tykkelse mod Roden, ved kortere og derfor forholdsvis bredere
Kugle og ved dennes lige (ikke skraa) Tilheftning til Stilken.
De oversle Foleres Skaft har en anseelig Længde. Leddenes Forhold er onilrent
6|-f 3+4, eller det forste Led har omtrent lige Længde med andet og tredie tilsammen.
Formen er forresten i den Grad overeenssteniineiide med samme Deel hos S rorniriihiin.
at jeg aldeles ingen Forskjelligheder er istand til at angive.
'1 Jeg har iii<;cn sanslic sikker Erindring om disse Dyrs l^ocalilct. incii rncnor imiillcriirl at have raiijpt
di'in vpd llir.sliulincii eller cii langvariji Storm af Nordvest.
275
Det sidste Led af de nederste Fuleres Skaft (Tab. V. fig. 15, a) er liniedannet og
indeholdes oiiilrc?it 2^ Gange i Længden af det bladdannede Vedhæng, hvilket ogsaa er
smalt og næsten liniedannet (omtrent sex Gange saa langt som bredt). Betegnende for
dette Folerpar er den lange og småle Flig, som udgaaer fra Skaftets andet Led i Enden
paa den ydre Side (deraf Artsnavnet), medens det paa den indre har en lang Torn.
Kinclbnliken viser en usædvanlig tyk og pluinp Form (Tab. V, fig. 15, b) med stærkt
fremtrædende Randl;rnder og stor Tyggeknude. Palpen overgaaer Kindbakken betydeligt
i Længde; Længdeforlioldet mellem dens næstsidste og sidste Led omtrent som 3 til 2.
Horstevæbningen meget lang qg stærk.
Fvrste Kjwbepar (fig. 15, e) har kun Kindbakkens halve Længde og er af tem-
melig plump Form, udmærket ved den egentlige Kjæbeplades (x) Brede og Mangel af
Borster, ved Famlerens (y) stærke Torne, og endelig ved Svobens (z) afstumpede Kolleform.
Andel h'jæbepar (fig. 15, d) har mindre Betegnende i sin Form end i sin usæd-
vanligt sparsomme Borslevæbning af alle Dele.
Med riensyn til fiirste Par Kjæbefodder (fig. 15, e) kan Formens Plumphed, Fam-
lerens (y) bueagtige Krumning og den temmelig stærke Udvikling af Gjællen (æ) maaskee
betragtes som ret characteristiske for nærværende Art.
Andet Par Kjæbefodder , som forholdsvis er hrngcre end hos S. corniculum (det
indeholdes ikke tre Gange i Totallængden), viser omtrent fOlgende Længdeforhold af Led-
dene: 2 + 3 + 3J + 3 + 3 + 1. De to sidste Led ere kjendeligt tykkere end hos S. cor-
niculum, samt maaskee væbnede med kortere, stivere og tillige sparsommere Borster.
Tredie Par Kjæbefodder har en meget stærkere Form end hos S. corniculum
Leddenes Længdeforhold er omlrenl 1+5+6 + 7 + 7 + 7.
Bryslfoddernes Savn eller ufuldkomne Conservationstilstand tilsteder mig ikke at
give nogen Beskrivelse af dem.
Om Biigfddderne hos denne Art kan i Almindelighed siges, at de have en bety-
delig Længde og en spæd Form. Forste Par, som er det længste, indeholdes kun omtrent
2.i Gange i Totallængden; Forholdet mellem Roddeel og Aare er omtrent som 3 til 5. De
folgende aftage gradevis i Længde, saaledes at det femte indeholdes noget mere end fire
Gange i Totallængden; hvorimod de vel tiltage noget i Tykkelse, men dog kun hoist ubetydeligt
og uden at Roddelen hos noget af dem kan siges at vise Kolleform. Hos andel Par er
Længdeforholdet mellem Roddelen og den ydre Aare omtrent som 1 til 2, mellem Rod-
delen og den indre Aare som 5 til 6; hos tredie Par kan Forholdet sættes som 5 lil 8
og 5 til 6; hos fjerde Par som 4 til 7.\ og 4 til 5; hos femte Par som 4 til 5 og 4 til 4,
og hos dette sidste er Hoddclen endnu fuldkomment fire Gange saa lang som bred.
Med Hensyn til Halevedhængene har jeg kun at bemærke, hvad allerede ovenfor
er antydet, at Tornen paa den ydre Rand af Sidevedhængenes ydre Aare er anbragt foran
Midten af Randens Længde.
35*
276
Diagnoses novarum specierum.
/. Sergestes Frisii Kr.
Cornii frontale proisus rudiineiitariiirn. Ociili primo pedunculi antennaruin supe-
riorum articulo inullo breviores, pjriformes; globulus lalior quarn longior, a pediculo vulgo
non dislinctus, longiludincnique cjus haud æquans.') Pedunculus anlennarum superionim
sculo dorsali rnodo parvo brevior (scptitna ferme parle); arliculus ejus tertius secundo
longior, pritniim loiigiUidine æquans vel parvo siiperans. Arliculus pedunculi anteHiiarum
inferiorum ultiinus obolavalus, crassus, vix lerliam longiludinis appendicis foiiiformis par-
lein superans. Sexlus abdominis annulus vix sexlam longiludinis aniinalis partern æquans,
haud duplo longior quani lalior, annulis quarto quinl0(|ue junclis inullo brevior, ul etiam
primo et secundo junclis brevior, appendice. vero caudali intermedia quarla ferme parle
longior. Podes ahdominales crassissimi robuslissimique; pars basalis pedis quinti vix
duplo longior quarn lalior. Remus appendicum caudalium lateralium exlerior aculeo
armalus marginis exterioris postico Cail dodrantem longiludinis hujus marginis posito).
2- Serges fes arcticus Kr.
Cornu froiUale prorsus rudimenlarium. Oculi \mmo pedunculi anlennarum supe-
riorum articulo multo breviores, pyriformes ; globulus a pediculo bene dislinctus, lalior
quam longior Cla'iludo ejus diinidiam oculi longitudinem ferme æquans. baud vero superans)
Pedunculus antennaruin superionim sculo dorsali tertia parle brevior ; artknlus ejus
secundus et tertius invicem ejusdem ferme longitudinis , juncliqiie vir articulo primo lon-
giores. Arliculus pedunculi antennarum inferiorum ulliuuis sublinearis, triplo longior quam
lalior, lerliam partem longiludinis appendicis foiiiformis mininie æquans. Sexlus abdominis
annulus quintani longitudinis animalis parlem, longiludinemque annulorum primi, secundi
et tertii junctorum a'quans , longitudinem vero annulorum quarli quiiitique junctorum
superans, duplo longior quam lalior, appendiceque caudali intermedia fere duplo longior.
Pedes abdominales elongatiores gracilioresque; pars basalis pedis quinti plus duplo longior
') Iii senioriinis fonii.T oculi l.itior, gloliiilo a pediculo lieiie ditilinclo.
277
(|iiiiiii lalior. Remus appeiidicum candnlinin laleralinm exterior aculeo armatus ninrginis
e.xfcrioris postico (ad dodrantein loiigitudinis luijus inarginis posito).
5. Sergesfes oculnftts Kr.
Cornu frontale prorsus rudiinentarium. Ocidi primo pediinculi antennarum siipe-
rioruni arliculo multo longiores, ad fineni articuli seciiiidi ininimum protensi, fungifornies,
pediculo gracili eloiigalo; gloluilo brevi (quiiilaiii loiigitudinis oculi parlein fernR' æqiiante),
sursiim versus valdp dilalalo. Pedunculus antennarum superiorum sculo dorsali quarta
ferme parlc brevior: aiiiculus ejus lertius priiiiuiii loiigitudine æquans, secuiiduin quarta
perle superans. Appendix antennaritm inferiorum foliiforuiis arliculo peduiicuii ultimo
crasso quadruplo longior. Pedes thoracici quarti paris vix natatorii. Serliis abdaiiiinis annnlus
quinlam loiigitudinis aninialis parlem liaud oiiinino æquans, longitudineiii vcro æquans an-
uuliiruin quarti quiiitiquc junctorum (ut etiaiii annulorum primi secuiidique juiiclorum), vix
duplo longior quam lalior, appeiidice caudali interniedia tertia ferme [larte longior. Pedes
abdnminales elongatiores , gracilioresque (quinto taiiien pari excepto). Remus appeiidicum
candalinm lateralium exterior aculeo inarginis exterioris omnino destiiulns.
4. Sergesfes EiUvovdsii Kr.
Cornu frontale prorsus rudimentariuin. Oculi primo iieduriculi antennariiiii supe-
riorum arliculo breviores, elongalo pyriformes, globulo a pediculo haud disiinclo , cjus-
dem ferme longitudinis ae latitudinis, tertiam ferme iongitudiiiis oculi partem æquante.
Pedunculus antennarum superiorum scuto dorsali quinta ferme parle brevior; articulus
lertius primo subbrevior. secundo aliquaiito longior. Articulus peduiicuii antennarum infe-
riorum ultimus brevi<, crassior, subovalus, terliam longitudinis appendicis foliiformis par-
tern baud æquans. Sexlus abdominis annulus sextam longitudinis aiiimalis |)artein superans,
annulis quarlo quinloque junclis suhlongior (ut etiam primo secundoque junctisl, margine
inferiori subangulari , duplo ferme longior quam latior. appendiceiii caudalem inlermediam
lerlia ferme parte superans. Pedes abdominales subcrassiores. Remus appendicum rau-
dalium lateralium exterior aculeo maryinis e.rlerioris omnino ilestitiilus.
Var. nirissime cornu IVoiilali dislinclinii.
.5. Sergesfes eomnfns Kr.
Cornu frontale distinclius prominens, acutissimuni, dimidiani ociilorum longitudi-
nem siiperans vel saltem æquans. Oculi primo peduiicuii antennarum superiorum articulo
278
miiKo breviores, pyrifonnes, globulo a peclicnlo haiid distincto, laliori quam longiori, lali-
ludine terliiini longiludinis ociili partern superante, diniidiatii vero haiid æqiiante. Pedun-
culus aiileiinantin superiorum pergracilis, scuto dorsali »lodo paivo hrevior (sepliiiia
fenne parte); aiiiculus terlius arliculo primo ohdavato longior, arliculo seciindo mullo
longior. Articulus pediinculi antennarum inferinruiii iillimus linearis, diinidiam appendicis
foliiforinis longitudinern fere æquans. Sexitis abdominis annulus sextarn longiludinis ani-
malis partein liaud æquans, annulis quarto quinloque junctis brevior (ut etiam primo
secuiidoque junctis), appendice caudaii intcrinodia perparvo longior, duplo vero longior
quam lalior. Pedes abdominales remis gracilibus elongatisque; pars basalis vero pedis
quinti duplo modo longior quam latior. Remus appendicum caudalium lateralium exle-
rior aculeo armalus marginis exlerioris poslico Cad dodrantem longiludinis hujus marginis
posito).
6. Sergesies corniculnin h'r.
Corrin frontale cxserlum, sublilissimuin , aciforme. OciiU primo pedunculi anten-
narum superiorum arliculo parvo breviores, clavati, globulo a pcdiculo bene distincto,
tertiam quartamve ejus partern longitudine æquanle, <luplo laliori quam longiori, latitudine
vero baud dimidiam oculi longiludincm attingenle. Pedunculus antennarum superiorum
sculo dorsali quinta ferme parle brevior; primus ejus articulus secundum terliumque jiiiic-
tos longitudine (equans- Pedunculus antennarum inferiorum arliculo ultimo lineari, ter-
tiam longiludinis appendicis foliiformis parlem perparvo superante. Pes ma.rillaris tertius
bessem longiludinis lolius animalis minime æquans. Sexins abdominis annulus quinlam
longiludinis animalis partem fere æquans, annulis quarto quinloque junctis longior, annu-
lisque prioribus tribus junctis longitudine baud inferior, duplo longior quam latior, appen-
dicem vere caudalem intermediam baud multum superans. Pedes abdominales elongaliores
gracilioresque. Remus appendicum cinidaliiim lateralium exterior aculeo armalus marginis
exlerioris anlico (ante mediam marginis longitudinern posito).
7. Sergesfes tvntiivemis lir.
Cornu frontale prorsus rudimenlarium. Oculi primo pedunculi antennarum supe-
riorum arliculo sublongiores (vel priinum arliculum saltem æquanles), clavati, pedunculo
gracili, elongalo, a globulo bene distincto eoque plus duplo longiori; globulus quarta ferme
parle lalior quam longior, longitudine oculo plus triplo brevior, latitudine baud triplo
brevior. Pedunculus antennariiin superiorum dimidiam sciiti dorsatis loiigitudinem modo
perparvo superans; articulus ejus tertius secundo sublongior cumque eo junctus primum
279
arliculuiii loiigiludine dciiiiirii æquans. Appendi.x aulennarum iiiferiorum foliiforinis pror-
sus fere liiiearis, sc.\lii|ilo longior quaiii lalior. arliculo |)edunculi ulliiiio liiu'aii Iriplo
fere longior. Sextus abdominis anuulus sexlam loiigitudinis aniiiialis pailein vix æquans,
longiludiiiein vero annuloruiii primi secuiidique juiictoruiii explens, annulis qiiarlo quiiilo-
que junclis vix brevior, plus du|)lo longior quain lalior, appendice caudali intermedia lertia
fenne parlo longior, aculeo armatus niarginis posterioris dorsali. Fedes abdoininales per-
graciles, anleriores fere subset i formes. Renius appendicam ccmdaliuin lateralium cxterior
aculeo arnialus niarginis exterioris poslico (ad dodrantem longiludinis liujus inarginis
posilo).
S. Sergestes obesiis Kr.
Cornii frontale prorsus rudimentarium. Oeuli ad apiceni pedunouli antennaruin
superioruni fere protensi (secunduni pcdunculi arliculuni salteni supcranles), [lyrifornies,
globulo a pediculo liuud distincto, latitudine diniidiani oculi longiludinem haud æquanle.
tertiam vero ejus parteni superante. Pedunculus antennaruin superioruni dimidiam sciili
dorsalis lonyitudinem haud a'quaus; articiihis ejus primus obclavatus, secundo ierlioque
junrtis distincte longior. Ultinius pedunouli antennarum inferiorum arliculus brevissiinus,
cfassissinius, subquadratus, quinlain partein appendicis foliiforniis sublinearis haud æquans.
