ER SER SEK SEG ” i 5 å EN Er ”
se re Z, 6 z. : sas ANER > ns «4 ' mggen ag rn,
i noter g gen ke å ØDE NS
fe så nj
et % n GEN ARNE AD, re ram”
sn E n å E "Sa == i: age GÅL
Se SES e SSR 4 2 2 ; : i nere ES RS KON EN sa
se
none
SODE REE Mig
GENRE
ls nen yR -
en - ' SEN i 4 Sen, se Erna oe SE,
Emebon on i É = É eet KOK
€:
EEG
Frier == me me
SAY 4 æn z ea S n == = - eos ages Q or Pe FOR
RE ” 2 g z gg 2
Nan PASS Banen SES
rer s ze 'b ”
ET NREN En rn
akse ANE TE
Søge,
EGET ERE
7 rer genere « en
om
NE nnan en
Belbins æ -
& - -
ane ET RENE mene
en ne MAP le. DE
Rn, a.
RR ere
ner
ses Æ
rs een seer
Ø æget,
arr
så A
SES SEES
el" met
RR RR SA Ta nne
rer ae 2
er rater mm Ale reed mg øl
Ser
ed,
SES
By
2 SON "DP La, 3 :
—
| ID DID DE
> 5 ID ISDBD TD > POSSDED PO DDE
DD: s DD 332 DD 3. D DE ;
— 2 D DD. 235 ))
> PE »
dl BD)
23553 3 BED SED) IE BD
5565553 93 HB) DS "BD
Ep SD EBOD EDDIE VD
55 DDD: FDIDEEDD)
DD» RER, >
BED BD JAR NS
e SE SLEREE == i S AE 3 TA "SØDE NS ED AE
DD. 555 559 Sy ;
BED Deres SY
333355 JO. KID 359)
)) IP IV BED) i
ID DIN . iD SYD 3 » IBID D EDI DP
> 23535 3 3333 BB” "BB3 > D2
13333 : S 3 3
: BDE 3
”: Ej
355 SE DD LYIID" ID. )
se IB D ED] SINE DD ED SB)
=—
> 55555 S5 DD. DPY
See 233 5555) > 32; B3 >> 32 33 333 DE
DD DID SB BID 3)
ID DED By DP SID
332335 535553
SD 2 FB]. IP
»D 33: 2 SV DE BD DD
DEDEDIPED: DDO BR SEES SSESSEES
D SSD hdi 22? BE DID DDR
33 33333 305
S y & DÅ SES BID VÆD 2 i D ).
D 22 Se y
S 5 Sa ze 3 )
33 355599
3332 23 By BB) DD DDD DJ
33 733273 3 5 SD BI)
ID : 33 23 j DD,
2 S5 3333 BD S
BD ED IDEE
] Sy | 8535532 93D VD)
>» DI 399) WS 7) D
BID ID DI DDD.
>) DD DD DD BOYD DDD
SPSK DD me TDI OS 5) 5) DDD 7 1)
2 35 2) DS DD. FI MDD
222) BD, pa) DIMM EBIDED DD)
PPP PBoPDID SE DP) 55355) BD? » BD >
2DP] 359 DD WIE PH BJED 33
BER I >> DDS » 2» 3 IV BD
D BP) 3 DÅ SY9 I SF BY) KID
33 3335 3332 > beer UDD
DD 35%23 90
Sy y
SDS
33 33 »33333239
3; 373533, 333 33-33:
< 2. =E ? ED
w. 23 FODDDDT
5 OD 2» DS: VD
»” ID DD SDS 1 ID YDD
SS DI IJ9 DIDD i Dyre = By. VX
>: DSR DB BOND 5 FDD
ER, 2) 23). 25 Jy
ISG
zoo
CRUSTACEA LIBRARY
SMITHSONIAN INST.
RETURN TO W-119
1144 gå
'd
KREBSDYRENES SUGEMUND
J.C. SCHIØDTE
CM OP SEEO-Æ
CRUSTACEA LIBRARY
MI TION T 1 x7
SMITHSONIAN ENS.
MED TO KOBBERTAVLER RETURN TO W-119
SÆRSKILT AFTRYKT AF ,,NATURHISTORISK TIDSSKRIFT'" 3. R. 4. B.
KJOBENHAVN
THIELES BOGTRYKKERI
1866
CRUSTACEA LIBRARY
SMITHSONIAN INST.
RETURN IO W-119
1. Condylopodernes Sugemund indrettes som bekjendt
ved Forening og meer eller mindre gjennemført Metamorphose
af Bidemundens Lemmer. Klarhed i Gjenkjendelse af Suge-
mundens Elementer kan derfor sættes som det strengeste
Maal for Indsigt i Leddedyrmundens Bygning overhovedet.
Opgaven skjærper Fordringerne saaledes, at man bliver vaer,
hvor Lidet der enten i physiologisk, morphologisk eller syste-
matisk Henseende er vundet ved en nøiagtig Erkjendelse af
de enkelte Mundlemmers Bygning. I denne Begrændsning
kan Undersøgelsen i det Højeste yde Mærker for formelle
Inddelinger. Hvad som derimod videnskabelig kræves, er
deels en Betragtning af samtlige Munddele i deres anatomiske
Sammenhæng og en derpaa grundet Forstaaelse af deres ind-
byrdes Samvirken, deels en saa afgjort morphologisk Bestem-
melse, at dens enkelte Led overalt gjøre gjensidig Rede for
hverandres Paalidelighed. Med en ringere Forberedelse kan
det ikke nytte at skride til Sugemundformernes Udtydning.
At have løst denne Opgave i det Væsentlige for Insek-
ternes Vedkommende, er en af Savignys største Fortjenester.
Hos Krebsdyrene staaer derimod næsten Alt tilbage at gjøre.
Undersøgelsen compliceres hos dem derved, at Kroppen er
meer eller mindre sammensmeltet med Hovedet, saa at flere
eller færre af dens forreste Lemmepar i Form og Forretning
kunne komme til at slutte sig til Munddelene. Det bliver
derfor hensigtsmæssigt at begynde med saadanne Krebsdyr
170
som Isopoderne. Det Trin, de indtage i Leddedyrideens Ud-
viklingsrække, er et af de højeste, Krebsdyrclassen over-
hovedet naaer til, og Sammenligningen med Insektmunden
derfor mere nærliggende. Men da de af samme Grund
komme til at staae saa lavt som Krebsdyr, at de kunne op-
træde i talrige snyltende Skikkelser, er det fremdeles at vente,
at man hos dem snarest kan finde Nøglen til Mundformerne
hos de sugende Copepoder. Hvorvidt en saadan Forventning
vil vise sig grundet, kan i denne første Afhandling ikke
nærmere berøres. Kyndige ville dog udentvivl allerede gjen-
nem den her forelagte Undersøgelse skimte Anvendelsen.
v. Skjøndt det er bekjendt nok, at idetmindste nogle
af Fiskebjørnene,
CYMOTHOÆ,
leve af flydende Næring, og skjøndt Rondelet allerede for
meer end tre hundrede Aar siden har sagt om et saadant
Dyr, at det suger som en Igle!), bevæger man sig dog
paa reen jomfruelig Grund, naar der bliver Spørgsmaal om
deres Sugemund. Bosc mener vel, hos en Cymothoa at have
seet en fremskydelig Snabel med et Par smaa Palper”), men
Latreille kunde ikke finde et saadant Redskab, der da ogsaa,
siger han, vilde være en Anomali i denne Dyreclasse; hvor-
imod han formoder, at Kjæberne skydes frem under Sug-
!) Piscibus ita hæret, ut eripi non possit, sugit ut hirudo, nec
prius abscedit, quam tabidum et exuccum piscem reddiderit,
reperitur cervici mugilum, luporum, et saxatilium piscium affi-
xus. (Libr. de piscib. marin. Lugd. 1554. p. 576. De Pedi-
culo marino). Træsnitsfiguren foran Rondelets Artikel om
Pediculus marinus forestiller en Anilocra, nærmest A. mediter-
ranea Leach.
Un sugoir rétractile, sortant de dessous la téte, et accompagné
de deux antennules trés- courtes. (Hist. Nat. des Crust. i Dé-
tervilles lille Udgave af Buffon, I. p. 208). Den Art, Bosc har
lagt til Grund for Slægtsbeskrivelsen, sees af Afbildningen
(Pl. 16. Fig. 1) at have været en Cymothoa s. str.; Brinnichs
Fiskebjørn (Entom. fig. 5), som Bose citerer, var snårere en
Anilocra.
r<
bg
ningen, og at det er dem, Bosc har taget for en Snabel').
Milne Edwards har ikke optaget Spørgsmaalet, men ladet sig
nøje med at give nogle Fremstillinger af de enkelte Mund-
lemmer hos Æga”), og til Cymothoa7) en større Række Fi-
gurer, blandt hvilke flere give Munddelene i Sammenhæng;
alle disse Fremstillinger er gode og nyttige, saavidt de
strække sig, men de strække sig ikke vidt nok. Snarest
havde man vel kunnet vente nærmere Oplysning af Heinrich
Rathkes anatomiske Undersøgelse af Æga bicarinata, men
han siger, at Munddelene ere indrettede til at gnave med,
og i det Hele byggede som hos Idothea7). Dog lægger han
til, at Mandiblernes Endedeel er meget haard, næsten
kiledannet, og bøiet stærkt nedefter, og at Mund-
aabningen er paafaldende lille i Forhold til Dyrets
Størrelse5). Disse to sidste Angivelser, der iøvrigt ere
fuldkommen rigtige, synes ikke vel forenelige med den første,
at Munddelene ere indrettede til at gnave med, saameget
mindre, som Rathke strax foran siger om Mandiblerne, at de
ere saaledes fastvoxne til Hovedet, at deres nedbøiede Ende
maa være meget lidt bevægelig). At dog baade Bosc,
!) Nous avons examiné soigneusement plusieurs individus, sans que
nous aåyons pu découvrir la trompe observée par Bosc sur
Pespéce qu'il a décrite. L'existence dun tel organe, nous
croyons pouvoir le dire, seroit une anomalie dans cette classe.
Je présumerois que les måchoires forment dans le moment de
la succion un avancement quil seroit facile de prendre pour
une trompe. (Hist. Nat. des Crust. et des Ins. VIL. p. 22).
?) Le Régne An. éd. accomp. de pl. Pl. 67. Fig. 1. b-e.
SYNE SERIE GS Mio SAS EON br I Gymothoart Pl 66 Fre MD:
Anilocra, Pl. 66. Fig. 5. 6-f. Nerocila.
:) Die Fresswerkzeuge sind zum Nagen eingerichtet und im All-
gemeinen denen der Gattung Idothea åhnlich. (Beitråge zur
Fauna Norwegens i Nov. Act. Acad. Cæs. Leop. Carol. Natur.
Crrrosors BX PETE SÅS ES 2 6]:
3) Ihr vorderes sehr hartes und fast keilfårmiges Ende ist tib-
rigens stark nach unten umgebogen. — Die Mundspalte ist
im Verhåltniss zum ganzen Kårper nur sehr klein. (1. c. p. 27).
6) Die ziemlich grossen und kråftigen Mandibeln sind beinahe
nach ihrer ganzen Långe an den Kopf angewachsen, weshalb
das nach vorne und unten gekehrte Ende derselben eine nur
geringe Beweglichkeit haben kann. (1. c. p. 27).
172
Latreille og Rathke have nogen Ret, hver paa sin Maade,
vil senere sees.
Om Bidemundens Former hos Isopoderne kan man der-
imod danne sig en i det Hele ret fyldig Forestilling ved Hjælp
af de hidtil givne Beskrivelser og Figurer, især i Milne Ed-
wards's fortræffelige Skrifter. Imidlertid ere dog de færreste
af disse Fremstillinger saa dybtgaaende og sammenhængende,
at de uden videre Forberedelse kunde tjene som Grundlag
ved den følgende Undersøgelse. Der forudskikkes derfor her
en Analyse af Bidemundens Hovedformer hos Isopoderne,
indledet ved nogle mere omfattende Bemærkninger.
3. Leddedyrenes Lemmer ere i deres første Anlæg
blotte Udkrængninger af Huden, men omdannes til Løfte-
stænger ved Afleiring af saa mange og saa udstrakte Lag af
Chitine, som Dyrets Muskler kræve til deres Understøttelse,
og i saa mange adskilte Stykker, som Bevægelsesmaaden
kræver Ledbøininger.
Disse Udkrængninger udgaae alene fra Kropringenes
Sider, nemlig fra Sidefolderne mellem Ryg- og Bugskinne,
Pleuræ, der i saa Tilfælde meer eller mindre kunne dækkes
med en Chitinafleiring, en Sideskinne, Epimeren, der tjener
til Befæstelse for de Muskler, som bevæge Lemmets Rodled,
Hoften, Coxa.
Det er fremdeles alene fra Pleuræ, at de særegne Ud-
krængninger udsendes, som staae i Aandedrættets Tjeneste,
enten udefter, Gjæller, eller indefter, Aanderør.
Fra Kropringenes Ryg og Bug udgaae derimod aldrig
Lemmer, men vel mangehaande mere overfladiske Dannelser,
som ogsaa kunne staae i Bevægelsens Tjeneste som Støtte-
og Heftemidler, saasom Holme af hvasse Chitingryn, Takker,
Torne, fremkrængelige Vorter, ofte med Krogkrandse osv. Til
de sidste høre mange Larvers saakaldte Bugfødder eller
falske Fødder. De holometabole Insekters og… Insektlarvers
Halenokker (cerci) ere kun omdannede Rygtorne.
Hovedet bestaaer ligesom de andre Kropringe af et Ryg-
stykke, et Bugstykke og to Sidestykker. Det er ogsaa her
173
kun fra disse sidste, at samtlige Lemmer udgaae, nemlig
Munddelene, og desuden Antenner og Øine. Men da Hovedet
foruden eet eller to Par Antenner endnu har tre Par Lem-
mer (Munddele), medens ingen af de følgende Ringe har
meer end eet Par, faae Hovedets Sidestykker eller Pleuræ
(genæ og tempora) saa ganske Overvægten over Ryg- og
Bugstykket, at de komme til at udgjøre den største Deel af
Hovedskallen, især bagtil og oventil, hvor der stilles størst
Krav til Nerve- og Muskelrum; hvorimod Ryg- og Bugstykket
saameget mere tabe i Udstrækning, som de miste den For-
retning, de have at udføre paa alle Kroppens øvrige Ringe
(paa den sidste nær), nemlig at tjene til Befæstelse for de
Muskler, som bevæge den næstfølgende Ring. Rygstykket
bliver derfor indskrænket til en Plade over Munden, Epi-
stoma: som Clypeus, Labrum og Labellum benævnes de Ud-
skillinger af Epistoma, der efterhaanden træde frem i samme
Forhold, som Mundlemmernes Bevægelsesmaade gjør et Dække
nødvendigt foroven. Bugstykket, Hypostoma (eller Kile-
pladen, som man kan kalde det ifølge dets Analogi med
Hvirveldyrenes Os sphenoideum), træder derimod i et nær-
mere Forhold til Munddelene, hvorom Mere nedenfor; ogsaa
fra den kunne Udskillinger løses fortil, nemlig som Mentum
og Fulcrum labii, i Forhold til som Kjæber og Tunge med
deres Muskler trænge til Dække og Støtte forneden.
Munddelene ere altsaa chitiniserede-Udkrængninger af
Hovedets Pleuræ. Hos mange Krebsdyr skjelnes meer eller
mindre udprægede Folder i Pleuræ, een Fold for hvert Mund-
lem, en Antydning altsaa af Hovedets Sammensætning af
saamange Ringe, som det fører Par af Mundlemmer (s. tab.
X. fig. 3. a, Hovedet af Cirolana).
Mundlemmerne dele sig efter deres Grundplan i
a) en Leddefold ved Roden, et Hængsel (cardo). Den
tilsvarende Leddefold ved Roden af Benene (eller de til
Stedflytning indrettede Lemmer) har faaet Navn af Tro-
chantin. Hos de Insekter, hvis Hofter omsluttes af Ledde-
174
skaale, udvikler Trochantinen sig til en Leddetap for Hoften,
idet den tilligemed denne frigjør sig fra Epimeren.
b) Skaft (stipes), svarende til Benets Hofte (coxa).
Det retter sig i Udvikling efter de Krav, som stilles til det
af Fligene, eftersom dets Bestemmelse er at bære disse Dele
og at indeholde de Muskler, som tjene til deres Førelse.
c) tre frit fremragende Flige (lobi), paa Skaftets Ende.
Af Fligene tjene de to inderste (malæ) som Delingsredskaber
ved Fødens Behandling, og ere derfor i Bygning afpassede
efter Næringsmidlets Beskaffenhed. Den tredie og yderste
Flig udgjør Mundlemmets umiddelbare Fortsættelse og svarer
til de efter Hoften følgende Led i Bevægelseslemmerne.
Naar denne Flig er langstrakt og leddet, eller beendannet,
kaldes den Palpe; dens Bestemmelse er da at bære Sandse-
redskaber, frembringe Strømninger i Vandet omkring Munden,
pudse Mundlemmerne, tjene som Griberedskab 0. s. v.
4. En fundamental Modsætning mellem Krebsdyr og
Insekter viser sig nu i det første Par Mundlemmers Forhold
til Hovedets Sidestykker:
Hos Krebsdyrene hæve Mandiblerne sig ikke op over
det Maal af Uddannelse, der opnaaes af de øvrige Mund-
lemmer, og bestaae altsaa ligesom disse af Hængsel, Skaft
og Flige. Deres Bøiemuskler ere ligeledes, saavidt Hovedet
ikke er sammensmeltet med Kroppen, fæstede paa Hypostoma,
og deres Bevægelse er en Vippen, undertiden paa et svagt
Tapleie ved Skaftets ydre bageste Hjørne, men altid med
dets hele Yderrand til Grundlinie.
Hos Insekterne smelte Hængsel og Skaft derimod sammen
med Hovedets Sidestykker, og deres Muskler falde følgelig
bort. Alene Mellemfligen bliver tilbage, og indleddes paa
Sidestykket ved en øverste og nederste Tap. Dens Muskler
udfylde nu en stor Deel af Sidestykket. Inderfligen kommer
kun nu og da tilstede i en meget indskrænket Form, og er
altid fæstet paa Mellemfligen. Mandibelpalpe fattes tilligemed
Skaftet.
175
Leddedyrets Udviklingsgang fra Krebsdyr til Insekt er
her den samme, som Hvirveldyrets fra Fisk til Pattedyr, en
Analogi, som overhovedet heelt igjennem yttrer sig. I begge
Rækker fremmes Cephalisationen derved, at Hovedredskabet
til Fødens Behandling efterhaanden indskrænker sin Lemme-
form ved Roddelenes Opgaaen i Hovedets Sidestykker,. hvor-
ved disse vinde ligesaa meget i Nerverum, som Kjæbebevæ-
gelsen voxer i Kraft, idet Rodleddenes Muskler svinde bort,
og Pladsen paa det forstørrede Sidestykke udelukkende kan
benyttes til Kjæbegrenens Førelse. Cephalisationen af Hvirvel-
dyrenes Mundfødder (Underkjæbe) foregaaer som bekjendt
trinviis gjennem Krybdyr og Fugle. Det Samme finder Sted
ved Leddedyrenes Mandibler. Et af de Mellemtrin, som
forekomme hos de lavere hemimetabole og ametabole og hos
sugende Insekter har Dr. Meinert nylig opklaret ved sin Af-
handling om Campodeerne i Tidsskriftets forrige Bind.
5. Hos de fjortenbenede eller hedriophthalme Krebsdyr
forbindes som bekjendt den første af Kroppens Ringe med
Hovedet. Idet dens Bevægelighed saaledes gaaer tabt, svinder
ogsaa dens Rygdeel (Insektets pronotum), hvorimod Bugdelen
og Sidestykkerne (prosternum og epimera prothoracica) endnu
holde sig udsondrede mellem Hovedet og anden Kropring,
fordi de vedblive at have et Par Lemmer at bære, For-
benene, der sættes i Mundens Tjeneste og derfor antage
Kjæbeform. Ved at slutte sig sammen i Midtlinien med
deres Skafter (Hofter) komme disse Mundfødder til en vis
Grad til at svare til Insekternes Underlæbe, forsaavidt de
nemlig udgjøre et Dække for Munden forneden, og derfor
faae en lignende bladagtig og udfiiget Form. De betegnes
derfor ogsaa ligefrem som labium af Fabricius og hans
Skole, hvis morphologiske Bestemmelser alene støttede sig
til Redskabernes Anvendelse og Form.
Der gives nu, næst efter Mandibelskafternes Opgaaen i
Hovedets Sidestykker hos Insekterne, ingen anden saa dybt
indgribende Forskjel mellem Insekternes og de hedriophthalme
176
Krebsdyrs Mundbygning, end netop denne læbelignende Dan-
nelse af Mundfødderne. Den bevirker nemlig, ved at dække
de andre Mundlemmer nedenfra, at hverken noget andet
Dække, nogen Hage (mentum), bliver udskilt fra Kilepladen,
hvorfor Tungen kommer til at rage umiddelbart frem over
Kilepladen fra Mundhulens Bund, og at heller ikke Mund-
lemmerne af .tredie Par (andet Kjæbepar) træde i nogen
Forbindelse med Tungen, som hos Insekterne, men holde sig
frie af hinanden, paa hver Side af Kilepladen. Herved
faaer Tungen en langt mere fremrykket Stilling mellem Mund-
delene end hos Insekterne. Men efterat det ene Grundtræk
i Hedriophthalmernes Hoved, dets Afslutning forneden ved
læbelignende Mundfødder, saavidt har udstrakt sin Indflydelse
paa Mundlemmerne nedenfra, støder det sammen med det
andet Grundtræk, som hersker ovenfra, nemlig Mandiblernes
frie Stilling til Hovedets Sidestykker, og begge forene sig nu
i et sidste Tryk paa de mellemliggende .Munddele (første og
andet Kjæbepar og Tungen), og fuldende ikke blot saaledes
deres eiendommelige Præg af Indeklemthed, Udfladning og
Bladagtighed, men bringe tillige Tungen i en ganske særegen
Stilling til Mandibelfligene, og bestemme derved eengang for
alle dens Form. Insekthovedets fuldstændige Udsondring fra
Kroppen, dets deraf følgende Afslutning forneden ved For-
bindelsen mellem tredie Par Mundlemmer, Hage og Tunge til
en Underlæbe, den betydelige Tilvæxt i dets Tykkelse endelig,
som bevirkes ved Mandibelskafternes Optagelse i Sidestyk-
kerne, bringe Kjæber og Tunge i en saa meget lavere lig-
gende Plan end Mandibelfligene, at Tungen beholder sin
fulde Frihed til at forme sig efter mangehaande secundære
Indflydelser. I Krebsdyrhovedet bringes derimod det første
Par Mundlemmer, ifølge dets Stilling heelt udenfor Side-
stykkerne, i en Plan, der er lavere end den høitliggende
Kileplade, hvorved Tungen kommer til at ligge over Man-
dibelfligene, og det bliver den af denne Grund umuligt at
antage nogen anden Form end den dybt tvelappede, da den
ellers vilde lukke for Mundaabningen.
177
6. Isopodernes Bidemund -optræder med tre Hoved-
typer, som komme overeens deri, at Mundlemmerne ere stil-
lede frit af hverandre i en udefter fremskraanende Tværrække
paa hver Side af Kilepladen.
Den første Type omfatter Oniskerne, Asellerne,
Idotheerne og Sphæromerne. Den er i Hovedsagen den
samme, der træffes hos Mængden af Amphipoderne, altsaa
overhovedet hos saadanne Hedriophthalmer, som ere Kyst-
og Bunddyr, og nære sig af Aadsel og Planteføde, gnave
Træ, angribe Fiskegarn 0. s. v.
Mandiblerne have to Flige. Yderfligen løber ud i en
smækker Gribedeel, der er kløvet i to eller flere Grene, som
atter ere deelte i fingerformede Tænder; ved Roden har den
en stor riflet Knusetand af forskjellig Form og Væbning.
Inderfligen er meget kort, fingret eller mangelappet og
fryndset, sædvanlig hudet, stundom deelviis eller heelt chiti-
niseret paa den ene Mandibel, hudet paa den anden. Skaftet
er meer eller mindre udviklet, eftersom det har en Palpe at
bære eller ikke. Første Kjæbepar har to smækkre Flige,
begge bevægelige, især den indre; Inderfligen er i Enden
forsynet med (sædvanlig fire) trinde, spidse, bløde, laadne
Vedhæng, Yderfligen med et Antal snart yderst spidse, snart
afskaarne, undertiden piggede Torne. Andet Kjæbepar med
een til tre Flige, idetmindste de to ydre bevægelige, den
yderste undertiden palpeformet.
Som Exempel paa denne iøvrigt bedst bekjendte Type
er tab. X. fig. 1 givet en Skizze af Munden hos den lille
grynede Sphæroma, der er saa hyppig ved vore Kyster,
men endnu ikke synes at være kjendelig beskreven nogen-
steds). Mandibelens Gribedeel (øverste m. fig. 1. c. og
l. d) er kløvet i to Grene, hver med tre til fire finger-
dannede Tænder, som gribe ind mellem Tænderne paa den
modsatte Mandibel. Den riflede Knusetand (nederste m. fig.
l. c. og 1. d) er omgiven med et Tornegjærde. Inderfligen
1) Oniscus globator Pallas, Specilegia Zool. fasc. IX. p. 70.
tab. IV. fig. 18 er maaskee den samme Art.
IV. 12
178
(m”. fig. 1. c. og fig. 1. d) lille, blød, spidsfingret, indleddet
paa Yderfligens Underside, i en Fordybning mellem Gribe-
delen og Knusetanden. Skaftet (s. fig. 1. c) kort, dets ydre
Afsnit indeholder Palpens Muskler, dets indre tjener til Be-
fæstelse for Skaftets Bøiemuskler. Palpen (p. fg. 1. c)
plump, fritstillet. Første Kjæbepars (x. fig. 1. b) Skaft (s.
fig. 1. e) deelt paalangs ved en Fure i to Afsnit, der inde-
holde Musklerne til de to Flige; Inderfligen (m". fig. 1. e)
med fire trinde, spidse, bløde, laadne Hudfingre, Yderfligens
(m. fig. 1. e) Endetorne bredt afskaarne i Enden, flere af
de indre Torne piggede langs Indersiden (fg. 1. f). Andet
Kjæbepar (x". fig. 1. b) med tre korte Flige, den ydre en
bladagtig, toleddet Palpe.
7. Den anden Type charakteriserer Cirolanernes
Familie. Den oplyses her ved Fremstillinger af den anselige
Cirolana borealis Lilljeb. fra Nordsøen og Kattegattet
(tab. X. fig. 3), og af en lille vever, nydelig, med sorte Pig-
menstjerner pyntet Slægtning (tab. X. fig. 4), der jevnlig
træffes i Øresund og ved Sjællands Nordkyst. Den var
allerede kjendt af Slabber, og blev for nogle Aar siden be-
skreven af van Beneden!) som Slabberina agata, men er
udentvivl den samme Isopod, Leach har meent med sin
Eurydice pulchra. Van Beneden henfører den til Ido-
theernes Gruppe.
Mandiblerne (m. fig. 3. a, fig. 3. b: og 3. "c) "savne
Knusetand. Derimod er deres Gribedel (m. fig. 3. b. og 3. c)
overordentlig stor, fladt skaaldannet, af Omrids næsten fir-
kantet, Yderhjørnet spidst, hele den indre Rand fint til-
skjærpet, glasagtig haard, bølgetandet, Inderhjørnet uddraget
i en lang dolkformet Pløk. Inderfligen (m.” fig. 3. b. og fig.
3. c) fæstet tæt under Yderfligen, stor, hudet, deelt i to
Blade, det forreste Blad hos Cirolana heelt, børstet, hos
Eurydice (m.” fig. 4. b) fingret, det bageste Blad (fig. 3. d.
1) Recherches sur les Crustacés du littoral de Belgique. Mém. de
PAcad. de Belg. T. XXXIII, 1861. p. 88. tab. XV.
