Skip to main content

Full text of "Naturhistorisk Tidsskrift"

See other formats 


HANDBOUND 
AT  THE 


UN1VERSITY  OF 
TORONTO  PRESS 


\A 


?<*  3.4. 


NATURHISTORISK  TIDSSKRIFT 


STIFTET    AF    HENRIK    KROTER 


UDGIVET 


PROF.  J.  C.  SCHIØDTS 


TREDIE     RÆKKE 


FJERDE   BIN 


D  *iP[ 


MED    XXII    TAVLER 


KJØBENHAVN 

C.   A.    REITZELS    FORLAG 

THIELES  BOGTRYKKERI 

1866-67 


INDHOLD 


FØRSTE    HEFTE 
(1866) 

Side 

BERGH,  R.,  Dr.  med.:  Bidrag  til  en  Monographi  af 
Pleurophyllidierne,  en  Familie  af  de  gastraeopode 
Mollusker J. 

Tab. 'I.  Pleurophyllidia   unduiata,   Meck. 

Tab.   II.        1-24.   Pleurophyllidia  Lovéni,   Bgh.    —    25-26. 
PI.  unduiata,  Meck.  -     27-30.  PI.  Semperi,  Bgh. 
Tab.   III.      Pleurophyllidia   Semperi,    Bgh. 
Tab.   IV.      Pleurophyllidia   Petersi,   Bgh. 

BERGSOE,  V.,  Dr.  og  MEINERT,  FR.,  Dr.:  Danmarks 

Geophiler $]. 

STRØM,   V.,    Adjunkt:    Danmarks  Sommerfugle   i   kort 

Oversigt 109. 

UDGIVEREN:  De  tunnelgravende  Biller,  Bledius,  Hete- 

rocerus,  Dyschirius,  og  deres  danske  Arter    .   .   141. 

UDGIVEREN:  Andet  Tillæg  til  Danmarks  Harpaliner  .   168. 

UDGIVEREN:  Krebsdyrenes  Sugemund 169. 

Tab.   X.       1.    Sphæroma    balticum    n.    —     2.    Serolis   Or- 

bignyana  M.  E.  —  3.  Cirolana  borealis  Lilljeb. 

—   4.   Eurydice   pulchra   Leach. 
Tab.   XI.      1.  Æga  psora  L.  —  2.  Anilocra  Leachii  Kr.  n.  — 

3.   Cymothoa  oestrum   L.  —  4.   Artystone  try- 

sibia  n.   g.   et   sp. 


AND  ET    HEFTE 
(1866) 

Side 

BERGH,  R. ,  Dr.  med.:  Bidrag  til  en  Monographi  af 
Pleurophyllidierne,  en  Familie  af  de  gastraeopode 
Mollusker  (Slutning) 207. 

Tab.    V.        Pleurophyllidia  taeniolata,   Peters. 

Tab.    VI.      A.  Pleurophyllidia  taeniolata,   Peters.  —  B.   PI. 

natalensis,   Bgh. 
Tab.    VII.     Pleurophyllidia  pustulosa  (Schultz). 
Tab.   VIII.    Pleurophyllidia   pustulosa   (Schultz). 
Tab.    IX.      Camarga   marginata   (Ørst.). 

UDGIVEREN:  De  Metamorphosi  Eleutheratorum  Ob- 
servationes:  Bidrag  til  Insekternes  Udviklings- 
historie (Fortsættelse). 

Tab.  XII.  1-6.  Cicindela  hybrida  L.  —  7.  CicinHela  cam- 
pestris   L.    —   8-17.    Omophron   limbatum   F. 

Tab.  XIII.  1.  Omophron  limbatum  F.  —  2-8.  Elaphrus 
cupreus  Duft.  —  9-11.  Elaphrus  riparius  L.  — 
12-18.  Notiophilus  biguttatus  F.  —  19.  Notio- 
philus   aquaticus   L. 

Tab.  XIV.  1-7.  Nebria  brevicollis  F.  —  8-16.  Loricera 
pilicornis   F. 

TREDIE    HEFTE 
(1867) 

STROM,    V.,    Adjunkt:    Danmarks  Sommerfugle   i  kort 

Oversigt  (Fortsættelse) .  381. 

UDGIVEREN:    De   Metamorphosi    Eleutheratorum   Ob-  . 
servationes:    Bidrag   til   Insekternes  Udviklings- 
historie (Fortsættelse) 415. 

Tab.  XV.  1-6.  Leistus  rufomarginatus  Duft.  —  7-1Q. 
Leistus  rufescens  F.  —  11-12.  Leistus  spini- 
labris  F.  —  13.  Nebria  livida  L.  —  14.  Nebria 
brevicollis   F. 

lab.  XVI.  1-4.  Procrustes  coriaceus  L.  —  5.  Carabus 
violaceus  L.  -  -  6-8.  Carabus  glabratus  F.  — 
9-11.  Carabus  nemoralis  O.  F.  Mull.  —  12-14. 
Carabus  clathratus  L.  —  15- 18.  Calosoma  seri- 
ceum  F. 

Tab.  XVII.  1-4.  Carabus  intricatus  L.  —  5-8.  Carabus 
violaceus  L.  —  9-12.  Carabus  cancellatus 
Ulig.    —    13-15.   Carabus  granulatus   L. 


Tab.  XVIII.  1-9.  Cychrus  rostratus  L.  —  10-16.  Scarites 
lævigatus  F.  —  17-23.  Dyschirius  thora- 
cicus   F. 

Tab.  XIX.  1-8.  Broscus  cephalotes  L.  —  9-17.  Ptero- 
stichus   nigrita   F. 

Tab.  XX.  1.  Loricera  piliconris  F.  —  2.  Broscus  cepha- 
lotes L.  —  3-9.  Chlænius  vestitus  F.  — 
10.  Chlænius  nigriconm  F.  —  11-14.  An- 
chomenus  marginatus  L.  —  15.  Ancliomenus 
angusticollis  F.  —  16.  Anchomenus  moestus 
Duft.  —  17-22.  Bembidium  bipunctatum  L. 
—   23.   Bembidium   pallidipenne   Ulig. 

Tab.  XXI.  1-6.  Patrobus  excavatusPayk.  —  7-12.  Amara 
convexiuscula    Marsh. 

Tab.  XXII.  1-3.  Uarpalus  æneus  F.  —  4-11.  Harpalus 
ruficorni.s  F.  —  12-18.  Stenolophus  anglicus 
Voet.  —   19-23.  Bradycellus  pubesceus  Payk. 


BIDRAG 

TIL 

EN    MONOGRAPHI  AF  FLEUROPHYLLIDIERNE, 

EN  FAMILIE  AF  T)E  GASTRAEOPODE   MOLLUSKER 

VEL) 
R.  EERGH 


Ue  Dyr,  som  ere  Gjenstand  for  nærværende  Undersø- 
gelse, ere  først  seent  blevne  Naturforskerne  bekjendte,  saaledes 
som  det  overhovedet  gjælder  næsten  alle  nøgne  Mollusker. 
Hverken  Linné  eller  Linnaeisterne  havde  noget  Kjendskab  til 
herhen  horende  Dyreformer,  af  hvilke  Cavolini1)  dog  allerede 
i  Slutningen  af  forrige  Aarhundrede  skal  have  iagttaget  en 
enkelt,  den  senere  typiske  Art.  Dette  blev  imidlertid  den 
Gang  og  er  selv  senere  forblevet  saa  at  sige  ubemærket,  og 
d^t  var  først  med  dette  Aarhundrede  og  med  Udviklingen  af 
en  strengere  videnskabelig  Conchyliologi  (Malacologi),  at  In- 
teressen vaagnede  for  Undersøgelser  ved  Havet  og  derved 
for  Kundskaben  om  saadanne  og  andre  nøgne  Mollusker. 

Paa  en  Udflugt  til  Neapel  i  1812  indsamlede  J.  F. 
Meckel  en  stor  Deel  Mollusker,  mellem  hvilke  fandtes  flere 
nøgne,  der  dannede  Typer  for  nye  Slægtsformer,  som  Aaret 
efter  bleve  beskrevne  som  Pleurobranchaea  og  Gasteropteron  2), 
hvortil  et  Par  Aar  senere  endnu   kom  den  her  under  Omtale 


')   Rliombus    (»Ruomnio«,   pisc.   neapol.)  ,    Cavolini. 

Monticelli.    Caulini   vita.      1812.   p.   35. 
2)   Leue ,   de   Pleurobranchaea,   novo   nioll.   genere.    1813. 

Kosse,   de  Pteropodum   ordine   novoque   ipsius   genere.   1813. 

IV  1 


værende  Gruppp,  Pleurophyllidia1).  Denne  sidste,  Typen 
for  den  Familie,  som  skal  omhandles  i  dette  Arbeide,  blev 
imidlertid,  som  publiceret  i  en  af  de  lidt  læste  Disputatser, 
overseet,  og  saaledes  kunde  furier -)  da  paa  en  anden  Form 
af  samme  Slægt,  hjembragt  af  Brugmanns,  opstille,  og  Otto 
for  en  middelhavsk  Art  adoptere  Slægten  Diphyllidia3). 
Uagtet  Meckel  i  sit  Arebiv  senere  atter  henledede  Opmærk- 
somheden paa  den  at  barn  opstillede  Slægt  og  til  den  tidligere 
Form -Beskrivelse  endnu  foiede  en  anatomisk  Undersøgelse, 
saa  bar  Cuvier's  Autoritet  sædvanligviis  dog  haandhævet  den 
af  barn  givne  Benævnelse,  som  nodvendigviis  man  vige  Plad- 
sen for  den  ældre  og  i  alle  andre  Henseender  lige  berettigede 
Meckel'ske.  Herved  maa  det  dog  tillige  bemærkes,  at  der  kunde 
blive  hævet  Tvivl  ogsaa  om  Berettigelsen  af  det  Meckel'ske 
Slægtsnavn,  i  Anledning  nemlig  af  den  af  Rafinesque  et  Par 
Aar  tidligere  opstillede  Slægt  Armina.  Denne  er  rimeligviis 
identisk  med  det  Meckel'ske  Genus,  men  Charactererne  fol- 
den ere  saa  ubestemt  angivne4),  at  det  —  tilmed  ved 
Manglen  af  alle  andre  Midler  til  at  bestemme  Rafinesque's 
Skegt  —  vil  være  rigtigst  aldeles  at  udstryge  sidstnævnte 
Forfatters  Benævnelse.  Det  samme  Sidste  maa  gjælde  med 
Hensyn  til  den  af  Blainville  ikke  lidt  senere  (1825)  (efter  et 
i  Br.  Mus.  bevaret  Dyr)  opstillede5)  Slægtsform  Linguella, 
som  Blv.  selv  ansaa  for  muligviis  identisk  med  Cuvier's 
Diphyllidia,  og  som  sikkerligt  idetmindste  er  en  med  denne 
congenerisk  Form. 

Senere  Tiders  utrættelige  Undersøgelser  af  europæiske 
og  fremmede  Have  have  kun  bragt  et  meget  ringe  Antal 
Former    af    denne    Dyregruppe    for    Dagen.     Gruppen,  som 


')    Stammer,   observationes   ex   anatomia   comparata.    1816.   p.   22. 
-)   Regne   anim.    II.    (1817).   p.   111. 

3)  N.   A.   N.   C.   X.    (1820)   p.   121  — 12C.   t.   VII.   f.   1. 

4 )  Rafinesque ,   précis   des   decouvertes    somiolog-iques.    1814.    p.  30. 
»Arniina.    Corps   oblong   deprimé ,  bouche  rétractile ,   flanes  lanu>l- 
leux  .    anus    a   droit «. 

5)  Blainville,   man.    de   inalac.   1825.   p.   491.   t.   47   f.   2. 


kun  har  en  eneste  og  lille  nordisk  Repræsentant  (PI.  Lovéni), 
tilhorer  iovrigt  de  varme  og  hede  Havegne. 

Den  niere  reent  zoologiske  Kundskab  til  denne  Dyre- 
gruppe er  tarvelig  nok,  men  ikke  stort  bedre  har  det  indtil 
de  sidste  Aar  staaet  sig  med  den  anatomiske. 

Fra  J.  F.  Meckel's  Haand  foreligge  tvende  anatomiske 
Undersøgelser  over  Pleurophyllidier ,  begge  anstillede  paa  den 
samme  Art,  PI.  undulata,  Meckel.  Meckel's  første  Arbeide  l) 
indeholder  endeel  flygtige  Angivelser  af  de  grovere  Organisa- 
tionstræk, men  er  fuldt  af  Urigtigheder,  som  tildeels  findes 
rettede  i  hans  anden  supplerende  Undersøgelse2),  der  imid- 
lertid ogsaa  er  holdt  i  den  Skizzeform,  i  hvilken  Cuvier,  der 
hurtigt  skulde  skabe  Malacologien  et  anatomisk -physiologisk 
Fodfæste,  var  nodt  til  at  publicere  sine  fleste  Bloddyr- Ana- 
tomier. Før  dette  Meckel's  senere  Arbeide  og  uden  virkeligt 
Kjendskab  til  hans  tidligere  havde  delle  Chiaje3)  offent- 
liggjort en  anatomisk  Undersøgelse  af  den  samme  Art,  men 
som  rigtignok  er  ulige  mere  uheldig  end  Meckel's.  Efterat 
Cantraine4)  mange  Aar  senere  havde  leveret  nogle  Be- 
mærkninger om  Nervesystemet  hos  denne  samme  Art,  og  H. 
Meckel5)  om  Kjønsapparatet  hos  den,  har  Souleyet0) 
endelig  i  nyeste  Tid  meddeelt  en  i  de  grovere  Træk  mere 
gjennemgaaende  Undersøgelse ,  atter  af  den  typiske  Art.  Her 
findes  første  Gang  en  rigtigere  Fremstilling  af  Leveren  og 
sammes  Forbindelse  med  Sidelamellerne,  som  derved  vise  sig 
homologe    med    Aeolidiernes    Papiller;    her    findes    en    noget 


i)   Deutsches   Arch.   fur  die  Phys.  VIII.    (1823.)  p.  190—207.   t,  II. 
•i)   Arch.   fur  Anat,   u.  Phys.  1826.   p.   13—19.   t.   1.   f.   11—14. 
:i)   Mern.    sulla    storia    e    notoraia    degli    animali    senza  vertebre.   1. 
(1824.)  p.   128—132,  137—138  (Forklaring  til)  Tab.  X.  f.  12—20. 

4)  Malacologie  méditerranée.   1840.  p.   G4.   (Nouv.   Mém.   de  l'acad. 
de  Brux.   XIII.). 

5)  TJeber    den    Geschlecbtsapparat    einiger    herniaphrod.    Thiere.    J. 
Miill.  Arch.  1844.  p.  (472—507.)  501.   t.   XV.  f.   16. 

6)  Vov.   de  la  Bonite.   Zool.  II.   (1852.)   p.  456—459. 
(Destoværre    mangler    her    ofte,     som    saa    mangt    et    Sted    bos 
Souleyet,   Text  til  Figurerne). 

1* 


detailleret    Fremstilling   al    Karsystemet,    men  tillige  en   Deel 
aldeles   urigtige    Angivelser,    saal  med    Bensyn  til 

Tungebevæbningen  (Raspen),  og  om  en  ooiagtigere  Under- 
søgelse af  Svælghovedel  uligt  histologiske  Forhold  er 
der  ikke  Tale.  —  Alle  disse  Arbeider  behandlede  kun  den 
typiske,  middelhavske  Art.  For  el  Par  Aar  siden  (1863) 
søgte  nærværende  Forf.  al  levere  en  nogenlunde  til  Tidens  For- 
dringer svarende  Undersøgelse  )  af  en  afvigende  ny  Form  ( San- 
cara  quadrilateralis,  Bgh.),  og  atter  et  Par  Aar  Bildiger«  I 
15)  af  en  lignende,  congenerisk  Art  (S.  iaira  Bgh).  Der  er 
herved  indvundet  et  fyldigere  Kjendskab  hovedsageligen  til 
disse  Dyrs  almindelige  Formforhold,  til  deres  Mundbygning 
saml  til  Bygningen  af  dei es  L      rsystem. 

Cnvier  havde  forenet  Pleurophyllidierne  med  Phyllidierne 
til  een  stor  Gruppe,  [nferobranchierne,  som  Bædvanligl  er 
bleven  bevarel  i  denne  Skikkelse  og  med  denne  Benævnelse. 
Phyllidierne  staae  imidlertid  efter  mine  Undersøgelser  mi  s 
fjernl  fra  denne  Gruppe.  Pleurophyllidierne  maae  derimod 
indtage  en  Plads  nærmesl  ved  Og  forenede  i  en  større  Gruppe 
med  A.eolidierne ;  egenlige  Overgangsled  ere  imidlertid  ikke 
kjendte  hverken  til  sidstnævnte  eller  til  audre  Grupper. 

Efter  al  min  Interesse  for  denne  Familie  var  bleven 
vakt  ved  Undersøgelsen  af  en  ny  og  mærkelig  Form  (Sancara 
quadrilateralis),  har  et  heldigt  Sammentræf  af  Omstæn- 
digheder sat  mig  isrand  til  at  samle  et  temmelig  snut  Mate- 
riale til  en  monographisk  Behandling  af  denne  Gruppe,  som 
ved  omhyggelig  Sammensøgen  af  allerede  bekjendte  eller 
idetmindste  benævnte  aldre  og  nye  Arter  i  det  Hele  dog 
neppe  omfatter  stort  mere  end  henimod  en  Snees  forskjellige 
Former 3). 

')  Naturhist.   Tidsskr.   3  R.   I,  3.  1863.  p.  484— 539.   t.   XIII.  XIV. 

2)  Vidensk.    Meddel,   fra   naturhist.   Foren,    for  1864.    L8l 
t.   III. 

3)  Gray's    Guide   (1857.    p.   217)   indeholder  kun   folgende    Arter: 

1.   PI.    undulata,   Meckel. 


FAM.    PLEUR0PHYLLTD1DAE. 

Inferobranchiata ,    Cuv.   et   autt.   p.   p. 
Hypobranchia ,    Schweigger   p.    p. 
Bifaribranchia ,   Latr.   p.   p. 
Phyllidianae,   Rang,    Desh.   p.   p. 
Phyllidiaceae,   Mke.    p.   p. 
Phyllidinae,   Swains.   p.   p. 
Phyllididae ,   Cantr.   p.    p. 

Diphyllidiae,   d'Orb.   p.    p. 

Diphyllidiae,   Cuv.   et  autt. 

Mollusca  gastraeopoda  !)  androgyna. 

CORPUS  liraacinurn,  ovale  vel  elongatum,  depressum  vel  sub- 
domatnm. 

CAPUT  breve,  latum,  superne  a  trunco  distincte  discretum, 
interne  soleae  contiguum,  rostro  brevissimo,  subcylin- 
draeeo  terrainatum.  Clypeus  tentacularis  transver- 
salis,  reniformis  vel  ovalis,  margine  posteriore  solutus  et 
angnlis  tentaculatim  productus  prominentiis  brevioribus. 
Pone  clypenra  caruncula  tentacularis  plerumque 
adest.  Rhinophoria2)  e  f'oveis  pone  carunculam  ten- 
tacularem  emergentia,  sub  margine  anteriore  pallii  par- 
tim absconsilia,  subverticalia,  erecta,  subclavata,  breve 
pedunculata,  clavo  longitudinaliter  dense  plicato;  foveae 
(vaginae    breves)    margine    truncato,    integerrimo. 

TRDNCUS  validus,  lingulatus,  subquadrilateralis.  Nothaeum 
depressum    vel    subdomatum,    antice    a    collo   discretum, 

2.  -      pustulosa,   Schultz. 

3.  -      ocellata,  Desh. 

4.  -      verrucosa,    Cantr. 

1 )  Denne  Benævnelse  har  jeg  bestandigt  (Sml.  Bidr.  til  en  Monogr. 
af  Marsen.  1853.  [Danske  Vdsk.  Selsk.  Skr.  5  R.  III.  p.  315]) 
anvendt  som  en  Variant  paa  Cuvier's  »Gasteropoder«  med  Ind- 
optagelse  af  hans   Pteropoder. 

2)  Ovennævnte  Benævnelse  er  forlængst  foreslaaet  af  Forf.  (Anat. 
Unders,  af  Fiona  atl.  Vidsk.  Medd.  fra  naturh.  Foren,  i  Kbhvn. 
for  1857 — 1858.  p.  290  Anm.)  for  de  hos  mange  Gastraeopoder 
forekommende,  med  et  eget  Ganglion  forsynede  og  ofte  eien- 
dommeligt  byggede  ovre  Tentakler. 


vi'!  in  collura  tran  siens,  posteriora  versus  declive,  utrin- 
que  dilatafcum,  margine  latera  supereminens  et  in  poda- 
rium  plus  minusve  impendens.  Pallium  Bubcoriaceum, 
ta  externa  vel  interna  nulla;  pagina  supera  laevis, 
aut  punctata,  aut  verrucosa  vel  pustulis  obtecta,  aul 
lineis  elévatis  pervagata;  margine  planulato,  foraminulis 
minutis  cribrose  pertuso  (cnidoporis);  pagina  inferior 
antice  branchiis,  postice  lamellis  lateral  i  bue  ornata.  La- 
tera (trunci)  plus  minusve  excavata;  antice  altioi 
superiora  versus  in  fossam  coecam  depressa.  lu  dextro 
latere  sub  fossa  coeca  postice  apertura  genitalis  ol  - 
vatur,  magis  versus  posteriora  situs  anus.  Podarium 
reptile,  sat  validum,  Bublanceolatum ,  trunco  paulo  an- 
gustius  sed  postice  vix  brevius;  margine  anteriore  \i\ 
subsulcato;  solea  oblonga,  posterius  angustiore,  in  pos- 
teriore  media  parte  plus  minusve  longitudinaliter  distincte 
sulcata. 

LAMELLAE  BRANCHIALES  confertae,  tenues,  alternatira  in- 
aequales,  anteriora  versus  declives,  postice  abruptaé;  in- 
timae  ex  sinu  rimaeformi  coeco  in  suprema  parte  lateris 
anterioris  emergentes. 

LAMELLAE  LATERALES  pallii  paginain  inferiorem  occupant; 
laminae  breviores  vel  longiores,  plus  minusve  crassae, 
inaequales,  obliquae ,  suparallelae ,  at  plurimum  fo- 
liaci 

APERTURA  GENITALIS  cum  foramine  duplici;  ex  anteriore 
penis  prodit  exsertilis,  conicus  vel   Bagelliformis. 

PORUS  BENALIS  minutus,  inter  aperturam  genitalera  et  anum 
situs. 

ANUS  vennen  prominula,  subconica,  apice  perforata,  mar- 
ginem  lamellarum  lateralium  fere  attingens. 

*     * 

BULBUS  PHARYNGEUS  validus ,  bro  vis  ,  crassus ,  modo  in 
anteriore  parte  mandibulis  lateralibus  tectus,  pulpa 
radulae  vix  vel  paulum  prominente. 

MANDIBULAE  conjunctae  pelvi  tonsorio  fundo  tisso  valde 
similes.      Mandibula    valida,    ovalis,    curvata,  in  interna 


dimidia  parte  incrassata,  superne  (umbilico,  cardine) 
praesertim,  ibique  versus  posteriorein  paginam  prominens, 
postice  cum  scissura  et  processu  tenui  (masticatorio) 
praedita.  Margo  internus,  masticatorius  mandibulae  sub- 
tilissime  dentatus,  denticulis   pluriseriatis. 

LINGVA  lata,  brevis,  superne  plus  minusve  profunde  sulcata. 
Radula  lata,  canaliculata;  rhachide  unidentata,  dente 
valido,  lato,  acie  serrulata,  unicuspide;  pieuris  raulti- 
dentatis  ,  dentibus  ungvicularibus,  omnibus  vel  nonnullis 
vel  singulo  modo  serrulatis.  Pulpa  radulae  e  bulbo  plia- 
ryngeo  vix  prominens. 

VENTRICULUS  in  saccum  coecum  prolongatus,  ductus  bih- 
feros  excipientem. 

HEPAR  retiforme,  lateribus  superioribus  corporis  et  pallio  la- 
terali  inclusum,  versus  dorsum,  in  lamellas  laterales  et 
in  raarginem  pallii  versus  cnidoporos  (cnidocystas) 
ramulos  emittens. 


Nærværende  li  e  r  ni  aphr  o  d  iti s ke  Gastraeopod  -  Gruppe 
omfatter  Former,  der  alle  ere  af  ret  anseelig,  under- 
tiden endog  af  temmelig  betydelig  Størrelse.  De 
ere  alle  af  kraftig  Legemsbygning  og  for  største  Delen 
udmærkede  ved  smukke  og  livlige  Farver. 

Legemet  er  af  aflang  Form,  tungedannet,  saaledes  i 
den  ene  (For-)  Ende  høiere  og  bredere,  tilspidset  fra  alle 
Sider  imod  Hagenden.  Hos  nogle  Arter  (PI.  pustulosa,  qua- 
drilateralis)  er  Legemsformen  mere  oval,  bos  andre  (PI. 
marginata)  langstrakt-oval;  enkelte  Arter  (PI.  Petersi,  Sem- 
peri)  ere  smallere  og  meget  tilspidsede  bagad,  ligesom  en 
enkelt  (PI.  Semperi)  er  meget  flad.  —  Paa  Legemet  frem- 
træder en  dog  kun  paa  Rygsiden  tydelig  Adskillelse  mellem 
Hoved  og  Krop. 

Hovedet  er  temmelig  stort  og  bredt,  paa  Undersiden 
kun  ved  en  Fure  adskilt  fra  Foden,  paa  Rygsiden  ved  en 
Antydning  til  en  Hals  afsat  fra  Ryggen.  Paa  den  øverste 
Flade   af  Hovedet   sees    en  tværoval,    undertiden  paa  Midten 


lidt  indsnøret  Plade;  det  er  det  hos  forskjellige  Mollasker  ) 
forekommende  Tentakelskjold  (clypeus  tentaculigerus). 
Forranden  af  dette  Skjold  fremtræder  i  det  Eele  mindre 
tydeligt  (især  hos  PI.  quadrilateralis),  medens  Bagranden 
derimod,  især  hos  alle  typiske  Pleurophyllidier ,  danner  en 
smallere  eller  bredere  fri  Bræmme,  sum  tildeels  dækker 
Nakken,  medens  den  ud  til  Siderne  gaaer  over  i  den  ineer 
eller  mindre  fremragende,  bevægelige,  undertiden  oreformige 
Lap,  hvori  Skjoldet  fortsætter  sig  ud  til  Siden.  Ilos  enkelte 
Arter  (PI.  taeniolata,  marginata)  træde  disse  Ører  stærkere 
frem,  og  vise  sig  hos  en  enkelt  Form  som  en  kort  tilspidset 
Tentakel  (PI.  quadrilateralis).  Den  øvrige  Deel  af  Hovedet 
dannes  af  det  næsten  cylindriske,  korte  K  ræn  g  e  ror;  i  Horets 
indkrængede  Tilstand  danner  det  en  Ydermund,  oftest  med  en 
tydeligt  adskilt  rynket  Over- og  Underlæbe,  mellem  hvilke 
man  ofte  kan  see  den  egenlige  Mund,  som  ligger  i  Bunden 
af  Røret  paa  Forfladen  af  Svælghovedet  og  træder  frem  paa 
Enden  af  Hovedet,  i  Midten  af  en  Læbeskive,  naar  Mund- 
roret  er  krænget  tilbage. 

Halsen  (Nakken)  er  kun  tydelig  ovenpaa  og  paa  Siderne 
som  en  Indsnøring  bag  Tentakelskjoldet;  nedentil  derimod 
existerer  den  ikke,  da  Hoved  og  Fod  her  ere  i  umiddelbar 
Berørelse.  Efter  hele  Længden  at  Teutakelskjoldet  og  til- 
deels skjult  af  sammes  bræmmeagtige  Bagrand  løber  i  Nakken 
en  smal  Ophøining,  som  begynder  ganske  lav  ude  til  Siderne 


1)  Dette  eiendommelige  Organ  synes,  ogsaa  efter  dets  Nervefor- 
syning (sml.  A.  Hancock,  observ.  on  the  olfactory  apparatus 
in  the  Bullidae.  Ann.  and  magz.  of  nat.  history.  2  S.  IX. 
(1852)  p.  188)  .  dannet  ved  en  Sammensmeltning  af  Følere. 
Et  saadant  Organ  findes  første  Gang  nærmere  beskrevet  hos 
Doridium  af  Meckel  (Beitr.  zur  vergl.  Anat.  1,2  (1800)  p.  14), 
men  fik  forst  senere  af  Cuvier  den  nu  brugelige  Betegnelse 
(»disque  tentaculaire« ,  Mém.  sur  les  Acéres.  Ann.  du  Mus.  XVI. 
1811.  p.  G).  Medens  Organet  hos  Bulliderne  ifolge  Nervefor- 
syningen og  Manglen  af  egne  Rhinophorier  synes  at  maatte 
opfattes  som  opstaaet  ved  Sammensmeltning  af  begge  Par 
Folere,  kan  det  hos  rieurophyllidierne ,  der  have  egne  Rhino- 
phorier ,   kun    være   dannet   af  de   nedre ,   egenlige   Tentakler. 


9 

og  hæver  sig  jævnt  opad  mod  Midten,  hvor  der  ved  Sammen- 
stød fra  begge  Sider  dannes  en,  ofte  med  Tværfolder  adstyret 
C  ar u n kel,  som  til  begge  Sider  ved  en  lav  Fold  bagad  er 
forbunden  med  Undersiden  af  Kappens  Forrand,  medens  Ca- 
runklen  iøvrigt  aldeles  kan  dække  den  ved  disse  Folder  frem- 
komne Grube,  som  dannes  mellem  den  og  Kapperanden. 
Carunklen  er  sædvanligviis  temmelig  stærkt  udviklet;  hos 
enkelte  Former  dog  kun  meget  svagt  antydet  (PI.  taeniolata, 
Petersi,  marginata),  i  hvilket  Tilfælde  Sidedelene  til  samme 
dog  endnu  ere  tilstede,  hos  en  enkelt  Art  (PI.  Petersi)  endog 
meget  stærkt  udviklede  og  i  Randen  besatte  med  flere  Tu- 
berkler. Hos  enkelte  Former  (PI.  quadrilateralis,  PI.  iaira 
=  Gen.  Sancara)  mangle  baade  Carunklen  og  Sidedelene  til 
samme').  —  Den  ovennævnte  Grube  bag  og  under  Ca- 
runklen er  ved  et  Skillerum  deelt  i  to,  ikke  ganske  over- 
fladiske smaa  Gruber;  fra  hver  af  disse  hæver  sig  en  Rhino- 
phor, som  i  tilbagetrukken  Tilstand  meer  eller  mindre  fuld- 
stændigt udfylder  Gruben.  Hos  saadanne  Former  (Sancara), 
hos  hvilke  hele  Carunklen  mangler,  ligge  Gruberne  mindre 
tæt  ved  hinanden.  Rhinophori  erne  ere  korte  eller  meget 
korte,  kortstilkede,  kolledannede  og  paalangs  rundtom  klovede 
i  en  større  eller  mindre  Mængde  Blade,  der  udstraale  fra 
den  centrale  Axedeel. 

Paa  Kroppen  maa  skjelnes  Ryg,  Sider  og  Foden. 
Ryggen  dækkes  af  en  tyk  Kappe,  der  staaer  bræmme- 
eller  oftest  tag-formet  (især  meget  tydeligt  hos  PI.  taeniolata, 
Semperi,  marginata)  ud  over  Siderne  af  Kroppen.  Kappen 
er  i  Midten  af  Forranden  udrandet  og  meest  tillige  forsynet 
med  et  lille  mediant  Indsnit  (især  stærkt  hos  PI.  Petersi). 
Undersiden  af  Forranden  findes  —  naar  Sancarerne  fraregnes 
—  altid  forbunden  med  Sidedelene  af  ovennævnte  Carunkel. 
Bagest  er  Kappen  ligesom  ved  et  kort  Baand  hæftet  til 
den  tilspidsede  Fodende.  Kappen  er  aldeles  nøgen  og  uden 
Spor    til    nogen    indre    Skal.      Den    øverste    Flade    er    enten 


l)    Carunklen   har   hidtil,   uagtet   den   er   tydelig  nok,   været  næsten 
ganske    over^eet. 


10 


ganske  ulat  (Sancara)  eller  bedækket  med  fine  ophøiede 
Stænk  (Camarga)  eller,  hos  de  fleste  og  alle  de  typiske 
Former,  besat  med  meer  eller  mindre  fremstaaende  ligesom 
papuløse  og  pustuløse  Ophøininger  (l'l.  pustulosa),  eller  — 
hvilket  er  Tilfældet  med  Fle«rtallet  af  Arterne  —  efter  hele 
Længden  gjennemstrøget  af  tætstaaende,  fordetmeste  afvex- 
lende  smallere  og  lidt  bredere  Baand,  der  efter  Dyrets  for- 
skjellige  Sammentrækningstilstand  træde  meer  eller  mindre 
ophøiede  frem  paa  Overfladen.  Den  ligesom  Lodret  afskaarne, 
svagt  ,  men  tæt  bølgede  Kapperand  er  af  eiendommeligi  blød, 
ligesom  svampet  Natur,  siagtigt  gjennembrudt  at  en  Mængde 
tætstaaende  Aabninger  og  fortyndede  gjennemskinnende  Hud- 
steder,  der  antyde  de  i  Kapperanden  liggende  Neldesække 
(Cnidocyster) ;  kun  hos  PI.  iaira  og  marginata  mangle  saa- 
danne  ganske,  Kapperanden  er  da  meget  tyndere  end  sæd- 
vanligt. Undersiden  af  den  meesl  som  et  Halvtag  frit  frem- 
staaende Kappebræmme  dækkes  forrest  aldeles  af  Gjællerne; 
i  den  evrige  Udstrækning  sees  ydersl  nærmest  Kapperanden 
fordetmeste  en  smal,  nøgen  og  glat  Strækning;  den  øvrige 
eller  idetmindste  største  Deel  af  Undersiden  optages  at  Side- 
lamellerne.—  Gjællerne  indtage  den  forreste  (J( —  ,',)  Deel 
af  Kappebræmmen;  de  dannes  af  tætstaaende,  meget  tynde  og 
hindeagtige  Blad*.',  som  ere  anbragte  udenfor  hverandre  som 
Blade  i  en  Bog,  saaledes  at  de  inderste,  som  skjules  i  den 
inderste  Deel  af  en  Grube  øverst  paa  den  forreste  Deel  af 
Siden,  ere  de  korteste;  Bladenes  Størrelse  tiltager  derefter 
i  Regelen  i  det  Hele  temmelig  jævnt  udefter;  yderst  blive 
de  atter  meget  mindre.  I  Almindelighed  vexle  høiere  med  flere 
lavere  og  kortere  Blade.  Enkelte  Gjælleblade  sees  næsten  altid 
smeltende  over  i  en  eller  anden  af  de  forreste  Sidelameller  ' ).   — 


l)  De  virkelige  Gjælleblade  ere  meget  almindeligt  blevne  oyerseete 
og  ikke  alene  af  ældre,  men  ogsaa  af  nyere  Forff.-;  de  nævnes 
saaledes  til  Ex.  ikke  i  H.  &  A.  Adanis  bekjendte  Synopsis 
(the  Gen.  of  recent  moll.  II.  (1854)  p.  44).  Det  Samme  gjælder 
tildeels  om  Rliinophoiierne ,  som  til  Ex.  disse  Forff.  synes  at 
ansee  erstattede  ved  »Pandeseilet«  ,  som  skal  være  dannet  ved 
Sammensmeltning:  af   »Tentaklerne«. 


_n_ 

Side  lam  el  lerne  findes  paa  den  øvrige  Deel  af  Undersiden  af 
Kappebræmmen.  Disse  Blade  staae  mindre  tæt;  de  ere  sæd- 
vanligvis noget  langstrakte,  skraatløbende  udvendigfra  indad 
og  bagfra  fortil  og  ere  ikke  hindeagtige;  kun  hos  ganske  enkelte 
■Former  (PI.  Petersi,  Semperi)  danne  de  meget  langstrakte, 
sammenhængende  Baand;  hos  PI.  marginata  sees  de  vifte- 
dannede.  Disse  Lameller  ere  sædvanligviis  temmelig  tykke, 
og  kunne  undertiden  (PI.  taeniolata,  marginata)  da  seés  næsten 
ligesaa  høie  som  Gjællebladene. 

Siderne    af  Kroppen    ere    svagt   udhulede,    stude    opad 
til    Kappen,    nedad    til   Foden    og    gaae    opad-  og   fortil  over 
i  Halsen  (Nakken);  de  ere  i  Overensstemmelse  med  Legems- 
formen    fortil   hoiere    og    blive    lavere   bagad.       De    ere  selv- 
følgeligt i  det  Hele  mere  lave  hos  nedtrykte  Former  (PI.  Sem- 
peri),   hoiere    hos    mere    hvælvede    Arter   (PI.  quadrilateralis , 
Petersi,  marginata).   —   Paa    hoire    Side    sees    fortil,    altid 
omtrent    under    Sammenstodstedet    mellem    Gjællebladene    og 
Sidelamellerne,    Kjonsaabningen ,    fordetmeste  som  en  af- 
stumpet,   af  et  Par   Aabninger   gjennemboret  Papil;    af    den 
ene  Aabning  saaes  Penis  ofte  traadt  frem.      Længere  tilbade 
paa    samme  Side,    omtrent   ved   Begyndelsen    af   den    bageste 
Tredie-    eller    Fjerdedeel    af   hele    Legemslængden    (kun  hos 
PI.  Petersi  noget  længere    fremme)    og   rykket   hoiere  op  paa 
Siden,  ligger  Anus,  fordetmeste  som  en  kort,  i  Midten  gjen- 
nemboret Papil.      Midt  imellem  begge  fandtes  hos  adskjellige 
Former    (PI.    undulata,    Semperi,    marginata,    quadrilateralis, 
iaira)  den  iovrigt  sikkert  hos  alle  tilstedeværende  Nyrepore. 
Foden  er  kraftigt  udviklet,  oftest  kun  lidt  smallere  end 
Ryggen  og  naaer  ud  til  Spidsen  af  Kappen,  med  hvilken  den 
er  forenet,     hos  de  langstrakte   Former    ligesom   ved   et  lavt 
Baand;   umiddelbart   bagved    ender  Foden   meer   eller   mindre 
tilspidset.       I   Forranden,    som    er   afrundet    eller   afstumpet- 
vinkeldannet   i  Hjørnerne  ,    sees  en  (enkelt  eller  dobbelt)  al- 
deles overfladisk,  netop  kun  antydet  Fure;  paa  Siderne  staaer 
Foden    frem    som    en   tyndere  eller  tykkere  Bræmme    (mindst 
hos  PI.  quadrilateralis).      Fodsaalen  er  oftest  aflang  -  lancet- 
dannet;    i  den  bageste  |  eller  ]   sees  i  Midtlinien  sædvanlig- 


12 

viis  en  Pure1)  med  tykke  Rande;  den  begynder  ydersl 
paa  Fodspidsen  og  bevarer  efter  hele  Længden  omtrent  den 
samme  Dybde  og  Brede.  Den  synes  at  fremtræde  tydeligst 
hos  PI.  marginata,  mindre  tydeligt  hos  de  andre  Former  (især 
PI.  taeniolata,  Petersi,  Semperi  og  Sancarerne). 

Svælghovedet  er  hos  denne  Gruppe  kort,  tykt  og 
kraftigt;  dets  Furende  dækkes  uf  Kjæberne  og  Forfladen  af 
samme  atter  af  Læbeskiven,  der  danner  Banden  af  det  korte 
Mundror,  hvori  Svælghovedet  kan  bevæges  frem  og  tilbage. 

Kjæberne  ere  hos  denne  Gruppe,  som  hos  Aeolidierne, 
af  meget  betydelig  Størrelse  og  Styrke.  Deres  saa  paafal- 
dende  afvigende  Udseende  fra  Aeolidie-Kjæberne  er  mere  til- 
syneladende end  virkeligt,  idet  KLjæben  hos  nærværende 
Gruppe  egeuligt  kun  repræsenterer  Basalpartiet 
af  Aeolidie  mes  Mandibel,  eller  BLjæben  hos  denne 
Gruppe  ligner  en  Aeolidie-.Kjæbe,  paa  hvilken  den 
store  pladeformede  Deel,  som  ellers  giver  Kjæben 
sin  Størrelse,  ikke  er  kommen  til  Udvikling.  Her 
gjenfindes  altsaa  del  fra  Aeolidie-Kjæben  bekj endte2)  (Navle- 
eller) Hængsel-parti,  og  den  sædvanlige  Tyggefortsæt- 
telse.  Tilsammen  danne  Kjæberne,  naar  de  sees  fra  Bag- 
siden, ligesom  et  aflangt,  meer  eller  mindre  bredt,  i  Bunden 
efter  Længden  kløvet,  meer  (PI.  marginata)  eller  mindre  (PI. 
lindulata)  dybt  Barbeerbækkeu.  Den  indvendige  Side  af 
T  y  g  g  e  r  an  d  e  n  ligner  en  Rasp,  idet  den  sædvanligviis  efter  hele 
Længden ,  især  langs  Tyggefortsættelsen  er  fii  nt  o  g  tæ  t  d  e  n  t  i- 


l)  En  lignende  Fure  forekommer  ho.s  ganske  enkelte  andre  Former 
af  Mollusker,  saaledes  hos  Pleurobranchaeerne  (som  allerede 
omtalt  hos  Meckel  (1.  c.  1823.  p.  193),  og  senere  afbildet  af 
Cantraine  (Mém.  de  Brux.  XIII.  t.  3.  f.  3)  hos  PI.  Meckelii), 
hos  Posterobranchaea  (afbildet  hos  d'Orb.,  voy.  dans  l'Amér. 
mérid  t.  17.  f.,)  hos  Slægten  Gasteropteron  (afbildet,  men  ei 
omtalt  i  Voy.  de  la  Bonite.  Zool.  II.  pi.  26.  f.  2)  og  hos  Ce- 
rithiopsis  tubercularis  (Mtg.)  (sml.  Torbes  &  Hanley,  br.  moll. 
III.   1853.  p.  365.   pi.   00.  f.   1  a). 

z)  Sml.  R.  Bergh,  Anat.  Bidrag  til  Kundskab  om  Aeolidierne. 
Vidsk.   Selsk.   Skr.   5  R.   VII.   1864.  p.   159—161. 


13 


c  u  1  e  r  e  t  o  g  m  e  d  Denticlerne  i  raangeRækker  ved  Siden 
af  hverandre.  —  Medens  den  Flade  paa  Svælghovedet, 
som  bærer  Kjæben,  hos  alle  Aeolidier  vender  meget  skraat 
udefter,  og  Kjæben  som  en  Følge  deraf  hos  hele  denne  Gruppe 
ligger  paa  Udsiden  af  Svælgho  vedet,  er  samme  Flade  derimod 
hos  Pleurophyllidierne  rettet  næsten  lige  fremefter,  og 
K  j  re  b  e  r  n  e  ligge  s  a  a  1  e  d  e  s  h  e  r  p  a  a  Forenden afSvælg- 
hovedet,  hvorved  samme  og  selve  Kjæberne  faae  et  fra 
nysnævnte  Typ  meget  afvigende  Udseende,  skjøndt  Forskjellen 
mellem  begge  Typer  i  denne  Henseende  i  Virkeligheden 
langtfra  er  stor. 

Tungen  er  kort  og  bred,  med  en  dyb  Kløft  langs  Ryggen. 
Raspen  er  i  Overeensstemmelse  med  Formen  af  Tungen 
ogsaa  kort  og  bred,  med  en  Række  Tandplader  ud  til 
hver  Side  af  en  Mellemtand.  Mellemtanden  er  stærk, 
bred,  pyramidal,  grovt  eller  sjeldnere  flint  denticuleret  ud  til 
hver  Side  fra  det  kun  lidt  fremspringende  Odparti.  Paa 
hver  Side  af  Mellemtanden  findes  et  hos  de  forskjellige 
Arter  meget  varierende  (30—120)  Antal  Side  tren  der,  som 
ere  kraftige,  hagedannede,  sædvanligviis  dog  temmelig  lige, 
sjeldnere  (PI.  marginata)  noget  krummede;  naar  et  større 
eller  mindre  Antal  af  de  udadtil  liggende  Sidetrender  und- 
tages, ere  de  øvrige  sædvanligviis  denticulerede  langs  Yder- 
randen, men  paa  forskjellig  Maade  hos  de  forskjellige  Arter, 
som  allerede  derved  kunde  specifisk  adskilles;  kun  hos  en  en- 
kelt Form  (PI.  undulata)  saaes  ogsaa  Inderranden  denticu- 
culeret.  —  Raspepulpen  er  kort  og  springer  næsten 
ikke  frem  udvendigt  paa  Svælghovedet. 

Madpiben  er  meget  kort.  Maven  sees  hos  denne 
Gruppe,  som  hos  Aeolidierne ,  forlænget  i  en  Blindsæk,  der 
—  som  hos  de  notoprocte  Aeolidier  og  Glaucinerne  —  ligger 
dækket  af  Kjønskjertlen.  Den  optager  i  sine  Sider  Galde- 
gangene. Mave  blind  sækken  vil  paa  Grund  af  sin  med 
Maven  eensartede  Bygning  være  at  opfatte  som  en  Forlæn- 
gelse af    denne    og    ikke,  som    det    efter  mine  Undersøgelser 


14 


derimod  er  Tilfældet  med  de  notoprocte    Aeolidier   op;    Glan- 
kerne,  som  en  stor  fælleds  Galdegang1). 

Leveren  bestaaer  af  tykvæggede,  grenede  og  anasto- 
moserende  Ror,  der  fra  Galdegangene  udbrede  sig  i  Sidedelene 
af  Kappen,  sende  Grene  udad  i  Sidelamellerne,  op  imod 
Ryghuden,  samt  fortsætte  sig  udenf ni-  Sidelamellerne  ud  imod 
Neldesækkene  i  Kapperattden  indenfor  Neldeporerne. 

De  i  Neldesækkene  indeholdte  Elementer  ere  af  meget 
characteristisk  Natur  og  ere  ikke  fundne  hos  nogen  anden 
Form  af  Mollusker.  Ne  Ide  fim  ene  ere  langstrakte,  0,1  — 
0,25  —  0,37  mm.  lange,  bløde,  bøielige,  svagt  gunlladne, 
sandsynligviis  eontractile  Legemer,  som  ere  bredere  i  den 
ene  Ende,  løbe  spidst  til  mod  den  anden,  i  hvilken  de  ere 
snoede  og  boiede  paa  forskjellig  Maade2). 


Pleurophyllidierne  synes  at  være  dorske  og  langsomme 
Dyr,  der  leve  paa  middelraaadige  og  temmelig  store  Dybder 
(10 — 14  Favne3),  paa  Leer-  eller  Sandbund,  i  hvilken  de 
ofte  grave  sig  saa ledes  ned,  at  kun  Hoved  og  Følere  rage 
frem  deraf. 


i)   Sml.   Anatom.   Bidr.   1.   c.   p.   17G — 177. 

2)  Sml.  R.  Bergh,  om  Forek.  af  Neldefiim  hos  Moll.  Naturhist. 
Foren,  vidsk.  Meddelelser  for  1860.  p.  326  —  331.  t.  VIII.  f. 
10  —  17. 

3)  Ifolge  Deshayes  findes  de  i  Middelhavet  paa  8 — 10  Favnes 
Dybde  (Diet.  univ.  1845.  p.  47.),  efter  Loven  i  Kattegattet 
paa   10—14  Favne   Vand    (Ofvers.    V.   Ak.   H.   1844.   p.   50). 


15 

I.     ZOOL.   A  FD  KLING. 
CONSPECTUS  PLEUROPIIYLLIDID ARUM 

I.      PLEUROPHYLLIDIA ,    MECKEL. 

a.  Spec.  lineatae. 

1.  PI.  undulata,  Meck. 

2.  -  Lovéni,  Bgh.,  n.   sp. 

3.  -  californica,  Cooper. 

4.  -  natalensis,  Bgh.,  n.  sp. 

5.  -  Cuvierii,  d'Orb. 

(3.  -  Semperi,  Bgh.,  n.  sp. 

7.  -  taeniolata,  Peters,  n.  sp. 

8.  -  Petersi,  Bgh.,  n.   sp. 

9.  -  rubida,  Gould. 

10.  -     formosa,  Kelaart. 

b.  Spec.  verrucosae. 

11.  -  pustulosa,  Schultz. 

12.  -  ocellata,  Desh.      ? 

13.  -  verrucosa,  Cantr.  ? 

14.  -  marine-rata,  Kelaart. 

II.      SANCARA,     BGH. 

15.  S.     quadrilateralis,  Bgh. 

16.  -      iaira,  Bgh. 

III.      CAMARGA,     BGH. 

17.  C.      marginata,  Orst. 


I.     GEN.  PLEUROPHYLLIDIA,  MECKEL. 

Armina,   Rfq.   précis   des   découv.   soniiolog.   1814.   p.  30'). 

Diphyllidia,   Cuv.  R.  an.  II.   (1817).  p.   395. 

Linguella,   Blv.  man.   de  malac.   (1825).   p.  491.  t.  47.   f.  2. 


')   Det  vil,   som   anfort,   efter   Beskaffenheden  af   Rafinesque's    Dia- 
gDose  og   ved  Manglen    af  Original-Exemplaret  aldrig  kunne  med 


16 


Clypeus  tentacularis  Portior,  tentacnlis  crassioribus  productos. 
Caruncula  tentacularis  di  s  tin  eta.  Rhinophoria 
approximata,  contigua,  sub  caruncula  tentaculari  abs- 
consilia.  Pallium  antice  continuam,  pagina  su- 
periore  lineis  elevatis  pervagata  aut  verrucosa  vel  pustulis 
obtecta;  margine  cnidocystis  praedito. 

Slægter  adskiller  <ri  væsenligst  fra  de  to  andre  (San- 
cara,  Caraarga)  ved  den  stærkt  udviklede  Carunkel 
bag  Tentakelskjoldet;  samme  dækker  Rhinophorierne ,  der 
hos  denne  Slægt  derfor  staae  tæt  sammen.  Eapperanden 
er  fortil  heel,  kun  med  et  lille  mediant  Indsnit,  olf  gaaer 
ikke  som  hos  Sancara  over  i  Halsen.  Kappen  sees  gjen- 
nemstrøget  af  ophøiede  Ribber  eller  bedækket  med 
Papler  <>Lr  Pustler;  i  Kapperanden  findes  Masser 
af  Neldesække.     En  Fodfure  er  næsten  altid  tydelig. 

a.     Species  lineatae. 

1.      I'I.Kl  ROPHYU  [DIA   1  ND1  IATA.      MECKEL. 
TAB.   I. 

Rhombus   (»Ruoramo« ,   pisc.   neapol.).    Cavolini. 

Monticelli,  Caulini  vita.  1812.  j).  35. 
PleuropbyUidia  undulata.   Stammer,  observ.es  anat.  compar.  1816.  p.  22. 
Diphyllidia    linoata.     Otto,    iib.    eine    neue    Roche    u.    eine  gleichfalls 
neue   Molluske.    A.    A.    N.   C.    X.  (1820).    p.  121—126.   t.    VII.  f.  1. 
Philippi,    enum.    moll.  Sic.   I.   (1836).    p.   106.    II.   (1844).  p.  82. 
Cantraine,   malac.   médit.  (1840).   p.   63.   pi.  2.   f.  4. 
Pleurophyllidia  neapolitana.   delle  Chiaje,  Mern.   I.    p.   134. 

—       linoata.    li.    &    A.    Adams,   the  genera  of  recent   moll.    part 
XVII.   (1854).   p.  44.   pi.   68.   f.  -I  (Copi  fra  Cantraine). 
?Ai'mina    tigrina.    Rafinesque,    précis   des   découvertes    somiologiques. 
1814.  p.  301). 


fuld  Sikkerhed  afgjøres,  om  Rafinesque's  Armina  horer  herhid, 
og  det  turde  derfor  ikke  være  rigtigt  at  folge  Souleyet's  Forslag 
om  (1.  c.  p.  455).  at  retablere  denne  Benævnelse.  —  Blainville 
anseer  selv  sin  Linguella  for  sandsynligviis  identisk  med  Cuvier  s 
Diphyllidia. 
)  »Dos  noiråtre,  varié  de  lignes  ondulées  blanches;  point  de  ten- 
tacules ,  corps   obtus  postérieurement.«  Raf. 


17 


Corpus  validum,  elongato-lanceolatum ,  supra  convexius.  Pal- 
lium  colore  variabile,  aibescente  vel  nigerrimo ,  lineis  lon- 
gitudinalibus  numerosis  rubescentibus  vel  albidis  per- 
vagatum. 
Man  di  bul  ae  elongatae,  subcoiivexae;  parte  cardinali  (um- 
bilicali)  breviore;  inargine  masticatorio  ubique  minutissime 
serrulato. 
Series  dentium  radulae  pulpaeque  radulae  42 — 46,  qua- 
rum  30 — 31  in  cavo  oris  (lingva)  denudatae.  Dens 
media  nus  subelevatus,  denticulis  utroque  latere  15—30. 
Dentes  laterales  (utroque  latere)  60 — 75,  exceptis 
2 — 3  externis,  omnes  utroque  margine  minutissime  den- 
ticulati. 

Denne,  den  typiske  og  tidligst  bekjendte  Art  opnaaer 
en  temmelig  betydelig  Størrelse,  som  efter  saadanne  Under- 
søgere, der  have  havt  det  levende  Dyr  for  sig,  naaer  op  til 
en  Længde  af  3i,  en  Brede  af  11  og  en  Høide  af  1"  (Phi- 
lippi),  eller  endog  beløber  sig  indtil  6"  Længde  (Meckel 
[Arch.  1826.  p.  14.]).  Andre  Undersøgere  (delle  Chiaje, 
Otto)  angive  Størrelsen  til  meget  mindre  (2 — 2£"),  men 
denne  er  da  muligviis  taget  fra  Spiritus-Exemplarer.  De  af 
mig  undersøgte  (6)  Individer1)  varierede  i  Længde  fra  5-2  — 
7^  cm.  (2—3"),  i  Brede  fra  22—  32  og  i  Høide  fra  1£— 
2  cm. 

I  Farvetegning  varierer  Arten  ikke  lidet.  Nogle  Indi- 
vider (Meckel's)  vare  graahvide,  hvidt-  og  graatbaandede,  paa 
Siden  og  Underfladen  lyst  cinnoberfarvede.    Paa  andre  (Otto's) 


Det  er  sandsynligt,  at  denne  Form  virkeligt  har  været  identisk 
med  ovenstaaende  Art ,  men  dette  vil  neppe  nogensinde  blive 
oplyst  med  Sikkerhed. 
l)  Foruden  de  4  Individer,  som  have  tjent  den  anatomiske  Under- 
søgelse (s.  nærmere  ndfr.),  har  jeg  tillige  kunnet  undersøge 
de  ydre  Formforhold  hos  to  Individer,  det  ene  et  udmærket 
Ex. ,  som  tilhørte  det  zootomiske  Museum  .  det  andet  et  mindre 
Individ  fra  Christian  8des  Privatsamling.  De  (2)  anatomerede 
Exemplarer  fra  Berlinermuseet  vare  etiquetterede  »Sicilien«,  de 
andre   stammede   fra   de   nordligere   Dele   af  Middelhavet. 

IV  2 


18 

var  Bundfarven  paa  Ryggen  mørkt  fløielssort  med  lysegule 
freinstaaen.de  Linier;  Siderne  vare  graae;  Hovedet  samt  hele 
Bugfladen  rødliggule,  hist  og  her  spillende  i  Rosenrødt,  saa- 
ledesisær  paa  Randene  af  Foden  og  Tentakelskjoldet,  som  vare 
indfattede  ligesom  med  en  lysende  (»leuchtende«)  Bræmme1). 
Atter  andre  (Philippis)  Exemplarer  vare  kjød-  eller  næsten 
cinnoberfarvede  paa  Hovedet;  Foden  kjødfarvet ,  fortil  mørkere, 
i  Midten  skidenbruunlig  (»fuscescens«)  af  de  gjennemskin- 
nende  »Tarme«  (!?).  Det  er  kun  tilsyneladende,  at  Can- 
traine's  Beskrivelse  af  Ryggen  (Kappen)  adskiller  sig  fra  andre 
Undersøgeres  (især  Otto's);  naar  han  nemlig  angiver  Bund- 
farven som  gulig-  eller  smudsighvid  og  de  Linier,  som  gjen- 
nempløie  samme,  for  sortviolette,  og  naar  man  seer  ham  betegne 
de  hvide  Striber  som  ophøiede,  da  er  det  klart,  at  han  har 
betragtet  dem  som  dannende  Bundfarven;  Siderne,  Gjæller 
og  Fod  skulle  være  graasorte,  Randene  af  Foden  hvide-). 
Ogsaa  de  Individer,  som  forelaae  mig,  viste  ikke  ringe 
Variationer  med  Hensyn  til  Farvning  især  af  Ryg- 
gen. Ilos  det  bedst  conserverede  (som  anført,  temmelig 
stærkt  sammentrukne)  Individ  —  det  samme,  der  ogsaa  ana- 
tomeredes —  taltes  omtrent  ved  Midten  af  Ryggen  34  tykkere, 
men  i  Alt  c.  60,  stærkt  slangebugtede,  i  Tykkelse  temmelig 
regelmæssigt  alternerende  Baand  paa  en  sort  Grund,  der 
fortil  trak  stærkt  paa  Blaagraat;  hist  og  her  saaes  de  tyndere 
Baand  at  mangle,  undertiden  vare  ogsaa  kun  smaa  Stykker 
af  saadanne  tilstede.  Paa  et  andet,  ogsaa  særdeles  godt 
bevaret  Individ  taltes  omtrent  60,  afvexlende  smallere  og 
bredere,  blegrøde  Baand  paa  hvid  Bund.  Paa  de  to  sicili- 
anske   Individer    saaes    Bundfarven    paa    Midten    af    Ryggen 


!)  Meckel,  som  synes  at  have  undersøgt  en  Deel  Individer,  be- 
mærker (1.  c.  1826.  p.  14.),  at  han  aldrig  har  seet  dem  saa 
spraglede   paa   Rygsiden,   som    Otto   angiver. 

'-)  De  to  Pletter,  som  efter  Cantraine  (1.  c.  p.  64.)  paa  Ryggen 
skulle  antyde  Tilstedeværelsen  af  de  to  blinde  Gruber  paa 
Siderne,  ere  ikke  til  at  see  paa  hans  Figurer,  og  ligesaalidt  har 
jeg  kunnet  finde  nogen  Antydning  til  saadanne  Pletter  paa  de 
Individer,  jeg  har  undersøgt. 


li 

næsten  sort  (under  Loupen  graa,  sortsprængt),  paa  Side- 
delene hvidlig;  denne  Grundfarve  gjennemstrøges  af  svagt 
rødlige  Baand;  af  saadanne  taltes  ved  den  forreste  Trediedeel 
af  Ryggen  c.  55,  smallere  og  bredere,  der  fordetmeeste  vex- 
lede  regelmæssigt,  undertiden  ogsaa  parviis,  to  finere  med 
to  grovere;  bagad  aftog  Antallet  af  Baandene,  og  ved  den 
bageste  Trediedeel  taltes  saaledes  endnu  kun  35,  idet  en 
Deel  af  de  bredere  og  fornemmelig  af  dem,  som  laae  udadtil 
paa  Ryggen,  var  forsvunden,  andre  smeltede  sammen  med 
de  tynde,  medens  atter  en  Deel  af  de  smallere  var  bleven 
borte;  heelt  bagtil  synes  endelig  at  opstaae  nye  Baand,  som 
i  en  kort  Strækning  skyde  sig  frem  mellem  dem,  der  komme 
forfra;  Baandene  vare  især  paa  den  forreste  Deel  af  Ryggen 
flint  bølgede,  formodenligt  paa  Grund  af  Dyrets  Contractions- 
tilstand  ved  Døden.  Et  andet  Exemplar,  det  som  tilhørte 
Chr.  VIII.'s  Museum1),  viste  37  hvidlige  Baand  paa  graalig 
Grund,  og  desuden  saaes  flere  tyndere  og  mindre  tydeligt  ud- 
hævede ud  imod  Randen  af  Ryggen.  —  Med  Hensyn  til  Farven 
af  det  øvrige  Legeme,  da  var  den  hos  det  førstnævnte  mørke 
Individ  hvidlig;  kun  Undersiden  af  Kappens  forreste  Rand, 
den  øverste  Deel  af  Halsen,  Sidedelene  af  Fodsaalen  og  Fod- 
randen vare  blecrt  rosenrøde;  den  øvre  Flade  af  Foden  og  af 
Carunklen  samt  tildeels  af  dennes  Sidedele  var  sort  saavel- 
som  Rhinophorierne;  undertiden  saaes  ogsaa  Furen  bag  den 
ydre  Deel  af  Tentakelskjoldet  og  Bagfladen  af  Tentakelskjol- 
dets frie  Bræmme  sort  farvede.  Paa  de  øvrige  Individer 
var  Farvefordelingen  omtrent  den  samme,  kun  manglede  det 
Sorte  paa  Oversiden  af  Foden,  og  denne  var  kun  indfattet 
af  en  livligt  farvet  hvidlig  eller  svagt  rødlig  Rand. 

Denne  korte  Kræng emund  (Rostrum)  sees  sædvan- 
ligvis i  fremstrakt  Tilstand,  saaledes  med  den  ydre 
Mundaabning    næsten    lige    foran    og    nedenfor    Tentakel- 


1 )  Medens  alle  de  andre  Individer  mere  mindede  om  en  Tig.  i 
Cuvier's  R.  an.  éd.  3. ,  erindrede  dette  Individ  om  delle  Chiaje's 
Afbildning  (1.  c.)  ,  som  efter  Philippi  (enumer.  II.  p.  82.)  skal 
være   taget   efter  et   dodt   Dyr. 

2* 


20 


skjoldet.  Denne  Mnndaabning  dannes  af  to  Læber,  en  Over- 
læbe, som  nedad  til  hver  Side  gaaer  over  i  eller  smelter 
sammen  med  Udsiden  af  Underlæben,  medens  denne  der- 
imod skyder  sig  ind  under  og  smelter  sammen  med  Indsiden 
af  Overlæben,  dog  saaledes  at  Underlæbens  Sidedele  (oventil) 
naae  nærmere  sammen  end  Overlæbens  (nedentil).  Sjeldnere 
sees  Læberne  saaledes  smeltede  over  i  hinanden,  at  de  danne 
ligesom  een  kredsdannet  Læbe.  Den  ydre  Mnndaabning  sees, 
naar  Læberne  ere  nærmede  til  hinanden,  som  en  Tværspalte; 
naar  Overlæben  er  hævet  iveiret,  som  en  rund  Aabning. 
Overlæbens  Indside  er  grovt  kruset,  saaledes  ogsaa  hele 
Randen  og  Udsiden  af  Underlæben.  Indenfor  den  ydre  Mund- 
aabning  sees  ofte  den  egenlige  Mund  samt  den  guulladue 
Kant  af  Kjæberne;  hos  et  enkelt  Individ  stod  ogsaa  Tunge- 
randen lidt  frem  mellem  samme.  —  I  Mundrørets  tilbage- 
krængede  Tilstand  viser  Mundpartiet  sig  som  et  kort, 
ligesom  noget  opadbøiet,  for  Enden  noget  fladtrykt,  men  afrundet, 
nedom  og  bagad  skraanende  Legeme,  der  dannes  af  Svælgho- 
vedet og  det  over  samme  nøiagtigt  formede,  tyndvæggede  Mundrør 
(Fig.  11).  Den  egenlige  Mundaabniug  sees  nu  (Fig.  12) 
smal,  langstrakt-ægformet,  temmelig  stærkt  tilspidset  nedad , 
begrændset  af  Randen  af  de  horngule  Kjæber,  eller,  naar  disse 
ligge  i  Berøring  med  hinanden,  som  en  ganske  fiin  Spalte. 
Denne  Mundaabning  omgives  af  en  flad,  temmelig  tynd  Læbe- 
skive, som  slutter  sig  til  Forenden  af  Svælghovedet  (idet 
den  dækker  Forfladen  af  Kjæberne)  og  gaaer  over  i  Mund- 
røret, som  former  sig  om  det  indenfor  liggende  Svælghoved 
og  bagest  ved  Tentakelskjoldet  (Fig.  11**)  danner  en  Kreds- 
fold af  de  tilbagekrængede  Yderlæber  (Fig.   11*). 

Tentakelskjoldet  indtager  den  største  Deel  af  Ho- 
vedets øverste  Flade  og  Sider;  det  er  langstrakt  -  tresidigt 
med  den  afrundede  Spids  opad,  eller  langstrakt -halvmaane- 
dannet;  ud  til  Siderne  danner  det  en  efter  Contractionstil- 
standen  meer  eller  mindre  fremstaaende,  større  eller  mindre, 
øreformet,  afstumpet  Tentakel,  der  (efter  Otto)  skal  være 
yderst  følsom  og  meget  bevægelig.  Skjoldet  er  glat;  dets 
forreste  Rand  betegnes  alene  ved  en  svag  Fremstaaen  af  den 


21 


fine  (paa  Spiritusexemplarerne  hvidlige  eller  rodlige)  Linie, 
som  indfatter  hele  Skjoldet;  kun  udadtil  træder  denne  Rand 
lidt  ophøiet  iveiret  og  gaaer  over  i  de  folerlignende  Forlæn- 
gelser, som  fortsætte  sig  i  Skjoldets  bageste  bræmmeformet 
fremstaaende  Rand.  Denne  sidste  Rand  skjuler  ganske  Side- 
delene og   i  det  Hele  den  største  Deel  af  selve  Carunclen. 

Carunklens1)  Sidedele  begynde  ganske  smalle  og  lave 
lidt  indenfor  Udspringet  af  Tentakelskjoldets  Oren;  de  blive 
derefter  bredere  og  høiere  indad  mod  Midten,  hvor  de  ved 
Sammensmeltning  danne  den  afstumpet-triangulære  Carunkel, 
der  som  et  Laag  synes  at  kunne  dække  (Fig.  7)  den  bagved 
liggende  tværovale  (Rhinophor-)  Grube  (hvilken  Function 
Otto  ogsaa  udtrykkeligt  tillægger  Organet).  Carunklen  har 
tætstaaende  fremefter  bøiede  Tværfolder  (Fig.  6),  der  udadtil 
bøie  om  og  fortsætte  sig  over  i  de  fine  Skraafolder '-),  der 
løbe  skraat  udefter  paa  den  smalle  Hals  over  til  Forranden 
af  Kappen,  af  hvilken  de  forstørstedelen  skjules. 

Umiddelbart  bag  og  under  Carunklen,  mellem  denne  og 
Forranden  af  Kappen  (Fig.  7),  (paa  Spiritusexemplarer) 
oftest  skjult  af  begge  eller  den  ene  af  disse  Dele  ligger  den 
tværovale  Rhinophor  -  Grube.  Denne  er  paalangs 
deelt  i  to  mindre  Gruber  ved  et  lavt  Skillerum,  som  fra 
Undersiden  af  Carunklen  strækker  sig  over  til  Undersiden  af 
Forranden  af  Kappen  i  Egnen  af  den  mediane  Incisur  i 
samme  (Fig.  7).  Fra  Bunden  af  hver  af  disse  tæt  ved  hin- 
anden staaende  Gruber  hæver  sig  som  af  en  glatrandet  Skede 
et  Rhinophor,  som  i  tilbagetrukken  Tilstand 3)  aldeles  ud- 
fylder sin  Grube  og  skjuler  Skillerummet  mellem  den  og  den 


1 )  Dette  Organ  findes  hos  forskjellige  Undersøgere  aldeles  ikke 
nævnt,   saaledes   heller  ikke  af  Souleyet. 

,J)  Disse  Folder  har  Meckel  troet  trods  deres  ringe  Størrelse  at 
maatte  regne  til  Gjællerne  (1.   c.  p.   193). 

Paa    Spidsen    af    Carunklen    saaes    paa    det  ene   Individ    en 
lille   Hak   eller   en   Fordybning ,    som   var   stærkt   pigmenteret. 

3)  Naar  Rhinophorierne  ere  trukne  meget  stærkt  tilbage,  falde  de 
saa  lidt  i  Oinene ,  at  de  kunne  ganske  oversees ,  saaledes  som 
det  er  hændet  for  A.  Adams  (s.  ovf.  p.  10.)  og  for  Meckel 
(1.   c.   p.   193)  ,   som   benegte   deres   Tilstedeværelse. 


22 


anden  (Fig.  7,9).  Rhinophoriet  er  usædvanligt  lille,  kort  (af 
1^—2  mm.  Høide1),  sammentrykt-kegledannet  med  en  lidt 
tilspidset  eller  jævnt  afrundet  Ende.  Rhinophoriets  Stilk  var 
kort.  Køllen  saaes  fladere  paa  Indsiden,  ovenfra  nedad  meget 
skraat  perfolieret,  idet  den  lidt  skraat  ovenfra  nedad  var  deelt 
i  sædvanligt  10 — 12  Lameller,  som  enten  udgaae  umiddelbart 
fra  Axen  eller  ere  forenede  2 — 3  paa  en  fælleds  Liste;  i 
Overeensstemmelse  dermed  sees  5 — 6  dybe  Kløfter  at  udgaae 
fra  Spidsen  af  Rhinophoriet.  Hver  Lamel  er  atter  overfladisk 
kløftet,  og  de  saaledes  fremkomne  Blade  ofte  igjen  forsynede 
med  en  overfladisk  Længdefure.  Alle  Bladene  findes  paa  de 
sammentrukne  Rhinophorier  ofte  paa  forskjellig  Maade  bøiede 
og  foldede  i  hverandre  (Fig.  9),  hvorved  Bladdannelsen  ofte 
faaer  et  meget  uregelmæssigt  Udseende'-).  Medens  Rhino- 
phoriets korte  Skede  under  Loupen  ellers  overalt  sees  hvidt 
prikket,  findes  der  fortil  i  den  en  større  sort  Plet  og  sort 
Pigment  i  sammes  nærmeste  Omfang  og  op  paa  Forfladen 
af  Rhinophoriet  (Fig.  8*).  Denne  sorte  Plet  er  rigtigt  seet 
af  delle  Chiaje:^),  men  tydet  som  Øie,  hvilket  han  ogsaa 
har  afbildet  (1.  c.  f.  12—15);  paa  de  af  Cantraine,  Otto  og 
Philippi  undersøgte  Individer  har  denne  Plet  enten  ikke  været 
tilstede  eller  er  bleven  overseet  De  virkelige  Øine  ere 
meget  smaa  og  kunde  (paa  de  i  Spiritus  bevarede  Individer) 
ikke  sees  igjennem  Hudbedækningen. 

Kroppen  er  kort  afrundet  fortil,  jævnt  tilspidset  bagad. 
—  Ryggen  (Kappen)  er  noget  krummet  i  Tværretning 
og  især  efter  Længden;  den  sænker  sig  stærkt  mod  Bag- 
enden.   Den    øverste     Flade    af    Kappen    er   jævn,    kun    paa 


!)  Paa  delle  Chiaje's  Afbildning  (f.  12 — 15)  sees  de  fremstrakte 
og  af  en  saadan  Størrelse ,  som  man  neppe  skulde  troe  dem 
istand  til  at  udfolde.  Philippi  (1.  c.  II.  p.  82)  har  aldrig  seet 
dem  fremstrakte  paa  det  levende  Dyr.  Hos  PI.  Lovéni  saa  Liljeborg 
dem  derimod  heelt  udstrakte   (sml.    ndf.  p.   30.   tab.   II.   fig.    1). 

2)  Delle  Chiaje's  Beskrivelse  (»tentaculis  apice  subincisis«  1.  c.  p. 
134)  og  Afbildning  af  Rhinophorierne  ere  saaledes  fuldstændigt 
feilagtige. 

3)  »gli  occhi  risultano  da  un  paio  di  globetti  neri  posti  alla  base 
di   amendue   i   tentacoli«.     1.   c.   p.   128. 


23 


stærkere  sammentrukne  Individer  staae  de  farvede  Længde- 
baand  frem  som  svage  Ribber.  Forranden  skyder  sig  skarpt 
tilløbende  ud  over  Halsen  i  en  Brede  af  indtil  2  mm.;  den 
er  svagt  udrandet  i  Midten  og  har  et  kort  og  smalt  Indsnit 
i  Midtlinien  (Fig.  7),  hvilket  i  Dyrets  levende  og  slappe  Til- 
stand vistnok  forsvinder,  medens  hele  Udrandingen  forstørres. 
Til  Siderne  staaer  Kappen  i  det  Hele  stærkt  frem  og  rager 
især  fortil  meget  (næsten  1  cm.)  ud  over  Siden;  bagad  bliver 
den  smallere  og  er  bagest  ved  et  kort  Baand,  bag  hvilket 
Kappen  endnu  staaer  frem  med  en  fri  Spids  (Fig.  1),  heftet 
til  Foden.  —  Kapperanden  er  paa  Siderne  (Fig.  1)  svagt 
bølget,  lodret  eller  lidt  skraat  afskaaren,  af  indtil  1,6  mm. 
Høide,  med  det  yderste  Baand  i  Kappen  staaende  lidt  ud 
over  den  øvrige  Rand.  Den  saaes  sædvanligviis  efter  hele 
Længden,  men  især  tydeligt  paa  enkelte  Strækninger  af  lige- 
som svampet  Natur,  overalt  siagtigt  gjennembrudt  (Fig.  1) 
af  en  Mængde  fine,  rundagtige  eller  aflange  Aabninger,  der 
ere  meget  tydelige  for  det  ubevæbnede  Øie  og  staae  spredte 
uden  nogensomhelst  Orden;  ofte  rager  det  guulladne  Indhold 
af  de  Sække,  hvori  Aabniugerne  føre  ind,  frem  af  disse; 
mellem  Aabningerne  saaes  talrige  fortyndede  Hudsteder  over 
lukkede  Smaasække  af  lignende  Art  som  de  ovenfor  nævnte. 
—  Undersiden  af  Kappebræmmen  er  fortil  besat  med  Gjælle- 
blade  lige  ud  til  Randen.  I  dens  øvrige  Udstrækning  sees 
yderst,  ved  Kapperanden,  en  oftest  ikke  ganske  smal  (2 — o, 
sjeldnere  kun  1  mm.  bred)  glat  Strækning,  som  er  noget 
smallere  fortil,  hvor  den  støder  til  Gjællen,  derefter  bliver 
bredere  til  forbi  Midten  af  Kroplængden  og  derfra  atter  løber 
spidsere  til  bagad  og  bagest  i  3—4  mm.  Længde  lader  Kap- 
pebræmmen ganske  nøgen  (Fig.  1).  Indenfor  den  lamellerede 
Strækning  sees  endnu  en  smal,  nøgen  Strækning  af  indtil  1 
— 1,5  mm.  Brede;  ved  samme  gaaer  Kappebræmmen  over  i 
Kroppens  Sider. 

Gjællerne  indtage  omtrent  den  forreste  -jl  af  Kappe- 
bræmmens  Underside.  De  tindes  anbragte  paa  hele  den 
øverste  Væg  af  den  lidt  bøiede,  spalteformede,  i  Bunden 
lukkede,  efter  Dyrets  Sammentrækningsgrad  meer  eller  mindre 


24 

dybe  Grube1),  som  findes  øverst  paa  den  forreste  Deel  af 
Legemets  Side  og  derfra  ud  paa  Undersiden  af  Kappen. 
De  Gjællen  sammensættende  Blade  sidde  her  ved  Siden  at 
hverandre  som  Blade  i  en  Bog.  Gjællebladene  ere  talrige, 
tætstaaende.  yderst  tynde,  hindeagtige  og  gjennemsigtige. 
Inderst  i  Gruben  ere  de  lavest,  tiltage  derefter  hurtig  i  Høide 
og  Længde  udefter  og  bevare  derpaa  omtrent  den  samme 
Høide  (af  indtil  4  mm.),  indtil  de  ud  imod  Kapperanden  atter 
blive  ganske  smaa.  Længden  af  Gjællebladene  tiltager  i  det 
Hele  indenfra  indtil  omtrent  Midten  af  Gjællen,  derefter 
aftager  Længden  atter  udad.  Sædvanligt  alternere  de  i  Længde 
og  Høide,  saaledes  at  et  baade  længere  og  høiere  Blad  vexler 
sædvanligt  med  to  ulige  store,  der  ere  lidt  kortere  og  lavere 
(Fig.  .16).  Af  Form  ere  de  fleste  ret  characteristisk  ud- 
prægede, idet  de  fortil  ere  lave,  bagad  hurtigt  tiltage  i  Høide 
og  over  et  afrundet,  meer  eller  mindre  fremstaaende  Hjørne 
falde  lodret  af  mod  den  meer  eller  mindre  udhulede  Bagrand 
(Fig.  36).  Paa  et  Individ  bleve  Gjællebladene,  der  saa 
let  klæbe  sammen  og  derved  ere  saa  særdeles  vanskelige  at 
tælle,  eftertalte  (naturligviis  under  Spiritus);  deres  Antal 
syntes  at  beløbe  sig  til  c.  150.  —  Sidelamellerne  indtage 
den  største  Deel  af  Undersiden  af  den  øvrige  Deel  af  Kappen 
(Fig.  1  b).  Skjøndt  disse  Lameller  i  det  Hele  staae  temmelig 
uordnede  (og  paa  stærkt  contraherede  Exx.  endog  tilsyne- 
ladende aldeles  uden  Spor  til  Orden),  saa  forløbe  de  dog 
med  en  Hovedretning  udvendigtfra  og  bagfra  indad  og  fortil; 
det  er  dog  kun  paa  de  færreste  Steder,  at  den  lamellerede 
Strækning  gjennemstryges  af  et  sammenhængende  Blad ,  som 
da  har  et  meer  eller  mindre  bugtet  Forløb.  De  fleste  Blade 
ere,  især  mod  den  ydre  Rand,  deelte  i  flere  (2 — 3)  Stykker, 
medens  atter  andetsteds  korte  Lameller  ere  skudte  ind  mellem 
de  andre,  deels  ovenfra,  deels  nedenfra,  hvorved  der  dannes 


1)  Denne  Grube  er  overseet  af  Meckel  som  af  a.  Foiff. ,  og  kun  af 
Otto  omtalt  som  tilsyneladende  blind.  Souleyet  nævner  ikke 
Gruben  og-  lader  Gjællebladene  være  heftede  til  en  »pedicule 
commun«  (p.  456),  saaledes  som  han  ogsaa  afbilder  (1.  c.  p. 
12)   det ;   denne    Angivelse   er  aldeles   urigtig. 


25 


ufuldstændige  Rækker;  sjeldnere  løb  saadanne  Blade  paatværs 
og  deelte  da  flere  Rækker.  Fortil,  i  Nærheden  af  Gjællen, 
opgive  Sidelamellerne  deres  sædvanlige  Retning,  løbe  næsten 
paalangs  og  fortsætte  sig  over  i  enkelte  af  Gjællebladene  ' ). 
Af  større  Lameller  (eller  Lamelrækker)  taltes  paa  hver  Side 
omtrent  40  50  (sædvanligviis  c.  45,  sjeldnere  indtil  c.  60) 
foruden  de  enkelte  (4 — 6)  forfra  bagtilløbende.  Disse  La- 
meller ere  ikke  lidet  tykkere  end  Gjællebladene,  skjøndt  af 
meget  ulige  Tykkelse  baade  hos  forskjellige  Individer  og  paa 
forskjellige  Steder  af  det  samme  Individ,  alt  efter  Dyrenes 
vexlende  Contractionstilstand.  De  naaede  en  Høide  af  indtil 
2  mm.  De  sees  under  Loupen  paa  begge  Flader  gjennemstrøgne 
af  overfladiske  Furer,  der  udeebte  eller  deelte  løbe  fra  Til- 
heftningsranden  lige  til  den  frie,  ligeløbende  eller  lidt  convexe, 
svagt  bølgede  Rand,  som  for  begge  Enderne  falder  afrundet, 
men  temmelig  brat  af. 

Kroppens  Sider  ere  svagt  hvælvede  forfra  bagtil  efter 
Dyrets  Længde;  de  falde  næsten  lodret  af  ovenfra  nedad  og 
ere  kun  nedadtil  lidt  hvælvede  og  skyde  skraat  ud  mod  Foden. 
Høideu  af  Siden  er  størst  fortil  og  aftager  jævnt  bagad,  saa- 
ledes  at  Siden  bagest  næsten  ikke  existerer,  og  Kappe  og 
Fod  der  næsten  berøre  hinanden.  Opad  og  fortil  gaaer  Siden 
over  i  Halsen ;  tæt  ved  denne  Overgang  sees  ligesom  en  meer 
eller  mindre  dyb  Spalte,  den  ovenfor  omtalte,  af  Gjælleblade 
udfyldte  Grube.  —  Paa  høire  Side  sees  omtrent  i  Høide 
med  den  bageste  Deel  af  Gjællen  Kjønsaabningen  som 
en,  at  en  større  eller  mindre  Svulst  omgiven,  rundagtig  eller 
spalteformet,  overfladisk  og  i  Bunden  enten  tilsyneladende 
lukket  eller  i  2 —  3  smaa  P'ordybninger  forlænget  Aabning; 
tilfældigviis  var  Penis  ikke  traadt  frem  i  Aabuingen  hos  noget 
af  disse  undersøgte  Individer,  saaledes  som  jeg  derimod  har 
seet  det  hos  andre  Arter,  og  som  en  enkelt  Undersøger  ogsaa 


')  Det  er  med  Rette,  at  d' Orb.  (1.  c.  p.  198)  kun  anseer  de 
hindeagtige  Blade  for  Aandedrætsredskaber.  Sidelamellerne  be- 
tjene vel  ogsaa,  som  den  øvrige  Hudflade ,  Aandedrættet ,  men 
tjene  væsenligst  til  Optagelse  af  Leverlapperne  og  svare  saa- 
ledes  aldeles   til   Aeolidiernes   Papiller. 


26 


har  iagttaget  det  hos  denne  Form'),  og  som  jeg  nys  ogsaa 
har  seet  det  hos  et  Individ  fra  Sargasso-Havet  (s.  ndfr.  p.  2*). 
Anus  fandtes  noget  længere  tilhage  fra  Bag-  end  Kjøns- 
aabningen  fra  Forenden-)  af  Dyret;  den  stod  (endog  indtil 
1 — 3  mm.)  frem  som  en  lidt  bagudrettet ,  afstumpet,  i  Spidsen 
rynket  Tud;  paa  intet  af  de  undersøgte  Individer  fandtes  nogen 
Antydning  til  en  Reeta  I-Prolaps  (»Hernia«),  der  efter  Meckel 
(og  Otto)  skal  forekomme  saa  meget  hyppigt,  og  som  jeg 
ogsaa  har  iagttaget  hos  andre  Arter  og  nys  har  seet  hos 
et  Individ  fra  Sargasso-Havet  (s.  ndfr.)  —  Mellem  Kjøns- 
aabningen  og  Anus,  nærmere  ved  den  første  og  op  imod 
Sidelamellerne  fandtes  en  yderst  fiin  og  utydelig  Aabning, 
Nyreporen. 

Foden  er  lidt  smallere  end  Ryggen,  og  Kappebræmmen 
stod  oftest  3 — 4  mm.  ud  over  Fodranden.  Den  løber  fortil 
lidt  smallere  til  og  er  afrundet  i  Forenden;  bagad  aftager 
den  jævnt  og  ender  tilspidset,  dog  lidt  afrundet  i  Bagenden. 
I  Fodens  Forrand  tindes,  idetmindste  i  Overhuden,  en  Antydning 
til  en  Fure;  Fodens  Siderande  ere  let  bølgede,  temmelig 
tynde,  især  bagest;  Bagenden  er  meget  tynd  og  staaer  lidt 
frem  bag  det  Baand,  der  hefter  Foden  til  Kappen.  Fortil 
sees  ofte  en  ophoiet  Linie  fortsætte  sig  fra  Fodranden  op  til 
den  yderste  Deel  af  Tentakelskjoldet.  Bagtil  paa  Fodsaalen 
(Fig.  1  a)  sees  paa  alle  Individer,  skjøndt  meer  eller  mindre 
tydeligt  udpræget,  en  median  Fure,  som  indtager  de  bageste 
c.  j3y  af  samme;  paa  det  ene  (stærkt  sammentrukne)  Individ 
var  denne  Fure  indfattet  af  en  tyk,  men  smal,  temmelig  skarpt 
begrændset,  svagt  rynket  Rand  og  faldt  saaledes  overordenligt 
tydeligt  i  Øine;  paa  de  andre  Individer  var  en  saadan  Ind- 
fatning  enten    aldeles    ikke   synlig  eller  kun  svagt  antydet3). 


')  Samme  findes  omtalt  og  afbildet  hos  Meckel.  1.  c.  1826.  t.  1. 
f.   14. 

2)  Hos  Individer  med  fremstrakt  Mundrør  laa  Kjønsaabningen  om- 
trent ved  A ,  Anus  ved  fs  af  Legemslængden  (regnet  fra 
Forenden). 

3)  Fodfureu  findes  allerede  omtalt  hos  Meckel  (1.   c.   p.   193.),   som 


27 

En  Fremstaaen    af  den  forreste  Deel  af  Fodsaalen,    saa- 

ledes  som  og  omtalt  af  Meckel  (1.  c.  1826.  p.  15),  fandtes 
hos  et  af  de  undersøgte  Individer;  det  var  stærkt  sammen- 
trukket, og  Prominensen  hidrørte—  som  vistnok  altid  kun 
fra  en   Fremdrivning  af  Indvoldene  ved  Dyrets  Contraction. 


Kjæben  (Fig.  .13— 15)  udmærker  sig  hos  denne  Art  ved 
en  Form,  der  er  lidt  mere  langstrakt  end  hos  nogen  af  de 
andre  Arter;  den  er  middelmaadigt  hvælvet;  Hængselpartiet 
temmelig  kort;  Tyggeranden  (Fig.  16—18)  sees  som  en  fiin 
Rasp,  efter  hele  sin  Udstrækning  bedækket  med  skarpe  eller 
buttede  Spidser,  som  ere  ordnede  i  flere  (meest  9  —  12) 
Længderækker. 

Tungen  (Fig.  20—22)  er  kort,  bred,  lidt  nedadbøiet, 
dybtkløftet  paa  Rygsiden.  —  Raspen  (Fig.  30)  indeholder 
30  —  31  Tandrækker,  og  desforuden  tælles  under  Raspedækket 
og  i  Raspepulpen  endnu  12—15.  Mellemtanden  (Fig.  30, 
31)  er  lille,  men  temmelig  høi,  med  mauge  (15—30)  smaa 
Dentikler  ud  paa  hver  Side  af  Odpartiet.  Paa  hver  Side  af 
Mellemtanden  sees  en  lang  Række  (60  —  75)  Sidetænder 
(Fig.  32  —  35),  der  —  med  Undtagelse  af  de  2—3  yderste 
(Fig.  34),  som  ere  glatrandede  —  sees  yderst  flint  og  tæt 
denticulerede  langs  begge  deres  Rande  (s.  nærmere  i  den 
zootomiske  Afdeling  af  denne  Afhandling). 


Arten  er  kun  bekjendt  fra  Italiens  vestlige  Kyststrækning. 
Philippi  (1.  c.  I.  p.  106,  II.  p.  82)  angiver  den  efter  egne 
og  Schultz's  Iagttagelser  hyppig  ved  Palermo,  sjeldnere  ved 
Neapel,  hvor  den  efter  Meckel  og  især  Cantraine  (1.  c.  p.  64) 


ei  veed ,   om   den    er   glanduløs   eller  rausculøs.       Delle   Chiaje  ' ) 
ligesom   og   Philippi   ansee   deo   derimod   for   et   glandulost  Organ. 


I)  L  c.  p.   137  —   „dove   esiste    un   corpo  glanduloso" ;    afbildet    [t.    X.J    f.    13,    for- 
starret og  opskaaret  f.  14. 


28 

og  Otto  (1.  c.  p.  125)  dog  skal  være  almindelig  nok.  Verany  l) 
fandt  den  ved  Genua  og  Spezzia.  Deshayes  angiver,  at  den 
lever  i  Sand  og  Dynd  paa  8—10  Favnes  Dybde.  Dyrene  an- 
gives af  Cantraine  og  Souleyet  som  meget  sløve  og  apathiske. 


Jeg  skylder  Prof.  Kraus's  Forekommenhed  Leiligheden 
til  at  undersøge  en  i  Stuttgarter-Museet  henstaaende  Pleu- 
rophyllidie  fra  »  Sargasso havet « ,  som  ved  nærmere 
Eftergaaen    viste  sig   at  høre  til  denne  Art. 

Det  eneste  foreliggende  Individ  var  stort,  noget  sammentruk- 
ket og  sammenbøjet,  men  iøvrigt  vel  conserveret.  Det  maalte 
efter  Convexiteten  7,5  cm.  i  Længde,  og  Ryggen  omtrent  paa 
Midten  og  efter  Krumningen  2,S  cm.  i  Brede.  Dyret  lignede  de 
mørke  Individer  af  PI.  undulata  fra  Middelhavet;  Bundfarven 
paa  Ryggen  var  sort;  Baandene  paa  samme  hvidlige,  aldeles 
lignende  dem  hos  den  typiske  Form  fra  Middelhavet,  paa 
Midten  af  Ryggen  taltes  c.  36;  den  øverste  Flade  af  Foden 
var  sort.  Si  de  lam  ellerne  lignede  dem  hos  den  middel- 
havske Form;  der  taltes  af  store  og  smaa  i  Alt  c.  110. 
Penis  ragede  som  en  kort,  conisk,  kraftig  Prominens  2  mm. 
frem  fra  Genitalpapillen;  der  saaes  en  stor  Anal- Prolaps, 
fyldt  med  grumøs  bruunlig  Masse.  Fodfuren  var  meget 
udpræget,  c.  12  mm.  lang  ved  en  Brede  af  2  mm.  I  alle 
øvrige  ydre  Formforhold,  forsaavidt  de  af  Hensyn  til  Beva- 
relsen af  Individet  lode  sig  undersøge,  stemmede  Dyret 
med  den  middelhavske  PI.  undulata,  saaledes  ogsaa  —  saa- 
vidt  det  paa  det  ene  Organ  kunde  bestemmes  —  Rhino- 
phorierne. 

Svælghovedet  var  af  9,5  mm.  Længde,  af  indtil  7  mm. 
Brede  og  Høide,  og  lignede  i  almindelige  F'ormforhold  ganske 
det  hos  Individerne  fra  Middelhavet.  Kjæberne  stemmede 
i  Form  og  Farve  med  nysnævnte;  den  enkelte  Kjæbe  maalte 
i    lige    Linie    7    mm.    i   Længde,    3    i  Brede   paa  Midten  og 


')   Verany,   catalogo   degli   animali   invertebrati   raarini   del   Golfo   di 
Genova  e   Nizza.   1846.  p.   16. 


29 


3  mm.  i  Høide;  Bevæbningen  af  Tyggeranden  var  som  sæd- 
vanligt ,  sammes  Elementer  maaskee  i  det  Hele  ubetydeligt 
mindre  og  slankere. 

Tungen  var  som  hos  de  andre  undersøgte  Individer. 
Raspen  indeholdt  2(5  Tandrækker,  under  Raspedækket  og  i 
Pulpen  taltes  endnu  12  udviklede  og  3  uudviklede  Rader, 
saaledes  at  Totalantallet  at*  Tandrader  beløb  sig  til  41.  For- 
holdene stemmede  her  og  i  Detailen  af  Tandpladernes  Byg- 
ning med  de  ellers  hos  den  typiske  Art  paaviste;  af  Farve 
vare  Tandpladerne  temmelig  lyse.  Bagest  i  Raspen  taltes  c. 
65  Tandplader  paa  hver  Side  af  Mellemtanden.  Mel  lem  - 
tanden  saaes  smallere  i  Basalfladen  end  hos  de  middelhavske 
Individer,  af  c.  0,109  mm.  Brede  ved  en  Længde  af  0,16  mm.; 
Denticulationen  var  som  hos  nysnævnte  Individer  yderst  Hin, 
meest  med  20—30  Dentikler.  Den  første  Side  tand  maalte 
langs  Ryggen  0,16  mm.  Sidetænderne  naaede  iovrigt  en  Længde 
af  indtil  0,5  mm.;  den  yderste  var  længere  end  sædvanligt, 
maalte  0,43  mm.,  den  næste  0,46,  den  følgende  0,47  mm. 
(sml.  den  zootom.  Afdeling). 

Denne  Sargasso-Form  viste  sig  saaledes  ifølge  ydre 
Mærker  og  Undersøgelse  af  Munddelene  som  identisk  med 
den  mediterrane. 

