Skip to main content

Full text of "Instinktets mysterier hos insekter og ederkopper. Andet opl. Oversat af. W. Dreyer"

See other formats 


; DE 


=== I Yy 


Presented ta 
The Library 
of the 
University of Toronto 
by 


The Estate of the late 
S 


Dr. W.H. Lohse 


TS 
MYSTERIE! 
J.H.FABRE 


TH: FABRE 


INSTINKTETS 
MYSTERIER 


I, 
ed 


PN, 
Uk, | 

pie 

KODEN 


ØNSTINKTETS 
MYSTERIER +10s 


INSEKTER OG EDDERKOPPER 
SE FABRE. Andet Oplag 
Oversat af W. Dreyer 


GYLDENDALSKE BOGHANDEL — NORDISK 
FORLAG — KØBENHAVN OG KRISTIANI A 
MDCCCCXVI 


Henri Fabre er en af vor Tids betydeligste Natur- 
forskere og samtidig en rent ud vidunderlig Digter, 
dette Ord taget i dets egentlige og sande Betydning. 


Maurice Maeterlinck. 


Denne store Forsker tænker som en Filosof, ser 
som en Kunstner og udtrykker sig som en Digter. 


Edmond Rostand. 


TRYKT HOS J. JØRGENEN & CO. (IVAR JANTZEN). KØBENHAVN 


J.H. FABRE 


Den 22de December 1823 fødtes i Saint Léons i »le 
haut Rouergue« i Syd-Frankrig et Drengebarn, hvis 
lange Liv — Barnet døde som en 92aarig Olding i Okto- 
ber 1915 — skulde blive af største Betydning for Viden- 
skaben. Forældrene tilhørte Landalmuen, og der var til 
at begynde med intet, som kunde tyde paa, at Jean 
Henri Fabre, som Drengen kom til at hedde, skulde blive 
andet end en af dem, som Horats kalder »fruges consu- 
mere nati«: fødte til at fortære Markens Frugter. 

Jean Henri tilbragte den første Del af sin Barn- 
dom hos sin Farmoder, en fattig Enke. som fyldte ham 
med Folkepoesiens Fabler og overtroiske Forestillinger, 
men til Trods herfor viste han sig snart at være i Be- 
siddelse af en god, sund Sans for Realiteter. Allerede 
som 6aarig Dreng kunde han komme i Ekstase ved Sy- 
net af en Løbebilles pragtfulde Vingedækker eller en 
Sommerfugl, og han gik, siger han selv, lige saa natur- 
ligt til Blomsterne og Insekterne, som Kaalormen til 
Kaalen eller Nældesværmeren til Nælden. Hvor stammer 
denne absolut medfødte Kærlighed til Naturen og dens 
Børn dog fra? Der er intet, afgjort intet i Fabres Af- 
stamning, som kan forklare den. Hele hans Slægt var 
fattige og uvidende Smaafolk, som kæmpede en haard 
Kamp for Livet, og for hvem Naturen var graat i graat 
og Insekter o. 1. kun »Kryb<. Som syvaarig blev han 


6 J. H. FABRE 


bragt tilbage til Faderens Hjem for at gaa i Skole. 
Skolelæreren var tillige Landsbyens Barber, Klokker 
og Kirkesanger, Skolestuen, der blev flittig besøgt af 
Smaagrise og Høns, var paa en Gang Køkken og Sove- 
værelse, og dens eneste Pryd var Væggenes Dekoration 
med Skillingsbilleder. Her skulde Drengens Sans for 
Natur og Naturhistorie visselig ikke blive vakt! 

Da Drengen var 10 Aar gammel, flyttede Faderen 
til den lille By Rodez, hvor han drev en lille, tarvelig 
Café, og Jean Henri kom til at gaa i Byens højere Skole 
(Collége). Betale for Drengens Skolegang kunde Fade- 
ren ikke, men Jean Henri gjorde Tjeneste som Messe- 
dreng imod at faa fri Skolegang. Her blev der altsaa 
efter Tidens ringe Fordringer lagt en solid Grund til en 
videnskabelig Udvikling hos Drengen, men Undervis- 
ningen var »klassisk«, og om at lære Naturhistorie o. I. 
var der naturligvis ikke Tale. Og saa varede det hele 
kun et Par Aar, thi det gik snavs med Faderens Forret- 
ning, og han maatte flytte til Toulouse, hvor Drengen 
fandt Optagelse paa en Seminarium. Men heller ikke 
her var der blivende Sted for den omtumlede Familie, 
som snart maatte forlægge sine Penater til Montpellier, 
hvor Indtægternhe var saa smaa, at Jean Henri maatte 
tjene til Føden og foreløbig lægge Studeringerne paa 
Hylden. Han forsøgte baade det ene og det andet, 
snart solgte han Citroner i Beaucaire, snart arbejdede 
han som Jærnbanearbejder. 

Under disse triste Forhold søgte og fik han imid- 
lertid en Friplads paa Normalskolen i Avignon. Her 
blev han sine Idealer tro, undersøgte Omegnens Plante- 
og Insektliv og ofrede saa megen Tid paa dette, at hans 
Studier led derunder. I sit andet Skoleaar fik han et 
meget slet Vidnesbyrd, men saa tog han et Tag i sig 
selv, og et Aar efter tog han sin Afskedseksamen med 


J. H. FABRE E v; 


Glans. Han ofrede nu et Aar paa yderligere Studier, 
tog et Kursus i Kemi, fortsatte sine latinske Studier, 
lærte sig Græsk og fik endelig kun 19 Aar gammel en 
Stilling som Lærer ved Kollegiet i Carpentras med den 
kongelige Gage af 700 Francs. 

Trods de smaa Forhold giftede han sig i en Alder 
af kun 21 Aar. Der kom hurtigt Børn, og nu begyndte 
den haarde, til Tider næsten fortvivlede Kamp imod 
Fattigdommen, som varede i 30 Aar. Men selv denne 
aandsopslidende Kamp kunde ikke kue Fabres Energi. 
Han tog Eksaminer i Matematik og Fysik, han gav 
Privattimer i forskellige Fag, og han søgte den ene 
Stilling efter den anden uden længe at faa nogen af 
dem. Omsider blev han dog udnævnt til Docent i 
Matematik i Ajaccio paa Corsika med en Gage paa 
1800 Francs. 

Han drog altsaa til den berømte Middelhavsø, hvis 
ejendommelige, sydlandsk-frodige Natur tiltalte ham i 
høj Grad. Han gav sig med største Iver til at studere 
de lavere Dyr og deres Liv, men han paadrog sig ved 
sine Vandringer i Sumpene en Klimatfeber, som han 
ikke kunde komme af med paa Corsika, hvorfor han 
maatte vende tilbage til Fastlandet. 

Han fik efter en Tids Forløb Ansættelse ved 
Lycæet i Avignon, stadig naturligvis med en latterlig 
lille Gage. Han tog en Licentiatgrad i Naturhistorie, 
men han gjorde ikke Forsøg paa at blive knyttet til 
noget Universitet, og da der tilfældigvis faldt ham et 
Arbejde i Hænde af en bekendt Insektforsker Léon 
Dufour, genvakte det i den Grad hans Interesse for 
Insekterne, at han besluttede at hellige sit Liv til Studiet 
af disse. Men det var jo, syntes det, et absolut brød- 
løst Studium, og først og fremmest maatte han og hans 
Familie leve. Han maatte derfor fortsætte sin pinlige 


8 J. H. FABRE 


Kamp for Udkommet og kunde kun anvende sine 
Ferier til entomologiske Rejser og Undersøgelser. Sin 
første Insekt-Afhandling udgav han 1855 i en Alder af 
32 Aar; den vakte straks ret betydelig Opmærksomhed 
blandt Videnskabsmænd, og da han nogle Aar senere 
tog til Paris for at tage Doktorgraden i Naturhistorie, 
var hans Navn i alt Fald kendt indenfor en snæver 
Kreds. 

Fabre blev saa ansat som Konservator ved Mu- 
sæet i Avignon med 1200 Francs om Aaret, hvilket 
gjorde det muligt for ham at opgive sine Privat- 
Informationer og i det hele lettede hans Stilling for en 
Tid. Han kom ind paa en Række Undersøgelser af 
Krap- Farvestoffet, som bragte ham i Forbindelse med 
Undervisningsminister Victor Duruy, der blev ham en 
god Ven, som bl. a. skaffede ham Ridderkorset af Æres- 
legionen og forestillede ham for Kejser Napoleon III. 
Men noget pekuniært Udbytte fik han ikke af sine 
Krap-Forskninger, andre tilegnede sig hans Opdagelse 
og tjente en Formue ved den. Dette var ham en stor 
Skuffelse, og da de Klerikale fik Held til at styrte Duruy 
som Minister, mistede han en indflydelsesrig Protektor, 
og alt syntes at styrte sammen om ham. , 

Da blev han reddet af Stuart-Mill, hvis Bekendt- 
skab han havde gjort. Denne store og gode Mand 
laante Fabre 3000 Francs, som gjorde det muligt for 
ham at tage sin Afsked fra Lycæet og flytte til Orange 
(1871). Han gav sig nu til at skrive en Række korte 
og klare, naturhistoriske Skolebøger, som stod himmel- 
højt over de tidligere benyttede, men som i en Aar- 
række kun indbragte ham lidt. Han var fremdeles 
frygtelig forpint af Næringssorger, som først forlod 
ham lidt efter lidt, efterhaanden som de »Souvenirs 
entomologuiques«, af hvilke han udgav første Bind i 


J. H. FABRE % 9 


Aaret 1878, og af hvilke der nu foreligger 10 Bind, blev 
solgt i større Antal. Han flyttede saa til Sérignan, hvor 
han endelig naaede at faa sit Yndlingsønske opfyldt: 
at komme i Besiddelse af en lille Ejendom med en 
»Harmac, i hvilken han kunde drive Studiet af sine 
elskede Insekter con amore. 

Her døde Fabre den lite Oktober 1915 som en æld- 
gammel Mand, men ganske aandsfrisk, og her har han 
skrevet de populære Værker, der har gjort hans Navn 
verdensberømt. 

Faa Mennesker har kæmpet og lidt som denne 
gamle Mand. Foruden Kampen mod Fattigdom og 
Nød, foruden en lang Række Skuffelser og Tilside- 
sættelser har han haft mange og tunge Sorger i det 
private Liv. Hans førstefødte Søn døde som lille, i 
1878 mistede han sin kæreste og mest haabefulde Søn 
Jules i en Alder af 15 Aar, et Tab, som han aldrig for- 
vandt helt, og ikke længe efter døde hans første Hustru. 
Børnene var paa dette Tidspunkt voksne og tildels 
gifte, og han ægtede i en Alder af over 60 Aar sin 
anden Hustru, med hvem han fik tre Børn, en Søn og 
to Døttre, og med denne sine anden Familie har han 
levet et lykkeligt Liv i sin kære »Harmac. 

Intet har formaaet at kue Fabres stolte og herlige 
Aand, hverken Fattigdom, Skuffelser eller Sorger. Hans 
elskede Insekter var ham en Trøst og en usvigelig Til- 
flugt, og et ganske forbavsende biologisk Arbejde har 
han udrettet. Han har gransket disse Smaadyrs intime 
Liv med den største Ihærdighed og har løst en Mængde, 
tilsyneladende uløselige Spørgsmaal, dem angaaende. 
Han har aldrig været »videnskabelig« Entomolog i dette 
Ords gamle Betydning, han har aldrig »samlet« paa 
Insekter, han har aldrig jaget efter at finde nye Arter 
eller Biarter, det er Livet, det rige, brogede Insektliv 


10 J. H. FABRE 


ude i Syd-Frankrigs dejlige Natur, der har fanget hans 
Interesse og hans Kærlighed. Og forhaabentlig vil der 
ogsaa her i Norden være Interesse for hans populære 
Værker, saa at det oversatte Bind kan blive fulgt af 
flere. Der er en rig Skat at øse af. 


Zool. Have, i November 1916. 
W. DREYER. 


HARMA'EN. 


Det var dette, jeg ønskede mig, hoc erat in votis: 
en Stump Jord, ikke saa meget stor, men indhegnet 
for at undgaa Mislighederne ved offentlig Adgang til 
den, en forladt, øde, solsvedet Plet Jord, yndet af Tids- 
ler, Hvepse og Bier. Her kunde jeg, uden Frygt for 
at blive forstyrret af Forbigaaende, undersøge Ammo- 
phila'en og Sphex*en og give mig hen til den vanskelige 
Samtale, i hvilken der spørges og svares paa Forsøgets 
Sprog. Her kunde jeg, uden lange Ekspeditioner, som 
tager Tid, uden trættende Strejfen om, som angriber 
Nerverne, paa enhver Tid af Dagen lægge mine An- 
grebsplaner, anbringe mine Baghold og følge deres 
Virkninger. Hoc erat in votis! ja dette var mit Ønske, 
min Drøm, som jeg altid havde kælet for, og som altid 
havde tabt sig i Fremtidens Taager. 

Og det er ikke let at indrette sig et Laboratorium 
paa den aabne Mark, naar man er pint af Bekymring 
for det daglige Brød. I fyrretyve Aar har jeg med 
uslukkeligt Mod kæmpet imod Livets smaa Plager; men 
nu er det saa varmt ønskede Laboratorium endelig 
færdig! Jeg skal ikke forsøge paa at fortælle, hvad det 
har kostet mig af Udholdenhed og uophørligt Arbejde. 
Det er kommet og med det maaske, hvad der er vig- 


12 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


tigere, lidt Otium. Jeg siger maaske, thi jeg slæber 
endnu stadig nogle Led af Galejslavens Kæde ved Be- 
net. Ønsket er opfyldt! Det er en Smule sent, I! mine 
skønne Insekter — jeg frygter højligt, at Ferskenen er 
bleven budt mig paa en Tid, da jeg begynder at mangle 
Tænder til at tygge den med. Ja, det er lidt sent: Be- 
gyndelsens vide Horisont er skrumpet ind til en lav 
og kvælende Hvælving, som bliver snævrere og suæv- 
rere fra Dag til Dag. 

Uden at sørge over noget i Fortiden med Und- 
tagelse af dem, jeg har mistet, uden at savne noget, 
end ikke min første Ungdom, uden noget sikkert Frem- 
tidshaab har jeg naaet det Punkt, paa hvilket vi, knæk- 
ket af Prøvelser, spørger os selv, om Livet er værd at 
leve. 

Midt imellem de Ruiner, som omgiver mig, er der 
bleven staaende en Stump Mur — urokkelig paa sin 
faste Grundvold: det er min Kærlighed til den viden- 
skabelige Sandhed. Er dette nok for mig, I mine travle 
Insekter, saa at jeg tør paatage mig værdigt at føje 
nogle faa Sider til Jeres Historie? Vil Kræfterne ikke 
forræderisk svigte min gode Villie? Hvorfor har jeg 
dog forsaget Jer saa længe? Nogle af mine Venner har 
bebrejdet mig det. Ak! fortæl dem, disse gode Venner, 
der er Jeres Venner saa vel som mine, at det ikke var 
Forglemmelse fra min Side, ikke Træthed, ikke For- 
sømmelse: jeg tænkte paa Jer, jeg var overbevist om, 
at Gravehvepsens Hule havde flere Hemmeligheder at 
aabenbare os, at Jagten efter Sphex'en havde nye Over- 
raskelser at byde os. Men jeg havde ikke Tid, jeg 
kæmpede alene og forladt imod Uiykken. Før man 
kan filosofere, maa man leve, fortæl dem det, og de vil 
tilgive mig. 

Andre har bebrejdet mig mit Sprog, som ikke ejer 


HARMA EN Å 13 


den højtidelige Klang eller rettere den akademiske Tør- 
hed. De frygter, at en Side, som man læser uden at 
blive træt, ikke altid er et Udtryk for Sandheden. Hvis 
jeg skulde tro dem, kan man kun være dybtgaaende, 
naar man er uklar. Kom her, alle I Braadbærere og 
alle I vingede Panserklædte! tag mig i Forsvar og bær 
Vidnesbyrd til mit Bedste. Fortæl om det intime For- 
hold, jeg staar i til Jer, om den Taalmodighed, med 
hvilken jeg iagttager Jer, om den Omhu, med hvilken 
jeg optegner, hvad I tager Jer for. Eders Vidnesbyrd 
er enstemmigt: mine Sider strutter ikke af hule Form- 
ler, af lærd Slid, men de er nøjagtige Beretninger om 
iagttagne Kendsgerninger, hverken mere eller mindre; 
og hvem det lyster at spørge Jer, vil, naar Turen kom- 
mer til ham, faa de samme Svar som jeg. 

Og hvis I, mine kære Insekter, ikke kan over- 
bevise disse Godtfolk, fordi I ikke slæber paa Kedsom- 
hedens Byrde, vil jeg, naar min Tur kommer, sige til 
dem: I skærer Dyret op, jeg studerer det i levende Live, 
I forvandler det til en Genstand for Rædsel og Med- 
lidenhed, jeg gør det elsket, I arbejder i et Tortur- 
kammer og i et Dissektionsværelse, jeg anstiller mine 
Undersøgelser under den blaa Himmel til Cikadernes 
Sang, I underkaster Cellen og Protoplasmaet kemiske 
Prøver, jeg studerer Insektets mest ophøjede Frem- 
toninger, I gransker Døden, jeg Livet. Og hvorfor 
skulde jeg ikke fuldstændiggøre min Tanke: Vild- 
svinene har plumret Kildens klare Vand; Naturhisto- 
rien, dette Ungdommens ophøjede Studium, er som 
Følge af, at Cellen er bleven sat i Højsædet, bleven en 
afskyet og forhadt Ting. Derfor: har jeg skrevet for 
lærde Mænd, for Filosofer, som en skønne Dag vil for- 
søge paa til en vis Grad at klare det vanskelige Problem 
om Instinktet, saa har jeg ogsaa, og det i første Linie, 


14 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


skrevet for de Unge, hvem jeg gærne vilde have skulde 
elske denne Naturhistorie, som I faar dem til at hade. 
Og det er Grunden til, at jeg, medens jeg holder mig 
strengt til Sandhedens Omraade, undgaar Jeres viden- 
skabelige Prosa, som altfor ofte synes laant fra en eller 
anden indiansk Dialekt. 

Men det er ikke det, jeg i Øjeblikket har at gøre 
med, jeg vil tale om den Krog af Jorden, som jeg saa 
længe har kælet for, idet jeg lagde Planer om at gøre 
den til et Laboratorium for levende Entomologi, den 
Krog af Jorden, som det endelig er lykkedes mig at 
faa fat paa i en lille, ensom Landsby. Det er en 
»Harmac, hvorved man i denne Egn forstaar en udyr- 
ket, stenet Plet, overvokset med Timian. Den er for 
mager til at betale Pløjning, men Faarene gaar over 
den om Foraaret, naar det har truffet at regne, og der 
skyder saa lidt Græs op paa den. 

Min Harma har imidlertid paa Grund af sin Smule 
røde Jord, der næsten drukner i en uudtømmelig Masse 
af Sten, været Genstand for en begyndende Kultur; den 
skal en Gang have baaret Vinranker. Og da vi gravede 
Huller i den for i dem at plante nogle faa Træer, fik vi 
i Virkeligheden her og der Rester af disse kostelige 
Vækster op, halvt forkullede af Tiden. Den tretandede 
Greb, det eneste Kulturredskab, der kan trænge ned i 
en Jordbund som denne, har altsaa været i Virksomhed 
her, og jeg beklager dette meget, thi den oprindelige 
Plantevækst er som Følge heraf forsvundet. Der er 
ikke mere Timian, ikke flere Lavendler, ikke flere 
Grupper af Kermes Eg, denne Dværgeg, som danner 
Skove, over hvilke man kan skridte hen, naar man 
løfter Benene noget mere end sædvanligt. Og da disse 
Planter, især de første to, kunde være til Nytte for mig 
ved at byde Bier og Hvepse Føde, er jeg nødt til at 


HARMA EN , 15 


indføre dem igen paa dette Terræn, fra hvilket Greben 
jog dem bort. 

Hvad der myldrer frem uden min Mellemkomst, 
er de Indvandrere, der besætter ethvert Stykke Jord, 
som er bleven gravet og derpaa i lang Tid overladt til 
sig selv. Vi har her i første Række Kvikgræsset, dette 
afskyelige Ukrudt, som tre Aars bitter Krig ikke har 
formaaet at udrydde; dernæst kommer, hvad Antallet 
angaar, Knopurterne, af frastødende Udseende en som 
alle, strittende med Torne eller stjærneformede Helle- 
barder. Der er den gulblomstrede Knopurt, Bjærg- 
Knopurten, Stjerne-Tidslen, den ru Knopurt, den første 
den fremherskende. Hist og her hæver sig midt i disse 
indviklede Masser den spanske Scalymus som en Kan- 
delaber, der i Stedet for Lys bærer store, orangegule 
Blomster. Dens Torne er stærke som Søm. Op over 
den rager den illyriske Bomuldstidsel, hvis eneste og 
oprette Stængel naar en Højde af to Meter og ender 
med en stor, rosenrød Blomsterkvast. Dens Bevæb- 
ning staar næppe tilbage for den, den spanske Scaly- 
mus frembyder. Vi maa ikke glemme Tidslernes 
Gruppe med den tornede eller »grusomme<« Tidsel i 
Spidsen, den, der er saa stærkt væbnet, at Plante- 
samleren ikke véd, hvor han skal gribe fat i den. Der- 
næst Spydtidslen med sin rige Bladvækst og med et 
Spydblad i Spidsen af hvert af Bladenes Ribber, og en- 
delig den sortplettede Tidsel, der danner en tornstrit- 
tende Rosette. I Mellemrummene imellem disse kryber 
som lange, tornvæbnede Snore den blaafrugtede Brom- 
bærbusks Ranker hen over Jorden. Naar du vil be- 
søge det tornede Krat, medens Bier og Hvepse er ude 
efter Foder, maa du have Støvler paa, som naar midt 
op paa Benene, eller du maa være forberedt paa blo- 
dige Stik i Læggen. Saa længe som Grunden holder 


16 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


paa nogle Rester af Foraarsregnen, mangler denne 
grove Plantevækst ikke en vis Charme, naar Scalymus- 
Pyramiderne og Bomulds-Tidslens smekkre Forgre- 
ninger hæver sig over det almindelige Tæppe af den 
sulblomstrende Knopurts svovlgule Blomster. Men lad 
Sommerens Tørke komme, og vi ser kun et forladt Øde, 
som Flammen fra en Tændstik sætter i Brand fra Ende 
til anden. Saaledes er eller saaledes var, da jeg tog det 
i Besiddeise, dette yndige Eden, hvor jeg gjorde Reg- 
ning paa at leve for Fremtiden i inderligt Samliv med 
Insekterne. Fyrretyve Aars bitter Kamp har vundet 
det for mig. 

Eden sagde jeg, og ud fra det Synspunkt, som in- 
teresserer mig, er dette Udtryk ikke ilde valgt. Dette 
forbandede Terræn, hvem ingen vilde betro saa meget 
som en Smule Turnipsfrø, er et jordisk Paradis for 
Bierne og Hvepsene. Dets vældige Opvækst af Knop- 
urter og Tidsler drager dem alle til sig rundt omkring 
fra. Aldrig har jeg under mine entomologiske Jagttog 
set saa stor en Befolkning paa en enkelt Plet, alle de 
forskellige Haandværk har sat hinanden Stevne her. 
Her kommer de, der jager al Slags Vildt, Bygnings- 
haandværkere, som bygger af Ler, Vævere af Bomulds- 
stoffer, de der samler Stykker, udbidt af Blade eller .af 
Blomsternes Kronblade, Arkitekter, der opfører Byg- 
ninger af Papirmasse, Cementarbejdere, som blander 
Cement, Tømmermænd, som borer i Træ, Bjærgværks- 
arbejdere, som graver underjordiske Gange, Arbejdere, 
som behandler Guldslagerhud, og mange flere. 

Hvad er det for en dér? Det er en Anthidie, en 
Skrædderbi, som skraber den edderkopspindlignende 
Belægning af den gulblomstrede Knopurts Stilke og 
samler sig en Kugle' af Bomuld, som den stolt bærer 
hjem mellem Spidserne af sine Kæber. Under Jorden 


BØ TAR MAKAN! 
pm Fa MEN 


Kr ———————er mr 


bre mellem sine to yngste Døtre. 


F: 


? 


Fabres Landsted i Harmaen. Nederst til Venstre: 


HARMA EN 17 


vil den forvandle det til Smaaposer, i hvilke den gem- 
mer Honningforraadet og Æggene. Og de andre der, 
som er saa ivrige efter Bytte? Det er bladskærende 
Bier, Megachiler, som under deres Bug bærer deres 
sorte, hvide eller iildrøde Samlebørster. De svigter Tids- 
lerne for at besøge Buskene i Naboskabet, af hvis Blade 
de skærer Stykker, som de vil føje sammen til ud- 
mærkede Beholdere for deres Høst. Og disse, der er 
klædt i sort Fløjl? Det er Murerbier, Chalicodomer, 
som arbejder i Cement og Grus; vi vil let kunne finde 
deres Murerarbejder paa Stenene i Harmaen. Og disse, 
der summer saa lydeligt, naar de pludseligt flyver op? 
Det er Anthophorer, som lever i Nabolagets gamle Mure 
og solbeskinnede Brinker. 

Nu kommer Osmierne. En af dem bygger sine 
Celler i en tom Snegleskals Spiral, en anden danner, 
idet den angriber Marven i en Stump tør Brombær- 
ranke, et cylindrisk Bo til sine Larver og deler det i 
Stokværker ved Hjælp af Skillevægge, en tredie benyt- 
ter den naturlige Kanal i et afskaaret Stykke Rør, en 
fjerde bebor uden at betale Husleje en eller anden 
Murerbis tomme Boer. Her er Macrocererne og Eu- 
cererne, hvis Hanner bærer stolte Horn, Dasypoderne, 
som paa deres Baglemmer har en stor Dusk stive Haar, 
der tjener dem til Samleapparat, Andrenerne, der fore- 
kommer i saa mange Arter, og Halicterne med den 
spinkle Bagkrop. Jeg udelader en stor Hoben andre, 
thi hvis jeg forsøgte at fortsætte denne Beretning om 
Gæsterne paa mine Tidsler, vilde det være det samme 
som at mønstre næsten hele den honningfremstillende 
Stamme. En lærd Entomolog i Bordeaux, Professor 
Pérez, hvem jeg havde overdraget at bestemme mit 
Byttes Navne, spurgte mig en Gang, om jeg havde sær- 
lige Jagtmidler, siden jeg sendte ham saa mange 


Instinktets Mysterier. 9 


18 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Sjældenheder, ja endog Nyheder. Jeg er en alt andet 
end øvet, end sige da ivrig Jæger, thi Insekterne inter- 
esserer mig langt mere, naar de er i Færd med deres 
Arbejde, end naar de er stukket paa Naale i et Skab. 
Hele Hemmeligheden ved min Jagen bestaar i den over- 
fyldte Ammestue, som mine Knopurter og Tidsler 
danner. 

Til denne folkerige Familie af Honningsamlere 
slutter sig ved et ualmindelig heldigt Tilfælde den gan- 
ske Jægerstamme. Nogle Murere havde hist og her i 
Harmaen efterladt sig store Sanddynger og Stenhobe, 
som skulde benyttes til at opføre en Indhegningsmur. 
Arbejdet gik langsomt, og Byggeemnerne fandt Ind- 
byggere lige fra det første Aar af. Murerbierne havde 
valgt sig Mellemrummene imellem Stenene til Soveplad- 
ser, hvor de tilbragte Nætterne i tætte Grupper. Det 
kraftige, øjeplettede Firben, som angriber baade Men- 
nesker og Hunde med vidt aabent Gab, naar det er 
drevet op i en Krog, havde valgt sig en Hule, i hvilken 
det laa paa Lur efter en forbigaaende Pillebille. Den 
langørede Stenpikker, der er paaklædt som en Domi- 
nikanermunk, hvidkoftet med sorte Vinger, sad paa den 
øverste Sten og sang sine korte, landlige Sange; dens 
Rede med de blaa Æg maa findes et eller andet Sted 
i Hoben. Den lille Dominikaner forsvandt med Sten- 
dyngerne, hvad jeg beklager, da den vilde have været 
en fortryllende Nabo. Det øjeplettede Firbens For- 
svinden beklager jeg derimod ikke. 

Sandet skjulte en Koloni af en anden Art. Her 
fejede Bembex*erne, en Slags Gravehvepse, deres Gan- 
ges Tærskel, idet de slyngede en Sandkurve bagud. Den 
Languedokske Sphex slæbte af med sin Græshoppe ved 
et af dens Følehorn, og en Stizus, en Slags jagende 
Hveps, ophobede sine Forraad af Cicadeller (Smaa- 


HARMA EN 19 


cikader). Til min store Sorg endte det med, at Mu- 
rerne forjog Jægerstammen, men skulde jeg nogensinde 
ønske at kalde den tilbage, vilde jeg blot have at forny 
Sandhobene. 

Jægere, som ikke er forsvundet, fordi de har Hjem 
andetsteds, er Ammophilerne, hvem jeg ser flagre, en af 
dem om Foraaret, de øvrige om EFfteraaret, langs med 
Havegangene og over Græsplænerne paa Jagt efter Lar- 
ver, og Pompilerne — en anden Slags Gravehvepse —, 
som flyver flinkt og med hurtige Vingeslag, medens de 
undersøger hver en Krog under deres Spejden efter 
Edderkopper. Den største af dem lurer paa en Lycosa, 
der ogsaa er kendt under Navnet den sortbugede Ta- 
rantel, hvis Huleboer ikke er sjældne i Harmaen. Dette 
Bo er en lodret Brønd med en karmlignende Indfatning 
af Græs, sammenspundet med Silke. Du kan se den 
vældige Edderkops Øjne skinne paa Bunden af Hulen 
ligesom smaa Diamanter, en Genstand for Rædsel for 
de fleste. Hvilket Bytte og hvilken farlig Jagt for 
Hvepsen! Og her kan man paa en varm Sommerdag 
faa Amazonemyren at se, som forlader sine Kaserner i 
lange Rækker og marscherer viden om for at jage efter 
Slaver. Naar vi faar Tid, skal vi følge den paa dens Rov- 
tog. Her paa et andet Sted omkring en formuldet Græs- 
tørv, finder vi halvanden Tomme lange Scolier, en 
Slags store, jagende Hvepse, som flyver graciøst og gra- 
ver sig ned i Tuen tiltrukne af et rigt Bytte, Larverne 
af Torbister, Næsehornsbiller og Guldbasser. 

Hvilke Genstande for Studier! Og der kommer 
flere endnu. Huset var lige saa haabløst øde som Jor- 
den. Da Mennesket var forsvundet og Freden sikret, 
gav Dyrene Møde og bemægtigede sig alt. Sangfuglene 
satte Bo i Serinbuskene, Grønirisken byggede i Cypres- 
sernes tætte Skjul, Spurven samlede Klude og Halm 

VE 


20 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


under Tagstenene. Guldfinken, hvis dunklædte Rede 
ikke er større end det halve af en Aprikos, kom og 
kvidrede i Platantræernes Toppe, den lille Skov-Ugle 
vænnede sig til at give Møde og udstødte sit monotone, 
pibende Skrig, og Pallas Athenes Fugl, Sløruglen, kom 
flyvende for at hyle og hvæse. 

Lige ud for Huset er der en stor Dam, der fødes 
af den Vandledning, som forsyner Landsbyens Pumper 
med Vand. Her samles fra en Omkreds af en Kilo- 
meter Frøer og Tudser i Parringstiden. Strand- 
tudserne, der sommetider bliver saa store som en Asiet 
og har en smal, gul Stribe ned ad Ryggen, sætter hin- 
anden Stævne her for at tage sig et Bad, og naar Afte- 
nens Tusmørke falder paa, ser vi Jordemoderfrøen 
hoppe om langs Dammens Rand, Hannen med en Hob 
Æg, hvert paa Størrelse med et Peberkorn, slynget om 
sine Bagben. Den omhyggelige Familiefader har bragt 
sin kostelige Byrde langvejsfra for at overgive den til 
Vandet og selv bagefter tage Stade under en flad Sten, 
hvorfra han udstøder en Lyd som en klingende Bjælde. 
Og naar de ikke kvækker i Træernes Løv, vil Løv- 
frøerne fryde sig ved at springe ud i Vandet og dykke 
paa den yndefuldeste Maade. Saaledes bliver Dammen 
i Maj Maaned, saa snart det mørknes, til et øredøvende 
Orkester: det er umuligt at føre en Samtale ved Bordet, 
umuligt at sove. Vi maatte raade Bod herpaa ved Mid- 
ler, som maaske var for lidt drastiske. Hvad skulde vi 
gøre? Den, der prøver paa at sove og ikke kan faa Søvn 
i sine Øjne, bliver nødvendigvis hensynsløs. 

Hvepse har endnu frækkere taget Stuehuset i Be- 
siddelse. Paa mit Dørtrin, i en Dynge Affald, har den 
hvidstribede Sphex sin Rede: naar jeg gaar ind eller ud, 
maa jeg passe paa ikke at ødelægge dens Huler, ikke at 
træde paa Minereren, der er stærkt optaget af sit Ar- 


HARMA EN 21 


bejde. Det er rigeligt et kvart Aarhundrede, siden jeg 
saa den næsvise Græshoppejæger. Da jeg gjorde dens 
Bekendtskab, plejede jeg at aflægge den Besøg i nogle 
Kilometers Afstand, hvilket betød en formelig Ekspe- 
dition under den glødende August-Sol. 

Nu finder jeg den ved min Dør, vi er intime Na- 
boer. Karmen omkring mit lukkede Vindue forsyner 
en Pelopæus, en Slags Murer-Hveps, med en Lejlighed 
med en mild Temperatur. Dens af Jord byggede Rede 
er fastgjort til Kvaderstens Væggen, og for at komme 
ind i sit Hjem benytter Edderkoppejægeren et lille Hul, 
som tilfældigvis er ladt aabent i de lukkede Skodder. 
Paa Persiennernes Lister bygger nogle faa Murerbier 
deres Cellegrupper, og indenfor de ydre Skodder, som 
man har ladet staa paa Klem, opfører en Eumenes, et 
Medlem af de murende Hvepsers Gruppe sin lille Jord- 
kuppel, der er forsynet med en kort Hals med en 
klokkeformet udvidet Indgangsaabning. Den alminde- 
lige Gedehams og Polistes er Gæster ved mit Middags- 
bord, de besøger det for at se, om Druerne paa det er 
saa modne, som de ser ud til at være. 

Her er visselig — og Listen er langt fra komplet — 
et baade talrigt og udsøgt Selskab, med hvilket det skal 
være mig kært at samtale i min Ensomhed, hvis det 
lykkes mig at faa en Samtale i Gang. De er her alle 
de kære Dyr fra fordums Dage sammen med andre, 
nyere Bekendtskaber, de jager, de samler Forraad, de 
bygger i min nærmeste Nærhed. Og desuden: skulde 
jeg ønske at variere Skuepladsen for mine lagttagelser, 
saa er Bjærgene kun nogle faa Hundrede Skridt borte 
med deres Krat af Jordbærtræer (Arbutus), Klippe- 
roser og træagtig Lyng, med deres sandede Pletter, der 
er saa yndede af Bembex, med deres Mærgelskrænter, 
der udnyttes af forskellige Hvepse og Bier. Og dette 


22 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


er Grunden til, at jeg forudseende disse Rigdomme har 
opgivet Byen for Landsbyen, og er kommen til Sérignan 
for at luge mine Turnips og vande min Salat. 

Paa vore atlantiske og Middelhavskyster har man 
med store Bekostninger oprettet Laboratorier, paa 
hvilke Folk dissekerer smaa Havdyr, som kun er af 
ringe Interesse for os; de ofrer en Formue paa kraftige 
Mikroskoper, fine Dissektions-Instrumenter, Fangst- 
redskaber, Baade, Fiskere og Akvarier for at finde ud 
af, hvorledes en Ledorms Æg er bygget, et Spørgs- 
maal, hvis fulde Betydning jeg endnu aldrig har været 
i Stand til at udfinde, og de foragter de smaa Land- 
dyr, som lever i bestandig Berøring med os, som giver 
den almindelige Psykologi Dokumenter af uberegnelig 
Værdi, og som kun altfor ofte truer det almene Vel 
ved at ødelægge Høstudbyttet. Naar faar vi et ento- 
mologisk Laboratorium, bestemt ikke til Studiet af 
døde Dyr i Alkohol, men til Studiet af det levende 
Insekt, et Laboratorium, der til Genstand for sine 
Undersøgelser har de levende Dyrs Instinkter, Vaner 
og Levevis, den lille Verdens Arbejde, Kampe og For- 
plantning, med hvilken Landbruget og Filosofien for 
Alvor har at regne? Det vilde dog maaske være vigti- 
gere at vide Besked med de Dyrs Historie, som ødelæg- 
ger vore Vinranker, end at vide, hvor denne eller hin af 
en Cirripedies Nervetraade ender. Ved Forsøg at fast- 
slaa Skellinien mellem Forstand og Instinkt, ved at 
sammenligne Kendsgerninger i den zoologiske Udvik- 
lingsrække at afgøre, om den menneskelige Fornuft er 
en uforanderlig Faktor eller ej, alt dette burde dog 
sikkert gaa forud for Antallet af Led i et Krebsdyrs 
Følehorn. Disse uhyre omfattende Spørgsmaal vilde 
kræve en Hær af Forskere, og vi har ikke en! Blød- 
dyr og Zoophyter er moderne. Havets Dyr undersøges 


HARMA EN "23 


med Masser af Slæbenet, den Jord, vi træder paa, er 
konsekvent foragtet. Medens jeg venter paa, at Moden 
skal skifte, aabner jeg mit Harma-Laboratorium for 
levende Entomologi, og dette Laboratorium vil ikke 
koste Skatteyderne en Øre. 


II 
DEN GRØNNE LØVGRÆSHOPPE. 


Vi er midt i Juli. De astronomiske Hundedage 
begynder, men i Virkeligheden er den tørre Tid forud 
for Kalenderen, og Temperaturen har i nogle Uger 
været trykkende. 

Man —=højtideligholder i Aften Nationalfesten i 
Landsbyen. Medens Gadeunglommen springer om- 
kring et Glædesbaal, hvis Genskin jeg ser paa Kirke- 
taarnet, og medens Trommeslageren med nogle Trom- 
meslag fejrer Opstigningen af hver af Raketterne, lytter 
jeg i en dunkel Krog og i Nitidens forholdsvise Kølig- 
hed til den Koncert, der stammer fra Festen ude paa 
Markerne, fra Høstfesten, der er langt mere majestæ- 
tisk end den, som Krudtet, de brændende Brændestyk- 
ker, Papirlygterne og fremfor alt Brændevinen fejrer 
paa Torvet i Landsbyen i dette Øjeblik. Det er simpel 
som det skønne, beskeden som det mægtige. 

Det er sent, og Cikaderne tier. Eggede af Lyset og 
Varmen har de ikke sparet sig hele Dagen igennem un- 
der deres Symfonier. Natten er kommen og med den de- 
res Hviletid, men en Hviletid, som ofte forstyrres. I Pla- 
tanernes tætte Løvhang lyder der pludselig som et 
Angstskrig, skingrende og kortvarigt. Det er en Cikades 


24 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


fortvivlede Klage, idet den overraskes i sin Ro af en grøn 
Græshoppe, denne ivrige og natlige Jæger, som springer 
løs paa den, griber den i Siden, river den op og roder i 
dens Bug. Efter det musikalske Orgie kommer Myrde- 
riet. 

Jeg skal ikke klage over, at jeg aldrig har set og 
aldrig vil komme til at se det højeste Udtryk for vore 
nationale Forlystelser, den militære Revue ved Long- 
champs. Bladene meddeler mig tilstrækkeligt derom, de 
giver mig et Rids af Aastedet. 

Jeg ser hist og her installeret i Lundene det alvor- 
lige røde Kors med Indskriften: »Militær-Ambulance, 
civil Ambulance<. Der bliver der behandlet Benbrud, 
dulmet Solstik, og maaske er der et og andet Dødsfald 
at beklage. Det er forudset, det hører til Programmet. 

Paa samme Maade ender Festen i min, i Alminde- 
lighed saa fredelige Landsby, — jeg tør stikke Haanden 
i Ilden paa det —, ikke uden at der udveksles nogle 
Knubs, der er det nødvendige Krydderi paa en Glædes- 
dag. Til Glæden hører der, naar den skal nydes rigtigt, 
Smertens spanske Peber. 

Lad os lytte og lad os tænke os om, langt borte fra 
Spektaklet. Medens den maveopsprættede Cikade prote- 
sterer, gaar Festen sin Gang højt oppe i Platanerne un- 
der Skiften af Orkester. Det er nu de natlige Musikeres 
Tid. Rundt om Blodbadsstedet, i Virvaret af Blade, kan 
et fint Øre opfatte Græshoppernes sagte Surren. Den er 
som Lyden af en Spinderok, meget svag, en sagte Raslen 
som af tørre Hinder, der knuses. Paa Baggrund af denne 
dumpe, vedholdende Bas kommer der med Mellemrum 
en hurtig Klirren, meget skarp, næsten metallisk. Det er 
Sang og Strofer, som afbrydes af Stilhed, det øvrige er 
Akkompagnement. 

Det er til Trods for denne Forstærkning af Bassen 


DEN GRØNNE LØVGRÆSHOPPE 25 


en mager, meget mager Koncert, endda der i mit nær- 
meste Naboskab er samlet omtrent en halv Snes Musi- 
kanter. Lyden mangler gennemtrængende Styrke. Mine 
gamle Trommehinder er ikke altid i Stand til at opfatte 
disse fine Lyde. Den Smule, jeg opfanger deraf, er 
præget af yderlig Blidhed, den passer udmærket til Tus- 
mørkestemningens Ro. 

En Smule mere Fylde i dit Buestrøg, min kære Ven 
du grønne Løvgræshoppe, og du vilde være en Virtuos, 
som var at foretrække for den kære Cikade, hvis Navn 
og Ry man har ladet dig overtage i de nordlige Egne. 

Du vil dog imidlertid aldrig komme op paa Højde 
med din Nabo, den flinke Tudse, Klokkekimeren, der 
klemter paa Omgang ved Platanernes Fod, medens du 
lader din Klirren lyde oppe i dem. Den er den mindste 
af mine Frøer og Tudser og tillige den, der er dristigst 
i Retning af sine Udflugter. 

Hvor mange Gange har jeg ikke truffet at møde 
den i Aftenens sidste Lysskær, naar jeg paa Jagt efter 
nye Idéer flakkede planløst om i Haven. Noget flygter, 
idet det triller afsted med stadige Kolbøtter. Er det et 
vissent Blad, som driver for Vinden? Nej, det er den 
nydelige lille Tudse, som jeg er kommen til at forstyrre 
paa dens lovlige Omraade. Den skjuler sig i en Fart un- 
der en Sten, en Jordklump eller en Græstot, men den 
fager snart igen fat paa sin Spadseretur, og det varer 
ikke længe, inden den igen begynder paa sin klare Sang. 

Paa denne nationale Glædesaften er der henved 
et Dusin Væsener, som kappes om at give Lyd fra 
sig. De fleste kryber sammen imeilem de Blomster- 
potter, som med deres tætte Rækker danner en Slags 
Vestibule foran min Bolig. Hver af dem har sin Lyd, 
stadig den samme, dybere for nogles, skarpere for 
andres Vedkommende, en kort klar Lyd, som fylder 
Øret, og er udpræget ren. 


26 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


De minder med deres langsomme, leddelte Rhyt- 
mer om Salmesang. Kluk siger den ene, Klik svarer 
den anden, der har en finere Strube, Klok føjer en 
tredie, Korets Tenor, til. Og dette gentager sig i det 
uendelige ligesom Klokkespil paa en Festadag: Kluk— 
Klik—Klok, Kluk—Klik—Klok. 

Tudsernes Sangforening tilbagekalder i min Erin- 
dring en vis Glasharmonika, min Attraa, da Sydens 
Fortryllelse begyndte at paavirke mine seksaarige Øren. 
Den bestod af en Række Glasplader af forskellig 
Længde, som var gjort fast til to udspændte Baand. En 
Korkstump paa Enden af et Stykke Staaltraad tjente 
til at slaa den an. Tænk Dem en Begynders Haand 
anslaa Oktaverne paa dette Klaviatur paa Maa og Faa 
med den mest uregelmæssige Voldsomhed, tænk Dem 
de derved opstaaede Dissonantser og uharmoniske Ak- 
korder, og De vil have et temmelig træffende Billede 
af dette Tudsernes Litani. 

Som Sang har dette Litani hverken Hoved eller 
Hale, som rene Toner er det henrivende. Der er saa- 
ledes Musik i Naturkoncerterne. Vort Øre skelner til 
en Begyndelse herlige Toner, derpaa forfines det og 
erhverver sig, foruden Kendskab til de reelle Toner, 
Følelsen af Orden, den første Betingelse for Skønhed. 

Dette blide Klokkeværk, der lyder fra Skjulested 
til Skjulested, er et ægteskabeligt Oratorium, Hannens 
diskrete Kalden paa Hunnen. Følgerne af Koncerten 
kan gættes uden yderligere Oplysning, men hvad der 
vilde være umuligt at forudse, er den forunderlige Af- 
slutning paa Bryllupperne: Faderen, i dette Tilfælde den 
sande paterfamilias i dette Ords ædle Betydning, forla- 
der en skønne Dag sit Tilflugtssted i en ukendelig Til- 
stand. Han bærer Fremtiden pakket omkring sit 
bageste Par Ben, han fortrækker med en Byrde af Æg, 


DEN GRØNNE LØVGRÆSHOPPE 24 


der er paa Størrelse med Peberkorn. Den omfangsrige 
Byrde omhyller hans Lægge, omgiver hans Laar, gaar 
op paa hans Ryg som en Tiggerpose; han er aldeles 
misdannet. 

Hvor gaar han hen, denne Slæber, der er ude af 
Stand til at springe, overlæsset som han er? Han 
gaar i sin Ømhed der hen, hvor Moderen nægter at gaa, 
han begiver sig til en Sump i Naboskabet, hvis lunkne 
Vande er uundværlige for Udklækningen af Haletud- 
serne og for deres Liv. Æggene modnes omkring hans 
Ben i det fugtige Skjul under en Sten, han trodser Fug- 
tigheden, men han ynder den klare Dag paa Grund af 
dens skyggefulde Tørhed, han gaar frem i smaa Dags- 
rejser med Lungerne overfyldte af Blod paa Grund af 
Trætheden. Sumpen er maaske langt borte, men det 
er ligemeget, den udholdende Pilegrim skal nok 
finde den. 

Nu er han der, og uden Betænkning springer han 
ud til Trods for sin dybe Afsky for Badet, og øjeblik- 
kelig løsnes Ægklasen, idet Benene gnides mod hin- 
den. Nu er Æggene i deres Element, det øvrige gaar 
af sig selv. Saa snart han har opfyldt sin Piigt og 
bragt Æggene i Vandet, skynder Faderen sig at trække 
sig tilbage til det tørre. Næppe har han vendt Ryggen 
til, før de smaa, sorte Haletudser bliver fri og begynder 
at sprælle, de ventede kun paa Berøringen med Van- 
det for at bryde deres Æggeskaller. 

Blandt alle Tusmørkets Sangere i Juli vilde kun 
en eneste kunne rivalisere med Tudsernes harmoniske 
Klokkespil, hvis den var i Besiddelse af varierende To- 
ner. Det er Scops eller den liile Hornugle, en natlig, 
graciøs Rovfugl, med runde, gyldne Øjne. Den bærer 
paa Panden to Horn af Fjer, som har givet den det 
stedlige Navn Machoto banarudo, den hornede Ugle. 


28 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Dens Sang, der er lydelig nok til alene at fylde Nattens 
Stilhed, er af en nervegribende Ensformethed. I ufor- 
styrrelig regelmæssig Takt lader Fuglen sit Tcho— 
Tcho lyde, naar den Timer igennem opgylper sin Kan- 
tate til Maanen. 

I dette Øjeblik er der kommet en saadan Ugle for 
at anmode mig om Gæstfrihed, den er forjaget fra 
Torvets Plataner ved de Glades Støj. Jeg hører den 
i Toppen af en GCypres i Nabolaget, hvorfra den som 
Hersker over den iyriske Forsamling med regelmæs- 
sige Mellemrum afbryder Løvgræshoppernes og Tud- 
sernes forvirrede Instrumentation. 

En Slags Katte-Miauen, der udgaar fra et apdet 
Punkt, kontrasterer med Mellemrum med dens blide 
Stemme. Det er den almindelige Slørugles, Pallas 
Athenes tænksomme Fugls kaldende Raab. Efter hele 
Dagen at have holdt sig skjult i sit Tilflugtssted i et 
hult Oliventræ, har den begivet sig paa Udflugt, saa 
snart Nattens Skygger faldt. Med en bølgende Flugt 
er den i gyngende Ligevægt kommen fra Omgivelserne 
til Indelukkets gamle Fyrretræer, hvorfra den blander 
sin Miauens Mislyd ind i den almindelige Koncert, en 
Smule blidnet ved Afstanden. 

Den grønne Løvgræshoppes klirrende Lyd er alt 
for svag til at kunne opfattes klart midt i al denne 
Larm, den naar mig kun som svage Bølger, der netop 
kan fanges, naar der indtræder lidt Stilhed. Den har 
til Lydgiver kun en fin Hinde, som den anstryger, 
medens de andre, de priviligerede, har deres Blæse- 
bælg, deres Lunger, som udslynger en Søjle af vibre- 
rende Luft. Der er ingen Sammenligning mulig. 

Men vi vender nu tilbage til Insekterne. 

Et af disse overgaar, og det til med i høj Grad, 
skønt ringere af Størrelse og ikke mindre sparsomt ud- 


DEN GRØNNE LØVGRÆSHOPPE 29 


rustet, Løvgræshoppen i den natiige Lyrik. Det er 
den blege og spinkle italienske Faarekylling (Oecan- 
thus pellucens), der er saa svagt bygget, at man af 
Frygt for at knuse den ikke vover at gribe den. Den 
koncerterer rundt omkring os blandt Rosmarinerne, 
medens de lysende Biller for at gøre Festen fuldkom- 
men tænder deres Illuminationslampers blaalige Blus. 

Den spinkle Musiker bestaar først og fremmest af 
store Vinger, der er lette og skinnende som Glimmer- 
blade. Ved Hjælp af disse tørre Sejl piber den med 
en gennemtrængende Lyd, der er i Stand til at over- 
døve Tudsernes Melodi. Man kunde næsten fristes til 
at sige, at det er den almindelige Faarekyllings Sang, 
kun med større Styrke, med mere Tremuleren i Bue- 
strøget. Forvekslingen vilde være uundgaaelig for den, 
der ikke vidste, at den egentlige Faarekylling, denne 
Foraarets Sanger, er forsvundet paa dette Tidspunkt, 
da der hersker saa stærk en Hede. Dens gratiøse Vio- 
lin er bleven afløst af en anden end mere gratiøs, der er 
et eget Studium værd, og til hvilken vi vil vende til- 
bage, naar Tiden er inde. 

Følgende er altsaa, naar vi indskrænker os til at 
nævne de mest fremragende, de første og vigtigste 
Deltagere i denne musikalske Aftenunderholdning: 
Skops'en med dens smægtende Soloer, Tudsen, der 
ringer sine Sonater ud, den italienske Faarekylling, der 
gnider paa sin Violins Kvintstreng, og den grønne Løv- 
græshoppe, som synes at anslaa en lille Staaltriangel. 

Vi Mennesker højtideligholder idag med mere 
Halløj end OQOverbevisning den nye Æra, som politisk 
taget daterer sig fra Bastillens Erobring, men disse 
Dyr højtideligholder, med en ophøjet Ligegyldighed 
overfor menneskelige Forhold, en Fest for Solen. De 


30 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


besynger den Lykke at være til, de raaber deres Ho- 
slanna til Hundedagenes Solbrand. 

Hvad kommer Menneskets og dets skiftende 
Glæder dem ved! For hvem, for hvad, for hvilken 
Idé vil om nogle Aar vore Eksplosioners Plaffen lyde? 
Saare klartskuende skulde den være, som kan sige det. 
Moderne skifter og bringer os det uforudsete. Den vil- 
lige Raket udfolder sit Bundt af Gnister under Him- 
len for det, der var afskyet igaar, men er forgudet idag. 
Imorgen vil den stige tilvejrs for noget andet. 

Vil der om et Aarhundrede eller to udenfor de 
Lærdes Kreds være Tale om Bastillens Erobring? Det 
er saare tvivlsomt. Vi vil da have andre Glæder og 
andre Sorger. 

Lad os en Gang se længere ud i Fremtiden. Den 
Dag vil komme, alt synes at sige os det, paa hvilken 
Mennesket efter at være gaaet fra Fremskridt til Frem- 
skridt, vil bukke under, dræbt ved Overmaalet af det, 
som det kalder Civilisation. Alt for ivrig efter at 
agere Gud, kan det ikke haabe paa at have Dyrets 
rolige Livsvarighed, det vil være forsvundet, naar den 
lille Tudse fremdeles udsynger sin Melodi sammen med 
Løvgræshoppen, Uglen og de andre Sangere. De har 
sunget, før vi viste os paa vor Planet, og de vil synge, 
efter at vi er forsvundet, idet de fejrer det uforander- 
lige: Solens Varme. 

Jeg vil imidlertid ikke opholde mig ved denne Fest, 
jeg vil atter blive Naturforskeren, der ønsker at trænge 
ind i Dyrets intime Forhold. Den grønne Løvgræshoppe 
(Locusta viridissima) syntes ikke at være almindelig i 
mit Nabolag. Da der var gaaet et Aar, efter at jeg 
havde foresat mig at studere denne Græshoppe, og da 
min Jagt efter den havde været forgæves, nødtes jeg 
til at tage min Tilflugt til en Skovriders Velvillie, som 


DEN GRØNNE LØVGRÆSHOPPE 31 


sendte mig et Par Stykker fra La garde-Plateauet, 
en kølig Eng, i hvilken Bøgen begynder at bestige 
Ventoux-Bjærgene. 

Imidlertid faar Lykken pludselig det Indfald at 
smile til den ihærdige. Den, der sidste Aar ikke var 
til at finde, er i dette Foraar bleven næsten almin- 
delig. Uden at gaa udenfor mit snævre Indelukke, kan 
jeg faa fat i lige saa mange Løvgræshopper, som jeg 
kan ønske mig, jeg hører dem om Aftenen give Lyd 
i alle de grønne Tykninger. Vi vil drage Nytte af den 
uventede Lejlighed, som maaske ikke vil melde sig 
oftere. 

Fra Juni Maaned af er et tilstrækkeligt Antal Par 
af de Løvgræshopper, jeg har fundet, installeret under 
en Klokke af Metaltraadsvæv, som er anbragt paa et 
Lag Sand i et Fad. Det er min Sandten et prægtigt 
Insekt! det er helt igennem klart grønt med to hvide 
Striber paa Siderne. Det er den eleganteste af vore 
Græshopper, som Følge af dens passende Størrelse, 
dens slanke Bygning og dens store Gaze-Vinger. Jeg 
er indtaget i mine Fanger. Hvad vil de lære mig? 
Vi faar se, i Øjeblikket gælder det om at ernære dem. 
Jeg tilbyder mine Fanger Salatblade. De bider i dem, 
men uden Iver og med en vis Foragt. Jeg ser snart, 
at jeg har at gøre med lidet overbeviste Vegetarer. 
Der kræves andre Ting, tilsyneladende animalsk Bytte, 
men hvilket? Et iykkeligt Tilfælde lærte mig det. 

Ved Daggry gaar jeg op og ned foran min Dør, da 
der med en skarp Skratten falder noget ned fra en af 
de store Plataner. Jeg løber til. Det er en Løvgræs- 
hoppe, som er ved at tømme Bugen paa en Cikade, der 
drages med Døden. Den larmer forgæves og spræller, 
den anden slipper ikke sit Tag, men borer sit Hoved 
dybt ind i dens Indvolde og faar Bugt med dem lidt 


32 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


efter lidt. Det hele var mig klart: Angrebet havde 
fundet Sted deroppe tilvejrs tidlig om Morgenen, 
medens Cikaden sov, og den ulykkeliges Sprællen, da 
den blev dissekteret levende, havde faaet Angriberen 
og den Angrebne til at falde til Jorden som en Klump. 
Senere har jeg flere Gange været Vidne til et lignende 
Mord. 

Jeg har endogsaa set Løvgræshoppen med et Over- 
maal af Mod styrte afsted for at forfølge en Cikade, 
der for afsted i fortvivlet Flugt. Saaledes forfølger 
Spurvehøgen under aaben Himmel en Lærke, men Rov- 
fuglen er Insektet underlegen. Den tager kun den, der 
er svagere end den selv, medens Græshoppen tvært- 
imod angriber en Kolos, der er langt større og stær- 
kere end sin Fjende, og alligevel er Udfaldet af dette 
ulige Mand imod Mand ikke tvivlsomt. Det fejler sjæl- 
dent, at Græshoppen river Indvoldene ud af sin Fange 
med sine stærke Kindbakker, der danner et Par spidse 
Tænger, og denne, der er uden Vaaben, nøjes med at 
skrige og sprælle. 

Det vigtigste er at holde fast paa den, en ret let 
Sag i Nattens Søvnighed; enhver Cikade, som den vilde 
Græshoppe møder paa sin natlige Runde, maa om- 
komme vynkeligt. Saaledes forklares de hyppige, 
skrattende Angstlyde, som høres fra Løvhanget i de 
sene og utilbørlige Timer, efter at Cikadernes Musik 
forlængst er holdt op. Den i Bleggrønt klædte Røver 
har snappet en sovende Cikade. 

Mine Pensionærers Spisesedde! er fundet: jeg er- 
nærer dem med Cikader. De har saa god Smag for 
denne Kost, at Bunden af deres Bur paa 2—3 Uger er 
bleven til en Kirkegaard bedækket med Hoveder og 
tomme Bryststykker, afrevne Vinger og i Leddene af- 
vredne Ben. Kun Bagkroppen forsvinder næsten i sin 


DEN GRØNNE LØVGRÆSHOPPE do 


Helhed. Det er Lækkerbiden, lidet substantiel, men, 
som det synes, af fin Smag. 

I Dyrets Mavesæk findes ophobet den Sirup, den 
Sukkersaft, som Cikadens Snabel faar til at vælde frem 
af den fine Bark; skulde det være paa Grund af dette 
Slikkeri, at Byttets Bug foretrækkes for enhver anden 
Bid? Det kan godt være, at det forholder sig saa. 

For at bringe Variation ind i Kosten er jeg be- 
tænkt paa at anreite bløde Frugter, Pæreskiver, Vin- 
druer, Melonstykker, hvilket altsammen bliver skattet 
som Lækrerier. Den grønne Løvgræshoppe er som en 
Englænder, der er gal efter blodig Oksesteg, som han 
krydrer med Konfekt. Det er maaske af den Grund, 
at den først og fremmest gaar løs paa Maven, naar den 
har grebet en Cikade, fordi den yder den en Blanding 
af Kød og Syltetøj. 

Det er ikke muligt i alle Egne at holde Maaltid paa 
Cikader med deres Sukkerindhold. I de nordlige 
Strøg, i hvilke den forekommer i Massevis, vil den 
grønne Løvgræshoppe ikke kunne finde den Ret, den 
er saa ivrig efter her. Den maa der have andet at tage 
sin Tilflugt til. 

For at overbevise mig herom, giver jeg den 
Anoxier (Anozxia pilosa), der om Ffteraaret træder i 
Stedet for Foraarets Oldenborrer. Billen modtages 
uden Tøven, der bliver ikke andet tilbage af den end 
Vingedækkerne, Hovedet og Benene. Det samme Re- 
sultat giver den tunge og fede Fyrreoldenborre (Melo- 
lonta fullo), et herligt Stykke Vildt, som jeg Dagen 
efter finder med Bugen oprevet af mit Korporalskab 
af Rakkere. 

Disse Eksempler lærer os tilstrækkeligt. De siger 
os, at Løvgræshoppen er en ivrig Insektæder, og at den 
især foretrækker de Insekter, der ikke er beskyttet af 


Instinktets Mysterier. p 


34 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


et for haardt Harnisk, de underretter os om, at de er 
i hø) Grad kødædende, men at de dog ikke udeluk- 
kende er Kødædere, som Knæleren, der afslaar alt und- 
tagen levende Bytte. Cikadernes Bøddel forstaar at 
mildne en altfor hidsende Kost med Plantestoffer. Efter 
Kødet og Blodet kommer Frugternes sukkerholdige 
Kød, undertiden maaske endog i Mangel af bedre en 
Smule Grønt. 

Ikke desto mindre hersker der dog Kannibalisme 
iblandt dem. Det er ganske vist sandt, at jeg aldrig 
saa de vilde Optrin i mit Græshoppebur, som er saa 
hyppige blandt Knælerne, der harpunerer deres Rivaler 
og æder deres Elskere, men hvis et eller andet svagt 
Eksemplar bukker under, lader de efterlevende ikke 
være med at udnytte dets Kadaver paa samme Maade, 
som de vilde gøre med et almindeligt Bytte. Uden at 
kunne give Mangel paa Levnedsmidler Skylden, ernæ- 
rer de sig af deres døde Fæller. Forøvrigt viser hele 
den sabelbærende Æt i forskellig Grad Tilbøjelighed 
til at æde deres lemlæstede Kammerater. 

Naar man ser bort fra dette enkelte Forhold, bor 
Løvgræshopperne meget fredeligt sammen under mine 
Klokker. Der er aldrig alvorlig Strid imellem dem, i 
det højeste en Smule Rivalitet med Hensyn til Levneds- 
midlerne. Jeg har givet dem et Stykke Pære. En Løv- 
græshoppe slaar sig straks ned paa det. Skinsygt fjær- 
ner den med et Spark enhver, der kommer og vil have 
en Bid med af det lækre Stykke, — Egoisme er der 
allevegne. Naar den er mæt, viger den Pladsen for en 
anden, der nu efter Tur er utaalsom. Hele Menageriet 
faar sig kvæget en efter en. Naar Maven er fuld, gnider 
man Fodsaalerne lidt imod Spidsen af Kindbakkerne, 
og man pudser Panden og Øjnene med den med Spyt 
besmurte Fod, hvorefter man fordøjer i Ro, medens man 


DEN GRØNNE LØVGRÆSHOPPE . 35 


holder sig fast ved Fletværket eller ligger paa Sandet i 
en eftertænksom Stilling, og man holder Siesta den 
største Del af Dagen, især naar det er meget varmt. 

Om Aftenen, efter Solnedgang, sætter Flokken sig 
i Bevægelse. Henimod Kl. 9 er Lystigheden i fuld Gang. 
Man klatrer med raske Spring op i Toppen af Kuplen, 
og man stiger ned igen med samme Hurtighed for saa at 
begynde forfra. Man springer tumultarisk om, man 
løber, man hopper paa den cirkelrunde Flade, idet man 
smager paa de gode Sager, man træffer paa sin Vej. 

Hannerne, som synger snart her, snart der, pirrer 
ved de forbigaaende med deres Følehorn, medens de 
tilkommende Mødre vandrer alvorlige om med Lægge- 
brodden halvt hævet. For disse, der er febrilsk ophid- 
sede, er Parringen nu det vigtigste. Ofrer man dem et 
Blik, tager man ikke fejl heraf. 

Denne er ogsaa for mig den vigtigste Genstand 
for mine lagttagelser. Mit Ønske er opfyldt, men dog 
ikke fuldt ud, thi den sene Stund, i hvilken Begiven- 
heden finder Sted, har ikke tilladt mig at overvære 
Brylluppets Slutningsakt. Det er langt ud paa Natten 
eller meget tidligt om Morgenen, at Parringen foregaar. 

Det lidet, jeg har set, indskrænker sig til uendelige 
Forberedelser. De forelskede beføler hinanden lang Tid 
igennem Ansigt til Ansigt, ja næsten Pande til Pande, 
idet de spørger sig for med deres bløde Følehorn. Man 
kunde fristes til at sige, at to Modstandere krydsede og 
atter krydsede Kaarder med hinanden i al Fredsomme- 
lighed. Fra Tid til anden spiller Hannen lidt op, idet 
den giver nogle kortvarige Buestrøg, derefter tier den, 
altfor dybt bevæget til at kunne blive ved. Klokken slaar 
elleve, og Erklæringen er endnu ikke forbi. Til min 
store Beklagelse maa jeg, overvældet af Søvnen, forlade 
Parret. 

3* 


36 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Den næste Dags Morgen bærer Hunnen en ejen- 
dommelig Indretning ophængt under Læggebroddens 
Basis, Sækken med Spermatozoerne, en gennemskin- 
nende Blære paa Størrelse med en stor Ært og vagt 
delt i et ringe Antal ægformede Smaablærer. Naar 
Hungræshoppen gaar, berører denne Genstand Jorden 
og bliver tilsmudset af sammenklæbede Sandkorn. Løv- 
græshoppen holder derpaa et Festmaaltid paa denne 
befrugtende Blære, idet den langsomt river den fra 
hinanden og griber den Stykke for Stykke; den tygger 
og tygger paa ny den sejge Bid og ender med at sluge 
det hele. Paa mindre end en halv Dag er den gennem- 
skinnende Byrde forsvundet, nydt, fortæret til den sid- 
ste Smule. 

Dette ubegribelige Festmaaltid synes at være ind- 
ført fra en anden Planet, saa meget afviger det fra, hvad 
der er Brug her paa Jorden. Hvilken ejendommelig Ver- 
den er ikke Løvgræshoppens; den er en af de ældste i 
Landjordens Dyrerige, og ligesom Tusindbenene og 
Blæksprutterne en forsinket Repræsentant for Fortidens 
Skikke! 


IT 
EMPUSAEN. 


Insekternes Søvn. 


Havet, denne Livets første Plejemoder, har endnu 
i sine Dyb bevaret mange ejendommelige og fra det Al- 
mindelige afvigende Former, der var ligesom Forsøg paa 
at skabe Dyr, den faste Jord, der er mindre frugtbar, 
men mere egnet for Fremskridt, har næsten ganske 
mistet sin Fortids fremmedartede Børn. Det lidet, der 


OSJAØIS SHanqeu 1 »uoSunapsorlg: 


EMPUSAEN SÅ 


er tilbage, tilhører først og fremmest de primitive In- 
sekters Række, Insekter med en stærkt begrænset 
Kunstfærdighed og med en meget summarisk For- 
vandling, ja næsten uden nogen saadan. I vore Jord- 
strøg træffer vi i første Række blandt de forunderlige 
Insekter, som faar os til at tænke paa Beboerne af Kui- 
tidens Skove, Mantiderne eller Knælerne, hvortil hører 
Mantis religiosa, den andægtige Knæler, der er saa 
ejendommelig med Hensyn baade til Sæder og Bygning. 
Blandt dem har ogsaa Empusaen (Empusa paupe- 
rata), der er Genstand for Behandling i dette Kapitel, 
Plads. 

Dens Larve er vel nok den mest fremmedartede i 
den provencalske Landjordsfauna, spinkel og kejtet som 
den er og af et saa fantastisk Udseende, at Begynderens 
* Fingre ikke vover at gribe den. Børnene i mit Naboskab 
kalder den, slaaet ved dens usædvanlige Skikkelse, 
Djævleungen. I deres Indbildning grænser det bisarre 
lille Dyr nær op til Trolleri. Man træffer det, altid 
spredt, om Foraaret til ind i Maj, om Efteraaret og 
nu og da om Vinteren, naar Solen skinner. De tørre 
Strøgs læderagtige Græsser og Smaakrattene i Skjul af 
nogle Stendynger og varmt beliggende er Frossenpin- 
dens Yndlingsopholdssteder. 

Vi vil give en hurtig Skitse af den. Bagkroppen, der 
altid er hævet, saa den næsten berører Ryggen, breder 
sig spatelformet ud og krummer sig som en Bispestav. 
Tilspidsede Hinder, en Slags bladformede Vedhæng, 
der er fordelt i tre Rækker, fylder Underfladen, som nu 
ved sin Omdrejning er bleven Overfladen. Denne skæl- 
lede Krumstav er baaret af fire lange og fine Stylter, af 
fire Ben væbnede med Knæskinner, det vil sige, at de 
henimod Enden af Laaret, dér, hvor dette forener sig 
med Skinnebenet, bærer en fremstaaende og krummet 
Plade, der ligner den paa en Slagterkniv. 


38 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Ovenover denne Basis, dette billelignende Væsen 
paa fire Ben, hæver sig med en pludselig Bøjning det 
stive Bryststykke, uforholdsmæssig langt og næsten 
lodret. Den yderste Del af dette lange Liv, der er rundt 
og spinkelt som et Halmstraa, bærer Jagtredskabet, 
Rovbenene, der ligner Knælerens. De har den afslut- 
tende Harpun, der er spidsere end en Synaal, og en 
frygtelig Skruestik med savtakkede Kæber. Den Kæbe, 
der dannes af Overarmen, har en Fure paa langs og 
bærer paa hver Side af denne fem lange Torne; i Mel- 
lemrummene imellem disse er der mindre Savtakker. 
Den Kæbe, som dannes af Underarmen, er furet paa 
samme Maade, men dens dobbelte Sav, der i Hvilestilling 
passer ind i Renden paa Overarmen, er dannet af finere, 
tættere stillede og mere regelmæssige Tænder. Ved Hjælp 
af Lupen tæller man her en Snes lige lange Spidser i 
hver Række. Hvis hele denne Maskine havde større Di- 
mensioner, vilde den være et frygteligt Pinselsredskab. 

Hovedet svarer til denne Udrustning. Dette bisarre 
Hoved med det tilspidsede Fjæs, med hageformede Kne- 
belsbarter, der dannes af Palperne, med store, frem- 
springende Øjne, imellem hvilke der sidder en Daggert. 
et Hellebardblad, og paa Panden noget uhørt, noget 
vanvittigt, en Slags Mitra, en højst ejendommelig Ho- 
vedprydelse, der springer frem som et Forbjerg, der til 
Højre og Venstre udvider sig til en tilspidset Vinge og 
i Spidsen huler sig ud til en tvespaltet Fure. Hvad Nytte 
kan Djævleungen have af denne monstrøse Spidshue, 
der er mere forbavsende end dem, som Orientens Ma- 
gere og Adepterne af den trismegistiske Kunst bar Vi 
skal faa det at vide, naar vi ser den paa Jagt. 

Dens Klædedragt er tarvelig, den graalige Farve er 
fremherskende. Henimod Slutningen af Larvetiden be- 
gynder den efter nogle Hudskifter at lade skimte det ud- 
voksede Insekts rigere Klædebon og dets, dog endnu 


EMPUSAEN 39 


meget ubestemte Partier af Grønt, Hvidt og Rosarødt. 
De to Køn adskiller sig allerede nu ved Følehornene, der 
er traadformede hos de tilkommende Hunner, medens 
de hos de tilkommende Hanner er tenformigt oppustede 
i deres nedre Halvdel og danner som et Slags Etui, af 
hvilket der senere dukker elegante Fjerduske frem. 

Saadan er Dyret, der er en Callots fantastiske Bly- 
ant værdigt. Hvis De træffer det i Buskene, vil De se, at 
det slingrer paa sine fire Stylter, rokker med Hovedet, 
betragter Dem med et klogt Udtryk, lader Mitraen 
svinge paa Halsen og søger at udforske Omgivelserne 
ved at kigge over Skuldrene. Man synes, at man kan læse 
Ondskab ud af dens tilspidsede Ansigt. De vil gribe den. 
Straks ophører dens pompøse Holdning. Det hævede 
Bryststykke sænker sig, og Dyret fjærner sig med lange 
Skridt, idet det hjælper til med sine Rovben, der griber 
fat i Kvistene. Flugten varer ikke længe ved, især naar 
man har et øvet Øje. Empusaen er snart fanget og an- 
bragt i et Papirkræmmerhus, som skaaner dens spinkle 
Lemmer for Forvridninger, og sluttelig bliver den sat 
ind under en Klokke af Metaltraadsvæv. I Oktober faar 
jeg paa denne Maade en tilstrækkelig stor Skare samlet. 

Men hvordan skal jeg ernære dem? Mine Empusaer 
er meget smaa, de er i det højeste en Maaned eller to 
gamle. Jeg bringer dem Græshopper, der staar i For- 
hold til deres Størrelse, de mindste jeg kan finde. De vil 
ikke have med dem at gøre, ja mere endnu, de bliver 
forskrækket for dem. Hvis en af dem nærmer sig frede- 
ligt til en af Empusaerne, der hænger ved sine fire ba- 
geste Ben paa Traadnætskuplen, bliver den ubelejlige 
Gæst daarligt modtaget. Den spidse Mitra sænker sig og 
kaster den ved et rask Udfald langt bort. Der har vi det! 
den magiske Hue er et Forsvarsvaaben, en beskyttende 
Spore, Væderen støder med sin Pande, Empusaen puffer 
med sin Mitra. 


40 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Men det skaffer ikke Middagsmad. Jeg lægger en 
levende Stueflue for dem, og de tager uden Betænkning 
imod den. Naar Fluen kommer forbi indenfor dens 
Rækkevidde, saa drejer Djævleungen, som ligger paa 
Lur, sit Hoved, bøjer sin Bryststilk paa Skraa og idet 
den slynger et Forben ud, harpunerer den den og griber 
den mellem sine dobbelte Save. Katten er ikke hurtigere 
til at gribe Musen. 

Saa lille, som den er, er Vildtet tilstrækkeligt til et 
Maaltid. Det strækker til for hele Dagen, ofte for flere 
Dage. Her har vi den første Skuffese: den yderlige NØj- 
somhed hos disse saa frygteligt væbnede Insekter. Jeg 
ventede, at de skulde være Storædere, og jeg finder, at 
de er Fastere, hvem et magert Maaltid fra Tid til anden 
tilfredsstiller. En Flue fylder deres Vom for i det mind- 
ste fire og tyve Timer. 

Saaledes gaar Efteraaret. Empusaerne bliver fra 
Dag til Dag mere og mere nøjsomme og holder sig ube- 
vægeligt fastklamrede til Metaltraadsvævet. Deres na- 
turlige Afholdenhed hjælper mig godt. Fluerne bliver 
sjældnere, og der kommer et Øjeblik, da min Forlegen- 
hed vilde blive yderst alvorlig, idet jeg ikke er i Stand 
til at skaffe Levnedsmidler til Menageriet. 

I de tre Vintermaaneder rører ingen sig af Stedet. 
Naar Vejret er smukt, udsætter jeg fra Tid til anden Bu- 
ret for Solens Straaler i Vinduet. I dette Varmebad 
strækker Fangerne deres Lemmer en Smule, de svinger 
lidt og bestemmer sig til at skifte Plads, men uden at 
deres Appetit vaagner. De sjældne Myg, som den gode 
Lykke belønner min Flid med, synes ikke at friste dem. 
Det er Reglen for dem, at de tilbringer den kolde Aars- 
tid i fuldstændig Afholdenhed. 

Mine Klokker belærer mig om, hvad der forøvrigt 
foregaar om Vinteren. De unge Empusaer, som har ta- 
get deres Tilflugt til Huller og Revner i Stenene, venter i 


EMPUSAEN 41 


godt beskyttede Stillinger og stivnede paa, at Varmen 
skal vende tilbage. Tiltrods for deres Skjul i en Stenhob 
maa de dog have pinagtige Øjeblikke at gaa igennem, 
naar Frosten trækker i Langdrag, og naar Sneen ved sin 
stadige Gennemsiven trænger ind i selv den bedst be- 
skyttede Krog. Det gør ikke noget: kraftigere, end de 
ser ud til at være, slipper de indespærrede gennem Over- 
vintringens Farer. Naar Solen skinner, vover de sig un- 
dertiden ud af deres Fængsel for at overbevise sig om, 
hvorvidt Foraaret er inde. 

Det kommer omsider. Vi er i Marts, mine Fanger 
begynder at bevæge sig og skifter Hud. De trænger nu 
til noget at leve af. Mine Forsyningssorger begynder. 
Stuefluen, der er saa let at fange, mangler nu, og jeg 
slaar mig paa Fristaliderne, disse tidlige Fluer. Em- 
pusaerne vil ikke have med dem at gøre. De er for 
store for dem, der gør for levende Modstand, og Empu- 
saerne forsvarer sig imod dem ved Slag med Mitraen. 