Sextus abdominis annulus haud duplo longior quani lalior, septiniani ferme æquans longi-
ludinis aniinalis parlein, annulis quarto quintoque junclis brevior, ul etiain primo secundo-
qiie junclis; appendice vero caudali inlertnedia lerlia lere parte longior. Pedes abdomi-
nales breviores , subrobuslioresque. Renius appendicum caudalium lateralium exterior
aculeo arnialus niarginis exlerioris poslico (ad fineiii fere hujus niarginis posilo).
9. Sergestes arinafus h'r.
Cornu frontale disliiicle prominens, aculissiinuni, diniidiani oculoruiii longiludinem
fere explens. Oculi maximi, sccundum peduncnii aiilennanim superioruni arliculuni mullo
superantes, late clavali vel subfungifoniics, gluluilo a pediculo dislinctissiino, laliUidine
diinidiam fenne longiludinis oculi parlem æquaiite, longitudino haud lerliain oculi partem
explente. Pedunculus antennaruin superinruni diniidiani sculi dorsalis longiludinem quiii-
tamque longiludinis aniinalis parlein superans; arliculo primo laminari lertiuin arliculuni
longiludine ferme æquanle, secunduni vincenle. Appendix antennarum inferiorum foliifor-
niis arliculo peduiiculi ultimo quadiuplo ferme longior, ad apiceni peduiiculi antennaruin supe-
rioruni ferme protensa. Annulus abndomiis secnndus , tertius , quarlus quinlusque aculeo
dorsali mediano maximo armati; annulus sextus seplimam longiludinis aniinalis partein
280
iiiodo perparvo superans, aniiulis quarlo quinloque junctis appendiceque cauiiali interiiiedia
longior, annulis primo secundoque junctis sublongior, miiiime vero diiplo longior quain
latior. Pedes abdominales formå graciliori. Remus appendicum caudalium lateralium
exlerior acuieo arniatus margiiiis exterioris antico C^n^^ mediatn hitjus martinis longitu-
dinem posito).
10. Sergestes ancytops Kr.
Cornu frontale rudimeiitarium [subdistinctius tairicii). Oculi primum pediiiiculi
antennarum superiorum arliculum vulgo miillo suppranlos, angiilares, pediculo gracili recio
vel snbrecto cam globulo elongato-ovalo angulum efficiente ohlusiuscuhim. Pedunciilus
aniennarum superioniiii bessem sculi dorsalis quintamque partern iongitudinis animalis
æquans vel parvo superans; terlius ejns articulus primo obchivato dislincie longior,
secundo tnullo longior. LUtimus pedunculi aniennarum inferiorum articulus linearis, dimi-
diam appendicis foliil'ormis sublinearis longitudinem fere æquans. Sextus ahdoiiiinis aium-
lus sextam Iongitudinis animalis partern modo perparvo superans, duplo fenne longior
quam latior, appendice caudali intermedia quinta ferme parte longior. Pedes abdominales
elongati, subgraciles Remus appendicum caudalium laleralium exterior acuieo armatus
marginis exterioris poslico fad dodrantem Iongitudinis liujus marginis posito j.
Varial iiUeidum hæc species oculis brevioribus, pedunciilo antennarum superiorum sublonffiori, annulis
abdominis quarlo, quinto el sexto postice subaculeatis.
//. Serges fes Rinliil Kr.
Cornu frontale prorsus rudimentarium. Oculi rnaxinii, secundum pedunculi anten-
narum superiorum arliculum exæquantes, haud vero superantes, clavali, globulo a pediculo
distinctissimo, latiludine lertiam fere Iongitudinis oculi partern explenie, longiludine haud
quarlam partem aquante. Pedunculus anteunantm superiorum scuto dorsali vix brevior,
quartam Iongitudinis animalis parlem superans, pcrgracilis, sublinearis; articulus ejus
secundus tertiusque invicem longiludine axjuales, juncli vero primo miillo breviores. Ulti-
mus pedunculi antennarum inferiorum articulus elongalus, linearis, terliam aH|uans parlem
appendicis foUiformis : liæc vero, qnæ longiludinem oculoruni parvo superat, perangustata,
prorsus linearis, deoies fere longior quam lalior Onines abdominis annnli acuieo dorsali
mediano armali; aculei annuli primi cl secundi exigui , reliqui sat magni sed submolles
flexilesque; annulus sextus valde elongalus, sublinearis, quinlam Iongitudinis animalis par-
lem superans, annulos qualuor anteccdenles junclos longiludine fere æquans, quadrnplo fere
longior quam lalior. Pedes abdominales elongati, pergraciles (etiam quinlus). Remus
appendicum caudalium laleralium exierior acuieo armatus marginis exterioris fere mediano
(modo perparvo post dimidiani rcmi longitudinem posito).
281
12. Sergesfes serviilafns Kr.
Cornu frontale prorsus ruditiienlariuin , Iribus quatuorve niarginis superioris in-
struclum dcnticulis serrulam efficieiilibus. Oculi ad finein primi pedunculi antennarum
superioruni articuli protensi, clavali, triplo longiores qiiam latiores. Pedunculus antennarum
superiorum longiludinem scuti dorsalis æquans (iino iiilerdum superans), quarlaiiique lon-
gitudinis lolius auiinalis parleiii , articulo primo lalo, forliler excavato, aculeo riiaxiiiio.
Appendix anlennarum inferiorum foliiforiiiis anguslata, sublinearis, articulo pedunculi ultimo
crasso triplo longior, ad apiccni secundi anlennarum superioruni articuli ferme prott-nsa.
Sexlus abdominis anmilus quintam longiludinis animalis fere æquans partern, duplo longior
quam lalior, annuluni quartuiii quintumque junclos longiludine minimum æquans, primum
secundumque junclos superans, appendici caiidali inlermedia fere duplo longior. Fedes
abdominales mediocrcs. Remus appendicum caudalium lateraliiini exterior aculeo arinatus
marginis exterioris poslico (ad bessem longiludinis luijus marginis posito).
13. Sergesfes caudafns Kr.
Cornu frontale magnum, quartam (?) longiludinis sculi dorsalis parlem æquans,
lineare, sex septemve supra denliculis inslruclum. Oculi breviores, ad apicem prim!
pedunculi antennarum superiorum articuli liaud pervenienles, crasse-pyriformes, globulo a
pediculo minime distinclo, dimidiam oculi longiludinem forme æquante. Pedunculus an-
ienuarnm superiorum bessem ferme scuti dorsalis æquans, quintanique longiludinis tolius
animalis partern, articulo primo longissimo (sccundo et torlio junctis duplo fere longjori),
lerlio brevissimo. Appendix antennarum in/'enorum foliiformis apicem pedunculi antennarum
superiorum parvo superans, linearis, ocluplo ferme longior quam lalior, noviesque ultimo
pedunculi articulo fere longior. Anmilus abdominis sexfus valde elongatus, fere linearis,
quintam totius longiludinis Iransgrediens partem, longiludinem annulorum trium anteceden-
tium junctorum superans, triplo longior quam lalior. Pedes abdominales graciliores. Ap-
pendix caudalis inlermedia lateralibus modo parvo brevior; remus harum exterior aculeo
prædilus marginis exterioris valde poslico.
14. Sergesfes hrac/ii/orrhos Kr.
Cornu frontale dislincte prominens, aculissimum, ad dimidiam oculorum longiludi-
nem fere exiensum. Oculi maximi, ad apicem secundi pedunculi antennarum superioruni
articuli pervenienles, late-clavati vel subfungiformes, globulo a pediculo dislinctissimo,
laliludine dimidiam longiludinis oculi partem æquante, longiludine haud terliam oculi par-
VuIcnsK. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. matlieni Afii. i Hind. *J0
282
lem cxplente. Pedunculus antennarum superiorum qiiartam fere longiludinis animalis par-
lem æquans bessciiique scuti dorsalis superans; arliculus cjus primus longfiludinem sccundi
terliique junctorum fere explens, tertioque duplo loiigior. Appendix antennarum inferio-
rum foliiformis arliculo pedunculi ultimo plus quadruplo longior, ad apicem pedunculi anten-
narum superiorum prolensa. Annulus abdominis quartus, quintus sextusque aculeo dorsali
marginis posterioris armati minnto ; amiuli i'"' — V'" prcelerea pari aculeoriim lateralium
instrucli (in annulis quarto quintoque beno præsertiin porrectorum). Annulus abdominis
sextus qninlam longitudinis animalis partern superans, annulos tertium quartum quinlumque
junclos æquans, appendice caudali intermedia triplo longior, linearis, triplo longior qiiam
latior. Fedes abdominales formå graciliori. Remus appendicum caudalium laleralinm
exlerior 7itillo armatus marginis exlerioris aculeo.
lå. Serges fes laclniafits Kr.
Cornu frontale prorsus rudimcntarium. Oculi ad apicem primi penduncnli anten-
narum superiorum arliculi fere protensi, clavali, globulo a pediculo optime distincto, per-
brevi (quartam quintamve ferme longitudinis oculi partem æquante), duplo ferme iatiori
quam loiigiori. Vcf\a\\c\\\us' antennarum superiorum scuto dorsali perparvo brcvior; arli-
culus ejus primus obclavatus longiludine fere æquans secundum tertiunique junctos; hic
illo distincto longior. Ultimus pedunculi antennarum inferiorum arliculus sublinearis, diini-
diam fere appendicis foliiformis linearis longiludinein expiens. Pes maxillaris lerlius lon-
giludine /q lolius animalis æquans. Sextus abdominis annulus quintam longitudinis ani-
malis parlem, longituiliiicmque annuloruiii primi, secundi et tertii junctorum superans fut
et loiigiludinem qu.irli quintique junctorum niulto superans), duplo longior quam latior.
Pedes abdominales elongati gracilesijue ; pars basalis pedis quinti quadruplo longior quam
latior. Remus appendicum caudalium lateralium exlerior aculeo præditus marginis exlerioris
prorsus rudimentario, anlico (anle mediam marginis longiludinem posito).
283
S
o
■— ti s
5-. 5: c J -5 ;3 £
t ^ ^ ^ c -c ^
7: :/:' c^ ^ cc cc cc
51 s 5 ?: ^ ~ ^
"? I -i i H -S -?■*
•: s s t: -^ = ii
^ 5 c =
lC c<3 i/j C/; a:
(C _^
bi -5
3 O
S E
CC V;
1
wj
Oj
CQ
c-
U
"«
5*
?►
tn
s si. "a
^ ° •*; i:
-2 "b5 ■; £
«J CC tZl ^ Z3
: : S 3 :
• O = Q
= !Z (^ ^
~c> ^ -^
re
:S et
— ra
O -
= —
s
ha
a
•2£
o £ .^
O =
- o
o
.<!^
S
e
o r-
' Si
"S
I o I
- _ - o
■i i I ^
o 2
u
s - c^ ^
- cj = .2
s. Ly
3 Q.
n 3
■53 O
= M
s
3 ?
£ 5
^ o
c 'ti
■- o
o
36*
284
s .5
O
c
3
er,
r
u
o
2 L^
S
B.
X
o
O K
■^ S
e-
QJ
■^
2
II
u
m
3
■5
o.
CC u
£
"H
■^
.r.
-5;
'J3 ^
1
o
~
X
3
= .9
^
i
W
p
c:
.-, >;
o aj
c ;:2
;* w
— =
s u
re CC
— o
Q. -
c
c «
"* c "S
2 c 3 4)
Et-
CO
.;t S: 3; ^
^ « S 2
05 05 03 «j
CO to cn
-3 — "^
= 5 =
•^ .= tt
^ CC 7: Vi t/i c*2
i; o —
~ 3 s
« IJ ^
o "O ra
or"
o c a
^ c C8
s c
■r 4) 3
C^ 3
^ !!.2
O O =.
285
Seijiestes
o.
^
...
1 -^
1«
„- ^,,
1
1
1 1
, "■^
e
,^
,
31*^ I
-r< c
kn e^n
[li
HiN
laciniatus Kr.
'
Serwestes
0.
r
^
_o
O
ir;
..1 M
H «!-t
«^ -r«
lO ^
to
IC
-S
I
"i:-! citf) t 1
1
■O
brarhyorrhos K
~
Sergcstes
(-kl
c-kl
"=
lO
1=
13
i=>
c-,'' .
io
u.
caudatus Kr.
~
Sergesies
-M
r-l^
^„
^
ro
--t lO
h=.
o
o
(-■^ ,
t)
N
scmilalus Kr.
'
Srrffestes
-1^
.=
lO
_J
S
-
_^o
!=■
«■=
u.
- -<lrJ
Rinkii Kr.
Sereestcs
c-1l-
^O
«
.-)
_o
O
— lO
C."* t-
lO lO
u.
•^
— -
ancylops Kr.
Sergestes
■rUr.
-II-
_.
-> ^'3
« ,13
_,„ ,
<3 t-l=
u.
m
Cl
r-i|ri
1
armatus Kr.
*■
Sergcstfs
n
^
iD
flÆ
1
., =-s
"c. -'..1
c-
=
^
r* 1
—IS
1
'1.- r
VI c'lI t
1
1
ol)CSUS Kr.
^
Seigestes
-^
-.1
.^
_
_
.
^ _,
tenuiremis Kr.
Sei-ffpslps
-
-t^
-V,
„-
—
r-l-* ^^
f
■=
''
IT- 1
1 r-)r)
^H -
, lO
^"
corniciilum Kr.
Sergcstes
c;l+
-c-
^
-t.-
J°
— h-
cornutus Kr.
'■J.
"
r--
C1
-^1-t
CC Cl '>
rHl(S -t;o
CN
..- o -
-1 in
lO -^
o;l+
(N
.-N H[CS rt)M C^M
«,.
Sei-ffestes
r-in
r-f-S
^
.-
- -•
O
„» j^l=
^
-1
^°
o
_■=
Edwai'dsii Kr.