2.      PL.  LOVÉNI,   BGH.  N.   SP. 

TAB.   II. 
PI.    Lovéni.   Bgb.   Naturh.   Foren,   vidsk.    Meddel,   for   1860.    p.   328. 
Diphvllidia   lineata .    Otto.   Loven,   Ofvers.   Vetensk.  Ak.    Handl.    1844. 

p.    50. 
,  index  moll.   1846.   p.  8. 
Jefl'reys ,  Ann.  mgz.  n.  h.  2  S.  IV.  1849.  p.  299. 
2  S.  X.   1852.  p.  257. 
Forbes    &  Hanley ,    hist,   of  brit.    Moll.   IV. 
1853.   p.  290—291.  pi.   KKK.  f.   1—3. 
Asbjørnsen,  Bidr.  til  Christianiafjordens  Lit- 
toralfauna.  1854.   p.  33. 
Species  PI.  undulatae  aflinis,  sed  corpore  graciliore.    »Pallium 
rufum,    punctulis    nigris  adspersum,    lineis  pictis  elevatis 
(circiter  36),niveis,  alternis  angustioribus;  vibracula(rhino- 
phoria)  et  branchiae  (lamellae  laterales)    luteae,  pleurae 
et  solea  albidae  nigro  irruratae«    (Loven). 


30 


Ma  iid  i  li  u  I  ae    breviores,    minus     convexae,    parte     cardinali 

(umbilicali)    latiore. 

Series    den  ti  u  in    radulae    pulpaeque    radulae    40,    quarum 

paucae    (18)     in    cavo    oris    (lingva)    denudatae.       Dens 

media  nu  s   utroque  latere  dentieulis  paucis  (7  —  9)  pra- 

editus.     Dentes  laterales  pauci  (27);    1<>-12    interni 

externo  latere  modo  et  parce  denticulati,  reliqui  edentuli. 

Jeg   skylder   Prof.    Lovén's    Velvillie    Leiligheden    til    en 

gjennemgaaende  Undersøgelse  af  denne,  den  typiske  saa  nær- 

staaende    Form,    hvilken   jeg   har   benævnt  efter  ham.      Prof. 

Liljeborg  har  venskabeligt  overladt  mig  en  af  ham  selv  efter 

det   levende    Dyr    i    noget   mere    end  naturlig  Størrelse  od  ført 

Tegning,    som    findes    gjengivet  paa  vedføiede  Tavle  (Fig.   1). 

Endelig  er  der  under  Trykningen  af  denne  Meddelelse  kommen 

mig  et  lille    Individ  fra   de  danske  Kyster  ihamde,  af  hvilket 

jeg  har  kunnet  undersøge  de  ydre  Formforhold. 

Det  fuldstændigt  undersøgte  Individ  var  vel  bevaret,  kun 
temmelig  stærkt  sammentrukket  og  krummet  (Fig.  2).  Det 
maalte  (langs  Convexiteten  af  Rygfladen)  47  mm.  i  Længde- 
udstrækning; Bredeu  af  Fodsaalen  naaede  op  til  over  8  mm. 
Dyret  var  stærkt  puklet  paa  den  forreste  Deel  af  Ryggen, 
idet  Indvoldene  i  Dødsmomentet  vare  skudte  fremad.  Kroppen 
var  meget  tilspidset  bagad.  —  Det  andet,  mindre  fuldstændigt 
undersøgte  Individ  var  næsten  lige  udstrakt,  men  ogsaa  noget 
puklet  fortil  paa  Rygsiden.  Dets  Længdeudstrækning  udgjorde 
i  lige  Linie  2  cm. ;  den  største  Brede  tværs  over  omtrent 
Midten  af  Ryggen  beløb  sig  til  8  mm.,  og  den  største  Høide 
omtrent  ved  Overgangen  mellem  første  og  anden  Trediedeel 
af  Længden  var  5  mm.  Breden  af  Fodsaalen  var  paa  det 
Bredeste,  fortil  5  mm. 

I  Farvetegning  synes  denne  Form  —  hvis  man  tør 
slutte  fra  de  faa  hidtil  undersøgte  Individer  —  at  vise  sig 
forskjellig  fra  den  typiske  Art,  der  iøvrigt  jo  ogsaa  kan  tindes 
meget  bleg  og  rødlig.  Ifølge  Loven  (Øfvers.  1.  c.)  skal  Kappen 
være  bruunrød  (rufus)  med  talrige  smaa  sorte  Punkter  og 
gjennemstrøget  af  de  sædvanlige  »sneehvide«  ,  i  Brede  alter- 
nerende Længderibber;    Rhinophorier    og    Sidelameller    skulle 


31 

være  gule  (luteae);  Sider  og  Fodsaalen  hvidlige,  besprængte 
med  Sort.  —  De  i  Spiritus  bevarede  Exemplarer  viste  Kappen 
i  en  Strækning  fortil  (foran  og  paa  Puklen)  lyst  guulladen 
med  svagt  rødladent  Skjær;  i  dens  øvrige  Udstrækning  var 
Farven  mørkt  graaladen,  med,  især  paa  det  store  Individ, 
stærkt  fremtrædende  grønligt  Skjær.  Af  de  hvidlige  Baand 
taltes  paa  det  større  Individ  ved  Enden  af  den  forreste  Tre- 
diedeel  43,  ved  Begyndelsen  af  den  bageste  Trediedeel  32; 
den  største  Deel  af  Baandene  kunde  følges  gjennem  Kappens 
hele  Længde,  hvilket  i  mindre  Grad  var  Tilfældet  med  den 
typiske  Art,  med  hvilken  nærværende  Art  iøvrigt  stemte  med 
Hensyn  til  Fordelingsmaade  og  Forløb  af  disse  Baand.  De 
øvrige  Legemsdele  vare  svagt  guulladne,  Fodsaalen  og  den 
øverste  Flade  af  Foden  besprængte  med  Sort,  den  sidstnævnte 
forrest  og  i  Egnen  oppe  foran  Gjællerne  sort,  ligesom  den  til- 
stødende   Deel  at    Undersiden  af  Kappebræmmen. 

Svælghovedet  var  paa  de  undersøgte  Individer  stærkt 
retraheret,  og  den  ydre  Mundaabn  ing  saaes  tilbagetrukken 
inden-  og  nedenfor  Randen  af  Tentakelskjoldet,  næsten  ganske 
skjult  mellem  dette  og  Foden.  —  Tentakelskjoldet  er  ud- 
trukket i  Tværretning  med  tilspidsede  Øren  (Fig.  1,  2.)  Ca- 
runklen  var  stor,  (paa  det  større  Individ)  stærkt"  frem  - 
staaende,  fortil  skarpt  afsat  fra  Tentakelskjoldet;  For- 
fladen af  Organet  var  glat  ligesom  ogsaa  Sidede- 
lene af  Halsen  (Nakken).  Skillerummet  mellem  Rhino- 
phorgruberne  (Fig.  3)  var  temmelig  bredt,  uden  sort  Pig- 
ment. Rhinophor ierne  saaes  af  sædvanlig  Form,  og  bare 
en  efter  Høiden  udtrukken  sort  Plet  paa  Forfladen  (Fig.  3); 
Køllen  havde  10 — 11,  atter  tværkløvede  Blade  (Fig.  11). 
Paa  Udsiden  af  Stilken  saaes  det  iøinefaldende  sorte  Øie. 

Kappen  var  svagt  udrandet  i  Forranden,  med  en  lille 
Hak  i  Midtlinien  (Fig.  1);  til  Siderne  rager  den,  især  fortil, 
stærkt  ud  over  Kroppen  (Fig.  2).  I  den  lodret  afskaarne  Kap- 
perand saaes  som  sædvanligt  Neldeporerne,  som  bagad 
stode  meget  tæt,  i  den  forreste  og  især  mellemste  Deel  mere 
spredte  og  undertiden  ligesom  i  en  Række;  de  faldt  let  i 
Øinene    ved    det    indenfor    liggende   gule    Indhoid.      Det    frie 


32 


Mellemrum  mellem  Kapperanden  og  Sidelamellerne  var  smallere 
end  hos  den  typiske   Form. 

Gjæl  lerne  stemmede  væsen  ligt  med  dem  hos  den  typi- 
ske Art,  men  Antallet  af  Gjællebladene  var  betydeligt  mindre 
og  syntes  kun  at  beløbe  sig  til  c.  70.  Gjællebladene  vare 
tykkere  end  hos  nysnævnte  Art,  kortere  og  lavere.  Som 
sædvanligt  alternerede  mindre  og  større  Blade,  idet  der  mellem 
to  større  var  indskudt  et  eller  sædvanligviis  to  lavere  og 
kortere  (Fig.  4).  Gjællebladene  vare  alle  i  større  eller 
mindre  Grad  plettede  med  smaa  sorte  Stænk  (Fig.  5).  Enkelte  af 
Bladene  saaes  meget  tydeligt  fortsætte  sig  over  i  Sidelameller 
(Fig.  5). —  Sidelamellerne  forholdt  sig  i  alle  Henseender 
væsenligt  som  hos  den  typiske  Art;  de  vare  kraftige,  løb  i 
sædvanlig  Skraaretning,  og  kun  fortil  saaes  der  to  langstrakte 
Lameller  af  udtalt  Længderetning;  de  vare  deels  kortere,  deels 
mere  langstrakte  og  strakte  sig  da  i  Buer  eller  Bugter  skraat 
gjennem  den  hele  eller  en  Deel  af  den  lamellerede  Strækning 
af  Undersiden  af  Kappen;  Antallet  af  Lamellerne  udgjorde 
omtrent  40. 

Paa  den  høire  Side  under  de  forreste  Sidelameller,  der, 
hvor  de  stødte  til  Gjællen,  saaes  Kjønsaabningen,  udfyldt 
af  den*  store  (paa  det  større  Individ  3^ ,  paa  det  mindre 
2  mm.  lange)  coniske,  ved  Roden  meget  tykkere  Penis 
(Fig.  6).  Paa  sædvanligt  Sted  længere  tilbage  fandtes  den 
lille,  lidt  iøinefaldende  Analaabning.  Mellem  begge,  nærmere 
Rygranden,  saaes  den  yderst  tine  Nyrepore. 

Foden  lignede  væsenligt  den  hos  den  typiske  Art.  Fod- 
furen  var  lang,  strakte  sig  gjennem  mere  end  {  af  Fod- 
saaleus  Længde;  den  var  meget  smal,  tydeligt  udpræget,  især 
i  den  forreste  Deel  begrændset  af  en  fremstaaende  Rand. 

Kjæberne  (Fig.  14—16)  vare  mindre  langstrakte  end 
hos  den  typiske  Art,  lidt  mindre  hvælvede  og  Hængselpartiet 
forholdsviis  længere  end  hos  hiin. 

Raspen  (Fig.  17,  20)  indeholdt  færre  Tandrækker  end 
hos  PI.  undulata  ,  Raspepulpen  flere,  saaledes  at  hele  An- 
tallet af  Tandrækker  omtrent  var  det  samme  hos  begge  Arter. 


HH 

Mel  lem  tænderne  (Fig.  17)  vare  bredere  og  lavere,  med 
kun  faa  (7—9)  Deuticler  til  hver  Side  af  det  mindre  spidst 
tilløbende  Odparti.  Sidetænderne  (Fig.  17—20)  vare  i 
det  Hele  mere  plumpt  byggede  end  hos  den  typiske  Art, 
ligesom  de  ogsaa  vare  tilstede  i  meget  mindre  Antal  (c.  27); 
Udviklingen  af  dem  culminerede  ved  eller  lidt  forbi  Enden  af 
den  inderste  Trediedeel  af  Tandrækken ;  de  10-12  inderste 
Sidetæuder  vare  forsynede  med  Denticler,  dog  ikke  i  noget 
betydeligt  Antal  og  kun  paa  Udsiden;  de  øvrige  vare  glat- 
randede  (Fig.  20). 

Denne  sjeldne  Art  er  af  Loven  (1832)  funden  ved  Kullen, 
senere  (184H)  ogsaa  paa  Kysten  af  Bohus;  begge  Steder  er 
den  taget  paa  blød  Bund  paa  betydelig  Dybde  (1U — 40  Favne). 
Den  er  ifølge  Liljeborg's  Opgivelser  til  mig  af  ham  taget  ved 
Kullen  og  et  Sted  paa  Bohuskysteu,  paa  begge  Steder  under 
lignende  Forhold,  under  hvilke  den  blev  funden  af  Loven. 
Den  skal  efter  mundlig  Meddelelse  til  mig  og  et  meget  gammelt 
Blad  mellem  afdøde  Dr.  Beek's  Papirer  være  bragt  Botanikeren 
Lyngby  af  Fiskere,  der  havde  erholdt  den  paa  Lysegrunden. 
Og  denne  i  og  for  sig  ikke  usandsynlige  Efterretning  synes 
at  bekræftes  derved,  at  den  i  1»63  af  Cand.  med.  Hørring 
er  taget  med  Skraben  ud  for  Hornbæk  paa  Nordkysten  af 
Sjælland  paa  c.  7  Favne  Vand  og  paa  sandblandet  Leerbund. 
Den  er  fremdeles  af  Asbjørnsen  fundet  (i  eet  Individ  af  2\" 
Længde)  i  Christianiafjorden  ved  Birkøen  paa  Sandbund  og 
15  Favnes  Dybde,  og  endelig  af  Jeffreys  o.  A.  opfisket  ved 
Shetlandsøerne  og  Durham-Kysten. 

3      PL.   CALIFORNICA,    COOPER. 

PI.  californica,   J.    G.    Cooper.     Proc.    Calif.    Ae.   N.    Se.   Nov.   3.    1862. 

p.  202—207.  !). 

Arten  kan    siges    hidtil   at   være   aldeles   ubekjendt.     Det 

vides  kun,  at  der  i  det  stille  Hav  ved  Kysten  af  Californien 


)    »Closely    resembles    PI.    lineata  of  South-Europe«.       From    the 
distance   of  locality   there   can   however   be  no   identity  of  species. 

Carpenter. 

IV  3 


34 


(San  Diego)  forekommer  en ,  den   mediterrane  lignende   Form, 
som    selvfølgeligt  maa  være  forskjellig  fra  sidstnævnte. 

4.      PL.   NATALENSTS,   BGIL      N.   SP. 

TAB.   VI  I). 

Diphyllidia  lineata  (Otto).   Krauss  ,  die  si'idafrikan.  Moll.  1848.  p.  35  '  ) 

PI.    Semperi    formå    et   colore   affinis,    caruncula  vero   magis 

evoluta,  apice  bifida;  lamellis  lateralibus  confertis,  foliaceis. 
Mandibnlae  margo  masticatorius  prominentiis  elegantioribos 

minutis,  sulculis  radiatim  pervagatis  praeditus. 
Series  dentium  45,  quariim  2!)  in  lingva  denndatae.    Dens 

medianus   latissimus,    denticulis    utrinque    6.      Dentes 

lateral  es  48 — 50,  omnino  edentuli. 
Jeg  har  kun  havt  Leilighed  til  at  undersøge  et  eneste, 
temmelig  stærkt  sammentrukket  og  ved  den  forreste  Tredie- 
deel  paatværs  iturevet  Individ,  som  tilhører  Stuttgarter- 
Samlingen  og  af  Prof.  Krauss  var  blevet  mig  velvilligt  laant. 
Det  maalte  henimod  3,5  cm.  i  Længde  ved  en  Brede 
af  indtil  14  og  en  Høide  af  indtil  7  mm.  Farverne  syntes 
at  have  været  i  det  Hele  livlige.  Bundfarven  paa  Ryggen 
(Kappen)  var  sortegraa,  Baandene  guuligthvide;  som  sædvanligt 
vexlede  bredere  og  smallere  Baand,  men  paa  den  forreste 
Deel  saaes  meget  almindeligt  hist  og  her  endnu  Stykker  af 
tyndere  Baand  indskudte  paa  begge  Sider  af  de  smallere, 
saaledes  at  der  mellem  to  bredere  Baand  meget  almindeligt 
laae  tre  tyndere.  Ved  den  forreste  Trediedeel  af  Dyrets 
Længde  taltes  i  Alt  58  (eller  uden  de  tertiære  Baand  44), 
ved  den  bageste  Trediedeel  omtrent  41 ;  bagest  divergerede 
Baandene  lidt.  Kapperanden  saaes  livligt  rødligtguul  (som 
hos  PI.  Semperi).  Undersiden  af  Kappen  var  fortil  ud  imod 
Randen  rodligt-,  iøvrigt  som  Sidelamellerne  bruunligtgraa. 
Tentakelskjoldet  var  bruungraat  med  rødligt  Anstrøg  op  imod 
den  øvre  Rand;  det  indfattedes  af  en  smal  guulighvid  Kant; 
Undersiden  af  det  var  ret  livligt  rosaviolet.  Carunclen 
saaes   paa    Forfladen    sort,    ud   imod   Siderne  gaaende  over  i 


')    » —   Die  weissen  Linien   des   Riickens   nicht  veråstelt.  —  Exem- 
plare   nur   15  Linien   lang.« 


35 

den  rødlige  Farve  paa  Undersiden  af  Tentakelskjoldet;  Randen 
og  Bagsiden  vare  guulighvide.  Rhinophorgruberne  saaes  hvidlige. 
Rhinophorierne  vare  guulladne ,  sorte  paa  Stilken  og  i  mere  end 
den  nederste  Trediedeel  af  Udsiden  og  Randene  af  Køllen, 
hvidligtgule  i  Spidsen.  Fodsaalen  saaes  rødligtgraa,  mere  rødlig 
fortil  og  bagest  ved  Fodfuren  næsten  lyst  rosenrød;  den  var 
rundtom  indfattet  af  en  guulighvid  Kant  ;  den  øverste  Flade 
af  Foden  var  bruungraa,  rødlig  ud  imod  Randen,  sortegraa 
op  imod  Siderne,  der  saaes  mørkt  sortegraae. 

Dyret  var  af  i  det  Hele  nedtrykt  Form,  i  Forinfo rhold 
staaende  mellem  PI.  taeniolata  og  Semperi,  nærmest  ved 
denne  sidste.  Den  ydre  Mundaabning  var  stærkt  ind- 
og  sammentrukken.  Tentakels kjoldet  havde  kort  udtrukne, 
afrundede  Hjørner  og  en  bred,  frit  fremstaaende  Bagrand, 
hvis  Brede  beløb  sig  til  omtrent  ^  af  Skjoldets  hele  Længde- 
udstrækning. Carunclen  var  ulige  stærkere  udviklet  end  hos 
nysnævnte  to  Arter,  tvekløvet  i  Midten,  med  stærke  Tvær- 
folder, som  fortsatte  sig  over  paa  Halsen.  Rhinophorgruberne 
vare  usædvanligt  smaa  og  i  Bunden  af  samme  skimtede  man 
kun  netop  den  guulladne  Spids  af  Rhinophorierne.  Disse 
sidste  (Fig.  1)  saaes  stærkt  sammentrykte  (af  Tryk?),  i 
Enden  afstumpede  og  med  Antydning  til  ligesom  en  Knap- 
dannelse; paa  Udsiden  taltes  11  Dobbeltblade,  paa  Indsiden 
kunde  saadanne  ikke  skjelnes. 

Formen  af  Kappen  var  som  hos  PI.  Semperi,  bredest 
foran  Midten,  derfra  lidt  smallere  fremad,  først  tydeligt 
tilspidset  mod  Bagenden  fra  omtrent  den  bageste  Trediedeel. 
Forranden  var  jævnt  afrundet  med  en  Udranding  og  et  kort 
Indsnit  i  Midten.  Paa  den  øverste  Flade  stode  Baandene 
frem  som  temmelig  stærke  Ribber.  Kappebræmmen  var  bred 
og  dækkedes  næsten  lige  ud  til  Randen  af  Sidelamellerne. 
Kapperanden  lignede  den  hos  PI.  Semperi  og  saaes  som  her 
gjennembrudt  af  en  Masse  fine,  større  og  mindre  Aabninger 
(Cnidopori),  der  hist  og  her  vare  utydeligt  stillede  i  flere 
Rækker  over  hverandre. 

Gjællebladene,  som  ved  det  eneste  foreliggende  In- 
divid ikke  lode   sig  undersøge  tilstrækkeligt  nøjagtigt,    syntes 

3* 


36 


i  alle  Henseender  at  stemme  med  dem  hos  PI.  Semperi.  — 
Sidelamellerne  afvege  derimod  betydeligt  fra  dem  hos 
nysnævnte  Form  og  stemmede  noget  mere  med  dem  hos  den 
typiske  Form  (PI.  undulata);  paa  høire  Side  taltes  c.  65 
Blade,  paa  venstre  53  og  bagest ,  bag  et  lille  trit  Mellem- 
rum endnu  tire  lave  Folder,  hvorimod  den  tilsvarende  Stræk- 
ning bagest  paa  høire  Side  var  uden  Folder.  Lamellerne 
naaede  en  Høide  af  indtil  1,5  mm.,  vare  temmelig  kraftige, 
af  meget  vexlende  Længde,  ofte  bugtede  og  foldede  i  hver- 
andre; de  mindste  laae,  som  sædvanligt,  udad  ved  Kappe- 
randen, de  største  indad  (især  de  sidste  viste  under  Loupen 
spredte  guulighvide,  yderst   fine  Punkter). 

Siderne  vare  meget  lave.  I  Egnen  af  Kjønsaabn in- 
gen saaes  en  Bristning,  som  fortsatte  sig  tværs  ind  over 
Foden,  i  Rupturen  laae  Sliim-  og  Kjønskjertlen  fremme. 
Længere  tilbage  saaes  Anus  som  en  fremstaaende,  gjennem- 
boret  Papil.  Mellem  begge,  dog  nærmere  Kjønsaabningen, 
laa  Nyreporen. 

Foden  lignede  den  hos  PI.  Semperi,  havde  den  sæd- 
vanlige Fure  i  Forranden,  kort  udtrukne,  tilspidsede,  tynde 
Hjørner  og  en  udpræget  Fodfure  af  c.  5  mm.  Længde. 

Kjæberne  (Fig.  3—6)  lignede  i  Form  nærmest  dem 
hos  PI.  taeniolata ,  men  de  vare  bredere  og  Tyggefortsættelsen 
ikke  bølget.  Tyggeranden  saaes  besat  med  meest  6 — 8, 
bagtil  talrigere  Rækker  af  fiirsidige,  pyramidale  Legemer,  som 
i  hele  deres  Omfang  og  efter  hele  deres  Høide  vare  meget 
sirligt  furede  (Fig.  5,  6).  —  Raspen  (Fig.  7 — 13)  indeholdt 
29  Tandrækker,  og  desuden  saaes  Mærker  efter  4  affaldne 
Rækker;  under  Raspedækket  og  i  Pulpen  taltes  endnu  16 
Rader,  saaledes  at  Totalantallet  af  Tandrækker  beløb  sig  til 
45.  Tandrækkerne  indeholdt  46  —  50  Sidetænder 
paa  hver  Side  af  Mellemtanden.  Mellemtanden  (Fig.  7) 
var  af  ganske  usædvanlig  Brede  og  meget  nedtrykt;  den  bar 
næsten  eonstant  6  stærke  Denticler  paa  hver  Side.  Side- 
tænderne  vare  alle  fuldstændigt  glatrandede;  den 
første  saaes  meget  kort  og  plump,  næbagtig  (Fig.  8). 


37 

Arten  vides  i  flere  Exx.  (af  Krauss?)  at    være  taget  paa 
N  at  alk  y  sten;  iøvrigt  er  Intet  bekjendt  om  den. 
5.     PL.   CUVIERII   (D'ORB.). 

Diphyllidia    Cuvierii,    d'O.   Voy.   dans    l'Amér.  mer.    p.   198.   t,   XVII. 

f.   1—3. 

»Corpore  oblongo,    depresso,   postice  acuminato,  nigrescente; 

pallio  longitudinaliter  sulcato,  flavo,  supra  radiato,  subtus 

transversim    striato;     appendicibus    buccalibus    dilatatis, 

flavo  limbatis;  branchiis  ante    ostium  genitalium  utrinque 

positis«.  d'Orb. 

Den  af  d'Orb.  omtalte  Form  er  kun  kjendt  af  hans  egen 

Beskrivelse    og    saaledes,    saa   at   sige,  ukjendt.     Dyret  skal 

være  af  3—4    cm.    Længde;    anus    sees  liggende  omtrent  ved 

Midten  af  den  hele  Legemslængde;    det   mandlige  Organ  skal 

være  pæreformet. 

Dyret  blev  taget  (i  eet  Individ)  paa  Sandbund  paa  40  m. 
Dybde  i  det  stille  Hav,  paa  Rheden  af  Valparaiso. 

6.  PL.   SEMPERI,  BGH.  N.   SP. 
TAB.   III. 

Diphyllidia  Brugmansii,   Cuv.   R.   an.?1) 
Pleurophyllidia   Seraperi,   Bgh.   1.   c.  p.   329. 

Corpus  depressum.  Pallium  nigerrimum,  lineis  flavis,  postice 
divergentibus  pervagatum,  margine  rufum;  rhinophoria 
pedunculo  nigerrimo,  clavo  rubido;  clypeus  tentacularis 
coeruleo- cinerascens,  antice  et  postice  niger,  margine 
antico  rubido;  podarium  superne  coeruleo  -  cinerascens. 
Caruncula  minuta  bifida.  Lamellae  laterales  antice  elon- 
gatae,  continuae;  postice  foliaceae,  confertae. 

Mandibula  paullum  applanata,  antice  vix  angustior;  proc. 
mast.  int.  margine  non  undulatus. 

Series  dentium  50—55,  quarum  22— 24  in  lingva  denudatae. 
Dens    radulae    medianus    utrinque    4  —  0    denticulis. 

1 )  Cuv.  saa  sit  Ex.  af  Diphyllidia  i  Brugmans's  Cabinet  i  Leyden ; 
Otto  kunde  ikke  (paa  Grund  af  Brugmans's  Fraværelse)  faae 
Samlingen   at   see,   men   antager    Formen    stammende    fra  Indien. 

sml.    Otto   1.   c.   p.    126. 


38 


Dentes    lateral  es    30  —  32;    7     8    primi     denticulati ; 

primus  externo  latere  rainute  denticulatus;  seqaeiltes  (<>— 7) 

denticulis  1  — 2  prope  apicem  praediti;  —  reliqui  edentuli. 

Denne  nye  og  udmærket  smukke  Art  er  at  min  Ven  Dr. 
C.  Semper  taget  i  et  ringe  Antal  Individer  (4)  ved  Masinlac 
paa  Philippinerne  den  28.  October  1859,  og  er  af  ham  i  sin 
Tid  bleven  mig  tilsendt  og  overladt  til  Undersøgelse. 

Ifølge  Opgivelse  fra  Semper  er  Dyret  i  levende 
Tilstand  af  over  6  cm.  (62  mm.)  Længde,  imedens  Fod- 
saalen  paa  Midten  af  Legemet  skal  have  maalt  mere  end 
2  cm.  (21  mm.),  gjennem  Fodhjørnerne  27  mm.  Ifølge 
Semper's  omhyggelige  og  udmærkede  Tegning  er 
Bundfarven  paa  Ryggen  sort,  de  gjennemstrygende  Længde- 
linier  lysegule.  Randen  af  Kappen  saaes  af  rødligtguul  Farve. 
Oversiden  af  Foden  saavelsora  Tentakelskjoldet  ere  graablaae, 
den  første  opad  mod  Siden  sort,  hvilken  Farve  ogsaa  dækkede 
den  midterste  Deel  af  Bagranden  af  sidstnævnte  samt  Midten 
at  samme  og  den  midterste  Strækning  indenfor  den  rødligt- 
gule  Forrand  paa  Tentakelskjoldet.  Carunclen  synes  at  være 
graablaa;  Rhinophoriernes  temmelig  lange  Stilke  ere  sorte, 
Rollerne  mørkt  rødgule. 

De  tre  af  de  i  Spiritus  bevarede  Individer  vare 
noget  sammentrukne,  det  fjerde  slapt.  De  maalte  3 — 3|  cm. 
i  Længde,  \\  cm.  i  Brede  ved  8  mm.  i  Høide  og  stemmede  i 
det  Hele  i  Maal-  og  Formforhold  ikke  lidet  med  PI.  Petersi. 
-  Farverne  saaes  godt  bevarede.  Bundfarven  paa  Ryggen 
var  i  det  Hele  sort,  heelt  ude  paa  Siderne  og  bagtil  næsten 
fløielssort,  kun  paa  Midten  af  Ryggen  var  den  graaladen. 
Denne  Bundfarve  saaes  paa  aldeles  lignende  Maade  som  hos 
de  foregaaende  Arter  gjennemstrøget  af  lystgrønliggule  Baand  ; 
sædvanligviis  alternerede  smallere  og  bredere,  kun  paa  Midten 
af  Ryggen  manglede  de  smallere  som  oftest.  Antallet  af 
Baandene  beløb  sig  omtrent  ved  den  forreste  Trediedeel  af 
Kappen  til  35  —  52,  ved  den  bageste  til  c.  25.  Paa  alle  4 
Individer  saaes  Baandene  i  denne  bageste  Deel  divergerende 
udad  og  efterhaanden  endende  i  Kapperanden.  Semper's 
Figur  angiver  meget  tydeligt  det  samme  Forhold,  som  iøvrigt 


39 


ogsaa  sees  hos  andre  Arter,  men  noget  mindre  tydeligt  ud- 
præget. Rhinophorierne  vare  rødlige  paa  Spidsen,  i  den 
øvrige  Strækning  sorte.  Halsen ,  Undersiden  af  Tentakelskjoldet 
samt  af  Kapperanden  fortil  var  sort;  gjennem  Midten  af  Under- 
siden af  Tentakelskjoldet  fra  Carunclen  til  det  ydre  Hjørne 
strakte  sig  et  grønligtblaat  Baand,  som  i  Enden,  hvor  det 
stødte  til  den  rødliggule  Bræmme,  var  lidt  udvidet;  af  lig- 
nende sort  Farve  saaes  Tentakelskjoldets  øverste  Side,  som  dog 
i  sin  forreste  Deel  var  lyst  graaligt  og  iøvrigt  kantedes  med 
en  livligt  rødguul  Bræmme.  Egnen  om  Munden  var  sortegraa. 
Fodsaalen  saaes  sort  eller  bruunliggraa,  mørkere  paa  Siderne 
samt  i  den  forreste  og  bageste  Ende ;  i  den  midterste  Deel  af 
Forenden  saavelsom  i  (især  den  bageste  Deel  af)  Fodfuren 
saaes  den  lyst  graalaaden;  Fodranden  var  ovenpaa  lyst  grøn- 
ligblaa,  Foden  paa  Oversiden  iøvrigt  fiøielssort.  Siderne  af 
Kroppen  saaes  bagtil  fløielssorte,  iøvrigt  af  lyst  bruunliggraa 
Farve,  med  jævnt  spredt,  sparsomt,  sort  Pigment,  som  nedad 
mod  Foden  var  tilstede  i  rigeligere  Mængde;  af  lignende,  kun 
noget  lysere  Farve  vare  ogsaa  Gjællerne.  Sidelamellerne 
saaes  derimod  mørkere,  graae,  grønligtgraae  eller  mørkegrønne. 
Udenfor  Gjællerne  og  Sidelamellerne  var  Kapperanden  sort, 
og  selve  den  lodret  afskaarne  Kapperand   stærkt  rødguul. 

Den  ydre  Mundaabning  var  paa  alle  de  undersøgte 
Individer  stærkt  sammentrukken.  Tentakelskjoldet  saaes 
langstrakt-ovalt,  saddeldannet,  med  kort  udtrukne,  afrundede 
Hjørner,  men  den  bageste  frie  Rand  af  større  Brede  end 
sædvanligt.  Carunclen  var  overmaade  lidt  udviklet  og 
dannede  en  kun  lidt  fremragende,  i  Midten  tvedeelt  Promi- 
llens foran  Rhinophorgruberne  (Fig.  1).  Paa  Halsen  saaes 
ingen  Folder.  —  Skillerummet  mellem  de  dybe  Rhinophor- 
gruber  var,  eftersom  Rhinophorierne  vare  tilbagetrukne  eller 
udstrakte,  høit  og  smalt  eller  lavt  og  bredt;  indad  og  fortil 
i  Gruberne  saaes  den  sædvanlige  sorte  Pigmentplet,  der  fort- 
satte sig  i  Pigmentet  paa  Stilken  og  Basalpartiet  af  Rhino- 
phoriet.  Rhinophorierne  saaes  (som  hos  PI.  Petersi)  for- 
holdsviis  store;  Stilkpartiet  var  kort;  Køllen  ligeledes  tem- 
melig kort,  sammentrykt-kølledannet,  i  Enden  afrundet  (ganske 


40 


lignende  den  hos  PI.  Petersi)  og  med  de  sædvanlige  5—6  dybe 
Indsnit,  deelt  i  c.  11 — 13  Blade,  der  atter  vare  overfladisk 
furede.  Noget  Øie  kunde  ikke  sees  skinne  igjennem  Be- 
dækningerne ved  Grunden  af  Rhinophoriet. 

Kroppen  var  paa  alle  de  undersøgte  Individer  bredest 
foran  Midten,  blev  derfra  lidt  smallere  fremad  og  løb  tem- 
melig spidst  til  bagad.  Baandene  paa  den  øverste  Flade  af 
Kappen  stode  kun  meget  ubetydeligt  frem;  Kappens  Forrand 
var  jævnt  afrundet,  med  en  Udranding  og  et  kort  Indsnit  i 
Midtlinien ,  paa  begge  Sider  af  hvilket  Kapperanden  ofte  var 
slaaet  iveiret.  Kappebræmmen  var  meget  bred,  især  foran 
Midten  af  Legemslængden.  I  den  fordetmeste  nedad  vendende 
Kapperand  iagttoges,  som  sædvanligt,  men  i  overordenligt 
stor  Mængde  fine,  større  og  mindre  Aabninger  (Cnidopori), 
oftest  utydeligt  ordnede  i  3 — 4  Længderækker;  Aabningerne 
i  den  inderste  Række  vare  sædvanligviis  størst  (Fig.  2). 
Det  til  de  tilsvarende  Neldesække  hørende  Indhold  saaes  ofte 
presset  frem  som  siddende  eller  stilkede,  pæredannede  eller 
mere  langstrakte,  smudsigt  guulladne  Masser  (Fig.  3).  Indenfor 
Kapperanden  fandtes  en  smal  nøgen  Rand,  omtrent  af  Brede 
som  hos  de  foregaaende  Arter;  indenfor  denne  Rand  saaes 
den  lamellerede  Strækning  smal ,  omtrent  som  hos  PI.  Petersi, 
og  indenfor  samme  atter  en  bredere  nøgen  Strækning,  der 
gik  over  i  Legemets  Sidevæg. 

Gjællebladene  (Fig.  5,  H)  stemmede  i  Form  og  Stør- 
relse væsenligt  med  dem  hos  den  typiske  Art,  kun  vare  de 
i  det  Hele  maaskee  noget  lavere  i  den  bageste  Ende;  An- 
tallet af  Bladene  var  temmelig  betydeligt  og  beløb  sig  til 
omtrent  80 — 90.  Her  viste  sig  i  det  Hele  en  lignende  Alter- 
neren mellem  høiere  og  længere  og  lavere  og  kortere  Blade, 
som  hos  andre  Arter;  men  de  mindre  Blade  syntes  især 
udad  at  være  af  usædvanlig  ringe  Størrelse  (Fig.  7).  Et 
enkelt  af  Gjællebladene  saaes  sædvanligt  fortsætte  sig  over  i 
en  af  Sidelamellerne  (Fig.  6).  De  Blade  inderst  i  Gjælle- 
gruben  (Fig.  7)  vare  af  f  mm.  Længde;  de  største  af  5  mm. 
Længde  ved  en  Høide  af  \\  mm.  —  Sidelamellerne  viste 
sig    som  lave  Folder  af  indtil  1^  mm.  Høide  og  en    Tykkelse 


41 


at  indtil  ;  mm.  Korrest  saaes  eet  eller  to,  undertiden  flere 
langstrakte,  sammenhængende  eller  meer  eller  mindre  tvær- 
deelte  Blade  tortsætte  sig  en  kortere  eller  længere  Stram- 
ning henad  Undersiden  af  Kappebræramen  (Tab.  II.  tig.  28), 
undertiden  gjennem  næsten  Halvdelen  af  sammes  Længde;  i 
den  bageste  Deel  svinge  disse  sædvanligviis  udad  og  kom 
saaledes  med  denne  Deel  til  at  gaae  i  Retning  parallel  med 
de  øvrige  Sidelameller.  Disse  strakte  sig  nemlig  meer  eller 
mindre  skraat  gjennem  sædvanligviis  hele  Breden  af  den 
lamellerede  Strækning,  og  vare  derefter  enten  længere  eller 
kortere;  ikke  sjeldent  vare  mere  korte  Blade  skudte  ind 
imellem  de  længere,  fordetmeste  da  udvendigt  fra;  undertiden 
saaes  en  Lamel  ogsaa  ved  flere  Hak  ligesom  deelt  i  flere 
mindre;  de  bageste  Blade  vare  ganske  lave.  Det  hele  Antal 
beløb  sig  til  20—25. 

Siderne  af  Kappen  vare  meget  lave  (Tab.  II.  fig.  27). 
Kjønsaabningen  saaes  paa  sædvanligt  Sted  som  en  lille, 
lodret-oval,  sammentrukken  Aabning;  Spidsen  af  Penis  ragede 
paa  det  ene  af  Individerne  frem  som  en  c.  0,5  mm.  lang,  kølle- 
dannet  Tap  (Fig.  8).  Anus  laa  lige  bag  Midten  at  den  hele  Le- 
gemslængde  som  en  lidt  fremstaaende,  ofte  sortfarvet,  gjennem- 
boret  Papil.  Imellem  samme  og  Kjønsaabningen,  dog  noget 
nærmere  den  første  saaes  den  meget  fine,  runde  Nyrepore. 

Foden  var  temmelig  bred  paa  Midten;  fortil  afrundet, 
kun  med  en  ubetydelig  Udranding  i  Midten;  bagad  jævnt  til- 
spidset ,  naaende  ud  til  Spidsen  af  Kappen  og  forbunden  med 
samme  ved  ligesom  et  meget  lavt  Baand,  dannet  ved  Sam- 
menstød af  de  bagad  i  Høide  bestandigt  aftagende  Sider.  I 
Forranden  opdagedes  en  meget  svag  Antydning  til  Furen ; 
derimod  saaes  intet  Baand  mellem  Siden  af  Foden  og  Under- 
siden af  Tentakelskjoldet.  I  den  bageste  !A  — }  af  Fodsaalen 
fandtes  en  svaj:  Antydning  til  en  Fodture,  men  uden  frem- 
staaende Rande. 

Kjæberne  (Fig.  9,  10)  vare  lidt  fladere  end  hos  den 
beslægtede  PI.  Petersi,  næsten  ikke  tilspidsede  i  Forenden; 
Tyggeranden   var  ikke  bølget.  —  Tungen  saaes  kort    og  lav, 


42 

og  Kløften  ikke  dyb.  Antallet  af  Tandrækker  paa  Tungen 
var  22  —  24;  under  Raspedækket  og  i  Pulpen  taltes  endnu 
28—31,  af  hvilke  de  tre  endnu  vare  uudviklede.  Mellem- 
tanden (Fig.  12,  14,  15)  havde  4—5  Denticler  paa  hver 
Side  af  Odden.  Antallet  af  Side  tænder  var  30-32,  og  af 
samme  vare  kun  de  7  —  8  denticulerede  (Fig.  12),  de 
øvrige  glatte  (Fig.  13).  Den  inderste  Sidetand  (Fig.  12,  15 
—  17)  var  glat  paa  den  indre,  svagt  denticuleret  paa  den 
ydre  Skærerand;  de  følgende  6  —  7  Sidetænder  bare  1  —  2 
Denticler  nær  Enden  af  Yderranden. 

Arten  er,  som  anført,  af  Dr.  Carl  Semper  i  faa  Exem- 
plarer  taget  nær  Masinlac  ved  Zamboanga  ved  dyb  Ebbe  under 
Stene  paa  Koralbanker,  og  synes  ham  (i  Modsætning  til 
Fhyllidierne ,  som  Semper  har  tisket  paa  30  Fods  Dybde) 
ikke  at  forekomme  paa  dybt  Vand.  Semper  fandt  endnu  et 
Individ  af  denne  (eller  en  nærbeslægtet)  Art  i  Utag  ved 
Bohol,  men  iøvrigt  saa  han  den  intetsteds  ved  sine  talrige 
Indsamlinger  i  det  philippinske  Archipel  eller  .ved  Pelew-Øerne. 

7.      PL.   TAENIOLATA    (i'FTERS),   BGH.   N.   SP. 

TAB.  V  &  VI  a. 

Diph.   tacaiolata,   Peters   MS.   &  Mus.    Berol.   p.   p. 
Pleuroph.         — ,      — .   R.    Bergh,   om   Forek.   af  Neldefiira  hos   Moll. 

Naturh.  Foren.  vdsk.  Medd.  for  1860.  p.  328. 

Corpus  depressum.      Caruncula    paullum  evoluta. 
Mandibula    vix    elongata,    antice    paullum  angustior;  proc. 

mastic.  interno  margine  undulatus. 
Series  dentium  lingvalium  45,  quarum  30  in  lingva  denudatae. 
Dens  me dianus  latus,  denticulis  validis  7 — 8.    Dentes 
lateral  es  62 — 72,  primus  externo  margine  4 — 6  denticulis 
praeditus,     sequentes     externe     parce     serrulati,     c.    20 
extimi  edentuli. 
Under   ovennævnte    Artnavn    forefandtes  i  Berliner-Mu- 
seet (1858)    hre    Individer    af    Pleurophyllidier ,    der  af  Prof. 
Peters   vare  hjembragte    fra    Mozambique-Kysten.      De  bleve 
med    stor    Velvillie    laaute   mig   til   nærmere  Undersøgelse  og 
viiste  sig  at  danne  to  forskjellige  Arter;  for  den  største,  som 


43 

kun  var  repræsenteret  i  eet  Individ,  har  jeg  bevaret  det  af 
Peters  givne  Navn. 

Dyrets  Størrelse  maa  være  temmelig  betydelig  i  slap 
Tilstand  og  var  uagtet  den  stærke  Sammentrækningstilstand 
af  især  den  bageste  Halvdeel  endnu  ret  anseelig,  idet  den 
næsten  naaede  den  hos  den  typiske  Art.  Længden  af  det 
undersøgte  Individ  beløb  sig  (i  lige  Linie)  til  b\  ,  Breden 
(maalt  paa  det  bredeste  Sted,  ved  den  forreste  Trediedeel  af 
Totallængden)  til  3  og  Høiden  (gjennem  det  sidstnævnte,  det 
høieste  Sted)  til   1£  cm. 

Bundfarven  paa  det  undersøgte  Individ  var  i  det  Hele 
bruunliggraa,  paa  Fodsaalens  forreste  Deel  og  bageste  Halv- 
deel næsten  sort;  sortfarvede  viste  sig  ogsaa  Halsen,  den 
største  Deel  af  Legemets  Sider  saavelsom  af  den  øvre  Hade 
af  Foden,  Gjællerne  og  en  Deel  af  Tentakelskjoldet;  Randen 
af  dette  sidste  saavelsom  af  hele  Fodskiven  var  kantet  med 
en  guulhvid  Stribe;  Undersiden  af  Tentakelskjoldet  samt  Under- 
siden af  den  forreste  Deel  af  Kapperanden  vare  lyst  aske- 
graae; Rhinophorierne  aldeles  sorte.  Kappen  var  af  mere 
graagrønlig  Farve ,  mod  Siderne  og  bagad  mørkere  ,  i  nogen 
Afstand  fra  Siderne  og  heelt  bagtil  næsten  sort;  den  var 
tegnet  med  reent  hvide  Baand,  af  hvilke  der  ved  den  forreste 
Trediedeel  taltes  36,  vexlende  bredere  og  smallere,  og  af 
hvilke  de  bredere  vare  af  relativt  større  Brede  end  hos  PI. 
undulata;  kun  sjeldent  manglede  enkelte  af  de  smallere  Baand, 
saaledes  at  to  af  de  bredere  laae  ved  Siden  af  hinanden. 
Forholdet  af  Baandene  paa  den  bageste  Deel  af  Ryggen  var 
noget  lignende  det  hos  den  typiske  Art,  dog  aftog  Antallet 
af  Baandene  i  mindre  Grad,  og  mod  Bagenden  kunde  saa- 
ledes endnu  tælles  omtrent  32.  Selve  Baandene  saaes  kun 
bagtil  tydeligt  slangebugtede,  iøvrigt  indfoldede  paatværs;  de 
stode  næsten  aldeles  ikke  frem  fra  Overfladen. 

Paa  det  undersøgte  Individ  var  det  korte  Mund  rør 
trukket  stærkt  tilbage  (Tab.  V.  f.  12.),  saaledes  at  den  egenlige 
Mundspalte  laa  blottet  med  de  meget  mørke  Kjæberande, 
Læbeskiven  og  de  kredsformede  Folder  af  Mundrøret,  samt 
yderst    omgivet   af  den    ydre    Læbedannelse,    der    endnu 


44 


tydeligt  viste  sin  Sammensætning  af  en  Over-  og  en  Under- 
læbe. Mandspalten  saaes  som  sædvanligt  lodret  aflang,  til- 
spidset mod  begge  Ender,  men  noget  videre  end  hos  PI.  un- 
dulata;  den  laa  paa  Grund  af  den  tykkere  Læbeskive  dybere 
end  hos  den  sidstnævnte.  —  Ten  tak  el  skjoldet  ligner  i  det 
Hele  det  hos  den  typiske  Art,  men  er  mindre  høit  og  løber 
mere  spidst  til  udad  og  har  saaledes  mere  spidse  og  i  det 
Hele  større  Sideudviklinger.  Carunclen  er  meget  lavere 
og  i  det  Hele  meget  mindre  udviklet  end  hos  PI.  undulata; 
der  saaes  kun  meget  svage  Spor  til  Foldedannelse  paa  Or- 
ganet, hvilken  ogsaa  næsten  ganske  manglede  paa  den  tem- 
melig smalle  Hals.  Rhinop horgruben  var  neppe  større 
end  hos  nysnævnte  Art,  stærkt  sort  pigmenteret;  Skille- 
rummet i  samme  var  høiere,  og  Gruberne  for  Rhinophorierne 
lidt  dybere,  ikke  saa  fuldstændigt  udfyldte  af  sidstnævnte 
Organer  som  hos  hiin  Art.  Rhinophorierne  vare  meget 
stærkt  indtrukne  og  sammentrukne,  saaledes  at  der  næppe 
var  noget  ret  tydeligt  Stilkparti  synligt  paa  dem.  Under 
Loupen  (4  —  5  X  Forstørr.)  viste  den  c.  3  mm.  lange  Kølle 
sig  med  en  lille  fladtrykt  Spids  (Tab.  V.  f.  3.),  som  er  udtrukket 
i  10 — 12  mest  parviis  sammenrykkede  Hjørner,  der  tvedele 
sig  og  atter  spalte  sig  i  to  Blade ,  der  umiddelbart  eller  først 
atter  deelte  i  to  Lameller  fortsætte  sig  nedad  den  cylindriske 
Axe,  efter  at  de  nedenfor  Spidsen  have  gjort  en  lille  Sving- 
ning, hvorved  der  henimod  Spidsen  af  Rhinophoriet  fremkommer 
ligesom  en  utydelig  [ndsnøring. 

Kroppens  almindelige  Formforhold  ere  som  hos  den 
typiske  Art,  kun  er  den  nærværende  i  det  Hele  fladere  og 
bredere  end  PI.  undulata.  —  Kappen  er  jævn,  mere  glat 
end  hos  nysnævnte  Art;  den  rager  i  det  Hele  mere  ud  over 
Siderne  af  Kroppen,  saaledes  fortil  over  Halsen  og  paa  Siderne 
især  fremover  Gjællerne;  Baandet  mellem  Kappe  og  Fodspids 
var  lidt  høiere  og  smallere.  Kapperanden  var  mindre  tyk  og 
lavere;  paa  den  saaes  hist  og  her,  i  det  Hele  dog  spar- 
somt og  fortrinsviis  paa  dens  midterste  Deel,  Neldesækkenes 
Aabninger  og  det  af  samme  fremdrevne  Indhold  (Tab.  V.  f.  6.). 
Gjællerne    indtage    i    Længde,    som    hos    den  typiske  Art, 


45 


omtrent  j^  af  hele  Dyrets  Længde.  løvrigt  stemmede  Gjælle- 
bladene  med  Hensyn  til  Anbringelsesmaade,  Længdeforhuld 
og  øvrige  Beskaffenhed  ganske  med  dem  hos  nysnævnte  Art; 
kun  hævede  Gjælleuladene  sig  maaskee  i  det  Hele  noget  hurtigere 
i  Høide.  Gjællegruben  var  mindre  dyb.  —  Sidelamellerue 
stemmede  ogsaa  i  de  væsenligere  Forhold  med  dem  hos  den 
nævnte  Art.  Lamellerne  havde  en  lignende  Retning  og  vare 
fordeelte  paa  lignende  Maade,  ogsaa  her  saaes  de  forreste 
antage  en  mere  horizontal  Retning  og  da  tildeels  fortsætte 
sig  i  Gjælleblade.  Af  større  Lameller  taltes  GO— 7U  foruden 
fortil  c.  1U  mere  vandretlobende;  i  det  Hele  vare  Bladene  dog 
mere  uregelmæssige,  især  i  Størrelse,  og  uregelmæssigt  ind- 
skaarne  i  Randen ,  ofte  indsnørede  ved  Grunden  og  ligesom 
viftedannede  l);  de  vare  paa  det  undersøgte  Individ  i  det 
Hele  meget  slappe,  af  indtil  '6\  mm.  Høide  (Tab.  V.  f.  5.). 

Siderne  af  Kroppen  vare  lavere  end  hos  PL  undulata; 
paa  høire  Side  saaes  fortil  (paa  Grund  af  den  stærke  Contrac- 
tion  omtrent  under  Midten  af  Gjællen)  en  c.  2  mm.  bred, 
næsten  kredsrund  Aabning,  Kjønsaabn ingen,  som  fortil 
udfyldtes  af  den  kegleformede,  c.  1]  mm.  høie,  guulladue 
Penis,  og  iøvrigt  optoges  af  en  bagved  liggende  Fold  og  en 
mindre,  paa  Spidsen  gjennemboret  Ophøining  (Tab.  V.  f.  2.). 
Analaabn ingen  laa  paa  samme  Sted  som  hos  den  typiske 
Art  eller  lidt  længere  tilbage  og  havde  samme  Form  som  der. 

Foden  var  i  Forhold  til  Ryggens  Brede  temmelig  smal; 
i  Forranden  saaes  en  yderst  svag  Antydning  til  en  Fure- 
dannelse; der  fandtes  et  lavt,  skraatløbende  Baand  mellem 
den  øvre  Flade  af  Foden  og  Roden  af  de  øreformigt  udtrukne 
Hjørner  af  Tentakelskjoldet.  Fod  furen  paa  den  bageste 
Deel  af  Fodsaalen  var  kortere ,  udgjorde  kun  omtrent  x\ 
af  dennes  Længde,  og   var   ligeledes   indfattet    af    en     freni- 

l)  Hos  andre  Pleurophyllidier  med  viftedannede  Lameller  (PI.  mar- 
ginata,  iaira)  har  jeg  senere  fundet  en  colossal  Lamel,  fortil 
paa  hver  Side  (s.  nedfr.);  jeg  er  ikke  mere  i  Besiddelse 
af  det  undersøgte  Individ  af  nærværende  Art  og  kan  saaledes 
ikke  eftersee  Forholdet  paany  og  overtyde  mig  om  ikke  at 
have   overseet  et  lignende   Forhold   hos   denne   Art. 


46 


staaende  Rand.  —    Ogsaa  hos  denne   Art  trængte  Indvoldene 
den  forreste  Deel  at'  Foden  mere  frem. 

Kjæben  (Tab.  V.  f.  15)  lignede  i  det  Hele  den  hos  den 
typiske  Art,  men  var  noget  kraftigere  og  mindre  tynd  ud  imod 
Randen,  desuden  smallere  oventil,  bredere  i  Hængselpartiet 
og  stærkere  udrandet  oventil  i  Inderranden  (hvorved  Mund- 
spalten faaer  en  anden  Form);  Tyggefortsættelsen  var  fiint 
bølget  i  den  inderste  Rand  (Fig.  15);  Tyggeranden  saaes, 
idetmindste  paa  Tyggefortsættelsen,  bedækket  med  (11  — 14) 
Længderækker  af  tine  Takker  (Tab.   V.  f.    16). 

Tungen  lignede  den  hos  PI.  undulata;  paa  samme  saaes 
30  Tandrækker  blottede;  under  og  bag  Raspedækket 
taltes  endnu  15,  af  hvilke  de  tre  vare  i  Udvikling;  Total- 
antallet af  Tandplader  var  saaledes  45.  Mellemtanden 
saaes  stor  og  bred,  med  7—8  stærke  Denticler  paa  hver 
Side  af  det  korte  Odparti  (Tab.  VI  a.  f.  1.).  Af  Side- 
tænder taltes  paa  hver  Side  af  Mellemtanden  62 — 72,  af 
hvilke  omtrent  de  20  yderste  vare  uden  Smaatænder  (Tab.  VI 
a.  f.  7.),  medens  de  øvrige  paa  Udsiden  bare  et  ringe  Antal 
(9)  at  saadanne  (Tab.  VI  a.  f.  3—6.). 

Arten  er  af  Prof.  Peters  i  sin  Tid  taget  ved  Mozam- 
bique-Kysten sammen  med  den  følgende.  Hen  faudtes 
mellem  Stene  i  de  Vandpytter,  som  dannedes  ved  Ebben, 
ved  Ibo,  en  af  Øerne  i  det  lille  Querimba-Archipel. 


8.     PL.   PETERSI,   BGH.   N.   SP. 
TAB.   IV. 

Pleuroph.    Peters  i ,    Bgli.     R.    Bergh,   om    Forek.   af  Neldef.   hos    Moll. 

1.   c.   p.   329. 

Corpus  validum ,  elongatum.  Clypeus  tentacularis  angulis 
vix  productus.  Caruncula  humilis,  utroque  latere 
papillatim  productus;  nucha  papillis  seriatis  praedita. 
Lamellae  laterales  elongatae  quoque  latere  3—4,  con- 
tinuae. 


47 

Processus  masticatorius     mandibulae    interno    raargine    non 

undulatus. 
Series  dentium  50,  quarum  26  in  lingva  denudatae.    Dens 
medianus  sat  latus,  denticulis  8—9.        Dentes  late- 
ral es  34-40,   pro    majore  parte    apice    obtusi ;    primus 
interno   margine    4,     externo    6  —  8    denticulis    armatus; 
secundus  interno   margine   4,    externo  7  denticulis  prae- 
ditus;  sequentes  parce  serrulati,  extremi  9 — 11   edentuli. 
Sammen  med  et  større,  congenerisk  og  nærstaaende  Dyr, 
for  hvilket  jeg,  som  anført,    har  bevaret   det  af  Prof.  Peters 
givne  Navn  PI.  taeniolata,  fandtes  i  Berliner-Museet  tre  In- 
divider, der  vare  tagne  sammen  med  hiint  paa  Mozambique- 
Kysten.      Jeg    har   paa  disse  opstillet  nærværende  Art,    som 
jeg  har  benævnt   efter   Opdageren,    hvem    jeg    ogsaa    skylder 
Undersøgelsen  af  denne  Form. 

Alle  tre  Individer  vare  udmærket  godt  bevarede ,  de  to 
temmelig  slappe,  det  tredie  noget  sammentrukket.  Det  ene 
maalte  i  Længde  31,  i  Brede  13  og  i  Høide  7—8  mm.;  hos 
det  andet  udgjorde  disse  Maal  35,  10  og  6  —  7  mm.;  hos 
det  tredie  beløb  de  sig  til  35,  10  og  8  mm.  Formen  var 
saaledes  i  det  Hele  slank,  langstrakt  og  Dyrets  Høide  for- 
holdsviis  temmelig  betydelig. 

Farven  paa  Ryggen  (Kappen)  var  grønliggraa  med 
hvidlige  Baand,  paa  et  enkelt  Individ  lysere,  paa  de  andre 
mere  mørk;  men  paa  dem  alle  saaes  denne  Bundfarve  hist 
og  lier  meget  mørkere,  næsten  grønligsort,  saaledes  at  Ryggen 
viste  større,  uregelmæssige,  noget  mørkere  Pletter.  Bund- 
farven saaes  gjennemstrøget  af  raeer  eller  mindre  tætbølgede, 
hvidlige  Længdebaand,  hvis  Antal  ved  den  forreste  Tredie- 
deel  af  Legemslængden  paa  det  ene  Individ  beløb  sig  til  42, 
paa  de  andre  til  40  og  28,  og  som  iøvrigt  forholdt  sig  al- 
deles som  hos  den  typiske  Art.  Rhinophorierne  og  alle  de 
udenfor  samme  staaende  Papiller  (s.  nærmere  ndf.)  vare  hvidlige 
eller  guulladne,  og  en  smal  Rand  af  lignende  Farve  kantede 
Foden  og  Tentakelskjoldet;  Halsen,  Undersiden  af  Tentakel- 
skjoldets bræmmeagtigt  fremstaaende  Bagrand  og  Carunclen 
findes  meer   eller  mindre  mørkt  pigmenterede,    paa  det  mør- 


4« 


keste  Individ  vare  disse  Dele  endog  næsten  aldeles  sorte. 
Farven  paa  hele  den  øvrige  Deel  af  Legemet  var  graabruunlig, 
mørkest  paa  Fodsaalen. 

Den  ydre  Mundaabning  var  paa  de  to  Individer 
trukket  stærkt  sammen ;  paa  det  tredie  var  Svælghovedet 
skudt  frem,  og  Randene  af  Kjæberne  blottede.  Ydermundeu 
med  Læberne,  Mundrøret,  Læbeskiven  og  den  egenlige  Mund- 
aabning forholdt  sig  aldeles  som  hos  den  typiske  Art.  — 
Tentakelskjoldet  (Fig  1,  2)  er  ovalt,  saddelforraet,  næsten 
uden  tentakelformede  Forlængelser.  Carunclen  (Fig.  3,  4) 
var  næsten  flad  eller  stod  kun  ubetydeligt  frem  og  saaes  til 
hver  Side  trukket  ud  i  en  tentakellignende  Papil  af  næsten 
samme  Størrelse  som  Rhinophorierne;  Bagranden  af  Carunclen 
viste  3 — 4  Smaaophøininger  og  forrest  ligefor  Midten  af 
Skillerummet  mellem  Rhinophorgruberne  endte  den  sædvan- 
ligviis  med  en  lille  Papil.  Udenfor  Carunclen  og  svarende 
til  sammes  sædvanlige  Sidefortsættelser  saaes  en  enkelt  eller 
(hos  de  to  Individer)  dobbelt  Række  af  smaa  hvidlige  Papiller 
(Fig.  3),  hvis  Antal  beløb  sig  paa  hver  Side  til  3 — 51)  og 
foran  samme  endnu  5—9  mindre  (Fig.  4)-').  Alle  disse  Pa- 
piller ligge  næsten  ganske  skjulte  af  den  bageste  Rand  af 
Tentakelskjoldet,  som  maa  bøies  tilbage  for  at  bringe  dem 
tilsyne.  De  hos  den  typiske  Pleurophyllidie  tilstedeværende 
Folder  paa  Halsen  manglede  derimod  hos  denne  Art.  — 
Skillerummet  mellem  Rhinophorgruberne  var  maaskee 
lidt  bredere  end  hos  de  foregaaende  Arter;  paa  begge  Sider 
af  det  saaes  den  sædvanlige  sorte  Pigmentplet.  Rhinopho- 
rierne vare  forholdsviis  større  end  hos  de  foregaaende  Arter 
og  mere  langstilkede.  Stilkpartiet  var  næsten  cylindrisk, 
omtrent    af    samme    Længde    som    Køllen,    af  graalig  Farve, 


1)  Hos  det  ene  Individ  fandtes  paa  hver  Side  3;  hos  et  andet 
paa  den  ene  Side  4,  paa  den  anden  3;  hos  et  tredie  5  paa 
den  ene   og  4   paa  den   anden   Side. 

2)  Hos  det  ene  Individ  fandtes  af  disse  mindre  Papiller  paa  den 
ene  Side  5,  paa  den  anden  7;  hos  et  andet  Individ  saaes  paa 
der  ene  Side  5,  paa  den  anden  9;  hos  det  tredie  Individ  var 
der  paa  den  ene  Side  foran  de  3  Papiller  endnu  flere  (3 — 4) 
yderst   smaa  og  kun   lidt  iøjnefaldende   Papildannelser. 


49 


undertiden,  især  paa  den  nederste  Deel,  svagt  sort  pigmen- 
teret; paa  det  ene  Individ  saaes  en  uregelmæssig  sort  Plet 
paa  Roden  af  og  foran  Stilkpartiet.  Kollen  var  af  hvidlig 
Farve,  kun  ubetydeligt  tykkere  end  Stilkpartiet,  fladtrykt- 
kegledannet,  gjennemstroget  af  næsten  lodret  fra  Spidsen 
udlobende  dybere  og  mere  overfladiske  Furer,  som  saaes  op- 
staaede  paa  lignende  Maade  som  hos  forrige  Art,  men  i  det 
Hele  vare  lidt  mindre  talrige,  idet  en  Deling  af  de  fra  Kølle- 
spidsen udgaaende  Blade  forekom  mindre  hyppigt.  Furerne 
mellem  de  lave  Blade  paa  Kollen  saaes  lidt  udpløiede  til 
Siderne ,  saaledes  at  Bladene  vare  smallere  ved  deres  Udspring 
paa  Køllen. 

Kroppen  var  smallere  fortil,  blev  derefter  hurtigt  bre- 
dere for  atter  jævnt  at  aftage  i  Brede  bagad,  hvor  den  endte 
tilspidset.  —  Den  øverste  Flade  af  Kappen  viste  selv  paa 
det  noget  sammentrukne  Individ  kun  en  meget  ringe  Frem- 
staaen  af  de  hvidlige  Længdebaand.  Forranden  var  kun  meget 
svagt  udrandet,  men  havde  et  temmelig  dybt  Indsnit  i  Midt- 
linien, paa  begge  Sider  af  hvilket  Kapperanden  altid  saaes 
slaaet  i  Veiret.  Den  til  Siderne  fremstaaende  Kappebræmme 
var  mindre  bred  end  hos  forrige  Art,  den  lamellerede  Stræk- 
ning forholdsviis  meget  smallere,  den  nøgne  Strækning  udenfor 
samme  derimod  bredere;  Randene  af  Kappebræmmen  vare 
ofte  slaaede  iveiret.  Paa  Kapperanden  (Fig.  24)  saaes  spredte, 
hist  og  her  ogsaa  tæt  sammentrængte ,  for  det  ubevæbnede  Oie 
netop  synlige ,  bruunlige  Smaakorn  (Neldefiim-Masser)  og  under 
Loupen  desuden  spredte  Steder,  hvor  Bedækningerne  vare  for- 
tyndede og  lode  et  indenfor  værende  Indhold  skinne  frem.  — 
Gjællebladene  (Fig.  7)  ere  temmelig  talrige  (c.  80)  ,  skraane 
lidt  mere  fremefter  og  ere  i  det  Hele  af  større  Tykkelse  end  hos 
de  foregaaende  Arter,  iøvrigt  af  ganske  samme  Form  og  Forhold 
indbyrdes  som  hos  disse.  —  Sidelamellerne  (Fig.  2)  op- 
træde ikke  hos  denne  Art  som  hos  de  fleste  foregaaende  med 
sondrede  Blade;  men  viste  et  lignende  Forhold  som  hos  PI. 
Semperi,  kun  endnu  stærkere  udviklet.  De  saaes  nemlig 
kun  som  grovtkrusede  Baand,  der  hist  og  her  viste  Spor  til 
Deling,  og  som  strakte  sig  hen  over  den  største  Strækning 
IV  4 


50 


af  Dyrets  Længde,  ligef'ra  Egnen  tæl  bagved  Gjællerne,  fra 
hvilke  de  vare  adskilte  ved  et  lille  Mellemrum  ,  og  i  hvilke 
de  aldrig  saaes  fortsætte  sig,  og  til  i  ringe  Afstand  fra  den 
bageste  Legemsende.  Af  saadanne  Baand  tandtes  hos  del 
ene  (det  anatomerede)  Individ  paa  hver  Side  4,  af  hvilke 
det  andet  og  det  fjerde  kun  strakte  sig  over  den  mellemste 
og  bageste  Deel  af  Længden;  hos  det  andet  Exemplar  saaes 
paa  hver  Side  3,  af  hvilke  det  underste  kun  indtog  noget 
over  Midten  af  Længden;  hos  det  tredie  endelig  iagttoges  der 
paa  den  ene  (høire)  Side,  paa  lignende  Maade  som  hos  forrige, 
tre  Baand,  paa  den  anden  Side  —  hvor  ogsaa  Gjællen  var 
saagodtsom  aldeles  reduceret  —  kun  et  Par  ganske  korte  og 
lidet  iøinefaldende,  spredte  Lameller.  Kun  sjeldent  saaes  der 
indskudt  en  enkelt  lille  og  lidt  fremstaaende  Fold  imellem 
Lamellerne.  Tykkelsen  af  disse  Blade  var  større  end  hos 
de  foregaaende   Arter;  Høiden  af  dem  naaede  op  indtil  2  mm. 

Siderne  af  Kroppen  vare  temmelig  høie.  Kjøns- 
aabningen  (Fig.  2)  var  lodret-oval;  fortil  i  samme  saaes 
paa  de  to  Individer  en  c.  1  mm.  lang  cylindrisk  Penis;  bag 
samme  laa  en  lille  Aabning.  Anus  var  længere  fremad  be- 
liggende end  hos  forrige  Art  og  laa  omtrent  lige  bag  Midten 
af  Dyrets  hele  Længde;  den  var  paa  de  to  Individer  meget 
utydelig,  paa  det  tredie  stod  den  frem  som  en  kort,  bagud- 
rettet Papil.  Midt  imellem  begge  Aabninger,  dog  nærmere 
Kjønsaabningen  laa  paa  det  ene  Individ  en  meget  hin  Xyre- 
pore. 

Foden  var  af  mere  langstrakt  og  bagtil  tilspidset  Form; 
paa  de  to  Individer  saaes  en  Antydning  til  Furedannelse  i 
Forranden,  derimod  fandtes  intet  tydeligt  Baand  mellem  Foden 
og  Tentakelskjoldet.  En  udpræget  Fodture  bagtil  paa  Saalen 
som  den  hos  de  foregaaende  Arter  fandtes  ikke,  men  vel  en 
temmelig  overfladisk  Medianfure,  som  strakte  sig  gjennem 
næsten  den  halve  Længde  af  Fodsaalen ,  især  udpræget  i  den 
bageste  Trediedeel. 

Kjæberne  lignede  overmaade  meget  dem  hos  forrige 
Art;     de    vare    kun    ubetydeligt    kortere    og    lidt  kraftigere  i 


51 

Hængselpartiet.     Tyggefortsættelsen  var  ikke  bølget.     Tygge- 
randen  dannede  i  hele  sin  Udstrækning  en  fiin  Rasp. 

Tungen  var  lidt  nedtrykt,  og  Kløften  paa  sammes 
øverste  Flade  saaledes  mindre  dyb.  Den  bar  26  Tand- 
rækker; længere  tilbage,  under  Raspedækket  og  i  Pulpen 
taltes  fremdeles  24,  af  hvilke  de  tre  endnu  vare  i  Udvikling.  — 
Mellem  tænderne  (Fig.  12)  vare  mindre  kraftige  end  hos 
forrige  Art,  med  8  —  9  stærke  Denticler  paa  hver  Side. 
Til  hver  Side  af  Mellemtanden  taltes  34—40  Sidetænder. 
Den  første  (Fig.  12)  viste  paa  den  indre  Skærerand  4,  paa 
den  ydre  6 — 8  Denticler;  den  følgende  Sidetand  (Fig.  13)  bar 
4  Smaatænder  paa  Inder-,  7  paa  Yderranden;  de  følgende 
(Fig.  12,  18)  vare  uden  Denticler  paa  Ind-,  med  6—7  paa 
Udsiden;  de  yderste  9 — 11  (Fig.  19)  vare  glatraudede. 


Arten  er,  som  anført,  af  Prof.  Peters  taget  paa  Expe- 
ditionen  til  Mozambique-Kysten,  og  paa  samme  Sted 
som  og  sammen  med  den  forrige  ved  Øen  Ibo  i  Querimba- 
Archipelet '). 

9.     PL.   RUBIDA    (GOULD). 

Diphyllidia  rubida,   Gould.     United   States  Explor.  exped.   Moll.   1856. 

p.  307.   f.  406,  406  a. 

»Corpus  lanceolatum,  postice  acuminatum,   erubescens,  dorso 

concinne    plicato;    pallium    anguste   reflexum,    caput    cu- 

cullatum«  G. 

»Foot  lake  red;    back  paler  with   numerous  fine,  linear 

longitudinal    folds    running    the    whole  length.      Head    obtuse 

with    the   hood   forming   a  sort   of  mask  before  the  tentacles, 

being   detached   above  and  on  each  side,    where  it  is  a  little 


1 )  I  den  korte  Fortegnelse  over  de  af  Galatea-Expeditionen  paa 
Nicobaroerne  tagne  Mollusker,  som  findes  i  Reiseberetningen  (I. 
1849.  p.  410),  sees  ogsaa  Snegle  af  »Diphyllidierues«  Gruppe 
opførte.  Saadant  synes  imidlertid  at  beroe  paa  en  feilagtig  Be- 
stemmelse eller  Trykfeil,  idet  Intet  har  kunnet  bringes  i  Erfa- 
ring  om,   at   en   saadan  Form  er   bleven  hjembragt. 

4* 


52 

prolonged;  eyes  at  the  outer  base  of  the  tentacles1).  Middle 
of  the  back  gibbous;  posterior  extremity  tapering  to  a  tine 
point;  the  expanded  mantle  turns  up  on  each  side,  but  QOl 
sufficiently  to  completely  cover  the  back.  Motions  extremely 
sluggish. 

Length  an  inch  and  a  quarter. 

Obtained  from  a  coral  reef.  Honolulu,  Sandwich 
Islands«. 

Arten  er  kun  bekjendt  af  ovenstaaende  meer  end  tarvelige 
Oplysninger. 

10.     PL.   FORMOSA   (KELAART). 

Diphyllidia  formosa ,  Kelaart  (Journ.  of  the  Ceylon  branch  of  the  Roy. 
Å.siat.   Soc.   1858).       Ann.   and   magz.   nat.   hist. 
3   S.   III.   (1859)  p.  494. 
»Body    pink.     Mantle    leaf-like,    dark   purpie    with    pur- 
plish-black  shades;  edge  yellow,    streaked  longitudinally  with 
golden  yellow  (broad  lines  alternating  with  very  delicate  nar- 
row ones).      Veil    purple-black,    except    the    anterior  "edge; 
beneath,  of  a  lively  pink  colour.     Foot  pink,  grooved  in  the 
median     line     of    posterior    half.      Branchiae    buff;    a  whitish 
spot  on  anterior  third    of  plumes.     Dorsal   tentacles   emerging 
through  notches  on    anterior   edge    of  mantle;    tentacles    red, 
with  blackish  tips  and   sides.     No  oral  tentacle.      Length  2^ 
inches,   1}  inch  broad.«  Kelaart. 


l)  Gould  angiver  altsaa  (1.  c.  p.  308)  hos  sin  Diphyllidia  rubida 
Øjepletter  tilstedeværende  ved  Udsiden  af  Basis  af  Tentaklerne. 
Det  er  dog  ikke  rimeligt,  at  han  har  seet  de  meget  smaa 
Oine,  men  han  har  sandsynligviis  taget  de,  sædvanligt  paa  Ind- 
og  Forsiden  liggende,  Pigmentpletter  for  saadanne.  Øine  ere 
førstaf  mig  blevne  paaviste  hos  Pleurophyllidierne  (hos  Sancarerne), 
skjondt  de  hos  Former  med  sparsomt  og  lyst  Pigment  endog 
ere  synlige  udvendigt  og  saaledes  t.  Ex.  hos  PI.  Lovéni  og 
pustulosa  vise  sig  tydeligt  paa  Udsiden  af  Rhiuophoriernes  Basis. 
Paa  sammes  Ind-  eller  Forside  og  paa  den  tilsvarende  Side  i 
Rhinophorgruben  sees  derimod  meget  almindeligt  en  sort  Pig- 
mentplet,  der  allerede  af  delle  Chiaje  var  iagttaget  hos  PI. 
undulata   og   tydet   som   Øie.   (s.   ovf.   p.   22). 


53 

Arten  er  kun  bekjendt  af  ovenstaaende  Beskrivelse.  Den 
lever  paa  større  Dybde  i  Farvandet  om  Ceylon  og  siges  af 
Kelaart  leilighedsviis  at  grave  sig  ned  i  Sandet  saaledes,  at 
kun  Hoved  og  Tentakler  rage  frem  deraf  og  da  i  hele  Timer 
at  blive  liggende  i  denne  Stilling. 

b.     Species  verrucosae. 

11.     PL.  PUSTULOSA  (SCHULTZ). 

TAB.  VII  &  VIII. 

Diphyllidia  pustulosa,   Schultz.     Phil.  enum.  moll.  Sic.  I.  (1836).  p.  106. 

II.  (1844).  p.  82.  t.  XIX.  f.  12. 
Verany,  catalogo.   1846.  p.   16,  20. 
Armina  maculata,  Rafinesque.      Précis   des  découvertes  somiologiques. 
1814.  p.  30.  7?1). 

Corpus  validum,  ovale,  subdepressum.  Pallium  pallide  auran- 
tiacum,  pustulis  lacteis  inaequalibus  ornatum,  subtus  pal- 
lide  flavescens  vel  rufo-fuscum;  discus  tentaculiger  ex 
aurantiaco  carneus;  podarium  antice  carneum,  postice 
violascescens  2). 
Mandibulae  margo  masticatorius  in  posteriore  dimidia  parte 

undulatus,  minutissime  radulatus. 
Series  dentium  48— 51,  quarum  38—40  in  lingva  denudatae. 
Dens  medianus  sat  latus,   denticulis  utroque  latere  6. 
Dentes  1  at  er  al  es  c.  70,  primus  externo  margine  serru- 
latus,  reliqui  edentuli. 

Af  Arten  har  jeg  kunnet  undersøge  3  Exx.  fra  Berliner- 
museet, alle  fra  »Sicilien«  og  velvilligt  meddeelte  mig  af 
Prof.  Peters  i  Berlin. 


!)  Det  er  muligt,  men  vil  aldrig  blive  sikkert  oplyst,  at  denne 
Rafinesque's   Armina  maculata  horer  herhen. 

» A.   maculata.      Dos  roussatre,    taché  de   blanc ,    2  pe- 
tits tentacules  obovés   sur  la  tete,   corps   aigu  postérieurement.« 

Raf. 

2)  Philippi's  (efter  »Spiritus-Exemplarer«  udarbeidede)  Beskrivelse, 
der  er  lagt  til  Grund  for  ovenstaaende  Diagnose,  passer  meget 
bedre  paa  de  af  mig  undersøgte  Individer  end  Verany' s ,  der 
væsenligt  synes  udkastet  efter  Exemplarer  af  PI.  verrucosa. 
Det  Individ,  han  omtaler  som  stemmende  med  Philippi's  Be- 
skrivelse, var  af  betydelig  Storrelse   (110'")- 


54 


De  vare  temmelig  stærkt  sammentrukne,  af  omtrent  4  cm. 
Længde,  22 — 25  mm.  Brede  og  11  —  13|  mm.  Høide,  iovrigt 
vel  vedligeholdte.  Farven  var  paa  disse  i  Spiritus  bevarede 
Individer  eensartet  blegguul,  lidt  mørkere  paa  Hovedet  og  Side- 
lamellerne, blegest  paa  Fodsaalen;  Randen  af  Analaabningen 
var  hvid.  Kappen  (Tab.  VII.  f.  1)  saaes  bedækket  med  hvide 
eller  mælkehvide,  papuløse  og  pustuliforme  Ophøininger,  der 
under  Loupen  (4 — 5  X  Forst.)  ei  saaes  skarpt  begrændsede; 
hist  og  her  vare  de,  især  de  større,  ordnede  utydeligt  i  Længde- 
rækker. Paa  et  af  Individerne  stode  de  smaa  Papler  saa  tæt 
sammen,  at  de  gave  Ryggen  et  hvidligt,  hint  noppret  Ud- 
seende. Af  de  ret  store  og  da  fordetmeste  runde  pustellig- 
nende  Ophøininger  taltes  paa  det  ene  Individ  omtrent  15, 
paa  de  andre  c.  28  og  33;  dog  ere  disse  Angivelser  for  saa 
vidt  aldeles  vilkaarlige,  som  der  fandtes  alle  mulige  Over- 
gange fra  samme  indtil  de  smaa  Papler.  De  store  »Pustler« 
vare  afrundet-toppede  og  med  circulære  Rynkninger;  det  over- 
veiende  Fleertal  af  dem  havde  en  næsten  central,  ganske 
fiin,  aflang  eller  rundagtig  Spalte  eller  Ar  af  guulladen  Farve; 
enkelte  af  de  større  Pustler  vare  uden  Aabning,  medens  nogle 
af  de  mindre  derimod  frembøde  en  Spalte;  samme  manglede 
paa  de  papuløse  Ophøininger.  De  større  Tubercler  bare  paa 
Midten  en  fremstaaende,  hvid,  lille  Knap,  med  en  lidt  ned- 
trykt Areola.     (Fig.   1). 

Svælghovedet  var  paa  det  ene  Individ  skudt  frem;  paa  de 
to  andre  trukket  tilbage  i  Mundrøret;  i  første  Tilfælde  dan- 
nedes der  da  en  blød,  ligesom  ved  Roden  indsnøret  Svulst 
bag  Læbeskiven,  og  indenfor  denne  sidste  saaes  den  noget 
dybtliggende,  af  Kjæberanden  kantede  Mundspalte.  —  Ten- 
takelskjoldet (Tab.  VII.  f.  4)  var  stærkt  udtrukket  i  Tvær- 
retning, men  Ørerne  kun  korte;  det  var  tykkere  mod  Forranden 
og  noget  kruset  henimod  samme,  i  selve  Forranden  saaes  en 
Fure,  som  ud  til  Siderne  blev  meget  udpræget;  mod  den  ba- 
geste Rand,  der  —  som  sædvanligt  —  var  bræmmeagtigt 
fremstaaende,  var  Skjoldet  meget  fortyndet.  Carunclen 
(Fig.  4)  var  forholdsviis  stor,  temmelig  lig  den  hos  PI.  undu- 
lata,  men  slankere;  den  saaes  pyramidal,  bagoverbøiet,  tvær- 


55 

foldet  paa  sin  Overflade.  Nakken  saaes  gjennemtrukken  af 
fine  Skraafolder.  Rhin  op  hor  gruberne  vare  adskilte  ved  et 
temmelig  smalt  Skillerum  (Fig.  3);  der  saaes  ingen  sorte 
Pigmentpletter  i  samme.  Rhinophorierne  vare  paa  det  ene 
Individ  stærkt  fremstrukne  (Fig.  4),  med  Stilken  mere  end 
halvt  saa  lang  som  Køllen  og  det  lille  sorte  Gie  beliggende 
paa  Udsiden  af  sammes  ovre  Deel  (Tab.  VIL  Fig.  5).  Køllen 
var  omtrent  dobbelt  saa  lang  som  tyk,  af  sædvanlig  Bygning 
med  11  —  12  atter  tvedeelte  Blade,  af  hvilke  to  oftere  vare 
forenede  paa  en  fælleds  Liste. 

Kroppen  var  kraftig,  noget  kort,  oval,  noget  nedtrykt.  — 
Ryggen  var  kun  lidt  hvælvet.  Kappens  Omrids  var  ovalt- 
ægformet,  kun  lidt  tilspidset  bagad  (Tab.  VIL  Fig.  1).  Den 
var  meget  (c.  8  mm.)  bredere  end  Foden  og  stod  tagformet 
ud  over  Siderne.  Den  var  svagt  udrandet  i  Forranden,  med 
en  lille  Hak  i  Midtlinien.  Baandet  mellem  Kappen  og  Fod- 
enden var  meget  lavt,  temmelig  tykt.  Kapperanden  sees 
som  sædvanligt  gjennembrudt  med  en  Masse,  deels  spredte, 
deels  sammenhobede  smaa  Neldeporer,  der  lade  det  indenfor 
liggende  gule  Indhold  skinne  frem  eller  vise  dette  drevet  ud 
som  stilkede,  uregelmæssige,  rundagtige  eller  aflange,  smud- 
sigtgule  Masser.  Det  mellem  Kapperanden  og  Sidelamellerne 
værende  Mellemrum  er  ganske  smalt,  og  disse  sidste  naae 
saaledes  paa  de  fleste  Steder  næsten  ud  til  Randen. 

Gjællerne  (Tab.  VII.  Fig.  27)  stemmede  væsenligt  med 
dem  hos  de  foregaaende  Arter,  Bladenes  Antal  beløb  sig  til 
henimod  100 ').  Der  saaes  den  sædvanlige  Alterneren  af 
høiere  og  lavere  Blade  og  saaledes,  at  der  mellem  to  høie 
Blade  laae  eet  eller  sædvanligviis  et  meget  lavt  og  et,  der 
var  noget  høiere;  sjeldent  fandtes  3 — 4  mindre  Blade  ind- 
skudte mellem  de  større.  Længden  af  de  største  Blade  i 
Midten  af  Gjællen  udgjorde  c.  6£  mm.,  Høiden  4  mm.;  Bla- 
dene vare  altsaa  i  det  Hele  af  betydelig  Høide.  De  omtrent 
5  yderste  Blade   vare   meget   smaa,    derefter  tiltoge  Bladene 


1)   I  eet  Tilfælde,    i    hvilket    den    møisommelige  Tælling    foretoges 
med  yderste  Nøiagtighed,  fandtes  ialt  93. 


56 

hurtigt  i  Størrelse,  bevarede  saa  samme  paa  en  Strækning, 
begyndte  da  atter  at  aftage,  saaledes  at  de  dybest  i  Gjælle- 
gruben  atter  ere  meget  smaa. 

Sidelamellerne  (Tab.  VII.  Fig.  2)  saaes  som  lave, 
temmelig  tykke,  fremstaaende  Blade  af  høist  forskjellig  Længde, 
i  Form  saavelsom  med  Hensyn  til  Fordeling  i  det  Hele  tem- 
melig uregelmæssige.  Enkelte  vare  længere  og  strakte  sig 
udeelte  bagfra  og  udenfra  fortil  og  indad  gjennem  en  længere 
Strækning  at  Kappebræmmen;  andre  vare,  især  udadtil,  deelte 
i  2—3  eller  flere  Stykker,  der  fordetmeste  faldt  lodret  af 
mod  hinanden;  atter  andre  viste  sig  som  smaa  Blade  ind- 
skudte mellem  og  paralleltløbende  med  de  større,  deels  og  især 
ovenfra,  tildeels  ogsaa  nedenfra,  og  dannede  saaledes  ufuld- 
stændige Rækker;  sjeldent  laae  enkelte  Lameller  næsten  paa- 
tværs  og  deelte  flere  Rækker.  Ogsaa  ved  disse  Sidelameller 
saaes  hist  og  her  en,  dog  meget  uregelmæssig  Alterneren  af 
færre  større,  især  høiere  Blade  med  talrigere  mindre.  De 
forreste  Sidelameller  antoge  som  sædvanligt  et  vandret  For- 
løb og  fortsatte  sig  tildeels  i  Gjællehladene  (Tab.  VII.  Fig.  2). 
Af  tydelige  Lamelrækker  taltes  paa  et  Individ  paa  den  ene 
(høire)  Side  c.  50,  paa  den  anden  c.  60. 

Siderne  vare  temmelig  lave.  Kjønsaabningen  laa 
paa  sædvanligt  Sted,  under  den  bageste  Deel  af  den  høire 
Gjælle;  det  var  en  forholdsviis  (2 — 3  mm.)  stor,  ligesom 
noget  oppustet,  i  Midten  fordybet  Fremragning;  hos  de  to 
Individer  saaes  en  conisk,  i  Enden  afstumpet,  kort,  tyk 
Penis  rage  frem  i  eller  af  samme  (Tab.  VII.  Fig.  16).  — 
Analaabningen  saaes  som  en  kort,  bagud  rettet,  gjennem- 
boret  Papil,  beliggende  paa  de  to  Individer  ved  Begyndelsen 
af  den  tredie  Fjerdedeel;  hos  det  tredie  mere  fortil,  bag  Midten 
af  Dyrets  hele  Længde.  Paa  det  ene  Exemplar  fandtes  en 
kort  Prolaps  af  Endetarmen.  —  Mellem  Genital-  og  Analaab- 
ningen, dog  nærmere  den  sidste  og  længere  nedad  mod  Foden 
saaes  den  yderst  fine  Nyrepore. 

Fodsaalen  var  langstrakt-ægdannet  med  sin  største 
Brede  omtrent  paa  Midten,  bagtil  tilspidset;  i  Forranden  med 
en  svag  Antydning  til  en  Fure;    den    forreste  Deel   af  Foden 


57 


saaes  paa  det  ene  Individ  (som  ogsaa  hos  andre  Arter)  drevet 
stærkt  frem ;  der  fandtes  kun  en  meget  svag  Antydning  til 
en  Liste  mellem  Fod  og  Tentakelskjold.  Fodfuren  var 
temmelig  lang,  af  indtil  henimod  }  af  hele  Fodsaalens  Længde, 
Randene  af  den  vare  svulne  (Tab.  VII.  Fig.  6). 

Kjæberne  (Tab.  VII.  Fig.  12 — 14)  viste  Tyggeranden 
unduleret  fra  Midten  af  dens  Længde  og  heelt  nedad  Tygge- 
fortsættelsen;  Tyggeranden  var  temmelig  bred,  raspeagtig  og 
besat  med  et  større  Antal  af  Rækker  af  Spidser  end  sæd- 
vanligt (Fig.  13). 

Tungen  lignede  den  hos  den  typiske  Art,  men  var  fla- 
dere; den  bar  38 — 40  Tandrækker,  desuden  taltes  under 
Raspedækket  og  i  Pulpen  10—11. 

Mellemtanden  (Tab.  VII.  Fig.  15)  var  temmelig  bred, 
med  6  grove  Dentikler  paa  hver  Side  af  det  korte  Odparti. 
Paa  hver  Side  af  Mellemtanden  saaes  c.  70  Sidetænder;  den 
inderste  (Tab.  VII.  Fig.  16,  17)  var  flint  serruleret  paa  Yder- 
randen, alle  de  øvrige  vare  glatrandede  (Tab.  VII.  Fig.  16, 
18,  19). 


Arten  er  kun  bekjendt  fra  Middelhavet,  fra  Italiens 
vestlige  Kyststrækning.  Philippi  (1.  c.  I.  p.  106,  II.  p.  82) 
angiver  den  efter  Schultz's  (og  egne?)  Iagttagelser  som  hyppig 
ved  Palermo;  Verany  (catal.  p.  16,  20)  fandt  den  ved  Spezzia 
og  Genua. 


12.     PL.   OCELLATA   (DESH.). 
Diphyllidia  ocellata,   Desb.      Cuv.   R.   an.   éd.  3.   pi.   31.  f.   2. 

Paa  anførte  Sted  findes  en  Pleurophyllidie  afbildet  under 
ovenanførte  Navn;  i  Texten  (p.  86)  findes  ingen  Oplysning 
om  samme. 

Dyret  er  fremstillet  i  »naturlig  Størrelse«  og  skulde  der- 
efter  være    af  4  cm.  Længde,    noget   smallere    og  i  det  Hele 


58 


slankere    end   PI.    pustulosa.      Af  Farve    sees    den    graa   paa 
Undersiden,  blegt  guulrød  paa  Rygsiden  med  talrige  Pustler. 

Om  Dyrets  Hjemstavn  er  intet  Sikkert  bekjendt;  dog  tor 
den  maaskee  antages  ogsaa  at  stamme  fra  Middelhavet. 

13.     PL.  VERRUCOSA   (CANTR.). 

Diphyllidia  verrucosa,   Cantr.   Bull.   de  l'ac.   de  Brux.   Dec.   1835. 

Malac.  médit.  P.  6-4.   pi.  2  f.  3. 
Verany ,     catalogo    degli    animali    invertebrati    marini  del 
golfo  di  Genova  e  Nizza.   1846.   p.   16,  201). 
D.  pustulosa,   Schultz,   var.    —   Phil.,   en.   moll.   Sic.   II.   p.   82. 

»Corpore    elongato,    superne    cinereo- violascente,    verrucoso; 
verrucis  luteo-albescentibus.«  Cantr. 

Denne  Art  synes  ved  Form  og  Tegning  noget  forskjellig 
fra  PI.  pustulosa,  med  hvilken  den  identificeres  af  Philippi, 
medens  den  anføres  som  tvivlsom  egen  Art  af  Verany.  Den 
er  af  Middelstørrelse  (22  mm.),  uden  Pustler,  kun  vortet. 
Muligviis  vil  den  vise  sig  kun  at  være  en  (Alders-?)  Varietet 
af  PI.  pustulosa,  paa  hvilken  Pustlerne  endnu  ikke  ere  komne 
til  Udvikling. 

Den  anføres  af  Cantraine  og  Verany  som  forekommende 
i  Middelhavet,  i  Bugten   ved  Genua  og  Spezzia. 

14.      PL.    MARMORATA  (KEL.). 
Diphyllidia  marmorata,  Kelaart.     1.   c.   3   S.   IV   (1859).   p.   269. 

»Body  \\"  long,  spotted  with  white.  Mantle  abow  yello- 
wish  brown,  and  marbled  with  darker  brown  or  greenish  brown. 
Tentacles  slightly  laminated.  Veil  white,  with  a  yellow  margin. 
Under  parts  of  mantle  greenish  brown.     Branchiae  indistinct, 


')  Ifølge  Verany  er    »Kappen  viinrod ,  graalig  mod  Randen;    Tu- 

berclerne    hvide,    smaa,    uligestore,  ordnede    i    Længderækker ; 

Tentakelskjoldet     rustrødt    prikket.  Foden     blegguul.        Dyrets 
Læno-de  var  50'"«. 


59 


in   longitudinal    striae    under   the   mantle.      Foot  white  longi- 
tudinally  grooved  in  centre  of  posterior  tliird.  >>  K. 

Arten,  som  kun  er  bekjendt  af  denne  mindre  heldige 
Diagnose  og  maaskee  tør  antages  hørende  til  nærværende 
Gruppe  af  de  ægte  Pleurophyllidier,  er  af  Kelaart  i  (Februar, 
Marts,  April)  1858  tagen  paa  eller  nær  Perlebankerne  ved 
Aripo. 


IL     GEN.  SANCARA,  BGH. 

Sancara,    N.    Gen.,     Bg-h.    om    Forekomsten    af   Neldefiim    hos    Moll. 

Naturh.  Foren,  vidsk.  Meddel,  for  1860.  1861.  p.  330. 

—  —  Bgh. ,     Anat.    Unders,    af    Sanc.    quadrilateralis. 

Naturh.  Tidsskr.  3  R.  I,  3.  1863.  p.  484-538.  Tab.  XIII,  XIV. 

Clypeus  tentacularis  mediocris.  Caruncula  tentacularis 
nul  la.  Rhinophoria  approximata,  sed  non  conti- 
gua,  sub  angulis  marginis  anterioris  pallii  partim  abs- 
consilia.  Pallium  antice  non  continuum,  sed  medio 
in  collum  transiens,  omnino  laeve. 

Denne  Slægtsform  adskiller  sig  allerede  ved  Kroppens 
Beskaffenhed  paafaldende  fra  de  ægte  Pleurophyllidier.  Formen 
er  kortere,  høiere  og  tildeels  bredere  end  hos  disse; 
Kappen  er  glat  og  hverken  som  hos  de  ret  typiske  Former 
gjennemstrøget  af  Længdefurer,  adskilte  ved  Ribber  (Baand), 
eller  som  hos  andre  Grupper  bedækket  med  Pustler,  Tuberkler 
eller  Stænk ;  derhos  gaaer  Kappen  i  Midten  af  For  randen 
umiddelbart  over  i  Dyrets  Hals.  Rhinophorgruberne 
stode  ikke  saa  tæt  som  hos  alle  andre  Pleurophyllidier,  og 
der  saaes  intet  Spor  til  den  hos  de  andre  Former  fore- 
kommende Carunkel.  Tentakelskjoldet  var  mindre 
udviklet  end  hos  andre  Former  og  sammes  Ører  smaa,  flad- 
trykte og  spidse.  Sidelamellerne  vare  i  det  Hele  udviklede  i 
ringere  Grad.  Der  saaes  kun  Spor  til  den  hos  Dyr  af 
samme  Familie  ellers  sædvanligviis  tilstedeværende  Fodfure. 
Der  fandtes  eller  manglede  Neldesække.  —  Kjæberne  frembøde 
neppe  noget  brugeligt  Slægtsmærke  og  ligesaalidt  Tungen. 


