Forhandlinger i Videnskabs?selskabet i Christiania.

Mo. Bot. Garden,
1895. ——

— I Commission hos Jacob Dyb)

| VIDENSKABS-SELSKABE

Indhold.

Foredrag og Afhandlinger.

No.
No.

+40,

e

Nye Bidrag til Karplanternes Udbredelse i Norge. Af A. Blytt.
versigt over dei Nedenæs amt bemærkede Lepidoptera. Af J.
Sparto Bebnoddeg ss ui zu: EX KA Mee dCi
Bidrag til kundskab om Delphinus albirostris, J. E, Gray. Af
G AA EEE
Clastoderma De bien Af A. Blytt. (Hermed 1 Planche.)
Bidrag til Kundskaben om Norges Soparter® 1. Af A. Blytt.
a over det mider en Torvmyre. Af A. Blytt.
Om pikrins an og jer 1 Th. Hioridahl .. .. .
Bidrag til gi "Sibyllins ske is og den Sibyllinske Orakel-
digtnings Historie i Middelalderen. I. Lactants og Sibyllinerne.
Af Dr. BL A UB, BABE oo o. e rcd edo x
Et ni qp Orakel fra Middelalderen. Paanyt udgivet af Dr.
EM A UNA BEBE. vo ol. e à os Nu. Rs
seig aller er deren Krümmungsradius, Tor-
sionsradius und Bogenlänge durch eine beliebige Relation ver-
nüp : DR DDR NS LAUR S. oo ov ns + li e od
Et Par bei SAPRE især til Brug ved Studiet af me-
triske Egenska ANTEN RT

. Om Å Fremstilling efter KT Forskrift ved
Af J. W

Hjælp af Schwarz Methode og dets Renhed.
ERR A A AU
Om Druesukkerets Pratili og Titrering med Knapps's Vædske.
SE NN
Einige Untersuchungen über die vom Monde abhängige Period
des Nordlichtes. Von Sophus Tromholt. (Mit 3 Tetela
En Notits om Advert (Trachypterus arcticus, Briinn.). Af
J. Sparre Schneider, (Hermed 1 Planche) . ......
Om Pollenkornenes Udvikling hos Juncaceer og Re
Af N. Wil
Carpodacus erythrinus (Pall.) og re stellaris (Lin. " Y
for Norges Fauna. Af Robert Collett . . . . . . . . . .
Oversigt over Norges Crustaceer med ción: Bemærkninger
over de nye eller mindre bekjendte Arter. I. (Podophthalmata
— Cumac u — Amphi < Af G. O. Bars. Pt
med 6 Plancher) , jo» £7. p ER ea. DE E

ded O4 & DE, MR e SL WE 0H. PCR MG

Side
6

No. 19. "Thynnus — Cuv., og Fierasfer dentatus, Cuv., nye for

Norges Fauna. f Robert Collett. (Hermed 1 Planche.) .
No. 20. En approximativ ees af det kritiske Punkt. Af C. M.
Gildbérg sov 0 NN ose PLU CLR IE

No. 21. Untersuchungen über Difereitishfleinhungen 1. Von SophusLie
No. 22. Untersuchungen über Differentialgleichungen. II, Von Sophus Lie
No, 23. Indberetninger fra de østerrigske Gesandter i Kjøbenhavn 1807

—1812. Udgivne i Uddrag efter Originalerne i Statsarkivet i

Wien af Dr. Yngyar Mel FS
No. 24, Genera muscorum Mac penan et TE revisa spe-
cieque nova aucta exposuit F. C. Kiær, (Hermed 3 Plancher.)
No. 25. Om kvan dv Spektralanalyse og dens Peer til Bestem-
melse af Blodets Farvestoffe, Af Jac. G. Otto . . . . . . .
No. 26. Om Oxyhæmoglobin af Svineblod, Af Jac. G. Otto. . . ..

No, 27. Om krystalliseret Methæmoglobin. Af Jac. G. Otto. . . .

No. 28. Om Bromkalium i Diabetes mellitus. Af J. Worm Müller

No. 29. atdet aquila (Lin.), ny for an Fauna, Af Robert
Collet

Oversigt over Selskabets Moder m. m.

J. Storm, om Grupperingen af de norske Dialekter. . . . . BR

Dslleit, soologiske NoBbor , . .. . . ce. CUIU RL

Caspari, kirkehistoriske Meddelelser . . . . . . . . . . .

Lochmann, om parasitære Organismers Indflydelse til pil E af
Livsformernes Fylde, . . . . . . , e 24 d 4 ee vs

Bjerknes, prime Phenomener ; sus honor ot rs

Fritzner, om , and o. o. ooi ou ve -

Chr. Borch VIS et amd Flodbestskolet fra Me

. Lieblein, ss dope iger à lus. us

G. Storm, Correctioner i Christian Ys Lov fra Magnus Lagabøters Lader

8. Lie, arne “Modde JR Er

Lochmann, om hon AA: TG

Sophus Bhgge, rek Brise; - 5... sonno Le sd

Vedkommende Subskription til et DNA Mose EG

EE E E Wi c wo WI TWO IE en UA, COM re PAD tert KUA WER

112. 13.

Nye Bidrag til Kundskaben om Karplanternes Ud-
bredelse i Norge.

Af
A. Blytt.

(Fremlagt i Mødet den 3die Februar 1882).

I denne Fortegnelse har jeg samlet en Del mærkeligere Fund,
som ere gjorte her i Landet, siden ,Norges Flora* blev trykt.
Forstmester Norman har i ,Archiv for Mathematik og Natur-
videnskab“ offentliggjort to Lister over de af ham i de sidste Aar
fundne Planter. Disse forbigaar jeg her, da de allerede ere be-
kjendte. Naar de lægges til de her meddelte, har man en nogen-
lunde fuldstændig Oversigt over, hvad der er fundet, siden „Norges
Flora* blev trykt og indtil Udgangen af 1881.

Med et ! har jeg (ligesom i Floraen) mærket de Voxesteder,
som jeg selv har opdaget.

Fra de øvrige Steder har jeg seet Exemplarer, undtagen hvor
der foran Finderens Navn er sat et if. (ifølge).

De Herrer, som i de senere Aar have meddelt mig Planter
fra nye Findesteder, og hvem jeg herved siger min bedste Tak, ere
fremfor andre følgende: først og fremst Hr. stud. real. R. Fridtz,
af hvem henved to hundrede Voxesteder ere meddelte, og dernæst
cand. med. N. Bryhn, stud. med. E. Poulsson, cand. real. J,
Dyring, studd. reall. J. Brunchorst, B. Kaalaas, cand. theol.
S. Thorkelson, Fabrikbestyrer E. Ryan, Ingeniør Edv. Elling-
sen og candd. philoss. C. Tråen og N. Wille.

Vid,-Selsk, Forh, 1882, No. 1. 1

2 BIDR.T.KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. -

Aspidium Lonchitis Sw. Eikesdal: Bjørkimillo! Christianssand:
Gilskoven i Oddernes (Fridtz).

A. lobatum Sw. N. Fl. p. 1233. Christianssand: Oddernes

(Fridtz). Horten: Borrevand (Wille).

Polystichum cristatum Roth. Risør: Vardø!

Cystopteris montana Bernh. Opdal: i Vaataauren ned til 12—
1500' o. H.!

Asplemum viride Huds. Søndmøre: indre Søvde i Rødve paa
Kalk!

A. Breynii Retz. Risør: Øen ved Rødsfjorden! Tistedalen
(Ryan). Vasserland, Tjemp!

Allosorus crispus Bernh. Kongsberg (E. Poulsson). Flekke-

fjord (Fridtz).

Hymenophyllum Wilsomii Hook. Farsund: Øina; Flekkefjord:
Grisefjord (Fridtz).

Botrychium simplex Hitch. Dovre: i Bakkerne ovenfor Dom-
aas lige ved Veien (R. Hartman if. Hartm. Sk. Fl. ed. 11). Jeg
gjenfandt den her 1881 under flere Former i Selskab med B. Lu-
naria, B. boreale og B. ternatum. Maaske turde den være en Ba-
stard.

.. B. ternatum (Thunb.) Sw. (B. rutaceum Sw.). Foldalen: fra
Folshaugmoen til Grimsbo fl. St., især ved en Gaard omtrent midt-

veis! Lilleelvdalen i Skoven nær Jernbanestationen! Dovre: Bakken

ovenfor Domaas (Mr. G. Napier).

Ophioglossum vulgatum L. Tjømø: Treidene (Brunchorst) og
Mogerø (Kaalaas); Alby paa Veierland! og Nes paa Vasserland
(Fridtz).

Pilularia globulifera L. Lister: Aasen; Farsund: Rørtjern
(Fridtz). |

Isottes lacustris Dur. Jarlsberg: Akersøen (Wille). Kragerø:
Tyvand, Torsdalskjern (Wille). Lister (Fridtz).

I. echinospora Dur. Mandal: Kvisla (Fridtz). Bolkesjø; Jarls-

berg: Gjennestadvand; Bamble: Bamblevand (Wille).
| Lycopodium complanatum L. Molde 1000' o. H.!

ENSE x
ETICA ARMES en Fem ups
KAR aa ass Te ee A mem teen e

CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK. FORHANDL. 1882. No. |. 3

Phleum arenarium L. Øren ved Fredriksstad i Mængde (E.
Ryan).

Phalaris arundinacea L. — colorata. Mandal: Elven ved Orme-
stad i Nærheden af en Have, hvor den dyrkedes, men i langt
større Mængde i Elven end i Haven (Fridtz).

Holcus mollis L. Veblungsnes! Eidsvaag i Nesset! -

Setaria viridis P. de B. Orebakke ved Iddefjorden!

Catabrosa aquatica P. de B. Lister fl. St. (Fridtz).

C. algida Fr. Suletind og Skineggen (Wille).

Calamagrostis acutiflora Fr. Skouumaasen i Asker!

C. strieta Hartm. Gjøsund paa Vikergen ved Aalesund !

C. lapponica Hartm. Dovre: mellem Jerkin og Gjeteryggen
(Prof. W. Boeck).

Ammophila arenaria Bl. Froungen pr. Tjømø, Nes paa Vas-
serland (Brunchorst) !

Corynephorus canescens P. de B. Lister: mellem Huseby og
Vesthassel fl. St. i en Strækning af '/, Mil, Næsheimvand; Mandal:
Reberbanen (Kaalaas og Fridtz). Forhen ei med Sikkerhed fundet
i Norge.

Aira flexuosa L. — uliginosa. Jæderen: Nærland, Malde
(Bryhn). Christianssand fl. St.; Lister: Hanangervand (Fridtz).

Avena hybrida Peterm. (A. intermedia Lindgr.) Lange D. Fl.
ed. 3 p. 81. Kvinesdal: Fedde; Farsund: Sævik i Spind; Lister:
Midthassel (Fridtz). I Agre. Ikke forhen angivet fra Norge.

A. strigosa Schreb. Flekkefjord, Lister, Halsaa ved Mandal
(Fridtz).

A. pubescens L. I Ytre Søndmøres Kystegne saa Jeg den paa
Sand ved Roald paa Vikerø og paa Kalk paa Vogsø i Sandø, men
ellers ikke!

Poa stricta Lindeb. Lom: Storhø (E. Poulsson).

P. nemoralis Wahlenb. — glaucantha. Tønsberg under Slots-
fjeldet (Fridtz)!

P. compressa L. Flekkefjord (Fridtz). Jæderen: Hage (Bryhn).

Glyceria aquatica Sm. Kragerø: i den Kanal, der har ledet —

Vandet ud af Kalstadkjern iis E. Ryan). |
1*

4 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

Melica uniflora Retz. Torgauten i Onsø (E. Ryan). Skibviken
og Vinterstø i Dybvaag pr. Lyngør! Tjømø: Præstegaarden! Veier-
land (Fridtz).

Dactylis glomerata L. f. vivipara. Flekkefjord (Fridtz).

Festuca silvatica Vill. Hakklokollen i Nordmarken med Ulmus
14—1600° o. H.! Lister: Vik ved Framvaren; Mandal: Tofte i
Halsaa (Fridtz). Nordgrændse: Marøen ved Rugsund i Nordfjord,
omtr. 61° 50% (if. Wulfsberg).

F. litorea Wahlenb. Risør: østre Risø!

F. gigantea Vill. Nersnes i Roken! Skibviken og Nordmands-
viken i Dybvaag pr. Lyngør! Lister: Vik ved Framvaren (Fridtz).

Bromus Benekeni (Lge.). Sogn: Tendingen i Balestrand (H.
Sverdrup). Bjorkimillo ved Eikesdalsvand 4—600' o. H.! Chri-
stianssand: Gilskoven i Oddernes (Fridtz).

B. erectus Huds. Eker: Lisleby i Mængde paa tørre Eng-
bakker, hvor for flere Aar siden har været saaet Timothei og
Kløver (Bryhn).

B. arvensis L. Christianssand nær Bryggerne, Flekkefjord
(Fridtz).

B. sterilis L. Sannesund pr. Sarpsborg paa gammel Ballast
(E. Ryan).

Brachypodium silvaticum R.S. Borøen pr. Tvedestrand! Risør:
Søndmøre: indre Søvde i Rødve paa Kalk! Flekkefjord; Mandal!
Hjorteland i Halsaa; Lister: Vik ved Framvaren (Fridtz).

Lolium temulentum L. Christianssand, Flekkefjord (Fridtz).

Triticum junceum L. Sannesund ved Sarpsborg paa gammel
Ballast (E. Ryan). Sydsiden af Raus i Onsø (et sterilt, usikkert
Exemplar i en Fjeldspræk mod Havet)! Sandø ved Færder paa
den mod Sandøsund vendende Side! Nordgrændse: Vikerøen pr.
Aalesund paa Roaldsanden ved Roald og Roaldsnes samt paa Mol-
nesfjeldets Sand, hvor den voxer op under Fjeldet et Stykke fra og
over Havet, omtrent 620 35’!

- Hordeum murinum L. „H. maritimum* Bl. Fl. fra Mandal og
Christianssand tilhører if. Exemplarerne i hans Herbarium H. mu-

= rimm L. (Fr. Herb. norm. fase. XVI n. 75). Den er desuden sam-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I. 5

let ved Fredrikshald (S. Henrichsen) og Mønstervaag i Sveen paa
Ballast (C. Sommerfelt).

Carex incurva Ligthf. Hankø, Havikkollen, Risholmen og Rauø
i Onsø! Vasserland, Brøsseland o. a. Øer ved Tjømø samt paa
Tjømø (Brunchorst, Fridtz)! Lister: Vesthasselnesset (Fridtz). Vi-
kerøen ved Aalesund, især paa Roaldsanden!

C. arenaria L. Vallø! Bastø! Nøtterø! Øer ved Tjømø! Nord-
grændse: Roaldsanden paa Vikergen ved Aalesund, omtr. 62? 35"!

C. vulpina L. B nemorosa. Askerø og Skibviken i Dybvaag pr.
Lyngør, Sandø udenfor Tvedestrand!

C. teretiuscula Good. Sandø i Dybvaag pr. Tvedestrand !

C. heleonastes Ehrh. Myrene mellem Hugelien og Munkhatten
i Torpen (if. Barth).

C. norvegica Willd. Enhussundet paa Kragerøen ved Fred-
riksstad! Molde paa Fastlandet, Veblungsnes, Larsnes pr. Stat!

C. glareosa Wahlenb. Fredriksstad: Bjørnevaag, Enhussundet!
Straalsundbugten paa Kragerøen, Aalebugten ved Græsvik (if. E.
Ryan); Onsø: Lyngholmen (if. E. Ryan). Ny for det sydøstlige
Norge.

C. elongata L. Østre Risø ved Risør, Sandø i Dybvaag!

C. remota L. Fredrikshald og Onsø (E. Ryan). Farsund:
Selegrod (Fridtz).

C. bicolor All. Foldalen: Storkrokkjern nær Dalen (J. B.
Barth), Aarlet Sæter mellem Lilleelvdalen og Ryhaugen i Mængde
paa Follas Bred (Stud. K. Hedbom)!

C. Buxbaumii Wahlenb. — australis. Østre Risø ved Risør!
En blaagrøn Form med fjerntstaaende Ax, langspidsede Dækskjæl,
Endeaxet næsten til Grunden hunkjønnet, er af E. Ryan fundet i
Rødnes 1000' o. H.

C. misandra R. Br. Keyserboden ved Snehætten!

C. pulla Good. Lilleelvdalen ved Bredden af Glommen!

C. distans L. Hvaløerne: Herføl (Collett). Straalsundbugten
paa Kragerøen ved Fredriksstad (E. Ryan). Brøsseland pr. Tjømø
(Fridtz). Askerø ved Lyngør, Skibviken og Vinterstø i Dybvaag!

C. rotundata Wahlenb. Aalen (Oxaal).

6 BIDR. T. KUNDSKABEN O M KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

C. livida Willd. I en Myr nedenfor Hinøglalisætrene i Froen 1

vestom Laugen (if. Barth). Hitterdal!
C. ustulata Wahlenb. Vaataauren i Opdal 12—1500' o. H.!
C. capillaris L. Vogsø i Sande i Søndmøre paa Kalk!

C. riparia Curt. Fredriksstad: Enhus paa Kragergen (E. Ryan). E
Kobresia caricina Willd. Foldalen: Krokhaugen! Dalen, Broen |

over Dipla (if. Barth).

Rhynchospora fusca R. S. Arisholmen (E. Ryan). Grimstad -
(C. Tråen). Farsund (Fridtz). Kaalaas i Hammer pr. Bergen -

(Kaalaas).

Seirpus Tabernemontani Gmel. Østre Risø ved Risør, Kje- 4

holmen ved Lyngør! Mandal: Heststad i Halsaa (Fridtz).

Eriophorum latifolium Hoppe. Søndmøre: Indre Søvde i Rødve …

paa kalkholdig Bund!
E. gracile Koch. Kragerø: Slupankjern (E. Ryan).
Juncus arcticus Willd. Sydgrændse: Hardangervidden ovenfor

Løite i Hol søndenfor Rustavand, Krokevassæter ved Litlos, begge- —

steds paa fugtig Sandbund (Wille).

uren!
J. stygius L. Stormesselt i Tin ner Trægrændsen!

J. castaneus Sm. Opdal kun 12—1500' o. H. under Vaataa- -

Luzula pilosa Willd. 8 pallida J. Dyring in sched. Smuk —

bleggrøn Form med hvide Blomster. Staver i Bærum (J. Dyring).
L. maxima Desv. Bjørkimillo ved Eikesdalsvand!
L. angustifolia Garcke. (L. albida DC. Fr. Herb. norm. fasc.
XII n. 74). Østre Risø ved Risør paa en sandig Skoveng og i

Kanten af Krattet faa (20-30) Fod over Havet! Ny for Norges —

Flora.
Tofieldia borealis Wahlenb. Todnem pr. Stavanger i Lavlandet
(Budde).
é Ornithogalum umbellatum L. Tjømø og Nøtterø enkelte for-
vildede Exemplarer (Fridtz, Helliesen).

Gagea minima Schult. Hæggedal i Røken i Mængde quia 1

inspektør A. Landmark). Løkka ved Skotten i Bærum (med G.
. lutea i Mængde)!

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I. 7

Allium ursinum L. Søndmøre: indre Søvde i Rødve paa Kalk!
Skal ogsaa voxe i Volden.

A. montanum Schm. Fr. Herb. norm. fasc. V. no. 70. Bastø
ved Horten paa Kalven og ved Fyret (E. Poulsson)! Ny for Norges
Flora.

A. Schoenoprasum. Langø ved Holmestrand paa tørre Berge
temmelig langt fra dyrkede Steder! Bastø pr. Horten ved Fyret
(forvildet)! En stor og grov Form fra Rød pr. Risør!

A. Scorodoprasum L. Nordgrændse: Mølen pr. Horten i Mængde,
men paa et indskrænket Omraade 59° 30°! Flekkefjord (Fridtz).

Convallaria multiflora L. Mølen pr. Horten! Holmestrand (Ha-
milton)! Østre Risø ved Risør! Torgauten (E. Ryan).

Malaxis paludosa Sw. Støren i Guldalen: Høgfjeld 1000—
1200' o. H. (Wille). Haabbel (if. Wille). Onsø: Kjernet (E. Ryan).
Lister: Lyngdal (Fridtz). -

Nigritella nigra Rchb. Mellem Tønset og Kvikne '/, Mil fra
Nytrøen, omtr. 2800" o. H. (C. Tråen).

Platanthera bifolia Rehb. Sjelden paa Søndmøres Havkyster
f. Ex. ved Larsnes og paa Kalk ved indre Sovde i Rodve! P. mon-
tana var langt hyppigere i disse Trakter.

Peristylis albidus Lindl. Flekkefjord (Fridtz).

Herminium Monorchis L. Vestfjorddalen (Kaalaas). Tjømø:
Treidene (Brunchorst). =

Chamærepes alpina Spr. Vefsen: Sommerfjeldtop ved Mikkel-
jord i Susendalen (S. Thorkelson).

Neottia midus avis Rich. Asker: mellem Løknesbraaten og
Løknes nær Esvik!
Goodyera repens R. Br. Hammer pr. Bergen (Kaalaas).

Cephalanthera ensifolia Rich. Christianssand: paa Granit 700°
o. H. paa ,den omvendte Baad*, afblomstret i Slutningen af Mai,
paa et tørt Sted, 6 Exemplarer (Fridtz). E

Cypripedium Calceolus L. Ofoten: Prestegaarden i Udmarken |
(if. Lærer Arctander).

Potamogeton obtusifolius M. K. Horten: ved Falkensten Wine).

8 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

Ruppia rostellata Koch. Lyngdal: Dybvik (Fridtz).

R. spiralis L. Farsund: Øina (Fridtz).

Lemna polyrhiza L. Haabbel Præstegaard (Wille).

Calla palustris L. Hiterø ved Flekkefjord (Fridtz).

Typha latifolia L. Nersnes i Røken! Kalstadkjern ved Kra-
gerø (Edv. Ellingsen). Østre Risø ved Risør! Kjeholmen ved
Lyngør! Skal ogsaa voxe paa Færder og ved Lillesand.

T. angustifolia L. Grimstad: Haaøeni en Jættegryde (C. Tråen).

Sparganium fluitans Fr. Østre Slidre og Land (Printz). Man-
dal (Fridtz).

S. minimum Fr. Vallø! Laurgaard (Bl.)

S. hyperboreum Læstad. Ølken i Slidre (Printz).

Alnus incana DC. 8 tomentosa. Eker! Øifjordvand i Hardanger
(Wille). Sundalen i Mængde opover til Gjøra!

A. pubescens Tausch. . Tokheim ved Odde (Wulfsberg).

Quercus sessiliflora Sm. Alm. ved Risør og Lyngør med Over-
gangsformer til Q. pedunculata! Bamble (Wille). Lister (Fridtz).

Humulus Lupulus L. Nordgrændse i Lekø: i Ur ved Selje-
sæt paa Fastlandet; skal ogsaa voxe lidt nordligere i Bindalen
omtr. 65° 5—10^ (S. Thorkelson).

Salix triandra L. Foldalen!

S. daphnoides Vill. Hedemarken (Bryhn). Foldalen!

S. Lapponum L. Risør næsten i Havets Niveau!

S. reticulata L. Under Vaataauren i Opdal kun 12—1500'
o. H.! Søndmøre: Vogsø i Sande paa Kalk omtr. 100° 0, H.!

Chenopodium polyspermum L. Porsgrund (Dyring). Odderøen
ved Christianssand (Fridtz). Stavanger (Bryhn).

C. glaucum L. Mandal (Fridtz).

C. rubrum L. Gunnerus angiver den for Bynesset 63° 20.
© Odderg ved Christianssand (Fridtz).

C. foliosum Aschs. Hønefos! Stavanger (Bryhn).

Atriplex Babingtonii Woods. Lister (Fridtz).
Aalesund! Eidsvaag i Nesset!

Rumex maritimus L. Elgen ved Laurkullen i Mængde!

Vikerø ved

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I. J

E. obtusifolius L. Brevik (Dyring). Øiestad pr. Arendal (cand.
med. A. Arbo). Øveraas i Siradal!

R. conspersus Hartm. Øiestad ved Arendal som Ugræs i
Præstegaardshaven (A. Arbo).

Koenigia islandica L. Opdal: under Vaataauren 12—1500"
o H.! ;
Polygonum Raji Bab. Chria.: Snarøen og Brøndøen paa Stran-
den (Wille)! Lister: Nordhasselnesset (Fridtz).

P. Bistorta L. Mandal: Furelunden (Fridtz).

P. dumetorum L. Onsø ved Hankøsundet, Hankø, Raus!
Kragerøen ved Fredriksstad! Moss, Gjeløen, Laurkullen! Hurum:
Engene! Brøsseland pr. Tjømø! Bamble (Wille).

Fagopyrum tataricum Gærtn. Valders: mellem Fagernes og
Reien paa Skiferberge (if. Lindeberg). Søndre Undal (Fridtz).
Øifjord i Hardanger!

Daphne Mezereum L. Vefsen: Trallerud i Susendalen 12—1300°
o. H. (S. Thorkelson). É

Littorella lacustris L. Throndhjem (Lindeberg).

Plantago media L. Sundalen!

P. maritima L. à dentata Fl. D. Jæderen (Bryhn). à brac-
teata A. Bl. Jæderen: Hellestø (Bryhn).

Anm, Deni Norges Flora p. 530 i Anmærkningen omtalte Mellemform mellem
P. maritima L. og P. borealis Lge. har jeg seet ved Rødberget i Stadsbygden! -

Statice bahusiensis Fr. Øra paa Brøsseland, Nes paa Vasser-
land, Smedstranden paa Tjømø (Fridtz)!

Valeriana sambucifolia Mik. Paa Borøen ved Tvedestiand
krandsbladede Stengler (3 Blade i hver Krands) fra samme Rod
som typiske!

V. officinalis L. Risør: østre Risø og Vardø! Øerne ved *
Tjømø fl. St.!

Valerianella olitoria Moench. Nordgrændse: Bastø paa gru-
sede Steder nær Stranden omtr. 59° 20°! Onsø: mellem Vikene
og Ellinggaardkilen ! 2i

Eupatorium cannabinum L. Gjenfundet ved Leangbugten i

: 10 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

Asker, hvor den ansaaes for udryddet (if. Expl. fra Professor O.
Schiøtz). Slaattenes i Bambie pr. Langesund (Fridtz).

Petasites frigida Fr. Lillehammer: Myr nær Lysgaards Pladse
omtr. 1500” 0. H. (if. Kinck).

P. officinalis Moench. Tønsberg (Skolediseipel C. Holterman)!

Anm. Den i Norges Flora p. 563 Anm, beskrevne Æ£rigeron fra Høvringen
fortjener et særskilt Navn, og jeg foreslaar at benævne den efter Finderen E. Moé-
anum.

Tripolium vulgare Nees. Kolvereid: Buø; Lekø: Risvær (Thor-
kelson).

Bellis perennis L. Stavanger paa Enge ved Ledal (Bryhn).
Risør: Vardø og østre Risø paa Eng faa Fod over Havet!

Inula salicina L. Fredrikshaldsvasdraget ved Brække Sluser!
Sandø ved Færder! |

Bidens cernua L. Haabbel (Wille). Fredriksstad!

Gnaphalium norvegicum Gunn. Oustad i Sætersdal (Fridtz).

Artemisia norvegica Fr. Dovre: Armodshø hyppig i Vidie-
beltet! Opdal: under Vaataauren kun 12—1500' o. H. (if. Pastor
C. Kaurin).

Tanacetum Leucanthemum Schz. Bip. Sundalen!

' T. Parthenium Schz. Bip. Drøbak (Bryhn). Rødtangen Fyr
(W. Hjorth). Risør: Lekerø i Krat nær Gaarden!

Matricaria Chamomilla L. Christianssand (Fridtz).

M. discoidea DC. Paa Ballast ved Grimstad (C. Tråen) og
paa Malmø ved Mandal (Fridtz).

Cotula coronopifolia L. 1 Mængde nær beboede Steder i
Lærdalsøren i Sogn (Bænitz 1875, Norstedt 1878 if. Hartm. Sk.
Fl. ed. 11, ogsaa fundet af flere Andre). Udentvivl indført i se-
nere Aar.

Senecio viscosus L. Holmestrand! Mølen pr. Horten! Vallø!
Laurkullen!

Carduus nutans L. Hartmark ved Mandal (Fridtz).

Centaurea nigra L. Borøen pr. Tvedestrand!

C. phrygia L. Halsaa Sogn ved Mandal (Fridtz).

C. Scabiosa L. Aalesund: Roald paa Vikergen paa Sand!

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I. 11

Carlina vulgaris L. Hurum: Silurformationen østom Rødtangen.

Lappa tomentosa Lam. Sannesund ved Sarpsborg (E. Ryau).
Flekkefjord: Kidø (Fridtz).

L. officinalis All. Øiestad ved Arendal (A. Arbo).

Hypocheris radicata L. Risør!

Scorzonera humilis L. Skjeberg: Prangerød, Stensrud! Veien
fra Rokke til Fredrikshald, Tosterød ved Fredrikshald! Yngi paa
Tjømø, Jordet paa Vasserland, Brøsseland nær Øra (J. Thomle,
Fridtz)! Christianssand: bredbladet ved Mosby og Skraastad, smal-
bladet ved Grim (Fridtz).

Mulgedium alpinum Less. Lier: Asdøl omtr. 300° o. H. (if.
Cand. real. A. Hansen).

Hieracium Blyttianum Fr. Bagn: Halkingsæter (Skolelærer
Ole Erlandsen).

H. aurantiacum L. « sativum Lindeb. Skien i en Eng ved
Gaarden Haven (Dyring). Mandal: Furelunden (Fridtz). Sand-
viken ved Bergen (H. Greve). ;

Jasione montana L. Brække ved Iddefjorden! Moss paa Strand-
klipperne! Jondalen ved Kongsberg omtr. 1400" o. H. (E. Poulsson).
Omli (if. A. Hansen).

Phyteuma spicatum L. Alm. omkring Totak og i Bitdalen
nær Totak i Urer (if. Cand. Beer). Mellem Holvik og Krokan (if.
A. Hansen). If. Gartner Moe skal den norske Plante stundom
være blaablomstret.

Campanula Cervicaria L. Høland: nær Graarud!

C. glomerata L. Flekkefjord ved Veikanter, udentvivl forvildet
fra Haver (Fridtz).

C. Trachelium L. Sole: Rjofve!

C. patula L. Eker: Lilleby og Lerberg i tusindsvis paa Enge,
hvor der for flere Aar siden har været dyrket Timothei og Kløver
(Bryhn). t
Galium boreale L. Dovre: Knutshø til heit over Birkegrend- SR
sen i Vidiebeltet! =

G. Mollugo a elatum (Thuill.) Risør! Skibviken i nd å
Hartmark ved Mandal (Fridtz). se >

12 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

G. verum L. Søndmøre: Vogsø i Sandø! Lekø (Thorkelson).

G. verum L. à littorale Lge. Fl. D. ed. 3 p. 116. Jæderen ”

(Bryhn) og Lister (Fridtz) paa Flyvesand.

G. silvestre Poll. Moss! Rygge! Aas! Røken og Hurum alm.!

G. triflorum Mich. 8 viridiflorum DC. Sorfolden: Gjerdals-
elven ovenfor Kobvand (if. Holm). Vefsen (Thorkelson).

Asperula tinctoria L. Fridtz har seet Exemplarer, som an-
gaves at være samlede ved Lyngør.

Lonicera Perielymenum L. Alm. paa Rødtangen i Hurum (W.
Hjorth)! Mølen og Bastø ved Horten!

Ligustrum vulgare L. Onse: Vikene fl. St, mellem Vikene
og Ellinggaardkilen! Raus (if. E. Poulsson og A. Hansen). Vallø
(C. Holterman)! É

Gentiana purpurea L. Vintertun ved Folgefon lige ned paa |
Bøen (if. Greve). Kile i Oustad (Fridtz).

G. Pneumonanthe L. Lunde (if. Fridtz). Lister: Listeid,
Vanse (Fridtz).

G. tenella Rottb. Alm. paa Vestsiden af Sulitelma (if. Holm).
Maalselven fl. St. (Elgenstjerna if. Hartm. Fl. ed. 11). Vefsen:
Trallerud i Susendalen 11—1200' o. H. (S. Thorkelson).

Mentha aquatica L. $ subspicata Aresch. Haanes i Randø-
sund (Fridtz).

Dracocephalum Ruyschianum L. Hurum: Silurformationen
østom Rødtangen! Bastø ved Horten!

Nepeta Cataria L. Rødtangen i Hurum i en Have (W. Hjorth).
Hvaløerne: Negaard paa søndre Sandø (Ugræs i Haven, Wille).

Glechoma hederaceum L. Svatsum: Sundstegaarden; Rena (Nor-
man). Fedde, Hiterø ved Flekkefjord, Oustad i Lyngdal (Fridtz).

Teucrium Scorodomia L. Aarlaug i Søgne 2 Mil vestom Chri-
stianssand er det østligste Sted, hvor Fridtz har seet den.

Ajuga reptans L. Christianssand: Kongsgaard, Bjørndalen i
. Oddernes (Fridtz).

Ballota foetida Lam. Fr. Herb. norm. fasc. XI no. 18. Fred-

.. riksstad paa Ballast 1873 (Ryan).

Leonurus Cardiaca L. Brøsseland ved Tjømø!

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I. 13

Lamium intermedium Fr. Stavanger (Bryhn).

L. amplexicaule L. Frosten! å

Origanum vulgare L. Urer ved Gravensvand! Hammer pr.
Bergen: Mundalsberget (Kaalaas). Sundalen: Graauren (Overlærer
K. Knudsen)! Eikesdalen!

Lithospermum officinale L. Brevikstranden pr. Rodtangen (W.
Hjorth).

Myosotis palustris With. Askergen, Sandøen pr. Dybvaag,
Borøen pr. Tvedestrand! Volden i Søndmøre!

M. silvatica Hoffm. Stavanger (Bryhn).

M. hispida Schlechtd. Drøbaksund paa Hurumsiden! Mølen
og Bastø ved Horten! Grimstad: Haaøen (C. Tråen). Sogn: Gjerde
og Tjugum i Balestrand (H. Sverdrup). Tynes i Skogn (if. Zetter-
stedt).

M. versicolor Pers. Kolsdal ved Christianssand (if. Fridtz).

Asperugo procumbens L. I Mængde paa Strandkanterne paa
Tjømø og omliggende Øer! |

Cuscuta Trifolii Bab. Ris i Nordby (Fougner). Rød paa Kra-
gerøen ved Fredriksstad 1879 (E. Ryan).

Solanum Dulcamara L. 3 tomentosum Koch. Sannesund ved
Sarpsborg (Ryan).

S. nigrum L. Grimstad (Lindeberg).

Verbascum Thapsus L Ur ovenfor Andenes i Volden paa
Søndmøre! Sundalen!

Linaria repens Ait. Langevold ved Nidelven vestfor Arendal,
ved en ny Vei i Parkanlægget (A. Arbo).

L. minor Desf. I Mængde langs Veien øverst i Froen i Gud-
: brandsdalen (if. Bryhn). Sandsvær 500° o. H. (E. Poulsson).

Limosella aquatica L. Fedde i Kvinesdal, Otteraaen (Fridtz).

Digitalis purpurea L. Paa enkelte Afbrydelser nær paa hele |
Nordsiden af Throndhjemsfjorden i Mængde (if. Storm in litt.)
Indre Holmedal og inderst i Jølster (Wulfsberg). Romsdalen: Aak!

Siradal, men ikke i Eikesdal! Leknes ved Nordangsfjord! Nate =

dalen! Hellesylt! Eidsvaag i Nesset!
Veronica obe Poir. Christianssand ved. Bryggers riatz).

14 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

V. agrestis L. Eikesdal: Reiten!

V. verna L. Krodsherred!

V. alpina L. Nøkleaas i Ringsaker 2500° o. H. (if. Bryhn).
Bartsia alpina L. Jederen: Njaafjeld (Bryhn).

Pedicularis silvatica L. Fleresteds paa Tjømø og omliggende

Øer, saasom Brøsseland og Veierland, i Stokke og ved Skalvold
` nordfor Vallø! Sunelven: Nebbedalen 800—1000' o. H. og Voldset-
dalen! Molde til 11—1200^ o. H.! Eidsvaag i Nesset!

P. lapponica L. Opdal: under Vaataauren 12—1500 o. H.'.

P. Oederi Vahl. Opdal: under Vaataauren 12—1500' o. H.!

P. Sceptrum Carolinum L. Dalen i Foldalen! Bolkesjø (Wille).
Nisser Vand (if. A. Hansen).

Lathrea Squamaria L. Keisermark i Horten (if. Stud. real.
K. Trapness).

Pinguicula villosa L. Øverst ved Vaarstien: Ryhaugen i Fol-
dalen (Stud. K. Hedbom).

Utricularia intermedia Hayne. Ringerike: Moskjern (Stud. real. —

Varloe). Mandal (Fridtz).

Primula scotica Hook. Hardangervidden: Dimmedalsvand
(Wille).

P. stricta Hornem. I Grimsdalen ved Ronderne vil Barth (efr.
,Knudshg eller Fjeldfloraen* p.51) have fundet „alle mulige Over-
gange“ mellem denne og P. Scotica. Foldalen: Krokhaugen, Ry-
haugen og Aarlet Sæter ned til Elven!

Lysimachia nummularia L. er if. Dyring ikke udryddet ved

Follestad. |
Centunculus minimus L. Fredrikshald: Eskeviken (Ryan).
Kragerø: Skaatø (E. Ellingsen). Flekkefjord: Grisefjord (Fridtz).
Anagallis arvensis L. Brevik (Dyring). Christianssand (Fridtz).
Vaccinium Myrtillus L. Med hvide Bær ved Golaaen Sæter
i søndre Froen paa Vestsiden 2800' o. H. (if. Schübeler).
Andromeda hypnoides L. Under Møraftasnipa i Sunelven kun

— 9900—2300 o. H.!

«e Phyllodoce cærulea Gr. et Godr. Ringsaker 1000—1500 o. H.
— (if. Bryhn).

p. Å

A BE

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I. 15

Rhododendron lapponicum Wahlenb. Foden af Grjothovd mel-
lem dette Fjeld og Kalvhø nær Ransverksætrene i Vaage (if. Barth
„Knudshø“ p. 58).

Erica Tetralix L. Kolvereid, Lekø (S. Thorkelson).

Pyrola media Sw. Borgund i Søndmøre!

Chimophila umbellata Nutt. Onsø paa to Steder (E. Ryan).

Monotropa glabra Bernh. Høland: i Skoven ovenfor Skullerud
omtr. 700° o. H.! Aas: Børsumrud (Stud. med. K. Langberg). Helg-
øen: Hovelsrud (Barth).

M. hirsuta Hornem. Lange D. Fl. ed. 3 p. 301. Fredriks-
hald (S. Henrichsen). Langevold ved Nidelven pr. Arendal i
Barskov (Gartner Berg ved A. Arbo). Dævlehavnen ved Thrond-
hjem ca. 63° 30° (Stud. med. Bj. Lysholm 1881). Ny for Norges
Flora!

Diapensia lapponica L. Storkringla i Grimsdalen ved Ron-
derne (if. Barth ,Knudshø*). Sydgrændse: Buhøvdsæteren i Nes
i Hallingdal (Seminarist Jonsen).

Hydrocotyle vulgaris L. Lister: Aasen, Rørtjern ved Lushavn
(Fridtz).

Eryngium maritimum L. Fuglø i Topdal ved Udløbet af Top-
dalselven (Fridtz).

Sanicula europea L. Bolkesjøheia (Wille). Bjørkimillo ved
Eikesdalsvand!

Cicuta virosa L. Borgevand paa Osterøen ved Bergen (Kaalaas).

Æithusa Cynapium L. Stavanger (Bryhn). Sogn: i tem. stor
Mængde i Urer i Balestrand (if. H. Sverdrup).

Heracleum sibiricum L. Roald paa Vikerø ved Aalesund paa
Sand! Geiranger! Sundalen!

Levisticum paludapifolium Rchb. Sogn: Refsdal i Vik (if. H.
Sverdrup).

Archangelica littoralis Fr. Tjømø'!

Laserpitium latifolium L. Aalefjær i Tvet (Fridtz).

Torilis Anthriscus L. Dybvaag: Sandø og Skibviken! Kvines- ee
dal: Øie i Liknes (Fridtz). Bjerkimillo ved Eikesdalsvand! —

Conopodium denudatum Koch. Lindesnes og Eitland Å Hartm.

16 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

Fl. ed. 11). Gaar i Førde ind til Nøstdalsdalen (Wulfsberg). -
Sæbø ved Hjørendfjord, hvorfra den stiger op gjennem Bonddalen |
lige til Tvergro næsten paa det Høieste af Bonddalseidet an |

o. H.!

Myrrhis odorata Scop. Hammer pr. Bergen (Kaalaas).

Conium maculatum L. Kragerøen ved Fredriksstad nær Færge-
stedet in ruderatis!

Adoxa moschatellina L. Lærdal: '/, Mil nedenfor Hæg (if. E.
Poulsson).

Viscum album L. Mølen pr. Horten i Mængde paa Lind, Løn,
Æble og Rogn! Gjeløen: Refsnes paa Lind (M. J. Holst).

Sedum villosum L. Valders: ved Nedstigningen til Ulnes fra
Fjeldet mod Hallingdal (Ringi).

S. album L. Askere ved Lyngør (paa samme Berg som S.
anglicum, S. rupestre, S. acre, S. annuum og S. Telephium)! Bor-
øen pr. Tvedestrand!

S. anglicum Huds. Garten ved Ørlandet (if. Storm). Alm.

paa Øerne og Kysten i Dybvaag og ved Lyngør! Straalsundbugten
paa Kragerøen ved Fredriksstad (Ryan).

S. rupestre L. Sletter ved Laurkullen (if. Collett). Hurum:
Haardskifer østom Rødtangen! Mølen! Tjømø, Nøtterø! Kongsberg
(E. Poulsson).

Sempervivum tectorum L. Dybvaag: Nordmandsvik! Tjømø:
Ildverket (Brunchorst), Bukkeli! Nøtterø: Movik! Akersøen pr.
Jarlsberg (Wille).

Saxifraga stellaris L. 3 comosa Wahlenb. Vefsen: Susenfjeld
i Susendal paa Toppen omtr. 4000” o. H. (S. Thorkelson).

S. hieraciifolia W. K. Gokkerdalen paa Foden af Lauvhø,
saavidt vides dens Vestgrændse (Barth „Knudshø“).

— S. oppositifolia L. Ekenesuren ved Flekkefjord, Eidsfjord "3
Lister (Fridtz).

S. cespitosa L. Ved Varden paa Heimdalshø 6000” o. H. ai.
Barth ,Knudshø*).

Ribes nigrum L. I Krat under Fredrikssten!

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I. 17

Thalictrum minus L. Raus! Tjømø paa Sydodden (if. Brun-
chorst).

Anemone ranunculoides L. Toten: nær Lenaelven, Bakke,
| Evenrud (H. C. Kinck).
| ^ Pulsatilla pratensis Mill. Paa Sand i Mængde paa Vasserland
| og Brøsseland ved Tjømø samt ved Valle!

P. vernalis Mill. $ glaberrima E. Poulsson in sched. I alle
Dele (selv Griffelen) glat. Ved Hoskerelv paa Veien fra Sikkils-
| dalsvand til Gjendesheim (E. Poulsson).

Myosurus minimus L. Hankø! Risholmen i Onsø! Vasserland!

Ranunculus aconitifolius L. Heddestøl i Oustad i Sætersdal
(Fridtz). Veblungsnes ned til Seen! Eikesdalen ned til Vandet
14200" 6-1

R. hyperboreus Rottb. Dovre: Knutshø omtr. 5000° o. H. i
Lavbeltet øverst ved Sprenbækken næsten ved Vandskillet !

R. mivalis L. Vefsen: Susenfjeld og Sletfjeld i Susendalen
(S. Thorkelson). -

R. bulbosus L. Risør: paa sandige Strandenge paa østre Risø
og Lekerø! Fredrikssten!

R. acer L. 3 Steveni Lange. Søndmøre: Borgund, Roald paa
Vikerøen!

R. sceleratus L. Jæderen! Mandal (Fridtz).

Trollius europæus L. Lærdal ved Veien lidt ovenfor Blaa-
flaten (if. E. Poulsson).

Aquilegia vulgaris L. LA: i Mængde vildt. i Skoven
(Storm in litt.)

Aconitum septentrionale Koell. Eikesdalen ned til og ved Van-
det! I Sundalen til nedenfor Storfale! Stadsbygden! Sæterlandet
ved Oieren!

Berberis vulgaris L. Vang paa Hedemarken (if. Bryhn). Mø-
len pr. Horten! Risør!

Chelidonium majus L. Morkedal i søndre Undal (Fridtz).
Glaucium luteum Scop. Gjeløen ved Kasekilden (if. Frk. 8.

Møller).
Vid.-Selsk, Forh, 1882, No, 1, à UI

|

18 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

Papaver nudicaule L. I Drivdalen ogsaa paa Sand- og Grus-
strandene og paa Øerne i selve Elven!

P. Rhoeas L. Porsgrund i en Ager (Dyring) Farsund paa
Ballast, Mandal (Fridtz).

P. dubium L. Ringerike: Vaker (Varloe). Porsgrund: Fred-

mnes (Dyring). Mandal (Fridtz).

Corydalis pumila Host. Meget almindelig i Skjærgaarden fra
Hvaløerne og langs Onse, Raus i Mængde under Enerbuske og
andet Krat (Ryan). Berg i Jarlsberg, Ringshaug pr. Vallo (C. Hol-
terman).

Fumaria muralis Sonder. Mandal fl. St.; Hartmark; Lister:
Hassel og Listeid; Spind: Havik; Flekkefjord: Hiterø; Christians-
sand; overalt i Agre (Fridtz). Sundalen: Flatvad '/, Mil nedenfor
Storfale i en Havreager omtr. 62° 35° (if. F. Ahlberg).

Nasturtium silvestre R. Br. Mandal ved Elvmundingen (Fridtz).

Turritis glabra L. Borgen pr. Tvedestrand! Risør! Mandal
(Fridtz). Nordgrændse: Kaafjord omtr. 70" (aldeles vild, S. Thor-
kelson). |

Arabis hirsuta Scop. Indre Søvde i Rødve paa Kalk, ligesaa
paa Vogsø i Sandø i Søndmøre! Farsund (Fridtz).

A. hirsuta B glaberrima L. Mølen pr. Horten paa Urberg:
Vasserland pr. Tjømø!

A. petrea Lam. «. Nordangsdalen i Søndmøre!

Cardamine impatiens L. Bastø ved Horten (med Kronblade)!
Søstrene pr. Fredriksstad (if. Ryan). Rauø! Stokkerelven i Bærum
(if. Dyring).

C. hirsuta L. a silvatica Aschs. Raus (E. Poulsson). Tvede-
strand (S. Lund). Christianssand (Fridtz). Bøgevold pr. Alvær-
strømmen! Opdal: Hokker (Wille). Aalen: nedenfor Hammer-
knippen (Oxaal) Kolvereid: Præstegaarden og Oplø (Thorkelson).

C. hirsuta L. B multicaulis Aschs. Bastø og mindre typisk |
paa Mølen ved Horten! Kragerøen ved Fredriksstad (ikke typisk,
E. Poulsson). Bakke ved Tvedestrand paa tørre Steder, blom-

. Strende sidst i April og først i Mai (S. Lund). Male ved Grim-
. stad (C. Tråen). |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I. 19

Dentaria bulbifera L. Mølen pr. Horten! Holmestrand (Hamil-

ton) Onsg: Havikkollen! Torgauten (Ryan). Tjømø: Præstegaar-
den! Nøtterø (if. Brunchorst). Risør: østre Risø og Rød!
1 Berteroa incana DC. Valders (Printz). Laurvik paa Gaderne!
- Tjørsvaag ved Flekkefjord (Fridtz). Indfort.
Alyssum calycinum L. Dale i Onsø (Ryan).
Draba alpina L. Vefsen: Daningsfjeld i Susendalen (S. Thor-
| | kelson).
i D. nivalis Liljebl. Vasendlifjeld ved Helinstrand paa Toppen
(Printz).
D. lactea Adams. Vasendlifjeld ved Helinstrand paa Toppen
| (Printz).
| D. hirta L. Jæderen: Hane, temmelig bredbladet, forøvrigt
|

mest lig $ laxa (Bryhn).

| D. incana L. Hamar (if. Bryhn). I Mængde paa enkelte af
Holmerne udenfor Grimstad, f. Ex. Malgen, Ryvingen (C. Tråen).
Lister (Fridtz).

D. nemorosa L. a leiocarpa og 8 hebecarpa Lindbl. Begge For-
mer ere meget hyppige ved Kongsberg (E. Poulsson).

D. verna L. Frosten!

Cochlearia. anglica L. Ørstenvik i Søndmøre!

C. danica Tjømø: Treidene! Store Torungen ved Arendal (S.
Lund).

Thlaspi alpestre L. Fr. Herb. norm. fasc. VII n. 22. Chri-
pee ét Exemplar paa en Ager ved Mærradalen */, 79! Eker:
„i tusindvis paa kunstige og naturlige Enge og opover udyrkede
t akker i Selskab med Fragaria collina og alle de andre, som her
charakterisere Lerskiferbakkerne, fra først af vel indfgrt^ (Bryhn
E
' Hutchinsia petræa R. Br. Fr. Herb. norm. fasc. IV n. 36.
"Tem. alm., helst under Enerkrat, paa Kysten og i Skjærene ved
"Onsø omtr. 59° 10°; Akerøen i Hvalgerne (Ryan). Ny for Norges
Flora. |
| Teesdalia nudicaulis R. Br. Fredriksstad paa Ballast (Ryan).
Cakile maritima Scop. Ved Rabæk i Rygge 160° nn |

1

3
1
y
à
3
3
|

20 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

Hesperis matronalis L. Hurum! Sandø i Dybvaag:

Alliaria officinalis Andrz. Kragerøen ved Fredriksstad: Enhus
(Ryan). Tjømø: Hougsjordet (Kaalaas).

Erysimum hieraciifolium L. Lyngør!

Braya alpina Sternb. & Hppe. Vefsen: Ravatn i Bjønaadalen,
dens hidtil kjendte sydligste Grændse i Norge (S. Thorkelson). `

Camelina silvestris Wallr. Ugland i Torrisdal, Oddernes (Fridtz).
Jæderen: Malde (Bryhn).

Lepidium Draba L. Fr. Herb. norm. fasc. VI. n. 22. I Kan-
ten af en Potetager nær Stranden paa Askerøen ved Lyngør i
Mængde omtr. 58° 35°! Ny for Norge.

L. ruderale L. Kvinesdal: Fedde (Fridtz).

L. campestre R. Br. Sannesund pr. Sarpsborg (Ryan). Grim
ved Christianssand, Mandal (Fridtz).

Brassica asperifolia Lam. a. campestris (L.). Vikerø ved Aalesund:

Diplotaxis muralis DC. Mandal (Fridtz).

D. tenuifolia DC. Mandal (Fridtz). Stavanger (Bryhn).

Crambe maritima L. Raus i Onsø! Sandø ved Færder (Brun-
chorst).

Bunias orientalis L. Lyngør!

Reseda lutea L. Fredrikshald paa Ballast (S. Henrichsen).

R. luteola L. Fredrikshald (S. Henrichsen) og Mandal (Fridtz).

Nuphar intermedium Ledeb. Fedje (sydom Sognesgen)!

Drosera intermedia Hayne. Stokke pr. Tønsberg!

Parnassia palustris L. Ved Kongsvold paa Dovre paa tørre
Berge!

Viola collina Bess. Porsgrund (Dyring). :

V. umbrosa Fr. Eker: Fiskumvand! Hamar, Ringsaker, Gaus-
dal (if. Bryhn). |

V. mirabilis L. Bjørkimillo ved Eikesdalsvand!

V. arenaria DC. Læsje: Sjungsæter omtr. 3000 o. H. (Lindeb.)

Bryonia alba L. Sv. Bot. tab. 105. Christiania: Mellemtgien |
forvildet (Kr. Hjorth).

Herniaria glabra L. Tønsberg (Fridtz). Fra Vallø propisi |
langs Stranden op til Karlsviken! | | 1

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. I. 21

t Lepigonum rubrum Fr. Jonsknuten op til 2000” o. H. (Pouls-
P son). Kvinesdal: Øie (Fridtz).

1 L. caninum Leffl. Hafslund pr. Sarpsborg ved en Saltkilde
d omtr. 30° 0. H.!

1 L. marinum Wahlb. Jæderen: Sole, Tjore (Bryhn).

Spergula arvensis L. y maxima Whe. Vardal (Hole).

S. vernalis Willd. Høland: Hougen! Fredriksstad! Sanderød
3 ved Iddefjord! Moss! Onsø: Risholmen, Hankø! Tjømø (Kaalaas).
1 Sagina stricta Fr. Onsø: Fjeldskilen (Ryan). Mandal: Skougs-
| fjord (Fridtz). Lushavn paa Lister (Fridtz). Farsund (if. Fridtz).
- Jæderen: Haar! Sole (Bryhn).

3 S. saxatilis Wimm. Osterøen ved Bergen omtr. 2300' o. H.
(Kaalaas).

E S. subulata Wimm. Kragerøen ved Fredriksstad (E. Poulsson).
1 Hankø! Vasserland (Kaalaas), østre Busten (Brunchorst) og Tjømø!
| Fedje sydom Sognesøen! Bremanger: Kalvaag!

= Alsine stricta Wahlenb. Foldalen: Ryhaugen og Kjpknangen!
4 FOpdal: under Vaataauren 12—1500° o. H.!

Moehringia trinervia Clairv. Halsaa pr. Mandal, Liknes i Kvi-

E nesdal, Hiterø ved Flekkefjord (Fridtz). Sogn: alm. langs Esse-
> fjordens Nordside i Balestrand, paa Tendingen til 800° o. H. (H.
4 Sverdrup). Bjorkimillo ved Eikesdalsvand!

4 Arenaria serpyllifolia L. Svatsum: Sundstegaarden (Norman).

og Vogsø i Sandø paa Kalk, Roald paa Vikerø paa Sand!

Kysten i Eide Sogn ved Grimstad (C. Tråen). Fridtz har seet
| Exemplarer, som angaves at være samlede ved Farsund og paa
Hiterø ved Flekkefjord.
S. palustris Retz. x. Skjeberg (E. Poulsson). B Dilleniana
(Moench). . Hamar (if. Bryhn).

S. borealis Big. Ringsaker 1500' o. H. (if. Bryhn).

- Lister (Fridtz).
C. trigynum Vill. Ringsaker 1500° o. H. (if. Bryhn).

E.
Ec
28

Farsund, Lister (if. Fridtz). Jæderen! Søndmøre: Søvde i Rodve

Stellaria holostea L. I stor Mængde paa et Par Steder ved :

S. crassifolia Ehrh. Vikerø ved Aalesund paa Roaldsanden!

L

22 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

C. arvense L. Christianssand: Kleppene (Fridtz).

C. viscosum L. Stavanger!

C. tetrandrum Curt. Tem. alm. paa Misingen, Søstrene og
Akerøen udenfor Fredriksstad, Rauø i Onsø (Ryan).

Silene nutans L. Hjorteland i Halsaa pr. Mandal (Fridtz).

S. rupestris L. Hurum: paa Kalk østom Rødtangen!

Melandrium noctiflorum Fr. Christianssand (Fridtz).

Vahlbergella apetala Fr. Vadsø (Deinboll if. Hartman). Op-
dal: Vaataauren 1500” o. H.!
^ Saponaria officinalis L. Holmestrand (if. Poulsson). Flekke-
fjord og Mandal (Fridtz).

Malva moschata L. Kongsberg (if. Poulsson). Horten (Wille).

M. silvestris L. Lillesand (Schübeler). Tvedestrand baade
ved Byen og paa Borøen (S. Lund).

M. vulgaris Trag. Laurvik! Fredriksstad (Ryan) Fredriks-
hald (Wille). Vestre Risø ved Lyngør!

M. crispa L. Kongsberg (if. Poulsson).

Hypericum montanum L. Brække ved Iddefjorden! Tvede-
strand (S. Lund). Farsund: Selegrod; Flekkefjord: Hiterø, Grise-
fjord (Fridtz).

H. hirsutum L. Bjørkimillo ved Eikesdalsvand! Lekø: Selje-
sæt (S. Thorkelson)!

Elatine Alsinastrum L. Fr. Herb. norm. fasc. XIII. n. 55.
Studsdalskjern ved Kragerø omtr. 100° o. H. (Ingeniør E. Elling-
sen) Ny for den skandinaviske Halvø.

E. Hydropiper L. Fredrikshald (Frk. S. Møller), ved Eske-
viken (Ryan). Aasgaardsstranden og mange andre Steder ved Fred-
riksstad, Skaarekilen i Skuteelven i Onsø (Ryan). Christianssand:

Otteraaen i Oddernes (Fridtz).
| E. triandra Schk. Christiania: Østensøvand (Moe). Onsø:
Skaarekilen i Skuteelven; Aasgaardsstranden og mange andre Ste-
der ved Fredriksstad (Ryan).

E. hexandra DC. Onss: Skaarekilen i Skuteelven; Fredriks-
stad: Aasgaardsstranden (Ryan). Otteraaen i Oddernes; Gylands-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I. 23

— elv i Fedde i Kvinesdal; Aasen paa Lister (Fridtz). I Kvislan, en
= Arm af Mandalselven (Wittrock).

3 Myricaria germanica Desf. er i Foldalen ikke knyttet udeluk-
1 kende til Elvbredderne, men findes (om end sjelden) ogsaa tem-
: melig langt fra Elven paa Grus og Sand! Kolvereid: Opløfjord
(8. Thorkelson).

Polygala amara L. Eker! É

Rhamnus cathartica L. Risør!

| Euphorbia Esula L. Hvaløerne (if. Lindeberg). Øvre Lyse-
3 sloren i Sørkedalen ved Christiania ved en Veikant (Seminarist
- Karlsen).

; E. Peplus L. Brevik (Dyring).

1 Mercurialis perennis L. Raus i Onsø, hvor den varierer glat
E og dunhaaret! Alm. paa Tjømø og de omliggende Ver, saasom
E Vasserland, Brøsseland og Sandø! Nøtterø f. Ex. ved Vrængen!
1 M. annua L. Fredriksstad paa Ballast (Ryan). Christians-
- sand (Fridtz). :

Geranium sanguineum L. Jondalen ved Kongsberg omtrent
- 1000’ o. H. (Poulsson).

G. pratense L. Stadsbygden, Frosten paa Stranden! Risør!

1 G. silvaticum L. Christianssand hist og her, paa sine Steder
- endog i store Masser; Lister: Listeid (Fridtz).

1 G. lucidum L. Rauø i Onsø! Mølen pr. Horten! Risør og
E Lyngør paa Lekerø, Lyngø, Askerø, ved Vinsterstø i Dybvaag, og
3 paa Borøen ved Tvedestrand!

i G. molle L. Grimstad: Haagen (C. Tråen). Kragerø: Val-
berg (E. Ellingsen).

G. bohemicum L. Bamble (Wille).

G. columbinum L. Flekkefjord: Tjørsvaag (Fridtz). Nord-
grændse i Hammer pr. Bergen: Mundalsberget omtr. 60° 30' (Kaalaas)
-~ Erodium cicutarium L. Lesjeskogen: Enebo og Kvam i Agre
- 2500 o. H. (if. Lindeberg).

i Radiola linoides Roth. Alm. paa Lister paa Sand og paa -/
Myrer; Sande og Høgsfjord ved Mandal; Rørtjern ved Farsund -

24 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

Epilobium alpinum L. Bærum: Uren under Ramsaas (Dying.
E. roseum Schreb. Kongsberg (if. Poulsson).

E. chordorhizum Fr. (= E. virgatum Fr) Bergen paa Flgi-

fjeldets nedre Afsatser (Elgenstjerna if. Hartm. Fl. ed. 11 p. 264).
E. lineare Mühlenb. Nordre Aurdal: nordre Lien! Dovre:

Knutshø i Vidiebeltet; Ryhaugen i Foldalen!
Oenothera biennis L. Bastø ved Horten (Cand. real. F. Hjorth).
Soner (if. Schübeler) Vasserland ved Tjømø fl. Steder paa kun-

stige Enge! Tjømø (if. Brunchorst). Tvedestrand i Agre (S. Lund).

Circea intermedia Ehrh. Hiterø ved Flekkefjord (Fridtz).

Peplis Portula L. Stray ved Christianssand; Lister: Rørtjern

ved Lushavn (Fridtz).

Sorbus fennica Ehrh. Aagaardsli i Sørkednlvå ved Christi-

ania! Lekø Præstegaard (Thorkelson). :
Cotoneaster vulgaris Lindl. Graauren i Sundalen!
C. nigra Wahlb. Hurum: paa Silur østom Rødtangen!

Sanguisorba officinalis L. Lunde, Kjørefjord fl. St. (Fridtz). -
Anm. Poterium sp. Holt Præstegaard ved Tvedestrand (meddelt af Cand. A.

Andersen 1878, samlet af en Skolegut, ét Exemplar),

Agrimonia Eupatoria L. Sereno paa Kragerøen ved Fred-

riksstad! Hanke!
Rosa rubiginosa L. Slaattenes i Bamble (Fridtz).

R. canina L. e dumetorum Koch. Sogn: Amble (Jørgensen). |

R. villosa L. 3 glabrata Fr. Hamar, Faaberg (if. Bryhn).

R. einnamomea L. Fl. St. i Smaalenene, f. Ex. ved Iddefjor:
den! Onsø! Moss! og Thrøgstad (C. Sommerfelt). Paalsbufjorden
2300—2400' o. H. (Prof. Waage). Risør fl. St. baade paa Øerne -

og Fastlandet! Løvik ved Flekkefjord (Fridtz). Frosten! Vefsen
Susendalen 1000—1200* o. H. (Thorkelson).

Rubus arcticus L. Vefsen: Mikkeljord i Susendal 1000* o. H.
(sjelden modnende, S. Thorkelson).

Dryas octopetala L. Haus n. f. Bergen: Borgesæter nær Brut
viksnipen 2300° o. H. paa Skifer (Kaalaas). Lekg i Havets Nivea!
(Thorkelson).

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORH. 1882. No. I. 25

Sibbaldia procumbens L. Ringsaker 1000—1500' o. H. (if.
Bryhn).

Geum rivale L. Hardangervidden: Dimmedalsvand 4000' o. H.
(Wille).

G. intermedium Ehrh. Mølen pr. Horten! Holmestrand! Rauø
(E. Poulsson). Vasserland pr. Tjømø! Risø ved Lyngør (med G.
rivale og urbanum, alle blomstrende samtidig)!

Potentilla norvegica L. Frosten!

P. argentea L. Hammer pr. Bergen (Kaalaas). Eikesdalen!

Fragaria collina Ehrh. Raus paa Porphyr! Vallø!

Spirea Filipendula L. Bastø ved Horten!

Prunus avium L. Aalefjær i Tvet, tem. mange Steder vildt
ved Christianssand, især i Urer (Fridtz).- Mindalen ved Risør!
Langø ved Holmestrand! Syverstad i Asker!

Medicago sativa L. Brevik (Dyring).

Melilotus alba Lam. Fredriksværn (Seminarist Knudsen). Vestre
Risø ved Lyngør!

M. arvensis Wallr. Mandal paa Ballast (Fridtz).

Trifolium procumbens (L.) Sm. Dybvaag: Nordmandsvik, Skib-
vik! Borgen pr. Tvedestrand! Askerø ved Lyngør! Flekkefjord:
Hiterø i Urer (Fridtz). Jæderen: Sande !

T. minus Sm. Dybvaag: Nordmandsvik, Skibvik, Nordgrændse
østenfjelds! Borøen pr. Tvedestrand! Homsvik i Halsaa pr. Man-
dal; Grisefjord ved Flekkefjord; Christianssand tem. alm. (Fridtz).
Bergen paa kunstig Eng (Greve).

T. fragiferum L. Neset ved Bundefjorden (Bryhn). Horten
(Wille).

T. arvense L. Malmø ved Mandal paa Sand (Fridtz).
| T. pratense L. Dovre: ét Exemplar ved det høieste af den
= gamle Vei over Jerkinshø 4000' o. H.!
3 Lotus uliginosus Schk. Grøtten i Romsdalen (if. Explr. fra
. Lindblom if. Hartm. Fl. ed. 11 p. 306). | |

Astragalus alpinus L. Ringsaker: Nøkleaas 2500’ o. H. (if.
Bryhn). E

i

26 BIDR. T. KUNDSKABEN OM KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE.

A. oroboides Hornem. Vefsen: Sletfjeld i Susendal (S. Thor- -
kelson).
Phaca frigida L. Ryhaugen i Foldalen nede ved Elven!

Oxytropis lapponica Gaud. Hardangervidden: Grananuten,
Sydgrændse hos os (Wille). Ned til Elven ved Ryhaugen i Fol-
dalen! Vefsen: Daningsfjeldet i Susendal (S. Thorkelson).

Orobus vernus L. Torgauten i Onsø (Ryan). Bjørkimillo ved
Eikesdalsvand! Stadsbygden! Lekø: Seljesæt (Thorkelson).

O. tuberosus L. Skare pr. Alværstrømmen! Larsnes, Vogsø i
. Sandø! Nordgrendse: Lekø Præstegaard i Lyngmark faa Fod over
Havet i Mængde 65° 5—10' (S. Thorkelson).

O. niger L. Hiterø ved Flekkefjord (Fridtz). Søndmøre:
indre Søvde i Rødve paa Kalk! Bjørkimillo ved Eikesdalsvand!

Lathyrus maritimus Fr. Onsø (if. Ryan). Vallø ved Møllen
(Brunchorst)! Lister: Huseby og Kviljo (Fridtz).

L. palustris L. Sønstegaarden paa Vasserland ved Tjømø!

L. silvestris L. Jondalen pr. Kongsberg 1300” o. H. (if. Pouls-
son) Flekkefjord: Hiterø (Fridtz). Haus pr. Bergen i stor
Mængde paa et brat Fjeld (if. Kaalaas).

Vicia Orobus DC. Kjorefjord; Hiterø ved Flekkefjord (Fridtz).
Stjernerøerne: Bergøen! Nordgrændse i Søndmøre: indre Søvde i
Rødve paa Gneis og paa torvdækte Kalkberge, omtr. 62% 10—15"

V. villosa Roth. Christianssand: Kleppene mellem Sten ved
et Gjerde kun to Explr, stærkt haarede (Fridtz). En glattere
Form ved Arendal; denne ligner aldeles Exsikkatet i Fr. Herb.
norm. og voxte paa et Fjeld i Byen (Fridtz).

V. lathyroides L. Malmø ved Mandal paa en tør Mark (Fridtz).

Ervum hirsutum L. Lister (if. Fridtz). Jæderen: Malde (Bryhn).

Coronilla Emerus L. Kragerø: i Mængde paa Valberg (E.
Ellingsen).

Oversigt over de i Nedenæs amt bemærkede
Lepidoptera.
Af
J. Sparre Schneider.
(Fremlagt i Mødet den 3die Februar 1882),

Allerede for mere end 5 år tilbage, førend min virkekreds
- henlagdes til det høie nord, påbegyndtes udkastet til neden-
stående oversigt, hvori jeg har nedlagt den endnu ikke udnyttede
rest af lepidopterologiske erfaringer fra en Sårig samlervirksomhed
3 søndenfjelds, som neppe nogensinde vil blive gjenoptaget, eftersom
- omstændighederne har ladet mine kræfter beslaglegges af andre
zoologiske interesser.

Oprigtig talt har affattelsen af denne opsats kostet mig mere
arbeide, end nogen selv med den bedste villie vil kunne spore i
- den, mere møie, end en simpel navnefortegnelse med oplysende
> anmærkninger skulde synes at kræve; men så håber jeg også til
gjengjæld, at angivelserne skal befindes at være nøiagtige og be-
- stemmelserne pålidelige, så der ikke senere skal behøves sær-
«deles mange rettelser og forbedringer, noget som forøvrigt er
næsten uundgåeligt ved et arbeide af denne natur. Dette heldige
resultat skylder jeg for en stor del den trofaste bistand, som min
ven kand. Schøyen nu som altid har ydet mig ved sigtelsen af
alle de vanskeligere sager, støttet af hans righoldige og velord-
nede samlinger, de største og fuldstændigste, som haves hertillands.
Forøvrigt tror jeg, at denne oversigt tør gjøre krav € at be-
Vid.-Selsk, Forh, 1882. No, 2,

2 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

tragtes som noget mere, end den ved første øiekast skulde synes
at præsentere: en ret og slet navnefortegnelse; meget mere har
jeg i den nedlagt størstedelen af de erfaringer, som jeg angaa-
ende de deri optagne arter har høstet paa biologiens omraade
sønden- og nordenfjelds, en side af sagen, som vore entomologiske
arbeider hidtil på langt nær har kunnet ofre det tilbørlige hensyn,
naturligt nok, da vi har havt saa fuldt op at'gjøre med at frem-
drage de skatte i faunistisk retning, som endnu kan hæves på
snart sagt hver fodsbred af vort fædreneland. Ligeledes har jeg
søgt at påvise de forskjelligheder, som Lepidopterne fra Nedenæs
maatte frembyde sammenlignet med de samme arter under andre
bredder, såvidt et tarveligt materiale fra Tyskland og Frankrige
dertil har givet anledning; sådanne sammenligninger har tidligere
af forskjellige forfattere været anstillede mellem Dovres og den
arktiske regions former vis å vis Syd- og Mellem-Europa; her har
jeg forsøgt det samme med det sydlige Norges arter, som selv-
følgelig ikke på langt nær kan opvise så store forskjelligheder
- grundede i klimat og vegetationsforholde, men dog for ikke få
arters vedkommende betydelige nok til at gjøre sig bemærkelige.

Ved de fleste arter har jeg søgt at samle de væsentligste
angivelser over larverne og deres næringsplanter og sammenstillet
dem med de iagttagelser, som haves fra vort eget land; uheldig-
vis er disse sidste såre sparsomme, men de vil dog i mange til-
fælde tjene til at modificere de ofte diktatorisk exklusive an-
- givelser fra andre lande. Hvad Rhopalocererne angår, er larve-
stadiet kun undtagelsesvis berørt, da vi for denne afdelings ved-
kommende besidder lidet eller intet stof tjenligt til komparative
studier høstet på norsk område.

Der er et overordentlig interessant og vigtigt spørgsmål, som
imidlertid først i en forholdsvis fjern fremtid vil kunne veies med
nogen betydeligere fordel, når ikke alene vort eget land, men hele
den palæarktiske zone i faunistisk henseende er bleven nogen-
lunde udredet: det er spørgsmålet om arternes indvandringer 08
udbredelsesretning efter glacialtidens ophør. Det har imidlertid

længe stået for mig, som om man af det allerede forhåndenværende

EEG e ge TN Ma a RES RS A NS nt A dez NM
UUTE PEU ai u aS Di T

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 3

materiale mátte kunne udlede om just ikke noget i alle retninger
tilfredsstillende resultat, så dog en del slutninger, som måtte være
en diskussjon værd; jeg føler mig dog denne opgave så aldeles
underlegen, at jeg kun har vovet at fremkomme med en ganske
svag antydning i den her nævnte retning ved nedenfor at give en
tabellarisk sammenstilling af Rhopalocera og Sphinges på 5 om-
trent under samme bredde, men under forskjellig længde belig-
gende punkter, nemlig St. Petersburg, Stockholm, Kristiania, Næs
Værk og Bergen. Disse 2 ordener er valgte som sammenlignings-
momenter, da de på alle 5 steder må antages at være noget nær
udtømmende undersøgte. Forøvrigt må listen tale for sig selv,
jeg skal kun gjøre opmærksom på Bergens store fattigdom på
arter, dens 3 Sphinges og 21 af de 24 Rhopalocera forekommer

overalt; enestående er forekomsten af Satyrus alcyone. St. Pe-

tersburgs store forsprang (angivelsen taget fra ,Horæ societ. en-
tomol. Rossicæ*) er delvis fremkommen derved, at det hele gou-
vernement er deri indbefattet; taget i samme udstrækning vilde
Kristiania have frembudt flere interessante arter, som Argynnis
frigga, aphirape og Oeneis jutta, der alle 3 forekommer på Hov-
landsfjeld i Modum få mil fra hovedstaden.

Når undtages Kristianiadalen, tror jeg ikke, nogen anden trakt
i vort land vil være bedre kjendt i lepidopterologisk henseende —
end Nedenæs, som det her nu vil blive fremstillet; herved tænkes
kun på Macrolepidoptera; af Microlepidoptera indeholder forteg-
nelsen altfor lidet, til at man deraf kan gjøre sig noget synderligt
begreb om denne gruppe i faunistisk henseende; af de sædvanlige
årsager blev disse skrøbelige småvæsener, navnlig i tidligere år,
lidet påagtede, vi skal derfor her ganske forbigå dem, kun nævne
de 3 for faunaen nye arter, som her får norsk borgerret: Teras
roscidana Hb., Steganoptycha signatana Dgl. og Dichrorampha acu-
minatana Zell.

De 319 Macrolepidoptera (55 Rhopalocera, 18 Sphinges, 46
Bombyces, 115 Noctuæ og 85 Geometre) repræsenterer mere end

E halvparten af alle kjendte norske arter, og alle er de pá nogle få
. undtagelser nær observerede på et meget andakınakaf: omräde,

4 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

der ikke omfatter mere end omkring 2 kvadratkilometer: de nær-
meste omgivelser omkring Næs jernværk, der imidlertid ved sit
kuperede terræn frembyder sämange afvexlinger af parker og
haver, dyrket og udyrket engmark, barskov og løvskov med større
og mindre myrstrækninger af forskjellig beskaffenhed, at formernes
store mangfoldighed bliver let forklarlig; forøvrigt vil de omhand-
lede lokaliteter nedenfor blive nærmere omtalte. Trakten må vel
kunne siges at være så godt afsøgt, at udtalelser over faunaens
karakter må kunne tillægges nogen betydning; herom skal jeg dog,
for ikke at blive altfor vidtløftig, indskrænke mig til nogle almin-
delige bemærkninger uden at gå ind på nogen nøiere drøftelse.
Nedenæs-faunaen frembyder, af en norsk lokalfauna at være,
et sjelden ublandet sydligt præg; de mange arktisk-alpine og sub-
alpine former, som f. ex. optræder ved Kristiania og Bergen,
findes her meget sparsomt; de vigtigste tør være Hepiol. velleda,
Mamestra glauca, Agrotis grisescens og Anarta cordigera. Føl-
gende arter er endnu ikke bemærkede udenfor det indskrænkede
territorium, hvis fauna her er behandlet: Vanessa polychloros,
Acronycta cuspis, Amphipyra perflua, Orthosia helvola og Leucania
lithargyrea, hvortil endnu kommer 5 arter, som her for første
gang opføres som norske: Psyche graslinella, Dichonia aprilina,
Cucullia lactuee, Boarmia abietaria og Eupithecia scabiosata. Af
andre mere fremtrædende arter fortjener at fremhæves: Limenitis
populi, Argynnis ino, Satyrus alcyone, Lycæna cyllarus, Hesperia
lineola, Aglia tau, Thyatira batis, Acronycta menyanthidis, Neuronil
cespitis, Sarrothripa undulana var. degenerana, Rhyparia melanarid,
Cidaria teniata, C. blomeri og Eupithecia subfulvata, ikke 50M |
specielle sjeldenheder, men fordi de i Nedenæs forekommer mindre |
sparsomt end ellers hertillands, enkelte af dem tildels temmelig
hyppigt. |
Det ligger i sagens natur, at senere undersøgelser vil kunné
fremdrage endnu en hel del former, som det ikke har lykkedes
mig at påvise, navnlig vilde man under et ophold her i Mai 08
Juni og fra September af udover høsten uden tvivl kunne finde |
mange arter, som høist sandsynligt må forekomme her, hoved- -

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 5

sagelig af Geometræ; især tror jeg, at en omhyggelig afsøgen af

myrerne og de høiere åsrygge længere op i landet vilde yde en

1 betydelig kontingent. Som det entomologiske studium imidlertid

for tiden er situeret hos os, tor det vare længe, før den omhand-
lede trakt vil blive gjenstand for fornyede undersøgelser, hvorfor
jeg ikke har villet længere udsætte med offentliggjørelsen af de

— allerede vundne resultater.

Såfremt dette arbeide skulde have været bygget udelukkende
på egne undersøgelser, vilde det fået et tarveligt udfald og iagt-
tagelserne forblevne lidet fyldige; det gunstige resultat skyldes
for en stor del de nedenfor nævnte herrer, hvis entomologiske
erfaringer i høi grad har støttet mine egne undersøgelser, og
hvem jeg skylder stor tak for den imødekommenhed, hvormed de
har givet mig adgang til at udnytte deres samlinger i det ento-
mologiske studiums interesser. I første række står hr. jernværks-
eier N. Aall senr., som foruden en righoldig skandinavisk orni-
thologisk samling, enestående i sit slags, også er i besiddelse af
betydelige entomologiske samlinger, hovedsaglig af Coleoptera; af
Lepidoptera forefindes kun Macro-Lep., især Noctuæ og Bombyces,
alle fra omegnen af Næs Værk, en stor del i klækkede og vel
vedligeholdte exemplarer; desuden har jeg modtaget værdifulde
bidrag fra hr. forstkandidat N. Aall, Grosserer J. Aall (nu bosat
i Kristianssand), kand. real. G. Halvorsen og lærer 0. S. Hal-
vorsen, som alle ligeledes har samlet Lepidoptera omkring Næs,
hvor også jeg har gjort størsteparten af mine iagttagelser. Mine
egne undersøgelser falder i årene 1872—73, 75—76, de 2 sidste
gange med offentlig understøttelse, og har omfattet tiden mellem
22de Juni og 5te September. 1873 var uden tvivl det for sommer-

3 fugle gunstigste år; desværre ødelagde den regnfulde August en

stor del af de i stort antal indsamlede larver, hvoriblandt var
mange sjeldne arter, som Acronycta almi, cuspis, leporina; August
1876 var derimod altfor tør; forøvrigt er man på disse kanter for-
holdsvis lidet udsat for de store ulemper, som det stærkt vex- _
lende veirligt lægger i veien for entomologen i aes su

vesten- og nordenfjelds,

6 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Tilslut skal i korthed omtales beskaffenheden af de under-
søgte lokaliteter.

Næs Jernværk ligger i Holts præstegjæld i Nedenæs amt under
58" 38° n. br. og 26° 31° ø. L, omkring 6 kilometer fra Tvede-
strand; høiden over havet er ifølge amtskartet ikke mere end
140 fod. Næsdalen er et åbent dalføre, omgivet på alle kanter af
de for disse trakter karakteristiske skovbevoxede åser og koller,
som ikke når over nogle hundrede fods høide, men dog danner
en behagelig afvexling i det tiltrækkende landskab; navnlig fra
„Fagerlidknatten“, et par kilometer vestenfor Næs, har man en
særdeles vakker udsigt over den stærkt bebyggede og opdyrkede |
egn med de mange til værket hørende anlæg. Dalen gjennem-
strommes af „Storelven“, afløbet for flere større indsøer længere
oppe i landet, som ,Ubergvand* og det over 20 kil. lange ,Ve-
gårdsvand", bekjendt for sine mange (365) skovbevoksede øer 08
holmer, ligesom trakten i det hele taget er vel vandet og rig på
tjern og myrstrækninger, hvoraf navnlig den såkaldte ,Snøkjær-
myr* i skoven strax ovenfor Næs er en 'god fangstplads for de
sumpelskende Lepidoptera. Det hele distrikt hviler på grund-
fjeldet, gneis og magnetjernførende granitiske dannelser, ofte som
pegmatit, afvekslende med hornblendeskifere; forøvrigt er egnen
undersøgt og behandlet af professor Kjerulf og bergmester T.
Dahlli et arbeide over amtets betydelige jernmalmleier, der til-
lige er berømte for sine forekomster af en hel række sjeldne
mineralier; kvarts- og feldspatbrud findes i mængde, navnlig om-
kring Arendal.

Udstrakte skove af gran og furu optager det meste, ikke dyr-
kede terræn, men frembyder dog ikke den ensformighed som f.
ex. Østerdalens store skovbygder, da de er stærkt blandede med
løvskov, som navnlig i Næsdalen opnår en sjelden frodighed 08
giver landskabet sin væsentligste karakter. Eg, birk, asp og or
af betydelige dimensjoner udgjør hovedmassen af de vildtvoxende
træsorter, medens den velpleiede park og de mange smukke an-
læg og alléer er vel beplantede med lind, løn, hestekastanie 08
lærketræer samt en mængde fremmede trær og buskvæxter, der d

CHRISTIANIA VIDENSK. SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 7

yder en rig afvexling i vegetationen og selvfølgelig udøver en
indgribende indflydelse på insektfaunaen. Det er kun skade, at
klimatet ikke vil begunstige alle disse værdifulde akklimatisations-
forsøg i den forønskede udstrækning; thi trods den sydlige be-
liggenhed er nætterne usædvanlig kolde, hvori vasdraget og de
store barskoves nærhed uden tvivl er skyld, og valnødtræet, som
endnu ved Throndhjemsfjorden (Frosten) er et virkeligt træ, bliver
ved Næs lidet mere end en busk, og stort bedre går det ikke
bøgen, hvoraf enkelte exemplarer findes hist og her; Maisen når
yderst sjelden til modenhed, medens dette ved Kristiania hører
til regelen. Til gjengjæld kan man i de storartede drivhuse fryde
sig ved sydens blomsterpragt og beundre de vægtige drueklaser;
den der har været så heldig at se Kameliahuset i sit skjønneste
flor, vil neppe nogensinde glemme dette blandt de øvrige behage-
lige minder, man medtager fra et ophold hos den gjæstfrie familie,
der i flere menneskealdre har indehavt dette vakre herresæde.
Udenfor Næsdalen har jeg kun gjort få exkursjoner i amtet;
de indskrænker sig hovedsaglig til et par udflugter til Vegårs-
heien, en tur til Tromøen ved Arendal og et besøg på Hovdefjeld
i Aamlid, og heraf frembød kun det sidstnævnte sted nogle ento-
mologiske iagttagelser af speciel interesse som hovedflyveplads
for den sjeldne Satyrus aleyone, Hovdefjeld ligger omkring 20 kil.
i nordvest for Næs og når med sin øverste nøgne, kollede top
omtrent 1650” o. h.; man har herfra en vidstrakt udsigt over et
hav af barskov med en mængde blinkende vandspeil, afsluttet ind
over landet i blånende äsrygge; i sydost er horisonten fri, her
flyder havet og himmelen i et. Her opboldt jeg mig nogle timer
den 24de Juli 1875 og så min møie lønnet med 10 stykker af det
eftertragtede bytte; de øvrige fund var ikke af nogen større be-
tydning udenfor den, som stedets høie beliggenhed frembød; Sat.
semele var hidtil hos os kun bemærket i lavlandet. Endel Lepi-
doptera indsamledes også omkring skytterhuset ved Hovde 4de
Juli 1873; de findes alle nedenfor omtalte, forsåvidt jeg med sik-
kerhed har kunnet tyde mine notitser fra de dage, da min ento-

8 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

mologiske kundskab led af megen usikkerhed og endnu ingen
støtte havde fundet hverken i samlinger eller passende literatur.

Tromsø i Oktober 1881.

J. S. D.

Tabellarisk oversigt over Rhopalocera og Sphinges, fore-
kommende ved St. Petersburg, Stockholm, Kristiania,
Næs Værk og Bergen.

Rhopalocera.

St. Petersburg
59° 55°’ n. br.

Papilio machaon
Parnassius apollo

P. mnemosyne

Aporia cratægi .
Pieris brassice |.

P. rape

P. napi .

P. daplidice .
Anthocharis cardamines
Leucophasia sinapis
Colias palæno

C. hyale

Rhodocera rhamni .
Thecla betule .

Th. w. album .

Th. pruni .

Th. quercus

Th. rubi arr
Polyommatus virgaureæ
P. hippothoë .

P. phlæas .

+++++++++ HH HH HH HH HH TH

i $e pi beg
+ HV
+ bere o
+ sand SS >
ee ee jo
i++ +
+ lo + ++
+ ++ | -
Æ ala oce woes
+ lot dipl
Bebe ES
+ z Sm RR
+ ie eq
+ lo boire
kid ot bat
dub eben spem
Ekorn ot
dias aike de se
A idt im
+. Fo bel +

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. y

ge. cy rm PE ir 1 er | ho ^
Pa fas | gas | bes | ga
Rhopalocera. $; å | ERE | So | "E ER
Ria 16 e an Mia ES
: Lycena argus 4- — + EE +
— I. ægon + + de + Se
L. optilete. + + ES + —
L orion ie + + — 1 -
3 L. baton . + ee Brå — —
€ L. astrarche + lie + +. po
- L icarus + + d + | +
— L. eumedon i EM ie x» | soa
= L. amanda. + $$ FE di ús
3 L. bellargus + = = gem xi
— L. corydon ale ml = SE a
L. hylas + ae er JE åk
—. L. argiolus E" % je al TM
— L, minima. — + + av y
i L, semiargus . > he es + zu
E L. cyllarus zu + ie + NN
| L. alcon + ub 22. SP OMG
—… L. arion + + | uw iik
Nemeobius kem ms di Ps o ad S
—— Limenitis populi E E T | 4 ci
_ Vanessa levana + ee AER | = 3
V. c-album + + Æg
V. polychloros Je | # e l €
V. xanthomelas . de ne o ae +
V. l-album . + Bo Rues | å
V. urtice . de E de | +
4 s. + + — eee
V. antiopa . $ J då | À
V. atalanta ET «å TS | +
V. cardui + tu k Gu
Melitea maturna tob gm dd e

10 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Rhopalocera.

St. Petersburg
599 55° n. br.
489 g, I;
Stockholm
599 22’ n, br.
35° 43' ø. 1.
Kristiania
59° 55" n, br.
989? 94° à. E
Næs Værk
580 38’ n. br.
20" 294 a. L

Melitea aurinia .
M. cinzia .

M. dictynna .

M. athalia . 3
Argynnis aphirape .
Å. selene
euphrosyne

. pales v. arsilache .
amathusia .
freya

frigga .

ino :
lathonia

aglaja

niobe

[+++ 1 + I-A
+++ | +++

[+++ 1+1+1
|

|

|
|
|
|

adippe .

laodice .

paphia . .
Erebia ligea .

E. embla

E. lappona

Oeneis jutta
Satyrus semele
NE . . . ;
Pararge mera

P. hiera

P. ægeria .

P, megera

P. achine . å
Epinephele janira .
E. lycaon .

|

RRRRRRRRRERRR

++ 1 ++ +++ 0
[++ 1 +++++ |

ET KR LUR |

+++ 1 ++ 1
|

|

+4+ I 4444+4+4 1 +4444444444444+4+4++++

A |
I+ I ++++++1 I

| + I
| + |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 11

r.|
|
Dux
|

Rhopalocera.

St. Petersburg
48? 9. 1,
Stockholm |

59% 22 n. br)

35° 43' ø, L.
Kristiania

599 55’ n. br.

98 294 y, L
Næs Værk

58% 38' n, br.

26% 94! øl

599 55’ n. b

Epinephele hyperanthus

Coenonympha pamphilus

C. hero .

C. iphis

C. arcania .

C. tiphon ;

Syrichthus carthami

S. alveus

S. serratulæ

S. malvæ

Nisoniades tages

Hesperia lineola .

H. comma .

H. sylvanus

Cyclopides morpheus

Carterocephalus palæ-
mon

| ++
1 +++
+
+

|
|

Lao
ef]
|
|

Idol

I++++++ |

I++++++ I
|

C. silvius .

rr

—

100 arter.

|

e
wm
e
I
c
a
Qt
a
w
>

Sphinges.

Sphinx ligustri .
Sph. convolvuli .
Sph. pinastri .
Deilephila galii .
D. porcellus

D. elpenor.

D. nerii

Smerinthus tilie .

I+++++++

++ ++ 1 ++
+I+++++++
|

12 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Sphinges.

St. Petersburg
599 55' n. br.
48° ø. 1.

Stockholm
59% 22° n. br.
35% 43° ø. 1.

Kristiania
28% 94^ ø L

599 55’ n, ar,

Smerinthus populi .
Sm. tremule .

Sm. ocellata ;
Macroglossa stellatarum
M. fueiformis .

M. bombyliformis
Trochilium apiforme

T. melanocephalum .
Sciapteron tabaniforme
Sesia scoliæformis .
S. spheciformis .

S. tipuliformis

S. culiciformis

S. formiceformis
Bembecia hyleiformis .
Ino statices

I. pruni

Zygena scabiose

Z. meliloti .

Z. trifolii .

Z. filipendule

Z. lomiceræ

31 arter.

|
CE ee A EE

I +++ +++ + I +++ +++ 1 +

++ d +++++++++++ 1 +

|

è2
EN

lærd

+++++

RET TI

|

++

n

po

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882 No. 2. 13

Rhopalocera.

Papilio L

P. machaon Lin.

Omkring Næs Værk ikke sjelden fra Juni til August, altid
kun enkeltvis. På Hovdefjeld (1600^ o. h.) blev den obser-
veret af kand. N. Aall Juli 1873. Larven fandt jeg engang
på Anethum graveolens i en mistbænk, ligesom den næsten
årvist sees på flere i parken dyrkede fremmede planter, jeg
mindes ikke ret nu hvilke. N. Aall sen. har fortalt mig, at
han engang fandt puppen i større antal ved bredden af Svine-
botjern fæstede til sivet; om nogen af larvens almindelig
kjendte næringsplanter voxer der i nærheden, har jeg ikke
kunnet få rede på. Den har vel hos os neppe mere end én
generation; puppen overvintrer, men leverer sommerfugl til
meget uregelmæssige tider, hvortil kommer, at imago flyver
længe og længe beholder et friskt udseende; ifølge Wallen-
gren har den i Skåne 2 generationer (Mai & August), men i
det nordlige Sverige kun én (Juli).

Parnassius Latr.
P, apollo Lin.
Overalt i Nedenæs, som det synes meget almindelig; også på
Tromøen ved Arendal fløi den i små exemplarer Aug. 1875.
Fra slutningen af Juni til August måneds udgang. En aber-
ration (var b. Dalm.) med mørkt røde oceller uden hvid pupil
forekommer iblandt, oftest i hunindivider. O. Halvorsen

fandt larven på dens ae næringsplante Sedum e :

phium. ;
P. apollo trives kun i et varmt, tørt oplandsklima på kuperet

terræn; den forekommer dog så langt mod vest som —

e

o2

T

c

e

«3

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA,

Flekkefjord, nordligst er den observeret i Ringebo i Gud-

brandsdalen. Frøken S. Møller i Kristiania har meddelt :
mig en høist mærkelig forekomst, idet den 29 & 30 Juli
1878 såes i mængde på toppen af ,Stugunøset* ved Nystuen -

på Filefjeld, altså i en høide af 4689' o. h. (1570 meter),
sammen med rent alpine Lepidoptera, aldeles som i Schweit-

seralperne, hvor den først viser sig i nogen høide over havet. |

Aporia Hb.

. Å crategi Lin.

Enkelte år ganske hyppig ved Næs på enge i skovkanterne,
således i 1872; 1873 og 75—76 syntes den at være rent for- -
svunden, sidstnævnte år var den almindelig omkring Kristiania.

Pieris Schrk.
P. brassicæ Lin.

Omkring Næs, ikke særdeles almindelig. Sommerfuglen flyver

fra Mai—September og har således flere generationer, mindst a

2, I gunstige sommere máske 3.

Uagtet det med al rimelighed má antages, at P. rape La
heller ikke mangler i Nedenæs, finder jeg dog i mine notitser

intet om dens forekomst der; den er ikke så hyppig og har
mindre udbredelse end slægtens 2 øvrige arter.
P. napi Lin.

Ved Næs, ikke almindelig. En ganske liden hun har vinge- |

årerne på oversiden stærkt mørkt bestøvede og nærmer sig
heri noget til var. bryomiæ O., der også en gang af Siebke
er fanget ved Kristiania. |

Anthocharis B.

. A. cardamines Lin.
Fra midten af Juni til ud i Juli almindelig omkring Næs, ved
Kristiania viser den sig allerede i midten af Mai, uagtet det

ligger 1% og 17^ nordligere.
Leucophasia Stph.

. L. sinapis Lin.

Ved Næs i Juni (1872), men meget sjelden, kun bemærket å

00

D

"CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 15

Iste generation; ved Kristiania flyver et andet, men meget
fåtalligt kuld i August, det første optræder allerede i begyn-
delsen af Mai.

Colias F.

C. paleno Lin.

I Nedenæs udbredt omtrent overalt og i enkelte år ganske
hyppig i Juni & Juli: Næs Værk, Vegårsheien, Mosberg, Åm-
lid o. fl. st., helst på myrer, i skovene dog også i skovlys-
ninger, sjelden på åben mark. N. Aall sen. iagttog den et
år i stor mængde, samtidig som en stor Lemæn-vandring ind-
traf (1861 & 62). Hunnen ser i flugten ud som de mindre
Pieris-arter, men flyver meget hurtigere og uroligere og sætter
sig sjelden. Hannerne fra Næs har omtrent samme udseende
som de, jeg har fra Modum, et exemplar er dog meget stærkt-
farvet, således som arten forekommer under sydligere bredder;
at drage nogen synderlig skarp grænse mellem hovedformen
og var. lapponica Stdgr. ser jeg mig med mit udelukkende
norske materiale ikke istand til, exemplarer fra Øst-Fin-
marken har tildels en ligeså livlig gul farve som de, der fore-
kommer 10 breddegrader sydligere.

Gi palæno er ikke bemærket vestenfor Næs (noget længere
mod vest turde den vel altid gå) og synes helt at mangle på
vestkysten; ikke engang i de polare egne træder den helt ud
til kysten; i Syd-Varanger nærmer den sig dog det åbne hav
på henved en mils afstand.

Rhodocera B.

. Rh. rhamni Lin.

Omkring Næs almindelig vår og høst, i 2 generationer. Uden
tvivl overvintrer den ikke bestandig som sommerfugl, men
også af og til som puppe, da man i April og Mai ofte træffer
exemplarer, der intet spor bærer af overvintring som imago. T
Meget sparsom på vestkysten, nordligst i Fron i Gudbrands- —
dalen (Schøyen), måske overstiger den ikke Dovres høifjeld; —

—
c»

OVERSIGT OVER DE I NEDENZES AMT BEMZERKEDE LEPIDOPTERA.

i Sverige skal den endnu forekomme i det sydlige af Lap-
marken (Zett.).

Thecla F.
Th. betulæ Lin.
Ved Næs af og til i August ikke sjelden (Aall, Halvorsen),
sandsynligvis var det denne art, jeg så ved Brække i Moland
i slutningen af Juli 1875. Kun bemærket i de sydostlige
amters kyststrakter, ikke langt ind i landet, nordligst i Odalen
(Schøyen).

. Th. quercus Lin.

I Universitetets entomologiske samlinger findes explr. fra
Tvedestrand (eller nærmeste omegn), sammesteds blev i 1875
eller 76 bemærket en sommerfugl, der, eftersom den blev be-
skrevet for mig, kun kan have været hannen af denne let
kjendelige art. `

Th. rubi Lin.

Nogle få aldeles affløine exemplarer ved Solberg i Holt i
begyndelsen af Juli 1872; dens egentlige flyvetid indtræffer
vistnok en måned tidligere, da den ved Kristiania allerede
viser sig i de første dage af Mai. Kun én generation. Ud-
bredt såvel vestenfjelds som østenfjelds. Går på Dovre til
over 3000' 0. h., mod nord lige til Syd-Varanger, hvor pastor
Sandberg har fundet den i sommeren 1881, men i Sverige
skal den gå så langt mod nord, som landet strækker sig.
Sydfranske exemplarer er noget større med en mere ren,
brun tone end vore norske, hvoraf de fra Bergen er de kraf-
tigst udviklede.

P. virgaureæ Lin.

Særdeles almindelig i store og livligt farvede explr. omkring
Næs i Juli og August på tørre, høilændte enge, næsten altid
kun på dyrket mark; hunnen forekommer dog temmelig spar-
somt.

. P. phleas Lin.

Exemplarer af 2den generation har jeg fundet ved Næs i

—
Qt

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 17

August, men ikke talrig; også bemærket på Tromøen ved
Arendal 28de Juli 1875. I 2 generationer: Juni og August
(sees dog ofte i Juli) ialfald i det sydlige Norge, i Tromsø stift
neppe mere end én, fra slutningen af Juni til ud i August;
individerne af 2den generation er større og livligere farvede
end de af värkuldet. Hunnerne er som oftest betydelig større
end hannerne, hvilket ikke er tilfældet med foregående art.
Kristiania-exemplarerne er gjennemsnitlig de mindste, størst
er de fra Bergen, Grøtø og Hammerø (68° n. br.), kun et
enkelt stykke fra Næs (9) kan måle sig med de vestlandske
individer.

P. hippothoe L. (chryseis auct.) mangler neppe i Nedenæs,
ihvorvel den hidtil har undgáet min opmærksomhed; den er
langt mere sporadisk, men dog næsten ligeså udbredt som -
P. phlæas. Synes at sky kystegne, da den i Bergens stift
først optræder i de indre, varmere egne af Hardanger og
Voss; der som på Dovre og i alle polartrakter viser den sig
i forandret dragt som var. stieberi Gerh.

Lycæna Fabr.

GL agon S. V.

Særdeles talrig overalt i Nedenæs i Juli og August, såvel på
myrer som i barskov, hvor Erica og Vaccinium dækker den
tørre skovbund; fløj også på toppen af Hovdefjeld. Explr.
fra Næs varierer noget i størrelse, men er ellers meget kon-
stante; de er større og har bredere sort udkant og dybere
blåt end alle de individer, jeg har seet fra andre kanter af
landet. Mine exemplr. fra det sydlige Norge stemmer ganske
nøie med et par fra Salzburg og Lyon, kun har disse sidste
en lidt bredere sort udkant, hvis grænse er mindre skarpt
afsat.

L. argus L.

Disse 2 arter har hos os lige til den sidste tid været sam-
menblandede og opførte under ét som L. argus L., hvorfor

alle angivelser om forekomst i de sydlige og ER trakter
Vid.-Selsk. Forh. 1882. i

md
«3

es
du

20.

ke ut
Å at ins fold

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

af landet bliver helt usikre; i den arktiske region forekommer
kun L. argus i dens alpine og arktiske var. ægidion Meiss. -
Kand. Schøyen, som i det forløbne år har foretaget en )
videregående udredning af argus-ægon, har også for Tiden
mit materiale til påsyn og meddeler nu, at der blandt Nede-

næs-exemplarerne også findes 3 sikre hunner af L. argus,

medens resten er L. ægon.

. L. optilete Kn.

Ligeledes udbredt i Nedenæs, men noget mindre hyppig end
foregående og lidt mere lokal; den foretrækker lyngbevoksede
myrer, men flyver også på tørrere steder såvel på enge som
i skov, helst barskov. Mine explr. fra Næs afviger ikke |
mærkbart fra et fra Karlsbad (3), er kun en ubetydelighed
mindre; fra omegnen af Kristiania har jeg næsten typiske
explr. af var. eyparissus Hb.

L. astrarche Bergstr.

Almindelig omkring Næs på enge, navnlig talrig 1875, å hele

Juli til ud i August. Varierer lidet, mest afviger et explr.

(5) fra Hardanger, der har punktrækken på bagvingernes under-
side stillet som hos L. icarus (alexis auct.).

L. eumedon synes helt at mangle i Nedenæs; den er sjeldnere |
og mere sporadisk end astrarche, men har dog adskillig ud-
bredelse i de sydostlige trakter.

. L. icarus Rott.

Enkelte år almindelig omkring Næs på enge, således i 1872,
senere har den vist sig yderst sparsomt. Flyver fra slutningen
af Juni til udgangen af Juli; omkring Kristiania forekommer
i varme sommere et 2det kuld med mindre individer i August

og begyndelsen af September; engang har jeg fundet et dverg-

agtigt individ (9) ikke større end L. minima. Hunnen er hos |
vor norske form oftest stærkt blåt bestøvet, et individ fra

Næs har kun udkanten på forvingerne brun. |
L. argiolus Lin. |
Funden ved Næs af kand. Aall, men synes ikke at være

29
»

DD

23.

24.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 19

hyppig. Den tidlige flyvetid (ved Kristiania allerede 3die
Mai) gjør tilstedeværelsen af kun én generation påfaldende.

. L. semiargus Rott.

I begyndelsen af Juli 1872 fangede jeg en han og flere hunner
på enge ved Næs og Solberg, i 1873 et enkelt stykke, senere
har den ikke vist sig. Flyver ved Kristiania fra midten af
Juni. Exemplarer fra Syd-Frankrige har noget bredere vinger,
ellers sees ingen mærkbar forskjel.

L. eyllarus Rott.

Nest L. orion hos os den sjeldneste art af slegten. Omkring
Næs på enge i slutningen af Juni og begyndelsen af Juli, dog
meget sparsomt (Aall, Halvorsen & ipse). Udbredt i Kri-
stiania omegn fra med. Juni, hidtil kun iagttaget på disse 2
punkter.

Limenitis F.

L. populi L.

Anmærket på flere steder, hvor Populus tremula voxer i
større ansamlinger, således ved Næs, Tvedestrand, Vegårs-
heien, i Juni og begyndelsen af Juli. Jeg har også i en
gammel samling seet et exemplar fra Kristianssand, hidtil det
vestligste punkt. Ifølge meddelelse fra hr. Aall sen. fløi
den engang ved Songedal i Vegårsheien i overordentlig stort
antal, således som man sjelden ser Rhopalocera optræde
hos os.

Vanessa F.
V. c-album L.
Almindelig ved Næs August 1872, senere har jeg ikke bemær-
ket den der. Larven har jeg en enkelt gang fundet på Salix. ;
V. polychloros L.
N. Aall sen. har for mange Aar tilbage (før 1848) fanget et |
exemplar i haven ved Næs; det omtales af Asbjørnsen i —
„Naturhistorie for Ungdommen* 4de bind pag. 307. Denne enkelt-
stående forekomst er Bet tt et endnu mere per =>

2

2

27.

29.

31.

Qo

qe

«3

2

eo

—

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA,

sidestykke har vi dog i Col. edusa’s optræden i Gudbrands-

steds inden vort lands grænser.

V. urticæ L.

Almindelig ved Næs i 2 kuld, talrigst i det sidste.

V. antiopa L.

Ved Næs talrig 1872; larver fandtes i mængde på Saliz i

|
1
dalen; da V. polycheros i Sverige nàr til Stockholms hoide, 1
synes det næsten utvivlsomt, at den også vil påtræffes anden- -

2

begyndelsen af August og gav 2det kulds sommerfugle i de |

første dage af September.
V. atalanta L.

Et enkelt exemplar erholdtes ved Næs 1872, senere ikke |

bemærket.
V. cardui L.
Ligeledes kun et enkelt individ i August samme år, der synes

at have været usædvanlig gunstigt for Rhopalocererne. Disse

2 sidstnævnte arter synes at foretrække vestlandets fugtigere

klima, V. urtice er jevnt udbredt til 70° n. br., V. c.-album

og antiopa foretrækker det tørre og varmere opland, den sidst-
nævnte viser sig dog enkelte Gange ved Bergen og går ligeså

langt mod nord som V. urtice.

Melitæa F.

M. einxia L.

Ved Næs og Solberg ikke sjelden på enge i de første dage af
Juli 1872, men senere ikke bemærket. Exemplarer fra Thü-
ringen stemmer ganske med mine norske stykker, kun har
disse sidste en lidt smalere sort udkant på vingernes over
M. athalia Rott.

Denne variable art var temmelig hyppig i store explr. omkring.

Næs såvel i skov som på åben mark i slutn. af Juni og beg
af Juli 1872 & 73, bemærkedes ikke i 1875 & 76. Ved pes
ania flyver den allerede fra 6te Juni.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL, 1882. No. 2. 21

Argynnis F.

32. A. selene Schiff.

33.

T
m

Qə

Omkring Næs temmelig almindelig i Juni og Juli, oftest på
dyrkede Egne, medens A. euphrosyme foretrækker lysninger i
barskov, sjelden flyver her begge arter sammen således som i
de arktiske egne; et par gange har jeg truffet A. selene på en
blød myr omgivet af barskov sammen med de myr-elskende
A. ino og arsilache. Uagtet mange dagsommerfugle synes at
være lidet kræsne i valg af flyvepladse, vil man dog ved en
nøiere iagttagelse finde, at de fleste dog har visse områder,
som de ikke gjerne forlader, og hvor de næsten årvist vil træffes.
A. euphrosyne L. |

Synes at være lidt talrigere end foregående, også bemærket
ved Hovde, hvorfra jeg har mit største norske exemplar
(vingebr. 40 mm.). Viser sig ved Kristiania henved 14 dage
tidligere end foregående, allerede i de sidste dage af Mai
samtidig med Par. hiera.

A. pales v. arsilache Esp.

Overalt i Nedenæs, helst på myrer, dog også på fugtige enge
i Juli og August. Exemplarerne fra Næs er de største norske,
jeg besidder, uden dog at nå hovedartens størrelse. Formen
pales forekommer i det sydligere Norge neppe under 2—3009
o. h, i det nordlige går den til havets nivå. Efter min op-
fatning bør her neppe tales om hovedform og varietet,
men begge må betragtes som sideordnede racer, på yderpunk-
terne meget forskjellige og med udprægede arters kjende-
mærker, og dog at anse som tilhørende én og samme art.
Det kan neppe være nogen tvivl underkastet, at de af og til
parrer sig med hinanden, på steder, hvor de ofte træffer sam-
men på grænserne af sine territorier, således som ved Bossekop
i Alten. Som allerede i 1861 af Dr. Staudinger fastslået,
tilhører Arsilache myrerne, Pales tørrere enge, helst tilfjelds,

(under sydligere bredder), Arsilache træffes dog undertiden s
langt fra myrer; det er nærmest sådanne explr., der danner -

overgangsformer. Sg qu.

w
w

wo
Ld

©:
-3

38.

39.

4

(9.2)

o

x

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

A. ino Esp. à

Udbredt med foregáende, men kun i enkelte àr og ikke syn-
derlig talrig, i Juli og begyndelsen af August, Næs, Mosberg i
Åmlid, Arendal. Foretrækker myrer i barskov, men træffes
også af og til på enge. Varierer ikke så lidet, navnlig med
hensyn til størrelse (fra 34 mm. til 43 mm.) og den sorte
farves fordeling på oversiden; undersiden er mere konstant.
Exemplarer fra Thüringen ligner aldeles mine norske.

A. lathonia L.

Ikke sjelden ved Næs i Juni og i 2det kuld i August (alm.
1875), flyver dog også af og til i Juli, da udviklingen er
meget uregelmæssig, således fandt jeg den på Tromøen ved
Arendal i de sidste dage af Juli 1875. Overvintrer uden tvivl
bäde som puppe og som imago.

. A. aglaja L.

Ikke synderlig hyppig i Juli og beg. af August pä enge om-
kring Næs; flere exemplarer erholdtes paa toppen af Hovde-
fjeld 23de Juli 1875. I Bergens stift har jeg fundet de største
explr., særdeles små tog Collett ved Foldenfjord, men endnu
ved sin nordgrændse: Trondenæs paa Hindøen (68° 30”) fandt
jeg dem af normal størrelse og udseende, et stykke havde dog
meget store sorte pletter på oversiden.

A. niobe L.

Temmelig almindelig omkring Næs, navnlig talrig i 1875; mær-
kelig nok fandt jeg ikke en eneste hun.

A. adippe L.

Ved Næs den almindeligste af de store Argynnis-arter. Begge
kjøn omtrent lige talrige. Hannen mangler ikke sjelden perle-
morfarven på bagvingernes underside, den skilles dog let fra
foregående ved de fortykkede nerver på forvingernrs overside.
A. paphia L.

Almindelig omkring Næs, også på Tromøen ved Arendal 1875.
Flyvetid deler den med de 3 foregående.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 23

Erebia B.
41. E. ligea L.

Jeg har kun iagttaget den omkring Næs, hvor den enkelte
år er ret hyppig i skovlysninger, sjelden på, enge; således i
1872 & 74; 1873 var den rent forsvunden, i 1875 erholdtes
kun nogle faa stykker, i 1876 var den almindeligere. Flyver
i Juli og August. Varierer ubetydeligt i størrelse, i farveteg-
ning derimod meget såvel på vingernes over- som underside.

I Aalls samling står et explr. af Er. lappona, der uden-
tvivl er fanget etsteds i Nedenæs (måske på Hovdefjeld); dog
mangler jeg herom nærmere angivelse. Da den er funden ved
Kristiania ned til 400° o. h., er det heist sandsynligt, at den
forekommer i de indre bygder af Nedenæs, hvor fjeldene går
op til et par tusinde fod; under denne høide forekommer den
sjelden i det sydlige Norge, ialfald vestenfjelds.

Satyrus F. B.

42. S. aleyone L.
Denne arts forekomst hos os er sikkerlig en af de mærke-
ligste foreteelser i vort lands Lepidopter-fauna. Den første
notits, der haves om dens optræden i Norge, findes i Kra.
Vid.-Selsk. Forh. for 1870, hvor prof. Esmark nærmere om-
taler et explr. (9) i universitets-museets samling, fanget ved
Kragerø 1830; det meddeles også, at et andet stykke er fanget
på Modum af en tysk naturforsker. I 1874 så jeg flere indi-
vider hos kand. N. Aall, af ham fangede paa Hovdefjeld om-
kring 20de Juli. En afbildning af disse i begge kjøn blev
sendt til hr. Wallengren, der har optaget dem i det endnu
ikke udkomne billedværk over Skandinaviens Rhopalocera.
24de Juli 1875 foretog jeg derfor en udflugt til Hovdefjeld
for in natura at iagttage denne mærkelige art. Næsten I
samme øieblik jeg havde nået den skovbare top, observeredes |
en mig ubekjendt Satyrus, og efter en langvarig jagt havde -
jeg den første S. aleyone (3) i mine hænder, rigtignok meget

24 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

beskadiget. Solen havde imidlertid brudt gjennem skydækket,
og nu bemærkedes den i ikke ringe antal, men var yderst sky
og vanskelig at fange, da den navnlig holdt sig på et nøgent
skråfjeld, hvor det var forbundet med livsfare at nå den. Ialt
erholdtes 9 hanner, alle defekte, og 1 hun, der var frisk,
hvoraf jeg slutter, at flyvetiden begynder mindst 8 dage tid-
ligere. Sammen med den fløi S. semele i almindelige exem-
plarer, A. aglaja, L. argus og mange Hesperia comma. Yde
August samme år fangede O. Halvorsen en hun i en brat
klev ovenfor Næs (i „Tolleknuten“) sammen med en mængde
. B. semele og i de sidste dage af samme måned nok en
hun lige ved Næs, så at arten efter dette må have en
betydelig udbredelse. Flyvetiden varer således henimod 1,
måned; den tidlige forekomst ved Kragerø allerede i Juni,
og det i et hunexplr., er neppe normal og beror måske på en
feilagtig angivelse. Andensteds på den skandinaviske halvø
vides den ikke iagttaget, heller ikke i Danmark; den gjenfin-
des først i det sydlige og nordostlige Tyskland, nordligst flyver
den ved St. Petersburg. Ifølge Heinemann holder den sig
helst i furuskove med sandig bund. Det største af mine
exemplarer (9) har en vingebredde af 52 mm., lidt større end
de største S. semele, de øvrige (1 9 9 52) er omtrent jevn*
store, med en vingebredde af 48 mm. De mangler alle ethvert
spor af øienpunkter på bagvingernes under- og overside; des-
værre eier jeg ingen udenlandske explr. til sammenligning;
nogle forskjelligheder turde vor norske art altid frembyde.
43. S. semele L.
Udbredt i Nedenæs: Næs, Hovdefjeld, omkring Arendal over-
alt, også på Tromøen. Synes kun at optræde enkelte år,
1875 var den særdeles talrig paa de nævnte punkter, de 2
foregående år fandt jeg kun et enkelt exemplar, i 1876 blev
den ikke bemærket. Den trives kun på meget tørre, for solen
stærkt udsatte steder, helst på sandbakker og hvor nøgent
fjeld findes, hvorpå den gjerne slår sig ned; den flyver kun
korte stykker, er meget sky og holder sig paa indskrænkede

A
mn

>
c

46.

D

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 25

flyvepladse, udenfor hvilke den sjelden træffes. Flyvetiden
varer omkring en måned, fra midten af Juli. Dens ringe ud-
bredelse hos os er påfaldende i betragtning .af dens store
flyveevne; nogen forekomst nordenfor Ringerike, hvor den
er bemærket af Siebke, kjender jeg ikke; heller ikke når
den langt ind i landet, på et par undtagelser nær er den kun
fundet i kysttrakterne.

Pararge.
P. mæra L.
Omkring Næs ikke sjelden i Juli på skovenge og mellem ore-
krat, helst på noget fugtige steder; også ved Hovde fandt jeg
et explr. 4de Juli 1873. Den flyver mest enkeltvis og optræ-
der aldrig i større antal.

. P. hiera F.

Et enkelt exemplar fangede jeg i barskov ved Hovde 4de Juli
1873, så at den visselig er meget sjelden i Nedenæs. I Op-
tegnelserne fra 1873 står den som funden ved Næs 27de Juni,
dog er jeg ikke nu sikker paa denne angivelses rigtighed.
Ved Kristiania, hvor den er almindelig, især langs veie i bar-
skov ligesom P. ægeria, viser den sig allerede de sidste dage
af Mai, medens jeg ikke har seet P. mæra tidligere end 13de
Juni. Nogenslags overgange mellem begge har jeg aldrig
fundet, forskjellen i flyvetid, forekomst, størrelse og farveteg-
ning tyder på 2 besten.t adskilte arter; dog står de hinanden
visselig meget nær.

P. megera L.

Af O Halvorsen har jeg fået en hun fanget ved Næs 1874.
Kand. Schøyen fandt den talrig ved Risør August 1874, af
Siebke bemærket meget sjelden ved Kristiania i Juni, så at
den også hos os har 2 kuld.

P. egeria L.

Omkring Næs sjelden, 1873 (ipse), i 1874 fandt J. Aall flere |
exemplarer; stort længere mod sydvest går den neppe. Den

flyver kun i barskov, hvor den sees i skovlysningerne, navnlig

48.

00

P

e
c

51.

—

. S. serratule Rbr.

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

langs stierne; i modsætning til de fleste øvrige dagsommer-
fugle synes den ikke at generes af skyggen og flygter gjerne
ind i mørke skovholt, heller ikke er den synderlig sky. Flyve-
tiden er Juni, ved Kristiania bemærket allerede 30te Mai.
Wallengren angiver den at være meget sjelden i Sverige,
hos os er den langt hyppigere og har adskillig udbredelse i
de sydostlige trakter, i hovedstadens omegn næsten overalt
ret almindelig. Noget 2det kuld, således som i Tyskland, er
ikke iagttaget hos os.

Epinephele Hb.
E. jamra L.
Enkelte år almindelig omkring Næs i Juli og begyndelsen af
August på enge (dyrket terræn), aldrig i skove. Måske over-
stiger den ikke Dovrefjeld, der synes at være grænsen for så
mange af vore sommerfugle.

Coenonympha L.
C. pamphilus L.
Almindelig omkring Næs på enge, helst på dyrket terræn, af
og til har jeg også fundet den i skove på temmelig bløde
myrer. Fra Juni til September i 2 kuld; nogen grænse mel-
lem begge generationer er ikke mærkbar, da den udvikler sig
hele sommeren udover.

Syrichtus B.

På enge omkring Næs, men der som overalt meget sparsomt,
altid enkeltvis. I Juli (0. Halvorsen & ipse).

S. mawe L.

Ligeledes sjelden ved Næs; jeg har fundet et par noget affløine
exemplarer i de første dage af Juli 1872 & 73; også bemærket
af kand. Aall. Ved Kristiania flyver den allerede fra midten
af Mai. Siebke anfører den fra Aurdal i August; dette tør

53.

e

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 27

bero pá en forvexling med $S. serratule, selv i Tyskland kjen-
des kun én generation.

Nisoniades Hb.

52. N. tages L.

Vistnok sjelden ved Næs, fundet af kand. N. Aall. Flyvetiden
begynder ved Bergen allerede i midten af Mai, ved Kristiania
næsten en uge senere.

Hesperia B.
H. lineola O.
29de Juli 1872 fandt jeg ved Næs ikke få friske exemplarer
af begge kjøn på en med kort Græs bevoxet tør bakke, hvor
de besøgte blomsterne af Trifolium repens og Leont. autumnale,
enkelte såes på de samme blomster langs en rugager; flyve-
pladsen var meget indskrænket. Et explr. toges nogle dage
senere et stykke derfra på blomsten af Cirsium. Året efter
erholdtes kun et enkelt stykke på en fugtig eng et par tusind
alen fra den første flyveplads 26de Juli, men senere er den
ikke bemærket.
H. sylvanus Esp.
Omkring Næs ikke meget hyppig på noget tørre enge sammen
med følgende. I slutningen af Juni til over midten af Juli;
ved Kristiania allerede i de første Junidage.

. H. comma L.

Almindelig overalt i Nedenæs, også på toppen af Hovdefjeld,
navnlig talrig i 1875. I Juli og August; viser sig omtrent 14
dage senere end foregående og synes at have en længere |
flyvetid, der varer mindst 2 måneder. Siebke anfører den
fra Mai til September, mere end ét kuld kan dog ikke med
sikkerhed påvises.

28

56.

c

«3

57.

60.

@

o

©

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA,

Heterocera.
Sphinges.

Acherontia 0.
A. atropos Lin.
N. Aall sen. har for flere ár tilbage fundet 2 exemplarer ved
Næs; i de senere tider er den ikke forekommet.

Sphinx O.

Sph. convolvuli L.

Af og til med lange mellemrum funden ved Næs; explr. opbe-
vares i N. Aalls samling. August 1875 viste den sig plud-
selig en aften i større antal, i en formelig sværm, som det
blev mig berettet, hvoraf et halvt snes stykker fangedes (J.
Aall). Samme høst optraadte den mangesteds i det sydlige
Norge, vestenfjelds som østenfjelds. Angående denne arts
optræden hos os har jeg nærmere udtalt mig i Kra. Vid.-Selsk-
Forh. 1879, No. 2.

. Sph. ligustri Lin.

Ved Næs, men ikke almindelig, som de øvrige Sphinz-arter,
på blomstrende Lonicera i parken om aftnerne i begyndelsen
af Juli. Larven træffes oftest på Syringa, puppen ligger under-
tiden 2 år, før den klækkes.

. Sph. pinastri L.

Særdeles almindelig omkring Næs i slutningen af Juni og hele
Juli, navnlig i 1873; i 1875 var den meget sparsom. De fleste `
har jeg seet på Lonicera, enkelte også på blomsterrige enge i
udkanten af barskov.

Deilephila O.
D. galii Schiff.
Meget sjelden ved Næs i Juni (Aall).

61.

62.

DD

co
e

66.

67.

+

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882 No. 2. a5 -

D. elpenor L. Bos
Omkring Næs. Sommerfuglen selv har jeg ikke truffet der,
larven er derimod ikke sjelden på Epilob. angustifolium og
forekommer af og til på Fuchsierne i parken. Puppen, der i
forhold til sommerfuglen er overordentlig stor (ofte så stor
som Sp. ligustri's), overvintrer på jorden mellem løv og mose
i et løst spind.

D. porcellus L.

Af N. Aall sen. fundet meget sjelden ved Næs, selv tror jeg
engang at have observeret den i Juli 1873. Omkring Kristi-
ania er den også temmelig sjelden, jeg har i 6 år kun fået 3
exemplarer, det ene klækket, de 2 fangede i Juni 1875 & 76.

Smerinthus O.

. Sm. tilie L.

Ved Næs, men sjelden (Aall). Imago træffes ikke ofte i det
fri, larven er hyppigere og findes jevnlig omkring Kristiania.

. Sm. ocellata L.

Ligeledes sjelden ved Næs, explr. står i N. Aalls samling,
også funden af O. Halvorsen.

. Sm. populi L.

Ved Næs noget mindre sparsomt (Aall & ipse). Jeg har
fundet både sommerfugl og larve, den sidste på Populus bal-
samifera. Dette er den eneste i slægten, som hidtil er bemærket
vestenfjelds (ved Bergen), Sm. ocellata turde vel heller ikke
mangle, Sm. tilie går neppe så langt mod vest.

Macroglossa 0.
M. bombyliformis (fuciformis Wallgr.)
Ved Næs, larven fandt jeg på Lonicera August 1873.
M. fuciformis L. (bombyliformis Wallgr.)
Meget sjelden ved Næs (Aall). Har større udbredelse end —
foregående, idet den også forekommer ved Bergen, hvor den
enkelte år ikke er sjelden; ellers forekommer den mest
enkeltvis.

30 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

68. M. stellatarum L.
Af Kand. N. Aall fundet temmelig talrig ved Næs 1875 sen-
høstes. Ved Kristiania er den enkelte år ikke sjelden, i andre
synes den rent forsvunden. Hos os kun bemærket om høsten,
dog overvintrer visselig imago også i Norge, således som
Wallengren angiver for Sverige, hvor den viser sig i
Mai og Juni.

Trochilium Se.

c
eo

Tr. apiforme L.
Af O. Halvorsen har jeg fået en hun, tagen ved Næs på
Pop. balsamifera 22de Juli 1875.

Bembecia Hb.
-

2

B. hylæiformis Lasp.

Af denne hos os meget sjeldne art har jeg af O. Halvorsen
fået et explr. (2), fanget ved Næs 20de Juli 1873, sværmende
sent om aftenen i græsset; ved denne sin natlige optræden ad-
skiller den sig påfaldende fra familiens øvrige heliophile arter.

Ino Leach.
Tr

c

I. statices Lin.

Ved Næs, men páfaldende sparsom; af mig kun observeret i
de sidste dage af Juni 1872 & 73. Endnu ikke bemærket
nordenfor Dovre, nordligst ved Laurgård i Gudbrandsdalen
(Schøyen).

Anthrocera Scop.
72. A. filipendule L. :
Almindelig omkring Næs på enge i Juli og begyndelsen af
August; også bemærket ved Arendal.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 31

Bombyees.
Sarrothripa Gn.

73. 8. undulana Hb.

74..

A

Larven er omkring Næs meget udbredt og enkelte år ret hyp-
pig i Juli paa de mindre Saliz-arter; imago flyver i August og
træffes oftest siddende på næringsplantens blade: ved Slette-
tjærn, „Eremitagen“, Krogen, Gangdalen m. fl. st. Alle af mig
ved Næs klækkede og fangede exemplarer må henføres under
var. degenerana Hb., ligeså de af Siebke ved Kristiania
fundne, om de end afviger ikke så lidet fra mine 7 explr.,
hvoraf de 5 klækkede. Få sommerfugle varierer mere end
S. revayana, dog synes forskjellighederne inden samme kuld
efter min erfaring ikke at være betydelige; således er af de
nævnte 7 stykker 2, klækkede i 1872, neppe til at holde ud
fra hinanden (larverne tagne på samme busk), 3, klækkede i
1873, ligner hinanden også meget, men er forskjellige fra hine,
de to fangede er mere afvigende fra hinanden, men tilhører dog
samme type, forskjellig fra de øvrige 5, altså mellem 7 styk-
ker kan påvises 3 forskjellige former, alle tilhørende var.
degenerana. Det største fangede, der er meget livligt farvet,
har en vingebredde af 28 mm., det mindste klækkede måler
24 mm, alle har de en lys grønlig farvetone, ligesom ingen
mangler det brune punkt på forvingerne. Larven, der også
skal leve på Quercus (Wallgr.), opholder sig på grenspidserne,
hvor den drager nogle blade sammen omkring sig med et
hvidt spind, der dog er så åbent, at man ser larven indenfor.
Kokongen, som er gulhvid og tilspidset i begge ender, ikke
ulig Cerostoma æylostella's, har jeg fundet fæstet på bladenes
underside.

Hylophila Hb.

H. prasinana L. dre
Meget sjelden i Nedenæs; kand. G. Halvorson har. L ra =

539 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

at

Øv

+

77.

explr. ved Arendal, kand. N. Aall et andet ved Næs 1874.
Den er vistnok udbredt overalt ved vor sydost-, syd- og vest-
kyst, hvor ek voxer i større mængde; hidtil er den imidlertid
foruden på de nævnte punkter kun bemærket ved Tangerås i
Søndhordland, hvor jeg har fanget 3 exemplarer.

Nudaria Stph.

. N. mundana L.

Jeg har kun fundet et eneste exemplar ved Næs i 1873, sid-
dende på et plankegjærde.

Setina Schrk.

. 8. irrorella L.

Ligeledes meget sjelden ved Næs, et enkelt stykke er fanget
af N. Aall sen.

Lithosia F.
L. complana L.
Var i 1873 almindelig ved Næs på enge sent om aftenen 08
natten fra 20de Juli, senere har jeg kun fundet et enkelt
stykke 23de Juli 1875.

. L. lutarella L. ?

Siebke opgiver denne art at være funden ved Arendal (Nyt
Mag. for Naturv. 7de Bind 3die Hefte p. 286, No. 430).

Euchelia B.

. E. jacobæe L.

Synes at være hyppig ved Tvedestrand, først funden der af
kand. G. Halvorsen. August 1876 fandt jeg larven i stor
mængde på en Senecio-art i en have; de fleste pupper døde,
et par stykker klækkedes dog her i Tromsø våren 1877.
Mærkeligt nok er det, at den aldrig er iagttaget ved Næs, som
kun ligger '/, mil derfra, E. jacobææ synes at foretrække
kystegne (klækket i mængde af larver fundne ved Staværn af
Siebke), Gulskogen ved Drammen er, såvidt mig bekjendt,

(0.2)
o

00
DD

00
=

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL 1889. No. 2. 33

det læng t ind i landet beliggende punkt, hvor den er bemær-
ket. Mine norske exemplarer afviger ikke fra et sydfransk.

Nemeophila Stph.

. N. russula L

Udbredt i skovtrakterne, sjelden på åbent terræn: Næs, Vegårs-
heien, Hovde; et explr. (2) fløi på en græsplæn i haven ved
Næs, de øvrige har jeg alle fanget i skovkanten. I slutningen
af Juni til udgangen af Juli. Hunnen, der er betydelig mindre
end hannen, sees sjelden, jeg har under min hele samlervirk-
somhed kun fundet 3 stykker.

. N. plantaginis Lin.

Sjelden i Nedenæs, jeg har kun fundet et enkelt individ (9)
ved Hovde på en skoveng 4de Juli 1873; et andet stykke står
i N. Aalls samling. Flyvetiden varer meget længe, fra de
første dage af Juni til langt ud i August.

-Arctia Schrk.

. Å. caja L.

Sjelden, funden ved Næs og Tvedestrand af dhr. Halvorsen.
Puppehvilen er hos denne art yderst variabel, fra 13—14 dage.

Spilosoma Stph.

. Sp. fuliginosa L.

Ligeledes sjelden: jeg har klækket et stykke (9) af en larve
funden ved Næs høsten 1873, explr. står også i N. Aalls sam-
ling. De norske exemplarer hører alle til var. borealis Stgr.;
det fra Næs klækkede har meget lidet rødt, det indskrænker
sig på bagvingerne til en meget smal indkant og en fin stribe
fra roden nedover vingen, fryndserne er helt sorte med et par
røde stænk; også fra Kristiania har jeg et par stykker, hvis
fryndser (ialfald paa bagvingerne) har mere sort end rødt,
de øvrige har ensfarvede røde fryndser. Det røde på bag-
vingerne har også større eller mindre udstrækning; på intet
af mine 8 exemplarer går det høiere end til en bred indkant
og nogle fine striber fra basis til midten af egen: “a
Vid.-Selsk. Forh, 1882. No. 2.

34

84.

co
m

86.

e o
«3

88.

de

I

00

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMARKEDE LEPIDOPTERA.

forvingerne varierer mellem sortbrunt og rødbrunt; af den
livligere farvede sydligere form v. fervida Stgr. mangler jeg
uheldigvis explr. til sammenligning. Von Nolckens individer
fra Østersø-provindserne synes at danne en slags overgang,
de beskrives med sortbrune bagvinger med en bred rød ind-
kant. De overvintrede larver varierer fra lyst rødgule til
næsten rent sorte; sommergenerationens larver, der skal have
svagere hårbeklædning, har jeg aldrig seet. I det nordlige
Norge gives visselig kun én generation, heller ikke i de syd-
lige trakter tror jeg der hvert år flyver 2 kuld.

Sp. mendica L.

Ved Næs, men meget sjelden, fundet af N. Aall sen.; af 0.
Halvorsen har jeg også fået et explr. (9), fanget sammesteds.
Sp. menthastri Esp.

Ikke ganske sjelden ved Næs i slutningen af Juni (Aall, Hal-
vorsen & ipse). Den udvoxede larve har jeg ofte fundet ved
Kristiania om høsten krybende på veie; puppen af denne 08
foregaaende art overvintrer i et løst spind af Sp. fuliginosa
overvintrer den fuldvoksne larve under stene og mose; dennes
puppe viser livstegn ved berørelse, medens pupperne til men-
dica og menthastri er aldeles stive og ubevægelige.

Hepiolus F.
H. velleda Hb.
Ved Næs sjelden (N. Aall sen.) Et ganske friskt explr.
fangede jeg på en myr, kaldet „Snokjier“, 27de Juli 1876 svær-
mende om eftermiddagen lavt nede ved jorden.

. H. (Phymatopus) hecta L.

Omkring Næs ikke sjelden, sværmende i skove omkring bregner

(Pteris?) ud på eftermiddagen: Eremitagen, Voje, 2den og 14de

Juli 1873-0g 1875 I Bergens stift har jeg fundet den frisk i

beg. af August. Overalt er kun hannen kommen mig for øie.
Cossus F.

C. cossus L. |

Sparsom i Nedenæs: Ekelands værk, Næs (A all & ipse); en

co

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1889. No. 2. 35

fuldvoxen larve fandt jeg August 1873. I varmt værelse for-
pupper larven sig allerede i November, og sommerfugl har jeg
da fået i Februar.

Psyche Schrk.
Ps. graslinella B. (Ann. S. Fr. 1852, p. XXIL — Stgr. Cat,
p. 63, No. 827. — Wallgr. Skand. Sk. fjår. II, p. 48).

I „Enumeratio“ 3die fascikel omtales p. 35 larven af en
Psyche muligens tilhørende Ps. graslinella B. Efterat have
seet afbildning af larvesækken og indhentet de fornødne op-
lysninger angående levesæt og næringsplanter kan jeg nu med
fuld sikkerhed indføre arten i Norges Fauna. Høsten 1875
fandt jeg ved bredden af ,Slettakjærn* talrige sække med voxne
larver, såvidt erindres udelukkende på Myrica gale; udklæk-
ningen mislykkedes desværre, da larven overvintrer og nærings-
planter ikke kunde tilveiebringes ved ankomsten til hovedstaden.
Året efter fandtes sammesteds kun nogle få sække, uden at
det heller denne gang lykkedes mig at bringe larven til
udvikling.

Ps. graslinella står nærmest opacella HS, der er funden
på Dovre og i Alten af Staudinger og Wocke, larvesækkene
er imidlertid meget forskjellige (for alle Psyche-arter særdeles
karakteristiske for hver art), hos opacella slank, indtil over
midten bedækket med sandkorn, små taglagte bladstykker og
græsstumper, den hvide spundne sæk rager med omtrent '/,
ud af beklædningen (Haas), hos graslinella er den derimod
meget tyk, nærmest tenformig („fusiformis“), og bestaar af
tværstillede småstykker af lyngstilke, hvis ender står ud som
pigger; de fleste var helt eller delvis overspundne med hvid-
agtig silke, mange dog uden dette overtræk, der af Rouast
ansees for at være konstant for arten og af ham angives at
være tykkere end hos Ps. constancella Brd., der har en meget
lignende sæk. Ifølge samme forfatter overvintrer larven 2

gange, hvad også Haas anser for sandsynligt i Danmark, da —
kun ganske små larver erholdtes August 1872 på sapne sted,

36 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

9 .

>

—

hvor den til samme Tid året i forveien var taget (i vistnok
næsten voxne exemplarer), så at den kun hvert andet år er
almindelig; det samme må vistnok > at være tilfældet
også hos os.

Fra Rouast i Lyon, der specielt har beskjæftiget sig med
Psyche-arterne, har jeg fået sommerfugl og larvesække såvel
af graslinella som andre sydfranske arter tilligemed en af-
handling, ledsaget af kolorerede afbildninger af larvesækkene;
desværre er ingen af de ved Næs samlede sække længere i
behold til sammenligning; de franske synes mig lidt slankere
end de fra Næs, som de står for min hukommelse; forøvrigt
nærer jeg ikke tvivl om, at den ved Næs forekommende vir-
kelig tilhører Ps. graslinella Boid.

Larven lever efter Rouast på Salix alba & caprea, Calluna
vulgaris og forskjellige Gramineer, i Danmark blev den funden
på lyngheder.

I Sverige er den endnu ikke bemærket, i Danmark kun i
det nordlige Jylland (Haas), i Tyskland i Schlesien, ved Re-
gensburg, Stettin og Berlin, Østerrige (Heinemann), des-
uden i Ungarn, Nord- og Mellem-Frankrige, i Livland tvivisom
(Staudgr.).

Orgyia 0.

O. antiqua L.

Omkring Næs sees larven næsten hvert år i mængde på de
forskjelligste buske og trær, oftest måske på Alnus, selv på
Pop. balsamifera har jeg fundet den. Sommerfuglen udvikles
i August og September (måske overvintrer enkelte pupper):
hannerne efter 30—50 dages puppehvile, hunnerne kommer I -
almindelighed frem efter kun 14 dages forløb.

Leucoma Stph.
L. salicis L.
1873 fandt jeg ved Næs på Salir et spind med et tomt puppe-

Do
s
wo

eo
Qu

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 37

hylster, som kun kan have tilhørt denne art, der har adskillig
udbredelse i de sydostlige trakter, men intetsteds synes at
være almindelig.

Bombyx B

. B. populi L.

Ved Næs, men meget sjelden, funden af J. Aall og N. Aall
sen., selv har jeg under min 9årige samlervirksomhed i det
sydlige Norge aldrig observeret denne art.

. B. lanestris L.

Et år fundet i mængde ved Næs af N. Aall sen. Larven har
jeg fundet næsten hvert år, oftest enkeltvis, dog engang i en
hel koloni (unge larver), på forskjellige planter, som Pop.
balsamifera, Sorb. aucuparia, Salix m. fl. En fuldvoxen larve
fandtes engang pá Polygonum på den store gruslagte plads
foran hovedbygningen; det er næsten utroligt, hvorledes den
der har kunnet friste livet, hvor mange mennesker hver dag
færdedes, foruden at pladsen stadig jevnedes med rive; det
synes et under, at den har kunnet opholde sig der en dag
uden at trædes ihjel. Hidtil har det kun lykkes mig at få
en forkrøblet hun midtvinters af en puppe, der havde ligget
2 år. Ingen sommerfugl har vel en så uregelmæssig udvik-
lingstid som B. lanestris.

. B. quercus L.

Ikke sjelden i slutningen af Juni og begyndelsen af Juli,
hannen sværmende i vild flugt om dagen, hunnen i skum-
ringen omkring buske: Næs, Vegårsheien, Mosberg i Åmlid
(Aall, Halvorsen, ipse). Larven er polyphag, oftest har
jeg fundet den på ganske små buske af Almus. Den over-
vintrer omtrent en tomme lang og voxer i begyndelsen lang-
somt; sin fulde størrelse opnår den i slutningen af Juli og i
August, puppen overvintrer under mose og giver imago føl-
gende sommer. Man vil altså på samme tid træffe sommer-
fugl, puppe og larver på forskjellige alderstrin, da imago
udvikler sig til forskjellig tid udover sommeren, ved Bergen =

Q2
a

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRK EDE LEPIDOPTERA.

allerede i begyndelsen af Juni. I Mellem-Europa og allerede
i Syd-Sverige er larven voxen i Mai og Juni og giver sommer-
fugl efter en måneds forløb.
95. B. rubi L.

Larven er jevnlig at finde ved Næs om høsten (Aall & ipse).
Sommerfuglen sees sjelden; i Juni 1876 var dog hunnen al-
mindelig på St. Hanshaugen i Vestre Aker ved Kristiania
sværmende i skumringen, et halvt snes friske exemplarer ind-
samledes; hannen har jeg endnu aldrig seet i det frie.

Lasiocampa Latr.
L. potatoria L.
Af denne hos os overordentlig sjeldne art står et exemplar,
vistnok fanget ved Næs, i Aalls samling; selv tror jeg at
have observeret et individ flyvende om dagen på en eng ved
„Storelven“, uden at det kunde nåes.
L. ilicifolia L.
Af O. Halvorsen har jeg fået et smukt exemplar, klækket
af en larve, funden på Salix eller Betula ved Næs 1875.
Ligeledes en af vore sjeldneste arter.

irm
[or
.

9 .

«3

å Endromis O.

98. E. versicolora L.

Efter meddelelse af N. Aall sen. var den for endel år tilbage
ikke ganske sjelden ved Næs; explr. står i hans samling.
Saturnia Schrk.

99. S. pavonia L.
Larven er omkring Næs ikke sjelden på forskjellige planter,
som f. ex. Salix, Alnus og Myrica. Hanpupperne udklækkes
som oftest følgende vår, hunpupperne behøver ofte et par år
til sin udvikling. :
Aglia O.
100. A. tau L.

N. Aall sen. har fundet den flere gange ved Næs; af kand.

10

1.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 39

L. Oftedal har jeg fået et stort hunexemplar, fanget ved
Arendal Juni 1873.

Drepana Schrk.
Dr. falcataria L.
Fundet ikke sjelden af J. Aall i 1875, antagelig i Juni;
explr. stär ogsä i N. Aalls samling.
Dr. lacertinaria L.
Var almindelig ved Næs våren 1875 (J. Aall). Sjelden, om
end adskillig udbredt i det sydlige Norge; ved Kristiania var
den tidligere ikke observeret; jeg fandt et exemplar (9) på
St. Hanshaugen i Vestre Aker 26de Juni 1876.

Harpyia O.

103 € 104. H. furcula L. og bifida Hb.?

105.

106.

107.

Qt

-

Larverne af mindst 2 af de små Harpyia-arter sees jevnlig
omkring Næs på Salix og Pop. tremula, uden at det hidtil
har lykkes mig at bringe nogen af dem til udvikling; de
fleste har været angrebne af parasiter. de øvrige er fordet-
meste gåede tilgrunde efter få dages fangenskab.

Måske forekommer også den 3die art, H. bicuspis Bkh., i
Nedenæs; H. furcula har den største udbredelse, idet den
også er iagttaget vestenfjelds.

H. vinula L. ;

Også af denne art sees larven næsten hvert år omkring Næs,

oftest på Pop. tremula. Udbredt overalt i det sydlige og

midterste Norge; ikke usandsynligt, at den med tiden vil på-

vises inden de arktiske egne og da i sin polare dragt som
v. phantoma Dalm.; endnu er den imidlertid ikke bemærket

nordenfor Trondhjem.

Notodonta O.
N. dictæoides Esp.
Meget sjelden ved Næs, kun funden af N. Aall sen.
N. ziczac L. å
Larven har jeg fundet enkeltvis ved Næs på Salix, em. te

40 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

108.

109.

. 110.

112.

mula & balsamifera. Ved Bergen har kand. Sølsberg taget
den på Alnus.

N. dromedarius L.

Ved Næs meget sjelden, som ellers i Norge. En larve rystede
jeg ned fra Alnus August 1873, et defekt hunexemplar har
jeg fået af 0. Halvorsen.

Lophopteryx Stp.
L. camelina L.
Synes at være meget sparsom ved Næs, funden af N. Aall
sen. og O. Halvorsen. Udbredt i det sydlige Norge, i

- Bergens stift ret almindelig. Puppen overvintrer i et meget

tyndt spind under mose ved foden af trær. Imago flyver
som de fleste af familien Notodontide i Juni og Juli.

Pterostoma Germ.
Pt. palpina L.
Ved Næs, men sjelden; jeg har fundet den voxne larve et
par gange krybende på veie. Puppen overvintrer i et fast,
af jordpartikler sammenspundet hylster.

Ptilophora Stph.
Pt. plumigera Esp. à
N. Aall sen. har fundet et enkelt exemplar (5) ved Næs af
denne hos os lidet udbredte art. Omkring Kristiania er den
bemærket fleresteds af Siebke, Collett og forf. og synes
her ikke at være så ganske sjelden, andre findesteder i
Norge kjendes hidtil ikke; i Sverige er den kun iagttaget
ved Vesterås (Wallgr.). Imago kommer frem i Oktober,
10de i denne måned fangede jeg et hunindivid, der fløi med
jevn fart midt på dagen i Homannsby ved Kristiania.

Phalera Hb.
Ph. bucephala L.
Imago har jeg kun én gang fanget ved Næs, 19de Juli 1873,

-~

113.

11

115,

"

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 41

i en meget stor $ med en vingebredde af 66 mm.; larven
sees derimod jevnlig i større kolonier på forskjellige løvtrær
som (Quercus, Betula og Corylus, også bemærket på Vegårs-
heien i 1873. Puppen overvintrer under mose eller frit i
jorden uden noget spind, hvorved den fjerner sig meget fra
gruppen Bombyces, hvis fleste repræsentanter til forvandling
spinder et løsere eller fastere hylster med eller uden iblan-
ding af fremmede bestanddele. Den ved Bergen forekom-
mende Ph. bucephala synes, at dømme efter de 2 explr., jeg
har seet fra denne kant, at danne en egen race, der ud-
mærker sig ved sine lyse farver, navnlig ved de lysgule bag-
vinger, og ligner deri aldeles et individ fra Lyon; alle explr.
fra det sydostlige Norge har derimod brungrå bagvinger,
ligesom også forvingerne er langt mørkere grå.

Pygæra 0.
P. pigra Hufn.
Ved Næs. Imago har jeg kun fundet én gang (9 28de Juni),
larven var derimod meget almindelig høsten 1873 på Salix,
Pop. balsamifera og tremula, navnlig på unge buske af den
sidste plante; sparsomt i 1876. I varmt værelse klækkedes
et halvt snes exemplarer fra December til Februar. For
Danmark angiver Haas et 2det kuld i August for begge arter
af slægten, i Norge gives neppe mere end én generation.
P. curtula L.
Sjelden ved Næs; explr. står i N. Aalls samling. Et stort ;
hunindivid (vingebr. 33 mm.) klækkede jeg 30te Januar 1877
af en larve funden ved Næs på Populus eller Salix, og som

” Jeg antog tilhørte foregående, med hvem den har fælles

levevis.

Thyatira 0.
Th. batis L.
Denne vakre art, der hidtil hos os har været anseet På en
stor sjaldenhed, synes enkelte, år at være ret hyppig v ved .

42

116.

SEHR.

118.

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Næs. I 1873 må sommerfuglen vistnok have været alminde-
lig, uagtet jeg kun fangede et enkelt friskt exemplar 50te
Juni; senere ud på sommeren og høsten var larven nemlig
meget almindelig overalt i omegnen, i den tætteste skov som
i haverne, her på Rhus cotinus, i skoven på Rubus idæus.
Jeg indsamlede et stort antal exemplarer, hvoraf fremkom
en række gode sommerfugle i Januar ved stue-temperatur.
I 1875 & 76 blev den ikke bemærket ved Næs. Mærkelig
nok var ikke en eneste af de mange indsamlede larver an-
greben af parasiter, uagtet denne art ved sit ophold i det
frie så særdeles iøinefaldende på bladenes overside synes at
måtte være i hei grad udsat for angreb.

Cymatophora Tr.
C. or Fabr. (flavicornis Wallgr.).
‚Imago har jeg aldrig fanget ved Næs, larven var derimod
høsten 1873 almindelig pá Pop. tremula og balsamifera; den
lever mellem 2 fladt på hinanden tilspundne blade og for-
pupper sig under mose ved foden af træerne i et svagt spind.
Imago flyver i Juni og Juli.
C. duplaris L.
Ikke sjelden ved Næs i slutningen af Juni og begyndelsen af -
Juli, om natten sværmende mellem træerne; den skræmmes
også let op om dagen. En larve, der visselig tilhørte C.
duplaris, var almindelig på Alnus i 1873, indspunden mellem
2 blade ligesom ©. or; det lykkedes mig imidlertid ikke at
bringe nogen af dem til udvikling.

Asphalia Hb.
A. flavicormis L.
Ved Næs, sjelden. 1873 fandt jeg nogle larver mellem sam-
menspundne blade på Betula, den ene forpuppede sig i Au-
gust, og sommerfuglen udviklede sig i puppen allerede i
September (som hos flere Teniocampa-arter); hvorvidt den
vilde have forladt sit fængsel allerede samme høst, kan ikke

©

—
.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 45

afgjøres, da den døde i puppen; da jeg imidlertid ved Bergen
har fanget et friskt explr. 23de Marts, er det ikke usandsyn-
ligt, at den stundom overvintrer udviklet i puppen, dog har
jeg sammesteds fundet puppe om våren uden udviklet imago.
Hidtil har det ikke lykkes mig at bringe denne art til ud-
vikling, uagtet jeg oftere har havt larver; dog er jeg sikker
på, at det har været den rette A. flavicornis, da larven er
altfor karakteristisk til at kunne forvexles med nogen anden
norsk art. Dens egentlige næringsplante er Betula, ifølge
Wallengren angriber den også Quercus og Populus italica.

Noctnæ.

Diloba Stph.
D. coeruleocephala Lin.
I J. Aalls samling så jeg et hanexplr., fanget ved Næs 1874:
kand. L. Oftedal har meddelt mig, at han i Arendal på
frugttrær fandt en mængde larver, der eftef beskrivelsen at
dømme uden tvivl har tilhørt denne art; imago kom frem
sent på høsten, hvad der gjør forekomsten høist sandsynlig.

Demas Stph.
D. coryli Lin.
Augusi 1873 fandt jeg ved Næs 3 omtrent fuldvoxne larver,
en på Fagus, en på Alnus, den 3die på Salix; ingen af dem
leverede sommerfugl, da pupperne døde. Imago sees meget
sjelden i det frie; i Danmark indtræffer flyvetiden i Mai og —
begyndelsen af Juni, hos os vel i sidstnævnte måned.

Acronycta 0.
A. leporina Lin. Le
Larven var ikke sjelden :ved Næs August 1873 på Salir og -
Betula; desværre døde de alle på grund af fugtig næring f
denne overordentlig regnfulde host. Ved Kristiania forekom-
mer den af og til i an etter hvad e. Moe S med-

44 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

delt mig, flyver her en 2den generation senhøstes 1 varme

og tørre åringer.

A. megacephala F.

Ved Næs, men sjelden; larven såes August 1873 på Populus

balsamifera, et ganske friskt exemplar fandt jeg siddende på

et plankegjærde 15de Juli 1875; den egentlige flyvetid ind-

træffer vistnok adskilligt tidligere.

123. A. alm Lin.
I Aalls samling står et exemplar, vistnok klækket; Aug. 1873
fandt jeg flere unge larver ved Næs på Alnus og Prunus
padus, de gav én puppe, men ingen sommerfugl. Schøyen
tog larven ved Risør på Corylus, i Vestre Aker ved Kristi-
ania fandt jeg Marts 1872 en puppe i råddent træ, hvor
larven som oftest forpupper sig.

124. A. psi Lin.
Ved Næs af og til (Aall), larven var Juli og August 1873
ikke sjelden pá frugttrær og Alnus, kun én gav sommerfugl,
de øvrige yar angrebne af parasiter. Omkring Kristiania
enkelte år ikke sjelden (Siebke, Moe), anden forekomst
er mig ikke bekjendt.

125. A. cuspis Hb.
En halvvoksen larve fandt jeg ved Næs August 1873 på Al-
mus; den opnåede sin fulde størrelse og krøb i jorden i
larvebeholderen forat forpuppe sig, men gik desværre til-
grunde på hjemreisen. Dette er den eneste kjendte forekomst .
i Norge, i Sverige er den ligeledes meget sjelden, i Danmark
såvel på øerne som fastlandet, larven til ind i September på —
Alnus (Haas), alle andre forfattere angiver også Alnus som
den eneste næringsplante; ifølge Kaltenbach flyver imago
i Juni og August, Dr. Rössler angiver kun én generation.

Der gives vel neppe noget Lepidopter-genus, hvor de for-

skjellige arters larver frembyder et så afvigende udseende, .
medens de udviklede insekter stå hverandre nær og med al
ret henføres under én slægt. Pupperne er også meget for-
skjellige, og efter dem vilde man kunne dele arterne i 3 -

122.

à

126.

127.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2. 45

store afdelinger; de her nævnte tilligemed Aer. ligustri har
slanke, livlige, glinsende brungule og brune pupper, der dels
hvile i råddent træ, dels under bark eller i et temmelig fast :
spind af blade og træpartikler; de følgende 4 arter har tem-
melig ensartede, stærkt behårede larver, pupperne er derimod
matte, uden al glans, sorte med brunrøde segmentkanter, ikke
synderlig ømfindtlige for berøring; derimod kan man ofte
høre dem rulle sig mange gange rundt i sit hylster, der helst
består af tørt løv, sammenholdt af et stærkt silkespind; i
fangenskab benytter de sig af alt muligt, jeg har flere gange
fundet undslupne larver forpuppede i et gardin eller mellem
bladene i en bog, hvoraf de havde gnavet stykker til at
blande i sit spind. Jeg har desuden gjort den erfaring, at
pupperne næsten bestandig skrumper ind og dør, når man
tager dem ud af sine hylstre, medens de glatte brune godt
tåler en sådan behandling.

A. menyanthidis View.

Ved Næs Værk. Imago har jeg ikke seet, derimod erholdt
jeg i August 1876 3 larver, en på Salix, en på Myrica gale
(disse 2 ved ,Slettakjærn“), den 3die på Menyanthes ved
,Gangdalskjern*. De havde ikke ganske samme udseende,
men tilhørte dog sikkert A. menyanthidis; den på Menyanthes
fundne var den største, kulsort med hvide åndehuller, under
disse en rød længdestribe, afbrudt ved hvert segment; hår-
beklædningen rødgul, næsten som hos Acer. auricoma; de 2
øvrige opnåede ikke fuldt samme størrelse; desværre inde-

holder mine notitser intet om disse, dog tror jeg med be- -
stemthed at kunne erindre, at den ene havde samme rødgule —

hårbeklædning, medens den 3die var helt sort. De gik alle
3 tilgrunde som pupper.
A. auricoma Fabr.

Larven er omkring Næs ganske hyppig på buske og forskjel- =

lige lavere planter, säsom Alnus, Betula, Rubus m. fl.; imago Ro

har jeg aldrig seet i det frie. I Strandebarm har jeg fundet : à

larven på Vac. uliginosum, ved Kristiania ni Sorbus e

128.

129.

130.

©

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

paria; som næringsplanter opgives også Betula, Saliz, Pru-
nus, Quercus (Haas), Tilia, Populus tremula, Rosa, Erica,
Gentiana (Kaltenbach), som de to følgende arter meget
polyphag.- Udbredt til Dovre, Schøyen fandt der et exem-

plar 13de Juli og allerede 5te August et par pupper, dog
har den vel neppe mere end én generation i Norge.

A. euphorbie Fabr.

Næs Værk og Vegårsheien; ligesom af foregående art har”
jeg kun seet larven, der er meget polyphag; jeg har taget

den på Rosa, Rumex, Myrica, Sorbus, Betula, Fraxinus 08

Syringa, Haas nævner Tussilago farfara, Kaltenbach an-

giver desuden Verbascum, Plantago, Sambucus, Trollius 08

især Euphorbia som næringsplanter. Et noget defekt han-

exemplar af en Acronycta, som jeg har fået af O. Halvor-

sen (fanget ved Næs), adskiller sig betydeligt fra mine øvrige

explr, af A. euphorbie; pletterne på forvingerne er næsten

ikke synlige og adskilles ved et lyst mellemrum, hvorved det

nærmer sig Aer. aceris, uden dog at kunne føres hid; Haas

har havt exemplaret til undersøgelse og erklærer det for en

aberration af euphorbie.
A. rumicis Lin.

Larven er omkring Næs almindelig på næsten alle lavere

planter; jeg har også fundet den på Populus balsamifera;

de herfra klækkede exemplarer er adskillig mørkere 08 har

mere ensfarvede forvinger end de, jeg har fra Tangerås i

Strandebarm, bagvingernes udkant er også mørkere brun.

Til Øier i Gudbrandsdalen (Siebke), men synes at være

mere lokal end de 2 foregående; det samme er tilfældet i

Danmark (Haas). Kun én generation.

. Larven til A. rumicis og auricoma er i forhold til imago

temmelig liden, derimod har A. euphorbie en uforholds-

mæssig stor larve.

A. ligustri.

Omkring Næs meget sjelden, explr. står i Aalls samling.

Ved Bergen træffes den af og til, Sølsberg har taget flere

131.

133.

—

e
e

Z5

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 47
stykker i det frie, jeg har klækket et lidet exemplar af en
larve, funden på Fraxinus. Ved Kristiania meget sjelden
(Siebke). Larven lever kun på Ligustrum og Fraxinus og
opholder sig på undersiden af bladene, hvorved den adskiller
sig fra slægtens øvrige arter, hvis brogede larver strax falder
i øinene.

Agrotis 0.
A. strigula Thbg.
Ved Næs, meget sjelden. Et stort hunindivid (vingebredden
31 mm.) 23de Juli 1873 pá en haveport, ‘et andet på en eng
ved ,Kroken* 14de Juli 1875, flyvende i solskinnet. I det.
sydlige Norge, ikke bemærket nordenfor den 60de grad, og
hyppigst vestenfjelds. Larven, der lever på Calluna og
Erica, overvintrer under mose fuldvoxen, forpupper sig i
Mai og ligger omtrent en måned, før den klækkes; flyvetiden
indtræffer ved Bergen i Juni. Kand. Aurivillius i Upsala
har meddelt mig, at larven i Sverige stedse har en grøn
grundfarve, sådanne har Sølsberg og jeg aldrig fundet,
hvorfor her leveres en kort beskrivelse af larven, som den
forekommer ved Bergen: Grundfarven er rødviolet; langs
ryggen og på hver side løber et gulhvidt bånd, der på ryg-
gen er indfattet i sort; hoved og fødder violette, gjennem-
sigtige. Puppen er lys gulbrun og hviler i en hule under
mose.
A. linogrisea Schiff. å
Fundet ved Risør i August 1875 af Schøyen i et enkelt
explr., der i „Enumeratio“ (p. 58) feilagtig er opført under —
Navnet Luperina matura Huín. (smlgn. Schøyen: Vid.-Selsk.
Forh. 1881, No. 13, p. 10).
A. augur Fabr.
Omkring Næs ikke sjelden; et enkelt explr. 2den Aug. 1872 :
(hun) i 1875 temmelig hyppig i de sidste dage af Juli g
den eneste art, der erholdtes på honninglokning. * Tie i
angiver dens flyvetid fan Juni til anha aidata; halvdel

48 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Juli og beg. af August er udentvivl dens egentlige flyvetid
hos os, i Danmark flyver den allerede i Juni (Haas).
134. A. pronuba Lin.
Ikke sjelden ved Næs i Juli og August (Aall, ipse). Denne
variable art er hos os fornemmelig udbredt i de sydlige kyst-
egne, hvor den næsten er bemærket overalt til Bergen, især
ved Risør fundet talrig af Schøyen, i de indre dele af
landet sjeldnere og ikke observeret nordenfor Odalen. Flyver
fra Juni— August. Varieteten innuba Tr. er ligeså hyppig
som hovedformen; larven er aldrig funden af norske entomo-
loger; den skal leve på en mængde lavere planter, såsom
Brassica, Viola, Rumex, Cheiranthus osv. :
135. A. orbona Hufn.
Ved Næs meget sjelden, explr. findes i Aalls samling. Ved
Bergen har Sølsberg fanget 2 individer, hvoraf det ene
(en meget mørk han) opbevares i min samling; andre finde-
steder i Norge er mig ikke bekjendte; i Sverige forekommer
den fra Skåne til Upland (Wallgr.)
136. A. baja Fabr.
Omkring Næs ikke sjelden (Aall, ipse), men altid enkeltvis,
i Juli og begyndelsen af August; i sidstnævnte tid har jeg
fanget den om aftenen på blomsterne af Silene inflata, der
lokker frem mange Noctuer af alle slægter, i særdeleshed
Plusia-arterne. Larven, der overvintrer meget liden, har jeg
fundet ved Kristiania og opfødt den med Gramineer, Haas
har i Danmark fornemmelig iagttaget den på Vaccinium,
Kaltenbach nævner også Primula, Atropa og Fragaria
som næringsplanter.
137. A. c-nigrum Lin.
Ved Næs Værk meget sjelden, explr. står i J. Aalls sam-
ling. På St. Hanshaugen i Vestre Aker ved Kristiania Val -
den i Juni og begyndelsen af Juli overordentlig talrig, 08
unge larver fandtes samme høst i tusindvis på lavere planter
ved Bryn jernbanestation; i 1876 fandtes den dog besynderlig .
-— nok kun enkeltvis i Vestre og Østre Aker. — 5

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2. 49

138. A. brunnea Fabr.

Ved Næs meget sjelden (J. Aall). Synes at have sin største

udbredelse vestenfjelds; selv har jeg fanget flere explr. i

Søndhordland, i 1880 tog Schøyen den i stort antal på

Søndmøre.

A. plecta Lin.

Ved Nes, sjelden (Aall € Halvorsen). Larven, der under-

tiden forpupper sig allerede om høsten (i Danmark, hvor der

også flyver et andet kuld i Aug. & Septbr. sec. Haas), er

meget polyphag; som næringsplanter nævnes Apium, Atriplez,

Beta, Galium, Cichorium, Lactuca (Kaltenbach).

140, A. grisescens Tr.
Et ganske friskt hunexemplar (vingebredde 38 mm.) fandt
jeg ved Næs Værk 1ste Aug. 1877 siddende i et drivhus-
vindue. Forvingerne er noget mørkere, ellers stemmer det .
godt med 2 stykker (hanner) fra Ringebo, som jeg har fået
af Schøyen. I det sydostlige og mellemste Norge, talrig i
Ringebo og Fron i Gudbrandsdalen, ved Bjerkaker på Dovre
samt pá pen Smølen (Schøyen & Siebke). Juli—August.
I Sverige meget sjelden ‚og kun funden i Södermannland
(Wallengren), i det øvrige Europa er den alpin og fore-
kommer i de schweitzerske og franske Alper samt i Schle-
siens og Ungarns bjergegne (Staudinger).

139.

Ne)

141. A. exclamationis Lin.
Ved Næs, men meget sjelden; jeg har kun fundet et enkelt
exemplar (2) lite Juli 1873. I det sydostlige Norge til
Odalen (Schøyen), omkring Kristiania enkelte år almindelig,
ellers meget enkeltvis, i Juni og Juli.

142. A. nigricans Lin.

Ved Næs, men meget sjelden; jeg har fundet et par exem-
plarer 1873 & 75 i begyndelsen af August.

143. A. corticea Hb. :
Omkring Næs ikke sjelden, om dagen i græsset, om sisas 3
på Silene inflata i Juli, et explr. ved Voje, '/, mil østenfor | ;
Næs, 16de Juli 1875. I de sydostlige og PE wen.

Vid.-Selsk, Forh. 1882, * A

50 OVERSIGT OEVR DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.,

—

a

af Landet. Larven overvintrer under stene, skjuler sig om
dagen og fortærer om natten Taraxacum, Euphorbia m. fl.
(Wilde sec. Kaltenbach); jeg har opfødt larven med græs.

Den nærbeslægtede A. segetum Schiff, der forekommer
over næsten hele det europæiske territorium (i Sverige til
det sydlige Lapland), er endnu kun én gang observeret inden-
for Norges grænser, men forekommer uden tvivl fleresteds i
de sydostlige amter. Vistnok er de lepidopterologiske under-
søgelser hos os meget mangelfulde, men det er dog päfal-
dende, at mange almindelige arter, der har stor udbredelse

i naboriget, endnu ikke er påviste i Norge; de fleste er vist-

nok østlige former, der under sin fremrykning mod vest
endnu ikke har overskredet grænserne for vort territorium.
Som arter, der sikkert må antages indvandrede fra øst, kan
specielt nævnes Xylina ingrica, Calocampa solidaginis, Jaspi-
dea celsia, Hadena gemmea m. fi., fra vest (England og Skot-
land) Aporophyla nigra, Tæmiocampa stabilis, fra syd Broto-
lomia meticulosa, Dichonia aprilina, Grammesia trigrammica;
den arktiske fauna er hovedsagelig kommen ind nord om
den botniske bugt; her ligger interessante opgaver for frem-
tiden at løse, når kjendskabet til vor insektfauna engang
kommer på det standpunkt, hvortil hundredeårige under-
søgelser har bragt f. ex. Tyskland.

. A. occulta Lin.

Omkring Næs, sjelden (Aall).

Charæas Stph.

Ch. graminis Lin.

Ved Næs meget sjelden, et enkelt stort exemplar (2, vinge-
bredden 36 mm.) 12te Juli 1875, flyvende i skumringen; mit
næststørste explr. (fra Odalen) måler kun 32 mm., hun-indi-
viderne fra de arktiske egne er gjennemsnitlig endnu mindre
(29 mm.); hannerne fra det sydlige Norge har en vinge-
bredde af 27 mm.; forøvrigt varierer denne art også meget
i sin dragt, især i polartrakterne.

146.

147.

«3

148.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882 No. 2. 51

Neuronia Hb.

N. popularis Fabr.

Ved Næs et enkelt exemplar fanget 1875 (J. Aall). Denne
art var tidligere ikke bemærket hos os, indtil den nævnte
år optrådte med én gang fleresteds i det sydostlige Norge og
i stort antal. Jeg fandt først en hel del larver på St. Hans-
haugen i Vestre Aker under stene i Mai og klækkede deraf
en række exemplarer (mest hunner) i beg. af August. Fra
midten af denne måned bemærkedes den overalt talrig i Kri-
stiania omegn, samtidig fandt Schøyen den i stor mængde
i Odalen. Aaret efter var den rent forsvunden. Larven fører
ganske samme levemäde som Ch. graminis og er den skuf-
fende lig, kun noget større. Jeg opfødte mine larver med
græs; de lå næsten en hel måned i sin jordhule, førend de
forvandledes til pupper, medens Ch. graminis-larven kun
ligger få dage som de fleste Noctuers larver.

N. cespitis Fabr.

Enkeltvis omkring Næs, hvor den findes næsten årlig (Hal- -
vorsen, ipse), i August og begyndelsen af September. Hist
og her i det sydostlige Norge, men yderst sparsomt: Dram-
men (Collett), omkring Kristiania i Asker (Schøyen), Tøien
(Münster), et exemplar (2) klækkede jeg 11te August 1875
af en larve, funden på St. Hanshaugen i Vestre Aker blandt
larver af N. popularis & Ch graminis, hvem den så skuf-
fende ligner, også som puppe, at jeg ingen forskjel var ble-
ven var, men lige til det sidste holdt det for en N. popularis.

Mamestra Tr.
M. advena Fabr. :
Ved Næs Værk ikke sjelden Juli 1875 i skumringen på
Silene inflata, mest hunner (Aall & ipse). Et enkelt muto ;
fandt jeg sværmende i solskinnet på en eng August 1875, Ms
slægtens øvrige arter har jeg også fundet M. — og
dentina flyvende frivillig ved høi lys dag. SR

149.

150.

152.

153.

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

M. tincta Brahm.

Ved Næs Værk meget enkeltvis, 2 exemplarer (55) i be-
gyndelsen af Juli 1873 (O. Halvorsen), et ganske friskt
individ (9) fandt jeg selv 11te Juli 1875; dette sidste har
samme vingebredde som en af de af Halvorsen fangne
hanner, nemlig 43 mm., mine 2 M. advena (29) måler 48 mm.
mellem vingespidserne.

M. nebulosa Hufn.

Ved Næs meget sjelden (explr. i Aalls samling), en hun
fandt jeg 12te Juli 1875; desuden har jeg et individ (9) fra
Tangerås i Strandebarm i Sendhordland. Af Schøyen fanget
i mængde på Søndmøre i 1880.

. M. contigua Vill.

Fundet ved Næs af Aall, men meget sjelden. Larven er
polyphag, på Vaccinium, Sarothamnus, Genista, Berberis,
Senecio, Rubus, Achillea osv. (Kaltenbach & Haas); pup-
pen overvintrer, ligesom hos os Tilfældet er med alle følgende
arter af slægten Mamestra; de 3 førstnævnte arter danner
ved sine overvintrende larver en isoleret gruppe.

M. thalassina Rott.

Ved Næs sjelden; jeg har klækket et exemplar (9) af en
larve, funden blandt Urtica August 1873. Udbredt i det syd-
lige Norge.

M dissimilis Knoch.

Ved Næs meget sjelden, et enkelt individ (J) fandt jeg 27de
Juni 1873. Udbredt i det sydlige Norge, sparsomt vesten-
fjelds: Bergen, Drammen, Sarpsborg, Odalen, Lillehammer,
omkring Kristiania særdeles almindelig, både fanget 08
klækket. Den varierer overordentlig, kun få af mine mange
exemplarer stemmer med beskrivelsen hos Heinemann, de
fleste har meget tydelige og skarpe tegninger, den sorte
streg, som udgår fra fremvingernes basis, er tilstede hos
næsten alle, den mangler kun hos et par individer, der til-
lige besidder den ensartede gråbrune farve med utydelige
tegninger på fremvingerne, hvad der i alle mig tilgjængelige

154.

155.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 53

beskrivelser anføres som karakteristisk for denne art. Larven
er polyphag, hos os er den bemærket på Veromicu (Siebke),
Kaltenbach nævner Brassica, Trifolium, Melilotus, Lactuca
Plantago m. fl. som næringsplanter.
M. pisi Lin.
Sjelden ved Næs (Aall). Larven er polyphag, jeg har fundet
den på Solidago, Rosa, Salix, Populus, Betula og Sorbus,
Kaltenbach nævner endnu en mængde andre nærings-
planter.
M. brassice Lin.
Så almindelig denne art er i det øvrige Europa, så sjelden
er den derimod hos os. Ved Næs har O. Halvorsen fundet
et enkelt exemplar, desuden har jeg også seet deni N. Aalls
samling. Omkring Kristiania er den bemærket fleresteds, dog
enkeltvis og med lange mellemrum; i de 6 sommere, jeg har
samlet i Kristiania, har det kun lykkes mig at opdrive 2
exemplarer, fundne 29de Juni og 2den Juli 1875 & 76 (52),
desuden er den af Schøyen funden i Ringebo i Gudbrands-
dalen Juli 1876. I Sverige udbredt til det sydlige Lapland
(Wallgr.). Larven lever hovedsagelig på Brassica, angriber
dog også Rumex og Lactuca (Kaltenbach).

M. oleracea Lin. er hidtil ikke bemærket ved Næs, dog
mangler den neppe her, da den er funden såvel i Bergens
Stift som østenfjelds lige til Gudbrandsdalen.

). M. glauca Hb.

Ved Næs meget sjelden (explr. i Aalls samling). 2 exem-
plarer (29) har jeg klækket af pupper, fundne i Vestre Aker
ved Kristiania, den ene lå løs under gammelt løv, den anden
under mose på en sten; puppen er kort og tyk, bagkrops-
segmenterne forsynede med modhager (som hos M. dentina),
således som de findes hos mange arter, hvis pupper under |
klækningen skal arbeide sig op af jorden eller ud af larve- —

gangene i træstammer (som hos Sesia-arterne); det var der- =

for påfaldende at finde dem løse, kun dækkede af et 2
lag løv og mose. Larven er polyphag, rer på Gentiana

54 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Cypripedium, Tussilago, Arnica, Vaccinium, Populus og skal
forpuppe sig i et spind i jorden (Kaltenbach), hvilket ikke
stemmer med mine iagttagelser.
157. M. dentina Esp.
Ved Næs temmelig sjelden (Aall & ipse), i Juli. Udbredt
over hele landet, enkelte år almindelig, i andre meget enkelt-
vis; mod 'nord lige til Bossekop i Alten, i Bergens stift meget
sjelden. Flyvetiden indtræffer i Juni og begyndelsen af Juli.
Larven skal leve på Taraxacum, fornemlig fortærende rød-
derne, forpupper sig i Juli og i Oktober i jorden, imago
kommer frem i August og af overvintrede pupper i Mai
(Treitsche sec. Kaltenbach).
. M. reticulata Vill.
Ved Næs meget sjelden, enkelt exemplar i N. Aall sen.'s
samling. Hist og her i det sydostlige Norge, men meget
enkeltvis. Flyvetiden indtræffer i Juni og beg. af Juli. Lar-
ven fortærer de umodne frø af Dianthus armeria & carthusi-
anorum, Silene inflata, Cucubalus baccifer og Saponaria offi-
cinalis (Kaltb.).
159. M. serena Fabr.
Ved Næs sjelden, jeg har fået et friskt exemplar (9, fanget
Juni 1875) af O. Halvorsen, hvem jeg skylder mange værdi-
fulde arter i min samling; ligeledes har jeg seet den i N.
Aall sen.'s på Noctuer så righoldige samling. Disse såvel-
som alle hos os fundne exemplarer tilhører var. obscura
Staudgr., der er mørkere, mere ensfarvet og med en mere
blågrå farvetone end hovedformen, hvoraf jeg til sammen-
ligning besidder et stykke fra Lyon; forøvrigt er der ingen
forskjel i de karakteristiske kjendemærker, størrelsen er
nøiagtig den samme: 29 mm. Ved Kristiania er den be-
mærket fleresteds og synes her ikke at være sjelden, navnlig
i den botaniske have (Siebke, Moe). Flyvetiden indtræffer
vistnok i Juni, da min ven Sølsberg har klækket den på
denne tid af pupper, fundne i Mai under mose på et sten-

—
c
ies

16

161.

163.

0.

—

cl

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2. 95

gjærde ved Rosenhof i Østre Aker. I Sverige bemærket i
Skåne og Upland (Wallgr.), i Danmark ligeledes sjelden
(Haas). Larven er temmelig polyphag, lever på Chrysanthe-
mum, Chondrilla, Crepis, Sonchus, Pıeris, Arnica m. fl., dog
kun på planter af familien Composite, fortærende blomsterne;
i Tyskland flyver 2 generationer: en i August og en i Mai
af overvintrede pupper (Kaltb.).

Dianthoecia B.
D. nana Rott.
Ved Næs Værk sjelden (N. Aall sen.), jeg har også fået et
exemplar af O. Halvorsen, fanget Juni 1875. I det syd-
ostlige og mellemste Norge, af og til hyppig, i andre år helt
forsvundet; selv har jeg aldrig bemærket denne art. Flyver
i Juni og Juli. Larven på Lychnis, Selene og Dianthus, i
frøkapslerne som sine slægtninge (Kaltb.).
D. capsincola Hb. :
Ved Næs sjelden (explr. i Aalls samling); ellers kun iagt-
taget ved Kristiania, hvor den er fundet fleresteds, oftest
klækket, i det hele taget meget sparsomt: Tøien (Siebke),
Østre Aker (Sølsberg), Vestre Aker, larven på Lychnis
diurna (ipse). Puppen overvintrer under mose, flyvetiden
indtræffer vistnok i Juni og beg. af Juli. Larven har samme
næringsplanter som de øvrige arter af denne slægt.

. D. cucubali. S. V.

Ganske almindelig omkring Næs i Juli, oftest i skumringen
på Silene inflata. Har af alle Dianthoecia-arter hos os den
største udbredelse. Jeg har oftere klækket den af pupper,
fundne om våren under mose. Flyvetiden indtræffer i Juni -
og Juli.

D. carpophaga Bkh.
Meget sjelden ved Næs, et exemplar har kand. G. Halvor —
sen fundet, et andet (3) fangede jeg 24de Juli 1873; u :

ind. máler kun 28 mm., medens et andet fra. Kristiania (9) E

har en ee af 33 mm.; dette er en af en puppe,

167.

56 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

funden under mose i Vestre Aker Marts 1874. Denne art
varierer ganske betydeligt både i størrelse og farvetegning;
mindre rene exemplarer kan let forvexles med D. capsincola.

Polia Tr.
164. P. chi Lin.

Ved Næs synes den at være hyppigere end noget andet sted
i Norge, O. Halvorsen fandt den almindelig 31te August
1873, medio August 1875 fandt jeg også et ganske friskt
exemplar; hunnen træffes hyppigere end hannen. Larven er
temmelig polyphag, Aquilegia, Lactuca, Sonchus, Lappa, Pre-
nanthes, Hieracium og Veronica nævnes som næringsplanter;
i Tyskland i 2 generationer (Kaltb.); hos os flyver kun
ét kuld.

Dichonia Hb.
165. D. aprilina Lin. —
Jeg har fået et exemplar (2), som O. Halvorsen har
fanget ved Næs høsten 1875. Det har en vingebredde af
44 mm., er endel afbleget, men forresten ganske vel vedlige-
holdt; forvingernes sorte tegninger er noget bredere, og det
lyse på bagvingernes udkant og fryndser gråt og ikke rent
hvidt, forøvrigt stemmer det ganske med exemplarer, som
jeg har fra Danmark. Ny for Norges fauna.

Miselia Stph.
166. M. oxyacanthe Lin.
Ved Næs meget sjelden, fundet af N. Aall sen. Desuden
er den fanget i den botaniske have ved Kristiania af Siebke;
jeg har også af gartner N. Moe fået et explr. (2), taget på
samme sted. September. I Sverige bemærket i Skåne &
Upland (Wallgr.).

Hadena Tr.

+

H. porphyrea Esp.
Ved Næs meget sjelden; et exemplar så jeg i J. Aalls sam-

168.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1882. . No. À 57

ling, fanget 1874, et andet ganske friskt (9), taget høsten
1875 af O. Halvorsen, befinder sig i min samling; desuden
besidder jeg to stykker (525), fundne i den botaniske have
ved Kristiania af gartner Moe. Disse er de eneste mig be-
kjendte forekomster hertillands. I Sverige går den lige til
Lapland (Wallgr.), i Danmark kun én gang bemærket
(Haas). Larven skal leve på Lonicera og Taraxacum
(Kaltb.) Da sommerfuglen flyver i September, må enten
æggene eller larven som meget liden overvintre; Heine-
mann angiver flyvetiden til Mai; dette må enten være over-
vintrede exemplarer, eller angivelsen beror på en slet og
ret feiltagelse. |

H. adusta Esp.

Sjelden ved Næs (explr. i dhrr. Aalls samling), selv har jeg
også fundet et slet stykke i Juli. Udbredt over hele landet,
navnlig hyppig ved Bergen, lige til Fagernæs i Ofoten, 68*
n. br., hvor jeg fandt flere næsten fuldvoxne larver August
1879. Den træffes mindre hyppig i det frie; den overvintrede
fuldvoxne larve er derimod ofte at finde under mose, hvor
den også forpupper sig i en rummelig hule, som den for-
færdiger sig allerede om høsten, og giver sommerfugl efter
26 til 39 dages forløb, i almindelighed efter 30 til 33 dage.
Larvens hovedfarve er som oftest kjødrød, enkelte er næsten
helt grønne, således som den er i en yngre alder. Puppen.
er tyk, glinsende gulbrun og meget livlig, de øvrige Hadena-
og Mamestra-arter har derimod mer eller mindre træge pup-
per, navnlig M. thalassina. Den norske H. adusta varierer
høist ubetydeligt, dog danner den bergenske form en egen

race, der udmærker sig ved en mattere gråbrun farvetone,

medens de østlandske individer er mere brogede og har en
livligere brun farve, desuden er de mindre, størrelsen gjen- -
nemsnitlig 38 mm. (mellem 35 og 40), medens de bergenske uc
gjennemsnitlig máler 40 mm. (til 42) mellem vingespidserne, = |

altså næsten så store som H. porphyrea, fra hvilken A. Fe

adusta dog er let at skille ved de smalere darin seer

58 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

tegninger, mindre tagget udkant og mindre livligt brunt, samt
ved den forskjellige flyvetid. I Sverige har den samme ud-
bredelse som foregående (Wallgr.), i Danmark kun én gang
bemærket, på Sjælland (Haas): Larven er polyphag, ifølge
Kaltenbach lever den på Galium, Solidago, Origanum,
Achillea og på roden af Solanum tuberosum, i Ofoten fandt
jeg den i frugten af Rubus idæus, ved Bergen nærer den sig
udentvivl fornemlig af Calluna eller Vaccinium, da larve og
puppe der oftest findes på de med lyng bevoxede tørre
myrer; jeg har der fundet den til henved 2000° o. h. på
Ulrikken.
. A. furva Hb.
Et ganske friskt exemplar (3, vingebredde 37 mm.) fangede
jeg i skumringen på Silene inflata ved Næs 5te August 1875.
Spredt i det sydostlige og midterste Norge til Dovre, men
altid enkeltvis. I Odalen samt Ringebo i Gudbrandsdalen
har Schøyen fanget et par stykker i Juli; en hun fandt
Siebke på Dovre i 1843. I Sverige er den kun bemærket
i Skåne (Wallgr.), i Danmark temmelig almindelig i Jylland
(Haas) Larven lever pá Aira canescens, fuldvoxen i Juni,
skjuler sig om dagen på jorden (Boie, Isis 1835, p. 324).
Hunnen er meget forskjellig fra hannen, stor og plumpt
bygget, med grove og skarpe tegninger, således er ialfald
Siebkes exemplar fra Dovre, det eneste norske hunexplr.,
jeg har seet.
H. lateritia Hufn.
Ved Næs meget sjelden; jeg finder den kun noteret herfra
uden nærmere angivelser. Flyvetiden falder fra begyndelsen
af Juli til udgangen af August og er vistnok meget afhængig
af de forskjellige åringer, således fandt jeg ved Kristiania i
1876 friske exemplarer af begge kjøn allerede fra 5te Juli,
i 1871 erholdtes den først i de sidste dage af denne måned
og beg. af August; i Ringebo blev den af Schøyen taget
endnu 21de Aug. Dr. Wocke fandt sine exemplarer pá

16

o

170.

o

171.

pad

172.

173,

174,

* Den lever af ee og findes i Mai og Juni under Stene o. vær hvor den
holder er sig skjult om Es 8

CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK. FORHANDL. 1882. No 2. 59

Dovre 27de Juli (99). Angående larven finder jeg intet be-
mærket hos Kaltenbach.!

H. monoglypha Hufn.

Temmelig sjelden ved Næs; jeg har fundet den 18de Juli
1872 samt 15de og 17de Juli 1875. Sjelden og ikke meget
udbredt i de sydligere trakter, dog bemærket såvel vesten-
som østenfjelds. Fra midten af Juli til ud i August. Larven
overvintrer ganske ung under stene og nærer sig af græs- -
rødder (Haas), selv har jeg fundet den såvel ved Kristiania
som Bergen, men ikke kunnet bringe den til udvikling.

H. basilinea Fabr.

Omkring Næs ikke sjelden (Aall & ipse). Flyvetiden ind-
træffer i Juni og begyndelsen af Juli, endnu den 17de i
denne måned har jeg fundet et par affløine hunner. Hist
og her i det sydlige Norge, ikke nordenfor den 61de grad:
Bergen, Strandebarm, omkring Kristiania temmelig hyppig,
sjelden i det frie, oftest som larve; denne overvintrer næsten
voxen under mose og er let at opføde med græs, puppen
ligger regelmæssig 37 til 38 dage, før den udklækkes.

H. rurea Fabr.

Enkelte år temmelig almindelig omkring Nes i Juli (A all
& ipse) Udbredt i det sydlige Norge til Ringebo i Gud-
brandsdalen, i Bergens stift meget sjelden, omkring Kristi-
ania almindelig allerede fra 5te Juni, Larven overvintrer
halvvoxen og ligner meget H. basilinea's, nærer sig af græs-
rødder og kommer kun frem om natten; puppen ligger | 29
dage eller noget mindre, førend imago udvikles.

H. didyma Esp.

Ved Næs temmelig sjelden i slutningen af Juli og første
halvdel af August, fanget i skumringen på Silene inflata; i
1875 erholdt jeg det første exemplar allerede lite Juli. I :
det sydostlige Norge til 60" n. br., mangler vestenfjelds; ved >

60 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

175.

17

17

6.

nm

Kristiania var den ganske almindelig i de sidste dage af
Juli og i August 1876 i flere varieteter; et exemplar har
næsten ensfarvede mørkebrune forvinger. Larven skal leve
på bladene af Iris pseudacorus (Kaltb.), af Haas kætset i
Juni på græs.

H. strigilis Cl.

Ved Næs meget sjelden; jeg har fanget et par stykker 2den
Juli 1873 og 12te & 16de Juli 1875. Ved Bergen ikke sjel-
den i beg. af Juli 1871, forøvrigt er den kun bemærket ved
Kristiania, som oftest enkeltvis, i 1876 noget hyppigere, fra
slutningen af Juli. Mine norske exemplarer er lysere og
mere broget farvede end dem, jeg har fra Danmark, individerne
fra Bergen tilhører dog nærmest var. latruncula Hb., hvortil
dog oftere overgange findes. Larven skal leve i Mai i græs-
strå, som den udhuler til roden; forpupningen sker i stænge-

len eller på jorden under mose (Kaltb.).

Dypterygia Stph.

D. scabriuscula Lin.

Ved Næs meget sjelden: et par exemplarer er fanget af
dhrr. Aall. Ved Drammen har stip. Collett taget et individ,
i den botaniske have ved Kristiania (Moe). Juli. Larven
lever pá Polygonum og Rumex-arter, forpupper sig om høsten
i et spind under blade og leverer sommerfugl næste års Juni
og Juli (Kaltb.).

Cloantha B.
Cl. polyodon Cl. :
Fundet ved Næs af dhrr. Aall, i Juli. Meget sjelden i det
sydlige Norge: ved Tangerås i Strandebarm et enkelt exem-
plar Aug. 1574 (ipse), i den botaniske have ved Kristiania i
Mai (Siebke). I Sverige til Upland (Wallgr.); i Danmark
sjelden, kun bemærket i det nordostlige Sjælland (Haas).
Larven lever på Acer, Prunus og Hypericum frit på frø-
kapslerne, forpupper sig i jorden og giver 2 kuld, et i Juni

178.

179.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 61

og et i slutningen af August (Kaltb.). Hvorvidt den også
hos os har 2 kuld, lader sig ikke sikkert afgjøre af de for-
håndenværende data.

Trachea Hb.

Tr. atriplieis Lin.

Ved Næs sjelden, kun 3 exemplarer er fundne der; et har
jeg fäet af O. Halvorsen, en hun fangede jeg i skumringen
23de Juni 1873, et andet individ 14de Juli 1875 på et gjærde.
August 1873 fik jeg sammesteds flere larver, der var fundne
på en potetesager, men om de levede på selve potetesplanten
eller på den i agrene almindelige Polygonum, fik jeg ingen
vished for. Omkring Kristiania er arten ikke sjelden, oftest
enkeltvis, undertiden, som i 1873, erholdes den ganske talrig.
Flyvetiden indtræffer i sidste halvdel af Juni, dog har jeg
endnu 20de Juli erholdt et ganske friskt exemplar. Andre
lokaliteter for dens forekomst end Kristiania og Næs Værk
er mig ikke bekjendte; den holder sig til dyrket terræn og
træffes som oftest i haver. I Sverige er den kun observeret
i Skåne og Blekinge (Wallgr.), i Danmark udbredt, allerede
fra slutningen af Mai (Haas). Larven lever på lavere planter,
især Rumex, Atriplex og Polygonum, puppen overvintrer
(Kaltb.).

Euplexia Stph.

E. lueipara Lin.

Ved Næs Værk af og til i Juli, sjeldnere i det frie, hyppigere
har jeg derimod fundet larven på Urtica, Rubus idæus, Alnus,
Lappa og Solnanum tuberosum. Puppen overvintrer. I det
sydlige Norge, ikke nordenfor 61° n. br. Som næringsplanter
for den meget polyphage larve nævner Kaltenbach også
Rumex, Lactuca, Matricaria, Melilotus, Echium, Chelidonium, —

Anchusa.

62

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Brotolomia Ld.

180. B. meticulosa Lin.

181.

182.

e»

Af O. Halvorsen har jeg fået et friskt exemplar (5, vinge-
bredde 47 mm.), fanget ved Næs senhøstes 1875. Det stem-
mer på det allernøieste med mine franske individer.

Nænia Stph.

N. typica Lin.

Nogle få exemplarer ved Næs 21de og 23de Juli 1875, fly-
vende i skumringen (J. Aall & ipse). Meget sparsomt i det
sydostlige Norge. På „St. Hanshaugen“ i Vestre Aker fandt
jeg Mai 1876 en ganske liden larve under mose, den for-
puppede sig 6te Juni og leverede sommerfugl (9) efter 21
dages forløb. Larven er polyphag, den nærer sig blandt
andre planter af Lamium, Urtica, Plantago, Primula & Ru-
mex og afæder også knopskuddene på lave buske (Haas).

Hydroecia Gn.

H. nictitans Lin.

Ved Nes meget sjelden; kand. G. Halvorsen har fanget
et enkelt exemplar. I det sydostlige og mellemste Norge.
Omkring Kristiania er den enkelte år ikke sjelden, således i
1876 fra 20de Juli til ud i August, begge kjøn lige tidligt.
Flyvetiden varer til ud i September, men hovedmassen kom-
mer vel tilsyne i begyndelsen af August. Larven angives at
leve på græsrødder, Kaltenbach nævner intet om den;
Heinemann siger: „In den Wurzeln von Zwiebelgewächsen“.
H. nictitans varierer ganske betydeligt såvel med hensyn til
størrelse som farvetegning; størrelsen af mine norske exem-
plarer ligger mellem 28 mm. og 36 mm. (52) og 29 mm.
og 32 mm. (29); de større exemplarer henhører vistnok
under formen lucens Frr. („major, macula reniformi alba aut
rufa“ Staudgr.), dog har ogsä den mindre form undertiden
hvid nyreplet; af mine 11 stykker har 5 hvid plet (heraf 4

183.

184.

—
oo
QU

186.

til Dovre leke) omkring Kristiania er den s NM

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 63

små), 6 rød eller gul (deraf 5 små); de kan således ikke
godt holdes ud fra hinanden.

H. micacea Esp.

Ved Næs ikke ganske sjelden i første halvdel af August,
søgende om aftenen til lampelyset. I det sydostlige Norge,
meget enkeltvis i August og første halvdel af September, ved
Kristiania næsten overalt (især 1876), også bemærket i
Odalen af Schøyen. I Sverige til Vester-Götland (Wallgr.),
i Danmark udbredt (Haas). Larven er funden i stænglerne
af Glyceria spectabilis (Haas), Kaltenbach nævner også
andre sumpvæxter, f. ex. Iris, Typha, Arundo m. fl.; puppen
hviler i en limet jordhule.

Leucania 0.

L. impura Hb.

Ved Næs af og til i Juli på enge, men meget sparsomt (1873
og 1875). I det sydostlige Norge, ikke bemærket nordenfor
61° n. br. Omkring Kristiania er den almindelig i Juli, tid-
ligst 2den, på fugtige enge. Den overvintrende larve lever
i Mai og Juni på Carex og Arundo, fortærende bladene
(Kaltb.).

5. L. pallens Lin.

Ved Næs samtidig med foregående, men noget hyppigere, i
skumringen på enge. Udbredt i de sydostlige og mellemste
trakter til Laurgård i Gudbrandsdalen, omkring Kristiania
næsten hvert år almindelig allerede i slutningen af Juni, og
viser sig omtrent en uge tidligere end foregående; i Dan-
mark har den undertiden i varme sommere et 2det kuld, der
flyver i August og September (Haas). Larven lever på
Caltha palustris, Rumex, Stellaria og græs i 2 kuld, det
sidste overvintrer (Kaltb.).

L. comma Lin. p
Ved Næs sjelden i Juli sammen med foregående (Aall & —
ipse). Næsten overalt i det sydostlige og mellemste Norge —

-3

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA

talrig, navnlig på St. Hanshaugen i Vestre Aker, og viser
sig henved 14 dage tidligere end slægtens øvrige arter (alle-
rede fra 14de Juni). Larven findes ofte om høsten krybende
på veie; den spinder sig allerede om høsten et meget seigt
hylster, hvori den hviler uforandret til i Mai, da den for-
pupper sig; puppen, «der er meget træg. giver sommerfugl
efter 32 dages forløb. Ifølge Kaltenbach lever larven på
Rumex i April og Mai, overvintrer altså ung som de øvrige
arter i slægten; dette stemmer ikke med mine observationer.
Jeg har ofte havt larven senhøstes, den er da fuldt udvoxen
og spinder sig strax ind, skrumper meget sammen og giver
en både i forhold til larve og sommerfugl meget liden puppe.

. L lythargyrea Esp.

Ved Næs meget sjelden; 2 exemplarer (99) fangede jeg 23de
Juli og 5te August 1875 mellem lave buske i skumringen,
desuden besidder J. Aall et individ fanget 1874. Mit eneste
explr. er temmelig affløiet, men dog let at erkjende som til-
hørende denne art; vingebredden er 35 mm., de største
danske stykker måler 39 mm. Disse er de eneste mig be-
kjendte norske exemplarer, i Sverige er den funden i Skåne,
Öster-Götland som på Öland (Wallgr.), i Danmark almin-
delig i Juli og beg. af August (Haas). Larven skal leve
om høsten og overvintrer til ind i Mai på Plantago og græs-
arter; forpupper sig i et tæt spind, hvoraf sommerfuglen
først i det derpå følgende års Juni eller Juli kommer frem
(Kalt b.).

Påfaldende er det, at den ved Kristiania så almindelige
L. conigera mangler ved Næs; den går lige til Fron i Gud-
brandsdalen og har omtrent samme udbredelse over det eu-
ropæiske territorium, som de før omtalte arter. Slægten
Leucania er meget sparsomt repræsenteret i det vestenfjeldske
Norge, mig bekjendt er der kun bemærket én art: L. comma,
som Schøyen fandt i Søndmøre sommeren 1880.

188.

189,

190.

191.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1882, No. 2. 65

Grammesia Stph.

Gr. trigrammica Hufn.

Meget sjelden ved Næs; kand. N. Aall har fanget 2 exem-
plarer i Juni 1874 og 1875. I Sverige er den bemærket i
de sydlige kystprovinser, på vestkysten lige op til Bohuslen
(Wallgr.), i Danmark sjelden og oftest kun enkeltvis (Haas).
Larven lever på Plantago i Oktober og efter overvintringen
atter; Mai i selskaber; til overvintringen spinder larverne
et fælles spind (Kaltb.).

Caradrina 0.
C. 4-punctata Fabr.
Enkelte år talrig ved Næs i hølader i Juli og beg. af Au-
gust, 1872 fandt jeg et explr. allerede 22de Juni. Udbredt i
det sydlige og mellemste Norge, navnlig talrig i Bergens
stift, hvor jeg har seet den i tusindvis sværmende i skum-
ringen, om dagen kunde den i masser jages ud af hver hø-
hæsje, ligesom den i mængde fandtes i høladerne og i alle
vinduer. Udentvivl forpupper den sig i græsstænglerne og
kommer således med i høet; den skal ifølge Haas leve på
lavere planter og overvintre; Kaltenbach siger, at ifølge
de seneste opdagelser af Werneburg i Erfurt lever den i
rugmel, hvorved dens hyppige forekomst i huse er let at
forklare; dette tror jeg dog må være en ren undtagelse;
skulde de hundredetusinder, jeg har seet i Hardanger, skrive
sig fra melbingerne, vilde det have seet småt ud med brød i
de egne.
C. taraxaci Hb.
Ved Næs meget sjelden; jeg fandt et explr. (3) 16de Juli
1875 flyvende i stærkt solskin på en eng, et andet fangede —
kand. N. Aall i skumringen Juli samme år.
C. alsines Brahm.
Ved Næs meget sjelden; jeg har kun fundet et enkelt exem- —
plar 10de Juli 1873 i skumringen på en eng. Meget udbredt =
i det sydlige og ee Norge til Ringebo i q =

ME -Selsk. Forh. 1882.

66 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

dalen. I Vestre Aker ved Kristiania var den meget alminde-
lig i slutningen af Juni og første halvdel af Juli 1876. Den
overvintrende larve lever på lavere planter som Ballota,
Lamium, Plantago, ligger om dagen ubevægelig på jorden
tæt ved næringsplanten og forpupper sig i et med jordkorn
blandet hylster på jorden (Kaltb.); Haas fandt den skjult
i gamle skjærmplantestængler.

Rusina B.
192. R. tenebrosa Hb.
Meget sjelden ved Næs; jeg har kun seet 2 hanexemplarer,
fangede Juli 1873 og 1875 af dhrr. J. Aall og G. Halvor-
sen; det sidste toges 12te Juli. Larven lever om høsten
på Rubus-buske, overvintrer i en jordhule og fortærer om
våren (i April) Viola og Fragaria og forvandler sig i Mai i
et jordhylster (Dr. Røssler sec. Kaltb.).

Amphipyra 0.
193. A. perflua Fabr.

N. Aall sen. besidder i sin samling flere smukke exemplarer;
som han har meddelt mig, var den engang ikke sjelden ved
Næs, senere er den ikke bemærket der ligesålidt som på

- noget andet punkt indenfor Norges grænser. I Sverige kun
observeret i Skåne (Wallgr.), i Danmark udbredt (Haas).
Larven skal leve på Lomicera, Populus, Ulmus og Fagus |
Mai og Juni, imago i August (Kaltb.).

Tæniocampa Gn.
194. T. gothica Lin.
Meget sjelden ved Næs (explr. i Aalls samling). En larve
fandt jeg sammesteds ved „Eremitagen“ på blomsten af Spi-
rea ulmaria; den forpuppede sig i jorden uden noget spind,
og imago udviklede sig i puppen allerede om høsten, således
som jeg også har seet det ved T. incerta, og hvilket vistnok
er tilfældet med de øvrige arter i denne slægt; enkelte ud-

195.

196.

197,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No, 2. 67

klækkes sandsynligvis allerede senhøstes, de fleste forlader
imidlertid puppehylsteret først i April og Mai, på hvilken
tid man finder den under stene, på mure, samt om natten
på blomstrende pilerakler. Larven er polyphag, Quercus,
Lonicera, Galium, Genista, Crategus, Alnus m. fl. er kjendte
som foderplanter.

T. incerta Hufn.

Ved Næs som foregående; larven fandt jeg på Corylus. Ud-
bredt i det sydlige Norge, ikke nordenfor 61° n. br., imago
sees sjelden (i April og Mai); larven er derimod ganske
hyppig på buske og lavere planter; jeg har taget den på
Betula, Salix, Alnus, Rosa og Rumex. Den særdeles glatte
og glindsende puppe er overmåde træg.

Panolis Hb.
P. telifera Payk.
Ved Næs, flere exemplarer i Aalls samling. Desuden kun
bemærket ved Kristiania (Siebke) og Odalen (Schøyen);
sjelden og med lange mellemrum. Flyver i Mai.

Pachnobia Gn.

P. rubricosa Hb.

Ved Næs meget sjelden; explr. står i Aalls samling. En-
kelte exemplarer er også fundne ved Kristiania af Siebke,
Sølsberg og Collett (i Mai), andre findesteder i Norge kjen-
der jeg ikke. I Sverige fra Skåne til Helsingland (Wallgr.), -
i Danmark almindelig (Haas). Larven lever på lavere planter
og er temmelig polyphag; Stellaria, Rhinanthus,- Fragaria, |
Rumex, Euphorbia, Galium nævner Kaltenbach som næ-
ringsplanter. ;

Calymnia Hb.

. C. trapezina Lin.

Meget sjelden ved Næs; jeg har seet exemplarer i Aalls |
samling. I de sydostlige amter, ikke bemærket nordenfor —
| s ne

68 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

60° n. br.; omkring Kristiania er den ikke sjelden, navnlig
finder man ofte larven, der lever på løvtrær, fornemlig Quer-
cus og Tilia, og er en slem morder; jeg har seet en næsten
fuldvoxen i løbet af en halv dag helt fortære en ligeså stor
larve af Ptilophora plumigera. Den forpupper sig i et spind
mellem løv, og imago kommer frem af den blåt bestøvede
puppe efter 20 dages forløb. Flyvetiden indtræffer i Juni
og Juli. "

Dyschorista Ld.
199. D. suspecta Hb.
Meget sjelden; et enkelt, noget affloiet exemplar fandt jeg
på en gjærdestolpe 18de August 1875. Tidligere var den
kun bemærket i den botaniske have ved Kristiania af Siebke
og Moe. Flyvetiden indtræffer vistnok i slutningen af Juli
og beg. af August. I Sverige kun observeret i Södermanland
og Upland (Wallgr.), i Danmark sjelden, kun på Sjælland
(Haas) Larven er funden i Juni på Betula (Kaltb.).

| Orthosia O.

200. O. eircellaris Hufn.
Et enkelt, affløiet exemplar står i Aalls samling. Forøvrigt
er den kun bemærket ved Kristiania, hvor den er fundet
enkeltvis i den botaniske have, og i Vestre Aker, i September.
I Sverige til Upland (Wallgr.), i Danmark almindelig (Haas).
Larven er temmelig polyphag; som ung skal den leve i rak-
lerne af Populus og Saliz, som større er den funden på
Quercus, Rubus, Veronica og Lamium (Kaltb.).
O. helvola Lin.
O. Halvorsen har fanget et exemplar ved Næs høsten
1873 eller 74. I ,Enumeratio“ opført med ?; da jeg senere
har fået sikre explr. fra Danmark, tror jeg enhver tvivl
om den rigtige bestemmelse er hævet, uagtet dette stykke
senere er gået tabt. I Sverige er arten udbredt næsten
overalt til Helsingland (Wallgr.). Larven lever på Erica,

201.

—

y

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 69

Vaccinium og Quercus, sommerfuglen flyver i August og
September (Kaltb.); ifølge Haas lever larven som ung på
lave grene af Quercus og Fagus, senere polyphag på jorden.
O. litura Lin.

Sjelden ved Næs; exemplarer findes i Aalls samling. I
det sydlige Norge, sjelden og enkeltvis. Ved Bergen har jeg
klækket et lidet exemplar, ved Kristiania forekommer den
af og til, især i den botaniske have, i slutningen af August
og i September. Den norske form af O. litura adskiller sig
ikke lidet fra den under sydligere bredder optrædende og
kunde kanske fortjene et eget varietetsnavn, som jeg vil
kalde var. borealis; til sammenligning har jeg kun et exemplar
fra Danmark; men dette er særdeles smukt og rent. Styr-
relsen er omtrent den samme, det danske stykke har et par
mm. større vingebredde end de 3 norske (fra Kristiania), for-
skjellen ligger i farvetegningen. Den nordlige form har en
blågrå grundfarve med et i visse belysninger rødligt skjær,
det ene explr. har terax mere rødfarvet; den forreste halv-
part af forvingerne til nyrepletten er ensfarvet blågrå, de to
tværlinier tydelige, ved fremkanten skarpt sort ansatte; ring-
plettens udfyldning er høist ubetydeligt mørkere end grund-
farven, ligeså den omgivende lysere ring, så at ringpletten ved
første øiekast ikke bemærkes; derpå kommer et brunt tver-
bånd, der udfylder rummet mellem begge pletter og gjør
også nyrepletten noget utydelig; den anden halvpart af vin-
gerne er noget mørkere og har en mere rødlig tone end det
forreste parti; det sorte tværbånd i udkanten er skarpt ansat
med sorte punkter. Det danske stykke har ligesom tiguren
hos Hübner (i Univ.-bibliothekets exemplar) en mere ens-
farvet grårød farve, kun roden af forvingerne er lysere og.
renere grå, pletterne er mørkere udfyldte og ved den om-
givende lyse ring meget tydeligt ansatte; tværbåndene er
utydelige, ved fremkanten dog stærkt sort markerede. Det

bergenske exemplar adskiller sig betydeligt fra alle individer, T :

jeg har seet af denne art; det er klækket 29de August 1870 - 7

70 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA,

af en puppe, funden under mose; det har kun en vingebredde
af 30 mm.; forvingerne er tofarvede, idet den forreste halv-
part er skarpt lysegrå og den anden part næsten ren sort,
ved udkanten dog lidt lysere; både ring- og nyreplet utyde-
lige, tværlinierne skarpt og fint sorte. Larven er særdeles
polyphag og lever på en mængde trær og lavere planter,
ifølge Kaltenbach; Haas anfører, at den findes på Salix
mellem sammenspundne blade. -

Xanthia Tr.
20

>

X. fulvago Lin.

Ved Næs sjelden; et ganske friskt exemplar (9) fandt jeg
på en orebusk 14de August 1873. I det sydostlige Norge
hist og her, ikke nordenfor 61? n. br. Flyvetiden indtræffer
i August og September, Siebke angiver ogsaa Juni. Larven
skal som ung leve i pilerakler, senere på bladene, ogsaa på
Betula, Populus tremula og Quercus; den forpupper sig i
jorden i en rummelig hule og ligger længe, før den forvand-
les til puppe (Kaltb.).

Scopelosoma Curt.
204.

=

S. satellitia Lin.

Ved Næs vistnok meget sjelden; mine notitser viser, at jeg
har fundet en ung larve på Urtica. Næringsplanten synes
päfaldende, men larven er saa let kjendelig, at nogen forvex-
ling vanskelig kan have fundet sted; i d'hrr. Aalls samlinger
findes intet individ. I det sydlige Norge, men kun anmærket
på et par punkter: Odalen (Schøyen), Tangerås i Strande-
barm i Sønd-Hordland, hvor jeg fandt en larve på Quercus
Juli 1874, samt ved Kristiania, hvor den af og til ikke er
sjelden; stip. Collett har et par gange fundet larven i stor
mængde i frøene af Ulmus i Slotsparken. Imago flyver i
August og September. Larven lever på forskjellige løvtrær
som Prunus, Populus, Quercus, Tilia m. fl. i et sammen-
spundet blad; den skal i fangenskab være en slem mordlarve.

205.

GR

206

207.

CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 71

Ifølge Haas overvintrer imago og træffes da om våren på
pilerakler. :

Scoliopteryx Germ.

Sc. libatrix Lin.

Ved Næs sjelden, kun larver, som jeg har fundet på Salix
og Populus balsamifera; imago kom frem i September. For-
uden på de nævnte planter har Siebke også fundet larven
på Cotoneaster, Kaltenbach nævner kun Salix og Populus;
til forpupning spinder larven nogle nærstående blade sammen
til et hylster, hvori puppen ligger 18—20 dage, før den
klækkes.

Xylina O.
X. socia Rott.
Meget sjelden ved Næs; N. Aall sen. besidder et exemplar
i sin samling. I det sydostlige Norge, sjelden. Ved Dram-
men har stip. Collett klækket et stykke af larve, omkring
Kristiania er den funden i den botaniske have af Moe og
Siebke, selv har jeg taget 3 Exemplarer i Vestre Aker, de
2 ved Gaustad lste Mai 1875 temmelig rene og måske ikke
overvintrede som imago, det 3die på Ulevoldsveien 8de Sep-
tember samme år siddende på et gjærde, tilsyneladende ny-
klækket. Alle 3 er hanner. I Sverige fra Småland til Upland
(Wallgr.), i Danmark kun bemærket én gang. Larven lever
på Tilia, Prunus, Alnus og Quercus, forpupper sig i jorden
(Kaltb.), også på Ulmus if. Haas.
X. ingrica H. S.
Ved Næs, funden af d'hrr. N. Aall sen. og O. Halvorsen.
I det sydostlige og midterste Norge, ikke vestenfjelds. Om-
kring Kristiania er den ikke sjelden, ligeså i Odalen (Schøyen),
ved Throndhjem fandt Dr. Staudinger 2 par. De fleste
individer udklækkes vel allerede senhøstes, således som til- i
fældet er med den nærbeslægtede X. furcifera Hufn. de
Estland flyver denne sidste fra 22de August til udgangen af m

72 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

September, og overvintrede individer er yderst sjeldne. X.
ingrica fra midten af August går i vinterkvarter i Oktober
og kommer frem allerede sidst i Marts (v. Nolcken). Det må
vel nærmest bero på veiret, om arter, hvoraf endel individer
klækkes allerede om høsten og endel først næste vår, skal
udvikles samme høst eller først året efter; jo længere nord
man kommer, des flere overvintrede pupper vil man finde,
under en tilstrækkelig høi bredde overvintrer alle, således
som tilfældet er med Bombyx quercus overalt i Norge, medens
den i det sydlige Sverige udklækkes samme år.

X. ingrica er i Sverige kun bemærket i Lapmarkerne
(Wallgr.), hvilket er påfaldende, da det er en fra østen ind-
vandret art (tildels vel nord om den botniske bugt), og den
forekommer i Norge i de sydligste egne; måske er den af
og til forvexlet med X. furcifera, der af samme autor angives
at forekomme fra Skåne til det mellemste Lapland. I Dan-
mark forekommer den ikke. Staudinger angiver dens ud-
bredelse til Livland, Finland, Mellem-Rusland, Schweiz, Øster-
rige og Bayern (én gang), altså fornemlig udbredt ved Øster-
søens østlige bredder. Angående larven har jeg intet seet
anført; X. furcifera lever på Almus. Dr. Aurivellius i
Stockholm har herom tilskrevet mig: ,Ni frågar efter X.
ingricas utvecklingshistoria. Hvad jag derom vet år, att larven
i Helsingland ingalunde år sülsynt på Alnus incana under
Juli månad. Den lefver på bladens undre sida och har en
blekgrön fårg med dessa ringformiga små flåckor, som synes
vara utmärkande för flera Xylina och Calocampa larver. Det
har fallit mig in, att denna art möjligen år inskrånkt til de
trakter, der Al. incana voxer, åtminstone synes detta vara
förhållandet i Sverige, ty i Stockholmstrakten och södra Sve-
rige, der A. incana ej finnes, finnes ej heller ingrica.* Dr.
Staudinger mener, at ingrica måske blot er en ,darwinistisk*
form af furcifera, og v. Nolcken siger, at uagtet man altid
vil kunne holde begge arter ud fra hinanden, er dog de
hovedsageligste skjelnemærker høist variable; således finder

208.

oo

sø

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 73

man også explr. af ingrica, hvis bagkrop og bagvingefrynser
har en rødlig tone, medens furcifera af og til har grå frynser;
det skarpeste skjelnemærke synes at være ringpletten, der
hos ingrica er mørk udfyldt og skarpt sort begrænset, hvor-
ved den får en lys ring, medens samme plet hos den anden
art aldrig er mørkere udfyldt, derfor lidet afstikkende fra
grundfarven og i det høieste omgivet af en fin, sort ring;
selv mangler jeg materiale til at kunne dømme i sagen.

X. lambda Fabr.

Det er kand. Schøyen, hvem æren tilkommer for at have
påvist denne sjeldne art som tilhørende også vor fauna, uagtet
den allerede for mange àr siden har befundet sig i norske
samlinger af Lepidoptera. Den har kun vsret totalt mis-
kjendt, idet der i Siebkes samling står flere explr. bestemte
som Acronycta tridens, og efter dette bedømte jeg også de
explr. af X. lambda, som er fundne ved Næs af N. Aall sen.,
og antog den for Aer. tridens, der foreløbig kommer til at
udgå af faunaen. Siebke klækkede sine af puppen fundne
under barken på Populus, forøvrigt er stamartens larve neppe
kjendt eller beskreven; var. somnicutosa Her. er derimod
funden på Vac. uliginosum (v. Nolcken) og v. zinckenii Tr.
pà Myrica gale (Kaltb.).

Calocampa Stph.

C. vetusta Hb.

Sjelden ved Nas, jeg har seetexplr. i Aalls samling. Fore-
komsttiden angiver Siebke saaledes: August—September, Mai
—Juni; de fleste klækkes vel om høsten, hvoraf atter nogle
overvintre som imago, disse kan han da have fundet i Mai,
derimod synes flyvetid i Juni meget påfaldende; kanske han
har fundet larven på denne tid; han nævner Epilobium som
larvens næringsplante. I Sverige fra Skåne til Helsingland
(Wallgr.). Larven er polyphag, den skal leve på Thalictrum,
Juncus, Carex, Festuca, Rumex, Iris, Glyceria og forpupper ——
sig i jorden (Kaltb.). Den meget nærstående C. ezoleta —

74 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

skal fornemlig nære sig af Pisum og Vicia, også på Rosa,
Tragopogon og Papaver (Haas).

Asteroscopus B.
210. A. nubeculosus Esp.
Ved Næs sjelden; 2 exemplarer står i Aalls samling. For-
øvrigt kun bemærket i den botaniske have ved Kristiania.
Siebke angiver flyvetiden til April. I Sverige er den fun-
den i Upland (Wallgr.), i Danmark forekommer den ikke.
Larven skal leve på Rhamnus, Betula, Ulmus, også på Rumex
og græsarter (Kaltb.), Kayser (Schmitt, Deutschl.) angiver
foruden Betula og Ulmus også Lomicera som næringsplante.

Dasypolia Gu.
211. D. templi Thb.
Ved Næs som overalt meget sjelden; et enkelt exemplar har
Aall sen. i sin samling. I det sydlige Norge hist og her,
altid enkeltvis. - Ved Bergen én gang, April 1871 et ganske
friskt stykke under en sten (Sølsberg), i den botaniske
have ved Kristiania funden af Siebke og gartner Moe, af
hvem jeg har fået mit eneste exemplar; endelig fandt Schøyen
et exemplar i Ringebo 1876. Siebke angiver flyvetiden til
September, Sølsbergs og mit explr. er begge fundne i April
og må være fremkomne af overvintrede pupper, da de er
ganske friske og rene; Schøyen fandt sit i September, fore-
komsttiden er således meget uregelmæssig. I Sverige obser-
veret fra Skåne til Dalarne (Wallgr.), i det øvrige Europa
meget spredt og dog indskrænket til et forholdsvis lidet om-
råde af territoriet: Livland, Finland, England, Schlesiens bjerge,
Syd-Tyrol og kanton Wallis (Staudgr.). Larven har jeg ikke
fundet beskreven i nogen af de mig tilgjængelige kilder, kun
seet en notits om, at den er funden fleresteds i England, der
synes at være denne arts egentlige hjemstavn. Nolckens
udtryk må vistnok forståes, som at han kjendte til, at larven
er taget på Heracleum sibiricum; efterat han først har omtalt

»

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2. 75

nærmere det eneste exemplar, fanget 15de Oktober (han for-
moder, at imago overvintrer), siger han: ,Aber alles Suchens
ungeachtet habe ich weder im Herbst noch im Frihlinge ein
zweites Exemplar finden können, ebenso wenig eine Spur der
Raupe an dem nicht seltenen Heracleum sibiricum.“

Calophasia Stph.

C. lunula Hufn.

En omtrent fuldvoxen larve fik jeg i Tvedestrand høsten 1876;
den gik desværre senere tilgrunde, men jeg nærer ingen
tvivl om identiteten, da larven ikke let kan forvexles med
andre. Den forekommer meget sparsomt hos os, omkring
Kristiania i den botaniske have (Siebke), i Homannsby
(Sølsberg, ipse). En meget interessant mørk varietet, var.
obseura, fandt Schøyen i et enkelt exemplar 3die Juli 1877
i Ringebo i Gudbrandsdalen, et par lignende defekte står i
Siebkes samling ubestemte og uden angivelse af lokalitet.
Angående flyvetiden er jeg endnu ikke ganske på det rene:
Sølsberg fandt sit ganske friske exemplar 2den eller 3die
August 1871 siddende på en sten, mit erholdt jeg på en
ganske ejendommelig måde. 18de Januar 1872 sad det nys
klækket i vindueskarmen, senere fandt jeg spindet med det
tomme puppehylster fæstet til et gardin; larven må ved et
tilfælde være kommen ind i huset, jeg havde ingen havt den
foregående høst. Dette viser altså, at puppen overvintrer,
og Schøyens explr. er vel også kommen af overvintret
puppe, men om det af Sølsberg fundne er klækket af en
overordentlig forsinket puppe eller tilhører et andet kuld, er
ikke let at afgjøre. Heinemann siger om de 3 i Tyskland
forekommende arter af slægten: ,Die Schmetterlinge im Mai
und Juni, Linaria (in zweiter Generation?) auch im August
und September.* Larven er monophag, den lever på Linaria
og forpupper sig i et meget fast hvidt spind, hvori er ind- —

blandet plantedele eller hvad materiale der måtte være for- —

76 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA,

hånden. I Sverige kun bemærket i Skåne (Wallgr.), i

Danmark forekommer den ikke.