Nogle meget unge Græshopper, møre Bide, tager de 
vidunderlig godt imod. Uheldigvis er saadanne Retter 
sjældne i Bunden af mit Fangenæt, og Afholdenhed 
trænger sig paa, indtil de første Sommerfugle kommer 
frem. Det er den hvide Kaalsommerfugl, Pieriden, som 
fra nu af for største Delen maa bære Omkostningen 
ved deres Forsyning med Føde. 

Sluppet løs paa maa og faa under Klokken, anses 
Pieriden for udmærket Bytte. Empusaen lurer paa den, 
griber den, men giver straks slip paa den, da den ikke er 
i Stand til at overvælde den. Sommerfuglens store Vin- 
ger, der pisker Luften, ryster den saaledes, at den maa 
slippe sit Bytte. Jeg kommer dens Svaghed til Hjælp, 
idet jeg med et Klip af en Saks fjærner Byttets Vinger. 
De Lemlæstede, som dog stadig er fulde af Liv, klatrer 
om paa Traadfletningen, men gribes straks af Empu- 
saerne, som gør Kaal paa dem uden at afskrækkes af 


42 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


deres Protester. Maden er efter deres Smag ganske som 
med Fluerne, og hvad mere er, den er rigelig, saa at der 
altid er foragtede Levninger tilbage. 

Kun Hovedet og det øverste af Bryststykket fortæ- 
res, det øvrige, den trivelige Bagkrop, Størstedelen af 
Brystet, Benene og endelig — hvad egentlig ikke behøves 
at siges — Vingestumperne bliver ladt tilbage. Forelig- 
ger der her et Udvalg af de saftigste og blødeste Partier? 
Nej, thi Bagkroppen er sikkert saftigst, men den vil Em- 
pusaen ikke have, skønt den udnytter Fluens Bagkrop 
til den sidste Stump. Det er Krigstaktik; jeg har et Insekt 
for mig, der først tager fat paa Hovedet, og som er lige 
saa erfaren som Knæleren i den Kunst hurtigt at dræbe 
sit Bytte, der slaar om sig og forstyrrer Djævleungen. 

Da jeg en Gang er bleven opmærksom derpaa, slaar 
jeg fast, at Vildtet, lige meget hvad det er for et: Flue, 
Faarekylling, Græshoppe, Sommerfugl, stedse gribes bag 
fra i Nakken. Det første Bid er rettet imod det Sted, 
som skjuler Hjerneganglierne, hvoraf Følgen er Dø- 
den og pludselig Ubevægelighed. Den fuldstændige 
Mangel paa Bevægelse bevirker, at Fortæreren faar Ro 
til at æde, en ufravigelig Betingelse for ethvert godt 
Maaltid. 

Altsaa er Djævleungen, saa skrøbelig den er, i Be- 
siddelse af den Hemmelighed at slaa Byttets Modstand 
ned paa Stedet. Den bider straks i Nakken for at give 
Naadestødet. Den vedbliver at gnave omkring Stedet 
for det første Angreb, og saaledes forsvinder det øverste 
af Bryststykket og Sommerfuglens Hoved. Men saa er 
Jægeren mæt, der skal saa lidt til! Det øvrige kastes til 
Jorden, foragtet, ikke fordi det ikke smager, men fordi 
der er for meget af det. En Pieride strækker til langt 
ud over Empusaens Maves Krav, Myrerne faar Lov til 
at drage Nytte af, hvad den forkaster. 


EMPUSAEN 43 


Der er endnu et Punkt tilbage, som maa belyses, 
inden vi gaar over til Forvandlingen. Den Stilling, de 
unge indtager under Metaltraadsklokken, er ufravigelig 
den samme fra først til sidst. Klamrende sig til Nættet 
ved Hjælp af Kløerne paa de fire bageste Ben opholder 
Insektet sig i Toppen af Klokken med Ryggen nedad 
og Legemets hele Vægt holdt oppe ved de fire Ophæng- 
ningspunkter. Vil den flytte sig, aabner Harpunerne 
fortil sig, de strækkes ud, griber om en Maske og 
trækker til sig. Naar den korte Spadseretur er endt, 
trækker Rovbenene sig atter ind til Brystet. Kort sagt, 
det er de fire bageste Stylter, som næsten altid er alene 
om at holde det ophængte Dyr fast. 

Og denne omvendte Stilling er, saa pinlig, som den 
maa synes os, ingenlunde af kort Varighed; den varer 
i mine Bure omtrent en halv Snes Maaneder uden Af- 
brydelser. Fluen, der hænger under Loftet, er rigtig- 
nok i en lignende Stilling, men den har sine Hviletider, 
den flyver, den gaar i normal Stilling, den sætter sig 
med Undersiden lige imod Solen. Og dertil kommer, 
at dens akrobatiske Øvelser kun varer en kort Tid. 

Men Empusaen opretholder den underlige Lige- 
vægtsstilling ti Maaneder igennem. Den jager, spiser, 
fordøjer, sover og skifter Hud, den forvandler sig, par- 
rer sig, lægger Æg og dør ophængt paa Traadnættet 
med Ryggen nedad. Den har taget fat deroppe som 
ung, den falder først ned derfra, naar den er mæt af 
Dage og bleven til et Lig. 

I fri Tilstand gaar det ikke ganske saaledes til. 
Insektet indtager sin Stilling i Buskene med Ryggen i 
Vejret, det holder Ligevægten i denne sin reglementære 
Stilling og vender ikke op og ned paa sig selv uden 
under sjældent indtrædende OQmstændigheder. Mine 
Fangers langvarige Ophængning er saa meget mærke- 
ligere, som den ikke normalt tilhører Arten. 


44 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Det faar en til at tænke paa Flagermusene, der er 
ophængt med Hovedet nedad ved Bagbenene under 
Loftet i deres Huler. En ejendommelig Bygning af 
Tæerne tillader Fuglen at sove staaende paa et Ben, 
der uden at trættes griber automatisk omkring Grenen. 
Empusaen har ikke frembudt mig noget, der svarer til 
denne Mekanisme. Den yderste Del af deres Gangben 
har den almindelige Konstruktion, en dobbelt Klo, en 
dobbelt romersk Hage, det er det hele. 

Jeg vilde ønske, at Anatomien vilde vise mig, 
hvorledes Muskler, Nerver og Sener virker 1 disse Fød- 
der, i disse Ben, der er tyndere end Traade, hvorledes 
de behersker Tæerne og holder dem lukket sammen ti 
Maaneder i Træk, vaagende og i Søvne. Hvis en eller 
anden grumme fin anatomisk Kniv skulde beskæftige 
sig med dette Spørgsmaal, vil jeg anbefale den et andet 
Problem, der er endnu ejendommeligere end det, Em- 
pusaen, Flagermusen og Fuglen frembyder. Det er 
visse Biers og Hvepses Stilling under deres natlige Hvile. 

En Ammophila med røde Forben (A. holosericea) 
er hyppig i mit Indeiukke henimod Slutningen af August 
og vælger til Soveplads en vis Lavendelhæk. Jeg er 
sikker paa i Tusmørket, især naar Dagen har været 
trykkende og et Uvejr ruger, at finde den forunderlige 
Sover installeret der. Hvilken ejendommelig Stilling at 
hvile sig i Natten igennem! En Lavendelstilk bliver 
srebet mellem de vidt aabnede Kindbakker. Dens fir- 
kantede Form frembyer et fastere Grundlag, end den 
runde Form vilde gøre. Insektets Legeme stækker sig 
med denne eneste Støtte paa langs ud i Luften, stivt og 
med indtrukne Ben. Det danner en ret Vinkel med 
Understøttelsesaksen, saaledes at den hele Vægt af Dy- 
ret, der er bleven til en Vægtstangsarm, ene og alene 
har Kindbakkernes Styrke til Modpart. 


org 2PUIAOS 


2 


rosddapp OPUudA0S 


Å 


EMPUSAEN 45 


Ammeophilaen sover strakt ud i Rummet ved sine 
Kindbakkers Styrke. Det er kun Dyr, der kan have en 
saadan Idé, som vender op og ned paa alle vore Fore- 
stillinger om Hvile. Selv om den truende Storm bry- 
der løs, og Vinden sætter Stilken i Bevægelse, er den 
sovende uden Bekymring for sin gyngende Hængekøje, 
i det højeste støtter den et Øjeblik sine Forben imod 
den svingende Mast. Saa snart der er bragt Ligevægt 
tilveje, genoptages den yndede Stilling som horisontal 
Vægtstangsarm. Maaske har Kindbakkerne ligesom 
Fuglenes Fødder den Evne at kunne gribe bedre fat, alt 
eftersom Vinden vugger. 

Ammophilaen er ikke den eneste, der sover i denne 
ejendommelig Stilling, adskillige andre efterligner den, 
Anthidierne, Odynererne og Eucererne, især Hannerne. 
Alle griber de fat om en Stilk med Kindbakkerne og 
sover ind. Nogle, de mest korpulente af dem, tager sig 
den Frihed at støtte Spidsen af Bagkroppen, der er 
krummet som en Bue, imod Masten. 

Denne Visit paa visse Hymenopterers Sovesteder 
opklarer ikke det Problem, som Empusaen frembyder, 
den rejser et andet ikke mindre vanskeligt. Den siger 
os, hvor lidt klartseende vi endnu er, naar det drejer 
sig om at forklare, hvad der er Træthed og hvad der 
er Hvile i den dyriske Maskines Hjulværk. Ammo- 
philaen med sin paradoksale Kindbakkernes Ligevægts- 
lære, Empusaen med sine romerske Hager, der ikke 
trættes efter en Ophængning paa 10 Maaneder, forbløf- 
fer Physiologen, der spørger sig selv, hvori da i Grun- 
den Hvilen bestaar. I Virkeligheden er der ikke noget, 
der hedder Hvile ud over den, som gør Ende paa Livet. 
Kampen ophører aldrig, stedse er en eller anden Muskel 
i Arbejde, stedse slider en eller anden Sene. Søvnen, 
der ligner en Tilbagevenden til Ikke-Værens Ro, er lige- 
som Vaagen en Anstrengelse snart for Foden eller for 


46 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


det yderste af Snohalen, snart for Kløerne eller for 
Kindbakkerne. 

Henimod Slutningen af Maj Maaned fuldbyrdes 
Forvandlingen og den udvoksede Empusa kommer 
frem, mærkværdig af Form og Dragt i endnu højere 
Grad end Knæleren. Af dens Larvetilstands Forunder- 
ligheder bevarer den den spidse Mitra, de savtakkede 
Armskinner, det lange Bryststykke, Knæskinnerne og 
den tredobbelte Række af Plader paa Bugens Under- 
side; men nu bøjer Bagkroppen sig ikke mere som en 
Krumstav, og Dyret har en mere normal Holdning. 
Store Vinger, fint grønne, rosa ind imod Grunden og 
tjenlige til Flugt, dækker hos det ene saavel som hos 
det andet Køn Bagkroppen, der forneden er hvidt og 
grønt stribet. Hannen, i dette Tilfælde det kokette 
Køn, smykker sig med fjerlignende Følehorn, der lig- 
ner dem, som træffes hos visse af vore Natsværmere, 
hos Bombyciderne. Med Hensyn til Størrelse er den 
næsten sin Ledsagerinde lig. 

Fraset nogle mindre Detailler er Empusaen om- 
trent at se til som Knæleren, Bønderne tager fejl af 
dem. Naar de om Foraaret træffer paa det huede 
Insekt, tror de at se den almindelige Prego-Diéu: Gud- 
tilbeder — dette Efteraarets Barn. Det, at de ligner 
hinanden af Udseende, skulde synes at være Tegn til, 
at de har Lighed i Levemaade. Forført af det under- 
lige Vaabenudstyr kunde man endog fristes til at til- 
lægge Empusaen en Levevis, der var endnu frygteligere 
end Knælerens. Jeg troede saaledes i Begyndelsen, og 
enhver vilde tro det samme i Tillid til de skuffende 
Ligheder. Her er der en ny Fejltageise at gøre Ende 
paa: til Trods for sit krigerske Udseende er Empusaen 
et fredsommeligt Dyr, som ikke svarer til, hvad der er 
ofret paa dens ydre Udstyr. 

Naar den er anbragt under en Klokke, hvad enten 


EMPUSAEN 47 


det nu er i Selskaber paa et halvt Dusin eller parvis, 
giver den intet Øjeblik slip paa sin Blidhed. Ligesom 
Larven er den meget nøjsom, idet den er tilfreds med 
en Flue eller to som daglig Ration. De stærke Ædere 
er urolige. Forædt i Græshopper bliver en Knæler let 
ophidset og sætter sig i Kampstilling, medens Empu- 
saen, der lever frugalt, ikke kender til fjendtlige De- 
monstrationer. Der er aldrig Vrøvl imellem Naboer, 
aldrig denne vilde Udfoldning af Vinger, som Knæleren 
holder saa meget af, naar den skal indtage en spøgelse- 
agtig Stilling med Hvislen som fra en overrasket Snog, 
aldrig det mindste Tilløb til disse kannibalske Fest- 
maaltider, under hvilke Slagskæmpen fortærer sin 
overvundne Søster. Disse Rædsler er her fuldstændig 
ukendte. 

Ogsaa de tragiske Elskovsscener er ukendte. Han- 
nen er udholdende, foretagsom og underkastet en lang 
Prøvetid, inden den har Held med sig. I Dage og atter 
Dage forfølger han sin tilkommende Mage, som slutte- 
lig giver efter. Alt er, som det skal være, efter Bryllupet. 
Den hjelmbusksmykkede Han trækker sig tilbage, re- 
spekteret af Hunnen, og passer sine Smaaforretninger, 
Jagten, uden at staa Fare for at blive grebet og opædt. 

De to Køn lever fredeligt sammen, ligegyldige for 
hinanden, til henimod Midten af Juni. Derpaa holder 
Hannen, der er medtaget af Alderen, sig i Ro, opgiver 
Jagten, raver om, stiger lidt efter lidt ned fra Traad- 
kuplens øvre Del og lægger sig tilsidst paa Jorden. Den 
dør saa sin blide Død. Den anden, Knælerens Han, en- 
der, lad os ikke glemme det, 1 sin slugvorne Mages Bug. 

Æglægningen følger lige efter Hannernes For- 
svinden. 

Endnu et Ord om de sammenlignede Livsvaner: 
For Knælerens Vedkommende Kampen og Kannibalis- 
men, for Empusaens det blide Sind og den gensidige 


48 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Respekt blandt Jævnlinge. Hvorfra kan saadanne dybe 
Forskelligeheder i moralsk Henseende stamme, naar 
Organisationen er den samme? WMaaske fra Leve- 
maaden. Nøjsomhed blidner virksomt Karakteren hos 
Dyr som hos Mennesker, Fraadseri forraar. En Slug- 
hals, der er fuld af Kød og Alkohol og gemmer paa et 
bestialsk Raseri, mangler den Blidhed, vi finder hos den 
nøjsomme, der bløder sit Brød i en Smule Mælk. Knæ- 
leren er Slughalsen, Empusaen den beskedne. Det 
stemmer. 

Men hvorfra har den ene sin Forslugenhed, den 
anden sin Nøjsomhed, naar en næsten ens Organisa- 
tion skulde synes at maatte føre til Overensstemmelse 
i Krav? Knælerne gentager for os, hvad mange alle- 
rede har sagt os, at Tilbøjeligheder og Evner ikke af- 
hænger udelukkende af Anatomien; højt over de fysiske 
Love, som styrer Stoffet, svæver andre Love, som styrer 
Instinkterne. 


IV 
TRÆBUKKEN. 


Mine ungdommelige Grublerier skvlder den be- 
rømte Statue af Condillac*) nogle gode Øjeblikke, han 
der, rigt begavet som han var med Hensyn til Lugte- 
sans, lugter til en Rose, og som siden, beriget alene ved 
Duftindtrykket, skaber sig en hel Verden af Idéer. 
Mine tyve Aar med deres fulde Tiltro til Syllogismen 
fandt Behag 1 at følge den filosofiske Præsts deduktive 


*) C., en fransk Lærd, som i det 18de Aarh. forsøgte at udlede 
alle den menneskelige Aands Egenskaber fra Sanseindtryk. 


*unpp 80 uepp sopw x£qweadr)) UYyYngan 


4 . 
gr 
JE 


EG OE Jo NM SE KENT 


TEN SE ND SE Ne ETE AN 


| 


TRÆBUKKEN 49 


Hokuspokus; jeg saa, jeg troede at se Statuen faa Liv 
ved dette Indtryk paa Lugtesansen, komme i Besiddelse 
af Opmærksomhed, Hukommelse, Dømmekraft og hele 
det øvrige psykiske Udstyr, ligesom et stille og sovende 
Vand bliver vakt og dækker sig med Bølger, naar der 
bliver kastet en lille Sten ud i det. Men jeg er kommen 
bort fra mine Illusioner igennem, hvad min gode Me- 
ster, Dyret, har lært mig. Problemet er dunklere, end 
Præsten sagde mig, hvilket Træbukken vil vise os. 

Naar min Forsyning af Brænde til Brændsel bliver 
lavet i Stand med Kile og Kølle under en graa Himmel, 
der er Forløber for Vinteren, gør en yndet Adspredelse 
Brud paa min daglige Prosa. Efter mit udtrykkelige 
Paalæg har Brændehuggeren blandt Brændeforraadet 
valgt de ældste og mest medtagne Stammer. Min Smag 
faar ham til at smile, og han spørger mig, hvad det er 
for en forkert Aandsretning, der faar mig til at fore- 
trække det ormstukne Træ, chirouna, som han kalder 
det, for sundt og bedre brændende Træ. Jeg har mine 
egne Tanker med det, og den brave Mand retter sig 
efter dem. 

Og min prægtige Egebul, der er furet af Ar og 
hullet af Saar, fra hvilke der siver brune Taarer, duf- 
ter som et Garveri. Køllen slaar, Kilen bider sig ind, 
Træet splittes. Forskellige Insektgrupper, som vilde 
tilbringe den slemme Aarstid her, har taget Vinter- 
kvarter i de tørre og gennemhullede Partier; i de flad- 
trykte Rør, der er udarbejdet af en elier anden Pragt- 
bille, har Osmierne, der bruger en Grød af tyggede 
Blade til deres Arbejder, ophobet deres Celler, i de for- 
ladte Kamre har Rosenbierne (Megachilerne) anbragt 
deres Bladskillevægge, i det levende Træ, der er fuldt 
af Safter, har en Træbuks (Cerambyx miles) Larver 


Instinktets Mysterier. 1 


50 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


slaaet sig ned, og det er dem, der først og fremmest er 
skyldige i Egens Ødelæggelse. 

Det er i Sandhed nogle underlige Skabninger disse 
Larver, af højere organiserede Insekter at være: kry- 
bende Tarmstumper! Paa denne Tid af Aaret, Midten 
af Ffteraaret, er der to forskellige Aldersgrupper 
af dem. De ældste er næsten paa Tykkelse med 
en Finger, de andre har næppe et Gennemsnit som 
et Blyant. Jeg finder desuden Pupper, der er mere eller 
mindre udfarvede, og fuldt udviklede Insekter med 
udspilet Bagkrop, som skal vandre ud af Stammen, 
naar Varmen kommer igen. De lever altsaa omtrent 
tre Aar i Træet. Hvorledes forløber denne lange En- 
somheds og Fængselstid? Med dovent at vandre om i 
Egens Indre, med at lave sig Veje, hvis Fyld tjener 
dem til Næring. Jobs Hest fortærer i Følge en retho- 
risk Udtryksmaade Rummet, Træbukkens Larve æder 
bogstavelig taget sin Vej. Med sin Tømrermejsel, de 
stærke, sorte Kindbakker, der er korte og uden Tæn- 
der, udhulede som en Ske med skærende Rand, huler 
den løs i den forreste Ende af sin Gang. Hvert ud- 
skaaret Stykke er en Mundfuld, som under Passagen 
gennem Fordøjelseskanalen afgiver sine magre Safter, 
og som ender med at samle sig bag Arbejderen i Form 
af Ormemel. Fyldet efter Arbejdet lader Plads fri, idet 
det passerer gennem Arbejderen. Vejen æder sig frem, 
efterhaanden som Arbejdet, der paa en Gang staar i 
Ernæringens og i Vejbygningens Tjeneste, udføres; 
hvad der løsnes fortil, bliver benyttet til at udfylde 
Rummet bagtil. Paa denne Maade arbejder forøvrigt 
alle de Insekter, som af Træet fordrer baade Kost og 
Logis. | 

Træbukkens Larve koncentrerer sine Muskelkræf- 
ter om sin dobbelte Mejsels strenge Arbejde i den for- 
reste Del af Legemet, der er pustet op som et Stempel- 


TRÆBUKKEN 51 


hoved. Pragtbillernes Larver, der ogsaa er flittige 
Tømrere, antager en lignende Form, ja deres Stempel 
er endog mere udpræget. Den Del af Legemet, som 
arbejder haardt og gnaver i den haarde Træmasse, maa 
have en robust Bygning, Resten af Legemet, som blot 
har at følge efter, er svagt. Hovedsagen er, at Kind- 
bakkerne har en solid Støtte og en stærk Drivkraft. 
Træbukkens Larve styrker sine Hulmejsler ved en 
stærk, sort og hornet Bedækning, der omgiver Munden, 
men fraset fra Arbejdsredskaberne og fra Hovedet er 
Ormens Hud fin som Silke og elfenbenshvid. Dette 
glansløse Hvide skyldes et tykt Lag Fedt, som ikke 
skulde lade os ane, hvor mager Dyrets Kost er. Det er 
jo rigtignok sandt, at det at gnave om Dagen og om 
Natten, til enhver Tid, er det eneste, den har at gøre. 
Den store Mængde Træmasse, som passerer dens Tarm- 
kanal, bøder paa, at den indeholder saa faa nærende 
Bestanddele. 

Benene, der er sammensat af tre Stykker, det før- 
ste kugleformet, det sidste spidst, er simple Rester eller 
Spor; de maaler næppe en Millimeter i Længde. De er 
derfor uden Nytte for Bevægelsen, de er end ikke an- 
bragt i Understøttelsesplanet, idet de holdes borte fra 
dette af Bryststykkets Fedme. Bevægelsesorganerne er 
af en anden Art. Træbukkens Larve gaar paa en Gang 
paa Ryggen og paa Bugen, den erstatter de unyttige 
Brystlemmer med Gangapparater, der næsten er Fød- 
der, som imod alle Regler er kommen frem paa Ryg- 
siden. De syv første Bagkropsled har, saavel foroven 
som forneden, en firkantet Facet, besat med tykke Pa- 
piller, som pustes op og bliver fremspringende eller 
sammentrækkes og aflades efter Ormens Forgodtbefin- 
dende. De øvre Facetter deler sig i to Grupper, som 


skilles fra hinanden ved Rygkarret, de underste har 
4% 


52 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


ikke dette tvedelte Udseende. De er Bevægelsesorga- 
ner, Gangapparater (Ambulakrer). Naar Larven vil 
fremad, oppuster den sine bageste Gangapparater, dem 
paa Ryggen saa vel som dem paa Bugen, og afflader de 
forreste. De yder den et fast Holdepunkt, medens de 
andres Fladtrykthed, der gør Legemets Gennemsnit 
mindre, bevirker, at den kan glide fremad og gøre et 
halvt Skridt. For at gøre Skridtet færdigt, maa den 
trække den bageste Legemshalvdel, som blev tilbage, 
da den strakte den forreste Legemshalvdel ud, til sig. 
Til den Ende oppustes de forreste Ambulakregrupper 
og danner Støttepunkter, medens de bageste slappes og 
giver frit Spil med Hensyn til Sammentrækningen af de 
tilhørende Ringe. 

Ved Hjælp af sine dobbelte Støttepunkter paa Ryg 
og Bug og ved deres skiftende Oppustning og Falden 
sammen gaar Dyret i Ro og Mag frem og tilbage i sin 
Gang, der ligesom danner en Form, som den, der er 
inden i den, fylder ud, uden at der er noget tomt Mel- 
lemrum tilbage. Men hvis Gang-Puderne kun støttes 
fra en Side, er Gang umulig. Larven snor sig, naar 
den anbringes paa mit Bords glatte Træ, i langsomme 
Bugtninger, den forlænger sig, og den trækker sig 
sammen uden at komme saa meget som en Linie frem. 
Sættes den paa et Stykke udkløvet Egetræ, hvis Over- 
flade er ru og ujævn, saaledes som Sønderflængning ved 
Hjælp af en Kile frembringer den, saa vrider den sig 
og bevæger meget langsomt den forreste Del af Legemet 
fra Højre til Venstre og fra Venstre til Højre, hæver 
den lidt i Vejret, sænker den og begynder forfra igen. 
Det er de største Bevægelser, den kan gøre. De rudimen- 
tære Ben er ganske uvirksomme, Brugen af dem er 
absolut lig Nul. Hvorfor er de da tilstede! Det vilde 
have været bedre, om den havde mistet dem fuldstæn- 
digt, hvis det er sandt, at det, at Dyret er krøbet ind i 


TRÆBUKKEN 53 


Egens Indre, har berøvet det de gode Ben, som det op- 
rindelig havde. Omgivelsernes Indflydelse, der har haft 
en udmærket god Idé, idet den gav Ormen dens Gang- 
vorter, har gjort sig latterlig ved at lade den beholde de 
fjollede Stumper af Benene. Skulde det hele ikke til- 
fældigvis bero paa, at der gælder andre Love for Or- 
ganisationen end Omgivelsernes Indflydelse? 

Om nu end de unyttige Ben har holdt sig som 
Spirer til fremtidige Lemmer, er der hos Larven ikke 
Spor af de Øjne, hormed den voksen Cerambyx vil 
blive rigt udstyret. Der findes hos den ikke det mind- 
ste Spor af Synsorganer. Hvad skulde den ogsaa med 
Synssans inde i en Træstammes mørke Indre? Øret 
mangler ligeledes. I den aldrig brudte Stilhed i Ege- 
træets dybe Lag vilde Hørelsen være unyttig. Hvorfor 
skulde der være Evne til at høre, hvor Lyden mangler? 
Overfor Tvivlen om dette Spørgsmaal, hvis der over- 
hovedet er en saadan, stiller jeg følgende Erfaring: 
Ormens Tilholdssted, der er bleven kløvet paa langs, 
danner en Halvkanal, i hvilken jeg kan følge Be- 
boerens Bevægelser. Naar man lader den være i Ro, 
saa gnaver den snart paa den forreste Ende af sit Rør, 
snart hviler den sig, forankret ved sine Ambulakrer og 
støttende sig til Rendens to Sider. Jeg benytter mig af 
disse rolige Øjeblikke til at skaffe mig Underretning om 
dens Lydopfattelsesevne. Jeg forsøger forgæves at paa- 
virke den ved Slag paa haarde Legemer, ved Reson- 
nans fra Metalgenstande, ved Hvinen af en Sav, som 
bearbejdes med en Fil. Dyret er uimodtageligt, der er 
ikke saa meget som en Rynken af Huden at spore, ikke 
et Tegn paa, at dets Opmærksomhed er vakt. Jeg har 
ikke bedre Held med mig, naar jeg gnider Træet tæt 
ved det med en haard Spids for at efterligne den Støj, 
som en Larve i Naboskabet, der gnaver paa Mellem- 


54 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


rummet imellem dem, vilde gøre. Ligegyldigheden 
overfor mine Lyd-Kunstgreb kunde ikke være større 
fra en livløs Genstands Side. Dyret er døvt. 

Har det Lugtesans? Alt siger nej. Lugtesansen 
skal hjælpe til at opsøge Føden, men Træbuklarven be- 
høver ikke at give sig til at lede for at komme til at 
spise: den ernærer sig af sin Bolig, den lever af det Træ, 
der skjuler den. Lad os alligevel gøre nogle Forsøg. 
Jeg skærer en Rille i et Stykke frisk Cyprestræ af en 
Diameter, der er lig dens naturlige Rørs, og installerer 
Larven i den. GCyprestræet har en stærk Lugt, det er i 
høj Grad i Besiddelse af denne harpiksagtige Duft, der 
er karakteristisk for de fleste Naaletræer. Nu vel, an- 
bragt i denne Kanal, der lugter saa stærkt, arbejder 
Larven sig ind til Bunden af Blindgyden og rører sig 
ikke af Pletten. Bekræfter denne rolige Ubevægelighed 
ikke, at Lugtesansen mangler? Harpiksduften, der er 
saa fremmed for den, der altid har levet i Egen, skulde 
være den imod og forurolige den, og den ubehagelige 
Sanseopfattelse skulde give sig til Kende ved nogle Be- 
vægelser, nogle Forsøg paa at fortrække. Men der er 
intet saadant at spore: naar den en Gang har fundet 
sig til Rette i Rillen, bevæger Larven sig ikke mere. 
Jeg gør det bedre endnu, jeg anbringer en Smule Kam- 
fer tæt foran den i dens naturlige Kanal. Virkningen 
er fremdeles lig Nul. Paa Kamferen følger Naftalin, og 
der sker endnu intet. Efter disse forgæves Forsøg tror 
jeg ikke at kompromittere mig ved at fraskrive Dyret 
Lugtesans. 

At den har Smag, er utvivlsomt, men hvilken 
Smag! Ernæringen er uden Afveksling, Egetræ tre Aar 
igennem og intet andet. Hvad kan Larvens Gane sætte 
Pris paa under denne ensformige Spisen? Den garve- 
sure Saftighed ved en frisk Bid, der udsveder Saft, 


TRÆBUKKEN GENE 


Magerheden ved en altfor tør Mundfuld, der er berøvet 
sit Krydderi, er sandsynligvis hele dens Smagsskala. 

Tibage er Følesansen, diffus og passiv som den 
findes hos alt levende Væv, der farer sammen under 
Smertens Brod. Træbuklarvens Sanseomraade omfat- 
ter da Smag og Følelse, begge Evner stærkt afstumpede. 
Nu nærmer vi os Condillacs Statue. Denne Filosofs 
ideale Væsen havde kun en Sans, Lugtesansen, der i 
Finhed var lig vor; det virkelige Væsen, Egens Ødelæg- 
ger, har to Sanser, der helt igennem staar under den 
første, som saa udmærket opfattede Rosens Duft og saa 
sikkert skelnede den fra al anden Duft. Virkeligheden 
underbygger saaledes Parallelen med Digtningen. 

Og hvori kan en Skabnings Sjæleliv bestaa, som 
er i Besiddelse af en saa kraftigt organiseret Fordøjelse 
og en saa svag Sanse-Instrumentation? Et forfængeligt 
Ønske har ofte krydset mine Drømme, Ønsket om i 
nogle Minutter at kunne tænke med min Hunds grove 
Hjærne, at kunne se Verden gennem en Mygs Facetøje. 
Hvor vilde ikke Tingene skifte Udseende! De vilde 
skifte yderligere, naar de blev tolket gennem Larvens 
Forstand! Hvad har det, som Følelse og Smag har lært 
den, bibragt denne rudimentære Modtager af Indtryk? 
Meget lidt, næsten intet. Dyret ved, at den bedste Bid 
har en sammensnærpende Smag, at dens Gangs Vægge 
virker smertende ind paa Huden, naar de ikke er glat- 
tet omhyggeligt. Dette er for den den yderste Grænse 
for erhvervet Viden. I Sammenligning hermed er Sta- 
tuen med den følsomme Næse et Under af Viden, et 
Mønster, der er altfor ødselt udstyret af sin Opfinder. 
Den huskede, sammenlignede, drømte, ræsonnerede; 
husker denne søvnige, fordøjende Vom noget? Drager 
den Sammenligninger, ræsonnerer den? Jeg har defi- 
neret Træbukkens Larve som en Stump Tarm, der er 


56 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


i Stand til at bevæge sig. Denne saare sandfærdige 
Definition har givet mig Svaret: Larven er i Besiddelse 
af den Sum af Sanseopfattelser, som en Stump Tarm 
kan have. 

Og dette ubetydelige Væsen er i Besiddelse af en 
vidunderlig Forudseenhed, denne Vom, der næsten intet 
ved om Naturen, ser meget klart ind i Fremtiden. Lad 
os forklare os nærmere angaaende dette mærkelige 
Emne. Larven flakker tre Aar igennem om i Stammens 
Indre, den stiger op, den stiger ned, den bøjer af snart 
til den ene, snart til den anden Side, den opgiver en 
Aare i Træet for en anden, der er mere saftfuld, men 
alt uden at fjerne sig ret langt fra de dybe Lag, hvor 
Temperaturen er mildere, Sikkerheden større. Der 
kommer saa en Dag, der er farlig for Fangen, som 
bliver nødt til at forlade sit udmærkede Tilflugtssted 
og trodse de Farer, der møder den ude paa Overfladen. 
Det er ikke nok at spise, den maa ud af Træet. Det er 
ikke vanskeligt for den, der er saa godt udrustet med 
Arbejdsredskaber og Muskelkraft, at begive sig hen, 
hvor det passer den, idet den stadig arbejder sig frem 
gennem Træmassen; men den udvoksede Træbuk, hvis 
korte Liv skal leves i fri Luft, sidder den ogsaa inde 
med de samme Muligheder? Kan det i en tyk, hornet 
Skal indesluttede Dyr, der er indelukket 1 Stamn:ens 
Indre, bryde sig en Vej ud? 

Saaledes er den Vanskelighed beskaffen, der lige- 
som ved Inspiration løses af Larven. Jeg, der til Trods 
for mine rationelle Undersøgelser er mindre klar end 
den over Fremtidens Forhold, tager min Tilflugt til 
Forsøg for at granske Spørgsmaalet. Jeg slaar til at 
begynde med fast, at det er absolut umuligt for Træ- 
bukken, naar den skal forlade det indre af Stammen, 
at drage Nytte af den Kanal, Larven har lavet. Den 


Cerambyx-Larve, foroven set fra Bugsiden, forneden set 


fra Rygsiden og i sin aabnede Gang. 
«DD Å ? 


TRÆBUKKEN 57 


er en meget lang og meget uregelmæssig Labyrint med 
fast sammenpresset Ormemel, og dens Diameter tager 
gradevist af fra den blinde Ende til det Sted, hvor den 
begynder. Larven er trængt ind i Træet ligesaa tynd 
som et tyndt Halmstraa, den er i Dag saa tyk som en 
Finger. Under sine tre Aars Omflakken har den stedse 
udboret sin Kanal efter Maal af sit Legeme. Det er 
ganske klart, at Larvens Indgangshul og Vandringsve) 
umulig kan være den Vej, Træbukken skal ud ad: dens 
næsten overdrevent store Følehorn, dens lange Lem- 
mer, dens ueftergivelige Harnisk vilde møde uoverstige- 
lige Hindringer i den snævre og snoede Tunnel, som 
den maatte rydde for dens Ormemel og udvide i høj 
Grad. Det vilde være mindre besværligt at angribe Træ- 
massen paa et nyt Sted og at gnave sig ud lige frem. 
Men er Insektet i Stand til at gøre saa? Det skal vi 
faa at se. 

I kløvede Grenstykker af Egen udarbejder jeg 
Lejer af rigelig Størrelse, og hver af mine kunstige Cel- 
ler modtager en nys forvandlet Cerambyx, som mine 
med Kile kløvede Forsyninger af Træ har ydet mig i 
Oktober. De to Stykker bliver saa lagt sammen og 
sikret ved nogle Ombindinger med Staaltraad. Juni 
kommer. Jeg hører, at det skraber i det indre af mine 
Brændestykker. Vil Træbukkene komme ud af dem, 
eller vil de ikke? Befrielsen synes mig at være lidet 
besværlig, der er næppe to Centimeter Træ at gen- 
nembore. Ingen af dem kommer ud, men da der bli- 
ver Tavshed i Træstykkerne, aabner jeg mine Appa- 
rater. Fangerne er døde fra den første til den sidste. 
En Smule Savspaan, mindre end en Pris Snustobak, 
repræsenterer hele deres Arbejde. 

Jeg havde ventet mig mere af deres Kindbakker, 
der er stærke Arbejdsredskaber; men, som vi allerede 
har set, Redskabet gør ikke Arbejderen. Tiltrods for 


58 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


deres Boreredskaber gaar de Indelukkede til Grunde i 
mine kunstløse Etuier. Jeg underkaster andre Eksem- 
plarer mindre alvorlige Prøvelser. Jeg indeslutter dem 
i rummelige Rørstykker, hvis Gennemsnit er lige stort 
med deres naturlige Boligers. Den Hindring, de skal 
gennembore, er en af de naturlige Skillevægge, en Væg, 
der er lidet haard og tre eller fire Millimeter tyk. Nogle 
af dem befrir sig, andre formaar det ikke, og de min- 
dre kraftige bukker under, standsede af den svage Hin- 
dring. Hvorledes vilde det gaa dem, naar det galdt 
at gennembore en vis Tykkelse af Egetræ? 

Vi er altsaa bleven overbevist om, at Træbukken til 
Trods for sit kraftige Udseende er ude af Stand til at 
komme ud af en Træstamme ved sine egne Kræfter. 
Det er derfor Larven med sin Tarmstumps-Visdom, 
paa hvilken Pligten til at forberede den Vejen kommer 
til at hvile. Her kommer under andre Forhold 
Anthrax'ens Daad igen, den, hvis trepanvæbnede 
Puppe gennemborer Tuf'en til Gavn for den svage 
Flue. Under Indtrykket af en Forudfølelse, der for os 
er et uudgranskeligt Mysterium, forlader Larven alt- 
saa det indre af Egen, dens fredelige Tilflugtssted, dens 
uindtagelige faste Borg for at begive sig paa Vej hen- 
imod Yderverdenen, der er Opholdssted for dens 
Fjende, Spætten, som vilde være henrykt ved den saftige 
lille Pølse. Med Fare for sit Liv graver eller gnaver 
den ihærdigt lige ud til Barken, af hvilken den kun 
lader en Tykkelse, der er næsten lig med intet, et svagt 
Forhæng urørt. Undertiden aabner den endog dristigt 
Vinduet paa vid Gab. 

Her har vi Træbukkens Udgangsaabning, Insektet 
har kun at file lidt paa Vinduet med Kindbakkernes 
Spidser, at støde til med Panden for at slaa det ud, ja 
den vil endog ikke have nogetsomhelst at gøre, naar 


TRÆBUKKEN 59 


Vinduet er aabent, hvad der ofte er Tilfældet. Den 
udygtige Tømrer, der er belemret med sin overdaadige 
Hjælmbusk, kommer frem fra Mørket gennem denne 
Aabning, naar den varme Tid er inde. 

Efter Omsorgen for Fremtiden følger Omsorgen 
for Nutiden. Naar Larven har aabnet det befriende 
Vindue, trækker den sig tilbage til sit Rør i middel- 
maadig Dybde, og til Siden for Udgangsvejen gnaver 
den sig en Lejlighed ud til Forpupningen, hvis Lige jeg 
endnu aldrig har set, saa luksuriøst udstyret og saa 
stærkt barrikaderet som den er. Det er en rummelig, 
fladtrykt, aflang og afrundet Niche, hvis Længde er fra 
80 til 100 Millimeter. De to Gennemsnitsakser er for- 
skellige: den vandrette maaler 25 til 30, den lodrette kun 
omtrent 15 Millimeter. Denne Boligens større Maal i 
Insektets Tværretning lader dette sidste have nogen Fri- 
hed med Hensyn til Lemmernes Bevægelser, naar 
Tiden er inde til at bryde den Barrikade, jeg talte om, 
hvad en kneben Mumiekiste ikke vilde tillade. 

Den omtalte Barrikade, en Port i den Mur, som 
Larven har opført imod Farerne udefra, er dobbelt 
eller endog tredobbelt. Den er udadtil sammensat af et 
Stykke Træaffald eller af Stumper af sønderhakket Træ, 
indadtil af et mineralsk Laag, en konkav Skive, som 
bestaar af et eneste Stykke og er kridhvid. Temmelig 
ofte, men ikke altid, slutter der sig til disse to Lag ind- 
adtil et Lag af Savspaaner. Bag dette flerdobbelte 
Lukke tager Larven sine Forholdsregler med Henblik 
paa Forpupningen. Kammerets Væg er ujævn, hvad 
der skyldes en Slags Dun, som bestaar af Træfibrer, 
der er brudt i Smaastumper. Efterhaanden som det 
frembringes, bliver dette Fløjlsstof anbragt paa Væggen 
i et sammenhængende Lag af mindst en Millimeters 
Tykkelse. Kamret er saaledes beklædt med et fint Lag 


60 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Multum overalt paa dets Vægge, en omhyggelig For- 
sigtighedsregel truffet af den robuste Larve til Gavn 
for den bløde Puppe. 

Lad os imidlertid vende tilbage til det kuriøseste 
Stykke af Udstyret, det mineralske Laag for Indgangen. 
Det bestaar af en elliptisk, kridhvid Kalot, glat indven- 
digt, nubret udvendigt, saaledes at det temmelig nøje 
ligner en Skaal som den, et Agern sidder i. De udven- 
dige Ujævnheder peger paa, at Massen er dannet af 
smaa, dejede Mundfulde, der paa Udsiden er stivnede 
til bitte smaa Fremspring, som Dyret ikke glatter ud, 
hvad det ikke er i Stand til, men som er glatpolerede 
paa Indsiden, hvor Larven kan naa dem. Hvad kan 
dette ejendommelige Lukke, paa hvilket denne Ceram- 
byx har givet mig det første Eksempel, være dannet af? 
Det er skørt og haardt ligesom et Kalkblad. Det er 
opløseligt i kold Saltsyre under Frigørelse af smaa Luft- 
blærer. Opløsningen foregaar langsomt, den tager 
flere Timer for et lille Brudstykkes Vedkommende. Alt 
opløser sig paa nær nogle guliige Fnug, der tilsyne- 
ladende er af organisk Natur. I Hede bliver et Stykke 
af Lukket sort, hvilket er Bevis for, at et organisk 
Klæbestof binder det mineralske Stof sammen. Opløs- 
ningen bliver uklar ved Tilsætning af oxalsur Ammo- 
niak, og der udfældes et rigeligt hvidt Bundfald. Paa 
disse Tegn kender man kulsur Kalk. Jeg søger efter 
urinsur Ammoniak, dette Stof, der saa hyppigt frem- 
bringes ved de Forandringer, som foregaar under For- 
pupningen. Det mangler, jeg faar ikke det mindste 
Spor af Mureksid frem. Lukket bestaar altsaa udeluk- 
kende af kulsur Kalk og et organisk Bindemiddel, som 
uden al Tvivl er æggehvideholdigt, og som gør Kalk- 
massen sammenhængende. 

Hvis Omstændighederne havde været mig gun- 


TRÆBUKKEN 61 


stige, vilde jeg have undersøgt, i hvilke af Larvens Or- 
ganer Oplaget af den stenede Masse findes. Det er min 
Overbevisning, at det er Maven, den mavesaftafson- 
drende Mavesæk, der yder Kalken. Den uddrager af 
Næringsstoffet maaske noget andet, maaske nogle 
oxalsure Forbindelser, den uddrager dem af alle Slags 
fremmede Stoffer, naar Larvetiden er sin Afslutning 
nær, og den holder dem i Reserve, til det Øjeblik 
kommer, da den skal gylpe dem op. Dette Værksted 
til Fremstilling af Bygningssten har intet forbavsende 
for mig; eftersom Haandværket skifter, tjener Organet 
til forskellige kemiske Arbejder. Visse Dyr af Oliebil- 
lernes Æt: Sitariderne ophober oxalsur Ammoniak i 
Maven, Rester af omdannede Organismer, Sphexen, Pe- 
lopeerne, Scolierne (forskellige Hvepse) fabrikerer i den 
den Fernis, hvormed Kokonens Taft skal ferniseres. 
Yderligere Forskninger vil ikke undlade at berige Sam- 
lingen af de Produkter, som dette føjelige Organ frem- 
bringer. 

Naar Udgangsvejen er forberedt, Cellen tapetseret 
med Fløjl og lukket med en tredobbelt Barrikade, har 
den flittige Larve fuldendt sit Hverv. Den giver slip 
paa sine Arbejdsredskaber, den skifter Ham og bliver til 
en Puppe, Svagheden selv, i et Svøb og paa et blødt Leje. 
Hovedet vender altid henimod Udgangen. Tilsyne- 
ladende betyder denne Enkelthed lidet, i Virkeligheden 
er den alt. At lægge sig paa den ene eller den anden 
Led i den lange Celle er lige let for Larven, der er 
ganske blød og bøjelig og vender og drejer sig i sit 
snævre Skjul og indtager hvilken Stilling, den vil. Men 
den kommende Træbuk har ikke de samme Fortrin, 
den er end ikke i Stand til at gøre en simpel Bøjning, 
hvis en brat Snoning skulde gøre Vejen vanskelig. Den 
maa nødvendigvis, naar den ikke skal risikere at dø i 
sin Kiste, have Porten foran sig. Saafremt Larven 


62 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


skulde glemme denne lille Formalitet, hvis den skulde 
lægge sig til at sove sin Puppesøvn med Hovedet imod 
sit Kammers Bund, er Træbukken ufejlbarligt fortabt: 
dens Vugge vilde blive den et ubrydeligt Fængsel. 

Men den Fare behøver den ikke at frygte: Tarm- 
situmpens Viden er altfor sikker, hvad de fremtidige For- 
hold angaar, til at den skulde undlade den Formalitet at 
vende Hovedet imod Indgangen. Henimod Slutningen af 
Foraaret tænker Insektet, der nu har faaet sin fulde 
Kraft, paa Solens Glæder og Lysets Fester. Hvad vil det 
finde foran sig? En Ophobning af Spaaner, som nogle 
Bevægelser med Benene vil sprede, dernæst et Stenlaag, 
som det ikke er nødvendigt at bryde itu: det brækker 
fra i ét Stykke, det river sig løst fra sin Indfatning ved 
nogle Stød med Panden, nogle Tag med Kløerne. Jeg 
finder i Virkeligheden Laagene ubeskadigede paa Tær- 
skelen til forladte Boer. Derpaa kommer der en anden 
Ophobning af Træsmuld lige saa let at sprede som den 
første. Nu er Vejen fri: Cerambyxen har kun at følge 
den rummelige Forhal, som, uden at Fejltagelse er 
mulig, fører den til Udgangshullet. Hvis Vinduet ikke er 
aabent, behøver den kun at gnave et tyndt Forhæng borti, 
et let Stykke Arbejde, og den er ude med de lange Føle- 
horn dirrende af Bevægelse. 

Hvad har den nu lært os! Den har intet lært os, men 
dens Larve har lært os meget. Denne Orm, saa usselt ud- 
styret med Sanseevner, giver os meget, overmaade 
meget at tænke over ved sin Forudseenhed. Den ved, 
at det kommende Insekt ikke vil være i Stand til at 
aabne sig en Vej ud gennem Egen, og den sørger for 
dette ved paa sin egen Risiko og Fare at berede den 
en saadan. Den ved, at Cerambyxen udstyret med et 
stivt Harnisk vil være ude af Stand til at vende sig om 
for at komme til Cellens Aabning, og at det er dens 


TRÆBUKKEN 63 


Pligt at slumre ind i Puppesøvnen med Hovedet imod 
Porten. Den ved Besked med, at Puppen er svagt 
bygget, og den tapetserer Kammeret med Multum. Den 
ved, at det er sandsynligt, at en Misdæder vil bryde ind 
under det langsomme Forvandlingsarbejde, og for at 
forhindre dens Forehavende, opmagasinerer den i sin 
Mavesæk en Kalkgrød. Den kender som ved en klar 
Vision Fremtiden, eller lad os hellere sige, den bærer 
sig ad, som kendte den den. Hvorfra har den da hentet 
Motivet til sine Handlinger? Det er sikkert ikke fra 
dens Sanseerfaring. Hvad ved den om Forholdene 
udenfor Stammen? Vi gentager det: det, som en 
Stump Tarm kan vide. Og dette, at den har saa faa 
Sanser, forbavser os! Jeg beklager, at den dygtige 
Logiker ikke i Stedet for at udtænke en Statue, der 
lugter til en Rose, har udfundet, hvor vidt et eller andet 
Instinkt rækker. Hvor hurtigt vilde han ikke have 
erkendt, at Dyrene, Mennesket indbefattet, foruden 
sine Sanseopfattelser har visse psychiske Hjælpekilder, 
visse medfødte, ikke erhvervede, Inspirationer? 


V: 
AADSELGRAVERNE — BEGRAVELSEN. 


I April finder man ved Randen af Gangstierne 
Muldvarpe liggende, som Bonden har gravet op med 
sin Spade, og ved Foden af Gærdet har Børnene uden 
Medlidenhed stenet et Firben ihjæl, som lige havde 
iklædt sig sin grønne, perleplettede Dragt. En Spad- 
serende har troet at indlægge sig Fortjeneste ved under 


64 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


sin Hæl at knuse en Snog, han traf paa, et Vindstød 
har kastet en fjerløs Fugleunge ud af Reden. Hvad 
vil der blive af disse Kadavere og af saa meget andet 
af Livets Affald? Synet og Lugten af dem vil ikke 
længe være generende, Opsynsmændenes Tal ved de 
hygiejniske Forhold ude i Marken er Legio. 

Myren, denne ivrige Røver, der egner sig til ethvert 
Arbejde, møder som Nummer ét og begynder Dissek- 
tionen i det smaa. Snart tiltrækker Byttets Stank Fluen, 
der er Ophav til den forhadte Maddike. Samtidig kom- 
mer hastende og i hele Flokke, man ved ikke hvorfra, 
den flade Aadselbille, Silphaen, den skinnende, trippende 
Bille, Klanen (Dermestes), der er hvidpudret under Bu- 
gen, og den spinkle Rovbille (Staphylinus), som alle med 
aidrig trættet Iver undersøger, roder og river i det stin- 
kende Aadsel. 

Hvilket Syn om Foraaret under en død Muidvarp! 
Dette Laboratoriums Rædsel er en god Ting for den, 
som forstaar at se og tænke. Lad os overvinde vor 
Afsky, lad os med Foden vende dette urene Affald. 
Hvilken Mylren er der ikke under det, hvilken Vrimlen 
af travlt optagne Arbejdere! Silphaerne med deres store 
og mørke Sørge-Vingedækker flygter ude af sig selv 
og kryber sammen i Revner i Jorden, Saprinerne, der 
ser ud, som var de af poleret Ibenhoit, der skinner i 
Solen, hopper afsted og forlader Skuepladsen, Klanerne, 
af hvilke en har en rødbrun, sortplettet Krave, søger at 
flygte, men berusede af raadne Dunster falder de om- 
kuid og viser deres Bugs uplettede Hvide, der staar i 
stærk Kontrast til deres mørke Klædning. 

Hvad bestiller de der, alle disse feberagtigt arbej- 
dende! De rydder Døden af Vejen til Fordel for Livet. 
Ophøjede Alkemister, som de er, frembringer de 
levende, uskadelige Produkter af den frygtelige Raad- 


AADSELGRAVERNE — BEGRAVELSEN 65 


denskab. De tømmer det farlige Kadaver for at gøre 
det tørt og lydende ligesom en Rest af en Tøffel, der 
er bleven barket paa en Losseplads af Vinterens Frost 
og Sommerens Hede. De arbejder med den størst mu- 
lige Ilfærdighed paa at gøre Ffterladenskaberne uskade- 
lige. 

Andre, mindre og mere nøjsomme, kommer ogsaa 
til, overtager, hvad der er bleven tilbage, og udnytter 
Senebaand efter Senebaand, Knogle efter Knogle, Haar 
efter Haar, indtil det altsammen igen tæller med i 
Livets Skatte. Respekt for disse Sundhedstropper. 
Lad os lægge Muldvarpen paa Plads igen og gaa videre. 

Et hvilket som helst andet Offer for Foraarets 
Landbrugsarbejder, en Skovmus, Spidsmus, Muldvarp, 
Tudse, Snog eller Firben vil kunne skaffe os den kraftig- 
ste og berømteste af Jordens Rensere. Det er Aadsel- 
graveren (Necrophorus), der er saa forskellig fra Kada- 
vernes Pøbel ved sin Størrelse, sin Dragt, sine Vaner. 
Til Ære for sine høje Funktioner lugter den af Moskus, 
den bærer en rød Dusk paa Enden af sine Følehorn, 
nankingult Flonel paa sit Bryst, og tværs over sine 
Vingedækker dobbelte, cinnoberrøde, bugtede Baand. 
Dens Dragt er elegant, næsten rig, og staar højt over de 
andres, der altid er trist, som det passer sig for dem, 
der giver sig af med at besørge Begravelseshøjtidelig- 
heder. 

Aadselgraveren er ikke en anatomisk Prosektor, 
som aabner sit Kadaver og skærer i dets Kød med sine 
Kindbakkers Skalpel, den er bogstavelig taget en 
Graverkarl, en Ligklæder. Silpherne, Klanerne og an- 
dre aadselædende Biller stopper sig med det Kadaver, 
de udnytter, uden dog vel at mærke at glemme deres 
Familiers Interesser, men denne, der kun spiser lidt 
selv, rører næsten ikke sit Fund for egen Regning. Den 


Instinktets Mysterier. 5 


66 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


begraver det i sin Helhed og paa Findestedet i en Hule, 
i hvilken Genstanden, naar den er modnet til det rette 
rette Punkt, skal tjene dens Larver til Føde. Den be- 
graver det for at anbringe sit Afkom i det. 

Denne de Dødes Udnytter er med sit afmaalte, 
næsten dorske Væsen forbavsende rap, naar det gælder 
Hengemningen af dens herreløse Gods. I en Arbejdstid 
paa nogle Timer forsvinder et forholdsvis enormt 
Bytte, en Muldvarp f. Eks., slugt af Jorden. De andre 
lader det tømte og indtørrede Skrog ligge udsat for 
Luften, for Maaneder igennem at være et Legetøj for 
Vinden, medens denne Ligrøver, der arbejder flere sam- 
men, straks fra først af gør rent Bord. Som synligt 
Spor af dens Arbejde bliver der kun ligesom et svagt 
Muldskud tilbage, den begravedes Gravhøj. 

Aadselgraveren er med sin hurtige Fremgangs- 
maade Nummer et blandt Markens smaa Sundheds- 
tropper. Den er tillige et af de berømteste Insekter paa 
Grund af sine sjælelige Evner. Denne Ligbærer skal, 
siger man, være udrustet med aandelige Evner, som nær 
mer sig til Fornuft, og som end ikke de højst begavede af 
Hymenopterne, Honningsamlere og Byttejægere, sidder 
inde med. Den er bleven hædret ved de to følgende 
Anekdoter, som jeg laaner fra Lacordaires: Ind- 
ledning til Entomologien, det eneste Over- 
sigtsværk, som staar til min Raadighed. 

»Clairville,« siger Forfatteren, »meddeler, at han 
har set en Necrophorus vespillo, som, da den vilde be- 
grave en død Mus og fandt Jorden, paa hvilken Kada- 
veret laa, alt for haard, gravede et Hul i en løsere Jord 
i nogen Afstand. Da den var færdig med dette Ar- 
bejde, forsøgte den at begrave Musen i dette Hul, men 
da dette ikke lykkedes den, fløj den bort og kom tilbage 
nogle Øjeblikke efter ledsaget af fire andre Aadselgra- 
vere, som hjalp den med at flytte Musen og nedgrave 


AADSELGRAVERNE — BEGRAVELSEN 67 


den.« »[ saadanne Handlinger,« tilføjer Lacordaire. 
»kan man ikke andet end anerkende, at Fornuftsslut- 
ninger spiller med ind.< 

»Følgende Træk,« siger han endvidere, »der er 
meddelt af Gledlitsch, bærer ligeledes alle Tegn paa, at 
Fornuften har spillet med ind. En af hans Venner, 
som vilde tørre en Tudse, havde anbragt den paa Spid- 
sen af en Stok, som blev stukket ned i Jorden, for at 
undgaa, at Aadselgraverne fjærnede den. Men denne 
Forsigtighed nyttede ikke noget, thi Insekterne, der ikke 
kunde naa Tudsen, gravede ned under Stokken, og efter 
at have faaet denne til at falde, begravede de den sam- 
men med Tudsen:. 

Det vilde være en vidtrækkende Indrømmelse at 
anerkende, at der er Plads i et Insekts Intelligens for et 
klart Kendskab til Forholdet mellem Aarsag og Virk- 
ning, Maal og Midler. Jeg kender ikke noget, som er 
mere afpasset efter Nutidens brutale Filosofi. Men er 
de to Smaahistorier fuldt sandfærdige? Tilsteder de 
de Følgeslutninger, som man udleder af dem? Er de, 
der tager dem som Vidnesbyrd af fuld Lødighed, ikke 
en Smule for naive? 

Ganske vist maa en Entomolog være i Besiddelse 
af en vis Naivitet. Hvem vilde uden en god Portion 
af denne Art, en Aandens Særhed i praktiske Folks Øjne, 
give sig af med de smaa Dyr? Javel, men man kan være 
naiv uden at være barnligt godtroende. Lad os ræson- 
nere lidt selv, inden vi lader Dyrene ræsonnere, og lad 
os fremfor alt raadspørge Forsøgsprøven. En Kends- 
gerning, der er plukket tilfældigt og uden Kritik, bør 
ikke skabe en Lov. 

Jeg har ikke i Sinde, I mægtige Gravere, at be- 
nægte jeres Fortjenester, denne Tanke ligger mig fjærnt. 
Jeg holder endog noget i Reserve blandt mine Opteg- 

Bik 


68 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


nelser, som vil forherlige jer endnu langt mere, end 
Sagen med Tudsen og Stokken, jeg har for jeres Reg- 
ning samlet Bedrifter sammen, som vil kaste ny Glans 
over jeres Ry. 

Nej, det er paa ingen Maade min Hensigt at for- 
ringe jeres Omdømme. Forøvrigt er det ikke den 
upartiske Histories Sag at holde fast ved en bestemt 
Lære, den gaar den Vej, Kendsgærningerne anviser 
den. Det er simpelthen mit Ønske at spørge jer, om 
I er i Besiddelse af den Logik, man tillægger jer. Er 
I eller er I ikke i Besiddelse af et Glimt af Forstand, 
en ydmyg Spire til den menneskelige Fornuft? Dette 
er Spørgsmaalet. 

For at løse dette stoler vi ikke paa de Sammentræf 
med jer, som Heldet kunde skænke os her og der. 
Vi maa have et Flyvebur, som gør talrige Besøg, 
Undersøgelser og forskellige Kunstgreb mulige. Men 
hvordan skal vi faa det befolket? Denne Oliven- 
træernes Egn er ikke rig paa Aadselgravere, saa vidt jeg 
ved, ejer den kun en Art, Necrophorus vestigator, og 
denne de nordlige Aadselgraveres Rival er tilmed tem- 
melig sjælden At finde tre eller fire af dem om For- 
aaret var alt, hvad mine Jagter i fordums Tid tillod 
mig. I Nutiden vilde jeg, saafremt jeg ikke tog min 
Tilflugt til Snaresætterens Kunstgreb, overhovedet ikke 
kunne faa fat i nogen af dem, medens jeg i det mindste 
maa have et Dusin. 

Disse Kunstgreb er meget simple. At gaa og lede 
efter Graverkarlen, der er spredt ud over Landet, vilde 
næsten altid være spildt Ulejlighed, den gunstige 
Maaned, April, vilde hengaa, inden mit Bur fik en pas- 
sende Befolkning. At løbe om efter Billen, vilde være 
altfor usikkert, derfor maa vi lokke den til at indfinde 
sig ved at sprede en rig Samling døde Muldvarpe ud 
over Indhegningen. Til denne Lokkemad, som modnes 


AADSELGRAVERNE — BEGRAVELSEN 69 


af Solen, skal Insektet nok strømme sammen fra for- 
skellige af Kompassets Streger, saa drevet, som dets 
Lugtesans er i at opsøge den Slags Trøfler. 

Jeg slutter Overenskomst med en Gartner i Nabo- 
laget, som to eller tre Gange om Ugen bøder paa Fat- 
tigdommen af mit Maal af stenet Jord og forsyner mig 
med Køkkenurter, der stammer fra en bedre Jordbund. 
Jeg udvikler for ham min brændende Trang til Muld- 
varpe i ubegrænset Antal. Han, der med Spade og 
Fælde ligger i en daglig Kamp mod den generende 
Graver, som vender op og ned paa hans Kulturer, er 
bedre end enhver anden i Stand til at forskaffe mig 
det, som jeg i Øjeblikket anser for mere værd end et 
Knippe Asparges og nogle Hvidkaalshoveder. 

Den brave Mand ler i Begyndelsen af min An- 
modning, i høj Grad overrasket over den Vigtighed, jeg 
tillægger det afskyede Dyr, men han gaar dog omsider 
ind paa den, ikke uden den Bagtanke, at jeg har i 
Sinde at lade mig gøre en glimrende Pelsværksvest af 
Muldvarpenes Hamme, der er bløde som Fløjl. Saa- 
dan en skal være god for Gigtsmerter. Lad det være 
saa, og lad os komme til en Overenskomst. Det vig- 
tigste er, at jeg faar fat i Muldvarpene. 

De kommer punktiligt to, tre, fire ad Gangen ind- 
pakket i nogle Kaalblade paa Bunden af Kurven med 
Haveprodukter. Den udmærkede Mand, som med saa 
stor Velvillie føjede sig efter mine sære Ønsker, har 
ingen Anelse om, hvor meget den sammenlignende 
Psychologi skylder ham. I Løbet af faa Dage havde 
jeg c. 30 Muldvarpe i mit Eje, som blev fordelt her og 
der, eftersom de ankom, i plantefattige Partier af 
Indelukket imellem Rosmariner, Jordbærtræer og La- 
vendler. 

Det galdt nu kun om at vente og om flere Gange 
daglig at undersøge Undersiden af mine smaa Aadsler, 


70 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


et ubehageligt Hoveriarbejde for den, som ikke har 
den hellige Ild i sine Aarer. Som den eneste af Hus- 
standen tilbyder lille Paul mig sin rappe Haand til at 
gribe Flygtningene. Jeg sagde ham, at man maatte 
være i Besiddelse af Naivitet for at give sig af med 
Entomologi. I denne alvorlige Aadselgraver-Affære 
havde jeg til Medarbejdere et Barn og en Mand, som 
hverken kunde læse eller skrive. 

Da Lille Paul aflagde sine Besøg afvekslende med 
mine, blev Ventetiden ikke lang. Himlens fire Vinde 
førte Lugten fra Aadslerne vidt omkring, og Ligbærerne 
meldte sig saa godt, at Forsøgene, der var begyndt med 
fire Individer, blev fortsat med fjorten, et Tal, som jeg 
ikke havde naaet paa alle mine fordums Jagter, der 
ikke var forud overtænkte, og paa hvilke jeg ikke 
brugte Lokkemad. Min Trapper-List havde afgjort 
Held med sig. 

Før jeg udvikler de Resultater, som jeg opnaaede i 
Volieren, vil vi standse et Øjeblik ved Aadselgravernes 
normale Arbejdskaar. Insektet vælger ikke sit Stykke 
Vildt i Forhold til sine Kræfter, saaledes som de røver- 
ske Hvepse gør, det tager imod, hvad Tilfældet byder 
det. Iblandt dets Fund er nogle smaa som Spids- 
musen, andre middelstore som Skovmusen, atter andre 
enormt store som Muldvarpen, Rotten og Snogen, som 
overgaar en enkelt Graverkarls gravende Kræfter. I 
Flertallet af Tilfældene er enhver Transport umulig, 1 
den Grad staar Byrden i Uoverensstemmelse med Stør- 
relsen af den, der skal sætte den i Bevægelse. En 
Pladsforandring ved Hjælp af Ryggene er alt, hvad det 
er muligt at opnaa. 

Ammophilerne og Cercererne, Sphexene og Pom- 
pilerne*) graver deres Jordhuler der, hvor det synes 
dem bedst, og de bringer deres Bytte dertil paa Vingerne 


* Forskellige Gravehvepse. 


AADSELGRAVERNE — BEGRAVELSEN 7 


Aadselgraveren er ikke i Besiddelse af disse Dyrs Mid- 
ler til at lette sig Arbejdet. Da den er ude af Stand til 
at flytte om med det Uhyre af Kadaver, som den har 
fundet et eller andet Sted, er den nødt til at grave 
Graven dér, hvor den Døde ligger. 

Dette paatvungne Begravelsessted kan være i blød 
Jord eller i stenet, det kan indtage et plantefattigt 
Sted eller et andet, paa hvilket Grønsværet, især naar 
det bestaar af Kvikgræs, sætter Insektet et uudredeligt 
Næt af Rodsnore i Vejen. Der er ligeledes Mulighed 
for, at et Væv af lave Buskvækster vil holde Kadaveret 
nogle Tommer oppe over Jorden. Slynget ud af Jord- 
dyrkerens Spade, som har knust dens Ryg, falder Muld- 
varpen her og der og allevegne, alt som Tilfældet vil 
det; og det er paa Stedet, hvor den falder, at Graver- 
karlen skal udnytte den, ligegyldigt, hvilke Hindringer 
der er i Vejen, blot de ikke er uoverstigelige. 

De skiftende Vanskeligheder for Begravelsen viser 
allerede, at Aadselgraveren ikke kan have faste Metho- 
der, efter hvilke den gaar frem ved sit Arbejde. Udsat, 
som den er, for tilfældige Muligheder, maa den være 
i Stand til at omforme sin Fremgangsmaade indenfor 
de Grænser, dens svage Dømmekraft sætter den. At 
save, frigøre, bryde, hejse, undergrave, forskyde er lige 
saa mange uundværlige Hjælpemidler for Graveren, 
naar den er i Forlegenhed. Berøvet disse Tiiflugts- 
midler og indskrænket til ensformige Fremgangsmaader 
vilde Insektet være ude af Stand til at udøve den Ger- 
ning, som er bleven det tildelt. 

Man ser heraf, hvor uklogt det vilde være at slutte 
. Sig til noget ud fra et enkelt Træk, i hvilket der synes 
at lægge sig Fornuftsslutninger, forud overvejede Hen- 
sigter for Dagen. Ethvert Udslag af Instinktet har uden 
Tvivl sin Betydning; men dømmer Dyret i Forvejen om 


72 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


denne og hin Handlings Hensigtsmæssighed? Lad os 
begynde med at gøre os Regnskab for Arbejdet i dets 
Helhed, lad os stive ethvert Bevis af med nye Beviser, 
saa maaske kan det være os tilladt at svare paa Spørgs- 
maalet. 

Et Ord fremfor alt om Forsyningen med Føde. 
Aadselgraveren afviser, som almindelig Sundhedsforbed- 
rer, ikke nogetsomhelst raadnende Kadaver. Alt er den 
godt, Fjervildt som Haarvildt, forudsat at Stykket ikke 
overstiger dens Kræfter. Den undersøger med ikke 
mindre Iver Padder og Krybdyr, den tager imod 
ualmindelige Fund uden Betænkning, selv om de sand- 
synligvis er dens Art ukendte; Vidne herom bærer visse 
røde Fisk, den kinesiske Guildfisk, som i mine Bure 
øjeblikkelig blev dømt at være en udmærket Bid og 
begravet efter Reglerne. Slagtekød foragtes heller ikke; 
Faarekoteletter, Bøfstegsstykker, der havde den rette 
Grad af Raaddenskab, forsvandt under Jorden med 
samme Omhu, som blev Muldvarpen og Musen til Del. 
Kort sagt, Aadselgraveren foretrækker ikke noget sær- 
ligt, den lægger i Silo enhver Ting, der er fordærvet. 

At holde dens Virksomhed gaaende frembyder 
derfor ingen  Vanskelighed. Skulde et Stykke Vildt 
mangle, vil et eller andet, hvad man nu har for Haan- 
den, meget godt kunne træde i dets Sted. Man har 
heller ikke stort Bryderi med Hensyn til Indretningen 
og Anbringelsen. Det er nok, naar man har et Lerfad 
fuldt til Randen af frisk opdynget Sand med en stor 
Klokke af Metaltraadsvæv over. For at undgaa Kattenes 
Misgærninger, hvem Kødet ikke kan apdet end friste, 
stilles Buret i en lukket Glaskasse, som om Vinteren 
tjener til at have Planter i, om Foraaret til Dyrelabora- 
forium. 

Og nu til Værket! Muldvarpen ligger midt i Ruro- 


AADSELGRAVERNE — BEGRAVELSEN 73 


met. Den bløde og ensartede Jord giver de bedste Be- 
tingelser for et let Arbejde. Fire Aadselgravere, tre 
Hanner og en Hun, er tilstede ved Byttet. De holder 
sig skjult, usynlige under Kadaveret, som der fra Tid 
til anden synes at komme Liv i, rystet op og ned af 
Arbejdernes Ryg, som det bliver. Den, der ikke var 
paa det rene med, hvad der foregaar, kunde maaske 
forbavses ved at se den Døde bevæge sig. Med lange 
Mellemrum kommer en af Graverne, næsten altid en 
Han, frem, og tager sig en Omgang rundt om Dyret, 
som den undersøger, idet den gennemforsker dets 
Fløjlspels. Den gaar ivrig tilbage igen, dukker frem paa 
ny, gentager sin Unlersøgelse og glider atter ned under 
Genstanden. 

Rystelserne gentager sig i forøget Grad. Kada- 
veret skælver og dirrer, medens en Vold af Jord, som er 
gravet op indefra, samler sig omkring det. Muldvarpen 
synker lidt efter lidt ved sin egen Vægt og ved Graver- 
nes Anstrengelser, som hænger i nedenunder den, ned 
under Jorden, idet den berøves sin Understøttelse. 

Snart sætter Sandet, der har samlet sig udenfor, 
sig i Bevægelse under de usynlige Arbejderes Stød — 
det skrider ned i Hullet og dækker den begravede. Det 
er en hæderfuld Begravelse. Kadaveret synes at for- 
svinde af sig selv, som sank det ned i et flydende Me- 
dium. Sænkningen varer ved lang Tid endnu, indtil 
Dybden bliver dømt at være tilstrækkelig. 

Alt i alt et meget simpelt Arbejde: efterhaanden 
som Graverkarlene fordyber det Hul, i hvilket Kada- 
veret, som der bliver rusket og slidt i, styrter ned, fuld- 
fører Begravelsen sig uden Graverens Hjælp alene ved, 
at den opbragte Jord styrter sammen. Gode Skovle 
paa Enden af Lemmerne, stærke Rygge, der er i Stand 


74 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


til at fremkalde en lille Jordrystelse, der behøves ikke 
mere til et saadant Arbejde. Lad os hertil føje som 
et vigtigt Punkt den Kunst at give Liget hyppige Stød, 
for at faa det til at synke sammen til et mindre Rum- 
fang og faa det til at passere vanskelige Punkter. Vi 
skal snart faa at se, at denne Kunst spiller en første 
Kilasses Rolle i Aadselgraverens Virksomhed. 

Skønt forsvunden er Muldvarpen endnu langt fra 
at have naaet sin Bestemmelse. Lad os lade Ligbærerne 
fuldende deres Arbejde; hvad de nu gør under Jorden 
som en Fortsættelse af, hvad de udførte paa Over- 
fladen, vil ikke kunne lære os noget nyt. Lad os vente 
to eller tre Dage. 

Øjeblikket er kommet, lad os nu undersøge, hvad 
der gaar for sig dernede, lad os besøge det Sted, hvor 
Forraadnelsen foregaar. Jeg skal aldrig indbyde nogen 
til Opgravningen, blandt mine Omgivelser har kun lille 
Paul Mod til at hjælpe mig. 

Muldvarpen er ikke mere nogen Muldvarp, men en 
grønlig Rædsel, stinkende, berøvet sine Haar, trukket 
sammen til en Slags trind Klump. Genstanden maa 
have været underkastet en omhyggelig Behandling for 
saaledes at blive trængt sammen til en kort og tyk Ting 
paa samme Maade, som et Stykke Fjerkræ under 
Kokkepigens Haand, og fremfor alt for allerede nu at 
være bleven berøvet sin Pels. Er dette Udslag af en 
madnyttig Plan med Henblik paa Larverne, hvem 
Ulden kunde genere? Er det et Resultat uden Maal, 
en simpel Falden af af Haarene paa Grund af Forraad- 
nelsen? Jeg er ikke vis paa det. Opgravningerne fra 
den første til den sidste viser mig altid Haarvildtet med 
fjærnede Haar, Fjervildtet uden Fjer, naar undtages de 
store Vinge- og Halefjer. Paa den anden Side beholder 
Reptilier og Fisk deres Skæl. 


AADSELGRAVERNE — BEGRAVELSEN 75 


Men lad os vende tilbage til den uigenkendelige 
Ting, som forestiller Muldvarpen. Den hviler i en 
rummelig Hule med faste Vægge, et virkeligt Værksted, 
der er værdigt til at tjene som Bageri for en Copris*). 
Naar bortses fra Pelsværket, der er spredt omkring i 
Smaaduske, er den ubeskadiget. Graverne har ikke 
aabnet den. Den er deres Børns Arv, ikke Forældrenes 
Føde, og disse tager i det højeste nogle Smavser af de 
udflydte, raadne Safter for at styrke sig. 

Ved Siden af Kadaveret finder jeg to Aadselgravere, 
Parret og ikke flere, som overvaager og bearbejder det. 
Der var fire, som arbejdede med paa at nedgrave det, 
hvad er der blevet af de to andre, de to Hanner? Jeg 
finder dem sammenkrøbne i Jorden, i nogen Afstand 
fra Kadaveret og næsten paa Overfladen. 

En saadan lagttagelse staar ikke isoleret. Hver 
Gang jeg har overværet en Begravelse, foretaget af en 
lille Flok, i hvilken Hannerne, der alle var fulde af 
Iver, var de overvejende, finder jeg, naar Jordfæstelsen 
er forbi, kun et Par i Gravhulen. Efter at have gjort 
deres Arbejde, har de andre trukket sig hensynsfuldt 
tilbage. 

Disse Gravere er i Virkeligheden beundringsvær- 
dige Familiefædre. Hvor langt er vi ikke med dem fra 
den fædrene Sorgløshed, der er almindelig Regel blandt 
Insekterne, som tumler et Øjeblik med Moderen og der- 
paa overlader til den at drage Omsorg for Børnenes 
Skæbne. De, der hos andre Arter er Lediggængere, 
slider her tappert, snart i deres egen, snart i en anden 
Families Interesse, alt uden Forskel. Naar et Par er i 
Forlegenhed, kommer der Hjælpere tilstede, underret- 
tede om Begivenheden ved Lugten, og disse Damernes 
Tjenere, som glider ind under Kadaveret, arbejder løs 


*) En Slags Gødningsbille, som i en Hule i Jorden begraver brød- 
formede Gødningsklumper til Føde for sit Afkom. 


76 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


med Ryggen og Benene og begraver det, hvorefter de 
gaar deres Vej, idet de overlader Husets Herrer til deres 
Glæder. 

Disse bearbejder endnu længe i god Forstaaelse 
Kadaveret, fjærner dets Haar, laver det til og bereder 
det efter Larvernes Smag. Naar alt er i Orden, gaar 
Parret ud og skiller sig fra hinanden, og hver begynder 
paa sin Vis forfra et andet Sted, i det mindste som 
simpel Hjælper. 

I to Tilfælde og hidtil ikke i flere, har jeg truffet 
Faderen beskæftiget med sine Børns Fremtid og arbej- 
dende paa at gøre det godt for dem: visse Udbyttere af 
Komøget og Aadselgraverne, der udnytter Kadaverne, 
Natmænd og Ligbærere, har udmærkede Sæder. Hvor 
kan Dyden ikke findes skjult! 

Det øvrige, Larvelivet og Forvandlingen, er anden 
Rangs Enkeltheder, som er kendt i Forvejen. Jeg skal 
fatte mig kort med Hensyn til disse tørre Emner. 
Henimod Slutningen af Maj udgraver jeg en Rotte, som 
Graverne havde gravet ned to Uger tidligere. Den var 
bleven til en sort og klæbrig, grødet Masse, og den fryg- 
telige Genstand forsynede mig med femten Larver, der 
allerede for største Delen havde faaet deres fulde Stør- 
relse. Nogle Voksne, sikkert nok Kuldets Forældre, 
rodede ogsaa i den stinkende Masse. ZÆglægnings- 
tiden er nu forbi, og der er rigeligt af Proviant. Da 
de ikke har andet at bestille, har de, der sørger for de 
andres Føde, nu slaaet sig ned ved Siden af dem, for 
hvis Ernæring de har sørget. 