179
af Cirolana) hos begge knivdannet, med en Rad af tætstillede
spidse Torne langs den indre Rand, hvorved Bladet kommer
til at ligne en Stiksav. Mandibelskaftet (s. fig. 3. b. og 3.
c) langt, Palpen (p) slank, i Hvile (fig. 3. a) indlagt i en
Rende udenom den store Overlæbe (l. fig. 3. a) og det lille
Mundskjold (c. fig. 3. aa), Endeleddet svøbt omkring Roden
af den bageste Antenne. Kjæberne af første Par med to til-
voxne Flige; den indre Flig meget forkortet, med tre slanke,
trinde Vedhæng, der hos Cirolana (m.” fig. 3. e) ere krands-
børstede mod Enden og forsynede med et haardt torndannet
Endeled, hos Eurydice (m.” fig. 4. c) derimod bløde, spidse
og laadne; Yderfligen (m. fig. 3. e. af Cirolana, m.” fig. 4.
c. af Eurydice) forkortet, især hos Cirolana, noget ind-
krummet, kraftig, i Enden et Bundt af lange, yderst haarde
og spidse Torne, langs den indre Rand Grupper af lignende
Torne, der hos Eurydice ere stærkt forlængede og tildels
piggede langs Indersiden. Kjæberne af andet Par smaa,
Inderfligen (mig 5 "af Cirolana, mm” før 40. af Eury-
dice) yderst kort, med Fjerbørster og laadne Hudfingre,
Mellemfligen og Palpen (m. p. fig. 3. f. og 4. d) et Par
eensdannede, smaa, tilspidsede Blade. Mundfødderne (px.
fig. 3. a. og fig. 3. g. af Cirolana, px. fig. 4. a. af Eurydice)
med ovalt Hængsel, lille Skaft, rudimentære Flige og fuld-
stændigt udviklet, smækker, flad Palpe. Pande (f) og Mund-
skjold (c) hos Cirolana (fig. 3. a) trapeziedannede, flade, hos
Eurydice (fig. 4. a) toppede, Pandekeglen fremhigende mellem
første Par Antenner.
Cirolanerne forestille uden Tvivl de højeste Krebsdyr
blandt Isopoderne. Mandiblernes Yderfige sees at være
byggede nøiagtig efter samme Plan som Pattedyrenes Rov-
tænder. De skjærende Rande glide klippende forbi hinanden.
Der er Pløkke til at drives ind i det Legeme, som skal
deles, een fra hver Side, og til at udspile det gradeviis,
indtil det rammes af Skjærerandene, som derefter gjennem-
klippe det strammede Stykke. Med denne Mundbygning
stemmer den slanke Skikkelse, de smækkre Antenner og de
vel udviklede Svømmebeen, og og det kan derfor ikke om-
12+
180
tvivles, at Cirolanerne ere rene Kjødædere. Men herfor
kunne ogsaa anføres andre Vidnesbyrd. Hos Strøm hedder
det i Beskrivelsen over Søndmør, i Stykket om Fiske-
bjørnene"), at han af dem har fundet tre Slags, af hvilke
den første var saaledes: »En liden Fiske-Biørn, gemeenlig
saa stor som det mellemste Leed paa en Finger, men ofte
mindre, og af Skabning langagtig-oval, med et haardt og
convex Skal paa Ryggen, som (foruden Hoved og Hale) be-
staaer af 12 Ringe og er hvas om Kantene. Ved Siderne
har den 7 Par taggede eller ligesom flossede Fødder, af hvilke
de bageste ere noget større end de forreste. Foran sidde
først 2 lange og fine Antennæ eller Følhorne, som bestaae
af mange Leder og ligge ganske bag over Ryggen, i sær naar
Insectet borer sig ind i Fiskene; dernæst 2 meget korte Føl-
horne, som staae tet ved og oven for de lange. Øinene ere
smaa og sorte; Bugen, som begynder strax ved Hovedet, er
blød, tyk og ligesom opblæst; og Stierten, som i Størrelse
overgaaer de andre Ringe, er lidt tagget eller ligesom ud-
gravet i Kanten, men neden under Bladagtig, næsten som
paa en Hummer. Farven er rødbruun overalt, dog saa, at
den midt paa Ringene falder mere lys end ved Kantene.«
Det bliver heraf klart, at Fiskebjørnen Nr. 1, der »borer sig
ind i Fiskene«, var en Cirolana, der indtil videre maa tydes
som CO. borealis, saalænge man ikke kjender nogen anden
nordisk Art af denne Størrelse. Det kan ogsaa kun være
Cirolanen, Strøm sigter til, idet han begynder sin Artikel
saaledes: »Fiske-Biørn eller Krakku er et Søe- Insect,
som plager Fiskene, idet den kryber ind ad Gadboret og
æder om sig, ja kan, naar den faaer Tid dertil, fortære den
hele Fisk«; thi ved de to følgende Slags meldes Intet om en
saadan Indboring, der da ogsaa efter deres Bygning vilde
være umulig, eftersom Nr. 2 er en Æga, og Nr. 3 efter Be-
skrivelsen synes at være en Iaira. Strøms Beretning be-
kræftes ved en mundtlig Meddelelse af Prof. Krøyer. Da
Forf. nemlig forespurgte sig hos denne erfarne Kjender, om
1) Phys. og oeconom. Beskr. over Fogderiet Såndmør I. S. 164-65,
LJ
181
han ikke mindedes at have iagttaget Noget i Cirolanernes
Levemaade, som passede til de Slutninger, man maatte drage
af deres Mundbygning, fortalte han, at han engang paa
norske Kyst, udfor Trondhjem, havde truffet en stor Torsk
vrimlende fuld af Cirolana borealis. Krebsen havde ædt saa
store Huler i Kjødet, at der ikke var stort Mere tilbage af
Fisken, end Skind og Been. I Hastværket med den rigelige
Fangst vilde Prof. Krøyer hjælpe sig ved at holde nogle i
den lukkede Haand, men de bede saa glubsk om sig, og
gnavede saa følelig, at han strax maatte slippe dem.
8. Den tredie Type er Serolidernes (tab. X. fig. 2,
Serolis orbignyana M. E.).
Mandibelskaftet (m. fig. 2. a) danner en meget stor,
flad, skjæv, skraat liggende Firkant, der tilkjendegiver sig
som næsten udelukkende bestemt til Bøiemusklernes Be-
fæstelse, idet Palpen først udspringer fra det bageste Yder-
hjørne. Ogsaa Yderfligen har en lignende Form, men er
noget afkneben fra Skaftet paa det Sted, hvor den store
Overlæbe (1. fig. 2. a) begynder at dække den fortil: Knuse-
tand fattes; Gribedelen (m. fig. 2. c. den venstre ovenfra,
2. d. indenfra, 2. e. seet fra Toppen, 2. f. den højre inden-
fra) er tyk, let skeedannet, i Enden tvært afhuggen, med
plump, afrundet Kant: højre og venstre Fligkant mødes
nøjagtig, men uden at gribe over hinanden. Inderfligen lille,
deelt i to Blade, som ere fæstede et Stykke fra hinanden,
tæt oppe under Yderfligens Gribedeel: paa høire Mandibel
(m.” fig. 2. f) ere begge Blade meget smaa, bløde, tvegrenede;
påa venstre Mandibel (m.” fig. 2. c. ovenfra, 2. d. indenfra,
"2. e. seet fra Toppen) er det forreste Blad derimod meget
forstørret, tykt chitiniseret, og efterligner selve Yderfligens
Gribedeel ved sin plumpe Bøileform og tykke, afrundede
Tværkant. Mandibelpalpen lang, smækker, de to første Led
indpassede i en Rendehuling langs Skaftets ydre Rand og
fremefter mellem Mundskjoldet og de bageste Antenners
Rodled, det lille Endeled strittende ud mellem Antennerne
(fig. 2. a). Begge Kjæbepar meget smaa, fuldstændig dæk-
182
kede af de pladedannede Mundfødder. Første Kjæbepar (x.
fig. 2. b) med en enkelt, smal Flig (Mellemfligen), som i
Enden bærer nogle faa fine Torne. Andet Kjæbepar (x.” fig.
2. b) med tre smaa og smalle Bladflige, de to ydre bevæge-
lige, den yderste (Palpen) ligeledes uleddet. Mundbenenes
(px. fig. 2. a) Hængsel (c. fig. 2. g) meget stort, tvær-
liggende, ved Hudsømme deelt i flere Plader; Skaftet (s. fig.
2. g) lille og kort, men med et stort bladagtigt Fremspring
udefter, hvorved Skaftets Grundlinie kommer til at udfylde
Hængselets hele forreste Rand, hvorfor det kommer til at
see ud, som om Hængselet her laae bagved Skaftet, og ikke,
som sædvanlig, skjøns udenfor det; de korte fastvoxne
Flige (m. m.” fig. 2. g) danne paa Oversiden i Sammen-
hæng med Skaftet en plump Rygning, som er tilpasset til
Indleiring langsmed en ophøiet Liste, der til hver Side be-"
grændser den brede, ved Roden kjøldannede, fortil dybt spal-
tede Kileplade; Palpen (p. fig. 2. g) kort, plump, toleddet.
Kommer man nu ved Cirolanernes klippende og rivende
Mund og vimse Skikkelse til at tænke paa en lille Hai, saa
kan man derimod ved at betragte Seroliderne ikke værge
sig mod Billedet af en lille Rokke. At de ere Bunddyr,
fremgaaer noksom af den brede, korte og fladt hvælvede
Skikkelse, den listede og kjølede, mørke Rygside, den glatte,
hvide Bugside, de segldannede, taglagte Epimerer, det ud-
fladede, i første Kropring tæt indpløjiede Hoved, de rygstil-
lede, fremspringende Øine, Mundens Stilling paa Underfladen,
og den ringe Svømmedygtighed. Fremdeles kunne de mæg-
tige Mandibler hverken klippe, male eller tygge, men kun
klemme haardt til og bide igjennem; Mundfødderne lukke for
de øvrige, meget smaa Munddele, og efter dem følge to Par
Fangebeen, af samme Indretning som hos Mantis, Nepa og
Squilla. Det kan derfor neppe omtvivles, at Seroliderne
leve af Rov, og at deres Bytte bestaaer i smaa, lidet snare
Bunddyr, helst vel nogle med en fastere ydre Belægning.
Milne Edwards's Formodning:), at de fæste sig paa Fiske,
Hist. SNat:ldes "Grust: IV 28
183
modsiges netop af de Træk i deres Bygning, hvortil han
mener at kunne støtte den. Deres flade Mund vilde være
magtesløs mod en Fiskehud, ja, den vilde vel end ikke kunne
naae den, påa Grund af Forkroppens Skaalform. Fremdeles
er det første Par Kroplemmer ikke Krogbeen, men lange
Fangebeen, saaledes tilleddede, at de kunne gribe vidt ud
fremefter, og i sammenfoldet Stilling holde det Grebne tæt
hen under Mandiblerne; andet Par Been, der har samme
Form, men i formindsket Maalestok, er at betragte som Re-
serve- og Biredskaber.
9. Disse tre Typer kunne følgelig oversees efter føl-
gende Schema:
Instrumenta cibaria mordentia, libera, serie obliqua utrinque
disposita.. Hypostoma breve. Orificium oris amplum. Mandibulæ
malis binis instructæ, exteriore fixa.
A. Mala eæxterior mandibularum mola interiore instructa
striata, mueronulata spinosave.
aa. Os manducatorium.
Mala exterior mandibularum ramosa, digitate spi-
nosa, prensorid.
Maxillæ priores malis binis, eæteriore subrecta,
apice spinulosa.
Onisci. Aselli. Idotheæ. Sphæromata.
B. Mandibulæ mola carentes.
b. Os sectorium.
Mala eæxterior mandibularum depressa, quadrata,
margine interiore acutissimo, valide dentato.
Maxillæ priores malis binis, eæteriore incurva,
multispinosa.
Cirolanæ.
c.. Os morsorium.
Mala eæterior mandibularum erassa, fornicata, mar-
gine crasso, obtuso, edentulo.
Mawillæ priores mala unica, apice spinulosa.
Serolides.
184
10. Efter denne Forberedelse kan der med større Sik-
kerhed skrides til en Undersøgelse af Fiskebjørnenes Suge-
mund. Til Fremstillingen (tab. XI) er valgt de to ofte
beskrevne Dyr, Æga psora L. (fig. 1) og Cymothoa
oestrum autt. (fig. 3), der fremholde Sugemundens to
Typer, mellem hvilke alle de andre Fiskebjørne dele sig.
Til Sammenligning med Cymothoa er desuden afbildet nogle
Dele af Anilocra Leachii Kr. (fig. 2) fra det vestindiske
Hav, en ubeskreven Art, som staaer meget nær ved Åni-
locra laticauda M. E. (Hist. Nat. des Crust. IV. 259. 6);
fremdeles af en ganske mærkelig, med Cymothoa s. str. nær
beslægtet lille Fiskebjørn (fig. 4), der i Febr. 1840 blev
tagen af Prof. Krøyer paa en ikke nærmere bestemt Fisk
i Platafloden, men endnu ikke synes at være opført paa
Listerne, hvorfor den her nærmere charakteriseres som År-
tystone trysibia n. DE
Den minder noget baade om Urozeuctes og Olencira,
men skjelnes let fra Familiens øvrige Former ved den bratte
Modsætning mellem de sex første Par Been, der ere korte
Krogbeen, og syvende Par, som naae heelt ud til Stjertens
Ende og ere slanke, sammentrykkede Krybebeen, med lille,
næsten rudimentær, ret Klo. Formen fladt hvælvet, bredt
elliptisk, fortil vreden noget tilvenstre, bagtil endnu mere
tilhøire. Hovedet lille, ligesom Antenner og Munddele i alt
Væsentligt ganske som hos Cymothoa oestrum. Første Rings
Forhjørner naae knap til Øinene; Dyrets største Brede falder
mellem fjerde og femte Ring, hvor den omtrent er en halv
Gang ringere end Dyrets største Længde; Bullens samtlige
Ringe med et Par smaa, trekantede, uregelmæssige Sidefolder
over Epimererne, som ere halvmaaneformede, for og bag af-
rundede, og paa de fire første Ringe omtrent udfylde Halv-
delen af Rygskinnens Siderand, paa femte Ring næsten hele
Sideranden, men paa sjette og syvende Ring rage noget til-
bage over Rygskinnen. Hofterne jevne, uden Fremspring,
Krogbenene smaa, næsten eens lange, deres Kløer fine. Stjer-
tens fem første Led meget korte, eens lange, noget voxende i
i Brede, de tre første omfattede af Bullens syvende Ring;
185
Endeleddet ligefra Roden jevnt tilspidset, skjævt trekantet,
af omtrent eens Længde og Brede, temmelig høit hvælvet, i
Spidsen afrundet; sidste Par Stjertbeen naae ikke fuldt til
Leddets Spidse; Grenene ligestore, langstrakt elliptiske, bløde,
nøgne. Længde 13mm. Farven hvid; paa Bullen en meget
fin Punktur af sort Pigment paa Rygskinnernes Sidefolder,
de tre sidste Par Epimerer, og tværs over Rygskinnerne
langs deres bageste Rand; Spor af lignende Pigmentpunkter i
en Strime over Stjerten og ved Roden af sidste Led. Det
eneste foreliggende Stykke er en Hun med modne Æg;
Rugebladene som hos Cymothoa oestrum. — Denne Fiske-
bjørn synes endnu mere end de vredne Livonecer at berede
Overgangen til Bopyrerne.
11. Hos Fiskebjørnene omdannes Munddelene til Sug-
ning derved, at Overlæben forlænges, hvælves til et Halvrør,
rettes lodret nedefter, og sluttes paa Siderne til den lige-
ledes til et Halvrør omdannede, læbeagtige Ende af andet
Kjæbepars Flige, eller til disse i Forbindelse med Mund-
føddernes Palper. Herved frembringes der et kort, blødt
Rør, som ved Fryndser, Vorter og Smaakroge omkring
Mundingen gjøres skikket til at slutte tæt mod en Flade.
Indeni dette Rør ligger forrest et Par stikkende, klippende,
skjærende, gnavende eller kradsende Redskaber, som indrettes
af Mandiblerne, og bag disse et Par fine Save eller Raspe,
ved hvis Arbeide det Hul, som er gjort med Mandibelspidserne,
yderligere kan udvides, udflænges og fordybes, og som ind-
rettes af første Kjæbepar.
For Mandiblernes Vedkommende foregaaer Omdannelsen
paa følgende Maade: Skaftet forlænges og mister sit Tapleie,
og dets Bevægelighed gaaer næsten tabt. Den indre Flig
forsvinder. Yderfligen vrider sig brat nedefter og fremefter,
smøger sig i Knækket ind fra Siden mellem Overlæben og
den læbedannede Ende af andet Kjæbepar, skiller sig paa
samme Sted fra Skaftet ved en kort Hals, hvori der ligger
en svagt udviklet hudet Ledføining, og antager enten Form
af en tresidig, tilspidset, i den yderste Ende spidskroget
mk. 2
Kradser (Æga), eller af et tyndt, trekantet, tilspidset Knivs-
blad (Cymothoa). Skjøndt Mandibelskaftet nu paa Grund af
sin svage Bevægelighed kun behøver ringe Plads for sine
egne Muskler, beholder det alligevel en betydelig Størrelse,
eftersom det ikke alene skal rumme Palpens Muskler, men
tillige den bevægelige Fligs, hvis Muskler dog tillige hænge
sammen med de følgende Kjæbepars, som overhovedet Krebs-
dyrenes Tyggemuskler er saaledes forbundne, ligesom hos
Fiskene, at det falder vanskeligt at skjelne mellem deres
enkelte Portioner, og alle Munddelene egentlig bevæges i
Sammenhæng.
Første Kjæbepar indskrænkes til en smækker, stiv Griffel,
der omhvælves og skjules af andet Kjæbepar, hvis Flige
fortil mødes i Midtlinien; Griffelen bestaaer af Skaftet og den
bevægelige Mellemflig, som i Spidsen bærer et Antal af
spidse, krogede Torne.
En nærmere Betragtning af Munden hos Æga og Cymo-
thoa vil sætte denne Skildring i et klarere Lys.
12. Naar Munden hos Æga sees nedenfra (tab. XI.
fig a og b), falde Mundfødderne først i Øjnene. Hæng-
selet (nedenfra c. fig. 1. b,-udenfra c. fig. 1. n) er udefter
og fremefter udvidet til et stort trekantet Blad, som dækker
Roden af andet Kjæbepar. Skaftet (s. fig. 1. b) er meget
stort, langstrakt firkantet, nedenunder meget fladt hvælvet;
Ydersiden (s. fig. 1. n) er derimod rundt omhvælvet opefter
og omfatter saaledes Kjæben af andet Par; Oversiden har
hen imod den indre Rand et tykt Fremspring paalangs, som
påsser saa nøje i en Fordybning (0.” fig. 1. k.) paa den
tilsvarende Side af Kilepladens Midtkjøl (h. fig. 1 k), mellem
denne og Kjæben af andet Par (s. fig. 1. k), at den deri
finder et fast Leie; paa Grund af dette Fremspring bliver
Skaftet temmelig høit, naar det sees fra den indvendige
Side (s. fig. 1. 0), der forøvrigt er aldeles ret og plan, saa-
ledes at den kan slutte nøie til den modstaaende Side af
den anden Mundfod, mod hvilken den lægger sig i sin hele
Længde.
Mundføddernes femleddede Palpe (p. fig. 6. m. n. 0)
er omtrent af samme Længde som Skaftet. Dens første Led
er meget kort, og ligger tvært for Skaftets Ende. Derimod
danne de fire følgende Led et stumpt tilspidset, indkrummet,
skaalformet Blad, der er stillet saaledes paa Kant, at det
helder lidt indefter. Bladets øverste, jevne Kant griber først
ind i en smal Fure, som løber langs Mandibelskaftets indre
Rand, og lægger sig dernæst ind i Knækket mellem Man-
dibelskaftet og Fligen, hvorefter dets forreste indkrummede
Ende fatter om den tilsvarende Side af Overlæben. I Palpens
underste Rand, ved Enden af andet Led, findes et Par smaa
bløde Krogtorne, og et større Antal af saadanne Kroge er
fordeelt langs Randen og opad Ydersiden af de følgende
Led. Som Kroge sees de dog kun, naar de betragtes fra
Siden, helst naar man presser Palpen ud af sin Skaalform
(p. fig. 1. m); sees de derimod nedenfra eller fra en af
Siderne, i Palpens naturlige Leie, saa tage de sig ud i denne
forkortede Stilling som en Række af korte Torne langs Randen
af tredie Led, og som en større Klump af Vorter paa hver
Side af Overlæben (p. fig. 1. b, 1. n, 1. 0).
Idet nu saaledes de to kantstillede Palpeblade, ligesom
et Par korte Arme, bøje sig favnende mod hinanden, opføre
de Siderne af Sugerøret. Der bliver dog bagtil en Split til-
bage imellem dem, men den udfyldes i Bunden af de to
meget korte, kegledannede, sammentrykkede, korthørstede
Mundfodsflige, og længere fremme af Inderfligene af andet
Kjæbepar, som nedenfor nærmere beskrives.
Mundrørets Lukke fortil udgjøres af Overlæben (fig. 1.
a, I. fig. 1 b. og 1. c). Den hænger lodret nedad fra det
ligeledes lodret nedhængende, forlængede, fortil hvælvede
Mundskjold (c. fig. 1. c), er halvrund af Omrids, og kantet
med en tyk, blød Hudbræmme, som er spækket med smaa
spidse Vorter.
Tages nu Mundfødderne bort, saa kommer den korte
Forbrystplade tilsyne (s. fig. 1. k), og foran den Kile-
pladen, med sin lange, forefter udtyndede Midtkjøl (h.
188
fig.
g. 1. k), fremdeles Kjæberne af andet Par (s. m. m.
o
(=]
. 1. k) og Leddeskaalene for Mundføddernes Skaft og
Hængsel (0. fig. 1. k); den lange Fordybning paa hver
Side af Kjølen (0.” fig. 1. k) udfyldes, som ovenfor omtalt,
af det lange Fremspring paa Mundfodsskaftets Overside.
Kilepladen er saa lang, at den naaer frem indtil Spidsen af
andet Led af Mundfodspalperne, hvor dens Midtkjøl gafler
sig ud i to bløde, tæt sammenliggende Grene. Disse to
Grene ere fastvoxne til Tungefligene (l. 1. fig. 1. d), og
danne altsaa deres ophøjede indre Rande; tilsammentagne,
med den smalle Spalte imellem sig, ligne de et Knaphul.
Idet nu de runde, nøgne, bløde, let foldede, fladt pudedan-
nede Tungeflige udfylde det hele lille Rum mellem Kilepladen
bagtil, Mundfodspalperne paa Siderne, og Overlæben fortil,
og fremdeles med deres brat udtyndede, korte, kegledannede
Spidser svøbe sig fremover ned omkring Mandibelspidserne,
vilde de ganske tillukke Mundrørets Bund, hvis hiin knap-
hulformede Spalte ikke holdt sig aaben imellem dem, og denne
Spalte bliver saaledes at ansee som det rette og egentlige
Sugehul.
Andet Kjæbepars Skafter (s. fig. 1. k. og 1. 1) ere
et Par langstrakte, omvendt pæredannede, bulede, tynde
ER
Skaale, som med deres forreste smallere og lavere Ender
mødes paa Kilepladens Kjøl, inde over Mundfodspalpernes
andet Led; de omhylles ganske af Mundfodsskafterne, og om-
hylle atter selv første Kjæbepars Grifler, hvis Bevægelser de
ved deres Rummelighed give det fornødne Spillerum. Deres
Flige ere smaa, tynde, af tilrundet Omrids, i Spidsen og
langs den indre Rand væbnede med nogle smaa, temmelig
bløde Krogtorne. Men dette rundagtige Omrids kommer først
tilsyne, naar man folder dem ud (m. m.” fig. 1. 1); i deres
naturlige Leie (x". fig. 1. b og m. m.f fig. 1. k) tage de sig
derimod ganske anderledes ud. Inderfligen rager nemlig frem
i Spalten mellem Mundfodspalperne, ved det bageste og
nederste Hjørne af deres andet Led, og er vreden saaledes
om paa Kant, at Krogtornene, paa Grund af Forkortningen,
synes at smelte sammen til en eneste tykkere Torn. Af
189
Yderfligen er derimod den hele forreste Rand smækket bag-
over, og sees derfor som en omkbøiet Flip eller Krave paa
den nederste Rand af Mundfodspalpernes andet Led. — Den
Rolle, andet Kjæbepar overtager i Sugemundens Indretning,
bliver herved klar. Deres Skafter udhules til Skeder for
det første Kjæbepars Savgrifler, og deres Flige udbygge de
sidste tiloversblevne Huller i Sugerørets Munding, der saa-
ledes bliver en lukket Krands af smaahagede Bygningsdele,
som kunne skydes ind over hverandre.
Vi have saaledes sporet de Veie, ad hvilke alle for-
nødne Betingelser til Mundrørets Fasthagning og Afløsning,
Indsnevring og Udvidelse, Forkortelse og Forlængelse, lidt
efter lidt indfandt sig, og tilsidst mødtes til en samlet Heel-
hed; og vi kunne nu ret vel forstaae, hvorledes dette Dyr
kan suge. Allerede Mundrøret vil ifølge sin Bygning kunne
virke som en Sugeskaal; dybere inde kommer Tungen med
sit Knaphul, og der kræves altsaa kun Svælgbevægelser af
passende Styrke for at faae en Vædske til at stige op i
Spiserøret. Sandsynligviis er ogsaa det forreste, pæredannede
Tarmstykke, om hvis Betydning Rathke udtrykker sig med
nogen Usikkerhed "), et vigtigt Redskab ved Sugningen. Der
staaer endnu tilbage at betragte de Redskaber lidt nærmere,
ved hvis Virksomhed Kilden bringes til at flyde.
Mandibelskaftet (s. fig. 1. å, 1. e. og 1. f) er en meget
stor, indefter fremskraanende, noget udbuet, flad Kegle, som
bærer Palpen i sit bageste Yderhjørne, og ligger blottet
indtil det fra Siden putter sig ind i Mundrøret, mellem Mund-
foden og Overlæben. Paa dette Sted er det urokkeligt fast-
voxet, og opfører saaledes en fast Sidevold for Mundrøret
foroven; men strax indenfor indsnevres det brat og vrider
sig halvt omkring i et Knæk, hvori der ligger en hudet Led-
føjning for Fligen, som nu staaer ret ned inde i Mundrøret
(m. fig. f), heelt fremme under Overlæben, og desuden fortil
og oventil dækket af den tilsvarende Tungeflig. Mandibel-
r—
ETISKE ps 30-51 bab. KE ho 16 op FA
190
fligen (m. fig. 1. e og 1. f) er langstrakt, jevnt tilspidset,
med en bredere, trekantet forreste, en lignende bageste
Flade, en smallere, afrundet Ryg, og en flad, let hulet Inder-
side, hvis skarpe Siderande løbe sammen i den spidse, krog-
dannede Ende. Det Meste af Skaftet, fra Palpens Indføining
fremefter, er fyldt med Fligens Muskler. Denne Indretning
gjør Rede for Skaftets betydelige Længde, og lader slutte
til en kraftfuld og udholdende Bevægelse; man kan derfor vel
forstaae at Fligene, trods deres ringe Størrelse, kunne udøve
en betydelig Virkning. De ville ifølge deres Form og Stil-
ling kunne frembringe et forholdviis stort Hul, idet de stikkes
eller hages skraat ind fra hver Side, og dernæst, ved at
drages samlede tilbage, udrive det mellemliggende Stykke:
at de ere bestemte til at virke mod hinanden og at drages
samlede tilbage, fremgaaer deraf, at de ikke ere aldeles eens
skabte ude i Spidsen, idet den venstre Krog er lidt stærkere
bøjet end den højre, og tillige lidt vreden til Siden, saa at
den kan fatte om den højre.
Savgriflerne eller Kjæberne af første Par (fig. 1. 1,
1 g og X. fig. 1. b) bestaae af et kortere Skaft og en læn-
gere Flig, som slutte sig jevntrindt til hinanden. De ere
haarde og glatte, let fladtrykte, og buede indefter, saa at de
med Enderne staae ret nedefter i Mundrøret, bagved Man-
dibelfigene, under Tungen, paa hver Side af den knaphul-
formede Sugespalte. De syv krogede Torne paa Toppen
staae i en buet Gruppe, hvorfor de ikke vel kunne tælles,
eller deres Form skjelnes, uden naar Fligen presses ud (fig.
1. i). Griflernes Bestemmelse er tydelig nok at være et
Hjælperedskab til Uddybning, Forstørrelse og Udflængning af
det med Mandibelfligene gjorte Hul.