60 


15.      SANC.   QUADRILATERALIS,   BGH. 

Pleurophyllidia   quadrilateralis  ,    Bgh.   Forh.    ved   skand.   Ntf.    syvende 
Mode.   1857.   p.  208. 

—  —    ,  Bgh.    Om  Forek.   af  Neldefiim   hos   Moll.   1.   c.    p.   330. 

—  —        —  ,   Anat.  Unders,  af  Sanc.  quadrilater.  1.  c.  p.  491-538. 

Tab.   XIII,   XIV. 
Linguella  Elfortii,    Blv.    man.    de    malac.    1825.    p.   491.    pi.   XL  VII. 
f.  2.     ??  l). 

Rhinophoria  approximata.  Lamellae  laterales  humiles,  pau- 
ciores. 

Man  di  b  u]  a  parte  cardinali  minore,  margine  anteriore  (supe- 
riore)  paullum  obliquo,  margine  masticatorio  recto. 

Series  denticulares  minus  numerosae  (42),  quaruni 
32  in  lingva  denudatae;  utroque  latere  dentis  mediani 
dentes  laterales  minus  numerosi  (60 — 70)  dispositi.  Dens 
medianus  cuspidatus,  lateribus  exaratus,  denticulis  pau- 
cioribus  (6 — 9).  Dens  lateralis  primus  utroque  mar- 
gine denticulatus.  Dentes  laterales  reliqui  grosse  denti- 
culati,  denticulis  subpaucis  (13—32);  dentes  exteriores 
edenticulati,  pauci. 

1.  c.  Tab.  XIII,  XIV. 

Det  eneste  forefundne  Individ  var  særdeles  vel  bevaret, 
og  maalte  i  Længde  31,  i  Brede  17  og  i  Høide  12  mm. 

Farven  var  næsten  eensformigt  bruunligt-graa  med  svag 
Indblanding  af  Grøngraaligt,  kun  Midten  af  Siderandene  af 
Ryggen  saavelsom  Tentakelskjoldet  og  tildeels  Fodrandene 
vare  oliven-  og  leverbrune.  Paa  Underfladen  og  Randene  af 
Foden  ligesom  et  enkelt  Sted  bagtil  paa  Ryggen  og  paa  den 
ene  Side  fandtes  enkelte  temmelig  store,  usymmetriske  Pletter 


*)  Jeg  kan,  uagtet  det  rimeligviis  bestandigt  vil  forblive  uafgjort, 
hvilken  Form .  der  har  foreligget  Blainville ,  dog  ikke  undlade 
at  gjore  opmærksom  paa  de  ikke  ubetydelige  Ligheder  imellem 
Blainville's  og  min  Figur  (Tab.  XIII.  f.  3) ;  særligt  da  paa  den 
lange,  spidse  Penis  og  de  spidst  udtrukne  Hjorner  af  Tentakel- 
skjoldet. 

Blainville    saa    denne   Form    i    det    Britiske   Museum ,    hvor 
den   henstod    uden   Angivelse   af  Hjemstavn. 


61 


af  mørk.  Sepiafarve  (og  som  i  Dyrets  levende  Tilstand  sand- 
synligvis havde  været  aldeles  begsorte). 

Mund  rør  et  var  krænget  halvt  tilbage;  indenfor  Yder- 
munden saaes  den  blottede  Læbeskive  med  de  mørkebrune, 
smalle  Kjæberande  og  den  mellemliggende  langstrakt-ovale, 
nedefter  tilspidsede  Mundaabning  (1.  c.  Tavle  XIII.  fig.  5). 

Tentakelskjoldet  (1.  c.  Tavle  XIII.  fig.  3,  5)  var 
lidt  udviklet;  dets  bageste  Rand  var  løsnet,  temmelig  bred, 
omslaaet  og  i  Hjørnerne  fingerformet  udtrukket  i  en  kort, 
tilspidset  Føler.  Der  saaes  en  svag  Antydning  til  en  op- 
høiet  Linie  strække  sig  fra  det  forreste  Fodhjørne  op  til 
Tentakelskjoldet.  De  ovale  Rhinophorgruber  (Fig.  5)  vare 
rykkede  fra  hinanden  paa  Grund  af  den  jævne  Overgang 
mellem  den  midterste  Deel  af  Kappen  og  Halsen;  indadtil  i 
Gruberne  saaes  en  sortagtig  Pigmentplet.  Rhinophorierne 
laae  ikke  langt  fra  hinanden,  lidt  skjulte  af  Hjørnerne  af 
Kapperanden  og  viste  (maaskee  kun  som  en  tilfældig  Abnor- 
mitet) Køllen  glat  paa  den  inderste  Side,  derimod  paa  Ud- 
siden paa  sædvanlig  Maade  efter  Høiden  deelt  i  Blade  (1.  c. 
Fig.  7),  der  atter  vare  paalangs  tvekløvede,  og  som  deels 
skjøde  umiddelbart  ud  fra  Rhinophoriets  Axe,  deels  vare  for- 
enede to  og  to  paa  samme;  Stilkpartiet  var  ganske  kort,  ved 
Roden  af  samme  kunde  intet  Øie  sees  skinne  igjennem. 

Kroppen  var  af  en  Form,  der  var  noget  afvigende  fra 
den  hos  andre  Pleurophyllidier,  hverken  saa  tilspidset  som 
hos  de  typiske  eller  saa  afrundet  som  hos  andre  Arter. 
Kappen  var  ganske  glat  og  uden  Spor  til  Længdefolder, 
Papler,  Pustler  eller  Stænk;  i  Forranden  var  den  svagt  ud- 
randet, men  i  Midten  afbrudt  og  gik  uden  bestemt  Grændse 
over  i  Halsen.  Kapperanden  var  ikke  tynd  og  stod  saaledes 
her  ikke  bræmmeformet  ud  over  Siderne.  Selve  den  bratte 
bruunladne  Kapperand  bar  talrige,  fine,  sortebrune,  hist  og 
her  i  Grupper  samlede,  sortebrune  Punkter,  der  viste  sig  som 
fortyndede  Hudsteder  eller  som  Aabninger  (Knidopori),  der 
dog  i  det  Hele  vare  mindre  tydelige  end  hos  andre  under- 
søgte Former  af  denne  Familie.  Kappen  endte  bagtil  tem- 
melig  afrundet,    og    sammes   bageste   Fnde    var    derfor    ikke 


62 


bunden  til  Foden  ved  et  smalt  Baand  som  hos  andre  under- 
søgte Arter. 

Paa  Undersiden  af  Kappen  fandtes  Gj  a-I  lerne  og  Side- 
lamellerne anbragte  paa  sædvanlig  Maade.  Gjællerne  saaes 
saaledes  naae  næsten  lige  ud  til  Kapperanden ;  Sidelamellerne 
efterlode  en  smal,  nøgen  Strækning,  omtrent  saa  bred 
som  det  Halve  eller  de  •§  af  den  lamellerede  Strækning; 
bagtil  fortsatte  denne  nøgne  Strækning  sig  hen  mellem  Kappe- 
og  Fodende  og  gik  over  i  den  tilsvarende  paa  den  anden 
Side. 

Gjællebladene  (1.  c.  T.  XIII.  f.  6)  vare  kortest  udad 
imod  Kapperanden,  tiltoge  deretter  i  Brede  til  hen  over  Midten 
af  Gjællesættet  og  aftoge  derfra  atter  ind  imod  Bunden  af 
den  temmelig  (c.  1  mm.)  dybe,  halvmaanebøiede,  Convexi- 
teten  nedefter  vendende  Gjællegrube;  de  største  saaes  af  om- 
trent 6  mm.  Længde  og  2i  mm.  Høide.  Gjællebladene  vare 
temmelig  talrige  (c.  50—60,  af  hvilke,  som  det  syntes,  6 — 8 
laae  i  Gjællegrubens  Bund),  meest  vexlende  i  Størrelse,  saa- 
ledes at  længere  og  høiere  Blade  alternerede  med  1 — 2  korte 
og  lavere.  De  vare  fortil  ganske  lave  og  de  større,  især  de 
i  Midten  afGjællen,  udtrukne  i  ligesom  en  tynd,  hin  Liste;  de 
hævede  sig  derefter  for  i  den  bageste  Ende  at  falde  lodret 
af,  ofte  lidt  udhulede  i  den  bageste  Rand,  og  sædvanligviis, 
især  de  i  Midten  af  Gjællesættet,  nedentil  udtrukne  i  en  lang 
og  tynd  Liste  og  saaledes,  at  de  længere  og  høiere  Blade 
næsten  altid  skøde  sig  længere  frem  end  de  lavere  Blade. 
Ogsaa  her  saaes  en  Overgang  af  enkelte  af  disse  Gjælleblade 
i  Sidelamellerne. 

S  ide  lam  ellerne  viste  sig  indbyrdes  tydeligere  adskilte 
end  hos  andre  Pleurophyllidier.  Af  disse  Blade  taltes  paa 
den  ene  (høire)  Side  38,  paa  den  anden  39;  de  vare  tem- 
melig lave,  men  forholdsviis  tykke.  De  forreste  3 — 4  vare 
kortere,  mere  transverselt  liggende,  og  af  samme  saaes  eet 
eller  to,  som  anført,  fortsætte  sig  i  Gjællebladene;  de  øvrige 
vare  af  mere  eensartet  Form  og  Størrelse  end  hos  andre 
Pleurophyllidier,  og  kun  hist  og  her  saaes  enkelte  korte  La- 
meller ovenfra,  sjeldnere  nedenfra  indskudte  mellem  destørre; 


63 

omtrent  fra  den  bageste  Femtedeel  af  Dyrets  Længde  aftoge 
Bladene  gradviis  i  Hoide.  De  brnunlige  Leverlapper  skinnede 
tydeligt  igjennem  dem. 

Dyrets  Sider  ere  af  ikke  ringe  Heide  og  temmelig  bratte. 
Den  lille  runde  Genitalaabning  udfyldtes  næsten  af  den 
henimod  41  mm.  lange,  trinde,  lidt  tilspidsede,  noget  boiede 
Penis.  Foran  Begyndelsen  af  den  sidste  Fjerdedeel  af  den 
hele  Legemslængde,  tæt  oppe  under  Sidelamellerne,  fandtes 
Anus  som  en  kort,  afstumpet,  gjennemboret,  lidt  bagudrettet 
Papil.  Mellem  Genital-  og  Analaabningen,  dog  nærmere  først- 
nævnte end  sidste  og  ligeledes  nærmet  til  Sidelamellerne, 
saaes  Nyre-Aabningen  (1.  c.  Tab.  XIII.  fig.  3). 

Foden  var  kraftig  og  i  Overeensstemmelse  med  den  hele 
Legemsform  bredere  end  hos  de  fleste  Pleurophyllidier;  en 
Antydning  til  en  ophøiet  Liste  forenede,  som  anført,  Foden 
med  Tentakelskjoldet.  Fodsaalen  var  af  langstrakt,  fortil 
afstumpet  Ægform,  kun  med  ringe  Antydning  til  en  Fure  i 
Forranden;  der  opdagedes  kun  en  meget  svag  Antydning  til 
en  Fodture. 

Kjæbemes  (1.  c.  Tab.  XIII.  lig.  17—22)  Hængselparti 
var  temmelig  kort,  Overranden  let  skraanende,  Tyggefortsæt- 
telsen  ligeløbende,  ikke  bølget. 

Antallet  af  Tand  plader  paa  Tungen  var  32,  desfor- 
uden saaes  10  under  Raspedækket  og  i  Pulpen.  Mellem- 
tanden (1.  c.  Tab.  XIV.  Fig.  33,  34)  viste  et  udviklet  Od- 
parti  med  6—9  Dentikler  til  hver  Side  for  samme.  Side- 
tænderne  (Fig.  35—43)  saaes  i  Antal  60—70;  den  første 
(Fig.  35)  var  denticuleret  paa  begge  Rande,  de  yderste  vare 
uden  Dentikler  (Fig.  42),  de  øvrige  med  ikke  meget  talrige 
(13—32)  temmelig  grove  Dentikler  paa  Yderranden. 

Af  denne  mærkelige  Form  er  hidtil  kun  et  eneste  Individ 
bekjendt,  som  jeg  (1855)  forefandt  i  Universitetets  zootomisk- 
physiologiske  Museum,  hvor  det  i  mange  Aar  havde  henstaaet 
som  en  sin  Skal  berøvet  Patella.  Dyret  formeentes  at  være 
fra  Middelhavet  og  af  afdøde  Eschricht  i  sin  Tid  (c.  1827) 


64 


at  være  erhvervet  eller  indsamlet  ved  Cette  i  Syd-Frankrig, 
en  Angivelse,  der  dog  ligesom  andre  Localitets-Angivelser  i 
dette  ikke-zoologiske  Museum  altid  maatte  optages  med  noget 
Forbehold,  og  det  saa  meget  mere,  som  den  her  gjaldt  det 
i  det  Hele  saa  omhyggeligt  undersogte  Middelhav. 

KJ.      SANC.   IAIRA,   BGH. 
Sancara  iaira,  Bgh.   Naturh.  Foren.  vdsk.  Meddelelser  for  1864.  Talt.  III. 

Rhinophoria    non    approximata.      Lamellae    laterales    flabelli- 
formes,  numerosae. 

Mandibula  parte  cardinali  latiore,  margine  anteriore  obliquo, 
margine  masticatorio  undulato. 

Series  denticulares  numerosae  (67),  quarum  32  in  lingva 
denudatae;  utroque  latere  dentis  mediani  dentes  late- 
rales numerosi  (120 — 14<»)  dispositi.  Dens  medianus 
subtruncatus,  denticulis  pluribus  (13).  Dens  lateralis 
primus  externo  modo  margine  serrulatus.  Dentes  late- 
rales reliqui  minute  denticulati,  denticulis  paricis  (12 — 
22);  dentes  externi  complures  edenticulati. 
1.  c.  Tab.  111. 

Denne  Art  er  —  idetmindste  efter  det  foreliggende  In- 
divid at  domme  —  noget  større  end  den  forrige.  Læng- 
den udgjorde  4  cm.,  den  største  Brede  2,5  og  den  største 
Høide  1,5  cm.  Farven  var  omtrent  som  hos  den  anden  Art, 
kun  noget  mørkere.  Den  var  eensartet  brunligtgraa,  ogsaa 
hos  denne  Form  hist  og  her  med  en  svag  Tinte  afGrøngraa- 
ligt;  paa  Bundfarven  fremtraadte  overalt,  dog  i  meget  vex- 
lende  Mængde,  en  Masse  meget  smaa,  hvidladne,  uregelmæs- 
sigt spredte  Prikker,  i  størst  Mængde  saaes  de  paa  Ryg-  og 
Bugsiden  og  især  da  om  Rhinophorgruberne  og  fortil  paa  Fod- 
saalen1).  Ogsaa  her  iagttoges  en  Antydning  til  en  mørkere 
bruunlig  Farve    af  Midten    og   Siderandene    af  Ryggen    samt 


l)   Derimod    saaes   intet   Spor  til   de   hos   den   anden  Art  forefundne 
store   sepiafarvede   Pletter. 


65 


af  Randen  af  Foden  især  fortil;  det  Samme  gjaldt  om  den  øverste 
Flade  af  Hovedet  samt  om  en  Deel  af  Tentakelskjoldet;  det 
sidste  saaes  med  Undtagelse  af  dets  Rand  bedækket  med  en 
hvidlig  Belægning,  der  maaskee  havde  været  sølvhvid. 

M  u  n  d  r  oret  fandtes  krænget  halvt  tilbage ;  indenfor  Yder- 
munden laa  den  blottede  Læbeskive  med  de  mørkebrune,  ikke 
ganske  smalle  Kjæberande  (1.  c.  f.  1).  Kjæberandene  saaes, 
især  opad  og  udadtil,  mod  den  frie  Rand  af  Læbeskiven  kan- 
tede af  en  tynd,  hvidlig,  smal  Bræmme;  de  adskiltes  ved  den 
oventil  videre,  nedentil  ganske  smalle  Mundspalte  (Fig.  1,6). 

Tentakelskjoldet  (1.  c.  f.  1,2)  var  mere  udviklet  end 
hos  den  typiske  Art,  meget  plumpere;  den  bageste  Rand  var 
løsnet,  omtrent  i  en  lignende  Brede  som  hos  den  anden  Art; 
Hjørnerne  af  Tentakelskjoldet  vare  kun  ubetydeligt  udtrukne, 
tykke,  plumpe,  afrundede  for  Enden  (Fig.  2  a).  Der  fandtes 
en  Antydning  til  en  Fold  fra  det  forreste  Fodhjørne  op  til 
Tentakelskjoldet.  —  Rhinophor  gruberne  (Fig.  2  b)  laae 
ikke  saa  nær  hinanden  som  hos  forrige  Art,  og  Overgangen 
fra  Ryggen  til  Nakken  var  saaledes  noget  bredere.  Gruberne 
vare  mere  spalteformede,  sammentrukne;  der  saaes  ingen  An- 
tydning til  Pigmentplet  i  dem  og  intet  Spor  af  de  stærkt  til- 
bagetrukne Rhinophorier.  Rhin ophorierne  (1.  c.  f.  18)  saaes 
(efter  at  Dyret  var  a åbnet)  af  rodguulladen  Farve,  stærkest 
farvede  mod  Spidsen,  hvor  de  endte  med  en  guulladen  Knap; 
paa  den  nederste  Deel  af  Køllen  saaes  indad  og  fortil  og 
derfra  opad  Rhinophorsækkens  (Stilkpartiets)  ludside  en  meget 
skarpt  udpræget,  hvidligfarvet  Streg;  Øiet  kunde  sees  skinne 
igjennem  Sækken.  Køllen  var  kort,  afstumpet-kegledannet, 
lidt  sammentrykt  og  maalte  c.  2,25  mm.;  den  afveg  ikke  saa 
lidt  fra  den  hos  den  anden  Art;  den  var  plumpere,  ligesom 
forsynet  med  en  Endeknap  og  paalangs  perfolieret  paa  alle 
Sider;  fra  sammes  Axe  saaes  udgaae  c.  10  tykke  Blade,  der 
atter  vare  deelte  i  to  Blade  og  hvert  af  disse  atter  over- 
fladisk tvedeelt ;  det  forreste  Blad  opløste  sig  nedad  efter- 
haanden  i  flere,  atter  klovede  Blade. 

Kroppen  stemmede  i  Form  væsenligt  med  den  hos  den 
anden  Art,    men    nærmede  sig  dog  mere  til  den  hos  de  aty- 

IV.  5 


66 

piske  ægte  Pleurophyllidier  (PI.  pustulosa).  —  Kappen  var 

glat  (1.  c.  f.  2);  bag  Midten  af  Dyrets  Længde  saaes  paa  .Midt- 
partiet ligesom  en  Antydning  til  fine  Længdefurer;  fortil  gik 
den,  som  sædvanligt  hos  denne  Slægt,  uden  Grændse  over  i 
Nakken.  Til  hver  Side  stod  Kappen  stærkt  ud  over  Siderne 
af  Legemet1);  i  Egnen  af  Analpapillen  maalte  denne  Bræmme 
7,  i  Regionen  af  Gjællerne  8,5  mm.  i  Brede.  Paa  den  tem- 
melig tynde,  brat  afskaarne  Kapperand  fremtraadte  intetsteds 
for  Loupen  eller  under  Mikroskopet  tydelige  fortyndede  Hud- 
steder eller  virkelige  Aabninger  (Knidopori).  Bagtil  endte 
Kappen  afrundet,  dog  lidt  mere  tilspidset  end  hos  forrige  Art 
og  stodte  næsten  umiddelbart  til  Foden.  Forranden  af  hele 
Gjællen  var  temmelig  stærkt  convex,  Bagranden  svagt  con- 
caveret,  og  hele  Gjællen  derved  af  noget  anden  Form  end 
hos  den  anden  Art.  Gjællerne  saaes  naae  næsten  lige  ud  til 
Kapperanden.  Det  Samme  var  Tilfældet  med  Sidelamellerne, 
og  i  den  Henseende  afveg  denne  Art  noget  fra  den  anden; 
bagtil  efterlode  de  en  lille  nøgen  Strækning  mellem  begge  Sæt 
Sidelameller.  —  Gjællerne  vare  i  det  Hele  mindre  vel  ved- 
ligeholdte, og  Gjællebladene  lode  sig  saaledes  ikke  tælle 
med  fuld  Sikkerhed;  Antallet  af  dem  syntes  større  end  hos 
den  anden  Art.  Bladene  (Fig.  4)  vare  fortil  lave  og  ud- 
trukne i  en  kort  Liste,  dog  langtfra  saa  stærkt  som  hos  for- 
rige Art;  derefter  hævede  de  sig  for  i  den  bageste  Ende  at 
falde  lodret  at,  ofte  lidt  udhulede  i  den  bageste  Rand  og  ved 
Basalranden  udtrukne  i  en  kort  Liste.  De  længere  og  høiere 
Blade  skøde  sig  næsten  altid  længere  frem  bagtil  end  de  la- 
vere, og  enkelte  af  samme  saaes  gaae  over  i  en  eller  anden 
af  de  nærmest  tilstødende  Sidelameller  (Fig.  1  c).  Gjælle- 
bladene vexlede  som  sædvanligt  i  Størrelse;  de  to  større 
saaes  ofte  krummede  efter  Fladen  og  især  i  Randen,  saaledes 
at  det  største  med  Randen  slog  sig  hueagtigt  ned  om  det 
mindre.     De  største  Gjælleblade  vare  forholdsviis  kortere  end 


l)  Det  afvigende  Forhold  hos  PI.  quadrilatera'.is  turde  niaaskee 
være  et  ganske  individuelt,  beroende  paa  en  Reisning  afKappe- 
bræmnien. 


GT 


hos  forrige  Art,  idet  de  kun  maalte  6  ram.  i  Længde  ved  c. 
2,5  mm.  Hoide.  —  Sidelamellerne  (Fig.  1,  5)  afvege  ikke 
lidt  fra  dem  hos  den  anden  Art  og  stemmede  mere  med  dem 
hos  andre  Pleurophyllidier.  De  saaes  meget  mindre  tydeligt 
parallelt  lobende  og  oftest  tæt  sammentrængte,  forskudte  af 
og  boiede  om  hverandre  uden  nogen  Orden,  kun  bagtil  stode 
de  mindre  tæt;  de  vare  dernæst  mere  talrige,  idet  der  paa 
hver  Side  taltes  c.  70  større  og  mindre  Lameller.  De  for- 
reste løb  fortrinsviis  i  Længderetning,  de  øvrige  mere  i  Skraa- 
retning.  Lamellerne  vare  temmelig  høie,  temmelig  tykke, 
mere  eller  mindre  tydeligt  viftedannede.  De  forreste  og  de 
inderste  ved  Siderne  af  Legemet  vare  de  største  (et  af  de 
paa  sidste  Sted  maalte  4  mm.  i  Længde,  2  mm.  i  Hoide); 
de  vderste  vare  i  det  Hele  mindst.  De  uruunladne  Lever- 
lapper saaes  hist  og  her  tydeligt  skinne  igjennem  mellem  Fu- 
rerne paa  Lamellerne.  Umiddelbart  bag  Gjællerne  saaes  symme- 
trisk paa  begge  Sider,  umiddelbart  ved  og  paralleltlobende  med 
Kapperanden,  en  meget  større  og  meget  plumpere,  noget  sam- 
mentrykt, lidt  viftedannet  Lamel  af  c.  5  mm.  Længde,  2  mm. 
Hoide  og  c.  1,5  mm.  Tykkelse  (Fig.  le)1). 

Dyrets  Sider  vare  (idetmindste  paa  det  undersøgte  In- 
divid) lavere  end  hos  den  anden  Art,  temmelig  bratte.  Ge- 
nital pap  i  11  en  var  kraftig;  fra  den  forreste  Deel  af  samme 
ragede  Penis  frem  (Fig.  1  b,  3).  Denne  sidste  (Fig.  3)  var 
langstrakt-kegledannet,  6  mm.  lang,  afrundet  i  Enden;  den 
var  utydeligt  ringet,  paa  Enden  saaes  en  yderst  hin  Aabning. 
Paa  den  bageste  Deel  af  Papillen  fandtes  en  hin  Aabning 
med  fortykkede  Rande.  —  Længere  tilbage  paa  Siden,  lige  foran 
Begyndelsen  af  den  bageste  £  af  hele  Legemslængden,  oppe 
under  Sidelamellerne  sees  den  lodret  fra  Siden  fremspringende, 
cylindriske  Analpapil  (Fig.  1);  den  var  2,5  mm.  høi,  2,75 
mm.  bred,  gjennemboret  af  en  rynket  Aabning.  —  Nyre- 
aabningen  var  her,  sand  synlig  viis  paa  Grund  af  den  stærkt 


!)  Hos  en  anden  Pleurophyllidie  med  viftedannede  Sidelameller.  PI. 
inarginata,  har  jeg  fundet  en  ganske  lignende  Udvikling  af  en 
colossal   Sidelamel   fortil   i   NaM-liedcn   af  Gjællen.     (s.    p.    74). 


68 


sammentrukne    Tilstand    af  denne    Deel    af  Kroppen,    meget 
mere  utydelig. 

Foden  (Fig.  1)  var  kraftig  og  bred.  Fodsaalen  var 
af  langstrakt,  fortil  afstumpet  Ægform,  3,5  cm.  lang,  paa  det 
Bredeste  lidt  over  2  cm.  bred;  kun  med  ringe  Antydning  til 
en  Fure  i  Forranden,  jævnt  tilspidset  bagad.  I  den  bageste 
Deel  afSaalen  saaes  en  median  (c.  14  mm.  lang),  overfladisk, 
kun  bagtil  (i  6  mm.  Længde)  dybere  Fod  fure. 

Kjæbernes  (Fig.  6)  Hængselparti  var  storre,  den  øverste 
Rand  var  skraatløbende  og  den  bageste  Deel  af  Tyggeranden 
bølget. 

Antallet  af  Tandplader  paa  Tungen  var  32,  des- 
foruden saaes  længere  tilbage  endnu  35.  Mellemtanden 
var  kullet  foroven,  med  13—14  Dentikler  paa  hver  Side  (Fig. 
10,  11).  Sidetænderne  (Fig.  12—17)  vare  meget  talrige, 
120 — 140  paa  hver  Side  af  Mellemtanden;  den  første  saaes 
kun  serruleret  paa  Yderranden,  de  16 — 18  yderste  vare  uden 
Dentikler  (Fig.  15-  16),  de  øvrige  bare  temmelig  faa  og  fine 
Dentikler. 

Denne  Form  synes  at  stamme  fra  det  Japanske  Hav, 
idet  den  hidrører  fra  et  Indkjøb  af  japanesiske  Mollusker, 
som  Museet  den  26  Juli  1862  gjorde  fra  Naturaliehandler 
Salmin  i  Hamborg.  Der  forefandtes  kun  et  eneste,  men  vel- 
conserveret,  kun  noget  uregelmæssigt  sammentrukket  Individ, 
som  Prof.  Steenstrup  med  sædvanlig  Forekommenhed  mod 
videnskabelig  Arbeiden  stillede  til  min  Disposition. 


III.     GEN.  CAMARGA,  BGH. 

Caraarga,   Bgh.,   in   Schedulis.   1855. 

Naturh.   Tidsskr.  3  R.  I.   (1863).  p.  490. 
Histiomena,   Mørch.     Malacozoo] .   Blåtter.   VI.   (1860).  p.   124. 

Clypeus  tentacularis  latus,  seminularis,  angulis  productis, 
fortioribus.  Caruncula  tentacularis  humilis,  lata, 
in  pallium  commissura  latiore  tran  sien  s.     Rhi- 


69 


Dophoria  s  ej  un  eta.  Pallium  antice  continuum 
minute  punctulatum,  margine  knidocystis  non  prae- 
ditum.     Lamellae  laterales  flabelliformes. 

Ved  Naturforskermødet  i  Christiania  1856  forelagde  nær- 
værende Forf.  Haandtegningerne  til  en  gjennemgaaende,  ogsaa 
auatomisk  Undersøgelse  af  forskjellige  Pleurophyllidier,  der- 
imellem ogsaa  af  nærværende  Form,  som  Hr.  Mørch  derefter 
fandt  sig  foranlediget  til  1860  at  opstille  som  Slægt,  dog  uden 
paa  en  kun  nogenlunde  kjendeligMaade  at  characterisere  samme. 
Slægten  kan  derfor  som  saadan  vel  siges  at  være  endnu  ube- 
kjendt,  og  Forf.  til  nærværende  Monographi  har  saaledes  anseet 
sig  fuldt  berettiget  til  at  bevare  sit  MS -Navn,  og  det  saa 
meget  mere,  som  han  betragter  det  som  en  i  alle  Henseender 
umedholdelig  Skik,  at  mange  Zoologer  i  Forbigaaende  og  uden 
virkeligt  eller  dybere  Kjendskab  til  de  paagjældende  Grupper 
opstille  Slægtsnavne  for  Former,  som  efter  en  løs  ydre  Be- 
tragtning synes  afvigende  fra  en  Typ,-  til  hvilken  de  ikke  have 
nogen  egenlig  Kundskab. 

Slægten  synes  hovedsageligt  at  adskille  sig  fra  de  typiske 
Pleurophyllidier  ved  en  eiendommelig  Udvikling  af  C  ar  un  kl  en, 
som  er  lav  og  bagad  med  et  bredt  Baand  forbinder  sig  med 
Indersiden  af  Forranden  af  Kappen;  Slægten  staaer  i 
denne  og  andre  Henseender  egenligt  imellem  de  virkelige 
Pleurophyllidier  ogSancarerne,  idet  Carunklen  hverken 
mangler  som  hos  de  sidste  eller  er  kraftigt  udviklet  som  hos 
de  første.  Rhiuophorierne  ere  ved  ovennævnte  Baand  ryk- 
kede noget  fra  hinanden  uden  dog  at  staae  indbyrdes  saa 
fjernede  som  hos  Sancarerne.  Tentakelskjoldet  er  meget  stort. 
Kappe  randen  synes  at  være  heel  i  Forranden,  men 
sammes  Underside  fortsætter  sig  over  i  Carunklen.  Kappen 
var  glat,  bedækket  med  line  Punkter;  i  Kapper  an  den 
manglede  Xel  de  sække.  Sidelamellerne  vare  alle 
viftedannede.     Anus  stod  tudformet  frem. 


70 


17.      CAM  \l;i.A    MARGINATA    (ØRS1  ED). 
TAB.    IX 

Pleurophyllidia    marginata    (Ørsted).       Bgh.,     Forh.     v.     skand.    Ntf. 

syvende   Møde.    1857.    p.   208. 
—    (Subg.   Histioniena)  O.Mørch.   Malacozool.  Blåtter.  VI.   (1860). 

p.   124. 
Camarga  marginata,   Bgh.  Naturh.  Tidsskr.  3  R.  I.   1863.  p.    190. 

Corpus  elongatum  lingulatum.  Clypeus  tentaculiger  semilu- 
naris.  Pallium,  rhinophoria  ( ;i | »ice  flava),  caruncula  et 
pagina  inf.  disci  tentacularis  colore  rufo-castaneo,  punctis 
oblongis  Havis  ubique  adspersa.  Supera  facies  podarii, 
nucha  et  pars  postira  angulorum  clypei  tentacularis  vio- 
laceo  colore;  pagina  superior  clypei  tentacularis  argen- 
tea;  podarium  et  clypeus  tentacularis  linea  duplici,  ex- 
terna  alba  angustissima  et  interna  latiore  coccinea  cincta  '). 

Mandibulae  fortiores,  magnopere  curvatae,  paullum  contortae. 

Series  dentium  multae ,  c.  -Si— 92,  quaruni  04—75  in 
lingva  denudatae.  Dens  medianus  denticulis  utroque 
latere  12 — 15.  Dentes  laterales  multi,  utroque  latere 
dentis  mediani  111  —  HG,  nonnihil  curvati,  extern  o  niar- 
gine  pro  majore  parte  minutissime  serrulati;  extimi  edentnli. 

Af  denne  mærkelige  Form  har  Prof.  Ørsted  hjembragt  3 
Individer,  som  han  velvilligt  har  ladet  mig  undersøge,  ligesom 
han  ogsaa  har  meddeelt  mig  en  paa  Findestedet  efter  det  le- 
vende Dyr  udført  Tegning.  Ved  et  Uheld  havde  det  Glas, 
hvori  Dyrene  befandt  sig,  faaet  en  Sprække,  hvorigjennem 
den  meste  Spiritus  var  gaaet  bort,  og  Dyrene  havde  der- 
ved lidt  meget,  især  det  ene  Exemplar,  som  næsten  var  halvt 
indtørret.  Ved  forsigtig  Opblødning  lykkedes  '  det  ikke  at 
gjengive  dem  den  Størrelse  og  Form,  de  vel  oprindeligt  havde 
havt  i  det  Glas,  hvori  de  vare  opbevarede. 

Den  omtalte  colorerede  Tegning  skal  fremstille  Dyret  i 
naturlig  Størrelse;    det    er    efter   samme   af  den  betydelige 


)   Denne    Deel   af  Diagnosen   er    udarbeidet    efter    den   foreliggende 
Ørsted'ske  Figur. 


71 


Længde    af   14  cm.    ved    en   Brede   af  5  cm.      De   i  Spiritus 

bevarede  Individer  maae  saaledes  have  været  ganske  be- 
tydeligt sammentrukne  eller  indskrumpede,  idet  de  maalte, 
det  ene  3V  cm.  i  Længde,  2  cm.  i  Brede,  1|  cm.  i  Heide; 
det  andet  4,  2  og  l.l  cm.;  det  tredie  var  4  cm.  langt,  men 
iøvrigt  i  den  Grad  forandret  og  forskudt  i  Formen,  at  nogen 
nærmere  Storrelsesbestemmelse  ikke  lod  sig  foretage.  Stør- 
relsen af  de  udtagne  Kjæber  synes  at  tale  for  Rigtigheden  af 
den  af  Prof.  Ørsted  angivne  betydelige  Størrelse  af  Dyret.  — 
Ifølge  den  omtalte  Figur  var  Ryggen  og  Undersiden  af  Ten- 
takelskjoldet af  mørk  teglsteensrød  eller  rodligt  kastaniebruun 
Farve,  bedækket  med  talrige  spredtstaaende,  smaa,  aflange, 
tildeels  halvmaanebøiede  gule  Stænk.  Rhinophorierne  saaes 
ligeledes  teglsteensrøde,  gule  i  Spidsen.  Oversiden  af  Foden, 
Nakken  samt  den  frie  Bagrand  af  Tentakelskjoldet  sees  at 
have  været  isabellegraae  eller  violette;  en  rød  Rand  med  en 
smallere  hvid  udenfor  samme  indfattede  Foden  samt  For-  og 
Siderandene  af  Tentakelskjoldet.  Fodsaalen  angav  Orsted 
(efter  Erindringen)  som  eensfarvet  med  P^odens  Overside.  — 
Paa  de  i  Spiritus  bevarede  Individer  saaes  Ryggen 
mørkt  bruunrod  med  tætstaaende,  hvide  og  hvidligtgule,  runde 
eller  meest  aflange,  lige  eller  svagt  krummede,  smaa  Stænk 
og  kantet  med  en  heelt  omkringløbeude,  smal,  hvid  Rand. 
Carunklen  og  Undersiden  af  Tentakelskjoldet  vare  tegnede  paa 
lignende  Maade  som  Ryggen  og  det  sidste  foroven  indfattet  af 
en  smal,  gulighvid  Rand,  der  ogsaa  kantede  Baandet  mellem 
Foden  og  Kappen.  Oversiden  af  Tentakelskjoldet  var  sølv- 
hvid; Siderne  af  Halsen  (Nakken)  og  Bagsiden  af  Tentakel- 
skjoldets Hjørner  saavelsom  Rhinophorgruberne  vare  graaladne. 
Rhinophorierne  saaes  mørkt  bruunrode  paa  Køllen  med  en 
guulladen  Knap  paa  Spidsen,  rødligtgraae  paa  Stilken  med 
en  sneehvid  Stribe  paa  Forranden  af  samme  og  op  paa  den 
nederste  Deel  af  Køllen;  naar  de  vare  trukne  tilbage,  øinedes 
den  gule  Knap  dybt  nede  i  Rhinophorgruben.  Sidelamellerne 
vare  graaligtgule.  Fodsaalen  saaes  mørkt  rødligtgraa;  det 
øvrige  Legeme  var  af  graalig  Farve. 


72 


Svælghovedet  var  paa  alle  Individerne  trukket  tillage, 
og  Ydermunden  sammentrukken ;  dennes  Forhold  stemmede 
iøvrigt  med  dem  hos  andre  Pleurophyllidier.  —  Tentakel- 
skjoldet var  stort;  sammes  Hjørner  udtrukne,  kraftige, 
jævnt  tilspidsede;  Skjoldets  bageste  Rand  var  i  Midten  kun 
lidt  løsnet  og  gik  der  ligesom  over  i  den  (idetmindste  paa  de 
undersøgte  Individer)  utydelige,  temmelig  brede  Caruukel  ' ), 
der  bagtil  med  et  bredt  Baand  fortsatte  sig  over  i  Under- 
siden af  Forranden  af  Kappen.  Til  begge  Sider  af  dette 
Baand  laae  Rhinophorgruberne,  som  saaledes  vare  ryk- 
kede ud  fra  hinanden  uden  dog  at  være  saa  meget  fjernede 
fra  hinanden  som  hos  Sancarerne.  Gruberne  vare  ikke  dybe; 
i  Bunden  af  dem  saaes  udadtil  det  sorte  Øie  (Fig.  1*),  men 
der  saaes  ingen  Pigmentplet  fortil  eller  indad.  Rhinopho- 
rierne  (Fig.  1,2)  saaes  kun  paa  det  ene  Individ  fremstrakte 
og  da  endog  kun  det  ene  af  disse  Organer;  det  hele  Rhino- 
phor var  i  dette  Tilfælde  af  c.  5,5  mm.  Længde  og  temmelig 
langstilket.  Paa  de  andre  Individer  vare  begge  Rhinophorier 
trukne  stærkt  tilbage  i  deres  Grube  og  i  den  tilbagekrængede 
Stilk  saaledes,  at  man  ved  at  see  ind  i  Gruben  dybt  nede. 
saa  tlen  hvidlige  Spids  af  Rhinophoriet.  Paa  det  omtalte 
fremstrakte  Rhinophor  saaes  Køllen  bøiet  stærkt  til  I  »age  (Fig.  1), 
men  det  lod  sig  ikke  paa  de  retraherede  Rhinophorier  be- 
stemme, hvorvidt  dette  Forhold  var  mere  end  tilfældigt2). 
Køllen  saaes  i  det  Mele  af  c.  4  mm.  Længde;  den  var  noget, 
paa  de  retraherede  Rhinophorier  endog  meget  sammentrykt, 
o"  særligt  udmærket  ved  en  lille,  meer  eller  mindre  afsnøret 
Knap,  som  var  af  afstikkende  guulig  hvid  Farve,  der  var  kraf- 
tigst i  Randpartiet.  Fra  denne  Knap  udgik  paaskraa  nedad 
Køllen  en  Mængde,  i  Alt  c.  30—40  høie  Blade,  der  snoede 
sig  om   \   eller   (V  af  Køllens  Axe,  dækkede  hveraudre  imbricat 


l)  Tilstanden  af  de  undersøgte  Individer  gjorde  det  umuligt  med 
fuld  Sikkerhed  at  bestemme,  hvorvidt  der,  som  jeg  rigtignok 
antager,   virkeligt   existerede   en   udviklet   Carunkel. 

-)  Saadanne  ligesom  knækkede  Rhinophorier  forekomme  ogsaa  hos 
forskjellige   andre  Nudibranchier. 


73 

og  paa  sædvanlig  Maade  vare  nærmere  forenede  i  Antal  af 
4—6,  saaledes  at  der  nedad  liver  Side  af  Køllen  fandtes  8—12 
dybere  Furer  som  Udtryk  for  en  saadan  Forening  af  flere 
Blade  paa  en  lav  fælleds  Liste;  i  Forranden  af  Køllen  syntes 
flere  kortere  Blade  at  løbe  sammen  i  en  fælleds  Liste,  som 
udgik  fra  Knappen. 

Kroppen  er  (efter Tegningen  at  domme) langstrakt,  tunge- 
dannet.  —  Ryggen  (Kappen)  sees  paa  Figuren  at  have 
været  neppe  bredere  end  Foden  (derimod  var  dens  Brede  for- 
holdsviis  større  paa  de  i  Spiritus  bevarede  Individer).  Den 
var  temmelig  flad,  lidt  hvælvet  i  alle  Retninger,  især  forfra 
bagtil,  hvor  den  sænkede  sig  stærkt.  Forranden  var  i  det 
Hele  kun  lidt  løsnet;  dennes  Underside  gik,  som  anfort,  med 
et  temmelig  bredt  Baand  over  i  Carunklen  og  gjennem  samme 
i  Undersiden  af  Tentakelskjoldet.  Bagest  var  Kappen  ved  et 
meget  lavt  Baand  forbunden  med  Foden.  Kapperanden  var 
i  det  Hele  meget  tynd.  Paa  det  ene  Individ  var  denne 
Kap  per  and  meget  vel  bevaret;  den  viste  hverken  ved 
Undersøgelsen  med  Lou  pen  eller  ved  mikroskopisk 
Undersøgelse  af  Snitfladen  noget  Spor  til  Nelde- 
sække.  Paa  Undersiden  af  Kappebræmmen  saaes  Gjæller 
og  Sidelameller  naae  ud  næsten  til  Kapperanden  eller  kun  at 
efterlade  en  ganske  smal  og  tynd,  fri  Deel  udenfor  samme; 
dog  var  en  Strækning  (af  5—8  mm.  Længde)  bagtil  blottet 
for  Sidelameller.  Gjællegruben  var  temmelig  dyb,  men  kort 
(forfra  bagtil). 

Gjæl lerne  stemmede  væsentligt  med  dem  hos  de  an- 
dre undersøgte  Former;  her  viste  sig  den  samme  Vexel  af 
enkelte  større  og  flere  (2  —  4)  mindre  Blade  (Fig.  3),  men 
de  større  Gjælle blade  vare  meget  høiere  og  kortere  end 
hos  andre  Former,  skøde  sig  derhos  idetmindste  fortil  næsten 
ikke  frem  i  nogen  Liste  og  vare  aldeles  hindeagtige.  Af 
Gjælleblade  taltes  c.  100.  Overgang  af  Gjælleblade  i  Side- 
lameller iagttoges  ikke  eller  kun  meget  sjeldent. 

Sidelamellerne  viste  sig  overalt  sondrede  og  smeltede 
ikke  flere  over  i  hverandre.  Lamellerne  stode  næsten  uord- 
nede eller  vare  meget  utydeligt  ordnede  i  7— 8  Længderækker. 


i  I 


De  vare  af  mere  eller  mind]  i 

lorm  (Fig.  I):  i  sidste  Tilfælde  sædvanligviis  noget  bugt 
eller  foldede  paalangs.  !>'•  største  oaaede  en  Brede  af  10, 
"Lr  en  Høide  af  1'  ram.;  de  mindste  stode  temmelig  sammen- 
trængte forrest  ved  Gjællerm  \  rst  nær  Kapperanden;  de 
største  stode  mere  sparsomt  (og  undertiden  med  enkelte  mindre 
indsprængte  mellem  samme)  og  fandtes  indi  lisse  inderste 
aftog  Størrelsen  i  del  Hele  ud  imod  Kapperanden;  bagtil  ble\ 
Størrelsen  af  Lamellerne  i  det  Hele  noget  mindre.  Lamel- 
lerne vare  tykkest   udimod  deres  Rand,  tyndere  nedefter  1 

Stilkpartiet;  Randen  var  bølget  eller  paa  de  større  Lameller 
undertiden  flere  Gange  indskaaren;  Stilkparti  aten  lige- 

løbende  eller  lidl  snoet;  Pladerne  al  Lamellerne  bare  flere 
lodrel  opstigende,  overfladiske  Furer,  "_r  viste  de  gjennem- 
skinnende  guulladne  Leverlap]  i  \:  Sidelaraeller  taltes  paa 
eet  Individ  i  Alt  112,  paa  et  andet  120.  Umiddelbart  bag 
Gjællen  saaes  paa  hver  Side,  yderst  ved  Kapperanden  en  en- 
kelt kolossal  Sidelamel  af  indtil  7—12  mm.  Længde  og  .">! 
mm.  Høide  med  Basal  partiet  tyndt  og  med  svullent  Randparti 
(Fig.  6). 

Siderne  vare  temmelig  høie,  paa  det  ene  Individ  af 
—  7  mm.  Høide,  jævnt  aftagende  i  Høide  bagad.  Øverst  paa 
samme  i  "Lr  paa  Undersiden  af  Kappen)  skinnede  Leverrørene 
igjennem.  Paa  høire  Side  fandtes  Genitalaabningen  paa 
sædvanligt  Sted  sum  en  næsten  kredsrund,  sammensnøret, 
lille  Grube.  Anns  laa  foran  Begyndelsen  af  Legemets  sidste 
Trediedeel  som  en  3  mm.  lang,  for  Enden  afstumpet,  lidt 
kegleformet,  bagudrettet,  gjennemboret  Tap  (Fig.  7).  Hos  et 
af  tndividerne  saaes  tydeligt  en  fiin  Aabning  mellem  Kjøns- 
aabningen  og  Anus  og  nærmere  den  første  end  den  sidste; 
paa  [ndsiden  afLegemsvæggen  laa  paa  dette  Sted  Nyren,  og 
Aabning'en  viste  sig  altsaa  at  være  Nyreaabningen. 

Fodsaalen  syntes  i  sin  største  Udstrækning  at  have 
været  jævnbred,  kun  bagtil  var  den  noget  tilspidset  med  En- 
den; i  Forranden  saaes  en  svag  Antydning  til  en  Fure,  der- 
imod var  Listen  mellem  Fod  og  Tentakelskjold  tydeligere. 
Fodfuren  bagtil  indtog    paa   et  Individ    c.   ],    paa    et    andet 


75 

c.    ^   af  Fodsaalens  Længde    (i  dens  sammentrukne  Tilstand), 
og  har  under  alle  Omstændigheder  været  meget  udpræget. 

Kjæberne  (Fig.  12—17)  vare  meget  store  og  kraftige, 
stærkere  krummede  end  sædvanligt  og  af  noget  ejendomme- 
ligt forvreden  Form  (s.  nærmere  i  den  anat.  Afdeling);  Tygge- 
randen  var  bygget  paa  sædvanlig  Maade. 

Tungen  (Fig.  19,  20)  var  kort  og  bred;  Raspen  (Fig.  21  ) 
strakte  sig  langt  ned  paa  Undersiden  og  indeholdt  det  be- 
tydelige Antal  af  64-75  Tandrækker,  og  desuden  fandtes 
under  Raspedækket  og  i  Raspepulpen  endnu  17  Rækker.  — 
Tandpladerne  vare  i  det  Hele  mindre  end  hos  andre  Pleuro- 
phyllidier.  Mellem  tand  en  (Fig.  24)  bar  12—15  Dentikler 
paa  hver  Side  af  det  kun  lidt  fremragende  Odparti.  Side- 
tænderne (Fig.  25—30)  vare  tilstede  i  betydeligt  Antal, 
flere  end  hos  nogen  anden  bekjendt  Pleurophyllidie,  111  — 
116  paa  hver  Side  af  Mellemtanden;  de  vare  mere  krummede 
end  hos  de  andre  Arter,  hint  savtakkede  paa  Yderranden; 
kun  de  yderste  vare  glatrandede  (Fig.  30). 

Denne  Art  er  af  Prof.  Orsted  bleven  taget  i  det  stille 
Hav  ved  Realejo  paa  20  Favnes  Dybde  ved  at  nedsænke  en 
Kurvefletning  med  døde  Fiske. 


FORKLARING   TIL   TAYLERNL. 

TAB.    1. 

Pieuro  p  hyl  lid  ia   undulata,   Meckel. 

Fig1.   1.      Bagenden   af  Dyret    fra   Undersiden. 

a.  Fod furen. 

b.  Sidehuneller. 

c.  Neldesæk-Aabning-er   (Knidopori). 
»      2.      Neldesæk-Aabning. 

*  Bindevævs-   og  Pigmentlegcmer. 
»      3.      Neldefiim. 

i)      4.      Indvoldsmassen    seet    nedenfra     i    sit    naturlige    Leie ,     efter 
Borttagelse   af  Foden. 
Forrest  Svælghovedet,  bag  samme  Sliimkjertlen,  bag  denne 
Tarmen  og  Maveblindsækken  med   Galdegangene. 


76 


Fig.  5.      Ryggen  (Kappen),    seet    fra    Undersiden    (fra   Indvoldshuul- 

heden). 

*  Mm.   retractores   rhinophoriorum. 

**    Det  mellem   sammes    Bereder   liggendi    Øie. 
***   M.   transversus   dorsi    s.    respiratorius. 
Bag  disse   sees   M.    longitudinalis   dorsi. 
>»      6.      Carunklen   med   sine   Tværfolder,   seet   f'urfra. 

7.  Rhinophorierne   (*),   efterat    Carunklen   er  trukken    frem,    og 

Kapper  anden   bøiet  tilbage. 

8.  Et    Rhinophor  fra   Siden. 
»      9.      Kt    Rhinophor,   ovenfra. 

I    begge  de  foregaaende   Figurer   betegner   *   den    sorte 
mentplet   foran    Rhinophoriet. 
ii     1<».      Et    Par  af  Rhinophoriels    Dobbeltlameller,    forenede   oventil. 
»    11.      Det   fremstrakte   Svælghoved   fra   Siden. 

*  En  af  det   tilbagekrængede   Mundrør  dannel   Krave. 
**  Tentakelskjoldet. 

»  12.  Enden  af  Svælghovedet  forfra,  med  Mundspalten,  Læbe- 
skiven og  den  af  det  tilbagekrængede  Blundrør  dannede 
Krave    (*). 

»    13.      Kjæberne  i  dcre-    Forbindelse   indbyrdes. 

A.  seete   fra  Forsiden . 

B.  fra   Bag.Mden. 

(figurerne   ved    en  Feiltagelse   tegnede   med    den    over.-te 
Ende   nedad). 
»    14.      En    Kjæbe,   i   Profil. 

»    15.      Kjæberne   borizontaltliggende   og   sete   fra   Forenden. 
i)    16.      Stykke   af  Tyggeranden   ved   Roden   af  Tyggefort sætteisen. 

*  Et   af  sammes    Elementer. 
»    17.      Stykke   af  Tyggeranden   af  venstre    Kjæbe. 

*  Sted ,    hvor    flere   Tænder    ere    brukne    af  lige   i   den 

forreste    Rand    af   Tyggefladen     og    have    efterladt 
Indtryk  af  Grundfladen   af  (Chitin)   Elementerne. 
**   Den   bageste   Deel   af  Tyggefladen. 

»    18.      Stykke  af  Spidsen   af  Tyggefort-ættelsen. 

»    19.      Af   Beklædningen    paa   Kjæbens    Udside. 

'i  20.  Svælghovedet  ovenfra,  efter  at  Tungen  er  blottet  ved  deel- 
viis    Borttagelse   af  Kjæbemuskelmassen. 

«  21.  Tungen,  seet  fra  Forenden,  med  den  i  Tungekloften  ned- 
hængende  lingula   af  Raspedækket. 

i)    22.      Tungen   fra   Siden,   ved   sammes    Rod    Raspedækket. 

»  23.  Tungen  og  Tungemuskelmassen  ovenfra,  efter  Borttagelse 
af  Raspe  og  Raspepulpe.  Forrest  Bæremembranen,  bag 
samme  den  fremstaaende  Liste ,  ved  hvilken  Raspen  er 
heftet  fastere  (sml.  Texten),  bag  samme  »Skaalen«,  bag 
den   Fortsættelsen   af  M.   lingv.    sup. 


77 


Fig.    24.      Samme,   klovet    i   Midten. 
*      Bæremembranen. 
**     Skaalen. 

***   Fortsættelsen   af  M.   lingvalis    sup. 
I   Kloften   sees   et    Stykke   af  Tungebrusken   blottet. 
•>      25.      M.   lingvalis   inf.    (Tungebrusken)   ovenfra. 
o      26.      Samme   nedenfra. 

»      27.      Raspedækket  og  Raspepulpen  fra   Siden. 
»      28.      Samme   nedenfra. 
i)      29.      Samme   ovenfra. 

o      30.      Stykke  af  to  Tandrækker  fra  den  midterste  Deel  af  Raspen. 
»      31.      Mellemtanden   fra   Siden. 
»      32.      Første   Sidetand   i  forskjellige   Stillinger. 
»      33.      Sidetænder,    stærkt   forstørrede. 

a.  Udsiden. 

b.  Indsiden. 

c.  Rygsiden. 

d.  Hagen   afbrukket   fra   Tandlegemet. 

e.  Basalpartiet,   skraat  fra  Rygsiden. 

f.  Undersiden   af  Basalpartiet. 

»      34.      De   tre  yderste    Sidetænder   (tegnede   ved   cam.   lue). 
»      35.      Monstrose  Tandplader. 

a.  fra   Siden. 

b.  ovenfra. 

c.  fra   Undersiden   af  Basalpartiet. 

»      36.      Tre   af  de   storre   Blade   af  Gjællen,   to   af  de   mindre. 

»      37.      Oiet. 

»      38.      Spiculae  af  Huden. 

»      39.      Af  Nyren. 

TAB.   II. 

Pleuropbyllidia   L oveni,    Bgh. 

Fig.   1.  Dyret   ovenfra;   efter   en   af  Prof.  Liljeborg   efter  det  levende 
Dyr  udfort  Tegning, 

i)  2.  Dyret   (Spir.   Ex.)   stærkt  sammenboiet,  fra  Underfladen, 

i)  3.  Rhinophorgruberne   med   Rhinophorierne. 

»  4.  Et   storre   og  to   hosliggende  mindre   Gjælleblade. 

»  5.  Et  Gjælleblad,  gaaende  over  i  en   Sidelamel. 

»  6.  Penis. 

»  7.  Sammes  Ende,   stærkere  forstørret. 

»  8.  Giet. 

■  9.  Oret. 

»  10.  Enkelte   Otokonier. 

»  11.  Gjennemsnit  gjennem   et   Rhinophor, 

n  12.  Neldefiim. 


7s 


Fig.  13.  Spiculae  fra   Kappen. 

11  14.  Kjæberne,   fra  Forfladen. 

»i  15.  Af   den  midterste   Deel  af  Tyggeranden. 

i)  16.  Spidsen   af  Tyggefortsættelsen. 

o  17.  Mellemste   Deel  af  Raspen. 

»  18.  Sidetænder. 

»  19.  De  yderste   Sidetænder. 

o  20.  !>'•   dentikulerede   Sidetænder. 

■i  21.  (Monstrøs)    Dobbelttand. 

i)  •_'•_'.  Ku   monstrøs   Mellemtand,   Copi   efter   Loven. 

•i  23.  Kjønskjertlen. 

•i  24.  Sædgjemmet. 

Pleuropbyllidia  undulata,   Meckel. 

Fig.   25.      Penis. 

i)      2«1.      Zoosperm. 

PI  euro  ph  v  11  i  d  ir,   S  em  per  i,    Bgh. 

Fig.  27.      EJøire   Side   med    sammes   •*!   Aabninger. 

a.    Genitalporen.      I>.    Nyreporen,      c    Anus. 
28.      a.     Kapperanden    med    Neldeporer.       b.     De    forreste   paa- 
langs     løbende    Sidelameller.       c.     Stykker    af   de    andre 
Sidelameller. 
»      29.      Forreste   Deel   af  Nyren   og  Urinkammeret. 
30.      Stykke  af  Nyren,   stærkere   forstørret. 


Fieuro  phy  Hid  ia    Semperi,    Hgh. 

Fig.      1.       Dyret    ovenfra. 
•i        2.      Kapperanden,    indadtil    gjennerabrudt    af  talrige   Aabninger 

(Knidopori)   til   Neldesækkene. 
i)        3.      Klumper  af  Xeldefiini   ragende   ud   af  Neldeporerne. 
i)        4.      Neldefiim. 

■i        5.      Et   storre   Gjælleblad   med   to   vedliggende   mindre, 
i)        6.      Overgang   af  et   af  Gjællebladene   i   en    Sidelamel, 
i)        7.      De  smaa  Gjælleblade  inderst   i   Gjællegruben. 
o        8.      Penis. 

»        9.      Kjæberne   fra   Underfladen.      5  X  Forstorr. 
»      10.      Kjæberne  fra  Bagenden. 
»      11.      Af  Tyggeranden. 
i)      12.      Mellemtand   og   de   9   inderste  Sidetænder,   tegnede  ved  cam. 

lucida. 
»      13.      De    mellemste    og    yderste    Sidetænder,    tegnede    ved    cam. 

lue.   ved  kortere  Focalafstand. 
»      14.      Mellemtænder   oo-  første    Sidetand. 


79 


Fig.   15.      Mellemtand    og   de   to   første    Sidetænder, 
i)      16.      Første   Sidetand. 
n      17.      Samme   i   andre   Stillinger. 
»>      18.      A.     Sidetand    fra   Underranden. 

B.     Sidetand   fra   Rygsiden. 
»      19.      Sidetand   fra   Sidefladen, 
.i      20.      Monstrøse   Sidetænder. 
ii      21.      Fordøielses-   og  Leversystemet. 

De  romerske   Tal   (I,    1*   etc.)   betegne  Galdegangene   paa 
de   to    Sider. 

A.  inderste   Række   Sidelameller. 

B.  mellemste     —  — 

C.  yderste  —  — 

D.  Leverstammer   i   Kapperanden   udenfor  Sidelamellerne, 
strækkende   sig  ud   imod   Neldecysterne. 

»      22.      Næ't     af    kjertlede     Levergange ,     taget    forrest     ved    Side- 
lamellernes Berorelse  med  eller  Overgang  i  Gjællebladenc. 

A.  B,  C,  D  have  lignende  Betegnelse  som  i  forrige  Figur, 
i)      23.      Kjonssystemet.      a.    Kjønskjertlen.      b.    den   tykke   Deel   af 

Kjonskjertelgangen.      c.    Sliimkjertlen.      d.     Sædleder. 
»      24.      Sliimkjertlen   fra   Undersiden. 

*   Udforingsgang. 
»      25.      Sædgjemmet. 
..      26.      Øiet. 
o      27.      Oret. 

»      28.      Spiculae   af    Dendronotus   arborescens. 
»       29.      Spiculae   af  Pleuroph.    Semperi. 


TAB    IV. 

P 1  e  u  r  o  p  h  y  1 1  i  d  i  a  P  e  t  e  r  s  i ,    B  g  h . 

Fig.      1.      Dyret   i   omtrent   naturlig   Størrelse,   ovenfra. 
*    Sidelameller. 
»        2.      Samme,   fra   Siden. 

'■'''■    Analporen, 
n        3.      Halsen   af  Dyret    med    Rhinophorierne    og    de    ved    samme 
tilstedeværende   Papiller. 
*     Tentakelskjoldet, 
**   Kapperanden. 
»        4.      Halsen    af   et    andet    Dyr    med    Rhinophorier    og    de    nær- 

staaende  Papiller. 
»        5.      Et  Par  af  ovennævnte   Papiller. 
»        6.      Genitalporen   med   den   fremrao-ende   Penis. 

7.      Et   Par   Gjælleblade. 
n        8.      Oieæble   med    Oienerve. 


go 


Fig.     0. 

n       10. 

•  11. 
d        12. 

.»  13. 

»  14. 

»  15. 

•  16. 

.      17. 

18. 

19. 

»     20. 

»     21. 

. 

24. 


25. 


26. 

27. 

28. 
29. 

30. 

31. 
32. 

33. 

34. 


Secundært    Lugte-Ganglion    med    ~ im-    Nerver    og    sammes 

odommelige  Elementer. 
Enkelte  ;if  nysnævi  •■     I  ater  (750 

Spicalae   af   Huden. 

Stykke  af  Raspen   fra   Blidten  af  Tungeryggen. 
Den  anden   Sidetand. 
Den   tredie   Sidetand. 

Sidetand   fra  den  yderste   Balvdeel   af  Rækken. 
Brudstykke    af    Midten    af    Hageparti«  I  Sidetand 

X). 

tænder  fra   Midten  af  en    Række,   fra   Undersiden. 
De  tre  yderste  denticul«  S  i  ler,   ovenfra. 

Den  yderste  og  næstydersb     -  I,   fra   Siden. 

Ku   af  de  yderste   Sidetænder,  ovenfra. 
—  —  —  —      .   nedenfra. 

Bruskceller  fra   Bærehinden. 
Af  Spyttekjertlerne. 
I         b  Snit   gjennem   Kappebræmmen. 

a.  Udstødte   Neldefiimraasser ;   indenfor  en    Neldesæk. 

b.  Sidelameller. 

c.  Levermas 
Hjertet. 

a.  Kammeret. 

b.  Forkammer«  t. 
Epithel  fra   Forkammen 

*   Ulodkoni. 
Neldefiim. 
Kjønskjertlen. 

Lodret   Gjennemsnit   gjennem   samme. 
Ende   af  en    Acinu.>    (O varia.   Testis). 

1 1    den   ene   Halvdeel   kun   Contour- Tegning). 
Epithel    af  samme. 
Zoospermer. 

Spermatothek    med    Stykke   af  Spennatothekg'angeri. 
Penis   med   et    Stykke   af  Sædlederen. 


DANMARKS    GEOPHILER 

VED 
V.  BERGSØE  og  FR.  MEINERT 


Dr.  phil.  Bergsøe  har  i  de  senere  Aar  gjort  Samlinger  af 
Myriapoder  og  andre  Landkrebsdyr  efter  en  meget  omfattende  Plan. 
Han  havde  navnlig  begyndt  paa  et  indtrængende  Studium  af  Geo- 
philerne  og  allerede  foreløbigt  sondret  dem  i  Arter  og  benævnt 
disse,  da  han  desværre  blev  afbrudt  i  sit  Arbeide  ved  en  langvarig 
Øiebetændelse.  Han  tilbod  derfor  mig,  der  ikke  uvæsenligt  havde 
hjulpet  ham  ved  Indsamlingen,  at  fortsætte  og  fuldfore  det  af  ham 
begyndte  Arbeide ,  hvilket  jeg  med  Glæde  gik  ind  paa.  Jeg  har 
da  undersøgt  det  hele  Materiale,  baade  det,  som  Bergsøe  allerede 
havde  gjennemgaaet ,  og  det ,  som  endnu  henstod  i  Samleglassene ; 
dernæst  har  jeg  paa  alle  Arterne  prøvet  baade  de  af  Bergsøe  frem- 
hævede Characterer  og  andre  nye,  og  sondret  Arterne  i  Slægter,  af 
hvilke  et  Par  nye  ere  opstillede,  og  de  g-amle  ændrede.  Jeg  har 
derhos  at  bære  Ansvaret  saavel  for  Formen  som  for  de  mere 
almindelige   Sætninger,    som   findes   opstillede   i  Arbeidets    første   Deel. 

Fr.   Meinert. 


Fam.  Geophili. 

Segmenta  numerosa,  inter  se  æqualia. 

Pedes  breves,  tarsis  integris. 

Antennæ  14-articulatæ. 

Oculi  nulli. 

Disse  Characterer  trænge  ikke  til  nærmere  Forklaring, 
undtagen  tnaaskee  den  ene,  »tarsi  integri«.  Det  normale 
Antal  Led  i  Myriapodernes  Been  kan  antages  for  at  være  syv 
baade  hos  Chilognather  og  Chilopoder.  Tarsen  bestaaer  da 
i  Reglen  af  to  Led,  foruden  Kloen.  Hos  Geophilerne  findes 
der  kun  sex  Led,  af  hvilke  de  fire  til  fem  sidste  ere  frit  ud- 

IV.  6 


82 


staaende;   del    yderste  betragtes    her  som  Tarsus,   der  all 
hos  Geophileme  kommer  til  ;it   bestaae  at  el  enkelt   Led. 

[øvrigl  Btemme  Geophileme  Baa  nøie  overeens  i  Habitus 
og  ere  ved  saa  bestemte  <  haracterer  -kilt.'  fira  (  bilopodernes 
to  øvrige  Familier,  Scolopendræ  .>Lr  Lithobii,  at  man  aldrig 
kan  være  i  Usikkerhed,  livurvi.lt  en  Art  bør  have  sin  Plads 
i  denne  Familie  eller  ikke.  Men  ved  Siden  at  denne  Over- 
eensstemmelse,  som  betinges  at  fælles  Levemaade  og  Opholds- 
sted, findes  der  tillig.'  i  det  Enkelte  saa  megen  Forskjellighed, 
at  <lct  bliver   lel    ;it  fastsætte   Ali  g  ;it  opstille  en  Deel 

naturlige   Slægter. 

At  tidligere  Forfattere  have  navnlig  Leach,  Newport, 
Gervais,  Lucas  og  fremfor  alle  C.  L.  Koen  søgt  al  udvide 
vor  Kundskab  om  disse  Dyr,  og  de  have  opstillet  et  ikke 
ringe  Antal  al  Arter,  som  navnlig  al  Koch  ere  sondrede  i 
<i  Par  Familier  og  adskillige  Slægter.  Dog,  da  de  hidtil 
valgte  Characterer  for  Slægter  og  Arter  neppe  kunne  siges 
at  være  tilstrækkelige  eller  altid  heldige,  have  vi  kun  bevaret 
nogle  af  de  gamle  .Marker,  men  iøvrigt  stræbt  at  finde  nye 
og  sikkrere.  Vore  Characterer  ere  hentede  navnlig  fra  føl- 
gende Organer  og  Forhold. 

Munddelene  staae,  som  sædvanligt,  først  i  Række  med 
Hensyn  til  systematisk  Betydning;  men  da  der  hersker  den 
største  Qovereensstemmelse,  for  ikke  at  sige  Forvirring,  i  de 
forskjellige  Forfatteres  Opfattelse  og  Tydning  af  disse  Or- 
ganer hos  Myriapoderne,  maa  strås  her  bemærkes,  at  vi 
i  det  Væsenlige  ubetinget  -lutte  os  til  Savigny;  paa  den 
nærmere  Bygning  og  Morphologi  kan  der  først  narmere  gaaes 
ind  i  en  følgende  Afhandling,  hvor  ogsaa  de  nødvendige  Af- 
bildninger  skulle  gives.  Af  Munddelene  er  det  atter  Overlæben 
og  Mandiblerne,  som  især  tilbyde  Slægtscharacterer,  hvorimod 
hverken  første  eller  andet  Par  Kjæbefødder  (Giftkrogene 
—  Mandibler  Newport)  synes  at  frembyde  væsenligere  Cha- 
racterer. 

Hovedet  frembyder  dernæst  gode  Mærker,  ikke  blot 
ved  sin  Form,  men  ogsaa  ved  sin  Sammensætning,  som  staaer 
i  Forbindelse  med  en  meer  eller  mindre  fremtrædende  Chitiui- 


83 


sering  af  hele  Hudskelettet.  Denne  Chitinisering  staaer  atter 
i  Forhold  til  Opholdsstedet,  idet  en  mere  fri,  overfladisk 
Levemaade  kræver  et  fastere  Skelet  som  Betingelse  for  en 
større  og  friere  Bevægelighed.  Hovedpladen  kan  saaledes 
snart  bestaae  af  eet  Stykke,  snart  være  deelt  i  to  Dele,  idet 
der  fra  den  bageste  Deel,  Issepladen,  udsondres  en  mindre 
forreste  Deel,  Pandepladen.  Fremdeles  støder  Hovedpladen 
i  Reglen  med  sin  Bagrand  umiddelbart  op  til  Rygskinnen  af 
det  Segment,  som  bærer  andet  Par  Kjæbefødder  (segmentum 
basilare  Newport),  og  bedækker  som  oftest  denne  Skinnes 
Forrand  og  altsaa  ogsaa  den  mellemliggende  Rygskinne,  der 
hører  til  første  Par  Kjæbefødder.  Hos  Slægten  Scolioplanes 
er  den  sidstnævnte  Rygskinne  ikke  blot  altid  fri,  men  ogsaa 
deelt  i  to  Plader,  som  ere  rykkede  kortere  eller  længere  ud 
fra  hinanden. 

Antennerne  tilbyde  ligeledes  Slægtscharacterer,  men 
det  maa  vel  erindres,  at  deres  Længde  varierer  betydeligt 
efter  den  forskjellige  Grad,  hvori  de  ere  sammentrukne,  og 
der  maa  derfor  mere  tages  Hensyn  til  de  enkelte  Leds  Form 
og  Længde  end  til  hele  Antennens  relative  eller  absolute 
Længde. 

Benenes  Antal  er  af  største  Betydning  for  Arternes 
Adskillelse.  Dette  maa  dog  ikke  forstaaes  saaledes,  som  om 
hver  Art  havde  sit  bestemte  Antal  Been;  thi  for  det  Første 
har  Hannen  et  ringere  Antal  end  Hunnen  (Forskjellen  kan 
sættes  til  to  Par),  og  dernæst  kan  Antallet  hos  begge  Kjøn 
variere,  dog  indenfor  bestemte  snevre  Grændser.  Gjennem- 
gaaer  man  saaledes  et  betydeligt  Antal  Exemplarer,  helst  af 
en  Art  med  mange  Been,  vil  man  finde  et  bestemt  Antal 
som  det  normale  og  et  eller  flere  nærstaaende  Tal  som  en 
meer  eller  mindre  hyppigt  forekommende  Undtagelse;  ordner 
man  nu  de  forefundne  Tal  efter  Kjønnene,  vil  man  finde  to 
jevnløbende  Rækker,  af  hvilke  den  ene,  som  repræsenterer 
Hannen,  er  2  lavere  end  den  anden.  Det  er  ogsaa  her  at 
mærke,  at  Antallet  af  Been  (Analbenene  regnede  med)  altid 
er  ulige;  ikke  blot  det  normale  Antal  er  ulige,  men  ogsaa 
alle   Afvigelser   fra   dette   fremkomme   ved   Tillæg   eller  Fra- 

6* 


84 


drag  af  et.  Mangefold  af  2.  Dette  Forhold  er  fundet  gjen- 
nemgaaende  ikke  blot  hos  alle  vore  indenlandske  Arter  — 
Benene  ere  talte  paa  alle  de  Exemplarer  (over  600),  som 
have  staaet  til  vor  Raadighed  —  men  ogsaa  hos  de  syd- 
europæiske og  tropiske  Former,  som  tindes  paa  Museet'). 
Det  vil  fremdeles  allerede  nu  kunne  fastsættes,  at  Ungen, 
naar  den  kommer  ud  af  Ægget ,  har  det  Antal  Been ,  som 
den  overhovedet  faaer.  Ikke  blot  hos  Kuld  af  Larver,  tagne 
med  Moderen  og  tildeels  endnu  med  Been ,  der  laae  fast  til 
Kroppen,  har  Antallet  af  disse  Lemmer  altid  været  liig  de 
Voxnes ,  men  man  tinder  endog  ganske  spæde  Unger  med  et 
større  Antal  Been,  end  der  ellers  træffes  hos  samme  Art; 
saaledes  har  vort  mindste  Exemplar  at  G.  electricus  (paa 
16  m.  m.)  71  Par  Been,  medens  man  oftest  hos  de  voxne  In- 
divider (paa  45  m.  m.)  kun  finder  69;  det  største  Antal  Been, 
der  blev  fundet  hos  II.  subterraneum,  og  det  kun  eengang 
blandt  37  Exemplarer  (uden  at  regne  de  50  Hanner  med), 
er  85,  og  det  fandtes  hos  et  Individ  af  30  m.  m.  Længde, 
medens  en  Længde  af  75  m.  m.  ellers  ikke  er  usædvanlig 
hos  denne  Art. 

Sculpturen  er  forskjellig  efter  Art  og  tildeels  efter 
Slægt,  men  paa  den  anden  Side  er  den  ikke  stedse  tydeligt 
udpræget,  og  udviskes  som  oftest  henimod  Dyrets  bageste 
Deel,  eller  idetmindste  paa  de  midterste  af  Segmenterne.  Til 
Sculpturen  kunne  ogsaa  henregnes  Bugporerne  paa  Bug- 
skinnerne, Pleu ralporerne  paa  sidste  lemmebærende  Seg- 
ments Pleuræ,  og  endelig  Analporerne  paa  sidste  frem- 
skudte Segment.  Disse  Porer  tjene  alle  til  Udførsel  for  for- 
skjellige  Kjertier,  som  deels  ere  mere  enkelt,  deels  mere 
sammensat   byggede,  og  af  dem   have  atter  Pleuralporerne  '-') 


1 )  Kun  eengang  blev  der  fundet  en  tilsyneladende  Undtagelse. 
Hos  en  Himantariuru  subterraneum  taltes  nemlig  80  Par  Been, 
men  ved  nærmere  at  see  efter  fandtes  det ,  at  to  Par  hørte 
sammen ,  saaledes  at  de  tre  forste  Led  endogsaa  vare  fælles 
paa  den  ene  Side ;  det  tilsvarende  Segment  var  heller  ikke 
deelt,   kun  var  Bugskinnen   kløvet  paatværs. 

-)  Stein  har  i  sin  Afhandling  »De  Myriapodum  genitalibus«  først 
gjort  opmærksom   paa  og  afbildet   baade  Pleuralporer  og   Anal- 


85 

den  største  Betydning  som  Arts-  og  tildeels  som  Slægts- 
characteer;  men  det  maa  vel  erindres,  at  disse  Porers  Antal 
er  betydeligt  ringere  hos  den  spæde  Unge  end  hos  det 
voxne  Dyr. 

Farven  er  af  de  fleste  Forfattere  tillagt  for  stor  Vægt 
ved  Arternes  Adskillelse;  undertiden  har  man  endog  fra  den 
hentet  sine  vigtigste  Mærker.  Det  tør  ingenlunde  negtes,  at 
Farven  i  saa  Henseende  har  Betydning,  og  den  bliver  ogsaa 
nedenfor  opført  blandt  Artsmærkerne;  men  paa  den  anden 
Side  forekommer  der  vistnok  ingen  egenlig  Farvetegning  hos 
Geophilerne,  hvorimod  Indvoldene  vel  ved  at  skinne  igjennem 
Huden  kunne  frembringe  en  Aftegning,  som  fordetmeste  bliver 
afhængig  af  Foderstanden  eller  andre  individuelle  Aarsager. 
Fremdeles  seer  man  ofte  fremhævet  som  en  vigtig  Characteer, 
at  Kløerne  paa  andet  Par  Kjæbefødder  og  paa  Benene  ere 
brune  eller  sorte;  men  de  ere  altid  mørkere  end  de  til- 
stødende Dele  af  Legemet,  og  Farvens  Intensitet  beroer  væsen- 
ligst  paa  den  Tid ,  som  er  forløben ,  siden  Dyret  sidst 
skiftede  Ham. 

Formen  af  Dyret  har  naturligviis  den  største  Betydning 
som  Artsmærke ;  men  den  virkelige  Form  er  som  oftest  meget 
vanskelig  at  bestemme.  Naar  Dyret  er  levende  og  bevæger 
sig,  skifter  Formen  hvert  Øieblik,  og  naar  Dyret  er  dødt, 
betinges  den  meget  af  den  forskjellige  Maade,  hvorpaa  det 
har  trukket   sig   sammen   i   Dødskampen.      Hvad    enten   man 


porer;  af  den  Afbildning1,  som  han  giver  af  Pleuralporerne, 
kan  man  iøyrigt  see,  at  den  Geophilus  -  Art ,  som  har  været 
Gjenstand  for  hans  anatomiske  Undersøgelser,  ikke  har  været 
H.  subterraneum ,  som  han  antager ,  men  enten  G.  longicornis 
eller  en  anden  nærstaaende  Art.  Koch  har  ogsaa  i  »Die 
Myriapoden«  hos  G.  longicornis  afbildet  og  omtalt  disse  »blasen- 
åhnliche  Fleckchen«.  Hos  G.  ferrugineus  og  Arterne  af  Slægten 
Himantarium  have  de  naturligviis  ikke  kunnet  undgaae  Kochs 
Opmærksomhed ,  men  ere  betragtede  som  blot  Punktur  eller 
Sculptur.  Ogsaa  hos  Familien  Scolopendræ  (Scolopendra,  Crypt- 
ops)  findes  disse  Pleuralporer,  og  til  dem  svare  maaskee  ogsaa 
Porerne  paa  Undersiden  af  de  fire  bageste  Par  Hofter  hos 
Slægten  Lithobius. 


86 


gjemmer  og  opstiller  det  tørret,  eller,  hvad  der  er  ulige  mere 
at  foretrække,  opbevarer  det  i  en  eller  anden  Vædske,  Spi- 
ritus f.  Ex. ,  trækker  det  sig  næsten  altid  sammen  i  høiere 
eller  ringere  Grad. 

Længden  er  den  Side  af  Formen,  som  meest  afhænger 
af  Dyrets  Sammentrækningsmaade.  Men  alligevel,  naar  alle 
de  Individer,  man  har,  ere  dræbte  og  opbevarede  paa  samme 
Maade,  og^man  har  tilstrækkeligt  Antal  til  at  gjøre  et  skjøn- 
somt  Udvalg  imellem,  vil  man  let  erholde  Maal,  som  ere  til- 
strækkelige til  at  betegne  Arternes  relative  Længde.  Alle 
de  undersøgte  Individer  ere  dræbte  og  opbevarede  i  Spiritus, 
og  det  ved  hver  Art  opførte  Maal  angiver  den  største 
Længde,  som  er  bleven  fundet  for  noget  Individ  af  den  paa- 
gjældende  Art. 

I.    GEOPHILUS. 

Corpus  depressum,  ante  vix  angustatum,  post  nonnihil 
attenuatum. 

Labrum  liberum,  partitum,  medio  denticulatum,  lateribus 
laciniatum. 

Mandibulæ  acie  longa,  multidentata  instructæ. 

Maxillæ  primi  paris  extrorsum  binis  processibus  membra- 
naceis  instructæ. 

Lamina  cephalica  longula  vel  subquadrata,  simplex. 

Unguis  pedum  maxillarium  secundi  paris  dente  basali 
majore  vel  minore  armatus. 

Antennæ  filiformes,  longæ  vel  longiores. 

Pedes  anales  maris  leviter  a  eeteris  pedibus  diversi. 


Maxillæ  seeundi  paris  parvæ. 

Unguis  pedum  maxillarium  primi  paris  longus. 

Laminæ  dorsales  sulcis  binis  distinctis  exaratæ. 

Pori  ventrales  minimi,  inconspicui,  in  area  transversa 
postica  dispersi. 

Pori  pleurales  pro  parte  saltem  obtecti,  in  ventre  solum- 
modo  aut  etiam  in  dorso  siti. 

Pori  anales  aut  detecti,  parvi,  aut  obtecti,  magni. 


87 


Det  synes  bedst  med  Koch  at  bevare  Leachs  gamle  Navn 
Geophilus  for  denne  Afdeling,  da  den  indeholder  de  almindeligste 
og  bedst  kjendte  Arter,  og  deriblandt  ogsaa  den  gamle  linnéiske 
Art  electricus,  der  var  den  eneste  Form  af  denne  Familie,  som 
Linné  kjendte. 

Rygskinnerne  ere  ligesaavel  som  Bugskinnerne  plane,  hvorfor 
Dyret  under  sædvanlige  Forhold  faaer  en  flad,  nedtrykket  Form;  er 
det  derimod  velnæret,  stiger  Tykkelsen,  men  da  Skinnerne  beholde 
deres  plane  Form.  bliver  Kroppens  Tværsnit  rectangulært,  og  Pleuræ 
med  deres  Rækker  af  Folder  og  Buler  træde  da  tydeligt  frem. 
løvrigt  frembyde  Pleuræ  kun  ringe   Spor  til   Chitinisering. 

Overlæben  er  frit  tilleddet  og  deelt  i  to  ovale,  tværliggende,  chi- 
tiniserede  Felter,  som  kunne  være  rykkede  kortere  eller  længere 
ud  fra  hinanden,  og  derved  efterlade  et  storre  eller  mindre  Mellem- 
rum. Dette  Mellemrum  lober  ud  i  2-6  korte,  men  tykke,  chitini- 
serede  Tænder,  medens  Sidefelterne  fortil  have  en  bred  Hudsøni,  som 
efter  Art  og  Individ  er  udskaaren  i  et  forskjelligt  (10-20)  Antal 
spidse  Tænder,  af  hvilke  enkelte  atter  kunne  være  fligede  (G.  proximus). 

Kindbakkernes  ovre,  paa  Tungen  hvilende  Forrand  danner  en 
Skjærerand  eller  Eg,  som  er  udskaaren  i  mange  (c.  25),  fine,  spidse 
Tænder;  den  nedre  Deel  af  Forranden,  som  omgiver  Tungen  paa 
Siderne,  er  besat  med  en  Fryndse  af  meget  fine,  borsteagtige  Takker. 

Første  Par  Kjæber  udsender  baade  fra  sin  Roddeel  og  det 
første  Led  en  hudagtig,  spids,  meer  eller  mindre  kegledannet  Tap. 
Disse  Tappe  kunne  snart  være  meget  store  (G.  ferrugineus,  hvor 
første  Leds  Tap  er  lige  saa  lang  som  andet  Led),  snart  ganske 
smaa  (G.  truncorum). 

Andet  Par  Kjæber  ere  smaa  og  spidse,  mindre  end  yderste 
Led  af  første  Par. 

Første  Par  Kjæbefødders   Klo  er  temmelig  lang. 

Andet  Par  Kjæbefødder  ere  i  det  Hele  taget  smækkre,  dog 
meer  eller  mindre  efter  Art.  Kloens  Rodtand  er  altid  tydelig,  ofte 
temmelig  stor. 

Hovedpladen  er  stærkt  chitiniseret  og  udeelt,  idet  der  ikke  er 
udsondret  nogen  Pandeplade;  af  Form  er  den  omtrent  rectangulær, 
meer  eller  mindre  langstrakt,  som  oftest  med  svagt  fremtrukken,  i 
Midten  indbugtet  For-  eller  Panderand.  Bagtil  dækker  den  næsten 
altid  Forranden  af  Rygskinnen  til  det  Segment,  som  bærer  andet 
Par  Kjæbefødder;  kun  hos  G.  truncorum  efterlades  ofte  et  lille 
Mellemrum,  og  man  seer  da,  hos  Ungerne  maaskee  altid,  Ryg- 
skinnerne  til  første  Par  Kjæbefødders  Segment  træde  frem.  Andet 
Par  Kjæbefødder  træde  altid,  selv  naar  de  ere  heelt  lukkede,  frem 
paa  Siderne  af  Hovedpladen. 

Antennerne  ere  hos  denne  Slægt  de  længste ,  som  forekomme 
indenfor  Familien ;  Leddene  ere  langstrakte ,  navnlig  fra  2  til  4 
eller  5,   omvendt   kegledannede,   og  bagtil  saa  stærkt  chitiniserede,  at 


88 


det  ene  Leds  Rod  tydeligt  skinner  gjennem  det  foregaaende  I 
Ende,  naar  Antennerne  ere  meget  sammentrukne.  Andet  til  fjerde  I 
ere  de  længste,  indbyrdes  omtrent  lige  lange,  derpaa  aftage  de  jevnt 
indtil  næstsidste  Led;  sidste  er  atter  længere,  dog  forboldsviis  ikkr 
meget  langt,  idet  dets  Længde  ikke  naaer  det  Dobbelte  af  n;e^t- 
sidste.  Behaaringen  bestaaer  paa  de  første  Led  af  Krandse  af 
lange  tynde  Børster,  paa  de  sidste  Led,  navnlig  det  allersidste,  bHve 
Borsterne   langt  talrigere,   men  ogsaa  kortere. 

Rygskinnerne  deles  ved  to  fine,  meer  eller  mindre  jevnlobende 
Længdefurer  i  tre  Felter. 

Bugskinnernes  Sculptur  varierer  ikke  ubetydeligt  efter  Art. 
Bugporerne  ere  meget  smaa  og  vanskelige  at  Bee;  de  staae  paa 
et  aflangt,  svagt  afgrændset  Tværfelt  nær  Skinnernes  Bagrand ;  di 
Antal  kan  paa  de  forreste  Led  naae  til  over  60,  men  efterhaauden 
tage  de  af  i  Antal  og  dele  sig  gjerne  i  to  sondrede  Hobe,  som 
snart  ganske  svinde.     Kjertierne  ere  meget  smaa,    enkelte  Hudkjertler. 

Pleuralporerne  ere  meget  kjendelige,  idet  de,  naar  de  dækkes 
af  Bugskinnen,  ere  store  og  da  som  oftest  skinne  gjennem  denne. 
Med  Hensyn  til  deres  Stilling  kan  mærkes,  at  der  ofte  viser  sig  en  meer 
eller  mindre  bestemt  Adskillelse  mellem  en  enkelt  afsondret  og  midt- 
stillet Pleuralpore  og  de  ovrige  Porer,  som  staae  nærmere  hverandre 
og  rækkeviis  ere  ordnede  jevnlobende  med  Bugskinnens  Siderande. 
Hos  G.  electricus  træder  denne  Ordning  tydeligst  frem.  men  selv  hos 
en  Art  som  G.  ferrugineus  viser  sig  bos  de  spæde  Unger  den  samme 
Stilling,  medens  hos  de  voxne  Individer  Pleuralporerne  have  udbredt 
sig   ikke   blot   over   Bugsiden,    men    ogsaa    over   Rygsiden    af  Pleuræ. 

Analporerne  ere  enten  aldeles  frie.  men  da  smaa.  eller  de  ere 
meer   eller  mindre   dækkede   af  Analleddets  Skinner,   men   da    store. 

Analbenene  ere  hos  Hunnen  noget  længere  end  de  ovrige  Been ; 
hos  Hannen  ere  de  lidt  førere  og  kortere,  og  tættere  borstede  end 
hos   Hunnen. 

A.    Lamina  ultima  ventralis  angusta. 
Pori  anales  par  vi ,  detecti. 
(Pori  pleurales  in  ventre  atque  in  dorso  siti). 

1.     G.   FERRUGINEUS. 

Ferrugineus,  capite  cum  trophis  obscure  l'errugineo;  pilis 
longis,  tenuibus,  parce  vestitus. 

Pedes  maxillares  secundi  paris  grosse  punctati,  clausi 
pæne  finem  articuli  primi  anteunarum  attingentes;  unguis 
dente  basali  sæpissime  magno  arraatus. 

Lainina  cephalica  obtusa,  leviter  emarginata,  multo  lon- 
gior  quara  latior,  grosse  punctata. 


89 

Laminæ  ventrales  sulco  profundo,  in  anticis  abbreviato 
exaratæ. 

Pori  pleurales  permulti,  plures  in  ventre,  pauciores  in 
dorso,  utrobique  pauci  obtecti. 

Pedes  feminæ  45  (43,  47),  maris  43  (45).    Long.  35  m.  ni. 

Pullus  tener :  Pori  pleurales  quaterni ,  solummodo  in 
ventre  siti. 

Koch,  Deutschl.  Crust.  Myriap.  Geophilus  (Pachymerium)  fer- 
rugineus. 

Newport,  Monogr.   Myriap.      Mecistocephalus   ferrugineus. 

Hyppig  over  hele  Landet,  baade  i  Skov  og  paa  fri  Mark, 
baade  inde  i  Landet  og  ved  Kysten,  otte  endogsaa  paa 
tørre  og  høilændte  Steder,  saaledes  over  hele  Kongsbjerget 
paa  Møen,  hvor  Dr.  Bergsøe  og  stud.  mag.  Lund  traf  den 
under  større  og  mindre  Stene  i  hundredeviis. 

Der  foreligger  aldeles  ingen  Grund  til  at  danne  en  egen  Slægt  for 
denne  Art.  Koch  har  i  »System  der  Myriapoden«  grundet  sin 
Slægt  Pachymerium  alene  paa  de  stærkt  opsvulmede  Pleuræ  (»erstes 
Hiiftenglied  der  Schleppbeine«),  men  denne  Opsvulmning  er  kun  be- 
tinget ved  Pleuralkjertlernes  Mængde,  og  efterhaanden  som  disses 
Antal  tager  til  med  Alderen,  voxer  ogsaa  Opsvulmningen.  Newports 
væsenligste  Slægtscharacteer  er  derimod  en  paastaaet  Sammen- 
smeltning af  Rygskinnen  til  andet  Par  Kjæbefodder  (»segmentum 
basilare«)  med  Rygskinnen  til  første  Par  Been  (»segmentum  sub- 
basilare«);  men  der  findes  ingen  saadan  Forening,  hverken  i  Naturen 
hos  denne  Art,  eller  paa  Newports  Afbildninger  af  andre  Arter  af 
denne   Slægt. 

Farven  er  sædvanligt  rødbruun ,  mørkere  paa  Hoved  og  Mund- 
dele. Arten  udmærker  sig  i  Reglen  ved  sin  mørke  Farve  og  stærke 
Chitinisering,  ikke  blot  fra  de  øvrige  Arter  af  denne  Slægt,  men 
ogsaa  fra  alle  indenlandske  Former  af  Familien  Geophili.  Hos  de 
spæde  Unger  er  Farven  naturligviis  ganske  lys,  hvid  eller  guulhvid ; 
men  man  træffer  ogsaa  paa  voxne  Individer  af  ligesaa  lys  Farve,  som 
G.   longicornis   i   Reglen   fremtræder  med. 

Behaaringen  er  meget  spredt;  Børsterne  ere  meget  lange 
og  tynde. 

Andet  Par  Kjæbefodder  ere  meget  langstrakte,  navnlig  er  deres 
første  Led  saa  forlænget,  at  de  med  deres  Kløer  (Giftkrogene) 
komme  til  at  rage  langt  frem  foran  Panderanden;  de  ere  tilligemed 
deres   Sternaldeel  grovt   men   spredt  punkterede. 

Hovedpladen  er  ogsaa  stærkere  forlænget  end  hos  nogen  anden 
dansk    Art    af   denne    Slægt;    dens    Længde    forholder    sig    til    dens 


90 


Brede  som  4:  3.  Panderanden  er  fortil  lidt  udbuet  og  i  Midten 
svagt ,  ofte  umærkeligt  indbugtet.  Skiven  er  grovt  og  aabent 
punkteret,  og  paa  den  bageste  Deel  lindes  et  Par  Længdefurer  med 
5-6  Punkter  i  hver  Fure.  Paa  Grund  af  Hovedpladens  smalle  Form 
springe  andet  Par  Kjæbefødder  stærkt    frem    langs    hele   Sideranden. 

Pleuralporernes  Antal  varierer  meget  efter  Alderen.  Hos  en 
spæd  Unge  (paa  7  m.  m.)  blev  der  saaledes  kun  fundet  4,  men 
store  Porer  paa  hver  Side,  hos  fire  andre  Unger  (paa  10-13  m.  m.) 
6-9  Porer  paa  hver  Side ,  og  hos  ingen  af  dem  fandtes  nogen  paa 
Rygsiden.  Efterhaanden  som  Antallet  paa  Bugsiden  voxer,  frem- 
træder der  ogsaa  flere  og  flere  paa  Rygsiden,  og  hos  et  Individ  med 
42  Porer  paa  hver  Halvdeel  af  Bugsiden  fandtes  der  10  til  12  paa 
de   tilsvarende   Halvdele  af  Rygsiden. 

Antallet  af  Benene  er  temmelig  constant  45;  af  89  Hunner 
fandtes  kun  17  med  43  og  kun  1  med  47  Par  Been.  Af  75  Hanner 
fandtes  kun  6  med  45  Par  Been ,    Resten  havde  43. 

B.    Lamina  ultima  ventralis  lata. 
Pori  anales  nlagni,  obtecti. 

a.    Pori  pleurales  in  ventre  atque  in  dorso  siti. 

2.    G.  ELECTRICUS. 

Angustus,  dilute  fiavus,  capite  cum  trophis  ferrugineo; 
pilis  longioribus,  tenuibus  parce  vestitus. 

Pedes  maxillares  secnndi  paris  grosse  subseriatim  punc- 
tati,  clausi  marginem  frontalem  non  attingentes;  unguis  dente 
basali  majore  vel  minore  armatus. 

Lamina  cephalica  truncata,  paululo  longior  quam  latior, 
fere  glabra. 

Laminæ  ventrales  sulcis  ternis,  medio  latiore  atque 
obsoletiore  exaratæ;  c.  viginti  anticæ  grosse  subseriatim 
punctatæ. 

Pori  pleurales  deni  vel  duodeni  in  ventre,  quaterni  in 
dorso,  utrobique  plus  vel  minus  obtecti. 

Pedes  feminæ  69  (67,  71),  maris  67  (65,  69).  Long. 
45  m.  m. 

Pullus:  Pori  pleurales  trini  in  ventre,  singuli  in  dorso. 

Linn. ,   Syst.   Nat.   Scolopendra  electrica. 