Det gaar hurtigt for Ligbærerne med Familiens Ud- 
vikling. I det højeste 14 Dage er gaaet, siden Rotten 
blev begravet, og nu indeholder den alierede en kraftig 
Befolkning, der er lige ved at skulle forvandle sig. En 
saadan tidlig Modenhed forbavser mig. Man maa an- 


AADSELGRAVERNE — BEGRAVELSEN 77 


tage, at de henflydende Kadaver-Masser, der virker 
dræbende paa enhver anden Mave, her i dette Tilfælde 
er en overordentlig energisk Føde, som pirrer Organis- 
men og paaskynder Væksten, for at den kan blive for- 
tæret, inden dens hurtige Forvandling til Muldjord er 
fuldbyrdet. Livets Kemi iler med at komme den uor- 
ganiske Kemis endelige Omdannelser i Forkøbet. 

Larven, der er hvid, nøgen og grim, noget, der hyp- 
pigt er knyttet til Livet i Mørke, minder ved sin Lancet- 
form lidt om Løbebillernes Larver. Dens Kindbakker er 
stærke og sorte, udmærkede Sektionssakse, dens Lem- 
mer er korte, men ikke desto mindre skikkede til 
hurtigt Løb, dens Bagkropsringe er foroven dækket af 
en smal, rødlig Plade, der er udrustet med fine Torne, 
hvis Bestemmelse det tilsyneladende er at skaffe Støtte- 
punkter, naar Larven forlader det fædrene Bo og graver 
sig ind i den omgivende Jord for at forvandle sig der. 
Brystafsnittenes Plader er større, men uden Væbning. 

De Voksne, som findes sammen med deres Larve- 
Familie i den raadne Rotte, er frygteligt lusede. Saa 
skinnende, saa korrekte af Udseende, som Aadselsgra- 
verne er under de første Muldvarpe i April Maaned, 
bliver de, naar vi nærmer os Juni Maaned, frastødende 
at se til. De er dækket af et Lag Snyltere, der presser sig 
ind i Ledforbindelserne og næsten danner et sammen- 
hængende Lag. Insektet er misdannet under dette 
Dække af Lus, som min Pincet har ondt ved at feje 
bort. Jager man dem bort fra Bugsiden, gaar de rundt 
om Patienten og slaar sig ned paa dens Ryg, idet de 
ikke vil slippe deres Tag i Dyret. 

Jeg genkender i dem Billernes Gamasus, en Midde, 
som saa ofte forurener vore Skarnbassers ametyst- 
straalende Bug. Nej! det store Lod i Livets Lotteri til- 
falder ikke de Nyttige. Aadselgraverne og Skarnbas- 


78 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


serne helliger sig den almindelige Sundhed, og disse to 
Grupper, der er saa interessante ved deres Familieliv, er 
Elendighedens Utøj prisgivne! Paa denne grelle Mod- 
sætning imellem de Tjenester, de gør, og deres Tilværel- 
ses haarde Kaar er der mange andre Eksempler uden- 
for Ligbærernes og Natmændenes Verden. 

Familielivet er eksemplarisk hos Aadselgraverne, 
men ikke lige til Enden. I de første fjorten Dage af Juni, 
naar Familien er tilstrækkeligt forsynet, holder Begra- 
veilserne op, og mine Bure er forladte, hvad Overfladen 
angaar, skønt Mus og Spurve bliver fornyede. Fra Tid til 
anden forlader en Aadselgraver dog Jorden og kommer 
op for at slæbe sig langsomt om under aaben Himmel. 

Et ret mærkeligt Forhold tiltrækker sig nu min Op- 
mærksomhed. Alle de, der kommer op nede fra Jorden, 
er lemlæstede, idet deres Lemmer er brudt af i Ledene, 
nogle højere oppe, andre lavere nede. Jeg ser endog en 
Invalid, som kun har et Ben helt. Paa dette uskadte 
Lem og paa Stumperne af de andre slæber den sig om 
paa Jordfladen, sløvet, ynkeligt pjaltet og bedækket med 
Lus. Der kommer saa en Kamerat frem, som er raskere 
tilbens, og som gør Ende paa Invaliden og river Bugen 
op paa den. Saaledes endte de tretten Aadselgravere, 
som jeg havde tilbage, halvt opædte af deres Kamme- 
rater eller i det mindste amputerede paa forskellige Lem- 
mer. Kannibalismen fulgte paa det i Begyndelsen saa 
fredelige Forhold. 

Historien fortæller os, at forskellige Folk, Massage- 
terne og andre, dræbte deres gamle Folk for at skaane 
dem for Alderdommens Elendighed. Et Mukkertslag paa 
det graanede Kranium var i deres Øjne et Udsiag af søn- 
lig Medlidenhed. Aadselgraverne har deres Del af disse 
gamle Vildmandsskikke, de udrydder hinanden gen- 
sidig, naar de er mætte af Dage og derfor unyttige, og 


AADSELGRAVERNE — BEGRAVELSEN 79 


naar de henslæber Livet ødelagte af Udmattelse. Hvem 
skulde have Gavn af at forlænge den vanmægtiges og 
ødelagtes Dødskamp? 

Massageterne kunde som Undskyldning for deres 
frygtelige Skik paaberaabe sig Mangelen paa Levneds- 
midler, hvilken var en slet Raadgiver, men denne Und- 
skyldning havde Aadselgraverne ikke, thi takket være 
min Rundhaandethed var der rigeligt af Føde saavel paa 
som under Jorden. Sulten spillede ingen Rolle i denne 
skammelige Sag. Det maa være den Forvildelse, der er 
en Følge af Udmattelsen, det sygelige Raseri hos et Liv, 
som er ved at ebbe ud, der gør det. Som almindelig 
Regel bevirker Arbejdet, at Graveren har fredelige 
Sæder, og Uvirksomheden vækker perverse Tilbøjelig- 
heder hos den. Naar den ikke har mere at bestille, river 
den Benene af sin Næste og æder ham, ligegyldig for, 
om den selv bliver amputeret og ædt. Dette er den ende- 
lige Udfrielse af den lusede Alderdom. 


VI 
AADSELGRAVERNE — FORSØG. 


Lad os nu komme til de Bedrifter, som har skaffet 
Aadselgraverne den skønneste Del af deres Ry, og lad 
os underkaste det Træk, der er meddelt af Clairville, det 
om den alt for haarde Jordbund og om den tilkaldte 
Hjælp, en Forsøgsprøve. 

Til den Ende bliver den midterste Del af Jord- 
fladen under Klokken belagt med en Mursten, som jeg 
dækker med et tyndt Lag Sand. Det skal være det Ter- 


80 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


rain, som det er umuligt at grave i, og overalt rundt om 
det strækker der sig i samme Højde blød Jord, som er 
let at grave i. 

For at komme den lille Histories Betingelser nær, 
behøver jeg en Mus, idet en Muldvarps tunge Masse maa- 
ske vilde stille for store Vanskeligheder i Vejen for Flyt- 
ning. For at faa fat paa en saadan, beder jeg mine Ven- 
ner og Naboer om den; de ler af min Grille, men prøver 
alligevel deres Musefælder. Men naar man skal have det 
meget almindelige lige med det samme, bliver det meget 
ualmindeligt. Provencaleren siger med Ord, der støder 
an imod Anstændigheden, og efter det Eksempel, som 
hans Farfader Latineren har givet, men endnu mere 
plumpt end Oversættelsen: »Naar man søger efter He- 
stepærer, faar Hestene Forstoppelse«. 

Endelig har jeg denne Mus, min Drøm. Den kom- 
mer til mig, indpakket i Halm, fra det Tilflugtssted, hvor 
den offentlige Barmhjærtighed viser Gæstfrihed for en 
Dag imod dem, der flakker ulykkelige om paa den frugt- 
bare Jord, fra det kommunale Etablissement, hvorfra 
man uundgaaeligt kommer luset ud. O Reaumur, du, 
der indbød Grevinder til at overvære dine Kaalormes 
Hudskifte, hvad vilde du have sagt om en Fremtidens 
Discipel, som var kommen i det med den Slags Elendig- 
heder? Og dog er det maaske rigtigt ikke at lukke Øj- 
nene for dem, naar man vil have Ret til at føle Med- 
lidenhel med Dyrenes Lidelser. 

Jeg har altsaa den saa meget ønskede Mus, og jeg an- 
bringer den midt paa Murstenen. Under Klokken findes 
der i Øjeblikket syv Gravere, deriblandt tre Hunner. De 
er alle begravede i Jorden, nogle ubeskæftigede og lige 
under Overfladen, de andre beskæftigede i deres Huler. 
Det varer ikke længe, inden Tilstedeværelsen af det nye 
Kadaver er kendt. Henimod Klokken 7 om Morgenen 


AADSELGRAVERNE — FORSØG +80 


kommer tre Aadselgravere tilstede, en Hun og to Hanner. 
De søger ind under Musen, som sættes i Bevægelse af 
Rystelser, Beviser paa, at Begraverne er i Lag med den. 
Der gøres et Forsøg paa at begrave den i det Lag Sand, 
som skjuler Brikken, og der samler sig derved en 
Dynge opryddet Sand omkring Liget. 

Et Par Timer igennem gentager Rystelserne sig 
uden Resultat. Jeg drager Nytte af denne Omstændighed 
til at skaffe mig at vide, paa hvilken Maade Arbejdet 
gaar for sig. Den nøgne Brik tillader mig at se det, som 
den opgravede Jord skjulte for mig. Naar det gælder 
om at bevæge Kadaveret, lægger Insektet sig paa Ryg- 
gen; det griber med sine seks Ben fat i Dyrets Haar, 
stemmer Ryggen imod Underlaget og støder til, idet det 
løfter Forparten og Enden af Bagkroppen. Drejer det sig 
om at grave, indtages den normale Stilling igen. Saa- 
ledes arbejder Graverkarlene efter Tur, snart med Be- 
nene i Vejret, naar det gæider om at flytte Kadaveret 
eller at faa det til at synke dybere ned, snart med Fød- 
derne paa Jorden, naar det bliver nødvendigt at udvide 
Graven. 

Det Sted, paa hvilket Musen ligger, bliver endelig 
erkendt at være uangribeligt. En Han viser sig frit, den 
undersøger Genstanden, gaar rundt om den og skraber 
lidt paa den paa maa og faa. Den gaar ned under den 
igen, og Straks dirrer Liget. Giver den, der har skaffet 
sig Kundskab om Forholdene, sine Medarbejdere Un- 
derretning om, hvad den har faaet slaaet fast? Leder 
den Manøvren med det Maal for Øje at indrette sig 
andetsteds, i gunstig Jordbund? 

Kendsgærningerne er langt fra at bekræfte dette. 
Naar den bevæger Massen, efterligner de andre den og 
støder til, men uden at forene Kræfterne i en bestemt 
Retning; thi efter en lille Tid at være skredet frem hen- 


Instinktets Mysterier. 6 


82 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


imod Randen af Murstenen, vender Byrden om og kom- 
mer atter tilbage til Udgangspunktet. Løftestangsbevæ- 
gelserne har været forgæves af Mangel paa Samarbejde. 
Næsten tre Timer er gaaet med Svingninger, som gen- 
sidig ophæver hinanden. Musen kommer ikke over den 
lille Sandklit, der er samlet sammen omkring den ved 
Arbejdernes Skraben. 

For anden Gang kommer der en Han frem og an- 
stiller en Undersøgelse rundt om Musen. Den foretager 
en Prøvegravning i den bløde Jord tæt ved Siden af 
Murstenen. Det er et Forsøgshul, der graves, for at lære 
Jordbundens Natur at kende, en snæver og lidet dyb 
Brønd, i hvilken Insektet dykker halvvejs ned. Under- 
søgeren vender tilbage til Aadslet og arbejder med sin 
Ryg, og dette skrider en Fingersbredde henimod det 
Punkt, der blev erkendt at være gunstigt. Er vi der 
denne Gang? Nej, thi lidt efter ruller Musen tilbage, 
der er ingen Fremskridt med Hensyn til Vanskelig- 
hedens Løsning. 

De to Hanner gaar ud paa Opdagelser, som det 
lyster hver af dem. I Stedet for at blive staaende ved det 
allerede undersøgte Punkt, der skulde synes at være 
saa omsigtsfuldt valgt paa Grund af dets nære Beliggen- 
hed ved Murstenen, hvilket vilde spare paa den besvær- 
lige Flytning, løber de hastigt hele Burets Udstrækning 
over, idet de prøver Jorden her og der og udarbejder 
overfladiske Furer i den. De fjærner sig saa meget fra 
Murstenen, som Pladsen tillader det. 

De graver med Forkærlighed henimod Klokkens 
Rand, hvor de foretager forskellige Undersøgelser. Det 
først undersøgte Punkt opgives, saa vidt jeg kan se 
uden nogen Grund, idet Jordlaget er lige blødt overalt 
udenfor Murstenen, for et andet, der afvises paa samme 
Maade. En tredie, en fjerde Undersøgelse følger paa, 


AADSELGRA VERNE — FORSØG 83 


derpaa nok en og nok en endnu. Ved den sjette er Vaiget 
truffet. Men det er i hvert Tilfælde ikke en Grav be- 
stemt til at modtage Musen, man har gravet her, men 
et tarveligt Forsøgshul, meget lidet dybt og af Tvær- 
maal som Udgraveren. 

Vi vender tilbage til Musen, som pludselig vakler 
og slingrer, gaar fremad, ruller tilbage i en, derpaa i en 
anden Retning, indtil den sluttelig naar udover den lille 
Sandklit. Nu er vi udenfor Murstenen i udmærket Ter- 
ræn, og Kadaveret skrider frem lidt efter lidt. Det er 
ikke en Transport ved Hjælp af et Forspand, som be- 
væger sig frem under aaben Himmel, men en Flytning 
i Sæt, et Arbejde af usynlige Løftestænger. Kadaveret 
synes at bevæge sig af sig selv. 

Denne Gang er, efter saa megen Tøven, Anstrengel- 
serne samlede; i det mindste naar Kadaveret det under- 
søgte Strøg langt hurtigere, end jeg havde ventet. Derpaa 
begynder Begravelsen paa sædvanlig Vis. Klokken er 
nu et, og det har taget Aadselgraverne Halvdelen af Ur- 
skivens Omfang at fastslaa de forskellige Steders Til- 
stand og at flytte Musen. 

Af dette Forsøg synes det straks at fremgaa, at 
Hannerne spiller en større Rolle i Hjemmets Forhold 
end Hunnerne. Bedre udstyrede maaske end deres Led- 
sagere, søger de Oplysninger, naar Tilfældet bliver van- 
skeligt, de undersøger Terrænet, spejder efter, hvorfra 
Standsningen stammer, og vælger det Sted, hvor Graven 
skal graves. Under det langvarige Forsøg paa at be- 
grave paa Murstenen har kun de to Hanner foretaget 
Undersøgelser udenfor denne og arbejdet paa at løse 
Vanskeligheden. Hunnen har i Tillid til sine Hjælpere 
afventet Resultatet af deres Undersøgelser og holdt sig 
ubevægelig under Musen. De Forsøg, som nu kommer, 
vil bekræfte, at de stærke Hjælpere har indlagt sig 
Fortjeneste. 

6* 


84 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


For det andet blev der ikke, da det Punkt, paa 
hvilket Musen laa, erkendtes at frembyde uoverstige- 
lige Vanskeligheder, forud gravet en Grav en Smuie 
længere borte og i blødt Terræn. Alt indskrænkede 
sig, vi gentager det, til vage Undersøgelser. som under- 
rettede Insekterne om, hvorvidt der var Mulighed for 
Begravelse. 

Her maa jeg bemærke, at det er noget slemt Vaas 
at ville have, at de først skal grave Graven, hvortil Ka- 
daveret saa skal føres senere hen. For at kunne bear- 
bejde Jorden, maa vore Gravere føle Byrden af deres 
døde Bytte paa deres Ryg. De arbejder ikke uden at 
være pirrede ved Berøringen med dets Pels. Aldrig 
i Evighed paatager de sig at grave Graven, naar den 
fremtidige Begravede ikke allerede befinder sig paa det 
Sted, hvor Hullet skal være. Det er det, mine daglige 
Iagttagelser gennem to Maaneder og mere afgjort har 
vist mig. 

Resten af Clairvilles Anekdote taaler ikke bedre en 
Undersøgelse. Man fortæller os, at Aadselgraveren 1 sin 
Forlegenhed gaar bort for at hente Hjælp og vender til- 
bage med Kammerater, som hjælper den med at begrave 
Musen. Det er under en anden Form den lille opbygge- 
lige Historie om Skarabæen, hvis Pille er styrtet ned i 
et Hjulspor. Ude af Stand til at bringe sit Bytte op af 
Kløften tilkalder den snedige Pillebille tre eller fire af 
sine Naboer, som fulde af Velvillie bringer Pillen op og 
derpaa vender tilbage til deres egne Arbejder. 

Denne saa daarligt forstaaede Handling af Pille- 
Røveren gør, at jeg er paa min Post over for den til- 
svarende af Ligbæreren. Skulde jeg være for nøjeseende, 
naar jeg spørger, hvilke Forsigtighedsregler Iagttageren 
har taget for at genkende Musens Fjermand, naar denne, 
som han siger, vender tilbage med fire Hjælpere? Hvil- 


Aadselgravere ved en vandret ophængt Muldvarp. 


få 


pA 
. 


FEE En 


12 


v 
VU, 


Å 


AADSELGRAVERNE — FORSØG ere 


ket Tegn viser, hvilken af de fem, der var den, der saa 
fornuftig har vidst at tilkalde Hjæip? Er man i det 
mindste ganske sikker paa, at den forsvundne vender 
tilbage og udgør en Del af Flokken? Intet siger det, 
og det var dog det vigtigste Punkt, som en god Iagt- 
tager ikke burde have set bort fra. Var det ikke langt 
snarere hvilke som helst andre fem Aadselgravere, der, 
ledede af Lugten og uden nogensomhelst Aftale strøm- 
mede til den forladte Mus og udnyttede den for egen 
Regning? dJeg slutter mig til denne Forklaring, den 
sandsynligste af alle, da nøjagtige Oplysninger mangler. 

Sandsynligheden bliver til Vished, naar man under- 
kaster dette Træk en Kontrol ved Forsøg. Prøven med 
Murstenen giver os allerede et Vink. Mine tre Forsøgs- 
dyr har gennem seks Timer anstrengt sig, inden de naaede 
til at faa flyttet deres Bytte og bragt det ud paa blødt 
Jordsmon. Til dette strenge og langvarige Hoveriarbejde 
vilde hjelpsomme Kammerater ikke have været for me- 
get. Fire andre Aadselgravere, der var begravede her og 
der under en Smule Sand, beboede den samme Klokke 
som kendte Kammerater og Medarbejdere fra igaar, og 
ingen af dem, der havde taget Affære, har tænkt paa at 
kalde dem til Hjælp. Til Trods for deres yderlige For- 
legenhed udførte de, der havde bemægtiget sig Musen, 
deres Arbejde lige til Enden uden mindste Hjælp, som 
dog var saa let at forlange. 

Men, kunde man sige, da de var tre, ansaa de sig 
for at være stærke nok, andres Hjælp var unødvendig. 
Denne Indvending holder ikke Stik. Jeg har i Virkelig- 
heden gentagne Gange og det under Forhold, der 
var endnu vanskeligere end dem, en haard Jordbund 
frembyder, set og atter set enlige Aadselgravere, der ud- 
mattede sig ved Anstrengelser, som skyldtes mine 
Kunstgreb, og ikke en eneste Gang har de forladt Aads- 


86 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


let for at gaa og søge Hjælpere. Det er rigtigt nok, at 
der ofte kommer Medarbejdere til, men de er da bleven 
underrettet gennem Lugten og ikke af den første Be- 
sidder. Det er tilfældige, aldrig tilkaldte Medarbejdere: 
man tager imod dem uden Vrøvl, men tillige uden Tak- 
nemlighed. Man tilkalder dem ikke, men man taaler 
dem. 

I den Glaskasse, i hvilken jeg havde Buret, er det 
hændt mig, at jeg har grebet en af disse tilfældige Arbej- 
dere paa fersk Gerning. Idet den kom forbi om Natten 
og lugtede det døde Kød, var den trængt ind der, hvor 
endnu ingen af dens Art var kommet frivilligt ind. Jeg 
overraskede den paa Klokkens Hvælving. Hvis Traad- 
nættet ikke havde hindret den, vilde den straks have 
givet sig til at arbejde sammen med de andre. Havde 
mine Fanger tilkaldt den? Nej, sikkert ikke. Den kom 
til tiltrukket ved Lugten af Muldvarpen, uvidende om 
de andres Arbejde. Lige saa med dem, hvis for- 
bindtlige Medvirken man roser for os. Jeg skal om 
deres indbildte Bedrifter gentage, hvad jeg har sagt 
andetsteds om Scarabæernes: et barnligt Æventyr, som 
er godt at skikke ud klædt i en Æselshud for at more 
de Naive. | 

Et haardt Terræn, som nødvendiggør Flytning an- 
detsteds hen af Kadaveret, er ikke den eneste Vanske- 
lighed, med hvilken Aadselgraverne er fortrolige. Mange 
Gange, ja maaske oftest, er Jorden dækket af Grønsvær, 
især af Kvikgræs, hvis sejge Snore danner et uudrede- 
ligt Væv under Jorden. Det er muligt at grave i Mellem- 
rummene imellem dem, men at begrave den Døde er en 
anden Sag: Maskerne i Nættet er altfor snævre til at til- 
lade den at passere. Staar Graveren hjælpeløs overfor 
en saadan Hindring, der er saa overordentlig alminde- 
lig? Nej, saadan forholder det sig ikke. 


AADSELGRAVERNE — FORSØG 3 87 


Dyret er selvfølgelig altid, udsat som det er for saa- 
danne eller andre Hindringer for Udøvelsen af sin Virk- 
somhed, udrustet til at klare dem, for at dets Bestilling 
ikke skal være uudførlig. Intet Maal naas uden de for- 
nødne Midler og Færdigheder. Foruden den Færdighed 
at kunne grave, er Aadselgraverne visselig i Besiddelse 
af en anden Færdighed, den at kunne overskære Snore, 
Rødder, Rodskud og smaa Rodstokke, som hindrer Ned- 
sænkningen i Graven. Til Arbejdet med Skovl og Hakke 
maa føjes Arbejdet med Havesaksen. Alt dette kan man 
meget logisk forudse med fuld Klarhed, men lad os ikke 
desto mindre paakalde Forsøget, det bedste Vidnesbyrd 
af alle. 

Jeg laaner fra Qvnen i Køkkenet en Trefod, hvis 
Jernstænger vil udgøre et solidt Grundlag for den Ind- 
retning, jeg paatænker Denne Indretning er et grovt 
Væv af Raphiastrimler, en temmelig nøjagtig Ffterlig- 
ning af Kvikrodsvæv. Maskerne, der er meget uregel- 
mæssige, har intetsteds den Vidde, der er nødvendig til 
at føre den Begravede, som denne Gang er en Muldvarp, 
igennem. Indretningen sættes ned i Flyveburets Jords- 
mon i Højde med Overfladen. En Smule Sand maskerer 
Snorene, Muldvarpen anbringes i Centrum, og min Flok 
af Gravere slippes løs paa Kadaveret. 

I Løbet af en Fftermiddag gaar Begravelsen for sig 
uden Hindring. Hængekøjen af Raphia, der saa noget 
nær er lig med et Kvikgræsnæt, forstyrrer den ikke. 
Det hele foregaar lidt langsommere, det er alt. Muld- 
varpen forsvinder under Jorden der, hvor den lig- 
ger, og uden at der gøres noget Forsøg paa at flytte 
den. Da Arbejdet er færdigt, tager jeg Trefoden op. 
Nættet er itu, der, hvor Kadaveret har ligget, nogle 
Strimler er bleven bidt over, men i ringe Antal, kun de, 
der er strengt nødvendige, for at det kan passere. 


88 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Godt gjort, mine Ligbærere, jeg ventede mig ikke 
mindre af Jeres Dygtighed. De har modvirket Forsøgs- 
lederens Kunstgreb ved at benytte deres Hjælpekilder 
lige over for de naturlige Hindringer. 

Med Jeres Kindbakker brugte som Sakse har I taal- 
modigt overbidt mine Traade, som I vilde have gnavet 
Græssnorene over. Det er fortjenstfuldt uden dog at 
fortjene nogen ualmindelig Hæder. De taabeligste af 
Insekterne, Jordrodere, vilde have gjort det samme, 
naar de var underkastet de samme Betingelser. 

Lad os gaa et Skridt videre i Rækken af Vanske- 
ligheder. Muldvarpen bliver nu med et Raphiabaand 
bundet med For- og Bagenden til en let, vandret Tvær- 
pind, der hviler paa to faste Gafler. Det er som et Stvkke 
Vildt, der er anbragt excentrisk paa et Spid. Det døde 
Dyr berører i hele sin Længde Jorden. 

Aadselgraverne gaar ind under Kadaveret, og saa 
snart de føler Berøringen med Pelsen, giver de sig til at 
grave. Graven bliver dybere og videre, men den at- 
traaede Genstand glider ikke ned i den, tilbageholdt, som 
den er, af Tværpinden, som de to Gafler holder oppe. 
Gravningen bliver mindre ivrig, Nøletiderne forlænges. 

Imidlertid vender en af Graverne tilbage til Over- 
fladen og gaar op paa Muldvarpen, besigtiger den og 
opdager sluttelig det bageste Baand. Den giver sig til at 
begnave det udholdende og til at trævle det fra hinanden. 
Jeg hører det Klip med Saksen, som bevirker dets Brist- 
ning. Krak! det er gjort. Revet med af sin Tyngde gaar 
Muldvarpen ned i Graven, men skraat med Hovedet 
oppe, fastholdt af det andet Baand. 

Man gaar videre med Begravelsen af Bagparten, og 
derefter trækker man meget længe i den, man rusker I 
den snart i den ene, snart i den anden Retning. Intet 
hjælper, det gaar ikke. Paa ny kommer en af dem ud for 
at underrette sig om, hvad der foregaar deroppe. Det 


Aadselgravere undersøger en i en Timianbusk hængende 
Mus. 


AADSELGRAVERNE — FORSØG 89 


andet Baand opdages, det brydes, og derefter gaar Ar- 
bejdet efter Ønske. 

Mine Komplimenter til Jer, I skarpsynede Baand- 
brydere, men uden Overdrivelser! Muldvarpens Baand 
var for Jer de Snore, der er Jer saa vel kendte i Græs- 
tørvbund. I har overgnavet dem, ligesom I for lidt 
siden gnavede Hul paa Hængekøjen, paa samme Maade, 
som I tager ethvert naturligt Baand, der er udspændt 
over Jeres Katakomber, imellem Jeres Sakse. Det er 
et Kunstgreb, der er nødvendigt for Jeres Virksomhed. 
Hvis I ikke lærte af Erfaring at tænke, før I handler. 
vilde Jeres Art være forsvundet, dræbt derved, at I var 
for sene til at lære, thi de Steder, der er rige paa Muld- 
varpe, Tudser, Firben og andre Fødemidler efter Jeres 
Smag, er oftest græstørvklædte. 

I er i Stand til at udrette endnu langt mere, men 
lad os, før vi bringer dette frem, undersøge de Tilfælde, 
hvor Smaabuske dækker Jorden og holder Kadaveret i 
en lille Afstand fra Jordbunden Det Fund, der er saa- 
ledes ophængt som Følge af et tilfældigt Fald, bliver det 
ubenyttet? Passerer Aadselgraverne forbi det, ligegyldige 
ved det prægtige Stykke, som de ser, som de lugter nogle 
Tommer over deres Hoveder, eller forstaar de at faa 
Galgen til at falde? 

Vildtet er ikke saa rigeligt tilstede, at det skulde 
blive foragtet, fordi det koster nogle Anstrengelser. Før 
jeg havde set det, troede jeg, at de faar det til at falde til 
Jorden, idet jeg var overbevist om, at Aadselgraverne, 
der ofte er udsat for den Vanskelighed, at et Lig ikke 
ligger paa Jordoverfladen, maa have et Instinkt, der 
siger dem, hvorledes de skal faa det til at styrte til 
Jorden. Den tilfældige Støtte, som nogle Straa, nogle 
sammenflettede Tjørnebuske vder det, er noget, der er 
hyppigt ude paa Markerne og skulde ikke kunne 


90 J. 1. FABRE. INSTINKTETS MYSTERIER 


slaa dem paa Flugt. Nedstyrtningen af den Ophængte 
skulde, naar denne hænger 'højt tilvejrs, visselig udgøre 
en Del af deres instinktive Evner. Men lad os se dem 
ved deres Arbejde. 

Jeg planter i Flyveburets Sand en tynd Timianbusk, 
der alt i alt har et Spands Højde. Paa Busken anbringer 
jeg en Mus, hvis Hale, Fødder og Hals jeg snor ind i 
Grenene for at gøre Vanskelighederne større. Befolk- 
ningen i Klokken tæller nu fjorten Aadselgravere, og der 
vedbliver at være det samme Antal indtil Slutningen af 
mine Undersøgelser. De tager dog, vel at mærke, ingen- 
lunde alle paa en Gang Del i Dagens Arbejde, de fleste 
vedbliver at være nedgravede, søvnige eller beskæftigede 
med at bringe deres Forraadskamre i Orden. Undertiden 
tager en eneste, oftere to, tre eller fire, sjæident flere sig 
af det Kadaver, jeg byder dem. Idag møder der to ved 
Musen, som de snart opdager oppe i Timianbusken. 

De naar op til Toppen af Busken ad Klokkens Næt- 
værk. Der tager de, efter at have betænkt sig længe 
paa Grund af, at Musen er understøttet saaledes, at den 
hindres fra at naa Jorden, fat paa den Fremgangs- 
maade, som bruges, naar et Kadaver skal flyttes, 
fordi Terrænet er ugunstigt. Dyret stemmer sig imod 
en Gren, støder stødvis med Ryg og Ben, sætter Musen i 
Svingninger og ryster den heftigt, til det bearbejdede 
Punkt frigør sig for sine Forhindringer. Ved Stød med 
Ryggen frigør de to Samarbejdere i en kort Arbejdstid 
den Døde for Virvaret; endnu en Rysten, og Musen er 
nede. Derpaa følger Nedgravningen. 

Der er ikke noget nyt ved dette Forsøg: der er fore- 
gaaet nøjagtig det samme Arbejde, som det, der gaar 
for sig paa et Terræn, som ikke egner sig til Begravelse. 
Faldet er Følgen af et Forsøg paa at flytte Byttet. 

Nu er Tiden kommen til at rejse den Pind med 


AADSELGRAVERNE — FORSØG 91 


Tudsen, der er bleven berømt gennem Gledditsch. Pad- 
den er ikke uundværlig, en Muldvarp gør samme Gavn 
og tilmed bedre. Jeg fastgør den med et Raphiabaand 
ved Bagbenene til en Gren, som jeg planter lodret i 
Jorden i ringe Dybde. Dyret falder flot langs ned 
ad sin Galge og berører i stor Udstrækning Jorden med 
Hoved og Skuldre. 

Graverne sætter sig i Arbejde under den paa Jorden 
liggende Del ved selve Pælens Fod, de graver et tragt- 
formet Hul, hvori lidt efter lidt Muldvarpens Snudeparti, 
Hoved og Hals glider ned. Pælen blottes imidlertid og 
styrter pludselig om, trukket til Jorden af sin tunge 
Byrdes Vægt. Jeg var tilstede, da Pælen faldi, en af de 
mest forbavsende, fornuftmæssige Handlinger, som man 
nogensinde har skrevet paa et Insekts Regning. 

For den, der drøfter Problemet om Instinktet, er det 
gribende. Men lad os fremfor alt vogte os for at drage 
nogen Slutning endnu, det vilde være for ilfærdigt. Lad 
os først spørge, om Pælens Omstyrtning er gjort med 
Hensigt eller om den er tilfældig. Har Aadselgraverne 
gravet Stokken om i den bestemte Hensigt at faa den til 
at falde? eller har de derimod gravet ved dens Grund al- 
ene for at begrave den Del af Muldvarpen, som hvilede 
paa Jorden? Det er Spørgsmaalet, som for øvrigt er 
grumme let løseligt. 

Jeg tager atter fat paa Forsøget, men denne Gang 
staar Stokken skraat, og Muldvarpen, der hænger lodret 
ned, berører Jorden et Par Tommer fra Apparatets Fod. 
Under disse Forhold bliver der ingen Forsøg gjort 
paa at styrte den om, absolut ingen. Der gøres ikke det 
mindste Arbejde med Benene ved Foden af Galgen, hele 
Udgravningsarbejdet gaar for sig længere borte under 
Kadaveret, som berører Jorden med Skuldrene. Der og 
kun der graves der et Hul til Optagelse af Ligets For- 


92 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


part, den Del af det, som er tilgængelig for Graver- 
karlene. 

En Tommes Forskel i Stillingen af det ophængte 
Dyr gør den berømte Fortælling til intet. Saaledes er 
det simpleste Sold, behandlet med nogen Logik, over- 
maade mange Gange tilstrækkeligt til at rense en for- 
virret Dynge af Udsagn og til at frigøre Sandhedens 
sode Korn. 

Endnu en Omgang med dette Sold. Pælen staar 
skraat eller lodret, det er ligegyldigt hvilket, men Muld- 
varpen, der endnu stedse er fastgjort til Pindens Spids 
ved Bagbenene, berører ikke Jorden. Den er nogle 
Fingersbredder borte, ude af Gravernes Rækkevidde. 

Hvad vil nu disse sidste gøre? Vil de rode ved Foden 
af Galgen i den Hensigt at faa den til at faide om? Paa 
ingen Maade, og den naive, der ventede en saadan Frem- 
gangsmaade, vilde blive mægtigt skuffet. Opmærksom- 
heden rettes aldeles ikke imod Grundlaget for Ophæng- 
ningen, der ofres end ikke saa meget som en Skraben 
med en Rive. Der sker intet i Retning af at fælde 
Pinden, stadig intet, absolut intet. Det er paa andre 
Maader, at Aadselgraverne faar fat paa Muldvarpen. 

Dette afgørende Forsøg, der blev gentaget under en 
Mængde forskellige Former, fastslaar, at der aldrig, af- 
gjort aldrig graves end ikke overfladisk ved Foden af 
Pælen, med mindre den ophængte berører Jorden paa 
dette Punkt. Og i dette sidste Tilfælde er det, hvis Pin- 
den falder om, paa ingen Maade et tilstræbt Resultat, 
men simpelthen en tilfældig Virkning af den paabe- 
gyndte Begravelse. 

Hvad har da Manden med Tudsen set, han, om 
hvem Gledditsch taler? Hvis han har vendt op og ned 
paa sin Stok, vilde det Kadaver, der var sat til Tørring 
udenfor Aadselgraverens Rækkevidde, visselig berøre 


Aadselgravere i Færd med at forsøge paa at begrave en 
lodret ophængt Muldvarp. 


AADSELGRAVERNE — FORSØG 93 


Jorden, en ejendommelig Forsigtighedsforholdsregel at 
træffe overfor Ransmændene og Fugtigheden! Man bør 
forudsætte mere Klartsenhed hos en, der præparerer 
tørre Tudser, og lade ham hænge sit Dyr op nogle Tom- 
mer fra Jorden. I dette Tilfælde lærer alle mine Forsøg 
os klart, at Pælens Fald paa Grund af Underminering 
fra Gravernes Side simpelthen er et rent og skært Pro- 
dukt af Indbildningskraften. 

Atter et af de smukke Argumenter til Gunst for 
Dyrenes Fornuft, som flygter for Forsøgets klare Lys 
og forsvinder i Vildfarelsernes Morads. Jeg beundrer 
Jeres oprigtige Tro, I Herrer, der tager det alvorligt, 
som Ilagttagerne af Tilfældet, der er rigere paa Indbild- 
ningskraft end paa Sandfærdighed, siger, jeg beundrer 
Jeres troende Iver, naar I uden Kritik bygger Jeres Teo- 
rier paa saadanne Dumheder. 

Men lad os gaa videre. Stokken ernu sat lodret, 
men det ophængte Kadaver naar ikke ned til dens 
Grund, et Forhold, der er nok til, at der aldrig bliver 
gravet her. Jeg tager en Mus, som paa Grund af sin 
ringe Vægt er bedre haandterlig for Insekterne. Det 
døde Dyr fæstes ved sine Bagben til Toppen af Appa- 
ratet ved et Raphiabaand. Det falder rask ned langs 
med Pinden. 

To Aadselgravere har snart opdaget Bidden. De 
klatrer op ad Klatrestangen, de undersøger Kadaveret, 
idet de bearbejder dets Haarlag med deres Munddele. 
Det erkendes at være et udmærket Fund, altsaa til Ar- 
bejdet! De tager her, men under vanskeligere For- 
hold, fat paa den Fremgangsmaade, som var i Brug, da 
det galdt om at flytte det daarligt beliggende Lig; de to 
Medarbejdere sniger sig ind imellem Musen og Pinden, 
og derpaa faar de, idet de søger Støtte imod denne og 
skyder Ryg, Kadaveret sat i Svingninger og ryster det. 


94 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


saa det dirrer, danser, skiller sig fra Pælen og falder 
tilbage mod denne igen. Hele Morgenen gaar med for- 
gæves Forsøg, afbrudte af Undersøgelser af Dyrets 
Legeme. 

Om Fftermiddagen erkendes Aarsagen til Vanske- 
ligheden endelig, men ikke paa nogen særlig fin Maade, 
- thi Galgens to rovbegærlige Plyndrere rettede først 
deres Angreb imod Musens Bagben lidt nedenfor 
Baandet. De fjærnede Haarene, de flaaede og skar i 
Kødet op imod Hælen. De var inde ved Knoglen, da en 
af dem fandt, at den havde Raphiasnoren imellem 
Kindbakkerne. Denne var en velbekendt Ting for den og 
repræsenterede Græstraadene, der er saa hyppige under 
Begravelserne i grønsværklædt Grund. Saksen klipper 
derfor udholdende, den vegetabile Forhindring brydes, 
og Musen styrter til Jorden, for kort efter at blive be- 
gravet. 

Isoleret vilde denne Bryden af Ophængnings- 
baandet være en udmærket Daad, men den taber, set i 
Forbindelse med hele det sædvanlige Arbejde, ethvert 
Tegn paa at være af større Rækkevidde. Før de gik løs 
paa Baandet, som ikke skjultes af noget som helst, havde 
Insekterne en hel Formiddag igennem anstrengt sig 
med Stød og Rystelser, den sædvanlige Fremgangs- 
maade. Tilsidst fik de, efter at have fundet Baandet, 
dette bidt over, som om åaet havde været en Kvikgræs- 
hindring, som de havde mødt under Jorden. 

Under de Betingelser, der er budt Aadselgraveren, 
er Brugen af Saksen for den en uundganelig Tilføjelse 
til Brugen af Skovlen, og den Smule Dømmekraft, hvor- 
over den raader, er tilstrækkelig til at underrette den 
om, naar Tiden til at bruge Saksen er kommen. Den 
klipper over, hvad der er den i Vejen, uden videre Tæn- 
ken over, at den derved faar sit Kadaver til at styrte 


' 


AADSELGRA VERNE — FORSØG 95 


til Jorden. Den begriber saa lidt Forholdet imellem 
Aarsag og Virkning, at den søger at bryde Benets 
Knogle, inden den bider i den lige ved Siden af knyt- 
tede Raphia. Den foretager sig det vanskelige før det 
meget lette. 

Vanskeligt, ja, men ikke umuligt, forudsat at 
Musen er meget ung. Jeg begynder et nyt Forsøg med 
et Baand af Staaltraad, paa hvilket Insektets Saks ikke 
kan virke, og en spinkel Museunge halvt saa stor som 
den voksne Mus. Denne Gang bliver et Skinneben 
gnavet igennem, savet ret over med Kindbakkerne tæt 
ved det Sted, hvor Hælen begynder. Frigørelsen af et 
Ben gør, at der bliver Plads aaben for det andet Ben, 
som let gør sig fri af den metalliske Slynge, og det lille, 
rystede Kadaver falder til Jorden. 

Men hvis Knoglen er alt for haard, hvis det op- 
hængte Stykke er en Muldvarp, en voksen Mus eller en 
Spurv, betyder Staaltraaden en uoverkommelig Hin- 
dring for Aadselgravernes Foretagender. De arbejder 
næsten en Uge igennem med den ophængte, berøver den 
delvis Fjer og Haar, forpjusker den, gør den til en be- 
drøvelig Genstand og forlader den endelig, naar dens 
Udtørring skrider frem. Der staar dem imidlertid en 
Udvej aaben, der er lige saa fornuftmæssig som ufejl- 
barlig, den nemlig at omstyrte Pælen. Men den tænker 
de, vel at mærke, aldrig paa. 

Lad os en sidste Gang lave om paa vore Kunstgreb. 
Spidsen af Pælen bestaar af en lille Gaffel, der er vidt 
aaben, og hvis Grene næppe maaler en Centimeter i 
Længden. Med en Hampetraad, der er mindre let an- 
gribelig end en Raphiatraad, binder jeg Bagbenene paa 
en voksen Mus sammen lidt over Hælene, og imellem de 
to Ben indfører jeg en af Gaffelgrenene. Der skal kun 
en ringe Gliden nedenfra opad til for at faa Kadaveret 


96 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


til at styrte ned, ligesom en ung Kanin, der er ophængt 
foran en Vildthandlers Butik. 

Fem Aadselgravere indfinder sig ved, hvad jeg har 
forberedt. Efter mange forgæves Rystelser angriber de 
Skinnebenene. Det er, ser det ud til, den almindelige 
Angrebsmetode, naar Kadaveret holdes tilbage ved et af 
sine Lemmer i en snæver Forgrening af en Busk. Under 
Forsøget paa at save Benet over, hvilket denne Gang er 
en vanskelig Historie, kommer en af Arbejderne ind 
imellem de sammenbundne Ben. Saaledes stillet føler 
den paa sin Ryg den haarede Berøring af Dyret, og 
der behøves ikke mere for hos den at vække Tilbøjelig- 
hed til at støde til med Ryggen. Og efter nogle Bevæ- 
gelser a la Vægtstangsarm gaar det: Musen rutscher en 
Smule op ad, den glider af Ophængningstappen og fal- 
der til Jorden. 

Er denne samme Manøvre nu en Følge af Efter- 
tanke? Har Insektet virkelig, oplyst ved et Glimt af 
Fornuft, set, at det for at faa Biden til at styrte ned, 
maatte faa den af Krogen ved at lade den glide langs 
ad Tappen? Har det virkelig erkendt Ophængningens 
Mekanisme? Jeg kender dem, og det mange, som foran 
dette prægtige Resultat vilde anse sig for overbeviste 
uden nogen yderligere og mere omfattende Under- 
søgelse. 

Da jeg er vanskeligere at overbevise, foretager jeg 
nogle smaa Forandringer ved Forsøget, før jeg drager 
nogen Slutning. Jeg har en Mistanke om, at Aadsel- 
graveren har stødt til med Ryggen uden nogen Forud- 
viden om Følgerne af sin Handling og alene, fordi den 
ovenover sig følte Dyrets Ben. Med det anvendte Op- 
hængningssystem har Stødet med Ryggen, som bruges 
under alle Forlegenheder, virket netop paa det Punkt, 
som forhindrer Liget fra at falde, og Faldet er Følgen 
af dette lykkelige Sammentræf. Dette Punkt, som det 


Aadselgravere sør Forsøg paa at grave en paa en skraat- 


stillet Pind ophængt Muldvarp ned. 


AADSELGRAVERNE — FORSØG 97 


galdt om at faa til at glide langs med Tappen for at 
faa Kadaveret ned af Krogen, maatte bringes en Smule 
til Siden for Musen, for at Aadselgraverne ikke skulde 
have denne alt for direkte paa Ryggen under deres 
Støden. 

En Staaltraad binder, hvad enten det nu er Mel- 
lemfodsbenene paa en Spurv eller en Mus' Hæle sam- 
men og bøjer sig et Par Centimeter længere tilbage om 
til en lille Ring, i hvilken en af Tappene af Gaflen, der 
er meget kort og næsten vandret, griber ind, saaledes 
at den har meget frit Spillerum. For at faa den op- 
hængte til at styrte til Jorden behøves der kun det 
mindste Stød til denne Ring, der ved sin Glans byder 
sig udmærket frem som Redskab for Insektet. Alt i 
alt er Ordningen den samme som den, vi nys anvendte, 
med den Forskel, at Ophængningspunktet er ovenover 
det ophængte Dyr. 

Mit Puds, der dog er saa naivt, har en stor Succes. 
Stødene gentager sig længe, men er unyttige, og Skinne- 
benene og Mellemfodsbenene, der er alt for haarde, 
giver ikke efter for den taalmodige Saven. Spurven 
og Musen udtørres paa Pælen uden at blive ud- 
nyttede. Snart tidligere, snart senere giver mine Aadsel- 
gravere Afkald paa at løse det for dem uløselige meka- 
niske Problem: at støde en ussel Smule til det bevæ- 
gelige Ophængningspunkt og paa den Maade faa det 
eftertragtede Dyr af Tappen. 

Det er min Sandten nogle mærkelige Tænkere! 
Hvis de har den mindste klare Idé om Forholdet imel- 
lem de sammenbundne Ben og Ophængningstappen, 
hvis de har faaet Musen til at falde ved en over- 
tænkt Fremgangsmaade, hvor kan det da være, at 
det nu anvendte Kunstgreb, der ikke er mindre 
simpelt end det forrige, er en uoverkommelig Hindring 


Instinktets Mysterier. 7 


98 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


for dem? Dage og atter Dage arbejder de paa Kada- 
veret og udgransker det fra øverst til nederst uden at 
lægge Mærke til det bevægelige Ophængningspunkt, 
der er Aarsag til deres Uheld. Jeg bliver forgæves ved 
at passe paa dem, jeg ser aldrig en eneste støde til det 
med Benene eller tvinge det tilbage med Panden. 

Deres Nederlag har ikke sin Grund i Mangel paa 
Kræfter.  Ligesom Skarnbasserne er de stærke Gravere, 
og griber De dem med fuld Haand, borer de sig ind i 
Mellemrummene mellem Fingrene og bearbejder Deres 
Hud paa en Maade, som snart faar Dem til at give slip 
paa dem. Med deres Pande, et kraftigt Piovskær, vilde 
de med Lethed kunne faa Ringen til at glide paa dens 
korte Støtte. De kan ikke gøre det, fordi de ikke tænker 
paa det: de tænker ikke paa det, fordi de mangler det, 
som Udviklingslærens usunde Rundhaandethed tilskri- 
ver dem for at stive sin Paastand af. 

Du guddommelige Fornuft, Intelligensens Sol, 
hvilken kluntet Plet sættes der ikke paa dit ophøjede 
Aasyn, naar de vilde Dyrs Forherligere nedværdiger Dig 
med en saadan Klodsethed! 

Lad os fra et andet Synspunkt undersøge Aadsel- 
gravernes aandelige Formørkelse. Mine Fanger er ikke 
i den Grad tilfredse med deres rummelige Fængsel, at 
de ikke søger at flygte, især naar Arbejdet, dette de 
lidende Menneskers og Dyrs Hovedtrøster, staar stille. 
Indespærringen under Klokken tynger paa dem. Der- 
for løber de, naar Muldvarpen er bleven begravet og 
alt er bragt i Orden i Hulen, urolige om paa Traad- 
kuplen, de klatrer op, stiger ned, gaar op igen, og de 
tager til Vingerne igen straks efter, at de er bleven 
standset ved at støde imod Traadfletningen. Himmelen 
er klar, Vejret er varmt, stille og egnet til at lede efter 
Firben, som ligger knuste ved Randen af Stierne. Maaske 
naar Duften fra en tjenlig Bid dem langt borte fra. 


AADSELGRAVERNE — FORSØG 99 


usporlig for enhver anden Lugtesans end Liggravernes. 
Under disse Forhold vilde mine Aadseigravere hellere 
end gærne gaa deres Vej. 

Kan de gøre saa? Intet er lettere for dem, blot et 
Fornuftens Lysglimt hjalp dem. Gennem Traadnættet, 
som de saa ofte har passeret hen over, ser de udenfor 
den frie Jordbund, det forjættede Land, som det gælder 
om at naa. Hundrede Gange for en har de gravet ved 
Foden af deres Fængselsvold. Der opholder de sig i 
Hviletiden i lodrette Brønde søvnige hele Dagen igen- 
nem. Hvis jeg bringer dem en ny Muldvarp, dukker 
de frem fra deres Tilflugtssteders Indgangshul for at 
skjule sig under Dyrets Bug. Naar Nedgravningen er 
forbi, vender de, hver fra sin Kant, tilbage til Randen 
af det indelukkede Rum og forsvinder under Jorden. 

Nuvel, i Løbet af to og en halv Maaneds Fangen- 
skab er det, til Trods for de lange Ophold ved Grunden 
af Traadkuplen, hvor de dukker et Par Centimeter ned 
under Sandet, meget sjældent, at det lykkes en Aadsel- 
graver at komme udenom Hindringen, at forlænge sin 
Udgravning ind under Barrieren, at lade den gøre en 
Bøjning og munde ud hinsides denne, et Arbejde, som 
intet var for disse stærke Dyr. Af fjorten lykkedes det 
kun en eneste at undvige. 

En tilfældig, ikke en planlagt Befrielse, thi hvis den 
lykkelige Begivenhed var Resultatet af en Fornuftsslut- 
ning, vilde de andre Fanger, der paa det nærmeste var 
den lig i Klartseenhed, fra den første til den sidste for- 
nuftigvis have fundet en Vej, der var bøjet paa rette 
Maade, saa den kunde føre dem ud, og Flvveburet vilde 
straks være bleven forladt. Det store Flertals Mangel 
paa Held viser, at den eneste, som slap ud, simpelthen 
havde gravet rent tilfældigt. Omstændighederne be- 
gunstigede den, det er det hele. Lad os ikke gaa hen og 

7%* 


100 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


regne den det til Fortjeneste, at den havde Held med sig 
der, hvor alle de andre strandede. 

Men vi maa ogsaa tage os lagt for ikke at gøre Aad- 
selgravernes Forstand mere begrænset, end Reglen er i 
Insekternes Psychologi. Jeg fgenfinder Ligbærerens 
Dumhed hos alle de andre Insekter, som jeg har op- 
drættet under en Metalnætsklokke med et Sandlag i, i 
hvilket Klokkens Rand naar lidt ned. Med meget sjældne 
Undtagelser, som skyldes et heldigt Tilfælde, har ingen 
fundet paa at gaa ud under Barrierens Grund, og det er 
ikke lykkedes nogen at naa ud paa den udvendige 
Side af denne ved en Skraagang, selv om de var profes- 
sionelle Minerere, som navnlig Skarnbasserne er. Fanger 
under Traadkuplen, som ønskede at flygte: Scarabæer, 
Skarnbasser, Copris'er Gymnopleurer og Sisyphus'er*) 
ser udenom sig det frie Rum og det klare Solskins Glæ- 
der, og ikke en af dem finder paa at gaa ned omkring 
Bolværket, hvilket ikke vilde være vanskeligt for dem 
med deres Hakke-Fødder. 

Selv blandt Dyreverdenens højtstaaende Rækker 
mangler der ikke Eksempler paa en lignende aandelig 
Formørkelse. Audubon fortæller os saaledes, paa hvil- 
ken Maade man i hans Tid fangede vilde Kalkuner i 
Nordamerika. | 

I en Klaring i Skoven, der var bekendt som ofte be- 
søgt af disse Fugle, blev der lavet et stort Bur af Pæle, 
der var drevet ned i Jorden. I Midten af det saaledes 
omgærdede Rum aabnede der sig en kort underjordisk 
Gang, som gik ind under Palisaderingen og med en jævn 
Stigning op til Overfladen udenfor Buret i det frie. Den 
centrale Aabning, der var vid nok til at lade Passagen 
fri for Fuglen, indtog kun en Del af det indgærdede 
Rum og lod en betydelig Ring tilbage langs med Rund- 


8) Forskellige gravende Biller. 


AADSELGRAVERNE — FORSØG 101 


rækken af Pæle. Man strøede saa nogle Haandfulde 
Majs ud i det indre af Buret saavel som udenom det, 
især paa den jævnt heldende Sti, der gaar ned under en 
Slags Bro og fører midt ind i Apparatet. Kalkunfælden 
havde saaledes en altid aaben Port. Fuglen finder den, 
naar den vil ind i Fælden, men den tænker ikke paa at 
genfinde den, naar den vil ud igen. 

I Følge den berømte amerikanske Fugleforsker gik 
Kalkunerne, lokkede af Majskornene, ned ad den lum- 
ske Skraaning og kom ind i den underjordiske Gang, 
fra hvilken de ved dens Afslutning saa Udsigt til Plyn- 
dring og Lys. Endnu nogle Skridt, og Slughalsene 
dukkede op en efter en, idet de kom frem nedenunder 
Broen. De spredte sig i det indelukkede Rum, hvor 
der var nok af Majs, og hvor de stoppede sig som de 
Slughalse, de er. 

Efter at alt var samlet op, vilde Flokken trække sig 
tilbage, men ikke en eneste af de fangne lagde Mærke 
til det centrale Hul, gennem hvilket de var kommet 
ind. Idet de udstødte en urolig Klukken, gik de frem og 
tilbage paa Broen, hvis Indgangsbue gabede ved Siden 
af dem, de vendte sig imod Barrikaden paa et Spor, 
som de Hundrede Gange havde betraadt, de fik deres 
Halse med de røde Hængeprydelser ind imellem Stæn- 
gerne, og der blev de staaende med Næbet ude i det 
frie, til de blev trætte. 

Husk dog dit Fæ, hvad der skete for kort Tid 
siden, tænk dog paa den Tunnel, som førte dig hertil. 
Hvis der er en Smule Evne i din stakkels lille Hjærne, 
saa samfør dog to Tanker og sig dig selv, at Ind- 
gangsaabningen aabner sig fri og fuldstændig parat for 
din Udgang. Men du gør ikke noget saadant. Lyset, 
denne umaadelige Tiltrækning, drager dig til Palisa- 
derne, og det gabende Huls Halvmørke, som nys lod 


102 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


dig komme ind, og som lige saa let vilde lade dig slippe 
ud, lader dig være ligegyldig. For at erkende den Lej- 
lighed, dette Hul byder dig, maatte du tænke dig en 
Smule om og genkalde dig, hvad der er sket; men 
denne lille tilbageskuende Beregning ligger udenfor 
dine Evner. Og derfor vil Trapperen, naar han nogle 
Dage senere vender tilbage, finde rigt Bytte, hele Flok- 
ken i Fangenskab. 

Fortjener Kalkunen, der er slet berygtet i intellek- 
tuel Henseende, sit Ry for Dumhed? Den synes ikke at 
være dummere end andre Dyr. Audubon viser os, at den 
er i Besiddelse af en vis Fiffighed, især naar det gælder 
om at imødegaa dens natlige Fjendes, den virginske 
Hornugles Angreb. Hvad den gør i Buret med den 
underjordiske Gang, vilde enhver anden Fugl, som 
elsker Lyset, gøre den efter. 

Under noget vanskeligere Betingelser gentager Aad- 
selgraveren Kalkunens Dumheder. Naar den ønsker at 
vende tilbage til Friheden efter at have hvilet sig ud i 
en kort Gang ind imod Klokkens Rundliste, stiger 
Insektet, der ser en Smule Lys sive gennem Jord- 
dyngen, op igennem Indgangsbrønden, ude af Stand 
til at sige sig selv, at det vilde være nok at forlænge 
Tunnellen lige saa meget i modsat Retning for at naa 
ud paa den anden Side af den spærrende Mur og befri 
sig. Endnu en, hos hvem man forgæves søger et Tegn 
paa Fftertanke. 

Den har som de andre, til Trods for sit sagnagtige 
Ry, kun Instinktets ubevidste Drift til Fører. 


SPYFLUEN 103 


VII 


SPYFLUEN. 


Tii at befri Jorden for Dødens Urenheder og til 
at faa det døde, dyriske Væv til atter at regnes med til 
Livets Skatte er der Masser af foretagsomme Kødefter- 
stræbere, bl. a. i vor Del af Verden S pyfluen 
(Calliphora vomitoria) og den Graa Kødflue (Sar- 
cophaga carnaria). Alle og enhver kender den første, 
den store, mørkeblaa Flue, som, efter at have gjort sin 
Gærning i det slet sikrede Kødskab, sætter sig paa vore 
Vindusruder og giver en højtidelig Summen fra sig, 
ivrig efter at komme ud i Solen og modne et nyt Sæt 
Livsspirer. Hvorledes lægger den sine Æg, ud af hvilke 
de hæslige Maddiker kommer, som mæsker sig paa vore 
Forsyninger af Vildt elier Slagtekød? Hvilke Snedig- 
heder bruger den, og hvorledes kan vi forpurre dem? 
Det er dette, jeg har 1 Sinde at undersøge. 

Spyfluen besøger vore Huse om Efteraaret og i en 
Del af Vinteren, indtil Kulden bliver haard, men den 
viser sig langt tidligere ude i Marken. Paa den første 
smukke Dag i Februar*) vil vi kunne se den varme sig 
kuldskær paa solbeskinnede Vægge. I April finder jeg 
den i betydeligt Tal paa Laurastinus-Buskenes Blom- 
ster, hvor den synes at parre sig, medens den opsuger 
de smaa, hvide Blomsters sukkersøde Afsondringer. 
Hele Sommertiden tilbringer den udendørs, med korte 
Flyveture fra et Forfriskningssted til et andet, men naar 
Efteraaret kommer med sit Vildt, finder den Vej ind 
i vore Huse og forbliver der, til det bliver haard Frost 


*)| Man maa vel erindre, at Forf. har anstillet sine lagttagelser i 
Sydfrankrig, hvis Klima er langt mildere end vort. 


104 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Dette passer godt med mine Indesidder-Vaner og 
især med mine Ben, som bøjer sig under Alderens Vægt. 
Jeg behøver ikke at rende rundt efter Genstandene for 
mit nuværende Studium, de aflægger selv Besøg hos 
mig. Husets Folk ved Besked med mine Planer, de 
bringer mig i et lille Kræmmerhus af Papir alle de støj- 
ende Besøgere, som de netop har fanget imod Vindues- 
ruderne. 

Saaledes fylder jeg mit Vivarium, som bestaar af et 
stort, klokkeformet Bur af Traadgaze, der staar i en 
Lerskaal fuld af Sand. En lille Krukke med Honning 
er Etablissementets Spisestue, hvortil Fangerne kom- 
mer for at forfriske sig i deres ledige Øjeblikke. For 
at give dem Lejlighed til at opfylde deres Moderpligter, 
bruger jeg Smaafugle: Bogfinker, Irisker og Spurve, 
som min Søn har skudt med sin Bøsse i Haven. 

Jeg har netop lagt en Irisk, skudt to Dage i For- 
vejen, ind i Buret, og jeg anbringer dernæst i dette en 
Spyflue, en eneste, for at undgaa Fejltagelser. Dens 
fede Bug fortæller, at Æglægningstiden er forestaaende. 
En Timestid senere, da Ophidselsen over at være bleven 
sat i Fængsel har tabt sig, er min Fange i Færd med 
sit Arbejde. Den undersøger Vildtet med ivrige, stød- 
vise Skridt, den gaar fra dets Hoved til dets Hale, gen- 
tager dette flere Gange og sætter sig tilsidst til Ro nær 
ved dets ene Øje, som er sunket dybt ned i sin Hule. 

Læggebraaden bøjes i en ret Vinkel og drives ind 
i Næbets Gab lige til Roden. Saa udstøder den 
Æsggene næsten en halv Time igennem. Æsglæggersken, 
der er yderst optaget af sin alvorlige Forretning, for- 
bliver urørlig og upaavirkelig og er let at iagttage gen- 
nem mit Forstørrelsesglas. En Bevægelse fra min Side 
vilde utvivlsomt forskrække hende, men min stille Til- 


SPYFLUEN 105 


stedeværelse vækker ingen Angst hos hende. Jeg er 
Luft for hende. 

Æglægningen foregaar ikke ud i et, indtil Ægge- 
stokkene er tømte, den afbrydes ofte og gaar for 
sig stødvis. Flere Gange forlader Fluen Fuglens Næb 
og kommer for at hvile sig et lille Øjeblik paa Traad- 
nættet, hvor hun gnider sine Bagben imod hinanden. 
I Særdeleshed renser, gnider og polerer hun sit Lægge- 
instrument, den Sonde, som anbringer Æggene, inden 
hun tager det i Brug igen. Saa vender hun, da hun 
endnu føler sin Bug drægtig, tilbage til den samme 
Plet ved Næbets Sammenføjning. Æglægningen genop- 
tages for snart at standse paany og saa begynde igen. 
Et Par Timer gaar saaledes med snart at staa nær ved 
Øjet og snart at hvile paa Traadnættet. 

Tilsidst er det forbi. Fluen vender ikke tilbage 
til Fuglen, et Bevis paa, at dens Æggestokke er ud- 
tømte; den næste Dag er den død. Æggene er anbragt 
i et sammenhængende Lag ved Indgangen til Struben 
og ved Roden af Tungen paa Ganens Slimhinde. Deres 
Tal synes at være betydeligt, idet hele Indsiden af Gabet 
er hvid af dem. Jeg anbringer en lille Træprop mellem 
Næbets to Kæber for at holde dem fra hinanden og 
sætte mig i Stand til at se, hvad der foregaar. 

Jeg lærer paa denne Maade, at Udklækningen af 
Æsggene tager et Par Dage. De unge Maddiker forlader, 
saa snart de er kommen frem, som en sværmende 
Masse det Sted, hvor de blev født, og forsvinder ned i 
Struben. At anstille nærmere Undersøgelser er for 
Øjeblikket umuligt. Vi skal lære mere om, hvad der 
foregaar, senere og under Forhold, som gør Under- 
søgelse lettere. 

Fuglens hjemsøgte Næb var fra Begyndelsen af luk- 
ket, saa vidt som Kæbernes naturlige Berøring med hin- 


106 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


anden tillod det. Der var dog en snæver Slidse ved Grun- 
den, tilstrækkelig vid til i det højeste at tillade et Heste- 
haar at passere den. Det var gennem den, at Æglægnin- 
gen blev fuldbyrdet. Moderen indførte Spidsen af sit 
Værktøj, et Punkt, der var let hærdet ved en Hornplade, 
idet hun forlængede sin Læggebraad som en Kikkert. 
Sondens Finhed svarer til Aabningens Finhed, men hvis 
Næbet havde været fuldstændig lukket, hvor vilde 
Æggene i saa Fald være bleven lagt? 

Med en fastbundet Traad hoidt jeg de to Kæbe- 
haivdele i absoiut Berøring, og jeg anbragte en anden 
Spyflue sammen med Irisken, som Kolonisterne alle- 
rede var indvandret i gennem Næbet. Denne Gang 
fandt Æglægningen Sted paa et af Øjnene mellem Øje- 
laaget og Øjeæblet, og efter Udklækningen, som atter 
fandt Sted et Par Dage senere, banede Maddikerne sig 
Vej ind i Øjehulens kødede Dyb. Øjnene og Næbet 
danner derfor de to vigtigste Indgange ind i fjeret 
Vildt. | 

Men der er andre, nemlig Saar. Jeg bedækker 
Iriskens Hoved med en Hætte af Papir, som forhindrer 
Indirængen gennem Næb og Øjne, og jeg anretter den 
under Traadnætsklokken for en tredie Æglægger. 
Fuglen er bleven dræbt ved et Skud i Brystet, men 
Saaret bløder ikke, ingen ydre Plet mærker det beska- 
digede Sted. Desuden ordner jeg omhyggeligt Fjerene, 
idet jeg gilatter dem med en Haarpensel, saaledes at 
Fuglen ser helt flot ud og i enhver Henseende tager sig 
ubeskadiget ud. 

Fluen er der snart. Den tager Irisken i Øjesyn fra 
Hoved til Hale, og den beføler Bryst og Bug med sine 
Forfødder. Det er ligesom en Slags Lægeundersøgelse ved 
Følesansens Hjælp. Insektet bliver var, hvad der findes 
under Fjerene, ved den Maade, hvorpaa disse forholder 
sig. Hvis Lugten kommer det til Hjælp, kan det kun 


SPYFLUEN 107 


være i meget svag Grad, thi Vildtet lugter ikke endnu. 
Saaret findes snart. Der er ikke en eneste Bloddraabe i 
det Nærhed, thi det er lukket af en Klump Dun, som er 
bragt ind i det af Projektilet. Fluen indtager sin Stilling 
uden at skille Fjerene fra hinanden eller lægge Saaret 
blot. Hun bliver her i to Timer uden at røre sig, uden 
en Bevægelse, med Bagkroppen skjult under Fjerene. 
Min ivrige Nysgerrighed drager hende ikke et eneste 
Øjeblik bort fra hendes Beskæftigelse. 

Da hun var færdig, indtog jeg hendes Plads. Der 
er intet hverken paa Huden eller ved Saaraabningen, 
jeg maa fjærne Dunproppen og grave ned til en vis 
Dybde, inden jeg opdager Æggene. Læggebraaden maa 
altsaa have forlænget sit udskydelige Rør og være 
trængt ind forbi Fjerproppen, der blev drevet ind af 
Blyet. Æggene er aflagt paa en Gang og i et sammen- 
hængende Lag; deres Tal er omtrent 300. 

Naar Næb og Øjne er gjort utilgængelige, og der 
ingen Saar er paa Legemet, finder Æglægningen alli- 
gevel Sted, men i saa Tilfælde tøvende og sparsomme- 
ligt. Jeg plukker Fuglen fuldstændigt for bedre at kunne 
overvaage, hvad der foregaar, og jeg dækker Hovedet 
med en Papirshætte for at lukke for de sædvanlige Ad- 
gangsveje. Moderen undersøger længe og med stødvise 
Skridt Legemet i enhver Retning, hun tager fortrinsvis 
Plads paa Hovedet, som hun undersøger ved at slaa paa 
det med sine Forfødder. Hun ved, at de Aabninger, hun 
behøver, er her under Papiret, men hun ved ogsaa, hvor 
svage hendes Larver er, og hvor ganske de er ude af 
Stand til at arbejde sig igennem den forunderlige Hin- 
dring, der ligeledes standser hende og lægger sig i Vejen 
for hendes Læggebraads Arbejde. Hætten indgyder 
hende dyb Mistillid, og tiltrods for den fristende Lokke- 
mad, som det tilhyllede Hoved er, bliver der ikke lagt 


108 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


ét Æg paa dets Indhyldning, hvor ubetydelig denne 
ogsaa er. 

Træt af de forgæves Forsøg paa at omgaa denne 
Hindring, bestemmer Fluen sig tilsidst for andre Punk- 
ter, men ikke paa Brystet, Bugen eller Ryggen, hvor 
Huden synes at være for tyk og Lyset for stærkt. Hun 
behøver mørke Skjulepladser, Kroge, hvor Huden er 
meget fin. De valgte Steder er Skulderhulernes Hul- 
heder, der svarer til vore Akselhuler, og Folden, der 
hvor Laarene støder til Bugen. Der bliver lagt Æg 
begge Steder, men ikke mange, hvilket viser, at Lysken 
og Skulderhulen kun vælges med Tøven og i Mangel 
af et bedre Sted. 

Det samme Forsøg mislykkes med en ligeledes med 
Hætte forsynet, uplukket Fugl; Fjerene hindrede Fluen 
fra at slippe ind til de dybtliggende Steder, og lad os 
tilføje i denne Forbindelse, at Æglægningen paa en 
flaaet Fugl eller et Stykke Slagtekød finder Sted paa 
en hvilken som helst Del af det, blot der er mørkt. De 
mørkeste Kroge er de foretrukne Stedet. 

Det følger af alt dette, at Spyfluen udsøger sig enten 
udækkede Saar eller Mundens eller Øjnenes Slimhinder, 
der ikke er beskyttet af Hud af nogen Tykkelse. Hun 
behøver ogsaa Mørke, og vi skal længere henne se 
Grundene hertil. 

Den fuldendte Virkning af Papirposen, som forhin- 
drer Ormene fra at trænge ind i Legemet gennem Øjen- 
hulerne eller Næbet, indgyder mig Tanken om et lig- 
nende Forsøg med hele Fuglen. Det gælder om at 
svøbe Fuglen ind i et Slags kunstigt Skind, der vil virke 
lige saa afskrækkende paa Fluen som den naturlige 
Hud. Irisker, nogle med dybe Saar, andre mnæsten 
uskadte, anbringes en for en i Papirposer ganske som 
de, i hvilke Gartneren gemmer sit Frø, og disse Kon- 
voluter er kun foldet sammen, uden at være klæbet 


SPYFLUEN 109 


sammen. Papiret er ganske almindeligt og af middel 
Tykkelse. Afrevne Stykker af Aviser er tjenlige til 
Øjemedet. 

Disse Foderaler med Ligene i udsættes frit for Luf- 
ten paa Bordet i mit Studereværelse, hvor de bliver be- 
søgt lige saavel i tæt Skygge som i klart Solskin, alt 
efter Tiden paa Dagen. Tiltrukket af Floddet fra det 
døde Kød besøger Spyfluerne skarevis mit Laborato- 
rium, hvis Vinduer altid er aabne. Jeg ser dem hver 
Dag sætte sig paa Papirposerne og undersøge dem med 
stor Flid, underrettede om Indholdet ved dets stærke 
Vildtlugt. Deres uophørlige Kommen og Gaaen er et 
Tegn paa deres ivrige Begærlighed, og alligevel be- 
stemmer ingen af dem sig til at lægge Æg paa Poserne. 
De forsøger end ikke paa at jage deres Læggebraad gen- 
nem Foldernes Slidser, den gunstige Tid gaar, og ikke 
et Æg bliver der lagt paa de fristende Omhylninger. 
Alle Mødrene afholder sig fra Æglægning, idet de be- 
dømmer den tynde Hindring, som Papiret byder, at være 
mere, end Larverne vil kunne overvinde. 

Denne Forsigtighed fra Fluens Side overrasker mig 
paa ingen Maade, da Moderkaldet overalt viser betyde- 
lige Glimt af Skarpsindighed. Men hvad der forbavser 
mig, er det paafølgende Resultat. Pakkerne, som inde- 
holder Iriskerne, bliver et helt Aar igennem liggende 
ubedækkede paa Bordet, de bliver der et andet og tre- 
die Aar. Jeg undersøger fra Tid til anden Indholdet af 
dem: de smaa Fugle er urørte, med glatte Fjer, fri for 
Lugt, tørre og lette ligesom Mumier. De er ikke gaaet 
i Forraadnelse, men de er bleven mumificerede. 

Jeg ventede at se dem raadne, opløse sig i Raad- 
denskab ligesom Kadavere, som man har ladet ligge 
og raadne i fri Luft. Men Fuglene er tværtimod tørret 
ind og hærdede, uden at undergaa nogen Forandring; 


110 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


hvad skulde der til, for at de kunde gaa i Forraad- 
nelse? Simpelthen Fluens Medvirkning, og Maddi- 
kerne er derfor den første Grund til Opløsningen efter 
Døden; de er fremfor alt andet forraadnelsesfrembrin- 
gende Kemikere. 

Man kan fra mine Papirs-Vildtposer drage en Slut- 
ning, som ikke er uden Værdi. Paa vore Markeder, i 
Særdeleshed paa Sydens, bliver Vildtet ophængt ube- 
skyttet paa Kroge ved Boderne eller Buiikerne. Lærker 
er ophængt i Dusinvis med en Traad gennem Næse- 
borene, Drosler, Brokfugle, Krikænder, Agerhøns, Snep- 
per, kort sagt alle de Spidets Trofæer, som Høsttrækket 
bringer os, bliver Dage og Uger igennem udsat for 
Fluernes Naade og Barmhjærtighed. Køberen lader sig 
friste af deres gode Ydre, han gør sit Indkøb, og han 
opdager, naar han er kommen hjem, og naar Fuglen er 
i Færd med at blive gjort i Stand til Stegning, at den 
Lækkerbid, af hvilken han havde lovet sig saa meget, 
er levende af Orm. O Rædsel, der er ikke andet at 
gøre end at smide den væmmelige, ormfyldte Tingest 
bort! 

Spyfluen er den skyldige i dette Tilfælde. Alle ved 
det, og ingen tænker for Alvor paa at afkaste dens Ty- 
ranni, hverken Detailhandleren, ej heller Grossereren 
eller den, der nedlægger Vildtet. Hvad behøves der for 
at holde Maddikerne borte? Saa godt som intet, blot 
at anbringe hver Fugl i et Papirshylster. Hvis denne 
Forsigtighedsregel blev taget straks, før Fluerne ind- 
finder sig, vilde ethvert Stykke Vildt være sikkert og 
kunne overlades til sig selv i ubegrænset Tid for at 
naa den Grad af »Modenhed«, som kræves af Epiku- 
ræernes Gane. 

Fyidt med Oliven og Myrtebær er de korsikanske 
Solsorter en udmærket Spise. Vi faar dem sommetider 
i Orange, hele Lag af dem pakket i Kurve, gennem 


SPYFLUEN i 


hvilke Luften cirkulerer frit, og hver i sit Papirshylster. 
De har holdt sig udmærket og svarer til Køkkenets 
strengeste Fordringer. Jeg lykønsker den navnløse At- 
skiber, som fik den lyse Tanke at hylle sine Solsorter i 
Papir. Vil hans Eksempel finde Efterlignere! Jeg tviv- 
ler om det. 

Der er naturligvis en alvorlig Hindring for denne 
Maade at bevare Vildt paa. Fuglen er usynlig i sit 
Papirshyister, den virker ikke fristende, den underretter 
ikke den forbigaaende om sin Natur og sine Egenska- 
ber. Men der er en Udvej, som vilde lade Fuglen være 
uden Bedækning: simpelthen kun at omgive Hovedet 
med en Papirshætte. Da Hovedet er det stærkest truede 
Parti paa Grund af Gabets og Øjnenes Slimhinder, vilde 
det som Regel være nok at beskytte dette for at holde 
Fluerne borte og afværge deres Angreb. 

Lad os imidlertid vedblive med vore Studier af 
Spyfluen, idet vi skifter med vore Midler til at skaffe 
os Underretning. En Blikdaase, omtrent fire Tommer 
dyb, indeholder et Stykke Slagtekød. Laaget er ikke 
sat ganske lige paa, men lader paa et enkelt Sted 
en snæver Slidse aaben, som i det højeste kan tillade 
en fin Naal at passere. Naar Lokkemaden begynder at 
give Vildtlugt fra sig, kommer Moderfluerne tilstede en- 
keltvis eller flere i Tal. De tiltrækkes af den Duft, som 
udsendt gennem en tynd Sprække næppe naar mine 
Næsebor. 

De udspejder Metalgemmet nogen Tid og søger en 
Indgang. Da de ikke finder nogen, som tillader dem 
at naa den gemte Bid, beslutter de sig til at lægge Æg 
paa Tinnet lige ved Aabningen. Undertiden bringer 
de, naar dennes Vidde tillader det, deres Læggebraad 
ind i Blikdaasen og lægger Æggene inde i den lige 
paa selve Sprækkens Kant. Hvad enten det nu sker 


112 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


ind- eller udvendigt, saa lægges Æggene i et temmelig 
regelmæssigt og absolut hvidt Lag. Jeg skovler dem 
op med en lille Papirspatel og faar paa den Maade alle 
de Spirer, jeg har nødig til mine Forsøg. Æg, der ikke 
bærer Spor af den Forurening, som vilde have været 
uundgaaelig, hvis jeg skulde have samlet dem paa for- 
dærvet Kød. 

Vi har set, at Spyfluen vægrede sig ved at lægge Æg 
paa Papirposerne til Trods for Liglugten fra de i dem 
indesluttede Irisker, og alligevel lægger den dem nu 
uden at betænke sig paa en Metalplade. Kan Under- 
lagets Natur gøre nogen Forskel for den? Jeg sætter i 
Stedet for Bliklaaget et Papirlaag, som er strakt og kli- 
stret over Aabningen, og med Spidsen af min Kniv 
ridser jeg en snever Aabning i det nye Laag. Det er 
fuldt tilstrækkeligt, Moderen benytter Papiret. 