<-!,
*
o
,-.
tO —
■ -jlM
"
i.-! -^
-^
1—
1
— ^ c-
'>.* w -.[ri
-,,
«J»
Serge.stes
...
....
lO
-
i
« =
oculalus Kr.
"0
^
in
^^
,ir(
lO -(-
-lO
'■>- --.(rfl
l^' lO ^
--. lO
-IM
-^l-i-
'
-N n',-^ c'.i rtiM
-lo
e'lo
Seigestcs
a
^
,„
v
_= _'o
-
■.-l «H
--
^
_K>
_-,
r-l*
IJ) -lo "kt
Mj-t
arcticiis Kr.
^
"
--T
'^'
*"
O Cl
•—
in
lO -
c«
Sergcstes
c
-«
lo
3-
— *:io
-tin
Krisii Kr.
•d
"
-..
HfrI Ol*
1
1 *— '
nio
r
" '
'" ' '
'
1
Sergestcs
"s
IC
— irt
ICl
Cl
-z
-°
-tti£
-W
«;-
ra
_IO
P'risii Kr.
"o
"
.- -
■
•^ Ci "
^ QO
^"
i[o
i
Cl '
fitn
*"
^
€
CJ
^
•
E3
p_
— '
^
^
L^
es
—
3
ex.
5
H
3
C
O
Cl
3 3
s~
CJ
_o
3
3
"C
o
■/> I/)
C
c
i?
!K
C
CO
'r
»
c:
ra s:
O
ts
o
to
c
a
2
09
3
C
O
ÆD
IS
o
c
3
T3
OJ
O.
— O.
CC
C
ti
c
C
CO
"3
C
5
O!
=
^
<£
CO
O.
'/I
o
O
ra
ti
ig —
i-
a.
tr
^
s
—
•-^ "2
■-
09
BXi
'o.
••~>
3
-■^
C
i
u
■M CC
= 1
a
—
1
C
c
3
Cl
c
3
■3
3.
er
'o E
3 IH
■3 .-
3 Cl.
K
x
CL
1
Cj
n
CJ
2 «
^-/
o
-
- «
en
O.
3
« s
c c
C
a
rs
»
3
1
1
B
c
1
1
1
1
1 1
1
1
1
1
1 1
1 1
'
1
^
286
Scrgestes
laciniatns Kr. "^
Sergestes
biacliyorrhos Kr. '^
Sergcstes
caiidatus Kr. '-^
Sergestes
sernilatiis Kr. ^
"i- '"iri ■> "r- I
;
t -tn
^
"1^
t^.n
»!- 1
1 -o
^V
"-fs
'>1
"ff*
-P.
''«<
■-■ici
r.|o
clo
^>
'V
-<fM
-o
^
„O
^
lO
1
1
1 1
^>N
'|M
■>•
T-H
1
--^^•i
Sergestes
Rinkii Kr. "^
~.n •jjifl ^N T- *— C-1
Sergestes
ancylops Kr.
q.
Sergestes
arniatus Kr.
Q.
Sergestes
obcsus Kr.
Q,
Sergestes
tenuiremis Kr.
0.
Sergestes
corniciilimi Kr.
0,
Sergestes
coinutus Kr.
0.
Sergestes
Edwarclsii Kr.
0,
Sergestes
oculatus Kr.
-b
Sergestes
arcticus Kr.
Q,
Sergestes
Frisii Kr.
c
•d
:
cl.fi
-1+
<
(n"
lO
^—1
...
^Kn
H-1-
-?.
rø
-t'O
ir<liO
hH
_i«
-
-^lo
_o
;
•
'Ol-J-
1
1
1
1
-lf>
>
c|.C
f.lrt
t-k
w"^
-.;..
-pj
r.^^
"in
~|f»
"^
=-.13
lO
^^
;
IS
ff-IO
to
-I-t
1
1
^1«
o
«(«
-p>
*>M
-Id-
c..
fJli.'!
— lO
^"^
T-i
-^'
PJI-J-
_ia
:
1
;r
1
-
1
'
-t'
"^
wk-
flo
^K-
c
HIN
-IN
..„
i:'
cÆ
-;•^
"iei
a'=
bl
:^
CJItfi
-i-t
r>\
S-I
»'ir,
(M
-11«
lO
-1-li.n
-:..
-Hl-t
r-ll-t
"I^
...-
„^
Æ
-In
-
lO
_i»
r-t-f
;
...
-i ko
to
•<*
-^
(M
,.^
MM-
,.
r:l1.
rt[N
-lÆ
-
_K3
-
-BH
^■^
^1=
;
r'Irt
w'o
-
Cl
lo
r
„.
r-lrl
C-T
..
-IM
f.|.-
-
"'°
r-!-}-
^^^
-
-pi
Iki
^-^
;
...
-
lO
cC
G^r
--"
.-"'^
Hirl
flO
C-IlB
r^n
...
c*n
C-."
^— '
'-
-■1^
.,.
-|.ft
:
^.
irt^
^^
-1^
CO
=
TI
o
lO
Hlfl
-e^
CM
:r
-I-t
-1-s
(M
LO
-Irt
— M
O
■*t
.-
1
1
1
1
Hin
(M
cllrt
I
r
1
1
1
«N"
tai*^
1
1
■
1
1
^°
Sergestes
Frisii Kr.
-- CM o "=f o t^ to
C*r) -Ilfi "— Klo -lÆ -|«i -■^-- HIT' -1|U)
r- T- c-1 ^- lo to to to Ol Ol
-D
s
ed
.&
'C
o
ta
09
•O
a
11
09
'5
09
EL,
Ba
æ
03
a
09
O. æ «i O- O- 5
I I I I
I I I I I I I
I I I I
I 1 I I
K t/l tfi «) t/3 (T) 'X
'N CC -^ O ^O
1=11111
I I I I I
■i I I
I I I I I I I I I I I I I I I I
287
Nogle Bemærkninger om Kræbsdyrenes Horeredskaber i Anledning af
disse Redskaber hos Slægten Sergestes.
Da jeg i Januar 1855 forelagde Selskabet nærværende Afhandling om Sergeslernc, til-
foiede jeg nogle faa Bemærkninger om Horeredskabet hos et Par andre Kræbsdyr-
slægter. Senere har jeg lejlighedsvis heskjefliget mig med nt foriige mit Kjendskab til
disse Redskaber i Crustaceernes Klasse. Hvad der imidlertid har lagt mig Vanskeligheder
i Veien, er især den Omstændighed, at jeg i det Hele laget har været indskrænket til Dyr,
som længe have været opbevarede i Spiritus; hvilket gjor Undersogclsen ulige vanske-
ligere og tillige mindre sikker end paa levende eller friske Exemplarer. De Slægter, hos
hvilke jeg hidtil mener med Sikkerhed at have iagttaget Horeredskaber i de overstc
Foleres Rodled (foruden de allerede tidligere af mig undersogte, Sergestes, Leucifer og
Pagurus') , ere Palæmon eller den egentlige Reieslægl, Pandalus, Penens, Hippolyte,
Crangon, Åstacus, Nephrops, Homarus, Palinurus, Pnrlunus, Lithodes, Gaiathea, Lupea,
Platycarcinus , Pericera og Hyas.^) Af tiere af disse Slægter har jeg havt et ikke ube-
tydeligt Antal Arter til Undersogelse.
') De fuisle lagttatjelscr over lloicredsUaber lios DcUapodeine i de oversle Foleres Rodlcd meddeeltes
uafliængint fra lo lorskjclliiie Sider, men i det samme Aar (1^43): Fan-e gav nemlis (l'hilosophical
Transactions, 1843, S. 233 flgd.) udlorlige Oplysninger over Flodhræbsen, Hummeren, Palinurus og
Pagurus; hvorimod Souleyet (comples rend. 1843, S. 665) indskrænUede sig lil en lille IVotice an-
gaaende delte Forhold hos den interessante Slægt Leucifer. Disse Meddelelser fandt imidlertid ikke
megen Indgang, især vistnok fordi en saa noiagtig og sindig Naturforsker som Sieio/(/, der tilmed
selv saa heldigt har beskjæftiget sig med Undersogelser over lavere Dyrs Sandscredskabcr, stærkt
erklærede sig mod dem, og vedhængte den ældre rosendiahhe Anskuelse, ifolge hvilken de Overste
Poleres Bodled skulde være Sædet for Lugteredskaberne, de nederste for llorelsen. „Det er vanske-
ligt at begribe", siger Siebold (Lchibuch d. vergleichenden Aiiatomie, 184*^, S. 441, Anm.), „hvorledes
Farre kunde udgive disse Huler for lloreredskaber , hvorved Sandkornene, som tilfældigt udveniligt
fra kom ind i Hulerne, skulde spille Ololithcrs liolle". Han underslottcr endvidere sin Forkastelses-
dom ved at bemærke, at han har givet Undersogelscn af de omhandlede liedskabcr en videre Ud-
strækning ved al forfolge dem hos Slægterne Palæmon, iSephrops og Maja. Men et Par Aar senere
288
Som Resullalerne af mine Undersogelser skal jeg- fremhæve:
1) At det kun er Dekapoderne eller de lifoildcde Kræbsdyr (til hvilke jeg dog
regner Milne-Edwards's Mysiens, Leuciferiens og Bicuirassésj, som besidde Horeredskaber.
Hermed vil jeg naturligvis dog kun sige, at Opdagelsen af Horeredskaber hos de lavere
Kræbsdyr er forbelioldl andre Forskere, eller al det hidlil, efter mange Forsog saavei paa
levende som i Spiritus opbevarede Amfipoder, Isopoder o. s. v. , ikke har villet lykkes
mig hos nogen eneste af disse at finde sikkre Spor til Horeredskaber.
2) At de oversle Foleres Rodled hos Dekapoderne er Horeredskabernes alnmide -
lige og regelmæssige Sæde, skjondl disse dog undtagelsesvis kunne have anden Plads. I
de nederste Foleres Rod har jeg hidtil aldrig truffet Horeredskaber (skjondt jeg ikke
bestemt vil benegte, al de niaaskee ogsaa der kunne findes undtagelsesvis^^, og i de
Redskaber, man tidligere har villet betragte som saadanne, har man ingenlunde efterviist,
eller kunnet eftervise, Hygningsforhold, som kunne hjemle dem denne Function.
3) Horeredskabet viser sig under to Hovedformer: enten indeslutter den fuldkonnnen
lukkede Horesæk blot een stor Horesteen, hvis Form nærmer sig det Kuglerunde; eller
ogsaa er i Sækken fordeelt el storre — hyppigt endog et meget betydeligt — Antal
bckiæftedc Uuxlnj (18')!, Annals of Nal. Hist. vol. VII, 304) ganslie Souleyet's Angivelse om Slægten
Leucifer, og tilvcicliragle desuden en Overgang eller Korliindclse mellem llOrercdsUabct lios denne og
de af Farre beskrevne Former ved .Meddelelse af nye Iagttagelser over en Palæmon (?) fra Sydhavet,
ifolge hvilken han antog Farres Mening for aldeles retfærdiggjort. Endelig har Rud. Leuckart (Archiv
f. Katurg,, IS.'iS I, 233 flgd.) forelagt Piiblinim sine Undersogelser over denne Gjcnsland, der ikke
blot paa del Stærkeste og Bestemteste udtale sig til Gunst for Farre (med enkelte l'erigtigelser), Souleyet
og Huxley, men ogsaa fore Sagen betydeligt vjdere frejn. Da Kcsultaterne af L's Arbeide — hvdket,
da jeg tdbragtc det .Meste af Aarene 1S5.3-54 paa Keiser, og derved havde faaet endeel Lakuner i min
l^æsning, var mig aldeles gbekjendt, medens jeg selv brskjeltigede mig med de samme Undersogelser,
og forst Uom mig for Oie, cfterat jeg allerede liavdc forelagt Videnskabernes Selskab Udbyttet af
disse Undersogelser — i Hovedtrækkene ere de samme, som jeg mener at have opnaaet, kunde maa-
skee Bekjendtgjorelsen af mine Iagttagelser synes ovcrllndig. Denne Anskuelse deler jeg dog ikke.
Mine Undersogelser ville nemlig, da de ere foretagne uden at kjende Leiiclinrls , ved Overeensslem-
melsen i Hovedresultaterne saaniegtt mere tjene til den cndrlige Afgjorelse af det omtvistede Sporgs-
niaal , medens enkelte Afvigelser i mindre vigtige Omstændigheder opfordre Andre til nærmere
Fiovelse; ikke at tale om, al jeg har liavt et meget rigere .Materiale end Leucliarl , og altsaa har
liunnet udbrede mine Undersogelser videre.
Jeg mener nemlig, at der ikke ganske savnes Exemplcr paa, at Horeredskaberne kunne være anbragte
andensteds end i de oversle Foleres Kodled; hos Slægten Pliijllosomn (Tab. V, fig. 18) sogcr man
forgjæves Spor til Horeredskaber baado i de nederste og overste Foleres Hodled (fig. 18, b) ; derimod
troer jeg at have fundet dem længere tilbage under Kygskjoldel (fig. 18, c), skjulte mellem Hjerne-
massen (18, d). Forst ved dennes stærke Presning under en (ilasplade Iræde lliireslcnenc frem. Men
da jeg kun har havt enkelte, tcmnu-lig slet conserverede Spirituscxemplarcr til Undersogelse af denne
Slægt, og da Leucliarl udtrykkeligt udhæver, at han forgjæves har sogt llOreredskaberne hos l'lii/llo-
soma, opfordrer jeg dem, der maattc besidde det dertil fornodne Materiale, til Forholdets naMinerc
Provclsc. Om IlOrercdskabets abnorme l'lads hos lUijsiilcrnc findes det Udforlige nedenfor.