Koch,   Deutschl.   Crust.   Myriap.   Geophilus   electricus. 

Newport,   Monogr.   Myriap.   Arthronomalus  flavus. 


91 

Forekommer  i  Lunde  og  Haver,  og  træffes  ogsaa  inde  i 
Byerne  (Museet  i  Stormgaden);  paa  Etiketten  for  de  Individer, 
som  vare  tagne  i  Museets  Gaard,    stod   »in  tenebris  lucens.« 

Det  kan  ikke  med  Newport  ansees  for  rigtigt  at  udelukke 
Linnés  Navn  for  denne  Art;  saafremt  man  overhovedet  vil  optage 
Linnés   Navne,   er   der   al   Grund   til   at  gjøre   det  her. 

Formen   er  mere   langstrakt  end  hos  nogen  anden  dansk  Geophil. 

Farven  er  lyst  guul,   Hoved   og  Munddele  mørkere,   bruunladne. 

Behaaringen  er  omtrent  som  hos  G.  ferrugineus,  kun  ere  Borsterne 
noget  kortere. 

Andet  Par  Kjæbefodders  første  Led  er  langtfra  saa  langstrakt 
som  hos  foregaaende  Art,  men  deraf  følger  ogsaa,  at  de  ikke  naae 
saa  langt  frem  som  hos  denne ;  i  Reglen  naae  de  ikke  forbi  Pande- 
randen. Det  kan  vel  ogsaa  skee,  at  Kjæbefodderne  naae  længere 
frem ,  men  man  maa  da  erindre ,  at  hos  Geophilerne  Hovedpladeu 
(og  dermed  Panderanden)  ikke  er  aldeles  ubevægelig,  men  kan 
skydes  et  kortere  eller  længere  Stykke  frem;  det  Sidste  skeer 
næsten  altid  hos  Ungerne.  Tanden  ved  Roden  af  Kloen  er  af  for- 
skjellig  Størrelse,  sædvanligt  ikke  meget  stor.  Punkturen  er  finere 
og  mere   spredt  end   hos   G.   ferrugineus. 

Hovedpladen  er  af  kortere  og  bredere  Form  end  hos  fore- 
gaaende Art;  dens  Længde  forholder  sig  til  Breden  som  11,5:  10. 
Fortil  og  bagtil  er  den  næsten  lige  afskaaren.  Skiven  er  glat  eller 
har  kun  ganske  enkelte  fine  Punkter. 

Analbenene  ere  lidt  kortere  end  hos  G.  truncorum,  og  betydeligt 
kortere  og  lidt  førere  end  hos  de  tre  øvrige  danske  Arter  af  denne  Slægt. 

Hos  den  spædeste  Unge  (paa  16  m.  ni.),  der  er  forekommet, 
var  Antallet  af  Pleuralporer  paa  Bugsiden  3  og  3,  og  paa  Rygsiden 
1  og  1;  af  Porerne  paa  Bugsiden  vare  de  to  paa  hver  Side  skjulte 
af  Bugskinnen,  den  tredie  stod  næsten  midt  paa  Undersiden  afPleura. 
Der  har  kun  foreligget  et  ringere  Antal  Individer  til  Undersøgelse, 
saa  at  der  er  nogen  Usikkerhed  med  Hensyn  til  Antallet  af  Benene. 
Af  10  Hunner  havde  syv  69,  to  havde  67  og  een  havde  71  Par 
Been;  hver  af  de  3  Hanner  havde  sit  Antal  Been ,  nemlig  69, 
67  og  65.  For  Hunnen  er  69  sat  som  det  normale  Antal,  og 
overeensstemmende  hermed  67  for  Hannen.  Koch  angiver  ogsaa  69 
Par  Been  (for  Hunnen) ;  Newport  angiver  for  sin  A.  flavus ,  af 
hvilken  han  dog  kun  har  havt  eet  Individ,  69  Par  Been,  men  det 
siges  at  have  været  en  Han,  og  Antallet  for  Hunnen  vilde  da 
blive  71,   og  ikke  70,   som  Newport  mener. 

b.    Pori  pleurales  in  ventre  solummodo  siti. 

3.    G.    LONGICORNIS. 
Flavus,  capite  cum   trophis  ferrugineo;    pilis  longioribus, 
tenuibus  parce  vestitus. 


92 


Pedes  maxillares  secundi  paris  sparse,  subseriatim  ponc- 
tati,  clausi  marginem  frontalem  superantes;  unguis  dente 
basali  magno  armatus,  pnne  apicem  interne  crenulatus. 

Lamina  cephalica  leviter  eraarginata,  paulo  longior  <|iiam 
latior,  sparse  et  grosse  punctata. 

Laminæ  ventrales  anticæ  atque  posticæ  suleo,  mediæ 
fovea,  in  lateribus  sæpe  præterea  fossula  obsoletiore  exaratæ. 

Pori  pleurales  octoni  vel  undeni,  altera  series  omnino 
detecta. 

Pedes  feminæ  53,  55(51),  maris  51,  53.    Long.  41  ni.  m. 

Pullus:  Pori  pleurales  bini,  permagni,  semiobtecti. 

Leacli .   Zool.   Miscell.   Geophilus  longicornis. 

?  Geophilus   carpophagus 
Koch,    Deutschl.    Crust.    Myriap.    Geophilus   longicorni>. 
New  pint  .    Monogr.    Myriap.    Arthrononialus   longicornis. 

?  Arthrononialus   carpophagus. 

'  Arthrononialus    .similis. 

Næst  efter  G.  ferrugineus  er  denne  vel  vor  almindeligste 
Geophil;  den  fordrer  langt  mere  Fugtighed  end  hiin,  og  lindes 
navnlig  i  Haver  og  Lunde,  ofte  i  Ellemoser. 

Det  synes  sikkert,  at  denne  Art  er  Leachs  G.  longicornis, 
idet  ikke  blot  Leachs  egen  Beskrivelse  og  Afbildning-  godt  passer, 
men  ogsaa  Newport,  som  har  havt  Leachs  Originalexemplarer  for 
sig,  yderligere  beskriver  denne  Art.  Med  Hensyn  til  G.  carpo- 
phagus bliver  man  derimod  ikke  lidet  tvivlraadig.  Efter  Leach 
skulde  den  endogsaa  hore  til  en  anden  Afdeling  eller  Slægt, 
men  Newport,  som  ogsaa  her  har  havt  Originalexemplarer,  stiller 
den  i  sin  Slægt  Arthrononialus  ved  Siden  af  A.  longicornis;  New- 
port angiver  Antallet  af  Benene  til  55  (51).  Den  smukke  blaalige 
Farvetegning ,  som  Leach  angiver  for  den ,  maa  antages  for  at 
være  fremkommet  ved  de  gjennemskinnende  Indvolde  eller  Fedtmasser, 
og  for  at  staae  i  Forbindelse  med  Lysevnen,  der,  efter  hvad  vi 
hidtil  vide,  maa  antages  at  være  indskrænket  til  en  bestemt  Tid, 
sandsynligviis  Parringstiden.  Ja,  det  er  endogsaa  muligt  eller  rime- 
ligt, at  denne  Evne  kun  findes  hos  visse  Arter;  idetmindste  er  der 
kun  et  Par  Arter,  om  hvis  Lysevne  man  har  positive  Vidnesbyrd, 
men  til  dem  horer  just  G.  longicornis  og  efter  Gervais  ogsaa  G.  car- 
pophagus. Leach  angiver  om  G.  carpophagus ,  at  den  skulde  nære 
sig  af  Frugter  («fructibus  victitat«),  men  her  maa  ligge  en 
Feiltagelse. 


93 


At  Newports  A.  similis  heller  ikke  er  andet  end  G.  longi- 
cornis,  synes  at  frenigaae  af  Diagnosen ,  der  passer  fuldkomment 
paa  denne ;  kun  siges  Antennerne  at  være  moniliformes ,  men 
dette  Udseende  kunne  ogsaa,  med  Undtagelse  maaskee  af  de  første 
Led,  Antennerne  hos  G.  longicornis  let  faae,  naar  Leddene  blive 
stærkt  sammentrukne.  løvrigt  lader  den  angivne  Forskjel  fra 
G.  carpophagus  sig  henføre  til  ydre ,  individuelle  Omstændigheder, 
saasom   forskjellig   Foderstand,    Alder   og  Indtorringsmaade. 

Farven  er  oftest  lyseguul ,  rodbruun  paa  Hoved  og  Munddele, 
og  er  i  det  Hele  taget  noget  mørkere  end  hos   G.   electricus. 

Behaaringen  er  derimod  knap  forskjellig  fra  den  hos  G.  electricus. 

Andet  Par  Kjæbefødder  staae  med  Hensyn  til  Form  omtrent 
midtveis  mellem  G.  ferrugineus  og  G.  electricus ;  de  naae  ogsaa 
stedse  et  Stykke  frem  foran  Panderanden;  Punkturen  er  finere  og 
mere  spredt  end  hos  G.  ferrugineus ,  Kloens  Rodtand  sædvanligviis 
stor.  løvrigt  udmærker  Kloen  hos  denne  Art  sig  fremfor  alle 
andre  danske  Arters  derved ,  at  den  er  tydeligt  crenuleret  paa  sin 
indre   Rand. 

Hovedpladen  er  fortil  svagt  indbugtet;  dens  Længde  forholder 
sig  til   dens   Brede   som   6 :   5 ;    Skiven   er   spredt   og  grovt  punkteret. 

Pleuralporerne  ere  meget  store ,  men  kun  faa  i  Antal ,  indtil 
10-11  paa  hver  Side;  hos  en  Unge  (paa  13  m.  m.)  saaes  kun  to 
meget  store  Porer,   som   vare  halvt   dækkede  af  Bugskinnen. 

Af  56  Hunner  fandtes  kun  14  med  53  og  2  med  51  Par  Been ; 
Resten  havde  55.  Hos  Hannerne  fandtes  Tallet  53  og  51  omtrent 
lige  hyppigt  (12  mod  10). 

4.    G.   PROXIMUS. 

Flavo-ferrugineus,  capite  cum  trophis  obscuriore;  pilis 
longioribus,  tenuibus  parce  vestitus. 

Pedes  maxillares  secundi  paris  sparsissime  punctati, 
clausi  marginem  frontalem  superantes;  unguis  dente  basali 
parvo  armatus. 

Lamina  cephalica  vix  longior  quam  latior,  leviter  emar- 
ginata,  glabra. 

Laminæ  ventrales  anticæ  sulcis  ternis  profundis,  inter  se 
æqualibus,  posticæ  sulcis  ternis  obsoletioribus,  mediæ  sulco 
uno  medio  obsoleto  duobusque  lateralibus  sæpe  fere  evanidis 
exaratæ. 

Pori  pleurales  quaterni  vel  seni,  perraagni ,  sæpe  omnino 
obtecti. 

Pedes  feminæ  47,  49  (45,  51).     Long.  35  m.  m. 


94 


Pullus:  Pedes  maxillares  secundi    paris   clausi  marginem 
frontalein  non  attingentes;  pori  pleurales  bini,  detecti. 
Koch,   Syst.   Myriap.   Geophilus    proximu*. 

Den  synes  at  være  udbredt  i  samme  Egne  og  paa  samme 
Steder  som  G.  longicornis,  men  forekommer  i  det  Hele  taget 
sjeldnere. 

Farven  er  i  Reglen  mørkere  og  mere  bruunladen  end  hos  G. 
longicornis,  men  lysere  end  hos  G.  ferrugineus.  Behaaringen  omtrent 
som   hos   den  første. 

Andet  Par  Kjæbefødder  naae  i  Reglen  forbi  Panderanden: 
deres  første  Led  er  temmelig  ført,   Punkturen   meget  svag. 

Hovedpladen  er  glat;  den  er  forholdsviis  den  korteste  eller 
meest  quadratiske  i  hele  Slægten,  idet  deus  Længde  forholder  sig 
til   Breden  som  106:   100. 

Hos  spæde  Unger  (paa  9,5  og  13  m.  m.)  fandtes  kun  to,  frie 
Pleuralporer  paa  hver  Side;  hos  de  voxne  Individer  er  Antallet  vel 
større,   dog  fandto   ikke  over  6  paa  hver  Side. 

Hanner  ere  ikke  forekomne;  af  de  32  Hunner  havde  de  16 
49,  14  havde  47,   1   havde  45,   og  en  anden  51   Par  Been. 

5.    G.  TRUNCOEDM. 

Ochraeeus,  capite  cum  trophis  dilute  brunneo;  pilis  bre- 
vibus,  rigidis  parcius  vestitus. 

Pedes  maxillares  primi  paris  fere  glabri,  clausi  marginem 
frontalein  non  attingentes;  unguis  dente  basali  parvo  armatus. 

Lamina  cephalica  paulo  longior  quam  latior ,  obtusa, 
glabra. 

Laminæ  ventrales  sulcis  ternis,  anticæ  profundis,  mediæ 
fere  evanidis,  posticæ  iterum  distinctis  exaratæ. 

Pori  pleurales  bini,  magni,  obtecti  vel  semiobtecti. 

Pedes  feminæ  39  (41,  37),  maris  37  (39).    Long.  18  m.  m. 

Pullus:  Pori  pleurales  singuli. 

Denne  Art  er  hyppig  overalt  i  vore  Skove,  hvor  den 
lever  paa  Træer  og  i  Stubbe,  under  løs  Bark. 

Farven  er  lyst  bruunguul,   Hoved  og  Munddele   brune. 

Behaaringen  er  tættere  end  hos  de  andre  Arter  af  denne  Slægt, 
men   derhos   meget   kortere,   med   temmelig   svære,    strittende   Borster. 

Andet  Par  Kjæbefodder  naae  ikke  Panderanden,  men  deres 
første  Led  er  ogsaa  forholdsviis  kort  og  plumpt.  Tanden  ved  Kloens 
Rod   er  kun  lille.      Punktur  fattes. 


95 


Hovedpladen  er  næsten  saa  langstrakt  som  hos  G.  longicornis ; 
dens  Længde  forholder  sig  til  dens  Brede   som    115:   100. 

Pleuralporernes  Antal  overstiger  aldrig  2  paa  hver  Side,  men 
dette  Tal  holder  sig  ogsaa  constant,  undtagen  hos  de  spæde  Unger, 
som  kun  have  een  Pore  paa  hver  Side.  1  Reglen  skjære  Bug- 
skinnens Siderande    begge   Pleuralporer ,   eller   ialfald   den  yderste. 

Hunnens  Analbeen  ere  korte;  Hannens  ere  forholdsviis  noget  forere 
end   hos   de   øvrige   Arter   af  denne   Slægt. 

Ogsaa  Benenes  Antal  er  saa  temmelig  constant ;  af  84  Hunner 
fandtes  kun  3  med  41  og  1  med  37  Par  Been,  medens  alle  de  andre 
havde  39;  af  51   Hanner  havde   1  39  Par  Been,   de  øvrige  37. 


IL    SCNIPÆUS. 

Corpus  subdepressum,  ante  et  post  leviter  attenuatum. 

Labruui  liberum,  partitum,  medio  laciniatum  aut  denti- 
culatum,  lateribus  laciniatum. 

Mandibulæ  acie  longa,  multidentata  instructæ. 

Maxillæ  primi  paris  extrorsum  binis  processibus  mem- 
branaceis  instructæ. 

Lamina  cephalica  subquadrata,  lamina  frontali  cornea  vel 
membranacea  distincta. 

Unguis  pedum  maxillarium  secundi  paris  dente  basali 
minimo  aut  nullo  armatus. 

Antennæ  subfiliformes,  breviores,  densius  pilosæ. 

Pedes  anales  maris  breves,  incrassati. 


Maxillæ  secundi  paris  magnæ. 
Unguis  pedum  maxillarium  primi  paris  parvus. 
Laminæ  dorsales  sulcis  obsoletioribus  aut  obsoletis  exaratæ. 
Pori  ventrales  distincti. 

Pori  pleurales  paucissimi,  partim  obtecti,  in  ventre  so- 
lummodo  siti. 

Pori  anales  nulli. 

Formen  er  fortil  noget  mere  tilspidset  end  hos  den  foregaaende 
Slægt,   og  ikke   slet   saameget   nedtrykket. 

Overlæben  er  frit  tilleddet  og  deelt  som  hos  Geophilus;  i 
Midten  kan  der  enten  være  chitiniserede,  meget  tæt  stillede  Tænder 
(S.  sodalis)   eller   spidse,   simple   Flige   (S.  foveolatus);   hos   den   sidste 


96 


Art    ere    alle    Flige,    med   Undtagelse    af   nogle    faa  i   Midten,    atter 
stærkt  udfligede. 

Kind  bakkernes  Skjærerand  er  noget  længere  og  oplost  i  flere 
Tænder  end   hos   Geophilus. 

Første  Par  Kjæbers  Hudtappe  ere  hos  S.  sodalis  af  samme 
Størrelse  som  hos  G.  ferrugineus,  men  noget  mindre  hos  S.  foveolatus. 
Enden  af  andet  eller  sidste  Led  er  tilligemed  Enden  af  andet  Par 
Kjæber  skjægget  eller  kort  og  tæt  børstet  hos  S.  foveolatus,  hvor- 
imod de  samme  Dele  hos  S.  sodalis  kun  føre  de  sædvanlige  faa 
lange  og  stive   Børster. 

Andet  Par  Kjæber  ere  store  og  brede  ved  Roden ,  som  omtalt 
med  eller  uden   Skjæg. 

Første  Par  Kjæbefødders   Klo  er  lille. 

Andet  Par  Kjæbefodders  Klo  har  ingen  eller  en  ganske  ube- 
tydelig Tand   ved   Roden. 

Hovedpladen  er  næsten  quadratisk;  enten  er  der  udskilt  fortil 
en  Pandeplade  eller  ogsaa  er  deu  forreste  Deel  uchitiniseret  uden 
at  danne  nogen  egen  Plade.  Bagtil  træder  Rygskinnen  til  første 
Par  Kjæbefødders   Segment  tydeligt  frem. 

Antennerne  omtrent  som  hos  Geophilus ,  men  ere  dog  noget 
kortere,   lidt  tilspidsede   forefter   og  tættere   behaarede. 

Rygskinnernes  Sculptur  er  ikke  meget  fremtrædende;  hos  S.  so- 
dalis ,  hvor  den  er  kraftigst ,  viser  den  sig  at  bestaae  i  de  to  al- 
mindelige Længdefurer ,  og  desuden  i  et  Par  meget  flade  Gruber  eller 
Indbulinger  med  mellemliggende  fiin  og  skarp  Kjol,  som  opfylde 
næsten   hele   Midtfeltet. 

Bugporerne  ere  samlede  i  en  rund  Fordybning  (S.  foveolatus)  eller 
en   Tværgrube  eller  Felt  (S.   sodalis)   bag  Midten  af  Bugskinnen. 

Pleuralporerne  ere  meget  mindre  end  hos  Geophilus,  men  have 
samme   Hovedordning;   de   ere   for   største   Delen   dækkede. 

Analporer  har  der  ikke  kunnet  findes  Spor  til,  hverken  dækkede 
eller  frie. 

Analbenene  ere  hos  Hunnen  tynde,  hos  Hannen  stærkt  for- 
tykkede,  dog  ikke  aldeles   i   samme   Grad   som   hos   Scolioplanes. 

a.    Labrum  medio  laciniatum,  laciniis  lateralibus  ramosis. 
Articulus  ultimus  maxillarum  primi  paris  atque  maxillæ 
secundi  paris  barbata. 

1.    SCN.   FOVEOLATUS. 

Ochraceus,  capite  cum  trophis  dilute  brunneo;  pilis  bre- 
vibus,  tenuibus  parce  vestitus. 

Pedes  maxillares  secundi  paris  clausi  marginem  frontalem 
non  attingentes,  articulo  primo  basi  fere  duplo  latiore  quam 
longiore;  unguis  inermis. 


97 


Lamina  cephalica  obtusa,  leviter  emarginata,  multo  latior 
quam  longior. 

Laininæ  ventrales  anticæ  sparse  punctatæ,  fovea  media 
porosa  foveisque  duabus  lateralibus  exaratæ;  in  laminis  mediis 
fovea  media  in  duas  dissoluta  cum  lateralibus  evanescit. 

Pori  pleurales  septeni,  partim  detecti. 

Pedes  maris  69.     Long.  38  m.  m. 

Newport,   Monogr.  Myriap.      ?  ?  Geophilus  hurauli. 

Der  er  kun  fundet  eet  Stykke  af  denne  Art  i  botanisk 
Have  i  en  Dynge  af  Sphagnum -Tørv,  som  var  udkastet  fra 
Orchideehuset  (M.). 

Det  er  ikke  umuligt,  at  Newports  G.  humuli  er  vor  Art,  men 
hans  Diagnose  indeholder  egenligt  kun  meget  lidet,  og  foruden  An- 
givelsen af  Antallet  af  Benene  (71)  er  der  ikke  noget  at  holde  sig 
til.  Paa  den  anden  Side  angives  første  Par  Beens  Rygskinne  (seg- 
mentum  subbasilare)  som  meget  smal,  hvilket  ikke  er  Tilfældet  hos 
Sen.  foveolatus. 

Farven  er  temmelig  mørkt  bruunguul ;  Behaaringen  er  meget 
sparsom,  kort  og  flin. 

Andet  Par  Kjæbefødders  første  Led  er  meget  bredt  og  kort, 
ved  Roden  meer  end  dobbelt  saa  bredt  som  langt.  Kloen  har  ingen 
Tand   ved   Roden. 

Hovedpladen   meget   bredere   end   lang,   som  29 :   24. 

Af  de  7  Pleuralporer,  som  fandtes  paa  hver  Side,  vare  de  2 
frie,  stillede  nær  hinanden,  henimod  Anus;  de  3  dækkedes  tildeels 
af  Bugskinnen,  og  de  2  sidste  vare  endeligt  heelt  dækkede. 

b.    Labrum  medio  dentibus  corneis,  laciniis  integris. 

Articulus  ultimus  maxillarum  primi  paris  atque  maxillæ 
secundi  paris  non  barbata. 

2.    SCN.   SODALIS. 

Ochraceus  vel  præter  anum  ochraceum  lividus,  capite 
cum  trophis  brunneo;  pilis  brevioribus,  tenuibus  parce  vestitus. 

Pedes  maxillares  secundi  paris  clausi  marginem  frontalem 
attingentes,  articulo  primo  basi  non  latiore  quam  longiore; 
unguis  sæpissime  inermis. 

Lamina  cephalica  obtusa,  leviter  emarginata,  paulo  lon- 
gior quam  latior. 

IV.  7 


98 

Laminæ  ventrales  sulco  medio,  anticæ  præterea  area  vel 
fovea  postica,  transversa,  porosa  exaratæ. 

Pori  pleurales  terni  vel  quaterni,  sæpissime  obtecti. 

Pedes  feminæ  55,  maris  53  (ol).     Long.  40  m.  m. 

Foruden  to  Stykker,  som  fandtes  paa  Museet  med  Paa- 
skrift »Sjælland«,  have  vi  kun  havt  een  Han,  taget  af  lir. 
Forstcandidat  P.  Muller  paa  Hoffmansgave  i  Fyen,  og  een 
Hun,  taget  af  Hr.  stud.  mag.  L.  Lund  i  Odense,  begge  inde 
i  Værelser. 

De  to  fyenske  Exemplarer  udmærke  sig  ved  en  gusten,  grønlig 
Farve,  udbredt  over  hele  Dyret  med  Undtagelse  af  Hoved  og  Bag- 
kropsspids;  hvorimod  de  sjællandske  ere  heelt  guulbrune,  det  ene 
dog   med   en   grønlig   Tone. 

Andet  Par  K  æbefødders  forste  Led  er  temmelig  smækkert, 
dets  Længde  større  end  eller  liig  med  dets  Brede  ved  Roden;  dets 
Klo  har  i  Reglen  ingen  Tand  ved  sin  Rod,  men  naar  en  saadan 
forekommer,   er  den   meget   lille. 

Hovedpladen  er  en  Kjende  længere  end  bred  (26:  25).  Pande- 
pladen    var   paa   et    af  de   fire   Exemplarer  ikke   chitiniseret. 

Rvg>kinnernes  Skulptur  er  tydeligere  end  hos  den  foregaaende  Art. 

Pleuralporerne  ere  altid  meget  faa,  smaa  og  som  oftest  ganske 
dækkede  af  Bugskinnen ,  hvorved  de  blive  meget  vanskelige  at 
iagttage. 

Begge  Hunner  havde  55  Par  Been ;  den  ene  Han  53 .  den 
anden  51.  Af  de  to  sidste  Tal  er.  overeensstemmende  med  det 
forefundne   Antal   hos    Hunnen ,   53   sat   som   det  normale. 

III.    SCOLIOPLANES. 

Corpus  plus  vel  minus  fusiforme. 

Labrum  liberum,  integrum ,  medio  crenulatum. 

Mandibulæ  acie  longa,  multidentata  instructæ. 

Maxillæ  primi  paris  processibus  carentes. 

Lamina  cephalica  brevis,  subtriangularis,  sutura  trans- 
versa partita;    pone   basin    duabus    lamellis    corneis  instructa. 

Unguis  pedum  maxillarium  secundi  paris  dente  basali 
valido  armatus. 

Antennæ  filiformes,  breves. 

Pedes  anales  maris  breves,  valde  incrassati. 


99 


Maxillæ  secundi  paris  magnæ. 

Unguis  pedum  maxillarium  primi  paris  brevis. 

Laminæ  dorsales  glabræ. 

Pori  ventrales  minimi,  vix  conspicui. 

Pori  pleurales  parvi,  detecti,  in  ventre  solummodo  siti. 

Pori  anales  parvi,  detecti. 

Vi  have  troet  at  maatte  forkaste  Kochs  Slægter  Linotænia 
og  Stenotænia.  De  angivne  Slægtscharacterer  ere  nemlig  aldeles 
utilstrækkelige,  idet  det  væsenlige  Skjelnemærke  mellem  dem,  nemlig 
Analbenenes  Tykkelse,  for  de  fleste  Arters  Vedkommende  kun  er 
Kjonsmærke;  og  vi  antage,  at  de  under  Stenotænia  anførte  Arter 
kun  ere  Hunformer  til  tilsvarende  Arter  af  Linotænia.  Vi  have 
heller  ikke  bevaret  noget  af  hans  Navne,  da  de  deels  ere  dannede 
tværtimod  en  af  de  første  linnéiske  Regler  for  Navnedannelse,  deels, 
selv  om  man  vilde  tilstede  saadanne  Navne,  de  i  ethvert  Tilfælde 
kun   kunde   bruges   for   Slægter  af  Tæniernes   Familie. 

Rygskinnerne  ere  langt  smallere  end  hos  Geophilus;  de  ere 
dertil  hvælvede  paatvær  s,  og  Pleuræ,  hvis  enkelte  Dele  ere  kjendeligt 
chitiniserede .  træde  altid  tydeligt  frem.  Da  nu  desuden  Kroppen 
ikke  blot  bagtil,  men  ogsaa  fortil  er  tilspidset,  bliver  Formen  tem- 
melig reent  teendanuet.  Hovedet  er  saa  lille  som  hos  ingen  anden 
Geophil-  Slægt. 

Overlæben  er  frit  tilleddet  og  udeelt,  men  meget  lille  og  svagt 
chitiniseret  ,  saa  at  den  let  kan  oversees.  Forranden  er  udbuet  og 
og  flint   takket   eller   crenuleret,   uden   nogen   Hudsøm. 

Kindbakkerne  ere  væsenligt  byggede  som  hos  de  to  fore- 
gaaende  Slægter,  dog  er  Skjæreranden  eller  Eggen  mere  skraat 
tilløbende   og   har   færre   Tænder. 

Første  Par  Kjæber  har  ingen  Sideflige  eller  Tappe ;  kun  hos 
S.  maritimus  kan  man  paa  første  Led  ofte  see  en  fremspringende 
Kant,  men  denne  dannes  derved,  at  Leddet  er  skraat  afskaaret,  og 
sidste   Leds   Rodende   smækkrere   end   første   Led. 

Andet  Par  Kjæber  ere  store  og  stumpe,  større  end  sidste  Led 
af  første  Par  Kjæber. 

Første  Par  Kjæbefødders  Klo  er  meget  lille,  indfoiet  ikke  lige 
i   Spidsen   af   sidste  Led. 

Andet  Par  Kjæbefodder  udmærker  sig  ved  Kloens  meget  store 
Rodtand ;   dets    Sternaldeel   varierer  meget  i   Brede. 

Hovedpladen  skilles  ved  en  Tværsøm  i  den  store,  næsten  qua- 
dratiske   Isseplade,   og   den   lille,   rundbuede   Pandeplade. 

Rygskinnen  til  første  Par  Kjæbefødders  Segment  træder  altid 
tydeligt  frem ;  hos  S.  crassipes  ere  de  to  Halvdele .  hvori  den  hos 
denne  Slægt  er  deelt,  fjernede  betydeligt  fra  hinanden,  hvorimod  de 
hos   S.   maritimus   og  S.   acuminatus    ere    rykkede    nærmere    sammen. 


100 


Antennerne  ere  traadformede ,  kortere  end  hos  Geophilus ,  idet 
de  enkelte  Led  ere  betydeligt  kortere,  og  Chitiniseringen  langt  sva- 
gere;  sidste  Led   er  forholdsviis   længere. 

Rygskinnerne  have  ingen  Længdefurer,  men  de  ere  oftest  op- 
løste i  fire  mindre  Plader.  Præscuta  blive  ogsaa.  navnlig  hos  S. 
crassipes ,  større  end  hos  nogen  anden  Slægt  og  faae  meer  end 
sædvanligt  Udseende  af  særegne  Rygskinner;  i  Almindelighed  tydes 
jo   ogsaa   Segmenterne   hos   Geophilerne    som   sammensatte    af  tvende. 

Bugporerne  ere  endnu  vanskeligere  at  iagttage  end  hos  Geo- 
philus ,  men  de  udbrede  sig  hos  denne  Slægt  (S.  crassipes)  ogsaa 
til  Episternerne. 

Pleuralporerne  ere  vel  smaa ,  men  da  deres  Rand  er  tyk .  og 
de   staae  meget  frit,  falde   de  dog  let  i   Øine. 

Analporerne  ere  smaa  og  frie. 

Analbenene  ere  hos  Hunnen  ikke  meget  forskjellige  fra  de 
øvrige  Been ,  men  hos  Hannen  meget  stærkt  fortykkede ,  og  Kloen, 
hvormed   de   ende,   er  meget   lille. 

1.    SC.  MARITIMUS. 

Antice  leviter  attenuatus,  ochraceus,  capite  cum  trophis 
brunneo;  pilis  longioribus,  rigidis  parcius  vestitus. 

Pedes  maxillares  secundi  paris  clausi  margin  em  tron  tal  em 
non  attingentes;  sternum  latum ;  articulus  primus  basi  paulo 
latior  quam  longior;  unguis  dente   basali  magno  armatus. 

Lamina  cephalica  æque  longa  ae  lata. 

Laminæ  ventrales  f'ovea  magna,  in  mediis  obsoletiore, 
exaratæ. 

Pori  pleurales  undeni  vel  tredeni,  detecti. 

Pedes   feminæ  49,   51  (47),  maris  47.     Long.  22  m.  m. 

Pullus:  Pori  pleurales  singuli. 

Leach,  Zool.   Miscell.   Geophilus  maritimus. 
Alle   de   undersøgte  Individer    ere   tagne  '  af  Dr.  Bergsøe 
og  stud.  mag.  Lund    paa    en    ganske    lille  Plet   under   Steen 
paa  Havstokken  under  Møens  Klint. 

Leachs  G.  maritimus  stemmer  overeens  med  vor  Art  i  Benenes 
Antal  (efter  Afbildningen,  hvor  den  har  48  Par),  i  Farve,  Habitus, 
systematisk  Stilling  og  Findested,  saa  at  vore  Arter  vistnok  ere 
identiske.  Newport  har  ikke  kjendt  denne  Art;  han  siger  nemlig 
i  sin  Monographi:  I  am  quite  unacquainted  with  this  species,  of 
which   there   is   no   specimen   in   the   Museum. 


101 


Dyret  er  fortil  ikke  meget  tilspidset;  af  Farve  er  det  bruun- 
guult  med  mørkere  Hoved  og  Munddele;  Behaaringen  er  tættere, 
længere,  og  Borsterne  mere  strittende  end  hos  Slægtens  to  andre  Arter. 
Andet  Par  Kjæbefodder  naae  ikke  Panderanden,  hverken  hos 
denne  eller  de  to  andre  Arter  af  denne  Slægt.  Dette  Forhold  burde 
derfor  egenligt  ikke  være  optaget  i  Artsdiagnoserne,  men  deels 
kan  der  let  gives  en  endnu  ubekjendt  Art,  hvor  Forholdet  kan  være 
noget  anderledes ,  deels  er  en  vis  Conformitet  ligeoverfor  de  andre 
Slægters  Artsdiagnoser  ikke  at  kaste  Vrag  paa.  Ogsaa  med  Hen- 
syn til  Angivelsen  af  Pleuralporernes  Fremtræden  have  vi  ladet  os 
lede  af  samme  Stræben  efter  Conformitet;  men  vi  maae  dog  ansee 
det  for  meget  usandsynligere,  at  der  skulde  findes  en  Scolioplanes 
med  dækkede  Pleuralporer ,  end  at  det  forst  omtalte  Forhold  med 
Hensyn  til  Kjæbeføddernes  Længde  skulde  variere,  lovrigt  er  Formen 
af  første  Led  af  dette  Par  Kjæbefodder  ikke  saa  bred  som  hos  de 
to  følgende  Arter,  nemlig  kun  lidet  bredere  end  lang;  Sternaldelen 
er  bred,   idet  dens   Brede  forholder  sig  til  Længden   som  38:  23. 

Kloens  Rodtand  er  vel  stor,  men  dog  mindre  end  hos  de 
andre  Arter. 

Hovedpladen  er  forholdsviis  meget  kort,  ikke  bredere  end  lang. 
Hos  unge  Individer  fandtes  der  paa  hver  Side  kun  een ,  noget 
større  Pleuralpore,  staaende  midt  paa  Undersiden  af  Pleura;  men 
efterhaanden  som  Individerne  toge  til  i  Størrelse,  tiltog  ogsaa  Po- 
rernes Antal,  saaledes  at  den  oprindelige  holdt  sig,  medens  der  kom 
nye  til,  som  efter  deres  Antal  ordnede  sig  i  1-3  Buer,  den  ene  bag 
den  anden,  og  alle  meer  eller  mindre  concentriske,  omtrent  med  den 
oprindelige  Pore  til  Centrum.  Da  Antallet  af  Pleuralporer  pleier 
at  ophøre  med  at  voxe  lang  Tid,  før  Dyret  har  opnaaet  sin  fulde 
Størrelse ,  og  da  Størrelsen  af  de  af  os  undersøgte  Individer  med 
3  Buer  eller  Rækker  af  Porer  kun  lidet  overgaaer  deres ,  som  kun 
have  2  Buer,  saa  maa  det  antages,  at  hine  første  Individer  endnu 
ikke  ere  fuldvoxne,  og  Dyrets  fulde  Størrelse  derfor  sættes  høiere, 
end  vi  have  kunnet  gjøre  det.  Leach  angiver  ogsaa  for  sin  G.  ma- 
ritimus  en   Længde   af  11   un.   og  derover. 

Af  56  Hunner  fandtes  der  24  med  51,  24  med  49  og  8  med 
47   Par  Been ;   den  enkelte  Han  havde  47   Par  Been. 

2.    SC.   ACUMINATUS. 

Antice  valde  attenuatus,  dilute  ferrugineus,  capite  cura 
trophis  vix  obscuriore;  pilis  longioribus,  subrigidis  parce 
vestitus.  • 

Pedes  maxillares  secundi  paris  clausi  marginem  l'ron- 
talem  non  attingentes;  sternum  latum;  articulus   primus   basi 


nrj 


multo    latior    qnam    longior;    angnis    dente    basali    permagno 
armatus. 

Lamina  cephalica  multo  latior  qnam  longior. 

Laminæ  ventrales  salco  profhndo,  anticae  præterea  foveis 

binis,  brevibus  exaratæ. 

Pori  pleurales  septeni  vel  octoni,  det *•<■  t i . 
Pedes  maris  :\9.    Lom;.  20  m.  m. 

Leach ,  Zool.   Miscell.   Geophilus  acuminatus. 

Newport,   M >gr.   Myriap.    Geophilus   acuminatus. 

Bloch,   Syst.   Myriap:     ?  Linotænia  rosulans. 
Gervais,   Ins.   Apt.  i  Geophilus   Banguineus. 

Et  enkelt   Exemplar  ved  Nykjøbing  paa   Falster  (M.). 

Blandt   alle   vore  Geophiler    liar    denne    forhold sviis    det   mindste 

Hoved,   og  den   fortil    mest    tilspidsede   Krop. 

Behaaringen  er  ikke  saa  tæt  og  .strittende  som  ho>  S.  maritimus. 

Andet  Par  Kjæbeføddera  første  Led  er  meget  bredere  end 
langt,  dog  ikke  i  samme  Grad  som  lio>  den  følgende  Art,  S.  cras- 
si|H-;  Kloens  Rodtand  er  megel  stor.  Sternaldelen  er  meer  end 
dobbelt    saa   bred    som    lang   (l'7:    11). 

Hovedpladen    er   betydeligt    bredere    end    lang    (13:   8). 

Vi  vide  ikke,  om  det  enkelte  Individ,  vi  have  for  08,  er  fuld- 
voxent,  altsaa  heller  ikke.  hvorvidt  det  angivne  Tal  foT  Pleuralporer 
er  ansat  hoit  nok;  Længden  burde  maaskee  sættes  lioiere,  da  Exem- 
plaret   er  stærkt   sammentrukket. 

Beuene>  Antal  angives  af  Newport  til  41,  ogsaa  for  en  Han; 
hvilket   der   er   det   normale,   er   vanskeligt    at   afgjore. 

3.     SC.    CRASSIPI  - 

Antice  attenuatus,  ochraceus;  pilis  brevioribus,  subrigidis 
parce  vestitus. 

Pedes  maxillares  secundi  paris  clausi  marginem  frontalem 
non  attingentes;  sternum  latum;  articulus  primus  basi  multo 
latior   quam  longior;    unguis    dente    basali  permagno  armatus. 

Lamina  cephalica  multo  latior  quam  longior. 

Laminæ  ventrales  sulco  tenui  medio  atque  duabus  foveis 
obsoletioribus  lateralibus,  vix  in  laminis  mediis  conspicuis, 
exaratæ. 

Pori  pleurales  octoni  vel  undeni.  detecti. 


103 


Pedes  feminæ  53  (49),  maris  51.    Long.  36  ra.  m. 

Koch,     Deutschl.    Crust.     Myriap.    Geophilus    (Linotænia)    cras- 

sipes   (mas). 
Geophilus    (Stenotænia)   acu- 
minatus   (fem.) 

Newport,   Monogr.   Myriap.  ?   Geophilus   breviceps. 

Den  er  fundet  paa  forskjellige  Steder  i  Omegnen  af 
Kjøbenhavn,  men  kun  enkeltviis;  sandsynligviis  lever  den 
dybere  nede  i  Jorden  end  de  fleste  andre  Geophiler,  og 
kommer  derfor  sjeldnere  tilsyne. 

Som  allerede  for  bemærket,  an»ee  vi  de  af  Koch  i  bans  System 
der  Myriapoden  opstillede  Slægter  for  utilstrækkeligt  begrundede, 
og  antage  derfor  ikke,  at  den  Omstændighed,  at  Koch  henfører 
G.  crassipes  til  Linotænia,  og  G.  acuminatus  til  Stenotænia,  kan 
gjøre  deres  Identitet  usandsynlig.  I  ethvert  Tilfælde  er  det  sikkert, 
at  Kochs  G.  acuminatus  ikke  er  Leachs ,  og  altsaa  heller  ikke  vor 
G.   (S.)   acuminatus. 

Formen  af  Dyret  er  fortil  ikke  saa  tilspidset  som  hos  S.  acu- 
minatus.  men   dog  meget   mere  end   hos   S.   maritimus. 

Hovedet  udmærker  sig  lidet  eller  ikke  i  Farve  fremfor  den 
øvrige   Krop. 

Behaaringen  bestaaer  af  meget  spredte ,  temmelig  korte  og 
noget   strittende   Børster. 

Andet  Par  Kjæbefodder  udmærker  sig  ved  første  Leds  betyde- 
lige Brede  og  Korthed,  omtrent  dobbelt  saa  bredt  som  langt,  og 
ved   Storreisen   af  Kloens   Rodtand. 

Forholdet  mellem  Sternaldelens  Brede  og  Længde  er  16,5:  10, 
altsaa   omtrent    som   hos    S.   maritimus. 

Hovedpladen  er  meget  bred ;  dens  Brede  forholder  sig  til  dens 
Længde  som  16:    11. 

Pleuralporernes  Antal  vexlede  hos  de  undersøgte  Individer  fra 
5  til  11   paa  hver  Side. 

Af  5  Hunner  fandtes  de  3  at  have  49,  og  de  2  at  have  53  Par 
Been ;  herefter  skulde  man  antage  49  for  det  normale  Antal .  men 
da  de  tre  Hanner,  hvis  Been  vi  have  talt,  alle  havde  51  Par,  ere 
vi  mere  tilbøielige  til  at  ansee  53  som  det  normale  Antal  for  Hun- 
nens Been  ;  og  det  maa  da  betragtes  som  en  tilfældig  Omstændighed, 
at  vi  ingen  have  havt  med  51  Par,  og  forholdsviis  saa  mange  med 
49.      Koch  angiver  51  Par  Been  for  sin   G.   acuminatus. 

IV.    SCHENDYLA. 

Corpus  fusiforme. 

Labrum  concretum,  medio  dentatum. 


104 


Mandibulæ  acie  curta,  paucidentata. 

Maxillæ  primi  paris  processibus  carentes. 

Lamina  cephalica  brevis,  subtriangularis,  simplex. 

Unguis  pedum  maxillarium  secundi  paris  dente  basali 
magno  armatus. 

Antennæ  filiformes,  longiores. 

Pedes  anales  feminæ  atque  præsertim  maris  valde  in- 
crassati,  subulati,  ungula  obsoleta. 


Maxillæ  secundi  paris  parvæ. 

Unguis  pedum  maxillarium  primi  paris  pennaguus. 
Laminæ  dorsales  sulcis  duobus  exaratæ. 
Pori  ventrales  parvi,  in  medio  segmentorum  anticorum  siti. 
Pori    pleurales    paucissimi,    magni,    omnino    obtecti,    in 
ventre  solummodo  siti. 
Pori  anales  nulli. 

Denne  Slægt  er  grundet  paa  Kochs  Linotænia  nemorensis.  Da 
vi  kun  kjende  een  Art,  have  vi  været  noget  i  Usikkerhed  med 
Hensyn  til  Fastsættelsen  af  Slægts-  og  Artscharacterer ,  og  det 
bliver  derfor  ogsaa  let  muligt,  at  disse  i  flere  Punkter  maae  ændres, 
hvis   flere  nærstaaende   Arter  opdages. 

Formen  er  omtrent  som  hos  Scolioplanes,  dog  ere  Rygskinnerne 
ikke  slet  saa  hvælvede,  og  Pleuræ  lidt  mindre  chitiniserede.  Hovedet 
er  ogsaa  kun   lille. 

Overlæben  er  fast  forbunden  med  Clypeus ,  temmelig  stor ,  i 
Midten  indbugtet  og  her  udskaaren  i  skarpe,  spidse  Tænder,  som 
blive  ganske   smaa   i   Bugtens   Bund. 

Kindbakkernes  Skjærerand  fremtræder  som  en  egen,  chitiniseret 
Plade  med  7  til  8  Tænder,  men  den  er  meget  kortere  end  hos  de 
foregaaende  Slægter,  saa  at  den  Fryndse  af  fine  hudagtige  Tænder, 
som  hos  disse  var  indskrænket  til  den  nedre  Deel  af  Mandiblens 
Forrand,   her  fortsætter  sig  over  paa  dennes   øvre  Deel. 

Første  Par  Kjæber  udsender  ingen  Sideflige ;  Leddene  ere  store 
og   plumpe. 

Andet   Par   Kjæber   ere   særdeles   smaa   og   spidse. 

Første  Par  Kjæbefodders  Klo  er  meget  stor,  i  Spidsen  udfladet 
og   ofte   her   dreiet   lidt   paa   Kant. 

Andet  Par  Kjæbefodders   Klo   har  en   stor  Tand   ved   Roden. 

Hovedpladen  er  omtrent  rectangulær ,  udeelt.  Rygskinnen  til 
første  Par  Kjæbefodders   Segment  træder  ofte  frem. 


105 

Antennerne  ligne  dem  hos  Geophilus,  men  Leddene  ere  i  det 
Hele  taget  noget  kortere.  Behaaringen  er  ogsaa  omtrent  den  samme, 
kun  maaskee  lidt  kortere. 

Rygskinnerne  have  de  samme  Længdefurer  som  hos  Geophilus, 
men   de   ere   ikke   saa   dybe. 

Bugporerne  ere  vel  smaa  og  lidet  talrige,  men  deres  Kjertier 
ere  store,  og  sees  efter  Brugen  af  Kalilud  tydeligt  gjennem  Bug- 
skinnen.     De   findes   kun   paa  de   første   Led   (2det-18de   omtrent). 

Pleuralporerne  ere  meget  store  men  faa,  kun  to  paa  hver  Side ; 
de  ere  ganske  skjulte  af  Bugskinnen,  saa  at  de  let  kunne  oversees 
ved  paafaldende  Lys. 

Hos   Ungerne  findes   kun  een  Pore  paa  hver  Side. 

Analporer  have  vi  ikke  fundet   Spor  til. 

Analbenene  ere  selv  hos  Hunnen  stærkt  fortykkede  og  subu- 
lerede;  hos  Hannen  naaer  Fortykkelsen  en  Grad,  som  overgaaer  den 
hos  Scolioplanes.  Kloen  i  Enden  af  Analbenene  er  enten  heelt  for- 
svunden  eller  kun   tilstede   som   en   kort,   fiin   Borste. 

1.     SCH.   NEMORENSIS. 

Flava,  capite  cum  trophis  dilute  brunneo;  pilis  brevibus, 
rigidis  parcius  vestita. 

Pedes  maxillares  secundi  paris  clausi  marginem  fron- 
talem  non  attingentes ;  unguis  dente  basali  majore  vel  minore 
arniatus. 

Lamina  cephalica  longula,  obtusa,  glabra. 

Laminæ  ventrales  omnes  longulæ,  anticæ  foveis  tribus 
obsoletioribus  exaratæ. 

Pori  pleurales  bini,  omnino  obtecti. 

Pedes  feminæ  41   (39),  rnaris  39.    Long.  25  m.  ni. 

Pullus:  Pori  pleurales  singuli. 

Koch,  Deutschl.  Crust.  Myriap.  Geophilus  (Linotænia)  nemorensis. 

Findes  hyppigt  rundt  omkring  i  vore  Skove  og  Lunde, 
fortrinsviis  i  Humuslaget. 

Eet  Forhold  udmærker  denne  Art  fra  alle  andre  danske  Geo- 
philer,  nemlig  at  alle  Bugskinner  ere  betydeligt  længere  end  brede, 
medens  hos  de  øvrige  Arter  Skinnernes  Brede  navnlig  fortil  er  be- 
tydeligt, selv  flere  Gange,  større  end  Længden.  Saa  forskjellig  som 
Sch.  nemorensis  iøvrigt  er  fra  G.  truncorum  i  Bugskinnernes  Form, 
i  Habitus  og  i  de  vigtigste  Slægtsmærker ,  saa  liig  er  den  denne 
Art  i  mange  andre  Forhold  og  Maal :  dog  kan  der  anføres ,  at  For- 
men   er    mere     smækker,     Farven    lysere.     Behaaringen    lidt  tættere, 


106 


Rodtanden     paa     andet    Par    Kjæbefodders    Klo    i    Reglen     betydeligt 
større,   og   Sculpturen   paa   Bugskinnerne   meget   niere   udvisket. 

Benenes  Antal  er  i  Reglen  to  Par  større  end  hos  G.  trun- 
corum,  men  det  normale  Tal  for  Hunnen  er  ikke  saa  constant. 
Af  35  Hunner  fandtes  20  med  41,  og  15  med  39  Par  Been ;  alle 
12  Hanner  havde  39  Par. 

V.    IIIM  ANTARIOI. 

Corpus  subdepressum  vel  depressura,  levissime  attenua- 
tum  vel  lineare. 

Labrum  liberum,  integrum,  dentatum. 

Mandibulæ  acie  curta,  paucidentata,  laminis  dentatis 
pluribus  dorsalibus  instructæ. 

Maxillarum  prhni  paris  articulus  primus  dente  magno 
instructus. 

Lamina  cephalica  brevis,  subtriangularis,    sæpe  simplex. 

Unguis  peduin  maxillarium  secundi  paris  inermis. 

Antennæ  brevissimæ,  crassæ,  acuminatæ,  dense  atque 
breviter  pilosæ. 

Pedes  anales  feminæ  atque  maris  palpitormes,  inungues, 
inaris  leviter  incrassati. 


.M;ixillæ  secundi  paris  parvæ. 

Unguis  pedum  maxillarium   priini  paris  magnus. 

Laminæ  dorsales  sulcis  duobus  exaratæ. 

Pori  ventrales  in  area  rotunda  pleroruinque  vel  omnium 
segmentorum  acervati. 

Pori  pleurales  permulti,  parvi  atque  minimi,  in  ventre 
atque  in  dorso  dispersi;  pleuræ  tumidæ;  lamina  veutralis  parva 
vel  minima. 

Pori  anales   parvi,  obtecti. 

Slægten  er  opstillet  af  Koch  i  hans  »System  der  Myriapoden« , 
og  paa  Grund  af  Analbenenes  Mangel  paa  Klo  henfort  til  en  anden 
Familie  (Notiphiliderne)  end  den,  hvortil  de  foregaaende  Slægter 
henfores.  Det  maa  antages,  at  Tilstedeværelsen  eller  Mangelen  af 
Klo  er  aldeles  uvæsenlig  som  Familiemærke ;  hos  Schendyla  (nemo- 
rensis),  som  af  Koch  henregnes  til  hans  Familie  Geophiliderne,  see 
vi  ogsaa,  at  Kloen  enten  kan  heelt  mangle  eller  kun  være  tilstede 
i    rudimentær   Borsteform. 


107 


Slægten  synes  at  indeholde  de  største  europæiske  Arter  i  denne 
Familie;  de  ere  alle  nedtrykte  eller  flade,  i  samme  Grad  som  eller 
endnu  mere  end  Geophilus.  men  ere  fortil  kun  meget  lidt  eller  slet 
ikke  tilspidsede. 

Overlæben  er  lille,  frit  tilleddet  og  stærkt  indbugtet  i  Midten; 
Forranden  er  tandet  eller  indskaaren  i  storre  eller  længere  Ud- 
strækning  og  nærmere   eller   fjernere   Bunden   af  Indbugtningen. 

Kindbakkernes  Eg  er  endnu  kortere  og  tillige  stærkere  chitiniseret 
end  hos  Schendyla;  dens  Tænder  ere  meget  store  og  kraftige.  Bag 
Skjæreranden  paa  Ryggen  af  Mandiblen  findes  bag  hverandre  6-7, 
stærkere  eller  svagere  chitiniserede  Blade,  som  ere  udskaarne  i 
mange  Tænder. 

Første  Par  Kjæbers  forste  Led  har  paa  den  udvendige  Side 
en    større    eller  mindre,   skarp   Tand. 

Andet  Par  Kjæber  ere   smaa  og  temmelig   spidse. 

Første  Par  Kjæbefødders  Klo  er  temmelig  stor,  bred  ved  sin 
Rod   og   skarpt   tilspidset. 

Andet  Par  Kjæbefodder  er  kort;  Sternaldelen  er  dobbelt  saa 
bred    som   lang;   Kloen   er  lang   og  tynd,   uden   Rodtand. 

Hovedpladen  er  kort.  næsten  trekantet  med  afrundede  Sider; 
en  Pandeplade  afsættes  hos  flere  Arter.  Hovedpladen  dækker  altid 
bagtil  Forranden  af  Rygskinnen   til   andet   Par  Kjæbefødders    Segment. 

Antennerne  ere  meget  korte,  ved  Roden  sammenstødende  og 
meget  tykke,  men  jevnt  tilspidsede  forefter.  Behaariugen  er  kort 
og   meget  tæt. 

Rygskinnerne   have   to,   omtrent  jevnlobende   Længdefurer. 

Bugporerne  findes  paa  alle  eller  de  fleste  Segmenter  og  staae 
tæt  samlede  i  et  rundt  Felt,  lidt  bag  Bugskinnens  Midtpunkt. 
Kjertierne   ere   lange   Rorkjertler. 

Pleuralporerne  ere  tilstede  i  et  meget  stort  Antal  og  bestaae 
af  smaa  Porer,'  imellem  hvilke  man  finder  end  mindre,  næsten  mikro- 
skopiske indstrøede.  Ue  findes  baade  paa  Bugsiden  og  Rygsiden  af 
Pleuræ,  som  for  at  rumme  Kjertlerne  og  Porerne  stærkt  svulme  op 
og  ofte  trænge  Bugskinnen  heelt  tilbage.  Rygskinnen,  hvis  forreste 
Deel  forholdsviis  er  meget  stor,  svinder  derimod  aldrig,  men,  naar 
Pleuralporerne  paa  Rygsiden  tiltage  i  Antal,  indtage  de  en  større 
eller  mindre  Strækning  af  Skiven  paa  Rygskinnen  og  dennes  Præ- 
scutum.  Hos  Ungerne  ere  Porerne  vel  langt  færre  i  Antal,  men 
findes   dog  baade   paa   Bugside   og   Rygside. 

Analporerne   ere   smaa,   meer   eller   mindre   dækkede. 

Aualbenene  ere  palpeformede,  strakte  lige  bagud,  tæt  borstede. 
men  uden  Klo.  Hos  Hunnen  ere  de  meget  smækkre ,  hos  Hannen 
lidt  tykkere ,   navnlig  mod    Spidsen. 


108 


Labrum  medio  dentatum. 

Fori  pleurales  nulli  in  disco  laminæ  dorsalis  vel  præ- 
scnti. 

1.     H.   SUBTERKANKTM. 

Flavum ;  pilis  minutis  parce  vestitum. 

Pedes  maxillares  secundi  paris  clausi  magno  spatio  mar- 
ginem  f'rontalem  non  attingentes;  unguis  inermis. 

Lamina  cephalica  multo  latior  quam  longior. 

Laminæ  ventrales  omnes  vel  pleræque  area  rotunda  po- 
rosa  notatæ,  anticæ  præterea  latissime  impressæ. 

Pori  pleurales  permulti,  parvi  atque  minimi,  lamina  ven- 
trali  parva,  tissa. 

Pedes  feminæ  81,  83  (79,  85),  maris  79,  81  (77,  73). 
Long.  75  m.  m. 

Pullus:  Pori  pleurales  in  ventre  quatuordeni  vel  viceni, 
in  dorso  singuli  vel  terni. 

Leach ,   Zool.    Miscell.   Geophilus   subterraneus. 
Newport.    Monogr.    Myriap.   Geophilus   subterraneus. 

Er  kun  fundet  inde  i  Kjøbenhavn,  i  Rosenborg  Have,  hvor 
den    forekommer    i    stort    Antal    i    en  Jord-    og  Affaldsd\  age. 

Farven  er  i  Almindelighed  heelt  over  lyst  guul,  men  ofte  er 
dog   enten   Hovedet   alene   eller   hele    Dyret   mørkere,    bruunladent. 

Behaaringen  er  yderst  sparsom,  Borsterne  meget  korte,  men 
dog  længere  end   hos   andre   Arter  af  samme   Slægt. 

Andet  Par  Kjæbefødder  ere  meget  korte,  idet  de  første  Led 
ere  meget  plumpe;  ogsaa  deres  Sternaldeel  er  kort,  af  samme 
Længde  som  Fødderne,  naar  disse  ere  lukkede,  og  meer  end  dobbelt 
saa    bred   som    lang.       De    iiaae    derfor    ogsaa    langtfra   Panderanden. 

Hovedpladeu  er  betydeligt  bredere  end  lang ;  dens  Brede  for- 
holder sig  til   dens   Længde   som   5:  4. 

Hos  en  Unge  ^paa  20  m.  m.)  fandtes  der  af  Pleuralporer  paa 
Bugsiden  20  paa  den  ene  og  18  paa  den  anden  Side,  og  paa  Ryg- 
siden 1  og  3;  hos  fuldvoxne  Individer  have  vi  paa  Bugsiden  talt 
90  og  90  og  paa  Rygsiden  70  og  90  Porer,  smaa  og  meget  smaa 
blandede   mellem    hverandre. 

Af  37  Hunner  havde  de  14  81  Par  Been ,  15  havde  83,  7  havde 
79  og  1  havde  85;  af  50  Hanner  havde  34  79,  10  havde  81,  5 
havde   77   og   endelig   1    endogsaa   kun   73   Par   Been. 


DANMARKS  SOMMERFUGLE 

I  KORT  OVERSIGT 

VED 

V.   STRØM 


1  første  Bind  af  dette  Tidsskrifts  ældste  Række,  S. 
506 — 519,521 — 549,  har  F.  Boie  leveret  en  Fortegnelse  over 
»danske,  slesvig-holsteenske  og  lauenborgske  Sommerfugle«, 
hvortil  der  i  det  følgende  Bind,  S.  127 — 130,  er  givet  nogle 
Tillæg  og  Rettelser.  Den  indbefatter  kun  de  større  Sommer- 
fugle (Dagfugle,  Sværmere,  Spindere  og  Ugler),  og  grunder 
sig  efter  Forfatterens  Angivelse  fornemmelig  paa  hans  egne 
Undersøgelser  i  Kiels  Omegn ;  disse  ere  forøgede  ved  Bidrag 
fra  holsteenske  og  hamborgske  Samlere,  medens  der  for  det 
egentlige  Danmarks  Vedkommende  kun  findes  Meddelelser 
fra  Drewsen  efter  Iagttagelser  i  Nordsjælland.  Fortegnelsen 
er  saaledes  langt  mere  holsteensk  end  dansk  og  giver  intet 
blot  nogenlunde  tydeligt  Billede  af  vort  Fædrelands  Sommer- 
fugleverden. 

Af  ældre  trykte  Kilder  haves  foruden  Briinnichs  lille 
Fortegnelse  (80  Arter)  i  Pontoppidans  danske  Atlas,  kun 
Mullers  Fauna  Fridrichsdalina  og  Zoologiæ  Danicæ  Pro- 
dromus.  I  hiin  omfatte  Sommerfuglene  227,  i  denne  327 
Numraere,  der  foruden  de  fra  Linné's  Natursystem  bekjendte 
Arter  indeholde  ikke  faa  nye,  der  imidlertid  paa  Grund  af 
de  ufuldstændige  Diagnoser  ofte  ikke  lade  sig  bestemme  med 
nogenlunde  Sikkerhed;    i  Prodromus  savnes  derhos  Angivelse 


110 


af  Forekomsten,  saa  at  det  ikke  kan  sees  om  Dyrene  høre 
til  Danmarks  eller  Norges  Fauna.  I  Fabricius's  Værker 
findes  endeel  spredte  Angivelser,  som  tildeels  lide  under  de 
samme  Mangler.  For  Fuldstændigheds  Skyld  kan  endnu 
nævnes  Obdrups  ('naturhistoriske  Beskrivelse  af  Sommerfugle, 
som  findes  i  Nærheden  at  Kjøbenhavn«,  en  aldeles  upaa- 
lidelig  og  derfor  ubrugbar  lille  Bog. 

Det  vil  af  Ovenstaaende  være  indlysende,  at  der  er 
Trang  til  en  ny  Fortegnelse  over  de  danske  Sommerfugle. 
Idet  jeg  i  det  Følgende  vil  forsøge  at  levere  en  saadan, 
som  et  foreløbigt  Resultat  af  flere  Aars  Syslen  med  denne 
Green  af  Entomologien,  er  det  ikke  min  Mening,  at  min 
Fortegnelse  kan  gjøre  Krav  paa  at  kaldes  fuldstændig.  Der 
er  mange  Egne  i  Landet,  som  jeg  enten  slet  ikke  eller  kun 
flygtig  har  havt  Leilighed  til  at  undersøge,  og  de  velvillige 
og  værdifulde  Bidrag,  som  jeg  har  faaet  fra  Andre,  ere 
langtfra  tilstrækkelige  til  at  udfylde  Hullerne.  Fra  den 
største  Deel  af  Jylland,  Lolland,  Falster,  Møen  og  Bornholm 
har  jeg  faa  eller  ingen  Iagttagelser,  og  den  Landsdeel,  som 
jeg  har  havt  bedst  Leilighed  til  at  lære  at  kjende,  Fyen,  er 
maaskee  forholdsviis  en  af  de  fattigste  i  entomologisk  som 
i  botanisk  Henseende.  Den  skjulte  Levemaade,  som  saa 
mange  Sommerfugle  føre,  gjør  det  umuligt  ved  et  kortere 
Ophold  at  efterspore  andre  end  de  almindeligste  Former,  og 
der  er  derfor  al  Grund  til  at  antage,  at  en  grundigere 
Undersøgelse  af  Landets  forskjellige  Egne  vil  bringe  mange 
nye  Bidrag  til  denne  Deel  af  vor  Fauna.  At  opfordre  til  en 
saadan  Undersøgelse  ved  at  give  et  foreløbigt  Grundlag, 
hvortil  den  kan  støtte  sig,  er  netop  Hovedhensigten  med  mit 
Arbeide,  og  det  skulde  glæde  mig  meget,  om  det  ved  Andres 
Forskninger  ret  snart  vilde  vise  sig,  hvor  ufuldstændigt  det 
er.  'Jeg  veed  af  egen  Erfaring,  hvormeget  en  faunistisk 
Optegnelse,  selv  om  den  er  temmelig  mangelfuld,  ansporer 
til  Søgen,  især  den  Yngre,  som  har  Lyst  til  at  sysle  med 
Naturen,  men  ikke  veed  hvor  eller  hvorledes  han  skal  be- 
gynde. Derfor  har  jeg  heller  ikke  indskrænket  mig  til  en 
blot  Navneangivelse,  men  ledsaget  den  med  korte  diagnostiske 


111 


Beskrivelser,    som  jeg  har  søgt  at  gjøre  saa  tydelige,    at   de 
kunne  være  tilstrækkelige  til  Arternes  Bestemmelse. 

Ved  Sommerfuglenes    systematiske  Behandling,    der  for- 
resten   endnu    lader   Meget   tilbage    at    ønske,    spille    Vinge- 
ribberne   en    stor  Rolie.    og    da    de    tillige  ere  benyttede  ved 
Beskrivelsen    af  Vingernes  Form    og  Farvetegning,    som    ved 
Hjælp  deraf  faaer  en  større  Nøiagtighed,    vil    det  være  hen- 
sigtsmæssigt at  forudskikke  nogle  Bemærkninger  til  Forklaring 
af  de  Benævnelser,  som  jeg  har  valgt  for  at  betegne  dem  paa 
en  tilstrækkelig  nøiagtig  og  tillige  let  fattelig  Maade.     At  de 
Linier,  der  begrændse  Vingerne,  kalder  jeg  den  øverste  Kanten, 
den  yderste  Sømmen,  den  nederste  Randen;  Vinklen  mellem 
Kant   og   Søm  Spidsen,    mellem   Søm   og   Rand   Hjørnet, 
mellem    Rand   og    Kant    Roden.      Fra   Roden    udgaae    oftest 
fire  Hovedribber,  som   ovenfra  nedad  benævnes  Kant -,  For- 
Bag-  og  Randribben;  der  tindes  jævnlig  to  Kantribber  og 
to    til    tre    Randribber.      For-    og    Bagribben    udsende    flere 
Grene,  For-   og  Baggrene,    der  tælles  nedenfra  opad,  saa 
at    den    Randribben    nærmeste   Baggreen    er   den    første,    den 
Kantribben    nærmeste    Forgreen    den    sidste.      Mellem   tredie 
Baggreen    og    første   Forgreen    findes    endnu  en    (ofte  svagere 
eller    manglende)    Green,    Mellemgrenen,     der    sædvanlig 
hverken  udgaaer  fra  For-  eller  Bagribben ,    men   fra  en  For- 
bindelsesgreen    mellem    dem,    Tværgrenen.     Ofte   udsender 
Bagvingernes   Kantribbe    een    eller    flere    smaa   Bigrene    ud 
imod  Kanten;  ogsaa  Randribben  kan,  dog  sjeldent,  afgive  en 
Bigreen  til  Randen.    Ere  to  Grene  et  Stykke  forbundne  med 
hinanden,    før  de  skilles  ad,    kaldes  de  stilkede.     Mellem- 
rummene mellem  Ribberne  eller  Ribbegrenene  kaldes  Celler. 
Den  Celle,  som  begrændses  af  For-  og  Bagribbens  Stammer 
og   udad    lukkes    af  Tværgrenen    (naar    denne  ikke  mangler), 
Midtcellen,     omgives     af    de    andre    Celler,     der    ligesom 
Ribbegrenene    tælles    nedenfra    opad:    først    Randcellerne 
paa  begge  Sider  af  Randribben  (eller  Randribberne),  dernæst 
to  Bagceller   mellem    Baggrenene,    to  Mellem  celler   paa 
begge  Sider  af  Mellemgrenen  (der  ofte,  naar  denne  mangler, 
smelte  sammen  til  een),  flere  Forceller,  den  sidste  foroven 


112 


begrændset  af  Kantribben,  og  endelig  mellem  Kantribben  og 
Kanten  Kantcellen,  som  altid  kun  er  een,  da  den  anden 
Kantribbe,  hvor  den  tindes,  falder  sammen  med  Kanten.  Til 
Midtcellen  slutte  sig  ofte  een  eller  flere  andre  mindre  lukkede 
Celler,  enten  henimod  Bagvingernes  Kant  ved  en  Forbindelses- 
green  mellem  For-  og  Kantribben  (Bie  elle),  eller  paa  For- 
vingerne ved  Tværgrene  mellem  Forgrenene  (Tillægsceller), 
eller  inde  i  Midtcellen,  naar  denne  er  deelt  paalangs,  og  den 
Ribbe,  som  deler  den,  selv  spalter  sig  i  to  Grene  henimod 
Tværgrenen  (  Indskud  se  el  le).  I  Almindelighed  ere  disse 
mindre  Celler,  især  Tillægscellerne,  vanskelige  at  see  uden 
at  beskadige  Vingerne,  og  jeg  har  derfor  >aameget  som  muligt 
undgaaet  at  benytte  dem  som  Mærker. 

De  Tal,  der  anføres  veå  Slutningen  af  Diagnoserne,  an- 
give Forvingens  Længde  fra  Roden  til  Spidsen  i  Pariser 
Linier,  de,  der  følge  med  Angivelserne  af  Arternes  Fore- 
komst, betegne  Maanederne,  hvori  de  pleie  at  budes.  Et  y 
foran  Navnet  betegner,  at  Arten  ikke  tindes  i  Boies  For- 
tegnelse, et?  uden  Nummer,  at  dens  Forekomst  her  i  Landet 
er  tvivlsom.  Hvor  jeg  med  antagelig  Sikkerhed  har  kunnet, 
har  jeg  citeret  Pontoppidans  danske  Atlas  (D.  A.)  samt 
Mullers  Zoologiæ  Danicæ  Prodromus  (Z.  D.)  og  Fauna  Fri- 
drichsdalina  (F.  Fr.).  De  anvendte  Na\  neforkortninger  ere: 
Boisd.,  Boisduval.  Esp.,  Esper.  F.,  Fabricius.  Hubn.,  Hubner. 
L.,  Linné.  Lasp.,  Laspeyres.  Latr.,  Latreille.  O.,  Ochsen- 
heimer.  Schn.,  Schneider.  Stph.,  Stephens.  V.,  Wiener 
Verzeichniss.     Wall.,  Wallengren. 

Første   Afdeling. 

RHOPALOCERA. 

Antennerne    uden    Sidevedhæng,     de    midterste    Led    af 

større   Længde   end   Brede,    de   yderste  danne   en  mere  eller 

mindre    tydelig  Kølle.      Snabelen    lang    og   hornagtig.     Biøine 

og   Heftebørste   mangle.      Kroppen   tynd   og  kort.      Vingerne 

brede,  uligestore,  i  Hvilen  oprette. 

Denne  Afdeling  indbefatter  de  egentlige  Dagfugle.  Larverne 
leve  næsten  alle  frit,   og  Pupperne  ere  med  faa  Undtagelser  anbragte 


113 


uden    Væv,     ophængte    ved    Endespidsen    alene     eller    tillige    ved    en 
Traad  om  Livet. 

A.  Antennerne  ved   Roden   nærstaaende  og  uden   Haardusk. 
I.     Forbenene   ufuldstændige.      Øinene   runde. 

a.  Forvingernes   Ribber    ikke  opblæste 

ved  Roden , 1.   Nymphalidæ. 

b.  1-3  af  Forvingernes  Ribber  opblæste 

ved   Roden 2.    Satyridæ. 

II.     Forbenene  fuldstændige.     Øinene  runde. 

a.  Bagvingerne     med    1     Randribbe    i    . 

Randen 3.   Pap  ilion  id  æ. 

b.  Bagvingerne  med  2  Randribber  inden- 
for Randen 4.   Pi  er  id  æ. 

III.  Forbenene  fuldstændige.     Øinene  foroven 

og  forneden  tilspidsede 5.   Lycænidæ. 

B.  Antennerne    ved   Roden   fjerne    og   med   en 
Haardusk.   Forbenene  fuldstændige.   Øinene 

runde 6.   Hesperidæ. 

Første   Familie. 

NYMPHALIDÆ. 

Antennerne    ved    Roden    nærstaaende ,    uden    Haardusk. 

Forbenene  ufuldstændige.    Øinene  runde.    Forvingernes  Ribber 

ikke  opblæste  ved  Roden. 

Forbenene  ere  oftest  tæt  haarede.  Bagvingernes  Tværgreen 
mangler  eller  er  meget  fiin.  Larverne  ere  langstrakte,  valseformede, 
mere  eller  mindre  forsynede  med  Udvæxter,  oftest  i  Form  af  grenede 
Torne  eller  stivhaarede  Vorter.  Pupperne  ere  kantede,  ophængte 
ved   Endespidsen  alene. 

VANESSA  F. 

Antennernes    Kølle    langstrakt    ægformet.       Bagvingerne 

med  en  hin  Tværgreen.     Øinene  haarede. 

Vingerne  ere  mere  eller  mindre  kantede  og  takkede ,  med 
brogede  Farver.  Larverne  have  krandsstillede  grenede  Torne  paa 
alle  Ringe  undtagen  den  første.  De  fleste  Arter  overvintre  som 
Sommerfugle  og  sees  derfor  i  de  første  Foraarsmaaneder  i  mere 
eller  mindre  afbleget  Tilstand. 

a.  Bagvingerne  med  en  fremspringende  Tak  ved  Spidsen  af 
tredie  Baggreen ;  hele  Undersiden  marmoreret ,  uden  Øje- 
pletter. 

1.  ANTIOPA  L.  (D.  A.  14,  Z.  D.  1295,  F.  Fr.  319).  Purpur- 
bruun ,    to  Pletter  paa  Kanten  af  Forvingerne  og  en  bred   Søm   paa 

IV.  8 


114 


alle  Vinger   svovlgule;   indenfor  Sømmen    en  Had    af  blaae    Bortkastede 
Pletter.      13£— 16£. 

Udbredt,  men  sjelden.  8—  9.  Larven  (6 — 7)  paa  Popolue  tre- 
mula  og   Salix   alba. 

2.  10  L.  (I).  A.  !t.  /.  I).  1294,  F.  Fr.  313).  Rødbruun  med 
en  bred  graabruun  Som,  og  indenfor  Spidsen  af  liver  Vintre  en  stor 
lyskantet,  øieformet  Plet,  der  paa  Forvingerne  er  sort  og  redbruun, 
paa    Bagvingerne   sort   med    blaatbestøvede   Pletter.      12 — 14. 

Almindelig,     dog    i    meget    forskjellig   Grad,    og    i   enkelte    Aar 

endog  sjelden.  8 — 9.     Larven  (7)   i    store  Selskaber  paa  Urtica  dioica. 

1  >e    tre   følgende  Arter   ere   alle   guulrøde   med    graaguul  Som   og 

store   sorte    Fletter   paa   Forvingerne    Langs    Kanten,   i   anden 

Randcelle   og  begge   Bagceller. 

3.  URTICÆ  L.  (D.  A.  16,  X.  D.  1297,  F.  Fr.  321),  Livlig 
rødguul  med  en  Rad  blaae,  sortkantede  Maanepletter  indenfor  Sømmen  ; 
Forvingerne  have  Rummet  mellem  Kant  pletterne  heelt  guult,  og  kun 
een  stor  sort  Plet  i  anden  Randcelle;  Bagvingernes  Rodhalvdeel 
sort.      11  —  12. 

Meget  almindelig  overalt  næsten  hele  Aaret  ;  dug  er  der  neppe 
mere  end  eet  Kuld.  idet  friske  Fxemplarer  kun  forekomme  fra  sidst 
i  Juli  til  Oktober,  medens  Foraar>individerne  alle  ved  dere>  af- 
blegede Farver  bære  Præg  af  Overvintring.  Vel  sees  af  og  til 
Pupper,  som  overvintre,  men  jeo-  antager,  at  de  ikke  levere  Sommer- 
fuglene tidligere  end  i  Juli,  samtidig  med  dem,  der  nedstamme  fra 
overvintrede    Sommerfugle. 

4.  POLYCIILOROS  L.  (1).  A.  15,  X.  D.  1296.  F.  Fr.  320). 
Smudsig  guulrød  med  en  Rad  blaae,  sortkantede  Maanepletter  inden- 
for Sommen ;  Forvingerne  have  to  sorte  Pletter  i  anden  Randcelle, 
og  Rummet  mellem  Kantpletterne  er  kun  foroven  guult;  Bagvingernes 
Rodhalvdeel   har   kun   en    sort    Kant  plet.      12J — 14>. 

Udbredt,  men  enkeltviis  og  kun  i  enkelte  Aar  hyppig.  1  min 
Barndom  har  jeg  engang  seet  den  i  Faaborg  i  saa  .stor  Mængde, 
at  Vinduerne  i  en  Skolestue  laae  fulde  af  dode  Exemplarer.  .; — 9. 
Larven   (6)   selskabelig  paa  Elm   og   Kirsebærtræ. 

5.  C.  ALBUM  L.  (1).  A.  17,  X.  I).  1298).  Rodguul  med  en 
Rad  lysere,  bruunkantede  Maanepletter  indenfor  Sommen  ;  Forvingerne 
have  Rummet  mellem  Kantpletterne  af  Grundfarven  og  to  sorte 
Pletter  i  anden  Randcelle.  Undersiden  har  grønlig  Marmorering  og 
et  hvidt  C  ved  Bagvingernes  Tværgreen.  Alle  Vingerne  stærkt 
takkede,  Forvingerne  med  fremspringende  Hjørne  og  dybt  indbuet 
Rand.      10— IH- 

Fra  Lolland  og  Kjobenhavn  (Jacobsen) ;  i  Skjørringe  Skov  paa 
Falster   (Schiødte). 

b.  Bagvingerne  svagt  tandede,  uden  fremspringende  Tak ;  deres 
(men  ikke  Forvingernes)  Underside  marmoreret,  med  Oie- 
pletter. 


115 


6.  ATALANTA  L.  (D.  A.  18,  Z.  D.  1300,  F.  Fr.  323).  Floiels- 
sort ,  et  skraat  Baand  paa  de  i  Spidsen  hvidplettede  Forvinger  og 
en  bred   Søm   paa   Bagvingerne  høirode.      13 — 14. 

Udbredt  og  temmelig  almindelig.  8 — 10.  Larven  enkeltviis  paa 
Urtica  urens. 

7.  CARDUI  L.  (D.  A.  13,  Z.  D.  1299,  F.  Fr.  318).  Teglsteens- 
rød,  sortbroget,  Forvingerne  mod  Spidsen  sorte  med  hvide  Pletter. 
12J — 144. 

Udbredt,  men  ikke  almindelig.      8 — 9. 

ARGYNNIS    F. 

Antennernes  Kølle  kort,  bredt  ægformet.  Bagvingerne 
med  en  fiin  Tværgreen.     Øinene  nøgne. 

Vingerne  ere  takkede  uden  fremspringende  Kanter.  Oversiden 
er  rødguul  (hos  J  mattere) ,  med  Tværrader  af  sorte  Pletter  og  fire 
talformede  Tegninger  i  Midtcellen  nær  Roden.  Bagvingernes  Under- 
side har  tre  mere  eller  mindre  i  Pletter  opløste  lyse  Tværbaand, 
et  langs  Sømmen ,  et  over  Midten  og  et  ved  Roden ;  i  det  brede 
Bælte  af  Grundfarven  mellem  de  to  førstnævnte  sees  yderst  en 
Række  sorte  Punkter  eller  Pletter  med  lys  Kjærne  (Speilp  1  etter), 
og  indenfor  den  en  lys  Tværstribe  (Lysstriben),  der  hos  nogle 
opløser  sig  i  Pletter.  Alle  de  lyse  Steder  ere  oftest  mere  eller 
mindre  sølvfarvede.  Hos  Nr.  6 — 8  udspringer  Forving-ernes  næst- 
øverste Forgreen   udenfor,   hos   de   øvrige   indenfor   Tværgrenen. 

Larverne  have  sex  krandsstillede  Torne  paa  hver  Ring  und- 
tagen  den   første,   som    bærer   to   oftest  længere   Torne. 

a.  Større  Arter.  Laarene  forneden  uden  Haar;  Forvingernes 
Søm   hos    (5   eller   begge   Kjon   indbuet. 

1.  PAPHIA  L.  (D.  A.  21,  Z.  D.  1303,  F.  Fr.  325).  For- 
vingernes Søm  hos  begge  Kjøn  indbuet;  Bagvingernes  Underside 
grøn  med  sølvfarvede  Tværbaand ,  som  ikke  ere  opløste  i  Pletter. 
Hos  (J  er  Forvingernes  Randribbe  og  Baggrene  ved  sort  Bestøvning 
udvidede  til  brede  Længdestriber,  den  nederste  Baggreen  tillige  for- 
tykket.     14{—16i. 

Almindelig  i  Skove,  især  paa  Blomsterne  af  Tidsler,  Burrer  og 
Brombær.  I  Skovene  ved  Trolleborg  i  Fyen  har  jeg  engang  seet 
den  i  uhyre  Mængde.  Den  mørkere  og  større  Varietet  af  ^,  Vale- 
sina  Esp.,   har  jeg  fra  Langeland.      7 — 8. 

f  2.  ADIPPE  F.  Forvingernes  Søm  ind  buet  og  deres  Rod 
olivenbruunt  bestøvet  hos  begge  Kjon.  Bagvingernes  Underside 
lys  okkerguul  med  Rustrødt ,  Speilpletterne  rustrødt  kantede ,  Lys- 
striben opløst  i  store  Pletter.  Hos  <1  ere  Forvingernes  to  nederste 
Baggrene   fortykkede,   med   bred    sort   Bestøvning.      12£ — 13|. 

Udbredt  i  Nordsjællands  Skove  (Dyrehaven ,  Folehaveskoven, 
Rungstedlund)    paa    lignende    Steder    som   Paphia;     i    andre   Egne   af 

8* 


116 

Landet   har  jeg   ikke    seet   den.      Hr.    Otto   G.  Jensen    har   fundet   den 
enkeltviis   ved   Boller.      7 — 8. 

3.  NIOBE  L.  (og  Cydippe  eller  Adippe  L.  D.  A.  25,  26. 
Z.  D.  1306,1308,  F.  Fr.  328,  329).  I)''  hos  '  red  Granden  bruunt. 
hos  $  sort  bestøvede  Forvinger.-  Som  hos  $  afrundet  eller  ligei 
Bagvingernes  Underside  lys  okkerguul  med  stærk  rustbruun  Ind- 
blanding, især  ved  Roden;  Speilpletterne  rustrødt  kantede.  Lys- 
striben oplost  i  store  Pletter.  har  ingen  kjendelig  udvidede 
Ribbegrene.  9^-  11.  —  Hos  begge  disse  meget  nærstaaende  Arter 
ere   Undersidens   lyse   Pletbaand    ofte   ganske   eller   tildeels   uden  Solv. 

I  hoie  Skovegne  og  paa  sandige  Marker  i  Sjælland.  Fyen  og 
Jylland ,   selskabelig,   men   ikke   almindelig.      7. 

4.  AGLAIA  L.  (1).  A.  22.  X.  D.  1305,  V.  Ir.  327).  For- 
vingernes Søm  hos  $  afrundet  ;  Bagvingernes  Underside  mod  Sommen 
guulagtig,  mod  Roden  gron .  uden  Speilpletter :  Lysstriben  oplost  i 
store  Pletter.      11—13. 

Meget  udbredt  og  temmelig  almindelig,  isæi  paa  tørre  Marker 
og  Skovenge.      7  —  f. 

b.      Mindre    Arter.       Laarene,     idetmindste     paa     Mellembenene, 
haarede. 

1.  Laarene    svagt    haarede.      Forvingerne-    Sum    ho»    begge 
Kjøn   indbuet. 

5.  LATONIA  L.  (D.  A.  23,  Z.  J).  1307,  F.  Fr.  326).  For- 
vingernes Spids  paa  Undersiden  sølvplettet;  Bagvingernes  Underside 
guulagtig  med  brune  Skygger,  Solvpletterne  i  det  yderste  og 
mellemste  Baand  meget  store,  afrundede,  Speilpletterne  bruunkantede, 
Lysstriben   indskrænket   til  en   Plet   ved   Kant   og   Rand.      9—10. 

Almindelig  overalt,  især  paa  Græs-  og  Stubmarker  og  ved 
Veie,  i  to  Kuld,  5—  ',\  8  —  -:T°-.  Fcraarsindividerne  ere  i  Alminde- 
lighed  mindre. 

2.  Laarene   stærkt  haarede.      Forvingernes    Søm   hos   begge 
Kjøn   udbuet. 

6.  SELENE  V.  Bagvingernes  Underside  blandet  af  Lyseguult 
og  mat  Rødguult,  med  stærke  kalfebrune  Skygger  mellem  Søm- 
pletterne og  Lysstriben;  Speilpletterne,  Sompletternes  Indfatning  og 
en  rund  Plet  i  Midtcellen  nær  Roden  sorte:  Sompletterne ,  Lys- 
striben, samt  flere  Pletter  i  Midtbaandet  og  ved  Roden  sølvfarvede. 
8—9. 

Almindelig  paa  fugtige  Enge  og  Skovenge  i  to  Kuld,  6  og  8, 
hyppigst   og   størst   i   det   første, 

7.  EUPHROSYNE  L.  (D.  A.  24,  Z.  D.  1304).  Bagvingernes 
Underside  blandet  af  Lyseguult  og  stærkt  Rodguult ,  uden  Bruunt: 
Speilpletterne  og  Sømpletternes  Indfatning  rødbrune;  en  rund  sort 
Plet  i  Midtcellen  nær  Roden;  kun  Sømpletterne  og  en  stor  Plet 
over  Tværgrenen   sølvfarvede.      8 — 9.\. 


117 

Hist  og  her  i  høiere  Skovegne,  især  hyppig  i  Nordsjælland. 
5-6.      Jeg  har  intet  Efteraarskuld   iagttaget. 

8.  PALES  L.  (Arsilache  Schn.).  Bagvingernes  Underside  rust- 
farvet, blandet  med  noget  Lyseguult;  Speilpletterne  mørkere,  med 
lys  Kjærne;  Sømpletterne,  Lysstriben,  den  inderste  Halvdeel  af 
Midtbaandet   og  en  Rodplet  sølvfarvede.      8  —  9|. 

Jeg  kjender  den  kun  fra  Skovmoser  i  Nordsjælland,  hvor 
Drewsen  har  fundet  den  i  Dyrehaven,  og  hvor  jeg  i  Juli  1842  har 
seet  den  i  Mængde  i  Rudehegn.  Den  hos  os  forekommende  Form 
er  den  samme,  som  ogsaa  findes  i  Nordtydskland,  og  som  af  Nogle 
under  Navnet  Arsilache   er  adskilt  fra  den  alpinske  Pales. 

9.  INO  Esp.  Bagvingernes  Underside  lyseguul  med  brune 
Brandskygger,  uden  Sølv;  Sompletterne  utydeligt  begrændsede,  Speil- 
pletterne mørkebrune  med   lys   Kjærne,   Lysstriben   lysfiolet.      8 — 9. 

Paa   Skovenge   i    Sjælland   og   Pyen.   ikke   almindelig.      7. 

MELITÆA  F. 

Antennernes  Kølle  kort,  bredt  ægformet.  Bagvingerne 
uden  Tværgreen.     Øinene  nøgne. 

Vingerne  ere  takkede,  uden  Kanter.  Oversiden  rødguul  eller 
okkerguul  med  sortebrune  Tværbaand  og  Ribber;  hvor  disse  Teg- 
ninger ere  brede,  sees  Grundfarven  som  Pletter  paa  sortebruun 
Grund.  Tegningerne  paa  Bagvingernes  Underside  dannes  af  fem 
Tværbaand ,  skifteviis  tre  guulagtige  eller  hvide  og  to  rod-  eller 
bruungule,  adskilte  ved  sorte  Linier  og  deelte  af  Ribberne;  gjennem 
de  lyse  Tværbaand  gaaer  oftest  en  Delingslinie.  —  Larverne  ere 
temmelig  korte,  med  syv  til  ni  kegleformede,  korthaarede  Kjødtappe 
paa  hver  Ring,  to  længere  paa  den  første;  de  leve  i  Ungdommen 
selskabeligt   i   et  fælles   Væv. 

1.  ARTEMIS  V.  Grundfarven  paa  Oversiden  fremherskende, 
ofte  vexlende  i  lysere  og  mørkere  rodgule  Baand ;  det  næstyderste 
Tværbaand  paa  Bagvingernes  Underside  guulbruunt  med  sorte  lys- 
kantede  Punkter,  det  mellemste  lys  guulagtigt,  uden  Delingslinie. 
8— 9f 

Temmelig  udbredt,  især  i  Moser,  men  oftest  kun  i  faa  Exem- 
plarer.   Paa  en  Lyngbakke  i  Steensballe  Skov  i  stor  Mængde  (Jensen)   6. 

2.  CINXIA  L.  (D.  A.  20,  Z.  D.  1302,  F.  Fr.  324).  Grund- 
farven paa  Oversiden  oftest  fremherskende  og  af  lige  Styrke;  det 
næstyderste  Tværbaand  paa  Bagvingernes  Underside  lyseguult  med 
sorte  rødguulkantede  Punkter,  Sømlinien  og  de  lyse  Tværbaands 
Delingslinier  opløste   i    smaa   Pletter.      8 — 10. 

Ikke  sjelden ,  især  i  Skovegne  og  paa  aabne  Pletter  i  Skove. 
6.  Larvespindene  sees  jævnlig  seent  paa  Efteraaret  eller  tidligt 
paa  Foraaret  i  Græsset  paa  Plantago   o.    a. 


118 


3.  ATHALIA  Esp.    (sandsynligviis    Lucina    D.   A.   19,    Z.   D. 

1301).  Grundfarven  paa  Oversiden  indskrænket  til  Tværbaand  af 
store  rodgule  Pletter ;  det  næstyderste  Tværbaand  paa  Bagvingernes 
Underside  uden  sorte  Punkter,  Rummet  mellem  Sømlinien  og  den 
yderste   Delingsliuie   lyseguult.      8— 8-J. 

Ikke  sjelden  i  Sjælland  paa  lignende  Steder  som  Cinxia;  i 
Jylland,  hvor  formodentlig  det  Samme  er  Tilfældet,  har  jeg  seet 
den   hyppig   ved    Rye;   i   Fyen   har  jeg   ikke   fundet   den.      6. 

4.  DICTYNNA  Esp.  Grundfarven  paa  Oversiden  indskrænket 
til  Tværbaand  af  smaa  rodgule  Pletter;  det  næstyderste  Tværbaand 
paa  Bagvingernes  Underside  har  sorte  Pletter  langsmed  sin  ydre 
Grændselinie;  Rummet  mellem  Somlinien  og  den  yderste  Delingslinie 
rødguult,      7^—8^. 

Hist  og  her  paa  fugtige  Enge,  især  i  Fyen,  hvor  den  synes 
at  være  almindeligere  end   i   Sjælland.      6. 

LIMENITIS  F. 

Antennernes  Kølle  lang  og  smal,  jævnt  aftagende  nedad. 

Bagvingerne    uden  Tværgreen.      Oinene  nøgne    (undtagen  hos 

Sibylla). 

Vingerne  ere  takkede,  uden  Kanter,  paa  Oversiden  sortebrune, 
paa  begge  Sider  (eller  dog  paa  Undersiden)  med  et  hvidt ,  paa 
Forvingerne  i  store  Pletter  opløst  Tværbaand.  Larverne  have  to 
Rader  stumpe  grenede  Torne  langs  Ryggen  og  to  Spidser  paa  Hovedet. 

1.  SIBYLLA  L.  Undersiden  rustbruuu,  ved  Roden  perlegraa, 
med  to  Rader  sorte  runde  Pletter  udenfor  det  hvide  Tværbaand, 
hvilke   ogsaa   skimtes   paa    Oversiden.      11 — 12. 

Funden  i  temmelig  stort  Antal  i  Hanuenov  Skov  paa  Falster 
af  Prof.  Schiødte,  og  ved  Knuthenborg  paa  Laaland  af  Stud.  Wit- 
trup ,  som  ogsaa  har  seet  den  i  en  Samling  fra  Egnen  ved  Sla- 
gelse.     7  —  8. 

2.  POPULI  L.  Undersiden  brandguul,  ved  Roden  og  Sømmen 
perlegraa ,  med  to  Rader  sorte  Pletter  udenfor  Tværbaandet ,  hvilke 
paa.  Oversiden  ere  større  og  adskilte  ved  brandgule  Halvmaaner. 
(Paa  Oversiden  er  Tværbaandet  ofte  tildeels  skjult  af  mørk  Be- 
støvning,  især  hos   <5).      16  — 18. 

Meget  sjelden;  »enkelte  Gange  i  Søndermarken«  (Westermann 
hos    Boie   2,    127);    Flensborg   (Kiellerup).      7. 

Anden    Familie. 
SATYRIDÆ. 
Antennerne    ved    Roden    nærstaaende,     uden    Haardusk. 
Forbenene    ufuldstændige.       Øinene    runde.      Een    til    tre    af 
Forvingernes  Ribber  opblæste  ved  Roden. 


119 


De  ufuldstændige  Forbeen  ere  meget  smaa,  oftest  tyndt  be- 
haarede,  Bagvingernes  Tværgreen  vel  udviklet.  Det  meest  ioine- 
faldende  Kjendemærke  afgiver  Roden  af  Forvingernes  Ribbestamnier : 
Forribben  er  der  meget  fiin .  men  af  de  ovrige  er  enten  Kantribben 
alene,  eller  Kant-  og  Ragribben,  eller  tillige  Randribben  opblæste. 
Cliarakteristiske  for  denne  Gruppe  ere  ogsaa  de  kredsrunde  sorte 
Pletter  med  hvid  Kjærne  (Gine),  som  sees  i  een  eller  flere  af 
Somcellerne.  idetmindste  paa  Bagsiden.  Larverne  ere  teendannede, 
med  to  vandrette  Spidser  paa  den  sidste  Ring.  Pupperne,  der  som 
Nymphalidernes  ere  befæstede  ved  Endespidsen  alene,  ere  undertiden 
anbragte   i   eller  ved   Jorden. 

S  AT  Y  RU  S    Latr. 

Mellemskinnebenet  meget  kortere  end  den  halve  Fod, 
med  en  Hornpig  i  Enden.  Randribben  (undertiden  ogsaa 
Bagribben)  ikke  opblæst.     Øinene  nøgne. 

1.  SEMELE  L.  (Z.  D.  1323,  F.  Fr.  315).  Sortebruun  med 
et  bredt ,  hos  $  paa  Oversiden  udvisket  Tværbaand  ,  der  paa  Bag- 
vingerne er  mat  rodguult ,  paa  Forvingerne  lys  okkerguult  med  to 
store  Øine  (i  første  Bagcelle  og  anden  Mellemcelle) ;  Bagvingernes 
Underside  graat ,  bruunt  og  hvidt  marmoreret,  med  et  lille  Gie  i 
første  Bagcelle.      11—12]. 

Overalt  hvor  Jordbunden  er  sandet  og  Græsvæxten  sparsom, 
baade  inde  i  Landet  og  ved  Strandkanten,  især  almindelig  paa  det 
sydvestlige  Fyens  Lyngbakker  og  i  Vesterjyllands  Flyvesands- 
klitter.      7—8. 

PARARGA  Hubn. 