Hvad der bestemte hende hertil, er ikke blot Lug- 
ten, som let opfattes selv gennem uskadt Papir, men 
fremfor alt Revnen, som byder Maddikerne, der er 
klækket ud udvendigt nær ved den snævre Aabning, en 
Indgang. Maddikernes Moder har sin egen Logik, sin 
kloge Forudseenhed. Hun ved, hvor svage hendes usle 
smaa Larver vil være, hvor magtesløse til at bane sig 
Vej gennem en Hindring af nogen Modstandskraft, og 
derfor lader hun, til Trods for den Fristelse, Lugten 
frembyder, være med at lægge Æg, saa længe hun ikke 
finder en Indgang, gennem hvilken de nyfødte Orme 
kan slippe ind uden Hjælp. 

Jeg ønskede at vide, om Farven, Glansen, Haard- 
hedsgraden og andre af Hindringens Egenskaber vilde 
have nogen Indflydelse paa den Bestemmelse, en Moder, 
der var nødt til at lægge Æg under ualmindelige For- 
hold, vilde tage. Med dette for Øje brugte jeg smaa 
Kar, hvert af dem med en Smule Slagtekød som Lokke- 


*gæN SYSKJ Ud I 5p 49992) uanp£ds 


SPYFLUEN 113 


middel. De forskellige Laag var gjort af forskelligt far- 
vet Papir, af Voksdug eller af noget af det Tinfolium, 
som med sin gyldne eller Kobberglans bruges til at for- 
segle Likørflasker med. Moderen blev ikke staaende 
paa et eneste af disse Laag for at lægge Æg, men fra 
det Øjeblik, Kniven har gjort sit snævre Rids, blev alle 
Laagene før eller senere besøgt, og de modtog alle før 
eller senere det hvide Nedslag et eller andet Sted i Rid- 
sens Nærhed. Det hindrende Stofs Udseende betyder 
derfor ikke noget, skinnende eller mat, farvet eller 
ufarvet er Enkeltheder uden nogen Betydning; det, der 
betyder noget, er, at der er en Indgang, som tillader 
Larverne at komme ind. 

Skønt udklækket udenfor, i en vis Afstand fra den 
begærede Bid, er de nyfødte Orme meget vel i Stand 
til at finde deres Spisesal. Saa snart de har frigjort sig 
fra Ægget, smutter de uden Tøven, saa skarp er deres 
Lugtesans, ind under Kanten af det slet lukkende Laag 
eller gennem den Passage, som er skaaret med Kniven. 
Vi skal se dem træde ind i deres forjættede Land, deres 
stinkende Paradis. 

Lader de sig, ivrige for at komme ind, dumpe ned 
fra Toppen af Muren? Nej de gør ikke, de begiver sig 
paa Vej og kryber langsomt ned ad Karrets Side, de 
bruger den forreste, spidse Del af deres Legeme, der 
stedse søger at udforske Vejen, paa en Gang som Stiver 
og som Dræg. De naar Kødet og sætter sig straks til 
Rette paa det. 

Lad os fortsætte vor Undersøgelse og skifte Be- 
tingelserne. Et langt Reagensglas, der er ni Tommer 
højt, er paa Bunden forsynet med en Stump Kød som 
Lokkemad. Det er lukket med Traadnæt, hvis Masker, 
der er to Millimeter brede, ikke tillader Fluen at komme 
igennem. Spyfluen kommer til dette mit Apparat ledet 


Instinktets Mysterier. 8 


114 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


snarere af Lugten end af Synet. Hun skynder sig hen til 
Reagensglasset, hvis Indhold er gemt under et uigen- 
nemsigtigt Laag, med samme Iver som til det aabne 
Glas. Det usynlige tiltrækker hende lige saa meget som 
det synlige. Hun bliver staaende en Stund paa Gitter- 
værket over Mundingen og undersøger det opmærksomt, 
men om det nu var, fordi Omstændighederne ikke var 
mig gunstige, eller fordi Traadnættet indgød hende Mis- 
tillid, saa saa jeg hende aldrig med Sikkerhed lade sine 
Æg falde paa det. Og da det, jeg fik ud af hende, var 
tvivlsomt, saa tog jeg min Tilflugt til Kødfluen (Sarco- 
phaga carnaria). 

Denne Flue er mindre prikken med sine Forbere- 
delser, hun har mere Tillid til sine Ormes Styrke, som 
fødes fuldt udviklede og kraftige, og hun viste mig rede- 
bon, hvad jeg ønskede at se. Hun undersøgte Flet- 
værket og valgte en Maske, gennem hvilken hun ind- 
førte Spidsen af sin Bagkrop, og hun afgav, uden at 
lade sig forstyrre af min Nærværelse, et vist Antal 
Larver, den ene efter den anden, omtrent ti eller saa. 
Men hendes Besøg vil sikkert blive gentaget, og hendes 
Familie vil tage til efter en Maalestok, om hvilken jeg 
ikke endnu ved Besked. 

De nyfødte Orme klistrer, takket være en svag 
Klæbrighed, fast til Traadgazen, de klatrer om, de bugter 
sig og befrir sig og springer ned i det gabende Svælg. 
Det er et Fald paa i det mindste ni Tommer, og naar 
det er gjort, stikker Moderen af med den sikre Viden, 
at hendes Afkom nok skal sørge for sig selv. —Falder 
de paa Kødet, saa er alt vel, falder de andetsteds, saa 
kan de naa Biden ved at kravle. 

Denne Tiltro til den ukendte Faktor: Afgrunden 
uden anden Ledetraad end Lugten fortjener en nærmere 
Undersøgelse. Fra hvilken Højde vil Kødfluen vove at 


SPYFLUEN 115 


lade sine Børn falde? Jeg sætter et Rør ovenpaa 
Reagensglasset med Vidde som Halsen af en Rødvins- 
flaske. Mundingen er lukket enten med Traadgaze eller 
med Papir med et let Snit i, og Apparatet maaler i alt 
fem og tyve Tommer i Højde. Det gør ikke noget; 
Faldet er ikke alvorligt for de unge Larver, og i Løbet 
af nogle faa Dage er Reagensglasset fuldt af Larver, 
som det er let at kende som Kødfluens Afkom ved den 
frynsede Krone, der aabner og lukker sig i Maddikens 
Agterkastel ligesom en lille Blomsts Kronblade. Jeg saa 
ikke Moderen føde dem, jeg var ikke paa Pletten, da dette 
fandt Sted, men der er ingen Tvivl om, at hun kom til 
Stede, og om det dybe Styrt, som Familien maatte gøre, 
thi Indholdet af Reagensglasset gav mig et autentisk 
Bevis herfor. 

Jeg beundrede Springet, og for at opnaa et endnu 
større erstatter jeg Røret med et andet og længere, saa 
åt Apparatet nu er seks og fyrretyve Tommer højt. 
Søjlen anbringes paa et Sted, der er besøgt af Fluer, i 
en svag Belysning, og dens Munding, der er lukket med 
et Traadgaze-Laag, staar i Højde med forskellige andre 
Apparater, Reagensglas og Kar, der allerede er forsynet 
med eller venter paa deres Koloni af Orme. Saa snart 
dets Stilling er vel kendt af Fluerne, fjerner jeg de andre 
Glas og lader Søjlen blive alene tilbage, for at de be- 
søgende ikke skal vende sig til lettere Grund. 

Fra Tid til anden sætter Spyfluen og Kødfluen sig 
paa Gitterværket, anstiller en kortvarig Undersøgelse 
og flyver bort. Apparatet bliver, hvor det er, gennem 
hele Sommer-Sæsonen uden Resultat: der er ikke en 
eneste Orm i det. Hvad er Grunden hertil? Breder 
Stanken af Kødet sig ikke, naar den kommer fra en 
saadan Dybde? Jo vist breder den sig, den er umis- 
kendelig for mine svagt lugtende Næsebor og end mere 

B+ 


116 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


for mine Børns Næsebor, hvem jeg tilkalder, for at de 
kan aflægge Vidnesbyrd. Men hvorfor afslaar da Kød- 
fluen, som dog nys lod sine Larver falde fra en god 
Højde, at lade dem falde fra Toppen af en dobbelt saa 
høj Søjle”» Frygter hun, at hendes Orme skal lide 
Skade ved et saa ualmindelig højt Fald? Der er ikke 
noget ved hende, som tyder paa Æhngstelse vakt ved 
Længden af Søjlen, jeg saa hende aldrig undersøge Rø- 
ret eller maale dets Længde. Hun staar paa den til- 
gitrede Aabning, det er det hele. Kan hun blive under- 
rettet om Dybden af Svælget ved den sammenlignelses- 
vis Svaghed af den afskyelige Lugt, som stiger op fra 
det? Kan Lugtesansen maale Afstanden og afgøre, om 
den er passende eller ej? Maaske. 

Den Kendsgærning staar fast, at Kødfluen ikke ud- 
sætter sine Orme for et uforholdsmæssigt dybt Fald til 
Trods for den Tiltrækning, som Lugten udøver. Kan 
hun vide i Forvejen, at hendes vingede Familie, naar 
den bryder frem af Pupperne, ikke vil være i Stand til 
at komme ud, fordi den under sin pludselige Flyven op 
vil støde imod den høje Skorstens Sider? En saadan 
Forudseenhed vilde stemme vel overens med de Love, 
som bringer det moderlige Instinkt i Overensstemmeise 
med, hvad Fremtiden kræver af det. 

Men naar Faldet ikke overstiger en vis Dybde, lader 
Kødfluen sine nyfødte Orme falde uden Bekymring, 
som alle vore Forsøg viser. Dette Princip har en prak- 
tisk Anvendelse, som ikke er uden Værd, hvad den hus- 
lige Økonomi angaar. Det er godt, at Entomologiens 
Vidundere undertiden giver os et Vink, der har almin- 
delig Betydning. 

Det almindelige Kødskab er en Slags stor Kasse 
med Bund og Loft af Træ og med fire Traadgaze-Sider. 
Kroge, der er fastgjorte i Loftet, bruges til derpaa at 


SPYFLUEN 117 


hænge Kødstykker, som vi ønsker al beskytte imod 
Fluerne. Ofte lægges disse Stykker, for at udnytte 
Rummet saa fordelagtigt som muligt, paa Bunden af 
Buret. Er vi med disse Årrangementer sikre paa at 
holde Fluerne og deres Yngel borte? 

Aldeles ikke. Maaske beskytter vi os imod Spy- 
fluerne, som ikke er synderlig tilbøjelige til at lægge 
deres Æg i en vis Afstand fra Kødet, men der er Kød- 
fluen tilbage, som gaar raskere til Værks og er mere 
foretagsom, og som lader sine Larver slippe gennem 
et Maskehul og lader dem falde ned indvendig i Skabet. 
Bevægelige, som de er, og særdeles godt i Stand til at 
kravle, vil Ormene med Lethed naa alt, hvad der ligger 
paa Gulvet, og de eneste Ting, som er sikrede imod 
deres Angreb, er de Stykker, der hænger ned fra Loftet. 
Det er imod Maddikernes Natur at udforske højt lig- 
gende Steder, i Særdeleshed naar dette kræver, at de 
ovenikøbet skal klatre ned ad en Snor. 

Folk bruger ogsaa Laag af Traadgaze til at sætte 
over Retter paa Bordet. Den traadnættede Kuppel be- 
skytter endnu mindre sit Indhold end Kødskabet. Kød- 
fluen bryder sig ikke det mindste om den, den kan lade 
sine Orme falde gennem Maskerne ned paa den over- 
dækkede Steg. 

Hvad skal vi da gøre? Intet kan være simplere. 
Vi behøver kun at svøbe de Fugle, vi vil beskytte, Dros- 
ler, Agerhøns, Snepper o.s. v., ind hver i sit Papir- 
hylster og gøre det samme med vort Okse- og Lamme- 
kød. Alene denne Forsvarsrustning vil, medens den 
lader rigelig Plads staa aaben, til at Luften kan cirku- 
lere, gøre enhver Indvandring af Ormene umulig selv 
uden et Dække eller et Kødskab, ikke fordi Papiret er 
i Besiddelse af særlige beskyttende Egenskaber, men kun 
fordi det danner en uigennemtrængelig Hindring. Spy- 


118 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


fluen afholder sig omhyggeligt fra at lægge sine Æg 
og Kødfluen fra at anbringe sit Afkom paa det, idet 
de begge ved, at deres nyfødte Unger er ude af Stand 
til at gennemtrænge Hindringen. 

Papir er i samme Grad sejrrigt i vor Kamp imod 
Møllene, der er saa farlige for vort Pelsværk og vore 
Klæder. Folk bruger i Almindelighed Kamfer, Nafta- 
lin, Tobak, Bundter af Lavendler og andre stærkt lug- 
tende Midler imod disse fuldendte Ødelæggere. Uden 
at nære noget Ønske om at tale ondt om disse Be- 
skyttelsesmidler maa vi tilstaa, at de ikke just er syn- 
derlig virksomme. Lugten gør meget lidt til at for- 
hindre Møllenes Ødelæggelser. 

Jeg vil derfor give vore Husmødre den Anvisning 
i Stedet for alle disse Apothekervarer at bruge Aviser 
af passende Form og Størrelse. Tag hvad som helst De 
ønsker at beskytte — Deres Pelsværk, Uldtøj eller Klæ- 
der — og pak hver enkelt Genstand omhyggeligt ind i 
en Avis, idet De bøjer dens Kanter sammen til en dob- 
belt Fold, som stikkes omhyggeligt sammen med 
Knappenaale; hvis dette bliver gjort ordentligt, vil 
Møllene aidrig komme indenfor. Siden man i min Hus- 
holdning har holdt sig min Anvisning efterreitelig, har 
den gamle Ødelæggelse aldrig gentaget sig. 

Men for at vende tilbage til Fluen: et Stykke Kød 
blev anbragt i et Kar under et Lag fint, tørt Sand af 
Fingertykkelse, Karret har en vid Munding, og denne 
lades staa frit aaben; lad hver den komme, som tiltræk- 
kes af Lugten. Det varede ikke længe, inden Spy- 
fluerne kom og tog i Øjesyn, hvad jeg havde gjort i 
Stand til dem: de gik ind i Karret, de gik ud og kom 
tilbage igen, idet de søgte efter den usynlige Genstand, 
som forraadte sig ved sin Duft. En omhyggelig Over- 
vaagen satte mig i Stand til at se dem i Færd med 


SPYFLUEN 119 


deres Arbejde, udforske Sandoverfladen, stampe paa 
den med deres Fødder og undersøge den med deres 
Snabel. Jeg lader de Besøgende uforstyrret i fjorten 
Dage eller tre Uger, ingen af dem lægger Æg. 

Dette er en Gentagelse af, hvad Papirposen med 
sin døde Fugl viste mig. Fluerne nægter at lægge Æg 
paa Sandet, tilsyneladende af samme Grund: Papiret 
blev betragtet som en Hindring, som de spæde Orme 
ikke vilde kunne overvinde, og med Sandet stillede 
Sagen sig endnu værre. Dets Skarphed vilde saare de 
nyfødte Svæklinger, dets Tørhed vilde opsuge den Fug- 
tighed, der er nødvendig for deres Bevægelser. Senere 
hen, naar de træffer Forberedelser til Forvandlingen, 
naar de har naaet deres fulde Styrke, vil Larverne grave 
meget godt i Jorden og være i Stand til at arbejde sig 
op af den, men i Begyndelsen vilde Sandet være meget 
farligt for dem. I Bevidstheden om disse Vanskelig- 
heder vil Mødrene, hvor meget Lugten end frister dem, 
lade være med at lægge Æg. Efter en lang Ventetid 
undersøgte jeg faktisk, af Frygt for, at en eller anden 
lille Æghob skulde være undsluppet min Opmærksom- 
hed, Indholdet af Karret fra øverst til nederst: Kød og 
Sand indeholdt hverken Larver eller Pupper, det hele 
var absolut uden Liv. 

Da Sandlaget kun er paa Tykkelse med en Finger, 
kræver dette Forsøg visse Forsigtighedsregler. Kødet 
kunde maaske udvide sig noget under Forraadnelsen og 
stikke frem paa et eller to Steder, og hvor smaa de 
kødede Øer, som viser sig ovenover Overfladen, end 
monne være, saa kommer Fluerne dog til dem og lægger 
Æg paa dem. Undertiden vil de Væsker, der siver ud 
fra det raadne Kød, ogsaa gennemtrænge et lille Parti 
af Sandfladen, hvilket er tilstrækkeligt til, at Maddi- 
kerne anbringes der. Disse Fejlgrunde undgaas, naar 


120 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Sandlaget gøres en Tomme tykt, saa er Spyfluen, Kød- 
fluen og andre Fluer, hvis Larver lever paa døde Lege- 
mer, holdt paa passende Afstand. 

I Haab om at vække os til en passende Følelse af 
vor Ubetydelighed gør præstelige Talere undertiden 
urigtig Brug af Graven og dens Orme. Lad os ikke 
stole paa deres bedrøvelige Veltalenhed. Den Kemi, 
som raader for Menneskets sidste Opløsning, taler højt 
nok om vor Intetsigenhed, der er ingen Grund til at 
føje indbildte Rædsler til. Gravens Orm er en Opfin- 
delse af sygelige Sind, der er ude af Stand til at se Tin- 
gene, som de er. Dækket af faa Tommer Jord kan den 
Døde sove sin stille Søvn, ingen Flue vil nogensinde 
komme og udnytte ham. 

Paa Jordens Overflade og udsat for Luften er den 
modbydelige Indvandring mulig, ja, den er endog den 
uforanderlige Regel. Mennesket er, Lig for Lig, ikke 
bedre stillet med Hensyn til Materiens Omdannelse til 
andet Brug end det laveste Dyr. I saa Fald udøver Fluen 
sin Ret og benytter os, som den benytter ethvert andet 
dyrisk Affald. Naturen behandler os med ophøjet 
Ligegyldighed i sit store Genskabningsværksted; i dens 
Digler er alle: Dyr og Mennesker, Tiggere og Konger 
lige. Der har De den sande Lighed, den eneste Lighed 
i denne vor Verden, Lighed overfor Maddikerne! 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 121 


VIII 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER. 


Købmand Dindenauts Faar fulgte efter det af dem, 
som Panurge ondskabsfuldt havde kastet i Havet, og 
det ene efter det andet styrtede sig ud, thi siger Rabelais: 
»Faarets, det mest fjollede og dumme af Jordens Dyrs 
Naturel byder det altid at følge efter det første, lige- 
meget hvilken Vej det gaar . . .« Processionsspinderens 
Larve er end mere faareagtig, ikke paa Grund af Dum- 
hed, men af Nødvendighed: hvor den første er gaaet, 
gaar alle de andre efter i regelmæssig Række uden syn- 
derligt Mellemrum. 

De gaar i en Række som en sammenhængende 
Snor, idet enhver af dem berører Forgængerens Bagpart 
med sit Hoved. De sammensatte Snoninger, som den 
Larve, der aabner Toget, beskriver i Kraft af sine vaga- 
bonderende Nykker, følger alle de andre paa det om- 
hyggeligste. Aldrig er den antike Teori med Hensyn 
til, paa hvilken Maade man skal begive sig til de 
eleusinske Fester bleven bedre fulgt. Derfra stammer 
Navnet »Processionsspinder«, som er bleven givet denne 
Fyrrens Begnaver. 

Dens Karakter er givet, naar man siger, at den hele 
sit Liv igennem er en Linedanser, thi den gaar kun paa 
en udspændt Traad, paa en Silkeskinne, der bliver an- 
bragt paa sin Plads, efterhaanden som Larven vinder 
frem. Den Larve, der som Følge af tilfældige Begiven- 
heder er kommen i Spidsen for Processionen, spinder 
sin Traad uden Ophør og fæster den paa den Vej, som 


122 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


dens flygtige Forsæt lader den tage. Den er saa fin, at 
det ubevæbnede Blik snarere aner end den ser den. 

Men den næste kommer gaaende paa den smalle 
Sti og fordobler dens Bredde med sin Traad, den tredie 
følger i dens Spor, og alle de andre, saa mange de er, 
overklistrer det første Udkast med deres Traade saa 
godt, at der, naar Processionen er passeret forbi, som 
Spor efter dens Passage bliver et smalt Baand tilbage, 
hvis skinnende Hvidhed glinser i Solen. Deres Vej- 
bygningssystem, der er langt flottere end vort, bestaar 
i at belægge Vejen med Silke i Stedet for at makadami- 
sere den. Vi belægger vore Veje med Sten, vi giver dem 
en jævn Overflade under Trykket af en tung Tromle, de 
lægger paa deres Veje en blød Silkeskinne, et Arbejde 
af fælles Interesse, til hvilket enhver yder sit Bidrag i 
Form af en Traad. 

Hvad godt skal saa stor en Luksus gøre? Kunde 
de ikke som andre Larver gaa deres Gang uden saadan 
kostbar Anbringelse af Silke? Naar jeg tager Hensyn 
til deres Maade at gaa frem paa, ser jeg to Grunde her- 
til. Det er om Natten, at Processionsspinderne afgræs- 
ser Fyrrens Bladehang. De forlader deres Rede, der er 
anbragt i Spidsen af en Gren, i dybt Mørke, stiger ned, 
idet de følger den afbladede Akse til den nærmeste For- 
grening, som endnu ikke er afædt, og de gaar længere 
og længere ned, efterhaanden som de har afgræsset de 
højere Stokværker. De stiger saa op igen langs en 
uberørt Gren og spreder sig der paa de grønne Naale. 

Naar Maaltidet er indtaget, og Nattens Kølighed er 
bleven for stor, gælder det om at finde tilbage til det 
hjemlige Skjul. Afstanden er ikke stor i lige Linie, 
næppe nok en Favn, men Fodgængere kan jo ikke be- 
nytte denne Vej. Man maa da stige ned igen fra den 
ene Korsvej til den anden, fra Naalen til Kvisten, fra 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 123 


Kvisten til Grenen, fra Grenen til den tykkere Gren, og 
fra denne maa man ad en ikke mindre kroget Sti stige 
op igen til Lejet. Det hjælper ikke at henvise til 
Synet som Fører paa den lange og skiftende Vej. 
Processionsspinderens Larve har ganske vist paa hver 
Side af Hovedet fem punktformede Øjne, men de er 
saa Smaa, saa vanskelige at erkende under Lupens Glar, 
at man ikke kan tiltro dem Syn af nogen Betydning. 
Og desuden, hvilken Gavn skal disse nærsynede Linser 
være til i den sorte Nat, naar Lyset er borte? 

Det hjælper heller ikke at tænke paa Lugten. Har 
Processionsspinderens Larve ingen Lugtesans? Jeg ved 
det ikke. Uden at afgøre noget i denne Retning kan jeg 
i det mindst forsikre, at dens Lugteevne er i højeste 
Grad afstumpet og paa ingen Maade skikket til at tjene 
til Vejleder. I den Retning vidner i mine Forsøg nogle 
udhungrede Larver, som efter en lang Faste passerede 
lige forbi en Fyrregren uden at give nogetsomhelst Tegn 
til Attraa eller til at ville standse. Det er Følesansen, 
som holder dem underrettede. Saa længe som Kanten 
af deres Læber ikke tilfældigvis har rørt ved, hvad de 
skal æde, sætter ikke en eneste af dem sig til Rette 
til Trods for deres stærke Sult. De strømmer ikke til 
den duftende Næring, de tager ikke Plads paa den Gren, 
som de møder paa tvers af deres Vej. 

Naar Syn og Lugt er udeladt, hvad bliver der saa 
tilbage, som kan lede dem tilbage til Reden? Der er den 
Snor, de har spundet paa Vejen, tilbage. Theseus vilde 
have været fortabt i Labyrinten paa Kreta uden det 
Traadnøgle, som Ariadne forsynede ham med. Fyrre- 
naalenes umaadelige Virvar er, om Natten i det mindste, 
lige saa uudredelig en Labyrint som Minos". Proces- 
sionslarven vejleder sig her uden Mulighed for Fejl- 
tagelse ved Hjælp af sin Silketraad. Paa den Tid, da 


124 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


de skal vende tilbage, finder hver af dem med Lethed 
sin egen Traad eller en Traad, der tilhører en eller anden 
af dens Naboer, og som er udspændt vifteformet af den 
sig spredende Flok, og lidt efter lidt samler den adsplit- 
tede Stamme sig til en Række paa det fælles Baand, der 
udgaar fra Reden, og paa sikker Vis stiger den mætte 
Karavane atter op til sin Bolig. 

Om Dagen, selv om Vinteren, naar det er smukt 
Vejr, gøres der undertiden lange Udflugter. Man stiger 
ned ad Træet, man vover sig ned paa Jorden og drager 
i Procession indtil 50 Skridt bort. Disse Udflugter har 
ikke til Maal at søge efter Føde, thi Naalene paa deres 
Føde-Fyr er langt fra opspiste: de afgræssede Grene 
betyder næsten intet i Forhold til den umaadelige 
Naalemasse.  Desuden æder de absolut intet undtagen 
i Nattens Mørke. Turisterne har intet andet Maal end 
at foretage sig en sundhedsmæssig Spadseretur, en Pil- 
grimsgang til Undersøgelse af de Steder, hvor de senere 
hen vil grave sig ned i Sandet for at undergaa deres 
Forvandling. 

Man forstaar jo nok, at de paa disse store Udflugter 
ikke forsømmer at spinde den Snor, der skal lede dem 
tilbage. Den er nu mere nødvendig end nogensinde. 
De bidrager alle til den med deres Spindekirtler, som 
det ufravigeligt er Reglen, hver Gang de begiver sig paa 
Vej. Ingen af dem gør et Skridt fremad uden at fæste 
en Traad, der udgaar fra Læben, paa Vejen. 

Hvis Processionen er af nogen Længde, bliver 
Baandet tilstrækkelig bredt til at være let at finde, men 
ikke desto mindre genfindes det dog ikke uden Tøven 
paa Hjemturen. Vi maa lægge Mærke til, at Larverne, 
naar de er paa Marchen, aldrig vender sig om; at gøre 
omkring paa deres Snor er dem et aldeles ukendt 
Middel. 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 125 


For at komme tilbage til den Vej, de allerede har 
gennemløbet, maa de altsaa beskrive en Sløjfe, hvis Stør- 
relse og Bugtninger bestemmes af Togførerens Nykker. 
Derfra stammer den Famlen og den Omstrejfen, som 
undertiden tager saa lang Tid, at Flokken maa sove ude. 
Det hele mangler Alvor og Bestemthed. Man samles, 
man ordner sig til et Tog og holder sig ubevægelig den 
ene bag den anden. Imorgen begynder man forfra, 
snart tidligt, snart sent, men oftere endnu vil den bug- 
tede Sløjfe straks første Gang støde paa det ledende 
Baand. Saa snart den første Larve har Skinnen mel- 
lem sine Fødder, ophører al Usikkerhed, og Toget be- 
giver sig med hurtige Skridt afsted til Reden. 

Ogsaa ud fra et andet Synspunkt er Nytten af 
denne af Silke gjorte Vej klar. For at værge sig imod 
Vinterens Strænghed, som den maa trodse under sit Ar- 
bejde, væver Fyrrelarven sig et Skjul, i hvilket den til- 
bringer de vejrhaarde Timer, de paatvungne Hviledage. 
Men med de magre Hjælpekilder, som dens Spindekirt- 
ler byder den, vilde den have vanskeligt ved at beskytte 
sig i Toppen af en Gren, der ruskes af Stormen. En 
solid Bolig, som kan modstaa Sneen, Nordostenvinden 
og Frosttaagerne, fordrer Samarbejde af et stort Antal 
Larver. Ud af de Smaavæv, som det enkelte Individ 
omgiver sig med, laver Samfundet et sømmeligt og va- 
rigt Etablissement. 

Foretagendet tager lang Tid. Hver Aften maa man, 
naar der er Tid til det, styrke og udvide Reden. De 
Vandrendes Selskab maa derfor absolut ikke opløse sig, 
saa længe den daarlige Aarstid og Larvetilstanden varer 
ved. Men uden særlige Forholdsregler vilde enhver 
Udflugt om Natten, paa den Tid, da Fodringen finder 
Sted, være en Aarsag til Opløsning. I disse Øjeblikke, 
da Skarens Appetit har Magten, vender man tilbage til 


126 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Individualismen, Larverne spreder sig mere eller min- 
dre, sætter sig enkeltvis til Rette paa de omgivende 
Grene og begnaver hver for sig sin Fyrrenaai. Hvor- 
ledes skal den enkelte efter dette genfinde de andre og 
de enkelte blive til et Samfund igen? 

De enkelte Individers Traade, som de har efterladt 
paa Vejen, gør det let muligt. Enhver Larve, hvor langt 
den saa ogsaa er borte, kommer ved Hjælp af denne 
Fører tilbage til sine Kammerater uden nogensinde at 
komme ind paa en forkert Vej. Der samles en Mængde 
Traade, nogle herfra, nogle derfra, nogle lavt nede fra, 
nogle højt oppe fra, og snart samler den adspredte 
Legion sig igen til en Gruppe. Silketraaden er mere 
end et Middel til at finde Vej, den er det selskabelige 
Baand, det Næt, der holder Samfundets Medlemmer 
uløseligt forenede. 

I Spidsen for hele Processionen, hvad enten den er 
lang eller kort, gaar der en første Larve, som jeg vil 
kalde Marschhøvdingen, Rækkens Høvding, omend- 
skønt Benævnelsen Høvding, som jeg har brugt i Mangel 
af noget bedre, er lidt uheldig. Thi intet udmær- 
ker den i Virkeligheden fra de andre, den tilfældige 
Ordning har bragt den i første Række, det er det hele. 
Hos Processionslarverne er enhver Anfører en Lykke- 
ridder. Den, der i Øjeblikket er Høvding, er den le- 
dende, men om lidt vil han maaske selv blive ledet, hvis 
Rækken deler sig paa Grund af en eller anden Hæn- 
delse, og samler sig igen i en anden Orden. 

Dens midlertidige Hverv giver den en Stilling 
for sig. Medens de andre passivt følger efter i lige 
Række, sætter den, Anføreren, sig i Gang og kaster med 
en pludselig Bevægelse sin Forkrop snart til den ene, 
snart til den anden Side. Den synes at undersøge For- 
holdene, alt medens den skrider frem. Undersøger den 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 127 


i Virkeligheden Terrænet? VUdsøger den de lettest pas- 
sable Punkter? eller er dens Usikkerhed kun simpelt- 
hen Følgen af Manglen af en ledende Traad paa endnu 
ikke passerede Steder? De underordnede følger efter 
med stor Ro, idet de føler sig sikre ved den Traad, de 
holder meliem deres Fødder, men Føreren er urolig, da 
han er berøvet denne Støtte. å 

Skulde jeg ikke kunne lære at se, hvad der foregaar 
under dens sorte og skinnende Hjærneskal, der ligner 
en Draabe Tjære! Efter Larvens Væsen at dømme er der 
en Smule Dømmekraft i den, som, efter at have prøvet 
sig frem, forstaar at skeine de mest rue Ujævnheder, 
de glatteste Overflader, de tilstøvede Pletter, som ikke 
er vanskelige at passere, og fremfor alt de Traade, som 
andre Vejfarende har efterladt sig. Dertil begrænser 
sig paa lidt nær alt, hvad min langvarige Beskæftigelse 
med Processionslarverne har lært mig om deres Aands- 
liv. Fattige Hjærner i Sandhed, lidet begavede Dyr, 
hvis Stat hænger i en Traad! 

Processionerne er af meget skiftende Længde. Den 
smukkeste, som jeg har set manøvrere paa Terrænet, 
maalte omtrent et Dusin Meter i Længde og talte om- 
kring ved 300 Larver, som var stillet nøjagtigt paa Linie 
i en bugtende Række. Skulde Rækken end ikke bestaa 
af flere end to, er Ordenen dog fuldkommen: den anden 
berører og følger efter den første. Fra Februar af har 
jeg Processioner af alle Størrelser i mit Drivhus. Hvilke 
Vanskeligheder kan jeg forvolde dem? deg kan kun 
se to: tage Lederen bort og afbryde Traaden. 

At fjærne Lederen under Marchen, fører intet væ- 
sentligt med sig. Hvis det bliver gjort uden at volde 
Forstyrrelse, forandrer Processionen slet ikke sin Ad- 
færd. Den anden Larve, som nu er bleven Fører, er 
straks paa det Rene med de Pligter, dens Stilling fører 


128 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


med sig: den vælger Vej og leder, eller rettere, den for- 
søger sig frem, den famler sig frem. 

Brud paa Silkebaandet har næppe større Betydning. 
Jeg tager en Larve bort omtrent ved Rækkens Midte, 
og med en Saks klipper jeg, for ikke at bringe For- 
styrrelse i Rækken, det Stykke Baand over, som den 
indtog, og fjærner det til sidste Traad. Som Følge af 
dette Brud faar Processionen to Marchledere, som er 
uafhængige af hinanden. Det er muligt, at den bageste 
af dem naar at genforene sig med den forreste Række, 
fra hvilken den kun er skilt ved et lille Mellemrum, og 
i saa Fald vender Forholdene tilbage til den tidligere 
Ordning. 

Det er dog endnu hyppigere, at de to Dele ikke for- 
ener sig igen, og i saa Tilfælde er der to bestemt for- 
skellige Processioner, som gaar hver i sin Retning 
videre frem, fjærnende sig fra hinanden. Men til Trods 
for alt vil baade den ene og den anden vende tilbage 
til Reden, idet de før eller senere, ved at blive ved at 
vandre om, genfinder det ledende Baand ovenover Brud- 
stedet. 

Disse to Forsøg har kun middelmaadig Interesse, 
men jeg har udtænkt et andet, der er frugtbart paa 
Muligheder. Jeg foresætter mig at faa Larverne til at 
beskrive en lukket Kreds efter at have tilintetgjort de 
Baand, der knytter sig til denne og kunde føre til en 
Skiften Vej. Lokomotivet følger sin uforanderlige 
Linie, saa længe der ikke kommer et Sporskifte i Vejen, 
som fører over paa en Sidebane. Vil Processions- 
larverne, der stadig finder Silkeskinnen fri foran dem 
uden Sidespor nogetsteds, holde sig paa samme Spor, 
vil de vedblive at gaa ad en Vej, som aldrig ender? Det 
gælder om ved Kunst at tilvejebringe en saadan Vej, 
som er ukendt under almindelige Forhold. 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 129 


Den første Ide, som frembyder sig, er at gribe 
Silkebaandet med Pincetten bag ved Toget, at bøje det 
om uden at ryste det, og at anbringe Enden foran Ræk- 
ken. Hvis den Larve, som aabner Toget, begiver sig 
ind paa det, er Sagen klar, de andre vil følge trofast 
efter. Denne Manøvre er saare simpel i Teorien, men 
den er grumme vanskelig i Praksis og giver intet godt 
Resultat. Baandet, der er yderst fint og svagt, gaar i 
Stykker som Følge af den Byrde af Sandkorn, som det 
bærer paa sig. Hvis det ikke gaar itu, føler Larverne, 
der er foran, hvorledes man end bærer sig ad, en Be- 
vægelse, som faar dem til at trække sig sammen i en 
Klump eller til endog at give Slip paa Baandet. 

En endnu større Vanskelighed bestaar i, at Ræk- 
kens Leder nægter at betræde Snoren, der er lagt foran 
den; den afskaarne Ende indgyder den Mistillid. Da 
den erkender, at Vejen ikke er reglementær og uden 
Afbrydelse, saa bøjer den sig til højre og venstre og 
fjærner sig ud til Siden. Hvis jeg forsøger at blande mig 
i Sagen og at føre den ind paa den Sti, jeg har valgt, 
saa holder den stædigt fast ved sin Nægtelse, den træk- 
ker sig sammen, den rører sig ikke af Pletten, og Uord- 
nen griber snart over paa hele Processionen. Lad os 
ikke blive yderligere ved, det er en slet Metode, som vil 
koste os mange Forsøg og dog give et tvivlsomt Resultat. 

Det gælder om at blande sig saa lidt som muligt ind 
i Forholdene og at naa tii at faa en lukket Kreds dannet 
paa naturlig Vis. Er dette muligt? Ja, man kan uden 
at blande sig i Forholdene faa en Procession at se, som 
vandrer paa et fuldstændig circulært Spor. Dette Re- 
sultat, der i høj Grad fortjener vor Opmærksomhed, 
skylder jeg tilfældige Omstændigheder. 

Paa den sanddækkede Gangsti, paa hvilken Rederne 
er anbragt, findes der nogle store Potter med Palmer, 


Instinktets Mysterier. 9 


130 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


som maaler næsten en og en halv Meter i Omkreds ved 
Mundingen. Larverne besteg ofte Potternes Væg og 
steg op indtil den fremspringende Ring, der danner en 
Gesims omkring Pottens Aabning. Dette Sted passer 
dem til deres Processioner, maaske paa Grund af den 
faste Overflade, paa hvilken de ikke behøver at frygte 
de Dynger af Flyvesand, der danner sig nede paa Jor- 
den, maaske ogsaa paa Grund af den vandrette Stilling, 
der gør, at Potteranden egner sig godt til at hvile sig 
paa efter Anstrængelserne ved Opstigningen. Her har 
jeg fundet det cirkulære Spor fuldt og færdigt, jeg har 
kun behøvet at vente paa en for mine Planer gunstig 
Lejlighed, og den havde jeg ikke længe at vente paa. 

Den næstsidste Dag i Januar 1896, lidt før Middag, 
overraskede jeg en talrig Trop, som var i Færd med at 
stige tilvejrs her og var begyndt at vinde op paa den yn- 
dede Kransgesims. Langsomt og i Gaasegang steg Lar- 
verne op paa den store Potte for at vinde frem til 
Kanten og gaa langs denne i en regelret Procession, alt 
medens de andre stadig kom til og forlængede Rækken. 
Jeg ventede paa, at Rækken skulde lukke sig, det vil 
sige, at Føreren for Toget, der stadig fulgte den cirku- 
lære Rand, skulde vende tilbage til Udgangspunktet. 
Dette var Tilfældet efter omtrent et Kvarters Forløb, og 
nu var den lukkede Kreds dannet paa glimrende Vis, 
meget nær i Form af en Cirkel. 

Det gjaldt om at afskære det øvrige af den op- 
stigende Kolonne, som vilde bringe Forstyrrelse i den 
teoretisk saa smukke Orden ved at tilføre overflødig 
mange Nyankommende. Det var ogsaa af Vigtighed at 
tilintetgøre alle de Silkestier, nye og gamle, som satte 
Kransgesimsen i Forbindelse med Jordbunden. En stor 
Pincet tog OQverskudet af de Opstigende bort, og en grov 
Kost, der ikke lod noget duftende Spor blive tilbage, 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 131 


som senere maaske kunde blive en Aarsag til Fejl, gned 
med Omhu Pottens Sider over og fik enhver Traad, der 
var udspændt paa Vejen af Larverne, bort. Da disse 
Forberedelser var forbi, ventede der os et snurrigt Skue. 

Der er ikke mere nogen Fører i den uafbrudte, 
cirkulære Procession. Enhver Larve har sin Formand 
foran sig, som den følger efter og er nøjagtigt i Hælene 
paa, ledet af Silkesporet, som er et Resultat af alles 
Arbejde, og den følges af en Kammerat, som slutter 
sig til den med samme Nøjagtighed. Og dette gentager 
sig uforanderligt i hele Kædens Udstrækning. Ingen 
kommanderer eller indvirker paa Sporet ved sine Ind- 
fald, alle adlyder de i Tillid til den Fører, som normalt 
skulde aabne Toget, men som i Virkeligheden er faldet 
bort ved mit Kunstgreb. 

Fra den første Tur rundt paa Pottens Rand er 
Silkeskinnen bleven lagt paa Plads, og den er hurtigt 
blevet omdannet til et smalt Baand af den Procession, 
som uophørligt udsavler sin Traad paa Vejen. Denne 
Skinne løber tilbage i sig selv og er uden Forgreninger, 
idet min Kost har tilintetgjort alle saadanne. Hvad vil 
Larverne gøre paa denne skuffende, lukkede Sti? Vil 
de gaa rundt i det uendelige, indtil de har udtømt deres 
Kræfter? 

Den gamle Skolastiker fortæller os om Buridans 
Æsel, den berømte Dumrian, som var stillet mellem to 
Knipper Havre og døde af Sult, fordi det var ude af 
Stand til at bestemme sig for det ene eller andet af dem 
og derved bryde Ligevægten mellem de to lige store Fri- 
stelser, der drog i modsat Retning. Man har haanet det 
værdige Dyr. Men dette Æsel, der ikke var mere dumt 
end Dyr af andre Arter, svarede i Virkeligheden paa 
denne Logikens Snare ved at holde Gilde paa begge de 
to Knipper.  Havde mine Larver lidt af dens Aand? 

9* 


132 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Vilde de efter gentagne Forsøg bryde deres lukkede 
Kreds' Ligevægt, som holdt dem inde paa en Vej uden 
Udgang? Eller vilde de bestemme sig til at vige af til 
den ene eller den anden Side, den eneste Maade, paa 
hvilken de kan naa deres Knippe, den grønne Gren, som 
findes lige i Nærheden, kun et Par Skridt borte? 

Jeg troede det sidste, men jeg tog Fejl. Jeg sagde 
til mig selv: Processionen vil vedblive at gaa rundt en 
Tidlang, en Time, to Timer maaske, men derefter vil 
den overbevise sig om sin Fejltagelse. Den vildledende 
Vej vil blive forladt, og Nedstigningen vil gaa for sig 
et eller andet Sted, ligegyldig hvor. At blive der oppe 
udsat for Sult og uden Ly, naar intet forhindrer dem 
fra at gaa ned, syntes mig at være en usandsynlig Dum- 
hed. Men Kendsgerningerne paatvang mig, hvad jeg 
ikke havde troet; lad mig berette derom i Enkelthederne. 

Den 30te Januar henimod Middagstid begyndte 
Processionen i udmærket Vejr. Larverne gik med regel- 
mæssige Skridt, enhver stødende op til Bagen af sin For- 
gsænger. Den ubrudte Kæde udelukkede, at der var en 
Fører, som forandrede Retning, og alle fulgte mekanisk 
deres Omkreds lige saa trofast som Viserne paa en Ur- 
skive. Rækken uden Hoved har ikke mere Frihed, ikke 
mere Villie, den er bleven til et Maskineri. Og dette 
varer Timer og atter Timer igennem. Udfaldet over- 
gik, og det i høj Grad, mine dristigste Forventninger. 
Jeg blev forbavset derover, eller rettere sagt, jeg blev 
forbløffet. 

Imidlertid gjorde de mangfoldige Omgange den op- 
rindelige Skinne til et pragtfuldt Baand af et Par Milli- 
meters Bredde, det var let for mig al se dette skinne 
frem paa Pottens rødlige Bund. Dagen er snart henrun- 
det, og der er endnu ikke foregaaet nogen Forandring i 
Sporets Beliggenhed. Et slaaende Bevis bekræfter dette. 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 133 


Sporet er ikke en plan, men snarere en hel- 
dende Kurve, der paa et bestemt Sted gør en Bøjnmg 
og gaar en Smule ned paa Kransgesimsens nedre Side 
for et Par Decimeter længere henne atter at komme op 
ovenpaa denne. Fra Begyndelsen af er de to Afbøjnings- 
punkter bleven mærket med Blyant paa Potten. Nuvel, 
jeg saa, hvad der er et endnu mere afgørende For- 
hold, Larverækken hver af de følgende Dages Efter- 
middag lige til Slutningen af denne vanvittige Rund- 
dans dykke ned under Randen paa det første Sted og 
vende tilbage paa det andet. Naar en Gang den første 
Traad er lagt, er den Vej, der skal følges, ufravigeligt 
bestemt. 

Men selv om Vejen er uforanderlig, er Hurtigheden 
det ikke. Jeg maalte som gennemløbet Vej gennemsnitlig 
ni Centimeter i Minuttet. Men der forekommer kortere 
og længere Holdt og tillige Forsinkelser, især naar Tem- 
peraturen aftager. Kl. 10 om Aftenen er Marschen ikke 
mere end en langsom Bølgning af Ryggene, en snarlig 
Standsning er at forudse, uden Tvivl som Følge af Sult, 
Kulde og Udmattelse. 

Tiden til at æde er kommen. Larverne er gaaet ud 
i Flok og Følge af alle Pladsens Reder, de er kommen 
for at afgnave de Fyrregrene, som ved min Omsorg er 
bleven plantet ved Siden af Silkepungene. De ude i 
Haven har gjort det samme, thi det er mildt i Vejret. 
De andre, de, der danner Linie paa Lerpottens Kant, 
vilde sikkert gerne tage Del i Maaltidet, der mangler 
ikke Appetit efter en Spadseretur paa 10 Timer. En ud- 
søgt Gren grønnes ved Siden af dem i næsten ingen Fra- 
stand. De behøver blot at gaa ned for at naa den, men 
de ulykkelige kan ikke bestemme sig hertil, saa taa- 
beligt er de Slaver af deres Baand. Jeg forlader dem 
udhungrede Kl. 104 overbevist om, at Natten vil bringe 
Raad, og at alt vil være i Orden i Morgen. 


154 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Det var en Fejltagelse af mig. Jeg tilskrev dem for 
meget, idet jeg tildelte dem det uklare Glimt af For- 
nuft, som man skulde synes, at Plagerne fra en Mave i 
Kvide maatte vække. Ved Solopgang aflægger jeg et Be- 
søg hos dem. De staar i Linie som Dagen i Forvejen, 
men ubevægelige. Da Varmen saa smaat vender lil- 
bage, ryster de deres Stivhed af sig, de genoplives og 
sætter sig i Gang igen. Den cirkulære Procession be- 
gynder paa ny, ganske som den, jeg allerede har set; 
der er hverken mere eller mindre at notere om deres 
maskinmæssige Stædighed. 

Denne Gang er Natten raa. En stærk Frost er ind- 
truffet, som blev varslet af Larverne i Haven Aftenen 
forud, idet de nægtede at gaa ud til Trods for Vejr- 
tegn, af hvilke mine stumpe Sanser troede at erkende 
en Forlængelse af det smukke Vejr. Ved Daggry glim- 
rede Rosmarinalléerne af Rimfrost, og for anden Gang 
i dette Aar blev det streng Frost. Havens store Vand- 
bassin blev isbelagt i hele sin Udstrækning. Hvad gjorde 
Larverne i Drivhuset? Lad os se! 

De er alle indelukket i deres Reder paa de haard- 
nåkkede Logerende paa Pottens Rand nær, som syn- 
tes at have tilbragt en meget slem Nat uden alt Ly. Jeg 
finder dem grupperet i to Hobe uden nogensomhelst 
Orden. Saaledes klumpet sammen, den ene trykket 
ind imod den anden, synes de at have lidt mindre af 
Kulden. 

Ulykken er god for noget. Nattens Raahed har 
brudt Ringen i to Stykker, hvoraf der maaske kan frem- 
gaa en Mulighed for Frelse. Det gælder for hver af de 
genoplivede Grupper, der har sat sig i Gang igen, om at 
finde en Fører for Toget, som, da han ikke har at 
følge en forudgaaende Larve, har nogen Frihed i sine 
Bevægelser og kan lade sin Række dreje ud af den slagne 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 135 


Vej. Lad os huske paa, at den Larve, der gaar i Spid- 
sen, i Virkeligheden under de almindelige Processioner 
udfylder Stillingen som Spejder. Medens de øvrige, 
saa længe der ikke er nogen Grund til Uro, holder 
sig i den almindelige Linie, drejer den i Kraft af sit 
Hverv som- Høvding Hovedet snart til den ene, 
snart til den anden Side, den skaffer sig Underretning, 
den søger, famler og vælger. Og som den bestemmer, 
saaledes gaar det, thi Flokken følger den trofast. Og 
lad os fremdeles huske paa, at den ledende Larve ved- 
bliver at anstille Undersøgelser, selv paa en allerede 
oftere passeret og baandlagt Vej. 

Man skulde tro, at de forvildede paa Randen vilde 
have Mulighed for at blive frelste. De to Grupper, som 
nu er befriet for deres Stivhed, stiller sig lidt efter lidt 
an i to skilte Rækker. Der er saaledes to Førere, der 
er frie i deres Bevægelser og uafhængige. Vil det lykkes 
dem at fri sig ud af den forheksede Cirkel? Ved at 
se deres store, sorte Hoveder, som bevæger sig uroligt 
fra Side til Side, tror jeg det et Øjeblik. Men efterhaan- 
den som de forlænger deres Rækker, forener de to Brud- 
stykker af Kæden sig, og Cirklen er i Stand igen. De, der 
for et Øjeblik siden var Førere, bliver atter simple 
Underordnede, og hele Dagen igennem vandrer Lar- 
verne rundt! 

Endnu en Gang bringer Natten, der er meget stille 
og glimrende stjærneklar, stærk Frost. Dagen efter er 
Processionslarverne oppe paa Urtepotten, de eneste, der 
har lejret sig ude uden Ly, samlet i en Hob, som naar 
langt ud over Siderne af det skæbnesvangre Baand. Jeg 
er tilstede ved de stivnedes Opvaagnen. Den første, som 
begiver sig paa Vej, er lykkeligvis udenfor den slagne 
Landevej, og tøvende vover den sig ind i ubetraadte Egne. 
Den naar Potterandens Kant og stiger paa den anden 


136 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Side af denne ned paa Jorden i Potten. Seks andre 
følger den, men ikke flere. Maaske er Resten af Flokken, 
der ikke er kommen ret til Kræfter efter Nattens Stiv- 
hed, for doven til at sætte sig i Bevægelse. 

Denne korte Opsættelse har en Tilbagevenden til 
de tidligere Vaner til Følge. Man begiver sig ind paa 
Silkesporet, og Rundmarschen begynder igen, denne 
Gang i Form af en brudt Ring. Iøvrigt er der intet For- 
søg paa noget nyt at spore fra den Førers Side, som dette 
Brud har sat i Spidsen; der frembyder sig endelig en 
Mulighed for at komme bort fra denne fortryllede Cir- 
kel, men den forstaar ikke at drage Nytte af den. 

Hvad de Larver angaar, som er trængt ind i det 
indre af Potten, er deres Skæbne ikke bleven bedre. 
De klatrer op i Toppen af Palmen, et Bytte for stærk 
Sult og paa Søgen efter Føde. De finder intet heraf 
efter deres Smag, de vender tilbage ad samme Vej, idet 
de følger den Traad, de lod tilbage paa Vejen, de klatrer 
op ad Urtepottens indvendige Kant, de genfinder Pro- 
cessionen, til hvilken de slutter sig uden at ængstes 
yderligere over Situationen. Nu er Ringen igen hel, og 
det gaar paany videre i Cirkel. 

Naar vil dog Befrielsen komme? En vis Legende 
beretter om nogle stakkels Sjæle, som er bleven slæbt 
med i en Rundgang uden Ende, indtil den djævelske 
Fortryllelse blev brudt ved en Draabe Vievand. Hvil- 
ken Draabe vil Lykken kaste paa mine Processions- 
larver for at opløse deres Cirkel og føre dem tilbage iil 
Reden? Jeg kan kun se to Midler til at besværge 
Skæbnen og til at bryde Rundgangen. Disse to Midler 
er to pinagtige Forsøg. En forunderlig Sammenkæden 
af Aarsag og Virkning: af Smerte og Elendighed vil der 
fremgaa noget godt. 

Først Sammentrækningen paa Grund af Frosten. 
Larverne samler sig, naar denne indtræder, uden be- 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 137 


stemt Orden, nogle klumper sig sammen paa Vejen, 
andre, og det de fleste, udenfor denne. Blandt disse 
sidste vil der maaske før eller senere findes nogle re- 
volutionære, som foragter de slagne Veje og vil betræde 
en ny Vej, som fører Flokken til dens Bolig. Vi har 
nys set et Eksempel herpaa. Syv trængte ind i Urte- 
pottens Indre og besteg Palmen. Et Forsøg uden Re- 
sultat ganske vist, men dog et Forsøg. For at have 
fuldt ud Held med sig, vilde det være nok at vandre 
ned ad Urtepottens modsatte Side. En Mulighed af 
to, det er meget. En anden Gang gaar det maaske 
bedre. 

For det andet Slappelsen som Følge af Træthed paa 
Grund af Omvandringen, Udmattelsen paa Grund af 
Sult. Nu standser en af dem, som er udmattet, den kan 
ikke mere. Foran den standsede fortsætter Proces- 
sionen endnu lidt. Rækkerne trækker sig sammen, der 
opstaar et Gab imellem dem. Larven, der var Aarsag til 
Bruddet, bliver, efter at være kommen til sig selv igen 
og have optaget Marschen, Fører, da den nu ikke har 
nogen foran sig. Der behøves kun, at den gør et svagt 
Tilløb til at frigøre sig, for at den skal kaste Flok- 
ken ind paa en ny Vej, som maaske bliver den frel- 
sende Sti. 

Kort sagt, der behøves kun en Gliden af Sporet for 
at hjælpe Processionslarvernes Tog ud af Forlegen- 
heden, i Modsætning til, hvad der er Tilfældet med vore 
Jærnbanetog. Denne Bringen bort fra Vejen afhænger 
af Marschhøvdingens Indfald, den alene er i Stand til 
at vige af til Højre eller Venstre, og denne Høvding 
mangler jo ganske, saa længe Ringen er ubrudt. Brudet 
paa Cirkelen endelig, den eneste lykkelige Mulighed, er 
Resultatet af en forvirret Standsning, til hvilken Grun- 
den først og fremmest er et Overmaal af Træthed eller 
af Kulde. 


138 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Den befriende Hændelse, fremfor alt den, der skyl- 
des Træthed, gentager sig temmelig ofte. Paa den 
samme Dagstur deler den bevægende Cirkel sig gen- 
tagne Gange i to eller tre Buer, men Helheden kommer 
snart igen i Stand, og der er intet forandret i Forhol- 
dene. Den ihærdige Fornyer, som skulde drage dem 
ud af disse, er endnu ikke opstaaet. 

Den fjerde Dag var der efter en Frostnat, der var 
Forgængerne lig, endnu intet nyt, intet andet at melde 
end følgende Enkelthed: Igaar havde jeg ikke udslettet 
Sporet efter de Larver, som var trængt ind i det indre 
af Urtepotten. Dette Spor og dets Forbindelse med den 
cirkulære Vej, var bleven fundet om Morgenen. Den 
ene Halvdel af Troppen havde draget Nytte deraf til at 
besøge Jorden i Urtepotten og klatre op paa Palmen, 
medens den anden Halvdel forblev paa Randen og van- 
drede om i det gamle Spor. Om Eftermiddagen for- 
enede den udvandrede Bande sig med den anden. Cir- 
kelen var atter hel, og Forholdene vendte tilbage til 
deres oprindelige Tilstand. 

Vi er nu paa femte Dag. Naitefrosten har været 
stærkere, uden dog endnu at naa ind i Drivhuset. Den 
er bleven afløst af et smukt Solskin fra en rolig og klar 
Himmel. Saa snart Solstraalerne har opvarmet Vindu- 
erne en Smule, vaagner Larverne, der har samlet sig 
til en Hob, og tager igen fat paa deres Vandring paa 
Urtepottens Rand. Denne Gang kommer der straks fra 
Begyndelsen Uro i den smukke Orden, der lægger sig en 
vis Uorden for Dagen, tilsyneladende Forløber for en 
snarlig Befrielse. Eftersøgelsesvejen i det indre af Urte- 
potten, der er overspundet med Silke fra igaar og ifor- 
gaars, bliver idag forladt efter en kort Sløjfes Dannelse. 
De øvrige Larver følger det sædvanlige Baand. Af 
denne Tvedeling er Følgen to næsten lige store Rækker, 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 229 


der vandrer om paa Randen i samme Retning i kort Af- 
stand fra hinanden. De forener sig af og til, skilles saa 
igen senere hen, stedse under nogen Uorden. 

Trætheden forøger Forvirringen. De udmattede, 
som vægrer sig ved at gaa frem, er talrige. Bruddene 
bliver flere, Rækkerne falder fra hinanden i Stumper, der 
hver har sin Marschleder, som snart her, snart der ka- 
ster Forkroppen ud til Siden for at undersøge Terrænet. 
Alt synes at antyde den Falden fra hinanden, af hvilken 
Frelse vil blive Følgen. Men mit Haab bliver atter be- 
draget. Før Natten indtræder, er den sammenhængende 
Række kommen i Stand igen, og den uovervindelige 
Rundgang begynder paa ny. 

Lige saa pludseligt som Kulden indtraadte, er Var- 
men nu kommen. Det er idag, i Februar, en glimrende 
og mild Dag. Der er stor Bevægelse i Drivhuset. Tal- 
rige Guirlander af Larver, der er gaaet ud af deres 
Reder, vandrer om paa Bænkens Sand. Oppe paa Urte- 
potten gaar Ringen et Øjeblik i Stykker, men loddes 
sammen igen paa Pottens Rand. For første Gang bliver 
jeg dristige Togledere var, som, berusede af Varmen og 
kun holdt tilbage af det sidste Par falske Ben paa den 
yderste Kant af Lerranden, kaster Legemet ud i Rum- 
met, snor sig og prøver, hvor langt de kan naa. Atter og 
atter gentager Forsøget sig, medens Toget standser, Ho- 
vederne svinger frem og tilbage med raske Bevægelser, 
og der vrikkes med Ryggene. 

En af disse Reformatorer bestemmer sig til at for- 
søge Dukkerten. Den lader sig glide ned under Rand- 
kransen, fire følger den, de andre, der stadig har Tillid 
til det falske Silkespor, vover ikke at efterligne den og 
bliver ved at gaa frem ad den gamle Vej. 

Den korte Række, som har gjort sig fri fra den al- 
mindelige Kæde, famler stærkt. tøver længe paa det 


140 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


øverste af Urtepotten, den gaar ned til dens Midte, stiger 
derpaa igen tilvejrs i en Skraalinie, forener sig med 
Processionen og slutter sig til denne. For denne Gang er 
Forsøget mislykket, skønt der ved Urtepottens Fod, i et 
Par Haandsbreders Afstand, fandtes en Buket Fyrre- 
kviste, som jeg havde anbragt der i den Hensigt at lokke 
de udsultede til. Lugten eller Synet af disse Kviste har 
ikke lært dem noget, skønt saa nær ved Maalet steg de 
op igen. 

Det er nu lige meget, Forsøget har ikke været unyt- 
tigt. Der er bleven afsat Silketraade paa Vejen, som kan 
tjene til Lokkemad ved nye Foretagender. Vejen til 
Befrielse har sine første Holdepunkter. To Dage senere, 
den ottende Prøvedag, stiger Larverne virkelig, snart 
enkeltvis, snart i smaa Grupper, snart endelig i Kæder 
af nogen Længde ned over Randen, idet de følger den 
forud anlagte Vej. Ved Solnedgang har de sidste Ffter- 
nølere fundet tilbage til Reden. 

Lad os nu anstille lidt Beregning. Larverne er for- 
bleven syv Gange fireogtyve Timer paa Randen af Urte- 
potten. Naar vi tager Hensyn til de Standsninger, som 
skyldtes snart den enes, snart den andens Udmattelse, 
og i Særdeleshed til Hviletiden i Nattens koldeste 
Timer, maa vi, idet vi giver godt Maal, fradrage Halv- 
delen af denne Tid. Der bliver da 84 Marschtimer tilbage. 
Gennemsnitligt kom de 9 Centimeter frem i Minuttet. 
Hele den gennemløbne Vejlængde bliver da 453 Meter, 
næsten en halv Kilometer, en smuk Spadseretur for 
disse trippende Smaadyr. Urtepottens Omfang, Sporets 
Omfang, er nøjagtigt 1,35 m. Altsaa er denne Cirkel 
bleven gennemløbet, stedse i samme Retning og stedse 
uden Resultat, trehundrede og fem og tredive Gange! 

Disse Talstørrelser forbavsede mig, der dog alle- 
rede var bekendt med Insekternes dybe Dumhed, saa 


FYRRENS PROCESSIONSSPINDER 141 


snart der indtræder det mindste uventede. Jeg spørger 
mig selv, om Processionslarverne ikke snarere er bleven 
saa længe der oppe paa Grund af Vanskelighederne og 
Farerne ved en Nedstigning, end paa Grund af Mangel 
paa Klarhed i deres fattige Intelligens. Kendsgernin- 
gerne svarer: Nedstigningen er lige saa let som Opstig- 
ningen. 

Larven har en meget smidig Ryg, der er i Stand til 
at omklamre fremspringende Partier, til at lade den glide 
nedad. Den gaar med lige Lethed, hvad enten den følger 
en lodret eller en vandret Linie, med Ryggen nedad og 
med Ryggen opad. Og forøvrigt begiver den sig ikke 
paa Vej, før den har fæstet sin Traad til Underlaget. 
Med en saadan Støtte mellem Fødderne, behøver den 
ikke at frygte noget Fald, ligegyldigt i hvilken Stilling 
den befinder sig. 

Jeg har haft Beviset for Øje gennem hele to Dage. 
Sporet, lad os gentage det, bøjede sig to Gange, i Stedet 
for at holde sig i et og samme Plan; det dykkede et Sted 
ned under Urtepottens Randkrans og steg op igen et lille 
Stykke længere henne. Paa et Stykke af Vejen van- 
drede Processionen altsaa paa Randens Underflade, og 
denne omvendte Stilling er saa lidt ubekvem, saa lidt far- 
lig, at den gentog sig for hver Tur for alle Larverne 
fra Begyndelsen til Enden. | 

Det er altsaa umuligt at tale om Frygt for at træde 
fejl paa Randen af Kanten, der er skarpt krummet 
langs hele Afbøjningslinien. Larverne, der er i Knibe, 
udsultede, uden Ly, gennemtrængte af Nattens Kulde, 
forbliver stædigt paa det Silkebaand, som de har gen- 
nemskredet Hundrede og atter Hundrede Gange, fordi 
de mangler det Spor af Fornuftens Lys, som skulde 
raade dem til at forlade det. 

Erfaring og Eftertanke er ikke deres Sag. En Vej 


142 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


paa en halv Kilometers Længde og tre eller fire Hun- 
drede Rundture lærer dem ikke noget, der behøves tilfæl- 
dige Omstændigheder til at bringe dem tilbage til deres 
Rede. De vilde omkomme paa deres lumske Baand, hvis 
den Uorden, som skyldes deres natlige Slaaen Lejr, og 
de Holdt, som skyldes Træthed, ikke kastede nogle 
Traade ud nedenfor den cirkulære Vej. Paa disse for- 
lokkende Traade, der er afsat uden nogen bestemt Hen- 
sigt, fjærner og forvilder nogle sig, og deres Fejltagel- 
ser forbereder Nedstigningen, som endelig udføres af 
korte Kæder, der begunstiges af Tilfældet. Jeg anbe- 
faler disse Maalerlarver til den for Tiden saa højt hæd- 
rede Skole, der saa varmt ønsker at finde Oprindelsen 
til Fornuften hos de lavere staaende Dyr. 


IX 
EDDERKOPPERNE. 


Lycosaen fra Narbonne eller den sortbugede 
Tarantel. 


Michelet har fortalt os, hvorledes han som Bog- 
trykkerlærling i en Kælder traadte i venskabeligt For- 
hold til en Edderkop. Paa en bestemt Tid af Dagen 
skinnede en Solstraale ind gennem Vinduet i det mørke 
Værksted og oplyste den lille Sætterkasse. Saa kom 
hans ottebenede Nabo ned fra sit Væv for at nyde sin 
Del af Solskinnet paa Kassens Kant. Drengen forstyr- 
rede den ikke, han bød den tillidsfulde Besøger velkom- 
men som en Ven og som en fornøjelig Afveksling fra 
den lange Ensformethed. Naar vi mangler vore Med- 


EDDERKOPPERNE 143 


menneskers Selskab, tager vi vor Tilflugt til Dyrenes 
uden altid at tabe ved Forandringen. 

Jeg lider, Gud være lovet, ikke af den Melankoli, 
som skyldes Ophold i en Kælder, min Ensomhed er op- 
livet af Lys og Grønt. Jeg bivaaner, naar som helst det 
lyster mig, Markens store Festligheder, jeg lytter til Dros- 
lens Sang og Faarekyllingernes Symfoni, og mit ven- 
skabelige Samkvem med Edderkoppen er mærket af 
endnu større Hengivenhed end den unge Typografs. Jeg 
giver den Adgang til mit Studereværelse, jeg gør Piads 
for den mellem mine Bøger, jeg anbringer den i Solen i 
min Vindueskarm, og jeg besøger den flittigt i dens Hjem 
ude i Marken. Hensigten med vor Forbindelse er ikke 
den at skabe en Udvej til at slippe bort fra Livets smaa 
Viderværdigheder, fra de Naalestik, af hvilke jeg ligesom 
andre Mennesker har min Andel, en meget rigelig Andel 
i Sandhed, men jeg agter at forelægge Edderkoppen en 
Hoben Spørgsmaal, som den til Tider nedlader sig til at 
besvare. 

Til hvilke skønne Problemer giver ikke den Vane 
at besøge den flittigt Anledning! Til at give dem Udtryk 
i Ord vilde den vidunderlige Kunst, som den lille Bog- 
trykker tilegnede sig, ikke være for meget. Man burde 
dertil have Michelets Pen, og jeg har kun en simpel 
Stump Blyant. Lad os alligevel gøre et Forsøg, Sand- 
heden er stedse skøn, selv naar den er fattigt klædt. 

Den kraftigste af Edderkopperne i min Egn er 
Lycosaen fra Narbonne eller den sortbugede Tarantel, 
der er prydet med sort Fløjl paa sin Underside, først og 
fremmest under Bugen, stribet med Brunt paa sin Bag- 
krop og graat og hvidt ringet paa sine Ben. De øde, 
stenede Strøg med en Timianvegetation, der er for- 
brændt af Solen, er dens foretrukne Opholdssteder. I 
mit Harma-Laboratorium findes der godt og vel en 


144 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Snes af denne Lycosas Jordboer, og sjældent kommer 
jeg forbi et af disse dens Smuthuller uden at kaste et 
Blik ned i dens Gang, i hvilken Eremitens fire store 
Teleskopøjne lyser som Diamanter, medens de fire 
andre, langt mindre Øjne, ikke er synlige i denne 
Dybde. 

Disse Boliger er Brønde omtrent en Fod dybe, til at 
begynde med lodrette, længere nede bøjede med et 
Knæk. Deres gennemsnitlige Tværmaal er en Tomme. 
Omkring Aabningen hæver der sig en opbøjet Rand, 
dannet af Halmstraa, af spinkle Smaadele af alle Slags 
indtil Smaasten paa Størrelse med en Hasselnød. Det 
hele loddes sammen ved Hjælp af Silkespind. Ofte ind- 
skrænker Edderkoppen sig til at forene det tilstødende 
Grønsværs tørre Blade, som den binder sammen med 
sit Spinds Traade uden at fjærne dem fra Planten, ofte 
foretrækker den ogsaa til Opbygning af sit Anlæg 
at anvende et Slags Murværksarbejde gjort af Smaasten. 
Arten af de Materialer, der staar til Raadighed for Lyco- 
saen i den nærmeste Nærhed af dens Arbejdsplads, be- 
stemmer den ophøjede Rands Sammensætning. Den 
gør intet Udvalg, alt er godt, blot det findes i Nær- 
heden. 

Retningen af Gangen er lodret, saa vidt de Hindrin- 
ger, der er saa almindelige i en Jordbund som denne, til- 
lader det. En Smule Grus løsnes og kastes ud, men en 
Sten er en ufjærnelig Hindring, som Edderkoppen om- 
gaar ved at give sit Rør en Bøjning. Saafremt den 
støder paa flere af den Art, bliver dens Residens til en 
bugtet Hule med Stenhvælvinger og med Rum, som staar 
i Forbindelse med hinanden ved Hjælp af skarpt af- 
bøjede Passager. 

Denne Mangel paa en bestemt Plan medfører ingen 
Ubehageligheder, saa godt kender Ejeren ved lang Vane 


EDDERKOPPERNE 145 


enhver af sin Beboelses Kroge og Etager. Hvis den 
hører noget røre sig paa Overfladen, klatrer Lycosaen op 
fra sit krogede Bo med samme Fart som fra en lodret 
Brønd. Maaske finder den endog Hindringerne og Drej- 
ningerne at være en Fordel, naar den skal slæbe et 
Bytte, som sætter sig til Modværge, ned i sin Hule. 

Som Regel udvider Enden af Gangen sig til et Side- 
kammer, et Hvilested, i hvilket Edderkoppen sidder og 
tænker lange Tider igennem og vegeterer blidt, naar 
dens Bug er fuld. 

Naar den en Gang har sat Bo, og naar den har 
naaet en moden Alder, er Lycosaen i høj Grad en Inde- 
sidder. Jeg har tre Aar igennem staaet paa en intim 
Fod med den. Jeg har anbragt den i et stort Lerkar i 
mit Værelses Vindueskarm, og jeg har den daglig for 
Øje; nuvel, det var meget sjældent, at jeg overraskede 
den uden for Boet, blot nogle faa Tommer fra dens 
Hul, hvortil den iler ved den mindste Alarm. 

Det er derfor sikkert, at Lycosaen i fri Tilstand 
ikke samler det, hvormed den opfører sin Karm, sam- 
men langt borte fra, og at den drager Nytte af, hvad 
der findes i Nærheden af sit Indgangshul. Under 
saadanne Omstændigheder udtømmer den snart For- 
raadet af Bygningsemner, og Byggearbejdet standses af 
Mangel paa Materiale. 

Jeg fik Lyst til at se, hvilket Omfang dens cirkel- 
runde Opbygning vilde antage, naar Edderkoppen havde 
Adgang til en uudtømmelig Forsyning af Byggeemner. 
Med de Fanger, med hvilke jeg selv havde forsynet 
mig, var det en let Sag. Lad mig berette, hvorledes 
jeg havde installeret Genstandene for mine lagttagelser, 
om ikke for andet, saa for at komme dem til Hjælp, 
som maaske en Gang vil genoptage dette mit Forhold 
til Hedernes store Edderkop. 


Instinktets Mysterier. 10 


146 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Et stort Lerfad, et Spand dybt, fyldes med rød og 
leret Jord, rig paa Smaasten, ganske som den, der findes 
der, hvor Lycosaen holder til. Tilstrækkelig fugtet til 
at gøre Jorden til en Dejg, bliver den kunstige Jord- 
bund dynget Lag for Lag op omkring et centralt Rør 
af samme Kaliber som Dyrets naturlige Jordbo. Naar 
Beholderen er fuld til Randen, trækker jeg Røret, som 
efterlader sig en gabende, lodret Brønd, op, og vi har 
saaledes opnaaet at faa en Bolig, der kan træde i Stedet 
for den ude paa aaben Mark. 

At finde en Eneboer til denne Bolig kræver et 
Strejftog ud i Naboskabet. Lycosaen, der er smidt ud 
af sin rette Bolig, som jeg har vendt op og ned paa ved 
Hjælp af min Spadserestok, og er bleven sat i Besid- 
delse af sit kunstige Herberg, gaar snart ned i dette. 
Den forlader det ikke igen og giver sig ikke til at søge 
sig et bedre andetsteds. En stor Klokke af Metaltraads- 
næt bliver sat paa Jordbunden i Lerkarret og forhin- 
drer Flugt. 

For øvrigt kræver det at passe paa den ingen 
synderlig Opmærksomhed. Fangen, der er fuldt til- 
freds med sin nye Bolig, savner ikke sit naturlige 
Jordhul, og der gøres ikke fra dens Side noget 
Forsøg paa at flygte. Jeg maa dog ikke undladé at 
sige, at ethvert Jordhul kun bør have en Indbygger. 
Lycosaen er meget ufordragelig; for den er en Nabo et 
Stykke Vildt, som den spiser uden Betænkning, naar den 
er i Besiddelse af den stærkeres Ret. I Begyndelsen, da 
jeg ikke vidste Besked med denne vilde Utaalsomhed, 
der er endnu bitrere i Yngletiden, saa jeg de frygteligste 
Fraadserier foregaa under mine for stærkt befolkede 
Klokker. Jeg vil senere faa Lejlighed til at berette om 
disse Dramaer. 

Lad os først se paa de isolerede Lycosaer. De giver 
sig ikke til at rette paa den Bolig, som jeg har formet 


EDDERKOPPEREE 147 


til dem med et Stykke Rør, men med lange Mellemrum 
udkaster de, maaske for at skabe sig et Hvilekammer 
paa Bunden, nogle Dragter Jord. Men alle danner de sig 
lidt efter lidt en Karm, som skal indfatte Aabningen. 

Jeg har givet dem udsøgte Byggeemner i Overflod 
og langt bedre end dem, som de benytter, naar de er over- 
ladt til deres egne Hjælpekilder. Det er først og frem- 
mest smaa, glatte Sten il Fundamentet, af hvilke nogle 
er paa Størrelse med en Mandel. Med disse Smaasten 
er blandet korte Stykker af Raphiabast, smidige Baand, 
som er lette at bøje. De skal træde i Stedet for Edder- 
koppens sædvanlige Emner til Kurvemagerarbejde, fine 
Stilke og tørre Blade af Græsarter. Endelig stiller jeg 
til mine Fangers Raadighed en uhørt Skat, af hvil- 
ken ingen Lycosa endnu har gjort Brug: grove Uld- 
traade, som er klippet i Stykker paa en Tommes 
Længde. 

Da jeg samtidig vil undersøge, om mine Dyr med 
deres glimrende Øjelinser er i Stand til at skelne mel- 
lem Farverne og foretrækker visse af disse, blander jeg 
Uldtraadsstykker af forskellig Kulør: røde, grønne, gule 
og hvide mellem hinanden. Hvis de foretrækker nogle, 
kan Edderkopperne vælge dem ud af Massen. 

Lycosaerne arbejder kun om Natten, en kedelig 
Omstændighed, som ikke tillader mig at følge Arbejde- 
rens Metoder. Jeg ser Resultatet, og det er alt. Selv 
om jeg vilde undersøge Arbejdspladsen ved Skinnet 
af en Løgte, vilde jeg ikke have nogen Fornøjelse 
deraf; thi Dyret vilde, meget frygtsomt, som det er, 
øjeblikkelig styrte ind i sit Tilflugtssted, og for al min 
Ulejlighed vilde jeg kun opnaa at blive snydt for min 
Søvn. Paa den anden Side er den ikke synderlig flittig 
ved sit Arbejde, den holder af at give sig god Tid. To 
eller tre Uld- eller Raphiastykker sat paa Plads er en 

10% 


148 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Nats hele Arbejde, og til denne Langsomhed kommer 
der saa de lange Hviletider. 

To Maaneder gaar, og Resultatet af de-vidunderlige 
Sager, jeg havde stillet til Edderkoppens Raadighed, 
overgaar langt min Forventning. Mine Lycosaer har, 
saa rige, at de ikke vidste, hvad de skulde gøre ud af alt 
det, de fandt indenfor et snævert QOmraade, bygget 
Taarne, hvis Lige deres Art aldrig har kendt før. Om- 
kring Aabningen er smaa flade og glatte Sten bleven 
fordelt som en usammenhængende Flisebelægning paa 
en svagt skraanende Grundvold, og de af de kyklopiske 
Blokke, der var mest omfangsrige i Sammenligning 
med det Dyr, som har flyttet omkring med dem, er 
bleven benyttet lige saa rigeligi som de andre. 

Paa denne Stensætning hæver Taarnet sig. Det er 
en sammenflettet Masse af Raphia-Strimler og Uld- 
traade, som er samlet sammen tilfældigt, og uden at der 
er gjort Forskel paa Farver, røde og hvide, grønne og 
gule er blandet uden noget Forsøg paa Orden. Lycosaen 
stiller sig ligegyldig overfor den Tiltrækning, Farver 
kan udøve. 