289
smaa, kantede, mere eller mindre tydeligt knjstallinske Ololilher. Den forste Form er vist-
nok den langt sjeldnere; jeg har hidtil kun truffet den hos Sergesierne, hos Lencifer
CTab. V, fig. 20, d) og, som jeg antager, hos Phyllosoma og Mysiderne^). Den antyder
maaskee el lavere Trin eller synes kun at forekomme hos de lavest slaaende blandt Deka-
poderne. — Den anden, almindeligere og maaskee hiiiere Form forbinder med sine mange
Horeslene ogsaa andre Afvigelser fra den forste. Sækken har undertiden en ydre Aab-
ning-); dens Vædske bliver hyppigt miirkere af Farve, tykkere, tildeels, som det synes,
geleeaglig; niorkebrune eller sortagtige Masser af mig ubekjendt Betydning findes blandede
mellem Otholiterne, hvis Farve ogsaa hyppigt er mindre reen; Borsterækker findes meget
sædvanligt, ja maaskee stedse, anbragte i Sækkens Indre, et Forhold, som maaskee kunde
staae i Forbindelse med Ololithernes Bevægelse; Hornlisler udvikle sig lildeels og rage
frem i Sækken, hvorved Formen bliver mere compliceret, dens tydelige Oplaltelse vanske-
ligere. •'') Dersom ikke gradevise Overgange ligesom forbandt den ene af disse to Hoved-
') Leiickarl vil eiid\iilere have iagttaget dciine Form hos cl hlle Kræhsilyr, som synes at staac nærved
Lencifer, og hvoraf lian danner en ny Slægt, iVastigopus. Men, naar han ogsaa trocr at Uunne tillægge
Middelhavets Hippolijle tiridis en enkelt stor Horestccn, tænker jeg, at han enten har skuffet sig heri,
eller at det paagjældende Uyr ikke er nogen Hippolyle, eftersom de talrige Arter af denne Slægt, som
jeg har havt Leilighcd til at undersoge, alle vise den anden Form af lloreredskabet. Og det er af
samme Grnnd, jeg lietvivlei', at det af lluæley undersogte, ovenfor oniialte Dyr er en Pulæmon,
-) Dog er det Uiin hos ganske enkelte Slægter, at jeg med nogen Sikkerhed har troet at kunne overtyde
mig om Tilstedeværelsen af en ydie Spalteaabning, nemlig ene hos Pnlinunis, llomarus og Asiacns.
Hos de ovrige Slægter er jeg tillioielig til at negte den, ikUe blot fordi jeg ikke har været istand til
at finde den, men især fordi det ikke ved Tryk paa Sækken har været mig muligt at udtomme det i
den indeholdte Kliiidnm, for en Bristning fandt Sted. Og jeg nærer derfor den .Mistanke, at man
maaskee i delte l'iinkt stundom kan have skuffet sig og antaget en tilfældig Sonderrivelse for en
naturlig .Aabning, saa meget heller, som forskjellige Forfattere anvise .\abningen en forskjcllig Plads
hos samme Slægt. Ilnæleij beskriver saaledes hos Palæmon Aabningen som en Længdcspalte i Itodlcd-
dets yderste Rand, medens Leuckart har fundet en Tverspalte paa dels Overflade.
•*) Ogsaa med Hensyn til Beliggenhed og Substans viser Sækken endeel Korskjelligheder, ligesom i Form.
Den er hyppigt anbragt omtrent midt i Leddet, men det er dog ikke sjeldcnt, at den rykkes tilbage til
dettes bageste Ende; kun mere undtagclsesviis nærmer den sig Forenden O'os Pagurus). Undertiden
er den temmelig kredsrund (saaledes har jeg til Exempel fundet den hos Palæmoti)^ men maaskee
sædvanligere af langstrakt Form, og kan da have sin slorsle Dimension enten efter Leddets Længde
eller Ivers paa denne. Hyppigt dannes Sækken af en tynd, mere eller mindre gjeiineiiisigtig Hud, der
tillader at skimte dens Indhold; men hos adskillige Slægter bliver den t\k, ganske iiigjeiiiicinsigtig,
liaard, sprod og faaer en paafaldende Lighed med Dyrets ydre Bedækninger. SkjOiidt det ikke er min
Hensigt, lier at meddele udloi lig Beskrivelse af de enhver Slægt tilkommende Egenheder, vil det
maaskee dog ikke findes overflodigt, at jeg exempelviis omtaler et Par Former nærmere, og dertil
udvælger saadanne, som endnu ikke synes af nogen Anden at have været gjorte til Gjeiistand for
Undersogelse.
Hos Lilhodes arclicus (Tab. V, fig. 22) er Horesækken anbragt omtrent i Midten af Skaftets
Rodled (fig. 22, a-x), men udstrækker el Slags Kanal eller smallere Deel noget frenielter. Udvendigt
rober Sækken sig paa Leddets Overflade ved en stor oval Knude (fig. 22, b-a'); men IntegumenteTne
Vidensk. Selslt. Skr.. 5 Række, namrvidensk. maUieni. Afil. 4 Biod, ^'
290
fornicr med en anden, og dersom ikke lignende Modificationer af samme Grundform alie-
rede vare os belijendte blandt liloddyrene, kunde der maaskee vækkes Tvivl imod disse
Organers pliysiologiske Identitet. Overliovedet synes det mig temmelig aabenbart, at
der finder et Slags Parallelisme Sted mellem Horcredskabernes Udvikling hos Bloddyr og
Kræbsdyr. — Dersom Sichold, hvad af hans ovenanførte Ord synes utvivlsomt at frem-
gaae, deler Farres Mening, at de Smaaiegemer, som træffes i de omlalle Sække, ere ind-
komne udvendigt fra, og ikke ere andet end Sandskorn, og netop derfor paa det Bestem-
teste udtaler sig imod at erkjende Sækkene for Horeredskaber, troer jeg, det ikke er
vanskeligt at godlgjorc, at han her er paa Afveie, ligesom Farre for ham. Forst skal jeg
med Hensyn til den Spalte eller Aabning, som Rosenihal, Farre, Siebold o. s. v. antage at
ere paa detlc Sted saa tykke, at man ikke igjcnnem dem er istand til at skimte Sækken, men forst
ved Dissection kan foisikkies om, at den findes paa dette Sted. Foran den omtalte Knude viser sig i
stor Udstrækning den meget tynde og fine, hvide lind, der maaskee kan sammenlignes med Feiiesira
ovalis, men som her idlige tjener til Foreningen al'Skaltets andel Led med det lorstc. Denne fine
Und trænger tæt op mod Horesækken og slaaer ligesom i Forbindelse med denne ved et skarpt, vin-
keldannet Udsnit i de haarde Integuinenter. Paa denne Maade dannes ligesom et akustisk Hjælpemid-
del til Lydbolgernes Ledning.
Den i Rodleddets Indre liggende Horesæk er ganske fri baade paa Over- og Underfladen,
med Undtagelse af den forreste smallere Deel , som voxer last til Leddets overste Væg paa det Sted,
hvor den ovenomtalte tine Hud trænger ind i det viiikelilannede Udsnit. Af Snbstans er Sækken hos
nærværende Art meget haard og hornagtig, af gnulbrnnn Farve. Formen kan kaldes oval efter Led-
dets Længderetning, dog saalcdes, at Sækken er noget flndtrykkct, at dens ydre Rand er langt mere
convex end den indre, og at den bagest paa den indre Side er uddraget til et Slags Torn eller Vinkel.
Sækkens Indre er for en Deel udklædt med korte Borster; Vædsken tyk, gcleeagtig; Otolitherne
temmelig smaa (de storste maaskee kun af !'" storste Gjennemsnit) og ikke meget talrige.
Ilos Slægten Peneus (jeg har undersogt to Arter, begge fra America) ligger Horesækken
allerbagcst i Rodleddet, endog tæt op mod dettes bageste l{and, er kun lille (den indtager neppc en
Fenitedeel af Leddets l,æiigde) og rettet paatværs (Tab. V, fig. 2.3, x). Dens tykkere Deel eller den
egentlige Sæk ligger nemlig lenimclig nær op mod Leddets ydre Rand, hvorimod den forlængede
smallere eller kanalagtige Deel retter sig indad og lidt tilhage, saa at den paa engang nærmer sig
Leddets inderste og bageste Rand. Sækken dannes af en tynd Hud, og besidder en temmelig hoi
Grad af Gjennemsigtighed , men kan dog i denne Henseende siges at vise et dobbelt Forhold, idet
dens yderste Ende bar tykkere Vægge og som Folgc deraf mindre Gjennemsigtighed end den
ovrige Sæk.
Ololilhcrnes Antal er meget betydeligt, langt over hundrede, men som Folge deraf kunne
de, da Sækken er lille, ikke være store. Kun ganske enkelte have et storste Giennomsnit af '-g'" *''
i'ij'", de fleste kun omtrent ,'j'", ikke faa betydeligt derunder. Formen er tilsyneladende hoist uregel-
mæssig, hvilket heroer paa den forskjellige Stilling, disse l^egemer antage under Microskopcl, i For-
bindelse med deres forskjellige Storrelse. Ved nærmere Undersogclse finder man, at Formerne rcdu-
eere sig til temmelig faa, alle kantede og mere eller mindre tydeligt kryslalngtige. Ololithcrnes Farve
er kun sjeldcnt og, som det synes, mecst hos de mindre glasklar, oftere giuilbiunn i foiskjelllgc Af-
skygninger, formodentlig som Fiilgc af et l'igment, der afsætter sig af Sækkens Vædske. De ganske
morke eller sortagtige Legemer, som mere enkeltvis findes mellem Otolilherne, eie maaskee intet
Andet end Otolither, paa hvis Overflade det omtalte l'igment findes usædvanligt rigeligt afsat.
291
findes paa Leddets Overflade og hvoritrjenneni de fremmede Legemer skulle trænge ind,
gjenlagende bemærke, at jeg hos de allerfleste af de undersogte Slægter ikke iiar kunnet overtyde
mig om, at en saadan virkelig lindes. Jeg har i alt Fald aldrig kunnet see den, medens det
i de nederste FiJleres saakaldle Tronimeliud anhragle Hul let findes og sees. At man har
kunnet indbringe en liorste igjennem Aabningen, afgiver just intet tilstrækkeligt Beviis for dens
regelmæssige og naturlige Tilstedeværelse. Men, selv omjegindrommer, at den kan være tilstede,
hvor jeg, al Sogen uagtet, ikke har formanet at gjenlinde den, saa iiiaa den vistnok være
meget lille, medens derimod Sækkens liaarde Legemer tildeels have en betydeligere Slorrelse,
saa at de endog uden Vanskelighed, selv hos mindre Dyr, sees med det blolle Uie.
Farre, som maaskee har folt, at fremmede Legemers Indtrængen gjennem de antagne
Aabninger kunde have sine Vanskeligheder, antager, for at hjælpe herpaa, endvidere, at
Aabningerne kunne udvides, og at Dyret dertil skulde besidde et sæ^reget Apparat. Lige-
saalidt som jeg har kunnet finde dette, ligesaalidt forekomme Integumenternes ReskafTenhed
mig at tilstede nogen Udvidelse. Fremdeles, dersom de omhatullede Legemer tilfældigt
vare komne ind udenfra, saa vilde de vistnok undertiden savnes, undertiden være tilstede;
de vilde hos samme Art kunne findes snart i storre, snart i ringere Antal, vise den vil-
kaarligsle Afvexling i Former og en slor Ubestemthed i Bestanddele o. s. v. Jeg troer at
turde forsikkre, at Intet af alt dette er Tilfældet. Ligesom de ydre Forinforhold ere be-
stemte for hver Slægt, saaledes vil jeg mene, at del Samme indenfor visse Grændser er
Tilfældet for disse Legemer med Hensyn til deres Tal og Form. Jeg har aldrig i Sækken
truffet Sandskorn, men derimod KalkconcretionerM, og idelmindste for en stor Deel antage
disse en Krystalform. Og for at anfure et Dyr, paa hvilkel Enhver har Leilighcd til at
prove min Angivelses Rigtighed, da har jeg endnu aldrig undersogl noget E.xemplar af
vor almindelige Kræbs (Astacus fluviatilis), uden at jeg blandt de bruungule Otolither har
truffet en eller anden, hvis Form jeg meente fuldkomment tydeligt at kunne erkjende som
et tresidet Prisma med tresidet Tilspidsning. Og hvorledes vilde vel Hypothesen om en
Indbringelse udvendigt fra stemme med det Faclum, at jeg hos et ikke ubetydeligt Antal
Yngel af Pagurus pubescens (neppe to Linier lange og altsaa næsten nyfodte) uden Und-
tagelse har truffet Sa-kkene allerede forsynede med deres Slenlegemer (Tab. V, fig. 19, a)?
Hypolhesen om en Indbringelse udvendigt fra er efter min Overtydning uholdbar i alle
1) Naar Fan-e kaUlci' dem „silicioiis sand" eller lieliagler dem som livarlsagtisc, rober lian, at lian ililte
har anvendt Presning af dem under .Vicroscopct; den Lethed, hvormed de stedse lade sig Knuse i
mangfoIdijTe Sniaastykker uden at ridse Glaspladerne, synes mig allerede tilstrækkeligt at vise, at de
ikke ere kvartsagtige. Naar Farre fremdeles angiver deres storsle Gjennemsnit til kun .js Tomme,
er ogsaa dette urigtigt; enkelte idctmindste have fuldkommen det dobbelte Gjennemsnit, og selv hos
viir almindelige Reie kunne de tddeels sees med det blotte Oie af den, der forud er bekjeiidt med
37*
292
Retninger. Paa den anden Side vil det Raisonnemenl, hvorved Siebold soger at godlgjore,
at Sæidsene i de nederste Foleres Rod ere Horesæklie, uagtet de ingen Otolilher besidde,
il^ke foreiiomme mig tilfredsstillende. „Om ogsaa Otolilherne mangle", siger lian, „saa ere
dog paa den anden Side Hovedreqvisiterne for et Horeorgan tilstede, da et Cavum tym-
pani, ved hvis Indgang en Trommehud er udspændt, hos de anforte Dekapoder kan efter-
vises, og fremfor Alt en med Nerveudbredelser forsynet Horcblære". Idet Siebold her
giver Slip pna Otolilherne som afgjorcnde Kjendelegn for et Horeredskab, synes han mig
at forlade den sikkre Grund og give Plads for hvilkensomhelst Vilkaarlighed , saa at Red-
skaber af den forskjelligste Bestemmelse efter tilfældige Ligheder ville kunne udtydes som
Horeredskabcr. Da Redskaberne i de overste Foleres Rod, ligesaa vel som de i de
nederste anbragte, frembyde en innerveret Sæk og et Slags Trommehud eller rettere Fenestra
ovalis'), men desuden besidde uomlvistelige Otolilher, er det idetmindstc for mig en af-
gjort Sag, at Horeisen hos Dekapoderne har sit regelmæssige Sa'de i de overste Folere.
