Magazin for naturvidenskaberne

LL IBEA RMN

OF THE

MUSEUM OF COMPARATIVE ZO0LOGY.

N 75312

c / / År j vo ø å
po q E 4 Å / b / UV
/ p FÅV å
5 kl lev:
»
Pa v Lå Å

ge

fe NE

han Ny
kr se

Magazin

for

Naturvidenskaberne.

Syvende Bind
eller

fjerde argangs förste Bind.

Udgivet
af

Et Samtund at PVivenskabsvprkere.

See selv, tænk selv, döm selv.
Uden Frihed i Tanke bestaaer ei
Videnskab; uden Frihed i Ord og
Handling, ei kraftfuld Stat.

Med 6 Steentryk,
:, Christiania.
å JE Hos Chr. Gröndahl, 1826.
Ve Fe
Gr E g

19vi8b 0

tee %å Tros 1 å

FAE
ee, EL

DA mbt-. visa ENE prev få.
da asnaten vås å. bådkt gs350
30 bg i byrdt not kresne: v

nie, Ear de feidbantt

%

Ardussl2 å £>M

ar Janet åå 149 vok; å :

u- it 2 å ME DE L %

Magazin
for Naturvidenfkaberne,
Aarsgang 1826, 1 Hefte.

RAPSPRAA RPRARSA

L

Om forfkjelligeSlagsKnald-

pulver, fom vedSlag ladefig

antænde, og deres Brug ved
Geværer

af

P. W. Schmidt,
Lieutenant yed den Kongelige Preusfilke fide Jæger-Af-
deling. *)

AAR AA
Å herede for flere Aar fiden har man betjent fig af

et ved Slag antændeligt Pulver, til at affyre Gevæ-
rer med, og fornemmelig til Jagtgeværer, Man an-

*) Af Schweiggers Jahrbuch der Chemie und Physik
1824 11 Bind Side 66. 1 Betragtning af Herr Oberst=
1

9 Schmidt.

gav fölgende Forfkrift for den Tilberedelse, hvis Ho-
vedbeftanddel er chlorinsuurt Kali: *)

1) 100 Dele chlorinfuurt Kali, 12 Dele Svovel
og 10 Dele Kul; hver Sort for fig pulveriferet og
med lidet Vand blandet nöie fammen, Vil man kor-
ne det; rives den fugtige Deig gjennem en Sigt,

9) 100 Dele ehlorinsuutt Kali, 42 Dele Salpe:
ter, 86 Dele Svovel og 14 Dele Ströepulver (Polleri
Lycopodii).

Disfe ere de almindelige Pidaidser med chlo-
rinfuurt Kali, hvoraf man har betjent fig, fom Antænd-
nings-Pulver for at affyre Skyde-Redfkaber, Indret-
ningen af Geyærene, for at benytte dette Pulver er

lieutenant Borkensteins Opfordring i Magazinets
hde Hefte 1825 Side 225, troer man ovenanförte vel-
fkreyne og paa Erfaring grundede Afhandling vil
komme i ret Tid, og være Magazinets Læfere vel-
kommen, faa meget mere; da mindre bekjendte Be-
nævnelfer ved hosfölede Noter ere oplyfie, og AF-
handlingen forfynet med et lidet Tillæg.
Udgiverne,

*) Chlorinfuurt Kali har forhen fört Navnet overoxide-
ret faltfnurt Kali, og er bekjendt ved, at det med
Svovel og Kul giver et Krudt, der er dobbelt faa
fiærkt fom det fædvanlige; men Blandingen er faa
farlig at iværkfætte i det Store, at man i Revolutions-
tiden 1 Frankrig, hvor man gav fig mégen Möie for
at tilberede Krudt deraf, maatte opgive Ideen; efter-
fom Værkfiedet Efsonne ved Paris; den fiörfie For-
figtighed muagtet, fprang i Luften, Nu bruges dette
Salt fornemmelig til i Forbindelfe med Sukker og Ci-
nober at udgjöre et tyndt Lag ovenpaa Svovelfiikker=
ne i de faakaldte chemifke Fyrtöier.

Oyverfætteren,

Knaldpulver til Slaplaase. vg

meget forskjellig. Deels ryfter Pulveret fig felv ved
en Mechanisme, anbragt paa Laafen, idet man fpænder
Hanen, ned 1 en liden conifk Aabning, der ftaaer i
Forbindelfe med Fænghullet; deels lægges det ned i
Aabningen for hvert Skud, Ved de förfte Slags Ge-
værer er der paa Laafen anbragt et Magazin, fom kan
indeholde til et vit Antal Skud, Disfe Laafe kaldes
Magazin-Laafe og ere opfundne af Forsyih i England,

Ved nogle falder den hammerformigt dannede
Hanes Slag middelbar paa det i den omtalte Aabning
ifyldte Antændningspulver, ved andre umiddelbar.
For at befkytte Antændnirigspulveret mod Fugtighed,
overtrak man en lille Kugle deraf med Vox, og den-
ne Kugle blev ved nogle Geværer lagt ned i den
conifke Aabning, medens man paå andre fæftede Kug-
len til famme, I begge Tilfælde skeede Antændel-
fen ved at aftrække Hanen, der knufte og gav Slag
til Kuglen i den omtalte Fordybning,.

Saaledes gives der mange forfkjellige Indretnin-
ger af Geværer, ved hvilke man betjener fig af det
omtalte Antændnings-Pulver, Enhver af disse har al-
ligevel fine Feil og ved deres practifke Anvendelse
findes månge Vanfkeligheder, fom med Rette have
hindret deres almindelige Benyttelfe.

Nylig begyndte mani Tydfkland at fæfte Antænd-
nings-Pulveret i en lille af tyndt Kobberblik forfær-
diget huul Cylinder, fee Tab. I Fig. 1, for paa den-
ne Maade at befkytte Pulveret mod Fugtighed og
gav Geværet hertil den Indretning, fom Fig. 2 vier.
Cylinderen Å nemlig, er indfkruet i Geværlöbet paa
det Sted, hvor Fænghullet er, og hviler istedetfor paa
Panden, for at give den mere Styrke, paa Laaspla-
den, Det indyendige Rum af Cylinderen Å bliver

I *

4 Schmidt.

ved Geværets Ladning fyldt med Krudt. Antænd-
ningshætten, i hvis Bund befinder fig Antændnings-
Pulveret, bliver naar Geværet fkal affyres, sat paa
Cylinderen B. I denne Gylinder er der en liden
rund Aabning, der förer til det indre Rum af Cylin-
deren A. Ved at aftrække Laafen træffer Hanen An-
tændningshætten, og Ilden af det ved Slaget antændte
Pulver firömmer igjennem AÅabningen og bevirker
Skuddets Antændelfe i det Hætten fönderrives,

Wright i Engeland fynes fornemmelig at have
befkjæftiget åg med denne Gjenftand, Han anbefaler
Knaldqvikfölv (i en liden Afhandling, hvis Væfentlig-
fie fkal blive angivet) fom fortrinlig brugbart for An-
iændningshætterne, med den forudfendte Bemærkning,
at Jagtliebhabere med Grund beklage fig over An-
iændningspulveret, tilberedet af chlorinfuurt Kali,
hvoraf man hidindtil har betjent fig, fordi det foran-
fediger, at Löbet og Fænghullet haftig rufter, og at
det efter Geværets Affyring efterlader Smuds af det
tilbågeblevne Kul, Herpaa foreslaaer han Knaldqvik-
fölvet, hvoraf han med Fordeel den hele Vinter hav-
de betjent fig, Fordelen af Knaldqvikfölvet er efter
hans Angivende fölgende; det rufter ikke Geværet
faa hurtig fom det med chlorinfuurt Kali tilberedte
Pulver; frembringer hverken Siöv eller Fugtighed; Å
fynes ikke faa let at kunne explodere, og virker ved
- Explosionen ikke faa voldfomt, da dets Kraft ikke vir-
ker 1 faa for Afftand fom Antændningspulveret.

Om Tilberedelfen af hans Knaldqvikfölv Giger
han fölgende:

-”Jeg tager, forat tilberede Knaldqvikfölv, 2 Qvin-

tin Qvikfölv, gyder derpaa 6 Qvintin reen Salpeter-
fyre (renfet Skedevand) og holder Glasfet, hvori det

Knaldpulver til Slaglaase. 5

er, over en Spiritus Lampe faa længe i Kog, indnl
Qvikfölvet er oplöft *). Naar faa Oplösningen næ-
fien er bleven kold, gydes den i et Glas, hvori der
er 2 Lod Alkohol (fiærkefte Spiritus) Undertiden
paafölger umiddelbar en Opbrusning **), under Ud-
vikling af Salpeter-Naptha; men fædvanlig maa jeg
ophede Blandingen over Spiritus Lampen indtil en.
hvid Damp opftiger, hvorpaa fölger Opbrusningen.
Jeg lader, efter at have borttaget Lampen, Opbrusnin-
gen uforfiyrret vedblive, indtil de- bortgaaende Dun-
fier blive rödlige, og da gyder jeg Vand til, hvorved
et Pulver bundfælder fis. Efterat Pulyeret har fat
fig paa Bunden af Karret, hælder jeg det flydende af,
og gyder nyt Vand derpaa, og dette gjeniages faalæn-
ge, indtil al Syre er bortvafket, Derpaa bringer jeg
Bundfaldet paa et Filtrum af Papir, og törrer det i et
luftigt Værelfe, hvorefter det opbevares i en Flafke
med en almindelig Prop ***),

For at fylde Hætten med Knaldqvikfölv, be-
tjener-han fig af en liden Elfenbeens Naal, hvis ene
Ende er dannet fom en Skuffe og den anden lodret affkaa-
ren forEnden; med den förfie ifylder han faa megetK.nald-

*) Man kunde tænke sig, at den anvendte Salpetersyre
var for fyag iil at oplöfe alt Qvikfölvyet, hvorfor
man tilfætter lidt efter lidt mere, indtil alt ved fyag
Kogning er oplöfi.

Overfætteren,
**) Af den Grund maa Glasset være iemmelig rummeligi,
Over(,

***) Glasprop maa ingenlunde benyttes, da der kan leite-
lig bliye noget af Knaldqvikfölyet fiddende i Halfen,
fom ved Proppens Indfættelfe kan komme til at ex-
plodere. Overf,

6 -— Schmidt.

gvikfölv, at det netop bedækker Hættens Bund; dyp-
per derpaa Naalens flade Ende i en fiærk Bentzoe-
Tinctur, og trykker fvagt paa det ifyldte Pulver un-
der svag Omrören, hvorved Pulveret ligefom ved
en Fernis, befæstes ved Bunden *),

Professor Schweigger omtalte ved fine Forelæs-
. ninger over Chemien disfe Slags Forfög, og gjor-
de nogle Bemærkninger med Henfyn paa Krudtets
Antændelfe med explofive Blandinger; hvilke vare
foranledigede ved en i Miinchen for nogle Aar fiden
forefalden criminel Tildragelfe,

Der fkulde udöves et intenderet Mord, ved at
overfende med Poften en Æfke fyldt med Krudt,
hvortil var kliftret de faakaldte Knaldfidibus, hvilke
ved at aabne /Æfken fkulde explodere og antænde
Krudtet, Gjerningen blev ved det lykkelige Tilfæl-
de tilintetgjort, at vel Knaldfidibusfen exploderede,
men antændte ikke det derom liggende Krudt, Op-
finderen af Mordmafkinen blev opdaget, og undgik
ikke fin Straf. Gehlen, bekjendt fom en videnfkabe-
lig Mand, blev af Dommerne tilkaldt ved Criminal-
procesfen og anftillede i denne Anledning flere For-
fög ved at antænde Krudt med det Brugnatellifke
Knaldsölv, hvilke alle mislykkedes,

At man ogfaa i Engeland, maa have fundet man-
ge Vanfkeligheder for at faae antændt Krudt med
Knaldqvikfölv, fynes af ”Phrights omtalte Afhandling

)

*) Wright har i Originalen bemærket, at man med
Bentzoetinctur kan danne Knaldqvikfölvet til Korn,
for at benytte disse for Magazin-Laase. Dog maa
man ikke betjene fig af nogen anden Slags Fernis.

Kneldpulver til Slaglaase. — 7

at kunne udledes, Man figer nemlig: ”Den fom tviv-
ler om, at Knaldqvikfölv kan antænde Krudt, han
forföge kun med et Gevær, fom kan affyres ved Slag.”
Professor Schweigger opfordrede mig derfor over
denne Gjenftand at anfiille Forfög med færdeles Henfyn
paa Knaldfölv, og faaledes fremkom fölgende fmaae
Forfög, udförte i det herværende Univerfitets-Laborato-
rim,

I) Efter den bekjendte Methode blev Knaldföl-
vet tilberedet:

Et Qvintin Argentum nitricum fusum (Helvedes-
Steen) blev overgydet med 5 Qvintin rygende Sal-
peterfyre og 5 Qvintin Alkohol, Efterat Opbrusnin-
gen var foregaaet og Adfkillelfen fuldkommen, blev
Vand tilgydet, Det nedfaldende Knaldfölv blev he-
friet fra Vædfken og Syren ved Filtrum og Udvafk-
ning med Vand, Den ved Filtrum adfkilte Vædfke
gav med Saltfyre endnu et fiærkt Bundfald af Horn-
fölv *). Knaldfölvet, fom havde en hvidagtig Farve,
blev underkaftet fölgende Pröve iD

%

*) Et Beviis for, at ikke alt Sölyet var udskilt og dan-
net til Knaldfölv,

**) En almindelig Regel er det ved ee af Knald=
fölv, faavelfom andre exploderende Legemer, at de
bringes i fugtig Tilfiand paa det Sted, man önfker
det anbragt, det være fig enten fom Knaldfidibus
eller Knaldkugler m, m. Under Krigen, Frankrig
förte med de allierede Magter, figes der, at enkelte
Conditorer i Paris fkal have indesluttet Knaldfölv i
Bonbons, for at beværte Cofakkerne dermed; mau
fkal have givyet det Navn af Bonbon de Cofak. Virk-
ningen ved Nydelfen vi enhyer lettelig kunde flutte
fig til,

8 Schmidt.

1) Fugtigt lod det fig fjelden og kuns ved et
fiærkt Slag antænde; i tör Tilftand derimod explode-
rede det let ved et langt fyagere Slag,

9) Saavel fugtigt fom tört exploderede det lige
fiærkt ved at komme i Berörelfe med Svovelfyre (Vi-
triololie).

3) fugtigt eller tört exploderede det i Ilden,

4) Den efter Antændelfen tilbageblevne Materie
havde en blaalig glindfende Farve, og en ubehagelig
metallifk Smag, Jeg kunde kun famle meget lidt der-
af, og hvad i Vand kunde oplöfes, frembragte ] paa
Lakmuspapiir en fvag röd Farve.

5) Flere Forflög med at antænde Krudt ved Knald-
fölv mislykkedes mig. Jeg fyldte derfor Kobberhætter
dermed (omtrent faa meget, fom et lille Knappenaals-
hoveds Störrelfe) og fæftede det dertil, deels med
Benzoetinctur, deels med Vand, deels med en Oplös-
ning af Gummi Arabicum, Ved andre fögte jeg, ved
Tryk at fæfte Knaldfölvet uden Bindemiddel nil Bunden,

Senere betjenie jeg mig afdisfe Hætter til et der-
til indrettet Gevær, og antændte med en utrolig Hur-
tighed Krudtet *. Den Række af Forfög, fom jeg i
Professor Schweigers Nærværelfe udförie, lader in-
gen Tvivl tilbage, at Knaldfölv paa den anförte Maa-
de kan antænde Krudtet med Lethed og fikkre det for
en haftig Adfkillelfe ved Explofionen,

II) Knaldgviksölvet blev tilberedet efter den af
Wright forefkrevne Maade. Herved maa jeg dog be-

*) Det fynes her, fom Forfatteren i Begyndelfen ei har
betjent fig af de med famme forfynede Geværer, fom
flaaer Hætten ned paa den gjennemborede Stempel,
der förer Flammen til Krudtkammeret.

Knaldpulver til Slaglaase. 9

mærke, at Forsöget kun lykkes ved at benytte rygen-
de Salpeterfyre (iftedetfor Skedevand), Det er-
holdte Knaldqvikfölv blev gjentagne Gange udvafket
med Vand, indtil man ved alle anfillede Forsög ik-
ke kunde opdage nogen Syre, og derpaa underkaftet
fölgende Pröver.

1) I iör Tilftand detonnerede det fom Knaldfölv
ved et langt svagere Slag end Antændnings- Pulve-
ret, tilberedet af chlorinfuurt Kali, hvilket fom be-
kjendt fordrer et fiærkt Slag. I faa Henfeende Aar
altfaa ikke Knaldqvikfölvet det af Jright angivne
Fortrin for Antændnings-Pulveret, tilberedet af chlo-
rinfuurt Kali,

2) Kuns ganfke tört lader det fig antænde i Be»
rörelfe med Svovellyre,

5) Baade fugtigt saavelsom tört exploderer det i
Iden.

4) Det efter Antændningen tilbageblevne havde
en blaalig glindsende Farve og en bitter fyrlig Smag. Jeg
oplöfte noget deraf i Vand, og fandt at det farvede
Lakmuspapiret, Alligevel har jeg dermed ikke anfiil-
let nöiere Forsög, fordi at Undersögelferne af de de-
tonnerende Metallers Syre for og efter Detonnationen
ei kan være Gjendfiand for min Hensigt, da Liebig

*) Her maa Forfatteren tage Henfyn til, at Wright i
fit Skrift figer; ”at efter flere anfiillede fyære Pröver,
maa han troe, at det ikke faa let exploderer, fom
det hidindtil brugelige Antændnings-Pulyer. I det
man vinder ved at benytte en let antændelig Sub-
fiants, faa voxer Faren ved at behandle famme i lige
Grad, At disfe tyvende Forfatteres Frfaring er mod-
fat, kan være en Fölge af, at Wrights Præparat nep-
pe har været faa fuldkomment fom Schmidts.

40 Semi

nylig har meddeelt interesfante Forsög i den Hen-
feende, hvis Gjentagelse maatte udgjöre et særdeles
Arbeide af en langt fiörre Omfang, Liebig kalder
disfe Syrer Knaldfyrer, hvilke ere eiendommelige
for ethvert Metal; han adfkiller af den Grund
Knaldfölvfyre, Knaldqvikfölvfyre o, Å. v. fra hin-
anden. |

De fremfiikkende ftore Fordele af Knaldqvik-
fölv fom Antændnings-Pulver, fom right omtaler,
fandt jeg ikke ved mine Forsög bekræftet i hvor-
vel jeg Å

5) antændte Skuddet ved de med Knaldqvik-
fölv paa den anförte Maade fyldte Kobberhætter.

HI Den förøt omtalte Blandning, hvis Hovedbe-
ftanddeel er chlorinfuurt Kali, underkaftede jeg lige-
ledes fölgende Pröver,

I) Kun ved et fiærkt Slag detonnerer det, Virk-
ningen er betydelig fvagere end det af Knaldfölv og
Knaldqvikfölv,: right paaftaaer om det fidfte det
Modfatte. Det forekommer mig, at jeg har betjent
mig af et bedre Knaldqvikfölv end JFright. Men
juft af den Grund, maa jeg give det chlorinfure Ka-
li Fortrinnet til praktifk Brug.

2) I Ilden detonnerer det fom almindelig Krudt.

3) Det efter Antændelfen tilbagebleyne Vælen
er fort og fom Stöv, og indeholder efter mine For-
fög mindre Syre end fom Knaldqvikfölvet. Som
Fölge heraf, og overeensftemmende med mine For-
sög rufter det Jernet mindre end Knaldqviksölvet.
Fugtighed efterlader Knaldqvikfölyet ligeledes, og
det efter Antændnings - Pulveret med chlorinfurt
Kali tilbageblevne Kul kommer ikke i Betragtning.
Derfor har denne Blanding, fom Antændnings-Pulver,

Knaldpulver til Slaglaase. 14

Fordele fremfor Knaldqvikfölvet. Et Beviis herfor
er Technologernes Erfaring, hvilke ikke længere be-
tjene fig af Knaldqvikfölv til at affyre Gevæhrer
med. Jeg kjender en Fabrikant, fom ofte ugenilig
forfærdiger, og fylder flere tufinde Kobberhætter,
Han betjener fig hertil af en Blandning med chlorin-
fuurt Kali, hvis Tilberedelfe ikke allene er mindre
koftbar, men og langt mindre farlig end Knaldqvik-
fölvet. Til Vordeel for det anförte Amtændnings-
- Pulver kommer endnu en vigtig Omftændighed, Ved
at fylde Kobberhætterne, er det alt for let mulig, at
man af Feiltagelfe kom den dobbelte Portion, eller
altfor ftor Portion deraf i Hætten, Efter mine For-
fög har denne Feiltagelle med Antændnings-Pulve-
ret ingen farlige Fölger; hvorimod Knaldqvik-
fölv udfætter den, der affkyder Geværet, for Fare,
derved at Kobberhætten fönderriyes med alt for megen
Voldfomhed, Med Henfyn paa Hurtigheden og Sik-
kerheden, hvormed Skuddet antændes, da have begge,
fammenlignet med hinanden, ingen væfentlig Fortrin,

IV) Den ved Afhandlingens Begyndelle fidft
næynte Blandning med chlorinfuurt Kali underkafie-
de jeg fölgende Pröver.

1) Kun det af det fiærke Slag trufne Pulver ex-
ploderede uden at antænde det ved Siden liggende,

2) I Ilden brænder det med en Lyd.

3) Ogfaa hermed fyldte jeg de forskjellige Arter
af Kobberhætter, ved hvis Anvendelfe det dog ei var
mig muligt, at antænde Skuddet, Ved denne Indret-
ning af Geværet er dog Aarsagen i Fölge dette An-
iændnings-Pulvers Egenskab forklarlig. Den Deel
af Antæudnings-Pulvyeret, der ligger lige over Gylin-
derens Aabning B., bliver, da der iutet Slag træffer

42 ET

det, uantændt, og kan i Fölge Erfaringen ved No, i
ikke blive antændt af det allerede brændende Pul-
ver. Indfirömningen af den allerede antændte Deel
bliver forhindret ved den Maade hvorpaa Hanen
flaaer paa Kobberhætten. Ved de Geværer, hvorved
man benytter dette Pulver til at antænde Skuddet,
ligger Antændnings-Kuglen, fom för er omtalt, i en
konifk Aabning. Herved bliver ved Hanens Slag
mæften alt Pulveret antændt, fom nödvendigviis maa
firömme til det Indre, da alle andre Udveie for Flam-
men er forhindret, Til Slutning maa jeg endnu be-
mærke, at den af Wright angivne Maade at fylde
Kobberhætterne paa, ikke allene er möifommelig,
men farlig. Hvorledes fkulde her Fabrikanten blive
færdig, der har ugentlig flere Tufinde at fylde? Jeg
har i denne Henfeende anftillet flere Forsög, og fun-
det fölgende Fremgangsmaade anbefalelig.

Man overgyder den exploderende Blanding, man
har beftemt til ai fylde i Kobberhætterne, med et vift
Qvantum af en bindende Oplösning eller Tinctur *)
og danner det dermed til en tynd grödlignende Mas-
fe. Heri dypper man enten en lille Penfel, eller en
Træpinde hvorved man optager en fior Draabe, og
bringer den i Bunden af Kobberhætten,

*) Et faadant bindende Middel kan være enten en
fiærk Gummi-Oplösning, eller maafke bedre Benzoe
Tinctur, fom Wright har anbefalet, Alene Vand
vil ikke være anyendeligt, da det udluder Saltet af
Blandningen, fom vilde kryfiallifere fig ovenpaa, 08
fkille fig fra de andre Befianddele; og da ingen
af disfe enkelte Dele er ifiand til at tænde fig ved
Slag, faa maa man förge for, at Blandningen vedbli-
ver at være faa fuldkommen fom mulig.

Knaldpulver til Slaglaase. er

Denne Fremgangsmaade er ikke allene hurtig
ikærkfat, men og aldeles uden Fare, Ved at fylde
KX obberhætterne med den törre BMndning, maa man
altid frygte for, at ved en alt for haard Berörelfe
med Kobberet, Masfen kunde tænde fis, og denne
Antændelfe i Nærheden af det blandede Forraad,
fom ligeledes kunde aniændes, kunde bevirke ftor
Fare, Om endog Jagtelfkere fkulde finde Grund
til at beklage fig over den hurtig Rufining af Jern-
«Gylinderen (et gammelt Onde ved Jernfænghuller,
fom lide mere ved Kruddet, end ved Fængpulveret)
faa kunde ogfaa dette Onde afhjelpes. Man lader
den indvendige Deel af Cylinderen belægge med et
Metal, der hverken rufter eller kan træde i Forbin-
delfe med nogen af Kruddets Beftanddele, Vilde
man 1 forrige Tider afhjelpe dette Onde ved Fæng-
hullet, faa brugte man fædvanlig en Ducat, men her
med lader fig to Cylindere udföre *),

Tallæs.

Ihvorvel foreftaaende Afhandling fynes at være
faa practifk affattet, at ethvert Tillæg vilde være over»

*) Til dette Brug fynes Platina ligefaa fortrinligt, da det
ei rufter (oxideres) eller lettelig indgaaer Forbindel-
fe med nogen af Kruddets Beffanddele;, deis Priis

- fiaaer nu mellem Guld og Sölv; det kan erholdes hos
Herr Couq Gouinurier et Comp, Rue Riche-
lieu No, 107 å Paris og har kofiet forarbeidet 18
Franker Uncen (2 Lod).

44 Tillæg.

flödigt, faa troer dog Overfætteren det ikke uden al
Nytte, at tilföie nogle Bemærkninger om de i tör Til-
fiand bekjendte køialdende Subftantfers Natur, og de-
res mere og mindre Anvendelighed for denne Hen-
figt; mere fom Advarfel for de, der ikke have havt
Leilighed iil at gjöre fig bekjendte med disfe voldfomt
virkende Kunftproducter, end for at kunne fige no-
get bedre om foranförte Sag.

1) Blandt de i tör Tilftand værende knaldende
eller ved Slag og Berörelfe antændelige Legemer,
fynes Knaldguldet at være det længft bekjendte, da
Guldmageren og Benedictiner-Munken Bafilius Va-
lentinus i hans fidfte Tefiamente *) angiver en Til-
berednings-Maade, temmelig overeensftemmende med
den nærværende, hvor han meget naivt tilföier mod
Slutningen : ”denne Guldkalk maa törres i Luften uden
Sol, og paa ingen Maade over Ilden; thi hvis Pulve-
ret fornemmer den ringefte Varme, tænder det fig
og gjör mærkelig Skade, da det er faa flygtigt, at det
gaaer derfra med faa ftor Magt og Larm, at ingen
Mennefker kan fiyre det.” Dog har han ikke fuld-
kommen Ret, da Knaldguldet kan ophedes til 80*
Reaum. og dergver inden det detonnerer, Man har
to Slags heraf; et forenet med Guldoxyd, der er fva-
gere, og et andet, der kan anfees for reent og fom
detonnerer med en udmærket Voldfomhed. Derimod
taaler det faa lidet Tryk eller Stöd, at da Chemike-
ren Baumé fat Glasproppen i en Flafke, hvori han
havde 1 Qv. Knaldguld, detonnerede Knaldguldet

og Flafken fprang med et forfærdeligt Knald, hvor-

”%LF Gmelins Gefchichte der Chemie 1 B, Pag. 145.

Tillæg. 45

ved Glasfiykkerne flog begge hans Öine ud*). Aar»
fagen hertil var formodentlig, at enkelte Partikler
Knaldguld vare blevne fiddende i Fiafkens Hals, fom
ved Proppens Tryk antændtes og derpaa tændte hele
Forraaden. Tilbeøednings-Maaden heraf findes anfört
i enhver Chemie **), Den Anfkuelfe fom Hr, Prof,
Berzelius har fremfat om Knaldguldets Beftanddele,
omendfkjöndt de efter daværende Kuniidfkaber vift
maatte anfees for fuldkommen rigtige; torde maafkee
nu, efter de interesfånte Forfög Hr. Doct. Liebig i
Paris ***) har anfiillet over Kuialdfölv og Knaldqvik-
fölv, forandre Synspuncterne om Knaldguldets Be-
ftanddele. — Han antager nemlig, at de knaldende
Metal-Præparater eré fammenfatte af Metallet og en
egen Syre, fonmi han kalder Knaldfyre; ihvorvel Lie-
big ikke omtaler Knaldguldet, faa maae man i Ana-
logie flutte, at Knaldguldet ligeledes er Guldoxyd,
forbunden med Knaldfyre,

Efterfom dette Legeme er altfor koftbart, og vir-
ker for voldfomt, vil det aldrig blive Gjenftand for
Technikeres Opmærkfomhed,

2) Knaldfölv; heraf har man to Slags: det Ber.
tholetfke og det Brugnatellifke,

a) Det förfte erholdes af Sölvoxyd, bundfældet
af Salpeterfyre med Kalkvand og derefter behandlet
med Ammoniak (Salmiak Spiritus) f). Dette Knald-
fölv er det farligfte af alle bekjendie Legemer; det
detonnerer pogi i fugtig Tilftand ved fvag Trykning,

7) KE emå des Connaifsances Chimiques pa Fourcroy
Tom. 6. Pag. 388.
**) See Berzelius's Lårbok i Cliemien 2den Deel p. 252
*) Gilberts Annalen der Physik 75 B. p- 3952
+) Berzelius's Lårbok i Chemien 2det B. p. 332:

46 Tillæg,

og i tör Tilfiand taaler det neppe Berörelfen af Fjeren
af en Pen, De, der experimentere dermed, bör aldrig
foretage Pröven med et fiörre Qvantum, end fra 2
til 3 Gran, og i iör Tilffand maa man aldrig tænke
paa at opbevare det; end mindre kan det fyldes i no-
get Glas, Liebig figer, dette Knaldfölv lader fig paa
ingen Maade haandtere, og det giver 5 Gange faa
fiærkt Knald fom det Brugnatellifke. Dette maa alt-
faa Technologen lade ubenyttet,

b) Det Brugnatellifke Knaldfölv er allerede i fo-
regaaende Afhandling af Smith omtalt, og de dermed
anfiilte Forfög, bevife Brugbarheden af det fom An-
tændnings-Middel ved Skyderedfkaber, Tilberedel-
fen er vel allerede angivet, men paa ingen Maade
er det uvigtigt for den Uerfarne at lægge Mærke ul
de Forfigtighedsregler Hr. Prof, Berzelius i Löårbo-
ken angiver ved dets Tilberedning *); da det altid
maa anfees fom et med Fare forbundet Foretagende.
Dets Anvendelfe fom Antændningsmiddel i Alminde-
lighed benyttet, er ikke at tilraade, da det tænder alt-
for hurtig, og det ved et Ivagt Slag eller Tryk, naar
det er i Berörelfe med haarde Legemer, fom i Knald-
kugler eller Knaldfidibus, hvor det er blandet med
grovfiödt Glas, fordi at Papiret, hvori det er indhyl-
let, ei kan give tiltrækkelig Modftand, Kobberhæt-
ter, fyldte med Knaldfölv, forudfætte en vaerfommere
Behandling end det med HR Nr Kali frembrag-
te Antændnings-Pulver,

| 5) Knaldplatina, et detonnerende Legeme, opfun-
det af Edmund Davy i 1817, men da dette Legeme

*) See 2den Deel pag. 561.

Tillæg. | 47

kun detonnerer ved en Opvarmning af 400 Grader,
og paa ingen Maade lader fig antænde ved Slag eller
- S1öd, faa fortjener det fom Antændningspulver ingen
Opmærkfomhed.

4) Knaldqvikfölv, allerede omtalt i foregaaende
Afhandling, men faa mærkværdigt i fin Natur, at det
fortjener nærmere at beröres, Dette Pulver blev op-
daget af Hovard og befkrevet i 1800 *), hvilken Op-
dagelfe en anden Henfigt förte ham til, —Tilbere-
delfen: fkeer paa den anförte Maade, og de Forfög
man har anftillet dermed, med Henfyn paa at det er
et med Ild og Slag antændeligt Legeme, hvis Kraft
man vilde föge at beftemme i Forhold til Krudtets,
have givet interesfante Refultater; hvorfor nogle heraf
fkulle blive anförte. 3 Gran af Knaldqvikfölvet, lagt
paa en Ambolt, og derpaa anbragt Slaget af en Ham-
mer, detonnerede, og Ambolten faavelfom Ham-
meren faae ud fom om den var gunavet med Tæn-
der, Ved 568* Varme lader det fig tænde. Ef-
terfom dette Knaldpulver lader fig ved Staal og Steen
antænde, uden at frembringe nogen ubehagelig Larm,
faa fyldte man en Krudtpröver dermed, fom kunde
modtage 11 Gran Krudt. Knaldet var fkarpt, men
ikke höit, og den der holdt Inftrumentet fölte intet
Stöd, men derimod var Löbet (prængt fra Fabepaller
til Mundingen,

Et Gevær ladet med 17 Gran Knaldqvikfölv og
en Blykugle for, blev antændt med en Lunte, og man
kunde ikke bemærke noget Tilbagefiöd ved Skuddet,
der var fvagt. Af det Indtryk Kuglen havde gjort i

*) Journal der Pharmacie von Doct, 1. B. Tromms-
dorf, 9 B. 2 St. pag. 358.
- 2

æ Tillæg.

et Bret paa 24 Fods Afftand, fluttede man fig til, at
17 Gran Knaldqvikfölv frembragte famme Virkning,
fom et almindeligt Skud paa 68 Gran bedfte Krudt,
Derpaa ladede man Geværet med 54 Gran, Knaldet
var fkarpt men ikke fiærkt. Geværet, der var fiærkt
og vel forarbeidet, fprang paa en befynderlig Maade,
Svanzfkruen var opfkruet og revnet i forfkjellige Ret-
ninger. Löbet, paa det Sted hvor Svanzfkruen fid-
der 0,5 Tomme tykt, var revnet i en Længde af 5
Tommer,

Tvende Træblokke udborede med lige fiore og
dybe Huller, den ene fyldt med et Lod Krudt, den
anden med 1 Lod Knaldqvikfölv, bleve nedgravede
i Sand, og faaledes henftillede, at de kunde tændes
ved Löbeild, Den med Krudtet fyldte Blok var
fprængt i 3 ufammenhængende Stykker, og den med
Knaldqvikfölvet ladede, var revnet i alle Retninger.
De Steder af Træet, der var nærmeft Knaldqvikföl-
vet, vare aldeles knufte, dog var Blokken endnu fam-
menhængende, Dette fynes at vile, at Knald-
qvikfölvet virker med en fiörre Energie end Krud-
tet; men inden beftemte Grændfer,

En 12pundig Kanon udholdt Skuddet af 7 og
10 Lod Knaldqvikfölv; hvorimod en lille halypunds
Kanon blev fprængt i mange Stykker ved 3 Lod
Knaldqvikfölv. En Bombe, 4,4 Tomme i Gjennem-
fnit, der fordrer 10 Lod Krudt for at fprænges, be-
hövede kun 2 Lod Knaldqvikfölv. En Söegranat,
3,5 Tomme i Gjennemfnit, fom 2 Lod Krudt fönder-
river, blev fprængt ved 2 Qvintin Knaldqviklölv, og
1 Qvintin deelte den i to Stykker, der laae 10 Tom-
mer fra hinanden, |

I Vale-Collegiet i Newyork havde man under en

Tillæg. 49

Forelæsning henlagt 100 til 150 Gran Knaldqvikfålv,
udbredt paa et Stykke Papir, der laae paa et fiærkt
- Bord, og bedækket det med en fior Glasklokke, Ved
Siden af Klokken fiod andre Glaskar og forfkjellige
andre Redfkaber, Ganfke uventet, uden at nogen Aar-
fag kunde opdages, exploderede Knaldqvikfölyet, og flog
et Hul af en Haandbreds Störrelfe igjennem det halvan-
den Tomme tykke Fyrre-Bord, uden at Klokken eller
noget af det Omkringftaaende blev befkadiget ved
Explofionen, Klokken blev ved Explofionen oplöf-
tet og ved Tilbagefaldet noget befkadiget. Dette bevifer,
at hvor hæftig endog Knaldqvikfölvet virker, faa firæk-
ker dets Virkning fig kun i liden Afftand *),

Af de anförte Erfaringer fynes klart, at ikke
Knaldqvikfölyet bör regnes blandt de fvage detonne-
rende Legemer, omendfkjöndt dets Virkning er af-
hængig af et bedre eller flettere Product, og af den
Grund bör ikke Knaldqvikfölvet anbefales fom An-
tændnings-Pulver, der kan anbetroes den mindre For-
figtige eller at burde anvendes i Feldten. Dets Be-
nyttelfe fom Sprængningsmiddel vilde maafkee være
fordeelagtigere, ifær med Henfyn paa at bringe ubrug-
bare Kanoner til mindre Stykker, fom ellers forrettes
ved mekanifke Midler, der baade fordre megen Tid
og fjelden ftaae tilrede.

Af de her omtalte detonnerende Lesgemer er
her alifaa ingen, der fom Antændnings- Pulver har
Fortrin for det af det chlorinfure Kali, da de deels
ere altfor vanfkelige at tilberede, deels for koftbare,
og endelig for farlige at behandle. At der maafkee

*) Journal fir Chemie und Phyfik v. Schweigger 29
B. Pag. 88.

GJE
på

20 Tillæg.

i Tiden vil opdages flere detonnerende Legemer, har
man Grund til at troe, da Liebig har fundet, at man
kan overföre Knaldfyren af Sölv og Qvikfölv til an-
dre Metaller, hvorved de erholde famme Egenfkab;
men hvorvidt disfe ville kunne afgive nogen technifk
Nytte maa förft Tiden lære,

Ihvyorvel Blandingen af chlorinfuurt Kali, Kul
og Syovel efter det förft af Smith opgivne Forhold
afgiver det bedfie Antændnings- Pulver; faa fordrer
dets Sammenfætning en varlig Behandling; nemlig at
hver Deel bringes förft til et fiint Pulver; at förend
Blandingen fkeer, alt maa fugtes med Vand, og at
Rivningen, der bevirker Blandingen, foregaaer uden
Siöd eller Tryk, men kun ved en fagte Bevægelfe.
Paa denne Maade kan Blandingen foretages med nog-
le Lod af Gangen, men heller bör man fordele Mas-
fen i mindre Partier,

II

Noget om de faakaldte che-

mifke Geværlaafe, Perkus-

fionslaafe (Platines brontiques,
Pl. å percusfion). *)

Berinonters Opdagelfe i Aaret 1786 af de chlorfure
(efter den da brugelige Nomenklatur overoxyderet-
Jaltfure) Salte, og den Egenfkab hos dem, at de for-
bundne med brændbare Stoffe, uden nogen Medvirk-
ning af Ild, explodere blot ved Tryk eller Stöd, gav
Anledning til Opfindelfen af det nye Slags Geværlaas
fe, fom man med et mindre pasfende Navn har kal-
det chemifke Laafe, Det var fortrinligen det chlor-
Jure Kali (overoxyderet faltfurt Kali, hyperoxygene-
ret Digeftivfalt) fom tiltrak fig Berthollets Opmærk-
fomhed og fom bragte ham til, under den franfke He-
volution, ved Krudtfabriken i Esfonne, at lade anstil-
le Forsög med at anvende dette Kali iftedetfor Sal-

*) Dette Bidrag er Udgiyerne meddeelt af Professor
Lundh.

29 Om Perkussions- eller Slaglaase.

peter ved Krudtets Forfærdigelfe, Vel mislykkedes
dette Forfög, der endte fig med en frygtelig Explo-
fion og et Par Mennefkers Död, men man lærte imid-
lertid at kjende det med chlorfurt Kali tilberedte
Krudts ftore Kraft, hvilket i Forening med dets Egen-
fkab at antændes alene ved et heftigt, men ogfaa kun
ved et ret heftigt Slag, gjorde det let at falde paa at
anvende denne nye Sammenfætning fom Fængkrudt
ved Geværer. Opgfaa opkom virkelig denne Idee me-
get fnart, og gav Anledning til Opfindelfen af mange
Slags nye Geværlaafe, og derved til en meget mærk-
værdig Epoche i Ildvaabenernes Hiftorie.

Som det fynes er det chemifke Geværlaas förkt
epfundet i England, og Herr Karl Karmarfch, Lærer
ved det Keif. Kongl. polytechnifke Infiitut i Wien,
af hvis vidtlöftge Afhandling om Perkussionslaafe i
5te Bind af bemeldte Inftituts Aarböger det mefte her
Anförte er laant, antager at Opfindelfen falder mel-
lem Aarene 1800 og 1810, Maafkee dog at man nöi-
agtigere kunde henföre Opfindelfen til Aarene 1800 —
1807, da, fom- Herr Karmarfch felv anförer, Skotlæn-
deren Alexander Forfyth fra Belhevie, allerede i fidfit-
nævnte Aars April Maaned har erholdt Patent paa
et Geværlaas uden Flint, og hvilket, fom man fiden
vil fee, endogfaa var et Magazin-Laas og fölgelig
hörte til de meer compliceerte, Fra England kom
Kundfkaben om det chemifke Geværlaas til Frankrig,
hvorfra det, paa mange Maader modificeret og forbe-
dret, fiden har udbredt fig til Tydfkland og andre
Lande, Det förfte Geværlaas af denne Art, faae
Indfenderen heraf allerede i Aaret 1811 i Danmark,
hos en der bofat Englænder, Capt. English paa Fre-
deriksværk, fom felv havde forfærdiget et Par Piftol

Om Perkussions- eller Slaglaase. 93

laafe elter den forfythfåe Konfiruktion, hvoraf den
dengang tagne Tegning her fkal blive meddeelt, Som
man troer, er dette Slags Laas tidligft blevet anvendt
ved engelfke Skibskanoner, og för fenere hen ved
Geværer og Piftoler.

Den Omvælining å Geværfabrikationen, hvortil
Indförellen af de chemifke Laafe har givet Anledning,
udvikler fig Dag for Dag mere, faa at Fordelene ved
dem ei længere kunne anfees for tvivlfomme, De
udmærkende Fortrin, der ere disfe Geværlaafe eien»
dommelige fremfor vore (ædvanlige Flintelaafe, kun-
ne i Almindelighed anfees for at være fölgende:

1) Hurtigere Antændelfe, fordi nemligen det faa-.
kaldte chemifke Krudt (Knaldkrudtet) brænder af og
meddeler Ilden til Ladningen med føörre Hurtighed
end det almindelige Geværkrudt, 2) Sikkrere An-
tændelfe, da Knaldkrudtet, naar Laafet er godt indret-
tet, aldrig forfager, felv ikke da, naar Fænghullet
tilfældigen eller forfætligen er bleven forftoppet *),
Den fidte Omftændighed, fom visfeligen er höift
mærkværdig, maa man tilfkrive den overordentlige
Expansivkraft hos de ved Detonationen udviklede
Gasarter og Dampe, hvis hele Kraft nödes til at vir-
ke indad, faafom Fænghullet i Antændelfes-Momentet
bliver tilfluttet. 3) Stor Beqvemmelighed ved at figte,
da Oiet her ikke, fom ved de almindelige Geværer,
blændes af en fra Fængkrudtet höit opblusfende Flam-
me. Denne Omfiændighed er i det mindfie for
mange Perfoner vigtig, om end Fængkrudiets Albræn-

) Bulletin de la Société d'Encouragement, IX éme
Année, 1810, p. 226 & 227. — Transactions of the Soc-
clety for Encouragement, Vol. XXXVL, p. 81.

24. Om Perkussions- eller Slaglaase.

den paa Panden af et almindeligt Gevær, ei hos den
mere Ovede har nogen fkadelig Indflydelfe paa Skud-
dets Rigtighed.

Knaldkrudtet, der fom Fundamentet for den hele
her omhandlede Opfindelfe tilkommer förft at næv-
nes, fammenfættes paa mange Maader. Basis for alle
Varieteter af famme er imidlertid enten det chlorfure
Kali, Knaldfölvet eller det Howardfke Knaldqvik-
fölv. Af den förfte Art, nemlig den, hvori chlor-
furt Kali danner Bafen, har Herr Karmarsch i oven-
nævnte Åfhandling, 5. 58 — 59, opregnet ei mindre
end 8, der imidlertid ikkuni Blandingsforholdene ere
forfkjellige; de beftaae alle af chlorfurt Kali, Svovel
og Trækul, og ikkun tyvende af dem have en Tilfæt-
ning af Salpeter. Her at gjentage Opregnelfen af
dem vil være faameget overflödigere, fom det er Ind-
fenderen bekjendt, at Magazinets Medudgiver Herr
Professor Maschmann er betænkt paa at meddele det-
te en Afhandling, fom udelukkendé befkjeftiger fig
med de hidtil bekjendte Arter af Knaldkrudtet. Man
indfkræuker sig derfor her til alene at nævne et Par
af dem, nemlig

a) Det Bertholletfke eller oprindelige Kunda
ver, fom beftaaer af 6 Dele chlorfurt Kali, 1 Deel
Svovel og 1 Deel Trækul. Som man feer er For-
holdet nöiagtigt det famme fom i det almindelige Ge-
værkrudt, kun at det chlorfure Kali her træder i Sal-
peterets Sted. De næynte Ingredientfer blive fint
pulveriferede, derefter blandede med fiörlte Forhg-
tighed, og endelig, endnu 1 fugtig Tilftand, fammen-
reyne med hinanden,

b) Et i England brugeligt Knaldkrudt, fom Ind-
fenderen har truffet i Forening med et derfra kom-

Om Perkussions- eller Slaglaase. 25

met Gevær med Perkussionslaas, og om hvis For-

træffelighed han har havt Anledning til at overbevile

fig, beftaaer at fölgende Dele:
Chlorfurt Kali . . . . + 2 Drachmer, 1 Gran

Siangfvovel .-. +44 +.0 — 17 —
Aræknlt. os 55 250 240 16 ==
Gummi arabicum . ..0 pe 21 —

Disfe Ingredientfer blandes, fugtes og rives fine
i en Morter, hvorunder de beftandig holdes fugtige.
De rives indtil de have Confiftence fom Smör, hvor-
efter Masfen oparbeides i passende Former og törres.

En almindelig Uleilighed ved alt Knaldkrudt,
hvori chlorfurt Kali danner Hovedbafen, er den, at
de ved Affyringen ftærkt angribe Jernet, og desforme-
delft hafligen udbrænde Fænghullet, Man har der-
for forfögt at fubfiituere det chlorfure Kali andre
ved det blotte Slag detonnerende Legemer, der ei
have nogen chemifk Virkning paa Jernet, men disfe
have dog hidtil ei været iftand nil at fortrænge hiint
Salt, Hr, Karmarsch nævner (p. a. St. S. 60, 61)
tvende faadanne Knaldpulvere hvis Sammenfætning
er fölgende:

a) 10 Dele Knaldfoölv Y), 30 D, almindeligt Meel-
krudt, I D. tyndt Gummivand, -

1) Begge Arter af Knaldfölvet, hvilke man adfkiller ef-
ter deres Opfinderes Berthollets og Brugnatel»
lis Navyne, ere anvendelige til denne Henfigt. Det
Bertholtetfke Knaldfölv erholdes ved at fælde
falpeterfur Sölvoplösning med Kalkvand, og behand-
le det bundfældte Oxyd med flydende Ammoniak.
Det Brugnatellifke Knaldfölv fremkommer,
naar man fætter Viingeift til Sölvets Oplösning i 5al-

26 Om Perkussions- eller Slaglaase.

b) 16 Lod Howardfk Knaldqvikfolv *), 2 Lod
Svovelblomfter, 1 Lod pulveriferet Kul. Disfe tre
Stoffe blive hvert for sig fiinrevne, figtede gjennem
en Florfigt, og med en Oplösning af Tragant, arabifk
Gummi, eller med Æggehvide forvandlede til en
Deig.

Af disfe detonnerende Krudtarter er Knaldfölvet
faavel ved Forfærdigelfen, fom ved QOpbevaring og
Brug forbundet med faamegen Fare, at man ganfke
bör give Slip paa dets Anvendelfe for Skydegeværer,
Det exploderer ei alene ved Varme, Rivning og Stöd,
men bringes, felv naar det er anbragt under Vand,
til Detonation ved den fagtefte Berörelfe med en
Glasftang, ligefom det ogfaå da exploderer ved at be-
röres med en Glasftang, befugtet med Svovelfyre.
Tört behöver det kun at beröres for at explodere,
Noget mindre farligt er dog Knaldqvikfölvet, da det
ikke exploderer ved blot löfelig Berörelfe, men man
bebreider det, at de deraf udviklede Dampe angribe
Öiet. Mærkværdigt er det, at Knaldqvikfölvyet for

peterfyre, Begges Tilberedning kræyer den fiörfie
Opmærkfomhed og Forsigtighed,

”) Mémorial univerfel de T'Indufirie frangaise
Tome VII, 1822, p. 455. — Knaldqvikfölvet tilberedes
til dette Öiemed i det man oplöfer 50 Qvintin Qvik-
fölv i 60 Qv. reen Salpeterfyre af 56% Baumé (Ipecifik
Tyngde 1,35), præcipiterer Oplösningen med heed Al-
kohol, og törrer det fremkomne udfödede Bundfald
ved Solen eller i det mindfie i fri Luft, Englænde-
ren Wright har for nogen Tid fiden anbefalet Knald-
qviklölyets Anvendelfe uden Tilblanding. (Tilloch's
and Taylors Philosophical Magazine, No,
305, September 1823, p. 203).

Om Perkussions- eller Slaglaase. 92%

sig alene og udenfor den her angivne Forbindelfe
med Svovel og Kul, ifölge en af Herr Cruikfhank
förft gjort Bemærkning, ikke antænder det fædvanli-
ge Krudt. Det fynes faaledes, fom at manwnödes til
udelukkende at holde fig til det med chlorfurt Kali
tilberedte l'ængkrudt for de chemifke Laafe, da flere
i Frankrig med Indfigt og Omhyggelighed udtsrte
Forfög tilfulde have godtgjort, at dette ikkun ved
meget heftigt Siöd eller Slag af ganfke haarde Le-
gemer kan bringes til Explofion, *)

Ligesom det almindelige Krudt, saaledes bliver
ogsaa Knaldkrudtet kornet inden man anvender det,
hvilket kan fkee paa den fædvanlige Maade, ved at
trykke det endnu vaade og deigagtige Præparat gjen-
nem en pasfelig grovhullet Sigt. Til nogle Arter af
Perkusfionslaafene bliver Knaldkrudtet anvendt i
Form af fmaae runde Skiver eller Piller, hvilke man
ligeledes erholder paa en meget fimpel Maade, ved
nemlig at firyge den med Tragantfliim, Gummivand,
Æggehvide eller et lignende klæbrigt Stof æltede
Krudtmasfe over en Kobberplade, hvori der er boret
en Mængde runde Huller, hvorefter man afpudfer det
Overflödige og lader den i Hullerne tilbageblevne
Masfe törres faalænge, indtil den af fig felv falder ud.
Den fuldfiændige Törring foretages fiden med For-
figtighed, helt kun i Solen, Engang törre, overtræke
kes Kornene, eller Skiverne, eller Pillerne, enten
med en tynd Voxhinde, eller, fom man i Frankrig
og fenere ogfaa i Ofterrig har indfört, med en Olie-

*) Bulletin de la Société dEncouragement, XIII

Année 1814; P. 115, og fammefteds I Xéme Année,
1810, P. 227.

L

28 Om Perkussions- eller Slaglaase.

fernis, hvorved Knaldkrudtet erholder den Egenfkab
i en höiere Grad at modftaae Fugtighed og Væde,
og ei at kunne antændes felv da, naar man med Staal
og Steen slaaer Ildgnifter derpaa,

Herr Karmarsch har i fin Afhandling temmelig
vidtlöftigen befkrevet fire forfkjellige Krudtgjemmer
(K wdthorn, amorcettes) til at opbevare og före med
fig faadant Knaldkrudt; men da disfe fornemmelig ere
opfundne og indrettede for det kornformige Knald-
krudt, og dette mere og mere fynes at vorde fortrængt
ved den almindeligere Anvendelfe af faadanne Per-
kusfionslaafe, hvis Mechanisme forudfætter en anden
Form af den detonnerende Masfe, faa forbigaaes de
her; den, fom ikke deftomindre maatte önfke at kjen-
de disfe tildeels ret findrige Bedfkaber, henvifes til
Jahrbiicher des Kaiferl. Königl, polytechnifchen Infit-
tutes in Wien, 5 Bind, S. 63—67.

Det fælleds Princip for famtlige Perkussionslaafe
beftaaér deri, at Antændelfen skeer ved et, paa det
mellem tvende meget haarde Legemer hvilende Fæng-
krudt, anbragt ftærkt Stöd eller Slag. Man indfeer
let paa hvormange Maader dette kan udföres, og den
fore Mængde Arter af disfe Geværlaale bliver faale-

.des mindre paafaldende. De lade fig imidlertid be-

qvemt henföre under tre Hovedclasfer, nemlig ul
den forfte faadanne, hvor Fængkrudtet ligger frit og
ubedækket, til den anden de, hvor Fængkrudtet er
bedækket; og til den tredie alle de, fom ere forfyne-
de med et særeget Magazin for dette Fængkrudt
(Magazinlaafe), Hr, Karmarsch opregner og tildeels
befkriver ei mindre end 38 Perkusfons-Laafe, af hvil-
ke 4 henhöre til förfte, 15 til anden, og 19 til den
tredie Klasfe, Af denne Mængde, blandt hvilken

Om Perkussions- eller Slaglaase. 20

desuden mange deels ere ikkun lidet henfigtsmæsfige,
deels blot i Smaating afvigende fra hinanden, anföres
her alene nogle enkelte, der have forekommet Ind-
fenderen at befidde de flefte Fuldkommenheder; hvor-
til han har föiet et Par andre, nemlig det Forsythske
Laas, faadant, fom han har leet famme forfærdiget ef-
ter det engelfke Mönfter, lamt et nyere engelfk Per»
kusfionslaas, hvis Opfinder han dog ikke for Oie-
blikket feer fig iftand til at nævne. Indfenderen be-
holder den karmarschfke Inddeling, og kommer faa-
ledes förft til at befkrive et Par Laafe af förfie Klas-
fe, eller

I) Laafe, hos hvilke Fængkrudtet ligger ubedækket,

| 1) Det förfte Slags har kun liden Lighed med
et almindeligt Flintelaas. Hanen ligner omtrent den
paa en Vindbösfe; Fængkrudtet befinder fig efter den
ældre Maade i en liden Huulhed paa Hanen, og an-
tændes ved at flaae an paa en fremftaaende konifk
Tap, hvori Fænghullet er indboret. Fig. 3 paa Tav-
le I giver en Anfkuelfe af dette Laas, hvor Hanen
er betegnet med D og den nævnte konifke Tap med
d, Denne fidfie fidder paa en Cylinder å (see Gjen-
nemfnittet Fig. 4), fom er indfkruet i Geværlöbet c,
Fænghullet gaaer förft lodret nedad, og derpaa, bety-
delig udvidet, vandret ind i Löbets Huulhed, Hanen
med dens Fordybning & fees tegnet i Gjennemhuit i
Fig. 5. Alle Laafets indvendige Dele, der blot tjene
til Hanens Bevægelfe, ere ganfke de famme fom i de
almindelige Geværlaafe, hvilket ligeledes er Tilfæl-
det med de övrige her befkrevne,.
Man veed ikke hvem der er dette Laafes Opfin-
dør, men Hr, Karmarfch anförer at Böslemager I. F.

30 Om Perkussions- eller Slaglaase.

Prélat i Paris den 29de Julii 1818 erholdt et Patent,
og den 28de Juli 1820 et Tilfætnings- og Forbedrings-
Certificat for dette Slags chemifke Laafe, ligefom at
Opmuntringsfelfkabet i London i Aaret 1818 belönne»
de en vis Collinfon Hall med en Sölvmedaille for
det famme. En nyere Varictet af. dette Laas, fom
Indfenderen nylig har tegnet efter et af Geværfabri-
kanterne Klett und Söhne i Zella St, Blafii forfærdi-
get Exemplar, hvilket er anbragt paa et Jagtgevær,
der for nærværende Tid findes hos Herr Kjöbmand
Schreiner i Chriftiania, fees her i Fig. 6. Ikkun i
Formen af det Siykke, hvor Fænghullet er anbragt,
ødfkiller dette Laas fig fra det ovenfor befkrevne, og
trænger derfor ei til nogen yderligere Forklaring,
Den Ufuldkommenhed, fom Hr. Karmarfch tillægs-
ger dette Laas, at det i Hanen anbragte Fængkrudt
letteligen ved en Ryftelfe kan aflöfe fig fra f[amme,
og at Væde og Fugtighed ubehindret kunne trænge
indi Fænghullet, fynes for fiörfiedelen at hæves der-
jgjennem, at man efter en nyere Opfindelfe ei an»
bringer Fængkrudtet i felve Hanen, men i den indre
Huulhed af en liden Kobbertut, fom paafkydes den
konifke Tap. Denne fmukke Opfindelfe fkyldes Franfk-
manden I. L. Deboubert i Paris, fom den 22de Sept.
1820 blev patenteret for famme, Man finder denne
Indretning ligeledes paa nyere engelfke Geyværer.
For Fugtighed og felv for Regn har man da Intet at
frygte, faalnart man, förend man gaaer ud med Ge-
været, paafætter en af de nævnte Kobbertutter og
heel fagteligen nedlader Hanen paa denne. Nogen
Fare for ubetimelig Affyren er herved heller ikke at *
befrygte. Saaledes er det klart, at dette Laas forme-
delft dets yderft fmple Conftruction fortjener For-

På

Om Perkussions= eller Slaglaase. 34

frinet for maafkee alle andre Perkusfionslaafe uden
Magazin, og virkelig fynes ogfaa dets fiedfe alminde-
ligere Udbredelfe i den fenere Tid at godtgjöre, at
det fortjener og nyder et almindeligt Fortrin.

2) Ganfke det Modfatte af dette Laas, er det,
for hvilket Albert Renette i Paris den 16de Marts
1820 erholdt et Patent, og d. 22de September /, A,
et Tilfætnings- og Forbedrings-Certificat. Den coni-
fke Tap er paa dette anbragt paa felve Hanen, men
beftaaer her alene af en [olid, hærdet Staalftifr æ
(Fig. 7), og Fængkrudt-Pillen ligger i en over Fæng-
hullet anbragt Fordybning eller Pande b (Fig. 7 og
8), hvor den naturligvis, uagtet den kan være over-
trukket med Vox eller Fernis, fiedfe vil være alt for
tilgjængelig for Fugtigheden. Dette Perkussionslaas
finder derfor neppe nogen fordelagtig Anvendelle
uden til Skivefkydnings-Geværer, til hvilket Brug
det ogfaa allerede i 15 —1d Aar har været hyppigen
fortærdiget af Bösfemageren Coritriner å Wien, altfaa
længe förend man i Frankrig opfandt famme. Til
Skibskanoner, der ere anbragte paa Mellemdækkene,
ligefom til Fæftningsfkyds i kafematterede- Batterier,
fynes det ved fin fimple og fiærke Conftruction for-
trinligen at anbefale fig.

ID Laafe, ved hvilke Fængkrudtet er bedækket,

3) Bösfemageren I, I. Blanchard i Paris (paten-
teret paa fem Aar den 16de Januar,;og meddeelt et
Tilfætnings-Certificat den 19de April 1820) lykkedes
det at give Perkusfionslaafet en Indretning, fom med
de flefte övrige Arters Fortrin forener den fiörft mu-
lige Simpelhed. Hans Methode nærmer sig til Re»
nettes (No, 2), eller adfkiller fig [narere fra den ved

32 Om Perkussions- eller Slaglaase,

Tillæg af en Deel, fom bedækker Fængkrudtet indtil
i det Oieblik da Skuddet gaaer löft. Fig. 9 Tav-
le I vifer dette Laas. Hanen å har her ligeledes
alftift, fom ved at flaae paa Fængkrudtet brin-
til at gaae af. Fænghullet befinder fig
(fom hos Prélat, No. 1) i en paa Siden af Löbet ind-
fkruet cylindrifk Tap 6, 08 bliver paa en meget sim-
pel Maade bevaret mod indtrængende Fugtighed.
Denne Tap er nemlig, ligefom af en Ring, omgivet
af en, ligeledes cylindrifk, Hylse b, Saalænge Hanen
er optrukket hedækkes Fænghullet af denne Hylfe,
men i famme Öieblik Hanen slaaer ned, fiöder den

2 mod en Fortfætning d aff samme, og dreier den
at en i Hylfen

en Sta

ger Skudet

ogfa
netop faameget omkring paa Tappen,
værende Aabning kommer til at ftaae lige over Fæng-

hullet, paa hvilket i famme ÖOieblik Slaget af Hanen
virker. Man kan tydeliggjöre sig denne Operation
ved Hjelp af begge Gjennemfnittene Fig. 10 og 11.
Af disfe foreftiller Fig. 10 Tappen tilligemed Hylfeu
faaledes, fom de ere beliggende mod hverandre me-
dens Fængkrudtet endnu er bedækket; Fig. 11 vifer
deres indbyrdes Leie i det Öieblik Slaget falder, da
nemlig Aabningen paa Hylfen allerede er avanceret
frem over Fænghullet i den oylindrifke Tap. Fæng-
krudtet anvendes til dette Laas i Form af maadelig
fore, runde Korn, der ei ere overtrukne med Vox,
og derfor hverken foraarfage. nogen Sprudning eller
paa nogenfomhelft anden Maade befmudfe Geværets

Dele. *) |
4) Vælenilig forfkjelligt fra de hidtil befkrevne
og fra mange andre er det Perkusfionslaas, for hvil-

—————merr ED
*) Memorial univerfel, IV. 85, 442.

Om Perkussions- eller Slaglaase. 33

ket Pauli i Paris erholdt et Patent, Det Vælentlige
ved denne Indretning grunder fig paa, at alle Laafets
Dele ere fkjulte i det Indre af Geværet, og at det
fidftes Laden iftedet for ellers forfra — her fkeer
bagfra. *%) Den her meddeelte Befkrivelfe har Herr
Karmarsch forfattet efter en af Herr Contriner i Wien
ganfke efter det franfke Mönfter forfærdiget Pi(tol,
fom i Gjennemfnit og i det Halve af den naturlige
Störrelfe er afbildet paa Tavle I, Fig, 12.

Man bemærker udenpaa Geværet intet uden Ha-
nen g, fom har Figuren af en Vindbösfe-Hane, og
fom, fpændt paa fædvanlig Maade, löstrykkes ved Gjik-
ken p. Löbet å, hvoraf man for at fpare Rum i Teg-
ningen ikkun har foreftillet den bagre Ende, bliver
paa den fædvanlige Maade forbundet med Skjæftet
BB, og har overhovedet intet Udmærket ved fig,
uden at det mangler Svandsfkruen, og at det desaarfag
er aabent bagtil, hvilket da ogfaa maa faa være for
der at kunne indbringe Ladningen.

Maaden, hvorpaa Ladningen bringes ind i Löbet,
feer man bedft af Gjennemfnittet, Fig. 13, hvor Lö-
bet ligeledes er betegnet med åa, I den bagre Ende
af famme bliver en af Mesfing forfærdiget cylindrifk
Hylfe tt (fee tillige Fig. 14), fom indeholder Lad-
ningen, indfkudt, og i dens bagerøte Væg (fortil er
den naturligviis aaben) har en fiin Gjennemboring
og en med denne concentrifk Forfænkning u, i hvil-
ken det fom en liden Skive dannede Fængkrudt bli-
ver indtrykt, En Staalftift Å (Fig. 12 og 15), fom i

*) Bulletin, XI éme Année, 1812, p. 205, XIII éme
Année, 1814; p. 112. Memorial univyerfel, VL
Je på

3

34 Om Perkussions- eller Slaglaase.

horizontal Retning bevæger fig hurtigen fremad, fiö.
der i det Öieblik, da Aftrykkeren (Gjikken) trækkes
tilbage, paa dette Fængkrudt, og afftedkommer faale-
des Antændelfen, fom momentant meddeles til den i
Kapfelen tt (Fig. 15) værende Ladning. Kapfelen
(Hylfen) har paa den bagerfte Deel en over Sjelen
af Löbet fremragende Krands CC (Fig. 14), hvilken,
fom man af Fig. 13 fkjönner, erholder fn Plads i en
Forfænkning i Löbet, For at kunne have Kapfelens
Huling af lige Vidde med Löbets, maa Kapfelens
Börtykkelle ligeledes paa lignende Maade være for-
fænket i Löbet, hvorom det her vilde være overflö-
digt videre at tale, da Fig, 13 tiltrækkeligt oplyfer
Sagen. For efter Skudet igjen at kunne bringe Kap-
felen ud, er der en egen fimpel Indretning, den man
ligeledes finder i Fig. 13. En fiin Stift vw gaaer
gjennem en Indboring i Löbets Rörtykkelfe ind til
den forhen omtalte Krands paa Kapfelen, hvilken den
ved et let Tryk paa Knappen x fiöder faameget ud,
at man bliver iftand til beqvemt at tage fat paa den
med Fingrene, Ved Hjelp af en liden Spiralfjeder
w bliver Stiften derpaa atter bragt tilbage i fin for-
rige Stilling. Hele denne Indretning kommer til at
ligge indeni Træfkjæftet, og man feer udenpaa intet
videre end Knappen xx.

Den med Ladning forfynede Kapfel vilde upaa-
tvivleligt ved Explofionen af Skudet vorde fiödt bag-
lænds ud af Löbet, og man vilde altfaa kun ilde op-
naae Henfigten, derfom ikke Löbet efterat Patrönen
var indbragt formedelft en færegen Indretning kunde
tilfluttes ligefaa faft, fom faadant nogenfinde lader fig
gjöre ved Hjelp af en Svandsfkrue. Hertil tjener
Dækfelet ccde (Fig. 12), fom ved D bevæger lig

Om Perkussions- eller Slaglaase. 35

om et paa Löbet anbragt Gevind, og af en ved r ha-
geformigen dannet Fjeder rs holdes ned, naar man
trykker det an mod Skjæftet. Delen cc er buefor-
mig, og flutter fig paa Grund af denne Dannelfe faft
til den bagre Ende af Löbet, fom har en ophöiet
Krumning, der fvyarer mod (Concaviteten af ec,
Man vil ikke let opkafte den Indvending, at Fjedes»
ren r fkulde være utilftrækkelig til at nedtvinge Dæk-
felen; thi det vifer fig ved en ganfke fimpel Betragt-
ning af Sagen, at den i Löbets forlængede Axe frem»
bragte Tilbagevirkning af Skudet ikke anderledes
vilde kunne formaae at aabne Löbet bagentil, end
ved Sprængning af Gevindet ved b, hvilket man kan
gjöre tiltrækkelig fiærkt. Fligen f tjener kun til be»
qvemmere at oplöfte Dækfelen, naar man vil aabne
fig Adgang til Löbets bagre Deel.

I en Gjennemboring af cc ligger Stiften k, der,
fom vi allerede vide, ved et af den frembragt hurtigt
Stöd bevirker Antændelfen; Det faaer endnu tilba-
ge at befkrive Maaden, hvorpaa denne Bevægelfe med-

deles den, Hertil er det egentlige Laas beftemt, fom

i faa Puncter afviger fra et almindeligt franfk Gevær-
laas *). Alle Laafets Dele ere befæftede paa den

*) Da der iblandt Magazinets Læfere maafkee kunde fin-
des En og Anden, hvem Geværlaafenes Hiftorie var
ubekjendt, faa anmærkes det her, at man fra Skyde-
geværernes Opfindelfe af og indtil vore Dage tæller
%3 Hovedarter af Geværlaafe, fom i fiörre og mindre
Mellemrum af Tid have aflöfi hinanden, nemlig: Lun-
telaafet, fom traadte ifiedetfor den oprindelig bru-
gelige Lunte, der med Haanden förtes ned paa
Fængkrudtet, naar Geværet fkulde affyres; det tyd-

Å

fke eller Hjullaafet, fom endnu undertiden fees,

3 *

36 Om Perkussions- eller Slaglaase.

undre Side af Pladen m, hvilken man feer naar Dæk-
felen ccde bliver aabnet. Paa Hanens Omdreinings-
axe befinder Nödden i fig, fom tilligemed Stangen
oo aldeles har den fædvanlige Indretning., Ved Op-
trækning af Hanen (hvem Tegningen viler faaledes,
fom den juft har flaaet) bliver nemlig den fperreha-
geformige Ende af Stangen 0 ved Fjederen g trykket
ind i de paa Nödden anbragte Indfnit, og holder faa-
ledes Hanen falt i begge dens Hviler (Halv- og Heel-
fpænding). Udlöftningen af Stangen, hvorved Hanen
igjen bliver gjort fri, fkeer paa den bekjendte Maas
de ved Gjikken pp. (Med nn er Slagfjederen beteg-
net, fom med dens kortere Ende fiemmer fig imod
Laasblikket m, og med den lange Ende hænger fam-
men med Nödden ved Hjelp af et Kjedeleed, Den-
ne Sidftes Beftemmelfe er det ved Affyringen at fætte
Stykket h i Bevægelle, paa hvilket den paa Fæng-
krudtet fiödende Stift fortil er anbragt (see Fig. 15).
Nödden har til den Ende en Anfats Å, fom i Slagets
Öieblik virker paa den bagre Flade af %. For den
frie Bevægelfe af denne Anfats maa der være udta-
get et tilørækkelig ftort Hul i Laasblikket 7, Naar
Hanen optrækkes, faa griber et paa Nödden fiddende
Forfpring y i Hagen z paa Delen h, og trækker der-
ved den Sidkte igjen tilbage. Denne Bevægelfe fkeer

og hvor Stenen i den nedliggende Hane hviler paa
et med mange parallele Indfnit forfynet, og ved en
egen Mechanisme i Laafet, hurtigt omlöbende Staal-
hjul, hvorved Gnifier fremkomme til Ladningens An-
tændelfe — og endelig det franfke Laas, fom er
det, hvoraf vi nu almindeligen betjene os, men fom
maafkee löber Fare for at vorde aflöft af Perkusfions-
laafene.

Om Perkussions- eller Slaglaase. 37

kort förend Hanen kommer i den förfte Hvile (Halv-
fpænding), og faameget optrukket maa den derfor
ftedfe være, nåar man vil aabne Dækfelen ccde, for-
di ellers den forrefte Ende af Stiften k, fom fikker
i Huulheden u af Patronkapfelen (Fig. 13), forhin-
drer dette. For at fikkre Stykket å (Fig. 12 og 15)
en retlinet Bevægelfe, fkyder ei alene fammes Stift k
fig frem gjennem en modfvarende Indboring i cc,
men ogfaa h felv har en liden Gjennemfkjæring, med
hvilken det bevæger fig paa en anden Suft 1, fom
gaaer tvertigjennem famme. Forövrigt fölger Styk-
ket hk ved Opflagningen af Dækfelen ccde naturlig-
vis den Sidftes Bevægelfer, og det er derfor ligefrem
umuligt at et Slag paa Fængkrudtet og derved dettes
Antændelfe kan indtræffe medens Dækfelen er aaben,

Fordelene af den her befkrevne Indretning ere
omtrent fölgende: 1) Geværets Ladning fkeer langt
lettere og hurtigere end fædvanligt, da man blot be-
höver at flaae op Geværets Dækfel og at fiikke den
allerede færdige Patron famt dens Metalhylfe ind i
Löbet. Man kan lade felv i Mörket og medens man
gaaer, 2) Ladeftokken, Kugletrækkeren og Römme-
naalen spares; den Sidfie af den Grund at Geværet
intet Fænghul har. 3) Man udfættes aldrig for den
Fare at give Geyæret en dobbelt Ladning. 4) Alle
Dele af Laafet, ligefom ogfaa Fængkrudtet, befinde
fig i det Indre af Geværet, og ere derfor fnldkom-
ment befkyttede mod Regnens og overhoved Fugtig-
hedens Paavirkning. 5) Da hele Ladningen indehol-
des i en Hylfe, fom ombyttes efter ethvert Skud, faa
bliver Sjelen af Geværlöbet ftedfe reent, og behöver
derfor ingen Rensning. 6) At udiage Ladningen har
her ei den ringefte Befværlighed, da man blot behö-

28 Om Perkussions- eller Slaglaase,

ver at bringe Hylsen ud af Löbet. Derimod er Nöd-
vendigheden af at före et ftort Antal ladede Mesfing-
kapfler eller Hylfer med fig, formedelft deres betyde=
lige Vægt juft ingen beqvem Sag. ,Ogfaa ere Laafets
Dele temmelig udfatte for Ruft, da de fkarpe Dampe,
fom udvikles af det detonnerende Fængkrudt, blive
ganfke indefluttede, Ved at anbringe en meget liden
Aabning i Dæklelet (over c, Fig. 12) afhjelpes dette
Onde ikkun heel ufuldkomment. Dette Slags Gevæ-
rer kræve desuden (hvad dog imidlertid ogfaa ved
ethvert andet godt Gevær mere eller mindre er Til-
fældet) en færdeles duelig og flittig Arbeider, for at
alle Dele kunne bevæge fig i fornöden Harmonie
med hinanden, Contriner i Wien har forfærdiget det
til en Pröve; men det fkal ei have fundet noget fær-
deles Bifald los denne Hovedftads mange Jagtelfkere.
En ftor Aarfag hertil maa imidlertid föges i Vedkom-
mendes (omendfkjönt ugrundede) Frygt for en mulig
Explolion ved Skudets tilbagevirkende Kraft; en an-*
den kan ogfaa ligge i disfe Geværers nödvendigvis
temmelig höie Priis, forbunden med de ovenanförte
Ubeqvemmeligheder.

M. Dutour i Paris har den 19de Juni 1821 faaet
Patent paa et Gevær, fom lader til at have ftor Lig-
hed med den her befkrevyne Paulifke Indretning,

III, Laase, fom ere forfynede med Magazin,

For at fpare fig den Uleilighed, efter ethvert
Skud at anbringe nyt Fængkrudt, hvilket tillige med-
tager nogen Tid og faaledes gjör et ubehageligt Op-
hold i faadanne Tilfælde, hvor det gjelder om at gj6-
re flere Skud hurtigt paa hinanden, har man faldt
paa at confiruere disfe Laafe faaledes, at dette Arbei-

Om Perkussions- eller Slaglaase, 39

de enten ganfke fpares, eller dog betydeligen afkor-
tes. Man anbringer til den Ende Fængkrudt for fle-
re Skud (20 til 30, vel endog indtil 80) i et færeget
Bum eller Magazin, fra hvilket det ved en egen Me-
chanisme afgives til ethvert enkelt Skud, Som en
vigtig Bemærkning fortjener det her at anföres, at
den Aabning, hvorigjennem Magazinet forfynes, ei,
fom ved flere Laafe af denne Art er Tilfældet, hör
lukkes med en Skrue, men alene ved Hjelp af en
Kork, da man faa i Tilfælde af Magazinets Antæn-
delfe ingen Fare har at frygte af Explofionen; og
denne kan dog indtræffe, da det ei er at antage at et
faadant Laas altid forarbeides med den overordenili-
pe Nöiagtighed, fom alene formaaer at forebygge en
Meddelelfe af Ilden fra det antændte Fængkrudt til
Forraadet i Magazinet. Hr. Karmarfck opregner ei
mindre end 19 Laafe under denne Klasfe, af hvilke
maafkee dog de 8 ikke ere Magazinlaafe, Af dette
Antal har man her ikkun laant Eit, nemlig det for-
træffelige Forrefifke (fee videre frem under No, 6),
og dertil föiet tvende andre, nemlig det Forfythfhe
efter dets originale Form, og endnu et andet engelfk
Magazinlaas efter en, desværre höift ufuldfiændig Teg-
ning.

5) Det forfytkfke Laas, fom ei alene er det æld-
fie Laas med Magazin, men maafkee endog det ældfie
«chemifke Laas overhoved, er her afbildet paa I Tav-
le, Fig. 16, 17 og 18. Fig. 16 foreftiller Laasblikket
og Hanen å, fom med Banen 8 flaaer paa Tappen då
(Fig. 17) og derved afftedkommer Knaldkrudtets Ex-
plofion. Fig. 17 er en Afbildning af det egeutlige
Magazin, fom ved Hjelp af Aabningen 9 fiikkes ind
paa den runde Bolt å, Fig. 18, der tillige gaaer

40 Om Perkussions- eller Slaglaase.

gjennem Laasblikkets runde Aabning c (Fig. 16) og
med en Endefkrue Å befæftes i Löbet g, faaledes fom
man feer i Fig. 18.

For at gjöre Tegningen forftaaeligere meddeles
en kort Befkrivelfe over Laafets Sammenfætning og
Brug, hvorhos det anmærkes, at Laalet og dets en-
kelte Dele her ere afbildede i naturlig Störrelfe,
Den cylindrifke Staalbolt å, Fig. 18, indfiikkes gjen-
nem den runde Aabning c paa Laasblikket (Fig. 16)
og befæfies med Skruen Å i Löbet gg. Staalfkiven
c Fig. 18, fom er rund og af en faadan Diameter, at
den rager 1—12 Linie op over Kanten d af Laasblik-
ket, Fig. 16 og 18, indfkydes dernæft paa Bolten, faa-
ledes at den flutter mod Laasblikket. Naar dette er
gjort indfkydes Magazinet (Fig. 17) ved Hjelp af Aab-
ningen 0 paa Bolten, faaledes at det med den ene
flade Side ligger an mod Staalpladen c fom mod et
Bryft. Ved Hjelp af Skruen f, Fig. 15, faftholdes
Magazinet paa Bolten, Vil man nu bruge Laafet,
faa opereres paa fölgende Maade. Magazinet dreies
omkring paa Bolten faaledes at Endefkruen (eller ef-
ter hvad ovenfor er fagt, bedre Korken) gk, Fig. 17,
vender opad, hvorpaa Skruen eller Korken udtages
og det egentlige Magazin f fyldes med Knaldkrudtet,
fom til denne Anvendelfe faaer Form af f[maae Korn,
Ved denne Leilighed vil da tillige et enkelt faadant
Korn gjennem Kanalen m falde ned paa Fordybnin-
gen eller Panden bi Fig. 18, der danner den ud-
vendige Munding af den i Bolten å anbragte og her
udpuncterede fine Kanal, fom förer ind til Ladningen
i Geværlöbet. Magazinet bliver derpaa igjen dreiet
omkring, hvorved Knappen d, Fig. 17, kommer opad

Om Perkussions- eller Slaglaase. 0808

mod Hanen, Ved at fætte denne i Heelfpænding og
derefter paa fædvanlig Maade trykke lös, flaaer Ba-
nen b, paa Knappen d (Fig. 17), fom danner en Fort-
fættelfe af Staalcylinderen dD, hvilken med en liden,
noget conifk Tap i rammer Knaldkrudikornet paa
Panden og derved bringer dette til at explodere, Spi-
ralfjederen ee, Fig. 17, hæver Cylinderen db igjen
op faafnart Hanen fættes i Hvile, hhi Fig. 17 er
tvende Skruer hvormed Magazinet kan bringes til at
bevæge fig lettere eller trangere omkring, eller vel
endog ganfke ubevægeligen befæftes ved Fænghuls-
bolten åa. Magazinhuulheden f var i det her afbilde-
de Laas beregnet paa at rumme Knaldkrudt for 25
Skud, Man indfeer let at det ved dette Laas for-
nemmelig gjelder om at Bolten a og Magazinets til
den fyarende Gjennemboring o ere forarbeidede med
den yderfte Nöiagtigled, faaledes at der mellem dem
ingen Aabning eller Ujævnhed finder Sted, hvori
Smuler eller endog blot Siöv af Knaldpulveret kun-
de trænge ind, da dette ellers vilde antændes ved
Magazinets Omdreining paa Bolten, og derved for-
volde det hele Forraads Explofion og den fiörfte Fare
for Brugeren af Geværet; ifær derfom Magazinet var
lukket med en Skrue iftedetfor Kork, Opgsaa vilde
det ved Anvendelfen af dette Laas være henfigtsmæs-
figt at overtrække Knaldkrudtet med en Oliefernis,
da man derved hindrer det fra at fiöve eller at for-
vandles til Meelkrudt, En vigtig Indvending mod
dette Laas er den Omftændighed, at dets indre Dele
meget hurtigen angribes og fortæres af de af Knald-
krudtet ved Antændelfen udviklede Dampe, for hvil-
ke der her ingen Udgang er at finde.

I

42 Om Perkussions- eller Slaglaase.

Det af Hr, Karmarsch befkrevne forfythfke Per-
kusfionslaas efter Parifer-Bösfemageren Prélats For-
andring ér i Hovedfagen kun lidet forfkjelligt fra den
her afbildede engelfke Original. For den, fom maat-
te ville lade dette Slags Laas eftergjöre var det maa-
fkee dog ikke afveien ogfaa at kjende dets franfke
Efterligning, men maa, for at undgaae Vidilöfiighed,
henvifes til den foranförte polytechnifke Journal, hvor

det i Hr, Karmarscks's Afhandling findes befkrevet i
5 Bind, Side 86 til 89.

6) Bösfemageren Georg Forreft i Jedburgh i Skot-
land har angivet et Magazinlaas af en faare findrig
Sammenfætning. Dets forfkjellige Dele ere her af-
bildede paa I Tavle Fig. 19 til 23, Saavel Tegning
fom Befkrivelfe ere laante fra den af DHerrer Dr.
Brewfier og Profesfor Jamefon udgivende Edinburgh
philofopkical Journal, hvor dette Laas er befkrevet i
No. 15, 1823, Side 21—27. Hos Herr Karmarfch fin-
des det paa foranförte Sted, Side 94—96.

Fig. 19 foreftiller Laafet, feet i Halvfpænding.
a er en Staalftift, fom er befæftet i Hanen, og fom,
naar Laafet trykkes lös, flaaer ned i Panden bi det
Hovedet af Hanen fiöder Batteriet € (hvori Magazi-
net er anbrag!) op. å er en Fingerfkrue, ved hvis
Omvridning det fornödne Knaldkrudt falder ned i
Panden b. e er en Tap, der fom fædvanligt indehol-
der den fine Kanal, hvorigjennem Ilden forplantes
fra Fængkrudtet til Ladningen. Den fees tilligemed
Panden i naturlig Störrelfe i Fig. 22, hvor de punc-
terede Linier angive Kanalen, igjennem hvilken Ilden
forplantes fra Panden ø til den noget udvidede Nun-

ding &.

Om Perkussions- eller Slaglaase.. 43

Fig. 20 vifer den omtalte Fingerfkrue, feet fra
Siden. Den har ved å en liden Forfænkning, fom
naar den dreis op mod Magazinet modtager Fæng-
krudtet, og fiden, naar den igjen dreies det Halve
af Cirkelperipherien tilbage, afgiver dette til Panden
a, Fjedren c, Fig. 23, fom med en Hage falder ind
jet Indfnit & paa den bagre Ende af Fingerfkruen,
hindrer denne fra at omdreies videre end fornödent
er, og tilkjendegiver ved et Knep at Fængkrudtet er
kommet paa Panden, Fig. 25 vifer, fom lettelig fees,
Batteriet fra dets bagre Side, der vender mod Ge-
værlöbet,

Fig. 21 er et Gjennemfnit af Magazinet å, Cy-
linderen eller Fingerfkruen b, Panden c og Fænghul-
let å, e& er den Forfænkning i Fingerfkruen (a i Fig,
20), hvori Fængkrudtet optages fra Magazinet, Det-
te rummer Fængkrudt til 80 Skud,

Det er en Selvfölge at Cylinderen b maa være
paa det allernöiagtigfte indflebet i den modfvarende
Gjennemboring i Batteriet, for at hindre enhver til»
fældig Antændelfe af Fængkrudt- Forraadet. Med
denne Forudfætning er Laafet fuldkommen fikkert og
frembyder fnart alle de Fordele, man hos et Perkus-
fionslaas har Ret til at fordre.

7) Det af Indfenderen forhen under Benævnelfe
af det nyere engelfke omtalte Laas er, jeg tilkaaer
- det, mindre fuldfiændigen afbildet i Fig. 24. Man
feer ved Hjelp af Fig. 25 allerede ved förfte Öiekaft
at Magazinet her er anbragt i eller paa felve Hanen,
nemlig i Peripherien af en paa denne befæltet rund
Staalplade, fom her er afbildet i naturlig Siörrelfe.
Denne har fmaae, omtr. 4 til 12 Linie dybe Forfænk-

44 Om Perkussions- eller Slaglaase.

ninger, hvori Knaldkrudtet anbringes i Form af fmaae,
runde Plader, der ere anbragte paa runde, noget
fiörre Papiirfkiver, hvilke paa Bagfiden have en Smu-
le Heftvox (fammenfmeltet Vox og Faaretalg) for at
kunne klæbe fat ved de forhen nævnte runde For-
fænkninger. Staalfkiven æ har en Kam b, ved hvis
Hjelp man med et Par Fingre kan omdreie Skiven,
fom paa den mofatte Side har en Hals med Knap e,
der tjener til at befæfte Skiven ved Hanen. Denne
har nemlig i fin forrefte Forlængning en Skive, der
Svarer til Staalpladen åa, og hvori der belindes et ef-
ter Formen af Knappen e dannet Hul, Da begge
ere langagtige, fom fees af Aabningen ai Fig. 27,
(der forreften foreftiller en Elfenbeenskapfel, hvori
Staalfkiven udenfor Bruget opbevares), faa befæftes
Skiven ved Hanen faafnart man dreier den förfte faa-
ledes, at Knappen e& kommer til efter Længden at
fiaae tvertsover det til famme fvarende Hul. cdi
Fig. 25 og 26 er en Art af Hage, fom tjener til at
faftholde Skiven i dens Stilling, naar man har om-
dreiet den faaledes at et af dens Huller ved Hanens
Nedflaaen falder lige paa Fænghulstappen oi Fig. 24,
Hvorledes forövrigt denne Mechanisme var indrettet
erindrer Indfenderen ikke beftemt, da den Teguing,
han ved et flygtigt Syn af dette Laas udkaftede med
Blyant, er bleven faa forvifket, at han ei længere
kan finde Rede i den, og han i det Oieblik, da dette
nedfkrives, ei har Tid til felv at udtænke en faadan,
hvilket imidlertid ei vil falde vanfkeligt for den, fom
med nogen Övelfe i mechanifke Arbeider maatte fo-
retage fig at eftergjöre dette Laas, Det Anförte vil,
haaber han, for en faadan Læler, og for Andre er det

Om Perkussions- eller Slaglaase. 45

temmelig ligegyldigt, være tilftrækkeligt til at give
en almindelig Idee om Confiructionen af dette Per-
kusfionslaas, Det anmærkes, at a i Fig. 24 og 26 paa
begge Steder betegner Udfiden af den Staalfkive,
hvori Fængkrudtet anbringes. Formodentlig var
Skiven (a) hevægelig omkring Staalcylinderen eller
Halfen e&.

uk.
Naturvidenfkabelige Ob-

fervationer m. m.

(Meddeelt ved C, Boeck.)