Det endelige Resultat er en Slags Muffe et Par 
Tommer høj. Silketraade, som ydes af Spindekirtlerne, 
forener de enkelte Stykker, saa det hele kommer til at 
ligne et Slags groft Stof. Uden at være fuldstændig fejl- 
fri, thi der er altid indsat uhandelige Stykker paa 
Udsiden, som Arbejderen ikke har kunnet tumle, har 
den mangefarvede Bygning sine Fortrin. En Fugl, 
som bygger sin Rede, gør det ikke bedre. Enhver, 
som ser de ejendommelige, mangefarvede Frembringel- 
ser i mine Kar, tager dem for et Resultat af min egen 
Flid og tror, at de er frembragt med Henblik paa et 
eller andet eksperimentalt Puds, og hans Forbavselse 
er stor, naar jeg tilstaar, hvem der er den virkelige 
Skaber af disse Tingester. Ingen vilde nogensinde tro 


EDDERKOPPERNE 149 


Edderkoppen i Stand til at opføre et saadant Monu- 
ment. 

Jeg behøver ikke at sige, at Lycosaen ikke svælger 
i saadan pragtfuld Arkitektur, naar den er i Frihed ude 
paa vore golde Ødemarker. Jeg har anført Grunden her- 
til: den er for meget Indesidder til at gaa ud og søge 
efter Materiale, den gør Brug af de begrænsede Hjælpe- 
kilder, som den finder omkring sig. Smaa Jordklum- 
per, smaa Stenstumper, nogle faa Kviste og visne Græs- 
blade, det er alt eller næsten alt. Hvorfor dens Værk 
da ogsaa i Almindelighed er grumme beskedent og 
indskrænket til et Brystværn, som med Nød og Næppe 
tiltrækker sig Opmærksomheden. 

Mine Fanger lærer os, at Lycosaen finder Glæde 
ved at opføre høje Taarne, naar der er Byggeemner og 
fremfor alt Tekstil-Materiale nok, som fjærner al Frygt 
for Jordskred. Den forstaar den Kunst at bygge Taarne 
og gør Brug af den, saa ofte den er i Besiddelse af 
Midlerne dertil. 

Hvad Nytte er denne Bygning til? Mine Lerkruk- 
ker fortæller os det. Skønt Lvycosaen er en Ynder af 
Parforcejagt, saa længe den ikke har taget fast Bo, 
foretrækker den, naar den en Gang har bosat sig, at 
ligge paa Lur og vente paa sit Bytte. Hver Dag ser jeg, 
naar Heden er stærkest, mine Fanger komme langsomt 
op fra Jorden og sætte sig til Rette støttende sig til 
deres uldne Kasteils Ringmur. De er da virkelig stor- 
artede i deres statelige Alvor. Med deres svulmende 
Bagkrop gemt i Aabningen, med deres Hoved uden for 
denne, med deres glasagtige, stift stirrende Øjne, med 
Benene samlede til Spring, venter de Time efter Time, 
uden en Bevægelse, badende sig vellystigt i Solens 
Straaler. 

Skulde det ske, at en Lækkerbidsken, der er efter 
dens Smag, kommer forbi, styrter Lureren sig over den 


150 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


fra sit høje Taarn hurtig som Pil fra Bue. Den dræber 
med et Dolkestød i Nakken de Græshopper, Guldsmede 
eller andet Bytte, hvormed jeg forsyner den, og med 
ikke mindre Hurtighed bestiger den atter sit Taarn og 
trækker sig tilbage med sit Bytte. Det hele er en vid- 
underlig Ydeise i Retning af Hurtighed og Dygtighed. 

Meget sjældent forfejles et Bytte, forudsat at det pas- 
serer i passende Afstand og indenfor Raaderummet for 
Jægerens Spring. Men hvis Byttet sidder i nogen Afstand, 
f. Eks. paa Burets Traadfletning, tager Lycosaen ingen 
Notits af det. Da den forsmaar at forfølge det, tillader 
den det at strejfe om, .som det ønsker. Den forsøger 
aldrig et Kup, uden at den er sikker paa, at det vil 
lykkes, hvad den opnaar ved Hjælp af sit Taarn. Skju- 
lende sig sig bag dettes Mure ser den Byttet nærme 
sig, den fæster sine Øjne paa det og springer pludseligt 
til, naar det kommer indenfor Rækkevidde. Denne 
Metode, der virker ved pludselig Overraskelse, gør Tin- 
gen sikker. Lad ogsaa den Uforsigtige, som nærmer 
sig Bagholdet, være vinget og hurtigt flyvende, den er 
dog fortabt. 

Dette forudsætter rigtignok en eksemplarisk Taal- 
modighed fra Lycosaens Side, thi Jordboet har intet, 
som kan virke tillokkende paa Ofrene. I det højeste 
kan maaske den Forhøjning, som Taarnet danner, friste 
en eller anden træt Vejfarende til at benytte det som 
et Hvilested. Men kommer Byttet ikke idag. saa kom- 
mer det dog sikkert imorgen eller iovermorgen eller 
senere, thi Græshopper springer om i utallig Mængde 
i Ødemarken, og de er ikke altid i Stand til at regulere 
deres Spring. En eller anden Dag maa Tilfældet bringe 
en af dem i Nærheden af Jordboet, og dette er Øjeblikket 
til at springe løs paa den oppe fra Karmen. Indtil dette 
sker, holder vi uafbrudt Vagt, vi vil faa vort Maaltid, 
naar det træffer sig, men tilsidst vil vi sikkert faa det. 


EDDERKOPPERNE 154 


Lycosaen venter derfor, klar over disse langsomme- 
lige Muligheder, og lader sig ikke i alt for høj Grad gaa 
paa af en forlænget Afholdenhed. Den har en Mave, 
som er tilpasset hertil, og den er ligeglad, enten den 
bliver fyldt idag eller vedbliver at være tom i Guderne 
maa vide hvor lang Tid. Jeg har undertiden for- 
sømt mine Forsyningspligter Uger i Træk, uden at 
mine Pensionærer har lidt derved. De hentæres ikke 
efter en mere eller mindre langtrukken Faste, men de 
er greben af en Ulvehunger. Alle disse forslugne Ædere 
ligner hinanden: de æder ud over alle Grænser idag, 
idet de forudser Morgendagens Mangel paa Føde. 


Æglægningen. 


Tilfældet, som det i Almindelighed er trist at skulle 
stole paa, ordner undertiden Forholdene særdeles vel. 
I Begyndelsen af August Maaned kalder Børnene mig 
ud i den bageste Del af Indelukket, lykkelige over et 
Fund, de har gjort under Rosmarinernes Dække. Det 
er en pragtfuld Lycosa med en enorm Bagkrop, der er 
Tegn paa en snarlig Æglægning. 

Ti Dage efter overrasker jeg den tidlig om Mor- 
genen under Barselforberedelserne. Paa Sandet er der 
i næsten en Haandflades Udstrækning vævet et Silke- 
næt, grovt og uformeligt, men solidt fastgjort. Det er 
det Gulv, paa hvilket Edderkoppen skal virke. 

Paa denne Grundvold, der beskytter imod Sandet, 
udarbejder Lycosaen en rund Dug paa Størrelse med 
en Femøre og gjort af udmærket, hvid Silke. Med en 
let, taktfast Bevægelse, der er reguleret som ved Ma- 
skineriet i et fint Urværk, hæver og sænker Bagkrop- 
pens Spids sig, idet den hver Gang berører Understøt- 
ningsplanet en Smule længere ud til Siden, indtil den 
er naaet saa langt ud, som den er i Stand til. 


152 J. RH. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Derpaa gentager Svingningen sig i modsat Retning, 
uden at Edderkoppen flytter sig. Ved Hjælp af denne 
Bevægelse frem og tilbage afbrudt af talrige Berøringer 
opnaar et Afsnit af Fladen at faa et meget jævnt Væv. 
Naar dette er sket, flytter Edderkoppen sig lidt, idet 
den følger en Cirkellinie, og Arbejdet gaar videre paa 
samme Maade for et nyt Segments Vedkommende. Den 
runde Silkeskive, en næppe 
nok konkav Flade, faar 
imidlertid ingen Traade paa 
sit centrale Parti; kun Rand- 
zonen tager til i Tykkelse. 
Det hele bliver paa denne 
Maade en skaalformet Kum- 
me omgivet af en bred og 
flad Rand. 

Nu kommer Æglægnin- 
gens Øjeblik. De klæbrige 
og blegt gulligt farvede Æg 
afsættes ved en eneste og 
hurtig Udgydning i Kum- 
:« men, den hele Masse sam- 

ler sig til en Kugle, der 

i stor Udstrækning rager 
frem af Hulheden. Spindekirtlerne træder paa ny Ii 
Virksomhed. Bagkroppens Spids hæver og sænker sig 
med smaa Slag, ligesom den gjorde, da den runde Flade 
blev vævet, og den tilhyller paa den Maade den ubedæk- 
kede Halvkugle. Resultatet bliver en pillelignende 
Masse midt inde i et cirkelrundt Væv. 

Fødderne, der hidtil ikke har været taget 1 Brug, 
arbejder nu af al Kraft. De griber og sønderriver en 
for en de Traade, som fastholder den runde Plade, der 
hviler paa det grove Støttevæv. Paa samme Tid griber 


Lycosaens Ægspind og 
Ægpille. 


'opprd8sp urs s9[08 UNN-USODA UTI 


å Å 


5 200 Mt 


EDDERKOPPERNE 153 


Føddernes Kroge denne Plade, løfter den lidt efter lidt 
op, løsriver den fra dens Basis og presser den op imod 
Ægkuglen. 

Arbejdet er brydsomt. Hele Bygningen kommer i 
Bevægelse, Gulvet løsriver sig, tilsmudset med Sand, 
Føddernes hastige Bevægelser fjærner disse snavsede 
Laser, kort sagt, Lycosaen befrir Æggesækken ved hæf- 
tige Rystelser af Kløerne, der trækker i den, ved Fej- 
ning med Fødderne, der renser den, og faar den fuld- 
stændig adskilt fra Underlaget, fri for enhver Ved- 
hængen. 

Den er en Pille af hvid Silke, blød at føle paa og 
sejg. Størrelsen er som et middelstort Kirsebær. Naar 
Blikket følger dens Eqvator opmærksomt, vil det blive 
opmærksom paa en Fold, som kan hæves med en Naale- 
spids, uden at den sønderrives. Denne Fold er ikke 
andet end Randen af den cirkelrunde Plade, som er 
fæstet til den nedre Halvkugle. Den anden Halvkugle 
fra hvilken Ungerne slipper ud, er mindre stærkt be- 
skyttet; dens eneste Indhyldning er det Væv, som blev 
spundet paa Æggene umiddelbart efter deres Lægning. 

Indvendig er der intet andet end Æg. 

Arbejdet med Spindingen og Løsningen har varet 
en hel Morgenstund fra Kl. fem til ni. Medtaget af 
Træthed omfatter Moderen sin kære Pille med Benene 
og forholder sig ubevægelig. For idag ser jeg ikke mere 
til den, men Dagen efter genfinder jeg Edderkoppen, der 
bærer sin Ægsæk hængende ved sin Bagkrop. 

Fra nu af indtil Udklækningen forlader den ikke 
mere sin kostelige Byrde, som, fæstet til Spindevorterne 
ved et kort Baand, slæbes og skrumler imod Jorden. 
Med denne Byrde, der slaar imod dens Bagben, passer 
den sin Dont, den gaar omkring eller hviler sig, den 
søger sig Bytte, angriber og fortærer det. 

Hvis Posen løsrives ved et eller andet Tilfælde, er 


154 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


det snart gjort at bringe den tilbage paa sin Plads. 
Spindevorterne berører den et eller andet Sted, det er 
tilstrækkeligt, paa et Øjeblik er Vedhængningen bragt i 
Stand igen. 

Naar Arbejdet med Ægpillen er endt, slaar visse 
Eksemplarer sig løs; de vil se noget af Qmegnen, 
inden de endelig lukker sig inde. Det er dem, man 
undertiden træffer flakkende om uden Med og Maal og 
slæbende paa deres Ægpose. Før eller senere begiver 
disse Vagabonder sig imidlertid tilbage til deres Bolig, 
og August Maaned er ikke til Ende, før Sondering med 
et Halmstraa faar en Moder med sit Æg-Vedhæng til at 
komme frem af ethvert Jordbo. Jeg kan da skaffe mig 
saa mange, jeg ønsker, og anstille visse Forsøg af meget 
stor Interesse med dem. 

Det er et Syn, der er værd at se, naar en Lycosa 
slæber sin Skat efter sig uden nogensinde at forlade 
den hverken om Dagen eller om Natten, sovende sanvel 
som vaagen, og forsvarer den med en Kækhed, som 
ikke kan andet end imponere. Prøver jeg paa at tag> 
Sækken fra den, trykker den den fortvivlet imod sit 
Bryst og styrter sig imod min Pincet, idet den bider i 
den med sine giitige Kindbakker. Jeg kan høre, hvor- 
ledes disse Dolke skratter imod Jærnet, og den vilde 
ikke lade sig berøve Ægsækken uden at hævne sig, 
hvis mine Fingre ikke var væbnet med et Redskab. 
Idet jeg trækker og rusker i Enden af Pincetten, tager 
jeg Pillen fra Lycosaen, der protesterer rasende. Jeg 
tilkaster den i Stedet en, der tilhører en anden Lvcosa. 
Den bliver straks grebet af Kindbakkerne og omslynget 
af Fødderne, hvorpaa den bliver ophængt ved en 
Traad til Spindevorterne. Om en andens eller dens egen 
er ganske det samme for Edderkoppen, som stolt fjær- 
ner sig med den fremmede Sæk. Hvilket var at forudse, 


EDDERKOPPERNE 155 


eftersom de ombyttede Piller lignede hinanden saa 
stærkt. 

Et Forsøg af en anden Art med et andet Eksemplar 
gør Fejltagelsen endnu mere slaaende. Istedet for den 
rette Sæk, som jeg lige har fjærnet, stiller jeg en Silke- 
Epeiras*) Sæk. Selv om Vævets Farve og Smidighed er 
den samme for begges Vedkommende, er Formen dog 
meget forskellig. Den fjærnede Genstand er kugle- 
formet, medens den tilbudte er fladtrykt-kegleformet, 
stjærneformet besat med vinklede Fremspring langs 
Randen af dens Grund. Edderkoppen tager ikke Hen- 
syn til denne Ulighed, den sikrer sig den mærkelige 
Sæk ved Hjælp af Traade og er lige saa tilfreds, som 
om den havde været i Besiddelse af sin rigtige Pille. 
Min Ryggesløshed som Forsøgsleder har ingen anden 
Virkning end rent forbigaaende at narre Dyret. Naar 
Tiden til Udklækningen kommer, tidligt for Ly- 
cosaens, sent for Epeiraens Vedkommende, forlader 
den narrede Edderkop den fremmede Sæk og værdi- 
ger den ikke mere nogen Opmærksomhed. 

Lad os undersøge Sækbærerens Dumhed yderli- 
gere. Jeg kaster en Kugie af Kork, der er grovt afslebet 
med en Fil og af samme Størrelse som den Pille, jeg 
har taget fra den, for en Lycosa, som jeg lige har berøvet 
sine Æg. Korkgenstanden, der er saa vidt forskellig 
fra Silkesækken, bliver modtaget uden nogensomhelst 
Betænkning. Dyret burde dog kunne erkende sin Fejl- 
tagelse med sine otte Øjne, der skinner med Ædelste- 
nes Glans, men i sin Dumhed tager det sig ikke iagt. 
Det griber kærligt Korkkuglen, kærtegner den med sine 
Palper, fæster den til nogle Traade og slæber derefter om 
med den, som den vilde slæbe om med sin rigtige Sæk. 

Lad os give en anden Valget mellem det falske og 
det ægte. Den rigtige Pille og Korkkuglen bliver paa en 


EE) Epeira: Korsedderkop. 


156 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Gang anbragt paa Overfladen i Lerkarret. Skulde Ed- 
derkoppen kunne kende, hvad der tilhører den? Fjolset 
er ikke i Stand dertil. Den styrter sig iltert frem og 
griber tilfældigt, snart sin Ejendom, snart mit falske 
Produkt. Hvad den faar fat paa ved sit første Angreb 
er godt Bytte, som den straks tilegner sig. 

Hvis jeg forøger Korkkuglernes Antal, hvis jeg ta- 
ger fire eller fem saadanne, og anbringer den rette Pille 
imeliem dem, er det sjældent, at Edderkoppen griber sin 
Ejendom. Der finder ingen Undersøgelse, ingen Udvæl- 
gelse Sted. Hvad den tilfældigvis slaar ned paa, behol- 
der den, enten det saa er godt eller ondt. Naar den 
kunstige Korkpille er tilstede i størst Antal, er det og- 
saa den, som Edderkoppen hyppigst bemægtiger sig. 
Denne Lycosaens Dumhed forbløffer mig. Skulde Dy- 
ret lade sig narre af Korkens Blødhed? Jeg erstatter 
Korkkuglerne med Bomuldsklumper eller Papirskugler, 
som nogle Traadbaand binder sammen i deres runde 
Form. Saavei de første som de sidste bliver taget for 
gode Varer istedetfor den ægte Sæk, som jeg har fjærnet. 

Skulde dette Bedrag skyldes Korkens lyse Kulør, 
som ligner Silkekuglens Farve, naar den er tilsmudset 
med en Smule Jord, eller Papirets og Bomuldens hvide 
Farve, som er overensstemmende med den rene Pilles 
Kulør? Jeg giver Lycosaen i Stedet for dens egen Frem- 
bringelse en Klump Silketraad af en smuk, rød Farve, 
den mest iøjnefaldende af alle Farver. Denne ejen- 
dommelige Pille modtages og vogtes ikke mindre skin- 
sygt end de andre. 


Familien. 


Lycosaen bærer sin Ægsæk tre Uger eller mere hæn- 
gende ved sine Spindevorter. Læseren vil huske de 
Forsøg, jeg har fortalt om i forrige Kapitel, i Særde- 


EDDERKOPPERNE 157 


leshed det med Korkkuglen og Traadklumpen, der saa 
dumt blev grebet i Stedet for den rigtige Pille. Nu 
vel, denne saa dumme Moder, der var tilfreds med alt, 
hvad der rørte ved hendes Fødder, vil forbavse os ved 
sin Opofrelse. 

Hvad enten hun kommer op fra sin Brønd for at 
støtte sig til dens Rand og lade sig bage af Solen, elier 
hun pludseligt styrter sig ned i sin Kælder, naar der er 
Fare paa Færde, eller hun endelig flakker om, inden hun 
sætter fast Bo, aldrig forlader hun sin kære Ægsæk, 
hvor besværlig den ogsaa er som en Byrde for hende 
under Gang, Klatren eller Springen. Hvis den ved et 
eller andet Tilfælde bliver revet løs fra sit Ophæng- 
ningssted, kaster hun sig som gal over sin Skat og 
omfavner den med varm Kærlighed, parat til at bide 
hver den, der maatte forsøge paa at berøve hende 
den. Jeg er selv undertiden den, der stjæler den. Jeg 
hører da Spidserne af hendes Giftkroge skratte imod 
min Pincets Staal, som trækker i en Retning, medens 
Lycosaen trækker i den modsatte Retning. Men lad os 
lade Dyret være i Ro: ved en hurtig Berøring af Spinde- 
vorterne er Pillen paa sin Plads igen, og Edderkoppen 
fjærner sig med lange Skridt og truende Holdning. 

Henimod Sommerens Slutning frembyder alie de 
bosatte, gamle eller unge Lycosaer, hvad enten de er i 
Fangenskab i mit Vindue eller i Frihed paa Indelukkets 
Stier, hver Dag følgende opbyggelige Syn: Om Morge- 
nen, saa snart Solen skinner varmt paa deres Boer, 
kommer Eneboerne op med deres Ægsække og stiller 
sig til rette i Aabningerne. I den smukke Aarstid hører 
lange Siestaer paa Dørtærskelen i Solen til Dagens Or- 
den, men i Øjeblikket er den Stilling, de indtager, en 
anden. Tidligere kom Lycosaen ud i Solen for sin egen 
Skyld; støttende sig til Karmen havde den den forreste 


158 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Halvdel af sit Legeme ude af Boet, og den bageste 
Halvdel inde. Øjnene fyldtes af Lys, Bagkroppen 
forblev i Mørke. Naar den bærer sin Ægsæk, stiller 
Lycosaen sig i omvendt Stilling, Forparten er i Hullet, 
Bagparten udenfor dette. Den holder den hvide Pille, 
der svulmer af Livsspirer, med sine Bagben løftet op 
over Indgangen; den vender og drejer den langsomt, 
saa at den frembyder enhver af sine Sider for de liv- 
givende Straaler. Og dette gentages dagligt med ud- 
holdende Taalmodighed 3—4 Uger igennem. Fuglen 
dækker sine Æg, for at faa dem udrugede, med sit Brysts 
Dun, den presser dem imod sit varmegivende Hjærte. 
Lycosaen vender sig foran Ovnenes OQOvn, den bruger 
Solen som Udklækningsapparat. 

I de første Dage af September er Ungerne, der har 
været udklækket i nogen Tid, parate til at komme ud. 
Den ganske Familie dukker frem af Sækken paa en 
Gang, og de smaa klatrer straks op paa Moderens Ryg. 
Hvad den tomme Sæk angaar, som nu er værdiløs, bli- 
ver den smidt ud udenfor Jordboet, og Lycosaen værdi- 
ger den ikke mere Opmærksomhed. De unge indtager 
nu hele Moderens Ryg, hvor de er trængt stærkt sam- 
men den ene imod den anden, undertiden 1 et dobbelt 
eller tredobbelt Lag, alt efter deres Antal, og hun giver 
sig for Fremtiden til at bære sin Familie Nat og Dag 
syv Maaneder igennem. Intetsteds vil man kunne finde 
et mere opbyggeligt Familebillede end det af Lycosaen 
bedækket med sine Smaa. 

Fra Tid til anden hænder det, at jeg ser en Gruppe 
Zigøjnere drage forbi paa Hovedlandevejen paa Vej til 
et eller andet Sted i Nabolaget. Ved Moderens Barm, i 
en Slags Hængekøje dannet af et Tørklæde, ligger den 
Nyfødte og skriger. Den sidst afvænnede sidder over- 
skrævs paa hendes Skuldre, en tredie tripper ved Siden 


EDDERKOPPERNE 159 


af og holder fast i hendes Skørt, andre følger tæt bag- 
efter, den største bagest og snusende i de paa Morbær 
rige Hegn. Det er herligt med denne ubekymrede Frugt- 
barhed, de skrider frem glade og uden en Øre i Lom- 
men, Solen er varm og Jorden frugtbar! 

Men hvor blegner ikke dette Billede imod det, som 
Lycosaen frembyder, denne uforlignelige Zigøjner, hvis 
Afkom tælles i Hundredvis! Og hele denne Verden fin- 
der fra September til April uden et Øjebliks Ophoid 
Plads paa den langmodiges Ryg, hvor den kan ieve 
og blideligen spadsere om. 

De er forøvrigt meget fornuftige, disse Smaa, ingen 
af dem rører sig, ingen søger Klammeri med Naboen. 
Flettet ind i hinanden danner de en sammenhængende 
Beklædning, en haaret Kittel, under hvilken Moderen 
er uigenkendelig. Fr det et Dyr, er det en Klump Uld- 
haar, en Hoben sammenklyngede Frøkorn? Et flygtigt 
Øjekast lader en i Tvivl herom. 

Men saa sikkert staar Ungerne, der danner et Slags 
levende Filt, dog ikke paa Benene, at Fald ikke er al- 
mindelige, især naar Moderen er stegen op af sit Bo og 
kommen op paa Tærskelen tii sin Jordhule for at lade de 
Smaa nyde Godt af Solen. Den mindste Gniden imod 
Gangens Væg vender op og ned paa en Del af Familien. 
Men en saadan Begivenhed har ingen alvorlige Følger. 
Naar Hønen er urolig for sine Kyllinger, søger den efter 
de vildfarende, kalder paa dem og samler dem sam- 
men. Lycosaen kender ikke til en saadan Moderangst, 
hun lader ligegyldig de Smaa, der er revet fra hende, 
om at klare sig paa egen Haand, hvad de da ogsaa 
gør med en beundringsværdig Behændighed. Pyt med 
de Rollinger, de rejser sig op uden at klynke, børster 
sig af og sætter sig i Sadlen igen. I samme Nu, som 
de, der er faldet af, finder en af Moderens Fødder, det 
sædvanlige Bestigningssted, stiger de hurtigt op ad den 


160 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


og naar igen Bærerskens Ryg, og i en Haandevending 
er alt i Orden igen. 

Her at tale om Moderkærlighed vilde, tror jeg, være 
at gaa for vidt. Lycosaens Ømhed for sine Børn over- 
gaar ikke Plantens, som fremmed for enhver Kærlig- 
hedsfølelse overfor sine Frø ikke desto mindre viser 
disse en udsøgt Omhu. Hvad bryder Lycosaen sig 
om sit Afkom? Den tager lige saa godt imod en andens 
Afkom som imod sit eget, den er tilfreds, naar en krib- 
lende Klynge betynger dens Ryg, hvad enten denne 
Klynge stammer fra dens eget Moders Liv eller andet- 
steds fra. Egentlig Moderkærlighed er der her ikke 
Tale om. 

Jeg har andetsteds talt om Moder-Copris'ens Be- 
drifter, naar den vaager over Celler, som ikke er dens 
Arbejde og ikke gemmer dens egne Børn. Med en Iver, 
som er vanskelig at trætte selv ved de ekstraordinære 
Arbejder, som jeg paalægger den, renser den de frem- 
mede Kapsler, som i Tal langt overgaar det Antal 
Reder, den selv laver, for deres Mug; den skraber, 
polerer og reparerer dem blidt, den undersøger dem 
omhyggeligt og søger ved Hjælp af Hørelsen at skaffe 
sig Underretning om de Fremskridt, som dens Pleje- 
børn har gjort. Den ægte Samling kunde umulig være 
bleven passet bedre, den virkelige og den fremmede 
Familie er et og det samme for den. 

Den samme Ligegyldighed udviser Lycosaen. Med 
min Haarpensel fejer jeg en af mine Edderkoppers 
Byrde af og lader den falde ned i Nærheden af en anden, 
der er bedækket med sine Smaa. De flyttede Unger 
tripper om, finder den nye Moders udstrakte Ben, gri- 
ber dem i en Fart og klatrer op paa Ryggen af det skik- 
kelige Dyr, der roligt lader dem gøre, som de vil. De 
smyger sig ind blandt de andre, eller, naar Laget bliver 
alt for tykt, vinder de frem paa Forkroppen, gaar 


EDDERKOPPERNE 161 


fra Bagkroppen over paa Brystet, ja endog paa Hove- 
det, men dog saaledes, at de lader Øjeregionen ubedæk- 
ket. Det gælder om ikke at afspærre Bærersken fra 
Lyset, det fordrer den fælles Sikkerhed. De ved det 
og respekterer Øjelinserne, hvor talrigt Selskabet ogsaa 
er. Hele Dyret dækkes af et Qvertræk af Yngel med 
Undtagelse af Benene, som maa bevare deres Bevægel- 
sers Frihed, og Legemets Underside, hvor Gnidningen 
imod Underlaget maa befrygtes. 

Min Pensel anbringer en tredie Familie paa den 
overbebyrdede, og hun modtager ogsaa den med Ro. 
Man trykker sig noget mere sammen, man danner flere 
Lag, det ene over det andet, og de finder Plads alle. 
Lycosaen har nu ikke mere et Dyrs Skikkelse, den er 
noget navnløst strittende, som spadserer om. Den fal- 
der ofte omkuld, og dens Fald følges af stadig Kommen 
paa Benene igen. 

Jeg overbeviser mig om, at jeg har naaet Grænserne 
ikke for Bærerskens gode Villie, men for dens Lige- 
vægt. Edderkoppen vilde vedblive at tage imod andre 
Hittebørn, hvis dens Ryg blot tillod at give dem sik- 
kert Fodfæste. Lad os holde os til det, og lad os give 
enhver af Mødrene hendes Familie igen, idet vi tager paa 
maa og faa af hele Massen. Det vil nødvendigvis atter 
føre til Ombytning, men det gør ikke noget, egne eller 
adopterede Børn er et og det samme i Lycosaens Øjne. 

Man kunde faa Lyst til at vide, om den skikkelige 
Goldamme, bortset fra mine kunstige Indgreb og under 
Omstændigheder, i hvilke jeg ikke griber ind, under- 
tiden bebyrder sig med en ekstra Familie; det 
vilde ogsa være interessant at faa at vide, hvad der 
bliver ud af denne Forbindelse af legitimt og fremmed 
ifkom. dJeg har rigeligt Materiale til at besvare dette 
dobbelte Spørgsmaal. 


Instinktets Mysterier. 11 


162 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Jeg har i det samme Bur huset to gamle Matroner 
belæssede med deres Smaa. De har deres Hjem langt 
fra hinanden, saa meget som Rummet 1 det fælles Ler- 
kar tillader det. Afstanden er ni Tommer eller mere. 
Det er ikke tilstrækkeligt, det, at de er hinanden saa 
nær, gør, at der snart opstaar stærk Jalousi imellem 
disse utaalsomme Skabninger, som maa leve langt fra 
hinanden for at sikre sig tilstrækkeligt store Jagt- 
distrikter. 

En Morgenstund griber jeg de fo Fruentimmer i 
at udfægte deres Strid oppe paa Jordens Overflade. Den 
tabende ligger paa Ryggen, den sejrende griber sin Mod- 
stander, Bug imod Bug, med sine Ben og hindrer hende 
fra at bevæge et Lem. De har begge deres Giftkroge 
spærret vidt op parate til at bide, uden dog 
at vove det endnu, saa frygtelige er de for hinanden gen- 
sides. Ffter en temmelig lang Ventetid, under hvilken 
Parret nøjes med at udveksle Trusler, lukker den stær- 
keste af dem, hun der er ovenpaa, sit dødbringende 
Apparat og river Hovedet af sin liggende Modstander. 
Hvorpaa hun i Ro og Mag fortærer den døde i smaa 
Mundfulde. 

Hvad bestiller nu Ungerne, medens deres Moder bli- 
ver opædt? De klatrer let trøstede og uden Hensyn til 
den frygtelige Scene op paa Sejrherrens Ryg og an- 
bringer sig fredeligt midt iblandt den legitime Familie. 
Kannibalen gør ingen Indvendinger, men tager imod 
dem, som var de hendes egne Børn; hun gør sig tilgode 
ved at opæde Moderen og adopterer de forældreløse. 

Lad os tilføje, at hun mange Maaneder igennem, 
lige til den endelige Frigørelse finder Sted, slæber 
om med dem uden at gøre Forskel paa dem og sine 
egne Unger, og fra nu af vil de to Familier, der er ble- 
ven forenede under saa tragiske Omstændigheder, danne 
en Familie. Vi ser, i hvor høj Grad det vilde være me- 


EDDERKOPPERNE 163 


ningsløst i denne Forbindelse at tale om Moderkærlig- 
hed og de med denne forbundne ømme Følelser. 

Fodrer Lycosaen nu de Smaa, som vrimler paa dens 
Ryg, i hele syv Maaneder? Indbyder hun dem til 
Smausen, naar hun har gjort et Bytte? Jeg troede det 
i Begyndelsen, og ivrig efter at være til Stede ved Fa- 
miliemaaltidet, ofrede jeg særlig Opmærksomhed paa 
at overvaage Mødrenes Maaltider. Som Regel bliver 
Byttet fortæret ude af Sigte, i Jordboet, men underti- 
den indtager de dog ogsaa et Maaltid paa Tærskelen til 
dette, under aaben Himmel. Desuden er det en let 
Sag at holde Lycosaen og hendes Familie i et Gazebur 
med et Lag Jord, i hvilket Fangen aldrig vil drømme 
om at sænke en Brønd, da det ikke er Sæsonen hertil. 
Alt foregaar da i det frie. 

Nu vel, medens Moderen tygger om og om igen, ud- 
presser Safterne og synker dem, viger Ungerne ikke fra 
deres Lejrplads paa hendes Ryg. Ikke en eneste af dem 
forlader sin Plads eller viser Tegn til at ville gaa 
ned og tage Del i Maaltidet. Ej heller udstedes der fra 
Moderens Side nogen Indbydelse til at komme og for- 
friske sig, lige saa lidt som hun lægger noget tilside 
til dem. Hun æder, og de andre ser til eller rettere, 
de forbliver ganske ligegyldige overfor, hvad der gaar 
for sig. Deres fuldstændige Ro under Lycosaens Maal- 
tid tyder paa, at deres Mave ikke kender til at stille 
Krav. 

Hvad er det da, der holder dem oppe under deres 
syv Maaneders Opdrætning paa Moderens Ryg? Der 
melder sig uvilkaarligt en Idé om UVUdsvedninger fra 
Bærerskens Legeme, saaledes at de Unge skulde nære 
sig af deres Moder ligesom Snylteorme og lidt efter lidt 
udtømme hendes Kræfter. 

Men vi maa opgive denne Tanke. Man ser dem 

11* 


164 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


aldrig sætte deres Mund til Huden, der for dem skulde 
være som en Slags Pattevorte. Paa den anden Side er 
det langt fra, at Lycosaen bliver svækket og skrumper 
ind, hun holder sig fuldstændig vel ved Magt. Hun har 
den samme Hængebug, naar hun er færdig med at op- 
drætte Ungerne, som da hun begyndte herpaa. Hun er 
ikke taget af i Vægt, langt fra, hun har tværtimod lagt 
sig ud, hun har erhvervet sig, hvad hun skal bruge til 
at frembringe en ny Familie næste Sommer, en, der er 
lige saa talrig, som hendes nuværende. 

Men endnu en Gang: hvormed holder de Smaa 
deres Kræfter oppe? Vi vil nødig gaa med til at antage, 
at der er Reserver i Behold fra Ægget af, som kunde 
være tilstrækkelige til at opveje de smaa Dyrs Udgifter 
af Livskraft, især da der maa økonomiseres med disse 
Reserver, der maatte være saa godt som intet, naar man 
ser hen til Silken, et Materiale af den højeste Vigtighed, 
af hvilket der vil blive gjort udstrakt Brug ret snart. 
Der maa være andre Kræfter paa Spil i de smaa bitte 
Dyrs Livsvirksomhed. 

Totalafholdenhed fra Føde kunde forstaas, saa- 
fremt den var ledsaget af Ubevægelighed, thi Ubevæge- 
lighed er ikke Liv. Men skønt de unge Lycosaer sæd- 
vanligvis sidder stille paa deres Moders Ryg, er de altid 
parat til at røre paa sig og til at sværme livligt om. 
Naar de falder ned fra det moderlige Køretøj, rejser 
de sig hurtigt op, klatrer gesvindt op ad et Ben og gaar 
til Tops. Det er en overordentlig behændig og livlig 
Forestilling. 

Og naar de en Gang er paa Plads, gælder det om 
at holde fast Balance i Massen, de maa bøje og strække 
deres smaa Lemmer for at holde fast ved deres Naboer. 
Der er i Virkeligheden ikke Tale om nogen fuldstændig 
Hvile for dem. Nu lærer Fysiologien os, at ikke en Fiber 


nl 


EDDERKOPPERNE 165 


rører sig uden Udgift af Energi. Dyret, som i ikke ringe 
Udstrækning kan lignes ved vore industrielle Maskiner, 
stiller Krav for det første paa Fornyelse af sin Orga- 
nisme, som Arbejdet slider paa, og for det andet paa 
Vedligeholdelse af den Varme, som bliver omdannet 
til Bevægelse. Vi kan sammenligne det med et Loko- 
motivs Maskine. Alt som Jernhesten udfører sit Ar- 
bejde, slider den lidt efter lidt paa sine Cylindre, sine 
Stænger, Hjul og Kedelrør, som alle maa sættes i god 
Stand fra Tid til anden. Jernstøberen og Smeden repa- 
rerer dem, forsyner dem saa at sige med »plastisk 
Føde, Føde, som gaar op i Helheden og danner en 
Del af denne. 

Men skønt den lige kommer fra Maskinværkstedet, 
er Maskinen dog endnu ubevægelig. For at den kan faa 
Kraft til at bevæge sig, maa Fyrbøderen forsyne den 
med et Forraad af »energifrembringende Føde:, eller 
med andre Ord, han tænder Ild paa nogle Skovlfulde 
Kul i dens Bug. Denne Varme frembringer saa me- 
kanisk Arbejde. 

Ganske ligedan med Dyret. Da intet kommer af 
intet, forsyner Ægget i Begyndelsen det nyfødte Dyr 
med Fødeemner. Derpaa faar den plastiske Føde, de 
levende Væseners Smed, Legemet til at vokse. Fyr- 
bøderen virker samtidig uden Ophold. Brændselet, 
Energiens Kilde, opholder sig kun en stakket Stund i 
Systemet, hvor det fortæres og udvikler Varme, hvorfra 
Bevægelsen stammer. Livet er et Ildsted. Opvarmet 
ved Føden bevæger, gaar, løber, springer, svømmer, fly- 
ver den dyriske Maskine og holder sit Bevægelsesappa- 
rat gaaende paa tusinde forskellige Maader. 

For at vende tilbage til vore unge Lycosaer, saa 
vokser de ikke videre, før de gør sig fri af Moderen. 
Jeg finder, at de i en Alder af syv Maaneder er de 
samme, som da jeg saa dem ved deres Fødsel. Æggene 


166 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


ydede det nødvendige Materiale til deres bitte smaa Le- 
semer, og da Tabet af forbrugt Substans i Øjeblikket er 
yderlig ringe elier endog intet, saa kræves der ikke pla- 
stisk Foder, saa længe de smaa Dyr ikke vokser. I saa 
Henseende frembyder deres forlængede Afholdenhed 
ingen Vanskeligheder. Men Spørgsmaalet bliver tilbage 
om den energiproducerende Føde, som er uundværlig, 
eftersom de smaa Lycosaer bevæger sig og det tilmed 
meget livligt, naar Nødvendigheden kræver det. Hvor- 
fra kommer da den Varme, som gives ud til Arbejde, 
naar Dyret absolut ikke tager Føde til sig? 

En Tanke frembyder sig af sig selv. Man siger til 
sig selv: en Maskine er uden at være levende noget mere 
end et Stof, thi Mennesket har sat lidt af sin Sjæl ind 
paa den. Nu æder Jerndyret, idet det fortærer sin 
Kulration, i Virkeligheden Træbregners gamle Løv, i 
hvilket der er opsamlet Solenergi. 

Dyr af Kød og Blod bærer sig ikke anderledes ad. 
Hvad enten de æder hinanden eller tager Tribut af Plan- 
terne, saa kvikker de sig uvægerlig op med den stimule- 
rende Solvarme, Varme, som er opsamlet i Græs, Frug- 
ter, Frø og i alle de Dyr, der æder sligt. Solen, Univer- 
sets Sjæl, er den højeste Energiuddeler. 

Kunde nu ikke denne Solenergi, i Stedet for at blive 
ydet gennem Føden som Mellemled og gaa den lidet vær- 
dige Omvej gennem Fordøjelses-Kemien, gennem- 
trænge Dyret direkte og lade det med Aktivitet, lige- 
som et elektrisk Batteri lader en Akkumulator med 
Kraft? Hvorfor skulde det ikke leve af Solen, da vi 
dog ser, at der til Syvende og sidst ikke findes andet 
i de Druer og Frugter, vi spiser, end Sol? 

Den kemiske Videnskab, denne dristige Revolutio- 
nære, lover at forsyne os med kunstige Foderstoffer. 
Laboratoriet og Fabriken vil træde i Stedet for Bonde- 


EDDERKOPPERNE 167 


gaarden. Hvorfor skulde ikke ogsaa Fysiken gribe ind? 
Den vilde overlade Tilberedningen af den formdan- 
nende Føde til Kemikerens Retorter, men den vilde 
forbeholde sig selv Tilberedningen af energidannende 
Føde, der, naar den føres tilbage til sin nøjagtige For- 
mel, ophører at være Stof. 

Ved Hjælp af et eller andet snedigt Apparat vil den 
maaske indpumpe i os vor daglige Ration af Solenergi, 
som vi saa senere kunde give ud igen i Form af Bevæ- 
gelse, hvorved Maskineriet vilde blive holdt gaaende 
uden den ofte pinagtige Hjælp af vor Mavesæk og dens 
Tilbehør. Hvilken herlig Verden, i hvilken ens Frokost 
bestod af en Solstraale! 

Er dette en Drøm eller en Forudanelse af en Frem- 
tid langt ude i det fjærne? Muligheden af dette Pro- 
blem er noget af det højeste, Videnskaben kan stille os 
for Øje. Lad os først høre, hvad de unge Lycosaer har 
at sige om det. 

Syv Maaneder igennem giver de uden nogen som 
helst materiel Føde Kraft fra sig i Form af Bevægelse. 
For at styrke deres Musklers Mekanisme, forsyner de 
sig direkte med Varme og Lys. I den Tid, Moderen 
slæbte Ægsækken med sig, kom hun kun frem i Dagens 
bedste Øjeblikke og holdt sin Pille op for Solen. Hun 
løftede den op fra Underlaget med sine to Bagben, op 
i det fulde Lys, og langsomt drejede og drejede hun 
den frem og tilbage, saa at hver Side af den fik sin Del 
af de livgivende Straaler. Nu vel, dette Livsens Bad, 
som vakte Liv i Spirerne, gøres nu længere for at holde 
de spæde Babyer i Live. 

Daglig kommer Lycosaen, forudsat at Himlen er 
klar, op fra Jordboet, støtter sig til Indramningen og til- 
bringer lange Timer med at bade sig i Solen. Her 
strækker Ungerne henrykte deres Lemmer paa Mode- 


168 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


rens Ryg, mætter sig med Varme, indtager Reserver af 
Bevægekraft og suger Energi i sig. 

De er ubevægelige, men blot jeg puster paa dem, 
saa farer de fra hinanden lige saa gesvindt, som 
om en Orkan var faret hen over dem. De spreder sig I 
en Fart, og samles atter lige saa hurtigt, et Bevis paa, 
at den lille dyriske Maskine uden at modtage Næring fra 
Moderen stedse har fuld Damp oppe og er parat til at 
arbejde. Naar Skyggen kommer, gaar Mødre og Børn 
ned igen ladede med Solenergi. Energi-Gæstebudet paa 
Solrestaurationen er endt for idag. 


X 


DEN STRIBEDE EPEIRA. 


Nettets Konstruktion. 
Fuglefængerens Snare er en af Menneskets sindrig- 
ste Slubbertstreger. Med Snore, Pløkke: og Stænger 
strækkes to store, jordfarvede Næt ud over Jorden, et 
til Højre, et til Venstre for en bar Plet. En lang Snor, 
i hvilken der i det rette Øjeblik trækkes af Fuglefæn- 
geren, som er skjult i en Grenhytte, træder i Virk- 
somhed og faar dem til pludselig at slaa sammen lige- 
som et Par Forhæng. 

Mellem de to Næt er der fordelt Bure med Lokke- 
fugle, Irisker og Bogfinker, Grønirisker og Gulspurve, 
Bomlærker og Hortulaner — skarpt hørende Skabnin- 
ger, som straks de hører det fjerne Træk af en Flok af 
deres egen Art, udstøder en kort Kaldelyd: En af dem, 
den saakaldte Sambé, en uimodstaaelig Frister, hopper 


DEN STRIBEDE EPEIRA "169 


om og slaar med Vingerne i tilsyneladende Frihed. 
En Snor binder den til en Pæl ligesom Galejslaven til 
hans Bænk. Naar den, udmattet af Træthed og drevet 
til Fortvivlelse ved sine forgæves Forsøg paa at slippe 
løs, lægger sig ned paa sin Bug og nægter at gøre sin 
Pligt, er Fuglefængeren i Stand til at muntre den, uden 
at han behøver at komme ud af sin Hytte. En lang 
Strikke sætter en lille Vægtstangsarm, der drejer sig 
om en Tap, i Bevægelse, og hævet fra Jorden ved denne 
djævelske Indretning flyver Fuglen op, falder til Jorden 
og flyver op igen ved hvert Træk i Snoren. 

Fuglefængeren venter i Efteraarsmorgenens milde 
Solskin. Pludselig bliver der stor Bevægelse i Burene, 
Bogfinkerne pipper deres Samlingsskrig: Pink, Pink, 
der gaar noget for sig oppe i Luften. Op med Sambé'en, 
i en Fart! De kommer, de Dumrianer, de slaar ned 
paa den forræderiske Grund. Manden, der ligger i 
Baghold, trækker med en hurtig Bevægelse i sin Snor: 
Nættene slaar sammen og hele Flokken er fanget. 

« .Manden har Rovdyrblod i sine Aarer.  Fuglefæn- 
geren skynder sig med at give sig i Lag med Slagteriet. 
Han standser Fangernes Hjærteslag med sin Tommel- 
finger eller knuser deres Hoved. De smaa Fugle, lige 
saa mange ynkværdige Stykker Vildt, vil komme paa 
Markedet trukket dusinvis paa en Staaltraad, der er 
ført igennem deres Næsebor. 

Hvad skurkagtig Sindrighed angaar, kan Epeiraens 
Næt taale Sammenligning med Fuglefængerens, ja man 
vil finde, at det endog overgaar dette, naar dets glim- 
rende Fuldendthed er bleven lagt klart for Dagen gen- 
nem et taalmodigt Studium. Hvilken raffineret Kunst 
før en Ret Fluers Skyld! Intetsteds i hele Dyreverde- 
nen har Trangen til at æde inspireret til et snildere 
Værk. Hvis Læseren vil ofre den Beskrivelse, som 


170 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


følger, nogen Fftertanke, vil han ganske sikkert komme 
til at dele min Beundring. 

Hvad Ydre og Farvning angaar, er den stribede 
Epeira den smukkeste af Sydens Edderkopper. Paa 
dens svære Bagkrop, en rummelig Beholder for Silke 
paa næsten en Hasselnøds Størrelse, afveksler der gule, 
sølvgraa og sorte Baand, der har skaffet den Navnet 
den stribede. Omkring denne vældige Bagkrop udstraa- 
ler de otte lange Ben, ringede med lysegult og brunt. 

Ethvert Bytte er den lige godt, og den slaar sig 
ned overalt, hvor Græshoppen springer, hvor Sommer- 
fuglen flyver, hvor Fluen snurrer og hvor Guldsmeden 
danser, forudsat blot at den finder Støttepunkter for 
sit Spind. I Almindelighed spinder den sit Væv tværs 
over en lille Bæk fra den ene Bred til den anden iblandt 
Rørene, fordi der altid er Overflod paa Vildt her. Den 
udspænder det ogsaa, men mindre ofte, i grønne Fge- 
krat og paa magre Græsskrænter, der er saa afholdte 
af Græshopperne. 

Dens Jagtredskab er en stor, lodret Flade, hvis Om- 
kreds, der er forskellig formet efter Stedets Beskaffen- 
hed, er fæstet til Grene i Naboskabet ved talrige Varp. 
Lad os begynde med at se, paa hvilken Mnd de Snore 
dannes, som udgør Nættets Skelet. 

Edderkoppen, der har været usynlig hele Pågen 
og har siddet sammenkrøben mellem Gypressens 
Grønt, vandrer omtrent Kl. 8 om Aftenen gravitetisk 
ud fra sit Skjulested og vinder op til Spidsen af en 
Gren. Fra denne ophøjede Post overvejer den en Tid- 
lang, hvilke Muligheder der frembyder sig for den un- 
der de givne Forhold, den undersøger, hvorledes Vejret 
er, og søger at komme efter, om det bliver en smuk 
Nat. 

Derpaa lader den sig pludselig falde lodret ned 


DEN STRIBEDE EPEIRA 171 


med alle sine otte Lemmer langt udstrakte, ophængt 
ved en Traad, som træder ud af dens Spindevorter. - Li- 
gesom Rebslageren ved sin Baglændsgang opnaar at faa 
sit Blaar snoet paa ret og regelmæssig Maade, saaledes 
faar Edderkoppen ved sit Fald sine Traade til at træde 
ud. Dens Vægt er den Kraft, der bevirker Udtræk- 
ningen. 

Faldet har forøvrigt ikke den bratte Fart, som 
Vægten alene vilde give det. Det bliver reguleret ved 
Spindevorternes  Arbejden: de sammentrækker eller 
udvider deres Porer, og de lukker dem helt, naar Ha- 
stigheden fordrer det. Paa den Maade forlænger Traa- 
den med sin levende Blyvægt i Enden sig blødt, og 
min Lygte viser mig udmærket godt Blyet, men ikke 
altid Traaden. Den tunge Tyksak synes da at strække 
sine Lemmer ud i det tomme Rum uden nogensomhelst 
Støtte. 

To Tommer fra Jorden standser den pludseligt, 
Silkespolen virker ikke mere. ; Edderkoppen vender sig 
om, griber Snoren, som den lige har frembragt, og sli- 
ger til Vejrs ad denne Vej, stadig spindende. Men denne 
Gang kommer Tyngdekraften den ikke til Hjælp, Ud- 
trækningen sker paa en anden Maade. De to bageste 
Ben trækker Traaden ud af Sækken med en hurtig, skif- 
tevis Bevægelse og giver efterhaanden slip paa den. 

Edderkoppen er altsaa, naar den naar tilbage til 
sit Udgangspunkt i en Højde af et Par Meter eller mere, 
i Besiddelse af et dobbelt Traad, der bøjer om i en 
Bugt og flagrer blødt for en Luftstrømning. Den fæster 
Enden, som den frigør fra Spindevorterne, paa passende 
Sted, og afventer nu, at den anden Ende, der er sat i 
Bevægelse af Vinden, skal faa sin Bugt fanget af Kvi- 
stene i Naboskabet. 

Naar den mærker, at dens Traad har fæstet sig, 


172 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


gennemløber Edderkoppen den flere Gange fra den ene 
Ende til den anden og forøger den hver Gang med en 
ny Traad. Saaledes skaber den Ophængningstovet, Ho- 
vedstykket af Traadskelettet. Paa Grund af, at det er 
sammensat af flere Traade, kalder jeg det et Tov til 
Trods for dets yderlige Finhed. Det synes at være 
usammensat, men henimod Enderne ser man, at det 
opløser sig og straaler ud i Form af en Fjerbusk, hvis 
forskellige Bestanddele er frembragt ved, at Dyret lige 
saa mange Gange er gaaet over Traaden. Disse fra 
hinanden vigende Traade med deres forskellige Ti!- 
heftningssteder giver de to Yderender større Fasthed. 

Ophængningstovet, der er af en Soliditet, som langt 
overgaar det øvrige Arbejde, varer ubegrænset. Næt- 
tet, der i Almindelighed er sønderrevet som Følge af 
Nattens Jagter, bliver næsten altid fornyet den følgende 
Aften. Alt bliver, efter at Ruinerne er fjærnede, lavet 
fra nyt af, paa det samme Sted, der altsaa er grundigt 
ryddet, alt, undtagen det Tov, paa hvilket de forskel- 
lige, fornyede Næt skal ophænges. 

Naar Tovet en Gang er spændt ud, er Edderkoppen 
i Besiddelse af en Grundvold, som tillader den at nærme 
sig til og fjærne sig fra Støttepunkterne i det Grønne. 
ganske som den behager. Oppe fra dette Tov skaffer den 
sig ved at lade sig glide mere eller mindre nedad fra for- 
skellige Faldsteder nogle skraa Sideveje til Højre og 
Venstre, som fæster Tovet til Løvet, og disse Sideveje 
maa paa deres Side igen støtte andre, der gaar i stadig 
skiftende Retning. Naar der er nok af disse, behøver 
Epeiraen ikke mere at tage sin Tilflugt til at lade sig 
falde for at trække sine Traade, den gaar fra den ene 
Traad til den anden, idet den altid med Bagfød(erne 
trækker en ny Traad efter sig. Paa den Maade afgræn- 
ser der sig efterhaanden en meget uregelmæssig, man- 


DEN STRIBEDE EPEIRA 173 


gekantet Flade, hvorfra selve Nættet, et Arbejde af stor- 
artet Regelmæssighed, skal udspindes. Dets Bygning er 
den samme, som de andre nætspindende Edderkopper 
bruger. Fra et centralt Punkt straaler der retliniede 
Traade ud med lige store Mellemrum. Paa dette lille 
Skelet findes der en fortløbende Spiraltraad, der danner 
ligesom Vinduessprosser fra Centrum ud til Omkredsen. 
Det hele er storartet baade hvad Vidde og Regelmæs- 
sighed angaar. 

I det nederste Parti af Fladen strækker der sig ud- 
gaaende fra Centrum et bredt, uigennemsigtigt Baand 
ned, som er anbragt zikzakformet tværs hen over 
Straalerne. Det er Epeiraens Fabriksmærke, man 
kunde ogsaa kalde det Kunstnerens Underskrift, hvor- 
med hun mærker sit Arbejde. Fecit, synes Edderkop- 
pen at sige, idet den slaar sit sidste Skyttelslag paa 
sit Væv. 

At Edderkoppen kan være tilfreds, naar den har 
fuldendt sin Spirallinie ved at gaa fra den ene Straale 
til den anden, er uden for al Tvivl: det udførte Arbejde 
sikrer den Mad for nogle Dage. Men Spinderskens For- 
fængelighed spiller sikkert ikke ind her: det grovere 
Silke-Zikzak er sat til for at give Vævet større Soliditet. 


Fuglelims-Snaren. 


Dette Spiralnæt er frygtelig snedigt bygget. 

Den Traad, af hvilken det er sammensat, adskiller 
sig selv ved et overfladisk Blik fra dem, der danner Ske- 
lettet og Straalerne. Den skinner i Solen, den synes at 
være knudret, og den leder Tanken hen paa en Rosen- 
krans sammensat af atomsmaa Perler. At anstille Iagt- 
tagelser med Lupen paa selve Nættet er næppe gørligt 
paa Grund af Vævets Bevægelse, det skælver jo ved 


174 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


det mindste Vindpust. Ved at anbringe en Glasskive 
under Fladen og løfte den, bortfører jeg nogle Stum- 
per Traad til Granskning, som sidder fast paa Glas- 
set i paralelle Linier. Nu kan Lupe og Mikroskop 
tages i Brug. 

Synet er forbløffende. Disse Traade, der er saa 
fine, at de staar paa Grænsen mellem det synlige og 
usynlige, er Spiralsnoninger med meget tæt stillede Om- 
gange, som ligner de elastiske Oprulninger, som vor In- 
dustri fremstiller ved Hjælp af Messingtraad. De er des- 
uden hule. De er uendelig fine Rør, Kanaler fyldt med 
en klæbrig Vædske, der ligner en stærk Opløsning af 
Gummi arabicum. Jeg har set denne Vædske træde ud 
som en gennemsigtig Traad fra de afbrudte Traadender. 
Under Trykket af den fine Glasplade, som dækker dem 
paa Mikroskopets Objektglas, strækker Slyngningerne 
sig og bliver til snoede Baand, der i Midten fra Ende til 
anden er gennemtrukket af en mørk Stribe, det tomme 
indre Hulrum. 

Gennem disse rørformede Traades Vægge, der er 
oprullet i Snoninger, sveder Vædsken vedvarende og 
lidt efter lidt ud og gør paa den Maade Vævet klæbrigt. 
Det forholder sig i Virkeligheden saaledes og det paa 
en Maade, som ikke kan andet end forbavse en. Jeg 
berører med et fint Halmstraa et Afsnit paa tre eller 
fire Steder, og hvor let Berøringen end er, er Vedhæng- 
ningen dog øjeblikkelig. Traadene løfter sig med 
Halmstraaet, naar dette hæves i Vejret, og de fordobler 
eller tredobler deres Længde paa samme Maade som en 
elastisk Traad. Naar de endelig bliver strakt for me- 
get, gør de sig fri uden at gaa over, og stiller sig igen 
I deres første Stilling. De strækker sig ved at rulle 
deres Snoninger op, de forkorter sig ved at rulle dem 
sammen paany, og de bliver endelig klæbrige ved at 


DEN STRIBEDE EPEIRA 175 


overtrække sig med den klæbende Vædske, som de er 
fyldt med. 

Alt i alt er Spiraltraaden et Haarrør saa fint, 
at vor Fysik aldrig har fremstillet noget lignende. Den 
er rullet op i Snoninger for at faa en Elasticitet, som 
tillader den uden at gaa i Stykker at strække sig under 
det fangne Vildts Træk, den har i sin Kanal opbevaret 
en Forsyning af Klæbrighed, for ved en uophørlig Ud- 
svedning at kunne forny Overfladens Klæbeevne, ef- 
terhanden som Udsættelse for Luften svækker denne. 
Det er ganske simpelt vidunderligt! 

Epeiraen jager ikke med Snarer, men med Lim- 
pinde. Og hvilke Limpinde! Alt fanges paa dem, 
endog Løvetandens Fjerduske, der berører dem saa 
blidt. Alligevel fanges Epeiraen, skønt den er i stadig 
Berøring med sit Næt, ikke i det. Hvorfor? Fordi Ed- 
derkoppen midt i sin Fælde har indrettet sig et Slags 
Gulv, i hvis Konstruktion den klæbrige Traad ikke ind- 
gaar. Den har der i en Udstrækning, som i de store 
Næt er omtrent paa Størrelse med en Haandballe, et 
neutralt Væv, paa hvilket det til Forsøg anvendte 
Halmstraa intetsteds hænger ved. 

I denne centrale Region, paa denne Hvileplads og 
kun der, er Epeiraen stationeret og venter Dage igen- 
nem paa, at Vildtet skal komme. Hvor inderlig og 
hvor langvarig dens Berøring med denne Del af Næt- 
tet ogsaa er, aldrig løber den Fare for at klæbe fast 
her, eftersom det klæbende Overtræk mangler ligesom 
ogsaa Traadenes snoede og rørformede Struktur. En 
simpel, retliniet og massiv Traad danner udelukkende 
denne Region saavel som Straalerne og Resten af Ske- 
lettet. Men naar Byttet fanges, ofte helt ude ved Net- 
tets Rand, gælder det om at løbe hurtigt til for at svine- 
binde det og holde Styr paa de Bevægelser, det gør for 
at befri sig. Edderkoppen gaar da ud paa sit Væv, og 


176 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Jeg har aldrig set, at dette voldte den den mindste For- 
legenhed. Limtraadene bliver ikke en Gang løftet, 
naar den flytter sine Fødder. 

I mine unge Dage, da vi om Torsdagen gik ud i 
hele Bander for at forsøge paa at tage en Stillids i Ham- 
pemarkerne, gned vi vore Fingre ind med nogle Draa- 
ber Olie, før vi smurte Limen paa Pindene for ikke at 
smøre os til med det klæbrige Stof. Skulde Edderkop- 
pen kende Hemmeligheden med Fedtstofferne? Lad os 
forsøge. 

Jeg gnider mit undersøgende Halmstraa ind i let 
oliet Papir. Naar det berører Vævets Spiraltraad, hæn- 
ger det nu ikke mere fast, Principet er fundet. Jeg tager 
en Fod af en levende Epeira. Bragt i Forbindelse med 
de klæbende Traade hænger den ikke fast ved dem 
mere end ved det neutrale Væv, Straalerne og Skelettet. 
Den skulde heller ikke hænge fast der, naar henses til, 
at Edderkoppen aldrig hænger fast ved dem. 

Men hør nu, hvad der fuldstændig bekræfter det 
Resultat, vi kom til. Jeg lader Foden opblødes et Kvar- 
ter i Svovlkulstof, der virker i høj Grad opløsende paa 
Fedtstofferne. Jeg vadsker den omhyggeligt med en 
Pensel, der er gennemtrukket af denne Vædske. Efter 
at denne Vadskning er gjort, klæber Foden udmærket 
fast ved Fangetraaden og hænger ved den, som den 
første den bedste Genstand vilde gøre, det ikke olie- 
smurte Halmstraa f. Eks. 

Har jeg truffet det rette ved at antage, at et Fedt- 
stof tjener Epeiraen til Beskyttelse, naar den udsætter 
sig for sin klæbende Rosets Falskhed? Svovlkulstoffets 
Virkning synes at bekræfte det. Der er forøvrigt intet, 
som taler imod, at et Fedtstof af denne Art, der er saa 
almindeligt i den dyriske Økonomi, skulde overtrække 
Edderkoppen i et meget tyndt Lag alene ved Udsved- 
ning. Vi indgned vore Fingre med en Smule Olie for 


gæN 98paæp pop ved dYyIaRUSYKGE *peed[ U pdIA 
118 8untque Je pott par I 49 Bardds opogins UNG pou Sis osfoy pe pour paa I earddip dpagiins UA 


DEN STRIBEDE EPEIRA 177 


at kunne behandle de Limpinde, paa hvilke Stillidsen 
skulde fanges, paa samme Maade overtrækker Fpeiraen 
sig med en egen Udsvedning for at kunne bevæge sig 
paa ethvert Punkt af sit Spind uden at behøve at frygte 
de klæbende Traade. 

Imidlertid kunde et altfor langt Ophold paa disse 
klæbende Traade have sine Ubehageligheder. I Læng- 
den kunde en Berøring med dem volde en vis Ved- 
hængen og genere Edderkoppen, som maa bevare hele 
sin Hurtighed for at kunne styrte sig over sit Bytte, 
inden dette faar sig frigjort. Derfor indgaar der aldrig 
klæbende Traade i Konstruktionen af det Sted, paa hvil- 
ket den skal holde Vagt i det uendelige. 

Epeiraen opholder sig udelukkende paa sit Hvile- 
sted, ubevægelig og med alle sine otte Lemmer strakte, 
parat til at opfatte enhver Rysten af Nettet. Det er og- 
saa der, den indtager sit Maaltid, der ofte tager lang Tid, 
naar det fangede Dyr er stort, derhen slæber den altid 
sit Bytte ved Hjælp af en Traad, naar den har svinebun- 
det og dræbt det, for at fortære det i Ro og Mag paa en 
ikke klæbende Flade. Epeiraen har lavet sig en cen- 
tral Plads fri for Lim til Jagtpost og til Madsted. 

Hvad denne Lim angaar, er det ikke muligt at gran- 
ske dens kemiske Egenskaber, da dens Masse er for 
ringe hertil. Mikroskopet viser os, at den siver ud af 
de overrevne Traade i Form af en vandklar, lidt grynet 
Traad. En Erfaring, som vi vil drage Fordel af. 

Med en Glasplade, som jeg fører igennem Nettet, 
samler jeg en Række klæbende Traade, som bliver hæn- 
gende ved den i ligeløbende Linier. Jeg dækker denne 
Plade med en Klokke, som hviler paa et Lag Vand. 
Traadene omgiver sig i denne vandmættede Luft snart 
med en Skede af Vand, som lidt efter lidt vokser og 


bliver flydende. Det snoede Udseende er forsvundet, 
Instinktets Mysterier. 12 


178 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


og i Traadenes Kanaler kommer der en Rosenkrans af 
gennemskinnende Kugler til Syne, det vil sige en Række 
af yderst fine Smaadraaber. 

Efter 24 Timers Forløb har disse Traade mistet 
deres Sammenhæng og er bleven til næsten usynlige 
Spor. Naar jeg da lader en Draabe Vand falde paa 
Glasset, faar jeg en klæbrig Opløsning af lignende Art, 
som en Smule arabisk Gummi vilde give. Slutningen 
er klar: Epeiraernes Lim er et stærkt vandoptagende 
Stof. Det trænger i en med Fugtighed mættet Luft 
1 stor Mængde ind i og siver ud igennem de rørdannede 
Traades Vægge. 

Disse Fakta forklarer os visse Kendsgerninger, som 
vedrører Nættets Arbejde. Epeiraerne udfører deres 
Spindearbejde i de tidligste af Morgenens Timer, længe 
før Daggry. Hvis Luften bliver taaget, sker det, at de 
lader Arbejdet ufuldført; de bygger Hovedskelettet, ud- 
spænder de udstraalende Traade, der er aldeles upaa- 
virkelige af et Overskud af Fugtighed, men de tager sig 
vel iagt for at arbejde med de klæbrige Traade, som, 
gennemtrukne af Taagen, vilde forvandle sig til klæb- 
rige Pjalter og miste deres Virkning ved at blive op- 
blødte. Det paabegyndte Næt vil blive fuldendt den 
følgende Nat, hvis Luftens Tilstand er gunstig. 

Selv om Fangetraadenes store Evne til at optage 
Vand har sine Ubehageligheder, har den dog først og 
fremmest sine Fordele. Epeiraerne, som driver deres 
Fangst om Dagen, foretrækker varme, stærkt sol- 
beskinnede Lokaliteter, som Græshopperne finder Be- 
hag i. I Hundedagenes Tørke vilde det klæbende Væv, 
med mindre der er truffet særlige Forholdsregler, være 
udsat for at udtørres, for at skrumpe sammen til uvirk- 
somme og stive Traade. Men det er netop det mod- 
satte, som sker. De holder sig i Dagens mest bræn- 


DEN STRIBEDE EPEIRA 179 


dende hede Timer altid fuldstændig smidige, altid ela- 
stiske og mere og mere klæbende. 

Hvordan hænger det sammen hermed? Grunden 
er én, deres vandindsugende Kraft. Fugtigheden, som 
Luften aldrig er foruden, gennemtrænger dem langsomt; 
den opspæder alt efter Behov den tykflydende Masse 
i deres indre Hulhed og faar den til at sive ud, alt som 
den Klæbrighed, der var tilstede i Forvejen, forsvinder. 
Hvilken Fuglefænger vilde være i Stand til at rivalisere 
med Epeiraen i Kunsten at sætte Limpinde? Hvilken 
dreven Kunstfærdighed for at fange en Sommerfugl! 

Jeg kunde lide, at en Anatom, der var bedre udru- 
stet end jeg, og udstyret med en mindre udslidt Syns- 
evne end min, vilde forklare os den vidunderlige Reb- 
slagerkunsts Arbejde. Hvorledes former Silkestoffet sig 
til fine Haarrør, hvorledes fyldes disse Rør med Lim, 
og hvorledes ordner de sig i tættvundne, snoede Traade? 
Og hvorledes danner det samme Traadtrækkeri end- 
videre almindelige Traade, der forarbejdes til Grund- 
væv, til Musselin og Silke? Hvilke Produkter frem- 
kommer der ikke fra dette kuriøse Værksted, en Edder- 
kops Bagkrop! Jeg ser Resultaterne uden at kunne 
forstaa, hvorledes Maskinen virker, jeg overlader Pro- 
blemet til den anatomiske Knivs og Mikrotomens 
Mestre! 


Jagten. 


I deres Limpinds-Snarer er Epeiraerne beundrings- 
værdige ved deres taalmodige Urørlighed. Edderkop- 
pen indtager, med Hovedet nedad og de otte Lemmer 
udstrakte, Centrum af Fladen, et Punkt, som modtager 
de Meldinger, der gives af de udstraalende Traade. 
Hvis der noget Steds, bagude saa vel som forude, fin- 

12* 


180 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


der en Skælven Sted, betyder det, at et Stykke Vildt 
er fanget, og Epeiraen har faaet Underretning derom, 
endog uden Hjælp af Synssansen. Den løber straks til. 

Indtil da ikke en Bevægelse; man kunde tro, at 
Dyret var hypnotiseret ved den Opmærksomhed, det ud- 
viser. Og hvad mere er, det sætter, saa snart noget mis- 
tænkeligt viser sig, sit Næt i en rystende Bevægelse. Det 
er dets Maade at narre en Fjende. Hvis jeg selv 
vil fremkalde denne snurrige Alarmering, saa behøver 
jeg blot at irritere Epeiraen ved Hjælp af et Halmstraa. 
Naar vi vil benytte en Gynge, saa maa vi have noget til 
Hjælp, som sætter os i Bevægelse. Den forskrækkede 
Edderkop, som vil forfærde andre, har fundet paa no- 
get meget bedre. Den gynger uden nogen Hjælp ude- 
fra i sin Snoremaskine; man bliver ingen Sæt, ingen 
synlige Anstrengelser var. Intet af Dyret rører sig, 
og dog ryster det hele. Af den tilsyneladende Urørlig- 
hed fremgaar der en heftig Rystelse, Hvilen frembringer 
Bevægelse. 

Naar der igen er bleven Ro, indtager den sin gamle 
Stilling, den overtænker utrættelig dette de levende Væ- 
seners haarde Problem: vil jeg faa noget at spise, eller 
vil jeg ikke faa noget at spise? Visse Privilegerede 
har, fritagne for Næringssorger, rigeligt at leve af, og 
det uden Kamp for at skaffe sig det. Saaledes Maddi- 
ken, den lykkelige, der svømmer i den opløste Snogs 
Safter. Andre, og ved en sær Haan er det i Almindelig- 
hed de bedst udrustede, faar først deres Mad ved Hjælp 
af Kunstfærdighed og Taalmodighed. 

I, mine vindskibelige Epeiraer, hører til disses Tal, 
I øver hver Nat en uskatterlig Taalmodighed for at 
opnaa at faa et Maaltid Mad, og det mange Gange uden 
Resultat. Jeg har Medfølelse med Jeres Skæbne, thi 
ogsaa jeg udspænder ligesom I, angst for ikke at faa 
mit daglige Brød, ihærdigt mit Næt, det Næt, i hvilket 


DEN STRIBEDE EPEIRA GR 


Tanken skal hilde sig, en Fangst, der er vanskeligere 
og mindre givtiv end Fangsten af Sommerfugle. Men 
lad os ikke tabe Modet. Det bedste af Livet findes ikke 
i Nutiden, end mindre i Fortiden, det har hjemme i 
Fremtiden, indenfor Haabets Omraade. Lad os derfor 
give Tid! 

Den jævngraa Himmel har hele Dagen set ud til at 
varsle et Uvejr. Til Trods for Truslerne om Regn er min 
Naboerske, den kantede Epeira, som kun driver Jagt i 
mørke Nætter, klart som hun ser i alt, hvad der ved- 
rører Vejrforhold, kommen frem fra Cypressen og har 
givet sig til at forny sit Næt i de dertil bestemte Timer. 
Den har gættet ret, Natten vil blive smuk. Skyernes kvæ- 
lende Lukke søndersplittes, og gennem Hullerne i det 
stirrer Maanen nysgerrig ned. Med en Løgte i Haanden 
er ogsaa jeg i Færd med at iagttage. Et Pust af Nord- 
østenvinden virker klarende paa de øvre Regioner, 
Himlen bliver pragtfuld, og her nede hersker der et 
fuldstændigt Vindstille. Natsværmerne giver sig til at 
strejfe om og passe deres natlige Forretninger, en og 
det en af de smukkeste af dem bliver fanget, Epeiraen 
vil faa sig et Maaltid. 

Hvad der nu foregaar i en usikker Belysning egner 
sig daarlig til nøjagtig Iagttagelse, det er bedre at falde 
tilbage paa de Epeiraer, som aldrig forlader deres Væv, 
og som fortrinsvis driver Fangst om Dagen. Den stri- 
bede og Silke-Epeiraen, der har slaaet sig ned blandt 
Rosmarinerne i mit Indelukke, vil med fuld Klarhed 
vise os Dramaets mest intime Enkeltheder. 

Jeg anbringer paa Limtraadene et Bytte, som jeg 
selv har valgt, og dets seks Ben vikler sig uden videre 
ind i dem. Hvis en af Fødderne løftes og trækkes ind, 
følger den forræderiske Traad med, opruller sine Sno- 
ninger lidt og strækker sig uden at slippe sit Tag og 
uden at gaa itu ved Stymperens Rystelser. Skulde et 


182 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


af Lemmerne blive befriet, er det kun for straks efter 
at hænge endnu stærkere fast end de andre og at blive 
grebet igen af det klæbrige Stof. Det er umuligt at 
flygte, med mindre det lykkes at bryde Fælden itu ved 
en voldsom Anstrengelse, hvad selv stærke Dyr ikke 
altid formaar. 

Epeiraen styrter til, varslet ved Rystelsen; den gaar 
rundt om det fangne Stykke, den undersøger det paa 
Afstand for, inden den angriber, at gøre sig klart, 
hvor stor Fare den løber. Den Fastklæbedes Styrke er 
afgørende for, hvad der nu følger paa. Lad os antage, 
at det, hvad der er det almindelige, drejer sig om et 
middelstort Bytte, en Natsværmer, et Møl, eller en eller 
anden Flue. 

Idet den stiller sig lige over for sin Fange, fører 
Edderkoppen sin Bagkrop lidt ind under denne og berø- 
rer Insektet et Øjeblik med Spidsen af sine Spindevorter, 
hvorpaa den med sine Forben sætter sit Bytte i en om- 
drejende Bevægelse. Egernet udviser ikke nogen mere 
gratiøs Færdighed eller Hurtighed i den omdrejende Cy- 
linder i sit Bur. En af den klæbende Spirals Tvær- 
traade tjener til Akse i det lille Maskineri, der drejer 
sig rapt ligesom Spiddet i en Stegekælder. Det er en 
sand Svir for Øjnene at se det dreje sig. 

Hvad skal nu denne roterende Bevægelse tjene til? 
Jo, Spindevorternes kortvarige Berøring af Byttet har 
fæstet en Traad, som det nu gælder om at faa truk- 
ket ud af Silkebeholdningen og lidt efter lidt at rulle 
omkring Fangen for at omgive denne med et Ligla- 
gen, som kan modvirke enhver Anstrengelse for at be- 
fri sig. Det er nøjagtigt den samme Fremgangsmaade, 
man bruger i vore Traadtrækkerier: en Spole drejer 
sig, sat i Bevægelse af en Motor, og ved sin Fart træk- 
ker denne Spole en metallisk Traad gennem et smalt 


DEN STRIBEDE EPEIRA 108 


Øje i en Staalplade og ruller den paa samme Tid op 
paa sin Hals, fortyndet ved Gennemgangen gennem 
Hullet. 

Paa samme Maade forholder det sig med Epeiraens 
Arbejde. Edderkoppens Forben er Motoren, den om- 
drejende Spole er det fangede Insekt, Spindekirtlernes 
Porer er Hullet i Staalpladen. Intet kan være bedre 
end denne Metode til at binde Synderen nøjagtigt og hur- 
tigt, den er lidet kostbar og i høj Grad virksom. 

Sjældnere bruges der en anden Fremgangsmaade. 
Edderkoppen drejer sig med stor Fart omkring det ube- 
vægelige Insekt, idet den passerer igennem Næitet oven- 
over og nedenunder det og efterhaanden afgiver sin 
Traad som Middel til at binde det. Limtraadenes store 
Elasticitet tillader Epeiraen at slynge sig Gang paa 
Gang igennem Nættet og at passere igennem det uden 
at beskadige sin Traad. 

Lad os nu forudsætte, at et farligt Vildt, en Mantis 
religiosa — en Knæler — f. Eks., slaar om sig med sine 
med Kroge og dobbelte Save udrustede Rovben, at en 
Gedehams, der rasende støder med sin frygtelige Stilet, 
er kommen i Nættet eller en stor og stærk Bille, der er 
uovervindelig paa Grund af sit Hornharnisk. Alle disse 
er ualmindelige Stykker Vildt, som er meget lidet 
kendte af Epeiraen. Vil de blive godkendte, skønt 
deres Tilstedeværelse jo er Følgen af et Kunstgreb fra 
min Side? 

Ja, de bliver saa, men ikke uden klog Forsigtighed. 
Epeiraen, der er bleven var, at Vildtet er farligt at nærme 
sig, vender Ryggen til det i Stedet for at stille sig An- 
sigt til Ansigt med det; den retter sin Rebslagermaskine 
imod det. Baglemmerne trækker hurtigt hele Knipper 
af Traade i Stedet for enkelte Traade ud. Hele det silke- 
ydende Batteri virker paa én Gang, det er formelige 
Baand eller Duge, som en omfattende Bevægelse af Be- 


184 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


nene trækker vifteformet ud og slynger om den bundne. 
Agtpaagivende overfor Byttets pludselige Bevægelser 
slynger Epeiraen sine Favnfulde af Baand snart fortil, 
snart bagtil, snart paa Ben eller Vinger, snart her, snart 
der, overalt, i stor Mængde, selv den voldsomste bliver 
hurtigt tæmmet under en saadan Lavine. Forgæves 
søger Mantis'en at aabne sine tandbesatte Armskinner, 
forgæves jager Gedehamsen sin Brod ud, forgæves 
rejser Billen sig paa sine Ben og skyder Ryg: en ny 
Traadbølge rammer den og lammer enhver Anstren- 
gelse. 