Cucullia Sehrk.
313. C. umbratica Lin.

Omkring Næs er den bemærket temmelig hyppig af d’hrr.
Aall og O. Halvorsen i Juli. Udbredt i det sydlige Norge,
ikke iagttaget nordenfor den 6lde grad n. br., nordligst i
Odalen (Schøyen). Larven har jeg fundet flere gange 0g
opfødt den med Taraxacum; puppen overvintrer i en meget

fast jordhule sammenføiet med et stærkt hvidt spind.

Sverige forekommer den længere mod nord end hos os, til
Helsingland (Wallgr). Larven er polyphag, nærer sig af
Leontodon Sonchus, Onopordon, Peucedanum, Campanula 08
Cichorium (Kaltb), slægtens øvrige talrige arter henter også
fornemlig sin næring af familien Composite, de er igienfal-
dende farvede og lever frit på sine næringsplanter, enkelte

kommer kun frem om natten.
214. C. lactuce (S. V.), Esp. Lep. IV, Noct. II.

August 1876 fik jeg i Tvedestrand en næsten fuldvoxen
larve, ganske således udseende, som den afbildes hos Hübner
og Kayser (Schm. D.), den forpuppede sig i et lignende
hylster som C. wmbratica, men kom ikke til udvikling.
Puppen ser ud som sidstnævntes og lucifuga's, men jeg bar
for tiden af disse to ingen pupper til nøiagtig sammenlig-
ning, påviselig forskjel må der vistnok være. Cucullia-
larverne har jeg fundet såre vanskelige at bringe til udvikling,
lucifuga har altid slået feil, og umbratica har jeg kun klæk-
ket én gang, den første er meget udsat for angreb af Ta-
china, begges pupper tørres let i beholderen. C. lactuce
er hverken bemærket i Sverige eller Danmark. Larven skal
leve på Senecio, Lactuca, Sonchus og Prenanthes og give som-

merfugl i Juni og Juli (Kaltb.).

-?
-1

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2.

Plusia O.

215. PI. triplasia Lin.

216.

c

Sjelden ved Næs; jeg har fáet et enkelt exemplar, fanget
l7de Juli 1873 af O. Halvorsen. I det sydlige Norge
til 61" n. br. Flyvetiden indtræffer ved Kristiania i Juni.
Larven har jeg fundet på Urtica; puppen overvintrer. Lar-
ven er monophag og lever frit på sin næringsplante Urtica.
PI. tripartita Hufn.

Ikke sjelden ved Næs Værk (Aall & ipse); larven har jeg
fundet sammesteds på Urtica. Det exemplar, jeg besidder
fra Næs, er ganske friskt og fanget 6te August, hvorfor det
uden tvivl må tilhøre et 2det kuld, ellers flyver den i Juni;
en puppe, funden under mose i Marts, gav sommerfugl alle-
rede 14de April. I Danmark, hvor den er sjeldnere end
triplasia, angiver Haas kun ét kuld fra sidst i Mai til først
i Juli, i Tyskland har den ifølge Kaltenbach 2 generationer,
der giver sommerfugl i Mai og August. Larven lever efter
samme forfatter også på Asclepias vincetoxicum, den for-
pupper sig mellem blade ovenpå jorden; jeg har, som før
nævnt, fundet den under mose på et stengjærde sammen
med pupper af Eupl. lucipara og Dianth. perplexa. PI.
tripartita mangler vestenfjelds, østenfjelds er den udbredt
til Ringebo i Gudbrandsdalen, hvor Schøyen har fanget den
i Juli på blomstrende Syrener.

Pl. asclepiadis Schiff. opføres hos Wallengren (Index
Noctuar. et Geometr. p.17, no. 220) som forekommende fra Skåne
til Helsingland; i Danmark forekommer den ikke, og hos Stau-
dinger angives dens udbredelse nordligst til Tyskland, derimod
intet andet sted ved Østersøen, indskrænket til Nord-Frankrige,
Schweiz, Ungarn, Galizien, Dalmatien og det sydøstlige Rus-
land; dens store udbredelse i Sverige synes mig derfor på-
faldende, hvorfor jeg er tilbøielig til at tro, at en forvexling —
med de 2 nærbeslægtede arter ligger til grund for angivelsen

78 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

21

218.

21

1.

mb

e

PI. chrysitis Lin.

Temmelig sjelden ved Næs i Juli (Aall & ee i 1875 var
den dog temmelig hyppig fra 9de til 25de Juli. Mangler
vestenfjelds, østenfjelds meget udbredt til Ringebo og Fron
i Gudbrandsdalen. I Sverige til Helsingland (Wallgr.). Lar-
ven er meget polyphag, således nævner Kaltenbach Galeop-
sis, Urtica, Marrubium, Mentha, Arctium, Verbascum, Borago
0.8. V.; allerede i Danmark har den undertiden et andet kuld
i September, i Tyskland har den årlig 2 generationer.

PI. festuce Lin.

Denne serdeles vakre art er meget sjelden ved Nes; et
exemplar fangede kand. N. Aall Juli 1875, et andet ganske
friskt fandt jeg selv 20de Juli samme år, sværmende i skum-
ringen på Silene inflata. Hist og her i det sydlige Norge,
men meget spredt og sjelden. Ved Bergen er den fanget 2
gange, desuden har Siebke iagttaget den ved Kristiania og
i Vier i Gudbrandsdalen. Flyvetiden indtræffer overalt i Juli.
I Sverige til Helsingland (Wallgr.), i Danmark meget ud-
bredt, men sjelden, har der undertiden et andet kuld i Sep-
tember (Haas). Larven skal leve på Butomus, Menyanthes,
Festuca, Carex, Glyceria, Phragmites og Sparganium (Haas).
PI. pulchrina Hw.

Omkring Næs (Aall & ipse), men ikke at træffe alle som-
mere; 24de Juni 1872 fangede jeg et ganske friskt exemplar,
der fløi op af græsset ved lys dag; 1875 var arten almindelig
i skumringen til midnat på enge, besøgende blomstrende
Silene inflata fra 13de Juli til 10de August. I de sydostlige
trakter, mangler vestenfjelds: Kristiania (Siebke), Odalen og
nordligst i Ringebo i Gudbrandsdalen temmelig hyppig i Juli
(Schøyen). I Sverige er den bemærket i Skåne (Wallgr.).
Det er efter Schøyens angivelser, at jeg opfører vor norske
art som pulchrina, medens den før er bleven holdt for jota.
Af mine 7 exemplarer fra Næs har de 2 de gyldne punkter
sammenløbne til Gamma-tegnet, svarende altså til ab. percon-
tationis af den ægte PI. jota, de øvrige er tegnede som af-

220.

221.

ee

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 79

bildningen hos Hübner; det stykke, som fandtes 24de Juni
1872 (5), udmærker sig ved sin stærke og friske farvetegning:
grundfarven er et rent rødviolet, den lyse plet i baghjørnet
af forvingerne er hos dette exemplar neppe at erkjende. Dr.
Staudinger formoder, at pulchrina muligens kun er varietet
af jota, de står hinanden ialfald meget nær. Larven er
polyphag, Lonicera, Galeopsis, Lamium, Senecio, Urtica, Vac-
cinium m. fl. nævnes som næringsplanter (Kaltb., Haas).
Pl. gamma Lin.

Enkelte år særdeles talrig ved Næs i Juni og begyndelsen
af Juli samt atter i August (fra 6te) i friske exemplarer på
Silene inflata i skumringen; de tidligere på sommeren fore-
kommende exemplarer har tildels overvintret som sommer-
fugl, har et affløiet og blegt udseende og flyver som oftest
om dagen i solskinnet. Ved Ljøstad på Vegårsheien fandt
jeg også Pl. gamma i de første dage af Juli 1872. Udbredt
overalt i det sydlige Norge til Laurgård i Sell i Gudbrands-
dalen (Schøyen), dog ikke at finde alle år; en lang og varm
eftersommer begunstiger i høi grad dens udvikling; 1868
(ved Bergen), 1872 og 75 var gunstige år, især det sidste.
Larven er polyphag; oftest træffes den på Urtica; ifølge Haas
skal denne art overvintre i alle stadier, hos os vel oftest som
imago. Plusia gamma varierer overordentlig ubetydeligt,
den eneste mærkbare varietet, jeg har seet, er et lidet
explr. (3), klækket i Bergen August 1870, der har næsten
ensfarvet sorte forvinger; gamma-tegnet er dog meget skarpt.
PI. interrogationis Lin.

Meget sjelden; et meget lidet, noget affløiet explr. (vingebr.
32 mm.) på Spirea 29de Juli 1873, et andet 19de Juli og
et 3die ganske friskt (v. 37 mm.) på Silene inflata 20de
Juli 1875, omtrent samtidig fandt kand. N. Aall et exemplar.
Den af Siebke som Pl. ni Hb. opførte art (fra Valders,
Elverum og Åmot i Østerdalen) tilhører også Pl. inter-
rogationis. Flyvetiden indtræffer i Juli. Den overvintrende _

80 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

2
2
ND

223.

224.

larve skal leve i Mai og Juni på Urtica og forpuppe sig i
et tyndt hvidt spind (Wilde sec. Kaltb.).

Anarta Tr.

. A. myrtilli Lin.

Meget sjelden ved Næs; jeg har seet exemplarer i Aalls
samling. I det sydlige Norge, hyppigst i vestlandets lyng-
egne; omkring Bergen ikke sjelden, navnlig den overvintrende
puppe, der giver sommerfugl i Juni; Siebke, der har fundet
arter ved Kristiania samt på Tronfjeld i Tønset, angiver også
August som flyvetid; dette må være individer af anden gene-
ration, i Danmark flyver 2 kuld: Mai—Juni, Juli —August if.
Haas. I Sverige til Upland (Wallgr.). Larven lever på
Calluna og Erica, også på Vaccinium og Myrtillus, frit
på Næringsplanten (Kaltb.); puppen, der overvintrer under
mose, ligner meget en Geometer-puppe, er grønlig fortil,
gulbrun bagtil, øinene meget stærkt fremtrædende; bagkrop-
pens spids er opadkrummet og har en næsten umærkbar torn;
sommerfuglen giver ved udklækningen en grøn saft fra sig.
A. cordigera Thbg.
I Aalls samling stär et exemplar, som uden tvivl er fanget
ved Næs eller i nærmeste omegn. Sjelden i det sydlige
Norge, hvor den er bemærket på Ringerike af Siebke, Dr.
Wocke fandt den talrig ved Løiten på Hedemarken samt
på Dovre, Schøyen på fjeldene i Gudbrandsdalen; i det
arktiske Norge forekommer den vistnok overalt, nordligst
er den iagttaget i Alten, hvor den er hyppig. Flyvetiden
indtræffer i det sydlige Norge ved Udgangen af Mai, i de
arktiske egne i sidste Halvdel af Juni og i Juli, enkeltvis 08
affløien også i begyndelsen af August. Larven skal leve på
Vaccinium og Arbutus uva ursi (Kaltb.), puppen overvintrer
uden tvivl.

Prothymia Hb.
Pr. viridaria CI.
Vistnok meget sjelden ved Næs; jeg har i J. Aalls samling

225.

Qt

226.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2. 81

seet et exemplar fanget 1876, antagelig i Juni. I det sydlige
Norge temmelig udbredt, hyppigst vestenfjelds, dog ikke be-
mærket nordenfor 61° n. br., nordligst ved Næs i Hallingdal
(Sølsberg), i Sønd-Hordland til henimod 1000” o. h. Den
flyver på tørre, solbeskinnede, med kort græs bevoxede fjeld-
skråninger, ved Bergen fra slutningen af Mai, omkring Kri-
stiania (Bundefjord) i begyndelsen af Juni, på Gulskoven ved
Drammen fandt jeg friske exemplarer 23de Juni. I Sverige
til Upland (Wallgr.), i Danmark sjelden og lidet udbredt
(Haas). I Tyskland flyver det andet kuld i August.

Euclidia O.

E. glyphica Lin.

Ved Næs sjelden, i Juni (Aall, ipse). I det sydostlige Norge,
ikke vestenfjelds, nordligst bemærket i Ringebo i Gudbrands-
dalen (Schøyen). Enkelte år talrig omkring Kristiania,
hvor den viser sig fra Slutningen af Mai. Larven skal leve -
på Trifolium og Medicago, i Tyskland flyver et andet kuld i
August (Kaltb.), hos os gives vistnok kun én generation.
E. mi Cl. er fleresteds og på samme tid i det sydostlige Norge
omtrent ligeså hyppig som det foregående, dog er den ikke
bemærket nordligere end i Odalen og ikke længere mod vest
end ved Vikersund på Modum, i Sverige når den til Helsing-
land (W.). —

Catocala Schrk.
C. fraxini Lin.
I slutningen af Juli 1873 fik jeg ved Næs en fuldvoxen larve,
der forpuppede sig 25de Juli og gav et vakkert hunexemplar
27de August. Forøvrigt er denne vor største Noctua kun
bemærket ved Kristiania, hvor Siebke et år fandt larven
på Sorbus aucuparia i den botaniske have og klækkede et
større antal exemplarer; han angiver forekomsttiden fra Juli
til September. I Sverige forekommer den fra Skåne til
Södermanland (Wallgr.), i Danmark er den € "eee. >

No, 2. E

Vid.-Selsk. Forh, 1882.

89 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

227.

I

228.

229.

(Haas) Larvens næringsplante angives forskjellig, Dr. Rössler
påstår, at den kun lever på Populus, efter andre forekommer
den også på Acer, Ulmus, Fraxinus, Quercus og Betula
(Kaltb.), vi kan altså tilføie Sorbus; den ved Næs fundne
larve krøb på jorden, dog fandtes i nærheden ingen Populus,
men vel Acer og Fraxinus.

C. nupta Lin.

Meget sjelden ved Næs; i Aalls samling står et exemplar.
I det sydostlige Norge, men meget sparsomt; omkring Kri-
stiania er enkelte exemplarer fundne med større mellemrum,
det eneste exemplar i min samling. et ganske friskt hun-
exemplar, er fanget i den botaniske have- af gartner Moe.
Ved Sarpsborg er arten bemærket af Sagfører Grimsgaard.
Flyvetiden indtræffer i August. I Sverige går den til Upland
(Wallgr.). Larven lever på Salix og Populus og skjuler
sig om dagen i barksprækker (Haas).

Boletobia B.

B. fuliginaria Lin.

Ved Næs som overalt i Norge meget sjelden; den er funden
af N. Aall sen. Hist og her i de sydligste amter til 60° n.
br.: ved Tangerås i Sønd-Hordland én gang (ipse), omkring
Kristiania har både Siebke og jeg bemærket den fleresteds,
Sarpsborg (Grimsgaard). Flyvetiden indtræffer i Juli 08
August. I Sverige går den til Dalarne (Wallgr.). Larven
skal leve i svampe på træstammerne og gamle plankeværker
(Haas).

Pechipogon Hb.
P. barbalis Cl.

Ved Næs sjelden; jeg har fundet et par stykker i de sidste .

dage af Juni 1873. I de sydostlige amter til den 60de grad:
på Gulskoven ved Drammen et enkelt stykke 23de Juni
1876, omkring Kristiania er den bemærket næsten overalt,

dog altid enkeltvis, i Juni og begyndelsen af Juli, Siebke

E
3
1
à
à

230,

23

E

ND

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2. 83

angiver også August; dog har den neppe hos os 2 kuld,
selv for Tyskland angives kun én generation i Mai. I Sverige
til Öster-Göthland (Wallgr.. Larven lever senhøstes pá
Betula, Quercus og Rubus; den overvintrer og forpupper sig
i Marts og April (Kaltb.).

Bomolocha Hb.

B. fontis Thbg.

Sjelden ved Næs; nogle få exemplarer fandt jeg Juli 1872 i
granskoven ved ,Slettakjærn*, hvor de skræmtes op af blå-
bærlyngen. I det sydostlige Norge udbredt, men meget spar-
somt; bemærket ved Skien, omkring Kristiania fleresteds, samt
i Odalen, hvor Schøyen har fundet den ret hyppig. Flyver
i Juni og Juli. I Sverige til Vermland (Wallgr.). Larvens
Næringsplanter angives forskjellig; Treitsche siger, at den
lever på Urtica og Erica, ifølge Dr. Rössler på Vaceinium
myrtillus (Kaltb.), ved Kristiania har jeg fanget den på et
sted, hvor Vaccinium ikke findes på lang afstand; exemplaret
fløi op fra en Ribes-busk; såvidt jeg mindes, stod der Urtica
tæt ved. .

Hypena Tr.

H. proboscidalis Lin.

Omkring Næs ret hyppig, helst hvor Urtica voxer i større
klynger, især talrig 1875 fra 9de Juli til Sde August. Ud-
bredt overalt i det sydlige og mellemste Norge også vesten-
fjelds. Larven lever på Urtica (Haas), Kaltenbach anfører,
at den også nærer sig af Ægopodium og Plantago; puppen
ligger 14 dage i et hylster af sammenspundne blade på
næringsplanten. I Tyskland gives 2 generationer.

Brephos 0.

. Br. parthenias Lin.

Ved Næs; exemplar står i Aalls samling. Af O. pe u:

84 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

har jeg fået en han (vingebr. 40 mm.) fanget sammesteds
våren 1875. Udbredt over hele landet, dog ikke bemærket
vestenfjelds, fundet på få punkter, men den forekommer
vistnok næsten overalt. Flyver om dagen i birkeskoven. I
Sverige går den lige til Lapmarkerne (Wallgr.), i Danmark
indskrænket til Nord-Sjælland (Haas). Larven lever på Betula,
Fagus og Quercus mellem sammenspundne blade pá de høit-
stående grene (Kaltb).
Br. nothum Hb.
Synes ved Næs at være hyppigere end foregående; jeg har
fået et explr. (3) af O. Halvorsen, J. Aall fangede
flere stykker våren 1876 og meddelte mig, at den havde
været ganske talrig. Flyvetid har den fælles med Br. par-
- thenias, hvem den står meget nær; de kamformede følehorn
hos hannerne og de næsten ensfarvede mørke fryndser, samt
mangel af lyse pletter på vingernes underside skiller den
dog strax fra parthemias; ligeledes synes Br. nothum at
være mindre, mit explr. måler kun 33 mm. mellem vinge-
spidserne. I Sverige er den kun iagttaget i Öster-Göthland -
(Wallgr.), i Danmark på Fyen (Haas). Larven lever på
Populus tremula og Salix capræa; til forvandlingen borer den
sig et tommedybt hul i morkent træ og lukker indgangen
med et silkelåg (Kaltb.).

233.

o

Geometræ.

Geometra B.
234. (E. papilionaria Lin.
Meget sjelden ved Nes; et ganske friskt hanexemplar fangede
jeg i skumringen lite Juli 1873. Den egentlige flyvetid
indtræffer i Juli, men den sees dog allerede fra de sidste |
dage af Juni til ud i August. Larven har jeg ved Kristiania —
fundet på Betula, puppen lå blot 10 dage, inden den klæk-
kedes. Larven, der overvintrer ganske liden, ernærer Sig —
også af Alnus, Fagus og Sarothamnus (Kaltb.).

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2. 85

lodis Hb.
235. I. putata Lin.
Ganske talrig ved Næs, især i tæt grauskov, hvor bunden
dækkes af Myrtillus. I Juni og begyndelsen af Juli. Larven
skal leve på Vaccinium myrtillus, Kaltenbach nævner den
også under Almus og Carpinus; puppen overvintrer sand-
synligvis, da sommerfuglen flyver så tidlig på sommeren, ved
Bergen allerede i de første Junidage.

Acidalia Tr.
236. A. similata Thbg. (Perochrasia F. R.)
Ved Næs temmelig hyppig på enge med tør bund i Juli,
således i 1872 og 75; såvidt jeg erindrer, blev den ikke be-
mærket i 1873 og 76. Hunnen har jeg ikke seet, dens flyvetid
skal ifølge Nolcken begynde 8 dage senere end hannens. I
de sydostlige trakter meget sporadisk: ved Vikersund på
Modum 16de Juli 1876 et enkelt stykke, 18de Juli samme år
fløi den ikke sjelden ved Olberg i Krydsherred på åbne
pladse i løvskov (Alnus). Schøyen har desuden fundet den
i Odalen samt i Ringebo; Wallengren (Ind. Noct. et Geometr.
p. 21, no. 11) opfører også Akershus amt, i Siebkes manu-
skript til ,Enumeratio“ nævnes den ikke. À. ochrata Sebp.
nævner han derimod fra mange lokaliteter i de sydostlige
amter, men har høist sandsynlig tildels forvexlet den med
A. similata; af den ægte ochrata har jeg endnu intet norsk
exemplar seet. A. similata forekommer i Sverige kun i de
aller sydligste landskaber til Småland (Wallgr.), i Danmark -
indskrænket til Sjælland (Haas). Larven skal leve på Festuca
duriuscula (Kaltb.).
A. aversata Lin. |
Ikke sjelden ved Næs i Juli, oftest siddende på plankegjærder;
varieteten med mørk udfyldning mellem 2den og 3die tvær-
linie har jeg ikke seet ved Næs, derimod i Hardanger, hvor |
den synes at være hyppigere end hovedformen, samt ved 2x
Kristiania. Udbredt i det sydlige Norge, som oftest meget d

23

m

86 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

enkeltvis. Flyvetiden indtræffer i Juli og begyndelsen af
August. I Sverige lige til det sydlige Lapland (Wallgr.)
Larven er polyphag; den skal leve på Sarothamnus, Cytisus,
Myosotis og Primula. I Tyskland flyver imago fra midten
af Mai til begyndelsen af Juni (Kaltb.).
238. A. incanata Lin.
Meget sjelden ved Næs; jeg har kun fundet 2 stykker (52).
det ene 4de Juli 1872, det andet 29de Juni 1873. Temmelig
udbredt i de sydostlige trakter til Odalen og Fron i Gud-
brandsdalen (16de August!). På ,St. Hanshaugen* i Vestre
Aker ved Kristiania er den enkelte år meget almindelig fra
13de Juni til ud i Juli; af hunnen besidder jeg kun et eneste
exemplar. I Sverige kun bemærket i Skåne og på Gotland
(Wallgr.), i Danmark mangler den. Larven skal leve på
Rhamnus frangula og Prunus padus (Kaltb.), på St. Hans-
haugen står ingen af disse Planter, derimod næsten ude-
lukkende buske af Quercus, Sorbus, Betula og Rosa.
239. A. fumata Stph.

Ved Næs Værk sjelden, i Juli. Jeg besidder ikke længere
noget exemplar og finder den i mine notitser heller ikke nær-
mere betegnet; at det virkelig har været denne art, jeg havde
for mig ved affattelsen af 3die fascikel af ,Enumeratio*, er
der ingen grund til at betvivle; den går lige ned til Kristiania,
hvor jeg har fundet den i Frognerskoven, som explr. i min

- samling endnu beviser. A. fumata er udbredt over hele
Norge til over 70° n. br. og er talrig i de arktiske egne;
den flyver såvel paa enge, i skovkrat som på myrer og viser
sig fra omkring 23de Juni ligeså tidlig under 60de som 70de
grad n. br. Hunnen er betydelig mindre end hannen, således
som hos de fleste arter af slægten, dette er også tilfælde
med endel andre Geometer-slægter, f. ex. Abraxas, Gnophos,
(Gn. sordaria), Psodes, Ematurga m. fl.; af Schøyen har
jeg dog fået en hun af A. fumata, der er ligeså stor som
nogen af mine talrige hanindivider, dette explr. er fanget på
Dovre. Larven er rimeligvis at søge på Vaccinium-arter.

240.

241.

—

242.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 2. 87

Zonosoma Ld.

Z. pendularia Cl.

Ved Næs meget sjelden. Kand. N. Aall har fanget et enkelt
explr. 1875, et andet fandt jeg selv 26de Juli 1876. Den er
meget sjelden i det sydostlige Norge og kun bemærket ved
Kristiania samt i Odalen og ved Lillehammer (Schøyen).
I Sverige fra Skåne til det nordlige Lapland (Wallgr.), i
Danmark meget sjelden, kun 2 gange i Nord-Sjælland (Haas).
Larven skal leve på Betula og Alnus; giver i Tyskland 2
kuld, i Mai og August (Kaltb.).

Pellonia Dup.

P. vibicaria Cl.

Meget sjelden ved Næs, jeg har fanget et enkelt exemplar i
den meget tætte granskov mellem ,Fleitjeldet^ og „Kroken“
lite Juli 1872. I det sydostlige Norge sjelden og meget
enkeltvis. I Sverige til Helsingland (Wallgr.) i Danmark
ikke bemærket. Larven polyphag, på Spartiwm, Tanacetum,
Prunus, Origanum, Thymus og Aira (K altb.).

Rhyparia Hb.
Rh. melanaria Lin.
Overalt ved Næs ikke sjelden på de af granskov omgivne -
myrstrækninger, også på tørre steder i skoven, hvor bunden
dækkes af Vaccinium; den skræmmes let op om dagen.
Flyver i hele Juli måned. I det sydostlige Norge til Odalen,
ved Kristiania meget sjelden. Lokal, men hvor den findes,
pleier den at være ret hyppig. I Sverige til Helsingland
(Wallgr.), i Danmark indskrænket til Nord-Sjælland, hvor
larven lever på Vacc. uliginosum i Mai og begyndelsen af
Juni (Haas). Larven skal også leve på Populus tremula
(Ploetz sec. Kaltb.), dens egentlige næringsplante er Vaec.

uliginosum.

88 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Abraxas Leach.
243. A. grossulariata Lin.
Af kand. G. Halvorsen fanget ved Næs 1871 eller 72;
exemplaret har jeg selv seet i hans samling. Så almindelig
denne store og vakre art er under sydligere bredder, så
sjelden er den hos os; foruden ved Næs vides den i Norge
kun observeret i Sogn af kand. real. Reusch.. I Sverige til
Vester-Göthland (Wallgr.), i Danmark meget almindelig i
haver i Juli og August, larven på Ribes, i det fri på Saliz,
overvintrer ganske ung og er fuldvoxen i Juni (Haas). Lar-
ven også på Euonymus, Prunus (Kaltb.), Rhamnus (Kayser).
244. A. marginata Lin.
Temmelig almindelig i Nedenæs; bemærket ved Næs Værk
og Hovde i Aamlid, i løvskov og krat i haver. Flyvetiden
indtræffer i Juni og Juli. Den varierer betydeligt; exemplarer
uden sorte pletter i såvel for- som bagvingernes midtfeldt
er ikke sjeldne. Larven polyphag, på Staphylea, Populus,
Corylus, Fagus (Kaltb.); puppen overvintrer.

Cabera Tr.

245. C. pusaria Lin.

Ved Næs temmelig hyppig som overalt i det sydlige og
mellemste Norge, i Juni og Juli; ved Bergen allerede fra
midten af Mai. Larven polyphag, lever på mange forskjellige
løvtrær; puppen overvintrer.

C. exanthemata Scop.

Ved Nes, men langt sjeldnere end foregáende; jeg finder den
kun noteret fra 27de Juni og 4de Juli 1873. Siebke har
fundet larven pá Salix, Kaltenbach nævner også Betula
og Alnus som næringsplanter.

246.

e

Ellopia Tr.
247. E. prosapiaria Lin.
Meget sjelden ved Nzs; jeg har fundet et enkelt exemplar
(5) 12te Juli 1873. I det sydlige Norge udbredt, men temmelig

248.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 89

sjelden. Den flyver i Juli og træffes kun, hvor Pinus voxer,
der er larvens næringsplante. I Sverige til Helsingland
(Wallgr.), i Danmark kun i Nord-Sjælland (Haas). Kal-
tenbach anfører, at larven også lever på Prunus padus &
spinosa; dette er vistnok en misforståelse, idet han har for-
vexlet ,fusciaria med ,tusciaria* (Crocallis); han opfører
nemlig som syn. med denne sidste extimaria Hb., der er
identisk med Borkhausens tusciaria.

Metrocampa Latr.

M. margaritaria Lin.

Ved Næs, men meget sparsomt, i Juli (Aall & ipse). Denne
særdeles vakre art, hvis sarte grønne farve desværre snart
bleges i samlingerne, har hos os en temmelig indskrænket
udbredelse, idet den foruden ved Næs kun er bemærket
vestenfjelds, hvor den imidlertid synes ret at have sit hjem,
idet den er bemærket på de fleste af Schøyen og mig un-
dersøgte Punkter. I Sverige flyver den fra Skåne til Upland,
hvorfor man skulde påregne dens forekomst østenfjelds, hidtil
kjendes dog ingen lokalitet østenfor Næs. Ved Bergen fore-
kommer den af og til; Sølsberg har fundet puppen under
mose på løvtrær, selv fandt jeg en til forpupning indspunden
larve under mose ved foden af Alnus, hvorpå larven måtte
have levet, da ingen andre trær stod i nærheden; 23de Juni
udklækkedes en han efter 20 dages puppehvile. Ved Tangerås
i Strandebarm er arten ret hyppig i åbne lunde af gamle
egetrær; den flyver sent om aftenen, men skræmmes også let
op om dagen; begge kjøn er omtrent lige hyppige, Størrelsen
er meget variabel. Flyvetiden er hele Juli måned. Larven,
der overvintrer som temmelig liden, nærer sig af forskjellige
løvtrær som Fagus, Crategus, Betula, Corylus m. fl. (Haas).

Selenia Hb.

. S. tetralunaria Hufn.

Meget sjelden ved Næs; exemplar står i Aalls samling; —

90 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

e

—

August 1875 fandt jeg på en gjærdestolpe en fuldvoxen larve,
der gav en vakker hun 4de Januar 1876 (vingebredde 44
mm.). I Sverige kun bemærket i Skåne og Upland (Wallgr.),
i Danmark har den 2 generationer: i Mai og August, Larven
på forskjellige løvtrær som Betula & Alnus (Haas).

S. bilunaria Hb. er mærkelig nok ikke iagttaget i Nedenæs;
den er udbredt over hele landet, de arktiske egne lige til
70% n. br. ikke undtagne; den 3die art S. lunaria er den
sjeldneste og kun fanget 3 gange ved Kristiania.

Odontopera Stph.

O. bidentata Cl.

Ved Nes, men meget sjelden; jeg har seet exemplar i Aalls
samling, men erindrer ikke selv at have fanget den. Flyve-
tiden indtræffer vel også her i Juni (ved Bergen fra 5te) og
begyndelsen af Juli. Meget udbredt i det sydlige og mel-
lemste Norge til Laurgård i Gudbrandsdalen, navnlig omkring
Bergen er den ganske almindelig. Sommerfuglen træffes
sjelden i det frie, desto oftere derimod den overvintrende
puppe, der findes under mose på stammerne af løvtrær,
navnlig Sorbus, Acer og Fraxinus, løs uden noget spind;
den er overordentlig livlig. I Sverige går den til Helsingland
(Wallgr.). Larven lever på forskjellige løvtrær, ifølge Kayser
(Schmet. Deutsch.) også på Abies.

Himera Dup.

. H. pennaria Lin.

Ved Næs som ellers i Norge overordentlig sjelden; J. Aall
har fanget et enkelt stykke (%) høsten 1875. Siebke fandt
den i den botaniske have, selv tog jeg et ganske friskt
explr. (5) 6te Oktober 1873 i en have på Hægdehaugen, også
Schøyen besidder et par stykker fra Hovedstaden; anden
forekomst her i landet er mig ikke bekjendt. I Sverige ud-
bredt til Upland (Wallgr.). Larven polyphag på de fleste

252.

254,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 91

løvtrær; Quercus, Cratægus, Rosa, Ulmus, Carpinus o. s. v.
nævnes som næringsplanter.

Crocallis Tr.

Or. elinguaria Lin.

Et enkelt exemplar har J. Aall fanget ved Næs. Meget
spredt i det sydostlige Norge: Kristiania (Siebke), i Odalen
(Schøyen) i Juli—August, i Sverige udbredt fra Skåne til
Helsingland, også der meget sporadisk (Wallgr.). Larven
er polyphag på løvtrær og buske, f. ex. Lonicera, Cratægus,
Quercus, Fagus o. s. v. (Haas).

Eurymene Dup.

E. dolabraria Lin.

Omkring Næs på enge i slutningen af Juni, men meget enkelt-
vis (Aall, Halvorsen & ipse); i 1875 og 76 bemærkedes
den ikke. Foruden ved Næs er den kun fundet i Odalen,
hvor Schøyen har taget et enkelt exemplar i Juli, samt .
ved Kristiania, hvorfra jeg har et friskt explr., taget sommeren
1880.. I Sverige går den til Öster-Göthland (Wallgr.). Lar-
ven lever på Quercus, Fagus & Tilia (Treitsche sec. Kaltb.).

Angerona Dup.
A. prunaria Lin.
Ikke sjelden omkring Næs såvel i haver som i tæt barskov,
i Juli, en ganske frisk han så jeg dog endnu i begyndelsen
af August. Mangler vestenfjelds, forøvrigt meget udbredt i
de sydostlige amter til Fron i Gudbrandsdalen. Tidligst
bemærket 23de Juni, på Gulskoven ved Drammen. I Sverige

til Upland (Wall) i Danmark indskrænket til Fyen (Haas). —

Larven meget polyphag, Kaltenbach nævner en hel del y
næringsplanter, hvoriblandt Spartium, Prunus, Lonicera, Cory- _ 5
lus, Ulmus, Syringa, Ribes, Plantago; larven skal overvintre.

92 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

255.

256.

Rumia Dup.
R. luteolata Lin.
Ved Næs temmelig hyppig i slutningen af Juni og i Juli, i
krat og lovskov. Udbredt overalt i det sydlige og midterste
Norge til Dovre, ligeså hyppig vestenfjelds som østenfjelds.
Ved Kristiania viser den sig allerede de første dage i Juni.
I Sverige går den til Helsingland (Wallgr.). Larven lever
på flere løvtrær som Crategus, Prunus, Pyrus & Sorbus
(Kaltb.), hos os vistnok hyppigst på sidstnævnte, hvorpå
såvel Sølsberg som jeg har fundet puppen; denne overvintrer
i et meget fast hvidt spind uden iblandede fremmede stoffer,
har en ru og riflet overflade og er som næsten alle slanke
Geometer-pupper særdeles livlig.

Epione Dup:
E. apiciaria Schiff,
Meget sjelden ved Næs, J. Aall fangede et enkelt stykke i
begyndelsen af August 1875. I det sydostlige og midterste
Norge meget spredt og særdeles sparsom i Juli og August.
I Sverige spredt op til Nord-Bottn (Wall.), i Danmark på
Sjælland og Fyen (Haas). Larven skal leve på Populus,
Alnus og Salir, mellem hvis blade den også forpupper sig
(Treitsche sec. Kaltb.).

>

Macaria Curt.

>, alternaria Hb.

En art, der ikke er sjelden ved Næs i slutningen af Juni og
beg. af Juli, kan jeg efter Heinemanns beskrivelse kun
henføre til M. alternaria; desværre mangler jeg materiale til
nogen nøiere undersøgelse, i min samling findes kun 2 hanner
(fangede 28de Juni og 2den Juli 1873), samt til sammenligning
1 hun af M. notata fra Kristiania. Den grå bestøvning, det
skarpe indsnit i forvingernes udkant med sorte fryndser og
sømlinie samt de mere efter længden trukne vinger skiller
de to hanner bestemt fra Kristiania-exemplaret, der med

258.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 93

sin gulagtige bestøvning og mindre dybe indsnit må henføres
til notata, således som Heinemann beskriver disse arter.
M. alternaria forekommer i Sverige til Öster-Göthland
(Wallgr.), i Danmark sjelden og enkeltvis i Juni, en gang
også i August (Haas). Larven skal leve på løvtrær og
buske som f. ex. Rhamnus, Kaltenbach nævner også
Pinus, men dette er vistnok en forvexling med de Pinus-
ædende arter signaria og lituraria; notata skal leve på løv-
trær, især Betula. Alternaria flyver ved Næs på enge mellem
løvtrær, Pinus findes ikke i nærheden. M. notata har om-
trent samme udbredelse som den meget nærstående alternaria,
dog går den mod nord til Lapland og mod syd til Græken-
land, hos os mangler den vestenfjelds, kun bemærket ved
Kristiania og i Odalen.

M. lituraria Cl.

Meget sjelden ved Næs; et enkelt individ er fundet af kand.
N. Aall 1875.

Ploseria B.
Pl. pulverata Thbg.
N. Aall sen. besidder i sin samling flere smukke sed
af denne hos os meget sjeldne art, der i de senere år også
er fundet på et par punkter indenfor den arktiske Zone.
Flyvetiden indtræffer i den tidlige vår. Angående deres
udviklingshistorie har jeg intet seet anført.

Hybernia Latr.

. H. defoliaria CI.

Jeg finder den i mine notitser som forekommende ved Næs À
uden nærmere angivelse; rimeligvis har jeg bemærket larven, |
da flyvetiden indtræffer på en tid, da jeg ikke har opholdt -
mig i den egn. Såvidt jeg erindrer, står også exemplar i
Aalls Samling. Hidtil kun iagttaget omkring Kristiania, —
hvor såvel larve som sommerfugl enkelte år er meget talrig; -

udentvivl har den en langt større udbredelse, men forekommer 3

94 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

dog neppe vestenfjelds. Larven er særdeles polyphag og
træffes på de fleste løvtrær, Siebke opgiver Acer, Sorbus,
Mespilus, Salix, Fraxinus, Quercus, Ribes, Ligustrum m. fl.
som næringsplanter.

Biston Leach.
261. B. hirtarius Cl.

I N. Aall sen.s samling står exemplarer af en Biston, som
rimeligvis er denne art; jeg har ikke havt anledning til at
undersøge dem nærmere og har derfor opført dem under B.
hirtarius. Siebke har fundet den ved Kristiania, hvor lar-
ven levede på Betula og Salix pentandra i Juni og Juli, Dr.

Staudinger fandt sommerfuglen i Mai ved Throndhjem. I
Sverige til Helsingland (Wall), i Danmark pà Sjelland én
gang påtruffet (Haas). Kaltenbach anfører ikke fà løv-
trær som larvens næringsplanter, deriblandt også Prunus,
Tilia og Robima.

Amphidasis Tr.
262. A. betularius L.
Ved Næs temmelig sjelden; jeg har ikke fundet imago, deri-
mod larven på Corylus og Populus balsamifera i August.
Den er meget variabel og dens farve forunderlig afpasset
efter næringsplanten, efter farven af grenene på næringsplanten,
hvorpå den hviler udstrakt; det var med moie, jeg opdagede
den på P. balsamifera, hvorpå jeg havde bemærket spor efter
larven, uagtet den sad på et lidet rodskud med få blade, så lig
var den den glinsende gulgrønne bladstilk, på Corylus derimod
mat mørkebrun, aldeles som buskens grene, en 3die form
fandt jeg i Sønd-Hordland på Betula; uden tvivl forandrer
den polyphage larve også udseende efter andre nærings-
planter. Puppen, der overvintrer i jorden uden noget spind,
er let kjendelig; den er meget tyk fortil og viser lidet tegn
til liv, abdomen ender i to fine, temmelig lange spidser. 4.
betularius er udbredt i de sydlige og midterste trakter til

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2. 95

Dovre (3000° o. h.), imago, der flyver i Juni og Juli, sees
sjelden i det frie.

Boarmia Tr.

263. B. cinctaria Schiff.
Ved Næs, men meget sjelden; et enkelt exemplar har J. Aall
fanget i 1876; forøvrigt kun iagttaget ved Kristiania, hvor
den ligeledes er sjelden. Flyvetiden indtræffer vistnok i
Juni. Larven er polyphag såvel på lavere planter som på
løvtrær og buske; Biscutella, Hypericum, Erica, Anthemis,
Achillea, Prunus m. fl. nævner Kaltenbach som nærings-
planter; Puppen overvintrer.

264. B. repandata Lin.
Ved Næs som overalt i det sydlige Norge (til 61° n. br.)
almindelig fra slutningen af Juni til ud i August. Siebke
angiver flyvetiden fra Mai til September, men den har dog
neppe mere end én generation. Juli 1873 fangede jeg ved
Næs et mærkeligt exemplar, delvis hermaphroditisk, idet det
venstre følehorn er kamformet som hos hannen, det andet
dannet som hos hunnen. Der er ingen forskjel at bemærke
på høire og venstre vingepar, men kroppen er kortere og
tykkere end hos hannen og måske tvekjønnet, hvad den
fortørrede tilstand nu vanskelig tillader at afgjøre med sikker-
hed. Den overvintrende larve lever såvel på træt og buske
(Salix) som på lavere planter (Vaccinium) og er fuldvoxen
i Mai (sec. Haas).

265. B. abietaria S. V. |
Fra Næs Værk har jeg 2 exemplarer af en Boarmia, som er
indbyrdes adskillig forskjellig, men dog begge efter prof .
Zellers kjendelse tilhører denne for vor fauna nye art.
Det er begge hanner, fangede i Juli 1873 og 75. B. abietaria pc
er i Sverige iagttaget i Skåne, Vester-Göthland og Upland | =
(Wall), i Danmark udbredt (Haas). Larven, der lever på :
gran, er fuldvoxen i Juni (Haas); ifølge Kaltenbach

96 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

nærer den sig også af Rubus og Quercus; mine exemplarer
er fangede i barskov.

Gnophos Tr.

Gn. myrtillata Thbg.

Omkring Næs sjelden og enkeltvis. Bemærket i 1872, 75 og
76, mellem 11te Juli og 18de August, så at den synes at
have en lang flyvetid; hunnen, der er mindre og lysere farvet
end hannen, har jeg fanget i skumringen på Silene inflata.
Mangler i det sydvestlige Norge, forøvrigt meget udbredt fra
Kristiania, gjennem Gudbrandsdalen, på Dovre og Smølen
(63!/,? n. br.), dog intetsteds hyppig. Tidligst er den iagttaget
4de Juli af Schøyen i Ringebo. Larvens næringsplanter
angives meget forskjellig, Wienerfortegnelsen nævner Alnus,
v. Tischer Vicia cracca, andre igjen Genista (if. Kaltb.),
hos os er larven vistnok at søge på andre planter.

Den hos os optrædende form er tildels mørkere end den
sædvanlige, hvorfor såvel Schøyen som jeg tidligere hen-
førte den under Gn. obscuraria Hb. Af Schøyen gjort
opmærksom på feiltagelsen har jeg selv ved hjælp af beskri-
velsen hos Heinemann med lethed kunnet overbevise mig
om, at de ved Næs fundne exemplarer tilhøre Gn. myrtillata.
Denne optræder hos os altså under 2 former, hvoraf den
mørkere måske delvis falder sammen med var. canaria &
bimosaria Hb.; forat bestemme disse 2 formers forhold til
hinanden trænges nøiere undersøgelser; de synes at forekomme
sammen. Haas anfører, at Gn. obscuraria i Danmark har
2 former, hvoraf den mørkere optræder i Jylland, den lysere
derimod på øerne.

D

266.

Emarturga Ld.
267. E. atomaria Lin.
Denne ellers i det sydlige og midterste Norge saa alminde-
lige art synes at være sjelden ved Næs; den er fundet af
kand. N. Aall, selv har jeg kun taget et enkelt exemplar

268,

269,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2. 97

(2) på en myr 27de Juli 1876; dette er aldeles friskt, hvor-
for man kunde formode, at det tilhørte et andet kuld; mig
bekjendt er kun én generation iagttaget hos os fra Mai til
Juli. For Danmark angiver Haas 2 kuld, et fra midten af
Mai ud i Juni og et fra midten af Juli til ud i August, jeg
antager det derfor ikke at være usandsynligt, at også i Norge -
kan gives en generation no. 2, men ikke som regel, ellers
vilde dette forhold med en så udbredt og kjendt art neppe
være undgået de norske entomologers opmærksomhed; de
exemplarer, som har været fundne i Juli, er vistnok som
oftest klækkede af forsinkede pupper. Mine mange stykker
danner med hensyn til fangsttid en temmelig jevn række,
der ikke tyder på mere end én generation, vårkuldet 18de,
25de og 28de Mai, 2den, 3die, 6te, 23de, 25de, 26de og 28de
Juni. Larven er temmelig polyphag, Erica, Spartium, Ononis
og Peucedanum nævnes af Kaltenbach som næringsplanter;
den overvintrende puppe har jeg oftere fundet løs under
mose.

Bupalus Leach.

B. piniarius (aria) Lin.

Temmelig sjelden ved Næs; der som overalt kun i barskov.
Juli. Udbredt i det sydlige Norge til Sell i Gudbrandsdalen,
sjelden vestenfjelds (Sønd-Hordland); fra Mai til Juli. Hun-
nen sees ikke ofte. I Sverige til Lapland ifølge Wallen-
gren; han angiver dens udbredelse hos os også til Dovre.
Larven lever på Pinus, Abies og Juniperus. Puppen over-
vintrer.

Halia Dup.
H, wawaria Lin.
Ved Næs var den særdeles hyppig i 1875 fra 10de til 30te —
Juli, i 1876 bemærkedes den ikke, heller ikke fra 1872—73
findes den i mine notitser, men jeg synes at erindre, at den

blev fundet i wr um år; i ethvert fald mie den E =
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No.

98 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

ikke alle år. I 1876 var den derimod særdeles almindelig
i Vestre Aker ved Kristiania fra 15de Juli, — ved Bergen
erholdtes den i 1868 og 69, sidstnævnte år var larven talrig
i en have på Ribes grossularia. Larven lever kun på Ribes,
ifølge Kaltenbach foretrækker den i haver R. rubrum
fremfor de andre arter.

270. H. brunneata Thbg.
Ikke sjelden omkring Næs i granskovene, hvor bunden er dækket
af Vac. myrtillus, i Juli og begyndelsen af August. Hunnen
sees sjelden. Larven skal leve på Vac. myrtillus, efter andre
også på Pinus; uagtet denne sidste neppe er larvens egent-
lige næringsplante, bærer den sit navn pinetaria ikke med
urette, da den alligevel synes næsten at være bunden til
barskov; som oftest skræmmes den op af blåbærlyngen, dog
har jeg også fundet den på et punkt, hvor hverken Pinus |
eller Myrtillus voxer på lang afstand (St. Hanshaugen ved
Kristiania). Forøvrigt er det intet enestående fænomen, at
Lepidopter-arter er bundne til barskov, uagtet larvernes
næringsplanter er helt andre; dette er således tilfældet med
Pararga ægeria, hiera tildels, Lyc. argus tildels, Oeneis jutta
m. fl.

Phasiana Dup.
271.

—

Ph. clathrata Lin.

Synes at være meget sjelden ved Næs; fundet våren 1876
af J. Aall. At den har undgået min opmærksomhed skriver
sig måske derfra, at jeg med undtagelse af 1872 er kom-
men til Næs efter dens egentlige flyvetid, der ved Kristiania
indtræffer fra slutningen af Mai til ud i Juni. Den synes
at sky kysttrakterne og turde kanske ikke gå meget længere.

mod vest end Næs; som så mange andre optræder den i :
de arktiske egne igjen nærmere ud mod havet, nordligst i
bemærket i Alten, hvor den imidlertid er meget sjelden. À
Larven angives at leve på Hedysarum, Medicago, Melilotus, —
og Trifolinm (Kaltb.), Pteris aquilina (Haas).

272.

273.

c

274.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK FORHANDL. 1882, No, 2, 99

Aspilates Tr.

A. strigillaria Hb.

Af denne sjeldne art har jeg kun fundet 2 exemplarer (99),
det ene i granskoven tæt ved jægerhuset på Hovde, et par
mil fra Næs i Aamlid præstegjæld, 4de Juli 1873, det andet
5te Juli 1872 på Vegårsheien; dette kom flyvende i skumrin-
gen ind i kariolen, medens jeg kjørte gjennem en tæt gran-
skov. Anden forekomst i Norge er mig ikke bekjendt, ligeså
lidt er arten bemærket i Sverige; i Danmark kun funden i
Jylland, hvor den er temmelig udbredt, hannen er ret hyppig
og skræmmes om dagen op af lyngen i stærkt solskin, hun-
nen sees sjeldnere (Haas). Det skal være en meget variabel
art; det ene af mine to exemplarer er også stærkere tegnet
end det andet. Larven lever fra August til Oktober og
overvintrede til April på Spartium, Erica, Plantago og Vicia,
forpupper sig i April og giver imago ved slutningen af Mai
og i Juni (Kaltb.); disse angivelser bliver nogèt usikkre som
delvis sammenblandede med meddelelserne over Acidalia
incanata’s larvetilstand.

Ortholitha Hb.

O. limitata Scop.

Omkring Næs særdeles almindelig pá enge i Juli, især svær-
mende sent om aftenen; skræmmes også let op om dagen.
Udbredt overalt i det sydlige og midterste Norge til Thrond-
hjem og Smølen, i Bergens stift (ved Bergen) dog meget
sparsom, kun bemærket August 1869. Siebke angiver flyve-
tiden at strække sig lige ud i September. Larven skal leve
på Bromus arvensis og Aira, larven overvintrer (Kaltb.).

Lobophora Curt.
L. carpinata Bkh.

Ved Næs er den funden af N. Aall sen. og J. Aall (1876); 2
ved Kristianssand af Staudinger og Wocke i Mai. Om -

kring Kristiania forekommer den ikke sjelden i M Siebke =

100 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

275.

277.

e

«3

angiver også Juli som flyvetid. I Sverige spredt til Upland
(Wallg.). Larven angives snart at leve på Lonicera (Kayser),
snart på Populus tremula (Haas) og Salix (Kaltb.); ved
Kristiania har jeg fundet den på plankegjærder under store
poppeltrær. Den forpupper sig i et snævert spind ovenpå
jorden og har en lang puppehvile, da imago først kommer
frem næste forår (Kaltb.).

Eucosmia Stph.

E. undulata Lin. —

Meget sjelden ved Næs; jeg har fundet et enkelt exemplar
i midten af Juli 1875. I det sydlige Norge til 61? n. br.
meget spredt, vestenfjelds kun bemærket én gang (i Sønd-
Hordland), i Odalen skal den være temmelig hyppig (Schøyen).
Flyvetid i Juni og Juli. Larven lever mellem sammenspundne
blade på Salix, også på Vaccinium (Kaltb.).

Lygris Hb.
L. prunata Lin.
Ved Næs særdeles almindelig i haver i Juli og August svær-
mende i skumringen, tidligst bemærket omkring 20de Juli;
ved Kristiania lige til September. Udbredt over hele landet,
dog sparsomt vestenfjelds (ved Bergen), mod nord lige til
Throndenæs på Hindøen og Syd-Varanger. I Sverige er den
kun iagttaget til Helsingland (Wall). Larven lever på
Prunus, Ulmus, Populus og Ribes (Kaltb.), hyppigst vistnok
på sidstnævnte, hvorpå larven også er funden.
L. testata Lin.
Enkelte år almindelig ved Næs i skove med lyngbund og
især på tørre høitliggende bakkehæld; fra de sidste dage af
Juli og ud i August. Den skræmmes let op om dagen i
stærkt solskin. Udbredt over hele landet, også på Dovre,
nordligst har jeg fundet den ved Lødingen, hvor den har
samme flyvetid som ved Næs, 10" sydligere; de exemplarer,
som fløi ved Lødingen i midten af August, var samtlige meget

278.

CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK. FORHANDL. 1882. No, 2. 101: >

afslidte, så at flyvetiden synes at være af meget kort varighed. _
Talrigst har jeg seet denne art på øen ,Sild* i Hardanger-
fjorden, omkring Kristiania er den meget sjelden. I Sverige
udbredt til Dalarne (Wall.). Larven lever i Juni på Salix
(Haas), også på Pop. tremula (Keyser); den overvintrer så-
ledes, ligesom de øvrige arter af slægten; af det artrige
genus Cidaria overvintrer også endel som larve, de øvrige
som puppe.

L. populata Lin.

Almindelig omkring Næs i skov blandt Myrtillus; på Trom-
øen ved Arendal flgi den den 28de Juli 1875. Flyvetiden varer
fra omkring midten af Juli til ud i August. Hunnen har jeg
aldrig fundet i det sydlige Norge, også i det nordlige er-
holdtes i de første år kun et par stykker; det var ved et
rent tilfælde, jeg kom over et større antal hunner ved Lødin-
gen i August 1879; hannen fløi her i store masser i skum-
ringen, men kun et par hunexemplarer fangedes i flugten, ind-
til min ledsager fandt en siddende i blåbærlyngen; ved nær-
mere eftersyn bemærkedes ikke så få til, alle siddende ganske
roligt med hængende vinger sammenslåede som en Rhopalocer;
antallet af hunner var dog forbausende lidet i sammenligning
med masserne af den betydelig større han. Endnu sjeldnere
synes hunnen af Cid. dotata at være; hannerne fløi ved
Throndenæs i midten af August 1879 i hundredevis, uden at
det lykkedes mig at erholde en eneste hun, i 1880 var den
lige talrig i Hammerø, og her fandt jeg da endelig endel
hunner, der forholdt sig aldeles som hunnerne af L. populata,
mange par in copula erholdtes nu også af begge arter. For
C. dotata synes flyvetiden at være meget kort; de første
aftener var de fleste exemplarer ganske friske, men allerede
3—4 dage efter var det ikke let at finde et uskadt stykke.

Larven er temmelig polyphag; som næringsplanter nævnes —
Epilobium, Salix, Vaccinium (Wocke), Pop. tremula (T reit- =

sche), hos os nærer den sig vistnok hovedsageligst af Vacei- —
nium myrtillus. a

102 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Cidaria Tr.
279. C. ocellata Lin.
Omkring Næs er den sjelden; jeg har fundet et par stykker
i Juli 1873 og 75; det sidste er fanget 21de og kan således
muligens tilhøre et andet kuld, hvis arten viser sig ved Næs
ligeså tidligt som omkring Kristiania: fra 30te Mai, hvilket
imidlertid neppe er tilfældet, da de fleste arter synes at vise
sig senere ved Næs, skjønt dette ligger meget sydligere, selv
ved Kristiania begynder den egentlige flyvetid først omkring
midten af Juni og fortsættes til ud i første uge af Juli;
Siebke anfører den fra Juni til September, således at arten
hos os som i Danmark har ? kuld, om end ikke i alle år.
Mangler vestenfjelds, forøvrigt udbredt til Dovre præstegjæld
og Tyldalen, men kun bemærket på få punkter. Larven er
af Siebke funden på Galium, Kaltenbach kjender heller
ingen anden næringsplante; den overvintrer på jorden i et
spind og forpupper sig først om foråret (sec. Treitsche).
280. C. bicolorata Hufn.
Temmelig hyppig omkring Næs i krat og skove, hvor Alnus
voxer, 1 Juli og beg. af August. Larven, der overvintrer,
lever kun på Almus, er fuldvoxen i Juni og forvandler sig
i et let spind mellem blade (Kaltb.); puppen har jeg selv
fundet ved Næs én gang på larvens næringsplante.
C. variata Schiff,
Sjelden ved Næs i barskov; jeg har ialt kun fundet 3 exem-
plarer (99), 29de og 30te Juni 1873 og 19de Juli 1875. De
tilhører alle hovedformen, der ellers kun er bemærket omkring
Kristiania. Var, obeliscata har en større udbredelse, den
er fundet i Odalen (Schøyen) samt ved Bossekop i Alten
(Stgr.), hvor kun varieteten forekommer. Mangelfulde under-
søgelser gjør, at denne til Pinus bundne art endnu kun er
bemærket på så få punkter, dog er den uden tvivl meget
sporadisk i sin optræden. Siebke nævner også September
som flyvetid, dette har vistnok været individer af et 2det
kuld, i Danmark har arten ligeledes 2 generationer. I Sve-

w
=

282.

283.

u

c

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 2. 108

rige til Helsingland (Wall). Larven lever på Pinus, over-
vintrer og forpupper sig i jorden (Kaltb.).

C. siterata Hufn.

Ved Næs synes den ikke at være sjelden; sommerfuglen fandt
O. Halvorsen høsten 1875, flere larver fandt jeg selv på
Salix, Betula og Fraxinus August 1873; de var gulgrønne
med en rødbrun længdestribe efter ryggen, nærmere kan de
ikke beskrives. Jeg erholdt 2 exemplarer, der klækkedes
efter en måneds puppehvile, det ene kom frem 1ste Septem-
ber (4). Flyvetiden er September, overvintret sees den som
følgende også i Mai. Larven er polyphag, Haas nævner
også Tilia, Quercus og frugttrær som næringsplanter.

Heine mann betragter siterata og miata som to former af
en og samme art. De er imidlertid meget forskjellige i ud-
seende; når man har friske exemplarer, synes mig en for-
vexling umulig, desuden henviser larvernes forskjellige leve-
måder på to distinkte arter, såfremt der på zoologiens nu-
værende standpunkt endnu skal blive tale om ,arter*; larven
til miata angives nemlig at leve på Lichener på træernes
stammer og grene, medens siterata's larve som ovenfor nævnt
lever af løvtræernes blade. Miata er større med bredere
vinger, forvingernes farve skifter mere i det blågrå og har
intet spor af rustrød indblanding; siterata har en ren grøn
farve, den yderste dobbeltstribe er ved fremkanten rent
hvid, bagvingerne mørkt brungrå, hos miata er de lyse, nær-
mest gulhvide. Således farvede er ialfald de norske explr.
C. miata Lin.

Synes at være meget sjelden ved Næs, exemplar står i N.
Aall sen.s samling. Udbredt over det sydlige og midterste
Norge til Throndhjem, vestenfjelds sjelden. Omkring Kri-
stiania enkelte år almindelig, i September og overvintret i
Mai og begyndelsen af Juni. I Sverige går den lige til det
sydlige Lapland (Wall.), i Danmark sjelden, kun på Nord- .
Sjælland (Haas). dx

. 104 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

984. C. teniata Stph.

e

Ikke sjelden i skovene omkring Næs i Juli og August; jeg
fandt den også på Tromøen ved Arendal i løvskov 28de Juli
1875. Flyver meget enkeltvis, den egentlige flyvetid ind-
træffer vistnok tidligere i Juli, da jeg altid kun har fundet
mislige exemplarer; arten synes at være meget tender og
hurtigt at miste støvet på vingerne. Larven kjendes endnu
ikke.
C. citrata Lin. (immanata Hw.).
Denne overordentlig variable art synes at være sjelden ved
Næs; jeg har fundet nogle få friske exemplarer (55) 1875
og 76 (6te og 18de August) på stammerne i en allé af Tilia
og Æisculus. Mange forskere vil ikke anerkjende C. citrata
som en fra truncata forskjellig art; og jeg må også tilstå,
at jo større materiale jeg har fået at råde over, desto van-
skeligere har det faldt mig at holde begge arter eller varie-
teter ud fra hinanden. Og dog vil jeg anse det for utilråde-
ligt at stille alle under gruppen „eitrata—truncata“ rangerende
former i flæng om hinanden, såfremt man ikke ligetil vil
overse de vink, hvormed biologien søger at støtte systematiken.
Forskjellen kan i korthed angives saaledes: Citrata har stær- -
kere farver, mere og renere rustrødt og sort, skarpere teg-
ninger, mindre broget, har egentlig kun 2 hovedfarver: brunt
og sort. Truncata er i bunden lys (hvid eller svagt gulagtigt),
med afbrudte tegninger af de samme farver som hos citrata;
denne har et bredt sort midtbánd, hos #runcata er dette
midtparti hvidt med mange fine sorte siksaklinier. Citrata
er i regelen også noget mindre. Dette gjælder sammenlig-
ning med exemplarer fra det sydlige Norge; i de arktiske
egne flyver en form, som er udpræget truncata, ved siden
heraf har jeg dog fra Throndenæs på Hindøen og Hammerø
adskillige tvivlsomme stykker (meget mørke), der ser ud som
en mellemform.

I Sverige er C. citrata udbredt til Upland (Wall), i Dan-
mark er kun 2 individer fundne, på Jylland (Haas), Mellem-

BN
00
vs

287.

5%

288.

oo

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 105

og Nord-Europa undtagen Ungarn og det nordostlige Rusland,
desuden findes arten pá Island (Stgr.). Om larven finder
jeg intet anført, den er vel hidtil bleven forvexlet med føl-
gende.

. C. truncata Hufn.

Omkring Nes meget almindelig i Juli og August; som i
Danmark har den vel ogsà hos os (i det sydlige Norge) 2
kuld, da man finder friske exemplarer endnu i September.
Udbredt over hele landet lige til Alten (70? n. br.), lige
hyppig vestenfjelds som østenfjelds. I Sverige til Helsing-
land sikkert, tvivlsom i Lapland (Wallgr.). Larven er poly-
phag, Fragaria, Lomicera, Geum, Rubus, Vaccinium, Plantago
og Rosa nævnes af de forskjellige forfattere som nærings-
planter; puppen skal ligge 3 uger, før den klækkes (Kaltb.).
C. munitata Hb.

I mine notitser finder jeg den optegnet fra Aalls samling,
muligens kan jeg dog have forvexlet den med C. designata,
hvad der er hændt mig 2 gange tidligere, førend jeg fik den
ægte C. munitata mellem hænderne. Den må visselig her
være meget sjelden, egentlig tilhører den de subalpine og
arktiske egne, udbredt overalt lige til Sydvaranger (i det
nordlige Norge yderst almindelig), dog synes den helt at.
mangle på vestkysten; angivelsen fra Bergen i ,Enumeratio*
beror på en feiltagelse, forvexlet med C. designata, det samme
er tilfældet med angivelsen fra Gulskoven ved Drammen
(Chra. Vid.-Selsk. Forh. 1877). Flyvetid fra Juni til begyn-
delsen af August, hovedmassen flyver i det nordlige Norge i
midten af Juli, hunnen viser sig først længe efter hannen.
Wallengren anfører den for Sveriges vedkommende kun
fra Upland, hvilket er påfaldende, da den hos os er så al-
mindelig udbredt. Larven er af Dr. Staudinger funden på

. Saxifraga groenlandica (på Island) og Alchemilla vulgaris (i

Finmarken).
C. viridaria Fabr. 2
es sjelden ved Næs; kand. N. Aall har fundet et enkelt EE

106 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

exemplar. Udbredt i løvskove over hele det sydlige og
midterste Norge til Throndhjem (også vestenfjelds), overalt
synes den dog at forekomme sparsomt. Flyvetiden ind-
træffer i Juni og Juli, tidligst har jeg observeret den 18de
Juni (ved Kristiania). I Sverige går den til Upland (Wall.).
Larven skal leve polyphag på lavere planter såsom Lamium
og Galium (Haas), den overvintrer og skjuler sig om dagen
under foderplantens blade (Kaltb.).
289. C. didymata Lin.
Almindelig omkring Næs på gjærder og træstammer i Juli
og August, navnlig talrig i 1875 fra 25de Juli. Siebke
angiver også flyvetiden til Juni, det største antal flyver dog
fra sidste halvdel af Juli. På Tromøen ved Arendal fandt jeg
den også i 1875. Larven lever i Mai og Juni på Orobus
tuberosus og Vaccimium, hviler aldrig på foderplanten, men
oftest på græsstrå i nærheden (Kaltb.).
290. C. cambrica Curt.
Ved Næs som næsten overalt sjelden og enkeltvis; et enkelt
stykke (9) fandt jeg 31te Juli 1875, exemplar står også i
N. Aalls samling. Den er meget udbredt til 67° n. br.
(Bejern), også vestenfjelds, oftest i løvskov, hvor Alnus
er fremherskende. Flyvetiden er fra Juni til August (Siebke),
jeg har tidligst observeret den 18de Juli (i Krydsherred),
senest Ilte August (i Hardanger). I Sverige er den kun
kjendt fra Upland (Wall.), i Danmark endnu ikke observeret,
dens udbredelse i det øvrige Europa er meget spredt og
falder nærmest nordvestlig; boreal og subalpin art.
. C. vespertaria Bkh.
Enkelte år ikke sjelden omkring Næs fra midten af August,
således i 1873 og 75. Hist og her i det sydlige Norge, også
vestenfjelds. Flyvetiden er yderst uregelmæssig; Schøyen
har i Gudbrandsdalen fundet den allerede i Juli, ved Bergen
tog jeg flere explr. i midten af Oktober, hovedsagelig flyver
den i sidste halvdel af August. Larven skal leve på Rhamnus,

- À

=
—

294.

295.

nd

Qt

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 107

Corylus, Populus tremula og Betula alba i Mai og Juni
(Kaltb.).

C. fluctuata Lin.

Jeg har fundet den ved Næs, men den synes der at være
sjelden. Udbredt over hele landet, i enkelte år særdeles
hyppig, vestenfjelds er den dog meget sparsom. Flyvetiden
fra begyndelsen af Juni til ud i August, desuagtet kan man
vel neppe antage mere en én generation. Larven er poly-
phag og nærer sig såvel af trær som lavere planter f. ex.
Brassica, Almus og Prunus; puppen overvintrer i jorden i et
fint spind (Kaltb.). Imago træffes næsten udelukkende sid-
dende om dagen på plankegjærder og husvægge, oftest i
haver.

C. montanata Bkh.

Almindelig omkring Næs i haver og blandt løvskov i Juni
(fra 27de) og Juli; ved Kristiania fra midten af Juni. - Den
er en af de årvisse arter. Udbredt over hele landet lige til
Syd-Varanger, næsten lige talrig vestenfjelds som østenfjelds,
hyppigst dog i de arktiske egne, hvor arten optræder i den
lille blege var. lapponica, hvortil man dog også træffer over-
gange i vore sydligste trakter. Den overvintrende larve skal
leve pá Primula, Geum, Rumer, Conium og Galium og for-
puppe sig i jorden (Kaltb.), i Alten iagttog Dr. Staudinger
den blandt andre planter også på Cornus suecica.

C. ferrugata Cl.

Et enkelt exemplar af var. spadicearia Bkh., fanget 20de Juli
1872, har jeg fra Næs; hovedformen er derimod ikke be-
mærket, den synes i det hele taget hos os at være langt
sjeldnere end varieteten, som i det nordlige Norge er den
udelukkende forekommende form, kan således der ikke kal-
des ,aberration*, men bliver at benævne »varietet*, „lokal-
race“.

C. unidentaria Hw.

Af denne meget tvivlsomme art besidder jeg også et explr. -

fra Næs, fanget 27de Juni 1873. Uden tvivl bliver C. uniden- =

108 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA, -

297.

298.

c

a

taria og ferrugata at anse som formen af en og samme art,
for hvilken der da mä bibeholdes det sidste navn som det
wldste. Larven skal leve pä lavere planter, Kaltenbach
nævner Stellaria.

. C. nebulata Thbg. (Dilutata S. V.).

Funden ved Næs af kand. N. Aall; den sildige flyvetid (i
September og Oktober) har gjort, at den er undgået min op-
marksomhed. Udbredt over hele landet til Syd-Varanger,
endnu ikke observeret vestenfjelds. I Sverige ikke bemærket
nordligere end i Upland (Wall.).

C. cesiata Lang.

Udbredt i Nedenæs, men kun længere oppe i landet, i mørke
skove, hvor den udelukkende findes på nøgne fjeldsider og
store stene; i det hele taget synes den (i de sydlige trakter)
kun at opholde sig, hvor et underlag af nøgent fjeld, svarende .
til forvingernes grå farve, forekommer. Jeg fandt den sær-
deles talrig i den tætte urørte skov på Hovdefjeld 24de Juli -
1875 siddende på store stene, hvorfra den allerede på afstand
fløi op; bemærkedes også ved Kil på Vegårsheien Juli 1873;
derimod er den ikke bemærket omkring Næs. Mine exem-
plarer fra Hovdefjeld er betydelig mørkere og større end de

- arktiske stykker, det ene nærmer sig endog var. annosata,

der ellers kun tilhører det høie norden; et lignende individ
har jeg også fra Bjertnæssæter i Krydsherred (circa 1800' o.
h.). Larven er af Dr. Staudinger bemærket på Vac. uligi-
nosum, uden tvivl nærer den sig også af V. myrtillus, da
jeg ofte har fundet cesiata i mængde på steder, hvor først-
nævnte plante enten helt mangler eller kun forefindes meget
sparsomt.

C. albicillata Lin.

Ved Næs, men der som overalt i Norge meget sjelden. N.
Aall sen. besidder et enkelt exemplar, et andet stykke fandt `
jeg selv 13de Juli 1875 siddende på et plankegjærde. Flyver 2
i sidste halvdel af Juni og i Juli, flyvetiden varer omkring —
1 måned. I Sverige spredt til Upland (W all). Larven lever —

299.

D

300.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 109

i August og September på Rubus-arter (Haas). Hos os
overvintrer vistnok puppen; fra Tyskland angiver Kalten-
bach et 2det kuld om høsten, hvis larver overvintrer.
C. hastata Lin.
Den synes at være meget sjelden ved Næs, hvor kand. N.
Aall har fanget et enkelt exemplar. Hist og her i det syd-
ostlige Norge til Dovre; i min 10ärige samlervirksomhed
har jeg mærkelig nok aldrig truffet noget exemplar af denne
art, som hos os synes at være meget lokal. Flyver i Juni
og Juli (Siebke). Larven er funden på Rhododendron, Salir,
Myrica, Betula, Ribes og Vaccinium (Kaltb), Myrica gale
synes dog at være hovednæringsplanten; puppen overvintrer.
C. tristata L. har jeg forgjæves eftersøgt i Nedenæs, den
synes kun at tilhøre de sydostlige indlandstrakter op til
Dovre, omkring Kristiania er den ret hyppig i Juni på tørre,
åbne pletter mellem krat, helst af Alnus, i selskab med C. luc-
tuata Hb.: ligeledes er det påfaldende, at C. sociata synes
at mangle i amtet, den er udbredt over hele landet ligetil
709n. br. og forekommer også vestenfjelds, om end der meget
sparsomt.
C. alchemillata Lin.
Ved Næs, men visselig temmelig sjelden; jeg besidder ikke
længere noget exemplar fra denne trakt og finder den heller -
ikke i mine notitser fra 1873, 75 og 76, men da den i „Enume-
ratio* er opført fra Næs, er jeg sikker på forekomsten. Ud-
bredt over hele landet lige til Skjærvø (70° n. br.), også
vestenfjelds (Sønd-Hordland), i regelen ikke hyppig, fra Juni
til August, ved Kristiania fra 18de Juni. Endog på Tromsø
bredde (69° 35°) viser den sig allerede 25de i denne måned;
lige ved Bondhusbræen i Hardanger (1000° o. h.) fandtes
friske explr. endnu 3lte August, men de tilhører dog neppe
en 2den generation, den store isbres nærhed bevirker vel |
den sildige tilsynekomst. Larven angives at leve i frøkapslerne - =
af Lamium, Ballota, Galeopsis og Stachys (Haas). =

110 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

30

302.

E

pie)

C. albulatata Schiff.

Enkelte år talrig ved Næs på enge, tørlændte som fugtige;
således fløi den i mængde i slutningen af Juni 1872, fra de
senere år finder jeg den derimod ikke noteret. -Udbredt
over hele landet til Hammerfest, viser sig ikke alle år, men
når den har sin ,periode*, optræder den som oftest i stort
antal. Fra Mai til August dog neppe i mere end én genera-
tion. Larven lever i Juli og August i frøkapslerne af Rhinan-
thus minor, forvandler sig i jorden; puppen overvintrer
(Kaltb.).

C. blomeri Cart.

Af denne såvel i Norge som ellers, hvor den forekommer,
meget sjeldne art har jeg ved Næs ialt fundet 3 exemplarer,
det ene fløi op af et Alnus-krat i parkanlægget 23de Juni
1872, det andet erholdtes under lignende omstændigheder
ved „Eremitagen“ 2den Juli 1873, det 3die fandt jeg sid-
dende på et havegjærde 12te Juli 1875. De norske exem-
plarer, som er komne mig for øie, stemmer alle ganske nøie
indbyrdes; men da jeg aldrig har seet nogen afbildning af
denne art, kan jeg ikke afgjøre, om vore nordlige individer
i nogen mon skiller sig fra de under en sydligere bredde
fundne. I min samling står 2 stykker, et (2) fra Næs og et
(5) fra Sandviken ved Kristiania, dette sidste fanget 13de
Juni 1875, begge ganske friske og af samme størrelse:
vingebredde 21 mm.; hannen har lidt stærkere brun bestøv-
ning, og tværbåndene er flere og ikke afbrudte, forøvrigt er
ingen forskjel at bemærke; det rustgule felt i forvingernes
fremste hjørne har nøiagtig samme udstrækning. Et dte
exemplar har Siebke fanget ved Østensjø nær Kristiania.
Flyvetiden varer omkring 1 måned, fra midten af Juni til .
midten af Juli. I Sverige og Danmark forekommer C. blomeri |
ikke, på det øvrige territorium er udbredelsen også meget
indskrænket: England, mellemste og sydostlige Tyskland (én
gang), tvivlsom i Schlesien, desuden i Livland og ved Ural
(Stgr). Nolcken nævner den ikke i sin fauna over Esth- -

—

304,

o
©
e

30

c

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 111

land, Livland og Curland. Angående larven har jeg hos for-
fatterne intet fundet, jeg skulde næsten formode den på
Alnus, da de 3 af individerne floi i orekrat.

C. flavofasciaria Thbg.

Vistnok meget sjelden ved Næs, fangedes af J. Aall som-
meren 1876, uden tvivl i Juni. Omkring Kristiania er den
bemærket på flere punkter og er enkelte år ikke sjelden på
enge og i haver, således i 1873, 75 og navnlig i 1876, der
var et sjeldent rigt Lepidopter-år, fra 4de til 18de Juni. I
„Enumeratio“ opgives også Mai, i ethvert fald bliver flyve-
tiden af meget kort varighed. Af norske entomologer er
arten ikke iagttaget udenfor Næs og Kristiania, Wallengren
opfører også Finmarken, denne angivelse trænger til nærmere
bekræftelse. I Sverige bemærket i Skåne, Blekinge og Up-
land (Wall), i Danmark sparsomt (Haas). Larven lever i
frøkapslerne af Lychnis dioica (Kaltb.).

C. flavicata Thbg.

Meget sjelden ved Næs, hvor et enkelt exemplar er fanget
af kand. N. Aall. Sporadisk og sjelden i det sydlige Norge
til 60" n. br.: Sønd-Hordland (ipse), Kristiania (Siebke og
Moe). Flyver i Juni og beg. af Juli i krat, helst af or. Lar-
ven skal leve i raklerne af Alnus (Haas).

C. obliterata Hufn.

Ligeledes kun funden ved Næs i et enkelt exemplar 1876
(J. Aall). Udbredt i det sydostlige Norge til Ringebo og
Aamot i Østerdalen, mangler vestenfjelds; omkring Kristiania
forekommer den overalt og er enkelte år særdeles hyppig i
orekrat fra 30te Mai til noget over midten af Juni; i „Enum.“
angives også Juli. I Sverige til Gestrikland (Wall). Lar-
ven skal leve på Alnus og Betula og forpuppe sig på jorden
i et let spind; puppen overvintrer (Kaltb.).

. C. bilineata Lin.

Ikke almindelig ved Næs; den findes i mine optegnelser kun
noteret fra 24de Juli 1875. Denne vakre Geometer er ud- ——
bredt næsten overalt i det sydlige Norge til Søndmøre, også —

112 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

307.

«3

ved Bergen, og flyver på noget fugtigere enge fra Juni til
August, dog viser den sig ikke alle år, i 1876 var den
meget talrig omkring Kristiania, i 1869 ved Bergen. I Sverige
til Upland (Wall). Den overvintrende larve skal leve i Mai
polyphag på lavere planter (Haas).

C. sordidata Fabr.

Ikke sjelden i Nedenæs i løvskov i August; bemærket ved
Næs og Våland (en mil vest for N.), på det sidste sted i stort
antal i egeskov 7de Juli 1875. Den varierer i endnu høiere
grad end C truncata, og man vil sjelden finde 2 exemplarer,
der stemmer med hinanden, selv af samme kuld larver har
jeg ved Tromsø erholdt lutter varierende individer. I enkelte
former ligner den så meget C. trifasciata, at der skal et øvet
øie til for at skille dem fra hinanden, dog er bagvingerne
hos C. sordidata mørkere og har undersidens tværbånd som
oftest meget utydeligt, hos C. trifasciata er dette næsten be-
standig skarpt afsat ligesom midtpletten. Flyvetiden er
derimod meget forskjellig, puppen af trifasciata overvintrer
og giver imago i Juni og Juli, af sordidata overvintrer larven
og giver sommerfugl fra slutningen af Juli til langt ud i
August; den har samme flyvetid ved Tromsø (69° 40%) som
ved Næs (58° 38‘) og på Dovre! Spredt over hele landet,
men kun iagttaget på få punkter, uagtet den uden tvivl fore-
kommer overalt på passende lokaliteter. Wallengren næv-
ner ikke arten i sin ,Index* (den mangler neppe i Sverige),
i Danmark er den hyppig (Haas). Angående larvens levesæt
stemmer ikke mine observationer med, hvad Kaltenbach
anfører derom. Efter denne autor lever den på Vaccinium
og Alnus mellem sammenspundne blade som en Tortrix-larve;
jeg fandt den overordentlig talrig på Tromsø i Juni 1877 -
udelukkende i Saliz-rakler, som den aldeles udhulede; jeg
kommer ved en anden leilighed til nærmere at berøre denne
art i en speciel redegjørelse over Tromsø-egnens Lepidopter-
fauna; der er nemlig en påfaldende anomali i dens flyvetid i -

308.

31

00

>

pen

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1889, No. 2. ł13

den arktiske region, som har vakt min største opmærksomhed,
men endnu ikke er helt udredet.

C. trifasciata Bkh.

Synes at være sjelden ved Næs, jeg finder den kun noteret
fra 30te Juni 1873, desuden står et exemplar i min samling
med etikette 23de Juli 1872; dette er en påfaldende sen
forekomst, Juni er ved Bergen og Kristiania denne meget
variable arts egentlige flyvetid. Larven lever på forskjellige
løvtrær (Kaltb.), hos os vel fornemmelig på Alnus, den over-
vintrende puppe har jeg ofte fundet under mose ved foden
af dette træ.

. ©. corylata Thbg.

Udbredt i Nedenæs, men sjelden og enkeltvis. Jeg finder
den noteret fra Næs 21de Juli, Voje l4de og Tromøen ved
Arendal 28de Juli 1875, men besidder ikke længere noget

exemplar fra disse trakter. Lidet udbredt. Larven skal leve

på forskjellige løvtrær, som Fagus, Alnus og Betula (Haas),
og forpupper sig mellem sammenspundne blade; puppen over-
vintrer (Kaltb.). ^

C. nigrofasciaria Goeze.

Ved Næs, men meget sjelden; N. Aall sen. har fundet et

. par exemplarer. Siebke har taget denne vakre art i den

botaniske have ved Kristiania, selv har jeg fanget et ind. i
Grimelundskoven i Vestre Aker 30te Mai 1875. I Sverige
spredt til Upland (Wall.), i Danmark meget sjelden (Haas).
Larven skal leve på Rosa og ligesom flere Acronycta-arter
bore sig ind i morkent træ til forvandlingen; puppen over-
vintrer (Kaltb.).

C. comitata Lin.

Synes at være meget sjelden ved Næs; jeg har den kun
noteret fra 2den Juli 1873. Lidet udbredt i de sydostlige
trakter. Omkring Kristiania er den enkelte år meget talrig

fra slutningen af Juni til ud i August, således i 1876; den |

overvintrende puppe fandt jeg våren 1872 i stort Antal i
jorden på et sted, hvor Chenopodium voxede i masse.
2. 8 CREATE

Vid.-Selsk, Forh. 1882. No.

114 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

312.

313.

314.

SD

e

c

Sverige til Helsingland (Wall). Larven lever om høsten på
Chenopodium (Haas).

C. tersata S. V. (vitalbata, Enum. suppl. p. 185).

Af denne sjeldne art har J. Aall fanget et exemplar ved
Næs sommeren (Juni?) 1876. Selv har jeg fundet 2 exem-
plarer (55), det ene i Grimelundskoven i Vestre Aker ved
Kristiania 2den Juni 1875, det andet på Hovlandsfjeld ved
Modum 24de Juni 1876, begge steder i granskov.

Collix Gn.

C. sparsata Tr.

Et enkelt, temmelig affløiet exemplar fangede jeg i et orekrat
ved Næs 28de Juni 1873; en art Lysimachia voxer talrig på
dette sted. Den er yderst sjelden hos os, foruden mig har
kun Schøyen observeret den i Norge, i Sverige iagttaget i
Blekinge (Wall.), i Danmark navnlig på Sjælland, i Juni og
beg. af Juli (Haas). Larven skal leve på Lysimachia vulgaris.

Eupithecia Curt.

E. togata Hb.

Et exemplar (9, vingebr. 22 mm.), som vistnok må henføres
under denne art, fandt jeg i granskov ved Næs 29de Juni
1873. Den står meget nær E. abietaria Gze. (strobilata Bkh.),
men adskilles lettest ved de kortere palper; denne sidste
har jeg fundet ved Kristiania i Juni 1876, ligesom Schøyen
har taget den i Saltdalen.

. E. debiliata Hb.

Juli 1873 fandt jeg ved Næs på plankegjærder temmelig tal-
rig en art, der synes at komme E. debiliata nærmest, således
som jeg besidder denne art i danske exemplarer (fra B.
Haas). De varierer betydelig både i størrelse og tegning,
navnlig på undersiden, uden at jeg dog kan udskille noget
individ som E. rectangulata; exemplarer af denne sidste fra
Kristiania (bestemt af Haas) har et særdeles afvigende ud-
seende, navnlig meget mørke, og stemmer ikke med beskri- -

31

318.

LÉ

oo

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1889. No.2. 115

velsen hos Heinemann. Forholdet mellem disse 2 arter
forekommer mig meget uklart, ligesom Eupithecia overhovedet
er en meget brydsom slægt, hvoraf en hel del arter endnu
kun bærer usikkert fastslåede artsmærker, navnlig i gruppen
— indigata, sobrinata, altenaria — forekommer forvirringen
mig at være grænseløs.

E. scabriosata Bkh. (piperata Stph.)?

Således bestemt har jeg fra Schøyen fået tilbagesendt et
exemplar af en art, hvoraf jeg ved Næs fandt flere stykker
på et plankegjærde 5te August 1876. Ny for vor fauna.
Den forekommer også i Livland og Finland, hvor den af
v. Nolcken blev funden 21de Mai, af Wallengren opføres
den fra Skåne.

E. subfulvata Hw.

Ved Næs næsten ärvist, men kun i enkelte individer. 1874
og 75 (J. Aall), 1ste August 1876 fangede jeg selv et friskt
exemplar. Flyvetiden indtræffer i de sidste dage af Juli og
begyndelsen af August.

Det er påfaldende, at den nærbeslægtede E. succenturiata
L., der enkelte år forekommer ganske hyppig omkring Kri-
stiania, helt synes at mangle i Nedenæs; dens Flyvetid be-
gynder i sidste trediedel af Juni og varer til omkring midten
af Juli. Enkelte har villet forene disse 2 arter; for deres
selvstændighed taler, foruden forskjellen i farve, navnlig den
forskjellige flyvetid; Heinemann angiver den rigtignok for

begge arter til Mai og Juni, men såvel Haas som v. Nolcken |

opgiver en sildigere forekomst for E. subfulvata, hvad der

også bekræftes af iagttagelser hos os.

E. satyrata Hb.

Denne i størrelse og farve adskillig variable art er alminde-

lig ved Næs i slutningen af Juni. Den er slægtens mest

udbredte art, der i de arktiske egne (til 70° n. br.) er endnu

talrigere end søndenfjelds. — Es
I „Enumeratio“ opføres fra Næs E. exiguata Hb.; exem-

plaret (fanget i August 1873) besidder jeg ikke nu længere, se |

116 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

319.

eo

320.

o
MN
—

322.

men erindrer bestemt, at det ikke tilhørte denne art, hvoraf
jeg senere har fået sikkert bestemt exemplar fra Kristiania,
og det forekommer mig nu, at det lignede E. scabiosata;
hermed stemmer også flyvetiden.

Pyralidina.
Cledeobia Dup.

Cl. angustalis Schiff.

Denne art er i Norge hidtil kun bemærket ved Næs, hvor
jeg har fundet 2 exemplarer (23), det ene 25de Juli 1872,
det andet 9de Juli 1873, begge på samme punkt: en for
solen stærkt udsat fjeldhammer med kort græs. Næs bliver
altså artens nordgrænse på territoriet, i Sverige går den til
Vester-Götland (Wallgr.). I Danmark udbredt, men sparsomt,
sidst i Juli og i August (Haas). Larven lever i Mai og
begyndelsen af Juni i spundne rør på Lotus corniculatus og
Helianthemum vulgare (Mühlig sec. Kaltb.).

Aglossa Latr.
A. pinguinalis Lin.
Ved Næs har jeg fundet et par exemplarer i Juli. I det
sydostlige Norge til Gudbrandsdalen, ikke iagttaget vesten-
fjelds, overalt sparsomt. Larven skal leve i affald af plante-
stoffer (Haas).

Asopia Tr.

. A. farinalis Lin.

Ligeledes sjelden ved Næs, af mig fundet i et udhus, hvor
mel opbevaredes. Larven lever i melaffald og overvintrer
som oftest, enkelte leverer dog imago samme år.

Scoparia Hw.
Sc. sudetica Z. ; å no
Af denne hos os fornemmelig i fjeldtrakterne og de arktiske —

323.

324.

325.

326.

rot

e

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1882, No. 2. 117

egne forekommende art har jeg kun fundet et enkelt explr.
ved Næs 23de Juli.

Eurrhypara Hb.
E. urticata Lin.
Jeg har fundet den ved Nes, men meget sjelden, i Juli;
ved Kristiania flyver den allerede fra 3die Juni. Larven
overvintrer fuldvoxen og lever på Urtica, Ribes og Convolvulus
mellem sammenspundne blade (Kaltb.).

Botys.
B. funebris Strøm (8-maculata L.).
Ved Næs, men kun i visse år; jeg har seet exemplarer i
d’hrr. Aalls samlinger, senest bemærket i 1876. Den tid-
lige flyvetid (ved Kristiania fra 2den Juni) har vistnok ladet
den undgå min opmærksomhed ved Næs.
B. purpuralis Lin.
Exemplarer af 2den generation har jeg fundet enkelte år
talrig ved Næs i slutningen af Juli og begyndelsen af August.
iste kuld, hvis individer er mindre og ikke så livligt farvede
som sommerkuldets, viser sig ved Kristiania fra 28de Mai,
de første exemplarer af det sidste har jeg fundet 7de Juli.
Udbredt lige op til Saltenfjord, vestenfjelds er arten dog
sparsom (ved Bergen). Larven angives at leve på Crategus
og Mentha arvensis & aquatica (Kaltb.), den má dog hos os
også have andre næringsplanter, da jeg har fundet den i
mængde på steder, hvor ingen af disse planter voxer.
B. cespitalis Schiff.
Af denne meget variable art har jeg fondet nogle få affløine
individer af 2det kuld i nærheden af ,Heirevandet* vestenfor
Næs 8de August 1876. Første generation, der ligesom hos
B. purpuralis optræder i mindre og mattere exemplarer, er
ulige talrigere end 2den og viser sig såvel ved Kristiania som
ved Bergen 10—12 dage tidligere end foregående art; begge —
har de næsten samme udbredelse hos os og forekommer —
oftest sammen, cespitalis synes dog at foretrække endnu —

118 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

327.

328.

tørrere steder, tildels hvor nøgent fjeld findes, men træffes
også på noget fugtigere enge, selv på myrer sees den af og
til. Exemplar af 2den generation har jeg tidligst bemærket
l6de Juli (på Modum), og jeg er tilbøielig til at tro, at dette
2det kuld af cespitalis ikke viser sig tidligere end 2det kuld
af purpuralis, uagtet vår generation har et forsprang af 10
—12 dage.

Larven lever i slutningen af Juni i hjertebladene af Plan-
tago media og bygger derfra en spunden gang til undersiden
af det blad, som tjener den til næring; den spiser fra under-
siden, hvorved fremkommer smaa glasklare pletter (A. Gart-
ner sec. Kaltb.).

B. fuscalis Schiff.

Meget sjelden ved Næs på enge i Juli; jeg har bemærket
den i 1872 og 76 (26de Juli). Ved Kristiania viser den sig
allerede i midten af Juni; i de sydostlige trakter til Sell i
Gudbrandsdalen, mangler på vestlandet, der synes at være
meget fattigt på arter af denne slægt; ved Bergen forekommer
kun 2 arter, i Hardanger og Voss yderligere 3, medens det
samlede antal i hele landet udgjør mindst 22. Larven an-
gives dels at leve i frøene af Rhinanthus, dels selskabelig
under et spind på Solidago, overvintrer fuldvoxen på jorden
i et spind under tørre blade (Kaltb.), ifølge en anden iagt-
tager (Schmidt) lever den i blomsterne af Si cu pratensis.
B. prunalis Schiff.

Jeg har kun fundet et enkelt exemplar (Q) ved Næs i de
sidste dage af Juli 1876. Hist og her i det sydostlige
Norge til Ringebo i Gudbrandsdalen, i enkelte ár ret hyp-
pig, i andre rent forsvundet; i de 6 ár, jeg har samlet om-
kring Kristiania, er den kun kommet mig for ie i 1876,
men da bemærkedes den fleresteds. Flyvetiden er hele Juli
og begyndelsen af August. Den overvintrende larve skal -
leve i Mai polyphag, f. ex. på Rubus, Ribes, Prunus, Urtica, —
Stachys m. fl. (Haas). :

329.

330.

©
©
—

332.

og et andet i Juli og Aun. Haas s om fiyvetiden

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 119

B. pandalis Hb.

Ikke hyppig ved Næs, i min samling står 2 friske exempla-
rer (29), fangede 3die og 4de Juli 1872—73; fra de senere
år finder jeg den ikke noteret. Udbredt i det sydlige Norge
til Gudbrandsdalen, også vestenfjelds (Hardanger), i enkelte
år særdeles hyppig på enge. Flyver i Juni og Juli.

B. ruralis Scop.

Ved Næs har jeg fundet 2 friske exemplarer 8de August
1873; dette er den eneste mig bekjendte forekomst i Norge,
i Sverige er den almindelig (W al1.), ligeså i Danmark (Haas).
Larven skal hovedsagelig leve på Urtica, dog angives også
Spirea, Humulus, Chenopodium og Atriplex som nærings-
planter.

Eurycreon Ld.

. E. sticticalis Lin.

Af denne hos os overordentlig sjeldne art fangede jeg et
ganske friskt exemplar (9) ved ,Heirevandet* vest for Næs
8de August 1876. Det fløj på et meget tørt sted, bevoxet
med krat af Juniperus og bregner, mindst et individ til be-
mærkedes, men kun dette ene fik jeg fat i. Af Siebke er
den funden meget sjelden ved Kristiania også i August,
andre findesteder i Norge kjendes ikke. I Sverige er den
almindelig til Upsala høide (Wall.). I Danmark udbredt og
har der ligesom E. verticalis 2 kuld (Haas). Larven lever
om høsten på Artemicia i et tragtformigt spind mellem bla-
dene og forpupper sig i jorden (Kaltb.).

Pionea Gn.
P. forficalis L.
Enkelte år ret hyppig ved Næs (Aall & ipse), friskt: exem-
plar har jeg fanget endnu 3lte Juli; den egentlige flyve- -
tid indtræffer ved Kristiania fra sidste uge af Juni til medio —
Juli, for Sverige angiver Wallengren 2 kuld, et om våren

120 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Danmark: ,Almindelig i Juni og Juli, sjeldnere i Septem-
ber.“ Larven lever på Alliaria, Brassica og Cochlearia og
forpupper sig i jorden.

Diasemia Gn.
333. D. reticularis Lin. (Litterata, Scop.).

Sjelden i Nedenæs; 4de Juli 1873 fandt jeg nogle få stykker
ved Hovde på en tør skoveng. Udbredt i de sydostlige trak-
ter til Ringebo og Rendalen, ved Kristiania er den meget
sjelden. Flyver fra Juni til August; i Danmark optræder 2
kuld, et i Mai og et i August, måske har den også hos os
2 generationer, hvoraf den første ikke viser sig før i Juni;
fundet af ganske friske exemplarer i begyndelsen af Juli sy-
nes dog at tyde på kun 1 generation om året. Larven er
endnu ukjendt.

Hydrocampa Gn.
334. H. stagnata Don.
Meget sjelden ved Næs, jeg har kun fundet et enkelt exem-
plar (3) på en fugtig eng 8de Juli 1872. Af Siebke er den
bemærket fleresteds omkring Kristiania fra Juni til August,
Zetterstedt angiver den fra Skaaddavara i Alten (!), denne
lokalitet forekommer mig tvivlsom; i ethvert fald er arten
hos os meget sporadisk.
H. nympheata Lin.
Er enkelte år talrig omkring Næs, helst ved bredderne af
bække og kjærn, i Juli og August. Larven lever på Nym-
phæa, Potamogeton og Lemna (Haas).

33

pr

Crambus Faber.
336. Or. pascuellus Lin.
Ved Næs, men sparsomt på enge i slutningen af Juni om
Cr. pratellus Lin.
Almindelig omkring Næs som overalt i det sydlige nes

337.

ne

338.

co

339.

340.

e
m
—

e

343.

e
MM
Ha

345.

a

CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 121

Cr. dumetellus Hb.

Ikke almindelig ved Næs, i begyndelsen af Juli.

Gr. hortuellus Lin.

Ved Næs ikke synderlig hyppig i Juli.

Or. margaritellus Hl.

Meget almindelig i Juli og August på en myrstrækning kaldet
sSnøkjær* ved Næs, hvor den træffes årvist. Foretrækker
myrer, men flyver også på noget fugtige enge.

. Cr. culmellus Lin.
. Jeg besidder ikke noget exemplar fra Næs, men finder i mine

notitser, at den var hyppig der 26de Juli 1876. Adskillig
udbredt lige op til polarcirkelen, men synes at være meget
stedegen.

Or. inquinatellus Schiff.

Særdeles hyppig omkring Næs, navnlig på stubbemarker i
slutningen af Juli og hele August.

Or. tristellus Fabr.

Endnu talrigere end foregående på samme steder og til samme
tid i en mængde farvevarieteter, fra lys okkergul til mørk
gulbrun med og uden hvid længdestribe i forvingerne; den
fra Næs i ,Enumeratio* opførte Cr. selasellus Hb. er neppe
andet end en varietet af tristellus.

Cr. perlellus Scop., var. warringtonellus Stt. (lithargyrellus
Enum. p. 124).

Ved Næs sjelden; jeg besidder kun et eneste defekt exem-
plar af dens var. warringtonellus, fanget ved Næs den 24de Juli
1875.

Aphomia Hb.
A. sociella Lin.
Sjelden ved Nes, funden af O. Halvorsen.

122 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Tortricina.

Teras Tr.
346. T. hastiana Lin.

Jeg har klækket et explr. af var. aguilana Hb. af en puppe.

funden ved Næs på Pop. tremula August 1873.
347. T. variegana Schiff.

Et ganske friskt exemplar fandt jeg ved Næs August 1876,
såvidt erindres på Tilia. Schøyen har fundet et explr. i
Odalen, et 3die tog jeg ved Fagernæs i Ofoten (68° n. br.)

August 1879. Larven skal være meget polyphag.

348. T. roscidana Hb.
Af O, Halvorsen har jeg fået et ganske friskt stort explr.
(%, vingebr. 27 mm.), fanget ved Næs 1875. Det er en sjeld-
nere art, som tidligere ikke var bemærket på den skandina-
viske halvø; ifølge Staudinger forekommer den i Frankrige,
Tyskland og Rusland.

349. T. forskåleana Lin.

Ved Næs har jeg fundet et par friske exemplarer i midten

af August.
350. T. holmiana Lin. |

Fanget ved Næs i et enkelt exemplar ved N. Aall sen.
351. T. contaminana Hb.

Hos kand. N. Aall har jeg seet et explr. (var. ciliana Hb.),
taget ved Næs. Larven til denne og de to foregående arter

er polyphag, lever på Crategus, Prunus o. s. v. (Haas).

Tortrix Tr.
352.

u

T. erategana Hb.

Talrig ved Næs i slutningen af Juli 1873; i ,Enumeratio*
opført som zylosteana L. Crategana har jeg også klækket

ved Bergen.
353. T. rosana Lin.

Af O. Halvorsen fanget i et par exemplarer ved Næs i

Juli 1875.

355.

al

35

357.

358.

359.

o

360,

©

361.

eo.

m

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No.2. 123

T. ribeana Hb.

I min samling opbevares et explr. (9), fanget ved Næs i 1873;
i ,Enumeratio* feilagtig opfert som corylana F.

T. heparana Schiff.

Fundet i et enkelt exemplar (2), ved Næs i Juli 1875. Ved
Kristiania klækkede jeg et par stykker i Juli 1876, tidligere
kun opført fra Dovre. Kand. Schøyen har havt den godhed
at bestemme disse og mange andre vanskeligere arter for
mig. t
T. conwayana F.

Jeg har fundet den enkeltvis pà skyggefulde steder i parken
ved Nes i slutningen af Juli 1873 og 75. Larven skal leve
på Fraxinus, Ligustrum og Berberis (sec. Haas).

T. bergmanniana Lin.

Sjelden ved Næs, explr. har jeg seet hos O. Halvorsen.

T. viridana Lin.

Ifølge meddelelse af kand. Oftedahl var den et år særdeles
talrig ved Arendal. Den forekommer utvivlsomt overalt i
Nedenæs, der jo har nogle af landets største egeskove.

Sciaphila Tr.
Sc. osseana Scop.
Meget sjelden ved Næs, jeg fandt den på ,Snøkjær*-myren
27de Juli 1876. Larver, uden tvivl tilhørende denne art, har
jeg ved Tromsø fundet om våren i mængde i rørformede
gange under stene, forvandlingen har jeg desværre ikke iagt-
taget. Frey siger, den er polyphag.
Sc. argentana Cl.
Et enkelt exemplar har kand. Aall fanget ved Næs, såvidt
mindes i 1875. Angående larven har jeg kun hos Frey seet
udtalt formodning om, at den lever på lavere planter.
Sc. wahlbomiana Lin. à
Enkelt exemplar ved Næs i Juli. 1876 var den særdeles —
hyppig på St. Hanshaugen i Vestre Aker ved Kristiania i

124

362,

364,

3

367.

c
=

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA,

slutningen af Juni og beg. af Juli, ellers forekommer den
mere enkeltvis.

Penthina Tr.
P. schreberiana Lin.
Af denne hos os sjeldne art fandt jeg et noget affloiet explr.
(D) ved Næs 23de Juli 1873. Larven skal leve på Prunus
padus.
P. corticana Hb. (capreana Hein. ex parte).
Et exemplar (3), fanget ved Næs 11te Juli 1873 på Salix, er
af Schøyen bestemt som sandsynligvis tilhørende denne art.
P. sororculana Zett.
Schøyen har erklæret, at et explr. (2), fanget ved Næs 23de
Juli 1873, stemmer bedst med denne art, uagtet det overgår
alle mine arktiske exemplarer i størrelse. Et 3die stykke
(2), fanget 24de Juli, er atter forskjelligt og synes mig at
komme P. betulætana Hw. nærmest, under hvilket navn de
samme 3 individer er opførte i ,Enumeratio*. Det er imid-
lertid overordentlig vanskeligt, når man ikke har rene exem-
plarer, at holde disse nærstående arter ud fra hinanden.

. P. variegana Hb.

Et enkelt explr. af denne let kjendelige art har jeg fundet
ved Næs. 1876 klækkedes et større antal af larver, fundne
ved Kristiania på Sorbus, som er en af denne polyphage arts
almindeligste næringsplanter; ved Bergen fandt jeg den talrig
på Crategus og Pyrus malus.

P, striana Schiff.

Et enkelt friskt exemplar fandt jeg ved Næs 31te Juli 1876
om aftenen på Silene inflata. Omkring Kristiania var den
temmelig almindelig næsten overalt i de første 2 tredieparter
af Juli samme år.

P. schulziana F.

Enkelt exemplar ved Hovde 4de Juli 1873. Mod nord tilta-
ger den i hyppighed og er i Finmarken en af de almindelig-
ste sommerfugle, søndenfjelds tilhører den fornemmelig de

368.

370.

371.

os
3
29

373.

374,

375.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 125

subalpine regioner. Larven angives af Zinken at leve på
Pinus sylvestris, en angivelse, som synes mig yderst tvivlsom,
i ethvert fald må den hos os søges på andre planter, sand-
synligst nærer den sig af Vaccinium.

P. rivulana Scop.

Ved Hovde 4de Juli et enkelt stykke sammen med foregáende.
Larven på Almus og Galium (Kaltb.).

. P. urticana Hb.

Ved Næs sjelden. Da jeg ikke længer er i besiddelse af
noget explr. fra denne lokalitet, er arten opført med ?, da
en forvexling med P. lacunana let kan have fundet sted.

P. cespitana Hb.

I min samling står et explr., fanget ved Næs i 1873. Synes
at være almindeligst vestenfjelds og nordenfjelds lige op til
67? n. br. Larven er ikke kjendt.

Aphelia Stph.
A. lanceolana Hb.
Almindelig på ,Snøkjær*-myren ved Næs i Juli 1876.

Grapholita Tr.
Gr. nisella Cl.
Ikke sjelden ved Næs i slutningen af Juli og begyndelsen af
August, helst hvor Salix voxer.
Gr. penkleriana Hb.
Almindelig ved Næs i Juli 1873 i krat og løvskov. August
1879 fandt jeg flere exemplarer ved Fagernæs i Ofoten (68°
n. br); hidtil var den nordligst bemærket ved Bodø af Dr.
Wocke.
Gr. ophtalmicana Hb.
Af O, Halvorsen har jeg fået et ganske friskt explr., fanget
ved Næs. Larven skal leve på Populus og Betula (Kaltb.).
Gr. solandriana Lin. x m
14de August 1873 erholdtes ved Næs i et orekrat flere friske —
exemplarer af var. sinuana Hb.; af var. parmatana Hb. fandt —

1

ne
D

376.

377.

3

«3
a

3

-
eo

380.

381.

OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

jeg kun et enkelt stykke. Den polyphage larve nærer sig i
Norge fornemlig af Almus og når med dette træ til henved
70% n. br. (i Lyngen ved Tromsø).

Gr. tripunctana F.

Var ret hyppig ved Næs i Juli 1873. Omkring Kristiania er
larven enkelte år meget hyppig på Rosa, ved en leilighed fik
jeg af et stort antal indsamlede formodede tripunctana-larver
udelukkende udklækket en mangde af den nærstående cynos-
bana F. S

Gr. hypericana Hb.

Sjelden ved Næs, jeg har kun fundet et enkelt exemplar,
såvidt mindes i Juli 1873.

Steganoptycha H. S.

. St. incarnana Hw.

Et enkelt exemplar ved Næs 23de Juli 1873. Meget sjelden,
men bemærket lige til Alten.

. St. signatana Del.

Et defekt explr., fanget ved Næs 22de Juli 1873, har efter
Schøyens undersøgelse vist sig at tilhøre denne for vor
fauna nye art. Wocke angiver dens udbredelse til Tysk-
land, Ungarn, Livland og Finland.

St. trimaculana Don.

Af denne art besidder jeg et noget defekt explr., der rigtig-
nok er uden datum og lokalangivelse, men visselig fanget
ved Næs, den står også opført på en af mig tidligere udar-
beidet fortegnelse over Tortrices ved Næs.

Dichrorampha Gn.
D. acuminatana Zell.
Af denne for vor fauna nye art fandt jeg et ganske friskt
explr. ved Næs August 1876 mellem småkrat i skovgrænsen.
Andr. B. Haas i Dresden har havt dette individ til bestem-
melse. Udbredelse har denne art if. Wocke fælles med St. -

382.

MN

384.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1889. No. 2. 127

signatana, dog mangler den i Ungarn. Frey anfører den fra

3 lokaliteter i Schweiz. Larven er ubekjendt.

Tineina.

Choreutis Hb.
Ch. müllerana Fabr.
Juli 1872 erholdtes den ved Næs i mængde på blomsterne,
af Chrysanthemum.

Simæthis Leach.

. S. oxyacanthella L.

Ikke sjelden paa Urtica ved Næs 13de og l4de August 1876.

Hyponomeuta Z.
H. sp.
Hos kand. N. Aall har jeg seet en Hyponomeuta, fanget ved
Næs 1875, uheldigvis fik jeg ikke Anledning til at undersøge
det nøiere. 4 arter af slægten er iagttagne i det sydostlige

Norge.

Argyresthia Hb.

. A. conjugella Z.

Af denne hos os meget sjeldne art fandt jeg et explr. ved
Næs 26de Juli 1876. 4de Juli samme år erholdtes et 2det
individ ved Kristiania.

Plutella Schrk.

. Pl. eruciferarum Z.

Af denne overalt i Norge udbredte art fandt jeg et explr.
ved Næs 3lte Juli 1876. Den synes at være hyppigst i de
arktiske egne, hvor den er mødt mig overalt fra vår til høst Å
vel i et par generationer. |

128 OVERSIGT OVER DE I NEDENÆS AMT BEMÆRKEDE LEPIDOPTERA.

Cerostoma.
387.

«3

C. sequella Cl.

Et enkelt friskt individ ved Næs 12te Juli 1875. Samme år
var den ikke sjelden i Vestre Aker ved Kristiania.

C. radiatella Don.

Ligeledes kun et enkelt stykke ved Næs 31te Juli 1876.

38

æ

Depressaria Hw.
389. D. heracleana De Geer.
Larven fandtes i stor mængde på Heracleum i 1873, sommer-
fuglene klækkedes i slutningen af August; senere har jeg
forgjæves eftersøgt den på samme sted.

Tachyptilia Hein.
390. C. populella Cl.
Ikke sjelden ved Næs i August 1873 i løvskov på skyggefulde
steder.

Ypsolophus F.
391.

vn

Y. fasciellus Hb.

21de August 1873 fandtes ved Næs et explr., som jeg har
ført under denne art; det er senere gået tilgrunde, så nogen
fornyet undersøgelse ikke har kunnet foretages.

| Harpella Schrk.
H. forficella Scop.
Juli 1872 fandt jeg i et egekrat ved Næs et explr. af denne
hos os meget sjeldne art; mere end dette ene individ er hid-
til ikke bemærket i Norge.

392.

do

Coleophora Z.
393.

Zo

C. nigricella Stph.

1873 bemærkedes larvesækkene ved Næs i stor mængde på et
blommetræ, der efter meddelelse af gartner Döllner oftere —
har været udsat for angreb af denne art til skade for træet. 4

394,

>

c

395.

396.

397.

00

398.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2. 129
Pterophorina.

Platyptilia Hb.
Pl. tesseradactyla L.
Et enkelt exemplar har jeg fundet ved Næs 28de Juni 1873.
Denne art går lige til Alten.

Amblyptilia Hb.
A. acanthodactyla Hb.
Fundet ved Næs og opført i ,Enumeratio*, noget explr. fra
denne lokalitet besidder jeg ikke længere. Larven er ifølge
Frey meget polyphag.

Oxyptilus Z.

O. parvidactylus Hw. :

Enkelte år særdeles hyppig ved Næs, især i skovlysninger,
således i 1873, i Juli. Larven skal leve i Stachys alpina
(Frey), på Hieracium pilosella (Zeller).

Mimæseoptilus Wallgr.
M. serotinus Z.
Et ganske friskt exemplar af denne i 1880 også i Søndmøre
af Schøyen fundne art besidder jeg fra Næs, fanget 27de
Juni 1873. Larven findes i hjerteskuddene af Scabiosa arven-
sis (Frey), efter andre på Saxifraga og Galium.
M. pterodactylus Lin.
Ikke sjelden omkring Næs på enge i Juli, helst på tørre bak-
ker. Larven er funden frit på bladene af Veronica chame-
drys (Kaltb.).

Bidrag til kundskab om Delphinus albirostris,
J. E. Gray.

Af

cand, med. G. A. Guldberg,

conservator ved universitetets zootom. museum.

(Fremlagt i Mødet den 3die Februar 1882.)

I sidste halvdel af marts måned 1878 blev der under jernbane-
arbeidet i nærheden af Holmestrand gjort et ganske interessant
fund af delfinknokler, der ved hr. jernbanedirektør Pihls
godhed blev overladt til universitetet, hvor de nu er indlemmet
i dettes zootomiske samling.

Findestedet laa efter hr. ingeniør Hysings oplysninger circa
4000 alen fra byen Holmestrands torv, ret op for en liden bugt
kaldet ,Mulviken*, omtr. 1500 alen søndenfor dennes bund, 137
fod over havet og i en dybde af 8 fod under jordoverfladen.

Lidt lavere end delfinknoklerne fandtes rester af forvitrede
skjæl, medens man i ler- og sandlaget over dem fandt mose, hassel-
nødder, siv- og trærester.

Om den geologiske forekomst af disse delfinskeletter har sti-
pendiat Helland meddelt følgende oplysninger:

»1 Aaret 1878 stødte Arbeiderne ved Jarlsbergbanen paa et
stort Antal fossile Delfinben liggende i Ler nær Mulviken ved
Holmestrand. Benene antoges af Bebot at have ert — E

Vid-Selk. Forh. 1882. No. 3. p | sie

2 BIDRAG TIL KUNDSKAB OM DELPHINUS ALBIROSTRIS.

Fra Mulviken gaar der op en kort Dal, der ender i et Skard
ved Gaarden Brekkekleven. Ved Arbeidet i det i Skardet fore-
kommende Ler fandtes Benene, liggende 137 Fod over Havet, i en
Afstand af 2000 Fod fra den inderste Bugt i Mulviken og 8 Fod
under Overfladen.

Paa Findestedet ligger øverst Muldjord, derunder Sand, 4 Fod
mægtig; under Sanden igjen ligger Ler af ukjendt Mægtighed.
Øverst i Leret fandtes Kvister og Træstubber ledsaget af Hassel-
nødder og Kongler. Hvor Leren endnu indeholder disse Plante-
rester, laa Delfinskeletterne, og lavere end disse igjen laa der
daarligt vedligeholdte Skjæl.

Delfinbenene forekom alle paa et Niveau, og ikke sjelden laa
der en Række Ryghvirvler i Rad, et Bevis for, at Benene ikke
har været førte af Strøm eller Sjø. Ryghvirvler og Ben af Fiske
forekom sammen med Delfinbenene.

Skardet, hvori Leren med Benene forekommer, er omgivet af
Porfyrvægge paa begge Sider, og Findestedet er ikke langt fra

Skardets Høidepunkt. Her har øiensynligt været et grundt Sund |

eller et lavt Eid i den Tid, da Delfinerne blev begravede i Ler.

Forekomsten af talrige Delfinben paa et Sted inderst i en 1

gammel Vig staar i fuld Overensstemmelse med Delfinernes Leve-

vis og Naturel. Paa Færøerne havde jeg i 1879 Anledning til at :
faa Oplysninger om den Maade, hvorpaa Delfinerne fanges. De Å
gaar i Flokke paa Hundreder, undertiden Tusinder og lader sig :

lig en Saueflok jage; de drives paa Land i dertil bekvemme Bug-

ter, de saakaldte Grindevaager. Flokke på 100 regnes ikke for ;
store, og gjentagne Gange er der dræbt Flokke paa 1000, : Man 3
har ogsaa Exempler paa, at Grindehvalen gaar paa Land uden at -

være drevet af Folk.

Endskjønt den Delfin, som er fundet fossil ved Mulviken, er ;

en anden Art end Delphinus globiceps, der er Færøingernes Grinde- —
hval, saa lader det sig neppe betvivle, at en Flok af Delfiner er gaaet -
ind i Mulviken paa den Tid, da Landet stod omtr. 137 Fod me
den eese hvorpaa Grindehvalen sættes paa! Land paa Ferne.

og at disse Hvaler er gaaet paa Grund fi

PRI AMI.
LI EL |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 3. 3

Forekomsten af Kvister, Kongler, Hasselnødder sammen med
og over Delfinerne stammer fra de Træer og Buske, der har voxet
langs Strænderne, og det er ikke vanskeligt at forstaa, at hine
Planterester er kommet ned i Fjæren og er blevet begravet med
Delfinbenene.*

Fundet bestod væsentlig af cranier og enkelte skeletdele af
delfiner, samt nogle rester af en større fisk. Mærkelig nok fandtes
ingen underkjæve ligesom heller intet complet skelet.

Ved undersøgelsen af delfinknoklerne viste det sig, at så godt
som altsammen tilhørte

Delphinus albirostris, J. E. Gray."

Kun et eneste lidet stykke, nemlig en halshvirvelsøile, er af
vor almindelige nise, Phocæna communis, Lesson. Dette maa have
tilhørt et lidet exemplar, da det er meget mindre end halshvirvel-
søilen på et over 5 Fod langt skelet, som opbevares paa det zoo-
tomiske museum; wee nok er canalis spinalis paa begge lige
store.

Angående de til Delph. albirostris hørende knokler hidsættes
følgende:

4 cranier nogenlunde conserverede; disse viser følgende mål:

L.-no, 5796 a, L.-no, 5796b. | L.-no. 5796 c. | L.-no, 5797.
| i

Længde i ret vd

SAA 4am — 1e ge | ? da snuden er | 455mm = 144,4 | 448mm ZI Ag!

afbrudt, z
Bredde over : =
proc. zygomat. | 250mm—91" | 247mm — 9%," 237mm — 9" 25400 — 9°,
af n

snuden o: til

incisuren på
mà . | 217»9 = 8'4” afbrudt. 210mm = 8% | 2160 = 8”
Bredde ERS » sabel

den ved basis, | 135mm — 5'/," | 185mm=5"" | 125mm — 4'/," | 147mm — 5%,"
Bredde af fossa tii Hi d i niti a 2
temporalis | 60mm=2%" | 50mm 22279" | Gomme 24" | Gem RR:

Hd: få LET

i Hr prof. OG Bars og hr. universitetsstipéndiat, bohbervåtor Ri Collett foretog
en foreløbig een af Aueh ise dips t til i

x ved disses ankomst

4 BIDRAG TIL KUNDSKAB OM DELPHINUS ALBIROSTRIS.

4 meget defecte cranier, hvor oceipitalregionen og basis
cranii mangler.

2 snuder (2: ossa intermaxillaria & maxill. sup.).

1 høire og 1 venstre max. sup. & intermax. med os
ethmoid., vomer og frontis.

I max. sup. dextr. med os ethmoideum og lidt af os frontis.

7 max. sup. dextræ med os intermax., hvoraf 3 meget de-
fecte. 3 af de bedre conserverede exemplarer er af meget unge
individer.

3 max. sup. sinistræ med os intermax., meget defecte.

1 os vomeris meget vel conserveret.

1 os oceipitis.

En mængde mer og mindre defecte cranieben.

Af hvirvler er der omtr. 90, hvoraf 5 er de sammenvoxede
atlas og epistrophæus, omtr. 15 tilhører rygsøilen, resten er lumbal-
og caudalhvirvler. Nogle af de vigtigste mål anføres:

Atlas € epistrophæus (l.-no. 5799).

Bredde mellem spidserne af proc. transv. 167mm,

Største høide af corpus + bue 102mm,

En af de midtre ryghvirvler (l.-no. 5800 b).

Bredde mellem spidserne af proc. transv. 110mm,

Største høide midt paa hvirvlen 96mm,

Bredde af corpus vertebræ 42mm,

Høide af do. do. 33mm,

Høide af foramen spinale 28mm,

(L.-no. 5800a) lændhvirvel.
Bredde mellem proc. transv. 244mm,
Heide midt paa hvirvlen 165mm,

do. af corpus v. 40mm, |

Bredde af do. 50mm,

Høide af foramen spin. 35mm,

10 ribben, hvoraf 3 næsten fuldstændige. L.-no. 5802 a.
costa, længden målt i ret linie 427mm,

2 ossa sterni, hvoraf det ene næsten helt, det andet mangler
manubrium. Begge mangler xiphoidpartiet.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1882, No. 3. 5

Det næsten fuldstændige os sternum er 237mm langt, målt fra
incisura manubrii til den bagerste ende. Manubrium er 77mm ],
målt fra det inderste af incisura manubrii til midt paa ledfladen
for 2det sternocostalben; den største bredde 107mm,

5 scapulæ, hvoraf 2 danner par. Disses største høide er
190mm og største bredde 287mm,

8 ossa humeri.

3 ossa antibracchii.

Kun i nogle faa cranier fandt man enkelte tænder, de øvrige
var faldt ud. Der er opbevaret kun 22 tænder, størrelsen varierer
mellem 19 og 28mm, De har alle en svagt vreden S-form med
dobbelt saa lang rod som emaljeret stykke. Dette sidste er noget
sammentrykt, danner en svag bue med en stærkere hvælvet con-
vex del. Tændernes antal i overmunden, saavidt man kan se det
på alveolerne, varierer lidt omkring 27 i hver overkjæve.

Med Hensyn til individernes antal tør man sikkert antage, at
der mindst har været 20 stykker. En stor del af disse har været
fuldvoxne individer. Sammenligner man de ovenangivne mål med
dem, der af hr. prof. Lilljeborg er opgivet over skelettet i Upsala
zool. museum, * ser man, at de sidste er adskillig underlegne de
første. Imidlertid opnaar ingen af vore cranier den størrelse, som
af hr. conservator Jensen er angivet paa det i Bergens museum
opbevarede cranium.?

Prænasalfeldtet på disse større cranier er overalt temmelig
stærkt hvælvet.

Imidlertid findes der også en del craniedele af yngre indi-
vider. At de ikke er af voxne individer, kjendes dels pá den rin-
gere størrelse og dels på benenes løsere sammenføining. Disse
cranier viser constant et planere prenasalfeldt end de ovenfor

one W. Lilljeborg: I. dåggdjuren, 2det
bind, pag.
2 Nyt u. gs naturvidensk., dune bind, 2det hefte: R. Collett: Bemærk- E
ninger til Norges patted :

6 BIDRAG TIL KUNDSKAB OM DELPHINUS ALBIROSTRIS.

omtalte, undertiden er det næsten plant. Forøvrigt forefindes de
for D. albirostris karakteristiske kjendemærker, der sikrer mod
en feiltagelse af D. acutus, Gray. Som en anden støtte for den
udtalelses rigtighed, at prænasalfeldtet er planere hos de
yngre og mere hvælvet hos de ældre, kan jeg anføre, at
craniet af det i Tromsø museum opbevarede skelet, hvilket jeg i
sommer havde anledning til at se, viser netop det samme forhold.
Prænasalfeldtet paa dette exemplar er aldeles ligt prænasalfeldtet
på de yngre exemplarer fra Holmestrand, og at det i Tromsø op-
bevarede specimen er af et ungt individ, bevises ved den meget
tydelige brusklinie mellem epiphyse og diaphyse af forlemmernes
ossa longa.

Holmestrandsfundet er imidlertid ikke det første, man har af
postglaciale levninger af D.albirostris. I 1860 blev der ved grav-
ninger i Lakkegaden i Christiania omtr. 4 fod dybt fundet nogle
delfintænder; 2 af disse opbevares i det zootomiske museum. Ved
nærmere undersøgelse af disse og især ved sammenligning med
tænderne fra Holmestrandfundet viser det sig, at de tilhører arten
albirostris.

I universitetets zootomiske samling findes et cranium (l.-no.
4006) af D. albirostris. Dette. blev indlemmet: i museet 1863.
Findestedet står desværre ikke anført i den ældre catalog. Cra-
niets forvitrede overflade i baghovedpartiet viser, at det har været
- adskillig udsat for luftens fugtighed, medens den eiendommelige
gråsorte farve på snuden og andetsteds flækkevis viser, at det
har været påvirket af jorden.

Dette cranium er 455mm langt, bredden bag orbitæ 262mm,
snudens længde er 225mm; bredden af fossa temporalis 65mm, altså
af et temmelig stort individ. På sqvama ossis occipitis i nær-
heden af nakkekammen findes nogle eiendommelige koniske ben-
udvæxter. Tendernes antal kan ei sees, da det yderste af snuden
er afbrudt; der sidder kun et par tænder igjen, som fuldstændig er -
i overensstemmelse med de før beskrevne. Efter flere af de tomme
alveoler at dømme må især de midterste tænder have været, ual- |
mindelig store. m

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 3. y

Ifjor erholdt jeg til den zootomiske samling af hr. universitets-
stipendiat, conservator R. Collett den høire halvpart af en delfin-
underkjæve, hvis forreste spids og bagre ledflade var afbrudt.
Dette stykke er fundet af hr. kjøbmand Nordvie ved Bergeby, Var-
angerfj., omtr. 1 fod dybt. Længden er 347mm, Man tæller 25
tandalveoler, de øvrige er borte, paa grund af at spidsen er bruk-
ket af. Der sidder igjen 2 tænder, hvis længde er omtr. 30mm, af
samme form, kun lidt mere cylindriske som de ovenomtalte tæn-
der. Denne underkjæve har også tilhørt D. albirostris.

De ovenomtalte fund må berettige os til at antage, at denne
delfinart ialfald i tidligere tider har været udbredt langs vor
hele kyst.

En interessant omstændighed ved Holmestrandfundet er det, at
vi deri har det første, sikkert statuerede exempel på, at også denne
delfinart ligesom så mange af dens slægtninge færdes i større
flokke. :

Den nærmere forklaring af anledningen til, at denne delfinflok
. rendte sig paa land her, kan falde lidt forskjellig ud. Man kan
således tænke sig, at delfinerne skræmt på en eller anden måde
har løbet ind i bugten (Mulviken) og således rendt sig på land,
under den forudsætning naturligvis, at vandet ikke dengang mà —
have stået stort lavere end det sted, hvor delfinerne là. Imidlertid

kan man også forklare sig sagen på en anden måde.

Efter ingeniør Hysings beretning af 15de december 1880, som
hr. jernbanedirecteur Pihl godhedsfuldt har stillet til min disposition,
fremgår det, at der er megen sandsynlighed for, at der mellem
Mulviken og den strax søndenfor liggende Frebergsvik ved en for-
dybning i det underliggende fjeld har været en vandpassage i
den tid, og at delfinerne da kunde have søgt igjennem denne fra .
Mulviken over i Frebergsviken, hvis vand da har nået op i det
lille fjeldskar, hvis sider bærer meget stærke spor af skuringer fra

istiden. >

Clastoderma De Baryanum.
Af
A. Blytt.
Hermed 1 Planche,
(Fremlagt i Mødet den 17de Marts 1882.)

Under ovenstaaende Navn har jeg i ,Botanische Zeitung*,
1880 n. 19, p. 343 beskrevet en Myxomycet, som jeg har fundet
ved Christiania, og som afviger saa meget fra alle andre hidtil
beskrevne Myxomyceter, at jeg har henført den til en ny Slægt,
Clastoderma. Navnet sigter til Sporangiets Væg, som nemlig ved
Modningen opløses i en Mængde Brudstykker, der sidde fæstede
til Enden af Capillitiets Traade.

Paa medfølgende Tavle er denne ma lille Sop afbildet.

Clastoderma A. Bl. in „Bot. Zeit.“ 1. c.

Sporangierne stilkede, uden Kalk. Columella meget kort.
Capillitiet udgaaende fra Columella, med solide lilafarvede, tilsidst
gulbrune, gjentagne Gange gaffeldelte, men ikke anastomoserende
Grene. Det modne Sporangiums Væg opløst i hindeagtige, halvt
gjennemsigtige, indbyrdes frie Brudstykker. Brudstykkerne rund-
agtige, aflange eller næsten polygonale, fæstede til 1—5 af Capil-
litiets yderste Traade. Sporene lilafarvede.

C. De Baryanum A. Bl. I. c |

Sporangierne kugleformede, !/,—1/, mm. i Tversnit. Stilken
gulbrun, fra en bredere Grund afsmalnende mod Spidsen (ne-
derst 210—215, i Toppen omtrent 8 p i Tversnit), ved Grunden E
af Columella forsynet med en meget smal hindeagtig Ring. Colu- -

mella afrundet og næsten manglende eller noget rek m: ut
Vid,-Selsk, Forh, 1882, No. 4. :

2 A. BLYTT. CLASTODERMA DE BARYANUM
lang) med afrundet udvidet Top. Sporerne kugleformede jevne,
9.5—11' y. i Tversnit. Brudstykkerne 10—15 y. i Tversnit, de af-
lange indtil 30 p. lange.
Udbredelse: Fornebo ved Christiania, hobevis paa Under-
siden af en død Polyporus i Granskoven (September 1879)!
Slægten synes at være nærmest beslægtet med Lamproderma
Rostaf. Men Capillitiet er hos Clastoderma mindre grenet, og
Sporangiets Væg opløses i vedvarende Brudstykker. Hos Lampro-
derma forsvinder Væggen ved Modningen med Undtagelse af en
hindeagtig Krave, der sidder igjen ved Grunden af Columella.

Christiania Vidensk.S elsk. Forhand! 1852 16 4

Bidrag til Kundskaben om Norges Soparter.
E
Af
A. Blytt.
(Fremlagt i Mødet den 17de Marts 1882.)

Siden Høsten 1878 har jeg begyndt at undersøge vort Lands
Soparter. Jeg har væsentlig beskjæftiget mig med Smaasoppene.
Flere Grupper af disse vare forhen hos os aldeles ikke undersøgte.
Saaledes findes der i Sommerfelts og Blytts Samlinger neppe
Spor af Ustilagineer, Uredineer, Peronosporeer og Chy-
tridineer. Jeg agter her at levere en Liste over de Arter af
disse Grupper, som jeg har samlet selv, eller som ere fundne af
dem, der have ledsaget mig paa mine Udflugter. Enkelte af mine
Ledsagere have ogsaa samlet selvstændig og velvillig meddelt sine
Fund. Jeg takker dem herved alle for den saaledes ydede Bistand.

” Blandt de indsamlede Arter er der kun nogle faa, der ere
beskrevne som nye. Den Kjendsgjerning, som er paavist for Kar-
planternes og Mosernes Vedkommende, at Norge (og Sverige) be-
sidder faa eller ingen eiendommelige Arter, synes altsaa ogsaa at
bekræftes for Soppenes og gjælder uden Tvivl for vor samlede Flora
(og Fauna?). Siden Istiden synes der ikke at have dannet sig
udprægede nye Former mellem Indvandrerne.

Fortegnelsen optager 21 Ustilagineer, 1 Protomyces,
120 Uredineer, 25 Peronosporeer og 5 Chytridineer, ialt
172 Arter, der omtrent alle her for forste Gang angives fra Norge.

Vid,-Selsk, Forh, 1882, No. 5. 1

2 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER. I.

Findernes Navne ere betegnede med følgende Forkortelser:
Bl = M. N. Blytt, Phanerogamherbarium, hvor jeg har fundet flere Snylte-
soppe, der tilfældig have medfulgt de indsamlede Phanerogamer.
= Læge N, Bryhn,
Brh, = Stud, real, J, Brunchorst,

F
|

D. == Cand, real, J. Dyring,
F. — Stud, real, R, Fridtz,
H. = Cand, real. F, Hjorth.

Hedb, = Stud, K. Hedbom, Upsala.
Hs, == Cand, real. A, Hansen,

K. == Stud, real, B, Kaalaas,
Kiær = Læge F, Kiær.

M = Frøken Sophie Møller,
Moe == bot, Gartner N, Moe.

N, = Dr, 0. Nordstedt, Lund,
Es

ÅG

w

!

|

— Stud, med, E, Poulsson.
= Cand, theol, S. Thorkelson.
= Cand, philos, J. Wille,
= A. Blytt.
Fra alle Findesteder har jeg selv havt Leilighed til at undersøge Soppen, und-
tagen hvor der foran Finderens Navn er tilføjet et if, (= ifølge).

|

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 5. 3

Ustilagineæ Tul. Winter in Rabenhorst's Kryptogamen-
flora 1, p. 79. Leipzig 1881.

Ustilago Pers. Winter 1. c. p. 84.

U. longissima (Sowerby).
Paa Glyceria fluitans. Hiterdal !

U. Ornithogali (Schmidt et Kze.).
Gagea lutea. Bærum og Asker!

U. hypodytes (Schlecht).
Elymus arenarius. Tjømø! Sandø ved Færder (F.)

U. segetum (Bull.)

Byg. Christiania"! Gudbrandsdal ! Opdal (N.) Flekkefjord (F.)

Havre. Christiania ! Fredrikshald (H.) Mandal (F.) Bolkesjø
i Thelemarken ! Søndmøre ! Molde ! Erisfjord i Romsdalen !

Avena strigosa. Kvinesdal og Flekkefjord (F.)

A. elatior. Bastø ved Horten (P.)

U. bromivora Tul.
Bromus secalinus. Porsgrund (D.)

U. Luzulæ Saccardo.
Luzula dn omp eiris. Alten (T.), Opdal (if. M.).
! Ved Christiania forstaaes her og i det Følgende kun age østre og s
vestre Aker, er
T

m

4 A, BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER.

U. Caricis Pers.

Carex dioica. Dovre, Opdal !

C. parallela. Dovre!

C. rupestris. Dovre!

capitata, Opdal !

stellulata. Thelemarken !

arenaria. Mandal (F.)

digitata. Holmestrand (H.)

ustulata. Opdal!

misandra. Dovre!

capillaris. Thelemarken! Foldalen (N.)
Goodenoughii. Flekkefjord (F.), Lom (P.)
limosa. Asker!

rigida. Dovre!

. ericetorum. Dovre (K.)!

vaginata. Thelemarken, Dovre, Opdal !
C. panicea. Flekkefjord (F.), Dovre (N.).
Elyna spicata. Dovre!

Rhynchospora alba. Kongsberg! Neset i Romsdalen !

a s e e l o l ort eee

U. vinosa (Berk.)
Oxyria digyna. Dovre (Hedb.)!

U. Kühniana Wolff. ;
Rumex Acetosa. Sogn: Balestrand, Fjærland (P.)

U. violacea (Pers.)
Stellaria graminea. Thelemarken !
Silene rupestris. Veierland pr. Tønsberg!

U. Scabiosæ (Sowerby).
Knautia arvensis. Christiania! Dovre! Vogsø i Søndmøre !

U. Tragopogi pratensis (Pers.)
Tragopogon pratensis. Christiania, Asker!

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 5. 5

Scorzonera humilis. Skeberg i Smaalenene (Hs.)
Sorosporium Rudolphi. Winter l. c. p. 102.

S. Primulæ Rostr. (if. Explr. meddelte fra Danmark).
Primula officinalis. Bærum, Kragerøen ved Fredriksstad !

S. aterrimum (Tul. in Ann. Se. Nat. III, 7 p. 110).
Carex pilulifera. I Hun- og Hanblomsterne. Kvinesdal: Frøit-
landsheien (F.)

Schizonella Schröter. Winter 1. c. p. 106.

S. melanogramma D. C.
Carex digitata. Bærum! Horten: Mølen!

Tilletia Tul. Winter 1. c. p. 106.

T. decipiens (Pers.)

Agrostis vulgaris. Christiania, Arendal (Bl), Jæderen (Br.),
Bergens Stift paa Lerøen (Greve), ved Kilstrømmen, Evindvik og
i Sulen ! Throndhjem (Bl.)

Entyloma De By. Winter l. c. p. 111.
E. Ranunculi (Bonorden).
Ranunculus Ficaria. Christiania, Bærum, Onsø. 5—6!

R. sceleratus. Asker 9!

E. Calendulæ (Oudem.)
Hieracium sp. Christiania, Bærum !

E. Chrysosplenii Schröter. JE i
Chrysosplenium alternifolium. Balestrand (P.), Christianis! —

6 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER, I.

Urocystis Rabh. Winter 1. c. p. 118.

U. Filipendulæ (Tul.)
Spiræa Filipendula. Asker!

U. Anemones (Pers.)
Anemone Hepatica. Christiania, Holmestrand !
Å. nemorosa. Christiania, Bærum, Asker!
Aconitum septentrionale. Christiania (P.), Dovre! Opdal!
Lesje! Romsdalen !
| Ranunculus repens. Laurvik !
Thalictrum alpinum. Dovre!

Protomyces (Unger) De By. in Abh. Senkb. Ges. V. p. 139.
P. macrosporus Ung. Exanth. d. Pfl. p. 343.
Ægopodium Podagraria. Christiania ! Risør!

Uredineæ Tul. Winter 1. c. p. 131,"
Uromyces Link. Winter 1. c. p. 140.

U. Solidaginis Niessl. III. 6—8.
Solidago Virgaurea. Christiania! Holmestrand, Fredrikshald
(H.), Thelemarken: Bolkesjø, Tin! Nordre Aurdal (W.)

U. Ficariæ (Schum.) III. 5—6.

Ranunculus Ficaria. Asker og Bærum! Hankø i Onsø! Vas-
serland og Tjømø pr. Tønsberg!

1 I betegner Æeidieformen (eller, om den mangler, Spermogonier), II Uredo 08
III Vintersporerne. Tallene betegne de Maaneder, hvori vedkommende Sporer
dne,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORH. 1882, No. 5.. 7

U. Ornithogali (Wllr.) II. 6.
Gagea lutea. Asker og Bærum !

U. Rumicis (Schum.) I—II. 9—10.
Rumex Hippolapathum. Christiania! Asker!

U. Alchemillz Pers. I—II. 6—8.

Alchemilla vulgaris. Christiania (Kiær)! Holmestrand (H.)
Tjømø pr. Tønsberg! Filefjeld (Kiær). Dovre! Opdal! Romsdalen!
Molde! Aalesund ! Nordangsdalen og Gurskø i Søndmøre !

U. Geniste tinctoriæ (Pers.)

Anthyllis Vulneraria. Krokan i Thelemarken II. 8!

Phaca frigida. Dovre: Kongsvold, Knutshø og Drivdalen
I—III. 7—8 (K.)!

U. Phyteumatum (DC.) | |
Phyteuma spicatum. Norge (if. Fr. Summa Veg. Scand. 2,
p. 514).

U. Scrophulariæ (DC)
Scrophularia nodosa. Asker III. (H.)

U. Behenis (DC.)
Silene inflata. Tin i Thelemarken I 8!

U. Aconiti Lycoctoni (DC.)

Aconitum septentrionale. I. 5—7: Losset i Aamot (Kiær).
Christiania ! Bærum ! Holmestrand (H.) Bagn i Valders (W.) Svat-
sum (P. Lesje! Romsdalen! Dovre! III. 8: Tin i Thelemarken !
Asker! Opdal! Eikesdalen !

U. Polygoni (Pers.) :
Polygonum aviculare. I. 6. IL. 7. HI. 7—9. Christiania! Lile- 2
elvdalen ! Foldalen! Neset i Romsdalen ! Vikerø ved Aalesund!

8 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM- NORGES SOPARTER. I.

U. Acetosæ Schroeter.

Rumex Acetosa. I. 6—7. II—III. 7—9. Horten! Hvaløerne
(H.) Kragerøen ved Fredriksstad ! Asker! Kongsberg (P.) Tinoset
og Vestfjorddalen! Larsnes pr. Stat!

R. Acetosella. 11 8. Thelemarken: Hiterdal og Tin!

"U. Limonii (DC)
Armeria maritima et var. Kragerøen ved Fredriksstad, Vikene
i Onsø (II. 6)!

U. Valerianæ (Schum.)
Valeriana officinalis. Raus i Onsø I—II. 6. (H.)

U. Orobi (Pers.)

Orobus tuberosus. I. 6—7. IL 7. HL 8—10. Christiania:
Berg pr. Fredrikshald (H.) Bolkesjø! Hiterdal! Tinoset (if. P.)
Sogn: Balestrand, Syrstrand (P.) Larsnes pr. Stat! Lekø i nordre
Throndhjems Amt (T.)

O. vernus. III. 9. Laurvik! Asker!

Vicia Cracca. I. 7. II. 9. Asker! Berg pr. Fredrikshald (H.)

V. sepium. I. 6. III. 9. Bastø ved Horten, Asker (H.)

U. Trifolii (Alb. et Schw.)
Trifolium pratense. U. 9. III. 10. Christiania! Bærum !

U. Geranii (DC.)
Geranium silvaticum. 1. 6—7. II. 6—9. II. 7—9. Christi-

ania! Bærum! Holmestrand (H.) Øier i Gudbrandsdalen, Bale-
strand (P.)

U. inæquialtus Lasch.
Silene nutans. I. 6. Rauøi Onsø! Berg pr. Fredrikshald (H.)

U. Dactylidis Otth.

Ranunculus repens. I. 5—7. Christiania! Asker, Berg pr.
Fredrikshald (H.)

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 5. 9

U. Poæ Rabh.
Ranunculus Ficaria. I. 5—6. Bærum (H.) Hankø i Onsø'!

Puccinia Pers. Winter 1. c. p. 164.

P. verrucosa (Schultz).
Glechoma hederacea. III. 5—9. Christiania (H.), Bærum!
Asker, Iddefjord (H.)

P. Veronicæ (Schum.)
Veronica alpina. II. 8. Tin! Dovre (N.)!

P. Asteris Duby. III. 6—8.

Achillea Ptarmica. Holmestrand, Berg pr. Fredrikshald (H.)
Centaurea Scabiosa. Bærum !

P. subtecta Rostr. in Thüm. Mycoth. univ. n. 638. II. 9.
Cirsium heterophyllum. Christiania !

P. gigantea Karst. Myc. Fenn. p. 42. III 8.
Chamenerion angustifolium. Tin: Krokan!

P. Circææ Pers. II. 8—9.
Circea alpina. Barum! Asker!

P. Chrysosplenii Grév. III 5.
Chrysosplenium alternifolium. Asker (H.)!

P. Arenariæ (Schum.) III. 6—9.
Stellaria nemorum. Christiania! Holmestrand (H.) Berg pr.
Fredrikshald (H.) Laurvik! Tin! Eikesdalen!

Moehringia trinervia. Christiania! Gransherred i Thelemarken!

Sagina procumbens. Rød ved Risør!
Melandrium silvestre. Christiania !

10 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER. I.

P. Thlaspeos Schubert. II.

Arabis hirsuta a et B glaberrima. 6. Mølen pr. Horten!
Holmestrand ! Rauø i Onsø ! Vasserland pr. Tjømø! Bærum (Kiær).

Draba hirta. 7. Dovre (K.)

P. Junci (Strauss). IIL 8.
Juncus bottnicus. Bærum!

P. Virgaureæ (DC) III. 7—9.
Solidago Virgaurea. Christiania (Kiær)! Asker (W.) Idde-
fjorden (H.) Bolkesjø! Tin!

P. Ægopodii (Schum.) IH. 6.
Ægopodium Podagraria. Mølen pr. Horten!

P. Saxifragæ Schlechtd. III. 8.
Saxifraga stellaris. Tin!

P. Rhodiolæ n. sp. II. 8

Rhodiola rosea. Dovre: Kogi

Beskr.: Vintersporernes Hobe paa Bladenes. Underside 08
paa Stengelen, sammenflydende, sortbrune. Sporerne let affaldende,
24.3—35.1 p. lange, 16.2—18.9 y. brede, jevne, kun i Toppen svagt
fortykkede, oventil og nedentil afrundede, Stilken alm. kortere end
den halve Spore. Kun Vintersporer fandtes.

P. Morthieri Kórnicke. IL 7—8.
Geranium silvaticum. Grindadn i Vang i Valders (W.) Tin!
Balestrand (P.) Volden i Søndmøre !

P. Fergussoni Berk. et Broome. II. 7.
Viola palustris. Berg pr. Fredrikshald (H.)

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 5. 11

P. Drabæ Rudolphi. III. 7—8.

Draba incana. Dovre (K.) Vefsen (T.)

D. hirta. Urland! Vang i Valders (Bl.) Dovre (K.) Ranen!
Tromsø (M.)

D. lactea. Bygdin! Lom (Bl) Dovre (N.)!

D. brachycarpa. Dovre, Lom (BL)

D nivalis. Vaage og Lom (Bl.)

P. Cruciferarum Rudolphi III. 7.
Cardamine bellidifolia. Sogn: Jordalen! Filefjeld (Bl.) Lom
(Br. Dovre, Tromsø, Kaafjord (Bl.)

P. Phragmitis (Schum.) II. 7—8. III. 8—10. !
Phragmites communis. Christiania! Bærum ! Asker!

P. obscura Schroeter. II. 5—8.
Luzula pilosa. Tin! Asker!

| P. Polygoni amphibii Pers. II—III. 8—9.
| Polygonum amphibium B. Christiania ! Sundalen !

i

| P. Bistortæ (Strauss). IL 6—7. III. 6—8.

| Polygonum viviparum. Gjøvik (Kiær). Tin! Sikkilsdalen (P.)
| Foldalen! Opdal! Dovre! Veierland pr. Tjømø! Flekkefjord (F.)
| Hammer pr. Bergen (K.) Larsnes pr. Stat! Molde! Eikesdalen!

P. Oxyriæ Fuck.
Oxyria digyna. Tin. II—IIL 8. (W.)

P. suaveolens (Pers.)
Cirsium arvense. I. 5—9. IL 5—9. III. 8—9. Asker! Bærum!

! ZEeidiet paa Rumex Hippolapathum hører if. Winter til P. Magnusiana I
Selskab med denne har jeg ikke fundet det. Men ved ee voxer det —
i Mængde sammen med P, Phragmitis.

12 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER. I.

Christiania! Holmestrand, Bastø pr. Horten, Berg pr. Fredriks-
hald (H.) Kragerø pr. Fredriksstad ! Vallo! Vasserland pr. Tjømø!
Mandal (F.) Stange paa Hedemarken !

P. bullata (Pers.)
Libanotis montana. Holmestrand II. 6! Bærum II. 9!

P. Angelicæ (Schum.)
Angelica silvestris. Larsnes pr. Stat II—III 8!

P. Bunii (DC.)
Conopodium denudatum. Molde III. 8!

P. Grossulariæ Gmel.

Ribes Grossularia. I. 6. Holmestrand (H.) Horten! Tjømø
og omliggende Øer !

R. rubrum. I. 6. Tjømø (F.)

P. Trollii Karst.

Trollius europæus. Tromsø: Fløifjeld III. 7—8 (M.)

Ranunculus auricomus. N. Thj. Amt: Lekø ved Præstegaarden
Frevik (T.)

Beskr. af den paa Ranunculus fundne Form: Vintersporernes
Hobe paa begge Bladflader, sortbrune. Sporerne let affaldende,
med en Stilk, som neppe er af Sporens halve Længde, 27-32 p
lange og 21—27 p. brede, stundom længere og smalere, indtil
43 p lange og 17.6 y. brede, undertiden uregelmæssig formede,
paa Overfladen svagt bølget ujevne, men ikke vortede, med eller
ofte uden en lysere Vorte i den afrundede Top, :hvis Væg for-
øvrigt ikke er fortykket. Synes at tilhøre P. Trollii. Kulturforsøg
maa vise, om de maaske burde skilles. Isaafald kunde den kaldes
P. Ranunculi. Kun Vintersporer fundne.

P. fusca Relha. :
- Anemone nemorosa. I. 5—6. IIl. 5-6. Christiania til op !

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 5. 13

Nordmarken ! Asker! Bærum! Fredriksstad ! Vasserland og Tjømø !
Christianssand (F.) N. Thj. Amt: Lekø (T.)
Pulsatilla vernalis. III. 7. Vaagefjeldene (P.)

P. Menthæ Pers.

Mentha arvensis. II 7—8. III 8—9. Fredrikshald (H.) Asker!
Hiterdal! Tinoset! Stange paa Hedemarken (K.) Christianssand (F.)

M. aquatica. II 8. Mandal (F.)

Clinopodium vulgare. II 6—10. III 8—10. Christiania! Bæ-
rum ! Asker! Holmestrand (H.) Tin (Kiær) !

Calamintha Acinos. II 5—8. Christiania! Asker (H.) Bæ-
rum! Tin (Kiær)!

P. flosculosorum (Alb. et Schw.)

Cirsium heterophyllum. II 7—8. III 7—10. Christiania!
Bolkesjø ! Tin! Borgund pr. Aalesund! Molde! Fidsvaag i Neset!
Eikesdalen !

C. lanceolatum. II 6—8. III 9. Laurvik! Holmestrand ! Tin!

Carduus crispus. II 6. III 8—9. Onsg! Christiania! Tin!

Carlina vulgaris. II 8—9. III 9. Barum! Asker! .

Centaurea Jacea. Il 6. III 8—9. Holmestrand! Bærum !
Christiania ! Laurvik !

C. Scabiosa. II 8. III 9. Tin! Christiania !

Lappa sp. II 6. III 6—9. Christiania! Asker!

Saussurea alpina. I 8. Dovre!

Lapsana communis. I 5. II 6—10. III 8—10. Christiania"
Bærum! Asker (H.) Hankø i Onsø! Fredrikshald (H.) Tin !

Taraxacum officinale. I 6—8. II 6—9. III 7—9. Holmestrand
(H.) Christiania ! Bæverdalen (P.) Grindadn i Vang i Valders (W.)
Dovre! Opdal! Molde! Gurskø og Volden i Søndmøre! Lister
(F.) Laurvik !

Hypochæris maculata. II 8. III 7—8. Øier i Gudbrandsdalen —
(P) Bærum! Tin! D

H. radicata II 7. Larsnes pr. Stat! ~

Hieracium sp. I 6—9. III 6—9. Christiania (ion) y ert

14 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER. I.

Bærum! Bolkesjø! Tin! Grindadn i Vang (W.) Bæverdalen (Br.)
Risør! Christianssand (F.) Larsnes pr. Stat! Eikesdalen! Opdal!
Dovre ! Senjen eller Alten (Lindeb. Hierac. exsicc.).
Aracium paludosum. 16-77. Christiania! Balestrand i Sogn (P.)
Crepis tectorum. I 5—6. II 6—7. III 7. Holmestrand (H.)
Christiania ! Bærum (P.)

P. Prenanthis Pers.

Mulgedium alpinum. I 6—7. II 7. HI 8—9. Christiania:
Nordmarken! Asker ! Tin! Balestrand i Sogn (P.) Eikesdalen !

Lactuca muralis. I—II 6. Holmestrand (H.)

P. Tragopogi (Pers.)
Tragopogon pratensis. I 5—6. III 7—8. Christiania! Bærum !

P. Tanaceti DC.

Artemisia vulgaris. III. Christiania? (Kiær).

A. Absinthium. II 8—9. III 9. Kongsberg (P.) Asker!
Tanacetum vulgare. III 9. Christiania (P.)

P. Galii (Pers.)

Galium verum. I—II 6. Holmestrand! Bastø (H.)
G. elatum. I 6. Holmestrand!

G. silvestre. II 6. Holmestrand !

P. Pimpinellæ (Strauss).

Cerefolium silvestre. I 6. II 6. III 7—9. Christiania! Asker,
Holmestrand, Bastø (H.) Fredriksstad! Molde!

Pimpinella Saxifraga. I 5—6. II 6—7. III 6—7. Holme-
strand! Bastø (H.) Onsø! Hvaløerne (H.) Christiania !

Heracleum sibiricum. I 6. Bastø! Vasserland pr. Tjømø!

P. Epilobii tetragoni (DC.)
Epilobium montanum. I 6—7. II 6—8. III 6—8. Holmestrand
(H.) Christiania! Rauø i Onsø! Tin! Kongsberg (if. P.)

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 5. 15

E. alpinum. II 7—8. Lomseggen 5—6000' o. H. (P)
Dovre (N.)!

P. Violæ (Schum.)

Viola silvatica. I 6. II 6—8. III 7—9. Christiania (Kiær) !
Bærum! Asker! Raus! Onsø! Fredriksstad! Fredrikshald (H.)
Holmestrand (H.) Laurvik ! Bolkesjø! Tin! Balestrand (P.) Opdal!
arenaria. I 5. III 9. Barum!
canina. III 8. Hiterdal!
mirabilis. I 5. Asker!
collina. I 5. Asker (P. og H.)

SSN

P. Calthæ Link.
Caltha palustris. III 7. Fredrikshald (H.)

P. Zopfii Winter.
Caltha palustris. II—III 8. Eidsøren ved Sundalsfjorden :

P. graminis Pers.

Berberis vulgaris. I 6—7. Christiania (Kiær)! Horten ! Idde-
fjorden (H.)

Agrostis sp. III 8—9. Asker!

Calamagrostis arundinacea. III 9. Christiania !

Triticum repens. II 8. III 8—10. Christiania! Bærum! Kongs-
berg (P.)

T. caninum. III 9. Christiania!

Dactylis glomerata. III 9. Christiania !

Hordeum vulgare. II 8. Christiania!

P. Rubigo-vera (DC.)
Triticum caninum. II—III 8—9. Asker! Tin!

P. coronata Corda. | Toe
Rhamnus Frangula. I 6—7. Christiania, Løsset i Aamot å

16 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER. I.

(Kiær). Hvalgerne (H.) Fredrikshald (W. og H.) Holmestrand !
Bastø ! Vasserland ! Lyngør ! Risør ! Kongsberg (P.)

R. cathartica. I 6. Horten: Mølen og Bastø! Vallø! Sandø
ved Færder! Risør !

Agrostis sp. II—III 8. Tin!

In graminibus variis. II—III 9. Christiania! Asker!

P. Poarum Nielsen.

Tussilago Farfara. I 6—9. Christiania! Bærum! Asker:
Holmestrand (H.) Horten! Eker, Svatsum (P.) Dovre !

Poa sp. II 8. Dovre (med I)! Tin!

P. Magnusiana Kørnicke.
Rumex Hippolapathum.! I 7. Bærum!
Phragmites communis. III 10. Bærum !

P. Caricis (Schum.)

Urtica dioica. I 6—7. Christiania (Kiær). Holmestrand, Bastø,
Fredrikshald (H.) Mandal (F.)

Carex sp. II 8-9. III 8—9. Bærum! Asker! Christiania
(Moe). Tin! Hiterdal ! Laurvik ! Dovre !

Anm, Indbefatter sandsynligvis flere Arter. Den er fundet paa Carex digitata,
C. panicea, C, vaginata, C. livida, C, pallescens, C. atrata, C. rupestris. Den pa
sidstnevnte fundne har noget spidsere Sporer og fandtes i Selskab med Æeidium
Thalictri,

P. limosæ Magnus.
Naumburgia thyrsiflora. I 7. Fredrikshald (H.)
Carex limosa. HI 9. Asker! e

Triphragmium Link. Winter l. c. p. 225.

T. Ulmariæ (Schum.)
Spiræa Ulmaria. II 6—7. II 9. Christiania (Kiær)! Asker!
Holmestrand (H.) Fredriksstad! Risør! Christianssand (F.)

1 Cfr. Anm. under P. Phragmitis !

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 5. 17

T. Filipendulæ Lasch.
Spiræa Filipendula. II—III 9. Asker!

Phragmidium Link. Winter 1. c. p. 226.

P. subcorticium (Schrank).

Rosa canina (et var). I 6—8. II 7. II 8-10. Christiania!
Bærum ! Asker! Horten! Holmestrand (Kiær). Hiterdal! Mandal
(F.) Balestrand (P.) Molde! Eidsvaag i Neset !

R. villosa. I 6—7. II 7. HI 8—9. Fredriksstad! Christiania !
Asker! Hamar (Kiær). Holmestrand (H.) Tin! Risør! Flekkefjord !
Vogsø og Volden i Søndmøre !

R. rubiginosa. I 7. III 9. Laurvik ! Mandal (F.)

R. cinnamomea. I 5. II? 7. III 8-10. Christiania! Bærum!
Asker! Bæverdalen (P.) Tinoset !

Haveroser. I 5. II 9. HI 9. Christiania! Bærum! Laurvik ! `

P. Potentillæ (Pers.)
Potentilla argentea. 15. II 6—9. III 8—10. Christiania !
Bærum! Asker! Onsø! Fredrikshald (H.) Eikesdalen! Sundalen (N.)

P. Rubi (Pers.) y

Rubus saxatilis. 5-—6. III 9. Christiania til op i Nord-
marken! Bærum ! Asker!

R. cæsius. 6. Holmestrand !

R. fruticosus (s. lat.) II 6. Tønsberg (F.) Risør! Lyngør!

P. violaceum (Schultz).
Rubus fruticosus (s. lat.). II 7. Mandal (F.)

P. Rubi idæi (Pers.)
Rubus idæus. I 6—7. HI 7—10. Christiania (Kiær) ! Asker ! |
Aamot (Kiær). Stange! Svatsum, Bæverdalen (P.) Aadalen (W. ) :
Hiterdal! Tin! Holmestrand (H.)! Tønsberg ER ur På de 3
Vid.Selsk, Forh, 1882, No. 5. ri

- 18 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER. 1.

Gymnosporangium DC. Winter 1. c. p. 232.

G. clavariæforme Jacq.

Crategus monogyna. I. Spermogonier 6. Horten! Holme-
strand! Risør!

Juniperus communis. III 5. Asker!

G. juniperinum (L.)

Sorbus Aucuparia. Spermogonier 6—7. I 8—9. Bærum!
Asker! Rakkestad paa Toppen af Linneklep (W.) Holmestrand !
Horten (H.) Bollærene (W.) Risør! Bolkesjø! Bæverdalen (P.)
Lilleelvdalen! Balestrand (P.) Søndmøre: Larsnes, Volden, Borgund,
Ørstenvik ! Molde! Eikesdalen !

Juniperus communis. III 5. Christiania! Asker! Barum!

Melampsora Castagne Winter I. c. p. 237.

M. vernalis Niessl.
Saxifraga granulata. III 6. Onsø (med Cæoma Saxifragæ) !

M. betulina (Pers.)

Betula nana. II 8—9. Bolkesjoheia! Jonsknuten (P. Tin!
Christiania paa den i den botaniske Have dyrkede Plante (W.).

B. alba L. 116-8. II 9. Christiania (Kiær). Bærum! Asker!
Holmestrand (H.)! Bolkesjø! Ringebo (P.) Bagn i Valders (W.)
Larsnes pr. Stat!

M. populina (Jacq.)
Populus tremula. Y 7—10. HI 9—10, spirende 5. Christiania!
Øier i Gudbrandsdalen (P.)

M. Salicis capreæ (Pers.)

Salices varie, (S. caprea, nigricans, cinerea, viminalis, glauca,
repens, herbacea, reticulata). IL 5—10. II 8—9. Christiania
(Kiær)! Bærum! Dovre (Kiær)! Foldalen! Opdal! Lomseggen (P)

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 5. 19

Øier (P.) Vang i Valders (W.) Kongsberg (P.) Bolkesjø! Tin! Fred-
rikshald, Holmestrand (H.) Laurvik! Søndre Undal, Spind, Far-
sund (F.) Sunelven! Molde! Eikesdalen ! Sværholdt (M.)

M. Helioscopiæ (Pers.)

Euphorbia Helioscopia. II—III 9. Christiania! Bærum (Kiær).
Asker !

E. palustris. II—III 9. Christiania !

M. Hypericorum (DC.)
Hypericum quadrangulum. II 9. Bærum! Fredrikshald (H.)
H. perforatum. 117. Bærum!

M. Lini (Pers.)
Linum catharticum. Il 6—8. IM 7—9. Asker! Hvaløerne (H.)
Risør! Lister (F.)

M. Cerastii (Pers.)
Stellaria graminea. II 6. Tjømø!

M. Circææ (Schum.)
Circæa alpina. 11.8—9. Asker! Siradal i Romsdal !

M. Epilobii (Pers.)
Chamenerion angustifolium. II—HI 8—9. Bærum! Asker
(H.) Hiterdal !

M. Vaccinii (Alb. et Schw.)

Myrtillus uliginosa. -II 8—9. Christiania ! Kongsberg! Bolke-
sjø! Tin! Fredrikshald (H.)

M. nigra. 117-9. Tin! Christiania! Hiterdal! Iddefjorden (H.)

Vaccinium vitis idea. II 7. Iddefjorden (H.) :

M. Padi (Kunze et Schmidt). |
Prunus Padus. II 8—9. III 9. Bærum! Asker (H) ——

20 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER, I.

M. sparsa Winter.
Arctostaphylos alpina. II—I 9. Christiania paa den i Tøiens
botaniske Have dyrkede Plante (Moe) !

Coleosporium Léveillé Winter 1. c. p. 246.

C. Euphrasiæ (Schum)

Melampyrum pratense. Y 7—8. II 8. Christiania! Hiterdal !
M. silvaticum. II—III 8. Christiania! Hiterdal !

M. sp. Tin!

Rhinanthus sp. U 7. II 8. Tin! Fredrikshald (H.)
Euphrasia officinalis. II—III 7. Hvaløerne, Fredrikshald (H.)

C. Campanulæ (Pers.)

Campanula rotundifolia. II 7-8. II 8. Asker! Tin ! Dovre
(N.) Fredrikshald (H.) Flekkefjord (F.)

C. persicifolia. 15. Barum!

C. rapunculoides. II 7. II 8-9. Christiania !

C. Trachelium. II 9. Bærum (Kiær).

C. latifolia. II 8. III 9. Christiania!

C, Sonchi arvensis (Pers.)

Tussilago Farfara. II 8—9. III 8—10 (spirende 10). Christi-
ania! Asker! Bærum ! Eker (P.) Laurvik !

Inula salicina. II 6. Holmestrand !

Sonchus arvensis. II 7—8. III 8—9. Fredrikshald (H.) Hiter-
dal! Christiania (W.) Bærum ! Asker!

S. oleraceus. II 7. II 9. Fredrikshald (H.) Christiania!

S. asper. HI 9. Bærum (Kiær)!

Lactuca muralis. 1I—III 9. Asker!

C. Senecionis (Pers.)
Pinus silvestris. I 6—7.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 5. 21

F. corticola. Fredriksstad! Onsø! Sarpsborg (W.) Gud-
brandsdalen : Øier!

F. acicola. Christiania i botanisk Have (Moe). Fredriks-
stad !

Senecio sp. 117. Fredrikshald (H.)

Chrysomyxa Unger. Winter I. c. p. 249.

C. Abietis (Wallr.)
Abies excelsa III 5. Asker! Christiania! Aas pr. Drøbak!

Endophyllum Léveillé. Winter l. c. p. 251.

E. Sempervivi (Alb. et Schw.)
Sempervivum tectorum. I 6. Aarøsund paa Nøtterø (F.):

Uredo Winter 1. c. p. 252.

U. Agrimoniæ Eupatoriæ (DC.)
Agrimonia Eupatoria. 9. Christiania! Bærum! Asker !

U. Polypodii (Pers.)

Cystopteris fragilis. 6—9. Fredrikshald (H.) Holmestrand
(P.) Horten (H.) Kongsberg (P.) Tin! Asker! Christiania (W.)

Polypodium Dryopteris. 6—7. Mandal (F.) Aadalen (W.)
Lomseggen (P.) Lekanger og Balestrand i Sogn (P) Ba og
Volden i Søndmøre !

U. Pyrolæ (Gmel.)

Pyrola rotundifolia. 5-6. Asker!

P. minor. 5. Bærum!

P. uniflora. 6. Hankø i Onsø! Christiania :

22 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER. I.

Cæoma Winter 1. c. p. 255.

C. Orchidis (Alb. et Schw.)
Orchis latifolia. 6. Tjømø!

C. pinitorquum A. Br.
Pinus silvestris. Farsund i Planteskolen (Mossige).

C. Mercurialis perennis (Pers.)
Mercurialis perennis. 6. Raus i Onsø! Tjømø! Nøtterø !

C. Empetri (Pers.)
Empetrum nigrum. 5—9. Asker! Hiterdal ! Fredrikshald (H.)

C. Saxifragæ (Strauss).
Saxifraga granulata. 5—6. Christiania (Prof. Brøgger). Onse:
S. aizoides. 7—8. Tromsø (M)

C. Asperulæ Rostr. (if. Explr. fra Danmark).
Asperula odorata. 9. Laurvik!

Æcidium Winter 1. c. p. 259.

Æ. strobilinum (Alb. et Schw.)
Grankongler. Christiania! Bærum ! Asker! Toten Sec? Herb.
med modne Frugter 10).

Æ. Melampyri Kunze et Schmidt.
Melampyrum silvaticum 7—8. Fredrikshald (H.)
M sp. 8. Eidsvaag i Neset!

Æ. Sonchi Karst. Myc. Fenn. p. 43.
Sonchus arvensis. 6. Bastø ved Horten (H.)!

Æ. Periclymeni Schum.
Lonicera Periclymenum. 6—7. Grimstad! Lyngør ei Sj'

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1881. No. 5. 23

Risør alm. baade paa Fastlandet og Øerne! Horten paa Mølen!
Onsø paa Øerne! Larsnes pr. Stat!

Æ. penicillatum (Miller).

Pyrus Malus. Spermogonier 6—7. I 8—9. Christiania!
Bærum! Asker! Fredrikshald (H.) Iddefjorden (H.) Horten! Bol-
lærene (W.) Laurvik ! Risør! Mandal (F.) Volden og Hjørendfjord,
paa sidste Sted paa dyrkede Æbletræer !

Sorbus Aria. Spermogonier 6. Lange ved Holmestrand !
Bastø ved Horten! Lyngø og Kjeholmen ved Lyngør!

S. hybrida. Spermogonier 7. 18. Bærum! Lekø i n. Thj.
Amt (T.)

Æ. Mespili DC.
Cotoneaster vulgaris. Christiania !

Æ. Parnassizx (Schlechtd.)
Parnassia palustris. 6—7. Fredrikshald (H.) Hankø i Onsg!

Æ. Actææ (Opiz) Wallr.
Actæa spicata. 6. Holmestrand (H.)

Æ. Aquilegiæ Pers.
Aquilegia vulgaris. 7. Bærum (K.)

. Æ. Thalictri flavi (DC.)
Thalictrum flavum. 6. Basto ved Horten (H.)

ZE. Thalictri Grev. Karst. Myc. Fenn. p. 43.

Thalictrum alpinum. 7—8. Espedalen: Dalssæter (Br.) Sik- -
kilsdalssæter (P.) Lomseggen, Gjendeboden (Br.) Foldalen (K.) Driv-
dalen ! Jerkin ! Tromsø (M. Je

Æ. Prunellæ (Schneider).
Prunella vulgaris. 7. Hvaløerne (H.)

94 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER I

Anm. Ecidier ere ogsaa fundne paa Astragalus alpinus, 7, Dovre (K.) og
paa Pisum arvense, 7, Fredrikshald (H.)

Peronosporei De By. in Ann. d. Sc. nat. Bot. IV, 20
p. 102.

Phytophthora De By. in Journ. of Bot. 1876 p. 105.

P. infestans. De By. l. c.
Solanum tuberosum. Anretter store Ødelæggelser paa Pote-
terne i Norge.

Peronospora Corda De By. 1. c. p. 104 (excl. P. infestans).

P. nivea Ung.

Angelica silvestris. Bærum 10!
Libanotis montana. Asker 9!
Cerefolium silvestre. Christiania 6!

P. pusilla Unger.
Geranium silvaticum. Conidier 6—7, Oosporer 7—8. Bærum!
Tin! Drivdalen! Volden og Gurskø i Søndmøre !

Anm. Oosporerne, som vare De Bary ukjendte, fandtes hos alle Exemplarer
undtagen dem fra Bærum (der samledes i Juni) De findes i rødbrune Flekker i
Bladene og ligne dem hos P. nivea (De By, L e. tab. IV), Oogoniets Væg er
tynd og gjennemsigtig; Oosporens Væg er noget tykkere, men uden Vorter og For-
ziringer,

P. pygmæa Unger.
Anemone nemorosa. Conidier og Oosporer 5—6. Christiania:
Bærum! Asker!

P. densa Rabh.
Rhinanthus minor. 6. Asker! Nordmarken! Bastø! Onsø !

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 5. 25

P. gangliformis Berk.

Tragopogon pratense 6. Christiania !
Mulgedium alpinum. 8. Tin!
Carduus crispus. 8. Tin! k

P. parasitica Pers.

Capsella bursa pastoris. | Conidier og Oogonier 11. Christi-
ania !

Draba hirta. 8. Dovre!

P. Corydalis De By. |
Corydalis fabacea. Conidier 5—6. Oogonier 6. Bærum! Asker!

P. calotheca De By.
Asperula odorata. 7—8. Volden i Søndmøre ! Eikesdalsvandet!

P. Myosotidis De By.
Myosotis arvensis. 6. Christiania !
M. silvatica. 8. Dovre!

P. Viciæ Berk.
Vicia Cracca. 6—7. Vasserland ved Tjømø! Vikerø ved
Aalesund !

P. Alsinearum Casp.

Stellaria media. 9—10. Christiania !

S. borealis. 8. Dovre!

Cerastium vulgatum. 8. Tin!

Scleranthus annuus. 6—8. Holmestrand ! Christiania ! Tin!

Halianthus peploides. 7—8. Vikerø ved Aalesund! Larsnes
pr. Stat! Ørstenvik i Søndmøre ! Eidsøren ved Sundalsfjorden :

Anm, Af Mangel paa Oosporer kan jeg ikke med Bestemthed afgjøre, om den —
paa Halianthus fundne P, tilhører P. Alsinearum, eller om den maaske snarere —
burde opstilles som en egen Art, des

26 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER. I.

P. effusa Grev.

Chenopodium album. 5—8. Oogonier 8. Christiania! Bærum!
Vasserland ! Holmestrand ! Fredriksstad! Borøen pr. Tvedestrand !

Atriplex littoralis. 7. Valle!

Polygonum aviculare. 6. Christiania !

P. Ficariæ Tul.

Ranunculus Ficaria. 6. Barum!

R. repens. 5—6. Christiania ! Bærum ! Risør!
R. acer. 5—6. Bærum! Christiania !

P. Trifoliorum De By.
Trifolium medium. 8. Tin!

P. affinis Rossm.
Fumaria officinalis. 6—7. Christiania! Aalesund !

P. grisea Unger.

Veronica Beccabunga. 6—9. Asker! Skien!
V. arvensis. 6. Christiania !

Linaria vulgaris. 7. Christiania! Bærum !

P. Lamii A. Br.
Lamium purpureum. 8. Tin! Geiranger!

P. Calaminthæ Fuck. Symb. p. 70.
Calamintha Acinos. 6. Langø ved Holmestrand!

P. alta Fuck.

Plantago major. 6-8. Horten! Holmestrand! Kongsberg!
Christiania !

P. conglomerata Fuck.
Geranium pusillum. 6. Asker!

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 5. 27

P. Violæ De By.
Viola tricolor, 6—9. Christiania! Asker! Tin!

Cystopus Lév. De By. l. c. p. 129.

C. candidus (Pers.)

Capsella bursa pastoris. 5—10. Christiania! Fredrikshald (H.)
Cardamine pratensis. 6. Lyngør!

C. silvatica. 8. Bergen (Brh.).

Nasturtium palustre. 7. Christiania !

C. Lepigoni De By.
Lepigonum caninum. 6. Tjoms!

C. cubicus (Strauss).
Tragopogon pratense. 8—9. Christiania (Moe).
Artemisia vulgaris. 5. Bærum (H.)

Chytridinei pe By.

Synchytrium De By. et Wor. in Ber. Natf. Ges. Freib. III p. 22.
S. Anemones Wor. in Bot. Zeit. 1868 p. 100.

Anemone nemorosa. 5—8. Christiania! Asker! . Bærum !

Mølen pr. Horten ! Fredriksstad ! Tjømø! Vasserland !

S. Mercurialis Fuck. Fung. rhen. n. 1607.
Mercurialis perennis. 6. Raus i Onsø!

Chytridium A. Br. Verjüng. p. 198 Abh. d. k. Ak. d. Wiss.
Berlin 1855.

C. spinulosum n. sp. 2
I og paa Zygosporerne af Spirogyra sp. Dæhli i Bærum 9—10! i
Sværmesporerne sætte sig fast paa zygosporebærende Spiro- —

28 A. BLYTT. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM NORGES SOPARTER, I.

gyratraade, faa Væg og udsende en fin Spiretraad, som gjennem.
Spirogyracellens og Zygosporens Vægge trænger ind i Zygosporen,
og som stundom er lidt grenet; isaafald trænger blot den ene
Gren ind i Sporen, medens den anden ender blindt. Mellem Spi-
rogyracellevæggen og Zygosporevæggen er den ofte opsvulmet. I
Zygosporens Indre udvider den sig til en tyndvægget Celle (Hau-
storium), der kan udsende blindt endende rodlignende Grene.
Zoosporangierne dannes udenpaa Spirogyracellens Væg; de ere
farveløse, af forskjellig Størrelse, 16 —27 y. i Tversnit, kugleformede,
tæt smaapiggede med en rund, vortelignende Udvæxt. Denne Vorte,
paa hvilken der senere dannes et Hul, hvorigjennem Zoospo-
rerne udtømmes, er intet andet end den fortykkede Væg af den
Spore, der inficerede Vertplanten; under denne Spore svulmer
Spiretraaden op til Zoosporangium. Den udviklede Plante synes
at være encellet. Jeg har ikke kunnet finde nogen Cellevæg mel-
lem Sporangiet og Haustoriet. Noget før Vinterens Indtræden
ophører Zoosporangiedannelsen. De indtrængte Chytridier forholde
sig nu anderledes. Man finder i Spirogyrasporerne 1—5 eller flere
kugleformede, glatte, farveløse Hvilesporer af vexlende Størrelse,
11—22 y. i Tversnit; deres Væg er, naar Sporen er moden, 1,3 p
tyk, deres Indhold olieagtigt. De ere (ialfald i nogle Tilfælde)
dannede ved Copulation; thi jeg har undertiden iagttaget, at der
omtrent er halvt saamange Hvilesporer, som der er trængt Chy-
tridier ind, og jeg har seet tomme Haustorier, som havde copu- -
leret med andre, der vare blevne til Hvilesporer. Disse Hvile-
sporer hvile til Vaaren. Ved Dyrkning inde bragte jeg dem til at
spire efter lidt over en Maaneds Hvile. I deres olieagtige Ind-
hold optraadte Vakuoler, indtil hele Indholdet var finkornet Plasma.
De udsendte en omtr. 5 p tyk Spiretraad, der gjennemtrengte
Spirogyrasporens Væg, og som i Toppen svulmede op til et vorte-
løst, kugleformet, smaapigget Zoosporangium, hvis Udtømmelse jeg
imidlertid ikke fik se, fordi mine Kulturer gik tilgrunde.

Anm. Den staar nær C, Lagenaria Schenk in „Verh. d, phys, medie, Ges.
zu Würzburg“ 1857, VIII p. 241, men er forskjellig fra denne i flere Henseender,
især ved Voxemaaden (paa Zygosporerne og ei paa de sterile Algetraade) og ved de

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 5. 29
kuglerunde (ikke-ægformede) Sporangier, som ere ee en Charakter, som
vel neppe kan være overseet af Schenk,

C. Saprolegniæ A. Br. in Abh. d. k. Ak. d. Wiss. Berlin
1855 p. 61.
Saprolegnia sp. Vardekollen i Asker (W.)

Polyphagus Nowak. in Cohn Beitr. II p. 201.
P. Euglenæ Nowak. l. c.

Euglena viridis. 6. Fredriksborg ved Christiania (W.) med
Zoosporangier og Zygosporer.

lagttagelser over det sydøstlige Norges Torvmyre.
Af
A. Blytt.
(Foredraget i Mødet den 31te Marts 1882.)

De almindelige Slutninger, hvortil disse Undersøgelser have
ledet, ere allerede offentliggjorte, dels i Lütken og Warming:
» Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaberne*,
Kbhavn. 1878, p. 92—103, dels i Engler: „pflanzengeographische
Jahrbiicher*, Leipzig 1881, p. 11—21. En næsten ordret Over-
sættelse af den Del af sidstnævnte Afhandling, der handler om
Myrene, meddeles nedenfor.

Men de særskilte Undersøgelser, hvorpaa Slutningerne grunde
sig, ere ogsaa af Betydning, og jeg vil derfor meddele dem i Ud-
drag, dog kun forsaavidt, som de vedkomme Torvlagenes Bygning
og Mægtighed paa Østlandet, hvor Stigningsforholdene ere bedst
kjendte. -

Undersøgelserne foretoges dels ved Besøg ved Torvdrifter,
som imidlertid ere sjeldne i Østlandets skovrige Egne, og hvor man
desuden ofte bliver skuffet i sit Haab om at faa se meget, fordi
der staar Vand i Grøfterne; dels og især ved Hjælp af et Torvbor,
hvis hule Cylinder har et Laag, der aabner og lukker sig, naar
Boret, efter at være stukket ned, vrides til venstre eller høire,
saa at man er istand til at optage Torv fra bestemte Dybder.'
Naar man giver sig Tid, kan man paa denne Maade faa god Rede
paa Torv- og Stubbelagene i en Myr. |

! Saadanne Torvbor erholdes hos Rørlægger Blunck i Christiania.
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 6. AS d

'
a IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

I Tabellen ere Myrene, for at lette Oversigten, ordnede efter
Høiden over Havet. Høiden maaltes ved Hjælp af et fortrinligt
Aneroidbarometer (fra Baker i London). Instrumentet blev flere |
Gange prøvet paa det meteorologiske Institut ved forskjellige Luft-
tryk. De corresponderende Barometerstande ved Havets Overflade
meddeltes fra Institutet, saa at de beregnede Høider maa ansees -
for meget paalidelige. ;

I hver Myr blev der boret paa flere Steder. Det viste sig
herved, at den samme Vexling i Fugtighedsforholdene, som den
Dag i Dag gjør sig gjældende paa Myroverfladens forskjellige
Steder, i Regelen ogsaa gjentager sig i dybere Lag for de samme
Steders Vedkommende. Saaledes findes Stubbelag i Torven især -
paa de tørrere Dele af Myrene, som i vore Dage ere skovbevoxede, -
og Lagene paa Myrens vaadere Steder, hvor Afbrydelserne i Til- -
vexten have været kortvarigere, indeholde ofte andre Planterester
og ere mægtigere, saa at Myroverfladen paa Midten kan ligge E
adskillige Fod høiere end nærmere Kanten (Tydskernes , Hochmoore*). |
De mægtigste Torvlag findes i Regelen, men ikke altid, midt paa -
Myren. De vaadere Dele af en Myr ligge ogsaa gjerne længst fra
Bredderne. Langs Kanten er det ogsaa ofte meget vaadt, for- -
modentlig fordi Torven til en vis Grad dæmmer for det fra Bred-
dernes Skraaninger nedrindende Vand. ^

CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 6. 3

I. Almindelige Bemærkninger.

Myrene indeholde mere eller mindre mægtige Lag af Torv.
For at komme efter, hvorledes disse Torvlag dannedes, maa vi
undersøge deres Sammensætning. Det viser sig da, at Torven for
den væsentligste Del bestaar af Rester af Sump- og Vandplanter,
som voxte paa Stedet, og som ved Vandet og Fugtigheden be-
skyttedes mod Luften og Forraadnelsen.

Mange Myre vare fra først af smaa Kjern, som lidt efter lidt
udfyldtes med organiske Rester, først af Vandplanter og Vanddyr;
senere, da Vandet blev grundere, afløstes disse af Sumpplanter,
især af Hvidmoser (Sphagnum-Arter), som spredte sig over Vand-
speilet og dannede et gyngende Teppe. Eftersom dette voxte i
Tykkelse, pressedes de underliggende Dyndlag mere og mere sam-
men. Torvlaget sank, medens det voxte, indtil endelig ofte hele
Kjernet var fyldt. Denne Tilvoxning af Kjern gaar endnu for sig,
og vi kunne let iagttage den i alle dens Trin ved at sammenligne
Forholdene paa forskjellige Steder.

Men der er ogsaa mange Myre, som aldrig have været Kjern.
De oven nævnte Sphagnum-Arter have en eiendommelig anatomisk
Bygning, som fremfor andre Planter gjør dem skikkede til at
opsuge og fastholde Vand saa vel fra Underlaget som fra Luften.
De kunne derfor danne Torv endog paa Steder, hvor intet Vand-
speil er forhaanden. Man finder hyppig Myre, som hvile paa
gammel Skovbund. Bundtorven er, selv paa de dybeste Steder,
fuld af Skovrester og Stubber, hvis Rødder ofte trænge ned i det
underliggende Sand og Ler, og de overliggende Torvlag bestaa af
Sphagnum. Ja i vore fugtige Kystegne finde vi endog mægtige af
Sphagnum dannede Torvlag, som brede sig over Bakker og Skraa- —
ninger, hvor der selvfølgelig aldrig kan have været gor Kjern. E "e

4 IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE,

Foruden de omtalte Sump- og Vandplanter findes i Torven -

ogsaa Rester af Planter, som voxe paa tørre Steder, dels saadanne,
som ved Vinden eller paa anden Maade førtes ud i Myren fra de
omgivende tørre Skrænter, dels endog saadanne, som voxte paa

Myren selv, under Tider, da dens Overflade var tør. Det er saa- ;
. ledes klart, at Torven indeholder de vigtigste Bidrag til vor Vege- -
tations Historie, og at dens Undersøgelse maa være af den største —

Betydning for Plantegeographien.

Norges ældste Myre have Torvlag, hvis Middeldybde er 16 —18 |
Fod. Under Overfladen støder mani Regelen paa et Lag af næsten |
eller aldeles ublandet Sphagnum, som pleier at være 4—6 Fod -
mægtigt. Det hviler mangesteds paa et Lag af Rodstubber med
enkelte væltede Stammer, især af Fure og Dirk. Under dette
Stubbelag kommer atter stubbefri Torv. Ogsaa denne bestaar

væsentlig af Sphagnum. Men medens det øverste Sphagnum-Lag
gjerne er lyst og næsten uforandret og har liden Værdi som Brændstof,
ere de ældre Lag i Regelen mørkere og federe, Sphagnum-Mosen er
mere eller mindre forandret, og Torven har større Varmeevne. I
en gjennemsnitlig Dybde af 8—10 Fod møder man mangesteds et
endnu ældre Stubbelag, og under dette kommer atter et stubbefrit 4
Lag af fed Brændtorv, som ofte ved 12—14 Fods Dybde igjen -
hviler paa et Stubbelag, hvorunder der til sidst kommer et Lag 1
Torv, der kan variere i Mægtighed, og som hviler paa Leret eller |
Sandet, der danner Myrens Underlag. Saaledes ere de ældste Myre 3
dannede af 4 Torvlag, mellem hvilke der mangesteds findes 3 Lag

af Stubber og Skovrester.

Disse Stubber, som ere saa hyppige i Torven, at der er fag
Myre, hvor de ganske mangle, staa paa Roden der, hvor de voxte,
og de over- og underliggende Torvlag ere aldeles uforstyrrede. -
Stubberne ere ikke huggede af Mennesker, som nogle mene. Man
kan ikke se Spor af, at de ere fældede ved Kunst, og lignende

Stubber findes i Forverdenens Kullag, som for en stor Del eré
gamle Torvmyre, og som dannedes længe før Mennesket betraadte
Jorden. Stubbelagene bestaa ofte af et eneste Sæt Stubber, men
ikke sjelden kunne Stubberne staa over hverandre i det samme

IN ae Ta (ER ØYE O et ER ERE ORIS NAO AN SER

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 6. 5

Skovlag. For at forstaa Stubbelagenes Dannelsesmaade ville vi
vende os til en Betragtning af vore Myres Overflade.

Her finde vi, som overalt ellers, at Plantevæxten vexler med
Fugtigheden. De tørrere Myres Overflade dækkes enten delvis
eller ganske af Lyng, Lav og Skov (især af Fure, Birk og Sort-
older), og deres Flora er ofte ganske den samme som de om-
givende tørre Skrænters. Eftersom Fugtigheden tiltager, forsvinder
Skoven og Lyngen og fortrænges til sidst aldeles af de for Myrene
eiendommelige Arter, saasom Myruld (Eriophorum), Tranebær
(Oxycoccos), Hvidmose (Sphagnum), Stargræs (Carices) o. 1. Paa
endnu vaadere Steder faa Sphagnum-Arterne Overhaand, saa at de
næsten fortrænge enhver anden Vegetation, og paa de allervaadeste
Myre, hvor Vandet staar over, voxe Tagrør (Phragmites), Siv
(Seirpus lacustris) 0. 1.

Dersom vi undersøge Torven paa de tørre skov- og lyngklædte
Myre, da finde vi strax under Overfladen Lag af næsten eller
aldeles ublandet Sphagnum, selv paa Steder, hvor Sphagnum-
Arterne i vore Dage ere ganske forsvundne. Heraf følger, at hine
tørre Myre ikke længere danne Torv. Lyng, Lav og Skovtræer
formaa lige saa lidt at danne Torv, naar de voxe paa tørre Myre,
som naar de voxe paa tørre Bakker og Berge." Den Gang Over-
fladen blev saa tør, at de fortrængte Sphagnum-Mosen, standsedes
Torvdannelsen. Man finder ofte flere hundrede Aar gamle Træer
voxende paa Myrene; deres Rødder ligge i Overfladen og vise, at
Torven i Hundreder af Aar ikke har voxet. Men ofte indfinder
Lyngen og Skoven sig spredt paa tørrere Tuer i Myr, hvor Torv-
dannelsen endnu ikke er standset. Lynggrene, Rodstubber og væl-
tede Stammer kunne under slige Forhold overvoxes af Sphagnum- |
Mosen og opbevares, og paa denne Vis kan der endog dannes
Torvlag, hvor den ene Stub staar ovenpaa den anden. Paa de `
skovklædte Myre finder man meget ofte lyngklædte ia des

! Grisebach paastaar (Emsmooren), at Calluna spiller en stor Rolle ved arv.
on Dette maa jeg efter mine Erfaringer paa det Bestemteste benegte. ie
n optræder i Torven altid som en meget underordnet Bestanddel ler pa

i Bess aldeles. Mu dE.

6 IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

Tuer, i hvis Indre der staar en gammel Stub, og hyppig voxer et i
nyt Træ paa Tuen over Stubben af det gamle. Tænker man sig,
at disse Skovmyre engang atter skulde blive vaadere, da vilde
Skoven gaa til Grunde, Sphagnum-Mosen vilde paa ny faa Over- |
haand, Torven begynde at voxe, og hine Tuer med gamle Stubber i
vilde da med Tiden danne et Stubbelag af samme Art som de, vi
finde i de ældre Torvlag.

Stubbelagene betegne altsaa Tider, da Myrens Overflade var .
tørrere end ellers, og da Torvdannelsen standsede, maaske i Tu- *
sender af Aar, for senere atter at begynde. I vore ældste Myre
finde vi Mærker efter tre slige tørre Tilstande, og hine Myre ere —
nu ofte for fjerde Gang skovbevoxede, siden de begyndte at dannes.

For at forklare disse Ændringer af Fugtigheden har man taget |
sin Tilflugt til lokale Aarsager, Opdæmninger af Afløbet, Synkninger 3
af Overfladen,! Udgravninger ved Bække o. s. v. Undersøgelsen
af Norges Myre har ledet mig til den Overbevisning, at saadanne -
lokale Aarsager ere utilstrækkelige, og at Forklaringen ligger i .
den samme Theori om vexlende tørre og fugtige Tider, hvortil en -
Betragtning af Norges Flora ledede. Naar Regnmængden og Lut
tens Fugtighed forandres, maa ogsaa Myrenes Overflade blive tørrere :
eller vaadere, og paa denne Vis vil der da i Tidernes Lob dannes .
saadanne vexlende Lag af Torv og Skovrester, som vi finde i vore Myre. =

Der er nemlig flere Forhold, der synes at vise, at Torvlagene -
og Skovlagene ere geologisk samtidige i de forskjellige Myre. Jeg
tror, man kan bevise dette paa flere Maader, først ved at betragte .
Myrenes nuværende Vegetation, dernæst ved Hjælp af vor Halvøs |
Stigning og endelig indenfor snævrere Omraader ved de i Torv- —
lagene indesluttede Planteresters Beskaffenhed. 4

Dersom Vexlingen af Torv- og Skovlag skrev sig fra lokale -
Grunde, da maatte man ogsaa i vaade Myre finde Stubbelag lige

' Det er her Stedet at bemærke, at vexlende Lag af Torv og Træstubber findes —
ogsaa i Myre, som ligge paa Skraaninger, hvor der aldrig har været noget =
Kjern; saaledes have de paa skraanende Terrain liggende Heimdalsmyre ved —
Throndhjem (430° o. H.) Torvlag, som ere indtil 15° mægtige, og hvori jeg san
to Lag med Trærødder, og lignende Torvlag har jeg seet paa Vestkysten. |

CHRISTIANIA. VIDENSK.-SELSK, FORHANDL, 1882. No. 6. 7

saa ofte som i de tørre; thi da maatte jo mange Myre nu være
vaadere end før. Men Stubbelagene mangle, saa vidt min Erfaring
rækker, i de vaade Myre; de findes i de tørre, og i disse optræde
de især paa de selv samme Steder, hvor Overfladen i vore Dage
er skov- og lyngklædt. Myrene ere nu i det store taget tørrere
end forhen. Største Delen af de Myre, som jeg har seet i det
sydøstlige Norge, ere i alt Fald delvis lyng- og skovkledte.! I
disse Egne synes i vore Dage Torvdannelse kun at finde Sted i
Vand og paa Overfladen af tilvoxede, men endnu ikke udfyldte
Kjern. Men Forholdene vare anderledes før i Tiden. Thi det oven-
nævnte Sphagnum-Lag, som næsten altid findes under Overfladen,
viser, at der forud for Nutiden gik en Tid, da Myrene vare langt
vaadere, og da Torv dannedes paa mange Steder, hvor Torvdan-
nelsen under det nuværende Klima er standset.? Og at denne
fugtige Tid ligger langt tilbage, derom vidne de hyppige Fund af
forhistoriske Stenredskaber i de yngste Torvlag, kun 1—2 Fod
under Overfladen

Norge er siden Istiden steget i Forhold til Havet. Torvens
Dybde voxer i disse forhen nedsænkte Egne, efter som man kom-
mer høiere. Grunden er utvivlsomt den, at Torvdannelsen begyudte,
længe før Landet var steget til Nutidens Niveau. Torvens Væxt
har været saa langsom, eller den har ialfald voxet med saa lange
Afbrydelser, at Tiden for dens Dannelse maa maales med samme
Maal som Landets Stigning.

Denne Stigning var neppe lige stor overalt. Men inden for
snævrere Omraader synes den at have været ensartet. Saaledes
har man i det sydøstlige Norge paa flere Steder fundet det hoieste
Mærke efter den gamle Havbedækning i en Høide af omtrent 690
Fod over Havet. Naar vi fra den nuværende Strand stige op til

! Ikke fordi Torven har voxet saa højt, at Fugtigheden ikke længere kan naa
Overfladen. Thi de lidet dybe Myre i de laveste Egne ere lige saa tørre som
de ældste og dybeste, og pcs nd vise desuden, at lignende tgrre Tilstande
herskede til sine Pn længe fer Torven havde naaet sin nuværende Mægtighed.

? Professor Steenstrup or ved sine råde af de danske Myre kommen |
til den samme + tning. Han udtaler, at ,Torvens Gjenvæxt under de nuvm- > .
rende Natur- og Kulturforhold er saa ringe, at den i pans Henseende
kan RER som Nul.”

8 IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

det høieste Havmærke, komme ældre og ældre Torvlag til i Bunden
af Myrene. De omtalte Torv- og Skovlag optræde i den nævnte
Del af Landet i tilsvarende Høider over Havet i de forskjellige
Myre. Herved bliver man i Stand til at bestemme, under hvilke
Afsnit af Stigningen de dannedes.

I det sydøstlige Norges laveste Egne indtil 30 Fod over Havet
findes sjelden Myre dybere end 2—4 Fod. De indeholde intet
Skovlag. Deres Torv er samtidig med det yngste af de for nævnte
4 Lag, og dette Lag dannedes saaledes under den allersidste Del
af Stigningen.

I 30—50 Fods Høide finder man Myre, hvis Torv har en
Middeldybde af 5 Fod. I Bunden staar fleresteds et Skovlag, det
yngste af de tre. Det betegner en tør Periode, hvorunder Landet
steg i det Høieste 20 Fod.

Fra 50—150 Fod over Havet voxer Torvens midlere Dybde
fra 5 til 10 Fod. Myrene ere byggede af to Torvlag og et mellem
dem staaende Skovlag, samtidig med det, som i de lavere Myre
staar i Bunden. Det dybeste af de to Torvlag voxte under den
. Regntid, som indtraf under denne Del af Stigningen;* det tiltager
i Mægtighed med Høiden over Havet og naar sin fulde Tykkelse
ved 150 Fods Høide.

Fra 150 til 350 Fod over Havet finde vi Myre, som have en
Middeldybde af 10—12 Fod, og som indeholde to Torvlag og to
Skovlag. Det ene af de to Skovlag staar i Bunden, og i disse
Egne voxer Torvens Dybde ikke med Høiden. Klimatet var under
denne Del af Stigningen tørt, og Torv dannedes kun paa de vaadeste
Steder. Paa mange Steder, der senere bleve myrlændte, voxte
den Gang? Skov. Under den paafølgende Regntid bleve disse Skove

! De Skjælbanker, som den Gang dannedes, vise, at Havet da var varmere end nu.
Og med det varme Hav fulgte vel ogsaa et fugtigere Klima og mere Regn

* Denne tørre Tid svarer til en Stigning af 200 Fod, men den følgende derimod
til en langt ringere. Da de forskjellige Torvlag pleie at have omtrent
samme Mægtighed, er det ikke urimeligt, at hver af de tørre og fugtige Tider
varede omtrent lige længe. Men heraf vilde atter følge, at Stigningen sagtnede,
saaledes at Landet steg mindst 10 Gange saa langsomt under den sidste af de
tørre Tider som under den næstsidste.

AA dn

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 6. 9

begravede i Torv. Heri maa vi søge Aarsagen til, at man i disse
Egne saa ofte finder Skov i Bunden af Myrene, og at Torvens
Dybde ikke voxer med Høiden over Havet; thi største Delen af
de Myre, som nu ligge mellem 150 og 350 Fod over Havet,
begyndte at voxe omtrent samtidig, den Gang da Landet laa 150
Fod lavere end nu og en ny Regntid begyndte.'

Høiere end 350 Fod finde vi Myre af 13—14 Fods Middeldybde
med to Skovlag, som staa oppe i Torven og tre Torvlag ? Endnu.
høiere oppe finde vi endelig de ældste Myre med 4 Torvlag og 3
Skovlag. Men over det høieste Havmærke voxer Torvens Dybde
ikke længere med Høiden. De Myre, som ligge 7—800 Fod over
Havet, ere gjennemsnitlig lige saa dybe som de, der ligge 1500—
2000 Fod over dette.

Saaledes synes efter de forhaandenværende Undersøgelser den
sædvanlige Bygning af Myrene i forskjellige Høider over Havet i
det sydøstlige Norge at være. Men der er ingen Regel uden Und-
tagelser. De sidste tjene dog snarere til at styrke end til at
svække den fremsatte Theori om vexlende tørre og fugtige Tider.
Selv i store Høider findes ofte Myre af ringe Dybde. Men i disse
findes stadig Kul, stundom oppe i Torven, men især paa Bunden, 3
og i de kulholdige Lag staa Stubber, som ikke ere brændte. Disse
Kul forklare Myrenes ringe Dybde; thi de skrive sig uden Tvivl
fra Skov- og Myrbrande, som tilintetgjorde ældre Torvlag under en

! Skjælbanker ere ei fundne mellem 350 og 150 Fod over Havet ved Christiania-
fjorden. Men i Bohuslen findes de i Folge Olbers i alle Haider lige til 539
Fod over Havet. Heraf maa vi slutte, at lokale Forhold (maaske Is paa Fjor-
den) hindrede deres Dannelse ved Bredderne af den mere lukkede Christiania jord.

De Skjælbanker, som ligge mellem 550 og 350 Fod over Havet, din som

har kaldet de arktiske, ere samtidige med vore ældste Torvlag. ere
ikke arktiske i samme Mening, hvori vi tage Ordet. Vor arktiske ken bestaar
un af Planter, som voxe paa pu: i Nordgrønland og i andre udpræget

arktiske Egne. De nævnte Skjælbankers Fauna indeholder derimod foruden rent
arktiske Dyr ogsaa andre, der mangle i hine arktiske Egne, og som svare B
det subarktiske Element i vor Flora.

LI

* Kullag findes stundom baade paa Bunden og oppe i Torven tydende paa gjen = =

tagne Brande, Kul er saa hyppig i vore Skove, at man ledes til at tro, at

neppe findes nogen Skov, som aldrig har lidt af Brand. Da Lynet tænder Aer
Træer, og da der i Urskovenes Tid var nok af — "is XA PRAE natur-
ligvis let opstaa uden Menneskets Lebe s

10 IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

af de tørre Tider." Efter Branden indfandt Skoven sig der, hvor
der før havde været Myr, men da den næste Regntid begyndte, gik
Skoven til Grunde. I disse Myre finde vi saaledes kun Torv fra
de Regntider, som fulgte efter Branden. Paa denne Maade kan
det ogsaa hænde, at man finder Myre, der hvile paa Skovbund, i
Egne, som stege under Regntider.

Andre Myre have en Dybde, som er større end Middeldybden.
Men ogsaa Maximumsdybden stiger med Høiden indtil det høieste
Havmærke. I de allerlaveste Egne har jeg aldrig fundet dybere
Torvlag end 13 Fod, i de høiere findes Torvlag af 20 til 26 Fods
Mægtighed. Men dybere Torvlag kjendes ikke i Norge. De dybe
Myre ere tilgroede Kjern. Enten mangler et eller alle Skovlag,
eller de indeholde mægtige Skovlag, hvor den ene Stub staar over
den anden. Disse Myre vare saa vaade, at deres Torv voxte endog
i de tørre Tider, da de fleste Myre ophørte at danne Torv, og det
er saaledes ganske naturligt, at deres Torvlag ere mægtigere end
de andres. Saaledes kan det ogsaa forklares, at man stundom
finder Myre, i hvis Bund der er Gytje, i Egne, som stege under en
tør Tid.

Til disse Resultater have mine Undersøgelser af det sydøstlige
Norges Myre ledet. Disse Undersøgelser ere allerede nu saa tal-
rige, og de stemme saa vel med de Undersøgelser, som jeg har
anstillet i Myrene paa Norges Vestkyst, at jeg anser det for høist
sandsynligt, at ogsaa fremtidige Undersøgelser ville bekræfte dem.

Professor Steenstrup har i Danmarks Myre paavist 4 Torv-
lag, som betegne 4 Afsnit af den danske Floras Indvandringshistorie.
Thi hvert af disse Torvlag karakteriseres ved en særegen Flora.
I Bunden er der et Torvlag, hvori der findes Blade af Asp (Populus
tremula), derover et med udvæltede Furestammer,? derover et med

' Meget tørre Torvlag skulle i varme Sommere endog kunne komme i Brand „ved
Selvantændelse*, og Ilden skal kunne forplante sig indtil 12 Fod under Torvens
oprindelige Overflade (cfr. Nöggerath in Samml. gemeinverst. Voitr. Berlin 1875
X h. 230 p. 26). x

? Disse Stammer voxte oprindelig paa Myrenes tørre Bredder og maa ikke for-
vexles med Stubbelagene. Stubbelagene ere Rester af Træer, som voxte paà
Myrens Overflade under de tørre Tider. Af disse Træer ere alene Rodstubberne

CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK. FORHANDL. 1882. No. 6. 11

udvæltede Egestammer (Qvercus sessiliflora), og øverst et med
Sortolder (Alnus glutinosa). Han betegner disse 4 Lag, der med
stor Regelmæssighed gjenfindes i en Mængde Myre, som Aspens,
Furens, Egens og Olderens Perioder.

Naar man hidtil forgjæves har forsøgt at sammenligne Dan-
marks Myre med vor Halvøs, er Grunden den, at man har valgt
Myrene i vore laveste Egne og ikke har taget Stigningen med i
Beregningen. Norge har steget lige til 600 Fod, i Danmark var
Stigningen meget ringe eller paa sine Steder maaske ingen. I
Bunden af hine danske Myre findes Ler med Rester af en arktisk
Flora. I Bunden af de Myre, som man hos os forgjæves har villet
ligne med Danmarks, findes Hassel, Eg og Østersskal, hvilket viser,
at de ere langt yngre. Men hvis vi tage Norges ældste Myre til
Sammenligning, kan uden Tvivl Parallelen drages.

Thi af de danske Iagttagelser fremgaar, at Stubbelag ogsaa
findes i mange af Danmarks Myre, og Steenstrups nøiagtige Be-
skrivelser vise, at de optræde mellem Torvlagene fra de forskjellige
Perioder. Dette viser, at Stubbelagene ere de eneste Minder om
lange tørre Tider, hvorunder Landets Flora ændredes og nye Skov-
træer indvandrede. Vi maa ogsaa slutte, at hine danske Torvlag
dannedes samtidig med de ovenfor beskrevne 4 Torvlag, som findes
i det sydlige Norges Myre; og dette bestyrkes tillige ved de
Planterester, som Lagene indeslutte. Thi de kuldskjære Løvtræer.
Hassel, Ask, Eg o. l., ere hverken i Danmark eller Norge fundne
i de to ældste Torvlag.

og kun sjelden Stammerne (og da ofte blot den nedre i Mosen liggende Side)
bleven bevarede. Anderledes forholder det sig med de Træer, som voxte paa

Myrens tørre Bredder under de fugtige Tider. Af disse Træer ere ikke alene | på

men endog Blade, ja undertiden endog Blomsterne opbevarede.

gav sine tre ældste Perioder Navn af Aspens, Furens og Egens. Saa let for- . ud

ne Plantedele som Blade og Blomster kunne bevares alene da, naar de č

falde i en vaad Myr, hvis Torv er i forholdsvis hurtig Tilvæxt. Rodstubberne
og Stammerne ere ofte langt varigere. Göppert (cfr. Urwälder Schlesiens und
Böhmens i Nova Acta XXXIV) har endog vist, at en Stamme er kan
ligge 11—1200 Aar i Urskoven, for den er ganske hensmuldret. —

12

IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

Vi skulde saaledes for Danmarks og det Tee Norges Ved-

kommende have følgende geologiske Profil:

—

w

c

B

a

-3

[os

=

. Istidens sidste Afsnit. Fugtigt Klima.
. Ler med arktiske Planter: Dryas, Salix reticulata, S. polaris,

Betula nana 0. a. Disse fandtes dengang endog i Skaane og
Sjælland. Den arktiske Flora betegner et kontinentalt Klima.
Det samme kontinentale Klima, som begunstigede Udbredelsen
af arktiske Planter, bragte ogsaa, paa Grund af den formind-
skede Nedbør, Bræerne til at trække sig tilbage.

. Torv med Blade af Populus tremula og Betula odorata, omtrent

3 Fod.

Stubber og Skovrester.

Torv med udvæltede Furestammer og (i alt Fald i Danmark)
med Stenredskaber, omtrent 4 Fod. Furen voxte dengang
i Danmark, hvor den nu ei mere findes i vild Tilstand. Under
Dannelsen af Lagene 3, 4 og 5 indvandrede den subarktiske

. Flora.
. Stubber og Skovrester. I dette Lag (men ikke dybere) findes

(ialfald i det sydlige Norge) Hassel, Eg, Ask og andre kuld-
skjære Løvtræer. Hasselen var dengang langt hyppigere end nu.
Den boreale Flora indvandrede. Ved Begyndelsen af denne
Periode laa det sydøstlige Norge 350° lavere end nu.

. Torv (alm. 4^) med udvæltede Stammer af Quercus sessiliflora, -

som dengang var langt hyppigere end nu, hvilket tyder paa
et mildt insulært Klima. Det sydøstlige Norge laa ved Be-
gyndelsen af denne Periode 150° lavere end nu. En vestligere
Fauna end Nutidens levede i Christianiafjorden. Den atlantiske
Flora indvandrede.

. Stubber og Skovrester. Ved Begyndelsen af denne Periode laa

det sydøstlige Norge 50° lavere end nu. Den subboreale
Flora, som især tilhører de allerlaveste Egne (indtil 75° o. H.),
indvandrede,

. Torv (alm. los Sphagnum) omtrent 5 Fod. Den subatlantiske

Flora indvandrede. Stensager endnu i Brug i Norge.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 6. 13

10. Nutiden. Myrene ere for Størstedelen tørre og ialfald delvis
lyng- og skovklædte. Et nyt Stubbelag (i Mostuerne) staar
færdigt til at begraves i nye Torvlag, saasnart Regnmængden
atter begynder at voxe.

Af den efterfølgende Tabel ser man, hvorledes ikke alene Middel-
dybden, men ogsaa Maximumsdybden af Torvlagene stiger indtil det
høieste Havmærke, og hvorledes ældre Torv- og Stubbelag komme
til, naar man stiger. Ved et K ere de Myre udmærkede, hvori der
findes Kul enten i Bunden eller i Torven. Disse Myre ere, som
Tabellen viser, gjerne mindre dybe end de andre i samme Høide,
udentvivl fordi ældre Torvlag ere blevne ødelagte ved Myrbrande.
Ved et G ere de Myre mærkede, i hvis Bund der er fundet Gytje.
Disse ere tilgroede Kjern og have gjerne, som Tabellen viser,
mægtigere Torvlag, fordi Tilgangen paa Fugtighed af lokale Grunde —
her har været større. Af samme Grund mangle de ogsaa stundom
enkelte Stubbelag. Men det maa bemærkes, at enkelte Myre bleve
temmelig flygtig undersøgte, saa det er meget mueligt, at Stubbe-
lagene vilde findes ved nøiere Undersøgelser. Dette er paa de
respektive Steder i Tabellen betegnet ved, at vedkommende Rubrik
staar aaben. >

IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

14

0 ¿9 a9] Fol 2199949 “++ Amosin "GI
0 ¿0 9 ao] 86 Saoqsper — qe ‘7° adwasıy "II
I 0 ¿6-8 Ja] £8 819494 "177 UASOWSAUIOH ‘OL
I 0 6-8 197] cg 319494 … upo ‘6
¿I 0 II 197] 08 ssom “ad øfsuea poA |'''uosoursp[oA94() “8
I 1) FI—£I 19] 08 spagsawwes ******U9SQUI|SIA “A
(8T Spas79)
I 25) åt dor] 08 Ssom paa uaodurgq |******UASOUALOIS '9
I 0 L 19] #9 a884y certe 1Ämoypeg °C
(4 Sp9s2) >
0 XI ^ ə] LT preusxtipod;q ++ AUS "f
0 0 P-E 19] Og unI24 "++ usofyaoyeskg “€
0 0 17% 19'T ¿ 0G—0 I9XSY us | 'uiofsosoN “E
... [(GT Spa3s1e) e :
0 Es) 7 dorf 0% punigs.0q oue1KuLg][UA "I
"uopung t
: 40 = :
À D dou “POST oxsiou I M
oc A my = yra 9981998) 'pequogt»xsoq sjedu[Iopun i AME "poyuodårpag "ABN SUOIÁK
I Svpoqqnig P OG. I SEHON, 1940 9PI9H
vroqqn3s

ÁW 9)[04U0 op 41940 19S[938JI38]

1

No. å

1882.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL.

Øv O m O OQ O

A GÅ X PM

(91 $p93839)
eI
01

puesjælys
pues
pues
dor]
pues
purs

19]

AIS pau 19]
[ælyg ‘pueg ey
19]
sn)
Jo[[exs1938(j pour 19'T
aa]
pueg 50 197
pues
1aTpueg
* aajpues 30 197

[EMSS199S@ pour 19T

CSI
CSI
GLT
G9T
TCI
OCT
¿OCT
GFI
CFI
CGI
¿OCI

901

3190948
ogurururo[x)
oguruulo[o
SUITE)
aFuruuap)
aSunuap

oSururuig[xo)
PreysyHpan
PunsaulaQ
3199348
319(SUS T
unie

sun]

PIeUsxtipod
3834

51029949
Sıogsdies

"*qeauq "ad uoiq

|1810g 10ju9A0 kf å

FON dE *
'*6 ‘ON 1Xupeug "se
"E ON HUE Lg
"TON LUS “9%
nennen T
-10J U9P iau JAN ‘Ce
didus iKüisumepaojq PG
tittet JUS EG
"UDSOUISPUNSAUIAG “EE
**+ 1Kusæuaduey "Tc
*** JÅUpØIspuælg "OG
“+ LuAEqUIS ‘GI

* * * IÁUPPISP[LIBH “81

++ *a£uda018uayq ‘LI
°° akunpeqeip ^or
'''''uesouipq ‘CI
Lo... nahe

-pun[syeH pas AAN ‘FI

ru. "191098 “eL :

IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

16

MT 1) 61—8I 19] de ung puvanæd pea AAN "GP
I GI—O0I pueg 50 197 GIE 31929949 '''uesourpnisuejs "IF
(¿MI D Fier JO] 466 pe3syoay '***** I£UISBUBA ‘OF
23) IG snigpueg 1opuniop IT) CE oun. “ser uosoulelq '6g
I 61—81 19] 88% 519718 A * uosourpniojjeuy “SE
SI Ispumm) 197 uojpr[ ved |
I I &I—OI lo[snir) UAJUBY poA C86 xeqoz “ad sey “+. ordna IE
0 "LI TE pues LAG dun, ''6 "ON AÁUOISIA '98
Hl 6—8 pues 096 oun "Up CON AÁULOISIA “CS
0 I OI snx) EFT 319(SUS I, ****** AUOION PE
"ut m: snx) ‘pues PEG oun, yrttttuesompey ‘66
Mi GI - OI Jo[pueg ‘purs 606 sun], Utt *pn190qu8
paa a&uroguv'[ “ZE
'uapung I |
an y BO exti y „hii i |
mang [MX — X apgåg 9981Ø)8| “P9qUApexsog sjedeprepug MARGE 'poyuosårpog UAUN SUNN
t 3e[oqqngg | Uepung I ndi 1940 9PISH
Se[oqqnag

17

1882. No. 6.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL,

Hél

J9[pueS ‘purs
snix) ‘12[PUES “aT
191]
snigpueg
J9[PUES
JA[PUEI
197 30 J9[pueg

dor]

U9JPIN ved 197
U9JUEY poA JOJPULI
191]
pues

pues

191]

uojprw ved
uojuey poA
19]

49]

19]

l 19]

AUS

PIEYSALPOLT
pUur[ØH
PI
preysytapoıq

BLUES)

PI
pue[ØH
eun]

PI
pue[oH
puejoH
put [ØH

BIULISLIY)
y IA mer]

isis EIU 68 E
U9SOULIQAEI€) "SC
'* JÁusexpodq "LC
'** ÅPN pe19e3s0]T 90

E
E
.
E

.
LI
B

*
+
*

'' uasowayseg “CG

sois EN yang PE

>" ADD
paa UASOULISJUIA "EC
* "US IÁNIPOI9QQNIS "TE
***** U9SOUIOUIO |, "TE
'' IÁW 319q9UUA], “06
uayyeqady 30 ey
wojjpu 1&urogue'] '6F
“dm d10319H sp
* - IÁUIPNAS[QUIULS “17
,
** uesourpvjsoAEq OF

****** UOSOWBNIA ‘CF
'"''*'uesouiSuer] “pp

'*'*** 1ÁVIIGAD[M "EP

No. 6.

Vid.-Selsk. Forh. 1882.

IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

18

¿l | i | 01-6 | uapepaudog “>>> 70 ON
| | | | -pepsung 1 JAW ‘IL
I puw | 9 | 61-81 | snx) ‘or | 909 uüo[epey rt Meet Di
a [ow | s pueg 109 PI Ut USAS 69
ME le) Di. |: 9 aaıpurs orc purjoH ''''1'uesote20H “89
él | Mél Il snir) pues ogc pur[ØH **** UDJÄUINNEIG "29
I spun | 5) FI - el 191] BTC PI ******p] 80 pura
| -IYO Wow 799
¿8 "D A 19] oče put[ØH a
-280H Jæu JÁN ‘C9
A (M) I | 61-81 ior FOG UA [BpLB IL '"''uesounosSnoH ‘F9
I "MOL | VET pueg 'snir) 00€ PI nn BSBHSSON
| pəa UISOWIIJUTA 'Co
på 5 9 L1—91 Joppueg ‘PUBS 00€ PI "1171 esouneng "29
PE 9 | el Ja] 00€ PI ">> uesouneputvT “19
i6 01 Gå 19 [PULS 00€ pur[oH "277 44u93$g ‘09
'uapung I
war] 49 = E | Pod
my y wopung 1 "POT oxsrou t exuxot i
asg. MA = y ta 9981048 'poquogrxseg sjedRprapu DS 'peuuoazioq UAUN SUDÁN
t 3v[oqqujg Mnt E Mo | 1940 PWH
åeroqquyg

1882.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL.

6
I JSpuru

197]
pues
sn13pueg
19]
197

19[pueq
197
19]pueg

12[pueg
pues

lo[pueg
pues

snir) 'io[pueg

sn)
19]pueg

6088

pue[#H
pue[oH
pue[eH
pue[øp
pue[eH

pue[oH

pue[ØH
pue[øH
puejsH

puvieH
pue[øH
PuejoH
puejoH
pue[por
ua[epaudog
uapepaudog
uopepeusoq

aig mong “88
erh AGO

* BUBATA ABU JÄN
* *** * U9S0UISVIO]N
correr ON
IÂWS[EPXO MAG
te tret tT "ON
JÄUSJEPXO aø

| J£WISJEPXOQ 9JpoN

'* wasoma fyd
anti Yr tuen aM
uiofquoqsstiuoH
JR uo lolas
IU
"19184 IPY AA

.

'*****üodÁumy

'IÁWIS[EPINBRAN
"sr n t n "a&uree[]
Ae ‘wama
"im mdıog

"48
98.

IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

20

MI 9 | 6—8 197] 068 | puv[oH UC JAN 01998940 “SOL
| 91 3199 688 | pue¡9H ¡uasowa¡3n 1919894 ‘LOI
Mel kJ 3199 $48 | puejoY "INST JANG SUBALA TOT
| Gi pues CLS | purjog 'U'aKus[epaxegery “001
H 1 91 Snax) 1608 | pur[Ør °°°? 14W19894 11098 ‘66
I 2) cI Slog 068 | vra[oH uiefxogor) 80 alu
| -25U8"] wa jow 'e6
¿EL 0 O%—G6I sn1Spueg 9.9] ocg | v19]0H "tree our ‘26
0 "9 6-8 SnISpueg oeg | BI910H "> JAR) unafyapon ‘96
0 0 C oes | v1910H uasuv[xy a0U JÅ "06
MI 0 Il 197 “sn ‘purs 068 erepto 6 "ON LAN OSIBÍAS ‘F6
9 LT Smag) 9P8 e19/0H l ON HAN OSIBÍAS “E6
6 9 61—8I purs OFS BI9[0H Ut ÅND 4881098 C66
. ES) 6—8 sny ə ug BRISPEIg| Org v19/0H & ‘ON JAN Suepyy ‘IG
H © PI—EI [SUI “197 ug veaserg OPS v1910H I "ON ag Suepqy ^06
MI I II purs L8 vro[oH "ITT JA ISUMDPY ‘68
uapung I
: E Å os di "POT oxs1ou I ud
"eap MX — 7X Paid dunes 'pequusgexsog sjoderrepun | qoum "peuuoezsipoq ‘UARN SUDÁN
I Zve[poqqnjg | uopung t i 1940 9PH
av[eqqnag

21

1882. No. 6.

FORHANDL.

CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK.

snig
19] epi

5194
JO] 9s
Je'[ YA

3199

3199

pubs

3199
19] 9331

5199
19]pueg
19] AMI
sn1Spueg

purs

2199
sniopugq
snıöpueg

pues

9III
9IIT
OOII
0401

068

'og
UINARUIPION

uyw Up N
US ABUIPION
USA ABIUPION]
UI ABUIPAON
'og
USA ABUIPIO N
USA IBUIPIO N
‘oq
'og
UBA ABUIPAON
US ABUIPIO N
USA ABUIPION
US ABUIPAON
USA ABUIPION
USA ABUIPAON
U9AIBUIPION

819[0H

'og nn:
-Ióua4p iau AM ‘IL
U20[AAUH pA IÁN "OG I
renees EN RENT IN ‘II
puvapeurg awu AAN ‘RTE
u3OPPEH po^ JÅ "ATE

'og '9n
UJAOYSSQ ved JÁN "CII
PUBA[BUIS poA JÁIN. ‘PIE

'og SIE

'og fan:
U90[{ACH poA AAN "TIT
U9AO3SS() ved AAN "OTI

|udoppyeg Jæu AA

6 ‘ON AAUIBUUOS “SOL
I ‘ON aAueuuog ‘LOI
sneydueyaæusA4y 901
uaøsuIØlg 30 Sney
dure pao po Ay “COL
ane et n MER
-1039 30 uiofxod
-dory wapa aA POL

JAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

22

"ur 20 0 Al pues GI9I 'og 'og "981
0 E el 19] NI 0091 'eq og "gel
0 4) GI a9] 9MMI 0091 "01 'og “Pel
0 9% Jojpurg OSSI 'eq "oq "gel
66 AE FIT 3199 OGGT "01 'og "sel
60 0 VI BL J9'T 9XMI 0081 UIMABUIPAON Mig ee T
-pueg qu Alm ‘ISE
g E č 310g 06PI U9AABUIPAON 1 Mugndnfs “081
¿I ¿0 91 5194 OCFI | UOXIeUIpION +++ ¡AUS AAOAM "661
[ JSPUIU GI Jar] GEFI BIUBIJSLIU) * 1119388190301] ‘SEL
I I 6 19] 9xXI OSET UIMABUIPION serer JAWINSNH "481
vg 1) 61-81 19[pueg 0981 UOYIBWPION t 4éuispepex19g “981
Mel co © 197 344] or | WoxmupioN — (550: ABU
'-91], paa JAWINN ‘CGI
i6 ¿l 85% 3199 OLE USA ABUIPLION Aang 914(j “PEL
I PI—£I 197] 0081 UIAABUIPION l 'i&urojjnq APAIN EG
"uapung 1 d
Va Doa pma t NN Gad
19110, (x — X apgåig 93810j8| -poquogvyseg sjozv[repu]) [eu 'paquadårpag 'UABN SUDÁN
1 3e[oqqnjg | uepung 1 "b 19A0 apıey]
010118

—

"-

E

cz

-

sg

0
è

—
=

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 6. 23

Anmærkninger.

Vallermyrene. Overfladen dels tør og skovbevoxet, dels fug-
tig og skovløs. Dybden af Torven varierer. Etsteds fandtes
3—4' fed Torv med Vandplanter; et andet Sted 8—9’ Sphagnum
paa Leret; paa et meget fugtigt Parti af Myren fandtes 13° ned-
til meget løs og dyndlignende Torv. Paa de skovbevoxede Steder
fandtes lidt Pinder og raadden Ved i de øvre Torvlag, men der
er intet Stubbelag hverken i selve Torven eller paa Bunden.
Hesthaugmyr. Lidt Phragmites i Bundleret. Hasselnødder og
Kul nær Bunden i Skovlaget.

Balkemyr. Øverst 5% Sphagnum; derunder Stubbelag; saa 2"
fed Torv; Ler.

Storemosen. Lagene blive mægtigere mod Midten af Myren.
Overfladen med Lyng, Eriophorum vaginatum, Sphagnum, Multer, |
Smaakrat af Fure. Nær Kanten: 5—6’ Sphagnum; derunder Stub-
ber; 4—5’ fed Torv; Gytje; Phragmites; Ler. Midt paa Myren:
S—9" Sphagnum; derunder Stubber; indtil 10° fed Torv med Vand-
planter og Gytje nederst paa Leret.

Veslemosen. 5—6" Sphagnum; derunder Stubber; indtil 8°
fed Torv med Vandplanter og Gytje paa Leret.
Orevoldsmosen. Endel af Sphagnum-laget er bortført; under
dette Stubber; derunder fed Torv med .Menyanthes-fr og Vand-
planter paa Leret.

Hornesmosen. Sphagnum-laget for en Del afbrændt eller bort-
kjørt. Under det I—1!/y‘ fed Torv med Frø af Menyanthes paa

Borgeli Myr. Myren paaført Sand og opdyrket. 3—4' under —
Sandets Overflade fed, sortbrun Torv, 6” dybt Ler, hvorpaa Torv "c
af Vandplanter. pem
Storemyr. I Torven findes Fure, Birk og Hasselnødder. Has:
sel voxer nu ikke i Nærheden. De Torvarbeiderne er der føl-

24

—
A

—
00

hus
sa

IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

gende Lag: 3-4” Torv, nedtil med Pinder og Kvist; 1!'/,—9*
Torv uden Vedrester; 1'/,--2’ Torv med Pinder og Kvist; 1—1'/,'
Siv; Ler med Østersskal. Lagene ere de samme hele Myren
over; men de blive noget tykkere mod Midten af den.

Myr ved Hafslundmoen. Man har bortkjørt Mose fra Over-
fladen, som nu er lyngbevoxet. Endnu er der 3—4' igjen af
Sphagnum-laget ; derunder Stubber; derunder fed Torv med Vand-
planter paa Leret.

Bømosen. Øverst alm. Sphagnum; derunder Torv med Frø af
Menyanthes og Carex paa Sandleret. Ingen Stubber eller Træ-
rester bemerkedes. En anden Myr lige i Nærheden og omtrent
i samme Høide undersøgtes og var ligeledes af ringe Dybde.
Rabækmyr. Overfladen skovklædt. 3—5’ Sphagnum; derunder
ubrændte Stubber, som staa i Bundens kulblandede Sand; under
Stubberne er der paa sine Steder indtil 1^ fed Torv med Æquise-
tum fluviatile og andre Vandplanter. Myren har engang brændt.
Derved ødelagdes de ældre Torvlag undtagen paa de vaadeste
Steder, hvor lidt er levnet; efter Branden indfandt Skoven sig;
senere gik Skoven tilgrunde og Hvidmoseetagen dannede sig.
Denne er paa en større Strækning bortført, hvorved Stubbelaget
er bleven blottet i stor Udstrækning.

Flengtorpmyr. Øverst 4—5' fed Sphagnum-torv med Rester
af Eriophorum vaginatum; derunder Stubber; omtrent 5’ fed Torv,
nedtil med Phragmites; derunder Stubber paa Leret. Kuli Torven.

. Haraldstadmyr. 5—6" Sphagnum; derunder et Stubbelag, som

saaes udgravet i en Grøftevæg; derunder 5” eller mere sort-
brun Torv; derunder Stubber og Kul paa Leret. Dette ældste
Skovlag opnaar langt ude paa Myren en Mægtighed af 3—4".
Stabækmyr. Ler med Østersskal i Bunden. Rodstubber af
Løvtræer gaa ned i Leret; Bundtorven selv ude paa Myren er
fuld af Skovaffald. Store Stammer af Eg med rødlig Ved (Quer-
cus sessiliflora?) ligge væltede fra Kanten ud i Torvlagene. Ege-
nødder i spadevis mellem dem

. Brændsrødmyr. Furekongler og Hasselnødder blandt Gruset

i Bunden; derover Torv med Equisetum og Vandplanter.

. Kampenesmyr. Kul i Bunden.

Svinesundsmose n. Myren, som er udtappet, var oprindelig
10—12' dyb. Om Bygningen oplystes af Eieren følgende: 3°
Sphagnum øverst; derunder Furestubber, stundom to lige oven-
paa hinanden; derunder 4—5‘ oventil stubbefri Torv; derunder

M

re

es
am

E

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 6. 25

Stubber af Løvtræer, Eg, Birk, Hasselnødder i spadevis paa Leret,
hvori Søskjæl.

Risummyr. I denne Myr, hvor der har været Torvdrift, saa
jeg et udmærket Snit, som gik lige til Bunden. Øverst 3° Sphag-
num (med Eriophorum nederst); derunder et 3° mægtigt Skovlag
af Fure og Birk, hvori meget ofte to Stubber staa lige paa hin-
anden; Stubberne ere ubrændte, men mellem dem fandtes lidt
forkullede Smaapinder; derunder 3° fed Torv uden Trærester;
derunder Rodstubber og Stammer af Løvtræer, Hasselnødder i
Mængde; under dem paa Leret nogle Tommer grovt Siv (Scirpus
lacustris?), udentvivl fra en gammel Strandsump. Lagene maa
før Udgravningen have været mægtigere. Øverst i Moselaget har
man fundet Kanonkugler fra Fredrikssten, længere nede et Flint-
redskab.

Stordamsmyr. 3—4' Sphagnum-torv med Equisetum og Frø af
Menyanthes; derunder 2" Torv med Vedrester og Stubber; fra 3—9"
under Overfladen og lige til Bunden 16° dybt var EE fuld af
Ved og Trærester; mellem de øvre Stubber og de nedre er der
mueligvis 1 a 2 stubbefri Torv. Myren er ved kunstig Opdæm-
ning meget fugtigere, end den ellers havde været. Eg skal findes
dels ved Bunden, dels oppe i Torven.

. Smalmyr n. 2. Stubber øverst i Torven lige under Overfladen ;
fra 8—10^ under Overfladen fuldt af Stubber; graa Gytje i Bun-
den 12^ dybt.

Myr ovenfor Borgeli. Sortbrun Torv paa Bunden.
Aakebergmosen. Meget stor. Ved Kanten indtil 11° Torv,
som nederst ved Sandbunden syntes at være kulholdig. Paa
Midten Lerbund med indtil 21" rigtignok meget vandholdig Torv.
Stubber ere sjeldne. 6—7’ Sphagnum øverst; saa 6—7 mør-
kere, tildels fed Torv; indtil 7 Torv med Frø af Menyanthes,
med Equisetum fluviatile og Seirpus lacustris paa Leret.
Langemyr ved Stubberud 6’ Sphagnum; derunder sort, fed
Torv; paa Bunden Stubber og Kul; indtil 11" dyb.
Radmosen. 6’ Sphagnum; 2—4' fed Torv med Stubber og Kul
paa Bunden.

Moltemyr. Overfladen tør med Lyng og spredt Fureskov. 10°
Sphagnum; Stubber (af Alnus?) paa Roden i Grusbunden, selv .
midt paa Myren. |
Vistemyr n. l. 6° Sphagnum; derunder sort, fed Torv pri er
og raadden Ved; 8 — 9^ dyb.

de.

ri

-

>

t

p

IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

Vistemyr n. 2. 1—1',% Sphagnum; derunder sort, fed Torv
med Kul og raadden Ved; 4—5* dyb

. Aasmyren. Der er nær Kanten, hvor Myren er 10—12' dyb, …
to Etager. 3—4’ Sphagnum; Stubber (af Fure?); 7—9" sort Torv 3
med faa eller ingen Trærester; i Bunden grusblandet Ler med en …
Mængde Skovrester (Hasselngdder, Ask, Stubber, hvis Rødder |
gaa ned i Leret). Ude paa Myren rent Ler i Bunden. Mose- |
laget tiltager i Mægtighed mod Midten af Myren, hvor det er —
16—18* mægtigt.

Knatterudmosen. Øverst 4—6/ Sphagnum; derunder 4—6'
fed mørk Torv; derunder Stubber og raadden Ved i Torven lige

til Leret, som paa sine Steder ligger 18— 19^ under Overfladen. —
Breimosen. Overfladen er delvis lyng- og skovbevoxet; paa -
disse Steder finder man ogsaa Stubber lige under Overfladen |
allerøverst i Moselaget; 5—7" Sphagnum; derunder Stubber; der- —
under 5—7’ fed mørk Torv; derunder et Skovlag med Stubber :
og raadden Ved, som naar en Mægtighed af 3 - 5 Fod; derunder :
Torv med Potamageton-frø og andre Vandplanter; i Bunden graa =
Gytje og paa sine Steder Ferskvandsskjæl og Ler paa Bao :
gruset. m
Vangsmyren. Skovklædt. Øverst 5—6” sortbrun Torv med |
Equisetum og Phragmites; derunder Stubber og megen raadden Ved; |
derunder 6—8' sort Torv med Menyanthes-frd og dybere nede
. Equisetum og Scirpus lacustris (?); paa Bunden gytjeagtig Torv. a
Myr ved Dæhlivand. Overfladen med Lav, Lyng og Fure- å
skov. Etsteds var den endog saa tør, at Daphne Mezereum Og. |
Fraxinus voxte paa den. 4—6" Sphagnum; derunder lidt Kul og —
enkelte Stubber; derunder 7’ fed Torv med Frø af Menyanthes; — |
derunder 5‘ mørk magrere Torv med Potamogeton-fr og andre …
Vandplanter; Gytje i Bunden. I det Menyanthes-førende Lag ere |
de øverste 5—6" undertiden fulde af Kul og raadden Ved.
Klevermyr. Delvis udgravet. Øverst 6—7' Sphagnum med —
Eriophorum vaginatum; derunder et Stubbelag; derunder 6— 7‘ Torv
af Vandplanter (Scirpus lacustris (?), Equisetum fluviatile, Phragmites),
nedtil ved Lerbunden gytjeblandet. I Stubbelaget fandtes Kul;
dette i Forbindelse med den Omstændighed, at Stubbelaget staar
umiddelbart paa den af Vandplanter dannede Torv, leder til at
tro, at Myren engang har brændt, at Branden ødelagde de øverste
Lag, indtil den standsedes ved de dybere Lags Fugtighed, og 2
Skoven efter Branden indfandt sig paa Overfladen, for senere å

p>
a

pla
c

-—
oo

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 6. 27

begraves i nye Torvlag. Stubbelaget saaes meget smukt i Torv-
gravene, dels som en enkelt vandret Linie af Stubber, dels mæg-
tigere med ofte 2—3 Stubber ovenpaa hverandre.

Langmosen. Overfladen med Lyng, Skov, Æriophorum vaginatum.
Øverst 8 a 9' Sphagnum; derunder Stubber og fed Torv med Frø
af Menyanthes; i 13—14 Fods Dyb fandtes ogsaa raadden Ved;
16 Fod dybt Vandplanter og tilsidst gytjeagtig Torv paa Leret
indtil 18—19^ under Overfladen.
Vikamosen. Der staar meget Vand under Myren. Øverst
4 - 5° Sphagnum; Stubber i Masse, dels 4—6^ dybt, dels 8—9*.
Pavestadmosen. Meget stor og meget høiere paa Midten end
ved Kanten. I et Torvskjær nær Kanten saaes et Stubbelag i 5
Fods Dybde; derunder fed mørk Torv indtil 8—9' mægtig;
Pinder i Bunden. Midt paa Myren fandtes 23—24" Torv; øverst
et blødt 18—19' mægtigt Sphagnum-Lag; derunder Kul og raad-
den Ved; saa mørk fed Torv, som endnu dybere (21' under
Overfladen) indeholder Vandplanter (Frø af Potamogeton, Rodstokke
af Phragmites), og som hviler paa gytjeblandet Ler. Ved 13—14
Fods Dyb synes der at være en Grændse mellem et lysere Mose-
lag oventil og et mørkere under.

Sammelsrudmyr. Kul i Bunden. En anden Myr 25” høiere
mindst 16^ dyb.

Heltorpmyr. Overfladen aldeles overgroet af Lyng, men uden
Skov. Saaledes kan selv paa aldeles udtørrede Myre Skoven
mangle, og den tørre Tid vil da i Torven ikke efterlade andre
Spor end endel Lyngrødder og en Grændse mellem Torv af for-
skjellig Farve og Beskaffenhed. Lige under Overfladen Sphagnum
3° mægtig; derunder Stubber og under dem fed god Torv.
Langemyr ved Rad. Indtil 6° Sphagnum øverst; derunder
Stubber; indtil 6° fed mørk Torv; i Bunden Kul og raadden Ved.
Tønneberg Myr. Kuli Bunden. Eg og Hasselngdder skulle
ogsaa findes der. I Egnen voxer nu hverken Eg eller Hassel. '
Tomomosen. Indtil 21^ blød og løs, selv oventil fed Torv paa
de vaadere Steder; paa tørrere Steder 13—14" Torv; øverst 6"
mager Sphagnum; derunder Stubber; 6— 7^ federe Sphagnum; Kul
og Ved paa Bunden.
Stubberudmyren. Lyng og Smaaskov paa Overfladen. Snit |

nær Kanten: 1% Sphagnum; derunder 1'/,‘ Torv af eg es

Hasselnødder og Eg findes saavel paa Øst- som Maece mrs "ine i
Myre, der ligge i Egne, hvor Eg og Hassel ikke gen

28

Qu
or

"IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

(Phragmites o. fl.); derunder ?/, Sphagnum; derunder 1'/,‘ Torv af
Vandplanter (Phragmites, Scirpus lacustris, Equisetum fluviatile); i denne
Torv sees 3 tynde, kun et Par Linier mægtige Lag af lerbedæk-
kede Planterester, hovedsagelig Vandplanter, men ogsaa Blade af
Salices, Betula odorata o. a.; derunder væltede Stammer og Stub-

ber af Fure, hvis Rødder gaa ned i Leret. Snit ude paa Myren:

nogle Tommer Lyngjord; 3- 4° Sphagnum; i 5 Fods Dybde et
Stubbelag, som saaes i Grøfterne i større Udstrækning; derunder
5° Torv, oventil af Sphagnum med enkelte Stubber, nederst af
Vandplanter (Phragmites?); derunder atter Sphagnum uden Vand-
planter og i Bunden Sphagnum og Vandplanter paa Leret.
Vintermosen ved Moene. Lyng, Lav, Eriophorum vaginatum
og lidt Sphagnum paa Overfladen. 5° lys mager Sphagnum; der-
under 8—-9” federe og mørkere Sphagnum-torv, hvori hist og her
lidt Kul; i 13—14 Fods Dyb et Stubbelag med Stubber og Kul;
i Bunden 3—4" Torv, som øverst er fed, men nederst lysere og
magrere med Phragmites paa Leret.

Myr nær Buviken omtrent 30° lavere end Øhrsøen. Over-
fladen med høie Tuer med smaa Graner, Fure og Birk, Lyng,
Polytrichum, Multer og Tytebær; mellem Tuerne bløde Huller, hvori

Sphagnum, Carex, Calla palustris o. s. v.; andensteds er Overfladen — —

tørrere og tæt klædt med Smaaskov. I denne Myr fandtes en

Mængde raadden Ved i Torven indtil 13— 14^ under Overfladen; |

dyhere nede Torv med Vandplanter; Gytje, Sandler og Skjæl i
Bunden.

Bastemosen. Overfladen delvis lyngbevoxet. Paa de tørrere E
Steder 16" Torv, med Stubber og Kul paa Sandbunden og i de Xm

A (oh SH ee ØP en da PETRA T

dybeste Lag; paa de blødere 22—23" Torv med Gytje paa Sand- 4i

leret. Overalt 5— 8° Sphagnum øverst; derunder federe Torv.
Tosterød Myr. Øverst, 2—3" Sphagnum.
Bredkasmyr. Overfladen med meget Lyng og Eriophorum vagi-

natum, lidet Sphagnum, Multer, Lav. 4—5’ Sphagnum øverst; E

derunder fed Torv af Sphagnum; nærmere Bunden Torv af Vand-
planter og paa Leret paa de dybeste Steder 21” under Overfladen

Gytje. I denne Myr synes der at være to Stubbelag, et mellem — |

Mosen og den fede Torv og et nede i den sidste.

Gravermosen. Overfladen dels tør og lyngbevoxet, dels blød 1

og skovlós. En afsaget Furestamme med et Tversnit af 6^ 10%

viste omtrent 230 Aarringe; en anden Stub paa samme Sted var
af samme Alder og havde 12” 2” Tversuit. Begge voxte paa

62.

64.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No 6. 29

et noget fugtigt Sted omgivet af Æriophorum, Sphagnum, Myrtillus
uliginosa, Calluna, Rubus Chamæmorus. Myren var her noget tuet;
i Tuerne gamle Stubber. De afsagede Stammers Rødder laa i
Overfladen. Selv paa dette temmelig fugtige Sted var Myren
saaledes ei voxet opad i de sidste 230 Aar. Strax under Over-
fladen fandtes her næsten ublandet Sphagnum. — 4—8* Sphagnum |
øverst; derunder federe Sphagnum-torv; derunder mørk Torv med
Equisetum, Vandplanter, Kul og raadden Ved, dybere nede Meny-
anthes-frø, Equisetum, Gytje og derunder et tyndt Lag af Mose
(Hypnum sp.?) paa Leret. Stubber og raadden Ved fandtes i
forskjellige Dybder lige til 18 — 19^ under Overfladen.
Ekelimyr. Kul i Bunden.

Sætermyr. Øverst 5—6’ mager Sphagnum, derunder 4—5’ fed
lys Sphagnum, derunder fed sort Torv og derunder atter brun
uforandret Sphagnum, ialt 13".

Lundermosen. Øverst 6° Sphagnum, derunder et Stubbelag;
saa 5’ fed Torv, nederst løsere med Vandplanter og Phragmites;
derunder mørk Torv med Kul og Ved og derunder Torv med
Vandplanter og Gytje paa Leret 13° under Overfladen. Paa
ardre mindre dybe Steder fandtes Kul i Bundtorven.
Buarmosen. Overfladen med Lyng, lidt Eriophorum, MER
Lav og Multer. Øverst 5° mager Sphagnum; derunder lidt Lyng
og Kul; derunder 7” fed Sphagnum-torv med Eriophorum; der-
under 2° Torv med megen raadden Ved og Kul; i Bunden 2"
Torv med Phragmites, Equisetum og Frø af Menyanthes paa Berget.
Paa de grundere Steder fandtes Kul lige nede paa Sandleret,
enkelte Steder Gytje. Paa vaadere Steder af Myren med My-
rica, Erica Tetraliz, Rhynchospora alba og Sphagnum i Hullerne var
Torven fed lige under Overfladen. Da Kul fandtes i flere Dyb-
der, har Torven neppe sin oprindelige Mægtighed.
Vintermosen ved Maasekasa. Overfladen dels tør med
Fureskov og Hypnum Schreberi, eller lyngbevoxet, dels blød med
Carex limosa, Rhynchospora alba. o. s. v. Dybden fleresteds kun
8—9' med Kul paa Grusbunden. Etsteds fandtes øverst 6'
Sphagnum, derunder Stubber, derunder 4' fed mørk Torv, der-
under 3° Torv med meget Kul og raadden Ved paa Grusbunden.

Andensteds manglede Hvidmoselaget, og den øverste Torv var å
fed. Overfladen er etsteds et Par Fod d psp des er =

ei overalt i sin oprindelige Tilstand.

Hang er mosen. 13—14’ pe øverst; ‚derander ss part =

66.

s$
—

-2
c2

IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

(kulholdig?) Torv med megen Ved og Stubber paa Leret. Under
Myren staar enkelte Steder Vand. Mueligvis er der to Stubbe-
lag, et i Bunden og et under Hvidmosen.

Myr ner Høgemosen. Skovbevoxet. Øverst 5' temmelig fed
Sphagnum; under denne fandtes en Stub; derunder 3—4' fed rød-
lig Sphagnum, nederst med Vandplanter; derunder Stubber; der-
under 4—5' mørkrød fed Torv (af Sphagnum?), derunder mørk
Torv med raadden Ved, derunder 2—3' grov mager Torv af
Sphagnum og Vandplanter med Gytje paa Leret. Der er i denne
Myr maaske tre Stubbelag.
Myr mellem Folkevand og Id. 6’ Sphagnum; derunder 6’
sortbrun fed Torv med raadden Ved og Stubber øverst; i Bun-
den Gytje.

Slaattemyren. Kul(?) i Bunden.

. Høgemosen. Øverst 5—6' lys mager Sphagnum; derunder
Stubber; derunder 4” fed mørkere Torv; derunder Kul og raad- —

den Ved; derunder indtil 6° mørk Torv med Vandplanter, Po-
tamogeton-frø og Gytje paa Sandleret. 13-14’ dybt fandtes
raadden Ved i den mørke Torv blandt Vandplanterne. Om
denne Ved betegner et tredie Stubbelag eller maaske blot skri-
ver sig fra sunkne Stammer, tillader mine Undersøgelser ei at
afgjøre.

Øhrmyren. Denne Myr er meget stor, angivelig 1200 Maal,
og der har været taget Torv til Glasverket. Man havde sagt
mig, at Torven skulde være indtil 44” mægtig; men den fandtes
intetsteds dybere end 22‘, altsaa kun det Halve. Øverst 6—8'
mørk Sphagnum; derunder Stubber (nær Kanten efter Sigende ogsaa
Hasselnødder); indtil 8” fed Sphagnum med Eriophorum og Vand-
planter; derunder Stubber og raadden Ved; derunder 6’ fed sort-

brun Torv med Equisetum og Phragmites; i Bunden Gytje paa | |

Sandet.

Flaamyr. Overfladen dels blød, dels skovbevoxet og tør. Ind- -
til 18—19° Torv, oventil af Sphagnum, nedtil med Vandplanter, —
Potamogeton-frø, i Bunden indtil 3° Gytje. Spor af et Stubbe- E >

lag i 6 Fods Dyb.

. Myr i Hunsdalsmarken. Lyng, Fure og Sphagnum paa Over- | | -

fladen. Øverst 3—4' Sphagnum; derunder fed mørkbrun Torv

med Kul og Stubber paa Bunden.

. Gørputmyr. Blød Myr. 8—9' Torv, øverst Sphagnum, dybere, E

E og andre Vandplanter, Carer-frø, Kul i Bunden.

8

81.

—

oo
à

D
w

d

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 6. 31

Puttemyr. Lyng, Sphagnum, Smaaskov paa Overfladen. 5- 6'
Sphagnum; derunder 5—6’ federe Torv, nederst med Phragmites;
derunder Stubber; derunder 4' fed Torv; derunder Kul og raad-
den Ved; 1’ Torv med Potamogeton-frg og Gytje paa Grusbunden.
Flaamyr. 4—6’ Sphagnum; derunder Stubber; 4' fed mørk
Torv; atter Stubber; 4—5' mørk Sphagnum; Vandhypna; Gytje;
Sandler og Grus.

. Kraakedalsmyr. Stubber 5—6 og 9—10' dybt. Gytje paa

Sandbunden.

. Kumyren. I 4 og 9 Fods Dybde fandtes en Mængde Stubber.

Mueligvis er der endnu et Stubbelag i 13—14 Fods Dyb paa
Myrens dybere Steder. I Bunden Gytje og Vandplanter.
Bleksen. Flere sammenhængende Myre af meget forskjellig
Dybde. Paa de grundere Steder fl. St. Kul og raadden Ved paa
Sandbunden. Paa de dybeste Steder fandtes følgende Lag: 5°
Sphagnum med Eriophorum vaginatum øverst; derunder Stubber
(og Kul); derunder 4° fed sort Torv af Sphagnum og Eriophorum
vaginatum; derunder en Mængde Stubber; derunder 4’ fed sort
Torv; derunder atter Stubber og Kul; derunder indtil 12° Torv
med Vandplanter, Equisetum, Menyanthes-frø, i Bunden Gytje paa
Sandet indtil 25” under Overfladen. - Lige til en Dybde af 20°
fandt jeg raadden Ved i Torven.
Skjektekjernmyr. Stubber fandtes 5-6, 10—11 og 15°
dybt, Kul ved 11", Gytje paa Bunden 16” dybt.
Henriksbenkjern. Stubbelag 6” dybt. Gytje 16° dybt. Mue-
ligvis flere Stubbelag. Myren blev kun flygtig uudersøgt.
Diltkjernmosen. Stubber i tre Niveauer, 5', 9° og 13” under
Overfladen. Kul i Bunden flere Steder. Etsteds lidt Gytje med
Vandplanter 13—14' dybt. Andensteds Kul og Stubber paa
Bunden omtrent i samme Dybde.

Nedre Oxdalsmyr. Overfladen var etsteds udgravet ved en
liden Bæk, og nær denne var den saa tør, at den var bevoxet
med Granskov, Blaabær, Tytebær, Lycopodium annotinum og Hyp-
num proliferum; her fandtes 10° Torv med Vandplanter paa Bun-
den. Andensteds var Overfladen fugtigere og Torven dybere.
Stubber fandtes paa de skovbevoxede Steder lige i Overfladen 1—2'.
dybt; desuden i tre Niveauer 4—5", 8—9' og 12—13' dybt. I

Bunden fandtes Gytje med Vandplanter indtil 16° dybt, pas: er

mindre dybe Steder Kul.
Øvre Oxdalsmyr n. 1. 13—14' Torv. Kul og Ved å pan Sand

87.
88.

o
D
.

91.
92.

vo

den raadden Ved; derunder fed Torv, nogle Fod; 2—3' Tory

TAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

gruset i Bunden. Stubber 8° dybt. Flygtig undersøgt. Muelig-
vis to Stubbelag i Torven.

Øvre Oxdalsmyr n. 2. Stubber i tre Niveauer: 4—5', 8—9
og 12 —13'/ dybt. Torven indtil 21° dyb. Under mange Fod fed
god Torv fandtes i 15—20 Fods Dyb atter løs, lys og næsten
uforandret Sphagnum.

Morasmosen. Overfladen delvis skovbevoxet. Stubber i tre
Niveauer: 4", 8” og 12" dybt, paa sidste Sted ogsaa Kul. 4—5'
Sphagnum; derunder Stubber, derunder 4” fed Torv, derunder
Stubber, saa 4’ i Regelen fed Torv, derunder Stubber og Kul og
derunder indtil 8—9" sort Torv med Vandplanter i Bunden:
Endog paa selve Bunden i 21 Fods Dybde fandtes raadden Ved.

. Myr nær Vivang. I Torven 2 Stubbelag 5 og 9° dybt, paa

Bunden Stubber og Kul i 13 —16 Fods Dybde. Etsteds fandtes ~
Vand paa Grus- og Sandbunden 26° under Overfladen. |
Hornkjyten. Gytje i Bunden. Flygtig undersøgt. e
Otterkjernmyren. Overfladen skov- og lyngbevoxet. 4—5' -
mager Sphagnum; derunder en Mængde Stubber; saa 4' fed rødlig —
Sphagnum-torv; derunder atter en Masse Stubber; derunder 4° å
fed Torv; derunder enkelte Stubber; under de sidste 3—4' rød- -
lig Sphagnum med Vandplanter og Frø af Menyanthes. Etsteds E
fandtes flere Fod Vand under Torven. =
Raukastmyren. 4—6’ Sphagnum øverst; derunder Kul og Stub- …
ber; saa sort Torv med Menyanthes-frø og Siv. I Bunden rødlig |
Torv med raadden Ved og Furekongler.

Aklangmyr n. I er en tilgroet Vig af Aklangen Vand. 1114459

blød lys Sphagnum, derunder flere Fod Vand. Paa et tørere
furebevoxet Sted af samme Myr fandtes 9—10' mørk Torv med
Siv, Vandplanter, Menyanthes-frø, Kul (3 —4' dybt) og i Bunden
Gytje med Hypnum trifarium paa Leret.

Aklangmyr n. 2. Gytje i Bunden. ;
Storaskmyr. 5’ mørk Torv med Equisetum; derunder Stubber; —
saa 4' sort Torv og saa atter Stubber; derunder 4° sort Torv, 3
saa 5—6' lysere Torv med Vindolanion derunder blød Sphagnum 3
og Gytje. À
Skjærsømyr n. I. 8—9' Sphagnum; 5—6’ blødere fed Sphag-
num med Frø af Menyanthes og Rodstokke af Phragmites; lidt Vand; |—
Gytje paa Bunden 17° under Overfladen. E
Skjærsømyr n. 2. Indtil 11” dyb. 4—5 Sphagnum; under |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 6. 33

med Equisetum og Phragmites paa Bunden. I denne Myr findes
meget Kul, dels paa Bunden 5—6" dybt, dels i selve Torven i
8—9 Fods Dybde. |

95. Myr nær Aklangen. Torv af Vandplanter paa Bunden.

96. Goflekjern Myr. Tilgroet Kjern, hvoraf endnu en Rest
(Goflekjern) er aaben. Overfladen med Carices. 8—9' Torv med
Vandplanter.

97. Langemyr. 4’ lys Sphagnum; 4° mørk Sphagnum; Stubber og

raadden Ved; 4° mørk Torv, hvori Stubber; brun Sphagnum;

Vandplanter og Phragmites paa Bunden.

Myr mellem Langemyr og Goflekjern. 5° Sphagnum;

derunder Stubber; saa Sphagnum og fed mørk Torv med Vand-

planter, Gytje paa Berget indtil 12° dybt.

99—100. Meget flygtig undersøgt.

101. Vivang. Flygtig undersøgt. 5—8" Sphagnum; derunder sort
Torv med Kul paa Bunden, og paa de dybeste Steder Torv af
Vandplanter.

102. Vestre Fuglemosen. Kun Dybden bestemtes.

103. Ofrestein. Sort Torv med Kul; derunder Stubber; derunder
Sphagnum og Gytje; indtil 8—9' dyb.

104. Myr mellem Kloppekjern og Storaskmyr. Fed mørk
Torv, derunder mørk Mose med Æriophorum vaginatum og Frø af
Menyanthes; indtil 7' dyb.

5. Myr mellem Kamphaug og Bjørnsøen. Stubber i to
Niveauer, 3—4’ og 6” under Overfladen. Kul 11” dybt. Phrag-
mites, Potamogeton-frø og Gytje paa Bunden.

106. Myr nær Kamphaug. 4° dyb med raadden Ved og Kul i

Bunden.

107. Bonnamyr n. 1. Overfladen dels tør, dels vaad. Paa de
dybere Steder Gytje med Menyanthes-frø i Bunden, paa de grundere $
Kul i Bundtorven. Torvlagene variere efter Fugtigheden. Myren —
blev flygtig undersøgt. Sandsynligvis er der paa sine Steder
Stubbelag i Torven. |

108. Bonnamyr n. 2. Øverst 3—6" Sphagnum; derunder Stubber;
saa 3--4' Sphagnum; saa atter Stubber; saa 3—4° mørk Sphag-

©
[e ^

[o
O
Qu

num med Equisetum og Vandplanter; i Bunden raadden Ved,
Stubber og Kul. 2
109. Myr under Hakklokollen. Fed mørk Torv selv ide
- øverste Lag. ISK Et m
111. Myr ved Hakkloen. 5’ Sphagnum med Eriophorum; derunder
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 6. ee set E

112.

114.

115.

119.

120.

©

122.

123.

124.

IAGTTAGELSER OVER DET SYDØSTLIGE NORGES TORVMYRE.

Stubber; saa 4' fed brun Torv og saa atter Stubber; 4” fed
Torv med Menyanthes-Frø og Equisetum; derunder Kul og raad-
den Ved; i Bunden Gytje.

Myr ved Hakkloen. God fed Torv, selv i de øverste Lag;
Stubber og Kul 8—9" dybt; Torv af Vandplanter i Bunden.
Myr ved Smalvand. Sort Torv med Gytje under.

Myr paa Osskoven. 5 Sphagnum; derunder 4' fed brun
Sphagnum; derunder Stubber; saa 4° sort Torv med Vandplanter;
i Bunden raadden Ved og Vandplanter. I denne Myr er der
sandsynligvis tre Stubbelag; thi den skarpe Grændse mellem den
magre og fede Sphagnum i 5 Fods Dybde betegner udentvivl en
lang Standsning i Torvens Væxt, selv om her ikke findes Stub-
ber, hvilket jeg dog formoder (slgn. hvad der siges om Myr
n. 48).

. Myr ved Hakkloen. Overfladen lyng- og lavklædt. q

Sphagnum; Stubber i Bunden.
Vintermyren. Øverst 8° Sphagnum, hvori paa sine Steder
Stubber ved 4—5 Fods Dybde; under Mosen nok et Stubbelag;

-saa 5’ fed brun Torv; derunder atter Stubber og Kul; derunder

mørk Sphagnum med Menyanthes-Frø, Carex, Equisetum; Gytje med
raadden Ved paa Bunden.

Myr ved Hakkloen. Øverst Sphagnum; derunder fed rødlig
Sphagnum; i Bunden Hypnum trifarium i Mængde og Gytje.

. Myr nær Trehørningen. Overfladen med spredt Skov. 4

mager Sphagnum; derunder en Masse Stubber, der paa sine
Steder danne et formeligt Gulv i Torven; saa 4” fed rødlig
Torv; derunder atter en Mængde Stubber; saa 3—4’ rødlig
Torv med Equisetum; saa atter Stubber; saa 4—5’ fed sort-
brun Torv med Vandplanter; indtil mere med 2” Gytje med Frø
af Potamogeton i Bunden.
Myr ner Trehørningen. 5—6’ Sphagnum, hvori enkelte Stub- :
ber; derunder Stubber; fed brun Torv; derunder Menyanthes-
frø og Vandplanter paa Bunden. Myren flygtig undersøgt.

Nedre Puttemyr. Øverst Sphagnum; derunder federe blød
Torv. Stubber i Mosen. Vand under Torven. -
Øvre Puttemyr. Stubber øverst i Mosen, indtil 1—2' dybt, —
ligesaa 5—7' dybt, 9—10° dybt, og endelig fandtes megen 4
raadden Ved i Bundtorven 21—23' under Overfladen. Øverst —
lys Sphagnum, derunder brun Sphagnum, tildels blød, i de dybere —
Lag Vandplanter og sort fed Torv. ES

125.

126.

134.

135.
136.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 6. 35

Puttemyr ved Trehørningen. Paa de skovbevoxede Ste-
der fandtes mange Stubber øverst i Mosen. Under dem Sphag-
num uden Stubber; 6’ dybt et Stubbelag; derunder 4” fed rød-
brun Torv med Frø af Menyanthes; derunder Stubber i Mængde
og Kul; saa 4° fed Torv med Eriophorum og saa atter Stubber;
saa rødbrun Torv med Eriophorum, tildels blød; i Bunden sort
Torv med Frø af Potamogeton og crc indtil 25' under
Overfladen.

Sørkedalsmyr. 4’ Sphagnum; derunder et Stubbelag; saa 4'
fed Sphagnum med Eriophorum og Equisetum nederst; Stubbelag
3, (fra 9—12 under Overfladen); 4° Torv; derunder atter
Stubber og Kul; derunder Gytje med Frø af Potamogeton og
Vandhypna over paa Bunden paa de dybeste Steder.
Sjuputmyren. Stubber fandtes i 3 Niveauer: 4—6’, 11—14’
og 16—17' under Overfladen; paa de dybeste Steder Gytje
med Vandplanter indtil 21" under Overfladen.

. Myr nær Sandungen. 13—14' blød Sphagnum med Vand

under.

. Myr nær Sandungen. Lagene ovenfra og nedad: 5” Sphag-

num; 5% fed Sphagnum; Stubber; sort Torv; Kul og raadden
Ved paa Bunden 13—14' dybt. Sandsynligvis et Stubbelag
ved 5".

. Myr nær Sandungen. 10’ Sphagnum; derunder 8° fed mørk

Torv med Vandplanter; saa 3° Torv fuld af raadden Ved; saa
5'.sortbrun fed Torv med Equisetum og Vandplanter paa Bunden.
Myrved et Vand (Sandungskrokkjern?). Overfladen med Lyng,
Smaaskov, Multer, lidt Sphagnum. 8—9' Sphagnum; derunder
skarpt begrændset mod Mosen 3—4" sort fed Torv (Dynd) uden .
gjenkjendelige Planterester, nederst Gytje paa Bunden.

I Et og Alt som Foregaaende.

Myr nær Sandungen. Øverst 4—6" Sphagnum; derunder
4’ fed mørk Torv; Stubbelag 8—10'/ dybt; derunder 4’ sort
fed Torv; 12—14' dybt atter et Stubbelag, hvori Kul; paa
Bunden gulbrun Torv med Frø af Carer og Menyanthes og med
Rodstokke af Phragmites. Sandsynligvis er der et Stubbelag
i 5 Fods Dyb (cfr. n. 115).

Om pikrinsurt mangan og jern.
Af

Th. Hiortdahl.

(Foredraget i mødet den 3die februar 1882).

Pikrinsyrens mangansalt, der er fremstillet af Carey Lea,”
er ligesom jernsaltet analyseret af D. Müller.?) Begge salte ere
meget let opløselige i kogende vand, langt mindre i koldt, i alko-
hol opløses de endnu lettere. Af den med lidt vand tilsatte alko-
holiske opløsning erholdes ved langsom fordunstning de bedste
krystaller, der undertiden blive temmelig store.

Både mangan- og jernsaltet krystallisere i det rhombiske
system og ere fuldstændigt isomorphe. Foruden de tre fladepar
optræder kun q = (011) Poo og p = (110) coP, den sidste dog, som

allerede Lea, der stillede denne flade som brachydome, bemerker,
temmelig sjeldent. Krystallerne ere nesten altid tavleformede efter
a = (100) ooPoo, og stribede langs kanten (001) (011), ofte ur
langs (100) (110).

ij Jahresbericht f. d 1858, 416.
2) Pogg. Ann. 124. 1
Vid.-Selsk. Forh. å No. 7. Re,

*

2 TH. HIORTDAHL. OM PIKRINSURT MANGAN OG JERN.

Mangansaltet,
Mn (C, H, (NO,), 0), + 5H, O,

har en behagelig ren svovlgul farve; fladerne 5 = (010) co Poo vise
gjerne et svagt violet skjær.!) Af den vandige opløsning erholdtes
kun yderst tynde tavler efter (100); af alkohol udskiltes vistnok,
som anført, større krystaller, men disse viste aldrig prismeflader.
Målingerne udførtes derfor på krystaller af den vandige opløsning. :
a:b:c=0.5181:1: 0.2833. E
n Målt. Beregnet.

pb = (110) (010) 4 629361, "e
pp= (110) (110) 2 124 581, 125° 13°

qb = (011) (010) 4 74 11 a
ge = (011) (001) 4 15 52 15 49
pq=(110) (011) 1 82 43 82 48

Jernsaltet, 4

Fe (C, H, (NO), 0), + 5H, O, |

der fremstilledes af jernvitriol og barytsaltet, danner brunlig gule 4

krystaller, der altid ere tynde tavler efter (100). E
450 :c—= 0.5224 : 1 ::0.2820.

Målt. Beregnet.
pb = (110) (010) 5 620 95" —
pp=(110) (110) 2 124 43 124° 50"
qb = (011) (010) 6 74 15 —
ge == (011) (001) 1 15551, 15 45
qq = (011) (011) 1 148 32 148 30

Optiske egenskaber.

Begge salte ere mærkelige ved de optiske axers stærke dis-
persion. Vertikalaxen er for alle farver den spidse middellinie 08 -
største optiske elasticitetsaxe. De optiske axers plan er (100) for 3
rødt og (010) for gront lys e ba, b gå): For gult lys ligge de op å

') Lea (Sillim. Amerie. Journ. 30 (1860) 402) bemærker, at ikke alle u
ere lige stærkt farvede; mine viste kun i ringe grad de af ham beskrevne farver»
ligesom de også, undersøgte med den dichroskopiske lupe, kun viste sig meget
svagt pleochroitiske, medens Leas krystaller havde stærk pleochroisme. —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 7. 3

tiske axer hos mangansaltet i (010) og hos jernsaltet i (100). I
konvergent hvidt lys ser man det af axeplanernes krydsning
betingede eiendommelige interferentsbillede.

For visse farver må krystallerne være optisk enaxede ; prisme-
zonens vinkler, ca. 125° og 62!/,?, antyde måske en sådan tilnær-
melse til den hexagonale symmetri, som Schrauf!) har påvist for
flere andre substantser, der i optisk henseende forholde sig på
lignende måde.

For mangansaltet fandtes:

n°) 2 E.
Rødt (Li) i (100) 4 41953’
Gult (Na) i (010) 2 15 30
Grønt (TI) i (010) 3 57 13
For jernsaltet fandtes
Li i (100) 3 50 16
Na i (100) 3 24 48
Tl i (010) 3 46 54

De stumpe axevinkler lod sig ikke måle i olie.

Isomorphe blandinger.

Af fortyndet alkohol erholder man let isomorphe blandinger i
ret gode krystaller, der gjerne ere mindre tyndtavleformede efter
(100) end de enkelte salte og tildels udviklede med forherskende
basis. Sammensætningen af blandingerne, der findes angivet i føl-
gende tabel, er bestemt ved analyser, der ere udførte af min assi-
stent, hr. C. Tobiesen. Blandingen no. 1 erholdtes af 2 vægts-
dele jernsalt og 1 vægtsdel mangansalt, no. 2 af lige vægtsdele af
begge salte. Af 3 vægtsdele mangansalt og 1 vægtsdel jernsalt
erholdes først blandingen no. 3 og derefter no. 4. For hver af
disse blandinger blev på 3 præparater de spidse axevinkler for
rødt og grønt målt i luft; de fundne vinkler ere sammenstillede i
tabellen Man ser ganske tydeligt, hvorledes axevinkelen for rødt | i

1878. No. 12.
2) Antal målte plader; på hver 10 repetitioner.

er Zeitschrift f. Kıystall. 1. 275. Se ogsä min meddelelse i Vid-Selsk. Forh. =

4 TH. HIORTDAHL. OM PIKRINSURT MANGAN OG JERN.

tiltager og for grønt aftager med stigende jernmængde. Ved siden
af de målte axevinkler har jeg stillet dem, der ere beregnede under
forudsætning af, at axevinkelen ligefrem varierer med sammensæt-
ninger, således som det også efter Dufet!) synes at være tilfældet
for enkelte rækkers vedkommende.

I
| Li. TL

No. Mn, | Fe I—— —— RS
| Obs, |Beregnet.| Obs. | Beregnet.

- |a=: | 100.00! 50016'| — 14654
1 | 27.00, 72.94! 47 47 | 47058‘ 49 37
49.14 | 57.68| 46 58 | 46 44 5050 | 51 15
63.62| 36.38| 44 50 | 44 56 |5343 | 53 31

BR o% od

68.76! 31.94| 44 37 | 44 30 54 31, 54 5

100.00! — (4153, — 57 13 —

Blandingen no. 4 er for gult lys optisk enaxet, medens
axerne for gult lys hos de øvrige 3 jernrigere blandinger ere
orienterede som hos jernsaltet.

1) Zeitschr. f. Krystall. 5. 578.

Bidrag til de Sibyllinske Oraklers og den Sibyl-
linske Orakeldigtnings Historie i Middelalderen.
Af
Dr. theol. A. Chr. Bang.

(Fremlagt i Mødet den 3die Mai 1882,) .

I. Lactants og Sibyllinerne.

1. Har Lactants kjendt 1ste og 2den Bog af Oraklerne? An-
gaaende de to første Bøger af den foreliggende Samling af Orakler
har som bekjendt to Meninger gjort sig gjældende. Dels har man
i dem seet en sammenhængende Spaadom, forfattet af en og samme
Mand til en og samme Tid, og henlagt deres Affattelsestid enten
til tredie eller femte Aarhundrede. Dels har man i dem troet at
finde to Slags Bestanddele, en ældre jødisk fra Tiden før Jerusa-
lems Forstyrrelse, og en yngre kristelig fra Tiden efter Lactants.'
Til Støtte for denne Antagelse har Dechent gjort gjældende, at der
hos Lactants findes flere Spor, der tyde hen paa, at han har kjendt
og benyttet Oraklernes anden Bog, om han end ikke ligefrem har
citeret vedkommende Vers, hvad Lactants med Flid skal have und-
ladt af Hensyn til, at Oraklernes to første Bøger indeholdt orige-
neiske Ideer, der især ved Methodius (311) vare bragte i Miskredit.

1 Se f. Ex. Dechent, Ueber das erste, zweite und elfte Buch der sibyl. Weis- Br
| ide Ex: pa

sagungen, Frankfurt E
Vid.-Selsk. Forh. 1882, No. 8. : y

2 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

Denne Synsmaade skal jeg i det følgende søge at belyse. Først skal
det indrømmes, at Lactants har støttet sin Fremstilling af de sidste
Ting til en Flerhed af sibyllinske Steder, som han har undladt
direkte at citere. Dette vil jeg senere søge i det Enkelte at godt-
gjøre. Det er for mig af ingen Betydning, at Oraklernes to første
Bøger ikke findes citerede af Lactants. For mig er det Spørgs-
maal Hovedsagen: lader det sig med Vished godtgjøre, at der findes
nogen paa Sammenhæng tydende Overensstemmelse mellem Ideerne,
Tankerne i de to første Bøger og hos Lactants? For at faa besvaret
dette -Spørgsmaal gaar jeg over til at tage i Øiesyn de Steder af
anden Bog, af hvilke Dechent tror at have fundet Spor hos nys-
nævnte Kirkelærer. Å

Lactants, Inst. VII, 14, 16: Sed et secularium prophetarum
congruentes cum coelestibus voces finem rerum et occasum post
breve tempus adnuntiant, describentes qvasi fatigati et dilabentis
mundi ultimam senectutem.

Orac. Sib. II, 161 fg.

: o péya derdol
Vorating veveis pútes, xaxocpyéec, mivol,
VÅTLOL O. S. v.

Nogen paa Sammenhæng tydende Lighed lader sig her aldeles
ikke tilsyne. Lactants har ikke Oraklerne for Øie, men vel Ste-
der som Lucretius V, 312:

; monumenta virum dilapsa videmus
cedere . . . . senescere casu ....

Lactants, Inst. VII, 15, 6: Et sicut tunc signa facta sunt,
quibus futura clades Ægypti ostenderetur, ita in ultimo fient pro-
digia miranda per omnia elementa mundi, qvibus imminens exitus
universis gentibus intelligatur.

Or. Sib. II, 165 fg.

n òè avvalpeare dyyde, Stav vic avti roogntrov
Yevdarndrar rehicocty éni yovi Quuitovcsc. |

Som man vil se, er hos Lactants Tale om prodigia miranda
per omnia elementa som Tegn paa Verdens forestaaende Under-
gang, medens de sibyllinske Vers tale om falske Profeter. Det —

re og eagle

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 8. 3

er umuligt at finde nogensomhelst Sammenhæng mellem disse Tan-
ker. Snarere kunde man sige, at Lactants i sit Udtryk har tænkt
paa f. Ex. II, 184 fg., hvad Dechent ogsaa antager. Men ligesaa
gjerne kan han være gaaet ud fra Luk. Evang. 21, 25, og dette er
vistnok det rimeligste at antage. Af Sibyllinske Paralleler ligge
f. Ex. VIII, 337 fg. Lactantius's Tanke langt nærmere end det i
Sammenligning bragte Sted af anden Bog.

Lactants, Inst. VII, 16, 10: Tunc annus breviabitur, et men-
sis minuetur, et dies in angustum coarctabitur, stellæ vero creber-
rimæ cadent, ut coelum omne coecum sine ullis luminibus adpareat.

Or. Sib. II, 185 fg.

ASTHA TE TAvra uíco di NAT. LA Paveltat
guy dual postort, KATENELYOMÉVOLO ypóvoto.

Men her tales der jo aldeles ikke om, at Stjernerne falde
ned, saa Himmelen bliver sort; tvertimod siges der jo, at alle
Stjerner lyse midt paa Dagen samtidigt med Solen og Maanen.
I Lib. VIII, 190 hedder det derimod uden Omsvøb:

Korpa regsital xavva Dahon AVTIKDUPA.

Dette Sted maa saaledes have foresvævet Lactants under hans
Skildring. Og om nogen Forkortning af Aarets, Maanedernes og
Dagenes Længde taler heller ikke II, 186; thi her hedder det kun,
at Tiden iler raskt hen. Udsagnet i VIII, 214—15 har vel heller
ikke dannet Udgangspunktet for vor Kirkelærers Skildring; thi her
siges der ikke, at Tiden forkortes, men at Gud forandrer Tiderne,
saa Vinteren bliver til Sommer. Derimod synes det-at være uden-
for al Tvivl, at Matth. Evang. 24, 22 er det Thema, Lactants har
varieret, naar han taler om Tidernes ,Forkortelse*.

Lactants, Inst. VII, 21: (Ignis sempiternus) est purus et liqvi-
dus et in aqvæ modum fluidus.

Or. Sib. II, 286 fg.:

" TEOL XUXXOV ATAVTA
axdpartor TOTAL TE fést mupde. . .
. Heller ikke her staar man foran nogen pere Lighed. Lac-
tants skildrer den ved egen Kraft altid brændende evige immaterielle —
Ild; at denne er liqvidus et in aqvæ modum fuidus, betegner ikke.

4 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

denne Ilds Mængde, men dens aandelige, ulegemlige Egenskaber.
I Or. Sib. II, 286 fg. er derimod Tale om en materiel, legemlig
Ild, og det er den overvældende Mængde af denne, der er beteg-
net ved Udtrykket: motapog rupós, en Flod af Ild.

Lactants, Inst. VII, 21, 6: Sed et justos quum judicaverit,
etiam igni eos examinabit.

Tum qvorum peccata vel pondere vel numero prævaluerint,
perstringentur ab igni atque amburentur; qvos autem plena justi-
tia et maturitas virtutis incoxerit, ignem illum non sentient. Ha-
bent enim aliqvid in se Dei, qvod vim flammæ repellat ac re-
spuat.

Or. Sib. II, 253 fg.

xal våte ST maávres Bux aldopévov motauoto

xal phoyos mogícvo» dehdusovd”, of te Sanos

navtes sud4sovt: aceßste Vérml torowy Shodvrar

elg aldvag bhoug, Oxócot xaxa. modsdev tosta
cfr. II, 314 fg.

tog 8 &hhouç, Oxogous ve dm xaid Tåpya uepnhen,
nds xal evsefiin te dtuarotatol TE hoytapol,

dyyehot afpdpevor Bux aidouévou morapoto

eis pus afova O. S. Y.

I Modsætning til tidligere staa vi her foran virkelige Ligheder.
Saavel Lactants som Or. Sib. II lærer, at saavel Gode som Onde
komme tilsammen i Ilden (cfr. ogsaa Lact. Inst. VII, 22, 7—8 med
Or. Sib. II, 217 og 303); hos Lactants hedder det, at Gud justos
igni examinabit, et Udtryk, der vel skal tyde hen paa et Slags
Renselse eller ialfald en Prøvelse, ved hvilken Vedkommendes Ret-
færdighed bliver aabenbaret. Noget Lignende maa ogsaa være
Meningen, naar det hedder i Or. Sib. II, 314 fg., at de, som have
beflittet sig paa Retfærdighed og gode Gjerninger, blive af Eng- —
lene førte ud gjennem Ilden til Lyset. Ligeledes samstemmer
baade Lactants og Sibyllen i den Betragtning, at medens Ilden
smerter og forderver de Onde, saa vil de Retfærdige ikke have
nogen Skade af den. At Ilden ikke engang vil foraarsage de Ret-
færdige nogensomhelst Smerte, er et Træk, der blot forekommer hos ;

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 8. 9

Lactants, ikke hos Sibyllen. Men netop denne sidste Omstændighed,
der er det mest karakteristiske ved hele denne Sag, turde vel in-
deholde et Fingerpeg, der paabyder os Forsigtighed i at opstille
nogen Forbindelse mellem Lactants og Sibyllen i dette Stykke.
Sagen er dog den, at de Tanker angaaende Luttrings-Ilden, som
Lactants har fælles med Sibyllinernes anden Bog, deler han
med en Flerhed af tidligere Kirkelærere, saa man ligesaa snart
kan antage, at han har øst dem af disse, som af Or. Sib. lib. II.
Naar Lactants siger (i Inst. VII, 21, 7), at man ikke maa an-
tage, animas post mortem protinus judicari; nam omnes in una
communique custodia detinentur, donec tempus adveniat, qvo
maximus judex meritorum faciat examen, saa er dette fuldstændig
den samme Tanke, som Tertullian længe før ham har udtalt: Ha-
bes... a nobis libellum, qvo constituimus omnem animam apud
inferos seqvestrari in diem Domini." Og naar Lactants lader ogsaa
de Retfærdige ved Verdens Ende efter Dommen gjennemgaa en
Luttringsild, saa gjengav han kun samme Synsmaade, som Origenes
tidligere havde gjort gjældende, kun noget mere spiritualistisk.
Dr. Kling har (Herzog, Realencyclopædie X, 712) gjengivet dennes
Anskuelse herom saaledes: Jeder muss durch das Feuer eines
inneren Gerichts, das der Herr entzündet, hindurch; die Guten
bleiben darin unversehrt, seit Christus den Weg gebahnt; die
Bösen bleiben darin zurück.

Der foreligger saaledes Intet, der kan tjene som Bevis for den
Antagelse, at Lactants skulde have kjendt og benyttet Sibylliner-
nes to første Bøger. De Partier af anden Bog, Dechent har frem-
draget til Sammenligning med Lactants, og som angaa de sidste

Ting, maa aabenbarlig være af kristent Udspring. Forsaavidt som —

hans Mening havde holdt Stik, maatte man antage, at foruden
II, 331.—339 ogsaa flere andre kristne Partier maatte være indsatte
i anden Bog i Tiden før Lactants. Da imidlertid denne Synsmaade, ——
som paavist, savner ethvert Bevis, saa maa man blive staaende ved - Å
følgende Alternativer: E

! De anima, cap. 55.

6 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

enten maa hele første og anden Bog være forfattede efter
Lactantius's Tid

eller ogsaa maa ialfald betydelige Partier af disse Bøger være
blevne indarbeidede i et ældre Orakel, og denne Indarbeiden maa
være skeet i Tiden efter Lactants.

Det ligger udenfor min Plan her nærmere at gaa ind paa
Undersøgelsen af, hvad der betræffende denne Ting turde være
det sandsynligste. Jeg udhæver kun, at hvordan det end maatte
forholde sig med dette Spørgsmaal, saa viser det sig, at den Si-
byllinske Produktion ikke standser, men fortsætter sig i Tiden efter
Lactants.

2. I syvende Bog af sine Institutiones har Lactants givet en
Skildring af de sidste Ting, i hvilken han som bekjendt flere
Gange anfører Sibyllinske Vers som Støtte for sine Anskuelser.
At Lactants ogsaa har reproduceret Sibyllinske Tanker uden at
anføre sin Kilde, er ogsaa en bekjendt Sag, der ikke er bleven
modsagt. Men i hvilket Omfang dette har været Tilfældet, det
har saavidt mig bekjendt ikke været Gjenstand for nogen udtøm-
mende Undersøgelse. Jeg skal i det følgende søge at udrede
denne Sag.

Idet Verdens Ende nærmer sig, vil der ske prodigia miranda
per omnia elementa mundi, qvibus imminens exitus universis gen-
tibus intelligatur.! Disse Jertegn ere følgende:

a. En Forandring til det Værre af de menneskelige Forholdes
: Stilling og det i den Grad, at den nærværende Tid, i hvilken Uret-
færdighed og Ondskab har naaet sit Høidepunkt, i Sammenligning
med den sidste Tid maa ansees for lykkelig og næsten gylden. .
Denne Tanke viser vistnok i Almindelighed tilbage til forskjellige
Udsagn hos Evangelisterne; men i den nærmere Beskrivelse i det
Enkelte staar man foran en Række af Sibyllinske Reminiscentser.

a. Justitia rarescet;? confundetur omne jus et leges interi-
bunt; non fides in hominibus, non pax, non humanitas, non pudor,
non veritas erit.*

! Inst VII, 15, 6. ? ibid. 15, 8, ibid, * ibid. 15, 9.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 8.
s

Hermed sammenligne man Steder som:
Or. Sib. IV, 153 fg.
XXX Stav evaefim påv In’ avdodmtov ardintat,
rictu; xai TO Sarov 0. S. V.
Or. Sib. VIII, 181 fg.
ara rany mpagovar» avardéa Nyuov ¿yovtec,
oy pávipa deod Serdidtes, oT adan»,
ALOY TOOMTÅVTEE, avandeinv de y EAöuvrau
astacinor TÜoawot, apapriho! Te Blatot,
Wedatat, ATLITÍGLAO!, MAXOMDAYMOVET, OVSEv amete.

3. Impietas et avaritia et cupiditas et libido crebrescent, ut
si qvi tum forte fuerint boni, prædæ sint sceleratis, ac divexentur
undiqve ab injustis; soli autem mali opulenti sint; boni vero in
omnibus contumeliis atqve in egestate jactentur. !

Man sammenstille hermed:

Or. Sib. VIII, 84 fg.

XOUTE yovals TíÍxvoist plot, o9 Tåxva yovéuatv
Eooovral.
Or. Sib. VIII, 188.
ovdé apt» mhoutou xópoc Scoet, aia avados
TASÍOVO OUÀAÉGOUGL.
Or. Sib. VIII, 31 fg.
ropdmoousı mévntag, Wavtol, mhelova y pov
mooonoploavres, akalovim natadovhssugr.
Or. Sib. IV, 155. (a Stav)
suceféwv då ovdelg nom Acyov, AAA xal avtode
xdvcac UM” appoovvng péya vario: dfohfouaw O. S. V.

Y. Omnis terra tumultuabitur; frement ubiqve bella, omnes
gentes in armis erunt et se invicem oppugnabunt, civitates inter
se finitime proeliabuntur.?

Til Støtte for disse Tanker kunde flere Steder af det nye Te-
stamente anføres. At man imidlertid ogsaa betræffende dette Punkt —
staar foran Sibyllinske Tanker, fremgaar noksom af Steder som disse: —

! Inst. VII, 15, 8. bid. 15, 10.

8 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

Or. Sib. VIII, 81.-

rade yap Yaine Fvntv totes TUYXVILGE Sota.
Or. Sib. VIII, 94.

aluonstne xatpòç xal Suatnvog Blog Niel.

Or. Sib. V, 361 fg.

¿acertar Vatatinm xatpQ rep! víopa. TENYVNE
xocuopavnes TÖhepog xal émixhormos dv Sohotntt.

Sammenlign ogsaa de forskjellige Folkekampe, der skildres
paa saamange Steder i de forskjellige Orakler.

3. Blandt de Stater, der rammes af denne alt herjende Krig,
nævner Lactants i første Linie Ægypten. Inst. VII, 15, 10: et
prima omnium Ægyptus stultarum superstitionum luet poenas et
sangvine velut flumine operietur.

Sammenlign hermed:

Or. Sib. VIII, 162.

Alyuntos 8° amohettar UG" hyepdvav xaxóttoc.
Or. Sib. V, 73 fg.
tadta påv Altto eoc Ewerev Eavdhoar
ÚOTATÍ) xap, Ote modynonor dvdpes Écovrai.
AAAA TOALTOPÍVOL KAROL NANdTNTA UÅVOVTES,
doy» adavdtoro O. S. V.
ibid. V. 93 fg.
xal onv mca» osi yatay AVonNOT HAXOTELVOC
apart xal vexnvego! O. S. V., cfr. ogsaa VIII, 1—6. |

b. Under denne almindelige Forvirring vil der fremstaa gjen- -
nemgribende Forandringer i Verdens politiske Forhold, hvilke end —
ydermere vil forøge Forvirringen.

&. Inst. VIL 15, 11. P

Romanum nomen, qvo nunc regitur orbis (horret animus |
dicere, sed dicam, qvia futurum est) tolletur de terra. :

Ibid. 15, 18.

Sibylle aperte interituram esse Romam loqvuntur, et qvidem
judicio Dei, qvod nomen ejus habuerit invisum, et inimica justitiæ
alumnum veritatis populum trucidarit.

Mes
AA

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1882. No. 8. 9

Inst. VII, 25, 7.

Quum caput illud orbis occiderit et ¿%p.y esse coeperit, qvod
Sibylle fore ajunt, qvis dubitet venisse jam finem rebus humanis
orbiqve terrarum?

At Lactants her ikke støtter sig til Udsagn af tidligere Kirke-
fædre, f. Ex. Tertullian, men til Sibyllerne, derfor har vi jo hans
egne Ord. Man sammenligne Or. Sib. VII, 108:

‘Poun xagc TEPOUURE, .
. Vedg Så ce TAPTAV ATVTTOV
TOLNGEL O. S. V.

Or. Sib. VIII, 37 fg.

Nés. col xov &voUsv» lon, Vbayyeve Poun,
ovpdvtos TARYN, x«i xdpbeis aoyíva TOWTN 0. S. V.
ibid. VIII, 143.
¿hero Tis Pee apoy tote TQAs00Qca.
ibid. V, 165 fg. —
gota: xal Popn éypn 0. s. v.,
cfr. ogsaa Or. Sib. V, 162 fg.

8. Efter at saa Lactants paa Basis af Dan. 7, 24 har forkla-
ret, at 10 Konger vil under den ved Roms Fald skede Forvirring
bemegtige sig og dele Landene mellem sig, heder det videre
Inst. VII, 16, 3:

Tum repente adversus eos hostis potentissimus ab extremis `
finibus plaga septentrionalis orietur, qvi tribus ex eo numero dele-
tis, qvi tunc Asiam obtinebunt, adsumetur in societatem a ceteris
ac princeps omnium constituetur. Cfr. Inst. VII, 15, 11: imperium
in Asiam revertetur, ac rursus oriens dominabitur atqve occidens
serviet.

Man har i den med de oversblevne Asiater forbundne Høv-
ding fra Norden villet se en Hentydning til Forestillingerne om
Gog og Magog (cfr. Apoc. 20, 8 fg.), og det tør ikke benægtes, at —
dette muligens kan have været Tilfældet. Men den følgende Skil- —

dring af denne Høvdings Herredømme synes mig at sætte det uden- —

for al Tvivl, at Lactants først og fremst har havt for Øie den -

Sibyllinske Nero og hans Krohn af Rom hå Ve med M ine
Vid -Selsk. Forh. 1882, No. E

10 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

Myriader. I Forbindelse hermed tror jeg, at Lactants tillige har
havt for Øie den Sibyllinske Skildring af Roms Udplyndring og
dets Skattes Overføring til Asien. Rigtignok er der mellem Lac-
tants og Sibyllerne den Uoverensstemmelse, at hvad disse lade
ramme Rom og ske efter Roms Indtagelse og Ødelæggelse, det
gaar efter Lactants ud over de 10 Arvetagere af Roms Magt. Men
dette finder sin tilstrækkelige Forklaringsgrund deri, at vor Kirke-
fader paa Grundlag af Daniels Profeti har indført i sin Skildring
hine 10 Konger, som Oraklerne ikke kjende. Paa Grund heraf
blev det nødvendigt for ham at modificere Begivenhedernes Ræk-
kefølge, saa det af ham indførte nye Moment inden denne kom til
sin Ret og ikke bragte Forstyrrelse ind i Skildringen. Efter denne
Bemærkning gaar jeg over til at fremdrage de tilsvarende Sibyl-
linske Paralleler. |

Efter at Forfatteren af 4de Bog har skildret Neros Tog mod |
Vesten, heder det, Vers 145 fg.

née 8 elg "Acín» mhodtog uåyag, oosa vs Papa
AYTA aUincada noAuntiavov Kara DOUX

Vanato xal dig Ereıta TOSAUTAKLE Xx monsker
elg Acimv, tåre S'åatar Sntoutnarg morduoro.

Efter Sammenhængen kan Meningen kun være den, at Nero
efterat have plyndret Rom vender tilbage til Asien med sine plyn-
drede Skatte og der nyder dem; Asien vil altsaa have Herredøm-
met over Occidenten; cfr. ogsaa VIII, 66 fg., hvor samme Tanke
er udtrykt; ligesaa VIII, 146. :

y. Denne asiatiske Verdensherskers Færd beskriver Lactants
(Inst. VII, 16, 4) paa folgende Maade: :

Hic insustentabili dominatione vexabit orbem, divina et humana. :
miscebit, infanda dietu et exsecrabilia molietur, nova consilia in
pectore suo volutabit, ut proprium sibi constituat imperium, leges
commutabit, suas sanciet, contaminabit, diripiet, spoliabit, occi- a
det; deniqve . . . . confusio ac perturbatio humani generis conse- E
qvetur. En

Denne Skildring er Gjenklang af Steder som disse:

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 8. 11
1

Or. Sib. V, 101 fg.
xal Kisors Feodev Baorheds neupfels ¿mi todtov
ytelvas avdpa Enootov, Ohov Bloy ¿¿aharaés:,
MØTE pévelv polpav TortdTtnY derkolsı Boocotcty.
autos Y dx Svapåv elontnsetnr QAPATL XOVDY,
GUPTATAN YATAY TOMOPKÖV, TACAY SNL.

At Kongen fra Kissia (i Persien) er Nero, har allerede Alex-
andre indseet; Nero opholder sig jo hinsides Euphrat. Efter at
han har ihjelslaaet Totrediedele af Menneskene (cfr. Inst. VII,
16, 3: tribus ex eo numero deletis, qvi tunc Asiam obtinebunt
0. 8. V.), og efterat være kommen tilbage fra sit Tog mod Vesten
og Rom, udplyndrer og herjer han altsaa hele Verden.

At der efter Roms Fald og dets Skattes Overfgren til Asien
af Nero vil opstaa Forvirring blandt Menneskene. er udtrykt i et af
mig tidligere citeret Sibyllevers, hvoraf Lactantius's Ord: confu-
sio 0. 8. V. synes at være en temmelig bogstavret Oversættelse.
Or. Sib. VIII, 81:

raone yao vaine JynTôvy téte GUYNVOLE focos.

3. Menneskehedens jammerlige Kaar i denne Tid er af Lac-
tants (Inst. VII, 16, 5 fg.) beskrevet i følgende Ord, der dels skil-
dre Ulykken som Følge af Krig, dels maler den ved Forstyrring i
Naturens Orden frembragte Elendighed:

Evertentur funditus civitates, atqve interibunt non modo ferro
atqve igni, verum etiam terræ motibus assiduis et eluvie aqvarum,
et morbis freqventibus et fame crebra. Aer enim vitiabitur et cor-
ruptus ac pestilens fiet, modo importunis imbribus, modo inutili
siccitate, nunc frigoribus, nunc «estibus nimiis, nec terra homini
dabit fructum, non seges qvicqvam, non arbor, non vitis feret. — .
Fontes qvoqve cum fluminibus arescent, ut ne potus qvidem sup-
petat, et aqve in sangvinem aut amaritudinem mutabuntur. Prop-
ter hæc deficient et in terra qvadrupedes, et in aere volucres, eb
in mari pisces.

Med denne Skildring sammenligne man Or. Sib. VIII, 86 fs:

Éxtoté cot Bouypòç xal oxopmtopòs xai MOBILE, —
rudos Stav hen bad xal B ya! P

12 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

Ibid. Vers 179 fg.
ouaaivıov S'Bdapog elst orspet ¿ml méton
öuBpov te PÅOypov ve mOAVnVOLKV T’ Ent yatav.

Ibid. Vers 337:

LMPEVGEL. TOTE TAVTA XPÖVE oroLyela Ta xOGU.OU.

Ibid. Vers 342:

xovxåtr dy nerjoovrar En’ adooc sumreper Doveuc.

Ibid. Vers 347:

Cöa Te vnxta Tospovtn Dahdoong navea Vavettar

e. I Forbindelse med disse Ting vil der ogsaa vise sig Jer-
tegn paa Himmelen og Jorden. Inst. VII, 16, 8 fg.:

Prodigia qvoqve in coelo mirabilia mentes hominum maximo
terrore confundent, et crines cometarum, et solis tenebræ, et color
lunæ, et cadentium siderum lapsus. — — Sol in perpetuum fusca-
bitur, ut vix inter noctem diemqve discernatur. Luna jam non
tribus deficiet horis, sed perpetuo sangvine offusa . . . Fiet etiam
vel æstas in hieme, vel hiems in æstate. Montes qvoqve altissimi
decident et planis s qvabuntur; mare innavigabile constituetur. . .
audietur e coelo tuba.

Dette er en Gjenklang af en Flerhed af Sibyllinesteder som
f. Ex. Or. Sib. V, 346 fg.

meMou 8" avtod phoyes doro, ovuår” Écovtat,

cui osknvains Anunpov pass &osstar avd;

JaTATIG xap, OTÓTAY eds hyepovevTn.

Tayta perawaln, oxotin à État xata yatay.
Or. Sib. VIII, 190 fg.

astoa messital maven Jaidoone avrinowon

TOMA piv ¿Ene Aaron, XAL AMTIVOSYTA XOPHTNY

avdpwmor xahéovot TOY Katpov, FLO TCVOLO.

Or. Sib. V, 300.

dyti då ystpovoc nog ocetat part tods.
Or. Sib. VIII, 234 fg.

bøse. då pasayyas, het Y SYupata Bovydv.

fox c opm medlorg forat, xal ráca Varasoa

ovxåer mhoëv ÉEer . . . . (cfr, V, 447).

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 8. 13

Or. Sib. VIII, 239.
drm 8’ ovpavddev ovi» molsdanvav dofost.!
C. Efter at Jordkredsen saaledes er bleven deformatus atqve
desertus i Overensstemmelse med Sibyllens Udsagn VII, 123:
Zotat xåspog Xxocyuoc, anokhvpévuv avda roy, ?
geraade Menneskene i en Tilstand, der af Lactants Inst. VII, 16,
12 skildres saaledes:
Tum vero per iram dei adversum homines qvi justitiam non
agnoverunt, sæviet ferrum, ignis, fames, morbus, et super omnes
metus semper impendens. Tune orabunt Deum et non exaudiet;
optabitur mors et non veniet; ne nox qvidem reqviem timori dabit,
nec ad oculos somnus accedet, sed animas hominum sollicitudo ac
vigilia macerabit; plorabunt et gement et dentibus strident; gratu-
labuntur mortuis et vivos plangent.
Denne Skildring stemmer paa en slaaende Maade overens med
Sibyllinske Udsagn:
Or. Sib. IV, 158 fg.
xal tots Yivmanerv Fedv ovuåt. mpm)» dóvta
ara ySko Borlovta 0. S. V.

Or. Sib. VIII, 350 fg.
räcaı à avdruruv Puyal Bovåovav od0dar,
cà» avdpov buyGv dhohvypota! Te vore t6,
Tnxopever ALU, SYN, Aot TE, Qovote TE,
xal xahécovot x3Mó» 73 Yavalv, wal pevået an’aurav
ouxéct ydo Havaroc T avtovg, ov WE mmonavest,
Toria 8’ épurnoovor para» Yedv vprpédovta.

c. De sidste Begivenheders Udvikling bringes nærmere frem
mod deres Afslutning ved den store Profets og den ugudelige
Syriske Konges (Antikristus's) Optræden.

a. Skildringen af den store Profet, Inst. VII, 17, 1 fg., hvi-
ler helt igjennem paa Apokalypsens Beskrivelse, Kap. 11, 3 fg
Der er kun den Forskjel mellem begge disse Skildringer, at hvad — —
Apokalypsen beretter om de ,tvende Vidner* (vistnok Propi e À

! Anført ordret af Lactants VII, 16, 11.
2 Anfort ordret af Lactants VII, 16, 13.

14 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

Elias), det har Lactants grupperet om sin propheta magnus, som
vel ikke kan være nogen anden end Elias (cfr. Maleachi 3, 23 fg.,
Matth. 17, 10 o. s. v). I de Orakler, man med Vished ved Lac-
tants kjendte, optræder ikke Elias; i IL, 187 fg. derimod heder
det, at Thisbiteren vil vise sig i sin Vogn paa Himmelen og ved et
tredobbelt Mirakel forkynde Verdens Ende.

8. Antikrist skildres af Lactants som en Konge, der opstaar
i Syrien og fælder den tidligere omtalte princeps Asiæ, Inst. VIL
17, 2 fg. Uden at gaa nærmere ind i Skildringen af denne Skik-
kelse skal jeg bemærke, at denne er en Sammenblanding af tre Be-
standdele, Profeten Daniels Udsagn, Kap. 7, 25, med Henspillen til
Antiochus Epiphanes som Prototyp, Apokalypsens Skildring af de to
„Dyr“ Kap. 13 og de Sibyllinske Oraklers Beskrivelse af Nero som
Antikrist,' saa at denne Skikkelse gaar igjen hos Lactants baade
som Princeps Asiæ og som Antikrist. Det er især et Træk ved
Antikristens Færd, som viser sig øst af Öraklerne, nemlig Udsag-
net om at han „eruere templum dei conabitur* (Inst. VII, 17, 6), en
Tanke, der viser tilbage til Steder som Or. Sib. V, 107:

mer 5’ ay uaxdkoo» EVSuy moh ifo diat.
Or. Sib. V, 150.
Oc vaov DEOTEVATOY hev . . . . . 3

Som man ser af Forfatterens Skrift „De mortibus persecuto- -
rum“ Cap. IL, hvor det heder, at Petrus i Rom ,templum fidele
ac stabile collocavit^, medens Nero ,prosilierit ad excidendum coe-
leste templum*, er Udtrykket vistnok at forstaa figurligt om en
stor Kristenforfølgelse. Men ikke desto mindre er det nok sikkert,
at denne Forfølgelse er tænkt at gaa ud især over de Kristne i
Jerusalem, og tillige, at denne Antikristens nedrivende Befatning
med Templet-Kirken i Jerusalem hos Lactants blev Udgangs-
punktet for Dannelsen af den senere opdukkende Anskuelse, at
Antikristens Hovedstad skulde være Jerusalem, han vilde throne i -
det af ham gjenopbyggede Salomonske Tempel, martyribus Christi -

' Dette fremgaar med uimodsigelig Vished af de i 18, 5 —8 citerede epus =

Vers
oki T. 154.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 8. 15

jugulatis (Adso). Et andet Trek hos Lactants, der senere ogsaa
har fundet sin rige Udvikling, er Beretningen om, at Antikrist
skal være malo spiritu genitus (Inst. VIL 17, 2). Ogsaa denne
ikkebibelske, mythologiserende Tanke tror jeg Lactants har øst af
Oraklerne. I V, 146 heder det om Nero-Antikrist: éx papu»
étituxto, han var bleven født af Besudlede, Urene. Den egentlige
Betydning heraf er nu vistnok den, at han var bleven født i Ægte-
skabsbrud; men Tanken paa, at urene Aander havde været virk-
somme ved hans Fødsel, laa heller ikke langt fra Udtrykket. Begge
Tanker møde os i den senere Udvikling. Dels heder det om
Antikrist, at han vil fødes i Ægteskabsbrud, dels mener man, at
ligesom Kristus blev undfangen af den Helligaand, saa vil han blive
undfangen af den urene Aand, alt Anskuelser, der gjennem Lactants
vise tilbage til Oraklerne.

Endelig bemærker jeg, at af de Mirakler, som Antikrist efter
Lactants har faaet Magt til at gjøre, vise vistnok de to (jubebit
ignem descendere de coelo ... et imaginem loqvi) tilbage til Apo-
cal. 13, 13 og 15, men det tredie (jubebit solem a suis cursibus
stare, Inst. VII, 17, 5) er flydt lige ud af Oraklerne. I III, 64—65
heder det nemlig om Beliar-Antikrist:

Nov ruodevta påYav, hapnodv Te Gsm.

y. Beretningen. i Inst. VII, 17, 10—11 om, at de Retfærdige
forfulgte af Antikristen vil tage sin Tilflugt til Ørkenerne og der,
omringede paa et Bjerg af sin Forfølger og hans Hær, anraabe
Gud om Hjælp fra det Høie, er en nærmere Udmalen af Matth.
24, 15 fg. |
d. Nu følger Oprettelsen af det tusindaarige Rige i nn
Orden:
a. Som Varsler om den fra Gud til sine betrængte Retfær- Hø
dige kommende Hjælper vise sig to Tegn. *
rietur coelum medium intempesta et temebr
toto lumen descendentis dei tamqva
19, 2. Dette finder Lactants

yl insk Orakel: 7

For det første ape- Ar

16 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

Coh RAT
rip dotar ouctos Ev TÅ pécoy vuxti mehalvy.

Dernæst vil der ogsaa vise sig et andet Tegn: Cadet repente
gladius de coelo, Inst. VII, 19, 5, et Tegn, der ligeledes viser til-
bage til Sibyllerne. Or. Sib. III, 795 fg.

onpa Sé ot doío pak œotpoadie, oote voğozt,
wi (xa. dm ravray To TOG T yévntar.
ömmote xe) Soppaiat dv 092208 AOTEPÍSVTL
&wwyrar opa. mods Éorípav md mods NG 0. S. V.
Og begge disse Tegn omtales tilsammen Or. Sib. IV, 172 fg.
mig dotar xata xocp.o» oXov xol cux péyiotoy,
gopgatat 0. S. V.

8. Kristus kommer ledsaget af sine Engle til Frelse for Sine,
fælder Antikrist og de med ham forbundne Tyranner, hvilke alle
overgives til Fordømmelsens Straf. Inst. VII, 19, 5 fg. Som Be-
vis herfor anføres af Lactants følgende sibyllinske Udsagn (Or. Sib.
V, 108 fg.):

xal ué» tig Vesdev Basel repnotels En’ luv
puts ohet Bacuelz peyahous xal oGTAT APÍGTOUE,
eld” ovdtug xowsitat Ur” apYirov avdodmorst.?

Y. Sic exstincta malitia et impietate compressa reqviescet orbis,
qvi per tot sæcula subjectus errori ac sceleri nefandam pertulit
servitutem. Non colentur ulterius dii manu facti, sed a templis et

pulvinaribus suis deturbata simulacra igni dabuntur et cum donis |

suis mirabilibus ardebunt. Inst. VII, 19, 8—

Med denne Skildring sammenligne man følgende af Lactants 3

selv anførte sibyllinske Steder:

* Sammenhængen viser tydelig, at der maa tænkes et Komma mellem zü og :
ESTAL og oversættes: Naar Ilden kommer, vil der, o. s. v. Hvorvidt Stedet i —

sin oprindelige Sammenhæng maaske har havt en soda Betydning, lader sig nu
ikke afgjøre

? Som rs afviger her Lactantius's Læsemaade i flere Enkeltheder fra de nu |

forhaandenværende Haandskrifters.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 8. 17

Or. Sib. III, 652 fg.
xal tor am’ meMoto Feos mEpDer Basra,
de rácay yatay modder rohégoto xaxoto.
Or. Sib. VIII, 326 fg.
DEE mpetépag dovheiag
Cuyóv duoßdoraxtov En’ auyevı xelpevo ape,
xal Teomodc aTéous Ace, desuoYg Te Braloug.!

Or. Sib. VIII, 224.

Tolbovar à’ sidwha Bpotol xai mhodtov Gmayca.?

Or. Sib. III, 618.

¿oya då ysıporomra Oe» cuvsxxadcovcat.?

d. Derpaa de Retfærdiges Opstandelse, medens de Ugudelige
endnu ikke opstaa. Aperientur inferi et resurgent mortui, de
qvibus judicium magnum idem ipse rex ac deus faciet (Inst. VII,
20, 1). Som Bevis for denne første Opstandelse citerer Lactants
følgende sibyllinske Udsagn:

Or. Sib. III, 741 fg.

ÓTTOTE xal To Adßy téos alsımov, råt Bpotoïor

xal dy apläntar xplog adavároro Feoio,

més Er’ avdpunoug peydhn xoig "55 xal apyí.*
Or. Sib. VIII, 241 fg.

taptápsov då yaoc tote delåer vala yavoUca,

«Eouaw Ò ¿mi Bipa Yeod Baconjsc Amavısc.
Ibid. Vers 413 fg.

oUpayó» süMEov» yame xevdudvag avolko,

xal TÓT AVAGTÅTW vexpode, polpay avance,

xal Vavdrov xévroov, xal Votepo siç xplow agw

xplvoy eucsfén» xal Buoseféwy Blov avdpdv.

Ibid. V, 81 fg.

Toons yap yalns Tore Dont» cóyyucte otat,
AUTOS 0 ravtoxodtup Ova» ATN Bripatt xpivær
Cdvcov xal vexdov Duyas xal XOTPOV TAYTA.

! Ogsaa her — en fra den nærværende Text.
? Ligesaa.

4 Ogsaa afvigende fra res nint Text.
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 8. QN

18 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

e. Saa Dom. De Retfærdiges onde og gode Gjerninger sam-
menstilles; hvis de første har været de overveiende, da Fordøm-
melse; i modsat Fald ,vita beata*. VII, 20, 6. Efter denne Dom
en ny Sigtelse og det i Ild. De Ufuldkomne perstringentur ab
igni, de Fuldkomne ignem non sentient. Inst. VII, 21, 6. De, der
saaledes ikke staa sin Prøve i Ilden, overgives til Mørket sammen
med de endnu ikke opstandne Ugudelige. Ibid. 21, 8.

Som tidligere paavist, beror denne Anskuelse paa en Theologi,
der har faaet sin Udbildning i Tiden før Lactants. De ,guddom-
melige* sibyllinske Udsagn, han anfører som Bevis for Opstandel-
sens Virkelighed og Dommens Art, ere følgende:

Or. Sib. IV, 40 fg.

Svantotov yao nav ueoomov yívog. AAN otay Non
xéouou xai dvntov £M) xplore, hv etc autos
Tomoe. xplvuv asepsia Y duo suceBéag Te,

xai tte duscefias pev ¿ml Lópov dv mal mépyst.
Gocor 8' evaegåovar, má Edoovo ¿nl vage,
rveöu.a Peo dovrog tu» Am xal Blov auroic.!

Før jeg gaar videre, bør jeg gjøre opmærksom paa, at Lac-
tants her vistnok har underlagt Oraklet en anden Mening end dets
genuine. Sammenligner man Begyndelsen af 4de Bog med Slut-
ningen af samme, tør der vel ikke være nogen Tvivl om, at den
Dom, der her tales om, ikke er Indledningen til det tusindaarige
Rige, men den endelige og yderste. Lactants. har imidlertid opfat-
tet de af ham citerede Vers, som om de talte om den foran det
tusindaarige Rige gaaende Opstandelse og Dom, og brugt dem som
Bevis for sin Luttringstheori. Han maa derfor have forstaaet Ud-
trykkene aosßeis og dvasefete om de justi Christiani, „qvi sunt in
dei religione versati* (Inst. VII, 20, 5), men hvis onde Gjerninger
have havt Overvægt over de gode, medens suceåsic er Betegnelsen
for dem, der have staaet sin Prøve baade i Dommen og i Idprø-
ven. Kun under denne Forudsætning er der nogen Beviskraft i
Versene.

1 I Texten flere Afvigelser fra Haandskrifterne.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 8. 19

C. Selve det tusindaarige Rige, der nu oprettes, skildres paa
følgende Maade:

De Retfærdige samles under Kristus som deres Konge; de
opstandne Retfærdige ,præerunt viventibus veluti judices*. Den
hellige Stad (Jerusalem) opbygges og bliver Sædet for den nye
Tingenes Orden. De ikke ganske og aldeles ødelagte Hedninger
relinqventur in victoriam dei, ut triumphentur a justis ac subjugen-
tur perpetuæ servituti. Om den nye Herlighedsstand heder det vi-
dere: luna claritatem solis accipiet o. s. v.; terra aperiet fecundi-
tatem suam et uberrimas fruges sua sponte generabit; rupes
montium melle sudabunt, per rivos vina decurrent, et flumina lacte
inundabunt o. s. v., o. Ss. v. Inst. VII, 24, 1 fg.

Fremdeles heder det (ibid. 24, 8): non bestie per hoc tempus
sangvine alentur, non aves preda, sed qvieta et placida erunt
omnia. Leones et vituli ad præsepe stabunt, lupus ovem non ra-
piet, canis non venabitur, accipitres et aqvilæ non nocebunt, infans
cum serpentibus ludet. Medens saaledes Menneskene leve tranqvil-
lissimam et copiossimam vitam, heder det, at reges gentium veni-
ent a finibus terræ cum donis ac muneribus, ut adorent et honori-
ficent regem magnum, cujus nomen erit præclarum et venerabile
universis nationibus, qvæ sub coelo sunt, et regibus, qvi domina-
buntur in terra (ibid. 24, 35).

I sine Hovedtræk hviler Skildringen af denne Herlighedstilstand
paa følgende for Størstedelen af Lactants selv citerede Steder af
Oraklerne:

(Incerti oraculi fragmentum).

xhÜte òè pod péporsc, Bacrhsug atowtoc Aper
Or. Sib. V, 420 fg.

xal TOM, Ny ÉTÉ TIGE des, Ta Tn» ¿xolmos

pardpotépay dotpay xal mato nds askávas.!

Or. Sib. IH, 787 fg.

of òè huxol o)» doveo’ ev ops av nhoüvene*
xdorov yap Auyxsc T éplpotoiv apa Böoxo vta!

! At denne nye Stad ogsaa har sit Tempel, saaledes som det heder i i Vers 422,
har Lactants af a til Apocal, 21, 13, undladt at: medtage, 3 civ ig :

20 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

&owvot c)» mdoyorsıw ópoð xal mor Bporoict.

oapxoBopog ve Mov payet’ dyupo» mapa PATVALG.

c)» Boépeoiy te Bpdxovvec apuxvopct KOLMTOVTAL.
Ibid. Vers 619 fg.

xal tore Ôn yapa» peyaknv Vedg avdpası Sos:

xal yap y% xal Sévdpa xal creta Tpéppata yame

Bícouct» xapxóv Toy Andros avdowmor

olvov xal pélros vyAoxfoc, Acuxod TE YAAMATOG

xal citov, oneg dor! Bporoic xdXocov anaveov.!
Or. Sib. V, 281 fg.

euceQéov då póva» ayla yav távra td olser

våpa pérros and TÉTONC NÒ aro Tnyis

xal vara T apBposing Seiser movtego! Swralorc.?
Or. Sib. V, 416 fg.

xal modytny éxpdtnos made, nct T antdure

role ayadote to» mhodtov
Or. Sib, III, 657 fg.

Aaóg à av peydhoro Veod reputat TAOVTO

BeBardog, yovcó te xal apyvpy "56 vs xdopo

xopQuoéo xal vala tehsopopos, mE Varnosa

xà» ayatG» mihydovsa
Or. Sib. III, 616 fg.

xal våte Sn xxyupouct Fed peydhw Basi

aav yovv Aeuxdv ¿mi yOovl rohuBorelon.
Ibid. Vers 771 fg.

TÁTNE 5 da yang MBavov xal Spa roc olxovç

olcouct peyæhoto Oeo)

ESF €. —". EA

e. Henimod det tusindaarige Riges Ende vil følgende Begi-
venheder tage sin Begyndelse.

a. Den ved Millenniets Begyndelse bundne princeps dæmo-
num løses (Cfr. Apoc. 21, 7). Men medens denne efter Apoka-

! Flere Afvigelser fra den nærværende Text. å

? Blandt Afvigelserne fra vor- nuværende Text mærkes suceQéov for EBAY,
(Vers 281), en Afvigelse, der vistnok skyldes Lactants selv, der har overført
paa de „Fromme“, hvad der i Sibyllen var sagt om ,Hebræerne*.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 8. 21

lypsen ved det tusindaarige Riges Ende forener sig med Gog og
Magog, saa ophidser han efter Lactants allerede før Udgangen af
Millenniet de tidligere under de Helliges Overherredømme levende
Folk og Konger, ut inferant bellum sanctæ civitati (Inst. VII, 26,
1). Denne Afvigelse fra Apokalypsen har sikkerlig sin Grund deri,
at Lactants her har havt for Øie Or. Sib. III, 663, hvor det efter
Oprettelsen af det messianske Rige heder:

AAAA many Bacidiss Edvov ¿ml vívde te yalav

poo: Opprjoovrar, Éautoic xijpn pépovteç.

B. Disses Skjæbne (de omkomme ved Ild, der „faldt ned af
Himmelen*, Apoc. 20, 9) skildres vistnok ligedan af Lactants og
Apokalypsen. Men vor Kirkelærers Skildring i det Enkelte giver et
Billede, der i saa mange Momenter falder sammen med tredie Bogs
Udmaling af de med den hellige Stad kjæmpende Kongers Under-
gang, at man synes fuldt berettiget til at antage, at han her har
havt sit Forbillede (Inst. VII, 26, 2 fg.):

Tum veniet novissima ira dei super gentes et debellabit eas
usqve ad unum. Ac primum concutiet terram qvam validissime, et
a motu ejus scindentur montes Syriæ et subsident colles in abrup-
tum et muri omnium civitatum corruent. Et statuet deus solem
triduo ne occidat et inflammabit eum, et descendet æstus nimius
et adustio magna super perduelles et impios populos et imbres
sulphuris et grandines lapidum et guttæ ignis, et liqvescent spi-
ritus eorum in calore et corpora conterentur in grandine, et ipsi
se invicem gladio ferient, et replebuntur montes cadaveribus, et
campi operientur ossibus. . . . Genus omne impiorum radicitus
interibit, nec erit in hoc mundo ulla jam natio amplius prseter
solam gentem dei.

Med disse Enkeltheder sammenligne man de tilsvarende i
gende Steder:

Or. Sib. III, 669 fg.

xat fa Ÿeoç Qovij peram TOO TAVTA MENE
xoy anralðevtov, xevecopova, xai xolorg autole

Zoserar éx peydhoto sod, xal TAVTEG Choir e
yelpåg am adavaron . Vb dia cem et d

22 A. CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.

Ibid. Vers 680 fg.
mALBotoug xogupds T Opåmy Bouvois vs TEAGDY

Stet, xudvedv v čosßoç mavteoot paveitar.

néprar SE papayyes dv oÙpeouv Dbnhoïaiv

Egoovrar TANPELG vexdwv $eucouct de TETpaL
apart, xal medlov TANPUTEL nasa yapaboa.

veyea à euroíyta yapol reséovtal ATAYTA
avdgåv dvapeviov, OTL TOY VOOY OVX EyYvaoav

0988 xoíot» meyalkoıo Teo, add appov Tuyo
movteg ¿popundévres Ep lepov hate Aoyyac.

xal wolvet movtag rospo Deos nds parolen

xal rogi xal veto Te narandufovri: xal dotar
Fetov drovonvoŸev, autop MOoc, de yaga

TOAN) xal yohenn . Vavaroc 8 ¿mi Terpanod ¿ota
xal TOTS yyWoovraL Tcov aufBootoy, Og Tade xpalver
olpoyi te xal arahayper xat œrelpova "yao
fEstar oAkundvay avdpdv * xal mavteg &vavdor
apart hovsovtn, mietat då ve yala xal otr
aipatos oXopávov, xopécovvat nolo. cxpxoy.

Altsaa baade efter Lactants og Sibyllen gaa alle de mod den
hellige Stad kjempende Folk tilgrunde, ingen overlever Katastro-
fen, Bjergene og Høiene revne, Murene falde, Ild, Svovl og
Hagelstene styrte ødelæggende ned fra Himmelen over de Ugude-
lige, Bjergene fyldes med Lig, Sletterne vandes med Blod, alle for-
dærves ved den Almægtiges Haand. Der kan ingen Tvivl være —
om, at Sibyllens Skildring bevidst eller ubevidst har staaet for
Lactants under Fremstillingen af denne Sag.

y. Tum per annos septem perpetes intactæ erunt silvæ, net
occidetur de montibus lignum, sed arma gentium comburentur; et —
jam non erit bellum sed pax et reqvies sempiterna. Å

Forbilledet for denne Skildring og Kilden til de her udtalte
Tanker er Or. Sib. III, 702 fg. Her handles der nemlig om den
Tilstand, der indtræder, efter at Folkeskarerne, der have rottet sig —
sammen mod den hellige Stad, ere tilintetgjorte, og som udmales À
paa Grundlag af Ez. 39. Her heder det blandt andet: à

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 8. 23

Or. Sib. III, 726 fg.
Upvorsı Tépbumev Deov yevernpa xat olxouc
¿ydody oria xopuopevot xata vatav Anasav
ÉTTO yoovov PAN TEPLTEANOPSVOV EVLAUTDV

0988 yao dx Spupod Evha «detal elg Tup0c ay».

Ibid. Vers 707.

oamtöhepor à Écoovrar dv Koteoıw, nd gvl yopar.

f. Efter det tusindaarige Riges Ophør falde da de indtræ-
dende Begivenheder i folgende Orden (Inst. VII, 26, 5 fg.):

a. Verden fornyes: renovabitur mundus a deo. Hvorvidt dette
sker gjennem nogen Verdensbrand eller ikke, derom kan intet af-
gjøres; Lactants siger kun: coelum complicabitur, et terra muta-
bitur.

$. De Fromme omdannes i Lighed med Engle; straalende
som den hvide Sne færdes de i Evighed for den Almægtiges An-
sigt og domino suo sacrificabunt — det sidste Udtryk skriver sig
vistnok fra Indvirkning af Sibyllinerne.

y. De Ugudelige — Hedningerne og de Frafaldne — opstaa
og overgives sammen med Djævelen til evig Fordømmelse, cfr.
Apoc. 20, 8—22, 15.

Efter Lactants faar man saaledes følgende Schema for Gangen
i den sidste Tids Begivenheder:

1. Sædeligt Forfald, Dyden aftager, Lasten tiltager.

2. Krig og Blodsudgydelse.

3. Romerriget gaar tilgrunde og deles mellem 10 Konger.

4. Disse overvindes og udplyndres af en fra Asien kommende —
Hersker, der fører Vestens Skatte til Østen og opretter et Volds-
herredømme, under hvilket al Sædelighed, al Ret gaar tilgrunde;
frygtelige Naturrystelser indtræde, Jertegn vise sig paa Himmelen,

Menneskene geraade i den yderste Grad af Haabløshed og For- — "

tvivlelse.
5. En stor Profet fremstaar.

24 A, CHR. BANG. DE SIBYLLINSKE ORAKLER I MIDDELALDEREN.
La

6. Antikrist — Konge af Syrien — optræder, han dræber
Profeten og forfølger de Kristne.

7. Efter forudgaaende Varsler kommer Kristus fra Himmelen,
fælder Antikrist, opvækker de Retfærdige, opretter det tusindaa-
rige Rige.

8. Henimod Enden af dette løses Djævelen, der samler Ver-
densmagterne til Krig mod den ,hellige Stad*, men gaar tilgrunde
med alle sine Förbundne; i de sidste 7 Aar af Millenniet fuldstæn-
dig Fred.

9. Saa indtræder til Slutning Verdens Fornyelse, de Helliges
Forklaring, de Uretfærdiges Opstandelse og endelige Fordgmmelse

Saavel dette Schema som Udmalingen af de enkelte Begiven-
heder er vel for en Del afhængig af Udsagn i Bibelen og navnlig
i Apokalypsen. Men paa den anden Side er, som ovenfor paavist,
saavel Begivenhedernes Rækkefølge som fornemmelig Skildringen,
Udmalingen af Enkelthederne i den Grad paavirket af de Sibyl-
linske Orakler, at selv om disse i Tiden efter Lactants var spor-
løst forsvundne, vilde man have faaet et temmelig korrekt Billede
af dem, om man havde omskrevet vor Kirkelærers Skildring i Ru
af de sidste Ting i græske Hexametre.

Et Sibyllinsk Orakel fra Middelalderen.
Paanyt udgivet
af

Dr. theol. A. Chr. Bang.

Blandt Beda Venerabilis's Værker er allerede i den ældste Ud-
gave (Basel 1563, Tome II, extr.) optaget et latinsk Sibyllinsk Orakel,
der herfra har fundet Vei i de Udgaver af Sibyllinerne, som Opsopæus
(Pag. 515) og Gallæus (II, efter Fortalen) i sin Tid foranstaltede.
Medens dette Orakel af Nogle blev tillagt Beda, blev det af Andre
tilskrevet Alkuin eller Rabanus Maurus.

Under mine Undersøgelser i Bibliothekerne i Paris og Miinchen
har jeg stødt paa flere Haandskrifter, der indeholdt dette Orakel, og
af hvilke det fremgaar, at den tidligere Udgave ,ex veteribus mem-
branis* lider af mange Feil; den oprindelige Text er bleven interpo-
leret paa flere Steder; ligesaa har Bearbeideren med Flid forandret
flere Navne; endelig er Oraklet, dels ved Indsættelse af Keisernavne,
dels ved Forandring af disse, blevet ført adskilligt frem i Tiden
fra sin Affattelse af. Denne sidste Omstændighed springer stærkt
frem i Øinene derved, at medens Oraklet, saaledes som det tidligere
forelaa trykt, maatte være blevet til under Henrik Vltes Regjeringstid
(1190—97), fandtes det afskrevet i Haandskrifter i Paris og München,
der efter sin hele Beskaffenhed maatte henføres til det 12te Aarhun- —
drede, og hvis mange indbyrdes Afvigelser forudsætter, at et længere —
Tidsrum ligger mellem Affattelses- og Afskrivningstiden. ;

Paa Grund af den Opmærksomhed, den Sibyllinske Orakeldigtning a

har tiltrukket sig, uh fordi jeg anser — Orakel ed at være Se
Vid.-Selsk. Forh, 1 No. 9. 3 5

de-

2 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

uden Betydning for Spørgsmaalet om Orakeldigtningens Historie i
Middelalderen, har jeg foranstaltet en ny, kritisk Udgave af samme
efter følgende Haandskrifter :

A, det er Codex Paris. Reg. nunc National. fra det 12te Aar-
hundrede, No. 5390 ; indeholder en Flerhed af Smaaskrifter; vort Ora-
kel begynder Pag. 233. Acrostichet i Enden mangler.

B, det er Codex Monach. fra det 12te Aarhundrede, No. 14498;
indeholder flere Smaaskrifter af blandet Indhold; vort Orakel begyn-
der Pag. 75.

C, det er Codex Paris. Reg. nunc National. fra 13de Aarhundrede,
No. 345; blandt Smaaskrifter af forskjelligt Indhold findes nærværende
Orakel Pag. 214 under Titelen: „Tractatus de Sibillis eiusque pro-
phetiis*. Slutningen af Texten. mangler (fra „et uniuerse terre cap-
tiuabuntur*, under rex L de Francia Salicus). å

D, det er Codex Paris. Reg. nunc National. fra 14de Aarhundrede,
No. 4907; blandt forskjelligartede Smaaskrifter findes under No. 3
nærværende Spaadom under Titelen: ,Scholium de Sibyllis*.

, det er Codex Paris. Reg. nunc National. fra 15de Aarhundrede,
No. 5613; blandt mindre Arbeider af forskjelligt Indhold findes under
No. 6 vort Orakel under Titelen: „Narratio de Sibylla Tiburtina*.

Jeg gaar over til at søge at bestemme, i hvilken Tid dette Ora-
kel i sin nuværende Skikkelse maa være forfattet, og bemærker i
denne Henseende Følgende: |

De tre Konger af Navnet O, der følger efter hverandre, er selv-
følgelig de tre Otto'er. Den rex per Å nomen, der efterfølger den
sidste Otto, og som er „ex gente Lombardorum*, er selvfølgelig Ar-
duino de Ivrea, som Italienerne valgte til Konge efter Otto den Tre-

dies Død. Efter ham følger en rex per C nomen, der ikke kan være —

anden end Conrad den Anden. Saa skildrer Oraklet en Konge, der
uden at betegnes med sine Forbogstaver omtales som en ,alius Sali-
cus*, og som er den eneste i Oraklet omtalte tydske Romerkeiser, hvis
Navn ikke er angivet efter sit Forbogstav. Denne sidste Omstændig-
hed giver en Formodning om, at Forfatteren lever just paa denne
ikke navngivne „Konges“ Tid, og at han skildrer sin Samtid, idet han
fremstiller Forholdene under sammes Regjering. Denne Formodning
synes at gaa over til Vished, naar man betragter de efter denne ano-
nyme „Konge“ følgende Regenter. Først kommer en rex per B nomen,
saa en, hvis Navn begynder med A, saa atter en, hvis Forbogstav er -
B, og som skal være af Longobardisk Æt og regjere i 100 Aar, og -
efter denne B følger 12 Herskere af Navnet B; derpaa en Salier „de —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL, 1882. No. 9. 3

Francia* ved Navn Æ, under hvem „initium dolorum* skal finde Sted,
og saa endelig den sidste Romerkeiser før Dommen, hvis Navn beteg-
nes med C. Det er indlysende ved første Blik, at alle disse Keisere
er fingerede; der lader sig ikke i den tydske Keiserhistorie paavise en
Herskerrække, der svare til disse Navne-Forbogstaver: B—A—B—12
B'er— E—C; det er altsaa Fremtiden, alle disse Herskere tilhøre; Forfat-
teren maa saaledes have skrevet sit Orakel, medens hin ,alius Salicus*
endnu regjerede. Dennes Regjeringstid falder, som ovenfor bemærket,
efter Conrad den Anden; men Oraklet har ikke betegnet ham som
dennes umiddelbare Efterfølger; det hedder ikke: ,post hunc consur-
get*, det hedder kun: ,et consurget*, ved hvilket Udtryk det lades
uafgjort, enten der falder noget Tidsrum mellem de to Herskere eller
ei. Skildringen af den anonyme Saliers Skjæbne og af Tilstanden
under hans Regjering synes at gjøre det klart, hvem han er. Hans
Tid er en Ulykkens, en Elendighedens Tid: Jerdskjælv, Pest og Krig
udbrede Ødelæggelse, blandt Folket øves al Slags Lovløshed, alle
Slags Laster; Dommerne lade sig bestikke til at fælde uretfærdige
Domme; Geistligheden er henfalden til Hor og anden Udaad, selve
Kirkerne besudles ved udgydt Blod. Kongen selv er en ,belligerator*
og er vistnok ,fortis*, men: ,indignabuntur contra eum multi uicini et
parentes“; ikke blot hans Naboer, men endog hans egne Paarorende vil
forholde sig fiendtlig ligeoverfor ham. Søger man blandt Rækken af
de tydske Romerkeisere efter Conrad den Anden for at finde en Her-
sker, paa hvem alt dette passer, da synes der ikke at kunne være
nogen Tvivl om, at vi har for os Henrik den Fjerde og Tilstanden un-
der hans Regjering. Idet jeg saaledes kommer til det Resultat, at
vort Orakel er forfattet under Henrik IV (1056 —1106), tror jeg, at
Affattelsestiden lader sig fastsætte noget mere bestemt. I ,Forschun-
gen zur Deutschen Geschichte“ Bd. 10, Pag. 621 fg. har R. Usinger
meddelt et Fragment af et Sibyllinsk Orakel, som Waitz (contra Usin-
ger) med Rette bestemmer som forfattet efter Roms Indtagelse af
. Henrik IV Aar 1084. Dette Orakel har Forfatteren af vor Sibylle
benyttet og det tildels endog temmelig stærkt, som senere nærmere
skal paavises. Af denne Omstændighed fremgaar det, at vor Sibylline-
digter har affattet sit Orakel i den Tid af Henrik den Fjerdes Re-
gjeringstid, der ligger mellem 1084 og 1106, eller med andre Ord:
enten i Slutningen af llte eller Begyndelsen af 12te Aarhundrede.
For dette Resultat taler ogsaa den Omstændighed, at Forfatteren lader

den næstsidste Romerkeiser før Dommen, hin ,rex per Æ nomen“, | =

1 være en ,Salieus de Francia*. Dette ven der bruges e for at

Å A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

IE AA ER

betegne Karl den Store, bør sikkerlig ikke tages i Betydningen af:
„en Salier fra Frankrig", men „en Salier fra Franken", Forfatteren
har ikke havt bedre Rede paa Karl den Stores Æt, end at han har
antaget ham for at tilhøre det frankiske eller saliske Hus. Men naar
Forfatteren lader en Hersker langt frem i Fremtiden være en ,Salier
fra Franken*, saa følger deraf, at han maa have levet og skrevet før,
end den frankiske eller saliske Æt uddøde med Henrik V i 1125.
Den Keiser, han skrev under, maatte have Udsigt til gjennem Børn at
forplante sin Æt; følgelig kan han ikke have skrevet under Henrik V,
men tidligere. Men der er kun en Keiser før Henrik V, paa hvem
Oraklets Beskrivelse passer, og det er Henrik IV, og under denne
maa altsaa vort Orakel være blevet til. 1
Jeg forsøger dernæst at besvare Spørgsmaalet: hvor er vort Ora- —
kel blevet til? =
Alexandre, den eneste, der har udtalt sig om dette Spørgsmaal, |
lader først Oraklet være forfattet af „Italo sive Germano homine“ (IL,
291); senere udtaler han den Formening, at det er digtet af Munke —
i Floris ved Consenza i Calabrien (II, 308—9). Vi tage Oraklet i Bié |
syn for muligens her at finde et eller andet Fingerpeg. E
Efter Karl den Store lader Oraklet følge en Konge per L nomen —
= Ludvig den Fromme. Efter denne anføres en Konge ved Navn —
B, der sandsynligvis er Ludvig den Frommes Brodersøn Bernhard, der |
fik Italien af Karl den Store, altsaa en italiensk Hersker. i
Om A= Arnulph af Kårnthen hedder det, at han skal dø pexul
extra regnum“. Nu er det bekjendt, at denne Keiser døde i Regens- .
burg 899 efter at have modtaget Keiserkronen af Pave Formosus 896. :
Kun en Italiener kan sige om ham, at han dør ,exul extra regnum“. LE
Efter denne omtales ikke hans Eftermand i den tydske Keiser- …
række, men en Hersker „per V nomen“. Vi staa ogsaa her foran en
Italiener, nemlig Berengar (Verengar) af Friaul, der som Søn af Hertug -
Eberhard af Friaul og Ludvig den Frommes Datter Gisela netop er
„ex una parte Salicus, ex alia Longobardus*. 1 |
Som Otto den Tredies Eftermand nævnes ikke Henrik II, men en
„rex per Å nomen", der skal være „ex genere Longobardorum“
Denne A er selvfølgelig Harduin—Arduino —, hvem Norditalienerne
tog til Konge efter Otto den Tredies Død.
Om C(onrad den Anden) udhæves der, at han ,expugnabit Lon-
gobardos*. d
Betræffende en af de fingerede Fremtidsherskere, der skal regj |
i 100 Aar, hedder det: ,erit de genere Longobardorum*. |

Mud - 23 TE å

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK.-FORHANDL. 1882. No. 9. 5

Alt dette tilsammenlagt synes at afgive et fuldgyldigt Bevis for,
at Forfatteren af vort Orakel har været for det første en Italiener og
for det andet en Longobard. Dette, at Longobardiske Herskere, Riva-
ler af de tydske Romerkeisere, indsættes i Rækken af disse, og at
Longobardernavnet ellers saa stærkt pointeres, synes blot at kunne for-
klares paa denne Maade. Jeg antager saaledes, at vort Orakel er blevet
til i Norditalien, ikke i Calabrien. For sin Paastand om, at Oraklet
skulde skylde Munke i Floris sin Tilblivelse, har Alexandre ikke for-
maaet at føre noget Bevis. Thi det lader sig ikke godtgjøre, at den
Consentinske Biskop Martinus Polonus har kjendt vor Sibylle og be-
nyttet den (contra Alexandre, II, 308). Han fortæller kun, at Octavian
kaldte til sig den Tiburtinske Sibylle, da Romerfolket vilde tilbede
ham som Gud. Efter at have hørt, hvad han vilde, udbeder hun sig
tre Dages Betænkningstid, som hun tilbringer i den strengeste Faste.
Da hun saa skal svare Octavian, istemmer hun Acrostichet om Dom-
medag, hvorpaa Keiseren i et Syn skuer Madonna med Barnet staaende
paa et Alter og hører Raabet: ,dette er Guds Søns Alter* — et Syn
Keiseren havde i sit Kammer, der hvor nu Kirken Sancta Maria in
Capitolio ligger (Alexandre II, 309). Enhver ser, at man her kun har
for sig en Variant af Sagnet om Keiser Augustus, der ikke har det
ringeste at skaffe med vort Orakel. Men, selv om dette var Tilfældet,
selv om Martinus Polonus, der skrev i den sidste Halvdel af 13de
Aarhundrede, virkelig havde kjendt og brugt nærværende Orakel, saa
vilde jo aldeles ikke deraf følge, at det skulde være bleven forfattet
af Munkene i Floris i Nærheden af hans Bispesæde. Thi dette For-
fatterskab er ligetil en Umulighed af den gode Grund, at Klosteret
i Floris ikke engang var til, dengang vort Orakel blev forfattet i Slut-
ningen af Henrik den Fjerdes Regjeringstid. Den hellige Joachim, der
grundede Klosteret i Floris mellem Aarene 1183 og 1196, var ikke en-
gang født, da Forfatteren af vort Orakel skrev.

Dette maa strax have fundet en rask Udbredelse baade mod Nord
: og mod Syd. At det i 12te Aarhundrede var kjendt nordenfor Al-
perne, turde vel sluttes af, at det forefindes baade i Minchen og
i Paris i Haandskrifter, der vise sig at være blevne til i dette Aar-
hundrede. Og at det snart banede sig Vei mod Syd, fremgaar nok-
som deraf, at det, som R. Usinger oplyser, forefindes i Gottfried af

Viterbos Pantheon ved Slutningen af 12te Aarhundrede (Forschungen —

o. 8. v. 10, Pag. 629).
å Medens nu Forfatteren af vor Sibylle ; maa have været en » Longo-
— barder“, saa maa det have været en Zydsker, der har give. samme den

6 A, CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

Skikkelse, i hvilken det optræder i Bedas Værker og i tidligere Ud-
gaver af de Sibyllinske Orakler. Dette synes at fremgaa bestemt af
følgende Omstændigheder: ;

Originalen har en Konge af Navn B efter Ludvig den Fromme;
af Bearbeideren er B forandret til L — Lothar, Arvetageren af den
tydsk-romerske Keiserverdighed. .

Originalens À — Arduino de Ivrea er af Bearbeideren forandret
til H= Henrik II, Otto IIIdies Eftermand. Paa begge disse Steder
er der altsaa indsat en tydsk Romerkeiser istedetfor en italiensk
Hersker.

Fremtidskeiseren B (efter Henrik IV) har Bearbeideren forandret
til Z = Lothar II.

Fremtidskeiseren A (efter den foregaaende B) har Bearbeideren
forandret til F = Fredrik Barbarossa.

Fremtidskeiseren B (efter den forangaaende 4) har Bearbeideren
forandret til H — Henrik VI. Medens Originalens B er ,de genere
Longobardorum“, er den af B skabte H „de genere Longobardorum
et Teuthonicorum*; han faar ikke Lov til at være ren Longobarder,
han maa absolut ogsaa have tydsk Blod i sig.

Det er under denne af B skabte H = Henrik VI (1190—97), Be-
arbeideren lever; hvad der i Oraklet nu videre fglger, er ogsaa for
ham Fremtidsbegivenheder. Men end ikke den fremtidige, næstsidste
Romerkeiser „de Francia Salicus“ har Bearbeideren havt Hjertelag til
at lade beholde Originalens Navn E; ogsaa denne udstyrer han med
et tydsk Navn, han hedder ikke Æ(nrico), men H(einrich).

Dette synes at indeholde tilstrækkeligt Bevis for, at det har væ-
ret en Tydsker under Henrik VI, der har givet vor Sibylle den Skik-
kelse, i hvilken den tidligere var kjendt fra Bedas Værker.

Jeg gaar endelig over til at søge at paavise, hvilke Kilder der
ligger til Grund for nærværende Sibylle.

I. Oraklet begynder med en Index Sibyllarum, der af Alexandre
(II, 290) antages med Forandringer at være tagen af Lactants (Inst.
I, 6); medens Usinger (Forschungen X, 629) med Rette gjør gjæl-
dende, at Fortegnelsen ikke kan være direkte tagen af Lactants, ser
han sig ikke istand til at angive nogen Kilde. :

I Haandskrifter fra Middelalderen støder man oftere paa Forteg- -
nelser over Sibyllerne samt adskillige andre Oplysninger om disse (se f.
Ex. Codex Paris. Reg. nunc National. No. 8500). Det berømte encyklo- —
pædiske Samlerverk, der gaar under Navn af „Glossa Salomonis“ (Haand- A
skrifter i Paris, St. Gallen og Minchen), har ligeledes et Stykke om *8

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 9. 7

Sibyllerne af samme Art. Alle disse Sibylle-Fortegnelser vise tilbage
til og ere øste af /sidors Etym. VIII, 8, der ogsaa er Kilden for den
Index Sibyllarum, hvormed vort Orakel begynder. Jeg sammenstiller
begge Forteguelser til Bevis herfor.

Isidor. y Vor Sibylle.

Sibylle generaliter dicuntur Sibille generaliter dicuntur
omnes feminæ vates . . . Proinde | omnes femine prophetantes, que

igitur, quia diuinam uoluntatem ho- | ob diuinam uoluntatem hominibus

minibus interpretari solebant, Si- | interpretari uel uentura pronun-
bylle nominate sunt. ciare solebant.

Decem autem Sibylle a doc- Tradunt nanque autores X
tissimis autoribus traduntur fuisse. | fuisse Sibillas.

Quarum prima de Persis fuit. Quarum prima Persica.

Secunda Libyssa [eller Libyca]. Secunda Libica.

Tertia Delphica... que ante Tercia Delphica, que ante bella
Troiana bella uaticinata est . . . | Troiana uaticinata est.

Quarta Cimmeria in Italia. Quarta Cimmeria in Italia.

Quinta Erythræa nomine He- Quinta Erithrea, in Babilone
rophyla [eller Herophile] in Baby- | orta, dieta Erithrea ab insula, in
lone orta, ;.5- 1.3 dicta autem | qua eius sunt dicta carmina.
Erythræa, quia in eadem insula
eius inuenta sunt carmina.

Sexta Samia, que Phemonoe Sexta Samia a Samo insula
dicta est a Samo insula, unde fuit | uocata.
cognominata.

Septima Cumana nomine Amal- Septima Almiteia uel Cumea.
RET da comi gre

Octaua Hellespontica . . . Octaua Hellespontica.

Nona Phrygia . . Nona Frigia.

Decima Tiburtina, nomine AL Decima Tiburtina græce, latine
bunea. Albunea uocatur. :

Quarum omnium carmina ef- Sane in carminibus quinte Si-

feruntur, in quibus de Deo et de | bille Erithreæ multa de Deo et de
Christo et de gentibus multa scrip- | Christo scripta inueniuntur.
sisse manifestissime comprobatur.
Celebrior autem inter ceteras ac
nobilior Erythræa perhibitur.

8 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

II. Oraklet slutter med det bekjendte Acrostich om Dommen,
der var Forfatteren tilgjengeligt gjennem en Flerhed af Kilder, der
alle vise tilbage til Augustin Civ. Dei 18, 23. 1.

II. Spaadommen om Christus er øst dels af Steder i det nye
Testamente, dels af den Samling af Sibyllinske Vers, Augustin efter
Lactants har meddelt i Civ. Dei 18, 23, 2. Af disse Vers verserede
der i Middelalderen en Mængde Afskrifter.

IV. Historien om den sidste Romerkeiser,! der saa ofte findes
behandlet i Middelalderen baade i Prosa og Poesi, har vor Forfatter
øst omtrentlig verbotenus af den i Middelalderen saa meget læste og
benyttede „Libellus de Antichristo“, som Adso, Abbed i Klosteret Moutier-
en-Der forfattede paa Opfordring af Dronning Gerberga, Søster af
Otto I og Gemalinde til Ludvig Transmarinus, mellem Aarene 949—
954 (trykt i Aleuini opera, ed. Frobenius, II, 526 fg. og hos Migne,
Patrol. 101, 1291 fg.; forhaanden i flere Afskrifter i Nationalbiblio-
theket i Paris, f. Ex. No. 5390. Se ogsaa Rivet, Hist. lit. Franciæ
IV, 341 og D. le Beuf, Recueil de divers ecrits II, 41).

Hvorledes vor Forfatter har brugt Adso, fremgaar af følgende
Sammenstilling.

Adso.

. cuius nomen erit C, rex Ro-
manorum totius imperii, statura
randis, aspectu decorus, uultu
splendidus et per singula mem-
brorum lineamenta compositus de-
center.

Erunt diuitiæ magnæ et terra
dabit fructum suum, ita ut tritici
modius denario uno uendatur, uini
et olei similiter.

Tunc exurgent ab Aquilone
spurcissimæ gentes, quas Alexan-
der rex inclusit in (sic) Goch et

Vor Sibylle.

..euius nomen erit C, et ipse erit rex
Romanorum et Grecorum, hic erit
statura grandis, adspectu decoro
et uultu splendidus atque per sin-
gula membrorum lineamenta decen-
ter compositus; et ipsius regnum
centum et XII annis terminabitur.

In diebus illis erunt diuitie
magne, et terra abundanter dabit
fructum, ita ut tritici modium de-
nario uno uendatur, modium uini
uno denario et modium olei uno
denario.

( Vide infra).

1 Herom se nærmere: von Zezschwitz, Vom Römischen Kaiserthum Deutscher de Es

tion, passim,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL.

Magoch. Hæc sunt uiginti duo
(nogle Haandskr.:
quorum numerus est sicut arena
maris. Quod cum audierit Roma-
norum rex, conuocato exercitu de-
bellabit eos et prosternet eos us-
que ad internicionem.

Hic semper habebit præ oculis
scripturam ita dicentem: Rex Ro-
manorum omne sibi vindicet reg-

duodecim) regna,

num terrarum.

Omnes ergo insulas et ciuita-
tes deuastabit, et uniuersa idolorum
templa destruet, et omnes paga-
nos ad baptismum conuocabit, et
per omnia templa crux Christi eri-
getur.

In diebus illis saluabitur Juda

et Israel habitabit confidenter (Jes.
27, 16). .
Impleti autem centum duode-
cim [nogle Haandskr. udelader cen-
tum] anni regni eius ueniet Hie-
rusalem et ibi, ut dictum est, de-
posito diademate relinquet Deo
Patri et filio eius Christo Jesu
regnum Christianorum, et erit se-
pulcrum eius gloriosum.

(Vide supra.)

1882. No. 9. 9

Et ipse rex scripturam habebit
ante oculos docentem: rex Roma-
norum uindicabit regnum Christia-
norum.

Omnes ergo insulas et eiuita-
tes paganorum deuastabit et uni-
uersa templa idolorum destruet, et
omnes paganos ad baptismum con-
uocabit, et per omnia templa crux
Christi erigetur.

Tunc nanque preueniet Egyptus
et Etiopia manus dare domino, qui
uero crucem Domini non adoraue-
rit, gladio punietur.

(Vide infra.)

Et cum completi fuerint cen-
tum XX quinque anni, Judei con-
uertentur ad dominum, et erit ab
omnibus sepulchrum eius glorio-
sum. In diebus illis saluabitur
Juda et Israel habitabit confidenter.

FERN å mærke epurcis-
sime gentes, quas Alexan
inclusit, Gog bie et Moi

merus est ut arena pre

rex — T

10 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK

L

ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

autem audierit rex Romanorum ex-
conuocato debellabit
eos atque prosternet usque ad in-
teritum. Et postea veniet Jeru-
salem et ibi deposito diademate et
omni habitu regali relinquet reg-

ercitu eius

num Christianorum deo patri et

Jesu Christo filio eius.

V. Det af Usinger udgivne Sibylle-Fragment sees Forfatteren af

vort Orakel at have benyttet temmelig stærkt.

paavise dette i det Enkelte.

Oplysningen om Sibyllens Nedstamning fra Manasse og Alexander

Jeg gaar over til at

den Store er saagodtsom ordret tagen af Usinger-Fragmentets Slutning:
„nata fuit in Syria de Manasse patre et matre Papilia de genere

Alexandri regis magni“.

Skildringen af Berengar og de tre Otto'er er ligeledes tagen næ-

sten Ord til andet af Fragmentet.
Usinger-Fragmentet.

Tunc surget dux per V nomine,
de una parte Salicus et de alia
parte Longobardus, etipse habebit
potestatem omnes inimicos suos
expugnandi.

Et in diebus illis procedet rex
per O nomen, et erit potentissi-
mus et fortis et bonus ad justi-
tiam faciendam.

Et sanguis illius complicabitur
cum genere Grecorum, et ipse erit
rex per O nomen, et erit bellicosissi-
mus et misericordissimus nimis, et
virtus et cor ejus in manu domini, et
non regnabit ultra septem annos.

Et de ipso procedet rex per
O nomen, et erit sanguinarius et
faleinarius sine fide et sine operi-
bus bonis et sine hereditate, et non
regnabit ultra V annos.

Vor Sibylle.

Tune surget alius per V no-
men, ex una parte Salicus et ex
alia Longobardus, et ipse habebit
in terra potestatem contra pug-
nantes et contra omnes inimicos.

Et in diebus illis procedet rex
per O nomen, et erit potentissi-
mus et fortis et bonus, et faciet
iusticiam pauperibus et recte iu-
dicabit.

Et de ipso O procedet alius
O potentissimus, et erunt sub
eo pugne inter paganos et Chri-
stianos, et sanguis Grecorum ef-
fundetur, et cor illius in manu
domini, et regnabit annos VII.

Et ex ipsius muliere nascetur
rex per O nomen, hic sanguina-
rius et facinorosus et sine fide

et ueritate et per ipsum, et cetera. 2

*

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 9. 11

Efter de tre Otto'er lader Fragmentet opstaa to samtidige Her-
skere A(rduino) og E(nrico II). Vor Forfatter, der ikke vilde have
flere Tydskere end nødvendigt, udelader denne E.

Fragmentet lader nu en ,rex de Babilonia* fremstaa, under hvem
(in cujus potestate) der skal være ,occisio sanctorum et erunt ecclesie
destructe“. Vor Forfatter har optaget dette i sin Skildring af den
tredie O(tto): „erit . . . multa sanguinis effusio atque destructe erunt
ecclesie in ipsius potestate“.

Under samme „rex de Babilonia* „insurgent Agarreni et capti-
vabunt Tarentium et Barim et Apuliam et Pulsariam et cupient venire
Romam, et non erit qui resistat eis, nisi deus deorum et dominus do-
minorum“. Disse Begivenheder har vor Forfatter henlagt til C(onrad
Il): „tunc exurgent Agareni et tiranni et captiuabunt Tarentum et
Barros et multas ciuitates depredabuntur. uolentes uenire Romam, et
non est, qui eis resistat, nisi deus deorum et dominus dominorum*,

Fragmentet lader nu Hakem Beomillah (efter Usinger) fremstaa:
„Tune surget rex generatus sanguine Grecorum super Hierosolimam, et
destruentur templa idolorum apoca Libani, . . . . . et tune veniet
plaga super omnes gentes paganorum, et veniet locusta et brucus et
comedent omnes labores eorum et fructus. Capadotia et Cilicia fame
peribunt^. Ogsaa denne Skildring har vor Forfatter benyttet under
sin Beskrivelse af Conrad den Andens Tid: „Et intrabit uir belli-
gerator, rex Grecorum, in lerapolim et destruet templa idolorum et
uenient locusta et brucus et comedent omnes labores et fructus
Capadocie et Cilicie, et fame cruciabuntur*. :

Efter disse orientalske Begivenheder lader Fragmentet fremstaa
rex Salicus per C nomen = Conrad den Anden. Omtrentlig Alt, hvad
Fragmentet siger om denne, har vor Forfatter benyttet under Skildrin-
gen af sin Samtid, af Tilstandene under Henrik den Fjerde. Man se
følgende Sammenstilling.

Vor Sibylle.

Et in diebus illis tradet frater
fratrem et pater filium, et frater
cum sorore miscebitur, et multa
nefanda hominum erunt in terra.

Usinger-Fragmentet.

Tradet autem frater fratrem in
morte, et fratres cum sororibus
miscebuntur, et pater cum filia, et
senex cum virgine, et virgines cum
senibus.

+ . . LI . . vd

Et fiet tunc effusio sanguinis, Et fiet effusio sanguinis in terra

12 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

et erunt fornicationes et inmundi-
tie sieut sodomitie, ita ut non
contumelia eis appareat, et erunt
homines mendosi, raptores,
tes justitiam et amantes plus fal-
sitatem quam veritatem,

odien-

et principes Romanorum inmu-
tabuntur. Sihodie dimittitur, cras
oceidetur . Propter pecuniam
omnes judices judicabunt falsa et
non vera.

Bona promittent et mala faci-
ent, et erunt cupidi et avari, aman-
tes munera falsitatis, et destrue-
tur lex veritatis . .

et fiet terre motus per multa
loca, et diverse insule et civita-
tes ac regna dimergentur . .

Det Stof, hvoraf nærværende

Fremtidskeisere :
fra Usinger-Fragmentet.

. ++ et erunt in populo fornica-
tores immunditie et sodomiticum
scelus, ita ut uisio eorum in con-
tumeliam appareat, et erunt ho-
mines raptores, contumeliosi, odi-
entes iusticiam et amantes falsi-
tatem,
et iudices Romani immutabun-
Si hodie ad iudicandum ad-
mittuntur,

tur.
alio die immutabuntur
pecuniam accipiendo, et non iu-
dicabunt rectum sed falsum,

et erunt in diebus illis homi-
nes rapaces et periuri et amantes
munera falsitatis, et destruetur lex
et ueritas,

et fiet terremotus per loca di-
uersa, et insularum ciuitates et

regiones dimersione dimergentur.

Sibylles Forfatter har dannet sine
B—A—B—1%2 B'er og E, har han ligeledes taget

I Conrad den Andens Tid lader Fragmentet fremstaa en ,dux in

Tuscia per B nomen“.

Af denne har vor Forfatter skabt Fremtidskeise-

ren B efter Henrik IV. Medens Fragmentet tildeler sin „dux“ lang Leve-
alder — longa tempora —, lader vor Forfatter ham regjere kun 2 Aar.

Efter Conrad den Anden fremstaar ifølge Fragmentet en ,rex in

A nomen*

— Henrik III (Anrico for Enrico); om denne A hedder

det i Fragmentet: „obtinebit regnum longis temporibus, et tunc vadit |
Romam cum magna justicia, et non mortificabit animam ejus deus in
manus inimicorum ejus, ut conpleat tempus et dies vite sue, et erit
bonus et magnus et perfectus, faciens justiciam pauperibus, et regna-

bit longo tempore".
keiseren A:

Af denne Å har vor Forfatter dannet Fremtids-
„ueniens obtinebit regnum aliquanto tempore, et ueniet
. Romam et captiuabit eam, et non mortificabitur anima eius in manu
inimicorum in diebus uite sue; sed magnus et bonus erit et faciet
iusticiam pauperibus, et ipse uiuet longe tempore*.

A AS AS

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 9. 13

Medens altsaa Fragmentets Å skal „regjere længe“, skal „erholde
Riget for lange Tider“, saa skal vor Sibylles Fremtidskeiser vistnok
„leve længe*, men kun „erholde Riget for nogen Tid“, han skal altsaa
afsættes og efter sin Afsættelse ,leve i lang Tid*

Hin „alius per B nomen“ og de af denne fremgangne 12 B'er =
en Flerhed af Herskere af Navnet B, er selvfølgelig alle dannede af
den B, der var Forgjængeren af A. Naar vor Forfatter lader den B,
hvoraf de 12 B’er udgaar, være „ex genere Longobardorum“; saa har
han taget dette Trek af, hvad Fragmentet siger om sin A: „et erit
ipse rex de genere Longobardorum*. At vor Forfatter lader denne B
den Anden regjere i hele 100 Aar, har vel sin Grund deri, at det er
ham kjært at udstyre sin Longobardiske Landsmand blandt Fremtidens
Keisere med en saa lang Levealder.

Efter Henrik den Tredie lader Fragmentet fremstaa en ,rex Sali-
cus de Bajowaria“, der, efter hvad Waitz har paavist, og hvad der
ligger i Sagens Natur, ikke kan være nogen anden end Henrik IV. Frag-
mentets Skildring af denne har vor Forfatter benyttet under sin Be-
skrivelse af Fremtidskeiseren E, den næstsidste Keiser før Dommen.

: Man se følgende Sammenstilling.
Usinger-Fragmentet. Vor Sibylle.

. et ipse erit inicium dolorum, | . . . tune initium dolorum erit,
quale non fuit ab inicio mundi, et | quale non fuit ab initio mundi, et
erunt in suis diebus pugne et multe | erunt in diebus iliis pugne multe
tribulationes et sanguinis effusio et | et tribulationes multorum et sang-
terre motus per civitates et regio- | uinis effusio et terremotus per ci-
nes, et terre multe captivabuntur, | uitates et regiones, et terre multe
et non erunt, qui resistant ei, quia | captiuabuntur, et non erit, qui
iratus erit deus in terra, . . . .. inimicis resistat, quia tunc erit
et Romani comprehendentur in | dominus iratus in terra. Roma
manu ipsius regis, nam et Romana | in persecutione et gladio expug-
civitas erit destructa, et ad terram | nabitur et erit deprehensa in manu
convertet eam, quod numquam | ipsius regis.
fecit ullus rex. 2

Da det af Usinger meddelte Orakel kun er et Fragment, der be- sp

gynder med V = Berengar, og da man ikke kjender, hvad der gik forud —

for denne, er man følgelig ude af Stand til at danne sig nogen Me-

ning om, hvorvidt vor Forfatter under Skildringen af, hvad der gaar
forud for Berengar, har øst mere af denne sin Kilde eller ei.
den. Mada 3 pon hvilken han har feces de Kilder, hvis Afbeny

14 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

vi kunne kontrollere, fremgaar det noksom, at vor Forfatter har været
en temmelig baade uselvstændig og aandløs Mand. Man er derfor
berettiget til at antage, at han har øst alt, hvad han meddeler i Orak-
let, af en eller anden Kilde, skriftlig eller mundtlig.

Beretningen om Senatorernes Drøm, om de 7 Sole og om Romulus's
Gesandtskab til Sibyllen for at hente hende til Rom i denne Anled-
ning, vides ikke at forekomme andetsteds end i vor Sibylle. I Folke-
munde maa sikkerlig et Sagn herom have gaaet. Ligesom man efter
Martinus Polonus havde Trang til at føre Sibyllen sammen med Augu-
stus, havde man ligeledes Trang til at føre hende sammen med Ro-
mulus.

VI. Blandt de Kilder, til hvilke vort Orakel viser tilbage, om
man end maa antage flere Mellemled, er ogsaa de gamle, græske Si-
bylliner; hvilket Indtryk disse maa have gjort paa en forangaaende
Tid, og hvor der endnu ved Slutningen af llte Aarhundrede var
forhaanden ikke saa faa Reminiscentser af disse, det synes utvivl-
somt at fremgaa af vort Orakel. Jeg gaar over til at ee dette i
enkelte.

Betegnelserne af Keiserne med deres Forbogstav har vor Forfat-
ter vistnok optaget efter Usinger-Fragmentet. At: dettes Brug af
denne Methode viste tilbage til de Sibyllinske Orakler, har Bugge
i det Letterstedtske Tidskrift gjort gjeldende med fuld Grund.
Allerede Or. Sib. V, 12 fg. har gjort Begyndelsen, der er bleven
fortsat af de 4 sidste Bøger (XI—XIV). Der er dog en Forskjel
mellem Maaden, paa hvilken Sibyllinerne og vort Orakel udtryk-
ker sig. Hist betegnes vedkommende Herskernavns Begyndel-
sesbogstav med sammes Talværdi (f. Ex. K(aicao-) = ðéxa Sic;
. N(ero) = avip TevTÍXOYT aou» o. s. v.); her uden Omsvgb
ved et enkelt Bogstav. Methoden er altsaa bleven simplificeret
i Tiden mellem Affattelsen af de sidste Sibyllinske Bøger og vort
Orakel. Mellemledene lade sig eftervise. Fragmentet har enten
direkte eller indirekte optaget sin Maade at udtrykke sig paa
fra Adso, der siger om den sidste Romerkeiser: „nomen erit C".
Beretningen om den sidste Romerkeiser, der som bekjendt ogsaa
optræder hos Pseudo-Methodius, har Adso efter sit eget Udsagn
taget af Sibyllinske Vers: „sicut in sibyllinis uersibus habemus*.
Der har altsaa paa Adsos Tid været i Omløb en Sibyllinsk Digt-
ning paa Vers, der baade har indeholdt Beretningen om den sid-
ste Romerkeiser og givet ham Navnet C. Denne latinske Sibyllin-
ske Digtning er, som det synes, Mellemledet mellem Adso og de

è

ga
P &

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 9. 15

gamle Orakler, og den røber uimodsigelig Indvirkning af disse i
sin Navne-Methode.
Vor Sibylles hele Anlæg viser ligeledes tilbage til de gamle Orak-
ler, om der end vel ligger flere Mellemled imellem dem; at dømme
efter «Slutningen af Usinger-Fragmentet har dette frembudt en
Plan lig vort Orakels. Dette er jo af en fuldkommen universal-
historisk Karakter, idet det omhandler Tiden fra Guldalderen til
Dommen. Vi spørge: Hvoraf havde Orakelforfatterne i Middel-
alderen faaet vide, at en Sibylle skulde være af saadan univer-
salhistorisk Karakter? Den Kilde, hvoraf vor Forfatter har taget
sin „Index Sibyllarum* (Isidori Etym. VIII, 8), berettede ham vist-
nok, at der i de gamle Orakler var skrevet meget ,de deo et de
Christo et de gentibus“; men ligesaalidt som dette røbede noget
af Oraklernes universalhistoriske Karakter, ligesaalidt har vor For-
fatter forstaaet Meningen af, at Sibyllen gav Oplysninger om
„gentes“; thi dette Ord har han aabenbarlig taget i Betydningen
af „Hedninger“ og derfor uden videre udeladt samme i sin For-
tegnelse, da han fandt den Tanke underlig, at Oraklerne skulde
indeholde Noget om Hedningerne. Ligesaalidt vilde de i Mid- -
delalderen forhaandenværende Traktater om Sibyllerne give Op-
lysninger, der kunde veilede de nye Orakelforfattere. Thi disse
Traktater, hvoraf endnu mange existere i Haandskrifter, indeholde
kun, foruden Indices Sibyllarum efter Isidor, Acrostichet om
Dommedag og de Vers om Kristus, Augustin har samlet i Civ.
Dei 18, 23 efter Lactants. Jeg gaar videre og paastaar, at
selv om Sibylleforfatterne i Middelalderen havde været saa lærde, ,
at de kjendte alle de græske og latinske Kirkefædre, der i sine Skrif-
ter have nedlagt en eller anden Notits om eller citeret et eller
andet Vers af Oraklerne, saa vilde alle disse Notitser og alle
disse Citater tilsammenlagte ikke have kunnet sætte Nogen istand
til at forfatte Sibyllinske Spaadomme, hvis universalhistoriske
Anlæg saa meget minder om de gamle Orakler, som Tilfældet er
med vor Sibylle. i
Følgende Oplysninger give nemlig de latinske og græske Kir-

kefædre om de Sibyllinske Orakler:

Af universalhistoriske Notitser: Taarnbygningen i Babel. Theo-
phil. Ad Autol. II, 31. en:

Af mythologiske Oplysninger: At Kronos med Japetos levede i
den lüde Æt efter Floden: Athenag. Leg. 30 Tertul. Ad Nationes |

Så

16 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

Alt øvrigt,! Kirkefædrene ved at berette om Indholdet af de Si-

byllinske Orakler, er udelukkende af religiøst Indhold og lader sig
dele i to Klasser: Formaninger og Spaadomme.

do

P

m

P

Formaninger.
Mod Afgudsdyrkelse.
Pseudo-Justin., Cohort. ad Græc. 16. Clemens Alexandr., Cohort.
23 og 60. Lactants, Institutiones I, 8, 11 og 15; II, 17, samt
- De ira Dei 22.

. Mod forskjellige Slags Synder og Laster, forenet med Opfordring

til Bod og gode Gjerninger.

Clemens Alexandr. Pædagog. 229 og 261. Lactants, De ira

Dei 22 og 23.
Udsagn om, at der kun er een Gud, i Forbindelse med Opfor-
dringer til at dyrke ham, i hvis Billede Mennesket blev skabt,
men fra hvem det faldt ved Slangens List og blev undergivet
Dødens Magt.

Pseudo-Justin, Cohort. ad Græc. 16. Clemens Alexandr., Co-
hort. 54, 61, 64 og 66. Stromatà 517, 714, 718 og 761 (Ed.
Ox.) Lactants, Inst. I, 6 og 7. II, 10, 11 og 12. IV, 6. De
ira Dei 22 og 23.

B. Spaadomme.
Om Hedenskabets Undergang.

Clemens Alexandr., Cohort. 44. Lactants, Inst. VII, 19.

Om Pest, Hunger, Krig og Stæders Ødelæggelse for Syndens
Skyld, ligesom Syndfloden kom for Syndens Skyld.

Clemens Alexandr., Cohort. 44. Pædagog. 229. Tertullian, De

Pallio 2. Lactants, De ira Dei 23.

Om den kommende Messias, hans Liv, Gjerninger, Tidelap, Død |.

o.

PL Cohort. ad Grec. 37. Lactants, Inst. IV, 6, 13,
15, 16, 18 og 19. Augustin, De civ..Dei XVIII, 23, 2. Sozom.
ILL
Om de sidste Ting, Antikrist, Trængsler, Millenniet, Dommen
O. 8. V.

Lactants, Inst. II, 12; VII, 16, 18, 19, 20, 23, 24 og 25. De ira

Dei 23. Apost. Const. V, 7. Euseb. Ad sanct. Coet. 18. Augu- :

stin, De ciu. Dei XVIII, 23, 1.

Bortseet fra Oplysningen hos Laetants IV, 20 om, at de Kristne kald: fil a
Judæorum“. Fre pt

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 9. 17

Om Sibyllernes Personer o. s. v. vilde man hos Fædrene finde
Udtalelser om, at de var den sande Guds Profetinder, at de havde
samme Embede blandt Hedningerne, som Profeterne blandt Jøderne,
og at deres Udsagn var af megen Værd med Hensyn til at overbevise
Hedningerne om Kristendommens Sandhed. Man se:

Pseudo-Justin, Cohort. ad Grec. 37. Justin. Apologia I, Cap.
44. Theophil., Ad Autol. II, 9 og 36. Clemens Alexandr., Cohcrt.
61 og 64. Stroma 761. Arnobius, Ad Gentes I. Lactants I, 6, IV,
15 og VII, 23. Euseb., Ad sanct. Coel. 18. Augustin, De civ. Dei
XVIII, 23 og Contra Faustum Manichæum XIII, 15.

Paa Grund af dette er man berettiget til at sige, at en Sibylles
Anlæg og Plan beror paa Indvirkning af de gamle Orakler.

c. Vor Sibylle deler Tiden fra Guldalderen til Dommen i 9 Ge-
nerationer: ,nouem soles. omnes generationes futuras presignant*.

Inddelingen af Tiden i Generationer er ukjendt af alle Middelalde-
rens Kronister og Historikere. Julius Africanus og Anonymen under
Alexander Severus (Migne, Patrologia III) har ingen Inddeling, men kun
Opregning af flere Landes Konger, Israels Profeter o. s. v. Af samme
Art er ogsaa de bekjendte kronologiske Arbeider af Eusebius og Hiero-
nimus; ligesaa „Summarium temporum* af Samuel Aniensis; Victor Tuna-
nensis opregner blot, hvad der er skeet hvert Aar.

Med Isidor af Sevilla indtræder der en Forandring i den tidligere
ordensløse Fremgangsmaade, idet denne inddeler hele Tiden fra Ska-
belsen til Dommen i -— 6 Ætates (Etym. V, 39: de discrimine tem-
porum). Denne Maade at ordne Historiens Begivenheder paa blev
senere optaget af Beda og beherskede senere hele Middelalderen. Der
ær saare faa Skrifter, man finder saa hyppigt i Afskrifter, som Bedas:
De ser ætatibus mundi. Forfatteren har da hverken af Kirkefædrene
eller Middelalderens Forfattere lært at inddele Tiden i 9 Generationer;
maaske han eller hans Forgjængere har lært Inddelingen af de hos
Fædrene forhaandenværende Sibyllinske Vers eller Notitser? Det
eneste Sted, her kunde blive Tale om, er den ovenfor anførte Udta-
lelse hos Athenagoras (Leg. 30) og Tertullian (Ad Nationes II, 12.
om, at Kronos og Japetos levede i den 10de Æt — VEVEN, genitura)
— Men forsaavidt som denne Bemærkning skulde have ledet en Si-

bylle-Forfatter til at inddele Tiden i Ætter, da maatte han aabenbarlig —

have opstillet en Mengde saadanne, naar han hørte, at der mellem —
Syndfloden og Kronos laa hele 10 genituræ. Viser det sig saaledes —

umuligt at antage, at det løsrevne Citat af Or. Sib. III, 108 fg. h
Athenagoras og Tertullian har været Udgangspunktet for vor ' byll
-Selsk. Forh. 1882. No. 9. ee 2

SA I

18 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

Inddeling i 9 Generationer, saa er det samme Tilfælde med Hensyn
til de Notitser om Sibyllerne, der forefindes hos Profanforfatterne.
Turde man antage det usandsynlige, at Middelalderens latinske Sibylle-
Forfattere havde kjendt Prokop, saa vilde de af ham have lært, at
man af de (gamle) Sibyllinske Orakler intet Sikkert kan erfare om
Fremtiden, da de ikke iagttager nogen Orden i sin Fremstilling, men
gaar fra det ene Folk til det andet og blander Alt sammen, saa man
først post eventum kan vide, hvad der er sigtet til. Bel. goth. 1, 24,
Ed. Bonn. II, 118. Men at Tiden deles i 9 Generationer. det vilde man
ikke faa nogen Oplysning om. Det samme vilde have været Tilfældet,
om man, hvad der er mere Rimelighed i at antage, havde kjendt
Servius’s Kommentar til Virgils fjerde Ekloge. Thi Servius, der vist-
nok har for Øie et nu tabt Orakel, lader Sibyllen inddele Tiden ,per
metalla* ikke i generationes, men i — secla; i den 10de og sidste af
disse secla skal Solen = Apollo herske. Og ligesaalidt vilde man,
om man havde læst Juvenals Udsagn (Sat. XII, 28—29): nunc ætas
agitur peioraqve sæcula ferri temporibus, af dette have faaet nogen
Tilskyndelse til en Inddeling af Tiden i 9 Generationer.

Ved denne Inddeling føres vi hen til de Sibyllinske Orakler.
Fjerde Bog (Vers 20) inddeler Tiden fra Begyndelsen til Enden i 11
Generationer; den Ilte og sidste Generation, der ender med Dommen,
synes at begynde med det Romerske Imperium (IV, 102 sammenlignet
med 86). Oraklet i de to første Bøger er baseret paa en Inddeling
af Tiden i 10 Generationer. Kristi Fødsel falder i 8de Generation
(I, 347 fg. sammenholdt med I, 283 og 307); 9de Generation er Ti-
den efter Kristus til den Periode, der danner Begyndelsen til Enden,
og som er den 10de i Rækken. Man sammenligne hermed Inddelin-
gen af vor Sibylle. Her samme Inddeling i Generationer; den eneste
Forskjel mellem Or. Sib. I og denne er, at medens vi hist har 10,
har vi her kun 9; vor Sibylle lader den 9de Generation fortsætte sig
lige til Dommen, medens Or. Sib. I lader en egen Generation frem-
staa i den sidste Tid. I vor Sibylle falder Kristi Fødsel og Virksom-
hed i den 4de og hans Udsenden af de 12 Apostle ved Himmelfarten
i den dte Generation; femte Bog derimod lader hele Kristi Liv paa
Jorden fremdrage sig i en eneste Generation, den 8de. — I vor Si-
bylle synes sjette, syvende og ottende Generation kun tænkt at om-
fatte en kort Tid; thi den niende og sidste Generation omfatter ikke
blot hele Tiden efter Karl den Store, men en Flerhed af ubestemme-
lige Regenter før ham. Den sidste Generation omfatter saaledes det
Romerske Keiserdømme, ligesom sidste Generation i fjerde Bog om-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. Ne. 9. 19

spænder det Romerske Imperium. Trods Ulighederne i det Enkelte
er der en saa karakteristisk Lighed mellem de gamle Orakler og vor
Sibylle, at man efter alt er berettiget til at sige, at dennes Genera-
tions-Inddeling ikke kan have noget andet Ophav end hine. Endnu
ved Enden af Ilte Aarhundrede var Indtrykket af de gamle Orakler
saa levende, at man vidste, det hørte med til den rette Sibyllinske
Stil at inddele Tiden i nogle faa Generationer. Gjennem hvilke Mel-
lemled denne Viden var formidlet, ville vi her ikke søge at paapege;
vi bemærke kun, at Friedlieb (Einleitung LXXIV) allerede har givet
Fingerpeget, naar han siger, „dass die Sibyllenbildung sich tief in
Mittelalter hinein fortsetzte* og det — som det viser sig — uno
tenore, saa Traditionen ad levende Vei aldrig blev afbrudt.

d. Beskrivelsen i vor Sibylle af Menneskenes ethiske og sociale
Forfatning i de første Generationer viser ligeledes tilbage til de Sibyl-
linske Orakler, om man end her vistnok ogsaa kunde pege paa andre
Kilder, som f. Ex. Hesiod o. fl. Ifølge Or. Sib. I, 65 fg. var Menne-
skene i første Generation lykkelige, uden Sorger, de elskede Gud, de
vare vindskibelige. I vor Sibylle hedder det: ,erunt homines sim-
plices et clari, amantes libertatem, ueroces, mansueti, benignissimi,
amantes consolationes pauperum et satis sapientes“. Anden Genera-
tion er i Or. Sib. I, 86 fg. en retfærdig Slægt, der udmærker sig ved
Visdom, Kunst, Industri, Jordbrug og Skibsfart. Svarende hertil hedder
det i vor Sibylle: „erunt homines splendide uiuentes et crescentes
multum, deum colentes, sine malicia conuersantes in terra“. Men alle-
rede 3die Generation er ifølge Or. Sib. I, 104 fordærvet, hovmodig,
Slagsmaal, Manddrab og Blodsudgydelse hører til Dagens Orden.
Fuldstændig paa samme Maade skildres 3die Generation i vor Sibylle:
„exurget gens contra gentem, et erunt pugne multe in Roma“. 4de
Generation bestaar efter Or. Sib. I, 109 fg. af Mænd, der er stridbare,
og som hverken frygter Gud eller Menneskene. Det er fuldkommen
i Samklang hermed, at vort Orakel siger om 4de Generation: erunt
homines, quod uerum est abnegantes.

Videre lader Sammenligningen sig ikke fortsætte, da Kristi Fød-
sel i vort Orakel er henlagt til 4de Generation og de historiske Be-
givenheder nu bliver den alt beherskende Hovedsag. Men af Sam-
menstillingen af de 4 første Generationers Beskaffenhed i Oraklernes
første Bog og vor Sibylle faar man det bestemte Indtryk, at denne —
hist har sin Kilde, hvad denne Sag betræffer. Ogsaa her er nok Tra-
ditionen Mellemledet. Fr

e. Som Reminiscentser af de Sibyllinske Orakler res Omtalen —

20 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

— ofte rent umotiveret — af en Flerhed af orientalske Lande og Byer
at maatte betragtes. De to Konger af Syrien skal bemægtige sig Ro-
mernes Besiddelser lige til Calcedonien. Under Otto den Tredie skal
Kappadokien og Pamphylien indtages. Under Harduino skal Syrien er-
obres og Pentapolis indtages. Under Conrad den Anden skal Jøderne
(eller efter en anden Læsemaade Armenierne) ødelægge Persien, hvis
Indvaanere opføre en Grav, paa samme Tid som Græshopper skal
herje Kappadokien og Kilikien, medens Grækernes Konge nedbryder
Afgudstemplerne i Hierapolis. Spørger man, hvad Grunden kan være
til, at Forfatteren i Vesten. der lader Sibyllen spaa post eventum,
uden nogensomhelst Motivering udstyrer sine Produkter med kirkelige
eller fingerede Begivenheder i Østen? Herpaa synes kun eet Svar at
kunne gives: Man ansaa dette for at høre med til den rette Sibyl-
linske Stil. Vor Forfatter har vel lært dette af Usingerfragmentet,
dennes Forfatter af sine Forgjængere, Traditionen er bevaret. Enhver,
der kjender de græske Sibyllinske Orakler, ved, at de spaar Ulyk-
ker og Undergang over en Mængde orientalske Øer, Byer og Lande.
(se f. Ex. III, 196 fg. og 449 fg, IV, 86 fg. og 140 fe, V, 111 fg,
286 fg. og 458 fg. VII, 7 fg. og 51 fg., VIII, 160 fg. XI, 43 fg.
og 163 fg, XII, 68 fg. og 164 fg. XIII, 111, XIV. 201 fg). Og
netop de selvsamme Folk, Lande og Byer, der omtales i vor Sibylle,
findes ogsaa nævnte og omhandlede i de gamle Orakler:

Calcedonien, Or. Sib. III, 434.

Kappadokien, Or. Sib. III, 517 og XIII, 91.

Pamphylien, Or. Sib. III, 169, 209, 515, V, 340, XI, 55.

Syrien, Or. Sib. V, 125, 203, VII, 114, XIII, 90.

Pentapolis, Or. Sib. V, 192.

Perserne og Persien, Or. Sib. V, 113, 116, 441. XV, 175 o. fl. St.

Kilikien, Or. Sib. XI, 210, XII, 254, XIV, 100.

Hierapolis, Or. Sib. III, 347, V, 318, XII, 280, XIII, 129.

De i en Sibylle skildrede Begivenheder i Orienten er i sin Al-
mindelighed af en altfor taaget og ubestemt Art, til at man skulde

ause sig berettiget til at anstille Sammenligninger med muligens tilsva- —

rende Træk i de gamle Orakler. Der er dog et Punkt i vor Sibylle, der

synes at indbyde til en saadan Sammenstillen. Efter at have beseiret | å

Jøderne (eller Armenierne) vil Perserne overvinde Romerne, expugnabunt

Romanos. Denne Persernes Seier over Romerne turde vel gjennem | a

flere Mellemled staa i Forbindelse med den Seier, Forfatteren af Orak- >
lernes 13de Bog (Vers 110 fg. og 148 fg.) lader Perserne vinde over
Romerne. :

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 9. 21

Fordi man i Kraft af den Sibyllinske Tradition vidste, at Sibyllen
beskjæftigede sig saa meget med orientalske Begivenheder, derfor
lader ogsaa Forfatteren af vort Orakel (eller hans Kilde) hende gjen-
nemvandre først Asien, Makedonien, Kilikien, Pamphylien og Galatien
for derpaa at begive sig til Ægypten og Ætiopien og saa videre til
Bagdad, Babylon, Afrika, Lybien, Pentapolis og Mauritanien for tilslut
at ende i Palermo. Denne Sibyllens Vandring hviler øiensynlig paa
Reminiscentser om, at Orakeldigtningen fra først af beskjæftigede sig
med orientalske Begivenheder, og at Spaadommen om Europæiske For-
hold er det sidste Stof, der er trængt ind i dette Slags Digtning.
Ogsaa dette Trek er, mener jeg, et nyt Bevis paa Kontinuiteten i
den Sibyllinske Tradition.

22 A. CHR. BANG, ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

Sibille generaliter dicuntur omnes femine prophetantes, que
ob diuinam uoluntatem hominibus interpretari uel uentura pronun-
ciare solebant. Tradunt nanque autores X fuisse Sibillas. quarum
prima Persica, secunda Libica, tercia Delphica, que ante bella Troi-
ana uaticinata est, quarta Cimmeria in Italia, quinta Erithrea, in
Babilonia orta, dieta Erithrea ab insula, in qua eius sunt dicta
carmina, sexta Samia a Samo insula uocata, septima Almiteia uel
Cumea, octaua Hellespontica, nona Frigia, decima Tiburtina grece,
latine Albunea uocatur. sane in carminibus quinte Sibille Erithree
multa de Deo et de Christo scripta inueniuntur. fuit ergo hec Sibilla
in Syria orta ex patre Manasse et matre Papilia de genere Alex-
andri magni. hic circumiens diuersas partes orientis predicauit
Asiam, Macedoniam, Ciliciam, Pamphyliam et Galaciam. cunque
hanc mundi partem uaticiniis suis replesset, inde uenit ad Egyptum

ventura pronunciare], A: ventura prædicere vel pronuneiare. — Post v. autores]
habet B: doctissimi. In codice a notis D signato oraculum incipit his verbis: decem -
fuerunt S. — prima], E: una, — Delphiea], E >? D: tr erg genita. —
Cimmeria], D: Chimeria, E: Cinetam, C: Num : Cimea, A: cecinerat, — in B. orta],
D continuat: Grecis Ylion petentibus TER dal et eli ER dieta autem
Erietea et cetera. — dieta carmina], ei edita c., D: inuenta c. — carmina], E: scripta. —
Almiteia], ita A et B; C: Almitea, D: Almyteia uel Amaltea nomine, E: Amalteia.
Cumea], ¿ta B, C et E, D: Oimeria, "i Camenia. — Post v. Cumea] habet C: in Ytalia
qvinta. — Post v. Hellespontica] habet D: in agro trojano nata. — Frigia], E: Trigica.
— Post v. Fri rigia] habet D: qvi vaticinata est Anchisem. — Pro vv. sane... . inueniuntur]
(A et B) habet C: ex huius carminibus multa de domino Christo continentur; D: ex
euius carminibus multa de deo et Christo scripta continentur; B: ex euius carminibus de
deo et Christo multa scripta continentur (cfr. Origenes Isidori Hispalensis VIII, 8). —
Post v. inueniuntur continuat C: Liber primus. — fuit ergo... Alexandri magni], ita À;
B, C, D et E: fuit hec Sibilla [D: regina] Priami [B et E: Priamidis] filia ex [E: a,
D: et] matre nomine [E: om.] Hecuba proereata. Vocata est autem [E om. autem]
Grece [B et E: in greco] Tiburtina latine vero Albunea [D: Abulena]. — orientis],
A: orbis. — Macedoniam et cetera], E: Mac. Herostaciam, JE Sieiliam et
cetera. — vaticiniis], C: scriptis. — Egyptum et weg : om. Egyptum, Bagadam,
Libiam, Palermum,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 9. 23

et Etiopiam, Bagadam et Babyloniam, Africam, Libiam, Pentapolim,
Mauritaniam et Palermum. omnes has prouincias predicauit et
spiritu prophetie repleta predicauit bonis bonum et malis malum.
scimus nanque, quod in preconiis suis uera annunciauit, et que
nouissimis diebus erant uentura predixit.

audientes igitur famam eius Romani statim nunciauerunt in
conspectu Romuli regis sui. mittens ergo rex Romulus legatos ad
eam fecit eam cum magno honore deduci Romam. tunc igitur uiri
ex senatu Romano somnium una nocte uiderunt uidebant inuisu
quasi VIIII soles esse in celo, qui singillatim diuersas in se figuras
habebant. primus sol erat splendidus et fulgens super omnem ter-
ram. secundus sol splendidior et magnus, eteream claritatem
habens. tercius sanguineo colore flammigerans, igneus et terribilis
ac demum splendidus satis. quartus sanguine rubicundus et III
iterum soles erant ex eo meridie radiantes. quintus erat tenebrosus
et sanguineus et lampans sicut in tonitruo tenebroso. sextus tene-
brosus nimis habebat aculeum sicut stimulum scorpionis. septimus
terribilis erat et sanguineus tetrum habens in medio gladium.
octauus effusus et sanguineum colorem habens in medio. Nonus
autem sol erat nimis tenebrosus, unum tantum habens radium fül-
gentem.

omnes has prouincias], C: in his omnibus prov. — Bonis bonum et cetera], ita A;
= C et E: bonis bona et malis mala. — Post v. predieauit] habet A: uel prophe-
uit. — preconiis], C: pronuneiis. — annuneiauit], ia A, B et E; C: dixit. — pre-
me om. C. — diebus], C: rn om B et D.— Romani], ita A; B: principes
Romanorum, C et E: principes Romani, D: ciues ac principes Romani, — in conspectu
et cetera), ita A; B: in e, luli ferietid E: in e. consulis, cuius nomen erat

us; D: in e. etiam imperatoris; C: Romano rege. — rex Romulus (A)], B, C et

D: imperator; E: Romani. — Legatos] om. E. — deduci], E: ducere — fecit, et onterad, Os
jussit cum m. h. Rome adduci ad se. — uiri], c et D: centum uiri, — uiderunt], A, C,

D et E: singuli u, — una nocte], C et E: in una n. — diuersas], A: diuersi di

— in se], C: inter se. — et fulgens...terram] om. C. — etheream], B B et D: et ethe-
ream. — tercius], C: tercius sol. — fla me om. C. - III soles], ita A; E:
€ d B et C (ut videtur): itinera; Editiones operum Bedae: vitra, — et sang-
B: sanguine, — sextus], ¿ta B; A, C, D et E: sextus sol. — aculeum, et
ien ita] A et B; C: stimulum sieut aeuleum scorpionis, - in medio], C: in medium. —
— oetauus], A et B: octauus uero; D et E: o, autem, — effusus], E: effusus erat. — —
onus autem sol], ¿ta A et D; B: nonus erat, et cetera; c > rag Ks

24 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

cunque Romam ingressa esset Sibilla, uidentes eam ciues Ro-
mani admirabantur nimiam pulchritudinem eius. erat enim uenusto
uultu aspectu decoro; eloquens in uerbis atque omni pulchritudine
satis composita; suis auditoribus dulce prebebat eloquium. uenien-
tes autem uiri, qui somnium uiderant, dicunt ad eam: magistra et.
domina! quam magnum decorem habet ualde corpus tuum, qualem
nunquam in feminis uidimus preter te: precamur, ut somnium,
quod omnes nos una nocte uidimus, quid futurum premonstret,
aperias. respondens autem Sibilla dixit ad eos: non est equum
in loco stercoribus pleno et diuersis contaminationibus polluto sa-
cramentum huius uisionis detegere; sed uenite et ascendamus im
montem, et ibi nobis pronunciabo, que uentura sunt ciuibus Ro-
manis. et fecerunt, ut dixit. quos interrogans (sic) uisionem,
quam uiderant, narrauerunt ei. at illa dixit ad eos: nouem soles,
quos uidistis, omnes generationes futuras presignant. quod uero
dissimiles eos in se esse uidistis, dissimilis uita erit in filiis homi-
num. primus autem sol prima generatio est. erunt homines
simplices et clari, amantes libertatem, ueraces, mansueti, benig-
nissimi, amantes consolationes pauperum et satis sapientes. se-
cundus sol secunda generatio est. erunt homines splendide

— ingressa], A: gressa. — uidentes] om C. - nimiam], C: propter nimiam — decoro],
B, D et E: decora. — uerbis], D: — - eloquium], B et C: — — somnium],
ita A et E; B, C et D: sompnia. — dicunt], C: dixerunt. — magistra], D om. — domina]
om. C. — quam magnum... preter egge ita À etID; C: range es et bona, qualem, et
cetera; E: et ualde decorum corpus habes; B: quam magni deeoris est ualde corpus
tuum. — Post vv. preter € E habet: et quia interest sapientia ingens, sic audimus.

E: fut ] Po uturi, —

— una nocte], ita B, C et D; A et in una n. — futurum om.
premonstret], B: monstret. — ied! B om. — ad eos], C: eis. — equum], D: aptum;
: bon E: equum pas conueniens, — et diuersis... polluto] om. €. — uisionis]

C: reuelationis. — sed uenite et] om. C. — montem], ¡ta €; A et D; m. Apen-

annuneiabo. — ei], D: illi, — Post v. ei] habet E: omnia. — at illa, et Re
non est, — soles quos uidistis, omnes f. g. designant, — gen. futuras], E: gen;
que uenture eos in se], i/a B et D; C: eos inter se; E: eos; A om. — erit]

consola- —
tores. — satis sapientes], B om. satis. — Post v. secundus] habet B et D: autem. — |
secunda gen. est], om. C est. — erunt], D: — et erunt... homines in terra],

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 9. 25

uiuentes et crescentes multum, deum colentes, sine malicia con-
uersantes in terra. tercius sol tercia generatio .est. exurget
gens contra gentem et erunt pugne multe in Roma. quartus au-
tem sol quarta generatio est. erunt homines quod uerum est
abnegantes. et in diebus illis exurget mulier de stirpe Hebreo-
rum nomine Maria habens sponsum nomine Joseph. et procrea-
bitur ex ea sine commixione uiri de Spiritu sancto filius dei no-
mine lesus. et ipsa permanebit uirgo post partum; qui ergo ex
ea nascetur, erit uerus deus et uerus homo, sicut omnes pro-
phete predicauerunt. et adimplebit legem Hebreorum et adjunget
sua propria in simul, et permanebit regnum eius in secula seculo-
rum. nascente autem eo exercitus angelorum a dextris et a sini-
stris eius erunt dicentes: gloria in exelcis deo et in terra pax
hominibus bone uoluntatis. ueniet nanque uox super eum dicens:
hic est filius meus delectus, ipsum audite. Erant ibi ex sacerdo-
tibus Hebreorum quidam, qui audientes hec uerba indignati dixe-
runt ad eam: ista uerba terribilia sunt, sileat hec, regina. respon-

C: spendentes uite hominum, sine malicia deum colentes, — multum] om. D —
deum], E: dominumque. — conuersantes], E: uiuentes et conuersantes, — iini
et E: et exurget; C: qua ex. — pugne], E: prelia et Pr. — multe],
magne. — pugne magne] C: pestilentie. — quod uerum est] o . — mulier de
stirpe H.] E: mulier H. — nomine Maria] € om. — miri C: ymixione,
— lesus] C: I. Christus. — permanebit . . . partum], ita B; A et D: erit uirgo

ante partum, [D: et] in partu uirgo; D continuat: et uirgo post partum; E: erit
uirgo ante partum et uirgo post partum; C: uirgo ante partum, in partu et post
p. — qui ergo ...erit], ita B, C et D; A: et ex ea nascetur, eritque; E: quia quod
ex ea n., erit, et cetera. — predicauerunt], ita A et B; D: predixerunt; C: dizea
E: prophetauerunt et prophate tebunt - sua propria], ¿ta B, C et D; A: suam propriam
E: suam legem pr. in simul], ita B et D; A et E: simul, C: in unum. — et admit
bit, et cetera], C: euius regnum permanet, et cetera. — autem eo] om B eo. erunt dieen-
tes], ta A, B et Er i erunt quee et AE atque dicentes; C: canent. —
et in terra ... uoluntatis] om. nanque], E: autem et. — super eum], € et E:
' super eum de celo. — de cobi us], 7 Ar — Post v. dilectus] continuant B, D
et E: in quo me bene [bene om. D] complaeui, — ipsum audite] om. B et D. — erant
ibi], C. et E: erant autem ibi; D: jam erant autem ibi. — quidam] om B et C. —
audientes hee uerba], ita A, D et E; B om. — quidam, qui... uerba], E: hee audi-
entes, — indignati dixerunt], ita D et E; C: qui indignati dixerunt; A: indignati s
et dixerunt; B: qui indignati sunt dicentes, — sileat hec], za A, B et D; E: sileat

ex hoc; C: sileat. — anb E: domina narrare regina, — Post. v. rupes end E

B: hec, eis; E: ad eos; C: autem.

26 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

dens Sibilla dixit: o Iudei, necesse est ista fieri; sed uos non cre-
detis in eum. at illi dixerunt: non credimus, quia uerbum et testa-
mentum dedit deus patribus nostris, nec auferet manum suam a nobis.
respondit eis iterum: deus celi geniturus est sibi filium, ut scriptum
est, qui similis erit patri suo, et postea ut infans per etates crescet.
et insurgent reges in eum et principes terre. in diebus illis erit Cæsari
Augusto celebratum nomen et regnabit in Roma et subiciet omnem
terram. post hec conuenient sacerdotes Hebreorum contra Iesum, qui
multa signa faciet et comprehendent eum. dabit uero ad uerbera sim-
pliciter sanctum dorsum, et colaphos accipiens tacebit. ad cibum au-
tem fel et ad sitim acetum dabunt. et suspendent eum in ligno et occi-
dent et nec ualebit eis, quia tercia die resurget et ostendet se disci-
pulis suis, et ipsis uidentibus ascendet in celum et regni eius non

dixit] om. D. — ista] om. D. — fieri]. E: fieri, ut dietum est. — ieu B: quia uos], E

v. et posteri uiri. — in eum] om. E. — non credimus], D: non er. — et testa-
mentum] om. C. — respondit, et cetera], ita A, B et D; E: penes igitur iterum
Sibille dixitque eis; C: dixit eis iterum. — sibi] om. B. — Post vv. epe
` est] habet D: a prophetis sanctis. — similis erit], E continuat : per omnia — per
etates], ita A, et D; C. om.; E: per etatem cr. et umanitate. — reges,
et cetera], C: principes in eum, reges terre. — pene B: celebre. — Post v.
-subiciet] habet D: sibi. — sacerdotes], D: reges — Post v. ifi habent Editio-
nes operum Bedæ: Non multi, vel non pauci, non tres, neqve duo sunt dei,
unus deus, solus et immensus, qvi fecit cælum, solem, stellas et lunam, frugiferam-
-qve terram et mare. Qvi autem illum honorant, æternam vitam hæreditabunt, per-
petuum euius ipsi hæreditabunt paradysum. ortuorum vero simul resurrectio erit,
et elaudorum cursus velocissimus erit: surdi rs et cæci videbunt, non logventes
d Ex qvinque panibus qvinqve millia hominum saturabit, et colligentur reliqvia

inum duodecim cophini, exinde replebunt in specie populorum ventos componens

"verbo, mare ealeans, ambulans super undas, infirmitates omnibus solvet; surgere faciet
mortuos, repellens multos dolores et de pane uno saturatio vivorum. Sed cum omnia
fuerint perfecta, qvæ dixi, in ipso omnis resolvetur lex, et in impias manus infidelium
postea venit, Post hse, et cetera. — lesum], C: illum. — qui], D: eo quod; E:
propterea, quod. — Hu v. signa] habet E: et mirabilia. — signa] om B. — compre-
hendent], C: apprehendent. — ante v. compr.] habet E: inuidia ducti; et post v. compr.]:
illum. — dabi

t uero et cetera], ita A; C: ae Sas dantes alapas; dabit ad

uerbera, et cetera: B: dabit deum ei incestis et in uultu sacro exspuent uenenata
spureieia; D: dabunt autem deo, alapas manibus mcs et impurato ore in uulto sacro
AIR ae "o Vide librum Augustini de civitate Dei, XVIII, 13. — sanctum],

suum, — et colaphos], B om. et. — Post v. tacebit], E: ne quis agnoscat, quod en
Sam uel unde venum ut inferis loquatur, et corona spinea coronabitur; cfr.

«de civitate dei, 1. e. — fel], E om. — quia], €: quod. — et —— et cetera], C: osten- E

densque se discipulis suis ibis, et cetera.

\

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 9. 27

erit finis. Dixitque principibus Romanorum: quintus sol quinta
generatio est. Eliget sibi lesus duos piscatores de Galilea et lege
propria docebit eos dicens: ite, et doctrinam, quam accepistis a

docete omnes gentes, et per LXXII linguas subicientur uobis
omnes nationes. sextus sol sexta generatio est. et expugnabuntur
in eum credentes in ista ciuitate annos tres et menses sex. septi-
mus sol septima generatio est. et exurgent duo reges, et multas
facient persecutiones in terra Hebreorum propter dominum. Octa-
uus sol octaua generatio est. et Roma in desertatione erit, et
pugnantes ululabunt in tribulationibus et doloribus, dicentes: pu-
tasne pariemur. Nonus autem sol nona generatio est. et exurgent
principes Romani in perditionem multorum. tunc exurgent duo
reges de Syria, et exercitus eorum innumerabilis sicut arena ma-
ris; et obtinebunt ciuitates et regiones Romanorum usque ad Cal-
cedoniam. tunc multa sanguinis effusio. omnia hec cum remini-
scentur, ciuitas et gens contremiscent in eis; et disperdent orien-
tem. et post hoc surgent duo reges ex Egypto et expugnabunt
IHI reges et occident eos et omnem exercitum eorum et regnabunt

— dixitque], ita B, C, D et E; A: dederunt; Pise italis hane monstrabunt mensam. ipsa
enim insipiens tuum dominum non inte udentem mortalium sensibus, sed spinis
«coronasti et horridum fel miscuisti coli uero uelum scindetur, et medio die nox erit
tenebros nimis in tribus horis. et morte morietur tribus diebus somnio suscepto; et tune
ab inferis regressus ad lucem ueniet, der resurrectionis prineipio reuocatur ostensa,
dixitque, et cetera. Editiones operum Bedæ: dabunt et ee eum in ligno et ocei-
dent, Templi vero velum seindetur in medium, et dies erit tenebrosus per horas
sex, et sortem mortis finiet tribus diebus somnio viec et tune ab inferis
ssus ad lucem veniet. Et nihil valebit eis, quia dies tertia resurget . . . finis.
Dicunt me Judæi insanam et mendacem Sibyllam; quum autem facta fuerint omnia,
tune demum reminiscentur mei et nullus postea me dicet insanam, sed Dei magnam
tige Dixitque et cetera. — subicientur], A: subicientes. — uobis], ita B et
expugnabuntur], ¡ta A et E; D: expugnabitur; B et C: en —
in eum idet ita E; om. A, Bet D. — in ista u ita A; E: in istam
eiuitatem; B et C: istam ciuitatem; D: ista ciuitas, — menses], A: me diu —
duo reges], D: duo reges Romani, — pers — a = D et p tribulationes et p.
— pariemur], ¡ta B et E; C: parturiemur; A: mur, — autem], E: uero;
om. C. — Romani], C: Romanorum, — tune], om. Ye B, D et E: et tune, —
Ante v. sanguinis] habent C, D et E: erit, — omnia . . . civitas et] om. C. — remini-
scentur] E: reminiscuntur. — ciuitas et gens], B: ciuitates et gentes; C: gentes. —
orientem], D et E: orientales. — disperdent], ita A, D et E; B et C: dispergent— ——
et post hoe . . . menses VI] om. A. — surgent], ita B, Oe E; D: um —
— omnem exereitum eorum], B; omnem terram et exereitus eorum. Be

28 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

annos III et menses VI. et post hos surget alius rex per C nomen,
potens in prelio qui regnabit annos XXX et edificabit templum
domino et legem adimplebit et faciet iudicium et iusticiam in
terra. et post eum erit alius rex, qui regnabit paucis temporibus;
et expugnabunt et occident eum. post hunc vero erit rex per
B nomen. et de B procedet rex Audon, et de Audon egredietur
A, et de Å procedet A, et de hoc Å regnabit A, et ipse secundus
A erit bellicosus nimis et preliator. Et de ipso A nascetur rex
per R nomen, et de R nascetur L et potestatem habebit super
decem et nouem reges.

et post eos surget rex Salicus de Francia per K nomen;
ipse erit magnus et piissimus, potens et misericors et faciet iusti-
ciam pauperibus. tanta nanque erit in eo uirtutis gratia, ut per uiam
gradiens (sic!) arborum contra eum cacumina inclinentur. aqua nan-
que in occursum eius minime tardabit. similis in imperio Romano ante
eum non fuit neque futurus est. et ueniet rex post eum per L nomen.
et post eum regnabit B et post B XXIII B et de B egredietur A, et

— annos III et menses VI], ira B; C: annos tres et menses; D et E: annos XX et men-
ses X. — Post v. menses] habet C: liber secundus. — et post hos], ¡ta A, D et E; B:
et post eos; C: post hos. — per C nomen], A: per Da nomen; B et D: per C nomine ;
E: per nomen C; C: C nomine. — annos XXX], A: annis XXX, — et edificabit], B: qui
edificabit, — adimplebit], C: implebit, — iudieium et ante, C. D et E: justiciam.
— in terra] om. D. — Post v. iusticiam] habent B, C, D et E: propter dominum. — post
eum], D et E: post hune. — erit alius], C, D et E: surget alius. — alius rex], B om.
rex, — paucis temporibus] om. D, -- et expugnabunt ... eum], D: et occidetur; €:
et occidetur in bello. — erit rex] om. A. — per B nomen), ita A; B, C, D et E:
..regnabit A], ita A et B; C: et de illo procedet rex A nomine,
et de illo ee A, et de illo procedet A, et de illo generabitur A, et de illo
sevundus A; D: et de B procedet rex, qui uocabitur A; egredietur iste rex A, et de
A procedet alius A, et iterum de hoe A generabitur alius rex similiter per A nomine.
— de R nascetur L], E: de R naseiturus est rex L. — Post v. super] habet E:
ios, — post eos], ita A; P C, D et E: hos. — potens]. B: et potens et faciet mi-
sericordiam ; E: faciens misericordiam. — et iusticiam], B: iudicium. — uirtutis gra-
, E: virtus et Ben. — arborum], B: arbores — in occursum], ¿ta A, B et C;
D et E: occursum, — tardabit], A: retardabit. Editones operum Bedæ: aqua enim
oceurrens minime cursum eius tardabit, — similis], A: similis autem; D: similis ei.
— Romano] om. A. — futurus est], D: futurus erit. - regnabit B], E: regnabit alius
rex nomine B. — et post B], D: et post hune B. — et post B . . . egredietur A],
ita A, B et C; E: et post istum B procedent XX duo reges, qui omnes uoeabun-
tur per nomen B; et egredietur rex nomine A; D: et post hune B. et de uicesimo —
tertio B regnabit, et hic erit bellicosus. Editiones operum Bede: et post hoe (se. —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 9. 29

ipse erit nimis bellicosus et fortis in prelio. et multum erit per aquam
siue per terram, et non dabitur in manu inimicorum suorum, et morietur
exul extra regnum, et anima eius in manu domini. tunc surget
alius per V nomen, ex una parte Salicus et ex alia Longobardus,
et ipse habebit in terra potestatem contra pugnantes et contra
omnes inimicos. et in diebus illis procedet rex per O nomen, et
erit potentissimus et fortis et bonus, et faciet iusticiam pauperibus
et recte iudicabit. et de ipso O procedet alius O potentissimus,
et erunt sub eo pugne inter paganos et Christianos, et sanguis
Grecorum effundetur; et cor illius in manu dei, et regnabit annis
VIL et ex ipsius muliere nascetur rex per O nomen. hic sangui-
narius et facinorosus et sine fine et ueritate erit, et per ipsum
multa erit malicia et multa sanguinis effusio, atque destructe erunt
ecclesie in ipsius potestate. in aliis nanque regionibus tribulatio-
nes erunt multe et prelia. tunc surget gens aduersum gentem, et
Cappadocia et Pamphilia captiuabuntur in ipsius tempore eo quod
non introieret per ostium in ouile. hic nanque rex regnabit per
annos IlI. et post eum surget rex per Å nomen. et in diebus
eius pugne multe erunt. Syria expugnabitur et Pentapolis captiua-
bitur. ipse rex erit ex genere Longobardorum. tunc surget Sa-

post L primum) regnabit L et gue triginta, et de L egredietur A et ipse, et cetera.
E; A: multu

— nimis] om. E. — pre md C: prelia, — multum erit], ita B et : multum ibit;
D: multum erit potens; C: multum ids ibit vel erit), — suorum] om. B — exul idi
ita A et D; B, C et E om. wen — alius], B et C: alius rex. — alia], C: altera. —

messer ita B, C, D et E; A: repugnantes. — peer om. B et C. — vid d
so O], €: de illo; E: et ex eo rege O et uxore eius, — procedet],
C: e - alius] E: alius rex, — Grecoru tih et D: eorum. — ipsius, A, D
et E: eius — muliere], D: muliere nequam. — nascetur] C: procedet. — rex], C
et E: rex alius. — ipsum], E: ipsum regem. Post v. malicia] habet E: in terra,
— in en potestate] om. B. — nanque], D: vero; C: etiam, — gens] om. E. — ad-

uersum], C: adversus; B: contra. — et Cappadocia], B et E: in C, — Cap. et Pamp.

saptiabuntar €: agree Pamphiliam captiua aabunt. =- quod], E: quia rex
ipse. troieret], ¿ita B et C; A: introerit, D: introiuit, B: pa bit. — hie...
annos m om. C. — per s nimi ita A et E; » C et D: per H nomen, — pugne
multe], ia B, D et E: C: pugne magne; A: multe pugne; E: pugne multe inter
Agarenos et v.s; n paganos quoque erunt multa prelia et multe pugne.— Sy-

nabunt et Pamphiliam captiuabunt, — ipse rex], D: iste rex; E: ipse rex autem. ii

30 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

licus rex per C nomen et expugnabit Longobardos; et erunt prelia
et pugne. ipse autem Salicus erit fortis et potens, et paucis tem-
poribus erit regnum eius. tunc exurgent Agareni et tiranni, et cap-
tiuabunt Tarentum et Barros et multas ciuitates depredabuntur.
uolentes uenire Romam, et non est, qui eis resistat, nisi deus deo-
rum et dominus dominorum. tunc uenientes Iudei Persidam dis-
perdent, ita ut recuperantes ciuitates, quas depredabuntur, et ac-
currentes Perse ponent fossata iuxta orientem, et expugnabunt
Romanos et obtinebunt pacem aliquantisper. et intrabit uir bellige-
rator, rex Grecorum, in lerapolim et destruet templa idolorum. et
uenient locusta et trucus et comedent omnes Jabores et fructus
Capadocie et Cilicie, et fame cruciabuntur. et postea non erit
amplius. et consurget alius Salicus, uir fortis et belligerator, et
indignabuntur contra eum multi uicini et parentes. et in diebus
illis tradet frater fratrem et pater filium, et frater cum sorore
miscebitur, et multa nefanda hominum erunt in terra. senes cum
uirginibus cubabunt et sacerdotes mali cum deceptis puellis. epi-
scopi malefactorum sectatores erunt. et fiet effusio sanguinis in

Salicus rex], ¿ta D; E: alius rex; B: rex Salicus; A: Salicus (om. rex). — du
sub eo. — pugne] D et E: pugne multe, — ipse autem], ita A et C;

D: + — uolentes], D: uolentibus, — et non], E: et. — dominus do
om. B. — Iudei], ita B et C; A, D et E: Armeni. — Persidam], E: Persidem.
recuperantes], ¿ta B; A, C, D et E: non reeuperentur, — accurrentes], ita B, C et
E et E: occurrentes, — Perse], B: Persi. — et expugnabunt . s aliqaid E:

expugnabunt eos et cum Romanis obtinebunt pacem annis got: Pro vv. et
an pes C: obtinent - uir] om. B. — et destruet], C: destruens. —
locusta] B, C et D: locuste. — beret ita D; A, B, C et E: arbores, — et fructus],
om. B. — eonsurget], C: exurget. — alius Salieus], ¿ta B et C; A, D et E: rex alius
S. — Post v. Salieus] habet E: per nomen C; erem operum Beda: seilicet H-
— multi] om. C. — Post v. fratrem] habet D: in mortem, — miscebitur], D et E:
conmiscebitur, — multa . . . in terra, ita A io om, erunt), et D; E: multa mali-
cia erit in terra; C: multi nefandi homines saña in terra. — cum deceptis puellis],
ita B, C et D; A: deinceps cum p. — Pro vv. senes . . . . deceptis puellis] habet
E: senes cum iuuenibus et raue cum uirginibus et sacerdotes mali eubabunt
et ee AA cum d. p. — malefactorum] habet C: opera. Pro v. male-
factorum] habet D: eng — des À : sectantes, — fiet] om. duit
in terra] om. c.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 9. 31

terra, et templa sanctorum polluentur. et erunt in populo forni-
catores immundicie et sodomiticum scelus, ita ut uisio eorum in
contumeliam appareat. et erunt homines raptores, contumeliosi,
odientes iusticiam et amantes falsitatem, et iudices Romani immu-
tabuntur; si hodie ad iudicandum admittuntur, alio die immutabuntur
pecuniam accipiendo, et non iudicabunt rectum sed falsum. et
erunt in diebus illis homines rapaces et periuri et amantes munera
falsitatis. et destruetur lex et ueritas, et fiet terremotus per loca
diuersa, et insularum ciuitates et regiones dimersione dimergentur.
et erunt per loca pestilentie hominum, et terra ab inimicis deso-
labitur, et non preualebit consolari eos uanitas eorum. post
hec surget rex per B nomen, et erunt sub illo bella, et duobus
annis regnabit. et post hunc surget rex per A nomen, et ueniens.
obtinebit regnum aliquanto tempore, et ueniet Romam, et captiua-
bit eam. et non mortificabitur anima eius in manu inimicorum
eius in diebus uite sue; sed magnus et bonus erit, et faciet iusti-
ciam pauperibus, et ipse uiuet longo tempore. post hunc uero
surget alius per B nomen, et de ipso B procedent XII B; et erit
de genere Longobardorum, regnabitque usque ad annos centum.
tunc post eum surget rex per E nomen de Francia Salicus. tunc.
initium dolorum erit, quale non fuit ab initio mundi, et erunt in

polluentur], E: polluent, — fornieatores], B et D: fornieationes; E: fornieatores et
sectatores immunditiarum, — Y tute scelus], C: sodomia. — ita], om.

uisio eorum], E. u. ipsorum. — ¿ta ut . . . appareat] om. C. — si hodie], ita B, e,
D et E; A: ita ut si hodie. — Fer. C: autem REN — pecaniam acei-

piendo], ita A; B, C, D et E: pr pe pecuniam accipiendam, — rapaces], B: ære
— et re falsitatis], ita D et C (C om et — et); B et D: cupidi et periuri,
et cetera; A: cupidi et auari, et erunt amantes, et cetera, — ciuitates], E: et ciui-
tatum ruine, 5g "dee nes, et cetera. — Post v Mesas habet E: et Mh et.
mortalitas hom — consolari] om. E. — eorum), D: deorum. — non
— ver ual €: ai ydolis non PRE cin — B nomen], d cdd
Bede: — Pro v. A] habent editiones operum Bede: F. — inimicorum eius], E
illius; SE eius, — sue], B: ipsius — bonus]; B. potens. — in diebus... erit magnus],
_ sta À et B, D et E: et in | dibus uite sue erit [bonus et magnus — D, sanus et
bonus = E]; C: sed erit in d, onus, magnus — pauperibus], om. B. — uero]
om. B et D. — nes B, P De et å alius rex, — B nomen], editiones heter Beda:
H nomine. — et de ipso .XII B] om. C. — de genere L.], ita A, C et D; B:
gente deis E: ipse rex B primus erit genere Longobardus, — E nomen],
ita B, C, D et E; A: F nomen, — de Francia Salicus], ita A; B, C, D et E: Sali- -
eus de Francia, — initium, quale], E: initia, qualia — initium dolorum erit], B om. erit.

32 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

diebus illis pugne multe et tribulationes multorum et sanguinis
effusio et terremotus per ciuitates et regiones, et terre multe cap-
tiuabuntur, et non erit, qui inimicis resistat, quia tunc erit domi-
nus iratus in terra. Roma in persecutione et gladio expugnabitur,
et erit deprehensa in manu ipsius regis. et erunt homines rapaces,
cupidi, tiranni, odientes pauperes, opprimentes insontes et saluan-
tes noxios, eruntque iniusti et inequissimi, et dominatores extermi-
nio captiuabuntur, et non erit in terra, qui pro eis resistat aut
eruat eos propter malicias eorum et cupiditates. et tunc surget
rex Grecorum, cuius nomen erit C, et ipse erit rex Romanorum et
Grecorum. hic erit statura grandis, adspectu decoro et uultu
splendidus atque per singula membrorum lineamenta decenter com-
positus; et ipsivs regnum centum et XII annis terminabitur. in
diebus ergo illis erunt diuitie magne, et terra abundanter dabit
fructum ita ut tritici modium denario uno uendatur, modium uini
uno denario et modium olei uno denario. et ipse rex scripturam
habebit ante oculos docentem: rex Romanorum uindicabit regnum
Christianorum. omnes ergo insulas et ciuitates paganorum deua-
stabit et uniuersa templa idolorum destruet, et omnes paganos ad
baptismum conuocabit, et per omnia templa crux Christi erigetur.
tune nanque preueniet Egyptus et Etiopia manus dare domino.
qui uero crucem domini non adorauerit, gladio punietur. et cum
completi fuerint centum XX quinque anni, Iudei conuertentur ad
— diebus illis], ita A, C et E; B ipsius: D: eius. — effusio] om. E. — terre
multe] C: uniuerse terre. — seng C: ER — in terra], ita B et D;
A et E: terre. — expugnabitur], ¿ta et E; A: captiuabitur, — regis], D:
regna. — eruntque], B: et erunt. — amet E: multi i. — inequissimi], B: ne-
uissimi. — exterminio], A; D: extermini; B: (inequissimi dominatores), et
termini eorum ab inimieis, ex cetera. — in terra] om. B. — pro eis], ita D et E;
A et B om. pro. — eruat eos], ita A, B et D: E: sit pro eis. — rex], B: rex Sali-
eus. — C], ita A et E; B et D: Constans. — decoro], B, D et E: decorosus. — uultu]
om. Å. — ipsius], D: eius, — ergo] om. B. — magne], D: multe. — fructum], E: fruc-
tum suum, — uendatur] B et E: uenum detur. — Post v. modium] E: etiam. — et
modium], B om. et; E: et modium unum, — =. rex], E continuat: erit bonus et
suauis et habebit, et cetera. — docentem], E: tor sibi; B: dicentem. —
Romanorum], B: Grecorum, — uindicabit], ira À B, D et E: omne uindicet sibi;
[sibi om. D]. — deuastabit] D: uastabit; E: destrua Me — uniuersa] om. E. — -
erux Christi], A et E: Christi Iesu, Rie de A et E, — preueniet], E: ueniet.

— qui], E: quicunque. — domini], E: Christi, — compliti], B et E: pleti. — centum -

Go dn x.
-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 9. 33

dominum, et erit ab omnibus sepulchrum eius gloriosum. in die-
bus illis saluabitur Iuda, et Israel habitauit confidenter.

in illo tempore exurget princeps iniquitatis de tribu Dan, qui
uocatur Antichristus. hic erit filius perditionis, caput superbie,
magister erroris, plenitudo malicie, qui subuertet orbem et faciet
prodigia et signa magna per falsas simulationes. deludet autem
per artem magicam multos, ita ut ignem de celo descendere
facere uideatur. et minuentur anni sicut menses et menses sicut
septimana et septimana sicut dies et dies ut hora. et exurgent
ab aquilone spurcissime gentes, quas Alexander rex inclusit, Gog
uidelicet et Magog. he sunt XII regna, quorum numerus est ut
arena maris. cum autem audierit rex Romanorum, exercitu eius
inuocato debellabit eos atque prosternet usque ad interitum. et
postea ueniet lerusalem et ibi deposito diademate et omni ha-
bitu regali relinquet regnum Christianorum deo patri et Iesu
Christo filio eius. et cum cessauerit imperium Romanorum, tunc
reuelabitur manifeste Antichristus et sedebit in domo domini in
Ierusalem. regnante duce eo egredientur duo clarissimi uiri He-
lias et Enoch ad adnunciandum aduentum domini, et Antichri-
stus occidet eos; et post III dies a domino resuscitabuntur. tunc
erit persecutio magna, qualis non fuit ye nec postea sequetur.

XX en ita A et D; B et E om. quinque, — conuertentur], E: confitetur. — -

ri um], D: ab omnibus sepulcrum eius gloriosum adorabitur, — in
illo], å et in "ill. — rd E: surget. ay A uocabitur. — malicie], E:
omnis m. — orbem], E: O. -— orbem imulationes], E: orbem per
falsas simulationes et faciet Tr et signa magna. LEA ut], B om. ita. — descen-
dere], B: mittere, — facere], ita A; B, D et E: om. en mere er om. et. —
septimana], B et E: septimane. — hora] B et E: hore. — anni ... hora], E: in tem-
pore illo et menses et septimane et dies, anni sieut, et cetera. — Post v. exurgent]

habet E: in illo tempore, — Gog et Migo), D: Got et ga — sunt] B: om. — XII], ita
B et D; A: XX duo; E: XXX et duo, — numerus ... arena], B: exereitus est innu-
merabilis sie harena]. E v. autem] habet D: hec — pier om. B et D. — inuocato],

et E: conuocato, — interitum], E: interitionem; B: en > om. atque pro-
sternet . .. interitum). — diademate], B: capitis d.; D et E: d. pite. — Christia-
norum] om. B. — Post vv. filius sy, habet E: et ¿pil sancto. — tl om. E, — mani-

o ha
vv. aduentum domini] habet E: et conuincent plurimos ad fidem domini, et Antichristus,
et cetera. — Post vv. occidet eos] habet E: et cum oceisi fuerint, jacebunt tribus

| å diebus in platea, et post, et mein — sequetur] B et D: subsequetur. —
Vid. : ET

-Selsk. Forh. 1882, No.

34 A. CHR. BANG. ET SIBYLLINSK ORAKEL FRA MIDDELALDEREN.

abbreuiabit autem dies illos dominus propter electos. et occidetur
uirtute domini Antichristus a Michaeli archangelo in monte Oliueti.
Cunque Sibilla hec et alia multa Romanis futura prediceret,

quibus etiam signis ad iudicandum dominus uenturus esset, uati-
cinando intonuit, dicens:

Iudicii signum tellus sudore madescet;

e celo rex adueniet per secla futurus,

scilicet in carne præsens ut iudicet orbem.

unde deum cernent incredulus atque fidelis

celsum cum sanctis eui iam termino in ipso.

sic anime cum carne aderunt, quas iudicat ipse,

cum iacet incultus densis in uepribus orbis,

reicient simulachra uiri eunctam quoque gazam.

exuret terras ignis pontumque polumque,

inquirens tetri portas confringet Auerni.

sanctorum sed enim cuncte lux libera carni

tradetur, sontes eterna flamma cremabit

occultos actus retegens, tunc quisque loquetur

secreta; atque deus reserabit pectora luci.

tunc erit et luctus, stridebunt dentibus omnes.

eripitur solis iubar, et chorus interit astris. :

uoluetur celum, lunaris splendor obibit.

deiciet colles, ualies extollet ab imo.

non erit in rebus hominum sublime uel altum.

iam equantur campis montes et cerula ponti; —

omnia cessabunt, tellus confracta peribit;

sic pariter fontes torrentur fluminaque igni.

— archangelo] om. B. — uenturus esset], ¿ta A et E; D: u. de B: uenerit. —
aticinando] om. B. — Tudieii signum, et cetera; non est, . lect. notemus.
Post PE continuat E: hec de Christi ee al te resurrec-
tione atque secundo eius aduentu, quanto uenit iudicare uiuos et mortuos et seculum
per ignem, dicta fuit, — D: tune iudieabit dominus etis diu opus -
et ibunt impii in gehennam ignis eternam, iusti autem premium uite eterne recipient,
. et erit celum nouum et terra noua, et mare non erit, et regnabit dominus in sanctis. i
Å et ipsi regnabunt cum illo in secla seculorum, Amen,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 9. ° 35

sed tuba nunc sonitum tristem demittet ab alto
orbe gemens facinus miserum uariosque labores.
Tartareumque chaos monstrabit terra dehiscens.
et coram hic domino reges sistuntur ad unum,
recidet e celis ignis et sulphuris amnis.

Bestimmung aller Raumcurven, deren Kriimmungs-
radius, Torsionsradius und Bogenlånge durch eine
beliebige Relation verkniipft sind.

Von
Sophus Lie.

(Vorgelegt in der Sitzung am 3. Mai 1882)

Es ist mir gelungen alle Raumcurven zu bestimmen, deren
Krümmungsradius >, Torsionsradius r und Bogenlänge s durch eine
ganz beliebige Relation

O(prs)=0 (1)
verknüpft sind. Ich erlaube mich der Gesellschaft eine kurzge-
fasste Begründung dieser neuen Theorie mitzutheilen; eine aus-
führlichere und mehr eingehende Darstellung werde ich später an
einer anderen Stelle veröffentlichen.

Seien wie gewöhnlich z y z die Cartesischen Coordinaten der
Punkte unserer Curve, und andererseits «, v, # die Richtungs-
cosinus der Binormale; und lass uns überhaupt, welche auch die
Grösse F sein mag, immer

dF E
pers
setzen. Dann ist bekanntlich
x^? py? + 27? =1, (2)

Vid.-Selsk. Forh, 1882. No. 10. il

2 SOPHUS LIE. UNTERSUCHUNGEN ÜBER RAUMCURVEN.

(3) : u? -4- 9? -L- 0? — 1, |
(4) d'u + yv + ze = 0, |
(5) xy + yv + tw = 0, -
o vem |
(7) Vu +0? Fur — L.

Aus diesen Formeln findet man folgendermassen die Grössen
2", y", Z", w', o, w' als Funktionen von 2’, y”, z', u, v, w, > und y.
Es ist (2) (5)

g' x" Fy y" ez” — 0, uz" +0y" + wg —0

und (6)
x" = y“ gå pa TE E 23 g”? +
yw—zv zu- rw av— yu E
woraus
(8) dx’ _Yw—zv dy Aux de xv—yu
ds p ta 2 ern
Andererseits ist (3) (4) (5)
uw + vv + ww — 0' au + yw + zw = 0 å
und
u å v w' PE +1 = + w? as =
ve —uy vxr-us uy — væ r
woraus

(9) du _ vz y — wy" dv _ QUE -—u £ dw uy —vx
E t 4M r d. *

Betrachtet man > und r als gegebene Funktionen von s, 80.

bilden die vereinigten Gleichungen (8) und (9) ein simultanes Sy-
stem, dessen Integraleurven eben dadurch charakterisirt sind, dass
2 und r die soeben besprochenen gegebenen Funktionen von $.
sind. Wiinscht man daher überhaupt Curven zu finden, deren 2 Y.
und s durch eine gegebene Relation

(1) Q(ors)=0

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK.-FORHANDL. 1882. No. IQ. 3

verknüpft sind, so muss man versuchen eine solche weitere Rela-
tion zwischen > r und s hinzuzufügen, dass unser simultanes Sy-
stem (8) (9) sich integriren lässt. Zu berücksichtigen ist dabei,
dass z' y' 2 u vw durch die drei Relationen (2) (3) (4) verknüpft
sind.
Wir ersetzen das simultane System (8), (9) durch die aequi-
valente lineare partielle Differentialgleichung
df yw—zvdf. ¿u—xw df , x'v — yu df
s + lse + o dy + 5 de
ve — wy df , we —uzdf , uy' — vr =
7 Fr d. Fe o u bd
und betrachten dabei > und r als Funktionen von s, indem wir uns
nämlich zu der gegebenen Relation Q = 0 eine noch unbestimmte
Relation zwischen >, r und s hinzugefügt denken. Wir bemerken
zunächst, dass A (s) — 1 ist. Wir setzen darnach
x + EE
u+ iv
und bilden den Ausdruck
PG — iwl iy) +12 (u+iv) + dy tw(x'—+ iy) — i2’(u+ iw)
UM o (u + 1v) u+iv r (u + iv)

e

woraus
A(9) =5(09 - 797)
(9) — $(w9 - 2) Ke
Wir werden zeigen, dass die Grösse wg — 2" gleich Y 1 + q? ist.
Setzen wir beilaüfig
v+iy=E, —iy n,
; u+iv=0, u—iv=0,
so erhalten die Relationen (2) (3) (4) die Form
2%+En=1, w"4+06o=1,
22'*w 4- o1 -- 9$ — 0,
woraus durch Elimination von z' und w hervorgeht

2V1—¿qV1—00+07+0£=0. å

4 SOPHUS LIE. UNTERSUCHUNGEN ÜBER RAUMCURVEN.

Nun aber ist

(EV 1—o6—^0 VIE = & (1 — wo)
+o =i — 280 V1 Er VI — 06
=€(1—0o)+0"(1 - Ev) + Ë 0 (own + oë)
=E + o’,

und also wird

Row Aa ES Vir E

das heisst
qu—=Y1+q?

wie behauptet wurde. Hiermit erhalten wir die Relation
Ohir! 1
4(9) —iy'1-E e C 4 7)

welche zeigt, dass A (q) eine Funktion von c und s ist. Hieraus
ziehen wir nun sogleich den fundamentalen Schluss, dass die
Gleichung (10) immer eine Lösung der Form W (9,5) be
sitzt, welche Funktionen von s die Grössen e und r
auch sein mögen. Diese Lösung wird bestimmt durch die
Gleichung
< dW

A(W)=0—%; AOAO

das heisst durch die partielle Differentialgleichung

iyi Fehi + £) = 0

die mit der gewöhnlichen Differentialgleichung
d
d MY v i-o

aequivalent ist. Durch die Substitution
J= o?

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1887. No. 10. 5

erhålt diese letzte Gleichung die Riccatische Form
dv (2 1—3?1 )
ds No hreg ppe (11)
Jetzt wählen wir die eine noch unbestimmte Relation zwisehen
2, r und s in solcher Weise, dass die letzte Differentialgleichung
integrabel wird, und zwar verlangen wir, indem wir mit Y, eine
arbiträre gegebene Funktion von s bezeichnen, dass ọ und r
durch die Relation
z a 2
il Lo o) 0 (11)
A.
verknüpft sein sollen. Dann ist y = ', ein particulares Integral
von (11) und also findet man durch Quadratur zuerst das allge-
meine Integral von (11) und darnach eine Lósung W von A (f) — 0.
Nachdem hiermit eine Lósung der Form

we 2 Uca (13)

von Af= 0 gefunden ist, können wir die übrigen Lösungen von
A f — 0 ohne Quadratur, ja sogar ohne Differentiation sogleich an-
geben. Zunächst bemerken wir, dass

a — iy å
We) (13

eine zweite Lösung ist. Und da die Grössen z' y' z' u v und w

durch drei Relationen verknüpft sind, so fehlt jetzt nur noch eine
Lösung. Um dieselbe zu finden, führen wir auf den Raum x y 2
eine beliebige Rotation aus; hierdurch gehen z’ y” in gewisse
Funktionen etwa X und Y von z' y'z' über, und andererseits
gehen w und v in gewisse Funktionen U und V von w, v und w
über. Dann ist

D i n Rad (14)

die fehlende dritte Lósung.! Hiernach findet man durch Auflösung

! Dass manin dieser Weise wirklich drei unabhängige Lösungen von A (f) =0

findet, soll bei einer anderen Gelegenheit mehr eingehend nachgewiesen werden, —

6 SOPHUS LIE. UNTERSUCHUNGEN ÜBER RAUMCURVEN.

von den Gleichungen (12) (13) (14) die Grössen x’ y‘ 2” ausgedruckt
als Funktionen von s, a, bund c. Darnach geben drei Quadraturen
die Werthe der Coordinaten x y und z als Funktionen von s und
sechs arbiträren Constanten.

Dass in dieser Weisse alle Raumcurven gefunden werden,
deren 2, r und s durch die gegebene Relation Q — 0 verknüpft
sind, beruht darauf, dass in den vorangehenden Entwickelungen
die Grösse p, eine arbiträre Funktion von s bezeichnet.

Die vorangehenden Entwickelungen, die immer gültig bleiben,
gestatten in einem besonders interessanten Falle eine bemerkens-
werthe Vereinfachung. Wenn nämlich die vorgelegte Gleichung
2 =0 selbst die Form (11^ besitzt, so ist es erlaubt eine arbi-
träre Relation zwischen >, r und s hinzuzufügen: Die entspre-
chenden Raumcurven werden immer durch Quadratur gefunden.

Bei einer anderen Gelegenheit werde ich den Zusammenhang
der ausgeführten Integration mit meiner allgemeinen Theorie der
Transformationsgruppen auseinandersetzen. Gleichzeitig zeige ich,
dass die entwickelte Theorie sich auf » Dimensionen ausdehnen
lässt. Wünscht man z.B. alle Curven eines vierfach ausgedehnten
Raumes R, zu bestimmen, deren drei Krümmungsradien gegebene
Funktionen der Bogenlänge sind, so muss man zwei Riccatische
Gleichungen 1. O. integriren. Sucht man dagegen alle Curven in
R,, deren drei Krümmungsradien und Bogenlänge durch eine vor-
gelegte Relation verknüpft sind, so gelingt es alle derartige Cur-
ven durch gewisse Quadraturen zu bestimmen.!

' Nachdem Puiseux alle Curven mit constanten Krümmungs- und Torsionsradius
gefunden hatte, bestimmte Bertrand alle Curven, deren 7 und r im con

Verhältnisse stehen. Einige andere specielle Fålle erledigt Enneper (Math.
Ann. XIX, 1881),

Christiania 1 Mai 1882,

Et Par synthetiske Methoder især til Brug ved
Studiet af metriske Egenskaber.
Af

Elling Holst.

Indledning.

Ved at inddele de geometriske Egenskaber i deskriptive
og metriske og give Bevis for, at enhver metrisk Egenskab er
at betragte som specielt Tilfælde af en almindeligere af projektiv
Natur, anviste Poncelet sine Efterfølgere de projektive Egenska-
ber som et Gebet, hvor et virksomt Studium kunde finde et lige-
saa righoldigt som fundamentalt Stof, og en stor Del af senere
Geometere har da ogsaa fulgt hans Anvisning og med Forkjærlighed
beskjæftiget sig med projektiv Geometri. Dette har været Tilfælde
i den Grad, at man efter Cayley's Exempel som bekjendt endog
har indført en ny ,Maalsbestemmelse*, der ikke længer svarer til
Virkeligheden, og det ialfald tildels for at opnaa en gjennem-
ført Dualisme ogsaa for metriske Egenskaber. Vel gi-
ver denne Theori som sagt ikke mer den stedfindende Geometri,
men en ny, der indeholder den sædvanlige som et specielt Tilfælde,
naar nemlig den Cayley-Klein'ske maalsbestemmende Flade 2. 0.
udarter til et plant Keglesnit (,den uendelig fjerne Cirkel*). |
Men som Klein har vist, falder den Cayley'ske Geometri sam- -

- Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 11, | ; i Mec n

9 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

men med den saakaldte ,Ikke-Euklidiske*, og den af Cayley ud-
tænkte Udvidelse har derved vist sig begrundet i selve de geome-
triske Axiomers dybeste Naturlove.

Dog synes den virkelige Maalsbestemmelse, til Trods for, at
den ingen deskriptiv Dualisme kan opvise, et dybere Studium værd
og det saameget mer, som den ensidige Opmærksomhed, de bety-
deligste Geometere har henvendt paa de projektive Egenskaber,
en Stund syntes at have bragt den metriske Geometris methodi-
ske Udvikling i Glemme.

Men her er atter Poncelet's Fortjeneste at have mulig-
gjort den første Begyndelse til en ny fundamental Theori for me-
triske Egenskaber, idet han henviste til Planets uendelig fjerne
rette Linje og Cirkelpunkterne. Hans Antydninger herom synes
dog først sent at være ført videre. Vi skylder Salmon, Laguerre,
Chasles, Darboux og flere den videre Udvikling af den frugt-
bare Lære om de rette Linjer til Cirkelpunkterne o. s. v., hvilket
først egentlig udgjør den metriske Geometri. Oprindelig indførte
Poncelet Cirkelens uendelig fjerne Elementer for at tilveiebringe
en Opfatning af de metriske Egenskaber fra projektivt Standpunkt;
men det har vist sig, at han her tillige skabte det rette Apparat
for metrisk Undersøgelse.

Ikke uden Grund har man alligevel anført mod en synthe-
tisk metrisk Geometri, at den endnu er uden Methode. Naar det
f. Ex. gjelder explicit at udtrykke en geometrisk definerbar Stør-
relse ved Hjelp af andre eller blot at angive den Relation, der
knytter Størrelserne sammen, har Vilkaarligheden det frieste
Spillerum, saasnart man vil bruge et synthetisk Ræsonnement.
Ikke engang Darboux's Arbeider frembyder med alle sine glim-
rende Enkeltheder og sin ogsaa i methodisk Henseende ypperlige
Behandling af det metriske nogen synthetisk Methode; hans
Betragtning er gjennemført analytisk. Og lignende gjælder de øv-
rige franske Geometere. De have i høi Grad beriget den metriske
Geometri -- jeg behøver i saa Henseende kun at minde om det
overordentlig rige Arbeide paa dette Omraade, der er nedlagt i
Nouvelles Annales —; men de mere methodiske Betragtnin-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. ll. 3

ger hører altid hjemme enten i den analytiske Geometri, saaledes
Faure's Arbeider, med hvilke jeg netop i disse Dage er bleven
bekjendt, og hvori jeg gjenfinder mangt med mine egne Resultater
beslægtet, eller i den deskriptive, f. Ex. hos Mannheim.

Uden at ville sige, at det er lykkedes mig i nogen væsentlig
Grad at udfylde denne vigtige Lakune, vil jeg dog i det Følgende
angive en Methode, som jeg i nogle Aar med Held har benyttet
for ad synthetisk Vei at opdage eller bevise rent metriske Egen-
. Skaber.

Hvad dens Nyhed betræffer, saa har man oftere anvendt lig-
nende Ræsonnementer i den høiere Analyse, og de Principer, hvor-
paa den hviler, kan ikke være simplere eller mer velkjendte. Men
dog tror jeg med Sikkerhed at kunne sige, at den, udarbeidet til
et hensigtsmæssigt Værktøi i Synthesens Tjeneste, ikke tidligere
er fremsat. Jeg kan i saa Henseende støtte mig til en Yttring
herom af Halphén.

Jeg har første Gang, dog i en mere analytisk Form og uden
at indgaa paa dens Enkeltheder, anvendt denne Methode i en Op-
sats i Math. Ann. lite Bd.: „Ein paar allgemeine metri-
sche Sätze für algebraische Kurven“. Senere har jeg un-
der mit Ophold i Paris Vinteren 1879—80 i Société mathéma-
tique de France foredraget og i samme Selskabs Bulletin
T. VIII under Titel: „Sur l’application d’un principe de la
théorie des fonctions å des recherches purement géo-
métriques“ offentligejort endel af Hovedpunkterne af selve Me-
thoden med nogle tilføiede ikke uvigtige metriske Sætninger som
Anvendelser.

En Note, der just er under Trykken i ,Archiv for Math. og
Naturv.*, indeholder som Supplement hertil en paa analoge Principer
bygget Methode, hvori Slutningsmaaden er en noget forskjellig.

Den følgende Afhandling, giver foruden en mere indgaaende.
Udvikling af begge Methoder, endnu en Række metriske Sætninger,
dels som Exempler og Anvendelser dels som nye Bidrag til Kund- .
skaben om plane og Rum-Figurers metriske Egenskaber. ©

Fr

4 t E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Navnlig vil de Sætninger være af Interesse, som leverer en
metrisk Definition af visse Invarianter. Derhos fortjener
vistnok ogsaa nogle Betragtninger over en Dualisme, som finder
Sted mellem Punktafstande og Vinkelsinusser, ligesom ogsaa
visse nye Bemærkninger om de fokale Linjer og Planer Geometre-
nes Opmærksomhed.

Kap. I.
Nye synthetiske Methoder.

I. De principielle Udgangspunkter.

1. Dei det Følgende behandlede Relationer og Funktioner
er, naar ikke det modsatte udtrykkelig siges, alle algebraiske,
de Variables Antal efter Omstændighederne en el. flere. Følgende
simple Theoremer danner Udgangspunktet for Methoden.

I. En Funktion F, af flere andre ffi» ¡Ju UE wi
solut konstant, saafremt den ikke kan antage en vis
opgiven Værdi. |

Denne Sætning, der er almindelig bekjendt for én Variabel,
kan meget let udstrækkes til ogsaa at gjælde for flere. Gives
nemlig alle de i f,,f, ... fa indgaaende Variable paa en nær kon-
stante Værdier, vil F nu kun indeholde denne ene Variable. Kan
den da ikke antage en vis opgiven Værdi, er den konstant, og
indeholder ikke den nævnte Variable. Thi, hvis den alligevel in-
deholdt denne, maatte det være i et Led, som forsvandt, idet man
gav de øvrige Variable de konstante Værdier. Da imidlertid disse
Værdier er aldeles vilkaarlige, maa Leddet forsvinde for et uende-
ligt Antal saadanne for hver enkelt Variabel >: være identisk Nul.

Den nævnte Variable forekommer altsaa ikke i F. Men da Valget — er

af denne Variable blandt alle var fuldstændig vilkaarlig, kan F

6 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

ligesaalidt indeholde nogen af de øvrige og er følgeli
absolut eller identisk konstant, hvilket skulde bevises. å

2. IL Et Produkt af et endeligt Antal Faktorer
kan forsvinde resp. blive uendeligt alene samtidig mel
mindst én af Faktorerne. k

III. En Sum af et endeligt Antal Addender kan oil
+ oo resp. — oo alene samtidig med mindst én af Ad-
denderne. 3

Det bemærkes, at de to sidste selvindlysende Satser staar
Forhold til hinanden som Potens- og Exponentform (Numerus-
Logarithmeform) for en og samme Sats. Tages Logarithmer
Produkt og Faktorer i Sætning II, erholdes Sætning III.

Af de to første simple Principer fremgaar følgende Method
der i den Form, hvori den her fremsættes, fornemmelig egner
til geometrisk Anvendelse, men antagelig ogsaa kan gjøre Ny
andensteds. Den kan kaldes:

II. De ubestemte Exponenters Methode.

3. Def. En Række Funktioner, f,,f,,... fi siges at udgj
et sammenhængende System, naar ingen af dem blive
el. co, uden at et af disse Tilfælde ogsaa finder Sted for min
én af de øvrige.

Ex. 1. Siderne «a, b, c af et Triangel, dets Fladeindhold
samt den omskrevne Cirkels Radius, R, udgjør et sammenhængend
System. Saaledes vil Siden a ikke kunne forsvinde, uden at en
Tel. R samtidig forsvinder, eller R blive oo, uden at enten nogl
af de øvrige er oo eller T=0 o. s. v.