VAR

Menem -Algerne og Infufionsdyrene finder man
ofte en faa ftor Overeensftemmelle i Formen, at den
kan fætte Obfervatoren i Forlegenhed med fin Dom,
om han nemlig har en Plante eller et Dyr for fig.
Deels ved den ubetydelige Störrelle hos mange af
disfe Organismer, deels ved de lige 'Phænomener,
der uudertiden yttre fig hos Individerne af begge
Bækker, fremftaaer vel endog en endnu uovervinde-
lig Vanfkelighed i altid at have en beftemt og fikker
Mening. Intet Under er det derfor, at man finder
mellem de naturhiftorifke Syftematikere Strid om den
Plads nogle organifke Legemer bör have i de for-
fkjellige Samfiillinger, en Strid, der er faa meget vig-
tigere, fom den ei kun angaaer Characteren for nog-
le nærftaaende Slægter eller Familier, men for tven-
de Naturriger, dem man har villet fætte fom fuld-
komment adfkilte,

Naturvidenskabelige Observationer. 47

Blandt de mange af faadanne problematifke Skab-
ninger forekommer mig Vibrio Lunula (Muller) og-
faa at være. Denne ved fin Form ret befynderlige
Organisme holdt Miller længe for vegetabilfk, indtil
han ved at obfervere Bevægelfe hos den, overbevifte
fig om dens Animalitet. Foruden at han lagttog en
'Bevægelfe, hvorved dens ydre Form forandredes,
har man og feet en indre, i det at Kornene i Ende-
fpidferne ligeledes röre fig. TUagtet disfe Obfervatio-
ner fynes mig alligevel dens Animalitet at være tem-
melig tvivlfom. Ikke enhver ydre eller indre Bevæ-
gelfe af et organifk Væfen kan heftemme os til at antage
dyrifk Natur hos famme, da man i faa Fald maatte faae
en Mimofa, en Drofera og mange flere andre Plan-
ter pakket ind i Dyrrækken. Dertil er desuden Cir-
culationen af Vædfker, og de i dem indeholdte Dele,
tilfælleds baade for Planter og Dyr. Man har der-
for villet befiemme den dyrifke Bevægelfe, til For-
fkjel fra den fom man ogfaa kan finde hos Planterne,
derved at den fkal være frivillig eller vilkaarligs men
faalænge man ei faa ganfke vel kan faae en abfolut
Modfætning i Frihed og Nödvendighed, og alifaa ei
heller i vilkaarlig og uvilkaarlig Bevægelfe, faa gav-
mer denne nöiere Beftemmelfe ei fyuderligt, og det
faa meget mindre, fom man, om end begge Slags Be-
vægelfer antages at være i Grunden virkelig væfentlig
forfkjellige, dog faare ofte i Naturen ei variftand til at
befiemme om et Legeme havde Bevægelfesevne, eller
hvilken af hine toBevægelfer der fandt Sted, naar man end
havde Leilighed til at betragte Bevægelfesphænomen
hos det. Saaledes er det vift en vanfkelig Sag at
beftemme Characteren af den. Bevægelfe man har
feet hos V, Lunula, da den mueligens ligefaa godt

48 C. Boeck.

kan have fin Grund i denne Organismes vegetative
Forhold, fom i animalfke Functioner. Hos Vegetabi-
lier, der nærme fig den anförte Skabning i Form og
Structur, findes lignende Phænomener, hvorfor man i
Overeensfiemmelfe med dem kan med famme Ret an-
fee den for en Plante, fom Miller formedelf hiin
Bevægelfe har troet den var et Dyr. En Bevægelfe
af de indre Korn finder man hos Alger — Nitella
Chara — ligefaavel fom en ydre af den hele Plante,
Hos Oscillatorierne f. Ex., feer man ei alene en eens-
formig Frem- og Tilbageböining af Traadene, der har
Lighed med den Bevægelfe man finder hos Axelbla-
dene af Hedy farum gyrans, og fom tildeels fvarer tem-
melig vel til den Miller fandt hos V, L., men end-
og hos enkelte afrevne Stykker af Planten har der
vilt fig en fremadgaaende, faaledes fom man finder
den hos flere Infuforier, om hvis Animalitet man ei
kan tvivle. Viftnok har man formedelft disfe Bevæ-
gelfer villet henregne Oscillatorierne til Dyrriget, og
fætte dem fammen med nogle af Millers Vibriones
fom en egen Slægt (Oscillaria), men da faadanne Be-
vægelfer tildeels lade fig opvile hos Legemer, hvis
Vegetabilitet er uden for al Tvivl, og desuden Struc-
turen af Oscillatorierne har faa færdeles megen Over-
eensftemmelfe med flere aldeles beftemt for Vegeta-
bilier holdte Organismer, faafom Calotriz, Lyngbya,
Scytonoma, da er der neppe tilftrækkelig Grund til,
kun formedelft hine Bevægelfer at tillægge dem egent-
lig dyrifk Natur, Fordi Zygnema qvininum er, ef-
ter Gruithufen, befat med haarformige Legemer, der
kunne bevæge fig, og den derved har en Structurlighed
med Cercarierne og en ftor Deel andre Infufionsdyr,
famt faaer et Phænomen tilfælleds med dem, var det

Naturvidenskabelige Observationer. 49

viftnok ei derfor faa aldeles grundet at henföre den
til Dyrriget, faalænge den forövrigt vifer en fuldkom-
men vegetabilfk Natur; og har man visfelig gaaet for-
vidt, naar man har flyttet Conferverne over fra Plan»
terækken til Dyrrækken, da dog deres vegetabilfke
Egenfkaber ere af faamange Phænomener aldeles klare,

Det er ei heller ufandfynligt, at mange af faa» —
danne Smaaplanter under visfle Leveperioder have
en höiere Livsvirkfomhed, faaledes at deres Fiber-
fpænding, deres Saftomlöb — om faa dette end ei
fuldkomment fvarer til Girculationen hos de paa et
höiere Udviklingstrin ftaaende Planter — Udviklingen
af enkelte Organer f. Ex. Forplantelfesdele, Frugt,
Gemme o. [f, v, kunne, færdeles under visfe Omftæn-
digheder, yttre hine Bevægellesphænomener. lfær feer
man under Forplantelfesperioden i den hele organi-
fke Natur en foröget Livsproces, med mange frappante
ydre Phænomener; og da man maae tilftaae, at man-
ge af de Vegetabilier, der aldeles eller tildeels und-
gaae vort blotte Öie, og hvilke her færdeles komme
i Betragtning, i Almindelighed have i Forhold en
Productionsevne, der langt overgaaer den, vi opdage
hos de höiere Planter, faa er det ikke urimeligt at
antage, eller i det ringefte at formode, at under de-
res kraftigere og vigtigere organifke Udviklingspro-
cesfer, faafom under Avlinger, en tydeligere Virkfom-
hed fremfiaaer, og at denne kan yttre fig ogfaa i en
ydre Bevægelle, Enkelte Oscillatorier kunne voxe i
faae Timer til en foröget Længde af flere Linier; en
Conferve voxer, efter Blumenbach, ei alene frem,
men den fætter Frugt eller Gemme, og denne lösre-
ven fra Moderlegemet, (pirer igjen alt i et Tidsrum
af omtrent et Dögn,

4

50 C. Boeck.

Den ydre Beyægelfe hos 7. L, lykkes det vift meget
fjelden at blive vaer. Miller opdagede den förft feent,
og jeg har éndnu aldrig været iftand til at hemærke
Tegu dertil hos de mange Exemplarer af denne Vi-
brio, jeg har havt Leilighed til at underlöge, Heni-
mod en Uge har jeg havt flere ligsende i det Vand,
hvori den forekom, faa det er mindre rimeligt at de
vare döde, men i al den Tid havde ingen af dem,
paa den mindfte mærkelige Maade, forandret fin Plads.
En faa fior Grad af Roelighed er vilt lidet overeens-
fitemmende med et Dyr, ifær vil man finde det i Sam-
menligning med de flefte Infulionsdyr, fom næfien
uafladeligt fare om eller ere i Bevægelfe, Hvad faa-
ledes Muller og Andre have bemærket af Beyægelfe
— forfaavidt jeg kjender Obfervationer desangaaen-
de — kunde man nok ifölge dens Form antage at være
ikkun grundet i Vegetationsudviklinger, og tog man
formodentlig ei mere Feil i at fætte den omtalte Or-
ganisme mellem Vegetabilierne, end den man hegaaer,
naar man fætter Oscillatorierne, hvad enten i Plante-
eller i Dyrriget.

Skulde man ville tiltrroe den Animalitet, da maat-
te man maafkee retteft antage, hvad er paaftaaet, at
organifke Legemer under forfkjellige Leveperioder
fnart ere vegetabilfke, fnart animalfke. Saadan Paa-
ftand finder vel en [vare Modftand hos dem, der fy-
nes at have fat fig fore, ftedfe med Iver at tale mod
en generatio ægvivoca, eller ftedfe for omne ex 0vo
og mange denne lignende, ei altid faavel bevifte Sæt-
ninger. De ville visfeligen ikke heri hylde Noget,
hvis endog kun logifke Muelighed de ei engang fy-
nes at kunne fatte. Desuagtet ligger der dog vel
noget å den gjorte Paaftand; thi man kan ret ofte

Naturvidenskabelige Observationer. 51

på

faae fee Phænomener, dem de ei kunne forklare an-
derledes end ved at mene, de ei ére rigtigt obferve-
'rede, men fom alligevel maae for lidet Fordomsfrie
faa temmelig henpege paa Rigtigheden af hiin Sæt-
ning.

Kan der ei, fom ovenfor er yttret, mellem Be-
greberne om vilkaarlig og uvilkaarlig Bevægelfe fæt-
tes en beftemt Grændfe, da kunne de fom kun nominel»
le Tegn ei have Anvendelfe paa Naturen, og kan
man, om denne Ubeftemthed ei var, dog ikke over-
alt og til enhver Tid adfkille begge Arter hos Natur»
gjenfiandene, da har det anfatte Hovedmærke mellem
Dyr og Planter — allerede fom phyfologifk i Natur-
videnfkabens Formlære, Naturbefkrivelfen uvedkom-
mende — aldeles ingen Betydning, hvorfor det og i
denne mere har fiaaet fom en Zirat med indbildt
Værd, end fom noget der i Almindelighed har kun-
net gjöre Gavn. Hos de höiere Dyr fpörger man
aldrig om de kunne röre fig eller hvordan, naar man
ikkun vil henföre dette eller hiint til fit fyftematifke
Sted. Finder man en Fugl eller Fifk, der er fiok-
död, da feer man fandelig ei fynderlig Bevægelfe og
endnu mindre en frivillig, men man faaer neppe der-
for det Indfald, at fætte den ind i en Plantefamilie,
eller gjöre den til et Mineral, Formen er tilftræk-
kelig til at beftemme dens Animalitet, og kommer
man ned til Skabninger, hvor denne ei længere kan
efter vore hidtil erhvervede Kundfkaber ene lede, da
kan man ei heller længer bedömme, om et Bevægel-
fesphænomen er af en frivillig Natur, Vel ere der
givne oplyfende Mærker, hvorved man da fkulle gan-
fke fikkert kjende den vilkaarlige fra den uvilkaarli-
ge Bevægelfe, faafom, at hiin fkal yttre fig ved Valg

FT

po C. Boeck.

af Næring, ved Maaden, hvorpaa det organifke Lege-
me föger at undgaae den tilnærmende Fare m, m.;
Alt, fom lyder ret fmukt udaf en Bog, men fom, naar
man vil anvende det ved Obfervationerue i Naturen,
virkelig ikke fkal blive til ftor Hjelp. Hvem kan
vel fee paa Senfitivens og Polypens Bevægelfe, der
opftaaer ved Berörelfe, hvilken af dem der grunder
fig blot paa Irritabilitet og hvilken paa Frygt og Fri-
hed, Phænomenerne ere hos begge ret temmelig
lige, og fkulde man bie med Beftemmelfen af et or-
ganifk Legemes Animalitet indtil at man fik fee den
gjöre Valg af Födemidler, da vilde vel ei fjeldent ei
alene Taalmodighed, men og Tiden forgaae Oblerva-
toren. Experimentere deri lader han nok være, faa-
vilt han meget ofte vil faae ondt for at byde det for-
modede Dyr forfkjellige Retter, naar det har den
yderft ubetydelige Siörrelfe fom de flefte Zoophyter,
ifær Infolionsdyrene have; og veed man nu dertil ikke,
fom hyppigt vil indiræffe, hvordan i Almindelighed
Skabninger, hvis Animalitet man har havt Grund til
at antage, og fom ligne den omfpurgte, ernære fig,
ei heller om de have nogen Mundaabning analog
med fiörre Dyr, endnu mindre hvor den fidder, da
bliver Tanken om et faadant Experiment endnu mere
abfurd, om ei alle Experimenter for at udgrunde 'og
finde, hvad enten animale eller vegetative Functio-
ner, altid frembyde uberegnelige, og i de flefte Fald
aldeles uoverfiigelige Vanfkeligheder, At Formen,
fom fagt, ei heller leder fiedfe paa rette Vei, derom
overbevifer man fig fnart; thi ei alene finder man
den udyvortes Dannelfe temmelig eens mellem nogle
animalfke og vegetabilfke Organismer, faafom mellem
enkelte Væxter og en Deel af de corallinfke Zoophy-

Naturvidenskabelige Observationer. 53

ter, men faadanne Legemers Structur har meget ofte
færdeles Overcensftemmelfe. Saaledes vil man ei
faa aldeles let adfkille en Alcyonium eller Spongierne
fra mange af Sopperne — t. Ex, Clavarierne — eller
fra Alcyonidierne. -Naturligviis faaer man den Ind-
vending, at man maa vogte lig for at tage et dyrifk
Scelet, det egentlige Dyrs Bedækning eller Bolig for

et Individium felv; men da det mangen Gang er af
den yderføte Vanfkelighed at opdage dets Animalitet,
faa kan en faadan Feiltagelfe fkee, om end virkelig
Dyret felv var tilftede; thi da opftod atter igjen Van-
fkelighed i at beftemme dette felv, Gelatinöfe og
hudagtige Materier finder man lige baade hos Dyr
og Planter, og naar man da ei kan faae Characteren
af Bevægelfen, faa kommer man alligevel til at blive
uenig om Spongiernes og Clavariernes Sted, hvorved
man altfaa er lige faa langt fom man var, og har kun
igjen faaet et Beviis paa Utilftrækkeligheden af den-
ne fom Mærke i et naturhiftoriik Syftem. Kommer
man hen til mange andre Organismer, da bliver Van-
fkeligheden endnu fiörre, Sammenfiller man Gom-
phonema paradoxum og geminatum med nogle af
Miillers Vorticeller — V.. pyraria —, Fruftulia obtu-
fa og enkelte Led af Diatomaarterne med Bacilla- .
rier, eller nogle Arter af Slægten Palmella, Sphærel-
la med Polvox o, Å. v., da bringes man ei faa fjel-
dent i en ikke ringe Forlegenhed, der juft ei fkal
blive mindre, naar man faaer for fig Legemer fom
Gloionema, Polyphyfa, Amphibolis, Liagora, Thau-
manfia 0, a. d. Af faadan Uvished vil man -ei hel-
ler hjelpes ved de chemifke Beftanddele, hvor man
end kan underföge dem, De organiflke Sammenfæt-
ninger ere meget overeensfiemmende hos begge Hi-

54 C. Boeck.

ger, ifær hos de Legemer, hvorom Uvisheden opftaaer,
og da finder man ogfaa juft de fjernere Beftanddele
at være mindføt characteriftike, OQmendfkjöndt nem-
lig Kalkjorden i det hele taget er overveiende i Dyr-
riget og Kileljorden for en Deel i Planteriget, da
vexle disfe Beftanddele undertiden færdeles meget
om, faafom hos nogle Spongier og hos Chara,

Klart fynes det mig faaledes, at de Characterer,
man har opftillet fom væfentlige Mærker mellem Dyr
og Planter ere i Grundyold og Anvendelfe aldeles
utilftrækkelige til derefter i alle Tilfælde at kunne
fælde en fikker Dom, I Almindelighed benytte vel -
og Naturhiftorikerne ved Adfkillelfe af animalfke og
vegetabilfke Organismer fig mindre af dem, end af et
Skjön, de have faaet ved Ovelfe, faaledes at de fatte
blandt Dyrene de organifke Legemer, der have meeft
tilfælleds med en efter Omfiændighederne fom Norm
og under Navn af Dyr fat Skabning, og:blandt Plane
terne, hvad der har meeft Overeensftemmelfe med
Legemer, man har tillagt Navnet Plante.

Kan, eller rettere, maa denne Maade undertiden
gjælde, da vil der möde Tilfælde, under hvilke det
at anfee en Organisme fnart for Plante, fnart for Dyr,
ei kan figes at være nogen Feil. Her er naturlig-
viis ei Talen om, hvad abfolut finder Sted, men hvad
man efter Omfiændighederne og vor Kundfkab kan
bedömme. Mueligens kan omtalte Vibrio Lunula
blive ogfaa betragtet faaledes,

Skjöndt den grönne Farve ei er udelukkende
for Planten, faa træffer man den dog hyppigåt hos
disfe, hvorved alifua 7. L, derved nærmer fig Plan-
teriget mere end Dyrriget. Dens Form har ligefaa
megen, ja vel deels mere Lighed med mange Vege-

Naturvidenskabelige Observationer, — 55

:abilier eller Dele deraf, end med Dyrfkabninger, og
dertil er Bevægelfen fjelden.. Ei heller ganfke uvig-
ligt er det endnu at lægge Mærke til, at den fædvan-
lig udholder bedre end Infufionsdyrene — de nem-
lig fom forekomme i frifkt Vand — Indvirkningen af
det om dem værende Vands og andre organifke Le-
gemers Forraadnelfe, Saaledes har jeg feet den, op-
bevaret mellem nogle Conferver og Lemnaer i Vand,
tilligemed Conferven at beholde fin Farve og Form,
medens Lemnaplanterne raadnede og flere Genera-
tioner af forfkjellige Arter og Slægter af Infulionsdyr
fremkom og forfvyandt under Vandets forfkjellige For-
raadnelfesgrader, —Forbinder man disfe Egenfkaber
med hinanden, da fynes dens Vegetabilitet at være
fremtrædende, og at man har Grund til at henfætte
den i Planterækken, Bliver derimod dens Bevægel-
ler tydeligere, faae de Livlighed, og da nærme fig
dem, vi bemærke hos allerede fom Dyr anfeede Skab-
ninger, da var der jo paa den anden Side Grund til
at. fætte den mellem Dyrene, Fremfiaae nu de tven-
de forfkjellige Characteerforhold i dens forfkjellige
Leveperioder, da faaer man ud, at den 1 disfe har
været Plante og derpaa Dyr, eller omvendt, Det er
nu vel ei fagt, at hos denne Organisme den dyrifke
og vegetabilike Characteer fremtræde udmærkede, og
til forfkjellige Tider aldeles adfkilte, faa at den kan
tjene fom et fuldkomment Beviis eller Exempel for
den gjorte Paaftand, men derfor er man juft ikke for-
legen ved at angive Tiliælde, der temmelig klart
tyde hen derpaa, og fom kan tjene til Grund for at
antage den ogfaa gjeldende for 7, Lunula,

Saaledes paaftaaer Agardh at Kuglerne af Proto-

56 G C. Boeck.

coccus nivalis *) levne undertiden op, og blive ti.
Dyr, og foruden de tvende allerede anförte Bevæ:
gelfer hos Oscillatorierne, har man ogfaa obfervere!
en tredie, Naar nemlig Planten var forftyrret i År
Sammenhæng, 1 det den ydre Vagine var oplöft, di
begynde de i perleformig had, og hos andre Oscilla-
torierne modftaaende Slægter ligeledes forekommen-
de, kugelformige Smaaedele at bevæge fig paa en
Maade, fom om det havde fin Grund i Vilkaarlighed,
Et endnu frappantere Phænomen forekommer hos
Conferva ferax (Gruit), Leptomitus f, (Ag.), da de i
Ledrummene fig befindende guulbrune Korn firömme,
naar Planten formodentlig er udvoxen, ud af de Aab-
ninger, der opftaae ved Briftning af enhver Ledhuds
convexe Ende, hvorpaa de da, fuldkomment overeens-
fiemmende med endog de mere livlige Infufionsdyr,
fyærme omkring i Vandet. Ja endog inde i de enkel-
te Ledrum begynder denne Bevægelfe, naar en Dee)
allerede ere udkomne, og de Tilbageblevne derved
faae mere og friere Rum, Saalænge man ei endnu

*) Under Protococcus nivalis har Agardh slaaet fam-
men Uredo nivalis Brown— Sphærella nivalis Som-
merfelt og Lepraria Kermesina Wrangel — Sph,
Wrangelii Somf. Hvis A. i anförte Tilfælde ved
P. n. mener de Exemplarer man finder paa Kalk-
klipperne i Sverrige, altfaa Sph.-Wrangelii, da har
jeg hos denne Art — eller een denne nærfiaaende —
feet noget lignende, fom kan henvife til en faadan
Oplevning. Imidlertid ere Obfervationerne endnu ei
faa tilfirækkelig gjentagne, at jeg allerede deri kan af»
gjöre noget fikkert. Den her meente Organisme fo-
rekommer undertiden langs Stranden af Piperyigs-
bugten hen mod Tyyeholmen ved Chrifiiania.

—

Naturvidenskabelige PP se 57

kan opfiille andre Adfkillelfesmærker mellem Dyr og
Plante, end dem man hidtil har — Bevægelfe, Form
og tildeels Beftanddele — eller man ikke er iftand
til at give de deri lagte, for hvert Rige egne, Charac-
terer en fiörre Nöiagtighed og höiere Grad af Beftemt-
heå, end den man hidtil har forfögt at give, da fees
ikke rettere, end at man fom Naturforfker i det mind-
fie efter disfe Facta, tilfulde maae antage at famme
Organisme under en Levyeperiode er Plante, under
en anden er Dyr.

Unægteligt bliver det, at man f. Ex, hos Proto-
coccus i anförte Tilfælde kan antage, at den altid har
dyrifk Natur, og at denne kun yttrer fig i udvortes
Phænomener efter en vis Tid, faaledes fom det for-
holder fig med Ægget. Den dyrifke Livskraft ligger
der, men denne kommer förft i Virkfomhed, og den-
ne Virkfomhed kommer förft tilfyne, naar visfe ydre
Omfiændigheder indtræffe, og kan fætte den i Activi-
tet, og denne i en vis Retning. Saadan Forklaring
vil man dog derimod ei aldeles overeenstemmende
med de fædvanlige Begreber, man gjör fig om Spire
og den af den udviklede Gjenfiand, kunne anvende
paa det, fom man bemærker hos Oscillatorierne eller
endnu tydeligere hos den angivne Leptomitus, Næ-
fien overalt finder man vel, at enhver Spire, enten
det faa er Æg eller Gemme, er en ringere udviklet
Deel af et mere fammenfat Moderlegeme, og at den-
ne mindre udviklede Deel förft efterhaanden naaer
hiints Egenfkaber, efterat det har gjennemgaaet for-
fkjellige Form- eller Structurforandringer, hvorved
det i forfkjellige Tidsrum har Analogie med de mere
end Moderlegemet lavtfiaaende, dog individuelle
Former. Jeg har fagt næfien, thi hvor Individuets

58 C. Boeck.

Form er faa fimplificeret, at man endog ei kan tæn-
ke fig den mindre fammenfat, kan en mindre udvik-
let Spire ei fremftaae, og da ligger den i Moderle-
gemet ligefom en mindre fluid Materie, der ved hiints
Undergang blot fyulmer op, eller [elve Moderlege-
met formaaer ei at frembringe et nyt Individ, uden
ved at bortgive fin halve materielle Tilværelfe ved
en Deling, Phænomener der let opdages hos Mona-
der, Volvox, Palmella og mange andre Organismer
baade af Dyr- og Planteriget. Men de Dele, fom i
de angivne Exempler, fremtræde med animalfke Yt-
tringer ere ei en höiere Udvikling af enklere Form,
fom det er naar Planten eller Dyret fremftaaer af Æg-
get, men den enklere Form, fom fremtræder med for-
höiet Virkfomhed, er et Product af en mere fammen-
fat, og altfaa itölge det Begreb man kan gjöre fig om
Dyret og i angivne Tilfælde er et faadant fremftaaet
af Planten, og det ei engang ved Udvikling af dens
hele Væfen, fom man kan anfee at fkee hos Proto»
coccus, men endog föd af den eller frembragt ved
en Vegetationsproces, fom en uuderordnet Deel,

Vil man fornægte virkelig Animalitet hos disfe
fuldkomment dyrifke Phænomener udvifende Partik-
ler, da maa man bifalde, at baade en livlig og en, ef-
ter Synet at dömme, af Frihed udgaaende Bevægelfe
ikke kan være Tegn paa Animalitet, og altfaa at det al-
mindeligt i Naturhiftorien opftillede Mærke, tagen af
vilkaarlig Bevægelfe, er intetfigende, faalænge man ei
kan angive, hvordan man fkal opdage den vilkaarlige
eller frie Grund for den, hvis man ei fkal tage Kjen-
detegnet af Bevægelfens Form, Vil man holde dem
for Dyr maae man enten antage at Dyr kan fremfiaae
eller udvikles af Planter eller at de Legemer, hvor-

Naturvidenskabelige Observationer. 59

af de ere udviklede ere dyrifke, I fidfte Tilfælde
maae man tilftaae, at altfaa Formen ei kan give Skil-
ne mellem Planten og Dyret, idet at denne hos de
anførte Organismer har i hver Henfeende fiörre Lig-
hed med Individuer af Planteriget end med hvilket-
fomhelft Dyr.

Dog til at afgjöre dette og meget mere lignende
vil tiltrænges en fiörre Masfe af Obfervationer end
dem man hidtil har. Vigtige Oplysninger kan man
vente ved flittige og nöilagtige Underfögelfer af ad-
fkillige vegetabilfke Væsners Fremkomft og Udvikling,
faadanne nemlig, hvorom man har den fandfynlige
Formodning, at de i forfkjellige Tidsrum ere forfkjel-
lige Slags Individuer, Man har faaledes til Exempel
villet fee — ei kun ved et enkelt Tilfælde, men ved
gjentagne — at Nostoc muscorum efterhasnden er
gaaet over til en Collema, i det den efterat have
- viift Kjendemærket paa en Nostoc, efterhaanden fik
Apothecier, og dette ei parafitifk, fom man ofte finder
hos nogle Lichenes- Umbilicarier, Sticta, Pulmonaria
m, fl. Lignende Phænomen fkal man finde hos Mou-
gertia Linckii, Ei mindre mærkeligt forholder det
fig med enkelte Confervoider, hvilke paa den ene
Side fynes at være mærkelig individuelle Species,
medens man igjen maa antage dem kun fom Spirer
til andre Planter, Saaledes har man troet fig beret-
tiget til at antage Protonema Eqvifeti at være Cotyle-
donidier for Eqvifetum, Proton, velutinum for Poly»
trichum aloides o. f, v. Her vil det komme an paa
om virkelig af Eqvifetum- eller Polytrichum-Fröc disfe
Conferver fremftaaer fom Cotyledones, hvoraf da Plan»
ten videre udvikles, og om denne da ligefom i fin

fuldkomment udviklede Tilftand, ogfaa fom Conferve

Lat"

60 C. Boeck.

paa Confervernes Maade er iftand til at forplante fig,
faaledes nemlig at de Confervoidifke Cotyledonider
ligefaavel kan anfees at være individuelle Væxter fom
den hele Polytrichum eller Eqvifetum; fkulle dette
bekræfte fig, da vil Overgangen til at anlee et Dyrs
Udvikling af Planten ei være faa færdeles ftort Spring,»
forfaavidt man ei kan fkjelne begge Riger bedre fra
hinanden end hidtil,

Men tilbage til Øibrio Lunula, 'Foruden den
under dette Navn af Muller befkrevne, og fenere af
Naturhiftorikerne optagne Art, har der forekommet
mig endnu 4, der har med hiin ftor Overeensfiem-
melfe, uden dog at kunne anfees for den famme el-
ler fom Varieteter af den. Millers og disfe findes

: afbildede paa vedföiede Plade.

Fig. 1 a b foreftiller 7. L. (M) faaledes fom den
har forekommet mig — Miiller har givet flere Figu-
rer af den — Halvmaaneformen er temmelig fuld-
kommen, dog er ei altid Buen, der danner den con-
cave Deel en faa fuldkommen Kredsdeel fom den
ydre — b. Den indre grönne Masfe, fom indfluttes
af en klar Hud er ofte aldeles jevn a, undertiden er
den igjen mere grynet b, enten udfylder den ganfke
den indefluttende Hud, eller den danner et Mellem-
rum mod Omkredfen; har ogfaa imellem et lyfere
Belte paa Midten b, Conftant er en Række af kugl-
lige Legemer, der ligge omtrent i lige Afftand fra
hinanden langs efter den krumme Midtlinie, An-
tallet er forfkjelligt 15 — 10; jeg har ei feet mindre
end dette, Den forekommer undertiden i fior Mæng-
de mellem Vandplanter i Vandbeholdningen paa den
indre Side af Veien mellem Pipervigen og Tyve-
holmen ved Chriftiania. De tegnede Exemplarer ere

Naturvidenskabelige Observationer. 64.

fra Gravene om Hamburg. Auguft, Længden =
0,0101 *), å -
Fig 2 Denne udmærker fig fuldeligen fra fore-
gaaende ved fpædere Bygning, ved at den grönne
Materie er fkarpt begrændfet mod Spidferne og disfe
derved ere temmelig klare, ved de andre Kugler, der
i Forhold ere fiörre og færre, og ei faa ordentlig fitu-
erede. Den forekom mellem foregaaende i Hambur-
gergravene, Augufi. Længden, d. e. Afftanden mel-
lem Spidferne = 0,0050, hvorved den altfaa -ogfaa
har tilfirækkeligt Skillemærke, da Störrelfen hos beg-
ge var temmelig beftemt., Hos denne kun har jeg
engang feet nogen Bevægelfe, da enkelte Smaadele
der laae nær om de klare Spidfer lidet blev trukken
frem og tilbage. Da dette var temmeligt utydeligt
kan jeg ei beftemt fige hyordan denne Bevægelfe for-
holdt fig. Undertiden hænder det, at man ved at ob-
fervere under ftærk Forfiörrelfle feer adfkilligt röre
fig, men fom man ei kan tiltroe nogen egen Bevægel-
fe. Ofte kan man da opdage derunder en liden
Monad eller deslige, der ved fin ubetydelige Stör-
relfe og Klarhed let kan overfees, men fom foraarfa-
ger Bevægelfen, eller man finder, at Partiklen ved
en af de faft ufynlige Traade af en Hygrocrocis eller
andre faadanne Planter hænger fammen med et der-
fra fjerntliggende Infuforie.

Fig. 3 ftaaer i Formen mellem de foregaaende,

*) Dette og övrige fom Maal anfatte Tal ere Dele af
en engelfk Tomme, og fom oftefte et Middeltal af
flere Maalinger. Forholdet mellem engelfk, franfk

og norfk Maal findes opgiyet i et foregaaende Hefte
af Magazinet,

692 C. Boeck.

men adfkiller fig fra begge ved en altid beftemt mör.
kere mere blaagrön Farve, ved at den altid har det
lyfere Belte, at den grönne Masfe ikke gaacr fuld-
komment ud i Spidferne, dog uden at være beftemt
aførændfet fom hos V'ig. 2, og aldeles Mangel af Ku-
gellegemerne, Forövrigt er den fnart lidt mere ret,
fnart mere böiet, medens den omgivne Masfe enten fuld-
kommerit udbreder fig til Siderne b, eller ligger ifole-
ret mere fammentrukken åa. Denne har jeg fundet
temmelig hyppig i Sumpene over Træevegetationen
paa Fjeldene i Værdalen og Sparboen. Auguft, Læng-
den = 0,0064.

Fig. 4. Denne er den mindfie af dem alle *),
er mere ret og betydelig [malere end de foregaaen-
de, forekom altid med lyfere Belte og ei mod Om-
kredfen udbredt grön Masfe, Farven af denne faldt
altid temmelig blaalig. Fandtes faavel over Træve-
getationen paa Fjeldhöiden, der adfkiller Imfedalen
fra Snaafens Hovedlogn, fom ogfaa i Myrhullene
ved Foden af Heimdalhaugen i Grogn i Naumdalen,
Auguft. September. Siörrelfen == 0,0024.

Fig. 5. Udmærket er denne ved at være næ-
fien ret, kun mod Enderne böiet, og ved at disle ere
mere end hos nogen af de foregaaende butte. Far-
ven er lyfere end hos de övrige, og det mörkere

*) Afbildningerne fiaae i Störrelfe til hinanden ikke i famme
Forhold fom Naturen, hvilket man fnart feer ifölge
de anfatte Maal, Jeg har kun aufeet Afbildninger-
nes Henfigter at giye Formen rigtig, og har da be-
nyttet den Störrelle, der var nödyendig for at kun-
ne udföre dette, uden Henfyn til den fande i Na-

turen,

Naturvidenskabelige Observationer. 63

farvede Indhold er fiedfe deelt paa Midten, men fkyet
og ubeftemt dannet. Det naaer heller ikke til Om-
kredfen, faaledes fom vifes paa Figuren. Den fand-
tes ei fjelden i Myrvand iflær mellem Sphagna langs
Fjeldfkjækervand, og paa Höifjeldene mellem Værda-
len, Sparboen, Snaafen og Chondalen, ogfaa paa fidfte
Sted nedenfor Granens Væxtgrændfe, Længden mel-
lem 0,0096 og 0,0104.

Hvad enten man vil anfee V, L. for Dyr eller
- Plante, fynes den med de övrige fire anförte og afbil-
dede Arter meget pasfende at kunne famftilles til een
Slæzt, Den halvmaaneformede Böining er faa cha-
- racteriftifk for dem alle, ligefom og tildeels Delin-
gen paa Midten af den indre grönfarvede gelatinofe
Materie. Millers Slæzt Vibrio indeholder Skabnin-
ger af en faa forfkjellig Form og Natur, at den behö-
ver at revideres — hvilket og tildeels er fkeet — og
da man mellem de övrige af hans Vibrioner, ei heller
faavidt jeg veed mellem Infulionsdyr eller Planter
finder nogen, hvormed den faa færdeles naturligt kan
fammenföres fom med disfe, faa var det god Grund
for at lade dem udgjöre en færfkilt Slægt, hvortil der
maafkee kan komme mange flere den lignende *),

*) At afgjöre dette maae overlades til kyndige Botani-
kere eller Zoologer, der dertil have fornödne Kund-
fkaber om de herhenhörende og bidtil opdagede Or-
ganismer; Kundfkaber man ei kan have uden man
ifær har befattet fig med Faget, og uden hvilke jeg
ei kunde anfee mig competent til at afgjöre noget
befiemt om disfe Organismer, Afbildingerne og der-
tilhörende Forklaring anfeer jeg derimod for Facta,
der ei er uden Nytte og Anyendelfe, og fkulle man
ei haye modfat Mening, og Magazinets Udgiyere

——

64 å C. Boeck.

Fig. 7 foreftiller en Organisme, hvis Vegeta-
bilitet ingen Obfervation har bragt mig til at betvivle,
hvormegen Lighed den end kan have med nogle In-
fuforier.. Ved förfte Öiekaft kan den fynes at ftaae
nær den ved Fig. 4 afbildede, Men fra denne, fom
alle de foregaaende, adfkiller den fig ved de lange,
klare Endefpidfer, at den aldrig er beftemt böiet, men
fnart næften ret, halvmaaneböiet eller Sformig. Den

grönne Gelatina er aldrig deelt, men beftaaer af flere
8 — 16 og maafkee flere mere concentrerte Knuder
eller Ringe, dog uden beftemt Omkreds, fom ved Fig,
7 der udtrykt. Man feer ogfaa paa denne tydelig
Yderfidens Tykkelfe ifær mod Enderne. Forövrigt er
den trind fom de foregaaende. Den fandtes mellem
nogle af de foregaaende i Myrhullerne paa Fjeldene
mellem Sparboen og Snaafen. Længden = 0,0080.

Fig. 6. Nogen Overeensftemmelfe med den fo»
regaaende har denne. Som ofteft har den fom hin
klare Ender, men hverken er dette faa beftemt, ei
heller ere de i Almindelighed faa fpidfe, fom ogfaa
den hele Plante er meget uregulært dannet, Farven
er fvyag grön med lyfere Korn, Den fuldkomne Man»
gel af Bevægelfe og rigide Structur giver mig Grund
til at antage den for vegetabilik. Jeg fandt den i
Marts mellem fugtige Masfer == Hypna — nedenfor
Tofte Gaard i Guldbrandsdalen, hyor den var et Par
Steder overmaade almindelig. Længden = 0,0052

til 0,0048. AN

EE===—===—>—<XXC==220—<"

have Rum for faadanne Sager, da fkal jeg efterhaan-
den meddele Obfervationer, jeg for en fior Deel har
gjort i Fædrenelandets mindre underfögte Egue,

Naturvidenskabelige Observationer. — 65

Disfe tvende ere indbyrdes og fra de forhen op-
regnede faa ulige, at de ei pasfende kunne flaaes fam-
men enten med hinanden eller med hine, Det fo-
rekommer mig faaledes, at de retteft begge bör fiaae
adfkilte fom Slægter, dog i famme Afdeling af Alger —
med de övrige 5.

IV.

Geognostiske Bemærknin-

ger over Egnen omkring

Værkerneidet nordenfjeld-
fke Bergværksdistrict

af

Bergmester H. C. Ström.
(See 6te Bd., 5. 190 — 215, sluttet).

Hvilken Bjergart skulde anfees fom den ældfte?

D).. af vort Fædrelands Minerographie faa fortjen-
te v, Buch siger: ”Fortjener nogen Bjergart i Al-
pernes Fjeldkjæde at anfees fom Hovedbjergarten,
faa er det Glimmerfkiveren”, Med Henfyn til den
Egn, fom var Gjenftand for de forhen fremfatte Be-
mærkninger, finder denne Sætning fuldkommen Be-
kræftelfe. Men ogfaa i Kjölens nordlige Deel er
denne Bjergart den forherskendé, og i de Fjelde i
det föndenfjeldfke Norge, fom beftaae af Urfkiveren,

Pu

Geognostiske Bemærkninger.' 67

forekommer den i betydelig Udftrækning. Uagtet
Gneisfen indtager faa betydelige Strækninger i
det fydöfilige Norge, og den mellemfte Deel af Sve-
rige, i de vefilige Fjelde i Bergens Stift, i Numme-
dalen og Helgeland, faa torde dog Glimmerfkiveren
med de overveiende Qvarts- eller Glimmer- Chlorit-
og Talkbildninger, hvilke maae anfecs fom Leed af
den, med Henfyn til dette Forhold i det Hele fikkert

forekomme i famme, om ikke i fiörre ExtenGon,

Med Henfyn til Bjergartens Primogenitet afgiver det-

te Forhold dog intet Beviis, da en ældre Dannelfe
vel juft ikke forudfætter et Forekommende i fiörfie
Udfirækning, men maafkee ligefaavel kunde föges å
en mindre udbredt Dannelfe. Thi fynes det paa den
ene Side rimeligt at antage den ældfte Dannelfe og-
faa i ftor Extension at have foregaaet, faa möder igjen
det Spörgsmaal, om den ikke gjennem alle de Meta-
morphofer, fom vi vel maae antage, at den fafte Jord
har undergaaet, maae anfees for fiörfte Deel at være
forfvundet og omdannet i andre Bjergarter, faa at den
nu maafkee kun findes i en mod de fildigere danne»
de ubetydelig Udftrækning.

Derimod fynes det i den ovenbefkrevne Egn
tydelig at fremftille fig for Erfaringen, at Gneisfen
udvikler fig af Skiveren ved Glimmerens og Qvart-
fens Forfyinden for en mindre eller fiørre Deel, en-
kelte Kryftallers Uddannelfe i forfkjellige Retninger
i Stedet for en, famt Feldfpathens Uddannelfe i de
förftes Sted. Ogfaa findes her beftemt gangformige
Dannelfer af Gneis, fkjöndt meget fjeldnere end af
Granit, i hvilke de danne en Overgang i Skiveren,
Dette er ikke et ifoleret Phænomen, da man ogfaa
i Skotland i Urfkiveren har fundet gangformige Dan-

Å *

68 H.«G, Ström:

nelfer af Gneiss, Alene formedelst dette Forhold
fynes jeg, efter den forhen fremfatte Anfkuelfe, at
maatte anfee Gneisfen fom yngre end Glimmerski-
veren, uden at tage Henfyn til de Grunde for denne
Sætning, fom den umiddelbare Anfkuelfe af Bjergar-
ternes gjensidige Forekommende og Overgang afgive,
men fom ikke i faa befiemmende Facta for Erfarin-
gen fynes at kunne fremitilles *),

Ifölge disfe Erfaringer fynes jeg da, at Gneisfen
maae anfees hellere fom yngre end fom ældre end Glim-
merfkiveren, og faaledes, i det jeg i Övrigt ved sil-
digere Underfögelfer har fundet den Anfkuelfe, jeg
i famme har fremfiillet **), bekræftet, modfige den i

*) Hr, v. Raumer siger: geogn, Verfuche p, 11, 12, 13,
efterat have viift, hvorledes lydifk Steen og Kiefel-
fkiver, Qvarts, Graaevakke, Grönfieen, Grönfieenski-
ver og formodentlig Granit udvikler fig af Skiveren:
”50 erfcheinen die Schiefer, als ein Gestein, in wel-
chem die Keime anderer Gebirgsarten schlummern,
aus denen fich diefe entwickeln, oder, möchte viel-
mehr der Oryktognofi fagen, in welche fich die ei-
genthiimliche Natur der Qvarts- Feldfpath- Glimmer-
und Hornblendebildungen auflöfi und verliert,” Uag-
tet Glimmerfkiyeren ei egentlig kan höre til den
Bjergmasse, fom her forfiaaes, — Talk-, Ghlorit- og
Leerfkiver — da Glimmeren anfees felvy deraf at ud-
vikle fig, faa fynes den her fremfatte Anfkuelfe dog
ogfaa at tale noget for en Præformation af Glimmer-
fkiver mod Gneiss. Ved en Samtale om denne Gjen-
fiand erindrer jeg ogfaa, at Profesfor Weifs i 1314
yttrede den Formening, at Glimmerfkivyeren maafkee .
maatte anfees fom ældre end Gneiss,

*y Den udmærkede Geognost Macculloch antager og-
faa — Deler, of the west, isl, of Scotland — Grani-

Geognostiske Bemærkninger. 69

det forhen citerede Forfög om Graniten yttrede For-
modning, at Gneisfen maafkee maatte anfees fom det
ældfie Leed af Skiverfuiten,

Men hvorledes er dette at forbinde med Gneis-
fens almindelige Forekommende i ligeformig Leining
med Glimmerfkiveren? Det almindeligst antagne
Beviis for en eenstidig Dannelfe, deres ligeformig af»
vexlende Leining, vilde herved tabe fin Gyldighed,
og det fynes, fom vi, naar dette ei ftaaer ved Magt,
maatte favne al Regel for Bjergarternes relative Al-
der, og deres Udviklingsfölge. Betragter man det
nöiere, faa tabes dog herved intet af de hidtil antag-
ne Regler for denne Beftemmelfe. 'Thi de vigtigfte
Momenter, hvorpaa denne grunder fig, den gangfor-
mige Dannelfe, den afvigende og overgribeude Lei-
ning, Forekommendet i at levere Nivyeau, den mæg-
tigere fremtrædende Organifation ere hermed ikke i
Modfirid, men vi erholde et nyt Problem, for hvis
Lösning vi endnu favne en fikker Regel.

Ved flere Geognofters Erfaringer er det i den
fildigere Tid beviist, at Bjergarter, fom antages at fo-
rekomme overgribende leiede over Urformationen,
og ene mellem yngre Epochers Formationer, findes
ligeformig leiede mellem Urbjergarterne, famt at alle
Leed af Urfkiverfuiten afvexle faaledes med hinan-
den, at intet kan figes i Almindelighed at være leiet
under eller over, eller nogen Grund for- en forfkjel-
lig Alder heraf at kunne udledes *). Er faaledes i
den gjenfidige Leining af Urfkiverens forfkjellige Leed

ten i det Hele fom en yngre Dannelfe end Skive
| ren, — Edinb, Rew, LXVI, Mai. 1320.
*) Sammenligne Keilhau, Magar, lfie Hefte p. 115.

70 H. C. Ström.

ingen Regel at finde for deres relative Alder, faa
turde der dog felv mellem disfe forfkjellige ligefor-
mig leiede og med hinanden afvyexlende Bjergarter af
Urfkiverfuiten kunde findes Udtryk af en relativ for-
fkjellig Alder, uden at vi derfor tabe Anfkuelfen af
deres eiendommelige Character, og fammenblande
dem med de yngre Dannelfer, mellem hvilkes nære
mefte Leed vi ligeledes kunde finde Spoer af de æl-
dre Dannelfer, Thi enhver Kreds i Naturens Kjæde
viler jo Leed, hvorved den er forbundet med det
Foregaaende og det Fölgende, og herved beftaaer
den jo dog i fin Selvfiændighed, ja det er en nöd-
vendig Betingelfe, uden hvilken den ei kan beftaae,
Men til Anfkuelfen af en faadan Regel for en relativ
Aldersforfkjel mellem ligeformig leiede Bjergmasfer,
om den finder Sied, har Videnfkaben endnu ikke
naaet.

Saaledes er vel Graaevakken for fiörfte Deel
yngre end Urfkiveren, og der kan dog findes enkelte
Lag af den i Skiveren, og dens Dannelle allerede
have taget fin Begyndelfe med den fildigfte Urfkivers,
derfom man ikke hellere maae antage, at en sildige-
re Omdannelfe, hvorved den er bleven til, er fore-
gaaet I enkelte Lag af Skiveren felv, og efterat den-
ne allerede havde uddannet fig, eller at begge For-
holde paa engang have fundet Sted,

Steffens har, med Henlyn til Dannelfen af de
mineralfke Kilder, fremfat den Anfkuelfe, at de en-
kelte Skigter og fiörre Masfer af forfkjellige Bjerg-
arter yttre en galvanifk Virkning mod hinanden, og.
at de have deres Oprindelfe af den chemifk-electri-
fke Spænding og Virkfomhed, fom herved fremkom-

Geognostiske Bemærkninger. 4

mer *). At en faadan Virkfomhed mellem den fafte
Jords forfkjellige Strata maa finde Sted, bevifes ved
de af Mafchmann anftllede Forfög **), eller rettere
Indledning til Forfög i denne Henfeende, I Over-
eensfiemmelfe med disfe Forfög vilde den galvanifke
Virkfomhed kunne yttre fig fiærkere eller fvagere i
forfkjellige Lag, og i det nogle herved, fom Forfatte-
ren figer, underkafiedes en Decompolition, kunde
derimod i andre opvækkes Functionen af en fortfat
Udvikling, i det nogle igjen mere forbleve i deres
oprindelige Tilftand. |

Gaae vi fra Anfkuelfen af det Enkelte til en
almindelig phykologifk Betragtning af Naturen, for at
föge en Ledetraad, ved hvis Veiledning vi maafkee
kunde nærme os til en Erkjendelfe af de fpeciellere
Aldersforhold mellem den fafte Jords forfkjellige Leed,
fom endnu for Erfaringen ere lidet oplyfte, faa fynes
vii denne Betragtning at maatte ftandfe ved, og gaae
ud fra den alleralmindeligfte, al Udvikling omfatten-
de Lov: At alt i Naturen, fom flere Naturforfkere og
Philofopher have [fögt at fremftille, firæber at udvik-
le fig i fin höiefte Eiendommelighed, i denne at af-
fpeile det mueligft fuldkomne Billede af det Hele, og
at det Ældre i enhver Kreds faaledes maa være det
mindre eiendommelige, mere ufuldendte Afiryk af
dens Vælfen. Til at löfe Spörgsmaalet om den Ræk-
ke af Trin, fom vi ifölge denne Lov ogfaa gjenfinde
i Fosfiliernes Verden, fynes mig Forlög med Styr-
ken af den galvaniske Virkfomheds Intenfitet hos Fos-
fillierne at kunne give os ei uvigtige Bidrag, anftil-

==="

*) Geogn, geol. Auffåtze p. 315 mi, f.
* Magaz, for Naturvidensk, 1823, 5 Hefte,

72 H. C. Ström.

Jede med nöie Henfyn til, og Kundfkab om de For-
holde, hvorunder de i Naturen findes,

Efter det fom forhen er bemærket, fynes jeg at
maatte antage, at Feldfpathen uddanner fig i Glim-
merfkivyeren og efter dennes Dannelfe. Den fynes
faaledes ikke at kunne regnes blandt de allerældfte
Fosfilier. Ligeledes fynes det ikke fjelden at være
at bemærke, at Hornblenden udvikler fig af Glimme-
ren, og at den altfaa og hörer mellem de fildigere
Dannelfer, Af de Fosfilier, fom med Henfyn til de-
res qvantitative Forholde ftaae förft blandt de Sub-
ftantfer, hvoraf den fafte Jord er fammenfat, vilde faa-
ledes fom de allerældfie nælten ene blive tilbage
Glimmer, Qvarts og Kalkfteen, af hvilke ingen fynes
at kunne tillægges noget Fortrin i denne Henfeende,
og af den anden modfatte metallifke ække af Fosf-
liernes Verden ifær Magnetjernfieen og Svovlkies,

V.

Beskrivelfe af et Fosfil,
formodentlig en nye Art af
Granat.

af

V+

Bergmester H. C. Ström.

ei mellem Holzfjorden og Dramsfjorden er
ikke alene ved fine malerifke Situationer en af Nor-
ges udmærkede Dalftrög, men den er og for Geo-
guoften en af de lærerigfte, Paa den ene Dags Van-
dring fra Gillebek til Hörtekullen finder man med
flere ellers ikke almindelige Fosfilier mangfoldige
Bjergarter og Overgange, famt Profiler af forfkjellige
Leiningsforholde af den föndenfjeldfke Tranfitforma-
tion.

I det jeg i 1815 foretog en geognoftifk Excurfion
i Egnen, og fpurgte om en forladt Grube, förte man
mig til en liden Skjærpning paa Aafen nær föndenfor
Hörtekullen. I den ubetydelige Halde ved denne
Skjærpning fandt jeg et Foshil; fom vel ved dets öv-

"4 H. C. Ström.

rige Characterer nærmer fig meget til Granaten, men
fom ved dets egne, hidtil hos denne Subftants ukjend-
te, Kryftallifation fynes at fortjene en nöiere Under-
fögelfe,

Dette Fosfil, fom jeg, indil dets Sted i See
ved Analyfe nöiere beftemmes, vil kalde Tetraeder-
Granat, forekommer fjelden dröit, fædvanlig kun ind-
fprængt og cryfialliferet i i Tetraedre,

1) enten fuldkomne, eller ,
2) fyagt trefladig afhjörnede, (dreyfachenteckt,

triépointe *)) eller med [vage Spor af 3 Tilfpidsnings-
flader paa Hjörnerne paafat Sidefladerne, (Fladerne
af det fædvanlige Granatoeder).

Kryftallerne ere fmaae, fjelden af Middelfiörrel-
fe, paavoxne i Drulfer, fjeldnere indvoxne i Flufs-
fpath.

Bruddet er fmaatmufkligt i det jevne, fjelden med
utydelige Spor af en bladig Textur.

Brudfiykkerne ere sn ikke meget
fkarpkantede,

Det er haardt, ler fvyagt Glas, ridfes fvagt af
Qvarts, fprödt, og ikke vanfkeligt at slaae i Stykker,

Farven er brunligguul og mörk, fjeldnere lys
honningguul i det ftraae og grönliggnle,

Det er halvgjennemfigtigt og fiærkt, indtil kun
fyagt gjennemfkinnende paa Kanterne.

Glindfende, lidet glindfende, indtil blot fkimren-
de med en noget voxartet Glasglands,

Forekommer med Qvarts, Glimmer, Feldfpath,
Flufsfpath, Magnetjernfieen og Molybdæn nær ved

") Steffens Handbuch der Oryktognosie 5. Theil, Fahl-
erz p. 519. Krylftall, No, 4.

En nye Art Granat. 75

Grændfen mellem Graniten og Kiefelleerfkiveren,
Under famme Forholde findes flere Steder Leier af
Granat, deels rene, eller med Magnetjernfieen, i fiör-
re og mindre Udfirækning.

:Smelter for fig noget vanfkeligt med liden Skum-
ning og Phosphorelcents til en fort Slagg. Oplöfes
langfomt i Borax til et olivengrönt Glas,

Af Granatens forfkjellige Arter nærmer det fig i
mange Characterer Colophoniten. Med Helvinen har
den indvoxne med Henfyn tl dens Forekommende i
Bjergarten megen Lighed. Men i Kryftalformen,
hvor begge have Tetraedret tilfælleds, findes Afftump-
ningsfladerne paa Tetraedrets Hjörner (Fladerne af
det modfatte Tetraeder, hvorved det gaaer over i Ok-
toedret) ikke hos det her befkrevne Fosfil, ligefom
hos Helvinen de hos dette forekommende Tilfpids-
ningsflader ei finde Sted,

VI
Isodynamiske Linier
for den hele magnetiske Kraft
af

Chr. Hansteen.

pl

I Fölge (Continuitets-Loven er det klart, at den
magnetifke Intenfitets Tilvæxt fra Æquator til Poler-
ne maa skee gradviis og regelmæssig, forfaavidt som
den ei modificeres af Fjeldenes Local-Magnetismej;
og at den fölgelig maa kunne gjöres anskuelig ved
et System af krumme Linier, fom forbinde alle de
Punkter paa Jordens Overflade, hvor denne IntenG-
tet er af samme Störrelfe, Disfe Linier vil jeg kal-
ifodynamifke Linier for den hele magnetifke Kraft,
til Forfkjel fra de i Magazinets 5te Bind fremfiillede
ifodynamifke Linier, der alene betegne den horizon-
tale Deel af den magnetifke Intenfitet. Forgjeves
havde jeg forfögt, af de i Magazinets 5te Bind S. 67—
71 og 6te Bide 295--204 meddecelte Intenfitets-lagt- —
tagelfer af Humboldt, Sabine og mig felv, at bestem-
me disfe Liniers Gang. lagttagelferne vare for faae

Magnetisk isodynamiske Linier. 77

og for vidt adfpredte, til at man med nogenlunde
Sikkerhed og uden alt for fior Vilkaarlighed af fam-
me kunde fortsætte Linierne fra Amerika over det
Atlantifke Hav til Afrika og Europa. Men efter at
Capit, Sabine i ft nys udgivne Værk om Pendeliagt-
tagelferne (Magaz. 6 Bd, 5. 509—310) har fkjænket
os en ny Række af Intenfitets-Beftemmelfer i det
Atlantifke Hav fra Bahia og OQerne Ascension og
St. Thomas til den nordligfte Kyft af. Spitsbergen, d.
e, fra 139 fydlig til 80* nordlig Brede, er det lyk-
kets mig, paa medfölgende Kart at fremftille alle
hidindtil bekjendte Intenlitetsbefitemmelfer ved et Sy-
stem af krumme Linnier, fom give et klart Begreb
om Intenfitetens Störrelle paa henved 2 af Jordens
Overflade;, og fom (haaber jeg) vil hjelpe til at
berigtige nogle urigtige Foreftillinger, man hidind-
til har havt om Beliggenheden af de Punkter, hvor
Intenfiteten har fit Maximum og fit Minimum,

For at kunne benytte denne Capt, Sabines uye
- Intenfitets-Række, maae vi föge at bringe den i For-
bindelfe med de Ældre; til denne Hensigt er det
nödvendigt at befkrive hans Apparat og Iagttagelfes-
Methode og derpaa at föge Forholdet imellem Svin-
getiden af de af ham anvendte Naale og min Dol-
tondfke Cylinder,

- Der gives to forfkjellige Methoder, ved hvilke
den magnetifke Intenfitet kan beftemmes. Enten iagt-
tager man Tiden af et vilt Antal vertikale Svingnin-
ger af en vel afveiet Inclinationsnaal, der bevæger
fis i Inclinations-Planet felv; Intenfiteten forholder
fig da omvendt fom Qvadratet af Svingningstiderne; el-
ler man iagttager Tiden af et Antal horizontale Sving-
ninger af en i et Silkeormefpind horizontal ophængt

78 | | Hansteen.

Naal, da den horizontale Deel af Intenfiteten forhol-
holder fig omvendt fom Qvadratet af Svingningstider-
ne, I dette Tilfælde maa Inclinationen tillige iagtta-
ges, for at man ved Hjelp af famme kan beftemme
den hele Intenfitet efter Formlerne i Magaz, lyde
Bd, 8. 309 og 6te Bd. S. 296. Paa HReiferne i det
nordvefilige. Polarhav har Hr, Capt. Sabine alene be-
tjent fig af den förfte Methode, paa den fidfte Expe-
dition fra Æquator til Spitsbergen af begge. Hans
Apparat beftod af en ottekantet Mahogni- Kasfe med
et tykt Glaslaag; Höiden var 15 Engelfke Tommer,
og Diameteren faa stor, at en Staalnaal af 7 Tom-
mers Længde, ophængt i en Silkefnor, der var belæ-
fiet i en Mesfing-Knap i Midten af Glaslaaget, kun-
de frit gjöre fine Svingninger i Kasfen, En inddeelt
Metalcirkel paa Kasfens Bund, af lidt mere end 7
Tommers Diameter tjente til at angive Svingningsbu-
ens Störrelfe; Denne Cirkel blev fillet horizontal
ved Hjelp af et Spiritus Vaterpas og Trækiler, fom
indskjödes under Kasfens Bund. Magnelftangen el-
ler Naalen blev indskudt i en i Traaden befæftet let
Böile, faaledes at den var i Ligevægt i en horizontal
Stilling, d. e. parallel med Cirkelen. Förend Mag-
netnaalen blev indfkudt å Böilen bortfkaffede man
Traadens Snoening, ved at indfkyde i Böilen et Mes-
fing Prisma af famme Vægt, fom Magnetnaalene, og
derpaa at omdreie Mesfingknappen i Midten af Glas-
laaget indtil Prismet kom til Hvile i den magnetifke
Meridian Efterat dette Prisma var udtaget og Mac-
netnaalen indfkudt i Böilen, antegnede man det
Punkt paa Gradbuen, ved hvilket denne kom til
Hvile, fom Nulpunktet. Naalen blev derpaa draget
ud 40% fra Meridianen og holdt tilbage i denne Siil-

N

Magnetisk isodynamiske Linier. 79

ling af en Kobbertraad, fom gik igjennem Glaslaaget,
og fom kunde hæves faaledes, at den flap Naalen
frie. Naalens Svingninger bleve ei antegnede förend
de vare formindfkede til 30% og Forlöget ophörte,
naar de vare formindfkede til 10%, Kasfen blev fæd-
vanlig fat paa Jorden langt fra Huus eller andre
Gjenftande, fom kunde have magnetifk Localvirk-
ning *).

De fex Naale fom bleve brugte til dette Appa-
rat afvege fra hinanden betydelig baadei Svingnings-
tiden og i Mængde af Svingninger, fom udförtes imel-
lem Elongationerne 50” og 10%, No, 1, 2,5 0g 5
vare hinanden lige, nemlig firkantede Prismer af 7
Tommers Længde, 0,25 Brede og 0,15 Tykkelfe,
No. 4 havde famme Længde og Figur i Midten, men
tog af i Tykkelfe mod Enderne, hvor den endte fig
i Spidfer, No. 6 var cylindrifk, men fladfilet i Mid-
ten för at pasfe i Böilen. De bleve alle firögne med
meget fiærke Magneter i Sommeren 1821 og efter
at de vare prövede i London faavel da fom i 1823
efter Hjemkomften fra Æquator og i 1824 efter Hjem-
komften fra Polarcirklen, befandtes de at have fuld-
kommen bevaret den famme Svingetid, fom i 1821**),
naar No, 2 undtages, hvilken af ubekjendte Aarfager

*) Dette Apparat forekommer mig for fiort og uhand-
leligt. Imedens jeg med mit Infirument kan udföre
Iagttagelfen tilligemed Ud- og Indpakningeni g Time,
forekommer det mig fom Capt. S. neppe maa kunne
blive færdig i den firdobbelte Tid, Desuden er det-
te Apparat ei transportabelt paa en Landreife,

**) Ar disfe Naale ei have været faa uforanderlige, fom
Hr, Capt, Sabine her yttrer, vil af det Fölgende vi-
fe fig. H.

80 Hansteen.

havde forandret fig betydelig fra 1821 til 1825, og
derfor ei videre blev brugt. Naalene bleve, naar
de ei brugtes, opbevarede Parvis paa den fædvanlige
Maade, da No. I og 3,2 og 6,4 og 5 bleve lagte
fammen med de modfatte Poler forenede i adfkilte
Kasfer *), Enhver Naal blev lagt adfkilt fra de an-
dre i den magnetifke Meridian 2 til 3 Timer förend
dens Svingninger bleve obferverede, Tiden blev an-
givet i Brökfekunder efter Slagene af et Chronometer,
fom paa det nærmefte fulgte Middeltid. Som et Ex-
empel paa Tagttagelfesmaaden anförer Capt. Sabine
fölgende Tagttageller paa Oen 5t, Thomas i Mai 1822
med alle 6 Naale:

10 | 157,6| 113,8| 159,2| 039 | 053,6|0 45,6
20 3 51,8! 2 27,4| 5 57,2| 1 18 |-1 47,01 3L2

50 | 551,2| 540,6| 554,8| 157 | 241,02 16,4
40 |748,0| 4510| 7 52,4| 235 | 554,05 LO
50 | 9440 6 750| 949,4| 3 15 | 427,63 45,6
60 11 40,0| 7 20,0111 46,4| 3 51 | 5 21,014 30,8
70 |1336,2| 8 32,8113 43,2| 4 29 | 6 14,6|5 15,6
80 155324! 945,41559,6| 5 7| 7 8,016 0,2
90 —|17 27,8|10 58,2|17 36,0| 545 | 8 1,016 44,8
100 119 25,212 11,011952,4| 6 24 | 8 54,07 29,4
110 —|21 18,8|13 23,6121 29,21 7 5 | 947,08 14,0
120 123 14,8114 36,0 — | — 1|1059,6| —
150 [25 9,811548,6| — | — |1132,4| —

140 127. 5,2117. 12
150 |29 0,8/18 13,8

Midlere Tid LIGGER 7292 AE eee 5326 er
un 2

a£10 Svingn,

*) Den fædvanlige Maade, paa hvilken man opbevarer
Magnetfiænger, hvis Kraft man önfker at vedligeholde,
er at lægge dem Parviis parallele med hinanden, og at
forbinde de fammenliggende modfatte Poler med to
Stykker blödt Jern. Denne Methode vilde jeg anfee

Magnetisk isodynamiske Linier 81

Af denne Tavle fees at Cylinderen No, 1 f, Ex,
har gjort 150 Svingninger imellem Elongationerne
50" og 10" i 29! 08 = 1740"8, Iftedenfor at angi-
ve dette Tal har Forfatteren taget Tidsforfkjellen
imellem hver 10de Svingning i hele Rækken; Mid-
deltallet af disfe 15 Differentfer kalder han Middel-
tid af 10 Svingninger,. Saaledes har han f. Ex for
No, I

1176
117,2
116,4
116,8
116,0
116,0
116,2
116,2
115,4
115,44
115,6
116,0
115,0
115,44
115,6

Middel = 116”05

for farlig ved Magneter, fom nöiagtig fkulle bevare
deres Intenfitet uforandret; thi disfe Magneter have
da for fior Indvirkning paa hinanden, Selv om Hr,
8. ei har lagt faadanne Jern-Ankere imellem disfe
Magnetfiænger, er en Affiand af et Par Tommer for li-
den til at bevare faa fiærke Magnetfiænger fra at
have Indflydelfe paa binandens Intenfitet, Ved at
lægge to af mine fmaae Cylindre med de venfkabe-
lige Poler vendt imod hinanden i en Affiand af et

82 | Hansteen.

Mod denne Fremgangsmaade er Fölgende at
indvende: Lad A, B, C,D...N betegne de af
Uhret angivne Tidsmomenter ved Enden af den Ote,
10de, 20de - - - 1. 10de Svyingning; faa findes efter
Sabines Methode fölgende Værdier af Tiden af 10
Svingninger

B-—A
C — B
D—-—=C

” &
& *

N-—-M

Sum = N—A-
Midlere Tid af 10 Svingn, = A-»
d. €&. ved at fummere de n forfkjellige Værdier af
Tiden af 10 Svingninger, falde alle de mellemliggen-
de Tidsmomenter bort og Summen bliver lig Diffe-
rentfen mellem förfie og fidfte Leed, Denne Diffe-
-renis er endnu behæftet med de uundgaaelige fmaae
Tagttagelfesfeil ved förfte og fidfte Svingning. Dis-
fes Indflydelfe formindfkes ei ved Divifionen med n
(15); thi Intenlitetens relative Siörrelle beftemmes
ved Forholdet imellem Svingetiderne paa forfkjellige
Steder, og dette Forhold bliver det famme, hvad en-
ten man meddeler den hele oprindeligen obferverede
Svingetid eller dens nte Part, Sabines Methode for-
drer altfaa 1) n (15) unödvendige Subtractioner, 2

Par Linier, har jeg efter en Times Forlöb fundet
Tiden af 300 Svingninger et Par Secunder kortere.
Det modfatte indtræffer, ifald man lægger de ens-
nævnede Poler mod binanden.

*

Magnetisk isodynamiske Linier. 83

ligefaamange Additioner, hvorved man igjen kommer
tilbage til det oprindelige Tal. 3) En unödvendig
Divifion med n. Det værfie er, at ved disfe unöd-
vendige Regninger kan let en Feil indlöbe, fom for-
öger Iagttagelfens uundgaaelige Smaaefeil, Det hav-
de altfaa været lettere og nölagtigere, om $, havde
meddeelt for Naalen No, 1 f, Ex. Tiden af 150 Sv.
== 2908 = 1740"8; for No. 5 Tiden af 110 Sv.
== 2100009-25 120972, 65/16; våg: iftedetfor disfe Tal

17108 — 11605,

har han i ovenftaaende Tavle givet

1289, 2 == 117"2 0, Å, v. Saaledesimaa altfaa de

På

i EE Tavle anförte Svingetider forftaaes:

Stationer. No. 1.] No. 2. |No. 3. No.4.] No. 5. No.6.
London 1821 . |159"00| 9260 |165"90|54/00| 72"95 6195

Madeira... sv ll == | == 141380 46,20| - - | --=
Teneriffa. 4 + 9 | - - | 84,136 - 145,60 | 62,366 53,20
Port Praya . . & |125,490| - = | = = 140,70 | 55,25 -=-

S. Marys Riv.

Gambia » + + |122,26| = = | = = 139,80 | 54566 | - =
Sierra Leona . | - - | 74:08 |119,76 |38393 | 53,59 145567
S, Thomas . 116,05 | 72592 |117,20 138345 | 53:26 144591
Afcenfion . Aa et et GT GRS SE
Bahia. å å - | 73:87 |11955 159,07 54303 46,07
Maranham == 173527 | - -« |- -=1 52,88 145,04

Trinidad (,
Jamaica , ».

3 | 733 75 |117544 158373 | 52596 45524
114,30 | 72551 |114551 37340 51:90 144539

09060006 900600E
å
=-
ON
SÅ
fa N
Q

Gr. Cayman 116,84 | 7316 |115360|- =| = = (14480
- Havanna 117550 | 73341 |118,07 |38341| - = 14527
New York . 15609| == 11506500 150564 | 70555 60,36

London 1825 . |161,353 103,60 164,00 53,24 74537 63,42
Hammerfeft . . |195,84| = *= (196,86 165,43 | 87:64 175373
Spitsbergen , . |220,26| = = |251,81 |75,11 |105,39* 188,17
Grönland . .. |220,80| =- = |221,42 71573 | = = 184,76
Trondhjem . . "180,84 | = 182,67 60,20| - *= 170,46
London 1824 . [161,50| = - 163,20 52,40 73:90 [62574

Sammenftiller man nu Tagttagelferne i London i
1821, 1823 og 1824, faa feer man, at ingen af disfe
Naale har været faa uforanderlige, fom man til faa

vigtige Iagttagelfer kunde önfket. SP

84 Hansteen.

1 2 3 Å 5 6
1821 15900 92/60 16590 5400 72"95 61/95
1823 161,53 105,60 164,00 55,21 74,37 63,42
1824 16150 — 165,20 52,40 73,90 62,74
Saaledes var i London Tiden af de 150 oprinde-
lig obferverede Svingninger med No, 1
Diff,
1821 = 15 > 159700 == 238500
1823 = 15 > 161,53 = 2419,95 51,95
i 1824 = 15 >< 161,50 = 242250 2,55
hvoraf altfaa' fees, at denne Naal fra 1821 nl 1893 har
tabt faa meget af fin Intenfitet, at Tiden af 150 Sving-
ninger er bleven omtrent 55" længer; og at dens In-
tenfitet fra 1823 til 1824 næften har været uforan-
dret. Det er ogfaa overeensfiemmende med bekjend-
te Erfaringer, at Magneter i den förfte Tid efter at
de ere firögne tabe meft af deres Intenfitet. For med
mere Sikkerhed at kunne fammenligne disfe Naales
Forandringer, har jeg i fölgende Tavle beregnet For-
andringens Störrelfe for en Svingetid af 1000 Se-
cunder for alle 6 Naale, faavel imellem 1821 og
1825, fom imellem 1823 og 1824.
Forandring imellem
1821 og 1825, 1823 og 1824
No, 1 1 HM
—-2 —- —- + 1121 — — — —

0 bltt brde

15
— 4 MS ET 14,2 Te å ed 5] 15,9
— 5 —- —- +$ 195 — — — 65

—-6 — —- + 255 d-— — — 10,8

Disfe Tal ere faaledes at forftaae, at ifald No, I
havde paa et vift Sted i 1821 gjort et vit Antal
Svingninger i 1000 Sekunder, faa vilde den paa

Magnetisk isodynamisk Linier. 85

famme Sted i 1825 udfört det famme Antal Sving-
ninger i 10145 og i 1824 i 10156; under famme
Omftændigheder vilde Naalen No. 4 fra 1821 til 1893
forandret fin Svingetid fra 1000" til 1000/—1/412 —
9858, og i 1824 til 98578 — 1579 = 96979, At
de 4 fidfie Naale i den fidfie Periode og No, 5 og 4
i begge have formindfket deres Svingetid vifer, at
de endog have tiltaget i Intenfitet, hvilket alene kan
forklares af deres gjenfidige Indvirkning paa hinan-
den, formedelft den ovenfor omtalte parvile Opbeva-
ring, Det værfie er at disfe Naalenes Intenfitetsfor-
andringer ei ere fkeet regelmæsfigen, Derfom Naa-
lene havde været aldeles uforanderlige, faa indfeer
man let, at Qvotienten imellem 2 Naales Svingetider
paa forfkjellige Steder maatte være conftant, Ved
at dividere Svingetiden af de övrige Naale med Svin-
getiden af No, 4 paa de forfkjellige Obfervationsfie-
der har jeg fundet fölsende Qvotienter

No. 1.JNo. 2 |No. 3.]No. 5./No. 6,

ja BE ENN MT EE EE EN

London 1891 ... 2 29445 LMS 3,072311,551011,1472
Madeira... 6

3,009
Sale 1,8451 AE 1,567711,1667
30839 0 5105 VURSH7SN
HOS LS TIESZION se
- - 11,9029/5,0692|1,3758/1,1731
Se 1,8965/3,0481|1,5852|1 "1680
- ne Me HE J002
- =- 11,8907/5,0587|1,5829|1,1792
3,0062/1,9042|3,032311,3674 1:1681
3,0562|1,9334|3,0564/|1,5877|1,1869
5,0591/1,9113515,0740| = - |1,1786
New Vork 3,0824| - - 13,0806|1,35933/1,1920
London 1823, 5,0302 AD G0801 1,5969 1,1912

Man feer heraf at disfe Qvotienter hverken ere
confianig eller tiltage efter nogen vis Regel, Idet He-
le tage de vel til fra 1821 il 1823, men Forandrin-

*
Teneriffa ...
Port Praya eo
8. Marys «..>
Sierra Leona ,
S. Thomas .
Afcenfion .,..
Bahia ++ %5600%
Trinidad...
Namaica .,.'
Havanna. + ..

9

K Å * *
* * * * e * pm * * + An * * *

9
e
*
4
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*

86 Hansteen.

gerne ere aldeles ujevne, fnart pofitive, fnart negati-
ve. Saaledes var i Port Praya og i New York Ti-
den af 10 Svingninger af No. I omtrent 5,08 Gange
fiörre end af No. 4; men i St. Thomas og Trinidad,
fom falde imellem de fornæynte 2 Tagttagelfer, er
denne Qvotient kuns 3,02 og 5,00. Forandringerne
ved No, 1 og No, 2 ere fiörft, hvor de endog vile fig
i Tiendedelene af Qvotienten; men felv ved disfe to
Naale er den fiörfte Deel af Forandringen fkeet paa
OQverreifen fra London til Port Praya og Sierra
Leona.

Derfom Naalenes Forandringer havde været no-
genlunde regelmæsfige og Capt Sabine havde angivet
Tagttagelfesdagen paa hvert Sted, faa havde man ved
Interpolation kunnet finde den tilfvarende Svingetid i
London og derved Forholdet imellem Intenfiteten i
London og paa Obfervationsfiedet, Imidlertid har
Forfatteren 8, 474 i en Tabel over de obferverede
-Inclinationer (naar London undtages) i det mindfie -
angivet Maaneden i hvilken paa hvert Sted Iagtta-
gelfen fkeede, og paa alle de Steder, hvor Pendel-
Tagttagelfer udförtes, kan man af de aftronomifke Iagt-
tagelfer indtil en Uvished af nogle faae Dage flutte
fig til Tagttagelfes-Tiden for de magnetifke Svingnin»

ger. Jeg har da antaget Obfervationstiderne at være
fölgende:

London 1821 Juli 15 Sierra Leona 1822 Marts 15
Madeira 1822 Janu. 10 S. Thomas — Mai 297
Teneriffa — Janu, 20 Afcenfion — Juli 4
Port Praya — Janu, 25 Bahia — Juli 28
5. Marys — Febr. 15 Maranham — Aug, 29

Magnetisk isodynamiske Linier. 87

Trinidad 1822 Sept. 98 N. York 1822Dec, 97
Jamaica —-Octb, 26 London 1825 Marts 31*)
Havanna — Nov. 22 |

Min Dollondfke Cylinder gjör i London 500
Svingninger med Begyndelfes-Elongationen = 20" i
77534, og 300 Svingninger i uendelig fmaae Buer i
774/46 (Magaz. 5 Bd. 8. 16). Ved at tage Diffe-
rentfen imellem Logarithmen af dette Tal og af Svin-
getiderne af de 6 Naale i London 1821 i Tabellen S,
83, finder man Reductionslogarithmen til den Dollond-
fke Cylinder for 15de Juli 1821, Ved at tage Loga-
Å rithme-Differentfen imellem Svingetiderne i London i
1821 og i 1825 finder man Reductionslogarithmens
Forandring for 624 Dage, hvoraf igjen findes den
daglige Forandring i Eenheder af 5te Decimal, faale-
des fom den er anfört i fölgende Tavle:

Red. log. | Daglig
Magnetnaal |15 Juli 1821| Forandring
No. 1 0,68760 | — L,01
— 2 0,922359 | — 7,81
— 5 0,66915 + 0,80
SV 1,15661 + 0,99
— 5 1,02597 | — 1,54
== O 1,09696 | — 1,63
Heraf findes endelig Tiden af 500 Svingninger
af den Dollondfke Cylinder paa de forfkjellige Iagt-

tagelfes-Steder i fölgende Tabel:

*) Den fiörfie Ufikkerhed hviler over Iagttagelfesdagene
i London, og det er meget at beklage, at Forfatte-
ren i fit interesfante Værk har fkjænket disfe vigti-
ge lagttagelfer faa liden Plads, og blot meddeelt en
fummarifk Overfigt over Refultaterne, imedens han
har ofret en ligefaa fior Plads paa at fammenligne

fine Iagttagelfer med en Formel for Intenfiteten af
Dr. Young, fom ikke engang er grundet paa en rig-
tig mathematifk Theorie af Maguetens Tiltrækninger.

88 Hansteen.

Iagttagelfes Mid-
ag ger | No. 1. | No. 2, No.3.[N0rd. No.5. lxo.6. del,
madeira +'| 05 - = 166441 66512 == | - = 166407
Teneriffa . - = | = - 1656,8 |658"21660"32658,8
Port Praya . (60105 YU - - å - = 1586,2 /583,0| - - 534,6
S$, Marys . (585,52) Pre - - 1575, 575:4| = = £57455

Sierra Leona| -

ts
NN
Qu
Oy
å
—
-
w
Le)
gu
ON
ee
Qv

50134 150453 156557 f505,2

5. Thomas, W Er 59053 55554 55959 5548 555,1
Afcenfion « | - - 560.2 15656 | - - [562,90
Bahia sos | - - EN 561,7 56531 156639 |567,8 f565,4
Maranham. - =- 15528 | - - | - - 15543 [55454 1555,8
Trinidad, $ ma == 155257 |561,0 155456 |555,01 5559
Jamaica ... - - - =- 55832 54251 5431 54532 B542,1
Cayman e + | 55450 54830 545 er PE 55032 549,1
Havanna. . | 556,1 GE 2 15571 | = - 155535 f550,2
New York, | - =-

3 173530 1736;8 175956 7567
De i Parenthefe indfluttede Refultater af No, 1

og No. 2, ere udelukkede fra Stemmeret i Middeltal-
let, Da det ved Beregningen vifte fig, at de ved
ovenbefkrevne Interpolation fundne Refultater af No,
1 og No, 2 afvyege fra 10 til 20 Secunder fra Mid-
deltallet af de övrige 4, faa blev ved Middeltal af
disfe fidfte Svingetiden af den Dollondfke Cylinder
antaget i S. Thomas, Trinidad, Jamaica og N. York
faadan fom i ovenføaaende Tavle, og ved at tage
Differentfen imellem Logarithmerie af disfe 4 Svin-
getider og af Svingetiderne, for No, 1 og No. 2 paa
de famme 4 Steder af Tabellen S, 83, fandtes fölgende
Værdier af Heductionslogarithmen for No. I og No. 2
Reductionslogarithme til den Dol-

Tagrk ler Pale Cylinder for

EE No, I No. 2.
S, Thomas, . 0,67976 0,88156
Trinidad . >. , 0,67898 0,87728
Jamaica ++. 0,67607 0,87492
Ni Vork .. 0,67395 |

Ved Interpolation af disfe Værdier, fom fynes at |
fremikride temmelig regelmæsfig fandtes nu Reduc-
tionslogarithmens Værdier for de övrige Dage, da dis-

Magnetisk isodynamiske Linier. 89

fe Nasle ere bleven anvendte, WMen man feer at Be-
fultaterne af disfe 2 Naale desuagtet paa flere Steder
afvige betydeligt fra de övrige. Jeg har derfor ude-
lukket dem fra Deeltagelfe i Middeltallet, undtagen i
Maranham, Cayman og Havanna, hvor de fiemme bedft
med de övrige, og hvor kuns faae af de Övrige Naa.
le ere bleven obferverede, Ved denne Reduction til
den Dollondfke Cylindér ere nu disfe Iagttagelfer bragte
i Forbindelfe med mine og altfaa med Humboldts og
de Ros/els.
- Paa Reifen til Spitzbergen i 1823 gjorde Forfatteren,
foruden de i Tabellen 8. 85 anförte Iagttagelfer, end-
nu Obfervationer med en Hr. Browne tilhörende In-
clinationsnaal, fom blev ophængt horizontal paa fam-
me Naade fom de anförte, Med denne fandt han
den midlere Tid af 10 Svingninger fom fölger: i

Hammerfeft 1035”80

Spitzbergen 121,56

Grönland —116,507

Trondhjem 96,75

Nu fandt jeg i 1825 ved Middel af 3 velover-
eensftemmende Obfervationer paa forfkjellige Steder
i Trondhjem Tiden af 500 Svingninger med den
Dollondfke Cylinder reducerede til uendelig fmaae
Buer og til Medium af Aaret = 866775; Aaret i
forveien havde Hr, Oberfilieutnant Meilænder og Lieut-
nant Palludan med en anden Cylinder reduceret til
den Dollondfke fundet den = 866"78. Antages alt-
faa Tiden af 300 Svingninger af Dollond i Trond-
hjem == 866"77, i London = 774"46, faa findes Re-
Auctions-Tallene for disfe 6 Cylindere paa Expeditio-
nen til Spitzbergen i 1823 fom fölger |

90 Hansteen.

Reductionstal til Dollond,

Naal. |L00g" |Trondh.| -9292" | Middel | Red. log.

————=zemams> || —mm— | Osmmmm— === || | Sm—m—————

No, 1 | 4,8004 | 4,7930| 4,7955 | 4,7963 | 0,68091
— 3 | 4,7224| 4,7449| 4,7455å 4,7576 | 0,67556
— 4 114,5466 |14,5980 | 14,7800 Å 14,5749 | 1,16561
— 5110,41356| - - |10,4800 | 10,4468 | 1,01898
— 6 |12,2115 |12,5016 | 12,5441 | 12,2857 | 1,08940
Browne| - - | 8,9584| - - lå 8,9584 |-0,95223

Reductionstallene til den Dollondfke Cylinder
fandtes her af disfe 35 Beftemmelfer paa forfkjellige
Tider og Steder faa nær ligeftore for alle Cylindere,
at jeg anfaae det unödvendigt at gjöre nogen Inter-
polation for Værdierne af Reductionslogarithmen, men
betjente mig af Middeltallet i ovenftaaende Tabel
fom en conftant Reduction, Herved fandtes fölgen-
de Tid for 500 Svingninger af den Dollondfke Gy-

linder:

Iagttagel-! Mid-
22 994 No. 1, No, 3 No. AR No. Be No. 6. Br. del,
Hammer-

fefi PAVE 039/43 932:6 924.15 9156 0304 92909 92819
Spitzber- å

gen*) . 11099,6 |1098,2 [10947 (1080,6)|1083,2 |1087,2 |1092,6

Er 105930 |1049,0 [1046,2 | 1041,5 | = = |1045,7 |1047,8
rond=

hjem al - «[J- «[f- =-f == be =f == | 866,8
Ved to Obfervationer i Hammerfeft af Hr, Oberft-
lieutnant Meilænder og Lieutnant Palludan den 95de

*) I Tabellen S, 83 har jeg for Naalen No. 5 paa Spitz-
bergen ved Conjectur læft 105595 thi i Originalen
fiaaer ved Trykfeil 1039; men man feer, at heller
ikke denne Conjectur pasfer med de övrige Naale,
Jeg har derfor ei taget Henfyn paa No. 5 i Middel-
tallet, Er Svingningstiden i det vertikale Hældings-
plan I T, i et horizontalt Plan == T*, og Hældin-

gen IT 1, faa finder man T = TV Y cos hp ===

Magnetisk isodynamiske Linier. 94

og 3lte Auguft 1825 imellem Kl. 10 og 11 Formid-
dag med Cylinderen No, 1 (Magaz. 4 Bd, 8. 281—
982; 5 Bd. 5. 25—25), fom var brugt af Capt. Lieutn.
Erichfen paa Reilen i Tyfkland, fandt jeg, efter fieduc-
tion til den Dollondfke, Tiden af 500 Svingninger =
031”, hvilket bekræfter Rigtigheden af Ovenftaaende.
Jeg troer faaledes at være overbevift om, at de af
Capt. Sabines Tagttagelfer udledede Tider af 500 hori-
zontale Svingninger med den Dollondfke Gylinder
ere fikre til 2 höift 3 Secunder, At anvende fi-
nere Reductioner for Aars- og Dagstiden, Tempera-
turen og Svingebuernes Störrelfe vilde faaledes med
Henfyn paa Naalenes betydelige Intenfitetsforandrin-
ger være fpildt Möie, om man end kjendte de dertil
nödvendige Data.

For af. disfe horizontale Svingninger at kunne
udlede Intenfiteten er det nödvendigt at kjende Incli-
nationen paa lagttagelfesftederne. Hr, Capt, 5, har

——

TY sec i. Den af Forfatteren i Originalens S. 483
beregnede Værdie af T er for No, 5 paa Spitzbergen
= 42"7, og da Hældingen fammefieds eller i ==
819105, faa vilde heraf fölge T == 109"02 og for
den. Dollondfke 1158"8, hvilket endnu mere afviger
fra de öyrige, Idisfe Tal maa altfaa herfke et Sam-
menfiöd af Tryk- og Reguningsfeil, I famme Tabel
angiyes paa S, Thomas Svingetiden af No, 1
116" 65 og af No, 6 == 44/95 (den fdfie angives
endog S. 483 == 44/99) ifledenfor de rigtigere Vær-
dier 11605 og 449 (rettere 4491), fom Forfatteren
felv harfundetS.80. Det er muligt at lignende uop-
dagelige Tryk- og Regningsfeil forekomme paa andre
Steder i famme Tabel, og at disfes Berigtigelfe for

en Deel vilde formindfke Naalenes tilfyneladende
Ujeynheder, H,

02 Hansteen.

efter Hofraad Mayers Forflag betjent fig af en Naal,
paa hvis ene Kant var befæftet en liden Mesfing-
kugle, faaledes at en Linie fra Kuglens Tyngdepunkt
til Omdreinings-Axen gjorde omtrent en ret Vinkel
med Naalens Længde-Axe, Naar en faadan Naal læg-
ges paa Agatplanerne, faaledes at Kuglen ligger umn-
der Naalen, angiver den Hældingen forliden, ligger
Kuglen over famme, angiver den Hældingen for ftor;
det famme gjælder naturligvis ogfaa efter at Naalens
Poler ere omvendte, Betegner man disfe 14 forfkjelli-
ge Hældinger efter Ordenen med a, b, c og d og
den fande Hælding med i, faa er
cot a + cot c€ — cot b — cot d
cot a. cot G — cot b.cot d
hvorved er at mærke, at ved c og d ere Polerne om-
vendte, ved a og c ligger Kuglen under Naalen, ved
b og d over famme, 5, brugte 5 Kugler af. forfkjel-
lig Vægt; undertiden lzder det, fom han gandfke har
borttaget Kuglerne og obferveret med den blotte
Naal, fom var temmelig nær æqvilibreret. I dette
Tilfælde blive de 4 Störrelfer a, b, 6 og d næfien li-
geftore, og man har da uden mærkelig Feil
på +b+ c+d
på å

Paa Sabines Infirument var Inddelingen gjort faa-
lades, at 0" fiod ved Vertikallinien, 90” ved Hori-
zontallinien; de af ham obferverede 4 Vinkler F, f,
G og g i nedenfiaaende Tabel ere altfaa Comple-
menter til a, b, c og d, faaledes at man maa fætte
ak 90"-— F, b == 90""— f,c = 90" = 6, d.=
90” — g, hvorved ovenftaaende Formel forvandler

tanei ==

fig til fölgende:

Magnetisk isodynamiske Linier. 03

tang F' q- tang G — tang f — tang g
tang F . tang G — tang £, tang g
og naar disfe 4 Vinkler næften ere ligeftore

5 j=900 FS HE,

tang 1=

Paa Å Steder har han alene beftemt Inclinatio>
nen ved Hjelp af Hr, Brownes Naal, fom tillige blev
brugt til Intenfitetens Beftemmelfe, og hvis Poler alt-
faa ei kunde omvendes., Da man i dette Tilfælde
kuns kan iagttage 2 af de ovenomtalte 4 forfkjellige
Hældinger, nemlig a og b, faa er en faadan ufuld-
fiændig lIagttagelle ikke tilftrækkelig til en fikker
Hældingsbeftemmelfe, med mindre Naalen var fuld-
kommen nöiagtig afveiet og Tapperne fuldkommen
cylindrifke, hvilke Fordringer aldrig i Udövelfen i
firængefte Forftand lade fig tilveiebringe. I neden-
ftaaende Tabel har jeg for S. Thomas ombyttet Vink-
lerne G og g; thi faadan fom de ftaae i Sabines Ta-
bel give de et falfkt iefultat. Jeg har efterregnet For»
fatterens Refultater, og hift og her fundet Afvigelfer
af nogle faa Minuter; paa de flefte Steder fiemmer
min Beregning nöiagtig med hans. Paa Öen Afcen-
fion angives Hældingen 5" 10" fydlig;, enten maae det-
te være en Trykfeil eller Brownes Naal maa være
meget feilagtig. Paa Afcenfion fandtes Hældingen af

De la CGaille 17 Apr. 1754 = 119 10 N

James Cook 28-30 Mai 1775 = 8 57 —

Aftagelfe i 21 Aar == KE
altfaa er den aarlige Aftagelfe = 63, hvilket ftem-
mer overeens med Aftagelfen paa flere nærliggende
Steder, Med denne aarlige Afiagelfle finder man
Aftagelfen for de 47 Aar fra 1775 til 1822 = 4" 565
altfaa Hældingen i 1822 efter la Cuille og Cook =

94 Hansteen.

49 1" nordlig, Antog man den i 1822 — 5" 10" fydl;

pde heraf fölge en aarlig Aftagelfe af 18 Miss SG fag
ikke fiemmer overeens med Aftagellen paa de en
Læler man for Oen Afcenfion 5" 10' nordlig, faa 1 er
uden Hælding i Aaret 1822 gaae igjennem oe G - inien
Grad fönden for Afcenfion og 2 Grad fönden de ne 21
erholde en regelmæsfig Krumning. Læfer man d aa, og
10' fydlig, faa bliver denne Linie gandfke ee 5

mer i Be med lagttagelferne i Sierra Leona, Ma He å
Marys, Port Praya o. f. v. | ad

Tagttagelfes- Naalens mærkede Ende var
Sted, Nordpal, Eeg etding. Middel,
069 10/8 rate 059 a
S. Thomas . fla6 pr G å 95%40| 04955/g8|+ 09 212
86 21.0 8! på 93 58:8| 94 455410 9,9 H 09 61
Bahia 4 66 | Brow- Se, en 95 42,51 4+ 0 25,9
Afcenfion . Brow- nes Naal Da ; p + 4 12,0
Maranham . 05 61 30,5172 44$2| 63 15,5) 25 9,3 +- 5 10,0
50il| 68 50:0|73 £1,3| 65 mol 2 Kalt 23 62
Sierra Leona 59 01| 52 325108 19:0| 58 45,6 z1 ho
Tv 58 4957| 53 573767 50,5| 59 25,5| 31 GE
Tranidad 50 58,3| 46 32,2154 59:2| 5L 46,0 78 58.0
5. MAS Å. 54 hor 42 95657 370) 45.461 539 71 p 39 2,5
, Gambia . » 162 30,0 -

Bort Presse, leg å 5 557 69 50,1! 11 28,3| 40 231! 40 23,1
ER 0| 751816 4p3| 9116 45 26:5| 45 26,
Jamaica. . He å E PR pg 55:51 42 138) å7 Lo > 20,3

3 1 230 | -
ALe eee Tr
ener! Å K L9 59,0 vere JEg å 10,5 36 12,5 B1 55,2 F1 DÅ
ke eg 50 1» — 1 15:7| 59 468) 59 16,8
New York. . |19 21,4| 13 40,5/20 pe 13 E7 p NER 62 1253
Trondhjem , £|19 42:0| 9 540|20 54-0| 10 PD

38 40,0|—15 24450|3 KOL 74 348
Me TARE | 7 43,0
Hammerfefi . Me 51,0 EL VA 1,0 pG re pr ÅR 77 24s5|
13 9.40| 12 235/13 18,0 JÅ 43.0 TI 1731 77 1539
Grönland ... I 27 31:0—10 410127 30,0|— 8 50,0| 80 2
15 JP R 0,0114 340| 5 1101 80 160 80 9,0
Spitzbergen. då pr FÅ å å 3? ok po på 81 15,6
Hå 3 lvnng 3 81 på

Magnetisk isodynamiske Linier. et 7

Betegner paa et vift Sted af Jordens Overflade
F den magnetiske Intenfitet, T Tiden af 500 horizon-
tale Svingninger af en Magnetnaal, i Hældingen, faa
er efter Magaz. 6 Bd, S. 296
EF 1” cos == GC;
hvor C er en for hele Jordens Overflade confiant
Störrelfe, fom alene gjælder for denne Magnetnaal,
Nu var i London i Auguft 1821 efter Sabines Iagtta-
gelfer i == 70” 29, den aarlige Aftagelfe af Inclina-
tionen = 522, altfaa var i London i 1823 i == 699
565; paa famme Tid og Sted fandtes ved min
Dollondfke Cylinder for Svingninger i uendelig
fmaae Buer T = 774"46, F. — 1,36975 altfaa bliver
log C = 5,44954
Heraf findes for alle ovenftaaende Steder, hvor
T og i ere obferverede, fölgende Værdier for Inten-
fiteten F,
Sted, Fr SP Sted, Fe

Madeira. . | 1,3665 |Trinidad. . | 1,1730
Teneriffa . | 1,2888 |Jamaica . + | 1,4027
Port Praya | 1,1740 |Cayman ., | 1,4178
S. Marys . | 1,1199 |Havanna.,, 1,4756
Sierra Leona| 1,0360 |N. York . . | 1,7862
S. Thomas | 0,9137 |Hammerfeft | 1,4802
Afcenfion . | 0,8922 |Spitzbergen | 1,5373
Bahia . ++ I 08831 |Grönland , | 1,4990
Maranham | 0,9980 |Trondhjem | 1,4239

Beftemmelfen i Trondhjem grunder fig paa mine
egne Iagttagelfer fammekteds i Juli 1825, da jeg ved
Middel af 11 Iagttagelfer med en 5 Tommers Hæl-
dingsnaal fandt Hældingen = 74" 407
af Sabines 2 Tagttagelfer

var den i 1823 T 74 45,0.

96 Hansteen.

Tiden af 300 Svingninger i uendelig fmaa Buer fandt
jeg med den Dollondfke Cylinder fom ovenfor aufört
== 86677.