De lange smækkre Mandibelpalper (fig. 1. a, p. fig.
1. e og 1. f) ere i Hvile lagte fast mod Hovedet, i en Rende-
huling udenom Skaftet og frem mellem Pandepladen og de
bageste Antenner, hvis Rodled de omsvøbe med deres spidse,
segldannede Endeled. Da Palperne ere tilleddede saa langt
tilbage og udefter, at de faae et meget stort Svingrum, kan
man antage, at deres Bestemmelse er at pudse Mundrøret
kog
med den Pensel, de føre i Spidsen, og at udkjæmme Fiske-
slimen af dets Randkroge ved Hjælp af den fine Tornekam,
der er indplantet i Endeleddets ydre Rand.
Mundens Bygning hos Ægerne vil altsaa kunne udtrykkes
ved følgende Formel:
Æ g
Os haustellatum. GE
Haustellum adversum clypeo labrogque, aversum malis posteriori-
bus palpisque pedum maæwillarium confectum, malas
mandibulares maæillaresque priores rasorias in-
volvens.
Clypeus fornicatus, pendulus.
Labrum semicirculatum, pendulum, fornicatum, margine mem-
branaceo, fimbriate verruculoso.
Mandibulæ stipite amplo, falcato, fixo, basi palpigero, mala
interiore nulla.
Mala eæxterior sub labrum obligque inflexa, mo-
bilis, in orificium haustelli deor-
sum eminens, triquetra, acumi-
nata, intra concaviuscula, apice
extremo hamato, acuto.
Palpus gracilis, triarticulatus, articulo intermedio
producto, terminali brevi, falcato,
barbato, pectinato, basin antennæ
secundæ amplectente.
Mazxillæ priores stiliformes, mala interiore et palpo nullis.
Mala exterior stipiti contigua, in orificium hau-
stelli deorsum eminens, fasciculo
armata terminali hamorum ra-
sorrorum.
Mazxillæ posteriores apice contiguæ, maæillas priores obvol-
ventes, stipite lato, fornicato, palpo nullo.
Malæ diseretæ, breves, rotundatæ, margine minute
hamulatæ, orificium haustelli post
claudentes, supra marginem in-
teriorem palporum pedum maæwil-
larium reflexæ.
192
Pedes maæwillares mawillas includentes, cardine maæximo,
obliquo, laminato, triangulo, mala minutissima,
conica.
Stipites contigui, recti, subquadrati, fornicati,
supra carinatt, hypostoma valde
elongatum, medio carinatum utrin-
que eæplentes.
Palpi quinquearticulati, latissimi, foliacei, forni-
cati, infra minute hamulati, labia
lateralia haustelli formantes.
Lingua rotundata, mollis, pulvinata, nuda, fissa, lobis apice
lingulatis, introrsum arcte contiguis, cråsse mar-
ginatis, rimam suctoriam includentibus.
13. Efterat Mundbygningen hos Æga er fremstillet med
den Udførlighed, som ansaaes fornøden til at give et klart
Indblik i dens Sammensætning og Virkemaade, kan Skildringen
af Munden hos Cymothoa fattes med større Korthed, efter-
som det nu vil være tilstrækkeligt at anstille en Sammenlig-
ning mellem begge Former, og at fremhæve og tyde de af-
vigende Forhold,
Mundrøret opbygges af de samme Elementer, men de for-
dele Arbeidet noget anderledes imellem sig, og der indtræder
desuden i denne Henseende en betydelig Forskjel mellem de
to Kjøn.
Hos Hannen er Mundføddernes (fig. 3. g) Hængsel
en stor, tværoval, men meget uregelmæssig Plade. Skaftet er
fladt, aflangt, fortil smallere, med en lille Knude paa Yder-
randen, der lægger sig noget ophvælvet mod Mandibelskaftet,
men langtfra omfatter andet Kjæbepars Skafter saa fuldstæn-
digt som hos Æga. Palpen er et lille tilspidset, toleddet,
let indkrummet Blad, med en Række af smaa Krogtorne paa
Endeleddets (fig. 3. h) indre eller nederste Rand. De to
Mundfodsskafter slutte sig sammen som hos Æga med deres
plane indre Sideflader, og ere ligeledes paa Oversiden ind-
pløjede, men med en meget smallere Liste, mellem Kilepla-
dens Midtkjøl og Kjæberne af andet Par; Palpernes øverste
193
eller ydre Rand er ogsaa her indfuret i Mandibelskaftet, og
danner Siderandene af Mundrøret.
Hos Hunnen ere Mundfødderne (fig. 3. f) derimod for-
andrede til et Par tynde Blade, som næsten heelt dækkes
nedenfra af Rugeposens første Pladepar, og ikke naae frem
saavidt, at Palperne komme til at forene sig med Mundrøret;
Hængselet har desuden en bladagtig Udvidelse indefter, og da
hertil kommer, at Skaftets Inderside ikke er ganske retlinet,
kuune Skafterne ikke slutte nøiagtig sammen i Hovedets
Midtlinie, og komme kun i en meget kort Strækning til at
gribe ind foroven mellem Kilepladens Kjøl og andet Kjæbe-
par. Skaftet udvider sig fremdeles udefter i et stort, tyndt,
afrundet Blad, der naaer et godt Stykke frem foran den meget
lille Palpe, hvis Endeled kun i Spidsen har nogle smaa
Torne.
Hos begge Kjøn savne Mundfødderne Flig; Skaftets ind-
vendige Hjørne gjør vel et lille Fremspring, som især er
kjendeligt hos Hannen, men det savner Børster, og kan derfor
neppe komme i Betragtning som Flig.
En saa betydelig Afvigelse mellem Kjønnene i Mund-
føddernes Bygning kan naturligviis ikke finde Sted, uden at
drage en tilsvarende Forskjel efter sig med Hensyn til det
Bidrassekjæbernet aandetee art (rs) yder stil
Mundrørets Opbygning. :
Det Eiendommelige ved -dette Kjæbepar hos Cymothoa
bestaaer deri, at Fligene (fig. 3. e) hverken ere adskilte
Blade, som hos Æga, og heller ikke kraveagtig ombøiede.
De ere derimod sammenvoxne indbyrdes, opsvulmede, bløde,
og ved svage Længdefurer deelte i tre ovale Smaapuder, som
paa begge Kjæber i Forening danne Mundrørsmundingens
bagesten Weel: Den yderste Pude er "strøet udentis og i
Spidsen med smaa spidse Vorter; den mellemste og inderste
Pude ere kun vortede i Kanten, men bære desuden fortil
nogle smaa Krogtorne, den mellemste tre, den inderste
kun een.
Da Hannens Mundrør nu paa Siderne dannes af Mund-
fodspalperne, der naae heelt frem til Overlæben, indskrænkes
IV. 13
194
andet Kjæbepars Flige, ligesom hos Æga, til den Forretning
at udfylde Gabet mellem Mundfodspalperne, men rigtignok et
saameget desto større Gab end hos Æga, som ikke blot Palperne
ere langt mindre, men Mundfodsfligen tillige mangler. Hos
Hunnen derimod (x.” fig. 3. a), hvis Mundfødder ikke føie
sig til Mundrøret, maae Kjæberne af andet Par alene udføre
det hele Arbeide. De ere derfor langt bredere end hos
Hannen, deres Skafter mødes i større Udstrækning, nemlig
med deres hele forreste Halvdeel, og Fligene udgjøre til-
sammen en stor, buet Læbe, der paa Siderne lukker sig
sammen med Overlæben.
Skjøndt der nu ved denne læbeagtige Omdannelse af
andet Kjæbepars Flige i Hovedsagen er bødet paa Mund-
føddernes Svigten ved Mundrørets Opbygning hos Hunnen,
og deres ringere Medhjælp derved hos Hannen, vilde Midlet
dog ikke slaåae til, hvis Mundrøret skulde hjælpe sig med den
samme Overlæbe som hos Æga. Men medens den omtrent
udfylder en Trediedeel af Mundrørets Omfang hos Æga, ud-
gjør den hos Cymothoa Halvdelen. Den er altsaa gjort be-
tydeligt bredere, og hvælves tillige meget stærkere ovenfra
nedad, saa at den ligner en omvendt Kop, naar Mundrøret
er indsnevret. Paa den fiint vortede Rand sees da tillige
en lille Bugt i Midten. Er Mundrøret derimod udvidet, og
man da betragter det nedenfra, faaer Randen et bølget eller
rundtakket Udseende (l. fig. 3. a).
Mundrøret bliver saaledes i sin Heelhed blødere og tillige
svagere væbnet end hos Æga; istedenfor Overlæbens næsten
fryndseagtige Vorteklædning, den anselige Hob Krogtorne paa
Mundfodspalperne, og Tornerækken paa andet Kjæbepars
Fligkrave, har Cymothoa kun de yderst fine Vorter i Over-
læbens yderste Kant og paa andet Kjæbepars Pudeflige, af
Krogtorne derimod kun den korte Række paa disse Fliges
to inderste Smaapuder, og i Randen af Mundfodspalpernes
Endeled hos Hannen. Men denne svagere Væbning af Mund-
røret staaer naturligviis i Forbindelse med den langt stærkere
Udvikling af Krogbenene, hvorom Mere nedenfor.
195
Derimod træde Mandibelpalperne (fig. 3. a) i et
ganske andet Forhold til Mundrøret end hos Æga. De tabe
den slanke Skikkelse, Børstedusken og Kammen, blive korte,
plumpe og kegledannede, og indføjes saaledes paa Skaftet,
at deres Retning blive lige fremefter, Der tildeles dem og-
saa en ganske anden Opgave, nemlig at lægge sig støttende
omkring Mundrøret, saa at de mødes foran dette i en fav-
menderStUllmsE HOS PA Roer io 2 ba or sp hø PEC) Er
denne deres Bestemmelse endnu' skarpere udtrykt i deres
Form end hos Cymothoa, idet Palpeleddene tilpasses saa
nøje efter Rummet mellem Antennerne og Overlæben, at de
omsnoe Mundrøret som en udfyldende Brolægning.
Naar undtages, at Savgriflerne eller Kjæberne af
andettPbart (fon sed Cymothoan 2: der Auiloera; my føj 4. d:
og fig. 4. e. Artystone) ere svagere væbnede end hos Æga,
indskrænker Forskjellen i det indre Værktøj sig til den af-
vigende Bygning af Mandibelfligene (m. fig. 3. b. og 3. c,
paa hvilken sidste Figur Fligen dog paa Grund af Stillingen
sees spidsere, end den er, naar den betragtes heelt fra Fladen).
De ere tynde, trekantede, tilspidsede Blade, med en skarp
indre Eg, og bruges vistnok ikke blot til at stikke, men
ogsaa til at klippe med, eftersom de kunne krydse hinanden
som en Sax.
Formelen for Cymothoa stiller sig da saaledes:
CYMOTHOA.
Os haustellatum.
Haustellum adversum clypeo labroque, aversum in femina malis
posterioribus, in mare malis posterioribus palpisque
pedum mazillarium confectum, malas mandibu-
lares punetorias mawillaresque priores rasorias in-
volvens.
Clypeus fornicatus, pendulus.
Labrum amplum, semicirculatum, pendulum, fornicatum, mar-
gine minute verruculoso.
Mandibulæ stipite quadrato, fixo, apice palpigero, mala in-
teriore nulla.
13
196
Mala exterior sub labrum oblique inflexa, mo-
bilis, in orificium haustelli deor-
sum eminens, triangula, com-
pressa, acuminata, cultriformis.
Palpus labrum utrinque amplectens, triarticula-
tus, conicus, nudus, articulis sen-
sim decrescentibus.
Mazillæ priores stiliformes, mala interiore et palpo nullis.
Mala eæxterior stipiti contigua, in orificium
haustelli deorsum eminens, fasci-
culo armata terminali hamorum
rasoriorum.
Maxillæ posteriores fere totæ contiguæ, mawillas priores ob-
volventes, stipite lato, fornicato, in femina latissimo,
palpo nullo.
Malæ concretæ, membranaceæ, pulvinatæ, minute
hamulatæ, fornicatæ, in mare
marginem interiorem palporum
pedum maæillarium fulcientes, in
femina orificium haustelli post
elaudentes.
Pedes maæxillares maæillas tegentes, laminati, cardine maæimo,
irregulari, mala nulla.
Stipites planiusculi, in femina extrorsum dila-
tate foliacei, in mare contiguti,
hypostoma breviusculum, medio
carinalum utrinque eæplentes.
Palpi biarticulati, brevissimi, conici, depresst,
apice minute hamulati, in mare
labia lateralta haustelli formantes.
Lingua rotundata, mollis, pulvinata, nuda, fissa, lobis intror-
sum arcte contiguis, crasse marginatis, rimam suc-
toriam includentibus.
14. Væxtlivets Fylde hos Fiskene har sin Exponent i
den rige Mangfoldighed og betydelige Størrelse af deres Hud-
snyltere i Sammenligning med de højere Hvirveldyrs. Blandt
197
disse Snyltere indtage Fiskebjørnene en fremragende Plads.
Deres Chylusmave") er saa rummelig, at den i udspændt
Tilstand næsten ganske udfylder Bullens fem sidste Ringe,
der svare til Insekternes Bagkrop. Dens Indhold størkner i
Spiritus til en seig Masse, der lader sig skjære i tynde
Skiver, som under Mikroskopet vise en Indleiring af talrige
Epithelceller, hos Ægerne undertiden ogsaa af Blodkorn.
Den indtørrede Klump lader sig især hos Ægerne let udtage
heel, som en fuldstændig Afstøbning af Mavens Indre, og
viser nu en aflangrund Bønneform og en speilglat Overflade;
langsad Undersiden løber en Fure, som antyder det Sted,
hvor Maven har trykket sig ind mod Bugnervesnoren; Farven
er lysere eller mørkere guul, indtil dybt ravguul,- hos Ægerne
ofte mørkt bruunrød.
Ægerne have naturligviis fra gammel Tid været de
torskefiskende Nordboer vel bekjendte, men tillige ydet
deres Hang til Overtro adskilligt Stof, hvortil ogsaa denne
Klump har. givet sit rigelige Bidrag. Flere af disse Fore-
stillinger forplantede sig videre, og vedbleve længe at gaae
igjen under forskjellige Skikkelser hos Læger og Natur-
forskere. Kilderne ere talrige. Oskabjørnen, hedder det
i en af dem (Lauerentzens Udgave af Museum Regium), har
intet Hjerte, overhovedet ingen Indvolde, men istedenfor
dem en seig Masse, der seer ud som tyk Ribssaft, og danner
en aflangrund Klump med en Fure i; med Tiden bliver denne
Klump haard som Steen, men lader sig dog skjære som
Horn. Den er især et fortrinligt Middel mod Søsyge, men
kan ogsaa bruges mod faldende Syge og Hjerteklemmelse;
Islænderne kalde den Peturs-Stein >).
UR athke le tab SVIE fe tt bor ED:
2) Intestina in eo nulla, nullum cordis aut alicujus alterius visceris
vestigium. Horum omnium vicem sustinet massa quædam tenax,
pellucida, gelatmæ ribium crassiori similis in oblongum veluti
globum formata, incisura notabilis, quæ cum tempore indurescit
et quasi in lapidem convertitur. Non est tamen revera lapis
sed verius cornu satis leve et scissile, subdiaphanum, colore
promemodum rubini. Solvitur hic lapis in aceto sed acetum
exinde turbidum redditur et imsipidum et nostris ad varios
Strøm skaffede sig først dybere zoologisk Kundskab ved
sine anatomiske Studier af Havsneglene i Sommeren og
Høsten 1769; da han mange Aar tidligere, i den afsides
Hjemstavn, stærkt optagen af præstelige Forretninger, udar-
beidede sit, store topographiske Værk, kunde han derfor intet
Anstød finde ved at tillægge Fiskebjørnen Nr. 2 »i Stæden
for Indvolde en haard Massa, liig en sort Achat« 1). »Osk a-
biørn eller Ønskebiørnen,« siger Olafsen?), »bliver de
Norskes Fiskebiørn, og er den store Oniscus, der, lige-
som de andre, har 14 og ikke 12 Been, som Pontoppidan ”)
beretter. Ovarium, som nu er sort, nu rødagtigt, og bliver
haardt og glindsende, naar det er tørret, kaldes Ønske-
steen. De Gamle have troet, at naar man holdt den paa
Tungen, og især, hvis man havde den levende Ønskebiørn i
Munden, skulde man faae hvad man ønskede.« Otto Fabri-
cius gaaer en Middelvei, idet han lader Tarmen gjennemløbe
den seige Klump").
15. Naar Ungerne af Cymothoa oestrum forlade Ruge-
posen, have de en skarp Panderand, vel udviklede, aflang-
runde, fremragende, sort pigmenterede Øine, slanke, børste-
dannede Antenner, de bageste saa lange, at de naae tilbage
indtil midt paa Stjerten, slanke Been med lange Kløer, der
morbos commendatur, inprimis autem contra nauseam marinam
præsentissimo est remedio, si diglutiatur. In epilepsia et
cordis affectibus margaritarum peragit officium. Lapidem hune
Islandi Peturs-Stein appellant. (Olig. Jacobæi Mus. Reg.
accur. Joh. Lauerentzen. P. I. Sect. V. Nr. 25. Insectum
Oscabiørno dictum).
MRS BIAS:
2) Olafsens og Povelsens Reise gjennem Island. I. (17721. p. 610. e.
3) Her sigtes til »Norges naturlige Historie», II. p. 82. Pontop-
pidans Figur (Tavlen pag. 56) synes imidlertid at vise de 14
Been.
4) Abdomen subtus vestit cutis nuda, continens succum brunneum
(qui auctoribus lapis Petri) per cuius medium intestinum unicum
rectum de capite in anum procedit. (Fauna Groenl. p. 250,
Oniscus psora).
199
kun i Enden ere krogede, og paa de tre Par fremadrettede
Been blive savdannede ved en Række af kraftige Tænder paa
Undersiden. Stjerten er aldeles fri, ikke ret meget kortere
end Bullen, kegledannet, med meget frit bevægelige Led.
Dens Lemmer have lange, dunede Svømmebørster; sidste Par
er næsten saa langt som Stjertens fem første Led, er rettet
lige bagud, og har langstrakte, smalle Grene, med lange,
dunede Svømmehaar i Enden. Syvende Beenpar fattes, som
hos andre spæde Isopodunger.
Efter den hidtil gjældende Classification ere disse Unger
altsaa mere Cirolaner end Cymothoer. Men de i den fore-
gaaende Undersøgelse fremdragne Data trængte vel neppe til
dette Tillæg, for at bevise, at Systematiken ogsaa her famler
i Blinde, naar den ikke lader Mundens Bygning lyse for sig.
Naar en Cymothoa- Unge i Krop, Antenner og Been mere
ligner en Cirolana end en Cymothoa, og naar en Æga mindre
ligner en Cymothoa end en Cirolana, saa have vi her kun
med Ligheder at gjøre, som ganske høre hjemme indenfor
de biologiske Tillempningers Kreds, men savne al typisk
Charakteer. Det er paa samme Slags Mærker, man har
stillet Bopyrerne i Modsætning til alle andre Isopoder; men
da deres Mund er den samme som hos Cymothoa, kun langt
mere reduceret, maae de samles med Cymothoerne og Ægerne
i een naturlig Familie, Cymothoæ: det mangler end ikke
paa Overgange i selve den hidtil anvendte Charakteer, thi
der gives (ubeskrevne) vredne Cymothoer, som savne det
sidste Par Stjertfødder. Denne hele Række af Snyltere løber
overhovedet parallel med Siphonostomerne, om den end ikke
er saa lang, eller sænker sig saa dybt, idetmindste ikke,
efter hvad vi endnu kjende af den. Til Caligus svarer Æga,
til Lernanthropus Cymothoa, til Chondracanthus Bopyrus.
Det er den større eller ringere Stedbevægelse, som bestemmer
Panderandens Form. Hos de stadigt fastheftede Snyltere
afstumpes den, hos de omvankende skjærpes den ved Til-
føielse af første Antennepars Rodled. Hos Æga ere disse
Antenner endnu nogenlunde frie, men falsede sammen med
andet Antennepar, og i Forbindelse med disse atter med
Øierandene, hvorved der dannes en Slags ufuldkommen Suge-
skaal. Hos Caliginerne smelter derimod første Antennepars
Rodled sammen med Sugeskjoldet, udvikle stundom et Par
selvstændige smaa Sugeskaale (Caligus), og udgjøre nu den
saakaldte Pandeplade, lamina frontalis. Af den rétte Pande-
plade sees stundom endnu et Spor, nemlig Årret efter den
affaldne Heftetraad.
FORKLARING OVER FIGURERNE.
Paa de Figurer, som fremstille Redskaberne i Sammenhæng
(Hoveder osv.), betegner
Panden.
a. Antennerne af første Par.
af, Antennerne af andet Par.
c.… Mundskjoldet.
1. Overlæben.
1£, Tungen.
m. Kindbakkerne.
x. Kjæberne af første Par.
x%, Kjæberne af andet Par.
px. Mundfødderne.
h. Kilepladen.
s.… Forbrystpladen.
sf, Mellembrystpladen.
e. Forbrystets Epimerer.
ef, Mellembrystets Epimerer.
Paa de særskilte Figurer af Munddelene betegner
c.…. Hængselet.
s. Skaftet.
m. Yderfligen.
m, Inderfligen.
pk Balpen:
Paa de særskilte Figurer af Benene betegner
t.… Trochantinen.
c.. Hoften.
tf, Trochanteren.
f. Laaret.
tb. Skinnebenet.
ts. Foden.
u. Kloen.
TAB. X.
Fig. 1. Sphæroma balticum n.
a.… Hovedet, seet forfra.
b. Hovedet, seet nedenfra.
Q
>
Fig.
a.
Fig.
ad.
20
Venstre Kindbakke, seet nedenfra.
Enden af samme Kindbakke, seet nedenfra og indenfra,
saaledes at Knusetandens Kronflade tildeels bliver synlig.
Venstre Kjæbe af første Par, seet nedenfra.
Spidsen af samme Kjæbes Yderflig, seet fra den ind-
vendige Side.
2. Serolis orbignyana Milne Edw.
Hovedet med vedhængende Mellembrystplade, seet nedenfra ;
0. første Beenpars Leddeskaale.
Forbrystpladen og Kilepladen i Sammenhæng, med paa-
siddende Tunge, - første og andet Kjæbepar påa højre
Side. 0. Mundføddernes Leddeskaale.
Spidsen af venstre Kindbakke, seet ovenfra.
Samme, seet fra den indvendige Side.
Samme, seet fra Topfladen.
Spidsen af højre Kindbakke, seet fra den indvendige Side.
Venstre Mundfod, seet ovenfra.
… 3. Cirolana borealis Lilljeb.
Hovedet, seet nedenfra.
Venstre Kindbakke, seet nedenfra og indenfra.
Samme, seet ovenfra og indenfra.
Savbladet af samme Kindbakkes Inderflig.
Venstre Kjæbe af første Par, seet nedenfra.
Højre Kjæbe af andet Par, seet nedenfra.
Højre Mundfod, seet nedenfra.
Hovedet, seet nedenfra; det Meste af venstre Side udeladt.
Spidsen af højre Kindbakke, seet ovenfra og indenfra.
Højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra.
Venstre Kjæbe af andet Par, seet nedenfra.
TABS XE
1... Æga psora L.
Hovedet, seet nedenfra, alle Dele i deres Leie; i Suge-
aabningen mellem Overlæben, Mundføddernes Palper og
Fligene af andet Kjæbepar titte Kjæberne af første Par
frem. (Sugeaabningen stærkt udvidet).
Mundfødderne, sete nedenfra, i Sammenhæng; paa høire
Mundfod ere Hængsel, Skaft og Palpeled betegnede med
de sædvanlige Bogstaver; foran sees Overlæben (1); i
den stærkt udspilede Mundaabning titte Kjæberne af første
Par frem ; over Mundføddernes andet Palpeled sees yderst
til begge Sider af Midtlinien de kraveagtigt ombøiede
Ender af andet Par Kjæbers Yderflige, inderst samme Par
Kjæbers Inderflige; nederst i Splitten mellem Mundføddernes
Palper sees Mundføddernes Inderflige.
Ba JEG
202
Mundskjoldet med Overlæben, seet ovenfra.
Enden af Kilepladen med den tofligede Tunge, seet nedenfra.
Højre Kindbakke, seet nedenfra.
Samme, seet fra den indvendige Side, saaledes at Fligens
Inderflade og endeel af dens Bøiemuskel komme tilsyne.
Højre Kjæbe af første Par, seet fra den udvendige Side.
Samme, seet nedenfra.
Spidsen af samme Kjæbes Flig, seet nedenfra, stærkere
forstørret.
Kilepladen med Midtkjølen (h) og højre Kjæbe af andet
Par; bagtil den med Kilepladen tildeels sammensmeltede
Forbrystplade, med højre Mundfods Leddeskaal (0); i det
fordybede Rum (of) paa hver Side af Kilepladens Midt-
kjøl have Mundføddernes Skafter deres Leie.
Venstre Kjæbe af andet Par, noget presset, seet ovenfra.
Højre Mundfods Spidse, noget presset, seet nedenfra.
Højre Mundfod, seet fra den udvendige Side, hvorved
Hængselet (c) kun bliver synligt med sin Yderrand.
Samme, seet fra den indvendige, mod venstre Mundfod
vendte Side.
Fist? A Nile aa Feah KT SEE
SIE
Fig.
Hovedet, seet nedenfra, med paasiddende Mundfødder.
Enden af Mundskjoldet med Overlæben, seet forfra.
Højre Kindbakke, seet nedenfra.
Højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra.
Spidsen af samme Kjæbes Flig, stærkere forstørret, seet
nedenfra.
Andet Par Kjæber i Sammenhæng, sete nedenfra; foran
Overlæben (1), bagtil Kilepladen (h).
Højre Mundfods Spidse, seet nedenfra.
3... Cymothoa oestrum L.
Hovedet, seet nedenfra, med vedhængende Forbrystplade ;
0, 0. Leddeskaalene for de her borttagne Mundfødder; i
Sugeaabningen mellem Overlæben og andet Kjæbepars
Flige titte Kjæberne af første Par frem. (Sugeaabningen
udvidet). 2
Højre Kindbakke, seet nedenfra, i sit Leje under Læben
og Tungen; l. Roden af den her afbrudte Overlæbe;
]f |, Tungefligene; h. Kilepladens Midtkjøl, 0. dens fladt
hulede højre Sidedeel, paa hvilken højre Kjæbe af første
Par og under denne igjen højre Kjæbe af andet Par have
deres Leie.
Høire Kindbakke, seet fra den indvendige Side, saaledes
at den knivdannede Flig med sin Bøiemuskel kommer
tilsyne. 2
203
Spidsen af højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra,
stærkere forstørret. 2
Spidsen af højre Kjæbe af andet Par, noget presset, seet
nedenfra. 2
Hunnens højre Mundfod, seet nedenfra.
Hannens højre Mundfod, seet nedenfra.
Yderste Led af samme, stærkere forstørret.
sm ESNRPAST bys tonet nysibraknteeEsp:
Hunnen, seet ovenfra.
Samme, seet fra Bugsiden.
Hovedets forreste Deel, seet nedenfra, med den ombøiede
Panderand, Mundskjoldet, Overlæben og Antennerne af
første og andet Par paa høire Side.
Højre Kjæbe af første Par, noget presset, seet nedenfra,
ved gjennemfaldende Lys; inde i Kjæbeskaftet sees Fligens
Muskler, paa Hængselet dets Bøiemuskler, bagved det
dets Strækkemuskler, fæstede inde under Randen af dets
Glideleie paa Kilepladen.
Spidsen af samme Kjæbes Flig, stærkere forstørret.
Højre Kjæbe af andet Par, noget presset, seet nedenfra,
ved gjennemfaldende Lys; inde i Kjæbeskaftet sees Fligenes
Muskler.
Venstre Been af første Par, seet fra den udvendige Side.
Venstre Been af syvende Par, seet fra den udvendige Side.
Højre Halebeen, seet fra den udvendige Side.
EXPLICATIO FIGURARUM.
In figuris integris partes simgulæ his literis significantur:
Frons.
Antennæ primi paris.
.. Antennæ secundi paris.
Clypeus.
Labrum.
. Lingua.
Mandibulæ.
Maxillæ primi paris.
. Maxillæ secundi paris.
Pedes maxillares.