Ex. 2. Afstandene fra en Cirkels Centrum til en Pol og d
Polare m. H. t. Cirkelen udgjør et sammenh. System; thi naar del
ene Afstand er 0, er den anden co og omv.

Ved geometriske Anvendelser kan Opsøgningen af sammenhé
gende Systemer udføres rent geometrisk ved synthetisk Figur
tragtning uden analytiske Regninger.

4. Def. Hvis et sammenhængende System fofa
har den "hs at Produktet

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. ll. 7
fuos Sis
af dets Funktioner, hver ophøiet i en vis Potens med
konstant pos. el. neg. Exponent, er en Konstant, kaldes
Systemet fuldstændigt.

Ex. Begge de i 2 nævnte san énkælikende Systemer er fuld-
stendige. Saaledes er i det første Ex.

T.R.a bc 1]

og i det andet, hvis de to Afstande kaldes « og P og Cirkelens
Rad. E,
aß RU.

5. De ubestemte Exponenters Methode gaar nu ud
paa at undersøge, om et forefundet sammenhængende
System er fuldstændigt eller ei, og anvender hertil
Sætningerne I og II.

Det gjælder altsaa at vise, at Produktet:

fedet. eh (1)

for visse bestemte, men endnu ikke fundne Værdier af Exponen-
terne ikke kan forsvinde eller blive oo. Da man paa For-
haand er uvidende om Exponenternes Fortegn, er det nødvendigt —
at rette Undersøgelsen paa begge de nævnte Singulærværdier.
Til Lettelse under Operationen har jeg paa følgende Maade sim-
plificeret den sædvanlige Betegnelse af de uendelig smaa og store
Værdier.

6. Naar man med z eller =! betegner en uendelig liden af
Iste Orden, skal enhver anden uendelig liden af samme
Orden ligeledes betegnes med s!, i Almindelighed enhver
uendelig liden af nte Orden med e", I Konsekventse hermed kan
da en endelig Størrelse betegnes med s^ og en uendelig stor af
mi? Orden med ~". Denne Betegnelsesmaade, der vilde føre til

Modsigelser, naar f. Ex. to uendelig smaa af samme Orden med E

en Differents af høiere skulde forbindes ved Tegnet — eller i det -
hele, naar det gjaldt en algebraisk Sum af ee smaa, . er ud

8 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER,

til stor Lettelse uden at lede til Modsigelser, da Størrelserne
alle er Faktorer.

Hvis altsaa i ovenstaaende Produkt (1) en af Faktorerne f.
Ex. f er uendelig liden af m,' Orden, vil, hvis Produktet skal
være endeligt, visse Andre være uendelig store eller smaa af for- …
skjellige Ordener. Det hele Produkt vil da have Værdien ;

gH, E Rum, tr... + nn P
hvor m, M, ... Mn bliver visse positive eller negative Tal eller 0, 3
eftersom vedkommende Faktor f blev uendelig liden, uendelig stor |
eller endelig. Forbliver herunder det hele Produkt alli- …
gevel endeligt, skal denne Størrelse være lig

g9,

-hvilket giver en Ligning:

0—a,m,--a,m,--...--a. m, Xam; (2)

7. Omvendt udtrykker (2) en af Betingelserne for,
at vort Produkt (1) ikke forsvinder, om Størrelsen fi
forsvinder, én af Betingelserne, idet det nemlig kunde være |
tænkeligt, at f, forsvandt under flere forskjellige Betingelser. Dette
leder umiddelbart til følgende Prøve, om det sammenhængende —
System E

fufb-h 4
er fuldstændigt eller ei, og i første Tilfælde samtidig til Bestem-
melse af de ubekjendte Exponenter 2,,%,...%. E |

Man sætter hver af Størrelserne f den ene efter den andel
og enhver i ethvert nyt Tilfælde, der er muligt, lig e? og opstiller u
hver Gang den Ligning af Formen (2), Tilfældet leverer, idet man.
kun udelader de Tilfælde, man i Løbet af Operationen har behand-
let for. Derpaa sættes ligeledes Størrelserne efterhaanden ligs” +
hvorved der ogsaa indtræffer, at en Del Tilfælde allerede vil væ
betragtet i Løbet af de tidligere Operationer. Man faar saaled
et endeligt Antal Ligninger af Formen (2) og i Alm. flere Lignin-
ger, end der er Forhold mellem de ubekjendte æ at bestemme.

on

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 9

Hvis nu alle disse Ligninger tilfredsstilles af
samme Sæt Verdier af x, saa er man sikker paa, at
Produktet (1) er konstant.

Thi ifølge Sætning II kan vort Produkt blive 0 el. oG alene
samtidig med mindst en af Størrelserne f, men vore Ligninger
viser, at, om en hvilkensomhelst af disse forsvinder eller bliver
uendelig, forbliver Produktet = s? 9: endeligt. Ifølge Sætning I
er det altsaa konstant.

Det gjælder nu kun at bestemme Konstanten, hvilket som
sædvanlig kan ske ved at betragte et specielt Exempel.

Hvis derimod ikke alle Ligninger leder til samme
Sæt Værdier, men indeholder Modsigelser, saa betyder
dette, at Systemet ikke er fuldstændigt. Det gjælder da
at finde nye Faktorer, som kan føies til Systemet og komplet-
tere det.

8. Som Exempel paa Fremgangsmaaden, naar Emnet tilhører
Geometrien, vil vi anvende Methoden i sin Helhed paa det simple
Exempel 1 i Art. 2. Undersøgelsen kan her udgaa fra en eller -
anden lagttagelse, som f. Ex. den, at aabenbart Trianglet T for-
svinder, naar en af dens Sider f. Ex. a forsvinder derved, at dens
to Endepunkter nærmer sig til at falde sammen, eller den, at sam-
tidig som T forsvinder, derved at dets Hjørner nærmer sig til at
ligge paa ret Linje, uden at dets Sider ophører at være endelige,
vil den omskrevne Cirkels Radius R være uendelig stor.

Man ser nu let, at T, Produktet abc, og R udgjør et sammen-

hængende System, thi 1) naar T forsvinder, vil a) enten abe for- -

svinde eller b) R blive uendelig, og 2) T— oo medfører saavel

abe==00 som R= œo. Videre vil 3) abe=0 medføre enten ^ —

a) T=0, hvilken Betingelse allerede er betragtet under la), eller
b) R = 0, nemlig naar en af Siderne er fokal 9: har Retning til et
af de uendelig fjerne Cirkelpunkter I eller J. Saavel abc = oo,

som R=0 el. oo er nu allerede før udtømmende betragtet. Alti

Alt faar man saaledes ved Undersøgelsen, om Systemet tillige er- s

10 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

fuldstændigt, fire Ligninger af Formen (2) til Bestemmelse af de to
Forhold mellem o'erne i Produktet:

TY (abc) R”,
nemlig svarende til Tilfældene 1a, 15, 2, og 32. A

12. Lader man a’s Endepunkter nærme sig til at falde sam-
men, saa vil Figuren vise, at T og a begge bliver uendelig smaa
af samme Orden, medens b, e og R ialm. forbliver endelige. M
faar altsaa, naar T og a sættes = £', b, c og R samt det hele P
dukt lig e% Ligningen

% +%=0
15). Nærmes Vinkelen mellem «a og b til at blive 2R, vil
elementær Betragtning af Figuren med Lethed vise, at R bliver
uendelig stor af 1ste O., naar T bliver uendelig liden af Iste og
samtidig abc bliver endelig, faaes:
a, — % = 0.

2.) Fjernes et af Trianglets Hjørner i det uendelige, faa
idet T sættes === to af Siderne af samme Orden og ligeledes Å
altsaa:

— 4, — 20, — 4 =0.

35). Vælges a fokal, medens b og c vedbliver at danne el
endelig Vinkel, vil f. Ex. Formelen

R sin (be) =f,
2

hvor sin (be) er endelig, vise, at R og a er af samme Ord
hvoraf

dg + (la = 0.

Da nu alle disse Ligninger tilfredsstilles ved Værdisystemet:

%:%:%=1;—1:1,
haves baade, at Systemet er fuldstændigt og Formelen

TR
ae Es

CHRISTIANIA VIDENSK-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 11

hvor K er en Konstant. Vælges nu f. Ex. et retvinklet Triangel
med e til Hypothenus, haves

T=jab È=
hvoraf K=
Den saaledes indvundne endelige Formel er da den bekjendte"
_ ale
AT

9. Det medfører undertiden nogen Lettelse saavel ved Op-
søgningen af de til Systemet hørende Funktioner, som ved den
specielle Undersøgelse af de uendelig smaa og store Værdier, at
paalægge det hele System en eller anden Betingelse, inden hvilken
det iøvrigt kan variere. Hvis man f. Ex. sætter en af Faktorerne
f konstant, dog naturligvis ikke = 0 el. oo, vil Betingelserne for
dennes Forsvinden og Uendelighed bortfalde af Undersøgelsen; dens
egen Potents vil da bestemmes under den sluttelige Konstantbe-
stemmelse. De noget forøgede Vanskeligheder, som samtidig ind-
træder ved de af de tiloversblevne Tilfælde af Forsvinden og Uen-
delighed, som influeres af den nye Betingelse, vil ofte ikke være
større, end at den hele Operation vil komme til at blive noget -
forkortet.

Den Art af Lettelse, som herved opnaaes, kan forsaavidt sam-
menlignes med den, man i den analytiske Geometri opnaar ved
specielt Valg af Koordinatsystem, som man uden at forandre Re-
sultatets Almindelighed opererer med et ved særeget Arrangement
simplificeret Apparat. At Almindeligheden er forbleven den samme, —
ligger deri, at man ved f. Ex. at holde en Faktor f konstant ikke ——

behøver at fæste nogen Værdi for denne Konstant, saa man egent- | =

lig blot midlertidig holder den konstant, for senere at lade den
variere. Hvis man saaledes for at holde os til vort udarbeidede —
Exempel lader Cirkelens Radius konstant, beviser man, ati et be
en Cirkel indskrevet Triangel Sidernes Produkt er proportionalt med
' Det vil forhaabentlig ikke betage Methoden dens Interesse, selv anvendt paa - Å
et saa elementært Exempel som dette, at nærværende Exempel jo yderst | sim:

pelt og me Å ere bevises direkte ad den sædvanlige synthetiske eller Len
nometriske >

12 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Se
Pr

Fladeindholdet; ved Konstantbestemmelsen findes da Forholds- E

- exponenten lig 2 og man har Sætningen i den samme Alminde- a

y je
RE.

å re
IR NUR

delighed som for. E

. 10. Omvendt bemærkes, at, naar Konstanten ikke et et Tal,
men selv indeholder metriske Storrelser, tilkjendegiver dette, at 4
man isaafald istedetfor det betragtede fuldstændige System kunde E
have sat et almindeligere, hvoraf det første var et specielt Tilfælde. 3
En anden vigtig Følge af, at Konstanten indeholder metriske |

Størrelser, er den, at der, naar Konstanten eller en af de i samme
optrædende Faktorer sættes lig Nul, opstaar en Identitet, der i -
visse Tilfælde faar en deskriptiv Karakter, saaledes at en de —
skriptiv Sats viser sig som et specielt Tilfælde af en 3
metrisk.
p Ex. Naar man ved et fast System af to Cirkler med Radier R |
= 0g r og Centrallinje y i den første indskriver et variabelt Triangel, —
ABC, saaledes, at to af dets Sider, AB og AC tangerer den an- P |
den, da vil den Korde, K, som denne afskjærer af den tredie Side, |
BC, som vi senere i Anvendelserne faar Anledning til at vise, ud-

trykkes ved Formelen:

EE

PR EK E DR
så E QM

x AGE B+ SR) (RAR .——,
DAN
hvor h, har sædvanlig Betydning 08 PıPsPsp, er A's Afstande fra
Fællestangenterne.
Sættes her den ene af Konstantens Faktorer — 0, er K iden-
.. tisk 0, hvilket har den deskriptive Betydning, at ogsaa den tredie
. Side for et saadant specielt System Cirkler identisk o: hvis f
3 én, da for alle Stillinger af Trianglet, tangerer Cirkelen, en Sæt-
ning, hvis Betydning er bekjendt. |
At i dette Exempel Konstanten viser sig at have to Faktor
1 medens de tidligere Geometere efter Euler, saavidt mig bekjendt,
i. | kun synes at have bemærket den i den 2den Faktors Forsvinden
indeholdte Betingelse, vil tjene til at godtgjøre nærværende
thodes Sikkerhed, idet den i Modsætning til tidligere ues iske

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 13

Methoder med samme Lethed og Fuldstændighed ORG saavel
imaginære som reelle Elementer.

III. Almindeligere om deskriptive Egenskaber som Specialtilfælde
af metriske Invarianter.

11. Den i foregaaende Art. fremhævede Opfatning af visse
deskriptive Egenskaber som specielle Tilfælde af metriske kunde
synes at staa i nogen Modsætning til den hidtil sædvanlige, hvor-
igjennem en metrisk Sats er et specielt Tilfælde af en deskriptiv. '
Det er imidlertid klart, at den ene Opfatning ingenlunde udelukker
den anden, og særlig er det af Vigtighed at bemærke, at et hvil-
ketsomhelst deskriptivt Element i en Sætning gjennem følgende
almindelige Ræsonnement overføres i en metrisk Form.

Den almindeligste Klasse af deskriptive Egenskaber, der kan
siges at omfatte alle, er karakteriseret ved mellem to Elemen-
ter, hvoraf eaten et eller begge enten er absolut be-
stemte eller tilhøre bestemte gjennem Betingelser
begrænsede Uendeligheder, at opstille en Identitet,
som uden de i Betingelserne indgaaende Bestemmelser
i Almindelighed ikke vilde finde Sted. Ex.: At tre rette
Linjer i samme Plan gaar gjennem et fælles Punkt, hvilket vil
sige, at det bestemte Skjæringspunkt for de to Linjer tilhører den
tredie. At to Rumkurver har et Punkt tilfælles >: at et Punkt af
den ene er identisk med et af den anden, hvilket i Alm. ikke
finder Sted. At to Kurver i samme Plan berøre hinanden 9: at to
Skjæringspunkter er faldne sammen '0. s. v.

I ethvert saadant Tilfælde vil, naar den deskrip-
tive Identitet hæves (de tre Linjer ikke gaa gj. et fælles Punkt
o: danne et Triangel; Rumkurvene fjerne sig fra hinanden 9: faa en -
Maximal- resp. Minimalafstand mere; de plane Kurvers Skjærings-
punkter skilles 9: faa en Afstand), et metrisk Element være

opstaaet, ved hvis Forsvinden den deskriptive Eger. P

skab paany kan indtræde.

1 Efter Poncelet af en projektiv, men de projektive metriske kan igjen pos
gives deskriptiv Iklædning. ER

14 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Fjernes altsaa et af de det deskriptive System paalagte Beiti 1
gelser 9: indføres en ny Variabel, opstaar noget metrisk, -
en Størrelse, der gjennem sine Relationer med andre Størrelser -
giver Anledning til en metrisk Sats, som ved at paalægges en vis -
Betingelse indeholder den deskriptive som specielt Tilfælde. |

12. Enhver deskriptiv Egenskab er af invariant Karakter.
Men i det foregaaende har jeg paavist, at der maa existere me- |
trisk definerbare Størrelser, hvis Forsvinden udtrykker Egenskaber -
af deskriptiv Natur. Heraf opstaar da det almindelige Problem,
at søge den eller, hvis der kan tænkes mere end én,
den simpleste metriske Størrelse, hvis Forsvinden -
alene udtrykker en given deskriptiv Egenskab. Dette
vil jeg kalde at give den tilsvarende Invariant en me
trisk Definition.

Saaledes er den metriske Størrelse, der ved at forsvinde
trykker, at tre Punkter ligger paa ret Linje, Arealet af Trian
let mellem de tre Punkter; den, som = 0 udtrykker, at
rette Linjer i Rummet ligger i ét Plan, deres „Moment“, derv
forstaaet deres Afstand multipliceret med Sinus til Vi
kelen mellem deres Retninger, o. s. v. i

Af saadanne metriske Definitioner vil der blive fremsat ende
i Kap. II og flere i de senere Anvendelser i Kap. III.

IV. Anvendelse af Principet III om endelige Addender.

13. Prineipet III, der betoner, at en Sum af et endeli
Antal endelige Addender selv er endelig, er vanskelig
anvendbar. Det bliver dog navnlig da af Betydning, naar det gjæl- |
der at undersøge, hvorvidt en forelagt symetrisk Funktion
er konstant. Staar en symetrisk Funktion i Polynomform, er å
dens Led ensartet bygget. Skal en saadan Sum blive uendelig, t:
man altsaa at undersøge Uendelighedsbetingelsen for et hvilket
helst af dens Led. Herved er man ført tilbage til paa dette af :
vende Ræsonnementer, som gjenkjendes fra det foregaaende,
nemlig den enkelte Addend for Almindeligheds Skyld er at -
som en Brøk, hvis Tæller og Nævner er Produkter af forskje

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. ll. 15

Potenser med positive Exponenter. Kun er Exponenterne tænkt.
bekjendte.

Naar en saadan Brøk skal blive uendelig, maa enten en af
Tællerens Faktorer være uendelig eller en af Nævnerens Faktorer 0.
Her kan to forskjellige Tilfælde tænkes: Enten vil enhver
Forsvinden i Nævneren indtræde samtidig med en Uendelighed i
Tælleren og omvendt, og det saaledes, at deres Virkning gjensidig
hæves, da er altsaa ethvert enkelt Led i den forelagte
Sum konstant. Eller der vil iallefald for mindst én Be-
tingelse virkelig indtræde Uendelighed af et Led, hvil-
ket nødvendig maa være Tilfælde, for at Leddene skal være vari-
able.

14. Dette sidste forudsat, vil vi tænke os, at det variable
System, paa hvilken den forelagte Funktion anvendes, indeholder oo"
Individer. Den Betingelse, at Funktionen skal blive uendelig, maa
som en enkelt Betingelse enten opfyldes identisk af alle,
eller kun af oc^—! Individer (idet dog af disse igjen 0077” paa
Grund af indtrædende Ubestemthed maa kunne tænkes at til-
stede ogsaa andre Værdier).

Hvis altsaa Individer blandt de oo"-!, der opfylder
den nævnte Betingelse, at et Led bliver uendeligt, al-
ligevel kan paavises at gjøre den hele Funktion hver-
ken uendelig eller ubestemt, saa er man sikker paa, at
Funktionen ikke kan blive uendelig paa Grund af denne
Betingelse.

Paa denne Maade prøves hver enkelt Betingelse, der gjør et
Led uendeligt. Formaar ingen af dem at gjøre den hele Funktion
uendelig, maa denne være konstant.

Hvis derimod visse Betingelser gjør Funktionen uendelig, inde-
holder disses Art Vink, der videre bliver at udnytte ved Undersø-
gelsen om, paa hvilken anden Maade den samme Funktion kan
tænkes sammensat. Saaledes vil Summen af Krumningsradierne i
Tangeringspunkterne for de Tangenter, der kan drages til en plan
Kurve fra et Punkt i Planet, blive uendelig for den Betingelse, at — —
Punktet ligger paa en af Kurvens Asymptoter, hvoraf kan sluttes, M

~

16 E, HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

at Punktets Afstande fra disse Asymptoter maa forekomme i et
Nævnerudtryk for denne Sum.

15. Istedetfor at paavise, at der blandt de oo"! Individer
findes visse, der gjør Funktionen bestemt endelig, kan man ogsaå
i større Analogi med den tidligere Methode paavise, hvad der da
maa finde Sted, at samtidig som et Led bliver + oo, mindst et
andet bliver — oo, og det saaledes, at Summen af de uendelige
Led faar en endelig Grænse. : ;

Denne hyppig ikke saa lette Fremgangsmaade vil i Alminde-
lighed vise sig nødvendig, naar Uendelighedsgraden n er =1.
Isaafald bliver nemlig Antallet co" -1 endeligt, og af disse endelige
Antal Løsninger vil i Alm. ikke noget enkelt i Lethed frembyde
sig fremfor de øvrige.

16. En ganske speciel, men ikke destomindre temmelig vigtig
og omfattende Klasse geometriske Sætninger, som naturlig hører
ind under de her behandlede, er de, der vedrøre Tyn depunktet,
navnlig Tyngdepunktet for et System bevægelige Punkter i Planet 1
eller Rummet. Søges saaledes, saafremt Tyngdepunktet ikke lig- d
ger fast, dets geometriske Sted, er dettes Asymptotretnin-
ger umiddelbart givne, idet disse falder sammen med de Ret-
ninger, i hvilke et enkelt Punkt af Systemet kan rykke i det uen- 4
delige.

Udtaler Sætningen derimod, at Tyngdepunktet ligger fast,
vil Ræsonnementerne i 14 og 15 være umiddelbart at anvende.
Saaledes kommer i Chasles's Sats om Tyngdepunktet for Be-
røringspunkterne af parallele Tangenter til en alge
braisk Kurve særlig 15 til Anvendelse. Hvis nemlig her et a
Berøringspunkterne falder uendeligt fjernt, vil, som man ved en
Figur overbeviser sig om, det samme ske i modsat Retning af et
andet Berøringspunkt, idet begge nærmer sig til de modsatte En-
der af én Asymptote. En direkte Betragtning vil her vise, at disse
to Punkters Middelpunkt er at søge i det Endelige, hvormed Be -
viset er ført. Man ser samtidig, at Sætningen faar en ny Betyd- |
ning, naar Kurven har en parabolsk Gren. ]

17. Fer jeg gaar over til at anvende de i dette Kapitel

RD ÓN
E al

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882, No. il. 17
udviklede Methoder paa de metriske Egenskaber, vil det være ngd-.
vendigt for Forstaaelsen af en ikke ringe Del Detaljer at give en
kort Udsigt over Nutidens Opfatning af den metriske Geometri.
Dette vil derfor udgjøre Indholdet af det følgende Kapitel. Jeg
skal deri samtidig gjennemgaa de fundamentale metriske Begreber
overensstemmende med den Opfatning, jeg har af dem, der iøvrigt
kun ved det nye Dualitetsprincip skiller sig fra mine Forgjængeres.

Kap. II.
Den metriske Geometris Grundelementer.
I. Planets metriske Grundelementer.

18. Planfigurerne tænkes dannede af faste eller bevægelige,
reelle eller imaginære rette Linjer og Punkter, der er
at betragte som Grundelementer for den hele Plangeometri. Kurver
tænkes som sædvanlig beskrevne paa dobbelt Maade enten ved et
Punkts Bevægelse eller ved en ret Linjes (Tangents) Omhylling.
Den simpleste Figur bestaar da enten af:

to Punkter, P, P,
et Punkt P og en Linje I,
eller af: to Linjer, l L.
De metriske Grundstørrelser i Planet udgjøres derfor af:
1) Afstanden P,P, mellem to Punkter;
2) Afstanden PI mell. Punkt og Linje;
3) Sinussen sin 1,7, til Vinkelen mellem to Linjer.

Det kan bemærkes strax, at, medens Vinkelen er saavel pe-
riodisk som flertydig, er Sinussen (ligesom Afstanden mellem
to Punkter) kun tvetydig, idet Supplementvinkelen har samme
Sinus; dens Talværdi er derfor bestemt, men Fortegnet ikke uden
særlig tilfoiet Omdreiningsretning. =

19. Det er nødvendigt for vort Øiemed sri at studere Be- |

liggenheden af de ee for hvilke de nævnte Grundstørrelser i
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 11.

18 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

forsvinder eller bliver uendelig. Dette sker lettest ved Betragtning
af det sædvanlige Triangel ABC — abe overensstemmende med den
elementære plane Trigonometri, hvis Formler fremdeles gjælder om
Sider og Hjørner, blive imaginære. Idet vi senere skal uddrage
flere Slutninger af dens Sætninger, opstiller vi her først Formelen:
a sin B = b sin Å = he

og tænker os Trianglet efterhaanden underkastet forskjellige singu-
lære Betingelser, én ad Gangen. Sættes f. Ex., med Bibehold af
Beliggenheden af C, A og Retningen af c, Siden a fokal, vil, da
he fremdeles er endelig, men a = 0, sin € være = co; sættes, med
Bibehold af C, B og Retningen af b, c fokal, hvorved a er en-
delig, men sin B som for oo, faaes he = oo, 0. s. v. Konsekvent-
serne heraf er da følgende:

I. 1) Afstanden P,P, er 0 kun, naar enten Punk-
terne er identiske eller Linjen er fokal o: hvis P, ligger

fast, det geometriske Sted for P, er de to rette Linjer .

PI og PJ, der tilsammen udgjør Nulcirkelen om P.

2) Afstanden P,P, er oo kun, naar mindst et af Punk-

terne ligger uendelig fjernt.

II. 1) Afstanden Pl er 0 kun, naar Linjen og Punktet
ligger forenede.

2) er co, naar enten Linjen er fokal eller Punktet uen-
delig fjernt.

II. 1) Sinll,er 0 kun, naar enten Linjerne er iden-
tiske eller Skjæringspunktet falder uendelig fjernt.

2) er oo kun, naar mindst den ene Linje er fokal.

20. De her paaviste singulære Tilfælde indeholder, som det
viser sig, en gjennemførbar metrisk Dualisme. Af Vilkaarene

IL 2 fremgaar nemlig, at en fokal Linje ligger paa uendelig Stor —
Afstand fra ethvert endeligt Punkt, der ikke netop ligger På -

Linjen selv i hvilket Tilfælde Afstanden, som det strax skal vise 1
bliver ubestemt. Hvis man derfor indforer Navnet de uendelig 4

fjerne imaginære Linjer (forkortet oc; eller 09), i Modset-
ning til hvilke den UNE D benævnte »uendelig fjerne Linje"

EEE

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. ll. 19

bliver at kalde „den uendelig fjerne reelle Linje* (forkor-
tet oor; kan opfattes som en speciel Forening af ooi og ug kan
de foregaaende Sætninger udtales paa følgende Maade:

(1,1, betyder Skjæringsp. ligesom P, P, Forb.linj., oo P et Punkt
af oor).

PP, PI sin i, la
er 0: er 0: er 0:
P,P, er en oo? el. | Forenet Beliggenhed |/,4 er en oo P.
ooj er CO: er oo:
er oo: a) P er et opP. I, el. lj, er en ooi
P, el. P, er et ooP. |b) l er en coi el. ooj. el. ooj.

Anm. At PP, el. sin ll, —0, i Tilfælde af Identiteter en
dobbelt Betingelse.

Den her paaviste Analogi viser, at der maa finde en Dualisme
Sted mellem de metriske Egenskaber paa en Punktfigur og de
analoge ved en Linjefigur; men da herunder de, de singulære Til-
fælde formidlende, oo? og ooj paa den ene og ooP paa den an-
den Side tilhøre i antalsgeometrisk Henseende forskjelligartede
Systemer, idet Stedet for oc: og coj er to Punkter I og J, (altsaa
en degenereret Kurve 2 Kl.), medens Stedet for oo P er en ret Linje
cor, (en Linje 1 O.), kan man heller ikke vente, at denne Dua-
lisme vil opvise de samme antalsgeometriske eller deskriptive Ana-
logier som den Poncelet-Gergonne'ske Derimod vil den
medfgre analoge Formelsystemer mellem Produktform-
leri to tilsvarende Figurer.

21. Det i foregaaende Art. indeholdte Schema maa suppleres
med Listen over indtrædende Ubestemthed.

Ubestemthed indtræder almindelig for de Indivi-
der, der opfylder saavel Betingelsen for Uendelighed
som den for Forsvinden.

Eller: Af de oc» Individer, der opfylder Betingelsen
for Uendelighed, er der ialm. oo"-!, der tillige opfylder
Betingelsen for Forsvinden. Disse er ialm. ubestemte. —

20 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Afstanden P,P, er saaledes ubestemt:

Naar P,P, er oci el. œj og samtidig P, el. P, er et xP
3: 1) naar P, el. P, er I el. J selv.

Ex. Alle Cirkler om endeligt P, gaar gj. I og J; altsaa er -
P,I og PJ ubestemte; |

eller: 2) naar saavel P, som P, er xP, idet ogsaa da P,P,
er fokal (nemlig paa engang œi og œj).

Ex. P, bevæger sig paa 1,, P, paa 1, saaledes, at P,P, ved-
bliver at være konstant. (Gjælder, selv om P, og P, paa ær er
identiske). |

Afstanden Pl er ubestemt:

Naar de ligger forenede og samtidig

1) l er en xi el oo). |

Ex. Alle Linjer med en given Afstand fra givet Punkt om-
hyller en Cirkel. Forandres Afstanden, faaes alle koncentriske Cirk-
ler. De har fælles Asymptoter, der gaar gj. Punktet.

Eller:

Drakt Sr. |

Ex. Dette ligger nemlig da paa alle Paralleler med given
Retning. |

Sin ll, er ubestemt: .

Naar Punktet l l}, er et cc P, samtidig som I, eller 1, er el
oes el, io: 1

1) naar 1, el. l er xr. |

Ex. Den uendelig fjerne rette Linje er af ubestemt Retning |

2) naar saavel Z som l, begge er xi el. begge «I. 1

Ex. To Linjer gjennem samme Cirkelpunkt danner en ubestemt :
Vinkel med hinanden. (Gjælder, selv om de er identiske). 1

22. Betydningen af disse Ubestemtheder er klar. Den sige! |
som bekjendt ikke, at Størrelsen selv i noget enkelt individuelt i
Tilfælde er ubestemt, men at den i hvert enkelt Tilfælde kan anm 1
tage en fra den i et andet Tilfælde antagne forskjellig Værdi, M
vel at mærke, hverken 0 el. æ er udelukket. Her begynder alt
saa Grænsebetragtningerne at spille sin Rolle. Det gjælder vol 4
en Grænsebetragtning i hvert enkelt Tilfælde at undersøge, BAT

3

|
E
A
E
E
1

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 21

jeg vil kalde den formelt ubestemte Størrelses virkelige Værdi.
I Virkeligheden er naturligvis hvert Tilfælde kun en særlig Anven-

delse af Reglerne om Analysens ubestemte Form 2.

IL Fokaltrianglet.

23. Af saadanne Grænseværdier er nogle af de mest paafal-

dende,. men, saa vidt jeg ved, hidtil mindst paaagtede, de, som
5 : AB

sin ABC, Forholdet CB
naar A, B og C er tre Punkter paa samme Fokallinje.

Hvis nemlig ABC befinder sig paa en x; og man gjennem
D lægger en cj, udgjer disse BI og BJ tilsammen en Nulcirkel.
B’ være et vilkaarligt løbende Punkt af BJ, da vil < AB'C efter
Regelen om Periferivinkler paa samme Bue være konstant. Ved at
gaa til Grænsen erholdes altsaa for vor ubestemte Form sin ABC
denne konstante Værdi 9:

Theor. Naar ABC er tre Punkter paa samme fokale
Linje, har de tre Vinkelsinusser

sin ABC, sin CAB, sin BCA

bestemte, kun paa Punkternes indbyrdes Beliggenhed
beroende Værdier. Vi siger: De danner Fokaltrianglet
ABC.

Af: < ABC = < AB'C
sluttes videre, at sin ABU er 0, naar A og C falder sammen,
derimod lig æ, naar À el, C falder i Cirkelpunktet, idet
sin AB’C i første Tilfælde bliver identisk 0, i sidste = sin AB'I = œ.

24. Man ser let, at i et Fokaltriangel ABC Forhol-
dene mellem Siderne er bestemte.

Gaar man nemlig ud fra, at det geometr. Sted for B', naar
T4 er konstant, er en Cirkel med Centrum paa AC, faaes ved
Grænseovergang, naar AC bliver fokal, og Cirkelens Centrum saa-
ledes skal ligge paa den fokale AC f. Ex. i B, at
AB AB
CB' CB

og Afstanden fra B til AC faar,

22 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

og omvendt; til ethvert Punkt B paa AC hører et nyt Forhold =

2 som er konstant langs hele BB’. Kaldes dette Forhold ?, er
det let at se, at 3 er 0, naar A og B er identiske, ell. C falder i
Cirkelpunktet, oo naar B og C er identiske eller A falder i Cirkel-
punktet. Særlig kan mærkes, at man altsaa kan tale om AC's
. Midtpunkt «e.

Endelig vil Afstanden fra B til Siden AC være fuld-
stændig bestemt og lig Nul. Dette sees af Formelen:

hy = AB sin BAC = CB sin BCA,

idet ved Grænsen AB og CB er 0, medens Sinusserne er endelige.

Dette stemmer ogsaa med, at i plane Triangler (ifølge Cotangens- |

saten)

b
Er cotg A + cotg €;

her er i Fokaltrianglet høire Side endelig, medens i venstre Tælle- |

ren, altsaa ogsaa Nævneren er 0.

25. En vigtig lagttagelse, der staar i intim Forbindelse med |

Betragtningerne i de to foregaaende Art., er følgende:

Det geom. Sted for de Punkter B’, for hvilke Synsvinklerne —

AB'C til to faste Punkter A og C paa en Nullinje f. Ex. oc? er kon-

stant, er en Nullinje af den anden Art (oj). Eftersom Vinkelen ABC |
eller dens Sinus gives forskjellige Værdier, erholdes efterhaanden —

alle æj. Disse kan betragtes som en Parallelstribning i Planet:

Til hver Stribe hører en konstant Verdi for < AB'C i hele Stri- |

bens Udstrækning. Hver Stribe, ocj, udgjør med AC en Nulcirkel |
men medens den til J gaaende Stribe beholder Vinkelens Konstants.
vil AC i Medfor af Sammenhængen kun i Skjæringspunktet B be

O A

vare Vinkelens Verdi. Ethvert andet Punkt tilhører ogsaa en ai- 1

den &j-Stribe og leverer altsaa en anden Vinkelværdi.

Dernæst bemærkes efter Art. 24, at de samme omtalte Stri- 1

CB'
varierende fra Stribe til Stribe.

ber tillige bevarer Forholdet <— AR: konstant langs hele Striben og 1

Ifald AC ikke havde været en Nullinje, vilde af de to petit

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. Il. 23

gelser som bekjendt den første have leveret Cirklerne gjennem
A og C, den sidste det hertil orthogonale Cirkelsystem gjennem
A's og C's, for at bruge Darboux's Udtryk, associerede Punkt-
par, À‘ og C’, bestemt ved at være de endelige Skjæringspunk-
ter mellem Nulcirklerne A og C.

Er nu AC fokal, saa falder Punktparrene A'C' og AC sam-
men — en deskriptiv Egenskab, som Figuren øieblikkelig viser —
og de to Systemer bliver identiske, hvilket stemmer med, at to
orthogonale Nulcirkler altid maa have den ene Nullinje tilfzlles.

27. Betragtningerne er her byggede paa Nulcirklens Egenskab
som Grænse for en sædvanlig Cirkel. En Betragtning af Nullinjen
som ret Linje vil lede til samme Resultat. Her vil en Anvendelse
af den udvidede Pythagoræer være den simpleste Vei og til-
lige supplere de tidligere Anvendelser af den plane Trigonometri.

Sættes altsaa AC = b = 0, erholdes

0 — a? + c? — 2ac cos B
9: z = cos B + p cos?B — 1
= cos B + isin B=e+iB (a)
Denne vigtige Formel, som paa analytisk Vei er udledet af Dar-
boux (Sur une classe remarqu.), giver øieblikkelig de i for-
rige Art. viste Kjendsgjerninger. Den leder ligeledes til den al-
mindeligere, af Darboux paaviste yderst fundamentale Formel:

på = på ABP (8)
hvor P er et vilkaarligt Punkt i Planet, AB og A'B' associerede
Punktpar, der yderligere kan bytte Plads i Formelen. Hvad
heraf videre kan udledes om visse Kurver af alle lige Ordener, er
vist af Darboux, og altsaa ikke nødvendigt her at omtale. Der-
imod er det af Interesse at paavise, at den Salmon-Laguerre'ske
Forbindelse mellem en Vinkel og et Dobbeltforhold simplest udle-
des ad denne Vei.

Bemærker man nemlig, at det dobbelte Tegn i Formelen (x) — 2

har Hensyn til de to Slags Nullinjer, hvormed AB og CB kan

24 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

overskjæres, og hvoraf AC tilhører det ene, faaes ved Separation
af de to Slags, idet begge lægges gjennem A, hvorved c forbliver
uforandret :

. . . a 9:
og ved Division: je eiB

4
Nu er imidlertid —, som man ser, Værdien for et af de 6 Dobbelt-

forhold mellem Vinkelbenene af en til A parallelforskudt < B
og de to Nullinjer gjennem A, kaldes dette Dobbeltforhold D, ha-
ves altsaa:

> ir
<B= 5; log nat D.

27. Det er navnlig, naar det i det følgende gjentagende gjæl-

der at finde Ordenen af de uendelig store og uendelig smaa Vær-
dier, Faktorerne i et fuldstændigt System kan antage, at Under-
søgelsen af Triangler, hvori en eller flere Sider er fokale eller et
eller flere. Hjørner falder i det uendelige, faar Betydning.

At udføre nogen Formelrække herover tør være overflødigt.
Fremgangsmaaden er simpelt hen: i de sædvanlige trigonometriske
Formler at indsætte de Værdier e”, som er givne, og hvor n efter
Omstændighederne er positiv, 0, ell. negativ, og se, hvilken Ordens-
exponent de øvrige Størrelser derved antager. Selvfølgelig kan man
for hvilkesomhelst tre af hinanden uafhængige Størrelser indsætte —
aldeles vilkaarlige Ordener. De singulære Triangler, som herved
opstaar, faar imidlertid ikke Anvendelse i den følgende methodiske
Behandling, da det ligger i dennes Natur kun at betragte
enkelte Betingelser. Som theoretiske Grænsetilfælde kan de
dog sporadisk komme til at nævnes. En anden Sag er det naturligvis,
at et og samme System efter én Definition kan levere som enkelt
Betingelse, hvad der efter en anden Definition vilde være dobbelt
Betingelse underkastet. Saaledes et Triangel, eftersom det opfat- -
tes som Punktfigur eller Linjefigur; for et Triangel opfattet som 1
Linjefigur, er den Forsvindingsbetingelse en enkelt, at alle tre -

CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK, FORHANDL. 1882, No. Il. 25

Linjer gaar gjennem samme Punkt. Det derved fremkomne Triangel
vil saaledes have alle tre Sider uendelig smaa, hvilket er en dob-
belt Forsvindingsbetingelse for et Triangel opfattet som Punktfigur.

HI. De første metriske Definitioner af invariante Størrelser
Planet vedrørende.

28. De foregaaende Betragtninger over Trianglet afføder de
første metriske Definitioner af invariante Størrelser, nemlig de
Størrelser, A, og V,, som ved sin Forsvinden udtryk-
ker, at tre givne Punkter ligger paa ret Linje, eller at
tre givne rette Linjer gaar gjennem samme Punkt. De
bør selvfølgelig svare dualistisk til hinanden, hvad de ogsaa med
Lethed kan vises at gjøre i metrisk Henseende.

Hvad den første af disse Invarianter /\, angaar, er det let at
se, at den intet andet kan være end paa en konstant Faktor nær
Fladeindholdet af det Triangel, de tre Punkter dan-
ner — lad os sætte:

Ay = AT.
Thi dette udtrykker med sin Forsvinden just den forlangte deskrip-
tive Egenskab og forsvinder ikke i noget andet Tilfælde.

Betragter man nu de elementære Udtryk for et Triangels
dobbelte Fladeindhold, der ikke indeholder alene Punktafstande,
nemlig:

absinC, bcsinA, casinB,
ah; , bh», che;

og danner de dertil svarende dualistiske Udtryk:

sin4sinB.c, sinBsinC.a, sinCsinA.b

sinA.h,, sinB.h, sinC.he
saa er ogsaa alle disse ligestore og udtrykker en me-
trisk Størrelse, der alene forsvinder, naar de tre Trian-
gelsider gaar gjennem samme Punkt, altsaa den søgte V2.

Thi for at f. Ex. sin4.%, skal forsvinde ved enkelt in
trisk Betingelse, maa enten sin À være 0 >: Punktet 4 være et

26 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

æ P; — men da er A, uendelig og det saaledes, at Produktet

vedbliver at være endeligt, hvilket sees af det ligestore Udtryk | 1

sinB sinCa, hvis Faktorer alle er endelige, — eller ha være 0 -

2: alle tre Linjer gaar gj. samme Punkt. 4
29. Denne mærkelige metriske Definition kan bringes til 1

simplere og helt symetriske Former. 1
En saadan, der ofte er bekvem, er: 1
Trianglets Fladeindhold divideret med den om |

skrevne Cirkels Radius. |
Thi

Ve == BLA A, = aA. eme — T

*

Andre Former faaes saaledes:
V. = a sin B sin C — 9 R sin Asin B sin C,
hvilket igjen paa Grund af, at A+ B+ C — z, kan skrives:

AK. i: Å
Vo = 9 (sin 2 A + sin 2 B + sin 2€)
1
— 3 (a cos A + b cos B + c cos C)
Den sidste Formel kan gives en interessant geometrisk Tydning. |

Kaldes Høidefodpunkttrekanten 4'B'C”, dens Sider «y, 08 bemær- |
kes, at dens Vinkler er Supplementvinkler til 24, 25 og 20 og

ES >= A E EAE S a SSI SS ESS t ek ae
ES sa SS EN N a a ans Er in PER
2i PRE a rn gs Ne PN MUN TER EE

dens omskrevne Cirkel (Feuerbach’s Cirkel) har Radius = saa
haves

9 > (a + PY

hvor dog Tegnene er algebraisk at forstaa, idet de retter sig efter
cos A, cos B, cos C. Vor Invariant er altsaa den halve algo

braiske Sum af Siderne i Høidepunkttrekanten. Det.
bemærkes, at denne algebraiske Sum er en Minimumsværdi fo i
alle ensartet dannede algebraiske Summer af Sider
. Triangler indskreven i ABC, fordi nemlig Høidefodpunkttrel

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 2v

tens udvendige Vinkler halveres af den givne Trekants Sider. Det
er muligt af denne sidste Egenskab at udlede dens Betydning som
Linjeinvariant.

30. Hvis et Triangels Hjørner nærmer sig til at falde i samme
Punkt og dets Sider saaledes bliver e, faaes Ay =€" V, = E.

Hvis et Triangels Sider nærmer sig til at falde langs samme
Linje og saaledes dets Sinusser bliver s, faaes Y, = €, Ay = E.

I Anvendelserne vil man komme tilbage til disse to vigtige
metriske Begreber, der nøie slutter sig til Planets Grundstørrelser.
Videre vil man da finde Generalisationer og Anvendelser, hvor
Punkter og rette Linjer er erstattede af Kurver. Særlig vil enkelte
af den elementære Trigonometris Satser finde en mærkelig Gene-
ralisation, idet det sædvanlige plane Triangel erstattes af et Sy-
stem af tre algebraiske Knrver.

IV. Rumpunktets metriske Grundelementer.

31. Et Punkt i Rummet som Bærer af de gjennem samme
gaaende Linjer og Planer, og om andre bliver der her ikke Tale,
saa nogen udtrykkelig Tilføielse desangaaende i denne Sektion IV
ikke vil ske, svarer dualistisk til Planet med sine Linjer og
Punkter. Men i metrisk Henseende er der den store Forskjel,
at medens Planets metriske Dualisme ikke er deskriptiv, er Rum-
punktets tilsvarende mellem Linjer og Planer af fuld-
kommen deskriptiv Natur, og tillige som saadan af histo-
risk Interesse som det Første, der i dualistisk Henseende er be-
mærket. Dog blev Betragtningen da, som saa ofte senere, dækket
ved Tilsætningen af en Kugle med det faste Punkt som Centrum,
hvorved det, der egentlig er Triedrometri, gik over til at behand-
les i Form af sfærisk Trigonometri. Den metriske Dualisme
i Rumpunktets Geometri er saaledes identisk med den bekjendte
Samsvaren mellem det sfæriske Triangel og dets Po-
lartriangel.

32. Det første, hvorom der fra vort Standpunkt af bliver

Spørgsmaal, er saa: Hvilke er de metriske Grundstør- a
relser, og naar bliver disse 0 eller oc? Xm

28 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Der optræder selvfølgelig 3 Arter:

1) sin ll, mellem to Linjer;
2) sin 4x mellem Linje og Plan;
3) sin 7,7, mellem to Planer.

33. Den første af disse Størrelser er (ifølge 19, III, 2) oo, naar
mindst den ene / er fokal. Der bliver da Spørgsmaalet om det geo-
metriske Sted for de fokale Linjer. Disse danner som
bekjendt Generatricerne af en Andengrads-Kegle, Fo-
kal-Keglen, (%K,), idet de forbinder det faste Punkt med
Punkterne af den uendelig fjerne Cirkel (00C,).

Tænker vi os et vilkaarligt Plan gjennem Rumpunktet, vil dette
i Regelen skjære Fokal-Keglen i to fokale Linjer (oe og æj).
Enhver Vinkel mellem to Punktet tilhørende Linjer 1, og h
af dette Plan er (efter 26).— Logarithmen til Dobbeltforholdet
(lis b, oc? 007,) divideret med 22.

Er imidlertid Planet et Tangentplan, er ovenstaaende Dob-
beltforhold — 1 altsaa dets Logarithme 0, 9:

To Linjer 4 og 4, hvis Plan tangerer den fokale
Kegle — altsaa i Alm. tangerer &%C,, hvad vi kalde: naar
det er fokalt — danner en Vinkel =0, og følgelig er og-
saa Sinus til en saadan Vinkel 0.

Heraf er det nu let at udlede alle tre Grundstørrelsers Singu-
lærtilfælde.

34. Betegnes som før med smaa latinske Bogstaver Linjer,
med græske Planer, og være abe = agy et Trieder, "la Boiningsvin-
kelen mellem a og « 0. s. v., haves

sin a . sin b = sin B . sina = sin y, .

Af disse Formler i Forbindelse med det foregaaende sluttes
aldeles som i 19:

I. 1) sin/ er O kun, naar enten Linjerne er identiske eller

- Planet ll, er fokalt. .
2) sin LL er oo kun, naar mindst den ene Linje er fokal.
IL. 1) sin/x er 0, kun naar I og x ligger forenede.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. Il. 29

2) er oc kun, naar af Linjen eller Planet det ene Element
er fokalt.

III. 1) sinr,”, er O kun, naar enten Planerne er identiske
eller Linjen 7,7, er fokal.

2) er oc kun, naar mindst det ene Plan er fokalt.

35. Ogsaa her er Dualismen synlig og, eftersom de fokale
Linjer er Generatricer og de fokale Planer Tangentplaner til samme
Kegle, dennegang deskriptiv. Kaldes en fokal Linje æl, et fo-
kalt Plan ocz, faaes i Lighed med Schemaet i 20:

sin ll sin Ir Sin T, T,
er 0: er 0: er 0:
li er et oor, forenet Beliggenhed, |7,7, er en cl,
er oo: er oo: er oo:
I, el. L er en oci. a) ler en col n, el. 7 er et ær.
b) x er en vor.

Anm. At sin el. sin z,z, er =0 i Tilfælde af Identitet,
er en dobbelt Betingelse.

Som man her ser, er Uoverensstemmelsen fra 20, hvor der
paa den ene Side var to Valg, i og œj, paa den anden Side
kun et oc P, her borte.

36. Ubestemthed indtræder i analoge Tilfælde som i 21.
Dog er der nu ikke mer som der en ær, som paa engang er
oci og aj, 9: ogsaa her maa den fuldkomne Dualisme indtræde.

sin 4, er ubestemt, naar ll, er et or samtidig som I,
eller 1, er en oci.

Ex. Alle Omdreiningskegler med samme Toppunkt og fælles -
Axe a tangerer ooC, i de samme to Punkter; kaldes en af Generatri-
cerne til disse, der som bekj. er de fokale Linjer i det paa a lod-
rette Plan, “ol, saa maa altsaa sin (oo, a) være ubestemt, saa-
som tilhørende alle de nævnte Kegler.

sint! er ubestemt:

Naar 7 og I ligger forenede og samtidig:

1) l er en æ 1. ie

Ex. I hver af de ovennævnte Minis ciem danner Genera- S.

30 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

tricen konstant Vinkel ogsaa med det paa Axen lodrette Plan;
kaldes dette «, er altsaa ogsaa sin (cl, x) ubestemt, paa samme
Maade som ovenfor.

2) Eller: x er et or.

Ex. Tangentplanerne til de samme Kegler som før danner jo
ogsaa Vinkler med Axen, der kun varierer fra Kegle til Kegle; men
alle har to cor fælles, der tangerer i de to ol, og disse gaar gjen-
nem Axen selv. Altsaa som ovenfor.

Sin 7,7, er ubestemt:

Naar Linjen 7,7, er fokal samtidig, som et af Planerne er det.

Ex. De først betragtede Tangentplaners Vinkel med æ varierer
ogsaa kun fra Kegle til Kegle. Man har samme Resonnement
som før.

Dualismens gjennemførte Harmoni maa slaa enhver. 2

37. Ligesom det i det plane Triangels Beregning særlig ert
af Vigtighed at studere den trigonometriske Cosinussats for det
Tilfælde, en Side er fokal, saaledes er det for Triedrets metriske —
Undersøgelse særlig vigtigt at tænke sig enten, som Darboux -
har gjort det, en Sideflade eller, hvad han synes at have ladet ude —
af Betragtning, en Sidekant fokal, og herpaa anvende den sfæri-
ske Cosinussats.

I første Tilfælde bliver i Formelen

COS y = COS a cos D + sin a sin 8 COS c
at sætte cosy=1, idet nemlig, naar y er fokalt, sin y — 0. Man

faar da, idet man indfører tg; og tg å ved Formlerne,

1— te 2 21g;
€08 X == ———— gin a = ———— —- 0. S. Y.
ya 2%
1 tg? 5 1 +tg? >

og reducerer,

2 JE a
tg Fig 5 2185 tg 7 cos c — 0,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 31
hvoraf — =e

Paa lignende Maade faaes, idet man i Formelen
COS € = — COS a COS b + sin a sin b cos y

betragter c som fokal og erindrer, at et Trieder med fokal Kant
er at anse som polært til det foregaaende, altsaa c i denne og y
i foregaaende Formel som Supplementvinkler, og følgelig cos e — — 1:

2q 2h a,b
tg T 184 + 2tg ¿8 cos y =0

Fin)

en Formel, der ogsaa direkte lod sig slutte af den for det polære
Tilfælde fundne.

38. Darboux indfører paa Kuglen det Punktpar, der er as-
socieret til et givet. Er nemlig A og B to Punkter paa Kugle-
iladen, vil der gjennem hvert af dem gaa to fokale Linjer, der
tilhører Kuglens Generatricer, en af hver Art gjennem hvert Punkt.
Disse rette Linjer skjærer hinanden nu paany i to andre Punkter
P og P, paa Kuglen: det associerede Punktpar. Anvendes
dette paa Rumpunktets Geometri, saa vil A og B bestemme to
Radier a og b, og disse med de fire fokale Linjer AP, AP‘, BP, BP’
fire Planer, der aabenbart tangerer Kuglen. da de indeholder dens
Generatricer, og det uendelig fjernt, da de gaar gjennem dens
Centrum. Disse fire Planer er saaledes ingen andre end de fire
fokale Planer gj. « og b. Men de har foruden de til P og P' gaa-
ende Radier p og p' tillige to andre Linjer tilfælles. For at indse
Grunden til denne tilsyneladende Afvigelse fra Darboux's sfæriske
Betragtning er det tilstrækkeligt at minde om, at a og b skjærer
. Kuglen foruden i A og B tillige i deres diametralt modsatte Punk- -
ter A’ og B'. Det nyt tilkomne associerede Linjepar svarer til

39 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

de Punkter paa Kuglen, der er associerede til A og B’ (eller A’ og B).
Kaldes dette Linjepar q og 9, vil Planerne (ab), (pp, (qq') gjen- -
sidig staa lodrette paa hinanden. Af det foregaaende fremgaar
videre, at man ved at tillægge a og b bestemte Fremskridtsretnin-
ger fremhæver enten pp” eller gg" som det (efter Darboux) asso-
cierede Par.

Darboux viser videre, at om M er et vilkaarligt Punkt af
Kuglen: °

tg m
2 e Li PMP

tg =

Her kan naturligvis efter det foregaaende Punkterne P og P" erstat-
tes af Q og Q^, idet samtidig af A el. B det ene ombyttes med
sit diamentralt modstaaende.

Den sidste Formel leder til en Række lignende Fænomener som
den analoge i Planet. Det vil imidlertid have sin Betydning ogsaa
her at se de tilhørende Forholde fra synthetisk Standpunkt.

39. Spørges der altsaa om det geom. Sted for den Rum-
punktet tilhørende Linje c, der med to faste, a og b, dan-
ner en konstant Planvinkel acb, erholdes en Kegle af 4de
Orden, der har a og b til Dobbeltgeneratricer og tan-
gerer Fokalkeglen œK, efter de to fokale Planpar gjen-
nem a og b.

Rigtigheden heraf indsees, idet man sammenligner med et til-
svarende plant Problem. At < acb skal være konstant, vil nemlig
sige, at Dobbeltforholdet (A, B, ær, %7,) er konstant, hvor om
og or, er de to gj. c gaaende fokale Planer. Hvis man nu om-
bytter Rumpunktet med et Plan, oo K, med et vilkaarligt Keglesnit i
Planet, Å og B med Cirkelpunkterne I og J, er Problemet aldeles sva-
rende til det plane, at søge Stedet foren Spidsen af en Vin-
kel af konstant Storrelse,hvis Ben tangereret Keglesnit.
(Man vil ikke undlade at bemærke den interessante Analogi mel-
lem de to Problemer, idet det metriske og det deskriptive Element 3
har skiftet Roller). Den plane Kurve er af 4de Orden, har Cirkel- —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. ll. 33

punkterne til Dobbeltpunkter, og tangerer Keglesnittet efter dettes
fokale Tangenter. Omsat til vort oprindelige Problem giver dette
den ovenstaaende Losning.

Hvis Vinkelen er 0, er Dobbeltforholdet 0; man faar da en
degenereret Kegle 4. O. bestaaende af oo K, og Planet ab, det sidste
taget to Gange. Er Vinkelen oo, faaes en anden Degeneration,
nemlig de to fokale Planpar gj. a og b. Alle andre Værdier giver
Kegler, der udgjør en Bundt gjennem de her nævntes fælles Gene-
ratricer, hvorved samme Løsning erholdes. Særlig kan nævnes
Værdien — 1 for Dobbeltforholdet. Vinklen er da ret, og vor 4de-
Ordens Kegle gaar over til to Gange den af 2den Orden, der
passerer alle de 6 Fællesgeneratricer. Alle disse Forhold danner
en Gjentagelse af tilsvarende Fænomener i Planet. Det sidste
særlig af Sætningen: Naar den om et Keglesnit omskrevne Vinkel
er ret, beskriver dens Toppunkt en Cirkel, der egentlig er at tænke
to Gange.

40. Af særlig Vigtighed er det specielle Tilfælde, at ab selv
er et fokalt Plan. Det svarer i Planet til, at IJ rører Keglesnittet
2: at dette er en Parabel. Den omskrevne konstante Vin-
kels Spids beskriver da, som bekjendt, Keglesnit, der
har Brændpunkt og Styrelinje fælles med Parablen 9:
har dobbelt Kontakt med denne.

En anden plan Figur af dobbelt tangerende Keglesnit udgjør
som bekjendt to koncentriske Cirkler. Betragtningen af det til-
svarende Forhold ved disse supplerer paa væsentlig Maade vor Sæt-
ning. Til I og J svarer her Asymptoternes Skjæringspunkter med
en fast Tangent til den ene Cirkel; til Vinkelspidsens Bevægelse
langs Keglesnittet et Punkts Bevægelse langs den anden
Cirkel. Men da for dette System for enhver forandret Stilling af
det bevægelige Punkt en hermed kongruent Stilling kan opnaaes
ved at bevæge Tangenten og fastholde Punktet, sees efterhaanden,
at det her gjældende Dobbeltforhold bliver uforandret
for vilkaarlig Stilling af Tangenten paa det ene og
Punktet paa det andet Keglesnit.

4l. Gaar man nu til pe interpretere Sætningen for Rampank-
Vid.-Selsk,-Forh. 1882. No.

34 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

tet, faaes som det geom. Sted for en Linje c for hvilken
<acb er konstant, naar ab er et fokalt Plan, en Kegle af
2den Orden, der har dobbelt Kontakt med ooK, o: en
Omdreiningskegle. Dens Axe er bestemt ved at være Skjæ-
ringslinje for de to ikke sammenfaldende fokale Planer gjennem
resp. a og b. Eftersom Vinkelen acb forandres, faaes
efterhaanden alle Omdreiningskegler om denne Axe.

Gaar man omvendt ud fra en vilkaarlig Omdreiningskegle, vil
den Del af et hvilketsomhelst fokalt Plan, der afskjæ-
res mellem Keglens fokale Tangentplaner (Asymptot-
planerne), fra en hvilkensomhelst Generatrice sees un-
der konstant Plan-Vinkel. Man ser saaledes, at Vinkelen
tilhører Omdreiningskeglen og kun forandrer sig med denne. I
Virkeligheden er den heller ingen anden end den, Omdreinings-
keglens Tangentplan danner med det paa Axen lod-
rette Plan.

For at se dette vælger man det bevægelige Fokalplan i Keglens
ene Asymptotplan og lader den bevægelige Generatrice nærme sig
til det andet Asymptotplans Fokallinje. Synsvinkelen vil da falde
sammen med den, dette Asymptotplan danner med begge Fokal-
linjers Plan, hvilket sidste just er det paa Axen lodrette. Heraf
Satsen.

42. Ved Hjælp af foregaaende Sætning erholder man en til
den i Afdeling II af dette Kapitel udviklede Theori om Fokaltri-
anglet svarende om det Fokaltrieder, hvis Kanter alle ligger i
samme fokale Plan. Som vi siden skal se, kan der ogsaa existere
en anden ligesaa mærkelig Art Fokaltriedre, hvis Planer alle tre
gaar gjennem samme fokale Linje.

Lad som før a og b være to Linjer i samme fokale Plan; da
bestemmer de altsaa en Række koaxiale Omdreiningskegler, for hvis
Generatricer c Vinkelen acb kun varierer fra Kegle til Kegle. Hver
saadan Kegle skjærer imidlertid Planet ab i to Generatricer c 08
Ca, der opfylder Betingelsen < acb = <ac,b — <acb og omvendt.

Er abe tre vilkaarlige ikke fokale Linjer gjennem
samme Punkt og i samme fokale Plan, da udgjør de —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. Il. 35

Kanterne af et Fokaltrieder, idet deres Kantvinkler
har bestemte endelige Værdier.

Paa Grund af den Darboux'ske Formel i 37 er derhos For-
holdene mellem tang. til de halve Sidevinkler endelige
Størrelser, idet disse Forhold alene beror paa Kantvinklerne og
altsaa er konstante for alle Omdreiningskeglens Generatricer.

43. En aldeles analog Række Betragtninger slutter sig dua-
listisk til den foregaaende. Man kan saaledes bestemme Stedet
for 9: Indhyllingskeglen for et Plan y, af hvilket to
givne faste a og B afskjærer en given Vinkel, hvilket
findes at være en Kegle af 4de Klasse, der tangerer ooK, i
de to Planers Fokallinjer, ligesom de to Planer selv er dobbelt
tangerende.

Tænkes Kanten af at være fokal, vil Keglen degenerere
i denne Kant taget to Gange og en Omdreiningskegle, der har
Kontakt med ooK, langs de to andre fokale Linjer i a og f.

Denne Egenskab ved Omdreiningskeglen kan altsaa udtales:

Keglens fokale Linjepar projiceres fra hvilkensom-
helst fokal Linje ned paa ethvert af dens Tangentpla-
ner tilet Linjepar, der danner en Vinkel, der altid er
lig Vinkelen mellem Axen og Generatricen.

Det sidste sees som før ved at vælge til Tangentplan et af
Keglens fokale Planer og den fokale Linje i dens andet fokale
Plan.

44. Man faar ved gjennem Kanten aß at lægge det ene eller
det andet Tangentplan til Keglen et nyt fokalt Trieder (aßy)
hvis tre Sidevinkler dannes af den ene og samme fo-
kale Linje, men som desuagtet hver især er af bestemt
endelig Verdi. Sammenlign hermed Egenskaberne ved det fo-
kale Triangel ABC, dannet af tre Punkter paa den fokale Linje (23),

Det kan allerede her mærkes, at et hvilketsomhelst i det
Endelige beliggende Punkt paa den fokale Linje kan tænkes
som Triederets Spids, ligesom det fokale Triangels Plan er lige-

gyldigt, saalænge det kun er endeligt, >: forpkjelligt fra de to —

_ fokale gjennem Linjen. i
a

36. E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

V. Rumpunktets første metriske Invarianter.

45. Ogsaa de to metriske Invarianter, der udtrykker, den
ene, at tre Linjer ligger i ét Plan, den anden, at tre Planer har
en Linje tilfælles, svarer selvfølgelig dualistisk til hinanden i en-
hver Henseende.

Naar tre Linjer abe ligger i ét Plan, vil den triedriske Vinkel,
maalt ved det tilsvarende sfæriske Triangels Excesværdi E, (det
sfæriske Overskud) vise 0 el. 27, eftersom man vælger de forskjellige
triedriske Vinkler abe 9: eftersom man vælger Fremskridtsretning
paa de tre Linjer. Herfra er der imidlertid Undtagelse, naar to
af Linjerne f. Ex. a og b falder sammen, i hvilket Tilfælde den
triedriske Vinkel bliver ubestemt, der maales mellem Storcirkel-
buen abe og den ubestemte ab, naar nemlig a's og b's Fremskridts-
retninger vælges modsat.

Følgen heraf er, at hverken sin E eller sin 7 ved at forsvinde

kan udtrykke identisk den ene Ting, at abc ligger i ét Plan.

Der er imidlertid et andet Udtryk, der har fuldkommen Ana-
logi med det tilsvarende plane, og som er den søgte Størrelse,
nemlig det, som v. Staudt (Crelle, Bd. 24, p. 255) kaldte det
triedriske Hjørnes Sinus, og som vi vil betegne med:

sin abe,
idet, naar Sidevinklerne betegnes med græske, Kantvinklerne med
latinske Bogstaver,
sin3 siny sina = siny sina sinb — sina sin3 sine = sin abe.
Dette Udtryk bliver nemlig ikke Nul paa Grund af, at noget af
Planerne eller nogen af Kanterne er fokal, og maa saaledes kun
være det i Tilfælde af, at enten to Planer eller to Kanter er identiske.
Sammenlign for Planets Vedkommende:

Ay = be sin A = ca sin B = ab sin C.

Til nærmere Sammenligning med Planet kan videre tjene følgende
Formel, hvor s=a+ß-+y:

; GE DE 3501. gg
sin abe — 2 Y sin? sin (7 — a) sin (7 — B) sin GY:

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 37

Derhos er at mærke Forbindelsen mellem sin Pog sin abc ved For-
melen:

: RE | 2 3 Y

sin abc = 4 sin z C08 ¿COS €08 7,
der kompletterer de Betragtninger over Størrelsen E, der er anstil-
let foran i denne Artikel,

46. Den Størrelse, der ved at forsvinde udtrykker, at Planerne
apy gaar gj. samme Linje, er nu at danne dualistisk til foregaaende.
Den kan skrives i Formerne

sinb sinc sina = sinc sina sing = sina sinb siny,
og vi vil for den indføre Betegnelsen:
sin aßy.

Ogsaa den er tidligere benyttet (se nærmere herom Baltzer,
Elem. d. Math. II, p. 323**)). Dog synes den af vort System frem-
dragne Betydning hidtil ubemærket, ligesom Brug og Betegning
baade for den og den foregaaende Størrelse her er ny.

Ogsaa sin agy har stor Analogi med den tilsvarende plane
Størrelse. Man finder saaledes, idet s=a+b-+e,

i NT dcm ER

sin agy = 2 Ven cos 3 cos G — 4) COS G b) cos G c)
og naar den omskrevne Omdreiningskegles Vinkel mellem Genera-
trice og Axe kaldes ọ,

teg tg tg — 9 cos Å

2
sin aßy

sin p = : -— : CE > AE
cos(<—a) cos (5 —5) cos 50

E & [05x >> dl
Men nu er — cos 5 = sin ($ — 2) — sin 7

>. oi
sin *
sin ©

hvoraf: sin ay = 2

38 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.
Sammenlign hermed Formelen i Planet:

å
sen:

VI. Et fokalt Plans resp. uendelig fjernt Punkts Geometri.

47. Med sit høiere Antal Dimensioner frembyder Rummet
selvfølgelig en meget større Mangfoldighed af Dannelser. En Del
af disse er imidlertid betragtede allerede under Planet og Rum-
punktet, nemlig Grundelementerne (PT) og (rl), samt de af 3 Ele-
menter bestaaende (P,P,P,) og (777), forsaavidt det før-
stes Plan og det andets Punkt ikke er at karakterisere
som uendelig fjerne. Endvidere har vi betragtet Systemet
(ll), forsaavidt begge Linjer tilhører samme Plan eller, hvad der
er det samme, samme Rumpunkt, samt Systemerne 1,1,1, for samme
ikke uendelig fjerne Plan resp. Punkt. Der staar efter dette
tilbage at undersøge et uendelig fjernt Plans og et uende-
lig fjernt Punkts Geometri samt betragte de nye Grund-
elementer (Pr) og (1,0,), det sidste for hvilkesomhelst rette Linjer
i Rummet.

48. Det fokale Plans Geometri skiller sig fra det ordi-
nære Plans derved, at det, som vi før har seet, kun har én Art
fokale Linjer (idet hver egentlig er opstaaet af to sammenfaldende),
og at som Følge heraf sin ll, =0, saafremt hverken I, el. I, er
fokal. Men heraf følger igjen, at saavel Størrelsen (Pl) som As
og V, i et fokalt Plan i Alm. er 0. Er de ikke 0, er de ubestemte;
som dog Betragtning af det fokale Trieder af første Art viste, vil
selv, hvor de er 0, visse indbyrdes Forhold være bestemte.

Mærkeligt er saaledes det fokalplane Triangel. Her er
Forholdene mellem Sinusserne endelige, en anden vigtig Egenskab
ved det er følgende: Uagtet vel at mærke ingenlunde de tre
Hjørner ligge paa ret Linje, er ikkedesmindre den al-
gebraiske Sum af Siderne lig 0, hvilket stemmer med, at —
Trianglets Fladeindhold er 0. 7

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 39

For at illustrere Fokalplanernes Geometri vil vi tænke os de
to, der kan lægges gjennem en given ret Linje Z De udgjer til-
sammen en degenereret Omdreiningskegle, idet vi vælger et
vilkaarligt Punkt P af Linjen til Toppunkt. Vælges det uendelig
fjerne, har vi en Omdreiningscylinder.

Lad 1, være en anden ret Linje gj. P; hvis da sin ll, er kon-
stant, faaes efterhaanden alle Omdreiningskegler med I til Axe og
P til Toppunkt. Er Konstanten = 0, degenereres Keglen i vore to
fokale Planer.

Lad Q være et andet Punkt af 1, R et vilkaarligt Punkt i
Rummet. Betingelsen

E PRE OGRE PQ = konst:
leverer da efterhaanden alle Omdreiningsflader af 2den Orden med
P og Q til Brændpunkter for Omdreiningskurven. Sættes Kon-
stanten lig Nul, faaes vore to fokale Planer o. s. v.

49. Cirklerne i et fokalt Plan er to Slags, hele og de-
genererede. De hele er Parabler, eftersom de tangerer den uen-
delig fjerne rette Linje i to sammenfaldende Punkter. En saadan
Cirkels Radius er — oo. Gaar Cirkelen nemlig gjennem Punkterne
ABC, haves

AB
JR = Sin O
hvor AB er endelig, men sin C=0.

Derimod udgjør to fokale Linjer en (degenereret) Cirkel
med endelig og bestemt Værdi for Radius. Da den imidlertid er
Degeneration af en Parabel, er der uendelig mange Centra langs
en fokal Linje, harmonisk til den uendelig fjerne, i Forhold til de
to givne. AA' være to Punkter, et paa hver af de givne Fokal-
linjer, C Skjæringspunktet mellem AA’ og Centerlinjen. Da er
paa Grund af den harmoniske Deling

AC = A'C.
Er B et Punkt paa samme Fokallinje som Å, saa er
BC+ CA =+ AB =0
DM AC — a: BC.

-

40 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Sætningen om den degenererede Cirkel, udtalt om en af dens fo-
kale Linjer, lyder selvfølgelig saa:

Ethvert Punkt paa en given fokal Linje staar lige-
langt og i endelig og bestemt Afstand fra ethvert
Punkt paa en anden fast Fokallinje i samme Fokal-
plan.

Denne Afstand er altsaa at kalde de to Linjers Afstand.
Af de to omtalte Arter Cirkler fremkommer den første, naar det
fokale Plan skjæres af en Kugle, hvis Centrum ligger udenfor, den
sidste ved Skjæring med en, hvis Centrum ligger i Planet. Den
sidste Art er altsaa Storcirkler og deres Radier lig Kuglernes, den
første er Smaacirkler,

50. Et uendelig fjernt Punkt er Bærer for alle rette
Linjer, der er parallele med den ved det givne Punkt bestemte
Retning, derunder medtaget de gjennem Punktet gaaende uendelig
fjerne samt af alle med disse parallele Planer, derunder medtaget
de gj. Punktet gaaende fokale. Af disse sidste er der to Rækker,
idet der er to Tangenter fra Punktet til ooC,.

To af Linjerne være I, og l,, da er sin ll, — 0, medmindre
mindst en af dem er uendelig fjern, da Vinkelen er ubestemt.
Mellem to Sinusser, der hver for sig er absolut Nul, er Forholdet
i Alm. endeligt.

Tre af Planerne, der ikke gaar gjennem en fælles Linje, be-
stemmer et Paralleltrieder, aßy=abe. Dettes Egenskaber
ligesom i det Hele det uendelig fjerne Punkts Geometri kan
studeres ved at overskjære det hele System med et paa de paral-
lele Linjer og Planer lodret Plan. Dettes Geometri spiller da
samme Rolle som den sfæriske Geometri for et endeligt Rumpunkt.
Enhver Trace af det givne Systems Elementer udgjør et tilsvarende
Element i Planet. Saaledes er fornemmelig at mærke, at de uende-
lig fjerne rette Linjer giver Planets uendelig fjerne Punkter og
dets to Fokalplaner dettes to Fokallinjer. Der opstaar saaledes
Afstande mellem de parallele Linjer, proportionale med deres
forsvindende Sinusser, og triangulære og cirkulære Tversnit pro-
portionale med tilsvarende forsvindende metriske Værdier i Parallel-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 41

triedret o. s. v. Hertil kan vi indskrænke os med Henn til dette
System.

VII. Rummets metriske Grundelementer og simpleste Invarianter.
Momenter.

51. Ligesom vi ved Planet og Rumpunktet lagde Høideform-
ler til Grund (se 19 og 28), skal vi gjøre det samme ved Tetraedret
ABCD = aßyd = (abea,b,c,). Her er ABC = abe og apy = abc.
Man har da:

hs = a, sin(a,b) sinb =..
re Lar sin (a, bc) =

un L] ——
= h, Sina =...

hvor h'a er Heiden paa a i ab'c'.
Heraf fremgaar, foruden hvad før er fundet under Plan og
Rumpunkt, at
1) Afstanden Pr=0, alene i Tilfælde af forenet Beliggen-
hed.
2) Afstanden Pr = oo, naar enten P er uendelig fjernt eller
x er fokalt.
Ligeledes har man, om Afstanden mellem a og a’ betegnes
aa’ og den med dem parallele Planstilling med a*,
c'.Sin(c'aa') —

aa = c' . sin ca’ . sin ga! =... = — —
sin aa

ie sin ag sin c'a. sin c'a'
sin aa'

hvoraf fremgaar, at
1) aa forsvinder, naar Linjerne er i Plan sammen.
2) aa’ er oo, naar Planet à’ er fokalt.
52. Det bemærkes, at det, man kalder ,Afstanden mellem på

parallele Linjer*, ikke altid er horer for ABE mellem |

-

42 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKR METHODER.

Linjer, der fra først af ligge vindt. Lad f. Ex. a være Axen i en
Omdreiningscylinderflade og a’ bevæge sig paa en vilkaarlig Maade,
stadig tangerede Fladen; da er Afstanden aa‘ konstant; for visse
Stillinger af a' bliver denne i Løbet af Bevægelsen parallel med a,
men kun, hvis den derunder falder sammen med en
Generatrice, bliver den altid konstante aa‘ identisk
med Afstanden mellem Parallelerne a og a‘. Er a‘ f. Ex.
bundet til at passere et fast Punkt, der ikke ligger paa Cylinder-
fladen, hvorved den vil beskrive et af de to Tangentplaner, ind-
træder den parallele Stilling, uden at Parallelerne har den kon-
stante Afstand.

Man har derfor at skjelne mellem Parallelafstand og vind
Afstand. Forat kjende to Parallelers vinde Afstand, der i og
for sig er ubestemt, maa man, naar f. Ex. den ene er fast og den
anden beskriver en Flade, kjende Stillingen af det Plan. gj. den
bevægelige Linje, der er parallelt med dens Nabostilling. Den
vinde Afstand er da Grændsen for den faste Linjes Afstand fra
dette Plan.

Men ikke alene i Tilfælde af Parallelisme indtræder Ube-
stemthed for aa'; ogsaa ellers, naar ifølge forr. Art. Linjerne
ligger i Plan sammen og sin aa' er 0, 9: naar det fælles Plan er
fokalt.

Ex. Den Linjekomplex, hvis Linjer har given vind Afstand

fra en given Axe, udgjøres af alle Tangenter til en Omdreinings-

cylinderflade om Axen. Denne har to fokale Tangentplaner, hvis
Linjer alle træffer Axen. Da disse imidlertid er fælles for alle
Omdreiningscylinderflader med samme Axe, saa bliver den vinde.
Afstand ganske ubestemt. Ubestemthed for aa' indtræder saa-
ledes, naar Linjerne har forenet Beliggenhed og enten deres fælles
Punkt eller deres fælles Plan er uendelig fjernt.
53. Naar man ved to Linjers Moment forstaar Produktet:
aa’ . sin aa’ = M (aa'), =

har man heri en Størrelse, der ligesom selve aa” forsvinder, naar

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 43

de to Linjer ligger i Plan sammen, men deri adskiller sig fra
denne, at Ubestemthed ikke indtræder, om det fælles Plan er fokalt
eller Skjæringspunktet er et oo P, men derimod, naar af de
forenet beliggende Linjer mindst én er fokal. Thi sin aa' er 0,
naar Planet 2' er fokalt, derimod oo, naar en af Linjerne er fokal,
og det, som Formlerne (51) viser, saaledes, at for to vilkaarlige
Linjer:

1) M(aa')=0, naar Linjerne ligger i Plan sammen.

2) M(aa')==00, naar en af Linjerne er fokal. Heraf den om-

talte Ubestemthed.

Ex. Den Linjekomplex, hvis Linjer har givet Moment, m,
med en given Axe, er en Komplex af 2den Grad af stor Betydning.
Dens Fundamentalegenskab er, at alle Komplexlinjer i samme Plan
omhyller en Cirkel, alle gjennem samme Punkt genererer en Rota-
tionskegle.

Tænkes Axen stillet vertikalt og en Omdreiningscylinderflade
slaaet om sammen med m til Radius, er alle Komplexcirkler
de Cirkler, der kan tænkes ophængt paa Fladen omsluttende

den og hængende frit paa den, altsaa tangerende den med! begge de
horisontale Tangenter. Komplexkeglerne er alle Omdreinings-
kegler med horisontale Axer, der kunne støttes til Cylinderen saa-
ledes, at de to horisontale Generatricer tangerer denne.

Begge Dele fremgaar af den simple Formel for M (aa'), man
erholder, naar man gjennem f. Ex. a lægger et Plan x, der skjærer
a' i et Punkt P, idet :

M (aa') = (aP) . sin (a' 7),

44 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

hvilket let verificeres. Fastholdes her a‘ og x, vil (a P) være kon-
stant 9: a omhylle en Cirkel om P; fastholdes a og P, vil < (a't)
være konstant 9: a’ beskrive en Omdreiningskegle.

Rigtigheden af den paaviste Ubestemthed for Linjer i samme
Plan, hvoraf en er fokal, prøves let ved Hjælp af denne Komplex.
Til Komplexlinjerne høre nemlig alle Komplexcirklernes Asympto-
ter, men disse fokale Linjer træffe alle Axen, da denne indeholder
samtlige Komplexcirklers Centrer, og omvendt er enhver fokal
Linje, der treffer Axen, at medtage. Da nu Axen er fælles for
alle Komplexer, som faaes ved at variere m, blive alle Axen træf-
fende fokale Linjer fælles for alle Komplexerne og deres Momenter
med Hensyn til Axen saaledes ubestemt.

Det bemærkes, at saavel aa, som M(aa,) dualistisk indtager
den absolute Midtstilling og kun svarer til sig selv.

Momentets Betydning for den Plückerske Linjegeometri er
forøvrigt først paavist af Zeuthen, der har indført det i Analy-
sen som en ren geometrisk Størrelse og tillige fremhævet Betyd-
ningen af dets Forsvinden (Forhandl. ved de skandinaviske Natur-
forskeres 10de Møde 1868, p. 148 fg., særlig p. 153).

54. Vi gaar dernæst over til at søge de Udtryk, hvis For-
svinden lærer, at 4 Punkter ligger i ét Plan, eller 4 Planer gaar
gjennem ét Punkt. Det første, der naturlig er Tetraedrets Volum,
V, multipliceret med en vilkaarlig Talstørrelse, hvortil bekvem-
mest vælges 6, vil vi kalde A,, det andet V,.

For A, gives nu som bekjendt en Række forskjellige Udtryk,
af hvilke de simpleste er:

As = Axla) . ha ja
= mbG sin (abha) =...
= aa, M (aq) =...
Dannes de dualistisk tilsvarende Udtryk:
sin (aBy) . hgs
sina.sinb.sinc. 7,(),...

sina, .sina. M(aa,)...,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 45

saa er ogsaa disse indbyrdes ligestore, hvilket lettelig verificeres,
og udtrykker ved sin Forsvinden, at de 4 Planer gaar gjennem
samme Punkt 5: de afgiver forskjellige Former for Va.

Det ligger iøvrigt i Sagens Natur, at ogsaa andre Udtryk for
Ag ved metrisk-dualistisk Omvending lader sig overføre til lig-
nende for Y,. Saaledes haves de bekjendte Formler (se Baltzer,
. Elemente p. 350):

sin c

As = As (a). + AB):

A3” = Ala) . ACB) . A2(y) sin (a9)
og omvendt:

V3 = sin (919) sin (yda) eg

Va? = sin (998) sin (dx) sin (daß) As (ò).

55. Et i metrisk Henseende vigtigt singulært Tetraeder ud-
gjøres af et System af 4 Punkter 4,B,C,D paa samme fo-
kale Kegle eller Nul-Kugle:!

Dette Singulærtetraeders fundamentale Egenskab er, at den
algebraiske Sum af Produkterne af hvert Par mod-
staaende Kanter er konstant = 0. Med andre Ord, den
for den plane Cirkel gjældende Ptolemæiske Lære-
sætning kan udstrækkes til at gjælde for enhver i en
vilkaarlig Nulkugle indskreven vindskjæv Firkant.

Bevis: Kald Nulkuglens Centrum O. Planet ABC skjære
Generatricen OD i Punktet D'; da er ABCD' en i en plan Cirkel
indskreven Firkant, altsaa:

AB. CD' + BC. AD' £ CA. BD —0.

Nu danner i Planet ADO, AO og DO tilsammen en Nuleirkel,
og altsaa er ifølge Art. 26:

! Hvad vi tidligere har kaldt en ee A. betegnet med „A, er som be- T
kjendt identisk med en Kugle med Rad. — —

46 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.
AD OD +i DAD'
AD 0D...
Men paa Grund af det analoge Ræsonnement for Planerne BDO
og CDO haves heraf
AD > BD: OD +iDAD , FDBD „EiDeD,
= e == mm e

hvoraf ved Indsætning:
AB. 00 + BC. AD + CA. BD = 0
eller:
aa! + bb' + cc =0,
hvor Tegnet + er algebraisk at forstaa, 2: a‘, b', ¢ har samme
Tegn som respektive
AD; BU". UD,

56. Tre vilkaarlige rette Linjer a, b, c, i Rummet giver
Anledning til tre vindskjæve Afstande, tre Vinkelsinusser, tre Mo-
menter. Derhos giver de Anledning til én Staudt'sk Sinus de.
nemlig ved sine Retninger, et Parallelepiped, P(abc), nemlig det,
som erholdes, naar man gjennem hver Linje lægger et Plan paral-
lelt med hver af de to andre, og endelig et Hyperboloid, H(abe).
De de sidste tre Dannelser vedrørende Størrelser er sammenknyt-
tet med de første ved særdeles interessante Relationer.

57. For det første verificerer man let Formelen:

M (ab) . M (bc). M (ca)
sin? (abe) i

P (abc) =

Kaldes nemlig Kanterne i Parallelepipedet resp. a'b'c”, haves
P (abc) = a'b'c' sin (abe).

Men nu sees let, naar som før Planet parallelt med a og h kaldes
* 6. & v.

M (ab) = c' sin (cy) sin (ab) = c' sin (abe)
M (be) ` = a' sin (abe)
M (ca) | = a' sin (abe).

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 47

Heraf vor Formel, hvoraf forøvrigt en Række andre Formler igjen
kan udledes. Den mærkeligste af disse er antagelig:
. bc . ca
‚sin (287) `
58. Tenkes nu a, b, c at være tre Generatricer at et Hyper-

boloids ene Række, samt for Simpelheds Skyld f. Ex. a og b faste,
medens € kan variere, vil i Formelen

P (abe) =

M (ab) M (bc) M (ac)

Å tn er sin (abc)

i høire Sides Tæller M(ab) og i Nævneren
sin *(abc) = sin ?(ab) sin *(ey)
Faktoren sin *(cy) alene variere. Betragtes nu Broken

M (be) . M (ca)
sin *(cy)

for variabel c, sees Tælleren alene at kunne forsvinde, naar c falder
sammen med a eller b, men man overbeviser sig da ved simpel
Figurbetragtning om, at Tæller og Nævner samtidig bliver e? alt-
saa Brøken endelig. Det eneste Tilfælde, da Nævneren kan blive
co, er, at c er fokal, men samtidig bliver Tælleren oo af samme
Orden. Heraf følger, at for enhver c Parallelepepidet P(abe)
forbliver konstant af Volum, og ved at betænke a's og b's
analoge Optræden i Formelen, naar man den mærkelige Sats:

Paa et givet Hyperboloid er Parallelepipedet mel-
lem hvilkesomhelst tre rette Linjer af samme Art kon-
stant af Volum. Konstanten forbliver selvfølgelig den samme,
hvilken Art man vælger.

At denne Konstant er nær torbunden med Produktet af Hyper-
boloidets Axer, sees derved, at det efter ovenstaaende kun for-
svinder, naar to af de tre givne Linjer træffer hinanden, 9: naar
Hyperboloidet degenererer, og kun er uendeligt, naar enten en af — —
Linjerne rykker i det uendelige eller sin (abe) er 0, hvilke begge de

48 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Dele udsiger, at Hyperboloidet bliver et. hyperbolsk Paraboloid,
altsaa en af dets Axer bliver = oo.

Dette bekræftes ved specielt Valg; vælges saaledes til a, b
og c de to Generatricer ved den ene reelle Hovedaxes Endepunk-
ter og den tredie ved det ene Endepunkt af den anden, erholdes

P (abe) = 4 Gange Produktet af de tre Halvaxer, = 4 H (abe),
hvilket kompletterer denne mærkelige Sætning om tre hvilkesom-
helst Generatricer af samme Art.

Det maa bemærkes, at Ordet Hyperboloid kan ombyttes med
Ordet Andengradsflade i Alm., idet Overgangen kun er fra reelt
til imaginært og omvendt.

59. I det foregaaende er der givet et kort Rids af den me-
triske Geometris Elementarbegreber, saaledes som de konsekvent

maa tænkes fremgaa af den Methode, der ligger til Grund for min j
Betragtning. Dette Rids er holdt nogenlunde indenfor en nærmere -

Begrændsning; men selvfølgelig kunde der tilknyttes Betragtninger
og Udvidelser langt herudover. Den følgende Afdeling skal nu
paa Basis af det hidtil udviklede fremstille en Række Anvendelser
fra forskjellige geometriske Omraader.

Kap. III.

Anvendelse af de nye synthetiske Methoder paa
metriske Egenskaber.

60. Vi skal først vise nogle metriske Satser, der slutter sig

ng and å nenn

til særegne Punkter i enkelte Afsnit af den moderne Geometri —

"navnlig til Læren om Pol og Polare ved Keglesnit og Andengrads-
flader, den Desargue'ske Sats om Triangler, Pascals Sexkant, Pon-

celet'ske Polygoner o. 1. Dernæst skal en egen Række Anvendelser -

gjøres, hvorved der føres simple ensartede Beviser for, at visse :

Produkter er konstante. Endelig skal der gives en Begrundelse I
af en Del vigtige Definitioner i Kurvers og Fladers almindelige —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 49

Theori og deres Nytte for samme godtgjøres ved Exempler. I
disse vil navnlig Læren om Brændpunkter o. 1. beriges med nye
Sætninger.

I. Metriske Satser, der slutter sig til særegne Punkter i den
moderne Geometri.

61. Reciproke Polartriangler ved Keglesnit. Flere interes-
sante Iagttagelser kan gjøres paa Grundlag af den simple Sats, at,
naar Polaren svinger om et Punkt, Polen da glider henad dettes
Polare. Vælges saaledes tre Punkter, vil Arealet m af det af dem
dannede Triangel forsvinde samtidig med det af deres Polarer,
indesluttede T og omvendt. Vil man søge at danne et fuldstæn-
digt System paa Grundlag heraf, sees let, at for T= oo, mindst
en af t's Sider passerer gjennem Keglesnittets Centrum — fore-
løbig altsaa fastholdt, at Keglesnittet har et saadant. Vælger man
derfor til supplerende Funktion Produktet åf Arealerne af de tre
Triangler, 4, t,, t,, der hvert har en Side af t til Grundlinje og
Centret til Spids, finder man, at man allerede nu har et sammen-
hængende System, idet:

1,a) T=0 giver t=0(2,a),

ko Ter oie ahh lom 000,8);
2,0) t=00 — t, t, l, = 00 (3,0).

Man erindrer her, at £ saavel som 4, f, og f, er Punkttre-
kanter, T Linjetrekant (se Bemærkn. i Art. 27).

Her er 1,a) det Tilfælde, at for T alle tre Sider nærmer sig
til at gaa gjennem ét Punkt saaledes, at Vinklerne fremdeles er |
endelige; 1,b) at en af T's Vinkler nærmer sig 0, uden at de hos-
liggende Sider ophører at være endelige — de vil derimod i Alm.
nærme sig til Ligestorhed; 1c) at et af T's Hjørner rykker i det -

Uendelige; 2,c), lignende for f. De andre alene. Tilfælde CEA
Vid. OM. 1882. No. 11,

50 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.
følger da let heraf. Figurbetragtning giver nu meget simpelt for
Produktet:
T? i? (t, t )Y

Betingelsesligningerne:

lay 22+8B = 0 (Sætt = c!)

1, b) a+ + y=0

1,c) —«a + y=0

2,0) p+271=0
Hvoraf:
axa:B:y—1—2:1
i?
eller: Pus Ki A

For nu at finde Konstanten k vælges simplest en Ellipse, og til ?
det Triangel, der dannes af to Tangenter parallele med Hoved-
axerne 2a og 2b samt Kontaktkorden.

Man har da

T=t=t =t, =f = +} ab.

Den endelige Formel lyder derfor
ge P
T= Z3 xax

62. Man ser let, at Formen a** tyder paa, at for Ellipse 08
Hyperbel T er at tage med modsat Tegn, hvilket en Figur bekræf-
ter, idet Konturens Omløb er modsat.

Forudsat, at man ved en Hyperbels Fladeindhold forstaar Ud-
trykket zabi, giver vor Formel folgende Satser:

I. Alle koncentriske Keglesnit, der overfører et
givet Triangel ét til et nyt T af givet Areal, er ligestore.

IL Det geometriske Sted for alle saadanne ligestore Kegle-
snits Centrer er en Kurve af tredie Orden, med fs Sider til asymp-
totiske Vendetangenter.

II En homografisk Transformation, der lader alle
Arealer uforandrede, erholdes ved to paa hinanden

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 51

følgende polare Transformationer ved ligestore kon-
centriske Keglesnit; hvis alene Centret beholdes, bli-
ver alle Arealer multipliceret med en vis Konstant.

IV. Hvis de to koncentriske Keglesnit er en Ellipse og en
Hyperbel, hvis Arealer har samme Modul, vendes Tegnet ved alle
Arealer, medens Størrelsen forbliver uforandret.

63. Hvis t er et Polartriangel for Keglesnittet, falder t og T
sammen, og man finder paa Grund af 4 — f, + f, + ty

1 1 1 4
hh RAT RS ah
der giver Keglesnittets Areal som Funktion af Centrets Koordina-
ter i et trilineært System henført til Polartrianglet med Lagrange-
Møbius'ske Koordinater.

64. Hvis fs tre Hjørner med Keglesnittets Centrum danner
et Parallelogram, er ifølge en smuk Sætning det samme Tilfælde
med T's Hjørner." Da nu isaafald /, = 4, = ty = t, faaes, naar de
to Parallelogrammer benævnes P og p,

Pp = ab".

Denne Sætning omfatter som et meget specielt Tilfælde Apol-
lonius's Sats om Parallelogrammerne paa konjugerede Diametre.

65. Kaldes Siderne i £ s, s, 5, deres Afstande fra Centret
Pı Po Pz, den om £ omskrevne Cirkels Rad. r, og erindres Forme-

len r= az 3 faaes:
Be LE OD
4 815953 . PiP2Pg 2 T . PyP2P3

1 Dette er Korrolar af den for Forstaaelsen af en ved reciproke Polarer opstaaet
Homografi vigtige Sætning: Naar (A,a) overføres til (a',4') og Centrallinjen
AO skjærer a i B, A'Oa' i B', da haves:

40.40
BO BO”
hvilken Sætning umiddelbart indsees ved Ræsonnement over 0 og OO. At /'s tre
Hjørner danner et Parallelogram med O vil sige, at af de tre Forhold af For-
men ac de to er lig 0 og det tredie lig 2. Disse Forhold, hvoraf de to be-
stemmer det tredie, overføres uforandrede; heraf Satsen.
4*

52 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODEB.
Heraf erholdes videre

_ 42542 Vo (?)
Az (T) = ab P:P:P’
en Formel, der i lutter rene metriske Invarianter udtaler Satsen
om Pol og Polare.

66. Saavel den sidste Formel som den oprindelige i 61 giver
et simpelt Udtryk for Forbindelsen mellem Krumningsradien i to
reciproke Kurveelementer; idet man sammenstiller begge Formler,
som faaes, naar man fra & gaar til T og omvendt, faaes nemlig for
de to Trianglers omskrevne Cirkler

R. P, P, P, =r.p pp,
hvoraf for et Kurveelement
R. P’ =r på,
hvor altsaa R og r er begge Kurveelementers Krumningsradier
P og p, Tangenternes Afstande fra Keglesnittets Centrum.

En vigtig Konsekvents heraf, hvorfor man hyppig kan have
Brug, er følgende:

Hvis en Tangent nærmer sig til at være fokal, nær-
mer Krumningsradius sig til 0 saaledes, at for p==""
dr sa? ;

Af de i denne Sammenhæng fremsatte Sætninger har nogle
staaet i min i Bul. de la Soc. Math. de France offentliggjorte
Afhandling. De fleste er neppe nye.

67. Er ABCD 4 Punkter i Planet, saa er

BCD + CAD + ABC -+ DAB =0.
Kaldes de 4 Polarer abed og Keglesnittets Centrum O, saa faaes -
paa Grund af Ligningen: ^, (4) + A, (B) + A, (0) + A (D)=% —
der med let forstaaelig Mening fremgaar af ovenstaaende ved Mul- -
tiplikation med 2, og hvor Figurerne er algebraisk at tage, videre: —

(0a) Va(a) + (Ob) a(b) + (0c) Yate) + (0d) 7,(d) =0,

en fundamental Ligning mellem Størrelsen Y, for de 4 Tripler,
der kan udtages af 4 givne Linjer, i Forbindelse med et vilkaar-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 53

ligt Punkt O i Planet. Systemet a,b,c,d,O er nemlig aldeles
vilkaarligt, da et hvilketsomhelst givet System leverer et System

Den her angivne Ligning, som jeg tidligere har fundet gjen-
nem Betragtninger over trilineære Koordinatsystemer, men ikke
offentliggjort, er nær beslægtet med en Ligning, som Casorati
har angivet og omtrent samtidig er indtaget i Nouvelles Annales
(1878). Da imidlertid Casoratis Undersøgelse hviler paa et an-
det Grundlag end mine, tillader jeg mig at meddele disse i en til
nærværende Afhandling knyttet Note (1).

68. Hvis det Keglesnit, hvorved Reciprociteten formidles, er
en Parabel, erholdes let Formler svarende til de tidligere ved at
søge Grænseudtryk for disse. Indføres saaledes for a?b? det lige-
store a*p, hvor p er den halve Parameter, gaar ved Grænsen
Formelen:

Valt)
A T Pe a?b? 2
:O PiPsDs '
over til
As (T) — p. Val)

sin 9, Sin q, Sin q,
hvor 9, 9 93 er de Vinkler, Siderne i t danner med Parabelens Axe.
Sætningen III i 68 faar herved et Tillæg: En homografisk
Transformation, der lader alle Arealer uforandret, op-
naaes tillige ved to paa hinanden følgende polare
Transformationer ved kongruente og ensstillede Pa-
rabler; er de kun ensstillede, multipliceres alle Are-
aler med en Konstant.
Paa lignende Maade gaar Formelen i 66 over til Formen:

R sin?P — r sin?z

hvor R og r er Krumningsradierne, Y og © Bueelementernes Vink- | 2.

ler med Parabelens Axe.

69. Reciproke Polartetraedre ved Andengradsflader. Alde- da

les analogt med disse plangeometriske Betragtninger kan en
Række andre føres vedrørende reup Poetas re

54 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

gradsflader med Centrum O. Kaldes et givet Tetraeder T, t det re-
ciproke i Forhold til en Andengradsflade med Halvaxerne a, b
og c, samt Tetraederne paa Fladerne af det sidste og med fælles
Spids i Fladens Centrum 4, £,, f, t, finder man:
aue ou)
26. Abb.

idet det hele Ræsonnement Skridt for Skridt stemmer med det
foregaaende. Talkonstanten 36 er lig (1.2.3)?, ligesom den forrige
4= (1.2)? Man aner her lettelig Regelen for større Antal Dimen-
sioner.

70. Paa lignende Maade som før, og idet man ved Volumerne —
af et tokappet eller enkappet Hyperboloid forstaar resp. — abc
og rabei, erholdes en Række Satser, hvoraf vi indskrænker os til
at udtale følgende:

I. Alle koncentriske Andengradsflader, der overfø-
rer et givet Tetraeder t til et nyt T af givet Volum, er
ligestore.

II. En homografisk Rumtransformation, der lader
alle Volum uforandrede, erholdes ved to paa hinanden
følgende polare Transformationer ved ligestore kon-
centriske Andengradsflader. Hvis alene Centret beholdes,
bliver alle Volumer multipliceret med en Konstant.

- I. Hvis af de to koncentriske Flader den ene er
ellipsoidisk, den anden hyperbolsk krummet og deres
Volumer har samme Modul, vendes Tegnet for samt-
lige Volumer, mens Størrelsen lades uforandret.

Ligesaa mærkes Formelen

Job bd EN

BER: REL SLE NE
hvor t,t,t,t, er Centrets Koordinater i homogent Volumkoordinat-
. system, henført til et Polartetraeder, (T — t). |

71. Er t et Tetraeder, der med O bestemmer et
Parallelepiped p, nemlig saaledes, at et af Tetraedrets tri-
edriske Hjørner tilhører Parallelepipedet, hvis Kanter skal være lig i
de i Hjørnet sammenstødende Tetraederkanter, og at O er det -

T =

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. ll. 55

modstaaende Hjørne i Parallelepipedet, saa bestemmer! ogsaa
T.med O et Parallelepiped P, og da man har:
tj=t,=t,=t,=t,
faaes
P.p = ab",

en Sætning, der som specielt Tilfælde omfatter Satsen om det i
Volum konstante Parallelepiped paa tre Konjugatdiametre.

72. Endelig kan man fra den oprindelige Formel i 69 paa føl-
gende Maade gaa over til følgende, der i Form og Betydning er

analog med den i Art. 65 erholdte:
As (= afi, VO
Dip»,

hvor p'erne betyder Centrets Afstande fra f's Sideflader, som vi
for Simpelheds Skyld kalder a, 8, y, à, idet vi idethele for t an-
vender Terminologien fra Art. 51.
Man indferer altsaa:
t = $ P, As (a)
t, = $} Pa As (8)
3 = $ Ds Aa (1)
t, = $ p, As (3).

Idet man nu bemærker, at efter 54:

—

t =} AS = EAQ) AQ) TL = d AQ): Ar) 777
= $ cc’ Mee’),
samt:
Ay = sin c . sin c' M(cc'),
faaes ved for t* at indsætte Produktet af de tre sidste Udtryk for
t og forkorte:
_ "be? Må
6 pop

1 Bevises paa lignende Maade som ovenfor Satsen i 63.

56 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

hvoraf, da A, (T)=6T, den angivne Formel, hvis Størrelser alle
er rene metriske Invarianter.

73. Er ABCDE 5 Punkter i Rummet, saa er ifølge den be-
kjendte Regel for Tetraedervolumers Tegn:

ABCD + CDEA + EABC + BCDE + DEAB =0.
Multipliceres her med 6, erholdes med let forstaaelig Betegnelse:
Ag (4) + Ag (B) + Ag (0) + As (D) + A4 (£)=0
Kaldes de 5 Polarplaner aßyös og Keglesnittets Centrum O, erhol-

des ved polar Transformation videre heraf:

(02) ^ (a) + (03) ^ 8) + (Ov) ASQ) + (08) A3 (8) + (03) Ag (E) =0,
hvor Tegnene er algebraisk at tage, og som indeholder den funda-
mentale Identitet, der finder Sted mellem Størrelserne A, for de
5 Firplansfigurer, der kan udtages af 5 givne Planer, i Forbindelse
med et vilkaarligt Punkt O, se Bemærkningen i 67. Videre
Betragtninger findes i den før omtalte Note (I).

74. Endelig kan mærkes, at man ved Grænseovergang med
Lethed erholder tilsvarende Formler, hvori Centralfladen er erstat-
tet med et Paraboloid. Saaledes giver

As (M =P NO
P1P2P3P4
: : ? 2
idet c tages til Længdeaxe, = az p, E — p" er de to Parametre

for Hovedsnittene og Grænsen for P. * findes lig sin q; 5: Sinus til den

Vinkel, Axeretningen c danner Av vedkommende Tetraederflade:

å Va (t)
As (T) = #8 : è
| s(T)=p"p sing, sing, sing, sing,
Da Betydningen af Produktet p'p" er den, at der af alle Parabo-
loider med dette Produkt givet ved lodrette Tværsnit i samme
Afstande fra Toppunktet afskjæres ligestore Segmenter, kan man,

Si
ep

naar saadanne Paraboloider for Kortheds Skyld kaldes ger | Å

udtale Regelen:

En homografisk Transformation, der lader Volu- 1

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 57

merne uforandret, erholdes, foruden paa den i 70 om-

talte almindelige Maade, ogsaa ved to paa hinanden

følgende polare Transformationer ved Hjælp af lige-
store med Axerne parallelt stillede Paraboloider.

Hvis Paraboloiderne kun er parallelt stillede uden
at vere ligestore, bliver Volumerne multipliceret med
en Konstant.

75. At de i 62, HI — 68 — 70, II — 74 fremstillede Trans-
formationer lader Arealer resp. Volumer proportionale, indsees
ogsaa, idet de lader den uendelig fjerne Linje resp Plan gaa over
i sig selv som Polare resp. Polareplan til de to Kurvers resp. Fla-
ders fælles Centrum. Men heraf følger paa Grund af de konstante
Dobbeltforhold, at Længder langs en ret Linje gaar over i pro-
portionale Længder langs en anden ret Linje. Da samtidig Paral-
lelogrammer for To-Dimensions-, Parallelepipeder for Tre-Dimensions-
Transformationer gaar over i lignende, bliver i de første Arealer,
i de sidste Volumer overført til dermed proportionale.

Det er iøvrigt ufornødent at tilføie, at de leverede Bidrag til
Læren om Pol og Polare for Keglesnit og Andengradsflader med
Lethed kunde gives en meget større Vidde, saa det her meddelte
kun er at betragte som en Prøve paa Stoffet.

76. Formler, der som specielle Tilfælde indeslutter Sætnin-
gerne om Desargues's Triangler, Pascals og Brianchons Sexkanter.
Naar to Triangler ABC=abe og A,B,C, =a,b,c, i samme Plan er
indskrevet paa tre rette Linjer AA,, BB,, CC,, gjennem et og
samme Punkt, da ligger ifølge Desargues's Sats Skjæringspunk-
terne aa,, bb,, cc, paa en og samme rette Linje og omvendt Hvis
altsaa AA,, BB, og CC, omslutter et Linjetriangel T, er aa,, bb,
og cc, Spidserne af et Punkttriangel t, og begge disse Triangler -
forsvinder aabenbart samtidig. Den mellem Størrelserne ^A, (£) og
V,(T) bestaaende Relation skal søges. Det gjælder da at finde
et sammenhængende System, der omslutter disse. Foruden i det
omtalte Tilfælde forsvinder ^, (t), som Figuren viser, ogsaa med
As (ABC) el. ^,(4,B, €), naar nemlig ABC eller A,B,C, er tre

Punkter paa ret Linje; samtidig bliver da ogsaa V,(ABC) og e

58 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

ee

V,(4,B,0,) Nul (se herom Art. 30). De samme Størrelser for- |

svinder imidlertid ogsaa, naar abc eller a,b,c, gaar gjennem samme |

Punkt, og medfører da ,(T)—0. Forat. ^,(t) el. Va(T) skal

blive oo, er det nødvendigt i første Tilfælde, at et af Punkterne |

aa,, bb, og cc, er et ooP, i sidste, at en af Linjerne 44,. BB, å

og CC, er en ooi el. ooj. Disse Betingelser kan altsaa skrives
sinaa, sinbb, . since, = 0

og AA,. BB,. CU, 20.

De sidste to Produkters Uendelighed medfører paa den anden Side,

det første paa Grund af fokale Linjer:

Ay (ABC) V, (4,B, C,) = co
det andet, paa Grund af uendelig fjerne Punkter:
A, (ABC) A, (4,B,C) = oo,

og hermed er det sammenhængende System færdigt og lyder med
tilføiede ubestemte Exponenter:

A: (07. 7,0 LA (ABC) À, (A, B,O)]! Y, (4B0) Va (4 B0)?
77. De singulære Tilfælde er følgende:
1) De givne Triangler nærmer sig til at være Desargue'ske;

sættes A(t) — ©", faaes V (T) — €} (hvilket lettest sees ved at

gaa ud fra to Desargue'ske Triangler og derpaa lade f. Ex. AB

dreie sig en Vinkel ©! om A)... a+p=0
2) For et af de givne Triangler f. Ex. ABC nærmer Hjør-

nerne sig til at ligge paa ret Linje: 1, (ABC) — €; /A,(ABC)

=)="... a+ y + 28 =0
3) For et af de givne Triangler f. Ex. ABC nærmer Si-

derne sig til at gaa gjennem ét Punkt: A,(ABC)=3';

A+ (ABC) — 8 N=... B+2+35=0
4) En Spids af + bliver et wP f. Ex. a + a’. YUN=2-1;

diae, 26. —a+é=0
5) En Side af T f. Ex. AA, bliver fokal: Vy(T)=6-—1 |

AB SER SSR —p+ 10
6) Et af de givne Triangelhjørner f. Ex. A bliver et co P: ie
AA, —=€-1; As (ABC) =5-1;[A2 = (ABC) =*) "t a e

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 59

7) En af de givne Triangelsider f. Ex. a bliver fokal:
sijaa = 8-1; V (ABC) — €— 1; (ACABO) 0] ... — ò —C=0.

Alle disse Ligninger tilfredsstilles ved Værdierne

a:B:y:5:5:9=1:—1:1:—1:1: — 1.

For at finde den konstante Værdi af det med disse Exponenter
forsynede Produkt bemærkes, at den i dette Tilfælde maa blive
et Tal, eftersom ingen metrisk Størrelse henstaar uvarieret, (sml.
Art. 10). Man kan da simplest vælge en Figur, hvori AA, BB, CC,
er en regulær Sexkant; herved findes Konstanten = 1, og man har
en Formel, der kan skrives

Ag (6). sinaa, sinbb, since, V,(T). AA, BB, . CC,

Vs (ABC) V,(4,B,C,) As (4BO). Ax(4,B, C.)

78. Jeg har valgt at skrive den fundne Formel som skeet
paa Grund af den Overgang, dens venstre og høire Side afgiver,
den første til Læren om den Pascal'ske, den anden om den
Brianchon'ske Sexkant. Betegnes nemlig henholdsvis Skjærings-
punkterne:

be, med 4, , b,c med 4,,,
U: s Da, CG . Da.
ab» Gas mb 3: Coy

saa vil ifølge Sætningen om den Pascal'ske Sexkant den Omstæn-
dighed, at fs Hjørner nærmes til at ligge paa ret Linje, medføre,
at Sexkanten CA B,,C,4,B,, er indskrivelig i et Keglesnit
og omvendt. Forbindes A, C, A, og C, med saavel B,, som B,
og betegnes med (B,,) og (B,,) følgende to derved dannede ens-
artede Dobbeltforhold: !

sin AB, ,C, sin CB,, 4,

(Bo) = sin CB, ,A sin C, B,,4,
(B Ion sin AB, C, sin CB, À
91^ sin CB, À sin C, By, À,’

! Her er Bevægelsen i Formlerne skeet fra C til A og fra umarkerede Bogstaver
til markerede.

60 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

(Bio) tus (By) ;
en Størrelse, der i saa Tilfælde vil forsvinde, og som i Virkelig- -
heden uden Vanskelighed vil sees at være identisk med den paa
venstre Side i sidste Formel opstillede Størrelse: 1
As (t) sinaa, sinbb, since

(By) E (By) Sg A (ABC) q Ve (AB, GC)
Den enkelte Betingelse :
(Bio) — (By) = 0 i
medfører nemlig omvendt med Nødvendighed A, (1) — 0, og tænkes M
Sexkanten CA B,, C,4,B,, at være Pascal'sk, vil ved en Forskyv- -
ning f. Ex. af A et Stykke = ce! langs CA paa engang:

(Bio) — (Bg) = €! A (t) — e.
Ligesaa vil (Bio) — (By) = oo 3
der medfører enten (B,,)=00 eller (B,,) — oo, begge lede til
V,(LBO) — 0 eller 7,(4, B, €) — 0, hvorom Figurbetragtning
direkte oplyser, ligesom man samtidig ser, at naar en af de første
er c-!, en af de sidste er el.
Da de øvrige singulære Tilfælde for de i Broken optrædende -
Størrelsers Vedkommende ifølge forrige Artikel lader denne ende- —
lig, staar det kun tilbage at vise, dels at Talfaktoren er 1, dels
at denne tillige giver det sande Fortegn. Begge Dele sees under -
ét ved at nærme sig til hinanden f. Ex. A og Cj, hvorved (Bu)
forsvinder og (B,,) Grænse faar Brøkens Værdi. a
Med Hensyn til Fortegnet er derhos at mærke, at dets Be 3
stemmelse efter det foregaaende i Virkeligheden beror saavel pad —
Omløbsretningerne ABC og A,B,C,, der tillige er bestemmende
for sin aa, osv. ligesom for Nævnerens Størrelser V, og for Ah
som paa Overgangen fra markerede til umarkerede Bogstaver. -
Ombyttes saaledes de sidste, vil efter Definition (B,,) og (Ba) 0° :
byttes. — Mærk derhos den smukke Overensstemmelse mellem den |
dobbelte Betingelse, at b og b, er identiske, med, at da
BER,
idet ACA,C, er fire Punkter paa samme rette Linje.

saa er Differentsen: 3
A
|

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il 61

79. Kaldes paa lignende Maade som i foregaaende Artikel

PG CA BDOS TAG
D: Der GA Dis
Ann Abus Cind

vil Betingelsen, at V,(T) forsvinder, medføre, at Sexsidefiguren
cab, cab, er omskrivelig om et Keglesnit og omvendt.
Forstaaes derfor analogt med forrige Behandling ved (b,,) og (b,,)
de til (Bio) og (Bo) svarende og i Virkeligheden, som Figuren vi-
ser, med dem parvis ligestore Dobbeltforhold, som paa resp. bio
og b, afskjæres af Linjerne €, a, c, og a, indsees enten efter lig-
nende Ræsonnement som før eller umiddelbart paa Grund af
Art. 77 i Forbindelse med, at
(bio) = (Bio) 08 (dy)=(By):
dde Va (T) AA, BB, . CC,
As (ABC). A, (A, B,C,)

hvilken Formel er den dualistisk tilsvarende til den i forr. Artikel
beviste og udtrykker, hvad der finder Sted for en ikke-Brianchon’sk
Sexkant, ligesom den foregaaende udtrykte Relationen for to ikke-
Pascal'ske Sexkant og Formlen i 77 en Relation mellem to ikke-
Desargue'ske Triangler — alle tre saaledes udtrykt, at respektive
Brianchons, Pascals og Desargue’s Satser deraf fremgaar som spe-
cielle Tilfælde.

De i foregaaende og nærværende Artikel udledede Formler har
Interesse bl. a. ogsaa som opløsende Differentsen mellem to Dob-
beltforhold i enkelte Faktorer. De give selvfølgelig paa forskjellig
Vis videre Anledning til Formler og særlige Tilfælde.

80. Invarianter, der afgiver Udtryk for, hvorvidt 6 Punkter
resp. Linjer tilhører samme Keglesnit. Hvis ABCDEF er 6 vil-
kaarlige Punkter, beliggende i samme Plan, og disse paa vilkaar-
lig Maade deles i to Tripler; hvis man til hver af disse Tripler
foier tre nye dannet af et af den enes Punkter og to af den andens
og det saa, at de nye Tripler parvis supplerer hinanden til alle sex — —
Punkter; hvis man endelig danner Differentsen mellem de to Pro- -

62 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

dukter af Størrelserne ^, for de saaledes dannede to Systemer af
Tripler: saa har enhver saadan Differents én og samme
Talværdi, der videre lig 0 betegner, at de sex Punkter

;

4

tilhører samme Keglesnit. Denne Sexkanten karakterise- |
rende Konstant har altsaa en lignende Betydning som A, for Tre- .

kanten.
Først kan bemærkes, at da en hvilkensomhelst Tripel altid

med et Punkt tilhører den ene, med de to øvrige den anden af |
to hinanden supplerende Tripler, vil hvert af de to Led i en hvil-

kensomhelst af samtlige Differentser parvis have Faktor tilfælles .

med de to Led i enhver anden. Det er derfor tilstrækkeligt at
bevise, at f. Ex. Differentserne:

A,(ABC) A,(ADE) A,(BEF) A (CFD)
— AXDEF) A«(BCF) A (CAD) A,(ABE)
og:
As (ABC) A,(AEF) A,(BFD) A,(CDE)
— A,(DEF) A, (BCD) A,(CAË) A (ABF)
er identiske.

1) De to Differentser forsvinder begge samtidig nemlig alene,
naar de sex Punkter ligger paa samme Keglesnit. Tænkes nemlig,

idet man benytter Bemærkningen i Art. 9, Punkterne ABUDE

faste og F bevægeligt, er aabenbart det geom. Sted for F for

begge Differentser sat lig Nul et og samme Keglesnit, nemlig det, der
passerer A,B,C,D og E, hvilket sidste sees ved efterhaanden at
sætte F=A, F=B, o. s. v. De forsvinder dernæst begge som
uendelig smaa af samme Orden. Hver Differents er nemlig lig
Differentsen mellem to Dobbeltforhold, multipliceret med en ikke
forsvindende Faktor, og disse Dobbeltforholds Differentser bliver
ifølge 78 samtidig «7,

2) Ligeledes bliver begge Differentser samtidig uendelige, nem" —
lig alene naar F falder uendelig fjernt, og da aabenbart af samme -

Orden.

3) De er saaledes iallefald proportionale. For imidlertid at se, om

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 63

de er identiske, er det tilstrækkeligt at anbringe F paa Linjen DE,
hvorved begge Subtrahender bliver 0. Fjernes Minuendernes fæl-
les Faktor A,(ABC), viser en Figur øieblikkelig Identiteten mel-
lem de tilbagestaaende Produkter:

A: ADE) A,(BEF) AACFD) og A(AEF) A,(BFD) A,(CDE)
ved Hjælp af, at D, E og F ligger paa ret Linje.

Hermed er Beviset for Sætningen ført og saaledes en Inva-
riant paavist, der er væsentlig (om ikke i den ydre Form) ho-
mogen i alle 6 Punkter, idet nemlig Punkterne kan ombyttes,
uden at andet end Fortegnet ændres, der videre kun forsvinder,
naar alle Punkterne ligger paa samme Keglesnit, og
kun er uendeligt, naar mindst ét af dem er et ooP. Den
kan kaldes ^,(ABCDEF).

81. Hvis paa lignende Maade abedef er 6 givne Linjer, vil
enhver Differents af Formen

Aslabe) Aylade) Ay(bef) A,(cfd) — As(def) Ay(bef) As(cad) Ay(abe)

paa aldeles analog Maade sees at være en og samme Talværdi,
hvorledes end Linjerne efter Regelen deles i Tripler; at denne
Invariant alene forsvinder, naar de 6 Linjer tangerer samme Kegle-
snit, og alene er uendelig, naar en af Linjerne er fokal.

Beviset føres aldeles som det forrige.

Hvorledes de til begge disse Udtryk svarende Keglesnitsegen-
skaber, der igjen i Virkeligheden falder sammen med Desargues's
Sats om Involutioner, kan udledes af den ene abstrakte For-
dring, at en Kurve af 2den Orden kun har to Punkter tilfælles med
en ret Linje (resp. en Kurve af 2den Klasse kun to Linjer fælles
med et givet Punkt), sees af en tilføiet Note (II), der ogsaa paa-
viser videre Analogier for Kurvetheorien i Almindelighed.

82. Overmaade smukke Udtryk for Størrelserne ANy(ABC DEF)
og V,(abedef) faaes ved at sammenligne dem med de i Formlerne
i78 og 79 indgaaende Udtryk. Identificerer man i 78 CAB,,C,A, Bio
med ABC DEF i foregaaende Art., erholdes:

(Bi) —(B,,) z (0) == Qf);

64 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER,

hvilket Udtryk let sees at være =

A,(ABCDEF)
A,(ABC) A,CDE) AL (DEF) (FAB)

Sammenlignes dette med Udtrykket

As (f sin(aa”) sin(bb^) sin(ce")

AB .sinFAB.sinABC. DE sint DE . sia DEF’
hvor Nævnerens V,-Udtryk er erstattet med dermed ligestore |
Værdier, udtrykte i de nye Bogstaver, medens Tællerens Udtryk |
er beholdt, som tilstrækkelig utvetydige, faaes, idet abca'b'e' i
Overensstemmelse hermed for Kortheds Skyld indføres, for Læng-
derne af Sexkantens Sider i Rækkefølge: 1

ABCDEF) = A, (t) . abea'b'c' . sinaa' . sinbb' . since”, E

en Formel, der vedbliver at gjælde, i hvilken Orden man forbinder 1
de 6 Punkter. For hver ny Rækkefølge faaes et forandret Udtryk;
Identiteten af alle disse giver en Række nye Formler. E

Aldeles tilsvarende erholdes med let forstaaelig Terminologi 1
Velabedef)=7,(T).sinA.sinB.sinC.sinA,.sinB,.sinC,.A4,.BB,.C015 A
hvor atter Ordenen mellem Siderne giver en Række ligestore |
Udtryk. 1

83. Poncelets Polygoner. Sammenhængen mellem Sæt-
ningerne om Pascals og Brianchons Sexkanter, formidlet gjennem
Formlerne i 77—79, danner tillige Overgang til Læren om de
Poncelet'ske Polygoner. De nævnte Formler viser nemlig: Naar
man paa Siderne af en Firkant ABCD indskriver en anden PORS
(P paa AB, &c.) saaledes, at Trianglerne PBQ og RDS er Desar-
gue'ske, vil af Sexkanterne PBQADS og PCRSAP den første være
Brianchonsk den anden Pascalsk, altsaa Trianglerne APS og
CRQ være Poncelet'ske, d. e. begge paa engang ind-
skrevne i et fælles og omskrevne om et andet fælles
Keglesnit. Denne Bemærkning fører imidlertid, idet man blot
forandrer Ordenen i Slutningen, til den Sætning, dt, naar et Tria |
er indskrevet i et og omskrevet om et andet Keglesnit, gives (
for de samme to Keglesnit uendelig mange saadanne Triangle .

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 65

84. Tiden og Pladsen tillader mig ikke her at behandle
Emnet, Poncelet'ske Polygoner, i sin fulde Almindelighed; da der-
hos selv for Triangler i og om to Keglesnit Behandlingen væsentlig
lettes ved Betragtninger, som det vilde føre for vidt her at gaa
ind paa, skal jeg kun indfri et tidligere Løfte og meddele Bevis
for det i Art. 10 nævnte Udtryk for den der omtalte afskaarne
Korde K, naar de to Keglesnit er Cirkler. Bogstavernes Betydning
forudsat som i den nævnte Art, er det klart, at:

1) K alene forsvinder, naar BC bringes til at tangere Cirkelen
(r), 9: naar A falder sammen med enten B eller C, hvilket igjen
kun sker i Fællestangenternes Berøringspunkter med (R); herunder
forsvinder saavel Produktet p,p,p,p4 som Heiden A,;

2) K er oo alene, naar BC er fokal, i hvilket Tilfælde A,
er 00;
| 3) ha, som kun i Tilfælde (1) er 0, er uendelig, foruden i Tilfælde

(2) tillige, naar A falder i I el. J, da samtidig p,p,papa ogsaa er oo;
samt endelig, at det sidste Produkt ikke er 0 eller oo i andre end
de (1) og (3) nævnte Tilfælde.

For Systemet:

K”. ha? (pp op)”
findes nu de til de tre nævnte Tilfælde svarende Ligninger:
1) da+4ß+r=0,
2 —a— B =0,
3) — B—4v—0,
hvilket System tilfredsstilles for:
a:p:Yv-—1:— 1:1.
Formelen kan saaledes skrives:
K=k.-———.
V PPDP
Ved nu at vælge en speciel Beliggenhed af A f. Ex. i et af
Cirklernes endelige Skjæringspunkter findes:

BV RS SR PRA)

hvorved den i lo anførte ze er bevist.
Vid.-Selsk.-Forh. 1882 No. +

66 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

II. Givne symmetriske Funktioner.

85. Hvis en symmetrisk Funktion er forelagt og der spør-
ges, om den er konstant, er for rent geometrisk Undersøgelse en
synthetisk Behandling overensstemmende med nærværende Metho-
der i mangfoldige Tilfælde særdeles bekvem.

Enten kan den symmetriske Funktion som i Art. 13 antydet,
være given i Produktform, (Brøkform, hvori Tæller og Nævner
er symmetriske Produkter) eller i Polynomform (hvor atter hvert
Led i Alm. er Brøker af nævnte Form). Det følgende vil inde-
holde Exempler af begge Slags.

a. Produktformer.
86. De simpleste Tilfælde er de, hvor det kun gjælder en

enkelt Størrelse.” Imidlertid lader et Produkt af flere ensartede
Størrelser sig undersøge efter samme Regel. Denne kommer sim- -

pelthen til at lyde:

Naar Betingelserne for Forsvinden og Uendelighed, |
saavel hvad Individualitet som Intensitet angaar, er -

identiske, er Funktionen konstant.
87. Sætninger om Hypocykloiden med tre Spidser.

|
'

I. Den af en bevægelig Tangent afskaarne Korde er E
konstant (Steiner). Skulde den nemlig blive — 0, maatte den være 1
fokal. Men dette er ogsaa Betingelsen for, at den skulde blive :
uendelig. Dette følger af, at Kurven er af 4de Orden, 3die Klasse, —

og tangerer oor i I og J.

Il. Tangenterne i den nævnte Kordes Endepunkter |
danner ret Vinkel (Steiner. Sinus tll Vinkelen kan nemlig -

paa samme Maade kun tænkes at være 0, naar den bevægelige
Tangent har samme singulære Stilling som før; men ogsaa her |

dækker Uendelighedsbetingelsen Forsvindingsbetingelsen.
At den er ret, sees ved at vælge en Spidstangent.

! Indholdet af nærværende Afdeling af dette Kap. sees i Art. 60 noget for

snævert angivet.
2 Foruden de to første Exempler, som jeg har behandlet paa lignende Maade i

Zeuthens Tidsskr. f. Math. 1881 p. 190, vil jeg tillige henvise til samme Tidsskr. for

1882 p. 103, hvor jeg har anstillet et lignende, dog mer direkte

var

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. Il. 67

III. Naar man fra et bevægeligt Punkt paa en fast
Tangent drager de to andre Tangenter, saa er Halve-
ringslinjerne til Vinklerne mellem disse af konstant
Retning (altsaa parallele med de i II nævnte Tangen-
ter). Kaldes Vinklerne mellem den faste og bevægelige Tangenter
fog

2

A y
u Og v, Saa sees som før, at sin er konstant.

Af denne Sætning følger: ?

IV. Naar to Tangentpar udgaar fra forskj. Punkter
paa en og samme femte Tangient, danner de en i en Cir-
kel indskrivelig Firkant. O. s. v.

88. Naar en reel Kurve ikke skjærer oor anden-
steds end i I el. J (er ren cirkulær), er Produktet af
Segmenterne PS; fra et fast Punkt P langs en bevægelig
Sekant til dennes Skjæringspunkter med Kurven kon-
stant, (Punktets Potents, oftere bemærket, bl. a. af Jul. Petersen).

Forsvinden og Uendelighed kræver samme Betingelse, nemlig at
Sekanten er fokal og gjør ligesaamange Faktorer ==" som se!
Kurven er nemlig af lige Grad 2» og sender n Grene gjennem
hvert Cirkelpunkt. En Fokalsekant skjæres derfor i n endelige
Punkter foruden » Gange i Cirkelpunktet.

89. Naar man fra et fast Punkt P trækker Tangen-
terne til en Kurve af mt Klasse og foretager en Sam-
menordning af hver af disse med en af de m Tangenter
parallele med en given Retning; naar videre to sam-
menordnede Tangenters Skjæringspunkt betegnes S:
da er Produktet af alle m Faktorer PS; konstant, om
den givne Parallelretning varieres.

Dette Produkt faar nemlig forsvindende Faktor alene, naar
de bevægelige Tangenters Retning er den samme, som en af de
faste Tangenters; samtidig er en af de andre Faktorer uendelig,
og hvis den første Faktor er e!, er den anden ==". Disse Tilfælde
er de eneste singulære for det engang valgte Punkt P, hvoraf
Satsen, der forøvrigt i fuldstændigere Form vil gjenfindes i den —— —
følgende Afdeling. | au

5*

63 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

89. Da der i det hele senere vil blive Anledning til at se —

a d mM

flere Sætninger af denne Art, skal jeg kun tilfoie et lidet Theorem —
for Andengradsflader, der viser Momentets Betydning og synes at -

føre til en Række nye Sætninger om disse Flader.

Navlepunkterne paa en Andengradsflade er 12 i Tallet, |

der for reelle Flader er parvis konjugerede og saaledes kan for-
deles paa 6 reelle Linjer. Disse lader sig igjen ordne i 3 Par.
Er nemlig

a, bi C d, a b, c, d,
de 8 fokale Generatricer paa Fladen, 4 af hver Art, saa er

(arba, biao) = lav , (Cd, djo)= leg

et saadant Linjepar; under Forudsætning af Realitet haves kun 3 —
saadanne Par, beliggende i de tre Hovedsnit. Er nu g en vil -
kaarlig Generatrice, da er Produktet af dens Momen- -

ter m. H. t. et Par Linjer, la, la:

M (g lay) . M (g lea)
konstant.

Forsvindingsbetingelsen er nemlig her, at g træffer en af Lin- E
jerne l» el. La, men dette sker kun, naar g er fokal, hvilket -
alene indtræder ved forenet Beliggenhed, idet enhver fokal Gene- |
ratrice i alle Fald træffer én Linje af hvert Linjepar. Hermed er 3

Satsen bevist.

For de her omtalte 3 Par Linjer vil jeg foreslaa Navnet: Fla- -

dens 3 Par Momentaxer.

b. Summeformler.

90. Som Exempler herpaa kan forsaavidt nævnes Formlerne -
i Art. 80, som disse behandler Ligningen mellem 4 ensartede Led |
Absolut Symmetri er dog, som allerede dafnævnt, i den ydre Form -

ikke tilstede, men Fremgangsmaaden er allerede her vase :

den samme, som naar Polymet er symmetrisk.

Det forste udarbeidede Exempel findes i den i Indledningen ?

omtalte Note i Archiv for Math. og Naturv. Det bevises i denn

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. ll 69

at, naar en ret Linje skjærer en Kurve af nte Orden un-
der Vinklerne 9: i Punkter, hvori Kurvens Krumnings-
radier er pi, saa er:
+ 1
insi o”
hvorved Vinklernes og dermed Sinussernes Fortegn er
at regne overensstemmende med en paa Kurvens samt-
lige Grene fortsat Omløbsretning. Beviset herfor skal ikke
her gjentages; derimod skal vort første Exempel bestaa i en til
denne metrisk-dualistisk tilsvarende Formel.

91. Betragter man nemlig Formelen for en om et Triangel

omskrevet Cirkels Radius
a
2R==
Va?
saa sees aabenbart, at den metrisk-dualistisk tilsvarende Størrelse
til 2R er 3p Dette vedbliver at gjælde ogsaa, om Trianglet de-
formeres. Overensstemmende hermed kan man opstille den til
foranstaaende svarende Sætning:

Naar man fra et Punkt trækker Tangenterne, af
Længde Z4, til en Kurve af m® Klasse og Krumningsra-
dierne i Tangeringspunkterne er ci, saa er:
hvor Tangenternes Fortegn regnes overensstemmende
med Kurvens Omløbsretning.

For Keglesnit er Sætningen bekjendt. For det første bemær-
kes da, at det efter Art. 13 er tilstrækkeligt at undersøge Uende-
lighedsbetingelsen for et enkelt Led:

e
t?
Leddet kan blive uendeligt, idet enten > er uendelig eller t er 0.

1) p=00 giver enten, at Tangeringspunktet er uendelig
fjernt, eller at det er et Inflexionspunkt. Det sidste kan sættes

70 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

ude af Betragtning som en Singularitet, der ikke forekommer ved :
almindelige Klassekurver, men ved særegen Deformation af 1
Kurven kan frembringes, og isaafald ingen Undtagelse afstedkom- 1
mer, hvis Satsen ellers gjælder. Er derimod Tangeringspunktet et 3

ooP, sees, at 5 ; forbliver endeligt, da man for Kurven kan sub- 1

stituere et i zm Punkt osculerende Keglesnit og Leddet for dette 1
er identisk ligestort og paa Grund af Satsens Gyldighed for Keg- 1
lesnit endeligt. 3

2) t=0 giver: 3

a) at Tangenten er fokal, men Leddet er ogsaa her endeligt, 3
f. Ex. paa Grnnd af Formler i 66 eller den tilsvarende i 68. 1

b) at det givne Punkt ligger paa Kurven. Her bliver der An-
vendelse for Art. 14. Det gjælder nemlig at vise, at der af de oo!
Muligheder for Anbringelse af Punktet paa Kurven gives et endeligt
Antal, der hverken gjør Summen ubestemt eller uendelig. Et saa-
dant endeligt Antal haves nu i de Punkter, hvor der kan lægges
sexpunktig berørende Keglesnit til Kurven; for disse vil to nærlig-
gende Tangeringspunkter forholde sig som paa et Keglesnit og den
algebraiske Sum af de tilsvarende Led være bestemt — 0. |

Hermed er vist, at Summen holder sig endelig. Da

For at finde Konstanten bemærkes, at, naar det faste Punkt
vælges paa en Spidstangent — Spids er som bekjendt de almi
delige Klassekurvers ordinære Singularitet — de øvrige Tangent
og Tangeringspunkter da alle tilhører en Kurve af m—1* Klasse
Konstanten er følgelig ens for Kurver af alle Klasser og lig 0, &
den er dette for 2den Klasse. i

B

92. Det er formentlig ikke overflødigt at gjøre opmærksom
paa den fuldstændige Analogi mellem Beviset her og det tilsva-
rende i den omtalte Artikel i Archivet. Betydningen af denne
Analogi er jo, at Beviset som saadant er overflødigt, da den me-
triske Dualisme i Lighed med den deskriptive tillader at p over
fra en Formel til den analoge. de

e e den pens Kurve af 3die Orden, og vælges Punktet T
I g Skjæringspunkter, forsvinder fire af de sex.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL, 1882. No. ll. 71

Der er kun to igjen, som da tillige tilhører et Keglesnit. Linjen
gjennem de tilsvarende to Punkter maa altsaa gaa gjennem det
tredie Vendepunkt.

Vælges det faste Punkt uendelig fjernt, og Kurven af nte Or-
den, bliver alle Tangenter at sætte ligelange, og man opnaar Over-
gangen til en bekjendt Sætning af Liouville:

Den algebraiske Sum af parallele Krumningsradier
er 0.

Sammesteds, hvor denne Sætning findes bevist (Liouvilles
Journal, Bd. VI p. 345 fg.), findes en Del lignende Sætninger, der
egner sig til at bevises paa den:her viste Maade; af disse kan
fremhæves: Summen af Kotangenterne til de Vinkler,
hvorunder to Kurver skjærer hinanden, er lig Summen
af Kotangenterne til de Vinkler, hvorunder deres
Asymptoter skjærer hinanden.

Man ser nemlig øieblikkelig, at enten disse Summer er uende-
lig samtidig og da af samme Orden eller af den første to Led er
uendelige og af modsatte Tegn, nemlig naar Kurverne tangerer hin-
anden. Undersøgelsen af Grænsetilfældet er her let; det viser sig,
at de to uendelige Led har endelig algebraisk Sum.

Differentieres denne Formel med Hensyn paa den Variation,
den lider derved, at man lægger en nærliggende Kurve istedetfor
den ene af de givne med Asymptoter fælles med denne, kommer
man til følgende Formel, der omfatter den.i 90 omtalte:

3 uud aug

1 Pi Sin 39: i
hvor Formelen summeres over alle nn‘ Skjeringspunk-
terne for begge Kurver; q; er Vinklerne, hvorunder de
skjærer hinanden, 2 Krumningsradierne til den ene |
Kurve i Skjæringspunkterne. Metrisk dualistisk kan altsaa
analogt udtales:
hvor t er Lengderne af Kurvens Dobbelttangenter, å ——
Krumningsradierne til den ene Kurve i de nævnte Dob- —

D

72 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

belttangenters Berøringspunkter med samme og Sum- 4
mationen foregaar over alle mm’ Dobbelttangenter. 1

III. Speciel Anvendelse paa algebraiske Plankurver.

94. Betingelsen for, at et Punkt ligger paa en Kurve.
Et Punkts Normalværdi. En fast Kurve af nte Orden tænkes gi-
vet samt et vilkaarligt Punkt P, der foreløbig tænkes ikke belig-
gende paa Kurven. Kurvens Asymptoter være a, 45... An, hvoraf …
ingen for det første tænkes fokal. En Sekant 1 lagt igjennem
Punktet skjære Kurven i » Punkter S, S... Sa, da er Pro-
duktet:

IT PS. II sin la; :
1 1
konstant for enhver Retning af l. Thi for at forsvinde maa —
dette Produkt have en Faktor PS; = 0 eller sin la; — 0. I første |

Tilfælde vilde ! være fokal, altsaa for IT Poey, II sin lys Y
1 1

PEEL NES TENE A Eh zen er a Der à LE

Produktet endeligt, og, som strax skal vises, er dette Tilfælde af 3
særegen Interesse. I sidste vilde 7 være parallel med a;, altsaa —

for H sin la; — e!, II PS;—:-1 og Produktet fremdeles endeligt.
1

Denne Størrelse er saaledes en Konstant, der kun influeres af E
Kurvens Natur og af Punktets Beliggenhed i Forhold til Kurven |
idet den er Nul alene, naar Punktet ligger paa Kurven |
uendelig, enten naar Punktet rykker uendelig fjernt,
eller naar Kurven har cirkulære Grene. :

Jeg har kaldt denne Størrelse Punktets Normalverdi |
med Hensyn til Kurven og vil betegne den: ;

(Pk).

Betingelsen for, at et Punkt ligger paa en Kurve, er, at dets
Normalværdi med Hensyn til Kurven forsvinder. E

Et særeget i visse Tilfælde vigtigt og i alle Tilfælde interes”
sant Udtryk for (Pk) faaes, naar Sekanten gives en af de w

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 73

udmærkede Stillinger oo? el. ooj. Disse Linjer giver nemlig med
k, som før seet » konjugerede Skjæringspunktpar, der derfor kan
forbindes ved m reelle rette Linjer: 7,,7,,... 72.

Lad S; og S;' (se den ideale Figur) være to saadanne konjugerede
Punkter. Dannes nu

PS; sin (coi a;)
og PS;' sin (007 ai),
saa forestiller disse Afstandene fra P til de gjennem S; og S;' lagte
med a; parallele Linjer; den første skjærer co), den anden oo: resp.
i Zi og Ti. Kald Midtpunkterne mellem S; og Ti', S og T; resp.
U og V, saa er de to Afstande lig PU og PV, hvorved mærkes,
at P, U og V ligger paa ret Linje. Nu sees imidlertid, at en gjen-
nem U og V lagt Nulcirkel til Centrum har Midtpunktet M; mel-
lem S; og $;‘. Heraf følger, at

PU. RV = PM; me (Pr).

Saaledes faaes ved Multiplikation af de to Udtryk, naar Sekanten
gives Retningerne ooi og ooj:

(Pk) = ir (PM)— IP).

Angaaende mine Forgjængere paa dette Omraade se Note (III).
95. Betingelsen for, at en ret Linje tangerer en given
Kurve. En Linjes Normalværdi. En fast Kurve af mt Klasse
K, vere given samt en Linje, der foreløbig tænkes ikke at tan- —

74 > E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

gere samme. Kurvens reelle Brændpunkter være B, B,. E
der alle tenkes beliggende i det endelige. Tangenterne fra et be-
vægeligt Punkt P paa l være t,t,...t,, da er Produktet 1

II sin 1 Jn PB;

konstant. Sætningen er metrisk-dualistisk til den foregaaende i 1
De singulære Tilfælde er iøvrigt: å

1) & er fokal: IT sin It, — «7; II PB — et.

3) P er uendelig fjernt: li sin i; = s"; Il PB =

Denne Konstant, der efter dette kun forsvind naar F
tangerer kn, og er uendelig, naar enten I er fokal eller
kn har parabolsk Gren, har jeg kaldt Linjens Normalverdi
med Hensyn til Kurven og vil betegne den |
(1 Ku).

Betingelsen for, at en Linje tangerer en Kurve, er saaledes, at dens |
Normalværdi med Hensyn til Kurven forsvinder. Ligesom (Ph)
faar (IK) et særlig betydningsfuldt Udtryk, naar P vælges i /'s We
Hvert Produkt: E

PB; sin It;

nærmer sig da til (Cil), hvor C; er Kontaktpunkterne paa de me 3
1 parallele Tangenter, og man faar:

(UL) Il (CD

9: Produktet af alle "s Afstande fra de med den ,
lele Tangenter. B.
96. De Ændringer, som indtræde, naar Normalvæ: |
dierne paa Grund af Kurvens Natur bliver uendelige a
Vi vil først tænke os, at kn har en Gren gjennem hvert Cir-
kelpunkt. Dette medfører aabenbart for ethvert endeligt Punkt

dan os;

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 75:

hvorimod det Udtryk vil blive endeligt og konstant, som erholdes,
naar i (Pk,) Produktet
II sin la;
indskrænkes til de n —2 ikke-fokale Asymptoter. Hvis i Alm.
Kurven sender p Grene gjennem hvert Cirkelpunkt, vil paa samme
Maade
II FP: 2 ar sin la;,
1 1

hvori andet Produkt kun er udstrakt over ikke-fokale Asymptoter,
være konstant. Et saadant Udtryk kan kaldes reduceret Normal-
værdi. Er n =p, er Kurven ren cirkulær, og den reducerede
Normalværdi er identisk med, hvad vi i Art. 88 har kaldt Po-
tens med Hensyn til en saadan Kurve.!

. Noget Lignende finder Sted for Værdien (Km), naar Kurven
Km har parabolske Grene. Da er for hver ikke fokal Linje l:

(lEn) = oo
Derimod er det Udtryk endeligt og konstant, som erholdes, naar
Produktet
II PB;
1

indskrænkes til de endelige Brændpunkter, saaledes at de uende-
lig fjerne i de parabolske Grenes Kontaktpunkter med oor ikke
medtages. Den herved erholdte Konstant er da atter en reduce-
ret Normalværdi.?

97. Den i Art. 89 paaviste Konstant II (PS;), er det nu let
1 : å
at se, er ingen anden end (PB), Produktet af P's Fokaldi-
; 1
stantser. Dette fremgaar uden videre af Formelen:

' Udtrykkene JĮ (Pri) og JI(PM;) undergaar visse andre Forandringer, idet der -

optræder p Faktorer af Formen 2P0;, hvor 0; er de p Punkter, hvori de fokale — <

Asymptoter, parvis konjugerede, skjærer hinanden.

? Ogsaa i i Udtrykket IL (CÌ) er C; at reducere til endelige Tangeringspunkter, | E

Derimod erstattes de uendelige af Faktorer af Formen sin (1 ai), | hvor ai er "ue
ningen af de parabolske Grenes co P. x

76 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

(I K) — II PB, II sin lt; = IL (1C),
2 1 1

a II (1C)
hvoraf II PB; = å ,
, IT sin lf;
1

hvilket sidste Udtryk just er IT PS;.

98. Exempler:

L (Pk).= 0
er i analytisk Henseende ikke forskjellig fra Ordens-Kurvens Ligning
i Punktkoordinater; specielt er denne Form for Ligningen just den
af mig (Math. Ann. Bd. 11) definerede Normalform for en Kurve,
dannet i Lighed med den ,Hesse'ske Normalform* for den rette
Linje, nemlig saaledes, at Ligningen ligefrem udtaler, at Produk-
tet af det løbende Punkts Afstande fra dens Asymptote
er en vis hel Funktion af dets Afstandje fra andre Lin-
jer, hvilke Afstande aldrig forekommer i Produkter af
Dimension over » —2.

II. (Pk) = c
giver for alle Værdier af Konstanten c den hele Række Kurver —
der kaldes et System Niveaukurver; alle disse besidder det E
samme System definerende Linjer.

TL (Pk) 4A(Pk,)=0,
hvor for Simpelheds Skyld Kurverne teenkes af samme Orden, giver
for efterhaanden varierende à Kurvebundten dannet over Kurverne
k, og k,. Kaldes for en vis Verdi af ^ den fremkomne Kurve
k, og en hvilkensomhelst af dens Asymptoter a,, saa sees let:

n
TI sin a,aı;
1

n

eller, da X er uforandret, hvilken a, man vælger:

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. Il. 77

n ———————————E

n? i
IT sin Az; Mj
EE ET Å

n
II sin ag; av;
1
Heraf følger almindeligere:

(PROV I sin any + (Pk) rein ago; + CP) Y ini à
1 1

hvor Summationen er algebraisk at forstaa, og hvor forøvrigt P
kan være et ganske vilkaarligt Punkt i Planet.

IV. Udtrykket (PK) har, naar det efterhaanden dannes for en
fast k og for alle Punkter P i Planet, visse Maximums- og Mini-
mumsværdier. Man indser let, at disse Punkter just er de, hvor
en af Niveaukurverne har et isoleret Punkt 9: et Dobbeltpunkt
med to imaginære Tangentretninger. Dobbeltpunkter med to
reelle Tangentretninger betegner derimod Punkter, hvor (PX) ad
begge disse Retninger beholder konstant Værdi.

99. Exempler. Fortsættelse:

V. (LK) —0
er i analytisk Henseende ikke forskjellig fra Klassekurvens Ligning
i Linjekoordinater, og denne specielt i saadan Normalform, at Lig-
ningen ligefrem udtaler: Produktet af den løbende Tan-
gents Afstande fra de m reelle Brændpunkter er en hel
Funktion af dens Afstande fra andre Punkter, hvilke
Afstande aldrig forekommer i Produkter af Dimension
over m — 2.

VI. (LK) — e
giver for alle Værdier af Konstanten c en Række Kurver, der
besidder det samme System definerende Punkter, deriblandt spe-
cielt de samme Brændpunkter. .

VII. (UK) + (LE) = 0,
hvor for Simpelheds Skyld Kurvene tænkes af samme Klasse, ver —
for efterhaanden varierende A Omhyllingskurvebundten dannet over ——

78 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

K, og Kə. Kaldes for en vis Verdi af à den fremkomne Kurve
K, og et hvilketsomhelst af dens reelle Brendpunkter Ð, saa
sees let, idet man tager Mellemproportionalleddet mellem Normal- —
værdierne for begge de til X, fra B, trukne fokale Tangenter,

II B,Bu
1

) = —

IT B, Bo;
1

Der er her gjort Anvendelse af en Sats saalydende:

sin (aoo?) sin (a coj)
sin (b oo?) sin (b ooj)

er absolut = 1, hvilket let bevises ved Hjælp af Egenskaberne
ved de fokale Liujer.

Da nu ogsaa her à er uforandret, hvilket B, man vælger, faaes —
som før,

(1K,) Vir zaz +0%, V Ë zaz, + (IK,) Vi DB; — 0,

hvor atter Summen er algebraisk, og / en vilkaarlig af Planets
Linjer. Vælges specielt den uendelig fjerne oor, faaes
(cor K,) = (cor K,) = (cor K,) = oo

samt den smukke og ikke uvigtige Formel:

Vin. Ba + Vir Ba n, > VÑ Ba B= 0.

For 3 Keglesnit indskrevne i samme Firkant giver den saaledes a
en smuk Relation mellem deres indbyrdes Brændpunktdistancer.
Vælg særlig de tre Punktpar, der udgjør den fuldstendige Firkants -
Hjørner. Dette giver i det Hele smukke Theorier. E

VIII. Udtrykket (LK) dannet for fast K og efterhaanden for
- alle Planets Linjer ZX, har visse Maximums- og Minimumsværdier, S00 —
let sees at tilhøre de 1, der er isolerede for en Kurve af Rækken:

(K)=e,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 79

9: Dobbelttangenter, hvis to Tangeringspunkter er imaginære. Man
kan mærke, at en nærliggende Kurves tilsvarende Dele i Form
nærmer sig til en Hyperbel, der just gaar over til at forene sine
to Grene til den »imaginære* Axe. Ogsaa Dobbelttangenten med
reelle Berøringspunkter har lignende Betydning som det analoge
Punkttilfælde.

100. Den Analogi, som i disse Sætninger finder Sted mellem
Asymptoter og Brændpunkter, er forsaavidt ikke ny, som allerede
Salmon omtaler en enkelt Side af samme i sin: Higher plane
Curves. Her er imidlertid at mærke, at til Asymptoterne, Tan-
genterne til Kurvens oo P, egentlig svarer ikke Brendpunkterne, men
de Punkter Q; af Kurven, hvor Tangenterne er oc el. ooj. Der-
for vil ogsaa i visse Formler disse Punkter optræde; i andre ind-
træder derimod lettere Brændpunkterne, da disse jo har Afstanden
0 fra de foregaaende og af den Grund i mange Formler vil kunne
træde i Stedet. At iøvrigt Analogien er udstrakt over langt videre
Felter end før, og at den her viser sig som udgjørende en inte-
grerende Del af hele den i det foregaaende viste metriske Dua- _
lisme, tør være overflødigt at minde om.

101. Det er navnlig undertiden af Interesse at have et no-
genlunde simpelt Udtryk for Produktet af Afstandene til en fast.
ret Linje / fra saadanne Punkter Q 'af en Kurve, hvori dennes
Tangenter er fokale. Vi vil i dette Oiemed udvide det fra Kegle-
snittene bekjendte Begreb Styrelinje til høiere Kurver, idet
dermed skal være ment Kontaktsekanten, der forbinder
de fra et Brændpunkt udgaaende fokale Tangenters
Berøringspunkter. Selvfølgelig har en sædvanlig Kurve af
mte Klasse m reelle Styrelinjer s. Skjæringspunktet af en
saadan med / betegnet med M, finder man Produktet af de to
paa s; beliggende konjugerede Kontaktpunkter Q's Afstande fra I lig:

BM? sin ?ls;
og det søgte Produkt saaledes lig:

(II Bi Mi. sin lsi)’.
1

30 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER,

I Almindelighed er det Kvadratroden heraf, man faar Brug for.

Man ser let, at, hvis / og s; er parallele og saaledes M fal-
der uendelig fjernt, vedkommende Faktor gaar over til den alge-
braiske Sum af Bis Afstand fra a og Afstanden mellem Paral-
lelerne 2 og si.

102. Antallet af Normaler til en Kurve (kn = Km) er som
bekjendt lig Summen n+m af Orden og Klasse. I den før
citerede Artikel i Math. Ann. Bd. 11 leverede jeg det første
Bevis for et Par tidligere af Laguerre (Comptes rendus, Bd. LX,
p. 70) i noget anden Form udtalte og forøvrigt af mig selvstændig

m n
fundne Sætninger om Produktet, JI »;, af Normalerne fra Punktet
1

P til Kurven. Kaldes dennes Brændpunkter Bi, Asymptoterne i
samt Tangentlængerne fra P til Kurven £;, haves:

m+n m m n
II ni = (Pk) . H PB; = II 4. IT Pai.
1 1 1 1

Rigtigheden indsees paa sædvanlig Maade. Endvidere bemærke-
des, at Identiteten mellem de to første Udtryk fremdeles gjælder,
om Kurven faar parabolske Grene, naar man indskrænker sig til
de endelige Elementer; at Identiten mellem lste og 3die ogsåå
gjælder for samme Indskrænkning, om Kurven faar fokale Grene.

103. I Artikelen i Bul. d. 1. Soc. Math. leverede jeg en
betydelig Udvidelse af disse Satser.

Naar nemlig k,= Ka og k'a = K'm er to Kurver med henholds-
vis Brændpunkterne B; og B'i og Asymptoterne a; og a, da er
Produktet af alle mn’ + m'n + mm’ Fællesnormalers Lengder, hver
regnet mellem Fodpunkterne paa de to Kurver:

mn' + m'n +

di Mb vs Tak). TaK) I h,

hvor altsaa ni betyder en vilkaarlig Fællesnormallængde og ti pa

samme Maade en vilkaarlig Fællestangentlængde. 3
Hvis en af Kurverne er et Punkt, faaes Identiteten mellem —

første og tredie Størrelse i forrige Formel. |
Er en af Kurverne en ret Linje, har man det sidste af de i

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 81

Art. 95 fundne Udtryk for dennes Normalværdi med Hensyn til
den anden. Beviset selv er simpelt. Man faar 4 singulære Til-
fælde:

1) Kurverne berøre hverandre;

2) en fælles Normal, og da ogsaa Tangent, er fokal;
3) en af Kurverne har parabolsk Gren;

4) en af dem passerer I og J.

I alle disse Tilfælde fyldestgjøres Exponentligningerne. Ende-
lig er Konstanten et Tal, da Systemet er absolut variabelt og
dette Tal 1, hvilket sees, naar man lader begge Kurver degenerere
i rette Linjer.

104. Ogsaa til Identiteten mellem første og andet Udtryk i
Formelen i Art. 102 findes tilsvarende Formel to plane Kurver imel-
lem, naar man nemlig gjør Brug af de i Art. 101 indførte Størrel-

ser. Indfører man nemlig istedetfor HH & det analoge Udtryk, Pro-
1

duktet II sin q; af alle Sinusser til de Vinkler, hvorunder Kurverne

skjærer hinanden, finder man:

V 2mn' 2mn nn |. mm’
mm' > mn' *m'n IL (QE) or Fi (Q'k) . Hein Q . a B;B;
In =

i

nn' $
II sin a;a;
1

Anvendes nu de til B; hørende Linjer af Arten r; (se Art. 94)
som Linjer 7 i Art. 101, gaar denne Formel over til:

dis iM; sinri'si) Il (Bi M.sin? 151) TI sin Gi "H Bib;

mm‘ +mn'-+m'n
Iln;

II sin aa’;

en Formel, der afgiver den forlangte Udvidelse. Naar man nemlig
lader en af Kurverne være et Punkt, har man den omtalte tidli-
gere Formel.

Vælges til den ene Kurve en ret Linje, faaes et nyt pue iu

for dennes Normalværdi, nemlig:
Vid.-Selsk.-Forh. 1882, No. 11, , 6

82 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

II (BiM; . sin lsi). TI sin q;
UK) = - me

n
II sin la;
1

M; er fremdeles stadig Skjæringspunkterne mellem Linjen ! og

Styrelinjerne s;, og Formelen opløst m. H. t. ITsin q; den analoge
1

til Formelen for H ti ved Hjælp af (Pk) af det citerede Formel-
1

system.

105. Nær beslægtet med at drage Normaler er den udvidede
Opgave at drage Linjer, der skjærer Kurven under opgiven Vinkel
ọ med dens Omløbsretning. Denne Opgave er ligeledes behandlet

saavel af Laguerre som i den citerede Artikel i Math. Ann. Hel-

ler ikke er det forbundet med nogen Vanskelighed at udvide Sæt-
ningen herom til at gjælde de Linjer, der skjærer to givne Kur-
ver under opgivne Vinkler. Det væsentlige af de tidligere Form-
ler bliver uforandret (se Math. Ann.); der kommer kun nogle
Divisorer til, ganske svarende til Triangelformen:

ha

ER a B

106. Diseriminanter. Vi skal dernæst gaa over til en Række
Satser, der afgiver det metriske Sidestykke til Overgangen fra en
Kurves Ordensligning til dens Klasseligning og omvendt, og som
saaledes tillige afgiver Pendant til det antalgeometriske Fæno-
men, der indeholdes i de to første Plückerske Formler. Ved
et eiendommeligt Ræsonnement over de Faktorer, hvori naturligen
visse herhenhørende Diskriminantudtryk spalter sig, fandt Cayley
i store Træk (Crelles Journal, Bd. XXXIV, p. 30) den deskriptive Del
af en af de Formler, som her vises. Med dette Forarbeide var jeg
ubekjendt, da jeg i Bul. d. 1. Soc. Math. fremførte mine Resul-
tater. Imidlertid udspringer min tilsvarende Formel saa selvstæn-

dig af hele min Methode og har derhos foruden den Cayleyske —
deskriptive Form den nødvendige metriske Karakter fuldt udpræ-

|
3
|

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 83

get, saa den kan ansees som helt ny. Dertil kommer der saavel
den til denne dualistiske, hvortil der forhen manglede noget de-
skriptivt Forarbeide, som endelig en Række andre, der slutter til
disse.

107. Det gjælder her at finde et Udtryk for Produktet af de
Segmenter S;S; som Kurven kn = Km afskjerer af Linjen l. Dette
Udtryk er intet andet end en Diskriminant. Metrisk kan det
bestemmes paa følgende Maade.

"ITS Si S; forsvinder:

1) naar / er Tangent 9: for (1K)=0;

2) naar I passerer et af Kurvens Dobbeltpunkter D; 9: for

It Di —0;

3) naar å passerer en af dens Spidser (Rebroussementspunkter)
R; >: for Il R = 0;

4) naar / nærmer sig til at blive fokal. Da bliver de andre
nævnte Størrelser oo.

Endelig bliver vort Udtryk oo:
5) alene, naar I er parallel med en af Kurvens Asymptoter, 9:
I sin la = 0. |
De fem nævnte Størrelser udgjør et fuldstændigt System, og
man finder let:
d 2
C. (LK). (I Di) (II R)?
1 1

n (n — 1)

II ($5)

n
(II sin la)? ©- 0
1

hvor C er en Konstant.
De singulere Tilfelde er de nævnte fem:
1) I nærmer sig til at tangere: — ]I SiSj=€1; (LK) = €2,

D ~ - at passere et Di: I] S¡S¡=8!; TD zzi

3) — - at passere et Ri: IISiSj = 5?; Ipae

84 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.
Pri 1
4) I nærmer sig til at blive + ai: J1515;— :— (0 — 0; IT sin lai — 8 *
1
n(n—1)
5) — - at blive fokal: HSS- e + oma 5

IT Di = ar II Ri =s- ES Hsin lai = 871,
1
Hvilke Værdier alle stemmer, den sidste Række paa Grund af den
Plückerske Ligning:
m = n (n — 1) — 2d — år.

For at bestemme C er det tilstrækkeligt at gaa til Grænsen
for Udtrykkene, naar ? rykkes ud i det uendelige. Det hele Sy-
stem kan da, om man vil, betragtes som ligedannet med en Linje
l, i endelig Afstand overskjærende » rette Linjer gjennem samme
Punkt og paa Grund af den elementære Formel i A ABC:

$. : å
z Sin B . sin C — sin A,
a

der ved det foreliggende System gjentages n (n — 1) Gange, findes:
n(n—1)
C= IT sin ?8i dj.
1
Den endelige Formel lyder derfor:
II S,S;. .(IIsin "la; ^ = II sin ?a;a; (LK) (H D:D)? (IERI.
108. Aldeles analogt bevises den tilsvarende Formel mellem

m

im(m— 1)
Produktet IT sintiti, af Sinusserne til Vinklerne mellem de
1

i x pn
FT ARS ar RE

fra P til kn = Kn trukne Tangenter, P's Normalværdi (Pk), Pro- —

e
dukterne, a di P, af Afstandene fra P til Kurvens d' Dobbelttangenter,

i m
di og så ùP, til dens Inflexionstangenter, samt Produktet 1 PBi af

P's Fokaldistantser:

— I) HERE |
II sin "it; . II FE = II Bi B; (Pk) IT (d; P? II (à P)’

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. Il. 85

Kun er det til Bestemmelse af Konstanten IL EE, Produktet af
Kurvens reelle Brændpunkters indbyrdes Afstande kvadreret, nød-
vendigt enten at forlegge P engang i I og engang i J samt mul-
tiplicere de derved erholdte Grænseligninger eller at indskyde

selve Produktet IIB;B; i det fuldstændige System, altsaa variere
Kurven. Vælges foreløbig Pi et fra I og J forskjelligt oo P og
bemærkes, at høire Side da gaar over til Produktet af indbyrdes
Afstande mellem de m i denne Retning gaaende Tangenter kvadre-

ret, hvilket kan betegnes Hit, faaes først som Korollar, at
Størrelsen:

rra

II sin ta; II sin "td; II Ssin ti;

er konstant for alle Retninger af de parallele £. Ved nu
at forbinde hver Faktor i Tælleren med en Faktor i Nævneren
erholdes en Række Længder henholdsvis afskaarne mellem de
parallele Tangenter paa Kurvens faste Asymptoter, Dobbelt- eller
Inflexions-Tangenter. Disse Længder vedbliver at være
endelige, om P nu lægges I el. J, og dette formidler Over-
gangen til den endelige Form for Konstanten.
Samtidig faaes for vort Korollar den fuldstændige Form:

itj HP å
II sin ta; IT sin ?td; II sin ti I BiB; |

uafhængig af de parallele 's Retning.

109. Saafremt for de to sidste Artiklers Formler enkelte
af Størrelserne ganske mangler, saasom i det ene Tilfælde Kurven
kunde mangle Dobbeltpunkter eller Spidser, i det andet Dobbelt-
eller Inflexionstangenter. bliver naturligvis vedkommende Faktor-
grupper ganske at fjerne 9: at erstatte ved Enheden — Ved sær-
egne Kurver er dernæst visse af Faktorgrupperne identisk Nul
eller uendelig. Disse bliver Gjenstand for særlig Undersøgelse.
Saaledes lærer den første Formel os, at hvis en Kurve har para- —
bolsk Gren, et uendelig fjernt Dobbeltpunkt eller en uendelig fjern Å

86 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Spids, og vedkommende uendelig fjerne Punkts Afstand fra de |
endelige Elementer sættes til <=!, vil Asymptotvinkelens Sinus for |
de saaledes sammenfaldende Vinklers Sinusser i de tre nævnte |

Tilfælde sættes til resp. s st og e. Søger man paa begge Si- i

der af Lighedstegnet at fjerne de uendelig store eller smaa
Størrelser og erstatte dem med de endelige Grænseudtryk, faaes
Formler af Karakter som de reducerede Normalværdiformler.

110. Paa Grund af deres særegne Betydning og tillige til Vei- -

ledning ved yderligere Udvidelser vil vi ikke forlade disse Diskri-

minantsætninger, før vi har udledet dem ad anden Vei af et Par

mer omfattende Satser.

To faste Kurver være ka= Km, ku = K'm: og en bevægelig

Linje /. Søg Produktet TI S;S; af alle Afstande langs I fra ethvert i
: |

Skjæringspunkt S med k til ethvert S^ med X‘,

Det søgte Produkt forsvinder klarlig, enten naar I passerer et 3
af begge Kurvers Fællespunkter Fi, altsaa for I (Fil) = 0 og man
1 =

ser tillige, at disse Størrelser bliver af samme Orden, eller naar va
er fokal. Det er uendeligt alene, naar I er parallel med ai el. af

en af Kurvernes Asymptoter, altsaa for ITsin la: = Oel. IT sin la;/=0; E
1 1 dH

derhos sees, at mau for det fuldstændige System,
(IL 8;8;)* (IT FDP (IE sin la)! (I sin la).

I de anførte fire Singulærtilælde, der er de eneste, faar:

1) II SiS'—c'; Hri=e!: , vo. «d i FB

2) JI SS = € u»; TI F; LX eir

fran ge gin. II sin la’ =- nt: nn'a — nn um :
3) II SiS/— e-v: Tine, . . . —ma+y -=M
4) II SS jern: =sinla’ He, , . . —na +ò

Disse Ligninger tilfredsstilles ved Systemet:

arp:y:rdæelrelintin.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. Il. 87
For endelig at bestemme Konstanten kan man lade 1 være den
uendelig fjerne reelle Linje, hvoraf man erholder Konstanten lig:
nn :
IT sin a;a;.
1
Man har saaledes den smukke Sætning:

II sin aa" II Fil

II SS; = + - ;
SIS; II sin" /a; I sin "la";

- - Af denne lader Sætningen i Art. 107 sig udlede paa følgende
Maade:

111. Man tænke sig først den Forandring, Formelen lider
ved, at en Asymptote a; nærmer sig til Parallelisme med en a‘.
Forandringen vil aabenbart kun ;indtrede i høire Sides Tæller.
Kaldes den fremhævede Asymptotretning a, og Parallelernes Af-

stand a,a,, erholdes som Grænse for den forsvindende Faktor i
første Gange den uendelige Faktor i andet Produkt:

a,a, sin la, = s.sin ?la,
hvor s betyder det af I mellem & og a,' afskaarne Segment.
Tænker man sig nu begge Kurver kongruente og saaledes ens-
stillede, at den ene ved at forskyves et Stykke s langs I dækker |
den anden, faaes:
n? à I sin dia; . “IT Fi * II sin? la;
IIS;S; = s" 1 I 1
1

x: ,
II sin Hia
1

hvor kun de endelige Faktorer staar igjen.

Nu bemærkes, at venstre Side aabenbart indeholder Faktoren
s”, der altsaa falder bort paa begge Sider. Hvis Indexerne à og j
har ens Værdi for ensliggende Punkter, faaes:

n(n — 1)

n(n—1). n (n — 1)

IT sinaa II Fil
. . 1 1
qeu A now :

n
II sin 2 — Dia;
1

Denne Formel gjælder uafhængig af Størrelsen af Seg:

88 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

mentet s, som den ikke mere indeholder. Man kan altsaa
sætte s=0 9: lade Kurverne dække hinanden. Da viser der sig —
en Spaltning i Produktet:
n(n— 1)
H Fi,
1
idet af de » (n — 1) oprindelige Fællespunkter m falder i de Punk-
ter af Kurven, hvor Tangenten er parallel med 1, — Produktet af
disse Faktorer Fil er intet andet end (K/); 2d falder parvis i de
d Dobbeltpunkter D, og de øvrige 3r falde tre og tre i de r Spid-
ser. Man har saaledes den i Art. 107 fundne Formel.
112. Aldeles analogt med Ræsonnementet i næstforegaaende
Art. kan man bevise Formelen:
I Pr;
Tsin tty = TI BB;

(üt PB) Qu PB

hvor 4 og /j er resp. de m og m’ Tangenter fra P til vore to
Kurver, f, Kurvernes mm’ Fællestangenter, B; og B som før de-
res reelle Brendpunkter. Detaljerne frembyder ingen særegne

Vanskeligheder. Konstanten H B;B; findes paa samme Maade som
l

før i Art. 108 vist.
113. For fra denne Formel at gaa over til Diskriminanten i
Art. 108, lader man simplest Kurverne være kongruente, saaledes
at den ene ved at dreies en Vinkel ọ om P dækker den anden.
Man har da, naar ensliggende Brændpunkter numereres ens, paa

høire Side m Faktorer:
= PR. gus.
cos -

B; B^ == Y, PB; sin

wie

ligesom venstre indeholder m Faktorer sing nemlig alle sin fif» T
altsaa: 3
mim — m?
pr "BB, . HfP
1
eo

cos "— üt FBE
2 1

. mm-1
i = j Il sin tt; =

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 89

Lader man her o nærme sig 0, 9: Kurverne falde sammen, og
. bemærker, at herunder m+n af de m? fi nærmer sig til Tangen-
terne i Fodpunkterne af de fra P trukne Normaler, medens 24
parvis falder sammen i Kurvens Dobbelttangenter og de øvrige
3i i dens Inflexionstangenter; at videre B;B; parvis falder sammen
ligesom — tiġ; at endelig Produktet af de m + n Normallengder

er lig (k P) II PB;, faaes den søgte Formel:
l

d i
jm (m — 1) im (m — 1) (k P) (Hd; P)’ (Hà; Py
II sin?ütj— H BB; ;
1

di PR rm"
1

Det kan bemærkes, at Formlerne i disse to sidste Artikler
ogsaa omvendt kunne udledes af de foregaaende, ved nemlig at
degenerere den i dem behandlede Kurve og tage Hensyn til den givne
Formel anvendt paa hver af disse; derved bortfalder en Række
Faktorer, og den resterende Del af Formelen indeholder den søgte
Relation.

114. Ay (K'K"K") og Valk k” kt). Ved Betragtning f. Ex.
af Formelen i Art. 110 finder man, at Produktet II (Fil) er et Pro-
dukt af Normalværdierne af alle Kurvernes indbyrdes Skjærings-
punkter F; med Hensyn til Linjen /. En naturlig Udvidelse vil da
være at erstatte I med en tredie Kurve og søge Produktet af
Normalværdierne af alle de samme F; med Hensyn til denne.

De tre Kurver være:

Ka: s Ke * kar e Kr kt, ID Ku un
Skjæringspunkterne mellem A‘ og K^ være F2 0. s. v.; det gjælder
da at søge:

TL (Fi ^).
l

Denne Størrelse forsvinder aabenbart alene, naar de tre Kurver

gaar gjennem samme Punkt, i hvilket Tilfælde ogsaa de to tilsva-

rende Størrelser: : :

TI (Fak) TE (Fy K^)
1

I

90 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

forsvinder, og som uendelig smaa af samme Orden. Den er uendelig,
enten naar X“ passerer Cirkelpunkterne, >: naar et af Produkterne:

tr: Ben.
1 Li 1 4
usn aa”, FÅ sin aa",
er oo, eller naar et Punkt F,, er et oo P 9: naar Produktet
nn” 2
IT sin aa^; er =0. Ved sædvanligt Ræsonnement og Betragtning
1

over den analoge Ombytning af Kurverne indbyrdes ledes man til
de interessante Relationer:
IFK) II sin*" aa” = I (F,, k^) sin" aa" —
= II (Fy, k^) Hsin” aa”.
Disse indbyrdes ligestore Størrelser har den største Analogi med
og omfatter V, (abc) og bør benævnes:
Ve (KKK).

Den udtrykker ved sin Forsvinden, at de tre Kurver
har et Punkt fælles, ved at være uendelig, at en af
Kurverne er cirkulær.

115. Aldeles svarende hertil har man for Produktet af Nor-
malværdierne med Hensyn til K/^ af alle Fællestangenter f,, for
AU0g EK" s V

IT (f, K") II BB") Nf, K) II BB" —

= II (fi, K") II BE)" = A,(K'K"K'") |

et fælles Udtryk, hvis Forsvinden udsiger, at alle Kurver har —
en Fællestangent, og Uendelighed, at ialfald én af dem besid-
der en parabolsk Gren. 3
Saavel dette som det foregaaende giver i Uendelighedstil- =
fældet Anledning til reducerede Udtryk. E
Man bemærker derhos, at A, (K'K^K"^) er af Dimensionen —
Imm m”, To (EEK) af n'n'n, (sml. A, (ABC) af Dim. 2 06 |
Və (abc) af 1). |
116. To Kurvers Berøringsinvariant. Derved er at forstaa

en Størrelse, som ved at forsvinde intet andet kan udsige, end at
de to Kurver berøre hinanden. En saadan Størrelse er:

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 91

mm’tmn’tm'n

II n;
I

mm‘ ?
UBB;
1

Produktet af alle felles Normaler divideret med Pro-
duktet af alle indbyrdes Brendpunktdistantser. Denne
Størrelse har den forlangte Egenskab, hvilket nu let vil sees. At
den er uendelig betyder, at en af Kurverne passerer gjennem Cir-
kelpunkterne.

117. Udtryk for Krumningsradius. Lader man i Udtrykket

(Pk)

P nærme sig til Kurven, saa korteste Normal er lig s*, da er kor-
teste Afstand fra en af Linjerne r; ogsaa ct; lægges. gjennem P en
Transversal 7; parallel med denne 7i, saa vil ved Grænsen Trans-
versalen gaa over til Kurvens Tangent t i Punktet P. Sammen-
lignes de to Udtryk for (Pk) ved Hjælp af Linjerne ” og Segmen-
terne PS; langs ri, faaes:

(Pk) = II Pr; = II PS, IE sin ria;
1 l 1
Gaar man til Grensen og bemerker, at den ene forsvindende
Faktor Pr; der er lig <", divideret med Produktet af de to for-

svindende Faktorer PS;, der hver er lig s? ved Grænsen netop le-
verer 2 Gange Krumningsradius, 22, hvilket Betragtning af en Cir-
kel tilstrækkelig oplyser, erholdes —

n—1 1
IT Pr;
1

29 BE n —2 n

H PH: IT sin tai

l 1
Andre Udtryk leveres, naar man f. Ex. sammenligner Segmentud- |
trykket regnet langs Tangenten med det tilsvarende regnet langs
Normalen eller lignende. : 5
118. Lader man paa lignende Maade i Udtrykket, — — —

*

92 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

| nærme sig til Kurven, saa korteste Afstand er =", og man fra
denne Normals Fodpunkt P paa å trækker de m Tangenter, haves

m m m
(IK) = II Gl = Íl PB; II sin til.
1 l ]
Nu bemærkes, at ved Grænsen, idet 1 berører K, Produktet af de
to sin 4l, som hver er lig E, divideret med den ene Faktor Cl, som

er lig el, er lig 2 Gange Krumningen dag dette giver:

le
x

m — |
TECOS
1

2

JERN Med m ,

F IT sin £t II PB;
1 l

der er at anse som den dualistiske til foregaaende.

Produktet af disse to giver en mærkværdig Formel, der er
en Konnexidentitet for Kurven.

119. Paa lignende Maade kan man endelig af Formelen i Art.
102 erholde:

mtn—1 mn—1l
In; I In;
1 I

DD

A mme
pe ==
`

HPA IPB: Il ta; — It IPA;
1 1 1 1 1

Ogsaa disse giver indbyrdes som i Forbindelse med de foregaaende
Anledning til mærkelige Identiteter, hvorved vi ikke her vil op-
holde os, men som alle har Karakteren af Konnexidentiteter.

Lignende Formler erholdes af Diskriminantligningerne i 107
og 108.

120. Ligesom Diskriminantformlerne kunde kaldes de metri-
ske Sidestykker til to af de Plücker’ske Formler, kan den følgende
tjene som Analogon til den til samme Række hørende bekjendte:

3 (m —n)—i—r,

mellem Orden n, Klasse m og Antallene i og r af Inflexioner 8 — —

Spidser: -

Man søge Produktet Ilo; af Krumningsradierne i Bergrings- -

punkterne for de fra P trukne Tangenter.

x US
L'EST er o Y

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. ll. 93
Da dette Produkt er 0 kun for fokale Tangenter og Spidstan-
genter s, oo kun for Asymptoter og Inflexionstangenten ù 0. S. V.,
faaes det fuldstændige System:
IT 0) 7. (0IPBY GL PsY Pa (Pi)
(IT o) * .(IIPB;)?, (I4 Psi)! (IL PAY (IL Pi)" .
1 1 1 1 I
Ved Undersøgelse af de singulære Tilfælde paa sædvanlig Maade
findes:
1) idet en Faktor PB; sættes lig e!: Ila e (smlg. Art. 91),
2) idet P nærmes til en EN ITPs; =8!, Ho; — s!
3) idet - — — — Asymptote: Ila = £}, Hp; = 673, (sml;
Art. 91),
4) idet P nermes til en Inflexionstangent: II Pi; = st, Mo; = e—1,
5) Idet endelig P rykker i det uendelige, faaes:
Ilo = 6%, MPB; — «7^, IIPs=6—", MPa; = 673, IIPy == ci,

Heraf fremgaar Ligningerne:

(1) 32 +B =0

(2) a +y =

i > — 3a +3 =

(4) =A +? med

(5) — må — ry — nå — i$ =0,
hvoraf: &a:8:7:5:0—9 1: —8:— 1:9:1.

Ligningen 5 verificeres netop ved den første Ligning i nærvæ- —
rende Art.
Man har saaledes:

(IT PB MT Ps,
21 l

: IIo; =, E
; UEPa) II Pi
, 1
Konstanten & har jeg endnu ikke faaet rent geometrisk bestemt. —
1 Forlegges imidlertid P uendelig fjernt i den fra forst af I v
-fokale SE l, faaes Sætningen: T

94 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

n i
Hsin?la; II sin li
l 1

, II sin ls;
I
Skrives den sidste Ligning i Formen:
IT sin 3la; it sin Is;
II pi IL sin ?ll; — —k,

Mud II sin ĉl; il sin li;
l

hvor I; er m vilkaarlige Retninger, og indføres nu for I en-
gang Retningen ooi, engang Retningen coj samt multipliceres, faaes
paa Grund af den i Art. 99, VII bemærkede Hjælpesætning:

V lim. UE Gi li sin? M Sm dis I sin? Z4).
l=%

Denne Konstant har den interessante analytiske Betydning:

(4i. 45! ;
hvor 4; og 4; er de Værdier, II REX antager for de resp. Betin- T
1 d
dy dy
gelser: > Ps i og 7 = — i.

Med Hensyn til den geometriske kan bemærkes, at man, hvis | :
Kurven betragtes som Ordenskurve, kan sette r —0, idet det ;
isaafald er forbundet med en dobbelt Betingelse, at Kurven har -
nogen Spids. En Betragtniug leder imidlertid til at henføre ku
de Størrelser, der bliver at behandle, naar man vil søge den Inva-
riant, hvis Forsvinden udtrykker, at en Kurve erholder et Dobbelt- —
punkt 9: Kurvens Diskriminant. A

ei m
Nermer nemlig Kurven sig til at have Dobbeltpunkt, vil BR x.

nærme sig Nul, hvilket lettest sees ved at tænke sig Dobbeltpsil A
tet som et isoleret Punkt, hvorom Kurven, ved at nærme sig tl
at indeholde samme, slaar en liden Oval, i hvis Punkter Krum-
ningsradius altsaa er liden og efterhaanden forsvindende med Ova-
len selv. -

uM aid en AE ig nt O Bd IS SD

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 95

Idet jeg ender denne Afdeling, skal jeg kun tilføje, at den i
denne Art. nævnte Diskriminant heller ikke i Analysen har naaet
nogen sluttet Form (se herom Clebsch, Vorles. ved Lindemann,
p. 313). De Bidrag, som min Methode har leveret mig om dens
Natur, er endnu ikke fuldstændige nok til her at offentliggjøres.

VI. Nogle Konstanter vedrørende Rumpunktets Theori.

121. Normalværdier. En Kegle (x,)=(kn) har til Orden x»
Antallet af Generatricer i et Rumpunktet tilhørende Plan m til
Klasse m Antallet af Tangentplaner gjennem Straalen I.

Asymptoteplaner a; vil sige de n reelle Planer, der inde-
holder den reelle Kegles » Par konjugerede Fokalstraaler, Brænd-
linjer bi, de m reelle Straaler, hvor Keglens konjugerede Fokal-
planer parvis skjærer hinanden.

En Linjes Normalværdi (lx) vil sige Produktet

H sin (sil) af alle Sin. til Vinkler med I af Fællesstraa-

lerne s; for et gjennem I lagt vilkaarligt Plan x, Gange

Produktet Isin (rd) af Sin. til xs Vinkler med Asymp-
l

toteplanerne, hvilket Produkt er konstant.
(Uli) = Il sin (sil) TE (sin (za).
] l

Beviset analogt med det tilsvarende for Plankurver.
Et Plans Normalvær di (rk) vil sige Produktet ITsin(ziz)
1
af alle Sin. til Vinkler med x af Tangentplanerne ti
gjennem en i x vilkaarlig valgt Straale /, Gange Pro-

duktet Isin (Ib) af Sin. til Ps Vinkler med Brendlinjerne,
1

hvilket Produkt er konstant.

(zk) = IL sin (sr) . H sin (lb).
1 1

96 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Om Beviset dels som før, dels kan det sluttes ved Læren om den
sfæriske Reciprocitet.

122. Paa Anvendelser kunde her anføres en lignende Række
Exempler som foran for Planet. Saaledes, naar x, x, x; tilhører
en Række Kegler af nte Orden gjennem n? fælles Generatricer, er:

n n n
Me Be FE o
JE sin Q4 Ag + Irem Og 04 + Hen dq, 55 0.

og, naar k, k, k, tilhører en Række Kegler af mte Klasse med m?
fælles Tangentplaner, haves ligesaa:

E m? | m? poo
yu sin b, b, + Vis baby + y Mein 5,5, =0:
Ogsaa til de i Art. 107 og 108 angivne Diskriminantformler
svarer der analoge for Kegler, sluttende sig til de for disse -
gjældende Plücker’ske Formler, og i det Hele er det her ved-
kommende ternære Felt saaledes i Henseende til de Størrelser, -
det her gjælder, fuldkommen svarende til de plane med Hensyn
til Betingelserne for Forsvinden og Uendelighed.

193. Jeg havde oprindelig tænkt yderligere hertil at knytte :
en lignende Rekke Betragtninger over Flader, men under selve -
Udarbeidelsen af mine Resultater og Ideer herom er min Under- E
søgelse ledet i en Retning, der vilde gjøre dette Afsnit altfor vidt- y
løftigt til at passe ind i nærværende Afhandlings Ramme. Idet -
jeg derfor ender denne, haaber jeg i det leverede at have afgivet
en tilstrækkelig righoldig Samling af dels nye Sætninger, dels nye
Synspunkter for ældre, hvorved ny Sammenhæng er knyttet mellem
tidligere hyppig paa hel forskjellige Omraader "observerede Fæno-
mener, til at belyse Nytten ved den af mig her foreslaaede Be
handling af det metriske Stof.

Til Slutning derfor kun en ganske kort Bemærkning; den; ad
moderne geometrisk Ræsonnement fortrolige Læser vil paa malo?

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882, No. ll. 97

Steder have opdaget det Slægtskab, der er mellem flere af de
Undersøgelser, den fremstillede Methode medfører, og dem, der er
Gjenstand for den saakaldte Antalsgeometri. Forskjellen er
da i Virkeligheden ogsaa nærmest den, at nærværende Methode
ved Hjælp af Antallene af Løsninger tillige finder Udtryk for visse
Produkter af metriske Størrelser beroende paa disse Løsninger.
Som Exempel kan fornemmelig tjene de i det Foregaaende viste,
til de Plückerske Formler svarende metriske Produktsatser.

Note I.

Om Koordinatsystemer i det Hele og særlig om trilineære
Koordinater. -

1. I Tilslutning til de i det foregaaende viste Ræsonnementer
synes ved Betragtningen over Koordinatsystemer i Almindelighed
visse særegne Spørgsmaal at frembyde sig til Drøftelse. Saaledes
kan nævnes Betydningen af, at Koordinaterne er 0 eller oo. Be-
tragtningen heraf vil i alle Fald ofte føre til interessante lagtta-
gelser. Tager man saaledes det sædvanlige Polarsystem i Planet
(r, 9) eller, hvis man opfatter Sinussen som den anden Koordinate,
hvilket ofte er bekvemt for algebraiske Systemers Geometri, (r, sin o),
da betegner r = 0 og o eller i Tilfælde sing = oo en og samme
Betingelse, nemlig afgivende Ligningen for Nulcirkelen om Polen.
. I det bipolare System (r,, r2) eller det sædvanlige Parallelsystem
(x,y) betegner derimod r, = oo og r, = co eller x = oo og y = oo
en og samme Betingelse, idet disse Ligninger alle udtrykker `
den uendelig fjerne reelle Linje. Disse Iagttagelser beror alle
paa de nævnte Koordinatsystemers særegne Forhold
til Planets metriske Singulærelementer I J og deres
Forbindelseslinje ocr og er karakteriske for disse Systemer.

2. Spørgsmaalet om et Koordinatsystems Forhold til disse Då

Planets metriske pm besvares ved i det oil
Vid.-Selsk,-Forh. 1882, No. 2.

98 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Koordinatsystem at søge Ligningerne for disse Elementer. Dette
løses. i sin Almindelighed ved at søge disse Udtryk for ét Koor-
dinatsystem, og ved de sædvanlige Transformationer at overføre
det vundne Resultat til de andre. Her er der selvfølgelig to Grup-
per at gjøre Rede for: Punktkoordinater og Linjekoordinater.

3. I det sædvanlige Parallelkoordinatsystem er Ligningen for
cor som bekjendt „en endelig Konstant = 0".

Efter min Mening finder, i Forbigaaende sagt, denne vaksin
Kjendsgjerning sin egentlige Forklaring deri, at Ligningen „Kon-
stant = 0“ som gjeldende et geometrisk Sted betyder et saadant,
hvis Punkters Koordinater har Værdier, i Sammenligning med
hvilke enhver endelig Konstant (f. Ex. Enheden) er lig 0. Efter
Bemærkningen i foregaaende Art. vil aabenbart i ethvert andet
Punktkoordinatsystem Formen være uforandret den samme:

Konstant = 0.

' 4, I det homogene trilineære Koordinatsystem kan Lig-
ningen „Konstant = 0" som bekjendt skrives saaledes, at de tre
Koordinater indgaar ogsaa i denne Ligning. Der gives nemlig en
Ligning, som tilfredsstilles af alle endelige Elementer i Planet, og
som derfor faar Formen:

f (a, x 24) = Konstant.

Medens de uendelig fjerne Elementer indsat i enhver anden Lig-
ning gjør dennes ene Side uendelig, vil der aabenbart for denne
Linje indtræde Ubestemthed, og f(x, 2,2,)=0 vil derfor €
ipso være tilfredsstillet ved de uendelig fjerne Elementer.

Anvendt paa Punktkoordinater x, x, z, der altid vil være det
løbende Punkts Afstande fra Grundtrekantsiderne (a, b, c). multi-
plicerede med visse Konstanter a, B, y, faaes som bekjendt:
bx, à SE E

api abe) a

for enhver endelig Værdi af z, x, z,. Og saaledes for den uende- -
lig fjerne reelle Linje: i

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. Il. 99

ion

y
Hvis x, x, x, er selve Afstandene fra Siderne, er a=%=y=1.
Hvis derimod

Au
er t (2)

a VEE c Y

e CONT

er Koordinaterne de Móbius-Lagrange'ske og kunne skrives
Ay (5) Ara) As (23).

Omvendt kunde man let have udledet Ligning (2) direkte og deraf

sluttet sig til (1). Det er det hertil tilsvarende, som nu skal gje-

res for Linjekoordinaten.

5. Vælg for Simpelheds Skyld til Koordinater selve Afstan-
dene u, 4, uz fra den løbende Linje til Grundtrekantens Hjørner
ABC, og søg Udtrykket for de fokale Linjer fra Trekanthjørnerne
til Z Man finder da, idet Omdreining i en vis Retning tænkes at
fremhæve Punktet I, Grænseværdierne:

u Us
Al: wu =0 AEE PTR elsk OGGE repe REI
for ZA , cel (9c - 94) bet (95-94)
ee Fn A RER NUR. a
u Us
1: id 0, Mae GA veg ne TOR AOV
o d be? (98—90) agi (v1—9c)'

hvor pao gc er de Vinkler, Trekantsidernes positive Retninger
danner med en vis oprindelig Retning 9 og saaledes gs — qc = Å
0. 8. v. i

Heraf faaes for Cirkelpunktet Ligningen:

n ¿Par le ion + gå pe =0,
be ca ab

Eller paa Grund af:
sinA_sinB_sinC

a b e

100 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.
0g A, (4,) = % Sin Å o. s. v.:

Va (14) PA + 7, (009) e FB + 7, (a) 0 — 0. (3)
Paa samme Maade faaes for Cirkelpunktet J:

V, (8) € 195 + Y, (0) TPB + y, (u)e 196 =0." (3)
Disse sidste Ligninger maa nu ifølge vort Ræsonnement over de
uendelig fjerne Elementers Ligninger for enhver endelig Linje
(u, ua 43) lede til:

Va (14) et isa Vs (tte) etig ACA) e tiec K, en Konstant, (4)
hvilket igjen vil sige:
Va (4) cos pa + Vy (tt) COS 9s + Va (t) cos çc = K
ho (4, ) sin ça + Va (%) sin cs + V, (%4) sin cc — 0
Rigtigheden af disse to Ligninger oplyser nu en Figurbetragtning,
hvoraf tillige fremgaar, at

(4)

K= Vas

dannet med Hensyn til Grundtrekanten, hvorved altsaa
den fuldstændigste Analogi med foregaaende Artikel viser sig.

6: Multiplikationen af (3) og (3) giver for Cirkelpunkt-
parret den reelle Ligning:

Va (m)? + Va (ue) + Va (u)? + 2 Va (4) Va (1) cos Å

+ 2 Va (us) Va (04) cos B + 2 Y, (14) Va (t) cos C — 0.
For enhver endelig ret Linje (^, w, w,) er den sidste Lignings ven-
stre Side lig (A,)* for Grundtrekanten. Forøvrigt tillader Formen —
for (3) og (3^ følgende mærkelige Udtale: | |

Naar man i et Triangels Hjørner anbringer Masser —
proportionale med de imaginære Størrelser, som de
modstaaende Sider vilde betyde i et Gaussisk Plan,
er Tyngdepunktet for disse Masser I eller J, eftersom
Triangelet i det Gaussiske Plan stilles i den ene eller
den anden Symmetristilling. |

7. Et for et metrisk Udgangspunkt nærliggende Spørgsmaal

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. Il. 101

er endelig det at finde et bekvemt trilinært Koordinatsystem, hvori
Udtrykket:
U, X, + 0, X, + U, X,

med engang er identisk med Afstanden PI.
Nu er O, = pi Ui

og X; = Vi Xi
hvor « og x; betyder Ps og P's Afstande fra Grundtrekantens
Hjørner; altsaa faaes, naar

pi Vi = Tiy

3 3 3
3UX=3r mæ = Sr; u; (sin q; x — cos Qi Y — pi)
I 1 ]

3 3 3
= XX ri 4; sing; — y B ri ni COS Qi — B fi ti Pi,
1 1 1

- naar for Øieblikket Trekantsiderne er henført til et ordinært ret-

3
vinklet System zy. For at nu X U; X; skal være identisk med
l

Afstanden (Pl), er det nødvendigt, at det sidst fundne Udtryk har
Normalformen, 9:

3 3
(Sr; u sin qi? + (Sri eos q)? = 1,
1 1
eller udfort, at r; tilfredsstiller Ligningen:
3 3
I (ri u)? + 2 S (ri ui) (rj uj) cos (gi — 9j) == 1.
1 1

Men denne Ligning viser ved Sammenligning med forrige Art., at

*i um,
2
1
9: =>
A
(40) / idet Grundtrekanten be-
1
de us Viitegnes:
> cb E da
à (abc) = (ABC) ` ru.
BE AE e nibo D

102 E. HOLST, ET PAR SYNTHETISKE METHODER.
og man har den følgende almindelige Formel:

(1A) (Pa) , (1B) (Pb) , (10) (Po) —
ag Len Son (7

JER
(Aa)

der løser det vigtige Spørgsmaal og ikke afviger fra den i Texten
(Art. 67) omtalte Ligning af Casorati. Ved Indførelse iøvrigt af:

Yi Ui =

Va (wi)
Va

har man tillige umiddelbart saavel den i Art. 67 viste V,-Ligning,
som jeg ogsaa fra først af har fundet paa den her viste Maade,
som den dertil dualistisk tilsvarende bekjendte:

(LA) A, (4) + (IB) A, (B) + (IC) A, (C) + (ID) A, (D) «0.

8. De to Ligninger:
(Oa) Va (a) + (Ob) V, (b) + (0c) Va (c) + (0d) Va (d) =0
og (lA) A, (4) + (1B) A, (B) + (10) Ag (C)+ (ID) A (D) =0
har særlig analytisk Interesse, idet de afgive den metriske Betyd-
ning af de Konstanter a; og bi, hvormed i Punkt- resp. Linje-Koor-
dinater Størrelserne 2,, Z}, %3, Ly, resp. 4, ws, Uz, Ug, Skal multi-
pliceres forat give de bekjendte vigtige Identiteter:
A L, 3-0, 2, +, + 0,%=0
hu + by uw, + by U, + by tg =0
Størrelserne a; er altsaa lig eller proportionale med Y, (zi), Stør-
relserne b; med A, (wi). Saaledes er følgelig:

0 = Vy (n) - 24 + Vo (29) 29 = — (Vy (29) 23 + Ve (24) - 44);
Ligningen for Forbindelseslinjen mellem Punkterne x, x, 0g 757,
o. s. v. Ligesaa i Linjekoordinater.

9 Forskyves i Ligningen:

(0a) 7, (a) + (Ob) Y, (b) + (0c) V, (0) + (Od) Y, (d) =0
O f. Ex. i Retningen 9, der med a,b... danner Vinklerne qa, €» -- >
til 0”, og subtraheres, faaes efter Division med OO":

sin 9. V, (a) + sin qa V, (b) + sin ge Va € + sin qa Va (d) = 0

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882 No. Il. 103

bevæges O et Stykke i den lodrette Retning, faaes et analogt Ud-
tryk med Cos. istedetfor Sin. Altsaa haves:

Va (a) + Y, (b) Py 7, (e) Ye + 7, (d) ea — 0,
omfattende Ligningerne i denne Notes Art. 5. Navnlig lærer man
heraf:

Naar abcd er fire vilkaarlige Linjer, saa er de fire
derved bestemte Størrelser V, proportionale med Si-
derne i en sluttet Firkant, der har sine Sider paral-
lele med eller, om man vil, perpendikulære paa a, 5, c, d.

For at finde Firkantens Form er det tilstrækkelig fra f. Ex.
Punktet ab — M at fælde MN | c, skjærende d i N, og MO | d,
skjærende c i O, samt fra N og 0 igjen at fælde Perpendikulærer
paa a og b skjærende hinanden i P, da har MNOP sine Sider
proportionale med de fire Størrelser “Y.

10. Da Behandlingen i denne Note er bleven noget længere
end paaregnet, maa jeg med Hensyn til Rumkoordinater indskrænke
mig til at bemærke, at der hersker en ganske lignende Forbin-
delse mellem min Ligning i Art. 73 (hvori forresten ved en af de
desværre kun altfor talrige Trykfeil A, er sat for V,) og Ca-
soratis Ligning for Tetraederkoordinater, som den i nærværende
Notes Art. 7 for Planets Vedkommende viste, samt at Overgangen
sker ved ganske analoge Betragtninger.

Tillige indsees, at i Ligningerne:

à Ly + 4 2, + åg 2 + a, 2, + 05 2$ =0

bu + ba Uo + bg Uy + by U, + bg 5 =0
Størrelserne a; er lig eller proportionale med Størrelserne V, (ai)
Størrelserne b med A, (u,). Anvendelserne i den analytiske Geo-
metri er nærliggende.

Iøvrigt vil jeg ogsaa for Rummets Vedkommende ved senere —

Leilighed komme tilbage til hertil støttede Koordinatbetragtninger.

104 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.
Note II.
Om Nytten af Princip I (Art. 1) som geometrisk Hjælpeaziom.

1. Det i Art. 1 nævnte Princip I er jo egentlig intet andet
end Sætningen: Enhver algebraisk Ligning har Rod.
Anvendt som geometrisk Hjælpeaxiom kan det uden anden Kalkyl ved
methodisk Ræsonnement efterhaanden lede til de samme Resultater
som den sædvanlige analytiske Methode ved Koordinater. I denne
Henseende kan det betragtes som en speciel Form for Konti-
nuitetsprincipet.

Nærværende Note skal kortelig give Anvisning paa, hvorledes
de algebraiske Kurvers Geometri efterhaanden kan udledes af den
blotte Definition af Orden, Klasse o. 1.

2. De elementærgeometriske Sætninger forudsættes ud-
videde til ogsaa at gjælde for imaginære Elementer, f. Ex. paa
den af Poncelet viste eller anden Maade, hvorhos Betingelserne
for Forsvinden og Uendelighed af Grundstørrelserne:

FOR PET E.
forudsættes bekjendt som i Kap. II vist.

Med disse Forudsætninger bevises f. Ex. uden videre ved Hjælp
af Principerne I og II, at Dobbeltforholdet er konstant, naar en
bevægelig ret Linje overskjærer fire faste Straaler gjennem samme *
Punkt, eller naar et bevægeligt Punkt ved fire Straaler forbindes
med fire andre faste paa ret Linje, ligesom ogsaa Identiteten mel-
lem Dobbeltforholdene af de første og de sidste. Ved Hjælp heraf |
igjen er Adgangen til Keglesnitslæren aaben ad følgende Vei:

3. Naar ABCD er fire faste Punkter af en Kurve
af 2den Orden — 5: af en Kurve, der skjærer en (og følgelig
paa Grund af Kontinuitetsprincipet enhver) ret Linje i to Punkter, —
— P et bevægeligt Punkt af samme Kurve, da er Dob- i
beltforholdet: um

P(ABCD)
konstant.

Thi at det skulde være 0, fører til, at enten PAC el. PBD a
er paa ret Linje, hvilket strider mod Definitionen. is

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 105

Heraf kan da Keglesnitsegenskaberne efterhaanden udledes-
f. Ex.:

Er P et paa k, ikke beliggende Punkt, kan, da A,'s Klasse
maa være større end 1, Å og B være Tangeringspunkterne for to
Tangenter fra P til 4. Lad nu en vilkaarlig Sekant gjennem P
skjære k, i C og D samt AB og CD skjære hinanden i Q, da er:

A(ABCD) = A(PQCD)
og B(ABCD)= B(QPCD)
altsaa (PQCD) =(QPCD) = — 1.

2: Q harmonisk til P i Forhold til CD. Heraf følger Læ-
ren om Pol og Polare. Endvidere sees, at, hvis A’ var Tange-
ringspunkt for en tredie Tangent fra P, maatte paa Grund af, at
A'B skjærer CD i et kun af P afhængigt Punkt Q, A'AB ligge
paa ret Linje, hvilket strider mod Ordenstallet 2. En k, er alt-
Saa tillige en K, (af 2den Klasse) 0. s. v.

4. At Ordenstallet er 2, kan ligeledes direkte lede til de i
Art. 81 —82 angivne Udtryk for Invarianter, hvis Forsvinden lærer,
at 6 Punkter resp. 6 Tangenter tilhører samme Keglesnit. For at
holde sig til det første Emne, er det tilstrækkeligt at søge en saa-
dan Funktion af Størrelserne A, (X YZ) anvendt paa de 6 Punk-
ter ABCDEF, at Betingelsen, at tre af dem f. Fx. ABC ligger
paa ret Linje, medfører, enten 1) at de tre andre DEF ligger
paa ret Linje, eller 2) at et hvilketsomhelst af dem ligger paa
ret Linje med en af Linjerne AB, BC el. CA, ligesom en af Be-
tingelserne 1) eller 2) skal medføre tilsvarende Tilfælde for Belig-
genheden af Punkterne A, B, C. En saadan Funktion kan op-
naaes paa uendelig mange Maader.

Fordringen, at hvert af de to Led, man har at danne, kun
Skal indeholde hvert Bogstav to Gange, ligesom den, at hver As
kun bliver at sætte i 1ste Potents, hvilke begge fremgaar af For-
dringen om, at Størrelsen lig 0 skal betegne, at ABCDEF er en
k,, indskrænker denne Uendelighed til Udtryk af Formen: em

106 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Ay (ABO) ^, (ADE) A, (BEF) A, (CFD)
+ A (DEF) ^, (BCF) / , (CAD) A, (ABE),
0. S. V.
hvorhos endelig Bestemmelsen, at Stedet for bevægeligt F, naar
Størrelsen forsvinder, skal kunne tilfredsstilles for A = F, medfører
lure. E
hvorved man faar den før paaviste Størrelse,
As (ABCDEF).
5. At denne Fremgangsmaade yderligere kan generaliseres. er
ikke vanskeligt at se. En Størrelse, som forsvinder, naar
ABCDEFGHIK
er 10 Punkter af en å, maa have en saadan treleddet Form. at,
om ABCD ligger paa ret Linje, 9: f. Ex.:
A, (ABC) = 0 og A, (BCD) =0,
da som Følge deraf enten de øvrige ligger paa en Ä,, 9:
A, (EFGHIK)= 0
eller paa den rette Linje ABCD, hvoraf efter lignende Princip
som før erholdes, at sidste Led maa have en Form som:
A, (EFGHIK) A, (EAB) A, (FBC) A, (GOD)
Ay (HDA) ^, (TAC) A, (KBD),
idet Antallet af Punkter Æ, F... H just er ligt Antallet af Linjer
AB, AC...BD, og de øvrige to dermed analogt. Det staar da
kun tilbage at bestemme Talfaktorerne, der efter Omstændighe-
derne vil vere Æ 1.
Generalisationen ligger her klar.
6. At man ved Hjælp af Storrelserne Y, kan opstille Ud-

2)
tryk, hvis Forsvinden afgiver Betingelsen for, at (m hue TEA the vl

Linjer tilhører samme Km, og at disse Udtryk er nøiagtig formede Å
som de foregaaende, kan nu uden videre dualistisk sluttes.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 107

Note II.
Om Benevnelserne , Potents*, , Normalverdi*, „Index“, m. m.
1. Steiner kaldte det konstante Produkt,
TO. 18,

af Segmenterne fra et fast Punkt P langs en vilkaarlig Sekant
gjennem samme til dens Skjæringspunkter med en Cirkel: P's
Potents med Hensyn til Cirkelen.

Denne Benævnelse er trængt igjennem og har affødt de videre
Begreber, Potentslinje &c.

2. I den citerede Artikel i Comptes rendus, Bd. LX, p.
70—73, indførte Laguerre et Begreb, som han under Henvisning
til det af Steiner benyttede Ord, kaldte et Punkts Potents
(puissance) med Hensyn til en Kurve i Alm., og som han define-
rede ved, at en følgende Sats skulde gjælde uden særegen Tilfoielse.

Efter nemlig at have bemærket, at en Kurves Ligning f (zy) = 0
kun tilfredsstilles af Kurvens Punkter, saaledes at f(En) for et -
. fremmed Punkt M i Alm. er positivt eller negativt, eftersom Punk-
tet tilhører den ene eller den anden af de Dele, hvori Kurven
deler Planet, fortsætter han:

. Vi kalder den (>: f (£x)) Punktet M's Potents (puissance)
relativt til Kurven, idet vi benytter os af en Betegnelse, som al-
»lerede Steiner har brugt for Cirkelen.*

„Et Punkts Potents er hidtil kun defineret paa en phita
»Konstant nær; ved Hjælp af ronde Theoremer afslutter vi dens
„nærmere Bestemmelse.”

»Theorem I. Hvis man gjennem M lægger en Cirkel, er
»Produktet af Afstandene fra M til dens 2n Skjæringspunkter med
»Kurven lig M's Potents relativt til Kurven, Gange Cirkelradiens

„nte Potents.*

Det fremgaar af denne Sætning, hvis Rigtighed simplest sees

'ved Hjælp af Methoden i nærværende Afh., at Laguerre, ved at

lægge Cirkelen til Grund for sin Definition istedetfor den rette p

Linje, i de vigtigste Sætninger kommer til at operere med et

108 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Appendix, bestaaende af Potentsen 2", som bortfalder ved Valg af
et naturligere Udgangspunkt.

Herved er dog desuden at mærke, at det Steiner'ske Be-
greb Potents ikke gaar ind under det Laguerre'ske, men at det
sidste, naar den givne Kurve er en Cirkel, som man let ser bli-
ver co. I Art. 88 i Texten findes derimod den sande Udvidelse
af det Steiner'ske Begreb, der, saafremt det skal have konstant
Værdi uden Hensyn til Transversalens Retning, kun kan komme
til at gjælde rent cirkulære Kurver.

3. Uafhængig, som før nævnt, af de Laguerre'ske Iagttagelser
opstillede jeg i den citerede Artikel i Math. Annalen, Bd. 11, p.
341, det Begreb, et Punkts Normalværdi m. H. t. en Kurve,
som er meddelt og defineret i Textens Art. 94.

»Normalverdien* skiller sig fra Laguerre’s „Potents“ kun
ved de Faktorer 2", der som Følge af det sidste Begrebs Defini-
tion nødvendig kommer til at hænge med i alle de Formler, hvori
der ikke mer betragtes en Cirkels, men derimod en ret Linjes eller
andre ikke cirkulære Kurvers Snitpunktsystemer.

Saavel paa Grund af den sidste Ulempe ved det Laguerre'ske
Begreb som, fordi dets Benævnelse indfører samme Navn paa he-
terogene Begreber, har jeg foretrukket at opretholde mit Begreb
og dets Benævnelse.

4. Med mindre Føie kunde dette synes skeet ligeoverfor Hr.
Faure's Begreb, et Punkts eller en Linjes Index med Hensyn til
en Kurve, saasom disse i Virkeligheden er identiske med mine
sNormalværdier*. Naar jeg i det foregaaende dog ikke har gjort
dette, er dette skeet, dels, fordi jeg har opstillet mine Begreber
strax fra først af i sin hele Almindelighed, medens, ikke rettere
end jeg ved, Hr. Faure først og det i en Række Arbeider har anvendt
sit Begreb med en stor Indskrænkning, nemlig til Andengrads Kur-
ver og Flader, og, som jeg tror, først ved senere end mit nævnte
Arbeide har udvidet Begrebet, — dels fordi Benævnelsen Normalværdi —
paa engang minder om den analytiske Normalform (Udvidelse af
den Hesse’ske), som jeg paaviste i nøie Forbindelse med Opstil-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. Il. 109

lingen af Begrebet, og om Normalproduktet, som paa sin Side
staar i ligesaa nøie Sammenhæng med denne metriske Størrelse.
5. I Forbindelse hermed maa det ikke lades uomtalt, at de
Linjer, jeg i Art. 94 har kaldt Linjerne ?,,r2,...?n, er identiske
med de Linjer, som Hr. C. F. E. Björling har kaldt ,Brend-
punkternes reciproke Linjer“ eller Kurvens ,F-Linjer*
m. H. t. et givet Punkt, (smlgn. Öfvers. af Kongl. Vet.-Akad.
Förh. 1876, p. 17, hvor de nævnte Linjers Hovedegenskaber findes
angivne).

Note IV.

>

Den metriske Dualisme mellem Punktafstand og Vinkelsinus, seet
fra nyt Synspunkt. Denne Dualismes Begrænsning.

1. En kort Antydning af, hvorledes den i det foregaaende
hyppig behandlede og anvendte metriske Dualitet ogsaa naturlig
fremgaar af den ikke-Euklidiske Geometris Forudsætninger
og saaledes virkelig kan begrundes ogsaa fra denne af, turde være
paa sin Plads som den rette Afslutning af nærværende Undersø-
gelser. Det er for Øiemedet tilstrækkeligt at indskrænke sig til
en plangeometrisk Betragtning.

2. Lad da A og B være to Punkter i Planet og AB skjære
et Fundamentalkeglesnit i C og D, da er Dobbeltforholdet:

(ABCD) — ^
dualistisk nøiagtig svarende til Dobbeltforholdet:
(abcd) = X,
idet a og b er to af Planets rette Linjer, e og d Tangenterne til

Fundamentalkeglesnittet fra Punktet ab.
Funktionen S(AB) være defineret ved:

1
S (4B) = yi

da er:

110 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

bed
- S(AB),

à Nena Ji 1 9 sos

og Ombytningen af A og B vil altsaa ligesom en Ombytning af
C og D kun forandre Tegnet foran Størrelsen $.

3. Vi vil nu tænke os Fnndamentalkeglesnittet som en Cirkel
. om et endeligt Centrum Q med Radius R saa stor, at den gaar
udenom saavel Å og B som Punktet ab. Det bemærkes da for
det første, at for voxende Værdi af R Dobbeltforholdet X aaben-
bart nærmer sig til:

(ab ooi ooj) = ein
og saaledes:
ei (ab) — ]

Lam. C" sin (ab).

lim. S (ab) =

Det gjælder at se, hvortil samtidig Størrelsen S (AB) nærmer sig.
Man har ved Indsætning af:

AC. BD — AD. BC
%V AC. BC. AD BD'
hvilket paa Grund af Identiteten:

AB. CD + AC. DB + AD. BC —0,

S(AB)

igjen giver:
AB. DC
2i AV AC. BC.AD.BD'
Lader man nu Å voxe over alle Grænser og bemærkes, at:
DC DA + AC ,
lim. "EO > = lim apo. = 2,
faaes: i.lim.[R.S(AB)] = AB,

S (AB) =

eller, at Størrelsen S(AB) vistnok nærmer sig 0, men - a
at Forholdet mellem to Størrelser S(AB) og S(4B) |

«giver:

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. Il. 111

lim S(AB) _ AB
SAB) AB

Heri er den anførte metriske Dualisme begrundet.

4. I den sidste Udvikling ligger ogsaa den metriske Dualis-

mes Begrænsning. Den omfatter herefter kun metriske Satser

blandt dem, der kunne bringes paa Form af Ligninger,

der er homogene saavel med Hensyn paa Punktaf-

stande indbyrdes som med Hensyn til Sinusser indbyr-

des. (Hermed er dog ikke vist, at alle saadanne virkelig kan

omvendes). | E
Saaledes vil Sætningen :

I ab sin C — Pre — à) GD G—9

ikke have nogen dermed ensformet dualistisk tilsvarende, da

den ikke er homogen i Sin.

Det bemærkes iøvrigt i denne Forbindelse, at Størrelsen
(Pi), Afstand mellem Punkt og Linje, er at betragte
som Produkt af Sinus og Punktafstand og at regne som
saadan, naar det gjælder at undersøge, om en Sætning
kan være dualistisk overførbar.

sé

112 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Trykfeil og Rettelser.

(Her er ikke gt enkelte Feil, hvor Sammenhængen strax vil veilede Læseren, saaledes

ikke S. be Formellin. 4: CO les CD, eller S. 51, 1ste Formellin. : a, 5, les a? b?).

S. 18, Textlin. 9: sin C læs: sin B.

- AT, — 7: sin ey) alene variere læs: sin (ab) forblive konstant,

- 52, — 4 f, n: Figurerne les: Tegnene. E

- 56, Formellin. 3: N, læs overalt: “Y, (ligesaa to Linjer nedenfor i Texten),
- 58, 3: Ai pM

> à — 5: et [ er bortfaldt efter Expon. Y.

- » I Petitlinjerne er der flere Feil, enkelte z^ for ©! og derhos:

- y Petitlinje 5: andet /A, les: V,

VS 8 2 : 2»

> += : 10s a”. lo: a W hn A,

- y» nederst: Aa (ABC): les: V.(ABO).

= 59, Textlin. 10 f. n.: (8,9) les: (Bs.

- i nederste Formel mangler Parentheserne.
'extlin. 7- 8: homogen læs: symmetrisk,
- Formellin. 2; Fer læs overalt: Vo.
Textlin. 2 f. n.: æg:
Ponsel ee (Bu) og (Ba) ombyttes.
Textlin. 8 f. n.: første A les: R; andet P las: Q.
- 70, Lin. 11 f, n.: og Tangeringspunkter les: Tangeringspunkter og Krumninger.
- 71, — 2f n: Kurvens Dobbelttangenter les: Kurvernes Fællestangenter.
- „ (Ligesaa i den følgende m =
- 86, efter første Formellinje staar Punktum og stort Bogstav i ny Linje; der skal
være umiddelbar Teint,

LI

a
w *
`-

L]
m
De

-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. ll. 113

Tillæg.

1. I Art. 66 er der indkommet en Regnefeil, som dog ikke
har Indflydelse paa nogen i Texten dragen Slutning. Den første
af Formlerne skal lyde:

R P,P, P, .rp pp = av",
hvoraf videre følger, at den næste maa hedde:
AP røe").
Ligesaa vil sidste Formel i 68 lyde:
R sin *P .r sin 39 = p?.

2. I Art. 89, anden Passus: ,Navlepunkterne . . .* maa der
foran Ordene „parvis konjugerede“ indskydes „reelle eller“, saale-
des at Ordlyden bliver: ,. . ., der for reelle Flader er reelle eller
parvis konjugerede . . .*

3. I Slutningen af Art. 5 i Note I er der indløbet en Feil,
hvorved det sidste Punktum fra ,Disse sidste Ligninger . . .* af
maa stryges. Det har sig nemlig saa, at det først er den i den
følgende Art. omtalte reelle Ligning for Cirkelpunktparret
som Keglesnit af 2den Kl, hvis venstre Side for enhver
endelig ret Linje (u, u u) giver Konstanten (V»)*. Der-

imod giver, hver enkelt af de to Faktorer ikke som i (4) og (4) —

paastaaet, nogen konstant Værdi. Tvertimod finder, hvad ogsaa i Å
Vid.-Selsk,-Forh, 1882, No. 11, uds xn er

114 E. HOLST. ET PAR SYNTHETISKE METHODER.

Grunden staar tilstrækkelig paavist i Art. 9, i Stedet for den an-
givne Ligning (4) følgende Ligning Sted:

Va (u1)e ye + Va (%) eE ien + Va (us) € Eige Va (abe) E
hvor Ọna betegner Linjen ws Vinkel med Retningen q. Ved Sepa-
ration af Tegnene og Multiplikation faar man heraf Ligningen i
Art. 6.

4. Ordlyden af den i Note I, Art. 6 udtalte Sætning vil kunne
misforstaaes. Den bør heller lyde:

Naar man i et Triangels Hjørner anbringer Masser proportio-
nale med de komplexe Størrelser, som de tilsvarende modstaaende
«Sider i et hvilketsomhelst med det givne ligedannet Triangel be-
tegner i et Gaussisk Plan, er Tyngdepunktet for disse Masser I el-
ler J, eftersom det sidstnævnte Triangel stilles i den ene eller den
anden Symmetristilling.

5. Af Trykfeil er videre bemærket:

S. 81, Formellin. 1: Rodtegnet skal kun udstrækkes over Tællerens to første

Faktorer.

» 83, nederste Lin.: e? læs e; e? læs si.

4 Sh Lim 3: $7 mc“

» 110, Textlin. 4: Q læs O.

Om Druesukkerets Fremstilling efter Neubauers
Forskrift ved Hjælp af Schwarz's Methode og
dets Renhed.

Af
Prof. Worm Miiller.

(Meddelelse fra Universitetets fysiologiske Institut).

Herr Dr. F. Soxhlet har i sit Arbeide „Das Verhalten der
Zuckerarten zu alkalischen Kupfer- und Quecksilberlösungen* (Jour-
nal für praktische Chemie, neue Folge, Bd. 21, Leipzig 1880,
S. 227—317) angivet, at man ikke kan fremstille kemisk rent
Druesukker ved Hjælp af Schwarz's Methode efter Neubauers For-
skrift, at det ikke lykkes med nogenlunde Sikkerhed at omkrystal-
lisere samme af absolut Alkohol, fordi det her sædvanlig skal ud-
skilles som Syrup (S. 242—244), og at de afvigende Resultater af
. Titreringsforsøgene navnlig med Knapp's Vædske hidrører derfra,
at det af andre Forfattere anvendte Druesukker ikke har været
kemisk rent (S. 307 -- 308).

Om det end maa medgives, at det ikke er lykkedes enkelte
Forskere at fremstille kemisk rent Druesukker, er dog Soxhlets
Angivelser, udtalte i sin Almindelighed, ikke holdbare, og jeg havde
derfor ventet en Imødegaaen af de Kemikere, som fra først af
har beskjeftiget sig hermed. Dette er imidlertid ikke skeet,
| hvorfor jeg finder det ene at gjøre Rede for den af " bajt- BS
. Vid.-Selsk. Forh. 1882, No.

2 WORM MULLER. OM DRUESUKKERETS FREMSTILLING.

tede Fremgangsmaade, saameget mere som det er bleven mig
meddelt af Kemikere, at de har stødt paa Vanskeligheder ved at
arbeide efter Neubauers Angivelser. Da Druesukkerets Fremstil-
ling af Honning ingenlunde er let og sikker, og da Rensningen af
sædvanligt Druesukker efter Mohr! gav mig et daarligt Udbytte
og det først efter '/, Aars Forløb, har jeg allerede siden 1876
betjent mig af Schwarz’s Methode og fundet mig vel tjent ved
samme.

Som bekjendt beror denne derpaa, at med Saltsyre tilsat 80 %,-
holdig Alkohol allerede ved sædvanlig Temperatur. lidt efter
lidt opløser og omdanner større Mængder Rørsukker til Invert-
sukker. Efter Neubauer gaar man hensigtsmæssigt frem paa føl-
gende Maade:? 5—600 CC. Alkohol von 80 °/, versetzt man mit
30—40 CC. rauchender Salzsäure und trägt in diese Mischung fein
gepulverten Rohrzucker nach und nach ein. Hört das Lösungs-
vermögen in der Kälte nach erneuertem Zusatz von Rohrzucker
und wiederholtem Umschütteln allmählich auf, oder beginnt bereits
der gebildete Traubenzucker sich auszuscheiden, so giesst man
die Flüssigkeit von etwa noch vorhandenem Rohrzucker ab und
überlässt sie in einem verschlossenen Glase der Kıystallisation,
Ist diese beendigt, so sammelt man den auskrystallisirten Trau-
benzucker auf einem Filter, wäscht mit Weingeist bis zum Ver-
schwinden der sauren Reaction aus und lässt die Krystalle’ sodann
auf Fliesspapier an der Luft vollständig trocken werden. Ist
dieser Zeitpunkt eingetreten, so krystallisirt man aus kochendem
absolutem Alkohol um und erhält so ein Präparat von vorzüglicher
Reinheit, Die saure alkoholische Mutterlauge sättigt man darauf
in der Kälte abermals mit gepulvertem Rohrzucker, worauf man
nach einiger Zeit eine zweite Krystallisation von reinem Trauben-
zucker erhält. Schliesslich färbt sich die saure Alkohollösung am
Lichte gelblich, ja schwach braunlich, allein sie wird dadurch zur
weiteren Darstellung von reinem Traubenzucker nicht unbrauch-
bar; ich benutze ein und dieselbe Alkoholmischung schon über

y nt a für analytische Chemie, m" Jahrgang 1876, S. 192.
*jbs 8 —193.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 12. 3

1'/ Jahr zur Darstellung des Traubenzuckers.^ Om dets Ren-
hed overbeviste denne exacte Forsker sig ved Titrering med Feh-
lings Vædske og ved Elementaranalysen.