Men fra det regelmæssige Forhold skal jeg nu gaae over til et uregelmæssigt.
Hos Sla^gten Mysis, ligesom hos adskillige nærstaaende Slægter, der tilsammen
udgjore en meget naturlig lille Familie'-), forekommer i de yderste Halevedhængs indre
Aare ved Roden et Redskab, der har en saadan Storrelse og som viser sig saa tydeligt
gjennem de ydre Bedækninger CTab. Y, fig. 21, x), at man næsten maalle væM-e beretliget
til at antage, al Enhver, som specielt har undersogt en eller anden Mysisart, ikke kan
have undgaaet at bemærke det. Naar man desuagtet hos de fleste Forfallere forgjæves
soger Underretning om det, er det formodentlig, fordi de ikke have troet sig istand til al
forklare dels Betydning, og som Folge deraf have anseet det for sikkrcst, indtil videre at
forbigaae det med Taushed. — Hverken Ollo Fabricius, O. Fr. Muller, J. V. Thompson,
Milne-Edwards eller Rallike, som alle have beskjeftiget sig med Mysis-Slægten , berore
det. At Thompson imidlertid bar sect det, antyder en af hans Afbildninger. Dana, hos
hvem jeg med et Par Ord finder det omtalt (_Wilkes e.xpedilion, Crustacca), kalder det en
Kirtel (gland), uden nærmere Forklaring eller Begrundelse. Hvor vidt forskjelligt det
er fra alle Kirtler, egentlige og uegentlige, aabne eller lukkede, frerngaaer af del F6I-
gende. Frey derimod har i el academisk Skrift, „de anatomia Mysidis" C1846J, ikke blot
beskrevet dette Redskab, men forst udtalt den Formodning, at det maaskee kunde være et
Horeredskab''), hvilken Formodning imidlertid tilbagevises af Siebold (1- c. S. 443, Anm.),
') Overhovedet synes i ofj for sij en Tromniehule og en Trommcliud at maatte betragtes .'om meget
siispcctp hos Kræbsilyreiic, da disse Dele al Iloreredskabet allerede savnes hos de laveste Hvirveldyr,
Fiskene, og selv hos nogle blandt Reptilerne, som staae disse nærmest.
'-) Promysis Dana, Jl/ncromi/.sjs Wliilte, Siiiella Dana, Oiiychomysis Kr. n. gen, Scleromysis Kr. n. gen.
•*) Fvey opstillei egentlig en dobbelt Hypotbese; han sammenligner dette Kedskab med de saakahlte
293
deels fordi han finder Otolithens Form usædvanlig, deels fordi Freij ikke har kunnet paavise
nogen li! Redskabet gaaeiide Nerve. Leuckart erklærer det derimod (i Arch. f. Naiurg. 1. s.
c. S. 354) afgjort for Horeredskab. Selv har jeg vel længe kjendt delle Redskab, men
det er forst nylig, at jeg, uafhængig af Andres Undersogelse, er kommen til en, som jeg
antager, begrundet og idelmindste mig £elv tilfredsstillende Mening om det.
Elterat jeg ved den specielle Undersogelse af et ret betydeligt Antal Sergestes-
Arter saml adskillige Arter af Lencifer var bleven ret fortrolig med Beskalfenhcden af det
hos disse Kræbsdyr i de oversle Foleres Rod anbragte Horeredskab, kunde jeg ikke vægre mig
ved, hos Slægten Mysis, hvor jeg intet andet Sted var istand til at opdage Spor af et Hore-
redskab, at anerkjcnde de paapegedc, bagest i Halen anbragte. Redskaber for Horeorga-
ner, hvor mange Betænkeligheder end det Uhorle af Orers Beliggenhed i Halen kunde
vække mod en saadan Antagelse. Men i deres ovrigc Beskaffenhed slemme de saa ganske
overeens med Horeredskaberne hos Sergestcs og Lencifer, at man ikke let kan skille dem
fra disse; de beslaae af en stor Hudsæk, opfyldt af en vandklar V;edske og en stor, hvid,
fladtrykt- kugledannet Ololilli; paa Grund af sin Storrelse giver S;rkken de paagjældcnde
Aarers Roddeel altid en Udvidelse, som de nærstaaende Slægter, der niangle saadanne
Redskaber, ikke vise. Otolithens Haardhed, Sprtidhed') og ovrige Egenskaber hæve al
Tvivl om dens Natur, og at en stor Nervemasse trænger ind til Sækken fra det ganske
nær ved denne liggende sidste ISugganglion'-'), iagttages uden al \'anskelighed. De lo nyligt
omlalle, af Siebold fremsalte Betænkeligheder; Formens Mangel af Forbindelse med andre
Kræbsdyr og Savnet af en Nerve, ere, som jeg mener, aldeles hævede. Og det fore-
kommer mig derfor, at man kun har lo Allernativer at vælge imellem; enten maa man
indromnie, at disse hos Slægten Mysis og flere nærstaaende Slægter i de ydre Haleved-
hængs indre Aare forekommende Redskaber ere Horeorganer, ligesaa godt som de ganske
lignende hos Sergestes o. s. v. , eller, dersom man forkaster delte, saa kan man heller ikke
give dem denne Betydning hos Sergesies, Lencifer og andre Kræbsdyr, ja maa endog
negle deres Berettigelse til at gjælde for saadanne hos de mange Bloddyr, hvor lignende
ere eflervislo og almindeligt erklærede for Horeredskaber. Men, da den usædvanlige Be-
liggenhed, siden man hos adskillige Insekter kjender abnormt anbragte Horeredskaber, ikke
liiæbseoine eller Kræbsestene i Kiæbsens Jlave og med cl llorercdskab, og erklærer sig iUUe ganske
afgjorende for nogen al disse Meninger, men synes dog meest lilboielig for den sidste. I et det fol-
gende Aar (1847) i Forening med Leuckart udgivet Skrift (Beitrage z. Kenntn. wirbelloser Thiere) ere
Undersogelserne over Mysis paany optagne.
^) Afbildningen Tab. V, fig. 21, x fremstiller Otolilhen saaledes, som den efter en stærkere Presning viser
sig: deelt i fire omtrent ligestore Stykker.
"3 Dette Ganglien har, som beUjendt, en betydelig Storrelse hos Reierne, idet det ofte er fuldt saa stort
som det forreste Ganglion, hvilket man pleier at kalde Hjernen. Ogsaa maa det vel antages at bestaae
af to sammensmeltede Ganglier (for sjette og syvende Uugring).
294
synes mig at kunne betragtes som en afgjorende, ja ikke engang som en meget betydningsfuld
Indvending mod den forste Anskuelse, giver jeg for min Deel denne ubetinget Fortrinet.
Men, idet jeg saaledes med Hensyn til Mysiderne ikke betænker mig paa al ved-
kjende mig en bestemt Mening, maa jeg derimod, hvad en Række iios Slægten Thysano-
poda forekommende Sandse-Org^ner (?^ angaaer, for Tiden indskrænke mig til Tvivl og
Famlen. Forgjæves vil man hos denne, i flere organiske Forhold ciendonimelige Slægt,
soge Horeredskaber i Folernes Rod, saavel de ovcrsles som de nederstes. Da man i
Systemet pleier at stille Thysanopoda ved Siden af Mysis, kunde let den Formodning op-
staae, at disse Slægter maatte have Horeredskaberne anbragte paa samme Sted; men der
findes Intet i Halevedhængene hos Thysanopoda, der i i^jerneste Maade minder om de hos
Mysis saa let iagltagelige Legemer. Endelig har jeg gjennemsogt den forreste Deel af
Cephalolhorax, uden at have været istand til al opdage Noget, der syntes mig at kunne sam-
menlignes med et Horeorgan. Derimod træffer man længere tilbage i Cephalolhorax og i
de fire forste Haleringe'-) et Antal kugledannede Redskaber (otte), der have en saadan
Storrelse, at de fuldkomment vel kunne sees med det blotte Oie; der ligge saa yderligt, blot
bedækkede af den tynde Hudbeklædning, at de endog uden Dissection beqvemt kunne iagttages;
der endelig hos det i Spiritus opbevarede Dyr ligesaagodl som hos det levende tiltrække
Opmærksomheden ved en fra de omgivende Dele forskjellig Farve. Fortjenesten af at
bemærke dem er altsaa just ikke stor; al udrede deres temmelig complicerede Bygning
og godtgjore deres physiologiske Rolle, synes vistnok langt vanskeligere. Hvad nu forst
det Specielle angaaende deres Beliggenhed vedkommer, saa er del forste Par anbragt i
andel Par Hrystfodders Rodled, tæt op paa Siderne af Hugnervesnoren (fig. 24, x); del
andel Par findes i det rudimentaire syvende Fodpars Rodled Qfig. 24, x). De folgende fire
ere ikke ordnede parvis, men i en enkelt Længderække langs Bugfiadens Middellinie; den
femte Kugle (fig. 24, x ) mod Enden af forste Halering; den sjette (fig- 24, x') mod Enden
af anden, den syvende (Cg- 24, x^ mod Enden af Iredie, den ottende (fig. 24, x") mod
Enden af fjerde, alle midt imellem eller ganske ubetydeligt foran de respeclive Svonime-
fodders Inserlion. Og alle disse fire sidste optages i Udhulinger af Bugnervesnorens
Ganglier, eller ligge ligesom halvt skjulte i disse. Det er denne inderlige Forbindelse med
Nervesystemet, der synes at kunne tjene til Stolte for den Anskuelse, al de paagjældende
Organer niaae være Sandseorgancr. Hvad deres Bygning angaaer, saa mener jeg, efter
endeel forgjæves Forsog , endelig at have opnaaet en temmelig paalidelig Forestilling om
denne i Almindelighed. Hvert af disse kugledannede Redskaber bestaaer af og deles let i
') Tab. V, fig. 24 fremstiller Thysanopnda incrmis Kr. fra Bngfladen, dog saaledes, at den forreste Deel
af Cefalotliorax med Oiiie, t'olere og Munddele ere borlljerncde.
295
to Halvkugler, en overste og en nederste. Den overste bestaaer atter af to Stykker, et
ydre, i Ihignervesnorens Jlassc fast indfalset, skaaldannet Hylster, i hvis nedad vendte Ud-
huling et lialvkugledannet eller svagt nyredannct, noget klart og opaliserende Legeme op-
tages. Den nedre Halvkugle er ligeledes sammensat af lo Dele, en kugledannet eller dog
meget tykt lindsedannet, klar og glindsende, hvilken tæt omsluttes af en niorkere, tem-
melig bred Ring. Alle disse Dele ere meget faste, seige og elastiske, saa at de kunne
underkastes en betydelig Presning, uden al beskadiges eller tabe deres Form. Imidlertid
forekomme de mig alle fire al være forskjellige i Structur; del skaalformige Hylster synes
dannet af concentriske Ringe; det halvkugledannede Legeme af tæt sammenpakkede, paral-
lele Trevler, hvis Retning folger Halvkuglens kortere Gjennemsnit; del kugledannede
Legeme har jeg fundet aldeles slrukturlost, hvorimod Ringen sammensættes af Trevler, der
ligesom ere fdtede i hverandre. Dersom man vil indniinme, al disse Redskaber kunne
være Sandseredskaber, bliver del imidlertid at udfinde, hvilken Sands de med stiirsl Rime-
lighed skulle henfures under. Al betragte dem som Oine synes man ikke berettiget til,
ikke just fordi Slægten Thysnuopoda har lo store sammensalte Oine paa sædvanligt Sled,
eller fordi deres lieliggenhed vilde være meget abnorm; men især fordi de ganske savne
Pigment. Til Lugtosandsen forbyder deres Bygning aldeles at henfore dem. Del staaer
altsaa kun tilbage al forsoge, hvorvidt de lade sig bringe ind under Kategorien af Hore-
redskaber; her har vistnok deres Stilling paa Bugfiaden og deres umiddelbare Indplanlning
i Ganglierne ikke faa Paralleler blandt Rloddyrene, og de savne ikke Legemer, der maaskee
kunne være al betragte som Otolither; niea deres Tal er aldeles usædvanligt for Hore-
redskabet, og det vil idetmindsle for Tiden være meget vanskeligt at bringe Formen i
Forbindelse med nogen anden bekjendl Form af Horeredskaber bos de lavere Dyr. Jeg
inaa saaledes lade Sporgsmaalet henstaae ganske svævende, saml noies med at have hen-
vendt Opmærksomheden paa del og al have anbefalet del til Andres nærmere Under-
sogelse. ')
') Blot endnu den Bemærkninjj slial jeg tilfoie, at Thyscinopoderne hoie til de lysende Havdyr. Man har
altsaa altid den Udvci aaben, at erklære de ovennævnte gaadefiilde Redskaber lor /i/s/'c6»iA'i"jc«rfc,
hvorved man, da Betingelserne for el saadant Kedskab endnu ere saa lidet bekjendte, maaskee ikke
vil være meget udsat for Modsigelse eller Gjendrivclse.
296
Tavlernes Forklaring.
jste Tavle, Fig. 1, a— v. Sergestes Frisii.
Fig. i, a. Sergesies Frisii d", omtrent to Gange forstor-
let (i Gjcnncmsnit, som altid i de folgende Angl-
velsci).
— 1, b. Oiet hos et ungt Exeniplar. b' Oiet af et
fuldvoxent Exeniplar (ti Gange forst.).
— i, c. De overste FOlere hos Hannen, omtrent 12
Gange forst. ; x det gjenncmskinncnde llorerod-
slial) ; 1/ ISisvobcn med dens Krog s; s' Spidsen
af Krogen slærUere forslojret; æ anomal Adskil-
lelse af sidste l.eds Roddel; c' en Deel af Hunnens
overste Folere (omtjent otle Gange forslorrel).
— 1, d. Roddelen af de nederste Folere med det
hladdannede Vedhæng (8 Gauge forst.).