Oldtidens Nætbærer, der maatte kæmpe imod et 
mægtigt Vilddyr, viste sig i Arenaen med et Traadnæt 
foldet sammen paa sin venstre Skulder. Dyret sprang 
frem. Manden spredte Nættet ved en pludselig Bevæ- 
gelse med sin højre Arm, saaledes som de Jægere, der 
bruger Kastenæt, gør det. Han dækkede Dyret med 
det og indviklede det i Maskerne. Et Stød med den to- 
grenede Fork gjorde Ende paa den Besejrede. 

Paa lignende Vis bærer Epeiraen sig ad, og den har 
oven i Købet den Fordel at kunne forny sine Favnfulde 
af Traade. Strækker den første ikke til, følger der øje- 
blikkelig en anden efter, saa en til og en til, lige til 
dens Silkelager er udtømt. 

Naar intet mere rører sig under det hvide Dække, 
nærmer Edderkoppen sig den bundne. Den har, hvad 
der er bedre end Krigerens Fork, sine Giftkroge. 
Uden at forhaste sig bider den Dyret og trækker sig saa 
tilbage for at lade Synderen falde hen i Følesløshed. 

Disse svære Baand, som udslynges paa Afstand, 
truer med at udtømme dens Forraad, det vilde være 
langt mere økonomisk at tage sin Tilflugt til Spole- 
Fremgangsmaaden, men for at faa Maskinen til at løbe 
rundt, maa man nærme sig Byttet og bruge sine 
Ben. Det vover Edderkoppen ikke paa Grund af Fa- 


Den stribede Epeira i Færd med at indspinde et Bytte. Under 


Kampen er Nættet gaaet i Stykker flere Steder. 


E 
V 


rak AE 


AE 


Å 


SP 
Jå 


DEN STRIBEDE EPEIRA 185 


ren derved. Derfor bliver der i forsigtig Afstand ved- 
blivende sendt Silkekast ud, naar den ikke har mere 
heraf, kan den endnu tage sin Tilflugt til den anden 
Fremgangsmaade. 

Imidlertid synes Epeiraen at være bekymret over 
denne uhyre Udgift. Hvis Omstændighederne tillader 
det, tager den af egen Drift sin Tilflugt til den omdrej- 
ende Spoles Mekanisme. Jeg har set den praktisere 
denne pludselige Omskiften af Fremgangsmaade over- 
for den store Pentodon (en stor Bille), hvis afrundede 
og ud i et gaaende Legeme var godt egnet for Omdrej- 
ning. Efter at have gjort Dyret ubevægeligt ved Hjælp 
af Favnefulde af Traadværk, nærmede den sig til det 
og gav sig til at sætte det svære Insekt i omdrejende 
Bevægelse, som den vilde have gjort med en middelstor 
Natsværmer. : 

Men overfor Mantis religiosa, der udstrækker sine 
lange Ben og sine Vinger med deres store Vingefang, 
er Omdrejningen ikke mulig. Indtil et saadant Bytte er 
betvunget fuldstændigt, maa Udslyngningen af Silkesno- 
rene ikke holde op, og Silkekirtlerne kan da blive ud- 
tømte. En saadan Fangst er ruinerende, men det er 
rigtignok sandt, at jeg aldrig har set en Epeira i Kamp 
med dette frygtelige Stykke Føde uden min Mellem- 
komst. 

Svagt eller stærkt, nu er Vildtet bleven svinebundet 
ved Hjælp af den ene eller den anden af disse Frem- 
gangsmaader, og der følger saa en ny Taktik paa, altid 
den samme. Den omsnoede bliver bidt uden Heftighed 
og uden synligt Saar Saa trækker Edderkoppen sig 
tilbage og lader Biddet virke, hvad det snart gør. Og 
derpaa vender den tilbage. 

Hvis Vildtet er smaat, et Møl f. Eks., bliver det for- 
tæret paa Stedet, paa selve Fangstpladsen. Men med 
nogenlunde store Dyr, paa hvilke der skal holdes Fest- 


186 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


maaltid gennem lange Tider, ja maaske hele Dage igen- 
nem, kræves der et Spisested borte fra Fangststedet, 
hvor Nættets Klæbrighed ikke er at frygte. For at 
begive sig derhen, maa Edderkoppen først dreje sit 
Bytte i modsat Retning af den første Drejning. Dens 
Maal er at frigøre de udstraalende Traade i Naboskabet, 
som tjener Mekaniken til Støtte. De er vigtige Bestand- 
dele af Nættet, som det er af Betydning at bevare 
uskadte, ved efter Behov at ofre nogle af Kryds- 
traadene. 

Det er fuldbyrdet; de snoede Traade er bragt i Orden 
igen. Vildtet er endelig, efter helt indsvøbt at være fri- 
gjort fra Nættet, ophængt ved en Traad i Bagenden. 
Edderkoppen vandrer afsted, og dens Byrde følger med, 
slæbt hen over Nættet og hejset gennem Luften til Hvile- 
stedet, der paa en Gang er Udkigsstation og Spisesal. 
Hvis Epeiraen tilhører en lyssky Art og er i Besid- 
delse af en Telegraftraad, er det ad denne Traad, at 
den begiver sig til sit Dagskjulested med Byttet i Hæ- 
lene paa sig. 

Lad os nu, medens den forfrisker sig, spørge os 
om, hvilke Virkninger det Bid har havt, som blev bi- 
bragt det med Silken omsnoede Bytte. Dræber Edder- 
koppen Synderen for at undgaa dens voldsomme Be- 
vægelser, dens ubehagelige Protester, naar den skal op- 
æde den? 

Forskellige Grunde gør, at jeg tvivler herom. Først 
og fremmest er Angrebet saa beskedent, at det simpelt 
hen har den største Lighed med et Kys, dernæst rettes 
det imod et hvilket som helst Punkt, det, der frembyder 
sig først. De kyndige Mordere blandt Insekterne har 
deres overordentlig nøjagtige Metoder, de rammer i 
Nakken eller i Struben, de saarer Hjærneganglierne, 
Energiens Arnested. De, der gaar ud paa at lamme 
Byttet, forgifter, fuldendte Anatomer som de er, Bevæ- 


DEN STRIBEDE EPEIRA 2187 


gelsesganglierne, hvis Antal og Beliggenhed de kender. 
Epeiraen mangler al denne gyselige Viden, den planter 
sine Giftkroge paa et tilfældigt Sted som Bien sin 
Braad. Den udvælger ikke noget Punkt fremfor an- 
dre, den hugger uden Forskel i, hvad der kommer 
indenfor dens Rækkevidde. 

Man skulde altsaa tro, at dens Gift var af en uhørt 
Kraft for efter kort Tids Forløb at fremkalde en 
saadan Ubevægelighed, lige meget hvilket Sted den 
rammer. Jeg tør dog ikke tro paa nogen øjeblikkelig 
Død, fremfor alt ikke hos Insekterne, hvis Organismer 
har saa stor Modstandskraft. 

Og hvad mere er, er det et Kadaver, Epeiraen har 
behov, da den dog nærer sig af Blod snarere end af 
Kød? Det vilde være fordelagtigt for den at udsuge et 
levende Legeme, i hvilket Tilstrømning af Safterne, der 
sættes i Bevægelse ved Rygkarrets, dette Insekternes 
ufuldkomne Hjærtes Pulsationer, lettere kan finde Sted 
end i et dødt Legeme med standsede Væsker. Det 
Bytte, som Edderkoppen har slæbt af med, har dog 
maaske ikke været dødt. Det er let at overbevise sig 
herom. 

Jeg anbringer Græshopper af forskellige Arter paa 
Nættene i mit Menageri, snart paa det ene, snart 
paa det andet af disse. Edderkoppen kommer løbende 
til, indspinder sit Bytte, bider det let og trækker sig 
tilbage paa Afstand for at afvente, at Biddet har gjort 
sin Virkning. Jeg bemægtiger mig saa Græshoppen 
og befrir den omhyggeligt for dens Silkeovertræk. In- 
sektet er ikke dødt, det manglede bare, man skulde 
endog tro, at det overhovedet ikke har lidt noget. For- 
gæves lader jeg min Lupe gaa hen over den befriede, 
jeg kan intetsteds opdage noget Spor til nogen Læsion. 

Skulde Insektet være uskadt til Trods for et Kys af 
den Art, som jeg nylig saa blev det givet? Man siger vil- 


188 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


ligt ja hertil, naar det mellem ens Fingre udfører vold- 
somme Benbevægelser.  Sætter man det paa Jorden, 
gaar det imidlertid kluntet, og det betænker sig paa 
at springe. Deite er dog maaske en forbigaaende Li- 
delse, som skyldes de frygtelige Bevægelser under Ind- 
spindingen paa Nættet, og den vil, kan det se ud til, 
snart forsvinde. 

Mine Græshopper er indlogeret under en Klokke 
med et Salatblad, til Trøst under deres Prøvelser. Men 
se, de trøster sig ikke i deres Lidelse. Der gaar en Dag, 
der gaar to. Ingen rører ved Salatbladet, Appetiten er 
forsvundet; deres Bevægelser bliver mere ubestemte, 
som var de hindrede af en uimodstaaelig Sløvhed. 
Den anden Dag er de døde, saa mange de er, uigen- 
kaldeligt døde. 

Epeiraen dræber altsaa ikke sit Bytte pludseligt 
ved sit lette Bid, den forgifter det, saa at der voldes en 
gradevis Svækkelse, som giver Udsugeren rigelig Tid 
til at aarelade sit Offer uden nogensomhelst Fare for, 
at Lig-Ubevægeligheden skal standse Væskernes Flod. 

Maaltidet varer 24 Timer, hvis Byttet er stort, og 
den myrdede bevarer en Rest af Liv, en fordelagtig Be- 
tingelse for Udtømningen af Safterne. Vi har altsaa 
en kyndig Slagter for os, som bruger Fremgangs- 
maader, der er vidt forskellige fra dem, der er i Brug 
hos de Mestre, der lammer eller dræber. Her er der 
ingen anatomisk Kunst, Epeiraen, der ikke kender 
noget til Synderens Bygning, bider løs paa tilfældig 
Vis. Giftigheden af det, der bliver indpodet, gør Resten: 

Der er forøvrigt nogle ret sjældne Tilfælde, i 
hvilke Biddet er øjeblikkelig dødeligt. Mine Opteg- 
nelser omtaler en kantet Epeira i Kamp med den største 
og stærkeste af min Egns Guldsmede (Æshna grandis). 
Jeg havde selv hildet det frygtelige Stykke Vildt, der 


DEN STRIBEDE EPEIRA 189 


kun sjældent fanges af en Epeira, i Nættet. Vævet skæl- 
vede voldsomt og syntes at ville løsrive sig fra sine Be- 
fæstelser. Edderkoppen styrter frem af sit Løvskjul, 
løber dristigt hen til Kæmpen, kaster et eneste Bundt 
Traade ud imod den og uden andre Forsigtighedsregler 
slynger den sine Ben om den, søger at overvælde den 
og planter sine Giftkroge i dens Ryg. Biddets Varig- 
hed forlænges saa meget, at det forbavser mig, det er 
ikke mere det overfladiske Kys, som jeg er saa godt 
kendt med, det er et dybt Saar. Efter at have af- 
leveret sit Bid, trækker Epeiraen sig tilbage til nogen 
Afstand og afventer Giftens Virkninger. 

Jeg sætter mig straks i Besiddelse af Guldsmeden. 
Den er død, absolut død. Liggende paa mit Bord og 
ladt i Ro i 24 Timer gør den ikke den fjærneste Be- 
vægelse. Et Bid, af hvilket min Lupe ikke kan finde 
Spor, i den Grad er Epeiraens Vaaben finspidsede, har 
været nok til, blot fordi det varede lidt længere, at dræbe 
det kraftige Dyr. Naar man tager Hensyn til den for- 
holdsvise Størrelse, opnaar Klapperslangen, Cerastes, 
Pilhovedet og andre Giftslanger ikke saa voldsomme 
Virkninger paa deres Ofre. 

Og disse Epeiraer, der er saa frygtelige for Insek- 
terne, haandterer jeg uden nogensomhelst Frygt. Min 
Overhud passer dem ikke. Hvis jeg vilde faa dem 
til at bide mig, hvad vilde der saa times mig? Næ- 
sten ingenting. Et Brændeneldeblad er frygteligere for 
os end den for Guldsmedene dødelige Dolk. Den samme 
Gift virker paa forskellig Vis paa denne og hin Orga- 
nisme, i det ene Tilfælde er den frygtelig, i det andet 
godartet. Hvad der faar Insektet til at bukke under, 
kan meget vel vise sig ufarligt for os. Lad os imidler- 
tid ikke drage almindelige Slutninger ud over al Rime- 
lighed. Den narbonnesiske Lycosa, en anden ivrig In- 


190 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


sektjæger, lod mig dyrt betale min familiære Omgang 
med den. 

Synet af en Epeira under dens Maaltid er ikke 
uinteressant. Jeg overraskede en, den stribede Epeira, 
i det Øjeblik, da den Kl. 3 om Eftermiddagen havde 
fanget en Græshoppe. Lejret i Centret af sit Næt paa 
sin Maaitidsflade angreb den sit Vildt og bed i et af 
dets Laarled, uden at der, saa vidt det var mig muligt 
at skønne, var mindste Spor af Bevægelse at opdage fra 
dens Side, end ikke i Munddelene. Munden vedbliver 
at holde fast ved det Sted, der først bliver bidt, idet den 
fæster sig tæt til det; der er intet at se til gentagne Bid 
med Bevægelser frem og tilbage af Kindbakkerne, det 
er som et Slags vedholdende Kys. 

Jeg besøger min Epeira fra Tid til anden, Munden 
skifter ikke Plads. Jeg ser til den sidste Gang Kl. 9 
Aften, Forholdene er ganske de samme; efter seks Ti- 
mers Maaltid suger Munden stadig ved Grunden af et 
af Laarene paa højre Side. Synderens Væsker flyder 
stadig, hvorledes ved jeg ikke, over i Uhyrets Vom. 

Den næste Dags Morgen er Epeiraen endnu stadig 
beskæftiget med sit Maaltid. Jeg tager dens Bytte fra 
den. Af Græshoppen er der ikke andet end den næppe 
formforandrede Hud tilbage, men denne er sønder- 
revet fortil og gennemboret forskellige Steder. Frem- 
gangsmaaden er altsaa bleven forandret i Nattens Løb. 
For at faa fat paa det ikke flydende Indhold, Indvoldene 
og Musklerne, har det været nødvendigt at gennembore 
det stive Skind snart her, snart der. Derefter maa 
Pjalterne, efter samlet at være bleven bragt ind under 
Kindbakkernes Tryk, være bleven tygget og atter tygget 
og tilsidst reduceret til en Pille, der bortkastes som 
uspiselig. Saaledes vilde der være bleven gjort Ende 
paa Byttet, hvis jeg ikke havde taget det bort før Tiden. 


DEN STRIBEDE EPEIRA 191 


Epeiraen bider, hvad den saa end saarer, eller hvad 
den saa end dræber, sit Bytte paa et eller andet Sted 
ligegyldigt hvilket. Dette er fra dens Side set, paa 
Grund af, at dens Vildt er saa forskelligartet, en ud- 
mærket Metode. Jeg har set den tage imod alt, hvad 
Tilfældet tilførte den, uden Forskel, Sommerfugle og 
Guldsmede, Fluer og Hvepse, smaa 'Torbister og 
Græshopper. Hvis jeg tilbyder den en Knæler, en 
Humlebi, en Anoxia — en Stedfortræder for den almin- 
delige Oldenborre — og andre Insekter, som sandsyn- 
ligvis var dens Æt ubekendte, tager den imod alt, stort 
og smaat, blødt og pansret, flyvende og ikke flyvende. 
Den er altædende, den udnytter alt lige til sine egne 
Artsfæller, om Lejlighed tilbyder sig. 

Skulde den behandle dem efter deres Bygning, 
vilde den have behøvet en anatomisk Enkyklopædi; 
Instinktet staar i udpræget Grad fremmed overfor Al- 
mindeligheder, dets Viden indskrænker sig altid til be- 
stemte Punkter. Cercerisen kender tilbunds sine 
Snudebiller og Pragtbiller, Sphex'en sine Faarekyllinger 
og sine Græshopper, Scolierne deres Guldbasse- og Næ- 
sehornsbillelarver. — Og paa samme Maade med de 
øvrige Insekter, som lammer deres Bytte: ethvert af 
dem har sit bestemte Bytte, udenfor hvilket alt andet 
er det ubekendt. 

Selv blandt dem, der dræber, træffer man paa en 
eksklusiv Smag. Lad os paa dette Omraade mindes den 
biædende Philanterus og fremfor alt Thomisus, den ele- 
gante Edderkop, der forfølger Bierne. De ved Besked 
med det dræbende Bid enten i Nakken eller under Ha- 
gen, noget, som Epeiraen ikke kender til; men netop 
i Kraft af dette deres Pund er de Specialister. Deres 
Omraade er Honning-Bien. 

Det forholder sig saa nogenlunde med Dyret som 


192 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


med os: det udmærker sig ikke i en Kunst uden at 
blive Specialist.  Epeiraen, den altædende, der er nødt 
til at gaa løs paa al Slags Bytte, giver Afkald paa 
videnskabelige Metoder og afsondrer til Gengæld en 
Gift, der er i Stand til at bedøve eller endog dræbe, lige 
meget hvilket Sted Biddet har truffet. 

Naar man kender den store Forskelligartethed af 
dens Vildt, spørger man sig, hvorledes det gaar til, at 
Epeiraen ikke er tvivlraadig overfor saa mange for- 
skellige Former, hvorledes den f. Eks. gaar fra Græs- 
hoppen over til Sommerfuglene, der er saa forskellige 
af Udseende. At tilskrive den en meget udstrakt zoolo- 
gisk Viden som Vejleder vilde være at gaa i en taabelig 
Grad ud over, hvad man har Ret til at vente af dens 
fattige Intelligens. Det bevæger sig, altsaa er det godt 
at faa fat i. Heri opsummeres, synes det, hele Edder- 
koppernes Viden. 


Telegraftraaden. 


Af de seks forskellige Epeiraarter, som har været 
Genstand for mine Iagttagelser, holder kun to, den stri- 
bede Epeira og Silke-Epeiraen, sig bestandig til deres 
Næt, selv om de er udsat for en voldsom Sols bræn- 
dende Hede. De andre viser sig i Almindelighed ikke 
paa dem uden i den mørke Nat. De har i nogen Af- 
stand fra deres Næt et bestemt Retrætested i Buskadset, 
et Baghold, dannet af nogle Blade, som holdes sammen 
af udspændte Traade. Her opholder de sig for det 
meste Dagen igennem, ubevægelige og sammenkrøbne. 

Men det stærke Lys, som generer dem, er Mar- 
kernes Fryd. I det springer Græshopperne og strejfer 
Guldsmedene om mere end nogensinde ellers, og den. 
klæbende Flade er til Trods for de Beskadigelser, den 
har lidt om Natten, i Almindelighed endnu i Stand til 


DEN STRIBEDE EPEIRA 193 


at gøre Nytte om Dagen. Hvis et eller andet uforsigtigt 
Insekt lader sig fange af den, kan Edderkoppen, der 
har trukket sig bort i det fjærne, da ikke nyde godt af 
det uventede Maaltid? Vær ikke bange, den er øje- 
blikkelig paa Pletten; men hvorledes bliver den under- 
rettet? Jeg skal forklare, hvad der gaar for sig. 

Det er Nættets Rysten, der giver den det fornødne 
Varsel, langt snarere end Synet af den fagne Genstand. 
Et meget simpelt Forsøg vil vise dette. 

Paa en stribet Epeiras Limtraade anbringer jeg 
en Græshoppe, der lige i Forvejen er bleven kvalt 
med Svovlkulstof. Det døde Insekt bliver anbragt 
snart foran, snart bagved, snart ud til Siderne for 
Edderkoppen, der har Plads midt i Nættet. Hvis For- 
søget gøres overfor en Art, der om Dagen skjuler sig 
mellem Bladene, bliver den døde Græshoppe anbragt 
kortere eller længere fra Centrum, lige meget hvor. 

I det ene som i det andet Tilfælde sker der til at 
begynde med intet. Epeiraen bliver ved at holde sig 
rolig, selv om den tilbudte Ret er lige for Næsen af 
den og paa ganske kort Afstand. Den forholder sig lige- 
gyldig overfor Vildtet, den synes ikke at blive dette var, 
og dette varer saa længe, at den sluttelig udtømmer min 
Taalmodighed. Hvorpaa jeg faar den døde til at dirre 
ved Hjælp af et langt Halmstraa, der sætter mig i Stand 
til at holde mig lidt i Baggrunden. 

Der behøves ikke mere. Den stribede og Silke- 
Epeiraen kommer løbende fra deres centrale Flade, de 
andre stiger ned fra Løvhanget, alle gaar de lige løs paa 
Græshoppen, omslynger den med Baand og behandler 
den, som de vilde have gjort med et levende Bytte, der 
var fanget under normale Forhold. Der behøvedes en 
 Rysten af Nættet for at bestemme dem til at angribe. 


Maaske er Græshoppens graa Farve ikke paa- 
Instinktets Mysterier. 13 


194 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


faldende nok til alene at vække Opmærksomhed. Lad 
os da prøve Rødt, en af de mest levende Farver i For- 
hold til vort Øjes Regnbuehinde og sandsynligvis ogsaa 
i Forhold til Edderkoppens. Da ingen af de Vildtarter, 
som Epeiraerne kender, er klædt i Skarlagenrødt, laver 
jeg af rød Uld en lille Pakke, en Madding paa Stør- 
relse med en Græshoppe. Og jeg klæber den til Nættet. 

Mit Kunstgreb lykkes. Saa længe det falske In- 
sekt er ubevægeligt, rører Edderkoppen sig ikke, men 
fra det Øjeblik af, at den lille Pakke dirrer, sat i Be- 
vægelse af mit Halmstraa, kommer den ivrigt løbende. 

Der er dem, der er naive nok til blot at berøre 
Genstanden en Smule med Spidsen af deres Fødder, og 
som derpaa uden anden Undersøgelse giver sig til at 
svøbe den ind med Silke, ganske som de vilde bære sig 
ad med et almindeligt Stykke Vildt. De gaar endog saa 
vidt, at de bider i Pakken, idet de følger den Lov, at 
Byttet maa forgiftes straks. Først da erkendes Fejl- 
tagelsen, og den narrede trækker sig tilbage og kommer 
ikke igen før lang Tid efter for at kaste den generende 
Genstand ud af Nættet. 

Men der er dem, der er mere fiffige. De løber som 
de andre til Lokkemaden af rød Uld, som mit Halm- 
straa lumsk sætter i Bevægelse, de kommer hen til 
den fra deres Løvtelt eller fra Nætfladens Midtpunkt, 
de undersøger den med Palper og Fødder, men i Er- 
kendelse af, at Genstanden er værdiløs, tager de sig 
vel iagt for at ofre deres Silke til Dannelse af unyttige 
Baand. Min dirrende Lokkemad narrer dem ikke, de 
forkaster den efter en kortvarig Undersøgelse. 

Imidlertid kommer de fiffige saa vel som de god- 
troende løbende selv langvejsfra, fra deres Baghold dybt 
inde i Løvhanget: hvorledes har de faaet Besked? Det 
er sikkert nok ikke ved Hjælp af Svnet, thi før de er- 


DEN STRIBEDE EPEIRA 195 


kender deres Fejltagelse, maa de holde Genstanden mel- 
lem deres Fødder eller endog bide lidt i den. De er i 
højeste Grad nærsynede. I en Haandsbreddes Afstand 
forbliver et ubevægeligt Bytte, som ikke er i Stand til 
at bringe Nættet til at ryste, upaaagtet. Desuden gaar 
Jagten i de fleste Tilfælde for sig i Nattens dybe Mørke, 
paa en Tid, da Synet, selv om det var godt, vilde være 
unyttigt. 

Lad os betragte et Næt, der tilhører en Epeira, 
som holder sig i Skjul om Dagen, opmærksomt 
fra Bagsiden, og vi vil da opdage en Traad, som 
udgaar fra Nættets Centrum, stiger tilvejrs i en skraa 
Linie udenfor Fladens Plan og ender ved det Bag- 
hold, i hvilket Edderkoppen opholder sig om Dagen. 
Der er, naar undtages det centrale Punkt, ingen For- 
bindelse mellem denne Traad og det øvrige af Byg- 
ningen, ingen Krydsning med Skelettets Traade. Fri 
for enhver Hindring løber Traaden i lige Linie fra 
Nættets Centrum til Bagholds-Teltet. Dens Længde 
er gennemsnitlig % Meter, men den kantede Epeira, 
der har sit Bo højt oppe i Træerne, har Traade paa 
2 til 8 Meters Længde. 

Der kan ikke være Tvivl om, at denne skraa Traad 
er en Bro, som gør det muligt for Edderkoppen i en 
Fart at begive sig ud paa Nættet, naar paatræng>nde 
Forretninger kalder den derud, og siden hen, naar For- 
retningerne er afgjorte, at vende tilbage til sin Hytte. 
Det er i Virkeligheden den Vej, jeg har set den følge, 
naar den kom eller gik. 

Men er dette alt? Nej, thi hvis Epeiraen blot havde 
Brug for en Vej, ad hvilken den hurtigt kunde komme 
frem og tilbage mellem sit Telt og sit Næt, saa kunde 
Broen fæste sig til dettes øverste Rand. Vejen vilde 
være kortere og Hældningen mindre stærk. 

13* 


196 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Hvorfor har denne Snor da uvægerlig sin Oprin- 
delse midt i det klæbende Næt og aldrig andetsteds? 
Fordi dette Punkt er Sammenløbsstedet for Radierne, 
og paa den Maade det fælles Centrum for alle Rystel- 
ser. Alt, hvad der sætter Nættet i Bevægelse, overfører 
Rystelserne dertil. En Traad, som udgaar fra dette 
centrale Punkt, er altsaa tilstrækkelig til at bringe 
Underretning vidt ud om et Stykke Vildt, der spræller 
et eller andet Sted i Nættet. Den skraa Snor, der 
ligger udenfor Nætfladens Plan, er mere end en Bro, 
den er fremfor alt et Meldeapparat, en Telegraftraad. 

Lad os raadspørge Forsøget. Jeg anbringer en 
Græshoppe paa Nættet, den klæber fast og søger at 
gøre sig fri. Øjeblikkelig gaar Edderkoppen ilter ud 
af sin Hytte, stiger ned ad Broen, løber hen til Græs- 
hoppen, omspinder den og behandler den som sæd- 
vanlig. Kort Tid efter hejser den den, fastgjort til 
Spindevorterne ved en Traad, op til Indgangen til sin 
Hytte, hvor den saa holder et langvarigt Maaltid. 

Saavidt er der intet nyt, alt gaar for sig som sæd- 
vanlig. 

Jeg lader Edderkoppen passe sig selv nogle Dage 
igennem, inden jeg griber ind. Jeg sætter mig da for 
at give den en Græshoppe til, men denne Gang klipper 
jeg forud, uden at fremkalde nogen Rystelse, Melde- 
snoren over med et let Klip af en Saks. Derpaa an- 
bringes Vildtet paa Nættet: fuidstændig Succés! Det 
hildede Insekt spræller og faar Nættet til at ryste, 
Edderkoppen paa sin Side rører sig ikke, den er lige- 
gyldig overfor, hvad der gaar for sig. 

Man kunde maaske tænke sig, at Edderkoppen 
holder sig ubevægelig i sit Skjul, fordi den ikke kunde 
løbe til, eftersom Broen er afbrudt. Men vi maa se 
at komme paa andre Tanker, thi der er hundrede Veje 


DEN STRIBEDE EPEIRA eo 


aabne for den, som alle vilde bringe den derhen, hvor 
dens Nærværelse er paakrævet i Øjeblikket Nættet er 
fæstet til Løvhanget ved en Hoben Traade, som alle 
frembyder en meget let Overgang. Alligevel slaar Epei- 
raen ikke ind paa nogen af disse Veje, den vedbliver 
at holde sig i Ro og ubevægelig. 

Hvorfor? Fordi dens Telegraf, der er i Uorden, 
ikke underretter den om Nættets Skælven. Den ser 
ikke det fangede Vildt, da det er for langt borte, den 
bliver det ikke var. En god Time gaar. Græshoppen 
spræller stadig, den — Edderkoppen — rører sig ikke, 
og jeg ser til. Tilsidst vaagner Epeiraen ikke desto 
mindre, og da den ikke under sine Fødder føler den 
af min Saks brudte Meldetraads Spænding, begiver den 
sig afsted for at blive klar over Tingenes Tilstand. Den 
skaffer sig uden nogensomhelst Vanskelighed Adgang 
til Nættet ad en af Skelettets Traade, den første, den 
træffer paa. Den faar saa Øje paa Græshoppen og ind- 
spinder den, hvorefter en Meldetraad bliver spundet 
paany i Stedet for den, som jeg havde afbrudt. Ad 
denne Vej vender Edderkoppen tilbage, idet den træk- 
ker sit Bytte efter sig. 

Min Naboerske, den mægtige kantede Epeira med 
sin Telegraftraad paa tre Meters Længde, har endnu 
mere at fortælle mig. En Morgen sker det, at jeg finder 
dens Næt, der nu er forladt, næsten urørt, hvilket er 
Bevis for, at Jagten ikke har været god i Nattens Løb. 
Dyret maa saa have Appetit, skulde jeg ved Hjælp af 
et Stykke Vildt som Lokkemad kunne faa det til at 
stige ned fra sit ophøjede Tilflugtssted? 

Jeg indvikler et udsøgt Bytte i Nættet, en Guld- 
smed, som spræller fortvivlet og faar hele Vævet til 
at dirre. Den anden deroppe forlader sit Skjul i Cy- 
pressens Løv, stiger med hurtige Skridt ned langs sin 


198 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Telegraftraad, naar Guldsmeden, indspinder den og 
vender straks ad samme Vej tilbage til sit Skjul med 
sin Fangst, der hænger og dingler den i Hælene i Enden 
af en Traad. Fortæringen af dette Stykke Vildt skal 
foregaa i Ro paa den grønne Hvileplads. 

Nogle Dage efter begynder jeg under de samme 
Forhold med i Forvejen at klippe Meldetraaden over. 
Forgæves vælger jeg en stærk Guldsmed, et meget be- 
vægeligt Vildt, forgæves venter jeg taalmodigt: Edder- 
koppen stiger ikke ned hele Dagen igennem. Da dens 
Telegraftraad er afbrudt, mangler den Underretning 
om, hvad der gaar for sig der nede i tre Meters Dybde. 
Det fangede Stykke bliver paa sin Plads, ikke foragtet, 
men ukendt. Om Aftenen, i Mørket, forlader Epeiraen 
sit Skjul, begiver sig ned til Ruinerne af sit Næt, finder 
Guldsmeden og æder den paa Stedet. Hvorefter Nættet 
fornys. 

De Epeiraer, der om Dagen holder sig stille 1 et 
fjærnt Tilflugtssted, kan ikke undvære denne særlige 
Traad, som sætter dem i stadig Forbindelse med det for- 
ladte Næt. De har den i Virkeligheden alle, men kun naar 
de er ældre, naar de har naaet Hvilens og den lange 
Søvns Alder. Som unge og meget bevægelige bryder 
Epeiraerne sig ikke om Telegrafkunsten, og deres Væv, 
et flygtigt Arbejde, af hvilket der næsten ikke er noget 
tilbage Dagen efter, har ikke Brug for en saadan Indret- 
ning. Det er meningsløst at sætte sig i Udgift til et 
Meldeapparat for en ødelagt Fælde, i hvilken der ikke 
kan fanges noget. Kun de Gamle, der tænker eller 
sover i deres Løvhytte, holdes ved Hjælp af en Melde- 
traad paa Astand underrettet om, hvad der foregaar i 
Nættet. 

For at blive fri for en Qvervaagen, som vilde blive 
pinlig ved sin Varighed, for at kunne hvile sig i Ro og 


DEN STRIBEDE EPEIRA 199 


dog blive bekendt med, hvad der sker, selv om den 
vender Ryggen til Vævet, har den i Baghold liggende 
Edderkop stadig Telegraftraaden under sin Fod. Af 
mine lagttagelser over dette Forhold skal jeg berette 
følgende, der er tilstrækkeligt til at give os den for- 
nødne Oplysning. 

En kantet Epeira, en af de mest mavesvære, har 
spundet sit Næt mellem to Laurbærtræer i en Bredde 
af næsten en Meter. Solen skinner paa Vævet, der 
bliver forladt et Stykke Tid før Solopgang. Edder- 
koppen er i sit Dagbo, der er let at finde ved at følge 
Telegraftraaden. Det er en Hule dannet af visne Blade, 
som er spundet sammen ved Hjælp af nogle Silketraade. 
Tilflugtshulen er dyb. Edderkoppen forsvinder ganske 
deri med Undtagelse af Bagkroppens Runding, der 
danner et Lukke for Indgangen til Skjulet. 

Edderkoppen ser sikkert nok, stukket forfra ind i 
Bunden af sit Bo, som den er, ikke sit Næt. Selv om 
den, i Stedet for at være nærsynet, var i Besiddelse af 
et godt Syn, vilde det dog være absolut umuligt for den 
med Blikket at følge Ankomsten af sit Bytte. Vil den 
paa denne klart oplyste Tid af Døgnet opgive Jagten? 
Aldeles ikke, lad os blive ved at betragte den. 

Vidunderligt! Et af de bageste Ben er strakt ud 
af Løvhytten, og netop ved Enden af dette Ben ender 
Meldetraaden. Den, der ikke har set Epeiraen i denne 
Stilling, med Telegraftraaden saa at sige i Haanden, 
er uvidende om en af dette Dyrs mest mærkværdige 
Opfindelser.. Aldrig saa snart kommer der et Bytte 
tilstede, før Søvnetrynen, der bliver sat i Bevægelse 
gennem sin Fod, som opfatter Rystelserne, skynder sig 
afsted. En Græshoppe, som jeg selv anbringer paa 
Nættet, fremkalder denne behagelige Alarm med hvad 
derpaa følger. Fr Edderkoppen tilfreds med sin 


200 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Fangst, saa er jeg endnu mere tilfreds med, hvad jeg 
har erfaret. 

Endnu et Ord. Nættet sættes ofte i Bevægelse af 
Vinden, og de forskellige Dele af dets Skelet kan, ry- 
stede og ruskede af Vindhvirvlerne, ikke andet end 
overføre deres Rystelser ud til Meldetraaden. Ikke de- 
sto mindre forlader Edderkoppen ikke sit Bo, den er 
ligegyldig overfor Vævets Bevægelser. Dens Apparat 
er derfor mere end en Slags Klokkestreng, som tager 
imod og sender et Indtryk videre, den er en Telefon, 
der ligesom vor er i Stand til at overføre de Rystelser 
af Luftens Smaabestanddele, der er Aarsag til Lyden. 
Idet den med en Finger griber sin Telefontraad, lyt- 
ter Edderkoppen med Lemmet, og den opfatter de 
fineste Svingninger, den skelner imellem de Sving- 
ninger, som stammer fra en Fange, og dem, som sim- 
peithen skyldes en Rystelse fremkaldt af Vinden! 


XI. 
EUMENIDERNE?*). 


Klædt som en Gedehams, sort og gulbaandet, af 
langstrakt Form, slank af Bygning, med Vinger, som 
ikke holdes fladt udbredte under Hvilen, men sammen- 
foldede efter Længden, med en Bagkrop af Form som 
en kemisk Retort, der er oppustet som en Kolbe, og 
fæstet til Bryststykket ved en lang Stilk, som tl at 
begynde med er pæreformet oppustet, derpaa traad- 
formet sammentrukket, saaledes er summarisk skit- 
seret Hvepsen Eumenes, der lever et enligt Liv, har en 


%) Kunde paa Dansk kaldes Murerhvepsene. 


EUMENIDERNE 201 


lydløs Flugt og en lidet rap Opflugt. Min Egn har to 
Arter af dem: den største, Eumenes amedei, maaler 
næsten en Tomme i Længde, den anden, Eumenes 
pomiformis*), er en mindre Udgave af den første og 
kun halv saa stor som denne. 

De to Arter, der ligner hinanden i Bygning og 
Farver, er i Besiddelse af de samme Evner som Byg- 
mestre, og disse Evner giver sig Udslag i et højt fuld- 
endt Arbejde, der fortryller selv det mest udtalte 
Begynderblik. Deres Bolig er et Mesterværk. Og al- 
ligevel driver disse Eumenider Krigerhaandværket, der 
er lidet gunstigt for de skønne Kunster; de gør Bytte, 
som de dræber ved et Stik med deres Braad, de lever 
af Rov. De er røveriske Hymenopterer, som forsyner 
deres Larver med Sommerfuglelarver til Føde. Det 
er af største Interesse at sammenligne deres Livsvaner 
med de Hvepses, som samler Knoporme til deres Af- 
kom. Selv om Vildtet, de jager, er det samme, Lar- 
ver for den enes som for den andens Vedkommende, 
saa aabner Instinktet, der skifter med Arten, dog nye 
Synsvidder for os. Men forøvrigt fortjener det af 
Eumenes byggede Bo i sig selv en Undersøgelse. 

De røveriske Hymenopterer, *vi tidligere har om- 
talt, er vidunderligt øvede i Brugen af deres Stilet; de 
forbavser os ved deres kirurgiske Metode, som man 
skulde synes maatte være anvist dem af en eller anden 
Fysiolog, hvem intet undgaar; men disse lærde Mordere 


*) Jeg sammenfatter under dette Navn tre Arter, nemlig: Eumenes 
pomiformis, E. punctatus og E. dubius. Da jeg ikke har skelnet 
imellem disse under mine første Undersøgelser, som allerede 
ligger adskilligt tilbage i Tiden, er det mig nu umuligt at hen- 
føre den dem tilkommende Rede til hver af dem. Da deres 
Livsvaner er de samme, er denne Sammenblanding uden Be- 
tydning for de i dette Kapitel fremførte Tanker. 


202 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


udmærker sig kun i ringe Grad som Bygningsarbejdere. 
Hvorledes er deres Bolig? Den er en Gang i Jorden, 
som ender med en Celle, en Tunnel, en Udgravning, 
en uformelig Hule. Det er en Minerers, en Jordarbej- 
ders Værk, undertiden ret storartet, men aldrig kunst- 
færdigt. For deres Vedkommende graver Hakken, løsner 
Tangen og fjerner Riven det løsnede, men aldrig bruger 
de Murskeen. Med Eumeniderne kommer vi til de 
egentlige Murere, der i fri Luft opfører hele Bygninger 
af Mørtel og hugne Sten, snart paa en Klippe, snart 
paa en svingende Gren. Jagten afløses af Arkitekturen: 
Insektet er snart en Vitruvius, snart en Nimrod. 

Og for det første: hvilke Steder vælger disse Byg- 
mestre fortrinsvis til deres Boliger? Hvis du kom- 
mer forbi en eller anden lille Indhegningsmur, som 
vender mod Syd, saa læg Mærke til de Stene, som ikke 
er skjulte af Puds, i Særdeleshed til de største af dem, 
undersøg de Klippeblokke, som ikke rager stort op over 
Jordoverfladen, og som er ophedede af Solbranden til 
Badstuetemperatur, og maaske vil det da, saafremt du 
ikke bliver træt af Undersøgelserne, lykkes dig at finde 
de af Eumenes amedet opførte Bygværker. Insektet 
er sjældent, og det lever isoleret; at træffe paa det er 
noget, man ikke maa gøre for stærkt Regning paa. 
Det er en afrikansk Art, der elsker den Varme, 
som modner Johannesbrødet og Dadlerne. Dets Ynd- 
lingssteder er de bedst besolede Pletter, deres Rede- 
steder er faste Klipper og Sten. Det hænder dog ogsaa, 
men sjældent, at det efterligner Murerbierne og bygger 
paa en simpel Marksten. 

Eumenes pomiformis, der er langt mere udbredt, 
er temmelig ligegyldig overfor det Underlags Natur, paa 
hvilket den opfører sin Celle. Den bygger paa Mure, paa 
en isoleret Sten, paa Træværket paa den indvendige Side 


EUMENIDERNE - 203 


af halvlukkede Skodder, eller den vælger sig en luftig 
Grundvold, en lille Gren paa en Busk eller den tørrede 
Stengel af en eller anden Plante. Enhver Støtte passer 
den, og den bryder sig ikke stort om Ly; mindre kuld- 
skær end sin Slægtning skyr den ikke ubeskyttede Ste- 
der, der er udsat for Vinden. 

Naar den har indrettet sig pua en vandret Over- 
flade, hvor intet er den i Vejen, er denne Eumenes" Byg- 
ning en regelmæssig Kuppel, en halvkugleformet Kalot, 
i Spidsen af hvilken der aabner sig en snæver Passage 
lige ret op, tilstrækkelig stor til Insektet og omgivet af et 
Fremspring, som er meget yndefuldt udvidet. Det min- 
der om Eskimoernes eller de gamle Gælers runde Hytte 
med sin centrale Indgangsaabning. Dens Diameter 
maaler 2.5 cm, lidt mindre eller lidt mere, dens Højde 
er 2 cm. Naar Underlaget er en lodret Fladeé, bevarer 
Bygningen altid Hvælvingsformen, men dens tragt- 
formede Indgangs- og Udgangsaabning findes paa 
Siderne. Værelsets Gulv kræver ikke noget Arbejde, 
det dannes ligefrem af den nøgne Sten. 

Naar Stedet til Bygningen er valgt, danner Byg- 
mesteren først en ophøjet, cirkulær Ring paa omtrent 
tre Millimeters Tykkelse. Byggeemnerne bestaar af 
Mørtel og Smaasten. Paa en eller anden vel tiltraadt 
Sti, paa en eller anden Vej i Nærheden, paa de haardeste 
og mest tørre Punkter, udvælger Insektet sig sin Afhent- 
ningsplads. Det skraber med Spidsen af sine Kind- 
bakker, og den Smule Støv, det samler sammen, bli- 
ver gennemtrukket med Spyt, saa det hele bliver 
en Mørtel, som stivner hurtigt og derefter er uan- 
gribelig af Vand. Murerbierne udnytter paa samme 
Maade de slagne Veje og Makadamiseringen, som er 
trykket sammen af Vejmandens Tromle. Alle disse 
Bygmestre, som arbejder i fri Luft, disse Konstruktø- 


204 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


rer af Bygninger, som er udsat for Vejr og Vind, be- 
høver et overordentlig tørt Pulver, eftersom det Mate- 
riale, dette bestaar af, ikke let vilde kunne indsuge 
den Væske, som skal give det Sammenhængskraft, hvis 
det i Forvejen var fugtet med Vand, og Bygningen vilde 
saa i Løbet af kort Tid blive ødelagt af Regnen. De er i 
Besiddelse af Gibserens Dømmekraft, som afviser Gibs, 
der er fordærvet af Vand. Vi skal senere faa at se, 
at Bygmestre, som arbejder under Tag, undgaar det 
besværlige Arbejde med at afskrabe Makadamiseringen 
og foretrækker Jord, som allerede er omdannet til 
en Dejg ved sin egen Fugtighed. Naar almindelig 
Kalk kan bruges, sætter man sig ikke i Udgift for at 
skaffe romersk Cement. Men Eumenes amedei har 
altsaa Brug for Cement af første Klasse, der endog er 
bedre end den, Murerbierne benytter, thi Arbejdet faar 
ikke, naar det én Gang er endt, den tykke Omhylning, 
hvormed disse sidste beskytter deres Cellegrupper. Alt- 
saa bruger denne Kuppelbygger, saa vidt den er i Stand 
til det, Landevejen som Stenbrud. 

Foruden Mørtel maa Hvepsen have Bygningssten. 
Det er Gruskorn af paa det nærmeste det samme Rum- 
fang, omtrent som et Peberkorn, men af meget forskel- 
lig Form og Natur, alt efter de Steder, der er bleven 
udnyttet. Nogle af dem er kantede, med Fasetter, der 
er bleven dannet ved tilfældige Brud, andre er afrun- 
dede og polerede ved Gnidning under Vand. Nogle er 
kalkagtige, andre af Kiselmasse. De Gruskorn, som 
foretrækkes, naar Hensynet til Afstanden fra Reden til- 
lader det, er smaa, glatte og gennemskinnende Kvarts- 
knuder. Disse Bygningssten er valgt med en smaalig 
Omhu. Insektet vejer dem saa at sige, det tager Maal 
af dem med Kindbakkerne som Passer, og det antager 


EUMENIDERNE 205 


dem ikke, før det hos dem har erkendt de fordrede 
Kvaliteter i Retning af Størrelse og Haardhed. 

Der er nu bygget en cirkulær Mur op paa den 
nøgne Klippe. Mureren indmurer, alt som Arbejdet skri- 
der frem, nogle Bygningssten i den bløde Masse, inden 
Mørtelen er bleven haard, hvad der ikke varer længe. 
Han forsænker dem halvt i Mørtelen, saa at Gruskor- 
nene rager frem i stor Udstræk- 
ning udadtil uden at naa igennem 
til det indre, hvor Væggen maa 
være glat, for at Larverne kan 
have det godt, hvor de er. En 
Smule Puds mildner efter Behov 
andre Ujævnheder. Med Arbej- 
det med Bygningsstenene, der 
bliver kittet fast ind, skifter 
Arbejdet med den rene Mørtel, 
af kvilken ethvert nyt Lag mod- 
tager sin Beklædning med smaa, 
indmurede Sten. EFfterhaanden = 
som Bygningen hæver sig, lader pymenes eda 2 Eu 
Bygmesteren Værket bøje sig €n menes pomiformis Rede. 
Smule ind imod Centrum og 
udformer den Krumning, hvoraf Halvkugleformen skal 
fremgaa. Vi bruger bueformede Stilladser, paa hvilke 
en Hvælvings Murarbejde hviler, meden dens Kon- 
struktion staar paa, men Eumenes er mere dristig end 
vi og opfører sin Kuppel paa fri Haand. 

I Toppen af den udspares der en rund Aabning, og 
omkring denne Aabning hæver der sig, bygget af ren 
Mørtel, et vidt Mundstykke. Man skulde tro, det var 
den gratiøse Mundingstud paa en eller anden etrurisk 
Vase. Naar Cellen er bleven provianteret og Ægget 
lagt i den, bliver dette Mundstykke lukket med en Prop 


206 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


af Mørtel, og i denne Prop er der indsat en lille Sten, 
en eneste og ikke flere: noget, der maa opfattes som 
en Slags sakramental Ritus. Dette, en landlig Arkitekts 
Arbejde, har intet at frygte af daarligt Vejr, det giver 
ikke efter for Tryk med Fingrene, det modstaar en 
Kniv, som forsøger at fjærne det, uden at det gaar i 
Stykker. Dets vortede Ydre og Gruskornene, hvoraf 
hele dets Udside er ujævn, genkalder for vor Aand 
visse af Oldtidens Cromlechs, visse Gravhøje, hvis 
Hvælving var overstrøet med kyklopiske Blokke. 
Saaledes tager Bygningen sig ud, naar Cellen staar 
alene, men Hvepsen sammenbygger næsten altid andre 
Celler med sin første Hvælving, fem, seks og saa 
fremdeles, hvad der forkorter Arbejdet, idet det til- 
lader at benytte den samme Væg til to sammenstødende 
Rum. Den første elegante Regelmæssighed forsvinder, 
og det hele danner en Gruppe, i hvilken man ved første 
Blik kun ser en Klump tørt Dynd overstrøet med Smaa- 
sten. Men lad os nøjere undersøge den uformelige 
Masse. Vi vil da erkende, at denne Bolig med de 
smukt svungne Aabningsrammer er sammensat af flere 
enkelte Partier, der er vel udpræget hver for sig og 
overraget hver af sit lukkende Gruskorn, der er ind- 
fattet af Mørtel. | 
Murerbierne benytter samme Bygningsmaade som 
Eumenes amedei: de indsætter udvendigt i Cementlagene 
Smaasten af ringe Størrelse. Deres Arbejde er til at 
begynde med et lille Taarn, landligt af Bygningskunst, 
men ikke uden Ynde; siden hen, naar Cellerne stilles 
Side om Side, udarter hele Konstruktionen til en Blok, 
for hvilken der ikke synes at have raadet nogen ar- 
kitektonisk Regel. Yderligere dækker Murerbien Celle- 
hoben med et tykt Lag Mørtel, under hvilket den op- 
rindelige Stenbygning forsvinder. Eumenes har ikke 
taget sin Tilflugt til dette fælles Overtræk: saa solidt 


EUMENIDERNE 207 


som dens Bygningsværk er, lader den Beklædningen 
med Smaasten saavel som Kamrenes Aabninger være 
ubedækkede. De to Reder skelnes derfor, skønt op- 
førte af samme Byggeemner, let fra hinanden. 

Eumenes Kuppel er et Kunstarbejde, og Kunstne- 
ren vilde beklage, om han maatte skjule sit Mester- 
værk under Murkalk. Jeg haaber, man vil tilgive mig 
en Tanke, som jeg fremsætter med al det Forbehold, 
der paalægges mig af et saa kildent Emne. Var det 
ikke muligt, at Konstruktøren af disse Cromlechs kunde 
finde Behag i sit Arbejde, betragte det med en vis Kær- 
lighed og føle Tilfredshed med det som Vidnesbyrd 
om sin Dygtighed? Skulde der ikke findes æstetisk 
Sans hos Insekterne? Det synes mig i det mindste, at 
man kan skimte en Stræben hos Eumenes efter at for- 
skønne sit Arbejde. Reden skal først og fremmest 
være en solid Bolig, et uopbrydeligt Pengeskab, men 
kan den blive udsmykket, uden at dens Modstands- 
kraft lider derved, skulde Arbejderen saa stille sig lige- 
gyldig over for dette? Hvem tør besvare dette Spørgs- 
maal benægtende? 

Lad os fremsætte Fakta. Aabningen i Spidsen 
vilde, saafremt den var et simpelt Hul, gøre samme 
Nytte som en aaben Port: Insektet vilde ikke tabe noget 
i Retning af let Ind- og Udgang, og det vilde vinde en 
Afkortning af Vejen. Men nu er den derimod et Mund- 
stykke med elegant Krumning som paa en Amfora, en 
antik Vase, en Pottemagers Hjul værdig. En udsøgt 
Cement, et omhyggeligt Arbejde er nødvendige til Ud- 
førelsen af dens tynde, flade Skive. Hvorfor disse 
Finesser, naar Bygmesteren kun bryder sig om sit 
Arbejdes Soliditet? 

En anden Enkelthed: iblandt de Gruskorn, der an- 
vendes til Kuplens udvendige Beklædning, er Kvartskor- 
nene de overvejende. De er glatte og gennemskin- 


208 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


nende, de glinser og tiltaler Blikket. Hvorfor skulde 
disse smaa Sten blive foretrukket for Kalkstumperne, 
naar de to Slags Materiale findes i samme Mængde i 
Redens Omgivelser? 

Et endnu mærkeligere Træk: det er temmelig al- 
mindeligt at finde nogle smaa, tomme Snegleskaller, 
der er blegede af Solen, indsat paa Kuplen. En af vore 
mindre Helixarter, den stribede Helix, der er hyppig 
paa tørre Skrænter, er den Art, som Eumenes i Almin- 
delighed vælger. Jeg har set Reder, paa hvilke denne 
Skal næsten ganske traadte i Stedet for Gruskornene. 
Man kunde have kaldt dem smaa Konkylieskrin, gjorte 
af en taalmodig Haand. 

En Sammenligning tilbyder sig her. Visse austral- 
ske Fugle, i Særdeleshed Chlamydodererne, laver sig 
lukkede Alléer, Legehytter, af ind i hinanden gribende 
Grene. For at dekorere de to Indgange til denne Por- 
tiko, lægger Fuglen alt, hvad den kan finde af lysende, 
glatte, livligt farvede Genstande paa Tærsklerne. 
Foran hver af Indgangene er der et Kuriositetskabinet, 
i hvilket Samleren ophober glatte Smaasten, Papegøje- 
fjer, tomme Snegleskaller, tørre Knogler, der ligner 
smaa FElfenbenspinde, o. 1. Det Ragelse, som er bleven 
borte fra Mennesket, genfinder man i disse Fugles Mu- 
seer. Man kan her se Piberør, Metalknapper, Bomulds- 
klude, Stenblade til Tomahavker m. m. 

Ved hver Indgang til Hytten er Samlingen stor nok 
til, at den kan fylde en Halvskæppe. Da disse Genstande 
ikke er til nogensomhelst Nytte for Fuglen, kan Motivet 
til at samle dem sammen ikke være andet end at til- 
fredsstille en Amatørs Samlerlyst. Vor almindelige 
Skade har en lignende Smag, alt hvad den træffer paa 
af glinsende Ting, samler den op, og den skjuler det for 
at sanke sig en Skat sammen. 


EUMENIDERNE - 209 


Nu vel, Eumenes, der ligeledes elsker glinsende 
Smaasten og tomme Sneglehuse, er Clamydoderaen 
blandt Insekterne, men den er en endnu kyndigere 
Samler end denne, idet den forstaar at forene det nyttige 
med det behagelige og benytter sine Fund til Bygning af 
sin Rede, der paa en Gang er Fæstning og Musæum. Hvis 
den finder gennemskinnende Kvartsstykker, foragter den 
det øvrige: Bygningen vil blive skønnest med dem. Hvis 
den træffer paa en lille, hvid Snegieskal, skynder den 
sig med at pynte sin Hvælving med den, hvis Lykken 
tilsmiler den og de tomme Helixskaller er tilstede 1 
massevis, saa besætter den hele sit Værk med dem, 
og det bliver da til et glimrende Udtryk for dens Ama- 
tørsmag. Forholder det sig saaledes eller forholder det 
sig anderledes? Hvem kan afgøre det? 

Den Rede, der bygges af Eumenes pomiformis, er 
paa Størrelse med et middelstort Kirsebær. Den er op- 
bygget af lutter Mørtel uden at være den mindste Smule 
stensmykket udvendig. I Form ligner den ganske den, 
vi nys har beskrevet. Saafremt den er opført paa en 
vandret Flade af tilstrækkelig Størrelse, er den en Kup- 
pel med en central Munding, der udbreder sig som en 
Urnes Mundingskrans. Men indskrænker dens Grund- 
vold sig til et Punkt paa en Gren af en Busk f. Eks., 
bliver Reden til en afrundet Kapsel, som dog, vel at 
mærke, stadig har en Tud foroven. Den er da et Stykke 
fremmedartet Pottemagerarbejde, en tykmavet Alcaraza 
(en spansk Krukke). Dens Tykkelse er ringe, næsten kun 
som et Blad Papir, og den knuses ved det mindste Tryk 
af Fingrene. Det Ydre er let ujævnt; man ser der Ru- 
heder og snoreformede Fremspring, som skyldes de for- 
skellige Mørtellag, eller endog knudelignende Frem- 
spring, der er næsten ringformet fordelte. 


I deres Skrin, Hvælvinger eller Krukker samler de 
Instinktets Myrterier. 14 


210 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


to Hvepse Hymenopterer Larver. Lad os give en Forteg- 
nelse over deres Spiseseddel, saadanne Dokumenter har 
trods deres Tørhed deres Værd: de gør det muligt for 
den, der vil beskæftige sig med Eumeniderne, at afgøre, 
i hvilken Udstrækning Instinktet omskrifter Kosten, alt 
efter Tid og Sted. Borddækningen er rig, men uden 
Afveksling. Den bestaar af Kaalorme af ringe Størrelse, 
hvorved jeg forstaar Larver af smaa Sommerfugle. 
Deres Bygning bekræfter det, thi man erkender hos det 
Bytte, som baade den ene og den anden Hymenopter 
har valgt sig, Sommerfuglelarvernes almindelige Or- 
ganisation. Legemet bestaar af 12 Led foruden Hove- 
det. De tre første Led bærer ægte Ben, de to næste er 
benløse, derefter kommer der fire Led med Gangvorter, 
to benløse Led og endelig et Endeled ligeledes med 
Gangvorter. Det er nøjagtigt den samme Organisation, 
som vi har paavist hos den Knoporm, som Ammofilaen 
jager. 

Mine gamle Optegnelser giver følgende Beskrivelse 
af de Larver, jeg fandt i Eumenes amedeis Rede: Lege- 
met er blegt grønt eller sjældnere gulligt, besat med 
korte og hvide Haar, Hovedet er større end første Led, 
matsort, overalt bedækket med Haar. Længden er 16 
til 18 Millimeter, Bredden omtrent 3 Millimeter. Ft 
kvart Aarhundrede og mere er gaaet, siden jeg 
tegnede dette Omrids af en Beskrivelse, og nu genfinder 
jeg i Sérignan det samme Vildt i Eumenes” Spisekam- 
mer, som jeg kendte fra Carpentras. Aarene og Af- 
standen har ikke forandret dens Mundforraad. 

Antallet af de Individer, der serveres som Føde for 
hver enkelt Larve, er af større Vigtighed for os end 
deres Art. I de Celler, der tilhører Eumenes amedei, 
finder jeg snart fem, snart ti Larver, hvad der viser, 
at der i nogle Celler er dobbelt saa mange Levneds- 


EUMENIDERNE 210 


midler som i andre, eftersom de enkelte Stykkers Stør- 
relse er nøjagtig den samme i de to Tilfælde. Hvad 
skyldes denne ulige Anretning, som giver en Larve 
det dobbelte af, hvad en anden faar? Gæsterne har 
samme Appetit; hvad et Plejebarn kræver, har et andet 
ogsaa Ret til at kræve, med mindre Ernæringen skulde 
være forskellig efter Kønnet. Hannerne er i Virkelig- 
heden mindre end Hunnerne, idet de kun er halvt saa 
store som disse saavel i Vægt som i Rumfang. Mæng- 
den af de Levnedsmidler, som kan bringe dem til deres 
fulde Udvikling, kunde altsaa sættes ned til det halve. 
Derfor tilhører de rigeligt forsynede Celler Hunner, 
de andre, mindre rigeligt udstyrede, Hanner. 

Men Ægget lægges, naar Provisionerne er samlet, 
og dette Æg er af et bestemt Køn, skønt den omhygge- 
ligste Undersøgelse er ude af Stand til at erkende de 
Forskelligheder, som afgør, om der skal udklækkes en 
Han eller en Hun af det. Man kommer derfor nødven- 
digvis til den mærkelige Slutning, at Moderen paa For- 
haand ved, hvilket Køn det Æg er af, som hun skal 
lægge, og denne Forudviden gør det muligt for hende 
at forsyne Spisekamret efter den kommende Larves 
Appetit. Hvilken forunderlig Verden, hvor forskellig 
fra vor! Vi maa tage vor Tilflugt til en egen Sans for 
at kunne forklare os den Jagt, som en Ammophila dri- 
ver, hvad skal vi tage vor Tilflugt til for at gøre os Regn- 
skab for denne Skuen ind i Fremtiden? Skulde Til- 
fældighedens Lov paa en eller anden Maade spille med 
ind i dette dunkle Problem? Saafremt intet er logisk 
givet med Hensyn til det bestemte Maal, der skal naas, 
hvorledes er da denne klare Indsigt i det usynlige er- 
hvervet?*) 

De Celler, som tilhører Eumenes pomiformis, er 


*) Læs nedenfor det prægtige Afsnit om Osmidernes Æglægning. 
14* 


212 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


bogstavelig talt stoppede med Vildt, men det er rigtignok 
sandt, at de enkelte Stykker er meget smaa. Mine 
Notitser omtaler i en Celle 14, i en anden 16 Sommer- 
fuglelarver. Jeg har ikke andre Oplysninger om denne 
Hymenopters fuldstændige Spiseseddel, da jeg har for- 
sømt den en Del for fortrinsvis at granske dens Slægt- 
ning, Bygmesteren af de stenbesatte Kupler. Da de to 
Køn afviger i Størrelse, om end i mindre Grad end for 
Eumenes amedeis Vedkommende, er jeg tilbøjelig til 
at tro, at de to saa godt forsynede Celler tilhørte Hun- 
ner, og at Hannernes Celler er mindre rigeligt forsy- 
nede. Da jeg imidlertid ikke har overbevist mig om 
Rigtigheden heraf, maa jeg indskrænke mig til denne 
simple Formodning. 

Hvad jeg har set og det ofte, er den stenbesatte 
Celle med den deri indelukkede Larve og de delvis for- 
tærede Provisioner. At fortsætte Opdrætningen i Fan- 
genskab for Dag efter Dag at kunne følge min Fanges 
Fremskridt, det var noget, jeg ikke kunde lade være 
med, og for øvrigt vilde det, syntes det mig, være let 
at føre igennem. Jeg havde en øvet Haand som 
Fosterfader, min Given mig af med Bembex, Ammo- 
philerne, Sphex'erne og saa mange andre havde gjort 
mig til en ret god Opdrager. Jeg var ingen Nybe- 
gynder i den Kunst at dele en gammel Pennepose i 
Afdelinger, i hvilke jeg anbragte et Lag Sand og paa 
dette Lag Larven og dens Provisioner, som jeg for- 
sigtigt havde overflyttet fra Modercellen. Hver eneste 
Gang var et godt Udfald næsten givet, jeg overværede 
Larvernes Maaltider, jeg saa mine Plejebørn vokse og 
derpaa spinde deres Kokoner. Da jeg havde faaet saa 
stor Erfaring, gjorde jeg Regning paa, at jeg vilde 
have Held med mig ved Opklækningen af Eumenes. 

Resultaterne svarede imidlertid slet ikke til mine 


EUMENIDERNE - 213 


Forventninger, alle mine Forsøg strandede, Larven døde 
ynkeligt uden at røre sine Levnedsmidler. 

Jeg tilskrev det uheldige Udfald dette, hint og andre 
Forhold, jeg havde maaske beskadiget den fine lille Orm, 
idet jeg ødelagde dens faste Bo, en Klump af Mørtelen 
havde maaske kvæstet den, da jeg øvede Vold imod den 
haarde Kuppel med Kniven, den var maaske bleven ud- 
sat for stærkt for Solen, da jeg drog den ud af dens 
Celles Mørke, Luften udenfor kunde maaske have 
udtørret dens Fugtighed. Jeg traf de bedst mulige For- 
holdsregler imod alle disse Aarsager til Uheld. Jeg 
skred til Indbruddet i dens Bolig med al mulig Forsig- 
tighed, jeg lod min Skygge falde paa Reden, for ikke at 
udsætte Ormen for Solens Straaler, jeg flyttede Larven 
og dens Provisioner om i et Glasrør, og jeg satte dette 
Rør ind i en Æske, som jeg holdt i min Haand for at 
blidne Bevægelsen ved Overførslen. Det hjalp altsam- 
men ikke noget, Larven gik altid til Grunde, naar den 
kom ud af sit hjemlige Bo. 

Jeg blev meget længe ved at forklare Mangelen paa 
Held ved Vanskelighederne ved Overflytningen. Den 
Celle, som Eumenes amedei laver, er et stærkt Skrin, 
som kræver en kraftig Paavirkning, naar den skal aab- 
nes; derfor medfører Aabningen af et saadani Værk 
saa mange forskellige Uheld, at man altid kan tro paa, 
at der er tilføjet Larven Vold under dets Ruiner. 

Hvad det angaar at flytte Reden hjem uskadt paa 
sit Underlag, for at skride til dens Aabning med mere 
Omhu, end der kan anvendes ved et improviseret Ind- 
greb ude i Marken, saa var det utænkeligt: denne Rede 
sidder næsten altid paa en urokkelig Stenblok, paa en 
eller anden stor Sten i en Mur. Hvis jeg ikke havde 
Held med mine Forsøg paa at opklække Larven, saa 
var det, fordi den havde lidt, da jeg ødelagde dens Bolig. 
Det syntes at være en god Grund, og jeg holdt mig til den. 


214 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Men endelig dukkede der en anden Tanke op hos 
mig og fik mig til at tvivle om, at mine Vanheld altid 
havde Klodsethed til Grund. Eumenes' Celler er stop- 
pet fulde af Vildt, der er 10 Larver i dem, der tilhører 
Eumenes amedei, en 15 Stykker i dem, der tilhører 
Eumenes pomiformis. Disse Larver, der uden Tvivl 
er stukne af Braadden, men paa en Maade, som er mig 
ukendt, er ikke fuldstændig ubevægelige. Deres Kind- 
bakker griber, hvad man byder dem, Ryggen bøjer 
sig op og ned, den forreste Legemshalvdel giver kraf- 
tige Smæk, naar man kilder den med Spidsen af en 
Naal. Hvor er Ægget afsat i denne kriblende Masse, 
hvor 30 Kindbakker kan stikke Hul, eller 120 Par Ben 
kan rive itu? Naar Forsyningen bestaar af et enkelt 
Individ, eksisterer disse Farer ikke, og Ægget biiver 
lagt paa Offeret, ikke paa et tilfældigt, men paa et 
klogt udvalgt Sted. Det er paa den Maade, at den 
stivhaarede Ammophila fæster sit Æg midt paa Knop- 
ormen, paa Siden af den første af de Ringe, der bærer 
Gangvorter.  Ægget hænger paa Larvens Ryg modsat 
Benene, hvis Naboskab maaske ikke vilde være ufar- 
ligt.  Knopormen, der forøvrigt er stukket i de fleste 
af sine Nervecentrer, hviler paa Siden, ubevægelig, ude 
af Stand til at vride Legemet og til voldsomme Stræk- 
ninger af de sidste Kropringe. Selv om Kindbakkerne 
skulde snappe, selv om Lemmerne skulde bevæge sig 
noget, vilde de ikke finde noget at faa fat i: Ammo- 
philaens Æg er anbragt i den modsatte Ende af Le- 
gemet. Den lille Larve kan saaledes straks efter sin 
Udklækning i fuld Sikkerhed angribe Kæmpens Bag- 
krop. 

Hvor forskellige herfra er ikke Forholdene i en 
af Eumenes' Celler! Larverne er ufuldstændig lam- 
mede, maaske fordi de kun har faaet ét Stik med 


EUMENIDERNE 215 


Braadden, de krymper sig, naar de berøres med en 
Naal, de maa sikkert vride sig, naar 'de bides af 
Hvepselarven. Hvis Ægget er lagt paa en af dem, 
kan dette første Stykke blive fortæret uden Fare, paa 
Betingelse af, at der gøres et klogt Valg med Hensyn 
til det Sted, Ægget anbringes paa, men der bliver de 
andre tilbage, som ikke er berøvet ethvert Middel 
til Forsvar. Hvis der kom Bevægelse i Massen, og Æg- 
get blev revet bort fra sit Leje ovenpaa denne, saa vilde 
det falde ned i en Fælde af Ben og Munddele. Hvor 
lidt skulde der saa til, for at det skulde gaa galt? 

Meget lidt, og dette meget lidt har alle Chancer 
for at indtræde imellem den uordentlige Masse Larver. 
Dette Æg, en lille bitte Cylinder, glasklart, som var 
det af Krystal, er af en yderlig Skørhed: en Berøring 
vilde ødelægge det, det mindste Tryk knuse det. 

Nej, dets Plads er ikke i Vildtmassen, thi Sommer- 
fuglelarverne er, jeg gentager det, ikke i tilstrækkelig 
Grad uskadelige. Deres Lammelse er ufuldstændig, 
som deres Vridninger viser, naar jeg pirrer ved dem, 
og som et ualmindelig betydningsfuldt Træk desuden 
viser os. Jeg har fra nogle Celler tilhørende Eumenes 
amedei hentet nogle Stykker Larver frem, som var 
halvvejs forvandlede til Pupper. Forvandlingen var 
tydelig nok foregaaet i selve Cellen, og følgelig efter 
den Operation, som Hvepsen havde underkastet dem. 
Hvori bestaar denne Operation? Jeg ved det ikke med 
Sikkerhed, da jeg ikke har set Operatøren under Arbej- 
det. Braadden har ganske vist spillet ind med her, men 
hvor, og hvor mange Gange? Det er ubekendt. Hvad 
man kan fastslaa, er, at Bedøvelsen ikke er meget dyb, 
siden den opererede undertiden har Livskraft nok til, 
at den kan befri sig for sin Hud og blive til Puppe. Alt 
slaar sig sammen om at faa os til at spørge, ved hvilket 
Fif Ægget er beskyttet imod Fare. 


216 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Jeg har brændende ønsket at lære dette Fif at 
kende, uden at lade mig afvise af Redernes Sjældenhed, 
den vanskelige Opsøgning af dem, Solens Stik, den an- 
vendte Tid og de forgæves Indbrud i de vanskeligt be- 
handlelige Celler. Jeg har villet opdage det, og jeg har 
opdaget det! Paa følgende Maade: med Spidsen af en 
Kniv og med en Pincet lavede jeg en Sideaabning, et 
Vindue i saavel Eumenes amedeis som i Eumenes 
pomiformis" Kupler. Jeg anvendte en yderlig Omhu 
under Arbejdet for ikke at beskadige Indholdet. Tid- 
ligere gik jeg løs paa Hvælvingen ovenfra, nu derimod 
angreb jeg den fra Siden, og jeg standsede, saa snart 
min Breche var tilstrækkelig stor og tillod at overse, 
hvad der gik for sig i det Indre. 

Hvad gik der da for sig dér? .... Jeg stopper op 
her for at lade Læseren samle sine Tanker og selv se at 
hitte paa en Forsigtighedsforholdsregel, som kan be- 
skytte Ægget og siden hen den lille Larve under de far- 
lige Forhold, som jeg lige har fremstillet. Søg, nej, tænk 
efter, hvis De er i Besiddelse af Opfinderaand! Har De 
det? Maaske ikke, saa vil jeg sige Dem det. 

Ægget er ikke lagt paa Levnedsmidlerne, det er op- 
hængt 1 det øverste af Hvælvingen i en Traad, der kap- 
pes i Finhed med dem i et Edderkoppespind. Ved det 
mindste Pust skæiver og ryster den fine Ægcylinder, 
den minder mig om det berømte Pendul, som blev op- 
hængt i Panteonkuplen for at vise Jordens Omdrejning. 
Provianten er opdynget nedenfor. 

Anden Akt af dette vidunderlige Skuespil: lad os, 
for at overvære den, aabne et Vindue i Cellen for at give 
vor gode Lykke Lejlighed til at tilsmile os. Larven er 
udklækket og allerede temmelig stor. Ligesom Ægget er 
den ophængt lodret ved sin Bagkropspids fra Boligens 
Loft, men Ophængningstraaden er bleven synligt læn- 


EUMENIDERNE 217 


gere og bestaar øverst af den oprindelige Traad, paa 
hvilken der følger et Slags Baand. Ormen er i Færd 
med at æde: med Hovedet nedad angriber den en af 
Sommerfuglelarvernes slappe Bug. Med et Halmsitraa 
berører jeg det endnu ubeskadigede Offerlam, Sommer- 
fuglelarverne begynder at bevæge sig, og straks træk- 
ker Larven sig tilbage fra Kampen. Og hvorledes! 
Under følger efter Under, hvad jeg tog for en flad 
Snor, for et Baand i den nederste Ende af Ophæng- 
ningstraaden, er en Skede, et Foderal, en Slags Op- 
stigningsskakt, i hvilken Ormen kryber baglæns ind 
og stiger tilvejrs. Det er Æghylsteret, der har be- 
varet sin cylindriske Form og maaske er bleven for- 
længet ved særligt Arbejde af den Nyfødte, som danner 
denne Tilflugtskanal. Ved mindsie Tegn paa Fare i 
Sommerfuglelarveklumpen trækker Larven sig tilbage til 
sit Hylster og stiger op til Loftet, hvortil den myldrende 
Sværm ikke kan naa. Naar der er bleven Ro igen, 
lader den sig glide ud af sit Etui og sætter sig til Bords 
igen paa sin Føde, med Iovedet nedad, Bagparten i 
Vejret, og parat til at trække sig tilbage. 

Tredie og sidste Akt: Larven har faaet Kræfter og 
er nu saa stærk, at den ikke mere bliver forskrækket 
ved Bevægelsen af Sommerfuglelarvernes Rygge. Og 
for øvrigt er disse, spægede ved deres Faste og svæk- 
kede ved den lange Bedøvelse, bleven mere og mere ude 
af Stand til at forsvare sig. Paa de Farer, der truer 
den let beskadelige Nyfødte, følger Sikkerheden i den 
kraftige Ungdomsaider, og Ormen, der for Fremtiden 
foragter sit Opstignings-Foderal, lader sig falde ned 
paa det tiloversblevne Vildt. Derefter skrider Fest- 
maaltidet frem paa almindelig Vis. 

Dette har jeg set i begge Eumenidernes Reder, og 
dette har jeg vist til Venner, som blev endnu mere over- 
raskede end jeg over den snilde Fremgangsmaade. 


218 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Ægget, der er ophængt i Loftet i Afstand fra Føden, 
har intet at frygte af Sommerfuglelarverne, der holder 
sig nede i Cellen. Den nyudklækkede Orm, hvis Op- 
hængningssnor er bleven forøget med Ægkapselen, naar 
ned til sit Bytte og tager forsigtigt Hul paa det. Hvis 
der er Fare paa Færde, stiger den op under Hvælvingen, 
idet den trækker sig ind i sit Foderal. Nu bliver det 
forklarligt, at mine tidligere Forsøg mislykkedes: 
uvidende, som jeg var, om den frelsende Traad, der 
er saa spinkel, saa let at rive itu, fik jeg snart 
fat paa Ægget, snart paa den unge Larve, naar 
mit Indbrud ovenfra havde faaet dem til at falde 
ned midt i Provianten. Bragt i direkte Berøring med 
det farlige Bytte, kunde hverken det ene eller den anden 
trives. Hvis en eller anden af mine Læsere, til hvem 
jeg nys appellerede, skulde finde paa noget bedre, end 
Eumenes har gjort, beder jeg ham være saa venlig at 
underrette mig derom: det vilde være en kuriøs Paralel- 
lisme mellem Fornuftens Indskydelser og Instinktets 
Tilskyndelser. 


XII 
OSMIERNE (MURERBIEBR). 


Deres Livsvaner. 


Februar har smukke Dage, der peger hen paa den 
Fornyelse, for hvilken Vinterens Strenghed maa vige, 
om end ikke uden Kamp. I de varme Skjul imellem 
Klipperne begynder Egnens store Euphorbia, Græker- 
nes Characias, Provencalernes Jusclo, at rette sin Biom- 
sterklase, der tidligere var bøjet som en Krumstav, og 
den aabner forsigtigt nogle af sine mørke Blomster, paa 


OSMIERNE 219 


hvilke Aarets første Fluer sætter sig til at suge. Naar 
Stænglernes Spids faar en lodret Stilling, er det forbi 
med den alvorlige Frost. 

En anden, der har travlt, Mandeltræet, skynder sig, 
med Fare for Frugtsætningen, at svare paa de kun alt 
for ofte bedrageriske Forspil til Solfesten. Efter nogle 
Dages smukt og varmt Vejr omdannes det til en pragt- 
fuld Kuppel af hvide Blomster, i hvilke der smiler et 
rosarødt Øje. Landskabet, der endnu ikke er bleven 
grønt, ser ud, som var det tæt bestrøet med runde 
Smaahøje overtrukne med hvid Silke. Det Menneske 
maa have et udtørret Hjærte, som kunde modstaa 
Fortryllelsen ved dette Udspring. 

Insektfolket repræsenteres ved disse Festligheder 
af nogle af sine ivrigste Medlemmer. Der er først og 
fremmest Honningbien, denne Arbejder, som afskyr 
Strejker og drager Nytte af det mindste Opholdsvejr 
om Vinteren til at skaffe sig at vide, om ikke nogle 
Rosmariner skulde udfolde sine Kroner i Nærheden af 
Kuben. I Blomster-Kuplerne summer den travle Bi- 
sværm, ved Træets Fod falder en Sne af Kronblade 
blødt til Jorden. 