Efter mine Erfaringer maa der imidlertid iagttages flere Kau-
teler, hvis man skal være sikker paa konstant at erholde rent
Druesukker i tilstrækkelig Mængde, og simplificeres Methoden be-
tydelig derved, at det ikke er nødvendigt at omkrystallisere samme
af absolut Alkohol, naar man filtrerer Opløsningerne, før de hen-
sættes i Kulden til Krystallisation.

Man vil naturligvis faa desto mere Rørsukker inverteret, jo
større Saltsyregehalten er og jo høiere Temperatur der anven-
des ved Rørsukkerets Opløsning i den saltsyreholdige Alkohol,
men paa den anden Side indtræder der under disse Omstændig-
heder let videregaaende Dekomposition. HCl i stort Overskud
frembringer farvede Opløsninger, medens et ringe Overskud kun
opløser og omvandler en mindre Mængde Rørsukker. Det har nu
vist sig, at ved sædvanlig Temperatur 30—40 Kem. rygende Salt-
syre til 600 Kem. Alkohol er et Forhold, hvorved man samtidigt
med at erholde et større Udbytte i det Væsentlige undgaar Gul-
farvning af Vædsken. Anvender man gjennem længere Tid 40—
50° C., vil man let være udsat for at faa gule-brungule Opløsnin-
ger, af hvilket Druesukkeret ikke stedse udkrystalliserer farve-
løst, saa man har Ubehageligheder ved Rensningen, og ved end
høiere Temperatur f. Ex. 60° C. resikerer man at faa brune melasse-
agtige Masser, hvoraf Druesukkeret yderst vanskelig udkrystal-
liserer og i alle Fald saa smudsigt, at det er ubrugeligt. Ved en
Temperatur af 10° C. (eller lavere) derimod vil der opløses for-
holdsvis lidet Rørsukker, og har det vist sig, at en Temperatur af
18-95? C. er den hensigtsmæssigste. Endvidere maa bemærkes,
at Opløsningerne ikke maa stilles i Sollyset, men paa et mørkt
Sted, da de ellers let brunes, hvilket fortjener at fremhæves, fordi
Opløsningen sker langsomt, sædvanlig i Løbet af 3—4 Uger.

For at give et Begreb om disse Forhold vil jeg meddele føl- ——
_ gende Forsøgsrække, der anstilledes ved en Temperatur af ca. 15° i |
(—209) C. Den 28de Marts 1877 begyndte er

4 WORM MULLER. OM DRUESUKKERETS FREMSTILLING.

Druesukker i 9 forskjellige Prøver. I Løbet af henved 4 Uger —
til den 22de April — havde de forskjellige Prøver optaget følgende
Mængder fint pulveriseret Rørsukker; kfr. nedenstaaende Tabel.

Gr. Sukker.
No. 1. 600 Kem. Alkohol og 5 Kcm. rygende HCl optog 121
- 2 — —:— 10 - 2— = 131
- 3 — —— 20 —:— — 150
- 4. — —:— 30 —.:— — 152
- 5. — —:— 40 —r — — 180
- 6 — —z—- 50 —— — 188
- 7 dere — s— 60 — s— — 181
>: 0 SE —— 70 —:— — 216
«1:9 — 80 — s— — 231

Skjønt denne Opgave over det opløste Kvantum Sukker ikke
er ganske paalidelig for alle Prøvers Vedkommende, idet der i
No. 3 laa noget uopløst Sukker paa Bunden, saa at det anførte
Tal (150 Gr.) er noget for høit, og idet den Kolbe, hvori No. 7 -
opbevaredes, sprang af sig selv, endnu før Opløsningen var mæt-
tet, saa at det for denne Prøves Vedkommende angivne Tal rime-
ligvis er for lidet, saa fremgaar dog i det Hele taget af Forsøgene,
at Opløsningsevnen stiger med Syregehalten.

Af Vædskerne var 9, 8, 7, 6 gulfarvede, 9 endog brunfarvet,
derimod. var de øvrige (5, 4, 3, 2, 1) farveløse eller næsten
ganske farveløse. For at fjerne Forurensninger og Rørsukker,
der maatte være uopløst, filtreredes Opløsningerne gjennem Filtre,
fugtede med Alkohol;' de blev staaende en Dag til ved samme
Temperatur, hvorpaa de* hensattes til Krystallisation paa et koldt
(lavere end 12° C.) Sted. Allerede efter et Par Dages Forløb
havde der afsat sig i alle Prøver undtagen No. 1 en ringe Mængde
hvidt Bundfald, der frafiltreredes, udvadskedes med Alkohol og
viste sig at være Druesukker. Efter 5—6 Ugers Forløb var der

! Da det viste sig, at Filtrationen gjennem tørre Filtre foregik vanskeligt, anvend-
tes i nogle foregaaende Forsøg Asbestfiltre, der imidlertid er unødvendige, naar
man iagttager den Forsigtighed at fugte Filtrene med Alkohol.

? I godt tildækkede Glas.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 12. 5

rigelig og smuk Udskillelse af rent, hvidt Druesukker i 5, deri-
mod sparsommere i 3 og 4 og mindst i 1 og 2, altsaa mest i
5, saa at denne Koncentration syntes at være den mest passende;
thi i 6, 7, 8 og 9 var Vædsken gulfarvet, og syntes Druesukkeret
i 9 ikke at være frit for denne Farve. Druesukkeret blev nu fra-
filtreret og først udvadsket med 90°//s, senere med absolut Alko-
hol, indtil den gjennemløbende Alkohol ikke længere viste sur
Reaktion, samt tørredes først ved lavere (30—40° C.) og derpaa
ved høiere Temperatur (100° C) for at befri det for alt Vand.
Det saaledes vundne Druesukker omkrystalliseredes ikke af absolut
Alkohol og viste sig at være kemisk rent. Med Hensyn til Rens-
ningen af Druesukkeret havde nemlig en Række Forsøg allerede
godtgjort, at man ikke behøver at omkrystallisere af absolut Alko-
hol,” naar man har brugt den Forsigtighedsregel at filtrere Opløs-
ningerne og fjernet den vedhængende HCl og Lævulose ved omhyg-
gelig Udvadskning; Lævulosen nedsætter Smeltepunktet, hindrer
Tørringen og bevirker, at Præparatet ved Behandling med kone.
H, SO, antager en brunsort Farve. Har Udvadskningen været
fuldstændig, vil det tørrede Præparat, der giver en vandklar Op-
løsning, ikke engang efter ca. */, Times Behandling med H, 80,
vise Tegn til gul Farve, selv om Blandingen betragtes paa et Uhr-
glas mod et hvidt Underlag. Det gjælder ved denne Udvadskning
ikke at bruge altfor meget absolut Alkohol, og man kan derfor
ikke uden videre udvadske paa Filtret, til al Lævulose og HCI
er fjernet. Det har vist sig hensigtsmæssigt at lade den fint pul-
veriserede Masse være en Dags Tid i Bergrelse med en forholds-
vis ringe Mængde Alkohol, for hver Gang den filtreres.

I Henhold til det Foregaaende har jeg i Institutet siden 1877
fremstillet Druesukker paa følgende Maade:

I en Blanding af 600 Kem. 80*/;s Alkohol og 30—40 Kem.
rygende HCi opløses ved sædv. Temp. under gjentagen Omryst-
ning i Løbet af 3—4 Uger saameget fint pulveriseret Rørsukker, -
som der kan optages. Opløsningen filtreres gjennem Filter fugtet id

! Hvad der efter nogen Øvelse ikke er forbunden med større Vanskelighed. y 3i i uw *

6 WORM MULLER. OM DRUESUKKERETS FREMSTILLING.

med Alkohol, hensættes efter 1 å 2 Dages Forløb paa et koldt
Sted, og er Udskillelsen i det Væsentlige færdig efter 4—6 Ugers
Forløb. Naar Krystalmassen ikke længere tiltager, hældes Væd-
sken af; der tilsættes nu Alkohol af 90%, og bliver Blandingen
staaende til den følgende Dag. Krystalmassen, der danner et
sammenhængende Belæg paa Bunden, stødes nu itu med en Glas-
stav og bringes paa et Sugefilter. Saasnart Vædsken paa denne
Maade saavidt muligt er fjernet, udrives Massen under absolut
Alkohol og hensættes til næste Dag, hvorpaa den atter bringes
paa et Sugefilter, og denne Renselsesproces gjentages, indtil den
gjennemløbende Vædske ikke længere reagerer surt. Nu tørres
Druesukkeret i 24—48 Timer helst paa et nogenlunde varmt Sted
(ca. 30—40° C.) og derpaa ved samme Temperatur i nogle Dage
over Ca Cl. Det er allerede nu saa godt som vandfrit, men da
det sædvanligvis smelter ved lidt lavere Temp. end 146° (143—
145" C.), maa man for at fjerne den sidste Rest Vand tørre det
ved høiere Temperatur. Det saaledes fremstillede Druesukker,
der giver en vandklar Opløsning, er fuldstændig ligesaa rent som
det af absolut Alkohol omkrystalliserede; det smelter ved 146" C,
sværtes ikke ved Behandling med kone. H, SO, (indeholder altsaa
ikke Lævulose eller Rørsukker) og giver ved Titrering med Feh-
ling's og Knapp's Vædske ganske de samme Resultater, som Soxh-
let's, naar man foretager Bestemmelserne paa de af ham angivne
Maader. Grunden til, at han ad denne Vei ikke har faaet et
rent Præparat, kan kun være den, at han har opereret under
andre Betingelser.

Herr Soxhlet er overhovedet i sit forøvrigt meget værdifulde
Arbeide ikke fri for en vis Ensidighed, idet han, hvor det ikke
lykkes ham selv at kunne konstatere Fakta, ikke sjelden uden
videre forkaster disse. Naar han saaledes anfører, at Titret af
Knapp's Vædske med rent Druesukker idetmindste er 25%, lavere
end det af Knapp (100 Kem. Knapp's Vædske = 250 Milligramm
Druesukker) angivne, fordi han i sine Forsøg fandt, at der til
Reduktion af 100 Kem. Knapp’s Vædske kun udfordredes 200 mgr.
Druesukker, saa er dette ganske rigtigt under visse Betingelser,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 12. 7

derimod ikke under andre. Paa Grund deraf har jeg fundet det
nødvendigt at udhæve folgende:' „Da vi have bragt i Erfaring,
at de af os fulgte Regler ikke altid iagttages ved Titreringen med
Knapp's Vædske, ville vi atter gjøre opmærksom paa disse, da
Methoden som rent empirisk er bunden til visse Betingelser.*

»Det er efter vore Erfaringer* nødvendigt at fortynde Knapp's
Vædske og at tilsætte Sukkeropløsningen lidt efter lidt. An-
vendtes den i ufortyndet Tilstand, anviste 1 Kem. altid mindre
end 25 Milligram Druesukker, i Maximum (nemlig naar den
sukkerholdige Vædske tilsattes meget langsomt) 2,3 Milligram.*
Fortyndedes derimod Titrervædsken f. Ex. med det 4-dobbelte
Volum Vand,* erholdt vi ved Anvendelsen af 1—0,1 pCt.s Suk-
keropløsninger tilfredsstillende Resultater, dog kun i det Tilfælde,
at Tilsætningen af disse skede ganske sukcessive. Men en vis
Rutine er nødvendig, navnlig tør man ikke tilsætte for meget paa
en Gang. I modsat Fald kan man let erholde betydeligt afvigende
Resultater, ja det kan under saadanne Omstændigheder endog
hænde, at 1 Kcm. blot anviser 2 Milligram.* :

„Ved Hjælp af Knapp's Methode have vi stedse erholdt gun-
stige Resultater ved Titrering af Sukker i Urinen, naar vi an-
vendte den af Pillitz angivne Prøve, andre Endereaktioner kunne
derimod her let give afvigende Resultater.*

Og naar han derhos tilfoier:? „Wer mit reinem Trauben-
zucker, hergestellt nach dem von mir angegebenen Verfahren ar-
beitet, wird sich leicht davon überzeugen, . . . . dass man unmóg-
lich nach Knapp und Fehling mit dem bisher als richtig angenom-
menen Wirkungswerth beider Lösungen übereinstimmende Resul-
tate erhalten kann, wie diess von Lenssen, Pillitz, Worm Müller

1 Worm Müller og I. Hagen i Archiv for Math. og Naturv. Bd. 5, A. 1880
S. 359 - 360

2 Sml. Archiv for Math. Der Naturv. Bd. 3. 1878. S. 47-50 og S. 69.

Sml. Soxhlet 1. c. $.

Ved 0,1 pCt.'s de have vi foretrukket at tilsætte den 3-dobbelte,

ved endnu svagere Opløsninger undertiden endog blot den dobbelte mes le

Vand. |

w

Soxhlet 1, c. 308.

8 WORM MULLER. OM DRUESUKKERETS FREMSTILLING.

und Knapp selbst angegeben wird*, saa forholder dette sig ingen-
lunde saa, saafremt man foretager Titreringen med Knapp’s Vædske
paa den i Institutet brugelige Maade. Herom har ikke alene jeg,
men ogsaa DHerr. I. Hagen, Krogh, Sandberg og H. J. Vetlesen
overbevist sig ved sammenlignende Bestemmelser, i hvilke de sæd-
vanlig var uvidende om den anvendte Sukkeropløsnings Styrke.
Jeg skal blot indskrænke mig til at anføre de Parallelforsøg mel-
lem Knapp’s og Fehling's Vædske, som er udførte af min forrige
Assistent H. I. Vetlesen kort Tid efter, at Soxhlets Arbeide var
publiceret. Ved disse Parallelforsøg iagttoges det nøie, at der til
et og samme Fersøg altid anvendtes samme Sukkeropløsning,
samme Burette, og at der paahældtes Buretten af samme fortyn-
dede — 1 Del Sukkeropløsning til 9 Dele Vand — Blanding af den
- sukkerholdige Vædske. Alle Titreringer med Fehling's Vædske og -
de fleste med Knapp's Vædske, ved hvilken han betjente sig af
Pillitzs Endereaktion, udførtes to Gange: saavel Fehling's som
Knapp’s Vædske fortyndedes med deti3(—4)-dobbelte Volum Vand;
Resultatet var følgende:

med Fehling: med Knapp:

3 %, vandig Druesukkeropløsning: 3.03 %, 8.01%
3/8), iones i 2.03 9j, 20 %
I" —- —— 1.01%, LOL %

Derefter forsøgtes med Druesukkeropløsninger i Urinen:
med Fehling: med Knapp:
3 °% urinøs Druesukkeropløsning: 3.12 %,, 2.94 %
VS + = 2.16 %, 2.19 %
EM —— 1.18: h 1.19 %

Af disse ^i Tondi. i hvilke Titret for Knapp's Vædske som sæd-
vanlig var sat: 100 Kem, Knapp = 250 Milligramm Druesukker, 1
turde fremgaa, at begge Methoder under bestemte Betingelser kan -
give overensstemmende Resultater, uden at derfor Druesukkeret 2 |
behøver at være forurenset. 3

For imidlertid at fjerne enhver Tvivl angaaende det anvendte =
Sukkers Renhed har min Assistent Otto ved Hjælp af de i Insti- -

tutet gjennem længere Tid vundne Erfaringer anstillet en exakt

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 12. y

Sammenligning mellem Druesukker fremstillet efter den her an-
givne og efter Soxhlets! Methode, hvorom han nærmere vil gjøre
Rede i den følgende Afhandling.

-

B skal her bemærkes, at Soxhlet ogsaa med Heusyn til Fehli ing's

Viedske Löwe's Kobber-Gly rn nn nogle Bemærkninger,

hvis au jeg ikke kan stadfæste. Saaledes paastaar han (S. 229), at Benyt-

telsen af længere Tid opbevaret net IEEE ANDREE er ligesaa-

meget at forkaste som Anvendelsen af blandet Fehling's Vædske. Vi har her
i

Sukkergehalten er meget ringe (lavere end c /). Naar et (8.
29) angiver, at det efter Löwe’s Forskrift an er a ikke
lader sig opbevare længere Tid uden at gaa over til- sort Kobberoxyd, vil jeg
ingenlunde be A at dette under visse Dastsadighsdes kan finde Sted, men
efter mine Erfaringer holder saadanne Præparater sig uforandrede i flere Aar.

Om Druesukkerets Fremstilling og Titrering
med Knapp's Vædske.
Af
Amanuensis Jac. €. Otto.

(Meddelelse fra Universitetets fysiologiske Institut).

Hr. Dr. F. Soxhlet har i et større Arbeide,' betitlet: „Das
Verhalten der Zuckerarten zu alkalischen Kupfer- und Quecksilber-
lösungen*, udførligt behandlet Druesukkerets Fremstilling og titri-
metriske Bestemmelse. Da hans Resultater for en Del staar i
Strid med de her i Institutet vundne Erfaringer, har jeg efter
Prof. Dr. Worm Millers Anmodning underkastet disse en fornyet
Prøve, hvis Resultat skal meddeles i nedenstaaende Afhandling.

I.
Druesukkerets Fremstilling.

Den bedste Methode til Fremstilling af Druesukker er, som
bekjendt, Invertering af Rorsukker med Saltsyre i alkoholisk Op-
løsning. Denne Fremgangsmaade, som først er angivet af Schwarz,?
er senere videre uddannet af Neubauer. For nærmere at studere

! Journ. f. prakt. Chem. Bd. 21. 1880. S. 227 — 318.
? Dinglers polyt. Journ. Bd. 205. A. 1872. S. 427.
2 Zeitschr. f. anal. Chem. Bd. 15. A. 1876. S. 192.
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 13. 1

D) JAG, G. OTTO. OM DRUESUKKERETS FREMSTI LLING.

Methoden og faststille de for samme gunstigste Betingelser anstillede
jeg følgende Forsøg, der imidlertid kun adskiller sig i Saltsyre- -
gehalten: |

I en Blanding af 600 Kem. 80 %,'s Alkohol og 20, resp. 30 og |
40 Kcm. rygende Saltsyre opløstes lidt efter lidt under hyppig Om- É
rystning pulveriseret Rørsukker saalænge, til Vædskerne begyndte |
at antage en gul Farvenuance. Under Forsøget holdtes Prøverne
konstant paa + 25° C. |
Prøve No. 1: 600 Kem. 80 %,'s Alkohol + 20 Kem. HCl optog :

230 Gr. Rørsukker; Opløsningen neppe synlig gul. —
- No. 2: 600 Kem. 80 %,'s Alkohol + 30 Kem. HCl ue
2445 Gr. Rersukker; svagt gul Vædske.
- No. 3: 600 Kem. 80 %,'s Alkohol + 40 Kem. HCl optog
246 Gr. Rørsukker; tydelig gul Opløsning.

Samtlige Forsøg paabegyndtes den 26de Oktober 1880 og "
brødes 9de November, ikke fordi Vædskerne jo kunde have opta-
get mere Rørsukker, men fordi jeg paa Grund af den begyndende |
Gulfarvning fandt det hensigtsmæssigt at ophøre med Tilsætningen, —
da det foreløbigt kun var mig om at gjøre at faststille de Betin-
gelser, under hvilket det reneste Produkt fremkom. Dette er der
for Aarsagen til, at Udbyttet i disse Forsøg var forholdsvis ringe. -

De paa ovenstaaende Maade erholdte Opløsninger filtreredes
derpaa gjennem Filtre, befugtede med Alkohol, ned i tørre, rene. 4
Glaskolber, hensattes til Krystallisation paa et koldt Sted den
lite November og iagttoges siden hver Dag. Den 17de November |
begyndte de første Druesukkerkrystaller at fremkomme i No. l
den 19de i No. 2 og den 27de i No. 3. Udskillelsen tiltog raskt
i No. 1, noget langsommere i No. 2 og var i No. 3 meget ringe
Da Krystalmassen ikke længere forøgedes i nogen af Prøverne, 0p* -
toges disse den 10de Januar 1881 og behandledes paa nedenstat |
ende Maade: |

Den over Druesukkeret staaende Vædske afhældtes saa fuld
stændigt som muligt, og der tilsattes 90?/,'s Alkohol. Den følgende
"Dag stødtes Belægget paa Kolbens Bund itu og bragtes paa
Sugefilter; saasnart Vædsken paa denne Maade var fjernet, ud-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 13. 3

reves Massen under absolut Alkohol og blev staaende til næste
Dag for atter at bringes paa et Sugefilter o. s. v., og denne Ren-
selsesproces gjentoges, til den gjennemløbende Alkohol ikke læn-
gere viste sur Reaktion og en Prøve af Sukkeret i koncentreret
vandig Opløsning ikke gav Bundfald med HNO, og AgNO,.
Druesukkeret torredes derpaa først i Vacuum og siden ca. 24
Timer over koncentreret H,S0, eller CaCl, ved 40? C.
Behandlet paa denne Maade beløb Mængden af det vundne
Druesukker og den til fuldstændig Udvadskning forbrugte Alkohol

sig til:

For Prøve No, 1 — 30 Gr. Druesukker — 260 Kem. Alkohol.
- 2 — 19 - Do. — 320 - Do.

- - + 3 — 1} - Do. — 330 - Do.

Baade med Hensyn til Mængden af Produktet og Besparelse
paa Alkohol viste altsaa No. 1 sig hensigtsmæssigst.

Dette synes maaske at staa i nogen Strid med de før i Insti-
tutet vundne Erfaringer, forsaavidt som 30—40 Kem. HCl til 600
Kem. Alkohol sædvanligvis havde vist sig at give et bedre Udbytte;
men denne Forskjel turde rimeligvis være betinget af, at Tem-
peraturen i mine Forsøg var ca. 5—10? C. høiere end i de tid-
ligere.

Det stod nu kun tilbage at undersøge Renheden af det saa-
ledes vundne Sukker for med Bestemthed at kunne udtale sig
for No. 1.

Samtlige Prøver var fuldstændig snehvide, smeltet med 10,
Vand selv i tykkere Schichter ganske farveløse, og intet kunde
bringe mig paa den Tanke, at der overhovedet var nogen Forskjel
i Renhed mellem dem. Ved Smeltepunktsbestemmelsen viste de
sig ogsaa aldeles lige, idet samtlige smeltede ved en Temperatur
af 143—145 C, hvilket imidlertid viste, at de ikke var ganske
vandfri, og jeg foretog derfor en Vandbestemmelse, som gav:

For No. looi oo tey sa GÅ GÅ
seg 137 - Do
(Us... c S MM DE

4 JAG. G. OTTO. OM DRUESUKKERETS FREMSTILLING.

Efter at være tørret i Vandbad af 100" C. viste samtlige 3
Prøver et Smeltepunkt af 146° C. og var altsaa vandfri.

Ved denne Tørring skal jeg imidlertid opholde mig noget nær-
mere, da enkelte Forsigtighedsregler maa iagttages herved. Vilde
man nemlig strax sætte det ved 40° C. tørrede Sukker ind i et
Vandbad af 100° C., hænder det ofte (slet ikke altid), at en Del
af dette paa Grund af sin Vandgehalt smelter. og bliver uskikket
til videre Benyttelse. Man bør derfor successivt langsomt for-
høie Temperaturen fra ca. 40 til 100° C., hvorfor Operationen
medtager forholdsvis lang Tid, naar det dreier sig om noget
større Mængder; men Forsigtighed er, som sagt, nødvendig.
Jeg pleier at bringe Sukkeret fra Luftpumpen ind i et Vand-
bad af 25—30° C. og saa forhøie Temperaturen lidt efter lidt.

Ved mine senere Forsøg over den Schwarz'ske Methode blev
jeg altsaa staaende ved Fremgangsmaade No. 1, og ved ganske
at mætte 600 Kem. 80 %,'s Alkohol og 20 Kem. rygende Saltsyre
med Rorsukker' ved + 25% i Løbet af 3—4 Uger fik jeg ogsaa
senere et Udbytte af omtr. 50%, af den anvendte Rørsukker-
mængde. Efter at jeg paa denne Maade havde udvundet en større
Mængde Druesukker, udvadsket det med Alkohol, som før nævnt,
og tørret det ved 100? C., skred jeg til Renhedsundersøgelsen.
Efter de foreløbige Resultater maatte jeg antage, at det saaledes
vundne Druesukker var fuldstændig rent og vandfrit, og at altsaa
Omkrystallisation af absolut Alkohol (Schwarz) eller Methylalkohol
(Soxhlet) var unødvendig.

For imidlertid at komme fuldstændigt paa det rene hermed 1
var det nødvendigt at sammenligne det saaledes vundne Drue- P
sukker, som jeg vil kalde Prøve No. 1, med Sukker, omkrystallise-

ret af absolut Alkohol eller Methylalkohol. En Indvending kan
under enhver Omstændighed reises mod den ovenfor anvendte

Methode, nemlig at den er altfor langvarig, idet en saadan Sukker- ;
fremstilling mindst medtager 6 Uger og derfor ikke kan anvendes, 3

1 I Regelen optoges ca. 300 Gr. Rørsukker.

x EAS 2 RLS EE D AT TER ode es BER RE EP >
À Sela UTI BRIDE N RC AR ROST PIER t
ER a EEE ES I I M CE A E ek rd u it
Msc e A Ec i nn à

-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 13. 9

hvor det gjælder at skaffe sig rent, vandfrit Druesukker i Løbet
af en kortere Tid.

Denne Vanskelighed har Soxhlet omgaaet ved den af ham
angivne Methode.! Inverteringen foregaar her paa nogle Timers
Tid og den fuldstændige Udskillelse i Løbet af et Døgn eller to;
men det vundne Produkt er — som Soxhlet selv bemærker — ikke.
rent og maa omkrystalliseres. Man har nu her Valget mellem
Omkrystallisation af Methylalkohol og af absolut Alkohol. Begge
giver, som jeg i det følgende skal vise, identiske Resultater, baade
hvad Renhed, Udbytte og Hurtighed angaar.

Hr. Soxhlet angiver, at han ikke har kunnet omkrystallisere
Druesukker af absolut Alkohol, uden forudgaaende Sirupdannelse
og betydeligt Materialtab; men dette kan kun bero paa, at han
har arbeidet under uheldige Forsøgsbetingelser; thi, som jeg snart
skal vise, gaar Omkrystallisationen af absolut Alkohol lige saa
glat for sig og giver et ligesaa godt Udbytte som af Methylalko-
hol. Den lykkes bedst paa følgende Maade:

Det efter Soxhlets Methode eller ad anden Vei fremstillede
Druesukker koges 5—10 Minutter (hensigtsmæssigt med opstigende
Kjøler) med noget mindre absolut Alkohol end der er nødvendig
til dets fuldstændige Opløsning. Derpaa filtreres gjennem en
Kogetragt ved 100° C. ned i en Kolbe, der lukkes med en Kork
og øieblikkelig sættes under en Strøm iskoldt Vand. Allerede
efter nogle Minutter begynder da i de fleste Tilfælde Druesukkeret
at udskille sig uden forudgaaende Sirupdannelse. Eiter
Afkjøling bringes Kolben paa et koldt Sted, hvor den fuldstændige
Krystallisation gaar for sig paa ca. 24 Timer. Det udskilte Suk-
ker fjernes ved Hjælp af en Glasstav, udvadskes paa en Sugetragt
med lidt absolut Alkohol og tørres derpaa først over koncentreret
Svovlsyre i Vacuum og derpaa en kort Tid i Vandbad ved en Tem-
peratur, der succesivt forhøies fra 50 til 100° C. Paa denne
Maade faaes et meget godt Udbytte, 50%, og derover, af den
anvendte Mængde Druesukker og en betydelig Tidsbesparelse, — —

1 Lo. B, 244—245.

6 JAC. G. OTTO. OM DRUESUKKERETS FREMSTILLING.

idet Omkrystallisation, Udvadskning og Tørring ikke tager over
2 Dage, saa en hel Druesukkerfremstilling, naar Soxhlets Methode
lægges til Grund, kan gjøres paa ca. 3 Døgn. Dette Sukker vil
jeg benævne Prøve No. 2.

For Sammenligningens Skyld omkrystalliserede jeg nu ogsaa
- en Del Druesukker af Methylalkohol.

Overskud af Sukker kogtes 5—10 Minuter med Methylalkohol,
behandlet paa den af Soxhlet angivne Maade (sp. V. 0,810 ved
20° C.), filtreredes derpaa ved Kogetemperatur ned i en Kolbe,
der øieblikkelig sattes under en Strøm koldt Vand. Som af Soxh-
let angivet! begynder Udskillelsen af Druesukkeret strax og fore-
gaar saagodtsom fuldstændig i Løbet af 24 Timer. Det udskilte

Sukker besidder en mere voluminøs Konsistents end det af ab-

solut Alkohol omkrystalliserede og lader sig med større Lethed
end dette fjerne fra Krystallisationskolben. Det af Methylalko-
hol omkrystalliserede Sukker betegnes i det følgende som Prøve
No. 3.
De saaledes fremstillede Præparater No. 1, 2 og 3 underkastede |
jeg nu en sammenlignende Renhedsundersøgelse. E
Samtlige Prøver var fuldstændigt snehvide, viste sig, smeltet —
med 10%, Vand, selv i tykkere Lag ganske farveløse, blev ufor-
andret endog efter ca. ', Times Behandling med koncentreret —
H,SO, og havde et Smeltepunkt af nøiagtig 146° C.
Elementæranalysen gav:

F

Beregnet for - c o itid SEE SR

C, NL Prøve No. 1. Prøve No. 2. Prøve No. 3.
: å A "o ÀÀ — (c aÁ———ÀÀ— M
C...40.00*/ 39.96 % 39.88 % 39.90 % 39.83 %
28S S 4M. GR - 07% - 6.79 - 680.3
0... 5333 - 53.26 - 53,33 - 53.31 - 58,87...

100.00 100.00 — 100.00 100.00 - 100.00

Jeg foretog derefter en Bestemmelse af den specifike Dreining. |
Denne udførtes ved Hjælp af et Hoffmans Polarimeter med Natrium- 1

! Le. 8. 246—247.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 13. 7

lys i Opløsning af omtr. 18,5%, Styrke. Det anvendte Rør var
200mm. og Maalets Rigtighed kontrolleret af mig selv.
De nærmere Data er:
Prøve No. 1. > Prøve No. 2. Prøve No. 3.

l 200mm. 200mm. 200mm.
p 7.1705 Gr. 7.2262 Gr. 7.1858 Gr. :
p+q 38.7080 - 38.8136 - 38.7384
d 1.0743 - 1.0767 - 1.0758 -
ved 17,5%
P 18.5246 % 18.6178 %, 18 5504 Y,
Dp! 20.98% - 91.14? - 21:059... -
hvoraf efter Formelen:

(2) Dui D (p + 9) 1.00125
p.d.l
findes
for No. 1: (a) D = 52.84.
- =- 2: (a) D= 52,81.
-o 7,28: (2) D = 52.87.

Soxhlet fandt for det af Methylalkohol omkrystalliserede Drue-
sukker (2) D = 59.85, et Tal, som altsaa staar i særdeles god
Overensstemmelse med de af mig fundne Værdier.

Efter det ovenfor meddelte kan der ingen Tvivl være om, at
samtlige 3 Præparater var kemisk rent, vandfrit Druesukker, og
det staar nu kun tilbage at besvare Spørgsmaalet: Hvilke af
disse Modifikationer er den hensigtsmæssigste til Fremstilling af
Druesukker?

Som ovenfor vist er den første Methode meget langvarig, men
fra Udbyttets Side den bedste, da de Kvantiteter Sukker, der gaar
bort med Udvadskningen, er meget ringe. Denne vilde derfor være
at anbefale i de Tilfælde, hvor det ikke netop gjælder i en Fart
at skaffe sig rent Sukker. Det Arbeide, der udfordres ved denne
Fremstillingsmethode, er yderst lidet, saa man hele Tiden kan

1 Middeltal af 20 Aflæsninger.

8 JAC. G. OTTO. OM DRUESUKKERETS FREMSTILLING.

have andre Beskjeftigelser under Hænderne og kun leilighedsvis
befatte sig dermed.

Imidlertid har Soxhlets Methode, forbundet med en Omkrystal-
lisation af absolut Alkohol eller Methylalkohol, afgjort Fortrinet, -
hvad Hurtighed angaar. Hvad enten Omkrystallisationen foregaar
af den ene eller den anden af disse Vædsker, kommer ud paa det
samme. Absolut Alkohol har forsaavidt Fortrinet, som den kan be-
nyttes i den i Handelen forekommende Tilstand, medens Methyl-
alkoholen maa omdestilleres. Denne sidste frembyder igjen den
Fordel, at det udskilte Sukker lettere lader sig fjerne fra Kry-
stallisationskarret, saa begge Methoders Fordele og Mangler om-
trent veier op mod hinanden, og Konklusionen bliver, at de er
fuldstændigt lige gode.

Efter hvad ovenfor er vist, kan det kun bero paa mindre
heldige Forsøgsbetingelser, naar Hr. Soxhlet ved Omkrystallisation
af Druesukker af absolut Alkohol har faaet et saa slet Udbytte;
thi jeg kan indestaa for, at hvemsomhelst, der arbeider efter de
ovenfor givne Regler, vil faa Druesukker omkrystalliseret ligesaa
let af absolut Alkohol som af Methylalkohol, hvilket ogsaa bekræf-
tes af de Erfaringer, som tidligere er gjort at Schwarz, Neubauer
og Worm Miiller.

LE

Druesukkerets Titrering med Knapp's Vædske.

Efter Knapp skal 100 Kem. alkalisk Cyankviksølvopløsning —
(10 Gr. HgCy, paa 1 Liter) svare til 0.250 Gr. Druesukker.
Denne Angivelse er bekræftet ved de her i Institutet gjennem
længere Tid udførte Titreringer med denne Vædske, men vel at
mærke kun under enkelte særegne Betingelser, som nøie maa
efterfølges. De i saa Henseende nødvendige Kauteler er beskrevne
af Prof. Worm Müller og I. Hagen (i Archiv f. Mathem. og Naturv. —
Bd. 3, 1378, Side 47—50), der ligeledes fremhæver, at Methoden, —

*

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 13. 9

anvendt efter deres Angivelser, er fuldstændig ligestillet med den
Fehling'ske, ja for Urinens Vedkommende endog besidder betydelige
Fortrin fremfor denne.

Til et andet Resultat er F. Soxhlet kommen, da han angiver,
at Titret for den Knapp’ske Vædske er 25%, lavere end ovenfor
angivet, idet han siger (1. c. S. 306): „Aus allen Versuchen geht
das eine sehr bemerkenswerthe Resultat hervor, dass der von
Knapp angegebene Wirkungswerth seiner Lösung ganz
und gar unrichtig ist. Nach Knapp sollen 400 Mgrm. Cyanqueck-
silber durch 100 Mgr. wasserfreien Traubenzucker oder 100 Ccm. der
nach seiner Vorschrift bereiteten Lösung durch 250 Mgrm. Trauben-
zucker reducirt werden. Diese Zahl wurde in keinem Versuche er-
reicht“, og videre S. 307: „Titrirt man die Knapp’sche Lösung mit einer
Auflösung von reinem Traubenzucker unter Anwendung der von Knapp
benutzten Quecksilberprüfungsmethode und nach den allgemeinen
Regeln der Maassanalyse, so findet man, dass zur Reduction von 100
Cem. Knapp’scher Lösung nicht mehr als 193, höchstens 200 Mgrm.
Traubenzucker nothwendig sind, während Knapp 250 Mgrm. ver-
brauchte.“ Worm Müller og I. Hagen fremhæver som de fornemste
Betingelser for, at Knapp’s Vædske efter Reduktionsforholdet 100
Kcm. Knapp = 0,250 Gr. Druesukker skal levere brugbare Resul-
tater, at Titrervædsken maa fortyndes og Sukkeropløsningen til-
sættes lidt efter lidt, idet ellers 100 Kcm. Knapp altid anviser
mindre end 0,250 Gr. Druesukker. Som Endereaktion anvendte
de den af Pillitz angivne, bestaaende i Indvirkning af Saltsyre og
Svovlvandstof paa Filtrerpapir, befugtet med Vædsken. Denne op-
hører vistnok en Smule før end den med Eddikesyre og Svovlvand-
stof i Filtratet foretagne; men Forff. erholdt, som sagt, gode Re-
sultater med førstnævnte og benyttede den derfor, da den ubestrideligt
er meget bekvemmere end Reaktionen i Filtratet.

Før jeg gaar videre, skal jeg kortelig omtale de Resultater,
hvortil Prof. Worm Miller og Assistent Vetlesen er komne ved
Gjentagelse af Soxhlets Forsøg. Endereaktionens Ømfindtlighed
fandt de ganske overensstemmende med Soxhlet; anvendte de —
ligesom han ufortyndet Knapp's Vædske og tilsatte Druesukker-

10 JAC. G. OTTO. OM DRUESUKKERETS FREMSTILLING.

opløsningen paa en Gang, konstaterede de, at 100 Kem Knapp's
- Vædske ved Hjælp af Pillitz’s Reaktion blot anviste 0.193—0.198 Gr.
Druesukker, ligesom af Soxhlet angivet.' Tilsattes derimod Drue-
sukkeropløsningen lidt efter lidt, anviste 100 Kcm. ca. 0.215 Gr.
Druesukker, kfr. følgende Forsøg:

100 Kem. Knapp's Vædske uden Tilsætning af Vand kogt og tilsat 19.4 Kem.
nen (1°/,) paa en Gang; Reaktion efter Rm Tilsattes 196—198
Kem., erholdtes enten tvivlsom eller ingen Reaktion og ved Kem. absolut ingen.
RATTE ophørte derimod senere i Filtratet; thi det ^ gav med 20.4 Kem.
Spor af Reaktion saavel med HCl resp. 4 og H,S som med (NH,),9. Den
ophørte her ie ved 20.5 Kem. Sukkeropløsning.

app kogt og tilsat successive 20 Kem. Sukkeropløsning (1°) gav
stærk Riaki er Pillitz, eeiam tilsattes endnu 1 Kem. Sukkeroplesning; frem-
deles tydelig Reaktion, der først ophørte ved Tilsætning af nok 1 Kem., altsaa efter
Anvendelse af 22 Kem. AU Derimod var den i Filtratet endnu tyde-
lig ved Anvendelsen af 22.5 Kem. og ophørte først ved 23.0 Kem
Fortyndedes derimod Knapp's Vædske med ca. 4 Vol.
Vand, blev Resultatet ganske anderledes, naar Sukkeroplosningen
tilsattes lidt efter lidt. Derimod var det ikke væsentligt for-
skjelligt, naar den tilsattes paa en Gang, kfr. følgende Forsøg:

100 Kem. Knapp + 400 Kem. Vand kogt og tilsat paa en Gang 19.7 Kem.
Sukkeropløsning (1 ,) gav kun svag Antydning til Reaktion efter Pillitz, der ganske
var ophørt ved 19.9 Kem, Reaktionen i Filtratet holdt sig maaske lidt længere, men
var ogsaa her forbi ved — af mere end 20.5 Kem. Sukker eee

100 Kem. Knapp -- 400 Kem. Vand kogt og tilsat successive Kom. for Kem.
en 1 978 rere SAVE Efter 20 Kem. sterk Reaktion, ved 22 Er ye
Ved 24.5 mærkbar gul Teint i Randen af Flekken, ved 25 Kem. færdig. Her var
altsaa Grændsen.

Forsøgene gjentoges med svagere Sukkeropløsninger, 0.1—
0.2 %, og det viste sig da konstant, at 100 Kcm. Knapp, naar
Sukkeropløsningen tilsattes lidt efter lidt, anviste ca. 0.250 Gr.
Druesukker. Ved end svagere Opløsninger var det imidlertid hen-
sigtsmæssigere blot at fortynde Knapp's Vædske med den (2—)
3dobbelte Mængde Vand, da 100 Kem. ellers let kom til at an-
vise lidt mere end 0.250 Gr. Druesukker.

Da disse Experimenter er lette at gjentage, vil jeg ikke gaa —

1 1. c. 8. 304—305.

Bi sr aa ae GN bie pa i ae Ya TE

Eg VUE Y

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 13. 11

yderligere i Detailler, men blot indskrænke mig til at beskrive
mine egne Forsøg, der forsaavidt adskiller sig fra de foregaa-
ende, som jeg kun benyttede Pillitz’s Reaktion midlertidigt, men
fandt det hensigtsmæssigt at anstille den endelige Endereaktion
i Filtratet ved Hjælp af A og H,S, da jeg ikke med samme
Skarphed som de andre kunde bedømme Endereaktionen efter `
Pillitz.

Som nedenfor skal vises, har jeg kunnet bekræfte, at 100
Kem. Knapp's Vædske anviser 0.250 Gr. Druesukker, naar Titre-
ringen udføres under passende Betingelser. Det fremgaar af mine
Forsøg, at man kan faa nøiagtige Sukkerbestemmelser med Knapp's
Vædske, naar man fortynder samme med det 2—3dobbelte Volum
Vand ved lavere og det 3—4dobbelte ved stærkere Koncentra-
tioner af Sukkeropløsningen og Tilsætningen af denne sker suc-
cessivt. Forresten har jeg fulgt følgende Fremgangsmaade:

En efter Sukkeropløsningens omtrentlige Sukkergehalt af-
passet Mængde Knapp's Vædske fortyndes med det 3dobbelte
Volum Vand og ophedes i en Kogeflaske til mild Kogning; derpaa
tilsættes Druesukkeropløsningen (som ikke bør indeholde over
1%, C,H,,0,) af en Byrette i Portioner paa ca. 2 Kem., idet
der mellem hver Tilsætning koges ',—1 Minut. Saasnart det ud-
skilte Kviksølv har sat sig godt af og den overstaaende Vædske er
klar, undersøges Reaktionen efter Pillitz. Sukkeropl. tildryppes
nu i mindre Portioner (1--0,5—0.2 Kem.), og mellem hver Tilsætning
prøves efter !/,—1 Minuts Kogning Reaktionen. Saasnart denne
bliver tvivlsom paa Filtrerpapiret, reagerer man i Filtratet paa op-
løst Kviksølv ved Hjælp af Eddikesyre og Svovlvandstof, indtil det
viser sig frit for samme. Den til det anvendte Volum Knapp’s
Vædske — efter Reduktionsforholdet 100 Kem. Knapp = 0.250 Gr.
Druesukker — svarende Sukkermængde giver da det i det for-
brugte Antal Kem. af Sukkeropløsningen indeholdte Kvantum Suk-
ker, hvoraf Procentgehalten let lader sig beregne. Det til samt-
lige Forsøg anvendte Druesukker var fremstillet efter en af dei
forrige Afsnit beskrevne Methoder og altsaa fuldstændigt rent.

12 JAC. G. OTTO. OM DRUESUKKERETS FREMSTILLING.

Nedenstaaende Forsøgsrække med Druesukkeropløsninger fra 1—
0.05 °/, viser de erholdte Resultater.

Forsøg med 1 %"s Druesukkeropløsning.

100Kem. Knapp’s Vædske + 300 Kem, Vand kogtes og tilsattes af en Byrette med ca.
'/4 Minuts Kogning mellem hver Tilsætning: 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2 Kem. Sukkeropløs-
ning; sterk Reaktion ved Pillitz; tilsat 1, 1, 1 Kem. svag Reaktion, 0.5, 0.5, 0.5 Kem.
ingen Reaktion ved Pillitz, men svag i Filtratet ved 4 og H,S; tilsat 0.2, 0.2 Kem,
meget svag i Filtratet; ved Tilsætning af nok 0.2 Kem, ingen Reaktion. Tilsammen
forbru ting altsaa 25.1 Kem. ee o: Opløsningen findes at indeholde
0.992 % Pu 1 % Sukk

Samme Forsøg Ep KU 4 Vol Vand paa 1 Vol. Knapp gav samme
Resultat.

Ved Druesukkeropløsninger af 1, viste altsaa Methoden sig
fuldt brugbar; thi den ringe Forskjel mellem 0.992 og 1 °% maa i
alle Fald siges at ligge indenfor Grændsen for de uundgaaelige
Forsøgsfeil, og man maa ogsaa tage i Betragtning, at ved 25.1
Kcm. var Reaktionen ophørt, saa Resultatet altsaa i Virkeligheden
"ligger noget nærmere det rigtige.

Forsøg med 0,59/,'s Druesukkeropløsning.

50 Kem. Knapp + 150 Kem. Vand kogtes og tilsattes af Sukkeropløsningen
med ca. '/, Minuts Kogning mellem hver Tilsætning: 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2
I stærk Reaktion efter ‚Pillitz, som først forsvandt ved videre Tilsætning af
1, 1, 0, 5 Kem.; Reaktion i Filtratet, men svag; ys 0.5 Kem. tvivlsom Reaktion
i de vel. ie ein af 0,1 Kcm Sukkeropløsning absolut ingen.
I det hele forbrugtes altsaa 25,1 Kem. af Sukkeropløsningen o: denne findes at inde-
holde 0,498 istedetfor 0,5 % Sukker

Gjentagelse af Forsøget med 50 Kem. Knapp + 200 Kem. Vand gav samme
Resultat.

Ogsaa her erholdtes altsaa nøiagtige Resultater efter Reduk-
tionsforholdet 100 Kem. Knapp's Vædske = 0,250 Gr. Druesukker.

Forsøg med 0,25 %,’s Druesukkeropløsning.

25 Kem. Knapp Å 75 Kem. Vand kogtes og tilsattes med ca. /, Minuts Kogning
mellem hver Tilsætning 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2 Kem. af en 0,25 */js Sukker-
opløsning. Stærk Reaktion efter Pillitz, Yderligere tilsat 1, 1, 1, I Kem, Sukker-
opløsning. Svag ‚Reaktion ved Pillitz; endvidere 0,5, 0,3 0,2 Kem., tvivlsom Reak- `
tion i Filtratet og ved endnu en Tilsætning af 0,1 Kem. absolut ingen. Tilsammen
altsaa forbrugtes 25,1 Kem. Sukker da til fuldstændig Udfældning af det i
25 Kem, Knapp's Vædske fideholdte Kviksølv, Herefter findes Sukkeropløsningen
at indeholde 0,249 istedetfor 0.25 Y, Druesukker.

Ved samme Koncentration af Sukkeropløsningen giver imidlertid Fortynding af

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 13. 13
Titrervædsken med 4 Vol. Vand mindre nøiagtige Resultater, idet der i et For-
søg med denne Fortyndingsgrad forbrugtes 26,5 Kem. Sukkeropløsning istedetfor
25 Kem

Forsøg med 0,1 %,'s Sukkeropløsning.

10 Kem. Knapp + 30 Kem. Vand kogtes og tilsattes af Eee med ca.

1, Minuts Mellemrum 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 1, l, 1, 1 Kem, Svag Reaktion
ved Pillitz; tilsat 0,5 Kem, ingen paa Papiret, mE d Filtratet og ved yderligere
Tilsetning af 0,5 Kem. ingen Reaktion. Tilsammen forbrugtes itl 25 Kem., og

O plgsningen findes at indeholde 0,1 %, Druesukker.
Et Fortyndingsforhold af 2 Vol. Vand paa 1 Vol Knapp gav samme Re-
sultat .

Forsøg med 0,05 %'s Sukkeropløsning.

5 Kem. Knapp + 15 Kem. Vand kogtes og med '/, Minuts Mellemrum

f en 0,05 %'s Sukkeropløsning: 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2 Kem, God Reaktion
vel Pillitz; endvidere tilsat 1, 1, 0,5 Kan: ; meget sv ag ved Pillitz, Ved Tilsætning
af nok 0,5 og 0,2 Kem. svag Reaktion i Filtratet og ved e 0,1 Kem. ingen. For-

brugt 25,3 Kem. Sukkeropløsning >: denne findes at videre 0,049 %, Frasier
istedetfor 0,05 %.

I et Forsøg med 2 Vol. Vand paa 1 Vol. Knapp forbrugtes 25 Kem. Sukker-
opløsning, det gav altsaa aldeles nøiagtigt Resultat, saa ved en saa lav Procentgehalt af
Sukkeropløsningen et Fortyndingsforhold af 2 Vol. Vand paa 1 Vol. Knapp var at
foretrække.

Af denne Forsøgsrække fremgaar som den heldigste Fortyn-
dingsgrad af den til Titrering anvendte Knapp's Vædske 3 Vol.
Vand paa 1 Vol. Knapp. Ved høiere Koncentrationer af Sukker-
opløsningen (1—0,5 °/,) kan man gjerne bruge Forholdet 4 Vol.
Vand paa 1 Vol. Knapp, fordi i dette Tilfælde den ved Sukker-
opløsningens Tilsætning bevirkede yderligere Fortynding er ringe,
medens ved lave Koncentrationer det modsatte finder Sted, idet
Titrervædsken her under Analysen bliver saa fortyndet, at den
ikke taaler en oprindelig Fortyndingsgrad af 4 Vol. Vand paa et
Vol. Knapp. Specielt gjelder dette for Sukkeropløsninger af 0,1 %
og derunder, hvor endogsaa Forholdet 2 Vol. Vand paa 1 Vol.
Knapp maa ansees for det heldigste.

Som Forsøgene viser, faar man ved hensigtsmæssig og ens-
artet Udførelse af Titreringerne og Iagttagelse af de ovenfor

nævnte Kauteler stedse gode Resultater med Knapp's Vædske, _ =

der under disse Omstændigheder viser det mene Reduktions-

14 JAC, G. OTTO. OM DRUESUKKERETS FREMSTILLING.

forhold, og naar Soxhlet paastaar, at saa aldrig er Tilfældet, kan
dette kun bero paa en mindre minutiøs lagttagelse af alle For-
sigtighedsregler; thi Methoden er rent empirisk og som saadan
knyttet til visse Betingelser, som absolut maa ske Fyldest, hvis
man skal vente at faa brugbare Bestemmelser.

Til Slutning skal jeg fremhæve, at mine Resultater ikke kan
være absolut identiske med de af Worm Müller og Vetlesen er-
holdte, da disse hele Tiden har benyttet sig af den Pillitz'ske
Reaktion, medens jeg for at forvisse mig om Fraværelsen af et-
hvert Spor opløst Kviksølv til Slutning reagerede paa dette i
Filtratet med Eddikesyre og H,S, i hvilket Tilfælde Endereak-
tionen vedbliver noget længere; men Forskjellen er saa ringe, at
man ved en liden Modifikation af Fortyndingsgraden eller Til-
sætningsmaaden let kan drive det til at faa overensstemmende
Resultater. Man skulde forøvrigt efter Soxhlet antage, at det
aldrig lykkes at faa Filtratet frit for Kviksølv; thi han siger (1. c.
Pag. 312): ,Bei Anwendung Knapp'scher Lösung gelang mir eine
gewichtsanalytische Bestimmung des ausgeschiedenen Quecksilbers
nicht, weil dasselbe immer durchs Filter ging“ Men Soxhlet
anvender vel at mærke Asbestfilter. For almindelige Papirfiltres
Vedkommende har jeg ingenlunde kunnet bekræfte dette, da det
til Slutning konstant lykkedes at faa Filtratet frit for Kviksølv,
saasnart Vædsken ikke henstod forlænge før Filtration, da, som
Worm Miiller og I. Hagen har paavist, det udskilte Kviksølv i saa
Fald igjen opløses lidt efter lidt.

Efter hvad jeg ovenfor har meddelt, er det saaledes lykkedes
mig at erholde gode Resultater ved Anvendelse af Lenssens Ende-
reaktion (A og H,S i Filtratet); men jeg har ogsaa personlig over-
bevist mig om, at andre kan faa ligesaa nøiagtige Bestemmelser
ved f. Ex. den Pillitzske Endereaktion, uagtet samme for mig er
mindre heldig.

Ogsaa de andre foreslaaede Prøver paa de sidste Spor opløst —
Kviksølv har jeg forsøgt, men uden Held, saa jeg, som sagt, €T
bleven staaende ved A og H,S i en affiltreret Prøve.

Sluttelig skal jeg bemærke, at jeg for aldeles sikkert 3

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 13. 15

kunne konstatere Methodens Paalidelighed har titreret flere af
andre tilberedte Druesukkeropløsninger, hvis Procentgehalt var
mig ubekjendt, og altid med heldigt Resultat. idet Feilene aldrig
oversteg de i ovenstaaende Forsøgsrække erholdte, naar det iagt-
toges altid at fortynde Sukkeropløsningen saameget, at den ikke
blev stærkere end ca. 1 °/,.

Einige Untersuchungen iiber die vom Monde
abhångige Periode des Nordlichtes.
| Von
Sophus Tromholt.
Mit 3 Tafeln.

Die mir bekannt gewordenen Untersuchungen über dieses
Thema sind, kurz recapitulirt, die folgenden:

Aus 131 Beobachtungen in Montmorenci 1768-—79 fand CoTTE
(Mémoires sur la météorologie), dass die Nordlichter zur Zeit der
südlichen Monddeclination und des Neumondes am hiiufigsten er-
schienen. Apogäum und Perigium des Mondes zeigten sich ohne
Einfluss auf die Nordlichtfrequenz. !

Im Jahre 1789 publicirte J. Darton (in Davrson's Mathe-
matieal and Philosophical Repository) eine Untersuchung über den
Einfluss des Mondes auf das Nordlicht, die er einige Jahre spüter in
seinen 1793 erschienenen „Meteorological Observations and Essays“
in etwas veränderter Form veröffentlichte.” Indem er das Alter
des Mondes in Tagen sowohl nach dem Neumond als nach dem Voll-
mond ausdrückt und die für jeden dieser Tage vorliegenden Nord-
lichtbeobachtungen berücksichtigt, kommt er zu folgender Reihe:
Tage nach O oder @ 0 1 2 3 4 5 6 T

Nordlichter 14 95 21 20 19 20 15 21
Tage nach O oder @ $ 9. 10 Hd Mod
Nordlichter 18: 23-15 6 90 19 B

' H. Fritz: Das Polarlieht. Leipzig 1881. Pag. 251. uA.
* DALTON: une Observations and Essays. Second edition. Man- — —
chester 1834. Pag.

Vid.-Selsk. Fork. på No. 14. l

à 8, TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN ÜBER DAS NORDLICHT.

In dieser Reihe enthält die erste Hälfte das erste und dritte
Viertel des Mondes, die zweite das zweite und vierte Viertel. Nach
diesen beiden Hälften gruppirt, ergeben sich die Summen:

1,3.V. 24V.
1441, 1071,

Indem Darron endlich noch die Werthe für das erste und
das vierte Viertel allein sucht, findet er:

1.V. 4.V.
93% 81

Hieraus zieht er den Schluss, dass die Nordlichter im ersten
Viertel des Mondes, also zu Zeiten, wo der Mond des Abends
scheint, håufiger sind, als im letzten Viertel, wo kein Mondschein
des Abends störend auf die Nordlichtbeobachtungen einwirken
kann. !

Die von RICHARDSON und FRANKLIN im Winter 1825 —26 am
Bären- und Sklavensee beobachteten Nordlichter vertheilten sich
so, dass auf die Zeit zwischen dem ersten Viertel und Vollmond
38 Nordlichter fielen, gegen 125, welche zwischen dem letzten
Viertel und Neumond trafen.

Die Beobachtungen J. Browne’s in Makerstoun 1843—49 ver-
theilten sich folgendermassen nach dem Alter des Mondes:

Tage 28-2 3—7 8—12 13—17 18-22 23—27

Nordlichter 5.8 5.2 3.6 5.0 10.2 6.6
d. h. grösste Zahl der Nordlichter zwei Tage vor dem Ende des
dritten Mondviertels, kleinste Zahl zwei Tage nach dem ersten
Viertel, oder das Maximum und Minimum zu Zeiten, die von der-
jenigen der Opposition gleich weit abliegen.

Uebrigens findet BROWNE, dass das wahre Frequenz-Maximum
der Nordlichter zur Oppositionszeit, das Minimum zur Conjunc-
tionszeit eintritt.

1 Die übrigen Erörterungen DALTON'S, in denen er die von ihm gefundenen Resultate 3
aus den Fluthzeiten erklärt, können hier füglich übergangen werden, da diesen
Untersuchungen und Schlussfolgerungen vom Standpunkt der Gegenwart å aus ;
wohl kein grosser Werth beigemessen werden kann, |

? Fritz: Das Polarlicht, Pag. 252.

3 Proceed. r, Soc. Edinb, 1847. 2, Bd, Nr. 39. Pag. 344,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 14 3

Endlich hat H. Frırz 1864 die Vertheilung von 2005 zwischen
dem 2. Januar 1842 und dem 25. December 1860 fallenden Nord-
lichttagen in Bezug auf den Einfluss des Mondes untersucht. !
Nach den synodischen Umläufen vertheilten sich dieselben auf
die Mondtage von Neumond an gerechnet (den 30. Tag doppelt
gezählt) wie folgt:

Tage BT MdG 152-18
Nordlichter 287 228 191 133 11%
Tage 16—18 19—21 22—24 25—27 28—30

Nordlichter 132 208 248 244 252

FriTZ bemerkt hierzu: „Hier zeigt sich sofort der Lichtein-
- fluss, indem das Minimum auf den 14. und 15., das Maximum auf
den ersten Tag füllt. Achnlich wie bei BnowNES Untersuchung
fällt auch hier ein, wenn auch schwaches secundüres Maximum auf
den 24. Tag.*

Nach den anomalistischen Umläufen, vom Perigäum an
gerechnet, vertheilten sich die Nordlichttage so:

Tage 1—3 4—6 7-9 10—12 13—15
Nordlichter 202 216 222 236 224
Tage 16—18 19—21 22—24 25—97

Nordlichter 215 210 225 212

Für die Mondumlåufe nach der Declination endlich ergab
sich, die Tage vom nördlichen Durchgange durch den Aequator
ab gezählt:

Tage 1—3 4-6 7-9 10—12 13-15
Nordlichter 198 — 194 179 199 234
Tage 16—18 19—21 22—24 25—27

Nordlichter 246 278 235 215
»In der letzteren Zusammenstellung macht sich entschieden
wieder die Beleuchtung geltend, während die Untersuchung der
anomalistischen Umläufe kein entschiedenes Resultat liefert.“
FRITZ kommt schliesslich zu dem Resultate, dass der Einfluss
des Mondes auf das Nordlicht jedenfalls nur gering ist, und voll-

Ständig durch die Beleuchtungsverhältnisse der Erde durch den —

! FRrz: Das Polarlicht. Pag. 253.

À S. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN ÜBER DAS NORDLICHT,

Mond verdeckt wird; — vergleiche die Minima zur Zeit des Voll-
mondes wie bei grosser nördlicher Declination des Mondes.

Als ich die graphische Darstellung der skandinavischen Nord-
lichter für 1878—79 auf der Tafel V in meinen ,lagttagelser over
Nordlys. 1“! entworfen hatte, überraschte es mich zu sehen, mit
welcher Deutlichkeit der Einfluss des wechselnden Mondlichtes sich
schon in dieser kurzen Beobachtungsreihe kund giebt. Auf der er-
wähnten Tafel, die sämmtliche Beobachtungen nach Ort und Zeit
darstellt, sind alle Vollmondzeiten durch einen totalen oder fast
totalen Ausfall in den Beobachtungen bezeichnet, so dass letztere
dadurch in Columnen getrennt erscheinen, deren Anzahl derjenigen
der eingetroffenen Neumonde entspricht. Dieser Einfluss, den die
Mondphasen auf die beobachtete Nordlichtfrequenz haben, (und
der sich in einer ähnlichen Darstellung der Nordlichter für 1879—80
in gleichem Grade bemerkbar macht), ist so scharf markirt, dass
man mit voller Berechtigung von einer Mondperiode des Nord-
lichtes sprechen kann. Aber wohl zu beachten: diese Periode darf
wenigstens vorläufig nicht als eine reelle (wie die lljåhrige, die
jährliche und die tägliche), d. h. nicht als eine in der Natur des Nord-
lichtes begründete Periode betrachtet werden, sondern sie ist nur als
eine durch zufällige, nicht direct mit dem Nordlichte verknüpfte Um-
stände bedingte Periodicität in den für die Beobachtung
des Nordlichtes günstigen Momenten anzusehen. Ein ähn-
licher Fall würde eintreten, wenn die Wolkenmenge eine bestimmt
ausgesprochene Periode hätte: dieselbe würde in der Erscheinung
der Nordlichter eine entsprechende Periode hervorrufen, die selbst-
verständlich auch in diesem Falle keine reelle sein würde.

Ich muss gestehen, dass dieser Einfluss des Mondlichtes be-
deutend grösser sich zeigt, als ich je erwartet, und würde mich nur
wenig darüber wundern, wenn auch jetzt noch eine Mehrzahl von For-
schern nur wenig geneigt sich finden würde, der Sichtbarkeit des Nord-
lichtes eine so grosse Abhängigkeit vom Mondlichte zuzuschreiben.
. Schon aus diesem Grunde wäre eine nähere Untersuchung dieses Ge-
genstandes erwünscht. Aber auch in mehreren anderen Dee i
1 Christiania Videnskabs -Selskabs Forhandlinger 1880. |

-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 14, 9

ist eine etwas gründlichere Erörterung dieser Frage von Wichtigkeit.
Nicht allein würde man dadurch eine klarere Vorstellung von dem Ver-
hältniss zwischen der Lichtstärke des Nordlichtes und der des Mon-
des gewinnen, sondern man würde auch auf diesem Wege einen Fak-
tor finden können, mit dem die Zahl der beobachteten Nordlichter zu
korrigiren wäre, um aus ihr die Zahl der wirklich aufgetretenen
Nordlichter zu ermitteln. Endlich haben, wie aus den oben mit-
getheilten Daten hervorgehen wird, die bisherigen Untersuchungen
in dieser Richtung nur zu ziemlich unbestimmten, zum Theil sogar
widersprechenden Resultaten geführt.

Diese Gründe haben mich bewogen jedenfalls einen Beitrag
zu dem näheren Studium dieses Gegenstandes zu liefern.

Aus mehreren. Ursachen habe ich diese Untersuchung sehr
beschränken müssen. Erstens wollte ich derselben nur langjährige
und vollständige Beobachtungsreihen zu Grunde legen, und solcher
giebt es wie bekannt nicht im Ueberfluss; zweitens ist eine Grup-
pirung nach anderen Perioden, als die in den meteorologischen
Jahrbüchern angewandten gewöhnlichen kalendarischen — beson-
ders da ich, wie man aus dem Folgenden ersehen wird, auch die
Wolkenmenge berücksichtigt habe — eine so überaus mühselige
und zeitraubende Arbeit, dass Jeder, der sich mit solchen Zusam-
menstellungen abgegeben hat, die Nothwendigkeit einer engeren
Begrenzung dieses Untersuchungsgebietes zugestehen wird.

Die erste der beiden längeren Serien von Nordlichtbeobacht-
ungen, auf welche die folgenden Untersuchungen sich hauptsächlich
stützen, ist die noch nicht veröffentlichte 14jährige Beobachtungs-
reihe des Herrn S. KLEINSCHMIDT zu Godthaab (640.117 3m. Br,
54" 6^ L. W. Paris) in Grönland. Es sind dies eben dieselben vorzüg-
lichen Beobachtungen, die mich zu den in meinem Aufsatz „Sur les
périodes de laurore boréale“! niedergelegten Resultaten über die
lljührige, die jährliche und die tägliche Periode geführt haben. Diese
Beobachtungsreihe — oder richtiger: der Theil derselben, den ich
hier benutzt habe, denn sie wird noch jetzt fortgesetzt — geht
ohne Unterbrechung von August 1865 bis Mai 1879, und me a

! Annuaire météorologique danois. 1880.

6 8. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN UBER DAS NORDLICHT.

1083 Nordlichttage (den Tag astronomisch gerechnet), 495 Morgen-
nordlichter und 908 Abendnordlichter.

Eine Reihe von Tagen nach den synodischen Umlåufen des
Mondes zu gruppiren, ist mit einigen Schwierigkeiten verbunden.
Erstens sind nämlich die Lunationen nicht von gleicher Länge,
zweitens umfasst die mittlere Länge derselben nicht eine ganze Anzahl
von Tagen. Der erste Umstand ist jedoch ohne Bedeutung. Ich habe
diesen Schwierigkeiten in der Weise zu entgehen gesucht, dass ich
jeder Lunation eine Länge von 30 Tagen gegeben habe. Die Lage
jeder Mondperiode im Verhältniss zu den Kalendertagen ist durch
den Vollmond bestimmt worden, der in der Mitte der Periode
gesetzt ist, so dass er zwischen zwei auf einander folgenden astro-
nomischen Tagen zu liegen kommt. Dieses ist natürlich in Wirklich-
keit nie genau der Fall, ich habe aber denjenigen astronomischen Mit-

tag (9: 0") als Grenze zwischen den beiden Hälften der Periode ge-

nommen, der dem Vollmondsmoment der Zeit nach am nächsten lag,
wobei in dem ersten Theil dieser Untersuchung nach mittlerer Zeit
von Godthaab gerechnet wurde. Ist z. B. der Vollmond am 16. Octo-
ber 8" mittl. Godth. Zeit eingetroffen, habe ich ihn am Mittag zwischen
dem 15. und 16. eintreffen lassen; war er dagegen am 16, October
15^ eingetroffen, würde er zwischen dem 16. und 17. gesetzt worden

sein. Da die Långe der Periode zu 30 Tagen gesetzt ist, ist oft .

der letzte Tag einer Periode zugleich als erster Tag der folgenden
Periode eingegangen.

Da anzunehmen war, dass das Alter des Mondes verschieden-
artig auf die Nordlichterscheinungen des Abends und diejenigen
des Morgens einwirkt, habe ich die Untersuchung nicht auf die
Nordlichttage beschrünkt, sondern auch speciell die Morgen- und
Abendnordlichter für sich allein ins Auge gefasst.

In der folgenden Tab. 1 enthült die erste Rubrik die Tage

der Lunation, so dass 1 den ersten Tag nach Neumond, 15 und

16 den Tag vor und nach Vollmond, und 30 den Tag vor Neu-

mond bedeutet. Die Rubrik A enthält die Anzahl der Abendnord- - |
lichter, die an jedem Tage der Periode beobachtet sind, M die =
Anzahl der Morgennordlichter und N die Anzahl der Nordlichttage. — |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 14. 7

Die Zahlenwerthe A, M und N sind in den drei letzten Ru-
briken auf die Weise ausgeglichen worden, dass, wenn a, 8, y, 5, e
fünf auf einander folgende Tage der Periode bedeuten, sich die
ausgeglichene Zahl für den Tag y ergiebt durch die Formel:

a +28+47+25+8

Y =

Tab. 1,
A | M | N | a | m n

E |
1 49 30 60 | 494 | 95.9
9 35 21 40 394 | 24.5
3 37 25 44 38.6 | 25.3
4 39 25 49 38.9 | 25.5
5 41 31 52 41.2 | 27.0
6 42 22 44 42.9 | 25.7
7 49 27 52 42.7 | 25.6
8 42 28 52 37.5 | 24.0
9 22 17 28 28,8 | 20.2
10 23 18 32 23.8 18.1
11 21 15 33 20.5 16.0
12 18 17 25 18.3 15.0
13 17 13 24 16.0 | 12.2
14 12 8 13 13.6 8.9
15 11 15 11.3 6.0
O 16 7 4 9 10.9 4.5
17 14 3 16 14.5 4.2
18 19 5 22 19.7 4.8
19 26 7 29 25.3 6.0
20 34 4 36 29.6 6.9
21 29 11 33 30.7 10.2
22 31 12 32 32.4 | 13.1
23 35 19 43 352 16.8
24 38 19 44 38.1 18.3
25 45 19 52 40.6 | 18.7
26 38 19 42 39.6 18.7
27 39 16 42 38.8 | 18.5
28 38 22 42 38.1 20.5
29 35 20 42 390 | 22.2
al M 43 26 52 415 | «Wt
> ; "

8 Ss TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN ÜBER DAS NORDLICHT.

Um die Zahlen der Tab. 1 übersichtlicher zu machen, stellen
wir sie in den Figuren 1, 2 und 3 graphisch dar.

Der erste Blick auf diese Figuren zeigt, dass die Kurven kei-
neswegs auf die Weise verlaufen, welche man hätte erwarten müs-
sen bei der Annahme, dass die Grösse und Dauer des Mondlichtes
der einzige hier influirende Faktor sei. Allerdings ist dieser Fak-
tor der dominirende; unzweideutig tritt aber auch hervor, dass
sich zugleich irgend ein anderer Einfluss geltend macht. Man
wird verstehen, dass ich die ziemlich überraschende Erscheinung
jener zwei secundären Maxima meine, die auf allen drei Kurven
zum Ausdruck kommen und in der Nähe der Quadraturen auf-
treten.

Um den Einwurf vorzubeugen, den man vielleicht machen
könnte, dass diese sonderbare Erscheinung möglicherweise durch
die von mir gewählte Fixirung der einzelnen Mondperioden und die
Ausdehnung derselben auf 30 Tage hervorgerufen sein könnte, will
ich gleich hier bemerken, dass ich die grosse Mühe nicht gescheut
habe, alle hier für die Godthaab’schen Beobachtungen ausgeführten
Berechnungen auch vollständig für eine um den Neumond als
Mitte gruppirte Periode durchzuführen. Die dadurch gewonnenen
Resultate stimmen aber im Wesentlichen mit den für die Periode Neu-
mond-Vollmond-Neumond gefundenen so vollständig überein, und
bestätigen dieselben so genügend, dass ich es nicht für der Mühe
werth halte, auch diese Untersuchungen hier speciell anzuführen.

Die Realität des Verlaufes der drei Kurven kann daher nicht
bezweifelt werden.

Wir werden gleich wieder auf die beiden secundären Maxima
zurückkommen; wollen aber zunächst einige allgemeinere Resul-
tate zu gewinnen suchen.

Nehmen wir zuerst die Nordlichtsummen vor und nach dem
Vollmond, und drücken sie zugleich in Procenten der sämmtlichen
Nordlichter aus, so ergeben sich folgende Werthe:

>

+

I

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I4. 9

Tab. 2

I | | |

| i
| |
[A 458 | 49.8 pc. | 491 507 pc. |
| M 30 | 594 - | 206 | 406 -
[ N° | 5967 | 4554 -

Diese Tabelle ergiebt ein Resultat, welehes man im Voraus

håtte erwarten kónnen: dass nåmlich die Abendnordlichter nach
dem Vollmond, die Morgennordlichter vor dem Vollmond am häufig-
sten sind. Für die Abendnordlichter ist der Unterschied in der
Frequenz jedoch auffallend klein.

Vertheilen yir die Anzahlen nach den vier Vierteln des Mon-
des, jedes zu 7", Tag gerechnet, so erhalten wir das in Tab. 3

gegebene Resultat.

Tab. 3
LV. 9.V. 3.V. £ V.
A'| 313 |33.7 pé.| 145 |15:6 pej 17 7.5 19.1 pc.| 293.5 | 31.6 pc.
| |
M | 195 |384 - | 107 191:1 - | 55.5110.9 - | 150.5129.6 +.
N | 367 133.2 ¿190% 1183 - 198.5 | 18.0 -+387.5130.5 -

Auch diese Zahlen entsprechen grösstentheils den zu erwarten-

den Resultaten. Das Minimum der Abendnordlichter tritt im 2.
. Viertel ein, das der Morgennordlichter aber im 3. Viertel. Die
Procentzahlen der Abendnordlichter liegen im 1. und 2. Viertel
unter, im 3. und 4. Viertel über den Procentzahlen der Morgen-
Für die Nordlichttage haben das 2. und 3. Viertel

nordlichter.
Das Maximum aller drei Reihen tritt im 1.

den gleichen Werth.

Viertel ein. |

Die den Tagen der Quadraturen und Syzygien entsprechenden —

- Anzahlen, berechnet als Mittel aus drei ns Me TE auf jede
: en sind un re jr oret

10 s. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN UBER DAS NORDLICHT.

Tab. 4.
e ) O (
Å 42.3 37.7 10.3 34.7
M 95.0 24.0 4.8 16.7
N 51.0 44.0 13.8 39.7
|

Reduciren wir die Anzahlen für den Vollmondstag auf 1.0, so
erhalten wir folgende Verhältnisszahlen :

Tab. 5.
e ) O (
Å 4.1 3.7 1.0 S4
M 5.3 5.0 1.0 3.5
N a4 3.2 1.0 29

Aus dieser Tabelle wird erst recht ersichtlich, wie unerwartet
gross in Wirklichkeit die nordlicht-erlöschende Kraft des Mondlichtes
ist, indem die Anzahl der Abendnordlichter mebr als 4mal, die der
Morgennordlichter bei Neumond mehr als 5mal so gross ist als bei
Vollmond.

Dass die Frequenz der Abendnordlichter in dem 1sten Viertel
und bei der ersten Quadratur, wie dies aus den Tab. 3—5 hervorgeht,
grösser ist als im 4ten Viertel und bei der zweiten Quadratur, muss
vorläufig als eine sehr auffallende Erscheinung bezeichnet werden. —

Dieselbe Verschiedenheit in den Einfluss der Mondphasen auf 1
den Verlauf resp. der Abend- und der Morgennordlichter, für —
welche die Procentzahlen der Tab. 3 ein Ausdruck sind, kommt 3
auch in den graphischen Darstellungen Fig. 1 und 2 sehr schön
zum Vorschein. Die Kurve der Abendnordlichter sinkt im zweiten
Viertel ziemlich langsam zu ihrem tiefsten Stande bei Vollmond

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 14. 11

herab, steigt aber dann in den nåchsten Tagen sehr rasch empor,
der raschen Abnahme des Mondscheines in den Abendstunden
entsprechend. Die Kurve liegt daher unsymmetrisch zu beiden
Seiten des Vollmondmomentes. Dasselbe ist der Fall mit der
Kurve der Morgennordlichter, nur in entgegengesetzter Richtung;
hier ist die Senkung im zweiten Viertel die schnellste, die Kurve
behält ihren tiefsten Stand noch einige Tage nach Vollmond, und
die Zunahme ist anfangs eine sehr langsame.

Dass diese Eigenthümlichkeiten ein treues Abbild der ver-
schiedenen Beleuchtungsverhältnisse in den Stunden vor und nach
Mitternacht darstellen, brauche ich nicht erst zu erwähnen.

Kehren wir jetzt wieder zu der Anomalie der Kurven zurück, d.h.
zu den beiden secundären Maximen, die wir in der Nähe der Quadra-
turen gefunden haben. Das fast symmetrische Auftreten derselben
zu beiden Seiten des Vollmondes macht die Annahme einer vom
Monde abhängigen periodischen Wirkung mehr als wahrscheinlich,
sei es nun, dass, wie BROWNE glaubte, zur Vollmondzeit ein reelles
Nordlichtmaximum eintritt, (wo denn die anormale Zunahme der
Frequenz nach und die entsprechende Abnahme vor dem Neumonde
als die Grenzen dieses Maximums anzusehen wären, während die
Objektivität desselben sich durch die Beobachtungen nicht nachweisen
liesse, weil die rasche Steigerung der Phase und der Lichtzeit des
Mondes etwaige andere vom Mondlaufe abhängige Perioden vollstän-
dig dominirt) — oder sei es — was eben so plausibel —, dass die er-
wähnte Unregelmässigkeit nicht innerhalb des Gebietes des Nord-
lichtes selber zu suchen ist, sondern nur als eine indirecte Wirk-
ung des Mondes zu betrachten ist, indem dieser eine Periodici-
tät in den für die Sichtbarkeit des Nordlichtes günstigen Beding-
ungen hervorruft.

Der neben dem Mondlichte für die Sichtbarkeit des Nordlichtes
bei weitem wichtigste Faktor ist nun aber die Bewölkung. Es
wäre also zu untersuchen, ob in der Wolkenmenge sich eine vom

synodischen Mondlaufe abhängige Periode nachweisen lässt, die eine =
genügende Erklärung der gefundenen Unregelmiissigkeiten in dem |

eir der Nordlichtkurven abgeben kónnte.

12 s. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN UBER DAS NORDLICHT.

Ich habe daher auch die Godthaab’schen täglichen Beobacht-
ungen der Wolkenmenge nach der Mondperiode geordnet, und bin
mit denselben ganz auf dieselbe Weise verfahren wie mit den Nord-
lichtern. Als Scala für die Grösse der Wolkendecke ist 0 (klar)
— 4 (überzogen) benutzt worden; aus den drei täglichen Beobacht-
ungen ist auf gewöhnlichem Wege ein Tagesmittel gefunden.! Bei
der Untersuchung ist derselbe Zeitraum wie bei den Nordlichtern
benutzt worden, das heisst die Monate September—April. Aus

; såmmtlichen Perioden ist dann ein mittlerer Werth der Wolken-
menge fir jeden Mondentag bestimmt. Diese mittleren Wolken-
mengen sind in Tab. 6 W angegeben; unter w sind diese Zahlen
mittelst der in Tab. 1 benutzten Formel ausgeglichen.

Tab. 6.

= O
1 Steg sos Lettris | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15
W | 246 1.65 1.89 1.50 |.56 |.45 1.27 |.36 1.65 |.85 |.84 |.83 | .65 |.68 | 70
w | 2.612 | .646! 688! .600! .530 m 391 HØR bo ‚757 .802| .783| .716| .700| .695
O 0
16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 25 | 26 er | 2 | 0 BE
| | |

| - T
W L9,75.1.61 1.78 | 64 1.69. 1.71.1.70 1.11-1.52 1.48 wit e yj m gn
TH .651 s

w | 2.714 | .696| .712| .685| .694| .697| .685| .647 ed v 621, m

Stellen wir diese Zahlen graphisch dar, wie es auf Fig. 4
geschehen ist, tritt uns eine auffallende Thatsache entgegen: es
erscheint nämlich ein energisches Minimum zur Zeit der ersten —

! Man könnte einwenden, dass es der Sum een sei, nur die Abend-
und Morgenwolkenmengen zu benu weil die Wolkenmenge des Mittags
keinen Einfluss auf die li de Nordlichtes hat. Der hierdurch Zu
erreichende Vortheil würde jedoch illusorisch sein, da die Aufzeichnungen der
Wolkenmenge sich nur an einzelne bestimmte Zeitmomente kniipfen, die Nord- —
lichtbeobachtungen sich dagegen über mehrere Stunden des Abends oder Mor-

Be er

CENE

Me er

ge ecken, e
Mittelwerth der Wolkenmenge hervorgeht als aus zwei, habe ich vorgezogen
das tägliche Mittel aus sämmtlichen rin Beobachtungen zu berechnen. !

CHRISTIANTA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 14. ES

Quadratur und ein ähnliches, obgleich weit schwächer ausgespro-
chenes, in der Nähe der letzten Quadratur.

Hier haben wir wahrscheinlich die wahre Lösung der Räthsels
der Nordlichtkurven Tab. 1 gefunden: die beiden secundären Maxima
der Nordlichter werden durch entsprechende Minima in der Wolken-
menge hervorgerufen. Die Wahrscheinlichkeit dieser Annahme wird
noch deutlicher aus einer Betrachtung der Fig. 5 erhellen, wo
ich die Kurve der Abendnordlichter und zugleich die Wolkenkurve,
aber umgekehrt, eingezeichnet habe. Man wird sehen, dass den
characteristischen Abweichungen der Nordlichtkurve fast vollständig
ähnliche der Wolkenkurve entsprechen.

Freilich ist das Räthsel nur insofern gelöst, als die Ursache zu
der Anomalie der Nordlichtkurve gefunden und als eine dem
Nordlichte selber nicht inhärirende Eigenheit nachgewiesen ist; das
eigentlich räthselhafte ist aber dabei im Grund nur auf ein anderes
Gebiet übertragen worden, insofern die augenscheinliche Abhängig-
keit der Wolkenmenge von den Mondphasen als eine höchst frappante,
unerklärliche und, soviel ich weiss, bisher vollständig unbekannte
Thatsache bezeichnet werden muss. Gegen das Wolkenminimum
in der zweiten Hälfte der Mondperiode könnten vielleicht Zweifel
erhoben werden, weil es ziemlich umbestimmt auftritt; was dage-
gen das erste, ungefähr zur Zeit der ersten Quadratur eintretende,
scharf ausgesprochene Minimum angeht, kann kein Bedenken dar-
über walten, dass hier ein wirkliches Faktum vorliegt; denn abge-
sehen davon, dass dieses Minimum mit aller Bestimmtheit als eine un-
gewöhnliche Abweichung von dem übrigen Verlaufe der Wolkenkurve
auftritt, werde ich diese Thatsache auch später durch andere Beob-
achtungen bestätigen können. Wie diese Abweichung jedoch zu
erklären sei — das ist hier für unseren Zweck ohne Bedeutung
und muss anderen Forschern überlassen werden.

Hiermit haben wir zugleich die Erklärung für die aus den
Tab. 2—5 resultirenden Eigenthümlichkeiten gefunden, nämlich
erstens, für den Umstand, dass die Frequenz der Abendnord-
lichter in den beiden Hälften der Mondperiode fast gleich ist, -
und zweitens für das Ueberwiegen der Abendnordlichter im ersten —

14 S. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN ÜBER DAS NORDLICHT.

Viertel dem vierten Viertel gegenüber. Suchen wir nämlich die
den in Tab. 2—5 angegebenen Epochen entsprechenden Wolken-
mengen, gelangen wir zu folgendem Resultate.

Tab. 7

|

e|>|olc
1708 |.

[ |
|e-o|o-e |1. v.» v.s. v. 4. V.
| 2.623 | 663

c
>
e

528. ar .702 628 605. .497

a well FEVER EEE

Dass die erwühnten Eigenthümlichkeiten nur durch das be-
sondere Verhalten der Wolkenmenge hervorgerufen werden — ein-
mal geringere Wolkenmenge in der ersten als in der zweiten
Hülfte der Mondperiode, und dann der kleine Werth der Wolken-
menge im ersten Viertel und zur ersten Qvadratur in Vergleich
mit dem vierten Viertel und der letzten Qvadratur — wird aus
den obigen Zahlen der Tab. 7 genügend hervorgehen. '

Um das gesetzmüssige Auftreten der um die Qvadraturen er-
scheinenden Anomalien in den Nordlicht- und Wolkenkurven auf
eine klare Weise darzuthun, wollen wir Mittelzahlen aus den bei-
den Hilften der Mondperiode nehmen, indem wir diese in der
Weise combiniren, dass die zu beiden Seiten des Vollmondes sym-
metrisch liegenden Tage zusammenfallen, d. h. wir nehmen Mittel
aus den 1. und 30. Tag, aus den 2. und 29. Tag, u. s. w. Wir
erhalten dann ideale Kurven, die, was die Nordlichter betrifft,
nur der Grósse der variirenden Lichtmenge des Mondes Rechnung
tragen, nicht aber der verschiedenartiger Einwirkung derselben
vor und nach dem Vollmond. Sind die Anomalien nur zufällige
Erscheinungen in den Kurven, so werden sie sich aller Wahr-
scheinlichkeit nach gegenseitig verwischen; treten sie aber in
gegenseitiger Symmetrie zu den entsprechenden Epochen der Mond-
periode auf, so wird das Gegentheil statt finden, d. h. die zufälligen
Abweichungen werden verschwinden, die gesetzmüssigen aber aus-

! Die Untersuchungen über die Wolkenmenge in Godthaab sind übrigens wie die 2
der Nordliehter auch vollständig und mit gleichem sepe für die Periode Voll- —
mond — Neumond — Vollmond durehgeführt worden

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 14. 15

gesprochener hervortreten, und eine reelle Connexion zwischen
diesen Anomalien und den betreffenden Stellungen des Mondes in
seinem synodischen Umlaufe kann dann kaum bezweifelt werden.
ai Resultat dieser Berechnung ist in der Tab. 8 gegeben; unter

. M, N, W die directen Zahlen, unter a, m, n, w die nach der
viia mitgetheilten Formel ausgeglichenen Werthe.

Tab. 8.

A M N W a m n W

1 +30 46.0 | 28.0 | 56.0 | 2.560 | 39.9 | 24.1 | 47.4 | 2.644
2+ 29! 35.0 | 20.5 | 41.0 410 | 38.1 | 22.6 | 44.9 .664
3 + 28! 37.5 | 23.5 | 43.0 .680 | 38.4 | 22.9 | 44.8 .655
4 27| 39.0 | 20.5 | 45.5 .605 | 38.9 | 22.0 | 45.1 .623
5 + 26! 39.5 | 25.0 | 47.0 .635 | 40.4 | 22.9 | 46.6 .576
6 4-25| 43.5 | 20.5 | 48.0 .465 | 41.8 | 22.2 | 47.5 .506
7 4-24| 43.5 | 23.0 | 48.0 .395 | 40.4 | 22.0 | 46.0 .489
8+23 38.5 | 93.5 | 47.5 .035 | 36.4 | 20.4 | 42.7 .953
9 + 22! 26.5 | 14.5 | 30.0 675 | 30.6 | 16.7 | 36.3 .649
10 + 21| 26.0 | 145 | 32.5 .180 | 27.8 | 14.2 | 33.4 421
11 + 20! 27.5 9.5 | 34.5 765 | 25.1 | 11.5 | 31.0 .748
12+19 22.0 | 12.0 | 27.0 .735 | 21.8 | 10.5 | 27.3 .734
13 + 18! 18.0 9.0 | 23.0 715 17.9 | 85 | 22,8 714
14 + 17, 13.0 55 | 17.5 .660 | 14.1 6.7 | 18.5 .692-
15 +16 9.0 4.5 | 12.0 .725 | 12.4 | 5.8 | 16.4 .697

Die Zahlen dieser Tabelle sind auf Fig. 6 graphisch dargestellt,
die Kurve der Wolkenmenge umgekehrt. Diese Figur zeigt die
Anomalie der Nordlicht- und Wolkenkurven und deren gegenseitige
" Uebereinstimmung so schön, dass von einer Zufälligkeit oder einer
anderen Erklärungsweise, als der früher gegebenen, wohl kaum die
Rede sein kann. Nur die Kurve der Morgennordlichter giebt ein
.. unbefriedigendes Resultat, indem das secundäre Maximum hier nicht, =
.. eder MON nur sehr undeutlich zum Vorschein kommt. e

16 S. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN ÜBER DAS NORDLICHT.

Ursache hierzu liegt aber aller Wahrscheinlichkeit nach nur in dem
tiefen Stande der Morgemnordlichtkurve nach dem Vollmond (vergl.
Fig. 2).

Um den verschiedenartigen Verlauf der Kurven der Abend-
und Morgennordlichter übersichtlich darstellen zu können, habe ich
in der Tab. 9 die Morgennordlichter zur Gesammtzahl der Abend-
` nordlichter reducirt, indem ich die ausgeglichenen Werthe in Tab. 1
zu Grunde gelegt habe. Die redueirten Änzahlen der Morgen-
nordlichter sind unter m! angegeben. Um die von dem Mondlichte
unabhängigen Abweichungen noch nachdrücklicher zu eliminiren,

Tab. 9

mins 13 | 14 | 15

å ; |
a 142.4 39.4 38.6! 38.9| 41.2! 42.91 42.71 37.51 28. : 288 205 18.3 16.0, 13.6 11.3

m! | 46.6 44.1, 45.5| 45.9 4 186 46.3] 46.1! 43.2 36.4 32.6 28.8 8 27.0) 22.0 16.0) 10.8

|
| 2 | 40.9 10.0 39.5 39. 8 41. o 42. o 402 [36.03 30. " 25.0 im 21 118 4| 16.0| 18 81.12.54
N. | 44.9! 45. 1 45.7 52 47.0 ma 44. 8 41.7 19 37.2! 33.1 29.3 3 25.8! 21.4! 16.5| 12.1
L | | på
O vis 0
| |
16 FIV | 18-419 1201-91 1 92 | 23 | 24 26 | 27 | 28 | 29 | 30
| |
|

| | |

a 10.9| 14.5] 19.7 25.3! 29.6! 30.7 32.4! 35.2] 38. 1 40.6 39.6! 58.8! 38.1, 39.0! 41.3
f | |

m! | 8.1 7.6 e 10.8 124 18.3, 23.6) 30.2 32.0 33.7 33.7 33.31 36.9) 40.0! 44.5

15.6! 19.9 24.5| 98.8 3 30.7 mE isa 39.9
85 92111 14.0 18.6, 23.7 7] 28.6) 317 33.2.

a | 12.9 39.5 30.0! 38,0! 39.6 40.6
> 9.4 E

39 | 548 372403 492 -
— — E =

sind die Zahlen der Rubriken a und m! abermals mittelst der |
voran angeführten Formel ausgeglichen, und die daraus resultiren —
den Werthe sind in den Rubriken 2 und v. angegeben. :

Die Zahlenwerthe x und y sind in Fig. 7 graphisch wioddi
gegeben. Diese Figur giebt ein so treues Bild der zu erwarten
den Verhältnisse -- Ueberwiegeu der Morgennordlicht-Kurve vor
Vollmond, Zürückbleiben derselben nach Vollmond —, dass sie
keiner weiteren Erläuterung bedürftig ist.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 14, 17

Fiir die anomalistische Umlaufsperiode des Mondes habe
ich keine vollständige Bearbeitung durchgeführt, sondern nur die
Verhältnisse der dem Apogäum und Perigäum am nächsten lie-
genden Tage in Betracht gezogen. Sucht man die Nordlichtanzah-
len, die dem Tage des Apogäums, bezw. Perigäums und den zwei vor-
angehenden und nachfolgenden Tagen entsprechen, erhalten wir
das in Tab. 10 gegebene Resultat.

Tab. 10.

ZEE»
D
-?
pu
[P]
Ber
e
mm
«I
pr
nm
ms
pe
wo
w
29
e
vw
[$e]
ND
DD

Nehmen wir aus diesen Zahlen das tägliche Mittel theils aus
5, theils aus 3 Tagen, so ergiebt sich:

TED. 1.

Perig. Apog.
AE + SE 5T. ST.

A 30.6 32.0 35.2 35.3
M 16.2 17.3 21.4 23.7
N 38.0 38.7 42.0 42.0

Aus sämmtlichen Zahlen ergiebt sich ein nicht unbedeutendes
Uebergewicht auf der Seite des Apogäums (die mittlere Anzahl
für einen Tag der 27'/, tägigen anomalistischen Periode ist A: 33.8,
M: 18.5, N: 40.2). Dieses Resultat ist aber nur ein scheinbares,
denn eine weitere Untersuchung zeigt, dass der Unterschied durch
die verschiedene Vertheilung der Apogäums- und Perigäumstage
in der synodischen Umlaufsperiode hervorgerufen wird. Sucht man

nämlich wie oft Perigäum und Apogäum auf jeden ER der syno-
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 14.

18 s. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN ÜBER DAS NORDLICHT.

dischen Periode eingetroffen ist, ergeben sich die in Tab. 12 an-
geführten Werthe.

Tab. 12.
LJ O
|
173% AB 61611718 19110 111112 | 13 | M | 15
|
RG 23113 då ler]
Apog. 5|4|4|85|6|* ajo 4|4 2151015
O E
| | |
Eo |
16 | 17 | 18 | 19 | 20 alin 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 98 | 29 | 80 |
| Ed |
| |
Peig ig else Css lola la [ses [5 |o6 als)
Apog.| 2 | 2 ola 5 sao ja jojo jala!
Lu

Tab. 13.
$ O E]
1-3 | 4-6 | 7—9 |10—12/13—15/16 - 18/19—21|22—94|25 -- 27/28—30
|
Perig. | 18 8 6 7 199 25 8 6 10 | 15:1
Apog. 13 15 16 10 10 8 9 15 15 u

Das bedeutende Uebergewicht des Perigäums zur Vollmonds-
zeit, welches sich hieraus ergiebt, erklärt vollständig die in Tab.

10—11 nachgewiesene geringere Nordlichtfrequenz in den dem

Perigäum am nächsten liegenden Tagen. —

Eine ähnliche Untersuchung ist für die Wolkenmenge durch-

geführt worden. Der mittlere tägliche Betrag derselben ist:

Tab, 14.

Apog.

2.73

m

i

på

2.69

2.51

|

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 14. 19

Die Mittel aus 5 und 3 Tagen ergeben:

Tab. 15.
| e
| Perig. Apog |
t |
| ] | |
| ET 3 T. 5 T. | IT |
| |
| 2.61 | 2.57 2.67 | 2.65 |

Hier zeigt sich also eine etwas grössere Wolkenmenge um das
Apogäum als um das Perigäum. Insofern dieses Resultat nicht zufäl-
lig ist, kann es jedenfalls nicht auf ähnliche Weise wie die verschie-
dene Nordlichthäufigkeit bewirkt werden. Denn die Tab. 12 und
13 zeigen, dass das Apogäum zur Zeit der Quadraturen am häu-
figsten vertreten ist, und da wir gesehen haben, dass die Quadra-
turen geradezu ein Wolkenminimum ergeben, wird dieser Umstand
in entgegengesetzter Richtung zu dem in Tab. 14—15 angedeuteten
Resultates wirken.

Eine Gruppirung der Nordlichter nach dem Cyclus der ver-
änderlichen Monddeclination habe ich nicht versucht. Bei dieser
Periode spielen die Beleuchtungsverhältnisse eine so hervortretende
Rolle, dass von einer derartigen Untersuchung kaum ein nennens-
werthes Resultat zu erwarten ist. —

Die hier für Godthaab mitgetheilten Untersuchungen habe ich
auf gleiche Weise für eine Christianiaer Beobachtungsreihe
ausgeführt. Es sind dies die Beobachtungen über Nordlichter und
Wolkenmenge, die in dem von Prof. FEARNLEY herausgegebenen
grossen Werke: „Meteorologische Beobachtungen an der König-
lichen Universitäts-Sternwarte zu Christiania 1837—63“ nieder-
gelegt sind. Nach eigener Durchsicht der originalen Tagebücher
der Sternwarte habe ich die Nordlichtbeobachtungen mehrfach sup-
pliren können. Der Wolkenmengen wegen, die im ersten Theile
der Beobachtungsreihe nicht angegeben sind, habe ich die Unter-
suchung auf die 21 Jahre 1843—63 beschränken müssen.

Die Tab. 16 enthält unter N die jedem Tage der synodischen
2* ;

20 8. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN ÜBER DAS NORDLICHT,

Mondperiode entsprechenden Nordlichter; unter n sind die aus-
geglichenen Zahlen gegeben. Die Lage der Periode ist wie bei den
Godthaab’schen Beobachtungen nach dem Vollmonde (mittl. Chri-
stianiaer Zeit) fixirt. Eine Unterscheidung in Morgen- und Abend-
nordlichter ist hier nicht möglich; die Nordlichtbeobachtungen
fallen fast ohne Ausnahme auf die Zeit vor Mitternacht.

Tab. 16.

33.5| 29.51 27.5| 25.1| 25.3| 23.0| 19.11 15.2) 12.9] 11.5 10.1| 9.2; 8.0| 7.9

5

go
=
Co

16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30

N 7 115 |21 |24 |24 |34 [34 |24 126 126 |38 130 |30 |37
n 9.9| 14.6| 19.3) 23.5| 26.7| 30.0| 30.2| 27.6| 27.6| 28.6 32.0| 31.9) 32.8 34.8 35.9

Diese Zahlen sind auf Fig. 8 graphisch wiedergegeben. Man
wird sofort ersehen, dass die für die Godthaab’schen Nordlicht-
kurven gefundene Norm sich in der Christianiaer Reihe wieder-
findet. Zwar ist der Verlauf hier nicht so deutlich ausgesprochen
wie dort — was schon aus der weit geringeren Anzahl von Beob-
achtungen erklärlich ist —, aber, mit den dort gefundenen Resul-
taten an der Hand, wird man ohne Schwierigkeit erkennen, dass
auch diese Kurve ein Bestreben zeigt, secundäre Maxima zur Zeit
der Qnadraturen zu bilden.

Die unsymmetrische Lage der beiden Periodenhälften vor und
nach dem Vollmond ist dieselbe, die wir in den Abendbeobacht-
ungen für Godthaab (Fig. 1) nachgewiesen haben.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 14. 21

Die Nordlichtsummen vor und nach Vollmond sind die fol-
genden:

Tab. 17.

e—o O—e Å

|
| 293 | 41.9 pe. 406 | 58.1 pe.
T |

Hier zeigt sich in dem — übrigens vollstindig naturgemássen
— Ueberwiegen der zweiten Hälfte ein bedeutender Unterschied
gegen Godthaab (Tab. 2).
Nach den Vierteln vertheilt ergeben sich folgende Nordlicht-
summen:
Tab. 18.

LV. | 2.V. | 3.V. AV.

80.5 pe. | 80 | 11.4 pe. | 171

|
| 213

24.5 pe. | 235 | 33.6 pe.

Auch diese Zahlen weichen insofern von den entsprechenden
Godthaab’schen (Tab. 3) ab, dass hier das 4. Viertel das Ueber-
gewicht über das lste hat.

Den Momenten der Quadraturen und Syzygien entsprechen fol-
gende Anzahlen (3tägige Mittel) und Verhältnisszahlen:

Tab. 19.

å > O C

36.7 | 4.5 | 19.0

1.0 | 28.0 | 3.4

Vergleichen wir diese Zahlen mit den entsprechenden für Godt-
haab (A in Tab. 4-5), so ist die Uebereinstimmung eine sehr
befriedigende zu nennen. Die Proportionszahl der lezten Quadratur uw
ist genau, die der Conjunction fast genau dieselbe wie dort, und —

22 s. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN UBER DAS NORDLICHT.

nur in der ersten Quadratur bleiben die Christianiaer Nordlichter
etwas hinter den Godthaab'schen zuriick. —

Wir wollen jetzt das Verhalten der Wolkenmenge in Chri-
stiania untersuchen. Die Gruppirung derselben nach der Mond-
periode war für mich mit ausserordentlichen Schwierigkeiten ver-
bunden, weil in den Beobachtungen der Christianiaer Sternwarte
keine Tagesmittel der Bewölkung angegeben sind. Es war får
mich nichts anderes übrig, als mich dazu zu entschliessen, für
jeden Tag der 21 Jahre aus den 5 täglichen Wolkenbeobacht-
ungen (7^, 9^ Vorm., 2^, 4^, 10% Nachm.) ein tägliches Mittel der
Wolkenbedeckung zu berechnen. Die Beobachtungstermine liegen
ziemlich ungleichförmig über die 24 Stunden des Tages vertheilt,
da es aber hier nicht so sehr darauf ankömmt, den Betrag der
wahren mittleren Wolkenmenge für Christiania, als darauf die
Variationen der Bewölkung zu finden, habe ich allen 5 tägli-
chen Beobachtungen das gleiche Gewicht beigelegt. Die täg-
liche Periode der Bewölkung wird einen gewissen Einfluss auf die
so gefundenen Mittelzahlen ausüben, da aber diese Einwirkung für
den ganzen Zeitraum als konstant betrachtet werden kann, können
wir für unseren Zweck von derselben absehen.

Wie in Godthaab ist die Scala 0—4 benutzt worden. Während
aber dort nur der Zeitraum September-—April in Betracht gezogen
wurde, ist hier die ununterbrochen fortlaufende Tagesreihe vom
1. Januar 1843 bis zum 31. December 1863 zu Grunde gelegt.

Tab. 20.
® Er O

| -
|rdjajs|«[s|e]|v]|s|» 1 ]u]1 1s |n 5]

I

| |
| L. |

KR | |

w | 2.54 |.58 1.8 |.51 1.49 |47 | 48 1.50 |.52 |.47 1.58 |.56 1.51 | 46 | 44 |
w | 2.530 | .543| .533| .513) .493| 483 A87 .494| .508| .514| .541| .535| .510| .480| 476 |

| 16 (17118 19 | 20 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28

w | 2.50. |.57 1.45 |.41 E 46 |.44 1.51 |.57 1.53 1.40 |.53 1.58
| w | 2.493 | .503| .476 -457| 463! .464 .481| .505| .520| .510! .487| .514| ,530

+

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 14. 23

Die mittlere Wolkenmenge für jeden Tag der Mondperiode ist
in Tab. 20 unter W angeführt, während unter w die ausgeglichenen
Werthe angegeben sind.

Diese Zahlen, die in Fig. 9 zur Anschauung gebracht sind,
verlaufen sehr unregelmässig, obgleich die Variationen in Vergleich
mit denen der Godthaab’schen Reihe überraschend klein sind. Trotz-
dem geben sie aber doch eine Bestätigung des für Godthaab gefunde-
nen Resultates, indem den secundären Maximen der Nordlichter Mi-
nima in der Wolkenkurve entsprechen, von denen besonders das um
die erste Quadratur eintretende deutlich ausgebildet ist, während das
Minimum der zweiten Periodenhälfte einige Tage vor der letzten
Quadratur eintritt, wie denn auch das zweite secundäre Nordlichtmaxi-
mum für Christiania etwas gegen den Vollmond hin verschoben ist.
Die Abweichungen beider Kurven, der Nordlichter und der Wolken-
menge, entsprechen übrigens auch hier einander so befriedigend,
dass die für Godthaab gezogenen Schlussfolgerungen ohne Bedenken
auf die Christianiaer Beobachtungen übertragen werden können.

Berechnen wir die mittlere Wolkenmenge für die Epochen der
Tab. 17—19, erhalten wir:

®-0 0-9 v. | SV | RY.
| |
|

T | |
2.509 a | 513 | 505 | an | 514 SIS | .500 485 | .507

Die Variation dieser Zahlen ist so gering, und sie weichen so
wenig von dem Werthe der mittleren Wolkenmenge der ganzen
Mondperiode (2.503) ab, dass die Einwirkung der Wolkenmenge
auf die Nordlichtfrequenz in den angegebenen Epochen als bedeu-
tungslos angesehen werden kann. Um einen übersichtlichen Aus-
druck für den grossen Unterschied zwischen den Godthaab’schen
und den Christianiaer Wolkenverhältnissen in dieser Richtung zu
erhalten, stelle ich hier die Abweichungen der Werthe (in Tau-
sendsteln angegebenen) in den Tab. 7 und 21 von den mittleren
Wolkenmengen der Periode (für Godthaab 2.643) zusammen.

24 8. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN UBER DAS NORDLICHT.

Tab. 22.

G-00—9| 1.Vv. |2.v. |3.Vv.|4V.1 e| I) | O | C

Godth. | — 20| + 20| — 115| + 74| + 59| — 20

—38| — 216| + 60 0
Christ. | + 6| — 7|+ 10! + 2| —25| + 11

+15|— 3 —18| + 4

Ferner beträgt die mittlere Abweichung (+ oder —) der gan-
zen Periode für Christiania 3.9 Tausendstel, für Godthaab dagegen

11.5 Tausendstel, oder dreimal so viel. Die Amplitude zwischen

der grössten und kleinsten Wolkenmenge der Periodentage ist für
Christiania 0.18, für Godthaab aber 0.62. —

Für die Tage um das Perigåum und Apogäum ergeben sich
für Christiania folgende Anzahlen von Nordlichtern:

Tab. 23.

|
Perig. Apog. |

mlalnlalalfulefulfele|

Die tåglichen Mittel aus je 5

und 3 Tagen sind:

Tab. 24.
Perig. Apog. |
[ |
5T. | ST 5X | 8 T.i
| 222 | 21.7 22.4 | 23.0

Das heisst also: in der Nordlichtfrequenz um das Perigäum
und Apogäum ist kein Unterschied. Die mittlere Anzahl für einen
Tag der anomalistischen Periode beträgt 25.4. —

Suchen wir die mittleren Wolkenmengen für Christiania um
das Perigåum und Apogäum, so erhalten wir:

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 14. 25

Tab. 25.
Perig. Apog.
|
2.55 | 2.54 | 2.52 | 2.56 | 2.44 | 2.49 | 2.46 | 2.57 zl 2.50
Die Mittel aus 5 und 3 Tagen ergeben:
Tab. 26.
Perig. Apog.
5T. | BL: 5 T. | S T.
2.52 | 2.54 2.52 | 2.53

Ebenso wie fiir die Nordlichter finden wir also hier, dass die
Extreme der anomalistischen Periode keinen Einfluss auf die Wol-
kenmenge ausiiben.

Um das eigenthiimliche Auftreten der Wolkenmenge im Laufe
der synodischen Periode noch von einer dritten Seite beleuchten zu
können, habe ich die ausgezeichneten Wolkenbeobachtungen, die
in R. RUBENSoN’s „Observations météorologiques horaires de
Pobservatoire de l'université d’Upsal“! veröffentlicht sind, nach
dieser Richtung untersucht. Die aus 24 täglichen Beobachtungen
resultirenden mittleren Wolkenmengen sind wie oben nach der
Periode Neumond-Vollmond-Neumond geordnet; die Beobacht-
ungen beziehen sich auf die Jahre 1865—68; wie bei Godthaab
ist aber nur der Zeitraum September-April in Betracht gezogen.
Die mittleren Werthe (nach der Scala 0—10) für jeden Tag der
Mondperiode, sowie die ausgeglichene Reihe sind in Tab. 27 an-
gegeben.

Verzeichnen wir diese Zahlen graphisch, wie es auf der Fig. 10
geschehen ist, so lässt sich nicht abläugnen, dass wir hier demselbe
Verhältniss begegnen, wie bei den früher besprochenen Beobacht-
ungen. Auch hier zeigt sich ein deutliches Minimum sowohl zwischen

i Upsal 1877.

26 S. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN ÜBER DAS NORDLICHT.

rj : O

|
112
|

|
sf) lalelo 10 | 11 | 12 | 18 | 14
|
|
|

w ent cotos 54! uem m 5.87| 5.64! 6.73! 6.25! 5.27, 4.61| 6.95! 7.34| 6.64| 5.71
5

|6.43 6.40) 6.69) 6.87] 6. " 6.19 608 6.18) 5.93| 5.65! 5.651 6.36 6.69] 6.63] 6.32
| | |
O a
|
16 | 17 | 18 | 19 2 | 21 a 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30
W 16.70] 6.37 7.66 7.28) 7.77 7.82) Dr 6.29| 6.47| 6.16) 5.47| 6.85| 6.60, 7.23] 6.82
w 6.53 6.72 124 7.42 7.64] 7.58| 7.23| 6.70] 6.37 6.17 6.10, 6.49) 6.69! 6.88] 6.68

Neu- und Vollmond, wie zwischen Voll- und Neumond, und auch
hier ist das erste Minimum das am meisten ausgebildete. Zu be-
merken ist noch, dass der tiefste Stand der beiden Minima in
Upsala ein Paar Tage nach den Quadraturen auftritt.

Diese Beobachtungen aus Upsala haben den grossen Vorzug
vor den früher benutzten, dass die täglichen Mittel aus vollen 24
einzelnen Bestimmungen hervorgehen, und daher die wahren Be-
wölkungsverhältnisse genauer wiedergeben, als wo nur 3 oder 5
tägliche Aufzeichnungen zu Grunde gelegt werden können. Auf
der anderen Seite aber hätte man dieser Beobachtungsreihe keinen
entscheidenden Werth beimessen können, wenn sie allein gestan-
den hätte; denn dazu ist selbstverständlich der benutzte Zeitraum
(3mal 8 Monate) viel zu klein.

Bei dieser Gelegenheit will ich noch die Bemerkung einschal-
ten, dass ich durch diese Untersuchungen darauf geführt wurde,
dem bekannten, namentlich unter den Seeleuten verbreiteten Volks-
glauben, der dem Monde eine gewisse ,wolkenzerstreuende* Kraft
beilegt, eine kurze Betrachtung zu widmen. Ein solcher Ein-
fluss ist bekanntlich von wissenschaftlicher Seite schon oft geleug-
net worden. Man hat sich dabei vornehmlich auf den Umstand

gestützt, dass die Neumondszeiten den Vollmondszeiten gegenüber i

kein solches Ueberwiegen der Wolkenmenge ergeben, wie dies statt

CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 14. 27

haben müsste, wenn der volksthümliche Glauben wirklich eine reelle
Basis hätte. Bei Vollmond ist sowohl die Lichtkraft als die Lichtzeit
am grössten, und es müsste sich hier ein entschiedenes Wolkenmini-
mum zeigen, was aber nach den bekannt gewordenen diesbezüg-
lichen Untersuchungen nicht der Fall ist. Hiergegen ist jedoch zu
bemerken, dass die Beobachtungen der Wolkenmenge gewöhnlich
oder jedenfalls hauptsächlich am Tage angestellt werden, während
die supponirte Einwirkung des Mondes sich nur des Nachts geltend
machen kann. Ich habe es daher der Mühe werth gehalten, der
Frage auf eine etwas andere Weise nahe zu treten, als bisher
geschehen ist.

Nach den oben citirten „Observations météorologiques horaires*
habe ich für jeden Tag des Jahres 1867 die mittlere Wolkenmenge
für die Zeit zwischen Sonnenuntergang und Sonnenaufgang be-
stimmt, und zwar in zwei Gruppen getrennt, von welchen die eine
die Stunden einbegreift, wo der Mond unter dem Horizont gewesen
ist, die zweite die Stunden mit Mondschein. Die dadurch für jeden

Tab. 28.

|

| a b | e
Januar 8.9 7.4 7.8
Februar ES! 6.4 6.7
Mårz 5.0 4.9 5.4
April 5.9 5.3 5.9
Mai 6.4 6.7 6.9
Juni 5.5 55 6.0
Juli MGE, M
August 4. | 0 | 5 |
September BD | 58 | 58 |
October 8.3 | 41 | 1,8 |
November 6.9 | 7.3 | 7.0 |
December 79 | 75 | 7.8 |
Jahr 6.4 | 6.1 | 6.5 |

28 s. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN UBER DAS NORDLICHT.

Monat erhaltenen Mittelwerthe sind in der Tab. 28 angegeben, wo
a die Wolkenmenge der Stunden mit, b der Stunden ohne Mond-
schein, und c den aus allen 24 Stunden des Tages berechneten
Mittelwerth der monatlichen Wolkenmenge angiebt.

Wie man sieht, geht das Resultat, wenn es nicht als negativ
zu betrachten ist, in entgegengesetzter Richtung von der popu-
lären Behauptung, indem die Wolkenmenge bei Mondschein am
grössten ist. Nur im 4 Monaten ist das Gegentheil der Fall. Der
Unterschied ist aber überall so gering, und die Werthe a und b
weichen so wenig von c ab, dass man mit grosser Wahrscheinlich-
keit annehmen kann, dass der Mond in der bezeichneten Richtung
keinen Einfluss auf die Wolkenmenge ausübt. Diese Untersuchung
umfasst allerdings nur ein Jahr, aber also doch 365 Fälle, so dass
der behauptete Unterschied deutlich hervortreten müsste, falls er
existirte.

Ob vielleicht die Verhältnisse auf dem offenen Meere, wo der
erwähnte Glauben seine eifrigsten Vertheidiger zu besitzen scheint,
in dieser Beziehung verschieden sind, von denjenigen der Fest-
länder, wo alle zu diesem Zwecke benutzten Wolkenbeobachtungen
gemacht sind: das muss allerdings als eine noch offene Frage dahin-
gestellt bleiben.

Endlich habe ich noch die von mir gesammelten nordischen
Nordlichtbeobachtungen Aug. 1879—Mai 1880 in Beziehung auf die
Nordlichtfrequenz im Laufe der synodischen Mondperiode unter-
sucht. Das Resultat ist in der Tab. 29 gegeben. Die beobachte-
ten Nordlichter sind nach ihrem geographischen Auftreten der-
massen gruppirt, dass unter G die in Grönland, unter I die in Is-
land beobachteten Erscheinungen angeführt sind, während S' Skan-
dinavien nördlich von 66° n. Br., S? Skandinavien zwischen 66°
und 62% und S* Skandinavien zwischen 62° und 58° n. Br. umfasst‘
Die ausgeglichenen Zahlen sind unter n gegeben.

Auf Fig. 11 sind diese Werthe graphisch verzeichnet. Ob-
gleich die Beobachtungen nur ein Wintersemester umfassen, und
die einzelnen Anzahlen daher nur eine geringe numerische Grösse
besitzen, und auch beträchtliche Abweichungen von dem aus einem

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 14.

Tab. 29.
G I 8! s? RE
N n N n N n N n N n
e
1 6 | 54 4 | 84 5 | 49 6 | 45 2 | 85
2 6 | 67 4 | 34 4 | 45 3 | 40 6 | 48
3 7 | 59 3 | 31 5 | 45 4 | 43 6 | 53
4 4 | 52 2 | 26 4 | 42 5 | 46 5 | 53
5 5 | 53 3 | 26 4 | 41 5 | 46 5 | 51
6 6 | 56 2 | 28 4 | 40 5 | 42 5 | 48
7 6 | 55 Br al EI 2 | 32 5 | 45
8 6 | 50 DI RT 4:1 då 3 | 29 3 | 38
9 3 | 87 0.1.18 5 |.43 8 | 28 4 | 87
10 4 | 36 81 17 4 | 39 2 | 28 3 | 35
11 3 | 33 ST € 3 | 32 4 | 30 4 | 37
12 4] 8616 1980 3 | 26 3 | 25 4 | 36
13 3 | 34 1 i199 pig pi 18 3 | 31
14 4 | 36 1 | 09 2 | 18 auko 3 |::25
Ò 15 3 | 35 fl H L.1:.1581:10.1.02 1.1.14
16 4 | 88 1 11 $ | 27 2138 ) I i4
17 $ | 85 S 13 4 | $1 2 | L5 2 | 20
18 4 | 39 0 | 09 FT TT 19 s 7 à
19 4 | 3.8 1 13 31 29 3 | 26 3 | 30
20 3 | 87 1:38 4 | 33 4/90 1 Ey 832
21 & | 44 9 | 26 3 | 36 2 | 29 2 | 30 |
22 5 | 53 3 | 32 4 | 44 8 I 81 3 | 35
23 8 | 6.5 8 | 38 6 | 54 4 | 34 5 | 42
24 6 | 65 6 1747 6 | 60 | 3 | 36 5 | 46
25 y 1 64 5 | 46 7 | Gå 4 1:49 4 | 46
26 61 sTtI.4 | 4 6 | 63 5 | 49 5 | 49
27 4 | 50 3 | 40 6 | 63 6 | 55 5 | 49
28 Kr 6 | 42 7 [qs V1 x 6 | 48
29 5 | 46 3 | 85 6 | 59 TE ©] 87
30 8l 45 2 | 32 5 | 53 3 | 43 3 | 34

30 S. TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN ÜBER DAS NORDLICHT.

längeren Zeitraum resultirenden normalen Verlauf zeigen, geben
sie doch auch im Kleinen eine Bestätigung der auf den voran-
gehenden Blättern mitgetheilten Thatsachen. Fast ohne Ausnahme
zeigt sich um Neumond ein Herabgang in den Kurven, während
sie sich auf beiden Seiten dieser Epoche erheben. In den meisten
Fällen ist das Maximum in der letzten Periodenhälfte das entschie-
denste; für Grönland tritt es genau bei der zweiten Quadratur
ein, in den anderen Kurven mehr oder weniger verspätet. —

Kehren wir jetzt am Schlusse unserer kleinen Abhandlung
wieder zum Anfang derselben zurück, um die von uns gewonnenen
Resultate mit den aus früheren Forschungen gezogenen Schlüssen
zu vergleichen.

Das allgemeine Resultat CoTTES haben wir bestätigt gefunden.
Den Mondumlauf nach der Declination haben wir zwar nicht unter-
sucht, dass aber eine südliche Declination die Nordlichtfrequenz
vergrössern, eine nördliche sie verkleinern muss, ist selbstverständ-
lich und bedarf eigentlich keinen weiteren Beweis.

Die von DALTON gewählte Gruppirungsweise hat für unseren
Zweck keine weitere Bedeutung; doch mag bemerkt werden, dass
eine ähnliche Gruppirung der Godthaab’schen und Christianaer
Beobachtungen entschiedene Maxima um die Quadraturen zeigen.
So ergeben sich z. B. aus den Godthaab’schen Abendnordlichtern
die dreitägigen Summen:

Quadraturen. Syzygien.
217 158
Für Christiania findet sich:
Quadraturen. Syzygien.
141 134.5

Auch in der von DALTON gegebenen Zahlenreihe ist die Fre-
quenz bei Voll- und Neumond geringer als bei den Quadraturen;
die dreitägigen Summen sind:

Quadraturen. Syzygien.
62 51
DALTON findet für das erste und dritte Viertel zusammen 144.5,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1889. No. 14. 31

für das zweite und vierte 107.5 Nordlichter. Eine ähnliche Sum-
mirung unserer Beobachtungen giebt:

Pu» 2, 4. V

Godthaab A. 490.5 438.5
— M. 250.5 257.5
— N. 565.5 539.5
Christiania 384 315

Das heisst, also: sämmtliche Abendbeobachtungen bestätigen
DALTON'S Resultat. Aber weit entfernt die Ursache in problema-
tischen Fluthwirkungen des Mondes auf das Nordlicht zu suchen,
finden wir die einfache Erklärung darin, dass die Kurve der Abend-
nordlichter, wie wir gesehen haben, nach Vollmond, also im 3,
Viertel, viel rascher emporsteigt, als sie vor Vollmond, im 2. Vier-
tel, herabsinkt, wodurch ein Ueberschuss der Summen der 1. und
3. Viertel resultirt. Dass dieses der Fall ist, geht auch aus den
Godthaab’schen Morgennordlichtern hervor, indem hier das 2. und
4. Viertel das Uebergewicht haben.

DALTON findet die Nordlichtfrequenz im 1. Viertel grösser als
im 4ten; dasselbe folgt aus den grönländischen Beobachtungen;
die Christianiaer Nordlichter aber führen zu dem entgegengesetzten
Resultat.

Das nach RICHARDSON und FRANKLIN angeführte Resultat ist
nur eine allgemeine Folge des verschiedenen Mondeinflusses im 2.
und 4. Viertel.

Der bedeutende Ueberschuss für den 18—22. Tag in BRowNE'S
Zahlen mag vielleicht dem in unseren Beobachtungen auftretenden
Maximum zur zweiten Quadratur entsprechen; ein ähnliches Maxi-
mum um die erste Quadratur fehlt aber entschieden. Auf welche
Gründe BROWNE sich stützt, wenn er das wahre Frequenzmaximum
auf die Zeit der Opposition verlegt, ist mir nicht begreiflich.

In den von Fnrrz gegebenen Zahlen der synodischen Periode
findet sich ebenfalls eine, obgleich schwache Andeutung zu einem
Secundären Maximum bei der zweiten Quadratur; aber auch hier
tritt kein secundäres Maximum in der ersten Periodenhälfte auf.
. Die Untersuchung von Fritz stützt sich zwar auf 19 Jahre und ——

39 s, TROMHOLT. EINIGE UNTERSUCHUNGEN ÜBER DAS NORDLICHT.

umfasst eine ziemlich beträchtliche Summe von Nordlichtern; es
kann aber wohl kaum zweifelhaft sein, dass einer einzigen, und
zwar vollständigen und stets nach demselben Principe ausgeführten
Beobachtungsreihe, wie die aus Godthaab und Christiania, in dieser
Beziehung mehr Gewicht beigemessen werden darf, als den von
so vielen zufälligen Umständen abhängigen und bei weitem nicht
vollständigen, Zahlen des von FRITZ mit so vieler Mühe und Sorg-
falt ausgearbeiteten Nordlichtverzeichnisses. Finden die von uns
nachgewiesenen Anomalien der Nordlichtkurven ¡nte Erklárung in
den Wolkenverháltnissen, so istes auch einleuchtend, dass, wenn —
wie bei Frrrz — Nordlichtbeobachtungen aus dem Gebiete der
ganzen nördlichen Hemisphäre in Betracht gezogen werden, die
Einwirkung der Wolkenmenge sehr oder ganz verwischt werden
muss.

Was die anomalistischen Extreme betrifft, kamen wir, wie
wir gesehen haben, zu demselben negativen Resultate wie FRITZ. —

Damit sind wir am Ende unserer kleinen Arbeit angelangt.
Hoffentlich ist es uns gelungen, durch dieselbe zu zeigen, dass die
besprochene Frage nicht ohne Interesse ist, und dass der Einfluss
des Mondes auf die aus den Beobachtungen resultirenden Nord-
lichtanzahlen so bedeutend ist, das er bei verschiedenen Unter-
suchungen nicht ignorirt werden darf. Gelang es uns auch auf der einen
Seite eine Erklärung der Anomalien der Nordlichtkurve zu geben,
so stiessen wir doch andererseits wieder auf ein neues Räthsel: den
eigenthümlichen Verlauf der von uns untersuchten Wolkenbeobacht-
ungen. Dass die Ursache zu diesen letzteren Anomalien nicht in der
variirenden Lichtmenge zu suchen ist, dürfte wohl einleuchtend sein;
inwiefern ein mit den Fluthwirkungen verknüpftes Element viel-
leicht einen Einfluss auf die Wolkenmenge oder die letztere be
dingenden Faktoren haben kann, oder ob die Erklärung anderswo
zu suchen ist, müssen wir zukünftigen Untersuchungen überlassen.

Bergen, Februar 1882,

[4

Tossed,

: | x PE

F XE Hz < ;

Bac" :
| | ) E d t =
LET |
E E E $ ES EJ E I * , x : |
LI ;
SETTTTT] +

|
+ be
Lil I
iore]
BERENN GI |
; E
3 3 Je
m E dee:

CITE
ELH LI

| Fig.t.

/
På
5
ji
I
]
Í
|
HET
Fig.2
Y
| TT
L
TEE GE LE |
ELIT WAT

e

"M5. HE.

tiania Videns.selsk Forh.1882 N

x

Chris

$
3
1 F4.
1 H E
3
= tt TITT ih
S gå “à
å
3
| E
| å
LI
Bi ==
g
à 1
1
1 Å
m
1
HE
BEA “u
5 e
gs i
11
i11

g

å

H

NE

Christiania SÆR NS Forh.1882 E PE HE

»

í

Fig.2

BE

FRE

[TTITETE

HIT 4

ELEF

1
HE
å

å

HI
[TI
Hia
ZN

He

Pal
i

2

id

12255678

2

9 gp

^
79
9

"71
n

L1
id

ti
Y
E

DES

Libia
++
gum

[IT

TF]
HT
Hi

Fig.10

4

wu "ETT Gu gs e DU

En notits om .Sglvkveiten* (Trachypterus arcticus,
Briinn.).
Af
J. Sparre Schneider.
(Hermed 1 Planche).

Under rubrikken ,pelagiske arter* opfører hr. stipendiat
Collett i sit arbeide over Norges fiske et lidet antal former, hvis
rette hjem er vanskeligt at fastsætte, der sjelden eller aldrig fan-
ges på nogetslags redskab, men som kun ved et eller andet til-
fælde findes opkastede på stranden eller svømmende udmattede nær
land og i overfladen af søen, yderst medtagne ved at være bragte
ud af sine vante forhold.

Blandt disse opregnes også den over hele Tromsø stift vel
bekjendte ,Sølvkveite*, der ved siden af ,Laxestørjen* (Lampris
guttatus) tør være den af de pelagiske fiske, der oftest er tilvare-
taget ved vore kyster, navnlig nordenfor polarcirkelen; således er
der i de 5 år, jeg nu har tilbragt i de arktiske egne, indkommet
til vort museum ikke mindre end 4 stykker, alle fundne i Tromsø
amt (i 1878 og 79, 1881 og 82), medens et 5te var for molesteret,
til at det kunde blive transporteret hidop fra Lødingen, hvor det
var taget i April 1878.

Uagtet denne fisk således er forholdsvis vel kjendt, ligesom
den oftere er bleven beskrevet, har jeg dog ikke anseet det for
overflødigt at fremkomme endnu med nogle bemærkninger, navn-
lig over det sidst ge explr., der frembyder - hidtil

Vid.-Selsk. Forh. 1882, No. 15.

2 J. SPARRE SCHNEIDER. EN NOTITS OM SØLVKVEITEN.

uberørte eller ukjendte ejendommeligheder, ligesom jeg ved dette
kan supplere iagttagelsen over det eneste tilfælde, hvori ventralerne
har været sikkert påviste, nemlig på det af prof. Reinhardt i 1838
beskrevne individ fra Færøerne.

Det exemplar, som nærmest foranledigede mig til at levere
denne lille notits, modtog vi den 21de April dette år af en liden
gut, der et par dage iforveien havde fundet det i fjæren ved Tøns-
vik, 11 kilometer nordenfor Tromsø; det var da dødt, men tilsyne-
ladende netop drevet iland, såsom finnernes tendre røde farve
havde holdt sig frisk, da gutten fandt fisken; han udtalte som sin
formening, at den vistnok havde været jaget af et eller andet sø-
dyr, hvilket ikke lyder så utænkeligt, da bagkropsenden var afreven,
men dyret forresten aldeles ubeskadiget. Det udviser følgende

dimensjoner:
Totallengde (beskadiget, uden caudal) . . . . 760mm,
Afstand fra snudespids til anus . . . . . . 465mm.
Legemets største hgide . . .% . . . . . 162mm.
Højden otero anas su „una de Jose TDN
Hovedets længde i 95.058 ze SØ culo) dM
Orbita's diameter . . einige, AGAR
Længde af forreste diktene (defekt) dr 048,

Som ovenfor nævnt var desværre et stykke af bagkroppen
med caudalen afrevet, omtrent saa stort et stykke, at totallængden
af det ubeskadigede dyr vilde have dreiet sig omkring 1000mm,
og dette individ er således ikke alene det mindste i noget inden-
landsk museum opbevaret, men, såvidt jeg kan forstå, overhovedet
det mindste exemplar af ,Sølvkveiten*, som nogensinde er blevet
videnskabeligt undersøgt. Jeg har således kunnet opbevare den
på et almindeligt stort cylinderglas i sprit, medens man ligeover-
for de sædvanlige 2 meter lange individer står så noget nær
rådløs, når det gjælder at tilvaretage dem til videnskabeligt

Hase msformen er ikke ubetydeligt afvigende fra den sæd-
vanlige hos de voxne explr. iagttagne, idet bredden fra nakken
af tiltager meget lidet, hvorved hele legemets forreste parti bliver —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 15. 3

omtrent jevnbredt, ligesom dyret derved får et mere velpropor-
tioneret ydre, medens hos de gamle ryggen er stærkt opadstigende
til omkring 50de dorsal, nakken brat opadgående, hvorved hovedets
stilling bliver noget fortrykt.

Dorsalen var meget beskadiget, og da tillige et stykke af
bagkroppen mangler, kan jeg ikke opgive stråleantallet; den første
stråle er meget lang, men de næstfølgende 3 a 4 mangler, så
dorsalen på figuren er tegnet efter et skjøn; jeg antager, at alene
den forreste stråle har udmærket sig ved sin længde fremfor de
øvrige. e

Pectoralen har 11 stráler, hvoraf den forreste kun er halvt sá
lang som de næstfølgende ; forholdsvis endnu kortere er den 1ste stråle
hos de voxne af mig undersøgte explr., hvor den kun har været
tilstede som en kort tag.

Ventralerne var desværre meget beskadigede, resterne dog
betydelige nok til nogenlunde tydeligt at vise deres bygning. De
sidder i en spalte eller fold næsten i bugranden, begyndende om-
trent ret ned for pectoralernes bagre kant, og består af en for-
reste meget lang og forholdsvis tyk stråle, der afbrudt endnu
måler 43mm., samt af 7--8 fine strålestumper, der i ubeskadiget
stand neppe har havt samme længde som den forreste, mere end
dobbelt så tykke stråle. Forholdet er således det samme som det
af Stuwitz beskrevne explr., der havde en ,revne i huden opfyldt
af 6—7 små løstsiddende ben, med hvilke han antog, at ventra-
lerne, der nu manglede, havde articuleret* (citeret efter Collett,
l. c.); benstumperne har været den resterende roddel af de af-
brudte stråler. Reinhardts explr. havde ventralerne under form
„af 6 rudimentære stråler* (sec. Collett), uheldigvis er hans be-
skrivelse og figur ikke tilgjængelige for mig. På ialfald et af de
tidligere undersøgte store individer erindrer jeg at have bemærket
en lignende fold omtrent på samme sted, hvor det her beskrevne
bærer ventrålerne (samme forhold fandt conservator Jensen på et
individ i Bergens museum), dog uden spor af sådanne; på de 3
store, i tørret tilstand på vort museum opbevarede explr. kan jeg
ikke sikkert påvise denne fold, men den har sandsynligvis været

1*

4 J. SPARRE SCHNEIDER. EN NOTITS OM SØLVKVEITEN.

tilstede også hos disse, om den end er let at overse. Efter dette
vil jeg helt tiltræde den af Collett fremsatte formodning, at ven-
traler regelmæssig findes hos unge individer, men går sporløst
tabt hos de ældre; de er desuden så overordentlig skjøre, at de
må beskadiges selv ved et ganske lempeligt stød mod en hård
gjenstand, synes mig.

Laterallinien går først i en bue nedover mod pectoralen,
men løber siden temmelig lige; protuberantserne er små og lidet
fremtrædende, langt stærkere fremstående er de på et stort explr.,
vi har udstoppet, måske bidrager dog præparationen dertil. Strube-
partiet på figuren viser legemets kornede overflade, der bedst
sees, når den slimede, sølvfarvede hinde går tabt; langs bugranden
står kornene frem som spidse tagger. Figuren nederst tilhøire
viser hovedet, når snuden er fremfalden til en tryne, således som
den former sig, når gabet åbnes vidt op.

Tændernes forhold er følgende: Overkjæven har 7 i en
halvkreds stillede tænder, underkjæven 8 (se fig.), hvoraf de 2
bagerste er meget større end de øvrige, der også indbyrdes er
noget ulige, dog langtfra i den grad som på de voxne explr.,
der desuden har underkjævens tænder mere uregelmæssigt stillede.
Vomer bærer 3 tænder, der står i en lige rad bag hinanden; de
2 forreste er ganske små, den bagerste er dobbelt så lang og
stærkt bygget. Det er neppe nogen tvivl underkastet, at vomer
som regel er tandbærende; heist sandsynligt er tænderne ved et |
tilfælde bleven fjernede på de individer, hvor man ingen sådanne
har iagttaget, således som af Collett formodet. |

Det er dog navnlig farvetegningen, der udmærker dette individ |
fremfor noget af de andre tidligere tilvaretagne og beskrevne, Og
hvorefter man næsten kunde fristes til at se en ny særegen art,
såfremt ikke de øvrige undersøgte forhold pegede hen pá, at -
man her kun har at gjøre med den almindelige Trach. arcticus
på et forholdsvis tidligt alderstrin. Som sædvanligt er grundfar-
ven et på begge sider lige udviklet, men desværre let forgjængeligt
sølv, finnerne karminrøde, men snuden og pandepartiet er sort,
og langs legemet sees på hver side 3 store sorte pletter,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 15. 5

den forrreste dannende en regelmæssig opretstående oval, skarpt

_ begrænset i den øvre rand, den midterste er mere uregelmæssig
og mindre bestemt begrænset, den bagerste er næsten ganske ud-
visket i konturerne, stærkere afsat på den ene side af legemet

end pá den anden, men har vistnok været stærkere pigmenteret

hos dyret i levende live. På den ene side af bugen et stykke

- bagenfor peetoralen bemærkedes også en ganske svag sort skyg-
ning, som måske også turde have været tydeligere. Den forreste
plet er beliggende omtrent i midten af legemets forreste halvpart,
den anden lidt foran midtlinien, den 3die står langt bag, omtrent
i den sidste femtepart.

Dette turde være ungernes normaldragt i analogi med den,
almindelige Har (Thymallus vulgaris), hvis unger har sorte tværpletter
som imidlertid snart svinder og giver plads for en ensartet sølvblank
overflade.

Iris er, som også af andre iagttaget, sølvfarvet med gulagtig
glans, pupillen aflang med spidsen nedad og noget bagudrettet;

- orbitalranden har jeg på et af de store explr. fundet af finnernes

røde farve.
I 1878 indsendtes til Tromsø museum et ved Maursund i
Skjærvø 13de Februar levende indstrandet explr.; dette er om-

. talt af Collett i hans „Meddelelser om Norges Fiske i Aarene

HE deem.

1875—78*, p. 59. Her følger de efter det friske explr. note-
rede mål:

Totallengden (caudalen mangler) . . . . 1950mm.
Længde fra snudespids til anus. . . . . 1100mm.
Legemets største heide. . . . . . . . 390mm.
TE |. ». o, . o... 390mm.
Hovden DAMM . uu . s... 2000
Orbitas diameter . . . . CV. MAS

Pectoralen har 12 stråler. Tændernes antal er i overkjæven

| 11, hvoraf de 2 midterste dobbelt så stærke som de øvrige; i

- underkjæven synes et par stykker at være udfaldne (exemplaret er

. tørret), antallet af de gjenstående er ligeledes 11, deraf en meget —

6 J. SPARRE SCHNEIDER. EN NOTITS OM SØLVKVEITEN. .

liden. Vomer har 5 stykker, den bagerste lang og stærk, de øvrige
korte og fine, den forreste mindst.

Oktober 1879 modtog vi atter et stort explr., fundet ved
Rottenvik i Lyngsfjorden; det egnede sig ikke til opbevaring, da
det var endel beskadiget og havde ligget længe, hvad denne fisk
mindst af alle tåler uden at opløses. Exemplaret var en han
med melkesække i form af 2 lange bugtede strenge, der gik gjen-
nem hele bughulens længde. Det havde følgende dimensjoner:

Totallængde (deraf caudalen 150mm) . . . . . 2230mm.
Legemets største heide. . . . . . . . . . 445mm.
Heiden over anus . . . . . . . JE Moim
Hovedets lengde .. . . . . . . . . . . 220mm.
Orbita's diameter. . 66mm.

Pectoralen havde 12 stráler, hvoraf den forreste var rudi-
mentær, dog ikke afbrukket. Nogen undersøgelse af tænderne
blev ikke foretagen. Påfaldende er det, at legemets største høide
falder over anus, ellers falder den altid betydeligt foran.

Endelig modtog vi i September 1881 et stort explr. (total-
længde 2070mm.) fundet i Storfjorden, den inderste arm af den

lange og dybe Lyngsfjord. Nøiagtige udmålinger kan jeg ikke give

af dette individ, der strax blev flået for at udstoppes, heller ikke
har jeg kunnet undersøge tænderne. Bemærkes skal det kun, at
caudalen er bygget, som af Collett i ,Norges Fiske* anført,
med 8 temmelig stærke stråler, et tal, der vel må ansees for
konstant.

Tromsø i Mai 1882.

å

k = X =
| Chrria. Vidensk. Selsk. Forh. 1882. 15.

=

-

ich.

unnt

Trachypterus arcticus, Br

Om Pollenkornenes Udvikling hos Juncaceer
og Cyperaceer.
Ved
N. Wille.

(Fremlagt i Mødet den 15de Septbr. 1882.)

Uagtet Pollenkornenes Dannelse har været studeret af mange
Forskere, er dog et forholdsvis lidet Antal Familier bleven under-
søgt. Da samtlige undersøgte have vist sig at stemme overens i
Hovedtrækkene, og da man ikke ventede sig større Forskjellig-
heder i Udviklingen af saa ensartede Dannelser som Pollenkornene
hos Angiospermerne, har man opstillet en almindelig Lov for deres
Udvikling, om der end i visse Tilfælde har vist sig Afvigelser i
Enkelthederne. Gjennem en Række af Celledelinger opstaar et
meristematisk Væv, som er Pollenkornenes Moderceller: disse fri-
gjøres ved Opløsning af Midtlamellerne, og hver af Pollenmoder-
cellerne deler sig i 4 Specialmoderceller (i sjeldne Tilfælde et
afvigende Tal). Pollenkornenes Membran skulde da dannes ved.
Nydannelse indenfor Specialmodercellernes Væg, eller maaske ved
Afløsning og videre Væxt af de indre Lag af Specialmodercellernes
Membran. Den ydre Del af den saaledes dannede Pollenkorn-
membran cuticulariseres og danner Exinen.
Vid.-Selsk, Forh. 1882. No, 16. 1

2 N. WILLE, OM POLLENKORNENES UDVIKLING.

Under mine i Berlin hos Professor Schwendener udførte Un-
dersøgelser over Pollenkornene har jeg imidlertid fundet, at denne
Udviklingsgang ingenlunde mangler Undtagelser. Ikke alene at
der hos mange Planter kan dannes flere end fire, lige til otte
Specialmoderceller og altsaa Pollenkorn, eller færre, ofte kun to
eller endog en normal Specialmodercelle, foruden Afvigelser i Form,
Stilling og Membrandannelse, men hos nogle Familier finder man
gjennemgaaende Afvigelser og det endog i selve Udviklingshistorien.

Hos undersøgte Juncaceer (Juncus glaucus, Luzula campestris,
L. maxima og L. pilosa) fandt jeg, at Pollenmodercellerne efter
sin Frigjørelse ved Midtlamellernes Opløsning delte sig i fire
Specialmoderceller paa almindelig Maade, men den derefter hos
andre Planter normalt følgende Opløsning af Specialmodercellernes
Membran udeblev, idet de yderste Lag (altsaa Dele af de op-
rindelige Pollenmodercellers Membran) cuticulariseredes og om-
dannedes til Exine, med Undtagelse af et Stykke omkring hvert
af Pollentetradens Hjørner, hvor vistnok Pollenslangens Udtræ-
delsessted befinder sig. Væggene mellem Specialmodercellerne ere
ikke cuticulariserede, da de fuldstændigt kunne opløses i concen-
treret Svovlsyre.

Man kan altsaa sige, at der hos Juncaceerne ikke dannes
egentlige Pollenkorn, men Udviklingen bliver staaende paa et
morphologisk mindre fremadskredent Trin, idet Befrugtningen ikke
foregaar ved Pollenkorn, men ved disses Specialmoderceller.

Men ikke nok hermed; jeg har fundet en i samme Retning
gaaende og endnu større Afvigelse fra den normale Pollenudvikling,
nemlig hos Cyperaceerne, hvoraf jeg har undersøgt to Carexarter
og Heleocharis palustris. Pollenmodercellerne danne en i Forhold
til sin Længde temmelig tynd Stræng, som dog bestaar af flere
Cellerækker. De løsne sig fra hverandre derved, at Midtlamellen
og de ydre Dele af Membranen, hvor denne er stærkere fortykket,
opløses. Paa Grund af det hydrostatiske Tryk i Cellernes Indre
antage Pollenmodercellerne et mere rundagtigt Udseende end før
sin Adskillelse, da de gjensidig trykkede hverandre flade. Spe-
- Cialmoderceller dannes ikke, men de antydes ved Kjærnedelinger.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 16. 3

Disse foregaa, som det synes, paa normal Maade, ved dobbelt
Tvedeling efter Dannelse af Kjærnetraade før hver Deling. I et
bestemt ungt Stadium finder man derfor fire Kjærner i hver Pol-
lenmodercelle, men Vægdannelsen udebliver fuldstændigt, og Kjær-
nerne maa sikkert smelte sammen, da jeg i noget ældre Celler
kun saa tre eller to Kjærner, som da syntes at være paavei til at
forene sig. I de mere udviklede Celler var der kun en Cellekjærne
at se. Den ydre Del af Pollenmodercellernes Membran omvandles
til Exine, og om man ikke har fulgt Udviklingshistorien, vil man
let kunne tro, at man har for sig almindelige Pollenkorn og ikke,
som Tilfældet er, deres Moderceller.

Foruden selve Kjendsgjerningen, en saa afvigende Pollen-
udvikling, vil disse Forhold maaske vise sig at besidde en større
theoretisk Interesse. Man vil af ovenstaaende Fremstilling se, at
Pollendannelsen hos Cyperaceerne morphologisk slutter sig som
en mere reduceret Udviklingsform til Juncaceernes og afgiver saa-
ledes en Støtte for den Mening, at Cyperaceerne phylogenetisk
ere at opfatte som reducerede Juncaceer.

Disse Forhold ville maaske kunne faa en endnu mere udstrakt
theoretisk Betydning. Medens vistnok alle ere enige om at be-
tragte Pollenkornene som homologe med Karkryptogamernes Mi-
krosporer, hersker der endnu Uenighed angaaende Æggets Homo-
logier. Da Ægget er mere omdannet end Pollenkornene, maa man
paa Forhaand vente, at det ogsaa er langt vanskeligere at tyde.
Vi have seet, at Celledelinger kunne springes over ved Dannelsen
af Cyperaceernes Pollenkorn, og at et tidligere Led af Udviklings-
rækken kan overtage et folgendes Funktion. Lignende Forhold -
maa ogsaa tages med i Betragtning ved Tydningen af Æggets Ud-
vikling, saaledes at Homologien dog kan være tilstede, selv om
man ikke gjenfinder alle de Celledelinger, som finder Sted ved
Dannelsen af Karkryptogamernes Makrosporer. Endvidere have
vi seet, at om der optræder flere Cellekjærner i en Celle, som
Følge af reducerede Celledelinger, kunne disse under visse Om-
stændigheder atter smelte sammen og udslette hvert rn a
tidligere Celledelinger.

1*

ovenstaaende Antydninger, uden nærmere at gaa ind paa
- speciellere Gjennemførelse, ligesom jeg heller ikke her har
at burde anføre den righoldige Literatur.

#

Carpodacus erythrinus, (Pall.), og Botaurus stellaris,
(Lin.), nye for Norges Fauna.
Af
Robert Collett.

(Fremlagt i Mødet den 15de Septbr, 1882.)

Carpodacus erythrinus, (Pall.) 1770.

Et Individ af denne Art, en ung Hun, blev fanget i østre
Aker ovenfor Christiania den 3die Septbr. 1882 og i endnu levende
Tilstand afgivet til Univ.-Musæet, hvor det nu er opstillet.

Dette er det første Individ, der med fuld Sikkerhed er iagt-
taget indenfor Norges Grændser. Dog har den ved flere Leilig-
heder tidligere været omtalt fra Finmarken. Allerede i 1861
angiver Sommerfelt i sin „Fortegnelse over de i Øst-Finmarken
iagttagne Fugle* (Öfv. Kgl. Vet. Akad. Förh. 1861, p. 81), at
Hr. Nordvi i Forening med Schrader! havde iagttaget den en
Vaar ved Nyborg ved Varangerfjorden; fra Polmak (ved Tanaelven)
havde han fremdeles modtaget et Rede med Æg af en Fugl, som han
efter Beskrivelsen af den rugende Hun antog tilhørte denne Art. Redet
var større, end hos Lin. linaria, og bygget af Straa, fine Kviste

1 Nordvi, der indtil 1878 var bosat paa Mortensnæs ved Varangerfjorden, var
en opmærksom lagttager og Samler, hvem der skyldes mange Observationer af
Interesse vedrørende Finmarkens Fauna og Ethnographi. Schrader tilbragte
under forskjellige Afbrydelser ialt næsten 8 Aar (mellem 1840 og 1851) i

- norsk og russisk Lapmarken, beskjæftiget med at indsamle Naturalier, og var
den meste Tid heraf bosat paa Nyborg ved Varangerfjorden.

Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 17. 1

2 ROBERT COLLETT. CARP. ERYTHR. OG BOT. STELL.

og Mos, samt foret med Haar og Uld af Eriophorum; Æggene
lignede dem hos Pyrrhula vulgaris, men vare mørkere grønne
med rødbrune og violette Punkter (en Beskrivelse, der er temmelig
overensstemmende med det virkelige Forhold hos denne Art).
Schrader selv omtaler ikke C. erythrinus i sin af Påssler udgivne
Afhandling: ,Beobachtungen iiber die Vögel Lapplands* (Journ.
f. Ornith. B. I., 1853, p. 240).

I 1867 og 1868 modtog jeg fra Hr. Nordvi gjentagne Gange
Meddelelser om, at en Art, som han antog var Carp. erythrinus,
var fra og til observeret langs Tanaelven (ved Polmak og Skugge),
og den maatte antages at have ruget her, da den iagttoges under
Forplantningstiden. Denne Observation, som jeg anførte i min i
1868 udkomne Afhandling ,Norges Fugle og deres geographiske
Udbredelse i Landet* (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1868, p. 137),
grundede sig imidlertid, hvad jeg senere erfarede, paa Opgaver fra
Finnerne og maa derfor ansees som usikker, og jeg ansaa det
derfor senere for rettest indtil videre ganske at udelukke den
fra Fortegnelsen over de i Landet observerede Arter. Men da den
endnu ved Archangel er normalt forekommende og temmelig talrig,
kan det neppe betvivles, at den engang vil vise sig ogsaa at bebo
Syd-Varangers eller Syd-Porsangers Kratskove, hvor et ikke
ringe Antal af de østlig-arktiske Former har sin yderste Grændse
mod Vest.

Det ved Christiania erholdte unge Individ havde netop anlagt
sin Høstdragt, der havde sin fulde Udvikling og Friskhed. Vinge-
dækfjærene vare bredt kantede med lyst rødbrunt, der gave
Vingerne 2 distinkte Tverbaand; Armfjærenes Yderkanter vare
ligeledes ud mod Spidsen bredt kantede med samme Farve. Un-
derlivet var graahvidt, Bryst og Strube overalt tæt bestrøede
med aflange, mørkebrune, svagtbegrændsede Pletter. Ovariet var,
som det var at vente hos Ungfuglen fra samme Aar, ganske
uudviklet, men dog tydeligt nok til, at Kjønnet kunde constateres.

Totallængde 157 mm,

Vingens Længde fra Carpalleddet 81 mm.

Halens Længde 56 mm,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 17. 3

Dette Individ er et nyt Exempel paa den Abnormitet i ad-
skillige østlige Arters Træk, at de (især om Høsten) i flere eller
færre Individer berøre Europas vestligste Dele; fornemmelig er
denne Tendents fremtrædende hos de østlig-arktiske Turdus-,
Phylloscopus- og Emberiza-Arter, Anthus richardi o. fl. a., hvis
Forekomst paa denne Maade endog gjentager sig med en vis Regel-
mæssighed, hvad der fremgaar af disse Arters relativt hyppige
Optræden paa enkelte, for saadanne Observationer særlig gunstigt
beliggende Punkter (saasom paa Helgoland).

Botaurus stellaris, (Lin.) 1766.

Den 15de November 1881 blev et Exemplar af denne Art
fanget i Snare ved Gaarden Rodalen i Hejrefos, nogle Mile nor-
denfor Arendal, og indsendt til Grimstad Skole, hvor det blev
præpareret; ved velvillig Imgdekommen fra Skolebestyrer Landgraff
blev Exemplaret senere overladt Universitets-Musæet, hvor det nu
er opstillet.

Botaurus stellaris er ikke tidligere bemærket i Norge. I
Sverige derimod findes den sporadisk i Skaane og flere af Mellem-
Sveriges Provindser, men er idethele sjelden, og overalt, som det
synes, i aftagende Antal. Det i Hejrefos erholdte Individ har
sandsynligvis fundet sin Vei over Nordsøen fra Jylland, hvor den
endnu observeres fra og til; sandsynligvis ruger den ikke længere
paa Halvøen nordenfor Slesvig. Ogsaa i Danmark angives den
efterhaanden at forsvinde paa Grund af den tiltagende Opdyrkning
af de Terrain, som den fortrinsvis bebor.

Det fangne Individ var en Han; Vingens Længde fra Carpal-
leddet er 852 mm,, Halens Længde 114 mm,

Oversigt af Norges Crustaceer med foreløbige
Bemærkninger over de nye eller mindre
bekjendte Arter.

L
(Podophthalmata — Cumacea —. Isopoda — Amphipoda)
(med 6 autographiske Plancher.)
Af
G. 0. Sars.

(Fremlagt i Mødet den 13de Oktober.)

Ved den Revision, jeg i Anledning af et under Forberedelse
værende større faunistiskt Arbeide over Norges Crustaceer har
foretaget af det af mig under mine forskjellige Reiser indsamlede
Materiale samt af vort Museums Specimina, ser jeg mig istand til
at meddele et ikke uvæsentligt forøget Bidrag til denne Del af
vor Fauna. Da der hidtil ikke foreligger nogen samlet Fortegnelse
over de til Norges Fauna hørende Crustaceer, har jeg anseet det
for hensigtsmæssigt ved denne Leilighed at meddele en saadan i
systematisk Orden og føier hertil en Del foreløbige Bemærkninger
over de mindre bekjendte Arter samt latinske Diagnoser af de
nye. Jeg indskrænker mig her for det første til de høiere Crustaceer,
de saakaldte Malacostraceer, forbeholdende mig senere ogsaa at
meddele hvad vor Fauna har at opvise af de øvrige Ordener

(Entomostraca).
Vid.Selsk, Forh. 1839 No. 18. 1

2 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

Den overveiende største Del af de her opførte Former er af
mig selv indsamlede ved vore Kyster og observerede i frisk Tilstand,
hvorved jeg navnlig har ladet mig det være magtpaaliggende at
constatere Farvetegningen, der ofte, saaledes f. Ex. for Amphi-
podernes Vedkommende, frembyder meget gode og characteristiske
Kjendemærker. De Arter, som jeg ikke selv har indsamlet eller
Observeret i levende Tilstand, er i Fortegnelsen mærkede med en
Asterisk (*); de, hvoraf heller ikke Spiritusexemplarer har fore-
ligget mig til Undersøgelse, er indesluttede i Klammere (| |).

De medfølgende 6 Plancher, der indeholder formindskede Copier
af de af mig efter Naturen ved Hjælp af Camera lucida udførte
Tegninger, haaber jeg vil i væsentlig Grad lette Identificeringen af
de her nærmere behandlede Arter.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 3

Podophthalmata.
A. Brachyura.
inb 1,
Cyelometopa.

Fam. 1. Cancride.
1. Cancer Lin.
pagurus Lin.
2. Pirimela Leach.
denticulata Mont.!)
3. Xantho Leach.
3. *rivulosus Risso.?)

puit

39

Fam. 2. Eriphiide.
4. Geryon Krøyer.
4. tridens Krøyer.*)

Fam. 3. Portunidæ.

5. Carcinus Leach.
maenas Lin.

6. Portunus Fabr.
arcuatus Leach.
pusillus Leach.
depurator Lin.
holsatus Fabr.*)

e

© o - c

and
©

p- pond
N u

mi bi
E o

m
00

sil
8 ©

. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

7. Thranites Bovallius.
velox Bovallius.?)

Fam. 4. Corystide.
8. Atelecyclus Leach.
septemdentatus Mont.*)
[cruentatus Risso.] ?)

Trib. 2.
Catometopa.

Fam. Pinnotheridæ.
9. Pinnotheres Latr.
*pisum Lin.)
*veterum Bosc.?)

Trib. 3.
Oxystomata.

Fam. Leucosiidæ.
10. Ebalia Leach.
tumefacta Mont.
tuberosa Pen.'®)
Cranchii Leach.!!)

Trib. 4.
Oxyrhyneha.

Fam. 1. Majide.
11. Eurynome Leach.
aspera Penn.
12. Hyas Leach.
araneus Lin.
coarctatus Leach.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK FORHANDL.

to]
pá

M à
wa à

DD
—

—

e

p mmm

13. Seyramathia Edw.
Carpenteri Norman. '*)

Fam. 2. Inachidæ.
14. Inachus Fabr.
dorsettensis Penn.
dorrhynchus Leach.'*)
15. Stenorhynchus Lamk.
rostratus Lin.

B. Amnomura.
Trib. 1.
Apterura.
Fam. Lithodide.

1. Lithodes Latr.
maja Lin.

Trib. 2.
Pterygura.

Fam. 1. Paguridæ.

2. Eupagurus Brandt.
bernhardus Lin.
Prideauxi Leach.
cuanensis Thompson.'*)
pubescens Kroyer.'?)
lævis Thompson.
chiroacanthus Lilljeborg.
tricarinatus Norman.)

Fam. 2. Porcellanidæ.

3. Porcellana Lamk.
longicornis Lin.!?)

1882. No. 18.

5

rem

RR

c

»

Sø

. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER,

Fam. 3. Galatheidz.

4. Galathea Fabr.
strigosa Lin.
sqvamifera Fabr.
nexa Embleton.!5)
dispersa Sp. Bate.!?)
intermedia Lilljeborg.

5. Galathodes Edw.
tridentatus Esmark.??)

6. Munida Leach.
rugosa Fabr.
*Rondeletii Bell.?!)
tenuimana G. O. Sars.?*)

C. Macrura.

Fam. 1. Thallasinide.
1. Calocaris Bell.
Macandreæ Bell.
2. Gebia Leach.
litoralis Risso.??)

Fam. 2. Astacide.
3. Astacus Fabr.
fluviatilis Rondel.
4. Homarus Edw.
vulgaris Bel.
5. Nephrops Leach.
norvegicus Lin.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 18. 7

D. Carida.
Fam. 1. Crangonide.

1. Crangon Fabr.
vulgaris Lin,

2. Allmanni Kinahan.*)

2. Cheraphilus Kinah.
echinulatus M. Sars.?*)
nanus Kroyer.

5. neglectus n. sp.?5)

9. Sclerocrangon, n.
boreas Phipps.

4. Pontophilus Leach.
7. spinosus Leach.

8. norvegicus M. Sars.

5. Sabinea Owen.

9. septemcarinata Sab.
10. Sarsii Smith.??)

6. Nica Risso.
11. edulis Risso.?®)

Fam. 2. Alpheide.
7. Athanas Leach.
12. nitescens Leach.??)
8. Hippolyte Leach.
13. Gaimardii Edw.
14. polaris Sab.
15. *aculeata Fabr.*)
16. spinus Sowb.
17. securifrons Norm.
18. turgida Krøyer.
19, Cranchii Leach.
20. pusiola Krøyer.
9. Virbius Stimpson.
21. varians Leach.
22. fasciger Gosse.?!)

—

er

m

e c2
D x

Q2 o
"m

e
c

SARS OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

10. Bythocaris G. O. Sars.
simplicirostris G. O. Sars.??)

1l. Cryptocheles G. O. Sars.
pygmæa G. O. Sars.?*)

12. Pandalus Leach.
brevirostris Rathke.
annulicornis Leach.
propinqvus G. O. Sars.*)
leptorhynchus Kinah.3)
borealis Krøyer.

Fam. 3. Palæmonidæ.
13. Caridion Goes.
Gordoni Sp. Bate.**)
14. Palæmon Fabr.
sqvilla Lin.
Fabricii Rathke.

Fam. 4. Pasiphaide.
15. Pasiphaë Savigny.
sivado Risso.?")
tarda Kroyer.?®)
Fam. 5. Penzida.
16. Synhimantites Boeck.

. [typicus Boeck].*?)

Fam. 6. Sergestidæ.

17. Sergestes Edw.
Meyeri Metzger.*?)

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18.

pund
.

Be

Re

o

. E. Schizopoda.
Trib. 1.
Eubranchiata.

Fam. 1. Lophogastridæ.
1. Lophogaster M. Sars.
typicus M. Sars.*')

Fam. 2. Euphausiidæ.

2. Thysanopoda Edw.
norvegica M. Sars *?)
bidentata n. sp.*)

3. Euphausia Dana.
inermis Kroyer.**)
Raschii M. Sars.**)

4. Thysanoessa Brandt.
borealis, n. sp.*5)
tenera, n. sp.*?)

Trib. 2.
Abranchiata.
Fam Myside.
5. Boreomysis G. O. Sars.
arctica Krøyer.
tridens G. O. Sars.
megalops G. 0. Sars.
6. Erythrops G. O. Sars.
Goésii G. O. Sars.
pygmæa G. O. Sars.
microphthalma G. O. Sars.
serrata G. O. Sars.
abyssorum G. 0. Sars.

SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

7. Pseudomma G. O. Sars.
roseum G. O. Sars.
affine G. O. Sars.
truncatum Smith.

8. Parerythrops G. O. Sars.
obesa G. 0. Sars.
abyssicola G. O. Sars.
robusta Smith.

9. Amblyops G. O. Sars.
abbreviata G. O. Sars.

10. Mysidopsis G. O. Sars.
didelphys Norman.
gibbosa G. O. Sars.
angusta G. O. Sars.

11. Siriella Dana.
norvegica G. O. Sars.

12. Leptomysis G. O. Sars.
gracilis G. O. Sars.
lingvura G. O. Sars.

13. Mysideis G. O. Sars.
insignis G. O. Sars.
grandis Goés.

14. Gastrosaccus Norman.
spinifer Goés.**)

15. Hemimysis G. O. Sars.
abyssicola G. O. Sars.

16. Mysis Latr,
flexuosa Müll.
neglecta G. O. Sars.
inermis Rathke.
spiritus Norman.
ornata G. O. Sars.
Lamornæ Couch.
oculata Fabr.
relicta Lovén.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 11

41.
42.

D m

43.

=

44,

gm
QU fa

m

e

»

mixta Lilljeborg.
vulgaris Thompson.

17. Heteromysis Smith.
norvegica n. sp.*?)

18. Mysidella G. O. Sars.
typica G. O. Sars.
thyphlops G. O. Sars.

Cumacea.

Fam. 1. Cumidæ.

1. Cuma Edw.
scorpioides Mont.
Edwardsii Goodsir.??)

2. Cyclaspis G. O. Sars.

.+ longicaudata G. O. Sars.

9. Iphinoe Sp. Bate.
trispinosa Goodsir.**)

Fam. 2. Lampropidæ.

4. Lamprops G. O. Sars.
fasciata G. O. Sars.
fuscata G. O. Sars.

5. Hemilamprops, n.
rosea Norman.
assimilis n. sp.??)
uniplicata G. O. Sars.
cristata G. O. Sars.

6. Platyaspis G. O. Sars.
typica G. O. Sars.

T
se

20.

©

SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

Fam. 3. Leuconidæ.

7. Leucon Krøyer.
nasicus Krøyer.
nasicoides Lilljeborg.
fulvus G. O. Sars.
acutirostris G. O. Sars.
pallidus G. O. Sars.

8. Eudorelia Norman.
truncatula Sp. Bate.
emarginata Krøyer.
hirsuta G. O. Sars.

9. Eudorellopsis n.
deformis Kroyer.’?)

Fam. 4. Diastylide.

10. Diastylis Say.
Rathkii Krøyer.
cornutus Boeck.**)
lucifer Kroyer.
rugosus G. O. Sars.
spinulosus Heller. *?)
echinatus Sp. Bate.
Edwardsii Krøyer.*)
Goodsiri Bell.?”)
tumidus Lilljeb.
levis Norman.?**)
serratus G. O. Sars.
biplicatus G. O, Sars.
resimus Kroyer.?®)

11. Leptostylis G. O. Sars.
longimanus G. O. Sars.
macrurus G. 0. Sars.
villosus G. O. Sars,
ampullaceus Lilljeb.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 13

Fam. 5. Pseudocumidæ.
12. Pseudocuma G. O. Sars.
38. cercaria v. Beneden. ;
13. Petalomera G. O. Sars.
39. declivis G. O. Sars.6)

Fam. 6. Cumellidæ.
14. Cumella G. O. Sars.
40. pygmæa G. O. Sars.

Fam. 7. Campylaspide.
15. Campylaspis G. O. Sars.

41. rubicunda Lilljeb.

42. affinis G. O. Sars.

43. costata G. O. Sars.

undata G. O. Sars.

45. sulcata G. O. Sars.

46. verrucosa G. O. Sars.

47. horrida G. O. Sars.

på
>

Isopoda.
An
Chelifera.

Fam. 1. Apseudidæ.
1. Apseudes Leach.
1. spinosus M. Sars.
2. Sphyrapus Norman.
2. anomalus G. O. Sars.

Fam. 2. Tanaidz.
3. Tanais Edw.
3. vittatus Rathke.

»

Qt

. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

4. Heterotanais G. O. Sars.
Ørstedi Krøyer.

5. Paratanais Dana.

Batei G. O. Sars.

6. Typhlotanais G. O. Sars.
tenuimanus Lilljeb.
æqviremis Lilljeb.
brevicornis Lilljeb.
finmarchicus G. O. Sars.
assimilis G. O. Sars.
tenuicornis G. O. Sars.
microcheles G. 0. Sars.
cornutus G. O, Sars.
penicillatus G..O. Sars.

7. Leptognathia G. O. Sars.
longiremis Lilljeb.
breviremis Lilljeb.
brevimana Lilljeb.
filiformis Lilljeb,
laticaudata G. O. Sars.
manca G. 0. Sars.

8. Pseudotanais G. O. Sars.
forcipatus Lilljeb.
macrocheles G. O, Sars.
Lilljeborgii G. O. Sars.

9. Cryptocope G. O. Sars.
abbreviata G. O. Sars.

10. Haplocope G. O. Sars.
angusta G. O. Sars.

ll. Strongylura G. O. Sars,
cylindrata G. O, Sars,

12. Anarthrura G. O. Sars.
simplex G. O. Sars,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 18. 15

P»

Lis

zoo»

m

Tribe. 2,
Flabellifera.

Fam. 1. Anthuridæ.

1. Paranthura Sp. Bate.
brachiata Stimpson.*!)
norvegica G. O. Sars.

9. Ptilanthura Harger.
tenuis G. O. Sars.*?)

Fam. 2. Anceida.

3. Anceus Risso.
maxillaris Mont.
elongatus Krøyer.)
dentatus G. O. Sars.
abyssorum G. O. Sars.**)

Fam. 3. Cymothoidæ.

4. Æga Leach.
psora Lin.
ventrosa M. Sars.
*arctica Lütken
monophthalma Johnston.
Strømii Litken.
*tridens Leach.
*crenulata Lütken.

5. Harponyx n.
pranizoides n. sp.®°)

6. Rocinela Leach.
danmoniensis Leach.

7. Cirolana Leach.
borealis Lilljeb.
choncharum Stimpson.'*)

8. Eurydice Leach.
pulchra Leach.‘”)

16

22
©

pomM

Ønsk

m

„em

. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

Fam. 4. Sphæromidæ.

9. Limnoria Leach.
lignorum Rathke.

Trib. 3.
Valvifera.

Fam. 1. Idotheidæ.
1. Idothea Fabr.
tricuspidata Desmarest.
pelagica Leach.)
emarginata Leach.9?)

Fam. 2. Arcturide.
2. Astacilla Harger.
longicornis Sowb.
bubalis n. sp.??)
affinis G. O. Sars.
pusilla G. O. Sars.
dilatata n. sp.”)

Trib. 4.
Asellota.

Fam. 1. Asellide.

1. Asellus Geoffr.
aqvaticus Lin.

9. Janira Leach.
maculata Leach.
laciniata G. O. Sars.??)
breviremis n. sp.”)

3. Jaera Leach.

. 5. albifrons Leach.

t

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 17

4. Nannoniscus G. O. Sars.
6. oblongus G. O. Sars.

Fam. 2. Munnidæ.
5. Munna Krøyer.
7. Boeckii Kreyer.?*)
8. Fabricii Kreyer.*?)
9. Kroyeri Goodsir.?5)
10. limicola G. O. Sars.*”)
11. palmata Lilljeb.**)
6. Paramunna G. O. Sars.
12. bilobata G. O. Sars.
7. Pleurogonium G. O. Sars.
13. rubicundum G. O. Sars.”)
14. inerme n. sp.*)
15. spinosissimum G. 0. ds.
8. Dendrotion G. O. Sars.
16. spinosum G. O. Sars.
9. Macrostylis G. O. Sars.
spinifer G. O. Sars.
10. Ischnosoma G. O. Sars.
18. bispinosum G. 0. Sars.

pl
bi:

Fam. 3. Munnopsida.

11. Desmosoma G. O. Sars.
19. lineare G. O. Sars.
20. armatum G. O. Sars.
21. aculeatum G. O. Sars.
22. tenuimanum G. 0. Sars.

12. Munnopsis M. Sars.
23. typica M. Sars.

13. Ilyarachna G. O. Sars.
24. longicornis G. O. Sars.
25. hirticeps G. O. Sars. +
26. clypeata i. ag Sars.

Vid.-Selsk, Forh. 1882. No. : 2

18 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

27. coronata G. O. Sars.
28. hirsuta G. O. Sars.
14. Eurycope G. O. Sars.

29. cornuta G. O Sars.

30. phallangium G. O. Sars.
31. mutica G. O. Sars.

32. producta G. O. Sars.
33. furcata G. O. Sars.

34. pygmæa G. O. Sars.
35. megalura G. O. Sars.
36. latirostris, n. sp.?!)

Trib. 5.
Oniscoidea.
Fam. 1. Ligiidæ.
1. Ligia Fabr.

1. oceanica Lin. .
Fam. 2. Oniscide.
2. Oniscus Lin.
2. asellus Lin.
3. Porcellio Latr.
3. scaber Leach.
: Trib. 6.
Epicarida.
Fam. 1. Bopyridæ.
1. Phryzus Rathke.
7 1. abdominalis Krøyer,
2. Pleuroerypta Hesse.
2. galatheæ Hesse.
3 -

affinis n. sp.®?)

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 19

3. Gyge Corn & Panc.

4. hippolytes Krøyer.

4. Athelges Hesse.
5. *paguri Rathke.)

5. Microniscus Fr. Miller.
6. calani n. sp.)

Fam. 2. Dajide.

6. Dajus Krøyer.
7. mysidis Krpyer.**)

7. Notophryxus n. gen.
8. ovoides n. sp.?9)

8. Aspidophryxus n. gen.
9. peltatus n. sp.)

Fam. 3. Cryptothiridæ.

9. Cryptothiria Dana.
10. pygmæa Rathke

11. [balani Buchholz] 55)
12. cypridinæ n. sp.)
13. marsupialis n. sp.?)

Amphipoda.

Trib. 1.
Hyperina.
Fam. 1. Hyperida.
1. Hyperia Latr. |
1. galba Mont.
2. [spinipes Boeck].
2. Tauria Costa.
3. medusarum Fabr.?').

20 ' G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER,

3. Parathemisto Boeck.
abyssorum Boeck.??)
compressa Goés.?*)

4. Themisto Guérin.
libellula Mandt.

m»

B

Fam. 2. Typhide.
5. Lycea Dana.
Malmii Boeck.)

td

Fam. 3. Clydoniide.

6. Clydonia Dana.
borealis n. sp.)

po

Trib: 2.
Gammarina. -

Fam. 1. Trischizostomida.

1. Trischizostoma Boeck.
Raschii Boeck.

wu

Fam. 2. Orchestiidæ.
9. Orchestia Leach.
littorea Mont.
3. Talitrus Latr.
locusta Latr.
4. Hyale Rathke.
4. Nilssoni Rathke.

w
.

9

Fam. 3. Lysianassidæ.
5. Lysianassa Edw.
Coste Edw.*)
6. Lysianella n. gen.
petalocera n. sp.”) .

ct
Ld

e

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 18. 21

7. Socarnes Boeck.
7. Vahlii Krøyer.
8. Ambasia Boeck.
8. Danielsseni Boeck.
9. Ichnopus Costa.
9. spinicornis Boeck.
10. *minutus Boeck.
11. umbonatus n. sp.?5)
10. Callisoma Costa.
12. crenata Sp. Bate.
13. Kroyeri Bruzel.
11. Hippomedon Boeck.
14. Hollbølli Krøyer.
. 12. Eurytenes Lilljeborg.
15. *gryllus Mandt.
13. Aristias Boeck.
16. tumidus Krøyer.
14. Anonyz Krøyer.
17. lagena Krøyer.
18. gulosus Krøyer.
19. Lilljeborgii Boeck.
20. pumilus Lilljeborg.
15. Onisimus Boeck.
littoralis Krøyer.
22. Edwardsii Krøyer.
23. plautus Krøyer. —
16. Menigrates Boeck.
obtusifrons Boeck.
17. Orchomene Boeck.
[pingvis Boeck].
serratus Boeck.
pectinatus n. sp.°°)
Goésii Boeck.
Batei n. sp.'%)
minutus Krøyer.

12
pan

12
rd

eo d 15 i5
SPAS

im
do

[4v]

43.
4

Re

45.

ot

46.

c

SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

18. Lepidepecreum Sp. Bate.
carınatum Sp. Bate.'"!)
umbo Goés.

19. Tryphosa Boeck.
nana Krøyer.

Høringii Boeck.
nanoides Lilljeborg.
ciliata n. sp.!??)
longipes Sp. Bate.

20. Acidostoma Lilljeborg.
obesum Sp. Bate.
laticorne G. O. Sars.!??)

21. Normania Boeck.
qvadrimana Sp. Bate.
latimana n. sp.!?*)

22. Opis Kreyer.
typica Krøyer.

Fam. 4. Pontoporeiide.

23. Pontoporeia Krøyer.
femorata Krøyer.!9)
affinis Lindstrøm.)

24. Priscilla Boeck.
[armata Boeck].

25. Argissa Boeck.
typica Boeck.)

26. Batyporeia Lindstrøm.
pilosa Lindstrøm.
Robertsonii Sp. Bate.!95)

27. Urothoë Dana.
norvegica Boeck.

28. Phoxus Krøyer.

. Holbølli Krøyer,

oculatus G. O. Sars. ve
falcatus G. O. Sars.110)

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 23
, "

53.
54.
55.

56.

er

29. Harpinia Boeck.
plumosa Krøyer.
crenulata Boeck.
serrata G. O. Sars.!!!)

30. Lepidactylus Say.
[arenarius Slabber].

Fam. 5. Stegocephalidæ.

31. Stegocephalus Krøyer.
ampulla Phipps.
christianiensis Boeck.
gibbosus n. sp."*)
auratus n. sp.!!*)

39. Andania Boeck.
abyssi Boeck.
nordlandica Boeck.
pectinata n. sp."

Fam. 6. Amphilochide.

33. Astyra Boeck.
abyssi Boeck.

94. Amphilochus Bate.
manudens Sp. Bate.
odontonyx Boeck.
tenuimanus Boeck.
inermis n. sp."5)
bispinosus Boeck.

35. Gitana Boeck.
Sarsii Boeck.
rostrata Boeck.

36. Stegoplax n. gen.
longirostris n. sp.!'6)

Fam. 7. Stenothoidæ.
37. Stenothoë Dana.
monoculoides Mont.

24 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

74. marina Sp. Bate.
75. tenella, n. sp.!")
76. brevicornis, n. sp.!!5)
38. Metopa Boeck.
77. Alderi Sp. Bate.
78. rubrovittata n. sp."*
79. leptocarpa n. sp.*?)
80. spectabilis G. O. Sars.!?!)
81. Bruzelii Goés.
82. borealis n. sp.!??)
83. [affinis Boeck].
84. “longicornis Boeck.
85. megacheir Boeck.
86. longimana Boeck.
- 87. nasuta Boeck.
88. calcarata n. sp.*??)
89. gregaria n. sp.??*)
90. pollexiana Sp. Bate.'?*)
39. Danaia Sp. Bate.
91. dubia Sp. Bate.!?*)
[minuta Boeck].

Do
Vo

Fam. 8. Syrrhoidæ.
40. Syrrhoë Goés.
93. crenulata Goés.
94. [levis Boeck.]
41. Tiron Lilljeborg.
95. acanthurus Lilljeborg.
42. Bruzelia Boeck.
96. typica Boeck.
97. serrata G. O. Sars.!??)
98. tuberculata n. sp.!?5)

Fam. 9. Qedicerida.

43. Oediceros Krøyer.
99. saginatus Krøyer.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 25

—
do
pd

125.

Jynceus M. Sars.
*borealis Boeck.
microps n. sp.!?*)

44. Monoculodes Stimpson.
carinatus Stimpson.739)
norvegicus Boeck.
Grubei Boeck.
longicornis Boeck.
Krøyeri Boeck.
longirostris Goés.
tenuirostratus Boeck.
tuberculatus Boeck.
borealis Boeck.
latimanus Goës.

45. Halimedon Boeck.
Mølleri Boeck.

Saussurei Boeck.
longimanus Boeck.
brevicalcar Goés.
megalops n. sp.'*)

46. Pontocrates Boeck.
*norvegicus Boeck.
haplocheles Grube.

47. Halicreion Boeck.
longicaudatus Boeck.
latipes n. sp.!*?)

48. Aceros Boeck.
phyllonyx M. Sars.

49. Oediceropsis Lilljeborg.
brevicornis Lilljeborg.

- Fam. 10. Paramphithoide.

50. Pleustes Sp. Bate.
panoplus Krøyer.
[parvus Boeck].

26 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

51. Paramphithoé Bruzel.
glabra Boeck.
127. pulchella Krøyer.
y 128. bicuspis Krøyer.
| 129. brevicornis n. sp.'??)
130. assimilis n. sp.'*)

126.

oc

Fam. 1l. Epimerida.
A 52. Epimeria Costa.
131. cornigera Fabr,

132. loricata G. O. Sars.'*)
53. Iphimedia Rathke.
133. obesa Rathke.

134. minuta n. sp.!*)
54. Vertumnus White.
135. cristatus Owen.
serratus Fabr.
55. Odius Lilljeborg.
137. carinatus Sp. Bate.
56. Laphystius Krayer.
138. [sturionis Krøyer].
57. Acanthozone Boeck.
cuspidata Lepechin.

Fam. 12. Atylidæ.
58. Lampra Boeck.
140. gibbosa Sp. Bate.
59. Dexamine Leach.
141. spinosa Mont.
142. Thea Boeck.
143. [Heibergii Boeck].
60. Atylus Leach.
144. Swammerdami Edw. —
145. uncinatus n. sp.) ——

—
=
a

å
=
=

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18.

147.
148.

149.

nordlandicus Boeck.
vedlomensis Sp. Bate.

61. Halirages Boeck.
bispinosus Sp. Bate.
fulvocinctus M. Sars.
tridentatus Bruzel.
borealis Boeck.
megalops n. sp.'*5)
inermis n. sp."

62. Calliopius Lilljeborg.
læviusculus Kroyer.
norvegicus Rathke.

63. Amphithopsis Boeck.
latipes M. Sars. i
Malmgreni Boeck.
longicaudata Boeck.
pulchella G. O. Sars.'*)
nodifera n. sp.'")

64. Laothoës Boeck.
Meinerti Boeck.

Fam. 13. Leucothoidæ

65. Leucothoë Leach.
spinicarpa Abildgaard.
furina Edw.!*?)

66. Tritropis Boeck.
aculeata Lepechin.
Helleri Boeck.
inflata n. sp."**)
avirostris n. sp.!**)

67. Eusirus Krøyer.
cuspidatus Krøyer.
longipes Boeck.

68. Lilljeborgia Sp. Bate.
pallida Sp. Bate.

27

28 -. G6. 0. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

172. fissicornis M. Sars. :
173. ægqvicornis G. O. Sars.'*)

er Fam. 14. Pardaliscidæ.

69. Pardalisca Krøyer.
174. cuspidata Kroyer.
175. abyssi Boeck.
176. [Boeckii Malm].

70. Halice Boeck.
177. abyssi Boeck."
71. Nicippe Bruzel.
178. tumida Bruzel.

Fam. 15. Gammaridæ

72. Gammarus Fabr
179. locusta Lin.
180. marinus Leach. |
181. pulex Lin. :
73. Pallasea Sp. Bate.
182, qvadrispinosa Boeck.
74. Maera Leach.
183. *Lovéni Bruzel.
184. longimana Thompson.
75. Melita Leach.
185. obtusata Mont.
186. dentata Krøyer.
187. pellucida n. sp.'”)
76. Elasmopus Costa.
188. [latipes Boeck].
77. Cheirocratus Norman.
189. — Ratbke.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK FORHANDL. 1882. No. 18. 29

79. Gammaracanthus Sp. Bate.
192. loricatus Sab.
80. Amathilla Sp. Bate.
193. Sabini Leach.
194. angulosa Rathke.
81. Melphidippa Boeck.
195. spinosa Goés.
196. longipes Boeck.
197. borealis Boeck.

Fam. 16. Ampeliscidæ.
82. Ampelisca Krøyer.
198. tenuicornis Lilljeborg.'**)
199. assimilis Boeck.
200. spinipes Boeck.
201. *dubia Boeck.
202. Eschrichtii Krøyer.
203. macrocephala Lilljeborg.
204. propinqva Boeck.
205. levigata Lilljeborg.
206. gibba n. sp.'*?)
207. odontoplax G. O. Sars.'*)
208. «eqvicornis Bruzel.
209. anomala n. sp.'?!).
83. Haploops Lilljeborg.
210. tubicola Lilljeborg.
211. carinata Lilljeborg.
319. setosa Boeck.
84. Byblis Boeck.
213. Gaimardii Krøyer.
214, crassicornis Metzger.'*)
215. erythrops n. sp.)
Fam. 17. Photidæ.
85. Ptilocheirus Stimpson.
[pilosus Zaddach].

a

‚216.

30 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

N 86. Photis Krøyer.
| 217. Reinhardi Krøyer.
y 218. Lütkeni Boeck.
å 219. tenuicornis n. sp.'*)
E 87. Microprotopus Norman.
220. maculatus Norman.
85. Xenoclea Boeck.
Batei Boeck.

Fam. 15. Microdeutopidæ.

89. Microdeutopus Costa.
gryllotalpa Costa.
anomalus Rathke.

90. Aora Krøyer.
gracilis Sp. Bate.

91. Aufonoë Bruzel.
longipes Lilljeborg
plumosa Boeck.
megacheir G. O. Sars. 1%?)

92. Protomedeia Krøyer.
fasciata Kroyer. :
longimana Boeck.

93. Gammaropsis Lilljeborg.
-erythrophthalma Lilljeborg.
melanops n. sp.'**)

94. Podoceropsis Boeck.
Sophie Boeck. '

Fam. 19. Podoceridæ.
95. Amphitho? Leach.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 31

97. Podocerus Leach.
237. angvipes Krøyer.
238. falcatus Mont.
239. megacheir Boeck.
240. minutus n. sp.)

98. Janassa Boeck.
241. variegata Leach.

99. Erichthonius Edw.
242. abditus Templeton.
243. difformis Edw.
244. Hunteri Sp. Bate.
245. longimanus Boeck.

Fam. 20. Corophiida.

100. Corophium Latr.
246. *grossipes Lin.
247. crassicorne Bruzel.
248. affine Bruzel.
249. Bonelli Edw.!55)
101. Siphonoecetes Krøyer.
250. Colletti Boeck.
251. pallidus n. sp.**)
102. Cerapus Say.
252. crassicornis Sp. Bate.'*)
103. Unciola Say.
253. irrorata Say.**!)
254. planipes Norman.
255. [Steenstrupi Boeck].
104. Helella Smith.
256. monstrosa Boeck.

Fam. 21. Cheluridæ.

105. Chelura Philippi.
257. terebrans Philippi.

265.

. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

Fam, 22. Dulichiide.

106. Dulichia Krøyer.
spinosissima Krøyer.'*)
falcata Sp. Bate.
porrecta Sp Bate.
nordlandica Boeck.
tuberculata Boeck.
curticauda Boeck.
monacantha Metzger.'*?)

107. Paradulichia Boeck.
typica Boeck.

108. Letmatophilus Bruzel.
tuberculatus Bruzel.
spinosissimus Boeck.

109. Xenodice Boeck.
Frauenfeldti Boeck.

Trib. 3.
Caprellina.
Fam. 1, Caprellide.
1. Proto Leach.
pedata Müller.
Goodsiri Sp. Bate.
2. Ægina Krøyer.
phasma Mont.
*echinata Boeck.
*lævis Boeck.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL: 1882. No. 18. 33

5. Caprella Lamk.

8 linearis Lin.

9. *laticornis Boeck.
10. *longicornis Boeck.
11. *Esmarki Boeck.

12. [Lovéni Boeck].

13. septentrionalis Krøyer.
14. punctata Boeck.

15. hystrix Krøyer.

16. acanthifera Leach.!$*)
IG cate: sp)

Fam. 2. Cyamida.
6. Cyamus Latr.
boopis Litken.!**)

po
[95]

Efter ovenstaaende Fortegnelse vil Antallet af de forjTiden
som norske bekjendte Arter, tilhørende de her behandlede Crustace-
grupper, komme til at stille sig paa felgende Maade:

1. Podophthalmata
Brachyura 24"
Anomura 18 /

Macrura 5 > 128 Arter.
Carida 36 |
. Schizopoda 45 /
2. Cumacea 47 —
3. Isopoda

Chelifera A
Flabellifera |
Valvifera 8
Asellota 36
Oniscoidea 3
(eed Epicarida 18 ;
= Vid.-Selsk. Forh, 1882. No. 18. rur

34 G, O. SARS, OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

4. Amphipoda
Hyperina 8 |
Gammarina 268 > 294 Arter.
Caprellina 18

Tilsammen 576 Arter.
Heraf er 107 Arter nu for første Gang føiede til vor Fauna,
nemlig 48 tidligere beskrevne og 59 nye.

De for Faunaen nye Arter er følgende:
1. Portunus holsatus Fabr.
2. Pinnotheres pisum Lin.
9. — veterum Bosc.
4. Ebalia Cranchii Leach.
5. Inachus dorhynchus Leach.

6. Galathea nexa Embleton.
7. — dispersa Bate.
Munida Rondeletii Bell (sens. strict.)

ga

9. Gebia littoralis Risso.

10. Sabinea Sarsii Smith.

11. Nica edulis Risso.

12. Hippolyte aculeata Fabr.

13. Pandalus leptorhynchus Kinah.
14. Sergestes Meyeri Metzger.

15. Gastrosaccus spinifer Goes,
LÀ

16. Cuma Edwardsii Goodsir.
17. Iphino& trispinosa Goodsir.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 35

18. Diastylis spinulosa Heller.

19. — Edwardsii Krøyer.
20. -— lævis Norman.
21. — resimus Krøyer.

22. Paranthura brachiata Stimps.
23. Anceus elongatus Krøyer.
24. Cirolana concharum Stimpson.

25. Munna Krøyeri Goodsir.
26. Dajus mysidis Krøyer.
27. Parathemisto compressa Goës.

28. Lepidepecreum carinatum Sp. Bate.
29. Acidostoma laticorne G. O. Sars.
30. Bathyporeia Robertsonii Sp. Bate.
31. Phoxus oculatus G. O. Sars.

32. Harpinia serrata G. O. Sars.

33. Metopa spectabilis G. O. Sars.

34. — pollexiana Sp. Date.

35. Bruzelia serrata G. O. Sars.

36. Epimeria loricata G. O. Sars.

37. Amphithopsis pulchella G. O. Sars.
38. Leucothoé furina Edw.

39. Lilljeborgia æqvicornis G. O. Sars.
40. Ampelisca odontoplax G. O. Sars.
41. Byblis crassicornis Metzger.

42. Autonoé megacheir G. O. Sars.

43. Corophium Bonelli Edw.

44, Cerapus crassicornis Sp. Bate.
Dulichia spinosissima Krøyer.

hm
Qt

36

G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

46. Dulichia monacantha Metzger.

47. Caprella acanthifera Leach.
48. Cyamus boopis Lütken.

De for Videnskaben nye Arter er følgende:
1. Cheraphilus neglectus.

Thysanopoda bidentata.

Thysanoessa borealis.
= tenera.

Heteromysis norvegica.

pp»

6. Hemilamprops assimilis.

7. Harponyx pranizoides.

00

Astacilla bubalis.
9. — dilatata.

10. Janira breviremis.
11. Pleurogonium imerme.
12. Eurycope latirostris.

13. Pleurocrypta affinis.
14. Microniscus calani.

15. Notophryxus ovoides.
Aspidophryxus peltatus.

bi
$5

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 18. 37

17. Cryptothiria cypridinæ.
18. — marsupialis.

19. Clydonia borealis.

20. Lysianella petalocera.
21. Ichnopus umbonatus.
22. Orchomene pectinata.
23. — Batei.

24. Tryphosa eiliata.

25. Normania latimana.
26. Stegocephalus gibbosus.
27. — auratus.
28. Andania pectinata.

29. Amphilochus inermis.
30. Stegoplax longirostris.
31. Stenothoé tenella.

32. — brevicornis.
33. Metopa rubrovittata.
34. — leptocarpa.

35. — borealis.

36. — calcarata.

37. gregaria.

38. Bruzelia tuberculata.

39. Oediceros microps.

40. Halimedon megalops.

41. Halicreion latipes.

42. Paramphithoé assimilis.
43. — brevicornis.
44, Iphimedia minuta.
45. Atylus uncinatus.
46. Halirages megalops.
47. — inermis.

38 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

48. Amphithopsis nodifera.
49. Tritropis inflata.

50. — avirostris.

51. Melita pellucida.

52. Ampelisca gibba.

53. — anomala.

54. Byblis erythrops.

55. Photis tenuicornis.

56. Gammaropsis melanops.
57. Podocerus minutus.

58. Siphonoecetes pallidus.

a
=

Caprella ciliata.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDI, 1882. No. 18. 39

Bemærkninger

de nye eller mindre bekjendte Former.

Podophthalmata.

1. Pirimela denticulata Mont.

Et enkelt Exemplar af denne sjeldne Krabbe har jeg taget
ved vor Sydkyst (Nevlunghavn) og et andet ved vor Vestkyst
(Kalvaag). Den var tidligere kun noteret fra Christianssund af
v. Düben. I min Faders Samling opbevares imidlertid et tørret
Exemplar af samme Art fra Bergenskysten (Manger).

2. Xantho rivulosus Risso.

I vort Museum opbevares 2 Exemplarer af denne Form, tagne
af Professor Lilljeborg ved Haugesund. Den har ikke af vore
Naturforskere været anført som norsk, skjønt den ogsaa efter
Professor Esmarks Meddelelse ska! være taget af Dr. Koren ved
Bergenskysten.

3. Geryon tridens Krøyer.

Denne characteristiske Form, der nærmest synes at høre ind d
under Eriphiidernes Familie, forekommer, som det synes, ikke saa

40 G. O. SARS, OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

ganske sjelden i den indre Del af Christianiafjorden og faaes
ofte, især om Vaaren, i Fiskernes Garn, hvor disse er udsatte paa
dybere Vand. 1 Exemplar opbevares i Bergens Museum fra Haa-
konsund ved Indløbet til Korsfjord. Paa andre Punkter af Kysten
vides den ikke at være observeret.

4. Portunus holsatus Fabr.

Af denne ikke tidligere fra vore Kyster bekjendte Art har jeg
taget et enkelt ungt Exemplar ved vor Sydkyst (Lodshavn). I vor
Samling opbevares desuden nogle, som P. marmoreus etiquetterede
Exemplarer, indsamlede af Stipendiat Boeck ved Christianssand.
Den ligner meget P. depurator, men kjendes ved sit mere til-
rundede Rygskjold og dettes mindre ru Overflade.

5. Thranites velox Bovallius.

Det af Bovallius beskrevne Exemplar er fra Storeggen, hvor
ogsaa et stærkt mutileret Individ erholdtes under Nordhavs-Expedi-
tionens 1ste Togt.

6. Atelecyclus septemdentatus Mont.

Under Nordhavs-Expeditionens 1ste Togt erholdtes ligeledes
paa Storeggen et vel vedligeholdt Exemplar af denne eiendomme-
lige Krabbe, som tidligere kun var observeret af v. Düben ved
Christianssund.

7. Atelecyclus cruentatus Risso.

Denne Middelhavs-Form er af Lilljeborg anført blandt v. Dübens
Samlinger fra Christianssund. Selv har jeg ikke havt Anledning til
at undersøge nøiere det erholdte Exemplar.

8. Pinnotheres pisum Lin.

Et Exemplar af denne hidtil ikke som norsk noterede F om —
- Opbevares i vort Museum fra Christianiafjorden, hvor det efter
Professor Esmarks Opgivende var taget i Blaaskjæl are d
edulis). å

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 41

9. Pinnotheres veterum Bosc.

Heller ikke denne Art har hidtil været anført som forekom-
mende ved vore Kyster. I vor Samling findes imidlertid et vel
udpræget Exemplar (2) fra vor Vestkyst, indsendt af Stipendiat
A. Boeck.

10. Ebalia tuberosa Penn.
(= E. Pennanti Leach).

Jeg har ikke selv fundet denne Art; men et Par vel udpræ-
gede Exemplarer opbevares paa vort Museum, indsamlede af min
Fader ved Christianssund.

11. Ebalia Cranchii Leach.

Det er mærkeligt, at denne Art ikke tidligere er bleven note-
ret fra vor Kyst. Thi efter de af mig i de senere Aar anstillede
Undersøgelser er den uden Sammenligning den almindeligste af de
3 norske Arter. Jeg har under mine Reiser indsamlet talrige
Exemplarer saavel fra vor Syd- som Vestkyst.

Den af min Fader som en ny Art, E. spinipes, opførte Form
fra Christianiafjorden tilhører utvivlsomt denne Art, skjønt Exem-
plaret udmærker sig ved en usædvanlig stærk Tornbevæbning paa
Gangføddernes 3die Led.

12. Scyramathia Carpenteri Norman.

Af denne characteristiske Form, som af Milne Edwards med
Rette er skilt fra Slægten Amathia, hvortil den først blev henført,
erholdtes under Nordhavs-Expeditionens lste Togt 2 vel vedlige-
holdte Exemplarer i Havet NV af Stat. Berettigelsen af at vindi-
cere denne Art for vor Fauna kunde synes noget tvivlsom, da de

omtalte Exemplarer blev tagne i meget betydelig Afstand fra —

Kysten. Det Plateau, hvorpaa de fandtes, er imidlertid utvivlsomt —
at betragte som en umiddelbar Fortsættelse af Kystplateauet, lige- —

som Temperatur og Bundforhold ikke i nogen bemærkelig kem =

skilte sig fra samme længere ind mod Land.

42 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER,

13. Inachus dorhynchus Leach.
Af denne for vor Fauna nye Art har jeg indsamlet 2 vel ud-
prægede Exemplarer, et mindre fra vor Sydkyst (Nevlunghavn) og
en fuldvoxen Hun fra vor Vestkyst (Bekkervig).

14. Eupagurus cuanensis Thompson.

Jeg har engang noteret denne Art (men med Tvivl) fra vor
Sydkyst. Senere har jeg flere Gange fundet vel udprægede Exem-
plarer, sidst ved Korshavn S for Bergen, hvor den forekom temme-
lig almindeligt sammen med E. bernhardus paa ganske grundt
Vand i tomme Conchylier af Littorina littorea og Nassa reticulata.
I vor Samling opbevares desuden nogle Exemplarer af samme Art
tagne af Min Fader ved Florgen.

15. Eupagurus pubescens Krøyer.
(Tab. 1, Fig

Den af Stimpson opstillede og senere af Sidn. Smith som
distinct Art hævdede E. Krøyeri lader sig efter mine Undersøgel-
ser umulig specifisk skille fra E. pubescens. Behaaringen af Lege- |
met og Fødderne er idethele meget variabel, og Formen af venstre -
Saxfods Chela, hvorpaa Smith lægger saa megen Vægt, er temmelig
forskjellig hos Han og Hun. Hos Hunnen (Fig. 2) har jeg fundet den
nøie svarende til Smith's Beskrivelse af samme hos E. Krøyeri; hos
Hannen (Fig. 1) er den forholdsvis smalere, med stumpere dorsal Kjøl
og saaledes mere svarende til hvad Smith angiver som characte-
ristiskt for E. pubescens. Det er fremdeles Regel, at Hannens
Legeme og navnlig Saxfødderne er betydelig stærkere haarede
end Hunnens. Arten forekommer langs vor hele Kyst, men op-
naar først i den arktiske Region sin fulde Størrelse og Udvikling.

16. Eupagurus tricarinatus Norman.
Et enkelt Exemplar af denne meget distincte Art blev under
Nordhavs-Expeditionens 1ste Togt taget paa Storeggen.
17. Porcellana longicornis Lin.

Jeg har denne Art saavel fra vor Syd som Vestkyst. Talrige E
| un blev i sin Tid af Stipendiat A. Boeck indsamlede ved

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 18. 43

Farsund. Den er tidligere kun af Prof. Lilljeborg noteret som
norsk.

18. Galathea nexa Embleton.

Norman har først gjort mig opmærksom paa denne Art og
sendt mig et vel udpræget Exemplar (2), af ham taget ved Ler-
vig i Hardangerfjorden. Ved nøiere at gjennemgaa det af mig
indsamlede Materiale finder jeg ogsaa Exemplarer af denne Art
fra andre Lokaliteter saavel ved Syd- som Vestkysten.

19. Galathea dispersa Sp. Bate.

Denne ligeledes for Faunaen nye Art synes ikke at være sjel-
den ved vor Syd- og Vestkyst og er vel derfor tidligere bleven
forvexlet med G. sqvamifera, hvem den temmelig ligner.

20. Galathodes tridentata Esmark.
(Tab 1, Fig. 3).

Foruden fra Hardangerfjorden har jeg denne characteristiske
Form, som jeg tror at maatte henføre til den nylig af Milne
Edwards opstillede Slægt Galathodes, fra Hvitingsø, Korsfjord og
Lofoten. Den forekommer altid paa stort Dyb mellem Lophelia
prolifera og synes strengt at være bunden til denne Coral, fra
hvilken den maaske henter sin Næring. Lovéns G. serricornis
synes at være Ungen af denne Art.

21. Munida Rondeletii Bell.
(Tab. 1, Fig. 4).

Denne Form har tidligere været forvexlet med M. rugosa -
Fabr., fra hvilken den imidlertid bestemt skiller sig ved de meget
smaa, glatte (ikke med Børstekrands forsynede) Vine (Sml. Fig.
4 & 5) og ved den fuldstændige Mangel af de 2 dorsale Torne
paa 3die Bagkropssegment. 3 Exemplarer, alle af forholdsvis .
meget betydelig Størrelse, opbevares i vor Samling, de 2
Flekkefjord, det 3die fra Grimstad. |

44 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

22. Munida tenuimana G. 0. Sars.
(Tab. 1, Fig. 6).
Under Nordhavs-Expeditionen har vi taget talrige Exempla-
rer af denne smukke Art paa de store Dyb i Sognefjorden 08
Vestfjorden. Den var tidligere kun kjendt fra Hardangerfjorden.

23. Gebia littoralis Risso.

For mange Aar siden har jeg ved Bogen i Nærheden af Tøns-
berg taget 2 meget smaa Unger af en Krebs, som let gjenkjend-
tes som tilhørende ovenstaaende, hidtil ikke ved vore Kyster note-
rede Form. Senere er til Museet gjennem Hr. Kjøbmand Søy-
land fra Flekkefjord indsendt flere smukke, fuldvoxne Exemplarer,
som erholdtes ved Opmudring af den Kanal, der forbinder Fjor-
den med et indenfor liggende større Brakvand. Efter Prof. Es-
marks Opgivende er denne Form allerede i 1862 af ham taget
ved Farsund.

24. Crangon Allmanni Kinahan.

Jeg maa være uenig med Sidn. Smith, naar han anser denne
Form kun som en Varietet af Cr. vulgaris. Den er efter min
Mening en meget god Art og let kjendelig ved det betydelig sma-
lere og stærkere forlængede sidste Bagkropssegment, der desuden
altid viser oventil 2 tydelige parallele Kjøle. Af de øvrige Detail-
ler skal jeg endnu anføre, at Antennebladene er af en noget
afvigende Form, idet de er stærkere indknebne mod Enden end
hos Cr. vulgaris. Den synes at forekomme langs vor hele Kyst,
idetmindste til Lofoten, men holder altid til paa dybere Vand,
medens Cr. vulgaris som bekjendt er en udpræget littoral Form.

25. Cheraphilus echinulatus M. Sars.

Denne af min Fader først beskrevne Form, der er identisk
med den næsten samtidigt fra Englands Kyster af Norman 0p-
førte Crangon serratus, forekommer, som det synes, ikke saa ganske - :
sjeldeu paa storre Dyb ved vor Syd- og Vestkyst. Jeg har troet |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 18. 45

at kunne bibeholde det af Kinahan foreslaaede Slægtsnavn Che-
raphilus for denne og nærstaaende Former (Cr. nanus og neglec-
tus), med Udelukkelse af Cr. spinosus, som tilhører Sl. Pontophi-
lus Leach, og Cr. boreas, som jeg har troet at burde opfatte
som Typen for en ny Slægt (Sclerocrangon).

26. Cheraphilus neglectus n. sp.
(Tab. 1, fig. 7).

Charact. spec: Cheraphilo nano forma et magnitudine per-
qvam affinis, sed dignoscendus integumentis lævibus, non denti-
culatis, spina carapacis anteriore sat magna et curvata, posteriore
obsoleta, flagellis antennarum lmi paris brevioribus, segmento
deniqve ultimo supine omnino lævi. Color corporis antici plus
minusve fusco-badius, postici subpellucidus, fascia transversa in-
tense badia ad extremitatem segmente 4ti aliaqve angustiore per
medium pinns caudalis. Longit 26mm,

Hab. ad oras meridionales et occidentales Norvegiæ in prof.
2—6 orgyarum fundo arenoso.

Det er rimeligvis denne Form, som Prof. Lilljeborg anfører fra
vor Vestkyst under Benævnelsen Crangon fasciatus. Jeg selv har
senere noteret den under samme Navn fra Nordhavs-Expeditionens
Iste Togt, under hvilket den toges ikke sjelden ved Husø uden-
for Sognefjorden paa et Par Favnes Dyb. Under min sidste Reise
har jeg taget samme Form ved vor Syd- og Vestkyst, overalt paa
sandig Bund og ringe Dyb. Ved den nøiere Undersøgelse, jeg
nylig har foretaget, har det vist sig, at den er meget forskjellig
fra Egeon (Crangon) fasciatus, hvem den blot ligner i Farveteg-

ningen. Derimod slutter den sig meget nær til Cheraphilus nanus — x

Krøyer, fra hvilken den dog let kjendes foruden ved Farven ved
den rudimentære Beskaffenhed af Rygskjoldets bagre Torn, ved de

fuldkommen glatte, ikke takkede Integumenter, ved kortere Svø- - Y
ber paa lste Par Følere og ved Mangelen af Kjoler paa sidste - >

Prglsropssegment.

46 G. 0. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

27. Sabinea Sarsii Smith.

Denne af Sidney Smith fra Nordamerikas Østkyst beskrevne
Art, der let kjendes fra S. septemcarinata ved sit betydelig stær-
kere fremtrædende Pandehorn, forekommer ikke saa ganske sjel-
den ved vor Vestkyst (f. Ex. Christianssund) og gaar sydlig til
Stavanger.

28. Nica edulis Risso.

Et enkelt vel udpræget Exemplar af denne for vor Fauna
nye Form har jeg taget ved vor Sydkyst (Bogen).

29. Athanas mitescens Leach.

Denne lille eiendommelige Caride forekommer, som det synes,
ikke saa ganske sjelden i Christianiafjorden paa grundt Vand mel-
lem Alger. Et enkelt Exemplar har jeg ogsaa fra vor Vestkyst
(Hvitingsøerne).

30. Hippolyte aculeata Fabr.
I vort Museum opbevares 2 Exemplarer af denne høinordiske
Art, efter den paaheftede Etiquette, tagne af Prof. Rasch ved
Christianssund. Den har ikke tidligere været noteret som norsk.

31. Virbius fasciger (Gosse).

Det er mig endnu noget tvivlsomt, hvorvidt denne Form kan
specifisk skilles fra V. varians Leach. Imidlertid er de charac-
teristiske Knipper af fjærdannede Børster paa Legemets Rygside
et høist eiendommeligt Træk ved denne Form. Farven har jeg

altid fundet ganske lys og gjennemsigtig, undertiden med et violet

Skjær, aldrig som hos V. varians græsgrøn eller høirød. Den fore-
kommer langs hele vor Syd- og Vestkyst, men synes ikke at naa
op i den arktiske Region.

32. Bythocaris simplicirostris G. O. Sars.

. Denne characteristiske Dybvandscaride synes at være meget i
sjelden ved vore Kyster. Jeg har taget den ganske enkeltvis paa —

E rue?

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 18. 47

Strækningen fra Hvitingsø til Lofoten. De fleste Exemplarer er
indsamlede i Throndhjemsfjorden, hvor ogsaa Conservator Storm
har taget den paa betydeligt Dyb.

33. Cryptocheles pygmæa G. O. Sars.

Foruden ved Lofoten har jeg truffet denne pygmæiske Ca-
ride paa flere Punkter af vor Vestkyst og altid kun i Dybsøcoral-
lernes Region. Af Conservator Storm er den taget under lignende
Forhold i Throndhjemsfjorden. Et meget eiendommeligt Træk ved
denne ligesom foregaaende Slægt er, at Ungerne intet Larvesta-
dium gjennemgaar, men forlader de usædvanlig store Æg med
fuldtallige Lemmer og i alt væsentligt af samme Udseende som de
udviklede Dyr.

34. Pandalus propinqvus G. O. Sars.

Dette er ogsaa en for Dybsøcorallernes Region meget charac-
teristisk Form, som jeg paa enkelte Steder af vor Vestkyst endog
har truffet i store Mængder paa Dybder fra 80 til 200 Favne.
Den er ligeledes af Conservator Storm observeret i Throndhjems-

fjorden.

35. Pandalus leptorhyncus Kinahan.
(Tab. 1, Fig. 8-10).

Denne for vor Fauna nye Art, hvis Identitet med den af
Kinahan kortelig eharacteriserede Form dog er mig noget tvivl-
som, staar i enkelte Henseender midt imellem P. propinqvus og
borealis, uden at kunne henføres til nogen af disse Arter. Pandehor-
net (Fig. 8) er, navnlig hos yngre Individer, særdeles langt og smalt og
kun lidet opadkrummet, hvorved det faar en umiskjendelig Lighed
med samme hos P. borealis, fra hvilket det dog strax skiller sig der-
ved, at dets ydre Halvpart er oventil glat uden Tænder. I Formen
af Antennebladene ligner den ligeledes mest P. borealis. Derimod
er 2det Fodpars Bygning (Fig. 9—10) væsentlig forskjellig og mere
- overensstemmende med samme hos P. propinqvus. Arten synes. p

48 G. 0. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

at være meget sjelden ved vore Kyster. Jeg har taget nogle faa
yngre Exemplarer ved Aalesund og i Sognefjorden paa 100—150
Favnes Dyb. I vor Samling har jeg endelig fundet frem 3 smukke,
fuldvoxne Exemplarer af samme Art, tagne af min Fader ved
Drøbak paa 60—100 F. D. De var etiquetterede som P. annuli-
cornis.

36. Caridion Gordoni Sp. Bate.

Jeg har tidligere kun noteret denne characteristiske Form
ganske enkeltvis fra et Par Punkter af vor Kyst. Senere har jeg
imidlertid truffet den i ikke ubetydeligt Antal paa flere Steder af
vor Vestkyst i Dybsøcorallernes Region. Den gaar nordlig ligetil
Varangerfjorden, hvor jeg under min sidste Finmarksreise tog et
Par vel udprægede Exemplarer. Nærværende Form synes herefter
egentlig at maatte betragtes som en nordlig, maaske endog ark-
tisk Art. |

37. Pasiphaë sivado Risso.

Foruden i Christianiafjorden har jeg taget denne Art ved vor |
Vestkyst paa flere Steder. Den er i levende Tilstand aldeles
vandklar, med kun nogle smaa gulrøde Pigmentafleiringer ved den
forreste og bageste Ende af Legemet.

38. Pasiphaë tarda Krøyer.

Der er ingen Tvivi om, at den af min Fader beskrevne P. |
norvegica ligesom den af Prof. Esmark med Benævnelsen P. mul- -
tidentata betegnede Form er identisk med Krøyers Art. Jeg har -
selv havt Anledning til at undersøge Krøyers Typeexemplar i å
Kjøbenhavner-Musæet og har overbevist mig om, at Tornen paa |
Antennebladene oprindelig har været tilstede, men kun tilfældigvis E
er bleven afbrækket paa dette Exemplar. Nogen anden viesentlig
Forskjel findes ikke; thi Antallet af Tornerne paa de 2 forreste -
Fodpar, som Prof. Esmark især har havt for Øie ved Opstillelsen -
afsin Art, P. multidentata, er en altfor inconstant Character til

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No, 18. 49

at kunne opfatte som noget virkeligt Artsmærke. Arten synes
at forekomme langs vor hele Kyst, ialfald til Lofoten, men er vel
i Grunden at betragte som et pelagiskt Dyr, hvis rette Hjem er
det aabne Hav udenfor.

39. Synhimantites typicus Boeck.

Det eneste hidtil bekjendte Expl. af denne Form toges ved
Molde af Overlæge Danielssen og er kortelig beskrevet og afbildet
af A. Boeck i Magazin for Naturvidenskaberne 1872. Da Slæg-
ten Synhimantites hovedsageligt er grundet paa en Character, der
tilkommer Hannerne af forskjellige Penæider, vil den vanskeligt
kunne opretholdes. Jeg skulde være tilbøielig til at henføre
denne Form, som jeg forøvrigt selv ikke har havt Anledning til
at undersøge nøiere, til Slægten Sicyonia Dana.

40. Sergestes Meyeri Metzger.

. Jeg har flere Gange truffet Unger af denne Form, men kun
en enkelt Gang et Par mere udviklede Exemplarer, som har gjort
Artens Bestemmelse mulig. De toges ved Florø paa omkring 100.
Favnes Dyb. Et usædvanlig stort Exemplar, en fuldvoxen Han, er
af Conservator Storm fanget i Throndhjemsfjorden og mig velvillig
tilsendt til Undersøgelse. Den er ny for vor Fauna.

41, Lophogaster typicus M. Sars.

Denne mærkelige, af min Fader først beskrevne Schizopode
synes ingenlunde at være sjelden ved vor Syd- og Veskyst paa
maadeligt Dyb (40—60 Favne). Jeg har under mine forskjellige
Reiser indsamlet et ikke ubetydeligt Antal Exemplarer, baade
Hanner og Hunner, paa forskjellige Punkter af denne Kyststræk-
ning. Hos meget smaa Individer er Pandepladen betydelig stær-
kere fremspringende end hos ældre, i Midten halvmaaneformigt
udrandet og til hver Side forsynet med talrige kamformigt ordnede
Tænder, ligesom Bagkropssegmenternes Epimerer hos disse viser —

* en meget iøinefaldende Bevæbning af fine Sas

TM Helsk, Forh. 1882. No. 18.

50 G. 0. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

42. Thysanopoda norvegica M. Sars.

Den af min Fader som Th. nana opførte Form maa gaa ud,
da jeg har fundet, at den kun grunder sig paa yngre Exemplarer
af ovenstaaende Art. Hos disse er nemlig Gjellerne meget sim-
plere byggede, og Pandepladen danner i Midten et rostrumlignende
Fremspring, som under den videre Udvikling lidt efter lidt forsvin-
der eller forandres til et stumpt, neppe bemærkeligt Hjørne. Ar-
ten forekommer langs vor hele Kyst fra Christiania til Vadsø.

43. Thysanopoda bidentata n. sp.
(Tab. 1, Fig. 11—14).

Descript. Corporis forma fere ut in Th. norvegica, paulo tamen
gracilior. Carapax in parte antica supine distincte carinata, rostro
frontali acutissimo, horizontali, vix ultra oculos porrecto, angulis
supraorbitalibus nullis. Partes laterales carapacis prope marginem
inferiorem dentibus 2 distantibus, altero ante medium, altero in
parte posteriore tertia carapacis sito, armatæ. Segmentum corporis
” postici ultimum 2 antecedentibus junctis longitudine æqvale, aculeo
dorsali nullo, ventali distincto, pectiniformi. Oculi mediocres, bre-
viter pyriformes. Pedunculi antennarum lmi paris sat robusti,
articulo basali ad apicem supine fasciculo denso setarum et mem-
brana serrata setifera extus in laciniam angustam bisetosam excur-
rente ornato, ultimis 2 medio leviter dilatatis et junctis illo longi-
tudine circiter æqvalibus, flagellis elongatis. Sqvamæ antennarum
2di paris articulum 2dum lmi paris vix superantes, haud attenuatæ,
ad apicem rotundato-truncatæ, dente anguli exterioris minimo.
Pedes 1mi et 2di paris a ceteris leviter discrepantes, structura fere
exacte ut in Th. norvegica. Telson elongatum, lageniforme, aculeis å
apicalibus ad marginem internum serratis. Uropoda telsone paulo 3
breviora, lamina interna qvam externa multo angustiore sed pe
longiore. Longit. 18 mm, E

Hab. ad oras Norvegiæ occidentales in prof. 80 —100 mte

Denne Form, hvoraf jeg desværre kun har fundet et enkelt |

Exemplar, der toges ved Magerø ligeoverfor Hitteren paa 80-100

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No: 18. 51

F. D., er utvivlsomt en ægte Thysanopoda og let kjendelig fra vor
eneste tidligere bekjendte herhen hørende Art, Th. norvegica M.
Sars, ved det stærkt fremtrædende tilspidsede Pandehorn, Mange-
len af de hos hin Art tydeligt fremspringende Hjørner over Øinenes
Basis, Tilstedeværelsen af 2 tydelige Torner paa hver Side af
Rygskjoldets Sider og ved den eiendommelige kamformige Bygning
af den nedentil fra EndenJaf sidste Bagkropssegment udgaaende
Torn. Ligeledes er 1ste Par Antenners Skaft og 2det Pars Blad
væsentlig forskjelligt hos begge Arter.

44. Euphausia inermis (Krøyer).
(Tab. 1, Fig. 15).

Denne og følgende Art maa henføres til Danas Slægt Euphausia,
hos hvilken kun 6 Fodpar er tydeligt udviklede, medens begge de
følgende Par er fuldkommen rudimentære. Slægten skiller sig
ogsaa derved, at lste Par Føleres Skaft mangler det eiendomme-
lige bladformige Appendix oventil ved Enden af Iste Led. Den
her omhandlede Art forekommer i umaadelige Masser ved Finmar-
kens Kyster, hvor den gaar under Benævnelsen ,Kril“ og danner
Hovedbestanddelen af Blaahvalens Føde, ligesom den ogsaa til en-
kelte Tider danner Sejens Aate. Hannerne udmærker sig ved en
meget eiendommelig Bygning af 1ste Par Føleres Skaft (se Fig. 15)
og ved Tilstedeværelsen af prehensile Appendices paa de 2 for-
reste Par Bagkropslemmer.

45. Euphausia Raschii (M. Sars).

Arten er opstillet efter et yngre i Christianiafjorden fundet
Exemplar af 14 mm Længde. Senere har jeg fundet fuldvoxne In-
divider af begge Kjøn og har derved kunnet constatere Artens
Berettigelse. Den opnaar en Længde af indtil 23mm og ligner i
sin almindelige Habitus overmaade meget foregaaende Art, men
kjendes let ved den forholdsvis ringere Størrelse af Øinene og ved
det tandformige Fremspring, som Rygskjoldets nedre Kanter con-
stant viser foran Midten. Dette sidste mangler ganske hos E.
inermis. Det er muligt, at Krøyers Thysanopoda neglecta hører
herhen; men da ingen Beskrivelse af denne Art Se og de i

52 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER,

Gaimards Reiseværk afbildede Detailler ikke giver nogen sikker
Oplysning, tror jeg indtil videre at maatte benytte det af min
Fader foreslaaede Navn. Jeg har fundet denne Art foruden i
Christianiafjorden ogsaa af og til ved vor Vestkyst.

46. Thysanoéssa borealis n. sp.

(Tab. 1, Fig. 16—18).

Charact. spec. Corporis forma fere ut in Euphausia inermi,
paulo tamen robustior. Carapax antice medio leviter carinata et
in rostrum frontale acuminatum, horizontale, ultra oculos porrectum
excurrens, marginibus inferioribus edentatis. Corpus posticum su-
pine læve, segmento ultimo antecedente parum longiore ad apicem
aculeo dorsali et ventrali munito. Oculi sat magni, parte globi
superiore leviter contracta. Pedunculi antennarum 1mi paris elon-
gati, articulo basali depresso, apicem versus leviter dilatato, ultimis
2 angustis, cylindricis et junctis basali longioribus, flagellis brevibus;
sqvamæ 2di paris articulum 2dum 1mi paris distincte superantes, elon-
gato-sublineares, apicem versus paulo attenuatæ, extremitate obtuse
rotundata, dente anguli exterioris minimo. Pedes 2di paris per-
magni et robusti, ceteris plus duplo longiores, medio geniculati,
articulo 3tio valido, apicem versus attennato, ultra pedunculos
ant. Imi paris porrecto, 2 ultimis firmiter conjunctis, compressis
spinis rigidis marginalibus et apicalibus ornatis. Uropoda telsone
breviora, lamina externa interna multo latiore et paulo longiore.
Longit. 24 mm, |

Hab. ad oras occidentales et septentrionales Norvegiæ usqve
ad Vadsø. à e

Slægten Thysanoëssa skiller sig hovedsagelig fra de to fore- —
gaaende Slægter ved den eiendommelige Udvikling af 2det Fodpar, -—
som er langt større og kraftigere bygget end de øvrige og synes |
at fungere som et Slags Griberedskaber. Forøvrigt viser denne
Slægt stor Overensstemmelse med Sl. Euphausia, og jeg var en
Tid endog tilbøielig til at anse nærværende Form kun som Han-
nen af E. inermis. Jeg har imidlertid senere overbevist mig om, 1

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 18. 53

at den paafaldende Udvikling af 2det Fodpar er en Character,
som er fælles for begge Kjøn indenfor nærværende Slægt, hvori-
mod Hannerne af Slægten Euphausia har dette Fodpar normalt
udviklet som hos Hunnerne. Nærværende Art skiller sig fra den
af Brandt (Middendorfs sibirische Reise) beskrevne Th. longipes
derved, at ingen af Bagkropssegmenterne gaar ud i dorsale Fort-
satser, naar undtages den ved Enden af sidste Segment over Hale-
viften siddende Torn. Jeg har truffet den enkeltvis saavel ved vor
Vestkyst som ved Finmarken (Varangerfjord) Hannen har 1ste
Par Føleres Skaft modificeret paa en lignende Maade som hos
Euphausia inermis og har de sædvanlige prehensile Vedhæng til
de 2 forreste Bagkropslemmer.