Hypostoma.
Prosternum.
Mesosternum.
In figuris partium oris notatur literis
C.
S.
Cardo.
Stipes.
m.
mø,
p-
204
Mala exterior.
Mala interior.
Palpus.
In figuris pedum notatur literis
Trochantinus.
Coxa.
Trochanter.
Femur.
Tibia.
Tarsus.
Unguis.
TAB. X.
1. Sphæroma balticum n.
Caput, adversum.
Caput, supinum.
Mandibula sinistra, supina.
Apex ejusdem mandibulæ, supinus et paulo interior, ut
corona dentis molaris partim appareat.
Maxilla sinistra primi paris, supina.
Apex malæ exterioris ejusdem maxillæ, interior.
2. Serolis orbignyana, Milne Edw.
Caput cum mesosterno, supinum; 0. acetabula pedum
primi paris.
Prosternum et hypostoma cum lingua maxillisque primi
et secundi paris lateris dextri; 0. acetabula pedum maxil-
larium.
Pars terminalis mandibulæ sinistræ, prona.
Eadem, interior.
Eadem, a fastigio.
Pars terminalis mandibulæ dextræ, interior.
Pes maxillaris sinister, pronus.
dl
3. Cirolana borealis Lilljeb.
Caput, supinum.
Mandibula sinistra, supina et paulo interior.
Eadem, prona et paulo interior.
Pars serrata malæ interioris ejusdem mandibulæ.
Maxilla sinistra primi paris, supina.
Maxilla dextra secundi paris, supina.
Pex maxillaris dexter, supinus.
Fig. 4... Eurydice pulchra Leach (Slabberina agata van
Bened.).
a.
Caput, supinum, latere sinistro remoto.
Pars terminalis mandibulæ dextræ, prona et påaulo interior.
Maxilla dextra primi paris, supina.
Maxilla sinistra secundi paris, supina.
205
TAB. X.
Fie 1.7 Æra psora LL:
a.
m.
0,
Caput, supinum; maxillæ primi paris inter labrum, palpos
pedum maxillarium malasque maxillarum secundi paris in
orificjum suctorium exsertæ. (Orificium suctorium valde
distensum).
Pedes maxillares in situ, supini; cardo, stipes et palpus
pedis dextri literis c. s. p. notati; ante orificium suc-
torium labrum in situ; in ipso orificio partes terminales
maxillarum primi paris exsertæ; pars terminalis malæ ex-
terioris maxillarum secundi paris in articulum secundum
palpi pedis maxillaris reflexa; mala interior maxillarum
secundi paris et mala pedum maxillarium etiam apparentes.
Clypeus cum labro, adversus.
Pars terminalis hypostomatis cum lingua biloba, supina.
Mandibula dextra, supina.
Eadem, interior, ut pars interna malæ appareat cum parte
terminali musculi flexoris malæ.
Maxilla dextra primi paris, exterior.
Eadem, supina.
Pars terminalis malæ ejusdem maxillæ auctior, supina.
Hypostoma cum maxilla dextra secundi paris; prosternum
cum hypostomate utrinque concretum; 0. acetabulum pedis
maxillaris dextri; of pars excavata hypostomatis, stipi-
tibus pedum maxillarium expleta.
Maxilla sinistra secundi paris, nonnihil compressa, prona.
Pars terminalis pedis maxillaris dextri, nonnihil compressa,
supina.
Pes maxillaris dexter, exterior, ut cardo non nisi margine
extimo appareat.
Idem, interior.
Fis 2 Amilocra Leachir Kr: 1. gå
S.
Caput, supinum, pedibus maxillaribus in situ.
Pars terminalis clypei cum labro, adversa.
Mandibula dextra, supina.
Maxilla dextra primi paris, supina.
Pars terminalis malæ ejusdem maxillæ auctior, supina.
Maxillæ secundi paris in situ, supinæ; labrum malis
maxillarium appositum et cum iis orificium suctorium
efficiens.
Pars terminalis pedis maxillaris dextri, supina.
Fig. 3. Cymothoa oestrum L.
a.
Caput cum prosterno, supinum; 0. 0. acetabula pedum
maxillarium; maxillæ primi paris in orificium suetorium
inter labrum malasque maxillarum secundi paris exsertæ.
(Orificium suctorium valde distensum). 2
g.
h.
206
Mandibula dextra, supina, in situ sub labro et lingua;
l. basis labri remoti; 1 1 lobi linguales; h. carina hy-
postomatis; 0. pars excavata hypostomatis, maxillas primi
et secundi paris excipiens. 2
Mandibula dextra, interior, malam cultriformem cum mus-
culo ejus flexore exhibens. 2
Pars terminalis maxillæ dextræ primi paris auctior, supina 2
Pars terminalis maxillæ dextræ secundi paris, nonnihil
compressa, supina. 2
Pes maxillaris dexter feminæ, supinus.
Pes maxillaris dexter maris, supinus.
Pars terminalis ejusdem auctior.
Fig. 4. Artystone trysibia n. g. & sp. (Fam. Cymothoæ).
Char. gen. Pedes seni priores uncinati. Pedes septimi paris
graciles, ambulatorii, ungue pusillo, subrecto.
Descr. Fem. — Dimidio longior quam latior, depressiuscula,
elliptica, ante sinistrorsa, post dextrorsa, alba, punctis
minutissimis nigris variegata. Caput, os et antennæ Cy-
mothoæ oestri. Anguli antici annuli primi obtusi, ad
oculos vix producti. Epimera corporis lunata, obtusa,
quaterna priora dimidium annulum vix complentia, ultima
bina annulum superantia. sCoxæ subcylindricæ. = Pedes
septimi paris usqve ad apicem caudæ producti, compressi,
articulo secundo et tertio latitudine coxæ, subquadratis,
quarto duplo graciliore et paulo breviore quam articulo
tertio, quinto itidem paulo longiore et graciliore. Cauda
usque ad annulum tertium corpore amplexa; annuli quinque
priores brevissimi, latitudine sensim paulo crescentes; an-
nulus ultimus usque aa basi acuminatus, subtriangulus,
ejusdem et longitudinis et latitudinis, convexiusculus, apice
rotundatus. Pedes caudales ultimi paris annulum fere
complentes, remis ægqualibus, anguste ellipticis, nudis,
molliusculis.. Long. 13 mm.
Hab. Rio de la Plata; pisci cuidam affixam cepit cl. Krøyer.
Femina prona.
Eadem, supina.
Pars antica capitis, supina, cum margine frontali inflexo,
clypeo, labro et antennis utriusque paris lateris dextri.
Maxilla dextra primi paris, nonnihil compressa, supina,
luce transmissa musculos malæ (in stipite sitos) et car-
dinis exhibens.
Pars terminalis malæ ejusdem maxillæ auctior.
Maxilla dextra secundi paris, nonnihil compressa, supina,
luce transmissa musculos malarum in stipite sitos exhibens.
Pes sinister primi paris, obliquus.
Pes sinister septimi paris, obliquus.
Pes analis dexter, obliquus.
SI
HK
S
"
rå
ON
S
&
i
&
|
SNU
EN
a7
Natirh« Tidsskr. 3.R:4.B.
LZøvendal sc:
Nnlolg NÅ
il
me Mg
fad
i
USL LÆG
5% Å NI (> fre
Y Ad: Ha) ik
NUNKÆLS
KVØV É UR
BK IN
bø. SN
Ali See
" DN
Kun
6 sl ”
”— nm i
PRM bi. Mu
oÅ K …
i AÅ Ud il W .
FANEN Hu
BENN
VP
(AAR NØ
KA I Å |
AN SAN Sp
BAL ig FAG NE NANA A
BE.
W
[DRVAK i Mi Mid DAR AN Wi
MORA AE |
i Ni (dal TA
i gt fk
eg Mu
Ma NÅ — AB
NDR RAN
KR
MD NR
” HR
mn AN
MB
in "VAR
IRA, j "il; /
i UN, å
Hi
LN
| MA D
kå NH
Vale) NE mø i NH ig
SYN i i yS
GR
É
RK KLD
MAD ne
UANarts NR
INN
in SÅ
AN Å
SÅ Mi
ik SN mk
SA) GUnt [SL
i slt
OM sk Bret
BAR
bel
MK Ry
Ti [T
Nm HU hann dj
| AN
VÅR
NL
i NOR W
BA MA |
KDN
"Muti
en mf Gå "HØ
Ko Å LMR
HD MUN
Wi
Bu ku PA w
å rr Sl in "af
KTN
i:
AAN k
å mn Å AL Ja kge
. sATE H.
i om CON
syd)
Halle
VÅR ig i
Nok
Ude AMG
ONE in
AND) JUR E AN
FSSE 28
in far i
(pi ie
[RE
Jkde
kål l
ME
On ii
AN Me
KUHK
i
Ham
Bal NR | BAS MD
DÅ NR | HANE AM
hi: KAN 4
É
LANE
"ÆREN
(Å ON i
Se,
KREBSDYRENES SUGEMUND
VED
J. Ci SCHIØDTE
IIS FAYNS ER U BSA
ES BABÆERYESEE EUS
MED FEM KOBBERTAVLER
Naturhistorisk Tidsskrift 3. R. 10. B.
KJØBENHAVN
THIELES BOGTRYKKERI
1875
n AM NER
j ' i i ”- —
NE i LN '
li i . i KR
= mæ KN y ni i i i he .
id ste 2 ig . fa É i, a
i i CS Sø Sa en Sl i i i
Ai; Ørn O rr EN FR i
ea la SEE i D i i so an
i Kr. lo see BE SAN JADE]
GE mæ" — i i ze
we Å An PEN i
ræ— 4 & i i <= f " SERRA
— É ål; i
NE Ø [ Å rå . - al i En n: i É
by i ds > i i D ne
i Cas ai: Rv or ” "de
ke ? NER : an
i == ØS FLER]
lm TA BR ER FARER FAN VE
i -= er så É KROER i
7 É SD 3; BENN: w
| É |
cs n mee mo. "Ne
S i KR FRANKE
. -— i . Na i É i
g i É Æw | Pe:
MR —- É'
” 2
É ke Ni i ø hiR L
r—= ks 0
” N
ig a == rike TØR
y EH ME i
+ i » Mern SNE TA '
i i i U a
UR Å lg
i "bl FUC ET
ork HK
FR 4
Mæn
KREBSDYRENES SUGEMUND
VED
J. C. SCHIØDTE
(Fortsættelse; jfr. IV. B. "p. 169—206. Tab. X og XI.)
16. Nærmest til Cymothoerne, om end som Type for en
selvstændig Familie, slutter sig Slægten Anthura (Tab. IV).
De Dyr, som have tjent til den følgende Undersøgelse,
høre til den af Krøyer (Naturh. Pidsskrk? REP B. -p: 402)
som Anthura carinata opstillede Art, der jevnlig fore-
kommer i Sundet ved Kjøbenhavn. Om den virkelig er for-
skjellig fra A. gracilis Mont., turde imidlertid endnu være
tvivlsomt. Originalstykket i British Museum er rigtignok efter
Spence Bate og Westwood (Brit. Sessile-eyed Crust. I. p.
160) betydelig smækkrere énd vor Art og afviger især ved
Omridset af sidste Stjertring og dens Lemmer, idet Ringen,
istedenfor at være ægdannet, er jevnbred og tvært afhuggen
for Enden, der ligesom Lemmegrenenes Enderand er »ujevnt«
takket (irregularly crenulated). Men herved maa erindres,
at Exemplaret efter vore Forfattere (1. c. p. 155 og 156) er
tørret og i ilde Stand, og at de ikke kjende Arten uden af
dette ene Stykke, hvis Afvigelser fra Krøyers Å. carinata jo
netop ere af den Slags, som Tørring let kunde være Skyld i.
At fremdeles Milne Edwards's Å. gracilis (Hist. des Crust.
III. p. 136. t. 31. f. 3—5) er den samme som AÅ. carinata,
synes meget rimeligt. I alt Fald passe hans Beskrivelse og
14
Afbildning af Stjerten meget vel med vor Årt, og det bliver
derfor ganske umotiveret, naar Spence Båte og Westwood,
efter først (p. 160) at have citeret A. gracilis M. E. under
deres A. gracilis Mont., nogle faa Sider længere fremme (p.
165 og p. 167) henføre den til deres Paranthura Costana,
der jo efter deres Fremstilling har en lang, fritleddet Stjert,
medens Milne Edwards baade beskriver og afbilder Stjerten
hos sin Å. gracilis som toleddet, d. e. som bestaaende af en
Række meget korte, til eet Stykke sammenvoxne Ringe, foruden
Endeleddet. For saa vidt mulig at sikkre Gjenkjendelsen af
den til min Undersøgelse benyttede Art, har jeg til Fremstil-
lingen af Hovedet og Mundbygningen føiet Figurer af Stjerten
(Fig. 13, 14, 15), seet ovenfra, fra Siden og nedenfra.
Milne Edwards saae sig ikke i Stand til at oplyse Noget
om Mundens Bygning, hvorimod Krøyer forsøgte en Under-
søgelse, som dog ved hans ringe Materiale, kun to Exempla-
rer, og paa Grund af de store techniske Vanskeligheder,
maatte blive meget ufuldstændig. Den berører kun Mandib-
lerne og Mundfødderne, men er, fra hans Standpunkt og saa-
vidt den gaaer, i det Hele rigtig. Han har seet det savtan-
dede Mandibelblad, skjøndt han selvfølgelig ikke erkjender
det som Inderflig. At han har kunnet finde, at Mundfødder-
nes »Kjæbeplade« næsten naaer til Enden af Palpen, maa
forklares af det forskudte Billede, han ved Presning har
faaet frem, men viser tillige, hvor fjernt det laae ham at
formode, at det var en Sugemund, han-havde for sig.
Heelt anderledes stille Spence Bate og Westwood sig, i
deres foran nævnte store Værk, to Aar efter Publicationen
af det første Afsnit af nærværende Afhandling om Krebs-
dyrenes Sugemund. »Munden« (hos Familien Anthuridæ),
sige de (p. 156), »hvis særegne Bygning er bleven overseet
af samtlige tidligere Forfattere, er aabenbart indrettet til
Sugning og bestaaer af en smal Fremragning, der strækker
sig hen under den forreste Halvdeel af Hovedets Underside
og fortil løber ud i en Spids. Nedentil lukkes Munden af et
Par Mundfødder, hver bestaaende af to aflange, flade Led;
213
det andet Led er noget krummet, temmelig spidst i Enden,
og langs den indre Rand væbnet med en Række af lange
Haar. Indenfor disse Mundfødder vise sig to lange og yderst
tynde, næsten rette Børster, som ved Enden ere fiint savtak-
kede langs deres indre Rand. Vi betragte disse Redskaber
som det andet Par Kjæber, der i det Hele meget ligne de
samme Dele hos Æga og dens Beslægtede. Vi have intet
Spor fundet af det første Par Kjæber, men til Mandiblerne
synes at svare et Par lange, spidse Redskaber, der i det
Hele have megen Lighed med Kindbakkerne og deres Palpe
hos Limnoria, Æga, 0. s. v. Disse Redskaber ere anbragte
indeni eller nedenunder et forlænget, kegleformet, hornagtigt
Stykke, der i Enden viser to dybe Indskaar og udgjør Over-
læben, og inde i Munden finde vi endnu et andet langstrakt,
uparret Redskab, der ved Roden er fortykket, og som rime-
ligviis udgjør Underlæben (Savignys lévre inférieure)«.
Denne Beskrivelse grunder sig paa Forfatternes Analyse
af deres Paranthura Costana, men stemmer ikke ganske over-
eens med de kortere Angivelser, som læses en halv Snees
Sider længere fremme under Slægten Paranthura (p. 166):
»Munden er indesluttet af hornagtige Plader og forsynet med
et Par lige, langstrakte, kegleformede, spidse Mandibler, der
have en stor, treleddet Palpe fæstet ved Roden paa den indre
Rand. Kjæberne bestaae i et Par lange, meget smækkre, let
krummede, lancetlignende Stykker, der ved Enden ere sav-
takkede, og Munden lukkes forneden af et Par brede Mund-
fødder, der ende med to brede, flade Led, af hvilke det
yderste er tæt randhaaret«.
Sammenholdes nu disse Beskrivelser med de tilhørende
Figurer (p. 165), hvortil der dog ikke, som heller ikke anden-
steds er Brug i dette Værk, henvises i Texten, og som savne
en særlig Forklaring, saa bliver det ikke ganske let at finde
sig til Rette. To af disse Figurer ere mærkede med Bog-
stavet f,- der ellers af Forfatterne anvendes til at betegne
Kjæberne af andet Par; men da disse Figurer aldeles fjerne
sig fra det Udseende, der af Forfatterne tillægges dette Par
214
Mundlemmer, maae de antages at forestille noget Andet, og
vistnok Mundfødderne, der ellers imellem Værkets Figurer
betegnes med Bogstavet g. At den til Højre staaende af
disse to Figurer maa fremstille den ene Mundfod, bliver i
alt Fald sikkert, naar den sammenholdes med Beskrivelsen.
Den giver endog noget Mere end denne, nemlig foruden den
toleddede Palpe tillige Skaft, Hængsel og Prosternum, skjøndt
vistnok ikke i de rette Proportioner; men Sligt er overhovedet
ikke synderlig iagttaget i Bogens Afbildninger, der aabenbart
ere blotte Frihaandstegninger, temmelig løse Skizzer, udførte
efter svage Forstørrelser, og væsentlig kun beregnede påa
foreløbig Orientering, hvortil de ere særdeles nyttige og me-
gen Tak værd. Den til Venstre anbragte Figur f viser et
toleddet Lem, noget afvigende fra den forrige Figur, men dog
saa meget lig dennes ydre Partie, at den med Føijie kan an-
sees som fremstillende Enden af den anden Mundfod, skjøndt
man hverken finder nogen Grund anført for denne dobbelte
Fremstilling eller for dens Afvigelser fra den foregaaende
Figur. Fra den bageste Ende af denne anden Figur, f, ud-
gaaer mod venstre Side en smækker, spids, i Enden takket
Deel, der er mærket med Bogstavet e, hvormed ellers i dette
Værk det første Par Kjæber betegnes; men da dette Par
siges her ganske at mangle, kan denne Deel kun være den
ene af Forfatternes andet Par Kjæber, med hvis Beskrivelse
den ganske stemmer. Med Bogstavet d mærkes ellers næsten
altid Mandiblerne, og Figuren d svarer ogsaa til Beskrivelsen
over dette Par Mundlemmer; at Spidse og Inderrand derimod
skulde være fremstillede med den fornødne Nøiagtighed, er
der vistnok ingen Grund til at antage. Endelig findes længst
til Venstre i Figurgruppen to Afbildninger, hver for sig mær-
kede med et Kors. Af -disse to stemmer den, der staaer
paa venstre Side, nærmest med Forfatternes Beskrivelse (p.
156) af Overlæben; men sammenligner man denne Figur med
min Fig. 4. Tab. IV, saa bliver det indlysende, naar blot
den mere langstrakte Form af Paranthurens Hoved tages med
i Betragtning, at Figuren ikke kan være gjort efter andre
Dele end første og andet Kjæbepar i Sammenhæng, idet Af-
215
standene imellem Kjæbeparrenes Rodender ere blevne antagne
for Indskaar i den formeentlige Overlæbes Spidse. Den an-
den, til Høire staaende, af de to, med et Kors mærkede
Figurer er sikkert Forfatternes Underlæbe, men fremstiller
ikke mindre sikkert den virkelige Overlæbe, presset ud i Eet
med Mundskjoldet. Med de »hornagtige Plader«, som efter
p. 166 skulle indeslutte Munden, maae Forfatterne antages at
forstaae de Dele, de have tydet som Overlæbe og Underlæbe.
Af denne Prøvelse af Spence Bate og Westwoods Ana-
lyse, sammenholdt med den nedenfor givne Fremstilling
og tilhørende Figurer, fremgaaer det, at Forfatterne have
faaet samtlige Dele af Munden for sig, alene med Undtagelse
af den virkelige Underlæbe, der ogsaa er særdeles vanskelig
at fremstille. De have ogsaa gjenkjendt Mandibler og Mund-
fødder, men ikke de andre Mundlemmer. Mundskjoldet og
Overlæben have de antaget for Underlæben, første Par Kjæ-
ber for andet Par Kjæber, de sammenhængende første og
andet Par Kjæber for Overlæben. Om Lemmernes naturlige
Forbindelse og indbyrdes Sammenvirkning har der ved For-
fatternes Undersøgelsesmaade ikke kunnet blive Tale. Disse
Spørgsmaal kunne ikke løses uden ved planmæssig, gradeviis
fremskridende Dissection under Mikroskopet, saaledes, at
ingen Deel borttages, forinden man er kommen paa det Rene
med dens Stilling og Betydning i den hele Organisation.
Om Anthurernes Slægtskabsforhold og Plads i Systemet
sige vore Forfattere fremdeles (p. 159): »Disse Dyrs lange
og smækkre Form giver dem til en vis Grad Lighed med
Arcturus og har ført til at sætte dem i den Familie, hvis
Type er Idotea; men Leach havde allerede forlængst havt
den Tact at indsee deres Krav paa at udgjøre en egen Fa-
milie, og skjøndt deres almindelige Form, korte Antenner og
kraftige Forbeen give dem en vis Lighed med Tanais, saa
mene vi dog — nu, da deres sande Bygning for første Gang
er bleven beskrevet efter en i det Enkelte gaaende, analytisk
Undersøgelse af deres Æderedskaber — at deres virkelige
Slægtskab vil blive indrømmet at være i umiddelbart Nabo-
skab med Ægidæ, af hvilke i det Mindste een Art, Conilera
cylindracea, nærmer sig til dem ved sin langstrakte Valtse-
form; Leach formodede ogsaa virkelig, at dette Dyr mulig
kunde være at henføre til Familien Anthuridæ, og i Whites
Fortegnelse over de Britiske ”Krebsdyr er det derfor opført
som en anden Årt af Slægten Anthura under Navn af A.
cylindracea«.
Herved maa bemærkes to Ting. Først, at Forfatternes
Beskrivelse og Afbildninger af Conilera cylindracea paa det
Utvetydigste vise, at dette Krebsdyr i Eet og Alt har Ciro-
lanernes Mundbygning og følgelig i saa Henseende videst
mulig indenfor Isopodernes Orden fjerner sig fra Ægerne;
og dernæst, at der i Skildringen af Ægerne længere fremme
i samme Bind saa lidt meldes Noget om, at de skulde have
en Sugemund, at der endog i Indledningen til »Cymothoidæ«
p. 273 udtrykkelig siges: »the oral organs formed for masti-
cation«. Naar Forfatterne altsaa paa det ovenfor anførte
Sted beraabe sig paa Anthurernes Sugemund som Motiv for
at stille dem ved Siden af Ægerne, medens de dog under
Ægerne indbefatte Cirolanerne, og om begge under Eet an-
give Munden som bygget til at tygge med: naar de dernæst
finde Lighed imellem Mandiblerne, paa den ene Side hos
Limnoria, påa den anden Side hos Ægerne og Anthurerne,
og de endelig i denne Sammenhæng 'ansee det fornødent at
berøre en vis habituel Overeensstemmelse imellem Anthurerne,
Tanais og Conilera: saa bliver det indlysende, at de ikke
rigtig have forstaaet deres eget Argument, og at de i Virke-
ligheden "ved deres systematiske Overveielse ikke lægge
mindste Vægt paa Mundens Structur. Det bliver tværtimod
klart, at deres systematiske Ledetraad, trods enkelte mor-
phologiske Tilløb, dog tilsidst er og bliver den gamle: Habi-
tus; den iøinefaldende, men efter Oprindelse og Betydning
fuldstændigt uprøvede Lighed i den almindelige udvortes
Skikkelse,
217
17. Det Første, der falder i Øinene, naar Anthurens aflange
Hoved, efterat være løsnet fra Kroppen, betragtes fra Under-
siden (Fig. 1), er et midtstillet, hvælvet, bredt ægdannet
Partie (s. Fig. 10g 2), der fra Nakken og fremefter indtager
omtrent Halvdelen af hele Hovedets Længde og udfylder
henimod Halvdelen af dets Brede. Dette hvælvede Partie
vil man, saavel efter dets Form som Stilling, være fristet til
at ansee for Mundføddernes Skaft, indtil man ved nærmere
Prøvelse bliver overtydet om, at det rundt om er ubevægeligt
fastvoxet til Hovedet; og naar man dernæst gaaer fremefter
og der finder Mundføddernes samtlige Dele udviklede, saa
bliver det klart, at dette ægdannede Fremspring ikke kan
være Andet end Prosternum, der saaledes hos Anthura ud-
mærker sig ved en ganske overordentlig Størrelse. Den for-
reste Rand af dette store Prosternum udgjør en Tværlinie
med fire korte Indbugtninger, en lavere påa hver Side, hvori
Mundføddernes Hængsler ere fæstede, og to dybere i Midten,
hvori deres Skafter ere indleddede. Begge Mundfødder (px.
Fig. 1 og 2) slutte saa tæt til hinanden, at Inderranden af
venstre Skaft og venstre første Palpeled griber lidt ind over
den modstaaende Rand af højre Skaft og høire første Palpe-
led. Tilsammen udgjøre disse Dele et aflangt Halvrør, som
næsten i Højde med Prosternum strækker sig frem indtil
Roden af Mandibelfligene; Palpeleddet er jevnbredt, af en
Trediedeel større Længde end Brede, Skaftet lidt længere end
Leddet, ved Spidsen af samme Brede som dette, men paa
Ydersiden stærkt udbuet og ved Roden atter indbugtet, hvor-
ved der imellem Ydersiden og Prosternums Forhjørne frem-
kommer en indgaaende Vinkel, men som dog optages af Mund-
føddernes trekantede Hængsel (c. Fig. 11). Prosternum med
Mundføddernes Hængsler, Skafter og første Palpeled udgjøre
saaledes et sammenhængende Partie, der som en Halvkegle
springer frem fra Hovedets Underside. Mundfodspalpernes
andet og sidste Led er et lille, trekantet, udentil rundet,. påa
Indersiden indbuet Blad, ligesom det første Palpeled aabent
kort fiinthaaret og paa Indsiden forsynet med enkelte længere
og førere Børster; paa Grund af denne Form kan Leddet
PE >) .
ikke slutte tæt op mod sin Gjenbo, saa at der imellem begge
opstaaer en elliptisk Spalte, hvorimod Leddene med deres
buede forreste Rande slutte sig tæt op til den korte, i For-
randens Midte bredt indbugtede Overlæbe (1. Fig. 1. 2. 3),
der hænger næsten lodret ned fra det store, kegledannede,
stærkt fremspringende Mundskjold (c. Fig. 3). Vi have alt-
saa paa Hovedets Underside en Slags Halvrør eller kort Sna-
bel, der udspringer fra Prosternum og forneden dannes af de
tæt sammensluttede Mundfødder, fortil af Mundskjoldet og
Overlæben, og hvis elliptiske Topspalte findes imellem Mund-
fodpalpernes korte Endeled. Dette Halvrør skjuler nu samt-
lige øvrige Mundlemmer, med Undtagelse alene af Mandiblernes
Skaft og Palpe. De treleddede Mandibelpalper findes let; de
ligge i Hvile bøjede indefter og opefter mod hinanden, saåaa-
ledes at deres lange, tynde, tilspidsede Endeled komme til
at ligge tæt samlede i Kløften imellem de underste Antenners
Rodled (Fig. 1); ved stærkere Forstørrelse bemærkes, at hele
Palpen er tyndt og kort fiinthaaret ligesom Mundfodspalperne,
og at det lange mellemste Led paa Undersiden henimod Spid-
sen bærer tre lange og tykke Børster, men Endeleddet ude i
Toppen fire indkrummede Torne (p. Fig..5). For derimod at
komme paa det Rene med Mandibelskafternes Leie, maa
Hovedet tillige undersøges fra Siden (Fig. 2); man bemærker
da, at dets Sidedele eller Pleuræ heelt gjennemløbes af en
Kjøl, der ovenover den lille aflange Ocellegruppe naaer heelt
ud til Toppen, der træder frem som et stumpt kegledannet
Fremspring imellem to dybe Indbugtninger, den ene, ovenover
Kjølen, for Antennerne af første Par, den anden, under Kjø-
len, for Antennerne af andet Par. Pleuraranden forsætter sig
nu paa Undersiden i en Bugt, forbi andet Par Antenners
Leddegruber, og ender omtrent ud for Enden af Mundfødder-
nes Skafter i et spidst, opad og udad rettet Indskaar. Det
Rum nu, som efterlades imellem denne buede Pleurarand og
Mundføddernes første Palpeled, er det, som optages af Man-
dibelskafterne, dog saaledes, at de kun fortil slutte ind imod
Palpen, men bagtil vige ud fra denne og i det foran nævnte
Indskaar have deres Tapleie; men da Pleuraranden lægger
« ag
sig lidt ind over Mandibelskaftets Yderrand, bliver dettes
Bevægelighed saa godt som for Intet at regne.