Mellemskinnebenet  ikke  meget  kortere  end  Foden.  Rand- 
ribben ikke  opblæst.     Oinene  haarede. 

1.  MEGÆRA  L.  (Mæra  D.  A.  10,  Z.  D.  1321,  F.  Fr.  314). 
Brandguul  med  sortebruun  Som  og  Tværtegninger  og  store  sorte 
Øine ,  eet  i  Forvingernes  anden  Mellemcelle  med  et  lille  i  første 
Forcelle,  en  Række  paa  Bagvingerne,  hvis  Underside  er  graa ,  flint 
marmoreret ,  med  guulagtige  Gine  med  fine  dobbelte  mørke  Ringe. 
(5  kjendes  paa  en  bred  sortebruun  Skraategning  fra  Midten  af  For- 
vingernes  Rand   til   Tværgrenen.      8^ — 10]. 

Almindelig,  især  ved  Veie  langs  Steengjærder,  i  to  Kuld,  5 — 6, 
8 — 9,   især  i   det   sidste. 

EPINEPHELE   Hubn. 
Mellemskinnebenet  ikke  meget  kortere  end  Foden.    Rand- 
ribben ikke  opblæst.     Øinene  nøgne. 


120 


a.  Forbenene  tykke,   laadne   (Aphantopus   Wall.); 

1.  HYPERANTHUS  L.  (D.  A.  7,  Z.  D.  1318,  F.  Fr.  311, 
Arete  330,  Vidua  331).  Oversiden  sortebruun;  Undersiden  graalig 
guulbruun,  paa  begge  Vingepar  med  en  Række  af  guulringede  Øine, 
som   tildeels,   men   svagere,   ogsaa  vise   sig  paa   Oversiden.      9  — 10. 

Overmaade   almindelig    paa   Græsmarker   og  i    Skove.      7 — 8. 

b.  Forbenene  tynde,   nøgne   (Epineph  ele). 

2.  JANIRA  L.  ($  Jurtina  L.  D.  A.  11.  12,  Z.  D.  1324,  F. 
Fr.  316,  317).  Sortebruun  med  eet  Oie  paa  Forvingerne;  Største- 
delen af  disses  Underside  og  hos  ^  tillige  en  stor  Plet  paa  deres 
Overside  mat  brandgule ;  Bagvingerne  uden  Øine ,  paa  Undersiden 
guulgraae  med  mørkere   Rodhalvdeel.      9 — 11. 

Ligesaa  almindelig  som  Hyperanthus  og  paa  lignende  Steder.  -|j — 8. 

COENONYMPHA    Hubn. 

Mellemskinnebenet  af  Fodens  Længde.  Kant-  Rand-  og 
Bagribben  ved  Roden  opblæste.     Øinene  nøgne. 

a.  Bagvingernes  Underside  bruun  med  en  blyglindsende  Linie 
indenfor   Sømmen. 

f  1.  HERO  L.  Oversiden  sortebruun,  Undersiden  olivenbruun, 
Bagvingerne   paa   begge  Sider  med    store   rødguulringede  Oine.   7 — 7|. 

Jeg  kjender  den  kun  fra  det  vestlige  Sjælland,  hvor  den  synes 
at   være   almindelig   i   Skovene   (Haraldsted,  Sorø.  Herlufsholm).   6 — 7. 

2.  ARCANIA  L.  Oversiden  brandguul ,  Bagvingerne  og  en 
bred  Søm  paa  Forvingerne  sortebrune ;  Øinene  (eet  paa  Forvingerne 
og  fem  paa  Bagvingernes  Underside)  store,  med  en  sort  Ring  udenom 
en  guul.      7  —  8. 

»I  Moser  og  Kratskove  paa  Halvoen ;  funden  ved  Tarm  i  Jyl- 
land«   Boie   510.      Selv   har   jeg   ingensteds    seet   den.      7 — 8. 

b.      Bagvingernes    Underside   gronliggraa,   uden    Sømlinie. 

3.  DAVUS  L.  (Tullia  Z.  D.  1319,  F.  Fr.  332).  Oversiden  mat 
okkerguul,  hos  (5  mere  bruunlig;  Øinene  med  lyseguul  Ring,  to  paa 
Forvingerne,  idetmindste  paa  Undersiden,  flere  (2 — 6)  paa  Bagvingerne, 
fleest  paa  Undersiden.      8 —  9. 

Temmelig  almindelig  i  Fyen  paa  vaade  Enge;  ligeledes  i  Jyl- 
land ,  hvor  den  (efter  Jensen)  er  meget  hyppig  ved  Horsens.  I 
Sjælland  har  jeg  ikke  seet  den ,  men  Drewsen  har  fundet  den  paa 
en  Eng  i  Dyrehaven.      6 — 7. 

4.  PAMPHILUS  L.  (D.  A.  8,  Z.  D.  1329,  F.  Fr.  312).  Over- 
siden mat  okkerguul  hos  begge  Kjøn;  Forvingerne  kun  med  eet, 
paa  Oversiden  utydeligt  Øie ,  Bagvingerne  paa  begge  Sider  uden 
Øine.      6—7^. 

Meget  almindelig  paa    Græsmarker  i   to  Kuld.      5 — 7,    | — 9. 


121 

Tredie   Familie. 
PAPILIONIDÆ. 

Antennerne  ved  Roden  nærstaaende ,  uden  Haardusk. 
Forbenene  fuldstændige.  Øinene  runde.  Bagvingerne  med 
een  Randribbe,  som  falder  sammen  med  Randen. 

Det  væsentligste  Mærke  er  Mangelen  af  den  indre  Ribbe  i 
Bagvingernes  Rand,  som  derved  bliver  indskaaren  og  ikke  som  hos 
de  ovrige  Dagfugle  omfatter  Bagkroppen.  Paa  Forvingerne  gaaer 
Forribbens  tredie  Green  ud  i  Sommen  langt  nedenfor  Spidsen; 
Mellemgrenen  udspringer  fra  Tværgrenens  nederste  Deel  og  bar 
Udseende  af  en  fjerde  Baggreen.  Larverne  kjendes  let  paa  to 
blode  Horn,  som  kunne  udskydes  af  en  Spalte  bag  Hovedet.  Pup- 
perne ere  fortil  afstumpede,  og  befæstede,  foruden  ved  iEndespidsen, 
ved  en  stærk  Traad  om  Livet,  eller  (hos  Doritis)  indhyllede  i  et 
løst  Spind. 

PAP1LIO   L. 

Antennerne  temmelig  lange.  Palperne  korte,  med  tyde- 
ligt Endeled.  Forvingernes  Søm  idetmindste  af  Længde  med 
Randen;  første  Forgreen  udgaaer  fra  Tværgrenen,  femte  og 
sjette  løbe  parallelt  tæt  ved  hinanden. 

Bagvingerne  ere  takkede,  tredie  Baggreen  løber  ud  i  en  lang 
Hale ;  Tværgrenen  paa  alle  Yinger  stærk.  Larverne  ere  glatte  og 
nøgne,   Pupperne   kantede. 

1.  MACHAON  L.  (Z.  D.  1289).  Svovlguul;  Ribberne,  Roden, 
et  bredt,  udad  guulplettet  Sombaand  og  tre  store  Pletter  langs 
Forvingekanten  sorte;  Roden  og  Forvingernes  Sømbaand  indad  guult, 
Bagvingernes  blaat  bestøvede ;  Bagvingernes  Hjørne  med  en  stor 
rødguul   Plet,   Halen   af  Antennernes   halve  Længde.      16 — 20. 

Meget  udbredt,  og  i  Lyngegne  og  Hedemoser  i  Sjælland  og 
Fyen  overhovedet  ikke  sjelden.  I  størst  Antal  har  jeg  seet  den  i 
Skovene  ved  Rudersdal  og  paa  de  sydfyenske  Lyngbakker.  Der 
sees  ogsaa  Larven  jævnligt  (7 — 8)  i  Hedemoser  meest  paa  Peuce- 
danum  palustre  og  Angelica 'silvestris,  paa  Lyngbakkerne  paa  Pimpi- 
nella  Saxifraga.  Der  er  hos  os  kun  eet  Kuld,  §  —  6,  hvis  Pupper 
overvintre;   dog   har  jeg   een   Gang   seet  et   friskt  Exemplar  i  August. 

?  PODALIRIUS  L.  Lys  svovlguul,  Sømmen  og  flere  tildeels 
ufuldstændige  Tværbaand  sorte;  Halvmaanepletter  i  Bagvingernes 
Sømbaand  og  en  sortkantet  Hjørneplet  blaae .  den  sidste  foroven 
med    brandguul   Kant;     Halen   af  Antennernes   Længde.      15  — 19. 

Boie   (512)   mener  at  have   seet  den   ved   Tarm   i  Jylland. 


122 


D0R1TIS  F. 

Antennerne  korte,  Palperne  med  tydeligt,  spidst  Ende- 
led. Forvingernes  Søm  kortere  end  Randen,  tørste  Forgreen 
udgaaer  fra  Forribben,  sjette  mangler. 

Vingerne  ere  afrundede ,  uden  Hale :  Forvingernes  Tværgreen 
afbrudt  paa  Midten.  Efter  Parringen  ender  Hunnens  Bagkrop  for- 
neden med  en  Hornskede.  Larverne  have  en  Krands  af  korthaarede 
Knapper   paa   hver   Ring ;   Puppen   afrundet. 

1.  MNEMOSTNE  L.  (Z.  D.  1311).  Hvid  med  sorte  Ribber, 
Forvingerne  med  to  sorte  Pletter,  een  i  Midteellen  og  een  paa 
Tværribben,  Spidsen  skjælløs,  graa;  paa  Bagvingerne  er  Randen  og 
hos   ^   tillige  nogle  Pletter  sort  bestøvede.      13'? — 14^. 

Temmelig  almindelig  i  mange  Egne  af  Sjælland  (Brede,  Fole- 
haveskoven  ved  Horsholm,  Haraldsted,  Herlufsholm,  Sorø  o.  fl.  St.), 
Falster  (Hannenov,  Skjørringe,  Lindeskov)  og  Lolland  (Freilev  og 
Roden),  hvor  den  oftest  træffes  selskabelig.  Jeg  har  seet  den  een 
Gang  i  Fyen  ved  Marienlund  nær  Odense,  og  jeg  eier  et  Exemplar 
fra  Langeland ,  som  Skovrider  Kruhøffer  har  taget  i  Steengade 
Skov.      §-  6. 

Fjerde    Familie. 

PIERIDÆ. 

Antennerne    ved    Roden    nærstaaende ,    uden    Haardusk. 

Forbenene    fuldstændige.      Øinene    runde.      Bagvingerne    med 

to  Randribber  indenfor  Randen. 

Forribbens  tredie  Green  paa  Forvingerne  mangler  eller  løber 
ud  i  Kanten  ovenfor  Spidsen ;  Tværgrenen  er  stærk  paa  alle  Vinger. 
Farverne  ere  lyse,  oftest  hvide,  uden  betydelige  Tegninger.  Larverne 
ere  langstrakte .  fiinhaarede ,  uden  Udvæxter ;  Pupperne  fortil  til- 
spidsede, foruden  ved  Endespidsen  ophængte  ved  en  stærk  Traad 
om   Livet. 

A.     Antennernes   Kølle  flad.      Palperne  langhaarede,  med 
tyndt  spidst  Endeled.     Grundfarven  hvid. 

APORIA  Hubn. 

Tværgrenen    nærmere  Sømmen    end  Roden.     Forvingerne 

med  fem  Forgrene,  af  hvilke  tredie  udspringer  fra  Midten  af 

anden,  fjerde  tæt  indenfor  Tværgrenen. 

Larverne  have  enkelte  lange  Haar  foruden  de  korte ,  og  leve 
paa  Træer  og  Buske  af  Steenfrugt-  og  Kjærnefrugtfamilien ;  Pupperne 
have   en   kort    Spids   fortil. 


123 

1.  CRATÆGI  L.  (D.  A.  1,  Z.  D.  1312,  F.  Fr.  304).  Hvid 
med  sorte  Ribber  og-  sortagtig  Bestøvning  ved  Enderne  af  For- 
vingernes  Ribbegrene.      14. 

Denne  Art,  der  i  vore  Nabolande  baade  mod  Nord  og  S  vel  er 
saa  almindelig,  maa  hos  os  regnes  til  Sjeldenhederne  i  de  fleste 
Aar,  og  kun  fra  min  Barndom  mindes  jeg  en  Tid,  da  den  var  al- 
mindelig 6  —  7.  1865  saaes  den  temmelig  talrig  paa  Skovenge  ved 
Ørnstrup,  S.  for  Horsens  (Jensen).  Drewsen  har  en  Gang  fundet 
Larven   i   stor  Mængde. 

PIERIS  Latr. 

Tværgrenen  nærmere  Sømmen  end  Roden.  Forvingerne 
med  fire  til  fem  Forgrene;  tredie  mangler  eller  er  meget 
kort  og  udspringer  fra  anden  nær  dens  Endepunkt,  fjerde 
indenfor  Tværgrenen. 

Larverne  uden  lange  Haar,  paa  korsblomstrede  Planters  Blade. 
Pupperne   med   en   kort   Spids   fortil. 

De  tre  første  Arter  have  paa  Forvingerne  Spidsen  og  to  Pletter 
(i  anden  Rand-  og  anden  Bagcelle,  hos  r?  dog  oftest  kun 
paa  Undersiden)  sorte,  Bagvingernes  Underside  lys  svovlguul. 

1.  BRASSICÆ  L.  (D.  A.  2,  Z.  D.  1313,  F.  Fr.  305).  Spidsens 
sorte  Bestøvning  er  stærk  og  naaer  ned  til  anden  Baggreen;  Bag- 
vingernes  Underside   tyndt   sort   bestøvet.      13 — 14. 

Almindelig  overalt   i   to   Kuld    (6,   8  —  9),   hyppigst   i   det   sidste. 

2.  RAPÆ  L.  (D.  A.  3.  Z.  D.  1314,  F.  Fr.  307).  Spidsens 
sorte  Bestøvning  er  svag  og  naaer  i  det  Høieste  til  Mellemgrenen; 
Bagvingernes   Underside   tyndt   sort   bestøvet.      11 — 11|. 

Overmaade  almindelig  overalt  i  to  Kuld,   ^ — 6,  8 — 9. 

3.  NAPI  L.  (D.  A.  4,  Z.  D.  1315,  F."  Fr.  307).  Spidsens 
sorte  Bestøvning  fremtræder  stærkest  paa  Ribbegrenens  Ender.  Bag- 
vingernes Underside  med  bred  graaguul  Bestøvning  langs  Ribberne. 
10'— 11. 

Ligesaa  almindelig  som  P.  rapæ ,  dog  mere  i  Skove  end  i 
Haver,  hvor  dens  Larve  ikke  gjør  saamegen  Skade  som  de  to 
foregaaendes.      To   Kuld,   5  —  6,   8 — 9. 

4.  DAPLIDICE  L.  Hvid,  en  dobbelt  Pletrad  i  Vingespidserne 
(hos  5  kun  paa  Forvingerne)  og  en  stor  af  Tværgrenen  deelt  Midt- 
plet paa  Forvingerne  .-orte ;  Bagvingernes  Underside  grøn  med  tre 
Tværrader   af  store   hvide   Pletter.      10  — 11. 

I  tørre  Egne  og  ved  Strandkanter  temmelig  almindelig,  i  to 
Kuld,   5,  7.      Larven    paa  Lepidium   campestre  og  Reseda  Luteola. 

ANTHOCHARIS   Boisd. 
Tværgrenen    nærmere  Sømmen    end  Roden.     Forvingerne 
med  sex  Forgrene,  af  hvilke  tredie  og  fjerde  udgaae  fra  anden. 


124 


Larverne  uden  lange  Haar.  paa  Korsblomster;  Pupperne  med 
en   meget   lang   Spids   fortil. 

1.     CARDAMINES   L.   (D.  A.  5,   Z.  D.  1317,   F.  Fr.  309).     Hvid, 
Forvingernes    Spids    og    en    lille    Plet    paa    Tværgrenen    sorte,     di 
yderste    Halvdeel    hos     ?    paa    begge    Sider    stærk    pommerantsgunl ; 
Bagvingernes  Underside   med   uregelmæssige  groumarniorerede    Pletter. 
8£  — 10«. 

■i  -  .  ... 

Almindelig,  men  kun  i  eet  Kuld,  \ — j.  Larven  >ees  jævnlig 
paa  Turritis  glabra. 

LEUCOPHASIA    Stph. 

Tværgrenen  nær  Roden,  saa  at  Midtcellen  er  meget  kort; 

Forgrenene  udspringe  alle  udenfor  den. 

Larverne  uden  lange  Haar,  paa  Bælgplanter;  Pupperne  med  en 
lang   Spids   fortil. 

1.  SINAPIS  L.  (Z.  D.  1316,  F.  Fr.  308).  Hvid,  en  bred  Plet 
i  Forvingespidsen  hos  $  stærkt ,  lu>>  $  utydeligt  graat  bestovet  ; 
Bagvingernes  Underside  hvid  eller  guulagtig  med  to  utydelige  graae 
Skraabaand.     8.j- —  9. 

Sjelden.  Jeg  har  fundet  den  paa  Græspletter  i  Skove,  i  Sjæl- 
land ved  Haraldsted,  i  Fyen  ved  Ølstedgaard ;  Jensen  har  taget  den 
ved   Boller   og   Egeberg   i   Jylland.      To   Kuld,   ^  —  6,   8. 

B.     Antennernes    Kølle    trind.      Palperne    sammentrykte, 

foroven    skjælklædte ,    forneden    haarede,    med   kort, 

kegledannet    Endeled.      Grandfarven    guul    eller   rod- 

guul. 

COLIAS  O. 

Vingerne  afrundede  ;  Forvingerne  med  fem  Forgrene, 
af  hvilke  den  fjerde  udspringer  udenfor  Tværgrenen  og  kun 
den  femte  indenfor  den. 

Alle  Vingerne  have  brede  sortebrune  Vingespidser  og  paa  Tvær- 
grenen en  stor  rund  Plet  ,  der  paa  Forvingerne  er  sort ,  paa  Bag- 
vingerne paa  Oversiden  brandguul,  paa  Undersiden  solvglindsende 
med  rødbruun  Indfatning.  Pupperne  have  en  kort  Spids  fortil  og 
en   ophoiet    Kjol    paa    Bryststykket. 

1.  HYALE  L.  o  svovlguul,  $  gronlighvid ,  det  sortebrune 
Sombaand    hos    begge   Kjøn   med    Pletter   af  Grundfarven.      10. 

Hist  og  her  i  Sønderjylland  (Jastrau),  ellers  sjelden:  Jylland 
ved  Rathlovsdal  (Jensen),  Fyen  ved  Glorup  (Stud.  Winther)  og  paa 
en  tør   Mark   ved    Vesterhæsinge.      8. 

2.  EDUSAL.  Høi  brandguul,  Sømbaandet  hos  £  guulplettet. 
hos    q    med   gule   Ribber.      10^  — 12. 

Jeg  har  et  Exemplar  fra   Abild    Hede  i   Sønderjylland. 


125 


GONOPTERYX  Leach. 

Vingernes  Søm  løber  ud  i  en  Vinkel;  Forvingerne  have 
fem  Forgrene,  af  hvilke  allerede  den  fjerde  udspringer  inden- 
for Tværgrenen. 

Vinkelspidsen  paa  Ragvingerne  dannes  af  anden  Baggreen. 
Puppen  er  kort  og  tyk.  med  tilbageboiet  Spids,  Brystet  forneden 
stærkt  fremspringende. 

1.  RHAMNI  L.  (D.  A.  6,  Z.  D.  1290,  F.  Fr.  310).  Citron- 
guul  ((5)  eller  gronlighvid  (£) ,  Tværgrenen  paa  begge  Vingepar 
med  en  lille  Midtplet,  der  paa  Oversiden  er  brandguul,  paa  Under- 
siden  rodbruunkantet.      12 — 13. 

Almindelig,  især  paa  Skovenge,  i  eet  Kuld  (8 — 9,  overvintrede 
Exemplarer   i   de  første   Foraarsdage). 

Femte   Familie. 
LYCÆNIDÆ. 

Antennerne  ved  Roden  nærstaaende ,  uden  Haardusk. 
Forbenene  fuldstændige.  Øinene  foroven  og  forneden  til- 
spidsede. 

Denne  Familie  bestaaer  af  smaa  livlige  Sommerfugle,  som  især 
ere  kjendelige  paa  Øinene,  der  ikke  ere  runde,  men  begrændsede 
af  to  foroven  og  forneden  i  en  Vinkel  sammenstodende  Buer.  Tvær- 
grenen  er  paa  alle  Vinger  meget  fiin.  Larverne  ere  korte  og 
brede,  foroven  hvælvede ,  forneden  flade,  næsten  bænkebiderformede ; 
Pupperne  korte  og  tykke,  oftest  anbragte  ved  Jorden  eller  befæstede 
ved   Endespidsen   og  en  fiin  Traad   om   Livet. 

LYCÆNA  F.   O. 

Forvingernes  tredie  Forgreen  er  en  Green  af  anden,  som 
udgaaer  fra  Stammen  indenfor  Tværgrenen;  Bagvingernes  Søm 
ikke  eller  svagt  takket,  Hjørnet  afstumpet. 

Øinene  ere  deels  nøgne,  deels  (hos  Nr.  2,  3,  5,  6)  svagt  haarede. 
Bagvingernes  Hjørne  er  afstumpet,  idet  Spidserne  af  anden  Randribbe 
og  første  Baggreen  ikke  naae  længere  frem  end  de  øvriges.  Over- 
sidens Grundfarve  er  enten  sortebruun ,  med  eller  uden  blaa  Be- 
støvning (oftest  hos  J)'  eller  blaa  (oftest  hos  (J).  Undersiden  graa, 
hos  (5  ofte  blaalig,  hos  ^  bruunlig,  ved  Roden  med  stærk  spansk- 
grøn Bestøvning ;  paa  denne  Bund  sees  en  Mængde  sorte  lyskantede 
Punkter  (Øiepunkter),  deels  i  en  Buerad  (Punktraden)  mellem 
Midten  og  Sømmen,  deels  indenfor  Midten  (Rodpunkterne);  des- 
uden en  lignende  Plet  paa  Tværgrenen  (Midtpletten),  og  ofte 
endnu    to   Rader    langs    Sømmen    (ydre    og    indre   Som  punkter), 


126 


mellem  hvilke  flere  Arter  have  rodgule  Pletter  ( Søm  pletter). 
Rodpunkterne  paa  Forvingerne  mangle  ofte;  livur  de  Kodes,  staae 
de   ikke   i   lige    Linie   med    Midtpletten. 

«.      Uden    Sompletter,   ofte   ogsaa   uden    Sømpunkter. 

1.  ALSUS  F.  Oversiden  hos  begge  Kjøn  Bortebruun,  hos  r 
med  tynd  sølvblaa  Bestøvning;  Undersiden  lysegraa,  Punkterne  i 
Punktraden  smaa,  paa  Forvingerne  lidt  -torn-  ug  parallele  med 
Sømmen;    Sompunkterne   manglende   eller   utydelige.      4.; —  ~>\. 

Hist  og  her  i  Sjælland  (Frederiksdal,  Næstved)  og  Fyen 
(Odense,  Vesterhæsinge) .  meest  paa  tørre  Marker.  Ikke  sjelden  i 
Horsensegnen    (Jensen).      6. 

2.  ACIS  O.  Oversiden  hos  $  sortebruun,  hos  "  Goletblaa; 
Undersiden  Btøvgraa,  Punkterne  i  Punktraden  ligestore,  det  næst- 
nederste paa  Forvingerne  (i  første  Bagcelle)  rykket  langt  ind  imod 
Roden;   Sømpunkterne   manglende  eller  meget  utydelige.  .">,' — H\. 

Udbredt  og  ikke  sjelden,   paa  Græsmarker.     >'<. 

3.  ARGIOL1  S  L.  (D.  A.  29,  /.  D.  1328,  F.  Fr.  337;  disse 
Citater  indbefatte  gandsynligviis  tillige  den  foregaaende).  Oversiden 
hus  begge  Kjøn  lya  rødligblaa,  hos  i  med  bred  sort  Rand  og 
Som  paa  Forvingerne  og  sorte  Sømpunkter  paa  Bagvingerne;  Under- 
siden blaalighvid,  Øiepunkterne  langagtige,  svagt  lyskantede,  Sum- 
punkterne   utydelige.      6  —  >'>■ . 

Jeg  har  kun  fundet  den  i  Nordsjælland,  liver  den  ikke  er 
sjelden  i  Skovmoser  og  Krat  i  to  Kul. I  (5,  7  —  8).  1  Sønderjylland 
har  .lastrau  taget  den  i  Dravitskov  red  Tønder.  Den  er  den  tid- 
ligste af  denne  Gruppe,  og  minder  om  Thecla-Arterne  veå  sin  Til- 
bøjelighed  til   at    flyve   høit  og   sætte   sig  i   Træer  og  Buske. 

4.  ABION  L.  (Z.  I).  1325,  F.  Fr.  334).  Oversiden  hos  begge 
Kjon  blaa  med  en  Tværrad  af  langagtige  sorte  Pletter  (der  dog 
undertiden  kan  mangle);  Undersiden  -tovgraa  med  store  Oiepunkter 
og  tydelige  Sømpunkter.     7j[  — 9. 

Hist  og  her  paa  torre  Marker,  hyppigst  i  de  sydfyenske 
Lyngegne.      7. 

£}.      Med    Sompunkter    og    idetmindste     paa    Bagvingerne     tillige 
med    Sompletter. 

5.  ICARIUS  O.  Oversiden  hos  $  sortebruun,  hos  *  lyseblaa; 
Undersiden  hos  $  bruunlig-,  hos  r  blaaliggraa,  uden  Sømpletter  og 
Rodpunkter  paa  Forvingerne.      7| — 8. 

Ikke    meget    sjelden    i   Sjælland    og  Fyen,    især    i    tørre  Egne. 

6—7. 

6.  ALEXIS  O.  Oversiden  hos  $  sortebruun  ,  oftest  med 
stærk  blaa  Bestøvning  og  rodgule  Sømpletter,  hos  -  levende  rødlig- 
blaa; Undersiden  hos  $  bruunlig-,  hos  ?  blaaliggraa,  med  Rod- 
punkter og  Sompletter  paa  begge  Vingepar  og  et  hvidt  Strøg  ved 
Bagvingernes  tredie  Baggreen  mellem  de  indre  Sompunkter  og 
Punktraden.      b\ —  7^. 


127 


Meget  almindelig  paa  Græsmarker  i  to  Kuld.      -!j — 6,  8  —  9. 

f  7.  AGESTIS  0.  Oversiden  hos  begge  Kjøn  sortebruun 
med  rødgule  Sømpletter,  som  ere  større  hos  $ ;  Undersiden  støvgraa 
med  store  Sømpletter  paa  alle  Vinger,  men  uden  Rodpunkter  paa 
Forvingerne;   et   hvidt    Strøg   som   hos   L.  Alexis.      5 — 6. 

Almindelig  i  Fyen  paa  lignende  Steder  og  til  samme  Tider 
som   L.   Alexis;   i   Sjælland    synes   den   at  være  sjeldnere. 

8.  ÆGON  V.  (Argus  D.  A.  28,  Z.  D.  1327,  F.  Fr.  335; 
Idas  D.  A.  30,  F.  Fr.  336).  Oversiden  hos  $  sortebruun,  oftest 
med  rødgule  Sømpletter,  hos  <3  fioletblaa ;  Undersiden  hos  <j>  bruunlig-, 
hos  (5  blaaliggraa,  med  store  Sømpletter  paa  begge  Vingepar,  men  uden 
Rodpunkter  paa  Forvingerne;  de  ydre  Sømpunkter  paa  Bagvingerne 
alle  eller  for  største  Delen  spanskgrønt  glindsende;  Rummet  mellem 
de   indre   Sømpunkter  og  Punktraden   mere   eller  mindre   hvidt.     5  —  6. 

Almindelig  paa  tørre  Steder,  især  Lyngbakker  og  Hedemoser, 
i   to  Kuld:   6,  8. 

9.  OPTILETE  Knoch.  Oversiden  hos  <j>  sortebruun  med 
fiolet  Skjær,  hos  ,?  '»ork  fioletblaa;  Undersiden  mørkegraa.  uden 
Rodpunkter  paa  Forvingerne.  Sømpletter  findes  kun  i  Bagvingernes 
to  Ragceller,  hvis  ydre  Sømpunkter  ere  spanskgrønt  glindsende; 
Rummet  mellem  de  indre  Sømpunkter  og  Punktraden  uden  Hvidt. 
5^—6. 

Nordsjælland,  vistnok  meget  sjelden.  Drewsen  har  fundet  den 
een  Gang  paa  en  Eng  i  Dyrehaven ,  og  jeg  har  i  1842  taget  flere 
Exemplarer   i   en   Hængedyndsmose   i   Rudehegn.      8. 

POLTOMMATUS    Latr. 

Forvingernes  tredie  Forgreen  er  en  Green  af  anden, 
som  udspringer  sammen  med  første  og  Tværgrenen;  Bag- 
vingernes Søm  takket,  Hjørnet  fremspringende. 

Øinene  ere  nøgne.  Spidserne  af  Bagvingernes  anden  Randribbe 
og  første  Baggreen  naae  længere  frem  end  de  øvriges.  Oversiden 
sortebruun  eller  ildrød  med  sorte  Pletter,  hvilke  mangle  hos  nogle 
Arters  Hanner.  Undersiden  paa  Forvingerne  oftest  rodguul ,  paa 
Bagvingerne  bruuulig-  eller  grønliggraa,  uden  grøntglindsende  Rod- 
bestøvning; Tegningen  er  oftest  som  hos  foregaaende  Slægt,  men 
Forvingerne  have  altid  to  Rodpunkter,  der  staae  i  lige  Linie  med 
Midtpletten,  og  Sømpletterne  (hvor  de  findes)  ere  oftest  sammen- 
flydende. 

«.      Bagvingernes    Søm    uden   kjendeligt   Fremspring. 

1.  CIRCE  V.  Oversiden  sortebruun  med  sorte  Punkter  og 
rødguult  Sømbaand ,  hos  <j>  tillige  mere  eller  mindre  rødguul  paa 
Forvingerne;    Bagvingernes  Underside   grønliggraa  med  svage  Lysringe 


128 


om    Øiepunkterne    og    rødguul    Udfyldning    mellem    Sønipunktraderne. 

4 

Temmelig  almindelig,    især  paa  tørre   Steder,   i   to   Kuld:    6,  8. 

2.  CHRYSEIS  V.  (Acreon  D.  A.  37,  tab.  30,  Z.  1).  1326). 
Oversiden  ildrød,  hos  5  glindsende,  uden  Pletter,  med  bred  og  mørk,  i 
Blaat  spillende  Indfatning,  hos  ^  mattere,  med  sorte  Pletter  og 
sorte  Bagvinger  med  rødguult  Sumbaand;  Bagvingernes  Underside 
støvgraa  med   rødguul   Udfyldning  mellem   Sømpunkterne.      7^ — 8. 

Almindelig  paa  vaade   Enge.      6 — 7. 

8.      Bagvingernes    Søm    fremspringende    i    en     spids   Tand     ved 
Enden  af  første  Baggreen. 

3.  VIRGAUREÆ  L.  (D.  A.  32).  Oversiden  ildfarvet,  hos  $ 
glindsende,  uden  Pletter,  og  med  smalt  sort  Sømbaand  uden  blaat 
Skjær,  hos  $  mattere,  med  sorte  Pletter  og  sortagtig  Bestøvning 
paa  Bagvingerne;  disses  Underside  graalig  guulbruun .  uden  Søm- 
punkter,  med   hvide   Pletter  udenfor  Punktraden.      6^ —  7. 

Almindelig  i  Sjælland  (rimeligvis  tildeels  ogsaa  paa  Halvøen) 
i   Skove.      I   Fyen   har  jeg  ikke   seet  den.      7 — 8. 

4.  PHLÆAS  L.  (D.  A.  33,  Z.  D.  1330,  F.  Fr.  338).  Over- 
siden hos  begge  Kjon  glindsende  ildfarvet,  en  bred  Søm  og  kantede 
Pletter  paa  Forvingerne  samt  Bagvingerne  paa  et  bredt  Sømbaand 
nær   sorte;    Bagvingernes    Underside    graa   med    utydelige   Oiepunkter. 

Meget  almindelig  overalt   i   to   Kuld:    * —  f,   8 — 9. 


THECLA  F. 
Forvingernes  anden  Forgreen  er  enten  ugrenet  (idet  tredie 
mangler),  eller  den   udgaaer   fra   første   noget   udenfor  Tvær- 
grenen. 

Øinene  haarede.  Oversidens  Grundfarve  sortebruun,  hos  5  uden 
Tegning,  Undersiden  oftest  graa  eller  bruun  med  en  hvid  Tværlinie 
og  en  mere  eller  mindre  udstrakt  rødguul  Sømtegning.  Bagvingernes 
Hjørne  er  stærkt  fremspringende,  og  deres  første  Baggreen  for- 
længer sig  (undtagen  hos  Th.  rubi)  til  en  længere  eller  kortere  fiin  Hale. 

«.      Forvingernes    tredie   Forgreen   udgaaer  fra  anden ,    som  ud- 
springer fra  første    noget   udenfor   Tværgrenen   (Zephyrus 
Wall.). 
1,      QUERCUS   L.   (Z.    D.   1292,   F.   Fr.   333).     Oversiden   hos  tf 
med   blaat  Skjær,   hos  J  med   en   stor   blaa  Rodplet   paa  Forvingerne ; 
Undersiden   lysegraa   med    hvid   Tværlinie   og  paa  Bagvingerne   to  rød- 
gule  Sømpletter  (i   Randcellen   og  første   Bagcelle).      61-  —  7f. 

Ikke  sjelden ,  i  nogle  Aar  endogsaa  almindelig,  i  sniaa  Sel- 
skaber i  Egeskove   (7 — 8),  hvor  Larven  ogsaa  jævnlig  findes   (5 — 6). 


129 


2.  BETULÆ  L.  (D.  A.  27,  Z.  D.  1291).  Halen  og  Bag- 
vingehjornet,  hos  £  tillige  en  stor  Midtplet  paa  Forvingerne,  brand- 
gule; Undersiden  g-uulbruun  med  et  bredt,  mørkere,  hvidkantet 
Tværbaand   og  rød   Sømtegning.      8 — 9. 

Udbredt  og  ikke   sjelden,   8.      Larven  (5 — 6)   paa   Slaaen. 

fi.      Forvingernes     anden     Forgreen     udspringer    indenfor    Tvær- 
grenen,  tredie  mangler  (Thecla  Wall.). 

3.  W.  ALBUM  Knach.  Oversiden  uden  Tegning;  Under- 
siden bruungraa ,  Bagvingerne  have  en  rødguul  Sønrtegning,  og  den 
hvide  Tværlinie  er  brudt  i  to  store  spidse  Vinkler  ved  deres  to 
første  Baggrene.      6^   — 7.^. 

Hist  og  her  paa  Buske  i  Fyen  og  Sjælland,   i  smaa  Selskaber.     6. 

4.  RUBI  L.  (D.  A.  31,  Z.  D.  1293).  Oversiden  uden  Tegning; 
Undersiden  grøn,  undertiden  med  en  hvid  Punktrad  paa  Bagvingerne : 
Halen  utydelig  eller  manglende.  5 —  5^ .  —  Hos  denne  og  den  fore- 
gaaende  Art  har  tf  en  graa  Grube  paa  Forvingerne  paa  Grændsen 
af  Midtcellen,   tæt   bag   Tværgrenen). 

Ikke  sjelden  i  Nordsjællands  Bøgeskove  ,  og  sandsynligviis 
ligeledes  paa  Halvøen ,  hvor  jeg  har  fundet  den  ved  Rye ;  i  Fyen 
har  jeg  ikke   seet  den.      5. 

Sjette   Familie. 

HESPERIDÆ. 

Antennerne  ved  Roden  fjerne  og  med  en  udadvendt 
Haardusk.     Forbenene  fuldstændige.     Øinene  runde. 

Robuste  smaa  Sommerfugle,  let  kjendelige  ved  Haardusken  ved 
Antennernes  Rod,  og  (for  de  indenlandske  Arters  Vedkommende) 
ved  at  have  to  Par  Sporer  paa  Bagskinnebenene.  Tværgrenen  er 
meget  svag,  og  ligeledes  er  Mellemgrenen  paa  Bagvingerne  svagere 
end  de  øvrige ;  Forvingernes  Forgrene  udgaae  alle  umiddelbart  fra 
Stammen.  I  Hvilen  holdes  Vingerne  ofte  kun  halvt  oprette,  Bag- 
vingerne mere  udbredte  end  Forvingerne.  Larverne  ere  teendannede 
med  et  tykt  rundt  Hoved,  Pupperne  langstrakte,  uden  Kanter, 
skjulte  i  et  let   Spind   mellem   Straa  eller  Blade. 

STRICHTHUS    Boisd. 

Palpernes  Endeled  frembøiet.     Forvingernes  Mellemgreen 

fra  Tværgrenens  Midte,  deres  Kant  hos  tf  ombøiet. 

Grundfarven  er  paa   Oversiden   sortebruun. 

a.      Begge     Sider    med    hvide  Tavlepletter    og    sort-    og    hvid- 
spettede  Fryndser.      (Syrichthus   Boisd.). 

IV.  9 


130 


f  1.  ALVEUS  Hb.  (Fritillum  O.).  Tavlepletterne  smaa,  paa 
Bagvingernes  Overside  smudsighvide;  Dndersiden  langs  Sømmen  med 
lidet  eller  intet  Hvidt  indenfor    Fryndserne.      5 — <>. 

Funden  af  Jastrau  i  Dravitskov  veå  Tønder.  8.  Exemplarel 
.stemmer  nærmest  overeens  med  den  Form.  der  under  Navnet  S.  serra- 
tulæ   Rambur  af  Mange   betragtes   muh   en   egen    Art. 

2.  ALVEOLUS  Bb.  (Malvæ  D.  A.  35,  Z.  I).  1309,  F.  Ir. 
340).  Tavlepletterne  paa  Forvingerne  store,  paa  Bagvingernes  Over- 
side leent  hvide;  Undersiden  langs  Sømmen  med  hvide  Længde- 
striber mellem   Ribberne   ind   i   den   mørke   Grundfarve.      4 .', — 4f. 

Almindelig,  især  paa  tørre  Marker  og  i  Tørvemoser,  i  to  Kuld, 
5,  7—8. 

b.  Oversiden  uden  Tavlepletter,  Fryndserne  morke.  (Thanaos 
Boisd.). 

3.  TAGES  L.  Oversiden  med  brede  Tværbaand  af  graa  Be- 
støvning;  Undersiden  lysere,  med  mindre  og  færre  lyse  Plettebaand  : 
Fryndserne   næsten   eensfarvede.      5?  —  6. 

Ikke   sjelden   paa  lignende   Steder  og-  Tider   som    S.    Alveolus. 

HESPERIA    l.atr. 
Palpernes  Endeled  skraat  opadbøiet.  Forvingernes  Mellem- 
green  fra  Tværgrenens  nederste  Halvdeel,  deres   kant  hos  <S 
uden  Ombøining. 

Grundfarven  paa  Oversiden  brandguul ,  Forvingerne  hos  $  med 
en  sort  Skraastreg,  idet  Bagribben  mellem  de  to  forste  Grene  er 
belagt  med  stærk,  sort  Bestøvning,  der  oftest  fortsætter  sig  ned 
gjennem  anden  Randcelle.  Pupperne  have  en  bagtil  forlænget 
Snabelskede. 

a.  Antennernes  Kolle  med  fiin  omboiet  Spids.  Oversidens 
Grundfarve  paa  nogle  tavlede  Baand  nær  skjult  af  brune 
Skygger,  Undervingernes  Underside  gronlig  med  lyse  Tavle- 
pletter. 

1.  COMMA  L.  (D.  A.  34,  Z.  D.  1332,  F.  Fr.  339).  Over- 
sidens brune  Bestøvning  mørk,  Hannens  Skraastreg  deelt  paalangs 
af  en  sølvglindsende  Linie;  Bagvingernes  Underside  grøn  med  hvide 
Tavlepletter.      5—6^. 

Almindelig,  især  i  Tørvemoser.      £ — 9. 

2.  S1LVANUS  Schn.  (Comma  var.  Z.  D.  1332).  Oversidens 
brune  Bestøvning  lys ,  Hannens  Skraastreg  uden  Delingslinie ;  Bag- 
vingernes  Underside  guulgron  med   guulagtige  Tavlepletter.    51 — 6£. 


Meget   almindelig  overalt. 


b.      Antennernes  Kølle   afrundet.      Oversiden   kun   langs  Sømmen 
sortebruun,   Bagvingernes    Underside   uden   Tavlepletter. 


131 


3.  LINEA  V.  (Flavus  D.  A.  36,  tab.  30,  Z.  D.  1333).  An- 
tennernes Kolle  forneden  heelt  rustguul,  Bagvingernes  Underside 
graagron.    Hannens  Skraastreg  fortsat  gjennem  anden  Randcelle.    5 — 6. 

Temmelig  almindelig,   især  paa  Græsmarker  i  Skovkanter.     7 — 8. 

4.  LINEOLA  Scriba.  Antennernes  Kølle  rustguul  med  sort 
Spids,  Bagvingernes  Underside  okkerguul.  Hannens  Skraastreg  naaer 
kun   til   anden   Randcelle.      5 — 6. 

Almindelig  paa  Græsmarker,  især  i  tørre  Egne ;  i  Jylland  synes 
den   at  være   sjeldnere   (Jensen).      7 — 8. 

Anden   Afdeling. 

HETEROCERA. 

Antennerne  teen-  eller  børsteformede,  ofte  (især  hos 
Hannerne)  med  Sidevedhæng,  alle  Leddene  af  større  Brede 
end  Længde.  Snabelen  lang,  kort  eller  manglende.  Vingerne 
næsten  altid  i  Hvilen  nedbøiede  (taglagte,  fiadtliggende  eller 
rullede  om  Kroppen);  Bagvingerne  oftest  med  Heftebørste '). 
Biøine  findes  hos  de  fleste. 

Denne  Afdeling ,  der  ikke  danner  et  saa  eensartet  Hele  som 
den  foregaaende,  indbefatter  alle  øvrige  Sommerfugle.  Deres  Larver 
ere  meget  forskjellige ,  men  Pupperne  ere  med  faa  Undtagelser 
skjulte  i  Jorden  eller  i  et  Væv.  De  talrige  Familier  kunne  grup- 
peres i  3  Underafdelinger,  der  dog  have  mere  praktisk  end  egentlig 
systematisk   Værd. 

I.  Closterocera  Dumeril.  Antennerne  teendannede.  Bag- 
vingerne hele ,  med  fuldstændigt  Ribbenet  og  Kantribben 
forenet  med  Forribben  ved  en  Tværgreen  eller  sammen- 
faldende med  Kanten. 
II.  Nematocera  Dum.  Antennerne  børstedannede.  Bagvingerne 
hele ,  med  fuldstændigt  Ribbenet ,  een  eller  to  Randribber 
og  Kantribben  indenfor  Kanten,  oftest  uden  Tværgreen. 
III.  Microlepidoptera  Auct.  (Chætocera  Dum.).  Antennerne 
børste-  eller  traaddannede.  Forvingerne  med  een  Rand- 
ribbe  ,  Bagvingerne  enten  hele  med  fuldstændigt  Ribbenet 
og  tre  Randribber,  Kantribben  indenfor  Kanten  uden  Tvær- 
green, eller  med  ufuldstændigt  Ribbenet  og  da  undertiden 
kløvede   i   Flige. 


*)  Heftebørsten  (retinaculum) ,  en  stiv,  undertiden  dobbelt  Børste 
ved  Roden  af  Bagvingernes  Kant,  griber  ind  i  et  Øie  eller 
en  Fordybning  paa  Forvingernes  Underside  og  holder  saaledes 
Vingerne   samlede. 

9* 


132 


Nogle  faa  Familier  af  Nernatocera,  der  ligesom  Mikrolepido- 
ptererne  have  tre  Randribber  paa  Bagvingerne ,  skilles  fra  dem  ved 
at  have  to  Randribber  paa  Forvingerne;  dog  findes  det  samme 
Kjendemærke  hos  enkelte  Slægter  af  Tineiderne ,  som  da  kunne 
skjelnes  ved  de  lange  Fryndser  paa  Bagvingerne.  Den  ejendomme- 
lige til  Nematocera  henforte  Familie  Psychidæ.  udmærket  ved  Hunnens 
ufuldkomne  Form,  har  figeledes  tre  Randribber  paa  Bagvingerne: 
nogle  af  dem  have  en  Antydning  af  de  to  Randribber  paa  For- 
vingerne ved  Ribbens  Tvedeling,  men  hos  andre  mangler  ogsaa 
denne,  og  de  kunne  kun  ved  Manglen  af  Snabel  og  Palper  skilles 
fra    Mikrolepidoptererne. 

Larverne  af  de  to  første  Underafdelinger  have  ligesom  Dag- 
fuglelarverne  paa  Bagkroppen  K  lamre  fod  der  med  en  Kække  Krog- 
border  paa  den  tvelappede  Fodsaals  ydre  Rand,  med  Undtagelse  af 
enkelte  Former,  hvis  Bugfodder  ere  svagt  udviklede,  sædvanlig  paa 
Grund  af  at  de  føre  et  indesluttet  Liv.  Mikrolepidopterernes  Larver 
have  derimod  alle  Krandsfødder  und  en  Haarkrands  omkring  den 
runde  Fodsaal. 

Første  Underafdeling. 
CLOSTEROCEKA. 

Antennerne  teendannede,  hos  Hannen  ofte  med  smaa 
Vedhæng  eller  Børster  paa  Siderne.  Bagvingerne  næsten 
altid  med  Heftebørste,  meget  mindre  end  Forvingerne,  hele 
med  fuldstændigt  Ribbenet,  to  til  tre  Randribber,  Kantribben 
enten  forenet  med  Forribben  ved  en  kort  Tværgreen  eller 
sammenfaldende  med  Kanten. 

Denne  Underafdeling,  Sværmerne  (Sphinx  L.),  bestaaer  af 
store  eller  smaa  Sommerfugle  med  en  lang,  oftest  tillige  tyk  Krop, 
som  rager  udenfor  Bagvingelijornet.  De  fleste  flyve  om  Dagen  eller 
i  Skumringen,  faa  om  Natten.  De  indenlandske  Arter  ' )  falde  i  tre 
indbyrdes   meget  forskjellige   Familier. 

1.  Forvingerne  med  een,  Bagvingerne  med  tre  (eller  to)  Rand- 
ribber,  og  Kantribben   lobende   i   selve   Kanten.      Bioine   .    .    Sesidæ. 


1)  For  denne  Underafdelings  Vedkommende  ere  vore  faa  Kilde- 
skrifter forøgede  ved  Wallengrens  »Skandinaviens  Heterocer- 
fjarilar,  første  Delen,  Skymningsfjårilarne«  (Lund  1863),  hvori 
Forfatteren  har  medtaget  Danmark.  Hans  Angivelser  synes 
for  største  Delen  at  være  hentede  fra  Boies  Fortegnelse,  der, 
som  ovenfor  omtalt,  væsentlig  gjælder  for  Holsteen,  og  ikke 
for  Danmark.  Derfor  har  jeg  kun  spørgsmaalsviis  opført  de 
Arter,  som  jeg  ikke  selv  har  seet  eller  faaet  Meddelelse  om, 
og  som  hos  ham  anføres  som  danske  uden  Angivelse  af  Finderen 
eller  Findestedet. 


133 


2.  Forvingerne  med  een ,  Bagvingerne  med  to  Randribber  og 
Kantribben  indenfor  Kanten,  forbunden  med  Forribben  ved  en  lille 
Tværgreen.      Ingen   Bioine Sphingidæ. 

3.  Forvingerne  med  to ,  Bagvingerne  med  tre  Randribber  og 
Kantribben  indenfor  Kanten,  forbunden  med  Forribben  ved  en  kort 
Tværgreen   eller  ved   Berøring.      Bioine Zygænidæ. 

Første   Familie. 
SESIDÆ. 

Forvingerne  med  een,  oftest  med  Randen  sammenfaldende 
Randribbe,  Bagvingerne  med  tre  (eller  to)  Randribber,  ugrenet 
Forribbe  og  Kantribben  løbende  i  selve  Kanten.     Biøine. 

Smaå.,  sjeldent  middelstore  Sommerfugle,  der  meest  flyve  om 
Dagen  og  i  Udseende  skuflende  ligne  Hvepser.  Bagkroppen  er 
lang  og  naaer  i  hele  sin  Længde  udenfor  Bagvingehjornet;  Vingerne 
for  en  stor  Deel  skjælløse  og  glasklare,  i  Hvilen  lagte  langs  Ryggen, 
Forvingerne  lange  og  smalle,  Bagvingerne  korte  og  brede.  Larverne 
have  faa  Haar  og  ere  hvidagtige  med  hornagtigt  Hoved  og  Nakke- 
skjold og  smaa  Bugfødder;  de  leve  i  Rødder,  Stængler  eller  Stammer, 
hvor  ogsaa  de  langstrakte  Pupper  ere  skjulte,  og  hvoraf  de  før 
Forvandlingen  arbeide  sig  halvt  ud  ved  Hjælp  af  smaa  Torne  paa  Bag- 
kropsringenes   Rand. 

TROCHILIA  Scop. 

Antennerne  af  Brystets  Længde,  jævnt  og  stærkt  til- 
tagende i  Tykkelse,  med  en  Haarpensel  i  Spidsen,  hos  S  med 
en  Lamel  indad  paa  hvert  Led.     Snabelen  ikke  udviklet. 

Kroppen  tyk,  Bagkroppen  kun  hos  <5  med  lange  Haar  i  Enden. 
Forvingerne  have  sex  Forgrene,  den  første  udgaaer  fra  Tværgrenen. 
De   flyve   tungt,   om   Dagen. 

1.  APIFORMIS  L.  (Z.  D.  1341).  Kroppen  sort,  det  Forreste 
af  Hovedet  og  af  Skulderdækkerne,  et  Par  mindre  Pletter  paa  Bag- 
brystet, tredie  og  femte  til  ottende  Bagkropsring  gule.  Vingerne 
glasklare  (i  Begyndelsen  svagt  bestøvede) ,  med  Undtagelse  af 
Fryndserne  og  Ribberne,  samt  paa  Forvingerne  den  smalle  Randcelle 
og  Kanten   indtil   Midtcellen,   som   ere  rustbrune.      6^  —  8^'. 

Udbredt  og  ikke  sjelden  paa  Stammer  af  Populus  monilifera; 
i  størst  Mængde  har  jeg  seet  den  paa  en  Landevei  ved  Trolleborg 
i   Fyen.      §  —  \. 

SESIA  F. 

Antennerne  svagt  tiltagende  i  Tykkelse,  af  Bryststykkets 
dobbelte  Længde,  med  en  Haarpensel  i  Spidsen,  hos  <3  rned 
en  dobbelt  Række  korte  Sidepensler;    Snabelen  vel  udviklet. 


134 


Kroppen  slank,  Bagkroppen  hos  begge  Kjon  med  lange  Haar 
i  Enden.  Forvingerne  liave  sex  Forgrene,  den  første  udgaaer  fra 
Tværgrenen.  Grundfarven  sort,  oftest  med  blaa  Metalglands ,  Bag- 
vingerne  glasklare,  ligeledes  tiere  Partier  af  Forringerne,  navnlig  tre 
Feldter,  i  Midtcellen  (Kilefeldtet).  i  anden  Bagcelle  (Længdefeldtet ). 
og  en  stor  Plet  indenfor  Sømbaandet  (Tværfeldtet),  adskilt  fra  Kile- 
feldtet ved  en  stor  Tværplet  paa  Tværgrenen.  De  flyve  hurtigt, 
om   Dagen. 

f  1.  SPHEGIFORMIS  F.  Længdefeldtet  naaer  udenfor  Tvær- 
pletten ,  Tværfeldtet  noget  smallere  end  det  heelt  *orte  Sombaand ; 
af  Bagkropsringene  har  anden  foroven,  fjerde  forneden  en  smal, 
hvidguul   Rand.      5 — 6. 

Jastrau  har  fundet   den   i   et    Kilekrat    ved    Odense.      6. 

2.  TIPULIFORM1S  L.  Længdefeldtet  naaer  til  Tværpletten, 
Tværfeldtet  meget  smallere  end  det  brede,  mellem  Ribberne  høi 
guulbrune  Sombaand.  Bagbrystet  uplettet  :  af  llagkropsringene 
have  anden,  fjerde  og  sjette,  hos  <5  tillige  syvende,  en  smal,  guul 
Rand.      3 — 4. 

I  visse  Aar  hyppig,  især  i  Baver  (Nordsjælland,  Moen,  Falster). 
6  —  7.      Larven    i    Grenene   af  Ribs   og   Solbær. 

3.  CDLICIFORMIS  L.  (I).  A.  4,  /..  D,  1343).  Længdefeldtet 
naaer  udenfor  Tværpletten,  Tværfeldtet  dobbelt  saa  bredt  som  det 
smalle  brandguult  bestøvede  Sombaand ;  Palperne  ud-  og  indvendig, 
Brystets    Sider   og  hele   fjerde   Bagkropsring  rødgule.      4 — 5. 

Nordsjælland  (Drewsen  i  ;  Frydenlund  ved  Vedbæk (Schiodte).  6 — 7. 

f  4.  FORM1CIFORMIS  Esp.  Længdefeldtet  naaer  udenfor 
Tværpletten,  Tværfeldtet  noget  smallere  end  det  mellem  Ribberne 
hoi  guulrøde  Sombaand ;  Palperne  udvendig  og  hele  fjerde  Bag- 
kropsring (ofte  tillige  femte  og  sjette  paa  Bugsiden)  hoi  guulrede; 
Haledusken   med   to   hvide   Striber.      4 — 5. 

I  Rudehegn  (Schiodte);  Wallengren  (Lep.  Scand.  Heteroc. 
p.    79)   har  fundet  den   ved    Ro'eskilde.      6 — 7. 

?  ICHNEUMONIFORMIS  F.  Længdefeldtet  naaer  ikke  til 
Tværpletten,  der  udad  er  safranguul,  ligesom  Rummene  mellem 
Ribberne  i  Sømbaandet;  alle  Bagkropsringene  guulkantede,  Antennerne 
forneden   rustguult   bestøvede.      4—6. 

Wallengren  (1.  c.  pg.  76)  angiver  den  som  forekommende  hist 
og  her  i  Danmark,   uden  Anførelse  af  Findestedet.      7 — 8. 

BEMBECIA  Hiibn. 
Antennerne  knap  tykkere  paa  Midten,  længere  end  Bryst- 
stykket,   uden  Haarpensel   i  Spidsen,    hos  S  fjerede,    hos  $ 
korttandede;  Snabelen  kort,  dog  spiralrullet. 

Kroppen  temmelig  slank ,  Bagkroppen  bos  begge  Kjøn  med 
lange    Haar    i    Enden.       Forvingerne     have    kun    fire    Forgrene,    den 


135 


f'orstc  udgaaer  fra  Stammen  paa  samme  Sted  som  Tværgrenen.  Grund- 
farven og  Vingernes  Glasfeldter  som  hos  Sesia.  Den  flyver  om 
Natten. 

1.  HYLÆIFORMIS  Lasp.  Glasfeldterne  smaa,  Tværfeldtet 
omfatter  kun  tre  Celler.  Halskravens  Rand ,  en  krum  Stribe  paa 
hver  Side  af  Brystet ,  og  Randen  af  Bagkroppens  fjerde  til  sjette 
(hos   <5  til   syvende)   Ring   gule.      4-],— 5-£. 

Ikke  sjelden.  Larven  og  Puppen  tindes  let  ved  at  undersoge 
de   overvintrede  tørre   Hindbærstængler.      ^ — 8. 

Anden   Familie. 

SPHINGIDÆ. 

Forvingerne     med     een    ved    Roden    dobbelt    Randribbe, 

Bagvingerne  med  to  Randribber  og  Kantribben  indenfor  Kanten, 

forbunden    med   den   tvegrenede    Forribbe   ved    en    Tværgreen 

nær  Roden.     Ingen  Biøine. 

Store  eller  middelstore  Sommerfugle,  der  flyve  med  hurtig 
surrende  Flugt,  nogle  om  Dagen,  men  de  fleste  i  Skumringen. 
Hannens  Antenner  have  forneden  en  Tværrad  af  korte  Børster  paa 
hvert  Led.  Snabelen  er  oftest  stærk  og  lang,  Bagkroppen  lang  og 
tyk  og  naaer  med  det  Meste  af  sin  Længde  udenfor  Bagvinge- 
hjørnet. Vingerne  have  en  meget  kort  Midtcelle,  især  Bagvingerne ; 
i  Hvilen  ere  de  udspærrede  til  Siden  eller  svagt  taglagte.  Larverne 
ere  nøgne,  med  et  Horn  eller  Antydning  deraf  paa  den  ellevte  Ring; 
Pupperne   ligge   i   eller  ved   Jorden. 

MACROGLOSSA  O. 

Antennerne     stærkt    tiltagende    i    Tykkelse     til     udenfor 

Midten,  over  Forvingernes  halve  Længde,  med  en  Haarpensel 

paa  Enden,  hos  S  med  Børster,    der   ere  meget  kortere  end 

Leddene.       Snabelen    længere     end    Hoved     og    Bryststykke, 

Bagkroppen  flad,  med  Side-  og  Endeduske. 

Larverne  have  lyse  Længdestriber,  rundt  eller  ægdannet  Hoved 
og  kornet  Hud. 

a.      Vingerne  kun   langs    Omridsene   stærkt   bestøvede,   forøvrigt 
glasklare,   da  den  oprindelige  svage  Skjælklædning  snart  for- 
svinder.    (Macroglossa). 
1.      BOMBYLIFORMIS    (L.)    O.       Lys    olivengrøn,     det    brede 
Sømbaand   og  de   to   mellemste   Bagkropsringe   mørk  rødbrune,   de   to 
følgende    guulagtige    med     gule     Sideduske.       Forvingernes     Midtcelle 
deelt   paalangs    ved    en   Ribbegreen.      8 — 9. 


136 


Ikke  almindelig.  Jeg  har  taget  den  flere  Gange  i  Fyen  svær- 
mende  om    Syrenblomster,   og  fundet   Larven    paa  Lonicera.      6. 

2.  FUCIFORMIS  (L.)  O.  (D.  A.  3,  Z.  1).  1342,  1  Ir.  345). 
Lys  graagron ,  det  smalle  Sombaand  og  de  to  mellemste  Bagkrop*- 
ringe  sorte ,  de  to  folgende  Bagkropsringe  brandgule  med  lysegule 
Sideduske.      Forvingernes    Midtcelle   udeelt.      8 — 9. 

Ikke  *jelden ,  især  i  torre  Egne.  6 — j.  Larven  paa  Scabiosa 
succisa,   skjult   bag  de   nederste  Blade. 

b.      Vingerne  overalt  tæt  benovede  (Rham  pho  s  ch  i  s  m  a  Wallg.). 

3.  STELLATARUM  L.  Graa.  Forvingerne  med  to  smalle 
sorte  Bolgebaund  og  et  lille  Midtpunkt,  Bagvingerne  okkergule  med 
bruunagtig  Som:   Sideduskene   sorte   og   hvide.      9 — 1". 

Udbredt,    men    sædvanlig   ikke   i    Btor   Mængde;    ot>  den 

i    Haver,    sværmende   om   Phlox,    Petuniu.    Monarda   o.    fl.    i   to   Kuld, 
6,    I  — £,   hyppigst    i   det    sidste. 

SPHINX  L. 

Antennerne  svagt  tiltagende  i  Tykkelse  ,  under  For- 
vingernes halve  Længde,  med  en  Haarpensel  paa  den  tynde 
Spids,  hos  <5  med  Borster  af  Leddenes  Længde.  Snabelen 
længere  end  Hoved  og  Bryststykke,  synlig  mellem  Palperne. 
Bagkroppen  kegledannet  tilspidset,  uden  Haarduske. 

a.      Vingerne   kortere,    i    Hvilen   fladt   udstrakte   til   Siden,     med 

skarpe   Spidser  og  fremspringende   Bagvingehjorne.      (Dei- 

lephila  O.). 

1    denne   Afdeling    have   Larverne    et   rundt    Hoved.     Hos    de    to 

forste    Arter   (Choerocampa    Dup.)    have    de    smalle    Brystringe.    der 

kunne   trækkes   ind   i   den   fjerde   Ring,   som    (oftest   tillige  den  tredie) 

har   en   øieformet  Sideplet ;   Pupperne   have   oventil   piggede  Ledrande. 

Hos   de  to   sidste  have  Brystringene   sædvanlig  Form  og  alle  Ringene 

lyse   runde    Sidepletter,   Pupperne   glatte   Ledrande. 

1.  PORCELLUS  L.  (Z.  D.  1339).  Grønlig  okkerguul ,  Bag- 
vingerne med  sortagtig  Rod;  en  stor  Deel  af  Kroppens  Overside  og 
hele  dens  Underside,  nogle  udviskede  Pletter  paa  Forvingerne  langs 
Kanten  og  et  bredt  Sombaand  paa  begge  Vingepar  rosenrøde. 
8A— 10. 

4 

Temmelig  almindelig.      |  —  6.      Larven  paa   Galiurn.      8. 

2.  ELPENOR  L.  (Z.  D.  1338).  Guulgron,  Bagvingerne  rosen- 
røde med  sort  Rod,  Forvingernes  Søm  og  to  Skraastriber  fioletrøde ; 
nogle  Striber  paa  Bryststykket,  en  afbrudt  Rygstribe  paa  Bag- 
kroppen  og  hele   Undersiden   rosenrøde.      12 — 13. 

Almindelig,  især  paa  fugtige  Steder,  hvor  den  sværmer  om 
Lychnis  flos   cuculi  og  Iris   Pseudacorus ;   i   Haver  sees   den  især  ved 


137 


Syrenblomster.  4  —  6.  Larven  paa  Epilobium  hirsutum  og  roseum, 
Galium,   Circæa,   Fuchsia  og  Calla  palustris.      8. 

?  EUPHORBIÆ  L.  Olivengrøn,  Forvingerne  med  et  rødgraat 
Sømbaand  og  et  meget  bredt,  mod  Kanten  ubestemt,  graaguult 
Skraabaand  fra  Spidsen  til  Midten  af  Randen,  med  en  stor  Plet  af 
Grundfarven  udenfor  Tværgrenen ;  Bagkropsringene  med  hvide ,  de 
to  første  tillige  med  sorte  Sidepletter ;  Bagvingerne  rosenrode ,  ved 
Hjørnet  hvide,  Roden  og  et  smalt  Baand  indenfor  den  guulrøde  Søm 
sorte.      13—14 

Larven  skal  være  funden  af  Holboll  i  botanisk  Have  i  Kjøben- 
havn.  En  af  dens  sædvanlige  Fødeplanter,  Euphorbia  esula ,  fore- 
kommer af  og  til  forvildet  her  i  Landet,  og  den  kan  desuden  und- 
tagelsesviis   leve   af  E.   peplus. 

3.  GALII  F.  (Euphorbiæ  Z.  D.  1340,  F.  Fr.  343).  Mørk 
olivengrøn ,  Forvingerne  med  et  graat  Sømbaand  og  et  bredt ,  mod 
Kanten  takket,  lys  okkerguult  Skraabaand  fra  Spidsen  til  Randen 
nær  Roden ;  Bagkropsringene  med  smaa  hvide  Rygpletter  og  hvide, 
de  to  første  tillige  med  sorte  Sidepletter;  Bagvingerne  guulagtig- 
kjodfarvede,  i  Midten  rode,  ved  Hjornet  hvide,  Roden  og  et  bredt 
Baand   indenfor   den   guulbrune   Søm   sorte.     13 — 15^. 

Almindelig,  især  i  tørre  Egne,  hvor  den  undertiden  sværmer 
om  Dagen.  6 — }.  Larven  paa  Galium  verum  og-  Mollugo,  Rubia, 
7  —  8.  Jeg  har  engang  opfodt  den  med  Euphorbia  Helioscopia,  men 
E.   peplus  vragede  den. 

b.  Vingerne  længere,  i  Hvilen  tagstillede,  med  mindre  skarpe 
Spidser  og  afrundet  Bagvingehjorne.  Bagkroppens  Sider 
have   sorte  Tværbaand.      (Sphinx). 

Larverne  af  denne  Afdeling  have  et  stort  aflangt  Hoved  og 
anseeligt  glat  Horn,  samt  Skraastriber  paa  Siden  (undtagen  S.  pinastri, 
som  har  Længdestriber).  Pupperne  have  Snabelskedens  Rod  mere 
eller  mindre   forlænget   nedenfor   Hovedet. 

4.  PINASTRI  L.  Askegraa,  Bagkropssiderne  mellem  de  sorte 
Tværbaand  hvide,  Forvingerne  med  sorte  Længdestreger,  Bagvingerne 
eensfarvet   bruungraae.      16 — 19. 

Funden  i  Bromme  Plantage  ved  Sorø ,  baade  som  Sommerfugl 
og   som   Larve   (Jensen).      f — 6. 

5.  COftVOLVULI  L.  (Z.  D.  1336).  Askegraa  med  fiin  sort 
og  bruun  Marmorering,  Bagkropssiderne  mellem  Tværbaandene  mørk 
kjodrode  med  hvid  Rand  fortil,  Bagvingerne  med  fire  sorte  Bølge- 
baand.      22—24. 

Udbredt,   men   sjelden.      9 — 10. 

6.  LIGUSTRI  L.  (D.  A.  2,  Z.  D.  1337,  F.  Fr.  344).  Lyse- 
bruun med  sorte  Tegninger,  Bryststykket  og  en  bred  Skygge  paa 
Forvingerne  fra^  ^Spidsen  til  Randen  mørkebrune ,  Bagkropssiderne 
mellem  Tværbaandene  rosenrøde,  Bagvingerne  lyserøde  med  tre  sorte, 
ikke   bølgede  Tværbaand.      20—22^. 


138 


Almindelig,  (i — 7.  Larven  paa  Syring-a  ,  Ligustrum  .  flere 
Arter  Spiræa  (salicifolia  o.  a.),  Fraxinus,  Lonicera  Xylosteum,  Yi- 
burnum   Opulus. 

ACHERONTIA   O. 

Antennerne  tykke,  i  Midten  næsten  ikke  tykkere,  under 
l  af  Forvingernes  Længde,  med  en  Haarpensel  i  Enden,  hos 
<5  med  Børster  af  Leddenes  Længde.  Snabelen  stærk,  synlig 
mellem  Palperne,  men  ikke  længere  end  Hovedet.  Bagkroppen 
kegledannet,  budt,  uden  Haarduske. 

Bagkroppens  Sider  lyse  med  sorte  Tværbaand.  Larven  har  et 
stort  aflangt  Hoved,  et  pigget,  S-formet  nedkrummet  Horn  og  Skraa- 
striber   paa   Siderne. 

1.  ATROPOS  L.  Sortegraa,  Bryststykket  med  en  okkerguul 
og  sort  Tegning  i  Form  af  et  Dodningehoved ,  Forvingerne  med 
sort,  bruun  og  guulagtig  Marmorering:  Bagkropssiderne  mellem  Tvær- 
baandene,  samt  Bagvingerne  brandgule,  de  sidste  med  to  sorte,  paa 
Ribberne   udvidede    Baand.      21 —  24^. 

Udbredt  og  funden  i  alle  Landsdele,  men  sjelden.  9 — 10,  eller 
af  overvintrede    Fupper   6. 

SMERINTHUS  Latr. 
Antennerne  kun  lidet  tyndere  ved  Roden,  uden  Haar- 
pensel i  Spidsen,  hos  <$  med  Børster  af  større  Længde  end 
Leddene.  Snabelen  blød  og  svag,  ikke  synlig  mellem  Pal- 
perne. Vingerne  med  udbuet  Søm,  i  Hvilen  fladt  udstrakte 
saaledes,  at  Bagvingernes  udbuede  Kant  staaer  frem  foran 
Forvingernes. 

Bagkroppen  er  eensfarvet.  De  flyve  langsommere  og  sildigere 
end  de  andre  og  sværme  ikke  om  Blomster.  Larverne  have  en 
kornet    Hud    og   et   foroven   tilspidset  Hoved,    Skraastriber  paa  Siderne. 

1.  TILIÆ  L.  Guulgraa  med  grønlige  eller  bruunlige  Skygger, 
Forvingerne  paa  Midten  med  et  morkt,  paa  første  Baggreen  afbrudt, 
paa  tredie  fremspringende  Tværbaand.  Sømmen  stærkt  bugtet ,  paa 
Forvingerne  fremspringende  i  Hjornet,  ved  anden  Baggreen  og  første 
Forgreen.      12 — 15. 

Meget  sjelden.  Boie  angiver  den  fra  Lolland ,  og  Jastrau  har 
seet   Larven   i    Frederiksberg   Have.      5 — 6. 

2.  OCELLATA  L.  (D.  A.  1,  2.  D.  1334,  F.  Fr.  341).  Rodliggraa, 
et  Længdebaand  paa  Bryststykket  og  store  Skygger  paa  Forvingerne 
sortebrune.  Bagvingerne  fra  Midten  til  Roden  rosenrøde,  henimod 
Hjørnet  med  en  stor  sort  Oieplet  med  blaa  Ring;  Forvingernes  Søm 
svagt   bugtet,   fremspringende   ved  anden  og  tredie  Baggreen.     13 — 17. 


139 

Temmelig  almindelig.  5-6.  Larverne  paa  alle  Arter  af  Piil, 
især  Salix   cinerea,   og  paa  glatbladede  Popler ;   ogsaa  paa  Æbletræer. 

3.  POPULI  L.  (Z.  D.  1335,  F.  Fr.  342).  Graa.  ofte  med 
fiolet  Anstrøg .  med  brune  Skygger  og  Bolgebaand ,  Bagvingerne 
ved   Roden   rodbrune;   begge   Vingepars    Som   takket.     15 — 17^. 

Almindelig  overalt.  5 — |.  Larven  paa  alle  Poppelarter  og 
paa   glatbladede   Pile. 

Fjerde  Familie. 
ZYGÆN1DÆ. 
Forvingerne  med  to  Randribber,  Bagvingerne  med  tre, 
af  hvilke  den  tredie  udmunder  omtrent  i  Midten  af  Sømmen; 
Bagvingernes  Kantribbe  bøier  sig  ind  mod  den  tvegrenede 
Forribbe  og  forbindes  med  den  umiddelbart  eller  ved  en  lille 
Tværgreen.     Biøine. 

Smaa  metalglindsende  Sommerfugle,  der  flyve  om  Dagen  og  ved 
Berøring  anstille  sig  døde.  Snabelen  er  vel  udviklet,  Bagkroppen 
temmelig  tyk  og  naaer  mere  eller  mindre  udenfor  Bagvingehjornet. 
Vingerne  i  Hvilen  taglagte,  med  en  stor  af  en  mere  eller  mindre 
tydelig  Længderibbe  deelt  Midtcelle.  Antennerne  ere  i  Almindelighed 
tykkest  udenfor  Midten  og  danne  saaledes  en  Kølle,  der  dog  er 
mindre   udpræget  end   Dagfuglenes. 

Larverne  ere  tykke,  fiinhaarede,  med  et  lille  Hoved ;  Pupperne 
i  et  Spind,  hvoraf  de  ved  Forvandlingen  arbeide  sig  halvt  ud  ved 
Hjælp   af  smaa  Torne   paa  Bagkropsringenes   Rand. 

I  NO   Leach. 
Antennerne   hos    c?   fjerede,    med   to  Rader  kølleformede 
Kamtænder.      Alle  Ribbegrene    særskilt   fra  Stammen.     Bag- 
skinnebenene kun  med  Endesporer. 

1.  STATICES  L.  (D.  A.  6,  Z.  D.  1346,  F.  Fr.  347).  An- 
tennerne kølledannede,  budte,  hos  £  uden  Tænder.  Metallisk  grøn 
eller   blaagron,   Bagvingerne   sortegraae.      5 — 6. 

Almindelig  overalt,  deels  i  Moser,  deels  og  især  i  tørre 
Egne.      f— 8. 

2.  PRUNI  V.  Antennerne  tilspidsede,  hos  <5  fjerede,  hos  $ 
savtakkede.  Morkebruun .  Bryststykket  og  Forvingerne  med  metal- 
grønne,  let   aflaldende   Skjæl.      4 — 5.',. 

Ikke  sjelden  paa  Slesvigs  og  det  ostlige  Jyllands  Lyngheder.   6 — 7. 

ZYGÆNA    F. 

Antennerne  kølledannede,  hos  rf  uden  Vedhæng.  Alle 
Ribbegrene     særskilt    fra    Stammen  ,    undtagen    Forvingernes 


140 


tredie    Forgreen,    der    udgaaer   fra    Fjerde.      Bagskinnebenene 

med  to  Par  Sporer  (undtagen  hos  /..   scabiosæ). 

Farreii   er  sort,    oftest  med   blaa  eller  gren   Metalglands, 
vingerne  og  nogle  Pletter  paa  Forringerne  hos  vore  Arter  lev. ude  røde. 

a.  De  rode  Pletter    paa    Forvingerne   sammenflydende  paalangs 

i    tre    Partier,     eet    ved    Roden    ovenover    Forribben,     eet 
Midtcellen  og  de  tilstødende  Sømceller,  eet  i  tredie  Randcelle 

f   1.      SCABIOSÆ.    K>|».     Antennernes  Kolle   meget    tynd.    langt 
tilspidset.      Vingerne    svagt    bestøvede;    den    midterste    Plet    -mal. 
Enden    svagt    udvidet    og  afrunde!  .    den    nederste    i    Enden    afrundet 
udstrakt  udenfor  første   Baggreens    I  d spring.     .">',      64. 

Jeg  har  kun   fundet    den   paa   en   kratbevoxen    Hakke   ved   Sten 
derup   i    det    sydlige   Fyen,    hvor   den    i    flere    Aar   \i>te    sig   i    temmelig 
stor   Mængde   paa   Blomsterne  af  Scabiosa   arvensis.      7.      Nu    er  den 
ved   Krattets    Bortrydning  og   Bakkens   Opdyrkning  forsvunden. 

2.  MINOS  V.  (Purpuralis  D.  A.  7.  t.  LO,  Z.  1).  1345).  An- 
tennernes Kølle  tyk,  budl  afrundet.  Vingerne  Btærkere  bestøvede; 
den  midterste  Plet  i  Enden  bred  og  lige  afskaaren,  den  nederste 
lige  afskaaren   og  naaer  kun   til   første   Baggreens    Udspring.    >'<.-    7. 

Flere  Steder  i   Nordsjælland,  f.    Ex.   ved    Frederiksdal.     7. 

b.  Fem  til  sex  (undertiden  uregelma  unmenflydende) 
røde  Pletter  paa  Forvingerne,  to  ved  Roden  paa  hver  sin 
Side  af  Forribben,  to  i  Midten  (i  Midtcellen  og  tredie 
Randcelle)  og  een  til  to   udenfor  Tværgrenen. 

15.  I,ONICKRÆ  K>p.  Antennerne  lange  (naae  til  Yderpletten ) 
med  langt  tilspidset  Kolle;  Forvingerne  med  fem  adskilte  Pletter, 
paa  Undersiden  udenfor  dem  ikke  eller  meget  svagt  rødt  bestøvede; 
Fryndserne  med  blaa  Metalglands.     7 — 8. 

Almindelig   paa   aabne    Steder   i    høie    Skovegne.      7 — ^. 

4.  TRIFOLII  Esp.  Antennerne  kortere  (naae  ikke  til  Yder- 
pletten) med  kortere  og  tykkere,  svagere  tilspidset  Kolle;  For- 
vingerne med  fem,  ofte  mere  eller  mindre  sammenflydende  Pletter, 
paa  Undersiden  med  tydelig  rod  Hestøvning  inden-  og  udenfor  den 
yderste;   Fryndserne   af  Grundfarven.     6.1,  —  7. 

Temmelig  almindelig  paa  vaade  Enge ,  især  paa  Blomster  af 
(  iisium    palustre,    undertiden   i   betydelig   Mængde.      7. 

5.  FILIPENDULÆ  L.  (D.  A.  5,  Z.  D.  1344,  F.  Fr.  346>.  For- 
vingerne med  sex  rode  Pletter,  de  to  nederste  nær  ved  hinanden; 
Fryndserne    med    blaa    Metalglands.      6.'(  —  7.1,. 

Almindelig  paa  tørre  Bakker  og  paa  aabne  Steder  i  høie 
Skovegne.      7  -  |. 


DE  TUNNF.LGRA VENDE  BILLER 

BLEDIUS,  HETEROCERUS,  DYSCHIRIUS 

OG  DERES  DANSKE  ARTER 

VED 

UDGIVEREN 


Sammenhængen  mellem  disse  Dyr  er  ikke  nogen  snevrere 
systematisk;  de  høre  til  tre  vidt  forskjellige  Familier.  Men 
de  knyttes  nøie  til  hverandre  ved  deres  Levemaade.  De  boe 
sammen  paa  Bredderne  af  ferske  og  salte  Vande,  hvor  de 
udhule  Tunneler  og  Galerier,  som  røbe  sig  paa  Overfladen 
ved  opskudte  Tuer.  Dyschirierne  med  deres  Larver  ere 
særlig  udprægede  til  Jagt  efter  de  andre. 

Bledierne  og  Heterocererne  gaae  ikke  ud  om  Dagen. 
Paa  lune  Sommeraftener  forlade  de  derimod  Boet  ved  Solens 
Nedgang,  og  sværme  lavt  hen  over  Jorden.  Vel  træffes 
stundom  ogsaa  om  Dagen  enkelte,  som  skynde  sig  afsted  paa 
Overfladen,  men  det  er  kun  saadanue,  man  ved  sine  egne 
Fodtrin  i  den  bløde  Bund  har  klemt  ud.  Denne  Erfaring 
giver  Anviisning  til  en  nem  Maade  at  samle  dem  paa,  men 
derved  indeklemmes  og  dræbes  ogsaa  mange,  hvorfor  man  i 
Almindelighed  gjør  bedre  i  at  grave  dem  ud.  Tuerne  falde 
let  i  Øinene,  eftersom  disse  smaa  og  hint  deelte  Bunker 
hurtig  udtørres,  og  følgelig  ved  lysere  Farve  stikke  noksom 
af  mod  den  fugtige  Bund. 

Dyschirierne  vimse  derimod  idelig  omkring  paa  Jagt, 
baade  ude  og  inde,  solbade  sig  gjerne,  og  yttre  i  det  Hele 
samme  fanatisk  rastløse  og  umættelig  rovgridske  Væsen  som 
Spidsmuus  og  Muldvarpe,  hvilke  de  ogsaa  kunne  siges  at 
forestille  blandt  Caraberne. 


142 


I 
»Oxyteli  gennini«  Er.  (Gen.  et  Spec.  Staphylinor.  30) 
er  en  vel  afgrændset  lille  Oxytelingruppe,  let  kjendelig  ved 
de  treleddede  Fødder.  Derimod  vil  den  hidtil  gjældende  Op- 
fattelse af  Gruppens  indre  Sammenhæng  neppe  kunne  holde 
sig  for  en  dybere  Prøvelse.  To  Rader  Gravetorne  paa  For- 
skinnebenene ansees  som  det  vigtigste  Mærke  for  den  mest 
udprægede  Graveform,  Bledius,  men  med  Urette,  thi  ogsaa 
Oxytelus  og  Platystethus  vise  ved  nærmere  Eftersyn  to  Rader 
Torne.  At  Blediernes  Graveform  derimod  linder  sit  nøiagtigste 
Udtryk  i  den  Eiendommelighed,  at  deres  Antenneskaft  kan 
lægges  ind  i  en  Rende  tæt  foran  Øiet,  som  derfor  er  fladere 
paa  Forsiden  end  hos  de  andre  Slægter,  synes  ikke  at  være 
bemærket.  Heller  ikke  kan  det  billiges,  at  Bledierne  stilles 
nærmest  sammen  med  Oxytelus  og  Platystethus:  de  have 
tværtimod  deres  Rod  i  Carpalimerne,  eller  ere  en  til  Tunnel- 
gravning udviklet  Form  af  disse.  Man  vil  overhovedet  tinde, 
at  hele  Gruppens  Indhold  falder  til  to  Sider,  som  skarpest 
skilles  ved  Øinenes  Bygning  og  Hofternes  Stilling,  Alt  i 
Henhold  til  den  enten  mere  til  Daglys  og  Overflade,  eller  mere 
til  Mørke  og  underjordisk  Færd  knyttede  Levemaade.  I  første 
Tilfælde,  som  omfatter  Hovedslægterne  Oxytelus  og  Platy- 
stethus, ere  Øinene  tiinkornede  og  nøgne,  Mellemhofterne 
ere  spærrede  fra  hinanden,  Skikkelsen  er  mere  flad,  Skulp- 
turen grovere,  Haarklædningen  sparsom.  I  sidste  Tilfælde, 
hos  Hovedslægterne  Haploderus,  Carpalimus')  og  Bledius, 
ere  Øinene  grovt  kornede  (nærsynede),  brynede  mellem  Fa- 
cetterne, Hofterne  tætsluttede,  Skikkelsen  trindere,  Skulp- 
turen og  Haarklædningen  tættere  og  finere.  Forryggen  er 
j evnere    og   mere   hvælvet  i   samme  Grad,    Dyrene   ere   mere 


!)  Navne,  som  henvise  til  et  Liv  under  Træbark,  kunne  ikke 
taales  for  Dyr,  som  høre  hjemme  ved  Vand  og  i  Plantemuld. 
Jfr.  ogsaa  Linn.  Philos.  bot.  §  232  og  Fabr.  Philos.  entomol. 
§  22.  Navnene  Haploderus  (Steph.)  og  Carpalimus  (Leach) 
bør  derfor,  skjondt  oprindelig  indførte  uden  virkelige  Charak- 
terer,  foretrækkes  for  Phloeonæus  (Erichs.)  og  Trogophloeus 
(Mannerh.). 


143 


gravende;  hos  de  blot  rodende,  med  svagere  Hoftemuskler, 
befries  den  ved  Indsænkninger  fra  det  Omfang,  der  ikke 
kræves  til  at  rumme  Nakken  og  dens  Muskler.  Hos  de 
gravende  og  rodende  ere  Skinnebenene  tornede,  hos  de  smut- 
tende fiinhaarede.  Overlæben  har  en  meer  eller  mindre 
langt  fremspringende,  hudet,  tvedeelt  Forlæbe,  hvis  Flige 
snart  paa  den  ydre,  snart  paa  den  indre,  snart  paa  begge 
Rande  ere  fryndsede  eller  grenede,  Grenene  stundom  atter 
med  talrige  Spredninger;  en  Kam  af  Horntorne  er  indplantet 
ved  Roden  af  hver  Fligs  Inderside,  saaledes  at  de  to  Kamme 
støde  sammen  i  Læbens  Midtlinie.  Mandiblerne  have  en  stor, 
ru  Knusetand,  og  en  vel  udviklet,  fliget,  fryndset  eller  grenet 
Inderflig;  deres  Gribedeel  er  snart  smækker  og  faatandet 
(Bledius),  snart  meget  kraftfuld  og  mangetandet  (Platystethus, 
Haploderus,  Carpalimus).  Tungen  er  bred,  tyndhudet,  fortil 
meer  eller  mindre  udringet,  med  spidse  eller  afrundede  (Car- 
palimus) Hjørner;  de  smalle,  tilvoxne  Bitunger  rage  ikke 
frem  foran  Tungehjørnerne.  Kun  hos  Bledius  naaer  den 
smalle  Tungestøtte  ud  til  Tungens  Forrand,  eller  træder  frem 
som  Ligula,  og  bærer  da  en  Række  af  spidse  Torne  i  den 
afstumpede  Ende. 

Gruppens  Hovedslægter  stille  sig  følgelig  saaledes: 

I.     Øinene   fiint   kornede ,   nøgne. 
Mellemhofterne   spærrede. 

Oxytelus.     Platystethus. 

II.     Øinene   grovt  kornede,   brynede. 
Hofterne   tætstillede. 
1.    Ingen    Antennerender. 

a.  Rodebeen:   Forskinnebeuene   med   enkelt  Tornerække,   ud- 

randede  ved    Spidsen.     Vingedækkernes    Sideribbe  tæt- 
liggende  til   Randen. 

Haploderus . 

b.  Løbebeen :    Skinnebenene   fiinhaarede,   hele. 
Vingedækkernes   Sideribbe   fjernet   fra   Randen. 

Carpalimus. 

2.      Antennerender  foran   Øinene. 

Gravebeen :   Forskinnebenene   hele,   med   dobbelt   Tornerække. 
Vingedækkernes    Sideribbe   fjernet  fra   Randen. 
Bledius. 


144 

Det  har  et  Par  Gange  været  forsøgt  at  udhæve  enkelte, 
ved  Størrelse,  Farve,  Kjønsmodsætning  og  anden  ydre  Dragt 
fremtrædende  Arter  af  Leach's  gamle  Slægt  Bledius,  og  at 
henstille  dem  som  Typer  for  egne  Slægter.  Men  da  disse 
Forsøg  ikke  støttede  sig  til  nogen  gjennemført  Undersygel.se, 
have  de  ikke  kunnet  tinde  Indgang.  Ved  den  her  forelagte 
Analyse  bringes  derimod  saa  mange  betydende  Afvigelser 
mellem  Arterne  for  Dagen,  navnlig  i  Mundens  og  Forbrystets 
Bygning,  at  det  afgjort  viser  sig,  at  Bledius  ikke  er  nogen 
naturlig  Slægt,  men  vel  en  naturlig  Gruppe  eller  en  Complex 
af  Slægtsformer.  At  Sagen  forholdt  sig  saaledes,  har  iøvrigt 
allerede  maattet  paatrænge  sig  Deres  Opmærksomhed,  som 
have  gjennemgaaet  Fremstillingen  af  Larverne  i  Tidsskriftets 
forrige  Bind,  og  hvor  ganske  den  der  forsøgte  Opstilling  be- 
kræfter den  nedenfor  givne  Charakteristik  af  Billerne,  vil  nu 
falde  i  Oinene.  Ved  Benævnelsen  af  Slægterne  ere  de 
tidligere  foreslaaede  Navne  benyttede ,  saavidt  Forraadet 
strakte  sig. 

I.  Kindbakkernes  Gribedeel   plump,  med   en   svær,   skarp  Tand   bag 

Spidsen. 
Den  indre  Kjæbeflig  tornet,   Endetornene  kraftige,   stumpe. 
Læbens   Forrand  ret. 
Forlæbens  Flige  rundede,   Randen   rundtom   grenet;   Kamtornene 

i   Enden   fligede. 
Forryggens    Baglijorner  rundede  i  Eet  med   Bagranden. 

A.  Forhofternes  Leddeskaale   udentil   aabne. 

Forlæbens   Flige   med   tre   længere   Grene ,    den   indre    meget 

lang,   alle  med   talrige   Spredninger. 
Forskinnebenenes   tornbærende   Kjole   bredt   adskilte. 
Bledius   s.   str. 

B.  Forhofternes  Leddeskaale  lukkede. 

Forlæbens  Flige  med   en  enkelt  længere   Green  med   talrige 

Spredninger. 
Forskinnebenenes  tornbærende  Kjole   smalt  adskilte. 
Tadunus   n. 

II.  Kindbakkernes   Gribedeel   udtyndet. 

Forlæbens   Flige   udentil   grenede ,    Grenene   korte ,   eens   lange .   i 

Enden   tildeels   tve-   eller  treklovede. 
Forryggens   Baghjorner  afsatte. 
Forskinnebenenes   tornbærende  Kjøle   smalt  adskilte. 


145 


Den  indre  Kjæbeflig  tornet,  Endetornene  kraftige,   stumpe. 
Læben   udrandet. 

Forlæbens  Flige   bredt  rundede,   Kamtornene  i  Enden  fligede. 
Forhofternes  Leddeskaale  udentil  aabne. 
Bargus   n. 

Den    indre    Kjæbeflig    uden    Torne,    med    en    Børstedusk    i 

Enden. 
Forlæbens  Flige  forlængede,   spidse. 

a.  Forhofternes   Leddeskaale   udentil   aabne. 
Kindbakkernes     Gribedeel     med     en     enkelt    Tand     bag 

Spidsen. 
Læben  dybt  indskaaren. 
Forlæbens  Kamtorne   savtakkede. 
Astycops   (Thoms.) 

b.  Forhofternes   Leddeskaale   lukkede. 

Kindbakkernes   Gribedeel    med    to   Tænder   bag   Spidsen. 
Læbens   Forrand   ret. 

Forlæbens   Kamtorne   i   Enden   afstumpede. 
Hesperophilus    (Steph.) 


BLEDIUS. 


Kindbakkernes  Gribedeel  plump,  med  en  svær,  skarp  Tand  bag 
Spidsen.  Den  indre  Kjæbeflig  tornet.  Endetornene  kraftige,  stumpe. 
Læbens  Forrand  ret.  Forlæbens  FJige  rundede,  Randen  ruudtoni 
grenet ,  tre  af  Grenene  forlængede ,  den  indre  længst ,  alle  tre  med 
talrige  Spredninger;  Kamtornene  i  Enden  fligede.  Forhofternes 
Leddeskaale  udentil  med  en  aaben  Rende,  som  naaer  til  Forskulder- 
bladene. K jæbepalpernes  næstyderste  Led  dobbelt  saa  langt  som 
Endeleddet.  Forryggens  Sider  fortil  rette,  Bagbjørnerne  rundede  i 
Eet  med  Bagranden.  Forskinnebenenes  tornbærende  Kjole  ligelig 
udviklede,   bredt   adskilte. 

a.     Forskinnebenene   smækkre. 

1.  Tricornis  (Herbst  Arch.  149.  9.  t.  30.  f.  8.  Gyll.  II. 
444.  1.  Erichs.  Gen.  et  Sp.  Staphyl.  763.  6).  Sort,  Benene  rod- 
brune, Bagkroppens  Spidse  og  Dækvingerne  røde,  de  sidste  med 
sort  Sømstrime;  Forryggen  tæt  smaagrubet ,  midtfuret,  Forhjørnerne 
stumpe;  Dækvingerne  tæt  og  dybt  punkterede.  Hunnens  Pande- 
hjorner  hoit  hvælvede,  Hannens  hornede,  Hornene  spidse,  ret  frem- 
strakte; Hannens  Forryg  med  et  smækkert,  midtfuret,  randbrynet, 
over   Hovedet   fremragende   Horn.      5 — 7   mm. 

Paa  Strandfælleder  og  ved  Kildevæld  i  Leerskrænter,  især  ved 
Havet,  spredt  over  hele  Landet,  ofte  i  større  Selskaber.  Den  fore- 
trækker et   noget  gruusblandet   Leer,    men    træffes   dog   ogsaa   af  og 

IV.  10 


146 


til,  i  Samfund  med  Bl.  bicornis,  i  Marskleret  i  Sønderjylland.  Ved 
Kjobenhavn  optræder  den  i  visse  Aar  i  stor  Mængde  paa  Amager- 
fælled;  den  var  der  i  Juni  1S4'.I  saa  hyppig,  at  man  kunde  grave 
den  op  i  hundredeviis,  og  den  sværmede  paa  lune  Aftener  heelt  ind 
over  Amagerbro.  Ogsaa  tæt  nordenfor  Byen  træffes  den  red  Stranden, 
skjøndt  sjelden,  eftersom  Stedligheden  der  red  Bosættelse,  Have- 
anlæg og  anden  Opdyrkelse  er  bleven  den  milrare  gunstig.  Med 
hvor  stor  Seighed  den  dog,  trods  alle  Omskiftelser,  kan  holde  ud 
paa  sine  gamle  Hjemsteder,  var  der  indtil  for  henved  tredive  Aar 
siden  Leilighed  til  at  bemærke  i  Biancogaden,  hvor  der  endnu  boi  de 
en  lille  Coloni  i  det  sydlige  Fortoug,  uden  Tvivl  den  sidste  Res<  af 
de  Skarer,  muh  i  Fortiden  havde  fundet  Leiligheden  god  i  dette 
Nabolav. 

b.     Forskinnebenene  kølledannede. 

2.  Bicornis  (Ahrens  Fn.  Ins.  Europ.  VI.  15.  Er.  762.  3). 
Sortebruun,  Benene,  Bagkroppens  Spidse  og  Dækvingerne  brune  eller 
mørkt  guulbrune,  de  sidste  med  blegt  guulbrune  Sider;  Forryggen 
midtfuret,  spred!  smaagrubet,  Forhjørnerne  frerastaaende ;  I  >a  4v  vingerne 
tæt  og  dybt  punkterede.  Pandehjørnerne  bos  Hunnen  opretstaaende 
pladeagtig  sammentrykkede,  hos  Hannen  uddragne  i  et  Par  korte, 
opretstaaende,  sammentrykkede,  i  Enden  skraat  afstumpede  Horn. 
5 — 7   mm. 