Sammen med denne høstende Befolkning sværmer 
der en anden, mindre talrig om, som simpelthen er ude 
for at drikke, da Redetiden endnu ikke er inde for den. 
Det er Osmiernes Folk, disse smukke, enlige Bier med 
kobberfarvet Hud og en livlig rød Pelsklædning. To 
Arter har meldt sig for at tage Del i Glæden over Man- 
deltræet: først den hornede Osmia, klædt i sort Fløjl paa 
Hoved og Bryst og rødt Fløjl paa Bugen, en Smule 
senere den trehornede Osmia, hvis Livré er helt rødt. 
Det er de første Delegerede, der er sendt ud af Blomster- 
støvsamlerne for at udspejde, hvorledes det staar til 
med Sæsonen og for at tage Del i de tidlige Blomster- 
fester. De er for kort Tid siden brudt ud af deres 


220 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Celler, deres Vinterbeboelser, de har forladt deres Til- 
flugtssteder i Revner i gamle Mure, og hvis Nordost- 
vinden blæser og faar Mandeltræet til at skælve, skyn- 
der de sig at vende tilbage til dem. Vær hilset, mine 
kære Osmier, der hvert Aar ved Grænsen af min 
Harmas lige overfor det helt snehættede Vendoux-Bjærg 
bringer mig de første Nyheder om Insektverdenens Op- 
vaagnen. Jeg hører til Jeres Venner, lad os snakke lidt 
om Jer. 


De fleste af Osmierne i min Egn bygger ikke selv 
Boer bestemte til Æglægning. De kræver fuldt færdige 
Boliger, f. Eks. Anthophorernes og Chalicodomernes 
gamle Celler og Rør. Saafremt der skulde være Mangel 
paa disse foretrukne Bosteder, tager de, alt efter hver 
Arts Smag, til Takke med et Skjul i en Mur, et rundt 
Hul i et Træ, en Kanal i et Rør, en tom og død Snegle- 
skal. Det udvalgte Tilflugtssted deles i Kamre ved 
Skillerum, og derefter faar Indgangen til Boet et mas- 
sivt Lukke. Dertil begrænser deres Byggearbejde sig. 

Den hornede og den trehornede Osmia tager op- 
biødt Jord i Brug til dette Gibserarbejde, hvad det sna- 
rere er end Murerarbejde. Dette Emne bestaar af udtør- 
ret Dynd, som bliver til Mudder ved Berøring med en 
Draabe Vand. De to Osmier nøjes med at samle natur- 
ligt opbiødt Jord, som de lader tørre ind uden særlig 
Tilberedelse fra deres Side, derfor maa de have dybe, 
vel beskyttede Tilflugtssteder, hvor Regn ikke kan 
trænge ind, eftersom Arbejdet ellers vilde styrte 
sammen. 

Latreilles Osmia gør Brug af andre Materialer til 
sine Skillevægge og Lukker. Den tygger nogle slim- 
holdige Planteblade, af en eller anden Katost maaske, 
og tilbereder saaledes et grønt Kit, af hvilket den opfører 


OSMIERNE 221 


sine Skillevægge, og med hvilket den sluttelig lukker 
Indgangen til sit Bo. 

Naar den indreiter sig i den maskerede Anthophors 
(Anthophora personata) rummelige Celler, bliver Ind- 
gangen til Galleriet, der er rummeligt nok til at 
tage imod en Finger, lukket med en stor Prop af 
dette vegetabilske Kit. Paa den soltørrede Jordskrænt 
sporer man saa Boet ved dette Laags iøjnefaldende 
Farve. Man kunde fristes til! at sige, at det var forseglet 
med et stort, grønt Vokssegi. 

De Osmier, jeg har kunnet iagttage, deler sig saale- 
des med Hensyn til de anvendte Emners Natur i to 
Klasser: en, der bygger med Dynd, en anden, der bygger 
med et vegetabilsk Kit af grøn Farve. Til den sidste 
Klasse hører Latreilles Osmia. I den første Række tager 
derimod den hornede og den trekornede Osmia Plads, 
begge to saa mærkelige ved Hornene, ved Fremsprin- 
gene paa deres Ansigt. 

Sydens store Rør, Arundo donax, bliver ofte brugt 
her paa Egnen til at opføre Læskjul for Haver imod Mi- 
stralen eller til simple Indelukker. Disse Rør, hvis Yder- 
ender er afskaarne for at skabe en regelmæssig Over- 
kant, er sat lodret ned i Jorden. Jeg har ofte under- 
søgt dem i Haab om at finde Osmie-Reder i dem. Men 
min Eftersøgelse er meget sjældent lykkedes. Den hor- 
nede og den trehornede Osmias Skillerum og Lukketam- 
pon er, som man har set, gjort af en Slags Dynd, som 
Vand øjeblikkelig gør til Mudder. Ved Rørenes lodrette 
Stilling vilde Aabningens Lukke indsuge Regnen og 
hurtigt blive opløst, de forskellige Stokværks Lofter 
vilde styrte sammen, og Afkommet vilde drukne. Os- 
mien, der var kendt med disse Ubehageligheder, før jeg 
kendte dem, nægter altsaa at benytte de lodret op- 
satte Rør. 


222 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Der gøres andet Brug af de samme Rør. Man laver 
en Slags Maatter af dem, som om Foraaret benyttes 
ved Opklækning af Silkeorme, om Efteraaret til Tør- 
ring af Figener. I Slutningen af April og i Maj, deu 
Tid, paa hvilken Osmierne arbejder, er disse Rørmaatter 
i Hus, i Silkeormekamrene, i hvilke Bierne ikke kan 
tage dem i Besiddelse, om Efteraaret er de derimod 
ude i det frie og udsætter deres Lag af skrællede Pærer 
og af Figner for Solen; men paa den Tid er Osmierne 
forlængst forsvundet. Men naar undertiden en af disse 
Maatter, der er ved at falde sammen af Alderdom, er 
bleven kastet bort ude i det frie, hvor den i Foraars- 
tiden henligger i en horizontal Stilling, saa tager den 
trehornede Osmia den ofte i Besiddelse og udnytter de 
to Ender, hvor Rørene er overskaarne og aabne. 

Ogsaa andre Bosteder passer den trehornede 
Osmia, der synes mig gerne at tilpasse sig til ethvert 
Skjul, forudsat at det frembyder de fordrede Behagelig- 
heder i Retning af Tværmaal, Soliditet, Sundhedsmæs- 
sighed og fredeligt Mørke. Det originaleste Bo, jeg 
kender, er gamle Sneglehuse, der har tilhørt en af de 
almindelige Helix-Arter, fremfor alt Helix daspersa. 
Lad os besøge de smaa Støttemure paa de med Oliven- 
træer tilplantede Højskraaninger, som er opført af sol- 
tørrede Sten og vender imod Syd. I Revnerne i det usikre 
Murværk vil vi kunne gøre en Høst af gamle Snegle- 
huse, der tilsyneladende er fulde af Jord lige til Aab- 
ningen. Den trehornede Osmias Afkom er installeret 
i disse Sneglehuses Snoninger, der er delt i Kamre ved 
Skillevægge af Dynd. 

Kun den tretakkede Osmia, Osmia tridentata, ska- 
ber sig selv en Bolig. Med Spidsen af sine Kindbakker 
borer den sig en Kanal i en tør Brombærgren. 

Osmierne elsker Mysteriet. De trænger til et mørkt 
Tilflugtsted, i Skjul for alle Blikke. Jeg kunde imidler- 


OSMIERNE 223 


tid ønske at følge dem i deres hjemlige, intime Forhold 
og at overvaage deres Arbejde med samme Lethed, som 
om Insekterne byggede Rede under aaben Himmel. 

Maaske var nogle Træk af deres Livsvaner, som 
det var interessant at samle, at finde i disse deres Al- 
kover. Der var derfor ikke andet at gøre end at skaffe 
sig at vide, om det var muligt at gøre mit Ønske til 
Virkelighed. 

Ved at studere Insekternes sjælelige Evner, frem 
for alt deres trofaste Steds-Hukommelse, var jeg bleven 
ledet til at spørge mig selv, om det ikke skulde være 
muligt at faa en passende udvalgt Hymenopter til at 
bygge Rede der, hvor jeg vilde have det, maaske endog 
i mit Arbejdsværelse. Og jeg ønskede til et saadant 
Forsøg at have ikke et enkelt Individ, men en hel, tai- 
rig Befolkning til min Raadighed. Fortrinsvis tænkte 
jeg paa den trehornede Osmia, der er tilstede i meget 
- stort Tal i mit Nabolag, hvor den fremfor alt, i Sel- 
skab med Latreilles Osmia, gør Brug af Skur-Chalico- 
domaens uformelige Reder. Der modnedes saa en Plan 
om at faa den trehornede Osmia til at bo i mit Værelse, 
og at faa den til at bygge Reder i Glasrør, hvis Gennem- 
sigtighed vilde tillade mig med Lethed at studere dens 
Virksomhed. Til disse Krystal-Rør, som let kunde 
tænkes at vække nogen Mistro hos den, skulde der saa 
føjes nogle mere naturlige Tilflugtssteder, Rør af alle 
mulige Længder og gamle Reder, byggede af Skur- 
Chalicodomaen tillige med saadanne, som havde til- 
hørt Busk-Chalicodomaen, hvis Celler er saa smaa. 

En saadan Plan syntes forrykt. Jeg vilde imid- 
lertid gennemføre den, og jeg kan tilføje, at maaske 
intet andet er lykkedes mig saa godt som dette. Man 
skal straks faa det at se. 

Min Metode er yderst simpel. Det er tilstrækkeligt, 


224 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


naar mine Insekters Fødsel, det vil sige deres Kommen 
for Dagen, deres Slippen ud af Kokonen, foregaar der, 
hvor jeg har sat mig for, at de skal indrette sig. For 
øvrigt skal der paa det udsete Sted findes Tilflugtssteder 
ligemeget af hvilken Natur, men af en Form som den, 
Osmierne holder af. De første Synsindtryk, de mest 
levende af alle, vil knytte mine Dyr til Fødestedet. Og 
ikke biot vil Osmierne komme tilbage gennem de altid 
aabentstaaende Vinduer, men de vil ogsaa bygge Rede 
paa Fødestedet, naar de der forefinder saa omtrent de 
nødvendige Vilkaar. 

Jeg ophober altsaa hele Vinteren igennem Osmia- 
Kokoner, som jeg samler sammen i Reder, der tidligere 
har tilhørt Skur-Chalicodomaen, og jeg skaffer mig i 
Carpentras en endnu større Forsyning af dem fra Antho- 
phorernes Reder. Min Høst er ophobet i en stor Kasse, 
som staar paa et Bord et Sted i Værelset, hvor der 
strømmer et levende, diffust Lys ind uden direkte Sol- 
skin. Dette Bord staar imellem to Vinduer, som vender 
imod Syd og ud mod Haven. Naar Tiden til Udklæk- 
ningen er inde, skal disse to Vinduer staa aabne bestan- 
dig for at give Bisværmen Frihed til at flyve ud og ind. 
Glasrørene og Rørstumperne er fordelt hist og her i pyn- 
telig Uorden i Nærheden af Kokonhoben og ligger vand- 
ret efter Osmiernes Smag, idet disse jo afslaar at benytte 
lodret staaende Rør. Skønt en saadan Forsigtigheds- 
regel ikke er uomgængelig nødvendig, passer jeg dog 
paa at indføre nogle Kokoner i hver af Kanalerne. Ud- 
klækningen af en Del af Osmierne finder altsaa Sted i 
de Rør, der er bestemt til deres fremtidige Arbej- 
der, og deres Stedserindring kan derved kun blive saa 
meget des mere vedholdende. Efter at alle disse For- 
holdsregler er truffet, har jeg kun at lade Tingene gaa 
deres Gang og at afvente Tiden for Insekternes Ar- 
bejde. 


% å Br 2 


Osmie-Reder. Øverst til Venstre: en gammel Busk-Chalico- 
doms Rede. Øverst til Højre: Osmie-Reder i Snegleskaller. 
Nederst: en gammel Skur-Chalicodoms Rede, der ligesom 
Busk-Chalicodomens Rede er taget i Besiddelse af Osmier. 


OSMIERNE 225 


Mine Osmier forlader deres Kokoner i anden Halv- 
del af April. Hvis de havde været udsat for Solens 
direkte Straaler og været anbragt i godt beskyttede Af- 
kroge, vilde Udklækningen være foregaaet en Maaned 
tidligere, hvad den blandede Skare ved de blomstrende 
Mandeltræer fortæller os. Den stadige Skygge i mit 
Værelse har forsinket Opvaagningen, uden forøvrigt 
at forandre noget ved Tidspunktet for Redebygnin- 
gen, som falder sammen med Timianens Blomstring. 
Der er paa dette Tidspunkt omkring mit Arbejdsbord, 
mine Bøger, mine Akvarier og mine Apparater en sum- 
mende Befolkning, som bestandig flyver ud og kommer 
tilbage gennem de aabne Vinduer. Jeg paalægger min 
Husstand for Fremtiden ikke at røre noget i mit Dyre- 
laboratorium, ikke mere at feje, ikke mere at støve af. 
Man kunde gerne forstyrre Bisværmen og gøre, at den 
fandt min Gæstfrihed lidet værdig til dens Tillid. 

Firefem Uger igennem overværer jeg et Antal 
Osmiers Arbejde, men Tallet er altfor stort, til at jeg 
skulde kunne overvaage, hvad de enkelte Individer 
udfører. Jeg indskrænker mig derfor til nogle enkelte, 
som mærkes med et forskelligt farvet Punkt, for at jeg 
kan skelne imeliem dem, og jeg lader de andre, hvis 
Arbejde jeg senere hen, naar det er endt, skal beskæf- 
tige mig med, i Fred. 

Hannerne kommer først frem. Naar Solen skinner, 
flyver de omkring Rørstykkerne som for at ind- 
prente sig deres Plads godt, de udveksler indbyrdes 
skinsyge Stød, de ruller om paa Gulvet i lidet alvor- 
lige Slagsmaal, og de børster deres Vinger af. De flyver 
flittigt fra et Rør til et andet og stikker Hovedet ind i 
deres Aabninger for at undersøge, om en Hun dog ikke 
endelig skulde beslutte sig til at komme frem. 

En saadan viser sig omsider, ganske overstøvet og 


Instinktets Mysterier. 15 


226 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


i en saadan Toiletuorden, at den gør et strengt Rensel- 
sesarbejde uundgaaeligt. En Bejler faar Øje paa den. 
en anden og tredie ligesaa. Alle trænger de sig paa. 
Den ombejlede svarer paa deres Tilnærmelser ved at 
smække med Kindbakkerne, der aabner og lukker de- 
res Tænger hurtigt og flere Gange. Bejlerne viger 
straks tilbage, og, uden Tvivl for at vise, hvilke Karle 
de er, gør ogsaa de den vilde Grimace med Kindbak- 
kerne. Derpaa trækker den Skønne sig tibage til sin 
Lejlighed, og dens Forfølgere sætter sig til Rette paa 
Tærskelen til hendes Logi. Atter viser Hunnen sig og 
gentager Spillet med Kindbakkerne, paany viger Han- 
nerne tilbage og gør deres bedste for at manøvrere paa 
samme Maade med deres Kindbakketænger. Denne 
Osmiernes Demonstration tager sig underlig ud: de 
forelskede ser ud, som om de vilde æde hinanden med 
deres truende Smæk med Kindbakkerne ud i det tomme 
Rum. Den minder om de Næveslag, der bruges i 
salant Hensigt af Bønderne. Men den naive Idyl er 
snart forbi. 

Hunnerne, der bliver talrigere fra Dag til Dag, un- 
dersøger Omgivelserne, de summer omkring Rækkerne 
af Glas og de Steder, hvor Rørene ligger, de trænger ind 
i dem, slaar sig til Ro i dem, og dernæst flyver de med 
rask Flugt ud i Haven. De kommer tilbage, saa en af 
dem, saa en anden, de gør Holdt udenfor i Solen paa 
Skodderne, der er slaaet tilbage imod Muren, de svæver 
om i Vindusaabningen, de vover sig videre, de flyver 
hen til Rørene og kaster et Blik paa dem, for derpaa 
at trække sig tilbage og komme igen kort efter. Saale- 
des lærer de deres Boliger at kende, saaledes fæstner de 
Erindringen om deres Fødested i sig. 

Den Landsby, i hvilken vi har tilbragt vor Barn- 
dom, er os altid kær, den kan aidrig udslettes af vor 
Erindring. Osmien, hvis Liv kun varer en Maaned, 


OSMIERNE 90% 


erhverver sig paa et Par Dage en vedholdende Erin- 
dring om sin lille Landsby. Det er den, den er født i, 
det er den, den elsker, det er den, den vender tilbage 
til: Dulces reminiscitur Argos*). 

Endelig har enhver truffet sit Valg. Arbejdet be- 
gynder, og hvad jeg havde forudset, bliver til Virkelig- 
hed i langt højere Grad, end jeg havde turdet haabe. 
Osmierne bygger Rede i alle de Aflukker, jeg har stillet 
til deres Raadighed. Og nu lader jeg Jer, mine kære 
Osmier, have frit Spil. 

Arbejdet begynder med, at man laver Boligen i 
Orden. Stumper af Kokoner, Stænk af fordærvet Hon- 
ning, nedstyrtede Brokker af Skillerum, Rester af ind- 
tørrede Snegle paa Bunden af Sneglehusene og mange 
andre Efterladenskaber, som strider imod Sundhedens 
Krav, maa først og fremmest forsvinde. Osmien river 
og slider heftigt i Smaastumperne, hvorefter den under 
en ilter Brummen flytter dem langt bort, meget langt 
bort, ud af Værelset. De er alle ens, disse flittige Ren- 
gørersker, og i deres overdrevne Iver frygter de for at 
belemre Stedet blot med et ubetydeligt Fnug, som de 
maaske kunde lade blive liggende foran deres Bolig. 

Glasrørene, som jeg selv havde vasket i Masser af 
Vand, bliver ikke fri for den mest indgaaende Rensning. 
Osmien støver dem af, børster dem af med Børsterne 
paa sine Fødder, og gaar dernæst baglæns og fejer dem 
ud. Hvormeget samler de paa den Maade sammen? 
Saa godt som intet, men det er lige meget: som om- 
hyggelige Husfruer fejer de dem alligevel ud med deres 
smaa Koste. 

Og nu til Provisionerne og Skillevæggene! Her 
er Arbejdets Orden forskellig efter Kanalens Kaliber. 
Mine Glasrør er af meget forskellig Tykkelse. De vi- 


*) Han mindes det kære Argos (Grækenland). 
15% 


228 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


deste maaler et Dusin Millimeter 1 indre Tværmaal, de 
snævreste kun seks eller syv. I de sidste tager Osmien, 
saafremt Bunden af dem passer den, straks fat paa at 
bringe Blomsterstøv og Honning ind. Hvis Bunden 
ikke passer den, hvis den Prop af Sorghum-Marv, jeg 
har sat ind som Lukke 1 den bageste Del af Rørei, 
er for uregelmæssig eller slutter daarligt til, saa pudser 
den den af med en Smule Mørtel. Først naar denne 
lille Reparation er gjort, begynder Indhøstningen. 

I de store Rør er Arbejdets Gang en helt anden. 
Osmien maa i det Øjeblik, da den gylper Honningen 
op, eller da den med sine bageste Fødder børster det 
Blomsterstøv af, som pudrer dens Bugbørste, have en 
snæver Aabning for sig, netop tilstrækkelig vid, til at 
den kan komme igennem den. Jeg tænker mig, at 
Gnidningen af hele Legemet imod Væggen i en snæver 
Passage giver Samlersken en Støtte for dens Afbørst- 
ningsarbejde. I en rummelig Gylinder mangler denne 
Støtte, og Osmien begynder derfor med at skaffe sig en 
saadan ved at indsnævre Kanalen. Hvad enten det nu 
er for at gøre Ophobningen af Føden lettere, eller det 
er af en anden Grund, begynder Osmien altid i et stort 
Rør med at afskildre det. 

I en Afstand fra Bunden, der er bestemt ved den 
reglementerede Længde af en Celle, bygger hun en Krans 
af Jord op lodret paa Kanalens Akse. Denne Krans 
indtager dog ikke hele Omkredsen, der er en Indskæ- 
ring i den ene Side. Den forhøjes hurtigt, idet der 
bliver føjet nye Jordlag til, og snart er Røret afbrudt 
af en Skillevæg, der til den ene Side har en rund 
Aabning, en Slags Mandehul, gennem hvilket Osmien 
kan gaa videre med Behandlingen af Føden. Naar 
Provianteringen er afsluttet og Ægget lagt paa Dyn- 
- gen, bliver Hullet lukket og Skillevæggen fuldført for 
at danne Bunden i den følgende Celle. Saa begynder 


OSMIERNE 229 


den forfra paa det samme Arbejde, det vil sige, at der 
foran den nys fuldendte Skillevæg bliver opført en ny, 
altid med en sidestillet Gennemgang, der er mere hold- 
bar paa Grund af sin midtpunktfjærne Stilling, bedre 
i Stand til at modstaa den stadige Gaaen ind og ud af 
Bygmesteren, end en central Aabning, der var uden di- 
rekte Støtte af Væggen, vilde være. Naar denne Skiile- 
væg er færdig, tages der fat paa Forsyningen af den 
næste Celle. 

Og saaledes fremdeles, indtil den store Cylinder 
er fuldstændig befolket. 

Det, at denne Skillevæg med sit snævre og runde 
Mandehul opbygges først, saaledes at der dannes et 
Kammer, i hvilket der først bringes Føde ind, naar det 
er helt færdigt, hører ikke blot til den trehornede 
Osmias Livsvaner: det er ogsaa kendt af den hornede 
og af Latreilles Osmia. Intet kan være nydeligere end 
denne sidstes Arbejde, der bliver til et tyndt, vegeta- 
bilsk Blad, gennemboret af en Aabning. Kineseren 
afdeler sin Bolig med Papirsforhæng, Latreilles Osmia 
afdeler sin med runde Skiver af fint, grønt Karton, 
gennemborede af et rundt Hul, der gør Tjeneste, saa- 
længe Udstyret af Cellen endnu ikke er fuldført. For 
at faa disse fine Bygningstræk at se er det, naar man 
ikke har Huse af Krystal til sin Raadighed, tilstræk- 
keligt paa det rette Tidspunkt at aabne nogle af de 
benyttede Rørstykker. 

Naar man kløver Spidsen af nogle Brombærranker 
i Løbet af Juli Maaned, vil man finde, at ogsaa den tre- 
takkede Osmia til Trods for dens Galleriers Snæverhed 
følger den samme Fremgangsmaade som Latreilles 
Osmia. Den opbygger ikke noget Skillerum, da Ka- 
nalens Diameter ikke tillader det, den nøjes med at 
opføre en svag, cirkulær Vold af grøn, dejgagtig Masse 
ligesom for at angive før Indhøstningen, hvor stort et 


230 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Rum Fødeklumpen maa indtage, denne Fødeklump, 
hvis Størrelse ikke vilde kunne beregnes senere hen, 
hvis Insektet ikke forud havde mærket dens Grænser af. 

For imidlertid at faa Osmiens Rede at se i dens 
Helhed, kløver man en Gren paa langs med Forsigtig- 
hed for ikke at komme til at skære den tværs over, 
eller bedre endnu, hvis Undersøgelsen gælder en Række 
Celler dannede i et Glasrør, vil en Enkelthed straks 
slaa en: det er den ulige Afstand imellem Skillevæggene, 
som paa lidt nær staar lodret paa Aksen. Der er saa- 
ledes dannet Kamre, som med lige stor Grundflade har 
forskellig Højde og følgelig ogsaa ulige stort Rumfang. 
Skillerummene ned imod Bunden, altsaa de ældste, 
staar længere fra hinanden, medens de i den forreste 
Del, der er nærmest ved Aabningen, staar hinanden 
nærmere. Og iøvrigt er Fødemængden rigelig i Kam- 
rene med stor Højde, medens den er sparsom, nedsat 
til Halvdelen og endog til en Trediedel i Kamrene med 
mindre Højde. 

Lad os straks sige, at de store Kamre, de i Bunden, 
de ældste, er bestemt for Hunner, og de smaa for 
Hanner. 


Fordelingen af Kønnene. 


Naar Insekter samler Forraad, som, hvad Mængde 
angaar, er afpasset efter det Ægs Fornødenheder, som 
det skal lægge, kendes altsaa i Forvejen dette /Ægs Køn, 
ja maaske er Forholdet endnu mere forunderligt. Det 
er denne Formodning, som det gælder om at ophøje til 
en ved Forsøg paavist Sandhed. Lad os da først og 
fremmest se at komme paa det Rene med, hvorledes 
Kønnene følger paa hinanden. 

Med mindre man vender sig til passende udvalgte 
Arter, er det umuligt at fastslaa den tidsmæssige Orden 
indenfor en Æglægning. Heldigvis tillader nogle Arter 


OSMIERNE 231 


os at komme ud over denne Vanskelighed: det er de 
Hymenopterer, som anbringer deres Celler i en eneste 
Række. Til dem hører de forskellige Beboere af Brom- 
bærrankerne, først og fremmest den tretakkede Osmia, 
der som Følge af sin bekvemme Størrelse, som overgaar 
alle de andre Brombærboeres i min Egn, og ligeledes 
paa Grund af sin Hyppighed, er en udmærket Genstand 
for lagttagelse. 

Lad os i en Fart genkaide os dens Livsvaner. I et 
tæt Hegn udvælger den Enden af en Brombærranke, 
som endnu staar paa Roden, men hvis øverste Del er 
knækket af, saa den tilbageblevne Rest er udtørret. 
Insektet gnaver en Kanal ud i denne Ranke til en 
større eller mindre Dybde, et Arbejde, der er gjort 
let ved den tilstedeværende Overflod paa blød Marv. 
Paa Bunden af Kanalen bliver der ophobet Føde, 
og et Æg bliver lagt paa Fødehoben — her har vi 
den Førstefødte af Familien. I en Højde af et Du- 
sin Millimeter bliver der indrettet et Tværskilierum. 
Saaledes er den anden Etage bragt i Stand, og den 
modtager nu efter Tur sine Levnedsmidler og sit Æg. 
Her har vi den anden i Rækken af Afkommet. Dette 
fortsættes nu Etage efter Etage, til Kanalen er fuld. 
Saa lukker en tyk Prop af det samme Materiale, af 
hvilket Skillevæggene er dannede, Boet og værner det 
imod røveriske Angreb. 

For denne fælles Vugges Vedkommende er aitsaa 
Fødslernes tidsmæssige Rækkefølge saa klar, at den 
ikke lader noget tilbage at ønske. Den Førstefødte af 
Familien er nederst i Rækken, den sidste øverst, tæt ved 
den lukkede Port. De øvrige følger efter hinanden fra 
neden opefter i den Rækkefølge, som angives ved deres 
Fødsel som Æg. Kuldet er saaledes nummereret i sig 
selv, enhver Kokon angiver sin Alder i Forhold til de 
andre ved den Plads, den indtager. 


232 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Et Antal Æg paa omkring en femten Stykker re- 
præsenterer en Osmias hele Afkom, og mine Iagttagel- 
ser har tilladt mig at fastslaa, at der ikke er nogen be- 
stemt Regel med Hensyn til Kønnenes Fordeling. Alt, 
hvad jeg kan sige i Almindelighed, er, at den hele Række 
begynder med Hunner og næsten altid ender med Han- 
ner. De ufuldstændige Rækker, dem, som Insektet har 
fordelt paa flere Steder, kan ikke lære os noget an- 
gaaende dette Spørgsmaal, thi da de kun er Brudstyk- 
ker, hvis Udgangspunkt er os ubekendt, ved man ikke, 
om man skal henføre dem til Begyndelsen, til Enden 
eller til en mellemliggende Tid af Æglægningen. Lad 
os resumere saaledes: i den tretakkede Osmias Æglæg- 
ning hersker der ingen bestemt Orden med Hensyn til 
den Maade, paa hvilken Kønnene følger efter hinanden, 
kun har Rækkerne en udpræget Tilbøjelighed til at be- 
gynde med Hunner og ende med Hanner. 

Moderbien tager til at begynde med i Almindelig- 
hed fat paa det stærke Køn, det mest nødvendige, det 
bedst udstyrede, Hunnen; den helliger denne Begyndel- 
sen af /Eglægningstiden og den fulde Udfoldelse af sin 
Handledygtighed, senere, naar den maaske allerede er 
svækket, giver den Resten af sin moderlige Forsorg til 
det svage Køn, det mindre godt udstyrede, næsten intet- 
betydende, Hannen. Der er imidlertid andre Arter, 
hos hvem denne Lov bliver absolut ufravigelig og regel- 
mæssig. 

For nu at trænge længere ind i dette ejendomme- 
lige Spørgsmaal, har jeg paa mit Indelukkes mest sol- 
beskinnede Mure anbragt en ny Slags Kuber. Det er 
Brudstykker af Sydens store Rør, der er aabne i den 
ene Ende, lukkede i den anden ved Skillevæggen i et 
Knæ og samlede til en Slags enorm stor Pansfløjte, en 
saadan, som Polyphem kunde have brugt. Indbydelsen 


OSMIERNE 233 


er bleven modtaget: Osmierne har meldt sig i stort 
Antal for at drage Nytte af den ejendommelige Indret- 
ning. 

Tre Osmier (Osmia tricornis, Q. cornuta og 0. la- 
treilli) har alle givet mig udmærkede Resultater med 
Hensyn til deres Benyttelse af de Rørender, der er 
anbragt snart paa mine Havemure, som jeg netop har 
fortalt om, snart i Nærheden af deres sædvanlige 
Boliger, de store Reder, som har tilhørt Skur-Chali- 
codomaerne. En af dem, den trehornede Osmia, har 
gjort det endnu bedre: som jeg har fortalt, har den 
bygget Reder i mit Værelse og det i overmaade stort Tal. 

Lad os raadspørge denne sidste, som har ydet mig 
Oplysninger, der i Tal overskrider alt, hvad jeg kunde 
ønske mig, og lad os til at begynde med spørge den 
om, hvor mange Æg der gennemgaaende hører til et 
Sæt. Af alle de Stykker Glasrør, der er befolkede 1 mit 
Værelse, saavel som af de Rør og de Pansfløjte-lignende 
Apparater, der findes udenfor dette, indeslutter de bedst 
forsynede 15 Celler med et frit Rum ovenfor Rækken, et 
Rum, som siger os, at Æglægningen er forbi; thi hvis 
der havde staaet flere Æg til Raadighel, vilde Moder- 
bien have benyttet det frie Mellemrum, som hun nu har 
ladet ubenyttet, til at anbringe dem i. Denne Række 
paa femten syntes mig lille, men jeg har ikke fundet 
flere. Mine Opdræt i Huset, som jeg har fortsat to Aar 
igennem med Glasrør og Rør, har lært mig, at den 
trehornede Osmia ikke holder af lange Rækker. Den 
foretrækker, som for at formindske Vanskelighederne 
ved den kommende Frigørelse, korte Rør. Man maa 
derfor følge den samme Moder i dens Vandringer fra 
en Bolig til en anden for at faa det virkelige Tal paa 
hele hendes Familie frem. En Draabe Farve anbragt 
med Pincetten paa hendes Bryststykke, medens Bien 


234 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


var fuldstændig gaaet op i sit Arbejde med at lukke 
Mundingen af en Kanal, gør det muligt at genkende 
denne Osmia i alle dens forskellige Hjem. 

Ved deslige Midler har den Sværm, som var bosat 
i mit Værelse, det første Aar givet et Middeltal paa tolv 
Celler. Da Sæsonen det næste Aar var gunstigere, blev 
dette Gennemsnitstal lidt større og naaede femten. Den 
største Æglægning, som fandt Sted under mine Øjne, 
ikke i et Rør, men i en Række tomme Helix-Huse, 
naaede Tallet seks og tyve. Men paa den anden Side 
var Tal paa otte å ti ikke sjældne. Det fremgaar som 
endeligt Resultat af mine Lister, at en Osmiefamilies 
Antal bevæger sig omkring femten. 

Jeg har allerede omtalt den dybtgaaende Forskel, 
som de forskellige Celler af samme Række frembyder 
med Hensyn til Rumindhold. Skillevæggene, som i 
Begyndelsen stod langt fra hinanden, nærmer sig 
hinanden, eftersom de kommer Aabningen nærmere, 
hvad der gør, at Cellerne bliver rummelige bagtil og 
snævre fortil. Indholdet i disse Kamre er ikke mindre 
ulige i den ene og den anden af Rækkens Afsnit. Saa 
vidt jeg ved, har de bageste Celler, de, med hvilke Ræk- 
ken begynder, uden Undtagelse rigeligere Forsyning 
end de snævre Celler, med hvilke Rækken slutter. 
Kiumpen af Honning og Blomsterstøv i de første er 
det dobbelte eller tredobbelte imod, hvad den er i de 
sidste. For de sidste Cellers Vedkommende bestaar 
Føden kun af en saa sparsom Dynge Blomsterstøv, at 
man spørger sig selv, hvad der skal blive af Larven 
med denne magre Ration. 

Man skulde tro, at Osmien henimod Æglægnin- 
gens Afslutning ikke tillægger disse sidstefødte, til 
hvilke hun udmaaler baade Boligrummet og Provianten 
saa sparsommeligt, nogen Betydning. De førstefødte 


OSMIERNE 235 


giver hun sin brændende Iver for et nylig paabegyndt 
Arbejde, et rigt dækket Bord og rigeligt Rum, de sidst- 
fødte Trætheden efter et langtrukkent Arbejde, en gnier- 
agtig Forsyning og en snæver Krog. 

Forskellighederne viser sig, set fra et andet Syns- 
punkt, naar Kokonerne er spundne. I de store Rum, de 
bageste Celler, er Kokonerne omfangsrige, i de smaa 
Celler, de forreste, er de to-tre Gange mindre. Vi maa 
helst vente med at aabne dem for at konstatere den 
indsluttede Osmias Køn, til den fuldstændige Forvand- 
ling til Insekt er fuldført, hvilket vil! være sket henimod 
Foraarets Slutning. Løber Utaalmodigheden af med os, 
lad os saa aabne dem i Slutningen af Juli eller i August. 
Insektet er da paa Puppestadiet, men man kan meget 
godt skelne mellem de to Køn, naar det er i denne 
Form, ved Længden af Følehornene, der er større hos 
Hannerne, og ved de krystallinske Knopper paa Panden, 
der antyder Hunnernes kommende Udrustning. Nuvel! 
de smaa Kokoner, de i de forreste Celler, de snævreste 
og mindst godt forsynede, indeholder alle Hanner, de 
store Kokoner, de i de bageste Ceiler, de rummeligste 
og bedst udstyrede, indeholder alle Hunner. 

Slutningen er klar: den trehornede Osmias Ægsæt 
bestaar af to ublandede Grupper: først en Gruppe 
Hunner, derpaa en Gruppe Hanner. 

Med mine Panfløjteapparater, der var sat op paa 
mit Indelukkes Mure, med de gamle Rør, som jeg havde 
ladet ligge ude i vandret Stilling, har jeg faaet hornede 
Osmier i tilstrækkelig stort Anial. Jeg har faaet La- 
treilles Osmia til at bygge Rede i Rørene, hvad den 
har gjort med en Ivrighed, jeg langt fra havde ventet; 
det var tilstrækkeligt, at jeg indenfor dens Raaderum 
og i horisontal Stilling henlagde nogle Rørender i 
Nærheden af de Steder, den plejede at besøge, nemlig de 


236 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Reder, der har tilhørt Skurenes Chalicodoma. Ende- 
lig har jeg uden Vanskelighed faaet den til at bygge 
Reder i mit Arbejdsværelse med Glasrør til Boliger. Re- 
sultatet overgik mine Forhaabninger. 

Behandlingen af Kanalen er den samme for disse 
to Osmiers Vedkommende som for den trehornede Os- 
mia. I den bageste Del store Celler med rigelige For- 
syninger og langt fra hinanden staaende Skillevægge, 
fortil snævre Celler med mindre Forsyninger og hinan- 
den nær staaende Skillevægge. Endelig har de store 
Celler givet mig store Kokoner og Hunner, de mindre 
derimod smaa Kokoner og Hanner. Den heraf dragne 
Slutning er altsaa nøjagtig den samme for alle de tre 
Osmiers Vedkommende. 

Disse Slutninger passer, som mine Arkiver viser 
mig det, Punkt for Punkt paa Murerbierne og Chalico- 
domaerne, og af alle disse Fakta fremgaar der en simpel 
og klar Lov. Naar man ser bort fra den ejendomme- 
lige Undtagelse med den tretakkede Osmia, der blan- 
der Kønnene sammen uden Orden, frembringer de Hy- 
menopterer, som jeg har studeret, og rimeligvis en 
Hoben andre først en sammenhængende Række Hun- 
ner og dernæst en sammenhængende Række Hanner, 
denne sidste Række med mindre Provisioner og snæv- 
rere Celler. Denne Fordeling af Kønnene stemmer med, 
hvad man længe har vidst om Honningbien, der begyn- 
der sin Æglægning med en lang Række Arbejdsbier eller 
ufrugtbare Hunner og afslutter den med en lang Række 
Hanner. Paralellismen fortsætter sig med Cellernes 
Rumfang og Mængden af Føde. De virkelige Hunner, 
Bidronningerne, har Voksceller, som uden Sammenlig- 
ning er rummeligere end Hannernes Celler, og de mod- 
tager en langt rigeligere Næringsmasse. Alt bekræfter 
derfor, at vi staar overfor en almindelig Lov. 


OSMIERNE 237 


Kønsbestemmelsen. 


Men er denne Lov nu et godt Udtryk for hele Sand- 
heden? Ligger der ikke noget bag ved den tvedelte 
Æglægningsperiode? Er Osmierne, Chalicodomaerne 
og de andre af disse Bier ufravigeligt underkastede 
Kønmnrenes Deling i to bestemte Grupper, en Hangruppe, 
som følger efter en Hungruppe, uden at de to Grupper 
blandes mellem hinanden? Fr det, naar Omstændig- 
hederne paakræver det, absolut umuligt for Hunnerne 
at forandre noget ved denne Fordeling? 

Allerede den tretakkede Osmia viser os, at Pro- 
blemet er langt fra at være løst. I Enden af en Brom- 
bærranke følger de to Køn meget uregelmæssigt, ligesom 
tilfældigt efter hinanden. 

Hvorfor finder der en saadan Blanding Sted i Ræk- 
ken af Kokoner hos en Hymenopter, der er beslægtet 
med den hornede og den trehornede Osmia, som meto- 
disk stabler deres Afkom sammen i et Rør med Køn- 
nene adskilte? Kan dens Slægtninge, som bygger i 
Rør, ikke gøre det samme, som Brombærbuskens Bi 
gør? Intet af det, jeg véd, kan forklare denne saa 
dybtgaaende Forskel i en saa vigtig physiologisk 
Handling. De tre Osmier tilhører samme Slægt, de 
ligner hinanden, hvad deres almindelige Form, deres 
indre Bygning og deres Livsvaner angaar, og med 
denne snævre Lighed er forbundet en saa forunderlig 
Ulighed imellem den tretakkede og de to andre Osmier. 

Et Punkt, og kun dette ene, kan skimtes, som kan 
gøre, at der opstaar nogen Mistanke om Grunden til 
den manglende Orden i den tretakkede Osmias Æg- 
lægning. Naar jeg om Vinteren aabner Enden af en 
Brombærranke for at undersøge en Osmierede, er det 
mig i det store Antal Tilfælde umuligt at skelne med 
Sikkerhed mellem en Hun- og en Hankokon, eftersom 


238 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Størrelsen ikke er meget forskellig. Cellen har end- 
videre samme Størrelse: Brombærrankens Kanal har 
overait den samme Diameter, og Skillevæggene har paa 
lidt nær samme Afstand fra hinanden. Aabner jeg den 
i Juli, Tiden for Forsyningen med Proviant, er det 
mig umuligt at skelne mellem den Proviant, der er 
bestemt for Hunner, og den, der er bestemt for Han- 
ner. Maalingen af Honningsøjlen giver, saa vidt skøn- 
nes kan, den samme Højde i alle Celler. Der er altsaa 
det samme Rum og den samme Næringsmængde for de 
to Køn. 

Dette Resultat lader os forudse, hvad den direkte 
Undersøgelse af de to Køn hos den voksne Form siger 
os: Hannen adskiller sig, hvad Størrelse angaar, ikke 
føleligt fra Hunnen. Er den en Smule mindre, er det saa 
lidt, at det næsten ikke kan iagttages, medens Hannen 
hos den hornede og den trehornede Osmia er to-tre 
Gange mindre end Hunnen, saaledes som Størrelsen af 
de respektive Kokoner viste os. Hos Mur-Chalicodo- 
maen viser Forskellen sig paa samme Vis, om den end 
er mindre stærkt udtalt. 

Den tretakkede Osmia behøver derfor ikke at ind- 
rette Størrelsen af Cellen og Mængden af Føden efter 
det Ægs Køn, som den skal lægge, Maalet er det samme 
fra den ene Ende af Rækken til den anden. Det be- 
tyder lidet, at Kønnene følger paa hinanden uden be- 
stemt Orden, enhver vil finde, hvad den behøver, hvil- 
ken dens Plads i Rækken ogsaa er. De to andre Osmier 
maa derimod, med den store Forskel i Størrelse mellem 
de to Køn, passe paa, at Forskellen i Rumfang og 
Føde opretholdes. 

Jo mere jeg tænker over dette snurrige Spørgsmaal, 
des mere sandsynligt bliver det mig, at den uregelmæs- 
sige Rækkefølge af de to Køn hos den tretakkede Os- 


OSMIERNE 239 


mia og den regelmæssige hos de andre Osmier og hos 
Hymenoptererne i Almindelighed kan henføres til en 
fælles Lov. Det synes mig, at Delingen i Hunner først 
og derefter Hanner, ikke er hele Sandheden. Der maa 
være mere deri end dette. Og hvis jeg har Ret, er 
denne Deling kun en meget lille Del af Sandheden, om 
end paa anden Maade mærkelig. Det er det, jeg har 
i Sinde at slaa fast ved Forsøg. 

Denne Deling i Hunner og derefter i Hanner er i 
Virkeligheden ikke ufravigelig. 

Det forholder sig saa, at Chalicodomaen, hvis Reder 
tjener to til tre Generationer, altid lægger Han-Æg 
i de gamle Hanceller, der kan kendes paa deres min- 
dre Størrelse, og Hun-/Æg i de gamle Hunceller, der er 
af rummeligere Omfang. 

Denne Tilstedeværelse af de to Køn paa en Gang, 
selv om der kun staar to Celler til Raadighed, den ene 
rummelig, den anden snæver, viser paa den mest ind- 
lysende Maade, at den regelmæssige Fordeling, der er 
fastslaaet i de komplette, nybyggede Reder, her er af- 
løst af en uregelmæssig Fordeling i Harmoni med An- 
tallet og Rummeiigheden af de Kamre, det gælder om 
at belægge. Lad os antage, at en Murerbi kun har fem 
Celler til sin Raadighed, to større og tre mindre. Hele 
Antallet svarer saa nogenlunde til en Trediedel af Æg- 
antallet. Nu vel, i de to store Celler lægger den Hun-, 
i de tre smaa Celler Hanæg. 

Da den Slags Forhold gentager sig i alle gamle 
Reder, maa man nødvendigvis indrømme, at Moder- 
bien kender det Ægs Køn, som hun lægger, siden dette 
Æg bliver aflagt i en Celle af for dets Køn passende 
Størrelse. Mere end dette: man maa indrømme, at 
Moderbien efter Behag forandrer den Orden, hvori 

Kønnene afløser hinanden, eftersom dens Ægmasse 


240 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


fra den ene Rede til den anden deles i smaa Grup- 
per Hanner og Hunner, alt som Rumforholdene i 
den Rede, hun tilfældigvis har taget i Besiddelse, kræ- 
ver det. 

Chalicodomaen deler altsaa, naar hun har sat sig 
i Besiddelse af en gammel Rede, hvis Indretning hun 
er afskaaret fra at forandre, sin Æglægning i blandede 
Perioder, der svarer til de Betingelser, som er hende 
paatvungne. Hun raader altsaa over /Æggenes Køn, 
som det behager hende, thi havde hun ikke dette Præ- 
rogativ, kunde hun ikke i de Kamre af Reden, som 
Tilfældet gav hende, anbringe netop det Køn, for hvil- 
ket disse Kamre var bleven gjort fra først af, og det, 
naar de Kamres Antal, som hun skal befolke, oven i 
Købet er saa lille. 

Naar Moderbien selv indretter Boligen, laver hun 
i den de forskellige Cellelag, de kvindelige først og 
tilsidst de mandlige. Men har hun en gammel Rede for 
sig, i hvilken hun ikke kan forandre noget ved den 
almindelige Fordeling af Cellerne, hvorledes skulde hun 
da kunne bruge de forskellige fri Celler, de store som 
de smaa, hvis Æggenes Køn allerede var uigenkaldelig 
bestemt? Hun kan ikke naa hertil uden ved at op- 
give Delingen i to Grupper og ved at rette sin Æglægning 
efter Boligens saa stærkt skiftende Forhold. Enten 
er hun ude af Stand til økonomisk at udnytte en gam- 
mel Rede, hvad Iagttagelserne benægter, eller hun 
raader efter Behag over Kønnet af det Æg, hun skal til 
at lægge. 

Osmierne bekræfter paa den klareste Vis, at det 
er den sidste Mulighed, som gælder. Vi har set, at 
disse Bier ikke i Almindelighed er Minearbejdere, der 
selv udborer deres Celler. De udnytter andres gamle 
Arbejder eller naturlige Boliger, overbrudte Stængler, 
tomme Sneglehuses Snoninger, Huller i Mure, i Jord 


OSMIERNE 241 


eller Træ. Deres Arbejder indskrænker sig til Ændrin- 
ger for at forbedre Boet, til Skillevægge og Lukkeprop- 
per. Saadanne Boliger er der ingen Mangel paa, og In- 
sektet vilde altid kunne finde dem af første Slags, hvis 
det bestemte sig til at søge efter dem indenfor et Under- 
søgelsesomraade af nogen Udstrækning. Men Osmien 
hænger ved sit Hjem, den vender tilbage til sit Føde- 
sted og holder sig til det med en Ihærdighed, som er 
meget vanskelig at trætte. Den foretrækker at slaa sig 
ned indenfor et stærkt begrænset Omraade, med hvil- 
ket den er godt kendt, og holder mest af at anbringe 
sin Familie der. Men saa er Boligerne ogsaa lidet tal- 
rige, skønt af alle mulige Former og alle mulige Stør- 
reiser. Der er nogle lange og nogle korte, nogle rum- 
melige, andre snævre, og hvis den ikke vil udvandre, 
en Beslutning, som er vanskelig at tage, maa den be- 
kvemme sig til at bruge dem alle fra den første til 
den sidste, thi den har ikke andet Valg. 

Ledet af disse Betragtninger har jeg foretaget de 
Forsøg, som jeg nu skal gøre Rede for. 

Jeg har fortalt, hvorledes mit Værelse var blevet 
til en tæt befolket Kube, hvor den trehornede Osmia 
byggede Rede i de forskellige Apparater, som jeg havde 
lavet i Stand til den. Blandt disse Apparater var Rø- 
rene, af Glas eller. Planterør, de fremherskende. De 
var af alle Længder og Tykkelser. I de lange Rør var 
der bleven afsat hele eller næsten hele Æglæg, med 
Rækker af Hunner efterfulgte af Rækker af Hanner. 
Da jeg allerede har talt om dette Resultat, gaar jeg 
videre. De korte Rør var tilstrækkelig forskellige i 
Længde til at kunne rumme nogle en større, andre en 
mindre Del af et helt Æglæg. Og idet jeg gik ud fra 
den henholdsvise Længde af de to Køns Kokoner, fra 


Tykkelsen af Skillerummene og af den afsluttende 
Instinktets Mysterier 16 


242 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Prop, havde jeg oven i Købet forkortet nogle af Rørene 
til den aldeles bestemte Størrelse, som var nødvendig 
for kun to Celler af forskelligt Køn. 

Naa, disse korte Rør, som snart var af Glas, snart 
af Planterør, blev taget i Brug med samme Iver som 
de lange Rør. Og hvad mere var — hvilket glimrende 
Resultat! — deres Indhold, som altsaa var en Del af et 
Æglæg, begyndte altid med en Hun- og endte med en 
Han-Kokon. Denne Orden var ufravigelig, hvad der 
varierede, var Antallet af de indrettede Celler, det var 
Forholdet imellem de to Slags Kokoner, som her var 
større i den ene, der større i den anden Retning. Os- 
mien er i Virkeligheden i samme Tilfælide som Murer- 
bien overfor en gammel Rede, og den bærer sig da 
ogsaa nøjagtigt ad som denne. Den deler sin Æglæg- 
ning, den fordeler den i Serier, der er lige saa korte, 
som den til Raadighed staaende Bolig fordrer det, og 
enhver Serie begynder med Hunner og ender med 
Hanner. Denne Deling i Partier, i hvilke begge de to 
Køn er repræsenterede, og den anden Deling af hele 
Æglægningen i kun to Grupper, den ene kvindelig, den 
anden mandlig, naar Kanalens Længde tillader det, 
kaster den ikke fuldt Lys over den Evne, som Insektet 
er i Besiddelse af til at rette Æggets Køn efter Forhol- 
dene i Boet? 

Vilde det være for dristigt til Rumforholdene at 
føje andre Betingelser, der staar i Forbindelse med 
Hannernes tidlige Fremkomst? 

Disse bryder Hul paa deres Kokoner to Uger eller 
mere før Hunnerne, det er dem, der først giver Møde, 
naar Mandeltræet blomstrer. For at befri sig og komme 
ud til Nydelsen af Solen uden at forstyrre den Række 
af Kokoner, i hvilke deres Søstre endnu sover, maa 
de indtage den øvre Del af Rækken, og det er uden 
Tvivl dette, der bestemmer Osmien til at ende enhver af 


OSMIERNE 243 


sine delvise Æglægninger med Hanner. Disse Utaal- 
modige kan, da de er nærmest ved Udgangen, forlade 
Boligen uden at forstyrre de Kokoner, som udklækkes 
senere. 

Jeg havde samtidig tilbudt Osmierne i mit Værelse 
samle Reder, som stammede fra Busk-Chalicodomaen, 
afrundede Jordmasser, som var gennemboret af cylin- 
driske Hulheder. Disse Hulheder var, ligesom i de 
gamle Reder, der var bygget af Sten-Chalicodomaen, 
sammensat af den egentlige Celle og af Udgangs-For- 
hallen, som det fuldt udviklede Insekt, da det friede 
sig ud, havde gravet gennem det fælles Hylster. Deres 
Gennemsnit er omtrent 7 Millimeter, deres Dybde ind 
til Massens Centrum er 23 Millimeter, og paa Randen 
alene kommer heraf gennemsnitligt 14 Millimeter. 

De dybe, centrale Celler rummer kun Osmiens 
Hunner, undertiden dog ogsaa begge Køn ved Hjælp 
af et Mellem-Skillerum. Hunnen indtager i saa Fald 
det inderste, Hannen det yderste Stokværk. Endelig er 
de dybeste, afrundede Hulheder indrømmet Hunnerne, 
de mindre dybe Hannerne. 

Vi ved, at den trehornede Osmia fortrinsvis søger 
til de Biers Boliger, som bygger i folkerige Kolonier, 
saasom Skur-Chalicodomaen og Anthophoren, i hvis 
Reder jeg ligeledes har fundet de samme Forhold. 

Saaledes afhænger Æggets Køn af Moderens For- 
godtbefindende, idet hun alt efter de Rumforhold, over 
hvilke hun raader, og som ofte er tilfældige og ikke 
lader sig forandre, sætter en Hun ind i en, en Han ind 
i en anden Celle, saaledes at de to Køn faar en Bolig- 
størrelse, der svarer til deres ulige Udvikling. Det er 
det, der stiller de lige saa talrige som forskelligartede 
Fakta, jeg er fremkommen med, paa en uomstødelig 
Grundvold. De, der ikke kender noget til Insekternes 

16* 


244 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Anatomi, og det er særligt for dem, jeg skriver, vil 
rimeligvis forklare dette vidunderlige Fortrin hos Os- 
mia-Hunnerne paa følgende Vis: Moderbien har til sin 
Raadighed et vist Antal Æg, nogle afgjort kvindelige, 
andre lige saa afgjort mandlige. Det er den muligt, 
naar den lægger Æg, at tage snart af den ene, snart 
af den anden af de to Grupper, og dens Valg er bestemt 
ved Rummeligheden af den Celle, det i Øjeblikket 
drejer sig om at befolke. Det hele skulde altsaa ind- 
skrænke sig til et fornuftigt Udvalg blandt den hele 
Ægmasse. 

Hvis Læseren har faaet en saadan Idé, maa han 
skynde sig at blive af med den igen, thi intet kan være 
mere forkert end den, hvad to Ord om Anatomien vil 
vise. Hymenopterernes Hunners Forplantningsorganer 
bestaar i Almindelighed af seks Æggestoksrør, en Slags 
Handskefingre, der er grupperet i to Knipper paa tre 
hver og munder ud i en fælles Kanal, Æggelederen, som 
fører Æggene nedad. Enhver af disse Handskefingre, 
der er temmelig brede ved Grunden, spidser sig hur- 
tigt til henimod den øverste Ende, som er lukket. Den 
indeholder et Antal Æg, 5 eller 6 f. Eks., der er ordnet 
i en ret Linie som en Rosenkrans, de nedre af dem 
mere eller mindre udviklede, de øvre næppe nok .an- 
tydede. Alle Grader af Udvikling findes, regelmæssigt 
fordelte fra Grunden til Spidsen, fra næsten modne Æg 
til svage Omrids af et Æg i sin Begyndelse. Enhver 
Forandring i en Series Rækkefølge er umulig, saa snæ- 
vert som Skeden slutter omkring Rosenkransen af Livs- 
spirer. En saadan Forandring vilde iøvrigt have en 
grov Urimelighed til Følge: den, at der i Stedet for et 
mere modent Æg traadte et, der var mindre fremskredet 
i Udvikling. 

For hvert Æggestoksrørs, for hver Handskefingers 
Vedkommende foregaar altsaa Udstødelse af Æggene i 


OSMIERNE 245 


samme Orden, som hersker med Hensyn til deres Leje i 
den fælles Skede, og enhver anden Følgeorden er abso- 
lut umulig. Endvidere har de seks Æggestoksrør i Rede- 
bygningstiden, efter Tur det ene efter det andet, ved 
deres Grund et Æg, som 
paa kort Tid tager 
enormt til i Omfang. 
Nogle Timer eller end- 
og en Dag før dets Læg- 
ning har dette Æg alene 
et Omfang, som endog 
overgaar hele det æg- 
frembringende Apparats 
Omfang. Det er det Æg, 
hvis Lægning er umid- 
delbart forestaaende. Det 
vil, naar dets Tid og 
Rækkefølge kommer, 
stige ned i Æggelederen, 
og Moderbien vilde umu- 
ligt kunde stille et andet 
i Stedet for det. Det er N 3 
Osmiernes Æggestok. 


dette, nødvendigvis det, 4. Næsten modent Æg. B. Fuld- 


aldrig et andet, der snart stændig modent Æg. bbb. Yngre 
Æg. 00. De parrede Æggeledere. 


skal lægges paa Provi- O. Uparret Æggeleder. 
anten, en Honningdejg 
eller Vildt (Insektlarver o.1.). Det alene er modent, det 
alene befinder sig ved Indgangen til Æggelederen, intet 
andet vilde, paa Grund af sin mere tilbagetrukne Stil- 
ling og sin manglende Modenhed, kunne træde i Stedet 
for det. Dets Kommen for Dagen er uundgaaelig. 
Hvad vil det give, en Han eller en Hun? Dets 
Bo er ikke forberedt, der er ikke samlet Levneds- 
midler til det, og dets Anbringelse og dets Proviant 


246 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


skal ikke desto mindre staa i Forhold til det Køn, som 
skal fremgaa af det. En end mere forvirrende Be- 
tingelse er den, at Kønnet af dette Æg, hvis Komme er 
uundgaaelig, stemmer overens med det tilfældige Rum, 
som Moderbien har fundet og vil bruge til Celle. Det 
kan altsaa ikke være andet, saa underligt det ogsaa 
kan lyde, end at Ægget, saaledes som det stiger ned 
fra sin Ovarietube, ikke har noget bestemt Køn. Det er 
maaske i Løbet af de Timer, medens det udvikles saa 
hurtigt ved Grunden af dets Ovarieskede, det er maa- 
ske, medens det passerer Æggelederen, at det efter Mo- 
derens Forgodtbefindende modtager det endelige Stem- 
pel, af hvilket det, overensstemmende med dets Vugges 
Beskaffenhed, skal fremgaa, om det skal give en Hun 
eller maaske en Han. 


Ombytning af Kønnene. 


Derfor bliver Spørgsmaalet nu følgende: lad os 
antage, at en Æglægning, naar Betingelserne for den 
er normale, vilde have givet m Hunner og n Hanner. 
Hvis de Følgeslutninger, jeg nys kom til, er rigtige, 
saa skulde det afhænge af Moderbien, om hun under 
andre Forhold vilde tage fra Gruppen m for at for- 
øge Gruppen n; hendes Æglæg maa kunne forandre 
seilm Lim 2 mm >-3085 vi Humeros Ar 
n+ 2,n + 3 o. s. v. Hanner, saaledes at Summen 
m + n stedse forbliver den samme, medens et af Køn- 
nene er bleven delvis ombyttet med det andet. Den mest 
yderliggaaende Slutning kan end ikke afvises: man 
maa indrømme, at en Æglægning kan omfatte m — m 
eller Nul Hunner, og n + m Hanner, saaledes at det ene 
Køn er bleven fuldstændig ombyttet med det andet. 
Omvendt maa den kvindelige Række kunne forøges 
paa Bekostning af den mandlige lige til at optage hele 


OSMIERNE "247 


denne i sig. Det er for at løse dette Spørgsmaal og 
nogle andre dermed sammenhængende, at jeg har taget 
mig paa for anden Gang at opklække den trehornede 
Osmia i mit Værelse. 

Problemet er i Virkeligheden i høj Grad vanskeligt, 
men mit Arbejdsmateriel er ogsaa bleven mere viden- 
skabeligt. Det bestaar af to smaa, lukkede Kasser, 
hvis Forsider er gennemboret hver af 40 Aabninger, 
i hvilke jeg kan indføre mine Glasrør og holde dem i 
en vandret Stilling. Jeg opnaar derved at faa Mørke 
og den for Arbejdet gunstige Hemmelighedsfuldhed for 
Bisværmen, og for mig selv Muligheden for, naar som 
helst jeg ønsker det, at kunne trække saa et, saa et 
andet Rør ud af Kuben i det Øjeblik, Osmien er der 
inde, saa at jeg kan faa den frem i fuldt Lys og kan 
følge Arbejdets Faser efter Behov, om fornødent under 
Lupen. Hvor hyppige og indgaaende mine Besøg ogsaa 
er, forstyrrer de dog ikke i mindste Maade den frede- 
lige Bi, der er ganske optaget af sit moderlige Arbejde. 

Mine Gæster er i mere end tilstrækkelig stort Antal 
mærkede med et forskelligt Tegn paa Bryststykket, hvad 
der gør det muligt for mig at følge den samme Osmie 
fra Begyndelsen til Enden af dens Æglægning. Rørene 
og de Aabninger, i hvilke de er anbragte, er nummere- 
rede, og et Register, der bestandig ligger aabent paa min 
Pult, tjener mig til deri at optegne Dag for Dag, ja 
undertiden Time for Time, hvad der foregaar i hvert 
' enkelt Rør, og fremfor alt, hvad de Osmier bestiller, 
hvis Ryg bærer et farvet Mærke. Efterhaanden som et 
Rør bliver fyldt, erstatter jeg det med et andet. For øv- 
rigt er der ved Grunden af hver af Kubernes Forsider 
henlagt nogle Haandfulde tomme Sneglehuse, der er 
udvalgt med Henblik paa det Maal, jeg har sat mig. 
Grunde, som jeg skal gøre Rede for senere, har bragt 


248 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


mig til at foretrække Helix cæspitum. Enhver af disse 
Helixskaller bliver, efterhaanden som den bliver be- 
folket, mærket med Datoen for Æglægningen og det al- 
fabetiske Tegn, der svarer til den Osmie, som har været 
dens Ejer. Saaledes er der gaaet fem-seks Uger med en 
lagttagelse hvert Øjeblik. For at en Undersøgelse skal 
lykkes, er den første Betingelse Taalmodighed. Denne 
Betingelse har jeg opfyldt, og Lønnen derfor har været 
et Held, saa stort, som jeg overhovedet havde Lov til 
at ønske det. 

De brugte Rør var af to Slags. Den ene Slags var cy- 
lindrisk med samme Diameter fra den ene Ende til den 
anden, og den skulde tjene mig til at kontrollere Rig- 
tigheden af de Fakta, som mine Udklækninger i mit 
Hjem havde ladet mig erkende. De andre Rør, der ud- 
gjorde Flertallet, bestod hvert af to Cylindre af meget 
forskelligt Gennemsnit, der var sat sammen Ende mod 
Ende. Den forreste Cylinder, der stikker lidt frem 
af Kuben og danner Indgangsaabningen, har et Gen- 
nemsnit, som skifter mellem 8 og 11 Millimeter. Den 
anden, den, der er stukket fuldstændig ind i Kassen, 
er lukket i sin bageste Ende og har et Kaliber paa 5—6 
Millimeter. Ethvert af de to Partier af de tvedelte Rør, 
det ene snævert, det andet vidt, maaler i det højeste en 
Decimeter i Længde. Denne ringe Størrelse har jeg an- 
set for nyttig for at tvinge Osmien til at vælge sig flere 
forskellige Hjemsteder, af hvilke hvert enkelt er util- 
strækkeligt til hele Æglæget. Jeg opnaar paa den Maade 
større Forskel med Hensyn til Kønnenes Fordeling. 
Endelig er ethvert Rør ved sin Munding, der stikker lidt 
udenfor Kassen, forsynet med en Tunge af Papir, paa 
hvilken Osmien sætter sig, naar den ankommer, og den 
faar derved lettere Adgang til at gaa ind i sit Bo. I den 
saaledes indrettede Kube har Sværmen befolket 52 tve- 
delte Rør, 37 cylindriske Rør, 78 Helixskaller og nogle 


1. Osmierede i en Brombærranke. 2. Osmiereder i det 
indre af et Rør. 3. Fabres Apparat til at studere Osmiernes 


Tglægning. 


EN 
ENE 
PN k 

5 er 5 

sa 

EA 


On 


OSMIERNE : 249 


af Busk-Chalicodomaens gamle Reder. Ud af denne 
rige Masse skal jeg drage de enkelte Led af min Bevis- 
førelse. 

Enhver Række, selv de, der ikke omfatter et helt 
Æglæg, begynder med Hunner og ender med Hanner. 
Jeg hår endnu ikke fundet nogen Undtagelse fra denne 
Lov, i det mindste ikke for de Rørs Vedkommende, 
som har normal Diameter. I enhver ny Beboelse be- 
skæftiger Bimoderen sig først og fremmest med det 
vigtige Køn. Vil det, nu da jeg er bleven mindet om dette 
Punkt, være mig muligt ved kunstige Midler at opnaa, 
at denne Orden vendes om, og at faa Æglægningen til 
at begynde med Hanner? Jeg tror det efter de allerede 
fastslaaede Resultater og efter de tvingende Slutninger, 
hvortil disse Resultater har ført. De tvedelte Rør er 
bleven indsat for at vise, om mine Resultater holder 
Stik. 

Det bageste Afsnit, der er 5—6 Millimeter i Diame- 
ter, er altfor snævert til at tjene til Indlogering af nor- 
malt udviklede Hunner. Hvis den med Pladsen meget 
økonomiske Osmia vil benytte dem, saa vil hun altsaa 
være nødt til at sætte Hanner ind i dem: og det er her, 
hun nødvendigvis maa begynde sin Æglægning, efter 
som denne Vraa er den bageste Del af Kanalen. Foran 
den er der den brede Kanal med Indgangsaabning paa 
Forsiden af Kuben. Og idet hun der finder de Betin- 
gelser, der er hende tilvante, vil Moderbien der fort- 
sætte sin Æglægning i den Orden, hun har Forkærlig- 
hed for. 

Lad os nu se paa Resultaterne. Af de 52 Rør 
med to Afsnit fik omtrent en Trediedel ikke den 
snævre Kanal besat. Osmierne har her lukket den 
Aabning, som førte ud til den store Kanal, og det blev 
kun denne sidste, der modtog Æg. Dette Tab var uund- 
gaaeligt. De kvindelige Osmier frembyder, skønt de 


250 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


stedse er større end Hannerne, indbyrdes betydelig 
Forskel i Størrelse; der er nogle, som er meget store, 
andre, der er mindre. Jeg har maattet afpasse de snævre 
Ganges Kaliber efter Mellemstørrelsen. Det kan der- 
for hændes, at den en og anden Gang ikke er stor nok 
til at give Adgang for Moderbier af anselig Størrelse, 
der tilfældigvis har valgt den. Da Osmien ikke kunde 
trænge ind i Kanalen, kunde den øjensynlig ikke give 
den Beboere. Den lukkede derfor Indgangen til dette for 
den ubrugelige Rum til og lagde Æg uden for det, i 
den vide Kanal. Hvis jeg havde villet undgaa disse 
unyttige Apparater, idet jeg valgte Rør af større Kaliber, 
vilde jeg være kommen ud for en anden Ulempe; Moder- 
bierne af middel Størrelse, der paa det nærmeste fandt 
sig i deres Es der, vilde have bestemt sig til at indlogere 
deres Hunner i dem. Jeg maatte derfor være belavet 
paa, at da enhver Moderbi valgte sig en Bolig efter sin 
Smag, og da jeg var ude af Stand til at paavirke dette 
Valg, vilde en snæver Kanal blive beboet eller ikke be- 
boet, alt eftersom den Osmia, som satte sig i Besiddelse 
af den, kunde eller ikke kunde trænge ind i den. 

Der blev altsaa tilbage en fyrretyve Apparater, der 
havde begge sine Afsnit befolkede. Disse kan man dele 
i to Partier. De af de bageste Kanaler, der er 5 til 51% 
Millimeter brede — og det er de talrigste — indeholder 
Hanner, intet uden Hanner, men i korte Rækker paa 
fra en til fem. Da Moderen i dem bliver stærkt generet 
i sit Arbejde, er det sjældent, at de er optaget fra den 
ene Ende til den anden; Osmien synes at skynde sig 
med at forlade dem for at befolke den forreste Kanal, 
hvis Vidde lader den have Frihed til at udføre de for 
dens Manøvrer nødvendige Bevægelser. 

De øvrige bagre Kanaler — de færreste — hvis 
Diameter ligger omkring 6 Millimeter, indeholder snart 


OSMIEB.NE 9251 


alene Hunner, snart Hunner i Bunden og Hanner ud 
imod Aabningen. Disse to Resultater forklares ved en 
let Forøgelse af Kanalens Vidde i Forbindelse med en 
noget mindre Størrelse af Moderbien. Ikke desto min- 
dre ser man, da den Vidde, der er nødvendig for Hun- 
nerne, her er meget nær ved at være utilstrækkelig, at 
Moderbien, saa vidt det staar i hendes Magt, undgaar 
en Orden, der begynder med Hanner, og som hun kun 
indlader sig paa, naar den yderste Nødvendighed tvin- 
ger hende dertil. Hvorledes nu end Indholdet af den 
lille Kanal er, i den vide, som følger paa den, er det 
uforanderligt og bestaar af Hunner ned jmod Bunden 
og Hanner foran dem. 

Selv om Resultatet af Forsøget, som Følge af For- 
hold, der er meget vanskelige at beherske, er ufuld- 
stændigt, er det ikke desto mindre meget mærkeligt. 
Fem og tyve Apparater indeholder udelukkende Han- 
ner i deres snævre Kanaler i et Antal af i det mindste 
en, i det højeste fem. Udenfor dem kommer Befolk- 
ningen i den vide Kanal, der begynder med Hunner og 
ender med Hanner. Og disse Apparater indeholder ikke 
altid Kuld fra Slutningen af Æglægningstiden over- 
hovedet eller blot fra en Mellemtid af denne, nogle af 
de smaa Rør modtog de første Æg, som blev lagt af 
hele Sværmen. Et Par Osmier, som var tidligere paa 
Færde end de andre, gav sig til at arbejde den 23de 
April. Begge disse har som Begyndelse paa deres Æg- 
lægning anbragt Hanner i de snævre Rør. Provisio- 
nernes yderligere Beskedenhed angav allerede Kønnet, 
som senere hen viste sig at svare aldeles til Forvent- 
ningerne. Her ser man altsaa, at hele Sværmens be- 
gyndende Æglægning som Følge af mine Kunstgreb 
gik modsat den normale Orden. Denne Forstyrrelse 
blev ved, lige meget hvad Tidspunktet var, lige 
fra Begyndelsen til Enden paa Arbejdet. De Serier, 


252 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


som efter Reglen skulde begynde med Hunner, begyn- 
der nu med Hanner, men naar Æglægningen først er 
naaet til den vide Kanal, bliver den fortsat i den tilvante 
Orden. 

Vi har gjort et første Skridt, og det ikke noget lille: 
naar Forholdene byder det, er Osmien i Stand til at 
vende op og ned paa Kønnenes Orden. Hvis det snævre 
Rør var tilstrækkelig langt, vilde det da være muligt 
at opnaa en fuldstændig omvendt Orden, saaledes at 
den fuldstændige Række Hanner vilde indtage det 
snævre Rør bagtil, og den fuldstændige Række Hunner 
det vide Galleri foran? Jeg tror det ikke, og jeg skal 
sige hvorfor. 

De lange og snævre Kanaler er slet ikke efter Osmi- 
ernes Smag, ikke paa Grund af deres Snæverhed, men 
paa Grund af deres Længde. Man maa lægge Mærke 
til, at Arbejdersken er nødt til at gaa to Gange baglæns 
igennem dem, for hver Gang hun bringer Honning. 
Først træder hun ind i dem med Hovedet foran for at 
opgylpe Honningvællingen fra sin Kro, og da hun ikke 
kan vende sig i en Kanal, som hun udfylder helt, gaar 
hun baglæns ud, mere krybende end gaaende, en vanske- 
lig Manøvre paa Glassets glatte Overflade og en, som 
forøvrigt med en hvilken som helst anden Overflade har 
den Mislighed, at de bagudstrakte Vinger, der gnides 
imod Væggen med deres frie Ender, er udsat for at 
blive trillet sammen og beskadiges. Hun gaar baglæns 
ud, og efter at være kommen udenfor vender hun sig 
om og gaar atter ind i Røret, men denne Gang baglæns, 
for at børste sin Byrde af Blomsterstøv af paa Dyngen. 
Disse to Baglænsture i noget mindre end Glassets hele 
Længde bliver tilsidst pinagtige for hende, derfor giver 
Osmien ogsaa snart Afkald paa at benytte en Kanal, 
der er for snæver for hendes fri Bevægelser. Jeg har 


OSMIERNE 253 


sagt, at mine Apparaters snævre Rør for største Delen 
kun er ufuldkomment befolkede. Bien skynder sig med 
at forlade dem efter at have indlogeret et ringe Antal 
Hanner i dem. I det vide Rør foran dem kan hun da 
i det mindste vende sig bekvemt om paa Stedet, naar 
hun skal foretage sine forskellige Manøvrer, hun vil i 
dem kunne undgaa de to lange baglæns Vandringer, der 
er saa udmattende for hendes Kræfter og saa farlige for 
hendes Vinger. 

Endnu en anden Grund faar hende uden Tvivl til 
ikke at bruge den snævre Kanal i for stor Udstrækning, 
den, i hvilken hun skal anbringe sine Hanner, som føl- 
ges af Hunner i den Region, hvor Glassets Lysning bli- 
ver bredere. Hannerne skal forlade deres Celler et Par 
Uger og mere før Hunnerne. Hvis de nu indtager Bo- 
ligens Bund, vil de enten gaa til Grunde i deres Fan- 
genskab, eller de vil vende op og ned paa alt under 
deres Passeren ud. Denne Fare undgaas ved den Orden, 
Osmien normalt vælger. 

I mine Apparater med deres ualmindelige Arrange- 
ment kunde Bimoderen blive stærkt paavirket af to 
tvingende Grunde: Rummets Snæverhed og den kom- 
mende Befrielse. Bredden i de snævre Rør er utilstrække- 
lig for Hunnerne, men paa den anden Side er Hannerne, 
selv om de der finder passende Boliger, udsat for at gaa 
til Grunde, forhindret som de vil være i at komme frem 
i det Øjeblik, de ønsker det. Saaledes kunde maaske 
Moderbiens Betænkeligheder forklares, ligesom ogsaa 
den Haardnakkethed, med hvilken hun anbragte Hun- 
ner i visse af mine Apparater, som kun syntes at kunne 
passe for Hanner. 

Der blev vakt en Mistanke hos mig, som blev frem- 
kaldt ved opmærksom Undersøgelse af de snævre Rør. 
De var alle, ligegyldig hvorledes det stod sig med deres 


254 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Befolkning, lukket omhyggeligt for Enden, ligesom de 
ensartede Rør var det. Det kunde altsaa være, at det 
snævre, indre Glas ikke af Osmien blev betragtet 
som Fortsættelse af det forreste, vide Rør, men snarere 
som en uafhængig Kanal. Den Lethed, hvormed Arbej- 
dersken vender sig om fra det Øjeblik af, da den er 
kommen ud i det brede Rør, en Bevægelsesfrihed lige 
saa stor, som ved en Aabning, der fører ud i fri Luft, 
kunde meget godt være en Kilde til Fejltagelse og bringe 
Osmien til at behandle den snævre, bagre Gang, som om 
den brede Gang foran den ikke eksisterede. Saaledes 
kunde Anbringelsen af Hunner i den store Tube uden- 
for Hannerne i den snævre, en Anbringelse, der er stri- 
dende imod Sædvanen, være opstaaet. 

Om Moderbien virkelig skulde kunne bedømme Fa- 
ren ved mine Snarer, eller om hun skulde nære Mis- 
tanke om, at Hannerne ikke skulde kunne komme ud, 
naar hun kun tog Hensyn til den snævre Plads og be- 
gyndte med at lægge Han-Æg, det skal jeg nok vogte 
mig for at afgøre; men jeg erkender dog i det mindste 
en Tilbøjelighed hos hende til at fjærne sig saa lidt som 
muligt fra den Orden, der betrygger de to Køns Kom- 
men ud. Denne Tilbøjelighed lægger sig for Dagen ved 
den Modvillie, hun viser imod at befolke mine snævre 
Rør med lange Rækker Hanner. Hvad der foregaar i 
Osmiens lille Hjærne, er efter alt af liden Vigtighed for 
vor Undersøgelse. Det er nok for os at vide, at de lange 
og snævre Rør mishager den, ikke fordi de er snævre, 
men fordi de samtidig er lange. 

Og et kort Rør af samme Kaliber passer den i Vir- 
keligheden meget godt. Saaledes Cellerne i Busk- 
Chalicodomaens gamle Reder, og Græs-Helixens tomme 
Skaller. Med det korte Rør er de to Ubehageligheder 
ved det lange Rør undgaaede. Den baglæns Gang bliver 


OSMIERNE 255 


stærkt forkortet, naar Boligen er en Snegleskal, den er 
næsten lig Nul, naar den er en Chalicodomcelle. Og 
naar Kokonerne i det højeste er to eller tre i Tal, saa vil 
Frigørelsen være fri for de Hindringer, som er uadskil- 
lige fra 2e lange Rækker. At faa en Osmie til at beslutte 
sig til at bygge Rede i et eneste Rør, der er langt nok 
til at modtage hele Æglæget og paa samme Tid snæ- 
vert nok til ikke at give den mere end lige netop Mulig- 
lighed for at komme ind i det, synes mig at være et 
Foretagende, der ikke har mindste Udsigt til at lykkes: 
Bien vil ufravigelig afslaa at tage imod denne Bolig, eller 
den vil indskrænke sig til at betro den en meget ringe 
Del af sine Æg. Med snævre Hulheder derimod, som 
er af ringe Længde, synes et heldigt Udfald mig, om end 
ingenlunde let, dog i det mindste meget muligt Ledet af 
saadanne Betragtninger har jeg taget fat paa den van- 
skeligste Del af mit Problem: at opnaa den fuldstæn- 
dige eller næsten fuldstændige Ombytning af et Køn 
med det andet, at gøre, at en Æglægning kan komme 
til at bestaa af lutter Hanner ved at tilbyde Moderbien 
en Række Boliger, som kun passede for Hanner. 