Lykkes det nu at borttage Mundfødderne, uden at for-
styrre de overliggende Munddele i deres Leie, saa frembyder
sig det Billede, som er fremstillet Fig. 4. Kjæberne af andet
Par (x". Fig. 4) sees at være sammenpløiede med deres ret-
limiede Inderrande som et kjøldannet, i Midten noget ind-
knebet, i Enden afrundet Halvrør; deres to korte, fladt
kegleformede, spredt smaavortede Flige (m. mf, Fig. 9) bøie
sig ind mod hverandre; de to Inderflige ere saa korte, at der
mellem Yderfligene bliver en smal Spalte, som falder midt i
Spalten imellem Mundfodspalpernes Endeled; Palpe savnes.
Dette Kjæbepar dækker ikke heelt Kjæberne af første Par,
men kun dets Flige; man seer altsaa paa hver Side første
Kjæbepars Skaft og Hængsel (x. x”. Fig. 4). Udtages dette
Kjæbepar (Fig. 8), saa findes det at bestaae af et langstrakt
trekantet, anseeligt Hængsel, et meget langstrakt, smalt, flad-
trindt, midtveis spredt kortbørstet, fortil indknebet Skaft, og
en dermed sammenvoxen, smal, haandformet Yderflig, der
savner Torne, men selv paa Indsiden er udkløvet i syv lange,
spidse, noget indkrummede Tænder, af hvilke den lange, tykke
Endetand, en derpaa følgende smækkrere Tand og en lille,
let udadbøiet Tand i Inderhjørnet danne en underste, fire
andre Tænder af Mellemstørrelse en øverste Række; Inderflig
og Palpe savnes. Løsnes nu begge disse Kjæbepar, saa
møder man ovenover dem den flade, tynde, nøgne, fortil ud-
videde og bredt afrundede, til over Midten spaltede Tunge
(Fig. 10); Tungespaltens bageste, elliptisk udvidede Deel fal-
der midt i Spalten imellem Kjæbefligene af andet Par, ligesom
denne atter midt i Spalten imellem Mundfodspalpernes Ende-
led. Bortfjerner man nu endelig Tungen, saa komme Man-
dibelfligene (m. mf. Fig. 5. 6. 7) til Syne. Yderfligen (m)
er et skjævt firkantet eller snarere bredt segldannet Blad,
hvis forreste, ydre Rand samt Inderhjørne ere noget fortyk-
kede; Randen er i Spidsen noget afrundet og viser indenfor
Spidsen paa Oversiden to bredt afrundede, flade Tænder, den
ene bag og ovenover den anden, saa at Spidsen bliver stumpt
220 un
tretandet; Inderhjørnet udgjør en anseelig, fladt kegledannet,
noget tilbagekrummet Tand. Mellem Spidse og Inderhjørne
er den ganske tynde, bladagtige Inderflig (mf) udspændt;
dens Rand er buet og udskaaren i omtrent tyve, smaa, til-
bagebøiede, yderst skarpe Savtænder.
Sammenholder man nu denne Mundbygning med Cymo-
thoernes, saa viser Planen sig i det Hele at være den samme
som hos Æga, skjøndt med adskillige Afvigelser i det Enkelte.
Sugerøret dannes ogsaa hos Anthura af Mundfødderne med
den mod dem støttede Overlæbe, men Mundføddernes Palpe
bestaaer kun af to Led, og Skaftet savner den rudimentære
Flig. Første og andet Par Kjæber forholde sig i det Hele
paa samme Maade, men de sidste slutte sig sammen i deres
hele Længde og dække derved kun Enderne af første Kjæbe-
par. Tungefligene savne den lille fingerformede Forlængelse,
der hos Æga svøber sig omkring Mandibelfigene. Mandib-
lernes meget kortere Skatt har Tapleie, men ligger med sin
Yderrand ind under Pleuraranden; Inderflig er tilstede og
udstyret som Savblad; Palpen har et meget længere og an-
derledes bygget Endeled.
Betragtes dernæst Redskaberne under Eet i deres Sam-
virkning, saa sees Anthura at afvige fra Cymothoerne ved
det mindre rigelige Udstyr af Sugerørets Aabning; Overlæben
savner Fryndser, og i Stedet for den tætte Besætning af Krog-
vorter have andet Kjæbepars Flige kun kegleformede Smaa-
vorter, Mundfodspalperne endog kun Børstevæbning. Men
størst er Forskjellen i den Maade, hvorpaa Fødemidlet bringes
til at flyde ind i Mundrøret, idet Anthura i Stedet for Man-
diblernes Kradsekroge hos Æga og Lancetbladene hos Cymo-
thoa har to fuldstændigt udviklede Savblade i Mandiblernes
Inderflige; efterat Yderfligens Toptænder have bidt til, ville
disse Savblade kunne afskjære overordentlig smaa Billinger,
idet deres Bevægelse ind over hinanden reguleres af Yder-
fligenes tandformigt fremtrædende Inderhjørner, der ville for-
hindre Fligene i at krydse hinanden ud over det Punkt, hvor-
til Savbladenes Omraade rækker.
991
Formelen for Anthura bliver herefter saaledes:
'AN SE EU RSAS
Os haustellatum.
Haustellum adversum clypeo labroque, aversum maæillis po-
sterioribus palpisque pedum mawillarium confectum, ma-
las mandibulares serratorias mawillasque priores rasorias
involvens.
Clypeus obconicus, pendulus.
Labrum transversum, fornicatum, late emarginatum, pendulum.
Mandibulæ stipite depresso, amplo, trapezoideo, fixo, apice
palpigero, malis binis.
Mala exterior sub labrum oblique inflexa, mobilis, in
orificium haustelli eminens, falcata, basi dentaia,
apice obtuse serrata.
Mala interior cum mala priore conereta, laminata,
acie arcuata, acute serrulata.
Palpus labrum amplectens, triarticulatus, articulo ter-
minali inter antennas primi paris recepto, pro-
ducto, gracili, conico, apice spinoso.
Maxillæ priores stiliformes, mala interiore et palpo carentes.
Mala exterior cum stipite concreta, in orificium hau-
stelli eminens, faleata, acie bifariam dentata,
dentibus productis, incurvis, peracutis.
Mawillæ posteriores totæ contiguæ, malas mawillarum pri-
orum obvolventes, cardine stipiteque coneretis, palpo nullo.
Malæ discretæ, breves, conice, spisse verrucosæ, orifi-
cium haustelli supra palpos pedum mawæillarium
elaudentes.
Pedes maxæillares prosterno maxzimo, fornicato ad medium
caput provecti, maæillas utriusque paris includentes, car-
dine magno, obliquo, laminato, triangulo, malis nullis.
Stipites conligui, recli, clavati, fornicati, lwypostoma
produclum, medio carinatum utrinque eæplentes.
Palpi biarticulali, latissimt, foliacei, fornicati, toti con-
tigui, labia inferiora haustelli formantes.
222
Lingua laminata, nuda, biloba, lobis late rotundatis, introrsum
contiguis, rimam suctoriam includentibus.
Vor indenlandske Anthura færdes temmelig nær Kysten,
paa lavere Vand, hvor der af Fiske sædvanlig kun træffes
Gobier og Flynderunger; naar man iagttager den i Fangen-
skab, sees den med sin lange, smækkre Krop at bugte sig
omkring i Mudderet med ormformige Bevægelser. Det synes
derefter just ikke rimeligt, at .den skulde leve paa Fiske.
Imidlertid hedder det hos Spence Bate og Westwood ved
Slutningen af deres Artikel om Anthura carinata (I. p. 162):
»The following vignette represents some fishermen drawing
in a seyne full of fish, on most of which these crustacea at-
tach themselves«.
18. Studiet af Amphipodernes Mundbygning har
hidtil, som hos Crustaceerne overhovedet, været rettet mod
det nærmest Fornødne, paalidelige Mærker til at skjelne mel-
lem Dyreskikkelserne. Undersøgelsen af de enkelte Mund-
lemmers Omrids og Væbning har dertil været tilstrækkelig,
og i denne Retning have mange af de Zoologer, vi skylde
vor nuhavende Kundskab om Amphipoderne, ydet fortjenst-
fulde Bidrag, fremfor Alle Krøyer, hvis flittige og samvittig-
hedsfulde Forskninger kunne siges at have gjort Epoche i
denne Ordens specielle Studium. Indsigt i Grundformerne
har denne Retning derimod, trods. mange enkelte Tilløb, ikke
kunnet fremvirke. Den i nærværende Række af Undersøgelser
anvendte Methode, Studiet af Delene i deres anatomiske
Sammenhæng og deraf afhængige indbyrdes Samvirkning, hår
for Tiden ført til følgende Opfattelse.
Amphipodernes Bidemund optræder med tre Hoved-
typer, der skarpest sondres ved de Forbindelser, hvori Man-
diblerne bevæges.
223
Den første Type omfatter Hovedmassen af de som
Gammariner og Capreller kjendte Former, som man efter
deres Habitus har splittet i en Mængde Familier og blandet
ind imellem Amphipoder af andre Typer, men som i Virke-
ligheden udgjøre en sammenhængende Række, der kun efter-
haanden, som Udrustning til Springen og Svømmen gradeviis
og i forskjellige Combinationer viger for Tilpasning til Kryben
og Klattren, og idet Kravet til større Aandeflade og krafti-
gere Repirationsmechanisme dermed i samme Forhold ind-
skrænkes, gaaer over fra den høiere Form, med de til større
Gjællelaage uddannede Epimerer og med fuldt udviklet Stjert
(Gammarus 0. s. v.), til den tynde og trinde (Caprella 0.
s. v.) eller endog flade' (Cyamus) Form, med lave eller heelt
bortfaldne Epimerer og meer eller mindre indsvunden Stjert;
hvorved dog for Læmodipodernes Vedkommende maa tilføies,
at Krøyer i sin Prøvelse (Naturh. Tidsskr. IV. p. 490 —96)
af denne Afdelings systematiske Rang glider noget vel let
hen over det cardinale Forhold, Latreille lægger saa megen
Vægt paa (Régne Anim. 1829. IV. p. 126), nemlig at og-
saa den anden Kropring er sammenvoxen med Hovedet, og
dens Lemmepar i Overgang til Mundfødder. Denne Række
svarer, som paa vedkommende Sted i forrige Afsnit (p. 177)
allerede antydet, aldeles til Oniskernes Type blandt Isopo-
derne, men er i Følge sit videre topographiske Omraade
langt rigere paa Modificationer, og oplyses i saa Henseende
meest slaaende ved Sammenligning med flere Familier af de
Ulonater, som blandt Insekterne staae Crustaceerne nærmest,
navnlig Mantiderne, Phasmerne, Acridierne, Locusterne og
Gryllerne, hvor nøie tilsvarende Formrækker findes uddannede
i Henhold til gradeviis Overgaaen fra Flugt til Vandring og
tilsidst til Gravning.
Mandiblerne ere korte, tresidige, med bred, trekantet
Grundflade, hvis Yderhjørne med en kort Tap er indpasset i
et Leie i Hovedets Pleurarand; de bevæge sig vippende paa
Tappen og Ydersiden af Skaftet. Da de savne de særlige
Indretninger til Bevægelsens Regulering, som nedenfor paa-
vises hos de to andre Hovedtyper, kunde denne Række af
Amphipoder i saa Henseende passende betegnes som Eleu-
therognatha.
Den blandt Mængden af Gammarus - Caprella - Formen
raadende Combination oplyses Tab. V. Fig. 1—6 ved Frem-
stilling af Mundens Bygning hos Caprella septentriona-
lis Kr. Paa Fig. 1, der viser Munddelene i Sammenhæng,
seete fra Siden, ere Mundfødderne med deres bekjendte,
stærkt uddannede Flige og klovæbnede Palper borttagne.
Mundskjold (c) og Overlæbe (1) ere flade og brede, Ganen
(epipharynx) fladt hvælvet foran Svælgaabningen. Imellem
Mandiblen (m) og Kjæberne af første Par (x) sees et Partie
(18) af Underlæben, der spiller en meget væsentlig, hidtil
overseet Rolle. Paa Fig. 2, der fremstiller Hovedet, seet
nedenfra, efterat samtlige Mundlemmer, paa Mandiblerne nær,
ere borttagne, saa at det hele Hypostoma (h) med de to
Kjæbepars Leddeskaale (0. of) komme til Syne, træffe vi
atter denne Deel af Underlæben som to bagud rettede, korte
Horn (l. c), der ligge tæt hen under Mandibelskafterne (m),
medens Underlæbens øvrige Deel danner fire pudeagtige Flige
(1) omkring Mundaabningen, to aflange fortil og paa Siderne,
og to kortere, omvendt ægformede, i Midten, alle fire pegende
med deres Ender ind mod Mundaabningen, og de to forreste
nøje afpassede efter Mandiblernes Bagside. Disse Underlæbe-
horn ere betydelig tykkere chitiniserede og forkalkede end
Puderne, og ere derfor langt stivere end disse, men tillige
eftergivende ud imod deres frie Ende; de danne saaledes en
Fjer, der er stiv nok til at holde Mandiblerne op imod
Vippeleiet, og tillige elastisk nok til at give efter for Tryk-
ket, naar Mandiblerne bevæges, hvorfor de passende kunne
betegnes som processus mandibularii labii inferioris.
Af Mandiblerne (viste Fig. 4. 5 fra Indersiden) er den venstre
(Fig. 5) noget. kraftigere og rigere udstyret end den høire
(Fig. 4); begge have en mægtig, langt indefter fremspringende
Knusetand (m. m) med elliptisk, ru Krone (stærkere forstør-
ret Fig. 6), indenfor hvis Inderhjørne er fæstet en enkelt,
haaret Rusetraad; Yderfligens (m) brede, kantstillede Eg 'er
295
kløvet i fem korte Gribetænder; Inderfligen (mf) bestaaer af
en forreste, haard Deel, med savtakket Eg, og en bageste
Dusk af haarede Hudfingre, paa venstre Mandibel tre, påa
højre kun to; alle fire Fliges (fremstillede pressede, ved gjen-
nemfaldende Lys Fig. 7. 8) Tænder ere tilpassede til gjen-
sidig Indgribning i hverandres Mellemrum, hvorfor saavel
Tændernes Form som selve Fligenes Vridning om paa Under-
siden og ind imod hverandre er noget forskjellig paa højre
og venstre Mandibel. — De to Kjæbepar have den ofte
beskrevne Bygning: første Par to Flige og Palpe, andet Par
to Flige.
… 19. "Den anden Type omfatter de fleste af de Amphi-
poder, der ere beskrevne som Lysianassa, Anonyx og
Opis, af Dana samlede til en egen Afdeling under Navn af
Lysianassina.
Mandiblerne ere smalle og høie. Tapleiet bagtil er det
sædvanlige, men fra Skaftets- forreste Ende, paa Oversiden,
foran Palpen, udgaaer en kølleformet, i Enden afrundet Led-
detap, som indpasses i en tilsvarende Skaal paa hver Side af
et saddeldannet, i Mundhulen nedstigende Tapleie paa Ganen,
tæt bagved Overlæben. Mandiblernes Bevægelse reguleres
altsaa, foruden ved Underlæbens, her altid tilstedeværende,
kraftige Mandibelfjere, tillige derved, at Yderranden dreier
sig imellem en Tilledning ved hyer Ende. Denne Bevægel-
sesmaade sees at være begrundet i Yderfligenes særegne Byg-
ning og tilsvarende Anvendelse. De to fra højre og venstre
Side samvirkende Yderflige danne nemlig ikke, som hos Eleu-
therognatherne, en tandet Gribetang, men en kraftig Sax,
hvis korte, kantstillede, over hinanden gribende Blade have
en meiselagtig tilskjærpet Bane, med glashaardt emailleret,
yderst skarp Eg. I Henhold til denne Combination kunne
Amphipoderne af denne Række betegnes som Trochalo-
gnatha.
X. ip
226.
Til nærmere Belysning af denne Type er valgt den an-
seelige Anonyx Lagena Kr. (Tab. VII. Fig. 1—5). Naar
Munddelene i deres Sammenhæng sees fra Siden (Fig. 1),
bemærkes som meest fremtrædende Forskjel fra Eleuthero-
gnath-Hovedet, at Overlæben (1) springer pukkelagtigt frem;
at Mandiblerne ere meget højere og, i Stedet for det til-
spidset trekantede Omrids, vise en nedefter indskraanende,
længere Forrand; fremdeles, at Underlæbens Mandibelfjere
(1) ere betydelig længere. Paa Fig. 2, der viser Hovedet
nedenfra, efterat Antennerne og samtlige Mundlemmer, paa
Mandiblerne (m) nær, ere borttagne, saa at Antennernes
Leddeskaale (af. af%=), Hypostoma (h), hele Underlæben
(1=, 1. c) og de to Kjæbepars Leddeskaale (0. of) ligge blot-
tede, sees endnu bedre Overlæbens (1) tykke, langt udstaa-
ende, kegleagtige Form, endog med en som en særlig afsat,
tykkere Vold fremragende nederste Rand. Volden dækker
de øverste Hjørner af Mandibelsaxen, hvis venstre Blad, der
har en togrenet Gribehage i sit nederste Hjørne, sees at
glide ind over det højre Blad, hvis Gribehage er udeelt og
yderst spids. Den flade Underlæbes forreste Flige ere tynde
og spidse; Mellemfligene ere fortil rundt udskaarne, såa at
en Deel af Ganen foran Svælgaabningen kommer til at ligge
blottet; de meget stive Mandibeltfjere (1. c) ere derimod noget
udvidede. Borttages nu Overlæben, og slaaer man dernæst
hele Underlæben tilbage fra Hypostoma, saa komme Mandibler-
nes Knusetænder (m.m. Fig. 3), der paa Fig. 2 endnu dækkedes
af Underlæbens Mellemflige, heelt til Syne; de ere imidlertid
saa lange, smalle, flade og udbuede, naae knapt nok hinanden
med deres blot børstevæbnede Ender, og have paa disse en
saa lille Topflade, at det strax, især naar Mandiblernes, inden-
for saa snevre Grændser eiendommeligt indskrænkede Be-
vægelsesmaade tages i Betragtning, bliver indlysende, at deres
Anvendelse her mindre maa være som Knusetænder end som
blotte Karter og Indstoppere i Svælget. Aarsagen til denne
deres Bygning ligesom til Overlæbens svære Forhold kommer
fuldstændigt for Dagen, naar den Præparation udføres, som
ligger til Grund for Fig. 4. Hovedet er her lagt noget lavere
227
med sin Forende, saa at Delene sees mere bagfra end paa
Fig. 3, altsaa i noget forkortet Stilling; Mandiblerne, af
hvilke kun den højre er fremstillet, ere dreiede heelt ud til
Siden, hvorved Skaftet (s) er sluppet ud af sit bageste Tap-
leie, og saavel Knusetanden (m. m) som den lille, med en Torne-
kam væbnede Inderflig (mf), samt hele Yderfligen (m) blive syn-
lige; fremdeles er Mandiblens Ganeleddetap (c) bleven løftet ud
af sin Leddeskaal (v) i det høie, bagtil vinkelagtig indskaarne
Tapleie bag Overlæben (1); bag Tapleiet sees den noget
lavere, trekantede, paa Siderne skarpt afsatte Deel af Ganen
(væ), analog med Pattedyrenes Velum palatinum, der med en
lille, spidst afrundet Lap, en Slags Uvula, rager ind over Svælg-
aabningens (y) forreste Rand. Man begriber nu, hvorfor Over-
læben maa have en saa fremspringende Form og en saa stor
Soliditet, thi den vilde ellers ikke kunne byde Mandiblernes
Ganeleddetap den fornødne Plads og den fornødne Støtte; og
man indseer desuden, at Betydningen af Mandiblernes Knuse-
tænder ikke kan være nogen anden end den ovenfor frem-
satte, som Karter og Indstoppere, eftersom deres hele Form
sees at være afpasset efter Velum palatinum, mod hvis Sider
de tæt føje sig. — Af de følgende Mundlemmer frembyde
andet Kjæbepar og Mundfødderne ingen væsentlig Forskjel
fra Eleutherognatherne. Første Kjæbepar (Fig. 5) har der-
imod adskillige Egenheder: den udvidede, smalt skaaldannede
Form af Palpens (p) Endeled og dets Væbning i den bredt
afskaarne Ende med korte, kegleformige Torne, fremdeles
Yderfligens (m) høist kraftigt udviklede Kamtorne, og den
ringe Størrelse af Inderfligen (mf), der kun fører to lagdne
Hudfingre.
Foruden Lysianasserne gives de blandt Crustaceerne end-
nu en anden trochalognath Gruppe, men tilhørende en anden
Orden, nemlig de chilopode Myriapoder. Mandiblernes Gane-
leddetap, der af Latreille (Régne animal 1829, Tom. 4. p.
335) betegnes som »un petit appendice en forme de palpe«,
er af Meinert i hans Afhandling her i Tidsskriftet, Myria-
i 15F
poda Musæi Hauniensis (3. R. 7. B. p. 11 og den første af
de underføiede Noter), rigtig bestemt som en Leddetap.
De trochalognathe Amphipoder udgjøre en tæt sammen-
sluttet Gruppe, med egentlig kun to Hovedformer, Lysianassa
(eller Anonyx) og Opis, men ere af de nyere engelske og
nordiske Faunister, navnlig Spence Bate, Westwood og .Axel
Boeck, blevne deelte i en Mængde Smaaslægter. Variationerne i
Mundlemmernes Form og Væbning ere kun ringe, og findes
for en stor Deel allerede angivne i Krøyers omhyggelige Be-
arbeidelse af de nordiske Arter (Naturh,. Tidsskr. 2. R. 1.
og 2. B.) og paa hans Figurer i det store franske Reiseværk
(Voyages de la commission scientifique du Nord en Scandi-
navie, en Laåponie, au Spitzberg et au Ferée pend. les ann.
1838—40 sur la corvette la Recherche, Crustacés Pl. 13—18).
Han har ogsaa hist og her bemærket Ganeleddetappen, idet
han omtaler den som en »konisk Forlængelse« af Knusetan-
den; den forskjellige Længde af det Partie foran Palpen, der
bærer Tappen, findes hos ham og senere Beskrivere udtrykt
saaledes, at Palpen er anbragt kortere eller længere fremme
paa Mandiblerne; han angiver ogsaa rigtigt den forskjellige
Uddannelse af Yderfligens nederste Hjørne, og at Knusetan-
dens Topflade hos de fleste Arter er noget anseeligere end
hos Anonyx Lagena, oftere tværriflet og forsynet med korte
Kamblade. Krøyer har endelig meget vel vidst at vurdere
disse ÆAmphipoders indbyrdes systematiske Sammenhæng:
»Slægterne Anonyx og Opis«, siger han (1. c. 2. B. p. 55),
»forekomme mig at frembyde saa mange Afvigelser fra den
almindelige Amfipod - Form, saaledes som denne fremtræder
hos Slægterne Amphithoe, Gammarus 0. s. v., at de, efter
min Mening, med Føie kunne danne en ,egen lille Stamme
eller Under-Familie i denne Orden.«
Ligesom de eleutherognathe Amphipoder modsvare Iso-
podordenens Onisker, dette Begreb taget i det foran (4. B.
p. 183) opførte Omfang, saaledes svare de trochalognathe
Amphipoder nøie til de sammesteds charakteriserede Cirolaner.
Deres Roden i Sandbund, deres kraftige og udholdende Svøm-
229
ning, deres Glubskhed mod hverandre indbyrdes, deres Graa-
dighed som Aadselspisere, samt. den Rolle, de i saa Hen-
seende ved deres vrimlende "Mængder spille i Havet ved
Grønlands Kyster skildres af Holbøll i forskjellige Bidrag til
Krøyers Afhandlinger. »Jeg har, ved paa 75.Favnes Dybde
at udlægge en Ravn og et Stykke af et Haihoved i en Kurv,
i to Timer erholdt over sex Potter af disse smaa Dyr, uagtet
Kurven var aaben, og efterlod en bred Stribe af Dyr, lig en
Bisværm, som forlode den under Ophalingen« (Naturh. Tidsskr.
4. B. p. 143). »De større Arter af denne Slægt [Anonyx]
ere saa graadige, at de ikke ophøre at æde, om endog Føden
bliver optagen af Vandet. Indespærrer man flere i et Kar,
fortære de snart hverandre« (stds. 2. R. 2. B. p. 55).
20 ED enstredresbyperer Hyperinernes (Tab: VEL
Fig. 1—14, Themisto Libeéllula Mandl; Fig. 15, Anchy-
lomera sp.).
Til denne storøiede, for Lysliv og kraftig Omkringsvøm-
men i Havets Overflade tillempede Amphipodtype kan den
tunge Isopodform ikke tilbyde nogen Parallel, som til de to
forrige Typer, men vel Ulonaterne, hvis Odonatform Hyperi-
nerne nøiagtigt repræsentere. .Deres bekjendte, vrimlende
Fylde af Afskygninger i ydre Skikkelse, fra sluttet Bønne-
form til den meest udstrakte Tyndhed, ligesom den store
Variation 1 Lemmernes Udvikling til Griben, Klattren og
Fasthængen, finder sin Forklaring i den rige Forskjelligartet-
hed i Bygning og Levemaade af de for største Delen gelati-
nøse Havdyr, de holde sig til. I hvilket nærmere Forhold de
staae til disse, er neppe endnu tilstrækkeligt oplyst; men at
de i alt Fald maae synes fortrinligt. udstyrede til at afskrælle
og indslubbre Billinger af saadanne Havdyrs Legemer, vil
fremgaae af den følgende Fremstilling af deres Mundbygning.
Fig. 1, der fremstiller Themistohovedet, seet fra For-
fladen, viser dets slaaende Analogie med Odonathovedet.
Under den imellem Øinene dybt indsænkede Pande med de
Br rå
to Antennepar træder Mundskjoldet (c) hætteagtigt frem;
samtlige Mundlemmer ere med deres Endedele svøbte sammen
til en lodret nedstigende, omvendt Kegle; Mandibelskafterne
(m) danne paa hver Side en let trebølget Indfatning omkring
den flade, tofligede Overlæbe (1), medens Mandibelpalperne
i Hvile føje sig tæt ind under Mundskjoldets Siderande og
med deres slanke Mellemled ligge lodret opad Pandehulingen,
hvorimod deres lille spidse Endeled krydser sin Gjenbo oppe
under de øverste Antenner; under Overlæben sees i Forkort-
ning første Kjæbepars (x) Palper tilligemed Enden af deres
Skafter; andet Kjæbepar skjules af første Kjæbepars Palper
og den forefter opsmøgede Ende af Mundføddernes Flige (px),
der udgjøre Mundlemmekeglens nedvendte Top. Allerede paa
denne Figur bemærkes, at Mandibelfligene heelt dækkes af
Overlæben; af Fig. 2, der viser Mundlemmerne i Sammen-
hæng, seete fra Siden, fremgaaer desuden, at Mandiblerne
(m) heelt igjennem ere af ualmindelig Høide, næsten lige høie
ved Rod og Spidse, altsaa i denne Henseende meget afvigende
fra de to foregaaende Typer; fremdeles, at Underlæbens Man-
dibelfjere (1) ere saa korte, at de ingenlunde, som hos
Eleutherognather og Trochalognather, naae næsten heelt til-
bage til Inderhjørnerne af Mandiblernes Grundflade; og en-
delig, at Kjæberne af andet Par (xf) ere saaledes omsvøbte
af Mundfødderne (px), at kun en smal Strimmel af deres
midterste Partie kommer til at ligge blottet. De enkelte
Mundlemmers henholdsvise Andeel i Keglens Sammensætning
skjønnes end bedre ved at betragte denne fra Spidsen af dens
nedvendte Topflade (Fig. 3); Mandiblernes Underrand (m) er
heelt blottet, Kjæberne af andet Par (x”) skjulte, paa Midt-
partiet nær, og de smalle Mundfødder (px) dække Midtlinien
med deres sammenvoxne Inderflige. Slaaer man nu (Fig. 4)
Mundfødderne tilbage, saa sees de (px) at være byggede
alene til Dækning af Kjæberne og Udfyldning af det mellem
dem efterladte Rum; Skaftet griber med sin kjøldannede
Overside (s. Fig. 5) ind imellem Kjæberne af andet Par, de
sammenvoxne Inderflige (mf, Fig. 5) ligge under Spalten
imellem Mandiblernes Knusetænder (mm. Fig. 4), Yderfligene
231
(m. Fig. 5) udfwølde Pladsen heelt frem mod Overlæben, dæk-
kende Inderdelen af Kjæberne af første Par (Fig. 3), og
Palper savnes aldeles. De pudeagtigt opsvulmede Kjæber af
andet Par (x7. Fig. 4) ere kun i Fligenes Spidse (Fig. 13.