Hr. Capt,” Sabine har ogfaa anfillet fölgende
Svingnings-lagttageller med den Hr. Browne tilhö-
rende Hældingsnaal i det vertikale Hældingsplan,

Tid af 10 Tid af 10

Svingn,

S, Thomas | 61652 |London . . | 49453
Maranham | 58,660 |N. York... | 44,667
Sierra Leona! 58,012 |Trondhjem , 49,643
Trinidad , + | 53,262 |[Hammerfeft | 48,885
Jamaica + . | 49,667 |Grönland . | 48,050
Cayman 00 49,610 Spitzbergen 47,562
Havanna + + I 48,177

At denne Naal ligefaalidet har været uforanderlig
fom de 6 övrige, viler fig firax deraf, at Tiden af
10 Svingninger fandies i London = 49"453 og i
Trondhjem, hvor Intenfiteten er førre = 49,643.
Er nemlig paa et vilt Sted Intenfiteten = F, Tiden
af 10 Svingninger af denne Naal = T, faa er

PIPE,
hvor C*? er en conftant Störrelfe for denne Naal, An-
tages å London F — 1,5697, T = 49453, faa findes
log G' = 3, 52501,
Sættes i Trondhjem F = 1,4259, faa findes Tiden af
10 Svingninger med denne Naali Trondhjem
T= > ="48"502
efter Sabines Tagttagelle == 49,643

Forfkjel = + 1,141

Denne Naal har alifaa fra fagttagelfen i London
til Iagttagelfen i Trondhjem tabt faa mege af fin In-

Magnetisk isodynamiske Linier. 57

tenfitet, at Svingetiden er bleven forlænget 1141
paa 485 d. e. 2355 paa 1000 Secunder, Den an-
givne Svingetid i London er formodentlig iagttaget i
1821 för Afreifen til Æquators men da der ei er
gjort Iagttageller med den paa famme Sted efter
Hjemkomfien i 1823 eller efter Hjemkomften fra Spitz-
bergen i 1824, faa kan ingen Correction anbringes,
lægger man den ovenftaaende Værdie af GC! til Grund,
faa finder man fölgende Intenfiteter:

Sierra Leona| 0,9954 | Jamaica + - | 1,5579
5. Thomas. | 0,8813 Å Cayman . . | 1,5610
Maranham | 0,9735 Å Havanna,. | 1,4432
Trinidad , . | 1,1808 I N, York , . | 1,6790

Disfe Intenfiteter ere alle betydelige mindre;
end de fom fandtes af de horizontale Naale, I New
York fandtes den nemlig af de

horizontale Svingninger = 1,7826
vertikale — —= == 1,6790
Forfkjel == 0,1036

Af Ligningen |
EP: 1? cos å == GC
findes, naar i er confktant

aF 9 dr
age te
Fr + T
altfaa |
å AR dF,
dT — — 3 F

Sættes i N. York F = 1.7826, dF = —0, 1036,

T = 736"7, faa findes AT — + 20"1, d. €&. Tiden

af 500 Svingninger af den Dollondfke Cylinder, fom

af de 4 horizontale Naale blev funden ved Middel

= 736"7, fkulde foröges med 20"1, eller fættes =
7 )

08 Hansteen.

7568, naar Intenfiteten i N. York fkulde være =
1,6790, fom den fandtes af Brownes Naal, Wen da
ingen af Iagitagelferne med de 4 horizontale Naale
afviger mere end % til 3 Secunder fra Middelet, faa
vilde en faadan Antagelle være aldeles ufandfynlig,
og det er höift fandfynligt, at den hele Feil alene
ligger i Brownes Naal, En liden Feil i Hældingen i
N. York, fom alene er beftemt ved een Iagttagelfe,
kunde vel indföre en liden Ufikkerhed i Refultatet
af de horizontale Svingninger; men af alle de Ste-
der, hvor Hældingen er beftemt ved 2 eller 5 Ræk-
ker af Iagttagelfer, vil man finde, at den fandfynlig-
fte Veil af en enkelt Iagttagelle med dette Hældings-
infirument neppe overftiger 5 Minuter, Jeg troer
derfor at man vilde fjerne fig mere fra Sandheden
ved at give Brownes Naal nogen Stemmeret med
Henfyn paa Intenfiteten.

Påa Reifen til Spitzbergen 1 1823 derimod fy-
nes denne Naal at have været mere uforanderlig.
Sætter man Intenfiteten i Trondhjem —= 1,4259, T=
49643, faa findes efter Formlen F T? = C?

log CI == 3,514520,
hvoraf fölgende Intenliteter paa de övrige Steder
udledes

Hammerfet 1,1684

Spitzbergen 1,5512

Grönland 1,5199
hvilke meget bedre femme overeens med Refultaterne
af de horizontale Svingninger. Men da denne Naal al-
lerede har havt Stemmeret ved Refultaterne af de ho-
rizontale Svingninger, og den Ufikkerhed, fom ud-
- fpringer af Naalenes foranderlige magnetifke Kraft er
langt fiörre, end den fom kan have fin Oprindellfe af

Magnetisk isodynamiske Linier. 99

fmaae Iagttagelfes-Feil, faa anfeer jeg det for urigtigt
at give denne Naal dobbelt Stemmeret, ved at lem-
pe Middeltallet efter oyenftaaende Refultater,

Da det er rimeligt, at Intenfiteten i en lang Række
af Aar forandrer fig, faa kunde man fremfætte den
Tvivl, om Capt. Sabines Beftemmelfer i 1822 — 1823
kunde forbindes med Humboldts i 1799 — 1800 og
i 1805. At imidlertid disfe Forandringer ei have væ-
ret fiörre end de fmaae Ulkkerheder, fom disfe to
Phykikeres Iagttagelfesmethode medförer, vile fölgen-
de Befiemmelfer. Intenfiteten fandtes paa Teneriffa af

Humboldt 1799 —= 1,2617
Sabine 1822 == 1,2888
Forfkjel ==. 0,0273

Ligeledes fandtes den paa det Atlantifke Hav

nær Kyften af Amerika af
Br.nordl, Længd.vefil. Intenf. Sted.
Humboldt 1799 10946" —L40*54" 1,1779 Ail. Hav,

— — 10 27 46 51 1,1779 Cumana
Sabine 1822 10 39 5. 55 1,1730 Trinidad

Endelig har Capt, Sabine (ovenanförte Værk S,
466) anfört fölgende Svingnings - Iagttagelfler med
Brownes Naal paa Nordveft-Expeditionen i 1819 — 1820

Tid af 100

Brede Længde Svingn. 1

Sted, nordlig Ferro den magn.
Meridian,

Eeudaa I vene Å 517507 11774800 89%
Davis Stræde paa Iis| 64 0 | 7 17,4
Posfesfion Bay . . . | 73 31 7 19,5
BRegents Inlet ... . | 72 45 72 1 — 7 19,0
B. Martins Öe .. 17510 186 4 7.225
Melville Öe. . 4. | 7 24,3
7

Winterhavn ove 26,25

7427 19% 2
7447 195 8
7 *

400 på Hansteen.

Tiden af 100 Svingninger i London er den fam-
me, fom fandtes paa den foregaaende Reile'i 1818,
og der figes ikke udtrykkelig, at Naalen blev under-
fögt för og efter Keifen i 1819 — 1820, hvilken Un.
derfögelfe vilde have været en nödvendig Betryggel-
fe for Naalens uforandrede Intenfitet. Sætles nu for
Fonn IT == 8 24 —= 182% F=3=01,53697, faa fn
des for denne Reife FT* = C! og log C! = 5,502723
hvoraf Intenfiteten paa de övrige lagttagelfes- Steder
kan udledes.

Fölgende Tavle indeholder alle disfe Beftem-
melfer af Intenfiteten, ordnede efter Hældingens Siör-
relfe, hvortil jeg endnu har föiet endeel af mig felv
paa en Reife om den Bothnifke Bugt i 1825 anfiille-
de magnetifke Iagttagelfer, om hvilke de nærmere
Omfiændigheder paa et andet Sted fkal lægges for
Publikums Oine,

Længde | Hælding | Inten-
Tagttagelfes - Sted, Brede, | Ferro, | nordlig. | fitet.
Sabine, Å å

S. Thomas ++. | 0795/N 12495010" 61 10,9157
baka so. 2 12505 2059 VW 4920 0,8851
Afcenfhon ....1756 51516 0! 5 10,0 10,8929
Maranham 252 5126 41 V125 6,2./0,9980
Sierra Leona 4. |8 29 N| 425 0|51 25 |1,0360
Primidadi 2.510 39.N 4555. V 1359 25111750
S. Marys ves.» 15 ö N l 7å O 40 251 1,1199
Port heri ++. 14 S4—| 5 50 V 45 205 111700
Jamaica » + + + + 117 56 — 159 14 V | 46 55,3 | 1,4027
Cayman Ke eee 19 1/4 — 63 25 V 45 18,5 1,4178
Havanna. + +++ 125 9 — 164 43 V | 51 55,2 |1,4756
Teneriffa . ++. . |28 27 — | I 25.0159 46,8 | 1,2888
Madeira. + + 0 132 38 —1 044 0162 12,3 | 1,5665
NvXork 5 ++ 24045 —. 0 EV 190 1,78608
- Hammerfeft . . . 170 40 — |41 26 0177 15.9 |1,4802
Grönland ++ . + [74 32 — 15650 V 180 9,0 | 1.4990
Spitzbergen . » . |79 50 — |29 20 O1|81 10,5 |1,5373
Davis Snæde , . 164 0— 44 10 V '83 4,0 '1,6633

Magnetisk isodynamiske Linier.

Tagttagelfes - Sted. Brede.

Hælding

nordlig.

== =mmmiil==0s517a anoosslr>

Posfesfion Bay . [7351 N

B, Martins Oe.
Begents Inleta .
Nelville Oe ..
Winterhavns, &.
Hanfteen,
Grundsæt . 4 » -
Björneftad. . » .
Nebye.
Foraas.ieelelv å

KER ER

*2 000 +9

Störens Præftegd.

Trondhjem . >
Garnuesfet . »
Suul.,
Fer KES
Grimnåfs .,
Alfa
Sundswall .
Hernöfand ,.
Docklta , .
Bmea . >.
Piteå PD
Grötnils . . .
Haparanda. . .
Alkula OE
Uleåborg . ++.
Braheftad . ..
Nye Carlebye

*
;
*
e
9
EE
*
*
*
;

KE Mee dit

CJ DK AER NESA NET VEG Ne NGT VET Merge |

Hjøck o.e.eg,
Björneborg PÅL
Åbo eo oe vre
Stockholm +..
Øirlfiad . . 6 4.
Kongsvinger ..

Længde

Ferra,

59*y2" V
75 10 — 186. 4 —
72 15 — 72 1—
74 27 — 194 2—
74 47 —19 8—
60 56 129 15 Ö
6153 29 8—
62 18 28 58 —
62 34 20 15 —
62 57 28 58 —
63 26 28 5
63 42 29 52
63 10 92
62 50 52 50
62 929 33 40
62 22 154 56
62 38 55035
63 49 37 52
65 19 59 9
65 50 41 55
6616" - 11 27
65 0 ==
64 41 492 20
63 58 40 31
63 å 59 22
62 17 359 2
61 29 39 26
60 27 39 58
59 20 355 14
59 85 31 16
60 12 29 38

86” 40
88 26,0
88 27,0
88 57,0
88 45,0

73 59.8
73 50,1
74 33,7
74 41,0
74 49,1
74 27.6

Paa medfölgende Kart ere alle disfe Intenfitetets-
beftemmeller, tilligemed de i Mag,

402 Då Hansteen.

og 6 Bd. S. 293 — 994, anförte, forfaavidt Pladfen
tillod, antegnede, De paa Kartet antegnede Intenfi-
teter efter Capt. Sabine afvige undertiden lidt fra de
ovenfor beftemte, da de alene grundede fig paa en
forelöbig Beregning; imidlertid er Afvigelfen faa rin-
ge, at den med Henfyn paa Kartets Maaleftok ei
kommer i Betragtning. XKuns i Bahia er ved en
Regningsfeil kommet til at ftaae 1,129 iftedenfor 0,883,
hvilket har givet den ilodynamifke Linie for 0,9, og
den fydlige Green af Linierne 1,0 og 1,1 en aldeles
urigtig Beliggenhed, Man feer af dette Kart, at en
Linie for Intenfiteten 1,000 kan trækkes fra et Punkt
i Sydamerika i Meridianen 60” veft for Ferro og
7” fydlig Brede (hvor Humboldt fandt Hældingen =
0? og fatte Intenfiteten = 1,000) mod Of lidt nor-
denfor Maranham, og derfra over det Atlantifke Hav til
Afrikas Kyft, fom den fkjærer lidt föndenfor Sierra
Leona, fra Humboldts ovenomtalte Nulpunkt i Ame-
rika maae den dreie fig mod Sydoft, og fkjære den
20de Grads Parallel föndenfor Bahia omtrent i Læng-
den 23” veft Ferro, En Linie for Intenfiteten 1,1
gaaer imellem 5, Antonio og Popayan, imellem Javi-
ta, Esmeralda og Carichana over det Atlantike Hav
til et Punkt af den Afrikanfke Kyft lidt föndenfor S.
Marys ved Gambia Floden, En anden Linie for In-
tenfiteten l,1 gaaer noget föndenfor Lima, og fkjær
Parallelen for 20" fydlig Brede omtrent i Længden
40* veft Ferro. Rimeligviis forene disfe to Linier
fig længer mod Veft i det fille Hav ligefom begge
Grenene af Linien 1,0, 0. f. v, Dette Kart vifer fær-
deles tydelig, hvad jeg i min Magnetismus der Erde
8. 72 af Humboldts TIagttagelfer allerede havde fluttet,
at Hældingslinierne og de ifodynamifke Linier ei ere

Magnetisk isodynamiske Linier. 403

parallele, faaledes at der til famme Hælding hörer en
fiörre Intenfitet i Amerika end i Afrika eller Europa.
Saaledes er i Cayman, Jamaica, Edinburg, Chriftiania
og Tjöck i Finland Intenfiteten omtrent == 1,4, men
Hældingerne ere fölgende:

Cayman 48"48'

Jamaica 46 55

Edinburg 72 54 omtrent.

Chriftiania 72 30 uregelmæsåig,
| Tjöck 75.21;
ligeledes er i

Længde Ferro. Hælding. Intenfitet,*

Nye York 5623" V 737 1,7862
Ingolfsland 26 28 Ö 73 19 1,4159
Bolkefjöe 27 0 — 73 15 1,4053
Björneborg 59 26 — 72 55 1,5935

d. e. til Intenfiteten 1,4 höre der betydelig mindre
Hældinger i den Mexicanfke Bugt end i Europa, og
til Hældingen 73" hörer betydelig fiörre Intenlitet i
Amerika end i Europa, De ifodynamifke Linier fi-
ge meget fiærkere mod Nordvefi eller gjöre en me-
get fiörre Vinkel med de geographifke Paralleler,
end Hældingslinierne, ja de förfie Linier fkjære end-
og de fidfte paa nogle Steder under rette Vinkler, f.
Ex, imellem Ny Fundland og Davis-Stræde. Dog fy-
nes disfe Linier i det nordlige Europa allerede at nær-
me fig til Parallelisme, thi man finder af ovenftaaende
Tabeller

Længde, Hælding Intenfitet.
I Bergen 22757 ZA" .3" 1,4220
Grimniis 32 50 Zak 7 1,4207
Hernöfand 55 53 73 56 14146

Wala 3922 75 49 1,410Q

404 | Hansteen.

Det Punkt i Hældingslinien for 74%, hvor den
er parallel med den ifodynamifke Linic 1,4, og fra
hvilket altfaa Intenfiteten længer mod Öft igjen begyn-
der at tiltage, fynes fölgelig at ligge endnu noget
öftenfor Wafa og Björneborg, omtrent i Meridianen
af Petersburg.

Paa dette Kart ere alle hidindtil bekjendte In-
tenfiteter benyttede, naar undtages fölgende af de
Rosfel i Nærheden af Nyeholland:

Brede Længde Hælding Inten-
fydlig. Ferro. fydlig. —fitet,

Amboina se 44547. -209570 09512
Surrobaya 714: 13019 2540 0,9359
Van Diemens Land

Port du Nord 45 52 164 36 7050 1,5773

Port du Sud 45 54 164 56 7155 1,6103
Paa det medfölgende lille Kart, hvis Maaleftok
kuns er halv faa fior fom det foregaaendes, har jeg
ogfaa affat disfe Intenfiteter, for derved at udlede de
ifodynamifke Liniers formodentlige Gang i det Indi-
fke Hav og i Nærheden af Nyeholland, Heraf fynes
at fölge, at den ilodynamifke Linie for Intenfiteten
1,000 er en i fig [elv tilbagelöbende krum Linie,
fom indflutter den fiörfte Deel af det fydlige Afrika,
et Stykke af Arabien, Indien, Siam, det Chinefifke
Hav og Sunda-Öerne. Indenfor denne befinder fig
en anden ifodynamifk Linie for Intenfiteten 0,9, I
Midten af det af denne fidfte indfluttede Fladerum,
altfaa i Nærheden af Æquator omtrent i Længden 60*
til 70" fra Ferro, maae altfaa Intenfitetens mindjfte
Minimum (Minimum Minimorum) befinde fig, hvil-
ket, fynes at maatte være omtrent = 0,8 af den af
Humboldt antagne Eenhed, Omtrent 180” fra dette

Magnetisk isodynamiske Linier. 105

Punkt, altfaa i Sydhavet i Nærheden af /Equator hen-
ved Længden 250” fynes altfaa det fiorfie Minimum
(Maximum Minimorum) at maatte indtræffe; hvilket
fandfynligviis er noget fiörre end 1,1 af den af Hum-
boldt antagne Eenhed, Det vilde være af færdeles
Interesfe for Theorien at erholde Vished om disfe to
Minimers Störrelfe og Beliggenhed; thi herved kun-
de Jordens Magnetaxers Excentricitet paa det nöiag-
tigfie beftemmes, Af Kartet indlyfer allerede den
tydeligfte Bekræftelfe paa det, fom jeg af Declinatio-
nerne og Inclinationerne i Magnetismus der Erde
har fundet, nemlig at Magnetaxerne ligse nærmere
ved Sydhavets end det Indifke Havs Overflade,
Paa Van Diemens Land indtræffer Intenfiteten
1.6 med Hældingen 71”; den famme Intenfitet og
Hælding træffer man i det nordlige Atlantifke Hav
omtrent i 45” nordlig Brede og 35” Længde vekt
Ferro, Man feer, af Kartet, at de ilodynamifke Li-
nier ligge tætteft fammentrængte omtrent i Meridia-
nen 60* velt og 150" öft Ferro, I disfe to Meridia-
ner findes ftærke Intenfiteter forbundne med mindre
Hældinger i mindre Afftand fra Æquator, Derimod
i Meridianen 50” öft ere. de ifodynamifke Linier vi-
dere adfpredte, og fiærke Intenfiteter indtræffe förft i
fiore geographilke Breder forbundne med ftore Hæl-
dinger. Aarfagen til dette Særfyn er af Theorien let
at indfee, Nær Maridianen 60” veft ligger den fiær-
kere nordlige og den [fvagere fydlige Magnetpol.
Disfe to Polers Kræfter virke altfaa her næften i en
og famme Flade, og fölgelig maae Hefultanten blive
fiærkere end i Meridianen 50” öft, hvor Hetningerne
af Maguetpolernes Kræfter danne betydelige Vinkler
med hinanden. Det famme gjælder om Meridianen

hå

406 -Hansteen.

150* öft, der ligeledes gaaer nær forbi den fvagere
(fberifke) Nordpol og den fiærkere (Nyehollandfke)
Sydpol, Det Punkt, hvor den fiörfte magnetifke In-
tenfitet (maximum maximorum) i den nordlige Halv-
kugle indtræffer, fynes efter Kartet at ligge omtrent i
54" nordlig Brede og 62” vefilig Længde; i den fyd-
lige Kugle ligger fandfynligviis det tilfyarende maxi-
mum föndenfor Nyeholland, Man feer at det nordli-
ge Maximum hverken falder fammen med Magnetpo-
len felv, eller med det Punkt, hvor Hældingen er
= 90"; hvilket alene vilde fkee ifald Jorden havde
een enefte med Jordens Middelpunkt concentrifk
Magnetaxe.

Da Hældingen i Nærheden af Æquator omtrent
forandrer fig 2 Grader for hver Bredegrad, faa fin-
der man af de af. Sabine obferverede Hældinger i 8.
Thomas, Bahia og Afcenfion (Tabel 8. 94) Breden af
de Punkter, hvor Hældingen i disfe 35 Meridianer for-
fvyinder (Magnetismus der Erde S, 47) fom fölger:

Længde Nulpunktets
Ferro, Brede,

24*25/0 0*22:N
5160 10 356 S
20 53 V 15 5 8

Igjennem disfe disfe 3 Punkter har jeg paa Kar-
tet optrukket Linien uden Hælding for 1823; ligele-
des har jeg af Hældingskartet Tab, III i min Magne-
tismus der Erde tilföiet Linien uden Hælding for Aa-
ret 1780. Man feer heraf, at nær Afrikas Vefikyft
have Hældingslinierne fra 1780 til 1823 bevæget fig
betydelig mod Nord, og i Sydamerika mod Syd; og
at disfe 2 Linier fkjære hinanden i et Punkt, fom lig-
ger omtrent i 12” veftlig Længde fra Ferro, Igjen-

i

Magnetisk isodynamiske Linier. 4107

nem dette Punkt maae altfaa kunne trækkes en Li-
nie omtrent fra Syd til Nord eller Nord-Vefi, i hvil-
ken Hældingen er uforanderlig; öftenfor denne Linie
tager den nordlige Hælding af, den fydlige til; ve-
ftenfor famme forholder det fig omvendt. Ved S,
Thomas har Hældingen i Aaret 1780 omtrent været
== 10" nordlig; den aarlige Aftagelfe har altfaa imel-
lem 1780 og 1825 paa dette Sted omtrent været =
14 Minuter, hvilket er omtrent 44 Gange faa for en
Aftagelle fom i det nordlige Europa. Hældingsfy/te-

met er altfaa nær Æquator underkaftet betydelige-
Forandringer *).

*) Da det færdeles interesferede mig at kunne udfiræk-
ke Intenfitetsfyftemet over en fiörre Deel af Jordens
Overflade, ifær rundt om Æquator, faa gjorde jeg å
denne Henfeende Forflag i et Brev til Præfidenten
i Videnfkabernes Selfkab i London, Sir Humphry
Davy. Imidlertid havde jeg ikke ventet, at dette
Önfke faa fnart fkulde gaae i Opfyldelfe. GCapitain-
Lieutnant Erichfen af den Norfke Marine, fom op-
holder fig i London i Anledning af 2 Dampfkibes
Anfkaffelfe for den Norfke Regjering, gjorde i Vi-
denfkabernes Selfkab fammefieds Bekjendtfkab med
de Engelfke Söe-Officierer Capt. T. P. King og
Lieutnant H, Fofter, hvilke begge vare i Begreb
med at foretage videnfkabelige Reifer, den ene langs
Amerikas Kyfter, den anden rundt om Jorden; beg-
ge disfe videnfkabeligen dannede Mænd og övede
Tagttagere vifie fig firax villige til at medtage et Par
af mine Intenfitets-Åpparater, og med famme anfiille
daglige Iagttagelfer, naar Omfiændighederne tillode
det, Et Udtog af GCapitain-Lieutnant Erichfens
Brey fkal meddeles imellem Blandingerue,

108 Hansteen.

Til Slutning vil jeg endnu tilföie TIagttagelfer
over en horizotal Magnetnaals daglige Vandringer
eller Misviisningens timevife Forandringer i Ham-
merfeft og paa Spitzbergen; hvormed Hr, Capt, Sabi-
ne flutter fine interesfante magnetifke Meddelelfer,
Naalen af 7 Tommers Længde bevægede fig paa en
Spids, men var tillige ophængt i en Silkefnoer af fle-
re Tommers Længde, fom gik over en Tridfe og
havde en Modvægt, ved Hjelp af hvilken enten hele
Naalens Vægt kunde hæves af Spidfen eller en Deel
af famme, hvorved altfaa Friktionen næften aldeles kun-
de tilintetgjöres og dog Naalens Middelpunkt beholde
et fadigt Leie. Cirklen var inddelt indtil 10 Minuter,
men Underafdelinger indtil enkelt Secund kunde af-
læfes ved to fammenfatte Mikrofkoper forfynede med
Mikrometer. Inftrumentet, fom blev opftillet paa et
urokkeligt Underlag blev befkyttet fra Veirets Ind-
flydelfe ved et rundt Telt, hvis Træværk var beflaaet
med Kobber. Nulpunktet paa Buen laae veftenfor
Naalens Nordende faavel paa Hammerfeft fom paa
Spitzbergen, faa at en fiörre Bue betegner Naalens
Bevægelfe mod Off, en mindre mod Vefi.

409

Magnetisk isodynamiske Linier.

å

LG Q IpurIG QJopptul SUuo[jer N
9 3 g | |e6jo no s/=|= 01
OL 3 LANE F= B9)e
tr I nl | O78 VL 0r0NOE (GE DOT
OSS 0. | 356 | — 10" 9 107 8 |og 6 0:61 — [0 8
Eco | Hao I == 10991018 0 6099 0 8
OG I 3 2 Å — 1047 9 49 2 |ot7 8 108 2193 810 8
GI 63 Z Å — 10 9 78 2 1047 8 IOS 2198 8 105 9
43 I Os Z Å — lot 95 2 |GT 8 |03 8193 8 10 2
53 3.| he9 Å — Jos 9 |etr 9 |93 G 105 910 £|0G 8
oh 3 r9 I — hr 9 167 9 |ot7 € JOS GET £ 1056 8
947 I 119 Å — l|st1 G 164 9 109 8 I — 1087 4 103 8
ANG 39 åg GJ|o91L 9 |€4 9 |E7 G |ET 60 G OG 8
ö 3 69 Or Å — 10 TVIST 6 [01 6 | — 087 OTISG TY
17 3 Z£ TT 10 OTOG TISS OT — | — [0 GI 0G 1
SI 3 CET JØS OG re ND 01 5
OE IT IT 40 Otlor 3101 3TOS ON — [0 on —
, norge 1 Ne AN

ENER

epueypap| PUuLIG
«PYA 84] | SJ9Jpriu
oJ[aP1Agy E

—— —-—2222 | 0 Ä————— | ———=." | o——=

UTAP&J suap 10JMdNO saMUTN OG [1 OT SJraGrafy euopeeN 18 «mo apårår pe pp Pung uodur 19 19 (+

oe OI

)

— or Lg|*= | St
— I0 3] — C
— Io gr — |[maog il
OS 13/03 GIct7 GT] venpyn
05 8 056 | — for
of G 10 9 103 8 6
0 G1|0 £ 03 8 i
of % 101. 3 | — 9
en it
hthlo $ | — ig
— 1og SI — |1mey4 Al
chthl|o € | — |*Seppn
pes == for
2 er fo Oo
| Vi
=== — —— *pmwuax01 9
VÅ ?

=
ha
ho

33 18 61 dv 21 | 91 | ST | ni sr ml DE

A ,98 olt FumsrasnN
*€g9p tung ojsommepp - *yvDuoudDyy 1v10Z110Y ud JE Furspuv 28480p uap 1940 19J|2Fendey

N ET 022 Supre

N 7047 ,04 9p%g

Hansteen.

110

TH 2 ppuviGg da9[prut suaperN «prurtog L "MA SJ yIQuTonog (4

Sr 3 75 OT 103 OT| — 10 FIS 6 IGT OT OS TT OG OT OG TI it
69 I 07 OT 7 6 ST OTOE OLE OL — 1987 QOIZS T1)9S TI JE
SG I ÅGE md — | — 175 6 I617 8 09 8 | vend it
Q 910 LS L Te — 10 9 OG 8 103 4 |4£ 4 | eUpIX
h I Z£ 9 |GG 9 103 9 Ir 9 103 2 |05 9 |E£ 9 05 9 | — FOT
13 3 og G F—= Ib G) — 1099 66 4] = Er 4 | — 6
Gti 3 9G å — 128 6 I — 131 9 104 £ [4 G|E1 7 | — iL
EG 3 SI G PIE G |EG fr |NG h 199 GEN GI GI8 G| — 9
SI 3 3 G fan G 18 G| — IG G 105 9 JOSE G |66 |. — ft
Oo 3 It G — lar € hl GI — 105 9 1939 1965 7 | — c
St I EG G — Ie8t G 1056 9 19391 — 10 9 Ib | — | 944 GT
A 91 I 32 9210 91 —- | — 166210 9108 21 — "BeppiNl
33 0 cg — | — 1983 2 105 8 18 81047 4 105 8 | — FOI
SS I il 6 OE es — 105 6 — 196 8 10561 — 6
GE 7 ST OT me gr or — 103 010 ot — iL
O 3 3 €3 OI 3 Gr Or — log Orhs Or] — |'pm1049
Va ET 2 !r / LIK PNAN: ov HV DVD VN
*puey *paIS | |
«APP v3J| 2aopprur Go 9 G ft nn
aJjaduy SUua[LEN

"A GT oGG durusrasty N /01 008 Surpjeg *N 109 064 opeg.
*c28[ 1|of *uaGsoq
*ZNdg *ponuudnyp qviuozitoy ud JE Furspurq 29490p uap 3040 s9jjedendey

Ingen havde været nær Teltet

fiden den foregaaende Obfervation, og da jeg traad-
te ind i famme med den fædyanlige Forfigtighed for

lige Sted Midnat den 14de, havde fin Oprindelfe af
en naturlig Aarfag.

Magnetisk isodynamiske Linier. 114

Meærkværdigt er det ved disfe Iagttagelfer, at å
Hammerfeft indtræffer Naalens vefiligfte Stilling om-
trent Kl, & Eftermiddag, den öfiligfte Kl. 9 Formid-
dag ligefom i det fydligere Europa og i Nordameri-
ka; derimod indtræffer paa Spitzbergen den vefiligfte
Stilling Kl. 74 Eftermiddag, den öftligfte Kl. 6 For-
middag, omtrent fom paa Island og Grönland. (Sam-
menlign hermed Lövenörns og Ginges Tagttagelfer paa

disfe Steder i min Magnetismus der Erde 5, 461—461).

En EEE 120)

ei at bringe Naalen i Uroe, fandt jeg den i fuld-
kommen Roe ved det anförte Punkt, Paafölgende
Dag Kl, 10$ Formiddag var den af fig felv vendt
tilbage til det fædvanlige Punkt, Da denne Ilagtta-
gelfe er den enefie betydelige Uregelmæsfighed, fom
indtraf i de 10 Dage, er den bleyen udeladt af Mid-
deltallet, Forfatterens Aumærkning.

VII.

Om Indflydelfen af endog
fjerne Polarlys paa Masg-
netnaalen *).

a É
Arago.

de de Br Å

fine let vile fig nu Polarlys i Paris; fiden Capitai»
nerne Parrys og Franklins Reifer veed man dog, at i
Polaregnene vile fig næften alle Aftener mere eller
mindre levende $poer af famme, For ilfærdig havde
man altfaa ubetinget gjort den Yitring, at dette Sær-
fyn nu er mindre hyppigt, end i forbigangne Tider;
alt hvad man med Ret kan paaftaae er kuns, at det
ikke fiiger faa höit, og fjelden naaer Grændferne af
vor Horizont. —Forövrigt have de lyfende ”Zoner,
Buer og Straaler, af hvilke Polarlylet beftaaer, paa

*) Af Schweigers Jahrduch der Chemie und Phyfk
1826, Heft. 2 S. 216 ff.; taget af den meteorologifke
Overfigt over Aaret 1825 i Annales de Chemie T,

XXX Dec, 1825, 5. 4235 ff.

Fjerne Nordlys Indflyd. paa Magnetnaal. 143

et sivet Sted en mærkelig Indflydelfe paa Magnet-
naalens Retning, felv da, naar de der ei ere fynlige,
De to ovenæynte berömte Söefarendes Dagböger,
fammenlignede med Lifterne over vore magnetifke
Tagttagelfer (å Paris), lode i denne Henfeende ei en-
gang en Skygge af Tvivl tilbage. Denne befynder-
lige Sammenhæng fortjener fikkerlig at ftuderes fra
alle Sider; men der vil maafke udfordres ivrige Forfk-
ninger igjennem en lang Fiække af. Aar, förend man
vil være iftand til at begribe den i alle fine enkelte
Forhold. Det kan ei være andet end höift glæde-
ligt at fee, at i Leith i Scottland, altfaa å Nærheden
af den Grændfe, fom Polarlyfene i den nyere Tid
næften ei mere overfkride, to faa nöilagtige Iagttage-
re fom de Herrer Coldfiream og Foggo, före en nöi-
agtig Fortegnelfe over alle Særfyn af denne Art, fom
vile fig over deres Horizont. De fölgende Angivel-
fer ere laante af de udmærkede meteorologifke Over-
figter, fom hine to Phylikere ved Slutningen af et-
hvert Fjerdingaar pleie at indlevere i Edinburgh phi-
lofophical Journal.

Leith d, 19 Marts 1825, Himmelen var klar,
Vinden blæfte kraftig fra Syd, da man henved Kl, 8
om Aftenen ved den nordlige Horizont blev en Lys-
ning var, fom pleier være det förfte Forbud paa et
Polarlys, Dette Skin tiltog i Styrke til Kl, 91, hvor-
paa meget ftærke Lysftraaler pludfelig begyndte at
opfkyde; men de overfkrede ei en Höide af 659
— Deres fædvaulige Farver var hvid eller gulagtig, un-
dertiden faae man öieblikkelig blaae og grönne.
Kort för Kl, 10 blev Særfynet endnu interesfantere:
en Bue af et hvidt frærktglindfende Lys begyndte i
Veft, fieg lidt efter lidt og naaede Zenith, fkred for-

E 8

444 Arago.
bi famme og endte fig i Veft (formodentlig ÖG? H.).

I Zenith havde denne Bue en Brede af omtrent 7":
men i en Höide af 5 — 6” (under hvilken Höide
man ei længer kunde bemærke Spoer af famme) end-
te den fig næften i Spidfer, Denne Bue blev Kaa-
ende fammenhæugende en heel Time; kuns Stjerner
af förfte og anden Störrelfe fkinnede igjennem; för
den forfvandt, adfkilte den fig i flere Dele. Da Bu-
en var forfyunden, begyndte de opfkydende Straaler,
fom havde ophört i det Oieblik, da den var dannet,
paa nye at vile fig med levende Glands. En Time
efter Midnat vifte fig intet Spoer meer af Polarlyfet,
Paris d, 19 Marts 1825, Kl, 14 Eftermid, Den
horizontale Magnetnaal veeg pludfelig gjentagne Gan-
ge henved 5" fra fin fædvanlige Hetning. Disfe ure-
gelmæsfige Bevægelfer lode mig formode, at et
Nordlys vilde vile fig om Aftenen; men man faae
intet Spoer deraf, omendfkjöndt Himmelen var fuld-
kommen klar, Kl, 6 og 8 fvingede Naalen ei; lige-
faalidt havde den forladt fin fædvanlige Retning; men
Kl, 112 (dette var, fom vi ovenfor have feet det
Öieblik, hvori Nordlyfet i Leith havde naaet fit Maxi-
mum af Glands), havde Misvisningen pludfelig afta-
get mere end 8” og Naalen [vingede i fiore Buer,
Vandringerne af den famme Naal, med hvilken
ovenftaaende Iagttagelfer over de daglige Variationer
bleve anftillede, vile, at den 50te og 3lte Marts og
Ifte April maae meget fiærke Polarlys have fundet
Sted. Sandfynlig har Skyer forhindret Hrr, Foggo
og Coldfiream fra at bemærke dem; men maafkee
vil den ei endnu udgivne Dagbog paa Capit. Parrys -
fidfte Expedition vife, at min Formodning er grundet.
Den 17de Auguft Kl, 10 om Aftenen bemærkede

Fjerne Nordlys Indflyd. paa Magnetnaal. 445

DHrr Coldfiream og Foggo fvage Spoer af et Nord-
lys. Jeg formoder, at dette var Enden af et Polar-
lys om Dagen: jeg finder nemlig, at den 17de om
Morgenen fra 81 til Middag overfteg Misvisningen
hele Tiden omtrent 5” det maanedlige Middel for
famme Timer, da dog om Aftenen Naalen var vendt
tilbage til fin fædvanlige Retning.

I famme Maaned den 2lde om Natten, den 22de
Morgenen, den 26de og ifær den 29de om Natten vi-
fie fig meget filærke Anomalieri Magnetnaalens Gang.
I alle disfe Nætter var, troer jeg. Himmelen bedækket
i Leith, Derfom nordligere lagttagere ved klart Veir
intet Nordlys have feet, f. Ex, Natten den 29de Au-
gult, faa ere vi tvungne til at antage, at der gives
andre endnu ubekjendte Aarfager, fom udöve en be-
tydelig Indflydelfe paa Magnetnaalen,

Den 10de Sept. et meget fmukt Nordlys heni-
mod Kl. 10 om Aftenen i Leith, I Paris var den
horizontale Naal paa denne Tid veget 10' fra dens
midlere Retning.

Den 7de Octcber om Aftenen et fvagt Polarlys
(lagttageren i Paris var fraværende).
| Leith d, 3die November, Nordlys Kl. 11 om Af-
tenen, Kl. 10 om Aftenen vifte i Paris Naalens
nordlige Ende en öftlig Afvigelle af 9' fra den mid-
lere Retning. |

Leith d, de November om Aftenen. Meget le-
vende og talrige Straalefkud; men de vare kuns fyn-
lige i faae Minuter og hin udbredte Lysning i Nær-
heden af Horizonten, fom fædvanlig ledfager dette
Meteor, vifte fig hverken for eller efter famme.
Den horizontale Naal paa Obfervatoriet i Paris vifte
paa denne Dag heftige, temmelig betydelige og me-

| *

116 Arago.

/

get uregelmæsfige Bevægelfer fra Kl. 9 om Morge-
nen til Kl. 2 om Eftermiddagen. Om Aftenen hav-
de den omtrent igjen antaget den midlere Retning,
De af de fkotfke Iagttagere bemærkede Straaler vare
altfaa, efter al Sandfynlighed, de fidfte Glimt af et
Polarlys om Dagen.

Leith d, 22de November. Meget fmukt Polar-
lys, fynligt i 5 Timer, uagtet den Glands, Maanen
udbredede over Atmofphæren. Straalerne fiege op
til Zenith. I Paris begyndte Naalen den 22de Kl,
11 om Aftenen at vige fra fin fædvanlige Retning.
Næfte Dag den 25de Kl, 8 om Formiddagen befandt
fig dens Nordpol mere end 5” velienfor den midlere
Retning. Den hele övrige Dag vifte Naalen fiore
Uregelmæsfigheder i dens Gang.

=== sn===2

Bemærkninger ved Forestaaende.

Uagtet den i foreftaaende Afhandling gjorte
Bemærkning, at endog fjerne Nordlys, fom paa et
givet Sted et kunne fees, dog have mærkelig Indfly-
delfe paa Magnetnaalen fammefteds, maafkee ikke er
gandfke nye, faa er den dog af megen Interesfe med
Henfyn paa Polarlyfets Theorie, faafom den vifer, at
dette Meteor ei fom Regn, Lynild, Taage o. fl. ale-
ne er en Fölge af en Local-Virkfomhed i en liden Deel .
'af Atmofphæren, men fnarere af en Uroe og Ophæ-
velfe af Ligevægten i Jordlegemets hele magnetifke
Syfiem,

Bemerkninger ved Forestaaende. 417

Allerede den 5te April 1741 gjorde Profesfor
Celfius i Upfala og Tuftrumentmageren Graham i
London en lignende Erfaring. Paa denne Dag fandt
Celfius at Maguetnaalen Kl. 2 om Eftermiddagen
begyndte at blive uroelig, faa at den Kl. 5 var 1*
40' vefiligere end om Formiddagen Kl, 10. Kl, 5
18 Minut, var den gaaet 20' tilbage til Of, men 6
Minuter fenere gik den igjen 18” mod Vekt, Fra
denne Tid indtil Kl, 8) næfte Morgen var Magnet-
naalen paa Tilbageveien til fit fædvanlige Sted. Om
Aftenen vifte fig Nordlys. — Profesfor Celfius havde
nogle Uger tilforn anmodet Hr, Graham i London,
ogfaa at iagttage fin Naal i de famme Dage, for at
komme efter, om de famme wuordenilige Bevægelfer
vilte fig famtidig paa to faa langt fra hinanden liggen-
de Steder. Netop famme Dag, Söndagen den 5te
April, bemærkede Hr. Graham i London faa ftore
og hyppige Uregelmæslfigheder ved Naalen, fom han
aldrig tilforn havde feet, og det undertiden i et Mel-
lemrum af 2 — 5 Minuter, Men Hr. Graham mel-
der intet om Nordlys *),

Da Nordlyfet ei er bleven bemærket i Edin-
burgh paa alle de Dage, da Magnetnaalen havde ure-
gelmæsfige Beyægelfer i Paris, faa har jeg efterfeet i
min meteorologifke Dagbog, om der paa de anförte
Dage har viift fig noget Spoer til Nordlys her i Chri-
fiiania. Den 19de Marts 1825 var i Chriftiania om
- Aftenen Kl. 10 21 Minuter Himmelen oyvertrukken,
faa at intet Nordlys kunde fees; den 50te og Slte
var Himmelen klar hele Dagen, men i Dagbogen
findes intet anmærket om Nordlys. Det kan imid-

*) See min Maguetismus der Erde 5. 415

r

448 Bemærkninger ved Forestaaende.

lertid gjerne være mueligt, at der har vift fig fyage
Spoer mod Nord, fom jeg ei er bleven vaer, da de
Vinduer, ved hvilke mine Thermometre hænge, og
fra hvilke jeg bemærker Himmelens Udfeende, ven-
de mod Nordoft og Sydveft. Den lfte April var
Himmelen overtrukken, I Stoördahlen nær 'Trond-
hjem, hvor Hr. Paftor Heyerdahl anftiller meteoro-
logifke Iagttagelfer, var den 530te og Slte Marts Sne-
fog og Snee, den lfte April overtrukken, Den 17de
Auguft var i Chrifttania Kl, 10 om Aftenen Regn;
ligeledes tykt i Vadsoe Kl. 9 Eftermiddag efter Hr.
Paftor Stockfleths Iagttageller. Den 2lde Kl. 111
fkyet, den 26de Kl, 11 40 Min., å Chriftiania klart
med Nordlys, hvilket ogfaa er bemærket af Hr. Provkt
Hertzberg i Hardanger; den 29de ved Midnat klart,
lidt fkyet om Horizonten, Men i den meteorologi-
fke Tabel for Maanederne Juli, Auguft og September,
fom Hr. Lector Holmboe under min Fraværelfe paa
en hReile om den Bothnifke Bugt, har meddeelt i
Magaz. 6te Bind, findes anmærket: "I de fidfte Da-
ge af Auguft faaes flere Aftener Nordlys”, hvilke, -ef-
ter Hr, Lectorens mundilige Udfagn til mig, vare ble»
ven bemærkede af andre, da han [elv havde over-
feet dem, Den 10de September faaes henved Mid-
nat af Hr, Lector Holmboe i Chriftiania en fmuk
Nordlysbue under den fore Björn, alifaa det famme
Meteor, fom lidt tidligere blev feet i Leith. Den
7de October var i Chrifttania om Aftenen Himme-
- Jen overtrukken. Den 3die og de November var i
Chriftiania Slud og Snee om Aftenen; i Bergen faaes
Nordlys af Hr. Overlærer Bohr, Den 22de Novem-
ber var i Chriftiania Himmelen klar, men intet Nord-
lys findes antegnet.

Bemærkninger ved Forestaaende. 119

Det er faaledes af Hr. Lector Holmboes An-
mærkning om de flere Nordlys, fom bleve feete i
Slutningen af Auguft, i det mindfte meget fandfynligt,
at disfe ere indtrufne paa den 2lde, 22de, 26de og
29de, paa hvilke Dage Magnetnaalens Vandringer i
Paris vare uregelmæsfige, uden at fagttagerne i Edin-
burgh have bemærket Spoer af Nordlys; og man vil
faaledes ei endnu være mnödt til, efter Hr. Aragos
Udtryk, at antage, ”at der gives andre endnu ube-
kjendte Aarfager, lom udöve en betydelig Indflydel-
fe paa Magnetnaalen"”,

Ikke uden Interesfe med Henfyn paa Hr. Åra-
g0s ovenftaaende Bemærkninger om Nordly[ets fam-
tidige Virkning paa Magnetnaalen paa langt fra hin- :
anden liggende Steder ere, fölgende Tagttagelfer, Fra
23de til Slte Auguft opholdt jeg mig i Haparanda
ved Torneå, For at opdage, om den fædvanlige Va-
riation i den magnetifke Intenfitet, fom jeg har fun-
det i Chriftiania, ogfaa finder Sted nær ved Polarcirk-
len, obferverede jeg i et Vindue i Værtshufet Tiden
af 300 horizontale Svingninger med den Dollondfke
Cylinder fom fölger:

Haparanda,
Formiddag Middag Aften
KL Kl, Kl,
24 Aug. -- — 1t 5/882”30 8:47" 880614
25 — 8:10'88154 12 7 882,59 853 881,51
26 — 7 58 882,50 12 12 882,76 8 22 (888,19)

mn 77 == safe
Middel = " &81"84 88255 88107

De anförte Klokkeflet ere efter Chronometret,
fom angav Chriftianias Tid; for at finde Klokkeflet-

y

420 Bemærkninger ved Forestaaende:

tet å Torneå, maa man tillægge omtrent en Time,
Udelades Aften-Iagttagelfen den 26de Auguft, faa
feer man, at ved Middel indtraf den fiörfite Intenfitet
(kortefte Svingetid) om Aftenen imellem Kl. 9 og 10
efter Torneås Tid; den mindfte ved Kl. I Middag,
og den midlere ved Kl, 9 Formiddag, iftedenfor at i
Chriftiania den mindfte Intenfitet (længfte Svingetid)
indtræffer imellem Kl. 10 og 11 Formiddag.
Middelet for de 3 Iagttagelfestrder bliver == 881"82
den 26de Auguft om Aftenen fandtes — 888,19

Uregelmæsfighed=—= " 6"37
Da Himmelen var uklar kunde intet Spoer til
Nordlys bemærkes den 26de om Aftenen *), Netop
paa famme Tid var det, at Hr. ÆArago i Paris bemær-
kede en ualmindelig Uregelmæsfighed i Magnuetnaa-
lens Vandring i Paris, Heraf (ynes nu at kunne flut-

*) Saa for en Uregelmæsfighed, fom overfiiger 6”, har
jeg å Chrifiiania kuns een enefie Gang bemærket,
nemlig den 24de Juni 1820, da den famme QCylinder
udförte 300 Svingninger i fölgende Tider:

81 Formidd, 811481

10 812,55
44 Eftermid, 810,15
P | 810,25
11 818,55*
112 815,96
12 811,68

Her har man fra 43 til 7 Eftermiddag en Uregel-
mæsfighed af 8"1, og i den næfie Fjerdedel-Time af
2//4, endelig i de paafölgende 3 Qvarter indtil Mid-
nat af 443, Saa nær Sommerfolhyervet kan man her
i Chrifiiania ved Midnat endnu læfe en Bog uden
Hjelp af Lys, og altfaa er det ei mueligt, at bemær-
ke Nordlys.

Bemærkninger ved Forestaaende 1494

tes 1) at de uregelmæsfige Forandringer i Middel-
Retningen af Jordens magnetifke Kræfter, fom tilkjen-
degives af Magnetnaalens Vandringer paa et vik
Sted paa Jordens Overflade, ogfaa ere forbundne
med famtidige uregelmæsfige Forandringer i Kræf-
ternes Störrelfe (Intenfiteten). 2) at disfe uregelmæs-
fige Forandringer famtidig vile fig paa de længft fra
hinanden paa Jordens Overflade beliggende Steder
(Afftanden imellem Torneå og Paris er omtrent 500
geographifke Mile), ja fandfynligvis firække fig fra
Pol til Pol, 3) at de altfaa ei beftaae i en Local-
Virkning paa Magnetnaalen af det fra Jordens Over-
flade udftrömmende materielle Vælen, fom danner
Polarlyfet, men fnarere foraarfages af en almindelig
Uroe i det hele Jordlegeme, d, e, i en Ophævelfe af
Ligevægten i det hele Syftem af magnetifke Kræfter,
hvilken igjen er Aarfag til Polarlyfet. |
Da det er fandfynligt, at Hr, Arago fortfætter
fine daglige Iagttagelfer over Magnetnaalens Vandrin-
ger, faa vil jeg, for om mueligt at bidrage noget til
vor Kundfkabs Udvidelle angaaende Nordlyfets og
Magnetismens Sammenhæng, herefter med fiörre Nöi-
agtighed end hidindtil er fkeet, autegne endog de
fvagefte Spoer af Nordlys, fom vile fig her i Chriftia-
nia; og det vilde være mig færdeles behageligt om
flere Naturvidenfkabernes Elfkere faavel i Chriftiania
fom paa andre Steder af Norge vilde antegne lignen-
de Særfyn, fom de maatte blive vaer, og aarlig eller
halvaarsviis indfende Fortegnelferne til mig; hvorved
de Edinburgfke Iagttagelfer betydelig kunde fuldfiæn-
diggjöres. Hanfteen,

Fortfættelfe af meteorolo-
gilke lagttagelfer.

af

Provst N. Hertzberg.

ae finder mig dertil faare opmuntret, ved at læfe
at vor Profesflor Hanfteen, værdigede at recenfere
min Afhandling og ligefaa befkedentligen fom grun-
digen har fremfat fine belærende Indvendinger. Jeg
vil vedblive, thi amicus Plato, amicus Socrates, ma-
gis amica Veritas er en Sandhed vi begge hylde;
tilmed forfkjellig Anfkuelfe leder til at finde det Ret-
te. Dog, jeg famler kun Materialier, Kalk og Steen
til Bygning, om de Kyndige kunne benytte dem,
Meteorologifke Iagttagelfer vilde jeg faa gjerne fkul-
le blive holdne trindtomkring Riget; der kan dog kun
være een Mening om, hvormeget de bidrage tl at
lære at kjende vort elfkte Fædrelands phylifke Be-
fkaffenhed og i flere Henfeender gavne. Fra Trond-
hjems Stift have vi, faavidt mig bekjendt ingen mete-
- orologifke Obfervationer; jeg har til den Ende fendt
en Ven i Nordland et rigtigt confirueret Thermo- og
Barometer og udbedet mig lagttagellerne meddeelte.

Meteorologiske Bemærkninger. 423

Da vi nu have det ligefaa videnfkabelige fom belæ-
rende Quartal-Skrift Magazin for Naturvidenfkaberne,
og det bör mig at troe, at mange i vort Norge have
faamegen Sands for Videnfkabelighed, at de holde
dette Skrift og vide de, fom maatte holde meteoro-
logifke Obfervationer, eller have interesfante Tagtta»
gelfer at meddele, at DHrr Udgivere gjerne indryk-
ke og geleide dem, naar behöves, med belærende
Anmøærkninger.

Da min 927 aarige Veir-Journal belter at
Maanen ifær har Virkning paa fiærke Vinde og Storm,
eller at disfe opkomme hypigt ved Maanefkifterne,
maae det være mig tilladt forelöbigen korteligen at
fortælle: hvorlunde jeg ligefom af Skjebnen er bleven
dreven til Opmærkfomhed paa Storme og fiærke Vin-
des thi den Stilling vi komme i, leder vor Opmærk-
fomhed paa visfe Gjenftande, vi i en anden Stilling
ikke agtede paa.

Föd og henlevet mine Drengeaar ved Havkan-
ten, bleve ligefaa mine Boliger ved Söekanten, og
alle mine Reifer paa faare faa nær, til Söess tilmed
blev mit förfte ftadige Opholdsfted paa et faakaldet
vindhaardt Sted, Malmanger Præfiegaard i Qvind-
herred, hvor jeg havde ligefaameget af Stormene at
befrygte tillands fom til Vands; thi de fydofilige Vine
de ned af de höie Fjelde over Præftegaarden fare
næften hvert Aar grumt affted med det modne Korn,
ja ogfaa med Hufene; her var mit Hjem 1 nær 18
Aar. Fra 1804 af blev min Bopæl paa Ullensvangs
Præftegaard i Hardanger, hvor Fader Æolus med fine
fydvefilige Storme ei mindre forfölge mig nu i 21
Aar. Her heder det ofte: bella gerunt venti, mifcent
heiet murmure cuncta.

424 Hertzberg.

Den Skade fom Orkanen Juledag 1806 gjorde
her paa Præftegaardens Hufe blev den Tid af mig
kundgjort. Det er da faare naturligt, at jeg, end-
fkjöndt ftedet paa det fafte Land, maae være fom Söe-
manden paa det vildende Hav, opmærkfom paa alle
Stormtegn; det har fig da med mig efter Poetens:
”navita de ventis — &c. Begynder da Stormen 2
eller 5 Dage efter Lunationerne, kan jeg altfaa tröfte
mig og Huusfolk, at den fom ofteft ikke blive rafen-
de eller orkanagtig; men kommer Vinden Dagen för,
eller Dagen felv, eller Dagen efter Maanepuncterne,
da maae vi være paa vor Poft, paa Söemandsviis pur-
re Mandfkabet ud, — at rebe, at fkalke alle Luger
0. Å. v.s det forftaaer fig at dette gjælder kun i Höft-
og Vintermaanederne,

Jeg kan, uagtet de uforkaftelige Vidnesbyrd,
Hr. Profesfor Hanfteen fremförer, ei aldeles over-
gaae til hans og de flere Lærdes Mening angaaende
Maånens Indflydelle paa Veirliget ifær i Henfyn til
Orkaner, Storme og fiærke Vinde. Lad nu faa være
at Maanens Phafer og Stillinger lidet eller intet bi-
drage til den; men hvoraf kommer det da? at naar
de fiærke Uveir indtræffe, fkeer det hyppigft paa
famme Tid, Maanen har disfe Stillinger, i det mind-
fie i vore Egne, Syndrehordlehn og Hardanger, ja det
erfares endog andre Steder ifær ved Veftkyfterne; faa
vile mine hidtil gjorte Tagttagelfer. Saa lidet jeg kan
og vil nægte andres Erfaring, ifær faa lærde lagttage-
res fom Hr. Profesforen anförer, (See Magaz, 1824
andet Hefte) faalidet vil jeg, at hvad jeg iagttager og
erfarer, fkal paatvivles, faa meget mere, da det ikke
her kommer an paa dybe Indfigter i Naturlæren el-
ler aftronomifke Beregninger (Paa den Kampeplads

Meteorologiske Bemærkninger. 425

tör jeg visfeligen ikke vove mig) men kuns paa Er-
farenheden, og paa nöiagtige Optegnelfer af hvad j jeg
feer, hörer og föler, uden Forkjærlighed for den fat-
tede Mening; thi denne er en Klippe, hvorpaa ei
alene mangen Læg, men ogfaa mangen Lærd letteli-
gen firandede. Jeg vogter mig vel for den, för jeg
nedfkriver mine Bemærkninger.

- Have vi end ikke i vore Egne videnfkabeligen
'indrettede Stormmaalere *), faa har dog den lange
Erfarenhed nokfom lært os, der neppe gaae udenfor
vor Stuedör, uden vi maae til Söes, at bedömme naar
Vinden kan kaldes fiærk, eller Storm eller Orkan;
Roersfolkenes Arme ere ogfaa Stormmaalere, (I min
Afh. Mag, f.:N. Vid. 1824 1 Hefte S. 126 har jeg
befkrevet det Anenometer jeg har). Naar jeg da uden
Henfyn til Maanens Stilling, i min Dagbog, giver
Vinden fin fortjente Caracteer, findes altfom ofteft,
naar den maae kaldes Storm eller Orkan, at det er
ved een eller flere fammentrufne Maanepunkter,
Ligefom de vefilige og nordlige Vinde hyppigft kom-
me ved en af de 4 Maanephafer.

D Et Anemometer, faavidt jeg kjender Indretningen, og
om noget med mathematifk Vished er opfundet, vil-
de neppe her paa Gaarden lede til nöiere at karak-
terifere Storm, thi her komme ofte enkelte Vindföd
(Flager) der flyye 50 å 60 Fod i Secundet, og Vin-
den i det Hele, kan kun kaldes fiærk; Vindens Fart
igjennem den ganfke Fjord, Rygen af Bölgernes
Toppen, naar man kan fee den, Bragen og Ryfien af
Hufene og mere fom lang Frfarenhed har lært mig,
give Anledning til Navnet ”Storm”. Overalt Benævr-

- mnelfen være fom den vil, faameget er vift at jeg hid-
til har erfaret: ”at de fiærkefie Vinde indtræffe hyp-
pigt ved Maauefkifterne”.

426 Hertzb erg.

Men her fremftaae Vidner mod Vidner, Erfa-
renhed mod Erfarenhed, begge Parter kunne have
Ret, enhver nemlig i fin Egn; thi Veirligets Uftadig-
hed i vore nordlige Climater, fom Hr. Profesforen felv
i Henfyn til det modfatte bemærker, kan foraarfage
de forfkjelligfte Erfaringer. End om OQvennævnte
lagttages at være faaledes fra Lindesnæs til Stat, —
Nu faa have vi et Veirtegn, fom kan gavne Söreifen-
de. Man maae kun ikke heraf gjöre almindelig Re-
gel, at om Mærket fpaaer fandt fra Nordkap til Lin-
desnæs, det derfor ligefaa fkulde være til Godihaabs
Forbjerg. Maafkee at disfe Veirligets Forandringer
mindre fölge Maanens Sullinger inde i Landene, end
ved Havkyfterne; mindre ved visfe Kyfier end ved
- andre.

Ude ved Havet i Söndrehordlehn indtræffe næ-
fien dobbelt faamange Storme eller fiærke Vinde aar-
lig, fom her inde i Fjorden, hvilket min Broder
Provt CC. Hertzbergs Veirjournal, daglig holdt fra
1798 inclufive til Dato udvilfer, ligefaa indtræffe der
fom her de fiærkefte Vinde, naar de komme, ved
Lunationerne.

Mine Obfervationer bekræfte ingenlunde at for-
di flere Maanepuncter indfalde famlede paa I å 2
Dage, at derfor vil fiærke Vinde eller Storme kom-
me, de vife: at det er ofte gandfke- fille ved disfes
Sammenkomft ifær om Sommeren, Jeg vil ogfaa li-
gefom Hr. Profesforen anföre et Bevis derpaa: 1807
den 2l1de Marits Solen i /dquator, 22de, Maanen i
Jordnære, 23de fuld Maane og Maanen i Vægtens
Veiret var godt alle Dage og fille, uagtet disfe fle-
re Maanepuncter indtraf fammen, Barometeret fiod
ogfaa næften 29 Tommer i de Dage»

Meteorologiske Bemærkninger. 427

Da her i Egnen meget fjelden indfalde Storme
i Juni, Juli og til medio Auguft, hverken ved Maane-
puncternes Sammenkomft, eller paa de andre Dage,
vil jeg kun anmærke: maafkee Sommerhedens Kraft
paa denne Aarstid ophæver da Maanens Virkning til
ftærke Vinde og Storme, ihi hvor den Siærkere her-
fke, fornemmes ikke den Svageres Magt. Jeg ledes
til denne Anmærkning, ved at læfe, hvad Hr. Profes-
foren i Magaz, f. 1824 2 Hefte S. 200 aniörte af
Olbers: ”Maanens Indflydelfe paa Veirliget maae væ»
re fiörft i Tropelandene mellém Vendecirklene, og at
man. netop der ikke mærker det ringefte til den.
Varme, klar Himmel, Regntider, Vinde o. f. v. rette
fig der blot efter Solens forfkjellige Afftand fra Ze-
nith, uden at Maanens forfkjellige Stilling eller
Oplysning i ringefte Maade derved kommer i Be-
tragtning”,.

Dette fynes mig at være et Beviis for min For-
mening; thi fkulde det da ei være, den höitgaaende
og deraf opvarmende Sol der opfluger eller hemmer
Maanens Virkning ? |

Hr, Profesforen vedbliver: ”Naar nu overhove-
det denne Maanens ringe Indflydelfe paa Veirliget
næften ganfke taber fig mellem de övrige ulige mæg-
tigere, paa fammé virkende Aarfager, faa maae den
ifær i vore nordlige Lande, aldeles ikke være at
mærke, deels fordi overhovedet Veirliget her er faa
overmaade foranderligt, deels fordi Maanens middel-
bare (ved Ebbe og Flod) og umiddelbare Indvirk-
ning, fom ikke famtidige ofte ophæve hinanden”.

Mig fynes af de anförte Sætninger, at man kan
flutte det modfatte: ”Taber Maanen fin Virkning og
Vindene &c,, rette fig blot efter Solens forfkjellige

N

128 Hertzberg.

Afftand fra Zeniih”, faa maa, fynes mig, Solens höi»
ere Stilling å vort Norden fyække IMaanens Virk-
ning om Sommeren her, og derfor ere de faa ja næ»
fien ingen (være Storme i vore Sommermaaneder;
derimod i Höft- og Vintermaanederne viger hos os
den lavere Sols Virkninger for Maanens, fom i fin
lyfende Stilling er om Vinteren höit paa vor Himmel,
fom Solen om Sommeren,

Det var nu værd at vide, hvyorlunde det norden-
for Polarcirklen, ja ved Vardöehuus har fig, med
Veirliget om Sommeren, hvor Solen vel er beftandig
over Horizonten, men kun faa Grader over den, om
ikke ogfaa der NMaanen virker mere end Solen,
Maanecyclens Virkning paa Atmosphæren troer Hr.
Profesforen felv at være nogen, altfaa kan Maanen
have Indflydelle paa Veirliget.

Som Tillæg til hvad jeg i Mag. f. Nat, 1824 2
Hefte S. 170 — 171 har anfört, de fiærkefte Stor-
me og Orkaner, naar de indtræffe, da fkeer det
fom ofteft ved Maanepuncterne; kan jeg nu frem-
deles tillægge:

Udi benævnte Magaz, S. 169 anförte jeg til et
Exempel ”derfom i næfte December 1823, der ind-
falder 5 Storme, vil de 4 indtræffe ved Maanepunc-
terne i Maaneden; NB, jeg fpaaede ikke at de kom-
me, men om de komme. I December 1823 indtraf
ikke 5 men 4 Storme her i Egnen, hvoraf de
tvende indtraf paa de 2de af de bemærkede Dage,
nemlig 7de og 9de og de tvende andre paa 2035 Dag
fra Maanepunterne nemlig 29de og 8de; her indtraf alt» .
faa ikke Forholdene; meni Avifen læftes, at 17 Decem-
ber 1823. rafede en Orkan ved Helfingöer, der gjor-
de fior Skade; famme Dag den 17de var fuld Maane

Meteorologiske Bemærkninger. 429

og 18de Maanen i Krebfen, her var ikke Storm, men
kun: fiærk Vind og Barometerets Middelftand den
Dag 27" 08. Denne dybe Barometerftand vifte
dog Storm i Nordföen. -

I afvigte Aar 1824 indtraf 18 Storme her å
Hardanger, deraf indfaldt de 11 ved Maanepuncier-
ne og de flefte af disfe igjen ved Maanefkifterne; in-
gen af disfe 7 Storme, fom kom mellem Lunationer-
ne, har været faa fiærk fom hine.

Det er dog værd at mærke: at de Storme
og Orkaner, fom de offentlige Blade bekjendtgjöre,
rafe for det mefte ved Maanepuncterne; afvigte Aars
Anmeldelfer, bekræfte dette, fom flere af de forrige
Aaringers. Jeg vil anföre hvad Aviferne have berettet.

1824 i September, Orkan paa Guadeloupe; efter
vor Almanak var Maanen den 7 September i Jord»
fjerne, 8de fuld Maane, 9de Maanen i Vægten. Formo-
dentlig indtraf fuld Maane den 7de for det Sted, 7de
September var ogfaa Storm ved Havkanten i Söndre-
hordlehn men her kuns fiærk Vind,

25 October f. A. Storm i Söndrehordlehn omka-
ftede Hufe ved Bergen. 22 nye Maane.

lfte November Maanen i Jordfjerne, Storm i
Crim. 5 November famme Aar Orkan i Jylland,
Maanen i Vædren. 11 November Storm ved Enge-
lands Kyft, Maanen den 10de i Krehfen.

13de og lide Storm i Stockholm, lyde Maanen
i fidfte Quarteer; her var fille, men Barometerets
Middelftand — 26" 80, |

l5de Storm i Söndrehordlehn, — l/1de eller 15de
Maanen i Jordnære, (er forglemt at anföres i Alma-
nakken), 18de og 19de November Orkan i Stock-
holm og Omegn, og i Petersburg med Overfyömmel-

9

på

430 Hertzberoe.

fe. 18de var ved intet Maanepunkt, thi 20de var
nye Maane (naar var nye Maane i Petersburg ?)
93de Orkan ved Engelands Kyf, Maanen, i Steen-
bukken; her ogfaa Storm af Often, 13de December
Orkan i Hardånger og Söndhordlehn, fkal og have
været fiærk Storm i Chriftiania. Her flöi Vinden fra
90 til 120 Fod i Secundet, gjorde Skade paa Hu-
fe, nedflog Skov og Frugttræer; vi kunde vente detp
ihi den 12te var Maanen i Jordnære, den 13de i Væg-
ten og i fidfte Quarteer, 5de Maanepuncter indtraf
alifaa fammen,

20de Orkan i Kjöbenhavn, famme Dag nye Maa-
ne ogi Stenbukken. 2lde Orkan i Skaane, der gjor-
de fitor Skade. 26de og 27de Storm i Canalen, 26de
Maanen i Jordfjerne, 27de i Vædren, 28de i lfie Quar-
teer, og Natten til 29de græsfelig Storm ved Stock-
holm.

Dette er efter Kfemes Beretning indtil Aarets
Slutning, og vil jeg flutte denne Foriegnelfle med
hvad jeg nylig læfte i den nys udkomme interesfante
Bog "Bergens Befkrivelle”., ”Aar 1778 den 98de
December var en Orkan i Bergen faa voldfom, at
de ældfie Folk ei erindrede dens Lige, den nedbröd
den nordre Brygge af Toldboden. Vagten paa dens
yderfte blev en heel Dag affkaaret fra Landet; den
gjorde ellers ftor Skade paa Hufe og Pakboder”.
Man kan af en Almanak for 1778 fee, at den
97de December var Maanen i Gdfte Quarteer, En-
delig i i det jeg fkriver dette, læfer jeg i Rigstidenden,
at mellem den 2den og 3die Febr. 1825 rafede en Or-
kan i Trondhjem og Amtet; den 5die Febr, var Fuld-
maane, Fra Rotterdam meldes en rafende Storm
famme Tid, fom fatte å af Staden under Vand ; Barome-

Meteorologiske Bemærkninger. 134

terets Middelfiand her den 3die 26" 4""7, og den fjde
96" 96, Storm i S. VL.og N. V.

Man vilde nu ikke tiltroe mig, at jeg udpiller
af offentlige Tidender, blot de Beretninger om Stor-
me og Orkaner, fom jeg feer indfalde ved WNlaane-
puncterne, 0g udelader .-de andre fom indfalde mel»
lem dem, thi i Mag. 1824 andet Hefte Side 172, har
jeg anfört ogfaa de Storme jeg fandt at være opkom-
ne paa Mellemdagene,

Jeg fandt ingen faadanne anförte i Aviferne for-
rige Aar. Det er vel mueligt, at Stormenes Opkom-
men paa de benævynie Tider er tilfældig; men faa
er det dog et heelt underligt Tilfælde; der maatte
nogen tænke, at paa de mange Maanepuncter, der
ofte indtræffe paa forfkjellige Dage i Maaneden, maae
vel Jorden rundt Storme og Orkaner indtræffe
paa dem, det forftaar fig; men hvorfor indtræffe,
efter hvad jeg hidindtil har kundet finde, de al-
lerflefte Storme og Orkaner paa de Dage nærmeft
om Maanepuncterne, og faare faa paa de flere Dage,
fom ere længere fra dem.

At Veteranen Bode, Olbers famt Horsley og Fle-
re höift kyndige og nöiagtige Obfervateurer ei have
fundet Grund til disfe Bemærkninger kan være af,
at de for det mefte boe inde i Landet; dog de Mæud
de fee fig ud faa vidt; at Phænomenet fkulde have
undgaaet deres Opmærkfomhed, tör jeg ikke paaftaae,
dog ere de, da de have de Ting her Oventil at
varetage, neppe faameget fom jeg hendrevne af,
Skjæbnen, at agte paa Stormenes thi Tagfiene, Skor-
fiene og Bredder om Örene, tilmed Hufenes Gyn-
gen og Knagen, ere nu engang forelöbig, Ultima ra-
tiø, og et kraftigt: Giv Agt! — TI de faa meteorol,

Q*

132 Hertzberg.

daglige Optegnelfer jeg har feet, ftaaer vel Vind, men
ikke om den er Storm, Et Anemometers videnfkabe-
lige Indretning var interesfant at læfe i Naturv, Mag.
Hvad Hr. Profesforen anförer af Bode, om det for-
fkjelligfte Veirligt i faa Miles Aifftand, fynes ikke at
fyække mit om Maanens Virkning paa Vindene.

Saa uigjendriveligt Hr, Profesforens Bevis for
Maanens Stilling, i Febr., Marts og Sept. er, (thi
Manden tager til fit Sprog, det er Sandhedens, han
demonftrerer mathematice), faa forekommer det mig
dog ikke umuligt, om ei Refractionen kunde foraar-
fage, at det lyfe af Maanen, kunde fynes fnart me-
re eller mindre perpendiculairt eller horizontalt,
Mon da ikke ogfaa her, fom i meget andet, kan an-
vendes: Skinnet bedrager, Land- og Söemanden
feer troligen, med fine ubevæbnede Öine paa Maa-
nen, fom Aftronomen med fit bevæbnede, HenLigter-
ne ere höiftforfkjellige, Det er vel ikke mere ube-
kjendt i flere bjergrige Lande, end her i vore Egne,
den Paaftand af Almuesmanden, at Solen visfe Aar,
paa famme Aarstid, gaaer höiere paa Himlen end an-
dre Aar paa famme Tid; fra Barnsben har jeg hört
og hörer end denne Bondens Paafiand, man forfik-
krer mig, at af visle Mærker paa Fjeldtoppene [ees
dette, naar Solen er det, Bonden kalder her: i Mid-
dagsfta (Meridianen) ei alene om Vinteren, men og-
faa ved Sommer-Solhverv, ogfaa andre Aarets Tider,

At dette kun fynes faa, og er et optifk Bedrag,
der har fin Grund i Straalebrækningen, veed jeg vel;
ligefaa hvorlunde Synet fkuffes, ved Solens og Maa-
nens Störrelfe i Horizonten- tilmed ere der faamange
Luftphænomener, fom: Bifole, Bimaaner o. Å. v. der
alle komme af Kefractionen, Om nu ei af famme

Meteorolo giske B emærkuinger. 433

Aarfag, Maanen kan ved Nyet fynes fnart mere,
fnart mindre hældende, maae komme an paa, om Reg-
lerne for Straale-Brækningen ere faaledes bragte i
det Rene, at det er umuligt at Maanens Skin kau
faa fynes, ifær i dimed og dunftfuld Luft.

Da Hr, Profesforen har i Mag, 1824 2 Hef. 8,
279 givet os fine lagitagelfer om Maanens Virkning
paa Barometerfianden ved dens forfkjellige Stillinger
mod /Ædquator; har jeg troet, at han'og Flere fom in-
teresfere fig for Sagen, vilde finde mine fölgende
Obfervationer i famme Anledning ikke overflödige;
faameget mere da de ere holdne paa Vefikanten af
Norge, og hans paa den Öfilige.

Jeg har da af min meteorologifke Dagbog ud-
draget Barometer-Standen i de nu forlöbne 27 Aar,
1798 — 1824 begge inclufive, men kun paa den Dag,
Almanakerne have viift, at Maanen er gangen gjennem
Æquator, og den Dag, den havde fin fiörfte fyd-
lige eller nordlige Declination, Ere Tegnenei nogen
Almanak feilirykte, maae Feilen ei tilregnes mig; thi
Jeg havde ei afironomifke Tavler at rette mig efter,
Jeg havde maafkee gjort rettere, og udbragt et nöi-
agttigere Refultat, om jeg, fom Hr. Profesforen, hav-
de taget med ind i Regningen Barometerfianden de
4 nærmefte Dage omkring Maanens Gjennemgang;
men da jeg derved havde faaet i de 27 Aar, nær
6000 Barometer-lagttagelfer at addere og beregne,
gruede jeg for et fligt machinmæsfigt Arbeide, troens
de, at disle mange Aars lagttagelfer ville böde paa
Sagen *). |

*) Allerede for 20 Aar tilbage, paategnede jeg min me-
. teorologifke Dagbog: "Skal efter min Död, indfendes

134 Hertzberg.

Jeg har faaledes funden Barometerftandens Me-
dium den Dag, Maanen er gangen ind i Væderens,
Krebfens, Vægtens og Stenbukkens Tegn, af 27 Aar,
Barometerhöiderne reducerede til 0” Temperatur,
Reaum. qv. Sc. faaledes:

, Barometer-Stand
Paa Malmanger Præftegaard i Qvindherret 64 N.
Fod over Havet fra lfte Januar 1798 til Mai 1804,
og paa Ullensvangs Præftegaard i Kingfervigs Prælte-
gjeld 32 N, l'od over Havet.
Maanens Gjennemgang i:
MV 27.1072,4527"10"55,0-27" 1124, 52711 70%

For at fammenligne den Barometerftand, Hr.
Profesforen fandt, i de 16 Maaneder, fra October
1822 til Februar 1824 inclufive (Mag. 1624 2 H. S,
279) har jeg ligefaa af min Journal, taget Summen
af Barometerhöiderne: ”De 4 næmefte Dage omkring
Maanens Gjennemgang af Ædquator og Lunifitierne”,
hvilke Hr. Profesforens Ord jeg forftod faaledes; at
Barometerftanden den Dag, Maanen efter Almanaken
er i Æquator og den Dag, fom den har fin fiörfte

til Selfkabet for Norges Vel, (Det var i Datiden) nu
fkal Journalerne in originali, efter min Hengang, til-
fiilles Uniyerfitetets Bibliothek, hvilket findes dem
paategnet.. Jeg finder mig faameget mere dertil op-
muntret, da vor virkfomme Profesfor Hanfteen i
Mag. 1824 2 H. S. 206, finder faavel min Afhandling
om Veirliget, fom miue aarlige indfendte Extracter,
værdige det Skudsmaal: — og haaber ofte i Fremti-
den med Fordeel at tye hen til Hr, Provyfiens meteo-
rologifke Dagböger, for deraf at hente Lys”. — Sel-.
ve de tilfyneladende ubetydeligfie Erfaringer, naar
de kun ere fandfærdige give Bygningsmænd ex pro-
fesfo, Vink og Anleduing til gavnende Afbenytning,

Meteorologiske Bemærkninger. å 435

fydlige og nordlige Declination, regnede jeg ikke
med; men kun de 2de Dage, för og efter Gjennem-
gangen. Jeg fandt da Barometerhöiden faaledes: fra
lfie November 1822 tl Ifte Marts 1824.
Mammen == 271 11018; 6 — 27" 10770:
== 1010 L == 27" 10700.

Det fees alfaa: at efter förfinævnte Beregning
har Barometeret ftaaet 120; höiere ved Maanens
fydlige Gjennemgang, end ved dens nordlige. Men
derimod efter denne Beregning fees: at Maanens
nordlige Gjennemgang har været 038, fiörre eud
dens Sydlige, hvilket ftemmer med Hr, Profesforens
Iagttagelfer.

For nu at bemærke Forfkjellen, mellem [elve
Dagen, og de 4 Dage omkring Gjennemgangen, be-
regnede jeg Paromeierftanden paa Dagen felv, Maa-
nen var i bemeldte Tegn, i famme Tid fra lie Nov.
1822 ul 1fte Marts 1824, og fandt:

U= DIG 9 TAO 2 MS,
LE

Dette fiemmer med Refultatet af de 27 Aars Ba-
rometerfiand, dog faaledes at ved den fydlige Gjen-
nemgang blev Barometerhöiden kun 077 höiere end
ved den Nordlige. Hr. Profesforens Beregningsmaa-
de, ved at tage Dagene omkring med i Regningen,
bliver nok det, fom giver nöiagtigft Refultat; ihi lige-
fom Flod og Ebbe fkulde indfalde paa hvert Sted,
naar Maanen er i Stedets Meridian, men indtræffer i
kortere eller længere Tid efterat Maanen har pasfe-
ret Stedets Middagslinie; saa fynes det, at Maanens

Tryk paa Luften eller Tilirækning, at den virker li-
- gedan, og altfaa Luften igjen paa Barometeret, fölge-
lig bör flere Dage tages i Fegning. Ved nærmere

436 48 Hertzberg.

at tænke paa Sagen ved denne Anledning, "angrer
jeg nu paa, at jeg, fom i de 27 Aar har levet paa
Steder, hvor jeg dagligen kunde obferveret Klokke-
flettet, paa hvilket der var Flod og Ebbe, forfömte
tillige at bemærke Barometerftanden, paa famme Klok-
keflet. Det vilde været interesfant at have iagttaget,
om ei Barometeret fiaaer lavere ved Flod end ved
Ebbe; dets daglige Variation maatte i en Række af Aar,
lede til Kundikab herom; men jeg, maae undfkylde
mig med hint: non omnia posfumus omnes; dog deri
er kun liden Tröft,

Da Toaldo har fundet. at Barometeret i den Egn,
formodentlig ved Padua, ftod höiere i Dagene om-
kring Maanens Jordfjerne, end i Dagene om dens Jord-
nære, harjeg af Dagbogen beregnet, Middelftanden

i Perigeo == 27"10"'730 |
i Apogeo = 27 11,485
Differents = 0,755

Ved at medtage de 2 foregaaende og efterfölgen-

de i alt 5 Dage, fandt jeg
i Perigeo == 27" 11"'196
i Apogeo = 28 0,488
Differents = — 1,292

Altfaa har efter beggeBeregninger Barometeret
ftaaet höiere, ogfaa her, i Apogé end i Perigé, og

ved de flere Dages Indtagen i Regningen, nær I
Linie höiere. Maafkee end höiere, om 5de Dage
omkring vare tagne. Jeg har altfaa i det fidft for-
löbne Decennium, fundet det anderledes, end hvad
i Hift, philof. Saml, 5 Deel 1 Bind 1815 Side 184, af
mig anmeldt. Dette ledede mig til at eftertælle,
om flere Godtveirs - Dage ere indtrufne i Dagene

omkring Jordfjernet, end i dem om Jordnæret,

Meteorologiske Bemærkninger. 437

da Barometerftanden har været höiere å förøinævnte
end i fidfinævnte; og fandt jeg da, ved at tage 5 Da-
ge för og 3 Dage efter, med Dagen [elv, i alt 7 Da-
ge, in Summa i de 27 Aar 154 flere Godtveirs-Dage
i Apogeet end i Perigeet. Det blev da efter exfpec-
tatio cafuum fimilium kun aarlig 6 Dages Godtveir
at vente flere i Jordfjærne end i Jordnære, WMen
Maanens Apoge og Perige er joikke altid lige fjærnt
og nær Jorden, Da jeg forhen i Mag. 1824, 2 H. S.
177, har anfört: at Barometeret har ftaaet höiere i
Quadraturerne end i Syzygierne, og Hr. Profesfor
Hanfteen, har i en Deel Maaneder fundet det tvert-
imod, men i nogle, fom jeg, vil jeg etter Ovenanför-
te formode at havde jeg taget de flere Dage om-
kring disfe Maanephafer, fom jeg kun tog den ene-
fte, da havde jeg funden en end fiörre Forfkjel end
den nær å Linie jeg fandt. Man kunde altfua for-
mode flere Godtveirs- Dage i Quadraturerne end i
Syzygierne., Jeg har eftertalt de 3 Dage og Dagen ,
med, altfaa 7 Dage omkring Maane-Skifterne, og fun-
den 2573 Godtveirs-Dage i lfte og 2det Quarteer og
2588 Godtveirs-Dage om Ny- og Fuldmaane, alifaa i
de 27 Aar 15 flere deslige Dage i fidfinævnte Maa-
ne-Skifter; lige Mange og Faa ere da at vente, I
förfte Quarteer ere indtrufne 1587 Godtveirs-Dage; i
Qdet Quarteer 1290; i 3die Quarteer 1324; i 4de
Quarteer 1376. Man fkulde altfaa vente flere Godt-
veirs-Dage 1 le Quarteer, end i de andre. Men
de blive yderft Faa, naar de fordeles paa de 27 Aar,
altfaa bliver ligemange. Ligefaa forholder det fig
med Uyveirs-Dagene og Stormdagene, næfien paa ? å
3 Dage i alle de Aar, Xs mange.

138 | Hertzberg.

Ligefom jeg forhen har prövet Sandheden af en-
deel Veirmærker, rimelige eller urimelige, er mig li-
gemeget; (i faa uvis Sag, gjelder kun: pröver Ålt,)
har jeg ogfaa prövet et, jeg nyligen læfte i L, M.
Wedels Bondepraktika Khvn. 1821 S. 32. Dette fkal
Provyft Liders i Glicksburg elter fine mangeaarige
meteorologifke Iagttagelfer, have fundet temmelig paali-
deligt, ligefaa edel, ”temmelig accural”. Veirmær-
- ketlyder faa: ”Derfom en fireng Vinter indfalder i Ad-

vents-Ugen” (alifaa fra lfie Advents-Söndag til 2den
ejudem) ”faa vil den firænge Kulde, gjerne vedvare
å 18 Uger derefter”, — ved ”firæng Vinter” forfiaaer |
nok Liuders fiærk Kulde vel ogfaa Snee, og at altfaa
Thermometeret, vifer flere eller færre Grader under
Fryfepunktet. Jeg har efterfeet i min 27 aarige Jour-
nal, hvorvidt dette Veirmærke er indtruffet her i
Söndrehordlehn og Hardanger.

I de 27 Aar, er kun engang indtruffen i Ad-
vents-Ugen det vi her kalde ftærk Kulde, nemlig i
Advents-Ugen 1808; Thermometerets middel Kulde i
de 7 Dage var — 4? 23 de paafölgende 18 Uger vi-
fie Thermometeret 78 Dage under 0 og Middelkul-
den var — 1" 4 og altfaa fpaaede det fandt i Henfyn
til Kulden i vore Egne; ellers vifer Journalen, at
naar Adyents-Ugen har været kold, har ogfaa de föl-
gende 18 Uger været det, undtagen de 2de Aar 1802 og

1803 da Middelkulden var i de Aars Advents- Uge
— 2" 5 og de paafölsende 18 Ugers Middelvarme
var +40" 5

Da Visser kuns fpaaer: at naar Advents-
Ugen er kold, bliver Hovedcaracteren af de fölgende
18 Uger ogfaa kold, men det figer ikke at naar de 7
Dage i Ifie Advents-Uge ere milde, at da de kom-

Meteorologiske Bemærkninger. 439 |

mende 126 Dage derfor fkuldelblive det, og at alt-
faa Adyents-Ugen gjerne kan være mild, og dog i de
fölgende Uger til förft i April firæng Kulde, hvilket
indtraf her i Aarene 1799 — 1800 og 1812, faa kan
man ei udfirække Veirmærket did hen, men i disfe
Egne fynes at gjælde, at er Advyentsugen mild, bliver
Vinteren det ogfaa, og dette er nu indtruffet 16 Gan-
ge i de forlöbne 27 Aar, og kun 2de Gange flaaet
Feil. Advent-Ugen 1824 havde her kun 4 Dage,
Thermometer under 0"; disfes Mid, — 1"; de öv-
rige 3deDage vare + 2" indtil i Dag 23de Miarts
1825, have vi liden eller ingen Kulde havt, altfaa
har Mærket i 17 Aar af 27 fpaaet fandt.

Det kan for Eftertiden fremdeles være værd at
give Agt paa dette Prognoftikon, faameget mere, da
det nu er nær 100 Aar gammelt. I de Norges Eg-
ne, hvor fitærk Kulde indtræffer, kunde det bemærkes,
thi i de 27 Aar har her kun een enefte Gang viit— 149.

Wedell anförer Provft Liiders Ord Side 32 faa-
lunde: ”Da jeg i mit 16de Aar begyndte at lægge
Mærke til Himlens Löb og immer fik mere Lyk il
at öve mig i Meteorologien)”firæbte jeg efter at ind-
hente de Efterretninger, fom de gamle Forfædre der-
- om have famlet, og efterladt de fildige Slægter,

Blandt disfe var en Anmærkning af fölgende
Indhold: Derfom en firæng Vinter indfalder i Ad-
vents-Ugen, faa vil den gjerne vedvare i 18 Uger
derefter, dette fandt jeg gandfke rigtigt i Aarene 1726
—1727—1728—1729—40 og 1741 og da Aaret 1784 i
Adyents-Ugen yttrede fig med en firæng Vinter, faa
bevægede dette mig til at faftfætte Froftens Længde
til Ilie April 1785, fom jufi er den, för angivne be-
fiemte Tid, og dette indtraf ogfaa meget rigtigt”,

440 | Hertzberg.

Saavidt Liuders, denne Olding maae alifaa have
holdt Veirjournal nær 60 Aar; Skade at Thermome-
terftand ei angives, thi Udtrykket /iærk eller firæng
Kalde er meget relativt og uvilt, dogi de Tider vare
Thermometere lidet bekjendte, og de det vare, gave
liden Paalidelighed,

Da nu Pedell ogfaa å den fenere Tid fandt det-
te Mærke fom han fkriver ”Temmelig accurat, og
kuns fjelden afvigende” (af ham kunde man vente
Thermometerfiand bemærket) erindrer jeg, at jeg i
Aaret 1785 förfie Söndag efter Paafke 5die April, da-
værende perfonel Capelan til Findaas Præfiegjeld,
gik paa Sköiter over et Vand ved Bremnæs Kirke,
beliggende nær ved Havet, faa maae Froften ogfaa
i dette Aar i, vore Egne have varet længe. Inte-
resfant havde”det nu været om jeg allerede da hav-
de holdt meteorologifke Obfervationer, edell an-
förer fremdeles ”men Aarfagen nl den Advents-
Ugens Virkning paa 18 Uger derefter kan jeg ikke
opklare, og alt hvad jeg har læft hos de nyere der-
om, fom og haye prövet Liders Angivende, faa næg-
te de ikke, Sager Sara de flefte Gange, thi end-
og heri har*Fregelen Undtagelfe, og noget feilende
kan indtræffe; men de erklærede, at de ei kunde op-
give Grunde og Aarfager, hvorfor flige Ting juft
indt:æffe”.

Uagtet vi i de aller fiefte Ting ikke kunne be-
fvyare det i vor Aand dybt prægede hvorfor? nödes
vi dog til at lade Erfarenhedens Vicnesbyrd gjælde,
- Vifinok er det heelt ydmygende for IMennefkefor-
ftanden, at give fig fangen under Troens Lydighed,
og at befvare Spörgsmaalet hvorfor? med et: jeg
veed det ei, Heraf kommer den Herfkares Mangfol-

Meteorologiske Bemærkninger. 144

dighéd af Theorier, blandt hvilke faamange, naar de
oplöfes i fine Beftanddele, kun gaae ud paa: her er
dog al vor Kundfkab mörk. At bruge de rörlige Fe»
fie eller Dage til Veirmærke fres rigtignok heel
ugrundet; Advents-Ugen er blandt disfe, dog kuns 7
Dage tidligere eller fildigere; men det fik ikke hjæl-
pe, naar kun Erfarenhed lærer, at de fpaae fandt, ja!
om det faa var felve Paafkedag, og de deraf afhæn-
gige Fælidage, fom variere flere Uger.

At der i de 27 Aar, jeg har obferveret, er kuns
lidet bevendt baade med de rörlige og urörlige Mær-
kedage, i Henfyn til af dem at forudfige Veirliget, det»
te har jeg viift i min Afhandling, Dens Henfigt har
jeg med klare Ord fagt, var: ikke deraf at fpaae,
men at pröve hvorvidt de fpaaede fandt. Bekræfte-
de Erfarenhed, at der var Sandhed i Prognoftkken
af felve de rörlige Mærkedage, maatte man troe
hvor ”urimelige” de end maatte fynes, og kunde man
og: fnart blive færdig med at angive Aarfagen, ja!
med en heel Theorie. Da man ei længer kunde neg-
te den dyrifke Maguetismes hölft mærkværdige Phæ-
nomener, fom for 50 Aar tilbage kaldtes Charlatane-
rie, fee da blev man firax færdig med at forkla-
re den,

Ligefom det var at gaae forvidt, om man vilde
vente, at fordi et Veirtegn fpaaede fom ofteft fandt i
en vis Egn, det ogfaa fkulde fpaae fandt i alle an-
dre, faa fynes mig, at man ogfaa gaaer forvidt, naar
man bryder Staven over dem alle,

Ingen bör dömmes uforhört, det var Arn,
hvorfore jeg foretog mig i benæynte Afhandling, at
pröve alle mig eee Veirmærker, hvorvidt de i
disfe Egne indiraf,

142 Hertzberg.

Udbyttet blev rigtignok heelt ringe, til deraf at
forudfige Veirliget, men fom jeg fkrevet haver: ”At
föge Sandhed, og finde den er ikke der, hvor man
föger den, eller er der kun i ringe Maade, er dog
ogfaa et Udbytte”.

Det af mig prövede Frofitegn af Advents-Ugen
kjendte jeg dengang ikke, troede det dog nu værd
at pröve.

Var man enig om Tiden, fra hvilken vore he-
denfke Oldfædre resgnede de: derömte Julemærker,
kunde det ogfaa være Umagen værd at pröve dem,
thi de ere viftnok de aller ældfte, og ældre end alle
Helgenes Mærkesdage. ;

da det kun er fandfynligt og ikke vift, at Uhr-
pldfædrene regnede Julemærkerne fra Aarets Begyn-
- delfe og dette fra Vinterfolhv ervet, haves ingen faft
Terminus a qvo at begynde.

Juleaften bleve 12 Stræger fkaarne paa Handaa-
fen eller Bjelken midt over Rögfiuen, 1 Streg for
hver af kommende Aars Maaneder; fom nu förfte Jule»
dags- Veirligt var, fik den Stræg fit Mærke, Godt el-
ler Ondt, og faaledes troede man Veiret blev de fle-
fte kommende Dage af næfte Maaned. 2den Juledags
Mærke, betegnede Aarets anden Maaneds Veir, og
faaledes fnddelet, til 13de Dag, 6 rad fom nog-
le mene.