47. Thysanoéssa tenera n. sp.

(Tab. 1, Fig. 19—20).

Charact. spec. Corporis forma qvam in antecedente minus
robusta. Carapax rostro frontali acuminato instructa, marginibus
inferioribus edentatis. Corpus posticum supine læve, segmento
ultimo angusto et elongato, 2 antecedentibus junctis longitudine
æqvali, aculeo dorsali nullo. Oculi permagni, parte globi superiore
subito sat contracta et impressione circulari bene distincta definita.
Peduneuli antennarum 1mi paris in femina et mare forma simili,
sat elongati, articulis 2 ultimis angustis sed junctis basali breviori-
bus. Sqvamæ ant. 2di paris articulum 2dum lmi paris paulo
superantes, perangustæ, lanceolatæ, apice obliqve acuminato. Pedes
2di paris structura simili ac in specie antecedente, sed minus
robusti, parte terminali longiore. Telson magis elongatum. Uropoda
laminis perangustis, interno qvam externo nonnihil longiore et
apicem telsonis excedente. Longit. 12 mm,

Hab. in sinu Varangerfjord Finmarchiæ orientalis, nec non ad
oras Norvegiæ occidentales.

Denne Art er let kjendelig fra foregaaende, foruden ved sin
ringere Størrelse og spinklere Bygning, ved de enormt udviklede —
"Pine, det stærkt forlængede sidste Bagkropssegment og Mangelen —

54 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

af den oventil ved Basis af Haleviften hos foregaaende Art sid-
dende Torn. I Formen af Antennebladene og Haleviften er der
ogsaa, som det af ovenstaaende Diagnose vil sees, characteristiske
Forskjelligheder. Jeg har taget denne Form ikke saa sjelden i
Varangerfjorden paa større Dyb, af og til ogsaa ved vor Vest-

kyst. Arten er ligeledes under Nordhavs-Expeditionen bleven ob- .

serveret i det aabne Hav udenfor vore Kyster. Hannen har de
sædvanlige prehensile Vedhæng til de 2 forreste Par Bagkrops-
lemmer; derimod viser ikke 1ste Par Følere nogen bemærkelig
Forskjel fra samme hos Hunnen.

48. Gastrosaccus spinifer (Goes).

Et enkelt Exemplar, en fuldvoxen Han, af denne for vor Fauna
nye Myside toges under min Reise i 1881 udenfor Egersund paa
6-12 Favnes Dyb, Sandbund.

49. Heteromysis norvegica n. sp.

(Tab. 1, Fig. 21 - 22).

Deseript. Corpus haud gracile, cephalothorace leviter inflato,
abdomine angusto, cylindrico. Carapax supine arcuata segmento
2 posteriora cephalothoracis ex parte nuda relinqvens, lamina
frontali inter oculos parum producta, obtusa. Oculi haud magni,
pedunculis medio dilatatis, pigmento obscuro. Sqvamæ antennarum
2di paris minimæ, ellipticæ, marginibus undiqve setiferis. Pedes
lmi paris structura generis, ceteris multo robustiores. Telson
segmento ultimo longitudine æqvale, apicem versus attenuatum,
marginibus lateralibus leviter sinuatis et in parte postica usqve ad
apicem dense aculeatis, incisura apicali profunda, haud angusta
marginibus in parte anteriore denticulatis in posteriore nudis, lobis
terminalibus ad apicem anguste truncatis, aculeis binis vel ternis
subæqvalibus armatis. Uropoda laminis oblongis undiqve setiferis,
interna breviore otolitho haud magno ad basin instructa. Corpus

3

pigmento rubro-violaceo variegatum. Longit. feminæ oviferæ 8 mm på

Hab. ad oras Norvegiæ occidentales in prof. 6—10 orgyarum. —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 55

Den af mig (Middelhavets Mysider) opstillede Slægt Chiromysis
er, som jeg senere har fundet, identisk med Slægten Heteromysis
Smith. Da dette sidste Navn er det ældre, maa dette bibeholdes
for Slægten. Den norske Art staar særdeles nær saavel den mid-
delhavske, H. microps G. O. Sars, som den amerikanske, H. for-
mosa Smith, men skiller sig fra begge ved stumpere Pandeplade,
mindre Antenneblade og en noget forskjellig Form og Bevæbning
af det midterste Halevedhæng. Kun et enkelt Exemplar, en fuldt
udviklet ægbærende Hun, toges under min Reise i 1881 ved Brat-
holmen S. for Bergen paa 6—10 F. D. i Kanten af den mod Stran.
den brat opstigende Bakke.

Cumacea,

50. Cuma Edwardsii Goodsir.
Denne for vor Fauna nye Art forekommer af og til ved vor
Sydkyst sammen med C. scorpioides, fra hvilken den let kjendes
ved sit mindre forlængede Legeme og den mørkere brunviolette

Farvetegning.

51. Iphinoë trispinosa Goodsir.
Et enkelt Exemplar, en fuldt udviklet Han (Cyrianassa gracilis
Sp. Bate), af denne ligeledes for vor Fauna nye Cumace har jeg
taget ved Flekkerø udenfor Christianssand paa 6—12 Favnes Dyb.

52. Hemilamprops assimilis n. sp.
(Tab. 1, Fig. 23—24).

Charact. spec. H. roseo forma et habitu valde affinis, sed
dignoscenda oculo imperfecte evoluto, corneis omnino nullis et
pigmento pallido, telsone prope apicem subito sat coarctato, spina
laterali utrinqve singula elongata, terminalibus modo 6, exterioribus

e

56 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

ceteris multo longioribus; integumentis tenuissimis et pellucidis
absqve pigmento. Longit. feminæ adultæ 6!/, mm,

Hab. ad Vardø Finmarchiæ orientalis non infreqvens in prof.
30—50 orgyarum.

Denne nye Art, hvoraf jeg har indsamlet et ikke ubetydeligt
Antal Exemplarer, saavel Hanner som Hunner, ved Vardø paa
30—50 Favnes Dyb, staar særdeles nær H. rosea (Norm.) men
kjendes strax ved det ufuldkomment udviklede Synsapparat og
Mangelen af det smukke purpurrøde Pigment, som pryder Legemet
hos hin Art i frisk Tilstand. Jeg har anseet det fornødent at
skille de to heromhandlede Arter tilligemed Arterne cristata 08
uniplicata fra Slægten Lamprops, for hvilken L. fasciata er Typen,
paa Grund af Hannernes meget forskjellige Udseende. Hos saavel
L. fasciata som L. fuscata er Hannerne nemlig uden Spor af Bag-
kropslemmer (pleopoda) og har 2det Par Føleres Svøbe forholds-
vis kort og prehensil, analogt med hvad Tilfældet er med 1ste Par
hos Copepoderne. Hos de til Slægten Hemilamprops hørende Ar-
ter er derimod Hannerne forsynede med 3 Par vel udviklede Bag-
kropslemmer og har 2det Par Føleres Svøbe simpelt traadformig
og af hele Legemets Længde.

53. Eudorellopsis deformis (Krøyer).

Ogsaa for denne meget anomale Form har jeg anseet det for
passende at oprette en egen Slægt, der vistnok slutter sig nær til
‘Eudorella, men dog synes mig at afvige tilstrækkeligt til at maatte
kunne ansees for berettiget. Arten synes ved vore Kyster at være
meget sjelden. Jeg har kun taget den ganske enkeltvis ved Jæde-
ren paa 6—12 Favnes Dyb, sandig Bund. Af A. Boeck er den
tidligere fundet ved Haugesund.

54. Diastylis cornutus Boeck.
(= D. bispinosus, Danielssen, G. O. Sars). ;
Jeg har troet for denne Art at burde optage igjen det af
Boeck paa den anvendte Artsnavn, da det efter de nu foretagne
nøjere Undersøgelser af Faunaen ved Nordamerikas Østkyst synes :
at fremgaa, at den ikke forekommer her og felgelig heller ikke —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 57

kan være identisk med Stimpsons D. bispinosus. Derimod anser
jeg det for meget sandsynligt, at den af mig fra Nordamerikas
Østkyst beskrevne D. qvadrispinosus er den rette Stimpsonske
Form, for hvilken derfor Benævnelsen bispinosus bør bibeholdes.
Den her omhandlede Art er en af de ved vore Kyster almindeligst
forekommende Cumaceer, men træffes neppe før i en Dybde af 30
- Favne, hvorimod den gaar ned lige til 300 Favne.

55. Diastylis spinulosus Heller.

Af denne under den Østerrigsk-Ungarske Nordpolsexpedition
opdagede characteristiske Art har jeg taget enkelte Exemplarer i
Varangerfjorden paa circa 100 Favnes Dyb. Et enkelt Exemplar
erholdtes under Nordhavs-Expeditionens sidste Togt i Mundingen
af Porsangerfjorden omtrent paa samme Dyb. Den er ny for vor
Fauna.

56. Diastylis Edwardsii Krøyer.

Denne let kjendelige, ligeledes for vor Fauna nye Art fore-
kommer meget almindelig overalt ved Finmarken ligesom ogsaa
ved Lofoten, men synes ikke at gaa søndenom Polarcirkelen.

57. Diastylis Goodsiri Bell.

Jeg har paa et andet Sted gjort opmærksom paa, at denne
kjæmpemæssige, af min Fader under Benævnelsen D. plumosa be-
skrevne Cumace er identisk med den noget tidligere af Bell fra
Grønland opførte Form. Den er ligesom foregaaende Art at be-
tragte som en ægte arktisk Form. Selv har jeg kun taget den
ved Vadsø, hvor ogsaa min Fader fandt den; men Collett og
Schneider har ogsaa indsamlet den ved Tromsø.

58. Diastylis lævis Norman.

Jeg har tidligere feilagtigt identificeret denne af Norman be-
skrevne Form med Lilljeborgs D. tumida. Under mine senere
Reiser har jeg imidlertid taget den rette D. lævis paa flere Punk-
ter ved vor Sydkyst og finder, at den er en fra D. tumida vel ad-

58 G. 0. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

skilt Art, som rimeligvis er identisk med Alauna rostrata Goodsir.
Den er ny for vor Fauna.

59. Diastylis resimus Krøyer.

Denne i sit Udseende meget anomale Form, som hidtil kun
har været observeret ved Grønland, forekommer i stor Mængde
ved Vadsø paa 6—10 Favnes Dyb. Et Par Exemplarer har jeg
ogsaa fra Christianssund. Den bør maaske danne Typen for en
egen Slægt.

60. Petalomera declivis G. O. Sars.

Da det af mig tidligere for denne Form benyttede Slægtsnavn
Petalopus allerede er anvendt i Zoologien (for en Protozo), har
jeg foretaget ovenstaaende Forandring med samme. Arten, som
jeg før kun kjendte efter et Par ved Lofoten paa stort Dyb tagne
Exemplarer, forekommer temmelig hyppigsved Vadsø paa 20—40
F. D. Under Nordhavs-Expeditionen har vi taget den udenfor
Sydspidsen af Spitsbergen.

Isopoda.

Anm. Den i foranstaaende Fortegnelse benyttede nye Inddeling
af Isopoderue i de 6 Tribus: Chelifera, Flabellifera, Valvifera, Asel-

Cl. Paranthura brachiata Stimpson.

(Syn.: Paranthura arctica Heller). =

Denne for vor Fauna nye anselige Art har jeg taget i Varan- i
gerfjorden paa 100 Favnes Dyb. Under Nordhavs-Expeditionen er å

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 59

den observeret paa mange Punkter i Nordhavets storre Dyb til-
hørende den kolde Area. Dens Identitet med den nordamerikanske
Form har jeg kunnet constatere ved directe Sammenligning med
et mig fra Sidney Smith tilsendt Exemplar. Fra den af mig op-
stillede Art P. morvegica kjendes den let ved betydeligere Stør-
relse, mere langstrakt Form og de tydelige, skjønt ikke meget
udviklede Øine.

62. Ptilanthura tenuis (G. O. Sars).

Harger har under dette Navn beskrevet en Form fra Nord-
amerikas: Øskyst, som dog kun hvad Slægten angaar er identisk,
men derimod er sikkert specifisk forskjellig fra vor norske Form.
Da min Beskrivelse er den ældste, maa den nordamerikanske Art
faa et andet Species-Navn. Det eneste Sted, hvor jeg har truffet
denne characteristiske Form, er ved Hvitingsø paa 100—150 F. D.

63. Anceus elongatus Krøyer.

Denne hidtil ikke fra vore Kyster noterede Art forekommer
særdeles almindeligt overalt ved Finmarken og sydlig idetmindste
til Lofoten. Jeg har under mine Reiser indsamlet talrige Exem-
plarer, baade Hanner, Hunner og Larver (Praniza).

64. Anceus abysssorum G. O. Sars.

Denne Art var tidligere kun observeret af mig i et enkelt
Exemplar, en fuldt udviklet Hun, som toges paa betydeligt Dyb i
det indre af Hardangerfjorden. Senere har jeg ved Hasvig i Fin-
marken fundet et Par Exemplarer af samme Art, hvoraf det ene
var en Han. Denne sidste kjendes let fra Hannerne af vore øv-
rige Anceusarter ved sin usædvanlig korte og undersætsige Krops-
form, sit tæt piggede Legeme og de forholdsvis meget store og
stærkt hvælvede Øine. å

G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

65. Harponyx pranizoides G. O. Sars.
(Nov. gen. et sp. Cymothoidarum).
(Tab. 2, Fig. 1).

Charact. Corpus depressum, elongatum, parte dimidia antica
elongato-ovata, postica subito multo angustiore, sublineari. Caput
triangulare, antice medio acute productum. Segmentum liberum
lmum ceteris majus, antice parum emarginatum; 4tum, 5tum et
6tum epimeris discretis haud magnis, acuminatis, postice vergenti-
bus instructum; 7mum antecedentibus multo angustius et corpore
postico vix latius, epimeris nullis. Segmenta corporis postici 5
anteriora bene disjuncta forma et magnitudine similia, epimeris
postice acuminatis, ultimum cum telsone confluens. Oculi omnino
desunt. Antennæ lmi paris ad basin contiguæ, reflexæ segmentum
2dum attingentes, 8-articulatæ, flagello et pedunculo longitudine
fere eadem; 2di paris longitudinem corporis antici æqvantes, fla-
gello elongato, 11-articulato, setis longis marginis posterioris per
paria dispositis ornato. Partes masticationis arcte appressæ et
parum evolute. Mandibulæ palpo distincto 3-articulato instructæ.
Maxillæ parvæ. Maxillipedes laminares, palpo rudimentario tuber-
culiformi. Pedum solummodo 6 paria adsunt, 3 anteriora brevia
et robusta, prehensilia, ungve fortissimo et curvato; 3 posteriora
gressoria, longitudine valde crescentia, tenuia, sparse setosa, ungve
valido hamuli instar curvato. Pleopoda omnia bene evoluta, nata-
toria, lamellis magnis, ovatis, setis longis marginatis. Pinna cau-
- dalis magna et distincta, lamina mediana (telsone) triangulari, ad
apicem conico-producta, uropodis angustis, lamellis terminalibus
sublinearibus et setiferis, externa qvam interna breviore. Integu-
menta sat dura sed pellucida, capite tamen pigmento diffuso fulvo
ornato. Longit. 6.9 mm,

- Hab. ad oras occidentales Norvegiæ in prof. 80—150 orgyarum.

Af denne høist mærkværdige og fra alle mig bekjendte Isopo-
der meget afvigende Form har jeg taget 2 saavel i Udseende som
Størrelse fuldkommen ensartede Exemplarer paa 2 forskjellige
Lokaliteter, det ene ved Hvitingsø paa 100—150 F. D., det andet —
ved Bekkervig paa circa 80 F. D. Den fuldstændige Mangel af —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 18. 61

sidste Fodpar kunde lede Tanken hen paa en eller anden Ung-
domsform; men Dyrets Størrelse, de usædvanlig faste Integumen-
ter og den stærke Udvikling af de øvrige Lemmer synes igjen at
modsige en saadan Antagelse. I sin almindelige Habitus har den |
vistnok en vis Lighed med Pranizaformen af Anceiderne, men
viser sig i den anatomiske Bygning væsentlig forskjellig og hører
aabenbart til Cymothoidernes Familie. Den enorme Udvikling af
Kløerne, navnlig paa de 3 forreste Fodpar, synes at tyde paa en
parasitisk Levevis. Begge de af mig observerede Individer erhold-
tes imidlertid i fri Tilstand ved Hjælp af Bundskraben.

66. Cirolana concharum Stimpson.
Syn.: Cirolana Cranchii G. O. Sars, (non Mont.).
Cirolona microphthalma, Hoek.

Jeg har overbevist mig om, at denne af mig først paa Stor-
eggen observerede og nylig af Dr. Hoek fra den hollandske Nord-
pol-Expedition beskrevne Form ikke er Montagu's Art. Derimod
stemmer den fuldkommen overens med den nordamerikanske Form,
hvoraf jeg har havt et Exemplar til Sammenligning. Foruden paa
Storeggen har jeg taget den i et enkelt Exemplar ved Hvitingsø;
og et Exemplar erholdtes ogsaa under Nordhavs-Expeditionens
sidste Togt i Havet Øst af Vardø.

67. Eurydice pulchra Leach.

Saavel den af Van Beneden beskrevne Slabberina agata som
den af mig som Sl. agilis opførte Form gaar ind under Leach’s
Eurydice pulchra. Den synes ved vore Kyster at være meget
lokal i sin Forekomst, men træffes i Almindelighed, hvor den fore-
kommer, i stort Antal, svømmende raskt om i Vandet paa Dytis-
cernes Vis. De eneste Punkter, hvor jeg hidtil har truffet den,
er ved Levanger i det indre af Trondhjemsfjorden og ved de
sandige Strande af Listerland.

68. Idothea pelagica Leach.

Jeg kan ikke være enig med Meinert i at forene denne Form

med I. tricuspidata til én Art. Efter mine Iagttagelser er begge

62 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

disse Former gode Arter, som i enhver Alder let kan kjendes fra
hinanden. Jeg har af begge fuldvoxne Hanner og Hunner fra
mange forskjellige Punkter af vor Kyst lige op til Varangerfjorden.

69. Idothea emarginata Leach.

Af denne sjeldne Art, som jeg tidligere kun kjendte fra Chri-
stianiafjorden, tog jeg under min Reise i 1881 flere ualmindelig
store og smukke Exemplarer udenfor Egersund paa 6—12 F. D.,
Sandbund.

70. Astacilla arietina n. sp.
(Tab. 2, Fig. 2).

Charact. spec. A. longicorni forma et habitu simillima sed
dignoscenda armatura corporis diversa. Caput supine processibus
binis altis et acutis, levites divergentibus cornuum instar armatum.
Segmenta libera 3 priora tuberculis binis dorsalibus ornata; 4tum
supine in parte antica eminentiis qvaternis sat magnis, pyramidali-
bus, in postica nodulis numerosis rotundatis instructum. Segmen-
tum terminale ad apicem acutissime exsertum, praeter processus
binos laterales ad basin, aliis binis multo minoribus in media
longitudine armatum. Oculi qvam in A. longicorni majores, elon-
gato-triangulares. Corpus colore fuscato, maculis brunneis majori-
bus irregulariter pictum. Mas adultus femina multo minor, corpore
sublævi, cornuum capitis tamen rudimenta distincta præbente, seg-
mento 4to perangusto, cylindrico. Longit. feminæ 21mm; maris
13!/,mm,

Hab. in sinu Hardangerfjord prof. 60—100 orgyarum.

Denne Form staar vistnok særdeles nær A. longicornis Sowb.,
saa at der kunde være Tvivl, om den ikke maaske kunde være
alene en tilfældig Varietet af samme. Da jeg imidlertid blandt
de talrige af mig indsamlede Exemplarer af hin Art aldrig har
seet nogen tydelig Tilnærmelse til den characteristiske Bevæb-
ning af Legemet, der udmærker den her omhandlede Form, fore-
trekker Jeg TAGER videre at opstille den som selvstændig Art. ——
Den fandtes i 2 Exemplarer, en Hun med talrige Unger fæstede —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 63

til 2det Par Folere, og en Han, ved Tjernagel i Hardanger paa et
Dyb af 60—100 Favne.

71. Astacilla dilatata, n. sp.
(Tab. 2, Fig. 3).

Charact. spec. Corpus femine qvam in speciebus ceteris magis
abbreviatum, superficie dorsali valde iniqva, tuberculis numerosis ex
parte spiniformibus armata. Caput supine in parte postica tuber-
culis binis majoribus leviter antice curvatis ornatum. Segmenta
trunci 3 priora tuberculis conicis in series ¡5 dispositis prædita.
Segmentum 4tum magnum et valde dilatatum, fere qvadratum,
subfornicatum, angulis rotundatis, laminaribus et horizontaliter
expansis, superficie dorsali in medio spinis binis validis antice
curvatis armata. Segmenta 3 posteriora in medio dorsi carinata
et lateraliter tuberculata. Segmenta corporis postici 3 priora
haud bene definita, ultimum ad apicem conico-productum. Oculi
sat magni, ovato-triangulares, nigri. Antennæ di paris qvam
solito breviores, dimidiam corporis longitudinem parum superan-
tes, flagello brevi denticulis marginis interioris parum conspicuis.
Color cinereus fusco-badio variegatus. Mas femina multo minor,
segmento 4to angusto, cylindrico, sed parum elongato. Longit.
feminæ adults 5'/,mm; maris 3mm,

Hab. ad oras Norvegiæ meridionales et occidentales in prof.
20—30 orgyarum, nec non in mari mediterraneo.

Ved den meget eiendommelige Form af 4de Kropssegment
hos Hunnen er denne Art let kjendelig fra alle hidtil beskrevne
Arter af Slægten. Hos yngre Individer er dette Segment regel-
mæssigt qvådratiskt og betydelig bredere end den øvrige Del af
Legemet; hos fuldt udviklede Exemplarer bliver de 4 Hjørner
noget mere udtrukne og pladeformige, hvorved den oprindelige
qvadratiske Form bliver noget forandret, ligesom de 2 stærke
dorsale Torner rykker længere bagtil.

Jeg har taget denne meget distinkte Form ikke saa ganske

sjelden saavel ved vor Syd- som Vestkyst paa 20—30 F. D, Mud- —

64 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

derbund med raadne Alger eller Aalegræs. Samme Art har jeg
ogsaa fundet i Middelhavet ved Messina og Spezia.

73. Janira lacimiata G. O. Sars.

Denne characteristiske Form, som jeg tidligere kun kjendte
fra Storeggen, har jeg senere ogsaa truffet paa 2 andre Lokalite-
ter af vor Kyst, nemlig ved Bodø og ved Hasvig i Finmarken,
paa begge Steder kun i et enkelt Exemplar. Den ligner noget
den nylig af Harger fra Nordamerikas Østkyst beskrevne J. spinosa,
men er dog sikkert specifikt forskjellig.

73. Janira breviremis, n. sp.
(Tab. 2, fig. 4).

Charact. spec. Corpus oblongum, depressum, fere ter longius
qvam latius, segmentis arcte conjunctis, epimeris integris non inci- -
sis, neque lobatis. Caput magnum lateribus integris, fronte trun-
cata, medio leviter arcuata. Segmentum caudale haud magnum,
semiovatum, ad apicem leviter productum, marginibus lateralibus me-
dio serraturis circiter 6 instructis. Oculi distincti in superficie dorsali
capitis prope margines laterales siti. Antennæ lmi paris capitis
latitudine vix longiores, flagello 8—10 articulato; 2di paris cor-
poris longitudinem vix asseqventes, sat robustæ. Pedes 1mi paris
feminæ seqventibus exacte similes. Uropoda qvam solito minora,
dimidiam segmenti caudalis longitudinem vix superantia, trunco
brevi et crasso, ramis conicis, interiore longiore. Superficies dor-
salis totius corporis punctis numerosis fusco-violaceis variegata.
Longit. feminæ adulte oviferæ 3.2mm,

Hab. ad oras Norvegiæ occidentalis in prof. 6—20 orgyarum.

Denne lille, ved sine jevnt afrundede Epimerer og usædvanlig
korte Halevedhæng let kjendelige Art forekommer, som det synes, |
ikke saa ganske sjelden ved vor Vestkyst paa 6—20 F. D. Istørst
Antal har jeg taget dem paa en Lokalitet syd for Bergen (Brat- E
holmen) mellem Tarerødder. à

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 65

74. Munna Boeckii Krøyer.

Jeg har taget denne Art af og til ved vor Vestkyst paa Hydroi-
der fra temmelig dybt Vand. Den er den største af de til denne
Slægt hørende Arter og af en temmelig ensformig brungul Farve-
tegning.

Arterne af Slægten Munna ligner hverandre særdeles meget,
og det er først ved en meget omhyggelig sammenlignende ana-
tomisk Undersøgelse, at det er bleven muligt for mig at fast-
slaa de distinctive Characterer for vore 5 indenlandske Arter.
Krøyer selv har blandet flere Arter sammen under sin M. Fabricii
og har heller ikke tilfredsstillende kunnet skille denne fra den
først opstillede Art M. Boeckii.

75. Munna Fabricii Krøyer.

Skjønt det kun er nogle faa af de i Gaimards Reiseværk af
Krøyer meddelte Detailfigurer, som med Sikkerhed lader sig refe-
rere til nærværende Art, i den Begrændsning, hvori jeg her tager
den, har jeg dog troet her at kunne anvende Krøyers Artsbenæv-
nelse, da den her omhandlede Form ubetinget er den, der almin-
deligst forekommer i vor arktiske Region, hvorfor jeg ogsaa hol-
der det for rimeligt, at det først af Krøyer undersøgte Exemplar,
der har givet Anledning til Artens Opstillelse, har hørt herhen.
Nærværende Form er let kjendelig fra de øvrige Arter af Slægten
ved de usædvanlig tynde og næsten nøgne 2det Par Følere, paa
hvilke Skaftets 2 ydre Led i Enden viser en mærkbar knudeformig
Udvidning, det forholdsvis smale, næsten elliptiske Halesegment og
den tynde, børstedannede Form af de paa samme fæstede Torner.

Jeg har truffet den temmelig almindelig overalt ved Fin-
markens Kyst paa forholdsvis grundt Vand mellem Alger, sjeldnere
ogsaa ved vor Vestkyst. Under Nordhavs-Expeditionens sidste
Togt fandtes denne samme Form ikke sjeldent ved Norske-Øerne
paa Nordsiden af Spitsbergen. Den af Harger fra Nordamerikas
Østkyst afbildede Munna tror jeg ogsaa med Bestemthed at kunne

‘henføre til nærværende Art.
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No, 18. 5

66 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

76. Munna Krøyeri Goodsir.
Syn.: Munna Fabricii Krøyer (ex parte).

Munna Krøyeri Sp. Bate (mas adultus).

Munna Whiteana Sp. Bate (femina).

De fleste af de i Gaimards Reiseværk under Benævnelsen
M. Fabricii meddelte Figurer refererer sig utvivlsomt til denne
Art. Af de i Sp. Bate's og Westwood's Værk afbildede 2 Munna-
Former er den ene (M. Whiteana) Hunnen, den anden (M. Krøyeri)
Hannen af en og samme Art og aabenbart identisk med den her
omhandlede Form. Da Goodsir's Benævnelse ,Krøyeri* har Priori-
teten for Sp. Bate's Benævnelse ,Whiteana*, maa hin foretrækkes
som Artsnavn.

Nærværende Art kjendes let ved sine forholdsvis smaa ine,
den usædvanlig robuste Bygning af saavel 2det Par Følere som
Fødderne, det korte og brede Halesegment og Halevedhængenes
eiendommelige krogdannede Udseende. Hannen har 1ste Fod-
par betydelig kraftigere udviklet end hos Hunnen, hvilket deri-
mod ikke er Tilfældet hos foregaaende Art, hvor dette Fodpar er
omtrent af ens Udseende hos begge Kjøn. Jeg har taget denne
Art ikke sjelden ved vor Vestkyst paa ganske grundt Vand mel-
lem Alger.

77. Munna limicola G. O. Sars.

Denne ved sine enormt forlængede Fødder og piggede 2det
Par Følere let kjendelige Art er ikke saa sjelden paa større Dyb
saavel ved vor Syd- som Vestkyst.

78. Munna palmata Lilljeborg.

Et enkelt Exemplar af denne sjeldne Art, en fuldt udviklet
Han, let kjendelig paa sine enormt udviklede 1ste Par Fødder,
har jeg paa min Reise i 1881 taget udenfor Jæderen paa circa 20
F. D. Den kan neppe være Hannen til nogen af de øvrige Arter, —
. da den ogsaa skiller sig i Følernes Bygning kjendeligt fra disse.
.. Farven var hos det erholdte Exemplar meget mørk, næsten sort. -

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 67

79. Pleurogonium rubicundum G. O. Sars.

- Denne af mig først fra Christianiafjorden beskrevne lille cha-
racteristiske Isopode forekommer i ganske enorme Mængder ved
Vadsø paa 20—30 F. D. Jeg har ogsaa truffet den paa flere
andre Punkter af vor Kyst, men aldrig i den Mængde som her.

80. Pleurogonium inerme n. sp.
(Tab. 2, Fig. 5).

Charact. spec. Gorporis forma et habitu Pl. rubicundo simillimum.
Caput tamen antice medio minus productum, fronte rotundato-trun-
cata. Segmentum 2dum, 3tium et 4tum spinis marginalibus om-
nino destituta, lateribus obtuse angulatis. Segmentum terminale
corporis postici qvam in Pl. rubicundo multo majus, obcordatum,
medio sat tumefactum, apice conico-producto. Oculi nulli. An-
tennæ et appendices ceterz corporis iisdem Pl. rubicundæ simillimæ.
Color pallide rubicundus. Longit. 1.6mm,

Hab. ad oras Norvegiæ occidentales in prof. 60—100 orgyarum.

Jeg har en Gang (Undersøgelser over Hardangerfjordens
Fauna) gjort opmærksom paa en Form, der skilte sig mærkeligt
fra den sædvanlige Pl. rubicundum ved den fuldstændige Mangel
af de hos hin saa characteristiske radierende Randtorner paa 3
af Forkropssegmenterne. Da jeg dengang kun kjendte et enkelt
Exemplar, holdt jeg dette kun for en tilfældig Varietet af PI.
rubicundum. Senere har jeg imidlertid gjenfundet samme Form
paa flere andre Steder og overbevist mig om, at den i Virkelig-
heden repræsenterer en distinct, omend meget nærstaaende Art,
der foruden ved Mangelen af de ovennævnte Torner let kjendes ved
Hovedets forskjellige Form og den betydeligere Størrelse af Bagkrops-
segmentet, endelig ved sin blegere Farve. Den synes ogsaa i Rege-
len at holde til paa betydelig større Dyb end den typiske Art.

81. Eurycope latirostris, n. sp.
(Tab. 2, Fig. 6).
Charact. spec. Corpus ovatum, sat abbreviatum, latitudine |
maxima dimidiam longitudinem nonnihil superante. Caput per-

68 G. O. SARS OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

breve lamina frontali vero magna et lata, utrinqve subtiliter serrulata,
antice medio emarginata. Segmenta 4 priora trunci brevissima
epimeris breviter acuminatis instructa, posteriora inermia et valde
arcuata, 5tum et 6tum minus distincte definita. Segmentum cau-
dale plus duplo latius qvam longius ad apicem obtuse productum.
Ungvis terminalis pedum natatoriorum articulo antecedente paulo
brevior, lanceolatus et leviter curvatus. Superficies dorsalis cor-
poris nitidissima colore flavescente fusco nebuloso. Longit. feminæ
adultæ 2,1mm,

Hab. in sinu Hardangerfjord prof. 100 orgyarum.

Denne nye Art, hvoraf jeg desværre kun har seet et enkelt
Exemplar, paa hvilket 2det Par Følere og de 3 bageste forlæn-
gede Gangfødder er afbrukne, ligner mest i Legemets Form og
Farve E. phallangium, fra hvilken Art den dog strax skiller sig
ved den særdeles brede og i Enden udrandede Pandeplade eller
Rostrum. I denne Henseende kommer den nærmere E. producta,
men skiller sig i andre Characterer meget vesentligt fra denne
Art. Exemplaret toges under min Reise i 1881 ved Tjernagel
i Hardanger paa circa 100 F. D.

82. Pleurocrypta affinis, n. sp.
(Tab. 2, Fig. 7—8).

Charact. spec. Femina. Corpus elongato-ovatum, duplo cir-
citer longius qvam latius, parum asymetricum, sinistrorsum leviter
fiexum, dorso omnino plano, ventre plus minusve arcuato. Caput
profunde immersum, antice limbo tenui frontali circumdatum. Seg-
menta omnia bene definita, suturis flexuosis disjuncta. Corpus
posticum antico continuum, lobis lateralibus pellucidis et rotun-
datis. Oculi minuti sed bene conspicui, late sejuncti. Antennæ
minim: et rudimentares sub fronte occulte. Pedes structura
solita, haud robusti, margines laterales corporis leviter superan-
tes. Laminæ incubatoriæ spatium medianum ventris intectum
relinqventes. Appendices corporis postici utrinqve biseriatæ, lan-
ceolatæ, lævissimæ, exteriores longe ultra margines porrectæ.
— . Longit. 8.3mm,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 18. 69

Mas. Corpus oblongum, distinctissime segmentatum, sub-
moniliforme, postice leviter attenuatum. Caput transversum, seg-
mento trunci Imo parum angustius. Corpus posticum antico con-
tinuum ex segmentis 6 distinctissime sejunctis, ultimo minuto
bilobo, compositum. Oculi bene conspicui prope latera capitis
siti. Antennæ 2di paris lateraliter porrectæ. Pedes sat forti.
Pleopoda nulla. Longit. 1.9mm,

Hab. ad oras occidentales Norvegiæ sub carapace Pandali lep-
torhynci affixa.

Denne nye Art, hvoraf jeg har fundet et enkelt Exemplar
med den tilhørende Han under Rygskjoldet af en Pandalus leptor-
hynchus fra vor Vestkyst, ligner i Henseende til Hunnens Form
mest den paa Pagurer snyltende P. Hyndmanni Sp. Bate, men
kjendes let fra denne ved Formen af Bagkropslemmerne (Gjelle-
bladene), der er stærkt forlængede, lancetdannede og ganske
glatte, samt rager langt udover Sidekanterne som hos P. longi-
branchialis Sp. Bate. Hannen skiller sig ved den særdeles tyde-
lige Segmentering af Bagkroppen fra de fleste øvrige Bopyrider.
Jeg har troet at burde indskrænke Slægten Phryxus til den
typiske Form, P. abdominalis Krøyer. De øvrige til denne Slægt
henførte Former, hvis Hunner viser en mindre asymetrisk Krops-
form, gaar ind under den af Hesse opstillede Slægt Pleurocrypta.

83. Athelges paguri (Rathke).
(— Phryxus paguri Rathke — Bopyrus bernhardi Krøyer).

Denne først af Rathke ved vor Vestkyst paa Pagurer fundne
eiendommelige Bopyride er utvivisomt slægtsforskjellig fra de øv-
rige hos os forekommende Former og hører aabenbart til den af
Hesse opstillede Slægt Athelges.

84. Microniscus calani n. sp.

(Tab. 2, Fig. 16).
Charact. sp. Corpus distincte segmentatum, oblongo-pyriforme, -
postice attenuatum, dorso sat arcuato, ventre plano. Caput cly-
peiforme, fere semicirculare. Segmenta omnia, preter ultimum — —

70 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

forma simili, epimeris acuminatis postice vergentibus. Oculi di-
stincti, in lateribus capitis siti. Antennæ imperfecte articulate et
fere nude, lmi paris breves, 2di paris elongate, reflexæ segmen-
tum 6tum attingentes. Pedum 7 paria, omnia structura eadem,
sat robusta, prehensilia, sed indistincte articulata et ungve mutico
instructa. Pleopoda biramea, non vero natatoria, setis imperfecte
evolutis. Appendices caudales conicæ, leviter applanatæ, subparal-
lelæ, setis brevibus obsitæ. Color fuscatus. Longit. 0.75 mm,

Hab. ad insulas Lofotenses dorso Calani finmarchici affixus.

Slægten Microniscus er opstillet af Fritz Müller for en liden
Epicaride, funden af ham ved Brasiliens Kyst, ligeledes snyltende
paa en Calanus. Hos den af Fr. Müller beskrevne Form er et af
Fodparrene anderledes udviklet end de øvrige og betydelig større
end disse, hvorved den bestemt skiller sig fra vor norske Form.
Jeg har forøvrigt mine Tvivl om, hvorvidt Sl. Microniscus kan op-
retholdes. Baade den af Fr. Miller beskrevne og den af mig ob-
serverede Form har saa stor Lighed med Larver af andre Epica-
rider, at jeg helst skulde være tilbøielig til at anse begge Former
kun for saadanne, der vel har opgivet sit omstreifende Liv, men
neppe nogensinde paa den af dem valgte Vært kommer til slægts-
moden Udvikling.

Jeg har for flere Aar siden observeret denne Form ved Lo-
foten, fastheftet til Forkroppen af Calanus finmarchicus Gunner.
Under min sidste Reise fandt jeg den ikke sjelden paa en anden
ved vore Kyster almindelig Calanide, Pseudocalanus elongatus
Boeck.

85. Dajus mysidis Krøyer.
(= Leptophryxus mysidis Buchholz).

Af denne for Norges Fauna nye Bopyride, der hidtil kun var
bekjendt fra Grønland, har jeg ved Vadsø taget ikke faa Exem-
plarer, alle fæstede i Bunden af Brystposen hos Mysis mixta Lilljeb.

Larver i sidste Udviklingsstadium har jeg fundet fastheftede til de
rudimentære Bagkropssegmenter hos samme Mysisart. Under Nord-
havs-Expeditionen er denne Form iagttaget snyltende paa Mysis |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 71

ovulata Fabr. fra Spitsbergen og Jan Mayen, fæstet paa samme
Maade.

86. Notophryzus ovoides n. gen. et sp.
(Tab. 2, Fig. 9-11).

Descript. Femina: Corpussymetricum, ovoideum, dorso leviter
convexo, indistincte segmentato, ventre medio canaliculato, lateri-
bus inflatis, fronte leviter prominula, rotundato-truncata. Oculi
nulli. Antennæ sat magnæ lamelliformes sub fronte reconditæ, 2di
paris extus leviter exserta. Pedum solummodo 5 paria adsunt in
parte anteriore faciei ventralis ad latera ares oralis sita, struc-
tura solita. Laminæ incubatoriæ nulle. Corpus posticum, parvum,
in adultibus haud prominulum, fere semicirculare, appendicibus
nullis. Color pallide flavescens. Longit. 3.5 mm,

Mas. Corpus angustum, distinctissime segmentatum. Caput
cum segmento lmo trunci coalitum, applanatum, fronte arcuata.
Antennæ lmi paris rudimentares; 2di paris elongatæ, setiformes,
distincte articulate. ^ Partes orales in tubum conicum antice por-
rectum transformatæ. Pedum 6 paria, prehensilia, sat robusta,
manu valde tumefacta, ungve forti et curvato. Corpus posticum
ex segmento unico magno et tumido compositum, appendicibus
nullis. Longit. 1.0 mm,

Hab. ad oras occidentales Norvegiæ, dorso segmenti 3tii cor-
poris postici Amblyopis abbreviatæ affixus.

Nærværende nye Bopyride viser vistnok adskilligt tilfælles
med Slægten Dajus Krøyer, men synes mig dog at afvige i enkelte
Henseender saa meget, at jeg har anseet det for nødvendigt at
adskille den generisk fra hin Form, saameget mere som jeg har
havt Anledning til at undersøge en anden Art, der paa det nøieste
slutter sig til den her omhandlede. Den af mig som Leptöphryzus
(Dajus) elypeatus fra Nordhavs-Expeditionen opførte Bopyride hører
nemlig utvivlsomt til samme Slægtstype. Af Characterer, der skil-
ler nærværende Slægt fra SI. Dajus, maa fremhæves: Følernes eien-
dommelige pladedannede Form, den fuldstændige Mangel af Han
plader og Bagkroppens enkle Bygning. +

72 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

Jeg har fundet denne Bopyride snyltende paa en Art Dyb-
vands-Myside, Amblyops abbreviata G. O. Sars, fra vor Vestkyst.
Alle de af mig fundne Exemplarer var fastheftede til samme Sted
af Mysiden, nemlig Rygsiden af 3die Bagkropssegment (se Fig. 9).
Den lille, næsten mikroskopiske Han findes fastheftet under
Hunnens Bagkrop.

87. Aspidophryxus peltatus, n. gen. et. sp.
(Tab. 2, fig. 12— 15).

Descript. Femina: Corpus symetricum, late obovatum, pelti-
forme, dorso æqvaliter convexo suturis transversis 5 distinctis
diviso, ventre applanato et medio excavato, lateribus expansis,
fronte auguste truncata non prominente utrinqve incisura profunda
obliqva a partibus lateralibus antice productis sejuncta. Oculi
nulli. Antenne minima et rudimentares, conicæ, a margine fron-
tali remote. Pedum 5 paria simul cum antennis et partibus oris
aream perminutam circularem oceupantia. Laminæ incubatoriæ
nulle. Corpus posticum antico continuum, non segmentatum,
obtuse productum, appendicibus nullis. Color supine fulvescens,
fasciis rubrofuscatis transversis variegatus. Longit. 2,6 mm,

Mas. Corpus lineare angustum, distincte segmentatum. Caput
cum segmento 1mo trunci coalitum, applanatum, antice obtuse
rotundatum. Corpus posticum attenuatum in segmenta 2 distincta
divisum, anticum magnum, ovatum, posticum minutum, appendicibus
2 bisetosis terminatum. Antennæ, partes oris et pedes fere ut in
mare Notophryxi. Longit. 0.7 mm,

Hab. ad oras Norvegiæ meridionales et occidentales usqve ad
insulas Lofotenses, dorso cephalothoracis specierum generis Ery-
thropis affixus.

Skjønt i flere Henseender overensstemmende med foregaaende
Form har jeg dog troet at burde generisk adskille den her om-
handlede Bopyride, da baade Hunnen og Hannen viser characteri-
stiske Eiendommeligheder. Følerne hos Hunnen er saaledes af en
ganske anden Form, og Hannens Bagkrop er delt i 2 tydelige Seg-
menter, hvoraf det sidste bærer vel udviklede Halevedhæng. Lege-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 73

met viser desuden hos Hunnen en temmelig afvigende Form og en
langt skarpere udpræget Segmentering.

Jeg har af denne eiendommelige Bopyride taget ikke faa
Exemplarer, alle fæstede paa samme characteristiske Maade til
Rygsiden hos forskjellige Erythrops-Arter, saaledes, at Legemet
hviler frit over Rygskjoldet som en Kappe, medens Fastheftningen
sker til det sidste frie Forkropssegment (se Fig. 12). En enkelt
Gang har jeg ogsaa truffet den hos en Mysidopsis didelphys og
her fæstet paa en noget afvigende Maade.

88. Cryptothiria balani Buchholz.

Denne af Buchholz nøiere beskrevne og under en egen Slægt,
Hemioniscus, opførte Form blev af ham observeret ved Christians-
sand paa Balaner. Selv har jeg ikke fundet den.

89. Cryptothiria cypridine n. sp.
(Tab. 2, fig. 17-21).

Descript. Femina adulta partibus masticationis et appendicibus
omnibus destituta, corpore toto ovis impleto, sacciformi, curvato,
dorso medio arcuato in segmenta indistincta 6—7 diviso, ventre
applanato, lateribus leviter expansis, parte frontali late cordata,
exserta, sinu utrinqve a partibus lateralibus definita.

Mas adultus (?) ut femina appendicibus carens, corpore fusi-
formi, indistincte segmentato. extremitate antica utrinqve processu

longo et flexuoso, radiciformi pro affixione ornata.

Larva in stadio magis provecto forma et structura ut in
Cryptothiria pygmæa, sed paulo magis elongata et oculis omnino
carens.

Color et feminæ et maris uniformiter albidus. Longit. femina
adultæ 2.9 mm; maris 0.8 mm,

Hab. ad insulas Lofotenses intra valvulis Cypridinæ norvegicæ
parti posticæ dorsi animalis affixa.

Denne mærkelige Parasit er i fuldt udviklet Tilstand saa ulig
alle mig bekjendte Isopoder, at jeg neppe vilde have henført den
til Slægten Cryptothiria Dana (= Liriope Rathke), hvis jeg ikke -

74 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

havde overbevist mig om, at Larverne i det sidste Stadium viser
sig fuldkommen overensstemmende byggede med samme hos denne
Slægt. Det synes aabenbart, at Legemets Form bliver hos den
` fuldt udviklede Hun forskjelligt afpasset efter det forskjellige Op-
holdssted, ligesom dette heller ikke tør være uden Indflydelse
paa den fuldt udviklede Hans Bygning. De frit levende Larver
vil derimod troest kunne under alle Forhold conservere den op-
rindelige Slægtstype.

Jeg har fundet denne interessante Form ved Lofoten fast-
heftet indenfor Valvlerne af Cypridina norvegica Baird til det
bageste Parti af Dyrets Ryg, hvor den i Almindelighed indtager
hele det Rum, hvori Værtens Æg ellers pleier at opbevares. Af
Hanner (?) har jeg i Regelen fundet 2, 1 til hver Side af Hunnen,
og som denne fæstet til Cypridinens Legeme, men med Spidsen
af Bagkroppen, hvor Kjønsaabningen synes at være beliggende, ret-
tet ind mod den laterale Indbugtning hos Hunnen (se Fig. 17 og 20).

90. Cryptothiria (?) marsupialis n. sp.
(Tab. 2, Fig. 22— 23).

Deseript. Femina adulta corpore inarticulato, saccum simpli- -
cem pellueidum late bilobatum, antice paulo angustiorem, Ovis
omnino impletum formante, area orali ovata, leviter incrassata,
medio paulo depressa, nullis vero appendicibus vel partibus affixio-
nis instructa. Longit. 2.4mm, Mas ignotus. Embryones structura
solita Isopodum.

Hab. ad oras Norvegiæ meridionales in marsupio Eurycopis
cornutæ et Ilyarachnæ longieornis affixa.

Den yderlig enkle Bygning af denne Parasit bragte mig først

paa den Tanke, at det kunde være en Cirripedie henhørende i -

Sacculinernes Gruppe. Jeg har imidlertid senere ved nøiere at - |
undersøge Embryonerne (se Fig. 23) overbevist mig om, at det er en P
virkelig Isopode tilhorende Epicaridernes Tribus. Angaaende dens å
nøiere Stilling blandt disse er jeg endnu i nogen Tvivl, da hverken —

Hannen eller fuldt udviklede Larver er mig bekjendte. Dog tror jeg

foreløbig nærmest at kunne henføre den til Sl. Cryptothiria Dana.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 75

Jeg har fundet denne Parasit i Klækkehulen hos 2 Arter
Munnopsider, nemlig Eurycope cornuta og Ilyarachna longicornis
fra vor Sydkyst.

Amphipoda.

Anm. Jeg følger her foreløbig Boecks Slægtsinddeling, skjønt
det forekommer mig noget tvivlsomt, hvorvidt alle de af ham opstil-
a. Slægter i Virkeligheden lader sig opretholde. Navnlig synes

Charactererne for flere af de indenfor Lysianassidernes Familie
ophiliéde talrige nye Slægter at være temmelig vage og at tiltrænge

jeg mig til den sædvanlige Sondring i de 3 Tribus: Hyperina, Gamma-
ma og Caprellina. Derimod opfatter jeg, som man vil se Familierne
noget anderledes, end dette har været gjort af tidligere Forskere.

91. Tauria medusarum Fabr.

Den af Boeck som T. abyssorum opstillede Form maa jeg be-
tragte som identisk med Fabricius's Art. De af Boeck fremhæ-
vede Forskjelligheder synes mig altfor ubetydelige til derpaa at
grunde nogen ny Art, saameget mindre som Boeck aabenbart her-
ved alene holder sig til de af Krøyer meddelte Figurer. Arten
er, saaledes som Tilfældet er med de fleste saakaldte pelagiske
Dyr, ikke blot indskrænket til Overfladen af Havet, men gaar og-
saa undertiden ned til de dybere Vandlag. Under saadanne For-
hold er den af Boeck taget i Hardangerfjorden. Jeg har imidler-
tid ogsaa taget samme Form i selve Vandskorpen udenfor Jæderen,
ligesom den flere Gange er bleven observeret i det aabne Hav un-
der Nordhavs-Expeditionen.

92. Parathemisto abyssorum Boeck.

Denne Form er aabenbart identisk med den af Sp. Bate som —

Hyperia oblivia beskrevne Hyperide. Da imidlertid Krøyers H —

76 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

oblivia ikke kan henføres til denne, men til H. galba Mont., maa
Boecks Artsbenævnelse bibeholdes, skjønt den er mindre heldigt
valgt, idet vistnok heller ikke denne Form er strengt bunden til
de dybere Vandlag.

93. Parathemisto compressa Goës.

Et Par Exemplarer af denne for vor Fauna nye Art har jeg
fra Finmarken. Den var tidligere kun kjendt fra Grønland.

94. Lycea Malmii (Boeck).
(Tryphana Malmii Boeck).

Jeg tror at maatte henføre nærværende eiendommelige Hype-
ride til den af Dana opstillede Slægt Lycæa, der tilhører Familien
Typhidæ, saaledes som denne af Claus nærmere er begrændset.
I 1874 er af Marion beskrevet en i Middelhavet forekommende og
paa Salper snyltende Art, L. pulex, der kommer vor nordiske Art
meget nær. Foruden i Hardangerfjorden, hvorfra Boecks Exem-
plarer var, har jeg taget denne Form paa en noget længere Nord
beliggende Lokalitet, Folgerøen. Den blev ogsaa her optaget ved
Hjælp af Bundskraben, uden at det lod sig paavise, paa hvilke
Dyr den snylter.

95. Clydonia borealis n. sp.
(Tab. 3, fig. 1, a-b).

Descript. Corpus feminæ tumidulum, fere depressum, inte-
gumentis tenuissimis. Caput haud magnum, supine applanatum,
antice truncatum, lobis lateralibus minutis rotundatis. Epimera
minima, fere obsoleta. Segmenta corporis postici 3 priora haud
magna, laminis lateralibus æqvaliter arcuatis; 2 ultima in unum
confluentia. Oculi minuti, rotundati, rubri, prope angulos laterales
capitis siti. Antennæ lmi paris antice porrectæ, dimidiam corporis
longitudinem haud asseqventes, ex articulo basali brevi et crasso et —
parte terminali conico-attenuata, indistincte articulata, spinis mar —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 18. 17

ginalibus pellucidis appressis et ciliis nonnullis filiformibus ornata
compositæ; 2di paris feminæ omnino rudimentares, fere inconspicuæ,
maris vero, elongatæ, tenuissimæ, filiformes, geniculate. Partes
masticationis imperfecte evolutæ. Mandibulæ laminares, non palpi-
geræ, acie dentibus 3 -4 minutis armata. Maxillæ lmi paris lobo
incisivo angusto, incurvato, indistincte tridentato, palpo obscure
articulato; 2di paris lobis 2 incisivis, nudis, exteriore majore,
Maxillipedes laminas singulas lanceolatas, simplices, nudas, forman-
tes. Pedes lmi et 2di paris debiles, structura simili, breviter
pilosi, non subcheliformes, articulo ultimo angusto, dactylo brevi
et non curvato. Pedes 3tii et 4ti paris magis elongati, apicem
versus attenuati, articulo ultimo angustissimo lineari, dactylo minimo.
Pedes 5ti—7timi paris postice longitudine valde decrescentes, arti-
culo basali non dilatato; 5ti paris longissimi, articulo basali præ-
longato et antice porrecto, aculeis marginalibus appressis crebris
et spina terminali valida curvata armato, articulo ultimo tenuissimo;
7timi paris minimi, simplices, nudi. Laminæ incubatoriæ per-
magnæ. Uropoda omnia simplicia, inarticulata, marginibus ex
parte subtiliter serratis; 1mi paris ceteris longiora, margine interno
spinifero. Telson minimum, triangulare, acuminatum. Corpus
totum pellucidissimum, absqve pigmento. Longit. 5!/,mm,
Hab. ad insulas Lofotenses in prof. 200—300 orgyarum.
Denne i mange Henseender mærkelige Amphipode hører aaben-
bart til Slægten Clydonia Dana, hvis systematiske Stilling endnu
ikke er sikkert constateret. Sp. Bate er tilbøielig til at stille den
nærmest ved Corophiiderne; men den er, som jeg ved den anato-
miske Undersøgelse har overbevist mig om, meget væsentlig for-
skjellig fra denne Familie, hvorimod den, navnlig hvad Munddelene
og Halefødderne angaar, slutter sig nærmest til Hyperinerne, til
hvilken Tribus jeg derfor her henregner den. Rimeligvis fører
den som de øvrige Hyperiner en parasitisk Levemaade; men det
har ikke været mig muligt at faa constateret, paa hvilke Dyr
den snylter. Alle de af mig indsamlede Exemplarer er optagne
ved Hjælp af Bundskraben fra et meget betydeligt Dyb (200—300
F.) ved Skraaven i Lofoten.

78 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

96. Lysianassa Coste Edw.

Den af Boeck opstillede Art L. plumosa er utvivlsomt Hannen
af ovenstaaende ved vor Vestkyst af og til forekommende let kjen-
delige og smukke Art.

97. Lysianella petalocera n. gen. et sp.

(Fab; 8, Fig. 3, 39).

Deseript. Corpus compressum, dorso rotundato. Anguli
capitis laterales producti et rotundati. Epimera anteriora sat
magna, corpore duplo altiora; 5tum fere æqve altum ac latum.
Anguli infero-posteriores segmenti 3tii corporis postici fere rectan-
gulares; segmentum 3tium supine medio leviter impressum. Oculi
ovales, fusco-rubri. Antennæ lmi paris pedunculo brevi et crasso,
flagello tenui pedunculo longiore, 9-articulato, articulo 1mo haud
magno, flagello appendiculari sat elongato flagello proprio parum
breviore, 5-articulato; 2di paris iisdem lmi paris vix longiores,
articulo pedunculi penultimo insolito modo dilatato, laminari, facie
interna seriebus numerosis transversis ciliorum exornata, ultimo .
angusto, cylindrico, flagello tenui, S-articulato. Regio buccalis
inferne prominens. Labrum antice inferne processum minutum
compressum leviter supra vergentem præbens. Mandibulæ fere ut
in Lysianassa. Maxillæ lmi paris lobo incisivo angusto spinis
minutis crebris armato, palpo brevi, lobo interno angusto, bisetoso.
Maxillæ 2di paris lobis ambobus angustis. Maxillipedes haud magni,
palpo brevi, lobo incisivo externo sat magno intus obscure crenu-
lato. Pedes 1mi paris sat breves, distincte subcheliformes, manu
carpo parum longiore leviter attenuato, apice obliqve truncato.
Pedes posteriores sat elongati, articulo basali dilatato. Uropoda
non extra pedes saltatorios porrecta, ramis anguste conicis, nudis.
Telson integrum, apice rotundato. Color albido-pellucidus. Lon-
git. 4!/,mm

Hab. in sinu Lyngdalsfjord Norvegiæ meridionalis, nec non —

ad Bekkervig Norv. occidentalis prof. 60 — 100 orgyar.
. Denne Form kan ikke henføres til nogen af de af Baoek Å op |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 79

stillede Slægter, hvorfor jeg har troet foreløbig at burde opstille
den som Typen for en egen Slægt. Ved det udelte Halevedhæng
(Fig 3 a) slutter den sig nærmest til Sl. Lysianassa (sens. strietiore),
men skiller sig igjen fra denne Slægt ved Følernes, Iste Par Kjævers
og Iste Fodpars Bygning. Specielt characteristisk for Slægten er
den eiendommelige Udvikling af næstsidste Led paa 2det Par Fø-
leres Skaft, hvortil intet tilsvarende findes hos andre Lysianassider.

Jeg har taget en Del Exemplarer af denne Form i Lyngdals-
fjord indenfor Farsund paa 60--100 Favnes Dyb. 1 enkelt Exem-
glar har jeg ogsaa fra vor Vestkyst (Bekkervig).

98. Ichnopus umbonatus n. sp.

(Tab 3, Fig. 2).

Deseript. Corpus sat robustum, subtumidum, dorso convexo,
epimeris haud magnis. Anguli laterales capitis acute producti.
Epimera anteriora angusta, Imum par ceteris multo minus et ex
parte obtectum; 5tum par multo latius qvam altius, medio emi-
nentia umboniformi transversa instructum. Anguli infero-posterio-
res segmenti 3tii corporis postici non producti, fere rectangulares.
Segmentum 4tum supine medio leviter impressum. Oculi in spe-
cimine spiritu vini conservato inconspicui. Antenne lmi paris sat
elongatæ, fere tertiam corporis longitudinis partem æqvantes, pe-
dunculo crasso, flagello illo duplo longiore ex articulis circiter
20, Imo ceteris multo majore, seqventibus calceolis magnis mar-
ginis posterioris instructis composito, flagello appendiculari brevi,
5-articulato. Antennæ di paris iisdem lmi paris longitudine
æqvales, flagello elongato calceolis in ütroqvoqve articulo ornato.
Pedes posteriores sat robusti, articulo basali magno et laminari,
margine postico serrato. Telson pedunculo uropodum longius,
usqve ad basin fissum. Longit. 10mm,

Hab. ad oras occidentales Norvegiæ rarus.

Et enkelt Exemplar af denne meget distincte Form, som efter
Folernes Bygning (Munddelene og Iste Fodpar har jeg ikke nøiere

kunnet undersøge) nærmest maa være at henføre til Slægten. å ie

80 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.
t

Ichnopus, saaledes som denne af Boeck er characteriseret, har
jeg fra vor Vestkyst (Hvitingsø).

99. Orchomene pectinatus n. Sp.
(Tab. 3, Fig. 5, 5a).

Descript. Corporis forma brevis et obesa, epimeris qvam in
O. serrato humilioribus. Anguli capitis laterales acute producti.
Epimera lmi paris seqventibus multo majora, inferne dilatata et
rotundata. Anguli infero-posteriores segmenti 3tii corporis postici
fere recti, margine postico toto serraturas distinctissimas pectinis
instar prebente. Segmentum 4tum supine gibbero alto et com-
presso ornatum. Oculi angusti, subsigmoidei, pigmento. pallido.
Antennæ lmi paris breves, pedunculo crasso, flagello illo paulo
longiore ex articulis 12 composito, 1mo magno 4 seqventes longi-
tudine æqvante, flagello appendiculari angusto, 6-articulato; 2di
paris iisdem 1mi paris vix longiores. Labrum antice in laminam
compressam valde prominentem fere semicircularem excurrens. Pe-
des 1mi paris haud magni, manu carpo longiore, apice fere at lineam
rectam truncato. Pedes posteriores articulo basali permagno et lato,
ultimo elongato et angusto. Uropoda brevia, trunco crasso, ramis
angustis illo vixlongioribus. Telson parvum ultra medium fissum,
fissura valde hiante. Color pallide griseus. Longit. 12 mm.

Hab. in sinu Varangerfjord Finmarchiæ orientalis.

Jeg har tidligere forvexlet denne Art med O. serratus Boeck»
med hvilken den stemmer overens ved de tydeligt saugtakkede
bagre Kanter af 3die Bagkropssegments Sidedele. Den skiller sig
imidlertid meget bestemt fra denne Art ved flere andre Charac-
terer, hvoraf kan fremhæves Øinenes Form og Farve, den høie
sammentrykte Pukkel paa 4de Bagkropssegment, de kortere 08
forskjelligt byggede 1ste Par Følere og den stærkt fremspringende
pladeformige Fortsats, som Overlæben danner fortil. |

Ved vore Kyster har jeg kun observeret den paa et Punkt,
nemlig i Varangerfjorden. Derimod har vi under Nordhavs-Expedi-
tionen taget den paa flere Punkter i den kolde Area, tildels paa F
meget betydelige Dyb. à

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 81

100. Orchomene Batei n. sp.

= Anonyx Edwardsii Sp. Bate (non Krøyer) 9
= Lysianassa longicornis Sp. Bate |.

Boeck synes ikke at have observeret den her omhandlede
Form, da han ellers umulig vilde have kunnet identificere den
med sin O. serratus, der er meget forskjellig og den samme som
Goés's Lysianassa crispata. Da den heller ikke er identisk med
Krøyers Anonyx Edwardsi maa den faa et nyt Navn, og jeg har
anseet det for passende at opkalde den efter dens ferste Opda-
ger, den af Amphipodernes Naturhistorie heit fortjente engelske
Naturforsker Spence Bate. Mr. Stebbing har paavist, at den af Sp.
Bate som Lysianassa longicornis beskrevne Form er Hannen af
den her omhandlede Art, og jeg kan fuldkommen bekrzfte Rigtig-
heden heraf.

Jeg har under min sidste Reise taget denne Art i stor Mængde,
baade Hanner og Hunner, paa et Par Lokaliteter ved vor Vest-
kyst (Folgerø, Bekkervig), hvor den forekom i Kanten af den
steilt opstigende Bakke mellem Ascidier og Hydroider. Et Par
Exemplarer har jeg ogsaa fra vor Sydkyst. Farven er i levende
Tilstand næsten ganske hvid, undertiden dog med et mere eller
mindre tydeligt gulagtigt eller blegt kjødfarvet Skjær; Øinene
mørkebrune.

101. Lepidepecreum carinatum Sp. Bate.

Et enkelt Exemplar (2) af denne eiendommelige, for vor
Fauna nye Art har jeg fra vor Sydkyst (Lodshavn). Jeg tror at
maatte henføre til denne Slægt ogsaa den af Goes beskrevne
Lysianassa umbo, som af Boeck stilles under sin Slægt Orchomene.

102. Tryphosa eiliata n. sp.
(Tab. 3, Fig. 4).

Descript. Corpus minutum, subcompressum, haud elongatum.
Anguli capitis laterales rotundato-producti. Epimera anteriora sat —
EL Vc

Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 18.

a aie

82 G. 0. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

magna, corpore fere duplo altiora; 5tum æqve altum ac latum.
Anguli infero-posteriores segmenti 3tii corporis postici fere recti;
segmentum 4tum supine medio impressum. Oculi ovales, rubri.
Antenne lmi paris sat magna, pendunculo crasso, flagello illo
parum longiore, 8-articulato, articulo 1mo magno, seqventibus 3
(in femina) longitudine æqvali, ciliis densissimis et longis obsito;
flagello appendiculari minuto, 3-articulato, articulo 1mo ceteris
junctis duplo longiore, compresso, ad basin,valde constricto, mar-
gine altero dense piloso. Antennæ 2di paris in femina illis 1mi
paris vix longiores, articulo pedunculi penultimo ultimo fere duplo
majore et antice dense setifero, flagello in femina pedunculi longi-
tudinem zqvante, in mare duplo superante. Regio buccalis valde
prominens. Labrum antice applanatum, obliqvum. Pedes 1mi
paris sat robusti, manu carpo paulo longiore, apice obliqve trun-
cato. Pedes posteriores breviusculi, articulo basali sat magno,
3tio dilatato. Uropoda elongata, ramo interiore lanceolato, exteriore
illo multo longiore intus setoso. Telson ultra medium fissum, fis-
sura angusta. Color albido-pellucidus. Longit. 4.6 mm,

Hab. ad Egersund Norvegiæ meridionalis in prof. 6—12 orgyar.,
fundo arenoso.

Af de øvrige bekjendte Arter tilhørende ;denne Slægt ligner
den her omhandlede nye Art mest T. nana Krøyer, men kjendes
let ved sin noget mere undersætsige Kropsform, de stærkere frem-
springende Sidehjørner paa Hovedet, det i Midten sadelformigt
indtrykte 4de Bagkropssegment samt Følernes Bygning.

Jeg har blot observeret den paa en enkelt Lokalitet norden-
for Egersund, hvor en Del Exemplarer toges paa 6—12 Favnes
Dyb, Sandbund.

103. Acidostoma laticorne G. O. Sars.
Crust. & Pycnogonida nova etc. No. 17.
Et enkelt Exemplar, en ung Hun, af denne characteristiske —

under Nordhavs-Expeditionen opdagede Art har jeg fra Finmarken. —
Den er ny for diim Fauna. a

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 83

104. Normania latimana n. sp.
(Tab. 3, Fig. 6, 6a).

Descript. Corpus sat robustum, epimeris magnis et altis.
Anguli capitis laterales rotundato-producti. Epimera Imi paris
ex parte obtecta, paria seqventia 3 corpore plus triplo altiora; 5tum
par æqve altum ac latum. Anguli infero-posteriores segmenti 3tii
corporis postici recti; segmentum 4tum supine gibbere alto et
compresso ornatum. Oculi sat magni, ovales, fusci. Antenne lmi
paris haud elongate, pedunculo brevi et crasso, flagello illo parum
longiore 7-articulato, articulo 1mo 3 seqventes junctos longitudine
æqvante, flagello appendiculari sat elongato et tenui, 3-articulato.
Antenne 2di paris iisdem Imi paris vix longiores, articulis basali-
bus obtectis, flagello brevi. Regio buccalis inferne haud prominens.
Pedes Imi paris manu permagna extus valde dilatata et compressa,
acie leviter arcuata, angulo inferiore spinis 2 armato, carpo per-
brevi. Pedes posteriores articulo basali magno et dilatato postice
serrato. Uropoda brevia, ramis conicis trunco paulo longioribus.
Telson ultra medium fissum. Longit. 5mm,

Hab. ad Bukken Norvegiæ occidentalis in prof. 6—100 orgyar.

Jeg henfører denne Form foreløbig til Boecks Slægt Normania,
skjønt den af ham givne Characteristik af Slægten ikke i alle
Dele passer. Da jeg hidtil kun har fundet et eneste Exemplar,
har jeg ikke kunnet undersøge ¡Munddelene noiere. Exemplaret
toges ved Bukken paa 60—100 Favnes Dyb.

105. Pontoporeia femorata Krøyer.

Den af Bruzelius opstillede Art, P. furcigera, er neppe for-
skjellig. Krøyer afbilder hos P. femorata den samme eiendomme-
lige Fortsats paa 4de Bagkropssegment, og jeg har fundet den
constant tilstede hos alle de af mig ved Finmarken og Spitsber-
gen tagne Individer.

106. Pontoporeia affinis Lindstr.

| Under min sidste Reise traf jeg denne Form meget almindelig
2 det paa Jæderen liggende store Orrevand. Den n her, er e

84 G. 0. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER,

som i de øvrige Indsøer kun paa de større Dybder, der dog her
neppe overskrider 6 Favne.

107. Argissa typica Boeck.

Jeg har taget denne eiendommelige Form, der i sin Habitus
noget minder om Ampeliscerne, ikke saa sjelden ved Vadsø paa
20—30 F. D. Den er i Modsætning til de øvrige til denne Fa-
milie hørende Former meget langsom i sine Bevægelser og afson-
drer, naar den lægges under Microskopet, et seigt klart Slim.

108. Batyporeia Robertsomi Sp. Bate.

Denne for vor Fauna nye Art forekommer i stor Mængde
sammen med B. pilosa i de sandige Bugter ved Jæderen. Den
er, som jeg har overbevist mig om, en vel adskilt Art, skjønt
meget nærstaaende B. pilosa.

109. Phoxus oculatus G. O. Sars.

Crust. & Pyenogonida nova ete. No. 18,

Denne under Nordhavsexpeditionen opdagede, ved sine tyde- | |
lige pigmenterede Øine let kjendelige Art har jeg taget af og til E
ved Vadsø. Den er ny for Norges Fauna.

110. Phorus falcatus n. sp.

= Phoxus simplex Boeck non Sp. Bate.

Boeck har urigtigt identificeret denne meget eiendommelige
Form med Sp. Bates Phozus simplex, der aabenbart er meget for-
skjellig. Jeg foreslaar for den ovenstaaende Artsbenævnelse, hentet —
fra Pandehornets characteristiske Form. Den forekommer ikke —
saa sjelden i det indre af Christianiafjorden paa 30—60 F. D.
Ogsaa fra vor Vestkyst har jeg nogle faa Exemplarer af samme Art.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1882, No. 18. 85

111. Harpinia serrata G. O. Sars.

Crust. & Pyenogonida nova etc. No. 21.

Denne under Nordhavsexpeditionen ved Jan Mayen fundne
Art forekommer ogsaa i Varangerfjorden, hvorfra jeg har et Par
vel udprægede Exemplarer. Den er ny for vor Fauna.

112. Stegocephalus gibbosus n. sp.
(Tab. 3, Fig. 7).

Descript. Corporis forma ut in speciebus ceteris crassa et
obesa. Caput breve lateraliter ex parte obtectum, angulis laterali-
bus obtusis. Epimera 4ti paris permagna, antecedentibus junctis
plus duplo majora, postice valde producta et sqvaliter rotundata,
distincte latiora qvam altiora. Segmentum 3tium corporis postici
supine in gibberum acutum desinens, epimeris in medio marginis
posterioris processum acuminatum leviter recurvum formantibus,
angulis inferioribus obtuse rotundatis. Oculi nulli. Antenne lmi
paris robuste, pedunculo brevi, flagello 7-articulo 1mo 2 seqventes
junctos longitudine æqvante, flagello appendiculari parvo, uniarti-
culato; 2di paris iisdem lmi paris breviores, flagello ex articulis
modo 3 composito. Maxillæ 2di paris lobo externo valde elongato
et geniculato setis 7 apicalibus uncinatis instructo. Pedes Imi
paris manu eadem longitudine ac carpo, sed multo angustiore.
Articulus basalis pedum 6ti paris angustus, linearis, ultimi paris
dilatatus, postice inferne rotundatus. Telson postice incisum, inci-
sura brevi, sed lata, non ad medium porrecta. Color uniformiter
lacteus. Longit. 6'/, mm,

Hab. ad Folgerø Norvegiæ occidentalis in prof. 120 orgyar.
inter oculinas.

Af denne meget distincte og fra vore to øvrige Arter ved
4de Par Epimerers og 3die Bagkropssegments Form let kjende-
lige Art har jeg taget nogle faa Exemplarer mellem levende Lo-
phelia prolifera, optagne fra 120 F. D. ved e

86 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

113. Stegocephalus auratus n. Sp.
(Tab. 3, Fig. 8).

Deseript. Corporis forma obesa, dorso antice valde devexo,
epimeris altis. Anguli capitis laterales sat producti, anguste ro-
tundati. Epimera 4ti paris antecedentibus junctis paulo modo
majora, multo altiora qvam latiora, forma irregulari, postice ro-
tundato-truncata. Segmentum 3tium corporis postici supine leve,
angulis infero-lateralibus leviter productis. Oculi nulli distincti.
Antennæ breves, subæqvales, flagello 1mi paris ex 3 modo arti-
culis composito, 1mo ceteris junctis longitudine æqvali, ultimo
angustissimo spina tenui terminato. Articulus basalis pedum 6ti
paris non dilatatus, linearis, ultimi paris vero permagnus, lami-
naris, ceteris junctis multo longior, ad marginem posticum dense
serratus et deorsum in angulum valde prominentem et ultra arti-
culum 4tum porrectum excurrens. Corpus subpellucidum fascia
transversa lata aurantiaca fere totum truncum occupante ornatum.
Longit. parum supra 4mm,

Hab. ad oras Norvegiæ occidentales in prof. 80—100 or-
gyarum.

Denne nye Art ligner mest St. christianiensis Boeck, men
opnaar paa langt nær ikke dennes Størrelse og kjendes desuden
strax ved sin eiendommelige Farvetegning og ved sidste Fodpars
forskjellige Bygning. Arten forkommer sparsomt ved vor Vestkyst
paa 80—100 F. D

114. Andania pectinata n. sp.
(Tab. 3, Fig. 9 a—b).

Descript. Corpus obesum, dorso æqvaliter arcuato, epimeris
corpore vix altioribus. Anguli capitis laterales deorsum producti,

acuti. Epimera 4ti paris antecedentibus junctis circiter æqvalia,
obliqve triangularia, postice obtuse producta, margine inferiore

parum arcuato. Laminæ laterales segmenti 3tii corporis postici :
. ad angulum infero-posteriorem haud multum product, anguste E
rotundatz. Oculi nulli distincti. Antennæ 1mi paris fere ut in
A. nordlandica; 2di paris pedunculo crassiore, flagello portion

a,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 87

4-articulato. Pedes lmi paris sat robusti, manu medio leviter
dilatata, ungve terminali spinis 4 pectinatim ornato; 2di paris
illis multo debiliores, manu angusta lineari, ungve terminali spinis
2 armato. Pedes ultimi paris articulo basali subelliptico deorsum
rotundato-producto, margine posteriore lævi; articulo 3tio qvam
in A. nordlandica minus dilatato. Longit. circiter 2!/,mm,

Hab. in sinu Varangerfjord Finmarchiæ orientalis.

Nærværende nye Art slutter sig nærmest til 4. nordlandica
Boeck, fra hvilken den dog strax kjendes ved en anden Form paa
4de Par Epimerer, ved sidste Fodpars Bygning og ved den eien-
dommelige Bevæbning af de to første Fodpars Endeklo. Alle de
af mig indsamlede Exemplarer er fra Varangerfjorden.

115. Amphilochus inermis n. sp.
(Tab. 3, Fig. 10, 10a).

Descript. Corpus læve, segmentis non spinosis. Anguli capi-
tis laterales distincti, fere recti. Rostrum sat magnum, curvatum.
Epimera Imi paris ex parte obtecta, 2di & 3tii paris inferne leviter
crenulata; 4ti paris postice angulata. Segmentum 3tium corporis
postici ad angulos infero-posteriores rotundato-productum. Oculi
rotundato-ovales, nigri. Antenne subeqvales, flagellis brevibus,
6-articulatis. Pedes lmi paris manu sat magna, ovata, ad apicem
obliqve truncata, angulo anteriore non in spinam producto, carpo
ealcem sat magnam emitente; 2di paris manu multo majore, api-
cem versus dilatata, acie arcuata calce carpi angusta et elongata
ad aciem manus porrecta. Pedes ceteri tenuissimi, longitudine
subæqvali. . Telson valde elongatum, lanceolatum, ultra finem trunci
uropodum porrectum. Color ex fusco et badio variegatus. Lon-
git. 3.3mm

Denne nye Art ligner i sit ydre mest A. manudens Sp. Date,
men kjendes let ved Mangelen af den stærke Torn oventil ved
Basis af Endekloen paa de forreste Fodpar. Fra A. odontonyx
Boeck skiller den sig ved en anden Form af disse 2 Fodpar samt
ved det stærkt forlængede Halevedhæng. Jeg har fundet den ikke —
sjelden i Varangerfjorden ved Vadsø paa 20-—40 F. D. i

88 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

116. Stegoplax longirostris, n. gen. et sp.
(Tab 3, Fig. 11, 11a).

Descript. Corpus breve et obesum, lave. Caput in rostrum
longum et acuminatum leviter infra vergens excurrens, angulis
lateralibus obtusis. Epimera et Imi et 2di paris omnino obtecta;
3tii et Ati paris permagna et lata, clypeiformia, corpore multo
altiora. Anguli infero-posteriores segmenti 3tii corporis postici
leviter producti. Oculi nulli. Antennæ longitudine subæqvales;
lmi paris tamen paulo robustiores, 7-articulatæ, articulo 1mo fla-
gelli isat magno, ultimo tenuissimo, lineari; flagello 2di paris
4-articulato, valde attenuato. Mandibulæ processu molari sat
magno, palpo vero minuto instructe. Maxillipedes palpo elongato,
sparse piloso, ungve terminali recto, lobis incisivis brevibus. Pedes
1mi et 2di paris subæqvales, haud fortes, manu angusta vix sub-
cheliformi, ungve in medio denticulo armato, carpo calcem brevem
spinosum emittente. Pedes ceteri tenuissimi, filiformes; articulo
basali 5ti et 6ti paris angusto lineari, ultimi paris dilatato, sub-
qvadrangulari, inferne distincte angulato. Pedes saltatorii fere
ut in Amphilocho. Uropoda trunco magno et compresso, ramis
brevibus, anguste conicis. Telson lanceolatum fere ad finem trunci
uropodum porrectum. Color albidus. Longit. 2.3mm,

Denne lille eiendommelige Amphipode hører aabenbart til
Familien Amphilochidæ, men skiller sig saa meget fra de tid-
ligere bekjendte Former, at den nødvendigvis maa opstilles som
Typen for en egen Slægt. Characteristisk er den enorme Udvikling
af 3die og 4de Par Epimerer og den rudimentære Beskaffenhed af
de to første Par; ligeledes den smale lineære Form af 5te og 6te
Fodpars Basalled, hvorved den minder om Slægten Stegocephalus.
Jeg har kun seet 2 Exemplarer, som begge toges ved Lofoten paa
300 Favnes Dyb.

117. Stenothoé tenella n. sp.
(Tab. 3, Fig. 12).

Descript. Corpus minus robustum, epimeris qvam solito mino-

: ribus. Anguli laterales capitis parum exserti, rotundati. Epimera 3

rr
4 2 da Li

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 89

2di—4ti paris corpore parum modo altiora; 4ti paris irregulariter
triangularia antecedentibus non multo majora, postice angulata.
Oculi sat magni, rotundati, pigmento pallido. Antenne lmi paris
dimidio corpore longiores, articulo pedunculi 2do 1mo longiore;
2di paris iisdem Imi paris paulo breviores, articulis pedunculi 2
ultimis tenuibus et elongatis, flagello brevi. Pedes lmi paris arti-
culo 3tio antice inferne in processum obtusum setiferum producto,
manu carpi longitudinem æqvante, acie obliqva. Pedes 2di paris
validi, articulo 3tio inferne acute producto, carpo calcem brevem
setiferum emittente, manu permagna ovata, acie subtiliter denti-
culata et postice aculeis armata. Pedes ceteris tenuissimi et
elongati, articulo 3tio parum dilatato, articulo basali parium 2
ultimorum laminari. Uropoda sat elongata, trunco extus aculeis 4
armato, ramo eodem breviore. Corpus colore fulvo-rubido varie-
gatum. Longit. 3'/¿mm,

Habit. ad oras Norvegiæ occidentales in prof. 50—60 orgyarum.

Denne nye Art tilherer Slægten Stenothoé, saaledes som denne
af Boeck er characteriseret og kjendes let fra vore 2 øvrige Arter
ved sit mindre undersætsige Legeme, de spinklere Følere og Fød-
der og de lyst pigmenterede Øine. Jeg har taget den paa 2 Punkter
ved vor Vestkyst (Bekkervig og Korshavn), hvor den forekom paa
temmelig dybt Vand mellem Hydroider.

118. Stenothoë brevicornis n. Sp.

(Tab. 4, Fig. 1).

Descript. Corporis forma fere ut in antecedente, paulo tamen
robustior. Caput antice obliqve truncatum, angulis lateralibus vix
exsertis. Epimera haud magna, 4tum postice obtuse rotundatum.
Oculi minuti, rotundati, pigmento obscuro. Antennæ qvam solito
breviores, sub:eqvales, tertiam corporis longitudinem non asseqven-
tes, articulo 2do pedunculi lmi paris Imo breviore. Pedes lmi
paris articulo 3tio inferne sat producto, manu apicem versus dila-

tata, acie arcuata; 2di paris illis multo majores, manu ovato-trian- -
gulari, acie obliqva obscure crenulata, angulo inferiore inermi,

90 G. O. SARS OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

carpo calcem brevem emittente, articulo 3tio inferne acute producto.
Pedes ceteri sat robusti, articulo 3tio leviter dilatato. Longit. 5mm,

Et enkelt Exemplar af denne Art, der efter al Sandsynlighed
ligeledes tilhører Slægten Stenothoé, har jeg fra.vor Vestkyst.
Fra St. monoculoides, hvem den ligner ved de ualmindelig korte
Følere, er den strax kjendelig ved de langtfra saa stærkt udviklede
Epimerer.

119. Metopa rubrovittata n. sp.
(Tab. 4, Fig 2, 2a).

Deseript. Corporis forma brevis et obesa, epimeris permagnis.
Lobi laterales capitis haud multum producti leviter angulati. Epi-
mera 4ti paris antecedentibus 2 junctis multo majora, rotundato-
triangularia, postice obtusa. Oculi minuti, rotundati, rubri. An-
tennæ breviuscule, subæqvales, articulo basali Imi paris 2do multo
et latiore et longiore, flagello 8-articulato, flagello 2di paris arti-
culis 2 ultimis pedunculi junctis longitudine æqvali, 7-articulato.
Pedes lmi paris breves, carpo dilatato, manu illo vix breviore
apicem versus attenuata, acie haud distincte definita; 2di paris
robusti, manu magna, oblonga, acie brevi, fere transversa, subtiliter
serrulata, inferne processu dentiformi sat prominente apici qvam
basi multo propiore definita. Articulus 3tius pedum posteriorum
deorsum sat dilatatus et fere ad apicem 4ti productus. Uropoda
brevia, haud aculeata. Corpus pellucidum fasciis transversis an-
gustis ex parte interruptis colore intense purpureo ornatum. Longit.
vix 3mm,

Hab. ad oras Norvegiæ occidentales, nec non in sinu Varanger-
fjord Finmarchiæ orientalis.

Nærværende Art staar vistnok meget nær M. Alderi Sp. Bate,
men skiller sig dog bestemt ved sin langt ringere Størrelse, de —
enslange Folere og ved Formen af 2det Fodpars Hænder. I —
levende Tilstand kjendes den let ved sin vakre og usædvanlige a
Farvetegning. Jeg har taget et Par Exemplarer af denne Art ve:
Christianssund og et andet i Varangerfjorden.

CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. (91

120. Metopa leptocarpa n. sp.

(Tab. 4, Fig. 3, 3 a).
. Descript. Corpus forma solita, epimeris mediocribus. Lobi
laterales capitis fere rectangulares. Epimera 4ti paris antecedenti-
bus 2 junctis vix majora,-subtriangularia, postice obtuse producta.
Anguli infero-laterales segmenti 3tii corporis postici sat prominen-
tes. Oculi minuti, rotundati. Antennæ haud elongate, subæqvales
articulis 2 prioribus 1mi paris longitudine fere æqvalibus, flagello
valde attenuato 9-articulato, flagello 2di paris parvo, 6-articulato. -
Pedes Imi paris forma insolita, tenuissimi, fere filiformes, carpo
valde elongato et angusto, manu apicem versus leviter dilatata,
acie transversa et inferne destinctissime definita; 2di paris medio-
cres, manu ovata, acie obliqva dente minuto inferne definita. Arti-
culus 3tius pedum posteriorum leviter modo dilatatus. Uropoda

sublevia. Longit. parum supra 3mm,

Hab. ad Christianssund Norvegiæ occidentalis in prof. 60—80
orgyarum. |
Skjønt i sit Ydre af vanligt Udseende udmærker denne nye Art
sig dog i høi Grad fra alle de øvrige bekjendte Former ved den
meget eiendommelige Bygning af 1ste Fodpar, der ogsaa har givet
Anledning til Artsbenævnelsen. Jeg har kun seet et enkelt Exem-

plar, som toges ved Christianssund paa et Dyb af 60—80 Favne.

121. Metopa spectabilis G. O. Sars.
Crust & Pyenogonida nova etc. No. 28.

Et Par Exemplarer af denne anselige, under Nordhavs-Expedi-
tionen opdagede Art har jeg fra Finmarken (Hammerfest). Den
er ny for Norges Fauna.

122. Metopa borealis n. sp.
(Tab. 4, Fig. 4, 4a).
— Descript. Corpus robustum epimeris magnis. Anguli capitis
laterales leviter producti et rotundati. Epimera 4ti paris iisdem - à
parium antecedentium junctis multo majora, postice rotundato-

92 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

producta. Oculi minuti, rotundati, nigri. Antennæ breviusculæ,
subæqvales, tertiam corporis longitudinis partem haud asseqventes,
articulo basali 1mi paris 2do paulo longiore. Pedes lmi paris
artieulo 3tio inferne parum producto, manu medio leviter dilatata
earpi longitudinem æqvante; 2di paris articulo 3tio non acute pro-
ducto, manu apicem versus dilatata, acie obliqva et fortiter serrata,
angulo inferiore exserto et acuminato ad basin utrinqve aculeo ar-
mato. Pedes posteriores articulo 3tio sat magno et dilatato, an-
gulo infero-posteriore ultra medium articuli seqventis exserto. Uro-
poda trunco extus aculeis 3 armato, ramo eodem multo longiore.
Corpus pellucidum pigmento rubro sparso variegatum. Longit. 3mm.

Habit. ad oras Finmarchiæ sat freqvens, rarior ad oras Nor-
vegiæ occidentales.

Jeg har længe staaet i den Tro, at dette var Goés's M.
Bruzelii, især da de af Boeck leverede Figurer temmelig godt pas-
sede paa den her omhandlede Art. Senere har jeg imidlertid fun-
det den rette M. Bruzelii Goés og herved kunnet overbevise mig
om, at den af Boeck under dette Navn opførte Form er en selv-
stændig Art, der altsaa maa faa et nyt Navn. Fra M. Bruzelii
vil den let kunne kjendes ved betydeligere Størrelse, kortere Fø-

lere og 1ste Fodpars forskjellige Form. Ogsaa 2det Fodpar, skjønt

meget ligt i Form samme hos hin Art, viser enkelte Forskjellig-
heder. Saaledes er Saugtakkerne i Griberanden her meget gro-
vere, og det nedre Hjørne betydelig stærkere fremspringende.
Arten forekommer meget almindelig overalt ved Finmarken paa
maadeligt Dyb, sjeldnere ved vor Vestkyst.

123. Metopa calcarata n sp.
(Tab. 4, Fig. 5, 5a),

Descript. Corporis forma sat robusta, epimeris magnis. An-
guli capitis laterales rotundati. Epimera 4ti paris antecedentibus
multo majora, rotundato-triangularia, postice obtusa. Oculi magni,
ovato-rotundati, pigmento rubro. Antennæ subæqvales tertiam
corporis longitudinis partem superantes, articulo basali lmi paris
seqventibus majore, ultimo pedunculi 2di paris penultimo breviore.

*

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 93

Pedes 2di paris feminæ manu late ovata, acie arcuata a margine
inferiore haud bene definita spinis singulis; maris permagni, manu
valde elongata, subarcuata, margine inferiore dense ciliato et an-
tice eminentiam serratam præbente, ungve terminali fortissimo mar-
gine altero ciliato. Pedes parium 3 posteriorum sat robusti, arti-
eulo 3tio insolito modo dilatato et postice in calcem permagnam
et arcuatam articulum seqventem superantem excurrente. Lon-
git. 4mm,

Habit. ad oras Norvegiæ occidentales.

Denne nye Art, hvoraf jeg kun har seet et Par Exemplarer
tagne ved vor Vestkyst, er ved første Øiekast let kjendelig ved
den usædvanlige Udvikling af de bagre Fodpars 3die Led, de for-
holdsvis store ovale Vine og 2det Fodpars Bygning hos Hannen.

124. Metopa gregaria n. sp.
(Tab. 4, Fig. 6, 6a).

Descript. Corpus forma solita, epimeris magnis. Caput an-
tice fere ad lineam rectam truncatum, angulis lateralibus parum
exsertis. Epimera 4ti paris permagna, postice rotundato-producta.
Oculi mediocres, rotundato-ovales, pigmento rubro. Antennæ
1mi paris in femina iisdem 2di paris paulo, in mare vix longiores,
fere dimidiam corporis longitudinem æqvantes, articulis pedunculi
2 prioribus subzqvalibus, flagello tenuissimo. Pedes 1mi paris
articulo 3tio inferne in processum obtusum setiferum producto,
manu anguste ovata, acie valde obliqva et inferne minus distincte
definita; 2di paris validi, articulo 3tio inferne acute producto,
calce carpi brevissimo, manu in femina ovata, acie obliqva in tota
longitudine irregulariter denticulata et postice aculeis nonnullis
armata, in mare valde prælongata, subarcuata, margine inferiore
toto dense ciliato in medio dentibus 2 et prope apicem eminentia
subtiliter serrata armato, acie non definita, ungve terminali va-
lidissimo manu longiore in margine interno ciliato. Pedes posteri- -
ores sat robusti, articulo 3tio dilatato, angulo posteriore exserto
et acuminato. Uropoda haud elongata, trunco extus aculeis 5 ar-

mato, ramo trunco vix longiore. Telson utringve basin propius —

94 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

aculeis 3 munitum. Corpus pellucidum colore læte fulvo rubro
variegatum. Longit. feminæ 5mm, maris 5!/,mm,
Habit. ad oras Norvegiæ occidentales in prof. 60—100 or-
gyarum. |
Denne særdeles smukke nye Art er let kjendelig, foruden ved
sin Farve, ved den eiendommelige Form og Bevæbning af 2det
Fodpars Haand og dennes enorme Udvikling hos Hannen. Jeg
har kun taget den paa en enkelt Lokalitet ved vor Vestkyst
(Bekkervig), men her i meget betydeligt Antal. Alle Exemplarer
fandtes fastklamrede til en temmelig stor fra Bunden optaget
Tangbusk.

125. Metopa pollexiana Sp. Bate.

Af denne for Faunaen nye Art har jeg forrige Aar fra Con-
servator Schneider faaet tilsendt et vel udpræget Exemplar (1),
taget i Tromsgsundet. Under min sidste Reise fandt jeg den selv
og ikke saa ganske sjelden ved Bejan (Indløbet til Throndhjems-
fjorden) paa 50—100 F. D. mellem Hydroider.

126. Danaia dubia Sp. Bate.
(Syn.: Cressa Schjödtei Boeck).

Denne i Sp. Bates Værk kun efter et enkelt ufuldstændigt
Exemplar beskrevne og afbildede Form er nylig af Stebbing nøiere
undersøgt, og den af sidstnævnte Forsker meddelte forbedrede
Figur viser tydeligt, at den er identisk med Boeck's Cressa
Schödtei.

Jeg har taget denne Art ikke sjelden ved vor Vestkyst fra
10 indtil 100 F. D. De største og smukkeste Exemplarer har
jeg fra den samme Lokalitet og den samme Tangbusk, der ydede
Exemplarerne af den ovenfor beskrevne Metopa gregaria.

127. Bruzelia serrata G. O. Sars.
Crust. et Pyenogonida nova Exp. Norv. No. 24.
Af denne distincte under Nordhavs-Expeditionen opdagede Art —
har jeg Exemplarerer fra Lofoten og fra Bejan. Den er ny for -
Norges Fauna. S

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 95

128. Bruzelia tuberculata n. sp.
(Tab. 4, Fig. 7).

Descript. Corpus robustum et tumidum, integumentis durissi-
mis. Caput magnum et crassum, rostro valido infra curvato, an-
gulis lateralibus late rotundatis. Segmenta omnia corporis antici
dorsaliter elevata, 3 priora postici carinata et processus obtusos
tuberculiformes sat prominentes formantia. Carina preterea adest
lateralis obtusa per totum truncum et segmenta 2 priora corporis
postici extensa. Anguli infero-posteriores segmenti 2di et 3tii
corporis postici acuminatijet valde sursum curvati margine inferiore
serrato. Segmentum 4tum supine obtuse gibbosum. Epimera an-
teriora parva et angusta forma fere ut in D. serrata, posteriora
inferne non producta. Oculi nulli distincti. Antennæ lmi paris
articulo basali sat magno seqventibus 2 junctis longitudine æqvali:
2di paris iisdem lmi paris paulo longiores. Pedes posteriores fere
subaqvales, articulo 3tio valde dilatato. Pedes saltatorii 2di paris
ramo interno permagno late lanceolato, externo minimo styliformi.
Uropoda ramis angustis subæqvalibus. Telson magnum, integrum,
apice acuminato. Color fulvus rubro variegatus. Longit. 5mm,

Habit. ad insulas Lofotenses nec non ad Bejan in prof. 100—
300 orgyarum.

Nærværende nye Art kjendes let fra B. serrata, hvem den
mest ligner, ved Mangelen af nogen egentlig dorsal Kjel, hvorimod
samtlige Segmenter er oventil hævede til enkle knudeformige Frem-
spring, fremdeles ved den stumpe laterale Kjøl og ved Formen og
Bevæbningen af 3die Bagkropssegments nedre bagre Hjørner. Hos
friske Exemplarer er ogsaa den vakre teglstensrode Pigmentering
characteristisk. Jeg har taget denne Art ved Lofoten paa 200—300
F. D. og ved Bejan paa 100 F. D. Paa sidstnævnte Sted var den
ingenlunde sjelden.

129. Oedicerus microps n. sp.
(Tab. 4, Fig. 8, 8a).

Deseript. Corpus sat inflatum, segmentis dorsaliter vix elevatis, —

epimeris æqvaliter rotundatis corpore non altioribus. Rostrum haud —

96 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

ultra articulum basalem antennarum lmi paris porrectum, parum
tumefactum, obtusum. Oculi confluentes in apice rostri siti qvam
solito minores, rubri. Antenne lmi paris pedunculo 2di paris bre-
viores, articulo pedunculi 1mo valde setoso, setis ex parte plumo-
sis, 2do subito multo angustiore, lineari et illo vix breviore, fla-
gello tenuissimo 7-articulato; 2di paris flagello elongato pedunculi
longitudinem æqvante. Pedes Imi et 2di paris manubus magnis
elongato-ovatis, fere triplo longioribus qvam latioribus, carpo in
imo pari simplice, in 2di pari calce angusta et arcuata instructo.
Pedes 3tii-6ti paris valde setosi ungve terminali longissimo; ultimi
paris structura solita, articulo basali longiore qvam latiore. Uro-
poda sat elongata, ramis pedunculi longitudinem vix æqvantibus.
Telson ovatum, apice mutico. [Corpus subpellucidum, dorso dilute

fulvescente. Longit. 9mm, |

Habit. ad oras Finmarchiæ non infreqvens.

Nærværende nye Art staar særdeles nær O. lynceus M. Sars,
men opnaar neppe den halve Størrelse og kjendes desuden ved
kortere og mindre opsvulmet Rostrum, mindre Øie, den smale
lineære Form af 1ste Par Føleres 2det Led, de betydelig steerkerc
forlængede Hænder paa de to første Fodpar samt ved sidste Par
Springfødders større Længde. Arten forekommer ikke sjelden ved
Finmarkens Kyster paa 20—30 F. D., saaledes ved Vadsø og i
Tromsøsundet, paa hvilket sidste Sted den er indsamlet af Con-
servator Schneider.

130. Monoculodes carinatus Sp. Bate.

Denne særdeles smukke Art har jeg taget i Mængde i de san-
dige Bugter omkring Jæderen, sjeldnere ved vor Vestkyst paa
6—10 F. D. Den af Boeck under Benævnelsen M. affinis be-
skrevne Art kan neppe være identisk med den her omhandlede Form.

131. Halimedon megalops n. sp.

(Tab. 4, Fig. 9, 9a). :

Descript. Corpus haud gracile, trunco sat inflato. Caput =
segmenta 3 priora trunci juncta longitudine æqvans, rostro crasso —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 97

et tumido, supine valde arcuato, inferne breviter acuminato, ad
finem articuli basalis antennarum lmi paris porrecto. Epimera
corpore vix altiora, æqvaliter rotundata et setifera. Oculi per-
magni confluentes in dorso rostri siti. Antenne lmi paris haud
elongatæ, articulo pedunculi 1mo et 2do longitudine subæqvalibus,
flagello tenui 5-articulato pedunculo vix longiore; 2di paris iisdem
lmi paris longiores, flagello (femina) 8-articulato. Pedes lmi pa-
ris articulo 3tio inferne non acute producto, carpo extus dilatato,
. inferne rotundato-producto et setoso, manu ovata carpo paulo
longiore; 2di paris iisdem 1mi paris similes, sed manu paulo magis
elongata. Pedes 3tii—6ti paris valde setosi, ungve terminali sat
elongato; ultimi paris dimidiam corporis longitudinem superantes,
articulo basali dilatato, ceteris angustis et breviter spinosis. Uro-
poda mediocria, ramis conicis pedunculi longitudinem zqvantibus.
Telson subovatum ad apicem rotundato-truncatum. Color ex fusco
et violaceo variegatus. Longit. 5!/,mm,

Habit. ad oras Finmarchiæ in prof. 20—30 orgyarum.

Fra de 4 af Boeck opførte Arter er denne let kjendelig ved
det usædvanlig tykke, oventil stærkt hvælvede saakaldte Rostrum
og de store sammenløbende Øine. Jeg har kun fundet den ved
Vadsø paa 20—30 F. D.; men samme Art er nylig af Conservator
Schneider taget i temmelig betydeligt Antal ved Tromsø.

132. Halicreion? latipes n. Sp.
(Tab. 4, Fig. 10).

Descript. Corpus elongatum, angustum, epimeris minimis.
Caput rostro frontali perbrevi, curvato, vix ad medium articuli
basalis antennarum lmi paris porrecto. Segmenta 2 priora trunci
brevissima et juncta seqvente vix majora. Epimera anteriora
posterioribus haud altiora, inferne subtruncata et breviter pilosa.
Oculi indistincti. Antenne lmi paris qvam 2di paris longiores,
articulo pedunculi 1mo seqventibus 2 junctis longitudine æqvali,
flagello angusto et elongato, multiarticulato. Antennæ 2di paris
robust, articulis råk 3 ultimis sat dilatatis et ve

Vid.-Selsk. Forh. 1882. No,

98 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

flagello brevi. Pedes 1mi et 2di paris mediocres, manu oblonga,
carpo inferne dilatato in 2do pari calcem angustam formante.
Pedes 3tii et 4ti paris validissimi, articulis insolito modo dilatatis,
ungve terminali late lanceolato. Pedes 5ti et 6ti paris illis multo
et breviores et debiliores, subæqvales, articulo basali in 6to pari
parum in 5to pari plane non dilatato, ungve elongato, lanceolato.
Pedes ultimi paris prælongati, articulo basali laminari, ungve longo
styliformi. Uropoda pedibus saltatoriis breviora, ramis subæqvali-
bus. Telson breve semiovatum. Longit. 5mm,

Hab. in sinu Varangerfjord Finmarchiæ orientalis.

Nærværende meget anomale Form, hvoraf jeg desværre kun
har seet et enkelt Exemplar, der toges i Varangerfjorden paa
80—100. F. D., henfører jeg:foreløbig til den af Boeck opstillede
Slægt Halicreion, med hvilken den synes nærmest at stemme
overens, skjønt sidste Par Halefødder her ikke som hos den typiske
Art, H. longicaudatus, er længere end de foregaaende, og Forholdet
af de fire forreste Par Gangfødder 'er meget afvigende. Det er
muligt, at man ved en nøiere Undersøgelse af flere Exemplarer
vil finde det nødvendigt at opstille denne Form som Typen for en
egen Slægt inden Oediceridernes Familie.

133. Paramphithoë brevicornis n. sp.
(Tab 4, Fig. 11, 11a).

Deseript. Corpus minutum, glaberrimum, non carinatum, epi-
meris sat magnis. Caput antice medio leviter modo productum,
angulis lateralibus obtusis. Epimera 3 anteriora ad angulum in-
fero-posteriorem dente minuto armata. Anguli laterales segmenti
3tii corporis postici fere recti. Oculi minuti, rotundati, cinctura
pellucida (lentium crystallinarum) ornati. Antennæ qvam solito
breviores, Imi paris iisdem 2di paris paulo longiores, sed 3tiam
corporis longitudinis partem vix asseqventes, articulo basali spinam

. nullam formante et 2 seqventibus junctis longitudine æqvali, fla- 4

gello tenuissimo ex articulis 12—13 composito. Pedes 1mi et 2di —
paris forma et magnitudine exacte similes, carpo perbrevi inferne

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 99

lobum angustum setiferum emittente, manu elongato-ovata, acie
arcuata, parum distincte definita, postice fasciculis 2 spinularum
ornata. Pedes ceteri tenuissimi, filiformes, fere nudi, articulo ba-
sali posteriorum sat dilatato margine postico vix serrato. Uropoda
ramis inæqvalibus, interno trunco plus duplo longiore utrinqve
aculeato. Telson truncum uropodum superans, ovatum, apice
irregulariter rotundato. Color albido-pellucidum. Longit. parum
supra 4mm,

Habit. in sinu Varangerfjord Finmarchiæ orientalis non infre-
qvens.

Denne lille nye Art, der ved første Oiekast har en vis ha-
bituel Lighed med Arterne af Slægten Metopa, kjendes let fra de
øvrige bekjendte Arter ved sin ringe Størrelse, blege Farve og de
usædvanlig korte Følere. Jeg har fundet den temmelig hyppig
ved Vadsø paa 20—30 F. D.

134. Parampithoé assimilis n. sp.
(Tab. 5, Fig. 1, 1a).

Deseript. Corpus glabrum, segmentis nec carinatis nec spino-
sis. Caput antice medio leviter productum, angulis lateralibus
breviter acutis. Epimera anteriora mediocria, dente anguli infero-
posterioris fere obsoleto. Segmentum 3tium corporis postici ad
angulum infero-posteriorem sat productum. Oculi magni, rotundato-
triangulares, rubro-fusci. Antennæ lmi paris corporis fere longi-
tudinem asseqventes, articulo basali 2 seqventibus junctis longitu-
dine æqvali inferne in spinam brevem excurrente, flagello longissimo
et tenuissimo ex articulis numerosis composito; 2di paris iisdem
lmi paris fere dimidia parte breviores. Pedes lmi et 2di paris
haud validi, carpo elongato inferne obtuse rotundato et setoso, manu
elongato-ovata in 2di pari paulo majore, acie bene definita, obliqva,
margine inferiore spinis nonnullis et fasciculis pilorum ornato. Pe-
des ceteri valde elongati, spinosi, articulo basali posteriorum magno
in margine postico subtiliter serrato. Uropoda sat elongata, ramis.
valde inæqvalibus, interiore qvam exteriore duplo esce Telson Pe —

100 G. 0. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

vix ultra truncum uropodum porrectum anguste ovatum, apice
regulariter rotundato. Color albido-pellucidus. Longit. 7mm.

Habit. ad oras Norvegiæ occidentales.

Af de bekjendte Arter kommer denne nærmest P. glabra
Boeck, men skiller sig ved større og anderledes formede Pine,
den rudimentære Beskaffenhed af de 3 første Par Epimerers tand-
formige Fremspring, en forskjellig Form af Haanden paa de to
første Fodpar og den betydelig større Længde af de øvrige Fød-
der. Jeg har taget den ved vor Vestkyst i Dybsøcorallernes Re-
gion sammen med P. pulchella.

135. Epimeria loricata G. O. Sars.
(Crust. & Pyenogonida nova Exped. Norv. No. 26).

Af denne under Nordhavsexpeditionen opdagede, meget dis-
tincte og ved sit stærkt piggede Legeme udmærkede Art har jeg
nogle yngre Exemplarer fra Hasvig i Finmarken. Den er nylig
ogsaa fundet ved Nordamerikas Østkyst.

136. Iphimedia minuta n. sp.
(Tab. 5, Fig. 2, 2a).

Descript. Corporis forma et habitu I. obesæ valde affınis, sed
multo minor. Rostrum frontale magnum et acutum inferne curva-
tum. Segmentum ultimum corporis antici et 3 priora postici su-
pine medio dentibus binis sat magnis et apressis armata. Seg-
mentum 3tium corporis postici ad angulum infero-posteriorem in
processus 2 acuminatos et supra curvatos marginibus denticulatis
excurrens, processu superiore majore. Oculi magni et convexi |
reniformes, rubri. Antennæ lmi paris vix tertiam corporis longi- — |
tudinis partem asseqventes, articulo -basali seqventibus junctis
longitudine zqvali nullam spinam formante, flagello ex articulis
circiter 12 composito; 2di paris iisdem 1mi paris paulo longiores.
Pedes fere ut in I. obesa, Telson ad apicem leviter emarginatum. —
Color aliqvanto variabilis, nunc obsure badius fere niger, nunc ma- —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 101

eulis majoribus flavidis vel niveis; nunqvam vero ut in I. obesa re-
gulariter violaceo-fasciatus. Longit. vix 5mm superans.

Habit. ad oras Norvegiæ meridionales et occidentales inter
algas non infreqvens.

Denne lille nye Art ligner særdeles meget I. obesa Rathke og
er vistnok tidligere bleven forvexlet med samme. Den er imid-
lertid en vel adskilt Art og let kjendelig ved sin ringe Srørrelse
og meget forskjellige Farvetegning. Af anatomiske Characterer
kan fremhæves Mangelen af Torn paa Iste Par Føleres Basalled
og den forskjellige Form af de 2 tilspidsede Fortsatser ved 3die
Bagkropssegments bagre Hjørner. Den synes ikke at være sjelden
ved vor Syd- og Vestkyst, hvor jeg har truffet den paa forholdsvis
grundt Vand mellem Alger.

137. Atylus uncinatus n. sp.

(Tab. 5, Fig. 3, 3 a).

Descript, Forma et habitu A. Swammerdami valde affinis,
sed paulo minor. Corpus valde compressum, epimeris haud mag-
nis. Caput antice medio in rostrum breve et parum curvatum
excurrens, marginibus lateralibus sinuatis. Segmentum 4tum cor-
poris postici supine carinatum, carina in dentes 2 inæqvales inci-
sura angusta disjunctos, posteriorem multo majorem excurrente.
Oculi qvam in A. Swammerdami minores, ovati vel semilunares,
nigri. Antenne lmi paris iisdem 2di paris breviores, articulo
1mo et 2do longitudine subæqvalibus, flagello pedunculo parum
longiore ex articulis circiter 12 composito. Branchiæ simplices,
non plicate. Pedes lmi et 2di paris qvam in A. Swammerdami
robustiores, manu 1mi paris carpo fere duplo longiore. Pedes 3tii
paris structura singulari, organa valida affixionis formantes, arti-
culo 4to brevissimo, cupuliformi, 5to magno et curvato ad basin
fasciculis 2 spinarum armato, ungve terminali fortissimo, falciformi.
Pedes 4ti paris illis multo breviores et debiliores, articulis ultimis
2 perparvis. Pedes posteriores fere ut in A. Swammerdami, arti-
culo ultimo tamen breviore, ungve terminali recurvato. Telson

102 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

fere ad basin fissum, fissura angusta. Color flavescens. Lon-
git. 7mm,

Habit. ad oras meridionales Norvegiæ in prof. 3—10 orgyarum
fundo arenosa.

I sin ydre Habitus ligner denne Art særdeles meget A. Swam-
merdami Edw., men kjendes strax paa det mærkværdigt udviklede
3die Fodpar, der er omdannet til et kraftigt Griberedskab, hvor-
med Dyret hænger sig fast til Undersiden af Skjæl, eller Alge-
stumper, som det synes, for at beskytte sig mod sine Fiender.
Jeg har kun truffet den paa en enkelt Lokalitet ved vor Sydkyst,
Kvalben paa Jæderen, hvor den fandtes paa forholdsvis grundt
Vand og sandig Bund i Selskab med A. Swammerdami.

138. Halirages megalops n. sp.

(Tab. 5, Fig. 4).

Descript. Corpus sat elongatum, epimeris minutis. Caput
antice medio vix productum, margine inferiore utrinqve pone basin
antennarum 2di paris in processum acuminatum antice serratum
excurrente. Segmenta 2 priora corporis postici supine medio in
processus singulos acutos producta. Segmentum 3tium ad angu-
lum infero-posteriorem truncatum et fortiter serratum. Oculi in-
svetz magnitudinis, obliqve ovati vel elliptici, nigri. Antennæ lmi
paris iisdem 2di paris dimidia parte breviores, articulo basali se-
qventibus 2 junctis longitudine æqvali inferne in spinam brevem
excurrente. Pedes structura fere ut in H. tridentato. Uropoda sat
elongata, ramis trunco longioribus. Telson ad apicem bidentatum,

marginibus postice serratis. Corpus fasciis transversis læte rubris — —

variegatum. Longit. 10mm,

Habit. in sinu Varangerfjord Finmarchiæ orientalis.

Fra H.tridendatus Bruz., hvem den synes at komme nærmest,
kjendes denne Art let ved de enormt udviklede Øine og Formen

af 3die Bagkropssegments Sidedele eller Epimerer. Jeg har kun —

seet et enkelt, men vel vedligeholdt Exemplar, som toges i Var- - 5
angerfjorden paa circa 80 F. D, |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No, 18. 103

139. Halirages inermis n. sp.
(Tab. 5, Fig. 5)

Deseript. Corpus angustum, epimeris minimis. Caput antice
truncatum, nullum rostrum formans, marginibus inferioribus in
processum permagnum, conicum, inferne vergentem productis. Epi-
mera lmi paris antice lobum anguste lingvæformem formantia.
Processus dorsales nulli. Anguli infero-posteriores segmenti 3tii
corporis postici simplices, acuti, non serratis. Oculi sat magni
rotundato-ovales, rubri. Antenne 2di paris valde prælongatæ, 1mi
paris illis multo breviores. Pedes 1mi et 2di paris debiles, manu
angusta carpo vix longiore. Pedes ceteri tenuissimi, posteriores
longitudine valde crescentes, ungve longissimo. Uropoda elongata,
ramis trunco paulo longioribus. Telson ad apicem tridentatum.
Corpus pigmento læte rubro variegatum. Longit. 10mm,

Habit. ad oras Norvegiæ occidentales usqve ad Finmarchiam
n prof. 80—100 orgyarum.

Ved sit spinkle Legeme, Mangelen af dorsale Fortsatser, den
stærke Udvikling af den fra Hovedets 'Sider nedad fremragende
Fortsats og de tynde, stærkt forlængede Fødder er denne Art let
kjendelig fra de øvrige bekjendte Former. Jeg har taget den af
og til ved vor Vestkyst (Christianssund og Bejan) ligesom ogsaa
ved Vestfinmarken (Hasvig) paa 80—100 F. D.

140. Amphithopsis pulchella G. O. Sars.
Piodrom. descript. Crust, et Pycnogonid. Exped. Norvegicæ, No. 17.

Af denne under Nordhavsexpeditionen opdagede Art har jeg
taget en Del Exemplarer i Varangerfjorden paa 80—100 F. D.
1 levende Tilstand er Legemet overalt prydet med smaa, temme-
lig ensformigt fordelte røde Puncter.

J41. Amphithopsis nodifera n. sp.
(Tab. 5, Fig. 6 a—b).

Descript. Corpus gracile, epimeris magnitudine mediocri. pe
Caput rostro brevi instructum, angulis lateralibus fere rectis. Seg- | 5 a

104 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

menta 2 priora corporis postici supine ad marginem posticum pro-
cessibus binis obtusis, nodiformibus ornata. Anguli infero-poste-
riores segmenti 3tii acute producti. Oculi magni, reniformes,
fusci, fere totam altitudinem capitis occupantes. Antennæ lmi
paris prælongatæ corporis longitudinem exedentes, articulo basali
seqventibus 2 junctis longitudine æqvali, flagello tenuissimo; 2di
paris illis multo breviores. Pedes 1mi et 2di paris parvi et debi-
les, manu elongato-ovata in 1mo pari carpo breviore, in 2do paulo
longiore, acie parum distincte definita inferne spinulis nonnullis ar-
mata, Pedes ceteri elongati et breviter setosi, articulo basali
posteriorum regulariter ovali. Uropoda sat elongata, trunco brevi,
ramis angustis et dense spinosis, longitudine valde inæqvalibus, in-
terno majore. Telson parvum, vix extra truncum uropodum por-
rectum, in parte externa coarctatum, apice obtuse rotundato. Cor-
pus pigmento fusco-violaceo plus minusve tinctum. Longit. 5!'/,mm,

Habit. ad oras Norvegiæ meridionales et occidentales in prof.
60—100 orgyarum.

Fra de øvrige bekjendte Arter af Slægten er denne strax
kjendelig ved de 2 jevnsides stillede knudeformige Fortsatser paa
Rygsiden af 1ste og 2det Bagkropssegment. Den synes ikke at
være saa sjelden paa større Dyb saavel ved vor Syd- som Vestkyst.

142. Leocothoë furina Savigny (Sp. Bate).

Af denne for vor Fauna nye Art har jeg taget Exemplarer
ved Kopervik paa 50—60 F. D. Den er let kjendelig fra L. spini-
carpa Abildgaard ved smækrere Legeme og en noget forskjellig
Form af de 2 første Fodpar. Ligeledes er Farvetegningen af-
vigende.

143. Tritropis inflata n. sp.
(Tab. 5, Fig. 7a—o).

Deseript. Corpus obesum, trunco valde inflato, epimeris par-
vis. Caput rostro brevi et curvato instructum, angulis lateralibus
acutis. Segmenta 3 priora corporis postici dorsaliter carinata,
carina in dentes singulos retro vergentes producta; carina preterea —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. I8. 105-

adest utrinqve accessoria subdorsalis in segmento 2do et 3tio bene
distincta. Segmentum 4tum supine leve. Epimera 1mi paris antice
lobum anguste lingvæformem formantia, paria 3 seqventia »qvaliter
rotundata. Epimera segmenti 3tii corporis postici ad angulos infero-
posteriores æqvaliter arcuata et fortiter serrata. Oculi magni, late
reniformes, nigri. Antennæ subeqvales, tertiam circiter corporis:
longitudinis partem æqvantes, 1mi paris ad apicem pedunculi fla-
gello appendiculari rudimentari tuberculiformi instructe, flagello pro-
prio pedunculo longiore 11-articulato; 2di paris articulis 2 ultimis
pedunculi subæqvalibus et ut flagello in margine antico calceolis
minutis numerosis ornatis. Pedes 1mi et 2di paris manubus mag-
nis late ovätis instructi, ungve terminali valde curvato. Pedes
posteriores longitudine gradatim crescentes, articulo basali 5ti et
6ti paris haud multo dilatato. Telson duplo longius qvam latius
ad medium fissum, marginibus lævibus. Corpus pigmento læte
rubro variegatum. Longit. 6!/,mm,

Hab. ad oras Norvegiæ meridionales et occidentales usqve ad
Finmarchiam.

Denne fra de 2 øvrige bekjendte Arter ved sin rige Størrelse-
og stærkt opsvulmede Legeme let kjendelige Form synes ingen-
lunde at være sjelden ved vore Kyster. Jeg har taget den saavel
ved vor Syd- og Vestkyst som ved Finmarken lige til Vadsø paa
20—50 F. D. Af Conservator Schneider er den fundet meget al-
mindelig ved Tromsø.

144. Tritropis avirostris n. Sp.
(Tab. 5, Fig. 8).

Descript. Corpus sat angustum segmentis convexis faciem
tamqvam nodosam præbentibus. Caput supine valde arcuatum
antice medio in rostrum acutum rectum et horizontaliter porrec-
tum excurrens, angulis lateralibus obtusis. Segmentum ultimum
corporis antici et 3 priora postici supine dentibus ternis retro-
versis armata; 4tum medio carinatum, carina bidentata, dente poste..
riore majore. Epimera parva, Imum par antice in lobum anguste
lingvæformen exsertum. Epimera segmenti 3tii corporis postici

106 G. 0. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

ad angulos infero-posteriores rotundata et sparse serrata. Oculi
permagni, rotundati, nigri. Antenne subæqvales tertiam corporis
longitudinis partem vix asseqventes, articulo basali Imi paris se-
qventibus 2 junctis longiore, flagello pedunculo breviore. Pedes
imi et 2di paris manubus validis ovatis extus angustioribus in-
structi. Pedes posteriores longitudine mediocri, articulo basali
5ti et Gti paris postice supine angulato. Telson valde elongatum
in apice breviter fissum. Corpus pellucidum, intestino obscure vio-
laceo. Longit. 8!/,mm,

Hab. ad oras Finmarchiæ occidentales.

Et enkelt Exemplar af denne meget eiendommelige og fra de
øvrige Arter ved det besynderligt formede Pandehorn strax kjende-
lige Form har jeg fra Hasvig i Vestfinmarken.

145. Lilljeborgia æqvicornis G. O. Sars.
Prodrom, Crust. & Pycnog. Exp. Norv., No. 103.

Denne under Nordhavsexpeditionen opdagede Art forekommer
ogsaa af og til i Varangerfjorden paa 50—100 F. D. Hannen har
Iste Fodpar enormt udviklet og af en helt anden Form end hos
Hunnen.

146, Halice abyssi Boeck.

Den af Boeck som H. grandicornis opførte Form er utvivl-
somt Hannen af denne Art.

147. Melita pellucida n. sp.
(Tab. 5, Fig. 9a—b). —
Descript. Corpus angustum, compressum, leve, epimeris sat
magnis. Anguli capitis laterales obtusi. Segmenta 3 ultima cor-
poris postici supine fasciculis spinularum brevium obsita. Epimera
antica corpore altiora. Anguli laterales segmenti 3tii corporis postici
leviter producti, vix vero recurvati. Oculi minuti, rotundati, nigri. An-
tennæ lmi paris dimidiam corporis longitudinem paulo superantes,
articulis pedunculi 2 prioribus subæqvalibus, flagello elongato ex
articulis circiter 25 composito, flagello appendiculari minimo, uni-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 107

articulato; 2di paris iisdem lmi paris dimidia parte breviores.
Pedes Imi paris parvi et debiles, manu carpo multo breviore,
subcurvata, acie fere ad lineam rectam truncata; 2di paris multo
validiores, manu magna et dilatata, ovata, acie obliqva spinis
tenuibus armata, margine posteriore fasciculato-setoso, ungve for-
tissimo et curvato. Pedes posteriores sat robusti, articulo basali
dilatato, ceteris fasciculato-spinosis. Uropoda elongata, trunco vero
brevi, ramo externo rudimentari lobiformi, interno permagno, com-
planato, fasciculis setarum et spinarum instructo. Telson biparti-
tum, lobis sat divergentibus ad apicem spinosis. Corpus pelluci-
dissimum absqve pigmento. Longit. 5mm,

Hab. copiosissime in æstuario, qvod Framvaren vocatur, Nor-
vegiæ meridionalis.

Denne lille, fra de øvrige Arter af Slægten ved sit vandklare
stærkt sammentrykte Legeme let kjendelige Art har jeg kun ob-
serveret paa en eneste Lokalitet, nemlig i et større Brakvand mel-
lem Farsund og Flekkefjord, Framvaren kaldet. Her fandtes den
imidlertid i stor Mængde sammen med Mysis vulgaris paa et Par
Favnes Dyb.

148. Ampelisca tenuicornis Lilljeborg.

Den af Sp. Bate først som Tetrommatus typicus og senere som
Ampelisca Gaimardii beskrevne Form er utvivlsomt Hannen af
nærværende Art. Boeck synes imidlertid ikke at have erkjendt
dette, da han opfører Sp. Bates Form som selvstændig Art under
Benævnelsen Ampelisca typica.

149, Ampelisca gibba n. sp.
(Tab. 6, Fig. 1, 1a).
Descript. Corpus forma solita. Caput leviter productum ad
apicem obliqve truncatum. Segmentum corporis postici 3tium mar-
ginibus posticis sinuatis, angulo inferiore acute producto et recur-

vato; 4tum supine gibbere alto et compresso ornatum. Oculi | ;
distincti structura solita, pigmento rubro. Antenne lmi paris —

brevissimæ non extra articulum penultimum poden: 2di put E

108 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

porrectæ, 9-articulatæ, articulo 2do tenuissimo et 1mo fere duplo
longiore; 2di paris prælongatæ, sparse et breviter pilosæ, articulo
ultimo pedunculi penultimo breviore. Manus pedum 1mi paris carpo
paulo, 2di paris fere dimidia parte brevior. Ungvis terminalis
pedum 3tii et 4ti paris tenuissimus, fere rectus, articulis ultimis 2
junctis longior. Pedes ultimi paris articulo basali postice inferne
rotundato et haud multum producto, 3tio obliqvo, ultimo sat
dilatato, ovato, ungve terminali anguste lanceolato, recto. Uropoda
ramis lanceolatis et sparse pilosis, interno ad basin dilatato. Tel-
son ultra medium fissum, fissura perangusta. Corpus pellucidum,
pigmento albido-flavescente sparso variegatum. Longit. 6mm,

Hab. ad oras Norvegiæ occidentales in prof. 30—60 orgyarum
non infreqvens.

Nærværende Art stemmer ikke med nogen af de af Boeck
characteriserede Former, hvorfor jeg maa anse den for ny. I For-
men af sidste Fodpar ligner den mest A. lævigata Lilljeb., men
skiller sig strax ved Hovedets forskjellige Form. Heller ikke
kan den henføres til Boeck's A. assimilis, som characteriseres,
ved et lignende pukkelformigt Fremspring paa 4de Bagkrops-
segment, da de bagre Sidehjørner paa 3die Segment hos denne
sidste Art ikke er udtrukne i en opadkrummet Fortsats. Jeg
har fundet den her omhandlede Art temmelig almindelig ved vor
Vestkyst paa 30—60 F. D.

150. Ampelisca odontoplax G. O. Sars,
Crust. & Pyenog. nova Exp. Norv. No. 31.

Denne under Nordhavsexpeditionen opdagede, ved den fuld-
stændige Mangel af Øine og de forreste Epimerers Bevæbning let
kjendelige Art forekommer ogsaa ved vore Kyster. Jeg har et
Par vel udprægede Exemplarer fra Finmarken (Hasvig).

151. Ampelisca anomala n. sp.
(Tab, 6, Fig 2).
Descript. Corporis forma ut in speciebus ceteris. Caput sat
productum in apice truncatum et leviter insinuatum. Anguli in-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 13. 109

fero-posteriores segmenti corporis postici 3tii acuti sed vix re-
curvati. Segmentum 4tum supine leviter carinatum, carina postice
acuta. Epimera anteriora corpore multo altiora forma solita ge-
neris. Oculi distincti pigmento rubro circumdati. Antenne et lmi
et 2di paris valde elongate, corporis longitudinem exedentes,
dense sed breviter pilosæ, articulo 2do lmi paris 1mo plus duplo
longiore, 2 basalibus 2di paris ut in genere Byblis extus visibili-
bus, penultimo pedunculi ejusdem paris ultimo breviore. Pedes
anteriores forma solita, manu lmi paris carpo vix breviore. Pedes
3tii et Ati paris dactylo elongato et tenui. Pedes ultimi paris
articulo basali postice inferne late rotundato, ultimo antecedentibus
vix latiore. Uropoda haud elongata, paulo tamen ultra apicem
pedum saltatoriorum porrecta, breviter setosa. Telson fere ad
basin fissum. Longit. 5!/,mm,

Hab. ad oras Norvegiæ occidentales.

Nærværende Form synes i enkelte Henseender at forbinde i
sig Charactererne af de to Slægter Ampelisca og Byblis. Efter
den almindelige Kropsform og Epimerernes Udvikling er den en
ægte Ampelisca. Derimod skiller den sig mærkeligt fra de øvrige
bekjendte Arter af denne Slægt derved, at 2det Par Føleres 2
Basalled ligesom hos Sl. Byblis er ganske ubedækkede. Sidste
Par Halefødder rager vistnok noget udover de 2 foregaaende Par,
men er dog langtfra saa stærkt udviklede, som Tilfældet pleier at
være hos Arterne af Sl. Ampelisca. Den synes at være meget
sjelden. Jeg har kun 2 Exemplarer fra vor Vestkyst (Korshavn).

152. Byblis crassicornis Metzger.
a Nordseefahrt der Pommerania,
Et Par Exemplarer af denne under den tydske Nordsøexpedi-
tion opdagede Art har jeg fra vor Vestkyst (Hardangerfjorden).
Den synes ganske at mangle Øine.

153. Byblis erythrops n. sp.

(Tab. 6, Fig. 3, 3a).
z Descript. Forma corporis fere ut in B. Gaimardii, epimeris |
. angustis, corpore vix altioribus. Caput leviter productum in apice | : s

110 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

truncatum et utrinqve leviter insinuatum. Segmentum 3tium cor-
poris postici ad angulos infero-laterales «eqvaliter rotundatum,
4tum et ultimum supine leviter gibbosa. Oculi distincti pigmento
rubro diffuso circumdati. Antennæ prælongatæ, subeqvales, cor-
pore vix breviores, pilis longis obsitæ, articulo basali 1mi paris
sat magno, 2do illo duplo longiore sed multo angustiore, ar-
ticulo penultimo pedunculi 2di paris ultimo distincte breviore.
Pedes anteriores angusti structura fere ut in B. Gaimardii, ultimi
paris articulo basali deorsum valde dilatato et dense setoso, 4to
sat magno et crasso, ultimo subito multo angustiore, lineari, ungve
terminali minuto. Pedes saltatorii 2di paris brevissimi; uropoda
haud elongata, ramis subæqvalibus et aculeis brevibus armatis.
Telson parvum ad apicem truncatum et incisura brevi instructum.
Corpus pellucidum, pigmento fulvo sparsim ornatum. Lon-
git. 9mm,

Hab. ad oras Norvegiæ occidentales in prof. 80—100 or-
gyarum.

Denne nye Art ligner idethele temmelig den typiske Form,
B. Gaimardii, men opnaar ikke paa langt nær dennes Størrelse
og er desuden strax kjendelig ved det røde ¡Viepigment, de bety-
delig længere 1ste Par Følere og ved det forskjellige Længdefor-
hold mellem de 2 sidste Led paa 2det Par Føleres Skaft. Jeg
har taget den under min sidste Reise paa to Punkter af vor Vest-
kyst, nemlig ved Magerøen og ved Bejan. Paa sidstnævnte Sted
var den ikke saa ganske sjelden paa 80—100 F. D.

154. Photis tenuicornis n. sp.
(Tab. 6, Fig. 4, a—b).

Descript. Corpus ut vulgo breve et obesum, levissimum.
Anguli capitis laterales sat producti, anguste rotundati. Epimera
anteriora magna, corpore plus duplo altiora, 5ti paris antecedenti-
bus vix humiliora postice incisa. Oculi minuti prope angulos
laterales capitis siti, nigri. Antenne subæqvales qvam in specie-

bus cognitis breviores et tenuiores, dimidiam corporis longitudinem

non asseqventes, sparse et breviter pilosæ, flagello Imi paris —

4

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 111

5-, 2di paris 4-articulato. Pedes anteriores in mare multo robusti--
ores qvam in femina acie obliqve excavata in pedibus 2di paris
bisinuata, angulo inferiore sat producto basin qvam apicem pro-
piore. Pedes ceteri fere ut in speciebus cognitis. Uropoda ramo
externo pedunculi longitudinem «qvante. Telson brevissimum et.
erassum. Color albido-cinereus. Longit. vix 4mm,

Hab. in sinu Varangerfjord Finmarchiæ orientalis.

Skjønt i sin almindelige Habitus meget lig de 2 øvrige be-
kjendte Arter er denne dog let kjendelig ved sine forholdsvis
usædvanlig smaa og tynde Følere, der mangler de tætte Børste-
knipper, hvormed disse hos hine er forsynede. Ogsaa er Formen
af Haanden paa de to første Fodpar afvigende. Jeg har fundet
denne Art temmelig hyppig ved Vadsø paa 30—40 F. D.

155. Autonoé megacheir G. 0. Sars.

Crust. & Pycnog. nova Exped. Norv, No. 35.

Af denne Art erholdtes under Nordhavsexpeditionen et en-
kelt Exemplar, en fuldt udviklet Han, i Havet udenfor Finmarkens.
Kyst. Den forekommer ogsaa af og til ved vor Vestkyst paa
større Dyb. Arten er i begge Kjøn let kjendelig fra de øvrige ved
den fuldstændige Mangel af Øine.

156. Gammaropsis melanops n. Sp.
= G. erythrophthalma Boeck, non Lilljeborg.
(Tab. 6, Fig. 5 a-b).

Denne Form stemmer i et og alt overens med den af Boeck
som G. erythropthalma beskrevne Art. Den er imidlertid sikkert
artsforskjellig fra Liljeborgs Form, som blandt andet har Bisvøben
paa lste Par Følere betydelig længere og bestaande af talrige Led,
Hovedets Sidehjerner afrundede og 3die Bagkropssegments nedre

bagre Vinkler ikke tilspidsede. Endelig er Øinenes Pigment hos —
- den her omhandlede Art ikke rødt som hos den typiske Form
men mørkt. Jeg har taget denne Art af og til ved vor Ve:

112 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

ligesom ogsaa ved Finmarken, hvor ligeledes Conservator Schneider
har fundet den. X
157. Podocerus minutus n. sp.
(Tab. 6, Fig. 6, 6a).

Descript. Corporis forma et” habitu P. faleato valde affinis
sed multo minor. Lobi laterales capitis latiores antice distincte
angulati. Epimera 3tii et 4ti paris feminæ altiora. Oculi multo
majores, fusco-nigri. Antennæ lmi paris fere ut in P. falcato,
flagello vero breviore et ex articulis modo 5—6 composito; 2di
paris multo minus robustæ, setis ciliatis marginis posterioris om-
nino carentes. Pedes lmi paris manu ad basin magis dilatata;
2di paris manu in femina eminentia aciei mediana minus promi-
nente et angulata, in mare calce multo breviore et latiore apice
distincte emarginato. Pedes posteriores graciliores et longitudine
magis crescentes. Color flavescens fusco variegatum. Longit.
3/¿mm,

Hab. ad oras Norvegise meridionales et occidentales in prof.
20—30 orgyarum.

Om end særdeles nærstaaende P. falcatus Mont. er denne pye
Art dog let kjendelig ved sin langt ringere Størrelse, de betydelig
større Øine, smækrere 2det Par Følere og Lemmer samt ved Lege-
mets forskjellige Farvetegning. Et godt Kjendemærke frembyder
endelig hos Hannen Formen af den fra Undersiden af 2det Fod-
pars Hænder udgaaende Fortsats. Jeg har taget den paa flere
Punkter ved vor Syd- og Vestkyst, men ikke før i en Dybde af -
20—30 Favne. P. falcatus er derimod som bekjendt en litoral
eller sublitoral Form.

158. Corophium Bonelli Edw.

Denne for vor Fauna nye Art forekommer meget almindelig
ved vor Syd- og Vestkyst og er vel tidligere blevet forvexlet med
C. crassicorne Bruzel., fra hvilken den dog ved nøiere Undersøgelse
let kjendes ved de tilrundede Sidelober paa Hovedet og den langt

svagere Bygning af 2det Par Følere saavel hos Hun som Han.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 18. 113

159. Siphonoecetes pallidus n. sp.
(Tab. 6, Fig. Ta-d—x).

Descript. Corpus ut vulgo humile, subdepressum, epimeris
minimis. Lobi laterales capitis perangusti inter antennas producti.
Oculi in apice loborum siti, minuti, pigmento pallido. Antenne
lmi paris dimidio corpore longiores, articulos pedunculi sensim
magnitudine decrescentibus, flagello articulis pedunculi 2 ultimos
junctos longitudine æqvante vel paulo superante, 6-articulato; 2di
paris valide corporis longitudinem excedentes, margine utroqve
valde setoso, articulo ultimo pedunculi penultimo nonnihil bre-
viore. Pedes 1mi paris vix subcheliformes, manu angusta carpo
longitudine æqvali; 2di paris multo robustiores, manu distincte
subcheliformi et sat dilatata, margine postico spinis 5 armata.
Pedes 3tii et 4ti paris articulo 1mo et 3tio sat dilatato, ungve
terminali angusto articulis 2 ultimis junctis vix breviore; 5ti et Gti
paris minimi, recurvati; ultimi paris multo magis elongati, articulo
basali in margine utroqve longe setifero. Pedes saltatorii ramo
externo curvato et in margine externo dense aculeato. Uropoda
laminiformia, ramo rudimentari, nodiformi. Telson late rotunda-
tum, fere semicirculare. Color pallide flavescens. Longit. parum
supra 4mm,

Hab. ad oras Norvegiæ occidentales usqve ad Finmarchiam
in testis Dentaliorum.

Nærværende nye Art kjendes fra S. typicus Kr. og S. Colletti
Boeck ved sin ringe Størrelse, blege Farve og Forholdet af Følerne.
Jeg har fundet den saavel ved vor Vestkyst som ved Finmarken
paa større Dyb i gamle Dentaliumskaller.

160. Cerapus crassicornis (Sp. Bate).
(Tab. 6, Fig. 8).
Denne eiendommelige, for vor Fauna nye Form, der af Sp.
Bate henføres til Slægten Siphonoecetes, tilhører utvivlsomt Slæg-
ten Cerapus Say, saaledes som denne nylig af Sidn. Smith er ble-

ven characteriseret. De af Boeck til denne sidste Slægt henførte —

Arter tilhører derimod den meget forskjellige Slægt Erichthonius
Edw. Jeg har kun fundet ver her omhandlede Ta == en en —
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No, 18. a

114 G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER,

kelt Lokalitet, circa 1 Mil ud af Jæderen paa 40 - 50 F. D., stenet
Bund. Den bebor smaa, regelmæssigt cylindriske, af Dyndpartikler
sammensatte Rør, som den trækker om med sig i Lighed med
hvad Tilfældet er med visse Insectlarver.

161. Unciola irrorata Say.
(= Glauconome leucopis Krøyer).

Sidn. Smith har nylig paavist, at denne i de arktiske Have
vidt udbredte og ogsaa ved vore nordlige Kyster (Finmarken) al-
mindeligt forekommende Form er identisk med ovenanførte af Say
længe før Krøyer beskrevne Form.

162. Dulichia spinosissima Krøyer.

Af denne for vor Fauna nye ,og hidtil kun fra Grønland be-
kjendte characteristiske Art har jeg taget nogle faa Exemplarer .
ved Finmarken (Hammerfest og Vardø). Af Conservator Schneider
er den fundet ved Tromsø.

163. Dulichia monacantha Metzger.
(Nordseefahrt der Pommerania),

Hunnen af denne Art ligner meget Hunnen af D. porrecta Sp-
Bate. Derimod er Hannen strax kjendelig ved 2det Par Epime-
rers Udvikling til lange fortilrettede tornformige Fortsatser. Den
er meget almindelig ved Finmarken (Varangerfjord) og forekommer
ogsaa af og til ved vor Vestkyst. Den er ny for vor Fauna.

164. Caprella acanthifera Leach.

Af denne for vor Fauna nye Art har jeg taget nogle faa
Exemplarer paa ganske grundt Vand ved vor Vestkyst (Korshavn).
Den er let kjendelig fra de øvrige Arter ved Hovedets meget eien-
dommelige Form.

165. Caprella ciliata n. sp.
(Tab. 6, Fig. 9).

Descript. ®. Corpus sat elongatum, sublæve. Segmentum
trunci Imum ?di multo brevius. Oculi minuti, rubri. Antennæ

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 115

lmi paris dimidiam circiter corporis longitudinem «eqvantes, articulo
pedunculi 2do longiore, 1mo ultimo paulo breviore, flagello elon-
gato pedunculi longitudinem fere asseqvente, 16-articulato, 2di
paris iisdem lmi paris dimidia parte breviores, tenuissima, ad
marginem posticum dense piliferæ. Pedes lmi paris structura
solita; 2di paris haud multum elongati, fere in medio segmenti
2di affixi, manu valida, curvata, articulis ceteris junctis longiore,
undiqve ciliis longis subtilissimis obsita, acie medio profunde exca-
vata, postice producta et bidentata, ungve terminali forti, medio
dilatato et velut manu dense ciliato. Vesiculæ branchiales seg-
mento 3tio et 4to affixæ anguste. Pedes posteriores sensim longi-
tudine crescentes, mediocres, manu angusta articulis 2 anteceden-
tibus junctis longitudine ægqvali, acie prope basin dente minuto
armata. Color albido-flavescens. Longit. 19mm,

Hab. ad oras Norvegiæ occidentales.

Jeg har ikke kunnet identificere denne Art med nogen af de
af Boeck characteriserede Former og maa derfor anse den for ny.
Den eiendommelige korte og undersætsige Form samt tætte Cilie-
ring af 2det Fodpar hos Hannen, ligeledes den usædvanlig stærkt
forlængede Svøbe paa 1ste Par Følere er characteristiske Marker
for Arten. Jeg har kun observeret nogle faa Exemplarer, alle
Hanner, som toges ved vor Vestkyst paa 80—100 F. D.

166. Cyamus boopis Lütken.
Jeg har taget denne Art i betydeligt Antal paa en ved Vadsø
fanget Megaptera boops Fabr. Nogen Cyamus er hidtil, saavidt
mig bekjendt, ikke fundet ved vore Kyster.

116

Fig.

Fig.

Fig.

Fig.

: G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

Explicatio tabularum.

Tab. 1.
Eupagurus pubescens Krøyer.

Extremitas chelipedis sinistri maris supra visa.
do. do. do. feminæ.
Galathodes tridentata Esmark.

Pars antica carapacis cum oculis supra visa.

Munida Rondeletii Bell.

Pars antica carapacis cum oculis supra visa.

Munida rugosa Fabr.

Pars antica carapacis cum oculis supra visa.

Munida tenuimana G. O. Sars.

Pars antica carapacis cum oculis Supra visa.

Cheraphilus neglectus n.

Femina adulta supra visa.

Pandalus leptorhynchus Kinah.
Pars antica carapacis cum rostro frontali a latere dextro
exhibita.
Pes sinister 2di paris,
Pes dexter 2di paris,

Fig.

Fig.

Fig.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 18. 117

Thysanopoda bidentata n.

Femina a latere dextro exhibita.

Pars antica cephalothoracis cum oculis et antennis supra
visa.

Membrana serrata setifera articulo basali antennæ 1mi
paris supine affixa, fortius aucta,

Spina pectiniformis ad basin pinne caudalis subtus
affixa.

Euphausia inermis Kroyer.
Pedunculus antennæ sinistræ lmi paris maris a latere
exteriore exhibitus.

Thysanoéssa borealis n.
Femina a latere sinistro exhibita.
Pars antica cephalothoracis cum oculis et antennis su-
pra visa.
Extremitas corporis postici cum pinna caudali supra
visa (setis omissis).

Thysanoëssa tenera n.
Pars antica cephalothoracis cum oculis et antennis su-
pra visa.
Extremitas corporis postici cum pinna caudali supra
visa (setis omissis).

Heteromysis norvegica n.
Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita.
Telson supra visum.

Lamprops assimilis n.
Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita.

Extremitas corporis postici cum telsone et bees
dextro supra visa.

118

Fig.

Fig.

Fig.

Fig.

Fig.

Fig.

Fig.

—

s

[er]

p

put

G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.
Tab. 2.
Harponyx pranizoides n.

Animal supra visum, ad specimen vivens delineatum.

Astacilla arietina n.

Femina adulta a latere dextro exhibita.

Astacilla dilatata n.

Femina adulta supra visa.

Janira breviremis n.

Femina adulta ovifera supra visa.

Pleurogonium inerme n.

Femina adulta ovifera supra visa.

Eurycope latirostris n.
Femina adulta supra visa, antennis 2di paris et pedibus
ambulatoriis omissis.
Pleurocrypta affinis n.
Femina adulta ovifera supra visa.
Mas adultus supra visus.
Notophryxus ovoides n.

Femina adulta ovifera in situ normali, corpori postico
Amblyopis abbreviate affixa,” a latere sinistro exhibita.
Eadem inferne visa, fortius aucta.

Mas adultus a latere dextro exhibitus.

Aspidophryxus peltatus n.

Femina adulta ovifera in situ normali, cephalothoraci
Erythropis Goésii affixa, a latere sinistro exhibita.
Eadem superne visa. ———

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 119

Fig. 14. Eadem a facie ventrali exhibita.
- 15. Mas adultus superne visus.

Microniscus calani, n.

Fig. 16. Animal supra visum.

Cryptothiria cypridine n.

Fig. 17. Femina cum mare uno in situ normali, corpori Cypridinæ

norvegicæ (valva dextra omissa) affixa.

- 18. Femina adulta ovifera superne visa, fortius aucta.

- 19. Femina junior nondum ovifera a latere sinistro exhibita,

- 20. Mas adultus (?) extremitate antica cum processibus binis
radiciformibus per cutem” Cypridinæ immersus, supra
visus.

- 21. Larva in stadio ultimo evolutionis supra visa.

Cryptothiria marsupialis n.

Fig. 22. Femina adulta a facie ventrali exhibita.
- ^98. Embryo ex cavitate corporis feminæ 'extracta a latere
dextro exhibita, fortius aucta.

Tab. 3.
Clydonia borealis n.

Fig. 1. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita.
- 1 a. Maxillipedes inferne visi.
- 1 b. Pars antica corporis maris adulti cum antennis et par-
tibus masticationis a latere dextro exhibita.

2 |. Ichnopus umbonatus n.

. Fig. 2. Femina a latere sinistro exhibita.

Fig.

Fig.

G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

Lysianella petalocera n.
3. Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita.
3 a. Telson supra visum, fortius auctum.
Tryphosa ciliata n.

4. Femina adulta a latere sinistro exhibita.

Orchomene pectinata n.

5. Femina adulta a latere sinistro exhibita.
5 a. Pars postica lamine lateralis segmenti 3tii corporis
postici, marginem pectinatum ostendens.

Normania latimana n.

6. Femina a latere sinistro exhibita.
6 a. Pes 1mi paris fortius auctus.

Stegocephalus gibbosus n.

7. Femina a latere dextro exhibita.

Stegocephalus auratus n.

8. Femina adulta a latere sinistro exhibita.

Andania pectinata u.

9. Femina a latere sinistro exhibita.
9 a. Pes 1mi paris fortius auctus,
9 b. Pes ultimi paris.

Amphilochus inermis n.

10. Femina adulta a latere sinistro exhibita.
10 a. Pes 2di paris fortius auctus.

Stegoplax longirostris n.
11. Femina a latere dextro exhibita.
11 a. Pes 2di paris fortius auctus.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18,

Stenothoé tenella n.

Fig. 12. Femina a latere sinistro exhibita.

Fig.

Pie,

Tab. 4.
Stenothoé brevicornis n.

1. Femina a latere sinistro exhibita.

Metopa rubrovittata n.
2. Femina adulta a latere sinistro exhibita.
2 a. Pes 2di paris fortius auctus.
Metopa leptocarpa n.
3. Femina a latere sinistro exhibita,
3 a. Pes 1mi paris fortius auctus.
Metopa borealis n.
4. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita.
4 a. Pes 2di paris fortius auctus.
Metopa calcarata n.
5. Femina a latere dextro,exhibita.

5 a. Pes 2di paris maris adulti fortius auctus.

Metopa gregaria n.

6. Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita.

6 a. Pes 2di paris maris adulti fortius auctus.

Bruzelia tuberculata n.

7. Femina adulta a latere dextro exhibita,
id.-Selsk. Forh. 1882. No. 18.

121

G. O. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.

Oediceros microps n.
8. Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita,
8 a. Pes 1mi paris fortius auctus.

Halimedon megalops n.
9. Femina adulta a latere sinistro exhibita.

9 a. Pes 1mi paris fortius auctus.

Halicreion latipes n.

. 10. Femina a latere dextro exhibita.

Paramphithoë brevicornis n.

. 11. Femina adulta a latere sinistro exhibita.

11 a. Pes 1mi paris cum epimero fortius auctus.

Tab. 5.
Pharamphithoé assimilis n.
l. Femina a latere dextro exhibita.
1 a. Pes 2di paris cum epimero fortius auctus.

Iphimedia minuta n.
2. Femina adulta a latere sinistro exhibita.
2 a. Pars postica laminæ lateralis segmenti corporis postici
3tii cum processibus 2 serratis.
Atylus uncinatus n.

3. Femina adulta a latere sinistro exbibita.
3 a. Pes 3tii paris fortius auctus.

Halirages megalops n.
4. Femina (?) a latere dextro exhibita. s

Fig.

Fig.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 18. 123

Helirages inermis n.

5. Femina a latere dextro exhibita.

Amphithopsis nodifera n.
6. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita.
6 a. Pes Imi paris cum epimero fortius auctus.
6 b. Segmenta 2 priora corporis postici supra visa processus
binos nodiformes ostendentia.

Tritropis inflata n.
7. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita.
7 a. Extremitas pedunculi antennæ lmi paris cum parte
flagelli fortius aucta.
7 b. Flagellum appendiculare rudimentare adhuc fortius auc-
tum.
7 c. Pes 2di paris.

Tritropis avirostris n.
8. Femina a latere dextro exhibita.
Melita pellucida n.
9, Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita.

9 a. Pes 1mi paris fortius auctus.
9 b. Pes 2di paris maris.

Tab. 6.
Ampelisca gibba n.

1. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita.
1 a. Extremitas corporis postici cum telsone et uropodo
sinistro supra visa, fortius aucta.

Ampelisca anomala n.

9. Femina a latere dextro exhibita.
ga

=- 5D

Fig. 8.

G. 0. SARS. OVERSIGT AF NORGES CRUSTACEER.
Byblis erythrops n.

Femina a latere dextro exhibita.

. Pes ultimi paris fortius auctus.

Photis tenuicornis n.

Femina adulta a latere sinistro exhibita.

. Pes 1mi paris maris fortius auctus.

Pes 2di paris ejusdem.

Gammaropsis melanops n.

Mas a latere sinistro exhibitus.

. Pes ejusdem 1mis paris fortius auctus. .

Pes 2di paris.

Podocerus minutus n.

Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita.

. Pes 2di paris maris fortius auctus.

Siphonoecetes pallidus n.

Femina a latere sinistro exhibita.
Animal in testa Dentalii ocultum antennis protractis.

. Pes 1mi paris fortius auctus.
. Pes 2di paris.

Pes 3tii paris.
Pes 6ti paris.
Cerapus crassicornis (Sp. Bate).
Animal in tubo occultum capite et antennis protractis.
Caprella ciliata n.

Mas adultus a latere dextro exhibitus.

MIS

1582.

.

Vid-Selsk Forh

Vid. Selste. Fork. 1882.. No 78.

RNIT Br

0214
$562

A

«^
AC
à
Y
$.

A ETE på

Vid:Selsk.Porh.1552..N 818.

a -Selsk Forh. 1882. Vo A$

Vid-Selsk Forh. 1882. NE 78.

Vid-Selsk. Fork. /882..No.J8.

Thynnus thunnina, Cuv., og Fierasfer dentatus, Cuv.,
nye for Norges Fauna.
Af
Robert Collett.
Hermed 1 Pl.
(Meddelt i Mødet den 13de October 1882.)

Thynnus thunnina, Cuv. 1829.

‘Den 10de August 1881 fandt jeg paa Fisketorvet i Christiania
2 Exemplarer af denne Art, fangede i Sildegarn samme Nat i Bunde-
fjorden (et Par Kilom. udenfor Christiania). Den 27de August s.
A. fandt jeg atter et Individ fra samme Sted; alle disse Individer
erhvervedes for Universitets-Musæet, hvor de 2 første opbevares
paa Spiritus, det sidste som Skelet. Samtidig erfarede jeg, at
idetmindste endnu 1 Exemplar i de første Dage af Maaneden var
fanget paa samme Sted.

De 2 førstnævnte Individer, der erholdtes i det samme Dræt,
vare noget over halvvoxne, og havde omtrent samme Størrelse.
De vare begge Hanner, men med lidet udviklede Testes. Det
sidste Individ var ikke ubetydeligt større og har maaske tilhørt
et andet Kuld, eller en helt anden Flok; Forskjellen i Længde -
beløb sig til omtr. 100 mm, !

! Foruden de tre ovenfor anførte Individer har jeg havt til mine Undersøgelser et
mindre Individ, som jeg erhvervede paa Fisketorvet i Neapel i November 1879.
Dette havde følgende Maal:

Totallængden (til Spidsen af Caudalen). . 463 mm
sn til Halefinnens Bugt. . . . . . 425 —

Hovedets Længde . . . . . . . . . . + 105 — $
Vid.-Selsk, Forh. pers No. 19. 4

2 ROBERT COLLETT. THYN. THUNNINA OG FIER. DENTATUS.

a. b. e.
Totallengden til Spidsen af Caudalen . 573 mm 59] mm 690 mm
Længden til Caudalens Bugt. . . . . 533 — 546 — 652 —
Hvede Leda... ..-.. e. 195 — 131 — 157 —
SE .. uos 130 — 125 — 150 —
STE i. . c. Vu oes 37— 30 — 46.
prets Tverdiameter . vo . . . 19 — 19— . 35 =
Fectoralons Længde : -a co- 75 — 7 — 85 —
Højden: àf iste Dorsal #5 uer. 67 — 69 — 76 —
Højden af 2den Dorsal. . . . . . . . 32 — 36 — 46 —
TE sE Amalen .. oo See 32 — 31 — 48 —
Afstanden mellem Caudalspidserne . . 125 — 127 — 142 —
Antallet af Straalerne var følgende:

lete Dorsal. . „A 4:35. b. 150. œ I

2den Dorsal ion si> > Mo Mi -7 18,

TD A 54 = 14 - 14 ^ I

Hojre Pectoral. . . MG ^ A 7. NE

Smaafinnernes Antal hol alle: D. VIII, A. VII.

Det nøgne Parti paa Forkroppen strækker sig fremover i en
Kile, der naar hen til 7de, hos 1 Exemplar til den 6te Straale i
1ste Dorsal. Det pandserlignende Parti, der strækker sig et godt

Stykke bagenfor Pectoralernes Spidse, danner i sin bagre Rand en
- spids Flig; ovenfor denne Flig fortsætter dette Pandser sig ud paa
selve Sidelinien i hele dennes Løb bagover.

Tænderne mangle hos alle paa Vomer. Palatinbenene angives
af alle nyere Forfattere at være tandbærende; dog ere de (hos alle
de 4 af mig undersøgte Individer) uden egentlige Tænder. Midt paa
disse Bens forreste Parti hæver sig nemlig en spidst udløbende, noget
fremadrettet Kam, hvis skarpe Rand rager ubetydeligt frem over
Ganens Hud; denne Kam er ujevn i Randen, saaledes at den føles,
som om den var tandbærende. Kjæverne (Mellem- og Underkjæven)

Hojden af

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 19. 3

ere derimod forsynede med virkelige Tænder, hvis Antal paa hver
Side i hver Kjæve er omtrent 40, der paa enkelte Steder ere
stillede tættere, end paa andre; samtlige Tænder ere meget smaa.

Alle de hidtil undersøgte Individer ere paa Bugens forreste
Parti forsynede med et Antal brunsorte Pletter, omtrent af Stør-
relse som Lindsen, omgivne af en utydelig, lysere Ring. An-
tallet af disse uregelmæssigt stillede Pletter var mellem 5 og 10
paa hver Side.

Thynnus thunnina var tidligere ikke fundet ved de norske
Kyster. I Øresund har den derimod 2 Gange vist sig, nemlig i
Juli 1857, da et Exemplar blev fanget under den svenske Kyst ved
Malmø, og i Oktober 1878, da et Exemplar erholdtes i Bundgarn
ved Humlebæk paa Sjælland. Det første af disse, der beskreves
af Prof. Nilsson i 1863 (Öfv. Kgl. Vet. Akad. Förh. 1863, p. 499),
opbevares i Lunds Musæum; det sidste (Lütken, Spolia Atlantica,"
p- 58) findes paa Musæet i Kjøbenhavn. Ved de engelske Kyster,
hvor et saa stort Antal af Middelhavets Fiske i Aarenes Løb ere
fundne, er den ikke hidtil iagttaget.

Fierasfer dentatus, Cuv. 1829.
(Hertil P1.)

I Marts 1881 fandtes et Exemplar af denne Art flydende i
Vandskorpen ved Røvær udenfor Stavangerfjorden og blev af Dr.
Jensen, der netop opholdt sig paa dette Sted for at undersøge
Sildefiskerierne, medbragt til Bergens Musæum, hvor det nu opbe-
vares, og hvorfra jeg nylig har erholdt det til Undersøgelse.

Dette Individ er sandsynligvis fuldt udvoxet, da det hører til
de største af de iøvrigt faatallige Individer, der er iagttaget af
denne Art. Det var, da det fandtes, ikke levende, men fuldkom-
men friskt og uskadt; i sin nuværende, vistnok noget sammentrukne,
Form har det en Længde af 225 mm (omtr. 8'/, Tomme).

Denne Art, hvis Levemaade og Udvikling endnu er kun ufuld-
stændigt kjendt, (ifølge Emery's Antagelse er den aldrig seet le- -

vende af nogen Naturforsker), har sandsynligvis, ligesom dens bedre —

1 Vid, Selsk. Skr. 5 Række, Naturv. Math, Afh. XII. 6 (Kbhvn, 1880).
je

4 BOBERT COLLETT. THYN. THUNNINA OG FIER. DENTATUS.

kjendte Slægtning F. acus, især sit Tilhold i Legemshulen eller i de
forgrenede Respirationsorganer hos Holothurierne, hvorfra et Par
af de erholdte yngre Individer (,Larveformen*, Encheliophis tenuis,
Putn.) ere udtagne. Efterat den i 1829 blev opstillet af Cuvier
(Regne Anim. ed. II, tom. 2, p. 359) med den kortest mulige Dia-
gnose, har den kun 2 Gange (i sin udviklede Stand) været Gjenstand
for originale Beskrivelser, nemlig af Thompson 1837 efter et Indi-
vid fra Irland, og af Emery 1880 efter et Individ fra Neapel. En
kort Beskrivelse af det norske Individ, ledsaget af dets Figur, vil
derfor maaske i nogen Grad kunne supplere de ovenfor anførte
Beskrivelser.

Udmaalinger.
RR ER 225 mm
Hovedets Længde -a 2 oin no M
Legemeta HØjde s n 2. 11 —
Anus’ Afstand fra Snudespidsen. . 27 —
Mellemkjævens Længde ..... 1214 —
UT RER 4 —
Øjets Bredde. NN 5 —
Pectoralens Længde . . . . |. . . 12 —
Dorsalstraalernes største Højde. . 7 —
Analstraalernes største Højde. . . 10 —

Legemsbygning. Artens almindelige Udseende kan cha-
racteriseres ved følgende: Legemet er særdeles langstrakt, aalelig-
nende, med noget tilspidset Hoved; den forholdsvis høje Anal og
den noget lavere Dorsal strække sig fra Nakken og det langt
" fortil liggende Anus af langs hele Ryg- og Buglinien, indtil de løbe
sammen i den stærkt tilspidsede Hale, der er uden egentlig Caudal.
Hele Legemet er i frisk Tilstand transparent, og uden Skjæl eller
Pigment.

Legemets største Højde, der falder omtrent over Anus, inde-
holdes hos dette Individ omtr. 20 Gange i Legemets Totallengde;
hos de engelske Individer (ifølge Day) 14 Gange. Bagenfor
Anus afsmalnes Højden jevnt ud til den stærkt tilspidsede Hale-
spids. à

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No, 19. 5

Anus ligger langt fortil, omtrent under Pectoralernes Midte;
Legemets præ-anale Parti forholder sig til det post-anale, som 1
til 8,3.

Legemets Bughule forlenger sig langt; bagenfor Anus; dette
Bughulens post-anale Parti er lig 1, Gange Afstanden fra Anus
til Snudespidsen.

Hovedet indeholdes i Legemets Totallængde 9,3 Gange. Snu-
dens Profil er jevnt krummet; Overkjeven, der er ikke ubetydeligt
længere, end Underkjæven, er noget krumbøjet, og Gabet lidt
opstigende. .

Øjet er meget stort og ligger omtrent en Øjenlængde fra Snude-
spidsen. Næseborene ere ligeledes temmelig store og ligge midt
mellem Øjet og Snudespidsen.

Gjællespalten er særdeles vid og løber paa Hovedets Under-
side frem til Bagranden af Mellemkjæven; Gjællehudens Straaler
ere 7.

De yngre, uudviklede Individer (Larveformen) have et over-
ordentlig langstrakt Legeme, med særdeles lidet Hoved og lang
traadlignende Hale; hos et Par af Emery beskrevne Individer in-
deholdtes Hovedet 29 og 34 Gange i Totallængden. En af disse
Larveformer havde en Længde af 205mm, Saavel Hvirvlernes
som Straalernes Antal hos disse Individer bliver, som det synes,
reduceret med Individets fremadskridende Udvikling; enkelte af
de fuldt udviklede Individer have saaledes en Totallængde, der er
ikke ubetydelig mindre, end den ene af de ovenfor omtalte Larvers.

Tænderne. Saavel Vomer som Palatinbenene og Kjæverne
(Mellem- og Underkjæven) ere tæt bevoxede med yderst fine Tæn-
der. Characteristisk for denne Art er dens ,Hjørnetænder*, idet
der fortil i Over- og Underkjæven findes paa hver Side 1 krum,
omtr. !/ mm lang Tand, der rager tydeligt frem over de øvrige.
Kaup angiver (Cat. Apodal Fishes Brit. Mus., p. 158), at Antallet
af Hjørnetænder kan være 2 i Over- og 2 i Underkjæven paa hver
Side, men antager, at ofte enkelte Tænder blive afbrudte; hos
det norske Individ, der syntes at være ganske uskadt, fandtes er E

6 ROBERT COLLETT. THYN. THUNNINA OG FIER. DENTATUS.

dog intet Spor af mere end 1 Par Hjørnetænder i hver Kjæve.
Det samme Antal er fundet af Emery.

Finnerne. Dorsalen udspringer lige i Nakken, omtrent ret
over Gjællespalten, er noget lavere fortil, hvor Straalerne have en
Længde af omtr. 5mm, end paa Midten af Ryggen, hvor Straaler-
nes Længde er 7 mm,

Analen udspringer umiddelbart bag Anus, saaledes lidt fjernere
fra Snudespidsen, end Dorsalen; dens Straaler ere idethele højere,
end Dorsalens, idet de fortil ere 7mm, paa Midten, hvor de naa
sin største Højde, 10mm lange.

Nogen egentlig Caudal kan ikke siges at være tilstede. Dor-
salen og Analen løbe jevnt ud i Halespidsen, hvor deres sidste
Straaler mødes, saaledes at omtr. 1!/,mm af disse rage ud over
den sidste Halehvirvel. Hos F. acus ere Straalerne i Halespidsen
saa korte, at de ikke rage udenfor denne, hvorfor Halen hos denne
sidste Art bliver betydeligt spidsere, end hos F. dentatus, et
Moment, der tør betinge en bestemt Forskjel i Levesættet hos
disse 2 Arter.

Straalernes Antal er vanskeligt at angive hos det stærkt con-
traherede Individ, uden at dette bliver læderet. Thompson, der i
1837 beskrev det første ved de britiske Kyster erholdte Individ
(Proc. Zool. Soc. Lond. 1837, p. 55) under Navn af PM drum-
mondi, angiver dette til:

PD 4807: A: 19807 UO. 197: P. 162. Vert: 98.

Det ved alle Straaleantal vedføiede ? udviser dog, at han selv
ansaa sin Angivelse som usikker. Imidlertid gjengives Thompsons
Tal uden Spørgsmaalstegn af de senere engelske Forfattere, og
sidst af Day i 1882 i hans ,Fishes of Great Brit. and Ireland*,
(vol. I, p. 328). Emery har i 1880 underkastet et i Middelhavet
erholdt (fuldvoxent) Individ en fornyet Undersøgelse og angiver
Straaleantallet (Atti Accad. Linc. Anno CCLXXVII, Ser. III, p. 184)
til felgende:

D.144. À. 165, 0.0(9).P. 16. Vo

Hos et Par Individer af Artens ,Larveform* (Encheliophis —

tenuis, Putnam 1874) har Emery fundet Hvirvlernes Antal at være — —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 19. 7

160 og 175, og Dorsalstraalernes Antal hos den forste af disse
omtr. 180.

Huden er ganske nøgen; talrige Slimporer udmunde paa
Hovedet, ligesom aabne Kanaler findes i Suborbitalbenene.

En distinct Fure i Muskellagene løber langs hele Legemets
Side; den udspringer ovenfor Pectoralen, løber skraat nedad mod
Legemets Midte og følger denne helt ud til Halespidsen. Denne
Fure, der kan opfattes som Sidelinien, er dog uden egentlige
Porer.

Farven. I frisk Tilstand var Legemet transparent, næsten
vandklart, og uden tydeligt Pigment. Hjernen og Indvoldene vare
fuldkommen synlige, ligesom hele Hvirvelsøjlen. Opbevaret paa
Spiritus er den, som alle saadanne i frisk Tilstand transparente
Fiske, bleven gulhvid og opak, ligesom enkelte Pigmentsamlinger
ere blevne tydelige. Paa Panden og i Nakken staa saaledes enkelte
brunsorte Puncter; paa Legemets bagre Del begynde enkelte i
Begyndelsen fjerntstaaende Puncter at vise sig i Sidelinien, og
disse blive mere udbredte og talrigere paa Halens yderste Del,
der har antaget en tydelig brunsort Farve, som er stærkest i Fin-
nerne. Derimod ere Finnerne iøvrigt, ligesom Pectoralerne, gul-
hvide som det øvrige Legeme.

Iris er hvidagtig, messingfarvet, oventil med sort Rand.

Hele Bughulen er sølvfarvet, Svømmeblæren hvidagtig, ligesom
Legemet.

Ventrikelen var fuldstændig tom og ligesom Tarmkanalen
og de øvrige Indvolde stærkt indskrumpet. I Tarmene fandtes et
Dusin smaa Distomer, med en Længde af omtr. ®/, mm; maaske
samme Art (Distomum sinuatum, Rud.), som Emery har fundet i
Ventrikelen af F. acus.

Udbredelse. Denne Art er hidtil blot fundet i enkelte Exem-
- plarer i Middelhavet, samt to Gange ved de irske Kyster. Fra
Middelhavet blev den først bekjendt gjennem Cuviers korte Dia-

—… gnose i 1829 (Regne Anim. ed. II, tom. 2, p. 359); i Musæet i Paris

^ | opbevaredes, ifølge Kaup, i 1856 enkelte Exemplarer fra denne
. Localitet. Emery, der i det ovenciterede Tidsskrift har leveret en - e

8 ROBERT COLLETT. THYN. THUNNINA OG FIER. DENTATUS.

særdeles udførlig anatomisk Monographi over de % i Middelhavet
forekommende Arter, havde dog til sine Undersøgelser blot et en-
kelt Exemplar af F. dentatus, fundet ved Neapel efter en Storm i
April 1877; dets Totallængde var 180mm, 2 andre Exemplarer,
erholdte paa Fisketorvet i Neapel, opbevares paa Musæet i Flo-
rentz. Desuden ere idetmindste 4 Individer af Larveformen kjendte,
ligeledes fra Middelhavet; et af disse, som af Haeckel var fundet
ved Messina i 1856, blev i 1874 af Putnam beskrevet under Navn
af Encheliophis tenuis (Proc. Bost. Soc. f. 1874, p. 356). Senere
fandtes, ifølge Emery, to Exemplarer i October 1877 hos Holo-
thuria tubulosa fra Golfen ved Neapel; disses Totallængde var 145
og 205 mm, medens Hovedets Længde var blot 5 og 6 mm,

Endelig omtaler Giglioli, som i 1880 udgav sin Catalog over
Italiens Fiske, at han ogsaa havde seet 2 Exemplarer fra Venedig.

Af de 2 irske Individer af denne Art fandtes det ene i Juni
1836 ved Kysten af Antrim, Irlands nordøstlige Hjørne, det andet
ved Kerry, Irlands sydvestligste Spidse. Det første af disse Indi-
vider blev af Thompson beskrevet i Poc. Zool. Soc. of Lond. 1837,
samt i samme Selskabs Transactions, vol. II, og er den ud-
førligste Beskrivelse, der hidtil var givet af denne Art. Thomp-
sons Beskrivelse er senere gjengivet helt eller i Uddrag af flere
andre Forfattere, der have behandlet den britiske Fiskefauna.

Antager man Middelhavet for at være denne Arts oprindelige .
Hjem (ligesom for F. acus) og dens Forekomst ved Irlands Kyster
allerede som fuldkommen tilfældig,” bliver det endnu vanskeligere
at forklare sig dens Optræden paa Norges Vestkyst. At det ved
Rover fundne Individ af denne svagtbyggede og spinkle Form med
det gjennemsigtige Legeme skulde være en saadan tilfældig Om-
strejfer, der havde fundet sin Vej fra Middelhavet til disse nord-
lige Bredder, synes lidet sandsynligt, da den ikke, som visse pela-
giske Smaafiske (Antennarius, Argyropelecus), kan skylde Golf-

! Elenco dei Mammif., d. Uce., d. Rettili ittiofagi, appartenenti alla Fauna italica,
e Catalogo d. Anfibi e dei Pesci italiani. Firenze 1880.

? F. acus, der er temmelig talrig paa flere Steder i Pret, er i Atlanter- —

havet blot fundet ved Madeira.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 19. 9

strømmen sin Forekomst ved vore Kyster. Da den netop ifølge
sit halvt parasitiske Levesæt hos et paa Bunden krybende Dyr maa
antages at være bunden den største Del af sit Liv til et forholds-
vis lidet Omraade, ligger det nærmere at antage, at der endnu
existerer spredte Stammer af disse Dyr hist og her ved Europas
Vestkyst lige op i vore Farvande, men deres skjulte Levemaade
- bevirker, at de saagodtsom aldrig bemærkes.

Hvis man skulde udpege nogen bestemt Art af Holothurier,
hos hvilken denne Art kunde leve ved de norske Kyster, kan der
neppe være Tale om andre, end Cucumaria frondosa, der kan op-
naa en Længde (i naturlig udstrakt Stilling) af indtil 500 mm,

qup de > gt

ARS Le EN RAA bade

En approximativ Bestemmelse af det kritiske
Punkt.
Af
C. M. Guldberg.

(Foredraget i Mødet den 24de November).

I Selskabets Forhandlinger for 1869 har jeg udgivet en Af-
handling om Vædskers Udvidelse ved konstant Tryk, hvoraf frem-
gaar, at to Vædskers korresponderende Temperaturer ere de Tem-
peraturer, som, regnede fra det absolute Nulpunkt, staa i et bestemt
konstant Forhold. Sammenligner man to Vædsker ved korrespon-
derende Temperaturer, bliver Forholdet mellem deres Volumen det
samme, eller med andre Ord den relative Udvidelse er den samme
Funktion af Temperaturen. I forrige Aar har Waals" opstillet den
Theori, at alle Stoffers korresponderende Temperaturer ere pro-
portionale med deres kritiske Temperaturer, og ved en Række
Exempler vist Overensstemmelsen mellem Beregning og Forsøg. —

Heraf følger imidlertid ligetil, at de af mig fundne korrespon-

| derende Temperaturer ere proportionale med |de kritiske Tempera- — |
— turer. Man kan derfor finde de af mig beregnede Vædskers kritiske

Temperaturer ved at multiplicere samtlige korresponderende Tem-

peraturer med en konstant Størrelse. Ved at multiplicere de i — —

! Die Continuität des gasförmigen und Rüssigen Zustandes von I. D. van m Waals. i
. Vid.-Selsk. Forh. 1882, No. 20. ;

2 EN APPROXIMATIV BESTEMMELSE AF DET KRITISKE PUNKT.

Tabellen i min Afhandling opstillede korresponderende Temperatu-
rer med 1.827 fremkommer de absolute kritiske Temperaturer, der
ere angivne i følgende Tabel.

Approximative Værdier af den absolute kritiske Temperatur.

prom... 0797 Methylalkohol . ... E
„ana... a 107 SZ .. . . 579
Bromæthyl . . . . . 499 Myresyre Athjlether , . 498
Bromamyl. . . . . . 580 Edikkesyre Æthylæther . 514
Chloræthyl . . . . . 458 Smpgrsyre Æthylæther. . 542
Chloramyl . . . , . . 552 Edikkesyre Methylæther . 504
Jodmethyl . . . . . . 528 Smprsyre Methylæther . 535
MEET, . PDA Bxovisving . . . . , 40
Chloræthylchloryr . . . 525 ZEther . . . . . . . 469
Bichloræthylchloryr 141040" SYovkethyl . .. . 2 B
Chloroform . . 040836.) > Bisvovimethyl. . . . . 599
Parchlormethylcliloryr . + 546 Sulfocyansyre Methylæther 597
NEUE. .. BD Fosforchloryr . -< 008
Chlorelaylchloryr . . . 588 Arencblorrr.. . . . 608
Bichlorelaylchloryr . . . 626 ROBOTBEOmYE, .,.. . . VÍA
Triehlorelaylehloryr . . 646 Svovlkulstof . . . . . 549
Elaylbromyr . . . . . 638 Bromsiliium. . . . . 656
Perchlor elayl . . . . 606 Chlorsilicium. . . „+ 49M
SG o - 0. HI Bosmye .. . BI
Eco... .. 564 Svovlsyrlig Æthylæther . 624
Titanchlorid . . . . . 631 Amylalkohol . . ; . 621
Terpentinolie . . . . . 649

Af disse 43 Vædskers kritiske Temperaturer ere følgende 7
bestemte ved Forsøg og opstillede i følgende: Tabel.
Absolut kritisk Temperatur.

Beregnet Observeret
Æther 462° 463.09
Svovlkulstof 549 545.4
Svovlsyrling 421 428.4

Chloræthyl 458 455.5

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 20. 3

Beregnet Observeret
Chloroform 536° 533.0?
Methylalkohol 536 505.8
Alkohol 579 508.0.

Denne Sammenligning viser, at Værdierne kun ere approxima-
tive, og dette har sin Grund deri, at Vædskernes korresponderende
Temperaturer ere udledede af Forsøg over Vædskers Udvidelse, der
strække sig over forholdsvis smaa Temperaturintervaller. Man
kan derfor ikke forlange nogen skarp Bestemmelse af Loven for
Udvidelsen. Den betydelige Afvigelse for Alkoholens Vedkommende
kan forklares ved dens mindre Renhed.

Bestemmelse af det kritiske Tryk.

Det kritiske Tryk kan tilnærmelsesvis bestemmes for de samme
Vædsker, naar man anvender Tilstandsligningen. Der er opstillet 3
Former for denne Ligning, hvilke alle kunne indbefattes i den af
Clausius! sidst opstillede Form

LEONE CERO] di

RT v—a 8%(w+B)? :
Her betegner p Trykket, v Volumen af et Kilogram, 7 den abso-
lute Temperatur; R, a og 8 ere Konstanter, og Y er en Funktion
af Temperaturen, der er lig Nul, naar den absolute Temperatur er
Nul, og lig 1, naar Temperaturen sættes lig den kritiske Tempera-
tur. Sættes

v+B=u

og betegner p, det kritiske Tryk, 7, den kritiske Temperatur og
v, det kritiske Volumen og sættes

Vi +B=%,
saa er? u, = 3 (a + B) (2)
3 ES
pu — g F T, (3)

! Annaler der Physik und Chemie. Bd. 14. Side 279 og 792.

? Se forannævnte Afhandling af Clausius.
+.

4 EN APPROXIMATIV BESTEMMELSE AF DET KRITISKE PUNKT.

og Tilstandsligningen kan skrives

abeg to pe (4)

Waals's Form for Tilstandsligningen erholdes ved at sætte
T
Ÿ = T og B =0.

Clausius's første Form erholdes ved at sætte

` Clausius's anden Form erholdes ved at sætte
Il TN
g=0+D (7) 0,

hvor b og n ere konstante Koefficienter særegne for hvert Legeme.
Af Ligning (4) findes
9 p 1,
ta EE AC 023 2. (5)
I denne Ligning tages Fortegnet + for Vædsketilstanden og For-
tegnet — for Damptilstanden. Ved Bestemmelsen af Vædskers
- Udvidelse, hvor Trykket p er lidet i Sammenligning med det kri-
tiske Tryk, kan man tilnærmest skrive

w 3, Vs s :
SAGE (6)
Sammenligner man 2 Volumen v og v', saa følger af den sidste
Ligning
3 V? 8
vep a li a? A
... g 5 9.
¿Vio

Man kan nu undersøge, om denne Form for Udvidelsesloven stem-
mer med Pierre's Forsøg, hvoraf er uddraget den Normaltabel,
som findes i Selskabets Forhandlinger for 1869.

Sn dg NG

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 20. 5

Waal's Form for Tilstandsligningen giver:

T — 210? Z =0.9317 (obs. 0.9235)
273 1.0000 ( „ 1.0000)
340 1.1064 ( , 1.1025).

Overensstemmelsen er nok saa god, men andre Omstændigheder
viser, at Waal's Form for Tilstandsligningen ikke kan benyttes.
Anvender man Clausius's første ers findes

T=210 ER oe 0.0047 os 0.0985.
zt v

340 1.0793 1.1025
Af den første Linie findes E lig 0.7, og af den anden Linie findes
0.3. Tages Middeltallet heraf, saa erholdes
É =05.
Denne Værdi af — E skulde altsaa være den samme for alle i

Tabellen anførte Lou naar v betyder Volumen ved korrespon-
derende Temperaturer. Betegner v, Volumen ved en vilkaarlig

Temperatur, saa er, naar E for Kortheds Skyld betegnes med z,
lt ae.

v tf

og heraf findes

Va su i
l1+2— 2 FR
For Kortheds Skyld skrives Ligning (6) under Formen

SIT.

Følgelig faar man

6 EN APPROXIMATIV BESTEMMELSE AF DET KRITISKE PUNKT.
u = w + PT) =vQ + 2) AD),
Indsættes heri Værdien af v udtrykt ved v, og skrives f (7) for

u
—, Saa har man
U,

u =

v ;
> FY C9
1+2f (1)

Ved at indsætte denne Værdi i Ligning (3) findes det kritiske
Tryk. Sættes 2— 0.5 og f(T)= 2.704, idet man for Normalta-
bellen har T= 273" og T, = 499", saa bliver, naar man udtrykker
v, ved Hjælp af den specifike Vægt 5, der svarer til Temperatu-
ren T, og R ved Hjælp af Molekylarvægten m, det kritiske Tryk
maalt i Atmosfærer fremstillet ved ceci

1 —

3.074 [1 — 0.1233 f (T,)] © à x

Overensstemmelsen mellem Beregning og Forsøg vises af neden-
staaende Sammenligning.

Kritisk Tryk,
beregnet 0

bserveret
Æther , 6 TU s
Svovlkulstof 69 | 74.7
Svovlsyrling 77 78.9
Chloræthyl 51 52.6
Chloroform 51 54.9
Methylalkohol 102 72.9
Alkohol 74 67.0

Den ovenfor anførte Form for Tilstandsligningen maa kun be- -
tragtes som tilnærmet. Man kan nemlig af Tilstandsligningen ud-
lede Kompressionskoefficienten, Fordampningsvarmen og Varmeka-
paciteten; beregner man nu Talværdierne af disse Størrelser og
| sammenligner med Forsøgene, finder man, at ovenanførte To |
. ikke give tilfredsstillende Bnet

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No.-20. 7

Kompressionskoefficienten.
Betegnes denne med p, saa er

1 dp,
pd
af Ligning (4) findes da, naar man for Kortheds Skyld sætter
LE
mn
1 v T 2—3z
RB eq p? Ur ATL (8)

For Vædsker, hvor p er liden i Sammenligning med p, kan man

tilnærmest sætte
8 À (3x — 1)?

eure er (9)
For Æther ved 0° finder man, naar Trykket udtrykkes i At-
mosfærer,
ifølge Waal’s Form y. — 0, 000 686

— Clausius's første Form y. — 0, 000 168
— Clausiuss anden Form y. = 0, 000 241
Grassis Forsøg giver p.=0, 000 111.

Fordampningsvarmen.

Betegner r Fordampningsvarmen, og kaldes X Forholdet =
for Damptilstanden, medens x betegner dette Forhold for te
tilstanden, saa er ifølge den mekaniske Varmetheori, naar A be-
tegner det mekaniske Varmeækvivalent,

r= ATu, (X — 2) 2

For at kunne bestemme dette Udtryk ved Hjælp af Tilstandslig-
ningen sætter man

r=TAu, (Hu

— Heraf findes

8 EN APPROXIMATIV BESTEMMELSE AF DET KRITISKE PUNKT.

oe api Xo— 4 (X 4-2) 4- 91 Xx
AF Xa ODE

|
|
|
Her betegner 9° den deriverte Funktion af 9 med Hensyn paa T. |

(10).

For lave Temperaturer, hvor X er stor i Sammenligning med
Enheden, kan man tilnærmest sætte
9'T.
ART 3x—1

(11)

For Æther findes ved 0° C. —
ifølge Waals's Form r= 40
— Clausiuss første Form r= 143
— — anden Form r= 93
— Regnault's Forsøg giver r= 94.

Varmekapaciteten.

Er U Legemets Energi, saa er ifølge den mekaniske Varme- |
theori p 1
dU

sp.
eg

Ved Hjælp af Ligning (4) finder man

saa erholdes ved Integration og ved Benyttelse af Ligning (3)

9
U=— ART? + F(T). (12)
Her fremstiller F(T) en Funktion af Temperaturen. Betegnes den
specifike Varme ved konstant Volumen med C, og den specifike
Varme ved konstant Tryk med C,, saa er

1 Se Clausiuss ovenanførte Afhandling samt Planck’s A en É ;
skrift Bd 13, Side 535. anck's Afhandling i samme Tids-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 20. 9

ap
U= jT
dU a
Man faar altsaa
9 AR
å lerk at ed (13)

Af Ligning (4) finder man

3p y T
dv w32z—1 dub m x? (14
dr T 8 QA px )
ET Sz?
Ved at indføre denne Værdi faar man
Pp pt 32. »y
3x — 1 a?
0-G== edant GE (15)
Pi p T T da?

Betragter man Damptilstanden ved lave Tryk, hvor x er stor, saa
kan man tilnærmest skrive
O, =F(T) |
— G = AR.
Forskjellen mellem Bis disci ved konstant Volum for
a... og Vædsketilstanden ligger i Leddet

mn

(16)

Ifølge Waals’s Form for Tilstandsligningen er
p+Ty'=0. |

Denne Form forlanger altsaa, at Dampen og Vædsken have
samme specifike Varme ved konstant Volum, hvilket me
ikke er Tilfældet. s
. Clausias's tvende Former gjor ick ay rer og ; is

10 EN APPROXIMATIV BESTEMMELSE AF DET KRITISKE PUNKT.

altsaa, at Vædsken har en større specifik Varme ved konstant
Volum end Dampen.

Betragter man en Vædske ved lave Tryk, hvor = er en liden
1

Størrelse, saa kan man tilnærmest sætte

v (32 — 1)
æ (2 — 3x)
Ved Hjælp af Ligningerne (13), (16) og (17) kan man altsaa be-
regne Vædskens specifike Varme ved konstant Tryk. For ZEther-
damp har Regnault fundet

Q,— Q= AR V? (17)

C, = 0,4797,
hvoraf faaes
F (T) = 0,4597.
Ifølge Clausius's første Form findes for Vædsken
€, = 1, 057.
Ifølge Clausius's anden Form findes Cp = 0, 6008.
Regnault’s Forsøg giver Cp = 0, 5290.

Untersuchungen über Differentialgleichungen. |.
Von
Sophus Lie.

Im Folgenden gebe ich eine kurzgefasste Begriindung von
mehreren Untersuchungen iiber Differentialgleichungen, die ich dieser
Gesellschaft schon früher ohne Beweis mitgetheilt habe.

I. Ueber Flächen, deren Haupttangentencurven linearen Com-
plexen angehören. Wenn man auf Flächen mit sphärischen oder
ebenen Krümmungslinien diejenige merkwürdige Berührungstrans-
formation anwendet, welche Krümmungslinien in Haupttangenten-
curven umwandelt, so erhält man, wie ich längst (Math. Ann. Bd.
V., p. 232) angegeben habe, immer Flächen, auf denen jede Haupt-
tangentencurve von der einen oder von beiden Schaaren einem
linearen Complexe angehört. Hierzu fügte ich ausdrücklich (Archiv
for Math. Bd. VI, p. 124) die Bemerkung, dass jene Transformation
alle Flächen von der besprochenen Beschaffenheit liefert. Das
hiermit erledigte Problem kann indess, wie ich schon früher ange- _
deutet habe (Chr. Videnskabsselskabs Forhandlinger 1879, p. 4)
durch eine bemerkenswerthe direkte Methode gelöst werden. Ich
werde die Grundzüge dieser Methode entwickeln. Mein Ausgangs-
punkt ist der folgende Satz.

Zieht man durch drei consecutive Punkte einer Haupttangenten-
curve jedesmal diejenige Haupttangente, welche die Curve unter end-
lichem Winkel schneidet, so erhält man drei benachbarte Gerade, die

offenbar eine Fläche zweiten Grades bestimmen. Führt man diese
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 21. 1 ps

Me

2 8. LIE. UNTERSUCHUNGEN ÜBER DIFFERENTIALGLEICHUNGEN. I.

Construction aus für eine jede der beiden durch einen beliebigen
Punkt gehenden Haupttangentencurven, so erhält man nicht zwet
verschiedene Flächen zweiten Grades, sondern jedesmal dieselbe Fläche.

Lass mich zuerst Flächen betrachten, auf denen nur die Haupt-
tangentencurven der einen Schaar linearen Complexen angehören.

Unter den oo* linearen Complexen des Raumes wähle ich nach
beliebigem Gesetze einfachtunendlich viele, die ich mit dem gemein-
samen Svmbole C bezeichne. Jeder linearer Complex C ordnet
einem beliebigen Punkte P des Raumes eine Ebene E zu, und
offenbar umhüllen alle durch P gehenden Ebenen E einen Kegel
K. Man erhält hierdurch oo? Kegel im Raume, welche in Plücker-
schem Sinne Complexkegel eines gewissen Liniencomplexes sind.
Zwei consecutive lineare Complexe C schneiden sich nehmlich
jedesmal nach einer linearen Congruenz, und der Inbegriff dieser
Congruenzen bildet einen Liniencomplex L, dessen durch p gehende
Gerade sich auch definiren lassen als Durchsnittsgerade von conse-
cutiven Ebenen E. Und also sind wirklich die Umhüllungskegel
der Ebenen E die Complexkegel des besprochenen Liniencom-
plexes L.

Stelle ich nun diejenige partielle Differentialgleichung 1. 0.

F(ryzpq)—0

auf, deren charakteristische Kegel eben die besprochenen Kegel
sind, so behaupte ich, dass ihre Integralflächen eben dadurch cha-
rakterisirt sind, dass jede Haupttangentencurve der einen Schaar
einem Complexe C angehört. Jede derartige Fläche berührt nehm-
lich in einem beliebigen ihrer Punkte etwa in p eine Ebene E,
sodass alle durch p gehenden Tangenten der Flüche einem gewis-
sen linearen Complexe C angehören. Folglich enthält unser Fläche
co! Punkte, deren zugeordnete Tangentenbüschel in einem be-
stimmten Complexe C enthalten sind. Der Ort dieser Punkte ist
offenbar eine Curve, deren Tangenten dem linearen Complexe C
angehóren, und gleichzeitig nach einem von mir herrührenden
Satze eine Haupttangentencurve der Fläche. Hiermit ist nicht
allein erwiesen, dass die Integralflächen von F=0 eine Schaar

må ES Ea
:

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1882. No 2l 3

Haupttangentencurven enthalten, die den Complexen C angehåren
sondern gleichzeitig gezeigt, dass diese Integralflåchen die einzigen
derartigen Flåchen sind.

Die zweite Schaar Haupttangentencurven einer solchen Inte-
gralfläche gehören nach einem von mir herrührenden Satze sämmt-
lich dem Liniencomplexe L. Also:

Diejenigen Flächen, auf denen jede Haupttangentencurve der

einen Schaar einem linearen Complexe C angehört, können, wenn die .

betreffenden oo! Complexe C arbitrür gegeben sind, auch dadurch
charakterisirt werden, dass ihre Haupttangentencurven der zweiten
Schaar einem gemeinsamen Liniencomplexe, dem Umhüllungscomplexe
aller C angehóren.

Sind die linearen Complexe C arbitrår gegeben, so kann die
Integration von F =Q nicht geleistet werden. Man kann indess
immer diese Complexe derart wühlen, sodass die Integration gelingt.
Hierauf gehe ich hier nicht näher ein; ich bemerke nur, das F=0
auf eine Form gebracht werden kann, die lüngst von I. A. Serret
und O. Bonnet eingehend studirt worden ist.

Lass mich jetzt alle Flåchen suchen, deren simmtliche Haupt-
tangentencurven von beiden Schaaren linearen Complexen ange-
hóren. Ich bezeichne die Haupttangentencurven der einen Schaar
einer solche. Fläche mit K, und ihre Tangenten mit H; diejenigen
der zweiten Schaar mit k, und ihre Tangenten mit 2. Jede Curve
K gehört einem linearen Complexe C, jede Curve k gehört ihrer-
seits einem linearen Complexe €. Jetzt sind die Complexe C und
e nicht mehr arbitrår. Es ist, werden wir nachweisen, nothwendig
und hinreichend, dass die Complexe C mit den Complexen c nach
Kleins Terminologie in Involution liegen.

Die Tangentenbüschel längs einer Haupttangentencurve K ge-
hóren einem Complexe C; und ebenfalls gehóren die Tangenten-
büschel längs einer benachbarten Curve K’ einem benachbarten
Complexe C. Also gehören die Haupttangenten h längs der Curve

K gleichzeitig den beiden benachtbarten Complexen C und C' und
zugleich der hierdurch bestimmten linearen Congruenz, die ich mit =
(C) bezeichne. Seien D und A die Directricen dieser den |

-

4 $. LIE. UNTERSUCHUNGEN ÜBER DIFFERENTIALGLEICHUNGEN. I.

Ebenfalls erkennen wir, dass die Haupttangenten H, welche
die Fläche in den Punkten einer Curve Å berühren, einer linearen
Congruenze (c) mit den Direktricen d und à angehören.

Ich behaupte, dass die vier Direktricen D, A, d, 3 ein Vier-
seit im Raume bilden. Construirt man in der That im Schnitt-
punkte der beiden Curven K und k die nach dem früher be-
sprochenen Theoreme zugeordnete Flüche zweiten Gradis, so ist
leicht zu erkennen, das D und A Erzeugende des einen Systems,
d und 3 Erzeugende des zweiten Systems sind. Hieraus folgt, dass
jede Congruenz (C) nach Kleins Terminologie mit jeder Congruenz
(c) in Involution liegt. Also:

Die Complexe C und c liegen immer in Involution.

Diese nothwendige Forderung ist auch hinreichend. Man be-
weist in der That, dass die beiden partiellen Differentialgleichun-
gen 1. O.

Fíryepy =0,f(2y2pq)=0

welche co! Complexen C und oo! mit ihnen in Involution liegen-
den Complexen c entsprechen, immer oo! gemeinsame Integral-
flächen besitzen. Und zwar können diese gemeinsame Integralflächen
immer durch Quadratur bestimmt werden.

Es giebt zwei wesentlich verschiedene Fälle. Es is denkbar,
dass alle Complexe C (oder c) eine gemeinsame lineare Congruenz
enthalten. Die entsprechenden Flächen sind Regelflächen, die
dieser Congruenz angehören. Sehen wir von diesem Falle weg,
so kann ich in allgemeinster Weise folgendermassen verfahren.
Ich nehme Kleins sechs paarweise in Involution liegende Complexe

und betrachte in den Gleichungen

2, + hd + px =0, Ly ts +97, =0

die Constante p. als Funktion von », und ebenfalls o als Funktion 4
von v. Dann bestimmen meine Gleichungen zwei Schaaren in Invo- Å

*

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 21. 5

lution liegender linearer Complexe.* Ich bilde die beiden ent-
sprechenden Gleichungen 1. 0.
F=0,f=0,

deren jede von einer arbitrüren Funktion abhängt, und erinnere
dabei, dass sie gemeinsame Integralflächen besitzen. Hieraus
folgt, dass es eine partielle Differentialgleichung 2. O. giebt, deren
allgemeine intermediäre Integrale eben F=0 und f=0 sind.
Diese Differentialgleichung 2. O. besitzt eine sehr einfache Form;
sie kann überdies nach mir durch eine Berührungstransformation,
auf die Form s — 0 gebracht werden. Unter den inf. Berührungs-
transformationen, welche meine Gleichung 2. O. in sich überführen,
giebt es eine ausgezeichnete, dieich bestimme. Hiernach finde ich die
gemeinsamen Integralflächen von F = 0 und f = 0 durch Quadratur.

Hierdurch finde ich nicht allein alle Flächen der verlangten
Art, sondern ich erhalte zugleich die naturgemässe Classification
derselben wie es aus meiner alten Arbeit in den Math. Annalen
hervorgeht.

Es ist selbstverständlich, dass man die Theorie der Flächen
mit sphärischen und ebenen Krummungslinien in ganz entsprechen-
der Weise entwickeln kann. Hierauf halte ich es doch für unnoth-
wendig einzugehen. Denn ich darf es wohl jetzt als allgemein
bekannt betrachten, dass jede Theorie über gerade Linien einer
Theorie über Kugeln aequivalent ist.

Lass mich doch ausdrücklich auf diejenige Dupinsche Cyclide
aufmerksam machen, die einem jeden Punkte einer Fläche in un-
zweideutiger Weise zugeordnet ist, ob sie gleich in zwei Weisen
durch die Krümmungskugel definirt wird.

Durch Betrachtungen, die den vorangehenden sehr ähnlich sind
erhält man ebenfalls einen direkten Beweis des von mir gefundenen
Satzes, dass die oben betrachtete partielle Differentialgleichung 2.
O. die allgemeinste mit zwei intermediären Integralen 1.0. ist,
deren beide Schaaren Charakteristiken Haupttangentencurven sind.

' Man muss ebenfalls die Ausartungen der Systems der sechs rg
plexe betrachten, i

6 S. LIE. UNTERSUCHUNGEN ÜBER DIFFERENTIALGLEICHUNGEN. I.

Ueber Flächen constanter Krümmung. Aus eine Fläche F
constanter Krümmung ist er nach einer von Bianchi herrührende
Bemerkung, die jedoch im Wesentlichen schon früher von Ribau-
cour gegeben war, immer möglich co! neue derartige Flächen F,
herzuleiten. Sei p ein Punkt der vorgelegten Fläche F und p, der
entsprechende Punkt einer derivirten Fläche; dann ist die Distanz
pp, bekanntlich endlich und constant. Liegt daher p im end-
lichen Raume, so ist dasselbe der Fall mit p, ausgenommen wenn
pp, eine isotrope Gerade ist, in welchem Falle p, dem Kugelkreise
angehört. Liegt andererseits p unendlich entfernt, so kann p, nur
dann im endlichen Raume gelegen sein, wenn p dem Kugelkreise
angehört. Liegt auch p, unendlich entfernt, so liegen p und p,
vereinigt, indem zwei verschiedene Punkte der unendlich entfernten
Ebene immer eine unendliche Distanz haben.

Die Flächen F und F, haben daher dieselben unendlich ent-
fernten Punkte.

Heraus lassen sich wichtige Schlüsse ziehen. Kennt man in
der That eine Fläche F und ihre geodütische Curven, so findet
man nach meinen alten Untersuchungen durch successive Quadra-
turen alle Flüchen constanter Krümmung, welche dieselben unend-
lich entfernte Punkte wie F besitzt. |

Ist F reel und von positiver Krümmung, so sind die gefunde-
nen Flächen im Allgemeinen imaginär. Es giebt indess unter
ihnen auch reelle Flächen; es fragt sich, wie man dieselben findet.

Ueber eine merkwürdige Berührungstransformation.! In meiner
Dissertation stellte ich die Frage nach allen Liniencomplexen, die
sich derart im Punktraume abbilden lassen, dass die durch einen
Punkt gehenden Complexgeraden sich als die Punkte einer geraden
Linie (y) abbilden. Ist der gegebene Complex ein linearer, 80

! Hier folgende Bemerkung. Die Krümmun

&' Flächenelementen, unter denen zwe
hören. Die Hauptta

gslinien lassen sich definiren als Ort von

wei consecutive immer einer Kugel ange-

23 ngentencurven sind andererseits Ort von æ! Flächenele-

: en consecutive einer Geraden angehören. Hieraus folgt

en visse Berührungstransformation, die Kugeln in Gerade über-
; zugleich Krümmungslinien in Haupttangentencurven umwandelt,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2l. 7

berühren die Geraden g immer eine Fläche zweiten Grades, die
nicht ausarten braucht.

In dieser Weise erhält man eine Berührungstransformation,
welche Haupttangentencurven des einen Raumes in Krümmungs-
linien eines nicht-euclidischen Raumes umwandelt. Erinnert man
nun, dass es eine Berührungstransformation giebt, welche Haupt-
tangentencurven in gewóhnliche Krümmungslinien überführt, so findet
man eine Berührungstransformation und zwar eine Punkttransfor-
mation welche gewóhnliche Krümmungslinien in nicht-euclidische
Krümmungslinien umwandelt." Diese letzte Transformation be-
trachtet Darboux in seinen Werke: Sur une classe remarquable

. Paris 1873.

Zur Transformationstheorie der partiellen Differentialgleichungen
2. O, Imschenetsky zeigt, wie eine Gleichung der Form

(a) rt -— s? + Ar + Bs + Ct + D =0

immer auf eine ähnliche Form, die jedoch das Glied r£ — s? nicht
enthält, gebracht werden kann, wenn oec? Integralflächen von (a)
gefunden sind. Er bemerkt aber, dass es noch weitere ihm un-
bekannte Transformationen giebt, welche dasselbe leisten: Ich er-
laube mich ausdrüklich hervorzuheben, obgleich diese Theorie im
Grunde schon im 1872 in definitiver Weise von mir erledigt wurde,
dass die allgemeinste Transformation der verlangten Art erhalten
wird, wenn man eine Berührungstransformation ausführt, welche
oo* Integralflichen (oder Integraleurven) von (a) in die Punkte
des Raumes überführt,

Zum Beweis genügt es zu bemerken, dass die dualistisch ent-
sprechende Form |

rt — s? + As + Bs + Ct =0,

in der das Glied D nicht vorkommt, eben dadurch charakterisirt

. > > :
1 Es ist leicht zu — wie man alle Berührungstransformationen findet, bei
denen gn euclidisehe Krümmungslinien invariant bleiben. Ebenso findet man

ee erster oder zweiter pemen deren Cha- z

ar derartige Curven sind u. s. w.

8 s. LIE. UNTERSUCHUNGEN UBER DIFFERENTIALGLEICHUNGEN. I.

ist, dass alle Ebenen des Raumes Integralflåchen sind; und dass
daher die Form
Ar + Bs + Ct -- D=0

dadurch charakterisirt ist, dass alle Punkte des Raumes Integral-
gebilde sind.

Die Theorie der Berührungstransformationen complettirt eben-
falls (Diese Verhandlungen 1872, Kurzes Resumé . . .) Ampére's Theo-
rie der Transformation von Gleichungen 2. O. auf die Form

s= F(xyzpgq)

Diese Form ist dadurch charakterisirt, dass x — Const., und
y = Const. integrable Combinationen der Differentialgleichungen -
der Charakteristiken sind. Kennt man daher für eine Gleichung
der Form (a) zwei integrable Combinationen

F(vyzpq), P (xyepq),
die zu verschiedenen. Wurzeln der Gleichung der Charakteristiken

entsprechen, in welchem Falle [FP] — 0 ist, so genügt es eine
neue Funktion durch

|[F9]-0,]19 T] 0
zu bestimmen und darnach die Berührungstransformation
v=F,y=0,2z=%
auszuführen. Es ist hierbei gut denkbar, dass F= a, P = b nicht
gemeinsame Integralflächen sondern nur gemeinsame Integralcur-
ven oder Integralpunkte besitzen.
Ahnliche Bemerkungen gelten Gleichungen, die auf die Form
r=F(xyzpq)
reductibel sind
Ueber Transformationsgruppen. Ich wünsche ausdrücklich die Auf-
merksamkeit dieser Gesellschaft darauf zu lenken, dass man die zu
einer beliebigen Transformationsgruppe entsprechenden invarianten

Differentialgleichungen et) immer durch ge-
wisse canonische Variabeln, Fund opp

kann

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 2l. 9

Hierzu füge ich die folgenden näheren Entwickelungen, indem ich
mich jedoch auf Transformationsgruppen der Ebene beschräncke.!

Ist |

qf (a y'a, a...) =P (a)

SE (5 YU la... 01) — 9 (a)
die Gleichungen der Transformationsgruppe, so ist die Gleichung

Q (f (a) e (a) =

die ausser der a noch eine beliebige Anzahl Parameter enthalten
mag, offenbar die allgemeine Definitionsgleichung einer Curven-
schaar, welche die Transformationsgruppe gestattet. Durch Diffe-
rentiation hinsichtlich z und Elimination der Parameter f kann
man in jedem Falle die entsprechende Differentialgleichung finden.

Wenn eine Curvenschaar eine Transformationsgruppe besitzt,
so sind zwei wesentlich verschiedene Fälle möglich, jenachdem jede
Curve der Schaar eine inf. Transformation der Gruppe gestattet
oder nicht gestattet,

Lass mich annehmen, dass die Gruppe n Parameter enthält,
und dass sie jedes allgemeines Werthsystem x y y! ... y^? in jedes
anderes transformirt. Führe ich nun alle Transformationen der
Gruppe aus auf ein beliebiges Werthsystem zgy...9^"-?...9"-?
wo m grösser als » ist, so erhält dasselbe oo" Lagen, die durch
m—n Gleichungen der Form

Qx (zy y^... YO." ar — Const.
bestimmt werden. Und folglich ist die Gleichung
9 (9, Pa +++ Pm) =0
die allgemeine Form einer Differentialgleichung (m — 2)! Ordnung,

! Schon in 1874 lenkte ich die Aufmerksamkeit bte od Nachr.) auf solche
Differentialgleichungen, die eine Transformationsgruppe gestatten, und zu-
gleich (Math. Ann. Bd. XT) eine ep site orie für lineare
partielle Differentialgleichungen 1. O. dieser Art, Schon in 1874 Ho ho

a
Transformationen zu ziehen lehrt. In der zuerst citirten Arbeit gab re: bet E
vollstándige Bestimmung aller Gruppen der Ebene, und zugleich eine Bere = i
fende Theorie ihrer niedrigsten Invarianten, im

10 S. LIE. UNTERSUCHUNGEN ÜBER DIFFERENTIALGLEICHUNGEN. I,

die unsere Transformationsgruppe gestattet. Man kann annehmen,
dass 9, nur von xyy"...y"—" abhängt, dass q, ausserdem nur
noch y" enthält, das 9, ausserdem nur noch y” y^*" enthält
u. s. w. Es giebt daher nur eine Fundamentalinvariante von der
Ordnung » — 1, ein von der Ordnung n, u. s. W.

Zur Berechnung der Grössen qx genügt es offenbar im Allge-
meinen nicht die inf. Transformationen der Gruppe zu kennen,
man muss überdies die endlichen Gleichungen der Gruppe besitzen.
Für die praktische Berechnung der ox ist es indess, wenn die
Gruppe in canonischer Form vorliegt, bequemer von den inf. Trans-
formationen auszugehen und die 9, durch successive Integrationen
zu berechnen.

Da die Gruppe n mnt und zugleich » inf. Transforma-
tionen enthält, so giebt es oo" Curven, deren jede eine inf. Trans-
formation der Gruppeggestattet. Diese Curven werden definirt
durch die Gleichung

9, = 4 = Const.

Gebe ich in der That a einen particularen Werth, so gestattet die
entsprechende Differentialgleichung (n — 1)'* Ordnung n unabhän-
gige inf. Transformationen B,f...B,f welche die oo" -! Integral-
curven unter sich permutiren. Halte ich daher eine Integralcurve
fest, so giebt es eine inf. Transformation c, B, f+... + e Baf
welche diese Integralcurve ingsich überführt.

Es giebt indess in Allgemeinen unter diesen Curven einige,
die mehrere unabhängige inf. Transformationen der Gruppe gestatten.
Diese Curven lassen sich definiren als3Integralcurven von Differen-
tialgleichungen, deren Ordnung niedriger als » — 1 ist, und welche
dabei die betreffende Gruppe gestatten. Zur Aufstellung dieser
Gleichungen ist es keinesweg nothwendig die endlichen Gleichungen
_ der Gruppe zu kennen, es genügt die inf. Transformationen zu
kennen. Die Bildung der betreffenden Differentialgleichungen ge-
schieht dadurch, dass man die inf. Transformationen hinschreibt

! Bekanntlich hat Halphen die Differentialinvarian ten der. allgemeinen linearen
Gruppe der Ebene in sehr eleganter Weise untersucht.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No 21 11

sodann verlangt, dass eine zugehörige Determinante verschwindet
und ihre Faktoren bestimmt.

Weiss man, dass eine vorgelegte Differentialgleichung eine ge-
gebene Gruppe gestattet, so kann man ihre Integration in zwei
etwas verschiedenen Weisen durchführen. Entweder wendet man
direkt diejenige Methode an, die ich in früheren Arbeiten (Verh.
dieser Gesellschaft 1874 oder Math. Ann. Bd. XI) entwickelte.
Oder man berechnet die Fundamentalinvarianten, bringt die Diffe-
rentialgleichung auf ihre canonische Form, integrirt die hervor-
gehende Differentialgleichung und findet so eine Relation zwischen
o, und o, und eine gewisse Anzahl Parameter. Bei der Integra-
tion dieser neuen Differentialgleichung kann man nun wiederum
in zwei Weisen verfahren u. s. w. Ich behalte mich vor diese
Andeutungen näher zu erklären und zu entwickeln. Nur mache
ich noch die folgenden Bemerkung, die sich im Uebrigen verall-
gemeinern lässt. Lass mich annehmen, dass eine Differential-
gleichung eine Gruppe gestattet, welche jede Integralcurve in jede
andere überführt, und dass diese Gruppe f nicht zusammengesetzt
ist. Dann genügt es bekanntlich nach meinen allgemeinen Theorien
eine Hülfsgleichung zu integriren, diejenige nehmlich, die sich auf
der grössten Untergruppe bezieht. Kennt man nun nicht allem
die inf. Transformationen der Gruppe, sondern zugleich ihre end-
lichen Transformationen, zo gestattet die Integration der Hülfgleich-
ung immer Vereinfachungen. Ist sie z. B. von zweiter Ordnung,
so genügt es ein Integral erster Ordnung derselben aufzufinden.
Die hiermit angekündigten Vereinfachungen resultiren- nicht aus
meinen ersten Untersuchungen, in denen ich nur die infinitesimalen
und nicht die endlichen Transformationen der Gruppe als gegeben
betrachtet habe.

Wenn eine Differentialgeichung zwischen xy vorgelegt ist, so
kann man immer durch sogenannte ausführbare Operationen ent-
scheiden, ob sie eine Gruppe gestattet und zugleich die canonische
Form dieser Gruppe bestimmen. Ich habe schon darauf aufmerk-
sam gemacht, dass die Auffindung der inf. Transformationen nur
die Integration einer gewöhnlichen linearen Differentialgleichung

-

12 s. LIE. UNTERSUCHUNGEN ÜBER DIFFERENTIALGLEICHUNGEN. I.
de y

a »-— ly 3e
de E Aga tert Uv=0

verlangt. Hierzu füge ich jetzt ausdrücklich die mir im Uebrigen
seit 1874 bekannte Bemerkung, dass die Integration dieser Gleich-
ung im Allgemeinen bemerkenswerthe Vereinfachungen darbietet.
Es giebt Fälle, wo nur eine Reihe Quadraturen erforderlich sind.
Ich behalte mich vor diese Theorie vollständig zu entwickeln.

In einer späteren Arbeit werde ich für jede canonische Trans-
formationsgruppe der Ebene die zugehörigen Fundamentalinvarian-
ten wirklich berechnen.

Bezeichnet man mit or und s den Krümmungsradius, den Tor-
sionsradius und die Bogenlånge einer Raumcurve, so ist es immer
móglich alle Curven zu finden, die eine vorgelegte Gleichung

Q (s, [E (75) — o

erfülen. Diesen Satz lüsst sich ohne Schwierigkeit herleiten aus
Hoppes Untersuchungen, in denen derselbe indess nicht ausge-
sprochen worden ist.

Untersuchungen über Differentialgleichungen. I
Von
Sophus Lie.

(Sitzung vom 8ten Decbr. 1882.)

In den linearen Differentialgleichungen

da,

de Aa rs +0 2 |

i = b, 2, + ba Ta + by 2, (1)
dx,
de TOA t aT + 03 La |

interpretire ich x, x,x, als homogene Punktcoordinaten in einer
Ebene, die unendlich viele parallele Lagen: z = Const. annehmen’
kann. Alsdann bestimmen die Gleichungen (1), kann ich sagen,
eine projectivische Beziehung zwischen zwei inf. benachbarten und
also zugleich zwischen zwei beliebigen Ebenen der Schaar z = Const.
Man setze in der That

o

X
==, —
T3

het I
T3

so erhält das System (1) die Form

= E

bå

LÉ he
Vid.-Selsk. Forh, 1882. No, 22. sd Te

2 8. LIE. UNTERSUCHUNGEN ÜBER DIFFERENTIALGLEICHUNGEN. I. `

wo X, Y, Z gewisse Funktionen von z y z sind. Nimmt man
eine beliebige Anzahl Integralcurven des simultanen Systems (2), |
so bestimmen ihre Schnittpunkte mit den Ebenen z = Const. projec-
tivische Figuren.

Kenne ich nun ein Integral des Systems (2), so ist es, be-
haupte ich, immer möglich das System (1) durch Quadratur zu
integriren. 7 Sei in der That

X, X
9 = = gj=C (3)
ein solches Integral. Dasselbe bestimmt, können wir sagen, eine
Schaar Flächen, deren jede die Ebenen z — Const. nach projecti-
schen Curven schneidet. Im Allgemeinen genügt es eine solche
Fläche, die dem particulåren Werthe C — C, entspricht, zu kennen.
Lass mich in der That annehmen, dass die Fläche q = C,
die Ebenen z — Const. nach Curven schneide, die keine; lineare
und infinitesimale Transformationen in sich gestatten. Dann giebt
es nur eine (oder einige discrete) lineare Transformation, welche
eine gewisse Schnittcurve in eine beliebige andere überführt.
Kennt man daher eine von Integralcurven erzeugte Fläche,
deren Schnitteurve mit einer Ebene z = Const. keine lineare und inf.
Transformation in sich gestattet, so ist die Integration des simul-
tanen Systems als geleistet zu betrachten.
Lass uns nun voraussetzen, dass jede Schnitteurve der Fläche
9 = C, mit einer Ebene z = Const. eine und nur eine lineare und -
inf. Transformation in sich gestattet. Alsdann stellt sich die Frage,
wie die Punkte je zweier Schnittcurven durch die gesuchten Inte-
graleurven zusammengeordnet sind. Diese Frage drückt sich aus
durch eine Riccatische Differentialgleichung 1. O. mit zwei bekann-
ten Particularlósungen. Daher genügt eine Quadratur zur Erledi-
gung dieser Hülfsgleichung, und somit zugleich zur Integration des
simultanen Systems. 3
DE Met, du die Mc v, jode Koene
also drei lineare und inf Tann en eine WE
« mationen in sich gestattet. In ;

E.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1882, No. 22. 3

diesem Falle müsste man, wenn nur eine Fläche q = C, vorgelegt
war, eine Riccatische Gleichung 1. O. integriren. Kennt man da-
gegen zwei solche Flächen, deren Schnittcurven mit einer Ebene
z = Const. dieselbe inf. und lineare Transformation in sich gestat-
ten, so genügt es wiederum eine (oder unter Umständen zwei)
Riccatische Gleichung 1.0. mit zwei bekannten Particularlösungen
durch eine Quadratur zu erledigen.

Kennt man daher ein Integral der Form (3),! so genügt dies
immer zur Integration des Systems (1).

Die hiermit gegebene Theorie dehnt sich auf n Variable aus.
In einer Note, die 15 Novbr. 1871 der Gesellschaft der Wissen-
schaften zu Göttingen vorgelegt wurde, habe ich ein wichtiges
simultanes System durch ganz aehnliche Betrachtungen (p. 554—
556) integrirt. Ich verweise im Uebrigen auf zwei Noten von
Darboux in den Comptes rendus (1880) der Pariseracademie.

Man erhält eine Ausdehnung meiner Theorie, wenn man die
Gruppe aller projectivischen Transformationen durch eine beliebige
Transformationsgruppe ersetzt.

Die hiermit angekündigte allgemeine Theorie findet eine inter-
essante Anwendung bei der Integration von vollständigen Systemen
mit bekannten infinitesimalen Transformationen.

Sei in der That

Af=0..,. A=0 (...0)
ein vorgelegtes vollständiges System mit » — r bekannten inf. Trans-
formationen
B faa Baf
welche eine Gruppe bilden, deren endliche Transformationen be-

kannt sind. Ist nun diese Gruppe nicht zusammengesetzt, und
besteht dabei keine Relation der Form

Z ai 4f+ Zi Bif — 0,

! It Q= A nicht von nullter Ordnung, so erhålt x analoge Resultate, indem
man 7, ... zu als nicht-homogene Coordinaten deu: ;

4 8. LIE. UNTERSUCHUNGEN ÜBER DIFFERENTIALGLEICHUNGEN. IL.

so verlangt die Integration des vollständigen Systems bekanntlich
nur die Integration einer einzigen Hülfsgleichung; diese Gleichung
kann unter den gemachten Voraussetzungen immer auf eine solche

Form gebracht werden, dass die im Vorangehenden angedeuteten |

Theorien Anwendung finden.

Gestattet z. B. eine Differentialgleichung 3.0. zwischen æ und
y alle lineare Transformationen der Ebene æ y, die einen Kegel-
schnitt invariant lassen, so reducirt sich Alles nach einer früheren

Bemerkung von mir auf eine Riccatische Gleichung. Dasselbe tritt

ein, wenn eine Differentialgleichung sechster Ordnung alle lineare
Transformationen gestattet, die eine Gerade invariant lassen.

Gestattet eine Differentialgleichung achter Ordnung alle line-
are Transformationen der Ebene, so verlangt ihre Integration nach
meinen alten Theorien nur die Erledigung einer Hülfsgleichung
2. O., die nach einer Bemerkung von Zalphen, durch eine lineare
Gleichung 3. O. ersetzt werden kann. å

Ist überhaupt die im Vorangehenden besprochene Gruppe
B, f... Ba-:f gleichzusammengesetzt mit der allgemeinen linea-
ren Gruppe eines Raumes Ry, so ist nur die Erledigung einer li-
nearen Hülfsgleichung (v + 1)!® Ordnung erforderlich.

In meiner vierten Abhandlung über Flächen constanter Krüm-
mung (Archiv for Math. og Nat. 1880, p. 332) fand ich die Formel

2 2 2
i+n? un a (1 T +q’)
Å [a (£ — 2) — p (y — 9]?

aus der ich jetzt einige neue Consequenzen ziehen werde. Zur
Abkürzung setze ich wie früher

1+pP+4+g=0, 1+9*+q=0,
JE) Bene,
Vi (z, — 2) — p, (9, —Y)=N,,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 22. 5

woraus

(A) =, NM — — a.

Lass uns annehmen, dass die Curve o — 0 der gegebenen
Flåche im endlichen Raume gelegen ist, anders ausgesprochen,
dass die Beriihrungscurve der umschriebenen isotropen Develop-
pable nicht unendlich entfernt ist. Wir setzen ferner voraus, dass
diese Developpable sich nicht auf eine Ebene reducirt, wie auch
dass die besprochene Berührungscurve sich nicht auf einen Punkt
reducirt.