— I, e. Overlæben, scet nedenfra (^eller, naar Dyret
tæjiUes liggende paa liygfladcn, lige ovenfra).
— 1, f. Kindbakkeji med dens treleddede l'alpe (\),
seet fra Siden, omtrent IJ Gange forst,; f begge
Kindbakkernes forreste eller udadvendte, brede,
firetandede Rand, fremstillet som den viser sig i
naturlig Sldling, naar Dyret sees fja Undersiden.
— i, g. Forste hjæbepar , 20 Gange forst.: x den
egentlige Kjæbc, y Fanderen, s Svoben.
— i, h. Andet hjæbepar, 16 Gange forslorrct: x,)/,5
Kjæbedelen, æ Famleren, 6 Svoben.
— 1, i. Underlæben (circa 7 Gange forst.).
— i, h. Forste Par lijæbelodder (c. 14 (Jange forst.) ;
V, X, y Kjæbedelen, z Famleren, te Svoben, o den
rudimenlaire Gjælle
— 1,1. Andet Par Kjæhefodder, onitr. 10 Gange forst
— I, m. Tredie Par Kjæbefodder, 11 Gange forst.
— 1,n. Forste Par BrystlOdder, omtr. 20 Gange forst.
— 1,0. Andet Par Brystfodder, omtr. 20 Gange forst.;
o' Saxen af dette Fodpar, stærkt forstorret; o" dets
Gjælle, udbrcdct for at vise Bygningen.
— 1, p. Fjerde Par Brystfodder, 15 Gange forst.; p'
femte Par Brystfodder, IS Gange forst.; j>" fjerde
Fodpars Gjælle I naturlig Stilling.
Explicatio tabularnm.
Tabula I"", Fig. 1, a — v. Sergesies Frisii.
Fig. 1, a. Sergesies Frisii cf; magnitudo duplo ferme
naturali major (diametraliter, ut in posterum sem-
per, ubi magnitudo commoratur).
— 1, b. Uculus junioris animalis; 6' oculus animalis
adulti (utcr(|uc decies auetus).
— 1, c. Antenna maris superior, duodecies aucla;
X organuni auditus per integuniata articidi pedun-
culi basnlis tralucens; y flagellum appendiculare
cum hamulo ^ :' apex hujus bamuli aurtior; æ
divlsio partis articuli tcrtii basalis anomala; c' pars
antennæ feminæ superioris, octies ferme aucta.
— 1, d. Pars antennæ inferioris basalis cum appen-
dici foliiformi, octies ferme aucta.
— 1, e. Labiiim superius, ab inferiore parte exhibitum.
— 1, f. Jlandibula cum palpo triartioulato (x) a latere
cxhibita, 14 ferme aucta; f margo utrinsque nian-
dibulæ anterior vel exterior, quadridentata, injsitu
cxhibita naturali, utapparent, si ab inferiore parte
aniinalculum examines.
— 1, g iMaxdla prioris paris, 20i>'s circiter aucta; x
niaxilla propria, y palpus, z flagellum.
— 1, II. Alcixilla posterioris paris, 16'''* circ. aucta:
X, y, s pars maxdiaris, æ palpus, ii flagellum.
— 1, i. Labium inferius, septies ferme auctum.
— 1, h. Pes maxdiaris prim! paris, 14'«* circt. auctus :
V, X, y pars maxdiaris, s palpus, æ flagellum, o
brancliia rudimentaria.
— i. I, Pes maxillaris secundi paris, decies circiter
auctus.
— 1, m. Pes maxillaris tertii paris, Hii-'s circt. auctus.
— /, n. Pes thoracicus primi paris, 20'cs circt. auctus.
— 1, o. Pes thoracicus secundi paris, 20i<^s circt. auc-
tus; o' cbela hujus pedis multo auctior ; o"branchia
hujus pedis explicata, ut structura ejus appareat.
— 1, p. Pes thoracicus (|uarti paris, 1 jii's circt. auc-
tus ; p' pes quinli paris thoracicus , IS'''" auctus
p" brancliia pedis ijuarti, situ nalurali cxhibita.
297
Fig. I, q. Fuiste Par Bugfotlder lios Hannen ; q' dot
mellem disse Foddcr udspændte eiendommelige
Vedhæng, begge omtrent 10 Gange forst.; q" en
Fjerborstc af dette Fodpar, stærkere forstorret.
— i, r. Hannens andet Car Bugfodder, 12 Gange
forst.; X dette Fodpars Vedliæng.
— /, s. Tredje Par Bugfodder, 7 Gange forst.
— i, I. Femte Par Bugfodder, 10 Gange forst.
— ], H. Detmellemste Halevedhæng ovenfra, 10 Ggc.
forst.; »'Spidsen af dette Vedhæng, stærkere forst.
— 1. r. l)e ydre Halevedhæng eller sjette Par Bug-
fodder, omtrent 8 Gange forst.; x den inderste
Aare; y den yderste Aare; i dennes Kandtorn.
2den Tavle, Fig. 2, a— 1. Sergesies cornutus.
Fig. 3, a — g. Sergestes Rinkii.
Fig. 2, a. S. cornutus d (3 Gange forstorret) seet fra
hoire Side.
— 2, b. Oiet, med Pandehornet, l'or at vise deres
indbyrdes Forhold, 14 Gange forstorret; i' Oiet
noget stærkere forstorret.
— 2, c. Den overste Foler hos d", seet nedcnfia, 12
Gange forst.; x Horcsækkcn, y Bisvoben med dens
Griberedskab; c' Hannens særegne Grihcredskab,
stærkere forstorret; c" Skaftets Kodled med Hore-
redskabet, seet ovenfra og stærkere forstorret. c'"
Hunnens oversle Foler, omtjent 12 Gange forst.
— 2, d. Den nederste Folers Skaft tilligemed det
bladdannede Vedhæng, omtrent 7 Gange forstorret.
— 2, e. Andet Par Kjæbefodder, omtrent 12 Gange
forstorret; c' et Par af de saugtaggede Borster
eller Torne paa dette Redskabs næstsidste Led,
stærkere forstSrret.
-^ 2, f. Andet Par Brystfodder, omlr. 10 Gange forst.
— 2, g. Tredie Par BrystfOdder, omtrent 10 Gange
forstorret.
— 2, h. Fjerde Par Brystfodders fire sidste Led (om-
trent 20 Gange forstorrede).
— 2, i. Hannetis forste Par Bugfodder med disses
eiendommelige Vedhæng (circa 12 Gange forst.);
X den krfillebæremie Plade; j; Bughuden mellem
disse Fodder. i' Randen af den krollebærende
Plade, stærkere forstorret.
— 2, k. Femte Par Bugfodder (crc. 12 Gange forst.).
— 2,1. Halevedhængene (crc. lOGange forstorrede);
X det mellemste, y det yderstes indre Aare, s det
yderstes ydre Aare med Randtornen (æ).
Fig. 3, a. Sergestes Rinkii p (omtrent 12 Gange for-
storret).
VidensK. Selsk. Skr., 5 Kække, naturvidensk. inathem, Al'd. 4 Bi
Fig. I, q. Pes abdominalis primi paris maris , decies
auclus; q' appendix pedum abd. primi paris pecu-
liaris, eadem magnitudine; q" scta hujus pedis
auctior.
— 1, r. Pes abdominalis secundi paris maris, I2'es
ferme auclus; x appendix hujus pedis marjbus
peculiaris.
— i, s. Pes abdominalis tertii paris, septies auctiis.
— 1, t. Pes abdominalis quinti paris, decies auctus.
— i, u. Appendix caudalis interHiedia, desuperexhi-
bita, lO'es circiter aucta; u apex hujus appendicis
auctior,
— i, V. Appendix caudalis lateralis, a parte superiori
visa, 8ies ferme aucta; x rcnius interior; y rcmus
exterior; s aculeus hujus rcmi marginalis.
Table IH", Fig. 2, a — I. Sergesies cornutus.
Fig. 3, a — g. Sergestes Itinkil.
Fig. 2, a. S. cornutus cS a latere dcxlro exhibitus, ter
ferme auctus.
— 2,6. Oculus cum cornu fioulali (I4ie5 circ.auctus),
ut proportio corum evidentior appareat. b' Oculus
auctior.
— 2, c. Antenna maris superior, duodecies aucta, a
parte inferioriexliibila; x instrumentujii audilus; y
flagellum appendiculare cuni instrumentoprcnsorio;
c' instrumentumhocprensorium auctius;c" articulus
pedunculi basalis, auctior, a parte superiori exhibi-
tus. c" Antenna feminæ superior, 12ies circ. ducla.
— 2,(1. Pars basalis antennarum infcriorum cum ap-
pcndice foliiformi, septies circiter aucta.
— 2, e. Pes maxillaris secundi paris, duodecies ferme
auctus. e' Aculei duo serrati penultimi hujus
pedis articuli, auctiores.
— 2, f. Pes thoracicus secundi paris, decies auctus.
— 2, g. Pes thoracicus tertii paris, decies circiter
auctus.
— 2, A. Quatuor ultimi pedis thoracici quarti arti-
culi, 20'es ferme aucti.
— 2, t. Pedes abdominales primi paris maris cum
peculiari horuni pedum appendice, 12ies circiter
aucti; x lamina cincinnigera ; y niargo inferior
abdominis inter hos pedes. iPars marginis laminæ
cincinnigeræ auctior.
— 2, k. Pes abdominalis quinti paris, 12ies circ.
auctus.
— 2, 1. Appendices caudales decies circ. auctæ; x
intermedia; y remus interior appendicis lateralis;
s remus exterior cum aculeo marginali (æ),
Fig. 3, a. S. Rinkii p a latere dextro, I2'es circiter
auctus.
:. 38
298
Fig.3,b. Oiet (circa 25 Gange forstorret) , seet fra
Siden.
— 3, c. En Deel af Folerne (cirra 10 Gange forstor-
ret); X, y, z (le ovcrste Poleres Uoddeel med
Bisvoben (y) og SvObcns forste Led, samt det
ejendommelige Vedhæng (z); æ det sidste Led af
de nederste Foleres Skaft; o det bladdannede
Vedhæng.
— 3, c'. Andet Par Kjæbefodder, crc. 25 Gange for-
storret.
— 3, d. Andet Par Bryslfodder (crc. 20 Gange for-
storret); d' Saxen, stærkere forstorret.
— 3, e. Tredie Par Bryslfodder (crc. 20 Gange for-
storret).
— 3, f. Fjerde Par Brystfodder (crc. 40 Gange for-
storret).
— 3, g. Mellemste Halevedhæng (crc. 25 Gange for-
storret).
3die Tavle, Fi^. 4, a — e. Sergesfes corniculum.
Fig. 5, a — f. Sergestes oculcUus. Fig. 6,
a— e. Sergestes armalus. Fig. 7, a — g.
Sei-gesies arclicus. Fig. 8, a— e. Sergesies
ancylops.
Fig. 4, a. Sergestes corniculum, p, fra Siden, heniniod
7 Gange forstorret.
— i, b. Oiet fra Siden, b' Oiet ovenfra; begge om-
trent 20 Gange forstorrede.
— i, c. De overste Foleres Skaft, omtrent 15 Gange
forstorret.
— 4, d. De nederste Foleres Skaft med det blad-
dannede Vedhæng, omtrent 16 Gange forstorret.
— 4, e. Den forreste Deel af Rygskjoldet med Pan-
dehorn og Sidetorn, omtrent 2U Gange forstorret.
Fig. 5, a. Sergestes oculatus, p, fra Siden, fem Gange
forstorret.
— 5, i. Oiet fra Siden ; b' Oiet nedenfra, begge omtr.
24 Gange forstorrede.
— 5, c. De overste Fiileres Skaft med Bisvoben og
Sviibens Kod, crc. 24 Gange forstorret; x Hore-
redskabet.
— 5, d. De nederste Foleres Skaft med det blad-
dannede Vedhæng, omtrent 24 Gange forstorret.
— 5, e. Femte Par Brystfodder, omtrent 36 Gange
forstorret.
— 5, f. Det yderste Halevedhængs Roddecl og ydre
Aarc, 15 Gange forstorrede.
Fig. 6, a. Sergestes armatus, p, fra Siden, crc. 6 Gange
forstiirrel.
— 6, b. Oiet, seet ovenfra (crc. 9 Gange forstorret).
Fig. 3, b. Oculus, 25'i!s circ. auctiis, a latere exlii-
bitus.
— 3, c. Pars antennaruni, decies circiter aucta ; T, j/, s
pars basalis antennarum superiorum cuni flagello
appendicolari (y) primisque flagelli proprii articu-
lis appendiceque peculiari (z); æ ultimus pedun-
culi antennarum inferiornm articulus; o appendix
ejus foliiformis.
— 3, c'. Pes maxillaris secundi paris, 25ies ferme
auctus.
— 3, d. Secundum pedum thoraciiornni par, 20iEs
circiter auctiim; d' chela ejiis auctior.
— 3, e. Tcrtium pedum thoracicorum par, 20'fs circ.
auctuni.
— 3, f. Quartum pedum thoracicorum par, 40'es circ.
auctum.
— 3, g., Appendix caudalis intermedia, aS'i's circ.
aucta.
Tab. Iir% Fig. 4, a— e. Sergestes corniculum.
Fig. 5, a— f. Sergestes oculatus. Fig. 6,
a — e. Sergestes armatus, Fig. 7, a —g.
Sergestes arclicus. Fig.Sja — e. Sergestes
ancylops.
Fig, 4 n. Sergestes corniculum, p, a latere dextro, 7'e«
ferme auctus.
— i, b. Oculus a latere, 20'ss circ. auctus; i' idem
a parte superiori visus.
— i, c. Pedunculus antennarum superiorum, ISi"*
circiter auctus.
— 4, d. Pedunculus antennarum inferioruni cum ap-
pendice foliiformi, 16'^* ferme auctus.
— 4, e. Anterior scuti dorsalis pars cum cornu fron-
tali aculeoque lalcrali, 20it's circiter aucta.
Fig. 5, a. Sergestes oculatus, p, » latere sinistro, quin-
quies auctus.
— 5, i. Oculus a latere, 24'es ferme auctus; b' ocu-
lus ab inferiori parte visus.