Nogle Bemærkninger Barometerstan-
den vedkommende. Ei

Foranlediget af Hr. Profesfor Hanfteens viden-
fkabelige Underfögelfe, af: ”Middel - Barometerfiand |

Meteorologiske Bemærkninger. 443

ved Havets Overflade” i Magazinet i Aaret 1824 2
Hefte Side 282—298, troer jeg at burde anmærke,
ligefom jeg famme Hefte Side 177, har fkrevet lom
Hr. Profesforen anförer Side 289 ”At Barometerffan-
den er nær 28" 0'0 her i Hardanger”, faa har jeg
i famme Hefte Sidé 181 nöiere beftemt den at være
97" 118, hvilket er undgaaet Hr. Profesforens Op-
mærkfomhed, Mine aarlige til Univerfitetet indfendte
meteorologifke Bxtracter vife; at Barometerets Höi-
de her over Havet er 32 n. F., og altfaa omtrent
hvad Hr. Profesforen anflaaer den til mellem 50 å
40 F. Hvad Hr. Profesforen Side 290 anförer, at jeg
med Flere ei har havt Anledning til at fammenligne
Barometerets Scala med nogen nöiagtig Længde Een-
hed, er for min Deel vift nok, dog vil jeg til Bevis
paa, at min Barometerfcala maae nöie nærme fig til
rigtigt franfk Fodmaål, anföre, at jeg i Aaret 1796 fik
fra fal, Obert Thodahl i Bergen og fenere af fal.
Vibe famt af Grøve, da de vare heri Bergens Siift
paa Opmaaling, Maal af en franfk Fod; disfe fitemme-
de nöie med de, jeg for faa Aar fiden fik af Hr. Pro-
fesfor Esmark, og forrige Aar fik jeg tvende Scaler,
til Barometer af Inftrumentmager Claufen i Chriftia-
nia. Jeg kan ikke finde mindfte Forfkjel paa nogen
af disfe Maal, ligefaa har jeg fammenlignet min Bo-
rometerfcala med Hr. Bohrs i Bergen, uden at finde
Differents.

Udi disfe forlöbne 27 Aar har jeg bemærket, at
den midlere Barometerffand, her inde i Hardanger-
fjordene har været höiere end den i Söndrehordlehn.

Saaledes var Barometerets Middelfiand reduce-
ret til Havets Strand og 0* Temp. paa Malmanger
i Qvindherret å 6 Aar 27, 11,6 og Middel af Baro-

144 - Hertzberg.

meteret her paa Ullensvang i 21 Aar 27" 118, alt-
faa 0" 0'”2 höiere, her 6 n. Mile længer ind i Fjorden,

Paa Findaas kun > Miil fra Havet er Baromete-
rets Middelfiand over ;3 Linie lavere end her, hvil-
ket jeg af de Barometerhöider, min Broder paa Find-
aas Præftegaard i de fenere Aar har meddelt mig, har
erfaret; hermed fiemme ogfaa de af Hr Bohr i Ber-
gen kundgjorte Barometer-Höider, Her er ogfaa in-
de i Fjordene mange færre Regn-Dage, Uveir og
Storme end ude ved Havkanten, At Atmosphæren
virker paa Baromeret vel i en Afftand af 100 og fle»
re Mile, er höiftfandfynlig; thi naar jeg, for de fle-
re Aar tilbage læfte i den Berlingfke Kjöbenhavns
Statstidende, hvori Barometerftanden paa HRundetaarn,
anmeldtes, fandt jeg med faare faa Undtagelfer, at de
Dage Barometeret havde fteget eller faldet i Kjöben-
havn, paa de felv famme Dage havde de ogfaa fteget
eller faldet i Söndhordlehn og Hardanger, hvor jeg
obferverede; dog at der var ofte flere Liniers For-
fkjel paa Höiderne. Ligefaa er det med DHrr Pro-
fesforers Esmarks og Hanfteens Barometerftands Kund-
gjörelfe; naar Barometeret figer og falder der, har
det næften ftedfe fteget og faldet her; lavefte og höi-
efte Stand indtraf fom ofteft paa [elv famme Dag der
og her. |

Det flaaer ikke Feil, at naar Barometeret er fjun-
ket dybt her inde i Landet og vi desuagtet have godt
og fille Veir, fom fiundom fkeer, da fpörges altid af
indkomne Skippere om [vært Veir i Havet.

De Bemærkninger, jeg i Hift. philof, Saml. 1813
har anfört om Barometeret fom Veirprophet, har jeg,
i de fra den Tid henrundne Aar funden bekræftet.
Ligefaa viler alle Aars Iasgttagelfer, at har Barome-

Meteorologiske Bemærkninger. 445

terftanden i endeel Uger, flere eller færre, været
ufædvanlig lav eller höi, da bliver den i næftfölgen-
de næften lige mange Uger det contraire. |

Om Nordlys.

At Hr, Profesfor Hanfteen har gjort Fpoke ved
fin Theorie om Jordmagnetismen, er Europa bekjendt;
hans findrige Hypothes om Polarlyfets Oprindelfe af
Jordmagnetismen (See hans Anmærkning til Scores-
byes Gjenopdagelfe af gammel Grönlands Ofterbygd
Magaz. 1824 1 Heft. S, 85 &c.) og den Erfaring, at
Nordlyfet gjerne ledfages af Kulde, (S. 103) foranle»
digede mig til atter at tye hen til min Veirjournal,
thi i den er ogfaa for det mefte bemærket naar Nord-
lyfet faaes, hvilket er anfört fra Aar 1798 paa de
maanedlige Extracter, jeg hvert Aar har indfendt til
vort Univerfitets Bibliothek,

At Nordlyfet i de fenefte 30 Aar og Flere har
alt mere og mere aftaget, og i de fidft forlöbne 8 å
10 Aar næften flet ikke, eller höift ubetydelig har
vift fig i disfe Egne, er kundbart nok. Jeg erindrer
grandgiveligen, hvorlunde jeg i mine Drengeaar 58
Aar tilbage blev af min fal, Fader gjort opmærkfom
paa disfe herligen flammende Straaler og Sverde,
dem han fagde mig var Skin af Gud vor Faders Lys,
han tændte for dem, fom boe i Lande mod Norden, .
hvor Solen ei fkinnede, Jeg erindrer ogfaa, at det
forekom mig fom de bragede, og at min Faders Tje-
neftedrenge hviftede med Lagen, at faae Veirlyfet ned
og Jeg fyntes det kom. |

De vare i de Dage ligefaa fkjönne fom hyppi--

10

446 — Hertzberg.

ge, men 20 å 25 Aar derefter begyndte Nordlyfet at

blive fjeldnere og alt mere at aftage, til, fom fast,
det nu næften er forfvundet.

Jeg mindes ikke at have fra Barns Been hört, at
Nordlyfet, naar det viltes fiærkt, fkulde betyde Froft;
men jeg hörte,. at naar Veirlyfet fitod fille i fin Bue,
og fkjöd kun enkelte langfomme Straaler, fkulde det
fpaae Traaveir, det er: famme Veir været havde,
godt eller ondt, |

Ligefaa hörte jeg, og har ofte i de Tider erfaret,
at naar Nordlyfet flammede fiærkt, og ifær gik over
Zenith, ja nælften til den fydlige Horizont, og lige-
fom over den hele Himmel, da forkyndte de fiærke
Vinde og Storme ifær af OÖften og Sydoft,

Jeg vil nu anföre hvad Veirjournalen vifer;

1797, 1lte December Nordlys Thermometer — 9*,
12te — 995 Morgen, og + 2" Aften, De 3de Dage
för var Godtveir og nælten fille, men de 9 Dage
efter Uveir, Regn, fiærke Vinde af Syd og Sydvef,
og I Dag Storm, Thermometer de Dage midl. Temp,
-+ 5, l.

1799, 3lde Januar lidt Veirlys ved Horizonten
Thermometer —9"; blev i 19 Dage derefter Kulde,

Thermometer, midl, Temp,—4” 7 de 19 Dage; O. 8, |

O. nordlige Vinde fiundom fiærk.

1799, 10de September, meget Nordlys ved Hori-
zonten, Kulde paafulgtes men 12 Dage Regu, S. og -

<>

O, Vinde, hvoraf tvende fiærke,

25de October f. A. noget Veirlys ved Horizon-
ten, ingen Kulde, men meget Regn og fiærke fyd-
vefilige Vinde,

27de November å. A,, Veirlys fom meldt, Veir-
liget ligefaa.

w

Meteorologiske Bemærkninger. 147

1800, 16de Marts Veirlys lidet ved Horixonten,
nogen Kulde paafulgte. |

1801, 2lde Februar, Veirlys flammende over
den hele Himmel, 12 kolde Dage vare för og tven-
de efter, Thermomecterets Middelftand—4". Sex Storm-
dage paafulgte i de følgte 12 med meget Regn,
Thermometer + 53",

1803, Ilte Januar, Nordlys fiod næften til Ze-
nith, 6 kolde Dage för; Thermometer midl.—4%5. og
35 kolde Dage efter Thermometer midl, — 593.

Hele 29 Dage efter vare ftille med fagte öftlige
Vinde,

1804, 5te November, Veirlys, fille, Thermometer
— 2" tre Dage för og efter.

1806, 2den November Veirlys, 5de Therm. + 895
8,0, færk 0;i 5 Dage efter ingen Kulde, 9de
December, Veirlys, ingen Kulde för eller efter. 20de
December Veirlys over den hele Himmel, ingen Kul-
de, Thermometer +- 3" midl. Temp. til-Aarets Ende,
3de og 24de Storm, 25de Orkan, 26de og 27de Storm,

1807, 26de Marts flærkt Veirlys, ingen. Kulde
kom, godt Veir, fille för og efter,

1812, 3die November, lidet Veirlys ved Hori-
zonten, Dagene för og efter Thermometer -+ 3" 47
fille godt Veir 0 Kulde,

1814, 16de Februar lidet ved Horizonten, kom
Kulde, 3” å 4” 7 Dage efter, varede 10 Dage. Stil-
le alle Dage,

1819, 26de og 27 Februar Nordlys, en Stribe fkjöd
fig over Zenith mod Syden, liden Kulde, Thermo-
meteret lidet under 0", 6 Dage efter fille.

1820, 15de Januar, Nordlys, 6 Dages Kulde paa
- fulgte middel Kulde —407. 12te Februar, ftærk Nord-
10 *

148 Hertzberg.

lys, 9 Dages Kulde — 27,5 paafulgte med Siille.
27de, 28de og 29de December, lidet Nordlys, Ther-
mometer — 4"; 19 kolde Dage paafulgte midl, Temp.
—4?, öflig fille.

1821, 24de—25de November fiærkt Veirlys, in-
gen Kulde, fydveft og öften fiærk og 1 Stormdag
>aafulgte i de 6 fölgende Dage.

1822, 135de Februar fiærkt Veirlys over hele Him-
yielen, ingen Kulde, 5 Storme paafulgte fra 17de
iil 28de.

Heraf fees at 1 de 27 Aar har jeg kun iagtaget
25 Gange Nordlys. 11823 og 1824 har jeg ingen
o ferveret; men at der vel kan have været nogle og
i de mange Aar flere i de fkyfulde Nætter, fom ei
kunde iagttages, ja vel endogfaa endeel undgangne
min Opmærkfomhed i de klare Nætter er vift nok *);
men ligefaa vift er, at Nordlyfet har i de fenefte å
5) Peer aftaget i voxende Forhold.

Ligefaa vifer ovenfkrevne, at paa 10 å 11
fulgte ingen Kulde, men 14 Nordlys indtraf en-
ten paa Dage under 0 eller bleve efterfulgte af
- Kulde, I de fidftforlöbne 20 Vintre har Kulden i
vore Egne ingenlunde været faa ftærk fom i de 20 å
50 Vintre foran disfe.

Alle de Gange Nordlyfet enten var MRD eller drog

fig fydlig fra Zenith, paafulgte Uveir og fiærke Vinde,
Ullensvang den 22de Marts 1825.
N. Hertzberg.

7 Nogle af mine Sognefolk forfikkre mig at have, i de
fidfiforlöbne 3 Aar, lagt Mærke til, at det fynes fom
Veirlyfet nu atter vil tiltage, og oftere i de benæyn-
ie Aar faaes, end i de længere tilbage. De flere
ved mörk Maane, og fkyfulde, dog lyfe Nætter, der
i de fidfle Aar have været, lede dem til at flutte faa,

vD

Anmærkninger. . 44

Anmærkninger.

Manufecriptet til forefiaaende Bemærkninger har alle»
rede i over et Aars Tid været i Udgiyernes Hænder; men
da det indeholdt endeel urigtige Paafiande, fom man gjer-
ne önfkede at udfletie, og Forfatteren havde sjort den
udtrykkelige Betingelfe, at Bemærkningerne enten aldeles
uforandrede, eller flet ikke maatte aftrykkes, faa har det-
te givet Anledning til Betænkeligheder og Opf=ættelfe,
Man har af föromtalte Grund ved Aftrykningen alene til-
ladt fig nogle Forandringer ved Interpunctionen, og Ret-
teller af aabenbare Skrivfeil, og maattet lade endeel Dun-
kelheder i forfkjeilige Perioder flaae.

Forfatteren beraaber fig S, 125 paa Erfarenhed,
Det er ingenlunde Undertegnedes Henfigt, at kalde den-
ne i Tyivl, men kun at underföge om de Slutninger,
fom af famme ere uddragne, ere faa vel begrundede, fom
Forfatteren mener, Jeg har i denne Sag ingen andre for-
udfattede Meninger, end de, fom af velbekjendte Natur-
loye ved fornuftig Slutning kan udledes, De faakaildede
Maanepunkter ere de 4 Qvarterfkifter, Maanens Gjen-
memgang igjennem Jordnære og Jordfjerne, og endelig
dens 2? Gjennemgange igjennem Æquator, og dens fiörfie
nordlige og fydlige Declination, I en fynodisk Maaneå
af 20% Dage indtræffe altfaa 10 Maanepuncter; falde nu
ikke flere af disfe paa famme Dag, og man anfeer en-
hver Veirforandring, fom indfalder paa famme Dag, for
Maanepunktet, eller paa den næfiforegaaende eller efte:-
fölgende Dag, fom en Fölge af Maanens Stilling, faa har —
man i en fynodifk Maaned 50 Mærkedage, d. e. alle Dage
å Maaneden kunne forudsige en Veirforandring, og det
er nödvendigt, at Veirmærket maa flaae ind. Iudtræffe,
fom ofte fkeer, flere paa famme Dag, faa formindfkes rig-
tignok Mærkedagenes Antal, men der blive endnu faa-
mange tilbage, at det er mere fandfynligt, at Veirforan-
dringerne ville indtræffe paa disfe end paa de öyrige
Dage, om endog Maanen aldeles ingen Indfly-
delfe har paa famme.

450 Anmærkninger.

At Stormene fornemmelig have deres Oprindelfe af
pludfelige Temperaturforandringer paa enkelte Steder af
Atmosphæren, hvorved den paa et Sted udyidede varme-
re Luft firömmer hen til andre Steder, hvor Luften ved
pludfelig Afkjöling har fammentrukket fig, troer jeg er en
Sætning, hvorom ingen kyndig Naturforfker kan tvivle.
At Solens Virkninger i denne Henfeende ere fiærkere end
Maanens, indrömmer ogfaa Forfatteren S,. 127; men da
han tilfaaer, at der fjelden indfalde Storme i Sommer-
maanederne, og troer at dette maa forklares deraf, at den
Stærkeres (Solens) Virkninger ophævye den Svageres (Maa-
nens) Magt, faa maatte heraf fölge, at Solens Virkninger
med Henfyn til Storm vare negative, &Åt flere Storme
indtræffe i Vinter- end i Sommer-Maanederne lader fig
lettelig forklare deraf, at Atmosphæren i den nordlige
- kolde Zone i Vintermaanederne aldeles ei befkinnes af
Solen, fölgelig er fiærkere fammentrængt, og altfaa bry-
der med mere Vold ud over de fydligere Zoner, naar Li-
gevægten der ophæves; hvorpaa denne koldere Luftfiröm,
ved at træde ind i mildere Zoner og ved at blande fig
med en varmere Luft, betydelig udvides og foraarfager
heftige Decompofitioner, fom end mere foröge Stormens
Magt. å

Side 132 vil Forfatteren forfyare Bondens Veirmærke,-
fom er taget af Nyets mere eller mindre hældende Stilling,
ved at fremfætte den Formodning, at Refractionen maa-
skee kunde frembringe en faadan tilfyneladende Variation,
Jeg maa da, for at vile dette Forfyars Grundlöshed, an-
före fölgende ellers nokfom bekjendte Regler for Refrac-
tionen, 1) Refractionen foraarfager, at ethvert fynligt
Punkt paa Himmelhvyælvingen fees noget höiere, end det
vilde fees,y om Jorden ingen Atmosphære havde; men
faavel Theorie fom nölagtig Iagttagelfe vile, at der ingen
Siderefraction gives, d.e. at ethvert faadant Punkt vel
tilfyneladende oplöftes i sin Vertikalcirkel, men ei brin-
ges ud af denne eller forandrer sit Azimuth. 2) At Re-
fractionen er fiörøt ved Horizonten, hyor den er lidet over
+ Grad, formindskes allerede betydelig 1 de förfie Graders

o—-

Anmærkninger. 451

Höide nær Horizonten og forfyinder ved Zenith. 5) At
Atmosphærens forskjellige Tilffand, fom angives ved Ther-
mometret og Barometret, vel kan foröge eller formindske
Refractionens Störrelle i een og famme Höide; men at
disfe Variationer, fom for en Linie paa Barometret ud-
gjör 31; og for en Grad paa det Reaumurske Thermome-
ter 15 af den hele Refraction, felv lige i Horizonten fjel-
den overfiige en Minut fra den ene Dag til den anden,
og i fiörre Höider ere endnu langt ringere,

Af disfe tre Regler fölger aldeles uimodfgelig, at
alle Punkter faavel af Maanen, fom af ethvert andet
Himmellegeme, oplöftes ligemeget mod Zenith, at
altfaa Maanens hældende Stilling mod Horizouten kort
efter Nyet dervéd aldeles ikke kan forandres, At Land-
manden indbilder fig, at Solen vyed Solhyery visfe Aar
fynes at gaae höiere end andre, er en reen Vildfarelfe;
af Solens Höider ved Sommer- og Vinterfolhverv, maalte
med Nutidens bedfie Infirumenter, fom give Sikkerhed
til enkelt Secund, finde Afironomerne den famme Eklip-
tikikraaehed fra Dag til Dag og fra Aar til Aar (naar
man holder Afregning for den aarlige Aftagelfe af % Se-
cund). Men Variationer, fom ÅAfironomen ei kan opdage
med Infirumenter, fom angive enkelt Secund, forfynede
med 100 til 200 Gange forfiörrende Kikkerter, er det umu-
ligt, at Landmanden kan opdage uden Infirument og med
ubevæbnet Öie, Maafkee Forfatteren vil indyende: ”Afiro-
nomen retter fine obferverede Höider for den, efter de
meteorologifke Infirumenters Angiyelfe, beregnede Refrac-
tion i Iagttagelfes - Oieblikket; og finder derved et over-
eensfiemmende Refultat; Almuesmanden bemærker alene
Solens tilsyneladende Stilling, behæftet med Refractionen,
og finder faaledes Variationer”” Men efter hvad jeg oven-
for har bemærket er det klart, at fely ved Vinterfolhverv
kunne disfe Atmosphærens forfkjellige Tilfande ei frem-
bringe Forandringer i Solens Höide om Middagen, der
fige til en Minut, hvilket er en Störrelfe, der ei kan be-
mærkes uden med Infirumenter, For at hæve al Tyivl
øm disfe Sætningers Rigtighed vil jeg tilföie, at efter

452 Anmærkninger.

Bessels og Argelanders lagttagelfer og theoretifke
Underfögelfer (afiron. Beobacht, in Königsberg, gte Abtheil.)
er Straalebrækningen nu, felv nær ved Horizonten, bekjendt
til em Nöiagtighed af nogle faae Sekunder,

Ved Beregningerne $. 1553 —135 har Forfatteren, fom
det lader, forvexlet Maanens Gjennemgang igjennem Eklip-
tiken med Gjennemgangen igjennem Æquator. Naar Maa-
nens Bane, fom gjör en Vinkel af 5” med Ekliptiken, lig-
ger faaledes, at dens opfiigende Knude falder i Begyn-
delfespunctet af Væderens eller Vægtens Tegn, faa gaaer
Maanen igjennem Æquator eller har ingen Declination,
naar den er i Væderen eller Vægten, og har fiörft nord-
lig og fydlig Declination, naar den er i Krebfen eller
Steenbukken, Ligger derimod den opfiigende Knude i
Krebfen eller i Steenbukken (fom bekjendt vandrer den-
ne Knude rundt om Ekliptiken i 182 Aar), faa er der
en mærkelig Forfkjel imellem Maanens Gjennemgang
igjennem Begyndelfespuncterne af de 4 omtalte Tegn, og
dens Gjennemgang igjennem Æquator, famt de Puncter, i
hvilke den har fiörf nordlig og fydlig Declination, Da
vore Almanakker ei angive Maanens Declination, faa har
Forfatteren ei heller havt Anlednlng til at kjende de om-
talte Dage; ved min Beregning har jeg tage: dem af de
afironomifke Aarböger.

Angaaende Forfatterens Sammenligning af Barometer-
fianden ved forfkjellige af Maanepunkterne, da kan her-
med jeynföres lignende WUnderfögelfer af Hr, Flau-
gergues i Viviers i von Zachs Correspondance afirono-
mique Vol, 13, Cahier 5, 5. 453 — 457, og Vol, 14, Ca-
hier 3, 5, 260 — 268.

Hyad de bevægelige Mærkedage i Almindelighed an-
gaaer, faavcliom det af Wedels Bondepraktika anförte
Veirmærke af Adventsugen, da kan jeg derom ikke for-
andre min Mening, Hvad kan Veiret have for Forbin-
delfe med det Nicæanfke Kirkemödes Caprice, at de
Chrifines Paafke ei maa falde fammen med Jödernes, men
fkal henlægges til den paafölgende Söndag? Hvad med
den unéiagtige cyklifke Regning, fom blot angiver Paa-

Anmærkninger. Å 453

fkefuldmaanen i hele Dage, og faaledes undertiden kan
angive Paafken en Maaned forfkjellig fra den nöiagtige
afironomifke Befiemmelfe?” Hvad fkal man troe om de af
Paafken afhængige Mærkedage i Lande, hvor Paafken be-
fiemmes paa forfkjellig Maade? En Dag, fom intet fafi
har ved fig med Heafyn til Solens, Maanens eller andre
Himmellegemers Stilling, er aldeles vilkaarlig og kan for-
nuftigvis ei tjene til Veirmærke, faafom den ei fiaaer
i ringefie Forbindelfe med Naturen. Mig fynes, at en
Mand, fom faldt paa at antegne Veirligets Tilfiand paa
alle de Dage i Aaret, da noget Glædeligt eller Sörgeligt
mödte ham, eller paa andre ligefaa vilkaarlige Dage, og
deraf vilde uddrage prognofiifke Regler, kunde med lige-
faa god Grund forfyare fig med det Udfagn: ”at det al-
tid var et Udbytte at vile, at Sandhed ei laae paa den
Vei”; og at han ei burde fiöde fig, om man fagde, han
kunde anyendt fin Tid nyttigere. Åt pröve foregivne
Facta, om de end ei kunne wudledes af hidindtil be-
kjendte Naturkræfter, er rigtigt; uden dette vilde

Naturvidenfkaberne ei kunne gjöre Fremfkridt; thi yd-
: mygt maae vi bekjende at vore Kundfkaber ere kun Styk-
keyærk, Men det Urimelige firider mod Hou
for famme er al ORG unödyendig,

Hansteen,

NG ;
Bifole,

med farvede Ringe, seete paa Kongs-

berg, i Christiania, i Qvindherred og

flere Steder i Norge den 27de Marts
18206.

Kongsberg.

LU en Paafkedag om Formiddagen bemærkedes paa Him-
melen nogle excentrifke Girkler af forfkjellig Störrelfe,
- faaledes fom Fig, 1, der fkal forefiille et Planrids af Him-
melhyelvingen, vifer, nogle med et Skin der lignede Nord-
lyfets, andre med Regnbuefarver. Paa fire, hinanden næ-
fien modfatte, Himmelkanter, faaes tillige 4 lyfende runde
Flader eller Bi-Sole af Störrelfe næfien fem Solen; de tven-
de nærmeft denne havde et rödligt Skin, de to andre der-
imod, et baade fyagere og mere maaneagtigt Skin.

1) Den förfie af disfe Cirkler (betegnet med aa paa
Fig. 1) fom tillige havde det klarefie Skin fom et fiærkt
Nordlys, gik lige igjennem Solen og rundt om Himmelen,
og fyntes at have fit Centrum i Zenith, Dens Störrelfe
varierede efter Solens Bevægelfe, .faaledes at den blev
mindre jo höiere denne fieeg op paa Himmelen, Da Klok-
ken var 12 optog dens Radius en Bue af omtrent 57 Gra-

ders Störrelfe,

Bisole med lysende Ringe. 455

2) To andre Cirkelbuer, bb, fom formedelfi deres
fkjæve Stilling mod Horizonten fyntes at have en fiörre
Radius, vifte fig indenfor Cirkelen a og overfkare baade
denne og hverandre i to hinanden modfatte Punkter, nem-
lig i Solens Centrum og i Nordpunktiet, Fra det fidfie ud-
firaalede tillige to mindre Buer cc, fom forfyandt efter
kort Tid,

- 5) Omkring Solen (S) vifte fig trende fmaae hinan-
den fkjærende Ringe d, d' og f, overfkjærende hinanden
i Punkterne ee, hvor de tillige frembragte et fiærkt Skin.
Ringene d og d* hayde et fiærkt rödligt Skin, men Rin-
gen f, fom fyntes at have fit Gentrum i Solen, havde et
Syagt Skin ifær i den öyerfie Rand,

4) I de to Punkter hyor Ringen f overfkar den fio-
re Ring a faaes to Bi-Sole g og h, med et Skin liigt So-
lens, men dog meget fyagere, Den ene af disfe nemlig
g fiod i 5. 0. hora 11 og den anden, h i 5, V. hora 24.

5) To andre Bi-Sole i og k, den förfie i N, O. hora
53 og den anden i N, V. hora 92, hayde omtrent famme
Störrelfe. fom de foregaaende, men deres Skin lignede
mere Maanens,

6) Endelig faaes ogfaa-tyende regnbuefarvede GCirkel-
buer m og n tangerende Cirkelen a, den ene i Öst, den
anden i Veft, og tabende fig i Horizonten,

Dette fkjönne Syn, fom, faavidt jeg veed, ikke blev
bemærket fra dets Begyndelfe, var allerede Kl, 112 i fuld
Glands, men var fmukkeft Kl, 12, efter hvilken Tid det
efterhaanden tabte fig, og forfyandt för Solens Nedgang.
Himmelen var overordentlig klar og reen, kun paa et
Sted, nemlig i Punktet e ikke langt fra Zenith, faaes nog»
le ubetydelige Skyer, fom, idet de bevægede fig mod
Nord ifra dette, af de hinanden fkjærende Ringe, fiærkt
oplyfie Sted, havde en fkuffende Liighed med Rög og
Flamme, Vinden var ellers nordlig; Barometret fiod paa
2710/48, Et lignende Syn fkal være feet her i Aaret 1781,

Peter Ascanius Schult,

456 Bisole med lysende Ringe.

Christiania.

Samme Dag faae jeg et lignende Luftfyn her i Chri-
fliiania Kl. 44 Eftermiddag, Omkring Solen S (Fig. 2) faaes
to concentrifke lyfende Ringe, den ene ee af omtrent
459 tilfyneladende Diameter, den anden Ba"! B' af om-
trent 90?” Diameter. Tillige faaes 3 med Horizonten pa-
rallele lyfende Ringe aSaN, a'ea!, og a'!a!!a!), af
hvilke den förfie gik igjennem Solen $, de to andre berör=

te 'de vertikale Ringe ee og Ba!'B! i deres överfie Punk-

ter e og a!!, VedPunktete vifie fig Spoer af 2 Buefiykker
ed og ed', hvilke fandfynligviis vare Dele af de excentrifke
Cirkler ed og ed"! (Fig. 1), fom bleve feete paa Kongsberg.
Fremdeles faaes i Punktet N lige mod Solen to hinanden
berörende meget fyage Buefiykker Nc og Nc!, hvilke
maafkee vare Fortfættelfer af Buerne cc! (Fig. 1). En-
delig faae jeg ogfaa et fyagt Spoer af Buen Sb (Fig. 1)»
men fomjeg ei reflecterede paa, förend jeg af Hr. Schults
Figur fenere blev opmærkfom paa, at dette virkelig var
en til Phænomenet hörende Girkel, I Chrifiiania faaes to
Bifole B B' i den yderfie af de to om Solen gaaende Rin-
ge, ifiedetfor at de i Kongsberg vilie fig i den inderfie.
Thi efter Hr. Schults Befkrivelle var Azimuthal-Forfkjel-
len imeliem Bifolene g og h noget over 459, hvilket om-

trent fyarer med Diametren af den inderfie Cirkel, fom

blev feet i Chriftiania., De 10 andre Bifole i og k (Fig.
1), hvis Affiand fra binanden i Kongsberg var omtrent
1209, vare i Chrifiiania ei at fee. De to vertikale Cirk-
ler ee og Ba!!B! havde Regnbuefarver, faaledes at den
röde Farye vendte indad, Den underfie mod Horizonten
vendende Deel af disfe Girkler var ukjendelig, Af de
horizontale Cirkler var den öyerfie a''a"'a"" regnbuefar-
vet med den röde Farve vendt ud ad; af disfe tre Cirk-
ler var den fra Solen vyendende Deel fyag eller tildeels
akjendelig. Himmelen var uden Skyer, men overtrukket
med et perlefaryet Slör, Kl. 63 var endnu et fyagt Spoer

af Phænomenet at fee,
, Hanfteen,

Bisole med lysende Rimge. 457

Sandvigen i Qvindherred.

Den 27de Marts 1826 faaes paa Gaarden Sandvigen i
Qvindherred et mærkværdigt Luftsyn, der udviklede fig
efterhaanden og havde Kl. 85 Formiddag fölgende Skik-
kelfe:

Solen fiod omtrent i Sydofi; gjennem dens Centrum
gik en fior lyfende Horizontalcirkel aSaN (Fig. 2), der
omgav den fiörfie Deel af Horizonten, og i hvilken fire
Bifole fiode. To af disfe g, h, (Fig, 1) faaes næryed, til
Höire og Venfire af Solen, de to Andre i k (Fig. 1) om-
trent i N. N. O. og V. S. V. Lidt udenfor de to Sidfie
ophörte Horizontalcirkelen at være fynlig; baade de og
denne havde kun et fyagt Skin. De to förfinæynte Bifo-
le derimod lyfie næfien ligefaa fiærkt fom Solen felv,
Gjennem dem löb en klartlyfende Verticalcirkel fef (Fig.
1), hvis Centrum fyntes at være i Solen, men hvis ne-
derfie Deel fkjultes af höie Fjelde. I denne Girkels över-
fie Punkt e fiödte to Cirkelbuer ed, ed! (Fig. 2) (ammen,
fom vendte den concaye Side nedad og fortfatte havde
maattet fkjære hinanden, men deres fyage Lys tillod ikke
Öiet at fölge deres Flugt. Nærmere mod Zenith faaes en
Deel af en fiörre Verticalcirkel Ba"! B' (Fig. 2), der 1öb
parallel med den Förfinævnte; dens Skin var fyagt og dens
Ender bleve ufynlige inden de naaede Horizontalcirkelen,
Denne Verticalcirkel blev i dens höiefie Punkt tangeret af
en liden, men temmelig klar Regnbue, a!''a!'a!! (Fig, 2),
hvis concave Side vendte mod Zenith,

Dette fmukke Skuefpil forfyandt gradeviis efter faa
Minuters Forlöb, kun de to meeft lyfende Bifole bleye
endnu længe fynlige.

Christen Segelcke,
Second-Lieutn. i Cavallerie - Brigaden.

Endelig er dette Luftfyn ogfaa feet paa Eger, i Dram-

men og paa Ullenfyang; paa det förfie af disfe Steder har
det ifær vii fig med udmærket Skjönhed,

a—==—= =P JE po mr

X.
Blandinger.

ARARAT

Anmeldelse.

DE plantarum cryptogamarunm norvegi-
carum, qvas collegit et edidit $, Chr, Sommer-
felt, Under denne Titel agter Udgiveren at levere faa
fuldfiændig en Samling af Fædrenelandets cryptogame Plan-
ter, fom det vil bliye ham mueligt, Hans fleeraarige Op-
hold i Nordlandene, denne paa Gryptogamer faa rige Egu,
hvorfra han medbragte betydelige Samlinger, gjör det let-
tere for ham at levere flere af de ellers meget fjeldne og
nyeopdagede. Enhver Plante er, for at den defiobedre
maa conferveres, indlagt i en Papircapfel, og denne ligger
frit imellem Blade in folio af fiint hvidt Papir med trykt
hoslagt Navnfeddel. Udgiveren formoder, at disfe Sam-
linger ville vyære kjerkomne for Udlændige, fom faa be-
gjerligen föge nmorfke, ifær cryptogame Planter, og at de
paa den Maade ville bidrage ogfaa til at udbrede Kund-
fkab om Fædrenelandet blandt Fremmede, der forhen kun
have faa liden Kundfkab om dets Naturhiftorie, Ogfaa
troer han, at de ville være til Nytte i Fædrenelandet, ved
at udbrede Smag for denne elskværdige Videnfkab, da
det neppe flaaer Feil, atjo mange i vort naturfkjönne Land
vilde finde fig dragne hen til dens Studium, naar Adgang
paa nogen Maade dertil lettedes dem, bvilket nu vanfke-

Blandinger. 459
tigere kan fkee, da den er den enefie Videnfkab, fom
ved vort Uniyeråtet ikke har nogen egen Lærer, fom
med Varme kan tage fig af den; ligefom og ved vort el-
lers faa fkjönne Uniyerfitetsbibliothek dette Fag næfien
ganfke er tilfdefat, og den udmærkede botanifke Hauge
for en fior Deel forfeiler fin Befiemmelfe, idet dens Plan=
ter ikke befiemmes, Vanfkeligheden og Kofibarheden ved
Anfkaffelfen af Kobberyærker, der ifær ere faa nödvendj-
ge til de cryptogame Planters Studium, var vifi og en væ-
fenilig Hindring. Denne troer Udgiveren ifær for en
fior Deel at kunne hæye ved denne Samling, da enten
Exemplar af den fundne Plante felv, eller dog af dens
Beflægtede, her leveres den Studerende, hvorved han i
det mindlie fættes paa Spoer til at lære at kjende Sin, og
i det Hele ledes til at blive bekjendt med Syfiemet, Lige å
fmukke Exemplarer ligger det i Tingenes Natur, at ei alle
kunne erholde, men Udgiveren vil overalt förge for fuld-
fiændige og characterifiiflke, ligefom han ingen giver uden
Frugt, hos hvilke det nogenfinde har lyktes ham at finde
famme, Skulde nogen uden Frugt være giyet og fiden
findes med famme, vil det være ham en kjær Pligt at le-
vere den efter. Ifald Samlingen vinder Publicums Bifald,
vil aarlig en Genturie udkomme, Prifen er 4 Spd, hos
Udgiveren å Afker pr. Chrifiiania og hos Bogtrykker Grön-
dahl i Chriftiania, Den 1fie Genturies Indhold er föl-

gende;
1 Eqvisetum sylvaticum Le 10 Didymodon —=latifolium
2 — palustre L, Whlbg.

å — scirpoides Wild, 11 =—=
4 Åspidium montanumSw, 12 =—
5 Asplenium viride, 13
6 — —Trichomanes L,

inclinatum Sw,
capillaceum Schr,
— flexicaule Schl.
14 Trichostomum microcar-

7 Gymnostomum Heimii
Hedw,.

$ Splachnum angustatum
SW.

9 Splachnum —fastigiatum
SW.

pum Hedw,
15 Dicranum oyale Hedw,
16 Grimmia ovaia Hook.
17 —- maritima Hook,
18 Weissia nigrita Hedw,
19 — trifaria Brid,

460

20 Weissia recurvata Hedw,
21 Polytrichum alpinum L.

22 «— juniperinunt,
23 Bartramia crispa
24 — Halleriana Hedw,

25 Bryumintermedium Somf.
26 — crudum Schreb,

27 Leskea complanata Hedw,.

28 æ— incurvata Hedw, c. fr.

29 Hypnumpopuleum Hedw,.

20 — sarmentosum VW hlb,

21 — molluscum Hedw,

32 — rugosum Hedw,.

233 Jungermannia platyphyl-

Jon Act,

54 =— serpyllifolia Hook,

35 = complanata L.

76 — Trichomanes L,.

37 — anomala Hook,

38 — taxifolia Whlbg.

39 — julacea L,

40 — excisa Hook,

41 Marchantia pilosa Hook.

42 Lecidea microphylla Ach.

45 — muscicola Somf,

h4 — fuscescens Somf,

45 — asserculorum f.
pityophila Somf.

46 — elæochroma gr. Somf.

7 5 — pb Somf

48 — parasema Åch,
49 -— arctica Somf,

50 — margaritacea Ach.

541 — panæola Ach.

553 — aurantiaca Fl,

52 Gyalecta 'Wahlenbergii
Ach,

Blandinger.

54 Calicium pallidum Pers.
55 — pusillum Fl,
56 — hyperellum Ach,
57 Porina lejoplaca Ach,
58 Endocarpon Phylliscum
Whlbg,
59 — miniatum Ach,
61 Urceolaria gypsacea Ach,
60 Lecanora coarctata Ach,

62 — Hageni g. sorbina
Somf,

65 — subfuscaf,allophana
Somf.

64 — albella p- FL
65 — symmicta Ach,

66 — vitellina B. Ach,
67 — cartilaginea 3, lati-
folia Somf.

68 Parmelia cycloselis Ach,
69 Peltidea resupinata.

7 — parilis.
71 Collema velutinum c, fr.
1 — tenax Ach,

73 Cenomyce papillaria,
74 — parecha B. Somf,

å ter
76 Cetraria nivalis Ach,
77 Halidrys siliqgvosa Lyngb,
78 Sphærococcus mamillo-
sus Ag.
79 Hutchinsia stricta Ag,
80 Callithamnium Rothii,
81 Bangia atrovirens Lyngb,
82 Oscillatoria tenuis Ag,
85 Zygnema longatum Ag,
84 LyngbyeapulvinataSomf,
85 Linckia atra B. Somi,

gracilis f. Ach,

Blandinger. 161

86 Erineum acerinum Pers, 94 Sphæria sangvinea Pers,
87” Erineum purpureum Fr. 95 Hysterium pulicare.

83 Uredo Majanthæ Pers, 96 Thelephora comedens.
89 Licea strobilina. 07 Peziza fascicularis Fr,

90 Dothidea fulva Fr. 108 — . Eqvina Mol

91 Sphæria Stigma Pers. 99% 13 «bicolor Fr)

02 — favacea Fr, 100 — clandestina Fr,

03 — Sorbi Fr,

-

Udgiverne, fom med fand Fornöielfe have modtaget oven-
flaaende Anmeldelfe, der ligefom Forfatterens tidligere Bidrag
til Magazinet og hans fenere udgivne Arbeider, vidne om hans
hældige Iver for fin Videnfkab, have erkyndiget fig hos Vedkom-
mende, angaaende de af Forfatteren ovenfor fremfatte Anker,
og erholdt fölgende Oplysninger: Univerfitetsbibliotheket har til
den botanifke Hawe overleveret de til Botanikens Studium alene
benhörende Værker, ifær koftbare Kobberværker, hvoraf det var
i Befiddelfe, da man formeente, at de der pasfeligft bleve opbe-
varede, for ved forekommende Brug altid at kunne være ved
Haanden. Da den botanifke Have felv har et Fond, hvoraf dens
Bogfamling efterhaanden kan fuldfiændiggjöres, faa anfaae man
det mindre gavnligt at forfkaffe Univerfitetet Dubletter af disfe
kofibare Værker, end at anfkaffe andre, for almindelig Videnfka»
beligheds Befordring ligefaa uundværlige Skrifter; og har derfor
i det botanifke Fag meeft indfkrænket fig til Læreböger og Syfie-
mer. Fra den botanifke Haves Forltander lave Udgiverne er-
holdt fölgende Bemærkninger:

”Adgang til det naturhiftorifke Studium har ved Norges Uni-
verfitet, lige fra dets Stiftelfe, været aabnet og lettet for Enhver,
og deriblandt ogfaa for Forfatteren, forfaavidt det har været
muligt at tilfredsfiille hans Önfker.

Naturbiftorie med den naturlig hermed forbundne Plantelære
var blandt de förfie Fag ved vort Univerfitet, der fik fin egen
Lærer: denne modtog Hans Majefiæts naadigfite Opfordring hertil -
med Taknemmeligbed, uagtet denne Anlfættelfe maatte til den
Tid være forbundet med Savn af en Mængde literaire Hjælpe-
midler, fom han havde ved det Danfke Univerfitet. Han har
fiden altid, ligefom flere af de övrige Lærere, fögt at foretrække
Opfyldelfen af fine Pligter fom Lærer for de mulige Fordele,
han kunde have höftet af Udgaven af fine Arbeider i Trykken.

Forfatteren vil vift erindre, at han altid har havi den meeft

11

på

r

462 Blandinger.

frie Adgang til den botanifke Haves Samlinger under Udgaven
af fine Arbeider, ligefom ogfaa til Laanet af de trykte Værker,
fom Haven eier eller felv har tillaans. At vort Univerfitet efter
omtrent ti Aars Virkfomhed ikke endnu kan være i Befiddelfe af
flere naturbifiorifke Værker, ifær ikke i en faa enkelt Green
fom de cryptogame Planter, vil let und(kyldes af Enhver, der
kjender deslige Værkers Kofibarhed, ifær naar det tillige tages i
Betragtning, at enhver Bibliothek-Befiyrelle maa förge for, at de
til Bögers Indkjöb befiemte Summer fordeles lige, faa at de for-
frjellige Videnfkabs- Fag kunne faae ethvert fit Savn afhjulpet.
Saavel Univerfitets- Bibliothekets fom Cathedralfkolens og den
- Deichmanfke Samlings Bibliothek-Belfiyrere have imidlertid med
uforglemmelig Velvillie fögt at lindre dette Savn.

Univerfitetets Samlinger til det vordende Natural-Mufæum
have alle Dage i Ugen, Forelæsningstimerne undtagne, kunnet
benyttes faavel af Forfatteren fom Enhver, der har yttret On(ke,
at underføge dem, og dets botanifke Have har ved Hr. Gartner
Siebkes ufortrödne Omhue lfiaaet aaben, ligeledes alle Dage,
for dem der have villet benytte dens Samlinger. Planterne ud-
faaes og gives hver fit Nummer efter de for fiörfie Deel fra den
botani(ke Have i Kjöbenhavn hidfendte Arter Fröe; det trykte
Plante-Catalog ligger fiedfe til Efterfyn. Hvor i denne, fom i alle
andre botanifke Haver, Planten forvilder fig under Dyrkningen,
der gjör Læreren under Examinatorierne de Studerende opmærk-
fomme paa, at denne elfkværdige Videnfkab ikke beftaaer blot i
et berigtiget Navneregifier, men i de Studerendes egne ideli-
ge gjentagne Underfögelfer af Plantelegemernes forfkjellige Byg-
ning.

For end videre faa meget mulig at underfiötte det Naturhi-
florifke Studium, er her med Höiefte Biefald förget for et eget
Fond for denne Videnfkab, for hvilket i fin Tid vil vorde aflagt
Regn(kab. Herved har Univerfitetet feet fig i Stand til at op-
muntre unge Studerende til fortrinlig at danne fig for Naturhi-
fiorien, famt tillige at ophjælpe de naturhiftorifke Samlinger:
endog Reiser 'i Födelandet ere herved foranledigede. Lector
Keilhau og Cand. med. Boeck modtog herfra Underfiöttelfe
til deres förfte Reife, der gav faa rigeligt Udbytte.

Da ovennævnte Foranftaltninger til det Naturhiftorifke Stu-
diums Fremme ved vort Univerfitet ligge for Alles Oine, vil
Forfatteren vilt ikke föge at kalte Skygge paa Univerfitetets Frem-
gangsmaade mod dette Studium, da han derved, imod fin bedre
Overbeviisning, kunde give de mindre oplyfie Anledning til ubli-

de Domme,” z
Rathke.

Blandinger. 163

I Anledning af Profesfor Rathkes ovenflaaende Bemærk-
ninger troe Tdgiverne at maatte tilföie, at Hr. Pafior Sommers
felt alene fynes at have havt Botaniken for Öine, hvilken
Videnfkab efter hans Formening behövede en egen Lærer, og at
det neppe har været hans Mening, at före Anke over nogetfom-
helft Savn med Henfyn til Naturhifioriens Fremme i Almindelighed.

Nye Komet af kort Periode.

Den mærkværdige Komet, fom efter Hr. Professor
Enckes Underfögelfer har en Omlöbstid af 1208 Dage
eller 54 Aar er omtalt i Magaz, lfie Bind Side 328 og 6te
Bind Side 512. En anden ligefaa mærkværdig Komet af
kort Periode er funden i indeværende Aar af Hr, Gapitain
v. Biela i Jofepbfiadt den 27de Febr., da den fiod i Væ-
deren, Angaaende denne Komets Bane gav Hr. Profesfor
Schumacher i Altona folgende Efterretninger i et li-.
thographeret GCirculære til Europas Afironomer, dateret
Altona 3ote Marts 1826, hvoraf fölgende er et Udtog:
”Jeg har den Fornöielfe at tilkjendegive Aftronomerne et
nyt Skridt til en nöiagtigere Kundfkab om vort Solfyfiem,
hvilket vi fkylde Hr, Clausen, Adjunct ved Obfervato-
riet i Altona. Ved at beregne Banen af den Komet, fom
blev opdaget af Hr, v. Biela den 27de Febr., og fenere
af Hr, Gambart o9de Marts, har han fundet, at det er
den famme fom en af 1305 og en anden af 1772. Han
har fundet Ke

Gjennemgang igjen. Perihel, 1826 Marts 18,49297 Alt, Mid, Tid,

Haålye fiore Axe —+:—. ==, — 35544037
Excencitricitet —= — == sin (489 12! 28075)
Periheliets Længde — — — == 1099 53! 297
Knudens Længde — —= — I 251 27 19,9
Inclination. — = =— = = 3 13 32 52,0.
Omlöbstid — —+ — — — = IT 2438 Dage.

11 *

164 Blandinger.

Der behövedes blot at antage en Omlöbstid af 2470
Dage, for at tilyeiebringe Identitet med Kometen af 17725
man- vilde da have 5 Omlöb imellem 1772 og 1805 og 5
imellem 1805 og 1826.

Hr, Gaufs har bevift, at Cometen af 1772 ikke kan
være: identifk med den af 1805, med mindre den i denne
Mellemtid har gaaet faa nær en af de fiøre Planeter, at
de Perturbationer, den har maattet udholde af denne,
kunne forklare Forfkjellighederne imellem Elementerne
disfe to forfkjellige Gange, den har været fynlig, Netop
dette forklare, efter Dr. Olbers Bemærkning, Claufens
Elementer meget vel, Antager man for Kometen af 1772
et Qmlöb af 2458 Dage, faa har den i 1782 og endnu
mere i 1794 i en temmelig lang Tid været udfat for Ju-
piters mægtige Indflydelfe. For at udfinde denne Indfly-
delfes Virkning, maa man beregne Perturbationerne, og
paa ny gjennemgaae de gamle lagttageller, hvormed Hr.
Claufen nu er befkjæftiget” o. f.v. Siden har det viift
fig, at faavel Hr. v. Biela fom Hr, Gambart i Marseille
endog tidligere end Hr. Claufen have erkjendt disfe 3
Kometers Ideutitet, og, fom han, antaget Omlöbet at være
omtrent 6 Aar og 9 Maaneder, Af Schumachers afiron,
Nachrichten No. 95 og 96 maae endnu fölgende Yttringer
af Dr, Olbers angaaende denne Komet anföres: ”Hvad
der gjör den af Hr, v. Biela den 27de-Febr. opdagede
Komet ifær mærkyærdig for os Jordboere, er dens Ba-
nes meget ftore Nærmelfe til Jordbanen ved
den nedftigende Knude, Af den Claufenfke Ellipfe,
fom, efter den vedvarende gode Overeensfiemmelfe med
de fidfie Iagttagelfer, allerede fynes at komme Sandheden
meget nær, har jeg beregnet Affianden imellem de to Punk-
ter i Kometbanen og Jordbanen, fom ligge hinanden nær-
meft, og fundet famme omtrent 1531 Jordradier, Kome-
ten gik altfaa denne Gang kuns lidt mere eid dobbelt
faa langt fra Jordbanen (velat mærke: ikke fra Jorden)
som Maanens fiörfie Affiand fra Jorden, Ingen blandt alle
de hidindtil beregnede Kometer, den af 1650 undtagen, er
Xommen Jordbanen faa nær, De Perturbationer, fom Ko-

Blandinger. 465

metens Bane lider af Planeterne, ifær af den mægtige Ju-
piter, maae forandre denne Affiand ved hvert Omlöb;
men kunne ligefaa godt formindfke, fom formere den, og
faa er det ikke ganfke umnueligt, at denne Komet engang
kan gaae os overmaade nær forbi, ja beröre vor Jord med
fin Dunfikreds. Saa ydeifi, ja næfien uendelig, liden Sand-
fynligheden af et faadant Træf er for hvert enkelt Omlöb,
faa giver dog denne Muelighed den nöiagtige Beregning
af dens Bane hver Gang, og den fkarpe Beliemmelfe af
de Perturbationer, fom den lider, en fordoblet Interesfe,

Udfirækningen af denne Komets Atmosphære, er, fom
vi have feet den 8de Dec. 1805; meget fior; hvor fior,
lader fig för befiemme, naar vi nöiere kjende den Bane,
fom den da befkrev, Men det, fom i denne Komet no-
genlunde ligner en faft Kjerne, men fom vii for fiörfie-
delen ikke er faff, blev da fundet af meget liden Udfiræk-
ninge”

”Ogfaa er det i det mindfie tænkeligt, at vore Efter-
kommere engang kunne iagitage en Formörkelfe, af denne
Komet ved dens Indtrædelfe i Jordens Skygge, og faale-
des fuldkommen afgjöre Spörgsmaalet om Kometernes ei-
endommelige Lys. Overhoved vil den Omfiændighed, at
denne Komet undertiden kommer os betydelig vær, for-
haabentlig bidrage til, bedre at lære os at kjende disfe
endnu befiandig gaadefulde Verdenslegemers Natur.”

”At en faadan blot muelig, men meget lidet fand-
fynlig Jordens Beröring af denne Komets Atmosphære,
om den endog engang fkulde indtræffe, ikke vilde lade
befrygte betydelige Fölger, hverken for Jorden felvy eller
dens Beboere, behöver jeg vel neppe at erindre. Selv
paa Veirliget vilde et faadant Tilfælde altid have ubety-
delig Indflydelfe, Med Urette, troer jeg, have nogle Phy-
fikere villet udlede den törre Taage eller Hederög, fom
i Sommeren 1783 næfien i to Maaneder bedækkede Euro-
På, Syrien og Nordafrika, af en Blanding af vor Atmos-
phære med en Kometatmosphære, Den faa fine og gjen-
nemsigtige Kometatmosphære, igjennem hvilken man feer
- de mindfie Stjerner, kan umuelig fyække Solens Lys og

466 Blandinger.

gjöre det rödt i den Grad, fom det i Juni og Juli 1703
fkede ved Hederögen.”

I November og December 1832, anmærker Opdageren
Hr. v. Biela, da Kometen vil komme Jorden meget nær,
vil vel ogfaa denne Kometbanes Beliggenhed noget
nöiere lade fig befiemme, hvis Störrelfe nu er bekjendt.
Endelig ville Udgiverne gjöre opmærkfom paa, at den
ovenfor af Dr. Olbers omtalte Affiand af 133 Jordradier,
fom man feer, kuns gjælder de to Punkter af Jord-
banen og Kometbanen, fom ere hinanden nærmef,
og at det kuns er uendelig liden Sandfynlighed for, at
det nogenfinde vil hænde fig, at Jorden og Kometen paa
een og famme Tid ville indtræffe i disfe to Punkter,
og altfaa komme hinanden faa nær,

Corresponderende meteorologiske
lagttagelser.

Det kongelige Selfkab i Edinburgh har i en trykt
Skrivelfe, undertegnet af Selfkabets Secretair Dr, Brew-
fter, opfordret Phyfikerne paa forfkjellige Punkter af Eu-
ropa til at anfiille corresponderende meteorologifke Iagt-
tagelfer fra Time til Time paa en eller to befiemte Dage
om Åaret, hvortil er valgt den 17de Juli 1826 og 15de
Januar 1827 En Overfættelfle af dette Brev findes i
Schweiggers Jahrbuch der Chemie und Phyfik XVI
Bd, 5, 48. *)

*) Disfe Iagttagelfer bleve her i Chriftiania anfiillede i min Boe.
pæl af Hr. Lector Holmboe og mig, og paa Ryenbjerget
af Hr. Adjunct Odén og'Student Aubert; i Bergen af Hr.
Overlærer Bohr og Lieutn. Segelcke. Formodentlig har
Rygtet om disfe meteorologifke lagitagelfer den 17de Juli,

- Blandinger. PG 167

Engelske videnskabelige Expedi-

monner,
(Udtog af et Brev fra Capitain-Lieutenant Erichsen af den
Norfke Marine til Prof. Hanfteen, dateret Loudon den 25de
Marts 1826)

eo. Sir Humphry Davy introducerede mig i Royal
Society til adfkillige af Medlemmerne. Iblandt dem, jeg
der gjorde Bekjendtfkab med, er Capitain P, P. King
og Lieutenant H. Fofter, begge af Söe-Etaten, Capitain
King affeiler om 14 Dage fom Chef for Skibet Adyentu-
re og en Brig, for at foretage en Opmaalings- og lagtta-
gelfes-Reife, der vil medtage 5 til 4 Aar. Turen bliver,
hvis ingen Forandring fenere fkeer, herfra til Madeira,
Teneriffa, Porto Praya, Trinidad paa den Brafilianfke Kyfi,
og derfra langs med den hele fydamerikanfke Kyft ind i
det Magellanfke Stræde, ud af det igjen og omkring Cap
Horn, derefter op paa den vefilige Kyfi til Valdivia, Han
bliver forfynet med en Mængde ypperlige Infirumenter
(hvoriblandt alene 11 Chronometre, der nu pröyes paa
Greenwich Obfervatorium), til at fuldföre alle de Obfer-
vationer, der önfkes foretagne. Capitain King, fom jeg
i Gaar befögte i Greenwich, har erklæret fig villig til at
gjöre magnetifke Svingnings-lagttagelfer for Dem paa fin
Tur overalt, hvor han opholder fig. Jeg overgav ham
derfor i Gaar det Apparat, fom De havde medgiyet mig,
efter för at haye obferyeret Intenfiteten i Greenwich, og

fammenblandet med en fletfkreven og misforftaaet Avisrela-
tion om den ovenomtalte Komets muelige, fkjöndt lidet fand-
fynlige, Nærmelfe til Jorden, frembragt det enfoldige Rygte,
fom var i Omlöb i den förfte Halvdeel af Juli Maaned, nem-
lig at jeg eller en anden af Univerfitetets naturkyndige Læ-
-rere fkulde have forudfagt, at den omtalte Bielafke Komet
paa den 17de Juli vilde komme Jorden yderft nær og paa
famme frembringe en hidtil uhørt Hede. For den Tænken-
de behöver jeg neppe at forfikkre, at jeg hverken i denne
eller i nogen anden lignende Forudfigelfe har havt den mind-
file Deel. | Hanfteea.

468 Blandinger.

fundet Tiden af 300 Svingninger at være ="739"34. Jeg
er i Værk med at forfatte en Slags Anvisning for ham til
dets Brug, og da der intet af de Infirumenter mangler
paa denne Tur, hvis famtidige Iagttagelfe kunde være ön-
fkelige, fkal jeg efter Eyne föge at gjöre mine Infiructio-
ner faa fuldfiændige fom mueligt, 4. . Capitain King har
lovet en Række af Obfervationer til hver Tid paa Da-
gen paa de forfkjellige Breder, han kommer, Inclinatio-
nen, Temperatur og Barometerfianden, famt Misyisningen
fkulle blive antegnede,. ... F

Om 3, 4 eller 5 Maaneder affeiler Lieutenant Hen-
ry Fofter med en Brig, for ligeledes at foretage en vi-
denfkabelig Reife, Fofier, der har været med Parry og
med The Griper, har felv udgivet et Værk om Mag--
netismem, og har gjort en Mængde Obfervationer, fom
jeg haaber at kunne forfkaffe Dem, Hans Tur bliver
nok rundt om Jorden, og Nye Holland bliver eet af de
Punkter, fom han ifærdelesied beföger. Jeg har lovet
ham paa Deres Vegne, at et Apparat fkal blive ham til-
fendt fra Dem, og khan har lovet, at ville famle lagtta-
gelfer for Dem overalt hvor han kommer....

- Capitain Sabine har lovet mig, at fkaffe Dem Ob-
fervationer, gjorte paa forfkjellige Punkter i England og
Skotland, naar De fender ham et Infirument, Til yfie
Auguft fkulde, hvis Vedkommende opfylde deres Löfter,
det förfie Dampfkib være feilklart, og Gapt. Sabine har
yttret Lyfi lil at reife med famme til Norge, hvortil jeg
har opmuntret ham, faaledes at han maafkee bliver den
förfie Pasfager paa Norges förfie Dampfkib, Han öufker
at befiige Sneehætten paa Dovre, for der at gjöre adfkil-
lige meteorologifke Iagttagelfer, hvortil kan önfker Deres
Ledfagel(e, og vil i faa Tilfælde medbringe en fkjön In-
firumentfamling,

Jord- Magnetismen befkjeftiger nu her alle Hoveder,
og hver har fin Hypothefe, hvilke alle forekomme mig
eensidige, da de enten alene fiötte fig paa Iutenfitets- el-
ler Inclinations-Iagttagelferne; paa Misvisningen have de
ikke taget Henfyn. Jeg haaber, at de lagtiagelfer, fom

Blandinger. 469

Fofter og King gjöre, forbundne med dem, fom De
felv i famme Tid vil gjöre i Sibirien, ville tjene til at
adfprede alle Tyivl. Af Deres Værk om Jordmagnetis-
men kjender man her ei andet end Tittelen. Det er
Skade, at det ei er fkrevet paa Engelfk o, f, v.

Ifölge ovenfiaaende Yitringer fendte jeg to Intenfitets-
Apparater, hvert forfynet med to magnetifke GCylindere,
fom vare prövede her i Chrifiiania, til Capt. Sabine, for
at han kunde felv benytte det ene til Iagttagelfer i Eng-
land og overlade det andet til Lieutn, Fofter, Men
Capt, Sabine har underrettet mig om, at en Misforfiaa-
elfe imellem Admiralitetet og Videnfkabernes Selfkab har
for det förfie foraarfaget en Opfættelfe i faavel Fofters
Reife om Jorden (hvis Hovedhenfigt var at gjöre Experi-
menter med Henfyn til Jordmagnetismen, og Pendeleus
Længde), fom i Sabines til Spitzhergen (for at maale
en Meridiangrad); han har derfor beholdt det for Fofier
befiemte Apparat, for at overlevere det til den förfie vi-
denfkabelige Söemand, der bliver udfendt paa lignende
Expedition, og har lovet felv at gjöre lagttagelfer i Lon-
don, Edinburgh, Oxford og Cambridge; derpaa bringe In-
Årumentet med til Chrifiiania for paa nye at fammenlig-
nes med min Dollondfke Gylinder, og paa Hjemveien at
obfervere i Paris, og derpaa igjen i London, Ved faale-
des at mangfoldiggjöre de Punkter, hvis indbyrdes Inten-
fitetsforhold nöie er befiemt, vil man lette Underfögelfen
for andre, og derved foröge lagttagernes Antal, En lang
Række af lagttagelfer er allerede udfört af vare flittige
Reifende Lecior Keilhau og Cand. med, Boeck igjen-
nem Böhmen og Öfierrig til Triefi og derfra til Schweitz,
hvorfra den rimeligvis vil blive fortfat til Paris, 1 Ziirich
har Hofraad Horner (Afironomen paa Krufenfierns Reife
om Jorden) ladet forfærdige tre lignende magnetifke GCy-
lindere, fom disfe vore Landsmænd have fammenlignet
med de af dem fra Chrifiiania medbragte, faa at man fra
Horner kan vente en lignende Intenfitetsrække for
Schweitz, Saaledes haaber jeg, at vi inden faae Aar vil-

470 Blandinger.

le fee en Intenfitets-Række flynge fig rundt om Jordklo-
den, et Önfke, fom, hvor vigtigt dets Opfyldelfe end vil
være for Theorien af Jordmagnetismen, dog for faa Aar
tilbage faae ud til at blive et pium desiderium, De
Tagttagelfer, fom Capt, Sabine agter at udföre paa Sne-
hætten ere 1) Underfögelfe af Loven, fom Temperaturen
og Elafiiciteten af de i Atmosphæren oplöfie Vanddampe
fölge i deres Aftagelfe ved at fiige op fra Jordens Over-
flade, 2) Sammenligning imellem Styrken af det firaalen-

de Lys i fiore Höider og nær Havets Overflade.
Hanfteen.

Jordskjelvet den 23. November 4823.

Herr Profesfor Berzelius opfordrede mig i Brev
af ode Januar 1824 at give Akademiet i Stockholm en Be-
retning om, hvorledes det Jordfkjelv, fom der blev for-
nummet den 24de November 1823 Kl, 6 Eftermiddag, var
bleven bemærket i Norge, faafom han af Hans Excellence
den Norfke Minifier Sommerhjelm var bleven under-
rettet om, at dets Virkninger ogfaa havde firakt fig til
Norge. I denne Anledning anmodede jeg i den Norfke
Rigstidende Alle og Enhver i Norge, fom maatte have
fornummet dette Naturphænomen, at meddele mig Under-
retning om famme. Men da disfe Efterretninger förfi
indlöb efter lang Tids Forlöb, og jeg endnu længe ved-
blev at vente paa flere, faa blev Beretningen faa længe
udfat, at jeg frygtede, den havde tabt fin Interesfe, Imid-
lertid kunne disfe Efterretninger dog maafkee bidrage
noget til en nöiere Kundfkab om dette Naturphænomens

rette Aarfag, hvorfor de her, fkjöndt fildig, leveres.

Chriftiania,
Den 24de November Kl, 52 Eft, omtrent kom min
Kone ilende ind i min Stue, og fpurgte, om jeg havde
bemærket Jordfkjelvet? Jeg, fom fiod paa Gulyet, og

us EEE EEE AEE

; Blandinger. 174

var befkæftiget, havde ei fornummet noget; men hun
havde fiddet paa en Stoel og fölte derved Bevægelfen,
Jeg var derfor tvivllom om Rigtigheden af Erfaringen,
indtil jeg næfie Dag erholdt fölgende fkriftlige Beretning
fra Hr, Ghriftian Boeck (daværende Studiofus Medi-
cinæ), ”I Gaar Aftes omtrent K1, 53 fölte jeg tilligemed
flere af de medicinfke Studerende, der vare nærværende
paa Anatomiekammerets Auditorium, en temmelig tydelig
Ryfien, hyorved endog en af Dörene dirrede meget fiærkt,
Ryfielfen vedyarede nok omtrent 3 Sekunder, Ingen Kjö-
ren af Vogne eller noget Vindfiöd hörtes, men derimod
var Luften i Timen imellem 5 og 6 bleven betydelig mil-
dere. Det har fandfynligvis været et fvagt Jordfkjelv”
o, f, v. Afdöde General-Auditeur Bergh fortalte mig
fiden, at i hans Stue begyndte en höi cylindrifk Steen-
kakkeloyn at rokke paa fin Fod, Ogfaa paa andre Punk-
ter i Chrifiiania blev Ryfielfen bemærket, dog af forfkjel-
lig Styrke, Rigstidenden No. 95 bemærker: ”Natten imel-
lem den 16de og 17de November er af Vagten paa Fæfi-
ningen bemærket et Jordfkjelv, og Eftermiddagen den
24de Kl. 5 —20 Min. bemærkedes overalt her i Byen og
i Opsloe tyende Stöd eller Jordfkjelv firax efter hinanden,
hvoraf det förfie var det fiærkefie. Nogle formene, at
have bemærket endnu et tredie Stöd, Stödene fynes at
have været mere vertikale, end horizontale.” Barometer-

og Thermometerfiand i Chrifiiania var paa denne Dag föl-
gende:

Tid Luft, Temp. Baromet. Veirliget

9t 10 Form, — 1% 75257 tykt, Taage
= 209) — 0,6 748,0 Taage
11 9 — -+ 5,1 74634 fiærk N. Vind, klart,

Barometret i Millimeter er reduceret til Fryfepunke»
tet og dets Hölde over Havfladen 55 Fod,

Drammen,
Sidfie Mandag den 24de November fölte man her et
temmelig fiærkt Stöd af Jordfkjelv, der var forenet med
nogen huul underjordifk Durren, og gav en temmelig

472 Blandinger.

fiærk Ryfielfe i Hufene, endog i den Grad, at paa et Sted
en Lyfefiage faldt ned af Bordet, Stödet fyntes at tage
fin Direction fra Vefi til Öfi eller maafkee fra V.S. V.
til O., N. 0,4, men det varede ikke lærge, neppe over
2 Sekunder, Dette indtraf omtrent Kl. 55 om Eftermid-
dagen, og famme Dags Aften Kl. imellem 9 og 10 opkom
en heftig Storm ligefaa fra Vefien eller V. S. V; men
den vedyarede å Time, da det derefter bley fiille Veir,
(Rigstidende N. 97).

Mofs.
Ogfaa her bemærkedes Mandagen den 24de omtrent
Kl. 54 Efterm,. en Jordryfielfe, der yttrede fig med to kort
paa hinanden fölgende Stöd, og var kjendelig faavel i
den övre fom nedre Deel af Byen, men virkede i en
fiærkere Grad i de Hule, hvis Beliggenhed nærmer lig
Vandet, (Rigstidende No. 97). |

Frederikshald,
, Ogfaa her mærkedes Eftermiddagen K1 5t 55" et Jord-
fkjely, fom varede i 5 Secunder (Rigstidende No, 97).

Frederikstads Forftad.

”Efter Deres Forlangende i Rigstidenden No, 15 gi-
ver jeg mig herved den Ære at indberette, at den Jord-
ryfielfe, fom erfaredes i Chrifiiania og flere Steder den
24de Noyember imellem Kl. 5 og 6 om Aftenen, ogfaa
blev fornummetr her omtrent paa famme Tid af mig, om-
trent i 10 til 12 Secunder, faa at Glasfene i en Skjænk,
der fiod ovenpaa et Chatol, hvorved jeg fad med Lys og
fkrev, fiödte mod hinanden og gav Klang, faa at jeg der-
ved blev opmærklom. Dette Stöd endte noget haardere
end det begyndte, og tog efter min Formening fin Retning
Q. 5, 0,” |
- Ole Mandfkow.

Soggendahl,
I Soggendahls Præfiegaard paa Jedderen i Chrifiian-
fands Stift blev famme Dag ogfaa Jordfkjelvet bemærket,
hyorom Er. Pafior Bernhoft hayde den Godhed at give

pi

Blandinger. 473
mig fölgende Underretning, ”Den 24de November om
Morgenen Klokken imellem 4 og 5 blev Jordryfielfen for-.
nummet her, Jeg vaagnede uden at kunne firax fatte,
hvad det var; men mine Fruentimmere fölede, at hele
Hufet ryfiede, og Dagen efter, da her var Gudstjenefie,
kunde Folk eppe fra Landet fortælle, at Jordryfielfen var
bemærket nalmindelig fiærk. Hele Dagen var fkyet, fiærk
Sydveff, om Aftenen mild Luft og Regn, og hele Natten
til s5de Nov. Lynild uden Torden, Den 6te Jan. 1824
indtraf atter en Jordryfielfle om Morgenen imellem 4 og
5, temmelig fiærk fra Sydveft til Nordofi; den varede 5
Minuter; tyk og uroelig Luft med vefilig Vind, Jordry-
fielfer ere almindelige i denne Egn; i 3 Aar ere 4 ind-
irufne.”

Grue,

Fra Grue i Solöer har Hr, Pafior Hesfelberg givet
fölgende Efterretning om denne Jordryfielfe, ”Söndenfor
Haard-Söen, der gaaer i Længde fra Of til Vefi, ved
hvilken Söe Möifiad Gaard ligger, föltes Stödet faaledes
imellem Kl. 5 og 6, at der foörfi hörtes en fiærk buul
Larm, og derefter bemærkedes fiærke Stöd, faa Hufet ry-
fiede med dets Inventarium i Værelfet, og faavel Lyd fom
Jordbevægelfe gik Veft efter; Jeg var den Gang i en
Forretning paa en Gaard i Fjeld-Siden, fom kun ligger 2
Mil eller mindre fra Möifiad, men i en anden Stilling
mod Fjeldet, fom der gaaer i Nord og Syd, uden at höre
eller föle noget, og hörte förfi Fortællingen nogle Dage
efter. Min Kone var hjemme og fad den Aften i fiille
Roe i Værelfet, men fornam intet; heller ikke blev der
mærket noget her (paa Grue Præfiegaard) af nogen ÅAn-
den. Paa Nabogaarden Skulfiad derimod blev det hört
og fölt af Flere, Saaledes har jeg hört af Andre; Nogle
haye fornummet dette Jordfkjelv, Andre ikke,”

Sverrig.
Hvorledes denne Jordryfielfe forholdt fig i Sverrig,
fees af fölgende Beretning af Prof, Berzelius i Aarsbe-
råttelfe 1824 S, 283 og f. f. ”Den 24de November Kl, 6

174 Blandin ger.

om Aftenen kjendtes i flere Dele af Sverrig et Jordafkjelv.
Her i Stockholm bemærkedes det af gandfke Faa, i Sam-
menligning med dem, fom aldeles intet fornam, Længer
mod Öfi var det mere og mere kjendeligt, dog ingenfieds
faa betydeligt, at nogen Skade deraf opkom, I Anledning
af de Oplysninger, angaaende dette Jordfkjelvs Udfiræk-
ning, jeg i Tidenderne har begjert, ere adfkillige Beret-
ninger indkomne. Den nordligfie er fra Falun, den fyd-
ligfie fra Högby i Öfiergötland famt Slåttångs Gjefigiver-
gaard i Weliergöthland og den öfiligfie fra Uddeholm i
Wermeland. Jeg veed ikke, om dette Jordfkjelv er ble-
ven bemærket paa Öfierföens öfire Strand; det er deri-
mod af alle Omfiændigheder troeligt, at det maatte være
bleyen fornummet i Norge, maafkee paa noget Sted fiær-
kere end i Sverrig, da det fynes at have været fiærkefi i
Vermeland og paa dets vefilige Grændfe. I Skaanes nord-
lige Deel bemærkedes det ikke, Beretningerne fiemme
deri overeens, at i Vermeland mærkedes Jordryfielfen fiær-
kere, end i de andre Provindfer, at den varede kuns
nogle faa Secunder, og at det fkede med to Reprifer,
fom af to paa hinanden fölgende Stöd, Nogle befkrive
Bevægelfen fom vertikal, Andre fom horizontal, hvilket
maa beroe paa locale Forhold, Den blev foregaaet af et
fiigende Bulder, ligt det af en heftigt fremrullende Vogn,
hvilket Bulder endtes med det förfie Stöd, Detie Bulder
hörtes i Vermeland faa fiærkt, at det vakte Opmærk[om-
hed; det aftog med Stödene, men det hörtes endog her
i Stockholm af Perfoner, hvis Opmærkfomhed ei var ret-
tet paa andre Gjenfiande, Nogle yttre, at et Ildfkin blev
feet; dette har dog ingen pofitivt tilkjendegivet, og det
kan enten være frembragt af en livlig Indbildningskraft,
eller ei havt Sammenhæng med Jordfkjelvet, da et Skin,
fom vifie fig paa langt fra hinanden beliggende Steder,
maatte have været fynligt paa Mellemfiationerne, og til-
firækkeligt til at vække Alles Opmærkfomhed i den måör-
ke Aarstid, Barometret var i Almindelighed lavt, Ther-
mometret over Fryfepunktet, og hele Dagen tilforn var
en fiærk fydyefilig Vind, fom kort efter Jordryfielfen over-

Blandinger. 4175 |

alt bröd ud til en hefrig Storm, Man fyntes ogfaa at
finde, at Lyden og Stödene havde famme Retning imel-
lem S. W. og N. 0., nogle have ailigevel fyntes, at de
kom i S. 0. og N. W., men alle give dem en Retning
fra Nord til Syd, da alligevel, at dömme efter Phænome-
nets Tiltagende fra Vefi til Öfi, det fynes at burde være
kommet fra OG og gaaet til Veft. Fölgende Befkrivelfe
er fra Asfesfor Geyer i Persberg i Vermeland, Et fiærkt
Bulder, lignende det, fom opkommer naar en fyært be-
læsfet fior og grov Vogn kjöres meget fort paa en ujevn
Steengade, vakte paa. een Gang vor Opmærkfomhed og
Forøkrækkelfe; dette varede 6 eller 7 Sekuuder, hvoref-
ter Hufet ryfiede faa fiærkt, at Möbler og aabne Döre
dirrede, og at löft ophængte Ting nedfaldt. Da Bulderet
kom over Bygningen, hörtes det aldeles fom om Muren
ovenpaa faldt ned, og flere Stene rullede over os; her
fkede dog ingen Skade, omendfkjöndt Mure paa andre
Steder reynede, Jeg hafiede ud for at fee om noget Skin
kunde fees, men mærkede intet, omendfkjöndt det beret-
tes, at et faadant har viifi fig i N. 0., hvorfra ogfaa Bul-
deret fyntes at komme. Thermometret vifte + 8? (formo=-
dentlig Celsius, altfaa + 6% Reaum. H.). Barometret
glemte jeg at obfervere, Efter Bulderet og Ryfielfen fulg-
te en fiærk Sufen, hvorefter en filærk fydvefilig Storm op-
fiod, Folk, som gik ude, hörte Buldret fiærkt, men, be-
fynderligt nok, fölte ikke Jorden ryfie, De, fom vare
paa Bunden i Gruberne, hverken hörte eller fölte noget,
men de, fom vare paa Stigerne for at gaae op og ned,
fölte en faa fiærk Rylielfe, at de troede Stigerne fkulde
fiyrte ned med dem, De, fom vare paa Söen, bemærke-
de en meget heftig Vandets Zittren, aldeles ulig den fom
Vinden foraaifager, Perfoner, fom opholdte fig i överfie
Stokvyærk af et Huus, fölte Zittringen meget fiærkere, end

de i det nederfte, Qvæget begyndie paa flere Steder at
bröle.

Af det Ovenfiaaende fees altfaa 1) At den 24de No-
vember 1823 om Aftenea Kl. 51 efter Ghrifiianias Tid

176 Blandinger.

(omtrent 53 efter Stockholms Tid) indtraf en Jordryfielfe,
fom famtidig firakte fig fra Sverrigs öfiligfie Kyfier, i Nord
gjennem Upland, Södermannland, Vefimannland, det fyd-
lige af Dalerne til Vermeland, hvor den fynes at have
været heftig, i Syd igjennem den nordligfie Deel af
Öfier- og Vefier-Göthland; i Norge igjennem den fydlige
Deel af Hedemarkens Amt og hele Apgershuus Amt, til
Chrifiiania og Drammen, Om famme har været fornum-
met paa den vefilige Side af Chriftiania Fjorden paa an-
dre Steder end i Drammen, er ci bleyen oplyfi, 2) At
famme Dag er et andet Jordfkjelv bemærket om Morge-
nen Kl, 4 — 5 paa den fydvefilige Kyf af Ghrifiianfands
Stift, fom ei er bemærket i den öfilige Deel af Norge;
fandfynligvis har det dog fiaaet i Forbindelfe med det 12
Timer fenere bemærkede i Sverrig og den öfilige Deel
af Norge, 5) At Ryfielfernes Heftighed har været meget
forfkjellig endog paa gandfke nærliggende Steder, hvilket
deels kan forklares af forfkjellige Localiteter, deels maa-
fkee ved at antage, at den vittrende Jordoverflade, lige-
fom em zittrende Streng, har fine forfkjellige Svingnings-
knuder, i hvilke ingen Bevægelfe fornemmes, Saaledes
bemærker man ved en Qvikf/ölv-Horizont, fom bruges ved
afironomifke Obfervationer med Reflections-Infirumenter,
naar den er fat paa 1ös Jord, fiærke Zittringer ved et
Mennefkes Fodtrin f. Ex. i 100 Skridts Affiand, i mindre
eller fiörre Affiand derimod næfien ingen, og atter i an-
dre forögede eller formindfkede Affiande igjen fiörre Be-

vægelfe.
Hanfteen,

Den Danske Kong Snorro,

I Gilberts Annalen der Phyfik 15de Bind har Chlad-
ni meddeelt en Fortegnelfe over Meteorfiene, og iblandt
andre S. 231 anført fölgende: ”Nach Annals of Philofophy

Blandinger. 177

1822 Dec. foll in der Kirche zu Kloéna in Island (fkal
hede Irland) ein aus der Luft herabgefallener Anker
(alfo vielleicht eine meteorifche Eifenmasfe) aufbewahrt
feyn.” Hertil föier Gilbert fölgende Anmærkning: ”Zu
Folge eines Dånifchen Journals, welches diefe Thatfache
aufgenommen habe, aus dem im 13ten Jahrhunderte unter
dem Dånifchen König Snorro (nach einigen von ihm
felbfi) gefchriebenen Buche Speculum Regale; vielleicht
ein Anker aus dort herabgefallenen Metecoreifen gefchmie-
det,” — For Norfke og Danfke Læfere er det neppe nöd-
vendigt at bemærke, at Hiftoriefkriveren Snorro her er
forvexlet med Kongen Sverre, og at Sverre ei var
Danmarks men Norges Konge, Notizen er taget af Tids-
'Skrift for Naturvidenfkaberne udgivet af Orfted,
Hornemann og Reinhardt, dets de Hefte S, 136;
Sagnet berettes i Speculum Regale 5. 115 — 117.

Nordlys.

I Gaar Aftes (4 Febr. 1826) Kl. 6 og maafkee för,
var den nordvefilige Himmel oplyft af almindelige Nord-
lys, fom vedvarede fiærkere og fvagere den hele Aften,
men fieg dog ikke over omtrent 40? i Höiden; men K1,
04 blev jeg kaldet ud for at fee et formeentlig fjeldnere
Syn paa Himmelen. Det befiod i en gandfke ifoleret
fkjön og reen eensfarvet hvid Bue over den hele höiefie
Himmel, Den var temmelig reen og fkarp begrændfet,
Dens höiefie og bredefie Deel udgjorde omtrent 3 Maa-
.mnediameter, og fiod omtrent 1 Grad fydlig fra Zenith,

Dens Löb var mod Off omtrent en Grad fydlig forbi den
fiore Björns tveude fydligfie Stjerner, og mod- Veft næfien
berörende Syvfijernens fydligfie Stjerne. Buen blev lfied-
fe fmalere til begge Sider, og forfvandt gandfke ned
imod Horizonten. Kl. 10 var den reent forfvunden, men
Nordlyfet fpillede endda over den nordlige Horizont,
imellem hvilken og den befkreyne höic Bue Himmelen
var gandfke klar.

Tönfet den 5te Februar 1826, Ramm,

/

Ildens og Dampenes Magt.

Ved den ulykkelige Ildebrand, fom den 4de Mai
1819 fortærede den fiörfie Deel af de paa Bordtomten
imellem Ghrifiiauid og Opsloe opfiablede uhyre Plankebe-
holdninger, vifte fig fölgende mærkelige Exempel paa

12

478. Blandinger.

Dampenens og ITldens Magt, I en liden Bugt eller ind-
fpringende Vinkel af Strandbredden laae paa begge Sider
af Bugten, nær ved Vandet, fiore Stabler af Planker. Ved
disfes Antændelfe kom Vandet i Bugten, fom var ind-
fluttet imellem en dobbelt Ild, paa Overfladen i Kog, og
endeel Planker, fom her fyömmede paa Vandet, endog
et temmeligt Stykke fra Strandbredden, tændtes af den
uhyre Hede og brændte i lys Lue paa den överfie Over-
flade, imedens den underfie var nedfynket i Vandet, Om-
fider blev Dampudviklingen i denne uhyre kogende Kje-
del faa fiærk, at Plankerne kafiedes i Veiret af Dampe-
nes Elafiicitet, og bleve af den ved Heden foraarfagede
heftige Luftfiröm förte flere hundrede Fod bort fra det
Sted, hvor de havde ligget, og længere ud i Fjorden, I
Luften hvirvlede de fig om deres Længde-Axe, ligefom
tynde Papirfirimler, der nedflippes fra et höit Sted, -Fle-
re af disfe fiödte brændende paa hinanden i Luften, og
man hörte et Smæld, faavel naar de fprang op fra Vand-
fladen, fom naar de faldt ned paa famme., Luften var
för Branden fuldkommen roelig; men under Branden op-
fiod en hefiig Vind, fom fra alle Kanter firöimmede ind
mod Ilden, og derved reddede Hovedfiaden fra Odelæg-
gelfe. Den over Ildmasfen fyævende Luft bliver nemlig
fiærk ophedet og fortyndet, og fiiger faaledes op i de
höiere Regioner; i dens Sted tilfirömmer nedentil fra alle
Sider en koldere Luftmasfe langs Jordens eller Havets
Overflade, og frembringer en mod Ildens Middel-
punkt rettet Vind, Denne koldere Luftmasfe udvider
fig igjen i Ilden og fiiger, men maae tillige, formedelft
dens betydelig forögede Elafiicitet, udvide fig til Siderne
og altfaa i en fiörre Höide frembringe en Strömning til
alle Sider ud fra Ildens Middelpunkt, faaledes at
man maa tænke fig, at Luftfrömmen nedentil gaaer hori-
zontal og er rettet mod Ilden, at den derpaa vender fig
opad, og endelig firömmer ud fra Ilden igjen i næfien
horizontal Retning i fiörre Höide. Denne krumlinede
Luftfiröm maa det have været, fom för hbævede Planker-
ne til en betydelig Höide og derpaa kafiede dem i en
krumlinet Bane langt ud fra Ildliedet,

===
Ringe om Maanen med Bimaaner.

Da de til de ovenfor S,. 154 — 158 befkrevne Bifole
med lyfende Ringe leverede Afbildninger ere tilfirække-
lige til at oplyfe de her meddelte Befkrivelfer, faa har
jeg, for ei unödvendig at foröge Figurernes Mængde, hen-
vifi til famme og blot forandret Bogfiaverne i de af lagt-
tagerne meddeelte Befkrivyelfer, Ved Hr, Skovinfpecteur

Blandinger. 179

Ramms Befkriyelfe maa man i Fig. 2 endnu tænke fig et

lyfende Buefiykke eSe vertikal igjennem Maanen S, [aa-

ledes at dette danner et retyinklet Kors med Buen qr,
Hanfieen.

Tönfet å Öfterdalen
Aftenen den 31de Januar 1790.

Maanen S (Fig. 2) kafiede fra fig et retvinklet og
meget klartfkinnende Kryds e5e, qSr, hvilket blev om-
giyet af en ligefaa fiærkfkinnende fuld Cirkel eger, uden
om hvilken atter löb en anden af meget fvagt Skin Ba"!B1,
hvis underfie Dele bleve affkaarne af Horizonten, Per-
pendikulær over Maanen blev den yderfie Cirkel Ba!'!B'
berört af et modfiödende Buefiykke a''a!!a!!, der havde
mindre Radius end Cirklen qr, men var fiærkeft af alle,
og vifte tillige tydelige Regnbue-Farver, Fra Maaneus
horizontale Krydsfiraale udlöb parallel med Horizonten en
meget fior Cirkel NaBSB*' rundt om den hele Himmel;
den gik igjennem Maanen S og havde et lidet fiærkere Skin
end Buen Ba'B', Denne Cirkel havde ved i og k (Fig. 1)
Overfnit af tyvende klare Skin, fiaaende omtrent i Girke-
lens Trediedele (formodentlig 120? fra hinanden og fra
Maanen S, ligefom ved Bif(olene paa Kongsberg. H.).
Hvor denne oyverfkar Girklen ger (Fig. 2) eller geh
(Fig. 1), altfaa i g og h, vifte fig tydelige Regnbue-Far-
ver, Dette Syn er ogfaa af andre feet uforanderligt ved
Maanens Nedgang om Morgenen, da Solen og kom op
med 2de Bifole, fom og Dagen forhen havde viifi fig.

Ramm,

Ved dette Luftfyn har altfaa viift fig Spoer af 4 Bi-
maaner, 2 i g og h, og 2 ii og k (Fig. 1). H.

Chriftiania.
16de Marts 1826 Kl, 8 om Aftenen,

Hr, Oberfilieutenant Borkenftein har meddelt mi
fölgende Befkrivelfe over et lignende Særfyn. ”Klokken
84 om Aftenen faaes en med Horizonten parallel lyfende
Cirkel BNB" (Fig. 2), af hvilken Stykket BSB! ei var
fynligt; Kl, 8 fkal den have været fuldfiændig, men dette
har jeg ikke felv feet, Omkring Maanen $ gik en anden
lyfende Cirkelbue Ba''B*, paa hvilken, ifær paa Stykket
Ba'! i Nærheden af B de fædvanlige Regnbue-Farver
tydelig vifie fig, I Punktet B, hvor begge Cirklerne fka-
re hinanden, var et meget fiærkt Lys (en Bimaane, H.).
Cirklerne forfvyandt efterhaanden henimod Kl. 8å i det
begge Buer lidt efter lidt bleve kortere, regnede fra Punk-
tet B af, hvilket var den fidfie Deel af Phænomenet, ' fom

- forfyandt, Himmelen var meget klar.”

480 Blandinger.

Hougfund
zdie Auguft 1817 Kl. 11 til 12 Aften,

Natten imellem 3die og 4de Auguft 1817 Kl. omtrent
11 til 12 ankom Hr. Forvalter Klem paa fin Reife til
Kongsberg til det ikke langt fra Hougfund beliggende Hvi-
lefied Milefienen, hyor han faae en Regnbue öfilig paa
Himmelen, Forundret herover vækkede han Manden paa
Hvilefiedet, og begge betragtede dette Natphænomen, ind-
til det efter omtrent en Times Forlöb forfvandt, Jeg ta-
ger mig den Friehed at anmode Magazinets Redactörer
on: at-optage denne Beretning; thi Flere med mig önfke-
de derved at foranledige, at en i Naturvidenfkaben kyu-
dig Maud forklarede denne, fom det maafkee blot fynes,
med den almindelige Theorie noget firidende Naturbe-
giyenhed,

Modums Blaafarveværk den 2den Febr. 1826,

G. Höe gh,
Examinatus medicinæ og Læge

ved Værket.

At Maanen har Lys nok til at frembringe en Regn-
bue, paa famme Maade fom Solen, har Erfaring viifi; dog
er den ofte farvelös og fvyag. Allerede Arifioteles omta-
ler famme, men troer, at den kuns kan vile fig i Fuld-
maane, da ellers Maanens Lys er for fyagt. Jeg har
fely feet en faadan Maaneregnbue i Kjöbenhavn 1814 og
fenere en lignende her i Norge. Schiller lader i Wil-
helm Tell (formodentlig efter Hifiorien) en dobbelt
Maaneregnbue vile fig om Midnat for de Sammenfvyorne
paa Riitlii Men det er neppe mueligt, at den lyfende
Bue, fom Hr. Forvalter Klem har feet paa ovenanförte
Tid, kan have været en Regnhue, Efter Regnbuens The-
oric (Magaz, 1 Bd. S. 154 — 160) falder Buens Middel-
punkt i det Punkt, hvor en ret Linie fra Solen til Oiet,
forlænget fkjærer Himmelhvælvingen, altfaa i Vefi, naar
Solen fiaaer i Off, Den 3die Febr. 1817 fiod Maanen op
omtrent Kl, 10 om Aftenen, og gik igjennem Meridianen
Kl. 4t 25" næfte Morgen; dens Declination var omtrent 9?
nordlig. Kl. 114 findes heraf Maanens Höide omtrent ==
169, og dens öfilige Azimuth =I 809 d.e. den fiod 10
Grader föndeufor Öfipunktet og fölgelig fkulde Middel-
punktet af Maaneregnbuen faldet 10” nordenfor Vefipunk-
tet, Men da Hr. Klem udtrykkelig figer, at denne Bue
blev feet öftlig paa Himmelen, altfaa paa famme Kant,
hyor Maanen felv ftod, faa kan det ingen Regnbue
have været, men en Ring om Maanen lig de 2 ovenfor
befkreyne Særfyn,

Hanfteen,

Blandinger. 484

Mærkværdig Ström.

Imellem Gaardene Gjösfund og Lefet i Gjösfunds An-
- mnexfogn i Aafjordens Præfiegjeld og Fofens Fogderie i
Trondhjems Siift löber en fmal Ström, fom er Indlöbet
til en fior Bugt (4 Miil lang og å Miil bred). Dens Löb
er afhængig af voxende og aftagende Ebbe og Flod, og —
har altfaa fin Retning 6 Timer ind i Bugten og andre 6
Timer ud af famme, og er faa rivende, at det er umue=-
ligt for hvilketfomhelfi roende eller feilende Fartöi at kom-
me imod Strömmen, naar den er fiærkefi, men det maa
vente til den vender fig. Men den egentlige Mærkvær-
dighed er, at der gives et Punkt i Bunden paa bemeldte
Ström (den er fjelden dybere end 2 til 3 Favne), der for-
aarfager en Art Sufen og Brufen i de Jernföm og Spiger,
fom befindes i de Baade, der komme dette Punkt nær,
Dog har det fin Virkekreds i adfkillige Favnes Vidde paa
Vandets Overflade. Om der altfaa maafkee findes en for
Magnetfieen i Grunden, og om dette Phænomen fortjener
en nöiere lagttagelfe, henfiilles til den Kyndiges Overveielfe,
Peder Johannefen.

Ovenfiaaende Beretning erholdt jeg under mit Ophold
i Trondhjem i forrige Aars Juli Maaned af Hr. Johan-
nefen (Handelsbetjent hos Hr. Kjöbmand Fr. Bing). Om
end den Erfaring var rigtig, at den paa denne Ström be-
mærkede Brufen virkelig fkulde komme fra Jernf[öm-
mene i Baaden, og ei af det med fior Haftiighed bevæ-
gede Vand alene, faa lader den fig ei forklare af nogen
Magnets Virkning. Enhver Syre, fom angriber Jernet,
vilde frembringe en faadan Brufen; men en faadan For-
klaringsmaade vilde af andre Grunde være wufandfynlig.
Phænomenet fortjente altfaa nöiere at underföges. Imid-
lertid glæde Udgiverne fig over enhver faadan Meddelel-
fe, fom vidner om Opmærkfomhed paa Naturen; tilfyne-
ladende fmaae Bemærkninger kunne ofte være af Vigtig-
hed. Hr. J. meddeelte ogfaa en af ham [elv opfunden
Methode, at fummere arithmetifke Rækker, men fom ei
behöver at omtales, da det var den blandt Mathemati-
kerne almindelig bekjendte.

eo

Daglige Variationer i Jordmagnetis-
mens Intensitet.
Udtog af et Brev fra Dr. A. T. Ku ppffer, Profesfor i Phyfik og

Chemie ved Univerfitetet i Kasan, dateret Kasan den EG

12 Jan. 1826
til Prof. Hanfteen.

. ”Deres Underfögelfer over de daglige Variationer i
Jordens magnetifke Krafts Intenfitet have opfordret mig

482 Blandinger.

til at gjöre lignende lagttagelfer, Jeg tager mig den Fyi-
hed, at fende Dem famme, förend jeg overgiver dem til
Trykken, for at tilbyde Dem min Tjenefie, om jeg, ifölge
mit Slandpunkt paa Europas öfilige Grændfe, paa nogen
Maade kan hjelpe til at befordre Deres Arbeide,”

”Fremfor alt har jeg anfeet det nödvendigt, at fiude-
re de GCorrectioner, fom maatte gjöres ved det umiddel-
bare Refultat af mine lagttagelfer, for at befrie dem fra
al fremmed Indflydelle, De har felv gjort os opmærkfom
paa alle de Forfigtighedsregler, fom maa tages ved Iagt-
tagelferne; det fiod mig kuns tilbage at underföge Tem-
peraturens Indflydelfe paa Svingningstiden. Mine mang-
foldige Iagttagelfer, hvis Refultat jeg har meddeelt i Kast-
ners Archiv (VI Bd. 2 Hefte S. 185 — 220), have be-
viifi mig, at den magnetifke Kraft ei alene ved höie Tem-
peraturer, hvilket allerede længe var bekjendt, men ogfaa
i lavere aftager ved Temperaturens Forhöielfe, at altfaa
Naalen fvyinger defto langfommere, jo höiere dens Tempe-
ratur er.”

- Hr, Dr. Kupffer befkriver derpaa det Infirument,
hvoraf han betjener fig, hvilket er en af Gambey i Pa-
ris forfærdiget Boussole for de daglige Variationer i Mis-
visningen, hvis Indretning er befkreveu i Biots précis
de phylique T. II. p. 100. Herpaa anförer han fine Iagt-
tagelfer, hvilke firække fig fra den 25de October 1835 til
9 Jan. 1826 nye Stil, Men da Forfatteren ei endnu felv
har publiceret disfe Refultater, faa anfeer jeg mig ikke
berettiget til endnu at meddele dem, Derpaa tilföier han:

”Af disfe Tagttagelfer fynes at fölge:”

1) ”At Jordens magnetifke Kraft om Vinteren er fiör-
re end om Höfien; det famme Refultat, fom allerede föl-
ger af Deres lagttagelfer.”

2) ”At den om Aftenen er fiörre end om Morgenen,
Intenfitetens Minimum fynes at falde imellem Kl, 8 og 9
om Formiddagen, Maximum Kl, 83 om Aftenen. Det er
vit mærkværdigt, at Tiden af Maximum her falder fam-.
men med Tiden af Maximum 1 Chrifiiania; thi naar Kl.
er 8 i Kafan, er det hos Dem omtrent Kl. 5, Derfom
dette bekræfter fig, faa er Intenfiteten af Jordens magne-
tifke Kraft paa et hvilketfomhelfi Sted ikke afhængig af
Solens Stilling mod dette Steds Horizont, men af Solens
Stilling mod Jorden i Almindelighed.” (Hvorledes For-
fatteren kommer til denne Slutning er mig ubegribeligt;
mig fynes det aldeles klart, at heraf fölger netop det
modlfatte, H.).

”Tiderne af Maximum og Minimum ligge 12 Timer
fra hinanden; Midten imellem disfe to Tidspuncter, Kl,
2, er omtrent den Tid, da Solen indtræder i den Meri-
dian, fom gaaer igjennem den magnetifke Æqvators og
Jordens Æqvators Overfkjæringspunkt. . Sølen er altfaa (om
Vinteren, H.) Kl. 8 om Morgenen længå fra og Kl. 8 om

Blandinger. 183

Aftenen nærmeft ved den magnetifke Æqvator. Skulde
det være Aarfagen til den daglige Variation? Da maatte
om Sommeren Maximum indtræffe om Morgenen og Mi-
nimum om Aftenen, -Fortlatte lagttageller ville afgjöre
dette.”

Denne fidfie Formodning er falfk. Mine Iagttagelfer,
fom jeg nu har fortfat flere Aar, vife, at faavel om Som-
meren fom øm Vinteren indtræffer Minimum om Formid-
dagen Kl. imellem 9 og 10 og Maximum om Aftenen, og
at Variationerne om Sommeren endog ere betydelig fiörre
end om Vinteren, Aarfagen til Variationen kan ei heller
være den af Dr, Kupffer fremfatte, men maa fnarere
være en ved Solens forandrede Stilling imod hvert Steds
Horizont frembragt Strömning i Atmosphæren, fom frem-
bringer en electromagnetifk Virkning, der har Indflydelfe
faayel paa Naalens Svingetid fom paa dens Retning,

Derpaa meddeler Hr. Dr. Kupffer endeel lagttagel-
fer over Magunetnaalens Misvisning og Inclination, uaförte
af den Rusfifke Capitain-Lieutenant Litke, der ledfage-
de Baron Wrangel paa en Expedition fra Archangel til
det -Sibirifke Ishav i Aarene 1821 — 1823 (af disfe lagtta-
gelfer har jeg fenere ogfaa erholdt en Affkrift af Hr, Dr.
Arsgellander i Aabo), af hvilke jeg ved en anden
Leilighed agter at gjöre Brug, Hanfteen,

Notiz.

Udgiverne have 1 5die Bind S. 315 — 317 opmuntret
deres Landsmænd til at meddele videnfkabelige Bidrag
til Magazinet, dog med den Forbeholdenhed, at det ved
faadanne Bidrag maatte være dem tilladt, at berigtige det
Skjæve, og udelade det aldeles Urigtige, Den fidlie Be-
tingelfe fee de fig, formedelft indtrufne Omfiændigheder,
nödte til at sgjentage, da bedre underrettede Læfere ei
ville finde fig fornöiede med at læfe vidtlöftige Gjendri-
velfer af enkelt Mands urigtige Anfkuelfer. Ligeledes
maae Udgiverne gjöre opmærkfom paa, at Indrykkelfen
at faadanne Bidrag ei altid kan fkee efter Tidsfölgen, i
hvilken de ere indkomne, da Bidragenes forfkjellige In-
teresfe, de afhandlede Gjenfiandes indbyrdes Sammenhæng,
kort, Tidsfkriftets hele indre Oekonomie herved maa ta-
ges i Betragtning. En faadan Friehed have ogfaa alle
andre Journalers Udgivere i forfkjellige Lande forbeholdt
fig, og, uden Indfigelfe fra Indfenderne, udöyet. For at
forebygge Misnöie, vil man derfor herefter paa Omflaget
tilkjendegive Modtagelfen af de Bidrag, fom formedelfi
Omfiændighederne ei kunne optages i det under Trykken
værende Hefte, og om man finder et enkelt Bidrag ufkik-
ket til Indrykkelfe, i hvilket Tilfælde det fiaaer Forfat-

484 Blandinger.

teren frit for, at fordre fin Afhandling tilbage, enten for
at omarbeide den, eller for at holde den aldeles tilbage,
At correfpondere med hver enkelt Forfatter i denne Hen-
feende vilde före til Vidtlöftigheder, fom Udgivernes ind-
fkrænkede Tid ei tillader.

Nærværende Hefte er kommen mere end et halvt Aar
for fildigt, deels fordi Hr. Pafior Sommerfelts Supple-
mentum Floræ Lapponicæ, fom blev trykt i famme Bog-
trykkerie og med famme Skrift, borttog mere end det för-
fie Fjerdingaar; deels fordi nogle af Udgiverne have for-
ladt Magazinet, for at varetage andre Forretninger, og de
faa tilbageblivende ved trivielle, tidsfpildende og Viden-
fkaberne uvedkommende Forretninger vare hindrede fra
at fkjænke famme den nödvendige Tid og Omhue, Saa-
ledes vil 1 Aar ikke mere end 2 Hefter kunne komme for

Lyfet, Til næfie Aar haaber man, at Alt igjen fkal være.

i den gamle Orden. Udgivyerne.
—————====00—mm—

Te hold ar de Bindsisto Hel

Om. forfkjellige Slags Knaldpulver, fom ved Slag lade fig
antænde, og deres Brug ved Geværer af P. W.
Schmidt, meddeelt af Prof. Mafchmann + ++ Side I

Om de faakaldte chemifke Geværlaafe eller Perkusfions-
laafe, meddeelt af Prof: Lundhs SE SEG == 9g

Naturvidenfkabelige Obfervationer af C. Boeck . + + —= 46

Geognolftifke Bemærkninger over Egnen omkring Værker-
ne i det nordenfjeldfke Bergværksdiftrict af C. Ström — 66

Befkrivelfe af et Fosfil, formodentlig en nye Art af Gra-
nat, af. G. Ström * * * e * * ” e e e * * e K d

Ifodynamifke Linier for den hele magnetifke Kraft af

Chr. Hanfteen. e * På . . *e e - * > . O * DA me "6
Om. Indflydelfen af endog fjerne Polarlys paa Magnet-

Hen (att arO ey se ejer;e ae ee ke ee Se
Bemærkninger ved Foreftaaende af Hanfteen. + + »+ — 116
Fortfættelfe af meteorologifke lagttagelfer af Provft N.

Hertzberg. . * * * e e e e e .* e e e e - *e —- 122
Bifole med farvede Ringe, feete paa Kongsberg, i Chrifti-

ania, I Qvindherred o.fl. St. i Norge den 27de Marts1826 — 154
Blandinger.

Pemseldele i. ++ > +40 00 see NN

Nye Komet ar kort Periode Srl. Gode eve — 1263

Corresponderende meteorologifke Iagttagelfer +++. — 166

Engel(ke- videnfkabelige Expeditioner .» » + ++ 0» 6 =— 167

Jord(kjelvet den 23de November 1823 » -+ + 0 0 00008 — 170

Men DanlkevKong Snorro:. .- ste - o1a Oo 2 aa Mol

Nordlys» sreteld eo... 0 0 sd Dee ule > 0 ee

Ildens og Dampenes Magt. «oe vr 0 nr 009 0 0 vev å == 177

Ringe om Maanen med Bimaaner. .»- ee 00009 08 17

Peærkværdig Siro. ss ste sense eee: 00: oder MADE

Daglige Variationer i Jordmagnetismens Intenfitet . - — 181

Neuz fa Udriverne + % + ++ sekefee - , Oleg
Meteorologilk Dagbog i Chriftiania for fjerde Qvartal 1825.

Meteorologifk Dagbog i Chriftiania for förfte Qvartal 1826.

x ——————=sEEEEEE mv

Meteorologisk Dagbog i Christiania for fjerde Qvartal 4825.

Barometer i Millimeter ved 0? R.

Dag. October, Noyember. December. October.
8,4 Fo | 232 E. 10,9 E.18,9 F. | 2,9 E. å E.19:4 Fo 354 E. 11,5 E-48,4 F- |2,2 E.
714760 |4769:1 (47678 P745»7 (745 | 7394 7598 |759:6 |7051 |+ 5 4 8%
a | 665 | 63,5 | 6ke | 240 | 553 | 386 | 50: | 59:8 | 664 9,1
% | 637 | 63,6 | 642 Å 397 | 582 | 34:55 | 504 | 48,4 | 4831 pe 10,3
4 65,1 64,3 6453 5535 3854 43:7 473 4730 4856 78 10,6
[7 63,8 63:58 6452 4831 4857 46,9 52,2 54,8 59,7 9,9 10,1
6| 6468 | 641 | 6255 f 18:4 | 1635 | 16,6 | 6259 | 62,7 | 654 | 1061 115
7 | 60,5 | 57:6 | 52,9 | 18:7 | 2150 | 2400 65,3 | 62,8 | 65,3 f 10,9 | 11,0
B 51,2 53; 56,9 26,6 51,3 4054 64,0 64,8 67,9 1054 12,5
o | 579 | 5751 | 524 Å 3957 | 3755 | 36,6 | 69,5 | 70,2 | 72,0 90 | 104
10 | 51,1 5057 51,0 39,5 1455 4459 7355 7355 7551 11,5 1357
11 | 5950 | 5931 | 613 | 39:2 | 59,3 | 411 Å 74 | 728 | 70,3 8:7 | 131
12 | 62 | 64 | 65.8 I 464 | 473 | 550 | 672 | 667 | 607 | 78 | 88
13 65,7 559 6554 56,3 5559 5457 56,4 55,2 2ylt 558 70
14 644 6359 61,2 52,57 2, 5355 50,7 50,2 46,5 0:3 11,2
15 5859 5955 66,1 5758 59,7 63,2 552 4539 453 839 10,0
16 | 68:57 | 675 | 61,8 | 643 | 62, 63:50 | 440 | 45,1 | 42,4 2,0 718
17 | 5953 | 56,0 | 4759 Å 63,2 | 61,5 | 59,8 | 461 | 48,1 | 51,60 77 835
18 | 41,7 | 421 23 58:59 | 58:0 | 55,2 Å 548 | 5467 | 549 %1 6,6
19 | 38,9 | 364 | 31,9 Å 479 | 48:37 | 52,1 Å 55,4 | 57:2 | 575 |- 05 2,5
20 | 274 | 2957 | 3350 Å 548 | 566 | 569 | 578 | 5819 | 61,5 [+ 2,1 3:9
21 | 374 | 430 | 50,3 å 469 | 400 | 40,9 | 62,6 | 61,6 | 613 l55 535
22 | 5557 | 567 | 579 | 422 | 4555 | 47,7 | 60,5 | 5958 | 60,7 059 | 5,7
23 | 58,1 | 58,5 | 58,1 f 52,5 | 53,6 | 5450 Å 50,1 | 58,0 | 5559 58 | 6,9
24 | 52,0 | 46,1 | 41,2 Å 478 | 50,9 | 55,1 | 543 | 5491 | 53 68 | 79
25 | 38:06 | 3858 | 4350 | 547 | 557 | 561 | 53,1 23 50,3 0,6 59
26 | 451 | 459 | 478 | 557 | 452 høs4 | fut | 407 | 06 |--byk
27 | 504 | 503 | 505 f 15:1 | 237 | 55:6 | 49,0 | 558 | 559 | 041 7
28 | 5159 52,1 549 39:8 10, å254 572 5735 5850 0,6 2
2 553 52,9 | 48, 458 | 46,0 | 46,0 Å 58,4 | 59:8 | 60,1 1,9 3,2
30 lys5 40,8 20,8 51,5 Bl I 58,0 60,8 61, 650 f+ 57 1,9
31 30,7 33,2 41,0 64,3 64,3 65,0 Lylt 553
Mid.| 754524 | 752,91 | 753,58 I 744534 | 74496 | 746,56 I 757:32 | 75718 | 757548 |+ 5:05
Warla ai Va aka ar Vara) aan Å an re
2710,56127 9,80127 10,06J27 5396| 27 6,24 27 6,9582711,72'27 11,66 27 11,80

Mærkelig er den laye Barometerfiand den 6te November.
Söndenyind, og om Natten mellem den 5te og 6te en fiærk Storm fra Syd.
nogen mærkelig Forandring i Luften var forbunden dermed,

Thermometer Reaumur,

November. December.

10,9 E.18:9 F.|2,9 E.10,1E,f 9,4 F.|3,4 E.|11,3 E.

Veirliget,

October, Noyember. December.

| |

8,4 F.|2,2 E.|10,9E 8,9 F.12,9 E.101E. 0,4 F.5,4 Elu,5E.

4 499 [41% 14392 |-193 f—1399 |-1197 |-159%5 | i. eg ER Fe ur GT fane 53
83 | 569 | 2,55 |[H+L3P 1357 | 10,0 Po t. t bl. ÅR. t. t t. t.
6,1 | 1,0 DL7| 14 357 2,0 2,0 f t. t. bl. R. Få SI, t å Sn,
85 | 635 | no| 0601 3,01 3,4] 3,6P t. sk. |t. En Sn. ft. t. t.
10,2 f-1,4 | 1,5 |e4,0 235 BT | 1209 f Re. t. t. bl. kl. kl, å kL kl,
10,7 [45,2 2 |H461 1551 951 61ft t. t. Ve kl. NOV: kl. |sn.
102 | 4,5 | 5,8 | 360 5,1| 2,9 Lo f t Rt BI bl GE Ge BG t.
76 å 53:4 |-0:9 1,0 1,6 1,3 2,0 f t kl. t. t sk, f1 ti LÅ
10,0 | 1,0 |4-2,5 | 5,3 350 1,9 2,0 f t. fo R. NSR. R. fkl. |sk. |.
88 Å 45 | 35,61 2,1 1,7 1,5 1,9 f bl. sk, | kl. f bl. sk, G t. tv t.
83 | 2 2,4 | 2,1 230 2,1 2,7 f kl. | kl | kl fi R. t t. t. t.
3,8 1,7 2,5 0,9 lps0 3,3 BO ft. t. kl, tå i t. få t. t.
87 |-2:9 | 1,0 | 1,0 2,2 1,8 |q4 2,1 f t. t. t. 196 ENG Sn, |t. t.
0,6 f+3,3 3yl 0,3 f4+ 3,0 |+ 2,7 DHlft. bl, t R. t. t. t. t R.
358 [0,3 lsl 0) 2, 251 3,1 f bl. sk, kl. bl, kl, kl, Ba t. TÅ
0,0 253 |--0,2 33 2,1 1,0 0,9 kl, t. t. bl, te. JE Ne R. sk.
557 450 2,6 0,7 f- 0,1 0,0 |— 1,0 f sk. te t. kl. t Re LE kl. kl,
2,4 +0,5 +36 +30 0,3 |-- 0,2 0,0 bl, t. ske Ty Te t. T, Ta bt
08 | h5 | 641 35 f4 159 |q- 3,1 |q4- 2,8 f sk. | t. tå t. BS ETT å to
ly | 0,9 2,3 |--054 558 2,8 250 f t. to ta kl. bl, t. t. Ti 1
5,8 I 4,8 6,9 |+450 1,7 1,5 1,9 f sk. t. kl, R. FP kl, t. t 15
1,4 2y Byl |-2,2 1,1 1,0 1,0 Å kl, sk. bl, kl, kl, kl. ti fa ta
1,7 f|-2,3 |--0:9 4,8 0,8 0,9 LIL sk, sk. t. kl.f kl, kl, kl, t. t ta
hT| 57| 63 | 63 1,3 3:59 GP OE SE ERE GERE p kl.
LO 1 h,1 | 161 5,5 1,1 09 f t. kl] bl, |t. klf t. te. t. t. t. SL
0,4 f 31 | 21 |40,9% 99 1,3 L3gp t. kl| t. kl! t. klo t. t. t. Sk. yt R.
1,6 f+2,7 |*1:4 | 0,5 09 1,0 0,4 f t. kl] t. bl. VEkL NBL ELSE SL bI (| sk.
0,4 1-39 |-40 |-69 | 0,3 0,3 |— 05 f kl. | kl. f kl. f kl |. t. klÅ bl. |t. bl.
1,7 5,0 32 så | 0,2 f— 0,1 + 059 f kl. bl, t. t t. t. t t på
5 | 67| 69 | 9,9 f+ 0,3 | 0,1 |- 02 pf t. R. MAE kl. | kl. |kl. [| Sn. |Sn. |t.
lp0 — 1,1 |— 0,4 0,0 f t. kl| t. bl. t t Sn,

—— | —— | mem— ——= | —————— ——

+ B77|+ 503p4-0,34 4113|-0547|— 1:571— 1,22|— 1,14

Minimum af famme indfaldt Kl. 5,55 Min, Eftermiddag, da den var 713,8 Millimeter.

Den hele Dag blæfie der en fiærk

Den 27de Noyember om Morgenen var ogfaa Barometerfianden meget lay, nemlig 715,1 Millimeter, men uden at

Meteorologisk Dagbog i Christiania for förste Qvartal 1826.

Barometer i Millimeter ved 0? R. Thermometer Reaumur, veisliget

Dag. Januar, Februar. Marts, Januar. Februar.

——

Februar. Marts.

92 F. | 32 E. 1112 144 8:7 Fo | 35,2 E. lie E. 8:7 F. | 31 E-f11,1 E.fo,2 F. |3,2 E.|11,2 E.18,7 F.|32 E-111,0E.18,7 F. | 5,1 E.|111 E.fo,2 F.|3,2 E.|11,2E.[8,7 F.l3,2 E.11,2E/f3,7 F.31 E/um1E,

26750 |7088 |77259 (7522 |74958 |749:9 | 7512 | 7483 |7483 f+ 073 |-- 092 — 195 [42% 14-29 |+1% f + 198 13 3 Bnodfht- Møk Cl e (M r

1

2 | 758 | 773 | 799 | 518 | 557 | 55,7 467 | 479 2,2 f- L7 2,0 2,8 |-2:4 |-0:5 |-5,2 32 t. Kl Hede blid | Mn
3 | 804 | 80,5 | 80,0 | 56,4 | 564 | 54,7 | 551 | 555 | 565 2 | 391 45 | 15 498 |+1u2 | 1,0 t. T, Blips in GARE o MG
å | 78:8 | 764 | 7554 | 543 | 55:8 | 60,3 | 564 | 55:7 | 547 5,1 hy2 så p+2:0 | 2,7| 150 f— 294 KL ft ii t, Kl. | kl | Sn.
B | 741 73:53 2,0 598 5635 Bly 543 Blå 50,2 Th 79 12,4 0,8 0,5 0,9 I+- 0,9 kl, t; Sn, t. T, t. R.
6 | 70,2 674 66,2 50,0 4834 43,3 5558 5955 63,6 13,3 8,6 6,4 2,1 2,0 | 2,1 2,8 t. 1 8 t. t. bl. kl. kl,
7 |- 69,2 71,6 | 772 | 41,2 | 41,1 5051 | 64,5 62, 58:59 lp5 8:59 | 12:53 f 5:0 | 3,0 | 3,1 2,0 kl. t t. kl. ft, t. R,
8 7055 69,1 66,4 61,3 65,0 66,4 56,1 59,3 67,5 141 12,0 14,9 —0,2 01 |—2,8 2,E KG kl, Kl, kl, t bl. kl,
9 | 637 | 617 | 55:8 | 671 | 674 | 68,1 | 75:1 | 755 | 766 | 1359 | 120 | 107| 16 |-—0,6| 0,7 |- 1,1 t HS 1 EG gitt ANE
10 | 49,6 | 47,3 | 48:0 | 71,1 22 | 746 | 73:8 | 7950 | 80,0 2,2 1,5 41 [49,3 |4+10 | 0,1 I 3,9 t tb 2 t t. kl| t, t.
11 50,4 51,5 53,3 sl 73,1 71,6 | 7959 7955 81,2 11,7 8,9 810 f—0,7 |-0,3 | 1,8 f— L,1 t. Ea t. t T, t. kl.| Kl.
12 548 Bård 577 70,8 69,9 69,7 81,3 80,5 7955 79 59 Tyl 0, 0,1 0,7 1,1 t t EN t kl, kl. t.
13 | 59:53 | 59:8 | 60,3 | 68,4 | 6755 | 679 I 77:9 | 75:9 | 75,5 84 | 12,0 | 129 | 0,5 | 00 0,9 0,1 kl. ft. t. Sn. PT. T, TI
14 | 61,5 | 62,5 | 643 | 66,9 | 67,6 | 68,9 | 715 | 65,8 | 612 Å 15:7 | 162 | 177[ 061 0,0 |+9,1 3,6 me snØen | T. Ka Je
15 | 675 | 672 | 66,5 | 7251 | 729 | 7244 | 540 | 507 | 546 | 1932 | 155 | 178 | 00 | 00|-08 | 2,0 ag EN NE
16 | 704 | 743 | 77,31 | 71,3 | 69,9 | 67,7 | 60,6 | 61,2 | 60,7 157 | 15,3 | 154| 2 2,1 | 5,5 f4 0,1 LE kl kde [ER
17 | 79:0 | 778 | 715 | 62, 59,1 | 575 | 557 | 55:0 | 59:66 | 161 | 107| 37| 321 | 19] 10|-—1,0 Sm ft (Vt. tb t bl. | kl,
18 | 627 | 577 | 539 | 563 | 578 | 60,6 | 64 | 62 | 5952 |+ 03 |+ 059 | 06 [+15 140,09 |+0,0 | 2,1 t Smit, GE fe
19 | 564 | 59,3 2, 61,1 58,2 51,5 2,8 | 51,3 | 532 Ost | 02 | 2r fl 3 | 09004 11 t. t. t t. tå t t.
20 6453 2 62,4 48,6 46,6 51,5 58,53 252 631 — 25,4 1,0 0,9 L4 2,0 |--257 0,2 t RS. t. bl, t. tå bt,
21 | 60,6 | 573 | 55,6 | 547 | 584 | 628 | 69:6 | 69,9 | 701 0,9 | 0,0 |-+ 155 f—4,4 |-0,1 |-35,2 Å 0,0 t kl | kh |kL ft t KL
22 | 59,6 | 62,0 | 59,6 58 | 646 | 58,5 | 68,9 | 66,6 | 65,8 0,6 |+ 0,5 02 Å 74 | 2,5 |-0,1 |- 19 t kl. | t, Sag | P90 6 Dat
2 56,5 5555 5739 51,5 50,2 50,8 60,0 58,8 58:8 |f- 0,9 0,0 |-— 5,7 +1,2 +2,5 |42,0 0,0 kl, t. t. på sk, sk, sk,
24 | 6258 | 65,3 | 61,7 | 529 | 55,5 | 5750 | 58:5 | 565 | 562 2 | 31 | 40-05 | 2,1| Lo[ 2, t EE Rt AR
25 | 60,7 0,8 | 60,5 Å 56,9 | 5155 | 48:55 | 57:60 | 561 | 57:35 h£8 | 2,2 79 [40,8 | 0,9 | 0,2 0,1 kl, fr Sa Net KI EKTE | ET
26 | 63,1 | 63,4 | 66,5 Å 50,4 2,8 | 57,8 | 60,5 | 60,3 | 62,1 6,8 | -5,:6 6,9 I 0,0 | 0,1 |-3,8 IH- 0,2 T t t. KL DIE (Ukle
27 | 66,1 | 63,3 | 60,6 | 543 | 551 | 517 | 59:6 | 566 | 55:0 gl | 58| 5501-11 | 2%,1| 5,0 |- 2,1 5 098 RES ED fe
2 61,8 | 62,5 | 60,6 | 54,0 562 | 56,5 Å 46,4 2,2 | 31,7 6,4 48 3,6 | 5,5 |—0,1 | 1,7 I+ 2,0 EE kl Kl. t. t t ti 8,
29 | 60,9 | 62,0 | 63,1 28,1 | 29,8 | 31,6 1,8 1,9 ly 0,4 t Kl. $.| kl. S.| kl. S.
30 | 62,6 | 60,9 | 57,9 25,3 | 38:0 | 47:7 459 3,9 3,5 0,9 t Bk Jar Kl,
31 | 5455 | 55,8 | 53,0 553 57» 5557 1,8 1,8 1,0 3,0 t kl, kl. t

Mid.| 764,54 | 764407 | 76389 | 759:19 | 758396 | 759528 | 759556 | 759523 | 759»59 |— 6:56— 5:65|- 6,47] -0:591+-9,57|-0:774+ Os17|+ 2595|— 0567

dd lt dt til TT OT TT TD då dl u 4 dd dit

28 2,83128 269128 2,63f28 0,54128 0,45128 059028 071128 0,56128 0,72

Den 6te Februar faaes et fyagt Nordlyslegment Kl. 61 Eft. Den 27de Marts Kl, 4,50 Min, Eft, (aaes to Ringe om Solen med Bifole, hvoraf endum vifte fig Spoer Kl. 6,15 Min, Den
50te Marts faaes Nordlys om Morgenen Kl. 8.

KER at 42 EN
EE EN ag

rene

ete pg

k KER 3
re sa de Sed

ha

IC
|

MG / eg 63), E
A | | GE,

Magazin for NATURVIDENSKABERNE, 4 Aarø. 6Bd.1 Hefte.

Heer
NE

amet

før den hele magnetiske Nraft

uæ AF

=
=

|
Te ig —

I

Fy -

1762ÆFemrork
EE
17 |

$. Carlos

"dr Artorna 16— —
HE
|

. G.L Fehr jun
Magazm for NATURVIDEN SKABERNE, 4 Aarg. 6Bd.1 Hette.

mn

pe PN

Fig: 2.

Ju
PO

TDENSKABERNE +Aarg yB.1H.

M; agazn for NATURVI

rå

|

Magazin
for Naturvidenfkaberne,
Aargang 4826, 2 Hefte.

XL

Om Harmotomens Kryftal-
former.

af

Bergmester H. C. Ström.

D a de fuldkomnere frit uddannede Fosfiliers Form —
deres Kryftaller — næften altid er begrændfet ved
rette Linier, faa fkulde det fynes, fom de i denne
Henfeende meft vare underkaftede Nödvendighedens
Love, og mindft formaaede at afvige fra den oprinde-
lig beftemte mathematifke Figur. | Ved nöiere Be-
tragtning finder man derimod med Henfyn til denne
Egenfkab i Virkeligheden ofte en fiörre Vilkaarlighed
end hos Planterne og Dyrene at finde Sted, Hvor
vanfkeligt er det ikke i mange Fasfiliers Kryftaller
13

486 HB. C, Ström.

ET sprekk - men GI kår

at gjenkjende den pssienet Grundform, idet en-
kelte Flader uddanne fig til en færdeles Störrelfe,
andre derimod næften forfvinde, eller kun fom Spor
ere antydede. Saaledes finde vi neppe hos "noget
hypergeifk organifk Vælen en faadan Afvigelle med
Henfyn til de eiendommelige Forholde mellem dets
forfkjellige Dimenfionér, form hos nogle Fosfillief, Nö-
rende til det tesfulare Kryftallifationsfyftem, fom Bly-
glands og Flusfpath, de, gedigne Metaller. : Jo fædvan-
ligere nu deslige Former ere, og jo fjeldnere deri-
mod den mere enkelte og regelmæsligere, des van-
fkeligere er det ofte at gjenkjende denne, til hvilken
de, naar Forbindelfen epgang er erkjendt, ofteft ere
faa lette at henföre.

Af de Problemer, fom i denne Heplepade ere
* fremftillede for Naturforfkeren, er Eidimdeled mer
lem de fammenvoxne! Kryftallers: Former en af de
vanfkeligfte at löfe, og det er derfor förft i de næft-
forgangne Decennier, .at Videnfkaben ved Hauys,
Weifs's, Phillyrs, Rofe's o. fl. Underfögelfer har vun-
det en med- Naturen -mere- analog Anfkuelfe af de
fammenvoxne Kryftaller.

Til de Fosfilier, fom findes i en mærkværdig
Art af disfe Former, höre Harmotomen (Hauy) Krekiat
ftein (Werner) Korsftenen, faakaldet, fordi den fæd-
vanligft findes i en Kryfiallifationsform, fom dannes
af tvende korsformig gjennem hinanden voxne Kry-
faller. Den er en af de mere fjeldne Fosfilier, fem
ikkun er fundet paa faa Steder, i liden Mængde, al-
tid kryftalliferet; i ikke meget forfkjellige Former,
paa Harz, ved Obherfitein,. Strontian, og Kongsberg i
Norge. Den fandtes her ifær'i en af de fidft drev-
. ne:Gruber — der Gleichen, famt i Halderne ved

Om Harmotomens Krystalformer. 487

Gottes Hulfe in der Nolh, Chriftiani feptimi, Bar-
linddalen, og Nye Segen Gotles, og her ifær i de
röde og gule Farvenuancer. Bom Profesfor Haus-
mann anmærker *), vare Kryfallerne (j elden faa fto-
re og fkjönne, fom paa Harz, derimod vare baade de
udvortes Former og Farvérne mere forfkjellige, *

Da jeg havde Anledning til i en ftor Mangfol-
dighed af Exemplarer at betragte dette Fosfils Kry-
ftalmodificationer, fynes jeg baadé åt have bemærket
nogle, fom ei för ere befkrevne, og at maatte antage
en anden derivativ Forbindelfe mellem de forfkjelli-
ge Former, end den, fom hidtil har været anfeet at
finde Sted, |

I Stedet for den retvinklede Ordediarn sd
fom af Hauy o. fl. er ånfeet åt være dette Fosfils
Grundform, troér jeg nemlig at måatte antage denne
- at være den rhomboidale firidige Söyle Fig. 1, og
ved at gaae ud fra denne meft enkelte Grundform, hö-
rende til den Afdeling af Kryftallifationsfyftemerne,
fom Meifs har benævnt det 2 og å ledede, Mohs og
Breithaupt det hemiprismatifke, men form jeg i Naturen
aldrig harfeet ganfke fullkomment, til Korskryftallerne,
vil jeg fremftille de vælentligfte, Modificationer af
dette Fosfils Kryftallifationsformer, fom jeg har havt
Anledning til at betragte.

Den Kryftalmödification, fom jeg i Nåturen har
fundet nærmeft denne eftér min Anfkuelfe vn
Grundform for dette Fosfil, ér fremfillet

Fig. 2. Den rhomboidale Söile, fragt afftumpet
paa de fkarpe Sidekanter, fvagt fkarp-fideafkantet,
Naar disfe Affiumpningsflader voxé: fremkommer;

*) Reise durch Skandinayien % Th, på 22.
15 *

488 (4 E Sttide

Fig. 3. Den uligevinklede 6fdige Prifme.

Fig. 4. Den foregaaende, hvor Endfladerne og.
Afftumpningsfladen af Sidekanterne ere overveiende
uddannede.

Fig. 5+ En Korskryftal af 2de efter Prifmens
mindfte Dimenfion gjennem hinanden voxne Kryfial-
ler af. den foregaaende,

Fig: 6. Fig. 2, endafkantet, — hvor tillige End-
kanterne ere aiftumpede *).

Fig. 7. Den forrige fiærkere endafkantet, famt
med Spor af Korskry fiallifation,

Fig. 8, Korskryftal af 2de Kryftaller af Fig. 7.

Fig. 9. Med aldeles overveiende Affiumpnings-
flader af den fkarpe Sidekant og Endkanterne, —
fuldkommen fkarp fide- og endafkantet, faa at de op-
rindelige Sideflader MT forfyinde. Denne Kryftalli-
fationsform faaer da Udfeende af en retvinklet A4fidig
Prifme tilfpidfet med 4 Flader paa Sidekanterne, —
en retvinklet 4 fidig kantepyramidiferet Prisme. Hauy
PI, 59 fig. 195. Men efter den her fremftillede De-
rivationsmaade ere denne Söiles Sideflader ei fom
Grundflader at betragte, men dannes af Flader af
forfkjellig Art, — nemlig af Endfladerne af Grund-
prismen P, og Affiumpningsfladen af de fkarpe Side-
kanter 0. |

De enkelte Kryftaller vare i det Hele fjeldne,
og meget faa faa ftore og tydelig uddannede, fom
de fra Strontian i Skotland, Af Kryftallifationsfor-
men Fig, 3, har jeg kun feet 2 eller 3 Exemplarer.

*) Hauy Tr, de Miner, Pl. 59 Fig. 196, De der med
s. 8, betegnede Flader ere de end ikke forfyundne
Flader af Grundprifmen MT,

Om Harmotomens Krystalformer. | 189

Den mindft fjeldne var :Modificationen Fig. 6. Af
Korskryftallerne fandtes den ene ofte mindre uddan-
net, og fiundom kun Spor af den fom Fig, 7. Fig.
5 var meget fjelden, hyppigere derimod Fig. 8, og næ-
fien ligefaa hyppig fom Fig. 10, hvilken blandt Kryfal-
lerne fra Harz er den fædvanligfte.

I Almindelighed er det en Regel, at Erdéud
P. o. tiltage i famme Forhold, fom.r. r. voxe, og Si-
defladerne af. Grundprifmen forfvinde, Herved for»
andres da Formen faaledes, at den oprindelige mind-
fte Dimenfion (mellem Söilens fiumpe Sidekanter)
vorder. den fiörfie. Dog vare Fladerne o. 0," ikke
gjerne faa fore, fom ved Korsftenen fra Harz, hvor
de fædvanlig ere gsassnåv og derfor Korsformen
ifær uddannet. |

Med Henfyn: il Krryfalfladernes Vinkler, og
dens öyrige oryktognofiifke. Charakterer, fom: mere
uafhængige af Oiemedet for denne Betragtning, vil
jeg henvife til de: mineralogifke Haandböger. Kun
vil jeg ogfaa med flere bemærke, at den fynes at
være en af de fildigfte Bildninger i de Gangforma-
tioner, hvor den forekommer. Blandt de mangfoldi-
ge Exemplarer, jeg «har feet fra Kongsberg, har jeg
ikkun fundet yderft fmaae Kryftaller af Svovelkies
- anfkudt paa den, men derimod fundet. den paavoxen:
den her fjelden forekommende Laumonit, fom ellers
fynes at være en af de fildigft dannede Fosfillier.

Det fynes mig overflödigt ved en vidlöftigere:
Betragtning at fammenligne den her fremfatte An-
fkuelfesmaade af Forbindelfen mellem de forfkjellige.
Former i Harmotomens Kry ftallifationsfyfiern, da jeg
troer, at enhver, fom har Exemplarer af faavel de
enkelte ifær fra Strontian, fom af 'Tvillingskryftaller-

490 15 H. C. Ström. -

ne at anfkue, vil finde denne mere overeensftemmene
de med fammes Eiendommelighed, end de man forhen,
faavidt mig er bekjendt, har fremfiillet, og maafkee
have flere Oryktognofter, fom have havt Anledning
til at betragte en fuldfiændigere Söite af den fjeld-
nere forekommende Overgang mellem dette Fosfils
forfkjellige Former, dannet fig den famme Anfkuelfes-
maade. Men en vigtig Grund mere for mig til at
anfee den fom mere overeensftemmende med de na-
turlige Forholde, er at man herved erholder en For-
bindelfe mellem 2de Former af Korskryftaller, hvilke
man. hidtil har anfeet at være forfkjellige. Betrag-
ter: man nemlig: den meft enkelte Form af Harmo-
tomen, Fig. 2, faa gjenkjender man uden Vanfkelig-
hed den famme Form, lom hos Stourolithen, Fig. 11.
Ved fremdeles at forfölge denne Sammenligning ifær
gjennem de Korskryftaller af Harmotomen, hvor den
ene Kryftal er meget liden, og ikkun fom en Spire,
Fig. 7, feer man firax, at Gjennemvæxten af Prilmer-
ne fölger den famme Hegel, kun med den Forfkjel,
at Staurolithens Korskryftaller beholde mere de op-
rindelige Dimenfionsforholde af de enkelte Kryftal-
ler, idet disfe hos Harmotomen have den föörfte Di-
menåion efter Sideafkantningsfladen af den oprindeli-
ge Prilme, og i modfat Fietning mod den hos de en-
kelie Krykaller. |

Her er faaledes virkelig et do dfertmin å Polari-
tets Forhold forhaanden, hvor Retningen af Læng-
den hos den ene Kryftal er i Retningen af Bredden
eller den mindre Dimenfion hos den anden og mod-
fat, hvilket derimod ikke finder Sted, ved at betrag-
te Korskryfiallen fom fremfiaaet af 2 biot ulige bre-
de, men i famme Reining gjennem hinanden -voxne-

Om Harmøtømens Krystalformer. -494

FE PERET UET p0PM 23

2 -————— ØP DE 2 ET NERE

Kryfaller, og hvor Korskryftallen har den famme
Form, fom den enkelte, naar man blot tænker fig
Vinklerne mellem begge udfyldte. Ved denne Er-
kjendelfe af den eensformige Dannelfe af 2de forfkjel-
lige Fosfiliers Korskryfialler' fee vi-faaledes et Spor
af en almindeligere Regel i i Dannelfen af denne Art
af Tyillingskryftaller, og nærme os. derved et, fkjönt
fvagt Skridt fil Anfkuelfen af Betydningen af denne
Kryfiallifationsform i, det. Héle, -hvor. enduu faa me-
get maatte være fkjult for Betragtningen, og for en
nöiere fortfat, famt mere omfattende Underfögelfe at

opklare,

XIL

Om nogle nöiere bestemte
norske Mineralier.

ved

N. B. Möller.

Elæolith.
(Fettfiein. Werner. Hofmann II, a. pag, 181. Mufchli-
ger Wernerit. Hausmann II, pag. 521. Elæolith, Leon-
hard pag. 483).
Kryftalfyftem: Sexledder —Weifs, Rhomboedrifk,
Mohs,
Grundform: Difexaeder; hvor
a: hb== 0,998:1 eller omtrent = 1: 1
naar æ betegner Difexaederets halve Axe og b dets
halye Diagonal.
Den underfögte Kryftal, der er fremftillet Fig.
19, er et regulært fexfidet Prisma hvorpaa Difexae-
derfladerne tillige forekomme,

Her Otto Tank, fom man allerede fkylder Opda-
gelfen af flere nye Mineralier, har ogfaa fundet det Styk-
ke, der har fat mig ifland til at befiemme Elæolithens
hidtil ukjendte Kryfialform, M.

NB. Möller; 493.

Vinklerne ere:

PM => 00"
PE 131
M,r —= 139?
tr a>135"59
tr == 08%

- Klövningsretninger *): perallel med Prismets Si-
deflader og med Endefladen, altfaa fireklöven.

Paa Grund af Klövningsretningerne parallele med
Prismets Sideflader, fom efter Breithaupts Maaling
med Reflexionsgonyometer danne en Vinkel af 120?
med hinanden, har han allerede formodet, at Elæo-

*) Jeg har tilladt mig at bruge et nyt Ord til at ud-
trykke den Egenfkab hos mange Mineralier at lade
fig fprænge eller klöve efter visfe Retnin-

ger ifiedetfor det almindelige Udtryk bladigt Brud.

N Dette Udtryk forekommer mig kun meget ufuld-
komment at betegne denne Egenfkab hos Mineralier,
og ifiedetfor -at*tilkjendegive,; hvad det egentlig fkul-
de, at Cohæfionskraften er fiörre eller mindre efter
visfe aldeles befiemte og confiante Reminger hos Mi-
neralier, fynes det meget mere at tyde hen paa, at
de Mincralier, der udmærke fig ved et bladigt Brud,
befiaae af flere paa hinandeu liggende Blade, hvil-
ket er en aldeles falk Forefiilling, Mineralier med
bladigt Brud ere ei deelte i faadanne tynde Lamel-
ler men förfi naar Cohæfionskraften hos dem hæves
ved en eller auden Omfiændighed, finder denne De-
ling Sted,

Den ES Bonde figer om Træ, at det er let-
klövent naar det med Lethed lader fig klöye efter
visfe Retninger og i Analogi. hermed fynes: Ordet
klöven meget vel at kunne bruges ogfaa om Mine-
ralier, ifiedetfor bladig.

194 . Om norske: Mineralier.

lithen *) hörte til det fexledede Syfiem,. og da der»:
ved den fidfte vælfenilige Differents mel on
og Nephelinen fynes at være hævet, anfeer han dem
begge for et og famme Species Leonhard anförer
dem endog fom aldeles identifke **),

Men uagtet det-er ganfke vilt, at begge disfe
Mineralier ftaae hinanden meget nær udfordres der
dog langt nøiagtigere Vinkelmaalinger end dem, man
hindindtil har, for at afgjöre deres Identitet eller
Forfkjellighed.

De ovenfor , anförte Vinkler ere befiemte MAR
Maalinger med Rome de bisles Gonyometer, og det
Stykke, fom er lagt til Grund for Beftemmelfen der-
af tillod kun Maalingen af M,M og r,M. De övri-
ge Vinkler ere beregnede og deérfom. Vinkelen :r;M
- derfor'er urigtig, faa blive alle de ved ee af: pe

ne beregnede ogfaa urigtige.

Den mineralogifke Formel for begge disfe Mine-
ralier bliver eens; thi denne er efter Vauquelins og

Gmelins Analyfer 3454 EN. 5, eller da Kali og
Koren variere indbyrdes mod rate 3 AS + Al-
kali 5.

At et Mineral har bladigt. Brud af een, to, tre
og flere Gjennenigange, udtrykkes yed Ordene een-
klöven, toklöven, treklöven o, £. v. Gjen-
nemgange kan man kalde Klövyningsretninger
og Brudflader, Klövwningsflader. I det engelfke
Sprog hedder ogfaa bladigt Brud cleavage af to cle-
ave at klöves” ++ ' M.

*) Breithaupt Karakterifiik des Minerlykag Dres-
«den 1823 pag. 269.

**) Leonhard, Natnrgefchiechte ibedantsd bebe, Hei-

delberg 1825 pag. 115.

seNi Bi Möller, > 495

Deres plylifke Egenfkaber: fiemme forövrigt faa -
nöie overeens- at de efteralSandfynlighed maae hen-
regnes til eet-Species og nöiere Bekjendifkab med
Vinkelforholdene hos Elæolithen vil formodentlig gi-
ve dette Refultat, .,men endnu kan det ei anfees fom
ganfke afgjort. Dog blive de vel under alle Omfiæn-

digheder at adfkille fom Variateter, der flaae temme» —

lig langt fra hinanden eske Forfkjellighed 1
Glands, Farve 0. f. v. |

Polymignit*).
Kryftalfyftem: to- og ro-ledet Weils; prismatifk
Mohs.
Den underfögte Kryftal er'fremftillet ved Fig.
13. De hidtil maalte Vinkler-ere «efter Doctor Rofe :
MT =+ 992 sm
5,8 = 144" — Ol
bt == 108" — 14" NG
Klövningsretninger: utydelige parallel M og T,
Haardhed: mellem Qvarts og Feldfpath,

Phasphossuur Ytterjord **).

Kryalgem: fireleddet Weils, pyramidal Mohs,
- Den underfögte Kryftal er fremfillet ved Fig. 14.

Vinklerne, ere endnu ei maalte af Mangel paa
gode Exemplarer.

.*) Kongelige "Vetenfkapsacademi, Handl. Stockholm 1824
pag. 354 Poggendorfs Annalen der Phyfik- 1825
II pag. 203. Edinbourgh Journal af Science 1825
Vol, TIL, :Magazin for Naturvid. 1825 4 H, pag. 225»
+*) See de til Polymigniten titerede Steder,

496 Om norske Mineralier.

Klövningsretninger: parallel med å og:l og danne
rette Vinkler med hinanden.

Haardhed: mellem Flusfpath og Apatit.

Babingtonit *).
Kryftalfyftem: een- og een-leddet W. tetartoprisma-

tilk M.
Den ss Kryfial er fremkillet ved Fig, 15.

Pinklerne ere efter Levy.

pm= 90" 54
ps t= 88"

ØP, d,==:150" 25"
filt == 1595 2
m, t= 112" 30"

m, h=13%% 5

g, m ==31522 151

h, g= 89" 20
Klövningsretninger : parallel med p og t.
Brud: ufuldkommen conchoidalt,
Glands: glasagtig. Yom
Farve : fort ofte grönlig. Tynde Splinter ere fvyagt
gjennemfkinnende og vile en grön Farve lodret
paa p og en bruun parallel dermed,
Haardhed: mellem Apatit og Feldfpath.
Den ligner visfe mörkfarvede Varieteter af Au-
git, hvormed man tilforn har forvexlet den,

*) Dette og det fölgende Mineral, ere befiemte fom nye
Species ved Levy. . Ann. of phil. new feries Vol.
VII pag. 275. Senere ere de af Haidinger befkrevne i
treatife on mineralogy by Mohs translated by Hai-
dinger III pag. 75, og i Poggendorfs Ann, der
Phylik gier Band pag. 159 1078

NB. Möller. 497

Ffter Cnildrens dalyte peliisev Sø af Kifel-
jord, Jeru, Mangan og Kalk tilligemed et Spor af
Titan,

Den findes ved Arendal i fmaae Kryftaller paa
Overfladen af Albit,

Buklandit*).

Kryjtalfyftem: to- og een-leddet W. hemiprismatifk M.
De underfögte. Kryftaller ere fremfilllede ved

Fig. 16 og 17.

Vinklerne: ere efter Leuy.

BP. mje= 103",.56"
m; hr => 7040
nm h="225" 120"
Pih===>124"55"
P, e="121" 30
Pops; 99" AL"
P, e/ — 059 40"
m, e” == 160* 24"

Klövningsretning: endnu ei underfögt.
Farve: mörkebruun, næften fort; uigjennemhgtig.
Haardhed: Den fynes at være haardere end Augit,
Den blev opdaget paa et. Haandftykke fra Næs-
kiil Gruve ved Arendal, hvor den forekommer i
ganfke fmaa Kryftaller med fort Hornblende Skapo-
lith og Kalkfpath, Den er tilforn bleven forvexlet
med Hornblende og Augit med hvilken fidfte den
har nogen Lighed,
*) Leuy. Ann. of phil. Febr, 1824 pag 1534.
Treatife on Mineralogi by Mohs translat, by Haidin-

ger III pag. 83. Poggendorfs Annalen der PhyLk 5ter
/ Band pag. 163 1825.

=——==="EEJEs0m=—=——>——=—===

XI.

Natur - Mærkværdigheder
ved Gaarden Oufe og dens
Omegn 1 Gravens Prælfte-
gjeld i Hardangers Prov-
[tie *).
ved

DNG Hertzberg.

I Bladet Hermoder No, 19, 27de Marts 1824, fin-
des indfört om disfe Natur- Phænomener, Jeg læfte
denne Befkrivelfe, og undredes over, at jeg, fom i
over 21 Aar havde boet i Nærheden, kun 5 Mile fra
Stedet, havde intet hört eller fpurgt om disfe Mærk-
værdigheder. Saalédes kan ofté adfkilligt Interesfant
ligge, fom man figer för vor Fod, og dog være os
ubekjendt. De fom leve paa Stedet, eré fra Barns-
been faa vandte til at fkue Phænomenerne, at de en-

*) Hermed fulgte et Profpect af OQufe-Dalen, hvilket,

formedelft nödyendig Oekonomie maa udelades,
Udg.

je) Ouse-Dalens Mærkværdigheder. — 499

ten' intet underligt finde derved, eller: fandfe ei at
foritælle derom. Det er fom ofteft Tilfældet, der
bringer Ne til almeen Kundfkab, faå
var det her. !

Jeg læfte ovennævnte Beretning, og Befaniie
perfonlig at underföge Sagen paa Stedet, hvilket fkedte
förfie Gang forrige Aars Sommer. Jeg fandt Beret-
ningen ligefaa fandfærdig, foni.den er tydeligen, or-
dentligen og godt befkreven; og da Bladet Hermoder,
vift ei har den Publicitet, fom Magazinet for Natur-
Videnfkaberne, troer jeg at burde her gjentage be-
meldte Befkrivelfe Ord til andet, og geleide den
med mine videre Tagttagelfer «deels paa. Stedet felv,
deels anföre flere Mærkværdigheder i-OQmegnen af
Oufe Gaard, En Naturforfker ex profesfo, : har da
faaledes et: famlet Heelt, .fom kunde bevæge ham,
ved Excurfion i vore Engne, at underföge alt paa
Stedet felv. Havde jeg kun-vidft, at fortælle Geog-
nofterne :L. v, Buch, Neumann og vor Esmark om
disfe Phænomener, visfeligen havde de da underfögt
Alt, da de beærede mig med deres Nærværelle, og
belært os ved deres Forklaringer,

Den ovennævnte Beretning lyder faa: |

”I Uldvigs Kirkefogni Gravens Præftegjeld i Har-
danger, ligger en Bondegaard kaldet Oufe,

Denne Gaard '0g 'en anden kaldet Sætertvedt,
affondret ved höie Fjelde fra den övrige Deel af Byg-
den i Uldvig, er beliggende ved en Fjord eller Bugt
kaldet Oufefjorden, De udgjöre et Dalfirög, [om firæk-
ker fig fra Söekanten af i en Retning fra Syd til Nord i
en Miils Længde. Dalen er omgiven af de höiefte Fjel-
ide Uldvig, men disfe Fjelde ere tillige faa fteile, at de
næften lodrette: ftige:i Veiret, Fra Stuen hos den

200 ON, Hertzberg:o 0

ene Beboer paa Gaarden Oufe kan man fra Gulvet
af igjennem Ljören (det midt paa Taget anbragte
Röghul) fee Fjeldtoppen, fom faaledes feet fynes tru-
ende at hænge ligeover Hufet, Dalen har en beha-
gelig, vild Beliggenhed. Frygtelige Fjeldfkred og
Sneefkred ere inde i Dalen hyppige, og har det hen-
det fig, at den i Dalen fra Fjeldet nedftyrtede Snee
ikke har kunnet bortfmelte i en Sommer,

Omtrent to Bösfefkud fra Söekanten ligger i
Gaarden OQulfes dyrkede Engemark, i felve Dalen,
altfaa ikke meget betydelig höiere en Söen, en for
Steenur af omtrent en Fjerdedeel Miils Længde fra
Syd til Nord; Bredden er omtrent et Bösfefkud. I
denne Steenur findes en Hule, hvori Kulden om Som-
meren er faa fiærk, at Födevarer, fom gjemmes deri,
ikke gaae til Forraadnelfle, Endfkjöudt Uren ellers
udvendig om Sommeren er ganfke fri for Snee og Iis,
findes dog denne Hule indvendig omgivet deraf.
Da der for Aabningen ikke er anbragt noget Lukke,
drives den om Vinteren fuld af Snee. Men Beboer-
ne paa Qufe, fom benytte Hulen om Sommeren til
Madvarers Opbevarelfe, ryddeliggjöre den ved For-
aarets Begyndelfe for det mefte for Sneen, Eudog i
de meget varme Sommerdage befindes Ifen og Sneen
kun lidet at fmelte derinde; og Fluer, Myg og Som-
merfugle, fom fværme rundt om Hulen, vove fig ikke
ind å den. Saadanne Koldehuler, fom Bönderne kal-
de dem, findes deri Hardanger paa flere Steder, men
neppe noget Steds er Kulden faa fiærk, Hulen er
faa for, at den omtrent kan rumme ti retter å i
opreift Stilling.

Omtrent femti Skridt fra Jetgil Hule findes en
anden af omtrent famme Vidde; men ikke faa höi,

Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 204
Aabningen til denne Hule er faaledes. at et voxent
-Mennefke i temmelig böiet Stilling kan gaae derind;
men firax indenfor Aabningen bliver Hulen af om-
trent to og en halv Alens Höide. Her befindes en
faadan Varme, om Vinteren faavelfom om Sommeren,
at et Mennefke uden at fryfe vilde kunne opholde
fig nögen her. Varmen er meget behagelig, fund og
let, og har ikke det Trykkende ved fig, fom man of-
te föler de varme Sommerdage.

Denne varme Hule er förft for omtrent tredive
Aar fiden opdaget af den Bonde, fra hvem Indfende-
ren heraf har Fortællingen, Han fatte om Vinteren
Fælder at fange Hermelin i ved Uren, Da han hæn-
delfesviis kom til Aabningen af Hulen, kjendte han
den varme Luft firömme fig imöde. Herved forun-
det og opmærkfom kröb han ind og fandt faaledes
Hulen. |

Paa et Sted ved Foden af Uren er en liden Dal
eller Fordybning af omtrent 50 Alens Læugde, Bre-
den det halve, Dybden een til to Alen efter Bun-
dens Befkaffenhed, Her paa dette Sted kommer af
Uren til forfkjellige Tider en Elv faa ftor, at den
vel kan drive et Saugbrug.

Den rinder i to eller tre Dögn fiærkt, hvorpaa
den pludfelig i et Dögns Tid forfvinder ganfke og
aldeles.

Man kan ingen vis Beftemmelfe gjöre, naar El-
ven bryder frem; thi nogle Aar fkeer det ofte, men
det har ogfaa hændt, at den i omtrent et Aars Tid ikke
har vitt fig. Det har ofte regnet hele Sommeren,
og den har ikke brudt frem, hvorimod det ofte er
fkeet, medens Veiret har været langvarig godt. Den
bryder ligefaa ofté frem om Vinteren fom om Som-

14

202 N. Hertzberg.

meren, Åarstiderne, fiærk Regn eller Törke fynes
ikke at virke paa den, Sommeren 1823 regnede det
ualmindelig meget og dagligen, men Elven vifte fig
dog ikke förend imod Höften, da Veiret blev godt;
thi man vil have lagt Mærke til, at naar den vifer
fig, bliver det altid godt Veir bag efter, hvorfor og-
faa Beboerne paa OQufe kalde det i Dalen ved Uren
famlede Vand Solfkinskjön (ved Kjön eller Kjöin
forftaaes et lidet ftilleftaaende Vand). Det kan ingen-
lunde forktaaes, at denne Elv ftaaeri Forbindelfe med
Dalens tvende Hovedelve, thi Vandet kan bryde frem
af. Uren, omendfkjönt at disfe Elvyes Vand er lavt
og modfat,

Vandet, fom kommer af Uren er koldt, men ikke
koldere den koldefte Vinterdag end den varmefte
Sommerdag. Naar Vandet om Vinteren bryder frem
og opfylder den ved Foden af Uren omtalte lille Dal,
borttærer det i nogle Timer Sneen aldeles, bliver
faa ftaaende fædvanligft to til tre Dögn, hvorpaa det
forfvinder igjennem Jorden, uden at efterlade fig no-
gen Ilisfkorpe, endfkjönt det ellers fryfer Hearpt paa
andre Vande.

Igjennem Oufedalen flyder to Elve, Nordölen og
Aufiölen (den öfire Elv).

Nordölen har fit Udfpring fra Vasfjören, en Jo-
kul imellem Urland i Sogn og Uldvig i Hardanger
og fra Oufefkavlen, en Jokul af omtrent fem Miles
Omkreds. Auftölen eller den öftre Elv har fit Ud-
fpring fra Sime Jokulen, fom er omtalt Pag. 59 å
Hermoder 6te Halvaargang 1824.

Om Vinteren, naar Frofien bedækker alle Van-
de med [is, fryfer det naturligviis ogfaa paa Nordö-
len; men naar den nærmer fig et vit Sted af den

å

Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 203

omialte Ur, taber Froften med et fin Magt over
Vandet, Man flutter deraf, at her paa dette Sted
maa en Bielv fra Uren blande fig, fkjönt ikke fynlig,
med Nordölen, hvilken Slutning befiyrkes derved, at
naar Hovedelven om Vinteren er liden, vifer fig fra
det Sted af, hvor den ikke belægges med Iis, en
foröget Vandmasfe, Og de Möllehjul, fom Nordölen
lidt længere frem driver, blive fiedfe i den firænge-
fie Kulde, frie for Iis.

Det er ogfaa at formode, at her i Ouse-Dalen
findes mineralfke Vande. Omtrent en halv Miil fra
Söen oppe i Dalen ftige to Kilder eller Bække nær
ved hinanden ud af Jorden, Vandet kjendes at være
ganfke koldt og at have den Smag, fom Hans Ström
i fn ”Tilfkueren paa Landet” befkriver mineralfke
Vand at fkulle have, og ved Bækkens Bredder vifer
fig ogfaa den af ham befkrevne röde Jord med ad-
fkillige fpillende Farver. Bækkene ere ogfaa aldeles
frie for Myrevand,

Den famme Bonde, fom fandt den omtalte var-
me Hule, fandt disfe to Kilder Sommeren 1821, Han
figer, at have fundet dette Vand færdeles tjenligt at
drikke for fin Sundhed,

Han er plaget med en fvag Mave og Utordöie:
lighed, men umiddelbar ved at drikke af dette Vand
har han fundet fin Appetit fkjærpet, og Fordöielfen
har gaaet bedre for hg.

Denne hele Beretning, fom Indfenderen heraf
har opfkrevet efter mundtlig Fortælling af en Bonde,
Amund Amundfen paa Gaarden Oule, troer han vil
blive modtaget med nogen Interesfe, ifær i nærvæ-=
rende Tid, da de mærkværdige Naturbegivenheder i
vort Land have tiltrukket fig og opvakt Opmærkfom-

In *

i

204 ON, Hertzberg.

heden hos den lærdere og mere dannede Deel af
Nationen, og da man tildeels har begyndt at fkjænke
det endnu faa lidet af naturgranfkende Reifende be-
fögte Bergens Stift en fior Deel af denne Opmærk-
fomhed. Indfenderen har ikke feet eller erfaret no-
get af det her Fortalte, men bemeldte Amund Oufe
er anfeet for en agtværdig Bondemand, der vil anfee
det for en Fornöielfe, i Tilfælde at nogen nærmere
vil underföge det Fortalte, at kunne gaae tilhaande, og
meddele de Oplysninger, han eriftand til.

Amund Oufe tilföier fn Foriælling, at han troer
den videbegjerlige Reifende vil i Oufe-Dalen erhol-
de rigere Udbytie for fin anvendte Möie af jReifen,
end hele Hardanger ellers er iftand tl at forfkaffe
ham,

Bergen, Marts 1824”,

Saavidt ovennævnte Beretning,

Aar 1824, 16 Juli og 26 Juli 1825, var jeg paa
Onfegaard, og underfögte den ovenbefkrevne faakaldte
Varmehule. Den ligger efter Maaling ved Barome-
teret, omtrent 266 norfke Fod over Havet, i en fior
Steenur under Korsfjeldet; Solkjönnen ligger neden-
for paa en lille Plan, omtrent 100 n. Fod lavere,
og Kuldehullet 10 å 12 Fod over den. Varmehulen
dannes af fiore Stene faa langt man kan fee ind,
Man kan krybe 5 Alen ind mellem Stenene, fiörfte
Bedde er 3 Alen og Höiden 2 Alen; ved Indgangen
er den kun 11 Aleni Qvadrat.- Aar 1824, 16 Juli,
vifte Thermometer Reavmur Qvikf, hængt' paa en
Stok, faa langt ind man kunde komme +- 13" 3, og
udenfor å fri Luft + 12*,

Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 205

Samme Aar 27 Novb, inde + 697. Luften ude — 32.
7ZDecb. — + 62 — — 0,0.

1825 31 Januar — + 40 — —— 05,

28 Febr. — + 35, — — — 5,0,

1 Marts — + 3, —" — — ÅH,5e

26Juli — +137 — — +14,0-

Senere Obfervationer: 5te Januari 1826, i fri
Luft — 5"3, i Varmehullet + 65, Elven hvor den
fryfler — 192; hvor den ikke fryfer + 1,5. Kilder-
ne + 5*., Den 8de £, M. å fri Luft — 47, i Varme-
hullet + 69%. Elven hvor den fryfer 0"; hvor den
ikke fryfer 4 1,5. Kilderne + 5".

Förfte og fidfinævnte Obfervationer ere af mig,
de andre af en Sergeant Lårs Oufe, fom jeg har forfynet
med Barometer og Thermometer, og fom forftaaer at
obfervere rigtigt. Aarfagen til denne ufædvanlige
Varme, og det endog, faa nær Hulens Munding, mel-
lem disfe Stene, thi Hule er her egentlig ikke, maa
vel være, at ind gjennem Uren, dybt ind under felve
Fjeldet gaae Fender eller Kanaler, hvorigjennem Jor-
dens naturlige Varme i Dybhet opfiiger; den fkal jo
være ftedfe 4 10" i de dybe Gruber, ligefom Ther-
mometeret i Kjelderne under Obfervatoriet i Paris,
80 Fod under Jorden, fkal Aar ud og Aar ind fiedfe

vile 4- 10*.
| Stenuren eller Blokkene, beftaae alle, efter mit
Skjön, af Glimmerfkifer, Qvarts og Gneis Stykker,
Denne Varme kan ogfaa komme af, at der i Grun-
den under Steenftyrtningerne findes flige Mineralier,
faafom jernholdig Svovelkiis, hvorved det gjennem
Uren, paa dem neddryppende Vand, udvikler Var-
meftof, da der er et Strög i Uren, hvor den falden-
de Snee, kun faa Timer bliver liggende, og firax

206 N. Hertzberg.

bortfmelter. Ved den befkrevne Kuldehule eller
Tiskjelder, er intet videre mærkværdigt.

Jeg fandt dens Temperatur den 16 fuli 1824
-+- 5", og den 26 Juli 1825 + 89, men begge Gange
var den uden Snee, Thermometeret i fri Luft + 147.
At her i vore Egne findes flere deslige Iiskjeldere,
dannede af Naturen, er Sandhed, og er det let at for-
klare hvorlunde de opkomme. Sneen falder ned mel-
lem Sienene i Urene flere Alen dybt, bliver der
liggende ufmeltet, undertiden Aaret rundt, da Sol
og Varme ikke kunne trænge ind at [melte den.
Den udbreder faaledes Kulde rundt om i Hullerne
mellem Stenene. Vor höiftfavnede Profesfor Smidt
har i fin Reife hid 1812, (fee Topographifke Statiftik
Saml, 2 D, 2 6, 1817 S. 26), befkrevet en faadan
naturlig Iiskjelder, fom findes ved Gaarden Oppedal,
her nær ved Præftegaarden,

Den faakaldte Solkjön, fandt jeg faa rigtig i Oven-
fiaaende befkreven, at jeg finder intet at tillægge med
Henfyn til dens Befkaffenhed, Alle Gaardens Beboere,
i hvis Spidfe fremftod den i flere Henleender ærvær-
dige Olding Lars Oufe, fom i fit 75 Aar, fprang op
og ned over Steenfiyriningerne fom om han kun hav-
de været 25, han fom havde boet paa OQule i 50
Aar, iftemte alles Vidnesbyrd om dette Naturphæno-
men, og faavidt han kunde erindre, havde dette Vand-
fpring i hans Tid, vel flere hundrede Gange udvæl-
det, alt fom befkrevet er, uden at man af Erfarenhed
kunde befiemme nogen vis Tid, men den bekræftede
for det mefte, at Kildens Opvælden fpaaede godt
Veir, og fvarede til ft Navn Solkjön,

De 2de Gange jeg var paa Stedet, var Basfinet
begraet med Græs i frodig Væxt, I den ene Kant

Ouse-Dalens Mærkværdi gheder. 207

af Bekkenet, mod Uren, under Korsfjeldet, vifte man
mig et Hul under nogle Stene, og gjennem dette
vælder Vandaaren, med et fylder Basåinet, og ned-
rinder i den, en 50 å 60 Skridt derfra forbiflydende
Elv, Sommeren 1824 var den ikke udvyældet; men
14 Januari og 30 f. M. 1825, fprudede den med et
frem; Vandets Temperatur var + 4", Luftens — 05;
Varmehullets paa famme Tid + 6"5. Der ere flere
Opkommer i Nærheden af denne Solkjön; jeg un-
derfögte dem alle, og deres Temperatur var + 45
å 4 59%; Luftens + 13”. Om nok en Kilde, man
ikke vifte mig, da jeg var paa Stedet, har jeg fenere
Underretning fra Sergeant Oufe: ”En Kilde fom op-
vælder fitundom i Nærheden af Hufene paa Gaarden,
fynes ftaae i en Slags Forbindelfe med Solkjönnen.
Den har fprunget frem et Par Gange denne Höft
(18214), Temperaturen var + 4"; denne vældede al-
tid naar Solkjönnen udfpringer, men ogfaa ofte, om
end denne ikke udvælder”. Man forfikrede mig: at
Elven nedenfor det Sted hvor Kildevældet af Sol-
kjönnen naar den udfpringer, blander fig, med den,
ingenfinde fryfer, hvad enten Kjönnens Vand, flyder
i den eller ikke; men 20 å 30 Alen ovenfor, kryer
og fryfer den. Jeg fandt Temperaturen af Elven
ovennævnte Tid, i Juli 1824, nogle Skridt nedenfor
- Stedet hvor Solkjönnens Væld rinder ind i den +75,
og 8a 10 Skridt ovenfor var Elvens Kerper na
+ 8".

Hvad Aarfagen monne være til den tilfældige
Opvælden af denne Solkjön, kan jeg ei fuldeligen
forklare, kun vil jeg paa Grund af fölgende yttre
min Formening; jeg udfpurgde om, hyorlunde det

havde fig med Elvens Löb nede i Oule - Dalen, og

208 N. Hertzberg.

Sitnationen af Fjeldene og Fjeldvandene, bagenom,
eller öftenfor Korsfjeldet; man fvarede mig, at inde
i Oufe - Dalen, parallel med Fjeldet i Baggrunden
mod Öfien, nær to Mile fra Gaarden, ere dybe Re-
vneri Fjeldet; i disfe nedftyrte flere fiore Bække, fom
blive borte, og hvis Udlöb i den nedenfor rindende
Elv man ei kan fpore, Gjennem underjordifke Ka-
naler, fra en Vandfamling, disfe Bække i Dybet for-
mere, er det muligt at, Solkjöns Kilden kan opkom-
me; dens uregelmæsfige Opvælden kan have fine
Grunde, å den mere eller mindre Fylden af de Bas-
fins inde i Fjeldene, den kan ftaae i Forbindelfe med,
At Kilden ei oftere i Regntiderne, end i Törke ud-
fpringer, kan have fin Grund i at meget Regn i Da-
lene, er fom ofteft Snee i Höifjeldene, og Fjeld - El-
vene voxe ikke, At den ligefaa ofte opvælder om Vin-
teren fom om Sommeren, fynes ikke at fiemme med
min Formening, med mindre den i Fjeldrevnerne fald-
ne Snee, nedftyrteri Vand-Samlingerne nede i Dyhet,
og faaledes foraarfager, at disfe gaae over Bredderne
og fiige op i Kanalerne. At en jevn Strömmen af
det famme Vand, fom nu og da pludfelig i Mængde
fremfprudler i Solkjönnen, maae under Jorden ftedfe
flyde ned i ovennævnte Elv, og faaledes være Aars
fag til at den ei fryler nedenfor fom anmærket er,
er höift rimeligt. Endelig, at Solfkin fom ofteft indtræf-
fer efterat Kilden har fprudlet, fynes ogfaa at bekræf-
te min Hypothess thi efter hyppig Regn og Sneé,
kommer fom ofteft klart Veir. |

Paa Fjeldet over Oufe-Dalen, bagenfor de tak-
kede hatformige Fjeldfpidfer, af hvilke den fiörfie

Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 209

kaldes Præftkonno *), omtrent I Mil i Nordoft fra
Gaarden findes en Deel mærkværdige lenesry der
Ollæ giganteæ.

Jeg formaaede eli Sergant Owufe at klavre
der op, Stedet fkal kun være tilgjængeligt for den,
fom lig Steubukken kan fiige. Jeg medgav ham en-
deel Spörgsmaale til Sagens Oplysning. Den 24de
Sepibr. 1825, med Barometeret paa Ryggen, drog
han der op; fandt diefe Jettegryders perpendikulære
Höide over Havet 2552 n. Fod, De ere i alt 10,
ligge i Nærheden af hinanden mellem 2de Elve, paa
en Bjergryg, fom helder nedad hvor Elvene fidde
fammen, og er det hele Fjeld rundtom ligefom poleret,

Deres perpendikulaire Höide over Elvene er om-
trent 30 Alen, og Afftanden fra dem begge 40 å 50
Alen. At disfe Gryder ere dannede af Elvene fynes
rimeligt, men da disfe nu ere hele 50 Alen dybere
end Stedet hvor Jettegryderne ere, maae enten Elve-
ne i Tidens Længde, have gravet deres Render dy-
bere, eller en Nedfynkning af hele Fjeldet, hvorover
de rinde være fkeet, Elvenes Löb er nu i felve den
fate Klippe. — 3de af de fiörfte Gryder maalte han,

"*) Maafkee fordi en Præfiekone har engang i Oldtiden
hefieget denne Spidfe, ligefom Sergeant Oufe for-
talte mig, at han har overnattet paa den mindre Hat,
fom haren Flade af nogle [] Alen. Der fkulde vel
ikke feile faameget i, at man jo længfie Sommerdags-
Nat fra et af vore höiefie Fjeldtoppe, kunde forme-
delfi Refractionen, fee idetmindfie Solens överfie Kants
Rödme, den hele Nat, I Aaret 1781, nöd jeg dette
herlige Syn, Midnat fra Toppen af et jufi ikke meget

höit Fjeld, et Par Mile nordenfor Valderhaug paa
Söndmör.

/

210 N. Hertzberg.

en er 9 Alen i Diameter, og da Fjeldet helder ned-
ad, er dens Dybde fra överfte Rand ned faalangt
maales kan 143 Alen og fra dens nederfte Rand 51
Alen. Den anden nær ved denne har 4 Alen i Dia-
meter, Dybde 6 Alen fra överfte og 21 Alen fra ne-
derfte Bred, Den 5die er elliptifk, dens ftörfte Tver-
maal 10 Alen og mindfie 5 Alen. Ingen er mindre
end 5 Alen i Diameter, og ere de alle mere eller
mindre fulde af Grus og (tore Stene, faa det er ei
muligt at maale dem til Bunds. Den Steenart hvori
de ere indhulede, er, faavidt jeg af Befkrivelfen kan
flutte, Glimmer-Skifer. At finde Jettegryder [aa höit
over Havfladen, tilmed faa fore, troer jeg er ual-
mindeligt,

Hvorledes disfe ftore Jettegryder ere blevne tl,
troer jeg forklares af, at en af Elvene eller begge i
et Samlöb kunne engang have firömmet over den
Klippe, hvor Gryderne nu ere, medfört Stene,
fom ere ftandsede i Fjeldets Ujevnheder, og dis-
fe Stene ved at drives rundt af Elveströmmen, udhu-
let Gryderne, indtil Elvene enten grove fig dybere
derunder, eller en Bjergfynkning i Grunden foran-
drede deres Löb, At hele Fjeldet, rundt om Jette-
gryderne er fom afflebet og glattet, lader formode,
at Vand har firömmet ned over det.

Jettegryder findes, faavidt mig bekjendt, hyppigft
i Nærheden af Havet, Indföer og Elve; de fynes da
at være dannede af Bölgernes Bryden, Vandhvirvler
og Strömme, fom have malet rundt i dem Gruus og
Stene. Men da disfe kugleformige Indhulinger,
fiörre og mindre, ogfaa findes paa Steder, hvor det
nu fynes, at de ei kunne være dannede af Söe- eller
Vandströmme, maae de ogfaa kunne blive til paa an-

Quse-Dalens Mærkværdigheder. 211

den Maade, dog vel almindeligft ved Vand, Hvad
som erfares i det Smaa er ogsaa anvendeligt i det
Större. Hint gamle, gutta cavat lapidem non vi [ed
fæpe cadendo, fees ofte: Jeg har saaledes til Exempel
en Helle 9: Flies af Glimmerfkifer, liggende uden-
for mit Kammervindue. I 22 Aar har jeg havt den
for Oie. Noget af den ligger under Tagdryp, fom fra
4 Alens Höide falder ned paa den, og derved dan-
ner nogle af de 26 Jettegryder, fom en mignature deri
fees, De ere fra å til 11 Tommes Diameter, ligge i
3 parallele Linier af 2 a 5 Tommers Mellemrum.
I de forlöbne 22 Aar har jeg kjendeligen feet dem
blive alt större og större, de dybeste ere nu 2 a 5
Linier; cirkelrunde ere de alle, fom om de vare ind-
hulede af en Halvkugle. At Vanddraaben, selv dannet
fom en oval Hammer, giver denne Form, da den fal-
der fnart hist fnart her i Skaalen, er begribeligt, især
mens Indhulingen er saa liden, Der findes stedse i
dem fiint Steenftöv, for det mefte oplöft af Stenen
selv, ved Draabens Fald, vel ogsaa af tilblæfte Sand-
korn. Vedbleve nu faaledes Vanddraaberne at falde
gjennem ÅAarhundreder ja Tufinder, og Stenen var
stor og dyb nok, da bleve store Jettegryder af disfe.
Jeg foreftiller mig, at de ftore, der ei ligge saa at de
kunne være dannede af Elve eller Hav-Bölger, have
fra förft af havt denne Begyndelfle, Regndraaber
falde i en lille Fordybning i Stenen, Vinden blæfer
Sandkorn til, Vanddraabernes Fald omruller disfe og
faaledes i Forening lösrive Smaadele, molecules, af
- Fjeldet. Naar Gryden har naaet en större Dimen-
fion, formener jeg, at Aarfagen hvorfor den behol-
der sin udhulede Kugleform, da alt mere Vand bliver
famlet i den, maa være denne: Regndraaberne fom

Q12 N. Hertzberg.

falde og Steengruus fom iblæfes, ja Vinden felv, dan-
ner de fædvanlige concentrifke Ringe eller Smaabölger
i det fiaaende Vand, Disfe flaae an mod Kanterne, og
faaledes lom Cirkelbuer afflide Stenen viftnok atomer
af Gangen. Tilmed, da i alt draabbar Flydende, er
af Skaberen *) nedlagt den Kraft, at danne fig i Kug-
ler, fom den fuldkomnefte Figur, föger Vandet felv,
hvis mindfie Dele jo fkal beflaae af atomifke Kugler,
at danne fit Leie cirkelrundt, vel ogsaa ved Girkel-
gang i Jettegryden, fom en agtpaagivende Bondemand
har fast mig, at han fkal have feet: at hele Vand-
masfen gik rundt i den; ventelig naar det blæfte.
”Enhver Substants -stræber beftandig at udvikle en
den eiendommelig Form” figer vor Dybiæuker Tre-
schow (Mag. Nat. V. 3 H. 1825 Side 14.)

Men dannes nu disfe Jettegryder paa ovennævn-
te Maade, fom er fandfynligt af det vi erfare af Regn-
draaber paa Stene, hvorfor findes de da ikke hyppi-
gere i vore saa mangfoldige Klipper, ja i 1000 Tal,
- tvertimod, de ere endog sjeldne i disfe Egne, Blandt
de Sieenheller, fom ligge her rundt om Gaardens
Hufe, kan jeg ei finde en enefte med faadanne Smaa-
huller i, fom den ovenbeskrevne, dog flere faadanne
Heller ligge mere under Tagdryp end den benævn-
te, og ere alle af famme Steenart,

*) Det er ei fordi jeg er Theolog, at jeg nævner Or-
det: Skaberen, Kunstsproget vilde nok det skulde
hede Naturen; men er det vel faa ganfke befiemt
hvad man forfiaaer ved Naturen? Skal det ei fnart
være Skabningen, fnart Skaberen, Der torde og være
en uendelig Forfkjel mellem begge. Standfe vi ei
ved en Intelligents, hvorfra Alt udgaaer, bliver dog
det Mörke uendelig mörkere.

Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 243

Ved Aga Gaard her i Præftegjeldet findes 3de
ollæ giganteæ; den överfte 20 å 25 Alen perpend,
over Havet, 2 Al, i Tvermaal og 2 Al. dyb; den an-
den lidet nedenfor af næften famme Dimenfion; den
tredie i et fladt Bjerg saa nær ved Söen, at den dag-
lig ved Flod fiiger op i den, De ere indhulede i
Gneis. Efter Situationen kan de 2de förfte ikke væe.
re dannede af Elveftröm, da de ligge paa et Næs,
hvis Bjerg-Volde hælde ned rundt om. Ligefaa fin-
des ved Gaarden Laate i Odde Sogn her i Præfte-
gjeldet nogle fiore Jettegryder, fom nu ere nær fyld-
te med Jord, Fra Söen did op er 1) Miil, men den
perpend. Höide er neppe mere end 1000 N. Fod.
Til Sommeren fkal jeg underföge den, findes noget
mærkværdigt derved, fkal det bekjendtgjöres; thi det
er gavnligt, at reifende Naturkyndige vide hvor de
kunne finde underfögelfesværdige Gjenftande. I Find-
aas Præfiegjeld i Söndrehordlehn, paa et Sted, kaldet
Byklund, findes 6 å 8 N. Fod over Havet, Halvpar-
ten af en Jettegryde, dreiet i det fafte Fjeld, den er
vitt 8 å 12 Fod höi og 8 Fod bred, Det er, fom
havde en Jettegryde været klövet nedad gjennem
dens Diameter; den anden Halvdeel findes ikke i
det tvertover Sundet 80 å 100 Fod bredt modvendte
Fjeld, Den er i Grunden fyldt med Jord og hegroet
med Krat. Den fkal blive nærmere underfögt, om jeg
lever, — ligesaa fkal der, eftersom mig nu nylig er
berettet, findes nogle Jettegryder, end fiörre, end de
ovenbefkrevne, paa Sveigsljeld i Uldvig i Gravens
Præfiegjeld, disfe blive ogfaa at underföge. "Vor
Kundfkab om Naturen” figer den chrifielige Philofoph
Z, Rothe, ”beroer paa Kundfkab om dens enkelte
Dele, Derfor er hver den, der opleder Naturting, en

214 | N. Hertzberg.

gavnlig Arbeider; heldigft er det, naar Mefterne [elv
vandre ud at opdage.”

Om den Jettegryde, fom Ström i Söndmörs Be-
fkrivelfe 2 P, VII, GC, Side 154 under Navn af St,
Ols-Hullet, befkriver, og om hvis Dannelfes Aarfag
han yttrer flere Hlypotheser, uden dog at erklære sig
for nogen af dem, falder det mig ind, da han næv-
ner Ild, at denne Jettegryde, med sin glatte ende
og Hul, kunde være fremvirket af en Lynkraale, at
den, ved at flaae ned i Bjerg efterlader sig glatte
Furer ja Hul i Stenen felv, er ikke aldeles uden Er-
faring; ellers kunde jo ogsaa Jettegrydei være dreie-
de mens Alt laae under Vand, i den ei endnu hær-
dede Steen, af nogetfomhelft kugleformigt Legeme,
fom fiden blev oplöft, mens Formen vedblev. Hvil-
ket Legeme det kunde have været, fom formede
disfe indhulede Halvkugler, maae man vel lade være
uafgjort, man kan gjette paa mangen Aarfag af uor-
ganifk Væfen, ja ogfaa af et organifk, Der fkal jo
gives Söe-Insecter, fom indgrave fig Boliger i Bjerg
og Stene felv, end om et uhyre ftort Söe-Insect eller
Dyr, det forftaaer fig fra Urverden af (thi i Datiden
fkulle jo faamange levende Skabninger været i gigan-
tilk Form, fom Mammuth o. f.-v. indtil ”Riefenmen-
fchen” —) kunde have dannet fig Leie under Havet,
enten i den endnu blöde Steen eller i den hærdede3;
men forfvundne naar Havet fank, mens Boligen gjen-
blev. Hvormange, endog uhyre ftore Dyrs Conchy-
lier findes ei tomme; man henregner dem alle til
Urverden, Faa betænke, at levende Exemplarer
kunne endnu findes i Havets Dyhbed, Skulde den-
ne vjøinok löfe Gisning have nogen Grund, blev det
lettere at befvare, hvorfor de oliæ giganteæ ei findes

Ouse-Dalens Mærkværdigheder. 215

i ftor Mængde i vore Klipper, hvilket hyppigft maat-
te fkee, naar de alle dannedes af Vand.

Vi erfare, at Phænomenerne ere, men hvorlunde
de ere blevne, vide vi fom ofteft ikke, Os er givet
at grandfke efter Aarfag, Den Gave driver os til
Grandfkning og Udvikling.

Skrevet i Januar 1826,

N. Hertzberg.

XIV.

Om Atomer.
af

Statsraad N. Treschow.

Brin alle de metaphylifke Speculationer over Na-
turen, paa hvilke Oldtid og Fortid indtil Baco have
været faa frugtbare, er der neppe nogen, hvis Heful-
tater hyppigere forekomme, endog i den nyefte Na-
turlære, end den derfra lige indiil vore Dage for-
plantede Mening, at Materien tilådft beftaaer af uop-
löfelige Smaadele, og at den alifaa ei i Gjerningen
tillader nogen uendelig Deling. Vel fynes det lige-
ledes metaphyfifke Begreb om Kraft eller i det mind-
fte Navnet derpaa, fom aldeles uundværligt, at blive
endnu tiere anvendt; efterdi alle Naturaarfager der-
med maae betegnes, Men i Almindelighed holde de
empirifke eller rettroende Naturforfkere — hvis man
faa tör kalde det i denne Videnfkab nuomftuuder her-
fkende Partie — dette Begreb for faa dunkelt, Tin-
genes og Forandringernes eller Phænomenernes rette
Grund for faa utilgængelig, at de gjerne lade fig nöie
med at bringe dem under visfe almindelige Benæv-

NN. Treschow om Atomer. 217

melfer, og bruge Ordet Kraft alene: fom et nokfom
bekjendt Udtryk af en forborgen Egenfkab, hvis
egentlige Betydning eller virkelige Værd de ingen-
lunde haabe enten ved logifk Abftraction og Combi-
nation, eller, fom ubekjendte Störrelfers, ved mathe-
- matifk Confiruction og Beregning at udfinde, — Saa-
ledes forholder det fig ikke med Atomerne, Skjönt
de med hine imponderable Stoffer, hvis Tilværelfe.
man ogfaa, fom en nödvendig Forudfætning pleier at
antage, have dette tilfælleds, at de formedelft deres
yderfte Finhed ere ufynlige, faa kan man dog ved
en Art af Approximation komme begge meget nær,
da man kun behöver at foreftille fig Atomerne fom
langt mindre, hine Stoffer fom meget lettere end no-
gen af de Ting, man udyortes kan fornemme, Der-
imod er Kraft ei i Grad alene, men i Art og Væfen
ganfke forfkjellig fra alle af faadan Erfaring umiddel-
bar bekjendie Gjenfiande; hvorhos man gemeenlig
dog ei betænker, at, uagtet det fidfte med Henfyn til
den udvortes Sands er fuldkommen rigtigt, faa have
vi dog formedelfl den indvortes, hvorved Sindet for-
nemmer fig felv og fine Forandringer, en ligefaa klar
Foreftilling om Kræfter, fom, om hvilkenfomhelft
Ting eller Egenfkab, vi paa den förfte Maade kunne
kjende, Thi föle vi ei tydelig en Stræben, hvilken
vi fiden overföre fra os felv paa andre faavel legem-
lige fom aandelige Vælener? hvorom der dog her ei
er Sted til videre at handle, — |

Den förfie Opfinder til Lærdommen om Atomer
fkal have været Mofchus en Phoenicier. Men da
man ikke veed hvorvidt de. fenege Atomifter fiemme
overeens med ham eller ikke, hvorledes denne förfie,
formodentlig raaeré Forefilling har; været hefkaffen,

15

18 N. Treschow

og hvilken Anledning man deri maa have fundet til
fölgende Forbedringer, faa er denne- Efterretning til
liden Nytte, De leucipifke og democritifke Atomer,
af hvilke de epicureiflke fkulle være Efterlignelfer,
fom Nogle have paaftaaet, hverken nöiagtige eller for-
fkjönnede, men fnarere fordærvede, ere os meft af
de fidfie dog nogenledes bekjendte. De havde nem-
lig en vis Figur og Störrelfe, der ei hos alle Arter
var den famme, MDeraf kommer Forfkjellen mellem:
de fire Elementer, mellem de grovere og finere Stof-
fer. De vare dernæft uforanderlige, faa at de hver-
ken kunde oplöfes i mindre Dele, ei heller omfkifte'
deres Form, men bleve beftandig runde, kantede
o. f. v. fom de fra Begyndelfen havde været. Jl'or-
reften tillagdes dem ei udtrykkelig nogen anden Be-
fkaffenhed end Bevyægelle, Denne var ubeftemt og
kunde foregaae i enhver mulig Retning; det maatte
derover vel hænde, at de ofte fiödte fammen: Epicur
havde fölgelig ei hehövet at lade dem, fom Cicero
beretter, bevæge fig i convergerende Linier, med
mindre det fkedte for at gjöre den Sammenhæng
mellem dem begribelig, ved hvilken alene de kunne
danne virkelige Legemer; thi tager man denne be-
fiemte Retning bort, faa maatte de ligefaa fnart ad-
fprede fig igjen, fom de vare famlede. * Men blev
nian end faaledes nogen Aarfag vaer til deres Forbin-
delfe; faa blev det derimod' TER vinlkeligerd at for-
klare baade hvorfor ei alle Atomer omfider bleve til
et enefte faft Legeme, og hvorfor dé «erigang forenede
alter véd Oplösning affondredes fra hverandre, efter-
di dertil en ganfke modfat, nemlig divergerende Be-
vægelle fynes at være nödvendig; "men i dette Sy-
flem er der nanirligviis' ei'paå nogen Kraft at tænke;

NO

Om- Atomer. 249

allermindft paa den Dobbelthed i famme, der kunde
gjöre, at Atomerne fnart drage andre til fig og alifaa —
nærme fig, fnart fiöde dem bort eller firæbe at fjerne
fig fra hverandre. Vel bemærker famme Forfaiter,
at Epicur tverimod alle Regler for en fund Natur-
lære betjente fig af ganfke vilkaarlige Forudfætnin-
ger — qvo nihil eft phylico turpius — men dertil
havde han jo famme Ret fom alle Andre, der af Phæ-
nomenernes Overeensftemmelfe udlede visfe Natur-
love, hvis egentlige Grund de dog tilftaae fig ei at
kjende.

De epicureifke faavelfom leucipifke og democritifke
Atomer vare dog altfor five til at kunne frembringe
de mange Slags Former, fom Legemer antage, An-
dre, blandt hvilke Lægen Afclepiades, gav dem der-
for tilligemed et nyt Navn — 07400 — ogfaa en Be» .
qvemhed til at forandre Geftalt, dog, fom det fynes,
ikke ved fig felv eller ved nogen indvortes Kraft,
men kun ved Stöd eller Tryk af andre.

Efter mere end et Aartufindes Forlöb gjorde
Des Cartes igjen de længe forglemte Atomer å Na-
turlæren vigtige; hvilket nogle arabifke Philofopher
med ligefaa liden Lykke blandt Sine tilforn havde
forfögt, fom fiden den lærde Gasfendi, da han i en
ny og tækkelig Dragt fremftillede den hele epicurei-
fke Philofophie. Des Cartes tillagde alle Atomer en
oprindelig cubifk Form, hvilken de ved en hvirvlen-
de Bevægelfe dog faa forandrede, at den kun hos
nogle holdt fig vedlige, medens andre ved Affiump-
ning bleve runde, og afrevne Stykker dannede det
tredie Element; thi flere end tre antog han ikke,
- De förkte vare altfaa vel fiive, mén ikke uforanderli-
86; dog maae man formode, at Foranderlighéden her

15:

220 N. Treschow

fiandfede, Men egentlig kan ikkun de tvende fidfie
være virkelige Elementer, da ogfaa det förfie deraf
beftaaer. Dog at gjendrive dette Syftem er ine
fiunder til ingen Nytte, efterdi dets Beundrere fely
i Gjerningen kun beholde det Almindelige deraf til-
bage, og iövrigt enten forklare det, hver paa fin egen
Maade eller hvad der mere pasfer til Nutidens Aand,
fom Le Sage og De Luc, om deres Figur intet beftem-
me, for ei, faa tidt Atomer i Theorien fynes dem
uundværligey ved ufornöden Vidtlöftighed at imdvikle
fig i en dobbelt Strid baade om Phænomenernes egen
Virkelighed og Tilftrækkeligheden af det atomiftfke
Princip, fom man derpaa vil anvende, Thi faa me-
gen Nöiagtighed man end pleier at vile for at fætte
den förfte udenfor al Tvivl, faa udtrykker man fig
derimod gjerne paa en faa ubeltemt.og, om jeg [aa
maa fige, fornem Maade om det fidfte, at man der-
ved fynes at ville fætte fig i Sikkerhed for ModéG-
gelfe. i | ;
De meft befkedne og til ubeyifte Forudfætnin-
ger mindft tilböielige Naturforikere kunne dog ei
undgaae i deres Betragininger over de dem forekom-
mende Særfyner. at betjene fig af Udtryk, der give
tilkjende, at. Begrehet om Atomer, ligefom om Kræf-
ter af fig felv faa at fige paatvinges dem. Jo flere
Forfög og Opdagelfer de gjöre, defto oftere föle de
denne Nödvendighed. Saaledes have i de fidfte Ti-
der de lagttagelfer, hvoraf Stoekiometrien — d. e.
den Lærdom om de formeentlig enkelte Stoffers For-
hold til hverandre i chemifk fammenfatte Legemer —
har faaet fin Oprindelfe, bragt det til en nælten ui-
modfigelig Vished, at, hvis den af Erfaring fremdeles
bliver fiadfæftet, maa al idetmindfte uorganifk Mate-

å Om Atomer. 221

rie beftaae af Smaadele, der ei igjen lide fig oplöfe
i mindre, Thi antog man det Modfatte for muligt,
faa kunde et beftemt Forhold mellem de forfkjellige
Stoffer, hvoraf Legemer ere fammenfatte, ingenlunde
have Sted, Vilde man paaftaae, at Vægt og Tyngde
er uafhængig ef Materiens eller Atomernes Mængde,
faa maatte man iftedetfor disfe: mindfte fætte ligefaa-
danne Kraftdele, der i ftörre eller mindre Antal fam-
lede alene kunne foraarfage forfkjellig Tyngde, eller
man maatte ombytte Atomer med Monader, d.e.
Kraftfubfianfer; men derved blev i Hovedfagen in-
gen Ting forandret; thi enten gives der ingen Kraft
uden i Forening med en Materie, fom dens formeente
Subfirat, eller ogfaa er Materie, Atom og -Kraft'i fig
felv det famme:-1 begge Tilfælde er der paa Atomer
og Tyngdedele ikke ringefte Forfkjel,

ii Men for at gjöre den nys anförte ftoekiometrifke
og flere Theorier, der enten allerede ere opfundne
eller herefter kunne opfindes, f. Ex. til Forklaring
af Legemers Haardhed, Blödhed, Elafticitet, uimodå-
gelige, udfordres der Bevis for at Atomer baade ere
mulige og virkelige; det fidfte ei alene, fordi derved
Muligheden tillige bliver afgjort, men ligefaavel, for-
di man blandt blotte Muligheder, d. e. Tilfælde,
hvori man kun intet fig felv Modfigende bliver vaer,
faa let forvildes, og forföres af et tomt Skin, der ved
nærmere Underfögelfe forfvinder; da derimod, naar
en Tings Virkelighed er bevift; dens fande Vælen
eller reale Mulighed af Bevilet felv maa fremfkinne;
efterdi dette altid-maa udledes enten af hvad der å
Begrebet felv er upaatvivleligt eller af en ligefaa
unægtelig Forbindelfe, hvori Sagen fiaaer med andre.
- Ting. |

900 N. Treschow

Det Enkelte og Sammenfatte ere vel modfatte,
men dog faaledes, at det ene ei kan tænkes uden
det andet. Gives der virkelig fammenfatte Subftan-
fer, faa maa der ogfaa være enkelte. Sammenfætnin-
gen maa engang faae-Ende; thi ellers er der intet
fom kan fammenfættes.. Dette Beviis er ofte bleven
brugt, og vilde være fuldkommen tilftrækkeligt, der-
fom dé Indvendinger, man har gjort; ikke egentlig
mod Bevifét, men mod Sagen felv og dens*Mulig-
hed, ikke fyntes at fyække det. Det er nemlig klart;
at, hvorvidt man end kan gaae i Materiens Oplös-
ning, maae de mindfte Dele dog nödvendig beholde
dens væfentlige Befkaffenheder igjen, Nu beftaaer,
fom Mange troe, dens Væfen felv i Udftrækning, föl-
gelig maaåe Atomerne: ligeledes være udfirakte; men
alt hvad der har nogen faadan Siörrelfe- kan, fom
j Mathematikken bevifes, ved Overfkærings Li-
nier atter deles: abfolut enkelte Dele ere altfaa umu-
lige. Den famme Grund kan med nogen Forandring
anvendes paa enhver Störrelfe, ogfaa de intenfive,

faafom Kræfter eller Kraftfubftanfer, Thi vilde man
- påaåkaae, at disfe ligeledes ere fammenfatte af et vik
Antal enkelte Dele eller Momenter, faa have disfe
dog en Grad af Styrke, end hvilken en anden ftedfe
kan tænkes endnu mindre. Erfaring lærer felv, at alle
Kræfter umærkelig henfvinde, og at der ei gives no-
gen Enhed eller noget mindfie Maal, hvorefter den
ringefte mulige Grad kan befiemmes, men at alle de,
fom Kunfiten, f. Ex. i Lys- og Varmemaalere faft-
fætter, ere ganfke vilkaarlige, og unægtelig igjen be-
- fiaae af utallige mindre Dele. Ei heller kan det an-
derledes være; thi ingen, ligemeget om intenfiy el-

=>

Om Atomer. 228

ler extenfiv, Störrelfe- kan blige til af. Noget, der ine
gen Störrelfe har, ligefaalidt fom mange Nuller ved at
lægges fammen, udgjöre noget poitivt Tal,

ao JlIste Vanfkeligheder ere for en fior Deel hidind-
til bleyne uoplöfte, men ere derfor jul ikke uoplö-
felige. Naar man ved denne og andre lignende Lei-
ligheder, beraaber fig paa den at fog Forftands
Indfkrænkning, faa har det altid forekommet mig
fom en Undfkyldning for Efterladenhed i, at tænke.
Unægtelig ere .de Foreftillinger, fom ligge til Grund
for en endelig eller uendelig Deling og Delbarhed,
os enten af Erfaring eller a priori, d.e, ifölge Tænk-
ningens nödvendige Love, givne. I begge Tilfælde,
men fornemmelig i det ldfte, maae vi vel befidde
Ævyne til at udforfke dem, om det end dermed maatte
gaae ligefaa langfomt fom med at udrede Erfarings
indviklede Traade, At det virkelig forholder fig faa,
derom erindres vi ofte af vor umættelige Videlyft,
af det ufyækkelige Haab om engang at iilfredsfille
den, uden hvilket alle Underfögelfer, fom gjennem
Aarhundreder, ja Aartulinder, med, liden Frugt ha-
ve været forifatte, for lang Tid fiden maatte have ta-
get Ende, og utallige Opdagelfer aldrig blevne gjor-
te, fom dog omfider have lönnet den haardnakkede
Flid. Jeg kan derfor ikke troe, at den Gjenftand er
urandfagelig, fom jeg i denne Afhandling har for
Öine, men vil driftig firæbe at adfprede den Taage,
hvori den maafkee mere ved herfkende vrange Fore-
fillinger end. af Naturen felv er indhyllet, Thi er
man ikke bleven træt af paa Erfarings Bane ved For-
fög og Iagttagelfer gt drage dette Slör tilfide, hvor-
for fkulde man da ikke, naar Materien faaledes ligger
aaben til Befkuelfe, ved Fornuftens eller Ideens Lys

224 N. Treschow

föge at udforfke det Indre deri, fom Sandferne efter
deres Art ei kunne blive vaer,

For at kjende Materien i det Smaa eller i dens
finefte Beftanddele, maa man vide hvad man overho-
ved ved Materie bör forftaae. Uden at lægge noget
vilkaarligt Begreb, nogen forudfattet Mening til Grund,
kan man vel fom afgjort forudfætte, at man derved
éi kan tænke fig andet end Gjenftanden for udvortes
fandfelig Anfkuelfe, Hvad der faaledes indvirker paa
vort Legeme, at vi kunne föle, fmage, lugte, idet-

mindfte höre og fee det, kalde vi Mateérie. At No»
get, der ikke [elv er Materie, fkulde kunne i os frem-
bringe lignende Fornemmelfer det er derfor urime-
ligt; fordi Aarfag og Virkning da i fig felv maatte
være af en ganfke Fotibjelkg Natur; men mellem
Aarfag og Virkning maa der altid være nogen Over-
ens eimelte thi hvorledes kunde man ellers af
den ene forftaae og forklare den anden? De, der
tale om Aanders Aabenbaring maae derfor ogfaa an-
fee dem for materielle: og fkjönt de Gamle, Philofe-
pher faavelfom Theologer, naar de handle om denne
Sag, tidt erklære dem for ulegemlige — &GWUUTOL—
faa veed man dog med Vished, at de ei have meent
andet end at Aander ei beftaae af nogen grovere,
men, ligefom Lyfet eller den himmelfke Ild, af den
allerfinefte Stof, Den fenere Theorie om denne Sag
har derimod gjort Aande- og Legemverdenens Ind-
flydelfe paa hverandre faa ubegribelig, at man har
været nödt til at udlede begges med hinanden dog
unægtelig overeensftemmende Forandringer enten
umiddelbar af Guds almægtige Virkfomhed eller af
en forudbeftemt Harmonie. |

Hermed forholde det fig nu, fom man vil, faa

Om Atomer. 225

er hint empirifke Bégreb om 'Materien dog felv ingen
Tvivl underkafiet. Vi flutte deraf. fremdeles: Maiéa
rien kunde ei i os frembringe nogen Fornemmelfe
uden en vis den iboende Kraft.” Vi kjende dentie
dog paa Erfarings-Vei ei af andet end af en vis Im-
puls, d, e. et Slags' Sröd eller Tryk, der atter fynes
frembragt ved et foregaaende, men hvis förfte Ua
fpring vi ved at forfölge denne Bevægelfe have
Grund til med Ariftoteles at udlede af en förfte Be-
væger eller af et höiere Vælen, der alene kan virke
ved fig felv, Vi betragte den derfor fom död, uden
al Selvvirkfomhed eller fom blot lidende. Denne
Mening er dog vel neppe aldeles rigtig; thi Lidelfe
forudfætter en Modtagelighed — Receptivitet — for
Indtryk, denne igjen en Æyne til at gjöre faadan
Modftand, at Indtrykket derved enten faaer nogen
Varighed, fom i blöde Materier, eller formedelft den
lidende Materies Magt at fætte fig i fin forrige Til-
ftand igjen fnart forfyinder, fom hos alle flydende
og elafiifke Legemer. Det er en almindelig Natur-
lov, at ingen Virkning er uden en dertil fyarende
Modvirkning. Et Væfen uden al Kraft, en blot li-
dende Materie er fölgelig Intet KA noget ee
gende.

Skulde fremdeles Materiens Væfen beftaae deri,
at den vel er virkfom, men at denne politive Kraft
dog er höift indfkrænket, og at den derfor næften
ikke kan komme i Betragtnings; faa er dette Særkjen-
de deels ei almindeligt; thi hvor mange Stoffer ere
ei bekjendte fom i en meget höi Grad virkfomme?
hvor liden udvortes Indvirkning behöves der ikke
for at bringe Knaldguldet eller Knaldfölvet i den
heftige Bevægelle? maa det ikke felvy befidde en

226 N. Treschow

for Selvyirkfomhed, fom alene kan gjöre det begri-
beligt, hvorledes faa fvag Impuls, fom her finder Sted,
kan føraarfage den fiærkefte Explofion? deels er det
anförte Kjendemærke ei færeget for Materien, men
fælleds for alle endelige Vælener, der altfaa ifölge
deraf kun i Grad maatte være forfkjellige fra hver-
andre.

Kan man nu ikke fradömme Materien al Kraf»
faa, da der. efter den almindelige Mening gives man-
: ge Slags Kræfter, vil det Spörgsmaal nödvendig frem-
komme, hvilken Art af Kraft man da bör tillægge
den. «Man fyarer nu blandt andet: Bevægelighed. el-
ler Ævne til at fættes i Bevægelfe; thi den (nakaldte
Inertie — vis inertiæ — hvorved den uforandret bli-
ver i famme Tilfiand, naar kun intet udyvortes virker
derpaa, fortjener ikke Navn af. Kraft eller engang af
Ævne, men er egentlig Uvirkfomhed felv. Bevæce-
lighed — vis motrix — er fom en poåtiv Befkaffen-
hed vanfkeligere at begribe end. det ved förfte Öie-
kaft lader til at være, Den fkal nemlig, for at yttre
fig, vel behöve fremmed Hjælp, men dog ogfaa [elv
bidrage til den virkelige Bevægelfe. Sagen kan vel
neppe: ret fattes paa nogen anden Maade, end at man
i den bevægelige Materie tænker fig en Stræben til
at forandre fit Forhold til andre Legemer eller iil en
anden Materie, men en ubeftemt, en, der paa alle
Sider ær lige fiærk og altfaa holdes i Ligevægt, ind-
til hine udvortes Aarfager formedelft Impuls, Berö-
relle, Nærmelfe, Tiltrækning eller Frafiöden, fom de
Gamle fagde, formedelft Venfkab og Fiendfkab, fom
de Nyere hige, ifölge et Re ophæver Li-
gevægten, hjælper Kraften til at befiemme fig, og gi-
ver den en befyndgrlig Betning. å

de Om Atomer. | 227

Da Bevægelfe ei kan være noget mere end et
Middel til et langt andet Öiemed, fölgelig ei heller
- kan betragtes fom den fidfte Grund til den omtalte
Stræben, faa maa man fremdeles fpörge om, hvorpaa
denne da egentlig gaaer ud, — Ethvert Vælen arbei-
ber naturlig og nödvendigviis förft paa fin Vedlige-
holdelfe, dernæft paa : fin Udvikling eller Fremgang
-tilden Fuldkommenhed, der efter. dets Art er mu-
lig at opnaae,: Dette fkeer endog i de höiere Clas-
fer og Slægter fom ofteft dem felv aldeles ubevidk,
formedelft Inftinct eller Drift. Fra de dunkle Fo-
reftillinger, der paa det nederfte Trin vækker denne
Tnftinct, indtil de. klare og tydelige, der hos de höie-
re:Dyr frembringe Tilböielighed og Attraa, er der
uden Tvivl utallige: Grader. Men uden al Forefil-
ling, Fornemmelfe, Fölelfe eller hvad man maatte ind-
bilde fig fom disfe Forandringer, om endog kun paa
fjernefte Maade, lignende, er "det neppe muligt at
tænke paa-noget Slags Stræben, der dog er den ene-
fte Erfaringsftof, man kan lægge under det almiride-
lige Begreb'om Kraft, fom ei er fremmed for moget
endog raaere:Mennefke,.

Hvad -ér fremdeles Bevægelfe ? Makekieng indre
Væfen kunne vi ei: gjennemfkue,' medmindre enhver
af dens Egenfkaber ere: os indtil Bunden tydelige.
Svaret paa hint Spörgsmaal har dog forlængft været
færdigt: en Forandring af Sted, Men i denne Fore
klaring bliver netop det Dunkle, nemlig Stedet, uop-
lyft tilbage. Imidlertid kan og maa man derved for-
fiaae det beftemte Forhold, hvori Noget kan faae
enten til alle andre eller til en vis anden Ting ifær.
Deraf kommer den bekjendte -Forfkjel. mellem. det
abfolute- og relative Sted, Alle Forandringer fore-

928 N. Tréschow

gaae å Tiden, de, der udvortes ere mærkelige, i Rum-
met tillige. I begge kan der fættes nærmere eller
fjernere Puncter, om hvilke man figer; at de have
en vis Afftand fra hverandre, «Denne er fiörre eller
mindre, ligefom der kan tænkes flere 'eller færre faa-
danne; men i det fyldte Rum faavelfom — thi hvor-
for bruger man her ei famme Udtryk? —i den med
virkelige Tildragelfér fyldte Tidæruder-nu ikke mere
Spörgsmaal om blotte Puncter, men om enkelte Ting;
der «ere faaledes adfkilte fra hverandre, at Forbindel-
fen mellem dem ei kan være ganfke umiddelbar, m men
kun formidlet ved adfkillige: andre. san lid ov

- Ingen har, (aavidt jeg veed, nogenknde tænkt
fig Tiden fom et-for fig beftaaende Væfen, hvortil
den dog uden Tvivl har famme Ret: fom det tomme
Rum: iövrigt ere Bevægelfer, Forandringer, Afvex-
linger, fom foregaae i Tiden, ligefaa virkelige fom
de Ting i Rummet, der ere hine underkaftede; Hvad
der ifær bevæger os til at hefte vor Opmærkfomhed
ved hine tomme Gjenftande, og derover at tillægge
dem en fiörre Realitet end dem kan tilkomme, - er
egentlig den Nödvendighed at antage utallige aldeles
modfatte Ting fom lige virkelige, uagtet de > fom faa-
danne dog ophæve hverandre, - For at fatte Mulighe:
den heraf, danne vi efterhaanden Begrebet om et -
Udenom eller Udenfor, og dele dette igjen med
Henfyn til at der gives faavel noget Beftandigt fom
Foranderligt i de anförte to OT et eng i
Rum og Tid.

Intet er i Sandfernes Foremaale enten: aldeles
beftandigt eller foranderligt. Der er i det ene faa-
vellom i det andet utallige Grader, hvorved disfe
Befkaffenheder gaae over å hverandre. I Forandrin»

|

Om Atomer: e 999

gerne felv er der ofte megen Befiandighed, faafom å
Stjernernes Op- og Nedgang, efterdi de heri altid
fölge en faftfat Orden. Meget hyppige, men lynild-
fnare Omvexlinger forekomme Sandferne fom fiaaen-
de; faafom mange regelmæsfig fvingende Bevægelfer.
Derover fyinder undertiden den ellers let bemærke-
lige Forfkjel mellem Rummet og Tiden bort. Beg-
ge kunne blive tilintet, naar det, fom er udenfor,
drages ind å det famme, naar Grundfioffer forene fi
uden fynlig Tilvæxt i Störrelfe, naar Forandringer
fiedfe blive fjeldnere, kun lidt fornemmelige, fordi
de i en kort Tid ere ubetydelige eller faa hurtige,
at Bevidfiheden nödes til at fammenblande dem, naar,
denne endelig, fom i Sövne bliver fvagere, naar der-
for Öieblikkene, ellers udmærkede ved virkelige Be-
givenheder, ligefom. flyde fammen i en Punct eller
uendelig kort Linie, og Tidens urolige Ström taber
fig i Byighedens fille Ocean, |

Man tillægger fremdeles al Materie Ugjenneme-
trængelighed, en Egenfkab, hvorved den fkal udeluk-
ke enhver anden fra at indtage famme Sted, Dette
fkeer ved en fraftödende Kraft, der altfaa ei er for-
fkjellig fra dens Ugjennemtrængelighed uden fom
Aarfagen fra dens Virkninger. Det Rigtige heri er
alligevel, at den ei iflæng fiöder alle fra fig, deri-
mod er den endog tilböielig ul at indgaae med nogle
en ikke blot overfladig, men inderlig Forbindelfe;
faa at to eller flere Stoffer undertiden indtage fam-
me Rum, kun med foröget Intenfitet, hvorved de blive
faa meget fiærkere til i Forening at modftaae dem,
der, ligefom mod begges Villie, firæbe at indtrænge
fig. Den fraftödende Kraft er ei heller nogetfteds
uden en tiltrækkende: fölgelig er hin Ugjennemtræn-

230 $ N. Treschow

gelighed ei abfolut. Man har dog længe holdt det
Modfatte for vilt, og derfor troet, at endog de che-
mifke Forbindelfer i Grunden kun ere fuldkomnere
Blandinger énd de almindelige, hvori den nye tilkom-
mende Stof indtager de mindfie Porer eller Mellem-
rum i den forrige fafte eller flydende Materie, Men
den fammenfattes fuldkomne Ligeartighed, Gjennem-
figtighed, m. mi. fynes dog at tilkjendegive, at de
finefte Smaadele felv virkelig kunne gjennemtrænge
hverandre? ei heller deri er noget urimeligt, naar
man ei tillige mener, at de enten blive tilintetgjorte
eller dog tabé noget af de politive Egenfkaber eller
Kræfter, fom virkelig tilkomme dem, men at der af
Forbindelfen opkommer en Enhed, i hvilken intet
er forloren, og hvoraf dog ved en faa kaldt Polarifa-
tion den forrige Dobbelthed atter ufkadt kan frem-
træde. Thi neppe kan man ved Polarifation tænke
fig noget andet end Refultatet af en Stiræben til igjen
at hævde den Selvftændighed, der ved Forening med
andre Subfianfer, om ikke ganfke, dog tildeels var
forloren,

Men blandt alle de Egenfkaber, der tilhöre Ma-
terien, kan Udfirækning forlaavidt betragtes fom den
vigtigfte, at et fort Partie, blandt hvilket berömte
Philofopher, faafom Des Cartes og Spinoza, lade Ma-
teriens egentlige Væfen deri beftaae, medens de Fle--
fie i det mindfie villig indrömme hine, at, ihvorvel
man om' dens indre Væfen eller hvad den i fig felv
maa være, intet kan beftemme, faa maa Rum og Ud-
firækning dog lægges til Grund for alt hvad man
om famme faavel åf Erfaring fom a priori kan vide,
Men den Mening, at Rummet, eller dets Længde,
Bredde, Dybde, Höide fkulde være noget Virkeligt

Om Atomer. 034

ér nuomfiunder faft almindelig forkaftet, og medretteg
thi, fom faadant eller tomt er det aldeles uvirkfomt,
ja, man kan ei engang uden en aabenbar Urimelig-
hed kalde det lidende, det er fölgelig i fig felv In-
tet; men Ordet betegner kun et vift Forhold mellem
virkelige Ting, naar de enten umiddelbar eller kun
gjennem" mange mellemværende kunne virke paa
hverandre, Jo flere faadanne der udfordrés; defto
føörre figes deres Afftand at være, Et Legeme eller
en NMaterie indtagér et fiörre og mindre Rum, lige-
fom de beftaae af flere eller færre Dele, der fiaae i
faadan middelbar Forbindelfe,

Man kan med Kart kalde Rummet en Form,
uden derfor i det Hele at bifalde hans Theorie om
famme, naar man' ved Form forftaaer en vis Maade
paa hvilken Materien og dens Dele ere ordnede el-
ler Forholdet mellem dem indbyrdes er beftemt. Er
nu Udftrækning intet andet end en Form, faa forud-
fætter dette Forhold noget ved! fig Beftaaende, hvor-
ved det bliver muligt, en Subftans eller Kraft, fom
er virkfom baade i fig felv og med Henfyn til andre
Ting. Dette er nu Materien eller det, der i Mod+
fætning til det blot Relative, i ethvert befynderligt
Væfen kan' kaldes det Abfolute, Hvad denne Mate-
rie er, hvori dens indre Væfen beftaaer, det maa,
fom man kan fee af: det Foregaaende, være en Kraft,
en Stræben at holde fin befiemte Form ifölge en
Idee vedlige, udvikle, fremftille den i den höieft
mulige Fuldkommenhed. -Idee og Kraft ere ei hel-
ler forfkjellige, men i Grunden et og det famme; thi
enhver Idee, ja blot Foréftilling er felvvirkfom, og
udenfor denne gives der ingen Kraft.

Man hår faft altid méent, at Kraft faavellom en-

232 N. Treschow

hver anden Befkaffenhed forudfætter et Subject eller
faakaldt Subftrat, og anfeet dette for Materie i Or-
dets egentlige Forftand. Men aldrig har Nogen kun-
net gjöre dette Begreb faa tydeligt, at jo megen
Dunkelhed blev igjen. Man har betragtet det fom
et Baand, der knytter flere Egenfkaber og Kræfter
fammen ligefom i et Knippe, fom den Bund eller
Grund, af hvilken de opvoxe, der tjener hine til Fæ-
fie eller Stöttepunct: altfammen Lignellfer, der ingen-
lunde tilfredsftille, men fnarere give Anledning til
et uforftandigt Sværmerie. Det hRigtige heri fore-
kommer mig at være, at ganfke vift maa al Mangfol-
dighed af Kræfter og Egenfkaber i famme Ting være
forbundet ul Enhed, de maae alle udfpringe af fam-
me Kilde Men denne Enhed kan ei være noget
langt andet end det Mangfoldige felv: den fælleds
Stamme kan i Art og Befkaffenhed ei være Qvifter
og Grene aldeles ulig: Middelfaltet kan ei være gan-
fke fremmed baade fra Syre og Alcalinitet; de for-
fkjellige Kræfter og Egenfkaber maae ligeledes være
baferede paa en Grundkraft, en Grundegenfkab, Staae
de alligevel, ligefom Planter, paa en anden Jordbund,
drage de deraf fin Næring, ere de deri rodfæftede,
faa er denne Jord dog ingen Beftanddel af Planten
felv. Ligefaa lidt hörer det omtalte Subfirat, hvis
der gives noget faadant, fom dog Ingen endnu har
kunnet opvile, til Materien der i fig felv er Kraft, og
miekønere.: Huk stå |

Udftrækning kan baade tages i den her antyde-
de Mening, og desuden kan man derved forftaae den:
eller de forfkjellige . Forefillinger, vi ved de ydre
Sandfer, ifær ved Synet og Hudfölelfen, derom er-
holde, Det vil nemlig ved nogen Opmærkfomhed

Om Atomer. | 233

være os indlyfende, at; om vi ogfaa tilforn uden disfe
Sandfers Hjælp kunde have forfkaffet os det tydelig-
fie Begreb om hvad Udftrækning vel maa være, vilde
vi dog aldrig kunne have anticiperet disfe Fornem-
- melfer, men tvertimod, naar de engang paa fædvanlig
Maade bagefter bleve os meddeelte, have Möie med
at overbevife os om deres Identitet eller Ovyereensftem-
melfe med dette Begreb. Om Blindfödte er denne
Sag nokfom bekjendt. Var det muligt, at noget le-
vende Menuefke kunde være Hudfölelfe ganfke berö-
vet, men at han alligevel kunde tænke og om ud-
vortes Gjenftande faavidt have nogen Foreftilling, at
han kunde fatte det om Rum og Udfirækning forhen
fremfatte almindelige Begreb; faa vilde han deraf
«dog aldrig kunne lære det famme, fom Erfaring om
de famme Gjenftande i en virkelig Anfkuelfe frem-
filler, Aarfagen dertil er, at, foruden det omtalte
Forhold mellem Delene, hvoraf. hint Begreb maa
dannes, kan deres indbyrdes Virkfomhed og Indfly-
delle paa hverandre ifölge dette Forhold yttre fig
paa mange befynderlige Maader, der ligeledes for
Sandfen aabenbare fig og alene for denne, efterdi
Forftanden apriori intet derom kan vide, og disfe
Forfkjelligheders indvortes Grund, nemlig de mange
Slags Afændringer, der i Delenes Forhold til hveran-
dre maae finde Sted, ei heller af Erfaring nokfom ere
bekjendte, Vi vide kun i Almindelighed, at Lys,
Farve, én glat eller ru Overflade, eller i visfe Til-
fælde en dirrende og fvyingende Bevægelfe; der kan
gjöre, at en enefte bevæget Punct fynes at frembrin-
ge en continuerlig Flade og indtage et fiort Rum,
at, figer jeg, disfe og flere Omfiændigheder deels vi-
fe os Udftrækning i mange befynderlige Former,
16

934 N. Treschow

deels kun forvolde et tomt Skin og virkelig bedrage
eller give Anledning til Selvybedrag. De faaledes
fammenfatte og forviklede Foreftillinger blive dero-
ver meget forfkjellige fra det abfiracte Begreb om
Rum og Afftand, Man kalder deres Gjenftande, for
faavidt fom de derfra udmærke fig, Phænomener, for-
di dermed altid er blandet noget Skin, d. e, visfe Bi-

forefiillinger, fom ei ere Objecterne felv, men blot

Subjectet at tilfkrive: derimod er Rummet i fig felv
intet Skin, men et virkeligt Forhold mellem Tinge-
ne, der i deres indre Væfen eller Natur har en uom-
fiödelig Grund, |

Jeg har holdt det for nödvendigt ved de anfiille-
de Betragtninger at bane mig en Vei gjennem de
- Vanfkeligheder, fom möde ved de nærmere Beftem-
melfer, hvilke den Lærdom om Atomer höilig træn-
ger til, naar den baade fkal fyldefigjöre Forftandens
abfolute Fordring paa Klarhed og den mindre ube-
tingede paa Harmonie med alle forvante Forefiillin-
ger, famt at den derhos fkal være brugbar til de Na-
turphænomeners Oplysning, fom derpaa kunne beroe.

Det förfie Spörgsmaal, fom her maa befvares, er
- fölgende: ere Atomerne blotte phyfifke Puncter eller
have de nogen extenfiv Störrelfe? Have de aldeles
ingen, hvorledes kan den da ved Sammenfætning bli-
ve til? befidde de derimod enten Længde, Bredde,
Tykkelfe eller alle tre Dimenfioner, maae de da ei
være deelbare, og beftaae af flere enkelte Sur ftan-
fer, om hvilke det famme Spörgsmaal uophörlig kan
gjentages? I ældre Syftemer af Naturlæren, faafom
Sturms, har man ikke let forfömt udförlig at under-
föge denne Sag, Siden er det ftedfe mere bleven
tilfidefat, indtil det i vore Tider faft ganfke forbig=aes,

Om Atomer. 235

under det Paafkud, at det deels er unyttigt, deels, at
man ved Forfög og Iagttagelfer, fom alene kunne ba-
ne Erfarings Kongevei, derom intet faaer at vide,
Mod denne Forfömmelfe lod der fig vel ei faa me-
get erindre, naar man i den empirifke Naturlære en-
ten ganfke afholdt fig fra enhver Theorie, hvori Be-
grebet om Atomer og overfandlfelige Gjenftande for-
udfættes, eller man kunde og vilde henvife til de
Skribenter, fom gjöre det til fin Hovedfag at bringe
det fornödne Lys ind i disfe Theoriens nödvendige
Forudfætninger. Uden mindfte Haab om at det för-
fte ret fnart vil fkee, eller hvad det andet angaaer,
at den Ære endog kunde vederfares mig, vil jeg dog
forföge dertil at bidrage faa meget jeg formaaer.
Holder man fig alene til det philofophifke Be-
greb om Rum, Afftand og Udftrækning, faa forekom-
mer det mig klart, at Atomer, endog fom blotte phy-
fifke Puncter, kunne ligefaavel ftaae i et middelbart
fom umiddelbart Forhold til hverandre, d. e. at de
undertiden kun formedelft flere eller færre mellem-
værende, men ellers osfaa uden nogen Hjælp uden-
for fig felv kunne virke. Man kan endog indröm-
me, at det fidte kun er muligt ved Berörelfe, og at
derved disfe Puncter nödvendig flyde ganfke fammen,
fordi hos dem en Side ei er forfkjellig fra den anden.
Men formedelft en beftandig ligefaavel repulfiv fom
attractiv electrik Bevægelfe kunne de dog frembrin-
ge Skinnet af en fammenhængende Strækning, fordi
de hvert Öieblik afvyexlende fnart beröre fnart fkille
- fig fra hverandre, Herved er det dog ei afgjort, at
- Atomerne juft nödvendig ere faadanne Puncter, An-
- fager man derimod med nogle Philofopher, at de
vel have en umærkelig, men dog en beftemt Figur
| 16 *

236 N. Threschow

og Störrelfe, faa bevifer den mathematifke Deelbar-
hed, fom deraf unægtelig er en Fölge, dog ingen-
lunde nogen virkelig Sammenfætning. Det abftracte
eller tomme Rum bliver felv et enefte Heelt, hvor
mangfoldige Overfkjærings Linier man end anbringer
deri, og aldrig er det faldet Nogen ind at troe, man
derved faaledes kan rive et Stykke af Rummet fra
det övrige, at man kan flytte det andetfteds hen,
Den mathematifke Deling gjör nemlig ingen Foran-
dring i Tingen felv, men er ikkun ideal. Det kan i
en udeelbar Subfians gjerne lade fom en Side deraf
juft ikke ftaaer i den nærmefte Forbindelfe med en
anden, fom om der ligger meget imellem dens En-
der, enten fordi en idelig Bevægelfe frembringer dette
Skin eller maafkee af en anden ubekjendt Aarfag:
alligevel kan det dermed ikke forholde fig faa: Ato-
mens ideale Dele maae nödvendig umiddelbar hænge
fammen eller meget mere i Grunden være de fam-
me, uagtet de fynes forfkjellige. Men heraf fölger
tillige, at, kunde de nogenfinde for den udvortes
Sands blive anfkuelige, fom de i fig felv ere: kunde
denne blive noget enkelt vaer, og kunde alt Skin,
hvorved maafkee Anfkuelfen dog alene bliver mulig,
ligefom et Slör, borttages, faa maatte man anfee dem.
for phyfifke Puncter, hvilket ne med Henfyn til den-
ne Sands virkelig ere.

Fornemmelfer af. Udftrækning blive os ei af alle
Sandfer meddeelte paa famme Maade: i nogle er
Rummet, fom det Beftandige, i andre Tiden med
dens Forandringer mere herfkende; men der gi-
ves ingen, hvori jo den fidfte ogfaa fpiller en bety-
delig Rolle, EFndog hvor vi ei pleie at lægge Mær-
ke dertil, er der i vore Forefiillinger noget fucces-

I

Om Atomer. o57

fivt, medens alle Dele deraf dog forekomme os fom
fimultane, d. e. paa engang tilværende., Saa indbil-
de vi os vel ofte, at vi med et enefte og enkelt
Öiekaft ere ifiand til at overfee et endelöft Rum, faa»
fom den hele Himmelhvelving, idetmindfie en fror Deel
af famme; men virkelig bliver dets Udftrækning förkt
efterhaanden ganfke klar, idet vi med en utrolig Hur-
tighed, men tillige med langt mindre Nöiagtighed
maale det, end naar afironomifke Redfkaber dertil an-
vendes. Paa famme Maade forholder det fig med
det Öiemaal, hvorefter ftore Afftande her paa Jorden
ved et Slags Övelfe, faafom af Jægere og Söemænd,
kunne beftemmes, At de Gjenfiande, vi deri blive
vaer, ei, ligefom i vort Overblik, i Gjerningen fölge
paa hverandre, men ere famtidige, det er en Kund-
fkab, vi egentlig blot ved Slutninger erhverve. Det
enkelte Blik er altid rettet mod en enefte Punct: og
endfkjönt mange andre tillige fremfille fig paa Oiets
Nethinde, faa er dog en i Billedet hvergang den ud-
mærkede: ved efterhaanden at fæfte vor Opmeærk-
fomhed paa flere, blive vi omfider vaer, at ingen vis
i denne Henfeende har noget Fortrin for andre, ef-
terdi enhver er lige fkikket til at vorde en faadan
Middel - eller Hovedpunct, Altfaa giver Oiet kun
ved Bevægelfe os Forefiilling om noget Udfirakt: i
Sagen felv frembringes Udfirækning, faavidt den i
Objectet har fin Grund, ligeledes ved Atomernes
Vexelvirkning og deraf flydende Bevægelfe.

- Formedelft Hudfölelfen faae vi ogfaa denne Fo-
reftilling, men hverken i famme Klarhed og Fylde
fom ved Synet, eller ligefaa fnart, men kun ved Hjælp
af flere Bevægeller over en berört Flade og en lang-
fommere Reflexion. Hvorvidt vi ved nogen anden

238 N. Treschow

Sands erholde den famme, derom kan der være Tvivl,
da baade Hörelfens, Lugtens og Smagens Fornemmel-
fer ere blot fuccesfive: men, da dette tildeels ogfaa
gjælder om de foregaaende: da Tidens og Åummets
Udfirækning desuden er faa nær beflægtet, faa kan
man vel ikke nægte Muligheden af at den ene förer
til nogen Kundfkab om den anden, Begge aabenba-
re fig fom uafbrudte — continnerlige — Siörrelfer,
enhver fölgende Foreftilling kalder de næft forrige
tilbage, blander fig dermed, og forener alle til et
Heelt, der fynes paa engang at være til, d. e. at ind-
tage noget Rum. Det er faaledes ikke vanfkeligt at
begribe, hvorledes flere Atomer, hvis de endog i fig
felv ingen Udiøtrækning have, dog kunne fremfiille
fig for den udvortes Sands i laadan Störrelfe,

Umiddelbar fornemme vi vel ingen phyffk Punct
eller Atom af denne Art; alligevel give Fixfijernerne,
fom ei engang ved de bedfie Fjernröre vife fig i no-
gen angivelig Længde, Bredde og Tykhed, os derom
en meget klar Forefilling. Tænker man fig blot en
Atom med den höiefte Virkfomhed, der formedelft
et lignende Skin kunde aabenbare fig, uagtet den ei,
ligefom Stjernerne, virkelig har den omhandlede Stör-
relfe, faa maatte vi let blive den vaer. Ligeledes
give mange Flader, der, fom Melkeveien, vel i fig
felv ei ere fammenhængende, fordi de virkelig beftaae
af vidt adfkilte Puncter, os dog en Foreftlling om
andre Flader, der, vagtet de ligge os meget nær; kun-
ne være af famme Befkaffenhed, med den Forfkjel
alene, at i de fide har mellem de mindfté Dele en
- dangt fiærkere og fnarere Vexelvirkning Sted.

Med extenfiv Störrelfe fölger nödvendig en vis
Form, Skik eller Figur, Hvorvidt hin bör tillægges

Om Atomer. 239

Atomerne eller ikke, har jeg nylig fögt at udforfke,
Men hvad man end holder for. det rigtigere i denne

- faa meget omtviftede Sag, faa nægtes det paa ingen

af Siderne, at de ere bevægelige, hvilket uden en
Stræben efter at fætte fig i Bevægelfe, efter min Me-
ning ei er tænkeligt. Denne Stræben kan ei engang
være ganfke ubeftemt; thi endfkjönt den altid træn-
ger til nogen udvortes Hjælp eller en Hindrings Bort»
rydning for at yttre fig i en vis Retning, faa feer
man alligevel, at, naar paa engang flere Hjælpemidler
tilbydes den, eller naar den kommer i Berörelfe med
forfkjellige andre, foretrækker Materien, fölgelig og-
faa enhver Atom i famme, dog en Stof ifær og dens
mindfte Dele fremfor de övrige, hvilke den da fnare-
re fiöder tilbage eller fjerner fig fra. Enhver Art
af Materie bevæger fig, ligefaavelfom Planten og
Dyret, mod de for den meft pasfende Formaale,
hvorved den kan næres og fættes iftand til at antage
den Form, den helft attraaer, udvikle fin eiendomme-
lige Idee. Dette er Valgtiltrækning, den nederfte
Grad maafkee, men dog en Art af Vilkaarlighed.
Enhver Atom befidder alifaa denne Magt; thi der er
intet pofitivt og realt i det Hele, fom jo tillige maa
findes i dets Dele. Naar Kraften faaledes er vakt,
föger enhver Atom hos fig at uddanne fin individu-
elle Form, Dette kan fkee paa tvende Maader, nem-
lig enten, hvis den maa betragtes fom en 'endog i
Tanken uddelelig Punct, formedelft den blotte Bevæ-
gelfe, hvorved den, ligefom visfe Smaadyr, f. Ex. de
faakaldte Rotatorier og Vibrioner, giver fig en fær-
egen Skikkelfe, eller, hvis den virkelig indtager no-
get um, og altfaa ligefom dette, vel kan deles paa

en ideal Maade, men derfor ei oplöfes i flere, at

240 N. Treschow

den efterhaanden, lig en Proteus, kan forandre fin
Form, nemlig faaledes, at den fra en oprindelig Raa-
hed af ftedfe kommer Ideen nærmere, fom det Fuld-
kommenheds Mönfter, hvorefter den i fn Uddannelfe
föger at rette fig. Da begge Synsmaader ei ere meget
forfkjellige, og den anden, fkjönt maafkee i firænge-
fe Forftand ikke ganfke rigtig, dog fynes at gjöre
mange Phænomener lettere at begribe, faa kan den i
den empirifke Naturlære uden betydelig Feil anven-
des. De Vanfkeligheder, der möde, naar Legemers
Haardhed, Blödhed, Elafticitet, Sprödhed og flere
dermed forvante Egenfkader fkulle forklares, hente,
fom mig fynes, deraf meget Lys, Chryftallernes og
fely Organismernes Dannelfe ligefaa: kun maa man
derhos lægge Mærke til, at de omtalte Former deels
hos enhver Art, ja ethvert Individ af Atomer ere for-
fkjellige, deels at de individuelle vel i Henfeende til
det grundvæfentlige Kjendemærke ere belftandige,
men at denne Form ei heller er faa ftiv, at den jo
under fin Udvikling baade kan forfkjönnes, og under
ugunftige Omftændigheder ofte fordærves,

Hvoraf den Attraa hos Atomerne at forbinde fig
fnart med nær forvante, fnart med mere fremmede
ja modfatte kan komme, det indfees tildeels af det
Foregaaende. Den dem iboende Kraft maa nemlig
för vækkes udenfra, fordi en fuldkommen Selvvirk-
fomhed ikke findes hos noget endeligt Vælen, men
famme, ifær i Begyndelfen af deres Udvikling, altid
er meget fvag. De nödes derfor til at flutte fig mere
eller mindre (tadig og faft til de fiærkere, indtil Kræt-
terne derved voxe. Derpaa grunder fig Smaadele-
nes Sammenhæug i alle fafte og flydende Legemer:
de ftivelfte, hyori den længft beftaaer, anfees derfor

Om Atomer. 241.

medrette fom de mef livlöfe, uvirkfomme og ufuld-
komne, | |

Denne Theorie vil, uagtet dens Simpelhed og
Analogie med indvortes Erfaring felv, dog uden Tvivl
forekomme Mange, om end ikke ganfke ny, faa dog
felfom, uforenlig med de almindelig antagne Lære-
fætninger, altfaa færdeles vovelig, faa at man uden
en erkjendt Autoritets Samtykke ei tör give den Bi-
fald. Man feer, med hvilken Vaerfomhed, Mænd af
fior Anfeelfe, fom Naturforfkere, gjerne beröre denne
Stræng, og hvor lidt tilböielige de ere til at drive
deres Underfögelfer over Naturen videre end den
udvortes Erfaring, Slutninger af lignende Tilfælde,
fom alene deri maae opföges og famles, kunne före.
De theofophifke Sværmerier ere desuden affkrækken-
de; men derfra ere de Grundfætninger, paa hvilke
jeg ler og i min forrige Afhandling i dette Magazin
har forlögt at bygge, vælentlig forfkjellige; efterdi
jeg ingen forborgen eller ei bekjendt Kraft forudfært-
ter hos Materien, men kun en faadan, hvis höiefte
Grad Enhver af fin egen Bevidfthed nokfom kjender,
og om hvilken, naar den ikke fornemmes, man dog
af Slutninger kan vide at den os ubevidkt i en langt
ringere Grad maa være tilftede,

Naturforfkerne have altid, ligefom endnu, deelt
fig i to Partier, nemlig det faakaldte atomififke og
dynamifke, ei at tale om det tredie, der ei udtrykke-
lig bekjender fig til noget Partie, men dog i Gjernin-
gen ofte benytter fig fnart af det enes fnart det an-
dets Grundfætninger, fkjönt med det Forbehold, at
de gjöre dette kun for at udtrykke fig paa en for
begge fattelig Maade, uden derfor at anfee de af hi-
ne blot hypothetifk antagne Lærdomme for uimodfige-

2492 N. Treschow

lige, eller ville indlade fig i at adfkille det maafkee
Sande deri fra det Falfke, Hvad de to förfte Partier
angaaer, faa ere for det förfte Navnene paa dem ilde
valgte, efterdi de i deres rette Bemærkelfe ingenlun-
de ere modfatte, Atomer kunne meget vel befidde
visfe Kræfter, ja, man nödes vel endog, for i Natu-
læren at kunne anvende dem til Forklaringsgrunde,
til ei at betage dem al Virkfomhed, Epicur felv til-
lagde dem ei alene Bevægelle, men derhos en be-
fiemt, hvilken ei lader fig tænke uden en indvortes
Stræben eller Kraft, Afclepiades holdt dem ei for
ufkikkede til at modtage Indtryk af andre eller til at
lide Forandringer, hvoraf Fölgen, hvor lidt den end
var indfeet, dog er den famme,

— Mange have villet paaftaae, at Materien, fölge-
lig ogfaa dens Dele, fordi dens Væfen beftaaer i Ud-
firækning, ingen Kraft kan befidde, men er i fig (elv
ganfke död, Denne Paaftand har Kant vel meget
fyækket ved at udlede Udftrækningen [elv af dens
fraftödende Kraft; ikke desmindre bliver man beftan-
dig ved at nægte den nogen höiere, ifær med aan-
delige Væfener analogifk Kraft, ja, at betragte denne
fom noget, der med hin aldeles ikke kan beftaae.
Herved fortjener det dog vel at bemærkes, at Ud-
firækning og Rum, fom det blotte Phænomen af et
Forhold mellem flere Subftanfer, i Begrebet intet in-
deholder, der kan firide mod hvilkenfomhelft anden
pofitiv Egenfkab, man ellers maatte have Grund -at
tilfkrive dem; dernæft, at, kan Udftrækning ei begri-
bes uden en repulfiv Kraft, faa kan denne ligefaalidt
forftaaes af fig felv, men forudfætter nödvendig en
höiere Grund, hvilken man da har at föge, Denne
ligger altfaa i Atomerne, faafnart man holder disfe for

Om Atomer. 243.

virkelige Ting. De, der ere af denne Mening, kun-
ne fölgelig ei forkafte det dynamifke Syftem, ei hel-
ler kunne de, der bifalde dette, have noget mod hint
at indvende, fom om deres eget ved Atomers Anta-
gelfe blev kaftet overende, endfkjöndt de maafkee af
andre Grunde enten åanfee Atomer for lidet fandfyn-
lige' eller i Naturlæren for undværlige.

Men om Åtomerue felv kan man dele fig i for-
fkjellige Meninger, og derpaa grunde modfatte Lære-
bygninger. Man kan nemlig foreftille fig dem enten
fom ganfke döde eller fom levende, I det förfte Til-
fælde kan man dog tillægge dem faa mange Slags
Former, fom man til Phænomenernes Forklaring fin-
der nödvendige, faafom runde, fpidfe, kantede. De
Gamle, blant andre Plato [felv, toge for de fire be-
kjendte Elementer Mönfirene af de regelmæslige geo-
metrifke Legemer, uden at erklære fig nærmere over
de mindfie Dele, hvoraf de beftaae, Atomer kunne
fremdeles paa tvende Maader være lidende, nemlig
förft faavidt de ved andre fættes i Bevægelfe, dernæft
faavidt deres Form, ligefom blöde og elaftifke Lege-
mers, af famme Aarfag kan afændres., Ere Atomer-
ne derimod begavede med nogen Selvvirkfomhed,
med en vis Art eller Grad af Liv, faa kunne Yttrin-
gerne deraf være mangfoldige. Det Almindelige deri
er Modvirkning og Modfiand. Hos nogle, fom hos
de blöde, kan Kraften derved faa höilig være bleven
fvækket, al Stræben faa undertrykt, at de ei formaae
at vinde fin forrige Tilftand igjen, om Hindringen
end er borte; hos andre kan den derimod da vife
fig paany med fiörre eller mindre Styrke, og under-

tiden gaae ganfke frifk ud fra Underirykkelfen; hvil-

ket erfares hos de elaftifke, Jeg overlader fordoms-

244 N. Treschow

frie Naturkyndige at bedömme om hin Grund til de
anförte og flere Særfyner ei gjör dem mere begribe-
lige end nogen af dem, man ellers pleier at anföre,
faafremt man ikke, hvilket undertiden fkeer, lader
fig nöie med at befkrive dem og oplyfe deres Love,
fordi man betragter 'deres. virkelige Grunde enten
fom uudforfkelige, eller Underfögelfen deraf fom en
Bilfag, hvis Refultat, hvorledes det end falder ud, i
det almindelige Liv ei beviler nogen Nytte. Men
den omtalte Stræben leder .os umiddelbar til Opda-
gelfe af en höiere Kraft i. de famme Vælener, hvis
Foremaal er for det förfte Vedligeholdelfe af en op-
rindelig, enhver Atom individuel - færegen Grund-
form. Ved voldfom Indvirkning, faafom Stöd og Tryk,
kan den vel forandres, men ei udvikles. Det fidfte
fkeer derimod ved frivillige, ikke tvungne Forbin-
delfer: heraf Valgtiltrækning, Sammenhæng, Gjennem-
trængen tilligemed alle andre Forandringer, der i
Naturlæren og Chemien nærmere maae betragtes,
Naar jeg nylig fagde, at Atomernes Kræfter kun-
ne være fvage eller fiærke, faa er dette faaledes at
forftaae, at der i deres Selvvirkfomhed ere mange
Grader, hvilket nödvendig fölger af endelige Væle-
ners Natur, at de derfor trænge til fiörre eller min-
dre udvortes Hjælp, og at de.uden famme ei engang
altid kunne fætte fig tilbage i deres forrige Tilftand
eller dog kun med en Langfomhed, der formedelft
nye mellem kommende Hindringer kan gjöre, at det
fynes aldrig at fkee, En fuldkommen Ligegyldighed
eller Inertie, hvorved «de alud blive i den famme,
uden ringefte Stræben efter Forandring, er ikke min-
dre ftridig mod Erfaring felv end mod en vel grun-
det Theorie, der maa erklære det for umuligt, at no-

Om Atomer. 245

get Virkeligt kan være blot lidende. Thi, fee vi ei
4 Naturen overalt en idelig Afvexling af Former og
Qvaliteter? af blot udvortes og mechanifke Aarfager
kunne disfe ei frembringes; thi de fidftes Virkninger
beftaae ikkun i en vis Bevægelfe, men Tingenes
Qvaliteter ere' ofte af en langt anden Befkaffenhed,
og yttre fig uden al Bevægelfe, faafom Modfiand,
Cohæfion. Desuden kan Bevægelfe efter mechanifke
Love kun foraarfage en anden, deri Retning og Siör-
relfe aldeles fvyarer til hin, Derimod vifer Erfaring
ei alene i den organifke, men endog i den uorganifke
Natur utallige Exempler paa en Selvvirkfomhed, uden
hvilken der i mange Virkninger maatte ligge meget
mere end i deres Aarfager, Saaledes forholder det
fig med Ildens, Electricitetens og de flefte andre deels
phyfifke deels ifær chemifke Phænomener, hvor Ma-
thematikken med fine Beregninger ganfke kommer til-
«kort. Jeg vil ei engang tale om de egentlig faakaldte
Livskræfter i Mufkler, Nerver, Cellevæv, ja, endog
i de mindfte Blodkugler, hvor hine Love, om de end-
og undertiden. kunne anvendes til nogen Nytte, dog
til det Heles Forklaring befindes at være aldeles util-
firækkelige. Materien eller dens mindfte Dele maae
altfaa nödvendig befidde en eiendommelig Kraft, Vil.
de man, fom Des Cartes og Malebranche paaftaae, at
alt hvad man af Mechanikkens eller Geometriens
Principier ei kan udlede, kommer herovenfra forme-
delt Guddommens Indflydelfe, eller i dens Sted, fom
Theofopherne, antage, at faadanne Forandringer altid
ere et vilt Slags aandelige, fra Materien ganfke af-
forrdrede Væfener, en ÆArcheus éller, fom Cudworht
meente, befynderlige, denne Materie ligefom tilfor-
ordnede, dannende Naturer at tilfkrive; faa gaaer man

246 N, "Treschow

ganfke udenfor denne Videnfkabs Gebet, digter ifte-
detfor at forfke, og opgiver faaledes Haabet om i Sa-
gen felv at finde hvad der udfordres til Kundfkabens
Fuldendelfe, Denne Fortvivlelfe er dog en virkelig
Daarfkab, faalænge det hverken aff Nogen er beviik
eller kan bevifes, at Materien i fig felv er ganfke
krattlös og död; thi en abfolut Död er, naar der ta-
les om virkelige Ting, en reen Modfigelfe, og gjæl-
der i Begrebet, naar man oplöfer det, det famme fom
Intet, |
Man kan endelig, ifölge den bekjendte Forfkjel
mellem en organifk og uorganifk Materie, ligeledes
affondre de levende Atomer, fom en Art af Sjele, fra
de döde, Men hvad de fidfte angaaer, faa maae de
fom faadanne nu ganfke -falde bort. . Skulde nogen
Forfkjel alligevel beftaae, faa maatte de Döde enten
kun ved en ringere Grad af Liv udmærke fig fra de
leyende eller ved en langt anden Art af Selvvirk-
fomhed, hvorom vi dog ei kunne have moget klart
Begreb. Livets Yttringer ere gjennem den hele Na-
tur, f. Ex. i Chryftallifation og Organifation dog faa
overeensftemmende, at Grændfeheftemmelfen mellem
begge er en Opgave, fom ingen Naturforfker endnu
paa en fyldefigjörende Maade har kunnet löfe. Den
faakaldte Livskraft eller de flere åf famme Slags,
hvorved befynderlige Planter, Dyr eller Organer ud-
mærke fig, ere blotte Navne paa ligefaa mange Arter
af Phænomener, hvilke man, fom fagt er, hverken
faa nöie kan adfkille fra hinanden indbyrdes, f. E,
Contractilitet og Irritabilitet, eller fra dem, der ogfaa
i Mineralriget ofte forekomme, at de jo gaae over i
eller blande fig med hverandre, Det er derfor med
det Enheds Princip, fra hvilket al Philofophie nöd-

Om Atomer. å 247

vendig gaaer ud, og fom å Naturen felv overalt ty-
delig nok fremfiller fig, langt mere overeensfiem-
mende at ophæve den omhandlede Forfkjel fom mno-
gen væfentlig, og derimod faavel i Henfeende til den
hele Sandfeverden fom hvad Atomer angaaer, i Al-
mindelighed intet faadant Græudfefkjel at faftfætte, om
man endog for at lette Overfigten bliver nödt til at
dele Gjenftandene ei alene i hine tvende Clasfer,
men derunder tillige at danne et ftort Antal af lavere
Slægter og Arter, mellem hvilke der dog i Grader
alene er nogen virkelig Forfkjel,

Den Foreftilling, at Materie og Kraft, Ajöne de
fiedfe maae være famlede, dog ere væfentlig forfkjel-
lige, er ligefaa almindelig, fom at enhver Befkaffen-
hed, Egenfkab, Qvalitet overhoved maa have et Sub-
ject, et Subftrat, hvori de ligge, og ere faa at fige
rodfæftede. Ere nu begge Meninger lige falfke, og
maae de begge falde med hverandre, faa bliver intet
andet tilbage, end at Materiens mindfte Dele, d. €.
Atomerne i fig felv ere blotte Kræfter eller Kraft-
fubftanfer uden noget egentlig Subftrat, medmindre
man uder dette Navn vil forftaae enten det alminde-
ligfie og höiefte Princip, hvoraf. alle Subftanfer have
deres Udfpring, i og ved hvilket de beftaae, röres og
leve, eller den individuelle Idee, hvori. enhvers be-
femte Art af Virkfomhed er grundet, der tjener den
til Regel og Rettelnor paa den Bane, den evindelig
har at gjennemlöbe. Ingen Foreftilling, ei engang
den fyagefte eller ubetydeligfte, er aldeles uvirkfom,
alle have nogen Indflydelfe paa den fubjective Hand-
lemaade; hvor meget mere hin herfkende Grundidee,
der tillige er den Grundkraft, hvoraf alle andre Æv-
ner, Anlæg, Færdigheder, Drifter, hvilke man faa for-

248 N. Treschow

fkjellig har angivet og opregnet, ere Grene? — Er
nu alt dette rigtigt, hvorledes kan der da være noget
Spörgsmaal, om Atomer ere Puncter eller indtage
nogen Deel af det virkelige Rum?--Maa man éi å
- Atomernes Sted heller holde fig til de leibnitzifke
Monader eller til de Enheder, hvorom Jordan Bruno
handler i fin Bog om det Ene? Disfe ere omtrent
Subftanfer af famme Slags fom de mnys befkrevne.
Alligevel kan man uden Tvivl med famme Rert til-
lægge Materiens fidfie Beftanddele de Egenfkaber,
fom unægtelig tilkomme den felv, Den er jo, efter
de firængefte og meft confeqvente Dynamikeres Me-
ning, jo ei heller andet end Kraft, eller meget mere
en Samling af utallige Kræfter, der fiaae i en be-
ftandig Vexelvirkning med hverandre. - Vil man paa
denne Grund da ei tillade Naturforfkere at behandle
de Stoffer, der i udvortes Erfaring forekomme, fom
faadanne, d.e, fom Phænomener, der reife fig af an-
dre mere almindelige eller bekjendte: vil man ei hel»
ler taale, at de ved Mathematikkens Hjælp beregne
Legemers Udfirækning og Mangfoldigheden af deres
Dele? - Skal man, for at være de philofophifke Prin-
cipier tro, fornægte Sandferne, erklære de Foreftil-
linger, vi faae formedelft dem, at være tomt Göglerie ?
Naturlæren bör aldrig forglemme fin nærmefte Be-
ftemmelfe at ordne Phænomenerne, gjöre Rede for
dem, fom ligge til Grund for de övrige, endfkjöndt
de felv ere eller dog indeholde et Skin, fom let kan
bedrage.. Udfirækning kan ei være grundet paa Ting,
der felv ingen Udftrækning have, Bevægellfe ei hel-
ler paa Noget, der evig er i Hvile, Jeg kan derfor
ei bifalde nogle blandt de nyefte Philofopher, f. Ex.
Hillebrand, fom å fin Anthropologie af den Aarfag

Om Atomer. 249

intet vil vide af Atomer at fige, fordi der egentlig
talt, ei er andet til i den hele Natur end Kræfter,
hvis indbyrdes Spil, Affondring, Forbindelfe, Vexel-
virkninger frembringe alt hvad vi deri fornemme.
Lad det faa være; men hvoraf kjende vi vel hine
fra vor udvortes Anfkuelfe fig faa ganfke unddragen-
de Kræfter uden af deres aabenbare Virkninger?
nödes vi ei til af disfe at laane faavel Stoffen til vo,
re Begreber om famme fom deres Navne? hvad vil-
de der, naar man tog disfe bort, vel blive tilbage en-
ten at fkue eller tænke? Seer man ei, at de, der
gjerne fyærme i Overfandfelighedens Egue, ofte [aa
forvilde fig, at, fkjönt de ikke felv blive det vaer,
röber deres Sprog og Udtryk felv dog en Art af
Drukkenfkab, der hos findige Læfere vækkeér enten
Beftyrtelfe eller Latter? Alligevel maa man tilftaae,
at, om de end, ligefom fordum Sybilla, tidt ei uden
Berusning derfra vende tilbage, faa ere begges Ora-
kelfprog dog ei altid at foragte, men bære underti-
den virkelig Præg af den höiere Intelligens, der figes
at have indblæft dem famme, Naturphilofopher, faa-
fom den berömte Schelling i et af hans ældre Skrif-
ter, have derfor ei taget i Betænkning under visfe
Betingelfer igjen at optage de fra dynamifke Skoler
gemeenlig ellers forvite Atomer. Thi, faalænge Na-
turlæren dog opholder fig ved den fynlige Verdens
Betragtning, og Forklaringen over de i famme fore-
kommende Særfyner er dens egentlige Værk, kan den
aldrig faa overftige det Synlige, at den intet har foröine
uden et Spil af Kræfter, og at den ikke tillige, ja
fornemmelig bör agte paa hvorledes dette Spil deri
aabenbarer fig. Hertil kommer end videre, at de
; Kræfter, fom i Virkeligheden give fig tilkjende, ei
| 17

250 N. Treschow

blot ere til i Almindelighed, £f. Ex. fom Expanfions-
eller Contractions-Kraft, men have en beftemt Stör-
relfe, et vilt angiveligt Forhold til hverandre, at de
altfaa kun antræffes in concreto, fom individuelle, at
man i denne Individualitet maa adfkille det Fafte og
Beftandige fra det Foranderlige, fom fölger af den
evige Grundforms Udvikling eller af andre Tings fnart
gavnlige, fnart fkadelige Indflydelfe paa famme, Dis-
fe Grundformer, Grundkræfter, Grundideer eller hvil-
ket andet Navn derpaa man maatte finde mere pas-
fende, det beftemte Forhold, hvori de ftaae til alle
andre, hvis Indvirkninger de middelbar eller umid-
delbar kunne være underkaftede, disfe blot intelli-
gible og, om man faa vil, af Forfianden dog anfkue-
de Former ere, faavidt de ogfaa maatte være mulige
Gjenftande for den udvortes Sands, Materiens ablo-
lut mindfte Dele, d, e, Atomerne, At disfe dog ei
virkelig fornæmmes, det omfiöder ikke deres Tilvæ-
relfe; thi deels er Umuligheden af at fornæmme dem
ei beviflig; meget mere lære vi af Erfaring, at end-
og de mindfte Fixftjerner eré fynljge, uagtet de for
Öiet ei indtage noget Rum: endog blot phylifke Punc-
ter kunne altfaa fornæmmes; deels mangle vi, om
det nys anförte end ikke var, dog ikke Midler til
ved et Slags Approximation at nærme os denne Fo-
reftilling. Den er derfor, ligefom den vi gjöre os
om Kræfter, ingenlunde overfndfelig. Hvor mange
andre Ting nödes man ikke til at anfee for ligefaa
virkelige Nåturgjenftande fom de meft befölelige; f.
Ex, de electrifke og magnetifke Udflydelfer, endfkjönt
vi ei umiddelbar fornæmme dem felv, men ikkun de-
res Virkninger? Vi holde dem alligevel ikke for noget
Oyverfandfelig:3 thi, hvorfor kan man ikke vente, at

kj

Om Atomer. 251

de, ligefom Lylfet, for nogen Sands kunne fremfille
fig? hvilket, hvad Electriciteten angaaer, jo paa no-
gen Maade ogfaa virkelig fkeer, naar den ved en vis
Lugt, Smag, ja, ved en Art af Berörelfe, fom af
Spindelvæve, undertiden forraader fin Tilværelfe,
Skulde Nordlyfet være en Aabenbarelfe af Jordens
Magnuetifme, faa gjælder om denne det famme,

Den Lærdom om Atomer eller fnarere det hele
atomiftifke Syftem har i Oldtiden felv, ligefom i de
fenere Tider, af en dobbelt Aarfag paadraget fig man-
ge Fiender, nemlig förft formedelft en materialiftifk
for Religion og Sæder lige farlig Tendens. Thi, gi-

ves der, ifölge de ældre forbenævnte Philofophers

Grundfætninger, i den hele Verden intet uden Ato-
mer, og mellem famme ikkun et tomt Rum: ere alle
Ting deraf fammenfatte, og befidde disfe Grunddele
felv ingen andre Egenfkabar end Figur og en Bevæ-
gelfe, der ikkun beftemmes af Tilfælde eller en egent-
lig Slumpelykke: maa Planternes og Dyrelegemernes
kunftige Indretning, deres Liv, de fidfies vilkaarlige,
Mennecfkets frie Handlinger, dets Foreftllinger og
Ideer, Villiens Magt, ja, den höiefte Dyd og Viis-
dom felv udledes af famme Kilde, hvem indfeer da
ikke, at der hverken kan være nogen virkelig Gud
eller höiere Lov end den Enhvers egen Sandfelig-
hed forefkriver? Men kunde eller burde man end
bedömme narturphilofophifke Lærefætninger uden alt
Henfyn til Mennefkehedens vigtigfte Anliggender;
faa maatte dog de anförte, fom Grundvold for den
hele Naturlære, nödvendig forkaftes, da de formedelft
Mangel af Fafihed og Dybde famt af tilfirækkeligt
Omfang hverken kunne bære eller rumme faa for
en Bygning, Vel har Des Cartes, for at opfylde den
17 *

252 N. Treschow

fidfte Mangel, ligefom Kant længe derefter var nödt
ul vyed Siden af ft ihéoretifke at tilfætte et andet
practifk og theologifk Syftem, faa at fige tilbygget en
fior Sideflöi, hyeri Aandeverdenen har en fra den
materielle ganfke affondret Bolig; men derved har
det Hele ei vundet fiörre Fafthed, og ganfke tabt den
forhen dog umiskjendelige Harmonie, Thi, endfkjöndt
han antog en beftandig Vexelvirkning mellem begge,
faa har dog hverken han felv eller Nogen efter ham,
ikke Leibnitz felv undtagen, været iftand til at gjöre
denne Forbindelfe nogenledes klar. Men, for at bli-
ve ved Atomerne alene, da er faa megen Overfla-
dighed i Tænkemaaden næften ubegribelig, at lærde
Mænd virkelig have troct en Verden opfört af faa
uduelige Materialier, fom disfe efter deres egen Be-
fkrivelfe derover maatte være, at Læger deri kunne
föge Aarfagerne til alle Sygdomme faavelfom til Læ-
gemidlernes Kræfter, eller at andre Naturforfkere paa
famme Maade kunne tilfredsfiille deres Videlykf, i
mere og mindre fpidfe eller afrundede Figurer villet
fkue Livets og Dödens Ophav, i deres Bevægelfer
«eller Siilftand finde alle Love for Regelmæsfigheden
i Naturens uophörlige Forandringer, |

De famme Indvendinger kan man ei gjentage
mod den her og af andre Dynamikere fremfatte Theo-
«rie, Jeg er alligevel meget langtfra at troe, at man
paa denne Vei allerede har fundet Nögelen til alle
Naturens Hemmeligheder; thi, for at naae dette
Maal, maa hin förft nylig betraadte Bane jævnes me-
get mere end det hid indtil er fkeet, og det ei ale-
ne ved 'philofophifk Speculation, hvilken dog, naar
den ei overftiger den reale Muligheds Grændfer, ei
er uden Nytte, men fornemmelig ved forifatte For-

Om Atomer. 953

fög og ganfke upartifke Insgttagelfer, hvortil udfordres
de af franfke Skribentere faakaldte pofitive Videnfka-
bers og Kundfkabers Hjælp. Men, for at være Upar-
tifk, er det, fom man ofte fynes at troe, ikke nok, in-
gen Forkjærlighed at have for noget vift Syltem.
Den Mening at det ene intet Fortrin har for det an-
det er ligefaavel en Fordom. WUden Ideer, uden Ind-
figt i deres Sammenhæng, hvilken allerede nödven-
dig förer til et Syftem, vil man desuden fom Natur-
forfker aldrig udrette noget Stort. Ikke desmindre
hör denne Betragtning ei heller have faa megen Vægt,
at den kan forlede enten til at nægte eller fordreie
virkelige Kjendsgjerninger; men ligefaa lidt bör Frygt
for Syftemaandens bekjendte Udfyævelfer gjöre alle
Syftemer forhadte, og forvandle Videnfkab til en kun
ved Flid og Opmærkfomhed ordnet Samling af al-
mindelige faavelfom kunfiige Iagttagelfer, der ligefom
lignende naturhiftorifke til Fornöielfe og Nytte i Ga-
binetter blive opftillede. Thi mange phyfifke Theo-
rier fynes ikkun derved at udmærke fig fra Naturbe-
fkrivelfen, at denne har med Stoffer, döde og leven-
de Legemer, hin derimod med Materiens Phænome-
ner, d. €. dens Egenfkaber og mærkværdigfte Foran-
dringer at befiille, men begge indfkrænke fig iil at
ordne fine Gjenftande, i det de udgaae fra et almin-
deligt Begreb, hvorunder, fom överfte Slægt, de la-
vere med deres Årter og Underarter eller Varieteter
indbefattes. Thi de Fåkaldet Naturlove ere blotte
Fremfiillinger af hvad der i fiörre eller mindre Al-
mindelighed foregaaer, og Kræfter famt Egenfkaber
- bruges ikkun fom Navne paa et vift Antal af lignen-
de Tilfælde. Naturbefkrivelle og iheoretifk Naturlæ-
re ere alfa efter Maaden, paa hvilken den fidfte

254 JD Tresthad

tidt behandles, kun i Henfeende til deres Gjenftan-
de væfentlig forfkjellige: thi, at den förfte desuden
meft befkæfter fig med Iagttageller, den anden tilli-
ge anftller Forlög, det er faa. meget mere en blot
tilfældig Forfkjel, fom begge Slags Videnfkaber og-
faa i denne Henfeende ofte nærme fig hverandre, og,
fom Mineralogien ifær af denne Aarfag er med Che-
mien nöie forvandt,

XV.

Bidrag til at udfinde Loven
for Legemernes Sammen-
trykning *)
af

Professor H. C. Örsted.

Forerindring.

Å: man ved Tryk kan tvinge et Legem til at indtage
et mindre Rum, og at dets Dele atter, naar Trykket har
ophårt, kunne vende tilbage til deres forrige Stilling, er
en Naturvirkning, hvis Mærkværdighed glemmes over
dens daglige Forekomfi, men hvori Legemlighedens Væ-
fen paa det meefi umiddelbare yttrer fig. Det er ikke
min Henfigt her at foröge de mangfoldige Granfkninger,
man har vovet over denne Egenfkabs Aarfag eller ind-
vortes Natur; men derimod vil jeg firæbe at give et Bi-
drag til Kundfkaben om dens Virkemaade. Det fynes at
den i alle Legemer er underkafiet een Loy, at nemlig

— ==

*) Særfkilt afirykt af det kongelige Danfke Videnfkabers
Selfkabs. Skriyter,

256 Örsted

Sammentrykningen forholder fig fom de sam-
mentrykkende Kræfter. Mathematikerne have alle-
rede længe forudfat at denne Lov gjælder for alle fyage
Sammentrykninger; men mine Forfög have viift mig, at
den har en Qmfatning, man ikke för fyntes at formode.
Det er disfe Forlög jeg her vil fremfætte, ikke efter den
Tidsorden, hvori de ere iværkfatte, men efter den Fölge
hyori de bedft oplyfe hinanden,

Luftens Sammentrykning.

Den efter Mariotte benævnte Lov, at en Luft-
masfes Åiumfang forholder fig omvendt fom de fam-
mentrykkende Kræfter, har hidindtil ikke været be-
viift ved nöiagtige Forfög, undtagen for ringe Sam-
mentrykninger. Hvorvidt den ogfaa gjældte for de
fiörre, kunde endnu være Tvivl underkafiet. Nogle
Mathematikere og Phyfikere af förfie Rang have vel
antaget, men ikke beviift dens Gyldighed for enhver
Sammentrykning, fom en Luft kunde underkafies;
andre derimod, og deriblandt Jacob Bernoulli og
Euler have formodet at Luftens Fiumfang aftager i
et noget ringere Forhold end de trykkende Kræfter
voxe; tage vi endeligen Tilflugt til det lidet Antal
af Forfög, hvori man har udfat Luften for betydeli-
ge fammentrykkende Kræfter, faa fynes dens Rum-
fang at aftage i et fiærkere Forhold end de trykken-
de Kræfter voxe, Den fkarpfindige Tydfke Granfker
Sulzer har i det Berlinfke Academies Afhandlinger
bekjendtgjort Forfög, der gaae indtil et Tryk af 8
Atomsphærer, og fom give dette Udfald, Vel firæ-
ber han at bortforklare fine Forfögs Afvigelle fra
den Mariottifke Lov; men ved Forudfætninger, der
ingenlunde fætte os i Stand til at berigtige Forlögene

Om Legemernes me lene, 257 |

ved Beregning. Den indfi jorsfalde Edinburgher Phy-
fiker Robifon har i fine langt fenere V'orfög faaet det
famme Forhold. De to fölgende Tabeller fremftlle
os Udfaldene af nogle blandt deres fornemfie For-
fög, hvorfra de övrige ikke vælentligen afyege.

Sulzers Forfög. Robifons Forfög.
Fortætning. ad ØY Foriætning. Mal 268
1,000 1,000 1,000 1,000.
1,091 1,076 2,000 | .1,957
1,200 1,183 5,000 2,848
1,533 1,503 11,000 3,737
1,500 1,472 5,500 4,930
1,714 1,659 6,600 5,542
2,000 1,900 7,620 6,490
2,400 2,211
5,000- I 2,793
4,000 3,631
6,000 5,297
8,000 6,835

I disfe Forfög, der ikkun ere Pröver, tagne af
flere forfkjellige Rækker, finder man Regelfölgfom-
hed nok, for at fætte dem imod alle hidindtil frem-
förte Slutninger, hvorefter man kunde fynes beretti-
get til at antage den Mariottiflke Lovs Gyldighed for
alle Grader af Lufttryk, Man kunde endog af disfe
Forlög frites til at troe, at det Fortætningspunkt, hvor-
ved Luften gaaer over til Vædfke, maatte ligge tem=
. melig nær, og være opnaaeligt ved trykkende Kræf-
ter, fom vi let kunde tilveiebringe. Da jeg i Som-
. meren 1824 forenede mig med Capitain v. Suensfor
af det Kgl. Ingenieurcorps, for at iværkfætte nogle

258 Örsted.

Forfög over Vindbösfens Theorie. maatte Loven for
Luftens Sammentrykning være den förfte Gjenftand,
der kom til Underfögelfe. Det er i Selikab med
denne indfigtsfulde Officier at alle de Forfög, der i
nærværende Afdeling fkulle befkrives, ere udförte,
Som bekjendt beftaaer det Redfkab, hvoraf man
hidindtil fornemmeligen har benyttet fig til Forflög
over Luftens Sammentrykning, 1 et böiet Rör ABCD
Fig. 18, hvis kortere Green, DC, for oven er luk-
ket, den længere AB derimod er aaben, I det
man fpærrer og fammentrykker den i Rörets kortere
og lukkede Deel fig befindende Luft med en Qvik-
fölvmasfe, ABCE, kan man, ved at fammenligne Læng-
den af Luftmasfen DE med dens forrige Længde be-
dömme Rumfangets Formindfkning, ligefom man ved
at maale Qvikfölvföilen AF finder, hvor ftort det Tryk
er, fom den indfpærrede Luft bærer, foruden Atmos-
phærens Tryk, der baade för og efter Qvikfölvets
Tilkomft virker derpaa, Denne Indretning har adfkil-
lige Feil. Det er meget vanfkeligt at inddele det
korte Rör i Dele af lige Rumhold, da flige Rör ei
letteligen træffes faa ensformig vide, at man opnaaer
denne Henfigt ved at affætte lige lange Dele derpaa.
Vælger man et hör med en nogenlunde fior Vide,
faa udholder det intet betydeligt indvortes Tryk;
bruger man da, fom man nödes til, et fnævrere Rör,
faa udgjör den lille Andeel af Luft, der altid lægger
fig imellem Glasfet og Qvikfölvet, langt mere, i Sam-
menligning mod Luftens Rumfang, end naar man an-
vender tilftrækkeligt vide Rör, og Gnidningsmodfian-
den mellem Qvikfölvet og Glasfet: er forholdsviis
langt betydeligere, faa at en liden Rylining kan frem-
bringe Forandring i Qvikfölveis Stilling, over hvilke

Om Legemernes' eg 259

mon ei kan holde Regnfkab. TI alle Tilfælde andet
Glasröret fig ved det Tryk det modtager indenfra *),
For at undgaae disfe Kilder vil Feil, benyttede vi
det i Fig. 19 afbildede Redfkab, hvor Luften er ind-
fpærret i et foroven tillmeltet Glasrör, der indflut-
tes i en fiærk Glasoylinder, fom forrieden indehol-
der Qvikfölv til Luftens Spærning, men iövrigt Vand,
Naar man nu tilveiebringer et afmaalt Tryk paa Van-
det, faa gaaer famme derfra over til Qvikfölvet, fom
atter virker paa Luften, Paa denne Maade kan man
anvende et vidt Glasrör, der ikke behöver at være

*) Mig forekomme de mod den ældre Tagttagelfesmaa-
de ovenfor fremfatte Indvendinger ei at være af faa
fior Betydenhed. Rörets Inddeling å ligefiore Rum-
dele er ogfaa nödvendig ved Forfatterens Fremgangs-
inaade; har Glasfet den nödvendige Tykkelfe, kan et
vidt Rör ogfaa udholde Trykket. Er Glasröret og
Qvikfölvet fuldkommen rene og törre, faa ville vift
de Luftblærer, fom fætte fig imellem Glasfet og Qvik-
fölvet være faa fmaae, at den deraf udfpringende
Feil neppe kunde mærkes ved Aflæsningen af Qvik-
fölyhöiden. Gnidningens Modfiand ophæyes her faa-
velfom ved Barometeriagttagelfer ved en Ryfielfe
frembragt ved fmaae Slag paa Apparatet, Glasfets
Udyidelfe vil i alle Tilfælde være meget liden, og
og da heryed alene det med Luft fyldte Rum DE
(Fig. 18) over Qvikfölvet kommer i Betragtning, og
dette Rum aftager i famme Forhold, fom den tryk-
kende Kraft, og altfaa Glasrörets Rumindhold fra G
ul D tiltager, faa vil Udyidelfen af Rumindholder
DE blive en confiant Störrelfe, fom fandfynligviis, vil
bliye mindre end Aflæsningsfeilene. Imidlertid er det
en betydelig Betryggelfe, at denne fidfie Ufikkerhed
ved Forfatterens findrige Fremgangsmaade aldeles er
hæyet, Hanfieen,

269 Örsted.

tykt å Glasfet, da det modtager lige meget Tryk uden
og inden fra. En Indretning bygt paa famme Grund-
fætning havde jeg allerede tidligere brugt til Vandets
Sammentrykning, og den vil i fölgende Affnit vorde
befkreven, |

Det Nærmere af den til Forföget brugte Indret-
ning vil fees af det i Figuren fremftillede Gjennem-
fnit. 4BCD er en Gylinder af fiærkt Glas, oven for-
fynet med én fiærk Mesfingring, hvorpaa kan fkrues
et Laag, EF er et inddeelt oven tilfmeltet Glasrör
af omtrent 6 Liniers Tvermaal og henimod 11 Fods
Höide. Endfkjöndt det vi benyttede var temmelig nær
lige vidt overalt, beftemte vi dog de fmaa Uligheder
ved Veininger af det Qvikfölv, Delene kunde mod-
tage. HRöret EF holdes i fin lodrette Stilling ved en
Jernramme åmmno, hvis nederfte Deel er en liden
Jernfkaal, der kan indeholde det Qvikfölv fom udkræ-
ves til at fpærre Rörets Munding, naar det fkal brin-
ges ud eller ind, GCylinderens inderfte Deel er fyldt
med Qvikfölv til henimod et Par Tommers Höide;
Einien IK forefiiller dets Grændfe, (CH foreftiller
et fiærkt og å Tomme vidt, å begge Ender aabent
Glasrör, fom er indkittet i en Metalring, der udenpaa
bærer Skruegange, ved hvis Hjælp det kan fafifkrues
i en dertil anbragt Huulfkrue i Laaget, Endnu fin-
des i Laaget en anden og mindre Aabning, der kan
lukkes ved Hjælp af en Skrue P, fom her er afbil-
det paa fit Sted, TV er en Fod af Træe, hvorfra op-
fliger en Stang, hvis nederfte Deel RT ikkun her
er afbildet. Foden kan filles ved tre Skruer hvoraf
kun to kunde vifes i Gjennemfuittet, og ere beteg-
nede med 8, dJernrammen lmmo viles forfiörret i
en Tillægsfigur til Fig. 19. I en anden Tillægsfigur

Om Legemernes Sammentrykning. 264

viles et Tværfnit af Cylinderens nederfie Deel, og
hvad deri indeholdes; hvortil kommer Foden,

Naar man vil iværkfætte Forlöget, udtörrer man
forud Luften i Röret EF. I denne Henfigt filler
man förft Röret faaledes i ammen, at Mundingen ikke
er fpærret af Qviklölvet i den dermed forbundne Skaal;
og derpaa bringer man Hammen med höret i en Gy-
linder, der indeholder vandfrit Chlorkalkær (faltsur
Kalk), Naar Udtörningen er fuldendt, fkydes Röret,
ved en forud truffen pasfende Indretning, faa dybt
ned at Mundingen er fpærret. Efter at Laaget er
fkruet af Cylinderen, bringes Rammen med MBöret
deri, faaledes at det nu ogfaa fpærres af Qvikfölvet
i Cylinderens nederfte Deel, hvorpaa Laaget atter
paafkrues, faa fat fom muligt. Paa det at alt kan
flutte desbedre, lægges mellem Laagets og Ringenes
Rand en Læderring, gjennemitrukken med en Blan-
ding af Vox og Terpentin. Lignende Læderringe an-
bringes ved de övrige Skruer, Naar Laaget er paa-
fat, indfkruer man ogfaa Röret GH, hvorpaa man,
gjennem Aabningen ved P, fylder hele Cylinderen
med Vand, Allerede dette Tryk virker gjennem
Qvikfölvet paa Luften i Röret EF. Paa famme Tid
driver Vandets Tryk Qvikfölvet lidet op i Böret GH,
Overfkuddet af Qvikfölvets Höide i dette over den
der iagttages i hint giver her, og i det Fölgende det
Tryk, fom foruden det udvortes Lufttryk virker paa
den indfpærrede Luft, Iagttagelfen lettes meget der-
ved at den nederfie Deel af Böret GH, ligefaavel
fom hele EF er inddeelt i Linier, Naar Cylinderen
er fyldt med Vand, og den förfte Iagttagelfe gjort,
lukkes Aabningen P ved fin Skrue, Derpaa indhel-
der man efterhaanden Qvikfölv i Röret GH, og iagt-

262 | Örsted.

tager Höiderne i begge Rörene, Röret GH er kun
inddeelt til nogle Tommer over Laaget, de övrige
-Qvikfölvhöider maatte maales ved Maaleftok,

For at faae Röret GH langt nok til fore Tryk,
maatte vi fammenfætte det af flere, Hyert var om-
trent 7 Fod langt, og de forenedes ved fiærke Jern-
fkruer. Ingen Stue var höi nok til dette Forfög; vi
maatte derfor udfore det i det Rum, fom omgives af
Trappen, ved Univerlitetets Infirumentfamling. Cy-
linderen fattes paa et fiærkt Bord, og Trappen tjente
fom Stige ved Udförelfen af Forföget.

Vi have med dette Redfkab foretaget adfkillige
Bækker af Forfög; men ikke alle lige fuldfiændige,
da det er meget vanfkeligt at faae Kitningerne og
Skruerno tætte nok til at udholde de höie Tryk.
Kun eengang lykkedes det os, at bringe dem til at
udholde Trykket af 8 Gange Qvikfölvhöiden i Baro-
meteret, fom under Forlöget var 553.95 franfke Linier.

Den fölgende Tavle vifer de Forhold vi have
fundet mellem Luftens Sammentrykning og de tryk-
kende Kræfter. Den förfte Rad vifer Rumformindfk-
ningen, eller det Rumfang af Luft, hvormed vi be-
gyndte, divideret med det Rumfang, hvortil det ved
hvert Tryk fammentrængtes. Den anden Række gi-
ver Trykkenei Qvikfölvhöider, faaledes at den Qvik-
fölvföile, fom Atmosphæren bar, 533,98, betragtes fom
Eenhed. Den tredie fremfiller Forfkjellene mellem
Sammentrykningernes og de trykkende Kræfters For-
holdstal; den fjerde endeligen vifer Forholdet mellem
disfe Forfkjeller og de hele Störrelfer, hvortil de höre,

Om Legemernes Sammentrykning. 263

Forfkjelmef-|. Forfkjeller-

Rumfangets |
Formindfk- | Trykkene. våg: Torske: pe Kørtpld
E gerne ogl| til Hoved-
ER Trykkene, | fiörrelferne.,
1,0000 1,0000 0,0000 0,0000
1,1052 1,1051 + 0,0001 | 4 0,0001
1,1676 1,1693 — 0,0017 | —0,0015
1,2736 1,2706 + 0,0030 -+ 0,0024
1,4744 1,4694 + 0,0050 | + 0,0035
1,587 1,581 + 0,006 + 0,004
1,812 1,806 + 0,006 +- 0,003
om 2,079 + 0,033 + 0,016
2,529 2,520 + 0,009 + 0,004
3,168 3,147 + 0,021 + 0,007
5,616 3,599 + 0,017 + 0,005
4,209 4,185 + 0,024 +- 0,006
5,057 5,010 + 0,047 + 0,009
5,603 5,572 + 0,031 + 0,005
6,288 6,287 -+ 0,001 0,000
7,175 7,082 + 0,093 + 0,013
8,030 -8,014 + 0,016 -+- 0,002

I de ved disfe Forfög forefaldende Iagttagelfer, mö-
der man en egen Vanfkelighed i nöiagtigen at beftem-
me den indfluttede Lufis nederfte Grændfe. Det be-
grændfende Qvikfölvs Overflade er nemlig hvelvet,
men ikke altid lige ftærkt. Man har under Iagtta-
gelferne fögt at inddele Hvelvingen efter Ojemaal i
to Dele af lige Rumfang; men Forfögenes Udfald
vife nokfom, at man har taget den överfte Halvpart
for liden, eller med andre Ord tillagt Luften for li-
det deraf, Uden denne Feil vilde Forfkjellene været
bleyne mindre, og have vexlet mellem q4- og —

%

264 Örsted.

Dette fraregnet ere Forfkjellene faa fmaa, fom man
kunde vente dem i flige Iagttagelfer, hvor man ingen
Nonius kan bruge. 'Luftföilens Længde var f., E, i
det fidfte Forlög 25 Linier; havde den været antaget
25 Linie længere, faa var Rumfanget = ;25 ftörre,
fölgeligen var Afvigellen bortfalden, I det næfifidfie
Forfög, hvor Afvigelfen var fiörft, var Luftföilens
Længde 28 Linier. Her belöber fig Feilen til 0,36
Linie, men da denne lagttagelfe ligger mellem to
Andre, hvis Afvigelfer ere meget ringe, faa fees det
let, at den ikke giver Anledning til nogen Indven-
ding mod den aimindelige Lov.

For at underföge Luftens Sammentrykning ved
förre Kræfter, have vi gjort Brug af Vindbösfekol-
ber. Hans Møjeftæt Kongen, hvis oplyfte Kjærlighed
til Videnfkakerne altid opmuntrer og underfiötter de-
res Dyrkere, havde den Naade, dertil at bevillige
Brugen af fine egne, fortræffelige Vindbösfekolber
og Ladningsmafkine, hvortil endnu kom Laanet af en
for og dog meget fin Vægtfkaal fra Fredriksværk.
Vi begyndte med at beftemme, hvor meget Vand en
faadan Kolbe kunde optage; hvorefter vi beregnede
Mængden af den Luft den indtog i fin naturlige Li-
gevægt med Atmosphæren, Den XKolbe, hvoraf vi
ifær gjorde Brug, indeholdt 0,891 franfke Grammer
Luft ved et Tryk af 356,9 Liniers Qvikfölvhöide,
Vi vare da i Stand til ved Veininger at beftemme
Tætheden af den Luft vi indbragte i Kolben, Dette
Middel havde al önfkelig Nöiagtighed, da vor Vægt-
fkaal allerede gav Udflag ved et Centigram,' Det er
lykket os at drive Fortætningen indtil den Grad, at
Luften i Kolben veiede 101,2 Grammer, altfaa mere
end : Pund Danfk Handelsvægt. Ved denne Leilig-

Om Legemernes Sammentrykning. 268

hed var Luften fortættet mere end 110 Gange. Ved
disfe Forfög havde man taget Henfyn paa den Udvi-
delfe, Kolben leed ved det indvortes Tryk. Denne
Udvidelfe fandt man, ved at underföge hvormeget
Kolben, faavel i den uladte, fom den ladte Tilftand
tabte ved at veies i Vand. Ved Beregningerne for-
udfat man, at Udyidelfen forholdt fig fom Trykket,
der atter forudfættes at forholde fig fom den indpom-
pede Luftmængde, Beregningen gav da, at Luften i
det nysnævnte Forlög kun var fammentrykket til et
110: Gange mindre Rum, uagtet Kolben indeholdt
1131 Gang faa megen Luft, fom der i uforlættet Til-
fiand kunde indeholdes deri, Ved denne Beregning
har man vel forudfat Rigtigheden af den Lov, hvis
Almindelighed fkulde bevifes; men den hele Udvi-
delfe, hvorom her handles, er faa liden, at om man
end aldeles forfömte den derfor iværkfatte Rettelfe,
vilde Tallene dog ikke meget afvige fra den antagne
Lov. Den Spændkraft fom vi, i vore Beregninger
have tillagt den lammentrykte Luft, kan da ikke af-
vige faa meget fra Sandheden, at Hettelfen derved
kjendeligen kunde forandres.

Fig. 20, vifer den Indretning, vi benyttede,
for at maale den indpompede Lufis Spændkraft.
AB er en Vindbösfekolbe, CD et Bredt, CE en Op-
ftander, EH er en Gaffel af Jern, fom i K modtager
en Axe, hvorom en inddeelt Vægiftang FG dreier
fig. Denne Vægtftang holder, naar den er ubelæsfet,
fig lelv i Ligevægt, formedelft Masfen F, 'Ved I har
Vægtftangen en Stift, hvorved den kan trykke paa
Sperklappen M, Vægtfkaalen L, bæres af en, Tap N,
der kan rykkes frem eller tilbage, for at opdage
- Störrelfen af det Tryk, der udkræves til at aabne
18

266 Örsted.

Sperrklappen. Da denne ikke blot holdes ved Luf-
tens Tryk, men ogfaa ved en Fjeder, faa forfögte vi
hvormegen Kraft udfordredes til at aabne den, förend
det indvortes Lufttryk var gjort fiörre end det ud-
vortes, At Vægten af Vægtfkaalen med Tilbehör var
beftemt för Forlögene, behöver vel neppe at nævnes.

Forfögene iværkfattes nu faaledes, at man förft
indpompede en betydelig Mængde Luft i Kolben,
og beftemte Vægten deraf, hvorpaa man forfögte den
fortættede Lults Spæadkraft ved Hjælp af den nysbe-
fkrevne Indretning, Man udlader derpaa efterhaanden
nogen Luft, beftemmer hvergang ved Vægt, hvor me-
get der bliver tilbage, og udfinder formedelft det om-
handlede Redfkab, hvor fior Spændkraft den endnu
har. Denne Art af Forfög tillader ikke den Grad
af Nöiagtighed, fom de foregaaende, fordi Sperrklap-
pen hverken altid lægger fig fuldkomment eensfor-
migt til Aabningen, eller modtager Trykket faa fuld-
fuldkomment lodret, fom Henfigten kræver, Naar
Sperrklappen er forfynet med Læder, er Uensformig-
heden meget ftor; vi have derfor udfört en Række
af Forfög med en tilfleben Sperrklap af Staal, men
vi have da ikke været i Stand til at iilveiebringe
faa fiore Ladninger, fandfynligviis fordi det hef-
tige Stöd, Sperrklappen ved Indpompningen erhol-
der, under de meget höie Grader, formindfke
dens Evne til at flutte. Da den förfie Række af For-
fög frembyder betydelige Alvigelfer, ville vi her hen-
ftille den anden, uagtet den ikkun gaaer til 60 Atmos-
phærers Tryk. I hosföiede Tavle viler: den förfte
nedftigende Rad Vægten af den indpompede Luft,
den anden Fortætningen, den tredie Kraften, fom ud-

Om Legemernes Sammentrykning. 267

krævedes: til at aabne Sperklappen *), den fjerde At-
mosphærens Tryk **), beregnet af hvert Forlög, ved
at dividere denne, Kraft med Fortætningen. Middel-
tallet er her 1027,5 og naar man forkafter det förfie
"Tal, fom alt for afvigende, feer man at ås Öyrige
ikke borifjerne fig meget derfra.

| Foret Trykket Trykket åi-
Luftens niøgsere- om aabrie-|videret med
Vært, GR de Sperr- | Fortætnings-
| å klappen. graden,
1, 1,122 1269 1151
2, 2,213 23568 1055
3, 3,564 5388 1007
4, 4,484 4751 1059
Så 5,604 5750 1026
By: 0 5,604 5620 1002
5,05 5,657 5790 |. . 1023
5,05 5,657 5800 | :- 1025
5, 5,604 5730 44 911022
6, 6,732 687 1 1021
7» 'm57,042 8113 1034
8, 8,960 9344 1045
9, 10,077 10375 1029
10, :5/N38:11,195 11440 |: 1022
10,2 11,417 11725 1027.

*) Denne kan faaledes findes: fættes (Fig. 20) KI == as
KN ==, Vægten af Skaalen L med Krogen N og Lod-
derne == P, og Trykket paa Sperrklappen = Q,
faa er O == 2 P.. Fradraget for Fjederens Stiyvhed
er allerede gjort i denne Colonne,

+*) Skulde vel hede?: Elafiicitetstrykket af een enkelt

Atmosfphære, under Forudfætniug, at Flafiiciteten til-
18 >

968 Örsted.

1 Fora Trykket | Trykket di-

Luftens ninesera. [om aabne-| videret med

Vægt. ar de Sperr- | Fortætnings-
klappen. graden,
15, 16,76 16766 | 1000
15,1 16,87 17243 1022
20, 22,3526 220988 1029
25,6 28,513 29253 1025
30, 53,393 314197 1024
55,2 39,13 40232 1026
40,1 44,52 45633 1025
45, 49,894 51641 | 1035
50, 55,362 57467 1038
55, 60,816 63102 1037
60, 66,254 | 67798 1025

Saa ufuldkomne disfe Forfög end ifölge deres Natur
maa være, faa bidrage de dog til at fuldftændiggjöre
Bevifet for den Lov, at Luftens Sammentrykning i
alle Tilfælde forholder fig fom de fammentrykkende
- Kræfter *), Imidlertid fordrede Fuldfiændigheden
endnu, at man forfulgte Luftens Sammentrykning lige
indtil det Punct, hvor den gaaer over tilen Vædfke,
Vi maatte hertil vælge Luftarter, hvis Overförelfe til
Vædfke ikke udfordre altfor fiore Kræfter, Vi valgte
förft dertil Svovellyre, fom efter Faradays Forlög
allerede fammentrykkes ved 2 Atmolfphærers Tryk.
Vi fyldte da to ligeftore og inddeelte Rör, det ene

tager i famme Forhold fom Tætheden, beregnet af
O. fo Ve å

*) Forfatteren har havt den Godhed, at meddele mig
Refultatet af de ovenfor omtalte Forfög med Læder-
Ventil, hvilke firække fig til 110,5 Atmofphærers Tryk.
De ere fölgende:

Om Legemernes Sammentrykning. 269

med vel udtörret Svovelfyrling, det andet med tör
atmofphærifk Luft. Man indbragte dem derpaa i et
Redfkab, hyor man kunde udfætte dem for et lige
Tryk. — Forfögene viifte da, at begge Luftarter leed
en lige Fortætning, indtil Svovelfyrlingen begyndte
at gaae over til Vædfketilftanden. Hedfkabet, fom
benyttedes til disfe Forlög viles i Fig. 4. AAAA er
en meget fiærk Cylinder af Glas, den famme, hvoraf
jeg benytter mig i mine Forfög til Vandets Sammen-
trykning. Cylinderen er forlynet med et vel paa-

Luftens IUdgjör i At- Ventilen Igi5r for een
Vægti Gram ofphærer. Bane Ep Atmofphære,

mer, Gr,
101L8 110,50 87040 781 Gr.

943 105,19 83910 306
88,1 - 97308 74813 763
81,7 89,69 * 66085 728
703 7741 57771 736.
5839 65,06 51455 779
ig 2,52 GAGAT 832
3539 39594 32834 80%
2555 28,42 25962 888

Herved fradrases i 7zdie Coloune 720 Gr, for Fjede-
rens Siiyhed, og desuden er der holdt Regning over
Kolbens Udvidelfe, Middeltallet af de 4 förfie fra
110,5 til 39,7 incl. give Trykket for een Atmofphære
== 769,55 Gr.3 af de 5 fidfie == 308 Gr. Derfom
Ujevnhederne i Rækken ei vare faa fiore, fkulde
man heraf forledes til at troe, at Luften ved 100 At-
mofphærers Tryk allerede nærmede fig til draabbar
flydende Tilfiand; men da 103 og 40 Atmofphærers
Tryk have givet for een Atmofphære næften famme
Refultat, nemlig 806 og 804 Gr., faa vilde denne Slut-
ning være oyerilet, EN 4.

270 (vn 'Örsted. *

kittet Mesfinglaag, med en Aabning, hvorpaa et Pom-
perör, BBBE kan indfkrues. Dette er forfynet med
et Stempel C, der hæves og fænkes ved en Skrue DD,
Cylinderen AAAA er fyldt med Vand, og indehol-
der to Glasrör EE, EE, fom faae i en liden Jernfkaal
FF, der tillige med Hörene ere befæftede til en
Glasfirimmel GGGG, Cylinderen 4444 indeholder
Qvikfölv op til HH. Man fkjönner let Brugen af
dette Redfkab. Rörene fyldes förft med de to Luft-
masfer, bringes derpaa med deres Mundinger i den
med Qvikfölv fyldte lille Jernfkaal FF, og befæftes
nu paa Glasftrimmelen GGGG; Glascylinderen AAAA
fyldes med Qvikfölv til HH, og Rörene bringes deri.
Naar dette er fkeet. fyldes Cylinderen med Vand,
Pomperöret paalkrues og fyldes ligeledes, og endeli-
gen indbringes Stempelet, og Laaget til Pomperöret,
hvori dens Skrue bevæger fig, paafkrues, Man lader
nu Stempelet trykke paa Vandet, hvilket meddeler
Trykket til Qvikfölvet, hvorfra det atter meddeles de
indfpærrede Luftmasfer, Nedenftaaende Tavle vifler
Udfaldet af et Forlög, der udförtes ved en Varme-
grad af 211 Grad Hundredeelning, og et Lufttryk af
28 Tommer, Den förfte Rad vifer Svovelfyrlingens
Rumfang, den anden Luftens, den tredie viler Svo-
velfyrlingens, den fjerde Luftens Sammentrykningers
Forholdstal, den femte Forfkjellene,

Om Legemernes Sammentrykning. 271

Sammentr: kinger-

Bumfang,

nes Forholdital, Å
=== —————=— /Forfkjellen,
Svovelfyr- Peis Svovelfyr- Fufsls

lingens lingens
131,2 17,5 I 1
128, 125,33 1,0261 1,0259 | + 0,0002
122,14 120, 1,0754 1,0768 | — 0,0014
117,53 115, 1,1229 1,1215 | +0,0014
- 112, 110, 1,1750 1,1729 | 4 0,0021
106,875 105, 1:2502 1,2297 | + 0,0005
101,5 100, 1,2937 | 1,2942 | — 0,0005
06,3 95 1,5634 1,5614 | — 0,0010
01,25 90 1,4396 1,4403 | — 0,0007
86, 85 1,5278 1,5257 | + 0,0021
80,75 80 1,6228 1,6228 0,0000
75,5 75 1,7329 1,7311 | 4 0,0018
70,6 70 1,8542 1,8539 | + 0,0003 —
65,6 65 1,997 1 1,9974 | — 0,0005
64,5 64 2,0310 2,0307 | + 0,0005
63,14 63 2,0649 | 2,0638 | + 0,0011
62,4 62 2,0976 | 2,0982 | — 0,0006
61,5 61 2,1542 | 2,1556 | + 0,0006
60,3 60 2,1705 2,1702 | + 0,0003
59,25 59 2,2101 2,2082 | + 0,0019
58,2 58 9.2475 2,21471 | + 0,0001
57,16 57 2,2879 | 2,2874 | + 0,0005
56, 56 2,3356 2,3289 | + 0,0067 -
54,875 55 2,3835 2,5720 | + 0,0115
53,875 | 54 2,4279 2,4166 | + 0,0113
52,8 53 2,4798 2,4629 | + 0,0169
51,75 52 2,5317 2.5109 | + 0,0208
50,6 51 2,5831 2,5610 I + 0,0221

272 Örsted.

Sammentrykninger-
Rumfang. nes ee å
KST orfkjellen,
AM Luftens AA Luftens |
lingens lingens

49,6 50 2,6188 2,6171 | 4 0,0317
48,6 49 2,7008 2,6674 | + 0,0354
47,6 48 2,7595 2,7240 | +0,0355
46,6 47 2,8207 2,7819 | +0,0388
£15,5 46 2,8886 2,8423 | +-0,0463
HIL,4 45 2,9556 | 2,9057 | +0,0499
413,35 FLL 3,0240 2,9717 | +0,0523
42,1 45 5,0974 3,0407 | +0,0567
141,16 42 5.1755 3,1130 | + 0,0603
39,53 41 5,3186 5,1889 | +0,1297
34,5 40 3,7796 5,2089 | +0,5107
20,33 39 | 6,4890 3,5526 I +3,1364

Man feer at Forfkjellene ere kun lidet betydeli-
ge, og vexle mellem 4 og — indtil et Tryk af 2,3
Atmolphærer, hvor de vorde fiörre, og ftedfe tilta-
gende *). Ved 5,2689 vorder Fugiisheden fynlig, og
fra dette Punct af fkee Formindfkningerne pludfel-

*) Det er, fynes mig, ligefaa uventet foni mærkværdigt,
at Svovelfyrlingens Sammentrykning ved Overgangen
til draabbar flydende Tilftand fieg 1 et ffærkere For-

- hold end de fammentrykkende Kræfter, Da Vædfkers
Sammentrykning er faa liden i Sammenligning med luft-
formige Legemers, faa fkulde man fnarere ventet det
Modfatte. Maafkee fkiller det luftformige Legeme ved
Overgangen til Vædfketilfianden fig ved en for Deel af
den i denne Tilfiand overflödige Varme, og taber
deryed pludfelig eudeel af fin Spændkraft,

H.

Om Legemernes Sammentrykning. 273

gen, - Mellem de to her næynte Grændfer dannede
der fig maafkee allerede nogen Vædfke i Svovelfyr-
lingens Beröringsflade med Glasfet og Qvikfölvet; thi
Beröring med et fremmet Legem fynes at begunftige
Overgangen fra en Legemlighedsform til en anden,
fom jeg har viift i en Afhandling i Gehlens Journal
d, Chemie 1806, B, 1. S, 276 — 289.

Vi have gjentaget Forföget med Svovelfyrling
mangfoldige Gange, med lignende Udfald, Vi have
ligeledes gjentaget det med Blaael (Kulqvælfiof, Cya-
nogeéne) og fundet at det ved en Varme af 23” Hun-
dreddeelning, og ved et Lufttryk omtrent 28 Tom-
mer Qvikfölvhöide, blev bragt til Vædfketilftanden
ved 35,5 Atmofphærers Tryk. —Forfög der bekræfte-
de famme Lov ere blevne udförte med Ammoniaken,
men Optegnellerne ere tilfældigviis forkome, Da vi
i vore Forfög bemærkede, at Vandet trængte op mel-
lem Glasfet og Qvikfölvet, forsynede vi Mundingerne
af vore Rör med en paakittet Mesfingring, med hvil»
ken Qvikfölvet, hvori de vare neddyppede, amalga-
meredes, Herved dånnedes ligefom en fammenhæn-
gende Metalmasfe, hvorigjennem Vandet ikke kan
trænge. Vi have fenere erfaret at Daniell har an-
vendt famme Grundfætning ved Barometeret. Det

fynes, at han paa famme Tid fom vi er falden paa
denne Tanke,

Vandets Sammenitrykning»

Om Vandet lader fig fammentrykke eller ikke,
har i næften to Aarhundreder udgjort en Gjenftand
for Phyfikernes Forfög. Det Mefte af disfe Under-
fögelfers Hiftorie kan man famle fig af Herberts Dis-

> Örsted.

fertatiø de aqvæ aliorumque nonnullorum fluidorum
elafticitate, Viennæ 1773, og Jimmermann iiber die
Glafticitåt de$ Wasfers. Leipzig 1779. Det være da
her nok at bemærke, at de tidligere Forfög af Baco,
af Academia del Cimento, af Boyle, Mufchenbrock o.
fl. indfkrænkede lg for det mefte til at fylde Metal-
kugler med Vand, og at presfe eller banke disfe faa-
ledes at de forandrede deres Figur, og indfiuttede
mindre Rum end för. Disfe Forlög kunde efter de-
res Natur ikke give nöiagtige Refultater; men de vii-
fie os deels den Mærkværdighed, at Vandet udfvedte
af Metallernes Porer, deels bemærkede nogle Phyk-
kere i disfe Forfög, at Vandet vedblev at udfvyede
efter at Trykket var ophört; hvilket fidfte dog lige-
faa vel kunde tilfkrives Metalkuglens Sammentryk-
ning, fom Vandets Gjenudvidelfe, men egentligen har
været en Fölge af begge. Nollet og Hamberger forfögte
at fammentrykke Vandet paa famme Maade fom Mari-
otte fammentrykte Luften: men den fvage Sammentryk-
ning de ved denne Fremgaugsmaade kunde erholde
kunde ikke andet end undgaae deres Opmærkfomhed.
Særdeles veludtænkte og nöiagtige vare Cantons Forfög,
fom fornemmeligen beftode deri, at han bragte Ther-
mometerrör, fom vare fyldte med Vand til et givet
Mærke, og ikke tillmeltede, under Luftpompens Klok-
ke, hvorved det vifte fig, at Vandet indiog fiörre
Rum, naar Lufttrykket hævedes, og faldt fammen,
naar Lufttrykket tilbagegaves. Da Vandet i disfe
Forfög ikke fammentryktes uden nogle og fyrgetyve
Milliondele, og Varmens Indflydelfe faavel.paa Van-
det, fom paa Glasröret let kunde foraarfage fiörre
Afvigelfer, faa have disfe Forfög ikke vundet den al-
mindelige Tillid, fom man nu, da man kan fammen-

Om Legemernes Sammentrykning. RE

ligne dem med Forfög, der have færre Vanfkelighe-
der, let kan overbevife fig om at de fortjene. Det
fom giver Cantons Underfögelflesmaade et vælentligt
Fortrin ikke blot fremfor alle foregaaende Forfög
over Vandets Sammentrykning, men ogfaa for dem
der udförtes i et halvt Aarhundrede efter ham, er,
at han havde maget det faaledes, at den fammentryk-
kende Kraft virkede lige paa Yder- og Inderfiden af
den Beholdning, hvori Vandet underkaftedes Forfö-
get, og at denne Beholdning var faaledes indrettet,
at meget fmaa Forandringer af Vandets Rumfang deri.
kunde bemærkes. Hans nærmefte Efterfölgere atve-
ge tildeels fra denne Grundfætning, og Udfaldene af
deres Forfög kom ogfaa til at fjerne fig meget fra
det Sande,

Nærmeft efter Canton, foretog Herbert Forfög
over denne Gjenftand. Naar man læfer Befkrivelfen
over hans Forfög, kunde man let ved förfte Öiekaft
frites til at betragte disfe, fom langt fuldkomnere end
den Britifke Phylikers, da Herbert efter fn Fremgangs-
maade lettere kunde undgaae Varmens Indvirkning.
Han indfpærrede nemlig det til Sammentrykningen
beftemte Vand i en Glaskugle, der ftaaer i Forbin-
delfe med et horizontalt Rör, hvoraf Vandet tillige
opfylder en Deel. Den anden Ende af det horizon-
tale Bör ftaaer atter i Forbindelfe med et lodret,
hvori der kan gydes Qvikfölv, fom da trykker paa
Vandet. Der kunde ingen Tvivl være om at jo Glas-
kuplen maatte udvides ved det Tryk Vandet ved den-
ne Leilighed maatte udöve paa dets Jnderfide; han
indfpærrede derfor Kuglen i en Glaskasfe, der var
fyldt med Vand, og forfynet med et Rör, hvori Van-
det maatte fiige, naar Kuglen udvidede fig. Da Rö-

276 Örsted.

renes Vidder vare maalte ved afveiet Qvikfölv, [aa
troede han paa det nöiagtigfte at kunne beftemme
hvormeget Vandet, medens det var udfat tor Tryk-
kets Virkning havde tabt i Rumfang *).

Den Bog, hvori Zimmermann befkriver Abichs
Forlög over Vandets Sammentrykning har faaet en
Anfeelfe, fom den neppe vilde have vundet, men
maafkee bedre have fortjent, om Abich felv kort og
befkedent havde befkrevet fine Forlöz. Hvad Bogen
fkylder Z, er en brammende Fortale, hvorefter man
fkulde troe, at den Underfögelfe, her meddeles var en
Triumph for det Tydfke Navn, en temmelig fuldfiæn-
dig famlet Hiftorie om.-de ældre Underfögelfer over
Gjenftanden, hvori dog Herbert forbigaaes, og ende-
ligen en Mængde forvirrende og itildeels falfke Be-
regninger over Abichs Forfög; kort Zimmermanns
Bog fynes at fkylde fin overvættes Anfeelfe til Bog-
magerkunfien, for hvis Frembringelfer ofte den fan-
de Granfkers gjennemtænkte Værk i den offentlige
Mening længe maa fiaae tilbage **). Abichs Redfkab

€) Forfatteren vifer nu, at denne Forudfætning ikke er
rigtig, da Vandets Stigen i dette Rör maatte foraar-
fage et foröget Tryk paa Glaskasfens 6 Flader, og
altfaa en Forögelfe i dens Rumindhold,
| B.

**) Dette fordærvelige Haandværk, fom i vor Tid har
taget faa fiærk overhaand, gjör Videnfkaberne ubo-
delig Skade, Det fyækker Agtelfen for fand Viden-
fkabelighed, betager den Studerende Lyfi til at læfe
eller nöder ham til flygtig Læsning, og foraarfager
derved at det Gode og Grundige overfees tilligemed
det Uduelige; det gjör Bibliothekerne unödvendig
voluminöfe og kofibare o, Å. v. Redakt. —

Om Legemernes Sammentrykning. 277

til Vandets Sammentrykning var et meget fiærkt Bör
af Mesfing, hvori et Stempel kunde drives ned med
ftor Kraft, Z, angiver Delenes Maal i dette Red-
fkab, og tillige hvormange Kubiktommer Vand det
kan modtage; men en let Beregning, ved hvilken
man tillige maa tage Afbildningens Proportioner lidt
til Hjælp, vile at disfe to Angivelfer flet ikke fiem-
me med hinanden, Danner man fig en Befkrivelfe
efter den Maaleftok, der ledfager Tegningen, faa gi-
ver dette atter andre Störrelfer. Dette gjör enhver
Bereguing over disfe Forfög miflig. Ikke deftomin-
dre lader fig dog deraf dette udlede, at Vædfkernes
Sammentrykning forholder fig fom de fammentryk-
kende Kræfter, Forfögene (temme i denne Henfeen-
de faa godt, fom Forfög af denne Befkaffenhed kunne
fiemme, naar man kun ikke tager de Forfög med,
hvor Stemplet ikke kunde fpringe tilbage til fin for-
rige Stilling, faafnart den trykkende Kraft ophörte;
thi i disfe Tilfælde har fikkert Stemplet felv lidt en
Forandring i åt Gjennemfnits Störrelfe. Det er upaa-
tvivleligt, at i disfe Forfög Metallet ogfaa maa have
udvidet fg; og de paa denne Maade. fundne tilfyne-
ladende Sammentrykninger ere altfaa egentlig Sum-
men af Metallets Udvidelfe og Vandets Sammentryk-
ning. Men da Metallets Udvidelfe er proportioneret
med de trykkende Kræfter, faa maa Vandets Sam-
mentrykning ogfaa være det, fiden Forföget vilte åt
Summen af begge fulgte denne Lov, Vel har Zim-
mermann ikke udbragt Dette, men tvertimod, at in-
gen Regel i Sammentrykningsforholdene kan findes;
men dette beroer paa Hegningsfeil, fom han neppe
vilde have begaaet, derfom han havde holdt fig til
den fimple Reguekunft, og ikke vildet give ft Ar-

278 Orsted.

beide en mathematifk Form, fom her var overflödigs
leg fkulde ikke her have bemærket alle disle Feil,
derfom ikke Zimmermanns Misforftaaelle upaaanket
havde gaaet over fra en Skribent til en anden, 1 næ-
fen et halvt Aarhundrede, En lignende Misregning
har ogfaa fört ham til at paaftaae, at det udkogte
Vand fammentrykkedes fiærkere end det raa, hvilket
ligeledes fiden ofte har været gjentaget, uden at paa-
ankes. I övrigt behöver det vel neppe at erindres,
at Forfögene felv fortjene faa meget defto mere Be».
römmelfe, fom Critiken viler, at de ere hedre end
Bekjendigjöreren ved fin forfeilede Bearbeidelfe har
fremfiillet dem. Imidlertid ere de ikke tilfredsftil-
lende, fordi Metalcylinderen upaatvivleligen maa ha-
ve udvidet fig medens det deri indfluttede Vand fam-
mentryktes. Vel iværkfat Zimmermann et Forlög, der
fkulde bevife at Metalcylinderen ikke udvidedes un-
der Forföget. Man omgav nemlig denne Cylinder med
en anden, fom indeholdt Vand, og var overalt tilluk-
ket, faaledes at det Vand, fom ved den indfluttede
Cylinders mulige Udvidelfe fkulde fortrænges, maatte
begive fig ud i et fnæyert Glasrör, hvor det maatte
vile fig ret kjendeligt. Han forfikrer, at Vandet i
dette Rör ikkun fieeg i de förfte Oieblikke, men
fiden atter faldt til fin förfte Stilling, Grunden til
denne Stigen og Falden beftemmer han ikke, men da
han maatte lade Mafkinen holde i lodret Stilling ved
5 Perfoner, faa er der ingen Tvivl om, at den ydre
Metalomgivelfe har faaet mere Varme end Vandet
deri, hvilket baade kunde foraarfage, at Vandet kun
fieeg lidet i Glasröret, og at det ftegne Vand atter
faldt. Man vente ikke at Sidernes Tykkelfe ganfke
fkal hindre Karrets Udvidelfe; thi vel aftager denne

Om Legemernes Sammentrykning. 279

Udvidelfe i et vift Forhold til Tykkelfen, men den
forfvyinder ikke. Hertil kommer, at tykke Metalmas-
fers egen Sammentrykning ikke er faa ubetydelig, at
den aldeles kan overfees, Alle Forfög over Vandets
Sammentrykning, hvori man ikke enten ganfke kan
hindre Karrets Udvidelle, eller paa det nöiefte beftem-
me den, maa anfees fom utilftrækkelige. |

Siden 1817, da jeg forelagde det Køl. Videnfka-
bernes Selfkab mine förfte Betragtninger og | fög
over Vandets Sammentrykning, har jeg til forfkjelli-
ge Tider fysfelfat mig med denne Sag. Jeg vifte al-
lerede dengang, at den ved Zimmermanns Bog ud-
bredte Mening, at Vandets Sammentrykning ikke
fkulde forholde fig fom de fammentrykkende Kræfter,
er falfk, og jeg bekjendigjorde nye Forlög, fom be-
kræftede hiin Lov, dog kun paa famme Maade fom
de velforftaaede Abichfke, nemlig forfaavidt den for-
enede Fölge af Vandets Sammentrykning og Karrets
Udvidelfe rettede fig efter de trykkende Kræfter,
Den Indretning, jeg dengang brugte, havde adfkilli-
ge Fordele over den Abichfke. De trykkende Kræf-
ter maaltes deri ved en Lufimasfes Sammentrykning,
Trykket fkeede i en fnæver Cylinder, der ftod i For-
bindelfe med en meget videre, hvorved man fattes i
Stand til at udrette meget med en liden Kraft, iföl-
ge den Lov, at det Tryk, fom udöves paa en liden
Deel af. Overfladen af en indfluttet Vædfke virker
derpaa fom om en lignende Kraft anvendies paa en-
hver ligefaa fior Deel af dens Overflade, Hernil
kom endnu at en liden Sammentrykning af hele Mas-
fen maatte tilkjendegives ved en betydelig Nedfig-
ning af Stemplet i det fnæyre Rör. Imidlertid ved-
blev det altid at være en Hoyedfeil at Karret, hvori

V

280 Örsted.

Sammentrykningen foregik, ikke kunde hindres fra
at udvide fig. Jeg vendte derfor tilbage til den
Grundfætning Canton havde fulgt, og fom man altfor
længe havde forladt; nemlig at det Redfkab hvori
Vandet fammentrykkes, bör erholde et lige Tryk in--
den og uden fra, Men da Luftens Sammentrykning
er ledfaget med faa megen Opvarming, og dens Fors»
tyndning med faa megen Afkjöling, fatte jeg et Vand-
tryk i Stedet for Lufttrykket. Jeg udiænkte da det
i Fig. 22 afbildede Redfkab, fom jeg i Aaret 1822 fo-
revifte Selfkabet. Vandet, fom fkal fammentrykkes,
befinder fig her i en Flafke, hvis Hals er et langt
og fmalt Rör, der oven ender fig i en liden Tragit.
Ikke blot Flafken, men ogfaa det Mefte af Röret er
fyldt med Vand. Over Vandet befinder fig Qvikfölv,
fom förft gydes i Tragten, og fiden bringes til at
fynke ned i Röret derved, at man förft varmer Fla-
fken ganfke lidet, hvorved en Draabe Vand trænger
ud i Tragten, og ftiger over Qvikfölvet, og fiden
overlader det til Afkjöling, hvorved Vandet trækker
fig tilbage og Qvikfölvet fölger efter; men fynke til
Bunds kan det ikke, fordi en faa liden Qvikfölvdraa-
be, der forholdsviis gjör langt mere Modfiand mod
en Forandring af fn Figur, end en fiörre Miasfe,
ikke lader det Vand, fom den da fkulde uddrive af
dets Sted, komme fig forbi. Denne, faaledes forfy-
nede Flafke, fættes i en fiærk Glascylinder, fom oven
har et Meslnglaag, der bærer et Pomperör med
Stempel, Er nu hele Cylinderen og Pomperöret
fyldt med Vand, faa trykker man, ved Hjælp af Stem-
plet paa dette Vand, hvilket meddeler Trykket faa-
vel til Vderfiden af Flafken, fom til Qvikfölvet, der
gjör Grændfen mellem Vandet i Flafken og Cylinde-

Om Legemernes Sammentrykning. | 284

ren, Fra Qvikfölyet meddeles Trykket til Vandet,
fom baade fammentrykkes .og atter meddeler Tryk-
ket til Inderfiderne af Flafken; faa at -dennes Side-
vægge, trykkede lige fiærkt inden og udenfra, ikke
kunne forandre deres Stilling. -Qvikfölvet i det fnæv-
re Rör tjener her paa en vis Maade baade fom Stem-
pel og Vifer; og Rörets betydelige Snæverhed i For-
hold til Flafken gjör enhver liden Formindfkning i
- det indfluttede. Vands Rumfang kjendelig, ved en be-
tydelig Forflytning af. Qvikfölvdraaben, Det Nærme-
re af den her omhandlede Indretning fees i Fig. 24.
ÆABCD forefiiller Gjennemfnittet af en Glasoylinder,
oven forfynet med en Meslingbætte. Denne har ved
GH en Aabning, hvori er indfkruet en Mesfingoylinder,
hvis överfte .Deel bærer et paafkruet Laag EF, fom i
Midten har en Aabning for Skruen IK, ved hvilken
- Stemplet Lmmo kan föres op og ned, I Glascylin-
deren: befinder fig Flafken ab, befæftet paa en Mes-
fingplade efgh, der neden er udfkaaret, for at give
Plads for Flafken. höret cd er oven lukket, men
neden aabent. Paa den överfte Deel af Pladen er
anbragt en Inddeelning, der tjener baade for Flafkens
Hals og for Röret. Naar denne Indretning fkal fæt-
tes i Brug, nedfæuker man förft gjennem Aabningen
GH, Flafken med Tilbehör, hvortil et Par Traade,
der opftige fra Mesfingpladens överfte Rand, og for-
ene fig i et Korkfiykke i, ere behjælpelige. Man
fylder nu Röret med Vand, hvori da Korkftykket
hæver fig, og tjener det nedfænkede Redfkab ul Böie,
faa at man let kan tage det op. Nu paafkruer man
Pomperöret EFGH. Til at fkrue det ret faft, tjener
en Jernnögel, der er afbildet i Fig. 25, man griber
dermed om Röret og lader dets Tand tage fat i Aab-
19

282 PSI Örsted.

ningen v”, Den tomme Deel af Pomperöret fyldes
derpaa gjennem Höret rs; og Luften, fom ellers vil-
de modftaae Vandet, finder en Udgang ved nm. Rö-
ret r$ lukkes endeligen med Skruen t,. Saa art
man nu fkruer Stemplet ned, lukker dette for Aab-
ningen 4, og trykker paa Vandet i Cylinderen; her-
fra meddeles Trykket til Vandet i Tragten a, og fort-
fættes gjennem den Qvikfölvdraabe, der befinder fig
i den överfte Deel af Flafkens Hals, ned til det Ind-
vortes af Flafken og det deri indeholdte Vand, Den,
famme Meddelelfe af Trykket fra Cylinderens Vand-
masfe, træffer ogfaa Luften i Röretcd, Medens Qvik-
fölvdraaben fynker i Flafkens Hals og angiver Van-
dets Sammentrykning, fiiger da Vandet i det lufthol-
dende Rör, og vifer, ved Luftrummets PE
hvor ftor den trykkende Kraft er, Sp

For at faae nöiagtigt beftemt Rumholdet såvel
af Flafken fom af Halfen, veiedes hvor meget Qvik-
fölv deri kunde indeholdes, Som Exempel vælger
jeg her en blandt flere Flafker, fom jeg har brugt
ved mine Forfög: I Flafken gik 709,48 Grammer
Qvikfölv; i det Rör, der udgjorde Halfen fyldte, der-
imod 96 Milligrammer Qvikfölv en Længde af 24,6
Linier, hvilket for een Linies Længde gjör 55 Timil-
liondele af det Hele. Linien er paa Mesfingpladen
endnu deelt i Fjerdedele; fom man med Öiet meget
let kan dele endnu i Halvdele, eller endog i Fjerde»
dele, faa at man kan regne paa at træffe Sammen-
trykningens Störrelfe nogenlunde rigtig indtil Milli-
ondelene, maafkeeé endog til Halvdelen af disfe. Der
gives imidlertid endnu ved dette Redfkab mange
Smaaufuldkommenheder, fom ved et fremtidigt Ar-
beide kunne hæves, faa at jeg ikke holder det for

Om Legemernes Sammentrykning. 9283

umuligt at der i Udfaldet af de hidindtil udförte For-
fög kunde være en Feil af nogle enkelte Milliondele,
imidlertid bör jeg fige, at de Forfög jeg, efter at ha.
ve opnaaet nogen Færdighed i Brugen af Redfkabet
har udfört, felv med forfkjellige Flafker, have givet
meget nær famme Middeltal, nemlig 45 Milliondele
for et Tryk ligt Atmolphærens, naar den bærer 28
Tommer Qvikfölv, og ved 15” (Hundrededeling) Var-
me, To eller tre Milliondeles Afvigelle over eller
under dette Middeltal have været fjeldne, Nælten
undrer jeg mig over at have erholdt en faa ftor Over-
eensftemmelfe ved et Redfkab, der i adfkillige Dele
endnu efterlader en Deel at önfke. Jeg har pgjenta-
get disfe Forfög mange hundrede Gange, förft for at
overbevife mig felv, og fenere for at vile Lærde og
andre Videnfkabsvenner dem, faavel her, fom i frem-
mede Lande *). Jeg meddeler derfor ingen Rækker
af de ved Forfögene erholdte Tal; men hellere de
Forfigtighedsregler jeg har fulgt, (aavel fom nogle en-
kelte Forbedringer, jeg endnu vil itilföie, naar jeg
faaer Leilighed til omfiændeligt at gjentage disfe
Forfög.
| Til alle mine Hovedforfög var Vandet i Flafken
udkogt. Dette fkedte faaledes at man förft lod lidt
deftilleret Vand komme i fuldt Kog i Flafken, faa at
Dampen foer ud af den fnævre Hals, fom af en Æoli-
pila, hvorpaa man nedfænkede Flafken i en höi Cy-

F) I Sommeren 1822 havde Hr, Profesfor Örsted den
Godhed, at indbyde mig til at deeltage i Udförelfen
af en Række af disfe interesfante Forfög, og jeg har
endnu de originale ag oyer famme i mit
Værge, j H,

19 *

284 Orsted.

linder med kogende diftilleret Vand, der havde været
holdt i Kog i to- Timer, Saa fnart man lod dette
Vand afkjöle nogle faa Grader, fortættedes Dampene
i Flafken faa betydeligt, at Vandet fiyrtede ind deri,
og lod kun en megen liden Boble tilbage, fom man
let bortfkaffede ved ny Ophedning og Atkjöling.
Naar Vandet fenere havde havt Leilighed til at ind-
fuge Luft fandt jeg dog ei Sammentrykningen mær-
keligt æudret, hvilket ftemmer med Cantons Erfaring.

Det forfiaaer fig at man, for at beftemme det
Tryk fom Vandet lider, för Stemplet fættes i Bevæ-
gelfe, maa fammenlægge det Tryk, fom frembringes
ved Qvikfölvdraaben i Flafkens Hals, det, fom frem-
bringes af det over denne ftaaende Vand, og endeli-
gen Lufttrykket, Naar fiden Vandets Samqvem med
Atmofphæren ganfke fpærres, trykker det ligefaa me-
get mod de fpærrende Dele, fom för mod Luften, og
modtager alifaa ligefaa meget Modtryk. Paa famme
Maade er den Luft, der tjener til Maal for Kraften
fra Begyndelfen af fammentrykt, ei blot af Atmofphæ-
ren, men tillige af en Vandföoile, hvis Höide maales
fra det luftholdende Rörs Munding op til Vandfkor-
pen. Det hele Redfkab maa have havt Tid til at an-
tage Atmofphærens Varme, för man begynder Forfö-
gene. Vandet i Flafken afgiver felv.et fint Maal for
Varmen, Ved 15" (Hundredeelning) bragte 1” Van-
det til at fiige 27 Linier. Da Maaleftokken er deelt
i Fjerdedeelslinier, faa kunde 415 Grad, aldeles ikke
undgaae Iagttagerens Opmærkfomhed, og felv ziz og
77 Maatte være kjen lelig. Man undgaaer nælten
ikke, at meddele lidt Varme til Bedfkabet medens
et Forlög udföres. Man bör derfor, faa [nart. man
har udövet det tiligtede Tryk paa Vandet, og gjort

Om Legemernes Sammentrykning. 285

fagttagellen, firax bringe Stempelet tilbage til den
förfte Stilling. Man vil da ordentligviis finde, at Van-
det ftiger noget lidet. Man bör derfor tage Middel-
tallet mellem det Punkt, hvor Vandet ftod för Forfö-
get og ved dets Slutning. Naar jeg iværkfatte mine
Forfög med Hurtighed belöb den heromhandlede Sii-
gen fig kun til % Linie, undertiden dog ogfaa til 4
Linie, I förfte Tilfælde har da Varmens Tilvæxt, ik-
kun udgjort 373 Grad, i fidfte 133, alt efter det hun-
dreddeelte Thermometer. Denne Varmens Indflydel-
fe, der ikke mærkes ved et fædvanligt Thermometer,
havde i Begyndelfen nær forledet mig til at antage,
at Vandets Sammentrykning, ikke voxte eensformig,
for hver ny Tilvæxt Trykket erholder; men derimod
gik frem efter en aftagende Progreshon, Jeg anfil-
lede nemlig Forföget fualedes, at jeg, efter at have
fammentrykket Vandet med en vis Kraft, og opleg-
net Iaggttagelfen, föiede en ny Kraft til, og faaledes
videre, indtil jeg havde en Række af Forfög, der fyn-
tes mig tilfirækkelig. I den Tid et faadant Forlög
varede fteeg Varmen uophörligt, om end kun lidet
mærkeligt for det lædvanlige Thermometer, dog nok
for at udrette, at Vandet, alt ligefom Forföget fkred
frem, indtog et førre Rum end det ved det givne
Tryk fkulde. For at pröve Indflydelflen af fiörre
Tryk, tilveiebringer jeg dem nu-faa haftigt fom mu-
ligt, og fætter firax efter lagttagelfen Stemplet tilbage
til den forrige Sulling, Jeg finder da, at Sammentryk-
ningen forholder fig fom de trykkende Kræfter, Mi-
ne Forfög gaae indtil et Tryk af 5 Gange Atmofphæ-
rens, Men, efter de Forbedringer, jeg fenere har
foretaget med Redfkabet, feer jeg, at det vil være
muligt at udvide Foifögene dermed indtil en Kraft

JG —06.å | Örsted,

af 10 Atmofphærer, Da Fyldning og Tömning af en
faadan Flafke, hvis Hals er et Haarrör, er meget om-
fiændelig, og det vilde være at önfke, at man kunde
pröve flere Vædfkers Sammentrykning i den famme
Beholdning, faa vilde det være fordeelagtigt, at have
en -Flafke, hvis Hals kunde aftages og paafættes med
Leihed, Jeg troer at dette kunde fkee ved at tage
en Flafke, i hvis Hals kunde anbringes en indfleben
Glasprop, hvori det Glasrör, der fkulde tjene fom
Hals var faftgjort. At man gjorde veil i at vælge
Flafken af faa tyndt Glas fom muligt, for ei at lade
dettes Sammentrykning have megen Indflydelfe, for-
fiaaer fg; hidindul har jeg altid brugt en Flafke, der
var puftet af et Glasrör. Ved fremtidige Forfög vil-
de jeg ogfaa fkille det luftboldende Rör fra dets For-
bindelfe med Flafken, lade det være længere, fpærre
det med Qvikfölv, og forlyne dets Aabning med en
Metalring.

For at under[öge hvorvidt der udvikles Varme
ved Vandets Sammentrykning, bragte jeg det Breguet-
Je Metalthermometer i Vædfken. Dette beftaaer af
en hængende Spiral, dannet af en [fammenloddet
Strimmel af Platin og Sölv, og fom paa fn nederfte
Ende bærer en Viler, Naar Spiralen opvarmes, ud-
vider fig Sölvet mere end Platinet, og forandrer Boi-
ningen, hvorved ogfaa Viferen forandrer fn Stilling.
Man kan let derpaa bemærke 75 Grad. Dette vifte
ingen Forandring ved 5 Atmofphærers Tryk. Man
kan dog neppe tvivle om, at der jo udvikles nogen
Varme ved dette Tryk, men denne maa da være me-
get ringe, Det kunde maafkee [fynes Nogen, fom
om Vandet i Flafken, der gjör faa fmaae Varmeforan-
dringer kjendelige, var det bedfte Thermometer for

Om Legemernes Sammentrykning $£87

disfe Forlög; men da Vandet ved fin Gjenudvidelfe,
naar Trykket ophörer, rimeligviis taber ligefaa me-
get i Varme, fom det vandt ved Sammentryningen,
faa maa denne Tanke naturligviis opgives,
Overeensfiemmelfen mellem Udfaldet af de her
befkrevne Forfög over Vandets Sammentrykning og
"de Cantonfke er virkelig mærkværdig. Den Engel-
fke Phyfiker erholdt ved 64” Farenheit = 152” Hun-
dredeelning en Sammentrykning af 44 NMlilliondele
for Trykket af een Atmoflphære, og mine Forfög ga-
ve med famme Varmegrad 45 Milliondele, Jeg har
troet, at de af den Åndrige Jacob Perkins bekjendt-
gjorte Forfög, hvori han har anvendt meget fore
Kræfter, ffiemmede ligefaavel med mine Forfög. I
Philofophical Transactions for 1821 bekjendtgjorde
han Forfög, hvori Vandet yed 100 Atmofphærens Tryk
fkulde tabe een Procent; men beregnede man de af
ham opgivne Störrelfer, faa erholdt man ikkun 0,0048,
fom divideret med 100 giver 0,000048, hvilket kom-
mer Cantons eg mine Relultater meget nær. Paa
denne Misregning gjorde Dr. Roget opmærkfom i
Thomfons Annals of nat, phil, 1821 S, 151; men i
famme Tidsfkrift 5. 222 og 223 erklærer Perkins, at
Feilen laa i de angivne Udmaalinger af Apparatet,
hvilke hörte til et andet Redfkab. Han angiver da
nye, der pasfe til hans Regning, Da det nu ikke er
fandfynligt, at den 100 Gange fiörre Kraft fkal give
over 200 Gange mere Sammentrykning, faa maa jeg
formode at nogen Feil i hans Apparat, der ikke er
faa letoverfeeligt fom mit, deri er Aarfag. Jeg havde
hidindtil overfeet den heromtalte Erklæring, hvorfor
jeg i mine tidligere korte Bekjendigjörelfer har næv-
net hans Forfög, fom fiemmende med mine, - Man feer

288 Örsted.

da, at en ny Række af Forfög, med fiore fammen-
trykkende Kræfter endnu er en af Videnfkabens For-
dringer.

Almindelige Bemærkninger over Sammentryk-
ningen.

Vi have [feet at Luftarternes Sammentrykning
forholder fig fom de trykkende Kræfter, hvor fort
end Trykket er, naar Luften kun ikke gaaer over til
Vædfketilfianden, Da Dampene ikke ere forfkjellige
fra Luftarterne, uden derved at de befinde lig i en
Varmegrad, under hvilken et lidet Tryk eller en rin-
ge Afkjöling kan forvandle dem til Vædfker, faa er
der ingen Tvivl om, at Luftarternes Sammentryknings-
lov ogfaa gjelder for disfe, naar de kun ere langt
nok borte fra deres Stamvædfkes Kopgepunkt, for at
ikke det anvendte Tryk fkal forfætte dem i Draabe-
tilkand. Tör man antage at de övrige Vædfker, lige-
faa vel fom Vandet, fölge famme Lov, faa har man
den ftore Række af Sammentrykninger, lige fra den
meeft fortyndede Luft, og til den meeft foriættede
Vædfke, alle underkaftede een Lov. Men de fafte
Legemers Sammentrykning, retter fig ligeledes der-
efter, faalænge den ikke gaaer [aa vidt, at Legemet
lider en Forandring, der ikke ophörer med den tryk-
kende Krafts Indvirkning. Tænke vi os altfaa det
famme Legeme i alle tre Tilftande, i den luftformi-
ge, den draabeflydende og den fafte, faa feer man,
at Sammentrykningen i dem alle forholder fig fom
de fammentrykkende Kræfter, og at der kun gives
et Spring i denne Orden, ved Overgangspunktet fra
en af disfe Tilftande til en anden, Vifinok have vi

Om Legemernes Sammentrykning. 289

endnu ingen ret fikre Forfög for at andre Vædfker
end Vandet fölge denne Sammentrykningslov; men
den er faa naturlig, at man ikke vover meget ved
at antage den for alle Vædfker, for faavidt de ikke
ved Trykket lide nogen Forandring i Inderligheden
af deres Beftanddeles Forening. Jeg haaber imidler-
tid at finde Leilighed lil at udfylde dette Savn ved
Forfög. Overalt opfordrer det vi have fundet os næ-
ften altid iil at föge Mere. Hvorledes forholde fig
Vædfker ved forfkjellig Varmegrad? Forfög herover
bör udföres i en Atmofphære, der har Vædfkens Var-

eg

me, ellers vil man forvirres ved Varmefkifter, der

frembringe ftörre Forandring end adfkillige Atmo-
fphærers Tryk. Rene Ætherarter, faavel fom ogfaa
vandfri Viinaand, vilde hertil være meget pasfende,
fordi deres Lethed til at koge tillader os at pröve
dem uden kunftig Opvarming, ved Varmegrader, der
enten træffer fammen med deres Kogepunkt, f. Ex.
Saltæther, eller ikke ligger meget langt derfra. Et
Overblik over en ftor Række af. flige Forfög, vilde
vilt lære os Noget om Forholdet mellem Legemernes
Sammentrykkelighed og deres övrige Natur. Angaa-
ende Dampe, fom fiaae i Beröring med en Deel af
deres Stamvædfke, vilde Forlögene over Luftarternes
Sammentrykning give os flere og fikrere Beftemmel-
fer end dem vi hidindtil have. Endnu har man hel-
ler ikke anvendt denne Art af Forfög, fom man bur-
de, til Frembringelfen af höie Grader af kunfiig Kul-
de. Til chemifke Underfögelfer har man heller ikke

med nogen Vedholdenhed anvendt Sammentryknings-
forfögene *),

*) I Brey af 28de September 1826 til Undertegnede, fi-

290 Om Legemernes Sammentrykning.

Bemærkninger ved Forestaaende.

De almindelige Bemærkninger, hvormed For-
fatteren flutter ovenftaaende Afhandling, nemlig ”at
Luftarternes faavelfom Vædfkernes og de fafie Lege
mers Sammentrykninger alle ere underkafiede een
Lov”, fynes mig ei at være fuldkommen rigtig, Ved
Ordet Sammentrykning maa enten forftaaes de for-
Skjellige Rum, fom et Legeme, udfat for Virkningen
af forfkjellige trykkende Kræfter, indtager; eller og
de fucceshve Rumdifferentfer, fom opftaae, naar den
fammentrykkende Kraft foröges. Ved luftformige
Legemer har Ör/fted gjort det höift fandfynligt, at den
Mariottifke Lov gjelder for alle Störrelfer af den
trykkende Kraft, faa længe det lufiformige Legeme
ei gaaer over til en anden væfentlig forfkjellig Form
(Draabeformen). Men denne Lov lærer, at Rumme-
ne forholde fig omvendt fom de trykkende Kræfter,
Ved Vandet har han derimod lært os, at dets cubifke
Rum ved een Atmofphæres Tryk formindfkes 0,000045
af den oprindelige Siörrelfe, og at en ligeftor For-

GREER
ger Forfatteren: ”Jeg arbeider for nærværende Tid
paa fortfatte Forfög over Vandets og Lufiarternes
Sammentrykning, Jeg har fammentrykket Vandet ind-
til 62 Atmofphærers Kraft og fundet, at Sammentryk-
ningen endnu forholder fig fom de fammentrykkende
Kræfter. Jeg har forfögt Ætherens og Vinaandens
Sammentrykning. Hiin fammentrykkes næfien tredob=
belt, denne næfien dobbelt faa meget fom Vandet.
Qvikfölvets Sammentrykning ved een Atmofphære er
omtrent 1 Milliondeel af Volumen, og for flere At-
mofphærer i Forhold, Glasfets Sammentrykkelighed

er næfien ubefiemmelig ringe, men fkal pröves nöiere”,
h H,

Om Legemernes Sammentrykning. 291

mindfkelfe finder Sted for de fölgende Atmofphærer
indtil det femdobbelte Tryk; faaledes at om det
Rum, fom Vandet indtager ved et Tryk af 1,2,5,4,5,
Atmofphærer, betegnes ved %,, Yo» Y3: Ya Y5> faa er
Hi Tan FI å DE DN FV ST
0,000045 y1+ Her er altfaa alene Talen om Rumdif-
ferentfernes Forhold, ei om Rummene felv, Overalt
kan dette Refultat ei være andet end en Approxima-
tion; thi derfom Rumdifferentferne i frængefte For-
ftand bleve fuldkommen ligeftore ved ligeftore Til-
væxter af den trykkende Kraft, faa maatte Vandets
Rumindhold ved et Tryk af 22222 Atmofphærer bli-
ve = 0, hvilket er urimeligt, Det er altfaa mere
end fandfynligt, at Piumdifferentferne efterhaanden
blive mindre og mindre, omendfkjöndt det vel er
muligt, at denne Aftagelfe ei er mærkelig ved [faa
ringe et Tryk, fom 5, ja endog 60 Atmofphærer *).
Ere de Kræfter, hvormed et luftformigt Legeme
fammentrykkes P og P", og de tilfyarende Rum y og
y!, faa er efter den Mariotte-Örfedfke Lov
VE ==
d.e. Py = P'y ?. Antages P! fom Eenhed (een
Atmolfphære) og fættes y! == a, faa er |
Pu ="1

*) Imidlertid vifie de Forfög, fom Profesfor Örsted i
1822 udförte i min Overværelfe, virkelig tydelige
Spoer til en faadan Aftagelfe i Rumdifferentferne for
de höiere Tryk, faaledes at jeg ved at affætte Tryk-
kene fom Abfcisfer og Sammentrykningerne fom Or-
dinater fik en krum Linie for Sammentrykningen,
for hvilken jeg fögte en empirifk Æquation. Forfö-
get fortjente altfaa visfelig at pgjentages med fiörre
Tryk og med alle de af Profesfor Örfted anförte
Forfigtigheds-Regler,

292 Om Legemernes Sammentrykning,

Ligningen, fom udtrykker den Mariottifke Lov.! Pro-
ductet af Trykket P og Rummet y er altfaa en be-
Jfiandig Störrelfe. Antages P fom Abfcisfe, y fom
Ordinate til en krum Linie, faa feer man, at den Li-
nie, fom udtrykker den Mariottifke Lov er en Hy-
perbel, hvis ene Afymptote er Abfcidelinie og hvis

Potens er = AR Sættes 1 Fip. 2N Cå = 1, CG
=2, Cr=3,aa!= aa, bb! Zj4 cééZ1rao. ÅL.
Ves da €. CZ P, ect! D y, faa udtrykker Hyper-
belen M al N den Mariottiflke Lov, — Ordinaternes
Differentfer mn, no ere ved denne, fom ved alle
krumme Linier af ulige Störrelfe, naar Abfcisfernes
Differentfer Ca, ab, bc ei ere forfyindende Stör-
relfer, Men da disfe Differentfer foreftille Sammen-
trykningerne, faa ere ved Iuftformige Legemer Sam-
mentrykningerne ei proportionerede med de trykken-
de Kræfter, faadan fom Profesfor Örfied troer at ha-
ve fundet dem at være hos Vandet.

Sættes fremdeles i Ligningen Py = a, P Zoo,
faa findes y uendelig fior; d, e. et luftformigt Lege-
me vil i lufttomt Rum udvide fig 1 det Uendelige.
Men dette gjelder heller ikke om Vandet; ihi er en
Vandmasfes Rumindhold ved een Atmolphæres Tryk-
ning = b, faa bliver dette Rumindhold efter Cantons
og Örfteds Forfög i lufttomt um => (1 + 0,000045).
Altfaa fees ogfaa heraf, at Sammentrykningsloven, el-
ler den krumme Linie, fom forefiiller Forholdet imel-
lem Pummene og de fammentrykkende Kræfter,
maa for disfe to Slags Legemer være vælentlig for-
fkjellig. AN (Fig. 25) være den krumme Linie, fom
forefiiller Vandets Sammentrykningslov; CA forefiille
dets Rumindhold i' lufttomt Rum (hvor altfaa Tryk-
ket er = 0) Ca, Cb, Cc 0. (, v. Trykkene udtrykt å

Om Legemernes Sammentrykning.: 293.

Atmofphærer, aa", bb", cc) 0. fi v. Vandets Rum-
indhold under disfe forfkjellige Tryk, faa forefiille
a'm, b'n, c'o o, f, vw. Vandets Sammentrykninger,
og det er klart, at disfe Sammentrykninger eller Or-
dinaternes Differentfer maa være proportionerede med
Abfcisferne eller Trykkene, faa længe Buefiykket Ac"
er faa lidet, at det kan anfees fom retliniet, Nu gaa
Örfieds lenefte Sammentryknings-Forlög med Van-
det kun til et Tryk af 62 Atmofphærer, hvorved altfaa
Sammentrykningen bliver = 62.0,000045 = 0,00279,
eller omtrent 347 af det oprindelige Rum; men den-
ne Rumforandring er faa liden, at den kan anfees
fom en forfvindende Störrelfe, hvorved Kurvens Af-
vigelle fra Tangenten ei kan være mærkelig. I Al-
mindelighed, naar en foranderlig Störrelle P er en
hvilkenfomhelft Function af en anden foranderlig Störe
relfe y, fom jeg vil foreftille ved f (x), faa findes
efter det Taylorfke Theorem den Tilvæst A P, fom
P faaer, naar man for y i Functionen fætter y + k,
ved fölgende Række

ap 2 TO pådge TO å å HØGE,

I dy 1.2 dy nr 1,25 dy 3 dy>5

Er nu Å faa liden, at de höiere Potenfer af famme
kunne fættes ud af Betragtning, faa er det tydeligt at
Tilvæxten A P maa være proportioneret med Til-
væxten å af hvad Art Functionen f (y) end er. Men
i de Orftedfke Forfög har Å ei overfteget x25 af y3
det er altfaa en Folge af Sagens Natur, at Sammen-
trykningerne k og Differentferne af de fammentryk-
hende Kræfter AN P maatte være proportionerede med
hinanden, hvilken faa end den Lov er, fom beftem-
mer Forholdet imellem Vandets Rumindhold og de
Jammentrykkende Kræfter, Forfatterens Forfög have

294 Om Legemernes Sammentrykning.

altfaa lært os Tal-Værdien af den förfte Differential»

Qvotient Sk for Værdier af , fom ligge yderfk
nær Værdien for P == 0; men Sammentrykningslo-
ven eller Formen af den Funktion, fom udtrykker
Forholdet imellem Vandets Rumindhold og de fam-
mentrykkende Kræfter er endnu at föge.

| Hanfteen,

X VL

Tre nye cryptogame Plan-
ter, opdagede og beskrevne

af

S. C. Sommerfelt.

DANA BR

VE riig er Soppenes *) (Fungi) Familie ble-
vet ved de fildigere Botanikeres og fremfor alt ved
Profesfor Fries's Underfögelfer og Arbeider, I Den-
nes fortræffelige Værk, Syftema mycologicum, Lund
1821 og 1825, hvoraf 5die Deel tilligemed et Sup-
plementbind til de 2de udkomne er under Arbeide,
findes allerede befkrevne henved 5000 Arter, og naar
man dertil föier det, fom kan ventes i Fortfættelfen, vil
det hele Antal gaae over 4000, altfaa over det Halve
af det hele Planteantal, fom var kjendt af Linné, Og
dog er iblandt disfe faa godt fom ingen fra Amerika,

*) Da vi have et meget adfkillende indenlandfk Udtryk
. for det latinfke Fungus, feer jeg ingen Grund til at
beholde det ligefaa unorfke fom upasfende Svamp,
der hos os betyder Spongia officinalis, og altfaa rig-
tig forbeholdes Slægten Spongia,

296 Sommerfelt.

hvis fiore fugtige Skove dog love Mykologen faa
rigt et Udbytte, og endnu færre fra de andre Ver-
dénsdele; og dog er denne Plantefamilie endnu den,
fom her i vor Verdensdeel aarligen giver fine Dyr-
kere den rigefte Höft af nye Arter, Blot denne Fa-
milies Omfang, ei at tale om Vanfkeligheden ved
dens Underfögelfe og Bearbeidelle i Sammenligning
med de phanerogame Planters, giver da et Begreb
öm det botanifke Studiums nærværende Vidtlöftighed,
og hvor indikrænket dens Anfkuelfe maatte være, fom
troede, at den hele Naturhiftorie nu fom til Linnés
Tid af En kunde omfattes og tilftrækkelig fiuderes, han
have end hiin Lærdes uhyre fkarpe Blik og Dömme-
kraft. Ogfaa mig har det lyktes her i Afker at fin-
de nogle nye Soppe. Befkrivelfe af 3 Saadanne le-
veres dennegang.

1, Tremella erecta: gelatinofo-tremula, erecta,
livido-rufescenti-fusca, a bafi crasfinfculå plicatå au-
riformis, tenuis; integra, lævis, costis raris elevatis,

Hab. in terra fylvatica inter gramina in fylva ad
Bjerke, ubi menfe Octobris duo fpecimina legi.

Desc. Color dilute brunneus, nitidus, I — 2
unc. alta, fuperne vix % lin, crasfa, Si coftas raras
fed altas excipis, lævisfima eft et margo multis laciniis
ornata. Undique fporigera, fciularis fubftantiæ veh-
culis filisque fubtilibus repletæ. Sicca cornea dura
fusca in aqva cito et perfecte revivifcit. Magnitudi-
ne, loco habitationis necnon ftatura erecta ab aliis di-
fiincta. Habitu aurem Vefpertilionis refert.

2, Exidia lobata: refupinata s. reflexo-dimidiata,
iumida, lævis, plicato-coftata, fuscescenii-livida, mar-
gine. lobato, fubtus tomentofa, zonata, fulvefcenti-albi-

Tre nye cryptogame Planter. — 297.

da.” Tab. f. 1. Hab, in cortice truncorum vetusto.
rum V'raxini in* Afker pasfim.

Desc, Gregaria, fubimbricata. Bafis tenuis inter
firata corticis nidulatur. - Junior. fubapplanata, [ed
ubi libere fefe evolvit, perfecte dimidiata margine
lobato lobis rotundatis. Receptaculum læve fine pa-
pillis, fedinterdum rore cælio tenuishimo — forfan (po-
ridiis evolutis — adfperfum, plicato-costatum, tenax,
in junioribus fulvefcenti-lividum, in maturis fusces-
centi s. brunneo-lividum, fub lente fulvefcens, gelati»
nam lacteo-hyalinam includens. + Pagina inferior denfe
tomentofa, tomento molli fubfafciculato tenacisiimo,
zonis nunc firigolo-tomentosis, nunc brevislime tenu»
jsfimeqve tomentofis, nunc glabris hymenio concolo-
ribus ornata. Sub lente fila fingula e plurimis tenuis-
Amis filis collectis conftare apparent, Subftantia in
terna (illi, qvam W. Efenbeck in Syftem der Schwåm-
me und Pilze f, 141 ad E, recifam depinxit, fimilli-
ma) pulpofa filis et veficulis fubtilisfimis repleta å
firato tubulifero inclufa, fed tubuli adeo tenuisfmi,
ut fub vitris qvam maxime augentibus firiæ modo
appareant, —Sicca membranam rigidam nigrefcentem
fistit. Perennis, |

Cum alia Exidiæ fpeciem ob colorem conftantem
(nunqvam nigrefcentem), tomento copiofo, forma di-
midiata nec non magnitudine infigni; 2—5 unc, lata
usque ad 7 unc, longa, I—2 lin. crasfa, confundi non
poteft, fed Auriculariæ mefentericæ Pers, mye. eur,
1 p. 97 peraffinis, nec ullum dubium eft, qvin hujus
generis fpecies fit, nifi hot genus natura prorfus invi»
ta conditum erat. Ab illa differt: *hymenio nunqvyam
violaceo, margine lobato et defectu afcorum. In ope-
re recentisiimo; Syftema orbis vegetabilis 1 p. 83

- 20

298 Sommerfelt,

C1, Fries ad Phlebias illam refert, priorem CI, Perfo-
nii fententiam eam inter Thelephoras (lynopss fung.
P. 571) recenfentem 'åmplectens, qva re 'illam *ascis
perfectis præditam esfe agnoscif. Sed mea ftirps nul-
la communia præter formam cum Thelephoris habet,
nam tota ejus natura tremelloidea eft. Tomentum qvo-
qve alius prorfus indolis. Tota Thelephorarum -fub-
frantia e filis confiat, et bysfum ab åinitio refert,
Hæc fila dein crispantur et-concrescunt-cet una cum
ascisevolutis fuperficiem fubcarnofam efficiunt. Econ-
trario fubftantia Exidiæ lobatæ a primo initio gelatino-
fa; et tomentum modo eft continuatio masfæ gelatino-
fæ in aere liberioris evolutionis compos faciæ,

Expl. iconis, a. Fungus mnaturali magnitudine a

pagina fuperiore vilus, b. pars ejusdem a pagina infe-
riore vifa,
3, Stemonitis arcyrioides: conferta, globofa, peri-
dis violaceo-chalybeis bafi fubperlistentibus, capilli-
tio globofo, frylidio ad medium penetrante, ftipite bre-
vi furfum attenuato concolore,

Hab. in ftipitibus vigentibus Vaccinii Myrtilli,
ramis tenellis Populinis, foliis exÅccatis, etc, nive li-
qvefcente in luco ad Bjerke in Afker.

+"Fungillus nitidus habitu Phyfari fpeciem refert,
fed capillitium omnino liberum perlistens, etfi folu-
tum parum modo fefe expandit, Stipes brevis 2 lin,
altus bafi foutatata a hypothallo orta ad medium
peridii pertingit, et ab ejus apice capillitium albidum
anaftomofans egreditur. — Peridium .femen Papaveris
magnitudine fubæqvans coloribus colli columbini ni-
tet, ruptum ad bafin excipuliforme Areyriarum modo
perliftit, demumqve tandem totum evanescit. Sporidia-
minutislima ovaia fusca utringve acuta, Peridio pri-

Tre nye cryptogame Planter. 299

mum ad dimidium evanescente, fipite brevi recto,
nec non loco habitationis differt a 8, ovata Pers, qvæ
femper autumno in ligno putrido viget.

Expl, iconis: å. Fungus n. m. b. idem m.a. 0.
idem magis auctus peridio ad dimidium evanefcente.
d, idem peridio prorfus evanido, e, fporidia maxime
aucta.

Dem fom Fædrenelandets Naturhiftorie interesfe-
rer, troer jeg ved denne Leilighed at fkylde at med-
dele den mærkelige botanifke Nyehed, at Campanula
barbata, forhen kun hjemme paa de helvetifke og
öfterrigfke Alper, ogfaa er fundet hos os af Hr. Lec-
tor Keilhau paa Söndfjeld, paa en Excurfion, fom han
i Sommeren 1824 foretog i Selfkab med Profesfor
Steffens. Siden er den af Hr, Stud. O, Berg, fom af
Lector Keilhau var bleven underrettet om dens Voxe-
fted, fundet i Torpeni Lands Præftegjeld paa flere Ste-
der f. Ex. ved Hugulien,: Ved fenere at erholde af
Hr. Lector Keilhau en fkjön Samling Alpeplanter fra
Schweitz, finder jeg den norfke ogfaa ganfke at ftem-
me overeens med den fydeuropæifke, kun vor noget
fiörre og frodigere.

X VIL
Blandinger.

VANNS

Fraunhofer.

Lie uden Interesfe vil man læfe fölgende Notizer
af denne for Videnfkaberne alt for tidlig bortdöde ud-
mærkede Kunfiners Liv, fom ere laante af Profesfor
Schumachers afironomifche Nachrichten 5 Bd, No. 104.

Dr. Jofeph Fraunhofer, Profesfor og Akademi-
ker, Ridder af den Bayerfke Civil-Verdienftorden, og
den Danfke Dannebrogsorden, Medlem af flere lær-
de Selfkaber, var födt i Straubing i Bayern den 6te
Marts 1787. Hans Fader var Glarmefter og beftemte
ham til fit Haandværk. I det llte Aar havde han
allerede | miftet fine Forældre. I Aaret 1799 fatte
hans Formynder ham i Lære hos Holffpeilmager og
Glasfliber ”Veichfelberger i Minchen, hvor han mod.
toges uden at betale Lærepenge, men med den For-
pligtelfe at tjene 6 Aar uden Lön,. Hos hans Fader
blev han, med Tilfidefættelfe af Skoleunderviisningen,
holdt ul Haandværket, og hos MWeichfelberger blev

-Blandinger. N 304

det ham ligeledes formeent, ordentligen at rs
Söndagsfkolen for at lære at regne.

i Indftyrtningen af hans Læremefters Huus, af hvis
Buiner han blev opgravet, fkaffede ham den afdöde
Konge af Bayerns Bekjendtfkab og Underfiöttelfe, i
det denne Monark ved fin Nærværelfe og Tiltale op-
muntrede de Gravyende; og fkjænkede den Reddede
18 Dukater.. Fraunhofer anvendte firax endeel af
disfe Penge til at anfkaffe en Glasfliber-Mafkine, med
hvilken han paa Helligdagene, fkjönt uden fynderligt
Hæld, befkjæftigede fig. Ved de mödende Vanfkelig-
heder raadförte han fig med optifke Værker, og fandt,
at hans Raadgivere forudfatte mathematifke Forkundfka-
ber, fom han manglede, Forat erhverve disfe havde
han kuns faae Fritimer paa Helligdage, fom han tur-
de tilbringe udenfor fin Mefters Huus, I Hufet var
Befkjæftigelle med Böger ham forbuden, Desuagtet
lykkedes det ham under faa mislige Omfiændigheder,
og uden Færdighed i Skrivekunften, at læsge faft
Grundvold til et J9U Studium af de optifke Vi-
denfkaber,

For defto mere uhindret at kunne fremfkride, fri-
kjöbte han fig med Reften af de af Kongen erholdte
Penge for det fidfte halve Aar af fin Læretid, og for-
fögte at vinde fit Ophold ved at forfærdige Vikikort,

Imidlertid fynes det fom om denne Næringsgreen
ei kunde fikre ham for Næringsforger, indtil ul Lyk-
ke for begge Hr. von Utzfchneider optog ham fom

Optikus i det mathematifke InGtitut Reichenbach, Utz-
Jechneider € Liebherr, Fra dette Öieblik af er: hvad
han frembragte, Verden bekjendt. Hans förfte Ar-
beide var Objectiverne for Inftrumenterne paa Ob-
fervatoriet å Ofen,

302 Blandinger.

1809 oprettede Hr. von Utzfchneider med ham
og Reichenbach det optifke Inftitut i Benedictbeurn,
1811 bragte han Glashyttearbeiderne paa fikre Grund-
fætninger; 1818 overtog ban Beftyrelfen af det Hele.
Hans optifke Opdagelfer ere for bekjendte, for her
at behöve Omtale, Af de fom han forelagde det Kgl.
Bayerfke Videnfkabernes Selfkab, beförgede han [elv
en Franfk Overfættelfe for mine aftronomifke Afhand-
linger. Hans Theorie om Bifole og Solringe fendte
han mig for det 5die Hefte af dette Tidsfkrift, i hvil-
ket den förft blev bekjendtgjort.

Hans Kikkerter overgik alt hvad der i dette Fag
för ham var frembragt. Den fiörfte hidindtil bekjend-
te erholdt Oblfervatoriet i Dorpat. Et lignende In-
firument efterlod han næften fuldendt; et fiörre med
12 Tommers Aabning var begyndt.

Han döde den 7de Juni 1826 noget over 59
Aar gammel, uerktattelig for Videnfkaberne og for
fine Venner. Den kraftige Aand fkilte fig roelig og
tilfreds fra fit [vage Redfkab, Den Döendes Tilbage-
blik hvilede S ra Berömmelfe.

Schumacher,

===

Ogfaa vort Obfervatorium faavelfom den geogra-
phifke Opmaaling vare faa hældige at erholde nogle
af denne Konfiners fortræffelige Arbeider, og en 6
Fods Achromat, hvis Objectiv var fuldendt för Kunft-
nerens Död, forventes til Foraaret,

Man hörer undertiden, ifær af Englændere, den
Paaftand, at de vigtigfte Opdagelfer, fornemmelig i
mechanifk og technifk Henfeende, fkyldes oftere Haand-
værkere og Praktici end de egentligen Lærde, Om

Blandin ger. 303

end denne Paaftand er fand, hvilket vi hverken ville

bekræfte eller benægte, faa er den ubillig, derfon
den figter til at .nedfætte Lærdoms Værd. Naar Prak-
tikeren henvender fin Opmærkfomhed paa en enkelt
Gjenfiand, og er hældig å fine Befiræbelfer, faa er
hans hældige Fremfkridt ei en Fölge af hans Mangel
paa theoretifke Kundfkaber, men af et udmærket Ge-
nie eller Talent, fom uimodftaaelig drager ham hen til et
vift Punkt. For. at naae fit Maal, nödes han dog,
fom Fraunhofer, Herfchel og flere, til at indhente de
manglende theoretilke Kundikaber af Böger, d. e, at
klavre op paa Theoretikernes Skuldre. Den theore-
tiferende Praktiker ér fædvanlig en. Mand af udmær.
kede Evner, den praktiferende Theoretiker ofte en al-
mindelig Mand, fom fjelden har Leilighed til at gaae
til Bunds i det Enkelte. Naar man altfaa fammenlig-
ner det udmærkede Talent, underfiöttet af Flid og
Studium, med det almindelige Hoved, fom er udru-
fiet med famme Hjælpemidler, faa er Partiet ulige og
Sammenligningen ubillig,

Aften-Partie hos Hr. Arago.
(Af Jamefons Edinburgh philofophical Journal Vol, XI.)

En Ven, fom nyelig befögte Paris traf paa en af
Hr. Aragos foirées fölgende udmærkede Perfoner, alle
mærkværdige fordi de havde udfört Reifer eller udftaaet
Eventyr uden Lige. 1) Der var Profesfor Simonoff,
fom var Aftronom paa den Rusfifke Expedition i den
fydlige Polarcirkel, og fom havde været nærmere ved
Sydpolen end nogen nu levende Mand, 2) Capitain
Scoresby den yvgre, fom af alle nu levende Menne-

304 Blandinger.

fker havde været Nordpolen nærmeft. 3) Baron Hum:-
boldt, fom havde Dbefteget höiere Bjerge end nogen
anden Naturforfker. 4) Madame Freycinet, den ene-
fie Dame, fom nogenfinde har deeltaget i en Opda-
gelfes-Reile og omfeglet Jordkloden, 5) Hr. Gay-
Lusfac, fom (i en Luftballon) har opfieget höiere i
Luften end noget andet Mennefke, 6) Hr. Callien,
fom havde reift med en Sön af Pafchaen af Ægypten
nærmere mod Nilens Kilder end nogen anden nu le-
vende Perfon, |

Geogrephiske Karter.

I.

Kart over Småalehnenes Amt, confirueret ef-
ter de ved Norges geographilke Opmåaling anfiillede afiro-
nomifke og geodætifke Iagttagelfer, hans kongelige Höi-
hed Jofeph Frants Oscar, Norges og Sverriges Kron»
prinds, underdanigft tilegnet af Forfatterne N. Ramm Ca-
pitaine og G. Munthe, Capitaine 1826. |

Endelig er den förfie Plade af de af ovennævnte ved
den geographifke Opmaaling anfatte Officierer anmeld-
te Amtskarter kommen for Lyfet. Kartet udgjör en
Rectangel af omtrent 16; Rhinlandfke Decimaltommers
Höide og 13) Tom. Brede, Det er conlirueret i 30555
af den fande Störrelfe, faaledes at 1 Fod paa Kartet
betegner 200000 Fod paa Jordens Overflade, 1 Tomme
altfaa 20000 Fod, 1 Linie 2000 Fod og 15% Linie 200
Fod. En Linie paa 100 Fod eller 50 Alen er altfaa end-
nu en fynlig Störrelfe paa Kartet, Kartet firækker fig fra
58" 50" til 599 48" Brede og fra 28? 5! til 299? 36' Læng-
de öft Ferro, . Meridianer og Paralleler ere opdragne
for hver 20de Minut. Ved Meridianerne er Chrifiianias
ved de nyefie afironomifke lagttagelfer beliemte Længde
lågt til Grund, og denne er antaget å5! 59" i Tid öfien-

Blandinger. 305

for«Paris eller 28 244 50 i Bme fra Ferre, For at gire
et Begreb om den Mængde af Gjenfiande, fom ere fam-
mentrængte paa dette ' Kart, vil man af Signaturernes For-
klaring blot anföre fölgende: Her findes nemlig forfkjelli-
ge Tegn for Fæfininger, Kjöbfiæder, Forfiæder, Ladeplad-
fe, Forter, Hoved- og Annex-Kirker, adelige Sædegaarde,
Gaarde, Pladfe og Sætere, Skydsfkafferfieder, Campagnie-
chefsgaarde, Præfiegaarde, Teglværk, Jernyærk, Glasværk,
Papirmölle, Saug, Möllebrug, Stampe, trigonometrifke Ske-
letpunktér; Kongeveie, fiörre og mindre Bygdevecie, Ride»
veie, Fodfiier, Vinterveice, Rigs- og Amts- Fogderie- Præ-
fiegjelds- og Annex-Grændfe, Grændf(e-Rös med fine behö-
rige Nummere, Exercerplads 0, f, v. Hvor flere Naboe-
gaarde bære eét Navn, findes de adfkilte ved Bogfiaverne
n, 5, 6, v (d. e. nordre, föndre, öfire, vefire) eller öv,
ned, (d. e. övre, nedre), Fjeldene og Dalförene ere an-
givne paa en færdeles fkjön og anfkuelig Maade, uden
at derved, fom ofte pleier fkee, Skriften er bleven min-
dre tydelig. Söerne ere uden Skygge, for at de bedre fkulle
fkille fig fra de omliggende befkyggede Strandbredder.
Dog forekommer der en Afvigelfe fra dette Princip ved
Havbredderne langs Chrifiiania Fjorden og omkring Hval-
öerne, i Iddefjorden o. f. v. Noget vilde det vif nok
bidrage til Tydeligheden, naar alle Vande fik et fyagt
blaat Anfirög; men dette er noget vanfkeligt at udföre
paa den til” Kartet valgte Papirfort. Forfatterne havde
nemlig befieint at Karterne fkulde trykkes paa limet Ve-
lin Papir; men da de fenere have erfaret, at den fine
Stik paa Kobberpladen kun vilde holde faa Aftryk paa
et faa haardt Papir, have de været nödte til at vælge
Velin colombier, det finefie og kofibarefie Trykpapir, fom
er at faae i Paris; hvilket dog lader fig illuminere, naar
Farven paalægges med en nogenlunde tör Pendfel,

For at give Arbeidet den mueligfie udvortes Skjön-
hed have Forfatterne, uden at tage Henfyn paa egen Ge-
vinfi, henvendt fig til et Par af de förfie Kobberflikkere
i Paris nemlig Malo den ældre, fom har udarbeidet Si-
tuationen og Pelicier, fom har fiukket Skriften, Anmæl-

306 Blandinger:

deren maa ogfaa tilfiaae, at dette Kart er et af de fmuk-
kefie, ja maafkee det aller fmukkefie, han har feet,

For at afbenytte den tomme Plads paa Kartet, have
Forfatterne paa famme anfört Grundtegninger af de i Am-
tet liggende Kjöbfiæder (her Molfs, Fredrikfiad og Fre-
drikshald) i z5355 af den fande Störrelfe, altfaa 10 Gan-
ge fiörre Maalefiok end det övrige Karts, og den famme
Forholds-Regel vil blive iagttaget med de fölgende.

Ogfaa paa Orthographien have Forfatterne henvendt
den behörige Opmærkfomhed, faaledes at vi ei her, fom
paa det Pontoppidaufke Kart, fiöde paa faadanne ved
Danfke Ören og Tunger fordreiede og ukjendelige Nav-
ne, fom Hiernmum og Holder, ifiedenfor Gjerdrum og
Holter. Ikkuns eet enefie Navn har Anmælderen opda-
get, fom han troer at være urigtig fkrevet, nemlig Thosöe
og Thosöe-Kilen, hvilket formodentlig rigtigere havde væ-
ret bogfiaveret Thorsöe, I denne Henfeende vilde han
raade Forfatterne, förend Stikningen af de öyrige Karier,
at lade Navnelifien gjennemfees af en af vore Hifiorikere
eller Sproggrandfkere, f, Ex, Jufiitiarius Berg, eller Pro-
fesfor Steeubloch, hvilke visfelig med fædvanlig Vel-
villie vilde bidrage fit til at give dette nationale Værk
den fiöri muelige Fuldkommenhed. — Uagtet Kartet er
fiukket af Franfke Kunfinere har man dog ei opdaget no-
gen Navnefordreielfe, undtagen at Nygaard ved Fredrik-
fiad uhældigen er adfkilt Nyga-ard, — Saadant vilde ei
kunne indtræffe, naar vi, fom de Svyenfke, havde en en-
kelt Signatur for den enkelte. Lyd aa (hvilket Tegn- der»
for Profesfor Rask har: forfögt at indföre i det Danfke
Skriftfprog, men fom, i hvor begvemt og nyttigt det er,
dog fandfynligviis National-Forfængeligheden igjen vil ud-
fiöde). op |

Om Kartets Nöiagtighed kan ingen Tyiyl finde Sted,
da de trigønometrifke Puncter ere medlagte efter deres
Affiand fra Kongsvingers: Meridian og fra Perpeudikulæ-
ren paa famme; og de öyrige Punkter. rettede, efter disfe
efter de fpecielle Karter, fom grunde fig paa virkelige
Opmaalinger, — Uagtet Kobbeifiikkerne, efter at have leet

Blandinger, 307

Originalkartet;” forlangte den firdobbelte Pris af den, fom
de iforveien havde angivet for en Plade af denne Stör-
relfe (i Betragtning af den fiore Mængde Gjenfiande fom
paa «dette Kart ere angivne) faa have dog Forfatterne ei
forhöiet den engang anfatte Pris, fom for dette Amt er
2 Spd. for Subfkribentere og 23 Spd. for Ikke-Subfcriben-
tere, Da de imidlertid formodede, at flere förfi önfkede
at fee det udkomne Arbeide inden de tegnede fig; faa
fiaaer Subfcribtionen aaben til næfie Kart udkommer, og
i denne Henfeende önfke Kartets Udgivere at man i por-
tofrie Breve enten vil henvende fig til dem felv eller
til deres Commisfionærer, der have paataget fig Difiribue-
ringen af nærværende Kart i Kjöbliæderne, De formene
at kunne Jeyere de n»fie Plader i et Tidsrum af 9 Maa-
neder imellem hvert Kart.

Til Slutning vil Anmælderen önfke de Herrer Udgi-
vere den. Lön for deres Flid, at dette Nationalforetagen-
de maa blive optaget med den fortjente Velvillie, faale-
des at det ei formedelfi Mangel af Underfiöttelfe fkal
fiandfe, hvilken Skjæbne har truet et andet med disfe
Karter nærbeflægtet Arbeide, Hr. Krafts fiatifilke Værk
over Fædrelandet, fkjönt Rygtet giver den glædelige For-
haabning, at en kraftig Haand er bleyen udfirakt, for at
holde det opreift,

II,

Kart over Norge, til Brug ved Skoleunderviisning
lithographeret og udgivet af Carl B, Roofen, Second-
lieutenant ved den Kongelige Norfke Ingenienr-Brigade;
calligrapheret og fieentrykt 1824 af L. Fehr & Sön å
Chrifiiania.

Dette Kart er en formindfket Copie af det fiore Pon-
toppidanfke, altfaa det bedfie man kan give, naar man ei
har Adgang til de nyefie Materialier, Længden regnes fra
Ferro Meridian, Maalefiokken er 2,9 Linier (tiendedeels
Maal) for en Norfk Miil eller 18000 Alen; Nordlandenes
Amt findes paa Kartets nordvefire Hjörne i en næfien 4
Gange mindre Scala. Ligefom paa Pontoppidans Kart lig-

308 Blandinger.

ger Vefifjorddalen med Omgivelfer (å Tinds Præfiegjeld i
Telemarken) omtreat 7 Minuter for langt mod Syd; og
formodentlig vilde en omfiændelig Underfögelfe gjenfinde
flere af Pontoppidans Feil, Imidlertid findes dog ogfaa
nogle Berigtigelfer; faaledes er Bygdin Vand og Vinfiern
Vand anbragte, Chrifiianias Brede og Længde er rigtig
efter de nyefie Befiemmelfer, Pontoppidans Feil mod Or-
thographien ere deels rettede, deels beholdte; fom Ex-
empel paa det fidfie anföres Aggershuus og Agger for
Agershuus, Ager; Midlnesne for Mid-Lysne (i Leirdal fin-
des 5 Gaarde af Navnet Lysne, hvoraf den mellemfie be-
nævnes Mellem- eller kortere Mid-Lysne, hvilket Navn
ved en aabenbar Feiltagelfe af Kobberfiikkeren er for-
vandfket, og i famme Skikkelfe kommet paa Stenen).
Fulehuk for Fuglehuk, Hogfund for Hougfund, o. f. vw.

Angaaende Kartets Udvortes, da ere baade Skriften
og Sitnationen meget fortrinligere end paa det Pontoppi-
danfke; men uhældigviis er det noget mislykket ved Af-
trykningen, og faaledes Skriften mindre tydelig. Da Hr.
Fehrs andre Arbeider (fom nokfom kan fees af nærvæ-
rende Tidsfkrift) ere reenligt og fmukt aftrykte, faa er
det fandfynligt, at den megen Correctur paa Stenen (faa-
fom den flere Gange er gaaet frem ög tilbage imellem
Kartets Udgiver, der confiruerede Nettet og anlagde Si-
tuationen, og Hr. Fehr fom beförgede Skriften) har havt
en fkadelig Indflydelfe paa Aftrykkenes Reenhed, Imid-
lertid er Kartet færdeles brugbart til Skoleunderviisning
og meget at foretrække for de fædvanlige Nyrnbergfke
Fabricata af de Gilsfelfeldtfke Arvingers og Fembos
Værkfieder, paa hvilke de flefie Navne ere fordreiede og
aldeles ukjendelige, og Landets GConturer (uagtet disfe
Karter befiandig prange med det nyefie Aarstal og med
Paafkriften: ”nach den neuefien afironomifchen Ortsbe-
fimmungen und den vorziiglichfien Specialcharien ent-
worfen”) neppe have en fjern Lighed med Naturen,
(Man fammenligne Norges vefilige Kyft paa Schandina-
vien bey Chrifioph Fembo, Niirnberg 1824 med Pon-
toppidan), Da desuden Kartet formedelft fin pasfelige

EG Blandinger. 309

Störrelfe er mere handeligt end det Pontoppidanfke, faa
er det at haabe og önfke, at Forfatteren for fin paa et
nyttigt Forctagende anyendte Tid og Flid maa have den
Tilfredsfiillelfe, i det mindfie at bliye befriet for Tab.

II.

Kart over Norge til Brug ved Skoleunderviisning,
udgivet paa H. T. Winthers Forlag i Juni 1825.

Derfom Nogen vilde fpörge Anmelderen om, hvil-
ken Projections-Maade der er brugt ved dette Karts Con-
firnction;, da vilde han fættes i den fiörfie Forlægenhed,
og nödes til at bekjende fin Uvyidenhed; thi Nettet har
ingen af de Egenfkaber, fom nogenfomhelfi af alle de
ham bekjendte Projectionsmethoder fordre,- 1) Parallel-
Cirklerne ere hverken nöiagtig indbyrdes parallele eller
have paa forfkjellige Steder af Kartet famme Affiand; faa-
ledes er Affianden imellem Parallelerne 63* — 64?” mindre
end imellem 62* — 65? og imellem 64% — 659. 2) Meri-
dianerne gjöre ikke rette Vinkler med Parallelerne, men
danne paa Kartets höire og ifær venfire Side kjendelig
fkjæve Vinkler, 3) Det er bekjendt at paa Kuglen fin-
des Længden af Parallelgraden paa en vis Brede ved at
multiplicere Meridiangraden med Cofinus af Breden, Nu
er-paa Kartet Meridiangraden omtrent == 22,6 Lin, Dec,
(ganfke nöiagtig kan den ei angives, da den er forfkjel-
lig paa forfkjellige Steder), Beregnes heraf Længden af
Parallelgraden ved Kartets nordligfie og fydligfie Grænd-
fe, faa finder man Parallelgraden

ved 58” Bred I 12,22 Lin, ved 659 Brede == 9,55

Kartet har , . .. 11,65 ero 0o0v:0080+-+ 0,20

Kartetsy Feil jun 140573 a re veke 00ås ei Jerbsk 17550200
AGE Parallelgraden yed den fydligfie.Grændf[e
næfien Decimal-Linie og ved den överfie 'omtrent
Decimallinie for kort imod Meridiangraden, hvilken Af-
vigelfe fra de fande Forhold er temmelig grov. Paa Kar-
tets nordyefire Hjörne findes Nordlands og Finmarkens
Amier, i en omtrent 4 Gange mindre Maalefiok (Maale-

340 Blandinger.

fiøkken findes ei hosfat, og det overlades Kartets Eier
enten han vil benytte Maalefiokkeri paa det fydlige Norge
ogfaa for denne Deel af Kartet, eller felv föge fig en), Her
findes den Befynderlighed, at Meridianerne ere angivne for
hver 5te Grad, Parallelerne for hver anden. Meridianerne
ere tra Venfire mod höire Haand her :aa!( des numererede
hd HSD ft 0. Lova Confiructö on har
formodentlig 1 Hafiighed regnet faaledes ved Overga :ven fra
öfilig til vefilig Længde: 59 fra 109 giver 59; 59 fra 59
giver.:19 (2); 5 ifra pr giver — 49 eller 49 vefilig o. (. v.
Padpden af:2 Grader paa Meridianen er her == 12,55
Lin. Heraf beregnes Længden af 5 Grader af Parallelerne
ved;65? Br. ==:12,26- Lin. ved! 71* Br. == 10,21
Kartet har TOG de ei setet «Så furet 110,60

Kartets Feil =+ 144 — ere narre 059

Her er altfaa Parallelgraden for fior og Afvigelfen
fra-det fande Forhold fiiger til 14 Decimallinie, hvilken
Afvyigelfe paa faa liden en Bue [fom 5 Grader og paa et
Kart af faa liden Maalefiok er mere end grov. Hyilken
Projections-Methode fkulde det nu være, fom medførte
faa affkyelige Fordreielfer? Sandt at fige er det Anmel-
derens Oyerbeviisning, at om man fpurgte Forfatteren
fely om hans Projections-Methode, vilde han kom-
mei famme Forlægenhed fom Anmelderen, og ifald han
var aabenhjertet, tilfiaae, ”at det var förlte Gang han
hörte det Ord nævne; at dette Kart var intet andet end
en Friehaandstegning eller Ocularcroqui efter det Pontop-
pidanfke eller Roofenfke Kart; at han anfaae Meridianerne
og- Parallelerne fom et plags Rending og Iflet, fom man
for Zirats Skyld flog ind 1 Kartet faa tæt eller aabent,
fom man felv lyfiede, og at han troede at disfe Liniers
Form og Beliggenhed var overladt til Karteteguerens
Godtbefindende og Smag”.

Ligefom 'Kartet har en anonym Forfatter, faå har det
ogfaa en anonym förfte Meridian. Denne er paa det fyd-
lige Norge fom fædvanlig betegnet med 09, men paa det
nordlige (fom för er meidt) med 19 (formodenilig har

i

Blandinger: 311

Forfatteren her ved nöiere FEftertanke udfundet at den
1fie Merian” uödvendig maa betegnes med Tallet 1).
Denne förfie Meridian kan hverken være Ferros,- Parifes
eller Greenwichs;- thi. den gaaer nær ved: det fydlige
Norges öfilige Grændfe, 4 Grad öfienfor Kongsvinger; og
da: den ikke gaaer 'igjennem noget mærkeligt Punkt i
Norge, faa kan den heller ikke være. nogen nye patrio-
tilk indenlandfk Meridian. Ved at eftermaale Beliggen-
heden af Chrifiiania; fom fandtes i Breden == 59% 52!
(ifiedenfor 59? 54") og Længden == 19 453 vefilig, har
Anmælderen fluttet fig til, at det fkal være Kjöbenhavns
Obfervatories Meridian, da denne er1*404 öfienfor Ghri-
fiianias Obfervatorinmz; «men dette burde dog Kartet: fely
udirykkelig fige Læferen, ifald han fkal forfiaae dets Sprog.

Om XKartets Orthographie, flette Skrift og endnu flet-
tere Tegning (man har f. E. meget ondt ved at adfkille
Bjerge fra Indföer) bagvendte Tal, fom ei ere rettede o,
f. v. ville vi ei tale, da disfe Feil kuns ere fmaae Syn-
der i Sammenligning med de ovenanförte, Naar man
undtager de faae Kjöbfiæder, nogle Værker, og Rigs- Amts-
famt Fogderie-Grændfer, faa indeholder Kartet intet an-
det end reent Papir. Derfom det har været Udgiverens
Henfigt med dette Kart at fortrænge det Roofenfke, fom
kort i Forveien var udkommet, da maa denne være al-
deles forfeilet, faafom disfe to Arbeider ei paa nogen
Maade kunne fammenlignes med hinanden, om end Pri-
fen paa det fidfie var10ja20 Gange höieré end paa dét förfie,

Endnu er fra famme Værkfied anmeldt: Atlas til
Brug ved Underviisning i Geographien, udarbeidet med
fiadigt Henfyn til Statsfecretair, Profesfor Platous Haand-
bog i Geographien; 20 Karter med fiivt Omflag for'1 Spå,
48 Sk. Da Anmælderen ei har feet dette Atlas, vil han
blot anföre Udgiverens egne Ord om famme i Aviferne,
”Den Overbeviisning, at det er yderfi vanfkeligt for Be-
gyndere at orientere fig iblandt faa mange höift uvigtige
Nayne, fom findes paa de Tydfke Karter, har befiemt Ud-
giveren til at lade denne Atlas udkomme. Det vanfkeli-
ge i at præfiere et lithographifk Arbeide. med tildeels uö»

342 Blandinger.

vede (Udgiveren kunde efter det Foregaaende gjerne til-
föiet: og aldeles uvidende) Folk, Atlasfets ringe Priis og
Udgiverens gode Villie haaber han vil forfkaffe ham Pub-
likums venlige Overbærelfe med Arbeidets Ufuldkommen-
hed”. Hvorvidt et Karts Fattigdom paa Gjenfiande kau
1jene til dets Berömmelfe vil Anmelderen lade fiaae ved
fit Værd, At Udgiveren har forfögt at anlægge et Steen-
trykkerie, og med fjelden Udholdenhed kjæmpet mod al-
le de ved en faadan Kunfis Udövelfe forefaldende Vanfke-
ligheder, fortjener visfelig Berömmelfe, ifær ifald dette
var fkeet förend Chrifiiania erholdt en Lithograph, fom
forfiaaer fit Fag tilfulde; men raar han udgiver faakalde-
de Karter, der ere tegnede af Folk, fom ikke have rin-
gefie Begreb om. Meridianer og Paralleler eller om Jord-
klodens fande Dimcnfioner, faa bör ved faadant et TFo-
retagende hverken han forlange eller Publikum
fkjænke nogen Overbærelfe,

Eldk uvøike.