Lad os til at begynde med høre, hvad Busk-Chali- 
codomaens gamle Reder har at sige os. Jeg har for- 
talt, hvorledes disse, af smaa cylindriske Hulheder gen- 
nemborede Mørtel-Rundinger bliver modtaget med tem- 
melig stor Iver af den trehornede Osmia, som for mine 
Øjne befolkede dem med Hunner i de dybe og Han- 
ner i de mindre Celler. Saaledes gaar det for sig, 
naar den gamle Celle forbliver i sin naturlige Til- 
stand. Men ved Hjælp af et Rivejærn har jeg afskallet 
en Rede, saaledes at jeg nedsatte Dybden af Hullerne 
til en halv Snes Millimeter. Der er da netop Plads 
i hver Celle til en Han-Kokon med en Lukkeprop uden 
paa. Af Redens fjorten Huller lader jeg to urørte, og 


256 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


hver af disse maaler omtrent femten Millimeter i 
Dybde. Intet kan være mere slaaende end Resultatet 
af dette Forsøg, der blev foretaget i det første Klæk- 
ningsaar i mit Hjem. De tolv Hulheder af mindsket 
Dybde modtog alle Hanner, de to Hulheder, som var 
ladet urørte, modtog Hunner. 

Det følgende Aar begyndte jeg Forsøget med en 
Rede med femten Celler i, men denne Gang blev alle 
Boligerne ved Rivejærnets Hjælp sat ned til den mindste 
Dybde. Nuvel, alle disse femten Celler blev fra den 
første til den sidste besat med Hanner. Man forstaar 
jo nok, at hele Befolkningen i begge Tilfælde stammer 
fra en og samme Moder, der var mærket og ikke tabtes 
af Syne, saa længe Æglægningen varede. Det Menneske 
maa være meget vanskelig at tilfredsstille, som ikke vil 
bøje sig for, hvad der fremgaar af disse to Forsøg. Men 
hvis han endnu ikke er bleven overbevist, saa vil dette 
naas ved følgende: 

Den trehornede Osmia slaar sig ofte ned i gamle 
Sneglehuse, især i saadanne, som har tilhørt Helix 
aspersa, og som er saa almindelige under Stenhobe og 
i Revner i smaa Støttemure uden Mørtel. Hos denne 
Art har Spiret en bred Runding, ligesom Osmien, 
naar den trænger saa dybt ind, som den snoede 
Kanal tillader den, finder den nødvendige Plads til Bo- 
lig for en Hun, umiddelbart udenfor det Punkt, der er 
uoverskrideligt som for snævert. Paa denne Bolig 
følger andre, endnu rummeligere og alle til Hunner, 
ordnede i en Række efter hinanden paa samme Maade 
som i en lige Kanal. I den sidste Spiralvinding er Tvær- 
maalet for stort til kun en Række. Derfor slutter der sig 
her Længdeskillevægge til Tværskillevæggene, og heraf 
bliver Følgen Rum, som ikke er lige store, og 1 hvilke 
Hannerne er de fleste, medens der kun yderst ude findes 


OSMIERNE 257 


nogle Hunner. Følgerækken af Kønnene er altsaa her 
den samme, som den vilde være i en lige Kanal af stort 
Gennemsnit, i hvilken der ved Afskildring er frembragt 
Underafdelinger i samme Højde. I en Snegleskal er der 
Plads til-sex, otte Celler. En omfangsrig og tyk Jord- 
prop afslutter Reden ved Snegleskallens Munding. 

Da en saadan Rede ikke kunde byde os noget nyt, 
har jeg til min Sværm pillet Græs-Helixer (Helix cæspi- 
tum) ud, hvis Skal, der er formet som en lille, oppustet 
Ammeonit, udvider sig lidt efter lidt og i sin brugbare 
Del lige ud til Aabningen har et Tværmaal, som næppe 
overgaar det, en af Osmiens Han-Kokoner har. Forøv- 
rigt skal dens videste Parti, i hvilket en Hun nok vilde 
kunne finde Plads, tage imod en tyk Lukkeprop, under 
hvilken der ofte er et stort, tomt Mellemrum. I Kraft 
af alle disse Forhold kan Boligen næppe passe for 
andre end Hanner, der er ordnede i Række. Den Sam- 
ling Sneglehuse, som er nedlagt ved Foden af hver af 
Kuberne, indeholder Stykker, som varierer temmelig 
meget med Hensyn til Størrelse. 

Disse Sneglehuse er bleven taget i Brug af mine 
Gæster uden mindste Betænkning, maaske endog med 
større Iver end Glasrørene, hvis skinnende Vægge maa- 
ske nok kunde være Bierne imod. Nogle af dem blev 
besat straks i Æglægningens første Dage, og den Osmia, 
som havde begyndt med en saadan Bopæl, gik hurtigt 
over til et andet Sneglehus i dets umiddelbare Nabo- 
skab, til et tredie og fjerde, ja endog til andre, stedse i 
Nærheden, indtii dens Æggestokke var udtømte. Hele 
den samme Moders Familie blev saaledes indlogeret i 
Helixskaller, som efterhaanden blev forsynet med Paa- 
skrifter i Forhold til, som Arbejdet i dem blev fuld- 
ført, og mærkede med Arbejderskens Tegn. Det var 
kun et ringe Tal, der saaledes holdt sig til Helixerne 


Instinktets Mysterier. 17 


258 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


alene. De fleste opgav Rørene for at gaa til Helixerne, 
og vendte saa igen fra dem tilbage til Rørene. Alle 
tilstoppede de, efter at Spiraien var bleven fyldt med 
2 eller 3 Celler, Boet til med en tyk Jordprop, der 
naaede op i Højde med Aabningen. Det var et langt 
og omhyggeligt Arbejde, til hvilket Osmien havde Brug 
for al sin moderlige Taalmodighed og alle sine Gibser- 
Evner. 

Da Pupperne var modne nok, skred jeg til at un- 
dersøge disse elegante Boliger. Deres Indhold glædede 
mig meget: det var saa overensstemmende med, hvad 
jeg havde forudset, at det ikke kunde være bedre. Det 
store, det meget store Flertal af Kokoner indeholdt Han- 
ner. Rummets Snæverhed har næsten ganske udelukket 
det store Køn. Dette Resultat blev bestyrket af de 78 
beboede Helixskaller. Men af hele denne Masse kan 
jeg kun drage de Serier frem for Lyset, som havde 
modtaget et helt Æglæg og var udnyttede af den samme 
Osmia fra ÆÆgsæsonens Begyndelse til dens Afslutning. 
Her er nogle Eksempler taget blandt de mest over- 
bevisende. 

En Osmia har efterhaanden benyttet syv Helix- 
skaller fra den 6te til den 25de Maj, da hun afsluttede 
sin Æglægning. Hendes Familie bestaar af fjorten Ko- 
koner, et Antal, der er meget nær ved Gennemsnittet, 
og paa disse fjorten Kokoner kommer der tolv Hanner 
og kun to Hunner. 

En anden har fra 9de til 27de Maj befolket seks He- 
lixer med en. Familie paa tretten, hvoraf ti Hanner og tre 
Hunner. | 

En tredie har fra den 2den til den 29de Maj be- 
folket elleve Helixer, et enormt Arbejde, og denne Flids- 
dronning har tillige vist sig at være en af de frugt- 
bareste. Den har givet mig en Familie paa seks og 


OSMIERNE 259 


tyve, den talrigste, jeg nogensinde har erholdt af en 
Osmia. Nuvel, af denne ualmindelige Efterkommeræt 
var fem og tyve Hanner og én Hun! 

Det vilde ikke være nogen Nytte til at fortsætte 
efter dette glimrende Eksempel, saa meget mere, som 
de øvrige Serier alle, absolut alle, pegede i samme Ret- 
ning. To Kendsgerninger springer i Øjnene efter disse 
Oplysninger. Osmien kan vende op og ned paa Orde- 
nen af sin Æglægning og begynde med en kortere eller 
længere Række Hanner, før den frembringer Hunner. 
Ja den kan gøre det bedre endnu, og det er den Lære- 
sætning, som det fremfor alt kom mig an paa at be- 
vise: Hunkønnet kan ombyttes med Hankønnet og 
det i en saadan Grad, at det forsvinder, saaledes som 
det fremfor alt vil ses ved det tredie Eksempel, i hvilket 
den eneste Hun af en Familie paa seks og tyve skyldes 
en lidt større Diameter af paagældende Snegleskal. 

Der staar den modsatte Ombytning tilbage: kun 
at faa Hunner og meget faa eller slet ingen Hanner. 
Den første Ombytning gør den anden meget sandsyn- 
lig, uden at jeg dog endnu har kunnet finde noget 
Middel til at faa den sat i Værk. Det eneste Forhold, jeg 
raader over, er Boligens Vidde. I snævre Vraaer bliver 
Hannerne talrige, og Hunnerne har Tendens til at for- 
svinde, men i rummelige Boliger finder det modsatte 
ikke Sted. Jeg faar dér Hunner og derefter ikke min- 
dre talrige Hanner, der er indelukkede i snevre Boer, 
som efter Behov omgrænses af et forøget Antal Skille- 
vægge. Faktoren: Pladsen er her uden Betydning. Hvil- 
ket Kunstgreb skulde jeg da kunne bruge for at be- 
virke denne anden Ombytning? Jeg ser endnu ikke 
noget, som er værd at forsøge. 

Det er nu paa Tide at slutte. Da jeg lever af- 
sides, i en ensom Landsby, og har nok at gøre med 

17* 


260 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


taalmodigt og ubemærket at pløje min beskedne Ager- 
fure, kender jeg kun lidt til nye Synspunkter indenfor 
Videnskaben. Da jeg begyndte at tage fat og saa bræn- 
dende ønskede at faa fat paa Bøger, var det mig meget 
vanskeligt at skaffe mig saadanne, nu, da jeg nok kunde 
faa dem, begynder jeg ikke mere at ønske dem. Det er 
den sædvanlige Livets Gang. Jeg er altsaa uvidende om, 
hvad der kan være kommen frem paa det Omraade, som 
dette Studium af Kønnene har ført mig ind paa. Hvis 
jeg fremsætter Læresætninger, der er virkelig nye eller 
I det mindste mere omfattende end de allerede kendte, 
kunde mit Udsagn maaske synes kættersk. Det er nu 
lige meget: som den, der simpelhen fremsætter Fakta, 
betænker jeg mig ikke paa at komme frem med dem, 
idet jeg er overbevist om, at Tiden vil gøre Kætteren 
til Rettroende. Jeg resumerer derfor mine Resultater. 

Naar de to Køn er forskellige i Størrelse og fordrer 
ulige store Kvantiteter Føde, lægger Bierne Æg i Serier, 
først Hunner, derpaa Hanner. Saafremt de to Køn er 
lige store som hos Latreilles Osmia, kan den samme 
Rækkefølge vise sig, men mindre konstant. 

Denne Delen i to Serier forsvinder, naar den Plads, 
der er valgt til Reden, ikke er tilstrækkelig stor til hele 
Æglæget. Saa kommer der deivise Æglægninger, som 
begynder med Hunner og ender med Hanner. 

Saaledes som Ægget kommer ud af Æggestokken, 
har det endnu ikke noget bestemt Køn. Det er i Æg- 
lægningsøjeblikket eller lidt før dette. at det modtager 
den sidste Paavirkning, hvoraf Kønnet afhænger. 

For at kunne give enhver af Larverne den Plads 
og den Føde, som passer den, eftersom den er Han eller 
Hun, raader Moderen over Kønnet af det Æg, hun vil 
lægge. Efter Forholdene i den Bolig, der ofte er andres 
Arbejde eller en naturlig Huling, som der kun kan for- 


OSMIERNE 261 


andres lidt eller slet intet ved, lægger hun efter eget 
Behag et Han- eller et Hunæg. Fordelingen af Køn- 
nene er afhængig af hende. Hvis Omstændighederne 
fordrer det, kan Æglægningsordenen vendes om og be- 
gynde med Hanner, og hele Æglægningen kan komme 
til kun at omfatte ét Køn. 

Den samme Evne findes hos de røveriske Hyme- 
nopterer, i det mindste hos dem, hvis Køn er af for- 
skellig Størrelse og derfor fordrer det ene mere, det 
andet mindre Næring. Moderen maa vide Besked med 
det Ægs Køn, som hun lægger, hun maa kunne raade 
over, hvilket Køn hun vil give dette Æg, for at hver 
Larve kan faa den Ration, som passer den. 

I Almindelighed taget maa, naar Kønnene er af 
forskellig Størrelse, ethvert Insekt, som samler Føde til 
sit Afkom, og som vælger og indretter en Bolig til det, 
kunne raade over sine Ægs Køn for uden Fejltagelser 
at kunne fyidestgøre de Betingelser, der er nødvendige 
for dem. 

Der staar tilbage at afgøre, hvorledes denne Be- 
stemmelse af Kønnet gaar for sig. Derom ved jeg 
absolut intet. Hvis jeg nogensinde faar noget at vide 
om dette vanskelige Spørgsmaal, vil det skyldes en 
eller anden heldig Omstændighed, som man maa vide 
at vente eller rettere at lure paa. 

Hvilken Forklaring har jeg da at foreslaa for at 
kaste Lys over de vidunderlige Kendsgærninger, som 
jeg har fremført. Ingen, absolut ingen. Jeg forklarer 
ikke, jeg beretter. Fra Dag til Dag er jeg bleven mere 
skeptisk med Hensyn til de Forklaringer, som kan blive 
foreslaaet mig, mere tøvende med Hensyn til dem, jeg 
selv kunde have at foreslaa, og efterhaanden som jeg 
lagttager og gør Forsøg, ser jeg et umaadeligt 
Spørgsmaalstegn tegne sig tydeligere i Mulighedernes 
mørke Skv. 


262 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Mine kære Insekter, hvis Studium har hoidt mig 
oppe og fremdeles holder mig oppe midt i mine haarde 
Prøvelser, jeg maa her og for idag sige Jer Farvel. Om- 
kring mig tyndes Rækkerne, og Haabet paa langt Sigt 
flygter. Kan jeg endnu en Gang komme til at tale om 
Jer? 


XIII. 
KAALORMEN. 


Som det i Dag staar til i vore Køkkenhaver, er 
Kaalen en halvvejs kunstig Plante, et Resultat af vor 
kulturelle Opfindsomhed lige saa meget som af Natu- 
rens sparsomme Gaver. Den oprindelige Plantevæksi 
har givet os den vilde Plante, højstilket, smaabladet, 
af ubehagelig Smag, saaledes som man finder den, siger 
Botanikerne, paa Kystklinterne. Den Mand maa have 
havt en sjælden Indskydelse, der først fattede Tiltro 
til den vilde Genstand og foresatte sig at forbedre den 
i sin Have. 

Denne Kultur gjorde Mirakler ved at føje det ene 
lille Fremskridt til efter det andet. Den fik straks fra 
først af den vilde Kaal til at opgive sine tarvelige, af 
Havvinden piskede Blade, og til at erstatte dem med 
andre, der er store og kødfulde samt tæt krusede, og 
smidig, som den var af Naturen, gjorde Kaalen ingen 
Indvendinger. Den gav Afkald paa Glæden over Lyset 
ved at trænge sine Blade sammen til et stort, lukket, 
hvidt og skært Hoved. I vor Tid er der blandt Efter- 
kommerne efter disse første, æbleskiveformede Kaal- 
hoveder nogle, der fortjener det stoite Navn Centner- 


KAALORMEN 969 


Kaal, hvilket hentyder til deres Vægt og Omfang. De 
er sande Havebrugs-Monumenter. 

Senere hen satte Mennesket sig til Maal at erholde 
en fyldig Kaalkage med tusinde Blomstergrene. Kaalen 
gik ind paa det. Under Dækning af Midterbladene 
fyldte den disse Blomsterknipper, disse Stilke og Grene 
med Næringsstoffer, og smeltede det hele sammen tii en 
kødet Masse. Det er Blomkaalen, Brocolien. Tilskyn- 
det paa anden Vis, indskrænkede Planten sit centrale 
Skud og opstillede trinvis paa en høj Stængel en hel Fa- 
milie af fyldige Knopper. En Masse lave Knopskud 
traadte i Stedet for det kolossale Hoved. Det er Brys- 
sel-Kaalen (Rosenkaal). 

Saa kom Turen til Stammen, et utaknemligt Stykke 
af Planten, næsten træagtig, som syntes aldrig at have 
været til andet Gavn end til at tjene til at holde Plan- 
ten oppe. Men Gartnernes Paafund er i Stand til alt, 
Stammen gav efter for Dyrkernes Tilskyndelser og 
blev kødet, pustede sig op til en rund Knude, der lignede 
en Roe, hvis udmærkede Egenskaber, Tykkelse, Smag 
og Finhed, den har; det forunderlige Produkt tjener til 
Basis for nogle smaa Blade, de sidste Protester fra en 
virkelig Stængel, som ikke vil miste sine Vedhæng gan- 
ske og aldeles. 

Det er Knudekaalen. 

Naar Stammen lader sig omdanne, hvorfor saa ikke 
Roden? Den adlød da i Virkeligheden ogsaa Kultu- 
rens Opmuntringer, den oppustede sin øverste Del til 
en tyk Roe, som stikker halvt ud af Jorden. Det er 
Englændernes Ruiabaga, vor Kaalrabi. 

Kaalen har med en uforlignelig Lydhørhed overfor 
vor kulturelle Røgt givet alt hen til Fordel for vor og 
vore Dyrs Ernæring, dens Blade, Blomster, Knopper, 
Stængel og Rod, der manglede kun, at den skulde føje 


264 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


det behagelige til det nyttige, gøre sig smuk, pryde 
vore Bede og vise sig med Ære paa Blomsterbordet 
i vore Saloner. Den har naaet dette Maal paa storartet 
Vis, ikke med sine Blomster, der har været haard- 
nakket uhandlelige i deres Beskedenhed, men med sine 
Blade, som krøllede og spraglede har faaet Struds- 
fjerenes krusede Ynde og en udvalgt Bukets rige Far- 
ver. Den, der ser den i denne dens Pragt, kan ikke 
mere genkende den som en nær Slægtning af Hverdags 
Havebrugsproduktet, Grundlaget for Kaalsuppen. 

Som den første i vore Køkkenhaver, i Begyndelsen 
næst efter Bønnen og senere hen efter Ærten, blev Kaa- 
len holdt højt i Ære af den klassiske Oldtid, men den 
gaar endnu langt længere tilbage i Tiden, saa langt, at 
enhver Erindring har tabt sig om dens Oprindelse. Hi- 
storien beskæftiger sig ikke med saadanne Enkeltheder, 
den priser Valpladserne, som dræber os, men den er 
tavs med Hensyn til Kulturmarkerne, som holder vort 
Liv oppe, den ved Besked med Kongernes Slegfredbørn, 
men ikke med Hvedens Oprindelse. Saaledes vil den 
menneskelige Taabelighed have det. 

Denne Tavshed om vore kosteligste Næringsplan- 
ter er meget beklagelig. Kaalen i Særdeleshed, den hæ- 
derlige Kaal, Gæsten i vore ældste Haver, kunde have 
fortalt os de mest interessante Ting. Den er i sig selv 
en Skat, men en Skat, som bliver dobbelt udnyttet, 
først af Mennesket, dernæst af Pieridens, den alminde- 
lige og af alle kendte hvide Sommerfugls (Pieris bras- 
sicæ) Larve. Denne Larve ernærer sig uden Forskel af 
alle Kaalsorters Blade, saa forskellige de ogsaa er af Ud- 
seende, den begnaver med samme Appetit Blomkaalen, 
Hovedkaalen og Kruskaalen, Turnipsen og Rutabagaen, 
kort sagt alt, hvad vor Opfindsomhed med rundhaandet 
Brug af Tid og Taalmodighed, har kunnet faa ud af 
den oprindelige Plante siden de fjærneste Kulturers Tid. 


KAALORMEN 265 


Men hvad spiste da Kaalormen, før vore Kaal- 
sorter ydede den saa overflødig Næring, thi det er klart 
nok, at Pieriden ikke har ventet paa Menneskets 
Komme og dets Havearbejde for at deltage i Livets 
Glæder? Den har levet uden os, og uden os vilde den 
vedblive at leve. En Sommerfugls Tilværelse er ikke 
underordnet vor Tilværelse, den har sin Tilværelses- 
ret uafhængig af vor Hjælp. 

Før Hovedkaalen, Blomkaalen, Turnipsen og de 
andre Kaalsorter blev opfundet, har Pieridens Larve 
sikkert ikke manglet Næring, den begnavede Kyst- 
brinkernes vilde Kaal, Stamfaderen til Nutidens Rig- 
domme: men eftersom denne Plante er lidet udbredt 
og begrænset til visse Kystegne, behøvedes der til Som- 
merfuglens Trivsel overalt, paa Slette som i Bjærge, en 
Næringsplante, som var tilstede i stor Masse og vidt 
udbredt. Denne Plante var øjensynlig en Korsblomstret, 
der var mere eller mindre krydret med en svovlholdig 
Essens, som Kaalen er det. Lad os prøve os frem ad 
denne Vej. 

Jeg opklækker Pieridens Larver, lige fra de er 
kommen af Ægget, med den falske Kaal (Diplotaxis 
tenuifolia), der er gennemtrængt af stærkt krydrede 
Stoffer og vokser ved Stier og ved Foden af Mure. Da de 
befinder sig i en stor Traadvævsklokke, tager de uden 
nogen Indvending imod denne Føde: de begnaver den 
med samme Appetit, som de vilde have begnavet Kaa- 
len med, og de bliver sluttelig til Pupper og Sommer- 
fugle. Forandringen af Kost medfører ikke den fjær- 
neste Forstyrrelse af deres Udvikling. 

Jeg har samme Held med andre Korsblomstrede, 
hvis Smag er mindre udpræget, med den hvide Sennop 
(Sinapis incana), Vajden (Isatis tinctoria), Kiddiken 
(Raphanus raphanistrum), Karse (Sisymbrium offici- 


266 3. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


nale) og Vejsennop (Lepidium draba). Derimod bliver 
Bladene af Salat, Bønne og Ært haardnakket tilbage- 
vist. Lad os nøjes hermed: Diæten er tilstrækkelig 
varieret til at vise os, at Kaalaormen udelukkende le- 
ver af et stort Antal Korsblomstrede, maaske endog af 
alle saadanne. 

Disse Forsøg gik for sig i det Indre af en Klokke, 
og man kunde maaske tro, at det snævre Fangenskab 
nødte Flokken til at æde, i Mangel af bedres Havelse, 
Planter, som den vilde have afslaaaet i fri Tilstand. Da 
den ikke havde andet indenfor sin Rækkevidde, saa 
fortærede den maaske, udsultet som den var, enhver 
Korsblomstret uden Hensyn til Arten. Vilde Forholdet 
maaske være det samme ude paa fri Mark, hvor jeg 
ikke kunde gribe ind? Kunde det tænkes, at Pieridens 
Familie bliver anbragt paa andre Korsblomstrede end 
Kaalen? 

Jeg gav mig til at søge langs Stier og omkring Ha- 
ver, og jeg endte med at finde temmelig talrige Kolonier 
paa den falske Kaal, Kiddiken og den hvide Sennop, 
der var lige saa veludviklede som de, der var anbragt 
paa Kaalen. 

Pieridens Larve vandrer aldrig, undtagen naar 
dens Forvandlingstid nærmer sig, den vokser sig stor 
paa den Plante, paa hvilken den er født. De Larver, 
som er bleven iagttaget paa Kiddiken og andre Planter, 
er altsaa ikke Udvandrere, der er kommen dertil fra 
nogle Kaaibede i Naboskabet som Følge af et tilfældigt 
Indfald, de er udklækkede paa selve de Blade, paa 
hvilke jeg traf dem. Heraf kan man drage følgende 
Slutning: den hvide Sommerfugl med sin lIunefulde 
Flugt vælger til Anbringelse af sine Æg først og frem- 
mest Kaalen, men dernæst ogsaa visse andre Kors- 
blomstrede af meget forskelligt Udseende. 


KAALORMEN 267 


Hvorledes bærer Pieriden sig ad med at orientere 
sig i sit Raaderum indenfor Planteverdenen? Larin- 
erne*), der udnytter visse kødede Plantedele af Arti- 
skoksmag, forbavser os tillige ved deres Kendskab til 
Planterne åf Tidselgruppen; for deres Viden kunde vi 
til Nød finde en Forklaring ved den Metode, de an- 
vendte i det Øjeblik, de anbragte deres Æg. De laver 
Indskæringer, de gnaver Hulheder i det undersøgie 
Frøgemme med deres Snabel, og som Følge heraf sma- 
ger de i alt Fald lidt paa Tingen, før de betror den 
deres Æg. 

Sommerfuglene, der lever af at drikke Nektar, sø- 
ger ikke i mindste Maade at skaffe sig Underretning om 
Bladenes Smagsegenskaber, i det højeste tager de, idet 
de stikker deres Snabel ned paa Blomsternes Bund, en 
ordentiig Slurk Sukkersaft af disse. Dette Undersøgel- 
sesmiddel er forresten ingen Nytte til for dem; thi den 
Plante, de har valgt til at anbringe deres Familie paa, 
er oftest endnu ikke i Blomst. Æglæggersken flagrer 
et Øjeblik omkring Planten, og denne hastige Under- 
søgelse er nok: Udstødelsen af Æggene finder Sted, hvis 
Provianten erkendes at være af passende Beskaffenhed. 

For at kunne kende en korsblomstret Piante maa 
Botanikeren vide Besked med Blomstens Bygning, og 
Pieriden overgaar os derfor. Den spørger ikke hverken 
om lang eller kort Skulpe, ej heller om Kronbladene 
er fire i Tal og stillede i Kors, eftersom Planten som 
oftest ikke er i Blomst, naar den besøger den, og allige- 
vel erkender den straks, hvad der passer for dens Lar- 
ver, til Trods for de dybe Forskelligheder, som vilde 
føre den paa Vildspor, der ikke var kendt med Plan- 
terne ved lange Tiders Studier. 

Hvis der ikke hos Pieriden findes en medfødt 
Dømmekraft, som leder den, er det umuligt at forstaa 


4 Synd ebill er. 


268 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


den store Udstrækning af dens Virkefelt blandt Plan- 
terne. Den behøver til sin Familie Korsbiomstrede og 
ikke andet end Korsblomstrede, og den kender denne 
Plantegruppe ud og ind. Jeg har med Iver samlet 
Planter et kvart Aarhundrede og mere, men for at 
faa at vide, om denne eller hin, for mig nye Plante er 
en Korsblomstret eiler ikke, vilde jeg, naar den ikke 
havde Blomster og Frugt, have mere Tiltro til, hvad 
Kaalsommerfuglen lærte mig, end til de lærde Fag- 
skrifter. Der, hvor Videnskaben kan fejle, tager In- 
stinktet ikke fejl. 

Pieriden kommer frem i to Generationer om Aaret, 
den ene i April og Maj, den anden i September. Til disse 
samme Tider plantes der Kaal. Sommerfuglens Tids- 
regning stemmer overens med Gartnerens, i samme 
Øjeblik der tilføres dem Føde, møder dennes Fortæ- 
rere op. 

Ædggene, der er af en klar, orangegul Farve, viser 
sig at være fine og skønne, naar man undersøger dem 
med Lupe paa nært Hold. De er stumpt kegleformede, 
de er stillet Side om Side paa deres runde Basis, og de 
er prydet med tætstillede, længdeløbende Ribber, der er 
fint tværstribede. De er grupperet pletvis, snart paa 
Overfladen, hvis det Blad, der tjener dem til Fæste, er 
udfoldet, snart paa Underfladen, saafremt dette Blad 
slutter sig tæt til de følgende. 

Deres Antal er stærkt skiftende. Pletter paa et 
rar Hundrede Stykker er temmelig hyppige, isolerede 
Æg eller Æg samlede i Smaagrupper er derimod 
sjældne. Om der er Ro eller ej i det Øjeblik, de af- 
sættes, gør den aflæggende Huns Æglægning i høj Grad 
varierende. 

Gruppens Omrids er af uregelmæssig Form, men i 
sit Indre viser den en vis Orden. Æggene er ordnet 


KAALORMEN 269 


i retliniede kækker, der ligger saaledes op til hinanden, 
at ethvert Æg støtter sig til to i den forudgaaende 
Række. Denne Ordning giver, selv om den ikke er 
fejlfrit nøjagtig, hele Historien en temmelig solid Lige- 
vægt. 

At faa Æglæggersken at se under hendes Arbejde 
er ingen let Sag, bliver den iagttaget i for stor Nærhed, 
flygter Pieriden straks. Arbejdets Udseende oplyser 
Gangen i det. Læggerøret hevæger sig blødt frem og 
tilbage fra den ene Side til den anden, Gang efter 
Gang, og et nyt Æg bliver lagt imellem to tilstødende 
Æg i den foregaaende Række. Frem- og Tilbage-Be- 
vægelsernes Vidde bestemmer Længden af Rækken, der 
snart er længere, snart kortere, alt efter Æglægger- 
skens Luner. 

Udklækningen finder Sted omtrent efter en Uges 
Forløb. Den er paa lidt nær samtidig for hele Massens 
Vedkommende, saasnart en Larve dukker frem af sit 
Æg, dukker de andre ogsaa frem, som om Fødsels- 
bevægelsen blev overført fra Nabo til Nabo. Paa 
samme Maade synes en Meddelelse som den, der væk- 
ker denne Ægmasses Befolkning, at brede sig i Knæle- 
rens Rede. Det er en Bølge, som breder sig omkring 
Udgangspunktet som Centrum. 

Ægget aabner sig ikke ved en Opspringen som 
Planternes Kapsler, naar Frøet i dem har naaet Mo- 
denheden, det er den Nyfødte selv, som laver sig en 
Udgangsaabning, idet den gnaver Hul et Sted paa sin 
Indhyldning. Henimod Keglens Spids opstaar der paa 
den Maade en Slags regelmæssig Luge med glatte Rande 
uden Flosning eller Uregelmæssigheder, et Bevis for, 
at dette Parti af Muren er bleven begnavet og nedsvæl- 
get. Ægget forbliver urørt paa denne Breche nær, der 
netop er stor nok, til at Larven kan slippe ud igennem 


270 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


den, og det staar fremdeles solidt fast paa sin Grund. 
Det er paa dette Tidspunkt, at Lupen bedst kan fast- 
slaa dets smukke Bygning. 

Det tilbageblevne er en Sæk som af ekstrafin Guld- 
slagerhud, gennemskinnende, stiv og hvid, der fuldt ud 
beholder det oprindelige Ægs Form. En Snes længde- 
løbende Striber af knudet Udseende løber fra Toppen 
til Grunden. Det er en Magers spidse Hue, Mitraen med 
Kanellering, ciceleret som en Rosenkrans, der er gjort 
af en Juveler. Kaalormens Fødselsskrin er kort sagt et 
udmærket kunstfærdigt Arbejde. 

Paa et Par Timer er Udklækningen af hele For- 
samlingen endt, og Familien er samlet, mylrende paa 
Ægkapsellaget, der er forbievet paa sin Plads. Den 
bliver længe staaende paa dette Stykke flade Tag, før 
den gaar ned paa det nærende Blad, den har endog 
meget travlt der. Og hvormed? Den afgræsser et un- 
derligt Grønsvær, medens de smukke Mitraer stadig 
er paa Plads. De Nyfødte afgnaver roligt, metodisk, 
fra Toppen til Basis de Smaasække, af hvilke de er 
kommen frem. Efter et Døgns Forløb er der ikke andet 
tilbage af dem end en Mosaik af runde Punkter, Grund- 
voldene for de forsvundne, flaskeformede Hylstre. 

Kaalormen æder altsaa som sine første Mund- 
fulde sit Ægs hindeagtige Omhylning. Det er et regel- 
mæssigt genkommende Maaltid, thi jeg har aldrig set en 
eneste af disse Smaaorme lade sig friste af det nære 
Grønne, før den har endt det rituelle Maaltid, ved hvil- 
ket den holder Gilde paa Flaskerne af Guldslagerhud. 
Det er første Gang, jeg har set en Larve fortære den 
Sæk, i hvilken den blev til. Til hvad Nytte er da den 
underlige Kage for den nyfødte Larve? Jeg tænker 
mig det saaledes: 

Kaalbladene har en glat Overflade, overtrukket med 


KAALORMEN PAA 


Voks, og de er næsten altid stærkt hældende. At gaa 
og græsse der uden Fare for et Fald, som vilde være 
skæbnesvangert i deres yderligt spæde Alder, er kun 
muligt for Larverne, naar de har et Varp, som giver 
dem paalidelig Støtte. Der kræves Silketraade, som 
er spændt ud over en lille Strækning, for at de kap 
komme frem der. Der kan Fødderne klamre sig fast, 
der kan der findes god Ankerplads, selv naar de har 
Rygsiden nedad. Silkekirtlerne, som fabrikerer disse 
Varp, maa være meget sparsomt forsynet med Mate- 
riale hos et lille nyfødt Dyr. Ved Hjælp af en særlig 
Ernæring vilde det falde let at forsyne dem med det 
(o1nødne med stor Hurtighed. 

Hvorledes skulde da Beskaffenheden af den første 
Føde være? Plantestof, der er langsomt at bearbejde 
og giver et sparsomt Udbytte, opfylder ikke godt de øn- 
skede Betingelser, thi Forholdene er presserende, og 
det gælder om hurtigst muligt uden Fare at kunne be- 
give sig ud paa det glatte Blad. Dyrisk Føde vilde 
være at foretrække, den fordøjes hurtigere og dens 
kemiske Omarbejdelse foregaar med større Hast. Æg- 
kapslerne er af hornagtig Natur ligesom selve Silken. 
Det vilde snart være gjort at omdanne det ene til det 
andet. Den lille Orm gaar derfor løs paa Resterne af 
sit Æg, den laver Silke af det, og det tjener den til 
Tærepenge under dens første Flytning. 

Hvis min Gisning er begrundet, er der Grund til at 
tro, at ogsaa andre Sommerfuglelarver, der er Gæster 
paa glatte og stærkt hængende Blade, gør Brug af det 
Hindehylster, som er bleven tilbage af Ædggene, til et 
første Maaltid i den Hensigt hurtigst muligt at samle 
sig et Forraad af Silkestof, som kan yde dem Støtte- 
traade. 

Af den Forhøjning af A'ghylstre, paa hvilken 


PUD J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Pieridens unge Afkom fra først af fandtes kamperet, 
er alt altsaa bortgnavet lige ned til dens Basis, der er 
ikke andet tilbage af den end de runde Spor efter de 
enkelte Stykker, der dannede den. Opbygningen er for- 
svundet, Mærkerne efter Fastkitningen er tilbage. De 
smaa Larver er altsaa i Niveau med det Blad, som for 
Fremtiden skal ernære dem. De er af en bleg orangegul 
Farve og sparsomt besat med hvide Haar. Hovedet, 
der er glinsende sort, er paafaldende ved sin Styrke, 
det forraader allerede Fremtidens Slughalse. Det lille 
Dyr maaler knap og nap to Millimeter i Længde. 

Saasnart den er i Berøring med sin Græsgang, Kaa- 
lens grønne Blad, begynder Flokken at arbejde paa at 
holde sig fast. Enhver af Ormene udsender af sine 
Spindevorter til forskellige Punkter i sine nærmeste 
Omgivelser korte Støttetraade, saa fine, at man netop 
kan skelne dem ved at iagttage dem opmærksomt under 
Lupen. Det er tilstrækkeligt til at holde det usle lille 
Dyr, hvis Vægt næsten er lig med intet, i Ligevægt. 

Saa begynder Ernæringen med Plantestof. Den lille 
Orms Længde forandres hurtigt, den bliver større og til- 
tager fra to til fire Millimeter. Der indtræder snart et 
Hudskifte, som forandrer Klædedragten: paa en bleg- 
gul Grund spætter Huden sig med talrige sorte Punkter 
blandede med hvide Haar. Tre-fire Dages Hvile er 
nødvendig ovenpaa Hudskiftets Besværligheder. Naar 
den er forbi, begynder den stærke Sult, som i Løbet af 
nogle Uger vil gøre Kaalplanten til en Ruin. 

Hvilken Appetit! Hvilken Mave i stadigt Arbejde 
Nat som Dag! Det er en fortærende Fabrik, som Næ- 
ringsstofferne blot behøver at passere for straks at blive 
omdannede. Jeg anretter for min Flok under Klok- 
ken en Buket Blade valgt blandt de største, et Par Ti- 
mer efter er der intet andet tilbage af dem end de store 


Kaalorme. aa. Kaalorme. bbb. Deres Snylteres Pupper 


Microgaster glomeratus. 


ARE 
er 
He 


FOGN 
V 


KAALORMEN +978 


Ribber, og selv de bliver angrebet, hvis det trækker 
lidt ud med Fornyelsen af Fødemidlerne. Med den 
Hurtighed vil et Centner-Kaalhoved ikke strække til i 
en Uge for mit Menageri. 

Naar der er mange af de graadige Bæster, bliver 
de til en Plage. Hvorledes skal vi beskytte vore Haver 
imod dem? Paa Plinius”, den store Naturforskers Tid, 
satte man en Pæl midt i det Stykke Kaal, som skulde 
beskyttes, og paa denne Pæl anbragte man en i Solen 
hvidnet Hovedskal af en Hingst, Hovedskallen af en 
Hoppe gjorde forøvrigt endnu bedre Gavn. Et saadant 
Fugleskræmsel mentes at holde den opædende Yngel 
borte. 

Min Tillid til dette Middel er meget ringe, 
naar jeg nævner det, er det, fordi det minder mig om 
en Fremgangsmaade, som benyttes i vor Tid, i det 
mindste i mit Nabolag. Intet er saa sejglivet som det 
absurde. Overleveringen har bevaret det antike Appa- 
rat, om hvilket Plinius taler, samtidig med, at den har 
forenklet det. I Stedet for Hestehovedskallen har man 
sat en Æggeskal, som man anbringer paa en Stok, der 
er stillet op mellem Kaalen. Det er en grumme let 
Opstilling, og den er ogsaa af tilsvarende Virkning, det 
vil sige, den er absolut lig Nul. 

Med en Smule Godtroenhed forklares alt, selv det 
vanvittige. Naar jeg spørger Bønderne, mine Naboer, 
siger de: Virkningen af Æggeskallen er overordentlig 
simpel, Sommerfuglene kommer for at lægge Æg paa 
den, tiltrukne af dens Hvidhed. Stegte af Solen og uden 
Næring paa dette ubehagelige Støttepunkt gaar de smaa 
Larver til Grunde, og saa er der saa mange færre af 
dem. 

Jeg bliver ved, jeg spørger, om de nogensinde har 

Instinktets Mysterier. 18 


274 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


set Æghobe eller Ansamlinger af unge Larver paa de 
hvide Skaller. 

— Aldrig, svarede de enstemmigt. 

— Naa, og saa? 

— Man har gjort saa tidligere, og vi bliver ved med 
al gøre det samme som vore Forfædre uden yderligere 
Undersøgelse. 

Jeg maa nøjes med dette Svar, overbevist om, at 
Erindringen om Hestehovedskallen, der var i Brug i 
Fortiden, er uudryddelig som alle de andre landlige 
Meningsløsheder, der er nedarvet gennem Aarhundre- 
derne. 

Vi har i det hele kun ét Beskyttelsesmiddel: et Op- 
syn, som flittigt undersøger Kaalbladene for med Tom- 
melfingeren at knuse Ægfladerne og gøre det samme 
ved Larverne med Fødderne. Intet er af den Virkning 
som denne Fremgangsmaade, der dog kræver megen 
Tid og megen Aarvaagenhed. Hvor megen Omhu for 
at faa en god Kaal! Hvor meget skylder vi ikke disse 
ydmyge Jord-Rodere, disse Adelsmænd i Pjalter, som 
yder os, hvad vi skal leve af! 

At spire og fordøje, at opspare Reservebeholdninger, 
af hvilke Sommerfuglen skal fremstaa, er det eneste, 
en Larve har at gøre. Kaalormen giver sig hen til 
dette med en umættelig Graadighed. Den gnaver uden 
Ophør og fordøjer uden Stans, Dyrets suveræne Lykke 
beror saa at sige paa dets Tarme. Der er intet, der 
drager dets Opmærksomhed bort fra dets Æden, uden 
det maaske skulde være nogle pludselige Spjæt, der 
tager sig snurrigt ud, især naar flere æder for ens 
Øjne Side om Side. Da hæver momentvis alle Ræk- 
kens Hoveder sig pludseligt og sænker sig pludseligt igen 
flere Gange med en automatisk Enighed, som vilde være 
en preussisk Militærøvelse værdig. Skulde det være 


KAALORMEN 0275 


et Skræmmemiddel fra deres Side imod en altid 
mulig Angriber, skulde det være et Glædessæt, naar en 
Solstraale kælende opvarmer deres fulde Maver? Hvad 
enten det nu er Tegn paa Frygt eller Velvære, er disse 
Gebærder de eneste, som dette Bordselskab tillader 
sig, saa længe det endnu ikke har opnaaet den nød- 
vendige Fedme. 

Efter en Maaneds Græsning sætter min Floks Ulve- 
hunger sig. Larverne kryber om i alle Retninger paa 
Klokkens Traadvæv, de gaar omkring der uden Orden 
med Forkroppen hævet og undersøger det i hele dets 
Udstrækning. Hist og her afgiver det vrikkende Hoved 
undervejs en Traad. De flakker urolige om, pinte af 
Ønsket om at vandre langt bort. Denne Udvandring, 
som Traadomhylningen forhindrer, har jeg ikke desto 
mindre iagttaget under de mest udmærkede Forhold. 

Da den første Frost indfandt sig, havde jeg i et lille 
Drivhus anbragt nogle Stokke Kaal befolkede med Lar- 
ver. De, der saa den simple Køkkenplante indlogeret 
saa flot under Glas i Selskab med kapske Pelargonier 
og kinesiske Primulaer, forbavsedes over mine sære Ind- 
fald. Jeg lod dem smile. Jeg havde mine Planer, jeg 
vilde se, hvorledes Pieridens Familie vilde bære sig ad, 
naar den barske Sæson begyndte. 

Tingene gik efter Ønske. I Slutningen af Novem- 
ber forlod Larverne, der havde naaet den ønskede Stør- 
relse, en for en Kaalen og gav sig til at flakke om paa 
Murene. Ingen af dem satte sig fast, ingen af dem traf 
Forberedelser med Hensyn til Forvandlingen. Jeg fik 
Mistanke om, at de savnede et Sted at anbringe sig paa 
i fri Luft, udsat for al Vinterens Barskhed. Jeg lod 
saa Døren til mit Drivhus staa aaben, og snart var hele 
Befolkningen forsvundet. 

Jeg genfandt den spredt paa Lykke og Fromme om- 

18% 


276 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


kring paa Murene i Naboskabet i indtil nogle og halv- 
tredsindstyve Skridts Afstand. En fremspringende Ge- 
sims, et Slags Hailvtag dannet af en fremragende Fold 
af Mørtel tjente dem til Tilflugt: her fuldbyrdedes 
Puppe-Hudskiftet, og her tilbragte de Vinteren. Kaal- 
ormen er af et robust Temperament, lidet følsom over- 
for tør Hede ligesom overfor isnende Kulde. Til dens 
Forvandling er et luftigt Kvarter fri for stadig Fugtig- 
hed tilstrækkeligt. 

Faarene i min Faaresti bevægede sig saa nogle Dage 
om paa Traadnættet, urolige, fordi de ikke kunde 
komme langt nok bort under deres Søgen efter en Mur. 
Da de ikke traf en saadan, og da Forholdene blev tvin- 
gende, resignerede de: enhver af dem spandt til at be- 
gynde med et tyndt Tæppe af hvid Silke om sig, idet de 
støttede sig til Traadnættet, og dette Lag skulde tjene 
dem til at holde sig oppe under det vanskelige og deli- 
kate Arbejde med Forpupningen. Til dette Grundlag 
fæstede Larven sin Bagende ved Hjælp af en Silkepude, 
og den fæstede sin Forende dertil ved Hjælp af en Bæ- 
resele, der gik den ind under Skuldrene og bandt den 
fast til Højre og Venstre til Tæppet. Ophængt saa- 
ledes ved sine tre Fæstepunkter frigør den sig for sin 
aflagte Larvedragt og bliver Puppe i fri Luft uden no- 
gen som helst Beskyttelse, langt borte fra den Mur, 
som Larven nok skulde have fundet, hvis jeg ikke 
havde lagt mig imellem. 

Den vilde visselig være kortsynet, som forestillede 
sig, at Verden var fuld af Goder, der udelukkende er 
bleven til for vor Skyld. Den store Ernærer, Jorden, 
har et svulmende Moderbryst. Fra det Øjeblik af, at 
et Næringsstof bliver til, selv om det ogsaa er med ivrig 
Hjælp af vort Arbejde, indbyder det Legioner af Med- 


KAALORMEN 277 


spisere til Kærlighedsmaaltidet, og det des flere og des 
mere foretagsomme, jo bedre dækket Bordet er. 

Vor Frugthaves Kirsebær er udmærkede, men en 
Maddike gør os dem stridige. Vi vejer Sole og Planeter, 
men vor Overlegenhed, der er i Stand til at lodde Uni- 
verset, kan ikke forhindre en elendig Orm fra at tage 
sin Del af den herlige Frugt. Vi har god Nytte af en 
Kaalplantning, men Pieridens Børn befinder sig ogsaa 
vel der. Idet de foretrækker Blomkaalen for Kaal- 
raben udnytter de vor Avl, og vi kan ikke udrette noget 
overfor deres Konkurrence ud over at rense Planterne 
for Kaalorme og knuse /Æggene, et ubehageligt og ked- 
sommeligt Arbejde, der tilmed er af middelmaadig 
Virkning. 

Enhver Skabning har sine Livsrettigheder.  Kaal- 
ormen gør sine graadigt gældende, saaledes at den 
kostelige Plantes Kultur vilde blive alvorlig bragt i Fare, 
hvis ikke andre interesserede tog Del i Forsvaret af 
den. Disse andre er Hjælpetropper, som nødtvun- 
get og ikke af Sympati arbejder sammen med os. Be- 
tegnelserne Ven og Fjende, Hjælpere og Ødelæggere 
er derfor simpelthen Talemaader, der ikke altid er skik- 
kede til at udtrykke den nøjagtige Sandhed. Vi kalder 
den vor rjende, som æder eller angriber vore Afgrøder, 
den vor Ven, som ernærer sig af disse vore Fjender. 
Alt indskrænker sig til en tøjlesløs Konkurrence med 
Hensyn til Appetit. 

Hvad enten det nu er i Kraft af Magt, List eller 
Røveri, saa hedder det: flyt dig, for at jeg kan sætte 
mig, giv mig din Plads ved Bordet. Saaledes er den 
ubøjelige Lov i Dyrenes Verden og tit ogsaa i vor, des- 
værre! 

Af vore Hjælpetropper blandt Insekterne er de, 
der er mindst af Størrelse, de bedste til Arbejdet. En 


278 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


af dem er Nummer ét med Hensyn til at vaage over 
Kaalen. Den er saa lille, den arbejder saadan i det 
stille, at Gartneren ikke kender den, aldrig har hørt 
Tale om den. Ser han den tilfældigvis, medens den 
boltrer sig omkring den beskyttede Plante, vil han ikke 
en Gang lægge Mærke til den, idet han ikke tiltror 
den den Tjeneste, den har gjort ham. Jeg sætter 
mig for at bringe det usselt lille Dyrs Fortjenester frem 
for Dagens Lys. 

Videnskabsmanden kalder den for Microgaster glo- 
meratus. Hvad havde den, der fandt paa Ordet Microga- 
ster, der betyder Lille-Bug, for Øje? Satte han sig for 
at gøre Hentydning til Bagkroppens Lidenhed? Det 
var ikke Tilfældet. Saa lidet udstyret Insektet er med 
Bagkrop, har det dog en saadan, der er, som den skal 
være, og staar i Forhold til Resten af Legemet, saaledes 
at den klassiske Benævnelse langt fra at lære os noget 
kan lede os paa Vildspor, hvis vi har fuld Tillid tl 
den. Nomenklaturen, der skifter fra Dag til Dag og 
raaber højere og højere op, er en lidet sikker Fører. 
I Stedet for at spørge Dyret om, hvad hedder du? bør 
vi straks spørge: hvad kan du udrette, hvad er din 
Gærning? 

Nu vel, Microgasters Dont er at udnytte Kaal- 
ormen, en vel defineret Dont, uden at Fejltagelse 
er mulig. Har De Lyst til at se dens Arbejde? Lad 
os saa ved Foraarstid undersøge en Køkkenhaves Om- 
givelser. Forudsat at man er i Besiddelse af et for- 
skende Blik, vil man paa Murene eller paa de Urier, 
der er visnede ved Foden af Hækkene bemærke nogle 
meget smaa, gule Kokoner, der er stillet tæt sammen 
og danner Hobe paa Størrelse med en Hasselnød. Tæt 
ved Siden af hver Gruppe sidder der en Kaalorm, un- 
dertiden død og altid af et meget ødelagt Udseende. 


KAALORMEN Å 279 


Disse Kokoner, som allerede er udklækkede eller paa 
Nippet til at udklækkes til fuldkomne Insekter, er Fa- 
milien Microgasters Arbejde, denne Larve er det Bytte, 
af hvilket den samme Familie har ernæret sig i sin 
Larvetilstand. Tillægsordet glomeratus, som ledsagede 
Betegnelsen Microgaster, minder om denne Sammen- 
hobning (Agglomeration) af Kokonerne. Lad os samle 
disse Grupper, som de er, uden at søge at pille de 
smaa bitte Kokoner fra hinanden, en Operation, som 
forøvrigt kræver baade Taalmodighed og Behændighed, 
saadan som de er smeltet sammen indbyrdes ved en uud- 
redelig Sammenfiltren af deres overfladiske Traade. I 
Maj vil der komme en Sværm af Dværge ud af dem, 
som er parat til at sætte sig 1 Arbejde i Kaalbedene. 

Det gængse Sprog benytter sig af Betegneiserne 
Fluer og Moskitoer eller Myg for at betegne de biite 
smaa Insekter, som man saa ofte ser danse i en Sol- 
straale. Det er lidt af alle Slags i disse luftige Balletter. 
Kaalormens Forfølger kan findes der som saa mange 
andre, men Betegnelsen Moskito passer 1 Virkeligheden 
ikke paa den. Hvad der kaldes Moskitoer og Fluer er 
Dipterer, Insekter med to Vinger, men den, vi har for 
os, har fire Vinger, alle brugelige til Flugt. 

Som Følge af denne Karakter og af andre af ikke 
mindre stor Værdi tilhører den Hymenopterernes 
Orden. Det er nu lige meget, siden vort Sprog udenfor 
Videnskabens Ordbog ikke har nogen præcisere Beteg- 
nelse, lad os da betjene os af Udtrykket Moskito, der 
passer godt paa dens Udseende i det hele. Vor Mo- 
skito, Microgasteren, er paa Størrelse med en middelstor 
Myg. Den maaler 3—4 Millimeter i Længde, de to 
Køn er lige talrige og bærer samme Dragt, et ensformet 
Sort, med Undtagelse af Benene, der er blegrøde. Til 
Trods for denne Lighed, skelner man let imellem dem. 


280 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


Hannens Bagkrop er let fladtrykt og desuden bøjet en 
Smule i Enden, hos Hunnen er den fyldig før Æglægnin- 
gen, idet den er synligt udspændt af sit Ægindhold. 
Dette hastige Omrids af det lille Dyr maa være os nok. 

Hvis vi nu vil lære dens Larve at kende og fremfor 
alt søge al underrette os om dens Maade at leve paa, 
vil det være heldigst at holde en talrig Flok Kaalorme 
under en Klokke. Hvad de direkte Undersøgelser af 
en Haves Kaalplanter kun vil yde os i Form af en usik- 
ker og kedsommelig Høst, vil vi daglig have for Øje i 
en saadan Overflod, at det vil overbevise os. 

I Løbet af Juni, det Tidspunkt, paa hvilket Kaal- 
ormene forlader deres Græsgange og gaar langt bort 
for at anbringe sig paa en eller anden Mur, klatrer de 
i min Stald, i Mangel af bedres Havelse, om paa min 
Klokkes Hvælv for der at gøre deres Forberedelser og 
spinde et Næt, som kan holde dem oppe og er nødven- 
digt for Puppen. Blandt disse Spindere vil man lægge 
Mærke til nogle, som er udmagrede og arbejder uden 
Iver paa deres Spind. Deres Udseende gør, at man maa 
anse dem for at være angrebet af en dræbende Sygdom. 

Jeg tager nogle af disse og aabner deres Bagkrop 
med en Naal, brugt som en anatomisk Kniv. Der viser 
sig et Knippe grønne Indvolde, som ligger i en klar, 
gul Vædske, der hovedsageligt bestaar af Dvrets Blod. 
I dette Knippe Indvolde kravler der langsomt nogle 
Smaaorme om i meget skiftende Tal, idet mindste ti 
eller tyve og maaske et halvhundrede Stykker. 

Jeg hælder det hele om i et Glas for ret at kunne 
iagttage denne Befolkning, der er udfriet fra de nærende 
Indvolde. Jeg overhelder dem med Larveblod, som 
jeg har faaet ved simple Triks, jeg sætter Præparatet 
under en Glasklokke i fugtig Luft for at forhindre For- 
dampningen, jeg fornyr det nærende Bad ved nye Aare- 


KAALORMEN ; 281 


ladninger, og jeg giver dem saaledes det Pirremiddel, 
som den levende Larves Livsvirksomhed vilde have givet 
dem. Efter at jeg havde taget disse Forholdsregler, ser 
mine Plejebørn i alle Henseender ud til at nyde godt af 
en udmærket Sundhedstilstand, de drikker og trives 
godt. Men denne Tingenes Tilstand kan ikke vare længe. 
Allerede modne til Forvandlingen forlader mine Orme 
Udstillingsglassets Spisehus, som de vilde have forladt 
Larvens Bagkrop, de begiver sig ned paa Jorden for at 
forsøge at spinde deres smaa Kokoner. Det kan de 
ikke, og de gaar derfor til Grunde. De har savnet et 
passende Støttepunkt, det vil sige den døende Larves 
Silkevæv. Det er nu lige meget, jeg har set nok til at 
blive overbevist. Microgasternes Larver æder ikke i 
dette Ords bogstavelige Betydning, de lever af en Suppe, 
og denne Suppe er Larvens Blod. 

Lad os undersøge Snylterne nærmere, og vi vil da 
se, at deres Kost nødvendigvis maa være flydende. De 
er smaa hvide Orme, tydelig leddelte, med Forparten til- 
spidset og bemalet med smaa, sorte Striber, som om det 
lille Dyr havde drukket af en Draabe Blæk. De bevæger 
Ryggen langsomt uden at flytte sig. Jeg lægger en af 
dem under Mikroskopet. Munden er et lille Hul uden 
noget Udstyr, som kan være i Stand til at sønderrive, 
hverken Kroge eller Horntænger eller Kindbakker: 
dens Angreb er et simpelt Kys. Den tygger ikke, den 
indsuger, den tager smaa Slurke af den omgivende 
Væske. 

At den er ude af Stand til at bide, bekræftes ved 
Sektionen af de angrebne Larver. Alt er fuldstændigt 
i Orden i Patienternes Bagkrop til Trods for, at Antallet 
af Plejebørnene næppe lader Plads tilovers for For- 
døjelses-Indvoldene. Ingen Del bærer Spor af Ødelæg- 
gelse. Heller ikke er der noget i det vdre, der for- 


282 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


raader en indvendig Ødelæggelse. De angrebne Larver 
æder og vandrer om som de andre, uden at vise Uro, 
uden Vridninger, der kunde være Tegn paa Smerter. 
Det er mig umuligt at skelne dem fra de uskadte med 
Hensyn til Appetit og rolig Fordøjelse. 

Henimod den Tid, da Spindingen af det for Op- 
hængningen af Puppen nødvendige Næt nærmer sig, an- 
giver endelig deres afmagrede Udseende den Sygdom, de 
lider af. De spinder ikke desto mindre. De er Stoi- 
kere, hvem Dødskampen ikke lader glemme Pligten. 
Endelig dør de ganske blidt, ikke opædte, men af Blod- 
mangel, ligesom en Lampe gaar ud, naar den mangler 
Olie. 

Og saaledes bør det være. Larvens Liv, det at den er 
i Stand til at ernære sig og tilberede Blod, er en absolut 
Nødvendighed for Ormenes Velfærd, den maa holde 
Livet i sig omtrent en Maaned, indtil Microgasterens 
Afkom er udvokset. De to Tidspunkter falder mærkvær- 
dig godt sammen. Naar Larven holder op at æde og for- 
bereder sin Forvandling, er Snylterne modne til at gaa 
ud af den. Skroget udtørres, naar de drikkende ophører 
at have Brug for det, men indtil dette Øjeblik maa den 
holde sig omtrent uskadt, om end slappere Dag for 
Dag. Det er derfor af Betydning, at Larven ikke kom- 
mer til at lide af Saar, selv af ganske smaa Saar, som 
vilde hæmme Blodkildernes Funktion. Derfor har de, 
der udnytter Skroget, paa en Maade faaet Mundkurv 
paa, de har til Mund et lille Hul, som suger uden at 
saare. 

Den døende Larve vedbliver med en langsom frem- 
og tilbagegaaende Bevægelse af Hovedet at afsætte Traa- 
den paa sit Væv. Det er i dette Øjeblik, at Snylterne 
kommer frem. Dette gaar for sig i Juni og i Alminde- 
lighed, naar Natten falder paa. 


KAALORMEN 283 


Paa Bugsiden eller paa en af Siderne, aldrig paa 
Ryggen, aabner der sig en Breche, en eneste og anbragt 
paa det Sted, hvor Modstanden er mindst, der, hvor to 
Led støder sammen; thi det maa være et møjsommeligt 
Arbejde at lave et saadant Hul, naar der mangler et 
Redskab til at arbejde med. Maaske anbringer Ormene 
sig paa Angrebsstedet og arbejder der efter Tur ved 
at suge. 

I Løbet af kort Tid gaar hele Flokken ud gennem 
dette Hul, og under urolig Sprællen slaar den sig ned paa 
Larvens Overflade. Lupen kan ikke skelne Aabningen; 
den lukker sig straks. Der er ikke engang nogen Blød- 
ning, til den Grad er Skroget bleven udtømt. Man maa 
presse det mellem Fingrene for at faa nogle Draaber 
Væske til at vælde frem og paa den Maade opdage Ud- 
gangsaabningen. 

Omkring Larven, der ikke altid er helt død og 
endog bliver ved at spinde lidt paa sit Væv, begynder 
Ormene øjeblikkelig at arbejde paa deres Kokoner. Traa- 
den, der er bleggul, bliver trukket ud af Spindevorten 
ved en hurtig Bagoverbøjning af Hovedet og fæster sig 
1 Begyndelsen paa Larvens hvide Væv, senere til de 
spindende Naboers Frembringelser, saaledes at de en- 
kelte Individers Arbejde ved gensidig Sammenspinden 
smelter sammen og danner et Knippe, i hvilket hver 
af Larverne har sit Hylster. Det er i Øjeblikket ikke 
den virkelige Kokon, som bliver spundet, men et fælles 
Stillads, der skal gøre Fuldendelsen af de enkelte 
Kokoner lettere. Alle disse Skeletter støtter sig til Na- 
boernes og bliver, idet de blander deres Traade sam- 
men, til en fælles Bygning, i hvilken hver Orm ud- 
arbejder sig sin egen lille Hytte, hvor den endelig spin- 
der den virkelige Kokon, et lille Arbejde af tæt Væv. 

I mine Opklækningsklokker faar jeg Grupper af 


284 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


disse Smaakokoner i saa stort Tal, at de kan slaa til 
til mine kommende Forsøg, to Trediedele af Larverne 
vder mig saadanne, i den Grad er Foraarsgenerationen 
angrebet. Jeg lægger disse Grupper en for en i Glas- 
rør. Dette skal være den Samling, af hvilken jeg kan 
øse, idet jeg med Henblik paa mine Forsøg har hele den 
Befolkning i min Haand, der er udgaaet fra den samme 
Larve. 

Et Par Uger efter, henimod Midten af Juni, kom- 
mer de udvoksede Microgastere frem. I det først under- 
søgte Glasrør er de ca. 50 i Tal. Den travle Forsamling er 
i fuld Parringsfest, thi begge Køn er altid tilstede blandt 
dem, der har været Gæster i en og samme Larve. Hvil- 
ket Liv, hvilket Elskovsorgie! Disse Dværges Dans for- 
virrer lagttageren og gør ham svimmel. 

Størsteparten af de frihedshigende Hunner sidder 
med det halve af Legemet imellem Glasset og den Vat- 
prop, som lukker den Ende af Røret, der vender imod 
Lyset; men Bagkroppene er frie, de danner en cirkulær 
Ring, foran hvilken Hannerne samler sig, sætter sig og 
skynder sig med at tage fat. Enhver af dem ser sit 
Snit, enhver passer nogle Øjeblikke sine private Affærer, 
viger saa Pladsen for sine Rivaler og begynder forfra 
andetsteds. Det forvirrede Bryllup varer hele Morge- 
nen og begynder igen imorgen. Det er stadig det samme 
Virvar af Par, der griber fat i hinanden, skilles og tager 
fat igen. 

Man maa tro, at de, parrede i Frihed og ude i 
Haverne, hvor de er mere ene, vil holde sig mere i Ro, 
her i Glasset bliver Forholdene tumultuariske, fordi der 
er en altfor talrig Forsamling i et snævert Rum. 

Hvad mangler der i deres fulde Lykke? Tilsynela- 
dende lidt Føde, nogle Slurke af Blomsternes sukker- 
holdige Vædske. Jeg giver dem Føde i Glassene, ikke 


På 


KAALORMEN 285 


Ionningdraaber, i hvilke de sølle Smaadyr vilde blive 
hængende, men Smørrebrød, bestaaende af Papirstrim- 
ler, som er let bestrøget med denne Lækkerbidsken. De 
gaar straks til disse, de biiver staaende paa dem, de 
forfrisker sig. Denne Ret synes at passe dem. Med 
denne Kost, der maa fornys nu og da, eftersom Strim- 
lerne tørrer ind, kan jeg holde dem meget vel ved Magt, 
indtil Undersøgelserne er afsluttede. 

En anden Anordning maa træffes. Befolkningen i 
mine Opbevaringsglas er urolig og hurtig paa Vingerne, 
de bør hurtigst indlogeres i forskeilige Beholdere ved at 
flytte dem om, uden at det giver for store Tab eller 
endog, at hele Flokken skulde undslippe, naar Hænder, 
Pinceiter og andre Tvangsmidler ikke kan benyttes til 
at gøre sig til Herre over de fangne Smaadyrs Behæn- 
dighed. 

Lysets uimodstaaelige Tiltrækning kommer mig til 
Hjælp. Naar jeg lægger et af mine Rør vandret paa Bor- 
det, idet jeg vender en af dets Ender imod Dagslyset fra 
et Vindue, som Solen skinner paa, saa vender mine 
Fanger sig straks hen imod den bedst oplyste Ende og 
opholder sig der længe uden at forsøge paa at trække 
sig tilbage. Vender jeg Røret den modsatite Vej, saa flyt- 
ter dets Befolkning sig straks og forsamler sig i den 
anden Ende. Det klare Lys er deres største Glæde, og 
ved denne Lokkemad kan jeg faa dem til at gaa, hvor- 
hen jeg vil. 

Lad os da lægge det, der skal modtage dem, paa 
Bordet, et Reagensglas eller et andet Glas, saaledes at 
den lukkede Ende viser imod Vinduet. Imod dets Aab- 
ning anbringer vi et af de beboede Rør, og uden nogen- 
somhelst anden Forsigtighedsregel, samles Sværmen, 
selv om Aabningen lader et stort Rum frit, i det oplyste 
Kammer. Der staar saa kun tilbage at lukke Apparatet. 


286 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


inden vi flytter det. lagttageren er uden synderligt Tab 
Herre over Flokken, som han nu kan undersøge efter 
Behag. 

Lad os nu først spørge den: hvorledes bærer du 
dig ad med at indbringe dine Æg i Larven? Dette 
Spørgsmaal og andre lignende, som frembyder sig først, 
bliver i Almindelighed forbigaaet af Insektforskerne, 
der lægger mere Vind paa Smaaspørgsmaal om Navne 
end paa skønne Virkeligheder. De klassificerer, de indre- 
gistrerer ved Hjælp af barbariske Etiketter, og dette 
AÅrbejde synes dem det højeste Udtryk for entomologisk 
Viden. 

Navne, altid Navne, Resten bryder vi os ikke stort 
om. Pieridens Forfølger blev tidligere kaldt Microga- 
ster, det vil sige den lille Bug, den kaldes nu for Tiden 
Apanteles, det vil sige den ukomplette. Et smukt Frem- 
skridt! Vi er i Sandhed vel oplyste! Ved man dog i det 
mindste, paa hvilken Maade den »lille Bug: eller den 
»ukomplette« kommer ind i Larven? 

Paa ingen Maade! En Bog, som efter sin ny Dato 
skulde synes at maatte være et tro Ekko af vore Nutids- 
Kundskaber, siger, at Microgasteren indbringer sine Æg 
direkte i Larven. Den fortæller os ogsaa, at de snyl- 
tende Orme bebor Puppen og gaar ud af denne, idet de 
gennemborer dens stærke, hornede Hylster. 

Hundrede Gange har jeg set de modne Orme komme 
ud for at spinde Kokoner, og Udgangen finder altid 
Sted gennem Larvens Hud, aldrig gennem Puppens Ky- 
rads. Paa Grund af dens Mund, der simpelthen er en 
uvæbnet Pore, som kun kan berøre, men ikke bide, 
skulde jeg være tilbøjelig til at tro, at Ormen er ude af 
Stand til at gennembore Puppehylstret. 

Denne vel fastslaaede Fejl gør, at jeg tvivler om 
den anden Paastand, som dog efter alt er logisk og 
overensstemmende med den Metode, som følges af en 


KAALORMEN 287 


Hoben Snyltere. Min Tro paa det trykte Ord er nu al- 
ligevel kun ringe, jeg foretrækker at gaa direkte 
til Kendsgærningerne. Før jeg fastslaar noget, vil jeg 
se, hvad der er at se. Det er langsommere, det kræver 
Arbejde, men det er ogsaa sikrere. 

Jeg vil ikke paatage mig at belure, hvad der gaar 
for sig paa Kaalen i Haven, det er for usikkert, og det 
egner sig kun daarligt til nøjagtig lagttagelse. Des- 
uden har jeg jo det nødvendige Materiale i Hænde, min 
Samling af Glas, i hvilke de nylig udklækkede Snyl- 
tere vrimler som udvoksede Insekter. Jeg vil arbejde 
med Dyrene ved mit lille Laboratoriebord. 

Jeg anbringer et Glas, der rummer omtrent en 
Liter, i vandret Stilling paa Bordet med Bunden vendt 
imod det solbeskinnede Vindue. . Jeg lægger et Kaal- 
blad befolket med Kaalorme ind i det, Kaalorme, som 
dels har naaet deres fulde Udvikling, dels er halvtud- 
viklede og dels lige er kommen ud af Ægget. En Strim- 
mel Papir bestrøget med Honning skal tjene til Føde 
for Microgastrene, hvis Forsøget skulde komme til at 
strække sig ud over noget længere Tid. Endelig slipper 
jeg ved Hjælp af den Overførelsesmaade, jeg nylig har 
talt om, Beboerne af et af Rørene ind i Apparatet. Og 
efter at Glasset en Gang er lukket, er der ikke andet at 
gøre, end at lade Sagen gaa sin Gang og at overvaage 
det hele flittigt, Dage og Uger igennem, om det skulde 
vise sig nødvendigt. Intet bemærkelsesværdigt kan nu 
undslippe mig. 

Kaalormene græsser roligt, uvidende om deres fryg- 
telige Omgivelser. Hvis en eller anden af den forvirrede 
Sværm uforsigtig gaar omkring paa deres Ryg, saa retter 
de Forkroppen med et pludseligt Spjæt, og med den 
samme Voldsomhed sænker de den igen; de paatræn- 
gende flytter sig straks. Disse paa deres Side synes paa 


285 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


ingen Maade at tænke paa noget ondt, de sætter sig til- 
bords paa Honningstrimlen, de kommer og de gaar mel- 
lem hinanden. Under deres tilfældige Flugt sætter de 
sig, snart en, snart en anden, paa den græssende Flok, 
men uden at skænke den mindste Opmærksomhed. Det 
er tilfældige Sammentræf, ikke villede Møder. 

Forgæves skifter jeg Larveflokken og varierer jeg 
Larvernes Alder, forgæves skifter jeg Snylternes Skare, 
forgæves lagttager jeg opmærksomt, hvad der foregaar 
i Glasset lange Timer igennem om Morgenen og om Af- 
tenen, i dæmpet Lys som i fuldt Solskin; det lykkes mig 
ikke at faa noget at se, absolut intet, som kan have 
Udseende af et Angreb fra Snylterens Side. Til Trods 
for, hvad der siges af Forfatterne, som er slet under- 
rettede, fordi de ikke har haft Taalmodighed til virkelig 
at se, er min Slutning klar: Microgasteren angriber ai- 
drig Kaalormene for at indføre deres Æg i dem. 

Indvandringen maa altsaa nødvendigvis foregaa i 
selve Pieridens Æg, et Forsøg skal overbevise os derom. 
Da et stort Glas er daarligt egnet til Undersøgelse af 
Flokken, der bliver holdt i for stor Afstand fra Lupen 
af Glasvæggen, vælger jeg et Rør af en Tommes Vidde. 
Jeg anbringer i dette et Stykke af et Kaalblad besat med 
en Plade gule Æg, saaledes som Sommerfuglen har af- 
sat dem. Derpaa bliver Befolkningen af et af de Glas- 
rør, jeg har i Reserve, indført i det nye Rør. En Strim- 
mel honningsbestrøet Papir ledsager de overflyttede. 
Dette gaar for sig i Begyndelsen af Juli. 

Hunnerne er snart travlt beskæftigede, undertiden 
mange ad Gangen, saa at de gør hele den gule Ægkage 
sort. De undersøger Skatten, deres Vinger skælver, og 
de stryger Bagbenene imod hinanden, et Tegn paa le- 
vende Tilfredsstillelse. De undersøger Massen, de son- 
.derer Mellemrummene mellem de enkelte Æg med Føle- 


KAALORMEN 9280 


hornene, de dasker paa de enkelte Stykker med Enden 
af deres Palper, og derefter anbringer de hurtigt, snart 
her, snart der, Spidsen af deres Bagkrop paa det ud- 
valgte Æg. Hver Gang ser man, at der paa Bagkroppens 
Bugside, ganske nær ved Spidsen, kommer en fin Horn- 
braad frem. Dette Redskab, som bringer Ægget paa 
Plads under Værtæggets Hylster, er Inpodningskniven. 
Det gaar roligt og metodisk for sig, selv naar talrige 
/Æglæggersker arbejder paa samme Tid. Hvor en har 
passeret, passerer en anden, i hvis Sted der træder en 
tredie, en fjerde og flere endnu, uden at jeg var i Stand 
til at fastslaa Hensigten med disse Visiter paa et og 
samme Sted. Hver Gang trænger Kniven ind og af- 
sætter et Æg. 

Det er umuligt i saadan en Strimmel at følge med 
Øjet de paa hinanden følgende Æglæggersker, der 
strømmer til et og samme /Æg, men til at beregne 
Antallet af Spirer indbragt i det samme Æg har vi 
et meget brugeligt Middel, det nemlig senere hen at 
aabne de angrebne Larver og tælle de i dem inde- 
sluttede Orme. Et mindre afskrækkende Middel be- 
staar i at tælle de smaa Kokoner, der er samlet om- 
kring hver død Larve. Summen vil sige os, hvor 
mange Spirer der er bleven indbragt, nogle af den 
samme Æglæggerske, der er kommen flere Gange tilbage 
til det allerede benyttede Æg, andre af forskellige andre 
Æglæggersker. Tallet paa Kokoner er stærkt skif- 
tende, i Almindelighed svinger det omkring en Snes 
Stykker, men det er hændt mig, at jeg har truffet indtil 
fem og treds, og intet siger, at det skulde være den 
yderste Grænse. 

Hvilken frygtelig Virksomhed for at udrydde en 
Sommerfugls Afkom! Min gode Lykke sender mig i dette 
Øjeblik et Besøg, en højt kultiveret Mand, der er vant 


290 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER 


til at tænke over Tilværelsen. Jeg afstaar ham min Plads 
foran det Apparat, i hvilket Microgastrene arbejder. 
I rigeligt en Time betragter han det med Lupen i Haan- 
den og ser igen det, jeg har set; han følger Æglægger- 
skerne, der gaar fra det ene Æg til det andet, som gør 
deres Valg, udstøder den fine Lancet og stikker, hvad de 
andre forbipasserende allerede har stukket den ene efter 
den anden. Han lægger endelig Lupen bort, tankefuld 
og lidt forvirret. Aldrig havde han paa saa klar en 
Maade som i mit smalle Glasrør fulgt Livets velbereg- 
nede Røverfærd lige ned til de mindste Væsener. 


RETTELSE. 


Side 13 har der indsneget sig en Fejl, idet der Linie 10 fra 
neden staar Insektets i Stedet for Instinktets. Side 16 nederste 
Linie rettes Kæber til Kindbakker. 


For første Gang forelaa en af Fabre's Bøger paa Dansk, 
da Gyldendalske Boghandel i Foraaret 1915 udsendte >In- 
stinktelts Mysterier«. Dette Værks Udgivelse paa Dansk fandt 
Anerkendelse i alle Kredse og vandt Forfatteren saa mange 
begejstrede skandinaviske Læsere, at Værket meget hurtigt 
blev udsolgt. Nu udsendes i Løbet af Foraaret 1916 to nye 
Bøger af Fabre: »Skorpioner og andet Kryb: og >Skik og 
Brug hos Insekterne« foruden en ny Udgave af >Instinklets 
Mysterier. 

Fabre's lagttagelser anerkendes af alle Entomologer som 
enestaaende og banebrydende for al fremtidigt entomologisk 
Studium. Det er derfor forstaaeligt, at hans vidtrækkende 
Undersøgelser og Erfaringer gav Stødet til, at en hel Række 
fremragende Videnskabsmænd af forskellig Nationalitet med 
største Ihærdighed og Grundighed fortsatte hans lagttagelser. 

Da de ovennævnte tre Bøger af Fabre kun er en OQver- 
sættelse af de tilsvarende franske Bøger, anbefales det de 
Læsere, der maatte ønske at stifte nærmere Bekendtskab 
med disse Videnskabsmænds mere uddybende Undersøgelser 
og til Tider korrigerende Følgeslutninger, at læse den nye 
Udgave af Vilh. Bergsøe's bekendte Værk >Fra Mark og Skov«. 
I Kapitlerne Enlige Hvepse og Enlige Bier har Bearbejderen 
af den nye Udgave, Dr. Wesenberg-Lund, foruden at give 
Referat over en Del af Fabres Undersøgelser paa disse Om- 
raader tillige taget Hensyn til den nyeste Litteratur. 


INDHOLD 


Side 

Tr kadre Sire Sr Ea dar te Lg 5 
LuHarmaren- sus norr de ene Ge fe ER OE EE 1 

IT: Denførønne(Løvgræshoppe. 0-2 SAO SENER 23 
NE AE mpusaen 80 SG SG 36 
PV Sr BOKO je sd eg Rino Fete ne å AG SO 48 
V.-Aadselgraverne — Begravelsen. vs sus JE 63 
VI.. Aadselgraverne — Forsøg. ......-oisss GE 79 
viaSpykuent Gea crR See elle sere, å Eee 103 
VIT UR yrrens: Processionsspinderser. > se EE 123 
Peskdderkopperne LAL TIE ee 142 
Ki Memistribede Epea 220 SG SD JG SR NE 168 
ekumeniderne i aKadre stake Jet FP 200 
SI OSMmeErne i sa AE Se ek 5 ea 219 
HP Kaalommen: 4 «hale elt Sel em andet 262 


MM sag 
ae 


QL Fabre, Jean Henri Casimir 
496 Instinktets mysterier hos 


F312 insekter og ederkopper 
1916 


Biological 
& Medical 


PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 
— me VE 
UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY