Skip to main content

Full text of "Meddelelser om Grønland"

See other formats 


WHITNEY LIBRARY, 


HARVARD UNIVERSITY. 


ТЫЕ GIFT OF 


d; № WHITNEY, 
Sturgis Hooper Professor 


IN THE 


MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY. 
au 


fous BE \ 60. 


MUS. COMP. ZOO! 


Ne ang ar, 1400. 


AR 


Meddelelser om Gronland. 


udgivne af 


Undersøgelser i Grønland, 


Fjerde Hefte. 


Med 7 Tavler og et Kaart 


og en 


Résumé des Communications sur le Grönland. 


Andet Oplag. 


” Kjøbenhavn 


I Commission hos C. A. Reitzel. 


| 
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske 
| 
| 


Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (К, Dreyer). 


Meddelelser om Grønland. 


Meddelelser om Grønland, 


udgivne af 


Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske 
Undersøgelser i Grønland, 


Fjerde Hefte. 


Med 7 Tavler og et Kaart 
„samt en 


Résumé des Communications sur le Gronland. 


Andet Oplas. 


n 
A Kjøbenhavn. 
I Commission hos С. A. Reitzel, 


1893. 


srvadnadelt ie | 
‚ — Bianco Lunos K 


II. 


Ш. 


УП. 


Indhold. 


Undersogelser ved Jakobshavns Isfjord og nærmeste Omegn i SÅ 
Vinteren 1879—80 af В. В. I. Hammer. . ............... 1. 
Bidrag til Kjendskab til Bræerne og Bræ-lsen i Nord-Gronland af 
ро ae a nee ss Se cen el ee 69. 
Om Forekomsten af Nikkeljern med Widmannstättenske Figurer i 
Basalten i Nord-Gronland af К, J. У. Steenstrup ........... 113. 
Kemisk Undersogelse af det metalliske Jern fra Gronland samt 
nogle af de dermed folgende Bjergarter af Joh. Lorenzen . . . . .. 133. 
Bidrag til Kjendskab til de geognostiske og geographiske Forhold 
i en Del af Nord-Gronland af К, J. У, Steenstrup. .......... de 


Astronomiske Observationer, udførte i Nord-Gronland 1878 —S0 
ZEV. Steenstrup” 02 В: RL Hammer, . : . 2... TES. 243. 


Résumé des Communications sur le Grønland, par F, Johnstrup . 257. 


CPR ESS 


Г 


И 

ий PAS WE м 

NT SE CHENG RN 
By 


1: 
Undersogelser 
ved 
dakohshavns Isfjord og nærmeste Omegn 


i Vinteren 1879—1880 
af 


R. R. I. Hammer. 


M 


Da det af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og 
geographiske Undersogelser i Gronland var overdraget mig i 
Vinteren 1879 —80 at foretage en Del Undersøgelser ved Jakobs- 
havns Isfjord, afgik jeg i Begyndelsen af September 1879 ved 
Colonien Egedesminde fra den af Premierlieutenant Jensen 
ledede Expedition til Vestkysten af det sydlige Nord-Grenland. 
Hovedformaalet med Vinteropholdet var at komme til Kundskab 
om Indlandsisens Bevégelsesforhold i Vintermaane- 
derne, og, da der ved Jakobshavns Isfjord i Sommeren 1875 
her var foretaget Undersogelser af den norske Geolog A. Hel- 
land, blev dette Sted valgt. 

Jakobshavns Isfjord er efter Dr. Rink en af de Isfjorde i 
Gronland, som producere den storste Mengde Is; den ligger 
paa 69° 8’ №. Br. lige Syd for Colonien Jakobshavn. Som med- 
folgende Kaart (Тау. Il) udviser, er Fjorden 14 Kvartmil lang fra 
Mundingen til det Sted, hvor Isbræen ender, altsaa hvor Is- 
fjeldene dannes, og herfra til det Punkt i Indlandet, hvor Landet 
forsvinder, og hvor alt er dækket af Indlandsisen, er omtrent 
8 Kml. Fjordens Brede varierer betydeligt; i Mundingen er 
den paa det smalleste Sted 2,7 Kml. og ved Enden af Bræen 
3,2 Kml. 

Indløbet til Fjorden er fuldstændig spærret af Isfjelde, som 
staa paa Grund paa en der liggende Banke, og hele Fjorden 
lige op til den faste Indlandsis er Aaret rundt mere eller mindre 


tæt pakket med Isfjelde og mindre Kalvis og fuldstændig ufarbar 
(= 


saavel for Baade som for Kajakker. Fra Isfjordens Sydside gaar 
en Sidefjord i sydostlig Retning; denne Fjordarm kaldes Ta- 
siusak og ender inde i Landet i to Arme, hvori 2 mindre Is- 
breer udmunde. Fra Nordsiden af Isfjorden gaar en anden 
Fjordarm imod NO., som ligeledes ender ved en Isbre. Denne 
Arm kaldes af Gronlenderne Sikuijuitsok, hvilket betyder den, 
som aldrig er uden Is, og den har faaet dette Navn, fordi 
den altid er fuldstendig tet pakket med Kalvis, som efter Op- 
givelserne ligger fast hele Aaret rundt. 

Baade Nord og Syd for Isfjorden er Yderlandet altsaa skilt 
fra Indlandsisen ved Fjordarme, hvoraf den nordligere, saavidt 
vides, ikke er passeret af noget Menneske. Paa Sydsiden af 
Fjorden kan man dog paa visse Tider af Aaret forholdsvis let 
komme ind til Indlandsisen ad den omtalte Fjordarm Tasiusak. 
Om Sommeren lader dette sig gjøre ved fra Bugten ved Itivdlek 
at bere en Baad over Land og ro igjennem Tasiusak; men 
allerede i Slutningen af September legger Isen sig paa denne 
Fjord, uden dog at blive farbar for Hundesleder forend i No- 
vember, og, da Solen her paa den Tid af Aaret slet ikke er 
over Horizonten, kan man forst i Februar Maaned med Slede 
berejse disse Egne med nogen Udsigt til at faae anstillet Ob- 
servationer. 

Min Plan for Undersogelserne var derfor i September at 
foretage med Baad en Tour til Indlandsisen for at anstille Ob- 
servationer over Isens Bevegelse, derefter tage til Jakobshavn 
for at søge Vinterkvarter og i Vintertiden foretage Lodninger, 
Saltvandsundersogelser m. m. paa Isfjorden, som herfra er lettest 
tilgængelig. I Februar Maaned agtede jeg at flytte til Claus- 
havn, som ligger Syd for Isfjorden, herfra at foretage saamange 
Sledetoure til Isen, som Forholdene tillode, og samtidigt optage 
Kaart over Egnen. I Overensstemmelse med denne Plan be- 
rejste jeg i Dagene fra den 10de til 18de September Tasiusak. 

Ved Glaushavn, hvorfra Rejsen udgik, fik jeg en Konebaad 


med en Besætning af 6 Mand samt 2 Kajakker og gik, forsynet 


med Proviant for 14 Dage, de nodvendige Telte, Instrumenter 
og øvrige Rejserekvisiter, ned til den Syd herfor liggende Bugt 
Itivdlek. Her bare Gronlenderne Baaden, Kajakkerne og Ba- 
gagen over Land til en So, Tasersuak (den store So), som ligger 
102 Fod over Havet. Vejen hertil er nogenlunde jævn, omtrent 
6000 Fod lang. En saadan Transport af Baad og Bagage over 
Land gaar her med en beundringsverdig Lethed; Gronlenderne, 
som fra Barns Ben ere vennede til at bere store Byrder, lofte 
deres nogenlunde lette Skindbaad op paa Skuldrene og kunne 
gaa saaledes med den i utrolig lang Tid. Kajakkerne, som de 
om Vinteren tidt bere lange Strekninger over Isen, tage de paa 
Hovedet, saa at hver Mand gaar med sin Kajak. Denne Over- 
bering maa i Reglen gjores i 2 à 3 Gange for at faae hele Ba- 
sagen med, og man gjør derfor vel i fra Glaushavn at tage 
saamange Folk med som muligt til Assistance. De, som man 
ikke behover til Fortsættelse af Rejsen, kunne da gaa hjem 
over Fjeldene. Ved Tasersuak lader man igjen Baaden og roer 
over denne So til Kiakusuk, hvor man atter berer Bagagen 
over til Tasiusak. Dette sidste Overberested er ikke mere end 
omtrent 2400 Fod langt, men er temmelig besverligt, da Hojden 
er 207 Fod, og Faldet ned mod Tasiusak temmelig brat. 

Ved Kiakusuk bleve vi opholdte i nogle Dage af Sne og 
Regn og naaede forst den 14de om Middagen til en Teltplads 
ved Kunguak (den lille Ely) paa NO.-Kysten i Tasiusak, hvorfra 
man ad en forholdsvis jævn Vej langs nogle Søer kan naae op 
til den Bugt i Isfjorden, Kangerdlukasik, hvorfra Helland i 
1875 anstillede sine Iagttagelser"). 


1) I den af Helland udgivne Afhandling «Om de isfyldte Fjorde og de 
glaciale Dannelser i Nordgrenland» (Archiv f. Math. og Naturv. 1876, S. 58), 
saavel som i Rinks «Grønland», iste Bind, er denne Bugt ved en fejl 
Opgivelse af Gronlænderne kaldet Tivsarigsok. — Tivsarigsok er Navnet 
paa en Bugt, som ligger nogle Mile længere inde i Isfjorden, hvor der 
efter et gronlandsk Sagn i tidligere Tid skal være skudt Sælhunde, hvis 
Kjød smager som Rensdyrkjed, og hvorefter Bugten skal have faaet sit 
Navn. Denne Bugt er nu fuldstændig tilpakket af Indlandsisen. 


Ved Ankomsten til denne Bugt saae jeg, at Isen, som i 
1850, da Rink besogte dette Sted, laa ud til den paa Kaartet 
punkterede Linie (1), og som i 1875 kalvede udfor Midten af 
Bugten, nu havde trukket sig saa langt tilbage, at den slet 
ikke var synlig fra Bugten. Denne var helt opfyldt af Kalvis, 
som laa tet sammenpakket; men nermest Land var der hele 
Vejen en aaben Rende, som forhindrede al Passage ud over 
Isen. Fjeldene, som overalt her ved Disko-Bugten ikke naae 
nogen betydelig Hojde (c. 1200 Fod), ere aldeles stejle langs Bug- 
tens ostlige Kyst og tillade derfor ingen Passage langs samme. 
Jeg var saaledes fuldstendig afsperret fra den tidligere benyt- 
tede Observationsplads, som ligger paa Isfjordens Sydside lige 
Øst for Bugten. Et Forsøg paa over Fjeldene at naae ned til 
Isfjorden mislykkedes ogsaa, da indtredende Frostvejr og Sne- 
storm umuliggjorde en Nedstigning ad de glatte Fjeldsider paa 
Nordsiden af Fjeldryggen. 

Resultatet af denne Rejse var dog ikke uden Betydning, 
da derved godtgjordes, at Isranden i 1879 laa 3,5 Kml. længere 
mod Øst, end da Rink i 1850 besøgte dette Sted. 

Denne Omstendighed forklarer ogsaa Forekomsten af Sel- 
hunde i Kangerdlukasik, som omtales baade af Rink og Hel- 
land. Under deres Ophold her var Bugtens Munding nemlig 
fuldstændig spærret af Isbreen, og dog fandtes der Sælhunde 
"i ikke ringe Mengde. Dette tyder altsaa paa, at Bræ-Endens 
Beliggenhed er meget variabel, og at der tidligere ligeledes 
har været en Periode, hvori Isen har trukket sig tilbage til 
sin nuværende Plads og saaledes givet Selhundene fri Adgang 
til Bugten. 

Fra Toppen af Fjeldet lykkedes det mig en kort Tid, da 
Snestormen tog af, at faae et Overblik over Fjorden, og den 
påa Kaartet aflagte, fuldt optrukne Linie (2) er Iskantens Grændse 
i September 1879. 

Det omtalte, pludselig indtraadte Frostvejr nødsagede os 
til allerede den 17de September, efter at have tilbragt en drøj 


Nat i Snestorm paa det 1220 Fod hoje Fjeld Ost for Kangerd- 
lukasik, at tiltræde Tilbagerejsen, da vi med vor skrøbelige 
Skindbaad ikke turde udsætte os for at maatte kæmpe os frem 
igjennem nydannet Is. 

Efter at have foretaget en mindre Rejse Nord efter langs 
Kysten gik jeg den 3dje Oktober i Vinterkvarter ved Jakobs- 
havn, hvor jeg i Lobet af den morke Tid, som varer fra sidst 
i November til lidt over Midten af Januar, foretog de foran 
omtalte Lodninger paa Isfjorden, Saltvandsundersogelser m. m. 

Isleget paa Havet begynder heroppe sjelden for i Slutningen 
af Januar Maaned, og, skjondt Vinteren dette Aar var strengere 
end sædvanlig, var det dog ikke muligt at foretage Slederejser 
langs Kysterne forend i Slutningen af Januar. Temperaturen 
holdt sig paa denne Tid af Aaret omkring — 30° C. og naaede 
en enkelt Gang — 40°. Kun naar den frygtelige SO. Storm 
raser, kommer der Mildning i Veirliget. og Temperaturen 
kan da pludselig stige omtrent 20° i et Dogn; men Stormen 
raser da samtidig saa voldsomt, at al Ferden i det Frie nesten 
er umulig. Denne strenge Kulde hindrede mig nogen Tid i at 
foretage Rejser til Indlandsisen, hvor man maatte blive Natten 
over; først den 11te Marts lykkedes det at faae nogle Отоп- 
lendere til at foretage en Slederejse til den ovenomtalte Bugt, 
Kangerdlukasik, og blive der om Natten. En saadan Slederejse 
er ikke hidtil omtalt i «Meddelelserne», og jeg skal, da senere 
Expeditioner muligvis kunne have nogen Interesse af at faae en 
mere detailleret Beretning om, hvad der maa og kan medtages, 
ikke undlade at anføre noget derom. 

Til Rejsen benyttede jeg 2 Sleder, hver trukken af 8 Hunde. 
Paa lengere og besværligere Rejser kunne 8 Hunde, som er 
det almindelige Forspand, nemlig ikke godt magte mere end 
Kusken og 1 Passager, hvorfor den anden Slede brugtes ude- 
lukkende til Bagagen. Denne reduceredes selvfolgelig saameget 
som muligt og bestod i det hele af: 


De nodvendige Instrumenter, et Telt og Soveposer, 

en gronlandsk Lampe med tilherende Spek, 

en Gryde, en Tallerken, en Kop, Proviant (Beskojter, Kaffe, 
Sukker, henkogt Oxekjod, Sælhundekjod eller Ryper, Brændevin), 

Hundefoder og en Riffel. 

Teltet var et lille Sejldugstelt, saa stort, at 3 Mand netop 
kunde ligge paa langs i det, og forsynet med ferniseret Bund, 
saa at det kunde opstilles hvorsomhelst paa Sne eller Is. For 
at Fugtigheden ikke skulde trekke op franeden, blev der paa 
Teltets Bund lagt en tyk Kautschuk-Plade underst, over denne 
nogle Hundeskind og umiddelbart over disse Soveposerne. 
Inderst i Teltet anbragtes en gronlandsk Lampe, der saavidt 
muligt holdtes brendende baade Dag og Nat, saavel for at lune 
inde i Teltet som til at lave Mad eller koge Kaffe ved. Sove- 
poserne vare enten af Skind eller af uldne Tepper; hvilken 
Slags man ber foretrekke, er vanskeligt at afgjore, men jeg 
tror, at det bedste er en Hundeskindspose med en Pose af 
uldne Tepper indvendig. Hundefoderet optager megen Plads 
og tynger mest, og derfor er det ogsaa i Reglen den Del af 
Bagagen, der setter Grendsen for, hvormange Dage man kan 
blive ude. 

Sledevejen til Tasiusak gaar fra Claushavn over Soerne, 
der ligge lige Øst derfor, herfra over Land til Tasersuak og 
da over Kiakusuk, den samme Vej, som vi om Efteraaret rejste 
med Konebaad. Saalenge man kjerer paa jevn Is eller henad 
en flad, snedækt Slette, kan man kjore med en meget betydelig 
Fart uden at anstrenge Hundene; men, naar det gaar over Land 
op og ned ad Bakker eller over ujævn Is (Skrueis), kommer 
man næppe frem med større Fart end 1 Mil i Timen. Jeg af- 
rejste den Ilte Marts Kl. 7/2 Fm. fra Claushavn og naaede 
Kl. 121/› til Kangerdlukasik. Her viste sig den Mærkelighed, at 
Snelaget, som overalt langs Kysterne var meget betydeligt og i 
Lavningerne kunde have en Tvkkelse af henimod 10 Fod, efter- 


haanden, som man kom lengere Ost paa, blev mindre og 


mindre, og inde ved Kangerdlukasik havde det næppe 1 Fods : 
Tykkelse. Aarsagen hertil maa forst og fremmest soges i, at 
Vindene om Vinteren i Reglen ere ostlige, og iser komme de 
sterke Storme, hvormed Snefog indtreder, næsten altid fra 
denne Kant, saa at den Sne, som falder her, fyger ud mod 
Kysterne, medens den, som falder ostligere paa Indlandsisen, 
fyger ned i Revnerne. En anden Grund til Snelagets ringere 
Tykkelse er, at Temperaturen i de omtalte SO. Storme stiger 
til over Frysepunktet, og, da Luften samtidig er meget tor, for- 
damper og bortsmelter der under disse Storme betydelige 
Masser saavel Sne som Is. Ligeledes er det forbavsende, at 
Indlandsisens Overflade ner Yderlandet, saavidt jeg har havt 
Lejlighed til at gjore lagttagelser derover, selv om Vinteren er 
aldeles blottet for Sne. 

Siden September Maaned havde Forholdene forandret sig 
betydeligt ved Kangerdlukasik. Enden af Isbræen (2), som den- 
gang laa omtrent 4000 Fod Øst for Bugten, havde nu skudt 
sig frem, saa at den laa lige ud for Bugtens østlige Kyst. Med- 
folgende Afbildning (Tav. I), som er taget fra en omtrent 30 
Fod høj Humpel paa Bugtens østlige Kyst, viser, hvorledes 
Forholdene vare dengang. Landet i Baggrunden er Natd- 
luarsuk-Landet til venstre og Nunatak til højre, med den 
stejle Fjeldvæg paa Kangerdlukasik-Bugtens Østside i For- 
grunden. Fri af denne Fjeldvæg sees Midten af Hoved-Isbræen, 
som over Eet med Nunatak naaer sit højeste og herfra aftager 
jævnt til begge Sider. Som jeg senere skal komme til at om- 
tale nærmere, ender Isbræen altid i en Bue saaledes, at den 
nær Land skyder sig omtrent I Kml. længere frem end paa 
Midten, hvor den altid er højest. Paa den anden Side af den 
her synlige Isflig sees Isfjeldene, som i Højde rage betydeligt 
op over selve Isbræen. Bugten var, som antydet paa Afbildnin- 
gen, fuldstændig spærret af Is. 

Jeg havde haabet, at man nu midt paa Vinteren kunde have 
passeret langs den stejle Fjeldside over Isen frem til selve 


10 


Isbreen og da fra Hellands Observationsplads have foretaget 
direkte Maalinger af Bevegelsen;- men, efter 2 Gange at have 
gjort Forsog derpaa, maatte jeg opgive det, da Forhindringerne 
paa Isen bleve for store. Som alt omtalt, var det sammen- 
skruet. Pakis, der skulde passeres, og undertiden maatte man 
klattre over 30 til 40 Fod hoje Isskodser, der saa gik aldeles 
brat ned paa den modsatte Side. Det farligste var dog de dybe 
Revner, som adskilte de enkelte Isskodser, og som i Reglen 
vare dekkede med et tyndt, forrederisk Snelag. Efter 4 Timers 
mojsommelig Klattren vare vi kun naaede omtrent 2000 Fod 
frem og maatte der standse, da en bred Мей forhindrede al 
videre Fremtrengen. Kulden var under dette Ophold, især 
om Natten, temmelig betydelig, omtrent — 30°; men ved Hjælp 
af den ovenomtalte Lampe saae vi os dog istand til at holde 
Temperaturen inde i Teltet oppe paa — 14° og merkede i de 
lune Soveposer ikke videre til Kulden. 

Med dette sidste Forsog maatte jeg opgive enhver Tanke 
om herfra at foretage de attraaede Maalinger, og, da Egnen 
om Isfjorden længere mod Ost var ubekjendt for Gronlænderne, 
tilbragte jeg de folgende Dage med Excursioner for at finde et 
Sted, hvorfra de kunde foretages, hvilket endelig lykkedes den 
21de Marts. 

Som det vil sees paa Kaartet, deler Tasiusak sig ved Augpa- 
lugtorsuak i 3 Arme, hvoraf den ene Syd om Augpalugtorsuak 
gaar imod NO. Naar man kjorer ad denne Arm forbi de to 
Øer Kekertarsunguit og herfra over Land til den Øst for disse 
liggende So, kommer man til en storre Ferskvandsse, Nuna- 
tap-tasia (Nunatakkens Se), som ligger 165 Fod over Havet 
efter et Middel af 5 Barometermaalinger. Indlandsisen træder 
paa 2 Steder ned i denne So, og dens nordlige Grændse dannes 
af en ©, kaldet Nunatak. Dybden i Soen er ikke stor, hvilket 
allerede kan sees af, at 3 lave Smaaoer liege midt i Seen. 
I dennes vestlige Ende, omtrent 200 Fod fra Isbræen, Iykkedes 


11 


det at faae hugget Hul paa Isen, som i April Maaned havde en 
Tykkelse af 5,6 Fod. Dybden var her 47 Favne, altsaa ligger 
Bunden omtrent 100 Fod under Havets Niveau, hvilket synes 
at tyde paa, at Seen i sin Tid har dannet et Sund inden om 
Øen Nunatak. Vandet er imidlertid fersk lige fra Bunden til 
Overfladen, og Søen tjener nu som Beholder for en Del af 
det fra Indlandsisen udstremmende Vand. Da Vandstanden 1 
Seen forandrer sig med Aarstiden, har man heri et Middel til 
at bedemme Forskjellen imellem Vandtilstremningen fra Isen 
paa de forskjellige Aarstider. Om Efteraaret, naar Kulden ind- 
treder, og Isen legger sig paa Soen, er Vandstanden hojest og 
synker da i Lobet af Vinteren saaledes, at den i Slutningen af 
Marts er omtrent 3 Fod lavere. I April Maaned er Vandet igjen 
i Stigning, saa at det den 24de April var omtrent 1 Fod hojere 
end den 22de Marts. Saavel i Marts som i April, da Tempe- 
raturen endnu holdt sig mellem — 5° og — 20°, og altsaa 
ingen Afsmeltning fra oven kunde finde Sted, saae man ved 
Kanten af den faste Isbre stadig fersk, leret Vand komme frem, 
og det saa hurtigt, at der, trods den lave Temperatur, stadig 
stod fersk Vand over Isen paä Soen,. uden at det dog var 
muligt nogetsteds at paavise, hvor Vandet kom ud fra Isbreen. 
Dette viser, at der hele Vinteren igjennem lober fersk Vand 
under Isen og i Revnerne, og at altsaa Vinterkulden ikke for- 
maar at trenge helt ned gjennem Ismassen. 

Ved Søens vestlige Ende opslog jeg mit Telt ved Foden af 
et 997 Fod hojt Fjeld og foretog fra en fremspringende Pynt, 
Vest for Søen, Maalinger af Isens Bevægelse. 

| Marts og April Maaneder foretog jeg, saa ofte det lod sig 
gjøre, Slæderejser ind til Isbræen fra Claushavn, hvortil i Reglen 
medgik 7—9 Timer. Jeg opholdt mig da nogle Dage her for 
at anstille de omtalte Observationer og besteg, naar Lejlighed 
dertil gaves, saavel her som i Yderlandet de hojeste Fjeldtoppe 
for derfra at faae Udsigt over Isfjorden og Landet. 


12 

Isfjorden skiller sig i to skarpt begrendsede Dele: Isbræen 
og den egentlige Fjord. 

Isbreen ender ud mod Fjorden med en lodret Veg af om- 
trent 200 Fods Hojde!) og hever sig herfra indefter, saa at 
den i det Punkt paa den nordlige Nunatak, hvor Landet for- 
svinder under Isen, ligger 1026 Fod over Havet. Her gaar 
Breen umerkeligt over i den store Indlandsis, som stadig hever 
sig indefter. Bræens Heldning, svarende til disse Hojder, er 
0° 53‘, men aftager udefter. 

Breens Overflade er overalt ujevn og fuld af Revner, 
dog ere disse Revner og Ujevnheder langt storre ner Kysterne 
end i Midten. Paa langs af Fjorden seer man fra de hojeste 
Fjeldtoppe 2 markerede Linier paa Уз og ?/s Fjordbrede. De 
folge Kystretningerne og dele Breen i 3 Belter, hvoraf de 
2 nermest Kysterne have en langt ujevnere Overflade end det 
midterste. I de ydre Belter rager den ene Ispig af c. 50 
Fods Hojde op ved Siden af den anden i de besynderligste 
Former, hvad der giver Breen et meget forvirret og forrevet 
Udseende. 

De omtalte 2 Linier eller Striber betegne, formoder jeg, de 
Steder, hvor Breen fra at slebe paa Land gaar over til at 
flyde, saa at de brede og dybe Revner, i Forbindelse med dette 
Chaos af Isblokke og Ispigge, tildels fremkomme ved, at Isen 
— som jeg snart skal vise — med en ikke ringe Hastighed 
sleber langs Underlaget, medens det midterste Parti, der ogsaa 
viser sig at vere hojest, ligesom loftes og i al Fald flyder paa 
Vandet. 

Fig. 1 viser et idealt Tværsnit igjennem Jakobshavns Isbræ 
ner Breenden, hvor dog de lodrette Afstande for Tydeligheds 
Skyld ere gjorte en Del større end de horizontale. Saasnart 


') Denne Hojde kan kun opgives tilnærmelsesvis, dels fordi Terrænet og 
den store Afstand ikke tillade nogen skarp Maaling, dels fordi Vand- 
linien aldrig viser sig blot nogenlunde skarpt markeret, da Kalvisen altid 
ligger pakket tæt op til Breen. 


13 


| 


[ll 
| Fe 
5 Havets Niveau 


Fig. 1. Idealt Tversnit af Jakobshavns Isbræ. 


man nermer sig den egentlige Indlandsis, forsvinde disse Belter, 
og Isen seer her ud til at have samme Charakter, som den af 
Jensen beskrevne Is indenfor Nagsugtok-Fjorden!). Breen 
ender, som ovennævnt, i en lodret Kant, der altid danner en 
krum Linie indefter, saa at den paa Land slebende Del af 
Breen rykker omtrent 4000 Fod lengere ud i Fjorden, end 
Midten. 

Hele denne umaadelige Ismasse var selv paa denne Tid af 
Aaret i en uafbrudt Bevegelse frem efter, som ikke er 
ens over hele Massen, men aftagende fra Midten ud imod 
Siderne. Paa Grund af denne stadige Forskydning af Smaa- 
delene i Isen heres, naar man staar ner ved Breen, uafbrudt 
smaa Smeld, i Reglen som Pistolskud, men undertiden dumpe 
som Kanonskud. Disse sidste indledes hyppigt ved en Lyd 
som af en fjern, rullende Torden og ledsages da i Reglen 
af Omstyrtning af de fremstaaende Isknolde eller Nedstyrtning 
af Isen fra Overfladen i de dybe og brede Revner. 

For at faae et Maal for den Hastighed, hvormed 
Isbræen skyder sig frem, udmaalte jeg paa den oven- 
nevnte Pynt Vest for Nunatap-tasia en Basis paa 630 Fods 
Længde ved Hjælp af et Stampfersk Nivellerinstrument, og, naar 
Lejlighed gaves, toges Skeringer fra Endepunkterne til de 
samme Punkter paa Isen. 


1) «Meddelelser om Gronland». 2det Hefte, S. 143. 


Isens Bev»gels« 


D > Punkt a. Punkt b. 
Dag og Klokkeslet, da = 2 ee 
Maalingerne foretoges. Е = ae ee real Sk Bane a 
= =| hele Tiden. т hele Tiden. „= 
A ER Fod. Fod. Fod. Fod. 
2213 5 25 E.—?3/3 8 45 F. 0.64 13.4 2180 15.9 24.9 
23/4 8 45 F.—30/; 7 15 Е. 7.44 119.5 16.1 169.3 102278 
Solar 20970 Be 0.57 9.7 17.0 10.9 19.0 
211359, DE Re TEA GNOME 0.38 6.2 16.6 12.8 33.7 
3136 0 E.— 4 8 OF. 0.58 9.9 1701. + 10.0 17.2 
48 OF—21} 620€. | 204 | 491.3 24.0 
21/4 6 20 E.—??/4 8 20 Е. 1.08 2040 18.8 28.5 26.3 
22/4 8 20 E.—?3/, 9 25 Е. 0.55 6.2 11.3 14.4 26.2 
OS ЗЕ. 0.42 6.2 13.8 10.2 24.0 
UT 35 Be 2695 0 1005| 8 14.8 32.9 
Talt . . . | 32.54 16.4 778.2 23.9 
Afstand fra Fjordsiden . . . 900 Fod 1750 Fod 
| Længere inde i Fjorden end 
Punks Og dee ie ce ei 1210 — 2595 — 
Bevægelsesretning N. ad V. : 105.6 99.0 
Højde over Havet den 1ste k 
Abri EP EME MORE. 289 Fod 399 Fod 
| Hojde over Havet den 24de | 
END RENE Car aan aie 264 — 386. — 
Hojde over Havet reduc. til | | 
Tværsn.gjennem Punkt В | 2430 — 3333) — 


Resultaterne af disse Maalinger indeholdes i ovenstaaende 
Tabel, og det paa Tav. Il anforte Specialkaart viser, hvorledes 
Punkterne paa Isen ligge i Forhold til Basis AB. Paa Special- 
kaartet ere Punkternes Beliggenhed ved Begyndelsen af Maa- 
lingerne betegnede a, 6, с og d, og de samme Punkters Sted 
ved Slutningen ere betegnede ved а’, 6', c og d'. Punktet e 
observeredes kun kort Tid, og som Folge deraf var dets Be- 


| 
| 
| 
| 
| 


er nr 


cobshavns Isbre. 


| — Punkt с. | Punkt d. | Punkt с. == 
| = a 
Er | Е 
ennen- | | Gjemem- : ' Gjennem- | =e 
| 4 Hastighed | sine Rum i ms labue Rom i sch EE 
lele Ti im. hele Tiden. N hele Tiden. er Or 
Fa Fod. Fod. Fod. Fod. Fod. à 
1 30.9 aa, Ри 463 12 
06. 21.7 278.3 37.4 — 1/3 
16. 28.4 21.6 37.6 — 18 
16.8 44.2 18.0 47.4 —17 
10.9 18.6 18.9 | 32.4 3119] 
Dis | 294 | | 
À | 
33.2 30.7 | 870.3 40.5 = à 
17.0 31.0. | 19.5 35.5 20.1 36.5 an 
11.9 282 | 17.1 40.3 16.3 38.5 eG 
_ 16.3 36.2 | 22.4 49.6 19.2 42.6 — 8 
| №5 | 292 | 12983 39.8 | 55.6 39.2 
а | 
1960 Fod | 2790 Fod 2780 Fod 
2235 — | 1372) = bte 
о | 
100.0 | 95.3 
| 
416 Fod | 400 Fod 
870s | | За. = ARE | 
| 
| 
342 — | 355 — 357 — 
| 


vægelse for ringe til, at den kan angives paa et Kaart i saa 
lille en Maalestok. Bevægelsesretningen er i Hovedsagen som 
den ved Pilen antydede, men, som det fremgaar af Tabellen, den 
er ikke ens paa alle Steder, og det synes, som om de ved 
Fjordsiden nærmest liggende Punkter, foruden at bevæges frem- 
efter, ogsaa tvinges lidt ind mod Fjordsiden. Det paa Special- 


kaartet ufarvede Parti forestiller den fremadskridende Isbræ, 


16 


hvorimod det blaat stribede forestiller stilleliggende Is, som 
standses af den fremspringende Pynt af Landet og tilstopper 
Adgangen til Nunatap-tasia. Denne Is presses ved Trykket af 
de bagved liggende Masser op til en betydelig storre Hojde, 
end den bevegelige Is. Af de paa Kaartet aflagte 2 Punkter f 
og g, som under hele Observationsrekken ikke have forandret 
Plads, naaer saaledes g en Hojde af 460 Fod over Havet, alt- 
saa over 100 Fod hojere, end den lige udenfor liggende Del af 
den bevegelige Isbre. Denne fastliggende Ismasse er maaske 
Aarsagen til, at Punkt а har en fra de andre afvigende Ret- 
ning ind mod Fjordsiden. 

Staar man paa Land omtrent i Hojde med Isen i Isfjorden, 
som i Punkterne A eller B, og seer tvers ud over Breen, 
sees et uendeligt Virvar af Isblokke og Ispigge bagved og ved 
Siderne af hinanden, adskilte ved brede Revner, som tidt skære 
hinanden, men have dog i Hovedsagen en skraa Retning ind- 
efter mod Midten af Fjorden. Det er disse fremragende Ispigge, 
der med stor Nojagtighed lade sig indstille i Theodoliten, som 
jeg benyttede til Maaling af Bevegelsen, men, da de nesten 
alle have samme Form og Udseende, er det en Umulighed til 
Maalingen at udvelge de Pigge, som ligge i den mest pas- 
sende Afstand fra Fjordsiden ind imod Midten. Man maa ud- 
vælge og nøjagtigt aftegne de lettest kjendelige Punkter, og dog 
kan det ofte hende, at disse enten falde ned eller skjules bag 
foranstaaende Blokke, saa at de blive ukjendelige. Da der, som 
ovenfor berort, ikke paa Midterpartiet af Isbræen findes lignende, 
kjendeligt fremragende Pigge, kan Hastigheden af dette Parti 
slet ikke maales!). 

Som det fremgaar af foranstaaende Tabel og Specialkaartet, 
lykkedes det at faae gjennemgaaende Maalinger til 5 Punkter, 


') Isen var paa dette Sted helt utilgængelig lige ind til Land, og Fjeldsiden 
ender i en stejl Bratning, saa den af Helland benyttede Fremgangs- 
maade, at maale Israndens Bevægelse ved at legge Sten lige ud for 
hinanden paa Isen og paa Land, ikke kunde benyttes her. 


17 


som hele Tiden holdt sig fremragende og tydelige. Resultatet 
viser, at Isbræen var i en meget fremadskridende Bevægelse, 
uagtet Observationerne ere anstillede paa den Tid af Aaret, da 
Kulden maa antages at være trængt længst ned i Isen, og Sol- 
straalerne endnu ikke have Magt til at smelte Overfladen. Be- 
vægelsen tiltager fra Fjordsiden ud mod Midten, og 
Middelhastigheden af Punkt d, 1790 Fod (875 Meter) fra 
Fjordsiden, var 39.8 Fod (12.5 Meter) i Døgnet. Der er ingen 
Tvivl om, at det midterste, jævnere Parti, som maa antages at 
flyde paa Vandet og derved ikke har den Gnidningsmodstand 
at overvinde som de ydre Partier, bevæger sig med en endnu 
større Hastighed og kan vist, lavt regnet, anslaas til 50 Fod i 
Døgnet. 

Forøvrigt synes Bevægelsen ikke at være jævn, idet 
Hastigheden paa enkelte Dage er større end paa andre, medens 
der paa den anden Side ikke viser sig nogen bestemt Forskjel 
Dag og Nat, ej heller synes den ikke ubetydelige Temperatur- 
forskjel at kunne spores i Hastighederne. 

Af de i Tabellen opførte Punkters Højde fremgaar end- 
videre, foruden at de stige, efterhaanden som man kommer læn- 
gere mod Øst, at de ogsaa tiltage ind mod Midten af Bræen, 
saa at denne danner en udad hvælvet Overflade (se Fig. 1). 
For at anskueliggjøre dette bedre, er i Tabellen Punkternes 
Højde opført reduceret til det samme Tversnit, og det viser sig 
her, at Højden endnu stadig i det sidst observerede Punkt er 
i Stigning. I 

For at komme til Kundskab om Isens Temperaturfor- 
hold borede jeg et Hul i horizontal Retning ind i den omtrent 
50 Fod lodrette Isvæg, hvori der anbragtes et i et Kautschuk- 
rør indsat Thermometer. Da Isen om Vinteren i streng Kulde 
er meget haard og skjør, saa at der ligesom foregaar en Explo- 
sion, naar man med en Kniv eller et lignende Instrument 
hugger i den, idet den springer i Stykker i smaa Flader, er det 
forbundet med Vanskelighed at trænge ind i den selv blot til 


AV; 9 


~ 


18 


en ringere Dybde. Det lykkedes dog at faae anbragt et Thermo- 
meter, der var inddelt i Femtedels Grader, i 6 Tommers Dybde, 
og Hullet tilstoppedes derpaa med smeltende Sne for at for- 
hindre Luften i at faae Adgang. De derved erholdte Resultater 
findes anforte i nedenstaaende Tabel. 


Luftens Isens Dybde i 
Dag og Klokkeslet. 
Temp. Temp. Isen. 
t m о о 

1880. 31te Marts Kl. 11 OF. | — 162 — 13.85 | 6 Tom. 
= = = 4808 —= LE И = 
SS Sh AS. — 21.3 — 15.60 | m — 
iste April - 7 30 F = 208 — 8S) || a == 
ee eo) AO RE Sees, — 
pide eves 708 | er — 3:05, Wo 
er —ı 220 = 
ALES 9.10 | anes — 205 | ut 
23de — - 815 F. | — 40 = 300 | o = 
SS OT TA 380 == BE | = 
MEN SO DE — 288 | mo = 
о ВВ PSE RE 
YG Se OAS RO ln = 
ERS Den EIER LIEN m — 


Disse Observationer ere naturligvis for faa til deraf at 
danne sig et Begreb om Hurtigheden, hvormed Temperatur- 
forandringerne foregaa i Isen. Det viser sig dog, at de i 
6 og 5 Tommers Dybde temmelig hurtig vexle med Luftens 
Temperatur. Saaledes indtraadte der den 31te Marts om Efter- 
middagen en temmelig streng Kulde, og allerede den neste 
Morgen var Temperaturen i Isen falden 4°. Paa den anden 
Side vise Observationerne fra den 21de—24de April, at de 
mindre Temperaturforandringer kun spores lidet. Det kunde 
let synes, at ovenstaaende lagttagelser staa i Strid med det 
Faktum, at der selv midt om Vinteren strommer fersk Vand nd 
under Isen, men, betenker man, at Isens Migtighed rimeligvis © 


19 


er langt over 1000 Fod, og at Kulden kun kan antages at virke 
paa Overfladen i c. 200 Dage, vil man see, at, selv om den var 
hej nok, og Ledningsevnen stor nok til at forplante Kulden 4 
Fod ned i Dognet, vilde den alligevel ikke formaa at naa til 
Bunden af Breen, medens Varmen langt hurtigere i Sommer- 
maanederne vil bringe Isens Temperatur op til 0°, da Smelte- 
vandet fra Overfladen stadig vil sive ned gjennem Revner og 
Spalter. 

Paa Grund af den forbavsende Hurtighed, hvormed Isen i 
Breen beveger sig, er Beliggenheden af Breenden 
meget variabel, idet den afhænger af, om der for nylig ved 
Kalyning har løsrevet sig større Ismasser eller ej. Naar der 
ikke er foregaaet Kalvning i lengere Tid, skulde man formode, 
at Breen paa Grund af de midterste Partiers. storre Hastighed 
endte i en Bue udefter, men tvertimod, Breen ender altid i 
en Bue indefter, saa at den nermest ved Landet, altsaa den 
laveste Del af Breen, strekker sig lengst ud. Aarsagen hertil 
er uden Tvivl, at de store Isfjelde uden Undtagelse dannes 
fra de midterste Partier, som flyde paa Vandet, at der fra 
Bræens Sider langt sjeldnere losrives Is, og, naar det sker, kun 
i mindre Stykker, som falde ned i Fjorden ovenfra og danne 
en Del af den saakaldte mindre Kalvis. 

Den øjensynligt rigtige Forklaring af de store Isfjeldes 
Dannelse er givet af Rink, hvorefter Kalvningen foregaar 
ved, at Breen efterhaanden kommer til at flyde paa 
Vandet, og tilsidst losbrydes Isfjeldene ved Vandets 
Opdrift. 

Til dette Resultat, som stemmer med Forklaringen af, at 
det midterste Parti af Breen er jevnere end det yderste, kommer 
man ogsaa ved at maale Isfjeldenes Hojde og sammenligne denne 
med Bræendens Hojde. Denne sidste varierer selvfolgelig med 
Beliggenheden, da Breen har en svag Heldning ud imod Fjor- 
den, og, som anfort, er Yderrandens Beliggenhed meget variabel. 
I 1850 laa den i den paa Kaartet punkterede Linie 1; i 1875, 


DES 


20 


da Helland observerede Bevegelsen i Isfjorden, kalvede Breen 
efter hans Opgivelse udfor Bugten Kangerdlukasik (dengang be- 
nevnet Tivsarigsok), altsaa с. 2 Кии. ostligere; i Efteraaret 
1879 laa Breen i den paa Kaartet angivne Linie 2, 3.5 Kml. 
østligere, i Marts 1880 havde den skudt sig omtrent Ya Кит. 
længere frem, og endelig i August $. А. laa den 4.2 Kml. Ost for 
Pladsen i 1850 ved den punkterede Linie 3. I denne sidste 
Stilling var det, at jeg paa en Tour hertil med Assistent Steen- 
strup, med hvem jeg rejste i Sommeren 1880, fik Lejlighed 
til at foretage den ovenomtalte Maaling, hvorefter Breens Hojde 
var omtrent 200 Fod"). Br&ens Heldning er, som anført, i Gjen- 
nemsnit 0° 53‘, regnet over hele Længden, men er aftagende ud 
imod Enden. Under Forudsætning af, at Heldningen i den yderste 
Del af Breen har veret 0° 15‘, hvilket maa antages at vere lavt 
anslaaet, vil Breenden dog i 1850 have ligget 110 Fod lavere, 
altsaa havt en Hojde af omtrent 90 Fod. Dette stemmer ogsaa 
med den af Rink efter Ojemaal opgivne omtrentlige Hojde. 

Isfjeldenes Højde varierer betydeligt; i Almindelighed 
naa de, naar de have en nogenlunde flad Overflade, en Højde 
over Vandfladen af imellem 100 og 200 Fod, men de kunne 
ogsaa være over 300 Fod høje, og det højeste, jeg har seet, 
maalte, da det laa paa Grund i Mundingen af Fjorden, 345 Fod. 
Dette Isfjeld havde en temmelig regelmæssig Form, og den 
maalte Spids ragede kun en 20 til 30 Fod op over det øvrige 
Fjeld. Dets Højde var altsaa omtrent 200 Fod større end Is- 
bræens yderste, lodrette Kant, hvilket tjener til Vidnesbyrd om, at 
Isfjeldet er løftet højere op i Vandet efter at være løsrevet fra 
den faste Ismasse. 


Dette er langtfra noget enestaaende Exempel; man vil saa- 


1) Det nøjagtige Resultat af Maalingen er 189 Fod, men, da der ingen 
Vandlinie var synlig, er dette kun Højden af den lodrette Væg fra 
Kalvisen ved Foden op til Toppen. Hvor højt Kalvisen har ligget over 
Vandet, er umuligt at afgjøre, men det er næppe mere end en haly 
Snes Fod, 


21 


ledes af Afbildningen fra Kangerdlukasik (Tav. I) see, hvorledes 
Isfjeldene, som flyde i Fjorden, rage op over Breen. Ganske 
vist seer man hyppigt Isfjelde med en flad Overflade, som ikke 
naa mere end 100 Fods Hojde over Vandet, men man maa 
ikke tro, at, fordi Overfladen er flad, den da ogsaa har udgjort 
den oprindelige Overflade af Isbreen; tværtimod er denne 
jevne Overflade snarere dannet ved Vandets Udvaskning af 
et Isfjelds lodrette Side, der saa senere, naar hele Isfjeldet 
er væltet om, er kommet til at danne Overfladen i den nye 
Stilling. 

Man vil maaske herimod indvende, 1) at man ikke kan 
antage Heldningen i de yderste Partier for at vere saa stor, 
0° 15‘, som benyttet i denne Beregning; men, hvis Heldningen 
har været mindre, er dette jo netop et Bevis for, at det under- 
liggende Vand trykker Enden af Breen opefter; 2) at det store 
Isfjeld, som jeg ved Maaling fandt at vere 345 Fod, er dannet, 
medens Breen naaede til den punkterede Linie 2 og ikke til 1; 
men Rink oplyser, at Isfjeldene ogsaa i 1850 kunne have en 
Hojde af 300 Fod over Vandet. 

Jeg skal ikke undlade her at anfore, at de Indfodte, som 
have et merkverdigt aabent Oje og Sands for Naturen, erklere, 
at -Isfjeldene i Jakobshavns Isfjord dannes ved at løftes op 
nedenfra og ikke ved at falde ned fraoven, ligesom ogsaa deres 
Sprog har to forskjellige Udtryk for Isfjeldenes Kalvning; det 
ene betegner, at Isfjeldene, ligesom i Jakobshavns Isfjord, loftes 
op af Vandet, og det andet, at de, som Tilfældet er i flere 
andre Fjorde, falde ned fra den lodrette Veg. 

Den eneste authentiske Beretning, man har om en lagt- 
tagelse af en Kalvning, er Hellands, og den vidner ogsaa 
om den her fremsatte Theoris Rigtighed. | 

Paa Grund af den store Afstand fra Bræen til beboet Plads 
er det umuligt at faae nogen direkte Angivelse af Kalvningernes 
Hyppighed fra Øjevidner, men de spores derpaa, at Vandet i 
Fjorden bringes i et saa stærkt Oprør, at det mærkes i flere 


22 


Miles Afstand, selv ved Kysterne udenfor Fjorden og i Havnen 
ved Jakobshavn, som dannes af en lille, smal Fjordarm. Dette 
Oprer i Vandet kaldes af de Danske i Gronland «Kanel» og 
optreder meget sterkt i Havnen ved Jakobshavn, hvor det om 
Vinteren, naar Vandet er belagt med Is, og Disko Bugten er 
tillagt, pludselig kan oprive Isen over hele Havnen, saa at den 
kommer i en sterk Bevegelse, og store Stykker skrues derved 
ovenpaa hinanden. At denne «Kanel» staar i Forbindelse med 
Isbræens Kalvning, har lenge været paaviist, men Grønlænderne, 
som ere tilbøjelige til at lægge noget overnaturligt til Grund 
for alt, hvad de ikke forstaa, have tilskrevet det en underjordisk 
Forbindelse mellem Havnen og Isbræen, hvor Aanderne fra 
Indlandsisen husere. Forklaringen af dette Phænomen er maaske 
nærmest den, åt Bølgerne, som dannes i Fjorden ved Kalv- 
ningen, brydes mod Isfjeldsbanken i Mundingen af samme og 
slaaes herfra tilbage mod Land, hvorved Vandbolgen stemmes 
op i den snævre og lidet dybe Havn og foraarsager der en 
pludselig Stigen af Vandstanden og en frem- og tilbagegaaende 
Bolgebevegelse. Denne Vandbevegelse kan ogsaa undertiden 
være meget svag og er da sandsynligvis foraarsaget ved et 
Isfjelds Kalvning i Fjorden eller paa Banken. Man vil altsaa 
ved hin sterke Bevegelse i Vandet kunne komme til Kundskab 
om, hvor hyppigt Kalvningerne finde Sted. I Vinteren 1879—80 
kalvede Isbreen saaledes ialt 4 Gange, nemlig den 13de Novbr., 
den 2den Decbr., den 11te Decbr. og den 5te Januar. 
Foruden ved Jakobshavns Isbræ træder Indlandsisen 
paa 3 Steder her i Nerheden ud til Havet, men ingen 
af disse Breer beveger sig med nogen synderlig Hastighed, og 
de producere kun smaa og faa Isfjelde. Det ene Sted er i 
Fjordens nordostlige Arm, Sikuijuitsok, og de to andre ere i 
bunden af den sydostlige Fjordarm, Tasiusak, 1 Isbræerne 
Sarkardlek og Alangordlek. Til disse to Breer kommer man 
nærmest igjennem Tasiusaks sydligste Arm forbi Akiamiut, 


Ungorsivik og Kavdlunait-nuna, som betyder «de Danskes 


Land». Her findes endnu Ruiner af et grønlandsk Hus, der 
beboedes af en gammel dansk Mand, som levede her paa Grund 
af den udmærkede Selhundefangst, der her findes saa godt som 
hele Aaret igjennem. x 

Holder man sig til Fjordens ostlige Kyst, kommer man til 
en Halvø, som adskiller de to Isbræer, og som paa det smalleste 
Sted kun er omtrent 3600 Fod bred. Fra F, det højeste Punkt 
paa Halvoen (600 Fod). faar man et ganske godt Overblik over 
Isbreerne. Syd for Halvoen ligger en Nunatak, omtrent 700 
Fod over Havet, som er en Fortsættelse af Halvoens Hojderyg 
og begrendses mod Ost af Alangordlek-Isbre, mod Vest af 
Sarkardlek-Isbre og mod Nord af en fra Alangordlek ned- 
skydende Bre, som af Helland kaldes Akuleakuta. Alan- 
gordlek-Isbre udmærker sig fremfor de andre Breer her i Om- 
egnen ved, at der paa denne findes baade Side- og Midtmorener. 
Langs Halvoens Ostside lober der saaledes en Sidemorene, der 
er omtrent 6 Fod høj, og paa Midten af Breen, i den paa Kaartet 
punkterede Linie, findes i Breens nedre Ende en Midtmorene, 
som begynder omtrent 1.5 Kml. fra Enden af Breen, men viser 
sig slet ikke ovenfor dette Sted. Overfladen i Alangordlek er 
forholdsvis jevn, og Heldningen omtrent 6°. 

Da Alangordlek skyder sig en Del lengere frem end Sar- 
kardlek, ligger Isen paa Ostsiden af Nunatak nogle hundrede 
Fod hojere end paa Vestsiden, og gjennem en Senkning i Ter- 
rænet, som findes mellem Nunatak og Punkt F, skyder sig 
Breen Akuleakuta ned i Fjorden ved Sarkardlek. Heldningen i 
denne Bre er omtrent 4°, og Overfladen meget ujevn og gjen- 
nemsat med Revner paa tvers. 

Vest om Nunatak skyder Sarkardlek-Breen sig ned med 
en Heldning af omtrent 8° og steder NV. for Nunatak sammen 
med Akuleakuta; Grændselinien er, som antydet paa Kaartet, 


') Dette Sted er tidligere af de Danske blevet kaldet «Island», fordi Gron- 
lenderne benævne det danske Island ved et Navn, som meget ligner 
dette Steds Nayn. 


24 


fuldstendig skarp, hvad der viser, at disse 2 Breer slet ikke flyde 
sammen, men bevege sig ved Siden af og ganske uafhengige af 
hinanden. Morener findes ikke her. Omtrent midt i Breen 
Sarkardlek findes en lille Nunatak, Nunataranguak, som hem- 
mer Bevægelsen og er sandsynligvis Aarsagen til, at Bræ- 
enden nedenfor denne ikke skyder sig saa langt frem som 
paa den vestre- Side. Denne lille Nunatak er næsten ganske 
tildekket af Isen, som lige Syd for den hever sig pludseligt og 
truer med helt at bedække den. Bra&endens Højde er her 
meget variabel og naaer paa sine Steder, som nedenfor Nuna- 
taranguak, ikke mere end omtrent 10 Fods Hojde, hvorimod 
den i den vestlige Del undertiden har en Hojde af omtrent 
30 Fod. 

Bevegelsen i disse Breer er meget ringe og i Vinter- 
maanederne saagodtsom umerkelig, hvilket bedst kan sees derpaa, 
at Fjordisen endnu i Maj Maaned laa og havde ligget hele 
Vinteren fast lige ind til Breen. Dybden af Fjorden er, som 
angivet paa Kaartet, 95 Favne omtrent en Mil fra Breenden, men 
lige op til denne er den kun omtrent 10 Favne. Af denne 
Grund dannes her ogsaa kun smaa Isfjelde, hvis Hojde sjeldent 
overstiger 20—30 Fod, og de dannes alle ved Nedstyrtning fra 
oven. Ogsaa her har Isen siden 1850 trukket sig en Del- 
tilbage. 

Da jeg den 9de Maj paa Hundeslede besogte dette Sted, 
vare Elvene lige brudte op, og Vandet i en Elv, som fra Aku- 
leakuta bred frem under Isen, havde lige ved Breen en Tempe- 
ratur af 0°. Denne Elv forte en Del Slam med sig, hvis 
Mengde beleb sig til 387.5 Gram i en Cubikmeter Vand. 


Efter saaledes at have gjort Rede for de Steder, hvor Ind- 
landsisen søger ned til Jakobshavns Isfjord, skal jeg nærmere 
omtale den ydre Del af Fjorden. 

Tasiusak er altsaa Navnet paa en Fjordarm, som gaar i 
sydostlig Retning fra Hovedfjorden. Denne Arm er fra Juni til 


wo 
or 


September Maaned farbar for Baade, da Isfjeldene, som komme 
fra de to Breer, Alangordlek og Sarkardlek, kun ere faa. Ad- 
gangen til Hovedfjorden er meget snæver (omtr. 4000 Fod) og 
altid tilstoppet af Kalvis fra denne. I denne Fjordarm findes 
hist og her Teltpladser og gamle Hustomter, og hver Sommer 
drage Gronlenderne paa Fangst hertil, da her findes stor Rig- 
dom paa Selhunde, der altid ere langt storre end de, som 
fanges ved Kysterne. Fra den indre Del af Fjorden ved Telt- 
pladsen Akiamiut drage Gronlenderne ogsaa ofte paa Jagt ь 
Distriktet Syd for denne Plads, hvor der skal findes en Del 
Вепег. I Slutningen af September Maaned lægger Isen sig i 
Reglen herinde og holder sig da til Slutningen af Maj. 

Den egentlige Isfjord er derimod saagodtsom aldrig 
passabel. Den er ligefra Isbreen til Mundingen saa tet pakket 
med Is, at man over lange Strekninger slet ikke seer aabent 
Vand. I Mundingen af Fjorden findes den saakaldte Isfjelds- 
banke, hvor de store Isfjelde, som fores udefter af Strommen, 
labe paa Grund og staa fast, indtil de ved Nedstyrtning fra oven 
og Afsmeltning fra neden ere blevne saa lette, at de ved Hoj- 
vande kunne flyde over Grunden. Gronlenderne erklere, at et 
og samme Isfjeld undertiden kan staa her aarevis uden at kunne 
komme forbi. Denne Isfjeldsbanke danner ligesom en Prop i 
Mundingen af Fjorden, idet den standser al den lose Smaais, 
som med Strommen fores udefter, og man kan saaledes hyppigt 
sejle uden om Isfjeldsbanken uden i synderlig Grad at generes 
af Is; men, naar da nogle af de store Isfjelde komme til at 
flyde og derved give Luft for den indenfor tæt sammenpakkede 
Kalvis, kan Passagen mellem de to Handelspladser Claushavn 
og Jakobshavn let standses i flere Dage. Denne «Fjordens 
Udskydning», som det kaldes i Gronland, er saameget mere 
farlig, som man aldrig veed, naar den finder Sted. Om Vin- 
teren i streng Kulde ere Ismasserne i Fjorden undertiden sam- 
menfrosne, saa at man kan kjore derover, men, da den ud- 
gaaende Strom hyppigt skærer saaledes op i Isen, at der 


26 


dannes det ene Hul ved Siden af det andet, og man aldrig 
veed, hvad Øjeblik Isen gaar i Drift udefter, er det altid for- 
bundet med Fare. 

For at faae et yderligere Bevis for, at der hele Aaret lober 
fersk Vand ud under Isbr&en, anstillede jeg, saa ofte Lejlighed 
dertil gaves, lagttagelser over Stromningerne i Fjorden og ved 
Kysterne. Efter disse lagttagelser findes der her 2 Stromme, 
som skarpt maa adskilles fra hinanden, men som, idet de gribe 
ind i hinanden, give Anledning til meget indviklede Forhold. 

Den ene Strom er det almindelige Tidevande, foraarsaget 
ved Hoj- og Lavvande. Ved Jakobshavn er Forskjellen imellem 
Hoj- og Lavvande 5 a 6 Fod, og Strommen ved Kysterne lober 
med stigende Vande Nord i og med faldende Vande Syd i. 
Tidevandet i Mundingen af Isfjorden lober folgelig med faldende 
Vande indefter ved Kingigtok Pynten, udefter ved Erke, og om- 
vendt ved stigende Vande. Denne Strom kan spores helt ind i 
de inderste Forgreninger af Tasiusak, hvor der overalt er en 
kjendelig Forskjel paa Hoj- og Lavvande. Foruden Tidevands- 
strommen findes der en altid udgaaende Fjordstrom. Den spores 
bedst i Mundingen af Fjorden i de smalle Sunde mellem Pyn- 
terne og Isfjeldsbanken og holder sig altid til Overfladen, hvor 
Vandet er ferskest. Den foraarsages folgelig af det ferske Vand, 
som indefra Indlandet soger ud af Fjorden. Om Vinteren, naar 
Elvene paa Land ere frosne, hidrorer den fra det Vand, som 
strommer ud under Breen i Forbindelse med det ferske Vand, 
‘som dannes i selve Fjorden ved Isfjeldenes Afsmeltning. Mæg- 
tigheden af denne Vandmasse er saa stor, at Overfladevandet i 
Mundingen af Fjorden altid lober ud hele Aaret rundt, selv om 
Tidevandet i de dybere liggende Lag lober ind. Omtrent i 
Midten af Fjorden er Overfladevandet undertiden i kortere Tid 
uden Bevegelse, og kun en meget sjelden Gang er det ind- 
gaaende. 

Hastigheden er meget foranderlig; om Foraaret, naar Elvene 
bryde op, tiltager den meget hurtig, men er i Reglen haardest : 


tt 
—1 


i September og kan da være saa stærk, at man ved Isfjordens 
sydlige Pynt har Vanskelighed ved at ro op imod den. 1 
Vintermaanederne er den største Hastighed, jeg har maalt, 0.71 
Ки. i Timen. 

For at komme til Kundskab om, hvorvidt denne Strom ved 
udgaaende Tidevande forer mere fersk Vand med sig end ved 
indgaaende Vande, bestemte jeg Vegtfylden og derved Salt- 
holdigheden af Vandet ved Jakobshavn og Kingigtok hver 
2den Time paa Dagen, samtidig med, at jeg noterede, om 
Vandet var stigende eller faldende. Proverne toges alle i Over- 
fladen og bestemtes ved Dr. Meyers Aræometer. Resultaterne 
findes opførte i Tab. 1, som viser, at Saltholdigheden varierer 
ved Jakobshavn fra 3.25 pCt. til 3.46 pCt. og ved Kingigtok fra 
3.28 til 3.41 pCt., men der kan ikke spores nogen Regelmes- 
sighed i Forandringerne ved stigende og faldende Vande. Den 
fundne Variation hidrorer snarere fra, om Isfjelde og mindre 
Kalvis have ligget i større eller mindre Afstand fra Observa- 
tionspladsen. 

Dybden i Isfjorden er det, paa Grund af Vanskelig- 
hederne ved at passere denne, ikke let at faae fuldstendige 
Oplysninger om; det er kun lykkedes at faae Lodskud paa de i 
Kaartet angivne Steder. Efter disse er Dybden midt i Mundingen 
af Fjorden 240 Favne. Paa Isfjeldsbanken er det umuligt at 
komme til at lodde, men Dybden maa mindst vere 130 Favne, 
thi paa denne Dybde opmaalte jeg, som nedenfor skal nævnes, 
et Isfjeld, der af en Storm var sat paa Grund ved Kysten 
udenfor Jakobshavn efter at vere passeret over Isfjeldsbanken. 

Samtidig med disse Lodskud toges Observationer over 
Saltholdighed og Temperatur i forskjellige Dybder. 
I de efterfolgende Tabeller betegner 1 det Sted udenfor Isfjorden, 
hvor Dybden er 163 Favne; 2, 3 og 4 de tre Lodskud i Mun- 
dingen af Isfjorden, henholdsvis paa 140, 200 og 240 Favne ; 
5, 6 og 7 Lodningerne i Tasiusak, nemlig 5 i Sundet til Keker- 
tarsunguit, 6 ved Ungorsivik, og 7 ved Sarkardlek-Isbre. 


Havne 1 2 3 4 Så 6 7 
under 
Overfl. | 3 Nov. | 6 Nov. | 8 Noy. | 10 Nov. | 24 April | 8 Maj 9 Maj 
| | 
о о O о O о oO 
0 0.0 D? = 24 — 2.4 — 0.8 — 13 0.0 
5 mo | 18 — 1.0 == 15 ” и D 
10 —+ 1.3 — 0.9 — 0.7 — 0.9 ” — 02 0.0 
20 Si Se ae |= oe " — 0.2 u 
25 " " " — 0.3 1 и ” 
30 i О О АО 5 + 0.3 " 
40 | 120 i ein m i i, 
42 we " u i 0.0 ” " 
50 Da u " 2 „ 4.0.5 ir 
60 | ” — 0.0 п u ” ” " 
RER Е ee ee ee : 
80 + 0.7 ” " ” " " " 
95 " " M " " + 0.8 ” 
100 о u И " " 
110 + 1.0 " — 0.4 ” и " ” 
140 | и 0% " | i D Mm ” 
150 и fn u 0.9 " fn M 
159 | Ш " + 0.5 " " ” D 
163 90 i ‘ à n 
195 " ” + 0.7 " " " 
209 и m M it " " " 
245 " D - 0.9 +1.3 " " " 


| 


Ved Lodskuddene benyttedes en barket, kabelslaaet Line, 


opvunden paa en Rulle og anbragt paa et Træstativ, som 


stilledes paa Isen over det til Lodningen huggede Hul. Ind- 


halingen skete ved Hjælp af et Haandsving. 


Temperaturerne observeredes ved Negretti & Zambra’s 
Dybhavsthermometer, som paanajedes Lodlinen. Disse Thermo- 


metre ere, som bekjendt, indrettede saaledes, at de vendes 


under Ophalingen, hvorved den i Roret værende Kviksolvsojle, 


99 


-’ 


efterat Thermometret har antaget Vandets Temperatur, skilles 
fra Kviksolvbeholderen og derved angiver den Temperatur, som 
Vandet havde paa det Sted, hvor Thermometrene vendtes om 
(kajedes rundt). 

Ved Anvendelsen maa man gaa frem med stor Forsigtighed 
for at faae paalidelige Resultater; man maa sorge for, at Ned- 
firingen skeer jævnt og ikke stodvis, ligesom man ikke maa 
hale op i Linen, forend Thermometrene have antaget Vandets 
Temperatur, for at de ikke skulle vende i Utide. Ligeledes maa 
man helst hver Gang sorge for, at Trekassen, hvori Thermo- 
metret er indesluttet, er tor og ikke vandtrukken, og i alle Til- 
fælde maa man ikke anvende Thermometret i, mindre Dybder 
lige efter at have benyttet det paa store Dybder, da Treet, paa 
Grund af det store Tryk, som det her er udsat for, bliver saa 
tungt og vandtrukket, at Opdriften ikke er stor nok til at holde 
det oprejst, medens Thermometrene accommodere sig. 

Af foranstaaende Tabel fremgaar, at Temperaturen i Fjorden 
er en Del lavere end udenfor samme, hvilket har sin naturlige 
Grund i de mange Isfjelde, som stadigt flyde der. 

I Isfjorden tiltager Vandets Temperatur fra Overfladen ned- 
efter, indtil den i 40 Favnes Dybde har naaet + 1°. Derefter 
aftager den igjen, men er iser i Nr. 4 noget uregelmessig. 
Disse Uregelmessigheder hidrore sandsynligvis fra Afsmeltningen 
af Isfjeldene. For at vere sikker paa, at den baade i Rubrik- 
kerne 3 og 4 i 40 Favnes Dybde angivne Temperatur af + 1° 
er rigtig, er den maalt to Gange med forskjellige Thermometre, 
og begge Maalinger gave samme Resultat. 


30 


Vandets Saltholdighed i p. Ct. 


Favne 
under 1 2 3 4 5 6 7 
Overfl. | 
т 
0 3.34 3.16 3.18 3.20 3.23 3.01 0.95 
= m " и" " и " 3.99 
1 " " " " и | " 3.07 
2 р " m " " " 3.17 
3 | 1 и " " " | и 3.30 
И, ho Mati lia ce » | 336 | 3.84 
10 t 3.36 3.29 3.33 | 3.29 ' 3.36 3.46 
О Зав Z 3.37 " 
30 | 3.38 3.38 3.38 3.48 " 3.40 ' 
OUR Sate | EE Sees ee я i à 
49 | D " и и 3.44 " и 
50 " 1 " ” " 3.40 и 
60 и 3.42 1 " " i” a 
70 и и 3.45 3.45 ” 3.42 и 
$0 3.37 1 и " " " " 
100 р 3.40 " 3.42 ” ” D 
110 | " и 3.43 и " ” " 
150 | ” 2 " 3.46 2 " " 
EG) le lien HE vey Fe т i т 
163 | (3.58) |= т 7 à i 
209 Val as sus eae É u 
245 и ” " 3.45 и " и" 
Fjorddybde i №. 163 | 140 | 209 | 245 | 42 | 95 | 10 


Vandprøverne fra Dybden ere tagne med Prof. Ekmans 
simple Vandhenter. Den viste sig meget praktisk, men kan 
ligesaalidt som Thermometrene benyttes ved større Kuldegrader. 
Den væsentligste Hindring for at tage Vandprøver i stærk Kulde 
er, al man ikke kan faae Vandet aftappet, forinden der har 
dannet sig Is i det, hvorved Saltholdigheden forandres. 


31 


Det sees, at Vandet i Overfladen er en Del ferskere i end 
udenfor Fjorden (1), at Vandet i Fjorden (2, 3 og 4) er for- 
holdsvis ferskest nermest Kysten, samt at det fra 40 Favne og 
til Bunden ikke varierer betydeligt. I Sundet til Kekertarsun- 
guit (5) er Overfladevandet lidt saltere end i den ydre Del af 
Fjorden, men her, saavel som ved Ungorsivik (6), har Vandet 
fra 40 Favne omtrent samme Saltholdighed som udenfor. Baade 
dette Lodskud (6) og Lodskuddet ved Sarkardlek-Isbre (7) ere 
tagne i Maj Maaned, da Elvene lige vare brudte op. Det sidste 
viser, hvorledes det ferske Vand fra Elven og Breen flyder paa 
Overfladen, og at Saltholdigheden ved Bunden, trods den ringe 
Dybde (10 Favne), her er ligesaa stor som i de store Dybder i 
Isfjorden. ; 

Bundarten bestaar i alle de tagne Lodskud, saavel i som 
udenfor Fjorden, af Slam. 

Foruden de allerede nævnte Saltholdigheder af Overflade- 
vandet er der i Tabel 1 opført en Del andre, tagne til for- 
skjellige Tider og paa forskjellige Steder, af hvilke to fra Tasiusak 
ved Alangorsuak vise Forskjellen paa Overfladevandets Salthol- 
dighed om Sommeren og om Vinteren, nemlig den 17de Sep- 
tember 2.68 pCt., og den 17de Marts 3.35 pCt. 

Isfjeldene optrede, som bekjendt, i alle mulige Storrelser 
og have alle mulige Former. Saagodtsom alle Isfjeldene ved 
Jakobshavn bestaa af ren Is, kun en sjelden Gang, og da i 
Reglen i de mindre Isfjelde, sees Ler og Grus blandede ind i 
Isen, og ligeledes findes en enkelt Gang storre Sten paa Is- 
fjeldene. Hovedmassen i Isfjeldene er den almindelige uigjen- 
nemsigtige Blere-Is, men temmelig hyppigt sees der blaa Striber 
af 5—20 Tommers Brede, som gaa skraat og undertiden skæ- 
rende hinanden henved 100 Fod ned i Isfjeldene. Denne blaa 
Is er gjennemsigtig og ikke opfyldt med Luftblerer som den 
almindelige Is; den er sandsynligvis dannet ved, at Vand har 
udfyldt Revner i Isbreen og da er frosset. 

Iser i mindre Isfjelde sees meget hyppigt store Partier af 


32 


et Is-Conglomerat, som ganske umerkeligt gaar over til al- 
mindelig Blere-Is. Dette Conglomerat dannes ved de oven- 
omtalte Smaakalvninger inde paa selve Breen, hvor Is fra Over- 
fladen styrter ned i Revnerne og da ved Tryk, Smeltning og. 
Sammenfrysning kommer til at henge sammen. 

Den Fremgangsmaade, jeg brugte ved Opmaalingen af Is- 
fjeldenes Storrelse, var fra Endepunkterne af en opmaalt Tri- 
angel rundt om Isfjeldet at bestemme forskjellige Punkters 
Højde og kaartlegge Grundfladen. Efter da at have beregnet 
Volumen af den over Vandet liggende Del beregnede jeg Vo- 
lumen af hele Isfjeldet efter de af Assistent Steenstrup over 
disse Forhold gjorte Observationer, hvorefter 


Volumen over Vandet ae 
Det hele Volumen 8.5 


Resultaterne ere folgende: 


Storste | Middel- Grundf. Volumen LR 
Hai Hoid Areal, Volumen, 
ojde. ojde. оп 19% Vand. de 
Fod. . Fod. Ky.-Fod. | Cub.-Fod. | Cub.-Fod. 
1. Isfjeld paa Grund paa | 
Isfjeldsbanken ved Kin- 
SSO den leere er 139 100 600000 60 Mill.) 510 Mill. 
2. Isfjeld paa Grund paa 
Isfjeldsbanken...... 195 150 502700 754 — |641 — 
3. Isfjeld udfor Jakobshavn 190 130 554200 72 — | 632 — 
4. Et lille Istjeld paa Grund 
ved Kysten udfor Jakobs- 
havn paa 15.5Fayne Vand 46 31 13270 | 0.41 — 3.5 — 
5. Et Isfjeld paa Grund ud- ' 
for Jakobshavn paa 130 
Havne а 174 130 608200 |79.07 — | 672 — 
6. Et Isfjeld udfor Jakobs- 
havo. AR IR 138 70 636200 44.5 — | 378 — 


Ingen af disse Isfjelde kan dog siges at vere særlig store. 
I Januar Maaned maalte jeg fra Hojderne ved Jakobshavn to 
Isfjelde paa Isfjeldsbanken, som ragede op over alle de andre, 


33 


til 345 og 331 Fod, men deres ovrige Dimensioner kunde ikke 
observeres, da de vare fuldstendig blokerede af mindre Isfjelde. 

I Almindelighed kan man sige, at Isfjelde, som ere passerede 
Banken, allerede have mistet meget betydeligt af deres Rumind- 
hold, dels ved Fordampning og Afsmeltning og dels ved Kalv- 
ninger. 

Da de ovenfor anforte Isfjelde alle ere maalte udenfor Is- 
fjorden, maa Rumindholdet af de storste Isfjelde, som flyde paa 
Vandet i Fjorden, vere en Del storre, vist uden Overdrivelse 
indtil 1000 Mill. Cubikfod store. 

Den Mengde Is, som i Lobet af en Dag fordamper eller 
bortsmelter fra Overfladen af et Isfjeld over Vandet, er naturligvis 
meget afhengig saavel af Overfladens Storrelse som af de at- 
mospheriske Forhold og varierer betydeligt med Luftens Tem- 
peratur og Fugtighedsgrad, samt eftersom det bleser eller ej. 

Medens jeg laa i Vinterkvarter ved Jakobshavn, foretog jeg 
en Del Forsøg over Sneens og Isens Fordampning, der findes 
meddelte i Tabel 2. Her ere anforte saadanne meteorologiske 
Phænomener, som have Indflydelse paa Fordampningen, nemlig 
Vind, Kuling, Skymengde, Fugtighedsgrad og Temperatur. 
Vinden er angivet retvisende, Kulingen efter Beauforts Skala, 
og Skymengden efter en Skala fra 0—4, hvor 0 betyder klart, 
og 4 absolut overtrukket. Til at maale Fugtighedsgraden an- 
vendtes Saussures af Hottinger forbedrede Haar-Hygrometer, 
som verificeredes adskillige Gange under Opholdet, men hvis 
Angivelser i streng Kulde dog ikke ere paalidelige. Hygrometret 
placeredes ved Siden af den udhengte Is og Sne under et for 
Sol og Snefog anbragt Tag, saa at den angivne Fugtighedsgrad 
ikke viser Fugtigheden i fri Luft, men den, som fandtes under 
Taget. Den relative Fugtighed i Luften er altsaa, iser ved 
mildere Vejr, noget mindre end i Tabellen angivet. Tempera- 
turen er angiven efter Celsius’ Skala. 

Til Undersogelserne over Sneens Fordampning an- 


vendtes en flad Porcelains Skaal, hvis Overflade var nojagtig 
IV. 3 


34 


udmaalt. Den fyldtes med Sne og udhængtes i fri Luft — 
dog, saavidt muligt, dækket for Sol og Sne — og vejedes en- 
gang daglig. Vægttabet reduceredes til Vægttab i 24 Timer, 
og dette igjen til Vægttab pr. D Fod Overflade i 24 Timer. 
Det hyppige Fygevejr om Vinteren vanskeliggjorde imidlertid 
disse Observationer, da der ofte lagde sig Sne over det engang 
afvejede. I Tabellen er dog kun opfort Vægttabet paa de Dage, 
hvor man med Sikkerhed kan sige, at hele Vegttabet alene 
hidrerer fra Fordampning. 

Medium af disse Observationer, udregnet til Vegttab pr. 
С Fod Overflade i 24 Timer, er, naar der ikke tages Hensyn 
til de Dage, hvorpaa Temperaturen har veret over 0°, og hvor 
altsaa en Del af Sneen er afsmeltet, 
for Oktober Maaned 0.0662 % 


# 


- November = 0.0488 - 
- December — 0.0299 - 
- Januar — 0.0197 -, 


samt for de 4 Dage i Februar, hvorfra Observationer haves, i 
Medium 0.0001 t. Det viser sig altsaa, at Fordampningen af- 
tager med Temperaturen og bliver i c. 30° Kulde meget ner 0. 
Isens Fordampning fandtes paa lignende Maade som 
Sneens. Et nogenlunde regelmessigt Isstykke, hvis Overflade, 
saa ner som muligt, kunde udmaales og beregnes, udhengtes 
i fri Luft og vejedes engang daglig. Af og til udmaaltes Over- 
fladens Storrelse, og ved Hjælp af Vagttabet fandtes dens om- 
trentlige Verdi for hver Dag. Vegttabet reduceredes til Vægttab 
pr. 0 Fod Overflade i 24*, ligesom ved Sneen. 
Beregner man Mediet af det daglige Vegttab pr. D Fod 
Overflade for hver Maaned, faaes : 
for Oktober Maaned 0.0910 & 
- November — 0.2150 - 
- December — 0.1220 - 
- Januar — 0.0300 - 


- Februar — 0.0035 - 


Denne store Uoverensstemmelse foranlediges ved, at der i 
de forskjellige Maaneder har veret et forskjelligt Antal Dage, 
hvor Vægttabet hidrorer baade fra Afsmeltning og Fordampning. 
Regner man Mediet ud for de Dage, hvori der kun har fundet 
Fordampning Sted, faaes: 

for Oktober Maaned 0.0760 % 


- November — 0.0680 - 
- December — 0.0300 - 
- Januar — 0.0140 - 
- Februar — 0.0035 - 


altsaa, ligesom ved Sneen, jevnt aftagende med Temperaturen. 
En enkelt Observation i Marts Maaned viser, at Fordampningen 
i 34° Kulde er 0. 

Mediumsvegttabet i de fire Vintermaaneder, i hvilke gjen- 
nemgaaende Observationer haves, er for Fordampning plus 
Afsmeltning 0.114 № og for Fordampning alene 0.047 № pr. 
о Fod. 

For nu åt udregne, hvor meget der i Medium fordamper af 
et Isfjeld paa en Vinterdag, maa man først finde Størrelsen af 
Isfjeldets Overflade. At faae denne angivet nøjagtigt, vil være 
en Umulighed, men, da hele denne Beregning kun kan blive 
tilnærmelsesvis, vil en Forskjel af nogle tusinde D Fod ikke 
have stort at sige. Efter en løselig Beregning vil Overfladen 
af det forannævnte Isfjeld 5 have en Størrelse af omtr. 1 Mill. 
© Fød over Vandet; der vil altsaa i Medium paa en Vinterdag 
fordampe og afsmelte c. 114000 (57000 Kilogram) Is. Regnes 
denne Is til en Vægtfylde af 0.886, vil det daglige Tab blive 
2064 Cub. Fod Is, og ialt i de 4 Vintermaaneder, Oktober, 
November, December og Januar, 247680 Cub. Fod eller med 
et rundt Tal 250000 Cub. Fod. Paa en Frostdag, hvor ingen 
Afsmeltning finder Sted, vil der, udregnet paa samme Maade, i 
Medium fordampe 860 Cub. Fod. 

For paa lignende Maade at finde, hvor meget der daglig 


afsmeltes, naar Temperaturen er over 0°, fordres der, at man 
3* 


36 


i Sommermaanederne opholder sig lengere Tid paa samme Sted. 
Da dette ikke har veret Tilfældet, har jeg kun kunnet foretage 
et mindre Antal Observationer herover. De findes meddelte i 
Tab. 3, men ere for faa, til at man deraf kan udlede noget Resultat. 

Tab. 4 indeholder nogle Forsog over, hvor hurtig Isen 
smelter under Vandet. Afsmeltningen er, selv om Vinteren, 
naar Vandets Temperatur er imellem — 1 og — 2° Celsius, 
meget betydelig, saaledes at 30 & Is i Løbet af 48 Timer fuld- 
stendig bortsmelter, men, da Afsmeltningen foregaar saa hurtig, 
og Forsogene ere saa faa, vil man ikke heraf kunne beregne, 
endog blot nogenlunde nojagtigt, hvormeget Is der daglig bort- 
smeltes pr. D Fod Overflade. 

Ved at sammenligne Vegttabet om Vinteren under Vand 
med Vægttabet om Vinteren i fri Luft, vil man dog see, at det 
under Vand er omtrent 200 Gange saa stort som i Luften, og, 
da et Isfjelds Overflade under Vandet er mindst 3 Gange saa 
stor som over Vandet, vil der sandsynligvis bortsmelte 5 & 600 
Gange saameget, som der fordamper i Luften. : 

Om Sommeren, naar Vandet opnaar en Temperatur af 
+ 2°, foregaar Afsmeltningen naturligvis meget hurtigere; efter 
Forsogene omtrent 10—12 Gange saa hurtigt, som naar Tem- 
peraturen ‘er — 1°. | 

Tabel 5 viser Resultatet af nogle Iagttagelser over Jord- 
bundens Temperatur 1 6 Tom.’s, 1 Fods og 2 Fods Dybde i Ler- 
jord. De vise, at Kulden meget hurtigt trænger ned i Jorden, 
og at der i 1 Fods Dybde endog i Marts Maaned kan være 
— 19°7 Celsius 1). 


Som Grundlag for Kaartlegningen er ved Colonien Jakobs- 
havn udmaalt en Basis paa 961 Fods Længde, som ved mindre 


1) Da jeg ikke var i Besiddelse af et tilstrækkeligt Antal Thermometre, som 
viste Temperaturer under + 10°, kunde Observationerne i 6 Tommers 
Dybde kun gjores til denne Temperatur. 


37 


Trekanter er forlenget til Afstanden Kingigtok-Varde til Kakar- 
suatsiak-Varde. Ved Hjælp af denne Afstand bestemtes Punkter 
paa Sydsiden af Fjorden, og i Lobet af Vinteren og Foraars- 
maanederne udvidedes Triangelnettet efterhaanden til Iskanten. 
Ved Opmaalingen og Hojdebestemmelserne er der forøvrigt 
gaaet frem paa den af Jensen tidligere beskrevne Maade !). 

Astronomiske Stedbestemmelser have kun i ringe Grad 
kunnet anvendes, da Arbejdet i Hovedsagen er udfort paa en 
Aarstid, da Solen kun stod nogle faa Grader over Horizonten. 
I Tabel 6 er der gjort Rede for de astronomiske Stedbestem- 
melser; men, da der til Langdebestemmelserne er benyttet et 
Lommechronometer, hvis Gang varierede meget betydeligt paa 
Slederejserne paa Grund af de idelige Rystelser, som man er 
udsat for, kunne disse kun tildels benyttes. 

Tilen direkte Lengdebestemmelse af Colonien Jakobs- 
havn lykkedes det i Lobet af Vinteren og Foraaret at faae en 
Række af 14 Maanedistance-Observationer med samtidig Klokke- 
sletsobservation af Solen eller en Stjerne. Til hver enkelt Ob- 
servation toges 10 enkelte Distancer, og Maalingen udfortes 
med en Pistorsk Prisme-Cirkel. Efter Medium af disse Ob- 
servationer ligger Presteboligen ved Jakobshavn раа 51°00'09“ 
У. 154. Denne Bestemmelse passer fuldstændig med den af 
Graah ved et Medium af 48 Maanedistancer fundne Længde 
af Godhavn og en ved et udmærket paalideligt Lommechrono- 
meter, som benyttedes af Assistent Steenstrup paa Rejserne i 
Grønland 1878—80, fundet Længdedifferents imellem Godhavn 
og Jakobshavn, ifolge hvilken den sidstnævntes Colonibestyrer- 
bolig ligger paa 50°69‘4 У. Led. 

Det medfolgende Kaart er en formindsket Copi af det til 
Sokaartarchivet afgivne Originalkaart. Foruden dette er der Ш 
Sokaartarchivet afgivet mere detaillerede Kaart over Havnene 
ved Jakobshavn og Christianshaab. 


1) Meddelelser om Grønland, iste Hefte $. 22 og 2det Hefte $. 117. 


38 


Paa en Slederejse til Egedesminde i Begyndelsen af Maj 
Maaned fuldfortes det af Jensen i Sommeren 1879 paabe- 
gyndte detaillerede Kaart over Indsejlingerne til Egedesminde"). 
Dette Kaart er ligeledes afgivet til Sokaartarchivet. 

Overalt paa hele Yderlandet findes der tydelige Spor af, at 
Isen i en tidligere Periode har bedekket hele Landet. Selv paa 
de hejeste Fjeldtoppe i Yderlandet findes der Isskurer og en 
Mengde erratiske Blokke. Paa selve Toppen af Halvoen Akilia, 
paa Fjeldet Ivnarsuak, som ligger 1624 Fod over Havet, ligger 
der saaledes en megtig erratisk Blok paa 8 Fods Hojde, og 
tet ved findes der i Gnejsen tydelige Isskurer, som gaa i Ret- 
ningen VNV. I Tasiusak seer man paa alle de fremspringende 
Pynter, hvorledes Isen har afglattet Fjeldsiderne, idet den her 
har fulgt Fjordretningen omtr. VNV., og i den Sidearm, som 
gaar op imod Kiakusuk, sees, iser paa Sydsiden, tydelige Is- 
skurer i Retningen VSV., altsaa i Retningen af denne Fjordarm. 
Landet imellem Bunden af denne Arm og Havet er lavt og op- 
fyldt af Lerterrasser, som inderst ved Fjordarmen have en 
Hojde af 200 Fod. Paa Partiet imellem Itivdlek og Iviangernat, 
i c. 1000 Fods Hojde, sees ogsaa Skurstriberne tydeligt at gaa 
i Retningen fra Ost, altsaa parallelt med Isfjorden. Disse ere 
langtfra enestaaende Exempler; thi overalt, hvor man gaar til 
Fjelds her i Yderlandet, sees glat polerede Flader og mouton- 
nerede Former, selv paa Toppen af Fjeldene. 


1) Meddelelser om Gronland, 2det Hefte S. 123. 


Tabel 1. 


39 


Overfladevandets Saltholdighed i p. Ct. 


| 


| 
| Maaned. | Dag. 


| Oktober 9 
| 1879 


por 12 


— 
ao 7 0 3 km NE 09 
FERRÉ = 


— 
5 77 


D D <> À RO 19 
= 


= 
© 


BEI de 


D D <> # 1 VO 


— 
> 


om 


— 
iz 


D D Sp D ty 


4 


a ВИ 


э: 


> 


2 
= 


ыы EE tt Er 


Eh 


— 
RAHAENNSRHAPWW 


1 = 


bi iS 


ægt. jan | 


Ved Jakobshavn. 


ie} 
1.02640 | 5.6 3.24 
1.02690 | 5.2 3.30 
1.02710 5.0 3.31 
1.02690 5.6 3.31 
1.02700 | 4.2 3.30 
1.02710 17 3.31 
1.02650 9.8 3.30 
1.02710 6.8 3.35 
1.02705 6.8 3.35 
1.02710 6.3 3.34 
1.02680 8.0 3.31 
1.02690 7.4 3.33 
1.02720 4.6 3.33 
1.02680 8.6 3.32 
| 1.02750 Oi la woes 
1.02760 re) 
| 1.02760 ee 
1.02700 CONS 
EE ee PE RE ET 
| 1.02715 3.1 | 3.32 
1.02650 DEZ | В 
1.02730 4.8 3.34 
| 1.02700 4.1 3.30 
| 1.02750 Bar NA Sag 
| 1.02800 6.4 3.46 
1.02770 6.0 | 3.42 
| 1.02815 3.9 3.44 
| 1.02770 6.2 3.42 
| 1.02720 4.6 | 3.38 
1.02745 Ara | 3336 
1.02710 PU ES 31 
1.02680 бт. (768139 
02710, |) 75:5; 17353 
1.02720 | 48 | 3.33 
1.02735 | 09 | 3.34 
1.02670 | 8.0 3.30 
1.02710 6.8 3.35 
1.02680 | 6.9 | 3.31 
1.02670 | 814 3.30 
1.02650 | 8.2 3.28 
1.02670 | 8.1 3.30 
1.02675 | 82 13.81 
1.02655 8.2 3.28 


Salthol- | 
we] Gl ae | dighed | 
RN p. Ct. 


Anmerkninger. 


| Kl. 81/4 Е. Lavvande. 
| Kl. 23/4 E. Hojvande. 
| Kl. 92/4 Е. Lavvande. 
| Kl. 4 Е. Hojvande. 


| Kl. 11/4 Е. Lavvande. 


| Kl. 54/2 Е. Hojvande. 
| MD. Lavvande. 
| Kl.7 E. Hojvande. 


| KI. 1'/> Е. Lavvande. 


Kl. 73/1 Е. Hojvande. 


Kl. 21/4 Е. Lavvande. 


40 


Maaned. 


Novi) 


Dag. 


10 


11 


14 


IGE 


| 


slet. 


oo om ok 69 52 = co 
tea 
я ве Sy = 


— 

DAO SE CH во = 
© 
— 
>) 


— 
© 


ER — 
=> 
SRS В 5 eS SE eos 


[0 D DS © NW 


— 


D D Ca & VO 5 


nt 
© 


A & à > 


| 1.02665 


| 1.02685 | 


| 1.02670 


| 1.02685 


| 1.02690 


| Temp. i Salthol- 


Spec. 
Vest. 


| 


Glasset. 


| 
C. 


dighed 
i p. Ct. 


Ved Kingigtok. 


1.02685 

1.02720 
1.02710 
1.02705 
1.02680 
1.02655 
1.02690 
1.02680 
1.02695 
1.02670 
1.02635 
1.02690 


1.02690 
1.02680 


1.02670 
1.02690 
1.02680 
1.02680 


1.02690 
1.02690 
1.02710 
1.02660 
1.02680 
1.02670 
1.02660 
1.02690 
1.02690 
1.02680 
1.02670 
1.02670 
1.02660 
1.02695 
1.02690 
1.02685 
1.02690 
1.02695 
1.02695 
1.02700 
1.02675 
1.02705 
1.02700 | 


| 


| 
1.02675 

1.02690 | 
1.02690 


Я 
6.6 
6.6 
6.5 
7.2 
7.5 
7.6 
8.0 
8.3 
8.5 
8.9 
8.2 
5.4 
9.2 
8.8 
9.3 
8.1 
8.5 

10.1 
9.1 
9.6 

10.0 
8.5 


3.32 
3.36 
3.35 
3.34 
3.31 
3.28 
3.33 
3.32 
3.34 


3.31 


3.32 


— 


Kl. 


| Kl. 
KL. 
KL. 
| KL 


Kl. 


| Kl. 


Kl. 


Kl 


Kl. 


| Kl. 


Anmærkninger. 


93/4 F. Lavvande. 


4. E. Hojvande. 


111/4 Е. Lavvande. 


5'/2 Е. Hojvande. 


.12 Lavvande. 


61/2 Е. Hojvande. 


1 E. Layvande. 


71/4 Е. Hojvande 


13/4 Е. Lavvande. 


S!/s Е. Hojvande. 


21/2 Е. Lavvande. 


9'/a Е. Hojvande. 


. 31/2 E. Lavvande. 


Le 
_ 


| | | Temp. 1 Salthol- 


mee Spec. Glasset.| dighed | Anmærkninger. 
slet. | Vest. | à i pep Gte| 


| | 


93 


Maaned. | Da 
| 


Ved Kingigtok. 


| | o 
| Novbr. | 16 | 8 F. | 1.02670 | 8.6 3.31 
| 10 F. | 1.02680 8.5 3.32 KI. 10 F. Hojvande. 
| | 12 МО. | 1.02690 | 8.4 3.33 
| | 2 E. | 1.027000 | 7.7 3.34 
| 4 Е. | 1.02710 8.3 3.35 Kl. 44/4 Е. Lavvande. 
| 6 E. | 1.02700 | 8.8 3.35 
| | SE. | 1.02690 | 9.1 3.34 
I — | | ЗЕ | 1020 | 96 | 3.38 
| | 10 F. | 1.02730 8.8 | 3.89 Kl. 103/4 Е. Hojvande. 
| | 12 MD | 10220! 89 3.38 
| | 2E. | 1.02710]. 8.8 3.36 
| | 4 Е. | 1.02700 | 8.8 3.35 
| | 6 E. | 1.02700 | 8.9 3.35 | Kl. 5 Е. Lavvande. 
| | 8 Е. | 1.02725 | 9.8 3.40 
| Ved Jakobshavn. 
| Decbr. 7 | 9 F. | 1.02710 | 10.1 3.39 
Пе! 173; 9 Е. | 11.02780 3.0 3.40 
| — 19 9Е. | 1.02760 5.0 3.38 
| Jan. 1880 10 2 Е. | 1.02760 35 3.37 
| — 16 | 102740 | 9.8 3.42 
| — her | 1.02800 4.1 3.42 

Marts 1 | 1.02740 5.0 | 3.35 
| Udenfor Isfjeldsbanken mellem Claushavn og Jakobshavn. 
| Septbr. | 22 | 2Е. | 1.02580 | 15.4 | 3.88 
| 1879 | | 1.02610 | 15.2 | 3.37 
| | | 1.02665 9.4 | 3.32 
| | | ЗЕ. | 1.0250 | 154 | 327 
| 1.02640 | 10.0 3.30 
| | | 1.02530 | 154 | 3.26 

1 

| Ved Alangorsuak 1 Tasiusak. 

Septbr. | 17 | 8 F. | 1.0225 | 0 2.68 | 
| Marts | | 1.02740; 4.6 | 3.35 

1880 | 

Midten af Isfjordens Munding. 
Januar | PAIE | 1.02620 | 5.2 | 3.20 | 
Marts | 


6 | 1:02600 | 8.0 | 3.21 
i 


Ved Claushavn. 
Marts | 13 1.02780 44 | 3.0 | 


Ge = 09 Е. | 
Ge Wy 0 I 
€70:0 | 000 | 0600 | SFE | ye | 04978 | 9870:0 | 8170:0 57170 | ez1— 89 0 2 Iz 
: рр — 19 0 ene 
09 — о ZEN az 
690:0 | sso:0 | 980'0 | 271 | у& | oaLe 0960:0 | 28700 09190 | 66 — 6g APE ea EEE 46 05 
68 — 19 0 € 9 a6 
9¢ — 69 hace’) ai 9 "Я 5 
1400 | 960'0 | 990'0 | SET | yz | cose 166010 | ¢z0'0 7980 | oe — FL leer 0 4 6 61 
ve — #9 т ‘0 ‘4 6 
Ge — 18 a: 0 ac à 
#60:0 | 070:0 | 070:0 | GFT | эс | OOS'E 07E0:0 | e6zo'0 | ego | 28690 | OF — Se Abe eal. flee] pant I 4 6 SI 
| Fi = RER $ 4 6 
ey — 98 7 g ‘Ss ча 
770 | 0170 | 0170 | тт | тс | 006$ | PUPA WOO SAGT 0229'0 20 — 73 i € KS 46 LI 
| yaddeyyy 
ty + (CAE ee) OS 0 4 6 
LO + N) ats Ч & 
20:0 | 60:0. | 06170 | зат | sy lors | re90:0 | 09600 | ozır | 08760 | во — 76 ie ll ont) ans | ‘46 91 
00 cL zellen $ Az 
0810 | 0980 | 0920 | 81 | ya | 009% ILLT'O) | Teer | 75970 | O7CO'T 00 om | & € ‘oso 4 6 FI 
| sy — р | © € 0 ‘4 6 
og — CET e 0 Tz 
soro | 0rro  orro | tet | 72 | 09 ТОТО | exgoro | 818008 | 7902°F EG — Ge et) с 0 ‘4 6 gl 
OR — To ET 1 0 a6 
601 — 19 I j 0 az 
960'0 | 0070 | 0070 | ет | 72 006% 6990:0 | 9460'0 | zuende | 486571 eel — 59 ОС 0 16 51 
i ET 69 Dee 0 a6 
а воет | as 
#6 — LG € I 0 ча 
De 09 ELL NEN Ч: 16 
000: Tel = 29 y G KU as и 
° 1400 
seh |. | В В 2 DE = Sale | _© = Eine) (WE = < = = 
Ze El SE | = a я ‘Эшиучешиу | So = == EH nr Е | TE | 8 = = = = 
РЕ Fis Oo ; us Bs a Fes A = fe = R = = = 
z = = = = —— Е Е Е Fre Е. = 
BT (SCA = a a RT quysa, 5 = i | mn 
‘OSST SHUI Of HI toqoyyO ALL VI 
‘SUIUCUIVPIO,T SUAS] BUS лэло TOUOT}BVALOSQO 5 чет, 
er eh 


wa 


SO OD rn 


mt m m © mm mm m mm © 


‘OS 
9 
SS 
911$ 


`9 
SS 
| 


© = © 


“PUTA 


st — | 03 aus 
80:0 | 8700 | 970:0 | ere | ye |949 7510'0 | S9EO:O 51500 80690 | 6& — GL z 
SI — 18 € 
Fe = 9L 0 
OSEL'T 
GOST | OLES | OLBS | 0x] 76 | OGL Y o}[9UIS}1oq MAUS 0 20 — L9 $ 
0% + 007 usoy 
ze ap LL y 
DUèA WOOD T1¢ =) Ge = С 
7611 | OSsT | 098: | чт | Fe |066`9 yaddeyye OFLS'0 | 02L0:0 | 02240 og + OL 
19319115110] c'e > 08 I 
Fl — ëL I 
820:0 | 080:0 | 080:0 un 12 une 0650:0 | 8080:0 | 808010 oz | er = | 69 I 
Ph == |150 0 
в) = 99 0 
" 870:0 | 080:0 | 090'0 | vor | ve |096:5 L680:0 | 5780'0 | 2780'0 32080 | 06 — 19 0 
SOI — GL 0 
д = cL 7. 
L80:0 | 090°0 | 090:0 | sor | 72 | 000.8 LLEO'O | 7280:0 | 06200 СО | | 0 7 
GTI — EL т 
в = 73 I 
aug uapreiu 0998:0 
900 | 080:0 | 028°0 | 907 | 96 | o90°¢ Voss 0 eg — 76 y 
ПО 96 
И == $9 7 
180:0 | 060:0 | 060:0 | rt | у |ogere 82L0°0 | 2290:0 | 12900 67680 | 98 = 79 т 
му == ТА I 
Be. == GL т 
770`0 | 0900 | 0900 | erı | < |047: 1070`0 | syeoro | 91500 6160 | 85 — SL y 
BG = $8 y 
al = GL aus 
&e1:0 | 0810 | OSt-o | vr] 78 | 0898 7960`0 | 95800 | ©2800 ACEO | wa | om у 
== cm = 
nee a: Me 
BS В Se En ©, 8 Suruyazuuy | SS E 283 = = Е 8 
Ee Ze a Es = Se я Son & 
2 = © 5 у © 8 = m = 
BT quysaa & | 2 | & в тела 8 KE: ? 2 
cy 


‘19804401 


Г "IqAON 


IE 


08 


[tre 


per 
m 


ar 
$5 


ce 


12400 


meg 


3g0:0 | 070:0 | 07010 | 91 | ra |000% &660:0 | 08200 «ао | Co 69 y MS FI 
re = SL т € TE] 
50 = | mm | 2 С м |5 
970:0 | 0900 | 0500 | 801 | Fe |070 02200 | szzoo get | 59770 | #6 — ëL ER COUR ae HAST 
76 — GL т о | э | 46 | 
ЕТ = 19 т = | 1080 ‘az 
L£0:0 | 070`0 | 07010 | 80 | 72 060% 6780:0 | vozoro | вой | $6910 | ost — 86 € т | 050 a6 al 
8:9] — es 0 о | ams | 46 | 
SLT = ze 0 Tis ala ee Re CE] 
090:0 | «90:0 | ¢90°0 | 607 | Fe |oerr 07700 | exeoo | 515008 | 48610 | OGT— те 0 а | 00. FRE 6 и 
; ser — ge € z в | че | 
= ge z & № ac 
450'0 | 0800, | 0800 | OFT | Fe | чб L620:0 | sego:o | gene | 09850 | TEL 09 & € TE) a N от 
В — 69 z I ‘ON | az 
060:0 | ss0'0 | scoro | OFT | YE | ча 7910:0 | oero:o | 0908 | 96950 | FOI — aL g I “ON 4 6 6 
001 — 99 у 0 qs | #46 ; 
Em = <9 0 bh ieee ‘dz 
70:0 | 080:0 | 0600 | FEE | Te | OSey csro'o | 60700 | ое | 98850 | EI 19 (DES RE 3 ie DE d6 8 
ВАН — €9 0 GS RAT 4 6 
i tar | og — 6L I EN, az 
и 00580 | Aa I 
770'0 | 050:0 | 090'0 | srr | va |088 EL us BUSS |9 ‘4 6 L 
A == es ans) ale || ass я 6 
oy = 69 аи OS ac 
880:0 | 0070 | 0070 | err | Te oser LQ = 89 0 a 69% {| 35 9 
ge — $9 I ë ‘0 46 
0:9, == L9 7 | с Os 4 & 
960'0 | OTTO | OTTO | Str | Te (OST zLL0:0 | 79900 | 19908 | O68ST | ve — 85 ihe | eee aS WB ‘4 6 < 
09 — 59 ПЕ: ‘0 ‘a 6 
09 — ae 0 т 0 KE 
$20'0 | 930'0 | $80'0 | AUT ye |069% 1170:0 | 7580'0 | 7980 fe 7999`Т GP 79 | 0 re `9 6 L 
в — 98 roa) © ans | ‘A6 $ 
: “AQAON 
SS м— == 
Se Er ae = 5 я ош Uy SE = SE 5 Ar Е =: Е = = = = 
аа ES COS | = Е Sie oe Е z 5 = 
Bar ee = 3 Я Е TE = 
BT 3 = a ca WT А = : 


uw "Al 


8020 | 0910 | 0970 | 20 | 95 | 098% a) = se и z ‘oso | 16 ez 
9 = | wy 0 у a чб | 
wg — oF 0 в ‘oso | a2 
2030 | 0910 | 0910 | 60 | re | oases re = Ly I e ‘oso | a6 re 
Fe — WW С y “AS ‘4 & 
<09°0 | 0670 | 0670 | 1850 | 72 |os9' ST — LE 3 g °S 46 82 
eg + Чу 7 8 ‘oso | 46 
eg + 68 y L 030 | ae 
9060 | 0970 | 0970 160 | 95 |oLVE Toyorus)1o 0 Boece 19 т 7 ‘Oso. ч6 | ze 
| 07 + 09 7 y 0$ 6 
> on = 59 8 5 N ‘4 & 
GL0°0 | 6200 | 9100 | oor | 15 0898 $1900 | LESO'0 | 1190! esge0 | ZU — eg 0 5 0 16 Fa 
opt — 08 0 € 0 4 6 
91 — GG 0 2 0 ae | 
710'0 | 34070 | 9400 | TOT | 15 |core ooo | Fyr — 8g 0 у 0 4 6 02 
от — 69 0 т в 6 | 
81 — 09 g 7 9 ча 
6£0:0 | 070°0 | 0700 | cor | re loge &9I — 19 0 Е 0 a6 | 6I 
Tel — IL g € ‘oe (a 6. | 
ce] — 9L (2 7 0 ag 
610:0 | 020°0 | 020:0 | cor | 95 locse 0:97 — 6L 7 ¢ g | 46 SI 
06, — 98 0 0 anus | a6 
108 — 88 0 $ @ | ae 
se0'0 | 070°0 | 0700 | roy | 95 orse FSI — 9L у $ fen LI 
I g в яв 
: в — 08 aus $ AS ‘az | 
£90'0 | 6900 | ggg'o | FOT | 15 |oss'e a — 9 И 5 AS 46 oF 
GONE 88 aus у 0 ‘a 6 
ag — 96 y TAI ASE TRE 
590`0 | 3900 | 990`0 | 907 | Te | cree SOL eg — 08 aus € KS Aches) SI 
ss тот — OL т $ 0 46 | 
| 2 ие le Hl 
плох 
= = == | 
me he IS Е == = HE &4 Е 3 me am) EN ee 5 = 
ge. ЕЕ = d = Suuxæeuuy | СЕ = se: = 7 Е 2 = Se 3 es = = 
= MER = |e Få т * = le een = 
= e = | 8 = = = a 
B I <= & | à | à ® 1 qens f = i | 


6% 


xŸ 


ci | © aus v | as | ча | 
e60:0 | 090:0 | 09010 | srL | ra Noire Le — 08 g аи Sy are’ |) CS 
501 | 28 $ z | || 56| 
SL — $9 € is | БАБ a | 
TLE'O | 080 | 0870 | er | za |048 go rine ites у | eee 
cz — es 7 Га "AS a6 | 
By + 29 € Га а | же 
7080 | 029:0 | 0290 | sez | та |006: og + де ze 7 AO | Pe 
| м 2 g 0 a 6 tt 
of + | m ë ¢ 0 ae 
39:0 | 068:0 | 068:0 | ost | Fe | Oey La + Ly I € 9 Wes! te 
| 8'0 + 59 0 z 0 я Grol 
se + 09 I 7 0 az | 
GOT | 7770 | 77ГО | OFT 7° |017'9 Sho + 59 с I “oso | ‘4 6 | 1 19937 
usay | ‘4 6 
a = el 7 ses ol 050 Iz 
ISTO | 0820 | 088°0 | eat 7° | 0S8'9 eg + el, у & | ‘oso ‘4 6 0$ 
et = 08 у 1 | :9 wer 
se — 06 вс 0 17 
OTEL | 602:0 | 2670 | 38T | eee |080'L Be — 001 US а “a 6 62 
oe + 53 Pas, TE | РАС ‘4 6 
Vo [9UIS].10 g | Я $ 
| 0 EE + coment |= cee RS | “Os TE 
770:0 | 0£0:0 | 080:0 = ie ee G8£0:0 | 9580'0 MO ME, | ozoro | st + | © Ben] © | 1050 ac St 
Se 18 0 (SENG 0 a6 
0 06 aug I AS "4 à 
$010 | 00:0) | OL0:0 | 89:0 | ra | OTST 7990'0 | 0990°0 | 09600, | esero | so — GL т I “AS - 6 Le 
Lo 69 Of jE serail 2a ‘4 6 
oe — | 63 aoe Ne eee MEE 7% 
90L°0 | 0870 | 037'0 | 89:0 7% 10881 GC6Y:0 (т = és у 1 KU 16 95 
og + OL y Ge i208 4 6 
oy + Ki т | 103 95 Gi, 
== =o tS = SE SE | | 
Soe le cals te eee eee Sr | с ie a = aa: = = 
Sale ee ez | > | Ч RS FIN MIE ate = 5 
aS =’ Se | = ©, 5 'Suumæwuy | SS = ВЕ € 2 2 En: 5 = = = = 
Ss ; es D = 03 gs Е Peis я = al = Е 5 Е =. d = 
= S =. — — 3 8 CU eae aly = = 
т 9833. = a а | B 1 USA 3 CE = jas 
Lg QC 


108 — c6 8 g 9 6,217 VOT 
el = 29 0 € я ond 
egy — IL ‘op 9 on | ‘az | 
el) — 96 | Sopus | 9 ом | 46| St 
CA — 96 eus é gee Sane 
set — 6L y & | ‘oso | ‘aie. | 
650:0 | 090°0 | 09070 | 07 | Fa | 0018 T6 — 69 7 7 ‘me | le | FI 
Ge 06 aus т ‘oso | a6 | 
09 — es 7 5 “ASS TEE 
660:0 | 070:0 | 070`0 | coy te |O9r'e т Е 4 т | = | Е я 
#6 — SL 7 т | oso | ‘a6 
wel — д I DER ACTE az! 
a Da aD | re 1000; Gi | © у т ‘0 16 al 
вт — zg 0 z 0 ‘4 6 
ФТ — $38 aus в ‘0 | ‘a Z 
600:0 | 0100 | 070:0 | Sor | Fe loree oj as р 2 ln: 
ee] — 08 0 (2 0 ‘a6 | 
#61 — 88 7 0 as | ae 
860:0 | 070:0 | 0700 | 907 Ya |055'8 SOL 611 — 08 y I “Ase | 16 от 
#07 — GG op 9 “AS ‘4 6 
09 — 16 aug $ "ASS ic are 
990`0 | 04070 | 0L0°0 | 80-7 7% | 09'S L&Y0:0) | 09€0:0 | 0980'0% 3779'0 CC + 39 $ © | ‘oso a6 6 
oy — $8 y | 0 | 95 | a6 
oL — OL Яо | of ‘0 ‘4 & 
790°0 | 020°0 | 0200 | orı | za \ogere on an å e | Fr få 
eet — vL 0 | 9 ‘4 6 
ey] — 9 y nm | OY а 
7000 | $000 | 0100 | ert | 37 |007°8 in ie 5 Er STR 5 
i 2:08 — sg ‘op 9 0 16 
. 06] — 06 op 9 0 ‘az 
ey] — 06 | Sous) 9 | 0 46 9 
i az = 
BE SL т Г 4 6 Re 
| | 
ar: So a cf ices | „| @ | = 
soon ee Zumzeu | Fe oo" Е of | à 5 | à Е 3 
га А Få Oel ом er 
2 GE Es 5 as = > 
В т SEA 3 и = B I 92198 a 


$9 


EL Oi er I 9 | ae | 
0 — 69 7 I (OND EE 
970:0 | STO'0 | STOO | 2670 76 |06/'5 91T0:0: | 860070 1Y6L'0 EL — eg | y I ‘0S0 я 6 9 
961 — el je FEE м | @6 
108 — 89 (ON Er “ON az 
Gé0'0 | 020'0 | 00:0 | 86:0 76 082 6Y08:0 eg — 09 0 Zz ‘0S0 16 cz 
Ne 51 la ic 0 ‘A 6 
DO 53 MIT 9 me 
10:0 | $20'0 | Sz0'0 | F6'0 76 | 668% 1959, &61 — 58 т 58 RS 16 Tc 
eG] — 09 | Wen ‘0 "4 6 
eel = 06 aus I "$ re 
870:0 | 070°0 | 070:0 | 760 | 7a 088% $8700 | в980:0 $30/`0 se] — ЕН ЕЙ ‘0S 16 Te 
6G] — 09 0 0 219$ 16 
OL] — LG РИС ‘0 Ча 
€10°0 | 0400’ | 0:00 | 960 | za | 068°% 0270:0 | 728070 0SFL'0 sg] — se о 9 4 6 55 
Sl a ee 65 ‘4 6 
GOT — ss | 2 9 0 "9$ 
5700 | 0700’ | 070:0 | 860 | ya | 096% 6720:0 | 0100 co8L‘O SI] — 9 € ¢ 0 “a6 lz 
op — | 19 oF} sot | Yop ‘4 6 
| 66 i a W ams | ae 
1Z0'0 | 020:0 | 0200 | 660 | ¥e |000'8 9620:0 | 0220'0 1080 ore — п I 0 ‘4 6 02 
018 — 09 oe т “0 ‘4 6 
| oz — 59 Е 0 a: OF 
070`0 | 0F0'°0 | 070:0 | 660 | ya | oOzorE 8020:0 | 0920°0 | 09200, | cozg'o LI — 59 0 8 0 16 61 
sgt — 09 y € 0 ‘4 6 
: 1215) — 19 I $ 0 K 2 
010'0 | 0700 | 070:0 | тор | 72 |090:8 27100 | 02100 | O20; | czego ee] — fy |b à 0 16 SI 
ole — | &9 | 0 с KU ‘4 6 
IMG | | N а 
0100 | 070:0 | 080:0 | тор | SL |040: 67980. | 
== = == 
Palo eel | = ie =o | Ei | of | "> wl eet ee 
Dar: a = < |3 SS = iz в .: | Е Е = = = 
SEX = =e = = а U FUME LUN ar = 2 à = 2 Е DE | E | = = 3 = 
Ze = S a: PT a 5 = SS =e 3 = 
№ т qryse, = bg =) B Г SEA 3 03 5 Piel 


| 
| 
| 


2 
pie) 


£00'0 | 800'0 | 800:0 | 8810 Яо LOIS 
600'0 | 800'0 | $10°0 | 68:0 37 | 819% 
110'0 | 010'0 | 070:0 | 68:0 7% | 069% 
1100 | 0T0'0 | 070'0 | 68:0 7% | 001% 
110`0 | 070'0 | 010'0 | 68'0 Ye | OILS 
1700 | 070'0 | 070:0 | 06:0 7° | 081% 
110'0 | 070'0 | 010'0 | 06'0 7° | 081% 
110'0 | 070'0 | 0100 | 16:0 Fa | 07/75 
660'0 | 010`0; | 0%0'0 | 16:0 37 10812 
ER ЕЕ Е ET SE EE 
DE -. ez. | ® = ie SE Så 
HEE a Mae SE SE 
5 = ва ЕЕ = В = me as 
= = | & = Surueuuy | 25 a 
ES у Sl GER as i 
р = © = tees 
№ т quad, = я = 
LS 


1950, 


В 
152A $49918 


SL 


1941: 


payananyg 


ct Oot HO m © 


© 
un 


= OH + 


Soyjous 
+ 
‘op 
‘op 
Sojaus 


apauewkys 


nm © nn = 


on Mm HNN 


яя 


ся 


Bunny 


9 
ee =| 
ans | 
9 


"PUA 


à 


Je Hd FE 


See me ow oe ES 


ao 


мышнын 


1018044014 


NO D NN A OO NN Aan 


ao & 


> 


19 


rue 


0$ 


65 


Sn 
в 


= 
se 


“1q2q 


‘um 


WL Fa т opel 
A poy Lad 
Wy Fe I 
1019$] 


0870:0 | 0210'0 | 0210'0 


087T0'0 | OF10'0| OTL0:0 


0600:0 | SL00'0 | 6200 0 


0061 0 | 00270 | 0087 0 


£9700 | 666010 | <680'0 


L8&0:0 | 0°20'0 | 0820'0 


0920°0 | 22200 | E220'0 


0010°0 | 3300'0 | 880070 


$700°0 | 0700'0 | 0700'0 


0800'0 | 9200°0 | 9200'0 


0500'0 | 7700'0 | 7700'0 


ayspıs парт 


№ 1 USE A 


08°0 


08:0 


08°0 


08:0 


£8'0 


280 


28°0 


S8:0) 


S8 0 


88'0 


83:0 


“poy © 1 ‘H0AQ 


Lo 


Ve 


Ve 


Ve 


76 


Ve 


VG 


$90 TU PLL 


ое 

oLere 

osere 

oner 

99995 

0209: 0€L0'0 | 0090°0 | 0090 
00£9'2 09100 | 0770:0 | 00 
aaç9'a 6800:0 | 0L00:0 | 0£00 
0199°2 

09992 

9L99°% 

a Er | SR 
2 "D | Re 
< SE = 5. 
8 ‘SULUN.LBLUUY Si = Е 
8 BS : i 

| 1a SEN 


©> 
20 


PSOJILL 


SY&O'T 


S780 T 


¢860'1T 


SCOTT 


ъ 
J52A SuddUS 


LL 
&6 
Ley 
ГУТ 
S'GT 
от 
Eira! 
eg 


08 
g:0 


поели, 


96 


мг од KN MD mi rn 10 oO о 19 EE © 
II (ee Fe) Yolo, Yeo) ето Toy SZENE COR) 
= 


рэц 71 Я 


7 0 
aus | g 
er 
aus 0 
0 0 
0 | 0 
aus | с 
as | 1 
aus | 0 
aus ré 
y | 59 
7 eee! 
5 | + 
aus % 
aus | i 
т im © 
ET 
aus | re 
aus 0 
re с 
0 0 
0 0 
DES 
т (a= 
у 1 
aus 7 0 
aus £ 
т $ 
ЗВ О 
aus 5 
у 1 
0 & 


BUNNY 


sc 


‘ор 
aris 
‘OSS 

“AS 
atts 

“AS 

KUS 


“op 
aS 
KU 
KU 
“AS 
aos 
0 
“ON 
ATs 
‘OS 
KU 
‘0 


“Pula 


“a 


no 


fom me & 


på 


“VOLSoyyo ry 


91 


FI 


£I 


и 


01 


9 
Jenuef 


ип 


0'08 — OL gb У | 9 | ‘4 6 
0200°0 ©7000 | syoor0 | ©} 086'S ns. a 7 ie 
7000| 9.9 | 72 | eocorz 7200:0 | 0200:0 | 0200: G&YS:0 9 — GL 7 | y | @ | a6 Le 
#95 — YL nee Fea | eee alos rae 
oz — | 94° | Sopus | + | № | ча 
0800:0 | £600:0 | LE00'0 | 29:0 Fa 080% 9778:0. 015 — 9L ; Ieee | +g 16 9x 
sa 03 | oral ae We: 
867 — es |Sopus | ¢ | As "Tz 
0S10°0 | 00100 1007070 | 29:0 ¥o |1L880% 9:61 — 9L у | I | ‘9 “16 ez 
231 — SL 0 | TE 46 
Le == 08 ang || ii SAG | С 
06&0:0 | 8610°0 | 86700 | 89:0 7% | L890°% eet — 26 et, 5 16 #7 
SET — es r | € 9 | ‘46 
GET — IL al ol Эа | ai & 
0G20:0 | &1S0:0 | SE0L'0 | 89:0 37 | 98807 ser — 98 ge Zz de | eA £a 
7 CF — 06 эт ‘OSS | ‘a6 
EEL = LS y я | SASS" | aie 
ПЕ = 26 201918 ¢ “AS ‘4 6 rere 
от — ce MG 17: 080 Meese 
LS 6¢ и о | ‘oso I 
00720 | 82170 | SZLT0} 22:0 | та l'orcr'e i@ = 19 т ¢ | ‘os 16 15 
0 — 78 Serie OL “Os ‘4 6 
EL — GL Sopus | 6 ‘0 ‘ae 
0L20:0 | L0Z0°0 | YIX0:0 | 82:0 37 | 88987 OL == 08 1 | 2 ‘0 ‘4 6 07 
98 = YL $ 0 ор ‘4 6 
06 — FL у 0 :0p ae 
ig = IL т 0 MINS ‘4 6 61 
6 OT ‘0 ‘4 6 
set — 6 5 I ‘ON а 
0210:0 | 8600:0 | 8600:0 | 08°0 Ye |&SO7'e [rd — сб y I ‘0 ‘4 6 SI 
OT — £6 wur) т 0 ‘4 6 
26 — 96 aus | 2 0 TE и 
о Jenuef 
| 
52 = = Ss = a Sa = 3 о =. = 2 = = = 
> = = m 5 GE Es 2 а = c= = R = = = 
“ = = = Er eae 8 = SAR: E 5 = > 
Е я 8 Гая a = 2 | 
19 09 


о 0 0 WT | 96 |057 968 — | GL I | 0 aus ‘4 6 € 
Bue = GL Leal Ee | OSS 46 F 
7 Ben op | “6 
0:85 — GL 0 0 as “a ig 
sig — SL Ong ar. || “OS ‘4 6 € 
8'98 — SL 0 I 0 ‘4 6 
06% — GL 0 т 0 a7 
eg — a № Ot | anne te 
Gee Re le) IE lee 46 
027° age — | yee Ae KS 46 | 1er 
oe | FL Mea) aT 0$ | “a6 
918 — т I м Е 67 
| == *1910 8419540) uasul 1201494 67 In SI 
6000:0) | 8000:0 ER | 8 — 08 | © | ANA Ks: EEE EEE. 
8°66 — TS al Pee us 16 
1956 — 08 Een 911$ | ‘HEC 
£00:0 | 2000 | 010:0 | 08T | Sr |onsis 90000 | ©0000 0090 | FOR — 08 € I 55 ‘4 6 FI 
| veg — SL 0 0 ams | ‘46 
0:8 — 0 I ‘oss | “ae 
1000 | ¢100°0 OAH | CET 58 т I 'S 416 $1 
eee — 0 I 0 ‘4 6 
| ; 1:08 — | 5 0 1% 
700`0 | 900°0 | 080:0 | ost | IE | 0cg:c 2100:0 | 0100°0 SI&S"0 808 — € € "OS 4 6 |`51 væ 
— “TOUOTVA LIST uasul Aga IT [0 че og 
400`0 | 070°0 | 0010 | тел | Fe | Ogere | ve — Ww | 0 & | 30S 16 0€ 
wa Zz 0 "a6 
Lee €9 | 0 I ‘0 "IE 
€100 | 0080 | 0020 | 27 | 7< |076’е 9600:0 | 4700°0 098870 FR $9 | 0 I ‘0 ‘4 6 68 
Fe -- EP 5 KU ‘4 6 
08 — 79 | 0 | ‘050 | “As 
87010 | 002°0 | 005:0 | ет | Fe |096: 1200'0 | $100°0 10780 | LET 5 | o I 0 ‘4 6 + 
== = = — PT TO | 
ES = sæ = ©: 8 Этих SS Е = nr © er. ME = = S = 
= а Es i ES Sey see | R ; É = 
= © = wre 8 Е N = | = 
№ т CSA =, я = т quysaa TER = = 


69 


64 


Tabel 3. 
Isens Afsmeltning i fri Luft‘). 
; Isens > 
Datum, | Klokke- |Luftens| Sky- Vægt Tids- | Vægttab | Vægttab 
slet. Temp. | mængde. ig forløb. liTidsforl.| i 24 Tim. 
an 
t m о | 
April 25 | 9 45 F. | 0.0 3 Ba || a Sin 
и ве 4 0.0 | 33 15 5.25 3.78 
Juni 10 |5 30 E. | + 4.0 Taage | 11.0 
= = | 9 10 ER. | += 3:0 do. 10.2 3 40 0.8 5.2 
— 11 18 20 F. | +15 do. 9.2 11 10 1.0 2.2 
— - |1 55 Е. | +1. do. 8.2 Me 10 4.3 
— - |8 45E. | - 1.6 4 6.2 6 50 2.0 7.0 
— 1218 35 F.' + 3.0 4 6.0 11 50 0.2 0.4 
— 1318 OF. | +20 4 1.5 23025 5 4.6 
Tabel 4. 
Isens Afsmeltning i Vand’). 
Isens 
D Klokke- rae Tids- | Vegttab | Vegttab |Vandets| Luftens 
atum. | Vægt Cr 3 к 
slet. | га. forlob. Br i 1 Tim.| Temp. | Temp. 
Helt under Vand, hvis Saltholdighed var 3,10 p. Ct. 
t m 
April 13 | 9 30F. | 30 t m о 
— 14 | 8 15F. 8.5 22 45 21.5 0.95 — 1.3 
a TE DR 11 T 0 4.4 0.63 | 
— 18 | 2 10E.| 30.25 — 1.2 
— 19) 8 30E.| 1140 18 20 18.85 1.03 
— 20 | 8 40F. 1.55 24 10 9.85 0.41 
— - | 8 50Е. | 24.6 
— = | 4 40Е. | 18.95 7 50 5.65 0.72 — 1.2 
a= Aal TE 8.70 14 50 10.25 0.69 
Flydende paa Vandet. 
Juni 10 | 315Е. | 185 + 1.8 + 4.0 
— - 525E. 0 2 10 18.5 8.6 
— - 5 34 E. | 18.5 
— - 6 288. | 13.0 0 54 5.5 6.1 
о le ТН Е ER 112 103 8.6 
— 11 | 926Е. | 16.0 2183| +15 
— - 959F.| 10.0 0 33 6.0 10.9 
— - |10 34F. 3.0 0 35 7.0 12.0 
— - | 1053Е 1.2 ТИ 218 5.7 
— - |1110F. 0 И | 1.2 4.2 
— - | ИЕ. | 16.0 
— - | 1142 Е. 6.5 0 30 | 9.5 19.0 
— - 0 16Е 2.0 0 34 4.5 7.9 
= 048 Е 0 0 32 2.0 3.8 
— - 051Е. | 11.2 +18 | - 12 
— - 1 23 Е. 3.0 0 32 8.2 15.4 


1) Paa Grund af Isens hurtige Afsmeltning har det ikke været muligt, selv 
blot nogenlunde nojagtigt, at kunne angive Overfladens Storrelse; men de 
Stykker, som ere anvendte, have alle, saavidt muligt, været cubiske. 


e у 5. 
el 


Temperaturen i Lerjord ved Jakobshavn i 
Vinteren 1879 —80. 


Obs. Kl. 9 FM. 


En: Luftens 6 Tom. | 1 Fod | 2 Fod m: Luftens | 6 Tom. | 1 Fod | 2 Fod 
4 | Temp. | dybt. dybt. dybt. Temp. | dybt. dybt. dybt. 
о о о о о о о о 
.4 | — 25| — 0.6 | —0.2 | —0.4 | Novb.7 | — 42 — 33| — 11 | — 05 
| —0s | —02 | 04 трое а sige illo Ol 
6! — 52) —09 | —02 | —04 9|—104| —48 | —13 | — 0.6 
er — 1:6 | — 01 | —04 ПЕ 195—591 — 201-06 
18 — 53| —1.8 | — 01| — 04 11 | — 18.0| — 6.8 | —2.8 | — 07 
в! 20 | — 02 | —04 О 9.4 т 3.9 | 03 
10 | — 6.5] —2.3 | —0.2 | — 0.4 13 || — 93| — 76 |. —40 | — 08 
ПИ 12.0 | — 3-1 | — 02 | — 04 Е О 65 иг | 10 
12 | — 13.0 | — 4.5 | — 0.2 | — 0.4 15 | — 8.2| — 6.5 | —37 | — 1.0 
В — 91| — 5.0 | —02 | — 04 16 пе 9 —61 13.7 13 
14 0.0 | — 3.9 | — 0.2 lore 0.4 ls ET 3 
ed 2) —25 | — 02 1 — 04 18 | — 16.0! — 9.4 — 52 | — 1.6 
516} — 03| — 1.5 | — 0.2 | — 0.4 19 | — 162! — 94 | —55 | —21 
07 — 11 | —0.2 | — 04 BOR NN CN ERE 6 (OM 25 
40 — 1.2 | —02| —04 21| ir) —97 | —65 | —27 
HR — 50| — 1.8 | — 0.3 | — 04 LR EE ANS ee) EE" 
В 99| — 29 | — 0.3 | — 0.4 EEE I 219 
eee 123 | — 41 | —0.55| — 04 A HE GSN 9 т 3,28 
122) — 24| — 30 | —0.4 | — 0.4 25 | — 05 —48 | — 3.8 | — 28 
28 —21 | — 0.5 | — 04 AUS re ES I RE 
a5 —28 | — 0.5 | — 04 NON SPREE pe S| yee 
825 |— 11| — 1.9 | 0.8104 28 | + 18| —24 | —25 | — 25 
26; — 40| — 19 | —0.6 | — 04 29| 32 | —18 | = 23 |, — 24 
27 | — 65| —29 | —0.6 | —05 30 | +05) —19 | —21 | —22 
| —24 | — 0.6 | —0.5 Des | — ET о 
08523 —3.0 | — 0.7 | — 0.5 PN = — 10 17 Е 
ВО | — 90| —3.5 | — 0.7 | —05 3 | + 5.01 —0.9 | — 1.6 | — 2.0 
moe 49| —3.5 | —0.3 | —04 Зе 08 ed 1-6 7] 1 52.0 
| — 50| —14 | —0.8 | — 04 LT HED lie te 2.0 
mp 07|`—1.0 | —07 | — 04 6. — 14.2 | --45 1,283 | —21 
3|— 29! —0.9 | —06 | —04 Pu ATA) ES | 40 | 28 

ПИ —14| —05 | — 04 8 | 

| — 51; —3.1 | —0.6 | —0A 9 
Er 87 | —34 | —08 | —04 10. 


PR OU 


66 ] 

4 

Dan Luftens | 6 Tom 1 Fod | 2 Fod В Luftens | 6 Tom. | 1 Fod |2 Fod 

Temp. dybt. dybt. dybt. Temp. dybt. dybt. RÅ | 

(ej т о о : 

Dee A = 655—602 75 ас abil 
ПО | 51| = 74 |= 00| — a5 18 
LA BO Be 19 

DENON (Ye SE a ee 20 . 

ie ee PU, 21 | 

TE Ro ya en 22 | | | 

17 | — 23.5 |udr —10| — 77| — дз 23 q 

TST nen 24 Я 

Пя = Payne) 25 | 
AO | = Lilo == — 102 | = 65 26 
ar = ill = —104| _ 74 27 
22 | — 15.8 — — 105) — 75 28 
23 | — 13.8 = — 98 | — Te 29 
BA | == 19.2 == — 96) — 77 30 
25) | = PRB = — 99 — 77| Ne; 12 
26 | — 17.3 — —101| — 73 13 
27 | — 11.5 = = OH — 79 14 
29 | == 195 = — 98| = 79 15 
29 | = Л = — 9.6) — 80 16 
30) IS = = 10.0) — Ba 17 
31 | — 20a = = (06) Ra 18 
1880 19 
a, | = ИЛ = — 10.7 | — 38 20 
2 | = = — lO | — Зо 21 
3 | — 197 = — 10.9 | — 9ı 22 
1 = — 10.9 | — 92 23 
By || — DA = SP) — 98 24 
0 | == Dae = — ils | — OR 25 
7 | — 23.8 — = 125 | = Of 26 
8 | — 22.9 == == 125 | iO. 27 
ERR = — 12.5 | — 104 28 
10 | — 22.4 — — 12.7 | — 10.6 29 
N een! = — 12.7! —10.6| Marts 1 
12 | — 14.0 — — 11.3) — 105 2 
13 | -= 1.0 — 9.5 — 20:6 3 
14 | — 8.0 — 8.2 — 9.2 4 
15 | — 12.8 — 8.4 — 8.6 5 
16 | — 13.0 | —94 :|— 99 6 


Antal af Observationer. 


L. 


14 М. Dist.| 


1 


al 


M. 


i 67 
7 
Tabel 6. 
- Astronomiske Observationer 1 Nord-Grgnland. 
à Vinteren 1879—80. 
к — ae 
Sted. N. Brede. | V.Længde. | Misv. у. 
B. 
a Porat RR faces) 0 
obshavn. Præstebolig . . . | 69 12 56 | 51 00 09 \ 66.12 3 
Claushayn. Assist. Bolig. . . | 69 04 38 | 51 00.5 3 
Rodebay. Udliggerbolig . .. | 69 20 11 1 
Kunguak i Tasiusak ..... | 69 03 18 1 
Alangorsuak i do. Kysten . . | 69 04 11 1 
Naujanguit. Kysten...... 68 57 23 1 
Ungorsivik i Tasiusak .... | 68 57 15 | 50 20.7 1 
Sarkardlek i do. Isen ....| 68 54 12 | 50080 | 661 | 1 
Nivak Ost for Egedesminde . | 68 37 00 1 
| 68 35 14 1 


Manermiut Syd for 40..... | 


1) Paa Isen с. 1000 Alen fra Land. 


2) Ved Jakobshavns Flagstang. 


An 


ende ah 
© 


. ' k 14 } a N TOR 
par a, N } у N RR ELF CRU 
) $ u he : $ к a 
oc i ey 4 у ре! С. eric 


IL. 
Bidrag 
til 


Kiendskab til Breerne og Bre-Isen i Nord-brenland 


af 


K. J. V. Steenstrup. 


«Men, da Du spurgte, om Landet var frit for Is eller ikke, 
eller det var bedækket med Is ligesom Havet, da skal Du vide 
det for vist, at det er en ringe Del af Landet, hvor der er bart 
for Is, men alt det ovrige er bedekket med den, og Folk vide 
ikke, om Landet er stort eller lidet, fordi alle Fjeldstrekninger 
og ligeledes alle Dale ere skjulte af Isen, saa at man ingen- 
steds finder Aabning derpaa», og endvidere: «Folk have ofte 
forsøgt at gaa op paa Landet paa de Fjelde, som ere de højeste 
paa forskjellige Steder, for at se sig om og for at prove, om 
de fandt nogen Del af Landet, som var fri for Is og beboelig, 
men man har ingensteds kunnet opdage sligt foruden de nu 
beboede Egne, som kun udstrekke sig kort langs med selve 
Kysten». Saaledes skildres Grønland i «Kongespejlet»!), der 
antages at være forfattet i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede >”), 
og denne Beskrivelse passer saa fuldstændigt til Forholdene 
den Dag i Dag, at der ikke kan være skeet nogen væsentlig 
Forandring i de 900 Aar, der ere forløbne siden Grønlands 
første Colonisation. 

Men, stod Landets fuldstændige Isbedækning end allerede 
klar for de gamle Nordboere, og tiltrak den sig end de senere 
Colonisters og Rejsendes Opmærksomhed, saa var det dog først 
ved Dr. Rinks Undersøgelser i Nord-Gronland i 1848—513), 


*) Grønlands hist. Mindesm., Ш, pag. 329. 
) Aarb. for Nord. Oldk. 1871, pag. 169. 
3) Kel. D. Vid. Selsk. Skrifter, 5te Række, Ш. 


12 


at dens videnskabelige Betydning blev anerkjendt. Hvad der 
navnlig var Gjenstand for hans Iagttagelser, var de Steder, hvor 
denne Isbedekning, Indlandsisen, som han kaldte den, 
naaede ned til Havets Overflade og derved gav Anledning til 
Dannelsen af Isfjeldene. Han paaviste en Mengde Steder langs 
det danske Gronlands Kyster, hvor disse Isstromme, et Navn, 
han ligeledes har indført, udmunde, og efter Mængden af de 
Ismasser, der påa disse Steder føres ud i Vandet, har han delt 
dem i 4 Klasser”). Af disse er det navnlig iste Klasse eller 
de Isstrømme, der yde de største Isfjelde, som især fortjene 
Opmærksomhed, og af saadanne har han paavist 5, nemlig 
Jakobshavns paa 69° 10‘, Torsukataks paa omtrent 70° 0', Store 
Karajaks paa 70° 25", Kangerdluks ?) paa 70° 40' og Uperniviks 
påa 72”? 55' N. Br. 

Det er dog ikke alene som Opi à til Isfjeldene, at Ind- 
landsisen har Interesse; men, siden den Anskuelse mere og 
mere har gjort sig gjeldende, at Skandinavien og den nær- 
grendsende Del af Nord-Europa i sin Tid have været dækkede af 
Is, ligesom nu Gronland, har Studiet af dens geognostiske For- 
hold faaet en særlig Betydning.. 

Naar man nermer sig Gronland, sees kun paa enkelte Steder, 
som f. Ex. ved «Frederikshaabs Isblink», noget til denne Sne 
og Isbedækning, og, vil man iagttage den nøjere, maa man der- 


1) «Danish Greenland, its people and its products». London, 1877, pg. 365. 

2) Saaledes hedder, saavidt jeg har kunnet forstaa Igdlorsuits Gronlendere, 
den Fjord, som Rink kalder Store Kangerdlursoak, og Helland Umia- 
mako. Dette sidste Navn betegner ikke en Fjord, men Odden paa Nord- 
siden af Kangerdluk, da det nemlig var dertil, at Konebaadene efter 
Sagnet flygtede. — At kalde Kangerdluk Umiamakos Isfjord, i Lighed 
med Jakobshavns Isfjord, er der kun det til Hinder for, at Gronlænderne 
kalde Breen paa Nordsiden af Umiamako: umiamakup sermia, hvilket 
betyder Umiamaks Isstrom. De Gronlændere, der ledsagede mig ved mit 
Besøg i Kangerdluk, paastode forøvrigt, at Umiamako-Isbræ afgav lige- 
saa store Isfjelde som de, der komme ud af Kangerdluk fra Bræerne 
der. Mine nedenfor meddelte Maalinger af denne Brae synes imidlertid 
ikke at bekriefte denne Opfattelse. 


73 


for i Reglen soge ind i det indre af Fjordene og op paa de 
derværende Fjelde. Det første Indtryk, man faar ved at se ud 
over Indlandsisen, er en umaadelig Fladhed og et Ode, omtrent 
som naar man seer ud over Havet. Photographiet, Tav. IV, 
Fig. 1, giver en Forestilling derom. Det viser det indre af 
Torsukataks Isfjord i Vajgattet, seet fra Nuk, saaledes som den 
er opfyldt af Isfjelde og Kalvis om Vinteren og Foraaret, og i 
Baggrunden sees Indlandsisen at skyde sig ned mellem Nuna- 
takker, 9: af Is omflydte Fjeldtoppe. Afstanden til de to, smaa 
Nunatakker, der sees i Baggrunden, er omtrent 21/2 Mil (se 
Kaartet), hvilket giver et Begreb om Storrelseforholdene. "Hvor 
langt man fra en given Fjeldtop kan se ind i Landet, og hvor 
højt de forskjellige Dele af Indlandsisen ligge, har det været 
mig umuligt at bestemme, hvor der ikke fandtes Nunatakker, 
og da de talrige Ujævnheder ikke ere saa markerede, at jeg fra 
en tilstrekkelig stor Basis kunde maale til dem. Dog tvivler 
jeg ikke om, at man ved fortsatte Undersogelser kunde blive 
saa fuldstendigt fortrolig med de uvante Forhold og Afstande, 
at man fra Enderne af en passende Basis kunde kjende det 
samme Punkt indé paa Indlandsisen. Undersoger man nemlig 
Overfladen med en stor Kikkert, seer man, at de tilsyneladende 
smaa Ujævnheder i Virkeligheden ere temmelig betydelige, naar 
man tager Hensyn til Afstanden, hvilket man ved forelobige 
Maalinger med Theodoliten let overbeviser sig om, og hvorvel 
Indlandsisen i sin Helhed kun viser sig som en svagt bolget, 
jevnt indadstigende Flade, faar man dog ved nojere Under- 
sogelse Indtrykket af, at man ligesom skimter det underliggende 
Lands Overfladeforhold under den tykke Ismaske. Da det, som 
sagt, ikke er lykkedes mig ved direkte Maalinger at bestemme, 
hvor hojt den sydlige Del af Indlandsisen ligger, og, da dette 
vilde have en ikke ringe Interesse, ikke alene med Hensyn til 
Gronlands orographiske Forhold i det hele taget, men ogsaa 
med Hensyn til Indlandsisens Dannelse, saa har jeg ved Hjælp 
af den stampherske Elevationsskrue maalt Vinkler til Indlands- 


1 
re 


isens Horizont fra forskjellige Fjeldtoppe paa Yderlandet for at 
faa et Begreb om Højdeforholdene i det indre af Landet. I 
Henhold til disse Vinkler, der meddeles nedenfor, synes der 
ikke at være Grund til at antage, at Indlandsisen i det hele 
taget har en mindre Højde end de Yderlands-Fjelde, der ligge 
ud derfor"). De antyde, hvad man ogsaa fra Fjeldtoppene seer, 
at Yderlandets Isfjorde og Fjeldkjeder fortsætte sig i tilsvarende, 
dalformede Sænkninger og rygformede Hævninger ind under 
Indlandsisen. Saaledes saaes det tydeligt fra en Fjeldtop ved 
Søen Tasek ujordlek påa Nugsuaks-Halvøen, der havde en 
Højde af 3800 Fod (1200 M.), at en Fjeldryg strakte sig ind 
under Indlandsisen i. Retning af denne Halvø, og at der var et 
kjendeligt Fald ned mod Karajaks Isfjord. Et lignende Forhold 
saaes ved Uvkusigsat paa Svartenhuks Halvøen, hvor Indlandsisen 
højner sig svagt indefter fra det ligeledes c. 3800 Fod (1200 M.) 
høje Fjeld Panertok”) og sænker sig ned mod Uperniviks Is- 
strøm. 

Vel sees det, at alle Vinkler, der ere maalte fra Toppen 
af Kilertinguak, ere negative, men jeg tvivler ikke om, at jeg 
kunde se nogle og tyve Mil mod NØ. og ©., hvad der jo ud- 
fordres for, at et Punkt, der har samme Højde som Kilertinguak, 
kan sees under en Vinkel af — 43‘. 

Spørgsmaalet om Indlandsisens Højde staar i nær Forbin- 
delse med Spørgsmaalet om Snegrændsen. Hvor højt denne 
sidste skal sættes i den her omhandlede Del af Grønland, er 
det vanskeligt åt sige; men under 900 Meter eller henimod 


7) Paa samme Tid, som Assistent Steenstrup anstillede disse sine Un- 
dersøgelser i Nord-Grønland, foretog Premierlieutenant Jensen direkte 
Maalinger af Indlandsisens og det nærgrændsende Lands Højdeforhold ved 
«Frederikshaabs Isblink», der have godtgjort Rigtigheden af de her frem- 
satte Anskuelser. Se «Meddelelser om Grønland», {ste Hefte 

Fr. J. 
*) Fra Panertok, der saae ud til at være let bestigeligt, maatte det forøvrigt 


være interessant at forsøge paa at trænge ind paa Indlandsisen, da denne : 


jævnt hæver sig fra dette Fjelds Top. 


RG EEC ee ee ee Fe EN a FT ze 


or 


Vinkler fra forskjellige Fjeldtoppe til Indlandsisens 
«Horizont». 


Stedets | Sigfets |Vinkler til 
Stedets Nayn. N. Brede. | V.Lgd. | Højde i | Retning, | Indlands- 
| Fod. retvis. isen ") 

Ekaluvarsuit...... 7228 | 5412 | 2238 | NNO. |+ 337” 

Re с: a = ONO. | +28 19 
Uvkusigsat....... 7220 | 53 53 3684 215 49?) ` 

PTT TORRES be pe ra ЗОВ 

Kilertinguak .....- 1038 | 5227 | 6247 | N 45 0 +38 14 

en... ee neo dos 

о аа LR ee PRE NEN 

ПР... a yg at a 911843 1 

=e = 4972 | N 72 0 | 921 33 

BUM Er .. al Sev ES 4016 | N620 |=13 7 

EM ES: 5: Е. Е ЗОВИ ОН 

Fjeldtop $. for Sermilik | 70 37 | 5057 | 1980 | N 13 6 |+98 51 

En a = er N 38 Ø |+42 21 

se ee AN 82.0, ai 

= IS OES = S 64 O | + 94 43 

ne = = =: S 30 Ø | 11 47 

Alangorsuak . . .... Dee: "3787 ls 

Umanatsiak. .’..... 70 30 | Diez 2710 | + 12 12 

ST a 70 25 | 50 28 1256 | es D: 


3000 Fod kan den ikke sættes. Hojden er imidlertid ikke den 
eneste Faktor, der bestemmer dette Sporgsmaal; Fjeldpartiets 
Udstrækning, den Himmelegn, det vender mod, ligesom ogsaa 
den herskende Vindretning spille hver for sig en betydelig 
Rolle. Det Indtryk, jeg har faaet angaaende Forholdet mellem 
Snegrendsen og Indlandsisens Højde i denne Del af Grønland, 
er, at der overhovedet intet er i Vejen for at antage, at 


1) + betegner, at Traadkorset ved horizontalt Sigte er under, —-, at det er 
over Isens Horizont. 
2) Ud over Uperniviks Isstrom. 


16 


Indlandsisen i sin Helhed ligger over Snegrendsen, saaledes 
som denne for Øjeblikket er. Et andet Spørgsmaal er det der- 
imod, om Indlandsisen under de nuverende klimatiske Forhold 
vilde komme-igjen i en lignende Udstrækning, hvis den plud- 
selig forsvandt; thi, hvad der trykker Snegrensen saa langt ned, 
er uden Tvivl Isbed&kningen. 

Hvor stort forevrigt det aarlige Nedslag og navnlig Sne- 
mengden er i Nord-Gronland, har man kun meget ufuldkomne 
-lagttagelser over, og det er ogsaa saa forskjelligt paa de for- 
skjellige Steder ved Kysten, hvorfra man har Observationer, at 
jeg ikke tror, at det nytter noget, derfra at dømme om Ned- 
slaget i det indre af Gronland og paa Fjeldene, hvorfra der 
endnu ingen lagttagelser haves. Angaaende Forskjellen mellem 
Nedslag og Fordampning har jeg ved Umanak anstillet 
nogle Forsøg med et improviseret Siccimeter, der bestod af et 
Kobberkar, som havde en Diameter af 0.7 Fod (22 Centimeter). 
Resultatet var, at Fordampningen fra den iste September 1879 


til den 31te August 1880 havde overskredet Nedslaget med 355° 


Millimeter. 

Neppe ret mange Steder ere Forholdene saa gunstige til 
at studere Breerne som i Umanaksfjorden og dens Omgivelser, 
idet man her paa et lille og let tilgengeligt Terren har en 
Mengde Breer i alle Storrelser, lige fra Store Karajaks, der 
levere Isfjelde, som kunne have et Volumen af i det mindste 
indtil 582 Millioner Cubikfod (18 Millioner Cubikmeter), og til den 
lille Bree paa Majorkarsuatsiak-Fjeldet, der slet ikke kalver, og 
hvis hele Snemark kun har en Udstrekning af c. 4 Millioner 
С Fod (400000 © Meter). Prøver man derfor under disse gun- 
stige Omstendigheder paa at undersoge de Forhold, hvorunder 
de mindre Breer dannes, da henledes Opmærksomheden først 
paa Snelaget, hvorfra en saadan Bræ kommer, og da navnlig 
påa dets Mægtighed, Udstrækning og Udseende. Hvåd Mægtig- 


heden angaar, da er denne naturligvis en Del forskjellig; men, 


hvad der navnlig har Interesse, er Spørgsmaalet om, hvilken 


a ne 


| 
| 
1 
| 
i 
| 


—ı 
— 


Tykkelse et af Vand gjennemtrængt Snelag maa have der, hvor 
det paa en Skraaning begynder at sætte sig i Bevægelse som 
Bre. Af saadanne Overgange fra Snelag til Bre har jeg kun 
havt Lejlighed til at maale to, nemlig Iviangiusat ved Umiartorfik, 
hvor Tykkelsen fandtes at vere 148 Fod (46.4 M.), og ved Ma- 
jorkarsuatsiak-Fjeldet, hvor den var 131 Fod (41 Meter). Paa 
folgende Steder paa Disko har jeg endvidere havt Lejlighed til 
at iagtttage Snelagets Tykkelse, hvor det er blottet derved, at 
Fjeldveggen er for stejl til, at der kan danne sig en Bre, saa 
at Snelaget, der er begyndt at sette sig i Bevegelse, styrter 
ned, nemlig et Sted ved Narsak, to Steder ved Ingnagnak, et 
Sted i Nordfjorden og to Steder i Mellemfjorden. Efter Lieute- 
nant Hammers Maalinger ere Megtighederne paa disse Steder 
henholdsvis: 197, 130, 123, 117, 144 og 138 Fod (61.8, 40.8, 
38.7, 36.6, 45.2 og 43.2 Meter). Det vil sees, at disse Maal, 
med Undtagelse af det ene (197 Fod), ere temmelig overens- 
stemmende, og, da det vel neppe kan vere tilfeldigt, tror jeg 
ikke, at der for Øjeblikket er noget til Hinder for deraf at ud- 
drage den Slutning, at den mindste Megtighed, et Snelag kan 
have, naar det, gjennemtrengt af Vand, setter sig i Bevegelse 
som Bre, er c. 100 Fod eller nogle og tredive Meter. At Held- 
ningen af Underlaget spiller en Rolle ved Breernes Dannelse, 
er utvivlsomt; men for den gives der naturligvis vide Grendser, 
lige fra 0° til henimod en ret Vinkel. Den storste Vinkel, jeg 
har maalt, hvorunder en Bre kommer ned, er 56°, hvilket var 
ved den lille Bre paa Majorkarsuatsiak-Fjeldet. Hvad Udstræk- 
ningen af den Snemark, der nærer den enkelte Bre, angaar, da 
er den meget vanskelig at bestemme og paavise i et Land som 
Gronland, hvor man skal optage Kaartet, man skal bruge, sam- 
tidigt med, at man skal foretage Undersogelserne, og den Over- 
sigt, man har i et kaartlagt Land, forend man begynder sine 
Undersøgelser, faar man i Reglen i Grønland først, efterat de 
ere sluttede. Jeg tvivler dog ikke om, at man i de fleste Til- 
felde vil kunne paavise den enkelte Bres Snemark, og dette er 


18 


ogsaa Gruuden til, at jeg paa det medfølgende Kaart kun har 
anlagt Br&erne (det vil sige, den ringe Del af dem, jeg har 
havt Lejlighed til nærmere at lere at kjende) og ikke de Sne- 
marker, der nere dem; thi jeg har derved villet antyde, at man 
intet veed derom. Kun eet Sted har jeg maalt Snemarken, der 
nerer en lille Bre, nemlig den ovennævnte paa Majorkarsuat- 
siak-Fjeldet, hvis Fladerum kun beløb sig til c. 4 Millioner 
с Fod (400000 c Meter) med et Volumen af с. 518 Millioner 
Cubikfod (16 Millioner Cubikmeter). 

Snelaget paa Fjeldene sees i de lodrette Gjennemsnit at 
vere tydelig lagdelt, og en Lagdeling iagttages ogsaa i Enden 


af alle Breerne, hvor den er markeret ved fine Ler- og Sand- | 


lag, se saaledes Photographiet, Tav. IV, Fig. 3. I den lille 
Bre, der paa Ostsiden af Fjeldveggen gaar ned paa Asakak- 
breen (se Photographiet, Tav. VI, Fig. 1), sees det, at denne 
Lagdeling kan forfølges gjennem hele Breens Længde, noget, 
der for de storre Breers Vedkommende ikke saaledes kan 
paavises. 

At Hovedfaktorerne ved Breernes Bevegeise ere Tyngden 
og den ejendommelige Plasticitet, Breisen har ved 0°, og som 
tillader den paa en Maade at bevæge sig som en sejgflydende 
Masse, er utvivlsomt, derpaa tyder ikke alene hele Formen, 
se saaledes Photographiet, Tav. V, Fig. 2, men navnlig den 
Maade, hvorpaa de kalve, idet det da altid er den overste Rand, 
der henger udover, og fra hvilken Isstvkkerne losnes. En Be- 
tingelse for, at Bevegelsen kan ske paa denne Maade, er imid- 
lertid, at Isens Temperatur er 0°; thi under Frysepunktet maa 
Isen vist betragtes som ubojelig. Jeg anstillede Forsog med 
tynde Prismer af Bre-Is, hvoraf et var 0.60‘ (0.187 М.) langt, 
0.11‘ (0.035 М.) bredt og 0.05’ (0.015 M.) tykt. De understottedes ved 
begge Ender, og der anbragtes paa Midten et 3.3 svært Lod, 
hvorpaa de udsattes for en Temperatur af + 10°—15° C.; men det 
var ikke kjendeligt, at de bojede sig i Lobet af 60 Timer, hvilket jeg 
provede ved Kiler under Midten. Naar de derimod udsattes for en 


79 


Temperatur af et Par Grader over 0°, bøjede de sig kjendeligt 
med en knittrende Lyd, og i Lobet af en Time var Bojningen i 
Reglen saa stor, at de knekkedes under Vegten. Da den Boje- 
lighed, Bræ-Isen har ved 0°, alligevel næppe er stor (se dog 
Photographiet, Тау. Ш, Fig. 3), opstaar der Revner, som, for- 
saavidt de hidrøre fra Bevægelsen, maa vere vinkelrette paa 
denne (se Photographiet, Tav. IV, Fig. 2). Revner, navnlig 
de mindre, maa dog ogsaa opstaa ved den Spending, der fore- 
kommer i Bræ-lsen om Vinteren, naar Luften har en Tempe- 
ratur af + 20—40° C., medens dens indre har 0°. Bre-Isen 
trækker sig nemlig omtrent 4/900 sammen ved at afkjoles fra 0° 
til — 20° C.}). 

I de store Revner kan man, som nævnt, undertiden for- 
folge Lagdelingen igjennem hele Breens Længde (se saaledes 
Photographiet, Tav. VI, Fig. 1), og om Maaden, hvorpaa denne 
Bre beveger sig, kan der derfor neppe vere Tvivl, idet den 
afvexlende bojer sig forover og synker ned, efterhaanden som 
Tyngden ophever Sammenhengskraften og Gnidningsmodstanden 
mod Bunden. At Bevegelsen i de storre Breer paa sine Steder 
foregaar paa lignende Maade, synes Sermiarsut-Breen at vise, se 
Photographierne, Tav. V, Fig.3 og Tav. IV, Fig. 2, af hvilke det 
forste viser Enden af Breen, hvor man tydeligt seer Lagdelingen 
skimte frem i Revnerne, og det andet viser disse vinkelrette 
paa Bevægelsesretningen. Dette sidste Billede antyder, hvorledes 
Morenemasser falde ned i Revnerne og der æltes ind i Breen, 
for senere at komme tilsyne i Enden af den, saaledes som 


1) Forsøg desangaaende anstilledes paa den Maade, at jeg i et rektangulært 
Stykke Bre-Is trykkede to Naale ned i en Afstand af omtrent 1.3 Fod 
(0.4 Meter). I Midten boredes der et Hul til Thermometret. Naar dette 
viste 0°, bley Afstanden mellem Naalene maalt med Stangpasser, og 
Isstykket flyttet ud i Kulden, der dengang omtrent holdt sig paa - 20° С. 
Naar Thermometret i Isen havde antaget Luftens Temperatur, bragtes 
Blokken ind, og Afstanden blev strax maalt. Dette gjentoges flere Gange. 
Paa Grund af Mangel paa en nojagtig Maalestok kunde jeg ikke komme 
det nærmere, end at den lineære Sammentrekning fra 0° til - 20° C. 
var omtrent 0.0011. 


80 


Photographiet, Tav. IV, Fig. 3, viser det. En ejendommelig Lag- 
deling sees i den lodret afskaarne Ende af en Bre ved Ujarar- 
torsuak (Photographiet, Тау. III, Fig. 3), idet Lagene ere bøjede 
saa sterkt, at det lodrette Gjennemsnit har Lighed med en over- 
skaaren Agatmandel. Charakteristiske ere endvidere de Spring, 
der sees at gaa gjennem denne Bres hele Megtighed. 

Naar en Bre er i kjendelig Bevegelse, er Overfladen uden- 
for Morænerne ubedekket, kun disse fremtræde som mørke 
Baand, og man aner ikke, hvor mange Sten der ere indæltede i 
Bræen; først naar den hører op at bevæge sig kjendeligt, og 
Afsmeltningen faar Overvægten, komme Stenene frem, og Bræen 
fåar da ofte en saa slaaende Lighed med en Moræne eller et 
‘jeldskred, at man let overseer, at der ligger en Bre derunder. 
Saaledes fortæller jo Giesecke!), hvorledes han var kommen 
op paa Sarfarfık Breen uden at ane, at det var en Bre. Noget 
lignende hændtes mig i Vajgattet, idet jeg et Par Gange er 
kommen forbi et lille fremspringende Næs paa Disko, Ujaragsuit 
kaldet (se Kaartet), uden at ane, ai der under de store Sten- 
masser laa skjult en Bræ. Først i 1880, da jeg efterhanden 
var bleven fortrolig med disse Forhold, saae jeg, at det var en 
mægtig Bræ uden Snemark, «en død Bræ», idet den ikke mere 
stod i Forbindelse med Sneen paa Fjeldene, hvorfra der imid- 
lertid nu igjen kommer en lille tvedelt Bræ ned. To lignende 
«dede Breer» — de røbe sig paa Grus- og Stenskraaningerne 
ved en mørk, fugtig Linie, der viser, hvor Isoverfladen er — 
forekomme ved Ingnagnak og paa flere Steder i Fjordene paa 
Diskos Vestside, ligesom ogsaa i Umanaksfjorden. Ved sine 
Undersøgelser af Bræerne lige overfor Umanak siger Helland, 
at Asakak-Bræens nederste Ende nu (1875) er i den Grad be- 
dækket med Sten, «at man paa enkelte Steder ikke veed, om 
man staar paa Morenen eller paa Breen»?). Kaster man et 


1) Gieseckes Mineral. Rejse, S. 251. 


*) «Om de isfyldte Fjorde», Archiv f, Math. og Naturv. I, (Særtryk) pag. 36. 


81 


Blik paa Photographiet, Тау. У, Fig. 2, kunde det synes, at der 
< maatte vere skeet en Forandring i de forløbne faa Aar; thi i 
1878—80 var Enden i det hele taget skarpt begrændset. Saavidt 
jeg kunde se, er det, som Helland kalder den skjulte Ende af 
Breen, en saadan «dod Bre», hvorover den nulevende Bre, 
der bestaar af 3 sammenflydende Breer, skrider hen, og som den 
tildels har bedækket. Et lignende Forhold viser den Bre, der 
kommer ned ad Fjeldvæggen i Ekaluit-Dalen ved Udstedet Ikera- 
sak. Midt i Kloften sees den levende Bre, og paa begge Sider 
den af Morene dækkede døde Bre. hvoraf Isen paa et Par 
Punkter sees at skimte frem, og hvori den levende Bre har 
skaaret sig ned. Et lignende Forhold iagttages paa Photogra- 
phiet, Tav. V, Fig. 4, der viser en Bre, som kommer ned i 
Ostenden af Tasek ujordlek paa Nugsuak-Halvoen, idet den 
ligesom flyder frit i Dalen paa en hoj Grus- og Stenvold, der 
uden Tvivl er en «død Bre». Paa Umanaksklippen findes end- 
videre paa Sydsiden en Stenskraaning, (se ogsaa Rink: Gron- 
land, Il, pag. 153), der har en saa fuldstendig Lighed med en 
af Morenemasse dekket Bre, at jeg ikke tvivler om, at det jo 
er en saadan, og skulde denne Gisning vere rigtig”), vilde det 
være et interessant Bevis paa, igjennem hvor lange Tider en 
saadan «død Bre» kan bevares. Den kan nemlig ikke vere dannet 
under de nuverende Forhold, da der paa Umanaksklippen ikke 
er Plads til en Snemark. Ligeledes er den megtige Morene 
ved Sermiarsut-Breen, som Helland fremhæver?), uden Tvivl 
en saadan morænedækket Bre (se Tav. V, Fig. 1), navnlig der, 
hvor Seen findes; thi denne er just et Bevis for, at der findes 
Is derunder. Naar en Morene er usædvanlig hej, men navnlig, 
naar der findes Vandsamlinger paa den og mørke, fugtige 
Striber langs Siderne, kan man vere sikker paa, at den inde- 
holder en Kjærne af Is, en «død Bre». I Nord-Gronland, hvor 


*) Paa Grund af Forholdene har jeg aldrig kunnet undersøge den paa en 
Tid af Aaret, da den var fri for Is og Sne. 

a) |. с., S. 36. 
Iv. 6 


52 


Temperaturen den storste Del af Aaret, ligesom ogsaa Middel- 
temperaturen, er under 0°, maa saadanne «Iskjeldere» jo ogsaa 
kunne holde sig igjennem lange Tider. 

Et Forhold, der har Betydning med Hensyn til Breernes 
Bevegelse, er Megtigheden, og da navnlig den mindste 
Megtighed, som en Bre, der er i Bevægelse, har. I Gronland, 
hvor saa mange Breer kalve, har man forholdsvis let ved at 
bestemme Megtigheden ved Breens Ende; men, hvorledes den 
er lengere oppe, er det umuligt at maale. Hvor man imidler- 
tid kan se Breerne fra Siden (se saaledes Photographiet, Tav. 
У, Fig. 4), synes det ikke, at Megtigheden varierer betyde- 
ligt, og, bevege Breerne sig for en Del som en sejgflydende 
Masse, er man vel endog berettiget til at søge den største 
Megtighed i Enden af en Bre, der kalver, og ikke, som Hel- 
land ved Sermiarsut-Breen (|. c., pag. 36), et Stykke ovenfor 
den (se Photographiet, Tav. V, Fig 3). I Enden af folgende 
Breer har jeg maalt Megtigheden, der fandtes at vere: Tua- 
pagsuit, 236 Fod (74 Meter), Sermiarsut, 138.6 Fod (43.5 Meter), 
Asakak, 163 Fod (51 Meter), Iviangiusat, 99.8 Fod (31.3 Meter), 
Store Umiartorfik, 131 Fod (41 Meter) og Lille Umiartorfik, 143 
Fod (45 Meter). Ogsaa her synes det, at Minimum, ligesom 
ovenfor angivet for Overgangen fra Snelag til Bre, er c. 100 
Fod eller nogle og tredive Meter. 

Hvad dernæst Storrelsen af Bræerne og den daglige 
Bevægelse i samme angaar, da findes de i folgende sammen- 
trengte Oversigt, hvori jeg har meddelt Resultatet af de Maa- 
linger, jeg ved forskjellige Breer og til forskjellige Tider har 
havt Lejlighed til at anstille. 

1) Umiamako-Isbre paa 71° 40° N. В. ved Ostenden af 
Kekertarsuak. Den 25de April 1880 maaltes Breden at vere 
16900 Fod (5300 Meter), og Hojden af den lodrette Rand i 
Midten var 144 Fod (45.1 Meter) over Fjordisen. Da det ikke 


\ 


var muligt at komme op paa Siden af den, kunde Bevægelsen | 


ikke bestemmes. Ved sine stadige Kalvninger skruer denne 


53 


Bre Isen op mod Kekertarsuaks NO.-Hjorne, saa at det under- 
tiden kan være vanskeligt med Hundeslede at passere dette 
Nes, Niakornakevsak kaldet. 

2) Breen fra Indlandsisen i Kangerdluarsuk paa 
71° 16: №. В. Den 29de April 1880 var Breden 12580 Fod 
(3950 Meter), og Hojden i Midten 112 Fod (35.2 Meter) over 


Fjordisen. 
3) Itivdliarsuk paa —— = 
70° 48‘ N.B. Den vestligste 
af Breerne, se hosstaaende 
я 4 


Skizze (Fig. 2) i Maalestokken 


ge Ы 
200000" 


toges i April og Maj 1880. 
Længden af Basis var 


Maalingerne fore- 


940 Fod (294.9 Meter). BE 
Breens Brede 17500 Fod N a 
(5500 Meter)’), 08 Lengde Fig. 2. Itivdliarsuk. 


26500 Fod (8300 Meter). 
De maalte Bevegelser ere angivne i Fod. 


Apr 2t 30m В. | 14 aj gt 10m В, — 13 Maj 9¢ 29m Fr, |12 Maj Tt 8" B. — 
5 Apr, 7t Om |. У 13 Maj 9t 20щ F, 
о: 16t 5, TS o: Нео. 
Punkt I. Punkt 1. | Punkt2. | Punkt 3. Punkt 4. 
Vinkel-Bevegelse .... . 15 23 23 21 5 
Bevægelse i Obs.-Tiden 31.5 31.4 42.2 40.6 1132 
Bevægelse i 24¢...... 46 21 28 27 16 
Afstand fra Siden..... 3800 3800 5900 6400 6400 
Afstand fra Breens Ende . 1500 10450 ?) 
Højde over Vandfladen?) . 293 261 271 669 
2.6 1.0 2.2 ort 


Punktet sænkede sig i 24t *) 


1) Denne Angivelse er rimeligvis for stor, da den er funden ved at be- 
stemme et Punkt i Fjeldveggen paa den modsatte Side; men, hvor langt 


dette Punkt laa fra Breen, kan jeg 
Hl Svar а 
3) I disse Hojder indgaar Basishojden, 


2, Heldningen fra 4 


*) De fundne Størrelser vare: 
1018 : 1.1’, og 4 i 14.2: 3.0°. 


ikke angive. 


6* 


der er maalt med Barometer. 
1 sænkede sig i 252.6; 2 i 2511.11; 3 i 


84 


For fremtidige systematiske Observationer til forskjellige 
Tider af Aaret er denne den bekvemmeste af de storre Breer, 
jeg har seet, idet den er forholdsvis let tilgengelig saavel i 
Baad som paa Hundeslede, ligesom ogsaa Terrenet egner sig 
godt til Basismaaling, hvilket kun sjeldent er Tilfældet ved de 
andre Breer. 

4) Lille Karajak-Bre paa 70° 30° №. В. Midten af 
den lodrette Rands Hojde over Fjorden var den 23de Marts 
1879 158 Fod (49.4 Meter). 4000 Fod (1250 Meter) fra Enden 
af Breen fandtes samtidig Dybden at vere 133 Favne (250 
Meter), og Vandets Varmegrad og Chlormengde i Overfladen 
= + 1°.6 og 1.603°/0, medens den ved Bunden var 0°3 og 
1.816°/o. Luftens Temperatur var + 12°.6, og Isens Tykkelse 
2 Fod (0.6 Meter). Ved en Lodning den 24de April s. A. fandtes 
Dybden i en Afstand af c. 2550 Fod (saa ner, som det med 
Slede var muligt at komme) at vere 141 Favne (265 Meter). 
Varmegrad og Chlormengde i Overfladen — — 1°.1 og 1.152%, 
og ved Bunden + 0°.1 og 1.677°o. Strømmen gik under Isen 
i Overfladen stærkt ud. 

5) Store Karajak-Bre. Fra den 21de til den 23de Au- 
gust 1878 foretoges Maalinger ved denne Bre, dels lige ved 


Enden af den og dels Ya Mil 


længere oppe paa Breen. 


Photographiet, Тау. Ш, Fig. 1, 
viser Enden af Breen, saaledes 
som den saae ud den 22de 
August; dog overseer man 
kun noget over en Tredie- 


— о Ä 
Pres del af Bræens Brede, idet det 
SEG: BasisB 6 2 6 
yderste sydlige Punkt ligger i 

N al en Afstand af omtrent 8000 


Fig. 3. Store Karajak. Fod, medens Breens hele 
Brede paa dette Sted er om- 
trent 19000 Fod. Et Punkt i Enden af Bræen (4) havde en 


ehe ee ch 


nd nun uk an ER УНР 


85 


Hojde af 296 Fod (93 Meter), medens det hojeste af de den- 
gang foran Enden af Breen tilstedeverende Isfjelde kun havde 
en Hojde af 213 Fod (67 Meter). Hosstaaende Skizze (Fig. 3), i 
viser Enden af denne Br& og de maalte Punkters Be- 


300000 

liegenhed. De maalte Bevegelser ere angivne i Fod. 
Lengden af Basis A = 2015 Fod (632.4 Meter). 
Længden af Basis 5 = 345 Fod (108.3 Meter). 
Breens Brede mellem 19—22000 Fod (6—7000 Meter). 


Breens Lengde omtrent 22000 Fod (7000 Meter). 


1. Maalinger fra Basis A 
i Tidsrummet fra 21de Aug. 310" E.—23 Aug. 81207 Е. 


Dr A TE 
I | 

Punkt I. | Punkt II. | Punkt Ш. | Punkt IV. | Punkt V. | Punkt VI. 
, , ' ' | a , 
Vinkel-Bevegelse..... 5 6 9 len! 11 5 
Bevægelse i Obs.-Tiden . 14.7 16.1 28.7 ala 2159) 43 
Bevægelse i 24. . . . .. 10 10 16 20 25 25 
Afstand fra Siden .....| 9500 9500 | 10000 |10000 |12700 | 14300 
Hojde over Vandfladen. . | 1109 1054 838 832 


Afstanden fra I— VI = 18200 Fod (5700 M.), og Heldningen 


derimellem 0° 55’. 


2. Maalinger fra Basis B 
i Tidsrummet fra den 22de Aug. % 30" E.—23de Aug. 4 30™ Е. 


Os) ERA 
| 

Punkt |. Punkt 2. Punkt 3. Punkt 4, 
> ’ | LA ’ ’ 
Vinkel-Bevægelse . .. Gree 6 8 10 
Bevægelse i Obs.-Tiden 14.0 16.9 24.2 | 17.2 
Bevægelse i it... .. 22 29 38 | 29 
Afstand fra Siden . . . | 7600 9500 | 9800 | 5400 


Punktet 4 var 296 Fod (93 M.) over Vandfladen, lig Hojden 
af Enden af Breen. I de 14 Timer, som Observationen varede, 


86 


sænkede dette Punkt sig ikke, eller kun ubetydeligt. Maalingen 
gav 0.19 Fod (6 Centimeter). 

Den 23de April 1879 besogte jeg Breen igjen; men nesten 
umiddelbart efter Ankomsten dertil indhylledes alt i Taage, saa at 
jeg kunde kun tage et Photographi, hvorefter Tav. III, Fig. 2 er 
udført. Naar man sammenholder det med Photographiet, Тау. Ш, 
Fig. 1, der er taget i August og omtrent fra samme Sted, fore- 
kommer det mig, at man af disse 2 Billeder faar et godt Begreb 
om Udseendet af Enden af en af de store Breer paa de Tider 
af Aaret, da Forholdene ere mest forskjellige, nemlig om Som- 
meren og Efteraaret, naar Fjorden er aaben, og den dannede 
Kalvis strax kan flyde bort, og om Vinteren og Foraaret, naar 
Fjordisen ligger, og Kalvisen derfor ikke kan flyde bort, men 
maa ophobes. 

6) Lille Umiartorfik-Breen. Afstanden fra Hej- 
vandslinien fandtes den bte April 1879 at vere 873 Fod (274 M.), 
og den 28de August s. A. var den 734 Fod (230.4 M.), hvilket 
giver en Fremskriden i de mellemliggende 145 Dage af 139 Fod 
(44 M.), eller for 24 Timer af 0.97 Fod (0.3 M.). Ved i Midten 
af Breen at ramme en Stang ned fandtes Bevegelsen fra den 
29de August og til den 25de September, altsaa i 26.7 Dage, at 
vere 21.7 Fod (6.8 M.), eller i 24 Timer 0.81 Fod (0.25 M.). 
Samme Punkt fandtes endvidere i 157 Dage, fra den 25de Sep- 
tember 1879 til den 29de Februar 1880, at have beveget sig 
65.8 Fod (20.66 M.), hvilket for 24 Timer giver 0.42 Fod (0.132 M.). 
Enden af Bræens Underrand laa den 15de April 1879 105 Fod 
(33 M.) over Hojvandslinien, og den 28de, August s. А. 67 Fod 
(21 M.) over samme Linie, hvilket giver en Heldning af det i 
den Tid bedækkede Underlag af 15°. Bræens Megtighed i 
Enden var 144 Fod (45 M.). 

7) Store Umiartorfik-Breen. Den bte April 1879 
var Breden ved Vandfladen 4300 Fod (1350 M.), og Mastig- 
heden i den lodret afskaarne Ende, der ved Lavvande er helt 
blottet, 131 Fod (41 М.). Omtrent 480 Fod (150 M.) ud for 


87 


Breen fandtes Dybden at være 19 Favne (35 M.), og den 28de 
August 1879 var Vandets Varmegrad og Chlormængde i Over- 
fladen 4°.6 og 1.326%0, og ved Bunden 0°.1 og 1.734 %. Den 
5te April vare omtrent påa samme Sted, ved en Lufttemperatur 
af + 187,6, Varmegrad og Chlormængde i Overfladen — 1°.6 
og 1.606%0, og ved Bunden — 1°.6 og 1.677°/o. At der om Vin- 
teren er en ringere Forskjel mellem Chlormengde i Overfladen 
og ved Bunden end om Sommeren, hidrører vel fra Elven under 
Breen, der om Sommeren forer mere Vand end om Vinteren. 
Et Punkt paa Breen, c. 640 Fod (200 M.) fra Ostsiden, fandtes 
i 27 Dage, fra den 29de August 1879 til den 25de September 
s. A., at have beveget sig 12.27 Fod (3.85 M.) eller i 24 Timer 
0.45 Fod. (0.14 M.) Samme Punkt bevægede sig derpaa i 157 
Dage, indtil den 29de Februar 1880, 58.07 Fod (18.225 M.), eller 
i 24 Timer 0.37 Fod (0.116 M.), og endelig i 67 Dage, indtil 
den 6te Maj, 21 Fod (6.585 M.), eller i 24 Timer 0.31 Fod 
(0.098 M.). 

8) Iviangiusat. Ud over Fjeldveggen paa Vestsiden af 
Store Umiartorfik-Breen henger en lille tvedelt Bre, paa Grund 
af Formen kaldet Iviangiusat (iviangek, et Kvindebryst). Fjeld- 
veggens Hojde er 4614 Fod (1448 M.), og Snelagets Tykkelse 
der, hvor det gaar over til at blive Bre, 148 Fod (46.4 M.). 
Isens Tykkelse er midt imellem de to Grene, hvori Breen deler 
sig, 100 Fod (31.3 M.), og Underlagets Heldning 18°. 

9) Asakak-Breen. Photographiet, Tav. V, Fig. 2, viser 
Enden af denne Bre med de foranliggende Morænemasser. 
Den 27de August 1879 fandtes Afstanden fra Hojvandslinien at 
vere 3660 Fod (1150 M.), Underrandens Hojde over samme 
Linie 542 Fod (170 M.), og Bræens omtrentlige Megtighed 1 
Enden 163 Fod (51 M.). Et Punkt i den vestlige Morene be- 
vegede sig i 28 Dage, fra den 27de August 1879 til den 24de 
September, 8.1 Fod (2.54 M.), eller i 24 Timer 0.29 Fod (0.09 M.); 
i de folgende 163 Dage, indtil den 5te Marts 1880, bevegede 
det sig 82 Fod (25.75 M.), eller i 24 Timer 0.5 Fod (0.158 M.). 


88 


10) Sermiarsut-Breen. Photographiet, Tav. V, Fig. 3, 
viser Enden af denne Bre seet fra Vest. Den 28de Marts 
1879 var Breden 3052 Fod (958 M.), og Megtigheden i Midten 
af den lodret afskaarne Ende, der ved Lavvande helt er blottet, 
138 Fod (43.5 M) Den iite April 1879 loddedes i en Afstand 
af c. 380 Fod (120 M.) fra Breen en Dybde af 19 Favne (35 M.). 
Varmegraden og Chlormengden i Overfladen vare — 1°.6 og 
1.670°/o, og ved Bunden — 1°.7 og 1.649°/o. Den 25de August 
s. A. loddedes i en Afstand af с. 640 Fod (200 M.), hvor Dybden 
var 37 Favne (70 M.), og Varmegraden og Chlormengden i Over- 
fladen, 6°.4 og 1.706°/o, og ved Bunden — 0°.4 og 1.766°/o. Efter 
den ringe Forskjel, der her fandtes mellem Chlormengden i 
Overfladen og ved Bunden, skulde det synes, at der under Ser- 
miarsut-Breen ikke lob synderlig meget Vand. Et Punkt paa 
Breen, henimod 960 Fod (300 M.) fra Ostsiden, bevegede sig 
i 28 Dage, fra den 27de August 1879 til den 24de September, 
14.5 Fod (4.55 M.), eller i 24 Timer 0.51 Fod (0.16 M.); i de 
neste 163 Dage, indtil den 5te Marts 1880, bevegede det sig 
89.7 Fod (28.105 M.), eller i 24 Timer 0.52 Fod (0.162 M.), og i 
de neste 60 Dage, til den 4de Maj, 14.83 Fod (4.654 M.), eller 
i 24 Timer 0.25 Fod (0.078 M.). | 

11) Tuapagsuit-Breen ved Kook. Den 27de September 
1879 var Afstanden fra Hojvandslinien 9402 Fod (2951 M.), 
Underrandens Hojde over samme 615 Fod (193 M.), og Bræens 
omtrentlige Megtighed ved Enden 236 Fod (74 M.). Tre Punkter 
i Nerheden af hinanden, omtrent midt paa Breen, bevegede 
sig i 147 Dage, fra den 26de September 1879 til den 20de 
Februar 1880, 42.9 Fod (13.47 M.), eller i 24 Timer 0.29 Fod 
(0.092 M.). 

12) Sarfarfik-Breen. Afstanden fra Hojvandslinien var 
den 27de Februar 1880 12900 Fod (4044 M.). Et Punkt om- 
trent paa Midten bevegede sig i 153 Dage, fra den 27de Sep- 
tember 1879 til den 27de Februar 1880, 41.3 Fod (12.95 M.), 
eller i 24 Timer 0.27 Fod (0.085 M.), og i de næste 65 Dage, 


89 


indtil den 2den Maj, 11.16 Fod (3.50 M.), eller i 24 Timer 0.18 
Fod (0.055 M.). 

13) Majorkarsuatsiak-Breen. Paa Slederouten over 
Nugsuak-Halvoen, mellem Kolonierne Umanak og Ritenbenk, 
ligger det isolerede Fjeld Majorkarsuatsiak, der naaer en Hojde 
over Vandfladen af 3162 Fod (992 M.), og paa hvis Nordside 
der ligger en isoleret Snemasse, som afgiver en lille Bre. Den 
lodrette Hojde mellem Fjeldets Top og Enden af Breen er 
1706 Fod (536 M.) Heldningen af Snelaget ег 30° og af Breen 
56°, Snelagets Tykkelse omtrent 131 Fod (41 M.), dets Flade- 
rum с. 4 Millioner © Fod (400000 0 M.), og dets Volumen om- 
trent 518 Millioner Cubikfod (16 Mill. Cubik M.). 

14. Torsukatak, den nordligste af Bræerne, paa 70° 10° 
N. B. Photographiet, Tav. IV, Fig. 1, giver et Begreb om, 
hvorledes det indre af denne Isfjord seer ud, naar den i Lobet 
af Vinteren og Foraaret er bleven fuldtpakket af Kalvis. Billedet 
er taget fra Nuk (se Kaartet), og man seer mod Sydost i Ret- 
ningen af de smaa Nunatakker, der bemerkes i Baggrunden. 
Imellem disse sidste kommer Indlandsisen ned, og, som Photo- 
graphierne fra Store Karajaks Isfjord vise det, smelter den paa 
denne Tid af Aaret og seet i Frastand nesten sammen med 
Kalvisen. 

Hosstaaende Skizze (Fig. 4) i 
300000 Viser Enden af denne Bre 4 
og de maalte Punkters Beliggenhed. 

De maalte Bevegelser ere an- 
givne i Fod. 

Længden af Basis var ved forste 
Maaling 206.5 Fod (64.8 M.) og ved 
anden Maaling 284.8 Fod (89.4 M.). 

Breens Brede c. 25000 Fod - 
(8000 M.). Basis 

Bræens Længde с. 24000 Fod 
(7500 M.). 


Fig. 4. Torsukatak. 


90 


Maalinger fra 5 Maj | Maalinger fra 
ТЕ.— 1 Maj 2 Е. 21 Maj 5 E.—22 Maj 5 Е. 
9; At, 9: 24. 
Punkt I. | Punkt II. | Punkt 2. | Punkt 3. | Punkt 4. | Punkt 5. 
7 ' | r ' ’ | , 
Vinkel-Bevægelse . . .. 18 14.5 6 9 9 12.5 
Bevægelse i Obs.-Tiden . 45 36 ' 
Bevægelse i 24 ..... 25 20 16 25 16 16 
Afstand fra Siden. . .. 8600 | 8600 | 9600 9600 6800 | 4800 
Hojde over Vandfladen . 276 \ 


Punktet II sænkede sig i de 43 9 Fod (2.8 М.). — Det 
hojeste foranliggende Isfjeld var 200 Fod (62 M.). 

Til Slutning hidsættes en Oversigt over Resultaterne af 
de maalte Bevegelser i de 6 Breer paa Fastlandet, lige over 
for Umanak. 


ha En ee 

Bevægelse (angivet i Fod) for 24 Timer = 2 = 2 Е = cp = 

i folgende Tidsrum: Jens lo = = = 
= er = > 5 д 
= = u = 
R | 

Begynd. af Apr. til Slutn. af Aug. .... | 0.96 | 

Slutn. af Aug. til Slutn. af Sept. . . . | 0.80 | 0.49 | 0.29 | 0.51 

Slutn. af Sept. til Slutn. af Febr. . . . | 0.41 | 0.38 | 0.51 | 0.54 | 0.29 | 0.25 

Slutn. af Febr. til Begynd. af Maj... . 0.32 | 0.25 0.16 


Af ovenstaaende Maalinger synes altsaa at kunne uddrages 
1) for de store Breers Vedkommende, at disse om For- 


aaret, det vil sige, paa den Tid af Aaret, da Kulden er trængt: 


lengst ned, bevege sig med en saa betydelig Hastighed i 
Midten, at der ingen Grund er til at antage, at Bevegelsen om 
Vinteren er vesentlig mindre end om Sommeren; og endvidere, 
at Hastigheden af Bevegelsen ikke alene aftager fra Midten mod 
Siden, men ogsaa fra Enden og opad Breen, og endelig synes 
de Hojder af Bræernes lodrette Rande, der ere maalte, ikke at 


tyde paa, at disse i Reglen ere lavere end de Isfjelde, som 


stamme derfra; 


nn eae FIG 


91 


2) for de mindre Bræers Vedkommende, at,- om end Ha- 
stigheden hos disse aftager gjennem Vinteren og Foraaret, saa 
er det dog utvivlsomt, at den hos ingen af dem bliver 0, og 
at altsaa selv en nordgrønlandsk Vinterkulde, der jo for Maa- 
nederne Oktober—April i Gjennemsnit er omtrent + 14°.5 C. 7), 
ikke formaar at gjennemtrænge og stivne Bræ-Is, der har en 
Tykkelse af c. 100 Fod eller 30 Meter, hvilket ogsaa fremgaar 
deraf, at der selv under de mindre Bræer løber Vand hele 
Vinteren igjennem. Saaledes viste Grønlænderne mig paa Slæde- 
routen over Nugsuak-Halvøen en lille Bræ, ved Enden af hvilken 
der hele Vinteren skal findes Vand, uagtet den ligger i en Højde 
af c. 2000' over Vandfladen. Selv har jeg drukket deraf i Maj 
Maaned, hvor vi endnu om Natten havde en Kulde af indtil 
— 24°.6 С. Hvor dybt Vinterkulden trænger ned i Bræ-Isen, 
seer jeg mig ikke i Stand til at besvare, og det afhænger jo 
heller ikke alene af, hvor lav Luftens Temperatur har været, 
men ogsaa af, hvor længe den har varet, saa at Kulden kan 
faae Tid til at trænge ind i Isen. I Bilag 1 har jeg meddelt 
nøgle lagttagelser over Temperaturforandringerne i et Isfjeld i 
en Dybde af 2.5 Fod (8 Decim.). Det synes deraf, at Forandrin- 
gerne temmelig hurtigt gjøre sig gjældende i denne Dybde, og 
mærkelig er derfor den lIagttagelse, at Temperaturen i et 
Stykke Kalvis, der i den varmeste Sommertid, den 19de Juli, 
drev i Land i Vajgattet, i en Dybde af 0.51 Fod (16 Cm.) var 
+ 07.3 (Hullet kunde ikke holdes frit for Vand), dernæst i 0.92 
Fods (29 Cm.) Dybde — 0°.3, og endelig i en Dybde af 1.34 
Fod (42 Cm.) (i Midten af Stykket) — 3°. Da Forsøg have 
viist, hvor hurtigt Bræ-Isen smelter i Saltvand, maa dette Stykke 


1} Se Colonibestyrer Hansens Observationer ved Umanak, i Nordenskiölds 
«Redegorelse», Pag. 1082. Middeltemperaturen er dog utvivlsomt lavere 
end den, der angives; thi denne er jo kun uddraget af de tre Dagobser- 
vationer. Sammenlign saaledes mine Forsøg over Temperaturen i et 
Isfjeld (Nr. 1 i Bilaget), hvor Døgnets Minimum er vedføjet Dagobserva- 
tionerne. 


92 


Is have hidrort fra et Isfjeld, der kort i Forvejen er gaaet i 
Stykker; thi saa lav en Temperatur som — 3° kan der i Juli 
Maaned kun findes i det indre af et Isfjeld. Ganske interessant 
er den Forskjel, Bræ-lsen viser i sine ydre Forhold ved 0° og 
ved Temperaturer under 0°. Medens den nemlig ved 0° er 
glasagtig amorph, og Luftblererne ere afrundede, saa har den 
ved en Temperatur under 0° et krystallinsk Udseende, og Luft- 
blærerne ere flade og mere skarpkantede, og, da Isen, som oven- 
for viist, trekker sig sammen, naar Temperaturen synker under 
0°, opstaar der en saa voldsom Spending i de luftfyldte Rum, 
at selv et Tryk med en Naal er tilstrækkeligt til at sprænge et 
storre Stykke Is i mindre Stykker, der med et explosionsagtigt 
Knald kastes langt bort. Denne Spending viste sig ogsaa ved 
mine Forsøg over Temperaturen i Isfjeldene, idet det ved større, 
pludselige Temperaturforandringer nesten ikke var muligt at 
bore i den, da Hullet skod sig sammen og derved dels krum- 
mede Borestangen, dels forhindrede Boremelets Udtagelse. Ved 
en saadan Lejlighed, da jeg forgjæves stod og borede, hortes 
der i Isfjeldet et stærkt Knald, hvorefter Spændingen ophørte, 
og Boret kunde virke. | | 
Om Breernes Kalvninger og Isfjeldenes Dan- 
nelse. Enden af en Br&, der er i kjendelig Bevægelse, er 
altid tydeligt udpræget og er enten mere eller mindre svagt 
hvelvet, se Photographiet, Tav. V, Fig. 2, eller lodret, og da 
kalver den fra den overste Rand, se Photographiet, Tav. V, 
Fig. 3. Om en Bre ender lodret og kalver, er næppe saa- 
meget afhengigt af Underlagets Heldning som af Bevegelsens 
Hurtighed, der igjen staar i Forhold til Massen. Sjeldnere 
kalver en Bre, naar den bevæger sig ned ad en jævn Skraa- 
ning paa Land; oftere sker det i Vandlinien, og endelig indtræffer 
det en kortere eller længere Strækning ude i Havet eller en 
Fjord, hvilket imidlertid kun er Tilfældet med de største Bræer. 
Hvorledes de mindre kalve, har der aldrig hersket Tvivl om; 
thi det skeer øjensynligt derved, at den øverste Rand styrter 


in me 3 


93 


ned, hvad man stadigt har Lejlighed til at iagttage ved Nord- 
Gronlands Isfjorde. 

Derimod kalve de store Breer rimeligvis paa en anden 
Maade paa Grund af, at det skeer ude paa endog meget dybt 
Vand, som en Folge af disse Breers store Megtighed. 

Dr. Rink antog derfor, at det skete ved, at disse Breer 
skøde ud paa saa dybt Vand, at Enden af dem, paa Grund af 
Vandets store Egenvægt, flød og endelig ved Opdriften knækkede 
af og derpaa steg op i Stykker som Isfjelde. Denne Opfattelse 
bestyrkes af Grønlændernes Udsagn, ligesom den ogsaa finder 
en direkte Støtte i de to forskjellige Betegnelser, disse have for 
den Maade, hvorpaa Isfjeldene dannes, og den Maade, hvorpaa 
der falder Smaastykker ned fra Enden af Bræen. Det første 
Forhold udtrykke de nemlig ved Ordet igarpok, «helder sig bag 
over» (sermek igarpok, «Isblinken kalver et Fjeld»), og det 
andet ved nakarpok, «falder ned fra Noget». (Se forøvrigt 
Kleinschmidts Gronl. Ordb, pag. 73 og 221.) 

Helland, der var saa heldig at iagttage et stort Isfjelds 
Dannelse under Omstendigheder, som bekreftede denne Op- 
fattelse +), godkjendte den derfor ogsaa fuldstændigt, og i Fig. 1 
paa Tab. Il i hans ofte citerede Afhandling viser han, hvorledes 
han tænker sig, at Forholdene maa vere for at fyldestgjore 
denne Theori. 

Uagtet jeg ikke tvivler om, at den jo ogsaa i Hovedsagen 
er rigtig, nemlig for saavidt som Vandets Opdrift spiller en 
Hovedrolle, saa tillader jeg mig dog at tro, at den for saavidt 
er mindre rigtig, som at Enden af Bræen næppe flyder paa 
Vandet, idet jeg antager, at dette er uforeneligt med Bræernes 
Bevægelsesmaade, og heller ikke behøves, for at Isfjeldene 
kunne dannes paa den angivne Maade. Mod det, at Bræ-Enden 
flyder, synes mig nemlig flere Grunde at tale. 


*) Dog kan han næppe have havt et godt Overblik over Forholdene, da 
Kalvningen skete; thi da var han jo nede paa Fjordisen paa Kangerd- 
lukasik (Tivsarigsok). «Folkevennen», 1876, pag. 377. 


94 


1) Bræernes Udseende: deres jævnt skraanende og hvælvede 
Overflade, der i Serdeleshed i Midten og henimod Enden er 
sterkt kloftet. 

2) Maaden, hvorpaa Breerne i Almindelighed bevege 
sig, 0g 

3) Bre-Endens Hojde og de idelige Nedstyrtninger fra dens 
lodrette Rand. 

Det Udseende, som Breernes Overflade have, synes nemlig 
af rent theoretiske Grunde at tale derimod. Saaledes siger 
Tyndall: «The question whether the glaciers break off to form 
icebergs through being lifted by the water underneath their 
snouts, or through the gravity of their overhanging ends would 
be worthy of decision. In the former case the surface of the 
glacier would be in a state of longitudinal compression, and no 
crevasses would be formed; in the latter case the surface 
would be in a state of longitudinal strain, and crevasses might 
be expected» *). 

Ogsaa Breernes Bevegelsesmaade taler imod den oven- 
nævnte Theori; thi de bevæge sig jo ikke som et Bredt, 
der skydes ud i Vandet, men som en tildels sejgflydende 
Masse, saaledes at den overste Del forst helder sig frem, og 
de nedre Dele dernest synke og glide efter, hvilket ikke alene 
sees tydeligt ved de mindre Breer, men hvorpaa ogsaa de 
idelige Nedstyrtninger af den overste Rand ved de store Breer 
synes at tyde (se saaledes Photographierne paa Tav. Ш, Fig. 1 

g 2, fra store Karajaks-Bræen. Hvad endelig Hojden af de store 
Breers lodrette Rand over Vandet angaar, da vise mine oven- 
staaende Maalinger?), at den næppe er forenelig med Theorien 


1) Instructions for the use of the scientific expedition to the arctic regions. 
London, 1875, pag. 34. 

2) Hvortil endnu kan fojes, at Lieutenant Hammer i August 1880 paa 
min Opfordring maalte den lodrette Rand af Jakobshavns Isbræ, som 
han fandt at være 59.3 Meter (189 Fod) over den ved Foden deraf lig- | 
gende Kalvis; men, hvor hojt denne ragede op over Vandfladen, var det 


95 


om, at Bre-Enden er trykket saa langt ned i Vandet, at dettes 
Opdrift skulde kunne knekke en saa enorm Tykkelse af Bre- 
15еп 1); thi, skulde dette sidste vere Tilfældet, maatte man 
næsten vente, at hele Bræ-Enden var under Vandet. 

Af ovenstaaende Grunde antager jeg derfor, at de store 
Bræer skyde ud paa Fjordbunden, indtil de omtrent ere saa 
langt ude, at de kun med et ringe Tryk hvile paa denne, men 
at de ikke svæve i Vandet og endnu mindre ere nedpressede 
deri af de ovenfor værende Massers Tryk. Kalvningens Ind- 
trædelse, antager jeg derfor, skeer derved, at noget af den Del 
af Bræen, der er over Vandet, og som hidtil har bidraget til at 
holde den under Vandet liggende Del nede, styrter ned, hvor- 
ved det er en Selvfølge, at Vandets Opdrift maa komme til at 
virke med fuld Kraft paa den inde under Vandet liggende Del 
og derfor ogsaa, naar Forholdene ere gunstige dertil, maa 
kunne itubryde denne, der da stiger op til Overfladen som 
Isfjelde. 

Rink og Helland have forsøgt i de foran nævnte Afhand- 
linger at bestemme, hvormegen Is en af de større Isstrømme 
aarlig afgiver, og den sidst nævnte anslaar den Mængde Is, der 
daglig kan antages at udgyde sig i Jakobshavns Isfjord, til 16 
Millioner Cubikmeter. Begge ere imidlertid enige om, at den 
Mængde Vand, der samtidigt dermed flyder ud i Fjorden, er 
mange Gange større. Hvor stor denne er, er det vanskeligt at 
bestemme; thi den ringere Chlormængde, der findes i Vandets 
Overflade i de store Isfjorde, er ikke alene afhængig af det til- 
førte Ferskvand fra de formodede Elve eller Floder under 
Bræerne, men ogsaa af Smeltningen af de uhyre Masser af 
Kalvis, som der altid ere sammenstuvede; thi, som mine Forsøg 


umuligt, paa Grund af de daværende Forhold, at bestemme; dog var den 
utvivlsomt langt betydeligere, end han antog. (Se hans Afhandling i 
dette Hefte. p. 20.) 

Saaledes havde Jakobshavns Isbræ, da Lieutenant Hammer foretog sin 
ovennævnte Maaling, i det mindste en Tykkelse af 1700 Fod (540 M.). 


- 


96 


i den Retning (Bilaget Nr. 2) vise, gaar Br&-Isens Smeltning 
meget hurtigt for sig, endog naar Vandets Temperatur er under 
0°, ja, selv ved Saltvandets Frysepunkt, — 1.6° C.!). Man kan 
altsaa ikke ligefrem ved at prove Chlormengden i og udenfor 
Isfjordene komme til noget Resultat angaaende Mængden af 
Vandet i de under Br&erne lobende Elve. At disse Elves Vand, 
uagtet det baade er koldt og leragtigt, hurtigt stiger op til 
Overfladen ved Enden af Breen, derom vidne ikke alene de 
«Kilder», som Rink først har gjort opmærksom paa, men og- 
saa den store Chlormengde, der findes i Vandet ved Bunden 
af Isfjordene, lige foran Br&erne. Saaledes fandt jeg i Ner- 
heden af Breen i Lille Karajak-Fjord, at Chlormengden i Vandet 
ved Bunden var 1.680°%0, ja, en ånden Lodning gav endog 
1.8160, hvilket er lige saa meget som ude i Umanak-Fjorden. 
Hvilken Betydning forovrigt det overfladiske Tillob og Smelt- 
ningen af Kalvisen har, sees ligeledes af de to Lodninger 1 
Lille Karajak, forudsat naturligvis, at Tillobet under Breen var 
det samme; thi, medens Chlormengden i Overfladen var 1.603 °/o, 
da jeg forste Gang loddede, den 22de Marts, paa hvilken Tid 
det endnu uafbrudt var haard Frost (Temperaturen ved Lod- 
ningen var — 12°.6 C.), saa var den kun 1.152°/o, da jeg anden 
Gang loddede, den 24de April, men den Gang var det ogsaa 
varmt om Dagen. Hvad Chlormengden i Havvandet forovrigt 
angaar, da henvises til Nr. 4 i Bilaget. ' 

Isfjeldenes Størrelse og ofte forunderlige Former ere saa 
tit omtalte og afbildede, at jeg her kun skal tillade mig at 
anføre, at det største Isfjeld, jeg har maalt, havde følgende 
Dimensioner: Største Højde 244 Fod (76.6 M.), Middelhøjde 
143 Fod (45 M.), Areal i Vandskorpen 416000 0 Fod (41000 
о M.), Volumen over Vandfladen с. 65 Millioner Cubikfod (2 Mil- 
lioner Gubikm.), og hele Fjeldets Volumen c. 582 Millioner Cu- 


1) Det var den Temperatur, under hvilken Vandet fros udenfor Umanak, 
hvor mine Forsog foretoges. 


97 


bikfod (18 Mill. Cubikm.), altsaa lig en Terning med en Side af 
836 Fod (263 M.)t). Naar der paa de større Isfjelde findes 
Sten og Morænemasse, da maa disse Fjelde hidrore fra Siderne 
af Breerne; thi paa de store Breer har jeg aldrig seet nogen 
Midtermorene. At Torsukataks Isfjelde ere bekjendte for at 
vere «skidne» (bedekkede med Morene) fremfor dem, der 
komme fra Jakobshavns Isfjord, hvilket Gronlænderne i Vaj- 
gattet have lagt Merke til, hidrorer fra de mange Nunatakker, 
som de sydligere Arme af denne Bre passere. Et storre Is- 
fjeld ved Karajak viste paa den ene Side et udmerket smukt 
Aftryk af en isskuret og poleret Klippeflade, som det altsaa kort 
_for maa have passeret. Mon det var i Bunden? 

Hvad Forholdet mellem den Del af et Isfjeld, der 
er over Vandet, og den Del, der er under Vandet, 
angaar, da har jeg ved direkte Forsøg fundet (se Bilaget Nr. 5), 
at i Saltvand med en Saltmengde af с. 3.32°/o og med en Tem- 
peratur af + 17.3 С. er Forholdet ved de forskjellige Issorter 
folgende: for hvid, bleret Bre-Is 1:7.41, for glasklar Fjeld-Is 
uden Blærer 1:8.23, for Is fra en So og uden Blerer 1 : 8.22, 
og endelig for Saltvandsis 1: 4.29. Overensstemmende hermed 
fandt jeg paa den af Mohr angivne Maade (Titrirmethode 1874, 
pag. 734) ved Pipetten og Petroleum, at Vegtfylden af bleret 
Bre-Is ved — 5° С. var 0.888. Over Luftmengden 1 den hvide, 
blerede Br&-Is har jeg anstillet nogle Forsøg, idet jeg i lunket 
Vand smeltede denne Is under en omvendt Tragt, der stod i 
Forbindelse med et inddelt Ror. I et Forsog fandt jeg saa- 
ledes, at et Kilogram Is indeholdt 69.8 Cc. Luft ved en Tem- 
peratur af + 10°, medens et andet Forsøg kun gav 49.9 Сс. 

Da Vand absorberer Ilt af Luften i rigeligere Mengde end 
Kvelstof, ligger det ner at formode, at denne i Blererummene 
i Bre-Isen indesluttede Luft muligvis kunde vere af en anden 
Sammensetning end atmospherisk Luft og navnlig vere mere 


1) Smign. hermed Lieutenant Hammers Maalinger, $. 32. 
IV. 7 


98 


kvelstofholdig, idet jo Ilten fortrinsvis maa antages at vere 
absorberet af Vandet og derved bortskaffet. I varmt Vand 
smeltede jeg derfor Bre-Is fra et Isfjeld og opfangede den und- 
vigende Luft under en omvendt Tragt i en med Vand fyldt Flaske. 
Hr. Cand. mag. O. Christensen har vist mig den Forekom- 
menhed at bestemme Iltm&ngden i denne Luft, og ved to overens- 
stemmende Analyser, hvoraf den ene foretoges ved Explosion med 
Brint, den anden ved Absorption med pyrogallussurt Kali, fandt 
han, at denne Luft fra Bre-Isen kun indeholdt 16.8 °/o Ilt, alt- 
saa 4°/o mindre end atmospherisk Luft. Da den Maade, hvor- 
paa Opsamlingen skete, imidlertid ikke afgiver Sikkerhed for, 
at ikke noget af den i Blærerummene indesluttede Lufts Ш 
kan vere bleven absorberet og bortført af det Vand, c. 7 $, 
der fremkom ved Isens Smeltning for at erholde -de 250 Cu- 
bikcentimeter Luft, som Flasken kunde rumme, idet dette Vand 
nemlig ikke blev ophedet til Kogning, maa det henstilles til 
fremtidige Undersogere at foretage denne Luftopsamling paa en 
Maade, der afgiver fuld Sikkerhed for, at der ikke tabes Ilt 
under Arbejdet dermed. Sporgsmaalet om Forholdet mellem Ilt 
og Kvælstof i Bre-Isens Blererum forekommer mig nemlig ikke 
at vere uden Betydning med Hensyn til Undersogelser over 
Br&-Isens physiske Forhold; thi, da Vandets Bevegelse i Isen, 
ligesom ogsaa dennes Overgang til og fra Vand, maa antages 
at spille en betydningsfuld Rolle ved Breernes Bevegelse, ville 
Analyser af Luften i Blererummene paa forskjellige Steder af 
Breerne, dels i Overfladen, dels i Midten, muligvis kunne 
give Vink om Isens Forhold til det deri circulerende Vand, 
idet det maa antages, at, jo livligere eller i jo længere Tid 
Vandet har gjennemtrengt Isen, desto ringere maa Iltmengden 
i den i Blererummene indesluttede Luft vere. 

I Bilaget Nr. 2 har jeg meddelt nogle Forsøg over Bre - 
Isens Bortsmeltning i Havvandet. Det sees deraf, at 


den opløses temmelig hurtigt, selv om Vandet kun har en Tem- 


——s oe ee Sd 


a. Zu 


99 


peratur af - 1°.3 til — 17,6 C.'). Ja, selv Saltvands-Is opløstes 
paa samme Maade, om end Tabet var mindre, с. 0.9/0 pr. Time. 
At Isfjeldene skulle voxe under Vandet, saaledes som Edlund har 
. tænkt sig, at det muligvis kunde vere Tilfældet”), er der altsaa 
slet ikke Tale om. Vel afsetter der sig paa dem, ligesom paa 
Klipperne, i Vandlinien en «Isfod», men under Vandfladen af- 
smelter Isfjeldet uafbrudt, hvilket jeg ogsaa direkte har ‘under- 
sogt, idet et saadant Isfjeld, der laa indefrosset ved Umanak, 
kentrede rundt, saa at jeg havde Lejlighed til baade at se den 
Del, der havde veret under Vandet, og til at prove Isen der. 
At der afsætter sig Is under Vandskorpen, har jeg i Gronland 
aldrig seet eller hørt tale om, og det er jo ogsaa et Faktum, 
at Gronlenderne opto de Selhunde, der om Vinteren ved Hjem- 
kjerselen ere blevne frosne, ved at senke dem ned under Isen, 
ligesom ogsaa at Selhunde, der fanges i Garn under Isen, 
aldrig ere frosne. Som Forsoget viser, smelter et Stykke Salt- 
vands-Is, der kun er senket nogle Fod ned i Vandet, som har 
en Temperatur af — 1°.3— — 1°.6C., og man maa altsaa an- 
tage, at Fjord-Isen kun voxer derved, at Kulden ovenfra er saa 
sterk, saa at den fremkalder Frysning af det berorende Vand 
underneden, hvilket ogsaa de smukke Figurer, der findes paa 
Underfladen af Isskorpen, vise, medens Isen enten er i Lige- 
vegt eller formindskes, eftersom Kulden i Luften holder sig ufor- 
andret eller aftager. Deraf kan man ogsaa forklare sig, at Isen 
aldrig naaer mere end en vis Tykkelse, der staar i Forhold til 
Kulden, og at, naar denne om Foraaret aftager, saa aftager 
Isens Tykkelse ogsaa meget hurtigt fra neden. Tilsidst bliver 
den da saa tynd — navnlig, hvor Strommen virker, endskjondt 


*) Begge Vintre ved Umanak fandt jeg, at Havvandets Temperatur lige 
under Isdækket holdt sig uafbrudt paa ~-1°.6—1°.7C. Forst hen paa 
Foraaret, da Isen begyndte sterkt at smelte (Strommen begynder at 
«skære op», som det hedder i Grønland), steg Temperaturen over 0°. 
Angaaende dette Vands Chlormengde se Bil. Nr. 4. 

*) Niende Naturforskermode, Stockholm, 1863, $. 87. 

7* 


. 


100 


den overste Skorpe seer solid nok ud —, saa at den under en 
Storm let brydes i Stykker, som ved Sammenpakning af Strem 
og Vind kun fylde ubetydeligt imod tidligere. Deraf kommer 
Fortellingen om, at Isen synker, da Folk ellers ikke kunne 
forklare sig, hvor den bliver af"). 

Naar Vandets Temperatur stiger over 0°, smelte Isfjeldene 
under Vandfladen endnu langt hurtigere, end ovenfor er viist; 
saaledes kunde et Stykke Bre-Is, hvis Vægt var 16 %, kun 
ligge с. 1 Time i Havvand, der havde en Temperatur af + 4°.6 C., 
førend det var opløst. Forsøgene vise endvidere, at Smelt- 
ningen gaar hurtigere for sig under Vand end i selve Vand- 
skorpen, om end Lufttemperaturen er over Vandets Temperatur, 
hvilket staar i Forbindelse med den forholdsvis meget lang- 
sommere Afsmeltning i Luften end i Vandet. At Kalvisens 
Bortsmeltning maa gaa hurtigt for sig, er ogsaa nodvendigt, hvis 
ikke alle Nord-Gronlands Fjorde skulde tilstoppes; thi de umaa- 
delige Masser af Kalv-Is, der aarligt udskydes, medbringe en 
uhyre Kulde, (se saaledes den ovennevnte Boring i et Stykke 
Kalv-Is i Vajgattet), der vel momentant kan bringe Havvandet 
til at fryse, saaledes som man saa ofte har Lejlighed til at 
iagttage det, naar man om Natten eller om Dagen i Skygge 


maa stage sig igjennem en Isfjord, men som dog hurtigt: 


bringes til at forsvinde, ved at Isen oploses, og ved at nyt 
Vand af Strommen fores til. 


1) Hvor ringe Grund der er til at antage, at Isen synker, saae jeg ved mine 
Forsøg, idet et Stykke Saltvands-Is paa 20 & maatte belastes med en 
almindelig Graasten af ikke mindre end 6 &s Vægt, for at bringes til 
at synke. | 


ces — 


101 


Bilag. 
1. Temperaturen i et Isfjeld i en Dybde af 2.5 Fod (8 Decimeter). 
Umanak, 1880. 


| i Luft. T. Luftens Temperatur ved Colonien. 
|Т. i Isen | : 
‚ Datum. | Midd ude paa 
| ıddag. | 
| Е Isen. | § Form. | 12 Middag. | 10 Aften. | Døgnets Min. 
| о | о о Oo о о 
15 |= 21.6 — 24.7 — 27.2 — 25.9 — 22.5 — 32.5 
16 | USE 2007 2a, = 999.4) 2 9.9 fl) 07; 
17 | = TON 0 О el 18 ee 
| 
| 18 | a M TON EN м its 2935 
| 1 | | |e SSI al, RE 
I .20 | | В 287, 
в 2 40 | — 56) | 20) 84) loge 
| | 
| 22 | — 13.0 — 10.0 — 11.2 — 11.9 — 9.4 — 12.9 
23 | — 12.5 — 9.0 = iD — 87 | — 13.7 — 14.0 
24 | — 11.8 | —140 | —147 | — 112 | — 169 | — 20.0 
ss | 150 | — i187 | — 119 | — 131 | — 209 
26 | —132 | —210 | —196 | —194 | —247 
м — 152 | — 280 | —266 | —25.0 | — 304 
28 | —182 | —290 | —321 | —281 | — 322 | — 32.9 
| —206 | — 310 | —335 | —300 | —335 | — 350 
Marts | | | | 
| 1 | — 21.8 || — 32.0 | — 32.5 — 30.6 | — 33.5 857 
1 236 | = 350 | — 344 | — 337 | — 365 
| | | | 
| 3 | — 23.8 | —350 | — 375 | — 329 | — 36.6 | — 38.7 
| I} | | 
| # | —251 | — 325 | —369 | —32.5 | —36.2 | — 37.5 
| | | | 
| 5 — 249 | — 324 | — 352 | — 324 | — 35.9 | — 36.9 
| 6 -25л | —325 | —362 | —325 | —36.0 | — 375 


102 


; Luft. T. Luftens Temperatur ved Colonien. 
Datum. in i. sen ude paa 
mene Isen. 8 Form. | 12 Middag. | 10 Aften. | Dagnets Min. 
Marts 

7 а | Е Bu, 

8 — 25.3 == 27/9) — 33.5 == 28) | — 38 — 34.7 

9 — 24.4 — 22.0 — 24.2 =229 | = 48 — 33.7 
10 = 208 | = ies — 12.2 —121 | — 20.6 — 28% 
11 — 18.8 — 225 1 20:6 — LME A =- 25.0 
12 — 198 0 SS Woe | SSS Ge ei DEL 
13 — 18.9 SD | ZU | 160 er eae 
14 — 16.0 + 1.2 + 0.6 | + 1.2 | + 6.2 — 0.6 
15 — 11.9 ap ie — 15 + 12 — 14.7 

16 — 11.8 == 13 — 16.7 — 13.7 — 17.2 — 18.4 
17 — 12,8 — 15.1 — 17.5 — 15.0 — Ba — 20.0 
18 | 29 | = о |1 
19 == 115 — 10:0 — 14.7 — 10.0 | — 16.9 — 187 
20 — 10.0 = 10.0 — 141 — 10.0 | + 0.6 — 18% 
21 — 10.9 | — 125 =— 141 1250 Wo О) 
22 — 11.6 — 15.0 — 18.5 — 15.0 — 16.2 — 21.0 
23 — 12.1 — 14.4 — 15.4 — 14.4 | — 16.0 — 20.4 
24 = 1119 — 14.9 — 16.1 — 14.9 0.1 = Пл 
25 = 120 — 10.0 — 13.7 — 10.0 — 175 — al 
26 — 11.4 ln — 10.6 — 11.7 — 141 — 1152 
27 Sill — 129 —125 | —129 | — 174 — 16.9 
28 SSS — 16.3 — ill) — 16.2 SS PB = Ae! 
29 122 — 15.0 == Bil — 15.0 — 15.0 — 29.0 


De daglige Iagttagelser over Luftens Temperatur ved Colonien har Hr. 
Colonibestyrer Boye tilladt mig at uddrage af hans meteorologiske Dagbog. 


103 


2. Forsøg over Bri-Isens Afsmeltning i Havvand. 


1879. 

LS > S aes rs = 
Bere, ГЕ | 22 | ERR He | FE 
= ЕЛИ ЕЕ ee be ЕЕ Е > 
Е a ie a ST ag Em ls) SE 

= | 2 | = re | as 2 

Bleret Bre-Is. 
Marts | 
12 5} E.| 22.5 A 
13 Е. | 17.0 23.0 5.5 1.1 pr. Time 2. | (= 1.82) 
14 10 F. 13.0 17.5 4.0 UWS = 
15 3E | 7.0 29.0 6.0 16 — 
16 113 F 4.0 20.5 3.0 214 — 
Saltvands-Is. 
April | 
15 10 F 16.0 40.0.| 9.0 0.9 pr. Time | 32 =! 
Bleret Bræ-Is. 
Aug. | | 
21 93 Е. | 22.5 | 
= 10F.| 165 | 15m | 60 | 267 рг. 158 | 10 | +46 
— 104 F.| 12.25 = 4.25 25.8 == 
— [108 F. 9.5 — DIMINUE 
— 103 F 6.75 — 2.75 | 289 — 
— 11 F 4.5 — 2.25 | 33.3 — 
Okt. 
7 2 E. 16.0 
— Zeek. | 12.0 30™ 4.0 | 25.0 pr. 30m | 100 | —02 
— 3 E. 7.5 — 4.5 37.5 — 
= SLE.| 35 — 40., |. 53.8 = 
| — 4 E. 1.5 — 2.0 571 — 
| — AL Е. 0.5 — LOGE 
me | x. | 185 | 
| - | 2} Е. | 150 | 30m 3.5 | 18.9 pr.30™| 0 | —0.52) 
Oe | ЗЕ| 115 — Ве 29.8 == 
| — ЗЕ. 85 = 3.0.1 |°96.1 = 
_ | me.) 60 | — в | 294 “= 
— APE. | 35 | — 25 |417 — 
-- | 5 E. | 1.5 | — 20 | 571 — 


1) Overfl.-Vandets Temp. = — 1.6. 2) Svommende i Overfladen. 


104 


3. Overfladevandets Varmegrad, Chlormængde og Farve i Davis-Strædet. 


Juni 1878. 


= = Stedet. Varmegrad C. Sie. a 
rs) = D © 
= = Che, = 
= = ‚= Е: 
я = N. Brede. | У. Længde. | Luft. Vand. Sel = 
| ER ИИ 
7 4 Е. 60 15 53 20 5.4 4.4 1.82. bg. 
— 8 F. | 60 47 5.7. AA 1.75. = 
= 12 M. 61 16 | 54 38 5.2 3.7. 1.79 b 
= 4 Е. 61 26 5.8 3.6 1.34 — 
= 8 E. 61 37 4.2 2.9 1.74, — 
== 12 М. 61 47 | 3.0 2.3 1.68 — 
8 4 F. | 61 52 9156 31 1.74 = 
= 8 F. 62 0 4.7 3.1 1.74 — 
FE 12 M. G2 117) 54 32 6.0 3.5 | 1.84 — 
= 4 Е. 62 21 54 30 3.0 SHOE) thre —- 
= 8 E. 62 26 54 26 2.3 2.6 1.70 = 
= 12 N. 62 34 DA 260 rer 1.70 = 
9 4 F. 62 40 54 18 2.4 2.5 1.68 = 
= 8 F. 62 46 | 54 10 2:3 2.9 1.71 g. 
= 12 M. 62 51 54 2 2.5 2.1 1.74 DR 
= 4 E. 62 57 93 90 2.3 2.1 1.70 = 
== 8 Е. 63 3 53 38 | 2.3 3.1 1.70 bg. 
— 12 N. 63 8 53 26 2.2 2.3 1.67 = 
10 4 F. 63 10 0.7 1.5 1.72 = 
— 8 Е. 2.0 2.8 5. 
— 12 M. 68509 52550 3.5 3.4 1.61 b. 
— 4 Е. 63 16 | 5237 VD 2.5 1.70 bg. 
— 8 E. 63 23 | 52 23 1.5 2.8 1.72 g. 
— 12 N. 63 30 | 52 10 0.6 2.6 1.75 — 
11 4 Е. 63 37 751756 0.5 21 1.66. 
— 8 Е. 63 44 51 38 2.0 PIG les b. 
— 12 М. 63 47 51 26 3.3 2.9 1.68 — 
— 4 Е. 63 49 | 51 20 3.6 | 2.2 1.72 bg. 
— 8 E. 63 52 |151 26 DIA 1.9 1.72 = 
13 12 M. 64 15 | 52 18 1.7 2,1 1.73 b. 
— 4Е. | 64 22 | 1.8 2.1 1.77 = 
— 8 Е. 64 18 1.0 2.2 1871 ; — 
— 12 №: 64 18 0.6 1.7 1.71 


') Se Vidensk. Medd. fra den Naturh. Foren. i Khhyn. 1877—78, pag. 209. 


2 


> Alt. delt па азы 


Stedet. Varmegrad C. 


N. Brede. | У. Længde. | Luft. Vand. 


Klokkeslet. 


— 


= KO © D = © © # 1 eM 


_ 


— må 
ALARM ZH EA Az 


1) 4 Mil af Kin of Sal. 2) 2 Mil fra Land. 3) 67/2 Mil fra Land. 
+) Vestis i Nærheden. 5) Vestis i Nærheden. 5) Vestis i Nærheden. 
1) 22/2 Mil fra Kronpr. ЕЦ. i V.t.N. °) 3/3 Mil fra Kronpr. Eil. i УМУ. 
*) Udenfor Godhavn. 


106 


4, Havvandets Chlormengde paa forskje 


For at Apparaterne til Dybdelodningerne kunde vere saa compend 
slæde, benyttede jeg selve Stangen i det Brookske Apparat til deri at op 


i den nedre Ende lukkedes med en Skrue, medens den øvre Ende; 
ning, som lukkedes med en indsleben Conus. Ved Snore var det 
Sten) denne Conus ud, idet de faldt af, og ved Trykket fyldtes Roret 


vende det Negretti-Zambraske Thermometer, hvormed jeg bestemte Van 


Tiden. sil 

Stedet. a 
Maaned. Dag. Е | 

1878. 

Ud for Laxebugten У. for Godhavn ..-......... 6 23 3 
To Mil tværs af Diskofjorden . . . . . . .. ое = = | ? 
To Mil tværs af Mellemfjorden . . . . . . . . . . . . . . . = er. 2 
145 Mil uds for Nordfjorden 4-2 Er SEER MERE pe. 26 3 
Mellem Haresen og Disko. RM CR 2.08... a: 97 à 
Mellem Haresen og Nugsuaks Halvg. . . . . . . . . . .. = aa 3 
за М ud for Nucsuake ое — 3 à 
1/, af Vejen mellem Sarfarfik og Umanak . . . . . . .. 7 11 å 
Midt imellem Sarfarfik og Umanak ............ mæ vend : 
Tet udenfor Colonien Umanak............... Ga us 2 
Mellem Kaersut og Ubekjendt Eiland ........... = 15 | 
Mellem Nakerdluk og Igdlorsuit .............. = 161 Г 
с. 2000 Fod ud for Pingingak ved Ikerasak ....... 9 5 4 
Colonien Umanak. I Stranden. . . . . . . . . . . . . .. 11 20 À 
— — 1/; Mil ud derfor........... = au 10 
1879. | 
аль с. Okie aks В J'EN 2 12 
aBlpmstenssspaa Sent) er a ee = = 4 
Midt imellem Umanak og Kook .......:...... 3 9 à 
se и а = р 
j — ———_—_—_——— = | 
| 
1 


1) Naar Havet om Efteraaret begynder at fryse, samler der sig paa Overfladen, 
° mindre Partier, og, da disse ligge og gnide Kanterne mod hinanden, faae de Fon 
dem. Tilsidst fryse de sammen, men endnu i nogen Tid, indtil Islaget bliver 
streng Kulde, og af det gjennemsivede og ved Fordampning concentrerede Hay 
sibiriske Rassöl, om det end er langt fra, at de som dette ere rent Salt. Sammel 
tungen des Baron v. Wrangel, herausgegeben von Parrot. Berlin 1827, pag 

af indtil 25° С. at bringe Concentreringen saa vidt, at det indeholdt 26 pCt. 
Aufl., pag. 623.) Ved at lade Saltvand fryse i et inddelt Ror fandtes ved et Mi 
stendigt samme Forhold, fandtes at vere 1: 1.1001. . № 

i 


107 


ved Nord-Grenlands Kyster. 


» 


nuligt, da jeg væsentlig havde tænkt mig dem anvendte paa Hunde- 
ven fra Bunden. Denne Stang bestod nemlig af et hult Ror, der 

I Nerheden af denne Ende fandtes der paa Siden en Aab- 
saaledes, at, naar Apparatet naaede Bunden, reve Vegtene (store 
and. Paa lignende Maade anvendte jeg de affaldende Sten til at 
egrad ved Bunden. 


“ 
| 


s |Dybde i| Vandets Temp. Chlorm. i pCt. у 
a a) (10 Anmærkning. 
| pare. Overfladen. | Bunden. | Overfladen. | Bunden. 
247 1.76 
2.5 1.69 
2.9 1.67 
06 | 1.73 Omgiven af Vestisen. 
= (Mi 1.71 
— 0.9 1.75 
0.8 1.61 
2.3 1.65 Vestisen i Nerheden. 
3.7 1.58 
2.0 1.60 T&t Kalvis. 
3.3 1.52 Vestis og Isfjelde. 
01.52 
266 3.4 6.3 1.66 1.75 
1.69 Mellem Grødis. 
1.71 i 
1.36 
| | 4.43 
292 — 1.7 + 12 1.67 1.79 


— .| —1.6 | — 1.3 1.64 1.74 


e ved Kysten, en tyk Isgrod, der, ved at Strom og Vind bevege den, brydes i 
concave Skiver, hvis Rand stadigt forhøjes ved, at nyt Vand presses op mellem 
| Saltvandet ikke kan sive derigjennem, ere de meget fidtede at gaa paa, selv ved 
lisere saa «Blomsterne» ud. Disse «Blomster» dannes vel for en Del som det 
gel: Reise längs der Nordküste von Sibirien ete., IJ, pag. 256, og Phys. Beobach- 
lade Saltvand fryse og stadigt borttage den dannede Is lykkedes det ved en Kulde 
od lykkedes det ikke at udkrystallisere Hydrohalit. (Quenstedt, Mineralogie, Dritte 
orseg, at Udvidelsen var 1: 1.0909, medens Udvidelsen for Ferskvand, under fuld- 


108 


Stedet. 


Midt imellem Umanak og Kook .............. 


ese © «© @ « a, мо a je) © 


eine) ce (ee sine Je) elle js) rue: 


4000 Fod ud for Enden af Lille Karajak-Breen..... 
700 Fod ud for Enden af Store Umiartorfik-Bræen . . . 
700 Fod ud for Enden af Sorkak-Bræen . . . . . . . .. 
400 Fod ud for Sermiarsut-Bræen . . . . . . . . . . . .. 
3/ı af Vejen mellem Umanak og Kook ..... EN 


"le le) fe) (op ie jaja eo =. 


1/4 af Vejen mellem Umanak og Kook .......... 


ee © © we ew 5 


№. for Umanak paa «Skjæret”» еее 
1/4 Mil Nord for dette «Skiers. <2 ole есь 
Midt imellem dette «Skjer» og Umanak ......... 
3000 Fod fra Lille Karajak-Breen............. 


fe fe ооо ее 


Ud for Nuk i Torsukatak 1 Vajgattet :. 21: ...... 
Ud for Itivdliarsuk i Vajgattet ее. нее. 
"Ud for Kekertak ieVajgatifet 2. 2 . Bl. 2.2... 
Midt imellem Igdlorsuit og Karrat............. 
Vestenden af Sundet N. for Kekertarsuak......... 
Mellem Nakerdluk og Uperniviks Nes........... 
Mellem Ubekjendt Eiland og Schades Øer ........ 
Mellem Schades Øer og Maneetsokut ........... 
Ved Kornok i Umiarfikfjorden ............... 
Det smalleste Sted i Laxefjorden.............. 
Sundet У. for Akuliarusek i Laxefjorden......... 
Mellem Niakornat og Ubekjendt Hiland.......... 
с. 700 Fod ud for Sermiarsut-Breen ........... 
с. 500 Fod ud for Umiartorfik-Bræen . . . . . . . . .. z 
с. 300 Fod ud for Sorkak-Breen.............. 
с. 3000 Fod ud for Sermilik-Bræen ........... A 


с. !/ı af Vejen mellem Umanak og Kook .. ....... 


Tiden. 


Maaned. 


109 


я Dybde i | Vandets Temp. Chlorm. i pCt. 
| poe Anmerkning. 


Oreren. | Bunden. | Overfladen. | Bunden. 


| Le] fe) 
292 — 1.6 — 0.7 1.66 
— — 1.6 — 1.3 1.68 
— — 1.6 + 1.0 1.66 1.46 
— — 1.6 — 0.3 1.66 1.66 | 
133 — 1.6 + 0.3 1.60 1.82 Isens Tykkelse = 2 Fod. 
16 — 1-6 -— 1.6 1.61 1.68 Bundvand klart. 
| 


. || Favne. 


— 1.6 — 1.9 1.50 1.56 Bundvand blakket. 
— 1-6 — 1.7 1.67 1.65 
— 1.6 + 1.0 1.67 1.69 
= ir — 0.5 1.55 1.73 
= 1148 1.63 1.67 
372 == 145 — 1.8 1.68 1.71 
— il + 0.7 1.66 1.67 
1.66 1.68 
1.68 1.70 
1.66 1.63 
1.67 1.70 
1.15 1.68 
1.15 1.68 
0.32 
0.80 
1.64 
1.66 
1.18 
1.50 
1.27 
0.30 
0.91 
0.23 
1.00 
1.60 
zit 1.77 
1.33 173 
1.47 1.70 
160 0.1 — 0.4 1.39 1.94 


Bundvand blakket. 
Bundvand blakket. 


Bundvand klart. — 

Bundvand leret. 

Stenene faldt paa dette Sted 
de 3 sidste Gange af paa 
en Dybde af 80 Favne. 


? = 1% — 1.7 
26 — 1149 — 1.2 
169 == i143 + 1.0 
260 16 + 1.0 
141 SET — 0.1 
— А! == 


Voxende Vande. 


Omgiven af Is. 
Voxende Vande. 


1.67 1.84 
1.74 1.74 
1.78 (2.04) 
1.74 


a 


110 


Stedet. 


Tiden. 


Maaned. 


"Dag. 


с. 1/1 af Vejen mellem Umanak og Kook ......... 
Hojbanken Ost for Umanak.........-....... 
Ud for Ekinga i Itivdliarsuk-Fjorden ........... 
Ud for Ingnagnak i Vajgattet................ 
Ud for Nagpatsilisuak. Diskos Vestside. . . . . . . . .. 
Ud for Igdloluarsuit. Diskos Vestside . . . . . . . . .. 
Ud for Perdlertut. Nordfjorden. Disko ......... 
Bunden af Nordfjorden. Disko............... 
Ud for Pynten. Sydsiden af Nordfjorden......... 
Bugten Kasigisat. Nordfjorden............... 
Mellemfjordens Munding. Sydsiden............ 

= = Nordsiden 2 > 282. 2. 222. 
Bunden af Mellemfjorden ..-................ 
Ud for Odden paa Sydsiden af Mellemfjorden...... 
Pynten Syd for Laxebugten Nord for Diskofjord..... 
Kekertaks Nordside. Diskofjord .............. 
Mellem Kekertak og Siorak. Diskofjord.......... 
Mellem Erkigtok og Gana. Soe NS UMR rd pes 
Ud for Ikinek. Se ata И Eee 
Kuanersuit. — SR ei, В: 
Bunden af Kangerdlukasik. Claushayn....... Е 
Niakornak 1 Tasiusak. EN ND one aetna 
Midt i Tasiusak. aa но Е 
Paornat, — Ее а. 
Kiakusak, — а 


111 


4 
oma il Vandets Temp. | Chlorm. i pCt. ee 
a Lø LE Anmærkning. 
| ER Overfaden, | Bunden. | Overfladen. Bunden. 
1 160 | — 1. | (2.09) | (2.08) 
| | EE KA 1.69 
Am 1.52 
I 1.78 
| 4.5 1.66 
1} 5.0 1.67 | 
| i 6.1 1.49 | 
|. 8.4 0.37 
5.7 1.43 
6.8 | 1.80 
7.0 175 
7.3 1.94 
| 8.7 1.61 
7.0 1.69 
. 6.0 1.60 
175 1.55 
9.0 | 1.04 
= 1.00 
— 0.75 
9.4 || 0.28 
0.22 
Å 1.46 
A 1.57 
1 1.66 
1.48 


112 


5. Forholdet mellem den Del af et Isfjeld, der er over, og den 
Del, der er under Vandet. 


Til disse Forsøg anvendtes et Kar, i hvis Bund der i Midten 
var anbragt en lodret Jernstang. Efterat et Isstykke havde faaet 
en passende Form, blev der boret et Hul igjennem det, og 
derpaa blev det vejet. Karret fyldtes med Saltvand, og Isen 
senkedes ned deri, saa at Jernstangen gik op gjennem Hullet. 
En flad Blikskaal med 3 tynde Ben og et Hul gjennem Midten 
blev stillet ovenpaa Isen, saaledes at Stangen ligeledes gik op 
gjennem Skaalen, paa hvilken der endelig anbragtes Vægtlodder, 
indtil Isen sank under Vandet”). 


Vægt for at | Forhold mellem den 
Isens Art. Vægt i $. | tvinge Isen | Del, der er over Vandet, 
under Vandet.. og hele Isstykket. 
Blæret Bre-Is. 12.90 1.73 1 al 
— 20.58 2.78 1:8.40 5 1:8.41 
= 16.22 2.20 1 eal 
Bræ-ls uden Blærer. 10.20 1.23 1 : 9.28 
— о 2.45 1 a 
= 18.70 2.26 1: | 1: 9.23 
= 16.35 2.01 1639413 
Is fra en Se. 27.04 3.36 1: 9.22 
Saltvands-Is. 6.68 1.56 1 SØ 
= 8.95 2.01 1:5.45 173529 
= 13.56 3.26 1 | 


!) Forsogene anstilledes med Havvand, der havde en Temperatur af 
+1°.3C. og en Saltmengde af 3.32 pCt. 


Ill 


Om Forekomsten af 


Nikkeljern med Widmannstättenske Figurer 


Basalten i Nord-Grenland. 
Af 


K. J. V. Steenstrup. 


1882. 


; 
` 
м R 
$ р ра 
3. 
> = a 
x } 


Tpianat de Mineralier, der findes i Meteoriterne, er der intet, 
der i den Grad har tiltrukket sig Opmerksomheden som det 
metalliske Nikkeljern, og det navnlig af den Grund, at det 
hidtil ikke var paaviist med Sikkerhed i nogen tellurisk Bjergart. 
Ja, saamegen Vægt tillagde man dette sidste Forhold, at det 
nesten antoges, at saadant Jern ikke kunde forekomme her paa 
Jorden uden at vere tilført fra Verdensrummet; og siden 
Chladnis Tydning af den Pallas’ske Jernmasse har det derfor 
været almindeligt at erklere enhver losliggende Jernblok, der 
fandtes paa Jordens Overflade, ja, selv dybt under denne, for 
at vere en Meteorit, naar den blot indeholdt nogle Procent 
Nikkel og, hvilket ikke altid var Tilfældet, viste en vis krystal- 
linsk Struktur, efter Opdageren kaldet «Widmannstättenske Fi- 
gurer». Et Exempel paa, hvilken ubetinget Verdi man tillagde 
denne Jernets Nikkelholdighed som Bevis for en meteorisk 
Oprindelse, er saaledes det Ross’ske Jern fra Sowallick (Savilik). 
Den berømte Polarfarer fik jo nemlig af Eskimoerne i Melville- 
bugten nogle Knive, der bestode af et Stykke Ben, omtrent af 
Form som en Papirkniv, i hvis Rand der i en Fure var indsat 
en Rekke smaa, runde Jernskiver. Materialet til disse, sagde 
de indfodte, hentede de paa et Bjerg, hvor der laa to store 
Sten, af hvilke den ene ikke kunde bearbejdes med deres Red- 
skaber, medens den anden lod sig slaa i Stykker, og deraf ud- 
toge de smaa, runde Jernkugler, der lode sig banke flade. 
Dette Jern indeholdt Nikkel, og siden den Tid anfores det 
8* 


116 


almindeligt, at Eskimoerne i Melvillebugten betjene sig af 
Meteorjern. 

Da Professor Nordenskiöld, efter forgjæves at have sogt 
efter saadant Jern ved Fortunebay paa Disko i Nord-Gronland, 
hvor det Rudolphske Jern antages at vere fundet, af de ind- 
fødte fortes til Blaafjeld, Uifak +), betænkte han sig derfor 
heller ikke paa at erklere de der liggende Jernmasser for at 
vere Meteoriter, efterat han havde overtydet sig om, at de 
indeholdt Nikkel og viste de Widmannstattenske Figurer, uagtet 
han strax paaviste, at Jern af samme Slags var fastsiddende i 
den Bjergart, hvorpaa Blokkene laa”). At dette Fund derfor 
ogsaa kunde tydes, som om Jernet var af tellurisk Oprindelse, 
bekæmpede han meget ivrigt”) og vilde kun have Forholdet 
mellem det fastsiddende og det losliggende Jern tydet saaledes, 
at Meteorfaldet var foregaael, da Basalten dannedes, hvilket 
antages at vere skeet i den miocene Tid. | 

‚ Dr. Nauckhoff, der som Geolog ledsagede den Expedi- 
tion, som den svenske Regering i 1871 sendte til Grønland for 
at hjembringe de lose Jernmasser, turde ikke udtale nogen 
Mening om deres Oprindelse, væsentligst af den Grund, at 
Nikkeljern endnu ikke var paaviist at forekomme i nogen tellu- 
risk Bjergart *). Ved den Maade, hvorpaa han tydede Resul- 
taterne af nogle af sine Analyser, bidrog han imidlertid til at 
gjore Sporgsmaalet mere indviklet, idet han nemlig mente i 
Basalten, foruden det metalliske Jern, at have paaviist Troilit 


1) I Literaturen betegnes dette Sted ved Ovifak, men bor vistnok skrives 
Uifak, da det maa antages at staa i Forbindelse med uiariak, 9: man 
skal gaa uden om (se Kleinschmidts gronl. Ordbog). Med Uivfak, en 
Bregne, har det intet at gjore. 

2) Kgl. Sy. Vetensk. Akad. Fôrh., 1870, Pag. 1067. 

Se saaledes Quart. journ. of the geol. Soe. of London, Vol. 28, pag. 44, 

og Post- och Inrikes-Tidningar, 1871, Nr. 255 og 260, og 1872, Nr. 

110 og 111. 

Bihang t. Kgl. Sy. Vet. Akad. Handl., Bd. I, Nr. 6, pag. 35. 


== 


> 


ee eee el 


ee sd m a uam бы 


А ЛЕС der ee > 


ee 


k = 


mn, 


Pere tot ЗЫ ЗЧ 


117 


og bolleformede Partier af Eukrit, henholdsvis et Mineral og 
en Bjergart, der ere serligt charakteristiske for Meteoriterne. 

Disse Tydninger billigede Nordenskiöld og. forandrede 
nu sin Opfattelse derhen, at Meteorfaldet havde bestaaet af 
Eukrit med Kugler og Korn af metallisk Jern !). 

Denne Opfattelse tiltraadtes almindeligt, saaledes af Wöhler, 
Daubrée og Tschermak?), dog var det ogsaa for dem det 
afgjorende, at metallisk Nikkeljern endnu aldrig var paaviist i 
nogen tellurisk Bjergart. 

Ved Efterretningen om dette merkelige Fund udvirkede 
Professor Johnstrup, der strax indsaa dets store Betydning, 
igjennem vort Ministerium, at den svenske Regering tillod en 
dansk at ledsage den ovennevnte Expedition i 1871, og ved 
Instrux af 4de Maj s. A. overdrog Cultusministeriet mig dette 
Hverv. Professor Johnstrup mente nemlig, at det var nod- 
vendigt at undersege Forholdene paa Stedet, forend de lose 
Jernblokke bragtes bort, da han antog, at de tilhorte den Bjerg- 
art, hvorpaa de laa, og at de altsaa ikke vare Meteoriter. Jeg 
kom ogsaa til det Resultat, at den Maade, hvorpaa Jernet fore- 
kom i Basalten, tillod kun een Tydning, nemlig at det tilhorte 
denne, paa samme Maade som ethvert andet Mineral tilhorer 
den Bjergart, hvori det er dannet, og at de lose Jernblokke 
vare Rullesten®). Var denne Tydning bleven anvendt paa et andet 
Mineral, vilde naturligvis ingen have havt det ringeste at indvende 
derimod, og Spørgsmaalet vilde kun have drejet sig om Maaden, 
hvorpaa det var dannet; nu mødte der mig derimod det «Be- 
Vis», at Jernblokkene havde en med Meteoriterne overensstem- 
mende Form og Sammensætning og maatte derfor være meteo- 
riske. Det var mig imidlertid strax klart, at deres Form ingen 


1) Post- och Inrikes Tidningar, 1872, Nr. 111. 

2) Wöhler, Göttinger gelehrte Anzeiger, 1872. Daubrée: Comptes 
rendus, LXXIV, LXXV og LXXXIV. Tschermak: Mineralog. Mittheil 
1874. 

7) Vidensk. Meddelelser fra den Naturh. Forening i Kbhvn., 1875, р. 295. 


118 


Betydning kunde have, og at den kemiske Analyse ikke kunde 
afgjore dette Sporgsmaal; thi vi havde jo her med et nyt tel- 
lurisk Mineral at gjore, og var Sammensetningen end nok saa 
overensstemmende med Meteorjern, saa laa der jo i og for sig 
ikke noget Bevis deri; thi ingen turde paastaa, at sligt Jern 
ikke kunde vere af tellurisk Oprindelse, og det vilde dog vere 
den eneste berettigede Basis for et saadant «Bevis». Saalenge 
imidlertid Sætningen: «metallisk Jern, der indeholder Nikkel og 
ikke er et Kunstprodukt, måa være Meteorjern», stod urokket, 
var det jo ikke muligt at faae hin Opfattelse til at trænge 
igjennem, og mine Bestræbelser rettedes derfor ogsaa paa at 
finde sligt Jern andre Steder i Basalten, og det under saadanne 
Forhold, at der ikke kunde være Tvivl om dets telluriske Op- 
rindelse. 

Da Professor Johnstrup det næste Aar ligeledes skaffede 
mig Rejseunderstottelse til Grønland, for at jeg videre kunde 
forfølge dette Spørgsmaal, kastede jeg mig derfor ogsaa over 
Basalten for at undersøge den paa saa mange Steder som 
muligt, efter igjen først at have besøgt Blaafjeld. Det syntes i 
Begyndelsen ikke, at jeg skulde naa mit Maal. Ingen Steder 
fandt jeg metallisk Jern i Basalten, og kun et eneste Sted, ved 
Asuk i Vajgattet, tydede Rullestenene derpaa, men jeg fandt 
intet Jern i dem. Da jeg kom hjem, var jeg i dette Spørgs- 
maal ikke kommen videre end Aaret i Forvejen. Jeg tog da 
fat paa den mikroskopiske Undersøgelse, og allerede i Præpa- 
ratet Nr. 17 var jeg saa heldig at paavise smaa Korn af metal- 
lisk Jern i en ejendommeligt udseende Basalt fra Asuk i Vaj- 
gattet, hvoraf jeg desto værre i forbigaaende kun havde taget 
en enkelt Prøve uden at lægge nøjere Mærke til den Maade, 
hvorpaa det forekom. Derpaa undersøgte jeg over 200 Basalt- 
præparater fra mer end 40 forskjellige Steder i Nord-Gronland; 
men i ingen andre, Basalten fra Blaafjeld naturligvis undtagen, 
saae jeg metallisk Jern, skjøndt flere af dem fældede Kobber. 
Lektor, Dr. Jørgensen viste mig den Velvillie at undersøge 


119 


Jernkornene fra Asuk og fandt, at de indeholdt Spor af Nikkel 
og Kobolt. Maalet var altsaa omtrent naaet, idet der her i 
Basalten for forste Gang var paaviist metallisk Jern, hvis enkelte 
Korn havde en saadan Storrelse, at de kunde sees med blotte 
Ojne, og som indeholdt de Stoffer, der særligt gjaldt for at 
charakterisere Meteorjernet. Jeg havde ogsaa den Tilfredsstil- 
lelse, at Rammelsberg, i Henhold til dette Fund, erklerede 
det for hajst sandsynligt, at de Nordenskiöldske Jernmasser maatte 
antages for at vere tellurisk Jern'), ligesom han ogsaa tilføjer, 
‘at et Indhold af Nikkel fra nu af ikke mere er tilstrekkeligt til 
alene at stemple en losliggende Jernblok som en Meteorit ?). 
En af de faa, der fra forst af erklærede sig imod at be- 
tragte de Nordenskiöldske Jernmasser som Meteoriter, Professor 
Lawrence Smith i Nord-Amerika, har senere foretaget en 
meget omhyggelig Analyse af de dertil hørende Bjergarter og 
МтегаНег 3), og, efter at have paaviist det urigtige i Nauck- 
hoffs Tydning af Troiliten og Eukriten, der ikke er andet 
end Magnetkis og Dolerit, paaviser han det Nordenskiöldske 
Jerns mange væsentlige Forskjelligheder fra Meteorjern, og Be- 
rettigelsen til at opstille det som saadant bestaar egentlig kun i 
Nikkelholdigheden; thi, tilfojer han: «Il ne faut pas perdre de 
vue que l’on ne possède pas, jusqu'ici, de fer natif terrestre 
authentique en masses auxquelles nous puissions comparer les 
blocs groenlandais; . . . .. mais, si nous admettons .que le 
fer d’Asuk est d’origine terrestre (et je ne vois pas comment 
la chose peut étre douteuse apres la description du gisement 
donné par M.Steenstrup), la présence du nickel et du cobalt 
perd une grande partie de sa signification, car nous avons vu 
que се fer en renferme» 4). Ogsaa Daubrée, der, som nævnt, 
fra forst af var meget tilbojelig til at betragte de Nordenskiöldske 


1) Zeitsch. 4. deutsch. geolog. Gesellschaft. XXVIIL р. 225. 
?) АБН. der Akad. d. Wissenschaften zu Berlin. 1879. 

*) Annales de Chimie et de Physique. XVI. 1879. 

*) L с., pag. 40. 


120 


Jernmasser som Meteoriter, har efter denne Afhandlings Frem- 
komst forladt sin tidligere Opfattelse !). 

-Paa Nordenskiölds Opfordring foretog Dr. Törnebohm 
en mikroskopisk Undersegelse af de af Dr. Nauckhoff hjem- 
bragte Bjergarter fra Blaafjeld?), og, ligesom Lawrence Smith, 
forkaster han Troiliten og Eukriten. Derimod opstiller han, 
tildels paa Basis af Nauckhoffs Analyser, en ny Bjergart, 
Anorthitfels, der bestaar af Anorthit med Graphit og det red- 
violette Mineral, der efter Nauckhoff er Spinell, efter Law- 
rence Smith Corund. Hvad Jernet angaar, da ter han kun 
udtale sig om de Jernkorn, der ikke ere større, end at de egne. 
sig til en mikroskopisk Undersogelse.. Efter hans Mening fore- 
komme de, sammen med Magnetkis og det hisingeritlignende 
Mineral, som senere Udfyldningsmineralier i en storkornet Basalt, 
Dolerit, der igjen, sammen med «Anorthitfels» , findes breccie- 
. formigt indlejret i Basalten. De smaa Jernkorn, tænker han, ere 
opstaaede derved, at Basalten ved sin Eruption har omsmeltet en 
kalk- og lerjordholdig, bituminos Stenart, som derved er bleven 
til Anorthitfels, og hvis Bitumen da senere skulde have redu- 
ceret en eller anden Jernoplosning. Disse Jernkorn ere altsaa 
af tellurisk Oprindelse og tilhore den Bjergart, hvori de ere 
dannede, og, uagtet han ikke i mindste Maade paaviser den 
ringeste Forskjel mellem Jernet i disse smaa Korn og i de 
store Masser, hvorimellem der findes alle mulige Overgange i 
Storrelse, saa tor han dog ikke udtale sig om de sidstes Op- 
rindelse. Dog tilfojer han: «In dem Laboratorium der Natur 
dürfte indessen der Unterschied zwischen der Hervorbringung 
einer Kugel von der Grösse einer Erbse oder einer solchen von 
zwei oder drei Kubikmeter Inhalt wohl nicht als besonders 
wesentlich angesehen zu werden brauchen» 3). 

Det er en Selvfolge, at jeg i hoj Grad onskede endnu en 


') Comptes rendus, LXXXVII, 1878, séance du 9 décembre. 
*) Bihang t. Kgl. Sv. Vet. Akad. Hanlingar, Bd.: V, Nr. 10. 
DEC Dale 


121 


Gang at komme til at undersoge den jernforende Basalt ved 
Asuk, og, da Commissionen for Gronlands geologiske Under- 
sogelse i 1878 overdrog mig at berejse Nord-Gronland, fik jeg 
mit Onske opfyldt, dog naaede jeg forst i Sommeren 1880 til 
dette afsides liggende Sted. | 

Imidlertid havde jeg i Efteraaret 1879 gjort et herhen- 
horende Fund, idet jeg i en gammel gronlandsk Grav ved 
Ekaluit, ved Ikerasak i Umanaks-Fjorden, fandt 9 Stykker 
‘Basalt med runde Kugler og uregelmessige Partier 
af metallisk Jern. Disse Stykker laa sammen med lignende 
Knive, som de af Ross hjembragte, og de sedvanlige Sten- 
redskaber, og ligesom der fandtes Raamateriale til disse sidste, 
nemlig Stykker af Bjergkrystal, Chalcedon og Kiselskifer, saa- 
ledes vare aabenbart de 9 Stykker Basalt med Jernkuglerne 
Materialet til Benknivene. Dette Jern er blødt og holder sig godt 
i Luften, hvorved det egner sig til at behandles paa den af 
Ross beskrevne Maade. Den Bjergart, hvori Jernet forekom- 
mer, er en typisk, storkornet Basalt, og, ligesom dette Fund 
har Betydning derved, at det er forste Gang, at det Materiale 
er paaviist, hvoraf Eskimoerne have betjent sig for at 
lave kunstige Knive, førend de af Europæerne fik Jern, 
saaledes har det ogsaa Betydning derved, at det nu er beviist, 
at de have anvendt tellurisk Jern dertil, og den An- 
tagelse, at de skulde have brugt Meteorjern !), taber derved al 
Grund; thi den beroede jo kun paa, at alt metallisk Nikkeljern 
antøges at have en meteorisk Oprindelse. At de Blokke, der 
have afgivet Materialet til de Ross'ske Knive, derfor ogsaa fra 
nu af, i det mindste indtil de blive underkastede en nøjere 


О 


1) Ross, Voyage of discovery . . . of North-West-Passage, London, 1819, 
pag. 98, og LXXXIX. The Edinburgh phil. Journal, Vol. I, 1819, pag. 
154. Silliman, American journal of seience, Vol. 42, 1866, pag. 249. 
Compte rendu du Congrès international d'Anthropologie & d'Archéologie 
préhistoriques. Bruxelles, 1872, 6me Session, pag. 242. 


122 


Undersøgelse '), med større Ret maa henføres til tellurisk end 
til meteorisk Jern, er en Selvfolge. Endvidere belyser dette 
Fund ogsaa det Rinkske Jern fra Fiskernæs ?) og maaske 
Gieseckes fra Arveprindsens Hiland®), da dette ligesom det første 
til en vis Grad er bejeligt og holder sig godt i Luften. At 
Jernet fra Fiskernes er fundet saa langt udenfor Trapterrenet, 
forklares let paa samme Maade som, at Stykker af Klokkemalm 
findes langs Kysten hele Nord-Groniand igjennem, nemlig der- 
ved, at Eskimoerne paa deres idelige Rejser have fort det med 
sig, og det kan maaske, ligesom Jernet fra Ekaluit, enten 
direkte eller indirekte hidrore fra en Grav. 

Endelig har Jernfundet fra Ekaluit ogsaa Betydning derved, 
at det henviser til de gamle eskimoiske Grave som Opbevarings- 
steder for tellurisk Jern. Dog kan dette ikke vere hyppigt der, 
da det ellers neppe stadigt vilde have undgaaet de mange, der 
have sogt efter Oldsager i Gravene, hvor let det end oversees; 
thi skjondt jeg har en saa stor Ovelse i at soge efter metallisk 
Jern, har jeg dog kun fundet det i denne ene Grav, uagtet 
jeg har undersogt flere hundrede. 

For enhver, der er fortrolig med den Maade, hvorpaa 
Eskimoerne danne Stednavne, ligger der i det Ross’ske Navn 
Sowallik (Savilik) et Fingerpeg med Hensyn til at søge Steder, 
hvor metallisk Jern findes. Saaledes har Kleinschmidt i sin 
grønlandske Ordbog allerede henpeget til Navne, som tyde der- 
paa, og efter Fundet ved Ekaluit, tvivler jeg heller ikke om, 


1) Chr. УШ lod i Fyrrerne udruste 2 Expeditioner for at opsøge disse 
Jernmasser, en paa Hundeslæde og en i Baad; men der vandtes intet 
Resultat derved, idet den. første kun kom nogle faa Mil fra Upernivik, 
og den sidste kom ikke engang afsted. 

2) Rink fik dette Jern mellem andre Mineralier af en Grønlænder. Det 

ligner i høj Grad Jernet fra Ekaluit og er det samme Stykke, som 

Forchhammer omtaler at have faaet fra Motzfeldt. (Lutken: Almeenf. 

Naturskildringer, I, pag. 220, Anm.). 

Om dette Jern veed man kun, hvad der staar i Gieseckes egenhændigt 

skrevne Katalog: «Ein zerfressenes Stück (gediegen Eisen?) gefunden : 

in einem Torflager auf Arveprindsens Eiland». 


3 


— 


123 


at det jo vil Iykkes. Selv har jeg kun havt Lejlighed til at 
sage paa et eneste af disse Steder, nemlig ved Saviorkat, ved 
Udstedet Niakornat i Umanaks-Fjorden; men dels var Tiden saa 
kort, dels Vejret ugunstigt, idet det under hele mit Ophold 
var en saa tyk Taage med Regnbyger, at jeg gik og sogte som 
i Blinde, saa at det negative Resultat, jeg kom til, ingen Betyd- 
ning har. Hvor interessant og uden Tvivl ogsaa lonnende det 
end kan vere at søge paa saadanne Steder, saa har det dog 
efter mine senere Fund mindre Betydning, idet det i Sommeren 
1880 uden denne Ledetraad lykkedes mig at paavise Nikkel- 
jern i faststaaende Basalt paa flere Steder af Diskos Kyster. 
Det forste af disse var Asuk. 

Som ovenfor omtalt, tog jeg der i 1872 det Basaltstykke, 
der senere viste sig at indeholde metallisk Jern, men uden at 
legge Merke til Forekomsten, da jeg ingen Anelse havde om 
dets Betydning, og jeg havde derfor lidt vanskeligt ved at finde 
Stedet igjen. Det stod imidlertid klart for mig, at kunde jeg 
finde det Sted, hvor jeg dengang havde rejst mit Telt, skulde 
jeg ogsaa nok finde Basalten. Jeg havde derfor sikkret mig den 
samme Styrer af Konebaaden, som dengang ledsagede mig, idet 
jeg, stolende paa Gronlændernes Stedsands, var overbeviist om, 
at han nok skulde finde Teltpladsen. Uheldigvis kunde han 
imidlertid ikke kjende den igjen og anviste mig derfor et Sted, 
der laa over 1Y2 Mil for østligt; derved gik der et Par Dage 
tabt for mig med at finde det rigtige Sted, og da jeg endelig 
fandt det, kunde jeg paa Grund af Proviantmangel kun opholde 
mig der i knapt et Dogn. Stedet er foravrigt let at kjende, da 
det er ved selve «Asukhus»-Tomten, ja, dette Hus har endog 
veret opfort af den jernforende Basalt, ligesom Teltmurene ved 
Ivigtut i sin Tid vare opførte af Kryolith. Fig. 5 viser Leirings- 
forholdene her. Nederst ved Vandfladen sees til venstre de 
kulforende Dannelser, a, i en c. 20 Fod hoj Skrænt. Derover 
ligger en ejendommelig, tuflignende Masse, 6, der bestaar af 
en sammeneltet Blanding af Basalttuf og en tildels hærdnet og 


124 


Fig. 5. Jernferende Basalt ved Asuk. (R. Hammer.) 


forandret sandholdig Lerskifer. Derover et c. 50—60 Fod meg- 
tigt Lag af Basalt,-¢, afsondret i prægtige Sojler, der hore til 
de smukkeste, jeg har seet i Gronland, og derover folger ende- 
lig den jernforende Basalt, d (Laget, der sees over Teltene), 
med en Mægtighed af с. 50 Fod. Нее Skrenten er omtrent 
120 Fod hoj, og Lagene falde c. 10° i Kystens Retning mod 
Nordvest. Medens Grendsen mod den underliggende Sojlebasalt 
er let at paavise, da den er meget skarp"), saa lykkedes det 
mig ikke at paavise den ovre Grendse; dog var Grunden hertil 
vist kun Mangel paa Tid. Dette ejendommelige Basalt- 
lag er fra nederst til overst fyldt med Jernkorn, der 
have alle Storrelser, lige fra en Brokdel af en Millimeter indtil 
en Lengde af 18 Mm. med en Brede af 14 Mm., hvilket er 
det storste, jeg har fundet. De storre Kugler bestaa dog ikke 
helt af Jern, idet de synes at vere et Aggregat af sammen- 
voxede mindre Korn, saa at et Gjennemsnit minder om den 
Struktur, Mesosideriterne vise. Ved Slibning viser dette Jern 
smukke Widmannstättenske Figurer, saa at den Formodning 


1) Dog gjælder dette kun seet med blotte Ojne; thi i mikroskopiske Præ- 
parater, der omfatte begge Varieteter, seer man, hvorledes Fluktua- 
tionsstrukturen, der i saa høj Grad udmærker den jernforende Basalt, 
gaar over i Sojlebasaltens kornede Struktur og udvisker Grændsen. 


altsaa har veret rigtig, som jeg i min tidligere Afhandling 
udtalte, at, naar det lykkedes at finde storre Partier af tellurisk 
Jern, vilde man ogsaa finde disse Figurer deri. I samme 
Afhandling henledede jeg Opmærksomheden paa Graphitens 
Forekomst sammen med Jernet, og denne Gang fandt jeg her 
i Basalten storre Partier af dette Mineral ligesom ogsaa af den 
graphitholdige Feldspath (Törnebohms «Anorthitfels»), som 
findes ved Blaafjeld. Ogsaa 1 Basalten fra Ekaluit var der 
Graphit sammen med det gedigne Jern. 

Det neste Sted, hvor jeg traf en jernforende Basalt fast- 
staaende, er en Odde paa Nordsiden af Mundingen af 
Mellemfjorden paa Diskos Vestside. Allerede ved Napa- 
suligsuak, Nord for Nordfjorden, havde jeg truffet Rullesten 
af denne Basalt, men hverken der eller i hele denne Fjord 
fandt jeg den faststaaende. Odden ved Mellemfjorden kaldte vi 
«Jernpynten», da den, der omtrent er !/a Mil bred, viste sig 
nesten helt at bestaa af denne Bjergart. Dog gjelder dette kun 
den yderste Del; thi nogle hundrede Fod indenfor finder man 
en almindelig storkornet Basalt (Doleritporphyr), og forst i en 
Afstand af с. 4000 Fod træffer man paa Fjeldskraaningen i en 
Højde af c. 540 Fod paa det øverste af dette Lag igjen. Den 
underste Grendse kunde jeg paa Grund af nedskredne Masser 
og Bevoxning ikke bestemme. Denne Beskrivelse gjælder dog 
kun for Sydsiden af Odden, paa Nordsiden findes den stor- 
kornede Basalt lige ud til det yderste, men strax der indenfor 
findes den jernforende Basalt faststaaende i en c. 60 Fod høj 
Skrænt, ligesom den ogsaa danner et Par Skjær, der ligge lidt 
Nord for Odden. Sete fra Sydsiden af Mellemfjorden falde 
Lagene i Fjeldene her c. 8° mod Vest, hvilket passer ogsaa 
omtrent med, at den jernforende Basalt efter Afbrydelsen forst 
træffes i en Højde af henimod 550 Fod, og at Vinklen derfra 
til Odden maaltes at vere 8°. Hvor stor Megtigheden af Laget 
er, kan jeg ikke sige, dog vil jeg anslaa den til omtrent 100 
Fod. Gaar man hojere op paa Fjeldskraaningen, der tildels er 


126 


bevoxet, treffer man det igjen i en Hojde af 950 Fod. Vinklen 
herfra til Odden er 9!/4°. Derover ligger en red Mandelsten, 
og hejere oppe kunde jeg hverken finde Laget faststaaende 
eller i lose Stykker. 

Den her forekommende jernforende Basalt ligner saavel i 
Haandstykker som i mikroskopiske Præparater i Almindelighed 
den fra Asuk, dog nærmer den sig paa flere Steder det Ud- 
seende, som en finkornet Basalt almindelig har. Jernets Fore- 
. komst er ganske analog med den ved Asuk, og ogsaa her findes 
Graphit og graphitholdig Feldspath, dels i skarpkantede Stykker, 
dels i concretionsagtige Udskillelser. 

Omtrent 11/2 Mil længere inde i Mellemfjorden traf jeg ved 
nogle Husrester, i et stejlt Elvleje, et betydeligt Antal store, 
skarpkantede Blokke af den jernforende Basalt, der forøvrigt 
her aldeles lignede almindelig Basalt. Laget, hvorfra de hid- 
rerte, kunde jeg ikke finde eller naa til, da Elvlejet endnu var 
fyldt af Sne og Is; men, at det er faststaaende, er utvivlsomt, 
da Stykkerne saae saa friske ud, som om de nyligt vare ned- 
faldne. 

Endvidere findes jernforende Basalt fasstaaende i en Kloft 
paa Nordsiden af den indre Del af Mellemfjorden i 
en Højde af 800’Fod. Heri fandtes Jernet dels udskilt i selve 
Basaltmassen, dels udfyldende Blererum i Forbindelse med 
Magnetkis. Ogsaa her findes baade skarpkantede Stykker og 
concretionsagtige Udskillelser af Graphit og graphitholdig Feld- 
spath. Basalten er dels lige saa finkornet som ved Asuk, dels 
storkornet, og da ikke til at skjelne fra den almindelige Dolerit. 
Jernet viser ved Slibning og Ætsning smukke Widmannstät- 
tenske Figurer og indeholder efter en Analyse, som Lektor, Dr. 
S. M. Jorgensen velvilligt har foretaget, 2.69 Procent Nikkel. 
Det er blodt og bojeligt, saa at det med Lethed lader sig ud- 
hamre til papirtynde Plader og viser, ligesom Jernet paa de 
ovennævnte Steder, smukke, plane Gjennemgange (efter Oktae- . 


dret?) med en stærk tinhvid Glands, der holder sig uforandret 
i Maaneder. 

Endnu engang traf jeg jernforende Basalt faststaaende, 
nemlig paa Sydsiden af Mellemfjorden ved Ivigsarkut, 
hvor den fuldstendigt ligner almindelig Basalt, der dog tildels 
har et lavaagtigt Udseende. 

Paa Fjeldet Ost derfor bestode de lese Sten paa den tildels 
bevoxede Fjeldskraaning i en Hojde af c. 1350 Fod endvidere 
nesten udelukkende af jernforende Basalt, saa at Laget ogsaa 
der maa vere faststaaende. Ligesom paa Nordsiden af Fjorden 
falde Lagene c. 6° udad, mod NV. 

Metallisk Nikkeljern med Widmannstättenske 
Figurer er nu beviist ogsaa at vere et tellurisk 
Mineral, og et Indhold af Nikkel og en vis krystallinsk Struk- 
tur ere altsaa ikke tilstrekkelige til at stemple losliggende Jern- 
blokke som Meteoriter, hvorved den Opfattelse, som Professor 
Johnstrup i 1871 gjorde gjældende !) ligeoverfor det Norden- 
skiöldske «Meteorjern» , er beviist. 

Findestederne for metallisk Jern i Nord-Gron- 
land, der nu ere blevne betydeligt forogede, ere paa Kaartet 
betegnede Fe og (Fe), eftersom Jernet er fundet faststaaende 
eller kun i lose Blokke. Uden at komme yderligere ind paa den 
kemiske Sammensætning, hvorfor der vil blive gjort nærmere 
Rede i den efterfølgende Afhandling af Cand. JL orenzen, skal 
jeg her kun bemerke, at der synes at vere to Slags Jern, et, 
der er haardt, sprodt, forvittrer let og indeholder en storre 
Mengde Kul, og som man med Forchhammer kan kalde 
Meteorstobejern, hvortil horer Jernet fra Niakornak, Jacobs- 
havn, Fortunebay, Blaafjeld og maaske Arveprindsens Eiland, og 
et andet, Meteorsmedejern, der er blodt, lader sig banke 
‚ud til tynde Plader, tildels holder sig godt i Luften, og som 
kun indeholder en ringe Mengde Kul; hertil horer Jernet fra 


') Meddelt i Vidensk. Selskab d. 26de Jan. og 9de Febr. 1872. 


128 


Sowallick (Savilik), Fiskernæs og alle mine Fund. Det sidste 
Slags Jern, der synes at staa det virkelige Meteorjern nermere 
end Jernet fra Blaafjeld, vil uden Tvivl afgive et interessant 
Sammenligningsmateriale med Hensyn til Studiet af Meteoriterne, 
“og det vil nu vise sig, om der ad kemisk Vej kan paavises 
nogen Forskjel mellem det meteoriske og det telluriske Nik- 
keljern. 

I min tidligere Afhandling segte jeg at hævde, at den 
Maade, hvorpaa Jernet forekom i Basalten ved Blaafjeld+), kun 
kunde forklares derved, at det var dannet deri, og 
denne Opfattelse deltes ogsaa fuldt ud af Lawrence Smith 
og tildels af Törnebohm, nemlig forsaavidt som Jernkornene 
ikke ere storre, end at de egne sig til en mikroskopisk Under- 
søgelse. At Dr. Törnebohm ikke tor gaa videre, hidrører 
aabenbart fra samme Grund som den, der bragte Nauckhoff, 
Tschermak og Daubree til at tvivle om de Nordenskiöldske ~ 
Jernmassers telluriske Oprindelse, nemlig at sligt Jern ikke var 
fundet andetsteds; men, da denne Hindring nu er ryddet af 
Vejen, tvivler jeg heller ikke om, at jo ogsaa han vil forlade 
sin reserverede Opfattelse. Den ejendommelige, breccieagtige 
Struktur, som Basalten har ved Blaafjeld der, hvor den indeslutter 
Jernet, bragte Nauckhoff til at antage, at der var Klumper 
og bolleformede Partier af fremmede Bjergarter tilstede i en 
almindelig Basalt; men, medens hans Beskrivelse nermest bragte 
Tanken hen paa, at disse Bjergarter vare komne udenfra, saa- 
ledes som jo ogsaa Nordenskiöld opfattede det, saa frem- 
stillede Törnebohm Forholdet, som om en Dolerit og hans 
«Anorthitfels» som Brudstykker vare bragte op med Basalten. 
Denne breccieagtige Struktur saae ogsaa jeg strax; men, medens 
jeg for Anorthitfelsens Vedkommende betragtede denne som 
porphyritisk udskilte Klumper af en graphitholdig Feldspath, saa 


') Efter Dr. Törnebohm har Prof. Nordenskiöld nu tiltraadt min 
Opfattelse af, at Jernet her findes i et Lag og ikke i en eller to Gange. : 
l. e., pag. 4. 


129 


ansaa jeg de storkornede Partier (Törnebohms Dolerit) for 
en Varietet af den almindelige Basalt, der paa Grund af ejen- 
dommelige Forhold, som have veret tilstede, have faaet et noget 
andet Udseende og rimeligvis ogsaa under Dannelsen have 
veret Gjenstand for sterke Volumenforandringer, der have givet 
Anledning til de mindre Gangdannelser. Forholdene ere iøvrigt 
lidt vanskelige at iagttage paa Stedet, dels paa Grund af den 
Mængde forvittret Jern, der gjennemkrydser Basalten (saa at 
ethvert Brudstykke er omgivet af en Rusthinde), og dels paa 
Grund af de store, lose Sten, som bedekke Strandbredden og 
derved hindre en planmæssig Undersøgelse. Et breccieagtigt 
Udseende, ligesom ogsaa concretionsagtige Udskillelser, er for- 
øvrigt ikke noget ganske sjeldent i Basalten; men, at komme 
ind herpaa, vilde paa dette Sted føre for langt bort, saa meget 
mere, som jeg ved en Fremstilling af mine Undersøgelser af 
den nordgrønlandske Basalt i Almindelighed senere haaber at 
komme tilbage dertil. 

Gaa vi dernæst over til at undersøge de Forhold, hvor- 
under Jernet forekommer paa de andre Steder, da ere de der 
lettere overskuelige, idet Jernpartierne ere mindre, og ligesom 
ved Blaafjeld, træffer man ogsaa der overalt Graphit og Mag- 
netkis sammen med Jernet, idet Graphiten dels findes i Basalten 
som smaa Klumper, dels gjennemtrænger en triklinisk Feldspath 
i Forbindelse med de samme smaa rødviolette Korn som ved 
Blaafjeld. Denne Feldspath optræder enten som enkelte por- 
phyritisk udskilte Krystaller eller som concretionsagtige Ud- 
skillelser. 

Jeg gjorde i min første Afhandling opmærksom paa, at den 
jernførende Basalt ved Asuk havde et ejendommeligt Udseende ; 
men jeg mente dog ikke derfor, at den ikke nok kunde hen- 
regnes til en basaltisk Bjergart,-om den end ikke var en typisk 
Basalt. Denne Anskuelse have mine senere Fund bekræftet; thi 
hvor ejendømmelig den end i Almindelighed seer ud, saa viser 
den dog i Mellemfjorden saa fuldstændige Overgange til 


IV. 9 


130 


almindelig Basalt, at det er klart, at det kun er en Varietet, 


man kunde opstille som Jernbasalt. Jernet optreder heri paa 
3 Maader, 


1) dels som smaa, draabelignende Partier, der ere 
jævnt fordelte igjennem hele Massen, saaledes som det er typisk 
ved Asuk, 2) dels som sammenvoxede, skarpkantede Korn med 
et bladet Brud og tinhvid Glands, ved Jernpynten og tildels i 
Mellemfjorden, og 3) endelig udfyldende Blererum i Forbindelse 
med Magnetkis, som i den inderste Del af Mellemfjorden. 
Foruden at Graphiten er en stadig Ledsager af Jernet, 
findes dette Mineral ogsaa flere Steder i Basalten, hvor Jernet 
ikke er synligt, i det mindste ikke for blotte @jne, dels som 
smaa, runde Kugler, saaledes i en Basaltgang ved Kook ang- 
nertunek paa Sydsiden af Uperniviks Ø i Umanaksfjorden 
(Fig. 6), og i en Basaltgang ved Nuk i Vaigattet, og dels som 


| 
| 
| 
| 
| 
mwa 
Na! Ai 
| 
| 


KALI 


| 
| 
| 
Qt 


N 


| 


м 


Fig. 6. Basaltgang, gjennembrydende de kulforende Dannelser (Skifer, det 

stregede, og Sandsten) ved Kook angnertunek. Mod Siderne er Basalten af- 

sondret i Sojler, og ved д indeholder den smaa, runde Klumper af Graphit, 
saa store som en Art. 


helt gjennemtrengende Basalten, saa at man er berettiget til at 
tale om en Graphitbasalt. En saadan Bjergart, Graphitbasalt, 
optræder i et mægtigt Lag i den stejle, utilgængelige Fjeldvæg 
over Nuk i Vajgattet (og der indeholder den tillige mikroskopiske . 
Jernkorn, hvilket den uden Tvivl ogsaa gjør ved Kook angnertu- 


131 


nek), endvidere ved Nungerat ved Ritenbenks Kulbrud og, efter 
Rullestenene at domme, ved Asuk, samt maaske paa Diskos Nord- 
vestspids, og endelig findes den faststaaende i Nordfjorden. 

Her kan endvidere anfores, at Basalten paa Nordsiden af, 
den store Bugt Kasigisat mellem Nord- og Mellemfjorden inde- 
holder store, concretionsagtige Partier af graphitholdig Feldspath, 
der have stor Lighed med afrundede Brudstykker og maaske 
ogsaa kunne tydes som saadanne. 

Er der end saaledes nogen Forskjel mellem den Maade, 
hvorpaa Jernet ved Blaafjeld optreder, og den, hvorpaa det 
eller de jernforende Basaltlag forekomme langs Diskos Nord- 
og Vestkyst, og man derfor maaske kunde vere tilbojelig til at 
slutte saaledes: ja, naturligvis er Jernet i Basaltlagene tellurisk, 
men de store Jernmasser ved Blaafjeld, der kun optrede paa 
et meget begrendset Omraade, ere i deres Udseende og Stor- 
relse saa vesentligt forskjellige derfra, at de ikke kunne tenkes 
at vere dannede paa samme Maade som disse og derfor mulig- 
vis kunne vere meteoriske, saa maa jeg for det forste tillade 
mig at henvise til den ligesaa store Magnetkismasse i Ba- 
saltgangen ved Igdlokunguak !), der viser, at Masser af lig- 
nende Storrelse kunne dannes i Basalten eller i alt Fald fores 
op med den, og for det andet til, at Nikkeljern med Widmann- 
stättenske Figurer nu kan vere og er et tellurisk Mineral, 
samt at Mangelen af denne Kjendsgjerning jo efter Lawrence 
Smiths Undersogelser var det eneste, der berettigede til, at 
man betragtede de Nordenskiöldske Jernmasser som Meteoriter ; 
thi i alle andre Henseender vare de de virkelige Jernmeteorer 
jo meget ulige. 


*) Vidensk. Meddelelser fra den naturh. Forening i Kbhvn., 1875, pag. 304. 


9% 


KV. 


Kemisk Undersogelse 


af 


det metalliske dern fra Grønland 


samt 
nogle af de dermed folgende Bjergarter 
af 


Joh. Lorenzen. 


1882, 


Siaen Nordenskiøld i Aaret 1870 gjorde sit mærkværdige 
Fund af de store Jernblokke ved Blaafjeld paa Disko, er der, 
som bekjendt, opstaaet en hel Literatur om dette Jerns Forekomst 
og Oprindelse. Var der end allerede først af de danske Natur- 
forskere rejst en Række Indvendinger saavel af geologisk som af 
kemisk Natur mod Theorien om Jernets meteoriske Oprindelse, 
saa kunde dog Spørgsmaalet kun løses fuldstændigt ved omfat- 
tende geologiske Undersøgelser af hele den grønlandske Basalt- 
formation, saaledes som Assistent Steenstrup nu har gjort det. 
Fra Commissionen for Ledelsen af geologiske og geographiske 
Undersøgelser i Grønland modtog jeg en Opfordring til kemisk 
at bearbejde det indsamlede Materiale, og det er Undersøgelsen 
af dette, som her foreligger. Foruden Steenstrups rige 
Samlinger opbevares i Universitetsmuseet en Række isolerede 
Jernfund, der vel alle tidligere have været omtalte i Literaturen 
om disse Spørgsmaal, uden at de dog ere blevne nærmere be- 
skrevne. Disse ere derfor optagne i Undersøgelsen. Der er til 
de grønlandske Jernfund knyttede saa mange Gaader, at Be- 
handlingen, som den her gives, selvfølgelig ingenlunde kan 
gjøre Fordring paa at være udtømmende, og jeg har derfor 
strebt at holde mig til de to interessanteste Forhold, der høre 
ind under denne Sag. Det ene er naturligvis selve det metal- 
liske Jern, tildels i Forbindelse med Basalten, der fører det, — 
det andet er den graphitholdige Feldspath, Dr. Tornebohms!) 


1) Bihang til Svenska Vet. АК. Handl. Ste Bind, 1878. Nr. 10, S. 14. 


136 


«Anorthitfels», der altid moder frem sammen med Jernet. 
Magnetkisen og Chloropheiten, der begge frembyde langt mindre 
Interesse, har jeg ikke undersogt. Saalenge der kunde vere 
Tale om Jernets meteoriske Oprindelse, kunde Magnetkisens 
Forekomst — der vel i og for sig er interessant — have 
en Del Betydning, da den efter Dr. Nauckhoffs!) rigtignok 
ufuldstændige Analyse ansaaes for Troilit; men dette Spergs- 
maal er nu traadt i Baggrunden, efterat først Steenstrup?) og 
senere Professor Lawrence Smith?) have paaviist Overens- 
stemmelsen mellem Magnetkisen fra Blaafjeld og den fra Igdlo- 
kunguak, og efterat Jernets telluriske Oprindelse nu er uafvise- 
ligt slaaet fast. 

Inden jeg gaar over til den detaillerede Beskrivelse, skal jeg 
gjøre nogle korte Bemærkninger om Udførelsen af Analyserne. 

Jernet opløstes i Almindelighed til Hovedanalysen i Salt- 
syre, kun i enkelte Tilfælde, som paa hvert Sted skulle blive 
nærmere angivne, i Kongevand. = Opløsningen inddampedes til 
Tørhed, og den tørre Masse opløstes paa sædvanlig Maade med 
lidt Saltsyre og varmt Vand. I Opløsningen bestemtes først 
Kobber, derpaa skiltes Jern fra Kobolt og Nikkel ved Feldning 
med kulsur Ammoniak efter Lipperts Methode, saaledes som 
den angives baade i Roses og Fresenius's kvantitative Analyse. 
Man maa påsse paa ikke at tilsætte mere kulsur Ammoniak, end 
at der efter Fældningen endnu er en lille Smule Jern opløst, i 
saa Fald er Methoden fortrinlig. Den Smule Jern, der er tilbage 
i Oplosningen, udfældes derpaa med Ammoniak og sættes til det 
forste Bundfald. Bundfaldet oplostes igjen og udfeldedes paany 
paa samme Maade, og undertiden gjentoges Operationen flere 
Gange. Herved viste det sig, at to Bundfeldninger med mel- 
lemliggende Oplosning i Almindelighed ere tilstrækkelige, naar 
de udføres rigtigt. I de første Analyser vejedes Kobolt og 


1) Samme Sted, Bind 1. 1872, Nr. 6. 
*) Vidensk. Meddelelser fra Naturh. Forening i Kjøbenhavn. 1875. 284. 
3), Ann. de chimie et de physique. 5iéme série. t. XVI. 1879. 


u 


137 


Nikkel som Metaller, i de "senere som Sulphater. Alt Jernet 
giver ved Opløsning en Rest, om end ikke lige betydelig, der 
naturligvis altid angribes noget af Syren, hvorved man maa 
vente, at noget Lerjord, Jernilte, Kalk, Magnesia, maaske ogsaa 
Alkalier, samt lidt Kiselsyre gaa over i Oplosningen. Disse 
Stoffer har jeg ikke lagt Vind paa at bestemme, naar undtages 
Lerjord og Kiselsyre, da de ere uvesenlige med Hensyn til 
Jernets Sammensetning, og tilmed den Mengde, hvori de findes 
i Opløsningen, vil vere afhængig af Behandlingsmaaden, om 
man f. Ex. bruger en sterkere eller svagere Syre, lader denne 
indvirke længere eller kortere Tid o. s. fr. Det vilde tilmed 
have veret forbundet med meget Besver at bestemme Kalk og 
Magnesia i denne Opløsning paa Grund af de store Mengder 
Ammoniaksalte, som ved den anvendte Methode nodvendigvis 


maa ophobes deri. 


Phosphor har jeg paa alle Steder sogt at bestemme ved 


den Methode, der findes angivet i Fresenius’s kvantitative Ana- 


lyse, 6te Udgave, II, S. 434. 

Da Dr. Tornebohm har ment at finde Schreibersit ved 
sin mikroskopiske Undersogelse af Jernet fra Blaafjeld, har det 
meget overrasket mig, at jeg, trods al anvendt Omhu, ikke har 
veret i Stand til at paavise Phosphor i nogetsomhelst af de 
undersogte Jernstykker, med Undtagelse af det fra Niakornak, 
hvor det allerede tidligere er bestemt baade af Forchhammer 
og Lawrence Smith. Til Phosphorbestemmelsen anvendtes i 
Almindelighed 5—6 Gram. 

Svovl bestemtes ved at oplose Jernet i Kongevand, afdampe 
til Torhed, oplose i lidt Saltsyre og Vand og felde med Chlor- 
baryum !). 

Kulstof bestemtes efter Ullgrens Methode, der beskrives 
baade hos Fresenius og Rose, ved at oplose Jernet i Kobber- 


1) Rose‘ Handb. der anal. Ch. II. S. 563. 


138 


vitriol, hvorpaa Kulstoffet, der bliver tilbage, iltes med Chrom- 
syre og Svovlsyre og vejes som Kulsyre. 

Chlor er ikke bleven bestemt, uagtet alt Jernet maa inde- 
holde Chlor, om end kun i smaa Mengder, som man kan se 
af det udsivende Jernchlorure, der saa godt som aldrig savnes 
paa noget Stykke. Grunden til denne Mangel er, at Under- 
segelsen af de i Jernet indeholdte opleselige Salte, hvori al 
Chlormengden maa findes, i Virkeligheden er en Undersøgelse 
for sig, som jeg havde til Hensigt at optage paa een Gang, 
hvilket Tiden dog ikke har tilladt mig at gjore paa Grund af 
en forestaaende Rejse. 5 

Jern fra alle de nye Findesteder har jeg ikke undersøgt, 
men kun fra de Steder, der i rigelige Mengder ere represen- 
terede i Museet. Forst omtales Hovedfindestedet, Blaafjeld, 
derpaa tre andre Findesteder paa Disko, nemlig to i Mellem- 
fjorden paa Vestsiden af Yen, og Asuk paa Nordsiden. Det 
sidste er serligt bekjendt derved, at det her forst lykkedes 
Steenstrup at paavise Jern i fast Fjeld udenfor Blaafjeld. 
Efter disse folge saa de tidligere fundne lose Blokke, der 
alle, maaske med Undtagelse af een, i sin Tid maa have veret 
fastsiddende i Basalten, samt det mærkelige Fund fra Gron- 
lendergravene ved Ekaluit, hvortil naturligt slutter sig en 
Undersøgelse af grønlandsk forarbejdet Jern, nemlig to 
Knive. 

Som Afslutning kommer da en Undersøgelse af den gra- 
phitholdige Feldspath fra to af de mange Findesteder. 


1. Faststaaende Jern. 
A. Blaafjeld | 


Naar de nedenfor beskrevne Stykker omtales som fast- 
staaende Jern, maa dette forstaas saaledes, at de løse Blokke, 
der findes paa Stranden ved Jernstedet, regnes med ind under 


RS Dh el 


a a aa 


139 


denne Kategori, da de jo ogsaa i sin Tid have siddet fast i 
Basalten. Som bekjendt, er der anstillet Undersogelser over 
dette Jern af en hel Rekke Kemikere, saasom Nordenskiold, 
Nordstrøm, Nauckhoff, Wohler, Daubrée og Law- 
rence Smith, der alle have deltaget i det nu afsluttede 
Spørgsmaal om dets telluriske eller kosmiske Oprindelse. 
Flere af disse Forskere have søgt at inddele Jernet efter 
forskjellige Typer, en Ting, der fra først af synes ret naturlig, 
men som senere viser sig at være meget vanskelig at udføre, 
idet man næsten for hvert nyt Stykke Jern, som man tager i 
Haanden, kan vente at finde en ny Type. Der er i Virkelig- 
heden alle mulige Overgange. Vi træffe saaledes en almindelig 
Dolerit med fine Splinter af metallisk Jern, eller de samme 
Splinter liggende i en blød, grøn Masse, saaledes som vi ogsaa 
have den i nogle af de Rullesten, der ligge paa Stranden. Man 
kan næsten ikke gjøre sig nogen Forestilling om, hvor smuk en 
frisk Flade af en saadan Bjergart er, naar de sølvhvide, glindsende 
Jernsplinter ligge spredte omkring i den grønne Grundmasse. 
Men desto værre varer det kun kort; allerede efter faa Minuters 
Forleb ere Jernsplinterne blevne mattere, og efter nogle Dages 
Forløb seer man kun en plettet, graabrun Masse med enkelte, 
metalglindsende Punkter, der til Gjengjæld kunne holde sig 
længe. Nogle Brudstykker af en saadan Sten have nu staaet i 
et lukket Glas over concentreret Svovlsyre i over et halvt Aar, 
og de glindsende Punkter have endnu deres oprindelige Udseende. 
Medens her Doloriten eller den grønne Grundmasse er det absolut 
overvejende, træffer man andre Prøver, hvor Jernet og Basalten 
omtrent ere lige stærkt udviklede, eller hvor Jernet begynder at 
tage Overhaand. Af en saadan Klump er nedenfor under Nr. 3 
givet Analyser. Inden Sonderslagningen saae Klumpen fast og 
sterk ud, men ikke desto mindre gik den med stor Lethed i 
Stykker under Hammeren. Herved kom det frem, at dens indre 
bestod af en los Masse, som ved Pulverisering og Sigtning 
nogenlunde kunde skilles i Jernkorn, der ikke lode sig pulveri- 


140 


sere og endog vare lidt hammerbare, og et brunt Pulver, der 
bestod af Forvitringsprodukterne. Udvendigt var denne lose 
Masse omgivet af en fast Skorpe, der bestod af graaligt Jern, 
sammenvoxet med Basalt. Fra saadanne Stykker som dette, hvortil 
rimeligvis flere af de storre Blokke hore, idet man ved de 
Gjennemsavninger, der ere foretagne saavel af Daubrée som 
af L. Smith, netop ogsaa er truffet paa en fastere Skorpe om- 
kring et losere indre, dannes der atter en Overgang til de 
Stykker, som nesten fuldstendigt bestaa af metallisk Nikkeljern, 
hvorpaa Nr. 1 og tildels Nr. 2 nedenfor ere Exempler. Nu kan 
det ganske vist ikke nægtes, at saadanne faste, haarde og sejge 
Jernmasser have et helt andet Udseende end de Jernsplinter, 
der ligge i de ovenfor beskrevne Partier af Basalten eller den 
ejendommelige, gronne Grundmasse, men Forskjellen ligger da 
blot i Størrelsen af den udskilte Jernmasse, og, i alt Fald for visse 
Partiers Vedkommende, paatrenger sig let den Tanke, at Jernet 
oprindeligt er udskilt punktvis og derpaa har samlet sig til 
storre Masser paa nogle Steder. Interessantere er det egentlig, 
at der herved er dannet baade Smedejern og Stobejern, 
idet vi netop her ved Blaafjeld treffe begge Former, ved de 
andre Findesteder derimod kun Smedejernet. Jeg har ikke 
undersogt noget Smedejern fra Blaafjeld, men L. Smith har 
leveret en Analyse heraf!), som iser stemmer meget godt med 
en af de senere undersogte Varieteter, derimod horer, foruden 
adskillige tidligere undersøgte Stykker, særligt Nr. I nedenfor til 
den Form, der nærmest maa opfattes som naturligt Støbejern. 

Som bekjendt, findes der endnu en Ejendommelighed, hvor- 
påa en Inddeling kunde grundes, nemlig den ulykkelige Tilbøje- 
lighed, som den største Del af dette Jern har til at falde hen, 
naar det opbevares i Museerne, medens det holder sig langt 
bedre i fri Luft. Heldigvis kan dog en Del af Jernet opbevares 
uden Skade ogsåa inde, saaledes som Nr. 1 nedenfor og visse 


AE tee, SR 


un 


PARLE ET eh 


141 


Partier af Nr. 2, der bestaa udelukkende af metallisk Jern, lige- 
som ogsaa de Jernsplinter, der paa den tidligere omtalte Maade 
liege i Doleriten, aldeles ikke synes at tabe deres oprindelige, 
friske Glands. 

Nr. 1. Et Stykke Jern af Storrelse som en stor, knyttet 
Haand, aflangt, paa een Side fladt, men forøvrigt rundt. Bruddet 
kornet, sølvhvidt, naar det er frisk. Jernet meget haardt og 
sejgt, saa at det aldeles ikke kunde knuses under en almindelig 
Hammer, men kun under en Damphammer. Ved Boring med 
de allerhaardeste Bor viste det sig meget strengt at arbejde i. 
Uagtet Jernet i det hele var rent, var der dog paa enkelte 
Steder noget Sten i det. Forøvrigt var der ingen Forskjel 
mellem det ydre og det indre; Boringen blev netop foretaget i 
de indre Partier. 

Jernet holder sig fortrinligt. Det har forst i lang Tid 
ligget paa et fladt Tag udsat for Regn og Sol, og senere, efter 
Sonderslagningen, har det ligget i over et halvt Aar i Museets 
torre Luft uden at tage nogen Skade under disse hejst for- 
skjellige Forhold. 

Vegtfylden af et lille Stykke, der vejede 2.6185 Gram, var 
ved 20° C. 6.87. Analysen, der anstilledes, for Hovedanalysens 
Vedkommende, paa 2.471 Gram, gav folgende Udfald: 


Cu 0.16 
Fe 91.71 
Ni 1.74 
Co 0.53 
S 0.10 
C 1.37 
SiO, 0.31 
Al; Os 1.21 


Uoploseligt i Saltsyre 2.39 


99.52 


142 


Phosphor kunde ikke paavises i 61/2 Gram Jern. Kulstof- 
bestemmelsen er Middeltal af to, der gav henholdsvis 1.35 og 
1.38 pCt. 

Nr. 2. Et fladt, pladeformet Stykke Jern, der ved Sonder- 
slagningen i nogle Partier viste en Blanding af Jern og en lig- 
nende gron Masse som den ovenfor nevnte, i andre derimod 
rent Jern, der var solvhvidt og udmerkede sig ved sit bladede 
Brud og sine smukke Gjennemgange i Modsetning til det fore- 
gaaende. Dette Stykke havde tidligere holdt sig godt i fri Luft, 
men er nu ved at henligge i Museet tildels forvitret. Dog 
synes de Partier, der bestaa af rent Jern, at holde sig ret godt, 
da de fremdeles ved Sonderslagning viste det friske, solvhvide 
Brud. | | 

Jernet har folgende Sammensetning: 


Cu 0.16 
Fe 91.17 
Ni » 1.82 
Co 0.51 
S 0.78 
С - 1.70 
SiO, 0.46 
Al,O, 2.12 
Uoploseligt i Saltsvre 0.77 

99.49 


Hovedanalysen anstilledes paa 2.716 Gram. Phosphor kunde 
ikke paavises i over 51/2 Gram. Kulstofbestemmelsen er et 
Middeltal af to, der gav henholdsvis 1.62 og 1.78 pCt. Paa- 
faldende er derimod den betydelige Mengde Svovl saavel som 
den store Mengde Lerjord, der er gaaet over i Oplosningen, 
medens den uoploste Rest i Forhold dertil er ubetydelig. Dette 
sidste viser, at Bjergarten her maa have veret let sonderdelelig 
af Syrer. 


Nr. 3. Det ovenfor beskrevne forvitrende Stykke. Der. 


blev foretaget en Analyse af den indvendige, forvitrede Del (I) 


ER a Mec Di Бе 


ay) ee ae eee à И 


‘i 


> a 4" 


143 


saavel som af den udvendige friske (Ш. I begge Tilfælde bleve 
de metalliske Dele nogenlunde fraskilte, hvilket gik lettest ved 
den indvendige, forvitrede Masse, idet man her ved Pulverisering 
og Sigtning kunde bortskaffe Størstedelen af de vedsiddende 
Forvitringsprodukter. At foretage en yderligere Adskillelse ved 
Hjælp af en Magnet viste sig her ikke muligt. I Analysen at 
foretage en Sondring mellem Jern og Jernilter syntes derfor 
unyttigt, da jo Forvitringen kun er fremskreden til et vist Punkt, 
men ingenlunde afsluttet, hvorfor en Analyse, som anstilles i 
Dag, muligvis giver et helt andet Resultat med Hensyn til dette 
Spørgsmaal, end en Analyse, der anstilles om et halvt Aar. For 
det andet gjør selve den Methode, hvorved Jernkornene ere 
blevne isolerede, Forholdet aldeles vilkaarligt. Naar der altsaa 
i Analyserne er angivet metallisk Jern, maa en Del af dette 
tænkes i Virkeligheden at have været i Forbindelse med Ilt. 

Til Hovedanalysen benyttedes i I 2.539 Gram, i II 2.5705 
Gram. 


I. IL 
Cu 0.19 0.23 
Fe 82.02 59.77 
Ni 1.39 1.60 
Co 0.76 0.39 
S 0.08 ? 
C 1.27 1.20 
SiO, 0.59 0.39 
Al, О. 1.08 3.79 
Uoploseligt i Saltsyre 8.03 22.23 


I (I) er Kulstofbestemmelsen Middeltal af to, der henholdsvis 
gav 1.24 og 1.31. I samme Analyse søgtes efter Phosphor i 
omtrent 5'/2 Gram, uden at det kunde paavises. I den anden 
Analyse sogtes derimod hverken efter Svovl eller efter Phosphor. 
Da der i (Il) blev en meget betydelig Rest tilbage, meget storre, 
end jeg efter Udseendet af Materialet havde ventet, bestemte 
jeg Kiselsyremengden her, som viste sig at vere 59.61 pCt. 


144 


Da Kiselsyren provedes for sin Renhed, indeholdt den en ringe 
Mengde af andre Stoffer, hvoriblandt lidt Titansyre. Tager 
man i Betragtning, at en Del Lerjord er gaact i Oplosningen, 
viser det sig, at Bjergarten er bleven betydeligt angreben, og 
der kan derfor ikke af den hoje Kiselsyreprocent drages nogen 
Slutning mod den Antagelse, at man her har havt at gjore med 


en Basalt. 


B. Mellemfjorden. 
a. Fra den inderste Del af Fjorden. 


Fra dette ny Findested har jeg undersogt saavel Jern som 
Basalt. 

Jernet. Dette er herfra saavel som fra de folgende Finde- 
steder kun Smedejern, ligesom der i det hele er betydelige 
Overensstemmelser mellem alle de Jernfund udenfor Blaafjeld, 
som Steenstrup har gjort. Det optreder som runde og lang- 
agtige Korn, i Almindelighed indtil en Arts Storrelse eller 
noget større. I sidste Tilfælde er det tidt flere Jernkorn, der 
ere ligesom sammensvejsede til et storre, hvilket man let op- 
dager, naar man vil hamre Jernet ud. Slaar man Basalten 
itu, da holdes de enkelte Stykker ofte sammen af det sejge, 
bøjelige Jern. Jernet er sølvhvidt, meget blødt og særdeles 
strækbart, saa at det lader sig hamre ud til meget tynde Blade 
— saa tynde, som det skal vere —, der overmaade let bevare. 
Aftryk af Hammeren og Ambolten. Ved Udhamringen falde 
gjerne smaa Stykker Basalt ud, der have været indesluttede 
mellem Jernkornene, hvortil man maa tage Hensyn ved Vægt- 
fyldebestemmelsen. Vil man nemlig bestemme Vægtfylden i en 
af selve de smaa, runde Jernklumper, daa faar man som oftest 
en for lav Vægtfylde, selv om man i Forvejen filer Overfladen 
nok saa ren. Ved et Par Forsøg, som Steenstrup og jeg 
anstillede sammen, fik vi saaledes for en Jernklump paa 1.0045 
Gram Vægtfylden 5.84, for en anden paa 0.8885 Gram 7.80, men. 
det viste sig ogsaa, at den første ved Udhamringen afgav en 


145 


betydelig Mengde Basalt, hvorved den lave Vegtfylde blev et 
forstaaelig. Ved Udhamring af den anden Klump steg Vagt- 
fylden til 7.92. i et tredje, ligeledes. udhamret Stykke, der 
vejede 1.4955 Gram, bestemte jeg Vegtfylden til 7.48 ved 17°. 
Denne hoje Vægtfylde er naturligvis betinget dels af den ringe 
Kulstofmengde , hvoraf ligeledes Strækbarheden afhænger, dels 
af Nikkel- og Koboltindholdet. 

Phosphor og Svovl sogtes her sammen i c. 4 Gram efter 
den Methode, der angives i Roses Handb. der anal. Chemie II, 
S. 563, uden at Phosphor kunde paavises. Til Hovedanalysen 
brugtes 2.164 Gram. 


Analysen gav folgende Resultat: 


Cu 0.33 
Fe 93.89 
Ni 2.55 
Co 0.54 
S 0.20 
C 0.28 
SO, 0.46 
Uoploseligt i Saltsyre 1.48 

99.73 


Basalten. Steenstrup har fra dette Findested medbragt 
Jern dels fra fast Klippe, dels fra en løs Blok. Basalten i den 
faste Klippe er tæt og minder meget om den fra Asuk og 
Jernpynten ved Mellemfjorden; ,derimod er den, som findes i 
den løse Blok, nærmest en mellemkornet Dolerit. Overmaade 
interessant er det nu, at i den tætte Basalt finde vi vel under- 
tiden Jernkorn af en Ærts Størrelse, men tillige langt mindre 
Korn, hvorpaa Steenstrup først gjorde mig opmærksom, 
medens vi i Doleriten kun finde store Jernkorn. Da Basalt og 
Jern altsaa heri lettest kunde skilles, valgtes denne til Analysen, 
som gav følgende Resultat: 

IV, 10 


146 


$0. 53.01 
Al O3 15.85 
FeO 11.53 
‚a0 8.72 
MgO 7.51 
Na, О 4.49 
101.11 


Endvidere Spor af Manganilte og Kali. Jernet er kun op- 
fert som Jernforilte, da Jernilterne ikke adskiltes. 

Vi have altsaa her for os en Basalt med en lidt høj Kisel- 
syreprocent, men som dog stemmer godt nok i sin Sammen- 
setning med almindelig Basalt. 


b. Jernpynten. 


Denne Forekomst har ligesom den i det indre af Mellem- 
fjorden en stor Lighed med Jernforekomsten ved Asuk. Ba- 
salten kan her vere plettet paa en lignende Maade som Asuk- 
Basalten, men kan ogsaa gaa over til nærmest at vere en 
finkornet Dolerit. Hvad der er sagt om den Maade, hvorpaa 
Jernkornene sidde i Basalten fra Fjordens indre Del, gjælder 
ogsaa her. Derimod er Jernet ikke saa hvidt og heller ikke 
fuldt saa blodt og strekbart her, hvormed det ogsaa stemmer, 
at Kulstofmængden er lidt storre. Dermed folger ligeledes, at 
jeg heller ikke har faaet en saa høj Vegtfylde, om jeg end ikke 
kan negte, at andre Klumper end de, jeg har benyttet, muligen 
kunne give andre Resultater. I en Prove af udhamret Jern, 
som vejede 0.9625 Gram, var Vegtfylden ved 14° 6.90, i en 
anden paa omtrent 1 Gram, ligeledes ved 14°, 7.57, og da 
Udhamringen gjentoges, fik jeg ved 151/2° 7.55. 


Analysen gav folgende Udfald: 


147 


Cu 0.48 
Fe 92.41 
Ni 0.45 
Co 018 
$ брог 
С 0.87 
SO, 0.90 
Al, O; 0.60 
Uoploseligt 4.57 
100.46 


Phosphor og Svovl sogtes sammen i omtrent 1 Gram paa 
samme Maade som i Jernet fra Fjordens indre Del. Hoved- 
analysen gjordes paa 1.674 Gram. 

Kulstofbestemmelsen er Middeltal af to, der henholdsvis 
gav 1.03 og 0.72 pCt. Materialet hertil var begge Gange ud-. 
pillet for sig. Ret interessant er det at se, hvorledes dette 
Jern ved sin ringere Nikkelholdighed danner en Overgang til 
Jernet fra Asuk. 


C. Asuk. 


Til dette Fund knytter sig den særlige Interesse, at det 
var her, at det forst lykkedes Steenstrup at paavise fast- 
staaende Jern udenfor Blaafjeld, hvorved det allerede dengang 
gjordes i hojeste Grad sandsynligt, at alt Jernet i Basalten var 
af tellurisk Oprindelse"). Det Jern, som dengang blev iagt- 
taget, var fordelt som ganske fine Punkter i Basalten, saa at 
de kun efter en meget omhyggelig Pulverisering kunde isoleres 
ved Hjælp af en Magnetnaal. I de Haandstykker, som Steen- 
strup senere har bragt hjem, findes storre Korn, enkelte endog 
saa store som en Hasselnod. De fleste ere dog kun temmelig 
smaa, mindre end fra de andre Findesteder, og, slaar man en 
af de storre Klumper i Stykker, bliver man noget skuffet ved 


*) Vidensk. Meddelelser fra naturhist. Forening i Kjobenhayn. 1875, S. 296 
10* 


148 


at se, at en stor Del er Basalt, der ligger mellem de ligesom 
sammensvejsede enkelte Jernkorn. Jernet er solvhvidt, serdeles 
blodt og strækbart og havde i nogle udhamrede Korn, der 
vejede 1.056 Gram, Vegtfylden 7.26 ved 12°. 

Ved Sonderslagning af Basalten fik jeg samlet enkelte storre 
og en Del mindre Korn, som anvendtes til Analysen, der gav 
nedenstaaende Resultat. Paa Grund af Vanskeligheden ved at 
udsoge storre Mengder af Materiale blev Svovl ikke bestemt. 
Ved Hovedanalysen oplostes i Kongevand, og Phosphor sogtes 
i denne Oplosning. 


Cu 0.14 
Fe DEG 
Ni 0.34 
Co 0.06 
C 0.96 
SO, 0.68 
AL, ON 0.51 
Uoploseligt 1.90 

99.74 


Af alt Jernet, som er fundet enten i lose Klumper eller 
faststaaende, er dette, som Analysen udviser, det fattigste paa 
Nikkel og Kobolt. Derimod findes der mellem de to gron- 
landske Knive, som jeg har undersogt, og som senere omtales, 
en med en endnu mindre Nikkelprocent. Imidlertid viser dette 


dog, at man maa vere varsom med at benytte Procentmæng- 


derne af Nikkel og Kobolt til Bestemmelse af, hvorvidt lose 
Jernfund eller Jernredskaber ere af «basaltisk» Oprindelse eller 
ej, thi kan Grendsen gaa saa langt ned som her, da kan man 
ikke indse, hvorfor den ikke skulde kunne gaa lengere ned 
endnu, maaske saa vidt, at Nikkel og Kobolt fuldstændigt mangle. 


jet 


re Rn 7 


a I A ni 


TT ^_ 


De andre Fund af faststaaende Jern har jeg ikke under- 
sogt, da det foreliggende Materiale var for ubetydeligt til, at 
der kunde offres noget til kemisk Analyse. 


|. Lostliggende Jern. 
A. Arveprindsens Eiland. 


Medens de af Ross og Sabine i Begyndelsen af Aarhun- 
dredet fra Baffinsbugten hjembragte Jernstykker ere temmelig 
bekjendte, har det veret mindre bekjendt, at Giesecke lige- 
ledes i Aarhundredets Begyndelse har fundet Jern, rigtignok 
langt sydligere, i det egentlige Grønland. Da han slet ikke 
omtaler dette Fund i sin Dagbog, haves der herom kun de 
sparsomme Oplysninger, som Cataloget til hans Samling giver, 
nemlig, at Jernet er fundet i en Torvemose paa Arveprindsens 
Eiland, uden at der tales nermere om, under hvilke serlige 
Forhold. Stykket har et ejendommeligt Udseende, idet det er 
fuldt af Gruber som af Fingeraftryk. Det vejede 410 Gram. 
Af denne Klump blev der savet to smaa Stykker, hvoraf det 
ene brugtes til den kemiske Analyse, medens det andet blev 
slebet, poleret og ætset. Ved Ætsningen fremkom ikke egent- 
lige Widmannstättenske Figurer, men kun utydelige, glinsende, 
solvhvide Figurer i den graalighvide Grundmasse. 

Jernet var overmaade sejgt og haardt at save i, ligesom 
det ogsaa efter Udsavningen var meget vanskeligt at faae det 
slaaet i Stykker. Man kunde tydeligt skjelne et tyndt ydre 
Parti fra det indre, ihvorvel begge bestode af metallisk Jern, 
men det ydre var strekbart og lod sig udhamre til tynde Plader, 
hvorimod det indre gik i Stykker under Hammeren. Paa Grund 
af, at en Analyse mislykkedes, er Kulstofbestemmelsen foretaget 
paa den indvendige Del, men Bestemmelsen af de ovrige Stoffer 
paa de smaa udhamrede Plader. 

Analysen, som anstilledes paa 2.850 Gram, gav folgende 
Resultat: 


150 


Cu 0.06 
Fe 95.67 
Co Spor? 
S 0.09 
C 1.94 
SO, 1.40 
Uoploseligt 1.09 
100.25 


I Filtratet fra Jernet fik jeg efter Tilledning af Svovlbrinte 
og Neutralisation med Ammoniak et saa ringe Bundfald, at det 
ikke var til nogen Nytte at veje det. Ved at prove hele Bund- 
faldet paa engang i Phosphorsaltperlen fik jeg en Perle, der 
saavel i den ydre som i den indre Flamme var blaa, hvilket 
tyder paa Kobolt; men det bliver dog yderst vanskeligt deraf 
at drage Slutninger om dette Jerns Oprindelse. Kobolt tyder — 
ganske vist paa et Sammenheng med de andre Jernfund; men 
en saa forsvindende Mengde Kobolt kunde igjen vise hen til 
en europæisk Herkomst я hvis ikke de Betragtninger, der еге 
udviklede ved Omtalen af Asukjernet, atter kunde gjore den 
modsatte Gisning mulig. 

Havde man blot kunnet finde fastsiddende Bjergart, vilde 
Sporgsmaalet maaske derved vere afgjort, men trods omhyggelig 
Eftersogning har jeg ikke kunnet opdage saadant. 


В. Niakornak. 


Dette Jern er det bedst kjendte af de tidligere fundne lose 
Stykker «Meteorjern», idet det er undersogt baade af Forch- 
hammer?) og af Lawrence Smith?). Det blev indleveret til 
Museet af Dr. Rink, der paa sin Rejse i Nordgronland 1848—51 
modtog det i en Eskimohytte mellem Jakobshavn og Ritenbenk 


1) Overs. over Vidensk. Selsk. Forh. 1854. S. 1. 
2) L.c. Sertryk. 5. 38. 


151 


af en Gronlender, som havde fundet det */2 МИ Syd for sin 
Bopæl i Nærheden af Stranden paa en rullestensrig Slette, gjen- 
nem hvilken Anoritok-Elven udmunder i Havet. Rink blev ved 
de klimatiske Forhold, nemlig Sne om Vinteren og Oversvem- 
melse om Sommeren, hindret fra at undersøge denne Slette 
nærmere. 

Dr.Rink fandt hele Massens Vægtfylde 7.00 og Vægtfylden 
af nogle smaa Brudstykker 7.02, Forchhammer fandt den 
ligeledes for nogle smaa Brudstykker = 7.073 ved 15° С. 
Lawrence Smith fik for det pulveriserede Jern 7.60, og et 
Forsøg, som jeg anstillede paa et Brudstykke, der vejede 2.7875 
Gram, gav mig. 7.29. 

Jernet er meget haardt, har kornet Brud og viser af og til 
Gjennemgange. Ved Ætsning giver det smaa, mindre regel- 
mæssige Widmannståttenske Figurer. Det vejede oprindelig 
10%» Kilogram. Til Sammenligning med min Analyse (I) skal 
jeg ogsaa meddele Forchhammers (II) og Smiths (Ш: 


I. IL. Ш. 

Cu 0.16 0.45 0.18 
Fe 92.46 93.39 92.45 
Ni 1.92 1.56 2.88 
Co 0.93 0.25 0.43 
Pl) 0.07 0.18 0.24 
S 0.59 0.67 1.25 
C eld: 1.69 1.74 
$0. 0.24 0.38 1.31 
Uoploseligt 1.09 ame — 
100.57 | 98.57 100.48 


Der findes, som man seer, nogle Uoverensstemmelser mel- 
lem Analyserne, der dog næppe kunne hidrore fra Fejl; men 
snarere maa vise, at Jernet ikke er homogent helt igjennem. 


*) Phosphor blev i min Analyse velvilligst bestemt af Assistent 0. Chri- 
stensen. 


152 


Min Kulstofbestemmelse er et Middeltal af to, der gav hen- 
holdsvis 3.02 og 3.20 pCt. Ved to andre Forsog, hvorved Kul- 
stoffet forbrændtes i Ilt, fik jeg kun 2.64 og 2.83 pCt. Mel- 
lem Jernet fra Blaafjeld findes netop lignende haarde, kulstofrige 
Varieteter, og ligesom der ikke kan vere Tvivl om, at Jernet 
stammer fra den nordgronlandske Basalt, saaledes er det ogsaa 
meget sandsynligt, at det kan vere fra Blaafjeld og er af Gron- 
lenderne fort derhen. En Lighed, der gjenfindes ved Jernet 
fra Fortunebay, er Udsivningen af Jernchlorure, der ogsaa her 
iagttoges paa friske Brudflader. 

Forchhammer bemerker ved sin Omtale af dette Fund, 
at «paa et Sted fandtes Spor af et jordagtigt Mineral, men man 
kunde ikke bestemme, om dette var et ved Rusten til Jernet 
fæstet Stykke af Slettens Traprullesten, eller om det skulde be- 
tragtes som Resten af en stenagtig Masse, der oprindelig havde 
omgivet Jernet». Efter disse Ord maa man antage, at der ikke 
har veret nok til at anstille en Analyse derpaa, og den mikro- 
skopiske Undersogelse var paa den Tid ikke vidt nok frem- 
skreden til at kunne afgjore et saadant Sporgsmaal. Det lyk- 
kedes mig endnu paa et Sted at finde Spor af en saadan frem- 
med Stenart, der var krystallinsk, men desverre kun kunde 
faas i saa smaa Splinter, at de ved Forsog paa Slibning gik i 
Stykker og bleve til Pulver. Rimeligvis har det veret en Smule 
Basalt. 


С. Fortunebay. 


En Jernklump, der vejede 11844 Gram, fandtes 1852 ved 
Fortunebay paa Disko af Lege Rudolph og indsendtes af ham 
til Universitetsmuseet. Forchhammer har herom kun givet 
et Par mindre Meddelelser!) uden at give nogen Analyse, 
idet han dog lover en udforligere Beretning om dette Jernfund 


1) Oversigt over Vidensk. Selsk. Forh. 1860. S. 122. Forh. ved det Skan- 
dinav. Naturforskermode 1856, Ъ. 152. 


153 


sammenlignet med det ældre fra Niakornak. Han maa imidlertid 
vere bleven forhindret heri, da en saadan Beretning ikke senere 
er kommen. 

Medens fra forst af den hele Jernklump har veret vanske- 
lig at slaa Stykker af, gaa selve disse mindre Stykker let itu 
under Hammeren, hvorved man faar dels et grovt Pulver, be- 
staaende af smaa, kantede Stykker med en fuldstendig Magnet- 
kisfarve, dels et finere, mere sprodt Pulver. Jernet har dog 
intet med Magnetkis at gjore; det indeholder kun en ubetydelig 
Mengde Svovl, hvorfor man ogsaa ved Opløsning i Saltsyren 
kun faar en meget svag Svovibrintelugt. Ved Polering og Æts- 
ning faas nogle Figurer, der dog ikke ere meget tydelige. 

Hovedanalysen anstilledes paa 2.4005 Gram. Jernet har 
folgende Sammensetning: 


Cu 0.20 
Fe 92.68 
Ni 2.54 
Co 0.58 
{ $ 0.01 
C 2.40 
SO, 0.31 
Uoploseligt 0.08 
98.80 


Phospor kunde ikke paavises i omtrent 61/2 Gram. Jer- 
nets Vegtfylde bestemtes paa et Brudstykke, som vejede 5.6054 
Gram, hvorved jeg fik 7.19 ved 161/:°. Kulstofmængden er 
Middeltal af to Bestemmelser, der henholdsvis gave 2.38 og 
2.41 pCt. Paa friske Brudflader bemerkedes Udsivning af Jern- 
chlorure. 

Som Analyserne vise, er der en fuldstendig Overensstem- 
melse mellem Jernfundene fra Niakornak og Fortunebay. For 
det sidstes Vedkommende gjør tilmed selve Findestedet paa 
Disko-Kysten, ikke saa langt fra Blaafjeld, det i højeste Grad 


154 


sandsynligt , at Jernet stammer derfra, hvad forøvrigt allerede 
Nordenskiøld bemærker. j 

Rester af fastsiddende Basalt kunde ikke findes paa dette 
Jern. 


D. Fiskernæs. 


. Medens Jernet fra Niakornak og Fortunebay samt det 
Pfaffske Jern fra Jakobshavn") — man kan til Ned ogsaa med- 
tage Gieseckes Fund — paa en naturlig Maade gruppere sig 
om den nordgronlandske Basaltformation, er der noget mere til- 
syneladende uforklarligt ved nerverende Fund, som Museet i 
1853 modtog fra Dr. Rink, der atter havde faaet det fra Hr. 
Motzfeldt. Forchhammer berorer det paa to Steder?), men 
har ikke undersogt det nermere, og dog er dette Jern, der 
frembyder adskillige Lighedspunkter med det fra Ekaluit, ube- 
tinget det interessanteste af de lose Klumper. Forchhammer 
selv bemerker allerede, at dets Forekomst vækker ikke ringe 
Tvivl om dets meteoriske Oprindelse. 

Jernet bestaar nu af to smaa Klumper, der tilsammen veje 
с. 153 Gram. I Virkeligheden er dette en Dolerit, hvorigjennem 
metallisk Jern forgrener sig, saa at man paa en sleben Flade 
seer afvexlende Dolerit og Jern mellem hinanden. Der vil der- 
for blive meddelt en Analyse af begge Dele. 

Jernet er i høj Grad strekbart, hvorved det adskiller sig 
fra de andre lose Blokke, fraregnet de ydre Partier i Gieseckes 
Jern. Vegtfylden fandtes for nogle udbankede smaa Plader, 
som tilsammen vejede 0.960 Gram, at vere = 7.06. I Hoved- 
analysen, der anstilledes paa 1.962 Gram, opløstes Jernet i 
Kongevand, og Phosphor sogtes i denne Oplosning uden at 
kunne paavises. Analysen gav dette Resultat: 


LC 
D 


1) Svenska Vet. Förh. 1870. S. 1069. 
2) Oversigt over Vid. Selsk. Forh., 1854, $. 4, og Almenfattelige Naturskild- 
ringer, udgivne af GC. Lütken, Ъ. 220 i en Anmerkning. 


155 


Cu 0.36 
Fe 92.23 
Ni 2.73 
Co 0.84 
C 0.20 
SO, 0.64 
4Al,O, 0.64 
Uoploseligt 1.99 
99.08 


For ikke at bruge for meget af Jernet søgte jeg ikke efter 
Svovl. 

Doleriten. Om Resultaterne af en mikroskopisk Under- 
sogelse af denne har Steenstrup velvilligst meddelt mig fol- 
gende Oplysninger: «Г et с. 18 Kvadratmillimeter stort Præparat 
af den Bjergart, der findes i Jernet fra Fiskernes, saas en fin- 
kornet Grundmasse vesenlig uden «Basis», der bestaar af smaa 
Krystaller af en triklinisk Feldspath, omgivne af afrundede Korn 
af Augit, Olivin og grenede Partier af Magnet- eller Titanjern. 
Gjennemsnittet af Storrelsen af disse Smaakrystaller er indtil 
0.37", — 7 større Krystaller af en triklinisk Feldspath, der have 
en Længde af indtil 1.5™™, ligge spredte i Grundmassen, hvis 
Smaakrystaller have ordnet sig om dem. — Saavel hele Prepa- 
ratet som de enkelte Smaakrystaller, serligt Olivinkrystallerne, 
have et meget frisk Udseende, og Bjergarten er ikke til at 
skjelne fra en almindelig storkornet Basalt (Dolerit) fra Nord- 
grønland, hvorfra den rimeligvis ogsaa hidrører». 

Med den mikroskopiske Undersøgelse stemmer Analysen, 
der kun foretoges ved Sønderdeling med kuls. Natron, saa at 
Alkalierne ikke ere bestemte. 


SiO, 50.64 
Al, 0; 15.98 
FeO 14.92 
CaO 9.39 


Мао 5.14 


156 


Om Jernets Hjemsted kan der efter alt dette ikke vere 
Tvivl. At det er fort saa langt bort, mindst 90 Mil, bliver for- 
staaeligt, naar vi huske, at det er Smedejern. Efterat Steen- 
strup har fundet Jern i Gronlendergravene ved Ekaluit, og 
man derved har faaet at se; hvor stor Pris Gronlenderne satte 
paa dette Metal, bliver det forstaaeligt, at et lignende Stykke 
ogsaa ved Menneskehaand kunde bringes saa langt bort. 


E. Ekaluit. 


Medens det fra de af Ross og Sabine og senere af 
mange andre gjorte Fund var bleven bekjendt, at Grønlænderne | 
ejede Værktøj, særligt Knive af strækbart, udhamret Jern, er 
det først ved Steenstrups sidste Undersøgelser blevet godt- 
gjort, hvorfra dette Jern skriver sig, da han i en Grønlænder- 
grav ved Ekaluit fandt 9 Stykker Basalt med metallisk Jern i 
smaa Klumper. Det er i Virkeligheden ikke muligt at opdage 
nogen væsenlig Forskjel mellem den Maade, hvorpaa dette Jern 
sidder fast i Basalten, og Forekomsten ved de andre Findesteder 
for faststaaende Jern. Е | 

Analysen, der anstilledes раа 1.562 Gram, gav folgende 
Resultat: 


Cu 0.23 
ИИ т 94.11 
Ni 2.85 
Co 1.07 
Uoploseligt 0.61 

98.87 


Paa Grund af den ringe Mengde Materiale sogtes der ikke 
efter Phosphor, Svovl og Kulstof. At det sidste er tilstede i 
ringe Grad, skjonnedes af den svage Kulbrinteudvikling, der 
opstod ved Jernets Oplasning i Saltsyre. 

Jernet er Smedejern, og de smaa Kugler lade sig med stor. 
Lethed hamre ud til Plader af en 25-Ores Storrelse. Professor 


— 


Jap. Steenstrup har for en Del Aar siden beskrevet nogle | 
Gronlænderknive !), hvis skærende Del bestod af en Række smaa 
Jernplader af en 25-Øres Størrelse, der vare anbragte i en Rille 
paa et Stykke Ben, hvoraf den ene Ende da benyttedes som 
Skaft. Professor Johnstrup fandt i en saadan lille Jernplade 
indtil 3 pCt. Nikkel. Vi se nu tydeligt Rækkefølgen, først 
Jernet i fast Fjeld, derpaa i mindre, losslagne Stykker Basalt, 
som Gronlenderne give deres Dode med i Graven, — et tyde- 
ligt Bevis paa disse smaa Jernklumpers Betydning for dem —, 
og endelig se vi selve Redskabet med det forarbejdede Jern. 
Forarbejdningen er rigtignok kun en simpel Udhamring. Hertil 
slutte sig saa de to neste Analyser. 


F. Grønlandske Knive. 


De her undersøgte Knive ere af en anden Type end den 
ovenfor beskrevne og vise langt mere Lighed med de euro- 
pæiske. Et noget større Stykke Jern er hamret ud til et Knivs- 
blad af en lignende Form som den, vi nu benytte. Kun er 
Bladet ikke fastgjort ved en Nagle, men dets ene Ende er 
stukket ind i Skaftet. Ved denne Fremgangsmaade har altsaa 
Grønlænderne ikke kunnet lade sig nøje med saa smaa Stykker 
Jern som ved den første Type, og, da det havde en Del Inter- 
esse at faae at vide, hvorvidt man virkelig havde kunnet skaffe 
indenlandsk Jern af en saadan Størrelse, eller om det ikke var 
af europæisk Oprindelse, gik jeg med Glæde ind paa Professor 
Steenstrups Anmodning om ogsaa at gjøre disse Knive til 
Gjenstand for en Undersøgelse, saa meget mere, som jeg der- 
ved fik en interessant Tilføjelse til mit Materiale, hvad Analy- 
sernes Udfald vil vise. 


*) Jap. Steenstrup: Sur l'emploi du fer météorique par les Esquimaux 
de Groenland (Compte-rendu du congrès internat. d’anthropol. et d'ar- 
chéol. préhist. Bruxelles. 1872). 


158 


Den første Kniv (I) er fundet paa Hundeeiland, der ligger 
mellem Disko og Egedesminde; den anden (Il) ved Sermermiut 
ved Jakobshavn. 

Ved Analyserne bestemtes kun Kobber, Nikkel og Kobolt. 
Resultatet er folgende: | 


1. Il. 
Cu 0.18 Spor 
Ni 7 
M ae 7.76 
Co 0.56 


Begge Knivene vare to Tommer og en Linie lange og be- 
stode af solvhvidt Jern, hvorpaa en Ætsning, som var foretaget, 
inden jeg modtog dem, havde frembragt smukke, bugtede, op- 
hojede Linier. Den ene af Knivene (If) var omgivet paa visse 
Partier af en voxagtig, gronlig Masse, hvis Farve uden Tvivl 
skyldtes Nikkel fra Kniven, som var bleven iltet. Til Analysen 
benyttedes i I 1.139 Gram, i Il 2.949 Gram. Hele Kniven I 
vejede с. 3.1 Gram, og hele Kniven II с. 6.1 Gram. I I paa- 
vistes et tydeligt Spor af Kobolt sammen med Nikkel i over- 
vejende Mengde. å 

Det vår saa meget interessantere at faae undersøgt disse to 
Jernstykker, som jeg derved fik Grændsen for Nikkelholdigheden 
udvidet til begge Sider. I I finde vi den samlede Mængde 
Nikkel og Kobolt 0.23 pCt., hvilket er endnu mindre end i 


Jernet fra Asuk, der dog naaede 0.40 pCt. — naar Gieseckes 
Jern fraregnes, er det den mindste Procentandel, der forøvrigt 
er fundet —; i II se vi en samlet Mængde = 8.32, der med en 


Procent overstiger den største hidtil fundne Mængde. L. Smith 
fandt nemlig i det strækbare Jern fra HS SØER 6.50 pCt. Nikkel 
og 0.79 pCt. Kobolt. 

Jeg undersøgte forst Kniven med den ringe Nikkelmengde 
og tvivlede derfor om, hvorvidt virkelig dette var nok til at 
afgjore, om Jernet stammede fra Basalt, uagtet ganske vist de . 
Mengder af Nikkel og Kobolt, som man hidtil har paaviist i 


159 


kunstigt tilvirket Jern!), endog i Forhold hertil ere forsvindende. 
Desto heldigere var det, at jeg i den sidste Kniv traf en saa 
enestaaende Nikkelholdighed, da dermed Spørgsmaalet om, hvor- 
fra dette Jern stammer, er uimodsigeligt afgjort. 

Mærkeligt er det, at Kobbermængden i den anden Analyse 
er meget lille, næsten umærkelig, men endnu mere overraskende 
er det, at Koboltmengden ingenlunde tiltager i samme Forhold 
som Nikkelet, — om end noget lignende er Tilfældet i den 
ovenfor anførte Analyse af L. Smith. 


Til Oversigt meddeles paa den følgende Side en Sammen- 
stilling af alle Jernanalyserne. Man vil heraf se, at medens 
den ringe Kobbermængde holder sig temmelig konstant, ere 
Nikkel- og Koboltprocenterne, især den første, meget variable. 
Kulstofmængden kan ligeledes forandre sig ret betydeligt, til- 
dels ogsaa Svovlmængden. 


1) Weiske: Über den Kobalt- und Nickelgehalt des Eisens (Journ. f. prakt. 
Ch. 1866, S. 479). 


160 


Oversigt 


over 


Analyser af det i Grønland fundne telluriske Jern. 


| 
Blaafjeld. Mellemfjord. Asuk. 
Disko. Disko. Disko. 

Cu 0.16, 0.16 0.19 0.23 0.33 0.48 0.14 

Fe Cia Oily Xia Hoye 93.89 92.41 95.15 

№ И ON Ey 60 2.55 0.45 0.34 

Со 0.53 0.51 0.16 0.39 0.54 0.18 0.06 

S OO O28 0652 0.20 Spor 2 

C IE ala ote eo 0.28 0.87 0.96 

Sid, 0.31 0.46 0.59 0.39 0.46 0.90 0.68 

Al,O, (eon FODS AR 08 399 — 0.60 0.51 

Uopl. 2 Фи’ ‘909 222 1.48 4.57 1.90 

Arvepr. |Niakornak!)| Fortunebay| Fiskernæs | Ekaluit Gronlandske 

Eiland. |Jakobsh. D. Disko. |GodthaabD.| Nugsuak. Knive. 
Cu 0.06 0.16 0.20 0.36 0.23 Spor 0.13 
Fe one gone 92.68 92.23 94.11 ? ? 
Ni — 1.92 2.54 2.78 2.85 о 
Со Spor ? 0.93 0.58. 0.84 1.07 De 
IS 0.09 0.59 0.01 — ? ? ? 
C 1.94 3.11 2.40 0.20 ? ? ? 
SiO, 1.40 0.24 | 0.31 0.64 — ? ? 
Al. O, — = == 0.64 — ? ? 
Uopl. 1.09 1.09 0.08 1.99 0.61 ? ? 

Il. Graphitholdig Feidspath. 


Da Dr. Nauckhoff i sin Tid anstillede sine saa omhygge- 
ligt udforte Analyser paa Jernet og Bjergarterne fra Blaafjeld, 
valgte han dertil uheldigvis en Rekke-saa lidet skarpt over- 
for hinanden karakteriserede Prøver, at det deraf næsten 
er umuligt at danne sig et Overblik over Forholdene. Sammen- 
ligne vi imidlertid Analyserne, viser det sig, at flere, især Nr. 7, j 


1) Heri tillige 0.07 pCt. Phosphor. 


161 


8, 9 og 10, have en Del Lighed indbyrdes saavel i Resultatet 
af Masseanalysen som i den mineralogiske Sammensætning. 
Karakteristisk for disse 4 Prover er især en lav Kiselsyre- og 
hoj Lerjordmengde; endvidere Tilstedeverelsen af et rodt Mi- 
neral, som Nauckhoff antager for Spinel, samt tildels ogsaa 
af Graphit. Nauckhoff har dog ikke lagt synderlig Vegt paa 
Graphitens Forekomst, men Lawrence Smith har derimod 
gjort «la dolerite graphitique», som han kalder den, til Gjen- 
stand for en særlig Undersøgelse"). Et af Stridspunkterne var 
dengang, hvorvidt Bjergarten ved Blaafjeld indeholdt Anorthit 
eller ej, et Sporgsmaal, der saavel af Steenstrup som af L. 
Smith besvaredes benegtende. Dr. Törnebohm, der foretog 
sine Undersogelser omtrent samtidigt med L. Smith, og som 
under Mikroskopet studerede netop de samme Prover, som 
Nauckhoff tidligere havde analyseret, har imidlertid under 
Naynet «Anorthitfels» udskilt visse graphitholdige Partier, — og 
det netop de samme, som L. Smith har undersogt saavel 
kemisk som optisk uden at have fundet Anorthit deri. Det er 
Dr. Törnebohms Fortjeneste at have henledet Opmerksom- 
heden herpaa, men, da de forskjellige Resultater endnu staa 
mod hinanden, har jeg dog troet at burde gjenoptage denne 
Undersøgelse. 

Hertil har det ogsaa været en Bevæggrund, at denne ejen- 
dommelige Bjergart, der i mindre Partier findes indesluttet i 
den egentlige Basalt og Dolerit, ingenlunde findes ved Blaafjeld 
alene, men trofast følger Jernet ved de andre Findesteder, saa 
at der nødvendigvis maa være en Forbindelse mellem disse to. 
Heri findes tillige altid de rødlige Korn, der ligeledes have givet 
Anledning til forskjellige Tydninger. Medens Nauckhoff 
gjætter paa Spinel, hvilket ogsaa er rigtigt, anser Smith dem 
for Korund, som Følge af saavel optiske som kemiske Forsøg. 
Paa de Prøver, som jeg har undersøgt, havde Feldspathen altid 

4) L. с. 5. 30, 32 1. 
IV. 11 


162 


udmerket spejlende Gjennemgange, selv naar den var meget 
sterkt indsprengt med Graphit. Denne kan vere indblandet i 
storre eller mindre Mængder, undertiden i saa hej Grad, at 
Bjergarten mere har Karakter af en uren Graphit end af en 
graphitholdig Feldspath. Jeg har underkastet denne Bjergart, 
saavel fra Blaafjeld som tildels ogsaa fra Nuk, en nærmere 
Undersogelse. Naar jeg har undersogt Fjeldspathen fra Nuk 
og ikke fra et af de andre Findesteder, hvorfra tillige Jernet er 
undersøgt, hvilket kunde synes underligt, da er det af Grunde, 
som skulle blive nermere angivne nedenfor. 

Steenstrup og L. Smith, der i sin Tid negtede Anor- 
thitens Tilstedeværelse ved Blaafjeld, have betegnet Feldspathen 
som Labrador. De have begge forsøgt at behandle Slibe- 
prover med concentreret Saltsyre uden nogen Virkning; Smith 
har tillige behandlet den pulveriserede Bjergart med Saltsyre 
uden at kunne paavise Kalk i Oplosningen, hvilket upaatvivleligt 
vilde vere sket, hvis man havde havt at gjore med Anorthit. 
Grunden hertil er vistnok, at disse Forseg, for en stor Deli 
hvert Fald, ere anstillede paa selve Basalten, men ikke paa den 
graphitholdige Feldspath (Anorthitfels), idet Sporgsmaalet den- 
gang drejede sig om, hvorvidt man havde Basalt eller Eukrit 
for sig. 

Jeg har derfor prøvet at behandle noget over 3 Gram af 
denne Stenart med kold, 24-procentholdig Saltsyre i c. 48 Timer 
under Omrering af og til. Herved opløstes foruden betydelige 
Mengder af Jernilte og Lerjord 4.2 pCt. Kalk samt lidt Mag- 
nesia. Det forekommer mig, at først dette Forsøg er aldeles 
afgjorende, saa at virkelig denne trikline, af Saltsyre let зоп- 
derdelelige Feldspath maa ansees for Anorthit. Steenstrup 
har forsogt at slibe en Prove af det selvsamme Haandstykke, 
som brugtes til Analysen, og at legge denne i Saltsyre i et 
Glas, der i den ene Ende var trukket fladt ud, saa at man 
kunde legge selve Glasset under Mikroskopet og derved folge 
Indvirkningen, efterhaanden som Feldspathen angrebes. Slibe- 


163 


proven gik lidt efter lidt i mindre Stykker; men man kunde i 
hvert Stykke iagttage, hvorledes der dannede sig ligesom Gange 
af et Stof, der ikke polariserede Lyset, og hvorledes disse Gange 
efterhaanden udvidede sig, saa at de uangrebne Partier bleve 
mindre. At dette amorphe Stof, som dannede sig og som ikke 
polariserede Lyset, skulde vere Kiselsyre alene, syntes tvivl- 
somt, da Slibeproven vel ellers vilde vere bristet efter hver af 
de omtalte Gange; men,.at Feldspathen i ethvert Fald blev an- 
greben, er sikkert nok. 

Jeg kommer dernæst til de røde Korn, efter Nauckhoff 
og Törnebohm Spineller, efter L. Smith Korund, skjondt 
sidstnævnte Forsker ogsaa som Folge af «kemiske Kjendetegn» 
anseer Spinellens Tilstedeværelse for mulig. I Virkeligheden 
tale saavel de kemiske som de optiske Kjendetegn herfor, 
og underligt nok, er det undgaaet den udmerkede ameri- 
kanske Videnskabsmands Opmerksomhed, at de redlige Korn 
under Mikroskopet vise sig morke i alle Stillinger for krydsede 
Nicols, hvilket netop kunde tale for, at man havde at gjøre 
med et regulert krystalliseret, ikke med et hexagonalt Mineral. 
Jeg maa dog tilfoje, at Professor Smith ogsaa selv bemerker, 
at Mineraliet sandsynligvis er Korund, «quoique les observations 
optiques ne soient pas certaines». 

For at isolere Spinellen har han anvendt to Methoder. 
Forste Gang blev Graphiten forbrendt i en Iltstrom, og den 
glodede Rest smeltet med kulsure Alkalier, hvortil var sat lidt 
kaustisk Natron. Den smeltede Masse behandledes med Vand 
og Saltsyre, paa den uoploste Rest gjentoges Smeltningen og 
Behandlingen med Syre, hvorved lidt blev tilbage, der kun gav 
sig for surt svovisurt Kali og havde folgende Sammensetning: 


SiO, 0.95 
Al, Os 92.02 
Fe, Оз 3.25 
MgO 2.68 

98.90 


14” 


164 


I et andet Forsog behandledes Bjergarten med Flussyre, 
derpaa glodedes Graphiten bort i Ilt — hvilket tog meget lang 
Tid —, derpaa smeltedes med kuls. Natron o.s.v., og i Resten 
fra alle disse Operationer fandtes 98 pCt. Lerjord. Allerede 
Forskjellen i Lerjordsprocenten er her paafaldende. At der i 
‚forste Analyse tillige er fundet Magnesia, er udentvivl de kemiske 
Kjendetegn, hvoraf Smith slutter til Spinellens Tilstedeverelse. 

Det forekom mig nu strax tvivlsomt, hvorvidt Spinellen, 
hvis man virkeligt havde at gjore med Spinel, kunde gaa uskadt 
gjennem disse voldsomme Processer, og jeg provede derfor en 
anden Maade at isolere den paa, hvilket ogsaa lykkedes fuld- 
stændigt. | 

Sættes nemlig Bjergarten, som ikke Бог vere altfor fint 
pulveriseret, i smaa Mængder efterhaanden til en Blanding af 
Salpeter og kulsurt Natron, som holdes smeltet ved stærk 
Varme, f. Ex. over en Gasbleselampe, da iltes Graphiten, sam- 
tidig med at Silikaterne sonderdeles, alt i meget kort Tid, og 
Massen udludes efter Afkjoling med en forbausende Lethed. 
Efter Udludning med varmt Vand nogie Gange og efter nogle 
Behandlinger med sterk Saltsyre, derpaa med fortyndet Flus- 
syre, er Spinellen fuldstændigt isoleret. 12 Gram af Bjergarten 
gave mig ved denne Behandling omtrent 1 Gram Spinel som 
haarde, sorte Korn, der i gjennemfaldende Lys ere rode. 
Legges de i Canadabalsam og sees under Mikroskopet, vise de 
sig ogsaa her røde og fuldstændigt friske, og det er over- 
hovedet ikke muligt da at opdage nogensomhelst Forskjel 
mellem disse og dem, der endnu sidde i Bjergarten. Haard- 
heden er storre end Kvartsens, og Vegtfylden omtrent 3.45. 

Til Analysen pulveriseredes Mineraliet i en Staalmorter. 
Det metalliske Jern, som herved bragtes ind, blev udtrukket 
med svag Saltsyre, hvorpaa jeg fandt folgende Sammensætning 
i 0.2995 Gram: 


> - 
es ФА ee ee ne ee ee 


$0. 0.20 
Al,O,(Fe,0,) 80.60 
Сто Оз 1.24 
MgO 19.11 

| 101.15 


Desverre spildtes noget af den Oplosning, hvori Jernet 
skulde have veret titreret, men saa meget kunde med Sikkerhed 
skjonnes, at der fandtes nogle Procent Jern. Dette er i Ana- 
lysen opført som Tveilte sammen med Lerjord, men maa natur- 
ligvis i Virkeligheden findes som Forilte, hvilket ogsaa forklarer 
Overskuddet i Procentmengden. I en forelobig Analyse, hvortil 
anvendtes 0.4805 Gram, fandt jeg 19.57 pCt. Magnesia. Lægges 
altsaa til c. 19 Procent Magnesia nogle Procent Jern, vil man 
faae mellem 20 og 30 Procent (eller maaske lidt mere) sterke 
Baser i Forbindelse med henved 70 pCt. Lerjord og 1 pCt. 
Chromtveilte, hvorfor jeg ikke tager i Betenkning at erklere 
Mineralet for en virkelig chromfarvet Spinel. 

Jeg har endvidere undersøgt hele Bjergarten, idet først 
Graphiten blev glodet bort i en Iltstrom og bestemt som Kul- 
syre. Derved fandt jeg: 

Graphit 6.78 
Rest 93.22 
100.00 


Resten var i Virkeligheden mindre, og altsaa Glodningstabet 
betydeligt storre, nemlig 10.28 pCt.; der maa altsaa vere bort- 
gaaet andet end Kulstof. Resten blev sonderdelt med kulsurt 
Natron og havde følgende Sammensætning: ч 


SiO, 39.75 
Al, 0, 26.08 
Cr, Og 1.23 
903 12.33 
CaO 12.01 


MgO 4.51 


166 


Det lykkedes mig ikke her at isolere Spinellen, der rime- 
ligvis er bleven angreben ved den langvarige Glodning i Ilt, som 
var nodvendig for at forbrende Graphiten, og som varede i 
c. 20 Timer. Magnesia- og Chrommengden, hvilken sidste 
synes noget hoj, stammer derfor, i alt Fald for en Del, fra 
Spinellen. 

Tager man i Betragtning, at saavel Graphiten som de 
andre Bestanddele i denne merkelige Bjergart vistnok aldrig 
forekomme i de samme relative Mengder, — L. Smith fandt 
saaledes 17.50 pCt. Graphit —, kan man naturligvis ikke vente, 
at Analyser af forskjellige, ja endog blot af samme Haand- 
stykker skulle give ens Resultater. Det vil derfor vere af 
Interesse at sammenligne de Analyser, der helt eller tildels ere 
anstillede paa denne Stenart, hvorfor jeg nedenfor anforer dels 
i Uddrag Nauckhoffs Analyser 7, 10, 9 og 8 (i denne Orden 
som I, II, Ш, IV), sammenstillede med min egen og L. Smiths. 
Kun maa det huskes, at Graphiten i de to sidste er bortskaffet 


i Forvejen. 
Nauckhoff. Smith. Lorenzen. 
RE — 
I. IL. Hl. IV. 


SiO, 34.72 37.92 44.94 36.59 34.16 39.75 
Al,O, 31.83 32.36 22.20 19.18 33.85 26.08 


Cr,0O; — 0.08 — — — 1.23 
ao er — — Se 12.33 
FeO 5.53 4.02 9.45 14.85 - 17.00 — 
CaO OR esr 11.01 8.73 8.80 12.01 
MgO 9.35 2.86 4.98 7.24 4.23 4.51 
C 0.53 6.90 3.35 2.55 


Mellem disse forovrigt noget ulige Resultater er der dog 
nogle Overensstemmelser, nemlig den lave Kiselsyreprocent, den 
hoje Lerjord- og tildels Kalkprocent. 

For at se, hvorvidt de her fundne Forhold stemmede med, 
hvad der kunde iagttages ved andre Jernfindesteder, undersogte 
jeg ogsaa Feldspathen fra Nuk i Wajgattet. Steenstrup havde 


167 


lagt Mærke til, at paa visse Steder kunde de røde Spineller 
forekomme sammen med et vingult Mineral, hvoraf der intet- 
steds fandtes saa meget som ved Nuk, om det end var tvivl- 
somt, at man endog herfra kunde faae nok til en Analyse. Dette 
var imidlertid Aarsagen til, at jeg valgte denne Feldspath til 
Undersøgelse, uagtet jeg ikke har analyseret noget Jern fra 
dette Sted. For at isolere Mineralierne — og det forekom fra 
først af sandsynligt, at det gule Mineral ogsaa var Spinel =, 
anvendte jeg den tidligere beskrevne Methode, og jeg tog om- 
trent 30 Gram i Arbejde. Da Mineralierne her kun forekom i 
ubetydelig Mængde, forøgede dette Vanskelighederne ved Opera- 
tionerne i høj Grad, og jeg fik ogsaa kun saa lidet ud, at det 
slet ikke kunde forslaa til en Analyse. Ved at lægge de gule 
Korn i Canadabalsam og prøve dem i polariseret Lys viste det 
sig, at de polariserede Lyset stærkt og derfor ikke kunde an- 
sees for Spinel. De syntes at være fuldstændig friske, men 
hvoraf de bestode, om det maaske er Kvarts eller maaske noget 
helt andet, kan jeg ikke afgjøre. 

For at prøve, om Feldspathen i denne Bjergart, der for- 
øvrigt ikke indeholdt saa meget Graphit som den fra Blaafjeld, 
ogsaa skulde være Anorthit, behandlede jeg ligesom ovenfor en 
vis Mængde — her 3.044 Gram — med kold, 24-procentholdig 
Saltsyre i c. 48 Timer under nogen Omrøring af og til. Her- 
ved opløstes, ligesom ovenfor, store Mængder af Jernilte og 
Lerjord, lidt Magnesia og endvidere 0.043 Gram eller 1.41 pCt. 
Kalk. Der er altsaa ikke her bleven" opløst nær saa meget 
Kalk som i Prøven fra Blaafjeld, men dog vist nok til, at man 
ogsaa tør antage denne Feldspath for Anorthit, naar man tillige 
tager de øvrige Ligheder med den graphitholdige Feldspath fra 
Blaafjeld i Betragtning. 


Det har været nødvendigt her at gaa nærmere ind paa 
Sammensætningen af denne graphitholdige Feldspath paa Grund 


168 


af den noje Forbindelse, hvori denne ejendommelige og inter- 
essante Stenart staar til Jernet. Det synes nemlig sikkert, at 
vil man forklare Jernets Oprindelse, da kan dette ikke lade sig 
gjore, uden at man samtidigt forklarer, hvorfra den dertil knyt- 
tede Bjergart er kommen. At Jernet skulde vere af meteorisk 
Oprindelse, vil næppe nogen lengere paastaa efter Steen- 
strups sidste Opdagelser. Der bliver da tilbage enten at 
tenke sig Jernet fort op med Basalten, da den i flydende Til- 
stand brod frem fra Jordens indre, eller at tenke sig det dannet 
under eller efter Frembruddet ved en Reduction af de jern- 
rige Forbindelser i Basalten, serligt Magnetjernsten og Olivin. 
Tenker man sig nu med Dr. Törnebohm!), hvad der synes 
plausibelt, at den graphitholdige Feldspath stammer fra en 
kalk-, lerjord- og, det kan vel tilfojes, kulstofrig Mergel, eller 
maaske snarere Skifer, og, husker man endvidere i Sammen- 
heng hermed, at den gronlandske Basalt paa mange Steder er 
brudt gjennem Kullag, da ligger det ner at antage, at Stykker 
af saadanne Skifer- og Kullag losreves og for de uorganiske 
Bestanddeles Vedkommende omsmeltedes i Basalten, hvorved 
Jernilter afiltedes. Det er interessant, som det ogsaa er bleven 
bemerket af andre, her at anstille en Sammenligning med 
Daubrée’s Forsog, hvorved denne ved Hjelp af reducerende 
Midler udsmeltede Nikkeljern af Olivin. Ganske vist bliver 
det i saa Fald vanskeligt at forklare, hvorledes Jern og Magnet- 
kis kunne sidde i Beroring med hinanden, men dog fore- 
kommer Dr. Törnebohms Theori mig vel dristig, naar han 
anseer Jernet for at vere reduceret af jernholdige, gjennem 
Klippen sivende Oplosninger ved Hjælp af bituminose Stoffer, 
der have samlet sig i Blererum. Vi finde i alt Fald ikke her 
noget Tilknytningspunkt i de Processer, hvorved man teknisk 
fremstiller det metalliske Jern. 


Da jeg havde tenkt paa, at man muligt ved Blaafjeld, hvor 


1) 1: 6. 6. 16. 


169 


en saa stor Jernudskillelse var foregaaet, vilde kunne finde, at 
Basalten var bleven fattigere end sædvanligt paa Jernilter, an- 
stillede jeg en Rekke Forsog herover. Jeg tog nemlig Basalt, 
som sad fast paa selve Jernblokkene, provede under Lupe, om 
den var fri for Magnetkis og Jern, sonderdelte den derpaa med 
Flussyre og titrerede Jernmengden efter foregaaende Reduktion 
med jernfri Zink. Uagtet disse Forsøg ikke give noget saadant 
Fingerpeg, vil jeg dog anfore dem, da de i alt Fald vise, at 
man ad den Vej ikke kommer videre, Alle Prover viste sig 
nemlig at indeholde en saadan Jernmengde, som man sædvan- 
ligt finder i Basalt; for saa vidt der ved enkelte er lidt Af- 
vigelse, er denne for ubetydelig til at kunne afgjore nogetsom- 
helst. Hele Jernmengden er betegnet under et som Forilte, og 
Analyserne gave folgende Resultat: 


I. 12.95 pCt. fed. 


If. 12.34 — 
Ш. 13.63 — 
IV. 14.65 — 

V. 14.86 — 
а Ч НЕ = 

УП. 14.90 — 


I er en tæt Basalt. Prøven havde paa alle Sider været 
omsluttet af Jern. 

II, Ш, IV, У ere alle tagne af Basalt, der sad fast paa 
forskjellige Jernklumper. 

VI toges af et større Haandstykke af finkornet Dolerit, der 
har siddet i umiddelbar Berørelse med Jernet. 

VII endelig har været fastsiddende i Stranden 50° V. for 
Jernet. 

Vilde det end have været et Bevis for Reduktionstheorien, 
om man havde kunnet paavise, at Basaltens Indhold af jern- 
holdige Ilteforbindelser var bleven formindsket rundt om det 
metalliske Jern, saa følger naturligvis ingenlunde af det Re- 


170 


sultat, som de ovenstaaende Forsog have givet, at denne 
Theori er urigtig, men kun, at man ikke kommer videre ad 
denne Vej. 

Vil man med Daubree antage som det sandsynligste, at 
Jernet er fort op fra Jordens indre i metallisk Tilstand, da 
stoder man paa den Vanskelighed at skulle forklare, hvorfra 
den graphitholdige Feldspath kommer; thi, at den ogsaa skulde 
komme derfra, synes ikke let at forstaa. Og efter Steen- 
strups sidste Undersogelser ere jo disse to knyttede saa noje 
til himanden, at de udentvivl maa skylde den samme Aarsag 
deres Tilblivelse. 


"I sin Afhandling beskriver Dr. Törnebohm Basalten fra 
Asuk som en ganske ejendommelig, særligt udmærket ved, at 
dens augitiske Mineral er Enstatit. Det er dog maaske noget 
tvivlsomt, om den mikroskopiske Undersogelse er kommen 
saa vidt, at dette kan afgjores med Sikkerhed. I hvert Fald 
fortjener det at fremheves, at L. Smith, hvis mikroskopiske 
Resultater alle have veret bekreftede af Des Cloizeaux, 
Fouqué og Lévy, blot nevner Augit som forekommende heri. 
Iser betegnende for Basalten fra Asuk skulde den store Kisel- 
syreprocent vere efter Dr. Tornebohms Mening, idet Lind- 
strom endog fandt 56 Procent"); og det. vil derfor maaske 
vere af nogen Interesse at sammenligne en Del: Analyser af 
Basalt, dels fra Gronland, dels fra andre Steder rundt om paa 
Jordkloden. Jeg har valgt til Sammenligning udtrykkelig Dole- 
riter eller Basalter med saa hoj Kiselsyremængde, som man i 
Almindelighed ikke finder den, for at vise, at selv den meget 
hoje, af Lindstrom fundne Procent dog ikke er aldeles ene- 
staaende. 


1) Törnebohm, S. 21. 


171 


SiO, Al,O, FeO FeO, CaO MgO Alkalier. 
1. 56.80 1532 15.781) — 4.85 5.05 4.48 
#5568 15.68 — 14.48 1.11 3.93 5.12 
5 ~ 16.98 — 11.00 6.80 0.52 5.65 
4. 56.05 17.13 — 10.30 6.66 1.52 4.27 
БОБЫ" 14450. ia!) 2609 ge 1419 10.15 
6. 55.74 12.40 13.25 1.28 5.92 4.48 
7. 4918 13.52 10.31 5.52 11.5 6.83 1.90 
8. 48.25 14.08 10.32 5.76 9.81 8.39 1.96 
ee 13.40 14.02 — Se 6.5.3327 12.18 
10. 53.01 15.85 TE BA 15! 420 
№ 50.62 -15.98 14.92 9.39 5.14 » 
1. Dolerit, «tachylytartiges Fossil» fra Wetterau, analyseret 
af Gmelin. 


2. Dolerit fra Lowenburg. 
G. Bischof og Kjerulf. 
3. Sort Gang i Dolerit fra Øen Lamlash ved Arran, Skot- 


Gjennemsnit af 3 Analyser, af 


land. Analyse af Delesse. 


4. Samme Gangs Salbaand. Analyse af Delesse. 

5. Forvitrende kugleformede Masser fra Rosenbielchen ved 
Eschweg, Kurhessen. Analyse af Grager. 
6. Basalt i Tachylyt fra Hannover. Schnedermann. 
7. Jernforende Dolerit fra Blaafjeld efter Nauckhoff. 
8. Samme, efter L. Smith. | 
9. Basalt fra Asuk, efter L. Smith. 
10. Dolerit fra Mellemfjorden, efter min Analyse. 
11. Dolerit 


Analyse. 


fra Jernfundet ved Fiskernæs, efter min 

Selv om Basalten fra Asuk blandt de gronlandske Basalter 
og Doleriter staar med en usædvanlig hoj Kiselsyremengde, saa 
vil der dog, som Listen viser, andre Steder kunne findes Pa- 


ralleler "hertil. Blandt de grønlandske nærmer dog Doleriten 


1) Heri МО. 


172 


fra Mellemfjorden sig noget dertil, medens derimod Doleriten 
fra Fiskernæs stemmer fortræffeligt i sin Sammensætning med 
andre Basalter. | 


Til Slutning maa jeg takke Hr. Lektor, Dr. S. M. Jorgensen 
for den Velvilje, hvormed han har tilladt mig at benytte den 
polytekniske Læreanstalts Laboratorium, hvor disse Analyser 
ere udforte. 


у. 
Bidrag 
til 


Kjendskab til de geognostiske og geographiske Forhold 
i en Del af Nord-brenland 


af 


K. J. V. Steenstrup. 


ааа for de geographiske Kaartarbejder 1 det danske 
Nord-Gronland er Graahs: «Voxende Situations Kaart over 
den vestlige Kyst af Grønland fra 68° 30° til 73° Brede»+). Dette 
Kaart er baseret paa 23 astronomisk bestemte Punkter, hvoraf 
dog kun de 16 ere bestemte ved Observationer paa Land, de 
øvrige fra Søen, altsaa ved Hjælp af Pejling og gisset Distance. 
Herpaa stottede Dr. Rink sit velbekjendte, med meget smaa 
Hjælpemidler udarbejdede: «Kaart over de danske Handels- 
districter i Nord-Gronland» 7). Paa sin Rejse i Aaret 1870 be- 
stemte Professor Nordenskiold ved astronomiske Observa- 
tioner Beliggenheden af 22 Punkter langs Diskobugten, Vajgattet 
og Umanaks-Fjorden, og disse, tilligemed nogle Vinkelmaalinger, 
nedlagde han paa en Del af Dr. Rinks Kaart, der ledsagede 
hans Beretning 3). 

Da jeg i 1871, paa Professor Johnstrups Foranstaltning, 
berejste Vajgattet, indsaa ogsaa jeg Nodvendigheden af at for- 
binde de geognostiske Arbejder med geographiske Bestemmelser, 
og da jeg det neste Aar paa samme Maade blev sat istand 
til at rejse til Nord-Gronland og var saa heldig at faae Cand. 
polyt, J.G. Rohde til Rejsefælle, søgte jeg at erholde de dertil 
nodvendigste Instrumenter, hvilket ogsaa lykkedes ved daværende 
Commandør, nuværende Admiral Wrisbergs velvillige Mellem- 


1} Optaget og forfattet 1 Aarene 1823 og 1824. Kbhvn. 1825 med Be- 
skrivelse. 

*) Kgl. D. Vidensk. Selskabs Skrifter, V Række, Bd. 3. 1853. 

*) Kgl. Sy. Vetensk. Förhandl. 1870 Nr. 10 og 1871 pag. 925. 


komst. Cand. Rohde overtog specielt de geographiske Ar- 
bejder, og Resultatet heraf findes i vort «Geognostische Ueber- 
sichts-Karte der Küsten des Wajgattes in Nord-Grönland»!). 

Det hermed folgende Kaart, der omfatter Kysten fra 
69° 10° til 72°35‘ М. Br., fra Godhavn til Proven, er væsentligst 
tegnet efter Observationer og Maalinger, som Premierlieutenant R. 
Hammer og jeg have foretaget i Aarene 1878—80. Hammer 
har opmaalt og tegnet Kysten af Nugsuaks-Halvoen fra Nugsuak 
til Sarkak, endvidere Haregen og Diskos Nord- og Vestside hen- 
holdsvis indtil Ujaragsugsuk og til Kangarsuk ved Godhavn. For 
det øvrige bærer jeg selv Ansvaret. Dog maa det bemærkes, at 
jeg at tidligere Kaart har taget enkelte Strekninger, som vi 
ikke havde Lejlighed til at undersoge; saaledes er Kysten fra 
Jakobshavns-Isfjord til Torsukatak punkteret efter Dr. Rinks 
Kaart. Det: samme er ogsaa Tilfældet med nogle af Øerne 
ved Preven, enkelte af de mindre Øer i Umanaks-Fjorden og 
endeligt et Parti af Disko-Fjorden og Kysten fra Kangarsuk til 
Godhavn. Fra Rohdes ovennevnte Kaart er dernest kopieret 
Östkysten af Disko fra Godhavn til Ujaragsugsuk. 

Kaartet er baseret paa henved 500 astronomiske Observa- 
tioner, hvis Resultater ere meddelte i det folgende Afsnit, og 
til Udgangspunkter ere valgte Graahs og Nordenskiolds Be- 
stemmelser af Godhavn og Umanak. 

Med Undtagelse af Vajgattet og et enkelt Parti af Umanaks- 
Fjorden have storre trigonometriske Maalinger ikke kunnet fore- 
tages; thi dels kunde jeg i de Aar, jeg var ene, ikke anvende 
megen Tid derpaa, og dels lagde den hyppige Nordentaage, der 
iser hviler paa Fjeldtoppene, betydelige Vanskeligheder ivejen i 
denne Henseende. Fremgangsmaaden var derfor i Almindelig- 
hed folgende. Teltpladsen, der oftest valgtes af geognostiske 
Hensyn, bestemtes ved en eller flere Breder i eller udenfor 
Meridianen og en eller flere Kronometerlengder. Ved en 


1) Petermann’s Geogr. Mittheilungen, 1874, Tavle 7. 


PTT AT 


né dé don D. de ee PS ds 


IN su 


ЕР TT 


177 


Azimuth og en mindre Basis, der maaltes ved den stampherske 
Distancemaaling, bestemtes saa Omegnens Kyster og Fjelde. 
Under Isleget tog jeg enkelte Gange Station midt i en Fjord, 
og de paagjeldende astronomiske Observationer ere derfor ude- 
ladte i Afsnittet VI, da Stedet jo er upaaviseligt. Det er en 
Selvfolge, at Kaartarbejder, foretagne paa denne Maade, i høj 
Grad ere afhengige af Uhrenes Gang; men, sees der hen til 
de Forhold, under hvilke de 2 Lommekronometre benyttedes, 
nemlig de ofte med voldsomme Rystelser forbundne Slæde- 
rejser om Foraaret og de idelige Bjergbestigninger om Som- 
meren, troer jeg at have veret serdeles heldig; thi af Uhrenes 
daglige Gang, der er meddelt Side 245 ved de astronomiske 
Stedbestemmelser, vil det sees, at i det mindste Uhret Е har havt 
en tilfredsstillende Gang gjennem saa langt et Tidsrum. Da jeg 
gik ud fra, at storre Temperaturforandringer vilde vere skade- 
ligere for Uhrenes Gang, end Forskjellighederne i Stillingen, 
hvori de gik, bar jeg dem paa mig uafbrudt Dag og Nat i de 
halvtredie Aar, Undersøgelserne varede. 

Det er en bekjendt Sag, at Magnetnaalen paa disse Breder 
er temmelig død, ligesom ogsaa, at Misvisningen, navnlig i 
Trapterrænet, er saa variabel, at det til geographiske Opmaalinger 
er nødvendigt at bestemme den til hver Pejling, da den for- 
andres ved enhver Opstilling af Kompasset!). Saaledes be- 
virkede en ringe Flytning, kun nogle faa Fod, paa Schades Øer 
en Forandring af 5? i den fundne Misvisning; ja, ved Igdlorsuit 
påa Ubekjendt Eiland var en Flytning fra Husene op paa den 
с. 1500 Fod høje Fjeldtop, der ligger et Par tusinde Fod derfra, 
tilstrækkelig til at forandre Misvisningen fra 74°.0 til 34°.9. At 
disse Resultater ere rigtige, vise de Pejlinger, der toges sam- 
lidig med Observationen. Saaledes pejledes ved Nakerdluk paa 
Ubekjendt Eiland, samtidig med at Misvisningen fandtes at være 


*) Ved en enkelt Pejling af Solen og en samtidig Aflæsning af Kronometret 
sker jo en saadan Bestemmelse imidlertid let ved Hjælp af Tabeller over 
Sølens Azimuth. 

IV. 12 


178 


61°.6, Kilertinguak i 9. 33° V., og samtidig med at Misvisningen 
faa hundrede Fod derfra fandtes at vere 54°.8, pejledes Kiler- 
tinguak i S. 26° V., hvilket giver retvisende henholdsvis S. 28°.6 ©. 
og S.28°.8 0. Ved Igdlorsuit fandtes endvidere Misvisningen et 
Par tusinde Fod Nord for Husene at vere 58°.6, og samtidig 
pejledes Kilertinguak 1 5. 31°.1V.; paaFjeldtoppen over Husene 


fandtes Misvisningen, som ovenfor nævnt, at vere 34°.9, og sam- 


tidig pejledes Kilertinguak i S. 7°.8 V., hvilket giver retvisende 
henholdsvis 5. 27°.6 ©. og S.27°.5 0. 

I Gnejsterrenet er Jordbundens Paavirkning ikke ner saa 
betydelig; men, medens Trap som oftest gjor Misvisningen 
storre, end man maa antage, at den efter det paagjældende 
Steds geographiske Beliggenhed skulde vere, saa synes Gnejsen 
_ derimod ikke sjeldent at gjøre Misvisningen mindre (se saaledes 
Misvisningsobservationerne i Land og paa [sen ved Umanak). 
Da man altsaa hverken i Gnejs- eller Trapterrenet kan finde 
Stedets virkelige Misvisning uafhengig af Lokalattraktionen, maa 
man ty ud paa Isen, og i nogen Afstand fra Land iagttager 
man ogsaa strax, at Naalen er mere levende, og Observationerne 
give derfor, selv om der er flere hundrede Fod mellem de 


enkelte Opstillinger, et langt mere overensstemmende Resultat 


end paa Land. Saaledes afvige 3 Misvisningsobservationer, der 
ere anstillede paa forskjellige Steder lige udenfor Umanak, kun 
0°.1 fra hverandre, medens derimod 3 tilsvarende Observationer, 
der ere anstillede i Land påa et og samme Sted, nemlig det 
lille «Udkig», differere en hel Grad. Misvisningen kan for 1879 
udfor Umanak antages at være 697,3 N.t.V. Graah angiver 
Misvisningen i 1823 eller 1824 at være 73° for Umanaks-Fjorden, 
hvorefter den altsaa i de forløbne 55 Aar skulde være aftaget 
med 3° 42' eller 4° aarlig"). 

Kaartet er konstrueret i en vilkaarlig Maalestok, en Længde- 


1) Beskrivelse til det voxende Situations-Kaart over den vestlige Kyst af 
Grønland, pag. 12. Graahs Observation giver for Umanaks Vedkom- 


re re 


en A ne oe 


179 


minut = 1.488™", og Bredeskalaen er afsat efter Tabel 5 (Meri- 
dionale Dele) i Tuxens Lærebog i Navigationen. Herpaa ere 
de astronomisk bestemte Steder afsatte, og de trigonometrisk 
maalte indkonstruerede. Ved Enkelthedernes Udforelse har jeg 
for en Del benyttet mine talrige Photographier!). Efter Fuld- 
endelsen er Kaartet derpaa reduceret ved Pantographen og ren- 
tegnet, hvilket er udfort med megen Omhyggelighed paa Sokaart- 
Arkivet af Hr. W. Lynge under Hr. Commander Rothes egen 
Ledelse, og det er mig en kjær Pligt at fremhæve den over- 
ordentlige Forekommenhed og Velvillie, jeg altid har modt fra 
den nævnte Autoritets Side, siden jeg begyndte at beskjeftige 
mig med geographiske Undersogelser i Gronland. Endnu bor 
anfores, at en stor Del af de paa Kaartet angivne Hojder ere 
maalte med Aneroidbarometre, om hvis Nojagtighed jeg flere 
Gange havde Lejlighed til at overbevise mig ved Sammenligning 
med trigonometriske Maalinger. 

Efter en Udmaaling paa Kaartet udgjor den for Indlands- 
isen blottede Del af Yderlandet, hvorover vore Undersøgelser 
have strakt sig, henved 500 Kvadratmil (27000 Kvadrat-Kilo- 
meter), fordelte saaledes: 


Kvadrat-Mil. аи 
о А SIS 146.3 8303 
EN LAA 3.0 172 
о ур РИО 131.6 7470 
D a © RNA VOS То 
ap et ia ae ii a a 2.4 137 
al а Sle lea aa 0.3 17 


mende egentlig kun 70°50’, saa at det er muligt, at der til Sammen- 
ligning ikke skal benyttes min Observation paa Isen, men derimod den 
paa Land; i saa Fald er Misvisningen kun aftaget 2°44’ eller 3° aarlig. 
’; Fra mine forskjellige Rejser har jeg hjembragt over halvtredie hundrede 
negative photographiske Plader, der dels vise Landskaber, navnlig Land- 
isen, dels Gronlendere, deres Udseende, Klædedragt og Boliger og endelig 
Colonierne. De opbevares i den ved disse Rejser tilvejebragte Samling. 
12 


180 


| Kvadrat-Mil. kilometer. 

Ikerasak-@en. ...... er: 1.0 Е 
Alangorsuak-Halvøen coat eee) oye: + ie 5.3 300 
а RAT ee... о 59 
Sl De ee 0.2 12 
ODA er 3.3 184 
Kokiri eee qo wc ee: Den 174 
Dhs Ed eos ee in. SEKS ES 5.1 289 
Weekends Biland 8 te 6.9 389 
Upernwviks D 2. 0 2000 REN 9.9 560 
AGOSTINO RS PATES ER en nn 3.7 212 
Nepal Maler... eee a sacs es RE) 337 
Akuliarusersuak-Halvø. 2. .2........ 2.1 lig 
Кага сы АТ 1.0 55 
ато Ра #2 2... сое. 12.5 708 
Melentarsiake On nn 4.2 238 
Umiamako-Halva........ а. 1.4 77 
Akuliarusinsuak-Halve .. .......... 4.3 244 
Imena 2 N ne 1.5 85 
De 3 Halvoer mellem Laxefjorden og Uvku- 

suggat-Pforden) еее 112.1 6360 
Sondre» Uperniviks 'O яние 4.3 246 
Skala... Unis as howd FA ие 2.0 115 


Jalt . . . 4747 26936 


Forend jeg imidlertid gaar nojere ind paa denne Egns 
orographiske Forhold, forsaavidt jeg har havt Lejlighed til at 
lere dem at kjende, maa jeg omtale de Faktorer, der betinge 
dem, nemlig: 1) de optrædende Bjergarter, 2) disses 
Lejringsforhold og Lagstilling, 3) Dislokationerne 
og 4) Denudationen. 


1) Svartenhuks Halvo alene 79.1 Kvad. M. = 4485 Kvad. Kil. 
Ingnerits = о hae = 1118 = 
Kangeks — — 80 — ВИНА 


181 


Hvad den forste af disse angaar, da ere de fremherskende 
Bjergarter: Gnejs, krystallinske Skifere og for et enkelt 
Punkts Vedkommende, Granit, endvidere de kulforende Dan- 
nelser (Sand, Sandsten og Skifer), Trap (Tuf, Palagonitbreccie, 
Basalt med Basalt- og Trachytgange, og Mandelsten), og endelig 
Landisen, der dels optreder som en almindelig Bjergart og 
dels, paa Grund af sin ejendommelige Plasticitet, har spillet og 
endnu spiller, i Forbindelse med det rindende Vand, den ve- 
sentligste Rolle ved Denudationen og derved ved Dannelsen af 
de dekkende lose Jordlag. 

Et ВИК paa Kaartet viser, at Gnejsen kun optræder plet- 
vis paa Sydsiden af Disko, og dens lave, isskurede Kuller naa 
kun en Hojde af c. 300 Fod (100 Meter). Paa Nugsuaks-Halv- 
øen, hvor den, væsentligst udækket af nyere Dannelser, indtager 
_ den østlige Del indtil en Linie fra Naujat i Vajgattet til Kook i 
Umanaks-Fjorden, naaer den derimod betydeligere Højder, nemlig 
henimod 5000 Fod (c. 1500 Meter). Gnejsen kan endvidere for- 
følges i Stranden som lave Kuller fra Kook til Ekorgfat i sidst- 
nævnte Fjord; men, at der, som Giesecke!) anfører ved Nug- 
suak: «Auf der åussersten Landspitze ist feinkörniger Granit mit 
Lagern von Glimmerschiefer tind Hornblendeschiefer anstehend 
sichtbar», har jeg ikke kunnet finde; det maatte da vere paa 
de yderste Skjer, som jeg ikke har havt Lejlighed til at under- 
søge. De mange Øer og Halveer i Umanaks-Fjorden, hvoraf de 
storste have stejle, næsten lodrette Vegge, bestaa ligeledes af 
Gnejs og naa op over 5000 Fods Hajde ligesom paa Nugsuaks- 
Halvøen. Paa den omtrent 10 Kvadratmil store Uperniviks ©, 
ligesom paa de to Halvoer Øst derfor, naaer Gnejsen imidlertid 
op til endnu storre Hojder; saaledes i den 6650 Fod (2100 M.) 
høje Fjeldtop paa Uperniviks ©, der er det næsthøjeste Punkt, 
som er maalt paa Gronlands Vestkyst. I den inderste Del af 


Uvkusigsat-Fjorden, ligesom ogsaa i Umiarfik, Laxefjorden og 


1} Mineralogiske Rejse i Grønland, $. 256. 


182 


paa Kangek-Halvoen, er Gnejsen igjen fremtrædende, men naaer 
neppe nogetsteds op over 3000 Fod. Medens Gnejsen i det 
hele taget, saavidt jeg har havt Lejlighed til at undersege den, 
er meget ensformig indenfor det heromhandlede Omraade, saa 
er der dog underordnede Lag, som uden Tvivl ved nøjere 
Undersogelse ville blive af Betydning for Forstaaelsen af denne 
Dannelse, nemlig Hornblende- og Dolomitlagene. Megtige Horn- 
blendelag sees saaledes i Umanaks-Klippen!), i de lave Gnejs- 
klipper ©. for Kook, endvidere i Ostenden af Storgen og paa 
Alangorsuak-Halvoen, og de staa maaske i Forbindelse med de 
megtige Vegstens- og Glimmerskiferlag paa Vestsiden af Lille 
Karajaks-Isfjord. Et mægtigt Lag af lignende Beskaffenhed sees 
endvidere i de stejle Fjeldvegge i @Ostenden af Agpat- Øen 


(Fig. 7) ligesom ogsaa i Ivnarsuak paa Nordsiden af Itivdliarsuk- 


Fjorden. Betydelige Dolomitlag ere paaviste ved Sarfarfik-Br&en >) 
og paa begge Sider af Uvkusigsat - Halvøen ligesom ogsaa paa 
Nordsiden af Agpat-Øen ved Kakortuatsiak (deraf Navnet), men 
ere ikke nærmere undersøgte. 

I Karrats-Fjorden, paa Øerne Karrat og Kekertarsuak, lige- 
som ogsaa i Bredderne af Fjorden Kangerdluk og den yderste 
Del af Uvkusigsat- Fjorden, er en Ler- og Lerglimmerskifer 
fremherskende, der imidlertid, saaledes som i Uvkusigsat- 
Fjorden, gaar fuldstændig over i Gnejs*), idet der i Skiferlagene 


1) Sammenlign Photographiet, Tav. VII, Fig. 4 med Rinks Tegning i Grøn- 
land II, Naturhist. Tillæg S. 140. 

*) Giesecke, «Mineral. Rejse», S.251, og Rink, «Udsigt over Nord-Gron- 
lands Geognosie» S. 41. 

3) Altsaa en yngre Gnejs. Paa Grund af et meget ufuldkomment Kjend- 
skab til denne og især til dens Grændse er den ikke aflagt paa Kaartet 
med særskilt Farve. 


15: 


udskiller sig tynde elliptiske Lag, dels af Kvarts alene, dels af 
denne i Forbindelse med Feldspath og Glimmer. Paa Over- 
sangen mellem de to Bjergarter faae Fjeldene et ejendommeligt, 
marmoreret Udseende, saaledes i det 5300 Fod {1650 M.) hoje 
Fjeld, der ligger paa Nordsiden af Dalen Kororsuak i Uvku- 
sigsat-Fjorden, hvis øverste Del, c. 1600 Fod (500 M.), forøvrigt 
bestaar af Trap. 

Over Gnejsen og den krystallinske Skifer har der dernest 
forst i en forholdsvis sen Periode af Jordens Udviklingshistorie 
dannet sig megtige Sand- og Skiferlag, der indeholde 
Kul, og hvis talrige Plantelevninger vidne om, at denne Egn 
engang har havt et blidere Klima end nu, medens de deri fore- 
kommende Dyrelevninger vise, at disse Dannelser, der findes 
blottede i en Megtighed af indtil 2800 Fod (900 M.), ere af- 
satte i Havet eller under alle Omstendigheder saa ner Kysten, 
at Havet til sine Tider har. kunnet overskylle de Slam- og 
Sandmasser, der nu optrede som Skifer- og Sandstenslag. 
Disse sidste Dannelser maa antages at have veret udbredte 
over den storste Part af den vestlige Del af den Egn, Kaartet 
omfatter. Langs Diskos Sydostside, Vajgattets Kyster, en Del 
af Umanaks-Fjordens Sydside, Uperniviks-Oens Sydvest-Hjorne 
og i et Belte tvers over Svartenhuks- og Ingnerits-Halvoerne 
seer man i Fjeldskraaningerne de Rester deraf, som Denuda- 
tionen har ladet tilbage, væsentligst paa Grund af det beskyt- 
tende Trapdekke eller ogsaa, hvor dette mangler, paa Grund 
af det Le, som stejle Gnejsfjelde have ydet, saasom paa Uper- 
niviks-Næs og ved Sarkak i Vajgat. Hvad Udbredelsen af disse 
Dannelser i Diskos indre angaar, da ville de uden Tvivl kunne 
paavises i de store Dale, der strekke sig ind fra Ostsiden, men 
derimod ere de ikke fundne i Fjordene paa Vestsiden, naar 
undtages en tvivlsom Forekomst i Disko-Fjorden, idet der 
paa Sydvest-Spidsen af Akuliarusersuak findes en grovkornet, 
arkoselignende Sandsten. Om disse Dannelser endvidere skulle 


strekke sig tvers igjennem Nugsuaks-Halvoen, er vist tvivlsomt, 


184 


i alt Fald for den mellemste Dels Vedkommende; men det er 
nok muligt, at de Skifer- og Sandstenslag, der findes i Dalene 
ved Hollænderbugten (Ikerdlak), kunne staa eller have staaet 1 
Forbindelse med Skiferne ved Natdluarsuk og derfra igjen med 
de Lag, der begynde lidt Ost for Niakornarsuk i Vajgat. 
Iblandt lose Blokke ved Mundingen af den store Marraks 
Elv fandtes saaledes mange af en hvidgul Sandsten, der kunde 
tyde herpaa. Hvad dernæst Svartenhuks- og Ingnerits-Halvoerne 
angaar, da har jeg udenfor det ovenangivne Bælte ikke truffet 
disse Dannelser der’). ве | 
Dels paa Grundfjeldet og dels paa de kulforende Dannelser 
hvile megtige Trapmasser, som have gjennembrudt dem paa 
kryds og tvers. Uagtet disse have en stor Udbredelse saavel 


i vertikal (i det mindste 5000 Fod) som navnlig i horizontal 


Udstrekning (over 300 Kvadratmil), faar man dog Indtrykket af, 

, hvad man her seer paa Disko og de to store Halveer, kun 
er den ostlige Grendse (som maaske endda for Denudationen 
har ligget betydelig længere mod Øst) og Resterne af en 
megtig Trapdannelse, hvis Hovedmasse maa antages at have 
strakt sig iser mod Vest, men uden Tvivl ogsaa mod Nord 
og maaske ogsaa mod Nordost. Trappen bestaar af basaltiske 
Stenarter, der paa enkelte Steder optræde som en fuld- 
stendig Breccie med Palagonit som Bindemiddel. I denne 
Breccie findes, foruden skarpkantede Basaltbrudstykker, Partier 
af smukt afsondret Sojlebasalt ligesom ogsaa en Mengde næsten 
kuglerunde Lavastykker, der fuldstændig ligne «Bomberne» fra 
de vulkanske Udbrud (cfr. Gieseckes «Kanonenbasalt»)?). Ud- 
bredelsen af denne Breccie er, saavidt jeg har havt Lejlighed til 
at lere den at kjende, angivet paa Kaartet ved sorte Prikker, 
men den vil uden Tvivl ved fremtidige Undersøgelser blive 
paaviist over langt større Strækninger, saa at den udprægede 


1) Dog angiver Rink, at der i Bunden af Fjorden Amitsuarsuk skal one 
Kul. Udsigt over Do Grønlands Geognosie S. 50. 
*) Mineral. Rejse, S. 25 


1 


185 


nord-sydlige Retning, hvori de hidtil paaviste Tufforekomster 
synes at ligge, i det mindste forelobig ikke kan tillegges nogen 
serlig Betydning. Hvad Megtigheden af denne Tuf angaar, da 
kan det anfores, at Fjeldet Salisat ved Niakornat, der helt be- 
staar deraf, naaer en Hojde af 962 Fod (302 M.). Der er en 
vis ufuldkommen Lagdeling i denne Bjergart, der undertiden, 
som ved Godhavn, ligger horizontalt, men ogsaa andre Steder, 
som ved Niakornat, falder under stejle Vinkler, som f. Ex. i 
Salisat 40° mod Syd. Photographiet, Tav. VII, Fig. 1, viser denne | 
breccieagtige Tuf, saaledes som den optreder i den c. 1000 Fod 
hoje Fjeldskraaning, der danner Kysten ved Niakornat. 

Den langt overvejende Del af Trapdannelsen bestaar af de 
regelmæssige, over store Strækninger horizontale og fra 10 til 
100 Fod megtige Traplag, der med en stejl, næsten lodret 
Fjeldveg, hvis nederste Del i Reglen er dækket af nedfaldne 
Blokke, danner Kysten paa en stor Del af Disko og de to store 
Halvoer, saaledes som Photographiet, Тау. VII, Fig. 3, viser det. 
Blaafjeld!) og Lyngmarksfjeldet, begge paa Sydsiden af Disko, 
frembyde Exempler paa et Antal mindre, men mægtige Lag; 
saaledes taltes i de overste 1400 Fod af det forstnevnte Fjeld 
kun 13 eller 14 Lag. Andre Steder, som i den c. 2000 Fod 
hoje Fjeldveg, der paa Nordsiden begrendser den lille Bugt, 
hvori Udstedet Igdlorsuit paa Ubekjendt Eiland ligger (Fig. 8), 
findes derimod talrige, men tynde Lag. Mellem Lagene 
findes i Reglen et kun nogle faa Tommer mægtigt, rødt Ler, 
der som oftest helt igjennem er jordagtigt, men indeholder 
undertiden, som ved Igdlorsuit, et en til to Tommer mægtigt, 
krystallinsk Lag, der omtrent bestaar af de samme Mineralier, 
som danne den storkornede Basalt (Dolerit), nemlig en stribet 
Feldspath, Augit og Hornblende, og afgiver et interessant Sam- 
menlignings-Materiale til Studiet over Basaltens Dannelse; thi, 
medens Meningerne kunne være delte om, i hvilken Tilstand 


*) Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening i Kjøbenhavn 1875, Tab. XI. 


186 


Fig. 8. Fjeldveg ved Igdlorsuit. Ubekjendt Eiland. (Efter et Photographi.) 


den Masse har veret, der nu findes dels i Lag og dels i Gange 
som Basalt, saa kan der kun vere een Mening om Maaden, 
hvorpaa disse tynde, krystallinske Lag kunne vere udskilte i det 
rode Ler. | de mægtigere Traplag er der som oftest en væ- 
sentlig Forskjel paa Strukturen i den nedre og i den ovre Del, 
idet Stenarten i den forste er mere krystallinsk og kompakt, 
hvorimod den i den ovre Del som oftest gaar over i en Mandel- 
sten, der ikke sjeldent viser en smuk Lavastruktur paa Over- 
fladen. Hvor Lagene derimod ere tyndere, fra nogle Tommer 
til et Par Fod, er Strukturen som oftest helt igjennem den 
samme, enten en kompakt, krystallinsk, storkornet Feldspath- 
Basalt, hvori Olivinen ofte er meget stærkt fremtredende, som 
paa Hareoen og Ubekjendt Eiland, eller ogsaa en Mandelsten 
med ofte flere Tommer lange Blererum, der ere fyldte med 
Zeolither!) eller et gult, chlorophæitlignende Mineral, eller 


1) Angaaende Zeolitherne skal paa dette Sted kun bemærkes folgende: 
Man forbauses i Reglen over, hvor faa og smaa de gronlandske Zeo- 
lither ere, og noget lignende som de Pragtstykker af store Krystal- 
grupper, der hjembringes fra Færoerne og Island, har jeg aldrig seet i 


Gronland. Den Zeolith, der forekommer hyppigst, er Chabasit, ofte som 


Phakolith, der i Reglen som smaa Krystaller findes overalt i Mandel- 
stenen, hvor den forøvrigt findes sammen med Desmin, Heulandit, Levyn, 


hun N a ee ee п фа 


187 


ogsaa ere de tomme. Saadanne tynde Lag vise ofte, ligesom 
de mægtigere, paa Overfladen en smuk Slakkestruktur, saaledes 
som f. Ex. ved Igdlorsuit, hvor man seer Lag, der kun ere 
nogle faa Tommer mægtige, og hvis Overflade viser, at Be- 
vegelsen i dette Lag er gaaet i een Retning, medens Aftrykket 
paa Undersiden viser, at Bevegelsen i det underliggende Lag 
er gaaet i en anden Retning. 

Baade gjennem Traplagene, Tuflagene og de underliggende 
kulforende Dannelser gaa en Mengde Basaltgange, der variere 
meget, saavel i Megtighed som i Retning og i deres Forhold 
til de gjennembrudte Dannelser. 

I 1871 og 1872 foretog jeg Undersogelser baade over Ret- 
ningen og Megtigheden af alle de Basaltgange, jeg kunde 
forfolge over lengere Strekninger, for muligvis at komme til 
Kundskab om, hvorvidt bestemte Retninger vare fremherskende. 
Jeg bestemte saaledes Retningen af omtrent 50 Gange langs 
Vajgattets Kyster, idet jeg dog ikke tog Hensyn til dem, der 
kun stak frem af en lodret Veg, og hvis Retning derfor ikke 
kunde angives med nogenlunde Nojagtighed. Resultatet var, at 
der fandtes Retninger efter alle Kompasstreger'), om der end 
naturligvis var Forskjel paa den Hyppighed, hvormed enkelte 
Retninger kom igjen, og jeg tror ikke, at der kan udledes 
andet deraf, end at de fleste af Gangene i det hele taget stryge 


Skolecit, Mesolith, smaa, glasklare Analcimer og endvidere undertiden 
Prehnit foruden Kalkspat, Chalcedon og Kvartskrystaller. Særlig cha- 
rakteristik for Tuffen synes Rinks «Asbestagtige Okenit» (Forchham- 
mers «Uren Wollastonit») og store, enlige, melkehvide Analcimer at 
vere, ligesom ogsaa Apophyllit, der oftest forekommer i de terninge- 
eller tavleformede Krystaller, som Giesecke kaldte «Brünnichit». 

1) Af 48 Gange gik: 


BT. 4 i N. 50° 9. (Wat (5 205005. 
BEN oe 3 i N. 60° 0. 2 1.0735 8. 
2 i N.10° 9. 1 i N.65° 0. 4 i 9.50°S. 
DIN, 202 À. 1, i, N..702 9. 119. 60° $. 
1 i N. 30° 9. 3 i N.809 Ø. 21, В 6575. 
2 i N.35° 8. 210. ilar inal Mita ie he 
2 i N. 40° 9. 3 i 0. 20° $. 210.809 8. 


Alt retvisende 


188 


lodret paa Kysten og altsaa lodret paa den nærmeste Trapvæg. 
Hertil måa døg bemærkes, åt man naturligvis lettere bliver op- 
mærksom påa de Gange, der ere lodrette påa Kysten, end paa 
dem, der ere mere eller mindre parallele med samme, hvilket 
ogsaa fremgaar deraf, at, naar man gaar op ad et Elvleje, der 
er lodret paa Kysten, saa træffer man næsten altid paa Gange 
lodrette påa Elvlejet, men som man ikke såae noget til nede ved 
Kysten. Hvor man derfor har de kulførende Dannelser blottede 
over større Strækninger, hvorved man kan se de denuderede 
Gange i Fugleperspektiv, som f. Ex. paa Diskos Sydost-Hjerne, 
der finder man ogsaa, at de stryge i alle Retninger. Hvad der 
endvidere bidrager til at vanskeliggjøre Bestemmelsen, er, at 
Gangene, navnlig de mindre mægtige, kun paa kortere Stræk- 
ninger beholde samme Retning, idet de meget ofte slaa en Bue 
eller pludselig bøje af og gaa i en anden Retning. Jo mæg-. 
tigere en Gang er, desto længere og urokkeligere beholder den 
naturligvis sin engang antagne Retning. Fra de lodrette Gange 
er der alle mulige Overgange til de horizontale, der ofte paa 
lange Strækninger have skudt sig ind mellem Sand- og Skifer- 
lagene og derfor tage sig ud. som Lag. Et virkeligt Basalt- 
lag, det vil sige et Lag, der er yngre end Underlaget og 
ældre end det overliggende, har jeg aldrig seet i de kulforende 
Dannelser. Mægtigheden af Gangene kan undertiden vere meget 
betydelig, indtil flere hundrede Fod, saaledes f. Ex. den Gang, 
der danner Fjeldet Kitingusait, NV. for Sarkak i Vajgat, eller 
den, der danner Atanikerdluk-Halvoen. Fra saa megtige Gange 
er der alle mulige Overgange til de kun faa Linier tykke Spalte- 
udfyldninger, hvoraf man kan medtage Prover i Haandstykker 
tilligemed den omgivende Bjergart. Ifølge de anstillede lagt- 
tagelser have de hyppigst forekommende Gange en Megtighed 
af 2 til 20 Fod. Hvor Siderne af Gangene ere blottede, seer 
man, at Basalten har, saa at sige, maattet hakke sig igjennem, 
idet Siderne ikke ere plane, men brudte. Dette er en Folge. 
af, at Sandlagene ere lose og uelastiske og derfor ikke ere 


189 


bristede ved at slaa en skarpbegrendset Reyne paa en længere 
Strekning, men have derimod kun setvis givet efter for Trykket. 
Den bekjendte Fluktuationsstruktur, som de mere finkornede og 
tætte Basaltvarieteter som oftest vise, lod mig formode, at denne 
maaske kunde give et Fingerpeg om, i hvilken Retning den 
flydende Basaltmasse havde beveget sig i Spalterne, forend den 
stivnede. Jeg noterede da paa Haandstykkerne den Stilling, som de 
havde indtaget i Gangene, og tog senere Slibeprover deraf. End- 
skjondt jeg ikke kan betragte disse Forsog som afsluttede, saa 
tror jeg dog neppe, at man kommer til andet Resuitat end 
det, jeg allerede er kommen til, nemlig at Mikrolitherne have 
ordnet sig parallelt med Sidestenen og i det hele taget parallelt 
med alt, der har frembudt en Modstand, saasom storre Krystaller 
og Siden af Blererum. Nogen bestemt Retning har jeg der- 
imod ikke kunnet paavise, og man kan maaske deraf slutte, at 
Krystalmikrolitherne endnu ikke vare udskilte, da Basaltmassen 
trengte op i Spalterne, men forst dannedes senere, efterat den 
store Bevægelse var ophørt, og Afkjolingen indtraadte, saa at 
den Bevægelse, der nu sees at have fundet Sted, derfor kun 
har været lokal. Hvor Basalten har en Parallelstruktur, der 
minder om Lagdeling, saaledes f. Ex. den jernforende Basalt fra 
Asuk, seer man ligeledes, at Mikrolitherne have ordnet sig 
parallelt med denne «Lagdeling», et Forhold, der, uagtet disse 
Smaakrystallers Lidenhed, tydeligt iagttages med blotte Øjne 
som bugtede, silkeglindsende Striber i Slibeprøverne, naar disse 
sees i skraat, ikke direkte gjennemgaaende Lys. 

Den Indvirkning, Basalten har udøvet paa de 
gjennembrudte Bjergarter, er her i Nord-Grønland, lige- 
som i andre Lande, højst forskjellig. Ofte er denne Paavirk- 
ning mindre kjendelig eller endog upaaviselig, hvilket er frem- 
hævet af Brown og Nordenskiöld, medens den paa andre 
Steder, som fremhævet af Rink, er i høj Grad charakteristisk. 
Ogsaa jeg har tidligere paaviist den betydelige Indvirkning, Ba- 
salten paa nogle Steder har udøvet paa sine Omgivelser, saa- 


196 


ledes den 10—16 Fod brede Basaltgang med den store Magnet- 
kismasse ved Igdlokunguak i Vajgat!), hvor den løse Sandsten 
er spaltet i smukke, indtil over en Fod lange, kvartsitlignende 
Sajler, lodrette paa Gangen. Den Forandring, der imidlertid er 
den almindeligste, er, at Skiferen og Sandstenen er herdnet i 
en kortere eller lengere Afstand ved Indfiltrering, navnlig af 
kiselsure Oplosninger, der maa antages at hidrøre fra den de- 
komponerede Basalt. Disse herdnede Partier staa ofte frem i 
Stranden, enten endnu bekledende Gangene eller, naar disse 
ere bortvaskede, da alene, og tage sig i Afstand ud som virke- 
lige Gange. En charakteristisk Indvirkning har en Basaltgang i 
Stranden ved Udstedet Niakornat udovet paa den gjennembrudte 
Palagonitbreccie, idet denne sortebrune Stenart paa begge Sider 
af Gangen er forandret til en lysegraa, porøs Masse. 

I en senere Afhandling haaber jeg nærmere at komme ind 
paa den mikroskopiske Undersogelse af Basalten, saavel i Gan- 
gene som i Lagene, og skal her kun i Almindelighed bemærke, 
at den nordgrenlandske Basalt er en typisk Feldspath-Basalt, der 
ofte er stark olivinholdig; ja, Mængden af Olivin kan undertiden 
vere saa stor, at Bjergarten næsten ene bestaar deraf, saaledes 
som f. Ex. i Gange ved Kaersut og Slibestensfjeldet i Uma- 
naks-Fjorden. Meget olivinholdige Basaltlag findes paa Ube- 
kjendt Eiland, Kysterne ved Nordenden af Vajgat og paa Hare- 
gen. En ejendommelig Basalt er den Graphit- og Nikkeljern- 
forende Bjergart, der findes paa Diskos Vest- og Nordside 
ligesom ogsaa paa Sydsiden af Nugsuaks-Halvoen, og hvis for- 
skjellige Varieteter snart minde om en typisk Basalt eller Do- 
lerit, snart om en forandret Lerskifer. I Forbindelse med denne 
. «Graphit-Basalt» kan nævnes de porphyritisk udskilte Partier af 
graphitholdig Feldspath i den almindelige Basalt?), hvorved denne 
undertiden faar Udseende af og maaske ogsaa paa sine Steder 


1) Vidensk. Meddel. fra d. naturh. Foren. i Kjobh. 1874, $. 88, og 1875, S. 304. _ 


*) Se foran, 5. 129—131 og 160. 


RA Ge à 


> ET, så 


= 


191 


er en Breccie, saaledes ved det Nordenskiöldske Jern ved Blaa- 
field. (Törnebohms «Anorthitfels»)'). Endnu forekommer 
Graphiten paa en tredie Maade i den gronlandske Basalt, nemlig 
som smaa runde Kugler (ligesom det metalliske Jern paa sine 
Steder), saaledes i en Gang ved Kook angnertunek paa Syd- 
siden af Uperniviks-O og ved Nuk i Vajgattet. Denne hyppige 
Forekomst af Graphit i den gronlandske Basalt synes at vere 
temmelig enestaaende og ejendommelig for denne, ligesom jo 
ogsaa det metalliske Nikkeljern, der paa flere Steder forekommer 
sammen dermed, antyder, at der maa have veret seregne For- 
hold tilstede ved denne eller disse Bjergarters Dannelse. 

Hvor forskjelligt end Udseendet er af de Bjergarter, der 
med et felles Navn betegnes som Trap, saa vise de sig dog 
alle, paa een Und- 


tagelse ner, at vere ATT | 
ИИ L = 


basaltiske; og denne 


ene Undtagelse er de 


= > я 
ИТ 
_ о 
His ih 


lysegule Gange, der 
findes paa Fjeldskraa- 


ningerne ved Sarkak ; = = = == = 
paa Sydenden af Ube- Fig. 9. Trachytgange paa Sydenden af 


Ubekjendt Eiland. 
kjendt Eiland (Fig. 9). ekjendt Eiland 
Allerede Giesecke?) blev opmærksom paa disse Gange, der 


ved deres afstikkende Farve ogsaa ere meget fremtredende 
paa de morkebrune Fjeldskraaninger. Kun een Gang, og det 
under uheldige Forhold med Hensyn til Tiden, havde jeg Lej- 
lighed til at samle en Del Prover af denne Bjergart, der, mer- 
keligt nok, ikke findes i Gieseckes Samling og, saavidt 
man hidtil veed, kun. findes paa dette ene Sted i Grønland. ~ 
Disse Gange, hvoraf jeg kun havde Lejlighed til at undersoge 
en nermere, den, der i Fig. 9 er antydet i det lille blottede 


1) Bihang till K. Sy. Vetensk. Akadm. Handl., Bd. 5, Nr. 10, 
*) Mineral. Rejse, S. 242. 


192 


Fjeldparti nede ved Kysten, ere kun faa Fod mægtige og findes 
dels lodret i Stranden, dels gjennemkrydse de mere eller mindre 
horizontalt de heldende Traplag, der danne Fjeldskraaningerne. 
Under Mikroskopet vise de sig ved en forelobig Undersogelse 
som en almindelig, men sterkt forvittret Trachyt, dog fandtes 
der mellem de nedfaldne Stykker nogle med mere afvigende 
Udseende, der mindede om Phonolith !). 

Over Trappen ligger Landisen, og da jeg har omtalt 
denne i Afsnit II, skal jeg her kun henvise dertil, ligesom jeg 
ved Denudationen serlig vil komme til at omtale dens Virk- 
ninger. 

Idet jeg dernest gaar over til at omtale de enkelte 
Bjergarters Lejringsforhold og Lagstilling og de For- 
andringer, de have veret underkastede ved Forskydninger, skal 
jeg for det Forste tillade mig at henvise til det medfolgende 
Kaart, hvor en Del af de vigtigste Faldretninger ere angivne, 
idet jeg naturligvis ikke behover at gjore opmerksom paa, at 
saadanne Undersøgelser i en saa ufuldstændig kaartlagt Egn som 
denne, naturligvis kun kunne vere fragmentariske. Angaaende de 
aflagte Faldretninger maa jeg endvidere bemærke, at de, navnlig 
for Gnejsens og Trappens Vedkommende, ikke altid angive de 
virkelige Faldretninger, men kun den Retning, hvori Lagene ere 
blottede i Fjeldveggene, der kun sjeldent gaa i Lagenes Strygning 
eller Faldretning. At bestemme det virkelige Fald eller Fald- 
retningen direkte ved Lommekompas og Klinometer, saaledes 
som man kan gjore det, hvor Forholdene ere smaa og let over- 
skuelige, er naturligvis kun sjeldent mulig i de som oftest flere 
tusinde Fod hoje Fjeldvegge, naar det da skal ske med nogen 
Nojagtighed, navnlig i Trapterrenet, hvor jo, som de astrono- 
miske Observationer vise, Misvisningen kan variere betydeligt i 
en Afstand af nogle faa Skridt. Lige fra Begyndelsen af mine 


1) Ogsaa andre lysegule Gange findes i Stranden; men de ere fyldte med 
forvittrede Zeolither og Kalkspath, saaledes som ogsaa Giesecke om- 
taler det. (Mineral. Rejse, S. 244.) 


7 ОСТРИЕ m a ln 


2 
ат. 


Ces DER 


193 


geognostiske Studier i Nord- Grønland ere mine Bestræbelser 
derfor ogsaa gaaede ud paa at aflegge Fjeldkjedernes, Da- 
lenes og Kysternes Retning saa nojagtigt som mulig ved astro- 
nomiske og terrestriske Observationer og dernæst at bestemme 
de deri udgaaende Lags Fald og Faldretning. Har man saa et 
Lag blottet i to saadanne Linier og tillige bestemt disses Ret- 
ning og Heldning, lader Lagets Strygning og Fald sig kon- 
struere '), beregne eller skjønne. Photographiet, Tavle VII, Fig. 2, 
giver en Forestilling om, hvorledes Gnejsen i det hele taget 
optræder i de stejle Kyster langs Umanaks - Fjorden, lige- 
som ogsaa Tavle VII, Fig. 4, viser den lidt over 3700 Fod hoje 
Umanaks-Klippe, der navnlig mod NO. hæver sig under en 
meget stejl Vinkel til den angivne Højde lige fra Vandfladen. 
Man iagttager her Lagdelingen saavelsom den kvaderformede 
Afsondring, der jo i Reglen charakteriserer Gnejsen, og hvori 
denne, som enhver anden Bjergart, er sondersplittet, alt i For- 
hold til sin Struktur. Photographiet, Тау. VII, Fig. 2, viser en 
с. 2500 Fod høj Gnejsveg, forøvrigt dækket af Trap og Landis, 
i Uvkusigsat-Fjorden, hvor Lagene dels staa lodret, dels ere 


stærkt bøjede, og hvor ligeledes en Klovning, men her mere 


Fig. 10. Sydsiden af Storoen. Maalestok 770777 


. 


uregelmæssig, har afsondret Bjergarten i bølgede Bænke. Fig. 
10 og 11 fremstille Syd- og Nordsiden af den c.3 Mil lange 
og indtil 4000 Fod hoje Stora i Umanaks-Fjorden. Paa Oens 


1) Naumanns Geognosie, 2den Udg., Bd. I, $. 876. 


IV. 13 


194 


vestlige, høje Del sees det, at Lagene paa begge Sider falde jævnt 
i ostlig Retning, paa Nordsiden indtil 20°, paa Sydsiden derimod 
kun с. 5°. I den østlige, lave Del, indtil Linien Itivinga-Paornat, 
er Lagenes Lejring paa Nordsiden sadelformet, paa Sydsiden 
derimod trugformet. I Øens c. 1 Mil lange og c. 4000 Fod 
høje, næsten lodrette Vestside falde Lagene et Par Grader syd- 
lig, og deraf synes at fremgaa, at Faldet i det hele taget paa 
denne Del af Øen ikke er i dennes Lengderetning, men der- 
imod omtrent SO., altsaa som i Umanaks-Klippen. Hvad La- 
genes Fald i den lavere Del af Øen angaar, da seer man ved 
Akia en stejl, trugformet Lejring, idet Lagene fra begge Sider 
af Oen falde indtil 30° ind efter. Deraf folger altsaa, at Lagene 
ikke alene ere bolgeformigt sammenpressede i Øens Længde- 
retning, men ogsaa i en Retning omtrent lodret derpaa. Paa 
Øen Akugdlek, der kun ved et smalt Sund er adskilt fra Stor- 
øen, mangler den nordre Side af Truget, idet alle Lagene der 
have et sterkt Fald mod Nord. Kun sjeldent kan man saaledes 
undersoge Lejringsforholdene i en saa stor Fjeldmasse fra alle 
Sider, og, naar man altsaa her seer, hvor lidt man af en Fjeldvegs 
Udseende, selv om Lejringsforholdene ere saa simple som paa 
Storgen, kan slutte sig til, hvorledes den vilde se ud i et Snit 
en halv eller hel Mil lengere inde i et Gnejsfjeld, saa faar man 
Indtrykket af, at man maa vere forsigtig med de Slutninger, 
der kunne drages af de Profiler, som optages langs Kysterne, 
navnlig hvor Lejringsforholdene ere mere indviklede end i det 
her skildrede Exempel. 

Gaar man fra Storoen længere ind i Fjorden til den indtil 
3200 Fod hoje Alangorsuak-Halvo, da treffer man analoge For- 
hold, idet denne Halvo ligeledes mod Vest ender med en nesten 
lodret, henimod 3000 Fod høj Veg og falder jævnt af mod SQ. 
Lejringsforholdene i den vestlige Fjeldveg ere dog mere ind- 
viklede end i den tilsvarende paa Storoen, idet Lagene, foruden 
i Almindelighed at falde stærkt mod NO., paa et Sted ere 
S-formigt bojede, ja, paa et andet Sted endog ere helt over- 


RÅ ee nd ae 


taf 2 


Fig. 12. Alangorsuak-Halveens Vestside. Umanaks-Fjord. 


bojede (se Fig. 12, der viser Kysten fra Niakornekevsak til hen- 
imod Akuliarusek). Paa Halveens Sydside falde Lagene henimod 
den store Bugt ©. for Ikerasak. Ved Akuliarusersuak rejser sig 
igjen en høj, dog ikke saa stejl Fjeldveg, der med bølgede Lag, 
gjennembrudte af lodrette Klovninger, sænker sig henimod det 
lave Land ved Karajak-Huset, hvor Lagene ligge horizontalt 
(Fig. 13). I Sydenden af Nunatak mellem begge Karajak-Isstrom- 
mene synes Lejringsforholdene at vere ganske analoge hermed. 


5 


Fig. 13. Kysten fra Akuliarusersuak til Karajak. Umanaks-Fjord. 


Parallel med den her nævnte Ø- og Halvørække gaar en anden, 
hvor Gnejsens Lejringsforhold ligeledes ere analoge hermed, 
nemlig Agpat-Øen og Kakordlursuit-Halvøerne. Fig. 7 (S. 182) 
viser Gnejsens Lagstilling paa Sydsiden af Agpat-Øen. Paa 
Øens Nordside synes Lagene i det hele taget at falde vestligt; 
men noget bestemt Indtryk deraf har jeg dog ikke faaet, eftersom 
jeg kun een Gang har passeret denne Kyst om Foraaret paa Slæde, 
da Landet for største Delen var dækket med Sne. I Kakord- 
lursuit-Halvøens Vestende ere Lagene temmelig stærkt bøjede 
og maaske noget forskudte efter en stærk Kløvning (Fig. 14). I 
den stejle Fjeldvæg paa Sydsiden falde Lagene, svagt bøjede, 
østligt henimod Overbærestedet Itivdliarsuk. Temmelig stejlt 
stiger Landet her igjen, og paa Nordsiden af Sermilik sees La- 
gene svagt bølgende at falde østligt. 

Fuldstændig analoge Lejringsforhold iagttages i den for 

13* 


196 


Fig. 14. Kakordlursuit. Umanaks-Fjord. 


storste Delen stejle Fjeldveg, der fra Kook danner Sydsiden af 
Umanaks - Fjorden til Karajaks-Isstrom. Dels svagt bølgende, 
dels med mere eller mindre stærkt Fald helde Gnejslagene her 
i det hele taget ind ad Fjorden, ligesom paa de andre Steder. 

Medens Gnejsen i den her omhandlede Del, omkring det 
indre af Umanaks-Fjorden, udmærker sig ved sine forholdsvis 
simple Lejringsforhold og sit i det hele taget almindelige Fald 
mod SQ., der i orographisk Henseende viser sig ved de lang- 
strakte Øer og Halvoer, som med forholdsvis plan Overflade have 
stejle, næsten lodrette Kyster og et jævnt Fald mod SO., afbrudt 
af dybe, skarpe Dale omtrent lodret derpaa, saa ere Forholdene 
ganske anderledes paa de to Halvoer paa begge Sider af Kan- 
gerdluarsuk og paa den store Upernivik-Ø. Her findes de 
største Hojder, der ere maalte i Nord-Gronland, og en Uende- : 
lighed af spidse Tinder rager op som en Skov af Master. Lej- 
ringsforholdene ere ogsaa meget indviklede, og stejle, krummede 
Lag sees næsten overalt, saa at jeg, uagtet jeg har en Del 
lagttagelser desangaaende, ikke tor forsøge at give en nærmere 
Skildring deraf. 

I Karrats-Fjordens indre Forgreninger faae Fjeldene derimod 
igjen et andet Udseende, der paa en Maade danner en Mellem- 
ting mellem Umanaks-Fjordens flade Øer med de stejle, næsten 
lodrette Kyster og Upernivik-Oens og dens Omgivelsers spidse 
Tinder, idet her kamformede Fjeldrygge med forholdsyis jevne 
og bløde Affald ere fremherskende. Bjergarten er ogsaa en 
anden, nemlig den ovenomtalte krystallinske Ler- og Lerglim- 
merskifer. Denne Bjergarts Lejringsforhold ere i Reglen meget 


197 


ensformige, som f.Ex. paa Spidsen af Halvoen Ingia paa Ost- 
siden af Uvkusigsat-Fjorden (Fig. 15), hvor Lagene falde mere 
eller mindre stejlt i samme Retning paa en ofte flere Mil lang 
Kyststrekning, kun afbrudte af mægtige Klovninger, hvilket, 


Fig. 15. Ingia Nes. Uvkusigsat-Fjord. 


foruden i de ovennevnte Exempler, ogsaa er Tilfeldet i Kysten 
paa Nordsiden af Kekertarsuak og paa Sydsiden af Fjorden 
Kangerdluk 1). Paa Nordsiden af sidstnævnte Fjord gaa Lagene 
derimod i en svag opadvendt Bue, og forst paa Odden Umiamako 
bliver Faldet stærkt SV. 

I den lange, smalle © 
Karrat med sin lidt over 
3000 Fod høje, skarpe 
Fjeldryg, der i meget min- 
der om Umanak- Øen”), 


k Fig. 16. Sydsiden af Karrats-0. 
ere Lagene derimod saa 4 : 


sterkt bojede, at Lag- 
stillingen paa den ene 
Side af Øen er forskjellig 


fra den paa den anden 
(Fig. 16 og 17). 
Nest efter Lejrings- Fig. 17. Nordsiden af Karrats-0. 


| Om en saadan Fjeldveg skal tydes som et Gjennemsnit af en Række 
stærkt foldede Lag, eller, hvad jeg snarest er tilbojelig til at tro, som 
en Række Lag, der ere forskudte ved parallele Dislokationer, tor jeg ikke 
afgjore, da jeg ikke har kunnet finde noget ledende Lag i de som oftest 
г utilgængelige Fjeldvegge. 
*) Jeg har derfor kaldet Fjorden N. for Ubekjendt Eiland efter den Karrats- 
3 Fjorden i Analogi med Umanaks-Fjorden. 
i 
р 


198 


forholdene tiltrekke Klovningerne sig Opmerksomheden, og 
man setter uvilkaarligen disse i Forbindelse med de orogra- 
phiske Forhold; thi ligesom ethvert Fjeld er klovet i Retninger, 
der staa 1 Forhold til Bjergartens Struktur, saaledes sees i 
ethvert Fjeldland Retninger udtalte i Bjergkjederne, Dalene og 
Fjordene. At sætte disse to Forhold direkte i Forbindelse med 
hinanden, saaledes at der skulde vere visse bestemte Retninger, 
der vare udtalte saavel i det enkelte Fjeld som i hele 
Landet, tror jeg ikke er berettiget; thi man vil snart finde, at 
de første Slags Kløvninger ere afhængige af Bjergartens Struk- 
tur, og at de derfor ogsaa, naar de forfølges over længere 
Strækninger, løbe hele Kompasrosen rundt, om der end paa det 
enkelte Sted kan paavises visse Retninger, der ere de frem- 
herskende. Hvad dernæst de Retninger angaar, der ere ud- 
trykte ved Fjeldkjeder, Fjorde og Dale, og hvis Forhold ere saa 
store, at de kun delvis kunne oversees i Naturen, hvorfor man 
maa ty til Kaartet for at faa et Overblik, da ere de uden Tvivl 
Resultatet af en Kombination af forskjellige Faktorer, som de 
optredende Bjergarters Beskaffenhed og Lejringsforhold, Dis- 
lokationerne og Denudationen; i hvilken sidste Isen i et Land 
som Nord-Grenland naturligvis har spillet en Hovedrolle; men, at 
ville tilskrive en enkelt af disse Faktorer, enten det nu er Disloka- 
tionerne eller Isens Denudation, det ene afgjorende med Hen- 
syn til de orographiske Forhold, er neppe berettiget. Saalenge 
Grundfjeldet og de Lag, der deri kunne vere de ledende, som 
f. Ex. Hornblende- og Dolomitlagene, ikke ere nojere undersogte, 
ligesom der jo ogsaa endnu staar overordentlig meget tilbage 
med Hensyn til Kjendskabet til de rent orographiske Forhold, 
er det vanskeligt at udtale nogen bestemt Mening om den Rolle, 
som Dislokationerne her have spillet i Grundfjeldsterrenets 
Overfladeforhold, saa meget mere, som den uhyre Denudation, 
der senere har fundet Sted, paa mange Maader nesten fuld- 


stendig har udvisket Sporene deraf. Ved Omtalen af Overflade-. 


forholdene skal jeg senere komme tilbage til dette Sporgsmaal, og 


Leg 


a es 


(a nn blé 


—_— on fe 


et МАХ ОРС ee ee ee TIN te à = 


С PRE DO EN SPP De TT Net ann 


A 


+ de 


PACE" 
+ pe 0 


г 
- 
cd 
5 

% 

| 


her kun bemerke, at Fjordenes Retning i den her omhandlede 
Egn synes at vere forskjellig efter Bjergarternes Lejringsforhold 
og Beskaffenhed; thi, medens deres Retning i det sydlige Gnejs- 
terren, hvor Lejringsforholdene i det hele taget ere regelmessige, 
og i det midterste, hvor de ere meget 


o 
5; 


uregelmæssige, tildels ег østlig, saa bliver Retningen i Skifer- 


væsentligst er sydøstli 


terrænet nordøstlig, ja, i Uvkusigsat-Fjorden endog nordlig. 
Hvad dernæst de kulførende Dannelsers Lejrings- 
forhold angaar, da ere de dertil hørende Sand- og Skiferlag 
med underordnede tynde Lag og Nyrer af Kalksten i Reglen 
aflejrede horizontalt, dels med en skarp Grændse mod det 
underliggende Grundfjeld, dels saaledes, at Gnejsen er såa op- 
lost, at det er vanskeligt at skjønne, hvor den raadne Gnejs 
holder op, og hvor Sandstenen begynder, som f. Ex. ved Kook!). 
I Almindelighed ligge Sand- og Skiferlagene, som sagt, hori- 
zontalt, eller man faar Indtrykket af, at de oprindelig have 
ligget horizontalt og først ved senere Dislokation have faaet et 
eller andet Fald, dog har jeg et enkelt Sted, som i Stranden 
ved Skandsen (Fig. 18), seet en diskordant Lejring. der viser 
skraat aflejrede Lag, saaledes som de findes i Stranddannelser ?). 
En såa udpræget Sanddannelse, som de kulførende Dannelser i 
det hele maa kaldes, kan heller næppe være aflejret langt fra 
Kysten, hvilket ogsaa de Rullesten synes at antyde, der af og 
til findes i Sandlagene, ikke alene enkeltvis, men ogsaa i hele 


*) Ved Kook ere visse Kul- og Skiferlag, ligesom ogsaa Gnejsen, dekompo- 
nerede, men med Rink (Udsigt over Nord-Gronl. Geognosie, S. 50) kan 
jeg ikke se andet deri, end at disse Lag have indeholdt Svovlkis, der 
nu er forandret til svovisure Salte, og jeg tror ikke, at man med Nor- 
denskiöld behøver deri at se sure Gasarter, der skulle have udviklet sig 
under Vulkanudbruddene. (Redogôrelse S. 1041.) Se ogsaa Gieseckes 
Min. Rejse, $. 250. 


*) De uregelmæssige, elliptiske Figurer i det nederste Lag paa Tegningen 


— 


antyde concretionsagtige, haardere Partier i Sandstenen, hvor Sandet er 
bundet ved et Bindemiddel af Svovikis og Kalk, hvilket navnlig er Til- 
feldet ved de mindre, og af Kiselsyre og Kalk ved de storre. 


200 


gg 2 LEE 
a — 


Fig. 18. Skandsen. Disko. 


Lag, som ved Patoot i Vajgattet!). At disse Dannelser ere af- . 


lejrede i Havet og ikke i Ferskvandssoer eller Flodlejer, derom 
vidne de Saltvandsforsteninger, jeg paa mange Steder har viist, 
at de indeholde, og som, hvad jeg i et senere Afsnit om Forstenin- 
gerne i de kulforende Dannelser har bemerket, uden Tvivl ville 
kunne findes flere Steder endnu. At disse Saltvandsforsteninger 
endvidere ikke antyde en enkelt eller kun nogle faa Horizonter, 
det vidne Lagene ved Ata og Patoot i Vajgattet om, da Salt- 
vandsforsteninger ere fundne lige fra Vandfladen indtil en Højde 
af 2030 Fod (637 M.), altsaa næsten gjennem disse Dannelsers 
hele Mægtighed >). 


1) Dette Conglomeratlag, der er c. 6 Fod mægtigt, ligger i en Højde af 
2100 Fod (660 M.) og 430 Fod (130 M.) under de kulførende Dannelsers 
øverste Grændse. Stenene, der naa en Størrelse af indtil en knyttet 
Haand, henhøre udelukkende til Grundfjeldet. Ved Asuk findes derimod 
i Sandstenen Rullesten af en Lerskifer, der fuldstændig ligner den Skifer, 
som er almindelig i disse Dannelser; men, da den allerede har været en 
Rullesten, da disse aflejredes, maa den here til en ældre Dannelse 
(Kridt?). | 

2) Endskjondt jeg naturligvis ikke tor benægte Muligheden af, at de Planter, 
der have afgivet Materialet til den Mængde Planteforsteninger, vi finde 
ophobede paa saa mange Steder i Nord-Gronland, kunne have voxet i 
de Masser, der nu optrede som Sand- og Skiferlag, hvad Nor- 
denskiöld mener at have paaviist ved Atanikerdluk (Redogörelse, 
S. 1052), saa tror jeg dog, at man ikke i Almindelighed kan antage, at 
der har voxet Treer der, hvor de Sand- og Slammasser aflejredes, der 
nu optrede som horizontale Sand- og Skiferlag. Det forekommer mig, 
at der maatte være nogen Forskjel paa Udseendet af den Jordbund, hvori 


store Træer have voxet, og den Masse, der nu optræder som et alminde- 


ligt Skiferlag, men en saadan er ikke paaviist, og jeg tror derfor, at man 


| 
| 
| 
| 
| 


—— ии 


ee ee eS Se eee 


201 


Da Sand- og Skiferlagene altsaa engang have ligget under 
Vandfladen og nu ligge mere end 3000 Fod derover, maa 
de vere hevede i det mindste til denne Hojde, hvis man da 
ikke vil antage, at Vandet paa anden Maade kan vere bragt til 
at trekke sig tilbage, og man seer sig derfor uvilkaarligen om 
efter Forandringer i Lagstillingen, der kunne tyde paa en saadan 
Hævning. Her moder man imidlertid den Vanskelighed, at det 
er aabenbart, at de mægtige Traplag, der næsten overalt 
dække disse Dannelser, have ved deres Gjennembrud tydelig 
paavirket disses Lagstilling. At holde de Forandringer, der 
hidrore fra mulige Hævninger, ude fra dem, der hidrore fra 
Trapudbruddene, er vel ikke muligt, da Forandringer i, hvad der 
maa antages for den oprindelige Lagstilling, i Reglen have et 
yderst lokalt Preg, og de kunne som oftest henfores til Trap- 


i Nordenskiölds Tegning paa det citerede Sted ikke behover at se 
andet end en 19зтеуеп Trerod, der meget vel paa Grund af sin Form 
kan vere bleven aflejret i en vertikal Stilling sammen med de andre 
Planterester. Jeg tror derfor endvidere ikke, at vi i Sand- og Skifer- 
lagene ved Atanikerdluk have det Land, der nærede Tertiærtidens mæg- 
tige Skove, saaledes som Nordenskiöld synes at antage, naar han 
(S. 1038) siger: «Ett vidstrackt fast land har derför vid den tid, dä 
dessa lager afsattes, förefunnits på denna del af jordklotet, och sand- 
lagrens myckenhet antyder till och med, att man har under krit- och 
tertiärperioden mött en vidsträckt, endast af obetydliga oaser afbruten 
sandoéken», — men at vi kun have de af Vandet afsatte Rester derfra. 
Kridt- og Tærtiærtidens Skove ere rimeligvis voxede paa Gnejsklipperne. 
Den velbevarede Tilstand, hvori vi finde en stor Del af selv de finere 
Planterester, tyder unegtelig paa, at disse ikke kunne vere forte lang- 
vejs fra, om end den brogede Blanding, hvori de forskjelligste Træers 
Blade findes sammenskyllede paa eet Sted, vidner om, at de stamme fra 
et større Opland. 

Paa dette Sted kan der maaske ogsaa gjores opmærksom paa, 
at man af de hjembragte Samlinger let faar et for gunstigt Indtryk i 
det hele taget af de opbevarede Plantedeles Tilstand, da de aflejredes; thi, 
da man ikke kan fore alt med, skyder man paa Stedet naturligvis de 
mindre gode Stykker ud. For ethvert velbevaret Blad, der findes, er der 
Tusinder, der ere mere eller mindre beskadigede. Ogsaa om Forholdet 
mellem Grenstykker og Blade faar man ikke det rette Zndtryk af Sam- 
lingerne; thi de forste ere jo mindre skikkede til Plantebestemmelser, og 
derfor medtages kun enkelte, der særligt udmærke sig. 


202 


pens Gjennembrud. Kun et eneste Sted har jeg seet et Profil, 
der kunde tyde paa seregne Bevegelser i Jordskorpen, nemlig de 
ejendommelige, bojede Lag, som Sandsten og grovkornet, sand- 
blandet Skifer (Fig. 19) have paa Nordsiden af Ingnerit-Fjorden 
(72° 4' М. Вт.). Dette Lejringsforhold kan næppe tydes ander- 
ledes end som frembragt ved Sidetryk, for Lagene bleve blottede. 


Fig: 19. Bojede Lag. Ingnerit Fjord. 


Gaa vi dernest over til at omtale Trappens Lejringsfor- 
hold, da synes dens Lag ved første Ojekast i Almindelighed at 
ligge horizontalt ligesom Sand- og Skiferlagene; men herfra findes 
der dog en Mengde Undtagelser. Photographierne paa Tav. VII, 
Fig. 2 og 3, give en Forestilling om Fjelde, der bestaa af mæg- 
tige, horizontale Traplag, som tildels ligge udbredte over denu- 
derede Gnejsfjelde, og Fig. 20 viser ie El paa Ost- 
siden af Ubekjendt Eiland i Maalestokken ;.,,;. Paa Nordenden 
af Øen, indtil Bugten ved Igdlorsuit, falde Lagene henimod 30° 
mod SV. Syd herfor, indtil Øens Sydende, ligge Lagene i den 
stejle, c. 800 Fod heje Skrent omtrent horizontalt, idet der 
dog synes at vere et svagt Fald fra begge Sider henimod Kloften 
ved Nakerdluk paa Øens Midte. 

Trappens som oftest horizontale, over lange Strekninger 
udbredte Lag kunde lade formode, at den var afsat i Vandet; 
men, da jeg endnu aldrig, ikke engang i Basalttuffen, har fundet 
Saltvandsforsteninger eller endog kun Rullesten deri, saa tror 
jeg, at man i det mindste forelobig maa antage, at de kulforende 
Dannelser vare hevede, da Trapudbruddene fandt Sted. Kun eet 
Sted, nemlig paa Hareoens Ostside, har jeg fundet, at den der- 
værende forsteningsforende Tuf bestaar af rullede Stykker; men 


1 
200000" 


Ostsiden af Ubekjendt Ejland. Maalestok 


Fig. 20. 


N. Nakerdluk. 1. Igdlorsuit. 


$. Sarkak-Fyjeldet. 


CL 


A 


GGG 


LL 
FT 


200000” 


UF. Umanak-Fjord. U. Umanak-O. 


Profil fra Asuk paa Disko, tværs over Vejgat og Nugsuaks Halvø til Umanak-0. Maalestok 


21. 


ig 
1g, 


К. Kilertinguak. 


M. Dalen med Marraks-Elven. 


AT. Ata. 


V. Vajgat. 


AS. Asuk. 


204 


Li 


de hidtil fandne Forsteninger ere Landplanter og kun en enkelt 
Ferskvandsmusling. Ovenfor er fremhævet, at Traplagene paa 
mange Steder ligge horizontalt, hvorfor de ogsaa ikke sjeldent 
ligge i conform Lejring med de kulforende Dannelser; men 
meget ofte er Lejringen afvigende. I det hele taget tror jeg, 
at disse sidste Dannelser vare stærkt denuderede og havde 
maaske ogsaa ved Hævningen faaet forskjellige Faldretninger 
paa de forskjellige Steder, for Trapudbruddene fandt Sted, om 
end disse og derved foraarsagede Styrtninger have givet de 
kulforende Dannelser deres nuverende Lagstilling. 

Har det sine Vanskeligheder at tyde Sammenhenget mellem 
de kulforende Dannelsers oprindelige Aflejringsforhold og de 
Forhold, hvorunder vi nu finde deres Rester stikke frem af 
Fjeldveggene langs Kysterne, saa er det endnu vanskeligere at 
tyde, hvorledes de mægtige Traplag oprindelig have været af- 
lejrede; thi om man end finder dem blottede i Dagen over langt 
større Strækninger end de kulførende Dannelser, saa føler man 
dog ogsaa ved dem, at det kun er Rester af et engang langt 
større Trapdække, som Denudationen har ladt tilbage. Trappen 
er jo Produktet af vulkanske Udbrud, og paa mange Steder seer 
man derfor ogsaa slakkeagtige Masser. Dette er saaledes Til- 
fældet i Basalttuffen, der for en Del bestaar af Lavastykker og 
vulkanske Bomber, og endvidere have Mandelstenen og Basalt- 
lagene paa Overfladen ofte et fuldstændigt slakkeagtigt Ud- 
seende. De Udbrud, der have givet Anledning til disse Massers 
Ophobning, have uden Tvivl fundet Sted paa forskjellige Steder 
og til forskjellige Tider ligesom nu paa Island, hvor der jo 
paa et større Terræn finder Udbrud Sted af Aske og Lava, snart 
her, snart der, uden at disse Udbrud holde sig til bestemte 
Punkter, om de end synes at følge bestemte Retninger. Er 
denne Forudsætning rigtig, kan der derfor næppe være Tale 
om at paavise egentlig udprægede Kratere i Grønland, ,selv 
om ikke den senere store Denudation vilde have raseret dem. 
Naar man, som f. Ex. ved Igdlorsuit paa Ubekjendt Ejland og 


dt lee BERN re 


PN 


EN ET ET 


ET MES 


Past € AN 


205 


omkring Forbjerget Svartenhuk, seer de tynde, lavaagtige Lag, 
der ere flydte over hinanden i forskjellig Retning, og de porose, 
-slakkeagtige Trapmasser med endnu kun tildels fyldte Blærerum, 
der danne hoje, mere eller mindre sammenfaldne Fjeldvægge, 
“hvorudaf Basaltgangene staa frem som støttende Mure, saa 
foler man, at man ikke kan være langt fra de vulkanske Ud- 
brudspunkter, ja, at man maaske endog staar lige overfor Dele 
af gamle Kratervegge. Lyell har jo paaviist, at Lavalag kunne 
dannes paa Skraaninger paa 30—40°, og det er derfor vanske- 
ligt at afgjore, om Basaltlag, der helde under saadanne Vinkler, 
findes i deres oprindelige Stilling eller forst ved senere For- 
andringer have erholdt et sligt Fald. Iblandt andre Exempler 
paa saadanne Forhold kan anfores Sydsiden af Hareoen, Fig. 22, 

og maaske ogsaa Nord- 


= LTD enden af Ubekjendt Ej- 
m — me 7 
DD 


FE ES land, navnlig Omgivel-. 


Fig. 22. Sydenden af Hareøen. serne af Udstedet Igd- 

lorsuit, se Fig. 20 og 8. 
I Fjeldvægge, hvor forøvrigt Lagene synes at ligge uforandrede, 
seer man undertiden en discordant Lejring, som i Fig. 23, der 
fremstiller den c. 4000 Fod høje Fjeldvæg ved Nuk paa Vaj- 
gattets Nordside. Det er imidlertid kun de færreste Steder, 
hvor Traplagene have et større Fald, at man er tilbøjelig til at 
antage, at dette Fald, helt eller delvis, er oprindeligt; paa de 
fleste andre Steder, saaledes f. Ex. ved Nugsuak, mange Steder paa 


Fig, 23. Nuk. Vajgat. (R. Hammer.) 


206 


Syd- og Vestsiden paa Svartenhuks-Halvo og ligeledes paa Diskos 
Vestside (Fig. 24), maa Faldet uden Tvivl tilskrives Dislokationer. 

At der samtidig med de vulkanske Udbrud skulde have 
veret en delvis Snebedækning med derfra nedglidende Breer, 
saaledes som nu paa Island, har jeg ikke kunnet finde Spor 
tilt), og den Isbedekning, der nu findes, maa jeg derfor antage 
at vere en senere Dannelse, der tildels i afvigende Lejring har 


Fig. 24. Dal paa Diskos NV.-Hjorne. (R. Hammer.) 


afsat sig over de denuderede og forstyrrede Trapfjelde. Tav. VII, 
Fig.2 viser et Trapfjeld dækket af et с. 120 Fod mægtigt Sne- 
lag og en derfra nedglidende Bre, saaledes som man paa mange 
Steder har Lejlighed til at se det i Nord-Gronland, navnlig paa 
Nordsiden af Fjeldene. I det foregaaende Afsnit om Bræerne 
og Bre-Isen har jeg omtalt Landisens physiske Forhold, og jeg 
skal derfor her kun noget nøjere omtale dens denuderende 
Virkning og de derved frembragte Dannelser. | 

At en Elv, som styrter ned igjennem en Kloft, har Evne 
til i Tidens Lob at udhule sit Leje, derom ere Alle enige, og 
at en Bre, der bestaar af en i Bevegelse verende Ismasse plus 
en Ely, ogsaa maa have samme Evne, ja endog i hojere Grad, 
er utvivlsomt. Det kunde derfor synes merkeligt, at der kan 
vere forskjellige Meninger om Breernes store denuderende 
Virkning; men Grunden hertil kan maaske dog soges i, at de 


1) Nordenskiöld antager (Redogérelse, S. 1049), som bekjendt, at der 


paa Sydsiden af Disko skal findes Sand- og Skiferlag med miocene 


Planter, der skulle være aflejrede efter Trapudbruddene. 


a Ne Oe ee ee NEG oe a a ke mas ae ee ey eee a 


Sagat ET Cr 


er dd ль Mine. a. 2 0 Eee eee 


kh PO OR Zn 


CV i. Fen 


207 


Forhold, hvorunder de bevege sig fra Hojlandet ned til Kysten, 
kunne vere forskjellige paa Grund af Terrenforholdene, og den 
Virkning, de udove paa deres Underlag, derfor ogsaa forskjellig. 
Medens saaledes enkelte Breer minde om roligt flydende 
Masser, der udfylde alle de smaa Bugter, de passere, og brede 


sig ud til halvmaanedannede Flader nede ved Kysten, hvor denne 
gner sig dertil, saa ere andre Breer, paa Grund af deres stejle 


cd 


Fald, ligesom oploste i en Mengde lodrette Prismer, der, om 
man ter bruge det Udtryk, komme styrtende paa Ryggen ned 
over hinanden. Medens derfor uden Tvivl de forstnævnte Breer 
mere bevæge sig som flydende Masser, saa tror jeg, at de 
sidstnevnte mere bevege sig som faste Masser, der stadigt ned- 
glide setvis, og at disses denuderende Virkning derfor er større 
end de ferstnævntes. Ja, jeg er overbevist om, at de forst- 
nævnte paa sine Steder med Hensyn til Virkningen paa Under- 
laget ville kunne sammenlignes med en Chaussee-Rulle !), hvad 
jeg neppe tror, at Nogen vil mene om de sidstnevnte, som 
derimod snarest ville blive sammenlignede med en «Ishovl». 
Ikke alene Heldningen, antager jeg, har Indflydelse paa den 
Maade, hvorpaa en mindre Bre bevæger sig, men uden Tvivl 
ogsaa Temperaturen, idet denne ikke alene virker direkte ved 
den store Forskjel, der om Vinteren maa være paa Bevægelig- 
heden i de forskjellige Dele af Bræen, naar den ydre Del er 
stiv og ubevægelig og har trukket sig sammen?), medens den 
indre og nedre Del endnu er bøjelig, men, ogsaa indirekte ved 
det rigeligere Vandløb, der finder Sted under Bræen, nåar Tem- 
peraturen er over Frysepunktet. Jeg er derfor ikke utilbøjelig 
til at tro, at Bræerne bevæge sig paa en noget forskjellig Maade 
om Vinteren og om Sommeren, idet de om Sommeren mere 
«flyde» paa Grund af Plasticiteten, hvorimod de om Vinteren 
mere glide sætvis paa Grund af Overfladens Stivhed, idet der 


1} Se f.Ex. Kjerulf: «Istiden», S.59 i «Fra Vidensk. Verden», Nr. 17. 
‘; Se mine Forsøg over Bræ-Isen i Afsnittet II. 


208 


da er forholdsvis mere Bevegelighed i den underste end i 
den overste Del. Et Forhold, der maaske staar i Forbindelse 
med Maaden, hvorpaa Br&erne bevæge sig, er deres Overfladeform. 


I Almindelighed er denne jo svag convex, 


men undertiden er den ogsaa svag concav. GY 


Jeg troede først, at den sidstnævnte Form alene tilhørte de 
Breer, der vare «døde», det vil sige, som intet Tillob havde mere 
fra Ismarkerne, og derfor afsmeltede i hele deres Længde og 
svandt mest i Midten, hvor den dækkende Morænemasse i 
Reglen er mindst. Jeg har dog ogsaa seet Breer i fuld Virk- 
somhed, der vare concave, og jeg antager derfor, at Overfladens 
Form maaske kan staa i Forbindelse med Bevegelsesmaaden, 
idet den concave Overflade kunde antyde, at Bevegelsen i saa- 
danne Breer, der alle have et stejlt Fald, var relativ storre 
ved Bunden end i den ovre Del i Forhold til, hvad der ellers 
finder Sted ved Breer med convex Overflade. 

Г Afsnittet om Breerne har jeg fremhævet det store Ma- 
teriale af rullede og kantstodte Sten, som Breerne fore med 
sig'), ikke alene ovenpaa som Morener, men ogsaa indeltet 
midt inde, hvor disse Masser maa antages vesentligst at stamme 
fra Midtermorener. Tværsnittet af Enden af en ikke sammensat 
Bre har i Reglen et Udseende, som er viist i Fig. 25, hvor 
man seer en svag, trugformet Lejring, afbrudt af Spring, der 


1) De store Isfjelde ere i Almindelighed fri for Sten og Grus (hvad der 
hidrører fra, at de store Isstromme ingen Midtermorene have), dog inde- 
holde de fleste, naar man kan iagttage dem nøjere, f. Ex. om Vinteren, 
naar de ere indefrosne, paa mange Steder, dels indlejret mellem La- 
gene og dels i «Aarer», Ler, Sand og Grus. At ogsaa den klareste og 
reneste Isfjeld-Is rimeligvis indeholder fint Ler eller Sand, skjondt ikke 
synligt for det blotte Oje, har jeg ikke direkte overbevist mig om, men 
indirekte faaet Formodning om, idet jeg engang af Mangel pa Fersk- 
vand til Forfærdigelsen af torre photographiske Plader tog aldeles ren 
og klar Isfjeld-Is og lod det deraf erholdte Vand lobe gjennem et Klæde, 
da det gik saa langsomt gjennem Filtrerpapir. Alle Plader vare imid- 


lertid odelagte, som det syntes, paa Grund af at Vandet havde indeholdt 


uoploste, faste Bestanddele. 


ы 
ПЕ Ч ЧИ ЧУ РТ RETTET 0 


Ав 5 i eg 52 


u LES ee ae 


ms 


ee бы Ar 


в a ae 


m 


209 


Fig. 25. Lagdeling i Enden af en kalvende Bre. 


gaa gjennem hele Breen (smlgn. Photographiet, Tay. III, Fig. 3), 
og som mere eller mindre have forskudt Lagene, der i Almin- 
delighed ere mærkede ved tynde Sand- og Lerstriber, hvori der 
dog ikke sjeldent findes storre Sten. Er Breen sammensat af 
to, blive Sidemorenerne mer eller mindre indæltede i den nye 
Bræs Midte, og man vil da i Enden af denne, fra «Porten» over 
Elven, undertiden kunne forfølge den Linie, hvorefter Breerne 
ere svejsede sammen, som en mork Grus-, Sand- og Lerstribe, 
som sees i Fig. 26, der forestiller Enden af Sarfarfik-Bræen ved 


Fig. 26. Lagdeling i Enden af Sarfarfik-Bræen. 


Umanak, skizzeret efter et Photographi. (Sammenlign ogsaa 
hermed Photographiet Tav. IV, Fig. 3.) Spørger man nu: Hvor- 
fra faae Breerne deres Morenemasser? saa lyder Svaret: Paa 
samme Maade som Elvene faae deres, nemlig fra Siderne og fra 
Bunden, understottede af de physiske Forhold, f. Ex. Frosten; 
men, ligesom de Masser, en Elv forer med sig, ere afhengige 
af de omgrendsende Stenarters Beskaffenhed og Elvlejets Fald 
i Forbindelse med Vandmassen, saaledes er det samme ogsaa 
Tilfeldet med Breerne, og det afhenger derfor af forskjellige 
Omstendigheder, hvilke og hvor store Masser en Bre forer 
med sig. 
At Isen i Form af Breer har udøvet og udøver en betydelig 
denuderende Virkning, anseer jeg derfor ogsaa for ubestrideligt, 
g at ville frakjende den denne Virkning, er lige saa uberettiget, 
som om man vilde frakjende Floderne den samme Virkning i 
det hele taget, fordi enkelte af disse paa Grund af Forholdene 
ikke udhule deres Leje. Hvad Forholdet mellem de krydsende 
Iv. 14 


210 


Skurestriber paa Klipperne derfor angaar, da kan jeg kun til- 
trede deres Opfattelse, der mene, at, naar en isskuret Klippe- 
flade har Striber i forskjellig Retning, da viser dette ganske 
vist, at den Kraft, der dannede de sidste Furer, ikke kunde ud- 
slette de forste; men det viser heller ikke et eneste Gran mere 
og navnlig intet om, hvorfor den ikke kunde det. Sporgsmaalet 
bliver da: Kan en Bres Bevegelse virkelig ikke rive og slibe saa 
meget bort af en Klippeflade, som der behoves for at udviske 
en som oftest kun faa Linier dyb Fure? Jeg kan ikke tro, at 
Nogen, der har staaet ved Siden af en Br& i fuld Virksomhed 
og seet de megtige, spejlblanke Fjeldvegge, der paa sine Steder 
begrændse den, og det uhyre Skuremateriale, der er indeklemt 
mod Siderne, tor benegte Muligheden af, at den kan gjore det. 
De ville maaske paastaa, at der fordres en saa uhyre Tid dertil, 
at det praktisk er uden Betydning, og indvende med Whymper, 
at de moutonnerede Klipper selv vise, at Isen ikke kan bort- 
skure og bortslibe noget betydeligt af Klipperne ; thi hele Væggen 
er ikke plansleben, de oprindelige Brudflader findes jo overalt 
mellem de slebne Partier"). For den, der selv har iagttaget 
Isens Virkning, er denne Indvending af den berømte Bjergbe- 
stiger dog formentlig uden Betydning; thi, naar man seer nojere 
efter, vil man finde, at Isens og dens Skuremateriales Virkning 
ikke kan sammenlignes med den, et fint Slibepulver udøver. paa 
en fuldstendig homogen Masse, eftersom Væggen da vilde blive 
plan og spejlende overalt, men derimod med den Virkning, som 
et grovt Slibepulver udøver paa en Masse, der er sammensat 
af Korn af forskjellig Haardhed. Naar man saaledes til mikro- 
skopisk Brug sliber en Bjergart, der bestaar af Mineralier af 
forskjellig Haardhed, f. Ex.: en Eklogit, paa en meget grov Slibe- 
sten, saa vil man snart se enkelte spejlblanke Partier rage frem 
over de andre, der ere ru. Dette Udseende vil Bjergarten 
beholde, hvor meget der end slibes bort, og paa samme Maade 


1) Se: Kjerulf «Istiden», S. 59. 


Se a ns ee ee ae eee 


C7 


211 


gaar det med Bræernes Bortskuring af Klippevæggene. De 
polere nemlig ikke Fjeldvæggene bort, og det er kun de haardere, 
faste Partier, som til en Tid kunne modstaa Sliddet og Trykket, 
der blive polerede, indtil de rives ud, hvorpaa andre træde til 
og igjen modtage Politur, og saaledes videre. Derfor faar den 


_ moutonnerede Klippeveg i det hele taget altid det samme Ud- 


seende, enten den saa bestaar af den oprindelige Overflade, eller 
Isen har revet og skuret Hundreder af Fod af Klippemassen 
bort over den. Om altsaa en moutonneret Fjeldveg er oprin- 
delig (det vil sige, ældre, end da [sen begyndte sit Arbejde) 
eller ikke, kan ikke afgjores af dens mer eller mindre slebne 
Udseende, men maa afgjores af andre Omstendigheder, f. Ex. af 
Terrenforholdene; den selv er kun et stumt Vidne om, at Isen 
har mærket den. Om den end har aldrig saa mange krydsende 
Striber, saa ligger deri intet Bevis for, at den ikke kunde vere 
bleven helt bortskuret og bortrevet af Isen, og noget Bevis for 
eller imod Is-Denudationen afgiver den ikke. Beviset derfor 
maa søges ad andre Уефе 1). 

_ Gaar jeg end saaledes ud fra, at Isens denuderende Virk- 
ning i mange Tilfælde maa sættes overordentlig hojt, saa er det 
dog langt fra, at jeg vil tilskrive den alene de Overfladeforhold, 
Gronland nu har. Isens Virkninger ere, ligesom Vandets, i hej 
Grad afhengige af Forholdene. Ligesom der er serdeles stor 
Forskjel paa de Virkninger, Havet under forskjellige Forhold 
udever, saaledes er det ogsaa med Breerne, og naar man seer 


1) Krydsende Isfurer tror jeg forøvrigt ikke, at man behøver at tilskrive 
forskjellige Ishedekninger; der er næppe noget ivejen for at antage, at 
den samme Isstrom, uagtet den i Hovedsagen beholder sin Retning, Кап, 
enten paa Grund af sin egen denuderende Virkning eller paa Grund af 
nye Tillob, forandre Retning paa enkelte Steder, saaledes som jo f. Ex. 
Floderne ogsaa kunne gjore. Skulde krydsende Striber betegne forskjel- 
lige Isbedækninger, maatte de ogsaa betegne forskjellige Niveauforhold 
af de Steder, hvorover Ismasserne gik; thi samme orographiske Forhold 
ville altid betinge samme Retning af de bevægede Ismasser, og kun 
disses denuderende Virkning eller Dislokationer kunne bevirke Foran- 
dringer i de enkelte Isstrommes Retning. 


212 


de sidstes Virkninger beskrevne, snart som «Chaussee-Ruller», 
snart som «Ishovle», saa kunne begge Lignelser vistnok til en 
vis Grad forsyares, kun maa man ikke sige, at Bræerne virke 
"alene paa den ene eller den anden Maade, og deraf slutte, at, 
virke de paa den ene Maade , kunne de ikke virke paa den 
anden, og omvendt; thi det er urigtigt, da Virkningen afhenger 
af Forholdene"). 

At Isen tidligere har dækket hele Grønlands Yderland, 
findes der næsten overalt Beviser paa?), nemlig dels isskurede, 
moutonnerede Klipper, dels hele Moræner eller spredt liggende, 
ofte isskurede Sten, der ved at være af en anden Bjergart end 
den, hvorpaa de nu ligge, vise, at de ere flyttede. Saaledes er 
i Trapterrenet lose Gnejsblokke betydningsfulde Vidner om en 
tidligere sterre Udbredelse af Isen. 

Paa Kaartet har jeg ved Pile angivet de mest charakteristiske 
Steder, hvor jeg har truffet isskurede Klipper, ligesom jeg-ogsaa 
ved Pilenes Retning har antydet, hvorhen jeg formoder, at Isen 
har beveget sig. At bestemme dette sidste af selve de isskurede 
Klipper i Forbindelse med de lose Masser, som findes derved, 
er vel ikke altid muligt med Sikkerhed; men i de fleste Tilfælde 
ville dog Terrenforholdene afgjore Sporgsmaalet, da nesten alle 
Retninger gaa parallelt med Fjordene og Dalene, og der kan vel 
neppe vere Tale om, at Isen er kommet ude fra og har be- 


1) At Isen under sin Bevægelse ikke altid og paa alle Punkter udøver et 
stort Tryk, faar man f. Ex. en Antydning af ved at betragte «Skure- 
stenene» i vort Rullestensler. Disse Sten sammenlignes jo, hvad Isens 
udgravende Virkning angaar, med Gravstikken, og at denne Lignelse kan 
være rigtig i mange Tilfælde, tvivler jeg ikke om; men den overens- 
stemmende Form og Udseende, disse Sten have, enten de bestaa af 
Kvartsit eller det blode Skrivekridt, tyder dog paa, at deres Form nok 
saa meget maa tilskrives en bestemt Maade, hvorpaa Isen behandler Ma- 
terialet, end egentlig dens veldige Tryk mod Underlaget, ligesom ogsaa 
paa, at Isen arbejder ens, enten den arbejder i Gnejs eller i Skrivekridt. 
For Syd-Gronlands Vedkommende er der anført Iagttagelser herover i 
«Meddelelser om Grønland» Г, 5. 102—113; Il. 83--34 og 189--194, saa- 
velsom ogsaa i VI. 178. Bryd 


tw 
— 


213 


veget sig ind ad Landet til. Et af de smukkeste og mest 
charakteristiske Minder om og Beviser for denne tidligere storre 
Isbedækning, for saa vidt som det kan udledes af Isskuringen, 
er den lille Umanak-®. Indtil en Højde af lidt over 1200 Fod 
(400 M.) bestaar dens Overflade nemlig af moutonnerede, is- 
skurede Klipper, imellem hvilke f. E. Colonien ligger, og der- 
over hever den skarpe Fjeldkant sig med stejle, utilgengelige 
Vægge til en Højde af 3720 Fod (1168 M). Photographiet, Tav. 
Vil, Fig. 4, viser dette Fjeld seet fra Sydøst i Isbevegelsens og 
Fjordens Retning, der forøvrigt begge falde sammen med 
Gnejsens almindelige Faldretning, hvilken sidste uden Tvivl har 
havt en betydelig Indflydelse paa hele Fjeldets Form, saaledes 
som denne har udviklet sig under Isens Paavirkning. Langs 
Umanaks-Fjordens Kyster sees forøvrigt overalt Mærkerne af den 
tidligere Isbedækning, og interessant er det saaledes, at det 
3200 Fod (1000 M.) høje Alangorsuak ved Udstedet Ikerasak er 
isskuret helt op til Toppen, og at Isfurerne gaa i Fjordens al- 
mindelige Retning. Paa Ubekjendt Eiland, ligesom påa Schades 
Øer, veed jeg ikke at have seet Isfurer, men de maa uden 
Ту findes der; derimod pege saadanne, saavel paa Svarten- 
huks- som paa Nugsuaks-Halvø, paa, at mægtige Isstrømme 
fra de mellemliggende store Fjorde paa begge Sider af Ubekjendt 
Eiland gik ud i Baffinsbugten. Ved Udstedet Nugsuak er der 
Striber i Retningen N.—-S. tværs over Havnen, og disse, i For- 
bindelse med den uhyre Masse af fremmede Blokke saavel paa 
Hareoen som paa Diskos Vestside, kunne tyde paa, at selv Baf- 
finsbugten engang har været fyldt med Is. Dog kunne Rullestenene 
paa Haresen, hvor de f. Ex. findes paa Toppen af Niakua, 
maaske ogsaa hidrore fra den Isstrom, der i sin Tid har gaaet 
gjennem Vajgat, hvilket Striberne ved Nusak, Atanikerdluk, Sarkak 
og paa Arveprindsens Eiland vidne om. Ogsaa Fjordene paa 
Diskos Vestkyst have veret fyldte med Is, og specielt for Disko- 
fjordens Vedkommende afgive Striberne ved Erkigtok, Unartok, 
Maligiak, foruden flere andre Steder, Bevis for, at denne Fjord 


214 


har været en Isfjord; ja, Striberne paa Øen Satok der udenfor 
antyde endog, at den daverende Bre er gaaet helt ud i Baffins- 
bugten. Endelig vise de moutonnerede, isskurede Klipper paa 
Hvalfiske-Oerne (almindelig kaldede Kronprindsens Eilender efter 
den største af Øerne), ligesom ogsaa Striberne paa Klipperne 
paa Sydsiden af Disko, at selv Diskobugten utvivlsomt har veret 
fyldt med Is. 

Med Undtagelse af det 3200 Fod (1000 M.) hoje Alangor- 
suak i Umanaks-Fjorden har jeg i Almindelighed kun truffet 
isskurede Klipper i lavere Hojder indtil c. 1200—1600 Fod 
(400—500 M.); dog vidne fremmede Blokke paa mange Steder 
om, at Isbedekningen har veret almindelig, i det mindste til 
Hojder af henimod 4000 Fod (1300 M.). Ved Uvkusigsat paa 
Svartenhuks-Halvo fandtes saaledes paa Trapfjeldene Gnejsblokke 
ien Højde af 3700 Fod (1160 M.), og det ber bemærkes, at jeg 
paa dette Sted ikke havde Lejlighed til at bestige hojere Fjelde. 
Paa Ubekjendt Eiland findes, navnlig paa Sydenden, en Mengde 
fremmede Blokke, men disse synes ikke at naa op paa Øens 
højeste Top, Sarkak-Fjeldet, der ег 3640 Fod (1140 М.) højt. 
Dette. vil forevrigt ikke vere ganske let at afgjore, da denne 
for en Del er snedekket og bestaar af Granit. Blokkene, der 
forevrigt ere meget charakteristiske, hvilket heller ikke undgik 
Gieseckes Opmærksomhed"), bestaa fortrinsvis af den i Kar- 
rats-Fjorden fremtrædende krystallinske Lerskifer og syntes 
derved at antyde, at en Isstrøm Nord fra er gaaet delvis hen 
over Øen. Paa Kilertinguak naaede de løse Gnejsblokke op til 
3800 Fod (1200 M.), og ved Ekorgfat forfulgte jeg dem op til 
2900 Fod (900 M.). I Vajgat fandtes endvidere fremmede Blokke 
ved Patoot og Asuk til Hojder af c. 2100 Fod (660 M.), og 
ved Atanikerdluk helt op til 3000 Fod (940 M.); dog saae jeg 
paa det højeste af Iviangernat-Fjeldene, der naaer op til 3250 


1) Mineral, Rejse, S. 243. 


Fod (1036 M.), ingen fremmede Blokke. Paa Toppen af det 
2733 Fod (860 M.) hoje Isunguak, ligeoverfor paa Sydsiden af 
Vajgat, fandtes derimod saadanne. Langs hele Diskos Vestkyst, 
ligesom ogsaa i de derværende Fjorde, fandtes en Mengde lose 
Gnejsblokke, ikke alene ved Stranden, men ogsaa hojt til Fjelds, 
saaledes paa Toppen af det c. 2000 Fod høje Kakarsuak i Disko- 
fjorden, uagtet Gnejsen enten slet ikke eller i alt Fald kun i lave 
Kuller findes faststaaende der. Ganske charakteristiske ere saa- 
ledes de Rester af en mægtig Morene, der laa paa de isskurede 
Klipper paa Nordsiden af Laxebugten mellem Mellem- og Disko- 
fjorden, idet denne Morene, som hidrorer fra en Bre, der i 
sin Tid gik ud gjennem Laxebugten, hvis Omgivelser er Trap, 
bestaar for en vesentlig Del af endog meget store, isskurede 
Gnejsblokke. Paa Nordsiden af Nordfjorden fandt jeg Gnejs- 
blokke helt op til Snelagets nederste Grendse, der her laa i en 
Hojde af 2930 Fod (920 M.). 

Der synes altsaa at vere fuldgyldige Beviser for, at den 
heromhandlede Del af Nord-Gronland, i det mindste til en Hojde 
af с. 4000 Fod (1200—1300 M.), har været dækket af et mægtigt, 
i Bevægelse værende Isdække, og at Retningen af denne Be- 
vegelse, bortseet fra de mange mindre vesentlige Retninger, 
der vare betingede af de lokale orographiske Forhold, i Hoved- 
sagen har veret den samme som den, den nuverende Isbe- 
dekning har paa Indlandet Ost derfor, nemlig fra Indlandet ud 
mod Kysten. 

To Sporgsmaal paatrenge sig da uvilkaarligt: 1) hvilket 
Forhold har Yderlandetstidligere Isbedwkning staaet 
itillndlandets nuværende Isbedækning? og 2) hvilken 
Indflydelse har et saadant i Bevægelse værende Is- 
dække havt paa-det. underliggende Lands orogra- 
phiske Forhold? 

Hvad det ‘forste af disse Spørgsmaal angaar, da maa man 
jo antage, at den væsentligste Grund til, at Isdækket for største 
Delen er forsvundet fra Yderlandet, er, at Klimaet er blevet 


216 


mildere ; thi, som Helland har bemærket”), under de nuværende 
Forhold vilde Isdekket neppe komme igjen, hvis det pludselig 
forsvandt. En anden, om end maaske mindre vesentlig Grund 
til, at Sne- og Ismasserne ere blevne mindre paa Yderlandet, er 
Isens egen denuderende Virkning; thi i samme Forhold, som 
den skar sig ned og udvidede og fordybede Klofterne, gjorde 
den Fjeldplateauerne mindre og Fjeldene lavere, og desto mindre 
blev derfor ogsaa Snefaldet. 

Ser man hen til Isfurerne i Vajgattet og Umanaks-Fjorden, 
da pege disse utvivlsomt hen paa, at der i de nævnte Fjorde 
har gaaet store Breer; men at ville antage , at den Bre, der 
f. Ex. gik mellem Kilertinguak og Umanak-Oen, skulde have 
havt en Mæsgtighed af 6000 Fod, fordi de lose Gnejsblokke paa 
Kilertinguak naa op til en Hojde af 3800 Fod, og Fjorden er 
2200 Fod dyb, er utvivlsomt urigtigt, da det langt fra er afgjort, 
at Fjordens Dybde var saa stor, da de lose Blokke afsattes paa 
Kilertinguak. Faar f. Ex. Niagarafloden engang udjevnet sit 
Leje mellem Erie- og Ontariosoen, og man da ved Queenstown 
seer, at den har sat sine Merker ved det overste af den der- 


verende c. 300 Fod dybe Kloft, vilde man komme til et galt. 


Resultat, hvis man vilde sætte disse Marker saaledes i For- 
bindelse med det paa den Tid verende Flodleje, at man sluttede, 
at der engang har lobet en Flod derigjennem, hvis Dybde havde 
veret lig Kloftens Hojde. Paa samme Maade tror jeg ogsaa, 
at man maa vere forsigtig med at udlede de tidligere Breers 
Megtighed af nuverende Niveau-Forskjelligheder mellem Fjor- 
denes Bund og de paa Fjeldenes Sider afsatte Ismerker. Ved 
at legge Fjordenes Dybde til Ismærkernes Hojde paa Fjel- 
dene kommer man uden Tyivl til altfor store Megtigheder, og, 
vil man i Analogi hermed tyde Forholdet mellem den Isbedæk- 
ning, der engang har dækket Yderlandet, og den nuverende 
Indlandsis saaledes, at man lægger den Mægtighed, som man 


1) «Om de isfyldte Fjorde», S. 32. (Særtryk af Archiv f. Math. og Naturv. I.) 


4 


Sid SAN See dar Si ee rn 2 


er 


a pee ee TEN MT 


a a ee 


217 


antager, at Isen har havt paa Yderlandet, til Indlandsisens 
nuverende Hojde, tror jeg, at dette ligeledes vil give altfor stor en 
Mægtighed. I et foregaaende Afsnit om Breerne og Br&-Isen 
har jeg udtalt mig mod at tillegge Indlandsisen en vis almin- 
delig Tykkelse, f. Ex. et Par tusinde Fod, idet jeg mener, at 
Indlandet, ligesom Yderlandet, er et Fjeldland, hvor Snelaget 
paa Fjeldtoppene i Almindelighed næppe er stort, medens det er 
i de store, dalformede Senkninger, at Br&-Isen antager den 
store Megtighed, der tillader den at afgive Materialet til de 
veldige Isfjelde. Har der imidlertid engang i Umanaks-Fjorden 
flydt en Bre, hvis Overflade laa saa hojt, at den kunde skure 
Toppen af det 3200 Fod hoje Alangorsuak og kunde afsette 
lose Blokke til en Hojde af 3800 Fod paa Kilertinguak, ligegyl- 
digt hvor stor dens Megtighed iøvrigt har været, maatte den 
komme fra et Indland, hvis Hojde var stor nok til at give den Fald, 
og efter mine forelobige Undersogelser af Indlandsisens Niveau- 
forhold tror jeg heller ikke, at der er noget ivejen for, at 
saadanne Hojder findes der, uden at man engang behover at ty 
til den Formindskelse af Indlandets Fjeldes Hojde, som Is- 
Denudationen utvivlsomt i Tidens Lob har iværksat”). 

Gaa vi dernest over til at undersoge, hvilken Indflydelse 
Isbedekningen har havt paa Overfladeforholdene, da er man i 
den her omhandlede Del af Gronland forholdsvis heldig stillet, 
idet der her findes Bjergarter, Sand-, Skiferlagene og Trappen, 
om hyis oprindelige Udbredelse, Megtighed og Overfladeforhold 
man dog i det mindste til en vis Grad kan gjøre sig en Fore- 
stilling, hvad der jo er aldeles umuligt i et ensformigt Gnejs- 
terræn. 

For tilfulde at danne sig et saadant Begreb om, hvorledes 


*) Et Forhold, der maaske kan staa i Forbindelse med Sporgsmaalet om 
Indlandets og Yderlandets relative Højde, ere de Iagttagelser, der vise, 
at Kysterne tidligere have hævet sig og nu synes at synke; men, hvor- 
vidt Indlandet deltager i denne Bevægelse, har man jo desto værre ingen 
Midler til at bestemme. 


218 


Overfladeforholdene maa antages at have veret, for Is-Denuda- 
tionen begyndte, maatte man imidlertid have et nogenlunde fuld- 
stendigt Kaart med tilhorende Profiler af Overfladeforholdene, 
som de nu ere, tværs over Øerne, Halvoerne og de mellem- 
liggende Fjorde, og et saadant Maal har jeg ogsaa stadig havt 
for Oje; men et Blik paa det medfolgende Kaart vil vise, hvor- 
meget der i denne Retning endnu staar tilbage"). 

Foruden Kaartet ville de allerede omtalte Profiler og Photo- 
graphier dog imidlertid bidrage til at give et Begreb om Over- 
fladeforholdene. Af Profilerne skal jeg saaledes tillade mig at 
henvise til Fig. 21 (Side 203), der viser et Tversnit fra Øen 
Umanak igjennem Nugsuaks-Halvoen til Asuk paa Disko. Desto- 
verre er kun Umanaks-Fjorden oploddet; men jeg tror neppe, 
at man tager synderlig fejl, naar man forudsetter, at Vajgattet 
har omtrent samme Dybde, dog er det sandsynligvis neppe 
slet saa dybt. 

Sammenholder man dette Profil med Kaartet, vil man se, 
hvorledes Kysterne i Hovedsagen bestaa af de kulforende Dan- 


1) Af serdeles Betydning vilde Oplodninger af Fjordene vere; men saa- 
danne Lodninger saae jeg mig kun i ringe Grad istand til at udfore paa 
Grund af Tiden og Forholdene. Vel havde jeg indrettet mig et særdeles 
bekvemt og let anvendeligt Loddeapparat (se Bilag 4 til «Breerne og 
Br&-Isen»), der lod sig anvende saavel i Konebaad som paa Hunde- 
slede. Konebaaden er dog ikke heldig til saa store Dybdelodninger, 
da det ustadige Vejr sjeldent er saaledes, at man i det skrobelige 
Fartoj tor give sig Tid til saa langvarige Undersogelser, naar man setter 
over en bredere Fjord, eftersom Grønlænderne, belærte af Erfaringen, nødig 
give deres Minde til slige Ophold, der ogsaa ofte kunne blive skebne- 
svangre. Dernæst er Isdækket om Vinteren paa Umanaks-Fjorden, naar 
Lodningerne skulle ske med Hundeslæde, i Reglen fra 1—3 Fod tykt og 
undertiden betydelig mere, og det tager fra et Kvarter til over en halv 
Time for hvert Hul, der skal hugges («tukkes»), og Arbejdet dermed er 
saa besvierligt, at man ikke faar ret mange Lodninger udforte om Dagen. 
Skulle Lodninger foretages om Sommeren, ber de udfores i en Slup, 
der i paakommende Tilfælde kan taale nogen So. Under Islæget er 
Hundeslæden fortrinlig, og jeg tvivler ikke om, at det med denne vil 
vere muligt at oplodde hele Umanaks- og Karrats-Fjorden indtil en Linie - 
Niakornat-Kinivik over Ubekjendt Eiland; kun vil det tage megen Tid. 


219 


nelser, dækkede af Trap. Hvad de mellemliggende, trug- 
formede Fordybninger, Vajgattet, Marrakelvens Dal og Umanaks- 
Fjorden angaar, da henpeger deres Form utvivlsomt paa, at de 
ere frembragte ved Erosion, og, da Isen overalt har efterladt 
sine Mærker paa Fjeldene lige fra Vandfladen indtil en Højde 
af 3800 Fod. ligger det ner at tilskrive den dette Arbejde, 
naturligvis i Forbindelse med det rindende Vand. Vel er det 
muligt, at Dislokationer, maaske frembragte ved de kulforende 
Dannelsers Hævning og de derpaa folgende eller samtidige Trap- 
udbrud, kunne have angivet Retningen af de nuverende Fjorde; 
men den egentlige Tildannelse, Bortskaffelsen af det uhyre Ma- 
teriale, maa tilskrives Breerne. At antage f. Ex., at en Kile, lig 
Vajgattets Brede, skulde vere sunken eller bleven tilbage, da 
Kysterne hævede sig, er der ikke Spor af Antydning til. Stiller 
Forholdet sig maaske ikke saa klart for de store Fjordes 
Vedkommende, saa er der mindre Dale, hvor utvivlsomt Breerne 
have skaaret sig over 2000 Fod ned gjennem de kulforende 
Dannelser, foruden hvad de maaske have bortfort af den over- 
liegende Trap. Saaledes har f.Ex. den Br&, der i sin Tid gik 
ned gjennem Kugsuak-Dalen ved Sarkak i Vajgat, og som pas- 
serede omkring og over det 950 Fod hoje Kitingusait midt i 
Dalen, bortskaaret i det mindste 2000 Fod Sandsten og Skifer; 
thi ingen, der seer den deraf bestaaende Veg paa Vestsiden af 
Dalen og de Rester deraf, der findes ligesom klistrede paa 
Gnejsveggen paa Dalens Ostside, kan tvivle om, at disse Dan- 
nelser engang udfyldte Dalen helt hen til Sarkak, hvor der i 
Le af hoje Gnejsfjelde endnu findes over 2000 Fod høje Sand- 
bakker. Lignende Forhold findes paa Uperniviks-Næs i Uma- 
naks-Fjorden, hvor Breen Nord for Huset har skaaret sig et 
Leje ned paa Grendsen mellem den henimod 5000 Fod hoje, 
næsten lodrette Gnejsvæg og de endnu henimod 3000 Fod høje 
Sand- og Skiferlag. 

I Gnejs- og Skiferterrenet derimod, hvor Lagene have 
store og forskjellige Faldretninger, ere Forholdene ikke saa 


220 


klare, at jeg tor tilskrive Isens denuderende Virkning en saa 
afgjorende Betydning med Hensyn til Overfladeforholdene; thi 
dels ere Kysterne der mere stejle, dels har man ferre Midler til 
at domme om, hvad Isen muligvis kan have udrettet, for den 
naaede sit nuværende Stadium. Beviser for Isens store denu- 
derende Virkning finder man imidlertid forøvrigt ogsaa der 
ved at iagttage det lave, med Soer bedekkede Land, f. Ex. Nord 
for Svartenhuks-Halvo, hvor indtil 2000 Fod mægtige, horizontale 
Traplag paa Gnejsfjeldene, dels som enkelte, isolerede Fjelde, 
dels som smaa, afrundede Kuller, vidne om, at uhyre Trap- 
masser maa vere bortforte. Alt tyder paa, at disse Rester have 
hort til et stort Trapplateau, og at de engang have hængt 
sammen med dem paa Svartenhuks-Halve og dem, der stikke 
frem under Indlandsisen Nord for Uperniviks Isstrom. Denne 
sidste er derfor rimeligvis kun en Rest af den langt veldigere 
Ismasse, der i sin Tid har raseret det nævnte Trapdekke Ost for 
Uperniviks-Qerne, ligesom Breerne i Karrats- og Umanaks-Fjorden 
ere Rester af den Ismasse, der er gaaet omkring og tildels 
over Ubekjendt Eiland mellem Svartenhuks- og Nugsuaks-Halv- 
gerne, og Torsukataks- og Jakobshavns-Isbreer ere ligeledes 
Rester af de Masser, der i sin Tid fyldte Vajgattet og Diskobugten. 

Hvad Udseendet af de denuderede Trapfjelde angaar, da 
ende de enten med en stejl, lige Veg, saaledes som f. Ex. 
Lyngmarksfjeldet ved Godhavn, eller ogsaa ere de forsynede 
med kjedelformede Udhulinger, «Botner», saaledes som det sees 
paa Photographiet, Tav. VII, Fig. 3, der viser den søndre Side 
af Umivik-Bugten paa Svartenhuks Halvø. I disse «Botner», 
der, som Helland har bemærket, "fortrinsvis forekomme paa 
den mod Nord vendende Side af Fjeldvæggen, findes undertiden 
smaa Bræer, der ikke sjeldent dannes ved, at Sne og Is falde 
ned fra Fjeldvæggen oven over, naar der da ikke derfra lober 
en Bre helt ned igjennem dem. Ofte ere de imidlertid tomme 


eller huse en Bre, der forsvinder af Mangel paa Tilleb fra. 


oven, og jeg antager derfor, at de væsentligst ere dannede under 


nt FEED AS ee eae ART 


MNEs, Sb 


a à 


221 


en tidligere, større Isbedækning, da utallige Breer styrtede ned 
ad Fjeldveggene ved et Slags Isfald, i Lighed med de Virk- 
ninger, der fremkaldes ved Vandfald. Dog er det rimeligt, at 
seregne gunstige Forhold have veret tilstede ved de bedst ud- 
viklede «Botner»s Dannelse, som f. Ex. et Sammenstod af flere 
Klevningsretninger eller Forekomsten af Basaltgange, da disse, 
som paa Kilertinguak og flere andre Steder, sees at lobe ned 
ad Ryggene mellem de enkelte «Botner». 

Et Forhold, der har serlig Betydning for Danmarks Geo- 
enosi, er Sporgsmaalet om Maaden, hvorpaa Breerne behandle 
de lagdelte Dannelser, som de denudere. Her i Danmark finder 
man jo, at forskjellige saadanne Dannelser, som f. Ex. Skrivekridtet 
i Moens Klint, Moler-Lagene ved Limfjorden og Sand- og Ler- 
lagene mellem Lonstrup og Lokken, ere stærkt bojede og sam- 
menpressede, og, da Virkningen af Isen jo ogsaa 1 Danmark 
spores overalt, ligger det ner at formode, at denne kan have 
frembragt de nevnte forstyrrede Lejringsforhold. Overalt, hvor 
jeg har havt Lejlighed til at iagttage Isens Virkninger paa 
Sand- og Skiferlagene, har jeg derfor ogsaa sogt efter Antyd- 
ninger af, om Isen, efter forst at have udhulet sig et dybt Leje 
i dem, skulde ved Sidetryk muligvis kunne have frembragt 
lignende bejede og forskudte Lag som i de ovenfor nævnte 
Klinter i Danmark; men i alle Tilfælde, maaske med Undtagelse 
af et (det ovenfor i Fig. 19 fremstillede Profil fra Ingnerit- 
Fjorden), har jeg aldrig iagttaget anden Virkning af Isen, end 
at den huler ud og river bort, og alle Sandstens- og Skifer- 
vegge, jeg har seet, staa derfor ogsaa med skarpt afskaarne 
Rande uden nogen Sammenpresning eller Forskydning. I det 
mindre har jeg derimod ofte seet, at en Bre kan udove et 
Tryk ved at skyde Morenemasser foran sig eller rulle Gronsver 
op ad Klipperne. 

Ligesom man vel maa forudsætte, at Yderlandets Isbedæk- 
ning indlededes med, at mindre Breer skode fra Hojlandet ned 
i Dalene, saaledes sees ogsaa nu paa utallige Steder af Fjeld- 


222 


skraaningerne Morænemasser, der vidne om, at mange af de 
mindre Breer, der bleve tilbage efter Isbedekningen, ere for- 
svundne eller staa i Begreb med at forsvinde. Uagtet Bræerne 
derfor i Almindelighed synes at trekke sig tilbage, saa er der 
dog flere Steder, hvor de skyde frem paany. Da nu lagttagelser 
over denne Frem- og Tilbageskriden er af Interesse for Me- 
teorologien, foruden at de ogsaa have geologisk Betydning, vilde 
det vere af Vigtighed med visse Mellemrum, helst naturligvis 
en Gang aarlig, at faae Endepunkterne af saa mange Breer som 
muligt bestemte"), for i Aarenes Lob at kunne overse disse 
Forandringer; thi Fortellingerne derom maa man i det hele 
taget vere forsigtig med, da de ikke alle ere til at stole paa. 
Saaledes er Beretningen om, at Breen paa Lyngmarksfjeldet 
ved Godhavn i Aarene fra 1849 til 1871 er skreden frem?), 
uden Tvivl rigtig, hvilket ogsaa er Tilfældet med Beretningen %) 
om, at et Par af Bræerne ved Sarkak i Vajgat have gjort det 
samme. Derimod er Gieseckes Fortælling (Mineral. Rejse, 
S. 229) om, at Vejen fra Sarkak til Umanak flere Aar før hans 
Tid var bleven spærret af Isen, næppe rigtig, ligesom hans 
Formodning om, åt den daværende Vej over Majorkarsuatsiak- 
Fjeldet ogsaa snart vilde blive spærret deraf, hidtil har viist sig 
ugrundet, da den endnu efter 70 Aars Forløb uden Tvivl er 
ligesaa passabel som dengang. Hvad den spærrede Vej an- 


1) At foretage en saadan Bestemmelse med Nojagtighed vil dog i de fleste 


Tilfælde ikke være ganske let. Den hidtil anvendte Maade, nemlig at | 


bestemme Afstanden til Vandlinien, er naturligvis ikke nøjagtig, særligt 
paa Steder, hvor Kysten er flad, og hvor der tillige synes at være Be- 
viser for en betydelig Sænkning. At bygge Varder eller nedramme Pæle 
i en bestemt Afstand fra Enden af Bræen, er heller næppe til at stole 
paa, da Elven om Foraaret let kan forstyrre dem. Sikkrest, om end 
noget vidtløftigt, vilde det være at foretage Bestemmelsen i Henhold til 
visse Mærker, kunstige eller naturlige, i de nærliggende Klipper eller 
maaske ogsaa i løse Blokke, der da maatte være af et særligt solidt 
Udseende. 


(SI 
— 


havns Omegn med Nordenskiölds «Redogörelse» $. 1014. 
3) Whymper i Phil. Transact. of the Roy. Soc. Vol. 159, Part II, S. 446. 


Sammenlign Rink: «Grønland», II, $. 79, og Specialkaartet over God- 


КТ, VUS oe ae ON 


UTP Аа: 


Se u eer re ee re 


= = 


д jl ie bi i CNT ee eee 


293 


gaar, da maa det bemærkes, at de for Øjeblikket ikke er og 
neppe siden Gieseckes Tid har veret noget tilhinder for at 
kjere fra Sarkak gjennem Kugsuak-Dalen, over Soerne Taser- 
suak og Tasek ujordlek, forbi Majorkarsuatsiak-Fjeldet og gjen- 
nem Elvene paa begge Sider af «Kistefjeldet», Igdlerfiusak, 
til Umanaks-Fjorden !), men at denne Vej naturligvis blev for- 
ladt, da Colonien nogle Aar for Gieseckes Tid flyttedes fra 
Sarkak til Ritenbenk, idet Slederouten da naturligere blev lagt 
over Kekertak, saa at Isens Fremadskriden neppe har noget 
dermed at gjore’). 

De eneste Breer, der have veret Gjenstand for saadanne 
Maalinger og Beskrivelser, at man har noget sikkert at 
holde sig til, ere imidlertid kun Breerne paa Nugsuaks-Halva 
ligeoverfor Umanak, idet de undersogtes og beskreves i Aarene 
1811, 1849 og 1875, henholdsvis af Giesecke, Rink og 
Helland 3). 

Om den vestligste af disse, Sarfarfik-Bræen, beretter 
Giesecke, at den var saa ukjendelig, at han var kommen op 
paa den uden at ane, at det var en Bræ, og Rink skildrer 
den ligeledes som værende under stærk Afsmeltning og meget 
utydelig. Afstanden fra Vandfladen angiver Rink til с. Ya Mil"). 
Jez fandt den som en tydelig udpræget Bræ, der laa midt i 


4) Afdøde Inspektør Krarup Smith kjørte denne Vej i Foraaret 1880. 

*) Jeg veed vel, at Traditionen i Nord-Grønland beretter, og det er rime- 
ligvis kun den, Giesecke har gjenfortalt, at Vejen fra Umanak skal 
have gaaet op igjennem en af de Dale ligeoverfor paa Nugsuaks-Halvøen, 
hvori der nu gaar Bræer ned. Nordenskiöld nævner Sarfarfik («Redo- 
görelse», S. 1014); mig er «Lille Umiartorfik» blevet anviist; men, saavidt 
jeg kan forstaa, hidrører det kun fra en Misforstaaelse af gamle gren- 
landske Fortellinger. 

Giesecke, Mineral. Rejse, S. 246—251. Rink, Grenland, II, S. 159. 
Helland, «De isfyldte Fjorde» S. 34. (Særtryk af Archiv f. Math. og 
Naturv. 1.) 

Giesecke omtaler, at der ved Enden af Sarfarfik-Bræen paa Sydost- 
Siden fandtes et uhyre Lag af Urkalksten (Mineral. Rejse, S. 251). Dette 
kunde jeg ikke finde, saa at det maa vere dækket af Breen eller dens 
Moræner. Om Rink har seet dette Lag, er ikke ganske klart («Udsigt 
over Nord-Gronlands Geognosie», S. 41). 


3 


— 


- 
— 


224 


Dalen med en Port, hvorfra der lob en lille Elv, som i Oktober 
forte klart Vand. (Se Fig. 26.) Rink anfører, at Vandet, da 
han undersogte Breen om Sommeren, var meget lerholdigt. Af- 
standen fra Vandfladen fandt jeg at vere 12884’ (4044 M.), hvilket 
altsaa omtrent er den samme som den af Rink skjonnede. — 

Tuapagsuit-Breen ved Kook, hvis. Afstand fra Vandfladen 
angives af Rink og Helland til omtrent 4 Mil. Jeg fandt, 
at den var 9400 Fod (2950 M.), men at dens Udseende passede 
til de tidligere givne Beskrivelser. Kun synes denne Bre at 
vere i Fremgang; thi den var saa sterkt foroverbejet i Enden, 
at den kalvede. At den siden Hellands Tid skulde have 
trukket sig saa meget tilbage, som ovenstaaende Angivelse 
kunde antyde, tror jeg ikke, og Forskjellen hidrorer vist kun 
fra Vanskeligheden ved at skjonne en saa stor Afstand. Denne 
Opfattelse bestyrkes ogsaa ved, at Helland angiver, at Enden 
af Breen laa i en Hojde af 200 Meter, hvilket passer med den 
af mig fundne, 193 M. 

Sermiarsut-Breen, som Giesecke kaldte Sermersok (Mine- 
ral. Rejse, S. 247), synes at have holdt sig uforandret lige siden 
hans Tid. j 

Asakak-Bræen. Rink angiver Afstanden til 800 Fod, Hel- 
‘land til 500 Meter, og jeg fandt den at være 3665 Fod (1150 M.). 
Heraf kan dog ikke uddrages noget Resultat med Hensyn til 
Forandringen i de forløbne Aar; thi, uagtet det ikke skulde 
synes saa vanskeligt at blive enig om, hvilken Del af Breen 
der skal maales til (se Tav. V, Fig. 2), saa er det dog øjensyn- 
ligt, at Helland og jeg have maalt til forskjellige Steder. 
Saaledes fandt jeg jo, at Bræens Underrand laa i en Højde af 
542 Fod (170. M.), medens Helland angiver den til 50 M. 
Deraf fremgaar aabenbart, at han maa have maalt til et Sted 
paa den andetsteds omtalte «døde» Bræ; thi, at den skulde have 
trukket sig 650 Meter tilbage i de mellemliggende 4 Aar, er 
usandsynligt. | 

Store Umiartorfik-Bræen ligner fuldstændig Sermiarsut-Bræen 


ORE ES te a 


wo 
12 
or 


og synes, ligesom denne, at have holdt sig uforandret siden 
Rinks Tid. 

Lille Umiartorfik-Bræen. Afstanden skjonnedes af Rink i 
1850 at vere 1200 à 1600 Fod (с. 380—500 M.) fra Vandfladen ; 
Helland angiver den i 1875 til 322 Meter, og jeg fandt den i 
1879 at vere 730 Fod (230 M.). Heraf fremgaar altsaa, at denne 
Bre er skreden 92 Meter frem i de 4 Aar mellem 1875 og 
1879 !). 

Sorkak-Bræen, der, som Rink og Helland meddele, flere 
Gange har skiftet Udseende i de sidste Aartier, har ogsaa i den 
korte Tid, jeg har kjendt den, undergaaet Forandring. Saaledes 
gik den i April 1879 helt ud til Iskanten og kalvede flere Gange, 
medens jeg opholdt mig der; i August samme Aar, da jeg 
næste Gang saae den, var den derimod tildels sammenfalden i 
Enden, og denne dækket af Morene. En lignende sterk For- 
anderlighed i Udseende og Fremskriden er meddelt mig at vere 
Tilfeldet med den ostligste af de 3 Breer, der paa Kaartet ere 
viste Ost for Sorkak-Breen. 

Af andre Breer skulle endnu nævnes de paa Uperniviks-®. 
Rink fremhæver med Rette denne Ø som et af de stejleste 
og vildeste Landskaber i Nord-Gronland, og paa den findes ogsaa 
den største Højde, som endnu er maalt der. Paa Nordostsiden 
talte jeg ikke mindre end 10, rigtignok for største Delen 
meget smaa Breer efter gronlandske Forhold, og paa Vest- og 
Sydsiden findes, saaledes som Rink angiver paa sit Kaart, 5 
større og en mindre Bre. Paa Ostsiden er der uden Tvivl 
ogsaa en Del; men den Nat, jeg paa Hundeslede passerede 
der forbi, saae jeg ingen Breer, dels paa Grund af Taage, dels 
fordi vi holdt os inde under den stejle Fjeldveg, da der for 


1) Dette giver en Bevægelse af 0.2 Fod (0.063 М.) i Dognet, hvilket jo ikke 
er mere end det halve af den Bevægelse, jeg fandt for den Tid, jeg 
observerede den, da den gik langsomst, hvoraf man maaske tor slutte, 
at der er bortsmeltet 4—500 Fod (100—150 M.) af Enden af Breen i 
disse 4 Aar. 
ту. 15 


226 


storste Delen var aabent Vande ude i Sundet Pa. Henved 20 
Br&er, hvoraf de 5 ere temmelig betydelige, findes altsaa i det 
mindste paa denne О, der knap ег 10 Kvadratmil stor. Rink 
anforer om de 5 store Breer, «at de 5 Klofter, som ere ud- 
skaarne paa Syd- og Vestsiden, ere udfyldte med Jokler nesten 
helt ned til Havet» («Gronland», I, 2den Del, 5. 185), og Gron- 


lenderne fortælle ogsaa, at de for ikke mange Aar siden kunde 


gaa uden om Breen ved Uperniviks-Nesset. Nu gaa alle de 4 


store Breer paa Vestsiden helt ned til Vandet med en lodret 
kalvende Kant; dog saae jeg Stranden under den nordligste og 
den sydligste af dem, medens jeg ikke havde Lejlighed til at 
undersøge de to midterste. Serminguak, den største Bre paa 
Sydsiden, er derimod efter et Skjon et Par tusinde Fod fra 
Vandfladen og synes at vere i sterk Afsmeltning. 

Endnu kan anfores, at Giesecke siger om Ubekjendt Hi- 
land (Mineral. Rejse, S. 240): «Auf der östlichen und westlichen 
Seite hangen drohende Eisblinke, welche die Schluchten und 
Thaler ausfüllen bis in die See herab». Dette beror dog 
rimeligvis paa en Forvexling med Uperniviks - Øen. Paa Vest- 
siden af de to sydligste Hojder paa Ubekjendt Eiland findes der 
rigtignok store Snemasser, der ikke to om Sommeren, men jeg 
har hverken seet eller hort, at de skulle afgive Breer, og, 
at disse skulde vere forsvundne i de forlobne 70 Aar, er neppe 
rimeligt; i det mindste er det sikkert, at der ikke er sket nogen 
vesentlig Forandring siden Midten af Halvtredserne, da Udstedet 
paa Øen blev anlagt. 

Som et lille Bidrag til at se, hvor stor Forskjel der kan være 
paa Størrelsen af den Denudation, de kulførende Dannelser paa de 
forskjellige Steder have været Gjenstand for af det rindende Vand, 
siden de store Breer ere forsvundne, kunne maaske folgende Iagt- 
tagelser tjene. Paa Sandstensskraaningerne ved Marrak, paa Syd- 
siden af Disko, saae jeg en Basaltgang, der i sin Tid, da Isen 
gik ud og fyldte hele' Diskobugten med en mægtig Bræ, var af 
denne jævnet lige med Sandstenen, og Gangens polerede Overflade 


ERBE 
pere EN 


A, reas 


DR 


ots 
ae FEN 


ste EL EN UT y 


=. 


227 


havde Striber, der gik i retv. V. 23°S.—0.23°N., hvilket viste, at 
den endnu var i samme Tilstand, som da Isen i sin Tid gik hen 
derover. Da den kun ragede en Ubetydelighed op over Sand- 
stenen, viste dette endvidere, at heller ikke denne havde veret 
Gjenstand for nogen videre Denudation, hvilket endnu bestyr- 
kedes derved, at der i Nerheden af Gangen laa to store is- 
skurede Sten, hvis Furer, foruden at vere indbyrdes parallele, 
ogsaa vare parallele med dem paa Gangen, hvilket vel kun kan 
tydes derved, at Stenene endnu laa paa samme Maade, som da Isen 
gik hen over dem. Det er næppe rimeligt, at de tilfældigt skulde 
have faaet den angivne Stilling. Paa Skraaningen ved Atanikerdluk 
derimod, hvor der ligeledes findes Merker af, at Isen i sin Tid 
er gaaet som en mægtig Strom igjennem Vajgat, hvorom de 
endnu nesten spejlblanke, slebne Basaltflader paa Nordsiden af 
Halvøen bere Vidnesbyrd, rage Basaltgangene højt op over 
Sandstenen og Skiferen og fortelle derved om en betydelig 
Denudation siden hin Tid. Saaledes er navnlig et Stykke af en 
af Gangene, som Dr. В. Brown har kaldet «Rinks Obelisk» «in 
memory of the ablest geologist who ever visited Greenland» !), 
og som er henimod 80 Fod hoj, serlig fremtredende, og hvoraf 
altsaa fremgaar, at i det mindste en saa stor Megtighed af 
Sandstenen er bortskyllet, siden Isen gik hen herover og raserede 
alt. Det er rimeligvis dette Forhold, man kan takke for, at 
der nu paa Overfladen deromkring har kunnet og tildels endnu 
kan samles saa stor en Mengde lose Stykker af den Kuljern- 
sten, der har gjort Atanikerdluk beromt som et af de rigeste 
Findesteder for miocene Planteforsteninger, der hidtil kjendes. 
Nesten overalt langs Nord-Gronlands Kyster, hvor Forholdene 
have givet Anledning dertil, finder man hævede Havstokke og 
i den inderste Del af Fjordene Terrasser, der, ligesom hine, 
antyde en tidligere hojere Vandstand. At udlede noget bestemt 
angaaende Forholdet mellem en saadan Vandstands Hojde paa 


*) Transact. of the Geolog. Soc. of Glasgow, Vol. У, Part I (Særtr. $. 29). 


15* 


228 


de forskjellige Steder, har jeg dog ikke veret istand til, lige 


saa lidt som at bestemme, om Forandringerne i en saadan . 


Vandstand ere skete lidt efter lidt eller i storre Spring; rimeligst 


ег det, at det sidste har været Tilfældet, da Terrasserne ойе. 


ere skarpt adskilte. Dog vidner det Forhold, at den samme 
Terrasse, der paa eet Sted kun har et jevnt skraanende Fald, 
paa et andet Sted derimod er delt i flere afsondrede Terrasser, 
om, at lokale Forhold kunne have Indflydelse paa Terrassernes 
Dannelse. 

Materialet i Havstokkene varierer naturligvis ikke alene efter 
de Bjergarter og det Materiale, Bolgerne paa hvert Sted have 
havt at bearbejde, men ogsaa efter den Magt, Havet paa Grund 
af Forholdene har kunnet udvikle. Paa Syd- og Vestsiden af 
Disko, hvor Havet bryder med stor Kraft, og hvor der nesten 
altid staar en megtig Denning fra Baffins-Bugten eller Davis- 
Strædet, bestaa Havstokkene derfor ogsaa i Almindelighed af 
store Sten, medens f. Ex. den Rekke hevede Havstokke, der 
danne det lave Land Narsak, Syd for Svartenhuk, fortrinsvis 
bestaar af Sand og Grus, da der paa Grund af, at Kysten er 
lav langt ud, ikke kan staa nogen videre So der. Kun enkelte 
Steder, hvor Ler og Sand paa Grund af lokale Forhold have 
kunnet aflejre sig paa den aabne Kyst, som ved Kugsinek ved 
Kinivik (Cap Cranstown) og paa Nordsiden af Bugten Kasigisat 
paa Diskos Vestside, har jeg fundet fossile Bloddyrskaller i disse 
hevede Havstokke. Inde i Bugterne og navnlig i den inderste Del 
af Fjordene bestaa de derverende Terrasser af et finere Ma- 
teriale, som Sand og Grus og undtagelsesvis Ler, i hvilket Til- 
fælde de da ligeledes indeholde fossile Bloddyrskaller. Materialet 
til Terrasserne hidrorer i mange Tilfælde fra Moræner fra de 
Breer, der kunne paavises i sin Tid at have gaaet ned i alle 
Fjordene, og saavel Aflejringen som Tildannelsen af Terrasserne 
er da for en Del sket ved Hjælp af Elvene, eftersom disse i 
Tidens Lob dels omarbejdede, dels skar sig dybere ned 
igjennem disse lose Masser. Lejringsforholdene i Terrasserne 


SS ee РАС a ee OA ES re 


aus, 


in 


Le: HT : à 


nc dé “he ee bé ee DE ERE 


wo 
nw 
so 


ere derfor ogsaa forskjellige, idet nogle af disse minde om Mo- 
rænernes uslentede Lejring, medens andre synes helt igjennem 
at have en bølgeformet Slentning. Hvor Terrasserne alene 
bestaa af Sand og Grus, har jeg kun undtagelsesvis fundet 
fossile Bløddyrskaller, som paa Nordsiden af Nordfjorden paa 
Disko. 

Hvad Højderne af Terrasserne angaar, da maa jeg med 
Hensyn til de nedenstaaende Angivelser bemærke, at de, paa 
en enkelt Undtagelse nær, alle ere bestemte ved Hjælp af Ane- 
roidbarometre, hvorfor de, hvor gode de anvendte Barometre 
end vare, naturligvis ikke. kunne gjøre Fordring paa at være 
nøjagtige, hvilket forøvrigt heller næppe vilde være opnaaet 
alene af den Grund, at det paa disse Kyster er meget vanske- 
ligt at finde Udgangspunktet, nemlig almindelig Højvandslinie. 

Uagtet jeg har søgt derefter, har jeg dog kun paa et eneste 
Sted seet Mærker af en”tidligere højere Vandstand i fast Klippe, 
Nordmændenes «Strandlinier». Det var paa Jernpynten paa 
Diskos Vestside. Denne Odde er omtrent dannet som Narsak- 
Sletten ved Svartenhuk, idet den bestaar af en Række parallele 
Havstokke med mellemliggende halvmaaneformede Lavninger, 
der dels ere fyldte med Vand, dels ere ved at udfyldes med en 
Kjervegetation, og disse Havstokke stotte sig til Klipperevler, 
hvoraf een havde fuldstendig samme Udseende som de nu af 
Havet i Vandlinien udhulede Klipper. 

Paa Kaartet ere Havstokke og Terrasser saavelsom Finde- 
stederne for fossile Bloddyrskaller betegnede med særegne 
Signaturer. 


lagttagelser over 


hævede Havstokke, Terrasser og Lag med fossile Bloddyrskaller. 


Stedet. 


Sondre Upernivik 


dus. © sade да eu im 1» 


Kugsinek. Svartenhuks-Halye. . . 
Kingua. Uvkusigsat-Fjorden . . . . 


Kugsininguak i Tunua 
Pagtorfik, Syd for Umanak 


ее foi) sehe) je ie 


Ekorgfat, ©. for Niakornat..... 


Tasiusak ved Torsukatak, Vajgattet 


Napasuligsuak, Disko 
Igdlorpait, 


ОУ recent) ei 


nee мы 


Igdloluarsuit, = 
Perdlertut, Nordfjord, Disko... . 


Bunden af Nordfjorden, N.-Siden . 


S.-Siden . 


Kasigisat, Vestsiden. Disko . 


230 ‘ 


Hojde i 
Fod. | Meter. 
126 39.6 

40 12.5 
478 | 150.0 
321 | 101.0 
190 59.6 

Cn) Crd 
414 | 129.8 
163 51.1 
117 36.7 

82 25.8 
127 39.8 
265 83.2 

82 25.8 
. 70 | 22.0 

80 25.1 

с. 33 |¢.10.0 


Anmerkninger. 


Den Odde, hvorpaa Udstedet ligger, be- 
staar af en Rekke hevede Havstokke, 
mest dannede af storre Sten. Paa 
den øverste laa flere meget store e 
Gnejsblokke. 

Lerholdigt Sand og Grus med Skaller. 
Se Side 235. 

En hel Række Terrasser, 
ubestemmeligt. 

Den øverste Terrasse (flere lavere). 

Forsteningsferende Rullestensler. 
Side 235. 

Den øverste Terrasse (4 à 5 lavere, 
alle bestaaende fortrinsvis af Grus 
og haandstore Rullesten af Gnejs). 


Den overste Terrasse. 
Den mest udprægede Terrasse. 


men Antallet 


Se 


Flere Havstokke, tildels bestaaende af 
store Sten. Den nederste, hvorpaa 
Hustomterne staa, synes nu at bort- 
skylles. 


En Række hævede Havstokke. 


Terrasse af Sand og Grus med Skaller 
Se Side 235. 


Sand og grusholdigt Ler med Skaller. 
Se Side 235. 
Havstok af Sten og Grus. Øverst 4—6 
Fod rullede Strandsten; derunder 
c. 20 Fod mest skarpkantede Brud- 
stykker tilligemed Grus og Sand med 
utydelig Slentning. Derunder igjen 
3 à 4 Fod af den rode Lersten, der 
ligger mellem Traplagene, mest 
smaa, knuste Stykker, og endelig fin- 
des nederst, hvilende paa faststaaende 
Trap, i en Højde af 6—8 Fod over 
Vandfladen, Skaller i Sand og Grus: 
dog for største Delen i knust Til- 
stand. Se Side 235. 


Stedet. 


Je npynten, Mellemfjorden, Disko . | 


Bunden af — 
Ivigsarkut, 


I axebugten, Vestkysten, 


i } kigtok, Diskofjorden, 
Sioranguak, 


Un gorsivik, Maligiak 


B odedalen, Ost for Godhavn . . 


Sinigtik, 


ak, 


Ost for 


guak. Ved Huset 


wire Er 


Se a eee eee 


Skandsen, Vest for Husene . . . . 


nie я © Uw я ча ©, © 
во ICE IK TE 


nordligere end foreg. . 


a ornak, Nord for Jakobshavn. . 


Højde i | 
Fod. | Meter. 
76 24.0 
133 41.7 
97 30.5 
21 6.5 
7 22 
119 SLR) 
с; 20 | с. 5.5 
155 48.5 
253 | 79.3 
172 53.9 
91 28.5 
25 7.7 
620: 1.6.67 
ое 2 
119 31.3 
42 13.2 
198 62.0 
39 12.2 
35 11 
129 ; 40.4 
OT le 8:6 
283 88.7 | 
157 | 494 | 
84 26.3 
313 | 98.1 
100 31.5 
126 | 39.7 
40 | 12.5 
108 | 33.8 
47 | 14.6 
143 | 44.8 


| 
" Side 235. 
| 


Anmerkninger. 


En Række hævede Haystokke og Mer- 
ker i fast Klippe af en tidligere 
hojere Vandstand. 


Flere Terrasser. 


Tre Terrasser af Sand og Grus; imel- 
lem Stenene с. 2 pCt. Gnejs og en stor 
] Mengde af den jernforende Basalt. 


Sand og Grus med en Del Sten af 
Gnejs og den jernforende Basalt. 


Ler med Skaller. Se Side 235. 


En Rest, af en Sandterrasse Syd for 
Karusuit. 


4 Terrasser af Sand og Grus; den nest- 
overste, der er mere lerholdig, inde- 
holder Skaller af Mya truncata. 


Lerskrent med Skaller. Se Side 235. 


232 


Af de i foranstaaende Fortegnelse anforte Steder, hvor der 
forekommer fossile Bloddyrskaller, have navnlig to, Un- 
gorsivik, ved Mundingen af Disko-Fjorden, og Pagtorfik i Uma- 
naks-Fjorden, serlig Interesse. 

Hvad Ungorsivik angaar, da findes der nemlig her aaben- 
bart to Arter af hævet Havbund, en ældre, der naaer til en Højde 
af с. 20 Fod, og som er charakteriseret ved Sazicava rugosa, 
og en yngre, der kun naaer ubetydeligt op over almindelig 
Hojvandslinie og er charakteriseret ved Mytilus edulis. Denne 
sidste Dannelse optreder som hele Muslingebanker paa store 
Strekninger af Odden, ligesom den ogsaa bedækker den storste 
Del af den flade, isskurede Klippeo Satok udenfor Diskofjorden ). 
Disse to forskjellige Horizonter minde i meget om Forholdene _ 
i Vendsyssel. 

Hvad dernest det forsteningsforende Lerlag ved Pagtorfik 
angaar, da har det jo lenge veret kjendt og er gjentagne Gange 
beskrevet, saaledes af Rink og Nordenskiöld?). Det findes 
i Stranden fra Kook til henimod Kaersut; men, endskjondt der 
paa det forstnevnte Sted, foruden flere andre Steder, findes 
enkelte Forsteninger, saa er det dog kun i de stejle Elvskrænter 
mellem Sarfarfik og Pagtorfik, at denne Dannelse sees tyde- 
ligt, og at Forsteningerne ere hyppige. I Fig. 27 og 28 har 
jeg meddelt et Par Profiler derfra. Fig. 27 viser en Del af 
den ostre Side af Elvlejet ved Pagtorfik. Nederst c. 40 Fod 
uslentet, sterkt sandholdigt Rullestensler med mange store Rulle- 
sten, hvoraf de største bestaa af Gnejs, medens Flertallet af de 
mindre ligesom ogsaa en Del af Sandet og Gruset bestaar af 
Trap. Heri findes Forsteningerne til en Hojde af c. 190 Fod 
(60 M.), som oftest spredte Skaller, der tidt ere knuste eller 


1) Giesecke, Mineral. Rejse, S. 291, og Nordenskiöld «Redogörelse», 
S. 1016. 

*) Udsigt over Nord-Gronlands Geognosie, S. 60; Nordenskiöld, «Redo- 
_gôrelser, 5. 1018 og 1036, og endvidere Whymper, «Dagbladet» 1872, . 
Nr. 279. ' 


2 у 2K ESS CIE SI == x 
A BT TE 7 ER NS oe WE ER, ST R 
(| Rea Ÿ 


NIC TS SA 
MER AS os SER N 


Fig. 27. Forsteningsforende Rullestensdannelse. Pagtorfik-Elven. 


slidte, dog findes der ogsaa udmerkede Samlinger af vel- 
bevarede Bloddyrskaller, iser hvor Basaltsandet er overvejende, 
og Massen er herdnet. Disse Skaller ere ofte lukkede og tomme 
og frembyde da den Merkelighed, at man deri finder velbevarede 
Afstebninger i Ler sg Sand af Dyrenes Indvolde, navnlig af 
Tarmkanalen'). Over Leret findes et с. 30 Fod mægtigt Lag af 
Sand, Grus og haandstore Sten med en bolgeformet Slentning, 
og endelig overst Sand, Grus og haandstore Sten uden Slent- 
ning. Fig. 28 viser et lignende Profil fra Sarfarfik-Elven. Nederst 


Fig. 28. Forsteningsforende Rullestensdannelse. Sarfarfik-Elven. 


Sand, Grus og afrundede Sten i en Lejring, der i det hele 
synes at folge Elvlejet, og derover Rullestensler, hvis Overflade 
paa Grund af den Beskyttelse, de store Rullesten yde det under- 
liggende Ler mod Bortvaskning, ofte vise Former, der minde 
om Alpernes «Jordpiller». 

Dette forsteningsforende Rullestensler forekommer mig at 
have en serlig Interesse; thi for det forste er det det eneste, 


1) »Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren.», 1874. S. 1. 


234 


jeg har seet i Grønland, der minder om vort Rullestensler!), 
og for det andet vise de deri verende Forsteninger, at disse 
kunne forekomme i saa uslentede Masser som Rullestensler, 
og at altsaa saadanne Masser kunne aflejres i, om ikke af 
Vandet. i 

Angaaende Oprindelsen til dette Ler, da henledes Tanken 
uvilkaarligen paa de uhyre Morenemasser, der rimeligvis: maa 
aflejres ved Enden af de store Isstrømme, der jo kun i mer 
eller mindre Grad hvile påa Fjordbunden, og en saadan Oprin- 
delse er det vel ogsaa, at Torell og Johnstrup”) have 
ment, at vort Rullestensler har, naar de kalde det en Bund- 
morene. Hertil kan vel indvendes, at vort Rullestensler er uden 
Forsteninger (mon altid?), men dertil skal dog bemærkes, at den 
Maade, hvorpaa disse findes i Leret ved Pagtorfik, kan tyde 
paa, at de ikke normalt hore hjemme der. Nu afdede Dr. 
Mørch erklærede i det mindste, at han aldrig havde seet eller 
hørt om saadanne Afstobninger af Tarmkanalen hos Bløddyrene, 
og at det ikke var utænkeligt, at det stod i Forbindelse med, 
at Dyrene vare kvalte i det lerede Vand. 

I den efterfølgende Fortegnelse ere anførte de i Museet op 
bevarede Forsteninger fra Lerlag i Nord- Grønland, fundne 
dels af mig, dels af andre, især af nu afdøde Dr. Pfaff. 
Bestemmelserne skyldes Dr. Mørch og Adjunkt Traustedt. 


1) Det kunde synes mærkeligt, at jeg i en Dannelse, som Nordenskiöld 
(«Redogörelse», S. 1018 og 1036) sammenligner med en vordende Basalt- 
tuf, kan se noget, der minder om vort Rullestensler; men Grunden er 
formentlig den, at N. kun lagde Vægt paa de Partier af det, hvor For- 
steningerne ere velbevarede, nemlig der, hvor Basaltsand er fremher- 
skende. 

Torell: Öfversigt af К. Vetensk. Akad. Förhl., 1872, №. 10, $. 37. John- 
strup: De geogn. Forhold i Jylland, $. 22 (Tidsskrift for Landokonomi 
1875). 


te 
= 


И ln a dut CA a sil A nn a ee gee ee 


ne 
si 


Lie DENT 


235 


Forsteninger i hevede Ler- og 


Egnen ved 
Pagtorfik. 
Kugsinek ved 
Cap Cranstown. 


Gastropoda. 
“Cylichna alba, Brown ...... 


ee er ee ee ee 
Samara viridula : . . . . . - . . 


I De a - 
ПВ ::.::%:. 

—  viridula, Mell. ... 

= turrieula, Mont. . . 

— violacea, Mich. & Ad. 
 Defrancia nobilis, Moller? . . . 
Tritonium undatum, L...... 
| == hydrophanum, Hane. 
—  undulatum, Moll. 


1 


=Fusus despectus, L........ 
+ —  propinquus, Ald...... 
—  foruicatus, Fabr. ..... 
mee Dur, March... . . : .. 
Trophon clathratus, L.. . . . .. 
—- craticulatus, Fabr. . . . 
— Gunneri, Lov. . . : . . 


> 


Sh Sh Sb Se a ee a ee <b SR нон SR SR SR SE SR SR о-в <P Sb à | 


— | +} 


оная, Г.......... 
О... ...... 
Gyrtodaria siliqua, Splr...... 
Baklcava arctica, L........ 

— Rs FL DRE ME BEE 
Hellina calcarea, Ch........ 


—+ | 


Sb sh se | 


Sandlag i Nord-Gronland. 


N.-Siden af 


fe 
. 


S.-Siden af 
Nordfj., Disko. 
Kasigisat, 
Diskos V.-Side. 


> 
—} 


EAN Se N 


Erkigtok, 
Diskofjorden. 


Ungorsivik, 
Diskofjorden. 


+ + 


Niakornak, 
Jakobshavn. 


+ + 


Lerbugten, 


+ ee 


or 


Iginiarfik, 


Claushayn. 
Egedesminde. 


+ 


—- —+ 


Panopæa norvegica, Splr. . . . . 


Astarte compressa, L. . . . . .. 
—  semisulcata, Leach. . . - 
ne SD ove oe ctor ENES 

Cardium eiliatum, Fabr...... 
—  groenlandicum, Ch... 
— minimum, Phil. . . .. 
Se A ue NAN ELA ) 

Nucula inflata, Hanc. ...... 
Sh а ee: 

Nuculana buccata, Stp. ..... 

== pernula, Müll...... 
= ЕО ооо осаес 
== glacialis, Gray. . . . - 

Yoldia arctica, Gray. . . . . . .. 

Mytilus edulis, L. .:...... 

Pecten islandicus, Müll. . . . . . 


—  groenlandicus, Lov. . 
II. Echinodermata. 


ToxopneustesDroebachiensis,Müll. 


Ophiura Sarsü, Ltk........ 
Seti) SDR ee le! 5 

IV. Vermes. 
Spirorbis, sp... . . . RER Nee 
Serpulaespy er. CET AN. 
VELMEUS SD EN een 

У. Bryozoa. 
PINS SSD Ar CR ee 


VI. Brachionopoda. 
Rhynchonella psittacea ..... 


VII. Crustacea, 
LAIR hoo Goo ou On con 
Balanus porcatus, d. Costa .. 
—  bhalanoides, №. ..... 
— Hameri, Ascan...... 


VII. Plante. 


Egnen ved 
Pagtorfik 


Kugsinek ved 
Cap Cranstown. 


N.-Siden af 
Nordfj., Disko. 
S.-Siden af 
_Nordfj., Disko. 


Kasigisat, 
Diskos Y.-Side. 
Erkigtok, 
Diskofjorden. 


Ungorsivik, 
Diskofjorden. 


Niakornak, 
Jakobshavn. 


Lerbugten, 
Claushayn. 
Iginiarfik, 


ee ie i hr 


ЕЕ. | 


+ 


a 


—+ 


+ 


+ 
+ 


НН 


—+ 


EEE EEE eee wager ERE GE Ra * 


— ee ENT Tae 2 РМ. 


237 


Ligesom man i Syd-Gronland!) dels selv kan iagttage, dels 
paa Foresporgsel bliver gjort bekjendt med Forhold, der tyde 
paa, at Vandstanden langs Kysterne bliver højere, saa- 
ledes er det samme ogsaa Tilfældet i Nord-Gronland, og tidligere 
Rejsende, som Brown og Nordenskiöld, have fremhevet de 
derpaa tydende Forhold ved Claushavn?) og Umanak*). Ogsaa 
jeg har selv seet og erholdt Underretning af andre om slige 
Forandringer, der navnlig vise sig ved Forstyrrelsen af Hus- og 
Teltmure. Af saadanne lagttagelser kunne folgende nevnes: 

1) Uvkusigsat paa Svartenhuks - Halvø. Flere Teltmure, 
tildels forstyrrede og overskyllede af Hojvande, saas ikke alene 
ved Teltpladsen, men ogsaa i det inderste af Fjorden ved 
Kingua. | 

2) Igdlorsuit paa Ubekjendt Ejland. Udliggeren, Under- 
assistent Hendriksen, som har boet der i over 20 Aar, paa- 
staar, at Vandet nu gaar hojere op, end da han kom der. 


1) Foruden de af Pingel fremhævede Beviser for, at en Sænkning finder 
Sted i Syd-Gronland, kan i samme Retning anfores, at Giesecke i 
1809 siger om det bekjendte Overberested Itivdliatsiak ved Nunarsuit, 
at det ved Flodtid kun er 30 Skridt bredt (Mineral. Rejse, S. 163), medens 
jeg i 1877 fandt, at det ved Hojvande kun var 30 Fod bredt paa det 
smalleste Sted. Hertil bor dog bemerkes, at der ved Kunst er hjulpet 
noget dertil, idet en Assistent Motzfeldt i Slutningen af Tredserne 
provede paa at skaffe et Lob for Baade derigjennem, hvilket han dog 
maatte opgive. Saavel ved Julianehaab som ved Frederikshaab findes 
der endvidere Ringbolte, der nu ved Hojvande staa saa betydeligt under 
Vand, at de ikke kunne benyttes, hvorfor f. Ex. den ved Frederikshaab 
er bleyen erstattet af en anden, der dog ogsaa nu skal kunne naas ved 
meget hojt Vande. Endskjendt jeg ikke tvivler om, at disse Ringbolte 
afgive gode Beviser for en hojere Vandstand nu, saa kan jeg dog ikke 
andet end gjøre opmærksom paa, at det, at de staa under Vand ved 
Hojvande, ikke er noget absolut Bevis paa en saadan; thi de kunne 
gjerne dengang vere satte under den daverende Hojvandslinie, fordi 
Klippen over denne Linie ikke ansaas for tilstrækkelig fast dertil. 
Dette har f. Ex. været Tilfældet ved Kryolith-Bruddet Ivigtut, hvor ikke 
mindre end 3 Ringbolte i sin Tid bleve anbragte saa lavt, at de ved 
Hojvande stode under Vand, en Meddelelse, jeg skylder Bruddets forrige 
Bestyrer, Ingenier Fritz. 

*) Brown: Quart. Journal of the Geological Soc., 1871, S. 692. 

3) Nordenskiöld: «Redogörelse», $. 1017. 


238 


Hertil er dog at bemerke, at det er lose Masser, der danne 
den inderste Del af Bugten. 

3) Akugdlek ved Storeen i Umanaks-Fjorden. Her saae 
jeg en gronlandsk Hustomt, der delvis var forstyrret af Hoj- 
vandet. Huset syntes ikke at vere meget gammelt. 

4) Udstedet Ikerasak. Her anfortes flere Exempler paa 
en nuverende hojere Vandstand, saaledes en fuldstendig odelagt 
Hustomt og et Skjer, der nu dekkes af Hojvande, hvilket ikke 
var Tilfeldet for en Snes Aar siden. 

5) Ved Udstedet Nugsuak viste Udliggeren, Hr. Lange, mig 
Resterne af en Hustomt, hvorover Hojvandet nu gik, og som 
engang skal have veret et Spækhus, altsaa under alle Omsten- 
digheder neppe eldre end fra 1758, da Colonien Nugsuak blev 
anlagt. 

6) og 7) Ved Udstederne Sarkak og Kekertak i Vajgat 
omtaltes ligeledes forstyrrede Husrester, og ved Sarkak saae jeg 
et Hus, hvori Hojvandet nu gik op. 

8) Ved Udstedet Ujaragsugsuk findes et lille Skjer, 
Konilik kaldet (ikke Tornarsuk), der er landfast ved Lavvande, 
men ved Hojvande nu nesten overskyllet. Herpaa laa for c. 20 
Aar siden en gammel gronlandsk Grav, der nu fuldstendig er 
borte. Uagtet det er den almindelige Mening paa Stedet, at 
dette skyldes en nuverende hojere Vandstand, saa er det dog 
ikke noget absolut Bevis derfor; thi Skjeret kan jo vere delvis 
odelagt af Isen og Vandet. 

9) Ved Godhavn anfores ligeledes Beviser for Vandets 
Stigning, saaledes navnlig et lille Skjær i Havnen, der i tid- 
ligere Tid ikke overskylledes af Hojvandet, men som nu dækkes 
deraf. Professor Nordenskiölds Angivelse af, at der ved 
Godhavn spores Bevægelse i den modsatte Retning 1), maa derfor 
vist bero paa Misforstaaelse. 

Havde man ikke alle disse forstyrrede Husrester, vilde man 


1) Anf. St. Side 1017. 


Se 


neppe af Kysternes Forhold i Almindelighed ane, at en saadan 
Forandring i Vandstanden fandt Sted; tvertimod kunde man ofte 
fristes til at tro, at Vandet trak sig tilbage, idet den inderste 
Del af nesten alle Fjorde, der ikke ende med en Bre, ved Lav- 
vande er tor langt ud, indtil en kvart, ja, undertiden en hel Mil. 
Da det jo imidlertid efter ovenstaaende maa antages, at Vandet 
stiger, saa kan en saadan Torlegning af det indre af Fjordene 
jo kun vidne om, at de deri udmundende Bræ-Elve formaa at 
holde denne Vandets Stigning eller, om mah vil, Landets Senk- 
ning Stangen ved deres Slammasser, ja, endog at overgaa den; 
thi der synes at vere flere Beviser for, at Fjordene blive mer 
og mer grunde. 

Saaledes anfores, at Laxefjorden ved Proven, der nu 
ikke kan befares med Baad lengere end til Ekaluarsuit, i tid- 
ligere Tid kunde befares, i det mindste med Kajak, helt op i 
Bunden, hvilket ikke engang ved Hojvande nu skal kunne ske"). 
At en saadan Opfyldning af Fjordene i Syd-Gronland ogsaa finder 
Sted, synes blandt andet at fremgaa af, at Giesecke i 1809 
(Mineral. Rejse, 5. 162) siger om Løbet Ost for det smalle Ki- 
pisako, ved Sanerut ved Nunarsuit, at man neppe kan glide 
derover med en Konebaad ved Ebbe, medens Lobet nu (1877) 
er saa fuldstendig tert ved Lavvande, at der kun bliver en lille, 
ubetydelig Rende tilbage, der ikke engang kan passeres af en 
Kajak. 

Som Nordenskiöld bemerker, vilde det i hoj Grad vere 
onskeligt, at der anstilledes lagttagelser over den forandrede 
Vandstand ved Grønlands Kyster; men, skal der erholdes et 
nojagtigt Resultat, vil det uden Tvivl vere nodvendigt, at der, 
ligesom i Sverige, foretages daglige Observationer; thi, at maale 


*) Til mulig Sammenligning med fremtidige Iagttagelser i samme Retning 
kan anfores, at vi ved Lavvande med tom Konebaad i 1878 netop kunde 
stage os igjennem den Rende, der blev tilbage i Bunden af Uvkusigsat- 
Fjorden mellem Teltpladsen og Kingua, medens alt det øvrige var fuld- 
stendig tort. 


240 


et bestemt Merkes Hojde engang imellem, er meget usikkert. 
Indtil man imidlertid faar saadanne Observationer, og saa lenge 
man, som hidtil, kun har Fortellinger om og lagttagelser over 
forstyrrede Husrester, kunde man dog maaske hente nogen Vej- 
ledning af folgende Fortegnelse over den Højde, jeg ved Ni- 
vellement med det stampherske Apparat fandt, at de nærmere 


betegnede Ringbolte paa forskjellige Steder havde over den 


Vandstand, Spring eller almindelig Hojvande, som jeg fik opgivet 
af de med Forholdene paa Stedet mest fortrolige Folk eller selv 
bestemte ved Klippernes Udseende. Jeg veed meget vel, at den 
angivne Hojde neppe alle Steder er rigtig paa 2, 3, ja, maaske 
flere Decimeter, ligesom det jo ogsaa vil vere vanskeligt for 
fremtidige Rejsende at træffe den angivne Vandstand; men, er 
virkelig Forandringen i denne, i det mindste påa sine Steder, 
saa stor som den af Lieutenant Jensen anførte"), nemlig 6 å 8 
Fod i 90 Aar, tror jeg dog, at disse Nivellementer ville have 
Betydning, indtil de afløses af stadige Vandstandsobservationer. 
‚Раа de 13 første Lokaliteter er Bestemmelsen foretaget af 
mig selv, paa de 8 sidste af Lieutenant Hammer. Alle Angivelser 
referere sig til Enden af den Jernpæl, hvori Ringen sidder. 

1) Prøven, Anleget. Ringbolt paa Sydsiden af Havnen. 
3™.3 over alm. Højvande 4. ?°?/; 1879. } 

2) Sondre Upernivik, Udsted. I Mangel af Ringbolt 
bestemtes Overfladen af Stenen i Sydost-Hjornet af Fundamentet 
under Udliggerhuset. 47.9 over alm. Hojvande d. ?* 1879. 

3) Schades Øer, Teltpladsen paa den største af Øerne. 
Ved alm. Hojvande gik dette netop over den lille, lave Land- 
strimmel, der forbinder den Syd for Teltpladsen liggende Halve 
med Hovedoen, 4. 7/s 1878. 

4) Igdlorsuit paa Ubekjendt Ejland. Det højeste Punkt 
af Fortojningsstenen, 1™.4 over alm. Hojvande 4. 15/5 1879. 

5) Uvkusigsat, Udsted. Ringbolt paa N.-Siden af Havnen 


1) «Meddelelser om Gronland», J, S. 34. 


RS va De Sr en he 


ы АА м ЛО По В бы д в ее 


241 


(ikke nogen af de to Ringbolte ved Enden af eek ape 2™.4 over 
alm. Hojvande 4. 3/4 1880. 

6) Satorsuak, Udsted. Den inderste (sydligste) Ringbolt,, 
12.8 over alm. Hojvande 4. 3/4 1880. 

7) Ikerasak, Udsted. Ringbolt paa N.-Siden af Havnen, 
3™.4 over alm. Hojvande 4. 5/9 1879. 

8) Umanak, Coloni. Ringbolt paa N.-Siden af Havnen, 
52,7 over alm. Hojvande 4. 6/10 1879. 

9) Kaersut, Udsted. Eneste Fortojningsring, 17.1 over 
alm. Hojvande 4. ”/5 1880. 

10) Niakornat, Udsted. Ringbolt paa Klippen mellem 
Husene, 4™.9 over alm. Hejvande 4. 1°/s 1879. 

11) Nugsuak, Udsted. Jernpæl paa S.-Siden af Havnen, 
0=,9 over alm. Hojvande d. 3/з 1879. 

12) Kekertak, Udsted. Toppen af den runde Gnejskulle 
ved Ostenden af Spekhuset, 3™.9 over alm. Hojvande 4. ?°/s 1880. 

13) Godhavn. Ringbolt udenfor Inspektør - Boligen, 0™.7 
over alm. Højvande, der ved Spring skal naa næsten til Ring- 
bolten, 4. !?/s 1880. 

14) Erkigtok, Udsted i Diskofjorden. 1) Basaltblokken paa 
Pynten Vest for Spækhuset, market med et indhugget Kors. 
Mærket ег 2™.4 over alm. Hojvande. 2) Basalthumpel ved Enden 
af Udliggerhuset, mærket som foregaaende, 47.4 over alm. Hoj- 
vande. August 1880. 

15) Sarkak, Udsted. Fortojningsstenen. Et indhugget Kors. 
1™.1 over højeste Hojvande. Alm. Hojvande angives at vere 0%.5 
lavere. Juni 1880. 

16) Ljaragsugsuk, Udsted. Toppen af Basalthumplen, 
Ost for Spekhuset, 4™.4 over højeste Hojvande. Alm. Hojvande 
07.7 lavere. Juni 1880. 

17) Ritenbenk, Coloni. 1) Ringbolt nedenfor Mandskabs- 
huset, 07.6 over højeste Hojvande. (Ringboltens Højde lig 0™.5.) 
2) Ringbolten nedenfor Flagstangen, 0™.0 over højeste Hojvande. 
(Ringboltens Højde 0.4) Maj 1880. 

Iv. 16 


242 


18) Jakobshavn, Coloni. Ringbolt ved Havnens sydlige 
Kyst, с. 120 M. NO. for Colonien, 0”.8 over højeste Hojvande. 
(Ringboltens Højde 07.3.) August 1880. 

19) Claushavn, Anlæg. Ringbolt nedenfor Assistent- 
boligen, 17.6 over alm. Hojvande. Marts 1880. 

20) Ikamiut, Udsted. Ringbolt tat Syd for Butikken, 
17.0 over højeste Hojvande. Alm. Hojv. 0”.3 lavere. Maj 1880. — 

21) Egedesminde, Coloni. 1) Ringbolt N. for Flag- 
stangen, omtrent ud for Landgangsbroen, 2™.0 over højeste 
Hojvande. 2) Ringbolt paa Spekhusholmens Sydost-Pynt, 023 
over højeste Hojv. 3) Ringbolt Syd for Colonien, 1™.8 over 
højeste Hojv. Alm. Hojv. angives alle 3 Steder at vere 023 
lavere. Maj 1880. 


VI. 
_ Astronomiske Observationer, 
| ана 1 
Nord-Grenland 1878—80 


af 


К. J. У. Steenstrup og В. В. J. Hammer. 


AIO 
RE: 


en! 


ET LAN | 


i 


te 


wy 
i 


di disse Observationer anvendtes: 


= Pistorsk Prismekreds, 

D En Kvægsolvhorizont, 

Et Azimuthkompas med Kikkert og Traadkors, 

To Lommekronometre, Ekegrén (£) Nr. 1866 og Murray 
& Strachen (А) Nr. 651, der bares i Vestelommerne uafbrudt 
a og Nat i de halvtredie Aar, Undersogelserne varede. 

SÆR _ Alle Observationer ere henforte til Umanaks Lengde, der 
Gefter et Middeltal af Graahs og Nordenskiölds 
| er sat til 3'27™55°.8 У. for Greenw. 


Uhrenes daglige Gang var: 


1878. 1879. 1880. 
rain: ES | fra 29/5 til 25/5: Ce fra 287, til и. 


а M}; til 17/3 : R+3°.97 fra 19/4 til 27/4: R+45.86 | fra ?/s til 13/4: H+-65.51 
E4825 7-6 5.02 fra 29/4 til?7/4: Е-- 63.78 


“fra 27/3 til 14/9: ei te fra 75/4 til 12/5: Ei ab fra 27/4 til 5/5: H-+78.56 
| fR+25.88 fra 75 til 7/7: H-+68.82 
\E=-6.72 


fra 20/8 til 27/9: E=-7 5.03 


fra 23/5 til 2/5: 


246 


Ovesigt over og Middeltal af Sted- 
bestemmelserne i 1878—80. 


Enkelte Observa- р 
i ' Middeltal. 
tioner. 
Stedet. play) 
N Brede, | Klokkoslete- m Brode, ГУ. Længde. 
forskjel. 
о „tt ms | 
Er 72 29 3\1f3 37 143 al Ol 
Ekalwarsuit, 2 any era 3 +E i pi er os 72 29.2 | 54 19.3 
Kuynek Se. GONE er Ja: of: 72 32 2 | 341 9.8 | 72 32.0 |55 17.4 
Маю ео ее ое oa e 712 26133] 72 26.5 
Ма ва 72 23 24 72 23.4 
72 22 43) [31 a | 
Preven, Anlæget . . . . . . . .. RDC RE 316 72 22.6 | 55 23.5 
a SSS aut 
2 5 72 20 53\|f3 38 19.9 | | 
Amitsuarsuk ved Proven Saree xe x i vn i) 72 21.0 | 54 35.1 
341 29.5 
Sondre Upernivik, Udsted ... he 9 NY. - 29412 92/55 21.9 
a ee 
Ingnerit, Svartenhuks Halvø . . | 72 3 19 je =) en 72 33155 95 
3 40 16.1 
Nugarsuk, do. aoe te 55 200). _ 52111 554155 41 
==, SSPE TE 
Parnivik, do. do. .«. | 71 57 56 | 3 38 38.6 | 71 57.9| 54 39.6 
Kornok, do. do. .. |, 72 1 42 | 3 37 43.6 |72 1.7| 54 259 
3 36 50.6 
Kingua, do. douces me 14 = ie 54.94] 72 14.9 | 54 12.6 
ci le - 45.7 
Amitsok, . do. do. .. 3 40 52.9 55 13.2 
3 41 48.5 
Migdlorfik, do. do. ..| 71 45 16 K£- - 52.9) 71 45.3 | 55 28.7 
yore 
3 41 45.9 
Maligiak, do. orte, VE 39 MI. _ 496071 391 | 55 26.1 
о. 
ß? 41 35.5 
Narsak, do. dom a Al Shit) Sys} \Ü - 27.45] 71 32.0 | 55 23.9 


247 


Enkelte Observa- 


Я Middeltal. 
ioner. 
Stedet. 1341 etd 
Klokkeslets- 
N. Brede. forall. N. Brede. | V. Længde. 
O ! ” о 7 
KinivikKorua, Svartenhuks Halvo | 71 23 26 71 23.4 
$ mis , 
Kugsinek, do. do (7? 2 Ot) 3 38 208 | 71 25.4] 5487.5 
Ekutat, do. do. 71 22 25 | 3 36 51.4 || 71 22.4 54 12.8 
Ulugsat, do. do. | 71 25 26 {3 35 SOS) T1 25.4) 58.534 
ay f71 39 De 
Umivit, do. do. Nolte) 54 71 39.8 
Syd for Kangiusak, do. do. И a m 71 40.3 
1 Uvkusigsatfjorden, do. do. 7052 1 71 52.0 
Е ..... He ay 3 33 273 |72 31/53 218 
é f72 18 50\ | [3 34 45.8\| -: 29 
Uvkusigsat, do. do. . . . . . . . I - 571 72 18.7| 53 42.9 
Akuliarusinguak . . . . . . . .. 71 42 34 | 3 32 27.2 |1 42.653 6.8 
Nordsiden af Tunua....... 71 41 18 71 41.3 
3 30 32.4 
Kugsininguak ved Umiamako. . | 71 41 3 7 | 71 41.0 | 52 39.3 
- - 861 
Sydsiden af Kangerdluk ....| 71 34 1 | 3 28 10.2 |71 34.0 | 52 17.5 
3 32 44 
Karrat-@. Teltpladsen ..... f71 26 67\ Г - 2.6] 71 270153 1.0 
К ea fr 
3 34 45.6 
wie Ke. 2 
Schades Øer, Teltpladsen.... - - 44.80] 71 23.2| 53 42.9 
Pea Vile a 
- - 63.7 
Ingia, Ubekjendt Eiland. . . . . 71 18 44 € = a 71 18.7| 53 29.7 


Igdlorsuit, Udsted, do. do. . . . 


Stedet. 


248 


Enkelte Observa- 
tioner. 


Middeltal. 


N. Brede. A N. Brede. | V. Længde. 


Nakerdluk, Ubekjendt Hiland. . 
Uifak; Upernivik-@ ....... 
Uperniviks Nes. (Huset).... 


Kook angnertunek........ 
Pa, Upernivik-@ ......... 
Kingarsima i Kangerdluarsuk . 


Kekertak i Kangerdluarsuk . . . 


Perdlerfik 1 Ingnerit....... 
Uvkusigsat, Udsted ....... 
Kekertak ved Sagdlek...... 


Ekinga i Itivdliarsuk ...... 
Satorsuak, Udsted........ 


UiluteSenmilik ae. в. 


Akuliarusek, Nord for Ikerarak 


Ата SEOTBEN. Boe. seus ay aoe 
Paormat 00.43 Da. У. hs 


Umanak, Colonien . . . . . . .. 


Ikerasak, Udsted . . . . . . . .. 


Karajak-Huset. 28530." « Tnt 


fe} ' ” ti ances A ; 
a 144 333 218 |71 9.6 53204 
71 18 55 | 3 28 45.8 | 71 18.9 52 114 


71 10 5 2 a 30.9f 71 10.1 | 52 52.8 


THe S 290.3 31 730 71 882 
329 47.3 52 26.8 
L7t 10.31 71 10.5 


71 27 100 71 17.2 | 51 37.2 


70 58 19 | 3 23 31.3 | 70 58.3 | 50 52.8 
3 26 54.7 51 43.7 
70 59 33 | 3 28 28.5 | 70 595152 71 


S70 47, 42 hae 
1 1" 39f| 323 34 70477 50 45.8 


x 3 25 56.0 
ЛО 47 45\ 7 _ 443170 47.8 | 51 968 
Vay Se Il Er 
f10 39 In 
er 70 39.2 
70 33 43\ [3 24 454\ 
ЛЕ - 46 70 33.0 51 11.4 
70 37 33 70 37.5 
70 39 24 70 39.4 
70 40 19 
4310 
El De 70 40.2 
ZN то 
ee AA 
3 24 43.8 
- 43.4 
- - 40.1 
f70 29 49\\J | 
RE 34.5] 70 29.7 | 51 10.2 | 


| 
| 
| 


249 


Stedet. 


Niakornak i Lille Karajaks-Fjord 
Kekertat i Karajak 


Ekaluit ved Karajak 


eee ee ee 


Umiartorfik 
Sermiarsut 
Sarfarfik 
Kapiarfisek 


we 6 af ce] oe pee, во 
che © a Е, ТОО 
Mier Mais ele. [о ua. feel a) © © 


Kaersut, Udsted 


ое, о ое io” is 


Ekorgfat ved Niakornat 


Niakornat, Udsted 


Nakerdluk, Nord for Nugsuak . 


Nugsuak, Udsted 


Kekertak, Udsted 


Beate te wrt} 


N.-Side af Tasiusak ved Kekertak 


Itivdliarsuk, Torsukatak 


Nuk, do. 


Nordsiden af Tasek ujordlek . . 


Enkelte Observa- 
< Middeltal. 
tioner. 
с Klokkeslets- 
N. Brede. и N. Brede. Up Længde. 
or Dat м5 (oy Ones 
70 26 46 | 322 0.0 | 70 26.8 | 50 30.0 
70 21 39 | 3 22 53.7 | 70 21.6 | 50 43.4 
(70 23 57 
2 Ot as 70 23.8 
a ars 
70 30 26 | 3 26 56.3 | 70 30.4 | 51 44.1 
70 34 48 70 34.8 
70 40 25 | 329 6.3 | 70 404 | 52 16.6 
7042 5 70 42.1 
3 29 52.9 
пом Я - (71.8) (10 44.2 | 52 28.8) 
Ne sr 15) | - 57.2 
331 45.1 52 56.3 
3 34 10.7 
IDEA о ата 53-81 
Lt 231 |- - 2.3) 
170 45 23\ 
tr 70 45.3 
fr 40 sl | 37 | 
- - 52\|J- - 442 
4 = 58 MNT 521f 70 41.0 54 26.7 
- - 61J|(- - 48.8 
he au | (3 24 348 
Ne 44.81) 69 59.1 | 51 10.8 
LE Е - 501) 
70 3 37 170 3.6 
9 
| 69 58 0 x 28 Sen 69 58.0 | 50 53.7 
po 1 39 | a el 
UE 1987170 12| 50 19.5 
SPORE || ee | 
- - 245) 
70 15 22 (70 15.4 


250 


Misvisnings-Observationer ved Solens Azimuth. | 


Stedet. Aar. | М. Br. У. Led. м " Jordbundens Art. 

ER ce Oe 1879 |72°29\ 54 19 74.9*| Gnejs. 
(ILE EEE TEL PIECE ERP — — — |741 | do. 
do INGE 9, foer EEE — |72°27|54 10|73.9 | do. 
Кое о ео ar — |72 39155 17 | 74.%* | do. 
Maneetsok „2. 2. Ets es — |72 27 |95 34| 75.4 | do. 
Preven, Flagspillet ...... 172023155823 1122 do. 

do. BORN SEN, — — — | 76.8*| do. 
dos Varde me AV este wi de — — — | 76.5 | do. 
О Gage Бо бособ — |72 21154 35 | 75.6* | do. 
da. 0) a ga ВИ LE — — — ds) dø 
dos Michi SV. fon. EEE — |72 20|54 38 | 73.7 | do. | 
Sondre Upernivik....... 2 ja 9155 32 75.6 Coe | 
оо = = — | 741 | do. do. 
Ingnerit-Fjorden, Sydsiden. . | — |72 3155 9/|74.7*| do. do. 
Nusansuk ее — |71 55155 | Seer) q0. do. 
А... И о 
Parnivik i Umiarfik...... — |71 58|54 40 | 69.9* | do. do. 
Komite А — |72 2|54 26 12.8*| Gnejs. 
VO Ве a ae Le — == — ол | da 
в: allo) CORTE — 72 15/54 13 74.9* | do. ee 
A ae Ва ka. — |71 49|55 13 |70.* ree m A 
MONO PE Se — |71 45155 29| 74.8*| do. do. 
dod. ee: Er orl! hullaaanı Euaplant 
Svartenhuk, Toppen af....| — | 71 41/55 34| 78.1 | do. { 
Maligiakbugten......... — |71 39|55 26|73.1*| Havstok af Traprullesten. || 
do ea N = = — | 73.2 | do. do. 
Ма DEER ve — |71 32155 24| 80.6* | do. do. 


je 


De med * betegnede Misvisninger ere fundne ved samtidig at observere År 
Solens Højde og pejle den, medens de øvrige ere fundne ved Pejlinger af а 
Solen og samtidige Kronometeraflæsninger. Ved alle Observationer ere begge 
Ender af Naalen aflæste, og Kikkerten, der er anbragt paa Siden af Kompasset, 
er slaaet rundt, saa at hver Observation er Middeltallet af 4 Aflæsninger og - 4 
2 Observationer. . 


Stedet. 


Syd for Kangiusak ...... 
"I Uvkusigsat-Fjorden . . . . - 


ис él. eo + 


“Akuliarusinguak . . . . . . .. 
Kugsininguak ......... 
Niakornakevsak . . . . . . .. 
| Kekertarsuak, S®.-Hjerne 

Kangerdluk, Sydsiden af... 


Mellem Karrat og Igdlorsuit . 
 Schades Øer, Teltpladsen 


Ingia, Ubekjendt Eiland ... 
do. do. 
do. do. 
do. do. 
Igdlorsuit, do. 
do. 


Al, 4 | 


ПО. tan. .- | 


um 71 14 


251 


|| 1879 | 71 939" 


71 30 
71 25 


‚1579 sales ES; 


Jordbundens Art. 


о 
"| 80.9* Havstok af Traprullesten 


77.0 | Trap. 
76.7* | do. 
78.3 | do. 


78.4*| Havstok af Traprullesten. 
78.3 | do. do. 
73.2* | do. do. 


72.1 | do. do. 

69.4* /Strandsand, dannet af 
\Trap og de kulf. Dannelser. 

70.2* | do. do. 


73.0* | Krystallinske Skifere. 
73.0* | do. do. 

72.5 | do. do. 

74.0* | Gnejs. 

74.2* | do. 

147 | Trap. 

70.8 | Fjordis nær Land. 
71.9* | Krystallinsk Skifer. 
72.0 | Fjordis ner Land. 
71.0 | Krystallinsk Skifer. 
69.2 | do. do. 

71.4 | Fjordis. 

69.6” | Paa Isen с. 300m fra Land. | 
70.9 | Paa Isen ner Land. 
71.2 | Fjordis. 

72.3* | Traprullesten. 


72.1* | Trap. 

77.5 JUmiddelbart op ad en 
© |\Trapklippeveg. 

91.8* | Trap. 

84.8 | do. 

64.9 | do. 

63.4 | 40. 


77.9” | Traprullesten og Sand. 
77.3* | do. do. 


ree 
an el 


952 SØ 


Nez 
Stedet. Aar. | №. Br. |V. Led. ne Jordbundens Art. а 
р or о i 

IgdlorsWitest-12 ЕЕ 1879 | 71 14] 53 25 | 70.0*| e. 250” ude paa Fjordisen. | 
CR PE ER lg, ¢ — = — |72.5*| Traprullesten og Sand. . | 
бен Oe — — в 2 do. do. 

do., Неее over: . . 4- - 2. — = — 94.9. Trap. 
oe de Anker Li = je = ss one Brei 
Nakerdluk, Ubekjendt Eiland | 1878 | 71 10153 20| 61.6* | do. do. 
do. do. TOO = = 1540" | do: do. 
do. do. — == — |54.8 | do. do. 

Uperniviks Nes ved Huset. . |1879 | 71 10 52 53 | 71.0* ne ^ 

Pa, Uperniviks & ....... 11880171 9} 52 27|71.5°| Paa Isen ner Land. 
Kekertak i Kangerdluarsuk. . | — | 71 17151 37/ 70.3 | Krystallinsk Skifer. 
1 Ingnerit-Fjorden....... — (71 3/51 287007) Paa Isen. 

-Perdlerfik i Ingnerit ..... — |70 58150 53 | 68.5 | Gnejs. 
OSSE te ae. Eee — |70 5381/50 53 | 69.6 | Paa Isen. 
Kekertat ved Sarfak, Toppen af | — |70 59 52 6 68.8 | Gnejs. 
Vestenden af samme 0 ... | — | 70 59152 71703 | do. 

Nakerdlugsuak i Torsukatak . | — = — | 69.8 | Paa Isen. 

Ekinga, Itivdliarsuk. . . . .. — |70 48 50 46 71.0 | Gnejsrullesten. 
do. PORT PO cas yes N der 
do. ое == =: — 68.6 | Paa Isen ner Land. 
LE JADE oh pth ayia obs — |70 51150 46 | 69.4*| Paa Isen. 

Nakorfik, Toppen af...... — |70 51/51 20 69.8 | Gnejs. | 
Ost for Nakorfik........ — |70 51151 18] 70.2 | Paa Isen. 
Satorsuak, Toppen af ....| — |70 48/51 26| 72.6 | Gnejs. 
с. 1/4 Mil Nord for Umanak . | 1879 | 70 45/52 3) 70.2*| Paa Isen. 5 
Umanak, Colonien ...... 1878 | 70 42/51 59| 67.9*| Gnejs. Ë 
Umanak, Lille Udkig . . . .. = — — | 68.6*| do. 
do. OPTIES. 1879 — — |67.6*| do. 
do. GORE UE EE — — — | 68.0*| do. | 
О pro ci ee YE — — — |69.3*| Paa Isen. | 
бо, or de Е: м — — — |69.3* | do. 
GOV. сен ee — -- — |69.2*| do. | 
Midt mellem Umanak og Kook | — |70 39/52 51 69.5* | do. 

Amitsuatsiak CR u os 1880 | 70 45 | 50 57 | 67.3 | do. 

EN ES 


253 


Stedet. Aar. | М. Br. У. Led. ra Jordbundens Art. 
Halve i Sermilik ....... 1879 | 70 37|50 47] 69.0 | Gnejs. 
Alangorsuak, Toppen af . . . (1878/70 35 151 41713 | do. 
A kuliarusek ved Ikerasak . . | — |70 34/51 11 68.1*| do. 
ee ..... ea 2067 | do. 
Umanatsiak, Toppen af... .| — | 70 30 51 13 69.2 | do. 
TN EEE .| — | 70 30) 51 101 69.5*| do. 
Kekertarsuak ved Ikerasak . . | — | 70 29.51 4/66.3*| do. | 
Karajakhuset.......... 1879 | 70 25 | 50 36 72.8 | Paa Isen. 
т fiakornak, Karajak . || = 170027150 30) 70.4 | do. 
Midt i Lille ER - aed QUE — |70 26 50 33 | 67.5*| do. 
Sydenden af Nunatak... . - — |70 24|50 32 |.66.8 | do. 
Kekertat, Karajak ....... 1880 | 70 22 | 50 43 68.0 | Diabasgang. 
Vest for Kekertat, Karajak . . | 1879 | 70 22|50 45 | 66.9*| Paa Isen. 
Umiartorfik........... — |7030 51 44 | 69.6*| Gnejs. 
Е aa 1850| — = 68.3 | Paa Isen. | 
2, oo À BAe 1879 | 70 35 |51 57| 69.1 | Gnejs. | 
Е... 1878 70 38/52 11 |728 И, 
со УР e+» + || 1879 | 70 40 52 17| 68.1* | Gnejs. 
EE eS ee — | — | — |697 | do. 
Kaersuarsut .......... 11878 | 70 41|52 21 | 71.3 | do. 
i eee See 1880 | 70 43 | 52 30 | 71.2 | do. 
‘Ujarartorsuak BEER. :.... 1878 70 46 |52 38 | 71.0 en 
ПК. 1%. id. — 7047 52 56 701*| Gnejs. 
Bjornefældenæsset, Nugsuak . || 1880 | 70 42 | 54 27 81.1 | Basalt. 
Le NN RER Ar? 1878 | 70 41 | 54 27 | 68.5* | do. 
| 02... . . . — — at 15250: 
Kekertak, ПВС. GS. by 1879 69 59/51 11) 67.3 | Gnejs. 
2, ......... —- | — — + 167.6 add: 
RE)... —- — = | ere 0. 
oo eS ASSER — |69 58/50 54) 66.1* | Paa Isen. 
ПТ. астмы. 1, — — — 67.2 | Paa Isen ner Land. 
| Nuk, pren tale. 2.7. .1.0).). 1880 | 70 2150 19|65.4 | Paa Isen. 
Ved Torsukataks Bre..... 1879 | 70 3 | 50 14| 66.7 | Gnejs. 


954 


Middeltal af Observationer, 


foretagne af Premierlieutenant R. R. J. Hammer i Nord- 
Grønland 1880. 


Antal af 
ran) NaBrede dv, Dead Msn MODES 
vestl. i 
B. | L. 
Sarkak, Udlieger-Bolig. ...... || 69.59 34 | 51 500 | 69.7 
Naujat Teltplads ved Stranden . . | 70 01 40 | 52 02.0 | 73.3 
Atanikerdluk, Teltpl. ved Kulskur | 70 02 27 | 52 12.4 | 68.3 | 3 3 
90. Varden ch. ei. Die DR | 73.0 
do. Sandtangen........... 68.0 
Patoot, Teltplads .......... 70 12 00 | 52 348 | 69.5 | 2 2 
Ata, Teltplads ved østlig Hustomt | 70 17 20 | 52 525 | 71.7} 1 3 
Kinsigtok Weg) IE. MAIL 70 08 13 | 52 23.6 о 
Teltplads, Vest for Tuapausat . . | 70 18 40 | 53 00.0 | 71.7] 2 1 
Alianaitsunguak ....... + 070021 108 1 
Nusak, Hustomt .......... 70 25 15 | 53 55.7 | 71.6 | 2 1 
Ujaragsugsuk, Teltplads...... “69 51 05 | 52 19.2 |.712) 1 1 
Asuk [vnarsuit . . . . . . . . . .. 70 06 31 | 52 547 | 69.2] 3 | 3 
dos ПКО Ba Se er 70 11 18 | 53 07.2 | 69.7} 2 2 
do. jernholdig Basalt ....... 72.7 
Imenaernake. ren uty. ae TOMTE 1387| 1540252 145.21 № 
Natdlwarsuk isi: ot heey hee 70 38 25 
Erkua paa Haresen ........ 70 28 20 | 54 562 | 719 | 1 1 
Taleruapaa doy №. a ee. =: 83.7 
Niakua paa do., Teltplads..... 70 23 03 | 54 32.8 | 75213 | 3 
Niakua sydligste Pynt . . . . . .. 70 21 46 1 
Napasuligsuak ........... 78.8 
Igdlorpait: Week and. oad. Ad Se |810: 00 1 
Igdloluarsuit ....... ты. 70 01 32 | 54 402 | 723 | 1 2 
Nordfjordens Bund, Teltplads. . . || 69 53 34 | 54 09.3 | 74.3} 1 | 3 
Jernpynten „em... wees 2 OF 69 48 39 | 54 48.6 | 71.4 |1 2 
4 3 


Mellemfjordens Bund, Teltplads . | 69 40 31 | 54 16.9 | 70.6 2 


255 


Sted. N. Brede. 


Laxebugt (Ekaluit)......... 69 
ARE ne RER 69 
LOU LE OR RE 69 
Teltplads i Kuanersuit....... | 69 
DRE Re ER 69 
ные... 69 
ое. 69 2 
Jernstedet ved Blaafjeld ...... 
г ROSE SAKSE 

FIDE DETTE nase. 69 
Ritenbenk . er 69 
ea 69 * 


RENAN ee еее. 69 


29 


55 


VE Misv. 
vestl. 


о ’ о 
54 43.2 | 70.0 


53 46.1 | 72.8 
53 25.1 | 73.7 
53 55.2 
56.7 |. 
54 08.4 | 71.2 
65.9 
68.0 
51 12.6 
51 06.0 | 66.7 
50 59.4 


в. | L. 


won wore 
— 


Antal af 
Obs. 


их 
LOC ge м а Vs 
(NAS . 
u" 
hie 
h > a #. Be EN TERN OR CE ane Se SUN et 5510, USE TE фола +‘ 
HA | À г | | å ' a oa 
toi CHEM À ip 


bs MOG ee oa NS abi abate 


Ba i en | 


} О se ER VE TU MUR de om И random 


Es f Ey Ор Ка Sho wee he FARS ae ER ea‘ dota 


Fr Pe TE Be En 3 р те дает 
BEN BE Eh. WARE у » ЧАЕМ | 
en i | А м А 407 
у] bi N PE ВВ 
р FLAD Be COR ees EN FT Sor УИ Petr 
| фк Ph SAN +2 (oer st wo AFTER 


УП. 


Résumé 


Communications sur le Grønland. 


Quatrième Partie. 


Pr 


De a 


Sur les recherches qui ont été entreprises dans les années 1878—80 
sur la géologie et la géographie de la cöte occidentale 
du Grønland. 


Communique par 


M. Е. Johnstrup. 


Les recherches géologiques et géographiques que le gouvernement 
danois a fait entreprendre sur la côte occidentale du Grønland ont 
pour objet, d'une part, la confection de cartes plus exactes que 
celles qu'on possède jusqu'ici, et de l’autre l'exploration des régions 
connues et inconnues de cette contrée, en même temps que des 
études spéciales plus approfondies sur les parties qui ont une plus 
grande importance pour la science. 

Ces recherches ont commencé, en 1876, dans le district de 
Julianehaab, où se trouvent la sodalite et la syénite avec les 
nombreux minéraux rares qui s’y rattachent (voir „Meddelelser om 
Gronland“, 2° livraison, p. 1— 112). Elles furent poursuivies en 
1878 dans une partie située plus au Nord, entre Frederikshaab 
et Godthaab, par 62—64° Lat. N., et on s’avanca sur le glacier 
de Frederikshaab jusqu'à une distance de la côte de 10 milles environ, 
pour acquérir des notions sur la nature, la hauteur et le mouvement 
de la glace continentale, ce glacier étant celui qui présente les condi- 
tions les plus favorables pour ces recherches (voir le même ouvrage, 
1” livraison), En 1879, on explora les districts de Holstens- 
borg et d’Egedesminde du 67 au 68°1/2 Lat. N. (voir le même 
ouvrage, 2° livraison p.113—208), où le littoral a une largeur plus 
grande que presque partout ailleurs, et où les Européens n'avaient 
pour ainsi dire jamais pénétré. La première des expéditions ci-dessus 
mentionnées avait pour chef M. Steenstrup, attaché au musée de 

LTE 


260 


minéralogie, et les deux derniéres étaient sous les ordres de M. 
le lieutenant de vaisseau J. A. D. Jensen. 

Dans la présente livraison, sont communiqués les résultats des 
recherches entreprises dans le nord du Grønland pendant les années 
1878—80. Elles peuvent être rapportées à trois groupes différents, 
. à savoir: 

1) Recherches sur la nature de la glace et des glaciers (p. 
1—112); 

2) Recherches sur le gisement et la nature du fer nickelifere 
du Grønland (p. 113—172); 

3) Recherches sur la géognosie et la géographie de la partie 
explorée du pays (р. 175—256). 

Nous donnerons maintenant un apergu de chacun de ces trois 
groupes de recherches. 


I. Nature de la glace et des glaciers. 


C’est seulement par les recherches de M. le docteur Rink, 
pendant les années 1848— 511), que l’attention du monde savant 
s’est portee sur la couverture de glace du Gronland et sur son im- 
portance géologique. Il fit connaître le mode de formation des ice- 
bergs et indiqua les fjords d'où sortent la plupart d’entre eux pour 
se répandre dans la baie de Baffin et le détroit de Davis. Or, 
comme les courants de glace qui les produisent sont presque tous 
situés dans la partie la plus septentrionale des possessions danoises 
de la côte occidentale du Grønland, entre 69 et 73° Lat. N., il était 
à désirer qu'on étudiât de plus près l'étendue et le mouvement de 
quelques-uns de ces immenses glaciers, ce qui ne peut se faire 
d'une façon satisfaisante dans une courte saison d'été, de même 
qu'on n'obtient ainsi aucun renseignement sur la manière dont ces 
glaciers se comportent pendant les mois d'hiver. Dans ce but, la 
commission qui dirige les recherches au Grønland (M. Ravn, ministre 
de la marine, M. le docteur Rink et l’auteur des Résumés) a en- 
voyé deux expéditions dont l’une, en 1878—80, commandée par 
M. Steenstrup, au fjord d’Umanak, et l’autre, en 1879—80, sous 
les ordres de M. le lieutenant Hammer, au fjord de Jacobshavn. 

On trouvera exposés dans la première partie (p. 1—68) les 


1) Om den geographiske Beliggenhed af de danske Handelsdistricter i Nord- | 
gronland, 1852. 


NETT Rn у EE 


> 


261 


résultats d'une série de recherches faites par М. Hammer sur le: 
glacier de Jacobshavn, qu'on avait choisi parce que M. Helland, 
géologue norvégien, avait constaté, en 1875, qu'il était animé, pen- 
dant les mois d'été, d'une vitesse plus grande que celle qui avait 
été observée pour tout autre glacier du Grønland. La Pl. II repré- 
sente une carte des alentours du fjord de Jacobshavn, qui a une 
longueur de 41 kilom. et dont une portion, la partie interieure longue 
de 15 kilom., est remplie par le glacier qui tire son origine de la 
glace continentale située à l'Est. Le fjord a une largeur de 5 à 6 
kilom., et à son entrée, un peu en dehors, se trouve un banc sur 
lequel viennent échouer les grands ice-bergs qui se détachent du 
glacier, la profondeur en cet endroit n'étant, suivant toute proba- — 
bilité, que de 240 métres, tandis quelle en atteint 450 dans le 
fjord lui-même. C'est seulement après avoir subi une fusion assez 
grande pour les dégager que ces ice-bergs redeviennent libres, mais 
ils sont toujours tellement amoncelés sur le banc qu'ils génent beau- 
coup la navigation dans le fjord. 

Le bord extérieur du glacier, d'où les ice-bergs tirent 
leur origine, a une situation qui varie beaucoup avec le temps. En 
1850, lors de la visite de M. Rink, il occupait la ligne ponctuée 1 
marquée sur la carte; lorsque M. Helland l’examina en juillet 1875, 
il avait rétrogradé de 3,8 kilom. environ vers l'Est jusqu'au milieu 
de l'entrée de la baie de Kangerdlukasik (appelée par М. Helland 
Tivsarigsok); en septembre 1879, M. Hammer le trouva sur la 
ligne 2, ou à 6,6 kilom. à l'est de la ligne 1; en mars 1880, il 
s'était au contraire avancé de 1 kilom. vers l'Ouest, et en août 
1882, il avait, dans le courant de l'été de nouveau rétrogradé et 
atteint la ligne 3, à environ 8 kilom. à l’est de la ligne 1. La Pl. I 
montre Газресф qu'il avait au commencement de 1880. 

Le glacier se termine du côté du fjord par un mur vertical qui 
s'élève à 60™ au-dessus de la mer, et comme à son extrémité orien- 
tale, là où il se confond avec la glace continentale, il a une altitude 
de 320™, sa surface présente ainsi une inclinaison de 1° environ, et 
elle continue A s'élever sur la glace continentale. La surface du 
glacier est divisée en 3 zones dont celle du milieu est plus unie, 
tandis que les deux autres, qui longent les côtés du fjord, sont des 
plus inégales et couvertes de pyramides de glace ayant jusqu'à 15” 
de hauteur, ce qui rend ces zones tout à fait inaccessibles. La 
cause en est sans doute que les parties latérales glissent péniblement 
sur le fond en dos d’äne renversé du fjord, tandis que la zone cen- 


262 


trale flotte sur l’eau (voir la Fig. ideale 1). Que le glacier soit con- 
stamment en mouvement, méme pendant les mois d’hiver, cela résulte 
d’une part des mesures qu'on trouvera plus bas et, de l’autre, des 
détonations qui se succédent sans cesse, tantöt comme un coup de 
pistolet, tantöt comme un coup de canon, et qui sont accompagnées 
de la chute de quelques-unes des nombreuses pyramides ci-dessus 
mentionnées. 

Bien que les mesures aient été effectuées en mars et en avril 
1880, par conséquent à l’époque de l’année où le froid doit avoir 
pénétré le plus profondément, et où les rayons du soleil ne pouvaient 
avoir aucune force sous une latitude aussi élevée que 69°, le mouve- 
ment du glacier était cependant très considérable. Le point de la 
surface où les mesures ont été prises était situé à 100—120™ au- 
dessus de la mer, et on en trouvera les résultats exprimés en pieds 
danois") dans les tableaux р. 14—15 du texte danois. 


à 280% du bord du fjord, le mouvement était de 5,1 p. 24 h. 


а NØ tel > A TE ie 
else ae ses ть ое 
В — = == RD ta 


La partie centrale unie, ой Гоп ne trouva pas des points pro- 
eminents qui fussent propres & prendre des mesures, et qui se meut 
plus librement, doit certainement avoir un mouvement d’au moins 
16™ dans les 24 heures. Le mouvement observé n'était pas égal, 
mais, pendant tout le temps qu'ont duré les observations, on n’a pu, 
a cet égard, constater aucune dépendance du jour ni de la nuit non 
plus que des différences de température. 

Lorsque M. Helland, en juillet 1875, mesura la vitesse du 
glacier, la plus grande observée par lui était de 19™,77 à une di- 
stance de 1049™ du bord du fjord”), de sorte que la différence de 
vitesse, en été, à la température de + 10°C., et en hiver, par un 
froid de — 30 à — 40° C., est assez insignifiante. 

Que les parties inférieures du glacier fondent même dans cette 
saison, c’est ce que М. Hammer a eu l’occasion d'observer, sur le 
côté sud du fjord, dans la baie de Nunatap-tasia, qui, barrée par le 
glacier, s’est transformée en un lac d'eau douce dont la surface est 


1) 1 pied danois = 0™,3139. 
*) Helland: Om de isfyldte Fjorde og de glaciale Dannelser i Nordgronland 
(Archiv for Math. og Naturvidenskab 1876, p. 58). 


BE 


= 


263 


maintenant à 52" au-dessus et le fond à 32" au-dessous du niveau 
de la mer. En mars et en avril, il y affluait en effet constamment 
de l’eau provenant de la partie inférieure du glacier, bien que la 
température de l'air variät de — 5 à —20°C., en sorte qu'il ne 
pouvait y avoir de fusion dans la partie supérieure. Comme il n'était 
pas sans intérêt de savoir avec quelle vitesse le froid se propage 
à travers le glacier, M. Hammer essaya de mesurer la tempéra- 
ture dans l'intérieur de la glace, mais il était très difficile d’y creuser 
des trous profonds tant à cause de la grande tension qu'avait la 
glace par suite de son mouvement continu que de son extrême fra- 
gihté. Il dut done se borner à faire ces recherches à de petites 
profondeurs de 07,16 et 0%,21 (р. 18), tandis que М. Steenstrup 
réussit, à Umanak, à mesurer la température dans un ice-berg à la 
profondeur un peu plus grande de 0%,8 (р. 101—102). On a ainsi 
trouvé que le froid se propage assez rapidement à ces petites pro- 
fondeurs, les changements de température y étant déjà sensibles au 
bout de 12 heures; mais il ne saurait pourtant pénétrer jusque 
dans les parties les plus profondes du glacier de Jacobshavn, qui 
doit avoir une puissance bien au-dessus de 3007, 

D'après М. Hammer, lorsque, de l'extrémité inférieure du gla- 
cier, se détache la masse de glace qui donne naissance aux grands 
ice-bergs (le phénomène appelé „Kalvning“), la partie centrale, celle 
qui flotte sur l'eau, est soulevée par celle-ci et se rompt, 
opinion qui, depuis longtemps, а été émise par М. Rink"). I va 
sans dire quil se détache aussi sans cesse des parties du bord 
supérieur, ce qui est le cas pour tous les glaciers terminés par une 
surface verticale, qu'ils débouchent sur la terre ferme ou plongent 
dans la mer. Il convient encore de remarquer que le bord extérieur 
du glacier est convexe en dedans dans sa partie centrale, où il se 
rompt par suite plus facilement que sur les côtés, ce qui semble 
confirmer l'opinion ci-dessus mentionnée. | 

Le grand nombre d’ice-bergs qui remplissent le бога de Jacobs- 
hayn offrait une excellente occasion d’en déterminer la hauteur 
et le volume au-dessus de la mer. Le plus grand d’entre 
eux mesurait 110”, par conséquent 50" de plus que la hauteur du 
glacier au-dessus de la mer à l'endroit où il débouchait dans le 
fjord. Les autres ice-bergs mesurés par М. Hammer avaient de 40 
à 60" de haut; leur volume au-dessus de la surface était de 1,5 


) L. €. I. p. 17. 


264 
a 2,5 et leur volume total, de 12 a 21 millions de metres cubes 
(voir le tableau p. 32), tandis que les plus grands doivent avoir un 
volume de 30 millions de m. c. environ. 

La température de l’eau, dans l'Isfjord, croît de la surface 
jusqu'à une profondeur de 75™ (voir le tableau p. 28, n° 2, 3, 4), 
et comme l’eau qui afflue du fond du glacier, conjointement avec 
celle qui provient de la fusion des ice-bergs, produit un courant 
constant d'eau douce à la surface, la salure croît également jusqu'à 
752%, où elle est la même qu'en dehors du fjord (voir le tableau 
p. 30). 

C’est un fait bien connu que la neige et la glace s'évaporent 
à des températures au-dessous de zéro, mais il ne serait pas facile 
d'observer ailleurs ce phénomène à des températures aussi basses 
que celles qui règnent dans le nord du Gronland. Cette évapora- 
tion, surtout celle de la glace, présentant un intérêt particulier 
relativement à son influence sur la déperdition que les glaciers et 
les ice-bergs éprouvent à la surface, même en hiver, M. Hammer 
fut chargé de faire des recherches à ce sujet dans les mois d’oc- 
tobre—février, pendant son séjour à Jacobshavn, et il en fit en : 
même temps aussi sur les phénomènes qui influent sur la grandeur 
de l’evaporation, à savoir la direction du vent (Vind) corrigée de 
la déclinaison (voir Tableau 2, p.42— 63); la force du vent 
(Kuling) d’après l'échelle de Beaufort; l’état du ciel (Skymængde) 
suivant une échelle de 0 a 4, où 0 signifie clair et 4 entièrement 
couvert; le degré hygrométrique (Fugtighed) en centièmes, 
indiqué par Vhygrométre à cheveu de Saussure perfectionné par 
Hottinger et la température en degrés Celsius. 

Pour déterminer l’évaporation de la neige, on s’est servi 
d’une capsule plate en porcelaine dont la surface était exactement 
mesurée. Après l'avoir remplie de neige, on la suspendait en plein с 
air en ayant soin de la protéger contre le soleil et la neige, et la 
pesait une fois par jour. On calculait ensuite l’&vaporation par pied : 
carré (= 0™%,0985) dans 24 heures, et en ne tenant pas compte = 
des jours où la température de lair était au-dessus de 0, la moyenne 
par jour de ces observations a donné (p. 34): a 


et pour les 4 jours de février pour lesquels on a des observations, 


pour octobre ...... 0,0331 kilogramme i © 
—- novembre ..... 0,0219 —- | 
Sdécembre! „ро 0,0150 eat о 
D JAM 4 ane VAR: 0,0098 — г. 


265 


0,0006 kilog., chiffres qui font voir comment l’évaporation diminue 
avec la temperature; à —30°C., elle est très voisine de 0. 

L'évaporation de la glace a été déterminée d’une manière 
analogue à celle de la neige. Un morceau de glace assez régulier 
et dont on avait mesuré la surface était suspendu en plein air et 
pesé une fois par jour. On en mesurait de nouveau la surface à 
mesure quelle diminuait, et la dernière colonne du tableau 2 indique 
l'évaporation par pied carré dans 24 heures. Comme moyenne de 
l'évaporation par jour, pendant les jours où il пу a pas eu de 
fusion, on a ainsi trouvé: 


ООО Ве u. are, 0,0380 kilogr. 
—  movembre........ 0,0540 — 
E=sdesmbre®- non. 0,0150 — 
METIERS, Weise. fs. À 0,0070 — 
— février...... oe! оо, 0017) HE 


Par conséquent, comme pour la neige, l’évaporation diminue avec la 
température. Une observation isolée faite en mars montre qu’elle 
est presque nulle à 0°. 

La perte de poids, dans les 4 mois pendant lesquels les obser- 
vations ont été régulièrement poursuivies, est en moyenne, pour 
l'évaporation et la fusion réunies, de 0,057 kilogr. et, pour l'évapo- 
ration seule, dé 0,0235 kilogr. par pied carré et par 24 heures. Un 
ice-berg, comme celui mentionné p.32 sous le n° 5, dont la surface 
était de 1 million de pieds carrés environ (98504 m.c.), perd ainsi 
en moyenne dans un jour d'hiver, par l'évaporation et la fusion à 
Гат, un poids de 57000 kilogr. et, pendant les 4 mois d'hiver 
octobre—janvier, environ 7700 mètres cubes. 

La fusion de la glace immergée est par contre plus difficile 
à déterminer à cause de la rapidité avec laquelle elle a lieu, 
même lorsque la température de l’eau est entre —1 et — 2° С. 
M. Hammer a ainsi constaté qu'un morceau de glace de 15 kilogr. 
entièrement plongé dans de l’eau ayant une salure de 3,40 б/о était’ 
complètement fondu au bout de 48 heures (tableau 4, p.64). La 
perte de poids de la glace immergée, pendant l'hiver, est donc 200 
fois plus grande environ que dans Гат, et comme la surface d’un 
ice-berg, au dessous du niveau de la mer, est au moins 3 fois plus 
grande qu'au-dessus, il s’en fond probablement, dans cette saison, 
5—600 fois autant que dans Гат. 

Il ne saurait donc être question qu'un ice-berg puisse s’accroitre 
sous l’eau par la congélation de celle-ci; c'est seulement par suite 


266 


d'un grand refroidissement de Гат qu'il peut se former sur l’ice-berg 
une bordure de glace à la surface de la mer. C’est d’ailleurs un 
fait bien connu que les Grénlandais dégélent les phoques qui, еп’ 
hiver, ont été gelés pendant le transport en les plongeant sous la 
glace. Les phoques qui sont pris dans des filets sous la glace ne 
sont jamais gelés (Steenstrup p. 99). Il ne faut pas confondre ce 
qui précède avec un autre phénomène, à savoir la formation de glace 
de fond à de petites profondeurs, qui a été observé, par ex., dans 
le Sund, à Elseneur. 

En eté, lorsque la température de l’eau est au-dessus de zéro, 
la fusion de la glace est naturellement beaucoup plus rapide; dans 
l'eau à + 2°C., par ex., elle est 10—12 fois plus grande qu'à la 
température de — 1° С. M. Steenstrup mentionne aussi qu'un 
morceau de glace bulleuse de glacier pesant 8 kilogr. et plongé 
dans de l’eau de mer à 4°,6 C. était déjà fondu au bout d'une 
heure (p. 103). 6 

M. Hammer a mesuré la temperature du sol, dans un terrain 
argileux, à des profondeurs de 16, 31 et 64 centim. Le tableau 5, 
p. 65, montre qu'en mars, à la profondeur de 0™,31, il a observé 
une température de — 19°,7 C., après que celle de l'air, les jours 
précédents, avait été de — 36° C. environ. 


Pendant son séjour au fjord d’Umanak, dans les années 
1878—80, M. Steenstrup a eu l’occasion d’entreprendre des re- 
cherches sur les nombreux glaciers de cette région, qui ont toutes 
les grandeurs, depuis le grand glacier de Karajak, qui donne nais- 
sance à des ice-bergs mesurant jusqu'à 18 millions de mètres cubes, 
jusqu'au petit glacier de Majorkarsuatsiak, dont la surface n'est que 
de 400000 mètres carrés. 

Relativement à la question de savoir quelle est l'épaisseur que 
doit avoir une masse de neige imprégnée d'eau (névé) pour pouvoir 
se mettre en mouvement sur une pente, M. Steenstrup en a 
mesuré 8 sur des points différents et trouvé qu'elles avaient une 
puissance de 37 à 62 m., mais il va sans dire que l’inclinaison du 
terrain sur lequel elles glissent joue un très grand rôle. 

Le névé et les glaciers présentent une stratification bien 
marquée, qui, dans ces derniers, est due à de minces couches d'argile 
et de sable (voir les photographies PI. IV, Fig. 3 et PI. VI, Fig. 1), 
et ces couches primitivement horizontales peuvent se plier pendant le: 
mouvement des glaciers (Pl. III, Fig. 3). L'élasticité de la glace à 


pere 


267 


de basses températures semble être très. faible, car un prisme de 


- glace mesurant 0,187 de long sur 0,035 de large et 0",015 de 


haut, exposé pendant 60 heures à une température de — 10 à 
— 15° C., n'a pas fléchi quoique chargé en son milieu d'un poids 
de 1,6 kilogr. Que, pendant l'hiver, il doive se former des crevasses 
dans les glaciers lorsque le froid en a pénétré les parties supérieures, 
c'est une conséquence nécessaire de la contractilité de la glace. Dans 
ses recherches sur ce point, M. Steenstrup a trouvé que la glace, 
refroidie de 0 à — 20° C., avait une contraction linéaire de 0,0011, 
chiffre qui s'accorde bien avec les résultats obtenus par М. Schu- 
macher et d'autres auteurs, et d’après lesquels le coefficient est 
de 0,00005 environ par degré centigrade. 

La glace des glaciers présente une différence particulière 
suivant que la température en est 0 ou au-dessous de 0. En effet, 
tandis qu'à 0 la glace est vitreuse et amorphe avec des bulles d’air 
arrondies, elle a au-dessous de 0 un aspect cristallin, les bulles d’air 
sont plates et à bords plus aigus, et la glace se contractant lorsque 
la température descend au-dessous de 0, il en résulte une tension 
si forte dans les espaces remplis d'air, que même la pression d’une 
aiguille suffit pour faire éclater un gros morceau de glace en petits 
fragments qui sont lancés au loin avec un bruit ressemblant à une 
explosion. 

Les glaciers du fjord d'Umanak renferment souvent des masses 
considérables de pierres et de terre qui n'apparaissent qu'après la 
fusion de la glace qui les recouvre, et il arrive fréquemment alors 
qu'elles cachent la glace sous-jacente, de sorte qu'on n'en soupçonne 
pas la présence. Sur ces vieux glaciers (ded Gletscher), on peut 
quelquefois voir de jeunes glaciers en mouvement (Pl. V, Fig. 2). 

Parmi les mesures qu'a entreprises M. Steenstrup pour 
déterminer la grandeur et la vitesse des grands glaciers 
du fjord d'Umanak et de Torsukatak, et qui sont exposées en détail 
p. 82—90, nous mentionnerons ici quelques-unes des principales. 


268 


Hauteur des points 


‚hun Lange mesurés au-dessus de | Vitesse par 24 heures. 


Noms des glaciers. ; 
Lat. N. | des glaciers. 


la mer. 
Umiamako ...... 71 40! 5300™ | 45m & l'extrémité | n’a pu être déterminée. 
Kangerdluarsuk . . . | 71 16 3950™ | 35m id. id. 
Itivdliarsuk, le plus 
occidental ..... 70 48 5500m | 90m env. (mai 1880) 7— 9m), 
Lille Karajak..... 70 30 49m à l'extrémité 
Store Karajak, PL III | 70 23 |6—7000™ | 93m (août 1879) 7—12m. 


Torsukatak, le plus 
septentrional, РУ, 
Bier Dre etre 70 10 8000™ | 87m (mai 1879) 6— 8m. 

: | (mai 1880) 5—8m >). 


Les distances des points mesures au bord du glacier sont indi- 
quées p.83, 85 et 90. On voit par la que, même en mai, c’est-a- 
dire à l’époque où le froid y a le plus profondément pénétré, ces 
glaciers, de même que ceux de Jacobshavn, se meuvent dans leur 
. partie centrale avec une vitesse si grande, qu'il n’y a aucune raison 
de supposer qu'ils devraient se mouvoir en hiver avec une vitesse 
moins grande. 

En ce qui concerne les petits glaciers, leur mouvement est 
naturellement moindre, comme le montre le tableau suivant: 


u 


wi} ad = 3 
= = ЕЕ 
Mouvement par 24 heures dans les ore ee oll = ВЕ 
périodes suivantes ' ES Kos HEER |= 
| а = os 5 107) 
=) = a En 
m 
Commenct d'avril à la fin d’aott..... KOREA TEE een eee 
Fin d'août à la fin de septembre . . . .. 0,25 | 0,15 | 0,09 | 0,16) „m en 
Fin de septembre à la fin de février . . . | 0,13 | 0,12 | 0,16 | 0,17 | 0,09 | 0,08 
Fin de février au commenct de таг... 0,10 0,08 0,05 


et si la vitesse de ces glaciers, dont 4 n’atteignent pas la mer, di- 
minue en hiver et au printemps, elle ne devient cependant jamais 


— 
= 


En avril 1880, ce glacier avait, au méme endroit, une vitesse de 14m 
par 24 heures. 

M. Helland observa en juillet 1875 A peu pres la méme vitesse; elle 
était de 4 à 10m pour les points distants du bord du glacier de 200 a 
5000™ (Archiv for Math. og Naturv. I, p. 83). 


= 


den tit cat 


ee : 


269 


nulle, de sorte que le froid qui regne en hiver dans le nord du 
Grønland et qui, pour les mois d’octobre—avril, est en moyenne 
de — 14°,5 C. environ, ne réussit pas à pénétrer ni à immobiliser 
un glacier de 30" de puissance, ce qui résulte aussi de la circon- 
stance que, pendant tout l'hiver, il coule de l’eau même sous les 
petits glaciers. 

M. Steenstrup, р. 92—95, combat l'opinion émise par MM. 
Rink, Helland et Hammer sur le mode de formation des ice- 
bergs par une rupture de l'extrémité des glaciers due à la pression 
exercée de bas en haut par l’eau. Il n'a, dit-il, rien observé qui 
put confirmer cette explication pour les grands glaciers qu'il a étu- 
dies dans le fjord d’Umanak et qui s’avancent dans la mer, et il se 
refere aux observations faites sur le glacier de Store Karajak, en 
partie pendant l’ete et l’automne (Pl. III, Fig. 1), en partie peo Di 
l'hiver et le printemps (Fig. 2), lorsqu'il le visita. 

Lorsqu’un glacier se meut dans une eau profonde, il est hors ; 
de doute que la pression de l’eau de bas en haut doit faciliter son 
mouvement, mais quant à jsavoir si cette pression est capable de 
produire une rupture du bord du glacier, c’est là une question qui 
doit dépendre de la profondeur de ce dernier au dessous de la sur- 
face. D'autres facteurs interviennent également, tels que la vitesse 
plus ou moins grande du glacier, les inégalités qu'il présente, Vin- 
clinaison plus ou moins grande du fond rocheux sur lequel il glisse; 
mais il est pour ainsi dire impossible de constater directement ce 
dernier point de même que la profondeur de l’eau au bord du gla- 
cier. Il me paraît donc vraisemblable que le phénomène dont il 
s'agit peut se produire d’une manière différente suivant 
les localités, et qu’ainsi les ice-bergs provenant des glaciers du 
fjord d'Umanak se forment, comme l’a observé M. Steenstrup, par 
une rupture de la partie émergée, mais que cela n'empêche nulle- 
ment qu'ailleurs, dans le fjord de Jacobshavn par ex., ils ne puis- 
sent résulter de la pression exercée par l'eau de bas en haut, lorsque 
le glacier a atteint les grandes profondeurs du fjord. Cette conclusion 
semble être confirmée par la circonstance que les plus grands ice- 
bergs ont été observés dans cette dernière localité, et que le bord 
extérieur des glaciers y a une situation toute différente. 

L'immense glace continentale qui couvre tout l'intérieur du 
Grønland et d'où tous ces grands glaciers tirent leur origine, s'élève, 
comme on sait, à partir de son bord extérieur. Les mesures d’angles 
que M. Steenstrup a entreprises à Kilertinguak, à une hauteur de 


270 


2000™ (p. 75), donnent tout lieu de croire que la surface de la 
glace continentale, à 150 kilom. à l’est de ce point, doit avoir en- 
viron la même hauteur. Sur la carte ci-jointe, on a seulement 
indiqué l'étendue des glaciers en tant quelle a été observée, mais 
non les grandes plaines couvertes de glace dont ils proviennent, 
comme, par ex., dans la presqu'île de Nagsuak et l’île de Disko, de 
méme que le bord de la glace continentale n’est marqué que par 
une ligne ponctuée. _ 

Relativement au rapport entre la partie émergée d'un 
ice-berg et sa masse entière, M. Steenstrup Га déterminé 
pour différentes espèces de glace dans de l’eau ayant une salure de 
3,32 %o et une température de —1°,3C., et trouvé les valeurs sui- 
vantes: pour la glace d’eau de mer, 1:5,29; pour la glace bulleuse 
de glacier, 1:8,41; pour la glace de glacier transparente et sans 
bulles, 1:9,28 et pour la glace sans bulles d’un lac d’eau douce, 
1:9,22. Les analyses que M. Christensen a faites de l'air em- 
prisonné dans la glace des glaciers ont donné pour résultat qu'il 
renfermait 16,8 °/o d'oxygène, par conséquent 49/0 de moins que 
Vair atmosphérique. 

MM. Hammer et Steenstrup ont entrepris des recherches 
sur la salure de l’eau de mer (voir les tableaux p.39 et 104), et ce 
dernier Га en même temps déterminée à de plus grandes profondeurs 
(p. 106—111). i 


IL Gisement et nature du fer nickelifère du Grønland. 


L’existence du „fer météorique“ en Grønland a été signalée pour 
la premiere fois par John Ross, qui, en 1818, rapporta de son 
voyage dans la baie de Baffin quelques couteaux en os dont le 
tranchant était formé de morceaux de fer provenant, au dire des 
Esquimaux, de quelques blocs détachés qui se trouvaient & Sovallick, 
au S.-E. du cap York. Ce fer étant nickelifère, on lui attribua une 
origine météorique. 

Giesecke avait bien déjà, de son voyage dans les années 
1806—13, rapporté en Danemark un morceau de fer trouvé dans 
le nord du Gronland, mais sans en faire une mention détaillée dans 
son journal. L’stiquette porte seulement qu'il a été ramassé dans 
une tourbière de l’Arveprindsens Eiland, et voilà pourquoi il n’a pas 
attiré plus tôt l’attention. 


271 


C'est seulement après que M. Rink, pendant son séjour dans 
le nord du Gronland, en 1848—51, se fut procuré une masse de 
fer de 10,5 kilogr., provenant de Niakornak, près de Jacobshavn, 
dans laquelle Forchhammer constata la présence du nickel et du 
cobalt, et qui donnait les figures de Widmannstätten!), que l'intérêt 
se porta sur le „fer météorique“ du Grønland. En 1852, le médecin 
Rudolph envoya une autre masse de fer de 11,8 kilogr., de 
Fortunebay, qui, en 1855, fut donnée au musée de l’université, et 
qui renfermait également du nickel et du cobalt?); enfin on reçut 
de nouveau de M. Rink, en 1853, deux. petits fragments, pesant 
ensemble 153 gr., quil avait recueillis à Fiskernæs avee d’autres 
minéraux. | 

Ce sont ces échantillons de „fer météorique“ conservés à Copen- 
hague qui, en attirant l'attention de M. le professeur Nordenskiöld, 
lui inspirèrent le désir d'en chercher d’autres lorsque, en 1870, il 
visita le nord du Grønland. Il promit une récompense au Grén- 
landais qui pourrait lui indiquer où il en existait, et l’on sait que, 
sur la côte sud de l’île de Disko, au pied de la montagne basaltique 
de ,,Blaafjeld“ (Ovifak), haute de 560%, il réussit à trouver 3 gros 
blocs de fer qui gisaient sur le rivage et étaient battus par les 
hautes eaux; d'autres morceaux plus petits et de forme irrégulière 
furent recueillis dans le voisinage et dans le basalte lui-même. 

Comme le fer de Niakornak était revêtu d'une masse pierreuse 
ressemblant au basalte, que celui de Fiskernæs avait une gangue de 
diorite, et enfin que du fer venait d’être trouvé dans le basalte même, 
il me parut très douteux que ces masses de fer du Grønland fussent 
réellement du fer météorique, la présence du nickel pas plus que 
les figures de Widmanstätten et la forme arrondie des blocs ne pou- 
vant fournir des preuves suffisantes d’une pareille origine. Qu’un 
bloc de fer gisant sur le rivage au milieu d'une quantité de cailloux 
roulés, et exposé au choc violent des vagues doive être arrondi, 
cela va de soi. 

C’est pourquoi, dès que j’eus été informé que M. Norden- 
skiöld désirait de faire transporter ces masses de fer en Suède, 
jintervins auprès du gouvernement danois pour faire décider qu’elles 
ne pourraient être enlevées avant qu'on eût entrepris une étude 
approfondie des conditions dans lesquelles se présentait le fer de 


1) Oversigt over Kg]. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandl. 1854, p.1. 
2) Méme ouvrage, 1860, p. 122. 


272 


Blaafield, ce qui était d'une extrême importance pour trancher la 
question très controversée s’il existe ou non du fer natif tellurique. 

M. Steenstrup, qui fut chargé de cette mission, s’acquitta de 
sa tâche avec beaucoup de bonheur, de sorte qu’il ne pouvait plus 
rester le moindre doute sur l’origine tellurique de ce fer nickelifère. 
Je fis une communication à ce sujet a l'Académie Royale Danoise 
des Sciences, dans sa séance du 9 février 1872, et lui-même a 
donné ailleurs!) une description détaillée de cette remarquable trou- 
vaille et des résultats qu'elle a produits. Ces résultats ne furent 
pas acceptés sans quelque difficulté, tant était enracinée la conviction 
que le fer nickelifère devait être du fer météorique, mais je n'étais 
pas moins persuadé que la véritable interprétation finirait par triom- 
pher, et M. Steenstrup, dans un aperçu historique qu'on trouvera 
dans la 3° partie de cette livraison, a maintenant exposé com- 
ment se sont suecessivement modifiées les idées relatives à l’origine 
du fer du Grønland. Ce qui a cependant le plus contribué a 
faire peu à peu adopter l'opinion que ce fer ne pouvait être 
météorique, mais devait provenir de la roche dans le 
voisinage de laquelle il gisait, c’est la découverte faite par 
M. Steenstrup, pendant son voyage suivant, en 1872, lorsque, 
dans une autre localité, à Asuk, dans le Waigat, il fut assez heu- 
reux pour trouver dans le basalte des globules de fer natif qui 
renfermaient du nickel et du cobalt. Par lå était acquise une base 
scientifique certaine pour la solution définitive de cette question, et 
lorsqu'il reprit ces recherches en 1878—80, il réussit à constater 
en plusieurs points de Vile Disko la présence d'un basalte contenant 
du fer. A Asuk, les couches étaient disposées comme il suit (voir 
Fig. 5, р. 124): en a, au bas de la pente, la formation de la craie 
jusqu'à une hauteur de 6"; au-dessus, d’abord une couche de tuf, b, 
puis une couche de basalte, c, de 16 à 20" de puissance, et enfin, 
en d, le basalte à fer natif, qui a une épaisseur de 16%. La 
pente entière a une hauteur de 38" environ, et les couches sont 
inclinées de 10° vers le N-0. Le basalte à fer natif est rempli 
de haut en bas de grains de fer de toutes les grosseurs, depuis une 
fraction de millimètre jusqu'à une longueur de 18 millim. et une 
largeur de 14. Les gros grains semblent être un agrégat de grains 
plus petits, de sorte qu'en coupe ils rappellent la structure des mé- 


1) Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjoben- 
havn, 1, 1875, p. 284. 


273 


sosiderites, et le polissage y fait apparaitre de jolies figures de Wid- 
mannstätten. Le second endroit ot a été trouvé le basalte A fer natif 
est un promontoire sur le côté nord de l’entrée du Mellem- 
fjord. sur la côte occidentale de Disko (р. 125), appelé „Jernpynten“ 
où le basalte, dont l'inclinaison est de 8° vers l'ouest, et la puissance 
sans doute de 30™, s'étend sur une longueur de 2 kilom. environ. 

Le troisième endroit était situé au fond du Mellemfjord, et 
un quatrième, sur le côté sud du même fjord, à Ivigsarkut!) 
(р. 126—127). On voit done que le basalte à fer natif occupe une 
grande étendue à Disko, puisqu'on le trouve sur les côtés nord, ouest 
et sud de cette grande île, qui a une superficie de plus de 8000 
Kilomètres carrés, et bien que les globules de fer, dans les autres 
localités, soient plus petits qua Blaafield, ils doivent cependant avoir 
la même origine tellurique. 

D'une grande importance pour éclaircir la question d’où les 
Esquimaux se sont procuré le fer nickelifère dont ils se servaient 
pour leurs couteaux, est la trouvaille que M. Steenstrup fit en 
1879, en explorant un ancien tombeau gronlandais à Ekaluit, sur les 
bords du fjord d'Umanak. Il y recueillit 9 morceaux de basalte avec 
des globules et des fragments irréguliers de fer métallique. A côté 
de ces objets gisaient des couteaux analogues à ceux que Ross a 
rapportés, des instruments usuels en pierre avec les matériaux bruts 
servant à les fabriquer, à savoir des morceaux de cristal de roche, 
de chalcédoine et de lydite, et il était évident que les morceaux de 
basalte avec les globules de fer constituaient également ceux des cou- 
teaux. Le fer est malléable et se conserve bien à l’air, qualités qui 
le rendent propre au traitement décrit par Ross. La roche qui le 
renferme est un basalte type à gros grains, et cette trouvaille, en 
faisant connaitre pour la première fois la matière dont les Esquimaux 
se sont servis pour fabriquer leurs couteaux avant de recevoir du fer 
des Européens, a ainsi également fourni la preuve qu'ils ont employé 
pour cet objet un fer tellurique, et l'opinion d’après laquelle ils 
auraient fait usage de fer météorique n’a par suite plus de fonde- 
ment, puisqu'elle reposait seulement sur la supposition que tout fer 
métallique nickelifère avait une origine météorique. De là donc cette 
conséquence que les blocs qui ont fourni la matière des couteaux 
de Ross doivent des à présent être plutôt rapportés à du fer 

1) Tous les points où Гоп a trouvé du fer sont désignés par Fe ou (Fe) 
suivant qu'il est dans le basalte ou à l'état de blocs isolés. 


IV. 18 


tellurique qua du fer météorique. La circonstance que le fer de 
Fiskernæs, avec lequel celui d’Ekaluit a beaucoup de ressemblance, 
a été trouvé à une si grande distance de la formation de basalte du 
nord du Gronland, s’explique facilement de la méme maniére que la 
présence de morceaux de metal des cloches tout le long de la côte 
nord du Grgnland; ce sont les Esquimaux qui, dans leurs pérégrina- 
tions continuelles, l’ont apporté avec eux, et peut-être provient-il 


aussi d’un tombeau comme le fer d’Ekaluit. 


Ce qui mérite en outre d’être remarqué relativement au fer natif 
trouvé dans les différentes localités, c’est qu'il est partout accompagné 
de graphite et de pyrrhotine, le premier de ces corps formant 
de petites concrétions dans le basalte ou étant disséminé dans le 
feldspath triclinique, et il ne peut guère y avoir de doute que le 
graphite wait joué un grand rôle dans la séparation du fer natif. Il 
doit probablement son origine à la circonstance que le basalte a en- 
traine avec lui une partie des couches de charbon à travers lesquelles 
il a été soulevé, partie qui s’est ensuite transformée en graphite. 

Forchhammer a déjà, en 18541), fait remarquer que le „fer 
météorique“ de Niakornak, en Grønland, était dur, fragile et très riche 
en carbone, et l'avait par suite appelé „fonte météorique“, denomi- 
nation qui pourrait également s'appliquer au fer de Fortunebay et de 
Blaafjeld, tandis que celui qui a été trouvé en d’autres points de 
Disko et à Fiskernæs ressemble davantage au fer forgé, comme, outre 
sa teneur plus faible en carbone, il est malléable, se laisse marteler 
en plaques minces et ne se ternit pas lorsqu'on Гехрозе à Jair. 

Outre le basalte à fer natif, M. Steenstrup a aussi 
constaté à Kook-angnertunek, dans Vile d’Upernivik, l'existence d’un 
basalte qui renferme du graphite sans fer, et où le graphite se trouve 
sous la forme de petits grains ronds de la grosseur d’un pois (p. 130). 
Le basalte de Disko présente encore une autre particularité, à savoir 
la grande quantité de pyrrhotine qu'on rencontre, à Igdlokunguak, 
dans le Waigat, dans un filon de basalte de 3—5" de large, partie 
en de petits amas, partie en une masse de 6 mètres cubes, qui 
pèse 28000 Kilog., soit Ys de plus que le plus gros des blocs de 
fer trouvés à Blaafjeld. 

La riche collection de fer natif et de minéraux dont il est ac- 
compagné qui a maintenant été rapportée du Grønland, grâce notamment 


21.1.2... p 4 


aux recherches systematiques de M.Steenstrup, faisait aussi désirer 
qu'on entreprit une série de recherches chimiques, que ne rendaient 
nullement superflues les nombreuses analyses que MM. Nauckhoff, 
Daubrée, Lawrence Smith ete. ont faites de plusieurs de ces produits. 
Ce travail, qui comprend le fer du basalte, les morceaux de fer 
gisant librement et le feldspath mélangé de graphite 
qui accompagne le fer, a été exécuté par M. J. Lorenzen, et les 
résultats en sont communiqués p. 135—172; les procédés d’analyse 
sont décrits р. 136—138. 


de 


a) M. Lorenzen rapporte au premier groupe le fer de Blaa- 
fjeld (Ovifak), et fait observer que plusieurs savants ont essayé 
de classer ce fer suivant différents types, ce qui semble bien naturel 
mais est très difficile à exécuter, comme on peut s'attendre à trouver 
un nouveau type dans presque chaque nouveau morceau de fer qui 
vous passe entre les mains. Il y a en réalité toutes les transitions 
possibles. On rencontre ainsi une dolérite commune avec des pail- 
lettes de fer métallique, ou les mêmes paillettes dans une masse 
tendre de couleur verte, comme dans quelques-uns des cailloux 
roulés qui gisent sur le bord de la mer. Il est difficile de se 
figurer combien est belle une surface toute fraiche d'une pareille 
roche avec ses paillettes étincelantes d'un blanc d'argent disséminées 
dans sa masse verte. Mais cela ne dure qu'un instant très court; 
déjà après quelques minutes, les paillettes se ternissent et, au bout 
de quelques jours, on ne voit plus qu'une masse tachetée d'un brun 
grisâtre, avec des points brillants qui, en revanche, persistent long- 
temps. Des fragments de ce minéral sont restés maintenant plus 
de six mois sous une cloche au-dessus d'une capsule avec de l'acide 
sulfurique concentré, et les points brillants ont toujours la même 
apparence. Tandis que la dolorite et la masse verte sont tout à fait 
prédominantes, on rencontre d’autres échantillons où le basalte et le 
fer sont mélangés à peu près à parties égales et où le fer commence 
à prendre le dessus. On trouvera sous le N° 3 des analyses d’un 
fragment de cette espèce. Avant d'être brisé, ce fragment paraissait 
ferme et solide, mais il ne s’en laissait pas moins réduire très facile- 
ment en morceaux sous le marteau, et on constata alors qu'il se 
composait intérieurement d'une masse peu cohérente qui, par la pul- 
vérisation et le tamisage, pouvait se séparer en grains de fer qui ne 
se laissaient pas pulvériser et étaient même un peu malléables et еп 

18” 


276 


une poudre brune formee de produits de décomposition. Cette masse 
peu cohérente était entourée d’une écorce solide composée de fer 
srisätre mélangé avec du basalte. Les fragments de ce genre, aux- 
quels appartiennent probablement plusieurs des gros blocs, puisque, 
dans les sciages pratiqués tant par М. Daubrée que par М. L. Smith, 
on a aussi rencontré une écorce solide recouvrant une partie moins 
cohérente, forment de nouveau une transition aux fragments formés 
presque entièrement de fer métallique nickelifère, et dont les N°1 
et 2 donnent des exemples. On ne saurait certainement nier que 
ces masses de fer dures et tenaces n'aient un tout autre aspect 
que les paillettes qui se trouvent dans le basalte et la masse verte 
mentionnés plus haut, mais la différence réside seulement dans la 
quantité de fer plus ou moins grande qui s'est séparée, et pour 
certaines parties, en tout cas, il y a tout lieu de croire que le fer, 
à l’origine, s’est séparé grain par grain et s’est rassemblé ensuite 
en grandes masses en quelques endroits. 

Ce fer présente une particularité qui pourrait servir de base 
pour une classification, à savoir sa tendance à tomber en poussière 
dans les musées, tandis quil se conserve beaucoup mieux en plein 
air. Heureusement que quelques échantillons peuvent dans ces con- 
ditions <e conserver intacts, comme par ex. le N° 1 et quelques 
parties du N° 2, qui se composent exclusivement de fer métallique, 
de même aussi que quelques-unes des paillettes mentionnées plus 
haut dans la dolérite ne semblent pas perdre leur éclat primitif. 

N° 1. Un morceau de fer de la grosseur du poing, oblong, 
plat dun côté, mais d’ailleurs arrondi. Le fer est très dur et tenace 
et se conserve parfaitement à l'air. On l’a d’abord laissé longtemps 
sur un toit plat exposé à la pluie et au soleil, et puis il est resté 
six mois dans Гат sec du musée sans qu'il ait subi la moindre 
altération. La densité à 20° C. était de 6,87. Lie résultat de 
Vanalyse est indiqué p. 146. 

N° 2. Un morceau de fer plat, en forme de plaque, qui après 
avoir été cassé, présentait dans quelques parties un mélange de fer 
et d'une masse verte analogue à celle mentionnée plus haut, et 
dans d’autres, au contraire, un fer pur, blanc et qui, en opposition 
au précédent, se distinguait par sa cassure lamelleuse et ses beaux 
clivages. Ce morceau s'était d’abord bien conservé en plein air, 


mais il est maintenant en partie réduit en poussière dans le musée. 


La composition en est indiquée p. 142. 
N° 3. Le morceau tombant en poudre décrit plus haut. On a 


277 


fait l'analyse de la partie intérieure désagrégée (I) et de la partie 
exterieure solide (II), et, dans les deux cas, mais surtout dans le 
premier, on a pu séparer d’une maniere assez complete les parties 
métalliques. Il n'était pas possible ici de recourir à un aimant, et 
une partie du fer indiqué dans les analyses (p. 143) comme étant a 
l'état métallique se trouvait done en réalité combinée avec l’oxygene. 

6) Fond du Mellemfjord, où le fer natif а été trouvé 
dans le basalte; М. Lorenzen les a étudiés l’un et l'autre. 

Le fer est blanc, trés malléable et ductile et a une densité de 
7,92; la composition en est indiquée p. 145. Le basalte est com- 
pacte et ressemble & celui du Jernpynt et d’Asuk; mais comme le 
fer se laissait plus facilement séparer d’une dolorite grenue trouvée 
au même endroit, on a pris celle-ci pour en faire l’analyse. 

Le fer du Jernpynt nest pas aussi blanc ni aussi malléable 
que le précédent, comme il renferme un peu plus de carbone; sa 
densité à 14° C. est de 7,57 et on en trouvera l’analyse p. 147. 

с) Le fer d’Asuk, la première localité où M. Steenstrup ait 
constaté la présence de ce métal dans le basalte, peut se présenter 
en grains gros comme des noisettes, mais qui sont en général plus 
petits que dans les autres localités; il est blanc, malléable et ductile, 
a une densité de 7,26 à 12° C. et la composition en est indiquée 
p. 148. 

De tout le fer qu'on a trouvé en Grønland, soit en amas isolés 
soit mélangé avec le basalte, celui d’Asuk est le plus pauvre en 
cobalt et en nickel. M. Lorenzen en a cependant rencontré un 
encore plus pauvre en nickel dans les deux couteaux gronlandais qu'il 
a analysés et dont il sera question plus loin. Cela montre qu'il 
faut être prudent dans l'emploi de la teneur en cobalt et en nickel 
pour déterminer si des morceaux de fer isolés ou des instruments 
en fer ont ou non une origine basaltique, car si cette teneur peut 
devenir aussi faible qu'ici, on ne voit pas pourquoi elle ne le devien- 
drait pas encore davantage, peut-être même jusqu'à se réduire à zéro. 


2. 

Le second groupe comprend les morceaux de fer isolés, dont 
un seul, celui de Niakornak, a été analysé jusqu'ici. 

a) Le morceau de fer rapporté par Giesecke de l’Arve- 
prindsens Eiland pesait 410 gr. et la surface en est remplie de 
creux qui, par leur forme, rappellent une pression produite par des 
doigts. Le fer est extrémement tenace et dur, et bien que le mor- 


278 


ceau entier se compose de fer métallique, on y distingue cependant 
facilement deux parties, dont l’une extérieure se laisse marteler en 
plaques minces, et l’autre intérieure se brise sous le marteau. Lors- 
qu’on le polit et l’attaque avec un acide, on n'obtient pas les figures 
proprement dites de Widmannstätten, mais de petites figures d’un blane 
éclatant qui tranchent sur le fond blanc grisätre de la masse. Par 
Гапаузе (р. 150) qui, sauf pour la determination du carbone, a été 
faite avec les plaques ci-dessus mentionnées, on verra qu il ne ren- 
ferme pas de nickel mais seulement des traces de cobalt. 

b) Le fer de Niakornak est tres dur, a une cassure grenue, 
présente çà et là des clivages et donne de petites figures régulières 
de Widmannstätten; sa densité est de 7,29. Le désaccord qui 
regne entre les analyses de M. Lorenzen (1) et celles de Forch- 
hammer (II) et de L. Smith (III) provient sans doute de ce que 
le fer n’est pas homogene dans toute sa masse (v. p. 151). Le fer 
de Blaafjeld présente précisément aussi des variétés analogues riches 
en carbone, et il n’est pas douteux que celui de Niakornak n’appar- 
tienne au basalte du nord du Grønland, de même qu'il est très 
vraisemblable qu'il a été apporté de Blaafield à Niakornak par les 
Gronlandais. 

c) Le fer de Fortunebay est dur, fragile et ne donne pas 
des figures bien distinctes. Densité, 7,19 à 16,5? С. L'analyse 
(p. 153) montre qu'il y a une très grande ressemblance entre le 
fer de Niakornak et celui de Fortunebay, et, en ce qui concerne 
ce dernier, la circonstance que le lieu où on la trouvé est situé 
sur la côte sud de Disko, non loin de Blaafjeld, rend très 
vraisemblable qu'il provient de cette localité. Ils ont tous les deux 
ce caractère de commun avec celui de Blaafjeld qu'il en suinte du 
chlorure de fer. 

d) Le fer de Fiskernæs présente un intérêt particulier à 
cause de la grande quantité de dolérite qui l'accompagne, et parce 
qu'il est le seul qu'on connaissse dans le sud du Grønland, bien 
qu'on ne sache pas sil y a été trouvé à l’origine ou, ce qui est 
plus probable, si les Gronlandais Гу ont apporté d'ailleurs. П est 
ductile, et la densité de petites plaques martelées était de 7,06. La 
composition en est indiquée p. 155. 

M. Lorenzen a analysé la dolorite où ce fer se ramifie, mais 
sans déterminer les alcalis (p. 155). Le résultat de cette analyse 


s'accorde avec une recherche microscopique entreprise par М. Steen-. 


strup, et dans laquelle il a observé une masse à grains fins qui 


bw 
—ı 
sø 


se compose de petits eristaux de plagioclase entourés de grains 
arrondis d’augite, d’olivine et de parties ramifiées de fer magnétique 
et titanifere. Toute la preparation, de möme que les petits cristaux, 
surtout ceux d’olivine, a un tres bel aspect, et on ne saurait distinguer 
cette dolérite de celle qui est commune dans le nord du Gronland. 

e) Fer d Ekaluit. On savait déjà par Ross et Sabine et 
par plusieurs trouvailles ultérieures que les Gronlandais possédaient 
des outils, notamment des couteaux, fabriqués avec un fer ductile et 
malléable, mais c'est seulement par la découverte faite par M.Steen- 
strup dans un tombeau gronlandais, à Ekaluit, de 9 morceaux 
de basalte avec du fer métallique (у. р. 273), qu’on a été fixé sur 
l'origine tellurique de ce fer. Il est ductile et se laisse facilement 
marteler en plaques. Dans l’analyse indiquée p. 156, on n’a pas 
cherché le phosphore ni le soufre et le carbone. La présence d’une 
petite quantité de ce dernier corps a cependant été décelée par le 
dégagement d'hydrogène carboné qui s’est produit pendant la dissolu- 
tion du fer dans l'acide chlorhydrique. 

M. le professenr Jap. Steenstrup a deerit!), il y a quelques 
années, des couteaux gronlandais dont le tranchant se composait d’une 
serie de petites plaques de fer de la grandeur d’une piece de 50 cen- 
times, fixées dans une rainure pratiquée dans un morceau d’os dont 
une extrémité servait de manche. L’auteur de ce résumé a trouvé 
dans une de ces petites plaques jusqu'à 3 °/o de nickel. On voit 
maintenant clairement la série: d’abord le fer renfermé dans le 
basalte, puis dans les fragments de la même roche que les Gronlandais 
mettent dans les tombeaux — preuve évidente de l’importance qu'iis 
attachent à ces morceaux de fer — et enfin à l’état de fer travaillé 
dans les couteaux. Ce travail n’est, il est vrai, qu'un simple martelage. 

f) Couteaux gronlandais. Les couteaux dont il s’agit ici 
sont d'un autre type que ceux décrits plus haut et ressemblent beau- 
coup plus aux couteaux européens. Ils sont formés d'un morceau de 
fer assez grand, qui est martelé en une lame analogue à celle dont 
nous nous servons, et dont une des extrémités est enfoncée dans 
le manche. Par ce procédé, les Gronlandais n'ont done pu se con- 
tenter de morceaux de fer aussi petits que pour les couteaux du 
premier type, et comme il était intéressant de savoir s'ils avaient 


4) Jap. Stenstrup: Sur l'emploi du fer météorique par les Esquimaux 
du Grønland (Compte-rendu du congrès internat. d'anthropol. et d'archéol. 
préhist. Bruxelles 1872). 


280 


reellement pu se procurer du fer indigene de cette grandeur, ou s'il 
était d’origine européenne, on a fait l'analyse de deux couteaux que 
M. le professeur Jap. Steenstrup a eu l’obligeance de prêter en 
vue de cette recherehe. 

Le premier couteau (I) a été trouvé à Hunde-Eiland, entre Disko 
et Egedesminde, et le second (IT), à Sermermiut, près de Jacobshavn. 

M. Lorenzen a seulement dosé le cuivre, le nickel et le 
cobalt et trouvé les résultats indiqués p. 158. Les deux couteaux 
avaient chacun une longueur de 55 millim. et se composaient d’un 
fer blanc sur lequel on avait produit de jolies lignes sinueuses en 
relief. L'analyse en présente d'autant plus d'intérêt qu'elle étend 
dans les deux sens la limite de la teneur en nickel. Dans I, la 
proportion du nickel et du cobalt réunis ne s'élève qu'à 0,23 °/o, ce 
qui est encore moins que dans le fer d’Asuk, qui n'en renfermait 
cependant que 0,40°/o — en mettant de côté le fer de Giesecke, 
c'est la teneur la plus faible qui ait été trouvée — dans II, cette 
proportion est de 8,82°/o, chiffre qui dépasse de 1°/o la teneur la 
plus forte connue jusqu'à présent. М. Г. Smith n'a en effet trouvé 
dans le fer ductile de Blaafjeld que 6,50 °/o de nickel et 0,79% de 
cobalt. 

Le couteau pauvre en nickel ayant été analysé le premier, la 
petite quantité qu'il en renferme fit d’abord douter si elle était suffisante 
pour en conclure que le fer provénait du basalte, quoique les pro- 
portions de nickel et de fer dont on a jusqu'ici constaté la présence 
dans le fer extrait des mînerais !) soient assurément insignifiantes en 
comparaison. Il était donc d'autant plus heureux que le couteau II 
se montrât si exceptionnellement riche en nickel, puisque la question 
de la provenance de ce fer est par lå définitivement résolue. 

On trouvera p. 160 une comparaison de toutes les analyses de 


fer, et remarquera que du phosphore n’a été trouvé que dans le fer” 


de Niakornak, qui en renfermait 0,07 0/0. 


2. 

Feldspath graphitique. Il accompagne constamment le fer 
natif tant à Blaafjeld que dans les autres localités mentionnées plus 
haut, et зу rencontre en petites parties renfermées dans le basalte 
et la dolérite. Le feldspath. d’une nature particulière qui présente 


1) Weiske: Über den Kobalt- und Nickelgehalt des Eisens (Journ. f. prakt. 
Chem. 1866, p. 479). 


LS ni a m VO ee to 


281 


des clivages très distincts même lorsqu'il contient beaucoup de gra- 
phite, mérite une attention spéciale à cause du rôle essentiel qu'il 
joue dans l'explication de l’origine du fer. Pour reconnaître si ce 
feldspath était du labrador, comme l'ont supposé ММ. Steenstrup 
et Lawrence Smith, ou, suivant l'opinion de M. Tornebohm, de 
Vanorthite, M. Lorenzen Га traité pendant 48 heures par de l’acide 
chlorhydrique à 24 °/o, qui, outre une grande quantité d'oxyde de fer 
et d’alumine, a dissous 4,2 °/o de chaux et un peu de magnésie, et 
а ста pouvoir en conclure que ce doit être de l’anorthite. La teneur 
en graphite est d'après lui de 6,78 °/o (р. 165), et si M. Lawrence 
Smith n'en a pas trouvé moins de 17,50 °/o, cela s'explique facile- 
ment par la circonstance que les échantillons que je lui avais envoyés 
avaient été choisis parmi plusieurs morceaux de cette dolérité précisé- 
ment à cause de leur richesse en graphite, qui était beaucoup plus 
grande que celle des cristaux de feldspath eux-mêmes. Les grains 
rouges que MM. Nauckhoff, Tornebohm et Lawrence Smith 
ont observés en examinant le basalte au microscope, ont été pris par 
les deux premiers pour du spinelle et par le dernier pour du corindon. 
М. Lorenzen a réussi à isoler de ce minéral une quantité suffisante 
pour en faire l’analyse, et a trouvé que c'était du spinelle contenant 
du chrome (p. 163—65). 

Il a en outre analysé la roche graphitique et comparé ses 
résultats avec ceux qui ont été obtenus par d’autres savants, et Гоп 
voit par le tableau р. 166 que s'ils diffèrent un peu entre eux, ce 
qui s'explique par la circonstance qu'on a opéré sur des morceaux 
de nature très diverse, ils s'accordent sur ce point m la proportion 
de silice est tres faible. 

La dolérite qui accompagne le fer à Blaafjeld renferme suivant 
M.Nauckhoff(v. p.171 n°7) 49 °/o et d'après М. Lawrence Smith 
(n° 8) 48 9/0 de silice, tandis que le basalte gris et compacte d’Asuk 
(n° 9), d'après les recherches de ce dernier, en contient 54,8 0/0. 
Dans la dolérite du Mellemfjord, à Disko (n° 10), М. Lorenzen en 
a trouvé 53°/o. Pour montrer maintenant que cette forte proportion 
de silice n'est pas une raison pour ne pas ranger ces dernières 
roches parmi les basaltes, M. Lorenzen les a comparées (p. 171) 
avec les dolérites et les basaltes très riches en silice de l'Allemagne 
et de l'Ecosse. Méme si le basalte à fer métallique d’Asuk se distingue 
parmi les basaltes du Gronland par la quantité de silice plus qu'or- 
dinaire qu'il renferme, on trouve cependant ailleurs des exemples 


282 


x 


analogues. Relativement à la dolérite qui accompagne le fer de 
Fiskernæs (n° 11), elle a une composition normale. 


Ш. Geognosie et géographie de la partie exploree du Grønland. 


Dans ce chapitre (p. 172—242), on a d’abord rendu compte de 
la maniere dont on a procédé pour dresser la carte ci-jointe d’une 
partie du nord du Gronland, sur laquelle le littoral représenté a 
l’ouest de la glace continentale a une superficie de 27,000 Kilom. 
carrés environ (p. 179—180). 

La déclinaison magnétique est si variable notamment dans le 
terrain basaltique, qu'il est nécessaire pour les levés géographiques 
de la déterminer à chaque relèvement. C’est ainsi qu'un déplacement 
de quelques mètres, sur les îles Schades, et de 600— 700% à Igdlor- 
suit, a produit une variation s’elevant respectivement à 5 et à 39°. 

Dans le gneiss, l'influence du terrain n’est pas si marquée; mais 
tandis que le trapp rend ordinairement la déclinaison plus grande 
qu'elle ne devrait l'être d’après la situation géographique du lieu 
considéré, il semble au contraire n'être pas rare que le gneiss la 
diminue (voir, par ex., les observations de la déclinaison sur la terre 
et sur la glace, à Umanak p.252). Par conséquent, comme on ne 
peut, ni dans le terrain du trapp ni dans celui du gneiss, trouver 
la véritable déclinaison du lieu indépendante de l'attraction locale, il 
faut aller sur la glace et, à quelque distance de la terre, l’aiguille 
devient en effet aussitôt plus mobile, et les observations, même s'il 
y à quelques centaines de mètres entre les diffèrentes stations, 
donnent aussi des résultats bien plus concordants qu’à terre. C’est 
ainsi que 3 observations de la déclinaison faites en des points 
différents vis-à-vis d’Umanak ne diffèrent entre elles que de 0°,1, 
tandis que 3 observations correspondantes faites à terre au même 
endroit diffèrent de tout un degré. La déclinaison hors d’Umanak 
était en 1879 de 69,3° 0., et comme, en 1823 ou 1824, elle s'élevait, 
d'après М. Graah, à 73°, dans le fjord d’Umanak, elle aurait ainsi 
dans 55 ans diminué de 3,42°, soit de 4° par an. 

En ce qui concerne les formations géologiques de cette 
partie du Gronland, elles comprennent: 

1) les formations azoiques (gneiss et schistes cristallins), 
désignées sur la carte par une couleur rouge; | 

2) og 3) les formations crétacée et miocene, désignées 


eS ee ee,  ‘ 


283 


comme formations carboniferes par la méme couleur jaune, les lettres 
К et МУ indiquant respectivement les localités ot elles ont été 
trouvées, et 

4) les masses de trapp (trapp-tuf, basalte et amygdaloide) 
qui, en général, recouvrent les formations précédentes et sont dé- 
signées par une couleur gris foncé. L'intérieur’ inconnu de pays est 
coloré en gris clair et la couleur bleue désigne les glaciers. 

Les formations azoiques qui, dans l’île de Disko, n'ont 
qu'une hauteur de 100%, s'élèvent à 1500” dans la presqu'île de 
Nugsuak et à 2100” dans Vile d’Upernivik, mais dans les fjords 
de la partie la plus septentrionale et dans la presqu'île de Kangek, 
elles dépassent a peine 940% (Pl. VIII, Fig. 2). La masse principale 
se compose de gneiss avec des couches subordonnées de hornblende, 
par ex. dans le rocher d'Umanak (PI. VII, Fig. 4), de schistes micacés 
et argileux, de pierre ollaire et de dolomite (p. 182). 

On a indiqué sur la carte les principales inclinaisons et, dans 
les Fig. 10—14, la situation en somme assez régulière des couches 
dans la partie intérieure du fjord d'Umanak. Les îles allongées et 
les presqu'iles de ce fjord ont une surface relativement plane, des 
côtes escarpées et une pente uniforme vers le S-E., coupée par de 
profondes vallées dont la direction est à peu près perpendiculaire à 
celle de l'inclinaison. 

Dans les deux presqu'îiles de chaque côté de Kangerdluarsuk et 
dans la grande ile d’Upernivik, où s'élèvent les plus hautes montagnes 
du nord du Gronland, on trouve au contraire une infinite de cimes 
aiguës qui se dressent comme une forêt de mâts, et la disposition 
des couches y est fort compliquée comme elles sont presque partout 
très inclinées et fortement courbées. 

Dans les environs du fjord de Karrat, les montagnes ont un 
aspect qui tient le milieu entre les îles plates du fjord d’Umanak et 
les cimes aiguës d’Upernivik, les sommets ayant la forme d'une arête 
dont les versants ont une pente relativement modéree et uniforme. Les 
roches sont aussi tout autres et se composent de schistes argileux et 
micacés, dont les couches, par ex. à Ingia Næs (Fig. 15), s'étendent 
souvent à plusieurs milles le long de la côte avec une inclinaison 


1) Sur la carte qui accompagne la 5° livraison des «Meddelelser om Gron- 
land». feu M. le professeur 0. Heer a indiqué les formations miocène et 
crétacée par des couleurs spéciales conformément à ses recherches sur 
les fossiles. 


284 


reguliere plus ou moins forte et dirigée dans le méme sens. Dans 
Vile de Karrat, la disposition des couches est trés differente sur le 
côté sud et le côté nord de l’île (Fig. 16 et 17). 

Les couches de sable et de schistes qui se sont déposées 
dans les périodes crétacée et miocéne avec des couches subor- 
données de charbon et de sidérite, nont été épargnées pendant la 
dénudation survenue plus tard que dans les endroits ou elles étaient 
protégées par les masses de trapp qui les recouvraient, ou abritées 
par des montagnes escarpées de gneiss. Les deux formations réunies 
ont une puissance qui peut s’elever jusqu'à 900™. La parfaite con- 
servation des plantes fossiles dans le schiste et la sidérite prouve 
qu'elles croissaient dans le voisinage des lieux où gisent leurs restes 
fossiles. Que les couches ne se soient pas exclusivement déposées 
dans des lacs d’eau douce et des lits de rivières, c'est ce que 
М. Steenstrup a réussi à montrer en constatant sur plusieurs points 
de la formation crétacée la présence de fossiles d’eau salée, qu'on 
trouve, par ex. à Ata et à Patoot, depuis le niveau de la mer jusqu'à 
637%, par conséquent dans presque toute la hauteur de la formation. 
Les fossiles témoignent en même temps du soulèvement considérable 
qu'ont éprouvé après leur dépôt les couches qui les renferment. A 
une exception près (Fig. 19), ces couches ont presque conservé leur 
position horizontale originelle. 

Les couches des formations crétacée et miocène sont recouvertes 
de masses considérables de trapp qui ont une puissance d’au moins 
15007 et occupent une superficie de plus de 17000 Kilom. carrés. 
Elles ont ordinairement la même stratification que les couches sous- 
jacentes, mais cette règle n'est pas sans exception (v. Fig. 8, 
20 et 23). 

Dans les bancs de trapp, dont la puissance atteint jusqu'à 307, 
la partie inférieure se compose souvent d'un basalte plus compact qui, 
dans la partie supérieure, se transforme en amygdaloïde dont la sur- 
face présente assez fréquemment la structure de la lave. Lorsqu'ils 
n'ont qu'une épaisseur de 1” ou au-dessous, ces bancs sont formés 
soit d’un feldspath-basalte à gros grains avec de l’olivine, soit d’un 
amygdaloïde avec de petits cristanx de zéolithes. Que, dans plusieurs 
localités, le basalte renferme du graphite et du fer nickelifère, c'est 
ce que nous avons déjà vu plus haut, р. 272—278. 

Les formations de trapp et les formations carbonifères sous- 
jacentes (terrains crétacé et miocène) sont traversées par un grand 
nombre de veines de basalte de 1 à 6" de puissance, qui de 


i 
i 


Rn 


verticales deviennent souvent horizontales en pénétrant dans les 
eouches de sable et de schiste. 


L’action dénudante de la glace et les roches striées et mou- 
tonnées qui la constatent sont mentionnées p. 209—221. On a 
indiqué sur la carte, avec des fleches, da direction des stries les 
plus caractéristiques. M. Steenstrup n'a en général rencontré des 
roches striées que jusqu'à une hauteur de 4—500™; mais les blocs. 
erratiques témoignent en beaucoup d’endroits que la partie du nord 
du Grønland dont il est question ici a été recouverte, jusqu'à 
une hauteur de 1200—1300™, par une nappe de glace qui, 
de même que la glace continentale actuelle, s’est avancée de l’intérieur 
vers la côte, modifiée dans son mouvement par les conditions orogra- 
phiques locales. 

Relativement aux mouvements des glaciers en avant et 
en arrière, M. Steenstrup a, en 1879, entrepris des recherches 
sur les petits glaciers de la presqu'île de Nugsuak, vis-à-vis d'Umanak 
(p. 222—225), qui avaient déjà été explorés et décrits, dans les 
années 1811, 1849 et 1875, respectivement par Giesecke, Rink 
et Helland!). Quelques-uns d’entre eux, comme ceux de Sarfarfik, 
de Sermiarsut et de Store Umiartorfik, n'avaient pour ainsi dire pas 
changé de place, tandis que d’autres avaient rétrogradé. C'est ainsi 
que le bord extérieur du glacier de Tuapagsuit qui, en 1849, se 
trouvait à 1900” de la côte, en était, en 1879, distant de 2950, 
Pour le glacier d’Asakak, cette distance était de 250" en 1849, de 
500% en 1875 et de 1150™ en 1879; cependant il est probable que 
M. Helland na pas pris ses mesures au même endroit que 
M. Steenstrup. Le Lille Umiartorfik est le seul glacier qui se 
soit rapproché de la côte, comme sa distance au rivage qui, en 1849, 
était de 380—500™, se trouvait réduite à 322" en 1875 et à 230" 
en 1879, de sorte qu'il s’est avancé de 92" en 4 ans. 

On trouvera р. 230—231 les observations relatives aux rivages 
et aux terrasses soulevés et p. 255—236 la liste des fossiles 
qui y ont été recueillis, de même que les localités qui s’y rapportent 
sont indiquées sur la carte par des signes particuliers. Le fond de 
la mer qui a été soulevé à Ungorsivik est évidemment de deux sortes, 
dont l’une plus ancienne atteint une hauteur de 6" et est caractérisée 


т) Giesecke, Mineral. Reise, р. 246—251; Rink, Grønland, II, р. 159; 
Helland, de isfyldte Fjorde (Archiv f. Math. og Naturv. I, p. 91). 


par la Saxicava rugosa, tandis que l’autre plus jeune ne dépasse 
guère le niveau de la haute mer et est caractérisée par le Mytilus 
edulis. La plupart des fossiles ont été trouvés aux environs de 
Pagtorfik jusqu'à une hauteur de 60% (la couche du milieu, Fig. 27), 
et ils présentent cette particularité que, dans des coquilles fermées, 
on a trouvé le moule bien conservé en argile et en sable du canal 
intestinal de l'animal. 

C’est un fait bien connu que le sol du Grønland s’abaisse, 
et M. Steenstrup en cite plusieurs exemples (р. 287—288). Comme 
il est très désirable qu'on mesure directement la variation du niveau 
de la mer sur les côtes du Grønland, MM.Steenstrup et Hammer 
ont, en 1879—80, mesuré en 21 endroits différents, la hauteur 
au-dessus des hautes eaux de points marqués par des chevilles & 
boucles fixées dans le roc (p. 240—242), de sorte qu'on pourra plus 
tard reprendre ces mesures aux mémes points. 

Dans la VI partie sont communiquées les observations astro- 
nomiques et magnétiques entreprises par MM. Steenstrup et 
Hammer, et dont on s’est servi pour dresser la carte de la partie 
explorée du nord du Gronland. 


Explication des Planches. 


Planche I. 


Extrémité du glacier de Jacobshavn, vue de Kangerdlukasik. 
Dans le fond, à gauche, on voit la partie à l’est de Jacobshavn et, 
tout a droite, un Nunatak. 


Planche II. 


Alentours du fjord de Jacobshavn et glacier (Isbræ) du 
même nom. La petite carte, dans l’angle inférieur à droite, montre 
le déplacement des points observés a, 6, с, d du glacier, pres de 
l'entrée du lac de Nunatap-tasia, laquelle est barrée par une masse 
de glace immobile (indiquée par des raies bleues), qui, par la pres- 
sion du glacier, a été soulevée à une hauteur considérable et s'élève 
à 30” au-dessus des parties les plus voisines de la surface du glacier. 


Planche III. 


Fig. 1 og 2. Extrémité du glacier de Store Karajak aux 
époques de l’année où elle se présente sous l’aspeet le plus différent, 


SS ét à. à a. ЗУУРЧИИИНИЕ 


ee EE Sn ls nb dm 


+ 


Dr Ч 


287 


à savoir en été et en automne (Fig. 1), lorsque la glace qui se 
détache du glacier (Kalvisen) peut sortir du fjord, et en hiver et au 
printemps (Fig. 2), lorsque la glace du fjord empêche celle qui provient 
du glacier de s'éloigner, d'où il suit qu’elle s’amoncelle de manière 
à cacher presque entièrement le bord vertical du glacier. 

Fig. 3. Extrémité verticale découpée d'un glacier, à Ujarar- 
torsuak, dans le fjord d'Umanak, avec une stratification particulière 
marquée par des couches minces de sable et d'argile. Ces couches 
sont concentriques de sorte qu'en coupe elles rappellent la section 
d'une agate à bandes circulaires. Caractéristiques sont en outre les 
failles qui traversent le glacier dans toute sa hauteur, laquelle est 
de 30" environ. 

NB. Les Fig. 1—3 sont exécutées d’après des dessins qui eux- 
mêmes le sont d'après des photographies, les plaques primitives ne 
pouvant étre employées directement à cause des taches d'humidité 
qui s'y étaient formées. 


Planche IV. 


Fig. 1. Intérieur de l'Isfjord de Torsukatak dans le Waigat, 
au printemps. Des masses de glace de toutes les grandeurs provenant 
du glacier, et dont quelques-unes sont des ice-bergs de 15 à 25 
millions de mètres cubes, sont entassées les unes sur les autres par 
suite de l'énorme pression exercée par le glacier, qui, même dans 
l'hiver le plus rigoureux, se meut avec une vitesse de 13 à 16™ par 
jour. De même qu'au glacier de Store Karajak, il ny a, à cette 
époque de l'année, aucune limite tranchée entre le glacier (glace 
continentale) et la glace qui s’en est détachée. Les petits Nunatakker 
de teinte foncée et en forme d'ilots qu'on aperçoit dans le fond 
indiquent à peu près cette limite. Cette vue est prise de Nuk (voir 
la carte) en regardant vers le S-E., et la distance aux petits 
Nunatakker est de 19 Kilom. environ. 

Fig.2. Glacier de Sermiarsut, à Umanak. Cette vue est 
prise d'un point situé sur le glacier en regardant l’intérieur du pays, 
par conséquent dans une direction opposée au sens du mouvement 
du glacier. 

Fig. 3. Partie de l’extrömit6 du glacier de Tuapagsuit, a 
Kook, vis-à-vis d’Umanak. A droite, on voit la grotte d’où sort une 
rivière et, à gauche de celle-ci, une couche de moraine formée de 
gravier et de grosses pierres arrondies; on observe également ici 


288 


une stratification marquée, comme d’habitude par des couches minces 
de sable et d’argile. 


Planehe У. 


Fig. 1. Glaciers d’Asakak et de Sermiarsut, avec les 
montagnes environnantes de la terre ferme, vis-a-vis d’Umanak. 
Caractéristique est surtout l’extremite de l’ancien glacier de Sermiarsut 
recouverte d’une moraine, et qu'on voit s'élever à gauche de l'extrémité 
du glacier actuel à une hauteur de 190% environ (Helland). 

Fig. 2. Extremite du glacier d’Asakak. On voit distincte- 
ment les deux moraines médianes ainsi que la stratification, mais ne 
fait qu’entrevoir sous le versant de la montagne à gauche l’ancienne 
extrémité du glacier recouverte d'une moraine. 

Fig. 3. Extrémité du glacier de Sermiarsut, qui, au 
niveau de la mer, est à nu dans toute sa hauteur (43%). La figure 
donne une idee de la manière dont les petits glaciers se rompent, 
le bord supérieur du glacier s’inclinant en avant et se précipitant 
ensuite dans la mer. 

Fig. 4. Petit glacier qui glisse sur le côté sud du versant de 
la montagne au sud du lac de Tasek-ujordlek, dans la presqu'île 
de Nugsuak. C’est à un près le plus oriental des glaciers indiqués 
sur la carte. On voit qu'il glisse sur un lit de gravier et de roches 
haut de 100 à 200%, et que je regarde comme un ancien glacier 
recouvert d’une moraine. 


Planche VI. 


Fig. 1. Le petit glacier de la Pl. V, Fig. 2. qui descend du 
versant de la montagne sur le côté est du glacier d’Asakak. 
La hauteur du versant est d'environ 600%, chiffre qui représente 
aussi à peu près la longueur du glacier. La stratification, qui est 
marquée par des couches minces de sable et d’argile, est visible non 
seulement à l'extrémité du glacier, mais on l’entrevoit aussi dans 
toute sa longueur dans les crevasses transversales. Au milieu du 
glacier, une partie de la montagne émerge comme une île. 

Fig. 2. Petit ice-berg emprisonné dans la glace et s'élevant 
à 25" au-dessus du niveau de la mer. On voit que la glace du 
fjord est brisée tout autour, ce qui est le cas pour tous les ice-bergs 
emprisonnés dans la glace, et provient de ce qu'ils sont toujours en 
mouvement à cause des marées et de la fusion de la partie immergée, 
d'où résulte un déplacement constant de leur centre de gravité. 


289 


Planche VII. 


Fig. 1. Versant de montagne haut de 250” environ, à Niakornak, 
dans le fjord d’Umanak. La roche est un tuf volcanique formé 
d’un melange de cendres, de scories et de bombes volcaniques et 
cimenté en partie par de la palagonite. De grandes parties isolées 
et stratifiées paraissent comme renversées sur les masses non stratifiées. 

Fig. 2. Versant de montagne sur les bords du fjord d’Uvkusigsat. 
La partie inférieure est du gneiss, qui, à une hauteur de 730", 
est recouvert de couches horizontales de trapp qui réunies ont une 
puissance de 470™ environ, et sont elles-mémes recouvertes par la 
glace continentale, épaisse de 40™, Той Гоп voit descendre 
un petit glacier à gauche de la figure. 

Fig. 3. Montagnes de trapp avec des vallées demi-cylindriques 
(Botner) remplies en partie de neige et de glaciers, sur le côté sud 
de la baie d’Umivit, dans Ja presqu'île de Svartenhuk. 

Fig. 4 La montagne d’Umanak, dans le fjord d’Umanak 
haute environ de 1200”, qui avec ses versants escarpés en partie 
striés par la glace, s'élève au milieu de rochers bas et moutonnés. 
On voit la montagne du S-E. dans la direction des stries. 


Sur la carte du nord du Grønland, les hauteurs, sur terre, 
sont indiquées en pieds danois, et les profondeurs de la mer en 
brasses (1 brasse = 1,88”). Les noms soulignés et doublement 
soulignés désignent respectivement des lieux habités et des lieux de 
commerce. 


Iv. 19 


sr à 


Г 


t. 


BE 


A 


р Ma bs 


An 


a 


ikek: ii Е ИГ Så 


ih ae Bees å 


dir je a ip iy * Mer À 


у or 


РКА Samat АБ. ОО N 


АИ 


ий 


AM 


5 eo AAI. де 


ed 


ere 


Gronlands geologiske Undersögelse AV. 


Jarl. 


JAKOBSHAVNS ISFJORD 
og nærmeste Omgivelser 
opmaalt i Vinteren 1879-80 


af 
Prenuerlieutenant i Marinen R.R.J. Hammer 


Höjderne ere angivne i Fod, Dybderne i Fayne 


Nunatak 


Udarbejdet 1 Sökaart - Archivet i Vinteren 1850-81 


Th Bergh? lith Inst 


"i eas 
NEL à 


weet 


Made 


Tavle III. 


' Fig.1 og 2 vise Enden af Store Karajak-Bræen paa de Tider af 

| Aaret, naar Forholdene ere mest forskjellige, nemlig om 

| Sommeren og Efteraaret (Fig. 1), da Fjorden er aaben, 
saa at den dannede Kalvis kan flyde bort, og om Vinteren 
og Foraaret (Fig. 2), da Fjordisen hindrer Kalvisens Bort- 
fjernelse, hvorved den ophobes, såa at Bræens lodrette 
Rand næsten skjules deraf ud paa Foraaret. 

Fig. 3 viser den lodret afskaarne Ende af en Bræ ved Ujarartorsuak 
i Umanaks-Fjorden med en ejendommelig Lagdeling, der 
er markeret ved fine Sand- og Lerlag. Lagene ere ordnede 
concentrisk, saa at Gjennemsnittet faar Lighed med en 
overskaaren Agatmandel. Charakteristisk er endvidere de 
Spring, der sees at gaa gjennem Bræens hele Mægtighed, 
der omtrent er 100 Fod. 

NB. Fig. 1—3 ere udførte efter Tegninger, der igjen ere ud- 
førte efter Photographier, da de originale Plader ikke direkte 
vare anvendelige påa Grund af Fugtighedspletter. 


#5 Han 


TR le. и u ь 
SHARE APE AT 


attire 919.0 
19 : Deus. | 
"Aero 10 


Gronlands geol. Undersogelse. IV. Tav. III. 


Auct. fot. Fototypi: Pacht & Crone. 


on 
4 
| 
| 
| 


Tavle IV. 


Fig.1 viser det Indre af Torsukataks-Isfjord i Vajgattet om For- 


aaret og giver en svag Forestilling om (destoværre næppe 
for Andre end dem, der selv have seet noget lignende) 
den uhyre Sammenstuvning, som paa denne Aarstid finder 
Sted der, hvor de store Isstromme udmunde i de af 
Havisen lukkede Fjorde. Kalvisstykker af alle Størrelser, 
lige til Isfjelde paa 5—800 Millioner Kubikfod, sammenstuves 
ved det uhyre Tryk, som Breen udgver, idet den selv i den 
strengeste Vintertid beveger sig med en Hastighed af 40 til 
50 Fod i Dognet. Som bemærket ved Store Karajak- 
bræen (Tavle III, Fig. 1 og 2), er der paa denne Tid 
af Aaret ingen skarp Grændse mellem Breen (Indlands- 
isen) og Kalvisen. De smaa, mørke, sformede Fjelde 
(Nunatakker), der sees i Billedets Baggrund, angive om- 
trent denne Grendse. Billedet er taget fra Nuk (se Kaartet), 
og man seer mod Sydøst, saa at altsaa Afstanden til de 
smaa Nunatakker omtrent er 21/2 Mil. 


viser Sermiarsut-Breen ved Umanak. Billedet er taget et 
Stykke oppe paa Breen, og der sees ind i Landet mod 
Bevægelsesretningen. 


viser et Parti af Enden af Tuapagsuit-Breen ved Kook, 
lige over for Umanak. Tilhgjre sees „Porten“, hvorfra 
Elven løber ud, og paa venstre Side deraf et indlejret 
Lag af Morænemasse, Grus og større, afrundede Sten; 
desuden sees Lagdelingen ogsaa her, som sædvanlig, mar- 
keret ved fine Sand- og Lerlag. 


ER HE. tot, ae tat ll 


IM owe 


ae Hemet: bee, et 
on ‘ned i bint 2908 nb 2 go 


da de idee Vo „ва 


LABEL 8 ob БФ Stoner anf а 
shia "Обои orne do; cenit ув 
ай я gate, ad ceo wigan ив: 
alt 20" fine oath be 


Gronlands geol. Undersogelse. IV. Tav. IV. 


x 


Sa ve Sek $. 
x ERS 


у FL LS 


Auct. fot. Fototypi: Pacht & Crone. 


Fig.1 


Fig.3 


Fig.4 


Tavle V. 


viser Asakak- og Sermiarsut-Breerne med de omgivende 
Fjelde paa Fastlandet, lige over for Umanak. Charakteristisk 
er særlig den af Morænemasse dækkede ,,dode“ Ende af 
Sermiarsut-Bræen, der sees tilvenstre for Bræ-Enden, og 
som naaer en Hojde af henimod 600 Fod (Helland). 


viser Enden af Asakak-Bræen. De to Midtermoræner saa- 
velsom Lagdelingen sees tydelig, derimod skimtes kun under 
Fjeldvæggen tilvenstre den af Morænemasse dækkede ,,dode“ 
Ende af Bræen. 


viser Enden af Sermiarsut-Breen, der i Vandlinien er 
blottet 1 hele sin Megtighed, 138 Fod. - Billedet giver en 
Forestilling om, hvorledes de mindre Breer kalve, nemlig 
ved at den øverste Rand hælder forover og derpaa 
styrter ned. 

viser en lille Bre, der kommer ned paa Sydsiden af 
Fjeldveggen Syd for Soen Tasek ujordlek paa Nugsuaks- 
Halvøen. Det er den næstostligste af de paa Kaartet 
antydede Breer. Den sees bevege sig ovenpaa og nedad 
en flere hundrede Fod høj Grus- og Stenvold, som jeg 
anseer for at vere en af Morænemasse dækket „dod“ Bre. 


oe 30 say ia. pedi 288 m0 | 
a „une, «Иона а yo ‚erde bo обоз 
iz “hab, toa tush cessera 38. ча. ar ts RK | 


" » 
"m 
\ N 
i vu 
0 
“ 
тм } i 
| EN р 
и 
4 
ue 
| oA 
ти 
% al 
Г i gr 
i « ae ae 
. tå 
i 


Gronlands geol. Undersogelse. IV. Tay. V. 


Auct. fot. Fototypi: Pacht & Crone. 


Tavle VI. 


Fig.1 viser den lille Bre, der i Fig. 2 paa Tavle V sees at 


komme ned ad Fjeldveggen paa Ostsiden af Asakak-Bræen. 
Fjeldveggens Hojde er omtrent 2000 Fod, hvilket altsaa 
ogsaa omtrent er Bræens Lengde. Lagdelingen, der er 
markeret ved fine, mørke Sand- og Lerstriber, sees ikke 
alene tydeligt i Enden af Breen, men skimtes ogsaa i 
Tværspalterne igjennem hele dens Lengde. Midt i Breen 
rager et Parti af Fjeldet op som en 9. 


viser et mindre, indefrossent Isfjeld, hvis Hojde over Vand- 
fladen omtrent er 80 Fod. Ved Fjeldets Fod sees Fjord- 
isen at vere brudt, hvilket er Tilfeldet med alle inde- 
frosne Isfjelde og hidrgrer fra, at Fjeldet uophorlig beveger 
sig, dels paa Grund af Tidevandet, dels paa Grund af den 
stadige Afsmeltning under Vandet, der gjør, at Tyngdepunktet 
forrykkes, og Fjeldet derfor hyppigt skifter Leje. 


ih ИЕ 


oy > NS a ee. 3 
DE: ar Fre ' a \ 
EEE: а: PAT #33 


« 


‚art вые 
же. 


Gronlands geol. Undersogelse. IV. Tan. Wille 


Auct. fot. Fototypi: Pacht & Crone. 


Fig.1 


Fig. 3. 


Fig. 4. 


Tavle VII. 


viser en с. 800 Fod høj Fjeldskraaning ved Udstedet Niakor- 
nat i Umanaks-Fjorden. Bjergarten er en vulkansk Tuf, en 
Blanding af Aske, Slakker og vulkanske Bomber, hvis Binde- 
middel for en Del er Palagonit. Store, isolerede, lagdelte 
Partier sees ligesom nedstyrtede i de uslentede Masser. 


. Fjeldvæg i Uvkusigsat-Fjorden ved Svartenhuks-Halvg. Den 


nederste Del er Gmejs, der 1 en Hojde af c. 2500 Fod 
dekkes af horizontale Traplag, som omtrent have en samlet 
Megtighed af 1500 Fod. Disse ere igjen dækkede af Ind- 
landsisen, hvorfra en lille Bre sees at skyde sig ned. 
Trapfjelde med tildels sne- og brefyldte „Botner“ paa Syd- 
siden af Umivit- Bugten paa Svartenhuks - Halvø. 

Det henimod 4000 Fod hoje Umanaks-Fjeld i Umanaks- 
Fjorden, der med stejle, tildels isskurede Vegge rager op 
over den lille Yes lave, moutonnerede Klipper. Fjeldet sees 
fra SØ., eller i Isfurernes Retning. | 


Fin 


Е SR j 


В: 


4 ft (oll 


RG Coley 
Wo; stbirterrd 


2 ey. 


I i 
vurder z 
Ir BURN 


qs EN Jana] bist ce 


un wed I sax ey obutpdest ak БИЯ 


Be ва. et i. SSU 6 oben 
u À N sui 
Г, 4 5 y 
à : x 
$ 
>, 
i 4 
U 
“a M oe ant ’ 
‘ få v 
> VÆR 
N 
1 f | i 
L Pr 
Ar 
Li i 
+o 
Ed 
å 


Grønlands geol. Undersøgelse. IV. Tav. VII. 


a de N 
et ee 


Auct. fot. Fototypi: Pacht & Crone. 


wer Buhr yy Jv 224 bog 


35 ат 7х9 “Чт. 


‚DE 99 of 


RSS БЕЯ 


ORAN} ADO И ‘12107 = Е QUOI € 7 ЧТ 252407 NA 


nl CMe чо 4 
mon rids" 7 = — 


LE утускуте 


ADS D 2, 
47 


N 


Pueirg 
Jöngoppny 


Г 

р 

i 

\ 

\ 
\ 
\ 


SELE eee \s wo spurrrd rm 
\ es 
р 


8 


ee eons, 


vaburupepyey+y PH sephig tap 1004 CPAS X 
wary PPT Prue OPT spam D PSSPLAL WN 42994352 43 —— 
weprssppunyy aia эра бодрит IPyqop > 


“gpe0qeg 212 PTS 2P2 баяарит 2. 


(121 »purmnspudo) 2uamy 1 zuepghqg poy ? 7UMPUP 242 Muspioy 


LD PEN J? 7201917 7507 - (4) 


meriappn syrup TPUPESISE = 94 


sau) 

PL LYS PYSUnrShy 
preg 
osjsuuvg spussofny 


pi gruoßopog) Snidosg 


‘doa, 
Bag 


957 SPV] PUT 


‚Burseyıog 


Zosnadeng 74 on™ 
= TN ТАС 


N eyonbinsp runny 


ef” 


ransage 


"08-8281 


An.gsusss ЛГМ Bo TOUIULR fy 


Fe 
U9AOLT-UABUPON 


TaN SE 22 — 00.69 


ey 


UNVINOY9 ŒHON 


LDAOD 


LUVVM 


aspbosizpuy rysrytoiboob bo xy52607035 ориг 


Fer 


' 
. 
i 
‘ 
t 
i 


1893.