Die Verbindungslinie der Flüchenelementen o und o, ist im
Allgemeinen keine isotrope Linie; da nun diese beiden Elemente
zu einander senkrecht sein sollen, so muss die Ebene des Elements
«e, mit der ebenfalls ¿sotropen Ebene des Elements o zusammen-
fallen. Dann aber können die co! Elemente o, einer derivirten
Flüche nicht die Relation

dz, — p, de, — q, dy, — 0
erfülen. Hiermit sind wir somit auf Contradictio geführt:

Die um eine Fläche constanter Krümmung umschriebene Deve-
loppable berührt daher nie dieselbe nach einer im endlichen Raume
gelegenen Curve.

Sei in den Formeln (4)

N=00
und in Folge dessen
o, =0, N, =0
oder
t +p’ Ha’ = 0, q (2, - 2) —P (Y —y)=0.
Also wird

— _ — 2-00

— woraus hervorgeht, dass die Richtung x, — 2, y, —Y, 4 —2 eine —
isotrope Richtung ist. Der Inbegriff dieser Richtungen auf MEC

Få

IT.

6 8. LIE. UNTERSUCHUNGEN UBER
gegebenen Flåche bildet eine Minimalcurve derselben. Die entsprech-
enden Elemente w, liegen auf dem Kugelkreise und berühren

denselben.
Eine derivirte Fläche ist somit im Allgemeinen eingeschrieben
längs des Kugelkreises in einer isotropen Developpable, deren Rück-

kehrkante Minimalcurve der vorgelegten Fläche ist.

6 November 1882.

Indberetninger fra de østerrigske Gesandter
i Kjøbenhavn 1807—1812.

Udgivne i Uddrag

efter Originalerne i Statsarkivet i Wien
af
Dr. Yngvar Nielsen.

I Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1877, Nr. 12, har jeg .
bl. a. givet en mere udførlig Oversigt over den østerrigske Regjerings
Forhold til de Begivenheder, der foregik i Norden 1813—1814, hvilken
var bygget paa de Undersøgelser, som jeg under et Ophold i Wien i
September og Oktober 1877 havde havt Anledning til at anstille i
det derværende „K. K. Haus-, Hof- und Staatsarchiv“. Under det
samme Ophold gjennemgik jeg ogsaa de østerrigske Gesandters Ind-
beretninger fra Kjøbenhavn i Aarene 1807—1812 og gjorde af dem
fuldstændige Uddrag. Disse Uddrag ville i det Følgende blive trykte;
ved deres Udgivelse følger jeg ganske den samme Fremgangsmaade,
som jeg tidligere har anvendt ved de Aktstykker fra nyere Tid, jeg i
Uddrag har meddelt i Videnskabs-Selskabets Forhandlinger, at gjengive
saa meget som muligt i det Sprog, hvori de ere skrevne, selv om
jeg ikke har taget en fuldstændig Afskrift. |

Som historiske Kilder have disse østerrigske Gesandtskabs-Indbe- |
retninger ikke noget betydeligt Værd, forsaavidt de ikke skrive sig —
fra Mænd, der besad et virkelig indtrængende Kjendskab de nor- | M

Vid..Selsk, Forh. 1882. M 23. Dr

es

2 Y, NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

diske Rigers Forhold. Men de ere dog saa vidt indholdsrige, at det
er berettiget at offentliggjøre dem i den Form, hvori de nu ville blive
trykte, saa meget mere som der hidtil kun er offentliggjort lidet af
denne Slags Kilder fra det vigtige Tidsrum, som de belyse.

For den østerrigske Regjering synes de nordiske Forhold i
Aarene 1807—1812 kun at have havt en rent underordnet Interesse,
og de Mænd, som den satte til at være Gesandter ved det dansk-
norske Hof, opfattede ogsaa sin Stilling i Overensstemmelse hermed.
De lade heller ikke til at have været istand til at skaffe sig en vir-
kelig Indflydelse mellem sine Omgivelser. Ved Begyndelsen af Aaret
1807 repræsenteredes Østerrige i Kjøbenhavn af Kammerherre, Oberst-
lieutenant Grev von Grunne som overordentlig Gesandt og befuldmægtiget
Minister. Ved hans Afreise i samme Aar blev Legationssekretæren, Ba-
ron Frederich von Binder, tilbage som Chargé d'affaires og fungerede
som saadan til September 1810, da Baron Franz Binder von Kriegel-
stein kom som overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister. I
Marts 1812 afløstes han igjen af Baron Jos. v. Buol, som allerede `
reiste i September s. A., hvorefter Legationssekreteren atter funge-
rede som Chargé d’affaires indtil Grev Lützows Ankomst i Begyn-
delsen af 1813.

EN

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 3

1. Grev Grunne. 3 Januar 1807. (En chiffres.) Det svenske -
Gesandtskab synes at være mere beskjæftiget end nogensinde før,
og næsten daglig kommer og gaar der Stafetter herimellem og
Malmø, hvilket lader slutte, qu’il devait s'agir de quelque chose
d'eætraordinaire. Baron Oxenstjerna (den svenske Gesandt i Kjø-
benhavn) har dog blot udtalt sig om, combien le voisinage actuel
de son maître ajoutait de jour å jour aux désagrémens de sa posi-
tion ici, vu son caractere inquiet et méfiant, lequel lui fesant pren-

dre interét de chaque bagatelle le rendoit de plus en plus exigeant
et difficile au sujet des communications, qu’il en prétendait. En

Dag bemærkede han for Grunne, combien la conduite de Pierre-
pont lui donnait de l'humeur, supposant, que cétait en partie de
cette source, que parvenaient au Roi les différentes notions, dont il
tirait ses conjonctures. Tout d’un coup Lundi dernier au soir on
sut (après avoir remarqué pendant toute la journée une activité sin-
gulière à l'hôtel de la mission Suèdoise, occasionnée surtout par
un courier, arrivé dès le matin de Malmö) que le Baron d’Oxen-
stiern avait fait partir son sécrétaire de légation, le Baron Taube,
pour Elsenöer, et l'opinion générale fut et est, que c'était pour
l'envoyer auprès du Roi. Au lieu de cela je sais maintenant, qu'en
vertu des ordres réitérés, que ce dernier fit parvenir au Baron Taube
à Elseneur, celui-ci en partit Mercredi pour se rendre de là direc-
tement à Kiel. Si d'un côté il parait probable, que le Roi se soit
cru autorisé à une brusquerie assez dans son genre, appuyée sur un —
exemple donné recemment par le chargé d'affaires de France et pro —
voqué dans son idée par les mouvemens rétrogrades des troupes, il —

we mérite cependant pas moins d'être a que de ps e

4 Y. NIELSEN. INDB.F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

en combinant les bruits toujours renaissans d'une négociation, en-
tamée entre la France et la Suède, avec le retard mis dans les
opérations Françoises contre la Poméranie Suèdoise, même l'annonce
du retour prochain de la duchesse d'Oels auprès de son mari å
Altona, et la crainte de pouvoir être prévenu par le gouvernement
Danois dans ses propres vues d’arrangement avec la France, tout
. cela, dis-je, semble justifier en quelque sorte le soupçon d'un change-
ment total de conduite et de système de la part de ce jeune Roi,
qui dans l'âme wa peut-être jamais cessé de détester la Russie plus
cordialement encore que Bonaparte. De plus Mr. Garlike n’a pour
cette fois recu aucune nouvelle de son collègue Pierrepoint, il-y-a
déjà plus de huit jours. Au reste quel que puisse être le véritable
mot d'énigme, ce qui parait y avoir de plus certain, cest Péclat
peut-être prémédité qui doit en résulter immanquablement à Kiel
et par contre le rappel subit du Baron d'Oxenstiern, tel qu'il m'a
tout l'air de s'y attendre. Kongen har i et Par Dage havt kon-
vulsiviske Anfald, saaledes at man frygtede for hans Liv. Han er
nu udenfor al Fare. 1 Januar afgik Fregatten ,Astræa* til Eng-
land. Den engelske General Hutchinson er lykkelig ankommen
paa Danzigs Rhed. Under 24 Decbr. er den fhv. Hofmester hos
Hertugen af Augustenborg, Buchwald, udnævnt til Overceremoni-
mester hos Kongen. (Postscriptum en chiffres): Le Baron @ Oxen-
stiern assure, que son maitre a en méme tems fait part de sa dé-
marche å la cour de Petersbourg, ce qui å la vérité semblait prou-
ver contre les dernières assertions hazardées plus-haut. Ce qwil-y-a
de plus fort, quant au manque des formes, cest qu'il ma été auto-
rise å aucunes communications préalables envers le comte Joachim -
Bernstorff, telles que Désaugiers lui-même Pavait fait avant que de
se rendre å Kiel. C'est au général Toll qu'on attribue ici princi-
palement d’entretenir avee soin les dispositions amicales de son
maitre envers ce pays-ci.

2. Grunne. 6 Januar 1807.? Garlike har fra sin Kollega,
Pierrepoint, modtaget Efterretninger, qui ne laissent aucune un |

. ! Her ophører Chifrene; Resten er skreven paa Tysk.
2 Begyndelsen en chiffres.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No.23. 5

sur la perséverance du Roi de Suède dans le système, qu’il a con-
stamment suivi jusqu'ici. Det rimeligste Resultat af Taubes Sen-
delse som en tout cas ikke mindre er en nature å étre mal accu-
eilli å Kiel, vil være le rappel du Baron d’Oxenstiern, d’autant
plus, quil doit avoir déplu depuis longtems au Roi, que le Comte
de Molike, nommé depuis plus de deux ans ministre de cette cour
auprès de Sa personne n'a pas même songé encore à se rendre å son
poste. L’Electeur de Hesse a recu par estafette la nouvelle d'une
insurrection très-sérieuse, qui a éclaté dans son pays.) I Decbr.
1806 passeredes Sundet af 188 Skibe; i det hele Aar 7,140, nem-
lig fra Nordsøen 878 danske, 1,001 svenske, 1,257 engelske, 79
preussiske, 21 Papenburgere, 25 Hamburgere, 57 Oldenburgere,
36 Bremere, 46 Rostockere, 31 Lübeckere, 53 russiske, 107 ame-
rikanske, 14 portugisiske, ialt 3,605 Skibe, — fra Østersøen 939
danske, 763 svenske, 1,309 engelske, 126 preussiske, 5 Papenb.,
29 Hamb., 62 Oldenb., 36 Bremere, 54 Rostockere, 30 Lübeckere,
64 russ., 102 amerik., 16 portugisiske, ialt 3,535 Skibe. I 1805
var Antallet af de Skibe, som kom fra Nordsøen, 5,889, og af dem,
som kom fra Østersøen, 5,655, altsaa tilsammen 11,587 (sic), eller
4,447 Skibe mere end i 1806, ein bedeutender Unterschied, welcher
dennoch bei den Aussichten für das gegenwärtige Jahr, falls sich
bis zum kommenden Frühjahr die Lage der Neutralen nicht zu
ihrem Vortheil ändert, noch fühlbarer werden dürfte.

3. Grunne. 10 Januar 1807.! Igaar ankom en Kurer fra
Taube i Kiel, som af Oxenstjerna strax sendtes til Malmö. Taube
er modtaget høflig af Grev Christian Bernstorf og indbudt til Kron-
prinsens Taffel, men har ikke faaet overlevere la note officielle,
signée par Baron d Oxenstiern, da Bernstorf negtede at modtage
denne, hvis væsentlige Indhold skal have været folgende: que la
premiere déstination des troupes Danoises ayant évidemment été

d'agir contre les Suédois tout aussi bien que contre tout autre, qui

aurait tenté de violer le territoire Danois, le Roi ne pouvait se
dispenser d'exiger, que leur position aux frontières fut main- —
1 Det Folgende er skrevet paa Tysk.
. ? Tildels en chiffres.

6 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN. .

tenue aussi dans ce moment, où il ne s’agissait plus que de s'oppo-
ser uniquement aux Francais. Oxenstjernas private Brev til Bern-
storf, hvori han beklagede, at une attaque de goutte tvang ham til
at opgive sin Reise til Kiel, er modtaget af Bernstorf, mais non
avant de s'étre informé prés du Baron Taube de ce qu'elle contenait.
Den badenske Officer Kageneck var her et Par Dage paa Tilbage-
reisen fra Malmö. En fransk Officer er iforgaars ankommen fra
det keiserlige Hovedkvarter i Posen for at ledsage Hertuginden af
Braunschweig-Oels, welche hier stündlich erwartet wird, til Altona.
Dans Vétrange conversation qu'ont eu å Posen les députés de Ham-
bourg avec Bonaparte, celui-ci leur a tenu entrautre au sujet de
ce pays-ci les propos suivans: Maintenant que je suis maitre du
Nord, et qu'arrivant å Danzic et Königsberg, je ne tarderai point
de Vétre des cötes de la mer. Je ne doute plus que le Danemarc
fera ce que son propre intérêt doit lui dicter. La ville d Altona
surtout a besoin de correction. (Quant au Sund, je sais bien, que
ce ne sera point chose facile; attendant jespére bien que le Prince
Royal saura ce qui reste å faire, sans quoi je saurai bien y mettre
ordre moi-méme. Den preussiske Geheime-Kriegsrath, Grev Dohna
er ankommen hertil fra England for at reise til sin Herre. En
Grev Strasoldo, før i den polske Nobelgarde og siden ansat i Ga-
- lizien, hvorfra han for tyve Aar siden flygtede hid, er pludselig
afreist med sin nogle og tyve Aar gamle Søn, vraisemblablement pour
se rendre en Pologne. |

4. Grunne. 13 Januar 1807. Om Erkehertug Ferdinands
Død. Taube har faaet et høfligt Svar fra Grev Bernstorf paa det
private Brev og har ligesom den franske Chargé d'affaires dineret
ved Kronprinsens Taffel, lequel en causant politique avec lui et en
le traitant en simple voyageur a évité soigneusement de faire la
moindre mention et de l'objet de sa mission et du Roi son maître.
A l'instruction, donnée par celui-ci, au cas, où la note aurait été
regue, Mr. Taube avait ordre d'attendre une réponse pendant six
jours, et de ne sen retourner en suite qu'après l'avoir exigée peremp-
toirement. Cependant le refus positif, qu'il essuya à cet égard le à
dispensa complétement de toute espèce de démarche ultérieure, et en —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. ee 1882. No. 23. 7

consequence la mission entiere est et å attendre å toute
heure, ce que le Roi a jugé à propos de résoudre. Abbedissen af
Gandersheim har allerede benyttet sig af den givne Tilladelse til
at vende tilbage, hvorimod Enkehertuginden af Braunschweig ikke
synes at kunne beslutte sig til at modtage Englands Tilbud om
at nedsætte sig i dette Land.

5. Grunne. 17 Januar 1807. Kongen af Sverige har med-
delt Taube sin Billigelse af hans Optræden i Kiel og har desuden
bemyndiget Oxenstjerna å remettre une note, ou il est dit: que
le gouvernement Danois déclare d'une manière positive et formelle :
à la satisfaction de tous les parties que le principe mis en avant a
été observé jusqu'ici et sera également dans la suite maintenu rigou-
reusement envers qui que ce soit, il me fera pour lors plus de dif-
ficulté à consentir, que son ministre délivre la note en question au
comte Joachim de Bernstorf. Celui-ci attend maintenant à ce sujet
la réponse de Kiel, où il semble qu'on ne saurait se montrer très-

empressé à se laisser imposer une prétention, qui en outre ne tend
au bout du comte qu'à les contraindre à recevoir une communica-
. tion, qu'ils savent d'avance être d'une nature désagréable. For nogle
Dage siden er en af Hertuginden af Oels Følge, Major Fleischer,
kommen over fra Malmö for at overlevere den afdøde Arveprins |
af Braunschweigs Insignier af Elefantordenen." La browillerie sé
rieuse issue d’abord entre le Prince royal et son épouse å la suite
de la publication de la fameuse lettre du Prince Charles de Hesse
au comte de Haugwitz parait s'étre arrangée. Fregatten ,Astræa*
og et andet engelsk Orlogsskib ligge fremdeles ved Helsingør,
hvor der ialt er fjorten Skibe paa Rheden, noget ved denne Aars-
tid usædvanligt. To fra Danzig ankomne Skibsførere angive An-
tallet af de i og ved denne Stad forsamlede Preussere til 20,000.

6. Grunne. 24 Januar 1807. I Anledning af Oxenstjernas
sidste Note til Bernstorf er denne bleven bemyndiget til at svare: *
Que le Roi de Suede n’ayant accordé aucune croyance aux assurances

verbales réiterées à l'égard de l’objet en question on ne pouvait guère
e Da Panda en chiffres, : z
=? Det franske Stykke en chiffres,

8 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

se flatter d’y réussir davantage, méme en se prétant å la demande
qui venait d’être faite, et qu'on saisissait cette occasion pour expri-
mer la peine que Von ressentait de n'avoir pu malgré tous les pro-
cédés et les attentions qu'on avait eu soin d'employer envers une cour
voisine, amie et alliée, jusqu'ici en obtiner cette réciprocité de con-
fiance, tant désirée. Au reste le comte s'est offert d'entrer de bouche
dans toutes les explications qu'il pourrait plaire au Baron d’Oxen-
stierna de lui demander. Celui-ci, aprés en avoir fait communica-
tion å son maître, en attend maintenant les ordres ultérieures.
Prinsesse Karoline er i Bedring efter en let Skarlagensfeber. Rus-
sisk Generalkonsul ved den nedersachsiske Kreds, Stender, som
flygtede hid ved de franske Troppers Indrykning i Hamburg, er
nylig afgaaet ved en pludselig Død. Burell, Sekretær ved den
engelske Legation i Konstantinopel og siden i Dresden, er ankom-
men hid fra Danzig med den samme Fregat, som havde overført
Lord Hutchinson til Danzig; han var underveis forslaaet af Storme
til Bornholm. Hutchinson skulde 24 December have sin første
Audiens hos Kongen af Preussen. L'électrice de Hesse a regu
sur une lettre qwelle avait écrite å Napoléon, une réponse, dans
- laquelle il se sert entrautres des expressions suivantes: qu’il
aurait été å desirer, que partout on se fåt conduit aussi sagement,
qu'à sa cour natale.

7. Grunne. 27 Januar 1807. Le Roi de Suède en témoig-
nant à son ministre ici d'être parfaitement satisfait et de la réponse
méme et de ce que celui-ci avait jugé pouvoir y ajouter d’après la
tournure et l'explication que le Comte Joachim de Bernstorf lui avait
encore donnée de bouche, a maintenant autorisé le Baron d’ Oxen-
stierna à remettre à ce dernier la note, qui avait d'abord été envoyé
à Kiel, de manière que cette affaire paraissant entièrement applanie
quant aux formes, le fond de la chose même n'offre presque plus
de sujet d'inquiétude, puisqu'on est assez informé d'une part sur le
contenu de la note, et que de l'autre je doute qu'on insistera davan-
tage sur la demande primitive. I Stedet for Pierrepoint, der efter
gjentagne Ansøgninger endelig er bleven kaldt tilbage, er Stratton
„(ehemals in Wien und zuletzt in Konstantinopel) udnævnt til engelsk

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 23. 9

Minister i Stockholm. Paa Kongens Fødselsdag skal der være
Appartement ved Hoffet. Danmarks ældste General, Johan Adolf
Ahlefeld, døde 23de dennes i Odense in einem Alter von beilaiifig
90 Jahren.

8. Grunne. 31 Januar 1807. Om Appartementet. Kongen
har i den sidste Tid taget mærkelig af. Samme Aften nedkom Grev
Joakim Bernstorfs Gemalinde med en tredie Datter og døde straks
efter. Manden var ved Hoffet, blev hjemkaldt og fandt Konen
død. Hun var født Bliicher, Niece af den preussiske General
Blicher. La nouvelle mésure en Angleterre å l’égard des neutres
a donné lieu å quelques explications assez vives entre Mr. Garlike
et le Comte Joachim Bernstorf, quoique la classe commerçante d'ici wen
témoigne pas précisément une inquitétude trés-marquante ; mais le
gouvernement craint que la France en la faisant valoir comme un
nouveau sujet de provocation, n’agisse en conséquence, et dans cette
supposition il se prémunit d'avance contre le réproche qui pourrait -
sen suivre, qu'on cède trop facilement. Pierrepoint har faaet Stor-
kors af Nordstjernen. Wynn, fhv. engelsk Gesandt i Dresden, har
paa sin Hjemreise lidt Skibbrud ved Karlskrona og indtraf her
igaar fra Malmö. Grev Dohna er reist til Memel. I Malmö fore- e
holdt han den svenske Konge, i hvilken Forlegenhed flere af hans
Landsmænd, der fornemlig havde hørt til Bliichers Korps, befandt
sig dels her, dels i Holstein, idet de ønskede at komme hjem.
Kongen anviste dem Karlshamn til Samlingsplads og lovede at
sende dem hjem med et svensk Skib.

9. Grunne. 7 Februar 1807. Om den herværende franske
Gesandt, General Victors Tilfangetagelse ved Colberg. Rygtet om,
at Grev Chr. Bernstorf har faaet Æreslegionens Storkors, er ikke
sandt. Den nye Censurforordning er hauptsächlich durch wiederholte
Neckereyen eines hiesigen Blattes gegen die schwedische Regierung
veranlasst worden; dets Redaktør har faaet fjorten Dages Vand
og Brød. Den preussiske General Winning er afreist herfra
til sin Konges Hovedkvarter. Wynn er rejst hjem over Husum.
. Grevinde Bernstorf blev imorges mellem Kl. 8 og 9 begravet i al —
Stilhed. | deisumnid

10 Y. NIELSEN. INDB,F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

10. Grunne. 14 Februar 1807. Jackson, Broder af den
engelske Gesandt i Preussen, er nylig reist herigjennem som Kurer
fra Kønigsberg til England med Ratifikationen af den mellem Eng-
land og Preussen afsluttede Fredstraktat. Pierrepoint ventes her
daglig. Der plötzlich aus St. Petersburg verwiesene Buchhändler
Dienemann ist vor einiger Zeit hierdurch nach Sachsen gegangen.

11. Grunne. 21 Februar 1807. Danmarks Svar paa den
svenske Note er værdigt og klogt; det fastholder Retten til selv
at bestemme sin Politik og undgaar Alt, som kan fremkalde nogen
ny Chikane. Pierrepoint har tilbragt et Par Dage her med Her-
tugen af Pienne, og saa reiste begge tilbage til Malmö, formodent-
lig for at lægge Vejen til England over Göteborg. Den hervæ-
rende preussiske Minister D’Arrest gaar til Wien, og Ministeren
i Haag, von César, skal efterfølge ham her. Skibsfarten i Sundet
har i Vinter kunnet foregaa uhindret.

12. Grunne. 28 Februar 1807. Takker for tilstaaet Permis-
sion. Den fhv. preuss. Gesandt i Stockholm, Herr von Tarrach,
som i flere Maaneder har levet der som Privatmand, er ankommen —
, bid og vil opholde sig her i nogen Tid for herfra at ordne seine
haüslichen Angelegenheiten zu Berlin. Stratton har iforgaars fra
Malmó aflagt et Besog her.

13. Grunne. 7 Marts 1807. Ifølge Meddelelse fra Dreyer
skal den fhv. franske Minister i Stuttgart, Didelot, være udnævnt
til Gesandt her i Stedet for General Victor, der er kommen i
Krigsfangenskab. I Aarets to første Maaneder er Sundet passeret
af 104 Skibe.

14. Grunne. 21 Marts 1807. Her er kun lidet Stof for De-
|. pescher paa Grund af Regjeringens Passivitet i den ydre Politik,

- Administrationens fuldstændige Ensformighed og Regentens lange
Fraværelse i Provinsen. Prinsen af Wales's Adjutant, Baron von -
| Eber, Søn af den afd. preussiske General, er passeret herover paa —

Vejen til Hutchinson. Tarrach er rejst tilbage til Stockholm for
- at overtage sin tidligere Stilling. Grev Rosenkrone har skjænket -
. Hjelmstjernes Bogsamling til det store kgl. Bibliothek. Svenske -

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1882. No. 23. 11

og engelske Krigsskibe have vist sig her — og der tales om
franske Kapere ved Bornholm.

15. Grunne. 4 April 1807. Om en Opsats over de øster-
rigske Finanser i das diesjährige März-Stück der Nordischen Mis-
cellen. Prinsesse Kristians Nedkomst ventes i Løbet af denne
Maaned. Ved Helsingør og ved Kristianssand har der vist sig
franske Kapere.

16. Grunne. 18 April 1807. Om Prins Kristians Sons Fødsel
og Død en Time efter. Hr. von César har havt sin Tiltrædelses-
audiens hos Kongen. Der tænkes paa Havneanlæg ved Ringkjo-
bing eller Nissum. Chargé d'affaires Désaugiers har iforgaars mod-
taget en Kurer. B

17. Grunne. 2 Maj 1807. Om Kejerinden af Østerriges Død.
Har forestillet Grev Bernstorf sin Sekretær, Baron Friedrich von
Binder, als einstweiligen Geschäftsträger. Der foregaar herover
en stadig og livlig Kurerveksel mellem London og det russisk-
preussiske Hovedkvarter. En Grev de Modene har lenge opholdt
sig her, uden at man har kunnet udfinde Grunden dertil. Han er
Franskmand af Fødsel, har været i russisk Tjeneste og omgaaes
her med den franske Mission. Prinsesse Katharina af Braunschweig-
Wolfenbiittel, den sidste af sin Stamme, er nu død i Horsens.
Prins Frederiks Børn arve efter hende omtrent 200,000 Rdl. Das
April Stück der Nordischen Miscellen taler ogsaa om de øster-
rigske Pengeforhold.

18. Baron Binder. 9 Maj 1807. Sidste Søndag afrejste Grev
Grunne. Over Sverige har man faaet Efterretninger om de sidste
Begivenheder i Pomern. Stratton har forsøgt at bevæge den
svenske Konge til at forkaste den mellem Essen og Mortier af-
sluttede Vaabenstilstand; men Kongen vilde for Øieblikket ikke
. høre derpaa Der tales om, at Baron Oxenstjerna skal afløses af
Baron Armfelt. Den første skal i denne Maaned reise hjem med
Permission. Hertugen af Pienne har været herover fra Malmö,
hvor han for sin Konge skal danne et Korps af franske Desertorer, —
som i dette Øjemed sendes ham fra Rusland og Preussen i Hen- ——
— hold til en mellem disse Stater og Sverige truffen Overenskomst. -

12 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

Dette Korps skal overføres til Stralsund, bære den gamle franske
Uniform og kaldes Kongens Regiment. L'empereur Alexandre
doit avoir eu å Mitau une entrevue avec Louis XVIII, de laquelle
les partisans de l'ancien régime espèrent les plus heureux résultats.

19. Binder. 16 Maj 1807. Den svenske Mission her betrag-
ter den i Bladene indtagne Tillægsartikel til den svensk-franske
Vaabenstilstand, hvorefter denne ikke kunde opsiges med kortere
Varsel end en Maaned, comme absolument controuvé. Hertuginden
af Braunschweig-Oels er kommen hid fra Helsingborg for at rejse
til sin Mand i Altona. Didelot ventes hertil og skal allerede være
i Hamburg. Den fhv. preussiske Gesandt i Petersburg, Grev Goltz,
er ankommen hertil fra Memel for at rejse til Berlin. I de sidste
5 Dage er Sundet passeret af 190 Skibe, derimellem nogle mindre
engelske Orlogsskibe, som skulde til Danzig.

20. Binder. 19 Maj 1807. Det synes, som om Baron Armfelt
for det første ikke skal faa nogen Ansættelse. Wrede har efter-
fulgt ham som Chef over de svenske Tropper i Pomern. Den
svenske Gesandt i London, Baron Rehausen, er tilbagekaldt, for-
modentlig fordi han har givet den engelske Regjering Løfter, som
han bagefter ikke har kunnet opfylde. Adlerberg, før Minister i
Madrid, skal være hans Efterfølger. Stratton er ikke efter den
svenske Konges Smag, og denne har forlangt at faa Pierrepoint

… tilbage, under Paaskud af, at han skulde være bedst inde i de

begyndte Underhandlinger og derfor mest skikket til at føre
dem til Ende. Man venter her fremdeles paa Didelots Ankomst.

22. Binder. 26 Maj 1807. Didelot er nu kommen. Under
Kysten er seet fire engelske Linjeskibe og 3 Brigger.

23. Binder. 2 Juni 1807. Didelot har havt sin første Au-
diens hos Kongen. De nye engelske Gesandter i Wien og Peters-
burg, Lorderne Pembroke og Gover, ere ankomne hid for over
Pillau at reise til sine Bestemmelsessteder. Her er et stedse
voksende Antal af engelske Krigsskibe, hvorimod man endnu ikke
har seet noget til den af Bladene bebudede engelske Flaade, hvis
Ankomst nu efter Danzigs Fald vel ogsaa vilde være temme-
. lig betydningsløs. Grev Karl Moltke, som nylig har giftet sig, -

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 13

tænker nu paa at reise til sin Post i Stockholm. Et Mytteri i
Kiel har været uden videre Følger.

24. Binder. 9 Juni 1807. Pembroke og Gover ere afrejste
herfra til Pillau. Dans une conversation, que jai eue avec le mi-
nistre de France ces jours-ci, il m'a dit: Que son gouvernement
comptait avec certitude sur un rapprochement tres-prochain de la
part de la cour de Suede, et que méme une entrevue entre les deux
souverains serait possible. Il parait que le Roi de Suede, ennuyé de
ces lenteurs, et de Pinactivité du ministère Anglais, pense sérieuse-
ment à se réconcilier avec Napoléon, et Von croit que l'influence du
général Toll et sa corruptibilite ne laissent aucun doute au gouver-
nement Francais sur un arrangement définitif avec le Roi de Suede.
Den herværende engelske Gesandt optræder mere kjølig mod den
svenske. Den sidste har bl. a. ogsaa for Binder besværet sig
over, at Garlike ikke en Gang præsenterede Lorderne Pembroke
og Gover for ham under deres Ophold her, obgleich mehr als eine
Rücksicht ihn hiezu hätten veranlassen sollen, indem er selbst nicht

nur der Repräsentant eines mit England alliirten" Hofes sey, son-
dern seine Gemahlin selbst eine geborene Engländerin wäre I
Sundet er Skibsfarten fremdeles meget levende, især efter Dan-
zigs Indtagelse, der har foranlediget eine Menge von Spekulazionen
von hieraus dahin. Majheftet af „Nord. Miscellen* taler ogsaa om
Wiens Pengeforhold. Den franske Gesandt, Didelot-Lafferte, har
hidtil levet meget ingetogent. Han skal være Søn af en General-
forpagter, der mistede Livet under Revolutionen, og hvis Formue
blev konfiskeret. Af denne skal det dog være lykkets hans
Søn at faa en ikke liden Del tilbage.

25. Binder, 16 Juni 1807. Pierrepoint er ankommen hertil
i en extraordinær Mission til den svenske Konge, som han haabes
at finde i Stralsund. Om le dit porteur de propositions très-avan-
tageuses (du moins sous le rapport pecuniaire) si le Roi veut

promettre de ne pas quitter-la cause des puissances alliées contre ;

la France avant une paix générale. Han erfarede her den svenske —
. Konges Sammenkomst med Marschal Brune, hvilket la frappé ——
beaucoup et l'a engagé d'accélérer d'autant. plus son voyage, dont il —

14 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

espère cependant un heureux résultat. On ne connait point jusqu'à
présent le but de cette entrevue. Det rimer sig ikke med den Pro-
klamation, som General Blücher har udstedt i Stralsund, hvori
han opfordrer alle Preussere til at slutte sig til hans Korps, som
under den svenske Konges Overbefaling doit agir conjointement
avec les troupes Suédoises contre l’armée Française.

26. Binder. 27 Juni 1807. Stratton er reist herigjennem
paa Vejen fra Stralsund til England. Enkehertuginden af Braun-
schweig, der hidtil har opholdt sig paa Augustenborg, vil fra Glúck-
stadt reise til England. To Deputerede fra Liibecks Senat til den
svenske Konge have af hans herverende Gesandtskab faaet Tilla-
delse til at begive sig til Stralsund. Seit einiger Zeit befinden
sich drei Employés des St. Petersburger Finanz-Departements in
Angelegenheiten ihres Hofes allhier. Ihre Sendung scheint die,
Uebermachung englischer Subsidien durch hiesige Handelshaüser
zum Gegenstande zu haben, indem nach den letzten bekannten Vor-
füllen in Schweden wohl nicht leicht mehr englische Geldversendun- —
gen durch jenes Reich nach Russland geschehen dürften.

27. Binder. 4 Juli 1807. Om de af Marineregimentet og
Matroserne foranledigede Optøier. Vorgestern Nachmittag ist end-
lich nach vergeblichen, mehrmonatlichen Warten ein Theil der eng-
lischen Landungs-Expedizion aus dem Nordsee kommend, beilaüfig
40 Segeln stark, und von mehreren Kriegsschiffen begleitet, hier
vorbei nach der Ostsee gegangen. Man weiss noch nicht, ob es die
erste oder zweite Abtheilung der aus den Dünen abgegangenen Er-
pedizion ist, indem eine andere Division derselben durch die Bel-
ten gegangen seyn soll. Bemerkenswerth ist, dass mit ihrem Er-
scheinen zugleich die hiesige französische Mission die officielle
Nachricht des am 22tn Juny zwischen den russischen und fran-
zösischen Armeen abgeschlossenen Waffenstillstandes erhalten hat, so
dass man nunmehr diese, noch vor wenig Wochen sehr wichtig wer-
den könnenden Expedizion als ganz zwecklos für das ganze ansehen
kann, indem wohl nicht zu zweifeln ist, dass der König von Schwe- |
den dem Beispiel Russlands und Preussens folgen und bald einen

= ee mit Frankreich schliessen wird. Om Juniheftet |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 15

af „Nordische Miscellen*. I de sidste 6 Maaneder er Sundet passeret
af 3,262 Skibe.

28. Binder. 11 Juli 1807. Om Forholdsregler i Anledning af de
sidste Optøier. Da den her forhen ansatte hollandske Gesandt,
Bangemann-Huygens, er ankommen hertil direkte fra det franske
Hovedkvarter og har besøgt Kiel, har dette foranlediget en Mængde
Rygter. Det synes dog, som om hans Reise kun er privat. I
Tiden mellem Slaget ved Friedland og Vaabenstilstanden har en
Mængde fra Preussen taget sin Tilflugt til Danmark og Sverige.
Nunmehr ist auch die zweite Abtheilung der nach dem festen Lande
bestimmten englischen Landungs-Expedizion, beilaüfig 100 Schiffe
stark, unter Begleitung eines Kriegsschiffes und zweier Kutters
hier vorbei nach der Ostsee gegangen. Die erste Abtheilung
enthielt nur wenig Truppen, da sie vorzüglich zur Ueberbringung
der Pferde für die deutsche Legion bestimmt war; die zweite hatte
dagegen deren mehrere, und man giebt ihre gesammelte Stärke auf
10,000 Mann an. Den nye hollandske Gesandt, Chevalier Meiners,
er ankommen med sin Legationssekreter Beyer, men har hidtil
været syg. Oxenstjerna er reist hjem med Permission, Imidlertid
er hans Sekretær, Taube Chargé d'affaires. Man tror, at Oxen-
stjerna skal blive Landshøvding. Grev Karl Moltke har giftet sig
med den unge Grevinde Minster og er foreløbig reist til sine
Godser.

29. Binder. 25 Juli 1807. Det synes, som om man her ikke
er ganske rolig med Hensyn til Østersøens Neutralitet, men ven-
ter, at Frankrige, naar det har sluttet Fred med Sverige, vil for-
lange, at Sundet skal spærres. Efterretningen om Freden har
vakt stor Opsigt. Didelot har komplimenteret Lisakewitz, ligesaa
Meiners. Iforgaars gav Bangemann-Huygens en stor Diner, hvor
igjen alle fremmede Gesandtskaber var forsamlede, med Undtagelse
af det engelske og det svenske. Man har endnu ikke seet den
tredie Afdeling af den engelske Expedition, som er afgaaet fra den
hollandske Kyst. m

30. Binder. 1 August 1807. Her cirkulerer nu en Mængde —
— Rygter. Regjeringen er fremdeles fast bestemt paa at vedligeholde

16 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

sit tidligere System med streng Neutralitet og i ethvert Fald at
oppebie et Angreb. Der er dog ingen Grund til at formode noget
saadant. Den’ forhaandenværende Misforstaaelse mellem den en-
gelske og den herværende Regjering grunder sig fornemlig paa en
. Meddelelse, som den engelske har faaet fra sin Konsul i Tønningen
om Sundets Spærring, og som allarmerede den. Imidlertid har
Englands herværende Minister i den Anledning suspenderet Konsu-
len. Man kan saaledes betragte den engelske Flaades Ankomst
som aldeles ligegyldig for disse Lande, og der træffes heller ingen
Modforanstaltninger. Man er fast overbevist om, at de Skyer, som
for Øieblikket formørke Himmelen, snart ville splittes. Forholdet
til Frankrige er meget venskabeligt. Grev F. A. Wedel-Jarlsberg
befinder sig for Øieblikket i Norge, men vil efter Grev Bernstorfs
Udsagn inden Vinteren reise til Wien.

* 31. Binder. 4 August 1807. Igaarmorges ankom 16-20
Skibe af den til Østersøen bestemte engelske Flaade, som forelø-
big lagde sig for Anker ved Kronborg under gjensidig Salut. Man
tror, at den tildels er bestemt til Karlskrona, tildels til den rus-
siske Kyst. Til Høsten ventes Kronprinsen endelig tilbage. Om
Juliheftet af ,Nord. Miscellen*. — E.S. Garlike fortalte netop, at
han skulde reise til Memel, og i Mellemtiden vil Gesandtskabet
her bestyres af Sir Brook Taylor, fhv. engelsk Gesandt ved Hoffet
| i Kassel.

32. Binder. 8 August 1807. Forholdet bliver mere betæn-
keligt. Taylors Ankomst, der ikke i Forveien var meddelt Regje-
ringen, tyder ikke paa venskabeligt Sindelag fra Englands Side.
Hans Sendelse maa i alle Fald kompromittere Hoffet i Kjøbenhavn,
da efter alt, hvad tidligere er forefaldet i Kassel, ingen fransk
Gesandt vel kan befinde sig ved det samme Hof, hvor Taylor er
ansat som diplomatisk Agent. Den engelske Flaade, der nu er
40 Skibe stærk, har aldeles omringet Sjæland. Garlike er her
fremdeles; man betvivler, at han skal reise til Memel. Man tror, -
at Danmark vil kaste sig i Englands Arme, da det er afskaaret
- fra Fastlandet. Den franske Minister har erklæret for Bernstorf, `
Re han vilde béni jer et forlænget æn af den engelske nan :

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 23. 17

i disse Farvande som et Brud paa Neutraliteten og i det Tilfælde
forlange sit Pas.

33. Binder. 11 August 1807. Tiltrods for en engelsk Trans-
portflaades Ankomst med 10—12,000 Mand Landgangstropper er
den herværende Regjering fremdeles passiv, skjønt Tiden til at
ruste sig nu synes at maatte være der, da det ikke kan skjules,
at Englands Rustninger ere rettede mod dette Land og dets Be-
boere. Kronprinsens Ankomst imorges har elektriseret hele Kjø-
benhavn, og man vil heller falde med Ære end indgaa paa skjæn-
dige Betingelser. Der arbeides paa Hovedstadens Befæstning. Den
franske Mission vil blive. Garlike og Taylor ere her fremdeles.

34. Binder. Nyborg 16 August 1807. Kronprinsen forlod
atter Kjøbenhavn med Kongen, efterladende en Proklamation til
Befolkningen. Dette fremkaldte almindelig Bestyrtelse, og man
betragtede Hovedstaden som tabt. Bernstorf opfordrede det diplo-
matiske Korps til hurtigst muligt at fjerne sig, og de reiste derfor
alle den følgende Dag. Selv ankom han hid imorges.

35. Binder. Odense 18 August 1807. Der ungerechteste aller
Kriege hat endlich wirklich seinen Ausbruch genommen. Videre
om Begivenhederne; Kongens og Kronprinsens Visitation ved en
engelsk Krydser o. s. v.

36. Binder. Kristiansfeld 26 August 1807. Af Hensyn til en
mulig Spærring ogsaa af Lillebelt ved den engelske Flaade er det
diplomatiske Korps af Schimmelmann og Kaas opfordret til at be-
give sig over til denne By.

37. Binder. 30 August 1807. Om Begivenhederne paa Sjæ-
land.

38. Binder. Kiel 7 Septbr. 1807. Har havt Audiens hos
Kronprinsen og Kronprinsessen; den sidste befinder sig i velsig-
nede Omstændigheder.

39, Binder. Kiel 12 Septbr. 1807. Om Kjøbenhavns Bom-
bardement og Overgivelse.

40. Binder. Kiel 14 Septbr. 1807. Lindholm er afgaaet som
- Kurer til Napoleon. Bernstorf har i Hamburg havt en Samtale —
med Prinsen af ng Aron er forbitret over, at man ||

Ice Forh. 1882, No. 2 |

18 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

ikke ødelagde Flaaden. I dette Tilfælde vilde Englænderne ikke
have havt nogen Nytte af Kjøbenhavns Indtagelse. Det forefaldne
er en skrækkelig Lære for alle Stater om ikke at tro, at redelige
Hensigter alene ere en tilstrækkelig Sikkerhed, og maa vise Dan-
mark, hvor farligt det er at samle sin hele Hær i Landets fjerne-
ste Provins uden direkte landværts Forbindelse med Hovedstaden.

41. Binder. Kiel 16 Septbr. 1807. Om Begivenhederne. Man
vil ikke indlade sig i nogen Underhandling med de engelske Offi-

cerer. Regjeringen indtager en værdig Holdning, ogsaa ligeoverfor

Frankrige.

42. Binder. Kiel 23 Septbr. 1807. Om General Waltersdorf.
I Kjøbenhavn skal man være meget misfornøiet over, at Kronprin-
sen ikke har villet anerkjende Kapitulationen; deraf kan der opstaa
en meget farlig Opposition. Det er sørgeligt at tænke paa, at
man i Aarevis har forsømt Anledningen til at bringe Flaaden i
Sikkerhed, bl. a. i de norske Havne, medens man fjernede alle
Tropper fra Sjæland. Dagen efter Kapitulationen ankom to dan-
ske Officerer over Norge med Depescher fra Rist om, at det var
hævet over enhver Tvivl, at den engelske Expedition var rettet
mod Danmark.

43. Binder. Kiel 27 Septbr. 1807. Saavel fra St. Petersburg
som fra Paris har man faaet Løfte om Medvirkning. Om Englæn-
dernes Optræden i Kjøbenhavn.

44. Binder. Kiel 4 Oktober 1807. Sverige har truet med
Repressalier i Anledning af Posternes Stansning. Lisakewitz vil
atter vende tilbage til Kjøbenhavn, uagtet hans Nærværelse i Kiel
synes at kræves af Hensyn til hans Hofs Interesse. Om Englæn-
dernes Optræden i Kjøbenhavn.

45. Binder. Kiel 11 Oktober 1807. Om Englænderne paa
` Sjæland. Lindholm er inat kommen tilbage fra Paris. De her-
værende Tropper ere marschfærdige; mange af dem ere allerede
sendte til Smaaøerne ved Sjæland.

46. Binder. Kiel 14 Oktober 1807. Om Englænderne paa —

— Sjæland.

på

$

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 19

47. Binder. Kiel 17 Oktober 1807. Oversender No. 8 af
„Dänemark im Jahr 1807“.

48. Binder. Kiel 21 Oktober 1807. Imorgen bryder Hoved-
kvarteret op for at gaa til Odense. Hestgardens Chef, Grev
Schmettow, er reist til Sjæland. Om Englændernes Afreise. Je
sais de bonne part, qu'on a expédié ces jours passés un courier |
d'ici en Norvége pour apporter des dépéches en Suède. On prétend
qu'elles contiennent la demande d'une réponse cathégorique de la
part de la cour de Stockholm sur le parti, quelle compte prendre
dans la lutte actuelle entre le Dannemare et T Angleterre.

49. Binder. Kiel 26 Oktober 1807. Kjøbenhavn vil snart
være rømmet af Englænderne.

50. Binder. Kiel 28 Oktober 1807. Didelot har efter at
have modtaget en Kurer fra Paris havt hyppige Sammenkomster
med Grev Bernstorf.

51. Binder. Kiel 3 November 1807. Kronprinsen er nu med
Hovedkvarteret brudt op til Odense, hvorhen Bernstorf skal følge
efter. Man vil nu ikke have let for at faa Efterretninger. Den
svenske Chargé d'affaires ventes til Kiel.

52. Binder. Kiel 9 November 1807, Baron Taube er kom- -
men hid, hvilket maa vise det Ugrundede i alle de Rygter, som
have været udbredte om Forholdet mellem Danmark og Sverige.
Nu mangler her kun den russiske Gesandt. Taube fortalte, at Mis-
fornøielsen i Kjøbenhavn var meget stærk, og at Kronprinsens
Anseelse var sunken betydelig ved hans Opførsel før og under de
sidste Begivenheder. Man begynder at tro, at Bernstorf er kjed
af sin Stilling og vil trække sig tilbage. Han vil snart følge efter
Kronprinsen til Odense. ;

53. Binder. Kiel 16 November 1807. Guillemot er ankom-
men med Depescher fra Paris — sandsynligvis i Anledning af Al-
liansetraktaten med Frankrige. I den Anledning er Grev Bernstorf
endnu ikke afreist herfra. Lisakewitz har nu fra sit Hof faaet Til-
ladelse til fremdeles at blive i Kjøbenhavn. Man er nysgjerrig
efter at se, hvorledes Kronprinsen vil modtage ham. Alle Breve
til Sverige blive nu aabnede og igjen forsynede med dansk Segl. ——

go

20 Y, NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

54. Binder. Kiel 23 November 1807. Da Grev Chr. Bern-
storf er reist til Kjøbenhavn, har hans Broder Joachim midlertidig
overtaget Ledelsen af de udenrigske Anliggender. Guillemot er
reist tilbage med Ratifikationen af den med Frankrige afsluttede
Alliansetraktat. Efter Kronprinsens Tilbagekomst til Kjøbenhavn
er dels der, dels i Provinserne forefaldt flere Arrestationer; mellem
de arresterede er ogsaa den svenske Generalkonsul Gramm.

55. Binder. Kiel 30 Novbr. 1807. Didelot vil reise til Kjø-
benhavn. Den spanske Gesandt, Yoldi, tænker paa at følge hans
Exempel. De øvrige ville for det første blive her i Kiel.

56. Binder. Kiel 7 Decbr. 1807. En Staffette fra Blome i
Petersburg har bragt den første Efterretning om Ruslands Manifest
mod England og dets Forholdsregler mod dette Land. Man holder
her skarpt Øie med Sverige og vaager navnlig over den derhen
gaaende Korrespondanse. Gramm var arresteret paa Grund af en
Korrespondanse, som han havde underholdt med Englænderne;
han har nu af Sundhedshensyn faaet Tilladelse til at opholde sig
i sin private Bolig. Didelot reiser imorgen til Kjøbenhavn. Rist
er ankommen hertil.

57. Binder. Kiel 14 December 1807. Didelot er afreist, og
Yoldi agter snart at følge efter. Det synes, som om Grev Chr.
Bernstorf ikke har nogen Betænkelighed ved at forhandle med de
i Kjøbenhavn værende fremmede Ministre, uagtet den udenlandske
Portefeuille forbliver her i hans Broders Hænder. Forholdet til
Sverige synes at være meget spændt. Den norske Post er tilbage-
holdt i Sverige.

58. Binder. Kiel 21 Decbr. 1807. Forholdet til Sverige bli-
ver stadig slettere. Taube siger ligefrem, at man her synes at
ville fremkalde et Brud med hans Hof. Han faar enten intet eller
kun et lidet venskabeligt Svar. Han holder sig ogsaa stadig be-
redt til at reise.

59. Binder. Kiel 4 Januar 1808. Taube er her fremdeles,
men venter Ordrer hjemmefra for, hvorledes han videre skal for-
holde sig. Grev Bernstorf har for Binder udtalt sin Erkjendtlighed
over Østerriges Holdning. Lisakewitz har fra sit Hof faaet Befa-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 23. 21

ling til at reise til Kiel; formodentlig er man i Petersburg uvi-
dende om, at Kronprinsen er i Kjøbenhavn. Man arbeider paa at
befæste Kysterne og at bygge Kanonbaade.

60. Binder. Kiel 11 Januar 1808. Hoffet i Petersburg har
officielt udtalt sin Misbilligelse med Lisakewitz's Optræden under
den engelske Besættelse af Sjæland. Man venter Kronprinsen til-
bage hertil, og formodentlig vil da Didelot snart følge efter. Som
Bilag medfølger en Afskrift af en Del diplomatiske Aktstykker,
nemlig:

A. Rist til Bernstorf (uden Datum). Det har formodentlig
været for at give sine Udtalelser forøget Vægt, at Canning vilde
give ham en Forestilling om, hvad et Afslag vilde medføre, ved at
fremsætte følgende Truselspunkter: Konfiskationen af alle danske
Skibe, Koloniernes Besættelse, Handelens Ødelæggelse, Muligheden
af en svensk Besætning i Kjøbenhavn, Nødvendigheden af at finde
en Erstatning for Sverige ved at overlade det Norge.

B. Rist til Bernstorf. London 2 Oktbr. 1807. Var sammen
med Merry hos Canning, som meddelte, at en samme Morgen
ankommen Kurer bragte Bekræftelse paa, at Sverige var villigt til
at optræde i Fællesskab med England pour Ülinterét commun, om
dette behøvedes, og at svenske Tropper vare færdige til at afløse
de engelske paa Sjæland. Canning opfordrede Rist til at benytte
sig af Merrys Afreise for at paavirke sin Regjering til hurtigst
muligt at træffe en Ordning.

C. Bernstorf til Wetterstedt. Kiel 17 Oktober 1807. For-
langer Oplysning om Sammenhængen med den fra engelsk Side
gjorte Meddelelse.

D. Wetterstedt til Bernstorf. Helsingborg 27 Oktober 1807.
Erkjender Modtagelsen af det sidste Brev, som for Øvrigt maa be-
svares ad den sædvanlige Vei for Meddelelser mellem de to Hof-
fer. Det er overbragt af Løitnant Holsten.

E. Bernstorf til Taube. Kiel 5 November 1807. Beder om,
at hans Forespørgsel maa blive officielt besvaret.

F. Taube til Bernstorf. Kiel 5 November 1807. Skal sende
den modtagne Forespørgsel til sit Hof. 5 dn

22 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

G. Taube til Bernstorf. Kiel 24 November. Ethvert Svar er
efter hans Hofs Opfatning i Grunden overflødigt, da hans Konge
kun forlanger at blive bedømt efter sine Handlinger, som han al-
tid skal kunne retfærdiggjøre.

H. Bernstorf til Taube. Kiel 4 December 1807. Det danske
Hof havde troet at gjøre det svenske en Tjeneste ved at give det
Anledning til at gjendrive en Beskyldning, som man maatte be-
tragte som en Bagvaskelse. Idet man fra svensk Side afviser en
Forklaring, maa dette næsten opfattes som en stiltiende Erkjen-
delse af den engelske Paastands Rigtighed. Man vil derfor atter
fremsætte den tidligere Forespørgsel, idet man ikke ønsker at
oppebie de omtalte Handlinger.

I. Taube til Bernstorf. Kiel 21 December 1807. Kongen
har bemyndiget ham til at erklære, at hvis han havde anseet det
nødvendigt at besætte Sjæland samtidig med sin Allierede, sa
havde han gjort det, — og han ønsker, at han aldrig maa faa An-
ledning til at angre sin Optræden.

61. Binder. Kiel 18 Januar 1808. Kronprinsessen er igaar-
aftes nedkommen med en Prinsesse.

62. Binder. Kiel 25 Januar 1808. Kronprinsen ankom hertil
igaarmorges efter kun femti Timers Reise fra Kjøbenhavn. Har
af Bernstorf konfidentielt faaet et trykt Exemplar af den tidligere
meddelte diplomatiske Korrespondanse, hvorom Bernstorf paa For-
anledning svarede, at den endnu ikke kunde betragtes som af-
sluttet.
63. Binder. Kiel 3 Februar 1808. Intet af politisk Betyd-
ning.

64. Binder. Kiel 11 Februar 1808. Man tror i Almindelig-
hed, at franske Tropper den 1ste Marts skulle rykke ind i Hol-
stein, under Befaling af Marschal Soult. Sveriges Svar til Rusland,
at det ikke kunde opgive Storbritanniens Sag, har rimeligvis for-
anlediget Beslutningen om et forenet fransk-dansk Angreb, hvorfor
de franske Tropper allerede skulle være paa Finland, forinden den
engelske Flaade kan passere Belterne.

65. Binder. Kiel 15 Februar 1808. ‘Meiners, som tidligere.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 25

fra sit Hof havde faaet Befaling til at reise til Kjøbenhavn, har
nu opnaaet Tilladelse til at blive her. Mange Ting tyde paa, at
noget vigtigt er i Gjære, og at der træffes Aftale med Prinsen af
Pontecorvo om de franske Troppers Indrykning. I Sundet har der
vist sig engelske Krigsskibe, og ligesaa i Belterne.

66. Binder. Kiel 22 Februar 1808. Efterretningen om de
engelske Skibe har ikke bekræftet sig, og for det første vil vel
Kulden holde dem borte. Derimod er de franske Troppers Ind-
rykning nu afgjort, og flere Officerer ere allerede afgaaede til
Hamburg for at ledsage dem paa deres Marsch. Pontecorvo selv
og ikke Soult skal efter Rygtet føre Overbefalingen. Taube er
fremdeles her.

67. Binder. Kiel 29 Februar 1808. Endnu ere ingen fran-
ske Tropper komne. |

68. Binder. Kiel 7 Marts 1808. Iforgaars rykkede den før-
ste franske Afdeling ind i Holstein, omtrent 2000 Mand stærk; i
hvilken Anledning Taube straks sendte en Stafette til sit Hof. —
E. S. Taube har faaet Befaling til at reise til Kjøbenhavn og der
oppebie sin Konges endelige Bestemmelse.

69. Binder. Kiel 13 Marts 1808. Kongen af Danmark er
død. En russisk Hær er rykket ind i Finland.

70. Binder. Kiel 16 Marts 1808. De fransk-spanske Trop-
pers Gjennemmarsch fortsættes fremdeles. Det formodes, at An-
grebet skal ske samtidig fra Rügen, Norge og Sjæland. Paa det
sidste Sted skal man paa en Gang kunne føre 18,000 Mand over
Sundet. Grev Moltke er kaldt tilbage fra Stockholm, og først
naar han er kommen til Helsingborg, faar Taube Tilladelse til at
reise.

71. Binder. Kiel 21 Marts 1808. Oversender en Note fra
Grev Bernstorf med den danske Regjerings Erklæring om, at den
slutter sig til de mod Sverige fra Ruslands Side trufne Forholds-
regler. De franske Troppers Gjennemmarsch gjennem (— er.
nu sluttet. Der var i det hele 34,000 Mand.

72. Binder. Kiel 28 Marts 1808. Kulden har 'umuliggjort e:

2 franske Troppers Overgang til e hvorfor Prinsen af Ponte-

24 Y. NIELSEN. INDE. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

corvo har maattet vælge Odense til sit Hovedkvarter. Han forlod
Kjøbenhavn den 21de og gik med sin Generalstab til Korsør Det
haabes endnu, at Sverige vil slutte sig til de kontinentale Magter
imod England, og Forbindelsen mellem Kjøbenhavn og Stockholm
er derfor endnu ikke ganske afbrudt. De herværende fremmede
Gesandter have nu fattet den Beslutning at reise til Kjøbenhavn.

73. Binder. Kiel 30 Marts 1808. Linjeskibet „Prins Kristian
Fredrik* er tabt. Prinsen af Pontecorvo er tiltrods for Englæn-
dernes Aarvaagenhed kommen lykkelig over Storebelt til sine Trop- -
per paa Fyen.

74. Binder. Kiel 6 April 1808. Grev Joachim Bernstorf har
meddelt, at hans Broder overtager Portefeuillen i Kjøbenhavn.
De fleste Departementer blive dog foreløbig i de tyske Provinser.

75. Binder. Hamburg 16 April 1808. Er reist hid for at
oppebie nærmere Forholdsregler og træffe Aftale med et Bankier-
hus om sine Pengeremisser. Det samme har ogsaa den preussiske
Gesandt gjort. ”

76. Binder. Kiel 25 April 1808. Paa Grund af den engelske
Flaades Nærværelse er det for Øieblikket omtrent umuligt at pas-
sere Storebelt.

77. Binder. Kiel 2 Mai 1808. Intet af politisk Betydning.

78. Binder. Kiel 9 Mai 1808. De franske Tropper ere fra
Fyen gaaede tilbage til disse Egne, medens de spanske fremdeles
ligge paa Fyen og i Jylland. Prinsen af Pontecorvos Hovedkvarter
er fra Odense flyttet til Haderslev. Dette viser, at Tanken paa at
passere Belterne er aldeles opgiven. Overhovedet er det vanske-
ligt at tro, at den franske Regjering nogensinde for Alvor har om-
gaaets med Tanken paa at angribe selve Sverige. Sandsynligvis
har den kun villet have et Paaskud til at kunne rykke ind i Hol-
stein og besætte Provinserne mellem Elben og Østersøen. Man
kjender ogsaa Franskmændenes Frygt for at lade sig angribe paa
en Ø, og ved, hvor nødig de vilde lade sig føre over Storebelt
I ethvert Fald er nu den hele Expedition opgiven, og Danmark
malgré lui bragt ind i en Krig med Sverige, i hvilken det svigtes
idet afgjørende Øieblik. Au lieu qu'il aurait pu faire la guerre

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 25

d'une maniere active, il est réduit maintenant å défendre ses propres
états; heureux, s'il y réussit.

79. Binder. Kiel 18 Mai 1808. Meiners har nu fra sit Hof
faaet Tilladelse til at blive her, saalænge til han uden Fare kan
komme over Belterne. Rosenkrantz, der var bestemt til Gesandt
i Berlin, skal nu i Stedet sendes til Napoleon som overordentligt
Sendebud for at overbringe Napoleon Elefantordenens Insignier og
derpaa afløse Dreyer. Prinsen af Pontecorvos Hovedkvarter er nu
i Flensburg. Der skal endnu forlægges 8000 Franskmænd, formo-
dentlig under Marschal Soult, mellem Rendsburg og Kiel.

80. Binder. Kiel 27 Mai 1808. De to sidste Feltposter fra
Sjæland ere opsnappede af Englænderne i Storebelt, hvorved disse
fik 12,000 Rdl. De omtalte 8000 Mand franske Tropper ere kun
af dem, som allerede forud befandt sig i Danmark.

81. Binder. Kiel 30 Mai 1808. Admiral Saumarez er an-
kommen til Göteborg med 7—8 Linieskibe og 16,000 Mand Land-
gangstropper, der ligesom Skibene skulle stilles til den svenske
Konges Raadighed. De synes at være bestemte til et Angreb paa
Norge, hvis Stilling under disse Omstændigheder maa betragtes
som meget kritisk. Iovermorgen kommer det franske Hovedkvar-
ter til Rendsburg, hvor dog den før omtalte franske Leir paa 8000
Mand synes at være opgiven.

82. Binder. Kiel 31 Mai 1808. Har af Hensyn til sin Stil-
ling anseet det under sin Værdighed at stjæle sig gjennem de en-
gelske Krydsere over til Sjæland.

83. Binder. Kiel 8 Juni 1808. De danske og svenske Trop-
per have hidtil forholdt sig rolige; men det er sandsynligt, at der
` nu efter Saumarez's Ankomst forestaar vigtige Begivenheder, da
det heder, at de af ham overførte Tropper skulle være bestemte
til et Angreb paa Sjæland, hvorved Sverige vilde medvirke med
alle sine Kræfter. Kampen vil i alle Tilfælde blive meget blodig.
Les événemens de l'Espagne et le sort de fidèles alliés de la France
font faire de cruelles réflexions aux habitans de ce pays-ci. D'in-
dignation en est generale, et on commence déjå å redouter les suites
de l'alliance actuelle avec la. France, qui jusqu'à présent wa valu

96 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

au Danemare qu'une armée, qui le suce, sans lui être d'aucune
utilité, et qui a plutôt l'air de vouloir s'assurer. l'occupation de ses
provinces allemandes que d'entreprendre quelque chose en sa faveur.
— Paa sin Reise til Paris har Rosenkrantz passeret herigjennem.

84. Binder. Kiel 13 Juni 1808. Igaar var Prinsen af Ponte-
corvo her paa Besøg hos Dronningen af Danmark.

85. Binder. Kiel 20 Juni 1808. Om forskjellige Søtræfnin-
ger, bl. a. en ved Kiels Havn. Det viser sig mere og mere, at
det er Franskmændenes Plan at blive Herrer over Holstein, medens
det efterhaanden tabe Danmarks, Interesser af Sigte. Saa mener
man ogsaa her. De franske Officerer tale allerede om en Krig
med Østerrige.

86. Binder. Kiel 29 Juni 1808. De engelske Tropper ved
Göteborg ere endnu ikke udskibede. Det engelske Ministerium
synes at føre Krigen mod Danmark med en vis Mildhed, som om
det derved vilde formindske Ansvaret for den Maade, hvorpaa det
førte sit første Angreb.

87. Binder. Kiel 6 Juli 1808. Intet af politisk Betydning.

88. Binder. Kiel 13 Juli 1808. Intet af politisk Betydning.

89. Binder. Kiel 20 Juli 1808. Den engelske Flaade har
pludselig forladt Göteborg og er atter vendt tilbage til England.
De franske Tropper paa denne Kant have hidtil ikke forandret sin

. Stilling. Prinsen af Pontecorvo bereiser deres forskjellige Leire

und wird dem Vernehmen nach sich auch nach Fühnen begeben um
von denen daselbst befindlichen spanischen Truppen den Eid der Treue

abzunehmen.

91. Binder. Kiel 1 August 1808. Intet af politisk Betydning.
91. Binder. Kiel 3 August 1808. Intet af politisk Betydning.
92. Binder. Kiel 8 August 1808. Romanas Tropper paa
. Fyen have aflagt den nye Troskabsed, derimod ikke de paa Sjæ-
land, der kommanderes af franske Officerer, mod hvilke de have
i gjort Oprør. Romanas Tropper have ogsaa kun aflagt Eden å celui, +
| que la nation Espagnole reconnaitrait pour son souverain. a
98, Binder. Kiel 10 August 1808. Alting tyder paa, at -
Ps Franskmændene lianas sig til et pg $ ld og pere

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. o7

Boudet har allerede sagt, at han snart skulde marschere mod
Østerrige. — E. S. De spanske Tropper have indskibet sig paa den
engelske Flaade. Alt er her i den største Forvirring.

94. Binder. Kiel 15 August 1808. Da Forbindelsen med
Fyen nu er afbrudt, savnes alle direkte Efterretninger fra denne Ø.

95. Binder. Kiel 17 August 1808. Forskjellige Meddelelser
om Spaniernes Indskibning o. s. v. Man er her noksaa glad over,
at de kom bort, forinden Pontecorvo fik sine Tropper over til
Fyen, da man derved har undgaaet en blodig Kamp.

96. Binder. Kiel 22 August 1808. De 3000 Spaniere, som
laa paa Sjæland, ere afvæbnede. Pontecorvo har faaet Elefant-
ordenen.

97. Binder. Kiel 29 August 1808. Oversender en tysk Over-
sættelse af den kgl. Kundgjørelse om Spanierne.

98. Binder. Kiel 5 Septbr. 1808. Af franske Tropper er
her nu ikke mere end 10—12,000 Mand igjen. f

99. Binder. Kiel 7 Septbr. 1808. Oversender nogle Pro-
klamationer i Oversættelse. Det heder sig, at Napoleon har an-
modet Kongen af Danmark om et Kontingent i Tilfælde af, at der
atter udbrød Krig paa Fastlandet, men at han har faaet Afslag.

100. Binder, Kiel 12 September 1808. Det forlyder, at Dan-
mark bliver nødsaget til at overlade Frankrige et Hjælpekorps paa
8—10,000 Mand.

101. Binder. Kiel 14 September 1808. Mange engelske
Krydsere i Beltet. Den danske Gesandt i Madrid, Bourke, har
ledsaget Kong Josef paa hans Flugt til Bayonne.

102. Binder. Kiel 19 September 1808. Det synes tiltrods
for alle Benegtelser at være aldeles sikkert, at de herværende
- franske Tropper skulle rykke ind i Tyskland.

103. Binder. Kiel 28 September 1808. De danske Tropper
ere fra Throndhjems Stift rykkede ind i Sverige og have besat en
Del af Jæmteland og Herjedalen.

104. Binder. Kiel 5 Oktober 1808. Oversender en Afskrift
af de meklenburgske Stænders Erklæring af 8 September. Her an-
tager man, at Danmark skal faa en Del af Meklenburg, hvis Her-

28 Y. NIELSEN. INDB.F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

tug skal faa det svenske Pomern til Erstatning. Der tales om en
Sammenkomst mellem Kongen og de to Keisere. Grev F. A.
Wedel-Jarlsberg er gjennem Sverige ankommen fra Norge til Kjø-
benhavn for, saasnart Forholdene ville tillade det, at fortsætte sin
Reise til Wien.

105. Binder. Kiel 12 Oktober 1808. Dette Aars Felttog i
Norge er nu endt. Ethvert Angreb fra Sjæland kan betragtes som
opgivet.

106. Binder. Kiel 19 Oktober 1808. Prins Kristian har faaet
en Søn. Prinsen af Pontecorvo skal efter Sigende faa Elefant-
ordenen. Grev Wedel er ikke kommen til Kjøbenhavn, da hans
Andragende om at maatte lægge Veien over Sverige er afslaaet af
dette Lands Regjering.

107. Binder. Kiel 24 Oktober 1808. De sidste franske Trop-
per skulle nu snart forlade Danmark. Efter Forlydende skal
Sverige have gjort Danmark Fredsforslag.

108. Binder. Kiel 31 Oktober 1808. Kongen er kommen hid.

109. Binder. Kiel 9 November 1808. Kongen er her frem-
deles. Af Hensyn til den dermed forbundne Fare er denne Reise
ikke bleven omtalt i Aviserne. De franske Troppers Afmarsch fore-
gaar fremdeles.

110. Binder. Kiel 17 November 1808. Kongen er her frem-
deles.

111. Binder. Kiel 23 November 1808. Kongen reiste ifor-
gaarsmorges i Stilhed til Kjøbenhavn, men ventes senere tilbage
hertil. Endnu staar en Del franske Tropper i Pinneberg.

112. Binder. Kiel 7 December 1808. Nogle franske Tropper
ere fra Lauenburg rykkede ind i Holstein, uden at der forlyder
noget om deres Bestemmelse.

113. Binder. Kiel 21 December 1808. Intet af politisk Be-
tydning.

114. Binder. Kiel 24 December 1808. Oplysninger om samt-
lige i det sidste Aar udstedte Forordninger, der vedkomme Dan-
marks Finanser.

115. Binder. Kiel 2 Januar 1809. Den strenge Kulde har

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 23. 29

bortjaget de fiendtlige Skibe. Det paastaaes, at Rosenkrantz skal
afløse Bernstorf som Udenrigsminister. Binder ved fra bedste
Kilde, at Kongens Had mod England er betydelig formindsket un-
der Indtrykket af Frankriges Optræden i Spanien.

116. Binder. Kiel 10 Januar 1809. Har modtaget Grev
Grunnes Rappelskrivelse. Har skrevet til Nyborg for at bestille
en Jagt til sin Overfart over Storebelt.

117. Binder. Kiel 16 Januar 1809. Intet af politisk Betyd-
ning. i:

118. Binder. Kiel 18 Januar 1809. Det er fremdeles van-
skeligt at komme over Belterne.

119. Binder. Kiel 23 Januar 1809. De sidst indrykkede
franske Tropper have atter forladt Holstein. Meiners er tilbage-
kaldt. Det var blevet ham paalagt at meddele i Kjøbenhavn, at
Kongen af Holland af finansielle Hensyn for Fremtiden blot kunde
holde en Chargé d'affaires, hvortil han svarede, at dette var det
modsatte af, hvad Danmark netop havde gjort ved at udnævne
'Grev Moltke til overordentlig Gesandt. Dette foranledigede hans
Tilbagekaldelse. Han vil dog foreløbig blive i Danmark til den
kommende Vaar.

120. Binder. Kiel 1 Februar 1809. Om Festligheder i An-
ledning af Kongens Fødselsdag.

121. Binder, Kiel 6 Februar 1809. Om det sidste Ordens-
kapitel.

122. Binder. Kiel 13 Februar 1809. Om det paatænkte
Angreb paa Skaane. |

123. Binder. Kiel 15 Februar 1809, Angrebet paa Skaane
er bestemt, — det koste, hvad det koste vil. General Ewald skal
føre Avantgarden og Prins Frederik af Hessen have Overbefalingen
over det hele Korps, hvis Styrke er bestemt til 15 å 20,000 Mand.

194. Binder. Kiel 22 Februar 1809. Intet af politisk Be-
tydning.

125. Binder. Kiel 1 Marts 1809. Det er rimeligt, at den
herværende franske Gesandt vil fordre Binders Fjernelse, hvis der
udbryder Krig mellem Østerrige og Frankrige og han opholder —

30 Y, NIELSEN. INDB.F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

sig paa samme Sted som Hoffet, medens han len" vil
kunne blive, naar han ikke forlader Kiel.

126. Binder. Kiel 8 Marts 1809. Angrebet paa Sverige maa
efter de sidste Efterretninger fra Kjøbenhavn betragtes som 0p-
givet.

127. Binder. Kiel 13 Marts 1809. Intet af politisk Betyd-
ning. — E. S. Kongen af Danmark er ankommen til Kiel.

128. Binder. Kiel 15 Marts 1809. Kongen vil her tilbringe
tre til fire Uger. Der skal være Tale om at føre en Del af den
danske Hær tilbage til Fastlandet. Binders Stilling bliver pinlig;
i Publikum tales om hans forestaaende Fjernelse.

129. Binder. Kiel 22 Marts 1809. Kongen er her fremdeles.
Der har endnu ikke vist sig noget fremmed Krigsskib, hverken
engelsk eller svensk, i de danske Farvande. Flere danske Regi-
menter ere fra Sjæland gaaede over til Fyen og Jylland.

130. Binder. Kiel 24 Marts 1809. Den svenske Konge er
afsat.

131. Binder. Kiel 27 Marts 1809. Den svenske Revolution
vil rimeligvis medføre Fred mellem Danmark og Sverige. Den
har vakt megen Glæde i dette Land; men saafremt Revolutionen
er foranlediget ved franske og russiske Intriger, kan den ogsaa
have sine ubehagelige Følger for Danmark, forsaavidt Frankrige
nu mere end nogensinde vil kræve, at det overlader et Hjælpekorps
i Krigen mod Østerrige. Den franske Marineoberst Montcabrier
er indtruffen med Depescher til den danske Regjering, hvis Ind-
hold endnu ikke er bekjendt.

132. Binder. Kiel 29 Marts 1809. Kongen er imorges reist
tilbage til Kjøbenhavn. Om Revolutionen i Sverige haves fremde-
les kun upaalidelige Efterretninger. Nogle engelske Orlogsskibe
ligge ved Kronborg.

133. Binder. Kiel 3 April 1809.
men over til Sjæland.

134. Binder. Kiel 10 April 1809. De engelske Skibe have
igjen forladt Sundet, men atter vist sig her. Den af Grev Karl
. Löwenhjelm overbragte Skrivelse fra Hertugen af Södermannland -

Kongen er lykkelig kom-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 23. 31

er bleven meget koldt modtagen af Kongen. Kongen vilde ikke
en Gang modtage Skrivelsen, og da Löwenhjelm begyndte at ud-
vikle det Forefaldne, sagde han, at det ikke var nogen Sag, der
egnede sig for en Samtale mellem en Privatmand og en Suveræn.
Grev Fersen skal være bestemt til at afgaa til Paris som overor- :
dentlig Ambassadør for den svenske Regjering.

135. Binder. Kiel 28 April 1809. Mellem de danske. Trop-
per foregaar der starke Bevægelser, og et Korps paa 8—10,000
Mand koncentreres paa disse Kanter. For det første ere disse
bestemte til at forsvare Landet imod et engelsk Angreb, men naar
saa en Gang denne Fare er over, er det rimeligt, at de ville blive
anvendte udenfor Landet. De danske Blade ere meget ivrige til
at optage alle de franskes uretfærdige Udfald mod Østerrige, og
selv det”officielle Blad har slaaet ind paa den samme Tone.’

136. Binder. Kiel 28 Juni 1809. Det er atter umuligt at
komme over Belterne, da der er stationeret engelske Krigsskibe.
Man venter ogsaa et engelsk Korps ved Mundingen af Weser.

137. Binder. Kiel 3 Juli 1809. Saasnart der indløb Under-
retning om, at Hertugen af Braunschweigs Korps var rykket ind i
Sachsen, forlangte den herværende franske Minister, at der skulde
sendes danske Tropper imod ham. Dette blev dog afslaaet, hvor-
imod det meddeltes, at saasnart disse nærmede sig mod Danmarks
Grænser, vilde man betragte dem som fiendtlige og rykke imod —
dem. Binder er hvert Øjeblik færdig til at reise.?

138. Binder. Kiel 31 Juli 1809. Prinsen af Augustenborg
har af de svenske Stænder faaet Tilbud om at blive Kronprins;
men han har afslaaet dette.

139. Binder. Kiel 7 August 1809. De danske Tropper ere
i Begreb med at gaa over Elben, — utvivlsomt for at optræde
imod Hertugen af Braunschweig-Oels.

140. Binder. Kiel 21 August 1809. Efter at det har lykke-

des Hertugen af Braunschweig-Oels at komme over til Helgoland, Pe

! Her mangler øiensynlig Depescher for hele to Maaneder. Disse have. imidlertid, er a
om de virkelig ere fremkomne til Wien, ikke været mig forels uto
* oam synes at mangle 9 Depeseher. à

39 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

ere de danske Tropper atter vendte tilbage over Elben. Danmarks
Forbud mod Kaperier er foranlediget af Hensyn til Norge for at-
ter at skaffe dette Afsætning for sine Produkter med neutrale
Skibe. Man synes at være fjernt fra enhver Tilnærmelse til Sve- |
rige. !

141. Binder. Kiel 2 Oktober 1809. Man har modtaget Un-
derretning om den mellem Sverige og Rusland afsluttede Fred.

142. Binder. Kiel 8 Oktober 1809. Kongen ankom hertil
sidste Tirsdag. Binder var den første og anden Dag ikke tilsagt
til Taffelet, heller ikke den tredie, og erfarede saa paa Forespørg-
sel, at Kongen ikke var fornøiet med, at han aldrig vilde komme
til Kjøbenhavn, og derfor her ikke vilde anerkjende ham i hans
Egenskab af Chargé d’affaires. Han havde en Audiens hos Kongen,
som var meget venlig; men han opnaaede heller ikke bagefter at
faa nogen Tilsigelse til Hoffet. Af denne Grund har han foreløbig
besluttet ikke at vise sig paa noget Sted, hvor Hoffet er tilstede.

143. Binder. Kiel 16 Oktober 1809. Har fastholdt sin tid-
ligere fattede Beslutning. Kongen er her fremdeles.” :

144. Binder. Kiel 16 Oktober 1809. Har skrevet til Bern-
storf for at faa Pas til sin Reise til Kjøbenhavn og har faaet
dette, ledsaget af en høflig Skrivelse fra Grev Bernstorf, hvorved
altsaa hans officielle Stilling paa ny er anerkjendt af den danske
. Regjering.

. 145. Binder. Kiel 3 November 1809. Intet af politisk Be- -

tydning. *
å 146. Binder. Kiel 30 November 1809. Agter 1ste December
at reise til Kjøbenhavn.

147. Binder. Kjøbenhavn 9 December 1809. Er inat an-
kommen til Kjøbenhavn. ;

148. Binder. Kjøbenhavn 16 December 1809. Har hos Grev
Bernstorf fundet en meget venskabelig Modtagelse,

1 Efter dette mangler et Brev i Rækken.
? Efter dette Brev synes der at mangle et Numer i Rækken.
® Herefter mangler der igjen en Del Breve i Rækken,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 35

149. Binder. Kjøbenhavn 16 December 1809. Den 10de er
der sluttet Fred mellem Danmark og Sverige i Jönköping.

150. Binder. 23 December 1809. Intet af politisk Betydning.

151. Binder. 30 December 1809. Intet af politisk Betydning.

152. Binder. Kjøbenhavn 6 Januar 1810. Prinsen af Augu-
stenborg skulde idag afreise fra Kristiania til Stockholm. Den
regjerende svenske Konges Sundhedstilstand er meget foruroligende,
og Hensynet hertil synes at have paaskyndet Prinsens Afreise.
Forbindelsen med Sverige er nu fuldstændig gjenoprettet, og man
antager, at Baron Oxenstjerna skal komme tilbage hertil, medens
Baron Taube bliver Gesandt i Holland. Den danske Gesandt, Grev
von Dernath holder sig færdig til at reise til Stockholm. De en-
gelske Krigsskibe ere reiste hjem. Man haaber, at de heller ikke
mere ligge under de norske Kyster, hvorved Hindringerne for Pro-
vianteringen af dette Kongerige ville være aldeles bortryddede.
Flere østerrigske Reisende ere ankomne hertil. à

153. Binder. Kjøbenhavn 16 Januar 1810. Baron Oxen-
stjerna er paa ny udnævnt til svensk Gesandt og ventes med det
første hertil. Prinsen af Augustenborg er ankommen til Göteborg
og der modtagen med megen Festlighed. Prins Frederik er ud-
nævnt til Vicestatholder og Præses i den norske Regjeringskom-
mission, hvilken sidste Stilling Kaas har beklædt. Kongen af Sve-
riges Tilstand er ikke forbedret. Om Underhandlingerne mellem
Sverige og Frankrige er man ikke aldeles paa det rene. Den
svenske Regjering synes at ønske nogle Modifikationer med Hen-
syn til Havnenes Lukning for Englænderne og at arbeide for at
faa tilbage de tyske Provinser, om hvis endelige Skjæbne Frankrige
endnu ikke har taget nogen Bestemmelse.

154. Binder. Kjøbenhavn 20 Januar 1810. Intet af politisk
Betydning.

155. Binder. Kjøbenhavn 23 Januar 1810. Intet af politisk
Betydning.

- 156. Binder. Kjøbenhavn 27 Januar 1810. Der er nu slut- —

tet Fred mellem Frankrige og Sverige. Grev von Dernath er fo ——

nogle Dage siden afreist til sin Post som Gesandt i Backen TO
Vid.-Selsk, Forh. 1882. No. 23. A

34 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

Der tales om et Giftermaal mellem den svenske Kronprins og
Kongen af Danmarks ældste Datter. Baron Taube skal blive svensk
Gesandt i Berlin, ikke i Holland. Prins Kristian skal med det
første skilles fra sin Gemalinde, der nu er i Altona, men siden
skal tage Bolig i Horsens og faa en Apanage paa 30,000 Rdl. Det
formodes, at Didlot-Laferté skal forflyttes herfra til Stockholm.

157. Binder. 3 Februar 1810. Om Kongens Fødselsdag.

158. Binder. 6 Februar 1810. Intet af politisk Betydning.

159. Binder. 13 Februar 1810. Grev F. A. Wedel-Jarlsberg
skal i Begyndelsen af næste Maaned afreise fra Berlin til Wien.
Den der hidtil værende danske Chargé d'affaires Nissen vil formo-
dentlig efter eget Ønske faa en Ansættelse i sit eget Fædre-
land. Kammerjunker Lorichs, som tidligere har været ansat ved
Stedingks Ambassade i St. Petersburg og er benyttet ved Freds-
forhandlingerne i Jönköping, er ankommen hertil for at være Chargé
d'affaires, indtil Oxenstjerna kommer efter om nogle Maaneder.
Baron Taube ventes her daglig paa sin Reise til Berlin.

160. Binder. 17 Februar 1810. Ordensudvekslinger i Anled-
ning af Freden. Blandt andre Rygter om Kronprinsen af Sveriges
Giftermaal maa ogsaa nævnes et, hvorefter han skulde ægte sin
Broder Hertugens ældste Datter, medens andre mene, at han vil
adoptere Gustav Adolfs Søn. Efter Nissen er Hartlank bleven Le-
gationssekretær i Wien. Han har tidligere været ansat ved det
danske Gesandtskab i Regensburg og sidst levet som Privatmand.

161. Binder. 24 Februar 1810. Den engelske Kabinetsordre
af 26 Januar om de svenske Skibes frie Skibsfart paa Norge har
havt en velgjørende Indflydelse paa Handelsforbindelsen mellem
begge Stater. Efterretningen om, at der i England forberedes en
Expedition paa 12 —1500 Skibe har her vakt adskillig Bekymring.
Prins Frederik (??) af Hessen er kommen tilbage fra Holstein 08
forbereder sig til at reise til Norge.

162. Binder. 3 Marts 1810. Efter Freden med Svd kan
Danmark anvende alle sine Stridskræfter mod England. I Sundet 08
Belterne skal der stationeres en Flotille af 150 Kanonbaade, over
hvilken efter Forlydende Admiral Steen Bille skal føre Kommandoen. DE

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 23. 35

163. Binder. 17 Marts 1810. Intet af politisk Betydning.

164. Binder. 31 Marts 1810. Med Foraarets Nærmelse be-
gynder man atter at træffe alle Forberedelser til at afværge et
engelsk Angreb. Alle i Vinterens Løb permitterede ere atter ind-
kaldte for imorgen at være ved sine Korpser. Ogsaa Prins Kri-
stian vil med det første afreise til sit Kantonnement. Rosenkrantz
skal, ledsaget af Kammerjunker von Qvaalen, Kongens Adjutant,
komplimentere Napoleon i Anledning af hans Formæling. Den
franske Chargé d'affaires Désaugiers er passeret herigjennem paa
Veien til Stockholm. Taube er her fremdeles, men skal snart
reise til Berlin. |

165. Binder. 10 April 1810. Har meddelt Bernstorf, at Ba-
ron Franz von Binder er udnævnt til østerrigsk Gesandt i Kjø-
benhavn.

166 Binder. 21 April 1810. Baron Oxenstjerna ventes nu
hertil.

167. Binder. 28 April 1810. Det maa ansees for sikkert,
at en stor engelsk Krigsflaade er ankommen i de danske Farvande.
Mange mene, at den i Karlskrona skal udføre en lignende Bedrift,
som den, Englænderne udførte i Kjøbenhavn 1807. Rimeligvis skal
dog Admiral Saumarez sætte sig i Besiddelse af Bornholm eller
Gottland. General Wrede er passeret herigjennem paa Veien til
Paris. .
168. Binder. 1 Mai 1810. Bernstorf har paa Ansggning
faaet sin Afsked, og Rosenkrantz er udnævnt til hans Efterfølger.
Grev Joachim Bernstorf har ogsaa taget sin Afsked.

169. Binder. 5 Mai 1810. Der synes at have været en vis
Spænding mellem Kongen og Bernstorf, og denne har medvirket
til den sidstnævnte Beslutning om at gaa af. Kongen har dog kun
nødig rettet sig efter hans Ønske. Arveprinsen af Reuss-Köstritz
og hans yngre Broder befinde sig her i Familie-Anliggender. Det
Paastaaes, at den ældste søger Ansættelse i dansk Tjeneste. Det
viser sig nu, at de fleste af de hid ankomne engelske Skibe ere
Handelsfartøier.

179 Binder. 12 Mai 1810. Intet af politisk Betydning.

| ge

36 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTEBR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

171. Binder. 15 Mai 1810. Om den nye kgl. Forordning
angaaende tvungne Indskud i Banken, og om Udstedelse af smaa
Pengesedler. I de sidste 14 Dage er der ved Toldboden indkla-
reret 37 fremmede og 172 indenlandske og udklareret 41 til frem-
mede og 186 Skibe til indenlandske Havne. Tre engelske Linje-
skibe have vist sig i Beltet.

172. Binder. 26 Marts 1810. Rosenkrantz har modtaget
Posten som Udenrigsminister og vil tiltræde den efter sin Tilbage-
komst fra Paris. I Kattegat er der signaliseret 8 engelske Linje-
skibe og mange Transportskibe. Da der fremdeles bestaar direkte
Handelsforbindelse mellem Sverige og England, saa har den her-
værende Regjering forespurgt sig hos det franske Gesandtskab,
om der fandtes nogen hemmelig Artikel i Fredstraktaten, der kunde
berettige Sverige hertil. Didelot har dertil svaret i sin Regjerings
Navn, at dette ikke var Tilfældet, og at Sverige endog i sin Trak-
tat med Frankrige havde givet Afkald paa den Begunstigelse, som
det havde erholdt ved Traktaten i Frederikshamn med Hensyn paa
den engelske Handel. Denne Erklæring har her vakt megen Op-
sigt und wird künftig das Benehmen der hiesigen Regierung gegen
schwedische Schiffe bestimmen. Kronprinsen af Sverige er kommen
til Skaane.

173. Binder. 2 Juni 1810. Kronprinsen af Sverige er død.
Man har i den Anledning allehaande Mistanke. Forbindelsen har i et
Par Dage været spærret, men er nu igjen fri. Sverige er saaledes
paa ny uden Thronarving. Admiral Saumarez er ankommen uden-
for Göteborg. En stor engelsk Transportflaade har iforgaars vist
sig i Beltet. Sandsynligvis gjælder Angrebet nu Gottland.

174. Binder. 12 Juni 1810. Paa den nye svenske Valgrigs-
dag frygter man for Intriger fra det stærke gustavianske Parti in-
den Adelen. Admiral Saumarez er i Østersøen med en stor Flaade
og blokerer de svenske Kyster.

175. Binder. 23 Juni 1810. Man tror nu at kunne være
sikker for et engelsk Angreb paa Bornholm og antager, at den
sidste Expeditions Bestemmelse er Gottland. At England har er-
klæret Helsingør i Blokadetilstand, tages her meget rolig, da Sund-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 37

tolden nu kun indbringer ubetydeligt og Forbindelsen med Sverige
ikke vil hindres derved.

176. Binder. 26 Juni 1810. Da den svenske Regjering
for at undgaa al fremmed Indflydelse har anmodet Gesandterne om
at fjerne sig fra Hovedstaden under den forestaaende Rigsdag, har
man herfra givet Grev von Dernath Befaling til at protestere der-
imod og desuden erklære, at han vilde forlade Sverige, hvis man
forsøgte paa at fjerne ham fra Hovedstaden.

177. Binder. 30 Juni 1810. Grev Fersen er myrdet. Man
antager nu, at Rigsdagen ikke kan afholdes i Stockholm. Sauma-
rez har fra sin Regjering faaet Befaling til at frigive alle svenske
Skibe.

178. Binder. 10 Juli 1810. Rosenkrantz er kommen tilbage.

179. Binder. 14 Juli 1810. Rosenkrantz har overtaget Uden-
rigsministeriet.

180. Binder. 17 Juli 1810. Baron Selby skal uden nogen
officiel Karakter sendes til Örebro, medens Rigsdagen der holdes.
Wrede har paa Hjemreisen fra Paris passeret herover. Man ven-
ter nu Alquier paa Reisen til Stockholm.

181. Binder. 21 Juli 1810. Kongen af Danmark har tilladt
Hertugen af Augustenborg at modtage Valg til svensk Kronprins.

182. Binder. 24 Juli 1810. Man synes ikke her at være
ganske tilfreds med Hertugen af Augustenborgs foreslaaede Valg,
da man havde ventet, at Svenskerne vilde have benyttet denne
Leilighed til at forene de tre nordiske Kongeriger under en og
samme Konge. Dette vilde dog kræve længere Tid til at forbe-
rede Gemytterne og fjerne gamle Fordomme. Baron Selbys Sen-
delse synes at staa i Forbindelse med en saadan fra dansk Side
næret Plan. Frankrige tager aldeles ingen direkte Andel i dette
Valg, formodentlig af Hensyn til Rusland, der af Sveriges Naboer
er mest interesseret deri. Det synes imidlertid at have givet sit
Samtykke, saafremt det lykkes Danmark at opnaa en ny Krone! ——

! Hvorvidt n iu menes Frankriges eller Ruslands, fremgaar ikke med x delighed —
en

38 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN,

183. Binder. 28 Juli 1810. Oberstlieutenant Holst er nu
fra Augustenborg vendt tilbage med Hertugens Svar. Ved Kri-
stianssand have fem Orlogsbrigger opbragt 50 Handelsskibe af en
engelsk Konvoi.

184. Binder. 4 August 1810. Man vil her vide, at den sven-
ske Valgrigsdag har afslaaet at vælge Hertugen af Augustenborg,
og dette har atter fremkaldt Forhaabninger om, at Valget vil falde
paa Frederik VI eller Prins Kristian. Saa meget synes sikkert, at
baade Rusland og Frankrige have givet sit Samtykke til en For-
ening af de tre nordiske Kroner. Kongen har nu ogsaa offentlig
optraadt som Kandidat, og Selby har i den Anledning i Örebro
overrakt Karl XIII en egenhændig Skrivelse, Selby har dog ikke
faaet sit Ønske opfyldt om at maatte forblive i Göteborg.

185. Binder. 11 August 1810. Tiltrods for alle den danske
Regjerings Forhaabninger synes det dog rimeligt, at Valget i Öre-
bro vil falde paa Hertugen af Augustenborg. I denne Retning gaa
ogsaa Ytringer fra det herværende svenske Gesandtskab. De en-
gelske Krigsskibe i Beltet ere afseilede.

186. Binder. 14 August 1810. Iforgaars Aftes kom Baron Selby.
Han var reist forinden Valget; men den Taushed, hvormed man
bevarer de af ham bragte Efterretninger, tyder ikke paa, at de
her betragtes som gunstige. Man paastaar, at Kommandørkaptein
Lütken, som for nogle Dage siden er sendt til Augustenborg med
et særskilt Hverv fra Hoffet, har faaet Befaling til at bevogte Ky-
sten af Als med flere danske Kanonbaade, da man der skal have
bemærket en svensk Fregat; som det formodes, skal denne, hvis
Valget falder paa Hertugen, overføre ham med Familie til Sverige.
Det Hele er dog en noget paafaldende Historie og kan godt være
opdigtet.

187. Binder. 24 August 1810. Udfaldet af det svenske Valg
har vakt en overordentlig Opsigt, da det kom saagodtsom uventet.
Forst i de allersidste Dage havde nogle Privatbreve talt om den
Mulighed, at Prinsen af Pontecorvo kunde blive valgt.

188. Binder. 25 August 1810,

| | Naar den nye Gesandt er
ankommen, ønsker han Permission.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 39

189. Binder. 1 September 1810. De til Paris afsendte Gre-
ver Mörner og Rosen have paa sin Vei til denne Stad ikke berørt
Kjøbenhavn, uagtet de lagde Veien over Sjæland. Baron Reuter-
holm har paa sin Tilbagereise til Sverige passeret inkognito gjen-
nem Kjøbenhavn. Det franske Hof har misbilliget Désaugiers
Optræden i Stockholm, da han ikke synes at have iagttaget, hvad
der var ham foreskrevet, men optraadt til Danmarks Fordel. Han
skal allerede være kaldt tilbage.

190. Binder. 8 September 1810. I Holstein er der ophobet
store Masser af Kolonialvarer, som hovedsagelig hidrøre fra de
tagne Priser. For at forhindre ethvert Forsøg paa igjen at udføre
disse har Regjeringen ladet lægge Beslag paa alle danske Skibe
— undtagen Kaperne — i Husum, Tønningen og paa Elben Man
» glaubt jedoch, diese Maasregel werde nicht von Dauer seyn. Alquier
er her nu paa Veien til Stockholm, ohne jedoch irgendwo zu er-
scheinen. Derselbe ist schon ein bejahrter Mann und stand im
Begriff seiner geschwächten Gesundheit wegen gänzlich die Staats-
dienste zu verlassen, als er unvermuthet zum Gesandten in Schwe-
den ernannt wurde. Früher hat derselbe den Gesandtschaftposten
zu Rom, Neapel und Madrid bekleidet, woselbst er wegen der Klug-
heit, mit welcher er während der Revolutions- Stürme und unter den
verschiedenen in Frankreich herrschenden Partheyen zu behaupten
gewusst, in bedeutendem Ansehen stand.

191. Baron Franz Binder von Kriegelstein. 15 September
1810. Ankom hertil den 12te efter fem Dages Reise fra Hamburg.
Har været hos Rosenkrantz og de fremmede Ministre.

192. Binder von Kriegelstein. 18 September 1810. Hans
første Audiens er fastsat til 21de om Eftermiddagen. Pontecorvo
ventes snart hertil. Kgl. Forordn. om Forbud mod Indførsel af
- Kolonialvarer.

193. Binder. 22 September 1810. Man hører ikke mere til E
Saumarez, der med sin store Flaade er seilet til den finske Bur |
En engelsk Kutter er erobret ved Læssø. p

194—95. Binder. 25 September 1810. Intet af politisk Be
tydning. (To Breve). | s

40 Y. NIELSEN. INDB.F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

196. Binder. 29 September 1810. Fra Frankrige har man
faaet Opfordring til at belægge alle Kolonialvarer med svære Af-
gifter for saaledes at forhindre Snighandelen.

197. Binder. 6 Oktober 1810. Oxenstjerna er reist for at
møde Kronprinsen af Sverige.

198. Binder. 13 Oktober 1810. Den engelske Skibsfart paa
Østersøen synes stedse at blive mere livlig. Iforgaars gik en en-
gelsk Konvoi paa 200 Seilere nordover gjennem Beltet. Tiltrods
for alle Forbud afsætte disse Konvoier sine Varer i alle Østersø-
lande, og selv i Danmark, hvor dog Regjeringen er streng, lader
denne Handel sig ikke ganske hæmme. Den og Kaperiet ere nu
de eneste Støtter for dette Lands stærkt rystede Velstand. Der
skal nylig i Norge være opbragt Priser til en Værdi af fem Mil-
lioner. Man er begjærlig efter at se, hvorledes Sveriges Stilling 2
til Snighandelen vil blive, naar den nye Kronprins er kommen.

199. Binder. 20 Oktober 1810. Kronprinsen af Sverige kom
iforgaars til Frederiksberg. I Helsingør ventes han af Erkebisko-
pen af Upsala.

200. Binder. 23 Oktober 1810. En engelsk Fregat har ved
Amager opbragt en dansk Kaper og tre Koffardiskibe. |

201. Binder. 27 Oktober 1810. Oversender den kgl. For-
ordning om Kolonialvarers Udførsel af 20 Oktober. Storebelt er
fuldt af hjemvendende engelske Handelsskibe. Montcabrier, der
har ledsaget Kronprinsen over Sundet, er her fremdeles, for paa
samme Maade at ledsage Kronprinsessen.

202. Binder. 27 Oktober 1810. Om nogle Desertører.

203. Binder. 30 Oktober 1810. Om den nye Toldtarif. Pen-
gekursen har i de sidste Dage forbedret sig. Der tales om en
forestaaende Indskrænkning af Hæren.

204. Binder. 3 November 1810. Saumarez skal nu være
kommen til Vinga. Efterretninger om Begivenhederne i Spanien.

205. Binder. 10 November 1810. Det synes at være sik-
- kert, at Gustaf Adolf har været ombord paa det engelske Admi-
ralskib i Storebelt. Saumarez har ved Vinga 20 Linjeskibe og —
ligesaa mange mindre Krigsskibe,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882, No. 23. 41

206. Binder. 13 November 1810. Prinsesse Charlottes For-
mæling med Prins Vilhelm af Hessen foregik den 10de. Forskjel-
lige Rygter om Frankriges Forhold til Østerrige og Rusland. Den
omtalte Arméreduktion beschrånkt sich auf Urlaubs Ertheilungen,
hvormed man dog vil kunne opnaa store Besparelser. En fransk
Fregatkaptein er ankommen hertil, som det formodes for at op-
kjøbe Skibsbygningstømmer for den franske Marine. Det siges, at
Frankrige har forhørt sig om at faa overladt en Del Matroser. At.
Gustav Adolf har været ombord paa den engelske Flaade, er
sikkert.

207. Binder. 17 November 1810. General Suchteln har fra
Stockholm sendt Grev Santi som Kurer til Lisakewitz, saavidt man
ved, for at overbringe det danske Hof en Meddelelse fra det rus-
siske om, hvad der foregik ved Gustav Adolfs Indskibning i Riga.
Lisakewitz har meddelt Binder Romanzows Skrivelse til ham i
denne Anledning. Gustav Adolf havde efter sin Ankomst til Pol-
angen ved den russiske Grænse sendt en Skrivelse til Keiseren
og anholdt om Tilladelse til at indskibe sig til England i en rus-
sisk Havn. Keiseren sendte ham sin Generaladjutant, Grev Oza-
rowski, med Erklæring om, at han kunde komme og tage fast
Bolig i Rusland. Kongen svarede, at han fastholdt sin første Be-
slutning og allerede havde truffet Aftale med Sir James Saumarez,
og fik derpaa Tilladelse til at gaa ombord paa en engelsk Fregat,
der med Parlamentærflag var ankommen paa Rheden ved Düna-
minde. Dette var ,Tartar“, Kaptein Mainwaring; han saluterede
Kongen med 21 Skud, ligesom Fæstningen. Gustav Adolf reiste
siden til England med ,Tartar*. Ved Kongens Besøg paa Sauma-
rez’ Admiralskib , Victory* undskyldte denne sig med, at han ikke
kunde give ham Kongesalut for ikke at vække for stor Opsigt i
Göteborg.

208. Binder. 24 November 1810. Sverige har d. 18de erklæ-
ret England Krig. Efterretninger fra Spanien.

209. Binder. 1 December 1810. Om den svenske Ken :
. klæring. =,
210. Binder. 8 December 1810. Der udskrives Du Matroser =

42 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

i Norge for at sendes til den franske Flaade i Vliessingen. Med
megen Iver arbeides paa Nybygning af Flaaden. Om Linjeskibet
»Phønix".

211. Binder. 15 December 1810. Om Kronprinsessen af
Sverige. En engelsk Konvoi påa seksti Skibe er seilet ind i Øster-
søen. Arveprinsen af Reuss-Kåstritz er her i Anledning af Salget
af sin Families Godser i Holstein.

212. Binder. 18 December 1810. Kronprinsessen af Sverige
og Prins Oskar ankom igaaraftes og toge ind i Konferentsraad
Bruuns Hus.

213. Binder. 22 December 1810. Kronprinsessen reiste d.
19de til Helsingør. Den westfalske Gesandt, Grev v. Hammerstein
ankom iforgaars. Frankrige har annekteret Oldenburg, Bremen,
Verden og Lauenburg.

214. Binder. 25 December 1810. Keiser Alexanders Adju-
tant Tschernitschef er herover reist til Paris fra Stockholm, hvor
det var hans Hverv at fremkalde en Krigserklæring mod England.

215. Binder. 25 December 1810. Intet af politisk Betyd-
ning. !

216. ' Binder. 1 Januar 1811. Den westfalske Gesandt ved
det herværende Hof, Grev von Hammerstein, har den 26 Decem-
ber havt sin Tiltrædelsesaudiens. I hans Følge er Legations-
Sekretær, Grev von Flemming, og Adjutant Kaptein von Salza, en
Søn af den westfalske Krigsminister. Det synes, som om den til
Cassel bestemte danske Gesandt, Baron Selbys? Afreise bliver ud-
sat paa Grund af de med Westfalen foretagne Forandringer, hvor-
ved Danmark taber sin Berøring med dette Rige, und vielleicht
bis zu näherer Bestimmung der Grenzen und Verhältnisse dieses
Landes aufgeschoben bleiben dürfte. Seit einiger Zeit befindet sich
hier ein Baron Cederström, Königlich Schwedischer Oberst und Hof-
marschall. Man vermuthet, dass er den Auftrag hat. den hiesigen
schwedischen Gesandten, Baron Oxenstjerna, in seinen, durch täg-

Pine Brev i delte A Aar.

EEE se Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1877, No. 12,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 43

liche Reclamation wegen aufgebrachter, verdächtiger Schwedischen
Schiffe, sehr gehauften Arbeiten zu unterstützen und vielleicht den
Vorstellungen desto grösseren Nachdruck zu geben. Dieser Ge-
genstand beschäftigt gegenwärtig das Ministerium mehr als irgend
ein anderer. Die Unbestimmtheit in den Kaper-Reglements, die
Mannigfaltigkeit besonderer Fälle und der beständige Kampf des
Privat-Interesse gegen den Buchstaben der Gesetze, machen diese
Untersuchung eben so lästig als verwickelt. — (P. S.). Die Aushe-
bung von Matrosen in Norwegen zum französischen See-Dienst, deren
ich schon in meinen früheren Berichten erwähnt habe, hat vielen
Widerstand gefunden, und die Regierung ist genöthigt gewesen,
Truppen zur Unterdrückung der dadurch veranlassten unruhigen
Auftritte marschiren zu lassen. Man besorgt hier allgemein, dass
die Veränderungen in Westphalen auch die Abretung eines Theils
des Holsteinischen, zur näherer Vereinigung der von Frankreich
neu-erworbenen Länder, zur Folge haben dürfte. Herr von Rosen-
cranz hat mir seine Besorgniss geaüssert, dass dies Project nächstens
in der Form einer neuen Abgränzung beider Länder zum Vorschein
kommen möchte. Die öffentliche Stimmung in Betreff Frankreichs
ist hier wie überall; das ehemalige Vertrauen auf Russland ist fast
ganz vernichtet.

217. Binder. 5 Januar 1811. Meddeler Efterretninger fra
England om Forholdene i Spanien og om Parliamentet; Lucien
Bonaparte war auf einer Englischen Fregatte, nach einer fünf und
zwanzigtägigen Ueberfahrt in Plymouth angekommen. Kongen af

Danmark har for nogle Maaneder siden sendt von Fursmann, ehe-

maligen Geschåftstråger in Berlin und St. Petersburg, til Stuttgart
for at sælge et Kongen tilhørende Allodialgods i Würtemberg.
Dette er nu solgt til Hertug Wilhelm af Würtemberg, ehemaligen
Gouverneur von Kopenhagen, og Fursmann er nylig kommen til-
bage.

218. Binder. 8 Januar 1811. Intet af politisk Betydning.

219. Binder. 15 Januar 1811. Frygten for, at det franske —
Dekret af 13de Decbr. skulde medføre en Grænseforandring for de —

danske kontinentale Stater synes nu at være hævet. - Der Herzog —

44 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

von Cadore hat sich unaufgefordert über diesen Gegenstand gegen
Herrn von Waltersdorff. erklärt, und, indem er die Vereinigung
eines Theils des nördlichen Deutschlands mit Frankreich aus dem
gewöhnlichen Grunde einer durch Englands Entschluss zur Ver-
ewigung des Krieges und die dadurch gebotene strenge Küsten-Be-
wachung nothwendig gewordenen Maassregel rechtfertigte, sich sehr
verbindlich über die Art geaüssert, mit welcher Se. Dänische Maje-
stät Ihrerseits die von Frankreich angenommenen Grundsätze längs
der Küsten Ihres Reichs in Ausübung brachten. Man er her
spændt paa at se, hvorledes Rusland vil stille sig til Indforlivelsen
af Oldenburg. Efter Udfærdigelsen af Dekretet har Frankrige eine
sehr höfliche Erklärung an den Herzog gethan und ihm, wie es
scheint, gewissermassen die Wahl zwischen seinen bisherigen Besitz-
ungen und einem Æquivalent in Deutschland (wie man glaubt, dem
Gebiete von Erfurt und einigen angränzenden Distrieten) gelassen
hat, mit der Bemerkung jedoch, dass erstere ihrer geographischen
Lage nach, seiner eigenen Convenientz nicht zusagten. Hertugen
erklærede først at ville indhente Keiseren af Ruslands Bestemmelse
og sendte en Grev Miinnich til St. Petersburg. Es lässt sich er-
warten, dass der einmal geschehene Schritt von Seiten Russlands
keinen Widerspruch erfahren wird. Den franske Gesandt, Baron
Didelot, har igaar fer Appartementet i en Privataudiens overleve-
ret Kongen tre Kommandørkors af Æreslegionen til Prinsen af
Holstein-Beck, Generallieutenant Ewald og Major Flint, der havde
Tjenesteforbindelser mit den ehemaligen französischen Armee-Com-
mando in Holstein.

220. Binder. 22 Januar 1811. Om en Fabrikant i Brünn,
Om der neuen Accreditirung des Herrn Geschäftsträgers von Hoefer.
Efter Skibsfartens Ophør foregaar her kun Lidet. Um so gespenn-
ter ist die Aufmerksamkeit auf das, was in benachbarten Staaten,
vorzüglich Schweden, vorgeht. Der Courierwechsel zwischen Paris
und Stockholm ist seit einiger Zeit sehr lebhaft. Man vernimmi,
. dass er durch das von dem französischen Gouvernement an das
Schwedische gemachte Ansinnen zur Ueberlassung von Seeleuten
" vorzüglich veranlasst wird: eine Forderung, die Schweden bis jetzt

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 45

aus dem doppelten Grunde abgelehnt hat, weil die Schwedische Ma-
rine ihrer Seeleute bedurfe und die Ueberlassung derselben an eine
fremde Macht constitutionswidrig sei. Baron Selby og hans Le-
gations-Sekretær, Kammerjunker Gyldenpalm, er nylig afreist til
Cassel.

221. Binder. 29 Januar 1811. Beskriver Gaarsdagens store
Ordensfest paa Rosenborg. — (P. S. en chiffres). Herr von Rosen-
krantz hat mir versprochen dem Baron Hübsch unverzüglich einen
Werweiss über sein unanständiges Betragen zu geben. Schweden
befindet sich in einer Krise. Napoleon ist unzufrieden mit dem
Kron Prinz, der, von dem Bedürfniss seines Landes überzeugt, die
Verbindungen mit England zu offenbar duldet. Man nähert sich
Russland und smeichelt dem General Suchteln. Diese Demonstra-
tionen finden i Petersburg wenig Aufnahme. Alles ist gespannt mit
dem Kronprinzen. Der nach Stockholm gesandte und nächstens
zurück zu erwartende Französische Kurier muss etwas entscheiden-
des bringen. ;

222. Binder. 2 Februar 1811. Underhandlingerne med Sve-
rige om Skibsfarten og Kaperierne vedvare. Oxenstjerna og Ceder-
ström have allerede for nogen Tid siden overleveret en Memoire,
hvori fordres die Abstellung mehrerer in den hiesigen Prisen-Reg-
lements festgestellten Grundsätze, og at de danske Krydsere skulle
bedømme de til ikke danske Havne bestemte svenske Skibes Papirer
efter svenske og ikke efter danske Bestemmelser, samt at de før
Sveriges Krigserklæring mod England opbragte svenske Skibe skulle
tilbageleveres. Herpaa er intet Svar afgivet, uden forsaavidt der
foreløbig er tilstaaet enkelte Modifikationer. Men i Almindelighed
vil vel neppe noget blive ordnet, før Forholdet mellem Frankrige
og Sverige er klaret. Bei der Ungewissheit über den Ausgang der-
selben sind hier alle leidenschaftliche Personen wegen der Rolle
besorgt, welche Dänemark in Folge einer neuen Entzweiung beider
Mächte spielen musste. — Tilsidst Bladefterretninger fra England.

223. Binder. 9 Februar 1811. Intet af politisk Betydning.

224. Binder. 9 Februar 1811. Gesandtskabspresten har faaet —

1 Redningsmedaljen for at have reddet et Fruentimmer fra at drukne i i

Mes

46 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ÓSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

i en Dam. Alquiers Kurer er passeret her igjennem til Paris.
Om Indholdet af hans Depescher forlyder Intet. Den hier einge-
laufenen Nachrichten zufolge scheint es, dass Herr Alquier noch
keinen entschiedenden ministeriellen Schritt, sondern in einer Privat-
Audienz bei dem Kronprinzen bloss sehr lebhafte mündliche Vor-
stellungen gethan hat. De franske Officerer, som ledsagede Kron-
prinsen til Stockholm, ere efter udtrykkelig Befaling hjemmefra
afreiste til Frankrige. Die Privatbesitzungen des Kronprinzen in
Frankreich und den Bundesstaaten sollen confiscirt und dem Könige
von Westphalen ertheilt worden sein. Landets finansielle Tilstand
bliver stedse mere sørgelig.

225. Binder. 16 Februar 1811. Prinsesse Julianes Forlo-
velse blev deklareret Mandag den ellevte. Kongen har gjennem
Waltersdorf stillet ire Elefantdekorationer til Napoleons Raadighed.
Endnu er intet bestemt mellem Frankrige og Sverige. Det sidste
negter at overlade sine Søfolk og at indføre den nye Toldtarif.
Der zum Russischen General-Consul in Norwegen ernannte Collegien-
rath Brunet befindet sich seit einiger Zeit hier, um seine Aner-
kennung zu bewirken und wird in wenigen Tagen nach Christiansand
abgehen. Der tales om engelske Orlogsskibe i Kattegat. Den
danske Regjering lader paa Anmodning fra Frankrige efterspore
mistænkelige Individer (derimellem General Damian), af hvilke en
skal være kommen over til Sverige.

226. Binder. 23 Februar 1811. Ingen endelig Ordning med
Sverige; man har dog ladet nogle Modifikationer indtræde. Lige-
ledes er der, i Anledning af, at danske Kapere havde opsnappet
et preussisk Skib under svenske Strandbatterier, truffet en Bestem-
melse om, at Kaperne skulle holde sig en Mil fra den svenske
Kyst.
927. Binder. 26 Februar 1811. Endnu ingen Afgjørelse paa
de svenske Klager over opbragte Skibe. En dansk Note til Svar
paa den svenske Memoire synes ikke at være tilfredstillende med
Hensyn til Skibenes Konfiskation og fremtidig Frihed for Skibs-
farten. Waltersdorf meddeler, at de forenede Stater i Nordamerika
ville sende sin forhenværende Gesandt i Spanien, Hr. Erving, i

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 47

samme Egenskab til Danmark. — For øvrigt Meddelelser om en-
gelske Avisers Indhold.

228. Binder. 6 Marts 1811. (En chiffres). Om en Konsu-
latbesættelse.

229. Binder. 9 Marts 1811. Regjeringen har tilstillet de
fremmede Gesandter en Cirkulærnote i Anledning af et Regulativ
in Ricksicht der hier ankommenden oder durchgehenden Couriere,
da nemlig nogle af den franske Regjering mistænkte Personer skulle
være slupne igjennem til Sverige ved at udgive sig for franske
Kurerer. Binder har af Rosenkrantz modtaget en brillianteret
Daase für den ehemaligen Geschäftsträger am Königlich- Dünischen
Hofe, Freiherrn Friederich von Binder. Rosenkrantz bemærkede,
at den sædvanlige Gave ved saadanne Leiligheder skulde have en
Værdi af 600 Rdl. Cour. men at Kongen nu paa Grund af de dan-
ske Penges slette Kurs havde forhøiet dette Beløb. I næste Maa-
ned venter man Englænderne, som formodes at ville besætte Born-
holm eller Gottland. Til begge Steder sendes Tropper.

230. Binder. 16 Marts 1811. Prins Vilhelm af Hessen og
Gemalinde ere den 13de reiste til Rumpenheim ved Frankfurt a/M.,
hvor hans Fader residerer. Sammen med ham reiste Arveprinsen
af Reuss-Köstritz,' der havde været her for at faa Tilladelse til
at sælge de hans Fader i Holstein tilfaldne Fideikommisgodser
(worauf die Grafen von Solms substituiret sind). Dette har han
opnaaet paa Betingelse af, at Salgssummen substitueres som Fidei-
kommiskapital, hvorved Familien vil faa Penge til at betale sin
Gjæld. Preussens og Sachsens Indvendinger til Fordel for Greven
af Solms have ikke ført til noget. En fransk Kurer til Alquier
har passeret herigjennem. Seit einiger Zeit spricht man davon,
dass der Prinz Christian von Dänemark — Cousin des Königs
und, in Ermanglung männlicher Descendenz Sr. Majestät, muth-
masslicher Thronerbe — als Statthalter nach Norwegen, an die Stelle
des Landgrafen Friederich von Hessen, Bruders der Königin, gehen
soll, und man vermuthet, dass dieser Umstand die Anherkiinft | E

] Maa være Henrik LXI, f. 1784, falden 30 Aug. 1813 i Slaget ved Culm, — — pu

48 Y, NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

des angeblich zu seiner Begleitung bestimmten Generals von Ewald
eines hier sehr geschätzten Mannes, veranlasst habe. Indessen scheint
diese Angabe bisher noch keinen bestimmten Grund zu haben. For
øvrigt Meddelelser om Indholdet af de engelske Aviser.

231—32. Binder. 19 Marts 1811. Intet af politisk Betyd-
ning. (To Breve).

233. Binder. 19 Marts 1811. Om en officiel Opsats i „Stats-
tidenden“ om „Times“ Ytringer angaaende det danske Kaperregle-
ment. Grev v. Hammerstein har overleveret nogle Ordener. —
Efterretninger af engelske Aviser.

234. Binder. 23 Marts 1811. Cederström er afreist. Sve-
rige fordrer fremdeles Udlevering af de konfiskerede Skibe. Man
er her meget opbragt over, hvad Holsten har indberettet fra Göte-
borg om, at de svenske Myndigheder havde negtet at fyre paa en
engelsk Kaper, der havde indbragt et taget dansk Skib paa Göte-
borgs ydre Rhed, ligesom Landshøvdingen havde negtet ham Til-
ladelse til at væbne de i Göteborg værende danske Søfolk. Hol-
sten gjorde saa paa egen Haand et Forsøg, som dog mislykkedes.
Ved Vinga skal der ligge 6 engelske Krigsskibe.

235. Binder. 30 Marts 1811. Keiserinden af Frankrige er
forløst. Didelot vil i den Anledning give en Fest. Et Forsøg paa
fra Jylland at gjenerobre Anholt er mislykket. Efterretninger fra
engelske Blade.

236. Binder. 6 April 1811. Intet af politisk Betydning.

237. Binder. 9 April 1811. Rosenkrantz har konfidentielt
meddelt ham en russisk Note, hvori forlanges, at Danmark skal
understøtte Kourakins Forestillinger i Paris i Anledning af Olden-
burg. Man synes her i denne Anledning at frygte et Brud, idet
det forlyder, at Rusland i Tilfælde af Afslag fra fransk Side vil
erklære sig løst fra sine Forpligtelser fra Tilsit. Her ønsker man
at forblive neutral. 1

238. Binder. 15 April 1811. Lizakewitz har modtaget en |
Kurer, som skal have overbragt en til alle Hoffer meddelt Erklæ-
ring in Betreff der Besitznahme des Herzogthums Oldenburg. Ham-

ame

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 49

merstein har faaet en brillanteret Daase. — Efterretninger fra en-
gelske Aviser.

239. Binder. 13 April 1811. Den danske Regjering er for-.
legen over Tvisten mellem Frankrige og Rusland. I Tilfælde af
en Krig vil vistnok dette sidste Rige komme til at lide Preussens
Skjæbne, idet det paa en Gang vil blive angrebet af Franskmænd,
Svenske, Polakker og Tyrker.

240. Binder. 20 April 1811. Man anser her en Krig mellem
Rusland og Frankrige for høist sandsynlig.

241. Binder. 27 April 1811. Alt er her fremdeles roligt.
Den engelske Flaade har endnu ikke vist sig. I Østersøen tumle
danske, franske og svenske Kapere sig. Die Kaperie ist hier einer
der Hauptzweige der National-Industrie geworden.

242. Binder. 4 Mai 1811. Intet af politisk Betydning.

243. Binder. 4 Mai 1811. Didelot vil ledsage sin Kone og
Børn til Paris. Man træffer alle Anstalter til at sikre sig mod det
ventede Angreb af den engelske Flaade. Kanonbaadenes Antal er
nu gaaet op til 150; de ligge langs Kysterne i Afdelinger paa 8.

244. Binder. 4 Mai 1811. Grev Kristian Bernstorf er be-
stemt til Grev (F. A.) Wedels Efterfølger i Wien." Da dette er
første Gang, en Elefantridder overtager en Gesandtpost, maa det
opfattes som et Bevis paa Kongens særdeles Agtelse for den pster-.
rigske Keiser.

245. Binder. 7 Mai 1811. Meddeler nærmere Oplysninger
om Grev Bernstorf, der betegnes som en meget udmærket Person-
lighed. Denne har fortalt Binder, at han selv ved Efterretningen
om Grev Wedels Død havde udbedt sig denne Post af Kongen.
Der er indløbet officiel Meddelelse fra Göteborg om en engelsk
Eskadres Ankomst til Vinga.

246. Binder. 7 Mai 1811. Anbefaling for Kammerjunker og
Gardeofficer Baron Wedel, der reiser til Wien for at ordne sin
Faders Erbschafts- Angelegenheiten.

247. Binder. 14 Mai 1811. Den engelske Eskadre ved Vinga -

1 Greve F. A. We af å Ape ved Døden Wien, hr hn var mod
Vid -Selsk. Forh. 1882. No.

50 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

bestaar af 8 Linjeskibe under Sir James Saumarez og synes frem-
deles at vente Forstærkninger Han konvoierer omtrent 150 Han-
delsskibe, der for det meste siges at være ballastede og saaledes
synes at være bestemte til at indtage Ladninger i Østersøen. Det
lader sig neppe betvivle, at Englænderne med denne Flaade kun
have til Hensigt at beskytte sin Handel paa Østersøen og ikke
tilsigte noget større Foretagende, selv om de skulde modtage de
formodede Forstærkninger.

248. Binder. 18 Mai 1811. Intet af politisk Betydning.

249. Binder. 18 Mai 1811. Intet af politisk Betydning.

250. Binder. 25 Mai 1811. Den 19de passerede den første
engelske Konvoi paa 160 Skibe gjennem Storebelt, og den ander
paa 60 har allerede vist sig ved Indløbet til dette. Der veksledes
Skud mellem de engelske Linjeskibe og de danske Strandbatterier.
Den danske Minister i Italien, Baron Schubart, er ankommen hid.
Didelot gav igaar i Anledning af Kongen af Roms Fødsel en glim-
rende Fest, hvorved den kongelige Familie var tilstede. Der Herr
Baron von Heerdt, in Diensten Sr. Hoheit des Prinzen von Ora-
nien, ist hier angekommen, und wird in einigen Tagen seine Reise
über Schweden fortführen. Sein Auftrag bezieht sich auf Familien-
Angelegenheiten des Prinzen, desses ältester Sohn in Cambridge
studirt und — wie es Eurer Excellenz bekannt sein wird — der
Prinzessin Charlotte von Wales zum Gemahl bestimmt ist.

251. Binder. 28 Mai 1811. Udførlig Beskrivelse af den Fest,
som Didelot gav i Anledning af Kongen af Roms Fødsel.

252. Binder. 28 Mai 1811. Intet af politisk Betydning.

253. Binder. 4 Juni 1811. Den amerikanske Gesandt, Er-
ving, er ankommen for nogle Dage siden og skal imorgen have
Audiens hos Kongen. Paa Grund af Modvind har den anden en-
gelske Konvoi endnu ikke kunnet passere Sundet. Et engelsk
Linjeskib krydser ved Kullen. — Engelske Avisefterretninger, mod-
tagne over Sverige. à

254. Binder. 8 Juni 1811. Meddeler engelske Avisnyheder,
da han antager, at disse ikke kunne komme til Østerrige ad
nogen hurtigere Vei. Erving havde Audiens den 5te. Han er

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. bl

akkrediteret som ministre spécial og skal derfor formodentlig nær-
mest ordne de to Staters Handelsforhold o. s. v.

255. Binder. 11 Juni 1811. Kronprinsessen af Sverige an-
kom d. 9de til Helsingborg og passerede igaar over Sundet paa
Veien til Frankrige. Selv Oxenstjerna havde ikke faaet Besked
derom i Forveien. Didelot har havt sin Afskedsaudiens paa Fre-
deriksberg for at ledsage sin Familie til Frankrige. Den anden
engelske Konvoi, der nu er vokset til 150 Skibe, ligger fremdeles
ved Kjerteminde. De engelske Krigsskibe, som ledsagede den
forste, have atter passeret Beltet paa Veien til Vinga.

256. Binder. 15 Juni 1811. Den anden engelske Konvoi har
passeret Beltet. Hundrede engelske Skibe, der have overvintret
ved Hanø i Nærheden af Carlshamn, have gaaet gjennem Beltet
paa Veien til (?) Østersøen. De herværende Priseretter ere fremdeles
i Virksomhed. Ved den preussiske Gesandts Bestræbelser ere for
nylig fem Skibe, der kom fra preussiske Østersøhavne, blevne. fri-
givne. Baron Schubart (Grev Schimmelmanns Svoger) skal snart
gaa til Holland, hvor han tidligere har været dansk Gesandt, —
som det siges, for at negociere et Laan paa 3,000,000 holl. Gulden.

257. Binder. 18 Juni 1811. Auf der uns gegenüber liegenden
Kiiste von Schweden sind die Bauern in vollem Aufruhr gegen die
Regierung. Die Ausführung der Conseription scheint die Veran-
lassung dieser Unruhen zu sein, die sich durch einen grossen Theil
von Schonen verbreitet haben und auch auf andern Punkten in Schwe-
den ausgebrochen sind. Wie man sagt, verlangen die Landleute die
Theilnahme der übrigen drei Stände an der Landes- Vertheidigung.
General Toll, Gouverneur der Provinz Schonen, ist genöthigt gewesen
Truppen gegen die Aufrührer marschiren zu lassen, und es ist in den
Gegenden von Helsingborg und Malmö zu sehr blutigen Auftritten
gekommen. — Som Bilag Uddrag af engelske Aviser.

258. Binder. 25 Juni 1811. Didelot og Familie afreiste
iforgaars med Permission til Paris, efterladende Legations-Sekre-
tæren Desaugiers som Chargé d'Affaires. De ere her almindelig —
_ agtede og afholdte, saa at man snart ønsker dem tilbage. Kongen E
- beskjæftiger sig for Tiden meget med Revuer. Det line Å som om —

52 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

den svenske Regjerings Foranstaltninger hurtig have gjort Ende
paa Urolighederne i Skaane. — Som Bilag Uddrag af engelske Aviser.

259. Binder. 2 Juli 1811. Ervings Underhandlinger synes
ikke at have stor Fremgang, uagtet den herværende Regjering vi-
ser sig meget imødekommende med Hensyn til hans Reklamationer
i Anledning af de formentlig urigtige Opbringelser. Die von ihm
gemachte Forderung, Amerikanische Schiffe künftig nicht einzig aus
dem Grunde zu condemniren, weil sie bei ihrer Anhaltung unter
Englischer Convoi segelten, ist ihm, so wie schon früher der Schwe-
dischen Regierung abgeschlagen worden. Et nylig indtruffet Til-
fælde kunde maaske lettelig gjøre en Ende paa den hele Forhand-
ling og maaske endog fremkalde et fiendtligt Forhold mellem
Nordamerika og England, idet den engelske Fregat, La Guerriere,
nylig har anholdt et amerikansk Kystfartøi og derombord presset `
en engelsk Matros. Herr Erving giver iovermorgen paa 35-Aars-
dagen for Unionens Grundlæggelse en stor Diner. — Som Bilag
Uddrag af engelske Aviser.

260. Binder. 7 Juli 1811. Ganz unvermuthet hat der Hof
vor einigen Tagen die Nachricht erhalten, dass der ehemalige König
von Schweden, Gustav Adolph IV, unter dem Namen eines Grafen
von Gottorp, in Tönningen an der Holsteinischen Nordseeküste an-
gekommen ist. Schon vor einigen Wochen hatte er von der däni-
schen, nunmehr von den Engländern besetzten Insel Helgoland aus
an Se. Majestät den König geschrieben, um seinen Wünsch 24
aüssern, hierher kommen zu dürfen, welches man auf eine höfliche
Art abgelehnt hat. Auf gleiche Weise ist ihm die Aufnahme auf
einem dänischen zur Auswechslung von Kriegsgefangenen von Tön-
ningen nach Helgoland gekommenen Parlamentairschiffe von dem
commandirenden Officier derselben verweigert worden. Dessen un-
geachtet hat er Mittel gefunden, mit einem Helgolander Fahrzeuge
auf der Holsteinischen Küste unweit Tönningen zu landen, und ist
darauf nach gedachter Stadt gekommen. Der Landgraf Carl von
Hessen, Vater Ihrer Majestät der Königin von Dünemark, und
| ger der beiden Herzogthümer Schleswig und Holstein, hat
= ihm den Commandeur Capitain der Marine, Baron von Holstein,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 53°

zugeschickt, um ihn zu complimentiren. Der Graf von Gottorp,
der sich übrigens sehr ruhig in Tönningen verhält, hat von dort aus
aufs neue an Se. Majestät, den König geschrieben, und so wenig
- man auch seine eigentliche weitere Absicht kennt, indem er bald den
Vorsatz, nach der Schweiz zurückzukehren, bald jenen, nach Russ-
land zu gehen, und bald wieder den Entschluss aüssert sich in Chri-
stiansfelde in Jütland, wo eine Hernhuter-Gemeine sich aufhält,
nieder zu lassen, so sehr scheint man doch hier zu wünschen, ihn bald
möglichst aus hiesigen Landen zu entfernen. Daher hat die hiesige
Regierung auch vorzüglich auf einen seiner Anträge Rücksicht ge-
nommen und dem Könglich-Dånischen Geschäftsträger in Hamburg,
Herrn Rist, aufgetragen, sich bei dem Herrn Prinzen von Eckmühl
dahin zu verwenden, dass er seine Reise durch das Gouvernement
des gedachten Herrn Marschalls fortsetzen könne. Bis die von dem
Prinzen wahrscheinlich in Paris eingeholte Erlaubniss eingetroffen
ist, wird der Graf von Gottorp wohl in Tönningen verbleiben. -—
Im Gespräche soll er übrigens bei jeder Gelegenheit seine Entfern-
ung von allen politischen Absichten bezeugen, und hier eigentlich
bloss die Eigenschaft eines Prinzen vom Geblute und eines Däni-
schen Ritters geltend machen. For nogle Dage siden er hertil ind-
truffet en Hollænder, som skal reise i Anledning af et Laan, som
det asiatiske Kompagni har kontraheret for nogle Aar siden paa
en Million Rdl., og som nu skulde betales, hvilket i dette Øieblik
har sine Vanskeligheder. Det siges ogsaa, at det var denne Sag,
og ikke noget nyt Laan, som har foranlediget Schubarts Reise til
Holland. En ny engelsk Retourkonvoi paa mere end 100 Skibe
har passeret Beltet. Det siges, at den kun skal have overvintret
i Østersøen, ligesom den forrige, og ikke der indtaget nogen Lad-
ning. Der har i de sidste Dage fundet adskillige Fægtninger Sted
mellem de danske Kanonbaade og engelske Skibe. Ved Randers
have de første erobret en fiendtlig Kutter.

261. Binder. 15 Juli 1811. Intet af politisk Betydning.

262. Binder. 16 Juli 1811. Regjeringen har faaet Meddelelse
om Falsens mislykkede Forsøg paa ved Samsø at angribe en en-
gelsk Konvoi, der endte med hans egen Tilfangetagelse. Han er.

54 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

Krigsfange paa ,Minotaur* ved Vinga, hvorfra han har sendt Kon-
sulen i Göteborg en Afskrift af sin Beretning til Kongen og Admi-
ralitetet om denne Affære. Afskriften er kommen, ikke Originalen.
Kongen reiser imorgen til Frederiksverk og senere til Falster og
Møen. Urolighederne i Skaane skulle endnu ikke være aldeles
dæmpede. — Bilag: Engelske Avisuddrag. E

263. Binder. 23 Juli 1811. Kaas er kommen tilbage fra sin
Lykønskningsreise til Paris. Han fik af Keiseren en Daase med
dennes Portræt. Igaar er den svenske General Peyron ankommen
hertil. Uagtet det svenske Gesandtskab søger at holde Øiemedet
med hans Reise hemmeligt, saa formoder man dog med Grund, at
han har det Hverv at begive sig til Tönningen til Gustav Adolf
um seine Geldforderungen zu berichtigen und ihm die Auszahlung
der seit einem Jahre rückständigen Apanage, so wie der Interessen
seiner Privatgüter in Schweden, unter der Bedingung zuzusichern,
dass er nach der Schweiz zurückkehre und sich daselbst rühig ver-
halte. — Bilag: Uddrag af engelske Aviser.

264. Binder. 27 Juli 1811. Iforgaars landsatte den engelske
Parlamentærfregat „Der Helder“ ved Dragør en Del Fanger, der vare
tagne paa danske Koffardiskibe. Udvekslingen foregaar paa flere
Steder af Kysterne. De Fangne gives tilbage uden Hensyn paa Tal
og Rang. Enhver Sendelse fra Danmark af engelske Krigsfanger
efterfølges af en lignende af danske fra England. — Peyron er
Major, ikke General, var før Gustav Adolfs, nu Kronprinsens Fløi-
adjutant, og er nu reist til Tönningen. Formodningen om Øiemedet
af hans Sendelse er altsaa fuldkommen rigtig, kun med den For-
skjel, at man har overladt Gustav IV. selv at vælge sit Opholds-
sted. — Som Bilag: Uddrag af engelske Aviser. |

265. Binder. 30 Juli 1811. Den gale Schmerfelds Overfald
paa Kongen paa Frederiksberg. Prins Vilhelm af Hessen er kom-
men tilbage. — Som Bilag det sedvanlige Uddrag af engelske Aviser.

266. Binder. 6 August 1811. Schmerfeld siger, at det var
hans Hensigt at skyde sig selv i Kongens Paasyn. Peyrons Sen-
delse til Gustav Adolf er bleven resultatløs, da denne forlanger, at
mau skal sende til ham Oberst Borgenstjerna, en af hans tidligere -

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 23. 55

Fortrolige. Han synes at ville afbryde alle sine Forbindelser med
Sverige; dog har han skrevet et Brev til ,Karl XIII, Konge af
Sverige“ og forlangt en Sammenkomst in dem Reiche med ham —
og sin Moder, mit Aeusserung: dass der Graf von Gottorp nicht
gefåhrlich seyn könne. Dette Brev har han — seinem angenommenen
Grundsatze gemäss, sich hier als dänischen Prinzen zu betrachten
— an Se. Majestät den König geschicht. Det er igjen overleveret
Wetterstedt, der var kommen over til Kjøbenhavn paa et kort Be-
søg fra Ramlösa, for at bringes til Stockholm. For at berolige
Gustaf Adolf har Kongen foruden v. Holstein ogsaa sendt sin Svo.
ger, Prinsen af Holstein-Beck, til ham, hvilken har faaet ham over-
talt til at skynde sig hurtigst mulig bort, uagtet han før holdt paa
at ville blive i Danmark og endog havde ansøgt Kongen om at faa
en Ansættelse i hans Armee. Den Ide, som nu fornemlig syssel-
sætter ham, er Skilsmissen fra Dronningen, og det synes at være
i denne Anledning, at han ønsker en Sammenkomst med Onkelen
og Moderen. Da diese Prinzessin ihm nie Ursache zur Unzufrie-
denheit gegeben hat, so glaubt man, dass irgend eine religiöse Grille
dabei zu Grunde liegt. Han har her afslaaet al Understøttelse;
han lever formodentlig af de Penge, som han har faaet ind for
Salget af sine Diamanter under sit sidste Ophold i Leipzig. Man
er meget tilbøielig til at imødekomme hans Ønske og lade ham
ledsage af en dansk Officer lige til hans tilkommende Opholdssted.
Formodentlig vil han reise, naar der kommer Svar fra Sverige.
Det badenske Hof har sendt Friherre von Ende for at meddele
Storhertugens Død og tilbagelevere hans Elefantorden; han vil
vel reise videre til Stockholm for paa samme Maade at aflevere
Serafimerordenen. — Som Bilag Uddrag af engelske Aviser.

267. Binder. 6 August 1811. Intet af politisk Betydning.

268. Binder. 13 August 1811. Om en fransk Kaper, der er
kommen ind til Kjøbenhavn med to amerikanske Priser. Man er
her i stor Forlegenhed med det endnu ikke offentliggjorte, men —

dog efter sit Indhold bekjendte franske Dekret af 3 Juli, das, wie —

es scheimt, allen Transitohandel durch die französischen Douanen, = |
mit Ausnahme der französischen Erzeugnisse, aufhebt. Der dáni- —

56 Y. NIELSEN. INDE. F. DE ØSTERR GESANDTER I KJØBENHAVN.

sche Commissair in Hamburg, Herr Rist, hat bereits desshalb Vor-
‘stellungen bei der dortigen Regierungs-Commission gethan. Peyron
er med uforrettet Sag reist hjem. Fra Hoffet i Stockholm er der
endnu ikke kommet noget Svar paa Gustav Adolfs Brev. — Som
Bilag det sædvanlige Uddrag af engelske Aviser.

269. Binder. 13 August 1811. (Efterskrift til foregaaende
Brev) General, Grev v. Neipperg, er kommen imorges — og over-
sender vedlagte Skrivelse. Outre le mémoire, que le comte de Neip-
perg envoye aujourdhui à Votre Exellence, il en a redigé un très-
détaillé sur les forces Frangaises en Allemagne, que pour plus de
sureté, il expédiera de Stockholm par une occasion, quil a déjà
preparée.\

270. Binder. 20 August 1811. Grev v. Neipperg er igaar
efter et Ophold af 6 Dage afreist herfra over Helsingborg, Göte-
borg og Trollhättan til Stockholm. For sin Reise leverede han
Binder til videre Befordring bl. a. eine die dänische Armée betref-
fende Denkschrift. Kongen er imorges afreist til Møen, Falster og
Lolland. Med Gaarsdagens Post har Oxenstjerna faaet sin Konges
Svarskrivelse til Greven af Gottorp, hvori den forlangte Sammen-
komst, som man kunde vente, bliver afslaaet, og Greven opfor-
dres til at modtage som Reisepenge den Sum, som Peyron havde
tilbudt ham og ved sin Afreise deponeret hos de danske Auktori-
teter, samt vende tilbage til Schweiz. Den svenske Enkedronning
. har ogsaa sendt ham en lignende Opfordring, og man maa nu vente,
at han følger dette Raad. Fra fransk Side vil der ved hans Reise
i Tydskland ikke blive lagt ham nogen Vanskeligheder i Veien.
Kongen af Sveriges Brev er gjennem det herværende Hof tilstillet.
Greven af Gottorp. Friherre von Ende er reist til Stockholm. Ved
det herværende preussiske Gesandtskab er indtruffet en Major von
Lützen, som for Fremtiden skal blive ved dette. — Vedlagt det
sædvanlige Uddrag af engelske Blade. — (Efterskrift en chiffres:)
Le comte de Neipperg a collé dans Venveloppe de la brochure un.
état détaillé des forges Françaises en Allemagne.

1 Den Del af Brevet, der er paa Fransk, er skrevet en chiffres.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 57:

271. Binder. 27 August 1811. Om to franske Kapere. Prins
Vilhelm af Hessens Gemalinde, Prinsesse Charlotte, er den 15de
dennes nedkommen med en Datter. Ved Overkammerjunkeren,
Herr de la Calmettes Død er en af de høieste Hofcharger bleven
ledig. Man ved ikke, med hvem den igjen skal blive besat. Grev
Neipperg har fra Göteborg sendt ham til Viderebefordring nogle-
engeiske Aviser, der dog kun indeholde, hvad der allerede er ind--
taget i hans egne Uddrag, der følge som Bilag.

272. Binder. 31 August 1811. (En chiffres.) Paris er det
eneste Sted af Interesse paa Fastlandet, som han ikke har seet.
Der vil nu neppe være noget i Veien for, at han begiver sig der-
hen som simpel Reisende. Han ønsker derfor, saasnart Bercks
kommer hid, Permission for at reise til Wien. Han vilde ikke
tale til noget Menneske om, at han agtede sig til Paris, hvor han
tænker at tilbringe nogle Maaneder comme observateur. Paa denne
Maade vilde hans Ophold i Paris heller ikke være uden Nytte.

273. Binder. 31 August 1811. Intet af politisk Betydning.

274. Binder. 7 September 1811. Grev Bernstorf og Gemal-
inde afreise imorgen til Holstein og Mecklenburg, hvor Greven
indtil Aarets Udgang vil beskjæftige sig med Ordningen af sine
private Anliggender, for derpaa i Begyndelsen af det nye Aar at
reise til Wien. Noch hat man keine Antwort von Tönningen auf
den letzten an den Grafen von Gottorp gemachten Antrag erhalten;
doch zweifelt man nicht, dass er sich zur Abreise aus den hiesigen
Staaten bereitet. Svenskerne ere meget forbitrede over de to fran-
ske Kapere, som ligge ved Helsingør. Der har om dem været
ført mange Forhandlinger mellem det franske Gesandtskab paa
den ene Side og det svenske og amerikanske paa den anden. —
Som Bilag Uddrag af engelske Blade.

275. Binder. 10 September 1811. Greven af Gottorp skulde
den 7de afreise fra Tönningen til Schweiz. Kapteinen paa den ene
af de to franske Kapere ved Helsingør er igaar arresteret af Kom-
mandanten i denne Havn, fordi han havde skudt paa et amerikansk
Skib, der seilede med dansk Licence og ikke havde nogen mis-

58 Y. NIELSEN. INDB.F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

tænkelig Ladring. Baron Selby skal til den nye Storhertug af
Baden overbringe Elefantordenens Insignier.

276. Binder. 14 September 1811. Intet af politisk Betyd-
ning.

277. Binder. 14 September 1811. Det var Styrmanden paa
den franske Kaper i Helsingør, som blev arresteret. Nogle danske
Kuttere have ved Kristianssand taget en engelsk Korvet, som er
opbragt til denne Havn. Den engelske Fregat „Tartar“ paa 36
Kanoner er forulykket under den finske Kyst. Man venter nu
snart den sidste engelske Konvoi fra Hanø ved Carlshamn, deres
sædvanlige Samlingsplads. Den vil sandsynligvis blive efterfulgt
af de til dens Beskyttelse i Østersøen stationerede Krigsskibe.
Allen Anzeigen nach wird Admiral, Sir James Saumarez dieses
Jahr seine Station bei Winga früher als gewöhnlich verlassen. — Som
Bilag det sædvanlige Uddrag af engelske Aviser.

278. Binder. 21 September 1811. Takker for Meddelelser
i Brev fra Presburg af 3die Septbr. om Forhandlingerne paa den
ungarske Rigsdag, hvis Lojalitet glæder ham. Her er intet hændt.
Der tales i Nordtydskland om, at Kongen vil reise til Hamburg,
naar Keiser Napoleon kommer derhen. Men dette er ligesaa ugrun-
det, som at man skulde tænke paa en Ombytning af nogle Dele af
Holstein mod en Del af det forhaandenværende Bispedømme Lü-
beck, et que le voyage, que Mr. de Mösting président de la chan-
cellerie Allemande, fait récemment å Altona, ait été relatif à cet
objet.

279. Binder. 28 September 1811. Grev Hammerstein reiser
hjem med Permission, efterladende Grev Flemming som Chargé
d’affaires. Hammerstein har en Tid været i østerrigsk Tjeneste og
i tre Aar kjæmpet med de westfalske Tropper i Spanien, er nu
Brigadegeneral og Kongen af Westfalens Adjutant, hvorhos det
heder sig, at han skal faa Kommandoen over en Division let Ka-
valleri. Man bedauert seine Entfernung von hier um so mehr, als
er wahrscheinlich nicht zurückkehren dürfte, und sich durch Geist
und liebeswürdige Eigenschaften allgemeines Wohlwollen erworben
hat. Med et amerikansk Skib er nylig her paa Rheden ankommen

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 59

«den nye russiske Generalkonsul i Nordamerika, Herr Kosloff, hvis
Formand, Herr Daschkoff, er udnævnt til Minister i samme Land,
efterat Grev Pahlen er forflyttet til Brasilien. Skibet er allerede
afreist; det er armeret und scheint die Absicht zu haben, sich gegen
alle Kaper zur Wehre setzen. En engelsk Konvoi paa 204 Skibe
har nylig passeret Storebelt paa udgaaende. Ved Samsø ligger en
ny Konvoi paa 60 Skibe paa indgaaende, formodentlig den sidste,
som iaar vil løbe ind i Østersøen. En tredie fransk Kaper er
ankommen fra Rostock til Helsingør. Da deres tiltagende Antal
gjør Skibsfarten stedse mere usikker, have de amerikanske Kauf-
fahrer truffet Aftale om at seile til Østersøen i Konvoier gjennem
Storebelt. En saadan Konvoi paa 30 Skibe blev nylig jaget af de
franske Kapere, som vekslede Skud med den uden at kunne tage
noget Skib. Derimod lykkedes det de danske Kapere at udskjære
og opbringe nogle af Konvoiens Skibe. Man siger nu, at de fran-
ske ville fordre sin Andel i Prispengene, hvorfor det formodes, at
man vil undgaa al Strid ved at frigive Skibene. Ogsaa ved Ind-
løbet til Sundet er der vekslet Skud mellem franske Kapere og
amerikanske Skibe. Den sachsische Gesandt, Herr von Gersdorf,
reiste i forrige Uge til Dresden for at modtage sin Hustru, en
Datter af Ministeren, Grev von Hopfgarten, og er med hende kommen
tilbage for tre Dage siden. Paa Efterretningen om, at den danske
Gesandt i Dresden, Friherre von Bilow, var død, er Grev von
Luckner, der levede i Berlin uden Ansættelse, midlertidig sendt til
Dresden som Geschäftsträger. — Som Bilag Uddrag af engelske
Aviser.

280. Binder. 5 Oktober 1811. Die hiesige Regiering beschåf-
tigt sich mit einer im Lande zu eröffnenden Anleihe. Dem Verneh-
men nach wird sich dieselbe auf 4,000,000 Mark in Schleswig- Hol-
steinischen Speciesgelde belaufen. Von den Bedingungen weiss man
vorlaüfig so viel, dass die Regierung willens ist sechs Procent jähr-
licher Zinsen zu bewilligen. Ueber den Termin der Rückzahlung
und den Betrag der zu vertheilenden Actien ist noch nichts bestimm-
tes bekannt. Es haben über diesen Gegenstand bereits mehrere Ver-
sammlungen der hiesigen angesehensten Banquiers und Regierungs- :

60 Y. NIELSEN. INDE. F. DE ÜSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

Personen Statt gefunden. Den franske Legationssekretær i Stock-
holm, Hr. de Cabre, en Svoger af Grev Laborde i Paris, er igaar
ankommen hertil og reiser imorgen videre til Stockholm. Efter de
sidste Efterretninger fra Rusland er der nu gunstige Udsigter til,
at den kontinentale Fred kan opretholdes; det er da kun at be-
klage, at man i ti Maaneder har levet i Ængstelse for et Brud.
Den preussiske Gesandt, Grev “von Dohna, har vertraulich meddelt.
ham en Depesche fra sit Ministerium, som formodentlig ogsaa er
Metternich bekjendt. Ihr Zweck ist, die neueren, etwas auffallen-
den, in ihrer beabsichtigten Wirkung unkräftigen und überdies mit
früheren Anträgen in anscheinenden Widerspruch stehende Maasre-
geln der Preussischen Regierung zu erklären. Die Wendung dieser
Sache vermehrt hier die Hoffnung zur Erhaltung des Friedens; und
man wünscht, dass die erwähnten, nunmehr zurück genommenen
Schritte in der bedrängten Lage der dortigen Regierung ihre Ent-
schuldigung mögen gefunden haben.

281. Binder. 12 Oktober 1811. Oversender Schimmelmanns
Meddelelse af 28 Septbr. (trykt) an den Ausschuss hiesiger Kauf-
leute om Kgl. Reskr. af 25 Septbr. Laanet paa 4.000,000 Mark
Banco skal alene bæres af Kjøbenbavns Handelsstand. Man ven-
ter imidlertid snart lignende Bekjendtgjørelser for Norge og Her-
tugdømmerne, und vermuthet, dass die neuerliche Absendung des
Conferenzraths von Wendt, ersten Deputirten in Finanz- Collegio,
nach Schleswig und Holstein sich auf diesen Gegenstand bezieht. —
Der Cours hat sich hier seit einigen Wochen ziemlich bedeutend
gebessert, und ist von 850 auf 780 zurück gekommen. (Das Pari
ist 125 Thlr. Courant gegen 100 Thaler Hamburger Banco; —
folglich ist das gegenwärtige Verhállniss wie 1 —6'/, statt, dass es
bisher wie 1—6%, war ) Man schreibt diese günstige Verånderung
— deren Dauer man indessen nicht verbürgen kann — vorzüglich.
der neuerlichen (in dem Hamburger Correspondenten vom 4 October
abgedruckten) Verordnung der Dänischen Kanelei zur Steu erung der
Agiotage zu. Die nun eröffnete Anleihe scheint darauf keinen Ein-
Muss an haben; denn, da gewiss die Wenigsten von denen, die dazw:
concurriren werden, Bankgeld besitzen, so muss der Aufkauf des-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 61

selben auf der hiesigen Börse, gleich den Aufkaufen, welche die
‚Regierung bisher veranstaltet hat, eher die Verminderung des Wer-
thes des Bankgeldes bewirken. Dies würde um so mehr der Fal-
‚sein, wenn, wie man sagt, die Summe baaren Geldes, welche die Rel
gierung sich zu verschaffen wünschet, grossentheils der Bezahlung
der Interessen auswärtiger Schulden gewidmet ist. Ueber die Fortgang
der Unterhandlung der erwähnten Anleihe ist übrigens seit den we-
nigen Tagen, dass der Ausschuss hiesiger Banquiers mit den Bank-
Directoren zusammen getreten ist, nichts bekannt geworden.

282. Binder. 19 Oktober 1811. De to første, i Brev af 13de
August omtalte amerikanske Priser ere kondemnerede i Paris af
Priseretten. Den nordamerikanske Gesandt smstds. har protesteret
derimod, — mit welchem Erfolg? steht zu erwarten. De franske
Kaperes Antal og Dristighed tiltager. Saavel i Sverige som i Dan-
mark har man beslaglagt en af dem. Keiseren af Frankrige har
udtalt sin Tilfredshed med de danske Matroser i Vliessingen. Diese
Nachricht var übrigens von der unangenehmen Anzeige begleitet,
dass ein Boot, mit norwegischen Matrosen bemannt, — die nicht zu
oben erwähnten Equipagen gehörten —- welches man während eines
heftigen Sturms einem Schiffe zu Hülfe schickte, dass sich vom An-
ker lossgerissen hatie, nach England übergegangen ist. Den sven-
ske General Tibell, der som Frivillig deltog i det franske Felttog
i Ægypten, er passeret herigjennem paa Reisen til Frankrige. —
Uddrag af engelske Aviser som Bilag.

283. Binder. 19 Oktober 1811. Intet af politisk Betydning.

284. Binder. 26 Oktober 1811. En engelsk Konvoi paa 130
Skibe passerede d. 20de gjennem Storebelt ind i Østersøen. Det
lykkedes de danske Krydsere at udskjære et engelsk og svensk
Skib af denne. Den her beslaglagte franske Kaper er løsladt mod
Kaution. Imorges gik en Fregat paa 36 Kanoner af Stabelen, der
fik Navnet ,Najaden*. I Anledning af Dronningens og Kronprin-
sessens Fødselsdag skal der iovermorgen være Bal og Souper paa
Frederiksberg. — Som Bilag Uddrag af engelske Aviser. |

285. Binder. 2 November 1811. Intet af politisk Betydning. |

286. Binder. 2 November 1811. - sidste ni — Me

62 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

Storme have anrettet megen Skade. Rosenkrantz har ved at styrte
med Hesten brukket sin ene Arm. — Som Bilag Uddrag af engelske
Aviser.

287. Binder. 9 November 1811. Om Postgangen.

288. Binder. 9 November 1811. For tre Dage siden ankrede
` et amerikansk Skib, ladet med russiske Produkter, paa Reisen fra
Petersburg til Amerika paa Rheden. To her liggende franske Ka-
pere, ,L'Olympe* og „Le Mercure“, benyttede Øieblikket, medens:
Kapteinen var iland paa Batteriet Tre Kroner for at vise sine Pa-
pirer, til at besætte Skibet; Kommandanten sendte da straks en
Baad med 40 Soldater ud til Skibet; men forinden disse kunde
komme ombord, havde Franskmændene skyndsomt forladt Skibet.
Kommandanten lod dem imidlertid begge beslaglægge. Dette be-
nyttede et andet amerikansk Skib, der saa at sige laa blokeret af
Kaperne, til at seile sin Vei. Ved Bornholm har et engelsk Or-
logsskib taget tre franske Kapere. Af det omtalte Laan er Halv-
delen nu tegnet. Die aus Kaufleuten und den zwei Bankdirectoren
bestehende, von der Regierung niedergesetzte Commission empfängt
die Erklärung der in Anspruch genommenen Kaufleute, taxirt je-
doch überdies den wahrscheinlichen Belauf ihres Vermögens und
setzt ihre Beiträge nach diesem Verhältnisse an. Der Cours ist bis
jetzt nicht herauf gegangen. Ob dies aber nicht der Fall in dem
Zeitpunkte der Abtragung der Beiträge und des daher entstehenden
beträchtlichen Aufkaufs des Bankgeldes sein wird? steht zu erwarten.

289. Binder. 12 November 1811. Alquier, som reiste fra
Stockholm uden at tage Afsked ved Hoffet, er udnævnt til Gesandt
i Kjøbenhavn i Stedet for Didelot. — Uddrag af engelske Aviser
som Bilag.

290. Binder. 19 November 1811. Alquier ventes hid idag
eller imorgen. Hvor heit man end sætter ham, beklages det dog
meget, at man ikke skal faa Didelot tilbage. Man betrachtet übri-
gens die Art der Zurückberufung des Herrn Alquiers bloss als eine
persöhnliche Genugthuung für ihn, und hofft die Wiederstellung guter
Verhältnisse zwischen Frankreich und Schweden aus der Fortdauer
der diplomatischen Verhältnisse. Sverige vil vistnok kunne bringe

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 63-

Alt paa det Rene ved at forklare den anden Magt de Vanskelig-
heder, som paa en saa udstrakt Kyst er forbundet med en Han-
delsspærring. Da Salget af de franske Kaperes Priser og disses-
Ladninger betydelig formindsker Beholdningerne af kontante Penge,
tænker man paa at faa istand en Lov, hvorefter die aus solchen-
Verkaufen gelöseten Summen erst in Jahresfrist und in zwölfmonat-
lichen Raten realisirt werden können. Herimod vil rimeligvis det.
franske Gesandtskab nedlægge Indsigelser. Paa Mandag begynde
for denne Vinter Kongens Appartements og Soupers, afvekslende
med Hofballer, hver Mandag.

291. Binder. 23 November 1811. Alquier ankom d. 20de og
besøgte Dagen efter Rosenkrantz. De engelske Krigsskibe i Øster-
søen have lidt megen Skade i de sidste Storme. En fransk Kaper,
der opsnappede danske Skibe under de danske Batterier, er be-
slaglagt i Göteborg. Nitten (svenske?) Krigsfanger, der siden sid-
ste Krig vare blevne tilbage i Frankrige, ere hjemsendte. — Uddrag:
af engelske Blade som Bilag.

292. Binder. 23 November 1811. Takker for Posten i Stutt-
gart, hvortil han nu er udnævnt.

293. Binder. 29 November 1811. Alquier har besøgt ham
og udtalt sig venskabelig om Forholdet mellem begge Magter og
om sin tidligere Forbindelse med Grev Neipperg. Alquier har og-
saa besøgt Oxenstjerna. Grev v. Hammerstein er tilbagekaldt og
Baron Bigot de Vilandry, Kammerherre hos Kongen af Westfa-
len, der før har været i hertugelig Braunschweigsk Tjeneste, er
udnævnt til hans Efterfølger. Baron Schubart er kommen tilbage
fra Holland og skal i Begyndelsen af næste Maaned reise til Li-
vorno. Admiral Saumarez skal nu træffe Anstalter til at forlade
sin Station ved Vinga. Admiral Reynolds er fremdeles i Øster-
søen. Det antages, at en engelsk Eskadre vil forblive Vinteren:
over ved den svenske Kyst.

294. Binder. 7 December 1811. Alquier skal iovermorgen
have sin Tiltrædelsesaudiens hos Deres Majestæter. Grev Rosen-
crone døde igaar. Gyldenpalm er nylig ankommen fra Cassel. v

Som Bilag Uddrag af de engelske Blade for 19 og 23 November. =

64 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ÜSTEKR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

295. Binder. 14 December 1811. Festen i Anledning af det
norske Universitets Oprettelse feiredes d. 11te. De franske Ka-
peres Hensynsløshed har allerede for nogen Tid siden foranlediget
Rosenkrantz til at tilstille den daværende franske Chargé d'affaires
Desaugiers en Note, hvori erklæres, dass man sich in dem Falle
sehen wurde, diese Kaper mit ihren Prisen aus den dänischen Häfen
auszuschliessen und ihnen selbst nur im aüssersten Nothfalle die er-
forderlichen Lebensmittel zukommen zu lassen. Det franske Ge-
sandtskab har i denne Sag tidligere anerkjendt Danmarks Ret, og
Alquier synes at ville følge det samme Exempel. Grev Bernstorf
har faaet Udsættelse til Foraaret med at reise til Wien.

296. Binder. 21 December 1811. En fransk Kaper, der un-
der Kullen havde taget fire svenske Skibe, er bleven beskudt af
svenske Kanonbaade, der gjenerobrede to af Priserne. Hvis der
ikke fra fransk Side træffes Foranstaltninger til exemplarisk Afstraf-
felse af alle saadanne Overgreb, saa maa den Slags Optrin ofte
befrygtes. Prinsen af Holstein-Beck har faaet Elefantordenen.
Hertugen af Oldenburgs forhenværende Statsminister, Baron V.
Hammerstein, er ankommen hid og søger om Ansættelse i dansk
Tjeneste, hvorom Kongen ogsaa har givet ham Haab. — Som Bilag
Uddrag af engelske Aviser.

297. Binder. 21 December 1811. Intet af politisk Betyd-
ning.

298. Binder. 28 December 1811. En engelsk Konvoi paa
30 Skibe med 4 Fregatter har vist sig ved Saltholm og er ankret
paa Malmøs ydre Rhed. Igaar laa den ved Landskrona. Kaperne
have af den udskaaret et preussisk og et russisk Skib med russi-
ske Ladninger. En fransk Kaper er opbragt til Göteborg af en
svensk Korvet. Baron Bigot de Vilandry er ankommen og skal
iovermorgen have Audiens hos Kongen. 1

299. Binder. 4 Januar 1812. Den engelske Konvoi har un-
der Kanonade fra Kronborg passeret Øresund. To engelske Krigs-
skibe ere forulykkede paa Jyllands Vestkyst. Det er Linjeskibene
„St. George* og ,Defensor* paa 90 Kanoner.

Binder. 11 Januar 1812. For nogle Dage siden er

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 23. 65

Guillaumeau, den danske Legationssekretær i Paris, ankommen
hertil efter at have reist som Kurer. Dette har vakt megen Op-
sigt. Fast allgemein gründete man auf diese Erscheinung die Ver-
muthung irgend eines wichtigen Antrags des französischen Gouver-
nements an das hiesige, entweder in Bezug auf Russland oder auf
Schweden. Rosenkrantz har sagt, at Guillaumeau kom for at ordne
den afdøde Gesandt Dreyers Børns Anliggender og har lagt Veien
over Amsterdam for der at forhandle om de ældre danske Laan
og befri 24 danske Skibe, som holdtes tilbage i hollandske Havne
af Frygt for engelske Krydsere. Den fra Sverige til Paris afsendte
Kurer i Anledning af de svenske Klager over Kaperierne er nylig
vendt tilbage hertil. Uddrag af engelske Aviser som Bilag.

301. Binder. 18 Januar 1812. Der vor kurzen in Druck er-
schienene Bericht des Kronprinzen von Schweden an den Kömig,
bei Gelegenheit der Uebernahme der Regierung von Seiten Sr. Ma-
jestät scheint hier, insofern er Dänemarck betrifft, einigermassen mis-
fallen zu haben. Wenn einerseits die Schweden über manche will-
kürliche Handlungen dänischer Kaper Klage führen, so beschwert man
sich hier schon lange über die Duldung des feindlichen Handels an
der jenseitigen Küste, und hat vorzüglich letzt hin mit grosser Un-
zufriedenheit die englische Convoi ankern und ihre Fahrt längs
derselben ungestört fortsetzen sehen. Alle diese Vorfälle erhalten
stets eine gewisse Spannung zwischen beiden Theilen, so sehr auch
die hiesige Regierung bemüht ist, sie auf alle Weise zu mildern.
Es scheint, dass einige Empfindlichkeit über die oben angeführte
Stelle der Rede des Kronprinzen von Schweden der Antwort zum
Grunde lag, die der König im letzten Cercle dem Herrn Baron von
Oxenstierna auf seine Aeusserung gab, dass der Wiederantritt der
Regierung seines Souverains hoffentlich alle noch bestehende Be-
schwerden heben würde, indem Se. Majestät dem Gesandten wieder-
holt mit Nachdruck erwiderte: dass sie es wären, die sich über Schwe-
den zu beschweren hätten. Den danske Gesandt i Stockholm, Grev
von Dernath, der ikke er meget afholdt ved det svenske Hof, hvor- —
for dettes Gesandtskab længe har arbeidet paa hans pers

Vid. -Selsk.-Forh. 1882. No. 23,

pu

66 y. NIELSEN. INDB.F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

delse, er kaldt tilbage. Maaske gaar ogsaa den gamle Baron Oxen-
stierna bort herfra; han har afslaaet flere Poster ved tydske Hof-
fer og vil muligens kun overtage den i Wien, til hvilken han var bragt
i Forslag før Baron Bunges Udnævnelse. Moltke er, ved Siden af sine
øvrige Poster, efter Numsen bleven Generaltolddirektør i Helsingør.
Prins Kristian af Hessen, kommanderende General i Fyen, ventes
med det første hertil. — Uddrag af engelske Aviser som Bilag.

302. Binder. 25 Januar 1812. Intet af politisk Betydning.

303. Binder. 25 Januar 1812. Intet af politisk Betydning.

304. Binder. 1 Februar 1812. Beskrivelse af Ordenskapit-
let paa Rosenborg 28 Januar. S. D. reiste Guillaumeau tilbage
til Paris. — Uddrag af engelske Aviser.

305—307. Binder. 1 Februar 1812. Intet af politisk Betyd-
ning. — Tre Depescher.

308. Binder. 8 Februar 1812. Desaugiers er udnævnt til
fransk Konsul i Kjøbenhavn; franske Vicekonsuler ere ansatte i
Kiel og i Tønningen. 2 Febr. modtog man Efterretning om Fransk-
mændenes Besættelse af Svensk Pommern, som dog ikke behøver
at være et ubetinget fiendtligt Skridt imod Sverige, men snarere
kan betragtes som en militær Operation for at sikre Franskmæn-
denes Forbindelse mellem Hamburg og Danzig. Man er her nys-
gjerrig efter at erfare, hvorledes dette vil blive opfattet i Stock-
holm. Danmarks politiske Stilling i Fremtiden synes at maatte
bestemmes af Forholdet mellem Frankrige og Sverige. Det siges,
at Kronprinsessen af Sverige snart skal komme tilbage, og at der
er truffet Foranstaltninger til hendes Reise over Sundet. — Som
Bilag vedligger det sædvanlige Uddrag af engelske Aviser.

309. Binder. 15 Februar 1811. Die Sprache, welche die
hiesige Schwedische Gesandtschaft über die Besetzung Pommerns
führt, sollte zu der Hoffnung berechtigen, dass man diesen Schritt
in Stockholm als in den Umständen liegend ansieht, wenn nicht an-
. dererseits die lebhaften Aeusserungen des Herrn Barons von Enge-
ström gegen Herr Cabre, und vorzüglich die gleich nach dem Ein-
treff. en der Nachricht daselbst veranlasste Absendung des Herrn
| Grafen von Löwenhjelm nach St. Petersburg eine entgegengesetzte
pus z

CHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 23. 67

Besorgniss erregten. Det synes, som om Grev von Dernath vil
blive endnu en Tid i Stockholm Man antager, at Grev Karl Moltke
skal blive hans Efterfølger. Alquier har overleveret Prinserne
Kristian og Ferdinand to Dekorationer som Storkors af Æreslegio-
nen. — Bilag: Uddrag af engelske Aviser.

310. Binder. 22 Februar 1812. Man er her meget nysgjer-
rig i Anledning af Grev Löwenhjelms Reise til Petersburg, idet
man tror, at Erhvervelsen af Norge er et Hovedøiemed for Sveri-
ges Ærgjerrighed. Man stoler her paa Nordmændenes Nationalhad
mod Sverige og paa, at England ikke vil tillade, at Norge med
dets lange Kyst og fortræffelige Søfolk bliver forenet med Sverige.
Det kunde snarere begunstige en Uafhengigheds-Erklering fra
Norges Side under Englands Beskyttelse. Fregatten ,Najaden*
skal snart gaa til Norge. Der tales om, at Prins Kristian skal
blive Norges Militærguvernør — men uden Grund. Grev von Der-
nath ventes snart tilbage. Hans Legationssekretær, den unge Grev
Baudissin, bliver tilbage som Chargé d'affaires. Et udspredt Rygte
om, at Frankrige havde erklæret Rusland Krig, dementeres af Al-
quier. Baron Bigot har ansøgt Regjeringen om i Bladene at maatte
indrykke et Dekret af 5 Febr. die in fremden Låndern angestellten
oder wohnhaften Unterthanen seiner Regierung betreffend. En af
dem er Prinsen af Hessen-Philipsthal, der er gift med Prinsesse
Juliane. — Som Bilag vedligger det sædvanlige Uddrag af de engel-
ske Aviser. |

311. Binder. 29 Februar 1812. Baron Bigot har endnu ikke
faaet Svar paa sin Ansøgning. „Najaden“ gik igaar under Seil.
Den Forordning, der blev udstedt ved Udbrudet af Krigen med
England, hvorefter alle private Breve til Udlandet maa forelægges
en Kommission, er nu ophævet. Fra Sverige meldes, at Admiral
Saumarez forbereder sig til at stikke i Søen. Den spanske Lega-
tionssekretær, Xara, er reist til Paris for at overtage samme Stil-
ling. Koss er reist til Kassel som Gyldenpalms Efterfølger. — Ud-
drag af engelske Aviser. |

312. Binder. 29 Februar 1812. Intet af politisk Betydning. —

313. Binder. 3 Marts 1812. Alquier har i Bladene RE

68 Y. NIELSEN. INDB. F. DE ÜSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

rykket en Bekjendtgjørelse om franske Undersaatter. — Uddrag af
engelske Aviser.

314. Binder. 7 Marts 1812. Om Binders Afreise.

315 Binder. 7 Marts 1812. Om ,Najadens* Ankomst til
Norge har man intet hørt. Man er glad over, at Sveriges Regje-
ring ikke synes at tilsigte noget Brud med Frankrige, og i det
høieste at betragte Besættelsen af de kontinentale Provinser som
en Grund sich ihrerseits von ihren Verbindlichkeiten loszusagen.
En Husarofficer, Baron von Hammerstein, er iforgaars kommen fra
Helsingborg til Oxenstierna, som siger, at hans Sendelse ikke har
nogen Betydning.

316. Binder. 10 Marts 1812. Ifølge Efterretninger fra Sve-
rige ventes Kronprinsen og en engelsk Underhandler til Göteborg.
Dette er en for de Danske høist ubehagelig Efterretning Alquier
siger, at han ikke længere kan veksle Breve med de Cabre i
Stockholm.

317. Binder. 17 Marts 1812. Intet af politisk Betydning.

318. Binder. 17 Marts 1812. En Kurer fra d'Ohsson i Pa-
ris har passeret herigjennem til Stockholm. Kaperierne ville nu
formodentlig snart igjen begynde. Fem franske armateurs ere alle-
rede komne hid fra Østersøen med Priser. — Uddrag af engelske
Aviser.

319. Binder. 21 Marts 1812. Signeul er nylig fra Paris reist
over Helsingør til Stockholm uden at berøre Kjøbenhavn. Man
haaber, at han medbringer Forslag, der kunne gjenoprette Sveriges
venskabelige Forhold til Frankrige. Haffner, Kommandant i Altona,
har været her i nogle Dage, formodentlig i Anledning af de For-
holdsregler, som maa træffes paa den holsteinske Grænse. Straks
efter hans Ankomst reiste en af Kongens Adjutanter til Norge,
hvor man med Iver skal drive paa alle Krigstilberedelser. Den i
Anledning af det norske Universitet nedsatte Kommission, Rosen-
krantz, Grev Wedel og Bech, reiser i disse Dage tilbage. En liden
engelsk Eskadre krydser ved Höganäs.

sos Binder. 24 Marts 1812. Grev v. Dernath er an-
kommen. En fransk Kurer er ankommen til Gesandtskabet, og

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 69

General Waltersdorfs Søn er ligeledes kommen fra Paris, hvor han
. er ansat ved det danske Gesandtskab. Dette Sammentræf, der
maaske er tilfældigt, har vakt Opsigt.

321. Binder. 28 Marts 1812. Bercks ankom igaarmorges.
Har underrettet Rosenkrantz om sin forestaaende Afreise.

322. Binder. 28 Marts 1812. To Stabsofficerer af General-
staben ere reiste til Norge, hvor man synes at frygte et svensk
Angreb.

323. Binder. 28 Marts 1812. Intet af politisk Betydning.

324. Binder. 31 Marts 1812. Engeströms Søn er som Kurer
ankommen til Oxenstierna, ledsaget af Hallencreutz, der bringer
d’Ohsson i Paris en Note, hvorved die bisher so unbestimmten Ver-
hältnisse zwischen Schweden und Frankreich auf Reine gebracht
werden sollen.

395—96. Binder. 4 April 1812. Intet af potitisk Betydning.

327. Baron Jos. v. Buol. Kjøbenhavn 28 Marts 1812. An-
kom hertil igaar og blev allerede igaar af Baron Binder forestillet
for Rosenkrantz.

328. Buol. 4 April 1812. Binder havde d. 1ste sin Afskeds-
audiens og vil d. 6te reise til Wien. S. D. skal Buol have sin
første Audiens hos Kongen, — Som Bilag Uddrag af de engelske
Aviser.

329. Buol. 4 April 1812. Om Gesandtskabsarkivet.

330. Buol. 4 April 1812. Igaar reiste Binder. Paa dennes
Anmodning blev Buol forestillet for Kongen og den kgl. Familie af
Alquier. Snighandelen har foranlediget et Forbud mod Udførsel
af alle Kolonialvarer.

331. Buol 11 April 1812 Kopenhagen am 11 April 1812.
Hochgeborner Graf, gnädiger Herr p. p.' Je ne doute pas quå
l'arrivée de ce trés-humble rapport Mr. le Baron de Binder wait
déjà prévenu Votre Exellence de la communication, qu'il avait reçue
peu avant son départ d'ici de la part de Mr. le comte de Neipperg
relative au traité conclu par l'ambassadeur de Sa Majesté å Paris —

1 Den franske Del af Brevet er chiffreret,

70 Y: NIELSEN. INDB. F. DE ØSTERR, GESANDTER I KJØBENHAVN.

et aux démarches que celui-ci Vengagea å faire auprés de la cour
de Suede pour prévenir une rupture entre elle et la France. Des
le départ du Baron de Binder cet événement gagna plus ou moins
de publicité et donna lieu å différens récits si non contradictoires,
du moins peu probables. Les questions qui me furent adressées à
ce sujet, tant par des individus du corps diplomatique, que par des
personnes marquantes de ce pays-ci, m'imposent le devoir de de-
mander les ordres de Votre Excellence sur le langage, que j'ai à
tenir là-dessus. Jusqu'à présent je me suis borné à mettre en doute
Palliance, du moins telle, qu'on la débite, et à ne convenir tout au
plus que des bons offices que pourrait avoir offert Mr. le Prince de
Schwarzenberg sur les instances du gouvernement Français pour
empêcher une rupture entre la France et la Suède. Je crois éga-
lement devoir remarquer à Votre Excellence, que jusqu'à présent Mr.
d'Alquier m'a fait tout aussi peu de communications confidentielles
sur set objet, qu'il wen avait constamment faites à Mr. de Binder
de l'envoi de la lettre du Pre. Schwarzenberg au Comte de Neipperg.
J'en infère de deux choses lune; ou qu'il n’en est pas assez instruit
lui-même, ou que la chose différe essentiellement, ce que du moins
des individus attachés à sa vission, veulent faire accroire. Votre
Excellence voudra bien wattribuer qu’à cette dernière supposition la
demande que je prends la liberté de lui soumettre.

Empfangen Eure Excellens die Versicherung meiner tiefen
Ehrfurcht.

Jos. F. v. Buol.

332. Buol. 11 April 1812. Efterretninger fra Spanien. Fryg-
ten for et Angreb paa Norge holder sig, og Regjeringen træffer i -
Stilhed sine Forholdsregler. Landets Proviantering volder de stør-
ste Vanskeligheder. I Tyskland pleier man at betragte Nordmæn-
denes Troskab som hævet over enhver Tvivl, men anseede Danske
forsikre, at Stemningen i Landet i den senere Tid har undergaaet
store Forandringer.

333. Buol. 14 April 1812. Oversender Efterretninger fra
Spanien.

334. Buol 18 April 1812, Efterretninger fra England. En-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 71

gelske Orlogsskibe have vist sig ved Storebelt og Göteborg. Oxen-
stjerna har meddelt ham, at Grev Neipperg staar i Begreb med at
forlade Stockholm med Permission. Om et Ordenskapitel.

335. Buol. 21 April 1812. Man er i stor Tvivl om, hvorfor
den unge Engeström, der kom hid som Kurer i Marts, opholder
sig her saalænge. Hovedkvarteret er i Kiel. — Uddrag af engelske
Aviser.

336. Buol. 25 April 1812. Den fra England udviste Baron
Geramb er landsat i Husum og har anmodet om, at han der maa
opreise en Obelisk, hvorpaa han vilde indgrave alle Englands For-
brydelser. En fransk Kaper er opbragt til Helsingør, to til Sve-
rige. — Uddrag af engelske Aviser.

337. Buol. 28 April 1812. Rigsdagen i Örebro er aabnet.
I Petersburg skal der være opdaget en Sammensværgelse mod Kei-
seren. — Uddrag af engelske Aviser.

338. Buol. 2 Mai 1812. I Anledning af de franske Kaperes
Overgreb lader den svenske Regjering nu selv sine Handelsskibe
konvoiere og har for første Gang udstedt Kaperbreve. — Uddrag
af engelske Aviser.

339. Buol. 2 Mai 1812. Oversender nogle Aktstykker vedk.
Baron Geramb (disse mangle).

340. Buol. 2 Mai 1812. Intet af politisk Betydning.

341. Buol 5 Mai 1812. Oversender den svenske Rigsdags
Beslutning om Regjeringens Overdragelse til Kronprinsen under
Kongens Sygdom. Svenske Orlogsskibe krydse under de danske
Kyster.

342. Buol. 9 Mai 1809, Uddrag af engelske Aviser. Den
unge, nu afreiste Engeströms Ophold her har ganske rigtig staaet
i Forbindelse mit bestimmten zwischen den k. Dånischen Ministe-
rium und der hiesigen schwedischen Gesandtschaft bestehenden Ver-
handlungen. Oxenstierna har forlangt en Forklaring over Rustnin- |
gerne i Norge og har derpaa faaet et mere undvigende end ud-
= tømmende Svar. Igaar passerede Signeul som Kurer fra Paris til
Stockholm over Roeskilde og Helsingør. Sandsynligvis skal han —
overbringe Resultatet af d’Ohssons Forhandlinger i Paris.

72 Y. NIELSEN. INDB. F, DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN,

343. Buol. 12 Mai 1812. Oversender Uddrag af engelske
Aviser og en Oversættelse af den storbritanniske Kabinetserklæring
af 21 April. I Örebro er der den 2den undertegnet en Traktat
mellem Suchtelen og Thornton.

344. Buol 16 Mai 1812. Traktaten i Örebro er sikker. Le
Baron d' Oxenstiern convient vis-à-vis du ministère d'ici, que la neu-
tralité de sa cour y est reconnue par les deux parties contractantes.
Cela s’accorderait tres-bien avec le projet d’inviter la cour de Da-
nemarc à y accéder, projet qui, à ce, qu'on m'a dit de bonne pari,
doit également faire l'objet dun des articles du traité.

345. Buol. 16 Mai 1812. Fra Stockholm berettes ogsaa om
en Sammensværgelse i Petersburg. Da de ifjor paa Jyllands Kyst
forliste engelske Søfolk ere hjemsendte, har England ogsaa løsladt
flere danske Søfolk. — E. S. Sender en af Oxenstierna modtagen
Skrivelse fra den svenske Enkedronning til Greven af Gottorp.

346. Buol. 22 Mai 1812. Intet af politisk Betydning. —
Uddrag af engelske Aviser.

347. Buol. 26 Mai 1812. En engelsk Konvoi paa 180 Skibe
passerede den 17de gjennem Storebelt.

348. Buol. 30 Mai 1812. Erving er reist, efterladende
Forbes som diplomatisk Agent. General Waltersdorf reiser til
Berlin. Fregatten ,Perlen*.

349. Buol. 30 Mai 1812. Den danske Regjering optræder
bestemt mod de franske Kapere. Admiral Bille skal have været
imod den derom udstedte Forordning, medens Kongen og Mini-
strene vare for den. — Avisnyheder.

350. Buol. 2 Juni 1812. Uddrag af engelske Aviser.

351. Buol. 6 Juni 1812. Englænderne blokere Kiels Havn.
352. Buol. 9 Juni 1812. -Uddrag af engelske Aviser.

353. Buol. 13 Juni 1812. Kiels Blokade tilskrives de fran-
ske Kaperes Nærværelse.

354. Buol. 16 Juni 1812. Uddrag af engelske Aviser.

355—60. Buol. 20, 23, 27, 30 Juni, 4, 11 Juli 1812. Væ-
sentlig Uddrag af engelske Aviser.

-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 73

361. Buol. 14 Juli 1812 „Najaden“ er ødelagt efter en
ærefuld Kamp. RE

362. Buol 18 Juli 1812. Om ,Najaden* og Uddrag af en-
gelske Aviser.

363. Buol. 21 Juli 1812. Danske Tropper have besat Eutin.
Forskjellige Efterretninger fra Sverige. — Uddrag af. engelske Aviser,

364. Buol 25 Juli 1812. Der tales om en Allianse mellem
Sverige, Rusland og England. Den danske Regjering søger at
sikre sin Hovedstad mod et pludseligt Overfald.

365. Buol. 28 Juli 1812. Man har d. 25de tilstillet Oxen-
stierna en Erklæring, som efter hvad derom er bleven bekjendt,
ganz das Gepräge der Offenheit und Geradheit des hiesigen Cabi-
nets an sich trägt und zugleich einen neuen Beweis von der uner-
schiitterlichen Beharrlichkeit des Königs in dem bisher befolgten po-
litischen Systeme liefert. Man tilstaar deri sine Rustninger og
siger, at de ere foranledigede ved de Forbindelser, som Sverige
har indgaaet med Danmarks Fiender. Efterretninger fra Sverige
tale om stadige Rustninger. — Uddrag af engelske Aviser.

366. Buol. 1 August 1812. De svenske Rustninger fortsæt- -
tes. Her træffer man Anstalter til Forsvar. — Uddrag af engelske
Aviser og russiske Krigsberetninger.

367—71. Buol. 4, 8, 11, 15 og 18 August 1812. Væsentlig
Efterretninger fra Sverige og Uddrag af engelske og danske Aviser,

372. Baron Friederich von Binder. 29 September 1812.
Er netop ankommen. i

373. Binder. 3 Oktober 1812. Regjeringens Frygt for Sve-
riges Planer har endnu ikke lagt sig. Efter Rosenkrantz's Ytringer
har Kronprinsen af Sverige, som Løn for sin Optræden til Rus-
lands Fordel, faaet Tilsagn om Erstatning paa Danmarks Bekost-
ning, og Rusland skal paa Forhaand have godkjendt Alt, was
Schweden gegen Dänemark unternehmen würde. Man er kun d …
Uenighed, om Sverige skal faa denne Løn forud eller først, naar
det har ydet Hjælpen. Her er man forberedt imod alle Angreb, - a

"1 I Mellemtiden (efter 18 August) findes aldeles ingen Depescher. — 0

74 Y, NIELSEN. INDB. F. DE ÜSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

saavidt den ugunstige geografiske Stilling tillader det. Kongens
Karakter borger for, at ethvert Forsøg paa at fjerne ham fra hans
System ved Trusler eller ved Løfter vil mislykkes.

374. Binder. 6 Oktober 1812. Den lange forberedte sven-
ske Expedition skal være udsat paa ubestemt Tid, sandsynligvis
til næste Vaar.

375. Binder. 10 Oktober 1812. Havde sidste Onsdag en
Privataudiens hos Kongen. Siden iforgaars er Sundpassagen spær-
ret fra svensk Side. Man formoder, at dette staar i Forbindelse
med den omtalte svenske Expedition, ligesom der gaar Rygter om
urolige Optrin i Stockholm. En vis Grey, der har været Krigs-
kammerat med den svenske Kronsprins og fulgt ham til Sverige,
men atter forladt ham, har her længere Tid omgaaets den franske
Gesandt paa en fortrolig Fod. Er nu arresteret. - Uddrag af en-
gelske Aviser.

376. Binder. 13 Oktober 1812. Spærringen af Sundet har
- vist sig kun at være en Politiforholdsregel og intet mod Danmark
rettet fiendtligt Skridt. Efterretningerne om den svenske Expedi-
tion ere ogsaa yderst vaklende og usikre. Efterretninger fra Kri-
gen. — P. S. Man tror, at det med Grey forefaldne vil have Al-
quiers Tilbagekaldelse til Følge, hvorover man her ikke vil blive
meget bedrøvet, da det paastaaes, at hans Had til Sverige for en
stor Del er Skyld i det spændte Forhold, hvori man nu staar til
dette sidste Land.

377. Binder. 17 Oktober 1812. Reisende forsikre, at de
allerede indskibede svenske Tropper atter ere udskibede. Det
synes sikkert, at den engelske Regjering fra Begyndelsen af har
"erklæret sig imod ethvert svensk Angreb paa Sjæland, og uagtet
den senere skal have nærmet sig til Ruslands Ønsker, saa er imid-
lertid den ugunstige Aarstid kommen imellem og har forhindret
alle saadanne Foretagender. Fem russiske Linjeskibe ere passe-
rede gjennem Beltet paa Veien fra Archangelsk til Kronstadt. Et
. forliste ved Nordkap; men Mandskabet er indbragt til de

. Efterretninger fra Krigen.
378. Binder. 24 Oktober 1812. Om Grev Lützows arer-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 23. 75

nelse til Gesandt i Kjøbenhavn, medens Binder 3k overtage Posten
i Dresden. Krigsefterretninger.

379. Binder. 24 Oktober 1812. Efterretningen om, at der
rustes i Østerrige, har vakt megen Opmærksomhed.

380. Binder. 27 Oktober 1812. Skal for Eftertiden faa en-
gelske Aviser direkte fra Göteborg.

381. Binder. 31 Oktober 1812. De engelske Skibe begynde
at seile hjem. Om den svenske Expedition høres der nu ikke
mere Tale. — Uddrag af engelske Aviser.

382. Binder. 7 November 1812. Efterat Frygten for Sven-
skerne er ophørt, har Alt her igjen antaget et fredeligt Udseende.
— Uddrag af engelske Aviser.

383. Binder. 10 November 1812. Efterretninger fra Rusland.

384. Binder. 14 November 1812. Efterretninger fra Rus-
land. Mellem Danmark og Westfalen er det næsten kommen til
et Brud." Gesandten i Kassel, Baron von Selby, har længe været
her og ønskede sin Permission forlænget til Vaaren. I den An-
ledning har Kongen af Westfalen paalagt Baron Bigot, at han
skulde forlange. at S. øieblikkelig kom tilbage, eller at man ogsaa
sendte en anden Gesandt til Kassel, og hvis dette blev afslaaet,
da at forlange sit Pas. Hans Optræden understottedes af den
franske Gesandt, og Selby har faaet Befaling til at vende tilbage
til Kassel. Det viser sig nemlig, at da den franske Keiser var
Kongen af Westfalens Broder, kunde denne Sag ikke være ham
ligegyldig. — Uddrag af engelske Aviser. |

385. Binder. 17 November 1812. Flere engelske Orlogsskibe
have passeret Beltet for at overvintre i Göteborg. Efterretninger
om Krigen.

386. Binder. 24 November 1812. En russisk Flaade paa 22
Linjeskibe m. m. har passeret Beltet. Efterretninger fra Krigen.

387. Binder. 5 December 1812. Man bemerkt deutlich eine
Veränderung in den Gesinnungen der hiesigen Regierung, und ohne
den König, welcher an der Spitze der Französischen Parthey steht,

1 Smlgn, Vidensk. Selsk. Forhandl, for 1877, No. 12, 8.7, Noten. E nt CU E

76 Y. NIELSEN. INDB,F. DE ØSTERR. GESANDTER I KJØBENHAVN.

würde die Russisch-Englische (zu welcher der Staats Minister, Herr
von Rosenkrantz, so wie das gansche Dänische Ministerium gehört),
schon lange die Oberhand behauptet haben.
388. Binder. 5 December 1812. Efterretninger fra Krigen.
389. Binder. 8 December 1812. Efterretninger fra Krigen.
390. Binder. 12 December 1812. Svenske Efterretninger fra
Rusland.
391. Binder. 15 December 1812. Efterretninger fra Rusland.
392. Binder. 19 December 1812. En her ankommen Eng-
lænder, Glemy eller Glenny, synes at være en hemmelig Agent for
sin Regjering, som formodentlig skal paavirke den danske. Man
tror, at Frankrige nu vil forlange et dansk Hjælpekorps.
393. Binder. 22 December 1812. Efterretninger fra Krigen.
Stærk Kulde.
394. Binder. 26 December 1812. Den svenske Regjering
. har betydet de Cabre, at hans Funktioner som Diplomat maa op-
høre. — Uddrag af engelske Aviser.

mnd

Genera muscorum Macrohymenium et Rhegmatodon
revisa specieque nova aucta exposuit

F. C. Kiær.

(Fremlagt i Mødet den 8de December 1882).

Von meinem Freunde, dem norwegischen Missionåre Martin
Borgen, der schon durch viele hübsche Entdeckungen den Bryo-
logen bekannt ist, bekam ich im Sommer 1881 eine neue grosse
Sammlung von Laub- und Lebermoosen aus Madagascar. Dar-
unter fand sich auch eine neue Art von Rhegmatodon mit gut
ausgebildeten Früchten ganz wohl vertreten und dieser Umstand
hat mich zu einer Revision der ganzen Gattung veranlasst.

Die Arten von Rhegmatodon gehören, wie Dr. Karl Müller
in Halle in einem Briefe an mich bemerkt, bekanntlich zu denjeni-
gen Moosen, die man nur sehr selten empfängt und in den Ori-
ginalrasen selbst auch nur kümmerlich zu finden pflegt.

Darum wäre die untergenommene Arbeit nicht möglich gewe-
sen, hätten nicht auf meiner Bitte mehrere Bryologen mir aus
ihren reicheren Herbarien Proben der Arten dieser Gattung theils
als Geschenk, theils zur Ansicht geschickt. Für diese Güte bin
ich zum herzlichsten Danke verpflichtet den Herren W. Barbey,
(Besitzer des Jaeger'schen Herbarium), E. Bescherelle, A. Geheeb —
Sir J. D. Hooker und Dr. Oliver r GEP E C. M. UM der

No. 24.

= Vid. “Solik. Forh. 1882.

2 F. C. KIÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Sande Lacoste, Dr. S. O. Lindberg, W. Mitten, Dr. K. Müller,
dem Direktor des botanischen Gartens in Kopenhagen D. F.
Didrichsen und Dr. Eug. Warming (durch welche beide ich die
hierher gehörigen Exemplare aus der Liebmann’schen Sammlung
zur Ansicht bekommen habe).

Mit Ausnahme von dem, so viel als ich weiss, noch nicht
beschriebenen Macrohymenium gracillimum OC. Müller habe ich
in der Weise Exemplare von allen 16 bisher bekannten Arten der
Gattungen Macrohymenium und Rhegmatodon, theilweise aus ver-
schiedenen Standorten, zur Prüfung bekommen und die Resultate
der Untersuchung und der Vergleichung mit der vorliegenden
Literatur im Folgenden zusammengestellt.

So gut es die leider oft allzu dürftig vorhandenen Exemplare
zulassen wollten, habe ich versucht, die Arten nach einem gemein-
samen Plan zu bearbeiten und, um der Abhandlung nicht zu gros-
sen Umfang zu geben, aus den Beschreibungen der Arten meistens
nur dasjenige mitgenommen, was binnen diesem Rahmen der Arbeit
passt und bei jeder Art die Werke hervorgehoben wo sonst eine
vollständigere Auskunft zu finden ist.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 3

Abbreviationes.
ampl. = amplificatione.
c. fr. = cum fructibus.
jun. = juniores.
lat. = latitudo (latitudinem, latitudine).
long. = longitudo (longitudinem, longitudine).
mm. = millimeter.
p. = mikron = ioo Millimeter.
M. = Macrohymenium.
R. = Rhegmatodon.
austr. = australis.
occ. = occidentalis.
orient, or. == orientalis.
perist. = peristomii.
septentr., sept. = septentrionalis.
; vet. = veteres.

In sequenti descriptione specierum numeri in parenthesi po-
siti semper rationem e pluribus mensionibus subductam inter
longitudinem et latitudinem indicant, ex. gr. (3.00) indicat longitu-
dinem ter majorem quam latitudinem sese praebere. Item in
sequenti folia oblongo-ovata indicant fobia, quorum latitudo paullo
infra medium maxima est, folia ovata contra ea, quorum latitudo
paullo supra basin maxima est,

4 F. C. KLER. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Verzeichniss der in der Abhandlung citirten und

benutzten Werke. |

Bescherelle, Émile . ... Prodromus Bryologiae mexicanae, in
Mémoires de la Société nationale des sciences naturelles de Cher-
bourg, tome XVI. 1871--1872 (date ler June 1871).

Becherelle, Émile . . . . Florule bryologique de la Reunion et
des autres îles austro — Africaines de l'Océan Indien, in Annales
des sciences naturelles, 6 série, Botanique, tom. X 1880 (daté le
24 décembre 1879).

R. B. van den Bosch et C. M. van der Sande Lacoste ....
Bryologia Javanica auctoribus F. Dozy et J. H. Molkenboer vol.
IL. 1861—1870. |

S. E. a Bridel-Brideri . . . . Bryologia universa 1826—1827.

F. Dozy et J. H. Molkenboer .. . . Musci frondosi Archi-
pelagi Indici in Annales des sciences naturelles, 3 ser. Bot. vol.
II. 1844. |
F. Dozy et J. H. Molkenboer. .... Musci frondosi inediti
. archipelagi Indici, fasc. VI. 1848. —

: William Griffith . . . . Muscologia itineris Assamici, in the
Calcutta Journal of ‚natural history vol. III. 1843. (read march
6, 1838).

William Jackson Hooker . . . . Musci Nepalenses, in Transac-
tions of thej Linnean society of London, vol. IX. 1808 (read June
7, 1808).

A. Jaeger et Fr. Sauerbeck .... Adumbratio florae MUSCO-

rum totius orbis terrarum vol. II. ae
| William Mitten . . . . Musci Indiae orientalis, in the Journal
of the proceedings of the Linnean society, supplement to Botany.
~ I. 1859 se May 6, 1858).

`

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 5

William Mitten . . . . Musci austro-Americani, in the Journal
of the Linnean society. Bot. vol. XII. 1869 (read June 18, 1868).

William Mitten . . .. New Species of musci collected in Ceylon
by Dr. Thwaites, in the Journ. of the Linn. soc. Bot. vol. XIII.
1873 (read June 20, 1872).

Camille Montagne .. .. Cryptogamae milgherienses, in ann.
d. sc. nat., seconde sér., tome XVII. Bot. 1842.

Camille Montagne . . .. Cinquième centurie de plantes cellu-
laires exotiques nouvelles, in ann. d. sc. nat., troisième sér., tome
IV. Bot. 1845.

Camille Montagne . . . . Sylloge generum specierumque Cryp-
togamarum. 1856.

Karl Müller . . . . Botanische Zeitung von Mohl und Schlech-
tendal 1847.

Karl Müller... . Synopsis muscorum frondosorum, pars se-

cunda, 1851.
— Karl Müller und Adalbert Geheeb .... Reliquiae Rutenber-
gianae III. Bot., Laubmoose. April 1881 in Abhandlungen her-
ausgegeben vom naturwissenschaftlichen Vereine zu Bremen, VII
1882.

Reinwardt et Hornschuch .... Musci frondosi Javanici in
actis novis academiae caes. Leopold. Carol. nat. cur., vol. XIV. II.
1829 (acad. traditum 23 majo 1826).

Friederich Schwaegrichen . . . . Joh. Hedwig, Species musco-
rum frondosorum, supplementum tertium vol. I. 1827.

Macrohymenieae.
Rhegmatodonteae Besch., Jaeger.

Musci pleurocarpici, monoici; calyplra dimidiata, laevis; cap-
sula in pedicello mediocriter elongato cernua inaequalis exannulata;
peristomium duplex, processus perist. interni dentes longe superan-
tes basi membrana brevi conjuncti; cilia nulla; folia laevia, cellu-
lae eorum sine granulis chlorophyllaceis.

Plantae parvulae vel mediocri magnitudine, Leskeaceis habitu
et vivendi modo similes, caespitosae rufo-virides, flavescentes vel
fuscescentes, cauli repente radicante, erecto, adscendente vel pro-
cumbente, subinde flexuoso vage ramoso. Rami breves teretius-
culi, crassiusculi, rarius filiformes, saepius apice subclavati, simpli-
ces vel parce divisi, erecti vel adscendentes, magis minusve curvati,
raro stricti, saepius dense foliosi. Folia caulina ovata breviter
acuminata.

Folia ramea dense, rarius laxe imbricata siccitate plerumque
dense appressa et praesertim in apice ramorum saepius subse-
cunda, madida erecto-patentia, patentia vel patula, ovata vel
oblongo-ovata acuminata basi saepius rotundato-angustata, con-
cava, margine reflexa, integerrima, rarissime apice serrulata vel
obsolete denticulata, laevia, costata vel ecostata.

| Areolatio foliorum ramorum prosenchymatica, cellulis in la-
mina angustis abbreviatis (2.0—4.3) ellipticis vel lanceolatis, pa-
rietibus incrassatis, utriculo sic dicto primordiali conspicuo praeditis.

Florescentia monoica.! Flores axillares. Flores masculi inter

! Florescentia in Macrohymenio gracillimo et Rhegmatodonti denso mihi igno
in ceteris speciebus monoica est. Rhegmatodontis declinati Bridel rn
dubitanter dioicam indieat sed etiam in hac specie revera monoieam Schwaeg-
richen et C, Müller monstraverunt,

*

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 7

folia absconditi, praesertim in vicinia feminei floris et ad basin
ramorum inserti, gemmiformes ovati parvi. Folia perigonii e basi
ovato-subrotunda breviter acuminata, concava, costa destituta.
Antheridia breviter stipitata, paraphyses filiformes. Flores femi-
nei inter folia immersi vel exserti, cylindrici, polyphylli. Arche-
gonia brevia, robusta, paraphysibus filiformibus majora.

Perichaetium exsertum cylindrieum. Folia perichaetialia externa
(inferiora) minora patentia ovata breviter acuminata integerrima
ecostata, interiora (superiora) sensim longiora erecto-patentia,
lanceolata longius acuminata margine integerrima vel denticulata,
obsolete costata, costis binis brevibus vel una longiore ornata.

Fructus solitarius. Vaginula oblongo-cylindrica. ^ Pedicellus
rectus vel in parte superiore curvatus vel flexuosus, brevis cras-
siusculus vel rarius tenuis, rubro-purpureus, laevis vel apicem
versus scaber vel ubique rugulosus.

Theca erecta vel;cernua, inaequalis, ovata, oblonga vel cylin-
drica, infra orificium constricta, fusca, laevis, rarissime asperula;
exannulata.

Cuticula capsulae externa e cellulis rotundato-rhomboideis,
penta-vel hexagonalibus efformatur.

In Macrohymenio infra orificium series cellularum tres
superiores parietibus aequaliter incrassatis praeditae sunt; inde
usque ad collum cellulae inveniuntur, quarum parietes ad angulos
solum at quidem omnes, igitur interrupte, triangulariter incras-
satae sunt (pulcherrime in Macrohvmenio acidodonti) Eodem
modo in Rhegmatodontis sectione B (R. declinato et R. ser-
rulato) parietes cellularum mediarum et inferiorum usque ad col-
lum in angulis interrupte triangulariter incrassatae sunt, atque
tamen infra orificium 10—12 series cellularum inveniuntur, quarum
parietes ubique incrassatae sunt. In ceteris Rhegmatodonti-
bus (sectione A) parietes cellularum omnium magis uniforme
neque interrupte incrassatae sunt; parietes transversales non raro
tenuiores conspiciuntur. Parietes incrassatae in omnibus specie- —
bus familiae fuscescenti-coloratae sunt. Stomata non visa. o

8 F.fC. KIÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Operculum conicum rostratum vel obtusiusculum; cuticula e
cellulis parenchymaticis plus minus regulariter rotundato-qua-
dratis, penta-hexagonalibus efformata.

Dentes peristomii externi 16 aequidistantes, longe infra ori-
- ficium oriundi, erecto-incurvi, siccitate inflexi subocculti bre-
ves lanceolati apice obtusi vel in cuspidem longam protracti.
Dentes e laminis duabus compositi sunt, utraque fere semper
linea mediana longitudinali in duas lamellas divisa. Lamina
externa transverse striata fuscescens intensius colorata angustior,
lamina interna latior, estriata, transversim septata, interne dense
et valde costato-trabeculata hyalina. Laminae internae inferne
etiam in spatiis laminas externas separantibus se extendentes,
ibidem lineis plus minus fractiflexis conjunctae, universae mem-
branam hyalinam continuam sistunt.

Processus peristomii interni 16 erecto-conniventes rigidi,
dentibus. perist. externi alterni iisdem duplo-quadruplo longio-
res late lanceolati vel lineari-acuminati ad basin attenuatam
membrana conjuncti, carinato-concavi, remote articulati, linea
longitudinali mediana hiante perforata vel integra exarati, luteo-
flavescentes minus colorati. Membrana demissius inserta brevis
vix carinata, saepius tesselata veluti perforata rufescens intensius
colorata. Sporae globosae granulatae, 13,9 p. — 30,8 p. diametro
metientes.

Calyptra conico-subulata, latere alte fissa, laevis pallida vel
dilute fusca. Vita perennis. Habitant ad cortices arborum.

Patria. Regionum tropicarum et subtropicarum montes in
Asia, Africa et America. Species 16 familiae ad hoc tempus cog-
mitae in hemisphaerio orientali a 28? lat. sept. (Nepal Indiae) ad
21? lat. austr. (ins. Borboniae Africana), in hemisphaerio occiden-
tali a 18° 39' lat. sept. (Orizaba, Mexico) ad 24° lat. austr. (San-
tos Brasiliae) disseminatae sunt.

. Familia Macrohymenieae duo genera comprehendit, quae hoc-
modo distinguere possumus: a

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 9

Macrohymenium C. Mill.

Plantae nitentes.

Axis purpurea.

Folia caulina (foliis rameis ma-
jora?) ecostata.

Folia ramea enervia vel obsolete
bicostata.

Cellulae laminae lanceolatae
(3.0—4.3) oblique seriatae.
Cellulae basales angulares mag-

nae coloratae.

Cellulae marginales in medio
folio illis laminae subsimiles
anguste lanceolatae.

Folia perichaetialia interna sae-
pius lati-costata.

Antheridia paraphysibus longiora.

Paraphyses paucissimae e 2—4
cellulis formatae.

Pedicellus rigidus vel tortilis.

Cuticula capsulae e cellulis inter-
rupte incrassatis.

Operculum conico-rostratum lon-
gum, dimidiam partem cap-
sulae deoperculatae aequans
vel saepissime ei aequilongum.

Dentes perist. extern. e basi late
lanceolata in cuspidem longam
linearem producti.

Processus in aliis speciebus im-

| perforati, in aliis praecipue in
superiore parte inter arti-
culationes perforati vel in-

— terrupte dehiscentes, subtilis-

Rhegmatodon Brid.
Plantae opacae.
Axis flavo-fuscescens.
Folia caulina foliis rameis mi-
nora costata.
Folia ramea unicostata.

Cellulae laminae ellipticae (2:0) |
indistincte seriatae.

Cellulae basales Mn incon-
spicuae.

Cellulae marginales in medio
folio rotundato-quadratae.

Folia perichaetialia interna tenui-
costata.

Antheridia nariphjnihue breviora.

Paraphyses numerosae e multis
cellulis formatae.

Pedicellus rigidus.

Cuticula capsulae e cellulis inter-
rupte vel continue longitudina-
liter incrassatis.

Operculum conicum obtusum
breve, partem Y,—Y, capsulae
deoperculatae aequans.

Dentes perist. extern, lanceolati
breviores obtusi.

Processus inferne rima longitu-
dinali continua hiantes, superne —
inter articulationes perforati, —
grosse minus conferte ponte go

10 F. C. KLER. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Trotzdem dass Herr K. Miiller, der 1847 die Gattung Macro-
hymeniun für M. rufum ursprünglich aufgestellt hat, diese wieder
in seiner Synopsis 1850 mit Rhegmatodon vereinigt, scheint es
mir, dass diese wesentlichen Unterschiede, welche sich nach der
obigen Zusammenstellung zwischen dem Macrohymenium und dem
Rhegmatodon (in engerem Sinne) vorfinden, dringend verlangen,
das Macrohymenium als besondere Gattung aufrechtzuhalten, mit
welcher Meinung ich mich nur an van der Bosch und Lacoste in
Bryologia Javanica, Mitten, Bescherelle in Florule bryolog. de la
Réunion etc. und Jaeger anschliesse.

Diese 2 Gattungen umfassen 16 Arten, welche in dieser Zeit-
folge bekannt geworden sind:

1. R. declinatus (Hook.) ?/, 1808.

2. M. rufum (Reinw. et Hornsch.) ?3/, 1826.
.9. R. polycarpus (Griff.) % 1838.

4. R. orthostegius Mont. 1842.

5. M. acidodon (Mont.) 1845.

6. M. Mülleri Dzy. et Molk. 1848.

7. R. serrulatus (Dey. et Molkb.) 1848.
8. R. Brasiliensis Lindb. 1862.

9. M. strictum v. d. B. et Lac. 1864— 65.
10. R. schlotheimioides (Spruce) '?/, 1868.
11. M. Nietneri (C. Mull.) ?°/, 1868.
12. R. filiformis Schpr. '/, 1871.
13. R. densus Schpr. (? 1871).

14. M. laeve Mitt. ??/. 1872.
15. M. gracillimum C. Müll. in lit. 1882.
16. R. secundus n. sp. %,, 1882.

Alle diese Arten zeichnen sich durch das grosse innere Pe-
ristom mit Fortsåtzen, die 2—4 mal länger als die Zähne sind,
aus. Unter den akrokarpischen Moosen finden wir dasselbe Ver-
håltniss bei Meesea Hedw. Die meisten pleurokarpischen Moose
mit doppeltem Peristom besitzen längere und grössere Zähne als
Fortsätze; indessen sind auch bei Dichelyma Myr., bei einigen

Arten von Helicodontium Schwgr., bei Lepyrodon Hpe, wo —

CRRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 11

das äussere Peristom obsolet ist, und bei Pylaisia Schpr. die
Fortsåtze linger als die Zåhne. Dichelyma trennt sich jedoch
leicht von den Macrohymenieae einerseits durch den Habitus,
anderseits durch die drahtförmigen, oft gitterartig verbundenen
Fortsätze und durch die, die Frucht am Grunde umbiillende
Haube; bei Helicodontium und bei Pylaisia übertreffen die Fort-
sätze die Zähne nur wenig in Länge. Während also alle Arten
der Macrohymenieae bei weitem grössere und längere Fortsätze
als Zähne zeigen, sind nicht bei allen Arten die Fortsätze klaffend;
ausserdem finden wir bei vielen anderen pleurokarpischen Moosen
die Fortsätze des inneren Perist. mehr oder weniger in der Mittel-
linie geschlitzt. Der bisherige Name Rhegmatodonteae scheint
mir aus diesen Gründen weniger zutreffend, und ich ziehe deshalb
die Bezeichnung Macrohymenieae vor.

Hinsichtlich der systematischen Stellung der Familie
sind die Verfasser verschiedener Auffassung gewesen. Hooker
führte die erst bekannte Art, die er 1808 beschrieb, R. declina-
tus, zu der Gattung Pterogonium hin, weil er meinte, dass das
Peristom einfach wåre; er bemerkt jedoch, dass ,this plant in
consequence of its drooping capsule so completely has the appea-
rance of a Hypnum that no one would suspect its real family,
without first examining it.*

Für dieselbe Art schlug Bridel in seiner Bryologia universa
1897, indem er einige Charaktere hervorhob, durch welche die
Art sich von Pterigynandrum [Pterogonium Hook.] unterschied,
den neuen Gattungsname ,Regmatodon* vor und stellte die
Gattung unter die Hypnoidei sciurodei zwischen Lasia-Leptodon
und Sclerodontium (Leucodon vel Dimerodontium). Ein Jahr
vorher war das erste Macrohymenium — rufum — von Rein-
wardt und Hornschuch unter dem fraglichen Namen von Leskea
-beschrieben worden wo auch anfänglich Dozy und Molkenboer es
auffåbrten und Montagne! das von ihm aufgestellte Leskia (Macro- —
å Montagne bemerkt allerdings in Ann, b science. nat, 3. sér. Bot. ‘tome IV pag, =

Y:

r Art: „Cette espèce a les feuilles du Leskia aurea Harv ©
p» rogonium aureum Z/ook.) et le péristome extérieur de l'Acidodontium ue

12 F. C. KJÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

hymenium) acidodon unterbrachte. In 1838 beschrieb Griffith eine
neue Art von Rhegmatodon unter dem Namen des Anhymenium
polycarpum und in 1842 bereicherte Montagne dieselbe Gattung
mit R. orthostegius.

Im Jahre 1847 begründete X. Müller auf M. rufum die neue
Gattung Macrohymenium, welche er zu den Pterogoniaceae
(die Pterogoniella, Cylindrothecieae, Rhaphidostegium p. p. etc.
umfassten) hinführte. In seiner Synopsis vereinigte er diese
Art wiederum mit 2 Arten von Rhegmatodon unter den Gattungs-
namen Rhegmatodon, welchen er als erste Gattung der Tribus
Hypnoideae, Subtribus Neckeraceae nåchst der Fabronia stellte.
In einem Briefe von 9. Jan. 1882 schreibt mir der geehrte Verfas-
ser der Synopsis hierüber Folgendes:

„Die Stellung von Rhegmatodon in Systeme anlangend, so
gehórt selbiger jedenfalls in die unmittelbare Nåhe von Dimero-
dontium Mitt., und diese Gattung habe ich in Prodr. Bryol. Ar-
gent. (Linnaea XLII p. 496 etc.) zu den Fabroniaceen gebracht
mit Lindigia Hpe. Ich weiss aber sehr wohl, dass Manches dage-
gen eingewendet werden kann, da das Zellnetz nur Aehnlichkeit
nicht volle Identitåt mit Fabronia und Verwandten besitzt. Die
Stellung zu Leskea Schpr. hat dasselbe für und gegen sich.
Vielleicht klären uns erst spätere Entdeckungen über die Frage
auf, ob Dimerodontium und Rhegmatodon eine eigene kleine Fa-
` milie bilden. Das seltsamste ist ja bei Rh., dass sich die Gat-
tung selbst in zwei deutlich geschiedene Gruppen spaltet, von
denen die eine — Macrohymenium mihi — vollstindig das Zell-
netz eines Aptychus (d. i. Rhaphidostegium Schpr.), die andere —
Anhymenium Griff. — das Zellnetz eines Helicodontium ohne cel-
lulae alares flavae hat.*

Dozy et Molkenboer geben in Musc. frond. ined. archipelagi

Kunthii, mais plus court. Ces deux caractères ne me semblent appartenir de
. à aucune autre Leskie. ..... Notez encore l'énorme disproportion des deux —

péristomes l'interieur étant du double plus long que l'exterieur, comme me
le Meesia et celui-ci terminé par une pointe aussi longue pe le roste de +
la dent.“

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 13

Indici fasc. VI. 1848 eine neue Diagnose der Gattung Macrohy-
menium, wozu sie ausser M. acidodon (Mont. das M. rufum, M.
Mülleri und M. (Rhegmatodon) serrulatum rechnen und liefern
eine genaue Beschreibung mit Figuren der 3 letztgenaunten Arten.
Sie heben auch vor, dass die Gattung Aehnlichkeit mit Leskea
darbietet. Die Verfasser der Bryologia Javanica trennen wieder
M. serrulatus als Rhegmatodon vom Macrohymenium ab.

E. Hampe betrachtet in seinen ,bryologischen Mittheilungen*
1867 pag. 11 und in dem ,Moosbilde* 1871 pag. 396 Rhegmatodon
als der dritten Gruppe der pleurokarpischen Moose angehórend,
Camptocarpi (Hypnaceae) und bezeichnet die Gattung als ein Hyp-
num mit Leskeenperistom; die Fabroniaceae ebenso wie die Leskea-
ceae gehóren dagegen seiner zweiten Gruppe,-den Orthocarpi an.

Mitten führt in Musci austro-Americani 1868 Rhegmato-
don zu den Hypneae hin und stellt ihn zwischen Hypnoden-
dron und Leskea.
= Bescherelle stellt in prodromus bryol. Mexican. 1871 die Rheg-
matodonteae in die Spitze der Familie Leskeaceae, die nächste
Tribus bilden die Leskeae. In seiner florule bryolog. d. 1. Réunion
etc. finden sich die Rhegmatodonteae als erste Familie der Tribus
-Hypnaceae vor den Cylindrothecieen als zweite Familie aufge-
führt.

Jaeger endlich rechnet die Rhegmatodonteae zu Hypnaceae,
er erwähnt dieselbige als eine „familia peculiaris, genus Rheg-
matodon ad Leskeaceae aut Fabroniaceae, genus Macrohymenium
ad Entodonteas vel Pseudoneckereas et fortasse etiam ad Ptero-
gonielleas spectat."

Wührend also früher die meisten Verfasser die Macrohymenieae
unter die Leskeaceae oder die Fabroniaceae anbrachten, scheint
in letzterer Zeit die Meinung mehr in den Vordergrund zu treten,
dass die Familie den Hypnaceae gehóre.

Diagnosis familiae. 2
å SER Bei der Begrenzung dieser Tribus stimmen
die Vertasset nicht nn, einige wollen, dazu x Alan Arten mit E.

14 F. €. KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

papillösen Blåttern rechnen und in solchem Falle sind sie leicht
von den Macrohymenieen, die immer glatte Blåtter haben, zu
unterscheiden; andere und darunter Hampe führen dazu auch
Arten mit glatten Blättern. Nach ihm gehören wie gesagt die
Leskeaceae zu der 2ten Gruppe der Pleurocarpi, die Orthocarpi
mit langgestielter, aufrechter, gleichfórmiger Kapsel. Diese Gruppe
theilt er in drei Unterfamilien 1) die Pterogonieen, 2) die Pseudo-
Neckereen (die auch die Cylindrothecieen umfassen) und 3) die
Euleskeaceen, Das åussere Peristom ist immer mehr entwickelt
als das innere und dieses, wo es nicht fehlt, hóchstens von der-
selben Linge, oder wenig länger (bei Pylaisia) als das äussere.
Rhegmatodon bietet im Zellnetz der Blåtter verschiedene Aehn-
lichkeiten mit den Leskeaceae, dagegen unterscheiden sowohl
diese Gattung als Macrohymenium sich durch mehr oder weniger
geneigte und ungleichfórmige Kapsel und durch das Peristom.

Fabroniaceae. Helicodontium Schwgr. und namentlich
Dimerodontium Mitt. nähern sich dem Rhegmatodon durch ihre
abgerundet quadratischen Basalzellen und ihre oben abgerundet
hexagonalen, elliptischen oder ovalen Blattspreitenzellen; dagegen
hat Dimerodontium ein einfaches Peristom und aufrechte Kapsel,
Helicodontium ein inneres Peristom, dessen Fortsätze ebenso lang
oder nur ein wenig länger als die Zähne sind. Fabronia und Ana-
camptodon, die schon weiter entfernt stehen, unterscheiden sich
sogleich durch ihre ganz flachen Zähne und durch das öfters
fehlende oder unvollkommen ausgebildete innere Peristom. Cam-
pylodontium Dzy. et Mikb. hat freilich abgerundet quadratischen
Alarzellen aber diese sind nicht gefärbt, die übrigen Zellen sind
verlängert hexagonal; das Peristom einfach. Lindigia Hpe. hat
verlängert sechsseitige oder fast elliptische Blattzellen, doppeltes
Peristom mit Fortsätzen, die ungefähr von derselben Länge als
die Zähne sind.

Hypnaceae. Rhaphidostegium Schpr. yen Aptychus
C. Mill) und andere Gattungen dieser grossen Gruppe haben
wie Macrohymenium Blåtter mit grossen gefårbten Alarzellen und
Sonst ellipsoiden Zellen, aber sie sind leicht zu unterscheiden

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 15

durch die Beschaffenheit des Peristomes. Bei Rhaphidostegium
und bei den meisten Gattungen der Hypnaceae besteht nåmlich
das innere Peristom aus Fortsåtzen, die kirzer oder jedenfalls
nicht långer als die Zåhne sind und welche meistens auf einer
kielig gefalteten Membran sitzen und durch dazwischenstehende
Wimpern von einander getrennt sind,

Pterogoniella Schpr. Einige Arten dieser Gattung nåhern
sich dem Macrohymenium durch ihre glånzenden glatten rippen-
losen Blåtter mit grösseren, quadratischen, gefårbten Alarzellen
und haben ein doppeltes Peristom; das innere Peristom scheint
aber unvollkommen entwickelt zu sein mit Fortsåtzen, die nicht
långer als die Zåhne sind.

s

F. C. KLER. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Mensurae nonnullae Macrohymeniearum

ami.
latitudo diametro,

Folia caulina.

SPAAP BEN

had Våt

long. sieci. madidi. long. lat. ratio.
mm. mm. mm. mm. mm. yi
Maerohymenium,
EE TE NE ie ante
2. M. acidodon. . . . ||7.5-10-19 1.4-1.7 2.0-2.4 |\1.71-1.76 |0.68-0.72| 2.5
3. M. strictum . . . . 8 2.5-3.5 |3.25-3.75
4. M. Nietneri. . . . 4-6 1.25-1.37 | 1.5-2.0
D MINES. .l.. 8 1.4 2.4
6. M, Mülleri 8-10 2-2.5 3
*
Rhegmatodon.

1. R. orthostegius. . . 6-9 0.75 1.3
2. R. Brasiliensis. . . 8-10 08-11 1.6 0.6-0.7 | 0.35-0.4 | 1.7
IET schlotheimioide 8-12 0.45-0.67 1.35 || 0.9-0.95 | 0.4-0.5 | 2.0
Seen 2001 v3.5 0.75-1.25 | 1.4-1.6 ||0.42-0.65 | 0.27-0.35] 1.6
i. R ENER 0-16 0.4 1.0-1.3
6 B.denus..... 7-8 0.5-0.75 | 0.9-1.37 E
* R. secundus. . . . | 6-12 0.8-0.9 2 0.5-0.65 |0.32-035| 1.7
| 8. R. declinatus . . . 7-12 0.7-0.9 1.7-2.2
* R. serrulatus 3 Li 5-9 08-L2 ! 0.43-0.46 |0.23-0.27

No. 24. 17

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882.
e pluribus mensionibus computatae.