14) torn- og børstevæbnede. Kjæberne af første Par (x.
Fig. 4) have stort Hængsel, stort, fortil udvidet Skaft, men
savne Inderflig; Yderfligen (Fig. 11) har i Enden fem, i to
Rader over hinanden stillede, kraftige Torne og rigelig Væb-
ning af stive Børster; den af kun eet Led bestaaende Palpe
danner en bred, oval, hvælvet Plade, med afstumpet Ende-
rand (Fig. 12), væbnet med glatte og smaabørstede Torne,
og let buet, savtakket Inderrand, med en lille Torn i hvert
Savhak, og en kort, tyk Torn i Inderhjørnet. Borttages nu
samtlige Mundlemmer, paa Mandiblerne nær, såa faaer man
det Billede for sig, som er fremstillet Fig. 6; Hypostoma (h),
de to Kjæbepars Leddeskaale (0. of) og hele Underlæben
(1=) ligge nu blottede. Underlæbens korte og brede Form
minder om Caprella (Tab. V. Fig. 2), medens dens Inderflige
derimod ere endnu mere reducerede end hos Anonyx (Tab.
VII. Fig. 2); men Mandibelfjerene ere af betydelig større
Førlighed end hos begge disse Typer og af en særegen krum-
met Form, og de forreste Flige, der iøvrigt i Form og Førlig-
hed snarest minde om Caprella, afvige dog baade fra Eleu-
therognather og Trochalognather i det væsentlige Forhold, at
de ikke naae shinanden med deres Ender, men efterlade et
bredt Rum imellem sig, hvorimod de fortil slutte tæt op imod
en tværliggende, buet, i begge Ender tykkere Vold, der hører
til Overlæben (1), men adskilles fra dennes udenpaa Hovedet
synlige, tofligede Blad ved en dyb og bred Fure (v. Fig. 6).
Fra Midtpunktet af denne Tværvold og heelt tilbage til Hy-
postoma løber en savtakket, smal Søm, som man uden nær-
mere Undersøgelse fristes til at holde for den indvendige
Rand af Underlæbens Mellemflige, indtil man ved at afskjære
Underlæbens Sideflige kommer efter, at Mellemfligene, som
ovenfor omtalt, aldeles fattes, og at den savtandede Søm i
Virkeligheden er Inderrandene af Mandiblernes store, blad-
agtige Knusetænder (mm. Fig. 4. 6. 7), der altsaa udfylde
232
hele Rummet imellem Overlæbens Tværvold, Underlæbens
Sideflige og Hypostoma, og lukke for hele Ganen; først naar
Mandiblerne aabnes, kommer Ganen til Syne, og man bemær-.
ker da, at den har en lavere, halvrund Ophøining bag Over-
læbens Tværvold, og langs ad Midten, hen over Knusetænder-
nes takkede Inderrande, en smal, rendeformet Indhuling (y.
Fig. 6), der fører ned til Svælgaabningen. Udenfor og bag-
ved Underlæbens Sideflige og Mandibelfjere sees Mandiblernes
(m. Fig. 6 og Fig. 7) lange og meget høie Skafter, medens
deres smalle, tilskjærpede, kantstillede Yderflige ere indpas-
sede i Tværfuren imellem Overlæbens forreste, tofligede Blad
og dens bageste Tværvold. Naar Mandiblernes Flige under-
søges forfra (Fig. 9), efterat Overlæbens forreste Blad er
fjernet, sees de at være formede som to korte Rundsave; den
buede, glashaardt. emaillerede Eg er udskaaren i en Række
skarpe Savtænder, der tiltage jevnt i Størrelse ned imod Fli-
genes nederste Hjørner, hvor de to sidste Tænder, især den
underste, ere betydeligt forstørrede og udviklede til et Par
yderst skarpe, indkrummede Gribehager. Venstre Flig glider
hen over den højre. Naar Fligene vendes om, saa at deres
Bagside kan undersøges, bemærker man, at højre Mandibel
ganske savner Inderflig, men at venstre Mandibel (Fig. 10)
bag Yderfligens øverste Halvdeel har en Inderflig (mf. Fig.
10) af samme Bygning som Yderfligen, dog saaledes, at alle
Savtænderne ere omtrent lige store, og at Gribehagerne alt-
saa savnes; i Spalten imellem Yder- og Inderflig er høire
Mandibels Yderflig indpasset. Der skjæres altsaa med tre
Savblade, to fra venstre, eet fra høire Side, og det sidste
skjærer ind imellem de to første.
Hele denne eiendommelige Combination raader, med smaa
Variationer, gjennem Hyperinernes saa disparate -Formrække.
I Henhold til dens Hovedcharakteer, Mandibelfligenes Ind-
pasning i et Leie i Overlæben, kunde denne Type betegnes
som Piezognatha,
" 233
21. For Amphipodernes tre Bidemundstyper kan altsaa
opstilles følgende Formler:
Eleutherognatha.
Mandibulæ trigonæ, condylo articulario antico carentes.
Labrum planiusculum, transversum, simplex.
Trochalognatha.
Mandibulæ productæ, condylo articulario instructæ antico,
acetabulo epipharyngis acecommodato.
Labrum crassum, conicum, simplex.
Piezognatha.
Mandibulæ productæ, condylo articulario antico carentes,
mala eæteriore fossæ transversæ labri accommodata.
Labrum planiusculum, transversum, dupleæ.
22. Eleutherognath-Typens Formrække savner ikke en-
kelte Simulanter, af meer eller mindre skuffende ydre Lighed
med andre Typers Medlemmer. En af de mærkeligste er
Stegocephalus (Tab. VII. Fig. 6 — 9) med sin Anonyx-
Habitus, medens det enormt udviklede Ansigt og Mandiblernes
Udstyr nærmere minde om Hyperia-Formen. Mundskjold (c.
His 6) Oyerlæber (LF GES) ÆG aner (ENE TE 9)
første (x. Fig. 6. 7) og andet (x". Fig. 6. 7) Kjæbepar og
Mundfødder (px. Fig. 6. 7) forholde sig i alt Væsentligt som
hos Typens almindelige Former, ligesom Underlæbens Mandi-
belfjere (IF Fie 6, Le Fig 8); Overlæben er. tofliget; "højre
Flig større end venstre (1. Fig. 8. 9). Derimod savne Man-
diblerne (m. Fig. 6. 8. 9) ganske Knusetand, højre Mandibel
tillige Inderflig, hvorimod den venstre (Fig. 9) vel besidder
den haarde Green, der har en lang og fiint takket Eg, men
ingen Hudfingre; begge Yderflige have en lang, buet, ' smaat
savtakket Eg, næsten som hos Hyperinerne, dog med den
væsentlige Forskjel, at alle Savtænderne her ere lige store,
og Fligene altsaa ganske savne de nederste, til Gribehager
234
uddannede Tænder. Fremdeles savnes Underlæbens mellemste
Flige ganske, og de forreste Flige ere saa smaa, smalle og
tynde, at de ikke kunne fylde Rummet ud imellem Mandib-
lerne, hvorfor Ganen (v”,' Fig. 8), ligesom hos Anonyx,
” kommer til at ligge heelt aaben, saasnart Mundfødderne og
de to Kjæbepar tages bort (Fig. 8).
23. Den yderligste Post indenfor Eleutherognathernes Ene-
mærker indtages dog af den læmodipode, til Fasthagning paa
Hvaldyr udfladede, krogbenede og til Søndergnavning og Ind-
slubbring åf deres Overhud uddannede Cyamus-Form (Tab. VI),
hvis Mundbygning endnu kun kjendes af Savignys schematiske
Fremstilling. Den Opgave, at skulle presse Munden ind mod
den udstrakte, faste Flade, Dyret har at klynge sig til og at
gjennembryde, har medført betydelige Ændringer i Munddele-
nes Form og indbyrdes Stilling. Den sædvanlige lagvise,
bladagtige Ordning, hvorved Mundlemmerne ellers hos Amphi-
poderne komme til at danne en tyk Pakke under Hovedet,
har her maattet vige for Udfladning af deres virksomste,
gnavende Partier, Mandiblerne og Kjæberne af første Par, og
for en betydelig Indskrænkning i Omfang eller Udflytning mod
Siderne af de underste, støttende og lukkende Partier, andet
Kjæbepar og Mundfødderne. Fremfor Alt har Under-
læben maattet miste den Rolle, den hos de andre Amphipoder
har at udføre som fjerende Mandibelleie, saa at den ganske
kommer til at stemme med Isopodtungen. Endelig har Bør-
ste- og Tornevæbning næsten ganske maattet vige for Udstyr
med Føleredskaber.
Randen af Hovedets lille ovale Topflade (Fig. 1) om-
kredses og forhøies heelt frem til den brede, kort tofligede
Overlæbe (1) af de lange og føre, femleddede, kloløse Mund-
fodspalper, der kun ved Leddenes Ender bære nogle faa og
fine Spidsbørster, i Enden af næstyderste Led (Fig. 7) et
større Antal tynde Følebørster, i Toppen paa yderste Led (Fig.
7) en Gruppe af smaa Følevorter, og paa dets indre Rand
en lille, fin Tornekam. De brede, flade, næsten firkantede
Mundfodsskafter (px. Fig. 1) ere saa korte, at de kun dække
235
Rummet bag andet Kjæbepar (xf. Fig. 1), og da Flige ganske
savnes, eller kun repræsenteres af Skafternes let udvidede,
afrundede Yderhjørner, der bære en Række af Følebørster,
komme begge Kjæbepar til at ligge ganske blottede, forsaa-
vidt Mundfodspalperne ikke ere i bøiet Stilling, i hvilket Til-
fælde de kunne dække Yderdelene af første Kjæbepar og
Mandiblernes bag dets Yderflige fremragende Rygkant. Denne
Blottelse af begge Kjæbepar tvinger dem til at overtage hele
den Rolle, som ellers for den største Deel skulde være ud-
ført af Mundfodsfligene, nemlig at afgive et Lukke for Hypo-
stoma. Kjæberne af andet Par (x”. Fig. 1 og Fig. 6) komme
derved til i høj Grad at ligne Mundfødderne hos Isopoderne.
Skafterne (s. Fig. 6) ere fuldstændigt sammenvoxne, og
danne nu en omvendt kegledannet, fladt hvælvet Plade, der
dækker den bageste Deel af Hypostoma, i Midten, fra. Kløften
imellem Mundfodsskafterne frem til Roden af første Kjæbepars
Flige; Inderfligene (m”. Fig. 6) ligge tæt sammenføiede i
Hovedets Midtlinie og bære i deres smalle Spidse en enkelt,
tyk Følebørste; de smaa trekantede Yderflige (m. Fig. 6)
ere indleddede udenfor Inderfligenes smalle Ender og bære i
deres afrundede Top to Rader af tyndere Følebørster, den
ene Rad paa Oversiden, den anden i Kanten. Enderne af
begge Par Flige naae frem til over Midten af Inderranden af
første Kjæbepars Yderflige og lidt frem over Roden af Under-
læben; andet Kjæbepar dækker saaledes i sin Heelhed kun
et smalt, midterste Rum henover Hypostoma, men lader Kjæ-
berne af første Par ligge heelt blottede. Det bliver saaledes
første Par Kjæber (x. Fig. 1), det Arbeide tilfalder, at dække
Hypostoma paa Siderne, ud til Pleuraranden, og de ere der-
for udstyrrede med Hængsler af enorm Størrelse, langt ud
over det Maal, der behøvedes for Tilledningen, idet de ere
udvidede udefter fra Leddeskaalene og tage sig ud som to
skraatliggende, omvendt ægdannede, fladt hvælvede Plader,
der lidt bag Midten sondres i to Halvdele ved en buet Tvær-
fure, hvis indvendigt opstigende Kjøl tjener som Tilfæst-
ning for Bøiemusklerne; fremdeles er Skaftet af de samme
Grunde af overordentlig Brede. Paa Fig. 5, der fremstiller
236
en Kjæbe af første Par, uden Hængsel, sees Inderfligen ganske
at mangle, medens den brede, langs den indvendige Rand
med smaa Krogbørster besatte Yderflig i sin skraat afskaarne
Ende fører syv svære, dybt indkilede, kegledannede, let ind-
krummede Torne, der have en fremspringende, savtandet Kjøl
paa Undersiden, lidt indenfor Inderranden; Tornene staae i
to Rader, fire i øverste, tre i undérste Rad. En meget kort
og tynd Palpe er tilstede; den bestaaer af et enkelt, keglefor-
met Led, der neppe naaer frem over Yderfligens første Tre-
diedeel og i sin afskaarne Top bærer en anseelig Busk tynde
Følebørster. Underlæben (1. Fig. 1) naaer frem til Roden
af første Kjæbepars Endetorne og Inderhjørnerne af Mandib-
lernes Yderflige; den sees, som ovenfor antydet, ganske at
ligne en Isopodtunge, smallere ved Roden, fortil noget udvidet
og der kløvet i fire, i Enderne fiint smaabørstede Flige, to
længere, stumpt tilspidsede,. fra hinanden gabende, let ind-
krummede Sideflige, og imellem dem to smaa, spidst afrun-
"dede Mellemflige, der efterlade en smal Spalte i Mundens
Midtlinie. Ogsaa Mandiblerne (m. Fig. 1) have en paafal-
dende Lighed med Isopodmandibler. De naae kun tilbage til
midt for første Kjæbepars Skafter og ere altsaa overordentlig
smaa, men alligevel af en forholdsviis kraftig Bygning; Skaf-
tets Overflade er i Midten overstrøet med yderst smaa Vor-
ter. Palpe savnes; derimod ere begge Flige tilstede, dog af
temmelig forskjellig Bygning paa høire og venstre Mandibel.
Naar højre Mandibel undersøges ovenfra (Fig. 3), sees Yder-
fligen at ende méd fem korte og tykke, i en Tværrække stil-
lede Tænder, af hvilke den "inderste er noget udadbøiet og
dækket af Inderfligen, de to yderste derimod skudte lidt ind
over hinanden og den yderste af de to Mellemtænder. Naar
højre Mandibel vendes om og besees fra Undersiden (Fig. 4),
sees derfor Yderfligen skudt lidt md over Inderfligen, og
ifølge Endetændernes foran nævnte Stilling bemærker man nu
. påa Yderfligen kun fire Tænder, istedenfor fem. Venstre
Mandibels Yderflig (m. Fig. 2) ender derimod med sex, i to,
indefter fra hinanden gabende Rader stillede, kortere, meget
svagere indbøiede Tænder, imellem hvilke højre Yderfligs og
237
høire Inderfligs Endetænder gribe ind. Endnu større er For-
skjellen imellem de to Mandiblers Inderflige. Paa højre Man-
dibel er Inderfligens (Fig. 3. 4) forreste Partie næsten af
samme Bygning som Yderfligen; det ender med en tyk, ind-
krummet Tand og har paa sin indre Rand tre tykke Tænder,
der ligge i en dybere Plan end Endetanden, men forøvrigt
omtrent have samme Form og Størrelse; efter dette forreste,
haardt emaillerede, tandvæbnede Partie kommer et tynd, tæt
finhaaret Hudblad, der fortil er udkløvet i sex tynde Fingre.
Paa venstre Mandibel (mf. Fig. 2) er Inderfligens forreste
Partie derimod hverken emailleret eller tandvæbnet; det fore-
stiller en kort, paa Siderne smaavortet Tap, hvis fremvendte
lille Topflade er svagt bølget, saa at den, seet ovenfra, tager
sig ud som stumpt tretandet; det derpaa følgende Hudblad
er større end paa den anden Mandibel, men har kun tre
Hudfingre.
24. Som Udkløvning af Eleutherognathernes Type stiller
sig endelig den eneste amphipode Sugemundsform, jeg hidtil
har havt Leilighed til nærmere at studere, nemlig hos den
paa Stører, Haier og Stortorsk bag Brystfinnerne snyltende
Laphystius Kr., »Unicum, quod adhuc innotuit, inter Gam-
marina animal parasiticum« (Naturh. Tidsskr. IV, p. 157).
Skjøndt der hos Krøyer, i Følge hans Standpunkt og Methode,
ikke har kunnet blive Tale om en Sugemund, fremhæver hans
fortrinlige Diagnose dog saavel Dyrets brede Form som dets
krogformede Heftekløer, dets »caput rostratum«, de plumpe,
kortskaftede Antenner, de smalle Mandibler, første Kjæbepars
uleddede Palpe, og de kun af to Led bestaaende Mundfods-
palper.
Naar det meget lille Hoved, med sine stærkt fremstaa-
ende, runde, af store, hvælvede, tæt samlede Oceller bestaa-
ende Øine, betragtes fra Siden (Tab. V. Fig. 10), er det
kun i faa og ikke strax paafaldende Træk, at det skiller sig
fra den sædvanlige Gammarin-Form. Mandiblernes langstrakt
trekantede Rygflade (m), Underlæbens Mandibelfjere (1),
Stilling og Ordning af begge Kjæbepar (x og xf) og Mund-
fødderne (px), ligesom af Mundlemmernes Dække fortil, Mund-
skjold (c) og Overlæbe (1), frembyde Intet, som ved første
Øiekast lader slutte til betydeligere Eiendommeligheder. Ved
nærmere Eftersyn bemærkes dog især tre Træk, som tyde
paa noget mindre Sædvanligt: Pandens og Pleurarandens
ualmindelige Højde, dernæst det Forhold, at Mandiblernes
yderste to Femtedele ganske skjules af Overlæben, og ende-
lig, at Mundfodsfligene føje sig saa tæt op til Overlæben med
deres Spidse og Siderande, at Læbe.og Flige komme til at
danne egn næbagtigt fremragende Top, der holder sig ganske
klar af sine Omgivelser påa Grund af Mundfodsfligenes høie
Hvælving og Mundfodspalpernes betydeligt formindskede Stør-
relse, idet de ikke engang naae fuldt. frem til Overlæbens
Siderande.
Det er først ved at tage Hovedet for sig fra Forfladen
(Fig. 9), at dets ejendommelige snablede Form træder klart
frem. AÅnsigtets Omrids er en Rhombe, med næsten rette
Sider, Højden fra Toppen af det lille Pandehorn ned til
Mundfodsfligenes Spidse omtrent en Femtedeel større end
Breden over de rundt udstaaende Øine. Mundskjoldet (c) er
af omtrent eens Høide og Brede, temmelig høit hvælvet, oven-
til rundet, med i Midten rundt udbøiede Sider; Overlæben er
(1) en halv Gang længere end Mundskjoldet, høit hvælvet,
spidst tilløbende, Siderne bagtil udrundede, fortil let indbue-
de; paa hver Side af Overlæben sees et smalt Stykke (m)
af Mandiblernes Skaft, medens deres meget føre og lange
Palper lægge sig op ad Panden paa hver Side af Mundskjol-
det og krydse sig i Randen imellem de to Antennepar med
deres Endeled, der er meget langt, en Femtedeel længere
end Mellemleddet, kegleformet, let indkrummet, spidst til-
løbende, med kortere og længere Børster i Spidsen og langs
ad Indersiden; Ansigtsrhombens nederste Vinkel udgjøres af
Mundføddernes mod Overlæben tæt føjede og indbyrdes sam-
mensvøbte Yderflige.
Øg 239
Gaaer man dernæst over til at sønderlemme Hovedet
bagfra forefter, saa blive Mundfødderne (Fig. 17) først at
betragte. Hængsler og 3kafter ere forlængede, hvert Par tor
sig fuldstændigt sammensmeltede, og danne nu i Forening en
kølleformet, hvælvet, -bagtil afrundet, paa Siderne indbuet,
fortil bølget- afrundet Stilk for de følgende Dele, Fligene og
Palperne. Yderfligene (Fig. 17 og m. Fig. 18) ere betydelig
kortere end Hængsel og Skaft tilsammen, ligge tæt samlede
med deres Inderrande, den venstre Rand svøbt ind over den
højre, ere skaalformet hvælvede, i Enden bredt afrundede,
naar de sees samlede, men hver for sig spidst afrundede,
Yderranden tæt, kort fiinthaaret, Inderrandens forreste Deel -
fint takket, med enkelte korte Børster i Spidsen og paa
Undersiden. De meget tynde, kun i Toppen sparsomt børste-
bærende Palper (p. Fig. 18) naae ikke frem til. Yderfligenes
Ende og bestaae kun af to, omtrent eens lange Led, det ydre
kegledannet, ret. Mundføddernes Inderflige (m=. Fig. 18) ere
meget smaa, ikke halvt saa lange som Yderfligene, kegledan-
nede, føre i den afrundede Top et Par Smaabørster, og ligge
saaledes skjulte under Yderfligenes Inderrand, at de ikke
sees, før Mundfoden vendes heelt om paa Bugsiden. Det
andet Kjæbepar (Fig. 14. 16) har den sædvanlige Gammarin-
Form, med to flade Flige; Yderfligen liniedannet, let udbøiet,
i den bredt afrundede Ende væbnet med syv, i en øvre og
nedre Række stillede, tynde, spidse, let indkrummede Torne;
Inderfligen segldannet, kortere end Yderfligen, fra Spidsen og
nedad Inderranden væbnet med syv, spredt stillede Torne, af
samme Beskaffenhed som Yderfligens, kun lidt førere og kor-
tere end disse. Første Kjæbepar (Fig. 13. 15) udmærker sig
især ved sin rudimentære Palpe (p. Fig. 15), der ikke naaer
frem over Fjerdedelen af Yderfligens Yderrand og kun be-
staaer af et enkelt, kegleformet. Led, der paa sin afskaarne
Top fører to korte Børster; Yderfligen (m. Fig. 15) er smalt
segldannet, fører fra Spidsen og nedad Inderrandens forreste
Trediedeel otte lange, tynde, indkrummede, meget spidse
Torne, stillede i en øvre og nedre Række, og derefter læn-
gere tilbage endnu fire, korte og stive, spredt staaende Børster;
240
den meget lille, i Enden fiint tretornede Inderflig naaer knap
frem i Linie med Palpens Top. Borttages nu samtlige fore-
gaaende Lemmer, saa kommer det meest ejendommelige Træk
i Mundens Sammensætning for Dagen, som det sees Fig. 11,
der viser Hypostoma (h) blottet, med Leddeskaalene for
første (0) og andet (of) Kjæbepar og hele Underlæben (1.
lc).. Det bemærkes da, at dennes Mellem- og Sideflige gaae
ud i Eet, at højre Flig svøber sig ind over venstre, at dei
Forenden danne to korte, afrundede, tungeformede Toppe,
der gabe lidt ud fra hinanden og lade Mandiblernes yderste
Spidser (m) komme til Syne imellem sig; Underlæbens Man-
dibelfjere (1. c) ere smalle og naae med deres lidt udad
bøjede Ender ikke fuldt ud til Mandiblernes Rod. Det bliver
af denne Construction tydeligt, at det er Underlæben, som
med sin særegne Omdannelse fra den sædvanlige Gammarin-
Form har faaet den Opgave, at danne Mundrørets Lukke in-
derst, medens det ydre Lukke besørges af Mundføddernes
Yderflige. Blottes nu endelig Mandiblerne (Fig. 12) ved at
borttage Underlæben, saa vise de ikke ringe Lighed med den
foran hos Ægerne beskrevne Form. Skaftet (s), der bærer
Palpen tæt foran sit Yderhjørne, er smalt, fortil udtyndet, og
gaaer jevnt over i den meget smalle og lange Yderflig (m),
som i sin flade, afrundede Top er udskaaren i sex fine Savtæn-
der;- Inderfligen (mf) er meget lille, hudet, smal, i Spidsen
udkløvet i tre smækkre og spidse Fingre.
Sammenhøldes nu denne Combination med de foran af-
handlede Sugemundsformer hos Isopoder, saa; viser sig den
paafaldende Forskjel, at Snabelens Bagvæg hos Laphystius
dannes af Underlæben, og begge Kjæbepar altsaa lukkes ude,
hvorfor første Kjæbepar kun har modtaget ringe, andet Kjæbe-
par slet ingen Omdannelse fra Bidemundsformen; medens der-
imod Snabelens Bagvæg hos Isopoderne dannes af andet Kjæbe-
par, hvorved Kjæberne af første Par ere blevne lukkede ind
i Snabelen og have antaget en til Virksomhed derinde særlig
omdannet Form. Medens Snabelen altsaa hos Isopoderne
indeholder Mandibler og første Kjæbepar, indtager Laphystius
241
det i Rækken af Crustaceernes Sugemundsformer betydnings-
fulde Trin, hvor Snabelen kun indeholder Mandibler. Mund-
formelen for Laphystius bliver altsaa:
LAPHYSTIUS.
Os haustellatum.
Haustellum adversum clypeo labrogue, aversum labio malisque
eæterioribus pedum maæillarium confectum, malas mandi-
bulares serratorias involvens.
Clypeus rotundate quadratus, fornicatus, pendulus.
Labrum maximum, productum, conicum, acuminatum, forni-
catum, pendulum.
Mandibulæ stipite producto, angusto, acuminato, depresso, mo-
bili, basi palpigero, malis binis.
Mala exterior sub labrum obligqgue inflexa, fixa, in
orificium haustelli deorsum eminens, linearis, mar-
gine terminali arcuato, serrato.
Mala interior basi malæ eæxterioris inserta, membra-
nacea, Mmobilis, minuta, linearis, apice trifida.
Palpus clypeum amplectens, triarticulatus, pervalidus,
articulo terminali inter antennas recepto, producto,
conico, acuminato, introrsum breviter seligero.
Mazillæ priores laminatæ, malis binis, palpigeræ.
Mala exterior falcata, apice spinis longioribus, vali-
dioribus, incurvis, in series binas redactis armata.
Mala interior brevissima, conica, apice parce spinigera.
Palpus perexiguus, conicus, singulo constans articulo,
conico, apice trunecato, breviter biseto.
Maxillæ posteriores laminatæ, malis binis.
Mala exterior linearis, apice spinigera.
Mala interior falcata, margine interiore parce spinifero.
Pedes mawillares cardinibus stipitibusque concretis, productis,
fornicatis, malis binis, palpigeri.
Malæ exteriores amplæ, sinistra dextram obvolvente,
fornicatæ, apice late rotundatæ, labro contiguæ.
Malæ interiores perminutæ, conicæ, malis eæterioribus
contectæ.
X. 16
242
Palpi minuti, conici, biarticulati, malis eæterioribus
manifesto breviores.
Labium amplum.
Processus mandibulares angusti, acuminati, retro directi.
Lobi intermedii in lobos laterales confusi, amplissimi,
fornicati, dextro sinistrum obvolvente, apice lingu-
lati, mandibulas præter apicem malæ eæterioris
contegentes.
Forklaring over Figurerne.
Paa de Figurer, som fremstille Redskaberne i Sammen-
hæng (Hoveder 0. s. v.) betegner
f. Panden.
a. Antennerne af første Par.
af, Antennerne af andet Par.
c. Mundskjoldet.
l. Overlæben.
1£, Tungen (Underlæben).
m. Kindbakkerne.
x. Kjæberne af første Par.
x7". Kjæberne af andet Par.
px. Mundfødderne.
h. Kilepladen (hypostoma).
s. Forbrystpladen.
Paa de særskilte Figurer af Mundlemmerne betegner
c. Hængselet.
s. Skaftet.
m. Yderfligen.
m”. Inderfligen.
p. Palpen.
Tab dVE
Fig. 1—14. Anthura carinata Kr. ?
Fig. 1. Hovedet, seet nedenfra.
Fig.
(sy
243
. Hovedet, seet fra venstre Side.
. Hovedet, seet forfra; begge Par Antenner borttagne ;
højre Kindbakkes Palpe borttagen, paa Rodleddet
nær; 0. 0. Leddeskaalene for første Par Antenner ;
of, of, Leddeskaalene for andet Par Antenner.