Pletviis,  hist  og  lier  i  største  Mængde,  i  Marskleret  langs  den 
sønderjydske  Vestkyst.  Hvor  Blystranden  danner  lave  Smaabrinker, 
som  forst  ved  hoieste  Flodmærke  overskylles  af  Havet,  vil  man 
sjelden  søge  den  forgjæves.  I'aa  slige  Steder  boer  den  ofte  sammen 
med  Corophiura  longicorne,  og  bidrager  da  ligesom  denne  til  Syltens 
Afsivning.      Dens   Tunneler   naae   en    Dybde   af  over   een    Alen. 

3.  Diotan.  Sortebruun,  Benene,  Bagkroppens  Spidse  og  Dæk- 
vingerne blegt  bruungule,  de  sidste  ofte  med  smal  bruunlig  Søm- 
strime;  Forryggen  midtfuret,  spredt  svagt  smaagrubet,  Forhjørnerne 
retvinklede;  Dækvingerne  aabent  og  svagt  punkterede.  Pande- 
hjørnerne  hos  Hunnen  opretstaaende,  pladeagtig  sammentrykkede,  hos 
Hannen  uddragne  i  et  Par  korte,  opretstaaende,  sammentrykkede, 
i  Enden  spidse  Horn.  3| — 5  mm.;  i  Gjennemsnit  kun  halv  saa 
stor   som    Bl.    bicornis. 

I  Juni  1849  forekom  denne  Bledius  i  stort  Antal  paa  den  syd- 
lige Deel  af  Amagerfælled,  paa  et  for  Plantevæxt  temmelig  bart 
Sted,  med  leer-  og  gruusblandet  Saltbund.  Efter  den  Tid  synes 
den  at  have  forladt  denne  Plet,  men  vil  sikkert  ved  omhyggelig 
Eftersogen   være   at  træffe   paa   andre   Steder  langs   denne   Kyst. 

Ved  Fremstillingen  af  Bledius -Larverne  i  Tidsskriftets  forrige 
Bind  er  denne  Art  omtalt  som  stemniende  ret  vel  med  Erichsons 
Beskrivelse  paa  Bl.  hinnulus  Er.  (Gen.  et  Spec.  Staphylinor.  762.  4), 
og  foreløbig  anført  under  dette  Navn,  hvorhos  det  er  fremhævet,  at 
de   danske  Exemplarer   især  afvige   fra   nævnte  Beskrivelse   ved  Pande- 


147 


hjørnernes  stærkere  Udvikling.  At  den  nu  opfores  som  en  ny  Art, 
grunder  sig  paa  Oplysninger  fra  Dr.  Gerstacker ,  der  har  havt  den 
Godhed  at  foretage  en  umiddelbar  Sammenligning  i  Berlinermuseet, 
hvorved  det  har  viist  sig,  at  der  tillige  i  Dækvingernes  Skulptur 
fluder  en  Forskjel  Sted,  man  efter  Beskrivelsen  ikke  skulde  formode. 
Efter  Dr.  G.  afviger  Bl.  hinnulus  nemlig  i  denne  Henseende  kun 
meget  lidt  fra  Bl.  bicornis ,  medens  den  Omstændighed,  at  Erichson 
baade  i  Beskrivelsen  anfører,  at  Skulpturen  er  mere  aaben  hos  Bl. 
hinnulus,  og  i  en  tilføiet  Note  fremhæver  denne  Forskjel  som  et  af 
de  væsentligste  Skjelnemærker  mellem  disse  to  Arter,  nødvendig  maa 
vildlede   Den,   der  kun   har  den   nye   Art  for   sig. 

TADUNUS, 

Kindbakkernes  Gribedeel  plump,  med  en  svær,  skarp  Tand  bag 
Spidsen.  Den  indre  Kjæbeflig  tornet,  Endetornene  kraftige,  stumpe. 
Læbens  Forrand  ret.  Forlæbens  Flige  rundede ,  Randen  rundtom 
grenet,  den  inderste  Green  forlænget,  med  talrige  Smaagrene ;  Kam- 
tornene i  Enden  fligede.  Forhofternes  Leddeskaale  lukkede.  Kjæbe- 
palpernes  næstyderste  Led  dobbelt  saa  langt  som  Endeleddet.  For- 
ryggens Sider  fortil  rette,  Forhjornerne  stumpe,  Baghjørnerne  rundede 
i  Eet  med  Bagranden.  Forskinnebenenes  Inderkjøl  svag,  smalt  ad- 
skilt fra   Yderkjølen,   med   svagere   Torne. 

Hannens  sjette  Bugskinne  i  Midten  bredt  udringet,  Bugten 
udfyldt   af  en   klar  Hinde. 

1.  Fracticornis  (Payk.  Mon.  Carab.  App.  135.  17 — 18. 
Gyll.  II.  446.  2.  Er.  767.  13).  Sort,  Antennernes  Rod  og  Benene 
rodgule ,  Hofterne  brune ,  Dækvingerne  snart  sorte  eller  brune ,  ofte 
med  røde  Sider,  snart  røde  med  smallere  eller  bredere  bruun  Søm- 
strime ,  Bagkroppens  Spidse  undertiden  rodlig;  Forryggen  midtfuret, 
tæt  smaagrubet,   Dækvingerne   tæt  og  dybt   punkterede.     3.| — 4]  mm. 

Vor  mest  udbredte  og  mindst  bundkræsne  Art,  hyppig  over 
hele  Landet,  paa  Leerskrænter,  i  Hedegrund,  i  Muldjord,  ligesaa  vel 
hjemme  paa  grusede  Aabredder  i  Hederne  som  i  Torvemoser  og  ved 
Skovbække.  De  rodvingede  Exemplarer  ere  ikke  slet  saa  hyppige, 
og   synes   især   at   have   hjemme   i   Muldjord. 

2.  Crassicollis  (Boisd.  et  Lacord.  Fn.  Ent.  Paris.  I.  456. 
2.  Er.  770.  20.  Thoms.  Skand.  Col.  III.  120.  6).  Sort,  Antennerne, 
Benene,  Bagkroppens  Spidse  og  Dækvingerne  røde,  de  sidstes  Søm 
fortil  bruunlig;  Forryggen  uden  Midtfure,  tæt  smaagrubet,  med  glat 
Midtlinie;   Dækvingerne  tæt  og   dybt   punkterede.      31- — 3|   mm. 

Sjelden  og-  stedegen,  men  vidt  udbredt  og  i  Valg  af  Jordbund 
maaskee  ligesaa  ubunden  som  Bl.  fracticornis;  ved  Kjobenhavn  kan 
den  i  enkelte  Aar  samles  paa  Araagerfælled ,  hvor  den  holder  sig 
pletviis   langs   Groftekanterne   i   smaa   Selskaber. 

3.  Atricapillus  (Germar  Fn.  Ins.  Europ.  XI.  4.  Er.  773.  24.) 
Sort ,    Antennernes    Rod ,    Benene    og  Dækvingerne    blegt    bruungule, 

10* 


148 


de  sidstes  Som  svagt  bruunlig,  Forbryststykket  rødbruunt,  Hovedet 
sort  eller  sortebruunt;  Forryggen  midtfuret,  flint  smaagrubet;  Dæk- 
vingerne   tæt   og   flint   punkterede.      3^ —  3^    mm. 

Hist  og  her  i  smaa  Selskaber  i  den  sonderjydske  Marsk,  paa 
plantebare  Pletter  i   Marskleret. 

BARGUS. 

Kindbakkernes  Gribedeel  udtyndet,  tvetandet  indenfor  Spidsen. 
Den  indre  Kjæbeflig  tornet.  Endetornene  kraftige,  stumpe.  Læbens 
Forrand  i  Midten  indbuet.  Forlæbeus  Flige  rundede,  yderranden 
grenet,  Grenene  korte,  eens  lange,  i  Enden  tildeels  tve-  eller  tre- 
kløvede; Kaintornene  i  Enden  digede.  Forhofternes  Leddeskaale 
udentil  med  en  aaben  Kende,  som  naaer  til  Forskulderbladene. 
Kjæbepalpernes  næstyderste  Fed  dobbelt  saa  langt  som  Endeleddet. 
Forryggens  Sider  rundede,  Forhjørnerne  stumpe,  Baghjørnerne  tydelig 
afsatte.  Forskinnebenenes  Inderkjøl  svag,  smalt  adskilt  fra  Yder- 
kjølen  .    med    svagere   Torne. 

Forryggens  Netridsning  fiin  og  tæt,  Midtfuren  og  Smaagruberne 
fine.      Sjette    Bugskinne   eens   hos   begge   Kjon. 

1.  Erraticus  (Er.  772.  22).  Sort,  Antennernes  Rod.  Benene 
og  Dækvingerne  guulrøde,  de  sidste  med  bruunlig  Søm,  Forbryst- 
stykket nedenunder  rodbruunt:  Forryggen  uden  Midtfure,  Siderne 
bagtil  indbuet  indskraanende,  Baghjornerne  stumpvinklede,  let  frem- 
staaende;  Dækvingerne  en  Trediedeel  længere  end  Forryggen,  aabent 
punkterede.      4   mm. 

Et  enkelt  Stykke,  taget  flyvende  en  Juniaften  1842  paa  Strand- 
bredden   ved    Nexø. 

2.  Opacus  (Er.  771.  21.  Thoms.  119.  5).  Sort,  Antennernes 
Rod,  Benene  og  Dækvingerne  guulrøde,  de  sidste  med  bredere  eller 
smallere  bruun  Sømstrime;  Forryggen  midtfuret,  Siderne  bagtil  ret- 
linet indskraanende,  Baghjornerne  bredt  stumpvinklede,  meget  svagt 
fremtrædende;  Dækvingerne  en  halv  Gang  længere  end  Forryggen, 
tæt    punkterede.      3^ — 5  mm. 

I  Sandet  ved  Aa-  og  Søbredder,  undertiden  i  storre  Antal;  i 
Jylland  ved  Aaerne  i  Vendsyssel  (Frederikshavn,  Sæby),  ved  Bække 
i  Klitterne  omkring  Klitmoller  og  ved  Lang  Sø  ved  Silkeborg;  i 
Fyen  ved   Arreskov   Sø ;  paa  Falster  paa   Bøtø   Fang. 

Som  sin  Kilde  henviser  Erichsen  til  Staphylinus  opacus  Block 
(L.  H.  v.  Block ,  Monographiæ  Insectorum  XVIII  in  valle  Plauensi 
delector.  p.  117  no.  7.  f.  7,  i  W.  G.  Beckers  Pragtværk:  Der 
Plauische  Grund  bei  Dresden,  mit  Hinsicht  auf  Naturgeschichte  und 
schoue  Gartenkunst ;  m.  25  Kupferblatt.  Niirnb.  1799.  4  max).  Men 
hverken  Texten .  livori  det  hedder:  Habitat  in  fimetis,  eller  Figuren, 
der  ligesom  de  andre  i  dette  Værk  er  mere  malerisk  end  natur- 
historisk ,  giver  noget  Hold  for  en  blot  nogenlunde  sikker  Tydning 
af  Blocks    Staphylin. 


149 


3.  Pallipes  (Gravenh.  Mon.  Col.  Mier.  197.  12.  Gyll.  II.  447. 
3.  Er.  772.  23).  Sort,  Antennernes  Rod  og  Benene  blegt  rodgule; 
Kindbakkernes  Tænder  meget  smaa,  siddende  langt  indenfor  den  ud- 
tyndede Spidse;  paa  Issen  en  lille  punktdannet  Grube;  Forryggens 
Sider  svagt  rundede,  bagtil  retlinet  indskraanende,  Baghjornerne 
bredt  stumpvinklede,  meget  svagt  fremspringende;  Dækvingerne  flint 
og   tæt   punkterede.      3  —  4   mm. 

I  Sandgrund,  ved  Kildevæld  paa  Bakkeskrænter,  ved  Soer, 
Aaer  og  paa  Havbredder,  udbredt  over  hele  Landet,  undertiden  i 
større   Selskaber. 

4.  Rastellus  n.  Sort.  Antennernes  Rod  og  Benene  rodbrune 
eller  sortebrune;  Kindbakkernes  Tænder  kraftige,  bredt  tilskjærpede, 
siddende  tæt  indenfor  Spidsen  ;  paa  Issen  en  lille  punktdannet  Grube; 
Forryggens  Sider  stærkt  rundede,  bagtil  indbucde,  Baghjornerne 
stumpvinklede,  fremspringende;  Dækvingerne  tæt  og  flint  punk- 
terede.     3 — 4  mm. 

Paa  Skagens  Odde.  hyppig  paa  fugtige  Steder  i  Hedegrunden, 
ligefra   Raabjerg   til    Skagens   Fyr;    paa   Bornholm   ved    Nexo. 

5.  Terebrans  n.  Sort,  Antennerne  og  Benene  røde,  Svøben 
undertiden  bruunlig;  Kindbakkernes  Tænder  kraftige  ,  bredt  til- 
skjærpede, siddende  tæt  indenfor  Spidsen;  Issen  uden  Grube;  For- 
ryggens Sider  stærkt  rundede,  bagtil  dybt  indbuede,  Baghjornerne 
fremspringende ,  næsten  retvinklede ;  Dækvingerne  grovt  punkterede. 
3  —  3!    mm. 

4 

I  Sandbrinker  ved  de  ostlige  Aaer  i  Vendsyssel  (Eliinge  Aa, 
Leerbæk,  Baaderbæk,  Sulbæk,  Sæby  Aa),  ofte  i  stor  Mængde ;  lige- 
ledes ved  Vosborg,  og  paa  Sjælland  ved  Lellinge  Aa.  Den  an- 
lægger  sædvanlig   sine   Tunneler   vandstrøgs   ind    i   den   lodrette  Brink. 

De  tre  sidste  Arter  ligne  hverandre  meget  ved  første  Øiekast, 
men  vise  sig  ved  nærmere  Betragtning  vel  adskilte,  især  naar  man 
har  længere  Rækker  for  sig.  Hos  dem  alle  ere  Dækvingerne  om- 
trent en  halv  Gang  længere  end  Forryggen ,  men  denne  er  noget 
kortere  i  Forhold  til  Breden  hos  B.  rastellus  og  B.  terebrans  end 
hos  B.  pallipes.  Forryggens  Skulptur  er  ikke  aldeles  stadig,  men 
Netridsningen  dog  i  det  Hele  kraftigere  og  mindre  tæt  hos  de  to 
nye  Arter,  ligesom  ogsaa  Smaagruberne  hos  dem  ere  lidt  større.  B. 
pallipes  er  den  slankeste  og  i  alle  Dele  niere  flint  bygget,  de  to 
andre   derimod   førere   og  kraftigere. 

ASTYCOPS. 

Kindbakkernes  Gribedeel  udtyndet,  med  en  lille  Tand  indenfor 
den  tynde  Spidse.  Den  indre  Kjæbeflig  uden  Torne,  med  en  Borste- 
dusk i  Enden.  Forlæbens  Flige  forlængede,  bredt  tilspidsede,  Yder- 
randen grenet,  Grenene  korte,  eens  lange,  i  Enden  tildeels  tve-  eller 
trekløvede;  Kamtornene  savtakkede  paa  den  indre  Rand.  For- 
hofternes  Leddeskaale    udentil   med    en    aaben   Rende,    som   naaer   til 


150 


Forskulderbladene.  Kjæbepalpernes  næstyderste  Led  en  !i;ilv  Gang 
længere  end  Endeleddet.  Forryggens  Sider  rundede,  Forhjernerne 
.stumpe,  Baghjørnerne  tydelig  afsatte.  Forskinnebenenes  [nderkjel 
.svag,    .smalt   adskilt   fra    Yderkjølen,    med    svagere   Torne. 

Forryggen  fiint  midtfuret,  med  tæt  og  fiin  Netridsning,  uden 
<  ilands. 

a.  Læben   tofliget. 

Forskinnebenenes    Bagside   uden   indstrøede   Smaatorne. 

1.  Talpa  (Gyll.  II.  148.  1.  Er.  777.  33).  Sort.  Dækvingerne 
mørkt  metalblaae,  grovt  punkterede;  Forryggens  Sider  bagtil  langt 
og  dybt  indbuede,   Baghjørnerns   rette.      4}— 4.^    mm. 

Paa  sandede  Aa-  og  Søbredder;  samlet  i  Mængde  ved  Eliinge 
Aa  og  Leerbæk  i  Vendsyssel,  ved  Lang  Sø  ved  Silkeborg,  og  paa 
Sjælland    ved   Esrom    So. 

b.  Læben   dybt    indskaaren. 

Forskinnebenenes    Bagside    strøet    med   korte  Torne. 

2.  Subterraneus  (Er.  777.  34).  Sort,  Henene  blegt  bruun- 
gule, Hofternes  og  Laarenes  Rod  sortebrune;  Forryggens  Sider  bagtil 
kort  indbuede,  Bagbjørnerne  stumpvinklede,  fremstaaende ;  Dæk- 
vingerne  fiint   punkterede.   .'».', — 4  mm. 

Paa  sandede  Aa-  og  Søbredder;  samlet  i  Mængde  i  Nørre- 
jylland ved  Hald  Sø,  Stor  Aaen,  Karup  Aa  og  Lang  Sø,  paa  Sjæl- 
land  ved   Lellinge   Aa. 

HESPEROPHILUS. 

Kindbakkernes  Gribedeel  udtyndet,  tvetandet  indenfor  den  tynde 
Spidse.  Den  indre  Kjæbeflig  uden  Torne,  med  en  Børstedusk  i 
Enden.  Læbens  Ion  and  ret.  Forlæbens  Flige  forlængede,  bredt 
tilspidsede,  Yderranden  »renet.  Grenene  korte,  eens  lange,  i  Enden 
tildeels  tve-  eller  trekløvede;  Kamtornene  i  Enden  afstumpede.  For- 
hofternes Leddeskaale  lukkede.  Kjæbepalpernes  næstyderste  Led 
en  halv  Gang  længere  end  Endeleddet.  Forryggens  Forhjørner 
stumpe,  Baghjørnerne  tydelig  afsatte.  Forskinnebenenes  Inderkjol 
svag,   smalt   adskilt   fra   Yderkjølen,    med    svagere   Torne. 

Forryggen  fiint  midtfuret ,  med  tæt  og  fiin  Netridsning.  For- 
skinnebenenes  hele  Bagside  strøet  med  korte  Torne.  Bagskinne- 
benene   fiint   tornede. 

1.  Arenarius  (Payk.  Fn.  Sv.  III.  382.  20.  Gyll.  II.  448.  5. 
Er.  778.  35).  Sort,  Antennernes  Rod,  Skinnebenene,  Fodderne  og 
Dækvingerne  straagule ,  de  sidste  fortil  og  langs  Sømmen  smallere 
eller  bredere  sorte;  Forryggens  Sider  bagtil  brat  indhulet -indskraa- 
nende,  Baghjørnerne  stumpvinklede,  fremragende;  Dækvingerne  fiiut 
punkterede.    2£ —  3  mm. 

Paa  sandede  Aa-  og  Søbredder,  men  især  hyppig  ved  Vandløb 
og  paa  andre  fugtige  Pletter  i  alle  vore  Klitegne,  saavel  paa  Halv- 
øens  Øst-    og  Vestkyst,    som    i    Nordsjælland,     paa   Bornholm,     paa 


151 


Øerne  søndenfor  Rodby  Fjord  og  paa  Gedserodde.  Paa  Skagen 
sees  dens  Tuer  ofte  millionviis  spredte  over  store  Strækninger  paa 
Grenen,  saa  at  man  ikke  kan  vandre  over  disse  Steder,  uden  ved 
næsten  hvert  Skridt  at  træde  dem  ned. 


II 

Ved  Erichsons  Bearbeidelse  i  Naturg.  d.  Ins.  Deutschl. 
af  de  sraaa  clavicorne  Eleutheraters  talrige  Former  er  der 
skabt  et  nyt  Udgangspunkt  for  Forskninger  i  disse  Smaadyrs 
tildeels  meget  vanskelige  Naturhistorie.  At  han  i  det  Hele 
mere  har  havt  Oie  for  at  adskille  end  for  at  forbinde,  laae 
i  Opgaven,  som  han  -havde  stillet  sig  den,  idet  hans  Hoved- 
formaal  var  at  udrede  Stoffet  ved  at  fastsætte  Arterne.  Det 
staaer  derfor  til  at  vente,  at  dybere  trængende  og  mere 
strengt  sammenlignende  Undersøgelser  over  disse  Dyrs  Bygning 
og  Udvikling  i  ikke  faa  Tilfælde  ville  flytte  Vægten  hen  paa 
nye  Sider  og  fremkalde  væsentlige  Ændringer  i  hans  Op- 
stilling. Navnlig  de  fire  sidste  Familier,  Byrrhii,  Georyssii, 
Parnidæ  og  Heteroceridæ,  vise  i  alle  væsentlige  Træk,  især  i 
Mundens  Bygning,  og  det  paa  alle  Livstrin,  et  saa  uoie  ind- 
byrdes Slægtskab,  at  det  kan  henstilles  som  meer  end  sand- 
synligt, at  man  vil  komme  til  at  betragte  dem  som  blotte 
Led  af  een  og  samme  naturlige  Familie,  men  Led,  der  ud- 
trykke hver  sin  eiendommelige  Tillempning  af  Grundformen. 
Samtlige  Charakterer,  paa  hvilke  disse  Former  ere  opstillede 
som  særskilte  Familier,  ville  nemlig  ved  nærmere  Prøvelse 
erkj endes  som  blotte  Udtryk  for  de  Krav,  Bevægelsen  paa 
den  saa  forskjellige  Bund  og  Aandedrættet  i  de  saa  for- 
skjellige  Medier  stille  til  Dyrenes  Bygning.  Som  Byrrhus 
er  denne  Billetype  et  reent  Landdyr,  men  et  Skygge-  og 
Fugtighedsdyr,  en  Mosæder.  Den  gaaer  dernæst  over  i  andre 
Skikkelser,  der  høre  Vandbredden  eller  selve  Vandet  til. 
Endnu  indenfor  Byrrhernes  Gruppe  naaer  den  som  Limnichus 
til  Randen  af  Vandet,  og  bærer  om  Synealypta  kølle- 
dannede  Børster  paa  Ryggen  til  Befæstelse  for  et  beskyttende 
Dyndlag.  Heelt  s kj ærmet  mod  Solheden  og  gjort  ukjendelig 
for  Fjender   ved   sit  Leertag  paa  Ryggen,    vandrer   den  der- 


152 

næst  aabenlyst  omkring  paa  Brodden  som  G  eo  ry  s  sus1). 
Som  Heterocerus  graver  den  sig  Tunneler  i  Bredden,  som 
Par  nus  kryber  den  omkring  under  Vandet  paa  Planterne, 
som  Elmis  endelig  klamrer  den  sig  fast  under  Stenene  paa 
Bunden.  Det  kan  anføres  som  et  af  de  mest  slaaende  Ex- 
empler  paa  typisk  Overeensstemmelse  i  extreme  Tillempnings- 
former,  at  Mundens  Bygning  indtil  de  mindste  Enkeltheder 
vedbliver  at  være  næsten  ganske  den  samme,  ikke  blot  hos 
Heterocerus  og  Parnus ,  men  endog  hos  Heterocerus-  og 
Elmis-Larven.  Særlig  udmærkede  ere  alle  disse  Dyr  baade 
som  Biller  og  Larver  ved  den  eiendommelige  Bygning  af 
Mandiblerne,  der  ere  Knuseredskaber  af  Knibtangform,  med 
fleertandet  Gribedeel.  Larverne  have  to  Kjæbeflige.  Den 
hidtil  gjængse  Opfattelse  af  Larverne,  hvorved  man  har  lagt 
Vægten  paa  den  ydre  Form,  vil  man  {her,  som  overalt) 
komme  til  at  opgive  som  uholdbar.  Allerede  Cytilus,  en 
Slægt,  der  afviger  saa  lidt  fra  Byrrhus,  har  en  Larveform, 
der  ganske  fjerner  sig  fra  Byrrhuslarven,  og  langt  mere  minder 
om  en  Silphalarve. 

Heterocererne  staae  i  samme  Forhold  til  de  øvrige 
Former,  som  Bledierne  til  de  øvrige  Staphyliner,  Scaritinerne 
til  de  andre  Caraber,  Cebriouerne  til  de  andre  Elaterer.  De 
omfatte  Typens  Gravedyr,  forsaavidt  sande  Muldvarpe,  og 
maae  behandles  som  en  egen  Gruppe,  Heterocerini,  der 
efter  Mundens  og  Antennernes  Bygning  falder  i  flere  Slægter, 
for  hvis  Charakterer  nedenfor  gjøres  Rede.  For  Arternes 
vanskelige  Adskillelse  har  H.  v.  Kiesenwetter   opført   et  for- 


Med  Hensyn  til  Bestemmelsen  af  Georyssernes  Forbryst  som 
hudagtigt  (Prosternum  membraneum  Er.  1.  c.  500 — 501),  en 
Charakteer,  Erichson  lægger  megen  Vægt  paa,  kan  bemærkes, 
at  de  have  et  fuldkommen  haardt  chitiniserefc  Prosternum :  kun 
er  det,  som  en  Folge  af  Hovedets  Indlægningsmaade ,  ind- 
skrænket til  en  smal  buet  Tværgjord,  der  tilmed  paa  Grund  af 
sit  skjulte  Leie  ikke  opnaaer  det  øvrige  Hudskelets  mørke 
Pigmentering.  Naar  Hovedet  er  indboiet,  bedækkes  Prosternum 
af  Munddelene,  Forbenenes   Trochantere  og  Mesosternum. 


153 


trinligt  Grundlag,  der  her  bliver  lidt  videre  adbygget.      Som 
Gruppens  væsentligste  Mærker  kunne  fremhæves: 

Naar  Hovedet  strækkes  frem,  virke  de  sammenlukkede 
Kindbakker  baade  som  Kile  og  Skuffe.  De  ere  forholdsviis 
langstrakte,  ovenpaa  noget  indhulede,  den  ydre  Rand  opad- 
bøiet,  med  en  Tand  i  Kanten;  Gribedele.n  fremstrakt,  fire- 
tandet,  hos  flere  Arters  Hanner,  især  hos  store  og  kraftige 
Hanner,  forlænget  og  opadbøiet;  Inderfligen  meget  udviklet,  i 
Enden  fri,  i  Randen  kamtornet;  Knusefladen  meget  stor,  ru 
og  riflet.  Læben  lang,  haard,  fortil  afrundet,  Randen  i  Midten 
let  indbøiet,  med  fire  kraftige,  korte,  tykke  og  stumpe  Torne 
paa  hver  Side.  Kjæber  og  Underlæbe  forlængede  og  smalle. 
Kjæbernes  Palpestykke  rager  med  en  spids  Forlængelse  frem 
over  Palpens  Rod;  Kjæbefligene  haarde;  Hagens  Forhjørner 
langt  fremdragne;  Tungen  haard,  børstet,  hjertedannet;  Tunge- 
palpernes Stammer  meget  smaa,  fastvoxue  saavel  indbyrdes 
som  med  Tungen.  Antennernes  Skaft  kan  indlægges  i  en 
Fordybning  foran  Oiet;  Køllen  savtakket,  buet,  formet  til  at 
svøbes  omkring  Oiet.  Forbryststykket  bagtil  indsnevret, 
Siderne  vinkelagtig  udvidede1);  Forbrystet  med  kort  Mund- 
klap. Gravebeen,  alle  tre  Par  næsten  ligestore  og  eens- 
dannede;  Hofterne  tværliggende,  Trochanterne  støttende,  Laa- 
rene  teendannede,  Skinnebenene  udvidede,  kamtornede,  Spo- 
rerne lange,  krumme,  Fødderne  fine,  langhaarede,  tireleddede, 
Kløerne  meget  tynde.  Formen  fladtrind  eller  temmelig 
hvælvet,  aflang  jevnbred  eller  aflang  rund.  Haarklædningen 
dobbelt:  et  luftholdende  Bundlag  (Ha  ar  la  g  et)  og  et  ud- 
staaende  Lag  af  Vandreborster  (Laadden),  begge  skiftende 
i  Henhold  til  Tætheds-  og  Fugtighedsgraden  i  den  Jordbund, 
hvori  Dyrene  høre  hjemme:  i  det  Hele  finere  og  tættere  hos 
Leergravere,  grovere  og  mere  strittende  hos  Sandgravere,  af 
Mellemformer  hos  dem,  der  grave  i  blandet  Bund. 

De    foregaaende    kortfattede    Bemærkninger    skulde    kun 
tjene  som  Indledning  til   en  nøiere  Bestemmelse  af  Gruppens 


x)    Hidtil   urigtig  betragtede   som   Bag  hjørner. 


154 

danske  Arter.  Af  et  enkelt  mærkeligere  Træk  i  Dyrenes 
Bygning  skal  nu  til  Slutning  forsøges  en  mere  indtrængende 
Prøvelse. 

Paa  hver  Side  af  Heterocerernes  første  (synlige)  Bugled 
har  Erichson1)  paaviist  en  ophøiet  Buelinie,  og  paa  Bag- 
laarenes  Inderside  en  skarp  Kant.  Han  holder  for,  at  denne 
Indretning  er  et  Knirkeredskab.  Men  hans  egne  Angivelser 
om  Buens  Bygning  tale  stærkt  mod  denne  Tydning.  Han 
siger  nemlig,  at  Buen  vel  hos  nogle  Arter,  enten  hos  begge 
Kjøn,  eller  hos  Hannen  alene,  er  tværriflet,  dog  kun  i  sin 
forreste  (ydre)  Deel2),  men  at  den  hos  andre  Arter 
derimod  er  aldeles  glat  i  sin  hele  Udstrækning3). 

Hvad  nu  først  de  Tilfælde  angaaer,  hvor  Buens  ydre 
Ende  siges  at  være  tværriflet,  da  er  det  aabenbart,  at  ingen 
Deel  af  den  hele  Bue  kan  ligge  mere  ubekvemt  for  at  ram- 
mes af  Laarets  Strygning,  end  netop  denne  ydre  Ende.  Den 
falder  nemlig  yderst  i  Laarbanen,  og  maatte  følgelig  ansees 
som  bestemt  til  at  stryges  ved  Laarets  Bevægelse  udefter, 
ved  at  strække,  men  ikke  ved  at  bøie  det:  af  de  to  Ret- 
ninger altsaa,  hvori  Gnidning  mellem  Laarkant  og  Bue  ifølge 
Ledføiningens  Beskaffenhed  (som  Hængselled)  alene  kan 
tinde  Sted,  fortrinsviis  til  den  at  Siderne,  hvori  Laarets  Be- 
vægelse har  en  mange  Gange  ringere  Sikkerhed  og  Kraft 
end  til  den  modsatte  Side.  Betragtes  dernæst  Buens  Form 
noget  nærmere,  saa  tindes  det,  at  den  omtalte  ydre  Ende 
noget  na^r  er  ret,  eller  endog  noget  bøiet  indefter,  altsaa 
vender  Convexiteteu  mod  det  Punkt,  Bevægelsen  udgaaer  fra, 
nemlig  Hoftespidsen:  den  congruerer  altsaa  ikke  med  Laar- 
banen, tværtimod,  den  skjærer  den.    Buens  hele  øvrige,  langt 


>)    Naturgesch.   d.   Ins.    Deutschl.   III.   529. 

-)     »Auf  dem   vorderen   Theile«    1.   c.   og   i    Artsbeskrivelserne. 

:! )  Sammenstilles  hans  Angivelser  for  de  enkelte  Arter,  bliver  For- 
holdet saaledes:  Buens  Yderende  rillet  hos  begge  Kjon:  II. 
marginatus,  intermedius,  lævigatus  ;  riflet  hos  Hannen,  glat  hos 
Hunnen:  H.  fossor,  femoralis ,  fusculus,  hispidulus;  glat  hos 
begge   Kjøn:    H.   parallelus,   obsoletus,   sericans. 


155 

større  Strækning  derimod,  den  beskriver  netop  ganske  noi- 
agtig  Segmentet  af  en  Cirkel,  dragen  fra  Hoftespidsen  som 
Centrum,  og  med  Laaret  til  Radius.  Deraf  følger  altsaa,  at 
ikke  Buens  ydre  Ende,  der  af  Erichson  angives  som  riflet, 
men  derimed  den  hele  øvrige  Deel,  der  af  ham  angives  som 
ganske  glat,  har  en  saadan  Eorm  og  Beliggenhed,  at  den  kan 
bekvemt  stryges  af  Laaret  under  dets  Boining,  altsaa  i  den 
Retning,  hvori  Bevægelsen  ene  er  istand  til  at  foregaae  med 
en  saadan  Virkning,  der  vil  kræves  til  et  Knirkeredskab. 
Endvidere  bør  tages  i  Betragtning,  at  Lyden  i  et  saadant 
Redskab  (en  Skralde)  jo  opstaaer  derved,  at  den  tynde  Kant, 
som  stryges  hen  over  den  riflede  Elade,  bringes  til  at  svinge 
ved  skifteviis  at  gribes  og  slippes  af  Fladens  Forhoininger  : 
at  Svingningernes  Hastighed  maa  være  meget  stor,  for  at 
Tonen  fra  at  være  skraldende  kan  blive  høi  og  knir- 
kende: og  at  Hastigheden  atter  vil  staae  i  ligefremt  Forhold 
til  det  Antal  Gange,  Kanten  i  en  given  Tid  gribes  og  slippes, 
altsaa  til  Riffelgangenes  Antal  paa  Strygefladen.  Men  i  alle 
de  Tilfælde,  hvor  Erichson  angiver  Buens  Yderende  at  være 
riflet  —  og  hvor  man  ogsaa  ganske  rigtig  under  en  skarp 
Loupe  seer  den  saaledes,  som  han  beskriver  den  —  er  den 
dog  saa  aabent  riflet,  og  Ribberne  derhos  udprægede  med 
saa  ringe  Skarphed,  at  det  synes  lidet  rimeligt,  navnlig  naar 
de  ovenfor  fremsatte  Indvendinger  tages  med  i  Betragtning, 
at  nogen  mærkelig  Lyd  vilde  kunne  tilveiebringes  ved  at 
stryge  den;  og  hvad  endelig  de  Arter  angaaer,  hvor  Buens 
Yderende  angives  at  være  ganske  glat,  da  maa  det  vistnok 
ansees  for  ganske  umuligt,  at  Dyrene  skulde  kunne  knirke 
med  et  saadant  Redskab. 

Af  disse  Bemærkninger  synes  da  at  fremgaae,  at  Eet  af 
To  maa  være  Tilfældet:  Enten  er  den  af  Erichson  paaviste 
Dannelse  ikke  noget  Knirkeredskab,  eller  ogsaa  har  Buen  en 
ganske  anden  Bygning,  end  han  angiver.  Og  da  nu  ingen 
Deel  af  Buen,  undtagen  den  lange  indre  Strækning,  der  er 
formet  som  et  Cirkelsegment,  har  en  saadan  Retning,  at  den 
med    nogen  Kraft   kan    stryges    af  Laarkanten,    vil  det  ogsaa 


156 


være  denneDeel  af  Buen,  sum  maa   være  riflet,   hvis  vi  ellers 
her  virkelig  have  et   Knirkeredskab  for  os. 

Sees  nu  hen  til  Knirkefladernes  Bygning  hos  andre  In- 
sekter, saasom  til  de  to  aflange  Riflfel pletter  paa  Necropho- 
rernes  Bagkrop1),  og  især  til  den  riflede  Plet  paa  Træbuk- 
kenes Mellemryg,  da  lindes  Riffelgangene,  selv  li"-  saa  >tore 
Insekter,  at  være  saa  overordentlig  fine  og  tætte,  at  der 
hører  en  stærk  Loupe  til  at  skjelne  dem  ned  faldkommen 
Tydelighed;  vil  man  have  el  heelt  og  klart  Billede  af  Fladens 
meget  smukke  Bygning,  maa  den  betragtes  onder  Mikro- 
skopet ved  skarpt  Sidelys  "_r  en  Forstørrelse  af  50  til  100 
Gange,  efter  Arternes  Beskaffenhed.  At  Buen  paa  Hetero- 
cerernes  Bug,  om  den  end  var  et  riflet  Knirkeredskab,  hvad 
jo  iøvrigl  dens  hele  Form  og  Leie  saa  stærkt  tyde  hen  paa, 
at  den  virkelig  er,  < l < > i_r  alligevel  hos  saa  smaa  Dyr  maatte 
vise  mj,  speilglat,  selv  under  den  stærkeste  Loupe,  der  lader 
sig  anvende,  er  altsaa  ikke  .Mere.  end  hvad  der  ganske  falder 
indenfor  et  saadant  Redskahs  Begreb.  <>ufat  Huen  nu  virkelig 
ogsaa,  idetmindste  i  sin  hele  indre  og  større  Strækning,  er  i 
Forhold  til  Dyrenes  Størrelse  ligesaa  tæt,  flint,  skarpt  og 
regelmæssigt  riflet  som  hos  de  nysnævnte  større  Insekter, 
kan  man  overbevise  sig  om  ved  at  betragte  den  under  Mi- 
kroskopet paa  ovennævnte  Maade,  isår  hvis  man  har  et  saa 
godt  Instrument,  at  det  til  betydeligere  Forstørrelser  taaler 
et  stærkt  Ocular.  En  endnu  sikkrere  Maade  lader  sig  an- 
vende, naar  man  til  Undersøgelsen  vælger  nylig  udviklede, 
endnu  ikke  heelt  adfarvede  Exemplarer,  altsaa  med  tildeels 
gjennemsigtigt  Hudskelet.  Man  løsner  da  Bugen,  bortpræpa- 
rerer  Indvoldene,  adskiller  det  første  Bugled,  renser  og  klarer 
Præparatet  ved  Tilsætning  af  Ætskalivædske ,  og  betragter 
det  under  stærk  Forstørrelse  ved  gjennemfaldende  Sidelys, 
dette  sidste  naturligviis  paalangs  ad  Buen,  og  altsaa  paa- 
tværs  af  Riflerne.  Dette  Forsøg  lønner  Umagen,  thi  Buens 
dybe,  skarpe  og  regelmæssige  Skulptur,  med  alle  Ribberne 
nøiagtig    lodrette    paa    Buens    Axe  ,    yder     et    meget    sirligt 


)    Jfr.   Tidsskriftets  2den   Række,   I.   61,  69. 


157 


Billede.  Man  tinder  da  ogsaa,  at  den  ydre  Deel  af  Buen, 
netop  i  de  Tilfælde,  hvor  den  under  Loupen  synes  glat,  er 
riflet  ligesom  den  øvrige  Deel,  men  at  den  derimod  i  de  Til- 
fælde, hvor  den  under  Loupen  sees  riflet,  kun  har  nogle  faa 
og  grove,  men  svagt  udprægede  Riffelgange,  ligesom  en  blot 
Indledning  til  den  regelmæssige  Bygning,  der  iagttages  læn- 
gere indefter. 

Maae  nu  end  saaledes  de  Charakterer  for  Arter  og  Kjøn, 
Erichson  havde  meent  at  finde  i  Buens  Bygning,  enten  ganke 
falde  bort,  eller  dog  tilkjendes  et  meget  tvivlsomt  Værd,  saa 
gives  der  dog  et  andet  Forhold  ved  denne  Knirkebue,  som 
forøger  de  tidligere  benyttede,  just  ikke  talrige  Artsmærker 
med  et  nyt,  der  bliver  saa  meget  mere  velkomment,  som  det 
ikke  altid  træffer  sammen  med  andre  Mærker,  og  saaledes 
af  og  til  yder  ypperlig  Hjælp  til  at  adskille  særdeles 
nærstaaende  Arter.  Ligesom  Buen  ved  sin  bredere  og  oftest 
uregelmæssigt  riflede  Yderende  noksom  giver  tilkjende,  at 
Yderenden  er  dens  Begyndelse  d.  e.  at  Buen  er  bestemt  til 
at  stryges  udenfra  indefter,  ved  Laarets  Bøining,  saaledes 
afslører  den  end  yderligere  denne  Hensigt  ved  at  tage  jevnt 
af  i  Brede  indefter,  indtil  den  tilsidst  udkiler  sig  ganske  hint 
i  Bugleddets  Bagrand.  Men  hos  visse  Arter  —  af  vore  inden- 
landske Heterocerus  sericans  og  intermedius,  Phyrites  au- 
reolus  og  Augyles  hispidulus  —  horer  Buen  dog  ikke  ganske  op 
i  Leddets  Bagrand,  men  fortsætter  sig  med  en  hin,  skarp 
Liste  fremefter  lige  til  Baghofternes  Spidse.  Overgange  mellem 
disse  to  Former  synes  ikke  at  forekomme.  Hensigten  med 
denne  Indretning  kan  neppe  være  nogen  anden,  end  at  yde 
Buen  en  fastere  Støtte. 


HETEROCERUS  (F.) 

Antennerne  11-leddede,  med  brat  afsat  Kolle,  3die  og  4de  Led 
meget  smaa.  Kjæbefligene  tornede.  Kindbakkernes  Inderflig  lindet, 
med   hudet   Kam. 

A.     Forryggens    Sidehjorner    rundede,    uden    Randstribe.      Kind- 
bakkernes  Indertiig   i  Midten   let   indbugtet.     Formen  aflang, 


158 


jevnbred,    fladt    hvælvet.      Hannens   Forbryststykke   bredere 
end   Dækvingerne,   Hunnens   saa   bredt   som   disse. 

a.  Knirkebuerne   tabe   sig   indefter  i   Hugleddets   Bagrand. 

1.  Femoralis  (II.  v.  Kiesenw.  Germ.  Zeitschr.  f.  d.  Ent.  IV. 
206.  3;  flexuosus  Steph.  Waterh.  Tran-.  Ent.  Soc.  Lond.  New  Ser. 
V.  167).  Haarlaget  strittende,  guult,  Laadden  tynd.  sortebruun; 
Kindbakkernes  Tænder  budte:  Dækvingerne  med  t.«  mørkegule  Flet- 
ter ved  Roden  og  tre  takkede  Tværbaand  af  mørkegule,  snart  meget 
store,  snart  næsten  forsvundne  Pletter;  Forlaarene  meer  eller  mindre 
rødguult   tegnede.      3— 5  mm. 

Hyppig   paa   leret   Saltbynd   ved   alle  vore   Kyster. 

b.  Knirkebuerne   fortsatte   indefter  op   til    Baghofterne. 

2.  Sericaus  (Ksw.  1.  c.  212.  9).  Haarlaget  strittende,  guult. 
Laadden  indskrænket  til  ganske  enkelte  tine  Ilaar:  Kindhakkernes 
Tænder  spidse;  l'orryggens  Sider  og  Midte  mørkt  rodgule;  Dæk- 
vingerne med  meer  eller  mindre  udbredte,  baanddannende,  utydelig! 
begrændsede  rodgule   Pletter;    Benene   rodgule.      2^ — 3  mm. 

Hyppig   i   Marsklerel    langs   den   sønderjydske    Vestkyst. 
I!.      1«  ir  ryggens    Sidelijorner    med    dyb    Handstribe. 
a.     Forryggens    Sidelijorner   rundede. 

Kindbakkernes  Inderflig  med  skarpt  Indsnit  i  Midten. 
Formen  aflang,  jevnbred,  fladt  hvælvet.  Hannens  For- 
bryststykke af  Dækvingernes  Brede,  Hunnens  smallere 
end  disse.  Knirkebuerne  tabe  sig  indefter  i  Bugleddets 
Bagrand. 

3.  Ob'soletus  (Curtis  Brit.  Ent,  1828  pi.  224.  Ksw.  1.  c. 
215.  9).  Haarlaget  tæt,  silkeagtigt,  let  strittende,  guult.  Laadden 
meget  tæt  og  lang,  sortebruun;  Kindbakkernes  Tænder  skarpe; 
Forryggens  Forhjerner  mørkt  rodgule  -.  Dækvingerne  med  tre,  i  smaa 
aflange,  større  eller  mindre  Pletter  oploste,  mørkt  rodgule  Tvær- 
baand.     4.', — 5|  mm. 

Paa  leret  Salt  bund,  spredt  langs  alle  vore  Kyster,  stundom  op- 
trædende  i   store   Flokke. 

4.  Lævigatus  (Panz.  Fn.  Germ.  23.  13.  Ksw.  1.  c.  217.  15). 
Haarlaget  meget  flint  og  tæt,  silkeagtigt,  guult,  Laadden  meget 
fiin  og  kort,  bruun;  Kindbakkernes  Tænder  skarpe:  Forbryststykkets 
Sider  gule;  Dækvingerne  meget  flint  punkterede,  guulbrogede  af 
større ,  deels  aflange ,  deels  buede  Pletter ,  blandt  hvilke  to  ved 
Roden;  Benene  blegt  guulbrogede;  paa  Hannens  Mundskjold  to 
korte  Torne.      3^ — 4.}  mm. 

I  Leerbund  ved  ferske  Vande,  stedegen  i  sin  Forekomst,  men 
spredt  over   hele   Landet. 

5.  Fusc.ulus  (Ksw.  1.  c.  220.  17).  Haarlaget  flint  og  tæt, 
graaguult ,  Laadden  meget  fiin  og  kort,  bruun;  Kindbakkernes 
Tænder  afrundede;    Forryggens   Forhjorner    mørkegule;    Dækvingerne 


159 

mindre  fiint  punkterede,  mørkt  guul  brogede  af  deels  aflange,  deels 
buede  Pletter,  blandt  hvilke  to  ved  Roden;  Benene  brune.  23 — 3},  mm. 
Vor  mest  udbredte  og  mindst  bundkræsne  Art,  ligesaa  hyppig 
i  leret  Muldjord  ved  Skovvande  som  ved  Aaerne  i  Hederne,  i  Klitter 
og  paa  Salt  bund. 

b.     Forryggens    Sidehjorner  skarpe. 
Formen  aflangrund,   hoiere  hvælvet,  næsten  eens  hos  begge  Kjon. 
*  Knirkebuerne   tabe   sig  indefter  i   Bugleddets   Bagrand. 

6.  Marginatus  (Ksw.  1.  c.  208.  5:  nom.  Fabr.).  Haarlaget  strit- 
tende, guult,  Laadden  meget  tæt,  sortebruun;  Kindbakkernes  Inderflig 
med  skarpt  Indsnit  i  Midten;  Dækvingerne  fiint  punkterede,  med  tre 
gule,  brede,  takkede,  af  buede  Pletter  dannede  Tværbaand;  Laarene 
mod   Spidsen  rodgule.      2| — 4  mm. 

I  Leerbund,  baade  ved  ferske  og  brakke  Vande,  vidt  udbredt, 
men   en   af  de   sjeldnere   Arter. 

**   Knirkebuerne   fortsatte   indefter   op   til   Baghofterne. 

7.  Intermedius  (Ksw.  1.  c.  209.  6).  Haarlaget  strittende, 
bruunt,  paa  Dækvingernes  gule  Tegninger  guldguult;  Laadden  aaben, 
sortebruun;  Kindbakkernes  Iuderflig  svagt  udrandet  i  Midten;  Dæk- 
vingerne kraftig  punkterede,  med  tre  smalle,  skarpt  begrændsede, 
gule,   af  buede  Pletter  dannede  Tværbaand.      23— 31nim. 

Samlet  i  større  Antal  paa  Falster,  paa  et  leret  Sted  i  den 
store   Gruusgrav   ved   Veien   mellem   Nykjobing   og   Lindeskoven. 

PHYRITFS   n. 

Antennerne  11-leddede,  Køllen  jevnt  voxende  fra  3die  Led. 
Kjæbefligene  tornede.  Kindbakkernes  Inderflig  tolappet,  den  nederste 
Lap  hudet,  med  hudet  Kam,  den  ydre  hornagtig,  Randen  fryndset, 
med   fem   til   sex   meget   tykke   Horntorne. 

1.  Aureolus  n.  Aflangrund,  hoit  hvælvet,  Haarlaget  aabent, 
grovt,  strittende,  bruunt,  paa  Dækvingerne  tildeels  guldguult,  dan- 
nende tre  smalle,  takkede,  guldgule  Tværbaand  ;  Laadden  meget  lang- 
og  tæt,  sort;  Kindbakkernes  Tænder  meget  kraftige;  Forryggens 
Sidehjorner  skarpe,  randede;  Dækvingerne  grovt  punkterede,  uden 
Aftegn;  Bugen  med  bred,  mørkerod  Bræmme;  Knirkebuerne  fortsatte 
indefter  op   til   Baghofterne.      3f — 4  mm. 

Paa  Lolland  og  Falster,  paa  Syltengene  ved  Rødby  Fjord  og 
tæt  nordenfor  Nykjobing-. 

AUGYLES  n. 

Antennerne  10-leddede,  med  brat  afsat  Kølle,  3die  og  4de  Led 
meget  smaa.  Kjæbefligene  børstede.  Kindbakkernes  Inderflig  hudet, 
med   hudet  Kam. 

1.  Hispidulus  (Ksw.  1.  c.  211.  8).  Aflangrund,  hvælvet, 
Haarlaget   strittende,   guldguult,   Laadden  aaben,  guldguul,   paa  Dæk- 


160 


vingerne  ordnet  i  tætte  Længderader ;  Kind  bakkernes  Tænder  stumpe, 
[nderfligen  i  blidten  svagt  udrandet;  Forryggens  Sidehjeruer  >karpe, 
randede;  Dækvingerne  med  tre  brede,  takkede,  gule  Tværbaand; 
Knirkebuerne  fortsatte    indefter  op   til    Baghofterne.      2jJ — 3  mm. 

I  Sandbund,  paa  So-  og  Aabredder,  red  Kildevæld  i  Brinker 
osv.,  ofte  i  stor  Mængde,  udbredt  over  hele  Laudet:  flokkeviis  lii^t 
og  her  i   alle   vore   Klitstrækninger. 


III 

Nogle  Rettelser  til  de  ældre  fremstillinger  af  Mundens, 
især  Tungens  Bygning  hos  Clivina  og  Dyschirius  tindes  i 
Danm.  Eleuth.,  og  i  Tidsskriftets  2den  Række,  2det  Bind, 
S.  360,  en  Bemærkning  om  Tilstedeværelsen  al  en  haard, 
spids  Mellemklo  hos  disse  og  adskillige  andre  Scaritiner. 
Her  endnu  et  Par  n\<    Iagttagelser. 

Kjæbernes  Inderflig  hos  Dyschirius  næsten  ret,  i  Enden 
afrundet.  Naar  den  angives  som  skarp,  beroer  det  kun 
paa,  at  nogle  at  Endetornene  antages  for  Fligens  Spidse. 
Hos  Clivina  (fossor)  ender  Fligen  derimod,  Bom  hos  de  fleste 
andre  Caraber,  med  en  indbøiel  Hage.  Hos  Dyschirius  ere 
de  to  Tungebørster  spærrede,  hos  Clivina  (fossor)  saa  tæt 
samlede,  at  de  tage  sig  ud  som  en  enkelt   tyk   Børste. 

Palpestykket  hos  Dyschirius  fortil  rundt  udfladet,  liint 
savtakket,  hos  Clivina   stumpvinklet,  randbølget. 

Hos  Dyschirius  vise  begge  Palpepars  Endeled  hos  mange 
Exemplarer  af  alle  Arterne,  foruden  det  lille  Palparium  i 
Spidsen  ,  endnu  langsad  den  underste  og  indvendige  Side  en 
anden,  ret  mærkelig  Dannelse,  udentvivl  et  Sandseredskab. 
Naar  den  er  tilstede,  bemærker  man  paa  de  tørrede  Exem- 
plarer, at  Leddet  er  noget  bredere  end  ellers,  og  paa  Under- 
siden dybt  indhulet,  som  en  Skee.  Paa  friske  eller  opkogte 
Dyr  viser  Chitinlaget  paa  dette  Sted  en  større  eller  mindre 
aflang  Udskjæring.  Rummet  optages  af  en  blød  Hud,  og  denne 
Hud  er  tæt  udfyldt,  ligesom  brolagt,  med  sinaa  mangekantede, 
sorte  Chitinvorter,  der  temmelig  regelmæssigt  ere  stillede  i 
Rader  over  x.  Dyschiriernes  ydre  Kjønsmærker  vare  hidtil 
ubekjendte,    men  ved  Dissection  af  de   indre  Kjønsdele   viser 


161 

det  sig,  at  Exemplarerne  med  dette  andet  Par  Palparier 
ere  Hannerne.  Hos  Clivina  fossor  savner  Hannen  dette 
Redskab,  men  det  gjentindes  hos  flere  exotiske  Cliviner. 

Til  de  ældre,  især  fra  Forskinnebenenes  Ydertænder 
hentede  Skjelnemærker  mellem  Dyschirius  -  Arterne  føiede 
Erichson  (Kaf.  der  Mark  Br.)  den  forskjellige  Udstrækning 
forefter  af  Vingedækkernes  Randstribe ,  nærværende  Forf. 
(Danm.  El.)  den  forskjellige  Dannelse  af  Mundskjoldet, 
Thomson  (Skand.  Col.)  endelig  Mangelen  eller  Tilstede- 
værelsen, og  i  sidste  Tilfælde  tillige  den  forskjellige  Udstræk- 
ning bagtil  af  Forryggens  Siderandstriber.  Til  Arternes  Ind- 
deling kan  fremdeles  benyttes  den  forskjellige  Udstrækning 
af  det  ovenfor  paaviste  andet  Par  Palparier  paa  Hannens 
Kjæbepalper,  og  desuden  en  lille  Forskjel  i  Omridset  af 
Tungestøtten  (ligula),  som  nedenfor  fremhæves.  Ved  Combi- 
nationer  af  disse  Mærker  lade  Arterne  sig  gruppere  med 
Skarphed.  Indenfor  hver  af  disse  Grupper  staae  de  derimod 
hverandre  saa  nær,  at  det  falder  vanskeligt  at  afgrændse 
dem  uden  ved  ganske  enkelte  og  ikke  altid  ret  skarpe 
Mærker,  hvorfor  man  vel  kunde  fristes  til  den  Anskuelse,  at 
mange  af  de  nu  antagne  Arter  blot  ere  locale  Varieteter. 
Den  samme  Eensformighed  hersker  dog  ogsaa  i  andre  Scari- 
tinslægter,  ligesom  den  overhovedet  er  hyppig  hos  gravende 
Leddedyr  af  saadanne  Slægter,  der  have  en  meget  vid 
geographisk  Udbredelse.  Og  naar  de  Dyschirier,  som  grave 
deres  Tunneler  i  Gangesflodens  Bredder,  ved  Saltsumpene 
omkring  Trankebar  og  i  Amerikas  Flodbredder,  ved  nærmere 
Undersøgelse  ikke  findes  at  fjerne  sig  mere  fra  vore  inden- 
landske Arter,  end  disse  selv  fjerne  sig  indbyrdes,  faaer  man 
vel  indtil  videre  give  sig  tilfreds,  trods  de  knappe  Artsmærker. 

DYSCHIRIUS. 

A.     Hannens     nederste     Palparier     paa     begge     Palpepar    meget 
store,   udfyldende  hele   Leddets   Længde. 

a.     Mundskjoldet   tretandet.     Tungestotten   i   Enden   udvidet, 
Hjørnerne     spidse.        Forryggens     Randstriber     fortsatte 
forbi    det    andet    Par    Borstegruber.       Vingedækkernes 
IV.  n 


162 


Randstribe    fort-at    ti]   Rodeo.      Forskinneben« 
tænder    spidse.       I  n     rund.     Dækvingerne    æg- 

dannede. 

1.  Thoracicua   I.   (Danm.    El.    115.   li.      Glat,   blank.   D 
vingernes    Striber    punkterede;     broncefarvet ,    riolet,    Bort    eller    rad 
3] — 5  min . 

Overalt  ved  Kildevæld  og  paa  Bav-,  Se-  og  Aabredder,  i  Sand 
og  Leer.  men  i kk<-  paa  Saltbund;  'li-  meget  sraaa  Exem  piarer  eien- 
dormnelige   for   Hedegrund. 

2.  Obscurus  Gyll.  (Danm.  1 .:.  573.  1.  b).  Netridset,  mat- 
gliudsende,   Dækvingernes    Striber  glatte;   metalgrønlig ,    broncefarvet, 

-mi   eller  rød.     3      I    mm. 

Paa    fugl         S     ler  i    alle    vore    Klitstrækninger,    saavel 

Øerne   som   paa    Halvøen,  snart   tor  sig  alene  i   Mængde.   Bnart   i 

eller  mindre   blandet    med  l».   thoracicus. 

li.  Rundskjoldet  tvetandet.  I  im<_rf-' «'t t<-n  jevnt  tilspid 
Ind.  n  afrundet  Forryggen«  Randstriber  ende  i  andel 
Par  Børstegruber.  Vingedækkernes  Randstribe  afbrudt 
ved  Skulderen  Forskinnebenenes  Ydertænder  spidse. 
Forryggen  aflangrund.  Dækvingernes  Striber  dybt  punk- 
terede,  bagtil   glatte. 

3.  Æneus  Dej.  (Danm.  Kl  118.  li.  Panden  med  en  op- 
bøiet,  bagtil  udtyndet  Længdefold;  Dækvingerni  ægdannede;  bronce- 
blank,    violet,    sort    eller   ind       '■'•  -  .'!     mm. 

Hyppig   paa   enhver   Slags    '   gtig    Bund. 

1       Sal  in  ns   (Er.   Germ.  Zeitschr.   f.   d.    Entomol.    1\'.    180.   2). 
Tanden    uden    ophøiet     Længdefold;     Dækvingerne     langstrakt 
daniu-de:    bronceblank,    violet,    sort    eller  rod.      4      5  mm. 

Hyppig  paa  sandet  "<_.■  leret  Saltbund,  næsten  altid  meer  eller 
mindre    blandet    med    I),    .enen-. 

c.     Mundskjoldet    tvetandet.       Tungestøtten    jevnt    tilspidset, 
i    Enden   afrundet.     Forryggen  uden  Randstriber.     Vinge- 
dækkerne-    Randstribe     afbrudt     ved     Skulderen.       For- 
skinnebenenes   Ydertænder   stumpe. 
5.      Gibbus    1.    (Danm.    Kl.   119.    ■">).     Dækvingerne   ægdannede, 
dybt     punktstribede .      bagtil     glatte:      broncesort,      violet     eller     sort. 
2J— 3:'  mm. 

Hyppig   paa   enhver   Slags   fugtig    Bund. 

B.  Hannens  nederste  Palparier  paa  Tungepalperne  meget  store, 
udfyldende  hele  Leddets  Længde,  paa  Kpebepalperne  ind- 
skrænkede  til   en    lille   Plet   bag  Leddets   Spidse. 

Mundskjoldet  tvetandet.  Tungestotten  jevnt  tilspidset,  i 
Enden  afrundet.  Forryggens  Randstriber  fortsatte  forbi  det 
andet    Par    Borstegruber.       Vingedækkernes    Randstribe    af- 


163 


brudt   ved    Skulderen.      Forskinnebenenes  Ydertænder   utyde- 
lige.     Forryggen   aflang. 

6.  Inermis  (Curt.  Brit.  Ent.  1831.  pi.  354:  chalceus  Er.; 
nitidus  Danm.  El.  116.  2;  oblongus  Putzeys).  Dækvingerne  lang- 
strakte, jevnbrede.  bagtil  bredt  afrundede;  Striberne  punkterede, 
bagtil  glatte,  de  mellemste  fortil  udslettede:  Forryggen  meget  hoit 
hvælvet.    Midtfuren   oftest   meget   fiin ;    bronceblank,    violet   eller   sort 

Enkeltviis  hist  og  her  paa  Saltbund  mellem  D.  æneus  og  ka- 
lmus; en  Række  Exemplarer  paa  Amagerfælled  og  i  den  sønder- 
jydske  Mars.k. 

Curtis's  Figur  og  Beskrivelse  passe  ganske  paa  denne  Art. 
Udmærket  ved  »in  for  Slægten  kjæmpemæssige  Størrelse  og  ved  den 
svage  Skulptur,  men  iovrigt  ikke  adskilt  fra  den  følgende  Art  uden 
ved  temmelig   svage   Mærker. 

7.  Politus  Dej.  (Danm.  El.  116.  3).  Dækvingerne  langstrakt 
ægdannede,  Striberne  punkterede,  bagtil  glatte,  de  mellemste  fortil 
svage  eller  næsten  udslettede;  Forryggens  Midtfure  oftest  fiin,  bagtil 
dybere;    bronceblank.   violet    eller   sort.      4 — 4 ',  mm. 

Paa  gruset,  sandet  og  leret  Bund,  ved  Kildevæld,  paa  Hav-, 
Sø-   og   Aabredder,   ogsaa   paa   Saltbund;   i   det   Hele   mindre   hyppig. 

8.  Impunctipennis  (Daws.  Geodeph.  Brit.  29.  6;  arenosus 
Putz.:  lævistriatus  Fairm.  &  Laboulb.).  Dækvingerne  aflang  æg- 
dannede, Striberne  dybe,  næsten  glatte:  Forrygsfuren  oftest  dvb ; 
bronceblank,   violet,   sort   eller  rød.      4^ — 5  mm. 

Paa  fugtige  Steder  i  alle  vore  Klitstrækninger,  saavel  paa 
Øerne  som  paa  Halvøen,  snart  for  sig  alene ,  snart  blandet  med  D. 
politus   og   D.   obscurus. 

CONSPECTUS. 

[Oxytelini  genuini  Er 

1.  Oculi  læviusculi,  glabri. 

Coxæ  mediæ  distantes. 

Tibiæ  antieæ  biseriatim  spinulosæ. 

Oxytelus.     PI  aty  s  t  ethn  s. 

2.  Oculi  granulosi,  hirti. 
Coxæ  vicinæ. 

A.     Scrobiculi  anfennarii  nulli. 

a.      Pedes  rasorii,  tibiis  anticis  emarginatis,  uniseriatim  spinulosis. 
Costa  lateralis  elytrorum  margini  propinqua. 
Haploderus. 

b      Pedes  cursorii,  tibiis  integris,  inermibus. 
Costa  lateralis  elytrorum  a  margine  remota 
C  arp  alimus. 

B]  Scrobiculi   antennarii   genis   impressi. 

Pedes   fossorii,   tibiis   integris,   biseriatim    spinulosis. 

11* 


164 

I.  Mandibulæ   robustæ,    sub   apicem    unidentatæ,    dente   valide-, 

acuto. 
Maia    interior    maxillarum    spinulosa,     spinulis     terminalibu> 

validi>,  obtusis. 
Labrum  truncatum. 
Lobi  labelli  late  rotundati.   margine   toto  ramosi;    spiaæ  pe- 

ctinis   apice  lob.atæ. 
Anguli  posteriorcs    proooti   evanidi. 

A.  Acetabula   prima   foris   aperta. 

Lobi  labelli  ramis  ternis  productis.   fasciculatis,   interiore 

maxiiiiu. 
Tibiæ   primæ   carina  posteriore  remota. 

BLEDITJS  (Lcach). 

a.  Tibiæ   prima*   aagastæ. 

1.  Tricornis   Bbst. 

b.  Tibiæ  primæ  clavatæ. 

2.  Bicornis    Ahr. 

3.  Diota   n. 

B.  Acetabula    prima   foris   occlusa. 

Lobi  labelli   rarao   interiore  producto,  fasciculato. 
Tibiæ   primæ   carinis    ricinis. 

TAIUNIS  n. 

1.  Fract  i  cornis   Payk. 

2.  (  rassicollis    Boisd. 

3.  Atricapillus   Germ. 

II.  Mandibulæ  parte  terminali  extenuata. 

Lobi    labelli    margine    exteriore    ramosi ,     ramis    brevioribus, 

æqualibus,   passim   bi-   vel  trifurcis. 
Anguli  posteriores  pronoti   manifesti. 
Tibiæ   primæ   carini*   ricinis. 

A.      Maia   interior   maxillarum    spinulosa,    spinulis   terminali- 
bus    validis,   obtusis. 
Mandibulæ   bidenticulatæ. 
Labrum   emarginatum. 

Lobi   labelli   late   rotundati.    spinis  pectinis  apice  lobatis. 
Acetabula  prima  foris   aperta. 

BARGUS  n. 

1.  Eraticus   Er. 

2.  Opacus  Er. 

3.  Pallipes   Grav. 

4.  Rastellus  n. 

5.  Terebrans  n. 


165 

Maia  interior  maxillarum   pilosa. 
Lobi  labelli  producti,  acuminati. 

a.  Acetabula  prima  foris   aperta. 
Mandibulæ  unidentatæ. 

Spinæ  pectinis   labelli  introrsum   serrulatæ. 

ASTTCOPS  (Thoms.) 

*  Labrum   bilobum. 

Tibiæ  primæ  latere  posteriore  pilosæ. 

1.  Talpa  Gyll. 

**  Labrum  acute  eniarginatum. 

Tibiæ  primæ  latere  posteriore  toto   spinulosæ. 

2.  Subterraneus  Er. 

b.  Acetabula  prima  foris   occlusa. 
Mandibulæ   bidenticulatæ. 
Labrum  truncatum. 

Spinæ   pectinis   labelli  apice  truncatæ. 

Tibiæ  primæ  latere  posteriore  toto   spinulosæ. 

Tibiæ  posticæ   spinulosæ. 

HESPEROPHILCS  (Steph.) 

1.     Arenarius  Payk. 


Trib.   Heterocerini. 

HETEROCERUS  (F.) 

Antennæ  11  -articulatæ ,  abrupte  clavatæ,  articulo  3tio  et  4to 
minutis. 

Malæ  maxillarum   spinosæ. 

Maia  interior  mandibularum  tota  membranacea,  pectine  mem- 
branaceo. 

A.  Anguli  laterales   pronoti  non   marginati. 

Maia  interior  mandibularum  leviter  emarginata. 
Oblongi.      Prothorax  maris   coleopteris  latior ,    feminæ  latitudine 
coleopterorum. 

a.  Crepitacula  in  marginem  posteriorem  segmenti  desinentia. 

1.  Femoralis  Ksw. 

b.  Crepitacula  introrsum   ad  coxas  continuata. 

2.  Sericans  Ksw. 

B.  Anguli    laterales   pronoti   marginati, 

a.     Anguli   laterales   pronoti   rotundati. 
Oblongi.      Prothorax   maris   latitudine  coleopterorum,   feminæ   co- 
leopteris  angustior. 

*  Crepitacula  in  marginem  posteriorem  segmenti  desinentia. 


166 


3.  O  i>  s  i>  I  c  t  ii  9    »urt. 

4.  Lævigatus   Pz. 

5.  Fusculus   Ksw. 
b      Anguli   laterales   pronoti  acuti. 

Ovati. 

*  Crepitacula    in    raarginem    posteriorem    segmenti  desi- 

ixntia. 
Maia   interior  mandibularum  acute  emarginata. 

6.  M  arginatus   (F.)   K.sw. 

**  Crepitacula  introrsum  ad  ontinuata. 

Maia   interior  mandibularum   leviter  emarginata. 

7.  Intermedius   K-w. 

ru  v  in  i  i 

Antennæ   11-articulatæ,   inde  nli  articulo  .">tic>   sensim   clavatæ 
Mala^  maxillarum   spinosæ. 

Maia  interior  mandibularum  biloba,  lobo  terminali  corneo,  spinis 
rabdissimis,  corneis   armato. 

*  Anguli   laterale-   pronoti  acuti,  marginati. 
Crepitacula   introrsum   ad   coxas  continuata. 

1.     Aureolu.s    n. 

LDGTLESn. 

Antennæ  10-articulatæ ,  abrupte  clavatæ,  articulo  3tio  et  4to 
minutis. 

Malæ  maxillarum   pilosæ. 

Maia  interior  mandibularum  tota  membranacea .  pectine  rnem- 
branaceo. 

*  Anguli   laterales   pronoti  acuti.   marginati. 

<  repitacula  introrsum   ad  coxas  continuata. 
I.     Bispidulus   Ksw. 


Dl  m  Hl  Kl  I  S. 
A.     Palparia    maiis   inferiora    utriusque   paris   niaxima  .   articulum 
terminalem   totum   occupantia. 

a.  Clypeus   tridens.      Ligula  apice    summo   dilatata,   angulis 

acutis.  Striæ  marginales  pronoti  pone  setas  posteriores 
continuatæ.  Stria  marginalis  elytrorum  ad  basin 
continuata.  Tibiæ  primæ  acute  dentatæ.  Pronotum 
l'otundatum.      Coleoptera  ovata. 

1.  Thoracicus   F. 

2.  Obscurus   Gyll. 

b.  Clypeus  bidens.     Ligula  sensim  acuminata,   apice  obtusa. 

Striæ  marginales  pronoti  ad  setas  posteriores  desi- 
nentes.  Stria  marginalis  elytrorum  ad  humerum  desi- 
nens.     Tibiæ  primæ  acute  dentatæ.     Pronotum  subo- 


167 


vatum.       Coleoptera   profunde   punctate    >triata.     strii» 
apice   lævibus. 

3      Æneus   Dej. 

4.  S  alinus   Er. 

c.  Clypeus  bidens.  Ligula  .sen.>im  acuminata,  apice  ob- 
tusa.  Striæ  marginales  pronoti  nullae.  Stria  margi- 
nalis  elytroruni  ad  humerum  desinens.  Tibiæ  primæ 
obtuse   dentatæ. 

5.  Gibbus   F. 

Palparia  maris  inferiora  in  palpis  labialibus  maxima,  articulum 
terminalem  totum  occupantia.  in  palpis  maxillaribus  minuta, 
sub   apicem    articuli   terminalis    sita. 

Clypeus  bidens.  Ligula  sensim  acuminata,  apice  obtu>a. 
Striæ  marginales  pronoti  pone  setas  posteriores  conti- 
nuatæ.  Stria  marginalis  elytroruni  ad  humerum  desinens. 
Tibiæ  primæ   obscure  dentatæ.      Pronotum   oblongum. 

6.  Inermis   Curt. 

7.  Politus   Dej. 

8.  Impunctipeunis   Daws. 


ANDET  TILLÆG  TIL 

DANMARKS   HARPALINER 

VED 

UDGIVEREN 


1.  j\nisodactylus  pseudoæneus.  Enkelt  ved  en  Vanding 
ved  Gedesby  paa  Falster  d.  5.  Septbr.  1865;  samlet  i  Mængde  paa 
Engen  nordent'ur  Nykjøbing  F.  fra  13.  til  18.  Septbr.  1865,  og  lige- 
ledes i  Mængde  d.  25.  og  26.  Juni  1866;  d.  7.  Juni  1866  et  enkelt 
Stykke  under  Tangen    paa    Bøtø    Strand.      (E.    Benzon). 

2.  Diachrornus  gerruanus.  Paa  Engen  nordenfor  Nykjobing 
F.  d.  13.  14.  og  18.  Septbr.  1865  og  d.  25.  Juni  1866,  hver  Gang 
et  Par  Stykker,  i  Alt  9;  d.  26.  Juni  1806  indsamledes  atter  23,  og 
to  Dage  efter  22  Stykker.  Kun  faa  fandtes  under  Stene,  de  fleste 
mellem   Græsrødderne.      (E.   Benzon,   Meinert). 

3.  Stenolophus  anglicus.  PaaLolland,  i  den  store  Leer- 
grav  ved  den  sydvestlige  Udkant  af  Sundby  Stor>kov,  samledes  d. 
15-19.  Aug.  1864  enkelte,  d.  21-28.  derimod  50  Stykker,  me^t  veå 
Roden  af  Græsset;  mange  af  Dyrene  vare  nylig  udviklede  og  fandtes 
i  Selskab  med  Nympher  og  voxne  Larver.  Aaret  efter  var  Steno- 
lophen  aldeles  forsvunden  fra  dette  Sted.  D.  26.  og  28.  Juni  1866 
fandtes  en  halv  Snees  Stykker  mellem  Græsrødder  paa  Engen  nordenfor 
Nykjobing  F.      (E.   Benzon). 


KREBSDYRENES  SUGEMUND 

VED 

UDGIVEREN 


1.  (jondylopodernes  Sugemund  indrettes  som  bekjendt 
ved  Forening  og  meer  eller  mindre  gjennemfort  Metamorphose 
af  Bidemundens  Lemmer.  Klarhed  i  Gjenkjendelse  af  Suge- 
mundens Elementer  kan  derfor  sættes  som  det  strengeste 
Maal  for  Indsigt  i  Leddedyrmundens  Bygning  overhovedet. 
Opgaven  skjærper  Fordringerne  saaledes,  at  man  bliver  vaer, 
hvor  Lidet  der  enten  i  physiologisk,  morphologisk  eller  syste- 
matisk Henseende  er  vundet  ved  en  nøiagtig  Erkjendelse  af 
de  enkelte  Mundlemmers  Bygning.  I  denne  Begrændsning 
kan  Undersøgelsen  i  det  Hoieste  yde  Mærker  for  formelle 
Inddelinger.  Hvad  som  derimod  videnskabelig  kræves,  er 
deels  en  Betragtning  af  samtlige  Munddele  i  deres  anatomiske 
Sammenhæng  og  en  derpaa  grundet  Forstaaelse  af  deres  ind- 
byrdes Samvirken,  deels  en  saa  afgjort  morphologisk  Bestem- 
melse, at  dens  enkelte  Led  overalt  gjore  gjensidig  Rede  for 
hverandres  Paalidelighed.  Med  en  ringere  Forberedelse  kan 
det  ikke  nytte  at  skride  til  Sugemundformernes  Udtydning. 

At  have  løst  denne  Opgave  i  det  Væsentlige  for  Insek- 
ternes Vedkommende,  er  en  af  Savignys  største  Fortjenester. 
Hos  Krebsdyrene  staaer  derimod  næsten  Alt  tilbage  at  gjøre. 
Undersøgelsen  compliceres  hos  dem  derved,  at  Kroppen  er 
meer  eller  mindre  sammensmeltet  med  Hovedet,  saa  at  flere 
eller  færre  af  dens  forreste  Lemmepar  i  Form  og  Forretning 
kunne  komme  til  at  slutte  sig  til  Munddelene.  Det  bliver 
derfor   hensigtsmæssigt   at  begynde   med    saadanne   Krebsdyr 


170 

som  Isopoderne.  Det  Trin,  de  indtage  i  Leddedyrideens  l  d- 
viklingsrække,  er  et  af  de  høieste,  Krebsdyrclassen  over- 
hovedet Daaer  til,  og  Sammenligningen  med  Insektmiimlmi 
derfor  mere  nærliggende.  Men  da  de  af  samme  Grand 
komme  til  at  staae  saa  lavt  som  Krebsdyr,  at  de  kunne  op- 
træde i  talrige  snyltende  Skikkelser,  er  det  fremdeles  at  vente, 
at  man  hos  dem  snarest  kan  tinde  Nøglen  til  Mandformerne 
hos  de  sugende  Copepoder.  Hvorvidt  en  saadan  Forventning 
vil  vise  sig  mundet,  kan  i  denne  første  Afhandling  ikke 
nærmere  berøres.  Kyndige  \ille  dog  udentvivl  allerede  gjen- 
nem   den   her  forelagte  Undersøgelse  skimte   Anvendelsen. 

2.     Skjøndt  det  er   bekjendt    nok,    at    idetmindste   nogle 
af  l'i sk  e bjørnene, 

CYMOTHOÆ, 

leve  af  flydende  Næring,  og  skjøndt  Rondelet  allerede  for 
meer  end  tre  hundrede  Aar  siden  har  sagt  om  et  saadant 
Dyr,  at  det  suger  som  en  Igle1),  bevæger  man  sig  dog 
paa  reen  jomfruelig  Grund,  naar  der  bliver  Spørgsmaal  om 
deres  Sagemund.  Bosc  mener  vel,  hos  en  Cymothoa  at  have 
seet  en  fremskydelig  Snabel  med  et  Par  smaa  Palper-),  men 
Latreille  kunde  ikke  tinde  et  saadant  Redskab,  der  da  ogsaa, 
siger  han,  vilde  være  en  Anomali  i  denne  Dyreclasse;  hvor- 
imod  han    formoder,    at    Kjaberne    skydes   frem    under   Sug- 


')  Piscibus  ita  hæret,  ut  eripi  non  possit,  sugit  ut  hirudo ,  nec 
prius  abscedit,  quam  tabidum  et  exuccuni  piscem  reddiderit, 
reperitur  cervici  mugilum,  luporum  .  et  saxatilium  pisciura  afti- 
xus.  (Libr.  de  piscib.  marin.  Lugd.  1554.  p.  576.  De  Pedi- 
culo  raarino).  Træsnitsfiguren  foran  Rondelets  Artikel  om 
Pediculus  marinus  forestiller  en  Anilocra,  nærmest  A.  mediter- 
ranea  Leach. 

- )  Un  sucoir  rétractile,  sortant  de  dessous  la  tete,  et  accompagné 
de  deux  antenntiles  tres-  courtes.  (Hist.  Nat.  des  Crust.  i  Dé- 
tervilles  lille  Udgave  af  Buffon,  II.  p.  208)  Den  Art,  Bosc  har 
lagt  til  Grund  for  Slægtsbeskrivelsen ,  sees  af  Afbildningen 
(PI.  16.  Fig.  1)  at  have  været  en  Cymothoa  s.  str. ;  Brunnichs 
Fiskebjorn  (Entom.  fig.  5),  som  Bosc  citerer,  var  snarere  en 
Anilocra. 


171 

ningen ,  og  at  det  er  dem,  Bosc  har  taget  for  en  Snabel1). 
Milne  Edwards  har  ikke  optaget  Spørgsmaalet,  men  ladet  sig 
nøie  med  at  give  nogle  Fremstillinger  af  de  enkelte  Mund- 
lemmer  hos  Æga2),  og  til  Cymothoaa)  en  større  Række  Fi- 
gurer, blandt  hvilke  flere  give  Munddelene  i  Sammenhæng; 
alle  disse  Fremstillinger  er  gode  og  nyttige  ,  saavidt  de 
strække  sig,  men  de  strække  sig  ikke  vidt  nok.  Snarest 
havde  man  vel  kunnet  vente  nærmere  Oplysning  af  Heinrich 
Rathkes  anatomiske  Undersøgelse  af  Æga  bicarinata,  men 
han  siger,  at  Munddelene  ere  indrettede  til  at  gnave  med, 
og  i  det  Hele  byggede  som  hos  Idothea1)-  ^°g  lægger  han 
til,  at  Mandiblernes  Endedeel  er  meget  haard,  næsten 
kiledannet,  og  bøiet  stærkt  nedefter,  og  at  Mund- 
aabningen  er  paa faldende  lille  i  Forhold  til  Dyrets 
Størrelse5).  Disse  to  sidste  Angivelser,  der  iøvrigt  ere 
fuldkommen  rigtige,  synes  ikke  vel  forenelige  med  den  første, 
at  Munddelene  ere  indrettede  til  at  gnave  med,  saameget 
mindre,  som  Rathke  strax  foran  siger  om  Mandiblerne,  at  de 
ere  saaledes  fastvoxne  til  Hovedet,  at  deres  nedbøiede  Ende 
maa    være    meget    lidt    bevægelig (i).      At    dog    baade   Bose, 


1 )  Nous  avons  examiné  soigneusement  plusieurs  individus,  sans  que 
nous  ayons  pu  découvrir  la  trompe  observée  par  Bosc  sur 
l'espéce  qu'il  a  décrite.  L'existence  d*un  tel  organe ,  nous 
croyons  pouvoir  le  dire ,  seroit  une  anorualie  dans  cette  classe. 
Je  présumerois  que  les  måchoires  forment  dans  le  moment  de 
la  succion  un  avancement  qu*il  seroit  facile  de  prendre  pour 
une  trompe.     (Hist.   Nat.   des   Crust.   et   des   Ins.  VII.    p.   22). 

2)  Le   Regne   Au.    éd.    accomp.   de   pi.     PI.   67.   Fig.    1.    b-e. 

3)  1.  c.  PI.  65.  Fig.  1.  a,  2.  b-g.  Cymothoa,  PI.  66.  Fig.  1.  b. 
Anilocra,   PI.   6H.   Fig.   5.   6-f.   Nerocila. 

4)  Die  Fresswerkzeuge  sind  zum  Nagen  eingericlitet  und  mi  All- 
gemeinen  denen  der  Gattung  Idothea  åhnlich.  (Beitrage  zur 
Fauna  Norwegens  i  Nov.  Aet.  Acad.  Cæs.  Leop.  Carol.  Natur. 
Curiosor.   T.   XX.   P.   I.   1843.    p.   26). 

5)  Ihr  vorderes  sehr  hartes  und  fast  keilformiges  Ende  ist  ub- 
rigens  stark  nach  unten  umgebogen.  —  Die  Mundspalte  ist 
irn    Verhåltniss   zum   ganzen   Korper  nur   sehr  klein.    (1.  c.  p.  27). 

°)  Die  ziemlich  grossen  und  kråftigen  Mandibeln  sind  beinahe 
nach  ihrer  ganzen  Lange  an  den  Kopf  angewachsen ,  weshalb 
das  nach  vorne  und  unten  gekehrte  Ende  derselben  eine  nur 
geringe  Beweglichkeit  haben  kann.   (1.   c.  p.  27). 


172 


Latreille    og  Rathke    have    nogen  Ret,   hver   paa   sin  Maade, 
vil  senere  sees. 

Om  Bidemundens  Former  hos  Isopoderne  kan  man  der- 
imod danne  sig  en  i  det  Hele  ret  fyldig  Forestilling  ved  Hjælp 
af  de  hidtil  givne  Beskrivelser  og  Figurer,  isår  i  Milne  Ed- 
wards's fortræffelige  Skrifter.  Imidlertid  ere  dog  de  færreste 
af  disse  Fremstillinger  saa  dybtgaaende  og  sammenhængende, 
at  de  uden  videre  Forberedelse  kunde  tjene  som  Grundlag 
ved  den  følgende  Undersøgelse.  Der  forudskikkes  derfor  her 
en  Analyse  af  Bidemundens  Hovedformer  hos  Isopoderne, 
indledet  ved  nogle  mere  omfattende  Bemærkninger. 

3.  Leddedyrenes  Lemmer  ere  i  den-  første  Anlæg 
blotte  Udkrængninger  af  Huden,  men  omdannes  til  Løfte - 
riger  ved  Afleiring  af  saa  mange  og  saa  adstrakte  Lag  af 
Chitine,  sum  Dyrets  Muskler  kræve  til  deres  Understøttelse, 
og  i  saa  mange  adskilte  Stykker,  som  Bevægelsesmaaden 
kræver  Ledbøininger. 

Disse  Udkrængninger  udgaae  alene  fra  Kropringenes 
Sider,  nemlig  fra  Sidefolderne  mellem  Ryg-  og  Bugskinne, 
Pleuræ,  der  i  saa  Tilfælde  meer  eller  mindre  kunne  dækkes 
med  en  Chitinafleiring ,  en  Sideskinne,  Epimeren,  der  tjener 
til  Befæstelse  for  de  Muskler,  som  bevæge  Lemmets  Rodled, 
Hoften,  Coxa. 

Det  er  fremdeles  alene  fra  Pleuræ,  at  de  særegne  Ud- 
krængninger udsendes,  som  staae  i  Aandedrættets  Tjeneste, 
enten  udefter,  Gjæller,  eller  indefter,  Aanderør. 

Fra  Kropringenes  Ryg  og  Bug  udgaae  derimod  aldrig 
Lemmer,  men  vel  mangehaande  mere  overfladiske  Dannelser, 
som  ogsaa  kunne  staae  i  Bevægelsens  Tjeneste  som  Støtte- 
og  Heftemidler,  saasom  Holme  af  hvasse  Chitingryn,  Takker, 
Torne,  fremkrængelige  Vorter,  ofte  med  Krogkrandse  osv.  Til 
de  sidste  høre  mange  Larvers  saakaldte  Bugfødder  eller 
falske  Fødder.  De  holometabole  Insekters  og  Insektlarvers 
Halenokker  (cerci)  ere  kun  omdannede  Rygtorne. 

Hovedet  bestaaer  ligesom  de  andre  Kropringe  af  et  Ryg- 
stykke,  et  Bugstykke  og  to  Sidestykker.     Det   er   ogsaa  her 


173 


kun  fra  disse  sidste,  at  samtlige  Lemmer  udgaae,  nemlig 
Munddelene,  og  desuden  Antenner  og  Øiue.  Men  da  Hovedet 
foruden  eet  eller  to  Par  Antenner  endnu  har  tre  Par  Lem- 
mer (Munddele),  medens  ingen  af  de  følgende  Ringe  har 
meer  end  eet  Par,  faae  Hovedets  Sidestykker  eller  Pleuræ 
(genæ  og  tempora)  saa  ganske  Overvægten  over  Ryg-  og 
Bugstykket,  at  de  komme  til  at  udgjøre  den  største  Deel  af 
Hovedskallen,  især  bagtil  og  oventil,  hvor  der  stilles  størst 
Krav  til  Nerve-  og  Muskelrum;  hvorimod  Ryg-  og  Bugstykket 
saameget  mere  tabe  i  Udstrækning,  som  de  miste  den  For- 
retning, de  have  at  udføre  paa  alle  Kroppens  øvrige  Ringe 
(paa  den  sidste  nær),  nemlig  at  tjene  til  Befæstelse  for  de 
Muskler,  som  bevæge  den  næstfølgende  Ring.  Rygstvkket 
bliver  derfor  indskrænket  til  en  Plade  over  Munden,  Epi- 
stoma :  som  Clypeus,  Labrum  og  Labellum  benævnes  de  Ud- 
skillinger afEpistoma,  der  efterhaanden  træde  frem  i  samme 
Forhold,  som  Mundlemmernes  Bevægelsesmaade  gjør  et  Dække 
nødvendigt  foroven.  Bugstykket ,  Hypostoma  (eller  Kile- 
pladen, som  man  kan  kalde  det  ifølge  dets  Analogi  med 
Hvirveldyrenes  Os  sphenoideum),  træder  derimod  i  et  nær- 
mere Forhold  til  Munddelene,  hvorom  Mere  nedenfor;  ogsaa 
fra  den  kunne  Udskillinger  løses  fortil,  nemlig  som  Mentum 
og  Fulcrum  labii,  i  Forhold  til  som  Kjæber  og  Tunge  med 
deres  Muskler  trænge  til  Dække  og  Støtte  forneden. 

Munddelene  ere  altsaa  chitiniserede  Udkrængninger  af 
Hovedets  Pleuræ.  Hos  mange  Krebsdyr  skjelnes  meer  eller 
mindre  udprægede  Folder  i  Pleuræ,  een  Fold  for  hvert  Mund- 
lem, en  Antydning  altsaa  af  Hovedets  Sammensætning  af 
saamange  Ringe,  som  det  fører  Par  af  Mundlemmer  (s.  tab. 
X.  fig.  3.  a,  Hovedet  af  Cirolana). 

Mundlemmerne  dele  sig  efter  deres  Grundplan  i 

a)  en  Leddefold  ved  Roden,   et  Hængsel  (cardo).     Den 

tilsvarende    Leddefold    ved    Roden    af  Benene    (eller    de    til 

Stedflytning    indrettede    Lemmer)    har    faaet    Navn    af    Tro- 

chantin.      Hos  de  Insekter,    hvis  Hofter  omsluttes  af  Ledde- 


174 


skaale,  udvikler  Trochantinen   sig  til  en  Leddetap  for  Hoften, 
idet  den  tilligemed  denne  frigjør  sig  fra   Epimeren. 

b)  Skaft  (stipes),  svarende  til  Benets  Hofte  (coxa). 
Det  retter  sig  i  Udvikling  efter  de  Krav,  som  stilles  til  det 
af  Fligene,  eftersom  dets  Bestemmelse  er  at  bære  disse  Dele 
og  at  indeholde  de  Muskler,  som   tjene  til  deres  Førelse. 

c)  tre  frit  fremragende  Flige  (lobi),  paa  Skaftets  Ende. 
Af  Fligene  tjene  de  to  inderste  (malæ)  som  Delingsredskaber 
ved  Fodens  Behandling,  og  ere  derfor  i  Bygning  afpassede 
efter  Næringsmidlets  Beskaffenhed.  Den  tredie  og  yderste 
Flig  udgjør  Mundlemmets  umiddelbare  Fortsættelse  og  svarer 
til  de  efter  Hoften  følgende  Led  i  Bevægelseslemmerne. 
Naar  denne  Flig  er  langstrakt  og  leddet,  eller  beendannet, 
kaldes  den  Palpe;  dens  Bestemmelse  er  da  at  bære  Sandse- 
redskaber,  frembringe  Strømninger  i  Vandet  omkring  Munden, 
pudse  Mundlemmerne,  tjene  som  (»riberedskab  o.  s.  v. 

4.  En  fundamental  Modsætning  mellem  Krebsdyr  og 
Insekter  viser  sig  nu  i  det  første  Par  Mundlemiuers  Forhold 
til  Hovedets  Sidestykker: 

Hos  Krebsdyrene  hæve  Mandiblerne  sig  ikke  op  over 
det  Maal  af  Uddannelse,  der  opnaaes  af  de  øvrige  Mund- 
lemmer,  og  bestaae  altsaa  ligesom  disse  af  Hængsel,  Skaft 
og  Flige.  Deres  Bøieinuskler  ere  ligeledes,  saavidt  Hovedet 
ikke  er  sammensmeltet  med  Kroppen,  fæstede  paa  Hypostoma, 
og  deres  Bevægelse  er  en  Vippen,  undertiden  paa  et  svagt 
Tapleie  ved  Skaftets  ydre  bageste  Hjørne,  men  altid  med 
dets  hele  Yderrand  til  Grundlinie. 

Hos  Insekterne  smelte  Hængsel  og  Skaft  derimod  sammen 
med  Hovedets  Sidestykker,  og  deres  Muskler  falde  følgelig 
bort.  Alene  Mellemfligen  bliver  tilbage ,  og  indleddes  paa 
Sidestykket  ved  en  øverste  og  nederste  Tap.  Dens  Muskler 
udfylde  nu  en  stor  Deel  af  Sidestykket.  Inderfligen  kommer 
kun  nu  og  da  tilstede  i  en  meget  indskrænket  Form,  og  er 
altid  fæstet  paa  Mellemfligen.  Mandibelpalpe  fattes  tilligemed 
Skaftet. 


175 

Leddedyrets  Udviklingsgang  fra  Krebsdyr  til  Insekt  er 
her  den  samme,  som  Hvirveldyrets  fra  Fisk  til  Pattedyr,  en 
Analogi,  som  overhovedet  heelt  igjennem  yttrer  sig.  I  begge 
Rækker  fremmes  Cephalisationen  derved,  at  Hovedredskabet 
til  Fødens  Behandling  ef'terhaanden  indskrænker  sin  Lemme- 
form  ved  Roddelenes  Opgaaen  i  Hovedets  Sidestykker,  hvor- 
ved disse  vinde  ligesaa  meget  i  Nerverum,  som  Kjæbebevæ- 
gelsen  voxer  i  Kraft,  idet  Rodleddenes  Muskler  svinde  bort, 
og  Pladsen  paa  det  forstørrede  Sidestykke  udelukkende  kan 
benyttes  til  Kjæbegrenens  Førelse.  Cephalisationen  af  Hvirvel- 
dyrenes Mundfødder  (Underkjæbe)  foregaaer  som  bekjendt 
trinviis  gjennem  Krybdyr  og  Fugle.  Det  Samme  finder  Sted 
ved  Leddedyrenes  Mandibler.  Et  af  de  Mellemtrin,  som 
forekomme  hos  de  lavere  hemimetabole  og  ametabole  og  hos 
sugende  Insekter  har  Dr.  Meinert  nylig  opklaret  ved  sin  Af- 
handling om  Campodeerne  i  Tidsskriftets  forrige  Bind. 

5.  Hos  de  fjortenbenede  eller  hedriophthalme  Krebsdyr 
forbindes  som  bekjendt  den  første  af  Kroppens  Ringe  med 
Hovedet.  Idet  dens  Bevægelighed  saaledes  gaaer  tabt,  svinder 
ogsaa  dens  Rygdeel  (Insektets  pronotum),  hvorimod  Bugdelen 
og  Sidestykkerne  (prosternum  og  epimera  prothoraeica)  endnu 
holde  sig  udsondrede  mellem  Hovedet  og  anden  Kropring, 
fordi  de  vedblive  at  have  et  Par  Lemmer  at  bære,  For- 
benene, der  sættes  i  Mundens  Tjeneste  og  derfor  antage 
Kjæbeform.  Ved  at  slutte  sig  sammen  i  Midtlinien  med 
deres  Skafter  (Hofter)  komme  disse  Mundfødder  til  en  vis 
Grad  til  at  svare  til  Insekternes  Underlæbe,  forsaavidt  de 
nemlig  udgjøre  et  Dække  for  Munden  forneden,  og  derfor 
faae  en  lignende  bladagtig  og  udfliget  Form.  De  betegnes 
derfor  ogsaa  ligefrem  som  labium  af  Fabricius  og  haus 
Skole,  hvis  morphologiske  Bestemmelser  alene  støttede  sig 
til  Redskabernes  Anvendelse  og  Form. 