— 5, c. Pedunculus antennaium superiorum cum fla-
gello appendiciilari basique flagelli, 24'«* ferme
auctus ; x organum auditus.
— 5, d. Pedunculus antennarnm inferioruni cum ap-
pendice foliiformi, 24'"^ circ. auctus.
— 5, e. Pes thoracicus quintus, 36'es circiter auctus.
— 5, f. Pars basalis (x) et remus extcrior (y) appen-
dicis caudalis latcralis, IS'«* aucta.
Fig. 6, a. Sergestes armalus, p, a latere dextro, sexies
ferme auctus.
— 6, b. Oculus a parte superiori cxliibitus, Oi*"' circ.
auctus.
299
Fig. 6, c. De ovcrstc Foleies Skaft (cic. 20 Gange for-
storret).
— 6, d. De nederste FOleres Skaft og bladdanncde
Vedhæng (crc. 12 Gange forstorret).
— 6, e. De yderste Halevedhængs ydre Aare (crc. 12
Gange forstorret).
Fig 7, a. Sergesies arcliciis. Hannens overste Folers
Skaft med en Deel af Svoben, samt BisvOlien (sex
Gange forstorret), fremstillet nedenfra.
— 7, a'. Bisvoben med dens Griberedskab særkilt,
stærkere foistorret.
— 7. b. Kindbakken med Famler (12 Gange forst.),
sect fra den indre Side; x den loncste hornagtige
Deel med Tyggcknuden (y); s den bageste bud-
agtige Deel, som danner den Hule, hvori Tygge-
musklerne optages; æ Famleren.
— 7, c. Andet Par Kjæber (12 Gange forstorret);
X, y, s den egentlige l\jæbedeel, æ Famleren, 6
Svoben.
— 7, d. Forste Par Kjæbefodder (crc. 20 Gange for-
storret); V, X, y den egentlige Kjæbedeel, s Fam-
leren, æ Svoben, o den ludimentaire Gjælle.
— 7, c. Enden af andet Par Kjæbefodder (12 Gange
forstorret).
— 7, f. Gjællen af andet Par Kjæbefodder (x), seet
fra den indre Side, af forste Par Brystfodder (y),
ligeledes fra den indre Side, og af andet Par
Brystfodder (z), seet udvendigt fra.
— 7, g, Bugnervesiioren.
Fig. S, a. Sergesies aitcylops , p, seet fra lioire Side
(omtrent 8 Gange forstorret).
— S, i. Bygskjoldet ovenfra med Oinene (8 Gange
forstorret).
— S, c. Oiet særskilt, stærkere forstorret.
— 8, d. De overste Foleres Skaft (cic. 16 Gange
forstorret).
— S, e. De nederste Foleres Skaft og bladdannede
Vedhæng (crc. 10 Gange forstorret).
4''" Tavle, Fig;. 9, a — k. Sergestes Edioardsii.
Fig. 10, a — f. Sergestes obesus. Fig. 11,
a — b. Sergestes tenuiremis. Fig. 12, a — g.
Sergestes serrulatus.
Fig. 9, a. Sergesies Edwardsii, p, seet fra Siden (om-
trent 6 Gange forstorret] med en halvt nedslugt
Leucifer i .Alunden (x).
— 9, 11. Oiet, seet fra Siden (crc. 20 Gange forst.).
6'. Det samme seet ovenfra.
— 9, c. Skaftet af Hunnens overste Foler med Bi-
svoben og Svobens Rod (crc. 12 Gange forstorret).
Fig. 6, c. Pedunculus antennaruni superioruni , 20^is
circiter auctus.
— 6, d. Pedunculus antennaruni inferiornni cum ap-
pendice foliiformi, duodecies circiter auctus.
— 6, e. Renius appcndicum caudaliuni lateialuini
exterior, 12i«s circ. auctus.
Fig. 7, a. Sergestes arcliciis. Pedunculus anlennæ su-
pcrioris maris, a paite inferiori exiubitus cnrn parte
flagelli, flagelioque appendieulari, »exies auctus.
— 7, «'. Flagellum appendiculare cum instrumento
prensorio, seorsum et auctius.
— 7,6. Jlandibula cum palpo, 12i''5aucta, a latere
interiori exhibita; x pars anterior mandibulæ cor-
nea cum tuberculo molari (y); 3 pars poslerior
cntacea cavum ad musculos recipicndos efficiens;
æ palpus.
— 7, c. Maxilla posterioris paris, 12ii's aucta; æ, y, s
pars maxillaris, æ palpus, 6 flagellum.
— 7, d. Pes maxillaris primi paris, 20i''s circiter auc-
tus; V, X, y pars maxillaris propria; s palpus, æ
flagelUun, u brancbia rudimenlaria.
— 7, e. Duo ultimi pedis maxillaris secundi articuli,
12'fs aucti.
— 7,f. Brancbia secundi pedis maxillaris (x) a latere
interiori exhibita, ut etiam brancbia primi pedis
thoracici (y); brancbia vero secundi pedis Ibura-
cici (z) a latere exteriori exhibita.
— 7, g. Chorda abdomiualis nervea.
Fig S, a. Sergesies nncylops, p, a latere dcxtro exbi-
bitus, octies ferme auctus.
— 8, b. Scutuni dorsale cum ooulis, octies auctnin,
— 8, c. Oculus seorsum, auctius
— S, d. Pedunculus antennaruni superioruni, 16ii's
circiter auctus.
— 8, e. Pedunculus antennaruni inferiorum cum ap-
pendice foliiformi, decies ferme auctus.
Tab. IV, Fig. 9, a — k. Sergestes Edwardsii.
Fig. 10, a— f. Sergestes obesus. Fig. 11,
a~ b. Sergestes tenuiremis. Fig. 12, a — g.
Sergestes serrulatus.
Fig. 9, a. Sergesies Edwardsii, p, a latere sinistro ex-
hibitus (sexies ferme auctus), cum Leuclfero ex
faucibus dmiidia parte prominente (x).
— 9, b. Oculus a latere exhibitus, 20it's circ. auctus.
b' Idem a parte superiori visus.
— 9, c. Pedunculus antennæ superioris fcniinæ cum
basi flagelli flagelioque appendieulari (12'<'s forme
38*
300
c' Skaflet af Hannens Overstc Foler med Bisvobe
o.s. V. I begge Figurer angiver x Horeredsliabet,
)/ SvObens Rod, ss Bisvoben.
Fi() 9, d. De nederste Folercs Skaft og bladdannede
Vcdlia-ng (crc. 16 Gange forslorret). Fra Enden
af Skaftets sidste Led udgaacr, istedelfor den tabte
Svobe, en eiendommelig, i Spiral rullet, parasitisk
Udviext.
— 9, e. Den forreste Deel af Rygskjoldet hos en
Varietet, udmærket ved Pandehorncis lidt tydeli-
gere Udvdiling (omtrent 8 Gange forstarret).
— 9, f. Forste Par Brystfodder (omtrent 12 Gange
forstorret), æ Rodtornen, y det ciendommelige
Griberedskab. f Gnberedskabet stærkere forstor-
ret. f" En af dets Torne fra femte Led (æ) og en
fra sjette Led (6) endnu stærkere forstorrede.
— 9, (j. Andet Par Brystfoddcr (omtrent 12 Gange
forstorret) med Gjællebusk (z); x Rodtornen og
(y) Rodknuden paa tiedie Led. g' Saxen stærkere
forstorret.
— 9, h. Hannens forste Bugfod med Generalions-
vedhænget (x), omtrent 14 Gange forstarret.
— 9, i. Hannens anden Bugfod, omtrent 14 Gange
forstorret; x Genera tionsvedhænget.
— 9, h. Halevedhængene (omtrent 14 Gange forst.);
j/ det mellemste, i Roddelen af det yderste, æ del-
tes indre Aare, u den ydre Aare.
Fig. iO, a. Sergcsles obesus. Oict, seet fra Siden, om-
trent 20 Gange forstorret.
— 10, b. Forste Folerpars Skaft.
— 10, c. Forste (x) og andet (6) Par Kjæbefodder,
omtrent 20 Gange forstorrtde. y Kjæbcdelen af
forste Par; s sammes Famler og (æ) SvCbc.
— 10, d. Tredie Par Kjæbefiidder, onitrens 15 Gange
forstorret.
— 10, e. Fjerde Par Brystfodder, 15 Gange forst.
— iO, f. Halens 6le(x) og 7de (y) Ring med 6te Par
(z) Bugfoilder, omtrent 10 Gange forst.
— 11, a. Scrgesles tenuiremis, p, seet fra Siden (om-
trent sex Gange forstorret).
— 11, b. Andet Par Brystlodders to sidste Led, 25
Gange forsliirret.
Fig. 12, tt. Sergesies serrulaltis. Rygskjoldet, seet
ovenfra, 8 Gange forstorret.
— 12, b. De overste FOlcres Skaft (12 Gange forst.)
med Hannens Bisvobe (.x). 4' Bisvoben særskilt
og stærkere forstorret.
— 12, c. De nederse Foleres Skaft og bladdannede
Vedhæng, omlrcnt 16 Gauge forstorret.
— 12, e. Uiet, seet ovenfra (crc. 12 Gange forst.),
med en Deel af Oienringen, for at vise den eien-
dommelige Tilhæftningsmaade.
auctus). c' pedunculns antennæ superioris maris
cum flagello appendiculari etc. x organnm audilus,
y flagellum, s flagellum appendienlarc.
— 9, d. Pedunculns anlennarnm inferioium cum ap-
pendicc foliiformi (16''* circiter auctus). Ex apice
ultimi pedunculi articuli loco flagelli filuni (|Uod-
dam (x) prominet peculiare, in spiram convolutum
(parasiticum, ut opinor?).
— 9, e. Anterior seuti dorsalis pars (S'ss circ. aucla)
varietatis hujns speciel, cornu frontali nonnihilo
productiori conspicuæ.
— 9, f. Pes tboracicus primi paris, 12'^' circiter auc-
tus; X aculeus basalis, y instrumentum qnoddam
peculiare prensorinm; f idem instrumentum auc-
tius; f" aculeus hujus inslrumcnti ex articulo
quiuto (æ) et ex articulo sexto (6), adhuc auc-
tiores.
— 9, g. Pes thoracicus secundi paris cum branchia (z),
ri''* ferme anctus; x aculeus basalis; y tnber-
culus articuli tertii basalis; g' chela magniludine
auctior.
— 9, h. Pes primus abdominalis maris cum appcn-
dice sexuali(x), 14'''' circiler auctus.
— 9, i. Pes secundus abdominalis maris, 14ii^s circiter
anctus; x appendix sexualis.
— 9, k. Appendices caudales, Hifs ferme auctrc; y
app. intermedia, s pars basalis app. lalcralls, æ
remus hnjus appendicis interior; o renuis exterior.
Ficj. 10, n. Oculus Sergestes obesi a latere exhibitus,
20i»s circiter auctus.
— 10, b. Peduncnlus antennæ superions cum flagello
appendiculari (z) basique flagelli proprii (y), 25ii's
circiler auctus; æ organum auditus.
— 10, c. Pes maxillaris primi (x) cl secundi paris
(o), 20'!^* circ. aucti ; y pars maxillaris primi paris;
z palpus ejusdem; æ flagellum.
— 10, d. Pes maxillaris tertius, 15ies circiter auctus.
— 10, e. Pes thoracicus quarti paris, IS'esfermeauctus.
— 10, f. Sextus (x) septimusque (y) abdominis a»-
nuli cum pede abdominali sexti paris (z) , decies
circiler aucti.
Fig. 11, a. Sergesies tenuiremis, p, a latere exhibitus
sinislro, sexies circiter auctus.
— 11, b. Articuli duo ultimi pedis Ihoracici secundi,
25'<'s circiler aucti.
Fig. 12, a. Sergesies serrulaltis. Scntum dorsale a parle
superiori visum, Sif* ferme auctum.
— 12, b. Pedunculns antennæ superioris maris cum
flagello appendiculari, 16'** circiter auctus; b'
flagellum appendiculare aliquanto auctius.
— 12, c. Pedunculns antennæ inferioris cum appen-
dice foliiformi, 16ies circiter auctus.
301
Fig. 12, f. Andet Par Kjæliefuddcr , 20 CiBnge lor-
slorret.
— 12, (j. Ilalevcdhænncne, 8 Gange foisloiiede; x
det mellemste, y del ydeistes indie Aaie, :■ deltes
ydre Aaie.
— 12, g'. Spidsen af mellemste Halevedhæng, slæikt
forstonel.
5'" Tavle, Fig-. 13, a— b. Sergestes brachijor-
rhos. Fig. i 4, a— ri. Sergestes caudadts.
Fig. 15, a — e. Sergestes laciniatus. De
ovrige Figurer have for slorsle Delen
Dekapoilernes Horeredskaber til Gjcti-
staiui.
Fig. 13, a. Serr/esles bracJtyorihos, seet fra Siden, crc.
14 Gange forstenet.
— 13, b. S. bracliyorrhos, seet ovenfra, med samme
Forslorrelse.
Fig. li, a. Sergestes cmiilalus fra Siden, crc. 8 Gange
forslorrct.
— li, b. En Deel af Folerne, seet ovenfra; x de
Overste Foleres Skaft med Bisvoben og SvObens
Rod, y de nederste Foleres bladdannede Vedhæng.
— li, c. Oiet, fremslillel ovenfra, omtrent 15 Gange
forstorret.
— li, d. Det mellemste Halevedhæng ovenfra, om-
trent 12 Gange forslorret.
Fig. 15. a. Sergesies lacinialiis. De nederste FOlcres
Skaft og bladdannede Vedliæng(x), crc. 20 Gange
forstorret.
— 15, b. KindbaUken med Palpe (x), 25 Gange for-
storret.
— 15, c. FOrste Kjæbepar, crc. 50 Gange forstorret,
X den egentlige Kjæbeplade, y Fanilercn, i SvOben.
— 15, d. Andet Kjæbepar, crc. 35 Gange forstorret;
X den egentlige Kjæbeplade, y Famlerens indre
Green, s Famlerens ydre Green, æ Svoben.