. Første og andet Par Kjæber, i Sammenhæng, seete
nedenfra.
. Venstre Kindbakke, seet nedenfra.
. Venstre Kindbakkes Flige, seete skraat nedenfra
og indenfra.
. Venstre Kindbakke, seet ovenfra, ved gjennemfal-
dende Lys; Palpen borttagen, paa Rodleddet nær.
. Venstre Kjæbe af første Par, seet nedenfra,
. Fligene af venstre Kjæbe af andet Par, seete ne-
denfra.
. Tungen, seet nedenfra.
. Venstre Mundfod, noget presset, seet nedenfra.
. Stjertens Ende, seet ovenfra; sidste Par Been
bøjede, hvorved sidste Stjertled bliver blottet.
. Stjerten, seet fra højre Side; sidste Par Been noget
bøjede.
. Dtjerten, seet nedenfra; sidste Par Been noget
bøjede.
Mad TAV
1—8. Caprella septentrionalis Kr.-9
. Munddelene, i Sammenhæng, seete fra venstre Side;
Mundfødderne borttagne.
. Munddelene, i Sammenhæng, seete nedenfra, Kjæ-
berne af første og andet Par samt Mundfødderne
borttagne; Il. c. Underlæbens Kindbakkefjere ; 0. Led-
deskaalene for første, of, Leddeskaalene for andet
Kjæbepar.
. Kindbakkerne, seete fra Bagsiden.
. Højre Kindbakke, seet fra den indvendige Side;
m. m. Knusetanden.
16%
Hime
244
Venstre Kindbakke, seet fra den indvendige Side;
m. m. Knusetanden.
. Kronen af venstre Kindbakkes Knusetand, seet fra
Topfladen.
. Yderdelen af højre Kindbakke, presset og seet ved
gjennemfaldende Lys; t. Inderfligens Strækkesene;
tf, Inderfligens Bøiesene.
. Yderdelen af venstre Kindbakke, presset og seet
ved gjennemfaldende Lys; t. Inderfligens Strække-
sene; tø, Inderfligens Bøjiesene; n. n. Pigmentpletter.
Flos to 8 FE aphystius Sturroniskrsle
Fie: 9:
oe 0
munk
DERE 2E
VENS:
»… 14.
»EED:
”»… 17.
DERUIKS)
Hovedet, seet forfra.
Hovedet, seet fra høire Side; Antennerne borttagne,
paa Rodleddene nær.
Munddelene, i Sammenhæng, seete fra Bagsiden;
Kjæberne af første og andet Par samt Mundfød-
derne borttagne; 1. c. Underlæbens Kindbaåkkefjere ;
0. 0. Leddeskaalene for Kjæberne af første Par; of.
of, Leddeskaalene for Kjæberne af andet Par.
Venstre Kindbakke, seet nedenfra.
Højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra.
Højre Kjæbe af' andet Par, seet nedenfra.
Yderdelen af venstre Kjæbe af første Par, seet
nedenfra, noget presset.
. Venstre Kjæbe af andet Par, seet nedenfra, noget
presset.
Mundfødderne, i Sammenhæng, seete nedenfra.
Yderdelen af venstre Mundfod, seet ovenfra, noget
presset.
Tab VA
Fig. 1—7. Cyamus ovalis Rouss. de Vauz. 2
Fie 4;
Alle Figurerne, med Undtagelse af Fig. 1, frem-
stillede ved gjennemfaldende Lys.
Mundrammen, med Munddelene i Sammenhæng, seet
fra Hovedets Topflade; venstre Mundfodspalpe dra-
Fig.
(SAT SEE SEEING]
245
gen ud til Siden; højre Kjæbe af første Par bort-
tagen, paa Hængselets bageste Halvdeel nær.
. Venstre Kindbakke, seet ovenfra.
. Enden af høire Kindbakke, seet ovenfra.
. Samme, seet nedenfra.
. Højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra; Hæng-
selet borttaget.
. Højre Halvdeel af andet Kjæbepar, seet nedenfra.
. De to yderste Led af højre Mundfodspalpe, seete
nedenfra.
Ta bs AVEE
1—5. Anonyx Lagena Kr. 2?
Il:
by
Hovedet, seet fra højre Side; Børstevæbningen ude-
ladt.
. Hovedet, seet nedenfra; Antennerne, Kjæberne af
" første og andet Par samt Mundfødderne borttagne ;
aft, Leddeskaalene for Antennerne af første Par;
aft, Leddeskaalene for Antennerne af andet Par;
m. p. Enderne af Kindbakkernes Palper; 1. c. Under-
læbens Kindbakkefjere; y. Ganen foran Svælgaabnin-
gen; 0. Leddeskaalene for Kjæberne af første Par;
of, Leddeskaalene for Kjæberne af andet Par.
. Kindbakkerne og Underlæben, seete nedenfra, den
sidste bøjet tilbage, hvorved Kindbakkernes Knuse-
tænder (m. m.) komme til Syne; l. c. Underlæbens
Kindbakkefjere.
. Overlæben, Ganen og højre Kindbakke i Sammen-
hæng, seete nedenfra og tillige noget bagfra; Kind-
bakken er dreiet ud til Siden, hvorved dens Gane-
leddetap (c) kommer til Syne; v. Leddeskaalene
for Ganeleddetapperne i Tapleiet bag Overlæben;
væ, Ganen; y. Svælgaabningen; m. m. Kindbakkens
Knusetand.
Enden af højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra.
6—9. Stegocephalus Ampulla Phipps. 2
i
(5)
reb se
. Hovedet, seet fra høire Side; Børstevæbningen ude-
ladt; Antennerne borttagne, paa Rodleddene nær.
. Munddelene, i Sammenhæng, seete bagfra.
. Munddelene, i Sammenhæng, seete nedenfra, Kjæ-
berne af første og andet Par samt Mundfødderne
borttagne; 1. c. Underlæbens Kindbakkefjere; væ.
Ganen; 0. Leddeskaalene for Kjæberne af første
Par; of, Leddeskaalene for Kjæberne af andet Par.
. Overlæben, Ganen og Kindbakkerne i Sammenhæng,
seete bagfra; Kindbakkerne dreiede ud til Siderne;
væ, Ganen; y. Svælgaabningen.
"4
Tab. VIII.
—14. Themisto Libellula Mandl. 2
. Hovedet, seet forfra; o. Øinene.
. Hovedet, seet fra venstre Side; Antennerne ude-
ladte.
. Munddelene, seete nedenfra.
. Munddelene, seete nedenfra og lidt. bagfra, ved
stærkere Forstørrelse; Mundfødderne løftede ud af
deres Leie og lagte tilbage, saa at de nu sees fra
Oversiden; Overlæben, høire Kindbakke, høire Kjæbe
af første Par, høire Halvdeel af Underlæben og det
Meeste af Mundlemmernes Torne- og Børstevæbning
udeladte; venstre Kjæbe af andet Par udtagen af
sin Leddeskaal; m. m. venstre Kindbakkes Knuse-
tand.
. Mundfødderne, paa Hængselet nær, seete fra ven-
stre Side; Børstevæbningen udeladt.
. Munddelene, seete nedenfra og lidt bagfra; Kjæ-
berne af første og andet Par borttagne af deres
Leddeskaale; Mundfødderne og det Meeste af høire
Kindbakke udeladte; v. Leiet i Overlæben for Kind-
bakkefligene; y. Ganen foran Svælget; 0. Ledde-
skaalene for første, of, Leddeskaalene for andet
Par Kjæber; m. m. venstre Kindbakkes Knusetand:
. Højre Kindbakke, seet nedenfra; m. m. Knusetanden.
Fig: 8:
En kort Strækning af Knusetandens Inderrand, seet
ved stærkere Forstørrelse.
. Enderne af begge Kindbakker, seete forfra.
. Enden af venstre Kindbakke, lagt om paa sin For-
flade, saa at Bagfladen og dermed Inderfligen blive
synlige.
. Enden af Yderfligen paa venstre Kjæbe af første
Par, seet nedenfra.
. Enden af Palpen paa højre Kjæbe af første Par,
noget presset, seet nedenfra.
. Enden af Yderfligen paa venstre Kjæbe af andet
Par, seet nedenfra.
. Enden af samme Kjæbes Inderflig, seet nedenfra.
. Anchylomera sp.
. Højre Kjæbe af første Par, seet fra den indvendige
Side.
Eæplicatio Figqurarum.
I |
In figuris integris partes singulæ his literis significantur:
f. Frons.
. Antennæ primi paris.
. Åntennæ secundi paris.
. Clypeus.
. Labrum.
. Lingua (labium).
. Mandibulæ.
. Maxillæ primi paris.
. Maxillæ secundi paris.
. Pedes mazxillares.
. Hypostoma.
. Prosternum.
In figuris partium oris notantur literis:
Ce
S.
me
Cardo.
Stipes.
Mala exterior.
248
mø, Mala interior.
p. Palpus.
Fa bv
1—14. Anthura carinata Kr. 9
14.
Caput, supinum.
Caput, a parte dextra exhibitum.
Caput, adversum, antennis palpoque mandibulæ
dextræ præter articulum primum omissis; 0. 0. ace-
tabula antennarum primi paris; of. 0%, acetabula
antennarum secundi paris.
Maxillæ primi et secundi paris, in situ, supinæ.
Mandibula sinistra, supina.
Malæ mandibulæ sinistræ, supinæ, nonnihil obliquæ
et a parte interiore exhibitæ.
Mandibula sinistra, prona, luce transmissa exhibita,
palpo præter articulum primum omisso.
Maxilla sinistra primi paris, supina.
Malæ maxillæ sinistræ secundi paris, supinæ.
Labium, supinum.
Pes maxillaris sinister, supinus, leviter pressus.
Pars terminalis caudæ, prona, pedibus ultimi paris
flexis, ut annulus ultimus caudæ appareat.
Cauda, a parte dextra exhibita, pedibus ultimi pa-
ris leviter flexis.
Cauda, supina, pedibus ultimi paris leviter flexis,
tab mv
1—8. Caprella septentrionalis Kr. 2
lg
2.
3.
Instrumenta cibaria, im situ, a parte sinistra exhibi-
ta, pedibus maxillaribus remotis.
Instrumenta cibaria, in situ, supina, maxillis pedi-
busque maxillaribus remotis; 1. c. processus mandi-
bularii labii; 0. acetabula maxillarum primi paris;
of, acetabula maxillarum secundi paris.
Mandibulæ, in situ, aversæ.
249
Fig. 4. Mandibula dextra, a parte interiore exhibita; m. m.
mola.
Mandibula sinistra, a parte interiore exhibita; m.m.
mola.
Corona molæ mandibulæ sinistræ, fastigata.
Pars terminalis mandibulæ dextræ, pressione et luce
transmissa exhibita; t. ligamentum extensorium malæ
interioris; tf. ligamentum flexorium malæ interioris.
Pars terminalis mandibulæ simistræ, pressione et
luce transmissa exhibita; t. ligamentum extensorium
malæ interioris; tf. ligamentum flexorium malæ in-
terioris; n. n. pigmentum.
Fig. 9—18. Laphystius Sturionis Kr. 9
Fig. 9. Caput, adversum.
nh»
Fig.
Fig.
10.
Jkald
Caput, a parte dextra exhibitum, antennis præter
articulos priores omissis.
Instrumenta cibaria, in situ, reversa, maxillis utri-
usque paris pedibusque maxillaribus omissis; l. c.
processus mandibularii labii; 0. 0. acetabula maxil-
larum primi paris; of. of, acetabula maxillarum
secundi paris.
Mandibula sinistra, supina.
Maxilla dextra primi paris, supina.
Maxilla dextra secundi paris, supina.
Pars terminalis maxillæ sinistræ primi paris, supina,
leviter pressa.
. Maxilla sinistra secundi paris, supina, leviter pressa.
. Pedes maxillares, in situ, supini.
. Pars terminalis pedis maxillaris sinistri, prona, le-
viter pressa.
Ta bERVAR
1—7. Cyamus ovalis Rouss. de Vauz. 2
ik
Partes omnes præter Fig. 1 luce' transmissa exhi-
bitæ sunt.
Os cum instrumentis cibariis in situ, fastigatum,
palpo sinistro pedum maxillarium paulum extenso,
250
maxilla dextra primi paris præter dimidium posterius
cardinis omissa.
Mandibula sinistra, prona.
Pars terminalis mandibulæ dextræ, prona.
Pars terminalis mandibulæ dextræ, supina.
Maxilla dextra primi paris, supina, cardine remoto.
Dimidium dextrum maxillarum secundi paris, su-
pinum.
Årticuli duo ultimi palpi dextri pedum mazxillarium,
supini.
Fab VIN:
1—5. Anonyx Lagena Kr. 2
je
2.
5.
Caput, a parte dextra exhibitum, setis omissis.
Caput, supinum, antennis, maxillis, pedibus ma-
xillaribus remotis; af, acetabula antennarum primi
paris; aff, acetabula antennarum secundi paris;
m. p. partes terminales palporum mandibularium ;
l. c. processus mandibularii labii; y. epipharynx; o.
acetabula maxillarum primi paris; of, acetabula ma-
xillarum secundi paris.
Mandibulæ cum labio reflexo, supinæ; m. m. molæ
mandibularum; l. c. processus mandibularii labii.
Labium, epipharynx, mandibula dextra, in situ, a
parte inferiore et posteriore exhibita, mandibula ex-
tensa; c. condylus articularius mandibulæ epipha-
ryngi accommodatus; v. acetabula epipharyngis, con-
dylis articulariis mandibularum accommodata; væ.
epipharynx; y. pharynx; m. m. mola mandibulæ.
Pars terminalis maxillæ dextræ primi paris, supina.
6—9. Stegocephalus Ampulla Phipps. 9
6.
(la
8.
Caput, a parte dextra exhibitum, setis omissis, an-
tennis maximam partem remotis.
Instrumenta cibaria, in situ, aversa.
Instrumenta cibaria, in situ, supina, maxillis pedi-
busque maxillaribus remotis; 1. c. processus mandi-
Di
Gl
3)
bulari labii; væ. epipharynx; 0. acetabula maxillarum
primi paris; of, acetabula maxillarum secundi paris.
Labrum, epipharynx, mandibulæ, aversa, mandibulis
extensis; vø, epipharynx; y. pharynx.
Tab. VIII.
1—14. Themisto Libellula Mandl. 2
ile
2.
3.
4.
Caput, adversum; 0. oculi.
Caput, a parte dextra exhibitum, antennis remotis.
Instrumenta cibaria, supina.
Instrumenta cibaria, a parte inferiore et posteriore
exhibita,- labro, mandibula dextra, maxilla dextra
primi paris, maxilla sinistra secundi paris, dimidio
dextro labii remotis, spinis setisque partium oris
maximam partem omissis, pedibus maxillaribus ex-
tensis; m. m. mola mandibulæ sinistræ.
Pedes maxillares, a parte sinistra exhibiti, cardine
setisque omissis.
Instrumenta cibaria, a parte inferiore et posteriore
exhibita, maxillis. pedibusque maxillaribus remotis,
mandibula dextra maximam partem omissa; v. fossa
transversa labri, malis mandibularibus accommo-
data; y. epipharynx; 0. acetabula maxillarum primi
paris; of, acetabula maxillarum secundi paris; m.
m. mola mandibulæ sinistræ.
Mandibula dextra, supina; m. m. mola.
Fragmentum marginis interioris molæ ejusdem, auc-
tius.
Malæ exteriores mandibularum, adversæ.
Pars terminalis mandibulæ sinistræ, reversa, ut
mala interior appareat.
Pars terminalis malæ exterioris maxillæ sinistræ
primi paris, supina,
Pars terminalis palpi maxillæ dextræ primi paris,
supina, pressione leviore adhibita.
laa
Pars terminalis malæ exterioris maxillæ sinistræ
secundi paris, supina.
. Pars terminalis malæ interioris ejusdem maxillæ,
supina.
AÅnchylomera sp. 2
. Maxilla dextra primi paris, a parte interiore ex-
hibita.
Naturh. Tidsskr. 3 BR: 170 B. NE Fab ANE
KS SVAND
RY NT
Sy AL Af 3
RYAN VW
Å
Låvendal sc.
6TT-M OZ NNIT
"ISNI NVINOSHIINS
AUVYAIT VHOVISNYD
Naturh. Tidsskr. 3R. 7oB. Fab: N-
" CRUSTACEA LIBRARY
SMITHSONIAN INST.y
RETURN TO W--119
Naturh. Tidsskr. 3 R. 70 B. Tab. VT.
Løvendal sc.
" CRUSTACEA LIBRARY
SMITHSONIAN INST.
RETURN TO W-119
Benns kg —… + = sål MÉlisser aes bb sn
KEN m
z [4 " ØR KH fl SÅ Le 4
KN Mk Fan E
j i HH Wo OD 15 RL
[| i N Ung
i CO in nn, i
å É (i
w" i N! GAM
W (AM: UA
å i
Na f
K
)
fi |
' i
Éj on
Hk
ML!
»A7
5
' Å SAL
ve
Ww 5
i: K
' VA E
AAR dy
=D i > W Mot
Sl! !
[ Y [ASER O
7a6. VIL.
Naturh-. Tidsskr. 3 RBR. OB.
DE CIROLANIS ÆGAS SIMULANTIBUS /
COMMENTATIO BREVIS .
SCRIPSERUNT
J. C. SCHIÆDTE ET FR. MEINERT
177
Antequam tractatum nostrum uberrimæ illius copiæ ad
familiam (Cymothoarum sugentium illustrandam pertinentis,
quam multa Museorum Europæ et Americæ septentrionalis
nobis commiserunt, im medium proferimus, commodissimum
putamus formas quasdam fawniliæ Cirolanarum describere, quæ
quidem veras Ægas tam simulent, ut, fabrica oris non accura-
tissime explorata, periculum sit, ne cum veris confundantur.
Hac igitur commentatione brevi id effici volumus, ut animus
ad eas notas percipiendas acuatur, quæ unæ omnium familiam
naturalem Cymothoarum graviter dissepiant.- Alter quidem
nostrum (Schiædte) libro suo de ore haustellato Crustaceorum
(v. horum Annalium vol. IV p. 169—206, tab. X et XI)
perspicue demonstravit, Ægis os haustellatum esse, ad sang-
vinem piscium sorbendum aptatum, Cirolanarum contra instru-
menta cibaria ad carne, rapto cadavereque, vescendum accom-
modata esse, quum malæ exteriores mandibularum earum
altera contra alteram plane eodem modo agant, quo dentes
sectorii Mammalium. sPræditæ enim sunt quum clavis. ad
carunculam arripiendam et distendendam tum acie secanti ad
carunculam clavis immissis retentam et distentam dilaniandam.
Itaque si mandibulæ diligenter explorabuntur, fieri non poterit,
ut cum mandibulis Ægarum misceantur, quarum malæ exteriores
sint triquetræ, acuminatæ, apice extremo hamato, acuto, præ-
terea sub labrum oblique inflexæ, ubi in orificium haustelli
labro, maxillis secundi paris pedibusque maxillaribus confecti
z 280
eminent. Huc accedit, quod mandibulæ duorum generum Ciro-
lanarum, quorum fabrica oris libro supra laudato exposita est,
Cirolanæ str. s. d. et Eurydices, mala interiore bene evoluta
et ex lacinia sensili laminaque ampla serratoria composita
ornatæ sunt, Ægarum contra mandibulæ mala interiore plane
carent. Denique maxillæ utriusque paris Cirolanarum illarum
latæ et robustæ sunt, binis malis præditæ, mala interiore stilis
sensilibus, mala exteriore aculeis longis, robustis, nonnunquam
serratis exornata; Ægarum contra maxillæ priores mala in-
teriore carent, mala exterior in stilum longum et gracilem
transformata est, maxillæque posteriores sunt apice contiguæ,
maxillas priores obvolventes, malis rotundatis, orificium hau-
stelli post claudentes, supra marginem interiorem palporum
pedum maxillarium reflexæ. Si igitur caput infra inspicietur,
etiam si nihil porro dissecabitur, non solum mandibulæ, sed
etiam reliqua instrumenta cibaria notas perceptu facillimas
præbebunt, quibus Ægæ et tales formæ familiæ Cirolanarum,
quales sunt Cirolana str. s. d. et Eurydice, distingvi possint.
Sed jam res eo impeditur, quod Cirolanæ sunt, quarum in-
strumenta cibaria tanta sunt gracilitate et in evolvendis pluri-
bus partibus tam retardata, ut, nisi-eas diligentissime scruteris,
pro Ægis facile sumi possint. Hujuscemodi Cirolanas hic
expositas volumus. Mala interior mandibularum exiguæ magni-
tudinis est, ferme rudimentum; maxillæ primi paris mala
interiore carent, mala exterior in hamum longum, gracilem,
in fine valde inflexum transformata est; maxillæ secundi paris
perparvæ sunt, imprimis breves, inermes, neque palpo neque
mala interiore præditæ. Quarum Cirolanarum tria genera
exponimus, ,ex quibus duo, quantum scimus, nunquam ante
indicata fuerunt. Hæc Isopoda in maribus -Indiæ orientalis
omnia versantur.
BARYBROTES n. g.
Corpus compactum, compresse convexum.
Frons obscure marginata, acumine procumbente, partem altitudinis
articuli primi antennarum primi paris discernente.
281
Lamina frontalis manifesta, minuta.
Oculi magni vel majusculi, sulco recto in binas partes divist,
ocellis permagnis.
Antennæ primi paris breves; scapus articulis tribus brevibus;
flagellum articulis sex, perbrevibus, fimbriatis.
Antennæ secundi paris longæ vel perlongæ; scapus plus minusve
geniculatus; flagellum multiarticulatum.
Mawillæ primi paris spinis binis incurvis, minutis, crassis terminatæ.
Segmenta dorsalia annulorum trunci subæquata, subintegra; seg- -
mentum septimum abrupte deminutum, plus minusve oblectum.
Epimera ampla, æquata vel subægquata.
Pedes prensorii breves; articuli breves, aculeati, hirsuti; ungulæ
majusculæ, admodum incurvæ, compressæ.
Pedes gressorii articulis dilatatis, longe spinulosis, hirsutis, cexis-
que longe vel longissime ciliatis natatorii facti.
Cauda compacta, sensim altenuata; anguli postict segmentorum
dorsalium annulorum quattuor priorum acuti, carinati, glabri;
angult postici segmenti secundi profunde emarginati.
Annulus analis subtriangulus. Pedes anales longiusculi, remis
angustatis.
Mas a femina differt
forma nonnihil angustiore ;
annulo primo caudali magnam partem detecto;
remo interiore paris secundi, tertii, quarti pedum caudalium in
latere interiore appendice stiliformi instructo.
Barybrotes Indus n.
Mas adolescens.
Tab. II. Fig. 1—10. — Tab. IV. Fig. 1.
Ellipticus, supra præter puncturam ordinariam punctis raris-
simis sparsus serieque notatus media, duplici, punctorum
crassiusculorum in segmenta dorsalia annulorum sex pri-
orum trunci impressa.
282
Frons obscure marginata, bisinuata, acumine tertiam partem
altitudinis articuli primi antennarum primi paris discernente.
Lamina frontalis longa, post attenuata.
Oculi magni, rotundati, decima parte latitudinis capitis distantes.
Antennæ primi paris angulum priorem annuli primi trunci vix
attingentes, scapo articulum tertium, flagello dimidiam
partem articuli quinti antennarum secundi paris fere ex-
plentes; flagellum 6-articulatum, articulo primo duobus
sequentibus conjunctis minore, articulis ultimis minimis.
Antennæ secundi paris. leviter geniculatæ, epimerum sextum
explentes; flagellum 36-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante leviter bisinuatum.
Epimera lata; angulus posticus epimeri pænultimi acutus,
productus; epimerum ultimum majorem partem detectum,
dimidiam partem annuli primi caudalis explens.
Pedes prensorii breves; femora, tibiæ, tarsi aculeis paucis
longis, acutis armata; ungulæ majusculæ, admodum in-
curvæ, cum tarsis im latere exteriore deplanatæ vel leviter
excavatæ, margine elevato, inter se subæquales.
Pedes gressorii breves, dilatati, longissime dense spinulosi et
hirsuti; coxæ longe et dense fimbriatæ.
Annulus ultimus trunci quam pænultimus abrupte angustior
magnam partem detectus.
Annulus primus caudalis totus detectus.
Annulns analis subtriangulus, post late rotundatus, supra
subæquatus, ad basin in transversum impressus. Pedes
anales longiusculi; remus interior quam exterior paulo
brevior et latior, post oblique rotundatus; remus exterior
im dentem acutum desinens; remus uterque in latere
interiore crenulatus.
FonrEISÆSEMm Em
Specimen masculinum, in Museo Hauniensi asservatum,
inter navigationem »Galateæ« in sinu Bengalensi 6? 22" lat. sept.
95? 54" long. or. captum, vidimus.
283
Speciei sequenti similis, at antennis utriusque paris lon-
gioribus, annulo anali latiore, ciliis coxarum posteriorum multo
brevioribus facile dignoscitur.
Barybrotes agilis n.
Virgo atque mas adolescens.
Tab. IIT. Fig. 11—13.
Ellipticus, supra præter puncturam ordinariam punctis raris-
simis sparsus serieque notatus media, duplici, punctorum
crassiusculorum in segmenta dorsalia annulorum sex
priorum trunci impressa.
Frons obscure marginata, bisinuata, acumine quartam partem
altitudinis articuli primi antennarum primi paris discernente.
Lamina trontalis brevis, post acuminata. i
Oculi majusculi, subrotundati, septimå parte latitudinis capitis
distantes.
Åntennæ primi paris angulum priorem annuli primi trunci
procul attingentes, scapo duas partes articuli tertii, fla-
gello articulum quartum antennarum secundi paris ex-
plentes; flagellum 6-articulatum, articulo primo duobus
sequentibus conjunctis multo majore, articulis ultimis
minimis.
Antennæ secundi paris admodum geniculatæ, epimerum quartum
vix explentes; flagellum 34-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante manifesto bisi-
nuatum.
Epimera lata; angulus posticus epimeri pænultimi obtusius-
culus; epimerum ultimum majorem partem obtectum,
retractum, in mare dimidiam partem annuli primi caudalis,
in femina annulum primum caudalem totum explens.
Pedes prensorii breves; femora, tibiæ, tarsi aculeis paucis
longis, acutis armata; ungulæ majusculæ, admodum incurvæ,
284
cum tarsis in latere exteriore deplanatæ vel leviter exca-
vatæ, margine elevato, inter se subæquales.
Pedes gressorii breves, dilatati, longissime dense spinulosi et
hirsuti; coxæ longissime et dense fimbriatæ.
Annulus ultimus trunci quam pænultimus abrupte angustior,
totus ferme obtectus. i
Annulus primus -caudalis in femina magnam partem, in mare
totus ferme detectus.
Annulus analis subtriangulus, post -angustatus, apice acute
rotundatus, supra subæquatus. Pedes anales longiusculi;
remus interior quam exterior vix longior at paulo latior,
post rotundate truncatus; remus exterior in dentem desi-
nens; remus uterque in latere interiore obscure crenulatus.
Long. virginis 16 m. m. — Long. maris adolesc. 13, d m. m.
Duo exempla, Museo Hauniensi a. cl. Andréa donata,
alterum e superficie maris Javanici, 3" 25” lat. mer. 106? 50"
long. or., alterum in freto Gaspari, 2? 41” lat. mer. 107 long.
or. captum, vidimus.
Barybrotæ Indo similis, at antennis utriusque paris
brevioribus, annulo anali magis attenuato, ciliis coxarum
posteriorum multo longioribus facile dignoscitur.
TACHÆA nn. g.
Corpus compactum, depressum.
Frons manifesto marginata, acumine declivi, paululum prominente.
Lamina frontalis manifesta.
Oculi minuti, integri, manifesto granulati.
Antennæ primi paris breves; scapus articulo secundo evanido,
biarticulatus, articulo primo in mare deplanato.
Antennæ secundi paris longæ, scapo recto,. flagello multiarticulato.
Maxillæ primi paris solidæ, apice hamate incurvæ.
Pedes mawillares lati, palpo brervi, lato.
Segmenta dorsalia annulorum trunei subægquata, subintegra; seg-
mentum ultimum detectum, præcedente paulo angustrius.
285
Epimera permagna, carina obligua manifesto bipartita.