Der  gives  nu,  næst  efter  Mandibelskafternes  Opgaaen  i 
Hovedets  Sidestykker  hos  Insekterne,  ingen  anden  saa  dybt 
indgribende  Forskjel  mellem  Insekternes  og  de  hedriophthalme 


170 


Krebsdyrs  Mundbygning,  end  netop  denne  læbelignende  Dan- 
nelse af  Mundfødderne.      Den  bevirker  nemlig,  ved  at  dække 
de    andre    Mundlemmer    nedenfra,     at    hverken    noget    andet 
Dække,  nogen  Hage  (mentum),  bliver  udskilt  fra  Kilepladen, 
hvorfor   Tungen   kommer    til    at   rage    umiddelbart    frem   over 
Kilepladen    fra   Mundhulens   Hund,    og    at   heller   ikke  Mund- 
lemmerne   af   tredie    Par    (andet    Kjæbepar)    træde    i    nogen 
Forbindelse  med  Tungen,  som  hos   Insekterne,  men  holde  sig 
frie    af    hinanden,     paa    liver    Side    af    Kilepladen.      Herved 
faaer  Tungen  en  langt  mere  fremrykket  Stilling  mellem  Mund- 
delene end  hos   Insekterne.      Men  efterat  det    ene  Grundtræk 
i    Hedriophthalmemes   Hoved,    dets    Afslutning   forneden   ved 
læbelignende  Mundfødder,  saavidt  har  udstrakl  sin  Indflydelse 
paa    Mundlemmerne    nedenfra,    studer    det    sammen    med    det 
andet  Grundtræk,  som  hersker  ovenfra,  nemlig  Mandiblernes 
frie  Stilling  til  Hovedets  Sidestykker,  og  begge  forene  sig  nu 
i  et  sidste  Tryk    paa    de   mellemliggende  Munddele  (første  og 
andet  Kjæbepar  og  Tungen),    og   fuldende  ikke  blot  saaledes 
deres    eiendommelige   Præg    af   Indeklemthed,    Udfladning    og 
Bladagtighed,  men  bringe  tillige  Tungen  i  en  ganske  særegen 
Stilling  til  Mandibelfligene,    og  bestemme  derved  eengang  for 
alle  dens  Form.     Insekthovedets  fuldstændige  Udsondring  fra 
Kroppen,    dets   deraf  følgende   Afslutning   forneden   ved  For- 
bindelsen mellem  tredie  Par  Mundlemmer,  Hage  og  Tunge  til 
en  Underlæbe,  den  betydelige  Tilvæxt  i  dets  Tykkelse  endelig, 
som   bevirkes   ved   Mandibelskafternes  Optagelse    i   Sidestyk- 
kerne,   bringe  Kjæber   og  Tunge  i  en   saa   meget   lavere   lig- 
gende   Plan    end    Mandibelfligene,     at    Tungen    beholder    sin 
fulde  Frihed   til   at   forme   sig   efter  mangehaande   secundære 
Indflydelser.      I  Krebsdyrhovedet   bringes   derimod   det  første 
Par   Mundlemmer,    ifølge    dets    Stilling    heelt    udenfor    Side- 
stykkerne,   i    en    Plan,    der   er   lavere    end    den    høitliggende 
Kileplade,   hvorved  Tungen   kommer   til   at  ligge  over  Man- 
dibelfligene,   og   det   bliver    den    af   denne    Grund   umuligt    at 
antage  nogen  anden  Form  end    den  dybt  tvelappede,    da  den 
ellers  vilde  lukke  for  Mundaabningen. 


177 


6.  Isopodernes  Bidemund  optræder  med  tre  Hoved- 
typer, som  komme  overeens  deri,  at  Mundlemmerne  ere  stil- 
lede frit  af  hverandre  i  en  udefter  fremskraanende  Tværrække 
paa  hver  Side  af  Kilepladen. 

Den  første  Type  omfatter  Oniskerne,  Asellerne, 
Idotheerne  og  Sphæromerne.  Den  er  i  Hovedsagen  den 
samme,  der  træffes  hos  Mængden  af  Amphipoderne,  altsaa 
overhovedet  hos  saadanne  Hedriophthalmer,  som  ere  Kyst- 
og Bunddyr,  og  nære  sig  af  Aadsel  og  Planteføde,  gnave 
Træ,  angribe  Fiskegarn  o.  s.  v. 

Mandiblerne  have  to  Flige.  Yderfligen  løber  ud  i  en 
smækker  Gribedeel,  der  er  kløvet  i  to  eller  flere  Grene,  som 
atter  ere  deelte  i  fingerformede  Tænder;  ved  Roden  har  den 
en  stor  riflet  Knusetand  af  forskjellig  Form  og  Væbning. 
Inderfligen  er  meget  kort,  fingret  eller  mangelappet  og 
fryndset,  sædvanlig  hudet,  stundom  deelviis  eller  heelt  chiti- 
niseret  paa  den  ene  Mandibel,  hudet  paa  den  anden.  Skaftet 
er  meer  eller  mindre  udviklet,  eftersom  det  har  en  Palpe  at 
bære  eller  ikke.  Første  Kjæbepar  har  to  smækkre  Flige, 
begge  bevægelige,  især  den  indre;  Inderfligen  er  i  Enden 
forsynet  med  (sædvanlig  fire)  trinde,  spidse,  bløde,  laadne 
Vedhæng,  Yderfligen  med  et  Antal  snart  yderst  spidse,  snart 
afskaarne,  undertiden  piggede  Torne.  Andet  Kjæbepar  med 
een  til  tre  Flige,  idetmindste  de  to  ydre  bevægelige,  den 
yderste  undertiden  palpeformet. 

Som  Exempel  paa  denne  iøvrigt  bedst  bekjendte  Type 
er  tab.  X.  fig.  1  givet  en  Skizze  af  Munden  hos  den  lille 
grynede  Sphæroma,  der  er  saa  hyppig  ved  vore  Kyster, 
men  endnu  ikke  synes  at  være  kjendelig  beskreven  nogen- 
steds 1).  Mandibelens  Gribedeel  (øverste  m.  fig.  1.  c.  og 
1.  d)  er  kløvet  i  to  Grene,  hver  med  tre  til  fire  finger- 
dannede  Tænder,  som  gribe  ind  mellem  Tænderne  paa  den 
modsatte  Mandibel.  Den  riflede  Knusetand  (nederste  m.  fig. 
1.  c.  og  1.  d)    er  omgiven  med  et  Tornegjærde.      Inderfligen 


x)   Oniscus    globator  Pallas,    Specilegia  Zool.   fase.   IX.   p.   70. 
tab.   IV.   fig.   18  er  maaskee  den  samme  Art. 

IV.  12 


178 

(m*.  fic.  1.  c.  ol'  fig.  1.  d)  lille,  blød,  spidsfingret,  Indleddel 
i ,i.i  Yderfligens  Underside,  i  en  Fordybning  mellem  Gribe- 
delen <>'j.  Knusetanden.  Skaftet  (s.  6g.  1.  c)  kort,  deta  ydre 
Afsnit  indeholder  Palpens  Muskler,  dets  indre  tjener  til   I 

telse  for  Skaftets  Bøiemuskler.  Palpen  (p.  Hl'.  1.  c) 
plump,  fritstillet.  Første  Kjæbepars  (\.  Gg.  1.  b)  Skafl  (s. 
fig,  i.  e)  deelt  paalangs  ved  ''il  Fure  i  to  Afsnit,  der  inde- 
holde Musklerne  til  de  I«  Flige;  [nderfligen  (m*.  Gg.  1.  e) 
med  Gre  trinde,  spidse,  bløde,  laadne  Hudfingre,  Yderfligens 
(in.  fig,  l.  e)  Endetorne  bredl  afskaarne  i  Enden,  flere  al 
de  indre  Torne  piggede  langs  Indersiden  (fig.  1.  f).  A.nde1 
Kjæbepar  (\*.  fig.  1.  b)  med  tre  korte  Flige,  den  ydre  en 
bladagtig,  toleddet   Palpe. 

7.  Den  .inden  Type  charakteriserer  Cirolanernes 
Familie.  Den  oplyses  her  ved  Fremstillinger  af  den  anselige 
Cirolana  borealis  Lilljeb.  fra  Nordsøen  og  Kattegattet 
(tab.  X.  fig.  3),  og  af  en  lille  vever,  nydelig,  med  sorte Pig- 
menstjerner  pyntet  Slægtning  (tab.  X.  Bg.  4),  der  jevnlig 
træffes  i  Øresund  og  ved  Sjællands  Nordkyst.  Den  var 
allerede  kjendl  al  Slabber,  og  blev  for  aogle  A.-n-  siden  be- 
skreven af  van  Beneden1)  som  Slabberina  agata,  men  er 
udentvivl  den  samme  Esopod,  Leach  har  meent  med  sin 
Eurydice  pulchra.  Van  Beneden  henfører  den  til  Ido- 
theernes  Gruppe. 

Mandiblerne  (m.  fig.  3.  a,  fig.  3.  b.  og  3.  c)  savne 
Knusetand.  Derimod  er  deres  Gribedel  (m.  fig.  3.  b.  og  3.  c) 
overordentlig  stor,  Hadt  skaaldannet,  af  Omrids  næsten  fir- 
kantet, Yderhjørnet  spidst,  hele  den  indre  Rand  fiint  til— 
skjærpet,  glasagtig  haard,  bølgetandet,  Inderhjørnet  uddraget 
i  en  lang  dolkformet  Plok.  Inderfligen  (m.*  fig.  3.  b.  og  fig. 
3.  c)  fæstet  tæt  under  Yderfligen,  stor,  hudet,  deelt  i  to 
Blade,  det  forreste  Blad  hos  Cirolana  heelt,  børstet,  hos 
Eurydice   (m.*  fig.  4.  b)  fingret,  det  bageste  Blad  (fig.  3.  d. 


l)    Recherches   sur  les  Crustacés   du  rittoral  de  Belgique.     Méni.  de 
l'Acad.   de  Belg.   T.   XXXIIK  1861.   p.  88.  tab.  XV. 


179 

afCirolana)  hos  begge  knivdannet,  med  en  Rad  af  tætstillede 
spidse  Torne  langs  den  indre  Rand,  hvorved  Bladet  kommer 
til  at  ligne  en  Stiksav.  Mandibelskaftet  (s.  fig.  3.  b.  og  3. 
c)  langt,  Palpen  (p)  slank,  i  Hvile  (fig.  3.  a)  indlagt  i  en 
Rende  udenom  den  store  Overlæbe  (1.  fig.  3.  a)  og  det  lille 
Mundskjold  (c.  fig.  3.  a),  Endeleddet  svobt  omkring  Roden 
af  den  bageste  Antenne.  Kjæberne  af  første  Par  med  to  til- 
voxne  Flige;  den  indre  Flig  meget  forkortet,  med  tre  slanke, 
trinde  Vedhæng,  der  hos  Cirolana  (m.*  fig.  3.  e)  ere  krands- 
børstede  mod  Enden  og  forsynede  med  et  haardt  torndannet 
Endeled,  hos  Eurydice  (ni.*  tig.  4.  c)  derimod  bløde,  spidse 
og  laadne;  Yderfligen  (m.  fig.  3.  e.  af  Cirolana,  m.*  fig.  4. 
c.  af  Eurydice)  forkortet,  især  hos  Cirolana,  noget  ind- 
krummet, kraftig,  i  Enden  et  Bundt  af  lange,  yderst  haarde 
og  spidse  Torne,  langs  den  indre  Rand  Grupper  af  lignende 
Torne,  der  hos  Eurydice  ere  stærkt  forlængede  og  tildels 
piggede  langs  Indersiden.  Kjæberne  af  andet  Par  smaa, 
Inderfligen  (m.*  fig.  3.  f.  af  Cirolana,  m.*  fig.  4.  d.  afEury- 
dice)  yderst  kort,  med  Fjerborster  og  laadne  Hudfingre, 
Mellemfligen  og  Palpen  (m.  p.  fig.  3.  f.  og  4.  d)  et  Par 
eensdannede,  smaa,  tilspidsede  Blade.  Mundfødderne  (px. 
fig.  3.  a.  og  fig.  3.  g.  af  Cirolana,  px.  fig.  4.  a,  af  Eurydice) 
med  ovalt  Hængsel,  lille  Skaft,  rudimentære  Flige  og  fuld- 
stændigt udviklet,  smækker,  flad  Palpe.  Pande  (f)  og  Mund- 
skjold (c)  hos  Cirolana  (fig.  3.  a)  trapeziedannede,  flade,  hos 
Eurydice  (fig.  4.  a)  toppede,  Pandekeglen  fremhigende  mellem 
første  Par  Antenner. 

Cirolanerne  forestille  uden  Tvivl  de  hoieste  Krebsdyr 
blandt  Isopoderne.  Mandiblernes  Yderflige  sees  at  være 
byggede  nøiagtig  efter  samme  Plan  som  Pattedyrenes  Rov- 
tænder. De  skjærende  Rande  glide  klippende  forbi  hinanden. 
Der  er  Pløkke  til  at  drives  ind  i  det  Legeme,  som  skal 
deles,  een  fra  hver  Side,  og  til  at  udspile  det  gradeviis, 
indtil  det  rammes  af  Skjærerandene,  som  derefter  gjennem- 
klippe  det  strammede  Stykke.  Med  denne  Mundbygning 
stemmer  den  slanke  Skikkelse,  de  smækkre  Antenner  og  de 
vel  udviklede  Svømmebeen,   og   og   det  kan  derfor  ikke  om- 

12* 


180 


tvivles ,  at  Cirolanerae  ere  rene  Kjødædere.  Men  herfor 
kunne  ogsaa  anføres  andre  Vidnesbyrd.  Hos  Strøm  hedder 
det  i  Beskrivelsen  over  Søndmør ,  i  Stykket  om  Fiske- 
bjørnene1), at  han  af  dem  har  fundet  tre  Slags,  af  hvilke 
den  første  var  saaledes:  »En  liden  Fiske -Biørn,  gemeenlig 
saa  stor  som  det  mellemste  Leed  paa  en  Finger,  men  ofte 
mindre,  og  af  Skabning  langagtig -oval,  med  et  haardt  og 
convex  Skal  paa  Ryggen,  som  (foruden  Hoved  og  Hale)  be- 
staaer  af  12  Ringe  og  er  hvas  om  Kantene.  Ved  Siderne 
har  den  7  Par  taggede  eller  ligesom  flossede  Fødder,  af  hvilke 
de  bageste  ere  noget  større  end  de  forreste.  Foran  sidde 
først  2  lange  og  fine  Antennæ  eller  Følhorne,  som  bestaae 
af  mange  Leder  og  ligge  ganske  bag  over  Ryggen,  i  sær  naar 
Insectet  borer  sig  ind  i  Fiskene;  dernæst  2  meget  korte  Føl- 
horne, som  staae  tet  ved  og  oven  for  de  lange.  Øinene  ere 
smaa  og  sorte;  Bugen,  som  begynder  strax  ved  Hovedet,  er 
blød,  tyk  og  ligesom  opblæst;  og  Stierten,  som  i  Størrelse 
overgaaer  de  andre  Ringe ,  er  lidt  tagget  eller  ligesom  ud- 
gravet i  Kanten,  men  neden  under  Bladagtig,  næsten  som 
paa  en  Hummer.  Farven  er  rødbruun  overalt,  dog  saa,  at 
den  midt  paa  Ringene  falder  mere  lys  end  ved  Kantene.« 
Det  bliver  heraf  klart,  at  Fiskebjørnen  Xr.  1,  der  »borer  sig 
ind  i  Fiskene«,  var  en  Cirolana,  der  indtil  videre  maa  tydes 
som  C.  borealis,  saalænge  man  ikke  kjender  nogen  anden 
nordisk  Art  af  denne  Størrelse.  Det  kan  ogsaa  kun  være 
Cirolanen,  Strøm  sigter  til,  idet  han  begynder  sin  Artikel 
saaledes:  »Fiske -Biørn  eller  Krakku  er  et  Søe-Insect, 
som  plager  Fiskene,  idet  den  kryber  ind  ad  Gadboret  og 
æder  om  sig,  ja  kan,  naar  den  faaer  Tid  dertil,  fortære  den 
hele  Fisk« ;  thi  ved  de  to  følgende  Slags  meldes  Intet  om  en 
saadan  Indboring,  der  da  ogsaa  efter  deres  Bygning  vilde 
være  umulig,  eftersom  Nr.  2  er  en  Æga,  og  Nr.  3  efter  Be- 
skrivelsen synes  at  være  en  Iaira.  Strøms  Beretning  be- 
kræftes ved  en  mundtlig  Meddelelse  af  Prof.  Krøyer.  Da 
Forf.  nemlig  forespurgte   sig  hos  denne  erfarne  Kjender,   om 


*)    Phys.   og  oeconom.   Beskr.  over  Fogderiet  Sondmor  I.  S.  164-65. 


181 

han  ikke  mindedes  at  have  iagttaget  Noget  i  Cirolanernes 
Levemaade,  som  passede  til  de  Slutninger,  man  maatte  drage 
af  deres  Mundbygning,  fortalte  han,  at  han  engang  paa 
norske  Kyst,  udfor  Trondhjem,  havde  truffet  en  stor  Torsk 
vrimlende  fuld  af  Cirolana  borealis.  Krebsen  havde  ædt  saa 
store  Huler  i  Kjødet,  at  der  ikke  var  stort  Mere  tilbage  af 
Fisken,  end  Skind  og  Been.  I  Hastværket  med  den  rigelige 
Fangst  vilde  Prof.  Krøyer  hjælpe  sig  ved  at  holde  nogle  i 
den  lukkede  Haand,  men  de  bede  saa  glubsk  om  sig,  og 
gnavede  saa  følelig,  at  han  strax  maatte  slippe  dem. 

8.     Den  tredie  Type  er  Serolidernes  (tab.  X.  fig.  2, 
Serolis  orbignyana  M.  E.). 

Mandibelskaftet  (m.  fig.  2.  a)  danner  en  meget  stor, 
flad,  skjæv,  skraat  liggende  Firkant,  der  tilkjendegiver  sig 
som  næsten  udelukkende  bestemt  til  Bøiemusklernes  Be- 
fæstelse, idet  Palpen  først  udspringer  fra  det  bageste  Yder- 
hjørne. Ogsaa  Yderfligen  har  en  lignende  Form,  men  er 
noget  afkneben  fra  Skaftet  paa  det  Sted,  hvor  den  store 
Overlæbe  (1.  fig.  2.  a)  begynder  at  dække  den  fortil :  Knuse- 
tand fattes;  Gribedelen  (m.  fig.  2.  c.  den  venstre  ovenfra, 
2.  d.  indenfra,  2.  e.  seet  fra  Toppen,  2.  f.  den  høire  inden- 
fra)  er  tyk,  let  skeedannet,  i  Enden  tvært  afhuggen,  med 
plump,  afrundet  Kant:  hoire  og  venstre  Fligkant  mødes 
nøiagtig,  men  uden  at  gribe  over  hinanden.  Inderfligen  lille, 
deelt  i  to  Blade,  som  ere  fæstede  et  Stykke  fra  hinanden, 
tæt  oppe  under  Yderfligens  Gribedeel:  paa  høire  Mandibel 
(m.*  fig.  2.  f)  ere  begge  Blade  meget  smaa,  bløde,  tvegrenede ; 
paa  venstre  Mandibel  (m.*  fig.  2.  c.  ovenfra,  2.  d.  indenfra, 
2.  e.  seet  fra  Toppen)  er  det  forreste  Blad  derimod  meget 
forstørret,  tykt  chitiniseret,  og  efterligner  selve  Yderfligens 
Gribedeel  ved  sin  plumpe  Bøileform  og  tykke,  afrundede 
Tværkant.  Mandibelpalpen  lang,  smækker,  de  to  forste  Led 
indpassede  i  en  Rendehuling  langs  Skaftets  ydre  Rand  og 
fremefter  mellem  Mundskjoldet  og  de  bageste  Antenners 
Rodled,  det  lille  Endeled  strittende  ud  mellem  Antennerne 
(fig.  2.  a).     Begge  Kjæbepar  meget  smaa,    fuldstændig  dæk- 


182 


kede  af  de  pladedannede  Mundfødder.  Første  Kjæbepar  (\. 
6g.  'J.  b)  med  en  enkelt,  .smal  Flig  (Mellemfligen),  som  i 
Enden  bærer  nogle  faa  fine  Torne.  Andet  Kjæbepar  (\.*  fig. 
2.  b)  med  tre  smaa  og  smalle  Bladflige,  de  to  ydre  be 
lige,  den  yderste  (Palpen)  ligeledes  uleddet.  Mundl>enenes 
(px.  fig.  2.  a)  Hængsel  (c.  i.-.  2.  g)  nu-LTet  ^.rt,  tvær- 
liggende, ved  Hudsømme  deelt  i  flere  Plader:  Skattet  (-.  fig. 
2.  g)  lille  og  kort,  men  med  et  stort  bladagtigt  Fremspring 
udefter,  hvorved  Skaftets  Grundlinie  kommer  til  at  adfylde 
Hængselets  hele  forreste  Rand,  hvorfor  det  kommer  til  at 
see  ud,  som  om  Hængselet  her  laae  bagved  Skaftet,  og  ikke, 
som  sædvanlig,  skjøns  udenfor  det;  de  korte  fastvoxne 
Flige  (in.  m.'  fig.  -J.  ur)  danne  paa  Oversiden  i  Sammen- 
hæng med  Skaftet  en  plump  Rygning,  som  er  tilpasset  til 
Indlejring  langsmed  en  ophøiet  Liste,  der  til  hver  Side  be- 
grændser  den  brede,  ved  Roden  kjøldannede,  fortil  dybt  spal- 
tede Kileplade;  Palpen  (p.  tig.  2.  Lr)  kort,  plump,  toleddet. 
Kommer  man  nu  ved  Cirolanernes  klippende  og  rivende 
Mund  og  vimse  Skikkelse  til  at  tænke  paa  en  lille  Hai,  saa 
kan  man  derimod  ved  at  betragte  Seroliderne  ikke  værge 
sig  mod  Billedet  af  en  lille  Rokke.  At  de  ere  Bunddyr, 
fremgaaer  noksom  af  den  brede,  korte  og  fladt  hvælvede 
Skikkelse,  den  listede  og  kjølede,  mørke  Rygside,  den  glatte, 
hvide  Bugside,  de  segldannede,  taglagte  Epimerer,  det  ud- 
fladede, i  første  Kropring  tæt  indpløiede  Hoved,  de  rygstil- 
lede, fremspringende  Oine,  Mundens  Stilling  paa  Underfladen, 
og  den  ringe  Svømmedygtighed.  Fremdeles  kunne  de  mæg- 
tige Mandibler  hverken  klippe,  male  eller  tygge,  men  kun 
klemme  haardt  til  og  bide  igjennem;  Mundfødderne  lukke  for 
de  øvrige,  meget  smaa  Munddele,  og  efter  dem  følge  to  Par 
Fangebeen,  af  samme  Indretning  som  hos  Mantis,  Nepa  og 
Squilla.  Det  kan  derfor  neppe  omtvivles,  at  Seroliderne 
leve  af  Rov,  og  at  deres  Bytte  bestaaer  i  smaa,  lidet  snare 
Bunddyr,  helst  vel  nogle  med  en  fastere  ydre  Belægning. 
Milne  Edwards's  Formodning1),   at   de   fæste   sig  paa  Fiske, 


!)    Hist.  Nat.  des   Crust.  IV.  231. 


183 

modsiges  netop  af  de  Træk  i  deres  Bygning,  hvortil  han 
mener  at  kunne  støtte  den.  Deres  flade  Mund  vilde  være 
magtesløs  mod  en  Fiskehud,  ja,  den  vilde  vel  end  ikke  kunne 
naae  den,  paa  Grund  af  Forkroppens  Skaalform.  Fremdeles 
er  det  første  Par  Kroplemmer  ikke  Krogbeen,  men  lange 
Fangebeen,  saaledes  tilleddede,  at  de  kunne  gribe  vidt  ud 
fremefter,  og  i  sammenfoldet  Stilling  holde  det  Grebne  tæt 
hen  under  Mandiblerne;  andet  Par  Been,  der  har  samme 
Form,  men  i  formindsket  Maalestok,  er  at  betragte  som  Re- 
serve- og  Biredskaber. 

9.  Disse  tre  Typer  kunne  følgelig  oversees  efter  føl- 
gende Schema: 

Instrumenta  cibaria  mordentia,  libera,  serie  obliqua  ulrinque 
disposita.  Hijpostoma  breve.  Orificium  oris  amplum.  Mandibulæ 
malis  binis  instructw,  exteriore  fixa. 

A.  Maia    exterior  mandibulariim   mola    interiore    instructa 
striata,  mucronulata  spinosave. 

a.  Os  manducatorium. 

Maia  exterior  mandibidarum  ramosa,  digitale  spi- 

nosa,  premoria. 
Maxi  I læ  prior  es   malis    binis,    exteriore    subrecta, 
apice  spinulosa. 
Onisci.     Aselli.     Idotheæ.     Sphæromata. 

B.  Mandibulæ  mola  carentes. 

b.  Os  sectorium. 

Maia    exterior   mandibidarum    depressa,    quadrata, 
margine  interiore  acvtissimo,   valide  dentato. 

Maxillw   priores    malis    binis,     exteriore    incurva, 
multispinosa. 

Cirolanæ. 

c.  Os  morsorium. 

Maia  exterior  mandibidarum  erassa,  fomicata,  mar- 
gine crasso,  obtuso,  edentulo. 
Maxillæ  priores  mala  unica,  apice  spinulosa. 
Serolides. 


184 


10.  Efter  denne  Forberedelse  kan  der  med  større  Sik- 
kerhed skrides  til  en  Undersøgelse  af  Fiskebjørnenes  Sage- 
mund. Til  Fremstillingen  (tab.  XI)  er  valgt  de  to  ofte 
beskrevne  Dyr,  Æga  psora  L.  (fig.  1)  og  Cymothoa 
oestrum  autt.  (fig.  3),  der  fremholde  Sugemundens  to 
Typer,  mellem  hvilke  alle  de  andre  Fiskebjørne  dele  sig. 
Til  Sammenligning  med  Cymothoa  er  desuden  afbildet  nogle 
Dele  af  Anilocra  Leachii  Kr.  (fig.  2)  fra  det  vestindiske 
Hav,  en  ubeskreven  Art,  som  staaer  meget  nær  ved  Ani- 
locra laticauda  M.  E.  (Hist.  Nat.  des  Crust.  IV.  2591  6); 
fremdeles  af  en  ganske  mærkelig,  med  Cymothoa  s.  str.  nær 
beslægtet  lille  Fiskebjørn  (fig.  4),  der  i  Febr.  1840  blev 
tagen  af  Prof.  Krøyer  paa  en  ikke  nærmere  bestemt  Fisk 
i  Platafloden,  men  endnu  ikke  synes  at  være  opført  paa 
Listerne,  hvorfor  den  her  nærmere  charakteriseres  som  Ar- 
tystone  trysibia  n. 

Den  minder  noget  baade  om  Urozeuctes  og  Olencira, 
men  skjelnes  let  fra  Familiens  øvrige  Former  ved  den  bratte 
Modsætning  mellem  de  sex  første  Par  Been,  der  ere  korte 
Krogbeen,  og  syvende  Par,  som  naae  heelt  ud  til  Stjertens 
Ende  og  ere  slanke,  sammentrykkede  Krybebeen,  med  lille, 
næsten  rudimentær,  ret  Klo.  Formen  fladt  hvælvet,  bredt 
elliptisk,  fortil  vreden  noget  tilvenstre,  bagtil  endnu  mere 
tilhoire.  Hovedet  lille,  ligesom  Antenner  og  Munddele  i  alt 
Væsentligt  ganske  som  hos  Cymothoa  oestrum.  Første  Rings 
Forhjørner  naae  knap  til  Oinene;  Dyrets  største  Brede  falder 
mellem  fjerde  og  femte  Ring,  hvor  den  omtrent  er  en  halv 
Gang  ringere  end  Dyrets  største  Længde;  Bullens  samtlige 
Ringe  med  et  Par  smaa,  trekantede,  uregelmæssige  Sidefolder 
over  Epimererne,  som  ere  halvmaaneformede,  for  og  bag  af- 
rundede, og  paa  de  fire  første  Ringe  omtrent  udfylde  Halv- 
delen af  Rygskinnens  Siderand,  paa  femte  Ring  næsten  hele 
Sideranden,  men  paa  sjette  og  syvende  Ring  rage  noget  til- 
bage over  Rygskinnen.  Hofterne  jevne,  uden  Fremspring, 
Krogbenene  smaa,  næsten  eens  lange,  deres  Kløer  fine.  Stjer- 
tens fem  første  Led  meget  korte,  eens  lange,  noget  voxende  i 
i  Brede,    de   tre   første   omfattede   af  Bullens   syvende   Ring; 


185 


Endeleddet  ligefra  Roden  jevnt  tilspidset,  skjævt  trekantet, 
af  omtrent  eens  Længde  og  Brede,  temmelig  høit  hvælvet,  i 
Spidsen  afrundet;  sidste  Par  Stjertbeen  naae  ikke  fuldt  til 
Leddets  Spidse;  Grenene  ligestore,  langstrakt  elliptiske,  bløde, 
nøgne.  Længde  13  mm.  Farven  hvid;  paa  Bullen  en  meget 
fiin  Punktur  af  sort  Pigment  paa  Rygskinnernes  Sidefolder, 
de  tre  sidste  Par  Epimerer,  og  tværs  over  Rygskinnerne 
langs  deres  bageste  Rand;  Spor  af  lignende  Pigmentpunkter  i 
en  Strime  over  Stjerten  og  ved  Roden  af  sidste  Led.  Det 
eneste  foreliggende  Stykke  er  en  Hun  med  modne  Æg; 
Rugebladene  som  hos  Cymothoa  oestrum.  —  Denne  Fiske- 
bjørn synes  endnu  mere  end  de  vredne  Livonecer  at  berede 
Overgangen  til  Bopyrerne. 

11.  Hos  Fiskebjørnene  omdannes  Munddelene  til  Sug- 
ning derved,  at  Overlæben  forlænges,  hvælves  til  et  Halvrør, 
rettes  lodret  nedefter,  og  sluttes  paa  Siderne  til  den  lige- 
ledes til  et  Halvrør  omdannede,  læbeagtige  Ende  af  andet 
Kjæbepars  Flige,  eller  til  disse  i  Forbindelse  med  Mund- 
føddernes Palper.  Herved  frembringes  der  et  kort,  blødt 
Rør ,  som  ved  Fryndser ,  Vorter  og  Smaakroge  omkring 
Mundingen  gjøres  skikket  til  at  slutte  tæt  mod  en  Flade. 
Indeni  dette  Rør  ligger  forrest  et  Par  stikkende,  klippende, 
skjærende,  gnavende  eller  kradsende  Redskaber,  som  indrettes 
af  Mandiblerne,  og  bag  disse  et  Par  fine  Save  eller  Raspe, 
ved  hvis  Arbeide  det  Hul,  som  er  gjort  med  Mandibelspidserne, 
yderligere  kan  udvides,  udflænges  og  fordybes,  og  som  ind- 
rettes af  første  Kjæbepar. 

For  Mandiblernes  Vedkommende  foregaaer  Omdannelsen 
paa  følgende  Maade :  Skaftet  forlænges  og  mister  sit  Tapleie, 
og  dets  Bevægelighed  gaaer  næsten  tabt.  Den  indre  Flig 
forsvinder.  Yderfligen  vrider  sig  brat  nedefter  og  fremefter, 
smøger  sig  i  Knækket  ind  fra  Siden  mellem  Overlæben  og 
den  læbedannede  Ende  af  andet  Kjæbepar,  skiller  sig  paa 
samme  Sted  fra  Skaftet  ved  en  kort  Hals,  hvori  der  ligger 
en  svagt  udviklet  hudet  Ledføining,  og  antager  enten  Form 
af  en   tresidig,    tilspidset,    i    den    yderste  Ende   spidskroget 


186 

Kradser  (Æga),  eller  af  et  tyndt,  trekantet,  tilspidset  Knivs- 
blad  (Cymothoa).  Skjøndt  Mandibelskaftet  nu  paa  Grund  af 
sin  svage  Bevægelighed  kun  behøver  ringe  Plads  for  sine 
egne  Muskler,  beholder  det  alligevel  en  betydelig  Størrelse, 
eftersom  det  ikke  alene  skal  rumme  Palpens  Muskler,  men 
tillige  den  bevægelige  Fligs,  hvis  Muskler  dog  tillige  hænge 
sammen  med  de  følgende  Kjæbepars,  som  overhovedet  Krebs- 
dyrenes Tyggemuskler  er  saaledes  forbundne,  ligesom  hos 
Fiskene,  at  det  falder  vanskeligt  at  skjelne  mellem  deres 
enkelte  Portioner,  og  alle  Munddelene  egentlig  bevæges  i 
Sammenhæng. 

Første  Kjæbepar  indskrænkes  til  en  smækker,  stiv  Griffel, 
der  omhvælves  og  skjules  af  andet  Kjæbepar,  hvis  Flige 
fortil  mødes  i  Midtlinien;  Griffelen  bestaaer  af  Skaftet  og  den 
bevægelige  Mellemflig,  som  i  Spidsen  bærer  et  Antal  af 
spidse,  krogede  Torne. 

En  nærmere  Betragtning  af  Munden  hos  Æga  og  Cyino- 
thoa  vil  sætte  denne  Skildring  i  et  klarere  Lys. 

12.  Naar  Munden  hos  Æga  sees  nedenfra  (tab.  XI. 
fig  a  og  b),  falde  Mundfødderne  først  i  Øinene.  Hæng- 
selet (nedenfra  c.  fig.  1.  b,  udenfra  c.  fig.  1.  n)  er  udefter 
og  fremefter  udvidet  til  et  stort  trekantet  Blad,  som  dækker 
Roden  af  andet  Kjæbepar.  Skaftet  (s.  fig.  1.  b)  er  meget 
stort,  langstrakt  firkantet,  nedenunder  meget  fladt  hvælvet; 
Ydersiden  (s.  fig.  1.  n)  er  derimod  rundt  omhvælvet  opefter 
og  omfatter  saaledes  Kjæben  af  andet  Par;  Oversiden  har 
hen  imod  den  indre  Rand  et  tykt  Fremspring  paalangs,  som 
passer  saa  nøie  i  en  Fordybning  (o.*  fig.  1.  k.)  paa  den 
tilsvarende  Side  af  Kilepladens  Midtkjøl  (h.  fig.  1  k),  mellem 
denne  og  Kjæben  af  andet  Par  (s.  fig.  1.  k),  at  den  deri 
finder  et  fast  Leie;  paa  Grund  af  dette  Fremspring  bliver 
Skaftet  temmelig  høit,  naar  det  sees  fra  den  indvendige 
Side  (s.  fig.  1.  o),  der  forøvrigt  er  aldeles  ret  og  plan,  saa- 
ledes at  den  kan  slutte  nøie  til  den  modstaaende  Side  af 
den  anden  Mundfod,  mod  hvilken  den  lægger  sig  i  sin  hele 
Længde. 


187 


Mundføddernes  femleddede  Palpe  (p.  fig.  6.  m.  n.  o) 
er  omtrent  af  samme  Længde  som  Skaftet.  Dens  første  Led 
er  meget  kort,  og  ligger  tvært  for  Skaftets  Ende.  Derimod 
danne  de  fire  følgende  Led  et  stumpt  tilspidset,  indkrummet, 
skaalformet  Blad,  der  er  stillet  saaledes  paa  Kant,  at  det 
helder  lidt  indefter.  Bladets  øverste,  jevne  Kant  griber  først 
ind  i  en  smal  Fure,  som  løber  langs  Mandibelskaftets  indre 
Rand,  og  lægger  sig  dernæst  ind  i  Knækket  mellem  Man- 
dibelskaftet  og  Fligen,  hvorefter  dets  forreste  indkrummede 
Ende  fatter  om  den  tilsvarende  Side  af  Overlæben.  I  Palpens 
underste  Rand,  ved  Enden  af  andet  Led,  findes  et  Par  smaa 
bløde  Krogtorne,  og  et  større  Antal  af  saadanne  Kroge  er 
fordeelt  langs  Randen  og  opad  Ydersiden  af  de  følgende 
Led.  Som  Kroge  sees  de  dog  kun ,  naar  de  betragtes  fra 
Siden,  helst  naar  man  presser  Palpen  ud  af  sin  Skaalform 
(p.  fig.  1.  m);  sees  de  derimod  nedenfra  eller  fra  en  af 
Siderne,  i  Palpens  naturlige  Leie,  saa  tage  de  sig  ud  i  denne 
forkortede  Stilling  som  en  Række  af  korte  Torne  langs  Randen 
af  tredie  Led,  og  som  en  større  Klump  af  Vorter  paa  hver 
Side  af  Overlæben  (p.  fig.   1.  b,   1.  n,   1.  o). 

Idet  nu  saaledes  de  to  kantstillede  Palpeblade,  ligesom 
et  Par  korte  Arme,  bøie  sig  favnende  mod  hinanden,  opføre 
de  Siderne  af  Sugerøret.  Der  bliver  dog  bagtil  en  Split  til- 
bage imellem  dem,  men  den  udfyldes  i  Bunden  af  de  to 
meget  korte,  kegledannede,  sammentrykkede,  kortbørstede 
Mundfodsflige,  og  længere  fremme  af  Inderfligene  af  andet 
Kjæbepar,  som  nedenfor  nærmere  beskrives. 

Mundrørets  Lukke  fortil  udgjores  af  Overlæben  (fig.  1. 
a,  1.  fis.  1  b.  og  1 .  c).  Den  hænger  lodret  nedad  fra  det 
ligeledes  lodret  nedhængende,  forlængede,  fortil  hvælvede 
Mundskjold  (c.  fig.  1.  c),  er  halvrund  af  Omrids,  og  kantet 
med  en  tyk,  blod  Hudbræmme,  som  er  spækket  med  smaa 
spidse  Vorter. 

Tages  nu  Mundfødderne  bort,  saa  kommer  den  korte 
Forbrystplade  tilsyne  (s.  fig.  1.  k),  og  foran  deu  Kile- 
pladen,    med    sin     lange,     forefter    udtyndede    Midtkjøl    (h. 


188 

fig.  1.  k),  fremdeles  Kjæberne  af  andet  Par  (s.  m.  m.* 
fig.  1.  k)  og  Leddeskaalene  for  Mundfod  dem  es  Skaft  og 
Hængsel  (o.  fig.  1.  k);  den  lange  Fordybning  paa  hver 
Side  af  Kjolen  (o.*  fig.  1.  k)  udfyldes,  som  ovenfor  omtalt, 
af  det  lange  Fremspring  paa  Mundfodsskafttts  Overside. 
Kilepladen  er  saa  lang,  at  den  naaer  frem  indtil  Spidsen  af 
andet  Led  af  Mundfodspalperne,  hvor  dens  Midtkjol  gafler 
sig  ud  i  to  bløde,  tæt  sammenliggende  Grene.  Disse  to 
Grene  ere  fastvoxne  til  Tungefligene  (1.  1.  fig.  1.  d),  og 
danne  altsaa  deres  ophøiede  indre  Rande;  tilsammentagne, 
med  den  smalle  Spalte  imellem  sig,  ligne  de  et  Knaphul. 
Idet  nu  de  runde,  nøgne,  bløde,  let  foldede,  fladt  pudedan- 
nede  Tungeflige  udfylde  det  hele  lille  Rum  mellem  Kilepladen 
bagtil,  Mundfodspalperne  paa  Siderne,  og  Overlæben  fortil, 
og  fremdeles  med  deres  brat  udtyndede,  korte,  kegledannede 
Spidser  svøbe  sig  fremover  ned  omkring  Mandibulspidserne, 
vilde  de  ganske  tillukke  Mundrørets  Mund,  hvis  hiin  knap- 
hulformede  Spalte  ikke  holdt  sig  aaben  imellem  dem,  og  denne 
Spalte  bliver  saaledes  at  ansee  som  det  rette  og  egentlige 
Sugehul. 

Andet  Kjæbepars  Skafter  (s.  fig.  1.  k.  os;  1.  1)  ere 
et  Par  langstrakte,  omvendt  pæredannede,  bulede,  tynde 
Skaale,  som  med  deres  forreste  smallere  og  lavere  Ender 
mødes  paa  Kilepladens  Kjøl,  inde  over  Mundfodspalpernes 
andet  Led;  de  omhylles  ganske  af  Mundfodsskafterne,  og  om- 
hylle atter  selv  første  Kjæbepars  Grifler,  hvis  Bevægelser  de 
ved  deres  Rummelighed  give  det  fornødne  Spillerum.  Deres 
Flige  ere  smaa,  tynde,  af  tilrundet  Omrids,  i  Spidsen  og 
langs  den  indre  Rand  væbnede  med  nogle  smaa,  temmelig 
bløde  Krogtorne.  Men  dette  rundagtige  Omrids  kommer  først 
tilsyne,  naar  man  folder  dem  ud  (m.  in.*  fig.  1.  1);  i  deres 
naturlige  Leie  (x*.  fig.  1.  b  og  m.  m.*  fig.  1.  k)  tage  de  sig 
derimod  ganske  anderledes  ud.  Inderfligen  rager  nemlig  frem 
i  Spalten  mellem  Mundfodspalperne  ,  ved  det  bageste  og 
nederste  Hjørne  af  deres  andet  Led,  og  er  vreden  saaledes 
om  paa  Kant,  at  Krogtornene,  paa  Grund  af  Forkortningen, 
synes    at    smelte    sammen    til    en    eneste   tykkere  Torn.      Af 


189 


Yderfligen  er  derimod  den  hele  forreste  Rand  smækket  bag- 
over, og  sees  derfor  som  en  ombøiet  Hip  eller  Krave  paa 
den  nederste  Rand  af  Mundfodspalpernes  andet  Led.  —  Den 
Rolle,  andet  Kjæbepar  overtager  i  Sugemundens  Indretning, 
bliver  herved  klar.  Deres  Skafter  udhules  til  Skeder  for 
det  første  Kjæbepars  Savgrifler,  og  deres  Flige  udbygge  de 
sidste  tiloversblevne  Huller  i  Sugerørets  Munding,  der  saa- 
ledes  bliver  en  lukket  Krands  af  smaahagede  Bygningsdele, 
som  kunne  skydes  ind  over  hverandre. 

Vi  have  saaledes  sporet  de  Veie,  ad  hvilke  alle  for- 
nødne Betingelser  til  Mundrørets  Fasthagning  og  Afløsning, 
Indsnevring  og  Udvidelse,  Forkortelse  og  Forlængelse,  lidt 
efter  lidt  indfandt  sig,  og  tilsidst  mødtes  til  en  samlet  Heel- 
hed;  og  vi  kunne  nu  ret  vel  forstaae,  hvorledes  dette  Dyr 
kan  suge.  Allerede  Mundrøret  vil  ifølge  sin  Bygning  kunne 
virke  som  en  Sugeskaal;  dybere  inde  kommer  Tungen  med 
sit  Knaphul,  og  der  kræves  altsaa  kun  Svælgbevægelser  af 
passende  Styrke  for  at  faae  en  Vædske  til  at  stige  op  i 
Spiserøret.  Sandsynligviis  er  ogsaa  det  forreste,  pæredannede 
Tarmstykke,  om  hvis  Betydning  Rathke  udtrykker  sig  med 
nogen  Usikkerhed1),  et  vigtigt  Redskab  ved  Sugningen.  Der 
staaer  endnu  tilbage  at  betragte  de  Redskaber  lidt  nærmere, 
ved  hvis  Virksomhed  Kilden  bringes  til  at  flyde. 

Mandibelskaftet  (s.  fig.  1.  a,  1.  e.  og  1.  f)  er  en  meget 
stor,  indefter  fremskraanende,  noget  udbuet,  flad  Kegle,  som 
bærer  Palpen  i  sit  bageste  Yderhjørne,  og  ligger  blottet 
indtil  det  fra  Siden  putter  sig  ind  i  Mundrøret,  mellem  Mund- 
foden og  Overlæben.  Paa  dette  Sted  er  det  urokkeligt  fast- 
voxet,  og  opfører  saaledes  en  fast  Sidevold  for  Mundroret 
foroven;  men  strax  indenfor  indsnevres  det  brat  og  vrider 
sig  halvt  omkring  i  et  Knæk,  hvori  der  ligger  en  hudet  Led- 
føining  for  Fligen,  som  nu  staaer  ret  ned  inde  i  Mundrøret 
(m.  fig.  f),  heelt  fremme  under  Overlæben,  og  desuden  fortil 
og  oventil  dækket  af  den  tilsvarende  Tungeflig.    Mandibel- 


!)    1.  c.  p.  30-31.   tab.   XI.  fig.   16  og  17  a. 


190 

fligen  (m.  fig.  1.  e  og  1.  f)  er  langstrakt,  jevnt  tilspidset, 
med  en  bredere,  trekantet  forreste,  en  lignende  bageste 
Flade,  en  smallere,  afrundet  Ryg,  og  en  flad,  let  hulet  Inder- 
side, hvis  skarpe  Siderande  lobe  sammen  i  den  spidse,  krog- 
dannede  Ende.  Det  Meste  af  Skaftet,  fra  Palpens  Indføining 
fremefter,  er  fyldt  med  Fligens  Muskler.  Denne  Indretning 
gjør  Rede  for  Skalrets  betydelige  Længde,  og  lader  slutte 
til  en  kraftfuld  og  udholdende  Bevægelse ;  man  kan  derfor  vel 
forstaae  at  Fligene,  trods  deres  ringe  Størrelse,  kunne  udøve 
en  betydelig  Virkning.  De  ville  ifolge  dt-p-s  l'orm  og  Stil- 
ling kunne  frembringe  et  forholdviis  stort  Hul,  idet  de  stikkes 
eller  hages  skraat  ind  fra  hver  Side,  og  dernæst,  ved  at 
drages  samlede  tilbage,  udrive  det  mellemliggende  Stykke: 
at  de  ere  bestemte  til  at  virke  mod  hinanden  og  at  drages 
samlede  tilbage,  fremgaaer  deraf,  at  de  ikke  ere  aldeles  eens 
skabte  ude  i  Spidsen,  idet  den  venstre  Krog  er  lidt  stærkere 
bøiet  end  den  høire,  "ur  tillige  lidt  vreden  til  Siden,  saa  at 
den  kan   fatte  om  den  høire. 

Savgrif  lerne  eller  Kjæberne  af  første  Par  (fig.  1.  h., 
1  g  og  x.  fig.  1.  b)  bestaae  af  et  kortere  Skaft  og  en  læn- 
gere Flig,  som  slutte  sig  jevntrindt  til  hinanden.  De  ere 
haarde  og  glatte,  let  fladtrykte,  og  buede  indefter,  saa  at  de 
med  Enderne  staae  ret  nedefter  i  Mundroret,  bagved  Man- 
dibelfligene,  under  Tungen,  paa  hver  Side  af  den  knaphul- 
formede Sugespalte.  De  syv  krogede  Torne  paa  Toppen 
staae  i  en  buet  Gruppe,  hvorfor  de  ikke  vel  kunne  tælles, 
eller  deres  Form  skjelnes,  uden  naar  Fligen  presses  ud  (fig. 
1.  i).  Griflernes  Bestemmelse  er  tydelig  nok  at  være  et 
Hjælperedskab  til  Uddybning,  Forstørrelse  og  Udflængning  af 
det  med  Mandibelfligene  gjorte  Hul. 

De  lange  smækkre  Mandibelpalper  (lig.  1.  a,  p.  fig. 
1.  e  og  1.  f)  ere  i  Hvile  lagte  fast  mod  Hovedet,  i  en  Rende- 
huling udenom  Skaftet  og  frem  mellem  Pandepladen  og  de 
bageste  Antenner,  hvis  Rodled  de  omsvøbe  med  deres  spidse, 
segldannede  Endeled.  Da  Palperne  ere  tilleddede  saa  langt 
tilbage  og  udefter,  at  de  faae  et  meget  stort  Svingrum,  kan 
man    antage,    at   deres  Bestemmelse    er   at    pudse  Mundrøret 


191 


med  den  Pensel,  de  føre  i  Spidsen,  og  at  ndkjæmme  Fiske- 
slimen af  dets  Randkroge  ved  Hjælp  af  den  fine  Tornekam, 
der  er  indplantet  i  Endeleddets  ydre  Rand. 

Mundens  Bygning  hos  Ægerne  vil  altsaa  kunne  udtrykkes 
ved  følgende  Formel : 

Os  haustellaium. 

Haustellum  adverswn  clypeo  labroque,  aversum  malis  posteriori- 

bus  palpisque  pedum  maxillarium  confectum,  »hi/os 

rnandibulares  maxillaresque    priores    rasorias    in- 

volvens. 

C  ly  pen  s  forti  icatus ,  pendulus. 

Labrum  semicirculatum,  pendulum,  fornicatum,  margine  mem- 

branaceo,  fimbriate  verruculoso. 
Mandibulæ  stipite  amplo,  falcato,  fixo,  bast  palpigero,    mala 
interiore  nvlla. 

Maia  exterior  sub  labrum  oblique  inflexa,  mo- 
bilis,  in  orificium  haustelli  deor- 
sum  eminens,    triquetra,    acumi- 
nata,  intra  concaviuscula ,  apice 
eætremo  hamato,  acuto. 
Palpus  gracilis,  triarticulatus,  articulo  intermedio 
producto,  terminali  brevi,  falcato, 
barbato,  pectinato,  basin  antennæ 
secundæ  amplectente. 
Maxillæ  priores  si  il  i  formes,  mala  interiore  et  palpo  nul/ is. 
Maia  exterior  stipiti  contigua,  in  orificium  hau- 
stelli deorsum  eminens,  fasciculo 
armnta    terminali  hamorum   ra- 
soriorum. 
Maxillæ  posteriores  apice  contiguæ,  maxillas priores  obvol- 
ventes,  stipite  lato,  fornicato,  palpo  nullo. 
Malæ  discretæ,  breves,  rotundatæ,  margine  minute 
hamulatæ,  orificium  haustelli  post 
elandentes,  supra  marginem  in- 
teriorem  palporum  pedum  maxil- 
larium rcflexæ. 


192 


Pedes  maxillares  maxillas  irtcludentes,  cardine  maximo, 
obliquo,  laminato,  triangulo,  mala  mimttissima, 
conica. 

Stipites  contigui,   recti,   subquadrati,    fornicati, 
supra  carinati,  hypostoma  volde 
elongatum,  medio  carinatum  utrin- 
que  explentes. 
Pal  pi  quinquearticulati,  latissimi,  foliacei,  forni- 
cati, infra  minute  hamvlati,  labia 
I  ii  tf  ru  Ha  haustelli  formantes. 
Lingua  rotundata,  mollis,  pulvinata,  nuda,  fissa,   lobis  njiin- 
li/ii/ii/a/is.   introrsum  arcte  contiguis,    crosse  mar- 
ginatis,  rimam  suctoriam  includentibus. 

13.  Efterat  Mundbygningen  hos  Æga  er  fremstillet  med 
den  Udførlighed,  som  ansaaes  fornoden  til  at  give  et  klart 
Indblik  i  dens  Sammensætning  og  Virkemaade,  kan  Skildringen 
af  Munden  hos  Cymothoa  fattes  med  større  Korthed,  efter- 
som det  nu  vil  være  tilstrækkeligt  at  anstille  en  Sammenlig- 
ning mellem  begge  Former,  og  at  fremhæve  og  tyde  de  af- 
vigende Forhold. 

Mundrøret  opbygges  af  de  samme  Elementer,  men  de  for- 
dele Arbeidet  noget  anderledes  imellem  sig,  og  der  indtræder 
desuden  i  denne  Henseende  en  betydelig  Forskjel  mellem  de 
to  Kjøn. 

Hos  Hannen  er  Mundføddernes  (fig.  3.  g)  Hængsel 
en  stor,  tværoval,  men  meget  uregelmæssig  Plade.  Skaftet  er 
fladt,  aflangt,  fortil  smallere,  med  en  lille  Knude  paa  Yder- 
randen, der  lægger  sig  noget  ophvælvet  mod  Mandibelskaftet, 
men  langtfra  omfatter  andet  Kjæbepars  Skatter  saa  fuldstæn- 
digt som  hos  Æga.  Palpen  er  et  lille  tilspidset,  toleddet, 
let  indkrummet  Blad,  med  en  Række  af  smaa  Krogtorne  paa 
Endeleddets  (fig.  3.  h)  indre  eller  nederste  Rand.  De  to 
Mundfodsskafter  slutte  sig  sammen  som  hos  Æga  med  deres 
plane  indre  Sideflader,  og  ere  ligeledes  paa  Oversiden  ind- 
pløiede,  men  med  en  meget  smallere  Liste,  mellem  Kilepla- 
dens Midtkjøl  og  Kjæberne  af  andet  Par;    Palpernes   øverste 


193 

eller    ydre  Rand  er  ogsaa  her  indforet  i  Mandibelskaftet,    og 
danner  Siderandene  af  Mundreret. 

Hos  Hunnen  ere  Mundfødderne  (tig.  3.  f)  derimod  for- 
andrede til  et  Par  tynde  Blade,  som  næsten  heelt  dækkes 
nedenfra  af  Rugeposens  første  Pladepar,  og  ikke  naae  frem 
saavidt,  at  Palperne  komme  til  at  forene  sig  med  Mundrøret; 
Hængselet  har  desuden  en  bladagtig  Udvidelse  indefter,  og  da 
hertil  kommer,  at  Skaftets  Inderside  ikke  er  ganske  retlinet, 
kunne  Skafterne  ikke  slutte  nøiagtig  sammen  i  Hovedets 
Midtlinie,  og  komme  kun  i  en  meget  kort  Strækning  til  at 
gribe  ind  foroven  mellem  Kilepladens  Kjøl  og  andet  Kjæbe- 
par.  Skaftet  udvider  sig  fremdeles  udefter  i  et  stort,  tyndt, 
afrandet  Blad,  der  naaer  et  godt  Stykke  frem  foran  den  meget 
lille  Palpe,  hvis  Endeled  kun  i  Spidsen  har  nogle  smaa 
Torne. 

Hos  begge  Kjøn  savne  Mundfødderne  Flig;  Skaftets  ind- 
vendige Hjørne  gjør  vel  et  lille  Fremspring,  som  især  er 
kjendeligt  hos  Hannen,  men  det  savner  Børster,  og  kan  derfor 
neppe  komme  i  Betragtning  som  Flig. 

En  saa  betydelig  Afvigelse  mellem  Kjønnene  i  Mund- 
føddernes Bygning  kan  naturligviis  ikke  finde  Sted,  uden  at 
drage  en  tilsvarende  Forskjel  efter  sig  med  Hensyn  til  det 
Bidrag,  Kjæberne  af  andet  Par  (x.*  tig.  3.  a)  yde  til 
Mundrørets  Opbygning. 

Det  Eiendommelige  ved  dette  Kjæbepar  hos  Cymothoa 
bestaaer  deri,  at  Fligene  (fig.  3.  e)  hverken  ere  adskilte 
Blade,  som  hos  Æga,  og  heller  ikke  kraveagtig  ombøiede. 
De  ere  derimod  sammenvoxne  indbyrdes,  opsvulmede,  bløde, 
og  ved  svage  Længdefurer  deelte  i  tre  ovale  Smaapuder,  som 
paa  begge  Kjæber  i  Forening  danne  Mnndrørsmundingens 
bageste  Deel.  Den  yderste  Pude  er  strøet  udeutil  og  i 
Spidsen  med  smaa  spidse  Vorter;  den  mellemste  og  inderste 
Pude  ere  kun  vortede  i  Kanten,  men  bære  desuden  fortil 
nogle  smaa  Krogtorne  ,  den  mellemste  tre  ,  den  inderste 
kun  een. 

Da  Hannens  Mundrør  nu  paa  Siderne  dannes  afMund- 
fodspalperne,  der  naae  heelt  frem  til  Overlæben,  indskrænkes 
IV.  13 


194 


andet  Kja>bepars  Flige,  ligesom  hos  Æga,  til  den  Forretning 
at  udfylde  Gabet  mellem  Mundfodspalpeme,  men  rigtignok  et 
saameget  desto  større  Gab  end  bos  Æga,  som  ikke  blot  Palperne 
ere  langt  mindre,  men  Mundfodsfligen  tillige  mangler.  Hos 
Hunnen  derimod  (x.*  tig.  3.  a),  hvis  Mundfødder  ikke  føie 
sig  til  Mu udroret,  maae  Kjæberne  af  andet  Par  alene  udføre 
det  hele  Arbeide.  De  ere  derfor  langt  bredere  end  bos 
Hannen,  deres  Skafter  modes  i  større  Udstrækning,  nemlig 
med  deres  hele  forreste  ll.-ilvdeel,  og  Fligene  udgjøre  til- 
sammen en  stor,  buet  Læbe,  der  paa  Siderne  lukker  sig 
sammen  med  Overlæben. 

Skjøndt  der  nu  ved  denne  læbeagtige  Omdannelse  af 
andet  Kjæbepars  Flige  i  Hovedsagen  er  bødet  paa  Mund- 
føddernes Svigten  ved  Mundrørets  Opbygning  hos  Hunnen, 
og  deres  ringere  Medhjælp  derved  hos  Hannen,  vilde  Midlet 
dog  ikke  slaae  til,  hvis  Mundrøret  skulde  hjælpe  sig  med  den 
samme  Overlæbe  som  hos  Æga.  Men  medens  den  omtrent 
udfylder  en  Trediedeel  af  Mundrørets  Omfang  hos  Æga,  ud- 
gjør  den  hos  Cymothoa  Halvdelen.  Hen  er  altsaa  gjort  be- 
tydeligt bredere,  og  hvælves  tillige  meget  stærkere  ovenfra 
nedad,  saa  at  den  ligner  en  omvendt  Kop,  naar  Mundrøret 
er  indsnevret.  Paa  den  hint  vortede  Rand  sees  da  tillige 
en  lille  Bugt  i  Midten.  Er  Mundrøret  derimod  udvidet,  og 
man  da  betragter  det  nedenfra,  faaer  Randen  et  bølget  eller 
rundtakket  Udseende  (1.  bg.  3.  a). 

Mundrøret  bliver  saaledes  i  sin  Heelhed  blødere  og  tillige 
svagere  væbnet  end  hos  Æga;  istedenfor  Overlæbens  næsten 
fryndseagtige  Vorteklædning,  den  anselige  Hob  Krogtorne  paa 
Mundfodspalpeme,  og  Tornerækken  paa  andet  Kjæbepars 
Fligkrave,  har  Cymothoa  kun  de  yderst  fine  Vorter  i  Over- 
læbens yderste  Kant  og  paa  andet  Kjæbepars  Pudeflige,  af 
Krogtorne  derimod  kun  den  korte  Række  paa  disse  Fliges 
to  inderste  Smaapuder  og  i  Randen  af  Mundfodspalpernes 
Endeled  hos  Hannen.  Men  denne  svagere  Væbning  af  Mund- 
røret staaer  naturligviis  i  Forbindelse  med  den  langt  stærkere 
Udvikling  af  Krogbenene,  hvorom   Mere  nedenfor. 


195 


Derimod  træde  Mandibelpalpeme  (åg.  3.  a)  i  et 
ganske  andet  Forhold  til  Mundrøret  end  hos  Æga.  De  tabe 
den  slanke  Skikkelse,  Børstedusken  og  Kammen,  blive  korte, 
plumpe  og  kegledannede,  og  indf'øies  saaledes  paa  Skaftet, 
at  deres  Retning  blive  lige  fremefter.  Der  tildeles  dem  og- 
saa  en  ganske  anden  Opgave,  nemlig  at  lægge  sig  støttende 
omkring  Mundrøret,  saa  at  de  mødes  foran  dette  i  en  fav- 
nende Stilling.  Hos  Anilocra  (fig.  2.  a  og  p.  fig.  2.  c)  er 
denne  deres  Bestemmelse  endnu  skarpere  udtrykt  i  deres 
Form  end  hos  Cymothoa,  idet  Palpeleddene  tilpasses  saa 
nøie  efter  Rummet  mellem  Antennerne  og  Overlæben,  at  de 
omsnoe  Mundrøret  som  en  udfyldende  Brolægning. 

Naar  undtages,  at  Savgriflerne  eller  Kjæberne  af 
andet  Par  (hg.  3.  d.  Cymothoa,  2.  e.  Anilocra,  m.  fig.  4.  d'. 
og  fig.  4.  e.  Artystone)  ere  svagere  væbnede  end  hos  Æga, 
indskrænker  Forskjellen  i  det  indre  Værktøi  sig  til  den  af- 
vigende Bygning  af  Mandibelfligene  (m.  fig.  3.  b.  og  3.  c, 
paa  hvilken  sidste  Figur  Fligen  dog  paa  Grund  af  Stillingen 
sees  spidsere,  end  den  er,  naar  den  betragtes  heelt  fra  Fladen). 
De  ere  tynde,  trekantede,  tilspidsede  Blade,  med  en  skarp 
indre  Eg,  og  bruges  vistnok  ikke  blot  til  at  stikke,  men 
ogsaa  til  at  klippe  med,  eftersom  de  kunne  krydse  hinanden 
som  en  Sax. 

Formelen  for  Cymothoa  stiller  sig  da  saaledes : 

CYMOTHOA. 
Os  haustellatum. 

Haustellum  advermm  clypeo  labroque,  aversmnin  femina  malis 

postcrioribiis,  in  mare  malis  posterioribus  palpisque 

pedtim   maxillarium   confectum,    malas   mandibu- 

lares  punctorias  maxillaresque  primes  rasorias  in- 

volvens. 
Clypeus  fornicatus,  pendulus. 
La  bram  aniphim,  semicirculatum ,  pendulum,  fornicatum,  mar- 

gine  minute  verrvcidoso. 
Mand  i  bit/ <r  stipite  quadrato,    fixo,  apice  palpigero,    mala  in- 

teriore  nu/la. 

13* 


196 

Maia  exterior  sub  labrum  oblique  inflexa,  mo- 
bilis,  in  <>r  i  fa- ni  ni  haustelli  deor- 
sum  eminens,  triangula,  com- 
pressa,   acuminata,  cultriformU. 

Pul  pus  labrum  utrinque  amplectens,  triarticula- 
Ihs.  conicus,  nudus,  articulissen- 
sim  decrescentibus. 
Maxillæ  priores  stiliformes,  mala  interiore  et  palpo  nullis. 

Maia   exterior  si  i  pil  i    contigua  ,     in    orificium 

hu  il  si  ri  I  i  i  In  ir  sil  m    rmi/iriis,    fusri- 

culo  armata   terminali  hamorum 

rusniinrum. 

Maxillæ  posteriores  fere  totce  contiguæ,  maxillas  priores  ob- 
volventes,  stipite  lato,  fornicato,  in  femina  latissimo, 
palpo  nul  I  <>. 

Malæ  concretæ,  membranaceæ,  pulvinatæ,  mi  nulr 
hu m ni ut ir.  fornicatæ,  in  mare 
marginem  interiorem  palporum 
pul  nm  maxillarium  fulcientes,  in 
femina    orificium    haustelli   post 

ri  u  ud  nilcs. 

Pedes  maxillares  maxillas  tegentes,  laminati,  cardine  maximo, 
irregulari,  mala  nul  lu. 

Stipites  planiusculi,   in  femina  extrorsum  dila- 

tate  foliacei,    in    mure  contigUi, 

hypostoma  breviusculum ,    medio 

carinatum  ufri/n/ur  explentes. 

Pal p i    biarticulati ,    brevissimi,     conici,    depressi, 

apice  minute  hamulati,  in  mure 

labia  lateralia  haustelli  formantes. 

Lingua  rotundata,  mollis,  pulvinata,  nuda,  fissa,  lobis  intror- 

sum  arcte  contiguis,  crasse  marginatis,  rimam  suc- 

toriam  includentibus. 

14.  Væxtlivets  Fylde  hos  Fiskene  har  sin  Exponent  i 
den  rige  Mangfoldighed  og  betydelige  Størrelse  af  deres  Hud- 
snyltere i  Sammenligning  med  de  høiere  Hvirveldyrs.    Blandt 


197 

disse  Snyltere  indtage  Fiskebjørnene  en  fremragende  Plads. 
Deres  Chylusmave  l)  er  saa  rummelig,  at  den  i  udspændt 
Tilstand  næsten  ganske  udfylder  Bullens  fem  sidste  Ringe, 
der  svare  til  Insekternes  Bagkrop.  Dens  Indhold  størkner  i 
Spiritus  til  en  seig  Masse,  der  lader  sig  skjære  i  tynde 
Skiver,  som  under  Mikroskopet  vise  en  lndleiring  af  talrige 
Epithelceller ,  hos  Ægerne  undertiden  ogsaa  af  Blodkorn. 
Den  indtørrede  Klump  lader  sig  især  hos  Ægerne  let  udtage 
heel,  som  en  fuldstændig  Afstøbning  af  Mavens  Indre,  og 
viser  nu  en  aflangrund  Bønneform  og  en  speilglat  Overflade; 
langsad  Undersiden  løber  en  Fure,  som  antyder  det  Sted, 
hvor  Maven  har  trykket  sig  ind  mod  Bugnervesnoren ;  Farven 
er  lysere  eller  mørkere  guul,  indtil  dybt  ravguul,  hos  Ægerne 
ofte  mørkt  bruunrød. 

Ægerne  have  naturligviis  fra  gammel  Tid  været  de 
torskefiskende  Nordboer  vel  bekjendte  ,  men  tillige  ydet 
deres  Hang  til  Overtro  adskilligt  Stof,  hvortil  ogsaa  denne 
Klump  har  givet  sit  rigelige  Bidrag.  Flere  af  disse  Fore- 
stillinger forplantede  sig  videre,  og  vedbleve  længe  at  gaae 
igjen  under  forskjellige  Skikkelser  hos  Læger  og  Natur- 
forskere. Kilderne  ere  talrige.  Oskabjørnen,  hedder  det 
i  en  af  dem  (Lauerentzens  Udgave  af  Museum  Regium),  har 
intet  Hjerte,  overhovedet  ingen  Indvolde,  men  istedenfor 
dem  en  seig  Masse,  der  seer  ud  som  tyk  Ribssaft,  og  danner 
en  aflangrund  Klump  med  en  Fure  i;  med  Tiden  bliver  denne 
Klump  haard  som  Steen,  men  lader  sig  dog  skjære  som 
Horn.  Den  er  især  et  fortrinligt  Middel  mod  Søsyge,  men 
kan  ogsaa  bruges  mod  faldende  Syge  og  Hjerteklemmelse; 
Islænderne  kalde  den  Peturs-Stein-). 


')  JRathke  1.   c.   tab.   VI.   fig\    16.   b.   og-  17.   b. 

2)  Intestina  in  eo  nulla,  nullura  cordis  aut  alicujus  alterius  visceris 
vestigium.  Horum  omnium  vicem  sustinet  massa  quædam  tenax, 
pellucida,  gelatinæ  ribium  crassiori  similis  in  oblongum  veluti 
globum  formata,  incisura  notabilis,  quæ  cum  tempore  indurescit 
et  quasi  in  lapidem  convertitur.  Non  est  taraen  revera  lapis 
sed  verius  cornu  satis  leve  et  scissile,  subdiaphanum ,  colore 
proraemodum  rubini.  Solvitur  hic  lapis  in  aceto  sed  acetum 
exinde    turbidum     reddit  ur    et     insipidum     et    nostris    ad    varios 


198 


Strøm  skaffede  sig  forst  dybere  zoologisk  Kundskab  ved 
sine  anatomiske  Studier  at  Havsneglene  i  Sommeren  og 
Høsten  1769;  da  han  mange  Aar  tidligere,  i  den  afsides 
Hjemstavn,  stærkt  optagen  af  præstelige  Forretninger,  udar- 
bejdede sit  store  topograplii>ki-  Værk,  kunde  han  derfor  intet 
Anstød  finde  ved  at  tillægge  Fiskebjørnen  Nr.  2  »i  Stæden 
for  Indvolde  en  haard  Massa,  Hig  en  sort  Achat«  '  ).  Oska- 
biørn  eller  Ønskebiørnen,«  siger  Olafsen-),  »bliver  de 
Norskes  Fiske  bi  ørn,  og  er  den  store  Oniscus,  der,  lige- 
som de  andre,  har  14  on  ikke  12  Been,  som  Pontoppidan  •') 
beretter.  Ovarium,  som  nu  or  sort.,  au  rødagtigt,  og  bliver 
haardt  og  glindsende,  naar  det  er  torret,  kaldes  Ønske- 
steen.  De  Gamle  have  troet,  at  naar  man  holdt  den  paa 
Tungen,  og  især,  hvis  man  havde  den  levende  Ønskebiørn  i 
Munden,  skulde  man  faae  hvad  man  ønskede."  Otto  Fabri- 
cius gaaer  en  Middelvei,  idet  han  lader  Tarmen  gjennemløbe 
den  seige  Klump  4). 

15.  Naar  Ungerne  af  Cymothoa  oestrum  forlade  Ruge- 
posen, have  de  en  skarp  Panderand,  vel  udviklede,  aflang- 
runde, fremragende,  sort  pigmenterede  Øine,  slanke,  børste- 
dannede  Antenner,  de  bageste  saa  lange,  at  de  naae  tilbage 
indtil  midt  paa  Stjerten,  slanke  Been  med  lange  Kloer,   der 


morbos  commendatur ,  inprimis  autem  contra  nauseaiu  marinam 
præsentissimo  est  reiuedio,  si  diglutiatur.  In  epilepsia  et 
cordis  afl'ectibus  margaritarum  peragit  officium.  Lapidem  hunc 
Islandi  Peturs-Stein  appellant,  (Olig.  Jacobæi  Mus.  Reg. 
accur.  Joh.  Lauerentzen.  P.  1.  Sect.  V.  Nr.  25.  Insectum 
Oscabiorno   dictum). 

')    Le.   (1762)   p.   166. 

-)    Olafsens   og  Povelsens  Reise  gjennem  Island.   I.   (1772«.  p.  610.  e. 

3)  Her  sigtes  til  »Norges  naturlige  Historie«,  II.  p.  82.  Pontop- 
pidans Figur  (Tavlen  pag.  56)  synes  imidlertid  at  vise  de  14 
Been. 

4)  Abdomen  subtus  vestit  cutis  nuda,  continens  succum  brunneum 
(qui  auctoribus  lapis  Petri)  per  cuius  medium  intestinum  unicum 
rectum  de  capite  in  anum  procedit.  (Fauna  Groenl.  p.  250, 
Oniscus  psora). 


199 


kun  i  Enden  ere  krogede,  og  paa  de  tre  Par  fremadrettede 
Been  blive  savdannede  ved  en  Række  af  kraftige  Tænder  paa 
Undersiden.  Stjerten  er  aldeles  fri,  ikke  ret  meget  kortere 
end  Bnllen,  kegledannet,  med  meget  frit  bevægelige  Led. 
Dens  Lemmer  have  lange,  dunede  Svømmebørster;  sidste  Par 
er  næsten  saa  langt  som  Stjertens  fem  første  Led,  er  rettet 
lige  bagud,  og  har  langstrakte,  smalle  Grene,  med  lange, 
dunede  Svømmehaar  i  Enden.  Syvende  Beenpar  fattes,  som 
hos  andre  spæde  Isopodunger. 

Efter  den  hidtil  gjældende  Classitication  ere  disse  Unger 
altsaa  mere  Cirolaner  end  Cymothoer.  Men  de  i  den  fore- 
gaaende  Undersøgelse  fremdragne  Data  trængte  vel  neppe  til 
dette  Tillæg,  for  at  bevise,  at  Systematiken  ogsaa  her  famler 
i  Blinde,  naar  den  ikke  lader  Mundens  Bygning  lyse  for  sig. 
Naar  en  Cymothoa-Unge  i  Krop,  Antenner  og  Been  mere 
ligner  en  Cirolana  end  en  Cymothoa,  og  naar  en  Æga  mindre 
ligner  en  Cymothoa  end  en  Cirolana,  saa  have  vi  her  kun 
med  Ligheder  at  gjøre,  som  ganske  høre  hjemme  indenfor 
de  biologiske  Tillempningers  Kreds,  men  savne  al  typisk 
Charakteer.  Det  er  paa  samme  Slags  Mærker,  man  har 
stillet  Bopyrerne  i  Modsætning  til  alle  andre  Isopoder;  men 
da  deres  Mund  er  den  samme  som  hos  Cymothoa,  kun  langt 
mere  reduceret,  maae  de  samles  med  Cymothoerne  og  Ægerne 
i  een  naturlig  Familie,  Cymothoæ:  det  mangler  end  ikke 
paa  Overgange  i  selve  den  hidtil  anvendte  Charakteer,  thi 
der  gives  (ubeskrevne)  vredne  Cymothoer,  som  savne  det 
sidste  Par  Stjertfodder.  Denne  hele  Række  af  Snyltere  løber 
overhovedet  parallel  med  Siphonostomerne,  om  den  end  ikke 
er  saa  lang,  eller  sænker  sig  saa  dybt,  idetmindste  ikke, 
efter  hvad  vi  endnu  kjende  af  den.  Til  Caligus  svarer  Æga, 
til  Lernanthropus  Cymothoa,  til  Chondracanthus  Bopyrus. 
Det  er  den  større  eller  ringere  Stedbevægelse,  som  bestemmer 
Panderandens  Form.  Hos  de  stadigt  fastheftede  Snyltere 
afstumpes  den,  hos  de  omvankende  skjærpes  den  ved  Til- 
føielse  af  første  Antennepars  Rodled.  Hos  Æga  ere  disse 
Antenner  endnu  nogenlunde  frie,  men  falsede  sammen  med 
andet    Antennepar,    og   i   Forbindelse    med    disse    atter   med 


Øierandene,  hvorved  der  dannes  en  Slags  ufuldkommen  Sug 
skaal.  Hi-s  <  aliginerne  smelter  derimod  første  Antenne] 
Rodled  sammen  med  Sugeskjoldet,  udvikl«'  standom  et  Par 
selvstændige  smaa  Sugeskaale  (Caligus),  og  udgjøre  nu  den 
saakaldte  Pandeplade,  lamina  frontalis.  At  den  rette  Pande- 
plade sees  stundom  endnu  el  Spor,  nemlig  An.  i  efter  den 
affaldne  Eet'tetraad. 

FORKLARING   OVER    I  [GI  RERNE. 

Paa    de    Figurer,     .»om    fremstille    Redskaberm     i    .v-minienhapng 
(Hoveder  osv.j,    betegner 
f.      Panden. 


a. 

Antennerne  at   første   Par. 

a*. 

Antennerne  af  andel    Par. 

c. 

Mundskjoldet, 

1. 

i  iverlæben. 

1*. 

Tungen. 

m. 

Kindbakkerne. 

X. 

Kjæberne   af  første    Par. 

X*. 

Kjæberne  af  andet   Par. 

px. 

Mundfødderne. 

h. 

Kilepladen. 

s. 

Forbryst  pladen. 

s*. 

Mellembrystpladen. 

e. 

Forbrystets   Epimerer. 

e*. 

Mellembrystets   Epimerer. 

Paa   d 

e    særskilte   Figurer  af  Munddelene   betegner 

c. 

Hængselet. 

s. 

Skaftet. 

ni. 

Yderfligen. 

ni*. 

Inderfligen. 

P- 

Palpen. 

Paa  d 

le   særskilte   Figurer   af  Benene    betegner 

t, 

Trochantinen. 

c. 

Hoften. 

t*. 

Trocbanteren. 

f. 

Laaret. 

tb. 

Skinnebenet. 

ts. 

Foden. 

u. 

Kloen. 

Fig.   1.      Sphæroma  balticum  n. 

a.  Hovedet,   seet  forfra. 

b.  Hovedet ,   seet  nedenfra. 


201 


c.  Venstre   Kindbakke,   seet    nedenfra. 

d.  Enden  af  samme  Kindbakke,  seet  nedenfra  og  indenfra, 
saaledes   at  Knusetandens   Kronflade   tildeels   bliver   synlig1. 

e.  Venstre   Kjæbe   af  forste   Par,    seet   nedenfra. 

f.  Spidsen  af  samme  Kjæbes  Yderflig.  seet  fra  den  ind- 
vendige  Side. 

Fig.   2.      Serolis   orbignyana   Milne   Edw. 

a.  Hovedet  med  vedhængende  Mellembrystplade,  seet  nedenfra; 
o.   første   Beenpars    Leddeskaale. 

b.  Forbrystpladen  og  Kilepladen  i  Sammenhæng,  med  paa- 
siddende  Tunge,  forste  og  andet  Kjæbepar  paa  hoire 
Side.      o.    Mundføddernes   Leddeskaale. 

c.  Spidsen   af  venstre   Kindbakke ,   seet    ovenfra. 

d.  Samme,    seet  fra   den   indvendige   Side. 

e.  Samme ,   seet  fra  Topfladen. 

f.  Spidsen   af  hoire  Kindbakke,    seet   fra   den   indvendige  Side. 

g.  Venstre   Mundfod,   seet   ovenfra. 

Fig.  3.      Cirolana  borealis  Lilljeb. 

a.  Hovedet,   seet  nedenfra. 

b.  Venstre   Kindbakke,    seet   nedenfra   og  indenfra. 

c.  Samme,   seet   ovenfra   og   indenfra. 

d.  Savbladet   af  samme   Kindbakkes   Inderflig. 

e.  Venstre  Kjæbe  af  forste  Par,   seet  nedenfra. 

f.  Hoire  Kjæbe  af  andet  Par,   seet  nedenfra. 

g.  Høire   Mundfod ,   seet   nedenfra. 

Fig. 4.  Eurydice  p  ulchraLeach.  (Slabberina  agata  vanBened.). 

a.  Hovedet,    seet  nedenfra;   det  Meste   af  venstre  Side  udeladt. 

b.  Spidsen   af  høire   Kindbakke,    seet   ovenfra   og   indenfra. 

c.  Høire   Kjæbe   af  forste   Par,   seet  nedenfra. 

d.  Venstre  Kjæbe  af  andet  Par,   seet  nedenfra. 

TAB.  XI. 

Fig.   1.      Æga  psora  L. 

a.  Hovedet ,  seet  nedenfra ,  alle  Dele  i  deres  Leie ;  i  Suge- 
aabningen  mellem  Overlæben ,  Mundføddernes  Palper  og 
Fligene  af  andet  Kjæbepar  titte  Kjæberue  af  første  Par 
frem.     (Sugeaabningen    stærkt  udvidet). 

b.  Mundfodderue ,  sete  nedenfra,  i  Sammenhæng;  paa  høire 
Mundfod  ere  Hængsel,  Skaft  og  Palpeled  betegnede  med 
de  sædvanlige  Bogstaver;  foran  sees  Overlæben  (1);  i 
den  stærkt  udspilede  Mundaabning  titte  Kjæberne  af  forste 
Par  frem  ;  over  Mundfoddernes  andet  Palpeled  sees  yderst 
til  begge  Sider  af  Midtlinien  de  kraveagtigt  omboiede 
Ender  af  andet  Par  Kjæbers  Yderflige,  inderst  samme  Par 
Kjæbers  Inderflige;  nederst  i  Splitten  mellem  Mundfoddernes 
Palper   sees   Mundfoddernes   Inderflige. 


l'<  il' 


c.  Mundskjoldet    med    Overlæben,    »eei    ovenfra. 

d.  Enden  af  Kilepladen  med  den  tofligede  Tung«  enfra. 

e.  Høire  Kind  bakke,   seet    nedenfra. 

f.  Samme,  seei  fra  den  indvendige  Side,  saafi  Fligens 
Inderflade  og  endeel   af  dens    Boiemuskel   komme   tilsyne. 

g.  Bøire   Kjæbe  af  første   Par,   seet   fra  den   udvendige  Side. 
h.      Samme,   seet   nedenfra. 

i.      Spidsen    af  samme   Kjæbes   Flig,   seet   nedenfra,    stærkere 

forstørret. 
k.     Kilepladen  med   Midtkjolen  (b)  og    høire   Kjæbe  af  andet 

Par;    bagtil    den   med   Kilepladen    tildeels   sam mensmel tedi 

Forbrystplade,   med   høire   Mundfod-  Leddeskaal    (o);   i   det 

fordybede   Hum   (o*)   paa    liver  Side    af  Kilepladens   Midt- 

k jol    have   Mundføddernes    skafter  d<  i        I 
1.      Venstre  Kjæbe  af  andet  Par.  noget   presset,   seet    ovenfra, 
m.      Bøire   Mundfods   Spidse,   noget    presset,   seet    nedenfra. 
n.      Høire    Mundfod,     .-eet     fra    den    udvendige    Side,     hvorved 

Hængselet    (c)   kun    bliver   synligt    med    sin   Yderrand. 
o.      Samme,    seet    fra    den    indvendige,    mod    venstre  Mundfod 

\  •  iidte   Side. 

Fig.  2.      Anilocra   Lea  c  lu  i    Kr.    n.     <3 

a.  Hovedet,    seet    nedenfra,   med    paasiddende   Mundfodder. 

b.  Enden   af  Mundskjoldet   med    Overlæben,   seet   forfra. 

c.  Høire    Kindbakke,    seet    nedenfra. 

d.  Hoire   Kjæbe   af  forste   Par,    seet    nedenfra. 

e.  Spidsen  af  samme  Kjæbes  Flig,  stærkere  forstørret,  seet 
nedenfra. 

f.  Andet  Par  Kjæber  i  Sammenhæng,  sete  nedenfra;  foran 
Overlæben    (1),   bagtil    Kilepladeu    (h). 

g.  Hoire   Mundfods    Spidse,   seet  nedenfra. 

Fig.  3.      Cymothoa   oestrum   L. 

a.  Hovedet,  seet  nedenfra,  med  vedhængende  Forbrystplade; 
o.  o.  Leddéskaalene  for  de  her  borttagne  Mundfodder:  i 
Sugeaabningen  mellem  Overlæben  og  andet  Kjæbepars 
Flige  titte  Kjæberne  af  første  Par  frem.  (Sugeaabningen 
udvidet),     ij? 

b.  Hoire  Kindbakke.  seet  nedenfra,  i  sit  Leie  under  Læben 
og  Tungen;  1.  Roden  af  den  her  afbrudte  Overlæbe; 
1*1*.  Tungefligene;  h.  Kilepladens  Midtkjol,  o.  dens  fladt 
hulede  høire  Sidedeel ,  paa  hvilken  hoire  Kjæbe  af  første 
Par  og  under  denne  igjen  høire  Kjæbe  af  andet  Par  have 
deres   Leie.     2 

c.  Høire  Kindbakke,  seet  fra  den  indvendige  Side,  saaledes 
at  den  knivdannede  Flig  med  sin  Boiemuskel  kommer 
tilsyne.     ^ 


203 

d.  Spidsen     af    hoire    Kjæbe     af    første    Par.     seet    nedenfra, 
stærkere  forstørret.     9 

e.  Spidsen  af  hoire  Kjæbe  af  andet  Par.  noget  presset,  seet 
nedenfra.     9. 

f.  Hunnens   hoire   Mundfod.    seet    nedenfra, 
g.      Hannens   hoire   Mundfod.    seet   nedenfra. 

h.      Yderste   Led   af  samme,    stærkere   forstørret. 
Fig.   4.      Artystone   trysibia   n.   g.    &   Sp. 

a.  Hunnen,   seet   ovenfra. 

b.  Samme,    seet   fra    Bugsiden. 

c.  Hovedets  forreste  Deel .  seet  nedenfra ,  med  den  omboiede 
Panderand,  Mund.kjoldet ,  Overlæben  og  Antennerne  af 
forste   og   andet    Par   paa   hoire   Side. 

d.  Hoire  Kjæbe  af  første  Par,  noget  presset .  seet  nedenfra, 
ved  gjennemfaldende  Lys ;  inde  i  Kjæbeskaftet  sees  Fligens 
Muskler,  paa  Hængselet  dets  Boiemuskler,  bagved  det 
dets  Strækkemuskler,  fæstede  inde  under  Randen  af  dets 
Glideleie   paa   Kilepladen. 

e.  Spidsen   af  samme   Kjæbes   Flig-,    stærkere   forstorret. 

f.  Hoire  Kjæbe  af  andet  Par,  noget  presset,  seet  nedenfra, 
ved  gjennemfaldende  Lys ;  inde  i  Kjæbeskaftet  sees  Fligenes' 
Muskler. 

g.  Venstre  Been  af  forste  Par,  seet  fra  den  udvendige  Side. 
h.  Venstre  Been  af  syvende  Par,  seet  fra  den  udvendige  Side. 
i.      Hoire   Halebeen,    seet   fra   den    udvendige   Side. 


EXPLICATIO    FIGURARUM. 

In   figuris   integris   partes   singulæ    his   literis   significantur : 

f.  Frons. 

a.  Antennæ   primi   paris. 

a*.  Antennæ   secundi   paris. 

c.  Clypeus. 

1.  Labrum. 

1*.  Lingua. 

m.  Mandibulæ. 

x.  Maxillæ   primi  paris, 

x*.  Maxillæ   secundi   paris. 

px.  Pedes   maxillares. 

h.  Hypostoma. 

s.  Prosternum. 

s*.  Mesosterntim. 

In   figuris    partium   oris   notatur  literis 
c      Cardo. 
s.      Stipes. 


204 


ni.      Maia  exterior. 
ni*.    Maia   intcrior. 

p.      Palpus. 
In   figuris  pedum   notatur  literis 

t.      Trochantinus. 

c.      Coxa. 

t*.   Trochanter. 

f.      Fem  ur. 

tb.      Tibia. 

ts.     Tarsus. 

u.     Unguis. 

tab  x 

Fig.  1.      Sphæroma  balticuni   n. 

a.  Caput,   adversum. 

b.  Caput,   supinum. 

c.  Mandibula   sinistra,   supina. 

d.  Apex  ejusdem  mandibulæ,  supinus  et  paulo  interior,  ut 
corona   dentis   molaris    partim    appareat. 

e.  Maxilla   sinistra   primi   paris,   supina. 

f.  Apex  malæ  exterioris   ejusdem   maxillæ,   interior. 

Fig.   2.      Serolis   orbignyana,   Milne   Edw. 

a.  Caput  cum  mesosterno ,  supinum;  o.  acetabula  pedum 
primi   paris. 

b.  Prosternum  et  hypostoma  cum  lingua  maxillisque  primi 
et  secundi  paris  lateris  dextri ;  o.  acetabula  pedum  maxil- 
la ri  uni. 

c.  Pars  terminalis   mandibulæ   sinistræ,   prona. 

d.  Eadem .    interior. 

e.  Eadem  .   a   fastigio. 

f.  Pars   terminalis   mandibulæ   dextræ,   interior. 

g.  Pes  maxillaris   sinister,  pronus. 

Fig.  3.      Cirolana  borealis   Lilljeb. 

a.  Caput,   supinum. 

b.  Mandibula   sinistra,   supina   et   paulo   interior. 

c.  Eadem ,   prona  et  paulo   interior. 

d.  Pars   serrata   malæ   interioris   ejusdem   mandibulæ. 

e.  Maxilla  sinistra  primi   paris,   supina. 

f.  Maxilla  dextra  secundi   paris,  supina. 

g.  Pex   maxillaris   dexter.   supinus. 

Fig.  4.      Eurydice    pulchra    Leach    (Slabberina    agata    van 
Bened.). 

a.  Caput,   supinum,   latere   sinistro   remoto. 

b.  Pars  terminalis  mandibulæ  dextræ,  prona   et   paulo  interior. 

c.  Maxilla  dextra  primi  paris ,   supina. 

d.  Maxilla   sinistra   secundi  paris,    supina. 


205 


TAB.  X. 

Fig.   1.      Æga  psora  L. 

a.  Caput,  supinum;  maxillæ  primi  paris  iuter  labrum,  palpos 
pedum  maxillarium  malasque  maxillarum  secundi  paris  in 
orificium  suctorium  exsertæ.  (Orificium  suctorium  valde 
distensum). 

b.  Pedes  maxillares  in  situ,  supini ;  cardo,  stipes  et  palpus 
pedis  dextri  literis  c.  s.  p.  notati;  ante  orificium  suc- 
torium labrum  in  situ ;  in  ipso  orificio  partes  terminales 
maxillarum  primi  paris  exsertæ ;  pars  terminalis  malæ  ex- 
terioris  maxillarum  secundi  paris  in  articulum  secundum 
palpi  pedis  maxillaris  reflexa;  mala  interior  maxillarum 
secundi  paris  et  mala  pedum  maxillarium  etiam  apparentes. 

c.  Clypeus   cum   labro,   adversus. 

d.  Pars   terminalis  hypostomatis    cum    lingua    biloba,    supina. 

e.  Mandibula    dextra,    supina. 

f.  Eadem,  interior,  ut  pars  interna  malæ  appareat  cum  parte 
terminali   musculi   flexoris   malæ. 

g.  Maxilla  dextra  primi  paris,  exterior. 
h.      Eadem,   supina. 

i.      Pars  terminalis   malæ  ejusdem  maxillæ   auctior,   supina. 
k.      Hypostoma  cum   maxilla  dextra  secundi  paris;   prosternum 

cum  hypostomate  utrinque   concretum ;   o.   acetabulum  pedis 

maxillaris    dextri ;    o*  pars    excavata    hypostomatis ,    stipi- 

tibus  pedum  maxillarium  expleta. 
1.      Maxilla   sinistra   secundi   paris,   nonnihil   compressa,   prona. 
ni.      Pars  terminalis  pedis   maxillaris  dextri.   nonnihil   compressa, 

supina. 
n.      Pes   maxillaris  dexter,   exterior,   ut   cardo   non  nisi  margine 

extimo   appareat. 
o.      Idem,   interior. 
Fig.  2.      Anilocra  Leachii  Kr.   n.     <5 

a.  Caput,   supinum,   pedibus   maxillaribus   in   situ. 

b.  Pars   terminalis   clypei   cum   labro,   adversa. 

c.  Mandibula   dextra,   supina. 

d.  Maxilla   dextra   primi   paris,   supina. 

e.  Pars  terminalis  malæ  ejusdem  maxillæ  auctior,   supina. 

f.  Maxillæ  secundi  paris  in  situ,  supinæ ;  labrum  nialis 
maxillarium  appositum  et  cum  iis  orificium  suctorium 
efficiens. 

g.      Pars  terminalis  pedis   maxillaris   dextri ,   supina. 

Fig.  3.      Cymothoa  oestrum  L. 
a.      Caput    cum    prosterno,     supinum;     o.  o.    acetabula    pedum 
maxillarium  ;     maxillæ    primi    paris    in    orificium    suctorium 
inter    labrum   malasque   maxillarum    secundi   paris   exsertæ. 
(Orificium   suctorium   valde   distensum).      ^ 


206 


lj.      Mandibula    dextra,    supina,    in    »itu    miI>   labro    el    lingua; 

1.  basis   labri   remoti ;    1*  1*   lobi    lingualea :    li.   carina  by- 

postomatis ;   ><.    pars  excavata  bypostoniatis,   maxilla-   |>riini 

et   secundi    paris    excipiens.     J 
e.     Mandibula  dextra,  interior,   malam   cultriformem   cum  mua- 

culo   ejus    flexore   exhibens.    J 

d.  Pars  terminali-  maxillæ  dextræ  prim  i  paris  auctior,  supina     % 

e.  Pars    terminalis    maxillæ    dextnf    secundi     pari-,     aonnihil 
compres-a.    supina.     ^ 

f.  Pes   maxillaris   dexter   feniinæ.    supinus. 
g.      Pes  maxillaris   dexter  man'-,   supinus. 
b.      Pars   terminalis   ejusdem   auctior. 

Fig.  4.     A.rtystone   trysibia   n.   g.   &    sp.    (Fam.  <  vmuthoæ). 

(har.   gen.       Pedes    seni    priores    uncinati.      Pedes    septimi   paris 
gracik-.   ambulatorii,    ungue   pusillo,   subri 

Descr.  Fem.  —  Dimidio  longior  quam  latior,  depressiuscula, 
elliptica.  ante  sinislrorsa,  post  dextrorsa,  alba.  punctis 
minutissimis  nigris  rariegata.  Caput,  <>-  el  antennæ  Cy- 
motboæ  oestri.  Amruli  antici  annuli  prinii  obtusi,  ad 
oculos  vix  producti.  Epiraera  corporis  lunata.  obtusa, 
quaterna  priora  dimidium  annulum  vix  coniplentia,  ultima 
bina  annulum  superantia.  Coxæ  subcylindricæ.  Pedes 
septimi  paris  usqve  ad  apicem  caudæ  producti.  compressi, 
articulo  secundo  et  tertio  latitudine  coxæ,  subquadrati-. 
quarto  duplo  graciliore  et  paulo  breviore  quam  articulo 
tertio,  quinto  itidem  paulo  longiore  et  graciliore.  Cauda 
usque  ad  annulum  tertiura  corpore  amplexa;  annuli  quinque 
priores  brevissimi,  latitudine  sensim  paulo  crescentes;  an- 
nulus  ultimus  usque  a  basi  acuminatus,  subtriangulus, 
ejusdem  et  longitudinis  et  latitudinis,  convexiusculus.  apice 
rotundatus.  Pedes  caudales  ultimi  paris  annulum  fere 
complentes ,  remis  æqualibus,  anguste  ellipticis ,  nudis. 
molliusculis.  Long.  13  mm. 
Hab.  Rio  de  la  Plata;  pisci  cuidam  affixam  cepit  cl.  Krøyer. 

a.  Femina   prona. 

b.  Eadem  ,    supina. 

c.  Pars  antica  capitis,  supina,  cum  margine  frontali  intlexo, 
clyj)eo,   labro  et   antennis    utriusque   paris   lateris   dextri. 

d.  Maxilla  dextra  primi  paris,  nonnihil  compressa,  supina, 
luce  transmissa  musculos  malæ  (in  stipite  sitos)  et  car- 
dinis   exhibens. 

e.  Pars   terminalis   malæ   ejusdem   maxillæ   auctior. 

f.  Maxilla  dextra  secundi  paris,  nonnihil  compressa,  supina, 
luce  transmissa  musculos  malarum  in  stipite  sitos   exhibens. 

g.      Pes   sinister   prinii   paris,   obliquus. 
h.      Pes    sinister   septimi    paris,    obliquu-. 
i.      Pes   analis   dexter,   obliquus. 