— 15, e. Forste Par Kjæbefodder crc. 45 Gange for-
storret; X de tre indre Plader eller de egentlige
Kjæbeplader, y Famleren, s Svoben.
Fig. 16. De mandlige Generationsvedliæng af Scrjcsfes
arcticus (Tab. 111, fig. 7). Sammenlign Tab. I,
fig. 1, g'; Tab. II, fig. 2, i og Tab. IV, fig. 9, h.
— 17. Maven af Sergesies Frisii, aabnet og udbredt
for al vise dens Bevæbning: a den forreste pur-
purfarvede Deel, a' Spiseroret, b den bageste hvide
Deel, c Portneren, d Tarmens Begyndelse, e Ma-
vens borstebesatte l.ængdefolder, f Knuseredska-
berne med deres Ilorntænder, g et kirtelagligt, til
Fig. 12, e. Oculus cum porlione annuli basalis a partc
superiori exhibitus (I2ie« ferme auctus), ut pecu-
liaris inserlionis ratio appareat.
— 12, f. Pcs maxillaris seciindi paris, 20''* circiter
auctus.
— 12, g. Appendices caudales, 8i''! feime auctæ; x
inlcrmedia, y remus appendicis laleralis interior,
:; renius ejus exterior.
— i/'Apex appendicis intermediæ magniludineauctior.
Tab. V", Fig. 13, a— b. Sergestes braclnjor-
rhos. Fig. 14, a — d. Sergestes caudatus.
Fig. 15, a — 6. Sergestes lacinialiis. Reli-
qiiæ liiijus labulæ tiguræ ina.xiina e.\ parte
iiislrumenta audilus noninilloruiii crusta-
ceoruin monstrant.
Fig. 13, a. Sergestes bracliyorrhns, a latere dextro ex-
hibitus, 14i'!5 circiter auctus.
— 13, b. Idcm a parte superiori visus.
— li, a. Sergestes caudatus, a latere sinisiro exhi-
bitus, 8'''s ferme auctus.
— li, b. Pars antennarum, 15l''s ferme aucla; x pe-
dunculus antennarum superioruni, y appcndix folii-
formis antennarum inferioruni.
— li, c. Oculiis ejusdem, a parte superiori visus, 151'Js
circiter magnitudine auctus.
— li, d. Lamina caudalis interniedia, a parte supe-
riori visa, 12ies circiter aucla.
Fig. 15, a. Sergestes lacinialus. Pedunculus antenna-
rum inferioruni cum lamina foliiformi (\), 20'''» cir-
citer auctus.
— 15, b. Jlandibula ejusdem cum palpo (x), 25'f»
circiter aucta.
— 15, c. Maxilla prioris paris ejusdem, 50ii'' ferme
aucta; x maxilla propiia, y palpus, 5 flagellum.
— 15, d. Maxilla postcrioris paris ejusdem, So'*«
aucta; x maxilla propria, y paipi ramus interior,
; paIpi ramus exterior, æ flagellum.
— 15, e. Pes maxillaris primus, 45''"* auctus; x la-
minæ tres maxillares, y palpus, s flagellum.
Fig. 16. Ad Sergeslem arcliciim (Tab. III, fig. 7); ap-
pendix pedis primi abdominalis maris. Conf. tab. I,
fig. 1, g', tab. H, fig. 2, i, tab. IV, fig. 9, h.
— 17. Ventriculus Sergeslis Frisii patefaclus et ex-
pansus, ut interior ejus appareat slruclura; a pars
ventriculi anterior purpurca, «' oesophagus, b pars
poslerior albida, c pylorus, d indeslini pars, e
plicæ longitudinales setigeræ, /"organa ventriculi
masticatoria cum denticulis corneis, g glandula?
fibris muscularibus obducta.
— IS. Anterior Pliyllosomulis pars , magnttudinc
302
Tnimcii heftet og med et Muskellag bedækket
Kcdskab.
Fig. i8. Den foiiestc PccI af en Phyltnsoma, forstenet
og presset for at vise HOreredsUabernes formeeiit-
lige Beliggenhed: a Oiet, 4 overste Foler, c Koden
af de nederste Folere, d Jen forreste Nerveniasse
med de fia den udgaaende Grene og med Hore-
redskaberne (e).
— 19. De overste Folere af en nyfodt Pagiirus pu-
bescens incd Iloresækken (x), hvori to klare Oto-
lithcr og nogle morke Masser.
— 20. Den forreste Deel af Lencifer atlanticus, for-
storret: a Oiet, 4 den overste Foler med Hore-
redskabet (d) i Kodleddet, c Uoden af den neder-
ste Foler med det bladdannede Vedhæng (c ).
— 2i. Halevedhænget af iUi/.viv flexuosa: a den ydre
Aare, 4 den indre Aare med Horesækken (x) i
Koden.
— 22, a. Den overste Foler af Lilhodes arclicus med
H5resækkcn (x) i Kodleddet, lagt blot og frem-
stillet nedenfra efter Borttagelscn af de ydre Inte-
gunienter samt Muskler , Kerveniasse o. s. v. 4
Kodleddet seet ovenfva for at vise HOreredskabets
ydre Fremtræden som en Svulst (x).
— 23. Den overste Foler af Peneus brasiliensis Kr.,
med Horesækken (x) lagt blot og fremstillet ne-
denfra. En Deel af Otolitherne kunne skimtes
gjennem Sækkens Vægge.
— 24. En Deel af jTAysrtnopof/rt inenHis Kr. fremstillet
fra liugfladen efler Borttagelse af Bngfodderne,
for at vise de otte problematiske, rimcligviis i
Sandsningens Tjeneste staaende Kcdskaber i andet
Fodpars Kodled (x), i det rudimentaire syvende
Fodpars Kodled (x'), samt i forste (x'), anden
(x'), tredie (x') og Ijerde (x*) Bugring.
aueta laminaque vitrea compressa, ut organa ap-
pareant audiloria ; noeulus, 4 antenna superior,
c basis anlennæ inferioris, d ganglion cerebrale
cuni organis (ut suspicor) auditoriis (c).
Fig. 19. Antenna superior Paguri pubescenlis neonati,
aueta laminaque vitrea compressa; x saccns au-
ditorius per integunicnta translneens, duos conti-
nens otolithos lucidos nonnullaquc corpora ob-
scuriora.
— 20. I^ars anterior Leiiciferi allanlici aucia; n
oculus, 4 antenna superior cum organo auditorio,
c antenna inferior cum appendice foliiformi (c'),
(isaccus auditorius cum otolitlio uno subgloboso.
— 21. Appendices caudalcs laterales Mijsidis flcxu-
oscv maguitudine auctæ; a renuis exterior, 4 remus
intcnor; x saccus auditorius cum otolilho magno
subgloboso vel Icuticulari (in quatuor per pres-
sionen) laminæ vitreæ disrupto particulas).
— 22. a Antenna superior Lilhudis arctici a parte
inferiori exhibita cum sacculo auditorio (x), inle-
gumentis, musculis nervisqne remotis, ut formå
saecnli distinclior appareat 4 Articulus hujus an-
tennæ basalis a parte superiori exhibita ad tumo-
rem organi auditus externum mouslranduni.
— 23. Antenna superior Penei (^brasilicnsis lir.) cum
sacculo auditorio (x) a parte Inferiori exhibita,
inlegumentis et cæt. remotis. Otolithi numerosi
per parictes sacculi parlim Iranslucent.
— 2^}. Pars Thysanopodæ ineniiis Kr. ii superlicie
inferiori exhibita (pcdibus abdominalibus remotis),
ut organa pcculiaria duhia' lune tionis, sensationi
vero probabililer inscrvientia, appareant. Ilæc
organa sedem habent in articulo basali secundi
pedis pectoralis (x), in articulo basali pedis rudi-
menlarii septimi paris (x') inque annulo abdonii-
nali primo (x'), secundo (x'), tertio (x*), quar-
toque (x^).
Indholdsoversigt.
Sido.
I. Historisk [udledning 219—220.
II. Bygningsforholdenc i Alraindcligiied hos Slægten Sergestes o. s. v 220—234.
Cefalothorax S. 220, RygsUjold S. 221, Pandelioin ib., dine il)., overste Folere S. 222,
Hurercdskab S. 223, BisvObe ib., nederste Folere S. 224, Jlunddele ib., KindbaUke
og Kjæbcr S. 225, Over- og Underlæbe ib. og S. 226, forste, andet og tredie Par
KjæbefOdder S. 226-227, Brystfudderne 227-228, Bagkroppen 22K-229, Bug-
fodderne S. 229, Halevedhængene S. 229— 230, Gjællernc S. 230-232, Forplant-
ning 232, anatomiske Forhold S. 232—233, Parasiter? S. 233. Geographisk Udbre-
delse S. 234.
III. Artsbeskrivelser 335 — 27.3.
1) Sergestes Frisii Kr S. 235—240.
2) Scrsrestes arcticiis Kr - 240—243.
3) Sergestes oculaliis Kr - 243—246.
4) Sergestes Edwardsii Kr. . . - 246-249.
5) Sergestes cornutus Kr. ... - 249 — 252.
6) Sergestes cornirulum Kr.. . - 252 — 254.
7) Sergestes tenuiremis Kr. . . - 255—257.
8) Sergestes obesus Kr - 257—260.
9) Sergestes armatus Kr - 260—262.
10) Sergestes ancylops Kr. ... - 262—265.
11) Sergestes Kinkii Kr - 265—268.
12) Sergestes serrulatns Kr. . . . - 268-270.
13) Sergestes taudatus Kr. ... - 270—271.
14) Seigestes biachyorrhos Kr. - 272—274.
15) Sergestes lacinialus Kr. . . . - 274—275.
IV. Diagnoser af de beskrevne Arter 276—282.
V. Sammenlignende Overblik af Arierne til deres lettere Adskillelse 283 — 284.
VI. Udmaalinger af de beskrevne Arter 285 — 286.
VII. Som Tillæg: Bemærkninger om Iloreredskaberne hos Dekapoderne 287^295.
VIII. Forklaring over Kobbertnvlerne 296—302.
Rettelse.
Side 230, Linie 19: .S. pedalus I,ts S. lacininlus.
/(./ S^/A S£rfft,-r / J?,rii< nafuri- .<_^ iifithfTT, ..Ifh JJ'BmJ JLt.'t/er om Srrtffs/i'J
■■■y
rlF^f,ie^ nW
~ nrn-rrrirr ..>Jp
Filt I ,t-i> Si-iiifstes Frisit Ar
.M^i SirtH'ff^^tUe -ntiHirv Off mat/t^n Jf7i ItUmif ^'nU/fr ..«< Sfr„e^u.
'' £ /W/r.r/-n .M
til/ 2 itJ Srn/cj/fS romutii-^ /■/,/ ,; tuif Si'iy^ffr.f Rifthi
7T.1 Sr7.ri Sln^^ lli.ekiie n.it>in' o,, mtiHieni Mli J} Hin.l hrojjer -w Sernestifs
liJ SrM Ji.,tr" rs.,ilt «„;.„■ „f „i„lJ,m JH, in!v„l Å,m„ ,«„ .r„,„jl,t
\^-
rj./W^r.rr„ .M
Fuj .^i^l S.,.,..(rs A'./u..rrJsu . fhj ,„ a-f Srr,j.st.s ..l,rsns h.j „ ..-i, .\W,,r.l., (,;m,r,nus /i., j^ a^.j Srn,..U. .rr,-r„/.rfus
fil? .iVhi Sirififr / iiiriÅ<' rtitfiin* cy muihfin li'li II Siiiil ^oi/fr om Serijf.HfS
^'-C^
■i
s. I
^
}'n/ i? //_yi JWtffjtrs ?>iH,/if/-"-'f':.y /},/ }^ ,/_,/ .r,vy/^. rT-^.r ,„„.7,ift,s Ft,; iS .i.r Sf-iy^.iff.r hi.irtuiiii.<.- Fi,/ //■' Srr./r.rtes urrfrrii.t Fi.f r .Vrn/i-s/rs Fn.
■srx-
a,
my>s
^'^M-
2>.:
m
;3>))?^^-
r^r^^ :W^'^^
;^:>
> ':i>^
ir^"^iH»2)
-)0 rm:
y>y.
m^yj>:>
-i> ^) > y) j:XS^ '>Do')yi
;.^1>~
:) ":^i>®
^>>
(V. >1
■»:)•> ro>
'i9jM)^js>^^ :>y^9 >j>:> y^^L93VJjxt^ymj^yy>y^Lj^y^:^^x>D^yyy^
ySMmSk
j>j^ '^iry:> .>>i^> ^y > ^3:^:>x>3^ )i) Wfx»'yyy:rm
'338^: yy> ^O) ):r>^ :).i5:j>"0'^ ,o:>^
IMO y)^ ) rn
t5ii^ I>> ,oi> :):>3
>B3 CM))Js^ :>
^1^ i> ) ^yl> y>^ >i55;3^>:)-"
v^gi> 3> .:)3> ^:»3 o^i&^oi^.^
) ~:o> ^ > ^ )> :■ :>xi>^ ^:» 3 j is^XD ^3 .^ >^ i) > :0)y ) ^^^^^^!^JZ^ ^
_>3^ ■^:^^ >» >:^. :^m^^y> >^^k> :3^ y> ^^ ^ y>^ ^^ ^1^%^ ^? >^
^^ 3 ^MO^J y^ ^ 3?>7^ >
^^^
^ ^:^)> DtX)^£>i> :>>!>" )>^^ '
y^y)y') yyi>'y yz
y^i^^^yyyo yy
y-^yyyyy':^
^ x:) ^>x>):) ):>
ÆPB03'
SMITHSONIAN INSTITUTION LIBHARIES
3 9088 00560 3030
^^f^rs^^^:^^
'S^^MSmm
m^m-å^^w^d
mmr
VTM
Tuj
A^AAAfill^^^By;
i8i»
'AaaA/
;ftA^-
^
11
1«.
"\r\'r-Q"rih
^;rvX>P
'^s
m
VA'/
D5\-/^>
sat ?-',^'A^
RSXSfffiXfiXfifATSil^ou;'^
iigiiliiMi
C'iA'Ai
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11