Pedes prensorii breves; tarsi percrassi; ungulæ magnæ, leviter
| incurvø.
Pedes gressorii longiusculi; articuli bini ultimi setis validis, so-
lidis, ciliatis ezornati; ungulæ manifesto bipartitæ.
Cauda compacta, annulo primo loto, secundo magnam partem
obtectis (in mare); anguli postici segmenti dorsalis annuli
quarti rotundate product.
Annulus analis lingulatus, brevis.… Pedes anales producti; remus
interior quam eæterior paulo latior.
Tachæa crassipes n.
Mas.
DabsEViFigi 2527,
Ovata, supra præter puncturam ordinariam punctis crassis, in
series transversas digestis sculpta, post obscure foveolata.
Frons late marginata, bisinuata, acumine rectangulo.
Lamina frontalis minuta, post angustata.
Oculi rotundati, tribus partibus latitudinis capitis distantes.
Antennæ primi paris articulis quaternis ultimis angulum priorem
annuli primi trunci superantes, scapo articulum tertium,
flagello tertiam partem articuli qumti antennarum secundi
paris explentes; flagellum 7—8-articulatum, articulis ultimis
minimis; articulus primus scapi deplanatus, ante rotundate
dilatatus.
Antennæ secundi paris tertiam partem epimeri tertii explentes;
flagellum 13—14-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante vix bisinuatum.
Epimera magna; angulus posticus epimerorum posteriorum
acutus, valde productus ; epimerum ultimum tertiam partem
annuli quarti explens.
Pedes prensorii breves; femora brevia, aculeo singulo armata;
tarsi crassi, aculeis ternis, acutis instructi; ungulæ breves,
crassæ, leviter incurvæ, inter se subæquales,
Pedes gressorii breves,
286
Amnulus primus caudalis totus, secundus maximam partem,
tertius minorem partem obtecti. Segmentum dorsale annuli
quinti margine postico ad latera integro.
Annulus analis breviter lingulatus, post rotundatus vel trun-
catus, supra subæquatus, ad basin in transversum im-
pressus. Pedes anales magni; remus interior quam exterior
multo longior atque latior, post oblique truncatus.
Long. 3—5 m. m.
Octo exempla masculina, in Museo Berolinensi asservata,
a cel. Martens in rupibus corallinis ad Singapore capta, vidimus.
CORALLANA Dana.
Corallana Dana, Unit. Stat. explor. exped. Crust. II. p. 773.
Corpus compactum, crassiusculum, subdepressum.
Frons acumine declivi, paululum producto.
Lamina frontalis aut detecta, aut evanida (in feminis pluribus).
Oculi minuti vel mediocres, aut granulati aut æqguati.
Antennæ primi paris breves; scapus articulo tertio evanido, biar-
ticulalus, articulo primo in mare deplanato, producto, apice
sursum recurvo, in femina procumbente, dilatato.
Antennæ secundi paris longæ, scapo recto, flagello multtarticulato.
Mawillæ primi paris solidæ, productæ, apice hamate incurvæ.
Pedes mawillares angusti, producti, palpo gracili.
Segmenta dorsalia posteriora trunci sæpe nodoså, hirsuta; segymentum
ultimum detectum, præcedente paulo angustius.
Epimera magna vel permagna, carina obliqua in areas binas,
post manifestius exæpressas partita.
Pedes prensorii breves; tarsi crassi; ungulæ minutæ, paulum
incurvæ.
Pedes gressorii breves vel breviusculi; articuli bini ultimi selis
validis, tricuspidatis, ciliatis exornati; ungulæ obscure bi-
partitæ.
Cauda compacta, supra hirsula, sæpissime bisuleata atque bicari-
nata; annulus primus totus in mare, partem majorem saltem
287
in femina obtectus; annulus secundus partem majorem in
mare, parlem minorem in femina obtectus; anguli postici
segmenli dorsalis annuli quarti rotundate product.
Annulus analis subtriangulus, utringue bisinuatus. Pedes anales
breves vel breviusculi; remus interior quam exterior mullo
latior.
Conspectus specierum.
1. Truncus et cauda subglabra.
Lamina frontalis angusta, producta, in sexu utroque
detecta.
Bas alnsse AMIGO Nar rs
Pars posterior trunci cum cauda longe et dense hirsuta.
[A9)
Lamina frontalis in mare perbrevis, transversa, pendula,
in femina evanida.
AÅA. Cauda media obscure bisulcata vel subæquata.
Oculi æquati vel subægquati.
SBV esse Si rtrcanda:
B. Cauda media manifesto bisulcata.
Oculi manifesto granulati.
5. Nodosa. -6. Hirsuta.
Corallana basalis.
Æga basalis Heller, Reis. Novara. Zool. II, 3. Abth. p. 143. t. XII.
f. 14—14 a.
Femina ovigera.
Tab. IV. Fig. 8—12.
Ovata, supra præter puncturam ordinariam punctis crassius-
culis raris sparsa.
Frons profunde bisinuata, late, acute marginata, utrinque
manifesto bicarinata, acumine acuto.
ZESEN
Lamina frontalis angusta, ante paulo latior.
Oculi minuti, rotundati, æquati, tribus quintis partibus latitu-
dinis capitis distantes.
Antennæ primi paris articulis quinis ultimis angulum priorem
annuli primi trunci superantes, scapo duas partes articuli
tertii, flagello dimidiam partem articuli quinti antennarum
secundi paris explentes; flagellum S-articulatum, articulis
ultimis minutis; articulus primus scapi leviter dilatatus.
Antennæ secundi paris epimerum secundum explentes; flagellum
18-articularum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci leviter bisinuatum.
Epimera magna; anguli postici epimerorum posteriorum acuti,
valde producti; epimerum ultimum annulum tertium cau-
dalem paulo superans.
Pedes prensorii breviusculi; femora brevia, aculeis quaternis,
acutis armata; tarsi crassiusculi, inermes; ungulæ breves,
crassæ, leviter incurvæ, inter se subæquales.
Pedes gressorii breves, spinulosi.
Annulus primus caudalis ferme totus, secundus pro parte
obtecti. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico
ad latera profunde sinuato.
Annulus analis subtriangulus, utrinque bisimuatus, post rotun-
datus, supra subæquatus, ad basin impressus. Pedes
anales longiusculi; remus interior quam exterior multo
longior atque ter latior, post late rotundatus.
Long:"9 5 m.m:
Mas adultus.
Tab. IV. Fig. 13—15.
Ovalis, supra præter puncturam ordinariam foveolis raris
sparsa, nodulisque paucis in segmentis dorsalibus aunuli
sexti et septimi trunci exornata.
Frons profunde bisinuata, acute, late marginata, utrinque alte
bicarinata, acumine acuto.
Lamina frontalis angusta, ante paulo latior.
Oculi minuti, rotundati, dimidia parte latitudinis capitis distantes.
289
Antennæ primi paris articulis quaternis ultimis angulum pri-
orem annuli primi trunci superantes, scapo dimidiam
partem articuli tertii, flagello dimidiam partem articuli
quinti antennarum secundi paris explentes; flagellum
3-articulatum, articulis ultimis minimis; articulus primus
scapi deplanatus, prorsus productus, apice sursum recurvo.
Antennæ secundi paris epimerum secundum explentes; flagellum
18-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci leviter bisinuatum.
Epimera magna; anguli postici epimerorum posteriorum acuti,
valde producti; epimerum ultimum dimidiam partem annuli
quarti caudalis explens.
Pedes prensorii breviusculi; femora brevia, aculeis quaternis,
acutis armata; tarsi crassiusculi, inermes; ungulæ breves,
crassæ, leviter incurvæ, inter se subæquales.
Pedes gressorii breves, spinulosi.
Annulus primus caudalis totus, secundus magnam partem
obtecti. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico
ad latera profunde sinuato.
Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun-
datus, supra subæquatus, ad basin impressus. Pedes
anales longiusculi; remus interior quam exterior multo
longior et ter latior, post late rotundatus.
kone 805 mm:
Quattuor individua typica hujus speciei, a cel. Cam. Heller
vulgatæ, nobis examini tradita sunt, quorum duo feminæ
ovigeræ, duo mares. Ad insulas Nicobaricas inter navigationem
»Novaræ« capta sunt (1. c. p. 145).
Corallana collaris n.
Virgo.
Tab. V. Fig. 1—2.
Ovalis, supra præter puncturam ordinariam punctis minoribus
majoribusque paucioribus, in series digestis, sculpta.
XII. 19
290
Frons leviter bisinuata, late marginata, acumine ferme rectangulo,
leviter producto. Occiput medium rotundate productum.
Lamina frontalis angusta, producta, ante leviter dilatata.
Oculi minuti, rotundati, æquati, plus quam dimidia parte lati-
tudinis capitis distantes.
Antennæ primi paris articulis quaternis ultimis angulum prio-
rem annuli primi trunci superantes, scapo dimidiam partem
articuli tertii,. flagello duas quintas partes articuli quinti
antennarum secundi paris explentes; flagellum 7—8-articu-
latum, articulo ultimo pænultimum æquante; articulus
primus scapi dilatatus, supra late impressus.
Antennæ secundi paris duas partes epimeri tertii explentes;
flagellum 19-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante medium retusum,
margine postico medio elevato.
Epimera perlata; anguli postici epimerorum posteriorum acuti,
producti; epimerum ultimum annulum tertium caudalem
explens.
Pedes prensorii breves; femora brevia, aculeis quaternis quinisve
tenuibus armata; tarsi crassiusculi, subteretes; ungulæ
minutæ, leviter incurvæ, inter se æquales.
Pedes gressorii breviusculi, parce spinulosi.
Cauda serie gemina foveolarum quaternarum, post majorum
impressa, vix bisulcata. Annulus primus totus ferme
obtectus. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico
ad latera profunde sinuato.
Annulus analis subtriangulus, serie media punctorum crassorum
sculptus, post. truncatus, supra ad basin in transversum
depressus. Pedes anales magni; remus interior quam
exterior longior et valde latior, post late rotundatus.
Long. 8, 5—11 m. m.
Exempla duo, ad Ubay insularum Philipinarum a cel.
Semper capta, in Museo Gotingensi asservata, vidimus.
Color cereus, maculis atris parvis, numerosis sparsus,
vitta media capitis, vittis duabus lateralibus trunci, tribus annuli
analis tribusque, transversis, caudæ dilutis relictis.
291
Corallana brevipes n.
Femina ovigera in evol.
av Me SE
Producte ovalis, hirsutie densa tecta, præter puncturam ordi-
nariam post scrobiculata.
Frons leviter bisimuata, immarginata, acumine brevi, acuto.
Lamina frontalis evanida.
Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, æquati, tertia parte
latitudinis capitis distantes.
AÅntennæ primi paris articulis ternis ultimis angulum priorem
annuli primi trunci superantes, scapo articulum tertium,
flagello articulum quintum antennarum secundi paris ferme
explentes; flagellum 11-articulatum, longe fimbriatum, arti-
culo primo duos sequentes conjunctos æquante; articulus
primus scapi inflatus, obscure canaliculatus.
Antennæ secundi paris dimidiam partem epimeri tertii explentes ;
flagellum 17-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante emarginatum.
Epimera permagna; anguli postici epimerorum. posteriorum
acuti, longe produeti; epimerum ultimum annulum tertium
caudalem explens.
Pedes prensorii breves; femora aculeis quinis, parvis armata;
tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ, inter se
subæquales.
Pedes gressorii perbreves, spinulosi, hirsuti.
Cauda supra æquata. Annulus primus totus obteetus. Seg-
mentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera
manifesto sinuato.
Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun-
datus. Pedes anales longi; remus interior quam exterior
multo brevior, at duplo latior, post rotundatus; remus
exterior attenuatus, productus.
ons:
30
292
Exempla duo, a cel. Semper ad Ubay insularum Philipi-
narum capta, in Museo Gotingensi asservata, vidimus.
Color cereus, maculis atris, majusculis, racemosis, in
series transversas digestis ornatus.
Corallana hirticauda.
Corallana hirticauda Dana, Unit. Stat. explor. exped. Crust. II.
p. 774. t. LI. f. 8a—8Se.
Femina ovigera.
Tab. V. Fig. 5—6.
Elliptica, post hirsutie densa tecta, supra præter puncturam
ordinariam foveolis ante rarioribus, post confertioribus
sculpta.
Frons leviter bisinuata, immarginata, acumine productiore, acuto.
Lamina frontalis evanida. É
Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, subægquati, plus
quam tertia parte latitudinis capitis distantes.
Antennæ primi paris articulis ternis ultimis angulum priorem
annuli primi trunci superantes, scapo articulum tertium,
flagello tres partes articuli quinti antennarum secundi
paris explentes; flagellum 10-articulatum, articulo primo
tres sequentes conjunctos æquante; articulus primus scapi
dilatatus.
Antennæ secundi paris epimerum secundum paulo superantes;
flagellum 18-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante emarginatum.
Epimera magna; anguli postici epimerorum acuti, longe
producti; epimerum ultimum annulum tertium caudalem
explens.
Pedes prensorii breves; femora aculeis quaternis parvis armata;
tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ, inter se
subæquales.
Pedes gressorii breves, spinulosi, hirsuti.
293
Cauda supra obscure bisulcata, ad latera in obliquum alte
carinata. Ånnulus primus totus, secundus ex parte obtecti.
Segmentum dorsale annuli quinti margine postico medio
producto, ad latera obscure sinuato.
Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun-
datus, supra subæquatus. Pedes anales longiusculi; remus
interior quam exterior vix brevior at duplo ferme latior,
post oblique rotundatus; remus exterior attenuatus,. pro-
ductus.
Long. 6, 5 m. m.
Specimen a. cel. Semper ad Ubay insularum Philipinarum
captum, in Museo Gotingensi asservatum, vidimus.
Corallana nodosa n.
Femina ovigera.
Tab. V. Fig. 7.
Elliptica, parcius hirta, supra præter puncturam ordinariam
ante sparsius foveolata, post scrobiculata; segmenta dor-
salia tria ultima trunci in transversum profunde impressa,
nodulosa.
Frons leviter bisinuata, anguste marginata, acumine pusillo,
acuto.
Lamina frontalis evanida.
Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, granulati, duabus
quintis partibus latitudinis capitis distantes.
Antennæ primi paris angulum… priorem annuli primi, trunci
articulis ternis ultimis superantes, scapo tres partes arti-
culi tertii, flagello dimidiam partem articuli quinti anten-
narum secundi paris explentes; flagellum 10-articulatum ;
articulus primus scapi valde dilatatus.
Antennæ secundi paris dimidiam partem epimeri tertii explentes ;
flagellum 24-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante emarginatum.
SEE
Epimera perlata; anguli postici epimerorum posteriorum acuti,
longe producti; epimerum ultimum annulum tertium cau-
dalem explens.
Pedes prensorii breviusculi; femora aculeis quinis senisve
longiusculis armata; tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter
incurvæ, inter se æquales.
Pedes gressorii breviusculi, dense spinulosi, hirsuti.
Cauda supra profunde bisulcata, ad latera in obliquum alte
carinata. Annulus primus totus ferme obtectus. Seg-
mentum dorsale -annuli quinti margine posteriore ad latera
viX sinuato.
Annulus analis subtriangulus, post rotundatus, supra obscure
bicarinatus. Pedes anales longi; remus interior quam
exterior multo brevior, at pluries latior, post oblique
rotundatus; remus exterior angustus, productus.
Long: 12 m: m.
Mas adultus.
Tab. V. Fig. 8—9.
Producte ovalis, supra parcius hirta, præter puncturam ordi-
nariam ante rugulosa, in medio trunco punctis crassiusculis
sparsa, post scrobiculata seriebusque duabus exornata
subgeminis nodulorum dentiformium.
Frons leviter bisimnuata, anguste marginata, utrinque ante
oculos bicarinata, carinis brevibus, altis, acumine brevi,
acuto.
Lamina frontalis transversa, perbrevis, pendula, ante rotun-
data, in medio profunde sinuata.
Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, manifesto granu-
lati, tertia parte latitudinis capitis distantes.
Antennæ primi paris articulis ternis ultimis angulum priorem
annuli primi trunci superantes, flagello dimidiam partem
articuli quinti antennarum secundi paris explentes; arti-
culus primus scapi angulo interiore prorsus dilatato,
apice sursum recurvo; flagellum 11-articulatum, articulo
295
primo tres sequentes conjunctos, ultimo pænultimum
æquantibus.
Antennæ secundi paris articulo septimo decimo quartam partem
epimeri secundi explentes; flagellum fimbriatum, in exemplo
examinato mutilatum, 17-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante leviter bisinuatum.
Epimera perlata; anguli postici epimerorum posteriorum acuti,
valde producti; epimerum ultimum annulum tertium cau-
dalem explens.
Pedes prensorii breviuseuli ; femora aculeis quaternis longius-
culis armata; tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ,
inter se æquales.
Pedes gressorii breviusculi, crebro spinulosi, hirsuti.
Cauda "supra profunde bisulcata, ad latera in obliquum alte
carinata. Ånnulus primus totus obtectus. Segmentum
dorsale annuli quinti margine postico ad latera sinuato.
Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun-
datus, snpra subæquatus. Pedes anales longi; remus
interior quam exterior multo brevior, at pluries latior,
post oblique rotundatus; remus exterior angustus, pro-
ductus.
HonskOSEmTm:
Virgo
Fab AVE Fier 0:
Producte ovalis, supra parcius hirta, præter puncturam ordi-
nariam ante obscure rugulosa, in medio trunco sparsius,
"post crebrius punctata.
Frons leviter bisinuata, obscurius anguste marginata, acumine
minuto, acuto.
Lamina frontalis evanida.
Oculi parvi, subquadrati vel pentagoni, manifesto granulati,
duabus quintis partibus latitudinis capitis distantes.
Antennæ primi paris articulis binis ultimis angulum priorem
annuli primi trunci superantes, scapo dimidiam partem
articuli tertii, flagello quattuor partes articuli quinti
.
296
antennarum secundi paris explentes; articulus primus
scapi leviter dilatatus; flagellum 13-articulatum, articulo
primo magno, articulos tres sequentes conjunctos æquante.
Antennæ secundi paris epimerum secundum paulo superantes ;
flagellum 23-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante leviter bisinuatum.
Epimera lata; anguli postici epimerorum posteriorum acuti,
valde producti; epimerum ultimum annulum secundum
caudalem explens.
Pedes prensorii breviusculi; femora aculeis quaternis parvis
armata; tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ,
inter se subæquales.
Pedes gressorii breves, hirsuti, dense spinulosi.
Cauda supra profunde bisulcata, ad latera in obliquum alte
carinata. Annulus primus totus ferme obtectus. Seg-
mentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera
manifesto sinuato.
Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun-
datus, supra obscure sulcatus. Pedes anales longi; remus
interior quam exterior multo brevior at duplo latior, post
oblique rotundatus.
Long. 12 m. m.
Tria exempla, a cel. Semper ad insulas Philippinas lecta,
in Museo Gotingensi asservata, vidimus. Femina ovigera
ad Samar Palabar, mas adultus virgoque ad Ubay capta sunt.
In mare adulto præter segmenta dorsalia tria posteriora
trunci etiam segmentum tertium quartumque trunci in medio
leviter impressa sunt; inter nodos dorsales bini ad latera
segmenti quinti et sexti, singuli ad latera segmenti septimi,
dentiformes excellunt. In femina ovigera nodi minores evadunt,
et in segmento quinto singuli solummodo excellunt. + Color
cereus, maculis raris, minutis, atris', in margines posteriores
segmentorum crebrius digestis, pictus.
297
Corallana hirsuta n.
Femina ovigera.
Tab. Vox Fie. 11.
Producte ovalis, hirsutie longa et densa tecta, supra præter
puncturam ordinariam ante rugulosa, medio foveolata,
post nodosa et scrobiculata.
Frons leviter bisinuata, obscure marginata, acumine brevi,
acuto. :
Lamina frontalis evanida.
Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, manifesto granu-
lati, quarta parte latitudinis capitis distantes.
Antennæ primi paris articulis ternis ultimis angulum priorem
annuli primi trunci superantes, scapo dimidiam partem
articuli tertii, flagello tres quintas partes articuli quinti
antennarum secundi paris explentes; flagellum 12-articu-
latum, articulo primo magno, articulos tres sequentes
conjunctos æquante; articulus primus scapi dilatatus, medio
in transversum impressus.
Antennæ secundi paris epimerum secundum explentes ; flagellum
21-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante leviter bisinuatum.
Epimera permagna; anguli postici epimerorum producti, acuti ;
epimerum ultimum annulum tertium caudalem explens.
Pedes prensorii breves; femora aculeis quaternis crassiusculis
armata; tarsi graciles; ungulæ primæ minutæ, posteriores
paulo majores magisque incurvæ.
Pedes gressorii breves, spinulosi, hirsuti.
Cauda supra profunde bisulcata, ad latera in obliquum alte
carinata. Annulus primus totus obtectus. Segmentum
dorsale annuli quinti margine postico ad latera acute
sinuato.
Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun-
datus, supra scrobiculatus, obscure bicarinatus. Pedes
anales longi; remus interior quam exterior multo brevior
at duplo ferme latior, post rotundatus; remus exterior
laminatus, lanceolate angustatus.
Hong ts sem Æm:
Virgo.
Babs VBE IØ:
Producte ovalis, hirsutie breviuscula rara tecta, supra præter
puncturam ordinariam ante leviter rugulosa, in medio
tenuiter punctata, post perobscure nodulosa et tenuiter
punctata.
Frons leviter bisinuata, obscure, anguste marginata, acumine
brevi, rectangulo.
Lamina frontalis evanida.
Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, manifesto granu-
lati, tertia parte latitudinis capitis distantes.
Antennæ primi paris angulum priorem annuli primi trunci vix
attingentes, scapo dimidiam partem articuli tertii, flagello
dimidiam partem articuli quinti antennarum secundi paris
explentes; flagellum 10-articulatum, articulo primo arti-
culos duos sequentes conjunctos æquante; articulus primus
scapi vix dilatatus.
Antennæ secundi paris epimerum secundum aliquanto. super-
antes; flagellum 19-articulatum.
Segmentum dorsale annuli primi trunci ante obscure bisi-
nuatum.
Epimera permagna; anguli postici epimerorum posteriorum
acuti, producti; epimerum ultimum annulum secundum -
caudalem explens.
Pedes prensorii breves; femora aculeis quaternis, crassiusculis
armata; tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ,
inter se subæquales.
Pedes gressorii breves, spinulosi, hirsuti.
Cauda supra profunde bisulcata, ad latera in obliquum alte
carinata. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico
ad latera leviter bisinuato. |
Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun-
datus, supra ad basin late impressus, in medio obscure
299
canaliculatus. Pedes anales longi; remus interior quam
exterior multo brevior at duplo latior, post rotundatus ;
remus exterior laminatus, productus.
Long. 9—9, 5 m. m.
Exempla tria, quorum feminam ovigeram unam, a cel.
Semper ad Ubay insularum Philippinarum capta et in Museo
Gotingensi asservata, vidimus.
Color cereus, maculis perraris, linearibus, minutis, atris,
in series subdigestis pictus.
Fig.
Fig.
Fig
EXPLICATIO FIGURARUM.
Tab ERE
1—10. Barybrotes Indus n. Mas.
15 Mas) pronus: 1374:
2. Idem, obliquus, artubus omissis. 5/4.
3. Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello an-
tennarum secundi paris præter articulum primum
omisso. 15/4,
At. Pes"dexter paris tertu 1974
5. Pes dexter paris quarti. 75/4.
6. Pes sinister paris sexti. 15/1,
7.. Pars marginis postici annuli analis. %/4,
3. Pars postica remi interioris pedum analium, setis
ciliatis omissis. 39/4,
9. Pars postica remi exterioris pedum analium, setis
ciliatis omissis. 39/4,
10. Remus interior pedum caudalium paris secundi. 15/2.
11—13. Barybrotes agilis n. Mas.
JE Mass pronust fo
12. Idem, obliquus, artubus omissis. 76/3,
13. Margo frontalis cum antennis, supinus, filis sensi-
libus flagelli antennarum primi paris flagelloque toto
antennarum secundi paris omissis. 15/1,
Tab: LV
1FbBarybroteslndus na ss
1. Pars extrema maxillæ primi paris. %/4.
2—7. Tachæa crassipes mn. Mas.
2» Mas: pronus't 2/4
301
Caput, supmum, articulo ultimo scapi cum flagello
antennarum secundi paris omisso. 39/4,
Pes sinister paris primi. %/,.
Pes sinister paris septimi. %/4.
Pars terminalis pedis sinistri paris septimi. 9%9%/4.
Particula marginis postici remi interioris pedum
analium. 29%/,,
Fig. 8—12. Corallana basalis Hell. Femina ovigera.
8.
2)
TU få
12.
Femina ovigera, prona. %/1.
Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello anten-
narum secundi paris maximam partem omisso. 15/4,
Maxilla paris primi et secundi lateris sinistri, su-
pinæ. %5/,. É ,
Pes dexter paris secundi. 9%.
Pars terminalis pedis sinistri paris septimi. ?9%/,.
Fig.13—15.. Corallana basalis Hell. Mas.
- 13. Mas, pronus. 5/41.
14.
Frons cum scapo toto antennarum rimi paris
bj
prona.… 39/4.
- 15. Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello anten-
narum secundi paris maximam partem omisso. "5/1,
Tab VV
Fig. 1—2. Corallana collaris n. Virgo.
I:
2.
Virgo, prona. "/1.
Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello anten-
narum secundi paris omisso. … 15/1,
Fig. 3—4. Corallana brevipes n. Femina ovigera.
Bi
4.
Femina ovigera, prona. &/4.
Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello anten-
narum secundi paris omisso. 75/,,
Fig. 5—6. Corallanahirticauda Dana. Femina ovigera.
ao:
Femina ovigera, prona. f&/1.
Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello anten -
narum secundi paris omisso. 15/4.
Corallana nodosa n. Femina ovigera,
Fie: 7:
Femina ovigera, prona. 1/1.
seg oC orallanamodos ane Mass
= 8.
= 9.
Mas adultus, pronus. 7/1.
Caput, supinum, flagello antennarum secundi paris
pedeque maxillari sinistro omissis. 5/4.
— a. Labrum; b. mandibulæ; c. palpi mandibulares;
d. labium; e. maxillæ paris primi; f. maxillæ paris
secundi; g. pedes maxillares.
Corallana nodosa n. Virgo.
Virsos adult; prona 44:
Corallana hirsuta n. Femina ovigera.
Femina ovigera, prona. 5/1.
Corallana hirsuta n. Virgo.
Virgo,pronast 2/46
Naturh. Tidsskr. 3R. 72 B.
Løvendal sc.
”CRUSTACEA T:IBRARY
SMITHSONTAN INST.
RETURN TO W-119
Waturh. Tidsskr. 3 R. 12 B. Tab. IV:
SER ASTED
on Il "CAT i
ml i) ni
MA
HEDE DAM KE UN RALAR
n SAN DD
REN" IGNAEr
i
i
==
ME
Uld
i Ul
AF
uns
Juerer)
;
BERLNAE ;
Naturh. Tidsskr. 3R. 172 B. Fab. Vi:
CRUSTACEA LIBRARY
SMITHSONIAN INST.
RETURN TO W-119
es Bag 353
Di »D. DDR J.D) 2». DD
Å
É? j ø;
(7 "aA ESS ør
å RS NA SY UDSÅ, STÅ N Å fe
RÅ ve RES AARS AN ” É i
må MASTEN REN BEST INST SES Ng N Se rz £:
(i (NMN Z//45 "RS im
FACES T (ÅNes FN / Ø dd x ” FÅ
då! får ARS AR mø y i pl i; i f5 BA | i Aj:
H "AN Na ” i f i L | y VÅ [AS ARS RA INGE i
FR INGE | ' i ? Å dd i PHNNESS NES i
v NØ MS gt RA, i kl HA L i NESØ/TANES EN y
"sATA J å | IN 5 ls ANSS ØR . =
+ W 1 å i DA " å IK i me
Ål i f Di ÆN P Need AN: nar ) FÅ
KAN z med] 300 y Ø g
å = ink
BID 222. DD 3% s 2 3 5299 DE 3;
SD DD DE 253 > 7)
235 55 BER
OD KIDD DE OD EE
33 3325 305 BE
»B 33 3 23 2 23.
Boe LEDES Bio > SF
3333 3353
IAN INSTITUTION LIBRARIES
UDE
3 9088 00716 6531 £
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11