===

- Sidfileden '17 Decbr, 1826 Aften Kl, omtrent 8 var
jeg Öievidne til en af et Barnehoveds Störrelfe nedfal-
dende Ildkugle, hvilken medförte eu paafaldende fiærk
Oplysning og i fit Fald deeltes 2de Gange, nemlig förft i
5de ligefiore og fidfi i mangfoldige fmaae Kugler, fom i
«det. hele havde Udfeende af Lighed med romerfke Lys.
I det den fidfie Deling foregik fyntes det for mig fom
de 3de Kugler fiötte an paa Kulsaafens fydligfie Pynt og
hvorhos hörtes en lydelig Sufen, Samme Aften faae man
Glimt af Lynild, og Torden hörtes langt borte.

Wöyen den 19de Januar 1827.
Hanfon,

Hr, Hanfon har fortalt mig, at Hr. Capitain Flood
og en anden Reifende famme Aften bleye opmærkfomme
paa et fiærkt Skin, fom oplyfie Veien, og ved at fee op

===

Blandinger,, Å 343.

paa Himmelen bemærkede den famme Ildkugle, hvilken
de befkriye omtrent paa famme Maade fom Hr. H.
T ++ Hanfteen,

Timevise Thermometer- dg: Barometer-lagtta
gelser i Christiania.

—=====<===>

Blandt de Refultater, fom kunne uddrages af en Ræk-
ke af Thermometer - Iagttagelfer paa et enkelt Sted ere
ifær fölgende mærkelige: den midlere Temperatur af hver
Dag i Aaret, af hyer Maaned og af hele Aaret, De to
förfie befemme Forfkjellerne imellem. Aarstiderne og dis-
fes Indflydelfe paa det organilke Liv; den fidfie Stedets
almindelige climatifke Befkaffenhed med Henfyn til dets -
Beliggenhed paa Kloden, En rigtig Kundfkab om famme
kan altfaa lede til Refultater, fom baade i oekonomifk og
theoretifk Henfeende kunne være af Vigtighed, Spörgs-
maalet om Havets, Fafilandets, Mofers, Skovfirækningers
Indflydelfe paa Temperaturen, det ligefaa vigtige Spörgs-
maal, hvorfor Temperaturen i een og famme Brede faa-
vel i famme fom i modfatte Halvkugler ei overalt er den
famme, kunde, naar man havde paalidelige Befiemmelfer
af de ovenomtalte Middeltemperaturer, maafkee bringes
Befvarelfen nærmere, Humboldt har gjort fig fortjent
ved at famle en fior Mængde Befiemmelfer af Middeltem-
peraturen paa forfkjellige Punkter af Jordens Overflade,
og har viifi, at de Punkter, fom have famme Middeltem-
peratur langt fra ikke falde (ammen med de geographifke
Parallel-Cirkler, men danne et eget Slags krumme Linier,
fom han kalder ifothermifke Linier, Ved en Dags
Middeltemperatur fkulde egentlig forfiaaes Middeltallet af
Temperaturen igjennem alle 24 Timer. Tænker man fig
Dögnet deelt i uendelig mange Tidsdele, faa var altfaa
Middeltemperaturen lig Summen af Temperaturen i alle
disfe Tidsdele, diyeret med Tidsdelenes Antal, En faa-
dan Tagttagelfe er abfolut umulig; men felv en Anteguel-

21

314 Blandinger.

fe af Thermometrets Stand ved Begyndelfen af hyer Ti»
me vilde bringe til en temmelig nöiagtig Åpproximation,
Ifiedenfor denne höif befryærlige Iagttagelfes-Maade an-
tegne Meteorologerne Thermometrets Stand 2 — 3 = 4
il 6 Gange daglig paa befiemte Timer, og tage deraf et
Middeltal, Nu er det let at indfee, at dette Middeltal
maa fjerne fig mere eller mindre fra $Sandheden, efter fom
Antallet af daglige Iagttagelfer og Iagttagelfernes Tids-
punkters Fordelingi Dögnet paa forfkjellig Maade vælges.
Har man flere lagttagelfer om Dagen i Nærheden af Tem-
peraturens Maximum end om Natten i Nærheden af dens
Minimum, hvilket fædvanlig er Tilfældet, faa maa Mid-
delet blive for fiort, : Kjendte man. de 2- Tidspunkter i
Dögnet, I hvilke Temperaturen har. fin. Middelfiörrelfe,
faa vilde een ellér to daglige Iagttagelfer paa disfe Ti-
der være tilfirækkelig; og dette var en betydelig Lettel-
fe. De Engelfke benytte fig af de faakaldede Sixifke
Maximum- og Minimum-Thermometre (2 paa et Bret be-
fæfiede horizontalt liggende Thermometre, si hvilke Qyik-
fölvet i det ene fkyder en liden Staalcylinder foran fig,
faalenge Temperaturen fiiger, faa at-denne altfaa bliver
liggende ved Maximum, og Vingeifien i det andet træk-
ker en i famme flydende. Glascylinder tilbage faalænge
Temperaturen fynker, faa at denne: bliver liggende: ved
Minimum), hvorved de altfaa tage Middeltallet af Maxi-
mum og Minimum i -Dögnet fom 'Middeltemperatur,
Men det er let åt indfee, at dénne Forudfætning ikke
nödyendig er fand; thi antages, at den Deel af. Dögnet,
å hvilken Temperaturen er under det daglige Middel,
er længere: end den Deel af famme da den er over
Middelet, faa maa nödyendig Minimum ligge nærmere
ved Middeltemperaturen end Maximum, og omyendt *),

*) Profesfor Hållftröm i Aabo har meddeelt en Underfögel-
fe over denne Gjenftand i Kongl. Vetenkk. Acad. Handl.
Aar 1824 p. 217 og i Poggendorffs Annalen 1825 S. 373»
Jevnför Gaus's Afhandling: Methodus mova Integralium va-

. lores per approximationem inveniendi, i ovn $06. Beg»
Göir. recent. Vol. IL p. 39

Blandinger: 315

Hr, Coldftréam å Leith feretog fig derfor i Forening
med fin Söfier fra Juli 1822 til Juli 1823, at antegne Ther--
mometrets Stand fra Time til Time een Dag hver Maa-
ned; af disfe Iagttagelfer fulgte, at den midlere Tempera-
fur indtræffer Kl, 74 om Morgenen og Kl, 81 om Afte-
nen, ' Men da et faa lidet Antal Tagttagelfer ei kunde gi-
ve tilfrækkelig Sikkerhed og det overfieg et Mennefkes
Kræfter at gjöre Iagttagelferne hyppigere, end fige at ud-
holde ét hélt'Aar, faa henvendte man fig til de överf-
kommanderende Ingenieur- og Artillerie-Officierer å Leith
Forth (nær Edinburgh), hvilke beförgede en Tagttagelfes-
Række af timevife Antegnelfer udfört af de vagthavende
Officierer i Fortet igjennem 2 fulde Aar 1824 og 1825.
Refultaterne' af' disfe Tagttagelfer og de krumme Låinier
fom foreftille Témpéråturens timevife Forandringer i Dög-
net for de forfkjellige Maaneder findes anförte i Transac-
tions' of the kone Society of Edinburgh Vol, X 18326,
På 562. |

Da Dr. Brewfter paa anförte Sted ophåndder Iagt-
tagere, paa andre Steder til at iværkfætte lignende lagt-
tagelfes-Rækker, for end mere at bekræfte de fundne Re-
fultaters Nöiagtighed og ifær at finde hvilke Modificatio»
ner disfe maatte! lide efter Stedernés forfkjellige -Belig-
genhed paa Kloden, faa henvendte jeg mig til Agershuus
Fæfinings Commandant, Hr, General Baron Wedel-Jarls-
berg, hvis utrættelige Iver for alt hvad der er Gavnligt
lod mig haabe en virkfom Deeltagelfe, og erholdt det
velvilligfie Löfte om Planens Udförelfe, Efter Hr, Generalens
Onfke bleve 2 Thermometre forfærdigede hos Hr. As-
björnfen med Scala af Hr. Infirumentmager Claufen.
Hver Reaumurfk Grad paa disfe udgjör imellem 2 og 3
Linier Rhinlandfk Tolvtedeelsmaal, faa at Graden med
Lethed kunde deles i 5 Dele, af hvilke endnu en Fjer-
dedeel er en let kjendelig Störrelfe. Altfaa kan ;5 Grad
paa disfe Thermometre med Sikkerhed aflæfes, ja en övet
Iagttager vilde endog kunne aflæfe 5 af hver 5te Deel,
altfaa ;5 eller 07,02, Disfe Thermometre bleve berigtige-
de efter den Besfelfke Methode, faa at deres Angiyelfer,

or *

316 Blandingers

efter anbragt Correction, ere fikre indtil et Par Hurdre-
dedele af en Grad, Nær havde dette. Foretagende firau-
det lige ved Begyndelfen; thi efter at begge Thermome-
tre vare fuldkommen færdige, bleve de faa Dage för Nyt-
aar ved et ulykkeligt Tilfælle begge i Værkfiedet fönder=
flagne, Et Par nye maatte altfaa i fiörfie Hafi forfærdiges,
inddeles og berigtiges. Det ene af disfe blev tilligemed
et Barometer, hvis Scala angiver Millimetre, ophængt paa
Agershuus Fæfinings Hovedvagt, det andet paa Vagthufet
nær Toldboden, Paa det förfie Sted udföres lagttagelfer-
ne hver Time af den vagthavende Officier, paa det fidfie
af Underofficieren. Ved denne dobbelte Obfervation ha-
ves en meget betryggende Control for Ilagttagelfernes
Nöiagtighed ved Letheden hyorved mulige Aflæsningsfeil
kunne opdages. Denne dobbelte lagttagelfes-Række, fom
er begyndt med Aarets förfie Time, Midnats Öieblikker
imellem 31 Decbr. 1826 og 1 Jan. 1827 og uden Afbry-
delfe vil fortfættes for det förfie til Aarets Ende, og ifald
det ei fkulde findes alt for byrdefuldt, ogfaa igjennem
Aaret 1828, er overtaget med fiörfie Iver og Beredvillig-
hed faavel fra Hr. Generalens fom Iagttagernes Side,
hvorfor det er min Pligt, paa Videnfkabernes Vegne her-
ved offentlig at aflægge bemeldte Herrer den fkyldige
Tak; Naar Iagttagelfes-Rækken er fluttet, ville Refultater-
ne blive fremlagte for Publicums Öine, og det vil da tillige
vile fig, paa hvilke Timer af Döguet Barometrets Maxi-
mum og Minimum: falde, hvilket, faavidt mig bekjendt,
neppe paa noget Sted ved en faa længe fortfat Række af
timevile Iagttagelfer er bleyen befiemt.

pin å fr) Hanfteen.

Gjenmeæle.

Da hteraire Tyifiigheder fjelden fremme Videnfka-
berne «eller interesfere angre end de i famme indyikle-

Blandinger, | 317

de Perfoner, faa burde de faavidt mmligt vdelukkes af
Skrifter, fom alene have Videnfkabernes Udvidelfe til
Formaal, Imidlertid have Udgiverne felv uforfigtigviis
maafkee foranlediget en faadan Tvift ved at indhendte
og aftrykke en Erklæring i Anledning af nogle af Hr, Pa-
fior Sommerfelt ved Anmeldelfén af hans Centuriæ
plåntarum cryptogamarum fremfatte Anker over
Mangel af Hjælpemidler til Botanikens Studium og over
den botanifke Haves Tilfand. Da desuden forfkjellige
Læfere have dadlet den Fremgangsmaade, umiddelbar at
ledfage et indfendt Bidrag med Modbemærkninger, faa
vil man ikke undlade at indrömme nedenfiaaende Gjen-
mæle en Plads, faa meget mindre, fom Billighed fordrer,
at Enhver bör tillades at fremfige fit Forfyar for det fam-
me Publikum, for hvilket han er bleven tiltalt, Udgiver-
ne iffemme gjerne Indfenderens Önfke, at Univerfitetet
maa erholde en egen Lærer i Botaniken (hvilken Poft
fiden Profesfor Smiths ulykkelige Fndeligt har været
vacant), paa det at den botanifke Have, dette Univerfi-
tetets kofibarefie Apparat, under en Mands udeelte Op-
mærkfomhed, nærmere kunde -opfylde fin Befiemmelfe,
Derfom nedenfiaaende Bemærkninger godtgjöre, at dette,
formedelfi Naturhifioriens nærværende betydelige Omfang,
er nödvyendigt, faa ere de ikke uden Vigtighed for Vi-
denfkaben, forfaavidt vor Höifkole derved muligen kun-
de fættes ifiand til bedre at medyirke til dens Fremfkridt,
Udg,

Hr. Profesfor Rathkes Bemærkninger ved Anmel-
delfen af mine Centuriæ plantarum cryptogama-
rum ere deels Sagen "nyedkommende, deels utigti-
ge. Uyedkommende er det, naar Hr. Prof, flere Gån-
ge taler om den Adgang, jeg har havt til Univerlitetets
naturhifiorifke Samlinger; thi jeg har ikke talt, langt min-
dre befyæret mig over, at faadan Adgang var mig nejtet,
men kun om, at for faae botanifke' Böger i Forhorå' til
de andre Fag yed Uniyerfitets-Bibliotheket vare aufkaffe-

348 Blandinger:

de, hvilket jeg formodede at have fin Grund deri, at in-
gen. egen Lærer for Faget, fom derfor med udeelt Iver
antog fig det, gjorde Bibliothekaren opmærkfom paa,
hvad der i faa Henfeende kunde behöves eller være nöd-
vendigt, Men urigtigt er det, naar Profesforen figer,
”at jeg nok felv vil erindre, at jeg har havt den mecf
frie, Adgang til den botanifke Hayes Samlinger”; thi Pro-
fesforen vil vit paa fin Side erindre, at det aldrig har
været mig tilladt at fee hverken Plantefamling eller Böger
paa Töien, uden at Profesforen felv var nærværende; en Fri-
hed, fom uden al Indfkrænkning varmig tilfiædt fom Dreng
paa 15 Aar i Kjöbenhave ved den botanifke Hauges be-
tydelige Bibliothek og kofibare Samlinger og ligeledes fom
ganfke Fremmed i Stockholm ved Videnfk, Academiets
Samlinger. Dette maa vif nok anfees for en betydelig
Indfkrænkning og ikke ”for den meefi frie Adgang”, ifær
for den fom ikke boede i Byen og altfaa ei altid kunde.
indrette fin Tid efter Profesforens, Men dajeg dog, fom
Hr. Profesforen felv maa vide, aldrig har begjert Andet,
end at faae fee noget af Plantefamlingen og laa-
ne af de Böger, fom havdes, bliver det et forfeilet Stik-
lerie af Hr. Profesforen, naar han figer: ”Adgang til det
naturhiftorifke Studium har været aabnet og lettet for
Enhver, og deriblandt ogfaa for Forfatteren, forfaavidt
det har været muligt at tilfredsftille hans Ön-
Sker”

At Plantelæren Re Begyndelfen af her ved Univerf-
tetet var forbundet med Naturhifiorien er urigtigt; thi
ikke eet Aar efter Hr. Profesforens Ankomfi til det nye
Univerfitet blev afdöde. Smith anfat fom Profesfor i Bo-
tanik og Oekonomie, og naar noget fkulde være, Botani-
ken da heller forbundet med Oekonomien end med den
Öyrige Naturhiforie, |

, At Hr. Profesforen, Myke har udgivet. Arbeider i Tryk-
ke er ikke, i det Mindfie ikke nu, paaanket, 08 altfaa
det. desangaaende Aniözte uvedkommende; men det
indxees dog ikke, hvorledes Opfyldelfen af en Univerf-
Aelslærers Pligier og Udgiyelfen af hans literaire Arbeider

Blandinger. 349

fkulde flaae i Strid med hinanden *). Mig forekommer diefe
io Slags Virkfomhed at famfiemme faa vel, at jeg fna-
rere vilde være tilböielig til at henföre den fidfie under
famme Benævnelfe fom den förfie. Paa Kathedret under-
viler Læreren et lidet Antal, fædvanlig Begyndere, i Vi-
denfkabens förfie Elementer, i fine Skrivter den hele Ver-
den; i det fidfie Tilfælde bör han fornemmelig levere fit Eget,
i det förfie er det nok at meddele Andres med Klarhed;
Henfigten er i begge Tilfælde den famme, Vift nok! ud-
trykkelig fordrer Staten ei mere end det förfie, Sand-
heden nærmere fynes det at have maattet være, om Pro-
fesforen havde fkreyet, at han havde undladt det af Frygt
for Tab, end at han havde renonceret paa den mulige
Fordeel, ifald derved fkal forfiaaes pecuniær, —

”Hvor i denne, fom i alle andre botanifke Haver,
Planten forvilder fig under Dyrkningen, der gjör Læreren
under Examinatorierne de Studerende opmærkfomme paa,
at denne elfkværdige Videnfkab ikke befiaaer blot i et
berigtiget Navneregifier, men i de Studerendes egen ide-
lig gjentagne Underfögelfer af Plantelegemernes forfkjellige
Byguiag”. Jeg tilfiaaer at jeg ikke fatter rigtigt Tanke-
gangen i denne Periode, — Bliver da den paatalte Man-
gel, Planternes urigtige Befiemmelfe, rettet derved at Læ-
reren gjör de Studerende &c,? Eller er det blot ved i
Haven at fiöde paa Planter med falfke Etiqvetter, at Læ-
reren gjör de Studerende &e,? I en velordnet Hauge,

*) Udgiverne have betragtet den her omtalte Sætning fom et
löft Udtryk, der er indkommen alene for Zirats Skyld, og
hvis »bogftavelige Betydning man ei med for megen Confe-
qvents maa föge at udpresfe. Ellers fkulde flere af Univerfite-
tets Lærere, der enten fom Medarbeidere af nærværende Tids-
fkrivt eller paa andre Steder have udgivet Arbeider, deri finde
en Befkyldning for forfömte Embedspligter, hvilket vift ikke har
været Forfatterens Tanke, Regnikabet for den af disfe Arbei-
der höftede Fordeel er let aflagt; for Magazinet T= + 0, for

Magnetismus der Erde — 1100 Spd.:0. f. v. Saaledes

fkal hos os neppe nogen fkrive over videnfkabelige Gjenftan-
de for Fordeels Skyld, og — det er fom. det bör være.
4 Redact»:

320 -— Blandinger.

hvor ingen eller faae falfke Etiqvetter fandtes, blive alt-
faa de Studerende aldrig gjorte opmærkfomme derpaa.
Og vel ogfaa ligemeget; thi paa den, fom har faa lidet
Sands for Videnfkaben, at han behöver at gjöres oftere
opmærkfom derpaa, har det vifi heller ingen Virkning.

”Heryed har Uniyerfitetet feet fig i Stand til at op-
muntre unge Studerende til fortrinlig at danne fig for
Naturhiftorien”. — Hvilke ere de?

Endelig maa jeg til Slutning tilföie Fölgende i An-
ledning af de 3 omtvifiede Udeladelfer: 1) at der ingen
botanifk Profesfor er anfat; 2) at dette Fag ved Univer-
fitetsbibliotheket er mere tilfidefat; 3) at den efter dens
Indretning udmærkede botanifke Hauge for en fior Deel
forfeiler fin Befiemmelfe, i det dens Planter ikke Dbe-
fiemmes.

Hyad 1fie Pofi angaaer, da troer jeg Enhver, fom har
mindlie Kjendfkab til Naturhifiorien efter dens nærvæ-
rende Tilfiand, vil erkjende, at dens Omfang er faa fort,
at een Mand ikke med Grundighed kan omfatte baade
Zoologie og Botanik tillige, end fige Mineralogie, uden
at jeg derfor anförer fpeciellere Bevifer.

Til 2den Pof. Uden at kunne opregne det Enkelte,
tör jeg med temmelig Vished antage, at det allermefie af
hvad der af botanifke Böger findes paa Töien, er af Profesfor
Smihts Efterladenfkaber eller af Bibliothekets förfie Ei-
endom. Af nyere anfkaffede Sager har jeg ikke feet no-
get betydeligt Værk uden Flora Danica *. Derimod
mangler, uden at tale om noget Kobberværk, alle de nyere
Syfiemer, faafom:

1, Römer og Schultes fyfiema vegetabilium.
2, De Candolles fyfiema regni vegetabilis naturalo,

*) Dette Exemplar af Flora Danica fkal efter Sigende ei tilbö.-
re Haugen men Stiftet og være funden i nogle tilflaaede
Kasfer, fom vare bleven faaende fra den forrige Eiers
Tid.

Redakt.

NN

Blandinger. 321

% De Candolles prodromus fyfiematis yegetabilis regui.
he. Fries fyfiema mycologicum,
5. Agardhs fpecies Algarum,
6. Bridel-Brideri Bryologia univerfalis, Videre:
7. Sprengels neue Entdeckungen im ganzen Umfang
der Pflanzenkunde, |
8. Wahlenbergs flora fyecica,
9, Wahlenbergs flora upfalienfis.
10, N, Efenbeck, Hornfchuch & Sturm Bryologia
germanica.
11, Mertens & Koch flora germanica — &c, &c,

Alle Værker uundværlige for en botanilk Profesfor,
ja No. 2, 3, 4 5y 6 708 8 uundværlige for enhver bo-
tanifk Dilettant, fom kun nogenlunde vilde fölge Viden-
fkabens Fremfkridt, I alle disfe findes faa godt fom fiet

ingen Kobbere, altfaa ere de ikke kofibarere end andre
WBöger. Men for at Sagen ikké interesferer den Vedkom-

mende, fynes mig ogfaa Fölgende at tjene til Beviis, Af
Hookers fortræffelige Monographie over Jungermau-
niæ haves efter Smith Fasc, I — 10 og 12 — 15 incl.
Til at complettere dette Værk hörer at anfkaffe 6 Fascicl.
hver af eet Ark Text med 4 Kobberplader. Dette var
dog vel ikke novyerkommeligt, men er ikke fkeet,

For det 3zdie. At en botaniflk Hauges Planter ere
befiemte, forekommer mig at være noget af det Förfie,
fom udfordres for at Haven kan opfylde fin Befiemmelfe:
lige vigtigt for de for botanifk Videnfkab fig Interesferen-
de fom for Gartneren *), der fkal vedligeholde og forme-
re Havens Planter; thi for at kunne dyrke en Plante ret,
bör jo vides, hvor Planten voxer vild, Klimatets Forfkjel
mellem dens Voxefied og dens Dyrkningsfied og om muligt
flere færegne Omfiændigheder ved dens Forekommende **);

*) Siebke klager ogfaa ofte derover. *

%*) At man ei fkal plage en flakkels Dovre-Plante i Calidarium
og derved bringe den til at före en fygelig Tilværelfe, ifte-
denfor at den udenfor Dören vilde trives ligefaa frodigen
fam paa Dovre; naar den kuns kan faae det koldt nok.

322 | Blandinger.

men hvorfra fkal Gartneren hente denne Kundfkab, naar
han end ikke veed, hvilken Plante han har for fig, Kund-
fkaben om at befiemme ukjendte Planter kan visfelig. ik-
ke fordres af en Gartner, ligefaalidt fom der gives ham
Tid dertil, om han end forfaaer det. Man indvende ik-
ke herimod, at han faaer kun befiemte Fröe; thi, deels
er meget Fröe, fom kommer fra andre Hauger galt be-
fiemt formedelfi Sammenblanding og andre deslige Aarfa-
ger, deels hender det fig ofte, at han faaer Fröe, fom
flet ikke ere befiemte, deels hvorledes fkal han rede fig
ud af det, naar Planten ved at faae fig felv, eller ved
Lugekonens Uforfigtighed, eller ved en let mulig Forvexling
af Fröeforterne &c. forvilder fig, faa at det fkeer, fom
jufi i Töiens Have er Tilfældet, at man finder den fam-
me Plante ved 2, 3, 4, 5, 6 ja 17 forfkjellige Nummere,
Naar nu Gartneren eller hans Undergivne famle Fröe af
den modne halvvisne Plante, fom endnu vanfkeligere
kjendes, og fom f, Ex. Tilfældet var i Sommer, af Senc-
cio Jacobæa under 17 forfkjellige Navne, og disfe 17 nu
til Vaaren igjen udfaaes fom 17 forfkjellige, hvilket Vir-
var og Chaos bliver da ikke det Hele” Hvorledes fka!
da Gartneren vide, hvilke Fröeforter eller Rödder han
ifær fkal gjöre fig Umage for at anfkaffe, eller hvilke han
fkal paa Ny dt Hvorledes kan han uden Undfeelfe
fölge med Fremmede og vile en forlangt Plante? Thi
han er fikker paa at vile qvid pro qvo. Hvorledes kan
Havens Henfigt, at belære de Studerende og lette dem Viden-
- fkabens Studium, derved opnaaes? Hvilken Studerende, fom
ikke gjör Botaniken udelukkende til fit Fag — og af dis-
fe vil jo Profesfor Rathke, at der foruden den naturhi-
fiorifke Profesfor og hans Succesfor defignatus flet Ingen
fkal være — har Tid til at gjennemgaae alle eller den
fiörfe Deel af Havens Planter ved möifommeligen og
uden Veiledning at examinere hver enkelt, 'og ifald* han
Skal gjöre dette, fom Profesfor Rathke vil: (vide p. 162)
var det da ikke bedre flet ikke at ledes, end at vildle-
des, bedre at der ingen Etiqvetter fiode ved Planterne,
end falfke? Men å Sandhed uden at gjöre Videnfkaben

Blandingatt 323
til noget Nayneregifier, kan den Studerende höfie fand
Nytte af at gjennemgaae en botanifk Hauges Planter efter
Katalogen; thi dem, fom han ikke forud yeed der fkal
være noget færdeles Mærkeligt ved, eller ved hvilke dette
ikke vifer fig for ham, dem feer han Naynet paa, fam-
menligner med Slægtsforyandte og Familieforvandte, faaer
derved et Overblik over hele Slægten, og danner fig en
Familjecharacteer. De, om hyilke han derimod ved Nay-
net mindes noget Mærkeligt, eller ved hvilke han feer
noget færdeles Udmærkende, dem underkafier han en
nöiere Underfögelfe ligefuldt, fordi han veed Naynet.
Efter en botanifk Excurfion, paa hvilken han har famlet
en Deel Planter og underfögt dem hjemme efter Syfie-
met, bliver han tvivlfom om Enkelte, og da han ei er i
Befiddelfe af Kobberværker, gaaer han til Töien for at
gjöre Sammenligninger. Finder han nu en Allium for en
Ornithogalum, Heracium boreale for murorum &c., faa
er han vel tjent. Var han da ikke bedre tjent ved In-
tet at finde end ved at finde det Splittergale?

Endvidere anfeer jeg en botanifk Hauges Henfigt åk-
ke alene at gaae ud paa de Studerendes Belærelfe, men
ogfaa paa felve Videnfkabens Fremvæxt og Uddannelfe.
Men hvorledes kan denne Henfigt-opnaaes uden at en
videnfkabelig Botaniker er befkjæftiget med Havens Plan-
ter, en Mand fom deri kan og wil gjöre allehaande til
Videnfkabens Fremme figtende Forfög f. Ex. til at erfare
de antagne Characterers Fafihed, til at adfkille Art og Af-
art, til at ndfinde om Fædrenelandets Arter nærfiaaen-
de Planter fra andre Lande ere virkelig forfkjellige Arter
eller kun climatifke Modificationer &c.

Skal endelig Haven uden altfor fior Bekofining be-
fiaae og end mere, fkal den tiltage, da maa det fkee
ved Tufkning af Fröeforter og om muligt af Planter.
-Men hvilken Ringeagt vilde det ikke volde i Udlandet
ikke alene for dette Infiitut, men for den ganfke Viden-
fkab hos os, og hyor vilde det ikke fnart tilintetgjöre al

34 Blandinger.

Tufkningslyf *) med os hos Udlændingen, naar faaledes
Pakker affendtes, hvori Halvydelen var urigtigt befiemt
eller Doubletters Doubletter af den famme Art under
forfkjellige Navne,

Allerede af dette nu Anförte haaber jeg, at enhver
Kyndig og Uforudindtaget vil erkjende, at jeg ikke, fom
Hr. Profesforen behager at fige, har mod min bedre
Overbevisning fögt at kafie Skygge paa de fkedte

Foranfialtninger til det botanifke Studiums Fremme,
| Sommerfelt,

Stjerneskud om Dagen.

I andet Bind af Magazinet Side 514 har jeg berettet,
at jeg den 15de Auguft 1823 Kl. 11) om Formiddagen
ved klart Solfkin faae et Stjernefkud bevæge fig igjen-
nem Univerfal- Infirumentets Kikkert, der var rettet paa
Polarfijernen; at dets Glands var noget fiærkere end Po-
larfijernens, og at det gjennemlöb Kikkertens Seefeldt i en
Tid af omtrent en Sekund, Over denne Notiz, fom er
optaget i Edinb. philof. Journ. Vol. XII, p. 406 har Hr.
Thomas Dick af Perth meddeclt Bemærkninger i fam-
me Journ. Vol, XIII. p. 167 — 170, i hvilke han föger at
godtgjöre, ”at det af mig feete lyfende Legeme ei har
været andet end en Fugl, fom beyægede fig mod Atmo-
fphærens lavere Regioner, og hvis Legems underfe mod
Iagttageren vendte Overflade var fiærk oplyfi af Solen”.
Hr. Arago, fom anförer denne Notiz i Annales de Che-
mie & Phyfique T. XXX, p.416, vil ei tiltræde Hr, Dicks
Hypothefe, og anmærker, at han felv ofte har feet lignen-
de lyfende Legemer beyæge fig igjennem Repetitions-Cir-

4) Det vi ifær fiulde tufke med, norfke Alpeplanter, haves hel-
ler flet ikke. Da de kunne godt holdes i Kjöbenhavn, maat-
16 vi og kunne have. dem, naar man bröd fig derom.

Blandinger.: 325

kelens Kikkert; hvilke. af. forlkjellige..Grunde. ei kunne
antages for at have været Fugle, Vagtet hverken Særfy-
net felv eller dets rette Forklaring er af fynderlig Vigtig-
hed, faa vil jeg dog, da denne Notiz fenere paa forfkjel-
lige Steder er gjentaget, her tilföie fölgende fimple Be-
mærkninger, fom efter min Formening aldeles vife Uri-
meligheden af Hr. Dicks Hypothefe, Sætter man dette
Legems
fande Diameter | nej esiaisø > bue ee le fe
fynlige Diameter 2 "++ 0 0 /6:/60 8 €e
AMRand, fra Kikkérien Vara, Fax 0 hødle sje ae
lodrette Höide over Jordfladen po HYIia le am ax
Höidexinkelp, ol maa osrsdnet emje Meifar le aa
Hafigbed pån sebuasi.dlerte Meine FaadøTte- se
Kikkertens Campus. 20 + -10- 0 nn
Tiden i hvilken Legemet gjennemlöb denne .
Vinkelen, fom Beyægelfens Retning gjorde med
Kikkertens optifke Axe , .+ 64 4 - e
faa er

bo 0 rms av

HEGE

IE

a== == EE NE MT SN)
2 find ar fn å
D.fin h.
HF a.finh een
Å fin å
2a,tanggCe 2D,.tangic
Ca === hd
tim, v t.finv.find

d, €, derfom man kjendte Legemets fande Störrelfe og
Retningen af dets Beyægelfe, faa kunde dets Affiand fra
Kikkerten, dets lodretie Höide. ov er Jordfladen og dets
Hafiighed beregnes.

Nu var den. tilfypeladende Störrelfe temmelig nær
den famme fom Polarfijernens, maafke lidet. förre; man
kan altfaa i det höiefie fætte d == 1”. Stjernetiden var
8h 40' og Polarfijernens Zenithdifiants, fom omtrent 1. Mi-
nut tilforn var aflæfi var 30” 48! 36, altfaa Höiden af
det Punkt paa Himmelhvælvingen, fom fiod i Forlængel-
fen af Kikkertens optifke Axe == 599 11" 24; fölgelig —

396 Blandingér.

kan man fætte h*=%597 11, Endelig er Kikkertens Cam-
pus eller Seefeldt c == 0" 45"; antåge vi nu Tiden t, i
hvilken Legemet gjennemlöb Kikkertens Séefeldt eller en
Bue af 454", == 1 Secund, * og fætte Vinkelen v, hvis Störrel-
fe er ganfke ubekjendt, == 009, faa findes for Olpe de
Værdier af D, de hosfiaaendé Værdier. af å H og OG

D a H C
0,1 Fod | 20627 Fod | +17715* Fod |-- 270 Fod
To 4 41255 »— | goftge i Plagpo LS

0,53 — 1 61880 - — | 53144 "= | 3810 —
goe Se øR 270 ED 2
gr 4. 195180 +— | 9885750 å |- 15S0M0E00N
9,0 — 1 206267 :— | 177146 — |- 2900 —
Heraf fees «altfaa; at om vi end antåge, at dette Iy-
fende Legeme kuns havde en Diameter af ø5 Fod, eller
en Decimaltomme, faa maa dets Affiand fra Kikkerten
have været 20627, Fod d.e, omtrent $ af én geographifk Mil,
dets lodrette Höide over Jordfladen == 17715 Fod, d. €
omtrent å geographifk Mil, og dets Hafiighed eller Bevæ-
gelfe i er Sekund == 270 Fod (under Forudfætning at
Bevægelfen var lodret mod Synslinien, eller v == 90%;
faldt Legemet lodret mod Jordens Overflade, faa var
v == 30" 49" og altfaa Hafiigheden omtrent dobbelt faa
fior eller 540 Fod). Men hvorledes fkulde et Dyr af no-
get mere end en Oldenborres -Störrelfe kunne hæve fig
til å Miles Höide, og hvad der end mere fynes umuligt,
Bevage fig med en Haflighed af henved 300 Fod eller
derover; endelig hvorledes fkulde et Legeme, fom ei var
felvlyfende, i faa fior Affiand reflectere faa meget Lys,
at den fkinnede fiærkere end Polarfijernen? Antage vi
Legemets Gjennemfnit D == % Fod eller 4 Dec. Tom,,
faå findes Afftanden 103154 Fod (41 geogr. Mile), den
lodrette Höide over Jordfladen 89573 (52 geogr. Mile) og
Haftigheden 1350 Fod; men til dénne Höide kan intet le-
vende Dyr hæve fig, og Hafiigheden er omtrent lig en af
Mundingen udfarende Kanonkugles. Antage vi endelig
Gjennemfnittet == 1 Fod, faa blive Affianden, Höiden og

Blandinger. 327

Hafiigheden dobbelt faa vir fom * % forrige Hypothefe,
Man behöver kuns at antage dette Legemes Gjennemfnit
DP: Fon, for at fætte det aldeles udenfor Åtmofphe-
rens Grændfer og give det en Hafiighed af 4050 Fod i
Sekunden, en - Hafiighed, fom ingen Kunf kan meddele
noget Legeme her paa. Jordén. Gaae vi til den modfat-
te Side og antage det lyfende Legemes Gjennemfnit at
være. 0,01 Fod eller en Decimallinie, d. e. lig en Cocci-
nellas (Mariehönes) Störrelfe, faa finde vi dog Affianden
fra Kikkerten 2065. Fod, den lodrette Höide 1772 Fod og
Hafigheden 27 Fod i Secunden, hyilken Hafiighed langt
overgaaer den, hyormed faadanne fmaae Infecter kunne
bevæge fig ifær paa en fille Solfkinsdag, Kort: den rin-
ge fynlige Diameter, den fiore Vinkelhafiighed og det
fiørke Lys komme befiandig i Strid med hinanden, hvad
enten vi antage Legemets fande Störrelfe liden eller fior;
og disfe Betragtninger lede os hen til den Overbeviisning,
at Legemet har været felvlyfende, ved Atmofphærens yder-
file Grændfer, og har bevæget fig med en Hafiighed, fom
kuns kan. fammenlignes med Himmellegemernes, At de
Legemer, Hr. Dick har feet i fit Telefkop, have været
Fugle, vil jeg ikke aftvifie ham; jeg har ogfaa' feet faa-
danne, Mener deres Affiand fra Kikkerten middelmaa-
dig, faa kan man endnu adfkille deres Figur og Vinge-
flag; er Affianden faa fior, at dette ikke længer ér muligt,
da er ogfaa. det fra dem reflecterte Lys faa ringe, at de
enten ikke bemærkes, eller i det mindfie ei overfiraale en
Stjerne af anden Rang i 60 Graders Höide paa'en fuld-
kommen klar. Sommerdag. | |

| | ee |

Astronomiske Uhre, Chronometre.

Det (tilkommende) afironomilke Obfervatorium er
kommen i Befiddelfe af et Pendnl-Uhr af Hr, Urban

328 Blandinger.

Ji ir genf en i Kjöbenhavn, famt af et faakaldet Boxchro-
nometer (No. 1259) af Hr. Kesfels i Altona (befiemt
for min Reife igjennem Sibirien). Tilforn eiede Obfer-
vatoriet et Lommechronometer i Sölvcasfe (No. 152) af
Arnoldi London. Endelig ere i mit Værge et Lomme-
chronometer i Sölvcasfé (No. 1255), tilhörende den geo-
graphifke Opmaaling, og ét Boxchronometer (No, 1257),
tilhörende den Norfke Marine, begge af Hr. Kesfels,
Disfe Uhres Gang har jeg underfögt fiden 24de April 1826,
og uagtet mine andre Forretninger og det interimifiifke
Obfervatoriums fjerne Beliggenhed ei have tilladt mig at
gjöre. faa hyppige Tidsbefiemmelfer, fom til en ganfke
paalidelig Dom over disfe Mafkiners Fuldkommenhed var
fornöden, faa vil dog fölgende daglige Gang giye en om-
trentlig Idee,
Jiirgenfen| Kesfels Kold Kesfels | Arnold

D
1826. Pendul, | B. 1259. | B. 1257. | L. 1255. | L. 132.
Mai 1 —— -+- 371 =— + 54199 |4 ULF
7 Fr + 3,58 al ,32 2,88
8 =- 505 sat 3595: 330
2 16 ol lp 24 nl 501 2,83
21 — 4580 — 6,12 7,22
Jum 1 — 4,65 — 7,69 | 2591
11 TER 4580 ETE 8:99 2,15
vane ao 5535 — 9,96 2,06
Juli 6 == 69 — 10,41 1,82
EE o) — 6,14 — 10,65 3,17
Auguft 181 — 6,99 — 11,51: | 3,52
— 0%%2 72 — 11,96 | 3578

30| = |
Sepibr, 5 —0,85 | 7,88 | — 015 11,56 4,28
bag 40,62 1-1 7:49--| 4 0,17 12,69 h,21

24
Octobr, 11 1,40 7555 1,22 12,93 5,03
Noybr, 7 3 0:48 7,61 + 2,16 12,50 6,11

19
Decbr, 17| 40,13 8,67 2,83 13596 7,69
22| +0,55 8:59 3,72 15581 8:17
1827

Januar 92| *+ 0,75 83508 2,61 | 15:76 8,50
z0| +05 8,88 4,60 14,85 8:40
Febr, %- 8I 0559 0,98 5500 16,19 7598

Heryed er at mærke at Kesfels No. 1259 og 1255
kom formedelfi Hayarie il 9 Gr hyor de bleye lig-

Blandinger. 329

gende hele Vinteren (omtrent et halvt Aar) og hvor Olien
i en kold og maafkee fugtig Pakbod fandfynligviis er ble-
ven fordæryet, Fremdeles bemærker Hr, Keésfels, at alle
nye GChronometre i det förfie Aar have Tilböielighed til
at accelerere, indtil alle Mafkinens Dele have indflebet
fig i hinanden, og Compenfationen faa at fige fat fig i en fafi
Tilfiand, hvilket ogfaa ovenfiaaende Pröve udvifer, Angaa-
ende Jiirgenfens Pendul, da er det aldeles nödyen-
digt, at et faadant Uhr maa ophænges paa en Steenpille
faa urokkelig fom muligt, ifald det fkal have faa jevn
en Gang, fom det ifölge fim fortrinlige Confiruction kan
erholde, Men da dette Kunfiværk aldeles vilde ödelæg-
ges, ifald det blev ophængt i det fugtige interimifiifke
Obferyatoriuni, har jeg maattet forelöbig opfillle det i
min Bopæl, Da nu i ethyeért Træhuus Væggene zittre,
naar Döre op- og ilukkes endog i tiliödende Værelfer,
faa kan man ei vente, at noget Penduluhr under faa ufor-
deelagtige Omfiændigheder kan have nogen fuldkommen
jevn Gang. Imidlertid har ovenfiaaende Pröye viift hvad
Udret kan præfiere, naar det faaér en pasfende Opftilling,
Ved Opfiillingen den 3ote Augufi 1826 vifte det 24" efter
Middeltiden og den 8de Febr, 1827 vilie det 39” foran
Middeltiden, imellem hvilke Grændfer det i de mellem-
værende 162 Dage med ganfke fmaae daglige Ujevnheder
af nogle Tiendedele af en Sekund har bevæget fig, Ved
at fammenligie Chronometrene hyer Middag med Pen-
duluhret har jeg fundet, at deres daglige Gang ogfaa var
færdeles jevn, faafom de daglige Ujevnheder fjelden ha-
ve overfieget et Par Tiendedele af en Sekund, og det er
faaledes at haabe, at disfe Uhre efter et halvt Aars Tid
lidt efter lidt ville nærme fig til den fuldkomne Gang,
fom de övrige Uhre, der ere komne fra denne talentful-
de Kunfiners Hænder, have udviifi,
Priferne paa disfe Uhre ere: hos Jiirgenfen
Pendilg 206 vå St 500 Species (Sölv)

Guld Lomme-Chronometer 360 — —
Sölv % Mo 00 ==
Boxchronometer . ++ 300 — ag

330 Blandinger.

Hr, Jiirgenfen tilföier, ”at ifald der fkal være Luxus
derved, da blive de lidet dyrere, d, e&, at fige imellem
%0 å 40 Species mere",
hos Kesfels:

Boxchronometer . + » 200 Hollandfke Ducater -

Sölvyv-Lommechronometer 150 — ==

Hos Arnold var, da No. 132 blev kjöbt, Prifen paa et
Lommechronometer i Sölv 100 Guineer, i Guld 125 Guineer,
For nærværende ere Priferne hos Hr, Molineux i Lon-
don:.
Boxchronom, fom gaaer 2Dage . > 0. ++ L5:
Boxchronom. fom gaaer 3Dage . ++ - & —7
Lommechronom, i Guldkasfe . . » » x - —5
Lommechronom, 1 Sölvkasfe . . & - > » —=5
(Schum, afir. Nachr. 3 Bd, 8. 255).

Hos L. Breguet et fils 1 Paris,
Boxchronometer (Horloges marines)

Gaaende 8 Dage, med Suspenfion i Kasfe af Maha-

BOR: ie eee eee ADEN AER

Gaaende 50 Timer, med Stopper før Balan-

cehjulet, | se me syle a re AD
Lommechronometer (Montres marines)

Guldkapfel å Mahagoni Kasfe . + .» .- 1800 —

Solvkaplel. os. 4 Mere he mere JAN
Afironomifk Pendul med Mahagoni Kasfe . 1600 —
— — uden — — e 1520 —
(Schum, afir. Nachr. 4 Bd, 5, 81 — 82)»

Hanfteen,

Kunne Videnskaberne igjen synke i Europa?

I den populære Fremfiilling af Jordens magnetifke
Særfyn, fom er indrykket i dette Tidsfkrifts förfie Bind,
har jeg yttret, ”at Amerikas Qpdagelfe har giyet Menne-

Blandinger. 991

fkeyennen den glædelige Fortröfining, at Mulerne, hvis
de engang ved uædle Lidenfkaber og firidende Interesfer
fkulde nödes til at flygte fra Europa, i hin Colum-
bus's nye Verden vilde finde et fikkert Tilflugtsfied”,
I en Overfættelfe af dette Stykke, indfört i Jamefons
Edinburgh philofophical Journal Vol. XII., har Overfæt-
teren eller Redacteuren, fom har undertegnet fig T.,, ien*
Note til dette Sted anmærket: ”Science has no alternate
growth and decline, Why fhould we think her moft lj-
kely to depart from that refidence, where fhe is moft
firmly efiablished?” d.e. "Videnfkab har ingen vexelviis
Tilvæxt og Aftagelfe, Hvorfor fkulle vi antage Sandfyn-
ligheden af, at den vilde flye fra det Opholdsfied, hvor
den er fiærkeft grundfæftet?”” — Forfynet holde fin be.
fkjærmende Haand over Europa, at denne Mulighed al-
drig bliver til Virkelighed! Hvilke Aarfager der kunde
fremlede en faadan Ulykke er, fynes mig, ikke utydelig
paa det anförte Sted antydet, og at en faadan Tilbage-
gang virkelig har fundet Sted, er ei vanfkelig af Hi-
fiorien at godtgjöre, I det mindfie 3000 Aar för Chrifii
Födfel vare Brahminerne i Befiddelfe af en höi Grad af
videnfkabelig Dannelfe, af hvilken nu faa godt fom in-
tet Spoer er tilbage. Deres Surya Siddhanta, af hvilken
Hr, Davis i Afiatic Refearches 2 Vol, har givet er Ud-
tog, indeholder, fornden et fornuftigt afironomifkt Syfiem
og Regler for Kalculen, ogfaa en fuldkommen udviklet
Trigonometrie, med tilhörende Tavler; en Videnfkab, fom
ifölge dens Narur ei kan opliaae, förend efter at Geome-
trien og Arithmetiken hver for fig have naaet en betyde-
lig Höide. I Grækenland bleve Stjernebillederne forefiil-
lede paa Kuglen omtrent 1140 Aar för Chrifius; og Hip-
parch opfandt eller udviklede förfø Trigonometrien- til
et Syfiem 130 Aar för Chrifius, efter at Euklides, Ar-
chimedes og Appolonius efter hinanden havde blom-
firet og frembragt hine udödelige Værker, hvis Glands ei
er bleyen fordunklet af de fenefie Alderes höiefie Opfin-

n0 %
å å

292: Blandinger:

deHfér 'og* Forbedringer *). Et «heelt Aartufinde» maatte
altfaa hos Grækeérne henrinde fra de förfie afironomifke .
Tagttagelfer indtil Trigonometriens Opfindelfe; og der er
ingen Grund til at antage, at Videnfkabens Fremfkridt
have været hurtigere i andre Lande, Igjennem et heelt
Aartufinde i det mindfie kunne vi altfaa med temmelig
Sikkerhed antage, at Videnfkaberne have frodigen blom-
firet å Indien, og dog ere de der aldeles forfvundne.-
Ghineferne kjendte Krudtet og Compasfet længe för Euros
pæerne, og ere endnu i Befiddelfe af en Mænugde tech-
stifke Haandgreb, törrede Frugter af den engang frodigt-
blomfirende, men forlængft henvisnede Plante. . Hvilke

Aarfager have da frembragt denne förgelige Tilbagegang?
Svaret ligger temmelig nær. Kuns under Frihedens Pau-
hiner naaer den mennefkelige Aand fin höiefie Udvikling.
Ingen Nation er af Naturen rigeligere begavet med Ta-
lenter end den Spanfke; og dog ere Geniets Frembrin-
gelfer der fjeldnere end hos de övrige Europæifke Natio-
ner af famme Störrele, Under den Tyrkifke Halvmaane
have aldrig Videnfkaber eller Kunfier kunnet trives,
Despotik Regjeringsform er alene pasfende for et Fo'k,
fom nylig er traadt ud af Vildhedens Tilfiand, og endnu
lever i Umyndigheds Börneaar. Naar Fyrfterne, forglem-
mende at denne Alder i Europa er forfyunden, i en van-
vittig Strid med Mennefkerettigheder krampagtigen knu-
ge Haanden om Jernfcepteret, og derved vække fkadelige
Gjærninger og Reactioner, da vender Mufen med Affkye
og Mismod fit Aafyn bort fra den blodige Kampplads,-
indtil Kampen er endt og dens Udfald vifer, om hun kan
vende tilbage eller (kal flye for befiandig. Naar Regen-
ten tilkjendegiver grundige Tænkere fit Mishag over To-
lige Underfögelfers Bekjendtgjörelfe, naar han anfætter
Videnfkabernes Dyrkere fom &Aarstjenere, og gjör de=
res Enkers Penfion til en Naadesfag, for at gjöre Tanken

*) See Obfervations on the Trigonometrical Tables of the
Brahmins by John Playfair, i Transactions of the Royal
Society of Edinburgh Vol. IL

Blandinger. 333

«tilden byklende Trælysda fynes det Tidspunkt, £l-at kunne
være fjernt, da Videnfkaberne ci Iænger kunne fiige, men
langforiit maa henvisne, indtil et Chinefilkt. Blameli ud-
breder fig over det forældede Europa *J.. Og felv.i det
frie England, fkulde der ei findes et Ukrudt, fom lettelig
engang-i- Tidens: Længde kunde tage faa flærkt Overhaand,
at det qvalte den ædle Plante? Videnfkaberne have der
taget en faa aldeles praktifk Retning, at enhver reen
ihéoretifk 'Granfkning; hvis praktifke Anvendelfe paa
det phyfifke Livs Beqvemmelighed ei öieblikkelig kan Paa;
peges, kuns med Skye tör optræde, og kun vinder liden
Opmærkfomhed; imedens de ubetydeligfie Ideer, fom gri+
be:ind i: Dagliglivets Syfler, rigelig belönnes.. Kort, Theo
rien fynkér:imédens Anivendelfen fiiger; men. naar denne
onifider åfoleret vil optræde fom felvfiændigt Væfen, da
er den en Plante:uden Rod, hvis Livsperiode er.udrun»
det, :0g fom er overladt fil Elementcrnes ödelæggende
Indvirknings > a

ee i Hanfteen,

Dausk Magazin for Kunstnere og «Haandvær»
de gd kere. , MAA

T

: Udgiveren af ovennævnte Tidsfkrift Hr. Dry Gi. Frå
Urfin,, Obfervator. ved: Univerfitetets: afirorömilke: Obfer»
vatorium å Kjöbenhavn, har tillendt os dets förfie:Heftel»
Han angiver paå Omflagetr Skriftets Plan-og: Indhold' fom.
fölger: > L .d HSvYnÅ oSgdssmetgil
«00 1d”Fremfiilling af de: Dele af Mafkinlæfen; fom høs:
os (i Danmårk) fortrinligviis kunne finde Anvéndeleg:%

2) Meddelelfe af nye Opfindelfer, fom enten her.ere.
ort ro ia01L Sunirdeisvin 125 179selsrot ørvonkedd (4
*) Dog ei overalt ere Udfigterne fax mörke; hift'og her byg-
Ovgeé Frihed og Fred: Lykkelige Norge, maatte Du beftaridig

5 forsjene, "betandig påakjöhne" og "Iøngé'behdldd mit Tykke !

334 Blandinger.

gjorte, bragte i i Udövelfe, eller fynes at fortjene vor fær»
deles Opmærkfomhed;

3) Befvarelfe paa Spörgsmaal, der gives af Kunfine-
re og Haandyærkere, om een eller anden i deres Fag
vigtig Gjenfiand;

4) Forfkjellige Bidrag, I föm ellers kunne være af Vig-
tighed, f. Ex. Beregninger henhörende til Mafkinfaget og
Haandværksvæfenet, eller af Interesfe, faafom hifiorifke
Ffterretninger om Vigtige Mafkiner i andre Lande, eller
ogfaa i Oldtiden o. f. v.”.

Ugentlig udkommer et Nummer af et halvt eller et
heelt Ark; 6 Nummere udgjör et Hefte og 30 Ark et Bind,
12 Nummere erholdes af Subfcribenterne for 1 Rbdr. i
Sedler. Det förfie Hefte indeholder blandt andet fölgen-
de Artikler: Fernisfer, Gasbelysning, Qvintenz's Vægt (en
af 2 Vægtfiænger fammenfat Veiemafkine, fom optager li-
den Plads og paa hvilken ved Lodder af liden Vægt, fio-
re Masfer kunne afveies), Ætsgrund, Mofers Skudbind
(en Bog, i hvilken Blade med Lethed kunne wudtages,
omfættes og nye indfkydes, fær anvendelig fom Biblio-
thek-Catalog), Vei under Themfen (udförligere i Edinb,
philof. Journal Vol, X. S, 276), Qvikfölvdampmafkine (Be-
dömmelfe over dens Anvendelighed paa Skibe i en ame-
rikanfk Journal), Vægterens Natuhr m. m. Fremdeles
Anmældelfe af de 2 förfie Dele af det kongl, Danfke Vi-
denfkab. Selfkabs mnaturvidenfkabelige og mathematifke
Afhandlinger. De vigtigfie her afhandlede Materier ere:
Commandör Wileugels Forlög nmied Scaramellas faakal-
dede ifolerende Compas (hvor Naalen er indfluttet i en
Jerndaafe); Örfieds Bemærkninger om Brændfelets hen-
figtsmæsfige Anvendclfe; Urb. Jilrgenfen om lfochro-
nismen ved Pendulets Sving *); Orfied om Legemernes
Sammentrykning (meddeelt i næryærende Hefte).

*) Kunfineren foreflaaer at tfilveiebringe Jfochronismen ved at
gjöre Loddet, fom holder Mafkinen i Gang, huult, og at
kafie et Par Hagl i famme, naar man opdager, at Pendulets
Svingningsbue er formind/ket. Nytten af dette fimple Hjælpe-

ja - Blandinger. 335
Vi kunne ei undlade at anbefale dette Jigefaa un-
derholdende fom nyttige Tidsfkrift til Enhver af vore
Landsmænd, hvis Stilling i Livet gjör technifke Kund-
fkaber nödyendige. |
Udsiverne,

Om de meteorologiske Iagttagelser i Bergen
af G. Bohr.

De vedföiede Barometer-lagttagelfer for November og
December Maaned 1825, tilligemed de for 1fie Qvartal d, A,
ere her anfiillede med et meget nöiagtigt Hæverbaro-
meter, der er forfærdiget af Univerfitetets Infirumentmager
Hr, Claufen, faaledes fom det af Hr. Profesfor Han-
fteen å Magazinets 2det Hefte Side 271, for Aaret 1824,

middel falder dog for en fior Deel bort ved fölgende Betragt-
ning. Ved et Chronometer eller Söe-Uhr er det af fior Vig-
tighed, at det faa nær fom muligt beholder famme daglige Gang
i længere Tid, f. Ex. fra Aarets Begyndelfe til det? Ende; thi
her nödes man til i flere Uger eller Maaneder at antage Gan-
gen fom jevn, indtil man paa et nyt Sted faaer en ny Ræk-
ke af Tidsbeftemmelfer. Smaae Ujevnheder i den daglige
Gang, fom omfider bæve hinanden, ere derimod af mindre
Betydning. Ved et Pendul-Uhr i et Obfervatorium forholder
det fig omvendt. Da dette tjener til at udmaale flörre eller
mindre Dele af Himmelens daglige Omdreining, faa er det
af yderfte Vigtighed, at Gangen i en Tid af 24 Timer er faa
jevn fom muligt; om derimod Uhret formedelft Oliens For-
tykkelfe faaer en mindre Svingebue og altfaa lidet hurti”
gere Gang om Vinteren end om Sommeren, er ligegyldigt. Da
det nu er umuligt, at Aftronomen i Löbet af 24 Timer kan
beftandig holde Öie med Pendulets Svingningsbue, for ved
det foreflagne Middel beftandig at holde den ved famme Stör-
relfe, faa fynes dette Forflag ei at have fynderlig praktifk
Nytte for Aflronomen. En Mekanisme, fom felv vedligeløol-
der Ifochronismen, er visfelig meget at foretrække. Bed.

336 Blandinger.

befkrevne., I Mai f, A. havde Hr, Profesforen den God-
hed at fammenligne bemeldte Barometer med det Ripa-
montifke, og at underföge Nöiagtigheden af dets Indde-
ling. 80 Sammenligninger befiemte Reductionen af Ri-
pamonti til mit == + 0,075Mm. Desuden fordrer dette
en Correction == + 0,555 Mm, fordi 760 Mm paa famme be-
fandtes at udgjöre 760,555 Mm, efterat der var taget Henfyn
paa det Fortinfke Meters Inddeling og Temperatur; det
Ripamontifke BarometersheleReduction tilmit
er altfaa == 0,410Mm, För min Afreife fra Chrifiiania i
Octber f, A. fammenlignedes atter begge Barometre nogle
Gange, og deres indbyrdes Stand befandtes uforandret,
Hævyerbarometret kom heldigviis hid tilfös aldeles
- ubefkadiget, og det hænger nu faaledes her 236,57
Norfke Fod vefilig og 113,22 nordlig af Domkirketaarnets
Midte. Höiden af dets Middelpunkt er ved tyen-
de Nivellements befundet at være 50,997 Fod over Hay-
fladen ved Middel-Flodhöide,

De forhen brugte Barometere vare anbragte
paa famme Sted, fom det Claufenfke. Til lagttagel-
ferne indtil April 1820 benyttedes et Hæverbarometer af
Smiths FtablisfementiKjöbenhavn; derefier Ripamon-
tis indtil Slutningen af Juli 1821; fremdeles atter det
nævnte Smithfke og et Kapfel-Barometer, forfynet med
en Skale, hvis Nonius angiver 7; Linie, hvilke tvende
Barometre paa det nærmefie ere correfponderende, Ifölge
100 Sammenligninger fiaaer det Smiihfke Hæverbaro-
meter nu, efter 5 Udkogningninger, 0,101 Mm höiere end
det Claufenfke, Det fiod 1,55 Mm höiere end det Ripamon-
iifke i den Tilfiand, dette var, da jeg erholdt det.

Alle Barometer-lIagttagelfer ere reducere-
de til 0” Normaltemperatur; de indtil 1825 efter det i
Budfiikken for 1818 anförte Udtryk; de fildigere efter Hr.
Profesfor Hanftéens Tabel i Magaz. 2det Hefte 1824,

Blandinger. — 337

Side 208, eller efter Formulen for famme, -Indtil Slutnin-
gen af 1324 anfiilledes alle Barometer- og Thermo-
meter-lagttagelfer 3 Gange daglig, Morgen og
Aften Kl, 7 og Middag Kl. 1; de fildigere derimod
paa den over hver Rubrik anförte Tid, Nogle faa Iagt-
tagelfer om Morgenen Kl, 3, til Befiemmelfe af det natli-
ge Minimum, ere. noterede i den Rubrik, hvis Overfkrift
er: Andre lagttagelfer, De daglige Barometerobfer-
vationer for Marts Maaned ere endnu forögede med
tyende: ved Selens Op- og Nedgang, ligefom Ob-
fervationerne i Marfeille (See Conn, de Tems for 1827).
De anfatte Middeltal under de Rubrikker, fom in-
deholde Barometer- og Thermometer-lagttagelferne indtil
November 1825, ere, ligefom de fildigere, udledte af alle
Obferyationer daglig, og ikke af Maximum og Minimum
alene,

Luftens Temperatur-Tilfiand er befiemt efter
tyende Thermometreé med Reaumnrs Inddeling; det ene
mod Nord, 134 Fod over Jordens Overflade, og det an-
det mod Syd, 3 F, lavere, Begge hæuge frit, i Skygge og
befriede for Lufttrek af Værelfer og for tilbagekafiede
Solfiraaler, Thermometer-lagttagelferne anfiilles eenstidig
med de over Barometeret *), men maa endnu rettes for
de Feil, disfe Infirumenter have, faavel ved Hovedpunk=
ternes Befiemmeyfe, fom ved Inddelingen. Blandt5 Ther-
mometre, hvis Nulpunkter nylig prövedes i fmeltende
Snee, vare ei tvende eens; Forfkjellen fieeg endog til 13?
ved 3 af dem, Til Beffiemmelfe af Jordens Middel-
temperatur, ere ogfaa nogle Iasgttagelfer anfiillede her,
og af tvende fundet == 4%06 R, rettet for Thermome-
terets Feil, |

Den lodretteHöide af den her faldne Mænsg-
de Regn eller Snee er, efterat den fidfie var oplöfi,
opgivet i Parifer Linier og Tiendedele, faaledes fom
den vilde have været, hyis Vandet blev fiaaende og in-

%) Tegnet () i den förfte og femte Rubrik for Thermometeret
i Mats Maaned betyder ved Sølens Op- og Nedgang.

338 Blandinger.

tet uddunfiede, Den til disfe Befiemmeyfer brugte Re gn-
maaler hænger 28 Fod over Jorden, frit og ikke udfat
for Kafievind, For at erfare Forfkjellen mellem
den ftörreRegnmængde, der her falder ved Jor-
dens Overflade og i et höiere Luftlag, anfiilledes
daglig lagttagelfer med tvende overeensfiemmende Hyeto-
tometere i Aarene 1820 og 1821. Ifölge Refultatet af dis-
fe, der er indfört i 2det Bind af Magazin for Aar 1825
var Höiden af den Regnmængde, der faldt ved 4 Fods
Affiand fra Jorden .» + - == 15405 Par. Tommer og
ved 293 Fods Affiand fra Jorden == 142,25

Forfkjellen altfaa == 11,80 Par. Tommer el-
Jer omtrent 6 Tommer aarlig, fom maa adderes til Re-
Sultatet af de aarlige Ilagttagelfer fra 1823 af, hvis man
vil vide Regnqvantitetens Höide ved Jordens Overflade,
Höiden af Snee og Hagl maales efter OQplösningen paa
famme Maade fom Regnyandet. Da Regnmaalerens över-
fie Kasfes Kanter ere over 6 Tommer höie, er det ikke
fandfynligt, at Vinden. kan have bortfört noget af Sneen,
der her kun falder i liden Mængde og i Almindelighed
oplöfes fnart,

Disfe Iagttagelfer over Regnmængdens Höi-
de optegnes hver Morgen; de over Vindens Ret-
ning derimod om Middagen efter Flöifjeldets Vind-
fiang, hvis Affiand er 1942,1 Fod fra Iagttagelfesværelfet,
og efter Alhidaden paa et i dette, i den afironomifke
Meridian fafifiillet Gompas. Naar de, bagenfor Flöifiangen
liggende höiere Fjelde enten ikke tillade, Tlöifiangen fri
Bevægelfe, eller, naar dens Retning forvirres af Kafievin-
de, hvilket ifær er Tilfældet i Qvadranten fra Nord til
Öfi, har jeg betjent mig af andre fikre Gjenfiande til Be-
fiemmelferne om Vindens Retning. Disfe ere faaledes
tilforladeligere end de om dens Hafiighed eller Styrke,
der, formedelfi Mangel paa et beqvemt Sted til at opfiille
en Vindmaaler, hindindtil blot er optegnet efter
Skjön ved een af de 4 Grader: 1, der betyder fvag,
2, temmelig fiærk, 5, fiærk Vind eller Blæfi, og 4,

em

Blandinger. e 339

Storm. Blikfiille betegnes med 0, og ufiadig cller
omgaaende Vind med 0. V. Var Vindens Hafiighed
om Aftenen noget forfkjellig fra den om Middagen uote-
rede, er ogfaa dette anfört.

I Rubrikken for Veiret betyder T, Tykt, eller
at intet Himmellegeme var fynligt; K, Klart, eller alde-
les fkyfrie Himmel; B. Blandet, eller at intet af disfe
Tilfælde indtraf. R. betyder Regn; S Sneej o., L, vw.
Under andre lagttagelfer indförtes faadanne, fom ei
ere indbefattede under de foregaaende. - Blandt disfe vare
de faa Nordlys, Bergens alt for ofte tildækkede Him-
mel tillod at obfervere i Vinter, meget ufædvanlig
fiærke, og det, den 5te Januar d. A., om Aftenen fra 51
til 12, ifær pragtfuldt, Enhver af dets ubefkriveligen
fkjönne Lysbuer havdei Almindelighed lit höieffe Punkt
i den magnetifke Meridian, og de fra Buerne ud-
fkudte Straalepiller bevægede fig fiedfe, fkjönt med afvex-
lende Hafiighed, henimod den fydlige Himmel, forbi Ze-
nith, Et andet fjeldent Luftfyn, formodentlig ogfaa
et Nordlys, faaes -her den 15de Januar 1820 om Aftenen
mellem Kl. 74 og 8 af Ingenieurmajor Vetlefen og mig
tillige, Det-vifie fig, faalænge det -varede, fom et alde-
les regulairt Bælte, eller fom en Lys-Ring af omtrent
2* Brede; fiod fladigt og flammede aldeles ikke. Fra
ONO, lidt nordlig af Stjernebilledet Tvillingerne, firakte
det fig op gjennem Kudfkens Hoved, & i Casfiopeia, der var
i Zenith omtrent Kl. 74 og endte fig nærved Stjernen $
i Svanen No, 4837. af Bodes Verzeichnifs von 5505 Ster-
nen des Hr, Piazzi, eller den fidfie Stjerne i Svanens
fydlige Vinge mod VSV, Dette lyfe Bælte fkar faaledes
den magnetifke Meridian under rette Vinkler.
Indtil Kl. 3, da Himmelen blev overtrukket med Skyer,

var dets Stilling endnu fiadig, og dets Udfeende fom en
bleg, electrifk Materie i Mörke *).

Stjernebedækninger af Maanen

obferverede i Bergen paa Fortet Frideriksberg (See Magz. 2det
Bind, Side 316, og 4de Bind Side 26.

1323 den 21 Decbr,, TT SJ, Indg, 6t 1" 35484 Stjernetid (uvis)
- Udg. 7 3 59,68 "F
1826 den 20 Marts, & £), Indg. 11t 24003 fand Tid,

*) De meteorologifke Tabeller for 1822, 1823 og 1824 leveres ved
Slutningen af nærværende Hefte; lagttagelferne for 1825 og
1826 maa for Pladfens Skyld opbevares til næfte Hefte.

Redac.

I *u99J19y0 1

1eJr

o |g or
- | 13
å 61
ö | TT
I or
G 6
G% D | ha
d g GG
G GT 4

Foo oa AQ FM

rå av
et

*tap10[,
"198H
"velg

*UILIOIG

6671
LL
OG
OG *G
24
NG
OCT
GE

Vane

*Uap
-10f
paa

ap

-1OH

SUIU

-3o2y

8 |G för [02
TI 18 OG | OG
9 1£ foa 13
6 19 for | ag
or 9 BET |O1
6 19 for | 61
90 10189 It
971908 10
gr |Orirt 6.
*'N " *N 'd
"v9Aypd 19p
-19AQ f-ueIg

adr

19p915 arpue Sunype. v
Sndeuvyuo ua ge sopasejpar. a811u uep

ed wojpaseer Ger sudgiag
ep tuor Popf.19

*orpurto opuuy uavur uor

Vi) "*

c 6 lotlotf 999 04 o'or B8508a| Lot 1199
9 16 [1 11% 106 | ost fsrosg; 95G Ing.
G LILULE GG%R LG | Leg BOL*LTLSYG - Turn
pe) 2118 18 pf orfor 199 1 91 Ørhorgr 80% |918
8 9 |Etjoti LG'6 S%Y+| GB 608 GOL. |G6%
G 7 IL JET 659 1LA—| 091 Bttorge) 1895 h1g.
B 18 191p LIG |97—| 80 119*La| SGY 90 hLg
JE 19 JETg 98 190—1 LL Borten Li6%o tog
G ete 19 Å foot] 9y—| ogk OLL La | aS La Orr Bi
"13 G :
EN BEG JON ss "PO vn "XEN vegen "LYN
*91P1Y STHopUurA- JOj9Wounan], JajouoIrg

94p very popura ep 1P[03 uajuwayy,
ved apryg 104 apasrjærtö «unojg
rO4 Frnnopror9ao ua Joy aa Genaqag 019 nag

*1q1dog
ynduy
ung
tung
TEIAL
Indy
SIIPJAT
1enIQ3,I
TEnnpP

*403Geyt POL

C 16 [z G Yr POL'6
I TIL 108 Sa | Ot fen
6 [I IT 1 LI G
Lå Q 15 to's
7 9 bl ba FYyrYr
Sti
TL IG 19 [3
: opa
øket | bel ef-20 houses sog
|=| diet ap19p 1ep pas
Es 0 | 81 5 lo ap
== G = PIE NG Q «10H
FI asr[ Str
N Å -s0u

Ay OP å -+

ev
Oo 0 - 4 Ot MAE
—--—= AO)

|
|

G C

T t

vi v

T T

9 6
CT CT
131 38
JÆN | PG

JPY

19y Squeipæyn "PIL omer 0 YÅH ONJIASUD apay UOP PA

ueyIQ Ytæy *19120

241 VIG

( —— = —=— ——

ork Mrfols p G%—r 99 PfooltLa LSt'Lz

0 lo |G 618009 | 97—] 98 920080] a10*Lal OGL'BT
G 18 |a |orforL<L-H] o GH T I OG Lo lC,OLTLö| 06082
L 16 |a tarfa0m | LE | 0%031:08La|- 109*Lö| SLY 83
G Ira IBUSLAT | 8 | ESLrILLOLI| O8K*La| urt Ba
Erig 17 18 fo6s-] gt—] BL PESOLa| V8900, LuL'Ba
Grit [1 1E1JaS0—] or) NG BYSSLIT oYS*Lal LVY9*87
talt IG 19 1206,5—|. o1—l| og 1o0am8a| Z1G,yLT|EEL 87
OTNVALSE*Panr| "In ("BTA PONN | *TYAD | "XEN
aUuapur 19)2wo0urI0 I, J9joaworrg

oc 8zp:909G

"GAON
*14120
*1das
Sny
$SJIPJAL
*1994
*ueg

—

Oversigt af meteorologi

Barometeret

Thermome

1824

EEE
Forfki7 M. h Ef. |» Af.| Maxim.

7 Mi Eft.|7 Ate| Maxim. Minim.

mr | då 7) | IT) TINE GÅ TEGE FR PTE FE

Janu. | 27,910/271923|27,925 28,446 Af. 7de|27,091Md.23| 1,355 Å 2:89] 3-71 3-54 6,2 Af. 9
Febr. |28,052/28,015/23,063/28,564Md.23 |2794137IMg.13| 1,427 Å 1592] 3:87| 2521] 6,7Md. 8
Marts | 27,870271933/27,1807|28,568Md.24 126915 Af. 8| 1,655 Å 1525| 3-92| 2,26! 9:5Md.22
April |29,030 28,091|28,130/28,700 Mg. 6 127,452Mg.11| 1,248 fl 4:31] 8:15| 5,60114-7Md.22
Mai 28,054/28,06128,203/28,60090Md.28 |27,1231IMg.20| 1,178 4 6,10| 9:57| 7,:21113:6Md.30
Juni |28,139j28,136128,128 28,584 Af. 4 1|27,720 Af. 23| 0,864 Å 9,72114:09|11,15(20,5 Md.30
Juli 12,983/27:995127:994|28,384Mg.19 27,622Md. 4| 0,762 £10.65|13+44 11,55116,2M4.16
Aug. 28039|20084 28,050/28,594 Af.26 127,479Mg.16| 1,115 E10,60114,08|12,07 17, IMd.28
Sept. 128,056 28,012128,049 28,470Mg.17 127:445Mg. 7| 1,050 $10,52113,00110,74 118,55 Md.20

. Magnetiske Intensitets-lagttagelser.

T det Öieblik nærværende Hefte fkulde fluttes, erholdt jeg fra det En-
gelfke Admiralitet fölgende Brev fra Commandör PhillipParkerKing,
dateret H. M. Skib Adventure, Maldonado i River Plata, 7 Nov, 1826.

”Jeg har den Fornöielfe at fende Dem, med Admiralitets-Lordernes (the
Lords Commisfioners of the Admiralty) Tilladelfe, en Række af lagtta-
tagelfer, fom ere blevne anfiillede med det Infirument, fom i For-
aaret blev mig overleveret af Capt. Erichfen, paa de forfkjellige
Steder, jeg har befögt fiden min Afreife fra England, Da jeg har
faa mange andre Gjenfiande at varetage, faa gjör det mig ondt, at
jeg ei er ifiand til at fkjænke Magnetismen den Opmærkfomhed, fom
det ellers vilde være mig en Fornöielfe at henveude paa famme,
Imidlertid fkal jeg ikke undlade at gribe enhver Leilighed, fom til-
byder fig, for at bruge Infirumentet, og meddele Dem Refultaterne
igjennem Admiralitetet. Det vil være mig en Fornöielfe at höre
Deres Tanker om lagttagelferne, og at rette mig efter de Bemærknin-
ger, De maatte meddele mig, hvorved Deres Henfigter og Onfker be-
dre kunne opnaaes, Jeg er” o. L. vw. Phillip P. King,

Commander R. N,

For den Beredvillighed, hvormed faavel Hr. Comm, King har
paataget fig at udföre lagttagelferne fom det Engelfke Admiralitet öie-
blikkelig at meddele mig dem, kan jeg ei andet end være höiligen
taknemmelig. Iagttagelferne, fom ere meddeelte in extenfo, ere gjorte

aa Madeira, Teneriffa, $. Jago, Rio Janeiro og i Maldonado Bay
ved Plata Strömmen, og fkulle blive meddeelte i næfie Hefte, En
forelöbig Beregning vifer, at Intenfiteten i Maldonado Bay(Brede 54757!
fydl., Inclination 39950! fydl.) ei er fiörre end 1,1, Men i Lima
paa Vefikyfien af Amerika var den efter Humboldts Iagttagelfer næfien
ligefaa fior nemlig == 1.077 (Brede 129" fydl, Indim. == 9"50!

fydlig.) Altfaa gaae Intenfitetslinierne fra Vefikyfien af Amerika mod

Sydofi og filge dybt ind i den fydlige Kugle, Af denne Liniernes
Gang fynes at fölge, at Intenfiteten paa det gode Haabs Forbjerg, hvor
Inclinationen for nærværende er henved 509 fydlig, ei kan være liör-
re end omtrent 0,9, d. e. faa fior fom paa Oen $. Thomas ved Æqva-
tor, hvor Inclinationen er == 0, Intenliteten er altfaa ved det fyd-

lige Afrikas Kyfier endnu noget Syagere, end jeg efter de forhenyæ-

Er

I

ske lagttagelser i Bergen.

| |
i «fklar Dage E
teret | Vindene ga pr DO RART
å pl ska 35 det «KER EE p SE lagtta-
ini orås |VIN1Ö" &| 3 regnedfnee- få Ela x av
G o å ; - * d. 6te
—1,6Af.30| 8s3f14| 3|10| 4f 1 z 5| 2| 4 1Jord-
T7sMg.15 11,24 5| 2| 2|108 3 5 3 2| 21 3| 3EGgjælv
—5,3Mg- 4] 14:8117| 2) 9| 3 5 10 fuls| 2 aaf
0, Mg.19| 13,63 8-9, 131 1gf 5 14 2 f-2 11
6,0Mg-12| 1355g 4| 9 13 4 9 9 1 If Regne
8,5Mg.21| 7,99:0, 2| 8| 14 2 17 3 1 ii bue.
9,0Mg.11| 8,0817|10| 4 6 15 3
1,5Mg-27| 17520191 21 8! 18 2 15 1 1 3

rende Iagttagelfer havde gjettet. Höilig vilde det derfor for Theori-
ens Berigtigelfe være at önike, at lagttagelfer maatte blive anfiillede
fra det gode Haabs Forbjerg langs Afrikas Sydofi-Kyft til den Indifke
Halvöe, famt i Nærheden af Æquator langs den fiore OÖrække fom firæk-
ker fig igjennem det fille Ocean,

I Brev af 10de Octbr. 1826 melder Capt, Sabine, at af de Å
ham overfendte Cylindere har han fendt de to til Cambridge, for at
Tagttagelfer med lamme der kunne anfiilles ved Obfervatoriet, da han .
önfker at underföge faa nöie fom muligt forfkjellige Punkter i Eng-
land, fom for Fremtiden kunne tjene fom Original-Stationer for for-
fkjellige lagttagelfes-Rækker. De 2 andre, mærkede No. IV og No.
XI, med hvilke han har obferveret i London og Bath, ere fendte til
Captain Bafil Hall for at obferveres nær Edinburgh og derpaa fen-
des tilbage til London. ”Jeg har”, heder det videre, ”befiemt disfe to
fidfie Cylindere for Lieut. James Rofs, fom ledfager Capt,
paa hans Spadferefart (walking expedition) til Polen næfie
og fom er en af de meefi omhyggelige, nöiagtige og övede Iagttage-
re jeg-kjender. De to andre Gylindere vil jeg tilligemed flere an»
dre, jeg har befiilt hos Dollond, medbringe i Vinter: til Paris, Je
haaber at kunne bidrage til en betydelig Udvidelfe af Ia

Parry
Sommer,

: b ae gttagelferne
over den magnuetilke Intenfitet, faafom min Siilling her fætter mi
iffand til at underrette Reilende til Jordens fjernefie Egne om Me-

thoden og udrufie dem med de behörige Hjælpemidler”,

Hans Majefiæt har havt den Naade, at foreflaae det nu forfamle»
de Storthing, at bevilge en Sum af 4500 Specier til Uförelfen af min
Sibirifke Reife, Maatte Nationens Repræfentanter finde, at Staten,
uagtet de nærværende mindre heldige Handels-Conjuncturer, formaae»
de at gjöre et faadant Offer for Videnfkabernes Fremme, da vilde
man, efter den Deeltagelfe at dömme, fom denne Underfögelfe fynes
at vinde blandt fremmede Videnfkabsmænd, inden faa Aar være i
Befiddelfe af en Mængde nöiagtige Materialier, paa hvilke Theoriens
endelige Beiistigelle kunde bygges. Hanfteen,

*) Mellem Middagen 13de og 14de September faldt her den fiörfte indtil
da af mig obferverede Regnmængde. Dens Höide var3'54; altfaa Ku-
bikindholdet I 48096 Tomm, Par. Maal.

Indhold af 7de Binds det «Hefte.

Om Harmotomens Chryftalformer af Bergmelter H. Ström S. 185
Om nogle nöiere belfiemte norfke Mineralier ved Bergcan-
didat N. B. Möllerfga+Øisfre Fo es øke Mø 9 193
Natur-Mærkværdigheder ved Gaarden Oufe og dens Omegn
i Gravens Præltegjeld af Provft N. Hertzberg . . .- 108
Om: Atomer af Statsraad N. Trefchow. . - 2» 2 0-20
Bidrag til at udfinde Loven for Legemernes Sammentryk-
nine af Professor PGOr firer 24. ETNE
Tre nye cryptogame Planter, opdagede og befkrevne af Pa-
fior S.1G. Somimér følt faj» ur sår > koker oi le 905
Blandinger.

Fraunhofer 0 40% ODse noe tp Ko Tørke ho Ma fol ger ØP å 300 .
AftentPartile | boskHr. AK Aag0, |-felete 6 M khege vi (500
Geographifke Karter over Norge ”» 4 0 å 0 00 000 504
JG TT GET SEE ME JE AL DE NEPPE. 512
Timevife Thermometer- og Barometer-lagttagelfer i Chri-
firania , e e ø ” e- ” eo, oe D e KI * ” ” ”, ” * * ” 513
Gjenmæle e ø e O e eo ø e o o e D e ø ” e X: * 316
Stjernefkud om Dagen el øse) hete vekte en esel tøt økenke 324
Altronoamifke Uhresy Ghronometre sia 2 seer SN
Danfk Magazin for Kunlfinere og Haandværkere . + . +-+ 335
Meteorologifke Iagttagelfer i Bergen af G. Bohr . .» » 534
Magnetifke Intenfitets-lagttagelfer . +. . ev fs ge keEp øp 2

Meteorologifk Tabel for 2det Qvartal 1826.

Rettelser i 7de Binds fste Hefte.

Side 76 Lin. 3 fra neden for Bide læs: Bd. Side
91 — 6 fra oven — 951"! læs: 93012

— 096 — 1 fra neden — mege læs: meget
— 99 — 12 fra oven — 1,2617 læs: 1,2723
— 99 — 14 — . —- — 00271 læs: 0,0165
— 103 — 21 — — — Nordveft læs: Nordåft
— 105 — 9Qfra neden — disfe disfe læs: disfe

Rettelser i 7de Binds det Hefte.

Side 186 Lin. 14 fra neden for Phillyrs læs: Phillips's

— 187 — 3 fra oven — Bom læs: Som

— 190 — 5 — — — Söite læs: Svite

— 190 — 15 — — — Stourolithen læs: Staurolithen

— 191 ved Enden tilföies: efter at jeg under min Reife i Ud-
landet havde hjemfendt disfe Bemærkninger, erholdt
jeg hos Hr. Profesfor Hausmann i Göttingen at læfe
Hr. v. Buch'”*s Afhandling om Korsfienen, udkommet i

Leipzig 1794, hvor der findes nogle Træk af den her

fremfatte Anfkuelfe.

Side 193 Lin. 7 fra oven for perallel Jæs: parallel

— 105 — 5 fra neden — Phafphosfur læs: Phofphorfur
— 105 — 35 Note — af læs: of

— 221 — 6 fra oven — ef læs: af

— 227 — 6 — — — ber læs: der

— 206 — 18 —= — == crasfinfcula læs: crasfiufcula
— 2066 — 19 — — — , tenuis; læs: tenuis,
— 206 — 22 — — — nitidus, læs: nitidus.

— 2906 — 24 —- —= — multis læs: nullis

— 206 — 2 — — — ficiularis læs: fimilaris

3507 Anmelderen er bleven underrettet om, at ved det Roo-
fenfke Kart ere Söekarterne anvendte ved Kyfternes An-
læg, og Opmaalings-Contoirets Karter benyttede ved det
Indre af Landet, faavidt Opmaalingen for nærværende
rækker.

308 Lin. 5 fra neden for Schandinav. læs: Scandinav.

— 3 fra neden Note for bringe læs: tvinge

I
QI
Ne)
fm

Meteorologisk Dagbog i Christiania for andet Qvartal 1826.

Barometer i Millimeter ved 0? R.

SS > se

Dag. April. | Mai, Juni,
|

55 E. | 11,2E4J8s4 F.|3,2 E.|11,5 Elf 9,1 F.

ee 7642 | 758:5 | 757:7 | 759:5
5555 | 527[ 60,1| 060,35 | 61,5
Spå | 508 | 55:9 | 60,8 | 59:1| 57,1
62,4 | 60,8 | 53,0 | 56,5| 56,8 | 58,1
577 | 590 | 61,2 Å 59:5| 59:55 | 62,2
646 | 648 | 67,0 5371 6401 66,3
67,5 | 65:9 | 660 | 67,2| 66,8| 67,0
T3| 658 | 65:35 69:0| 67,:5| 68,0
63,7 | 62, 62,2 | 67,9| 66,5| 67,0
62,3 | 61,2 | 62,59 67,9 | 65:7| 66,5

60,4 |-58:4 | 574 f 66,0| 63,3 | 657

75237 | 75150 | 753:0
56,0 | 565 | 50,7
t1s0, | 4754 | 50,3
h3s5 | 421 450
488 | 484 | 502
5555 2,8 | 55,2
410 | 42,1 | 48,1
567 | 56:3 | 545

oa asoer|

10 | 56,6 | 462 | 46,5
416 | 45:59 | 446

11

12 | 4194 | 4255 | 47:50] 5957 | 60:9 | 62:90 65,11 646| 65,5
13 55,8 350 n7 2 6551 | 615 | Gplf 65,8| 65,8 | 63,6
14 | 50,8 | 4950 | 46,6] 662 | 63,0 | 6$59p 619| 55:6| 57,5
15 I 48,1 | 49:7 | 5050 | 65:0 | 634 | 615$ 53,2| 4951| 472
16 | hose | hot | 5355) 598 | 56:6 | 57,4 513| 543 | 5058
17 | 565 | 56:01 588 | 577 | 580 | 141 62,6| 59,1 830
18 | 65,6 | 644 | 66,6] 02,0 | 60,3 | 62,8 J 564| 5251 579
19 | 65,7 | 667 | 634 | 631 | 61,2 | 62,0 f 61,0| 024 92
20 | 6553 | 631 | 646P 624 | 61,0 | 61,2 69,55| 67,5 | 68,5
21 mo | 6752 | 63:4 | 613 | 60,7 | 658] 68,9 | 673 | 703
22 | 608 | 6951 | 68:50 | 66,3 | 651 | 66,0| 72,2 | 60:7| 68,8
25 | 666| — | 59:9f 661 | 646 | 646£3| 60,7| 6741 67,5
20 | 5552-| 5255 | 502| 65,2 | 643 | 65:2 | 67,7 | 654| 6358
25 | 51,4 | 50,6 | 49,6] 645 | 62,8 | 62,9] 65,3 | 6611 614
26 | 47,2 | 468 | 465Å 63,0 | 62,0 | 61,5] 61,55 | 604) 61,2
27 | 45:55 | 449 | 45:2f 61,9 | 59,5 | 60,8 | 60,0 | 5959 2,3
28 | 471 | 479 | 508 | 60,0 | 59,1 | 59,1V 63,9 | 62,5 | 62,5
29 | 647:9 | 523 | 58,3 | 59:0 | 57,6 | 55,9 Å 61,56 | 61,2 | 60,7
50 | 6450 | 648 | 66,9 | 55:1 | 55:7 | 58:3f 62,2 64,7

60,2 | 58,1 5755

752.481| 754505!

ua] | tt

i dit | di eit | dr ot |: Tir | 0 aid | då då

27 10021 27 9,71127 10,271 28 1,85 28 1,63 28 1574 28 255128 1,81! 28 2,14

Torden indtraf i disse Maaneder den 10de Mai om Middagen, den

å

pROr!
mo Oo

6,6

AR

Ferfoire)

Thermometer Reaumur,

April, Mai,

5,2 E.|11,0 E.f9,0 F.]| 3,3 E.|11,2 E.

Junt

84 F- 52 E.

170 |—1%8 [497 (41298 | 44% | 41590 |4189 |+41098
555 | +08 72 | 12,3 6.9 12,0 17,0 Bad
450 1,0 Br 5,0 458 15,0 14,5 10,9
8,5 1,9 28 Bak 555 10,8 16,0 9,0
831 1,0 6,6 67 NR) 11;2 12,9 Då
458 0,8 Byt 8:90 2 1354 16,8 8,5
Fy 2,0 2,7 10,0 30 16,5 19,9 10,0
| 257 6,59 | 13,6 dy1 1555 22,0 11,5
8:51 på 90| 16,2 09 17,5 18:3 10,7
70 dl 059 10,5 6,9 16,0 21,1 11,6
10:9| 39 82| 11,1 HOP IT7| 23,5 13,0
97 550 5,5 0,0 1452 1954 11,0
4:9|— 17 5,0 8,0 1,5 15,1 20,1 11,9
00 | 4359 Bs1 | 10,5 51 15,1 20,8 12,1
855| 37 81 | 12,4 Tyl 13 | 16,9 10,1
6,0 | —2,3 1%1 72 11,2 12,6 6,1
6,4 | +04 10,1 5,0 859 13:9 9,9
710 | —0,6 11,4 70 1350 1559 6,1
68 | 431 1359 | 103 13,2 13,3 79
0,8 lp 1859 12,1 11,9 15,9 9
8,0 1,5 18,8 10,2 150 21,0 13,0
8,0 | 0,9 20,1 | 10,9 1455 21,5 14,2

6,1 10,0 13:7 17,8 2459 14:0
539 ly 15,6| 10,9 18,4 2459 1539
539 | 3,8 19,59 | 140 16,0 | 22,9 10,5

Os 151| 12,3 14,5 | 19,0 11,0
7,1 28 19,0 12,9 13,4 20,5 11,4
KB | 4,0 152 | 108 [| 16,2 | 22,3 15:9
153 2,8 16,1 0,6 17,1 22,1 130
92| 58 16,6| 099[ 16,4 16,0

1155 | 16,11 8,1

762,15| 761,65] 7613511765,22| 70183) 762,80 Fpal + 6,8

ol 2,24 [410,15 +13,:51 + 7484 16011 + EE 10,91

11,5 E.fo,1 F.

Veirliget

April, Mai. Juni,
3,2 E.|11,0E.f0,0 F.13,3 E.11,2B6.19,4 F,

Eg bl. | kl. [kl kl kl. f kl. kl
Kl. tkl.| t. sk. kl, Ea kl, kl,
kl, sk, få T Så t. kl, t
Sn. | kl, Kl, t, tok te bl, kl,
NSG] 64 (163 t. tb kl.
KLØE t. kl. | kl. | kl fk | kn
PA Se ES SR NR DEG NR
1 (45 t. kl. f kl, | kl. kl. f kl. | kl.

nb KS 6 SE JE DEG 43
R. lb |6 KØ t t kl. | kl,
El fl. |R. ft kl. |R. [bl |sk.
t bl, fo t. t.kl. | kl. t. kl,
kl | kl. | kl. fble | bl. | kl fk | ki.
bl. f kl, ft. kl | kl. | kl. ft.kl.| bl.
kl, | kl, | kl. f kl. | kl bl. f sk. |bl.
kl. | bl. | kle of kl. | kl. | kl fk |t
PS at I SA EE ED
kle f kl. | kl. fk. | kl [bl ft Kl.
MST NG t. ble | kl. | kl. fkl | kl
ble KL ER ae EG EL Gat
SA
kl. | kl, | kl. fk -] kl. 0] kl. fotøkl.| kl.
kl, tv t bl. tå kl, Kl,
8 i R. t bl. få kl, Kl.
R. R. t. kl. kl. ta kl, kl,
ble | sk. "kl, ft bl. t sk. | bl.
b to t. XL, sk. tb R. kl,
DE BI bl. | bl. t. Kl. | kl.
Sn. | sk. |%. t kl. | kl. f Kl. | bl.
kl, | bl. KL | KL Kl. || kl.

kl. kl, | kl.

24de Mai om Formiddagen, den 28de Mai om Middagen og den 11te Juni om Eftermiddagen imellem Kl, 7 og 8.

Natur-l
i G

Blandi
Frat
Aften
Geog:
Tldku
Time

fi
Gjenr
Stjerr
Alftro:
Danf
IMete:

Side 10:

FRERE!

[I
QI
ke

N Magazin for NATURVIDEN SKABERNE 4Aarg7B$1H

BA

Pod

Pa

pe