Folia ramea. Pedicelli Sporarum diametron longa.
long. lat, E Aci ik må Å variat e ad !
pan: ee | — V="/1000 p p-

mm.
0.9-1.1 0.4-0.5 sen 6-8 19.0 20.9 20.0
1.4-1.6 0.4-0.5 3.05-3.16 9-12 23.7 30,4 26.0
2.0-2.1 qa 0.5-0.55 3.91 13-14 17.1 22.8 20.0
14-43 04 2.96-3.24 10 15.2 19.0 17.4
18-14 0.4-0.45 3.23 a 13.3 15.2 14.5
d.7-2.4 0.6-0.75 3.07 8-11 20.9 24.7 22.7
1.0-1.1 0.4-0.5 2.32 7-9 19.0 23.3 21.3
meer 0.6-0.7 1.83 5-10 26.2 28.5 27.2
0.8-1.0 0.4 2,25 13-16 26.6 30.8 29.4
1.1-1.3 0.5-0.6 2.21 8-9 22.8 30.4 26.1
-0.95-1.0 0.4-0.45 2.20 10-13 20.9 26.6 23.6
C TM ; 0.5-0.55 1.96-2.20 11-13 ? - ?
1.1-1.3 0.6-0.7 1,85 7-11 20.9 24.7 23.1
1.1-1:3 0.5-0.6 2.14 8-10.5 24.7 30.4 26.9
| dada 0.45-0.5 2 58 35-65 sir | 26e | >

.! Diametron e pluribus mensionibus computata.
Vid.-Selsk Forh. 1882, No. 24.

18 F. €. KIÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Gen. I. Macrohymenium C. Müll.

In Bot. Zeitung 1847, col. 825—827. — Dey. et MIkb. p. p.
1848. — Bryologia Javanica 1864 vel 1865. — Mitten 1872. — Jae-
ger, adumbratio 1876—79 (excluso Macrohymenio serrulato Dey. et
Mikb.) vol. II, pag. 336—37. — Besch. 1879.

Leskea? Reinw. et Hornsch. 1826. — Dey. et Mikb. 1844. —
Leskia Montagne 1845 et 1856.

Rhegmatodon, sectio b, C. Müll. Synops. 1850. — Rhegm.,
subgenus Macrohymenium, C. Mill. in litt. 1882. — Schimper in
Besch. prodromo bryolog. mexican. 1871. — Geheeb, in reliquiis
Rutenbergianis 1881.

Nomen a graeca voce paxoóç longus, altus, magnus, et uy,
membrana, processuum peristomii interni magnitudinem et longi-
tudinem designaturum. i

Plantae nitentes, rami adscendentes, axis ramorum purpurea;
folia caulina latiora et majora (in M. acidodonte; in aliis specie-
bus non visa), ceterum foliis rameis subsimilia; folia ramea lanceo-
lata vel oblongo-ovata oblique acuminata, basi rotundato-attenuata,
margine usque ad acumen planum reflexa, enervia vel obsolete bico-
stata, foliorum basi in utroque latere cellulis magnis rotundato-
quadratis flavescenti- vel fuscescenti-coloratis angularibus instructa,
cellulis marginalibus solum suprabasalibus quadrato-rectangulis, cete-
ris ut cellulis laminae oblique seriatis angustis (ca. 10—12.5 y latis,
| ca. 35—50 y longis, 3.0—4.3) lanceolatis parietibus incrassatis.

Antheridia paraphysibus paucissimis e cellulis 2—4 forma-
tis longiora; perichaetialia externa breviora, ovato-acuta; interna
longissima lanceolato-acuminata, integerrima, in una specie denti-
culata, pallide flavescentia basi saepius colorata costa una vel
binis brevibus vel enervia; areolatio laxa illi folii ramei subaequa-
lis. vermiformi-lanceolata, basi rectangula, cellulae alares parum
distinetae parietibus tenuioribus instructae. -

Pedicellus in aliis speciebus tortilis, in aliis rigidus, in omni-
bus speciebus superne cellulis applanatis basi latissimis flavescenti-
- pellucidis plus minus copiosis et confertis ornatus. Quae cellulae
… in M. laevi, M. Nietneri et praesertim. in M. Mülleri magis promi-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No 24. 19

nentes sunt, ut pedicellus etiam lente leni auctus rugulosus, in
ceteris speciebus autem laevis videtur.

Capsula oblonga sub ore constricta. Operculum conico-rostra-
tum capsulae deoperculatae saepius fere aequilongum. Dentes
peristomii externi e basi late lanceolata lineaque divisurali prae-
dita subito vel sensim in cuspidem longam linearem producti,
interne dense valde trabeculati. Processus peristomii interni den-

~ tibus duplo — fere triplo longiores, imperforati vel in linea mediana
praecipue in superiore parte inter articulationes perforati vel
dehiscentes, confertissime et subtilissime punctulati, non hyalino-
limbati, inferne membrana non semper tesselata conjuncti.

Patria. Species 7 cognovimus, quarum 5 in Asia (M. Mül-
leri in insulis Java, Sumatra et Borneo, M. rufum in ins. Java
et Sumatra, M. strictum in ins. Borneo, M. laeve et M. Niet-
neri in ins. Ceylon), una in Africa (M. acidodon in [ins. Réunion
Madagascar et Seychellensibus), una (M. gracillimum) in ins.
Tahiti Oceaniae. Macrohymenium Madagassum (@eheeb) cum
Macrohymenio acidodonte conjungimus.

Clavis speeierum.

Macrohymenium gracillimum (C. Mill. in litt. 1882),
Tahitense, foliorum cellulis alaribus rotundato-quadratis inflatis fla-
vis munitum, ceterum mihi ignotum est.

Aliae 6 species:

Folia ramea latiora (2.19) minora . . . . . . 2. M. rufum.
folia ramea angustiora (supra 2.87) majora ... . . 3.
folia ramea longissima (3.91). . . . . . . 4. M. strictum.
) folia ramea breviora (2.88—3.23)....5.
folia perichaetialia denticulata . . . . . . 6. M. acidodon.
pem perichaetialia integerrima . ... 7.
folia ramea laxe imbricata patula . . . . . . 8. Nietneri.
5 ) folia ramea dense imbricata erecto-patentia vel patentia. . . . 9.
folia ramea heteromalla . . . . . . . . . . 10. M. laeve. -.
"ta v ETT 7... . D x Mülleri. —

20 > F. €. KIÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Conspeetus generis.
A. Laeviseta.
1. M. rufum (Reinw. et Hornsch.) C. Müll.

Humilis, rami leniter curvati teretiusculi, folia ramea dense
conferta fere heteromalla integerrima, perichaetialia interiora inte-
gerrima enervia, pedicellus rigidus 6—8mm altus, capsula laevis,
operculum capsulae deoperculatae longitudinem fere aequans, den-
tes perist. extern. subito contracti, processus perist. intern. imper-
forati indistincte punctulati, membrana tesselata.

2. M. acidodon (Mont.) Dzy. et MIKb.

Robustior, rami magis curvati turgidiusculi subcompressi, folia
ramea dense foliosi fere heteromalla integerrima vel obsolete den-
ticulata, perichaetialia interiora denticulata costis binis brevibus
vel una supra medium evanida munita, pedicellus tortilis 9— 12mm
longus, capsula laevis, operculum longitudinem capsulae deoper-
culatae aequans, dentes subito contracti, processus perforati indi-
stincte punctulati! membrana tesselata.

3. M. strictum v. d. Bsch. et Lac.

Robustior, rami erecti strieti compressi, folia ramea laxius
conferta heteromalla integerrima, perichaetialia interiora integer-
rima costis binis brevibus vel una infra medium evanida munita,
pedicellus tortilis 13—14mm altus, capsula collo ruguloso, ceterum
laevis, operculum ignotum, dentes sensim attenuati, processus so-
- lidi, in linea mediana pellucidi vel perforati distincte punctulati,
membrana tesselata.

B. Rugulososeta.

4. M. Nietneri (C. Müll) Mitt.

Planta magnitudine mediocri, rami curvuli teretes, folia ramea
laxe Marne patula indistincte secunda, integerrima, perichaetia-

! in forma acutissim a processus imperforati,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 21

lia interiora integerrima, costis binis longiusculis munita, pedicel-
Jus flexuosus non tortus 10mm altus superne rugulosus, capsula
undique asperula, operculi longitudo ignota, dentes subito con-
- tracti, processus imperforati distincte punctulati, membrana ....

5. M. laeve Mitt.

.

Parvula, rami leniter curvati, teretes, folia ramea densius
imbricata, patentia, heteromalla, integerrima, perichaetialia interi-
ora integerrima costis binis brevibus vel una longe infra me-
dium evanida instructa, pedicellus adscendens erectus rigidus 11mm
altus, ubi in collum transit subscaber, ceterum laevis, capsula e
collo subscabro laevis, operculum capsulae deoperculatae longitu-
dinem fere aequans, dentes subito contracti, processus perforati
distincte punctulati, membrana ...

6. M. Mülleri Dzy. et Mikb.

Robustior, rami arcuati turgidi, folia ramea dense conferta
erecto-patentia homomalla, integerrima, perichaetialia interna inte-
gerrima fere enervia, pedicellus tortilis 8—11mm altus, praesertim
superne valde rugulosus, capsula laevis, operculum capsulae deo-
perculatae longitudinem dimidiam fere aequans, dentes sensim
attenuati, processus perforati indistincte punctulati, membrana
subplicata haud tesselata.

Inter has species Macrohymenia rufum et Mülleri, Macro-
hymenia:acidodon et strictum, Macrohymenia Nietneri et laeve
affinia sunt.

1. Macrohymenium rufum
(Reinw. et Hornsch.) C. Müller.
Bot. Zeit, 1847 col. 826—927,
Day. et Mikb., musci frond. inedit. archip. indic. 1848,
pag: 167—68. — Bryolog. Javanic. 1864 vel 1865 II, pag. na -

Leskea? rufa Reinw. et Hornsch. nov. act. acad. caes. Leop. —

- Carol XIV. p. II suppl. 1826, p. 716—17. — Leskea mitrata -

22 F. C. KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Dzy. et MIkb., annal. d. scienc. nat. Bot, 3 sér., II 1844, pag.
311. - Rhegmatodon rufus C. Mill. Synops. II 1850, p. 30.

Delin. Dzy. et Mikb., musc. frond. inedit. arch. indic.
tab. LIV.

Planta humilis, ceteris speciebus minor, rufo-flavescens; rami
adscendentes vel] erecti, siccitate leniter curvati teretiusculi.

Folia ramea minora erecto-patentia leniter homomalla oblongo-
ovata vel oblonga (2.19) basi rotundato-attenuata breviter et obli-
que acuminata, integerrima, margine reflexa.

Folia perichaetialia interiora integerrima breviter acuminata,
enervia.

Capsula in pedicello laevi breviusculo rigido (6— 8mm longo)
erecta vel parum inclinata e basi substrumosa oblonga fusca.
Operculum capsulae longitudinem fere adaequans. Dentes per.
ext. e basi latiori subito in cuspidem linearem contracti; proces-
sus dentibus 2plo longiores solidi (imperforati); membrana perist.
intern. tesselata.

Patria. Ins. Java (Blume, van Gesker); in monte Malabar
(Reinwardt). Ins. S umatra (Korthals) c. fr.

2. Macrohymenium acidodon (Mont.) Dzy. et Mikb.

Muse. frond. inedit. archip. indic. 1848, pag. 168.

Besch., florule bryolog. d. 1 Réunion etc. 1879, pag.
150—51. (Ann. d. sc. nat. 6 sér. Bot. tom. X 1880, pag. 291—92).

Leskia acidodon Montagne in Ann. d. sc. nat. 3 ser. Bot.
tom. IV. 1845, pag. 96—-97. — Mont., Sylloge gen. et spec. Cryp-
tog. 1856, pag. 19. — Rhegmatodon rufus C. Müll. Syn. H
1850, pag. 30 (ex parte).

Del. Montagne, Ann. d. sc., lit. cit, pl 5 fig. 4. — Tab. L
fig. 1 et 2.
: Praecedenti robustior, rufescens vel aurescens;
. tes siccitate magis curvati, turgidiusculi.

Folia ramea majora: subpatula ovata vel ovato-lanceolatå
(3.05) basi rotundato-attenuata oblique longius acuminata latitudine |

rami adscenden-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 23

maxima longius infra medium, marginibus integerrimis vel obsolete
denticulatis, anguste recurvis.

Folia perichaetialia interiora sensim longe acuminata denti-
culata costis binis brevibus fuscis vel una supra medium evanida
munita.

Capsula in pedicello laevi tortili 9—12mm longo erecta vel
leniter inclinata e basi strumosa ovata sub ore amplo valde con-
stricta, rufa. Operculum capsulam aequans. :

Dentes per. ext. lanceolati subito in cuspidem longam cilii-

formem producti; processus dentibus 2plo longiores, inter articu-
` lationes perforati pallidiores; membrana per. int. tesselata. Spo-
rae maximae generis.

Patria. Ins. Borbonia (Réunion) (Richard, Boivin, Frap-
pier); plaine des Cafres, 1600 m. alt. (G. de L'Isle; Lépervanche,
1877 c. fr.). — In ins. Madagascar, in monte Ankaratra (20°
lat. australis), majo 1879 c. fr. parcissime legit M. Borgen.

Forma acutissima Besch. 1. c., pag. 151 (292) „foliis longi-
oribus erecto-patentibus apice angustius (3.16) acutis, capsula
aetate badia, calyptra magis lobata“. Processus imperforati —
Rhegmatodon Madagassus Geh. in Reliquiis Rutenbergianis
III Bot., Laubmoose 1881, in Abhandl. v. naturw. Vereine zu Bre-
men VII. 1882, pag. 211.

Patria. Ins. Madagascar (Pervillé), in regione septentrio-
nali-occidentali, Hb. Malebranche c. fr. (Bernier vel Goudot);
silva Ambatondrazaka 6 Decbr. 1877 c. fr. (Rutenberg).

Ins. Seychellenses, prope sinum St. Anna (G. de L Isle).

Nach einem Exemplare, welches mein Freund A. Geheeb mir
gütigst gesandt hat, lässt sich die Beschreibung des Rhegmatodon
Madagassum Geh. in Reliqu. Rutenberg. in folgender Weise ver-
vollständigen:

Planta nitens fusco-flavescens.

Folia ramea (2.90). Cellulae marginales suprabasales cum |
ceteris cellulis laminae conformes. zi

didum masculus caulinus in viciniis danser inip parvulus *

adscendentes, erecti stricti.

24 F. C. KIÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

gemmiformis. Fol. perigonialia ovata subito breve acuminata
valde concava integerrima costis destituta e cellulis amplis hexa-
gonalibus vel rhomboideis. Antheridia ca. 10, lanceolata breve
stipitata; paraphyses paucissimae breviores e 3-4 cellulis com-
positae.

Foliorum perichaetialium margines prominentiis parvis obtu-
sis obsolete denticulatae; costa fuscescens ad medium evanida.
Vaginula oblongo-cylindrica.

Capsula laevis, deoperculata sub ore parum constricta, parie-
tes cellularum interrupte nodulose incrassatae. Operculum sec.
cl. Geheeb rectum capsulae deoperculatae aequilongum (1.5mm),

Dentes per. ext. subito in cuspidem longam producti; proces-
sus imperforati.

Weder in der Beschreibung des Rhegmatodon Madagassus Geh.
noch nach dieser Ergänzung kann ich sichere differentielle Kenn-
zeichen finden, um diese Art von Macrohym. acidodon zu unter-
scheiden; sowohl die Astblätter wie die Perichätialblätter stimmen
in Form, Grösse und Zellnetz fast genau überein; der Deckel
bei Rhegmatodon Madagassus ist ebenfalls von derselben Länge
wie die entdeckelte Kapsel, und die äusseren Zähne werden plötz-
lich verschmälert. Freilich sind die Fortsätze des inneren Mund-
besatzes auf dem einzigen Fruchtexemplare, das ich besitze, nicht
durchlöchert, aber man darf diesem Umstand nicht zu grosses
Gewicht beilegen; in der folgenden Art z. B. findet man Peri-
stome theils mit in der Mittellinie soliden, aber durchscheinenden
theils mit in der That durchbrochenen Fortsätzen. Sogar in dem-
selben Peristom findet man bei einzelnen Arten bald solide. bald
durchlöcherte Fortsätze.

3. Macrohymenium strictum v. d. Bsch. et Lac.

Bryol. Javan. IL 1864 vel 1865, pag. 114. — Rhegmato-
don strictus C. Müll., Linnaea 36. Band, 1868, pag. 21.
Praecedentem magnitudine fere aequans, aureo-flavescens; rami

Folia ramea laxius conferta patentia compressa oblongo-lan-

CRRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 25

ceolata (3.91) basi rotundata minus attenuata, oblique acuminata
_Integerrima margine reflexa apice plana.

Folia perichaetialia interna longe acuminata integerrima eco-
stata vel costis binis brevibus vel una infra medium evanida munita,

Pedicellus tortilis 13—14mm altus leni lente jauctus laevis,
magis auctus cellulis pellucidis prominentibus parum elevatis,
latis rugulosus videtur; capsula erecta e basi vix strumulosa
oblonga atro-purpurea. Operculum ignotum.

Dentes peristomii ext. e basi late ovata sensim tenuiter acu-
minati; processus dentibus duplo — fere triplo longiores in linea
mediana longitudinali plus minus pellucidi imperforati vel in Su-
periore parte perforati pulchre aurantiaci ad basin membrana
brevi tesselata conjuncti.

Patria. Ins. Borneo, in monte Kinibalu (H, Low in
Herb. Hook.).

Die Zellen der Astblåtter sind auch bei dieser Art in schiefen
Reihen gestellt, die Randzellen sind den übrigen Blattflächezellen
ähnlich; im Exemplare, welches Herr Lacoste mir gütigst geschickt
hat, finde ich die inneren Perichätialblätter theilweise mit einer
oder zwei deutlichen kurzen Rippen versehen, also nicht immer,
wie es in der Bryolog. Javanica heisst, rippenlos; einzelne Fort-
sätze sind in der Mittellinie stellenweise durchbrochen.

4, Macrohymenium Nietneri.
(C. Müll.) Mitt.

Journ. of Linn. Soc. Bot. vol. XIII. 1873, pag. 318 (1872). —
Rhegmatodon Nietneri C. Müll. in Linnaea 36. Band, 1869,
pag. 20—21 (1868). |

Planta media statura, sordide lutescens, rami assurgentes cur-
vuli teretes.

Folia ramea laxe imbricata patula lanceolata (2.96—3.24) recte
vel oblique acuminata, basi rotundato-attenuata integerrima, mar- -
gine usque ad acumen planum valde revoluta. Folia perichaeti-
. alia interiora sensim longe acuminata integerrima costis binis fla- =
* vidis longiusculis distincte nervosa.: E

26 F. C. KIÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Capsula in pedicello 10mm alto flexuoso non torto superne
papillis basi latis applanatis asperulo brevi erecta cylindrico-ob-
longa undique asperula brunnea. Operculum conicum oblique `
rostratum.

Dentes per. ext. e basi late lanceolata subito in cuspidem
longam contracti, linea divisurali notati; processus dentibus fere
2plo longiores imperforati confertissime punctulati.

Patria. Ins. Ceylon (J. Nietner).

5. Macrohymenium laeve.
Thw. et Mitt.

Journ. of Linn. Soc. Bot. vol. XIII 1873, pag. 317 - 18 (1872).
— Tab. I fig. 3 et 4.

Planta parvula rufo-viridis, rami adscendentes leniter curvati
tenuiores teretes.

Folia ramea densius imbricata, patentia elliptico-lanceolata
(3.23) basi rotundato-attenuata oblique. acuminata integerrima mar-
gine ad acumen planum reflexa. :

Folia perichaetialia interiora longius acuminata integerrima
costis binis vel una longe infra medium evanidis munita.

Pedicellus adscendenti-erectus 11mm longus laevis ubi in cap-
sulae collum transit prominentiis hyalinis sparsis subscaber, cap-
sula erecta ovalis vix strumosa, pallide flavescens ore aurantiaca.
Operculum capsulae longitudinem fere aequans.

Dentes per. extern. lanceolati supra medium subito subulati;
processus dentibus duplo longiores in linea media ex parte an-
guste perforati. Sporae minimae generis.

Patria. Ins. Ceylon (Dr. Thwaites).

Das mir von Mitten gütigst überlassene Exemplar lisst eine
Ergånzung der Beschreibung in Journ. of Linn. Soc. zu:

Planta nitens foliis heteromallis ecostatis; cellulae foliorum
. ram. marginales suprabasales cum ceteris laminae conformes; fo-

lia PONA concava basi fusco-colorata, externa brevia e
-— basi ovata subito breviter acuminata ecostata, interiora longissima -

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 27

lanceolata sensim longe acuminata costa una vel costis binis bre-
vibus fuscis distincte nervosa, e cellulis vermiformi-lanceolatis,
inferne rectangularibus fuscis latioribus areolata. Pedicellus flex-
uosus sed non tortus; theca deoperculata sub ore dilatato con-
stricta, operculum oblique rostratum; dentes per. externi linea
media longitudinali divisurali notati. Sporae globosae granulatae.

6. Macrohymenium Mülleri.
Dzy. et Mikb.

Musci fr. ined. Archip. indic. 1848, pag. 168—69. — »
Bryol. Javanica II, p. 114. — Rhegmatodon Mülleri C.
Müll. Linn. 36. Band, 1869, pag. 21.

Del. Musc. fr. ined. Archip. indic. tab. 55.

Planta robustior rufo-viridis, rami adscendentes arcuati tur-
gidiusculi sub apice incrassati.

Folia ramea omnium specierum maxima (longiora et latiora)
erecto-patentia, siccitate homomalla ovato- et oblongo-lanceolata
(8.07) basi rotundata minus attenuata, breviter oblique acuminata
integerrima margine revoluta, apice parum oblique torta.

Folia perichaetialia interiora longius acuminata integerrima,
fere enervia.

Pedicellus 8—11mm altus prominentiis latis parum elevatis
hyalinis in superiore parte magis confertis rugulosus. Capsula
erecto-inclinata e basi substrumosa oblongo-cylindrica laevis fusca.
Operculum capsulae deoperculatae longitudinem dimidiam fere
aequans.

. Dentes per. extern. e basi latiore sensim subulato-acuminati.
Processus dentibus duplo fere longiores perforati basi membrana
subplicata haud tesselata conjuncti.

. Patria. In insula Java (Teysmann); in m. Gedé et m. Telaga-
bodas (Korthals); in m. Salak (Binnendijk).

Ins. Sumatra, prope flumen Padang-Bessie (Korthals). +

Ins. Borneo, in summo monte Sakumbang (Korthals).

*

28 F. €, KJÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Gen. II. Rhegmatodon Brid.

Bryol. univ. II. 1827, pag. 204. — Schwgr. 1897. — Montagne
1842. — Rhegmatodon, sectio a, C. Müll. Synops. 1850; Rheg-
matodon, sectio 1. Anhymenium C. Mill. in litt. 1882. —
Mitten 1858, 1868. — S. O. Lindberg 1862. — Bryolog. Javan.
1864 vel 1865. — Schimper. — Bsch. 1871 p. parte. — Jaeger,
adumbratio 1876—79.

Pterogónium Zooker 1808. — Anhy menium Griff. 1838.
— Macrohy menium Day. et Mikb. p. p. 1848, Jaeger, 1. c. (M.
serrulatum). |

Nomen a graeca voce ¿ypo fissura et 0805 dens, processuum
peristomii interni rimam longitudinalem designaturum.

Plantae opacae rami adscendentes, axis ramorum flava vel
fuscescens, folia caulina parva inter radiculas abscondita ovata
breviter et non raro curvato-acuminata, unicostata. Folia ramea
ovata vel oblongo-ovata breviter oblique acuminata margine reflexa
costa medio vel ultra evanida munita, cellulis ellipticis! ca. 10 y
latis, 15—20 p longis- (2.0—2,5) sparsis, i. e. non seriatis, parieti-
bus incrassatis. Cellulae basales angulares indistinctae, margi-
nales una serie a basi ultra medium quadrato-rectangulae.

Antheridia paraphysibus copiosis e cellulis multis compositis
breviora; perichaetialia tenera pellucida, externa minima e basi
subrotunda subito breviter acuminata ecostata, media mediocria
e basi ovata subito acuminata, interna longiora lanceolata sen-
sim acuminata obsolete vel tenui-costata; areolatione laxiore cel-
lulis elongato-pentagonalibus vel hexagonalibus, basi retanguhs.
Pedicellus rigidus, non tortilis, laevis vel papillosus.
~ Capsula erecta vel cernua, ovata, oblonga vel cylindrica -sub
ore constricta, laevis. Operculum breve conicum obtusum capsu-
lae deoperculatae longitudinis partem fere dimidiam — quartam ae-
quans ; dentes perist. extern. lanceolati obtusi lineaque divisurali

muniti interne dense valde trabeculati, processus perist. intern.

dentibus 1'/,—3plo longiores, rima longitudinali mediana a basi

! aqua bromata post coctionem adhibita regulariter hexagonalibus.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 24. 29

ad medium hiantes (unde nomen), superne inter articulationes
hie illic perforati, laeves vel grosse minus conferte punctulati
punctis singulis distinctis, hyalino-limbati vel haud limbati, basi
membrana brevi tesselata conjuncti.

Patria. Species 9 cognovimus, quarum 4 in Asia (tres sc.
Rh. declinatus, polycarpus et orthostegius in peninsula
Indica, ultimus etiam in ins. Ceylon, Rh. serrulatus in ins,
Java), una in Africa (Rh. secundus in ins. Madagascar), 4 in
America (duae sc. Rh. filiformis et densus in Mexico, Rh.
schlotheimioides in Andibus Quitensibus et Rh. brasilien-
sis in Brasilia).

Rhegmatodon hypnoides Schpr. in Bsch. Prodr. bryol.
mexic. et Rhegmatodon? fusco-luteus (Sch.) Besch. ibidem
a genere Rhegmatodonte separare coacti sumus (vide infra sub
parte III: Macrohymenieae spuria e). ;

Clavis specierum.
A. Laeviseta.

Pedicellus laevis, operculum partem ^quartam — tertiam capsu-
lae deoperculatae aequans, parietes cellularum capsulae externarum
longitudinales ubique incrassatae, processus distincte punctulati.. 1.

B. Scabroseta.

Pedicellus scaber, operculum partem fere dimidiam capsulae
deoperculatae aequans, parietes cellularum capsulae externarum

interrupte incrassatae, processus laeves . . . . 14.
Folia ramea angustiora (2.00—2.58) . DE
Folia ramea lata (1.83—1.85) . . . . 11.

Latitudo foliorum maxima atle supra basin (folia ovata) .

2, } Latitudo foliorum maxima paullo infra medium (folia På
longo-ovata) . - 5;

' Folia ramea å imbricata, folia perichaetialia dentibus
solitariis vel perpaucis grosse serrata, distincte costata . .
2-13 nenn 4. R. schlotheimioides.
i ramea dense appressa, folia ee integerrima |
ee 0.20. oL .R. f iliformis. |

u

30 F. C. KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Foliorum perichaetialium margo dentibus singulis munita .
.7. R. Orizabanus.
^| rin O os vel margine eroso-denticu-

lat... . 8.
Rami apice attenuati, folia ramea apicalia homomalla, costa
| ad medium producta . . . . . . . 9. R. orthostegius.
Rami subclavati apice incrassati, folia heteromalla, costa
| ultra medium producta . . . . . . 10, R. polycarpus.
Rami fere recti. Folia ramea heteromalla, processus indi-
| stincte libel... ooo rie» wis I Brasiliensis,
1L Rami curvati, folia ramea homomalla, processus distincte
hyalino-limbati . . . . . A o S.
Folia ramea integerrima . . . . . . . 15. R. declinatus.
E ramea apice serrulata. . . . . . 16. R. serrulatus.

Conspeetus generis.
A. Laeviseta.
l. R. orthostegius Moni.

Parvulus, rami tereti-filiformes, apice curvati attenuati; folia
ramea dense appressa in apice rami homomalla anguste oblongo-
ovata integerrima costa ad medium producta; folia perichaetialia
interiora integerrima obsolete costata; pedicellus 79mm. altus;
capsula erecta vel parum inclinata, oblongo-cylindrica; processus

indistincte hyalino-limbati.

2. R. Brasiliensis Lindb.

Parvulus, rami teretes apice erecti vel incurviusculi clavati;
folia ramea dense appressa, in apice rami heteromalla, late ob-
longo-ovata, integerrima, costa ultra medium producta; folia peri-
chaetialia interiora integerrima basi saepius emarginata, costa
distincta; pedicellus 5—10mm altus; capsula erecta vel cernua

urceolato-ovalis; processus indistincte hyalino-limbati.

3. R. schlotheimioides (Spruce).
Major, rami teretes filiformes, non clavati, erecti vel apice -
pen curvati, folia ramea tariis. imbricata ne etes hete-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 31

romalla, anguste ovata, integerrima, costa paullo ultra medium
producta, folia perichaetialia interiora superne grosse uni-dentata,
distincte costata; pedicellus 13—16mm longus; capsula inclinata
cylindrica; processus non hyalino-limbati.

4. R. polycarpus (Griff.).

Parvulus, rami clavato-cylindrici apice curvati; folia ramea
dense imbricata appressa heteromalla, anguste oblongo-ovata, inte-
gerrima, costa paullo ultra medium producta; folia perichaetialia
interiora integerrima vel margine erosa, obsolete costata; pedi-
cellus S—9mm altus; capsula inclinata ovato-cylindrica; processus
indistincte hyalino-limbati.

5. R.filiformis Schpr.

Gracilis, rami aequaliter filiformes erecti; folia ramea dense
imbricata, erecto-patentia heteromalla, anguste ovata, integerrima,
costa ad medium producta; folia perichaetialia interiora integer-
rima, obsolete costata; pedicellus 10—13mm altus; capsula erecta
longe cylindrica; processus non limbati.

6. R. densus Schpr.

Sat parvulus; rami teretes subclavati, erecti vel apice leniter
curvati; folia ramea dense imbricata, appressa, heteromalla oblongo-
ovata, integerrima, costa ad medium vel supra producta; folia peri-
chaetialia interiora superne grosse uni-dentata fere ecostata; pedi-
cellus 11—13mm altus; capsula erecta oblongo-cylindrica; proces-
sus ignoti.

7. R. secundus n. sp.

Robustior; rami teretes curvati, non clavati; folia ramea
dense imbricata, appressa, apice et infra homomalla, late oblongo-
ovata, integerrima, costa ultra medium producta; folia perichae-

tialia interiora eroso-dentata distincte costata; pedicellus 7— 11mm. å

. altus; capsula erecta vel cernua, e basi ovata hid M.
| » distincte hyalino-limbati.

32 F. €. KLÆR.. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

. B. Scabrosela.
8. R. declinatus (Hook.).

Planta mediocris; rami teretes clavati, curvati; folia ramea
dense appressa apice subhomomalla, anguste oblongo-ovata, inte-
gerrima, costa ultra medium producta; folia perichaetialia interi-
ora integerrima, tenuicostata; pedicellus 8—10!/,mm altus; capsula
cernua, oblonga; processus non limbati.

9. R. serrulatus (Dzy. et Mikb.).

Planta mediocris; rami teretes subelavati, curvati; folia ramea
dense imbricata appressa, apice homomalla, angustius ovata, apice
serrulata, costa ad medium producta; folia perichaetialia interiora
integerrima, distincte costata; pedicellus 3!/,—6!/?mm altus; cap-
sula erecta vel subcernua ovali- et oblongo-cylindrica; processus
non limbati.

A. Laeviseta.
1. Rhegmatodon orthostegius Mont.

Ann. d. sc. nat. 2. sér. Bot. tom. XVIL 1842, pag.
248—49. — C. Mill, Synops. II. 1850, pag. 29. — Mitt.,
musc. Indiae orient. 1858, pag. 127.

? Anhymenium polysetum Griff., notul. p. 472.

Del. Griff, icones plant. Asiat. IL tab. 97 fig. 9. — Tab. I

fig. 5.

Planta parvula viridis, inferne rufescens; rami breves erecti
apice saepe valde curvati tereti-filiformes apice attenuati.

Folia ramea dense appressa, basi rami hetero-, apice homo-
. malla anguste oblongo-ovata acuminata (2.32), basi attenuata, mar-

gine latissime revoluta integerrima, costa ad medium producta.
Folia perichaetialia interna late lanceolato-acuminata integer-
. rima, costa tenuissima obsoleta ultra medium producta.

lyseti non vidi. Sub hoe nomine in 5

| EL pr dinig d. Mirm Wa „Specimina authentica Anhymeni
Ward.
~ icone a R. mn non refugit.“ 2 polycarpum invenio, å E

CHRISTIANIA. VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 24. 33

Capsula in pedicello laevi 7—9mm alto erecta vel parum in-
clinata oblongo-cylindrica sub ore valde constricta laevis pallide
fusca. |
Operculum turgide conicum mammillatum, partem '/,—'/, lon-
gitudinis capsulae deoperculatae aequans.

Dentes perist. extern. lanceolati interne maxime costato-tra-
beculati, veluti ex „articulis moniliformibus^ compositi; processus
dentibus 2'/' X longiores distincte et confertissime grosse punc-
tulati, indistincte hyalino-limbati. Sporae minimae generis.

Hab. in Asia, in dumetosis circa Kaitié in mont. peninsulae
indicae Neel-Gherries dictis c. f. (invenit Perrottet;? Schmid) —
in Assam (Griffith), loco speciali non indicato — ins. Ceylon
c. fr. (Herb. Lindberg ded. M. A. Lawson et secundum cl. Mitten).

Color ramorum juniorum intense viridis.

2. Rhegmatodon Brasiliensis Lindb. (in schedulis).

C. Müll. Bot. Zeit. XX. 1862, pag. 374.

Del. Tab. I fig. 6 et 7, Tab. II fig. 1 et 2.

Parvulus luride viridi-purpurascens, rami breves erecti apice
recti vel incurviusculi teretes subclavati crassiores.

Folia ramea dense appressa heteromalla, madefacta subito
erecto-patentia subsquarrulosa, circa caulem cryphaeoideo-dispo-
sita, late oblongo-ovata (1.83) breviter acuminata, margine latis-
sime revoluta seu reflexa, integerrima, costa perspicue ultra me-
dium producta.

Folia perichaetialia interna late lanceolata breviter acuminata,
basi saepius emarginata ceterum integerrima costa distincte supra
medium producta.

Capsula in pedicello laevi 5—10mm alto erecta numquam

1 el Montagne 1, c. indicat processus 4plo dentibus longiores esse, sed secundum
meam mensionem processus sine membrana haud plus quam 2”, X et cum
membrana ter longiores sunt. Dentes qui longe infra orificium oriuntur, etiam
multo breviores quam revera videntur, Infra orifieium capsulae enim ea. dimi-
dia pars dentium, pars quarta processuum et tota mem! oecultae sunt.
Qui in his montibus muscos — Julio — Octobri 1836—1838 —
Vid.-Selsk. Forh, 1882, No. 3

LI

34 F. C. KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

cernua? urceolato-ovalis ampla sub ore constricta laevis purpurea
(C. Müll.) vel fuscescens.

Operculum conicum . . . . Dentes perist. extern. e basi latiore
lanceolato-attenuati interne valde trabeculati; processus dentibus
1!/ X longiores distincte et confertissime punctulati, indistincte
hyalino-limbati.

Patria. Brasili'a, provincia St. Paulo, rarissime ad trun-
cos arborum putridos silvae primaeviae prope oppidum Santos
m. Aprilis 1854 leg. G. A. Lindberg.

Folia caulina breviora ovato-acuta (1.7) integerrima, costa ad
medium producta, cellulae basales angulares inconspicuae, mar-
ginales quadratae, ceterae ellipticae.

3. Rhegmatodon schlotheimioides (Spruce).

Mitt., Musc. Austro-Americ. 1868. pag. 566. (Journ. of. Linn.
Soc. Bot. vol. XII. 1869).

Del. Tab. II fig. 3 et 4.

Planta major obscure viridis fulvo-fuscescens, rami erecti vel
parum curvati teretes tenuiores filiformes.

Folia ramea laxe imbricata erecto-patentia heteromalla an-
guste ovata (2.25) acuta, margine late plana subrecurva integerrima,
costa paullo supra medium producta.

Folia perichaetialia interna late lanceolata breviter acumi-
nata uno et altero latere superne grosse uni-dentata acumine ipso
integerrimo costa ad superiorem tertiam partem folii producta.

Capsula in pedicello laevi 13—16mm alto inclinata cylindracea
sub ore valde constricta laevis fusca.

Operculum conicum acuminatum, apice late obtusum partem
'/, longitudinis capsulae deoperculatae aequans.

Dentes perist. extern. lanceolati interne valde trabeculati; pro-
cessus dentibus 2 >< longiores distincte et confertissime punctu-
lati, non limbati. Sporae maximae generis.

Hab. Ecuador, in Andibus Quitensibus, (19 10^ lat.

1 Secundum C. Müll; in exemplaribus herb. Lindbergii cernua

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 24. 35

austr. Americae australis, prope Antombos fluvii Pastasa (5000
ped.) leg. Spruce.
Supplementum descriptionis.

Planta opaca, folia ramea cellulis marginalibus apice excepto
quadratis. Flos masculus ovatus in viciniis perichaetii inferior.
Folia perigonialia inferiora subrotundo-ovata obtusa, superiora
ovato-acuminata; omnia integerrima enervia laxius hexagono- vel
rhomboideo-reticulata. Antheridia breviter stipitata, paraphysibus
copiosis breviora. Paraphyses filiformes e pluribus cellulis com-
positae. Dentes perist. extern. apice obtusi. Lineae articulorum
processuum minus prominentes et minus perspicuae quam illae
Rhegm. Brasiliensis. Sporae globosae granulatae.

4. Rhegmatodon polycarpus (Griff.) Mitt.

Musci Indiae orient. 1858 — pag. 127. Journ. of Linn. Soc.
Suppl. to Bot vol. I. 1859).

Anhymenium polycarpum Griff., notul. p. 471. — Grif.,
muscolog. itin. Assamici 1838 (Calcutta Journ. of nat. history
vol. III, 1843, pag. 275).

Del. Griff, Icon. plant. Asiatic. IL tab. 97 fig. 1. — Grif.,
musc. itin. Assamici, tab. XVI.

Planta parvula rufo-flavescens, rami adscendentes recti apice
incurviusculi incrassati clavato-cylindracei.

Folia ramea dense undique imbricata, siccitate appressa, ma-
dida patentia anguste oblongo-ovata (2.20) breviter acuminata,
integerrima, marginibus leniter recurvis, costa paullo ultra medium
evanida.

Folia perichaetialia interiora late lanceolato-acuminata, inte-
gerrima vel erosa, costa obsoleta infra apicem evanida.

Capsula in pedicello laevi 8—9mm alto cernua, ovato-cylin-
drica sub ore constricta rufo-brunnea.

Operculum conicum obtusum minute mammillatum ca. !/, par-
tem longitudinis capsulae deoperculatae aequans.

Dentes perist. extern. lanceolati, interne crebre uen trabe-

36 F. C. KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

culati; processus dentibus triplo longiores distincte et confertissime
punctulati, indistincte hyalino-limbati.

Hab. In Asia, in Assam, in Buddleae specie arborea ad
marginem sylvae, Mumbree (supra 5940 ped.) Octbr. vel Novbr.
1835 copiose c. fr. (Griffith); Moosmai ca. 4000 ped., eodem tem-
pore c. fr. (Griffith, Hb. Ward). — Sikkim-Himalaya, 2—
4000' ped. (S. Kurz, Hb. C. Mull) — in mont. Khasian. reg.
temperat. (J. D. Hooker et T. Thomson secundum Mitten).

Supplementum descriptionis.

Folia caulina minuta ovata (1.6) subito in apiculum curvatum
contracta integerrima costa ultra medium producta, cellulae basa-
les angulares inconspicuae, cellulae marginales quadratae, ceterae
ellipticae. Folia ramea: cellulae basales angulares inconspicuae,
marginales quadratae. Capsula laevis.

5. Rhegmatodon filiformis Schpr. in herb.

Bescherelle, prodrom. bryolog. mexican, 1871, pag. 87.
(Extr. d. mémoir. d. l. soc. nation. d. scienc. nat. d. Cherbourg,
tom. XVI, 1871—72, pag. 231); Compte-rendu d. l'explor. scientif.
du Mexique, cryptog. 1872.

Planta gracilis, viridi- flavescens, rami erecti aequaliter filifor-
mes flexuosi.

Folia ramea dense undique imbricata erecto-patentia, madida
patentia anguste ovata (2.20) acuminata, marginibus recurvis, inte-
_ gerrima, costa ad medium producta, i

Folia perichaetialia interna lahceolato-acuminata integerrima,
costa tenuissima obsoleta in superiore parte evanida.

Capsula in pedicello laevi 10'/,—13mm alto erecta vel leniter
… cernua e basi substrumosa longe cylindrica sub ore te con-
-stricta laevis fuscescens.

Operculum breviter conicum obtusum ca. 1/, longitudinem
capsulae deoperculatae aequans; cellulae operculi - regulariter
hexagonales.

— Dentes perist. extern. lanceolati interne longe et valde trabe- —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24 — 37

eulati; processus dentibus duplo longiores distincte et confertissime
punctulati, non limbati.

Patria. In Mexico, Chinantle, leg. Liebman Majo 1841 c.
f. deoperculatis (Herb. hort. botan. Hauniensis, Herb. Schimp.,
Hb. Bruch in Herb. Kew). -- Totutla, Augusto 1841 c. fr. vetustis
leg. Liebman (Herb. hort. botan. Hauniensis). — In planitie Ori-
zabae in sylvis ad 6500' c. fr. leg. ©. Mohr, Septbr. 1856 (Hb.
C. Mill.).

Monoicus, processus in inferiore parte fissi, supra in articu-
lis ca. duobus perforati. Sporae globosae granulatae.

6. Rhegmatodon densus Schpr. (in herb.) (nomen solum).

Rhegmatodon Orizabanus Hpe. (in sched.) Jaeger,
Adumbratio musc. 1878—79 vol. II pag. 741. — Rhegmatodon
Orizabensis Besch. in Herb. C. Müll.

Species hucusque descriptione carens.

Planta sat parva laxe caespitosa opaca viridis inferne fusces-
cens vage ramosa ramis brevibus simplicibus vel breviter ramu-
losis. Rami erecti teretes subelavati recti vel leniter curvati.

Folia ramea siccitate dense imbricato-appressa, madore paten-
tia, undique vertentia oblongo-ovata (1.96—2.20) breviter oblique
acuminata, integerrima, margine anguste reflexa, costa medio vel
supra evanida, cellulae basales angulares inconspicuae, marginales
quadratae vel rectangulae, ceterae ellipticae, sparsae utriculo sic
dicto primordiali primo visu conspicuo.

Perichaetium radiculosum; íolia perichaetialia externa patentia,
late ovata subito breviter acuminata ecostata, media longiora, inter-
iora e basi vaginante patentia lanceolata sensim longius acumi-
nata obsolete vel fere ecostata, marginibus erosis superne serra-
turis grossis singulis, areolatione laxiore, cellulis elongate rhom- —
boideis vel penta-hexagonalibus, :

Pedicellus leniter arcuatus rubro-purpureus 11—13mm altus
laevis. Capsula (junior) oblongo-cylindrica basi substrumosa, lae- |.
vis. Operculum breve conicum obtusum €— % enden 3

38 F. C. KLER. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

capsulae deoperculatae aequans, calyptra dimidiata, capsulam fere
ad basin obtegens, margine fere integra, pallida. Cetera desunt.
Patria. In Mexico in monte Orizaba, in cortice arboris c.
fr. jun. (Rhegmatodon Orizabanus Besch., Herb. Jaeger-Herb. Bar-
bey; Rhegm. densus Schpr., Herb. Schpr.-Herb. C. Müll.).
Die Beschreibung ist nach dürftigen Exemplaren entworfen,
welche mir die Herren W. Barbey und K. Müller gütigst geschickt

haben. Leider sind es nur 2 Räschen mit jungen Früchten, welche

also keine vollständige Untersuchung erlauben.

Die Exemplare stimmen übrigens, insofern eine Vergleichung
möglich ist, ganz überein, nur sind die untersuchten Astblätter des
Miillerschen Expl. etwas grösser, 1.05—1.2mm lang, 0.5—0.55mm
breit (2.20) als die Barbey'schen, 0.94—1.03mm lang, 0.49—0.52mm
breit (1.96). Es findet sich ausserdem in den beiden Råschen das-
selbe akrokarpische Moos dabeigemischt und die Rinde, auf wel-
cher sie sitzen, ist auch dieselbe.

7. Rhegmatodon secundus n. sp.

Del Tab.H fig 5.6 7: Tab. HE fie 1,2, 3, 4 et 5.

Planta robustior, dense caespitosa, rufo-lutescens opaca; cau-
lis repens inferne dense radiculis obtectus, procumbens flexuosus,
vage ramosus, fere semper ramos ab uno latere emittens. Axis
rami flavo-fuscescens; rami curvati, breves, 6—10—-12mm longi, sicci
0.5 —0.gmm, madidi usque ad 2mm diametro crassi e basi angustata
teretes non clavati apice leuiter attenuati, simplices vel parce
divisi, ramulis interdum fasciculatim dispositis, dense foliosi.

Folia caulina minora saepe destructa, appressa vel madore
erecto-patentia, breve ovata obtusa vel breviter acuminata inte-
gerrima margine plana, unicostata, costa ad medium desinente
valida; cellulae ovali-oblongae angustiores parietibus crassis, cel-
lulae marginales rotundato-quadratae rectangulaeve.
rene
sin ramorum minora, sursum sensim BR bos Witt aint
(1.85) oblique breviter acuminata basi angustiore, concava integer-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 39

rima marginibus reflexis, (margine inferiore minus), costa una
lutescente ultra medium producta, pallida laevia.

Cellulae fol. ram. indistincte seriatae, incrassatae, utriculo sic
dicto primordiali conspicuo, oblongae, basales angulares indistinc-
tae, marginales uniseriatae rotundato-quadratae rectangulaeve, cel-
lulae ad basin in una serie duplo longiores elongate lanceolatae -
hyalinae.

Florescentia monoica. Flores masculi sub floribus femineis
gemmiformes, ovati. Folia perigonii subrotundato-ovata subito in
acumen breve latum obtusiusculum contracta, concava, integerrima
ecostata; cellulae laxae, hexagono-rhomboidales. Antheridia bre-
viter stipitata; paraphyses antheridiis paullo longiores, filiformes
e cellulis pluribus efformatae, numerosae. Flos femineus prope
basin rami insertus gemmaceus apice subapertus; folia perigyni-
alia inferiora patentia brevia ovata acuta, superiora e basi vagi-
nante erecto-patentia longiora ovata longius acuminata, omnia
ecostata margine superne obsolete serrulata; areolatio, praesertim
ad basin folii, laxa; cellulae elongate hexagonales, marginales et
basales rhomboideae. Archegonia ca. 11 breviter stipitata e basi
ovali cylindrica. Paraphyses numerosae filiformes archegoniis pa-.
rumper longiores e cellulis multis (11—14) efformatae.

Fructus cauli vel ramorum basi insertus, solitarius. Perichae-
tium breve gemmaceum, inferne radicans. Folia perichaetialia
externa patula minora ovata subito oblique breviter acuminata
ecostata, interiora vaginantia erecto-patentia longiora late lanceo-
lata longius et magis sensim acuminata, costa una distincta sub
apice evanida, omnia margine eroso-dentata laxe areolata; cellulae
elongatae, fusiformes vel oblique rhomboideae, penta-hexagonales,
in apice folii breviores, ad basin rectangulae. Non raro cingulum
transversum cellularum flavescentium in lamina videtur. Vaginula
cylindrica. :

Pedicellus erectus curvatus flexuosus 7—11mm longus purpu-
reus laevis. Theca erecta vel cernua interdum curvata, e basi
ovata cylindrica, sicca infra orificium constricta, laevis fusca exan-
nulata, sine operculo 2mm longa. Operculum conicum late ob-

e

40 F. C, KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

tusum 1mm longum, cellulae cuticulae irregulariter rotundato-
quadratae, penta-hexagonales.

Peristomium duplex; dentes perist. extern. sedecim aequi-
distantes siccitate inflexi breves lanceolati obtusi, linea divisurali
notati, interne dense et longe trabeculati flavescentes. Processus
perist. int. sedecim longi, dentibus alternantes eisque duplo longi-
ores, erecto-conniventes, lanceolato-acuminati, carinato-concavi,
remotius articulati, a basi usque ad medium in linea mediana
fissi et supra saepe perforati, distincte et confertissime grosse
punctulati, limbo sat lato hyalino epunctulato muniti, flavescentes,
basi membrana demissius inserta brevi non carinata, tesselata,
rufescente conjuncti. Sporae globosae granulatae 20.9—247 y
diametro. Calyptra conica uno latere fere ad apicem fissa, 1.9mm
longa, margine lacera, pallida, laevis.

Crescit ad corticem arboris ignotae, ubi caespites sat exten-
Sos, aut merus aut cum aliis muscis, e. gr. Cylindrothecio sp.,
intermixtus format. Caespites duo maximi, unus 98mm long. 91mm
lat., alter 158mm ]ong., 70mm lat. aequant.

Patria. Insula Madagascar, in montibus Ankaratra (20?
lat. austr. ubi Majo 1877 detexit missionarius M. Borgen.

B. Scabroseta.
.8. Rhegmatodon declinatus (Hook.) Brid.

Bryolog. univ. 1826—27 vol. II pag. 204—205. — Schwae g-
richen suppl. III. vol. I sect. 1. 1827, tab. 204. — C. Müller,
Synops. II 1850, pag. 30. — Mitt, musc. Indiae orient. 1858,
pag. 127.

Pterogonium declinatum Hooker, Transactions of the
Linnean Soc. vol. IX. 1808, pag. 309—310.

Del Hooker. l c. tab. XXVI fig. 3. — Schwnegr. 1. c.
tab. 204.

Planta magnitudine mediocri viridis vel flavo- fuscescens, rami
adscendentes curvati clavati teretes.

Folia ramea Sicca dense appressa subhomomalla anguste ob-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 41

longo-ovata (2.14), oblique breviter acuminata margine reflexa
integerrima, costa ultra medium producta. |

Folia perichaetialia interna late lanceolata sensim longius
acuminata integerrima, costa tenui ad acumen evanida munita.

Capsula in pedicello ubique scabro 8—10!/,mm alto subinae-
qualis, oblonga declinata, infra orificium aliquantum angustata, lae-
vis rufo-ferruginea.

Operculum conicum acumine curvulo brevi partem fere dimi-
diam capsulae deoperculatae aequans.

Dentes perist. extern. lanceolati interne valde trabeculati; pro-
cessus dentibus duplo! — triplo longiores, laeves non limbati.

Patria. India orientalis, Nepal; c. fr. Dr. Francis Buchanan
detexit (Herb. Hooker, Herb. Mitt, Herb. Lindb.).

Khasia in silva Myrung (5940 ped. angl.) Octbr. vel Novbr.
1835 c. fr. (Herb. Griffith, 212 et 213, in Herb. of the late East
India company No. 515); Khasia, Mumbree (secundum Griffith
in Notulis). ;

Nach der Beschreibung Hooker's und nach der Abbildung l.
c. scheint es, dass Hooker nur das innere Peristom gesehen hat.
Bridel 1. c., der die Pflanze nur aus der Hooker’schen Beschreibung
kennt, bezeichnet auch das Peristom als ein einfaches (peristo-
mium simplex) Erst Schwaegrichen 1. c. der Nepal’sche Exem-
plare dieses Mooses von Taylor bekam, beschreibt und zeich- .
net das doppelte Peristom. Er hat auch die hyaline Membran
der åusseren Zåhne beschrieben (dentes quasi ad quandam bre-
vem pellucidam membranam agglutinati) und in fig. 14 tab. cit.
abgebildet.

Wenn man die obige Beschreibung mit der Hooker’schen 1.
c. vergleicht, findet man auch einige andere Abweichungen von
der letzteren. Nach Hooker sind die Blåtter bleich grün, locker
dachziegelig, flach, der Fruchtstiel unten glatt und nur oben papil-
lós, die Kapsel und der Deckel punktirt. Indessen habe ich
sowohl an den Exemplaren aus Khasia als an den Nepal'schen von

a a + E : +
1 In capsula deoperculata integra quadruplo longiores esse vid entur: |

42 F. C. KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Buchanan gesammelten Exemplaren aus Herb. Lindberg den Frucht-
stiel von oben bis unten papillös gefunden, wenn auch die Papil-
len in der oberen Hälfte mehr gedrängt sind. . Die Kapseln von
den beiden Lokalitäten sind glatt.

Die Papillen des Fruchtstieles dieser und der folgenden Art
sind kurz kegelförmig mit abgerundeter Spitze; der Grund der
Papille ist lange nicht so ausgebreitet und die Spitze. bei weitem
nicht so abgeflacht wie an den papillösen Fruchtstielen einiger
Macrohymenien.

9. Rhegmatodon serrulatus (Dzy. et Mikb.) v. d.
Bosch et Lac.

Bryologia Javan. II. 1864 vel 1865, pag. 111—112.

Macrohymenium serrulatum Dzy. et Mikb, Musei
frond. inedit. archip. Indic. 1848, pag. 170—171.

Del Day. et Mikb., 1. c. tab. 56.

Planta magnitudine mediocri rufo-viridis, rami adscendentes
vario modo divisi, ramuli numerosi rigiduli teretes subclavati sic-
citate curvati.

Folia ramea undique dense imbricata, siccitate appressa et
apice homomalla angustius ovata (2.58), breviter acuminata, mar-
gine reflexa apice serrulata, costa in media parte folii evanida.

Folia. perichaetialia interna oblongo-lanceolata - integerrima,
costa distincta sub apice evanida munita.

Capsula in pedicello ubique scabro 3!/,—6!/,mm alto erecta
subcernua ovali- et oblongo-cylindrica sub ore constricta laevis
fusca. E

Operculum breve conicum obtusiusculum partem fere dimi-
diam capsulae deoperculatae aequans.

Dentes perist. extern. lineares interne trabeculati, trabeculis
angustis, linea mediana longitudinali destituti. Processus denti-
bus duplo longiores laeves non limbati.

Patria. Ins. Java, in monte Patuha c. fr. (Korthals in
herb. Ludg. Batav.), — in monte Gédé (v. Gesker in herb. de Vriese).

*

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 24. 43

'— Ins. Ceylon, centr. prov. c. fr. (in herb. Lindberg, sub nomine
Rhegmatod. orthostegii a M. A. Lawson communicatus).

III. Maerohymenieae spuriae.
1. Cylindrothecium hypnoides (Schpr.) mihi.

Rhegmatodon hypnoides Schpr. in herb. — Besch. Pro-
drom. bryolog. Mexicanae, 1871, pag. 88. (mém. d. 1. soc.
nat. d. sc. nat. d. Cherbourg tom. XVI, pag. 232). — Macrohy-
menium hypnoides Jaeger, Adumbratio fl. musc. vol. II. pag. 337.

Patria. Mexico, Mirador leg. Liebman. (Herb. Schpr.).

Del. Tab. IH fig. 6.

E speciminibus a domino Bescherelle mihi benevolenter mis-
sis et a me investigatis maxime dubito, ne illa species verum
Rhegmatodon vel Macrohymenium sit. Sane ut in Macrohymenio
folia ramea ecostata et cellulae basales angulares magnae rotun-
dato-quadratae sunt, sed non inflatae et non colore e ceteris cel-
lulis dispares, insuper numerosiores, dum in Macrohymenio cellu-
lae eaedem paucae inflatae et flavo-coloratae sunt. Ceterae cel-
lulae Cylindr. hypnoidis non seriatae, elongate rhomboidales
(ratio inter latitudinem et longitudinem circiter — 1:10, in Ma-
crohymenio — 1:4), parietibus non incrassatis hyalinae, utriculo
sic dicto primordiali inconspicuo; peristomium ignotum est.

Folia ramea oblongo-ovata (1.85). Flores masculi gemmacei;
folia perigonialia late ovata breviter oblique acuminata vel obtu-
siusculo-apiculata, concava, integerrima ecostata, laxe areolata.
Antheridia breviter stipitata paraphysibus quadricellulatis breviora
vel aequilonga. Quod ad hoc attinet propius ad Rhegmatodontem
quam ad Macrohymenium accedit, ceterum magis ab illo discrepat.

Specimina parca sub nomine Rhegmatodontis hypnoidis n. sp.
in herb. Liebmani (hortus botanici Hauniensis) conservata, quae cl.
Liebman Aprilo 1841 in Mexico ad ,Potrero de Cazadero* legit,
quoad habitum et folia ramea etc. omnino cum descriptione
Rhegm. hypnoidis congruunt. Perichaetium longe exsertum cylin-
dricum. Folia perichaetialia externa minora patentia apice Squar-

44 F. C. KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

rosa late lanceolata acuta vel acuminata obsolete denticulata, in-
terna longissima convolutacea erecta lanceolata sensim longe acu-
minata integerrima, omnia ecostata. Areolatio laxior, ceterum
illae folii ramei similis, cellulae baseos laterales quadratae, medi-
anae rectangulae. Vaginula longe cylindrica, paraphysibus filiformi-
bus et archegoniis obruta.

Pedicellus superne valde dextrorsum tortus, laevis, sine pro-
minentiis hyalinis. Capsulae plurimae deoperculatae vetustae, lae-
ves. Operculum unius capsulae junioris breve conicum, breviter
erecto-rostratum. Dentes fere destructi, plani, remote articulati,
laeves. Calyptra junior longa cylindrica apiculata margine integra,
non fissa.

Planta Liebmaniana habitu, foliorum areolatione, perichaetii
indole Cylindrothecio proxima. i

2, Rhegmatodon (?) fusco-luteus Schpr. sub
Leptohymenio in lit.

Besch., prodrom. bryolog. Mexican. 1871, pag. 88 (mém.
d. 1. soc. nat. d. sc. nat. d. Cherbourg tom. XVI, pag. 232). — Jae-
ger, 1. c. pag. 336.

Patria. Mexico, Orizaba leg. F. Müller.

Haec species, quam etiam cl. Bescherelle dubitans inter Rheg-
matodonteas collocat foliis rameis brevicostatis et cellulis eorum
basalibus angularibus inflatis intense coloratis propius ad Macro-
hymenium quam ad Rhegmatodontem accedit. Quibus notis facile
a Macrohymeniis distinguitur:

Cellulae folii ramei ceterae non seriatae elongate irregulariter
hexagonales (ratio inter latitudinem et longitudinem eireiter =
1:10). Pedicellus laevis prominentiis hyalinis paueis sparsis appla-
natis obsoletis munitus; capsula globosa, cellulae cuticulae ae qua-
liter parumper incrassatae; processus peristomii interni denti-
bus superne non cuspidatis, obtusis aequilongi vel paullo solum
T plani nec carinati; vom maximae, 34— 60 u diametro.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 45

3. Macrohymenium cuspidatum Mitt. in lit. 1882

e montibus Khasia Indiae orientalis et mihi benevolenter ab ipso
communicatum, etsi habitu, cellulis basalibus angularibus colo-
ratis, ratione antheridiorum et paraphysium valde ad Macrohyme-
nia se propinquat ab iis diversa his notis: Cellulae folii ramei cete-
rae rhomboidales (ratio inter latitudinem et longitudinem = 1:20),
parietibus tenuibus, hyalinae, non seriatim dispositae; pedicellus
omnino laevis, sine prominentiis hyalinis.

Peristomium aetate destructum mihi fere ignotum.

Forsan ad genus Sematophyllum pertinet.

Patria. In montibus Khasianis ad Myrung parce leg. Grif-
fith (No. 212, Hb. Kew. No. 516, intermixtum).

Index locorum natalium.
Omnes longitudines a Greenwich computatae sunt.
I. Asia. Dag:
Peninsula Indica (pag. 29): Nepal, regnum (26° 30‘—30°
30° lat. septentrionalis, 80°—88° long. orient) . . . . . 8, 41
Sikkim-Himalaya, regnum (26? 30'—29 lat. septentr., 88°—89°
ue 3 36
Assam, (26° - 28° lat. septentr., 91°—95° long. orient.). . . 33, 36
Khasia (Khassia) — civitates (25"—26" lat. septentr., 91°—
FEE re di ip 36, 41, 45
Khasia: silva Myrung (= Jyrung vel Mairang) (25° 50' lat.
| septentr., 91? 35” long. orient.), 5940 ped. supra mare 41, 45
- rm Mumbree (— Lumbri? (25? 30' lat. septr., 91? 45'

E TE Y Qe TUTTI LS LS NO S . 96, 41
quem Moosmai (ca. 25? 15' lat. septentr., 91° 42° long.
ME MET MAU nr. 36

montes Neel-Gherries (Nilagiri, Nilgiri) (11? 25 lat. septentr.,
EN MINE). >.. es s A 4 NA... 33

B

46 F. C. KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Pag.
Kaitié (= oppidum Ketti?) ibidem (11° 23° lat. septentr., 76°
ET lopa: qM). iuo vixisse oie ice motae vo» 33
ins. Ceylon (7? 40' lat. sept., 80° 50° long. or.) . 19, 26, 26, 29,
33, 43
ins. Sumatra (0° lat, 102° long. or.) . . . . . . 19, 19, 32, 27
prope flumen Padang-Bessie (1? 2° lat. austr, 100° 21'
long. De NN AME eoe a 27
ins. Borneo (0° 0' lat., 114° 0' long. or.) . . . . 19, 19, 25, 27
mons Kinibalu (5° 50' lat. septr., 116° 40° long. or.) . . . 25
iens Sakunmbeng: 7 2 2 vision d onc an 27
ins. Java (7° 10' Jat. austr., 110% 0” long. or.) . . : 19, 19, 22, 27,
29, 42
mons Salak (6° 43’ lat. austr., 104° 27’ long. 0r) . . . . . 27
mons Gédé (6° 45' lat. austr., 104° 37' long. or.) . . . . 27, 42
mons Malabar (7° 10° lat. austr.. 105° 23° long. or). . . . 22
mons Patuha (7° 10' lat. austr., 105% 10° long. or.) . . . . 42
mons Telaga-bodas (7° 13' lat. austr., 105% 47° long. or.) . 27
II. Africa.
ins. Seychellenses, sinus St. Annae, in insula St. An-
| nae, prope portum Victoriam, (4° 15’ lat. australis, 55°
Sx TE dd 19, 23
ins. Madagascar (ca. 20° lat. aust., ca. 47° long. ori-
PT PE 1, 19, 23, 23, 29, 40
)silva Ambatondrazaka (17° 15” lat. austr, 48% 40‘ long.
es à + EN 23
montes Ankaratra (Ankutara) 20° lat. australis, a 46° usque
a IRL) Vs OR ue At 23, 40
Insula Borbonia (ile de Réunion) (21° lat. austr., 55% 30
| EV wen 8, 19, 23
Plaines des Cafres ibidem 1600m supra mare. ...... 23
HI America.
Mexico (22° 0' lat, septr., 102° 0° long. occidentalis.) . 29, 37,
38, 43, 44

Chinantle . A VET LI LI € "o c» 4 wo o£ O 37

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 47

Pag.
Totutla prope Mirador (19% 15° lat. sept., 96% 55° long. occ.) (8)
37, 43

mons Orizaba (19° 2° lat. sept., 99% 35° long. occidenta-
M o o A 38
oppidum Orizaba (18% 39°! lat. sept., 97" 4^ long. occ.) . . (8)
37, 44
rm 43
Ecuador (3° 0' lat. austr., 76° 30 ll iet) en 29, 34

Andes Quitenses prope Antombos fluvii Pastasa, 5000 ped.
supra mare (ca. 1° 10° lat. austr., ca. 77" 30° long. occ.) 29, 35
Brasilia, provincia St. Paulo prope oppidum Santos (24° 0‘
IAE. a AD 20 one ch, Lo LE in X 8, 29, 34
IV. Oeeania:
Ins. Tahiti (17° 45° lat. austr., 149? 30° long. occ.). . . . 19, 19

Enumerantur specierum inventores.

Pag.
Bemer. . 2. .. un. 23
Binnendyk . ¿1 a rnn’ |. s 3 7 RON a 4E. i U
BENE NN 22
Boivin DM wie EG
Borgen, Martin, missionarius Norvegicus. . . . . . . 1, 23, 40
HE Pe EEE UI 41
Fs NE ware AN PAR 23
ETT 20699, 4
A 40141... . Male 23
Griffith, William, chirurgus 4d 33, 36, 36, 41, 45
BEEN LL D UE a o os. dod. QIIIA 36.
à nx 22.3% 91. 27.82

+ > secundum mappam geographicam, autoribus W, et A. K. Johnston; 18% 51%,
secundum „Petermann’s Mittheilungen*.

48 F.C. KIÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Pag.
TETTE A. inyontor?), à ni. +... 33, 43
FN. rå 23
Laban I, A + + ss ren or 2, 97, A7, 43, 43
SE EE A en rss 34
EEDU G -asuna Ne ar 23, 23
LEM EH... .. A ne ns 9245 nie E 25
EEE ee na 37
Aube, RENS i 44
Aw NNN 26
NN Rhe. ya... 33
FE. b s 23
ES A NNN 22
TR NNN 23
Rutenberg, Diedrich Christian, Dr. med., in ins. Madagascar
ee + 4 e o om on nor oon n n 23
BEANS. ens NNN 33
TER RER 35
YEE a NNN 27
Thomson, Tistantraidi nitti trau... 36
Tiewe DE... na ne. 26

Familiarum, generum, specierum et synonymorum index.
Nomina literis sejunctis impressa species bonas indicant; no-
mina literis appropinquatis impressa species synonymas exhibent.

Fa i Pag.

AEE A LL VL tL H

emne stas 2... Li ii ES rue 14

| Mae LE 28

| BD ee O’. 12, 32, 35
D C ee LL. NNN

AUN Wo S. ALU OT en
*

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 49

Pag.
Øylindrothecieae . . . . . . . . + . ..... . . . . & ^ ri gin 12, 13, 14
Cylindrothecium hypnoides Kiær «++ . ..... : . VoM Kia soner 43
MEN Må eorr nee or mong «EN tear 10
DN 2T irnos 11, 12, 14°
MINE TE NN & o£ sse or På 13
Wülsakoanens Hips... s e arre o m t n +. gr + mos misoaawrs 14
EX MN. .uxw ear mon om rm n 0.8.1: VER O 12, 14
TE oo or rnm MM y NS 12, 18, 14
Helieodontium Schwgr. + . «er y... +... +. +... ts 10, 12, 14
Hypnaceae, Hypnoideae . . . . . e . . ... . . ......> 12, 13, 14.
Hypnodendron, C. Müll, Lindb. . . . «4.4 ett eu. -—-
Hypnum (Aptychus) C. Müll. ... . . eroro . t tt ttt tnt 12, 14
JRR A ne Å 11
Leptodon Mohr. . +++ re... E AA EI à à VEU SM 44 vor rad
Leptohymenium fusco-luteum Schpr. ++ ++ ss +... + + + + + + + + + * 44
Lepyrodon Hpe. . +++ + es-t + . . CN SE en
tu ee mn Buh ad 19
ee Mose ee Uu to N
aurea Harv- . . e be. Wow SE s S us a oa ©
Mitis Do. et MS». isc 4 cu Mus V pie AP ari 21
Laikoa? rufa Reimo. et Hornsch. ++ s s.s er ri is t? 11, 21
Leskeaceae Hpe. . ++ 0 + + + + + + - + ts DA Ty E M
Léueodon Schegr.... . san sr dires Xue ” X
Lindigia Hpe. . . ++ e + - + Fer ke Så vo 1A ME
Macrohymenieae he en x + Ron ae wre RN
Maerohymenium C. Müll . . e sesse. e san
ete À, Lacriseta Kiar. rotto + nn (x. N
MD EBEN Eur... eor nnt trt htt M
Macrohymenium Dzy. et MIkb. . . . . . . . NN m s sd PME
acidodon Dzy. et Mikb., Besch. o coU RM CL IAN V 2
-— Gne siet Bad, jr Se re m
cuspidatum Mitt... . . . . =. Du à A t. ee tiu
gracillimum (C. Mül)........,........... 19
er...

hypnoides Jaeger . + « + + + + + + . + tr nn
love Mit... =. + + + nern v.i
— — Mülleri Dzy. et MI... NN dd
dn een on tnnt se cnm

s strietum v. d. Bsch. et Lac. - e NE
. Vid.-Selsk. I Forh. 1882. ae ma Cod p

50 F. €. KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Meesea Hedw. (Meesia)
Neckeraceae C. Müll. .
Pleurocarpi, Camptocarpi Hpe.
Orthocarpi Hpe.
Pseudo-Neckereae Hpe.
Pterigynandrum Hedw.
Pterogoniaceae C. Müll. .
Pterogonieae Hpe. . .
Pterogoniella Schpr.
Pterogonielleae dgr.:+ »
Pterogonium Sw., Hook. .
aureum Hook. . . » . » +
declinatum Hook. . . . . +
Pylaisia Schpr. . . +. +
Rhaphidostegium Schpr. .
Rhegmatodon Brid.
sectio A, Laeviseta Kier .
sectio A, Anhymenium C. Müll..
sectio B, Scabroseta Kiær.
sectio B, Macrohymenium C, Mall.
Rhegmatodon acidodon C. Müll... . .
Brasiliensis Lindb.
declinatus Brid: . . . . +
densus Schpr. + . .-. +.

filiformis Schpr. . . . . s .

fusco-luteus Besch. . . . . +
gracillimus C. Mull. . . . +

hypnoides Schpr. . +. . se s +

laevis C. Måll.. ; . . +
Madagassus Geh. .

Müllei C. Müll. . rs
Need ©, ANO - > ai
Orizabanus Hpe. : + . … .
orthostegius Mont. , . .
polyearpus Mii. . . . .
rufus C. Mal. >: . i
schlotheimioides M pa
deeunduas Kip >». .

.

e
PS
Kan
3

Pag.

D ENN
en C Mu SSE a A
Bhüoimatudontene Bok 20. 207. V0.4. A SER
Selerodontium Schwgr. UNA cinta
?Sematophyllum med EN NN O

Index,

Pag.

1. POE. .. 5. ui. se. A cu
EL Vu o, NN oh eos xov 3
3. Index scriptorum in PO citatorum, autori patentium 4-—5
4 FN NNN Nå 6—17
a. Definitio et descriptio familiae . . . . . . . . . 6—8
AE EORUM ET Fi a
TE EE 2... eel. 10

d. Denominatio familiae. . . . . .. Vee DH

e. Positio familiae systematica, historia familiae . . 11--13

I - Diagnosis familie GLA 13—15

5. Mensurae diversae orpanorum . . . . . ror es 16—17
6. Maeobymenum O msi .......... . 18—27
a. Definitio et descriptio generis. . . . . . . . . 18— 19

~ b. Clavis specierum et conspectus generis. . . . . 19—21
E EM DONDE e nenne ne Å 21—27

7 NNN . 28—43
a. Definitio et descriptio generis. . . . . : . . . 28—329

b. Clavis specierum et conspectus generis. . . . . 29—32

E Sedes Y QOREHIDAB RE n^ 32—43

H Måcrohymoniese spüre. . > . 0 2 vie „ui. . 43—45
BE inder loferum DM. à, . . co ss 45—47
10. Enumerantur specierum inventores . . . . . . . . 47—48.
11. Familiarum, generum, specierum et synonymorem index 48—51

12. Figurarum explicatio ...... NT MB

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 51

a

52 F. C. KLÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Figurarum explicatio.

Die Mikrophotogramme sind alle nach dem von mir in den
Verhandl. der Skandinavischen Naturforscherversammlung zu Stock-
holm 1880 (12e Skandinaviska Naturforskaremötets Förhandlingar,
Stockholm 1880) beschriebenen Verfahren ausgeführt worden. Bei
stärkeren Vergrósserungen (Nachet Obj. 5, 1%/,—175/) wurden die
in Gelatineglycerin aufgehobenen Objecte, um die einzelnen The:le
womöglich in dieselbe Ebene zu bringen, ein wenig gepresst.

Das Photographieren der Zähne und der Fortsätze des Peri-
stom ist wegen der braunen oder gelben Farbe derselben mit be-
sonderer Schwierigkeit verbunden.

Die Mikrophotogramme sind sámmtlich in der Heliotypie ohne
Retouche wiedergegeben, nur dass der Hintergrund meistens
etwas heller gehalten wurde. In dem Bilde Tab. II Fig. 1 ist

jedoch ein kleines Loch an der Blattrippe durch die Retouche
gedeckt worden.

Das Mikrometermaas ist nach dem Mikrophotogramm gezeich-
net und die Zeichnung heliotypirt, um die nöthige "gares und
Gleichmåssigkeit der Striche zu erreichen,

Tab. I.
Fig. 1. Macrohymenium acidodon (Mont). Dentes
peristomii externi; amplificatione */,.

Fig. 2. Idem. Dentes, processus peristomii et sporae;
amp). 9. |

| Fig. 3. Macrohymenium laeve Mitt. Folii ramei apex; -

ampl. 19%.

Fig. 4 Idem. Folii ramei pars media; ampl. 5. :

Fig. 5. Rhegmatodon — nie Mont. Folia ra- a

. mea duo; ampl. ?”,,. å

zT Fig. 6. Rhegma atodon Brasiliensis Lindb.. Folia ramea å

x duo, EN o ru i

= De 7. Idem. Foli ramei is ee mes uns

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 53

Tab. II.

Fig. 1. Rhegmatodon Brasiliensis Lindb. Folii ramei
basis; ampl. "54.

Fig. 2. Idem. Folium perichaetiale medium; ampl. *7,.

Obs. latus dextrum dehiscens.

Fig. 3. Rhegmatodon on OLE (Spruce). Folia
ramea duo; ampl. ?°/..

Fig. 4. Idem. Folia perichaetialia externum et internum,
fragmentum paraphyseos; ampl. */,.

Obs. Folii externi apex abruptus, folii interni latus sinistrum
dilaceratum est.

Fig. 5. Rhegmatodon secundus n. sp. Folia ramea tria;
ampl. ?°/..

Fig. 6. Idem. ` Folii ramei apex; ampl. 19.

Fig. 7. Idem. Folii ramei pars media; ampl. *%/,.

Tab. III.

Fig. 1. Rhegmatodon secundus n. sp. Folii ramei basis;
ampi. "A: ?

Fig. 2. Idem. Folia perichaetialia tria; ampl. ”/,.

Obs. Margo sinister folii perichaetialis externi dilaceratus est.

Fig. 3. Idem. Folii perichaetialis apex; ampl. 17

Fig. 4. Idem. Folii perichaetialis pars media; ampl. :9?/.

Obs. cingulum cellularum intensius coloratarum.

Fig. 5. Idem. Folii perichaetialis basis; ampl. 19%.

Fig. 6. Cylindrothecium en (Schpr.). Folia ra-
mea duo; ampl. ?*/.

Obs. Plicae, quae in folio altero videntur, praeparatione or-
tae sunt.

Fig. 7. Micrometer: Millimeter in 100 partes divisus; —

Fig. 8. Micrometer: Millimeter in 10 partes divisus; ——

54 F. C. KIÆR. MACROHYMENIUM ET RHEGMATODON.

Corrigenda.

Pagina 2. Linea 5: Liebmann'schen 1. Liebman’schen.
Pagina 8. Linea 4 ab imo: a 18" 39' lat. sept. (Orizaba,
Mexico) ]. a 19° 15’ lat. sept. (Totutla, Mexico).

Chra. Vid. Solsk Forh. 78 5 AT? T >» PL.I.

fir:
FALSE 2 »
FDA å
Le is o å ro - "i
Lu "Eom M o
"ow. n AN

e å

D autor microphol. Hedret Y pr fr in. Opa ed Chr
os Macrohymenium.

— Rhegmatodon.

Chra. Vid. Selsk. Forh. 1882 We 24. PLII.

Heliotypi. prev. Opmaat Chra,

autor mierophot.

Rhegmatodon.

Chra. Vid. Selsk. Forh. 1282 N2 2%. PL

"IC TES

No cR

M à. idee Lee nn NS a a NÉS 7T

w

aiia E, nera, EM A IO 7
T T
PEAIRT

—

Om kvantitativ Spektralanalyse og dens Anven-
delse til Bestemmelse af Blodets Farvestoffe.
Af
Jae. G. Otto.

Amanuensis ved det fysiologiske Institut.

(Forelagt den 24de November 1882). |

Spektralanalytiske lagttagelser sker nu for Tiden ikke længere
blot kvalitativt, men tjener ogsaa, saasnart det handler sig om
Undersøgelse af Absorptionsspektrer, til kvantitativ Bestemmelse
af forskjellige Farvestoffe.

Den første Methode til kvantitative pebtralan abe Be-
stemmelser er af Preyer,* der benyttede sig deraf ved Blodanaly-

| ser. Den beror derpaa, at koncentrerede Opløsninger af Blodfarve-
+ stoffet kun lader Spektrets røde Del slippe igjennem, medens mere
. fortyndede Opløsninger ogsaa er gjennemsigtige for Gult og Grønt.

Fortynder man derfor en afmaalt Blodmængde foran et almindeligt

- Spektroskops Spalt saalenge med Vand, til Spektret i Grønt bli-
… ver synligt, saa kan man af Fortyndingen beregne Farvestofgehal-

ten, idet denne er desto høiere, jo større den nødvendige Fortyn-
ding er. Den samme Methode er anvendt af Sorby til Bestemmelse

| af forskjellige Vines Alder. Hennig? bragte samtidigt en Nor-

! Ann. d. Chem, und Pharm. 1866, 114. S. 192. Be
? Smlgn. Herman W. Vogel, Practische Spectralanalyse irdischer Stoffe, Nördlingen Hr

1877, S. 301.
2 Pogg. Ann. d. Chem. u. rides 149, 8. 349.

| Vid.-Selsk. Forh. 1882, No. mU E o

2 JAC. G. OTTO. SPEKTRALANALYSE OG DENS ANVENDELSE.

malopløsning af det betræffende Farvestof og den Opløsning, hvis
Gehalt paa samme skulde bestemmes, foran Spektroskopet og for-
andrede Normalopløsningens Tykkelse saalænge, til begge de under-
sagte Spektrer var lige. Bahr og Bunsen! bestemte Koncentra-
tionen af en ubekjendt Didymopløsning ved at fortynde denne
med Vand, til Lysstyrken i en af dens Absorptionsstriber var lig

.Intensiteten i den homologe Stribe hos en Opløsning af bekjendt

Didymgehalt.

- Først- Vierordt* gav den spektrophotometriske Methode en
Form, der bragte den til meget stor Anvendelighed. Han har ikke
alene først forsynet det oprindelige Spektralapparat med særegne,
til spektrophotometrisk Brug hensigtsmæssige Indretninger, men
ogsaa i den theoretiske Behandling af Sagen indført nogle Begre-
ber, hentede fra Bunsen og Roscoes photokemiske Undersøgelser,”
som har gjort det muligt at opstille en sin af almindelig Brug-
barhed. |

Senere har Glan* og Hüfner? arbeidet videre paa dette Felt,
dels ved Konstruktion af nye hensigtsmæssige Spektrophotometre,
dels ved kvantitativ spektralanalytiske. Undersøgelser, hovedsagelig
af fysiologisk Natur. j

For at gjøre mine senere Afhandlinger lettere tilgjængelige
for norske Læsere skal jeg først i Korthed omtale det theoretiske

Grundlag for den kvantitative Spektralanalyse, derpaa kortelig —

beskrive de forskjellige Spektrophotometre, specielt et saadant af
ny Konstruktion, tilhørende Universitetets fysiologiske Institut, og
endelig give en Fremstilling af den spektrophotometriske Under-
søgelsesmethode for Blodfarvestoffenes Vedkommende.

*

1 uU EE d. Chem. u Pharm., 1866, 137, S. 30 o, £
2 un zu des Spektralapparates zur pititi der Absorp-
ionsspektren und zur quantitativen rn Anal Tü
3 Pogg. Ann. d. Physik u, Chemie, 101, 235 0. f. Js ER
4 Pogg Ann d. Physik u, Chemie, N, F., 1, 1877, S. 351.
` 5 Journ. f. pract. Chemie, XVI, 1877,
- sebrift f. physiol. Chem. 1 & VI,
Oasis Repertorium f. Physik,

=

dd GENE

» S
2

8. 290. Smign,, ogsaa Hifners Arbeider i Zeit- - |
samt Journ, f. praet. Chem, 22, S. 370 og a

CHRISTIANIA VIDENSK -SELSK, FORHANDL. 1882. No. 25. 3

Erfaringen lærer, at en farvet Opløsning er desto ugjennem-
sigtigere for Lyset, jo mere farvende Substants den indeholder.
Dette gjelder naturligvis kun for de Lysstraaler, som absorberes
af vedkommende Pigment, og Svækningen af disse følger ganske
bestemte Love, hvilket gjør, at en derpaa beroende Methode til
Bestemmelsen af Gehalten paa Farvestof maa kunne gjøres meget
nøiagtig, saafremt Intensitetsforandringerne kan iagttages pes til-
strækkelig Skarphed.

Hvorledes nu Lysintensiteten varierer med Tykkelsen af det
gjennemstraalede Lag eller Mængden af absorberende Stof ved
uforandret Tykkelse, fremgaar af følgende Betragtning:

Naar Lys af Intensiteten I ved Gjennemgang gjennem et Væd-

skeschicht af Tykkelsen I svækkes til 5 og denne Rest nok en
Gang passerer gjennem et Vædskeschicht af samme Tykkelse, re-
duceres det igjen -, saa at det efter Gjennemgangen gjennem 2
lige tykke Vædskemængder (af samme Koncentration) er svækket
il d : - deis = af sin oprindelige Intensitet. Ved at fortsætte denne
Betragtning indsees let, at en Lysstraale af Intensiteten I efter at
have passeret m lige Vædskesehichter kun vil have en Lysstyrke af

x tilbage. Antages den oprindelige Intensitet, Z= 1, og beteg-

nes den tiloversblevne Lysstyrke med TI, saa har man:
pac (1)

Hvis nu af to forskjellige Vædsker, A og B, en Schichtetyk-
kelse af A=1 og af B=2 er nødvendig for at reducere det
gjennemgaaende Lys til samme Brøkdel af sin oprindelige Intensi-
tet, saa maa A's Evne til at svække Lyset være større end B's.
Det fremgaar altsaa heraf, at den reciproke Værdi af Schichtetyk-

kelsen er et Kriterium for diaphane Substantsers Evne til at svække

Lyset.
x P

1

4 JAC. G. OTTO. SPEKTRALANALYSE OG DENS ANVENDELSE.

For imidlertid af det blotte Kriterium at gjøre et almindeligt
brugbart Maal satte Bunsen og Roscoe! den Brøkdel, til hvilken
Lys af Intensiteten I ved Gjennemgang gjennem forskjellige diaphane
Medier skal svækkes, en Gang for alle = !/,, og kaldte den reci-
proke Verdi af den Schichtetykkelse, ved hvilket dette sker, Extinc-
tionskoefficienten. Betegnes altsaa Vædskeschichtets Tykkelse med
L, saa er & Extinctionskoefficienten.

Denne lader sig let finde ved Regning, saasnart man kan
maale nøiagtigt, hvormeget en Lysstraale af Intensiteten 1 svæk-

kes ved at gaa gjennem et Vædskeschicht af bekjendt Tykkelse.
I Ligning (1) har man:

å 1
E == ya

hvoraf faaes:
n° = y

m log n = — log I
~ Dr
log n == — er (2)
Naar man nu for Schichtetykkelsen, m, sætter - og for I Vær-

dien !/,, bliver: |

Lå
-—
1
„lgn=1
log » — e,

um Indsættes dette i Ligning (2), faaes følgende Værdi for Extinc- —
Pu reete |

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 25. 5

log F
em o
d. v. s.: Man finder Extinctionskoefficienten for en Vædske, naar
man dividerer den negative Logarithme af den tiloversblevne Lys-
styrke med Tykkelsen af det gjennemstraalede Vedskeschicht.

Sættes i Formel (3) i ethvert Tilfælde m = 1, og velges en Gang

for alle et Schicht af 1 Cm. Tykkelse til denne Enhed, saa bliver:
e = — log I. (4)

Af ovenstaaende Betragtning fremgaar, at en og samme Væd-
ske absorberer desto mere Lys, jo tykkere det gjennemstraalede
Schicht er. Hvis derfor den Svækkelse, som Lysstraalen lider,
betinges af Tilstedeværelsen af farvende Molekuler, som er opløst
i samme, saa kan man forestille sig, at et Schicht af Vædsken af
1 Cm. Tykkelse indeholder x tynde Lag af farvende Molekuler, af
hvilke hvert enkelt formindsker Intensiteten af den gjennemgaaende
Lysstraale lige meget. Ligger disse enkelte Molekulschichter tæt
ved hinanden, saa repræsenterer x et større Tal, er de længere
fjernede fra hinanden, et mindre. Derefter vil imidlertid ogsaa
Extinctionskoefficienten for den tænkte Vædske til- eller aftage
proportionalt med Størrelsen af x, 9: Extinctionskoefficienten er di-
rekte proportional med Koncentrationen af den lyssvækkende Vædske.

Betegnes derfor 2 forskjellige Koncentrationer med c og c' og
de tilsvarende Extinctionskoefficienter med resp. € og =, saa har
man Proportionen:

eller: i CAM

-- mem

€ g^?

men dette vil igjen sige, at Forholdet mellem en lysabsorberende
Vædskes Koncentration og den dertil svarende Extinctionskoefficient —
bestandig er en konstant Størrelse. Vierordt kaldte denne Kon-
stant Absorptionsforholdet og betegnede den med A. Senere er
Betegnelsen spektrophotometrisk Konstant brugt om den samme
Størrelse. >

6 JAC. G. OTTO. SPEKTRALANALYSE OG DENS ANVENDELSE.

Denne Konstant kan man let faststille ved at bestemme Ex-
tinctionskoefficienten for en Vædske af bekjendt Gehalt paa lys-
absorberende Stof, idet man da har:

Kg
€

Har man nu bestemt A for et eller andet Stof, saa kan dette
siden benyttes til kvantitativ Bestemmelse af Koncentrationen af
en vilkaarlig Opløsning af samme Substants, idet man kun behøver
at bestemme Opløsningens Extinctionskoefficient for saa af Lig-
ningen: i |

c=s Å
strax at beregne Koncentrationen.

I det følgende, som overalt ved spektrophotomer MEG Under-
søgelser, betegner Koncentrationen, c, Gehalten paa farvende (lys-
absorberende) Substants i 1 Kem. Opløsning. '

Som man ser, afhænger den hele Maalemethodes Værdi af
den Nøiagtighed, hvorved et Mediums Extinctionskoefficient lader
sig bestemme, og dette sidste igjen af den Grad af Sikkerhed, med
hvilken man kan maale Intensitetsforskjellen mellem to Straaler.
Thi før Extinctionskoefficienten lader sig beregne, maa man finde
I 9: Lysstyrken af den ved Gjennemgangen gjennem et Vædske-
schicht af Tykkelsen 1 svækkede Lysstraale, og dette sker ved at
sammenligne denne sidste med det oprindelige Lys, hvis Intensitet
altid sættes = 1.

Efter de i det foregaaende meddelte theoretiske Betragtninger,
paa hvilke den kvantitative Spektralanalyse i sin Almindelighed

beror, skal jeg gaa over til en kort Beskrivelse af de forskjellige
Spektrophotometre.

Vierordt? udfører Phötometrien af et Absorptionsspektrum ved

1 Efter Vierordts Forslag.
"Le.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 25. 7
Hjelp af et Spektralapparat, i hvis Okular befinder sig en til Iso-

lation af de enkelte Spektralregioner tjenende Skyver af hosføiede
Udseende.

De i Føringen abcd bevægelige Skyvere A og B kan ved Hjelp
af Knapperne k og å føres frem og tilbage og saaledes lade hele
Spektret være synligt, hvilket sker i Stillingen z y, x, y, eller af-
blænde en eller anden Del af samme. I Stillingen uv, uv” er saa-
"ledes kun Spektrets Midtparti, m, synligt, medens alle de øvrige
Spektralfarver er afblændede.

Spalten er ved Vierordts Apparat delt i 2 Halvdele B og C

(se Fig.) |

2 A
r C

4

som begge kan gjøres smalere og bredere uafhængigt af hinanden ved
Hjelp af de med inddelte Tromler forsynede Mikrometerskruer, r og
7'; disse Tromler er inddelt i 100 Dele, og en fuldstændig Omdrei-
ning af samme svarer til en Spalteaabning af 0.2 mm., saa aë Spal-
tebredden kan bestemmes med en Nøiagtighed af 0.002 mm. Foran
den delte Spalt kommer den lysabsorberende Vædske i en liden
Kasse, som ved en paa Bunden værende Glastærning deles i en
øverste og nederste Afdeling svarende til Dobbeltspalten. Denne
»Schulzes Absorptionscelle* forstaaes let af nedenstaaende Teg-
ning. Selve Cellen er 11 mm., Glastærningen 10 mm. bred; den

8 JAC .G. OTTO. SPEKTRALANALYSE OG DENS ANVENDELSE.

ifyldte Vædske danner altsaa i den øverste Halvdel et 11 mm. i
den nederste et 1 Mm. tykt Lag, saa at den øverste Vædskehalv-
del, sammenlignet med den nederste, har en Absorptionskraft, sva-
rende til et 10 mm.=1 Cm. tykt Schicht.

For nu at udføre en Maaling bringes Absorptionscellen, fyldt*

med den Vædske, der skal undersøges, foran Spektrophotome-
trets Dobbeltspalt saaledes, at Grænselinien mellem det øverste
tykke og det nederste tynde Vædskeschicht nøiagtigt falder sam-
men med Skillelinien mellem de to Spaltehalvdele, og ved Hjelp
af de før (P. 7) omtalte Okularskyvere udskjæres derpaa en pas-
sende Del af Spektret, hvor Absorptionen er stærk. Da det Lys,
der træffer den øvre Spaltehalvdel, maa gaa gjennem et 11 Gange
tykkere Vædskeschicht end det, der træffer den nedre, vil følgelig
Absorptionen i førstnævnte Del af Spektret være meget større end
i sidstnævnte, hvorfor den udskaarne Spektralregion viser sig mørk
i den øverste, lys i den nederste Halvdel, med en skarp Grænse-
linie mellem begge. Maalingen bestaar nu i at tilveiebringe Lig-
hed mellem disse to Partier, og dette sker ved at forsnevre den
nederste Spaltehalvdel ved Hjelp af den P. 7 omtalte Mikrometer-
skrue, indtil det nævnte Øiemed er opnaaet. Undertiden er ikke
Spalteforsnevringen tilstrækkelig til at frembringe Lighed, i hvil-
ket Tilfælde den overskydende Lysintensitet borttages ved Røgglas,
hvis Absorptionsevne er nøiagtig bekjendt. Da desuden Mikrome-
terskruen staar i Forbindelse med en inddelt Trommel, kan Bred-
den af den nederste Spalteaabning simpelthen findes ved Aflæsning
paa denne, og deraf den ved Absorption i et 1 cm. tykt Vædske-
schicht bevirkede Lyssvækkelse, udtrykt i Procenter af den oprin-
delige Intensitet, let bestemmes, idet Lysstyrken er proportional
med Spaltebredden. Naar paa denne Maade den tiloversblevne

Lysintensitet er fundet, nes som før vist Extinetionskoefficien-

ten af Formelen:

e = — log I,
og af den saaledes bestemte Extinctionskoefficient kan den abso-
ee let beregnes, saasnart Absorptionsforholdet er

did + d i u

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 25. 9

Den tiloversblevne Lysstyrke, udtrykt i Procenter af den op-
rindelige, skal efter Vierordt lade sig bestemme med en Nøiagtig-
hed af !/,. |

Om Apparatets subjektive Rektifikation smlgn. Vierordt' og
Leichtenstern. ?

Vierordts Apparat lider af forskjellige Mangler. Ved at gjere
Spalten bredere og smalere forandres nemlig ikke alene Intensite-
ten, men ogsaa Kvaliteten af den betreffende Spektralregion, og
Anvendelsen af Regglas som Maalsenheder er forbunden med me-
get Besvær, ligesom det ogsaa ofte er vanskeligt at indstille Skille-
linien mellem Spaltehalvdelene nøiagtig paa Grænsen af de to
Vedskeschichter. For at afhjelpe disse Mangler har Hifner og
Glan konstrueret to andre Spektrophotometre.

Da det senere beskrevne Apparat kun er en Forbedring af
Hiifners ældre Spektrophotometer? og alene adskiller sig fra dette
i enkelte Detailler, skal jeg her ikke gaa nærmere ind paa den
første Form, men blot under Beskrivelsen af det nyeste Spektro-
photometer paapege de væsentligste Forskjelligheder.

Glan* frembringer en øvre og en nedre Spektralhalvdel ved
foran Spalten paa et Spektroskop å vision directe at anbringe et
horizontalt Stykke sværtet Messingblik. Det gjennem begge Spal-
tehalvdele indfaldende Lys træffer paa et Rochon's Prisme,? hvis
brydende Kanter ligger horizontalt, og i hvilket enhver af to Straa-
ler deles i to retvinklet paa hinanden polariserede. De til begge
Spaltehalvdele svarende Dobbeltbilleder falder over hinanden, og i
Midten grænser et Billede af den øverste Spalt skarpt til et af den
nederste; begge de øvrige Billeder blændes af. Efter at Lyset
saaledes er gaaet gjennem Rochon's Prisme og derved er bleven
polariseret, falder det paa et Nicol og dekomponeres efter Gjen-
nemgangen gjennem dette af Spektroskopets Prismekombination.

1 Zeitschr. f. Biologie, XIV, 1878, S. 34,
2 Leichtenstern, Untersuchungen über den Hämoglobingehalt des Blutes, Leipzig
1878. " =

2 Journ. f, pract. Chemie, XVI, 1877, S. 290.
4 Ann d. "Phys. u, Chem., N. F., 1877, 1, S. '351.
> Smlgn. Beer, Einleitung in die höhere Optik, S. 288, REIS 1853.

10 JAC. G. OTTO. SPEKTRALANALYSE OG DENS ANVENDELSE.

Forholdet. mellem Lysintensiteten af de over hinanden staaende
Spektrer bliver da afhængig af den Vinkel, som Nicolets Polarisa-
tionsplan danner med det Rochon'ske Prismes Hovedsnit, og Lys-
styrken kan saaledes ved Dreining af Nicolet let gjøres lig for
begge Spektrers Vedkommende. Bringes, efter at dette er gjort,
en absorberende Vædske foran den ene Spaltehalvdel, faaes igjen
2 forskjelligt lysstærke Spektrer, som atter ved en passende Drei-
ning af Nicolet kan bringes til at antage samme Lysintensitet, og
af Dreiningsvinkelens Størrelse, som kan aflæses paa Instrumentet,
beregnes igjen Extinctionskoefficienten.! Ogsaa Glans Apparat er
forsynet med de før omtalte Okularskyvere. Saavidt mig bekjendt,
har det fundet ringe Udbredelse og maa vel ogsaa af forskjellige
Grunde betegnes som mindre bekvemt.

Et modificeret Hifnersk Spektrophotometer befinder sig i det
fysiologiske Instituts Besiddelse og har efter mine Erfaringer saa-
mange Fortrin for de øvrige Apparater til kvantitativ Spektralana-
lyse, at jeg trygt tør anbefale det til alle, der befatter sig med
spektrophotometriske Undersogelser,? Af denne Grund skal jeg
her give en mere detailleret Beskrivelse saavel af selve Instrumen-
tet som dets Brug, og samtidigt korteligt anføre, hvad der adskil-
ler det fra Hüfners oprindelige Apparat.

Principet for dette ligesom for Hüfners ældre Konstruktion er,
at man gjennem den ene Halvdel af Spalten sender polariseret,
gjennem den anden upolariseret Lys ind i Apparatet, der foruden Dis-
persionsprismet indeholder et Nicol. Naar nu de 2 Spektrer bliver
ulige lysstærke derved, at visse Straaler af det 'ene, ikke polari-
serede, absorberes af en eller anden Vædske, frembringes igjen
Lighed ved Dreining af Nicolet, og af Dreiningsvinkelen lader da -
Extinctionskoefficienten sig beregne.

Selve Apparatet bestaar af et Spektroskop å vision directe
(Hüfners — af et alm. Spektralapparat); foran den enkelte Spalt,
hvis Aabning reguleres af og kan aflæses paa en med en inddelt

! Smlgn. H. W, Vogel, Praotische Spektralanalvse ira; ae
1877, S. 347. i aise irdischer Stoffe, Nördlingen

2 =: = * Jy. "
Apparatet leveres i fortrinlig Udførelse af Mechaniker Albrecht i Tübingen.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882, No. 25. 11

Trommel forsynet Mikrometerskrue, er anbragt en Indretning, der
tjener til at sende polariseret Lys ind i Apparatet, og som er ind-
rettet paa nedenstaaende Maade:

A er et lidet Nicol, hvorved en Del af det indfaldende Lys polari-
seres. Efter at have passeret dette træffer det paa Glaslegemet
B, der ved Reflexion sender det polariserede Lys ind i Apparatet
gjennem den ved Mikrometerskruen regulerbare Spalt. Lysstraa-
lens Gang er betegnet i Fig. med Linien abed.

Det øvrige fra Lyskilden udstraalede Lys falder direkte paa
Glaslegemet B, hvor det efter at være brudt ganske svagt sendes
ind i Apparatet parallelt med den oprindelige Retning, som Linien
efgh udviser.

Det gjennem Nicolet A gaaende Lys taber imidlertid ved Po-
larisation og Reflexion mere af sin oprindelige Intensitet end det,
der kun er gaaet gjennem Glaslegemet, og for at udjevne denne
Intensitetsforskjel er der foran Glaslegemet anbragt en achromati-
seret Røgglaskile, C, der ved en Skrueindretning, D, kan forskyves
frem og tilbage foran Apparatets Spalt, til den omtalte Intensi-
tetsforskjel er kompenseret.

Et Gjennemsnit af Røgglaskilen er trompiillet. i nedenstaaende
Fig., hvor den skraferede Del betegner Røgglas den ikke skrafe-
rede Flintglas.

Forskyves denne i Retning ab foran Spalten, vil efterhaanden
Lyset komme til at passere gjennem et tykkere og tykkere Lag —

12 JAC. G. OTTO. SPEKTRALANALYSE OG DENS ANVENDELSE.

Røgglas og derved afsvækkes mere og mere. Paa denne Maade
vil det indsees, at man let kan bringe det til, at det ved Polarisa-
tionen og det ved Røgglaskilen svækkede Lys bliver af lige Inten-
. sitet.

Spektrophotometrets Spalt er som før sagt enkelt og skiller sig
ikke i noget andet fra den ved finere Spektroskoper brugelige
s’Gravesandske end derved, at Mikrometerskruen staar i Forbin-
delse med en inddelt Trommel, saa Spalteaabningen kan bestemmes.
med en Nøiagtighed af 0.0025 mm.

Ved Collimatorrøret og Collimatorlinsen er intet at bemærke;
men bag den sidstnævnte kommer den for Apparatet eiendomme-
lige Indretning, et stort, dreibart Nicols Prisme, hvis Dreinings-
vinkel kan aflæses med en Nøiagtighed af 0.1% Dette tjener som
før sagt til at maale Lyssvækkelsen i de absorberede Regioner af |
Spektret, for dernæst af denne at beregne Extinctionskoefficienten
paa en Maade, som senere skal omtales.

Bag ovennævnte Nicol kommer nu Dispersionsprismet, be-
staaende af 5 retvinklede Prismer, hvorved Apparatet bliver ,å
vision directe“; dette er den væsentligste Forskjel mellem det her
beskrevne og Hüfners ældre Apparat. Herved er opnaaet, at Syns-
feltet bliver lysere, hvilket er af Betydning ved Undersøgelser i de
lyssvagere Dele af Spektret.

Kikkertroret til lagttagelse af Spektret er som ved et almin-
deligt Spektralapparat. Kun er det forsynet med Okularskyvere,
der tillader Afblending af vilkaarlige Dele af Spektret og desuden
tjener til at orientere sig paa samme istedetfor et Traadkors. Til
den Ende er Skyvernes øvre Rand, saavelsom deres Føring forsy-
net med en fin Inddeling paa høire Side, medens paa venstre kun
findes et Mærke paa Rand og Føring. Naar den venstre Skyver
er indstillet paa dette Mærke, befinder dens indre Rand sig å Mid-
ten af Synsfeltet og gjør saaledes samme Tjeneste som et Traad-
kors, idet man da ved at dreie paa Kikkertrøret kan bringe en
vilkaarlig Spektralregion til at falde sammen med denne Rand 9:
til at ligge nøiagtigt i Synsfeltets Midte.

Delingen paa den høire Skyver forholder sig til Delingen pas

s
CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 25. 13

den tilsvarende Føring som en Nonius til Hoveddelingen, idet 10 `
Delestreger paa Skyveren svarer til 9 paa Føringen, cfr. hosstaaende
Figur.

Staar venstre Skyver indstillet paa Mærket og falder paa høire
Side Nulpunktet paa Nonien og Nulpunktet paa Hoveddelingen
“ammen, saa berører begge Skyverne hinanden i Midten af Syns-
feltet, som derved bliver fuldstændig mørkt. Har man derimod
forrykket den høire Skyver til høire, saa at f. Ex. (som i oven-
staaende Fig.) dens Nulpunkt falder sammen med Delestregen 1
paa Føringen, saa giver Størrelsen af denne Delestreg umiddelbart
Udsnittets virkelige Bredde. Men for at erfare, hvor stor Del af
Spektret dette Udsnit indeslutter, maa man bestemme Forholdet
mellem Skyverens og Skalaens Inddeling, hvorfor det er nødven-
digt at omtale denne sidste først, saameget mere som den er for-
skjellig fra den almindelig anvendte Spektralskala.

Istedetfor det sædvanlige Skalarør med fotograferet Skala etc.,
som kræver en egen Lyskilde og i det hele taget ofte falder ube-
kvem, indeholder det her beskrevne, saavelsom Hiifners ældre Ap-
parat en eiendommelig Indretning, der tillader en nøiagtig Orien-
tering paa Spektret uden de førnævnte Hjelpemidler.

Mekanismen bestaar af en fastliggende horizontal Cirkelkva-
drant, paa bvis Gradinddeling en radier Viser, som sættes i Be-
vægelse ved Dreining af Kikkertrøret om sin Axe, kan bevæges
frem og buen Detaillerne ems af omstaaende minne :

14 JAC. G. OTTO. SPEKTRALANALYSE OG DENS ANVE NDELSE.

ai Fig. 1 er Stativets Søile, c en om samme let bevægelig Arm, -
som bærer Kikkerten m og har en nedentil fremspringende Rib å. -
Over samme er Holderen b befæstet til a. Denne er desforuden i
fast forbundet med Pladen d, paa hvilken Prismesystemet e engang 1
for alle har sin bestemte Stilling. Som det sees, er b desuden paa -
to Steder bøiet nedover i en stump Vinkel. 1
Fig. 2, som fremstiller den hele Mekanisme i Grundrids, viser
endvidere, at det samme Stykke ikke langt fra Søilen a er forsy-
net med et bredere Udsnit, gjennem hvilket Armen c er synlig, og

Fig. 2.

. at dets Periferi bærer en Alhidade b. Skruen g er Dreiepunktet
E for Viseren f, som paa Enden af sin korte Vægtstangsarm für et
smalt Udsnit til Optagelse af den fra Ribben ¢ udgaaende Stift h,
der kan bevæge sig frit i dette Udsnit. Denne Stift tjener til abo

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 24. 15

trykke mod den korte Vægtstangsarm fra f og tillader saaledes
Viseren at glide i modsat Retning over Skalaen paa b’, naar Ar-
men c samt Kikkerten m bevæges om Søilens Axe ved Skruen i,
der i Viserens ene Endestilling støder den lille Vægtstangsarm af
f mod Stykket b. For at bibringe denne Bevægelse en større Re-
gelmæssighed og gjøre en exakt Omdreining mulig er under ¢ en
anden, men horizontal Stift % indboret, mod hvilken den stærke
Fjeder / trykker.

Paa Alhidaden 5^ kan man nu en Gang for alle bestemme Be-
liggenheden af de vigtigste Frauenhoferske Linier paa følgende
Maade:

Den venstre Okularskyver stilles paa det føromtalte Mærke i
Føringen, hvorved dens indre Rand falder i Midten af Synsfeltet,
og den høire Skyver trækkes noget tilbage. Derpaa fjernes Nico-
let, Glaslegemet og Røgglaskilen fra Spalten, og Spektralapparatet
rettes med liden Spalteaabning mod en stærkt lysende Sky, hvor-
ved de Frauenhoferske Linier viser sig skarpt og tydeligt. Ved
Dreining paa Skruen i kan man nu let bringe det til, at den ven-
stre Okularskyvers indre Rand falder nøiagtigt sammen med en
eller anden Linie, som da befinder sig i Midten af Synsfeltet og
ved derpaa at aflæse Viseren f’s Stand paa den inddelte Alhidade
har man Beliggenheden af vedkommende Frauenhoferske Linie, be-
stemt i Forhold til Alhidadeinddelingen, der tjener som Appara-
` tets Skala.

For nu at finde Forholdet mellem Skyverens Deling og den
horizontale Skala forrykkes den venstre Skyver fra sin Normal-
stilling, medens samtidigt den høire Skyver indstilles paa 0°, 3:
saaledes at dens indre Rand falder midt i Synsfeltet. Derpaa ind-
_ stilles Apparatet paa den føromtalte Maade paa en lys Sky, og
Kikkerten dreies, til en bestemt Frauenhofersk Linie f. Ex. E fal-
der nøiagtigt sammen med ovennævnte Rand. Viseren staar da f-
Ex. paa 17.59. Derpaa stilles den høire Skyver saaledes, at dens

Nulpunkt falder sammen med Delestregen 1 paa Føringen, g- a
Kikkerten dreies igjen, til den indre Rand falder sammen med E. — -

x

se

16 JAC. G. OTTO. SPEKTRALANALYSE OG DENS ANVENDELSE.

Viseren staar da paa 16.09, altsaa svarer 1 Delestreg paa Førings-
inddelingen til 17.59 — 16.09 = 1.5 Grader af den horizontale Skala.

Har man nu før fundet, at Midten af det Frauenhoferske Li-
niepar D ligger paa 10.49 af den horizontale Skala, saa beløber
Afstanden mellem D og E sig paa denne til 17.59 - 10.49 = 7.10
Delestreger.

Vil man omregne Værdien af 1.5 9: Udsnittets Bredde i det
bekjendte Frauenhoferske Maal for enhver Spektralregion, har man:

7.10: 100 = 1.5:z
x = 91.13 Frauenhofer.

Ved Undersøgelsen af de normale Blodfarvestoffe benyttes 1
Spektralregionerne:
D32 E— D53 E 1
D63E-—DS4AE Frauenhofer.
Efter ovenstaaende vil da Viseren, henført til venstre Skyvers 1
Normalstilling, staa paa: E
i første Fald 12.75
- andet Do. 14.86 |
Disse Talværdier gjelder naturligvis kun for et enkelt Apparat.
Hvis Spektret paa et eller andet Sted er bleven væsentlig for-
dunklet ved hvilketsomhelst lysabsorberende Medium og man vil
sammenligne dets Lysstyrke med Intensiteten i den homologe Region
af det andet Spektrum, behøver man kun at dreie Nicolet saa-

af den horizontale Skala.

= . længe, til begge Felter viser sig lige lysstærke for saa af den af-
- læste Dreiningsvinkel at aflede Intensitetsforholdet.

Da man nemlig ved Anvendelsen af Nicols Prismer blot har
med en Lystraale, den extraordinære, at gjøre, saa behøver efter
Zöllner? kun den saakaldte Cosinuskvadratlov at forudsættes gjel-
dende. Naar E betyder Amplituden for den extraordinære, O Am- -

plituden for den ordinære Straale, udsiger denne Lov, at enhver

p^ ae" Seed pe esa Aktion mellem 2 Hovedlinier i 100 Dele, og
enne Afstand mellem D og E paa det benyttede A
| fremgaar ovenstaaende Proportion ligetil. ytte pparats Skala er 7.10,

ig Photometrische Untersuchungen mit besonderer gg

^ eg dd
sh B haffenh d die phy- å
sise e eso enheit der ere rani 1865, S. 7 Fr

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No.25. 17

Værdi af E? og O? forandres proportionalt med Sinus-, resp. Co-
sinuskvadraterne af den Vinkel q, som Prismet maa dreies. Be-
tegnes derfor Intensiteten af den polariserede Straale før Nicolets
Dreining med I, efter Dreiningen med F, saa er den tabte Inten-
sitet :

1 1— F = sin? o
og
I = cos? o.
Fra før har man:
e = — log T.

Indsættes her ovenstaaende Værdi for I faaes:
s = — 2 log cos q.
Man finder altsaa ved dette Apparat Extinetionskoefficienten
ved simpelthen at multiplicere den negative Logarithme til Cosinus
af Dreiningsvinkelen med 2.

Efter det Foregaaende er det nu let ved Hjelp af det her be-
skrevne Apparat at anstille spektrophotometriske Undersøgelser af
hvilkensomhelst farvet Vædske. Man har kun først at gjøre de
af Lyskilden ' dannede 2 Spektrer lige stærke ved passende For-
skyvning af Røgglaskilen, derpaa bringe den Vædske, der skal
undersøges, i en Schulzes Absorptioncelle mellem Lampen og
Apparatet, dreie Kikkertrøret, til en bestemt Absorptionsstribe fal-
der paa Udsnittet i Okularet, hvorved altsaa de 2 gjennem dette
betragtede, homologe Spektralregioner viser sig forskjellig lysstærke,
og endelig ved Dreining af Nicolet frembringe Lighed for saa af
Dreiningsvinkelen paa førnævnte Maade at finde Extinctionskoeffi-
cienten. .

; Ved Undersøgelse af Blodfarvestoffene benyttes som før sagt

de 2 Spektralregioner D 32 E — D 53 E og D 63 E — D 84 E, hvor

1 En Petroleumslampe, som staar i Brendpunktet af en Linse, saa kun parallele —
Straaler træffer A ha, : > s

Apparatet.
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. 25. >:

15 JAC. G. OTTO. SPEKTRALANALYSE OG DENS ANVENDELSE.

Lysabsorptionen er mest passende. For imidlertid af de fundne
Extinctionskoefficienter at beregne Koncentrationen forudsættes

Bekjendtskab til Absorptionsforholdet i ovennævnte Regioner, 08 —

det første, man maa gjøre for at indrette sit Apparat til Bestem-
melse af de normale Blodfarvestoffe, Oxyhæmoglobin og Hæmoglo-
bin, er at faststillé disses spektrophotometriske Konstanter. Dette

sker ved at bestemme Extinctionskoefficienten for Opløsninger af -

de rene Farvestoffe af bekjendt Koncentration; thi man har da,
naar de tidligere benyttede Benævnelser bibeholdes:

duces

For at faa denne Konstant faststillet med den størst mulige

Nøiagtighed gjør man en Række saadanne Bestemmelser og tager —

Middeltallet af samtlige derved erholdte A.

SÅ SES EE EE

ART MA

Det gjelder altsaa først og fremst at skaffe sig rene Oxyhæ- —
moglobinopløsninger af nøiagtig bekjendt Koncentration til Nor- .
malopløsninger, hvilket paa Grund af dette Stofs lette Dekompo- :
nerbarhed og store Hygroskopicitet er forbunden med enkelte -
Vanskeligheder. Disse omgaaes imidlertid let og fuldstendig ved |

Anvendelsen af nedenstaaende Apparat.

I det tyndvæggede Glaskar A er Kappen B lufttæt indsleben.

Denne er forsynet med 2 retvinklet bøiede Rør a og b, hvoraf a

gaar igjennem Kappen og munder ud midt inde i Karret 4. Begge

Rør kan paa sædvanlig Maade lukkes med et lidet Stykke Kaut- | |

schukslange og en Glasstavstump.

Brugen af dette lille Apparat er let forstaaeligt. Det veies —

først tomt, derpaa efter Ifyldning af en vis Mængde Oxyhæmoglo-

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 25. 19

binopløsning. Derefter tages Kappen B af, A bringes ind i en
Luftpumpes Klokke over kone. Svovlsyre med B ved Siden, Klok-
ken pumpes saa lufttom. og man lader det hele staa roligt hen,
til Opløsningen er fuldstændigt indtørret, hvilket i Regelen med-
tager 6—8 Dage. Apparatet sættes derpaa igjen sammen, bringes
i et Svovlsyrebad og forbindes med et Vandstofapparat, saaledes
at den tørre Gas gaar ind ved a og ud ved b. Badet ophedes
efterhaanden til ca. 115° C., og Tørringen fortsættes til konstant
Vægt, hvilket i Regelen medtager 1—2 Timer.

Da den til Koncentrationsbestemmelsen anvendte Opløsning af
flere Grunde bør være temmelig koncentreret, maa den før Bestem-
melsen af Extinctionskoefficienten fortyndes. Dette sker paa den
Maade, at en Del af den oprindelige Opløsning veies i en liden
Flaske af bekjendt Vægt, derpaa fortyndes i samme Flaske, til den
egner sig til den spektrophotometriske Undersøgelse, hvorpaa det
hele atter veies, og man har nu, som nedenstaaende Betragtning
viser, de nødvendige Data til at bestemme Koncentrationen af den
fortyndede Opløsning, hvis Extinctionskoefficient paa førnævnte
Maade faststilles.

Betyder:

Vægten af den Opløsning, der indtørres,

g' det tørre Residuum (ved 115° C.) af g,

y Vægten af den Opløsning, der er afveiet i den lille Fiaske for
at fortyndes,

Q den samlede Vægt af y og det tilsatte Fortyndingsvand,

y' det tørre Residuum (ved 115°) af y,

s den fortyndede Opløsnings sp. V..

c dens Koncentration og

v dens Volum,

S

saa er:
NN à l
eu o AB
dernæst:
et (2)

20 JAC. G. OTTO. SPEKTRALANALYSE OG DENS ANVENDELSE.

som indsat i Ligning (1) giver:

Hind d (3)
vg
da nu
vdd
E
faaes ved Indsætning af denne Værdi af v i Ligning (3): |
Er gt 59 (4) i
= ae
g Q

Erfaring viser imidlertid, at Bestemmelsen af den ringe sp. V.,
s, kan undlades, da dens Indvirkning paa Bestemmelsen af c ligger
indenfor Feilgrænserne. Formel (4) gaar derfor i Praxis over til:

Y g' 1
c= yg (4)

Det bemærkes, at samtlige Veininger bør reduceres til lufttomt
Rum for at faa saa skarpe Resultater som muligt. |

Ved nu altsaa at bestemme Extinctionskoefficienten for Opløs-
ninger, hvis Koncentration er bestemt paa ovenstaaende Maade,
har man det nødvendige til af Formelen:

Am!

&
at bestemme den spektrophotometriske Konstant A en Gang for
alle for saa at benytte denne til kvantitativ Bestemmelse af Oxy-
hæmoglobingehalten i en hvilkensomhelst Vædske efter Formelen:
Cs, A.
Paa denne Maade findes som før sagt Gehalten paa Oxyhæ- —
moglobin i 1 Kcm. Vædske, af hvilken Procentgehalten da let |
- kan beregnes.
For Kontrollens Skyld undersøges ved Blodfarvestoffene altid
i de 2 førnævnte Regioner:
D32 E— D 53 E- og
D63 E— D84 E.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 25. 21

Efter Prof. Hüfners Forslag betegnes de til disse Regioner svarende
Konstanter og Extinctionskoeficienter med resp. A, og A)”, &, og €”.
Efter Hüfners Opfordring har v'Noorden ! bestemt de ovennævnte
Konstanter for Oxyhæmoglobin fremstillet af Hunde-, Rotte- og
Marsvinblod med følgende Resultater:
Hundeoxyhæmoglobin:
A, = 0.001324
A,’ = 0.001000
Rotteoxyhomoglobin:
A, = 0.001491 | A
A,‘ = 0.001105 |

Marsvinhæmoglobin:
A, = 0.001395 | A,
A,‘ = 0.001027
Med Hensyn til de Slutninger, den nære Overensstemmelse
saavel mellem Konstanterne som mellem Kvotienten af 2 sammen-
hørende Konstanter berettiger til, henvises til v. Noordens Arbeide.
Bestemmelsen af de spektrophotometriske Konstanter for det
saakaldte venøse Blodfarvestof, Hæmoglobin, er paa Grund af det-
tes overordentlig lette Overgang til Oxyhæmoglobin forbunden med
flere Vanskeligheder. Ved passende Leilighed skal jeg i en senere
Afhandling nærmere gjøre Rede for de dertil anvendte Methoder
og tillige vise, hvorledes en Blanding af begge Farvestoffe kan
paavises og samtidigt kvantitativ bestemmes ad spektrophotome-
trisk Vei. Ligeledes skal jeg da paapege, hvorledes den kvanti-
tative Spektralanalyse efter Hiifners exakte Undersøgelser? kan
benyttes til direkte Bestemmelse af Blodets Surstofgehalt uden An-
vendelse af Blodgaspumpe og Gasanalyse med de dermed forbundne
Ulemper.

1 Zeitschr. f, physiol. Chem., IV, S. 9-35.
2 Zeitschr. f, physiol. Chem., III S. 1 o. f.

Om Oxyhæmoglobin af Svineblod.
M

Amanuensis ved det fysiologiske Institut.
(Forelagt den 24de November 1882).

Ved Undersøgelsen af Blodfarvestoffene har man hidtil hoved-
sagelig holdt sig til Hundeblod, væsentlig af den Grund, at det
af dette er lykkedes fat fremstille det saakaldte arterielle Farve-
stof i større Mængde i ren og krystalliseret Tilstand. Imidlertid
er det ikke sjelden forbundet med temmelig store Vanskeligheder
at forskaffe sig nævnte Blodsort i tilstrækkelige Kvantiteter, og
det vilde derfor ubestrideligt være af Vigtighed at besidde en
Methode, der tillod let og sikkert at fremstille det rene Farvestof
af Blod, der til enhver Tid staar til Disposition i vilkaarlig
Mængde.

Af denne Grund har jeg forsøgt at isolere Oxyhæmoglobinet
af Svineblod, der overalt er let tilgjængeligt.

Allerede for et Aarstid siden havde Prof. Hiifner gjort den
lagttagelse, at frisk defibrineret Svineblod, tilsat 7/, Vol. 1 pCt.s
alkoholisk Chinolinopløsning, efter flere Dages Henstand i en Kul-
deblanding forvandles til en prægtig rød Krystalmasse, der under
Mikroskopet viste sig at bestaa af tynde røde Naale, nu og da

blandet med større ies kvadratiske Tavler, der i overordent- i
Vid.-Selsk. Forh. 1882. No. io

>

2 JAC. G. OTTO. OM OXYHÆMOGLOBIN AF SVINEBLOD.

lig kort Tid henflød. Det samme var indtraadt ved Anvendelse af
en vandig Opløsning af saltsurt Chinolin af ovennævnte Koncen-
tration, naar der bagefter tilsattes et ligestort Vol. absolut Alko-
hol. Saaledes var f. Ex., rigtignok først efter 8 Dages Henstand
i en Kuldeblanding, en prægtig Krystallisation fremkommen ved
følgende Blandingsforhold.

1) 100 Kem. Blod, 2) 100 Kem. Blod,
40 » saltsurt Chinolin 30 , saltsurt Chinolin
(1 pCt.), ` (pCt),
40 » abs. Alkohol. 30 , abs. Alkohol.

3) 100 Kem. Blod,

25 , saltsurt Chinolin (1 pCt.),
25 „ abs. Alkohol.

De saaledes udskilte Krystaller viste sig ved mikroskopisk 08
spektroskopisk Undersøgelse at bestaa af Oxyhæmoglobin; men
desuden var ogsaa en stor Del Æggehvide udfældt, saa en Om-
krystallisation var nødvendig. Krystallerne lod sig taalelig godt
frafiltrere og udvadske med en Blanding af 1 Vol. Alkohol og 3
Vol. Vand; men ved igjen at opløses i lidt Vand, afkjøles, tilsæt-
tes !/, - '/, Vol. abs. Alkohol og stilles i en Kuldeblanding gav de
efter lang Tids Henstand en brun Masse istedetfor det røde Oxy-
hæmoglobin.

Paa Grund af disse mislige Forhold maatte jeg forlade denne
Fremgangsmaade og forsøgte nu, om det ikke skulde lykkes ved
en hensigtsmæssig Modifikation af den almindelige Methode til
Fremstilling af Blodkrystaller af Hundeblod at naa mit Maal.

I den Hensigt isolerede jeg først Blodlegemerne saavidt mu-
ligt ved at lade defibrineret Svineblod henstaa 2—3 Dage, tilsat -
det 10-dobbelte Vol. af en fortyndet Kogsaltopløsning (fremstillet —
ved at fortynde 1 Vol. af en mættet Kogsaltopløsning med 10—20 —
Vol. Vand). Naar Blodlegemerne havde sænket sig tilstrækkeligt,
saa de dannede en nogenlunde fast Kage paa Glassets Bund, hæld-
tes den overstaaende Vædske af, og de isolerede Blodlegemer op-
løstes i saa lidet Vand som muligt ved en Temp. af 40—50° C, —
Opløsningen filtreredes, afkjøledes til 0% C., tilsattes derpaa Y —

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 26. 3

Vol. ligeledes kold, absolut Alkohol og bragtes saa i en Kuldeblan-
ding. Allerede efter et Døgns Henstand var i Regelen Krystalli-
sationskarret (en Glascylinder) fyldt med udskilte Oxyhæmoglobin-
krystaller, bestaaende af smaa mikroskopiske Naale, der i utrolig
kort Tid henflyder ved alm. Temp. Paa Grund af denne over-
ordentlig store Opløselighed kommer det naturligvis fremfor alt
an paa at anvende saalidet Vand som muligt til Opløsning af de
sænkede Blodlegemer.

Jeg har fundet, at omtrent 300 Kem. Vand er fuldstændig til-
strækkeligt til at opløse de af 1 Liter Svineblod vundne Blod-
legemer, og desuden at man bør lade disse henstaa ¿Saa lenge i
Kogsaltopløsningen, at de begynder at raadne, da dette befordrer
deres Opløselighed i hoi Grad uden paa nogen Maade at virke
hæmmende paa den senere Udskillelse af Oxyhæmoglobinkrystal-
lerne.

Det gjaldt nu at omkrystallisere de saaledes vundne Krystal-
ler uden alt for stort Tab og uden Dekomposition. Dette kan kun
ske derved, at de filtreres paa et Foldefilter og udvadskes med en
Blanding af 1 Vol. Alkohol og 3 Vol. Vand saa raskt og ved saa
lav Temperatur som muligt, helst i et Isskab, hvor Temperaturen
under hele Processen holder sig ved ca. 0% Efter tilstrækkelig
Udvadskning opløses Krystallerne i saa lidet Vand som muligt ved
40—50° C., afkjøles derpaa til 0°, tilsættes '/, Vol. afkjølet abso-
lut Alkohol og stilles i en Kuldeblanding. De udskilte Krystaller
frafiltreres, udvadskes i Kulden og omkrystalliseres nok en Gang.
Denne 3die Krystallisation leverer rent Oxyhæmoglobin, der frafil-
treres, udvadskes og tørres paa porøse Lerplader, tilsidst over
koncentreret Svovlsyre, altsammen i Kulden.

De saaledes erholdte, endnu lidt fugtige Oxyhæmoglobinkry_ |

staller giver et fuldkommen rent Spektrum af det normale Farve.
stof. Tørres de saavidt muligt over Svovlsyre i Vacuum, pulverise-

res og ophedes længere Tid i en Vandstofstrøm til 115°C., afgiver —

de i Gjennemsnit ca. 5 pCt. H,O, altsaa mere end Hundeblodkry- du.
staller (ca. 4 pCt.), og denne store tragen gy "e un

4 JAC. G. OTTO. OM OXYHÆMOGLOBIN AF SVINEBLOD.

i alle Fald for en Del være Skyld i, at de opløses saa overor-
dentlig let i Vand.

Elementaranalysen af det ved 115° C. tørrede Krystalpulver
gav:

I. 1ste Præparat:

Haar Same . . — , 09886 Gå.
Pudet Rua . < <=... > 09748,

De AM 2... Vi a
2) AMY. sos... >> . 0908 Gr:
Fundet Ammoniak . . . . . 0.0484 „
3A EMEN. > JON Gr.
Fundet Baryumsulfat . . . . 0.0986 „
4j AM, se. 2 4900 GE.
DE NNN

b) 0.0210 ,

€) 0.0209 „

Middeltal: 0.0211 „

II. 2det Præparat:

1) ARV. SUs, 0... 04911 Gr.
Fundet Kulsyre . . . -o 08867 ,

De vet. |... . UM.

2) Anv. Substants. . . . . . . 02789 Gr.
Fundet Ammoniak . . . . . 0.0549 ,

3) ARV. Substants. . . . . . . 25929 Gr.

Fundet Baryumsulfat . . . . 0.1216
III. 3die Preparat:
1) Anv. Substants *

pd

| n «+ 0.3883 Gr.
Fede VER , e ^ — San x
2) Anv. Substants. . „ . . . 0.2021 Gr.

Fundet Ammoniak . . . . . 0.0400
IV. 4de Præparat:
1) Anv. Substants. . . . . . 0.5111 Gr.
. Fundet Kulsyre 1.0157
Do. Vand

: psc Bam ER

1 Kulstofbestemmelsen mislykkedes,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 26.

Med Hensyn til de enkelte Kvælstof-, Svovl- og Jernbestem-
melser gjelder det samme, som derom er anført i den følgende

Afhandling.

Af Analyserne fremgaar følgende procentiske Sammensætning

for Oxyhæmoglobin af Svineblod:

16.32 , is

HI IV
— 54.19 pCt.
7.43 pt. 724 ,

—

—— —

54.17 pCt.
738 ,
16.23 ..
0.66 „
0.426 ,

I II
. Kulstof: 54.13 pCt. 54.20 pCt.
Vandstof: 7.48 , 130
Kvelstof: 16.14 , 16.393,
Svovl: 0:08 „ 0.66 „
Jern: 0.426 , ==
Surstof: — —
Middeltallet af samtlige Bestemmelser bliver:

Kulstof. .

Vandstof .

Kvælstof .

Svovl

Jern

Surstof

21.134 ,

100.000.

Følgende Sammenstilling viser den nære Overensstemmelse,
for ikke at sige Identitet, mellem de tilsvarende Procenttal af

Svine- og Hundehæmoglobin:

Oxyhæmoglobin

(af Svin)
Kulstof: 54.17 pCt.
Vandstof: 256 ,
Kvælstof: 16% ,
Svovl: 0.66 „
Jern: 0.426 ,
Surstof: 21.134 „

Oxyhæmoglobin
(af Hund)

54.00 pCt.
7.40 >

106.25 ,
0.63 „
0649 a

21.49 5

Den store Lighed og det nære Slægtskab mellem de to Oxy-
hæmoglobiner fremgaar ogsaa af meget andet, og fremfor alt er
Evnen til at absorbere visse Spektralfarver vel absolut den samme

6 JAC. G. OTTO. OM OXYHÆMOGLOBIN AF SVINEBLOD.

som for Hundeblodskrystaller, idetmindste naar alle Koncentratio-
ner henføres til det ved 115° C. tørrede Stof. Dette Resultat maa
vel nærmest tydes saaledes, at den farvende Gruppe i begge Oxy-
hæmoglobiner er den samme.

Ved Bestemmelsen af de spektrophotometriske Konan efter
den i foregaaende Afhandling beskrevne Methode fremkom neden-
staaende Værdier, hvoraf det ovenfor omtalte noksom fremgaar.
De i Tabellen indeholdte, af lagttagelserne beregnede Extinctions-
koefficienter, s, og so”, ligesom de tilsvarende Værdier af Absorp-
tionskonstanterne, A, og A,', gjelder som ved alle tidligere med
Blod anstillede Forsøg af denne Slags for Spektralregionerne D 32 E
— D 53 E og D 63 E — D 84 E.

Forsøgs-No. c E. 6,‘ À A | Ao
| Av
| ete A Be
l. 0.00096957 | 0.70440 | 0.93678 0.001384 0.001035 | 1.33
2. 0.00079572 | 0.60250| 0.80092 0.001321 0.000994 | 1.33
3. 0.00099926 | 0.74540| 0.96624 0.001343 (0.001025 | 1.31
4, :0.00092496 | 0.69388 | 0.92018 0-901399] 0.001005 | 1.33

|
Middeltal: 0.001345 Fr 1.33

For Oxyhæmoglobin af Hundeblod er:
ə = 0.001330 |
A,‘ = 0.001000, E

medens Verdien af 4, er absolut identisk for begge og lig 1.33. 3

Til hvilke Slutninger denne nære Overensstemmelse af de op- 3
tiske Forhold berettiger, og af hvilken Betydning de er for 3
den kvantitative Spektralanalyse, har von Noorden! gjort nærmere —
Rede for. E
Med Hensyn til den Mengde Surstof, som 1 Gr. Svinehæmo- :
. 8lobin kan optage, har jeg hidtil kun gjort et forelobigt Forsøg 3 3

Las El NALE S. 81 0, f

8 JAC. G. OTTO. OM OXYHÆMOGLOBIN AF SVINEBLOD.

holder omtr. 20 Kcm. deraf, reduceret paa 0? C. og 1 m. Tryk og
ellers ingen Gas.

Naar nu det hele Apparat med 4 nederst sættes i en Skaal
med Kviksølv og Hanerne r, 7^ og »" aabnes, saa trykker den ydre
Luft Blodopløsningen op i B, medens G fyldes af det opstigende
Kviksølv. Efter at da Hanen r^ er lukket, kan B bekvemt fjernes —
fra G.

I Kuglen B befinder nu den hele Mængde Blodopløsning sig
i Berørelse med rent Kuloxyd (samt noget Kviksølv, som i Rege-
len er gaaet med), og naar denne rystes stærkt en Times Tid,
vil Kuloxydet uddrive Oxyhæmoglobinets Surstof og erstatte det
fuldstændigt. Efter at dette er skeet, bringes Kuglen i et Isskab,
for at det dannede Skum kan fordeles og Indholdet afkjøles, 08
sluttelig forbindes den med en Kviksølvluftpumpes Vacuum, hvorved
den afgiver hele sin Gasgehalt, saavel den løst bundne og absor-
berede, som den frie. Denne Gasblanding (af CO, O, CO, og N)
-opfanges over Kviksølv, og dens Surstofgehalt bestemmes efter
Bunsens Methode, efterat den først er befriet fra CO, ved 7 pCt.s
Natronlud.*

Gasanalysen hidsættes nedenfor i sin Helhed:

.ved 0^ og

Vol. Tryk ias a ac p.
Samlet Gasvolum + nyt tilsat

Kuloxyd . . . . . . : . 40603 0.6514 17.09. 249.0

Efter Explosionen. . . +. 360.47 0.6068 17.0% 205.9

Efter Kulsyrens Abiorpton . . 326.50 0.3872 17.0% 119.0.
Kontraktion ved Explosionen . . . . . —431
Do. ved Absorptionen. . . . . =86.9
Surstofmængde beregnet efter første Kontraktion . = 43.10
Do. beregnet efter anden Kon-
JG ne 02.00 = = 43.45

Middeltal af begge Bestemmelser

* Bunsen, Gasometrische Methoden, 2. Aufl. S. 102,

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 26. 9

Efter Kalibrertabellen er 43.27 Delestreger paa det benyttede
Eudiometer — 8.74 Kem. Det anvendte Vædskevolum indeholdt
efter den spektrophotometriske Fee 6.323 Gr. Oxyhæmo-

V
globin, saa at den søgte Værdi n" Es altsaa:

1.38 Kem. Surstof af 0% C. og 1m Tryk.

Men da Opløsningen før Fortrængningsforsøget var fuldstændigt
mættet med Surstof af det herskende Partiartryk, vil jeg, ligesom
tidligere Prof. Hiifner, antage, at den anvendte Vædske minus Hæmo-
globinet selv har absorberet fysikalsk 0.6 Kem. Surstof, og at denne
Del ogsaa er gaaet med ved Udpumpningen. Under denne Forud-
sætning bliver den søgte Værdi:

2x = nr = 1.28 Kem. O af 0? og Im.

Jeg vil senere søge at faststille den endelige Værdi af dette
for Aandedrætslæren saa fundamentale Tal med den størst mulige
Nøiagtighed og samtidigt ogsaa prøve definitivt at bestemme det
her omhandlede Farvestofs Opløselighedsforhold, Krystalvandgehalt
0. s. v. Disse Bestemmelser er imidlertid forbundne med ikke
faa Vanskeligheder, da Svineoxyhæmoglobin yderst let ved de
forskjelligste Indvirkninger gaar over til Methæmoglobin.

1 Zeitschr. f. physiolog. Chem., I. S. 386 o. f. Smlgn. ogsaa hans senere Under-

søgelser i Journ. f. pract. Chem., Bd, 22, S. 383.

Om krystalliseret Methæmoglobin.
Af

Jac. G. Otto.
Amanuensis ved det fysiologiske Institut.

(Forelagt den 24de November 1882).

Som omtalt i forrige Afhandling gaar det ved Chinolin frem-
stillede Oxyhæmoglobin af Svineblod ved Omkrystallisation over i
en skiddenbrun Masse. Første Gang, dette blev iagttaget, antoges
det hele for fordærvet og blev af den Grund bortkastet. Senere be-
mærkedes imidlertid en eiendommelig Atlaskglands ved denne Masse,
som derfor underkastedes en mikroskopisk Undersøgelse, hvorved
den viste sig at bestaa af smaa brune Naale, der ved Henstand
ved almindelig Temperatur rask opløste sig. Krystallerne frafiltre-
redes derfor i Kulden og udvadskedes med den før omtalte Blanding
af 1 Vol. Alkohol og 3 Vol. Vand, hvori de var meget tungt opløse-
lige. Efter Udvadskning og Tørring paa porøse Lerplader over
Svovlsyre opløstes Stoffet temmelig let i Vand med brun Farve og
gav det for Methæmoglobin karakteristiske Absorptionsspektrum,
bestaaende af en stærk Absorptionsstribe i Rødt, 2 svagere, sva-
rende omtrent til Oxyhæmoglobinstriberne i Grønt, og en stærkere
i Begyndelsen af Blaat. Ved Tilsætning af et Spor af Alkali til
den brune Opløsning, antog denne en rød Farve og gav nu et
a svarende til det ii Methæmoglobin i unn ope d

Vid.-Selsk.-Forh. 1882. No. 27,

2 JAC. G. OTTO. OM KRYSTALLISERET METHÆMOGLOBIN.

karakteristiske, nemlig 2 Striber omtrent paa Oxyhæmoglobinstri-
bernes Plads, men forskjellig fra disse foruden ved Absorptions-
intensiteten tillige derved, at den nærmest D liggende havde en
Afskygning over Gult og Orange. Efter dette kunde der ingen Tvivl
være om, at man her havde med det af Hoppe Seyler først be-
skrevne Methæmoglobin at gjøre, der hidtil kun har været bekjendt
i opløst eller i Høiden amorph Tilstand.!

For nærmere at studere det saaledes erholdte Methæmoglobin
maatte man være vis paa at have det i muligst ren Tilstand. Det
blev derfor forsøgt at omkrystallisere samme, hvilket ogsaa lykke-
des særdeles godt paa følgende Maade: Den først udvundne Kry-
stalmasse bragtes paa et glat Filter og blev staaende Natten over
i et Isskab, for at Moderluden kunde dryppe godt af, Krystallerne
udvadskedes derpaa med den førnævnte Alkoholblanding og oplø-
stes efter fuldstændig Udvadskning i mindst muligt Vand ved ca.
40? C. Efter Afkjøling til 0? tilsattes Opløsningen '/s Vol. lige-
ledes kold absolut Alkohol og stilledes i en Kuldeblanding eller
hensattes ligetil i Isskabet ved 0° C. Efter 1—2 Dage var igjen
en Mængde brune atlaskglinsende Krytaller udskilte. hvis enkelte
Individer nu afgjort var større end ved første Krystallisation. De
frafiltreredes og udvadskedes paa førnævnte Maade, hvilket her
gik særdeles let og uden betydelige Tab, og tørredes derpaa først
over H, SO, paa porøse Lerplader. derpaa i Vacuum og endelig i
en Vandstofstrøm ved ca. 115? C. Ved den sidste Tørring afgav
de endnu ca. 12 pCt. Vand og leverede i saa skarpt tørret Til-
stand ved Elementaranalysen følgende Resultater:

I. Første Præparat:

1) 0.6698 Gr. Substants gav
1.3266 „ CO, og
0.4272 „ H,O

2) 0.2426 „ Substants gay
0.0484 „ NH,

3) 1.8888 „ Substants gav
0.0899 , Ba SO,

| fr. Hoppe popis: Lehrbuch der physiologischen Chemie, Berlin 1881, S. 391.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 27. 3

4) 2.8348 Gr. Substants gav
a) 0.01267
b) 0.01278, altsaa som Middeltal
001272 Gr. Fe.
II. Andet Præparat:
1) 0.8018 Gr. Substants gav
1.5833 „ CO, og
0.5201 , H,O.
2) 0.1866 , Substants gav
0.0367. , NH,.
3) 1.5233 „ Substants gav
0.0718 , Ba SO,
En efter Kopfer's Methode udført Forbrænding endelig leverede
54.10 pCt. C og 7.09 pCt. H.
De fundne Værdier bliver altsaa, udtrykt i Procenter, følgende:

I II Middeltal.
ne PE à BENE
Kulstof . . . 54.02 pCt. 53.85 pCt. 54.10 pCt. 53.99 pCt.
Vandstof: . . 709 — = vsr — 700 — Th ~
Kvelstof . . 1621 — 1618 — Ö =< => 1619 =
BUM . , . 006 066 — — — 0.66 —
EN... . UHMM S =z == — 0.449 —
Surstof. .. — — — = — — 21.581 —
100 000.

Til ovennævnte analytiske Resultater har jeg folgende at be-

mærke:

1. Kvælstofbestemmelserne udførtes iie Will-Varrentrapp's Me-
thode og den dannede Ammoniak bestemtes ved Titrering.

Til Bestemmelse af Jerngehalten indaskedes en sterre, afveiet
Mængde Substants i en Wisnegg's Muffelovn, Residuet oplø-
stes i Saltsyre, Oplesningen reduceredes derpaa med Zink og
titreredes efter passende des med Chameleon i 2 for-
- skjellige Portioner.
Ved Svovlbestemmelsen undlodes med Villie den længere Ud- — Å
- trækning af det frafiltrerede og udvadskede Bundfald af Ba- —— —

»

å

4 JAC. G. OTTO. OM KRYSTALLISERET METHÆMOGLOBIN.

riumsulfat med Salpetersyre, da dette, som havde udskilt sig
i en særdeles fortyndet Saltopløsning, ikke kunde indeholde
veibare Spor af fremmede Salte.

Methæmoglobinets Opløselighed er efter al Rimelighed ikke
saa stor som det tilsvarende Oxyhæmoglobins (af Svineblod). 100
Kem. Vand af 0°C. opløste i et Tilfælde 5.851 Gr. Methemoglobin.

Heller ikke dets Farvekraft er i neutrale Opløsninger saa stor
som det normale Farvestofs, idet de spektrophotometriske Konstan-
ter, An og An‘, for Methæmoglobin, opløst i Vand, kun beløber sig
til resp. 0.002602 og 0.001990 i de samme Spektralregioner, hvor det
tilsvarende Oxyhæmoglobin giver A, = 0.001345 og A,‘ = 0.001014.

Maaske kan disse optiske Konstanter ogsaa engang faa Værdi

. for den praktiske Medicin, forsaavidt som de kan tjene til Bestem- —
melse af de Methæmoglobinmængder, som i pathologiske Tilfælde
forekommer i Urinen og andre dyriske Vædsker, men før man
kommer saavidt, er en nøiagtig Undersøgelse af de menneskelige
Blodfarvestoffe og deres Derivater nødvendig.

Efter de i denne og foregaaende Afhandling meddelte Erfa-
ringer besidder Svineoxyhæmoglobinet en overordentlig stor Til-
— bøielighed til at danne krystallinsk Methæmoglobin. For dog i
- alle Tilfælde sikkert og rask at fremstille saadanne Krystaller er
det hensigtmæssigt at behandle en koncentreret Opløsning af frisk Å
tilberedt Svineoxyhæmoglobin med en minimal Kvantitet rødt Blod- ^
ludsalt (angivet af Jáderholm). Til en halv Liter af en muligst
koncentreret, varm (30—40*) Opløsning af Oxyhæmoglobin er nogle

. faa, smaa Krystaller Ferridcyankalium tilstrækkelige til at bevirke
. Omdannelsen. Den oprindelige, lyserøde Farve af Opløsningen -
= gaar da i faa Minuter over til mørkebrun, og af denne Opløsning -
kan man nu ved Tilsætning af >, Vol. Alkohol og Henstillen i en

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL, 1882. No. 27. 5

Kuldeblanding, som før angivet, faa en rigelig Krystallisation af
Methæmoglobin.

Med Løsningen af det Spørgsmaal, om Methæmoglobinet er et
Peroxyd eller Suboxyd af Hæmoglobin, har jeg endnu ikke beskjæf-
tiget mig nærmere. Om overhovedet dette Problem, saa interes-
sant det ogsaa i og for sig er, har nogensomhelst biologisk Inter-
esse, kan vel være tvivlsomt. Saameget ved man dog, at Methæ-
moglobinet indeholder alt sit Surstof meget fastere bundet end
Oxyhæmoglobin, og dette er jo for Biologien Hovedsagen. Udpump-
ningsforsøg med Methæmoglobin er resultatløse, og et Forsøg paa
at uddrive Surstoffet med Kuloxyd har ligeledes givet et negativt
Resultat. Paa hele ovennævnte Spørgsmaal agter jeg forresten
i en senere Afhandling at gaa nærmere ind. Kun saameget
skal jeg her bemærke, at den brune, neutrale (eller svagt sure)
Opløsning af Methæmoglobin ved Behandling med Kvælstofoxyd
strax bliver prægtig rød og giver et Spektrum, der tilsynela-
dende stemmer overens med Methæmoglobin i alkalisk Opløs-

«ning. Spektret blev forresten ikke nøiagtigt undersøgt, saa jeg
foreløbig ikke tør udtale mig med fuld Bestemthed om den oven-
omtalte Identitet.

At opløst Methæmoglobin ved Forraadnelse gaar over til Hæ-

| moglobin har ogsaa jeg iagttaget for Svinemethæmoglobinets Ved-
kommende.

Ved foranstaaende Meddelelse er i hvert Fald det bedste Be-
vis leveret derfor, at det saakaldte Methemoglobin (idetmindste
ii for Svineblodets Vedkommende) ikke er nogen Blanding, men et
vel karakteriseret krystalliseret Stof, der — navnlig efter Analyserne .
at dømme — er yderst nær beslægtet med Oxyhæmoglobin og maa-
ske kun adskiller sig fra dette ved en fastere Binding af Surstoffet. —
Som ovenfor sagt vil jeg i en senere Afhandling gjøre Rede

6 JAC. G. OTTO. OM KRYSTALLISERET METHÆMOGLOBIN.

for mine Forsøg over Surstoffets Form i Methæmoglobin og desuden
maaske ogsaa komme tilbage til andre fremtrædende Egenskaber
ved dette interessante Derivat af det normale Blodfarvestof. !

! Denne Undersggelse over Methæmoglobin er udført sammen med Prof. Dr, Hüf-
ner og publieeret af os i Zeitschrift für physiologische Chemie

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK, FORHANDL. 1882. No. 26. 7

ved Hjelp af Hüfners Fortrængningsmethode." Jeg skal her saavel
korteligt beskrive Forsøget som meddele Værdien, uagtet jeg ikke
betragter denne som endelig, men kun midlertidigt bestemt.

n

Til Forsøget benyttedes frisk defibrine-
ret Svineblod, fortyndet med 3—4 Vol. Vand
for at faa Blodlegemerne opløste. Oplesnin-
gen mættedes derpaa ved kraftig, vedvarende
Rystning med atmosfærisk Luft, filtreredes og
bragtes i Fortrængningsapparatet.

Dette bestaar af 3 i hinanden indslebne
Dele, B, G& C. B og G er Glaskugler med
Hanerne r, 1”, r“, r‘“ og rørformige Forsatser

f, e, $, q, af hvilke e er lufttæt indsleben i s

og Enden af Røret C i f, medens den anden
Ende, p, fører til en Hüfnersk Kviksølvluft-
pumpe.” Kubikindholdet af Kuglerne B og
G staar omtr. i Forhold til hinanden som
3:2, saaledes at der, naar den Vædskemængde,
der fuldstændigt fylder G, drives over i B,
endnu her bliver Plads til et nogenlunde stort
Gasvolum. I foreliggende Tilfælde rummede —
G, inkl. r”s Haneboring, 158.75 Kem. og B,
uden Haneboringerne, 207 Kem.

Brugen af Apparatet fremgaar nu let af
det følgende: Fe

Ved Forsøgets Begyndelse er G samt den
øverste Haneboring (»,) ganske fyldt med den
fortyndede Blodoplesning, Mellemrummene

mellem e og s, Haneboringerne af r og r” saavelsom Forsatsen g
med Kviksølv og B og den øverste Haneboring (r””) med en saa -
fortyndet Atmosfære af rent Küloxyd, at den hele Kugle kun inde-

1 Zeitschr. f. rt Chem. Bd. I, S. 313; endvidere Journ. f. praet. Chem. p

(2) Bd. 22,

2 Ann, ien u. és, NF, BEI 8. 600

Om Bromkalium i Diabetes mellitus.
Af
Prof. Worm Miiller.

(Forelagt i Mødet den 24de November 1882.)

I Dagbladene og i de medicinske Tidsskrifter staar der for
Tiden at læse om et ,nyt* Middel mod Sukkersyge, som en fransk
Læge, Dr. G. Félizet, med Held har anvendt i 15 forskjellige Til-
fælde, idet han er gaaet ud fra Cl. Bernards Experimenter, som
tyder hen paa, at denne Sygdom staar i Relation til det centrale
Nervesystem (Irritation af Medulla oblongata). Han har anvendt
dette Middel i større Doser (ca. 4 Gram (?) daglig) siden 1877 og
forsikrer, at det efter nogle Ugers eller Maaneders Forløb endog
fuldstændigt helbreder Sygdommen. Den bekjendte Fysiolog Marey
har fremlagt Dr. Félizet's Afhandiing for det franske Akademi i
Mødet den 14de August 1882 (cfr. Comptes rendus, Tome XCV, No.
7, 1882, S. 330—331), og har saaledes Afhandlingen faaet et viden-
skabeligt Stempel.

Dette Middel er imidlertid intet nyt; det har været anvendt i
de 2 sidste Decennier mod denne Sygdom i lignende Dose, men
uden større Virkning. Vistnok refererer Engelskmanden Begbie,
der vel først nærmere har omtalt dette Medikament, 2 Tilfælde
med gunstigt Resultat, nemlig et hos en 60aarig Mand og et hos

en l3aarig Gut; men Journalerne er ufuldstændige, og Alene
Vid.-Selsk.-Forh, 1882, 28

T WORM MÜLLER. OM BROMKALIUM I DIABETES MELLITUS.

synes ikke at være forfulgte igjennem længere Tid. Deres Bevis-
kraft kan ingenlunde godkjendes, og stadfæster de, efter min For--
mening, kun den gamle Erfaring, at Urinen ikke sjelden kan være-
. fri for Sukker i Forløbet af Diabetes. Andre Iagttagere som I. C.
Lehmann (1870), Külz (1871), Balthasar Foster (1872) og Kretschy
(1873) har anvendt det uden noget bestemt Resultat. Jeg skal
indskrænke mig til at meddele den af Külz, ' Prof. i Physiologi +
Marburg, givne tabellariske Oversigt over den af ham behandlede-
Patient, der fik Bromkalium i 6 Uger, medens Diæten var den
samme under som før og efter Behandlingen.

I Gjennemsnit for 24 Timer.
277 T T Ae pm 0

Urinmængde. | Sukkergehalt.

Ugen før Behandling med Bromkalium | 3964 Kem. | 232 Grm.
Iste Uge. Sol. bromet. kal. (3 (—4) --200),

chl. mj. bih. . 4094 — 216 —
2den Uge. Sol. bone. kal. a (—5) — 90), |
cw Dh... 4921 — E —
_ 3die Uge. Sol. bromet. af (8 (— 6) — 200),
ch. mj. bih. . 4783 — 272 —
4de Uge. Sol. bromet kal. (6 (—7) —200), |
EEG 7 : 5109 — 280 —
dte Uge. Sol. bromet = 200), chl.
mj Dih. . . 5444 — ay —
6te Uge. Sol. vom kal. 6m, cl
mj. bih. EN 5481 — | 301 —
Ugen efter Bekaniingen 4074 e 1-398 —

——'- A!

! Cfr. Külz, Beiträge zur Pathologie und Ben Es
burg 1874, 8. 79 og S. 91, hvor ogsa eh des Diabetes mellitus, Mar--

resp. Literatur findes anfert.

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 28. 3

Ogsaa i de følgende Uger, efterat Bromkalium var seponeret,
holdt Sukkerudskillelsen sig uforandret, saa at Resultatet var
negativt.

Af dette Tilfælde tør man dog ikke drage nogen bestemt Slut-
ning, da vedkommende Patient (cfr. Külz 1 c. S. 8), en 26 Aar
gammel Tjenestepige, der var yderst debil, led af den grave Form
af Diabetes (udskilte Sukker ved udelukkende animalsk Kost), i
hvilket Fald man ikke kan gjøre sig nogen større Forhaabning.

Det ansaaes derfor at være ikke uden Interesse at anstille
lignende methodiske Undersøgelser i Tilfælde, hvor Chancerne stille
sig mere gunstigt, nemlig ved de mere godartede Former af Dia-
betes, hvor Sukkeret i en større Del af Sygdommens Forløb (saa-
godtsom) fuldstændig forsvinder af Urinen ved animalsk Kost, og
hvor Ernæringstilstanden er forholdsvis god. Jeg har anvendt Mid-
let i et saadant Tilfælde, men med saa lidet gunstigt Resultat, at
jeg anser det for min Pligt at advare Lægerne mod at fæste for
megen Tillid til Hr. G. Félizet's Meddelelse.

N. N., Handelsborger, 33 Aar gammel, daterer sin Diabetes fra December
1880 —Januar 1881, i hvilket Tidsrum han afmagrede betydeligt samt plagedes af
voldsom Tørst, rigelig Vandladning (4-5 Liter i Døgnet) og hei Grad af Mathed,
saa at han maatte ligge tilsengs. Der forordnedes ham diabetisk Diet, hvisaarsag
Tørsten og Vandladningen aftog, saa at, da han fremstillede sig for mig i Slutningen
af Februar 1881, det ladte Døgnkvantum kun var 3—3'|, Liter (Sukkergehalten ca.
5 pCt., ikke Æggehvide), medens Matheden fremdeles var tilstede i saa betydelig
Grad, at han laa den største Del af Dagen; Legemsvægt 65.5 Kilo. Under lagt-
tagelse af stræng Diæt (udelukkende animalsk Kost) og medikamentøs Behandling
bedredes han hurtigt; efr.

Datum. Døgnkvantum. Sp. V. —R Sukker- Legemsvægt.
“8 2300 Kem. 1.036 3.3 pCt. 66 Kilo,
10 2300 — 1.035 26. - 68.7 -
ie 2040 — 1.035 2 - 68 *
Ph - 1530 — 1.030 SE x 69.7 -
3a - 1400 — 1.031 | ca. 0.1 pCt. eller mindre | 695 -
T: 1575 — 1.027 Spor mm s
9s - 1400 — 1.030 0 a >
"s 1560 — 1.030 Spor TB s»
Bs - 1450 — 1.025 0 100. >
1*

4 WORM MULLER. OM BROMKALIUM I DIABETES MELLITUS.

Tørsten borte, Appetiten god, Huld og Legemskræfter upaaklagelige; fra den:
13}, fik han Lov til at nyde 2 Lod Brød om Dagen samt ca. 4 Lod Kaal til Mid-

dagsmaden.
Datum. Døgnkvantum. Sp. V. Gjennemsnitlig Sukker- Legemsvægt.
gehalt.
|
|
% 81 1400 Kem. | 1.027 0 69.6 Kilo
M, 1400 - 1.026 0 69.7 -
"b 1495 -. 1.028 0 709 -

Han fik nu Tilladelse til at nyde 3 -4 Lod Brød om Dagen, og var Resultatet.
fremdeles gunstigt; Urinen indeholdt ikke eller kun Spor af Sukker, indtil Mai 1882;.
han vedblev med den samme Diet fra Mai—September 1882, i hvilket Tidsrum jeg:
imidlertid ikke havde Anledning til at undersøge Urinen. I Oktober 1882 var imid--
lertid Urinens Sukkergehalt 1 pCt., hvorfor han blev tilholdt blot at spise 2—3 Lod:
Brød om Dagen; Urinmængden ca, 1500 Kem.; ingen Tørst, Almenbefindendet godt,
Legemsvægt 71 Kilo. Da Sukkergehalten holdt sig uforandret i de følgende 4 Uger,.
anordnedes ®|,, sol. bromet. kal. (20—350, en Spiseske 4—5 Gange om Dagen); efterat.
han i Løbet af 12 Dage havde brugt 40 Gram Bromkalium, indfandt der sig Tørst,
og indeholdt Urinen nu 3.4 pCt. Sukker, medens dens Mængde ikke var mærkbart.

forøget; efr.
Datum. Døgnkvantum. | Sp. V. Gjengen hg Sukker- Legemsvægt.
71 82 ca. 1500' Kem | 1.035 1.5 pCt. 71 Kilo.
A

- ca. 1500— 1.035 dk. Mo
1600! - ,
(tra fim l brugt
40 Gr. Bromkalium).

Den '|,, 82, altsaa 10 Dage efter Anvendelsen af Bromkalium. indeholdt Urinen
32 pCt. Sukker, hvisaarsag han ikke længere fik Lov til at nyde Brød, uden at dog
dette selv efter 6 Uger formaaede at bringe Sukkergehalten stort under 3 pCt. saa.
. af vi nu synes at have den grave Form af Diabetes for os; Torsten imidlertid for-
mn og Almenbefindendet fremdeles godt (15), 83).

E B p disse Gange ikke neiagtigen, kun SA belt

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 28. 5

I Henhold til denne og tidligere Erfaringer bør man være beret-
tiget til at anse Felizet’s Lovtale for ensidig og overdreven.

Bromkalium kunde altsaa i dette forholdsvis gunstige Tilfælde,
idet Almenbefindendet var godt, og Sukkergehalten umiddelbart før
Brugen af samme var ringe, ikke forhindre Overgangen i den mere:
ondartede Form, hvor der udskilles Sukker ved saagodtsom udeluk-
kende animalsk Diæt. Sukkergehalten tiltog endog i dette Tilfælde-
saa raskt under Brugen af Bromkalium (fra 1.5 pCt. til 3.4 pCt.), at jeg
allerede efter 2 Uger fandt mig beføiet til at seponere samme, og.
det saameget mere som der indfandt sig Tørst og hans Udseende
forekom mig at være daarligere. Uagtet dette vil jeg dog ingen-
lunde drage den Slutning, at Bromkalium kan skade i Diabetes,
men dets Nytte, som jeg ikke uden videre tør benægte for alle
Tilfælde, bør dog betegnes som problematisk.

Jeg har tilladt mig denne korte Opsats, fordi Flere har fæstet
Lid til hin Meddelelse af Félizet.

Myliobatis aquila, (Lin.), ny for Norges Fauna.
Af
Robert Collett.

(Meddelt i Mødet den 8de December 1882.)

Myliobatis aquila, (Lin.) 1766.
Raja aquila, Lin., Syst. Nat. ed. 12, tom. I, p. 396. (1766).

Den 16de November 1882 blev et yngre Exemplar af denne
Art fanget blandt Smaasild ved Gaarden Vettre i Asker, 20 Kilom.
søndenfor Christiania, og er nu opstillet paa Universitets-Musæet.
Dybden, hvori Garnet blev draget, var 12—14 Favne, Bunden
Lerbund.

Myliobatis aquila var tidligere, saavidt vides, ikke fundet ved
Scandinaviens eller Danmarks Kyster. Exemplaret var, da jeg
kjøbte det af Fiskeren, aldeles uskadt og endnu næsten levende.
Det var en yngre Han; skjønt Legemets største Bredde ikke var
synderligt over '/, Meter, var den dog tilsyneladende forplantnings-
dygtig, idet de accessoriske Generationsorganer vare aabne og fuldt
udviklede.

Det erholdte Exemplar svarede i alle væsentlige Henseender
til de (vistnok ikke udtømmende) Beskrivelser, der foreligge af
denne Art; En mindre Afvigelse frembød det derved, at det havde

en distinet Proces fortil m den øvre Rand af Orbita. (Günthers
Vid.-Selsk.-Forh. 1882. No. 2

2 R. COLLETT. MYLIOBATIS AQUILA, NY FOR NORGES FAUNA.

Diagnose ! lyder saaledes: „Orbit with scarcely a trace of a pro-
-jection above.“)

En anden Afvigelse, der dog sandsynligvis blot er temporær
og saaledes ikke individuel, bestod deri, at der foran det normale
Halespyd fandtes et kortere, næsten rudimentært. Det er nemlig
bleven paavist,? at det normale Halespyd fra Tid til anden fældes
og giver Plads for et nyt, der efterhaanden udvikler sig ved Roden
af det gamle. Det foreliggende Exemplar befandt sig saaledes paa
det Tidspunct, da det nye Spyd var ifærd med at udvikle sig, me-
dens det gamle endnu var tilstede.

Jeg skal nedenfor meddele et Par Bemærkninger, vedrørende
specielt dette Individ.

Farve. Legemets Farve var oventil gulgraa, paa Undersiden
smudsig graabrun.

Huden. Glat overalt; dog findes et Antal spredte, yderst fine
Bentorne ovenpaa Haleroden foran Dorsalen; hele Halen selv er
forsynet med spredte, indtrykte Puncter.

Udmaalinger. Individets Totallengde var 853", hvoraf
Legemet optog 318"", Halen 535%", Legemets største Bredde var
540", saaledes at denne altsaa var lig Halens Længde.

Afstanden fra Snudespidsen til Øjets forreste Rand er lig Af-
standen fra 1ste Gjællespalte til Tandrekkens Midtpunct.

Hovedets Højde, maalt til Orbita's øvre Rand, er 390», Af-
standen mellem begge Næsebor er næsten saa stor, som mellem
Iste og 4de Gjællespalte.

Den ejendommelige aflange Grube paa Panden har en Bredde
fortil af 28"", og en samlet Længde af 57mm,

Orbitalprocesserne. Den korte, men distincte Protuberants paa
den øvre Rand af Orbita er haard, tilsyneladende hornartet; den
indbyrdes Afstand mellem begge Processer var 76"», En lig-
nende, men næsten umærkelig Protuberants findes forrest paa
fanden

1 Cat. Fish. Brit. Mus, vol. 8, p. 489 (London 1870).
bl Günther, Fe to the Study. of "m P. 342 (London 1880).

CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1882. No. 29. 3

Spiracula er enormt stor; dens Længdediameter er 30%»,
og over dobbelt saa stor, som Diameteren af Øjet (Iris), der er
14e

Tænderne normale; 1ste (yderste) Tand i Overkjæven har en
Bredde af 15", en Højde af 212",

Gjællespalternes Bredde er 10””, og deres samlede Længde
59mm,

Analaabningen er overordentlig vid og udspærret; dens Længde
er 35"», medens Bredden samtidigt er 22"",

De accessoriske Generationsorganer, der have en Længde af
sum vare aabne og tilsyneladende fuldt udvoxede. Efter hele
deres Længde havde de en aaben Fure, afdelt ved en langsløbende
og skarp Tvervæg; nedtil paa denne Tvervægs Yderside fandtes
et kortere, ligeledes aabent Parti.

Halespydene. Det normale Halespyd har en Længde af
82mm, Ved dets Rod findes kun faa af de ejendommelige Agnorer,
og Randene ere her næsten glatte; men paa de ydre 4 Femtedele
ere disse tætstaaende, idet der her findes ialt 42 saadanne Torne
paa hver Side.

Det nye, rudimentære Halespyd er beliggende lige foran det
større (altsaa umiddelbart bag Dorsalen). Det var endnu ganske
kort, tiltrykt mod Halen, hudbeklædt, og havde en Længde af 1177;
dog synes Spidsen ikke at være ganske complet, saaledes at dets
samlede Længde sandsynligvis omtrent har svaret til Øjets Dia-
meter.

Af Rokkernes Gruppe (Batoidei) ere hidtil følgende Arter
trufne ved de norske Kyster:

Fam. Rajidae.

Raja radiata, Don. 1808. Alm. langs hele Kystlinien lige hen
til Varangerfjorden og den russiske Grændse; i de finmarkske
Fjorde er den yderst talrig. (Nordgrændse ved Spitsbergens NV.-
Kyst, 80° N. B.). Største Dybde 460 Favne. |

1*

4 R. COLLETT, MYLIOBATIS AQUILA, NY FOR NORGES FAUNA.

Raja circularis, Couch 1838. Flere Individer ere erholdte paa
Jæderens Rev paa omkring 100 Favnes Dyb; ligeledes funden i
Dybrenden udenfor Arendal. Dybden 100—300 Favne. (Nord-
grændse 59° N. B.).

. Raja clavata, Lin. 1766. Alm. ved de sydlige Kyster, idet-
mindste op til Throndhjemsfjorden. (Nordgrændse 63° 45^ N. B.).

Raja lintea, Fries 1838. Enkelte Individer ere erholdte paa
Jæderens Rev paa omkring 100 Favnes Dyb. (Nordgrændse 59 ? N. B.).

Raja fullonica, Lin. 1766. Fra Jæderens Rev op idetmindste
til Throndhjemsfjorden; paa enkelte Punkter, saasom i Throndhjems-
fjorden, er den temmelig talrig paa 80—150 Favnes Dyb. (Nord-
grændse 63? 45" N. B.).

Raja batis, Lin. 1766. Alm. langs hele Kystlinien op i de
finmarkske Fjorde; den aftager dog i Antal mod Nord, og gaar
maaske ikke østenfor Nordcap. Dybden indtil 200 Favne. (Nord-
grændse 71? N. B).

Raja nidrosiensis, Coll. 1881. Erholdtes første Gang i Thrond-
hjemsfjorden Vinteren 1880—81, og har senere vist sig at være
talrig paa samme Localitet paa en Dybde af 100—300 Favne.
(63.45* N. B.).

Raja vomer, Fries 1838. Flere Exemplarer ere erholdte uden-
for Jæderen, ved Bergen, samt i Throndbjemsfjorden, og er sand-
synligvis ikke sjelden. Dybde 100—150 Favne og derover. (Nord-
grændse 63° 45" N. B.).

Fam. Myliobatidae.

Myliobatis aquila, (Lin.) 1766. Et enkelt Exemplar er fundet
1882 i Christianiafjorden (59° 50° N. B.).

Oversigt

over

Videnskabs-Selskabets Møder i 1882,

Den 20de Januar. Philosophisk-historisk Classe.

^l. Y. Nielsen gav en Oversigt over de Fund, han i Mai og
Juni 1881 havde gjort i de danske Arkiver, og paaviste, hvorledes
disse i flere Henseender havde givet vigtige Bidrag til Belysningen
af Norges Historie fra Aarene 1810— 1814.

2. d. Storm foredrog en længere Afhandling om Grupperin-
gen af de norske Dialekter. Han lagde i denne større Vægt paa
Lydforholdene, end Ivar Aasen, og vilde efter et ogsaa af denne
antydet Inddelingsprincip kun opstille to Hovedgrupper, en øst-
landsk (der ogsaa omfatter de nordenfjeldske Dialekter) og en
vestlandsk.

Den 3die Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe.

1. En Afhandling af Conservator G. A. Guldberg: ,Bidrag
til Kundskab om Delphinus albirostris, J. E. Gray*, besluttedes
oversendt G. O. Sars og Collett til Bedømmelse.

2. Fra J. Sparre Schneider var indkommet en Afhand-
ling: ,Oversigt over de i Nedenæs Amt bemærkede Lepidoptera*
(trykt foran som No. 2).

3. Hiortdahl meddelte: „Iagttagelser over pikrinsurt Man-
gan og Jern* ( trykt foran som No. 7).

4. Blytt foredrog: „Nye Bidrag til Kundskaben om Karplan-
ternes Udbredelse i Norge“ (trykt foran som No. 1).

5. Collett foreviste et Exemplar af en sjelden Faget,

Loxia bifasciata, der nylig var fanget i Omegnen af Christiania.
1*

4

Af denne Art, der tilhører Sibirien, er tidligere blot 1 Exemplar
skudt her i Landet, omkring 1880.

6. Lochmann holdt et Foredrag om Hypnotisme, hvortil
Monrad knyttede nogle Bemærkninger.

Den 17de Februar. Almindeligt Møde,

1. Lyng gav en Beretning om et af ham selv med Bistand
af Skuespiller Isachsen foretaget psychologisk Experiment til
Belysning af den kvalitative Forskjel mellem den mandlige og den
kvindelige Intelligens.

2. Professor Dr. Theodor Möbius i Kiel optoges ved
Votering som Medlem af Selskabet.

Den 3die Marts. Philosophisk-historisk Classe.

1. Caspari foredrog en Afhandling, om Martin af Braga's
Folkeskrift De correctione rusticorum s. de origine idolorum, hvoraf
han i 1876 i Leiden mellem Codices Perizonii havde fundet et hid-
til ukjendt Haandskrift fra omkring 1200, der indeholder den tid-
ligere manglende Trediedel af Skriftet, som altsaa nu foreligger fuld-
stendigt.

2. Kiær meddelte Oplysninger om Befolkningens Sammen-
sætning efter Alder i Norge i Tiden efter 1814.

. 3. Y. Nielsen meddelte en Fortsættelse af sine tidligere
Oplysninger om nye Fund i de danske Arkiver.

Den 17de Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe,

1. Fra Sars og Collett var indløbet en Skrivelse, hvori
de anbefalede den i forrige Classemøde forelagte Afhandling af
Conservator Guldberg til Optagelse i Selskabets Forhandlinger
(trykt foran som No. 3).

2. Blytt foredrog: a) „Olastoderma De Baryanum, en ny
Slægt af Myxomyceternes Familie* (trykt foran som No. 4. V)
ma til Kundskaben om Norges Soparter* I. (trykt foran som — —

0

5

3. Lochmann henledede Opmærksomheden paa den Ind-
flydelse, de parasitære Organismer have til Indskrænkning af Livs-
formernes Fylde, og som han antog ikke var kommen til fuld Ret
i den moderne Biologi. Hertil knyttede Esmark nogle Bemærk-
ninger.

4. Bjerknes gav en foreløbig Meddelelse om hydrody-
namiske Analogier med de statisk-elektriske Phænomener.

Den 31te Marts. Almindeligt Møde.

1. Blytt forelagde: ,lagttagelser over det sydøstlige Norges
Torvmyre* (trykt foran som No. 6).

2. Collett omhandlede et ifjor i Lofoten indstrandet Individ
af Hyperodon (Lagenocetus) latifrons, en lidet kjendt, stor Delphin-
art (Næbhval) fra det nordlige Atlanterhav, af hvilken Universitetet
ved denne Leilighed havde erhvervet et Cranium.

3. Bjerknes fremlagde Afbildninger, der syntes at vise Over-
enstemmelse mellem magnetiske Spektra og saadanne, som erhol- _
. des paa hydrodynamisk Vei, ligesom ogsaa mellem Spektra, bevir-
kede ved elektriske Strømme og ved tilsvarende hydrodynamisk
Indvirkning. Disse Spektra vare udstillede sidste Høst ved den
elektriske Udstilling i Paris.

4. Y. Nielsen gav Meddelelser, tildels efter før ubenyttede
Kilder, om Forhandlingerne mellem Prinds Christian Frederik og
Grev Wedel i 1813 og 1814.

Den 14de April. Philosophisk-historisk Classe.

1. Fritzner paaviste, at Ordet Pjósansmál i Haavamaal
(114) maatte være en Feil for Pjódarmál, der forekommer i nor-
ske Diplomer fra låde Aarh.

2. Caspari meddelte almindelige Bemærkninger om den af
— ham i 1881 i et Haandskrift fra omtr. 800 i Einsiedeln fundne
homilia de sacrilegiis.

Foredraget foranledigede Bemærkninger af Sophus Bugge,
J. Storm og Bang. ;

Den 3die Mai. Almindeligt: Mode.

1. Præses meddelte Aarsberetning.

Der var i 17 Møder fremlagt 50 Afhandlinger og mindre viden-
skabelige Meddelelser, forfattede af Medlemmer af Selskabet, nemlig
23 i de almindelige Møder, 15 i Møder af den mathematisk-natur-
videnskabelige Classe og 12 i Møder af den philosophisk-historiske
Classe. Forfatternes Antal var 27, hvoraf 15 hørte til den
mathematisk-naturvidenskabelige Classe og 12 til den philosophisk-
historiske Classe.

Desuden var af Videnskabsmænd, der ikke vare Medlemmer
af Selskabet, indleveret og antaget til Trykning 2 Afhandlinger,
begge af naturvidenskabeligt Indhold.

- Udgivet var paa Selskabets Forlag: Forhandlinger for 1881.
18%, Ark med 10 Plancher.

Medlemmernes Antal var ved Aarsmødet 106, 97 indenlandske
(82 indenbys- og 15 udenbysboende) og 9 udenlandske. I Aarets
Løb var indvalgt 1 indenlandsk og 1 udenlandsk Medlem, medens
Selskabet havde mistet 4 Medlemmer, Rektor Vibe, Overlærer
Løkke, Statsraad Nissen og Professor C. A. Holmboe, hvoraf
den første og de to sidste havde tilhørt det fra dets Stiftelse. |

2. Præses gav dernæst, i Anledning af at Modet holdtes
paa 25aars-Dagen efter Selskabets Stiftelse, nogle Bidrag til
dets Historie i de forløbne 25 Aar.
= Selskabet blev stiftet 3die Mai 1857, Aarsdagen efter at der til

"saadant Øiemed til det academiske Collegium var indkommet en
Gave af 4000 Kr. fra en unævnt Giver, der senere viste sig at
… være Professor F. C. Faye. Dets første Bestyrelse bestod af de
mu afdøde Professorer C. Boeck, C. A. Holmboe og M. Sars.
Selskabet begyndte sine videnskabelige Forhandlinger den 15de
Januar 1858 og havde da 42 Medlemmer, af hvilke 16 endnu ere ilive
- (Statsminister Stang, Professorerne Aschehoug, L. C. M. Aubert,
om m Broch, Caspari, Esmark, Faye, Fearnley, Johnson, .
Co EUH Monrad, Münster, Rasch, Unger og Voss og |
= Forstmester Norman). mi

y

Selskabets Indtægter bestod i Begyndelsen af Renter af dets
faste Fond, den ovennævnte Gave af 4000 Kr. fra Prof. Faye, der
i 1858 forøgedes med en ny Gave af 4000 Kr. fra Grosserer
P. Anker paa Fredrikshald, samt et aarligt Bidrag af 2000 Kr.
fra Kong Carl XV, hvilket i 1860 afløstes af et Statstilskud
af lige Størrelse. Dette Statstilskud blev i 1876 forøget til 4000 Kr.
aarlig.

Selskabet har ialt havt 136 indenlandske Medlemmer, hvoraf
39 ere afgaaede ved Døden. I 1876 blev der foretaget en For-
andring i Statuterne, hvorved der blev Adgang til Optagelse
af udenlandske Medlemmer. Af saadanne ere hidtil 9 optagne.

Af Selskabets Forhandlinger er udkommet 24 Bind (Aargan-
gene 1858—1881), hvorhos paa dets Forlag særskilt er udgivet 15
videnskabelige Arbeider. Disse Skrifter udgjøre tilsammen 751
Ark med 263 Plancher, foruden en Mængde i Texten indtrykte
Figurer. — Derhos har Selskabet ydet Bidrag til 4 paa privat For-
lag udkomne Skrifter og til 2 videnskabelige Undersøgelser.

3. Præses meddelte, at Bestyrelsen ved et Brev havde bragt
Professor F a y e Selskabets Hilsen og Tak paa dets 25de Aarsdag
i Anledning af den væsentlige Del, han havde havt i dets Stiltelse,
da hans Helbredstilstand ikke havde tilladt ham at modtage Til-
kjendegivelsen deraf ved et Besøg af Bestyrelsen, som denne
havde ønsket. Brevet og Prof. Fayes Svarskrivelse til Bestyrelsen
oplæstes.

4. Holst foredrog det indledende Afsnit af en længere Af-
handling. ,Et Par synthetiske Methoder især til Brug ved Studiet
af metriske Egenskaber* (trykt foran som No. 11).

5. Lochmann gav i Anledning af Charles Darwins Død
en kort Fremstilling af hans Betydning som Naturforsker.

6. Bang forelagde a) „Bidrag til de sibyllinske Oraklers og —
den sibyllinske Orakeldigtnings Historie i Middelalderen. I. Lac-
tants og Sibyllinerne* (trykt foran som No. 8). b) en ny Udgave —
af et sibylliask Orakel fra Middelalderen, efter 5 af Udgiveren —
sammenlignede Haandskrifter i Paris og Minchen ces am e
som No. 9). er

8

7. Lie forelagde en Afhandling: „Bestimmung aller Raum-
curven, deren Krümmungsradius, Torsionsradius und Bogenlänge
durch eine beliebige Relation verknüpft sind“ (trykt foran som
No. 10).

Den 12te Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe.

1. Fra S. Tromholt var indkommet en Afhandling: „Einige
Untersuchungen über die vom Monde abhängige Periode des Nord-
lichtes.“ Afhandlingen oversendtes Mohn og Geelmuyden til
Bedømmelse.

2. Missionsprest, Cand. med. Chr. Borchgrevink gav føl-
gende Oplysninger om et paa Madagascar fundet subfossilt Flod- |
hest-Skelet:

„I Madagascars Indland, paa et Sted kaldet Antsirabe, omtrent
i Landets Centrum, findes et Kalkleie i en liden Dalsænkning.
Dette Kalkleie synes at være produceret af en mineralsk Vandtil-
strømning, der fremvælder i større og mindre Mængde i hele Dal-
bunden, saalangt Kalkleiet strækker sig. Det her fremstrømmende
Mineralvand, der efter Analyse paa Bourbon siges at have betyde-
lig Lighed med Vichy-Vandet, afsætter tillige en stor Mængde
- Gytje, der fornemmelig langs Siderne af Dalbunden har consolide-
ret sig til dybe Moradser af vore saakaldte Hængemyres Consi-
stents. Tid efter anden har Arbeiderne i Kalkleiet fundet mere
og mindre vel conserverede Fragmenter af Dyreskeletter. De
. troede en Tidlang, at disse Ben skrev sig fra Oxeskeletter; men
af og til forekom der større krumme Tænder, der havde Lighed
med gigantiske Svinehugtænder, men dog paa ingen Maade kunde
have tilhørt det nu paa Madagascar forekommende Vildsvin, der
aldrig opnaar nogen betydelig Størrelse. De Indfødte begyndte
derfor at tale om et i de gamle Folkesagn forekommende Fabel-
dyr, der skulde være farligt for Mennesker at indlade sig med og
var forsynet med store, skarpe Tænder. Dette Dyr kaldtes efter
Folkesaguene Lalimena (Betydning ikke sikker; maaske den Røde,
n aM seer dykke eie den røde Flue) og skulde efter Enkeltes
pu Hatier have lignet et stort Svin. Efter andre Sagn skulde det

9

have hørt til Kongesønnernes store Bedrifter at kjæmpe med
(eller, som det lød, lege med) Lalimena.

For 2 Aar siden kom den af det kongelige Videnskabsacademi
i Berlin udsendte Naturforsker J. M. Hildebrandt til Madagascars
Indland. Jeg fulgte med ham til Antsirabe (jeg havde dengang
faaet det Hverv at tilse en fornem Indfødt under en Badesæson
ved de mineralske Bade paa Antsirabe), hvor han en lang Tid
blev sengeliggende, men dog, saavidt hans Kræfter tillod ham,
søgte at forøge sine Samlinger. Blandt andet fik han se nogle
af de nævnte Skeletbrudstykker, der i høi Grad vakte hans Inter-
esse, og som han strax antog for Levninger af en uddød Flod-
hestart. Han kjøbte til forholdsvis meget høie Priser smaa Frag-
menter af disse Ben.

Men til nogen egentlig Opdagelse af mere fuldstændige Ske-
letter og Cranier af disse Dyr vilde man neppe kommet i denne
Del af Landet, dersom ikke et Tilfælde havde vist Veien. Pastor
Rosaas paa Antsirabe, der virker som Missionær i det norske
Missionsselskabs Tjeneste, foretog en Udgravning af en af de
mineralske Kilder, der sprudler frem ved Kanten af den nævnte
Dalbund, just ved Foden af den temmelig bratte Bakke, der be-
grændser Dalbunden. Vi havde nemlig fundet denne Kilde i sær-
lig Grad kulsyreholdig, og jeg havde tænkt mig den særdeles vel
skikket som Drikkebrønd for de Patienter, der besøge de mine-
ralske Bade ved Antsirabe. Det viste sig imidlertid, at Moradset
just paa det Sted. hvor Kilden kom frem, var meget dybt, saa det
var vanskeligt at finde fast Bund, (som Regel vil man i den
hele Dalbund finde Kalksten under de overliggende Lag). Men
under Forsøget paa at komme i Dybden, circa 7 Fod under Mo-
radsets Overflade, stødte Arbeiderne til sin store Forundring paa
nogle Ben, som de erklærede var Oxeben., Jeg traf just til at
være tilstede, da dette Fund blev gjort, og paalagde Arbeiderne
at gaa frem med den største Forsigtighed, saa at vi kunde faa de
temmelig skjøre Ben frem saa ubeskadigede som muligt. Paa
denne Maade droges da frem for Dagens Lys det ene Ben efter det —
andet, indtil 2 rigtignok dygtig defecte Skeletter laa foran os. Det —

10

ene Cranium var nogenlunde vel conserveret, det andet mindre
vel; intet af dem var paa langt nær saa godt som det, der her
foreligger. De 2 Dyr, vi her fandt, havde ligget lige ved Siden af
hinanden, men med Hovederne i modsatte Retninger. Efter at
have sorteret Benene, saa godt det lod sig gjøre, i 2 forskjellige -
Kurve, overlod jeg Hildebrandt det Hele, efterat Arbeiderne havde
faaet 8 Gange saa stor Dagløn som under ordinære Forholde,
Dette ansporede Flere til at forsøge sin Lykke, og Nogle var da
saa heldige at finde Benene af 3 eller 4 Dyr, adskillig bedre be-
varede end de første, vi fandt. Folkene, som grove Benene op,
havde, da ingen Europæer dengang var tilstede og passede paa,
ikke sørget for at sortere de Ben, der hørte til de forskjellige
Dyr. Men jeg søgte bagefter at ordne dem saa nøiagtigt, som
jeg dels efter Farverne (nogle mørkere, andre lysere af Kulør, og
det viste sig, at de Ben, der hørte til samme Dyr, havde samme `
Farve), dels efter Størrelsen formaaede, og var derpaa Pastor Ros-
aas behjælpelig med at vælge det bedste Sæt (baade hvad Cranium
og de øvrige Ben angaar), som vi var enige om burde hjemsendes
til Universitetets Samlinger. De øvrige Ben, blandt hvilke der
ogsaa fandtes et Par meget vel conserverede Cranier, blev over- -
ladte til Hildebrandt, der, uagtet han havde gjort meget rige Sam-
linger, dog ansaa disse Skeletdele for sit mærkeligste Fund paa
Madagascar. Alle disse sidste Skeletter bleve ogsaa fundne paa
et Sted, omtrent 20 Favne fra det Sted, hvor de 2 første bleve
fundne, under væsentlig de samme Forhold, i det samme Morads,
lige ved Foden af den samme Bakkehelding. Sandsynligvis vilde
man, om den hele Dalbund blev grundig undersøgt. finde store
. Mængder af Ben af den samme Sort.

. . Antsirabe, hvor dette Fund blev gjort, ligger mellem 4 og
. 5000 Fod over Havfladen. Den franske Videnskabsmand Gran-

i indring, han havde om dem, at ligne dem, vi her har for os. Men ©

11

Stedet, hvor de fandtes, ligger langt fra Antsirabe, nede ved Ma-
dagascars Sydvestkyst (Lavland), i Nærheden af Tullear, hvor
Grandidier dengang opholdt sig hos en fransk Handelsmand Hr.
Lemerle, efter hvem han skal have givet dette Dyr Navn: Hippo-
potamus Lemerlii. Saavidt jeg erindrer, kaldte Hildebrandt
det Hippop. Madagascariensis, Om det ved Antsirabe fundne
Dyr er den samme Art som den af Grandidier fundne, skal jeg
ikke kunne afgjøre. Men det vil kanske være af Interesse at vide,
at den store uddøde Fugleart, Grandidier fandt paa Madagascar,
skrev sig fra samme Del af Landet, hvor han fandt sin Hippopo-
tamus — fra Lavlandet af Sydvestkysten. Saavidt mig bekjendt,
findes der ingen andre Exemplarer af de subfossile Hippopotamusser
fra Madagascar end de her nævnte, nemlig de af Hr. Grandidier
fundne, det, vi her har for os, og de mere mangelfulde Skeletter,
som efter Hildebrandts Død bleve sendte hjem til det kongelige
Academis Samlinger i Berlin.

Fra det academiske Collegium har jeg modtaget en Taksigel-
sesskrivelse for det her fremsendte Exemplar. Jeg vil i den An-
ledning gjøre opmærksom paa, at denne Skrivelse helst burde være
addresseret til Pastor Rosaas paa Antsirabe, da han var den, der
fra først af paabegyndte det Arbeide, der ledede til Skeletternes
Opdagelse, ligesom han ogsaa fra først af opbevarede det i sit
Hus. Jeg haaber, at der intet er til Hinder for, at hans ai
kan indføres paa Taksigelsesskrivelsen.

Jeg har under det ovenfor nævnte ikke paa nogen Maade
- tænkt at bringe Videnskabsselskabet noget andet end en Del Op-
lysninger, der muligens kunde være af Interesse, om det her frem-
lagte Skelet skulde blive gjort til Gjenstand for videnskabelige
Undersøgelser.“

Til dette Foredrag knyttede Conservator G. A. Guldberg
endel Bemærkninger af anatomisk Indhold.

3. Holst fremlagde det første Capitel af Afhandlingen „Et
Par nye synthetiske Methoder“ osv., (foran No. 11), hvis Ind-
ledningsafsnit han havde foredraget i det foregaaende almindelige à
Møde. | | sr o

12

Herover opstod en kort Discussion mellem Lochmann og
Holst.

Den 26de Mai. Historisk-philosophisk Classe,

I. Lieblein omtalte ægyptiske Indskrifter i Hamamat-Dalen
fra te og 6te Dynasti og drøftede i Forbindelse dermed Be-
tydningen af Lands- og Folkenavnene „Pun“ og „Bennu“.

Foredraget foranledigede Bemærkninger af Schjøtt, Sophus
Bugge og G. Storm.

2. Sophus Bugge paaviste Spor af udenlandske Sagn i
målshåttakvædi; specielt dvælede han ved Navnene Eljarmir
og Brandingr, som han identificerede med Alexander og
Kleobis.

3. G. Storm paaviste, at de Correctioner i Christian V.’s
Lov, som stamme direkte fra Magnus Lagabøters Landslov, ere
indførte ved Borgermester Jens Alexanderssøn Hoppener (Medlem
af Lovkommissionen 1680—-1682), og at han tildels havde benyttet
den endnu bevarede Codex Tunsbergensis.

Den 9de Juni. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe.

1. Selskabets Secretair fremlagde paa den fraværende Prof.
J. Worm Müllers Vegne:

a) J. Worm Müller: „Om Druesukkerets Fremstilling efter
Neubauers Forskrift ved Hjælp af Schwarz’s Methode og dets
Renhed* (trykt foran som No. 12).

b) Jac. G. Otto: „Om Druesukkerets Fremstilling og
Titrering med Knapps Vædske* (trykt foran som No. 13).

2. Fra Mohn og Geelmuyden var indkommet anbefalende
Bedømmelse af den i forrige Classemøde fremlagte Afhandling af
S. Tromholt (trykt foran som No. 14).
je 3. Holst fremlagde det andet Capitel af sin Afhandling:
„Et Par synthetiske Methoder* osv. (foran No. 11).

4. Collett fremlagde en Afhandling af J. SparreSchneider:

13

„En Notits om ,Sølvkveiten* (Trachypterus arcticus, Brünn.)“
(trykt foran som No. 15).

Den 15de September. Almindeligt Møde.

1. Lieblein omhandlede et Par ægyptiske Monumenter, der
i Billeder og Skrift oplyse det gamle Ægyptens Samkvem med
Landet Pun. Han kom til det Resultat, at dette Navn maatte
betegne Egnene paa begge Sider af Bab-el-Mandeb-Strædet (og
maaske ogsaa den sydligste Del af det røde Hav).

2. G.O. Sars henledede Opmærksomheden paa en fra England
udgaaet Indbydelse til almindelig Subskription til et ,Darwin-
Memorial*, hvis Udbytte skulde anvendes dels til Oprettelsen af
et Monument over den afdøde Naturforsker, dels til et Fond,
hvis Renter skulde benyttes til at fremme biologiske Under-
søgelser.

3. Collett forelagde en Meddelelse fra N. Wille: ,Om
Pollenkornenes Udvikling hos Juncaceer og Cyperaceer.* Den
besluttedes oversendt Schübeler og Blytt til Bedømmelse og
er efter deres senere indkomne anbefalende Erklæring trykt foran
som No. 16.

4 Collett gav en Notits om ,Carpodacus engins (Pall.)
og Botaurus stellaris (Lin.) , nye for Norges Fauna* (trykt foran
som No. 17).

5. Fra Holst var indsendt Fortsættelse af Afhandlingen: ,Et
Par synthetiske Methoder* osv. (foran No. 11).

6. Fra Lie var den 10de Juli modtaget følgende Meddelelse,
dateret den öte s. M.:

„1) Tilsteder Ligningen
Af=0=X X n. ck X u
r inf. Transformationer B,f... B,f, der bestemme en Transfor-
mationsgruppe med r Parametere, og antager man, at der ikke e
bestaar nogen Relation af Formen :

3o (5... m) Bf +9 Af —0,

14

saa kan Af = 0 overføres i en Ligning mellem n—r canoniske
Variable w, ...0n-r, der ere et System uafhængige Løsninger af
Ligningssystemet B, f= 0.

2) Kjender man en Transformationsgruppes endelige Lignin-
ger, saa finder man Gruppens canoniske Variable uden Integration,

3) Ovenstaaende Sætninger kunne udstrækkes til et hvilket-
somhelst System Differentialligninger af en hvilkensomhelst Orden,
der tilstede en Transformationsgruppe; ligesaa til hvilkesomhelst
Differentialudtryk, med et eller flere Sæt Variable, der tilstede
samme Gruppe, eller hver sin Gruppe.

Skal man til Exempel integrere en ikke linear partiel Diffe-
rentialligning af første Orden

ARR SET

og har man alt fundet r Løsninger q,...qr af (fp)=0, saa kan
man, om man vil, uden videre anvende Sætning I, idet den lineare
partielle Differentialligning (fg) = © tilsteder de inf. Transforma-
tioner (9, 9),...(q9r 9). Bestaa Ligningerne (gi qx) = 0, saa er det
hensigtsmæssigst at udføre en Berøringstransformation, der inde- .
holder Ligningerne æ; = 9,...2,— Ọr. Dette er som bekjendt
uden videre udførligt, naar Involutionssystemet 9; er integrert.

5) I mine Undersøgelser over Rumcurver, hvis Krumnings- og
Torsionsradius samt Buelængde ere forbundne ved en given Rela-
tion har jeg med Fordel anvendt Sætning I. En simpel Illustra-
tion, til Sætning III give de partielle Differentialligninger af 2den
Orden, der udtrykke en Relation mellem en Flades Krumnings-
radier; særlig de, hvis Krumningsradier staa i constant Forhold.

6) De Sætninger, som Halphen i sine Undersøgelser over
hvad han kalder invariants differentiels (et Begreb, der forøvrigt
formentlig er at tilbageføre som Specialtilfælde til Begreber, der

. alt tidligere vare opstillede af mig), anfører om Integration af Dif-

ferentialligninger, der tilstede den almindelige lineare Gruppe,
. ere i det Væsentlige Specialtilfælde af almindelige Sætninger, som
- skrive sig fra mig. Jeg har jo t. Ex. paavist, at en saadan Lig-
ning af Sde Orden kan tilbageføres til en af 2den.*

15

Den 29de September. Philosophisk-historisk Classe,

1. Lieblein behandlede Seths (Tyfons) Stilling til Osiris-
mythen og begrundede sin Opfatning deraf: at Seth oprindelig var
den i det nordøstlige Ægypten fra urgammel Tid bosatte semitiske
Befolknings Nationalgud i Modsætning til den ur-ægyptiske Osiris-
Horus, og at den mythiske Kamp mellem begge var et Afbil-
lede af det historiske Forhold mellem de to Nationaliteter i
Ægypten.

Foredraget fremkaldte en Discussion, hvori deltog Caspari,
Bang, Dietrichson, Monrad og Lieblein.

Den 13de October. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe.

1. G. O. Sars fremlagde: ,Oversigt af Norges Crustaceer
‚med foreløbige Bemærkninger over de nye eller mindre bekjendte
Arter. I (Podophthalmata — Cumacea — Isopoda — Amphipoda)“,
som Prodromus til et større faunistisk Arbeide (den fremlagte
Afhandling trykt foran som No. 18).

2. Collett fremlagde: „Thynnus thunnina, Cuv., og Fieras-
fer dentatus, Cuv., nye for Norges Fauna“ (trykt foran som
No. 19).

3. Holst fremlagde Fortsættelse af sin Afhandling: „Et Par
synthetiske Methoder* osv. (foran No. 11).

4. Mohn gav Meddelelser fra den norske Polarstation samt
Oplysninger fra de øvrige Stationer, forsaavidt saadanne vare
indkomne.

Den 27de October. Almindeligt Møde.

1. Lochmann gav en Oversigt over; de forskjellige Anskuelser,
der vare fremsatte for at forklare Spedalskhedens Aarsager og
Udbredelse. Han meddelte nogle Oplysninger om denne Sygdoms
Forekomst i den nyeste Tid og særlig om den Udbredelse, den
havde faaet paa Hawaii-Øerne. Disse Oplysninger havde han mod-

taget af en yngre norsk Læge, Dr. Kraft, der for Tiden opholder =

16

sig paa den hawaiiske Ø Maui. lagttagelserne satte det udenfor
al Tvivl, at Spedalskheden, der er indført til Øerne med Chi-
nesere eller Sydsø-Insulanere, er udbredt ved Smitte. Uagtet
disse Øers Befolkning neppe udgjør mere end 50,000 Mennesker,
er Antallet af Spedalske der antagelig henimod 1400 (de Spedalskes
Antal i Norgejmed dets Befolkning af ikke langt fra 2 Millioner
er omtrent 1700). Han antog, at der nu forelaa saa mange sikre
Iagttagelser, at Spørgsmaalet om Spedalskhedens Udbredelse ved
Smitte kan ansees som definitivt løst.

Den 10de November. Philosophisk-historisk Classe.

1. Sophus Bugge behandlede Dele af den etruskiske
Mythologi, fornemlig Gudinderne Thaner og Alp(a)mu, som han
identificerede med Demeter og Persefone.

2. Caspari behandlede Martin af Braga’s Forfattervirksomhed,
især Skrifterne de correctione rusticorum, epistola ad Bonifacium
de trina mersione og de pascha.

Den 24de November. ^ Mathematisk-naturvidenskabelig Classe.

1. J. Worm Müller forelagde: a) J. Worm Müller: „Om
Bromkalium i Diabetes mellitus“ (trykt foran som No. 28).
b) Jac. G. Otto: ,Om kvantitativ Spektralanalyse og dens Anven-
delse til Bestemmelse af Blodets Farvestoffe* (trykt foran som No. 25).
c) Jac. G. Otto: „Om Oxyhæmoglobin af Svineblod* (trykt foran
som No. 26). d) Jac. G. Otto: „Om krystalliseret Methæmoglobin*
(trykt foran som No. 27). |

2. C.M.Guldberg forelagde: ,En approximativ Bestemmelse
af det kritiske Punkt^ (trykt foran som No. 20).

3. Fra Lie var 15de Novbr. modtaget følgende Meddelelse,
dateret Paris November 1882:

„I. Skal man integrere Ligningssystemet | pe

d
TE = h 409%) + as %

17
dz
q dit + dy da + by %

dx,
de AA + @ + G Ty)

i hvilket a; b; c; ere givne Funktioner af z, og kjender man tilfæl-
digvis et Integral af Formen
Q E =: 2) = C = Constant,
By Le
saa forlanger Integrationen af det givne Ligningssystem i ugun-
stigste Fald kun Quadratur.

IL Lignende Sætninger gjelde for lineare simultane Systemer
med n Funktioner x, ...2, og en eller flere uafhængige Variable.
I Almindelighed kan man endog antage, at C har en particulær
Værdi. Er n= 4, saa udfordres i ugunstigste Fald Integration af
en Riccatisk Ligning af 1ste Orden.

Ill. Jeg vil antage, at det fuldstændige System

A f=0...Af=0 (2% ...2)

tilsteder » — q inf. Transformationer B,f...B,-,f, der danner
en Gruppe:

(Bi Br) = X, cix Bef + 39 (2 ...2.) Aj f.
Forudsætter jeg nu, at denne Gruppe ei er sammensat (composé),
saa er det, saaledes som jeg alt før har paavist, tilstrækkeligt at
integrere den første Hjælpeligning, der refererer sig til den største

Undergruppe; alt under Forudsætning af, at der ei bestaar nogen -
linear Relation: |

Indf+3uBf=0.
Ved successiv Anvendelse af denne Sætning er det i hvert Til-
fælde, det vil sige, ogsaa naar Gruppen ei er sammensat, muligt at
angive de simpleste Hjælpeligninger, til hvis Integration, det fore- a
liggende Problem kan reduceres. a
IV. 1 det foregaaende Theorem kin man uden væsentlig :

Forandring sætte lg 9j lig nul. Antager ı man nu, at = ikke
Vid.-Selsk. Forh. 1 =

18
alene kjender de inf. Transformationer Bf, men tillige de tilsva-

rende endelige Transformationer, saa har Hjælpeligningerne
stedse en Affekt. Er t. Ex. n — q = 3 og

(B, B,) = B, , (B, B,) == 2 B,,(B, Bj) = B
saa er Hjælpeligningen, som jeg alt før har angivet, en Riccatisk
Ligning af forste Orden.

V. Jeg vil antage, at de n inf. Transformationer B, f... Baf
mellem % -- -Zn danner en transitiv Gruppe; isaafald gives der en
utvetydig bestemt Gruppe C, f... C,f, der ligeledes er transitiv,
og som tilfredsstiller Ligningerne (B; Cx) ==0. Et simpelt Exempel
dannes af de to Grupper, der overfører en 2den Grads Flade i
sig selv, og som lade et af Fladens Systemer rette Linier invariant.

VI. Deriverer man af en given Flade af constant Krumning
- nye Flader af samme Art, saa har alle disse Flader fælles As-
symptotkegle. Herigjennem er det muligt at bestemme Alminde-
ligheden af det af mig før fundne Integral.

VIL. Lad u= À og v=b vere Hovedtangentcurverne paa
en Flade, hvis Krumningsradier ere forbundne ved o, = f (ẹ), og
vere O Vinkelen mellem Hovedtangentcurverne samt endelig U og
V Hovedtangentcurvernes Buelængde. Kjender man de til en for-
øvrigt ubekjendt Flade svarende Ligninger

8 =0(u0), U=U(uv), V= V (uv),
saa kan man uden at kjende Fladens Ligning altid finde den mel-
lem u og v bestaaende Relation, der bestemmer Krumningslinierne.

VIII. Være

s? = E du" +2 F du dv + G dv?

en Flades Bueelement. Jeg antager, at u og v ere bestemte som
- Integraler af to Ligninger af første Orden

Kjender man nu tilfældigvis en Relation af Formen
D(EFGx y)=0,

T saa i mint à Almindelighed finde en Relation mellem de to Dif- -

19

ferentialligningers Multiplicatorer og som Følge heraf tillige inte-
grere disse Ligninger.*

4. Efter en Discussion mellem Lochmann og G. 0. Sars
besluttedes en Henvendelse til Bestyrelsen om at bevirke nedsat
en Komite til at virke for et Darwin-Monument.'

Den Sde December. Almindeligt Møde.

1. F.C. Kiær forelagde: ,Genera muscorum Macrohymenium
et Rhegmatodon revisa specieque nova aucta exposuit F. C. Kiær“.
Afhandlingen besluttedes tilstillet Schübeler og Blytt til Be-
dømmelse og er efter deres senere modtagne anbefalende Erklæring
trykt foran som No. 24.

2. G. Storm gav nogle Meddelelser om Forberedelserne til
det 4de Bind af ,Norges gamle Love*, hvis Udgivelse han har
overtaget, og omtalte specielt nogle af ham nylig fundne nye Bidrag
til de gamle Lovtexter.

3. Holst forelagde Slutningsafsnittet af sin Afhandling: ,Et
Par synthetiske Methoder* osv. (foran No. 11).

4. Lie forelagde ,Untersuchungen iiber Differentialgleich-
ungen“ (trykt foran som No. 22).

5. Y, Nielsen meddelte Uddrag af østerrigske Gesandt-
skabs-Indberetninger fra Kjøbenhavn i Aarene 1807—1812 (trykt
foran som No. 23).

6. Collett forelagde: „Myliobatis aquila, ny for Norges
Fauna* (trykt foran som No. 29).

7. Valg foretoges paa Embedsmænd for 1883.

Til Vice-Præses valgtes C. M. Guldberg.

Til Secretair O. Rygh.

Til Vice-Formand i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe

Sandberg.

! Dette Forslag blev den 8de Decbr. bifaldt af Selskabets Bestyrelse, og ifølge
dens Anmodning have Dhrr. Monrad, Sandberg, Lochmann, G, 0. Sars |
og Blytt paataget sig at virke som Komite for dette Øiemed.

20
Til Secretair i samme Classe Hiortdahl.
Til Vice-Formand i den philosophisk-historiske Classe Sophus
Bugge.
Til Secretair i samme Classe G. Storm.

21

Gaver til Selskabets Bibliothek i 1882.

Proceedings of the American academy of arts and sciences. New
series. VIII, 2. Boston. :
Bulletin of the museum of comparative zoölogy at Harvard col-
lege, Cambridge, Mass. V, 12. IX, 1—8. X, 1.

Annual report of the curator of the museum of comparative zoó-
logy at Harvard college, for 1880—81. Cambridge.

Jahresbericht des naturhistorischen Vereins von Wisconsin für das
Jahr 1881—82. Milwaukee.

Transactions of the Connecticut academy of arts and sciences-
IV, 2. V, 2. New Haven.

Bulletin of the American museum of natural history. I, 1—3.
New York.

The thirteenth annual report of the American museum of natural
history. New York 1882.

Bulletin of the U. S. geological and geographical survey of the
territories. VI, 3. Washington 1882.

Report of the commissioner of agriculture for 1878, 79. Wa-
shington. |

Anales del ministerio de fomento de la república Mexicana,

Boletin del ministerio de fomento de la república Mexicana. VP
núm. 131—198. VII, núm. 1—57. 67—89. ;

Ministerio de fomento. Observatorio meteorológico central. Revista
mensual climatolögia. I. 8—12. Mexico. :

Archivos do museu nacional do Rio de Janeiro. Vol. III, 39? e 4%
trimestres, 1878. ;

22

Annales de la société malacologique de Belgique. T. XIIL
Bruxelles.

Proces-verbaux des séances de la société royale malacologique de
Belgique. T. X (1880), p. LVII—CXXXIII; T. XI (1881), p.
I—XL, XCHI—CCXLVI `

Oversigt over det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhand-
linger. 1881, No. 2, 3. 1882, No. 1.

Det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, sjette Række.
Naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling. I, 3—5. II, 1—2.

Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk Forening i Kjøben-
havn for 1881.

Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. I. Kjøbenhavn 1882.

Proceedings of the royal society of London. XXXH, 3—4. XXXIII,
1—4. XXXIV, 1. 3

Philosophical transactions of the royal society of London. Vol.
173, part 9; 3. Vol 178, part 1:

The royal society, 30 Nov. 1881. (Liste over Medlemmerne).

Journal de l'école polytechnique publié par le conseil d'instruction
de cet établissement. T. XXIX. XXX. Paris:

— Hpoxtma vig d» "Advvarc aopatohoyixie Etarplas. 1881.

— Publications de la commission géodésique Néerlandaise. I. Déter-

mination, à Utrecht, de Pazimut d'Amersfoort, par J. A. C.
Qudemans. La Haye 1881.

Archives du musée Teyler. 2° serie. I, 2. Haarlem.

Origine et but de la fondation Teyler et de son cabinet de physi-
que, publiés par E. van der Ven. Haarlem.

Publications de l'institut royal grand-ducal de Luxembourg. Sec-
tion des sciences naturelles. T. XVIII.

Reale istituto Lombardo di scienze e lettere. Rendiconti. Serie
2. XII. Milano.

Memorie del reale istituto Lombardo di scienze e lettere. Classe
di lettere e scienze morali e politiche. XIV, 2. Milano.

. Atti della fondazione scientifica Cagnola. VI, 2. Milano.

Atti della R. accademia dei Lincei. Serie terza. Transunti. VI,

— ĝ 4—11. 13—14. Roma 1881—82. *

23

Norsk Lovtidende, 1ste Afd. 1881, No. 39—42. 1889, No. 1-19.
31-28. — 2den Afd: 1881, Hft. 3. 4. 1882, Hft. 1. — Over-
enskomster med fremmede Stater. 1882. No. 1— 6.

Forklaringer til Kongeriget Norges Statsregnskab. Budgetaaret
1880—81.

Storthings-Efterretninger 1814-33. 3die Bind, Hft. 5—8, samt
Tillægshefte, indeholdende Udkast til en Constitution for Kon-
geriget Norge, udarbeidet af J. G. Adler og C. M. Falsen.

Geodätische Arbeiten. Publication der Norwegischen Commission
der Europäischen Gradmessung, Hft. 1—3. Christiania 1880.

Vandstandsobservationer. Udg. af den norske Gradmaalingskom-
mission. 1 Hft. Christiania 1882.

Den norske Nordhavs-Expedition 1876—78. IV. V. Christiania
1882.

Indbydelsesskrift til den offentlige examen i juni og juli 1882 ved
Molde latingymnasium og middelskole.

Tromsø Museums Aarsberetning for 1881.

Tromsø Museums Aarshefter. IV.

Sitzungsberichte der Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt
Borpet. V; 1. Vb 1.

Archiv für die Naturkunde Liv-, Ehst- und Kurlands, hg. von der.
Dorpater Naturforscher-Gesellschaft. Zweite Serie. VIII. 3.
EA 98.4.

Góteborgs naturhistoriska Museum, zool. zoot. afdelingarna. III
ársskr. 1881.

Göteborgs, Kongl. vetenskaps- och vitterhets-samhülles handlingar.
Ny tidsföljd. 17 hft.

Lunds Universitets årsskrift. XVI.

Lunds Universitets-Biblioteks accessions-katalog. 1880.

Bulletin mensuel de l'observatoire météorologique de l'université
d’Upsal. XIII (1881).

Nova acta regis societatis Upsaliensis. Ser. 3, XI, 1.

Sitzungs-Berichte der Gesellschaft naturforschender Freunde zu
Berlin. Jahrg. 1881.

24

Verhandlungen des naturhistorischen Vereines der preussischen
Rheinlande und Westfalens. 38. Jahrg. 2te Hälfte. Bonn.
Jahresbericht des Vereins für Naturwissenschaft zu Braunschweig

1880—81.

21. Bericht der oberhessischen Gesellschaft für Natur- und Heil-
kunde. Giessen.

Verhandlungen des naturhistorisch-medicinischen Vereins zu Hei-
delberg. Neue Folge. III, 1.

Uebersicht über die Organisation, die Zwecke, den Lehrplan, die
Lehrmittel, Aufnahmebedingungen und sonstige Verhältnisse
der K. württembergischen landwirthschaftlichen Akademie
Hohenheim.

Jahresbericht der Fürstlich Jablonowski’schen Gesellschaft. Leip-
zig 1882.

Preisschriften gekrönt und herausgegeben von der Fürstlich Jablo-
nowski'schen Gesellschaft zu Leipzig. XXIE F. O. Weise,
die Griechischen Wörter im Latein.

Programm des K. Realgymnasiums in Stuttgart 1877—78: die
cyklische Refraction von Prof. Dr. A. Schmidt; 1879—70: die
politische Tendenz der Äneide Vergils von Prof. Dr. H.
Georgii.

Die sanitären Verhältnisse und Anstalten in Stuttgart. 1879.

Programm des K. Gymnasiums in Ulm 1877—78: über Horat.
Od. I, 34 und III, 1 von Oberstudienrath Kern.

Sitzungsberichte der physicalisch-medicinischen Gesellschaft zu
Würzburg. Jahrg. 1881.

Abhandlungen der k. böhmischen Gesellschaft der Wissenschaften.

. 6. Folge, 10. Bd.

Jahresbericht der k. bóhm. Ges. d. Wiss. ausg. am 10 Mai 1879;
do. am 3. Juni 1880.

Sitzungsberichte der k. bóhm. Ges. d. Wiss. in Prag. Jahrg.
1879. 1880.

VL, VII. u. VIII. Jahresbericht der Gewerbeschule zu Bistritz in

Siebenbürgen.

. €. P. Caspari, kirkehistoriske Rejsefrugter. I. (Særaftryk).

25

International fisheries exhibition, Edinburgh 1882. Mr. Oscar
Dicksons Swedish collection, Gothenburg 1882.

Kong Fredrik I's danske Registranter, udg. af Kr. Erslev og W.
Mollerup. Kbhvn. 1879.

Danske Kancelliregistranter 1535—50, udg. ved Kr. Erslev og W.
Mollerup. Kbhvn. 1881—82.

Dr. med. L. Faye, Hospitaler og milde Stiftelser i Norge i Middel-
alderen, Foredrag holdte i det medicinske Selskab i Kristi-
ania 1881. (Særaftryk).

Förteckning på Svenska arbeten och uppsatser i meteorologi pu-
blicerade 1856—81. Upprättad af C. G. Fineman. Stock-
holm 1881. (Særaftryk).

H. Handelmann, die amtlichen Ausgrabungen auf Sylt 1873, 75,
77 und 1880. Kiel 1882.

Observations météorologiques faites par l'expédition de la Vega
du Cap Nord å Yokohama par le détroit de Behring réduites
par H. Hildebrandsson. Stockholm 1882.

F. Kiær, om Mikrofotografi med Forevisning af mikroskopiske
Fotografier af Mosser. (Særaftryk).

Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord beskrevet af N. Nicolay-
sen. Kristiania 1882.

K. Steiff, der erste Buchdruck in Tiibingen (1498—1534), ein
Beitrag zur Geschichte der Universität. Tübingen 1881.

S. A. Stewart, 3 naturhistoriske Afhandlinger. Belfast. (Sær-
aftryk).

S. Tromholt, om Nordlysets Perioder, efter Iagttagelser fra
Godthaab i Grønland. Kbhvn. 1882.

J. Undset, di alcune relazioni paletnologiche fra l'Italia e I'Eu-
ropa centrale e settentrionale. (Særaftryk).

Videnskabs-Selskabets

Medlemmer
1882.

Selskabets Beskytter:
HANS MAJESTÆT KONGEN.

Selskabets Embedsmænd i Aaret 1882.

Præses: Professor Dr. C. M. Guldberg.
Vice-Præses: Professor Dr. M. J. Monrad.
Secretair: Professor O. Rygh.
Embedsmænd i den er, Embedsmænd i den mathematisk-
historiske Class naturvidenskabelige Classe:
Formand: Professor Dr. secti Bugge. | Formand: Direeteur O, R. A. Sandberg.

Viee-Formand: Professor Dr. C. P. Caspari, | Vice-Formand: Professor Dr. H. Mohn.
Secretair: Professor Dr. Gustay Storm. | Secretair: Professor Th. Hiortdahl

Selskabets Medlemmer ved Udgangen af Aaret 1882.
A. Indenlandske,

Arndtsen, A, F. O., Directeur. | Broch, Dr. O. J., Professor.
Aschehoug, Dr. T. H., Professor. Bugge, F. W, K., Professor.

Aubert, Dr. L. C. M, fhv. Professor. Bugge, Dr. T S., Professor.

Aubert, Dr. L. M. B., Professor. Bugge, S. | far. Provst.

Bachke, Dr. 0. A, Statsraad. Caspari, be e. P., Professor,

Bang, Dr. E Chr,, ME Collett, R., Conservator.

*Barth, J. B, Fors Daae, Dr. L., Professor.

Bergh, J., ni Dahl, Dr, L. V., Medicinal-Directeur.
Birkeland, M., Rigsarchivar. *Dahll, Dr. T., Bergmester.
Bjerknes, Dr. C. A., Professor. *Danielssen, Dr. D. C., Overlæge.
Blix, Dr. E., Professor. Dietrichson, Dr. L, H. S., Professor.
Blytt, A. G., Professor. Esmark, L, M., Professor.

Brandt, Dr. F, P., Professor, Faye, Dr. F. C., Professor.

Broch, J. P., Professor. Fearnley, C. F., Professor.

27

Friis, J. A., Professor

Fritzne Dr J., fhv. Provst.

mere. C. T. H., Commandeur.

Geelmuyden, H,, RER

Getz, Dr. B., Professor

*Gjessing, G. A.,

Guldberg, Dr. À = e Overlærer.

Guldberg, Dr. C. M., Professor.

Heiberg, H., Professor.

Heiberg, Dr. Jacob, Professor,
ertzberg, rofessor.

Hiortdahl, Th, ER

Hjort, J., Professor.

ge E- B, ee

FB.

Hor

E ns H. J. lies
Hvoslef, Dr. H. H., Apotiker.

Hørbye, J. C., Forstmester.

lngstad, Dr. . Professor.

Johnson, Dr. G. C., Professor,

Kiær, A. N., Directeur.

Kjerulf, Dr. Th., se

Lieblein, J. D. C., Professor.
en E E. F., Professor,
Lyng, Dr. G. V., Professor
Mejdell, C. a NS Bugnester.
Mohn, Dr. H., Professor.

Monrad, Dr, M. J., Professor.
* eh, A. essor
Miinster, E. B., Professor

Nielsen, Dr. Y., Universitets-Stipendiat.

*Norman, J M, fhv. Forstmester.

Sandberg, O. R. A., Directeur,

Dr. G. 0., Professor
Sars, Dr. J. E. W., Professor.
SEER; O. E. Plena
Schjøtt, P. O., Profes
Schnitler, D. T. 35 RE
Schiibeler, Dr. F, C. Professor.
Schønberg, Dr. E., Professor.
fhv. Professor.

*Sparre Schneider, J., Conservator.
Stang, Dr. < f så Statsminister,
Stenersen, Dr. L. B., Univ.-Stipendiat.
Storm, Dr. Po eden
Storm, J. F. B., Professor.
*Sylow, P. L, M., Overlærer.
Unger, Dr, C. R., Professor.
Voss, Dr. J. A., fhv. Professor,
Waage, P., Professor.

Weisse, J. P., Professor. —
Winge, Dr. E. F. H., Professor.
Worm Müller, Dr. J., Professor.

B. Udenlandske.

Fleischer, Dr. H. L., Geh. Hofrath, Pro-
fessor. Leipzig
dem: E R, Geh. Rath, - Professor.

etin, Dr. J. N., Geheime-Conferents-
d, fhv. Frol Kjøbenhavn.

Maurer, Dr. K., Professor. München
Möbius, Dr. Theodor, Professor. Kiel.
Nilsson, Dr. S., fhv ; nd.
Panum, Dr. P. L., Professor, Kjøbenhavn.
Riant, Dr. Paul, G Paris

Rydin, Dr. H. L., Fride Us

De med * betegnede indenlandske Medlemmer ere udenbyesboende.

mm