BIDRAG 

TIL 

EN  MONOGRAPHI  AF  PLEUROPHYLLIDIERNE, 

EN  FAMILIE  AF  DE  GASTRAEOPODE  MOLLUSKER 

VED 
K.  3ERGH 

II.    ANATOMISK   AFDELING. 

Jjet  viste  sig  i  det  foregaaende  Afsnit  af  dette  Arbeide, 
at  nærværende  Gastraeopod-  Familie  maatte  synes  for  Øie- 
blikket  at  indbefatte  17  forskjellige  Artsformer,  fordeelte  i 
tre  generiske  Grupper.  Af  disse  Arter  har  det  større  Fleer- 
tal,  de  10,  kunnet  blive  Gjenstand  for  anatomisk  Under- 
søgelse. Materialet  til  denne  har  imidlertid  for  de  for- 
skjellige Arters  Vedkommende  været  tilstede  i  meget  for- 
skjellig  Mængde,  har  været  af  meget  forskjellig  Godhed  og 
er  kun  kommet  efterhaanden  tilstede  i  Løbet  af  de  mere  end 
10  Aar,  i  hvilke  Forf.  nu  og  da  har  syslet  med  dette  Ar- 
beide. Undersøgelsen  af  de  forskjellige  Arter  er  derefter 
bleven  af  megen  forskjellig  Dybtgaaen.  Forf.  har  derfor  an- 
seet  det  for  rigtigt  at  give  Undersøgelsen  af  hver  enkelt 
Art  særskilt,  dog  med  stadig  Henviisning  til  og  Sammen- 
ligning med  den  typiske  og  første  Art,  til  Undersøgelse  af 
hvilken  et  tilstrækkeligt  Materiale  heldigviis  har  staaet  til 
Raadighed. 

I.    GEN.     PLEUROPHYLLIDIA ,  MECKEL. 

For   Slægtens   almindelige   anatomiske    Characterer    hen- 
vises til  forrige  Afsnit  (p.   16). 

IV.  14 


1.   PLEUROPHYLI.IDIA  DNDULATA,  MKCKEL. 

# 

TAB.  I. 

Det  Materiale,  paa  hvilket  Undersøgelsen  af  denne  Art 
er  foretagen,  har  bestaaet  i  4  Individer;  et  udmærket  ved- 
ligeholdt, kun  temmelig  stærkt  sammentrukket,  morktfarvet 
(s.  nærmere  ndf.),  som  afdøde  Etatsraad  Eschricht  vel- 
villigt havde  overladt  mig  fra  det  zootomiske  Museum;  to 
ret  godt  bevarede  Exemplarer  fra  Berliner  -  Museet,  hvilke 
jeg  skylder  Prof.  Peters's  udmærkede  Forekommenhed,  samt 
et  mindre  vel  vedligeholdt  Individ,  som  Prof.  Steenstrup  med 
sædvanlig  Liberalitet  stillede  til  min  Raadighed  fra  Univer- 
sitetets zool.  Museum. 

De  undersøgte  Individer  vare  af  ikke  ringe  Størrelse  og 
maalte  bk — 7-j  cm.  i  Længde. 

Almindelig  Oversigt  over  Organernes  indbyrdes 

Leie. 

I  Modsætning  til  E^orholdet  hos  Aeolidierne  ere  Legems- 
væggene hos  denne  som  hos  alle  Pleurophyllidierne  altfor 
tykke  til  at  tillade  Indvoldene  at  skinne  igjennem. 

Naar  Dyret  aabnes  fra  Rygsiden,  gjennemskjæres  tillige- 
med Ryggens  Hud-  og  Hudmuskel-Lag  (Kappen)  tillige  den 
tynde  Hinde  (Peritonaeal-Mem  bran),  som  skiller  Legems- 
hulen  fra  de  ydre  Legemsvægge.  Samme  Hinde  beklæder 
hele  Ryggen  af  Legemshulen,  men  folder  sig  derfra  meer 
eller  mindre  lodret  ned  og  deler  denne  Hule  i  flere  Rum. 
Af  saadanne  (Peritonaeal-)  Dissepimenter  bemærkes  fortil 
et  umiddelbart  bag  Svælghovedet  staaende,  hvis  Slaphed  tillader 
det  at  følge  Svælghovedets  Bevægelser;  det  er  oventil  fæstet 
foran  de  til  Rhinophorierne  løbende  Muskler  (s.  ndf.),  det 
fortsætter  sig  nedad  Bagfladen  af  Svælghovet,  heftet  til  Spise- 
røret, men  kan  ikke  ganske  tydeligt  følges  ned  til  Foden; 
i  dette  Skillerum  løber  et  Par  Nerver.  Længere  tilbage 
sees  et  foran  og  et  bag  Hjertet  staaende  Dissepiment,  saa- 
ledes  at  der,  som  hos  Aeolidier  og  andre  Nudibranchier, 
dannes     en    afsluttet    Pericardiallacune.       Dissepimentet 


209 


foran  Hjertet  er  meget  stærkt  og  seigt,  især  i  sin  overste 
Deel,  hvor  det  er  fortykket  ved  en  i  samme  paatværslobende 
Stræng;  det  stiger  næsten  lodret  ned  umiddelbart  bag  Ud- 
springet af  Tarmen,  i  ringe  Afstand  bag  Spyttekjertlerne, 
gjennembores  af  Aorta  anterior,  smelter  sammen  med  Be- 
klædningen paa  Bagenden  af  Sliimkjertlen  og  fortsætter  sig 
med  sondrede  brede  Strænge  paa  Siderne  af  Maven  ned  til 
Foden.  Den  bageste  Væg  af  Pericardiallacunen  er  oventil 
tynd  og  heftet  til  Grændsen  mellem  den  første  og  anden 
Fjerdedeel  af  Forkammeret;  ned  paa  Siderne  af  Kjønskjertlen 
bliver  den  tykkere,  indeholder  flere  Strænge  og  gaaer  hen 
mellem  samme  og  den  udenfor  liggende  Legemsvæg  og  Fod, 
fast  heftet  til  alle  disse  Dele. 

Naar  Peritonaeum  er  spaltet,  og  Dyret  saaledes  aabnet 
efter  hele  Længden  af  Rygsiden,  sees  forrest  Svælghovedet 
med  det  Spiserørets  Rod  omslyngende  Centralnervesystem, 
Spyttekjertlerne  og  den  forreste  Deel  af  Maven  med  Begyn- 
delsen af  Tarmcanalen ,  der  sees  stige  ned  paa  hoire  Side. 
Bag  Maven  tindes  Hjertet,  og  den  øvrige,  største  Deel  af 
Indvoldshulen  sees  fra  denne  Side  optagen  af  Forplantnings- 
organerne,  den  forrest  liggende  fleerlappede  Sliimkjertel  og 
den  bag  samme  værende  Kjønskjertel.  —  Aabnes  Dyret 
fra  Bugsiden  ved  Gjennemskjæring  af  Fodskiven  sees  (Fig.  4) 
Svælghovedet  forrest,  og  umiddelbart  bag  samme  den  store 
Sliimkjertel,  som  i  sin  venstre  Deel  optager  Kjønskjertel- 
gangens  (3)  Vindinger;  bag  samme  sees  næsten  hele  Mave- 
blindsækken  og  tilhøire  for  denne  den  forreste  Deel  af  Kjøns- 
kjertlen, krydset  af  Tarmen,  som  derefter  løber  en  Strækning 
ned  langs  den  høire  Rand  af  Maveblindsækken. 

NERVESYSTEMET. 

For  Menneskets  og  de  h ø i e r e  Dyrs  Vedkommende 
kan  Physiologien  paa  den  anatomiske  Kundskabs  nærværende 
Standpunkt  ikke  god kj ende  nogen  Adskillelse  i  et 
»cerebrospinalt  eller  animalt»  og  et  »sympathisk 
eller  vegetativt«   Nervesystem«,  idet  de  saakaldte  sym- 

14* 


210 

pathiske  Functioner  paa  saa  mange  Punkter  have  viist  sig  at  være 
afhængige  af  Rygmarv  og  Hjerne;  Blærens  motoriske  Nerver 
have  saaledes  kunnet  følges  tilbage  til  Pedunculus  cerebri,  og 
Karnervernes  Fælleds-Centrum  har  viist  sig  at  ligge  i  Medulla 
oblongata  og  spinalis.  Naar  man  dog,  som  endnu  almindeligt, 
bibeholder  det  anatomiske  Udtryk  »  Sympathicus  « ,  da  maa 
det  kun  opfattes  som  Betegnelse  for  en  peripheriskLed- 
ningsnerve  fra  Rygmarven,  kun  særligt  udmærket  ved 
sin  rige  Plexusdannelse,  sine  talrige  Ganglier  og  sin  Rigdom 
paa  vasomotoriske  Nervetraade.  —  For  de  lavere  Dyr  og 
saaledes  ogsaa  for  Mol  lus  kerne  s  Vedkommende  vil  det 
samme  Forhold  sikkerligt  vise  sig  at  være  Tilfældet;  derfor 
tale  de  i  mange  Henseender  store  Analogier  i  Bygning. 
Derimod  vides  her  intet  Sikkert  om  det  i  de  seneste  Aar 
hos  de  hoiere  Dyr  paaviste  H emmen erve sys t  em,  med  dets 
Udbredning  i  Hjertet  (Weber,  Budge),  i  Aandedrætsredskaberne 
(Rosenthai)  og  i  Intestinalcanalen  (Pfluger). 

I  Overeensstemmelse  med  sædvanlig  Brug,  men  med 
ovenstaaende  Reservation,  afhandle  vi  dog  Nervesystemet  i 
de  to  Hoveddele,  det  animalske  eller  excito-motoriske,  og  det 
sympathiske,  beregnet  hovedsageligt  paa  det  vegetative  Livs 
Forretninger  '). 

Det  animalske  Systems  Centraldeel  dannes  af  de 
sædvanlige  3  Par  Nerveknuder,  For-  eller  Hjerne -Ganglier, 
Mellemganglier  og  Bag-  eller  Fodganglier.  Som  hos  alle  de 
»nøgengjællede«  Mollusker  ere  disse  Nerveknuder  stærkt  cen- 
traliserede, sammentrængte  ovenover  Spiserørsroden  —  inderst 
og  øverst  de  to  Hjerneknuder,  af  hvilke  hver  er  smeltet 
sammen  med  den  udenfor  og  bagved  liggende  Mellemknude; 
bag  og  udenfor  hver  af  disse  samlede  Gangliemasser,  lige- 
ledes ovenpaa  Spiserørsroden,  ligger  Fodgangliet.  De  sammen- 
hørende Ganglier  ere  ved  Commissurer  forbundne  hen  under 
Spiserøret. 

1 )  Nervesystemet  kan  neppe  —  saaledes  som  det  angives  af 
Souleyet  (Voy.  de  la  Bonite.  Zool.  II.  1852.  p.  459)  —  siges 
lidt   udviklet. 


211 


Den  store,  ved  Forening  af  For-  og  Mellemknuderne 
dannede  Gangliemasse  afgiver,  som  sædvanligt  hos  Molluskerne 
(og  især  hos  Grupper,  der  staae  denne  mere  nær),  Nerver 
til  de  høiere  Sandseorganer  (Øie,  Øre,  Lugteorgan),  til  Mund- 
røret samt  Læberne  med  de  dertil  hørende  Muskler,  til  Ten- 
takelskjoldet, Tyggeapparatet  (Kjæben  og  Tunge),  samt  til 
enkelte  andre  Dele;  paa  en  Deel  af  disse  Nerver  findes 
secundære  Ganglier  (GL  olfactorium,  buccinatorium).  Medens 
alle  disse  Nervestammer  synes  fortrinsviis  at  tilhore  Hjerne- 
ganglierne, forsyne  Mellemganglierne  derimod  Halsens  Side- 
dele og  Kroppens  Sidevægge  samt  afgive  desuden  Grene  til 
Parringsapparatet.  Bag-  eller  Fodganglierne  udsende  et  Par 
Nervestammer  til  Foden. 

Det  vegetative  Systems  Nerveknuder  og  Nerver 
danne  et  vidt  forgrenet  Net,  som  deels  ligger  frit  i  Lacunerne, 
deels  er  leiret  paa  de  forskjellige  Indvolde.  Det  hele  System 
staaer  —  saaledes  som  Hancock  og  Embleton  ' )  have  paa- 
viist  det  hos  Doris,  jeg'2)  hos  Glaucus  og  andre  Aeolidier  —  i 
Forbindelse  med  de  bucco-pharyngeale  og  de  store  Mellem- 
Ganglier.  Dette  hele  System  synes  iøvrigt  noget  mindre  ud- 
viklet end  hos  ovennævnte  Former. 

De  store  Ganglier  ere  alle  indhyllede  i  en  løs,  men 
temmelig  fastsluttende  Bindevævscapsel,  der  som  Neurilem 
fortsætter  sig  ud  paa  de  større  Nerver.  Neurilemet  er 
gjennemsigtigt,  stribet  (traadet),  med  ind-  eller  paaleirede 
ovale  eller  langstrakte  Celler;  paa  Nerverne  saaes  det  ikke 
sjeldent  kredsfoldet3),  længere  ude  paa  dem  bliver  det  ganske 
tyndt,  næsten  structurløst.  —  De  større  Ganglier,  især 
Hjerneknuderne,  sees  undertiden  tydeligt  sammensatte  af  tæt 
sammentrængte  Smaalapper;  dog  bliver  saadan  Sammen- 
sætning  sjeldent   tydelig   udvendigt   paa    Gangliets   Overflade. 


')    Philos.  Trans.  1852,  part  2.  p.  235-239.  pi.  17.  f.  1;  pi.  18.  f.  1-4. 

2)  Anat.  Bidrag  til  Kundsk.  om  Aeolidierne.  —  Vidsk.  Selsk.  Skr. 
5  R.  naturhistorisk  og  mathem.  Afdel.  VII.  1864.  p.  264.  tab. 
VII.  f.    1.   o.   fl.   St. 

3)  Sml.  Tab  IV.  f.  8. 


212 

De  smaa  sympathiske  Ganglier  indeholdt  sædvanligviis  kun 
nogle  faa  større  og  en  Deel  mindre  Nerveceller.  Undertiden, 
dog  mindre  almindeligt  end  hos  Glaukerne1),  sees  Nerveceller 
indsprængte  i  Forløbet  af  Nerverne.  —  Nerverne  syntes  at 
ende  med  Netdannelser;  de  yderste  Ender  saaes  undertiden 
ligesom  smelte  sammen  med  Vævselementerne,  især  med 
Muskelvævets.  —  Nerve-Elementerne  viste  de  hos  Mol- 
luskerne sædvanlige  Characterer.  I  Ganglierne  saaes 'store  og 
rundagtige,  lidt  mindre  og  mere  pæreformede,  samt  ganske 
smaa  Celler;  de  første  laae  mere  mod  Overfladen  og  især 
mod  den  øverste  Flade  af  Nerveknuderne  -).  Den  største  Deel 
af  Nervecellerne  syntes  at  være  bipolare,  færre  unipolare3),  og 
oftest  saaes  de  saaledes  fortsætte  sig  ud  i  Nervetraade;  de  naae 
op  tilden  betydelige  Størrelse  af  0,5  mm.  og  derover;  Cellernes 
Indhold  var  flint  granuleret;  Cellekjernen  er  stor,  sædvanlig- 
viis forsynet  med  Kjernelegeme.  Substansen  i  Nerverne  er 
svagt  stribet,  efter  Længden  og  flintkornet;  i  de  finere  Nerve- 
forgreninger sees  den  næsten  homogen. 

Ganglierne  synes,  som  hos  Aeolidierne 4),  i  Form  at 
variere  noget  hos  forskjellige  Individer,  hvilket  især  gjælder 
om  de  større  Nerveknuder.  De  større  Ganglier  vare  sæd- 
vanligen  af  udtalt  guulladen  Farve,  de  mindre  hvidlige. 

Den  ved  Sammensmeltning  af  For-  og  Mellemganglierne 
dannede  store  Ganglie  mas  se  er  af  ovalt  eller  nyredannet 
Omrids,  paa  den  øverste  Flade  lidt  hvælvet,  lidt  fladere  paa 
den  nedre,  hvormed  den  hviler  paa  Madpiben.  Begge  Gang- 
lier støde  skraat  sammen  fortil  og  ere  der  indbyrdes  for- 
bundne ved  en  meget  smal  Commissur.  De  ere,  som  altid 
hos    disse   Dyreformer,    indhyllede    i    meget    rigeligt   og    løst 


;)    Sml.  1.  c.  P.  264. 

2)  Muligviis  afgive  disse  større  Celler  Udspring  for  de  motoriske, 
de  mindre  for  de  sensitive  Nerver,  (sml.  Blanchard's  Rapport 
over  Trinchese's  rech.  sur  la  struct.  du  syst.  nerv.  des  Moll. 
gaster,    pulnionés.      Comptes   rend.   LVIII.    1864.    p.   355). 

3)  Trinchese  angiver  (1.  c.  p.  357)  de  af  ham  undersøgte  Mollusker 
som  kun  havende  bipolare  Nerveceller.  Saadant  turde  maaskee 
have   sin   Kigtighed. 

4)  Sml.   1.   c.   p.   150,  200,  261. 


213 

Bindevæv,    som    i   høi  Grad    besværliggjør  Forfølgelsen   af  de 
enkelte  Nerver. 

Gangliemassens  forreste,  cerebrale  Afdeling 
(GI.  cerebral  i  a,  autt. ;  GI.  cephalica,  Huxl.)  afgav  for- 
til og  opad  en  Nerve  til  Rhinophoriet  (N.  ol  faet  or  iu  s), 
Nerven  saaes  at  danne  et  Ganglion  oppe  i  Huulheden  af 
Rhinophoriets  Stilk.  Udenfor  denne  afgik  en  tykkere  Nerve, 
som  deelte  sig  i  flere  (sædvanligviis  3)  Grene  og  udbredte 
sig  i  Tentakelskjoldet,  i  Egnen  nærmest  udenfor  Rhinopho- 
rierne  (N.  clypei  tentacularis  int.).  Udenfor  sidst- 
nævnte afgik  opad  og  udad  en  Nerve,  der  tvedeelte  sig 
og  forsynede  den  yderste  Deel  af  Tentakelskjoldet  (N.  clypei 
tent.  ext.).  Længere  udad  afgaaer  en  tyndere  Stamme, 
der  danner  flere  ganglionære  Udviklinger  paa  sit  Forløb,  fra 
hvilke  der  fingerformigt  udgaaer  Nerver,  der  synes  at  udbrede 
sig  i  den  øverste  Deel  af  Mundrøret  og  .dets  Muskler  (N. 
rostralis).  Fra  Undersiden  af  denne  Deel  af  Gangliemassen 
afgaae  endnu  een  eller  to  tynde  Nervestammer,  der  strække 
sig  frem  over  den  øvre  Flade  af  Svælghovedet;  ligesom  der 
forrest  udspringer  en  kraftig  Nerve,  som  i  store  Bugter  (forat 
kunne  følge  Svælghovedets  Bevægelser)  strækker  sig  hen 
mellem  Musklerne  paa  Siderne  af  Svælghovedet,  idet  den 
forsyner  disse  og  Mundrøret  med  Grene.  Paa  denne  Side 
sees  fremdeles  Udspringet  af  den  mellem  begge  Cerebral- 
Ganglierne  udspændte  fine  og  slappe  Commissur  (C  o  mm. 
buccinatoria),  paa  hvilken  Bucco-Pharyngeal- Ganglierne 
ere  udviklede. 

Gangliemassens  bageste  Afdeling  (GI.  mediaea; 
GI.  branchialia,  autt.;  GI.  visceralia,  autt.;  GI.  parieto-splanch- 
nica,  Huxley)  gaaer  uden  tydelig  Grændse  over  i  den  forreste. 
Denne  Gangliemasse  afgiver  udad  et  Par  Nervestammer  til 
Halsens  Sidedele  og  til  Siderne  af  den  forreste  Deel  af 
Kroppen.  Opad  og  bagtil  udsender  den  en  kraftig  Nerve, 
som  træder  op  til  Ryggen  og  forløber  i  en  Strækning  langs 
denne  henover  Indvoldsmassen,  idet  den  under  sit  Forløb  af- 
giver flere  Hud-  og  Muskelgrene;  udadtil  afgav  denne  Nerve- 
stamme    paa   høire  Side    en  Green,    som    syntes    at   fortsætte 


214 


sig  ud  til  Egnen  af  Kjønsaabningen,  og  som  muligviis  var 
N.  copulatorius').  Fra,  som  det  syntes,  alene  det  høire 
Ganglion  udsprang  fremdeles  een  eller  to  tynde  Nerver, 
som  kunde  forfølges  ind  paa  Sliimkjertlen  og  rimeligviis  re- 
præsentere N.  ge nitalis;  muligviis  kom  denne  Nerve  derfor 
heller  ikke  fra  selve  Mellemgangliet ,  men  fra  en  med  det 
forenet  sympathisk  Nerveknude.  Paa  Undersiden  sees  begge 
Ganglier  indbyrdes  forbundne  ved  den  mellem  dem  udspændte, 
lidt  flade  Commissur  (C  o  mm.  mediaea),  som  oftest  over 
en  længere  eller  kortere  Strækning  var  forenet  med  Coramis- 
suren  mellem  Fodknuderne. 

Fodgangliet  (GI.  pediaeum,  autt.)  ligger  udenfor  og 
lidt  bagved  den  cerebro-branchiale  Gangliemasse,  med  hvis 
bagest -yderste  Deel  den  er  forbunden,  uden  at  den  smalle 
Tilheftningsflade  dog  danner  en  egenlig  stilkformet  Afsnøring. 
Det  er  af  afrundet-hirsidig  Form,  lidt  mindre  end  den  store 
Gangliemasse.  Det  afgiver  en  Nervestamme  (N  pediaeus 
brevis),  der  strax  tvedeler  sig,  og  en  anden  (N.  ped.  Ion  g.) 
kraftigere,  der  først  længere  tilbage  udsender  en  stor  Green; 
begge  forsyne  Foden,  hiin  den  forreste,  denne  den  bageste 
Deel.  Indbyrdes  ere  Ganglierne  forbundne  ved  en  kraftig, 
men  temmelig  flad  Commissur  (Comm.  pediaea). 

Svælgknuderne  (Gl.buccalia,  bucco-pharyngea,  autt.; 
oesophagea,  Blanch.)  tindes,  som  altid,  paa  Commissuren  mellem 
Cerebral -Ganglierne  under  Spiserøret,  lige  ved  dettes  Rod 
paa  den  øvre  Flade  af  Svælghovedet;  de  ere  lidt  aflange, 
indbyrdes  forbundne  med  en  temmelig  lang  Commissur,  der 
mindst  var  af  dobbelt  saa  stor  Længde  som  et  af  Ganglierne. 
Hvert  Ganglion  afgiver  udad  to  Nervestammer  til  Svælg- 
hovedet d.  e.  til  Kjæbe-  og  Tungemuskelmasserne,  hvilke 
synes  alene  at  forsynes  fra  disse  Ganglier  og  fra  sympathiske 
Nerveknuder,  men  derimod  aldeles  ikke  at  modtage  Nerver 
fra  de  større  Ganglier.  Nerveknuden  afgiver  fremdeles  opad 
Spiserøret  en  længere  Nerve,  paa  en  Green  af  hvilken  der 
udvikles    et   Ganglion,    der    synes    at    maatte    regnes   til    det 

')    Sml  1.  c.  p.  262. 


215 

sympathiske  System  (GI.  gastro  -  oesophageum).  Fra 
Commissuren  mellem  Ganglierne  afgaaer  lige  i  Midt  linien 
eller  mere  fra  høire  Side  en  kort  Nerve,  som  tvedeler  sig, 
og  hvis  Grene  da  træde  ind  mellem  de  tværløbende  Muskel- 
blade paa  den  bagest-øverste  Deel  af  Svælgbovedet. 

Under  Madpiben  sees  de  tre,  nu  hos  flere  Mollusker 
(Aeolidier,  Pleurobraneher)  paaviste  slyngeagtige  Com- 
missurer;  en  mellem  Fodknuderne  (Comm  pediaea),  med 
hvilken  den  mellem  Mellemknuderne  (C.  mediaea)  synes  at 
være  forenet,  og  den  mellem  Hjerne-  (og  Buccal-)  Ganglierne 
udspændte  (C.  buccinatoria).  Der  saaes  intet  tydeligt  Spor 
til  den  fjerde,  sympathiske  Commissur,  jeg  har  kunnet 
paavise  (1.  c.  p.  264)  hos  enkelte  Aeolidier  saavelsom  ogsaa 
hos  en  enkelt  Form  (PI.   Semperi,  s.  ndf.)  af  denne  Gruppe. 

Det  hos  Doriderne  af  Hancock  og  Embleton,  af  mig  hos 
mange  Aeolidier  paaviste  og  saa  stærkt  udviklede  sympa- 
thiske System  syntes  ogsaa  her  stærkt  udviklet,  skjøndt  det 
ikke  lykkedes  i  Sammenhæng  at  paavise  dets  Udbredning  over 
større  Strækninger.  I  dets  forreste  Afdeling,  plexus  bucco- 
gastricus,  fremtræder  det  ovenfor  berørte  gastro-oesopha- 
geale  Ganglion  (GI.  gastro-oesophageum,  Hane.  &  Emblet.; 
GI.  pharyngeum  access.,  Fr.  &  Leuck.)  som  en  lille,  paa 
Siden  af  Spiserøret  liggende  Nerveknude,  som  afgiver  en 
Green  opad  Madpiben.  I  dets  bageste  Afdeling  saaes  smaa, 
meest  bipolare  Ganglier  i  Gjællebladene,  Sidelamellerne, 
Væggene  af  Fordøielseshulen  samt  i  Kjønskjertlens  Albuginea 
og  paa  andre  Steder  i  Kjønsapparatet  (s.   ndf.). 

SANDSEORGANER. 
Øiet1)    laa    mellem    begge    Hovederne    af  M.    retractor 
rhinophorii  (Fig.  5**),  temmelig  langt  fra  Rhinophoriets  Stilk 
og  skinnede  maaskee    af   den  Grund    ikke  igjennem  i  Bunden 

')  Ved  Undersøgelse  af  den  Pigmentplet,  som  findes  fortil  i 
hver  Rhinophorgrube  (s.  ovf.  p.  22  &  Fig.  7,  9*),  og  som 
af  delle  Chiaje  blev  anseet  for  Øie ,  fandtes  kun  et  temmelig 
rigt  Pigment,  dannet  af  lignende  Celler  som  de  i  Ryggens 
Længdebaand    med    indblandede    sorte    moleculære  Pigmentkorn. 


216 

af  Rliinophorskeden.  Det  (Fig.  37)  var  meget  lille,  at 
0,102 — 0,122  mm.  største  Diam.,  næsten  kuglerundt;  med 
en  middelmaadig  stor,  svagt  guulladen  Lindse  og  et  innrkt 
bruunsort  eller  sort  Pigment,  som  ikke  overklædte  hele  Inder- 
siden af  den  bageste  Deel  af  Øieæblet,  men  lod  et  Lag  af 
smaa  Celler  komme  tilsyne.  Omtrent  paa  Midten  af  Øiets 
Grundflade  saaes  Synsnerven  træde  ind1). 

Axedelen  i  Rhinophoriernes  Kølle  dannedes  af  løst,  fibril- 
lært  Bindevæv,  gjennem  hvilket  forlob  enkelte  Nerver;  i  den 
hule  Stilk  (den  fremkrængede  Rhinophorskede)  laa  det  lille 
runde  Gangl.  olfaetorium,  fra  hvis  øvre  Ende  der  saaes  afgaae 
flere  Nerver,  der  ofte  vare  ganglionærl  opsvulmede  ved  eller 
nær  Roden.  I  Bladene  af  Køllen  forekom  stærkt  udviklede 
og  talrige,  morktfarvede  Bindevævsceller  af  lignende  Art  som 
dem,  der  fandtes  i  Længdebaandene  paa  Ryggen. 

BUDBEDÆKNING]  N  , 
Bind e v æ v ,  M uskelvæv. 

En  særlig'-)  Hududvikling  paa  Ryggen,  der  kunde  gjøre 
Fordring  paa  Benævnelsen  Kappe,  forekommer  egenligt  saa 
lidt  hos  denne  som  hos  beslægtede  Grupper  at  »Nøgen- 
gjællede«.  Den  Deel  af  Kroppen,  der  hos  forskjellige  Under- 
søgere —  som  ogsaa  her  —  tungerer  under  denne  Benæv- 
nelse, er  hele  Rygbeklædningen  med  sin  bræmmeformet  frem- 
staaende  Rand. 


1)  Øret  blev  ikke  fundet,  men  tor  efter  Analogien  som  hos  andre 
Arter  (s.  ndf.)  antages  beliggende  ved  Sammenstødet  af  den 
cerebrale  og  branchiale  Afdeling  af  de  store  Nerveknuder  ud- 
adtil :  ogsaa  dets  Bygning  vil  vel  være  den  samme  (sml.  Tab. 
II.    Fig.   9). 

2)  Saml.  R.Leuckart,  iib.  die  Morphologie  der  wirbell.  Th.  1848.  p.  126. 
Huxley ,  on  tbe  morphology  of  the  cephalous  mollusca.  Philos. 
Tr.    1853   (Vol.   143.   part  1).   p.  45,   49. 

Begrebet  af  den  af  C  u  vier  indforte  Benævnelse  Kap  pe  er  fra 
Begyndelsen  ikke  strengt  bestemt,  og  endog  af  Cuv.  selv  an- 
vendt noget  vilkaarligt  (Doris  har  efter  Cuv.  Kappe,  Glaucus 
og  Aeolidia  derimod  t.  Ex.  ikke).  Leuckart's  Definition  er 
for  vid  og  dog  ei  omfattende  nok,  og  Huxley"  s  heller  ikke 
brugbar  (Chiton  [1.  c.  p.  49]  har  t.  Ex.  efter  ham  ingen  Kappe).  Det 
vilde  maaskee  være  rigtigst  aldeles  at  udstryge  denne  Betegnelse. 


217 


Hele  Legemets  Overflade  dækkedes  af  et  Lag  Epithe- 
lialceller,  nemlig  af  kort  Cv  linde  r-Epithel  med  tydelig 
Kjerne;  hist  og  her  saaes  Spor  til  en  Cuticula1).  Under 
Epitheliallaget  saaes  tæt  sammentrængte,  meget  smaa  Pig- 
mentkorn, hvis  Størrelse  varierede  mellem  0,00127—0,0037, 
men  meest  beløb  sig  til  c.  0,0025  mm.;  de  vare  uregelmæssigt 
runde  eller  aflange,  kantede  eller  glatte,  sorte;  de  laae  deels 
spredte,  deels  dannede  de  morbærlignende  Legemer  eller  laae 
sammen  i  større  Masser  eller  Striber.  Pigmentet  paavirkedes 
næsten  ikke  af  Syrer  (fortyndet  og  concentreret  €1  H,  for- 
tyndet S)  eller  af  kaustiske  Alealier;  eller  blev  derved  kun 
i  ringe  Grad  lysere.  Hos  alle  de  lysere  Individer  var  Pig- 
mentet meget  mere  sparsomt  tilstede.  —  Under  Pigmentet 
sees  et  Lag  Bindevævsceller-).  Disse  Celler  vare  især 
stærkt  udviklede  paa  Ryggen  og  laae  hobede  ovenpaa  og 
mellem  hverandre,  blandede  med  mindre,  rundagtige,  gjennem- 
sigtige,  undertiden  guulladne,  kjernelignende  Legemer  med 
Kjernelegeme  af  meget  vexlende  Størrelse. 

Indsprængt  mellem  alle  disse  Elementer  saaes  en  over- 
ordenligt stor,  skjøndt  paa  forskjellige  Steder  meget  ulige 
Mængde  Spiculae,  der  ofte  fandtes  i  storre  Masse  omkring 
enkelte  Bindevævsceller  eller  Grupper  af  saadanne.  Disse 
Spicler  (Fig.38)  saaes  af  meget  vexlende  Længde  (0,007 — 0,025 
mm.)  og  Tykkelse,  men  især  af  meget  forskjelligartet  Form, 
langstrakte  og  stavdannede  eller  rundagtige  eller  af  ganske 
uregelmæssig  Form;  de  vare  lige  eller  noget  krummede,  fore- 
kom enkeltviis  eller  nogle  faa  forenede  til  et  større  Legeme. 
De  saaes  sædvanligen  med  dobbelt  Omrids,  sjeldent  ligesom 
fleerkamrede,  fandtes  enten  tomme  eller  vare  mere  eller  mindre 
fuldstændigt  udfyldte  af  en  svagt  hvidladen  eller  guulagtig 
Masse,  som  enten  var  sammenhængende  eller  sjeldnere  deelt 
i  flere  Partier.     Denne   Masse  blev  ikke  klarere  ved  Alealier 


')  Overhuden  var  iøvrigt  —  som  sædvanligst  hos  Mollusker,  der 
have  været  bevarede  i  Spiritus  —  for  slet  vedligeholdt  til,  at 
dens   Bygning   lod   sig   undersøge   med    Nøjagtighed. 

2)  Til  saadanne  Undersøgelser  egne  sig  især  de  mere  lyse  In- 
divider. 


218 

og  brusede  ikke  ved  Syrer.  I  Huden  paa  Ryggen  (Fig.  38*) 
saaes  enkelte,  meget  sparsomt  fordeelte,  længere  (0,034  —0,04 
mm.),  ganske  klare,  dobbeltcontourerede  Spicler1). 

Sin  største  Tykkelse  og  i  det  Hele  betydeligste  Udvik- 
ling naaede  Huden  paa  Ryggen  (Kappen)  og  især  i 
sammes  Længdebaand.  Disse  sidste  dannedes  hovedsagelig 
af  tæt  sammentrængte  og  paa  hverandre  leirede,  noget  kugle- 
formede, uregelmæssigt  runde  eller  aflange,  sjeldnere  lang- 
strakte eller  aldeles  uregelmæssige,  endog  grenede,  graalige 
eller  guulladne,  næsten  uigjennemsigtige  Bindeva  rsceller,  meesl 
af  c.  0,0127— 0,04  mm.  Diam.;  deres  farvede  Indhold  fandtes 
enten  jevnt  fordeelt  »-Iler  mere  sammentrængt  mod  Peri- 
pherien;  en  Kjerne  kunde  kun  sjeldnere  skjelnes-).  Ved 
concentrerede  Syrer  (»I  II,  \)  blive  de,  saagodtsom  uden 
Opbruusning,    klarere,    men    mere    guulladne,    og    en  Deel    af 


')  Disse  Naale  (Spiculae)  have  længe  ræret  bekjendte  fra  Spon- 
gierne  og  ere  især  i  nyere  Tid  fundne  hos  forskjellige  Al- 
cyoniner  (Nephtya,  Spongodes,  Paralcyonium).  Deres  Tilstede- 
værelse ogsaa  hos  Mollusker  ble\  først  paaviist  af  Gray  (Ann. 
mgz.  n.  hist.  XVII  (1846).  p  70  (uden  Figur))  hos  Phylli- 
dierne;  senere  ere  de  af  Loven  (Vet.  Ae.  Handl,  for  1839.  1841. 
p.  232)  samt  af  Hancock  og  Embleton  (Ph.  Tr.  1852.  II.  p. 
243)  iagttagne  hos  Dorideme.  Paa  den  anden  Side  er  det  of- 
tere, senest  især  af  Alder  &  Hane.  (Monogr.  part  VII.  (1855). 
p.  303)  udhævet,  at  Pleurophyllidierne  i  Modsætning  til  Phyl- 
lidierne  skulde  mangle  Naale.  Nærværende  Forf.  har  imidlertid 
paaviist  Tilstedeværelsen  af  saadanne  forst  hos  een  Form  af  nys- 
nævnte Familie  (Sancara  quadrilateralis  a)),  og  har  senere  fundet 
noget  lignende  Legemer  hos  alle  andre,  han  har  havt  Leilighed 
til  at  undersøge.  Naalene  udmærke  sig  imidlertid  fremfor  de 
eolossale  hos  Phyllidierne  ved  deres  særdeles  ringe  Størrelse 
og  ere  undertiden  tilstede  i  kun  meget  ringe  Mængde.  Ogsaa 
hos  Dendronotus  arborescens  forekomme  lignende  Legemer  af 
0,016  —  0,025  mm.  Længde,  af  usædvanligt  stærkt  guulladen 
Farve  og  i  det  hele  stærkt  udviklede  ').  Alle  disse  Legemer 
ere  omdannede  Bindevævsceller  og  synes  ikke  at  indeholde 
Kalk,    snarere   maaskee   Silicater. 

2)  Sml.   Fig.   2*. 

3)  S.  Anat.  Unders,  af  Sancara  quadrilateralis.  1.  c.  p.  500.  t.  XIII. 
f.   10. 

4)  Sml.  Tab.  III.  Fig.  28. 


219 

dem  viste  da  en  tydelig  Kjerne.  Ved  Tilsætning  af  kulsure 
og  især  kaustiske  Alcalier  (især  Natron)  forandredes  Cel- 
lerne noget  i  Form,  idet  de  bleve  mere  langstrakte  og  mere 
flade;  efterhaanden  bleve  de  endog  aldeles  klare,  viste  et 
fiintkornet  Indhold  og  en  Deel  af  dem  tillige  en  rundagtig, 
temmelig  stor  Kjerne;  paa  mange  af  dem  forsvandt  Cellecon- 
tonrerne  aldeles,  derefter  Kjernen,  og  der  blev  kun  fine, 
klare  Elementarkorn  tilbage1).  Mellem  de  omtalte  Baand 
saaes  oftere  sækformede  Kjerteldann  eiser,  der  naaede 
mere  eller  mindre  dybt  ned  i  Huden.  —  Ved  Glødning  at 
Stykker  af  Kappen  bevarede  de  hvide  Baand  længe  deres 
Farve;  den  uorganiske  Rest  opløstes  deels  i  fortyndet  GI  H, 
deels  i  fortyndet  A;  ved  Tilsætning  af  N- Hu  i  Overskud 
opstod  intet  Bundfald  (o:  der  fandtes  ingen  Phosphater 
(PCa(3)j),  derimod  viste  der  sig  ved  Tilsætning  af  G  N2  H6 
Uklarhed  og  senere  Bundfald,  der  atter  opløste  sig  i  €1  H 
(o:    var   (c)Ca). 

Huden  paa  de  andre  Legemsdele  (Tentakelskjoldet, 
den  øvre  og  nedre  Flade  af  Foden)  viste  sig  i  det  Hele 
bygget  som  paa  Ryggen;  kun  var  Laget  af  Bindevævsceller 
tyndere.  Selve  disse  sidste  vare  næsten  altid  af  uregelmæssig 
rundagtig  Form,  af  mere  eller  mindre  lys,  smudsig.  Horn- 
farve. Hvor  der,  som  paa  den  øvre  Flade  af  Foden  o.  a. 
St.,  optraadte  sort  Farve,  saaes  den  frembragt  af  Pigment- 
kornene, der  vare  af  mindre  Størrelse  end  i   <•  Kappen.« 

Som  ovenfor  omtalt,  vare  Ryggens  (Kappens)  Side- 
rande svagt  bølgede,  af  eiendommelig  blød,  ligesom  svampet 
Natur.  Paa  disse  Rande  sees  de  talrige,  siuaa,  rundagtige 
eller  lodret  aflange,  allerede  for  det  uvæbnede  Øie  tydelige 
Aabninger  (Fig.  1,2),  paa  hvilke  saavelsom  paa  de  til- 
hørende Organer   nærværende  Forfatter   tidligere 2)    har   gjort 

')  Cantraine's  løse  Angivelse  (1.  c.  p.  63)  om,  at  »Kappen«  hos 
disse  Dyrefornier  i  Bygning  skulde  stemme  med  Forholdet  hos 
Doriderne,  kan  selv  efter  Paaviisningen  af  Spicler  ikke  siges  at 
være   rigtig. 

2)  Sml.  Om  Forekomsten  af  Neldefiiim  hos  Molluskerne.  —  Vidsk. 
Medd.   fra   nat.    Foren.    1860.   p.   326.   t,    VIII.   f.   10 17. 


220 

opmærksom.    Mellem  disse   Aabninger  (Knidopori) » )  »aaes 
talrige,   ligesom    fortyndede    Steder,    paa    hvilke  der   allerede 
ved   en   ganske    lav  Forstørrelse   fandtes   fine    Aabninger;   og 
endelig   opdagedes   ved   stærkere    Forstørrelse   endnu    mindre, 
mere  eller  mindre  tætstaaende,  men  i  det  Bele  talrige,  rande 
eller  ovale  Aabninger  af  mindsl  0,04     0,06mm.  Gjennemsnit, 
med   en    fiintandet    Rand,    omgiven    af  et    Lag    Kredstraade, 
som   krydse«!'-  af  andre,    der   convergerede    mod    Aabningen. 
Afstanden  fra  den  ene  til  den  anden   Aabning   beløb   sig  paa 
de  fleste  Steder  i  det   Bøieste  til  0,45     0,56  mm.    ]>•■  Btørre 
Porer  stode  undertiden  lidt  hvælvet  frem,  idet  de  vare  drevne 
iHl.nl    af  en  gnnlladea    Masse,    som    skinnede   gfennem    Aab- 
ningeme    ug    sammes    nærmeste   Omfang,    undertiden    ogsaa, 
Bom    ikke    sjeldent    hos    Aeolidierne2),    ragede    ud   af  Aab- 
ningerne    som    stilkede,    kugleformede   Masser3).     Naar  Ryg- 
randen    blev    skaaren  lodret    igjennem    paatværs,  paa 
Snitfladen4)  talrige,  rundagtige,  ved  deres  gnnlladne  Indhold 
let  kjendelige  Smaahnler,  svarende  til  de    ydre   Aabninger  og 
som    disse   af  im^'t    forskjellig  Størrelse,    hvilken    nik    op  til 
c.  0,5  mm.     Indholdet    i    Hulerne    var    noget    sprødt    og    lod 
sig    for    største    Delen    let    adtage,     skjøndt    noget    al     det 
altid  blev  klæbende  til  den.    som  det  syntes,  temmelig  glat- 
væggede  Hule.     Det  bestod  af    Elementarkorn ,    Kjerner  med 
kjernelegeme,    men    t'or    allerstørste    Delen    af   tæt    sammen- 
trængte,   langstrakte,    klode    og    bøielige    Legemer    (knidae 
(Fig:  3))  af  0,25—0,37  mm.  Længde;  de  vare  meget  uregel- 
mæssigt   bugtede    efter    hele    deres    Længde,    men    yderst    i 
Spidsen  desuden   boiede    og    snoede  paa  forskjellig  Maade.     I 
den  ene  Ende  vare  disse  Legemer  bredere  og  mere  flade,  fra 
samme    aftoge    de  mere  eller   mindre  jævnt   i  Brede    henimod 
den  anden  Ende,  hvor  de  vare  mere  trinde  og  i  Spidsen  ofte 
knopformet  opsvulmede.      De   vare    af  svagt  guldladen  Farve 
eller  næsten  farveløse  og  viste,  især  i  den  tykkere  Ende,  en 


1 )  xvtco  —  iioQog. 

2)  Sml.   1.   c.   p.   185,  207  o.  fl.   St. 

3)  Sml.   Tab.   V.  f.   1,  6. 
*)  Sml.   Tab.   VIII.   f.   5. 


221 

Hule  med  et,  som  det  syntes,  kornet  Indhold;  Hulen  blev 
undertiden  noget  tydeligere  efter  Tilsætning  af  kulsure  Al- 
calier,  som  gjorde  Neldefimene  lysere  og  bragte  dem  til  at 
svulme  især  i  Længde,  undertiden  næsten  til  det  Dobbelte 
af  den  oprindelige.  Disse  i  levende  Tilstand  sandsynligviis 
contractile  Legemer,  som  jeg  anseer  for  Neldefihn,  laae 
inde  i  Sækken  trykte  tæt  op  til  hverandre,  deels  dannende 
store  Knipper1),  deels  laae  de  stjerneformigt  ordnede,  deels 
fandtes  de  ogsaa  aldeles  uden  Orden  spredte  mellem  hverandre. 

Under,  men  uadskilleligt  forbunden  med  Huden  findes 
det  subcutane  Muskellag.  Det  viser  sig  som  tætlig- 
gende, paalangs  løbende  Traade  og  ulige  tykkere  Bundter  af 
Traade,  der  krydses  af  andre  med  Tvær-  og  Skraaretning. 
Paa  de  forskjellige  Legemsdele  er  dette  hele  Muskellag  af 
meget  forskjellig  Tykkelse,  tykkest,  som  det  syntes,  paa 
Ryggen.  Paa  sidstnævnte  Sted  fandtes  et  overfladisk,  tykt 
Muskellag  med  Længderetning,  hvilket  krydsedes  og  tildeels 
gjennemvævedes  af  et  meget  tyndt  Tværlag  saavelsom  af 
mere  enkelte  Knipper  med  ubestemt  Retning;  i  Tværlaget 
saaes  hist  og  her  mere  skraatløbende  Traadbundter.  Desuden 
bemærkedes  lodrette  Knipper,  som  stege  op  igjennem  hele 
Hudmuskellagets  Tykkelse,  og  som  lige  i  Midtlinien  viste 
en  Krydsning  af  Knipperne.  Dog  var  dette  Forhold  langtfra 
saa  tydeligt  hos  denne  Art,  som  hos  andre.  —  Hudmuskel- 
laget paa  Siderne  af  Legemet  viste  Knipper,  der  lob  i 
Længde-  og  Høideretning  og  næsten  krydsede  hinanden  under 
rette  Vinkler;  de  sidste  laae  indad  mod  Legerashulen  og 
sprang  undertiden  med  stærke  Trabecler  frem  imod  samme.  — 
Paa  sine  Steder  fremtraadte  Muskellaget  som  særlige  Muskler. 
Naar  Ryggen  betragtes  fra  Legemshulen,  sees  et  stærkt  Muskel- 
lag indenfor  det  egenligt  subcutane.  Dette  Lag(M.  longitu- 
dinalis  dorsi)  (Fig.  5)  begynder  ganske  smalt  ved  Hale- 
enden, hvorfra  det  breder  sig  lidt  vifteformigt  ud  fremefter; 
af  dets  flade  Bundter  gaae  de  meest   udadtil    liggende  over  i 


')    Sml.   Tab.   II.   Fig.   12. 


222 


Legemets  Sider,  idet  de  gribe  ind  mellem  de  Ira  Foden  op- 
stigende Knipper;  de  mellemste  Knipper  fortsætte  sig  der- 
imod heelt  fremad,  idet  de  tildeels  gaae  henover,  men  tor 
største  Delen  krydses  at  el  i  Egnen  mellem  Gjællerne  ud- 
spændt kraftigt  Tværmuskellag  (M.  transversns  s.  respi- 
ratorius),  og  foran  samme  af  de  mere  trinde  Rhinophor- 
Muskler  og  af  endnu  el  tyndt  Lag  Tværmuskler.  Foran  disse 
sidste  sees  endnu  en  Fortsættelse  af  den  store  Længdeniu>kel- 
udbredning  med  tyndere  Bundter  brede  sig  ud  i  Sidedelene  af 
Tentakelskjoldet;  naar  de  omtalte  Tværmuskellag  tages  bort, 
træder  dette  Forhold  tydeligere  frem.  Det  omtalte  Tvær- 
muskellag (M.  tran  s  versus  dorsi  s.  respiratorins) 
(Fig.  5***)  er  især  stærkt  udviklet  i  sin  bageste  Deel  og 
træder  med  den  midterste  Deel  af  sin  Bagrand  skarpt  frem; 
Musklen  synes  at  maatte  kunne  trække  den  forreste  Deel  af 
Ryggen  sammen,  derved  lægge  de  dybt  liggende  Gjælleblade 
blottede,  og  saaledes  tjene  Aandedrættet.  Denne  Muskel 
slutter  sig  fortil  til  et  Par  eiendommelige,  ileerbugede,  men 
trinde  Muskler,  der  lobe  næsten  paatværs  indad  mod  Midt- 
linien. Hver  af  disse  Muskler,  Rhinophorm  usklerne  (Mm. 
retractores  rhinophoriorum)  (Fig.  5*),  er  tvebuget;  hver 
Bug  sees  ved  sit  ofte  fleerhovedede  Udspring  udadtil  ved  Over- 
gangen til  Sidevæggen  af  Kroppen  flad;  Bugene  convergere 
indad,  kun  adskilte  ved  et  smalt  Mellemrum,  og  ende  i  Egnen 
af  Rhinophorgruben  ,  i  Stilken  af  Rhinophorierne.  Begge 
disse  Muskler  støde  altsaa  næsten  sammen  i  Midtlinien  og 
ere  desuden  indbyrdes  forenede  ved  en  kort  Stræng  paa 
Forsiden  af  den  forreste  Muskelbugs  Forende. 

Fodskivens  egenlige  Muskellag  var  i  Midten  tyndt 
efter  hele  sin  Længde  og  fornemmelig  fortil  da  meget  tyndt. 
Det  bestod  af  et  nærmest  Indvoldshulen  liggende  Tværlag, 
et  under  samme  værende  Længde-  og  atter  under  samme  af 
et  Tværlag,  der  støder  til  og  smelter  sammen  med  det  sub- 
cutane  Muskellag  med  dets  nætformigt  krydsede  Traad-  og 
Traadbundter.  Fra  Siderne  af  det  øverste,  Tværlaget,  stige 
flade  Muskelknipper  lodret  eller  meget  skraat  iveiret,  give 
Sidedelene    af    Fodskiven    en    meget    betydelig    Tykkelse    og 


223 


begrændse  Legemshulen  ligeoverfor  Levereri  med  et  af  talrige 
lodrette  Spalter  gjennembrudt  Gitter,  hvis  enkelte  uligestore 
Stave  sammensættes  af  flere  sammentrængte  Strænge,  der 
oppe  i  Rygranden  atter  skille  sig  ad  og  udbrede  sig  i 
Ryggen.  Det  nævnte  Gitter  er  stærkest  i  Dyrets  bageste  Deel; 
gjennem  de  større  Spalter  sees  Galdegangene  træde  ind  til 
Maven  og  Maveblindsækken.  Paa  Gjennemsnit  af  Fodskiven 
saaes  især  de  to  øverste  omtalte  Muskellag  paa  de  fleste 
Steder  temmelig  tydeligt  udprægede  fra  hinanden,  paa  enkelte 
Steder  fandtes  det  ene  ogsaa  meer  indskudt  i  det  andet; 
paa  sine  Steder  iagttoges  ogsaa  talrige  smaa  Bundter,  som 
løb  skraat  ned  gjennem  Muskelskivens  Tykkelse,  idet  de  fra 
det  ene  Lag  gik  over  i  det  andet.  Ved  Snit  igjennem 
Fodfuren  fandtes  kun  en  med  denne  Skure  følgende  Bøining 
af  Muskellagene,  men  med  Undtagelse  af  nogen  Uregelmæs- 
sighed i  Forløbet  af  dem  ingen  særlig  Ordning  af  eller  Op- 
træden af  en  eiendommelig  Musculatur.  Til  den  af  andre 
Undersøgere  angivne  kj  ertiede  Bygning1)  saaes  intet 
Spor. 

Svælghovedets  Muskler  ville  nedenfor  komme  under 
nærmere  Omtale. 

Muskelfibrene  viste  et  homogent  eller  yderst  fiint- 
kornet  Indhold;  ikke  sjeldent  fandtes  Kjerner  som  Rest  af 
de  Celler,  af  hvilke  Muskelfibrene  ere  fremgaaede;  Deling  af 
Muskelfibrillerne  iagttoges  ikke  usædvanligt.  I  alle  de  til 
Svælghovedet  hørende  Muskler  fandtes  en  Mængde  Celler 
(Bruskceller)  indsprængte  af  temmelig  eiendommeligt  Udseende 
(s.  nærmere  ndf.),  og  som  ellers  ikke  kunde  paavises  noget- 
steds i  Musculaturen. 

Det  løse ,  i  temmelig  rigelig  Mængde  tilstedeværende 
interstitielle  Bindevæv,  som  hefter  Indvoldene  til  hverandre 
og  til  Bedækningerne,  viser  sig  paa  mange  Steder  som  en 
spindelvævsagtig  Masse  eller  som  yderst  tynde  Hinder,  der 
kun  ved  stærkere  Forstørrelse  (750  X)  saaes  dannede  af  en 


1 )    Sml.   forrige  Afdeling  p.  26. 

IV.  15 


224 


virkelig  homogen  Grundsubstans  med  Bindevævsceller  eller 
paa  andre  Steder  og  gjennem  større  Strækninger  var  af  mindre 
homogen  Natur  og  gjennemkrydset  i  de  forskjelligste  Ret- 
ninger af  en  Mængde  yderst  fine,  tildeels  i  Bundter  samlede, 
hverandre  i  de  forskjelligste  Retninger  krydsende  Traade,  der 
desuden  vare  blandede  med  spredte  Bindevævsceller  og  med 
grovere  Traadbundter.  Men  foruden  dette  fibrillære  Binde- 
væv fandtes  endnu  andet  og  grovere,  sammensat  af  over- 
veiende  tykke,  hverandre  i  alle  Retninger  krydsende  Binde- 
vævsbundter ,  ligeledes  med  indleirede  Bindevævsceller  og 
Kjerner.  I  Gjællerne  ,  fornemmelig  dog  i  Sidelamellerne, 
syntes  der  at  forekomme  Sliimvæv  paa  lignende  Maade, 
som  det  af  mig  er  paaviist  hos  Aeolidierne '),  omspindende 
Lever-Smaalapperne,  og  med  forgrenede  og  anastomoserende, 
sandsynligviis  contractile  (Bindevævs-)  Celler,  ikke  ulige  dem, 
der  ere  efterviste  i  en  saa  overordenlig  Udbredning  hos 
Heteropoderne  -). 

FORDØIELSESORGANER. 

Pleurophyllidierne  have  ligesom  Aeolidierne 3)  og  andre 
»nudibranchiate«  Gastraeopoder  en  kort  Krænge  mund  (Ro- 
strum);  naar  denne,  som  sædvanligt,  er  halvt  eller  ufuld- 
stændigt tilbagekrænget,  sees  en  ydre  Mund aabning  næsten 
lige  foran  og  nedenfor  Tentakelskjoldet ;l).  Denne  Mund- 
aabning  dannes  af  to  Læber,  en  Overlæbe,  som  nedad  til 
hver  Side  gaaer  over  i  eller  smelter  sammen  med  Udsiden 
af  Underlæben,  der  derimod  til  Siderne  fortsætter  sig  over 
i  Indsiden  af  Overlæben  (s.  nærmere  ndf.).'  Mundaabningen 
sees,  naar  Læberne  ere  nærmede  til  hinanden,  som  en  Tvær- 
spalte;  naar  Overlæben  er  hævet  iveiret,  derimod  som  en 
rund  Aabning.  Den  fører  ind  i  et  kort  Mundrør,  som  i 
Bunden  ligesom  lukkes  af  Svælghovedet,  idet  det  dog  beklæder 


!)    Sml.  1.  c.  p.   156,  266. 

2)  Sml.   Gegenbaur,   Unters.   iib.   Pteropoden   u.  Heteropoden.   1855. 
p.   131,   154,  206. 

3)  Sml.  Tab.   IV.   f.   1,  2;   Tab.   V.   f.   1   o.   fl. 


225 


Forenden  af  dette  med  en  flad,  kredsformet,  af  talrige  især 
circulære  Furer  gjennemstrøgen  Læbeskive,  i  hvis  Midte 
der  sees  en  lodret,  aflang  Spalte,  gjennem  hvilken  et  Stykke 
af  Kjæberandene  og  den  mellem  samme  værende  eg  en  lige 
Mundspalte  kommer  tilsyne  (Fig.   12)'). 

Læberne  ere  tykke  og  grovt  radiat  foldede  paa Randene; 
Folderne  fortsætte  sig  op  paa  Udsiden  af  dem,  men  tabe  sig 
tæt  indenfor  Randen.  Mundrøret  er  kort,  men  rummeligt, 
især  i  Retning  forfra  bagtil,  temmelig  glat  paa  Væggen,  kun 
med  enkelte  grove,  længere  eller  kortere,  kun  for  den  mindste 
Deel  circulære  Folder.  Læbeskiven  (Fig.  12)  er  i  det 
Hele  meget  svagere  udviklet  end  hos  Aeolidierne ;  den  er  i 
Overeensstemmelse  med  den  store  Udstrækning  af  den  egen- 
lige Mundspalte  langstrakt,  noget  tilspidset  mod  begge  Ender, 
især  nedefter;  paa  den  bredeste  Deel,  ovenfor  Midten,  er  den 
af  indtil  c.  2  mm.  Brede  paa  hver  Side  af  Mundspalten;  den 
er  gjennemstrøgen  af  Furer  og  Folder,  der  deels  og  hoved- 
sageligt ere  mere  circulære,  deels  og  især  indad  mod  Mund- 
spalten gaae  i  eradierende  Retning.  Læbeskiven  er  i  det 
Hele  ikke  ret  tyk,  tykkest  i  den  øverste  Deel,  intetsteds  dog 
saa  tynd,  at  de  underliggende  morke  Kjæber  skinne  tydeligt 
igjennem;  den  er  fremdeles  tykkest  indad,  hvor  den  falder 
brat  af  mod  den  indtil  omtrent  ^  mm.  brede,  bruunlige,  frie 
Kjæberand.  Læbeskiven  sluttede  iøvrigt  overalt  løst  til  Kjæben, 
og  hang  kun  meget  fast  ved  den  ydre  Rand,  hvor  den  uden 
ret  skarp  Grændse  slog  sig  om  i  Mundrøret.  —  Naar  den 
indenfor  Randen  af  Læbeskiven  fremstaaende  Kjæbekant 
betragtes  nærmere  under  Loupen,  sees  selve  den  umiddelbare 
Rand  bruunlig,  ligesom  med  en  Antydning  til  en  yderst  hin 
Tanding;  lidt  udenfor  denne  Rand  sees  en  bredere,  hvid  eller 
guulagtighvid,  bræmmelignende  Indfatning,  som  er  lidt  stribet 
i  Skraaretning  oven-  og  udenfra  nedad  og  indad  og  temmelig 
skarpt,  undertiden  ligesom  bølget  afgrændset  mod  den  smalle 
indenfor  liggende,  mere  blottede  Deel  af  Kjæben,  der  dog  sees 
dækket  af  en  yderst  tynd,  hindeagtig,  hvidlig  Belægning. 


)    Sml.   Tab.   V.   f.    10. 

15* 


226 


Læber,  Mundrør  og  Læbeskive  ;  )  vise  <i'_r  beklædte  af 
en  næsten  glasklar  Cuticula,  som  danner  talrige,  tætstaaemle. 
paa  sidstnævnte  Sted  fortrinsviis  circalære  ellers  meest  longi- 
tudinelle,  tine  Folder.  Hinden  smelter  indad  over  i  Kjæbe- 
randen,  er  tynd  paa  Læbeskiven  og  tiltager  derfra  i  Tyk- 
kelse ud  imod  Læberne.  -  [ndsidea  af  Cuticula  beklædes  af 
et  Lag  kort  Cylinder-Epithel,  hvis  Celler  ere  rundagtige 
eller  kantede,  af0,005  0,02  mm.  Gjennemsnit  og  med  svagt 
guulladen  Kjerne.  —  Under  Epitheliet  sies  Mundrør  og  Læbe- 
skive dannede  af  hinanden  krydsende  Lag  af  Muskel- 
bundter, et  indre  af  Kreds-,  et  ydre  af  Længdebundter.  I 
Nærheden  af  Mundrørets  Overgang  i  Læbeskiven  seer  man 
(fra  Kroplacunen  eller  efter  Udtagelsen  af  Svælghovedet)  de 
Muskler ,  som  bevirke  Svælghovedets  Udstrækning  i  dets 
Heelhed  (s.  ndf.),  gribe  ind  imellem  Mundrørets  egne  Muskel- 
lag, og  det  Samme  er  Tilfældet  med  en  Mængde  temmelig 
korte  Fascikler,  der  ere  ligesom  løsnede  fra  Overfladen  af  et 
stærkt  udviklet  Muskellag  paa  Forfladen  af  Kjæberne  (s.  ndf.). 
Den  ovenfor  berørte  Antydning  til  Tanding  af  Kjæberanden  vil 
ndfr.  blive  omtalt  nærmere;  den  udenfor  samme  værende 
bræmmeagtige  Indfatning  frembringes  af  en  Fortsættelse  af 
den  eiendommelige  Beklædning  paa  Kjæbens  Udside  og  ved 
en  Fortsættelse  af  Mundrørets  og  Læbeskivens  Cuticula; 
disse  egne  Structurforhold  ville  nedenfor  komme  under  nær- 
mere Omtale. 

Svælghovedet  (Bul bus  pharyn gens)  er  stærkt  udviklet, 
skjøudt  ikke  fuldt  saa  kraftigt  som  hos  Tritonier  og  Aeolidier. 
Det  sammensættes  (sml.  Fig.  20)  af  to  stærke  Kjæbemuskel- 
masser,  der  kun  paa  den  allerforreste  Deel  skjules  af  Kjæberne, 
og  som  mellem  sig  fatte  enTungemuskelmasse,  hvis  forreste  Deel 
som  Tunge  rager  frit  frem  i  Mundhulen,  medens  den  bageste  og 
større  Part  for  en  Deel  skjules  af  Kjæbemuskelmasserne  og 
kun    bagtil    træder    tydeligt    frem    paa   Overfladen    af  Svælg- 


1 )  I  Læbeskiven  saaes  undertiden  store  Masser  af  Neldefiim  af 
Meduser  og  Actinozoer  tilheftede  og-  undertiden  af  flere  forskjellige 
Slags.     Lignende  fandtes  ofte  paa  Tungens  Cuticula  i  stor  Mængde. 


227 


hovedet.  -  Svælghovedets  Længde  beløb  sig  til  (10— )  16  mm. 
o:  til  omtrent  \  af  hele  Legemslængden;  dets  Høide  til  —  9 
mm.,  Breden  udgjorde  —  10  mm.  Svælghovedet  sees  som  et 
temmelig  kort,  for  Enden  skraat  affaldende,  noget  cylindrisk 
Legeme  (Fig.  11),  som  kun  for  den  mindste  Deel,  i  Forenden 
og  omtrent  Halvdelen  af  Undersiden,  dækkes  af  Kjæberne. 
Det  er  fra  alle  Sider  temmelig  jævnt  afrundet,  kun  ovenpaa 
lidt  nedtrykt  bag  Forenden.  Udvendigt  paa  Svælg- 
hovedet tegne  sig  tre,  dog  ikke  ret  skarpt  adskilte  Af- 
delinger (sml.  Fig.  20).  Opad  og  bagtil  sees  den  bageste, 
flade,  lidt  fremstaaende  Afdeling,  som  fornemmelig  indtager 
Egnen  bag  Spiserørsroden;  udenom  denne  tindes  den  mel- 
lemste Afdeling,  som  forom  bliver  bestandigt  smallere  og  i 
det  Hele  danner  en  mellem  den  forrige  og  den  følgende  Af- 
deling indskudt  Ring.  Denne  sidste,  det  tredie  Hovedstykke, 
er  ved  en  svag  Indsænkning  skilt  fra  den  foregaaende  og 
danner  en  Ring,  hvis  Brede  er  størst  paa  Oversiden,  smallest 
paa  Siderne  !).  De  to  første  Afdelinger  ville  ved  nøiere 
Undersøgelse  vise  sig  for  en  Deel  at  tilhøre  Tungens  Be- 
vægelsesapparat, den  sidste  at  høre  til  Kjæberne,  som 
danne  ligesom  en  fjerde  Afdeling  paa  Svælghovedet 
og  skjule  Forenden  af  nysnævnte  tredie  Afdeling.  —  Den 
bageste  Afdeling  dannes  af  smalle,  buede,  Coneaviteten  fortil 
vendende,  hverandre  ofte  imbrieat  dækkende  Bundter,  der, 
især  de  bageste,  for  største  Delen  bøie  temmelig  brat  om  ude 
til  Siden,  krybe  ind  under  hverandre  og  deels  danne  et  Par 
eller  flere,  paa  og  ved  hverandre  liggende  Strænge,  der  for- 
om  Spiserørsmundingen  fortsætte  sig  i  dem  af  den  anden 
Side  —  deels  gaae  under  og  udenfor  disse  sidste  Strænge 
og  fortsætte  sig  fremad  ned  gjennem  den  tredie  Afdeling. 
Den  mellemste  Afdeling  sammensættes  af  tætstaaende, 
temmelig  korte  Bundter ,  der  tilsyneladende  fortsætte  sig 
i  eller  idetmindste  kun  ved  et  circulært  Indtryk  ere  af- 
grændsede  fra  dem,  der  danne  den  nedenfor  liggende  Af- 
deling.    Omtrent   ved    Overgangen   mellem    de    to    sidste   Af- 


)    Sml.   Tab.    V.   fig.   13. 


228 


delinger  hefte  de  fleste  af  Svælghovedets  fremstrækkende 
Muskler  sig.  Den  tre  die  Afdeling  dannes  af  tykke  Bundter, 
der  løbe  ud  til  Randen  af  Kjæberne.  Paa  Undersiden  af 
Svælghovedet  sees  disse  to  sidste  Afdelinger  lige  i  Midt- 
linien kløvede  af  den,  ogsaa  hos  Aeolidierne ')  paaviste,  her 
meget  langstrakte  Spalte,  gjennem  hvilken  A.  bulbi  aabner 
sig  ind  i  Dybden  af  Svælghovedet  til  Tungehulen-). 

Svælghovedet  i  sin  Heelhed  bevæges  af  to  Sæt 
flade,  med  Enderne  fingerfprmigt  i  hinanden  gribende  Muskler. 
Det  ene  Sæt,  Svælghovedets  fr  em  s  trækken  de  Muskler 
(Mm.  protrusores  bulbi),  udspringer  fra  selve  Svælghovedet, 
omtrent  ved  Grændsen  mellem  den  omtalte  anden  og  tredie 
Afdeling  paa  samme,  baade  oventil,  paa  Siderne  og  nedentil. 
De  flade,  tynde  Muskelbaand  danne  oventil  to  brede,  frem- 
efter bredere,  og  indbyrdes  ved  et  Mellemrum  adskilte  Grupper, 
som  atter  ved  et  frit,  bagtil  bredere  Mellemrum  ere  adskilte 
fra  den  større  Gruppe,  som  dækker  hele  Undersiden  af 
Svælghovedet,  og  i  hvilken  de  enkelte  Muskelbaand  have 
holdt  sig  mere  isolerede.  Alle  disse  Muskelbaand  hefte  sig 
i  ringe  Afstand  udenfor  Læbeskiven,  hvor  der  synes  at  findes 
et  stærkere  Kredsmuskellag  i  Mundrøret.  Til  dette  Muskel- 
sæt høre  fremdeles  korte,  flade  Muskelbaand,  der  udspringe 
fra  Mundrøret  og  gribe  ind  imellem  de  forrige  saaledes,  at 
de,  naar  Mundrøret  er  trukket  stærkt  sammen,  sees  ligesom 
udgjøre  Fortsættelsen  af  de  nysnævnte  Muskler.  —  Det  andet, 
stærkere  Sæt  Muskler,  de  Mund  røret  tilbagetrækkende 
(Mm.  retrahentes  rostri),  ligger  udenpaa  det  forrige.  Hertil 
maae  regnes  de  flade  Muskelbaand,  som  udspringe  paa  de 
udenom  og  bag  Svælghovedet  liggende  Legemsdele,  og  som 
hefte  sig  paa  samme  Sted.  hvor  de  andre,  i  ringe  Afstand 
fra  Læbeskiven;  der  sees  saaledes  oventil  flere  (sædvanligviis 
paa  hver  Side  5)  saadanne  Baand,  udgaaende  fra  omtrent 
den  bageste  Grændse  for  Tentakelskjoldets  forreste  Trediedeel, 
hvor  deres  Udspring  er  indhyllet  i  løst  Bindevæv;  nedentil 
udspringe  lignende  Muskler  fra  de  tykkere  Sidedele  af  Foden 


1 )  Sml.    1.  c.  p.  153,   181. 

2)  Sml.   Tab.  IX.   f.   10*. 


229 


og  fra  sammes  ovre  Flade;  oventil  sees  endnu  enkelte  Strænge, 
som  udgaae  fra  den  forreste  Deel  af  Sliimkjertlen,  og  ude  til 
hver  Side  en  stærk,  lang  og  flad,  men  temmelig  smal  Muskel 
(M.  retractor  longus),  hvis  ofte  fleerhovedede  Udspring  sees  paa 
Peritonaealvæggen  i  Egnen  af  Gjællerne,  og  som  har  sin  2— 3- 
halede  Insertion  paa  Mundrøret.  —  Svælghovedet  træder 
frem  (forat  gribe  Næringsmidlet)  ,  idet  Mundrøret  først 
krænges  tilbage,  og  Svælghovedet  drives  frem  ved  de  hen- 
holdsviis  til  disse  Funotioner  hørende  Muskler;  Svælghovedets 
Fremtræden  understøttes  sandsynligviis  af  Sammentrækning  i 
selve  Mundrørets  Vægge  og  ved  Contraction  af  Kroppen  med 
Fyldning  af  den  forreste  Legems-Lacune  med  Blod.  Idet  alle 
disse  Momenter  ophøre  at  virke,  træde  Mundrøret  og 
Svælghovedet  tilbage  i  Hvile  tilstand. 

Naar  Læbeskiven  og  Mundrøret  slaaes  fremefter  og  be- 
tragtes fra  Bagsiden,  sees  den  tørste  heftet  til  hele  den 
mellemste  Deel  af  Kjæbens  Udside,  men  tillige  ligesom  ved 
et  ganske  smalt  Mellemrum  adskilt  fra  den  indre  Rand  af 
Muskelmassen  paa  Forenden  af  Kjæberne.  I  dette  Mellem- 
rum skinner  den  brune  Kjæbemasse  utydeligt  igjennem,  dækket 
af  Bindevæv  og  tildeels  af  de  Muskelbaand,  som  fra  Forfladen 
af  hiin  Muskelmasse  gaae  over  til  Mundrøret. 

Forfladen  af  Kjæberne  kommer  først  tydeligt  tilsyne,  naar 
Læbeskiven  og  det  nysberørte  Muskellag  udenfor  og  bag  samme 
ere  tagne  bort.  Den  inderste  Deel  af  Kjæben  eller  den  Deel 
indenfor  Muskellisten  paa  samme  (s.  nærmere  nedenfor) 
skjules  nemlig  af  Læbeskiven,  der,  som  anført,  ligger  løst 
til  Kjæben  og  kun  ved  den  ydre  Rand  er  nøie  fastheftet  til 
den.  Naar  Læbeskiven  er  taget  bort,  sees  den  øv- 
rige Deel  af  For  fladen  af  Kjæben  dækket  af  en  over 
den  formet  Muskelplade,  som  saaledes  er  lidt  tilspidset 
opad,  afrundet  nedentil  og  paa  hver  Side  omtrent  ved  Midten 
eller  lige  nedenfor  ved  en  Indkærvniug  eller  Tværfure  med 
fortykkede  Rande  er  deelt  i  en  øverste  og  nederste  Deel1). 
Pladens    Overflade    er    jævn,    radiat    stribet,    kun    oven-    og 


x)    Sml.   Tab.  V.  f.  10—11. 


230 


nedentil  mere  glat  og  paa  sidstnævnte  Steder  oftest  næsten 
seneglindsende.  Den  hænger  temmelig  fast  til  Kjæben,  især 
i  Egnen  af  Tværfuren  saavelsom  oven-  o<:  nedentil;  den  er  i 
det  Hele  af  ikke  ganske  ringe  Tykkelse,  tykkest  udad  (d.  e. 
udenfor  Kjolen  paa  Udsiden  af  Kjæben),  hvor  den  i  Gjen- 
nemsnit  maaler  c.  0,75—  1  mm.  Den  bestaaer  af  hverandre 
krydsende  Lag  af  Muskelbundter ,  af  hvilke  det  tyndere 
Kredslag  især  fremtræder  mod  Overfladen,  men  dog  lader  det 
underliggende  Lag  af  radiate  Bundter,  som  danner  Massen  af 
Pladen,  skinne  igjennem.  Fra  Overfladen  af  Pladen  løsner 
sig,  som  ovenfor  anført,  en  Deel  flade  Muskelbaand ,  som 
tingeragtigt  gribe  over  paa  Mandrøret  tæt  ved  Læbeskiven. 
Hist  og  her ,  men  især  oventil  og  nedentil  sees  enkelte 
korte,  flade  Muskelbaand  at  gaae  fra  den  ovenfor  liggende 
tredie  Afdeling  paa  Svælghovedet  over  den  ydre  Kjæbe- 
rand,  ned  paa  denne  Muskelplade;  oventil  danne  saadanne 
Bundter  af  M.  tran  s  v.  sup.  lige  i  Midtlinien  en  trekantet, 
bagtil  bredere,  fortil  spidst  tilbtbende  Snip  (Fig.  12)'), 
som  kun  lader  den  øvre  Kjæberand  skinne  svagt  igjennem; 
Spidsen  af  denne  Snip  hefter  sig  i  Egnen  af  Kjæbeliga- 
mentet.  Nedentil  sees  paa  hver  Side,  tæt  ved  Midtlinien, 
en  Fortsættelse  af  M.  max.  pr.  paa  lignende  Maade  gaae 
over  paa  Pladen.  —  Nysnævnte  Muskelplade  dannes,  som  an- 
ført ,  i  Overfladen  hovedsageligen  af  tæt  sammentrængte 
Kredstraade,  men  sammes  Masse  sammensættes  dog  af  det 
underliggende  stærke  Lag  af  radiate  Muskelbundter.  Kreds- 
traadlaget  repræsenterer  vel  den  hos  Aeolidierne  paaviste'-') 
M.  tran sv.  inferior,  medens  Muskelpladens  Masse 
svarer  til  de  af  mig  hos  nysnævnte  Gruppe  beskrevne'2)  Mm. 
longitudinalis  inferior  og  1  at  er  al  i  s.  Naar  Muskel- 
pladen tages  bort  med  Forsigtighed,  sees  desuden  oventil  i 
Egnen  af  Ilængselpartiet  af  Kjæben  en  kort  Tværmuskel  (M . 
transv.  ant.),  som  der  forbinder  begge  Kjæber.  Muskelele- 
menterne ere  kun  utydeligt  sondrede  i  mindre  Knipper;  ind- 


!)    Sral.   Tab.   V.  f.   12. 

2)    Sml.  1.  c.  p.   164.   Tab.  IV.  f.  2. 


231 


sprængt  mellem  Elementerne  sees  en  stor  Mængde  deels  i 
uregelmæssige  Grupper  samlede,  deels  i  Længderækker  ord- 
nede smaa  klare  Kjerner  og  ovale  eller  mere  langstrakte 
Celler,  som  med  deres  Længdeaxe  deels  laae  parallelt  med, 
deels  paatværs  af  Muskelelementerne;  Cellerne  vare  af  c. 
0,007-0,025  mm.  største  Diam.;  de  viste  ligesom  dobbelte 
Contourer  og  temmelig  store  Kjerner  med  flere  Kjernelegemer. 
En  Deel  af  Muskeltraadene  syntes,  ligesom  fortyndede  i  Enden, 
at  ende  i  den  paa  Udsiden  af  Kjæben  værende  Cellebeklædning. 
Efter  Borttageisen  af  denne  Muskelplade  saaes  For-  eller 
Udsiden  af  Kjæberne  aldeles  blottet.  Medens  Kjæben  hos 
alle  i^eolidier ')  viser  sig  som  et  mere  eller  mindre  i  Længden 
udtrukket,  tresidigt,  bøiet  Blad,  sees  den  derimod  hos  denne, 
som  hos  alle  Pleurophyllidier,  af  mere  i  Hoiden  udtrukken 
Form,  smal,  med  næsten  parallellobende  Siderande.  Medens 
den  Flade,  der  bærer  Kjæben,  hos  alle  Aeolidier  vender 
meget  skraat  udefter2),  og  Kjæben  som  Følge  deraf  hos  hele 
denne  Gruppe  ligger  paa  Udsiden  af  Svælghovedet,  er  samme 
Flade  derimod  hos  Pleurophyllidierne  rettet  næsten  lige  frem- 
efter, og  Kjæberne  ligge  saaledes  her  paa  Forenden  af  Svælg- 
hovedet, hvorved  samme  og  selve  Kjæberne  faae  et  fra  nys- 
nævnte Typ  meget  afvigende  Udseende,  skjøndt  disse  sidste 
ved  nøiere  Betragtning  vise  sig  byggede  efter  ganske  samme 
Plan  som  hos  Aeolidierne.  — .  Begge  Kjæber  sees  i  ovennævnte, 
deres  naturlige  Leie  indbyrdes  forbundne  oventil  og  neden- 
til ,  iøvrigt  adskilte  fra  hinanden  ved  en  smal  Spalte.  De 
hængte  temmelig  fast  til  den  støttende  og  bærende  Flade 
bag  dem,  fornemmelig  ved  begge  Ender  og  i  hele  Randen, 
med  hvilken  de,  især  i  begge  Ender,  traadte  ind  under 
Kanten  af  den  nederste  Afdeling  paa  Svælghovedet.  Den 
øvre  Ende  af  Kjæberne  saaes  ved  nærmere  Undersøgelse  at 
passe  ind  i  en  Grube  paa  den  bærende  Flade;  de  forenede 
nedre  Ender  af  dem  (Proc.  masticatorii)  skjøde  sig  ind  i  en 
egen    kort   lille  Grube  !).     Foruden   ved  denne  Befæstelse  og 


*)    Sml.  1.  c.  p.  159. 

»■)    Sml.  1.  c.   Tab.  I   B.   f.  6.;   Tab.  I   C.   T.  2;   Tab.  II  B.   f.  1-2  etc. 

3)    Sml.   Tab.   IX.   f.   11*. 


232 


den  ovennævnte  Muskelplade  ere  Kja  berne  desuden  indbyrdes 
forbundne  derved,  at  et  smalt  >Chitin«lag  ;  ligesom  et  Liga- 
ment  er  indskudt  mellem  de  øvre  Kiæbeender  (Cristae  con- 
nectivae)  -). 

Efter  at  være  løsnede  i  Forbindelse  med  hinanden 
indbyrdes  fandtes  Kjæberne  paa  de  største  Individer  at  maale 
0  — 11  mm.  i  Længde,  medens  Ur.  .len  gjennem  .Midten  at 
dem  begge  udgjorde  7  s  mm.  (Maalene  i  begge  Tilfælde 
tagne  i  lige  Lin  fe),  og  medens  Høiden  af  dem,  naar  de  hvilede 
paa  et  Underlag  med  Forsiden  opad,  beløb  sig  til  3,5— 4  mm. 
Tilsammen  danne  Kjæberne,  naar  de  sees  fra  Siden  eller 
især  betragtes  fra  Bagsiden,  ligesom  et  aflangt,  i  Bunden 
efter  Længden  kløvet   Barbeerbækken  (Fig.   13 — 15). 

Længden  af  den  enkelte  Kjæbe  udgjorde  paa  de 
største  undersøgte  Individer  c.  11  mm.  i  lige  Linie,  c.  lo 
mm.  efter  Convexiteten;  Breden  var  4  mm.  Kjæbe  n  er 
saaledes  lidt  længere  og  mere  slank  end  hos  andre  under- 
søgte Arter.  Af  Farve  var  den  lyst  hornguul;  kun  der,  hvor 
Kjæben  frembyder  mere  Masse  (i  hele  den  indre  Halvdeel,  i 
Eængselpartiet),  var  Farven  bruunlig;  Overfladen  var  glat  og 
næsten  ligesom  poleret  paa  den  inderste,  af  Læbeskiven  dæk- 
kede Deel1).  Kjæben  er  stækt  krummet  ovenfra  nedad  og 
Krumningen  temmelig  jævn,  dog  saaledes,  at  den  i  den  forreste 
Deel  stiger  lidt  mere  brat  ned,  i^den  bageste  Deel  skraaner 
mere  jævnt  (Fig.  14).  Kjæben  bestaaer  af  en  yderste  tyndere 
Deel,  der  som  en  Bræmme  udadtil  og  fortil  kanter  den 
inderste  Deel,  som  er  meget  tykkere  i  Substansen  og  paa 
Forsiden  rager  stærkt  frem  fra  den  yderste,  medens  begge 
paa  Bagsiden  af  Kjæben  sees  at  gaae  jævnt  over  i  hinanden. 
Udsiden  eller  Forfladen  af  Kjæberne  (Fig.  1)3  A) 
er  stærkt  hvælvet  efter  Længden,    fornemmelig  dog  i  sin  in- 

')  Hermed  skal  dog-  ikke  været  postuleret,  at  denne  Masse  virke- 
ligt  er   Chitin.      Sral.    Ånat.    Bidr.    1.   c.    p.   160   Anni. 

2)    Sml.    Tab.    VI    B.  f.  4. 

;t )  Kjæberne  ere  altid  i  dette  Arbeide  beskrevne  i  fugtig  Tilstand, 
som  de  umiddelbart  ere  udtagne  af  Dyrene;  ved  Torring  bøie 
de   sig  og  forandre   ikke   ubetydeligt   Formen. 


233 


derste  tykkere  Deel,  medens  Convexiteten  af  den  yderste 
Deel  er  noget  mindre  (Fig.  15).  Denne  den  tyndere  Deel 
danner  fortil  en  næsten  ret  Vinkel  mod  den  tykkere  eller  er 
lidt  udad  omslaaet;  i  den  øvrige  Strækning  skraaner  den 
jævnt,  kun  svagt  udhulet  op  imod  den  tykkere  Deel,  saaledes 
at  Skraaningen  tiltager  og  bliver  mere  plan  bagad,  hvor  en 
svag  Ribbe  sees  strække  sig  fra  det  ydre  Hjørne  af  Bag- 
randen skraat  op  til  Kammen  (s.  ndf.),  og  hvor  der  tillige 
findes  nogen  Substansfortykkelse  af  hele  Kjæbepartiet  inden- 
for Ribben.  Den  indad  liggende  tykkere  Deel  er  ubetydeligt 
smallere  end  den  ydre;  den  begynder  oventil  som  en  For- 
tykkelse af  den  indre  Rand  af  den  ovenfor  liggende  frem- 
staaende  tyndere  Deel  (Fig.  13  A).  Denne  Fortykkelse 
danner  en  Antydning  til  det  hos  de  fleste  Aeolidier  saa 
stærkt  udviklede  Hængsel-  (eller  Navle-)  Parti,  hvilket 
da  hos  nærværende  som  hos  hiin  Gruppe  gaaer  over  i  det 
nærmest  Tyggeranden  liggende  Parti  af  Kjæben.  Den  mod 
den  anden  Kjæbe  vendende  Rand  af  dette  Hærigselparti  bærer 
et  Par  nedad  convergerende  svage  Ribber,  som  med  deres 
nederste  Ende  rage  ubetydeligt  frem  imod  Mundspalten; 
samme  ere  en  Antydning  til  de  fra  Aeolidierne  bekjendte1) 
Forhnld  (Cristae  connectivae).  Fra  den  nederste  Ende  af 
dette  Hængselparti  hæver  sig  nu  den  tykke  Kam  (Fig.  15), 
som  forløber  i  ringe  Afstand  fra  den  indvendige  Tyggerand, 
idet  den  vedligeholder  den  samme  Høide  indtil  henimod  den 
bageste  Ende,  imod  hvilken  deu  skraaner  jævnt.  Kammen 
viser  forrest  en  lille,  næsten  plan  Flade,  men  iovrigt  en 
temmelig  skarp  Kant;  den  har  en  lavere  indre  og  en  høiere 
ydre  Flade,  hvilke  bagest  smelte  over  i  hinanden  og  atter 
danne  en  lille  Flade;  den  ydre  Flade  falder  paa  den  mere 
fremad  liggende  Deel  af  Kjæben  eller  indtil  omtrent  Midten 
af  sammes  Længde  næsten  lodret  af,  i  den  øvrige  Strækning 
skraaner  den  mere  jævnt;  den  indre  Flade  skraaner  temmelig 
stærkt  mod  en  mellem  Kammen  og  Tyggeranden  liggende 
Fure.      Denne  Fure    begynder   forrest   ved  Hængselpartiet    og 

!)  1.  c.  P.  159. 


234 


strækker  sig  parallelt  med  Tyggeranden  lige  til  det  i  Bag- 
randen af  Kjæben  værende  Indsnit  og  sædvanligt  til  den  in- 
derste Deel  af  samme;  Furen  er  meget  overfladisk,  meget 
smal  og  bliver  kun  bagtil  lidt  bredere.  Indenfor  Furen 
den  næsten  ganske  ligeløbende  Tyggei  a  ud  ,  som  bagest  fort- 
sætter sig  i  den  (indtil  c.  1,5 — 1,75  mm.  lange)  bagudrettede, 
undertiden  ligesom  svagt  bulnede  Tyggefortsættelse  (Proc. 
masticatorius)  (Fig.  13)',  som  rager  frem  indenfor  Indsnittet 
og  ud  over  Bagranden  af  Kjæben.  Tyggeranden  har  en 
skarp  forreste  Rand  og  skraaner  fra  denne  bagad;  denne 
Flade  er  for  det  ubevæbnede  Oie  aldeles  glat,  ved  en  svag 
Forstørrelse  (8  — 10  ><)  sees  Tyggefladen  ligesom  yderst  hint 
kornet,  i  Randen  især  paa  Tyggefortsa  ttelsen  med  Spor  til 
Hin  Tanding.  -  I  udsiden  eller  Ha 'illaden  af  Kjæben 
(Fig.  13  I>)  gjengiver  den  almindelige  Form  af  Udsiden;  som 
en  Følge  deraf  viser  den  tyndere  Deel  af  Kjæben  sig  her 
svagt  convex,  den  tykkere  Deel  sees  svagt  concaveret,  men 
begge  Strækninger  gaae  her  temmelig  jævnt  over  i  hinanden; 
oventil  slaaer  denne  Flade  sig  med  en  afrundet  Kant  over  i 
den  ovenfor  omtalte,  omslaaede  øverste  Deel  af  Kjæberne 
(Fig.  14).  Paa  Bagsiden  af  Hængselpartiet  sees  en  svagt 
ophøiet,  krum  Linie  strække  sig  med  Convexiteten  opad  og 
indad  ned  mod  sammes  nederste  Deel  og  saaledes  ende  ved 
den  øverste  Deel  af  Mundspalten.  Denne  Dannelse  frem- 
træder særligt  stærkt  udviklet  hos  en  anden  Art,  PI.  nata- 
lensis  (s.  ndf.  l  )).  —  Kjæbens  øverste  Rand  (Fig.  13)  er 
svagt  buet,  indadtil  mere  ligeløbende  og  ved  en  hin  lille  Hak 
afsat  fra  Hængselpartiet,  iøvrigt  skraaner  den  jævnt  udad  og 
gaaer  med  en  afrundet  Vinkel  over  i  den  ligeløbende,  med 
Tyggeranden  nøiagtigt  parallelløbende  udvendige  Rand, 
som  med  en  næsten  ret  Vinkel  gaaer  over  i  Bagranden, 
der  udadtil  er  ligeløbende,  derefter  skraaner  stærkt  indad  og 
opad  mod  Roden  af  Tyggefortsættelsen,  som  den  saaledes 
ved  et  dybt  Udsnit  adskiller  fra  den  øvrige  Deel  af  Kjæben-'). 

l)    Sml.   Tab.   VI  B.   f.  4. 

'2)    Hos   et  af  de   undersøgte   Individer   afveg- Kjæben   noget   fra   den 

sædvanlige   Grundform ,    var   mindre   langstrakt   og   lignede   i   det 

Hele  en  Deel  den  hos  PI.  Lovéni. 


235 

Under  Loupen   (4-5   X   Forst.)    bemærkedes  paa    begge 
Kjæbens    Flader,    især    tydeligt   i    den    tyndere    Deel    og   paa 
Udsiden,  yderst  talrige,  tætstaaende,  med  den  øverste  og  Bag- 
randen   parallelløbende,    finere  og  mindre  tine   Tilvæxtstriber. 
Ved  stærkere  Forstørrelse  sees  Kjæben  at   bestaae  af  talrige, 
meget    tynde  ,     hverandre     med    Randen    imbricat    dækkende 
Lag,    som    ere    yderst     flint    stribede    i    Retning    lodret    paa 
Tilvæxtstriberne,    men    uden    iøvrigt    at    vise  nogen   Sammen- 
sætning af  formede  Elementer.    Ved  nøiere  Undersøgelse  viser 
Tygger  an  dens  skraanende  Flade  (Tyggefladen)  sig  efter  sin 
hele    Udstrækning    i    Længde    (lige    op    til    Hængselet)    besat 
med   tætstaaende,    snart   skarpere,    snart  mere    buttede,    ofte 
ogsaa    meget    uregelmæssige    Spidser1),    der    ere    ordnede    i 
Længderækker,    som    uden    Afbrydelse    gaae    gjennem    større 
eller  mindre   Strækninger  af  Randen   (Fig.    10,   }?),    og    hvis 
Antal    sædvanligviis    beløber    sig    til    omtrent    (9  —  )   12;    kun 
bagest  paa  Spidsen  af  Tyggefortsættelsen  er  Antallet  af  Ræk- 
kerne mindre  (Fig.    18).      I  Rækkerne  nærmest  Forranden  af 
Tyggefladen    ere    Elementerne     sædvanligviis    af    mere    eens- 
artet  Størrelse,    og  Rækkerne    derfor    mere    skarpt    adskilte; 
efterhaanden  som  de  fjerne  sig  fra  denne,   blive  hine  ikke  alene 
mindre,  men  ogsaa  af  mere  uregelmæssig  Størrelse,  saaledes 
at  Rækkerne  sees  ligesom  skyde  sig  uregelmæssigt  ind  imel- 
lem hverandre.     Elementerne  nærmest  ved  den  forreste  Rand 
rage  frit  frem  og  give  samme  allerede  ved  Loupe-Forstørrelse 
(af  S  — 10  Gange)    et   fiintandet  Udseende;    de    indenfor   lig- 
gende Elementer  blive  lavere  og  aftage   i  Høide  bagad,  hvor 
de  tilsidst  kun  vise  sig  som   smaa  Plader  (Fig.   17**).     Disse 
Smaatænder  ere  enten  rettede    med   Spidsen    lige   indad    mod 
Mundspalten  eller  i  den   bageste  Deel  af  Tyggeranden   opefter. 
Høiden  af  de  større  af  disse  Elementer  beløber   sig  sædvan- 
ligviis til  c.  0,04  mm.,   Breden   varierer  fra  0,016—0,04  mm.; 

')  Otto's  Angivelse  (1.  c.)  af  Denticulationer  paa  Tyggeranden 
skulde  neppe  kunne  antages  at  støtte  sig  til  Tilstedeværelsen 
af  disse  Spidser,  hvis  Storrelse  er  altfor  ringe  til  at  kunne 
give  Randen  et  denticuleret  Udseende,  men  skriver  sig  snarere 
fra  tilfældig   Itu  brækning   af  Kjæberanden. 


236 


Spidserne  sees  paa  Randen  af  Tyggefladen,  ved  Itubrydning 
af  denne  og  især  da  tydeligt  paa  Tyggefortsættelsen  som  den 
frit  fremragende  Deel  af  svagt  bøiede,  kegledannede  eller  uregel- 
raæssigt  kantede  »Chitin« -Legemer  meden  Høide  af  0,035 — 0,1 
mm.  (Fig.  10*).  Den  Tyggeranden  nærmest  liggende  Deel  af 
Kjæbens  Forside  sees  liint  riflet  paa  skraat,  og  Furerne 
endende  ved  Mellemrummene  mellem  Elementerne  i  den  yderste 
Rakke  af  hine  Legemer.  Bagest  paa  Tyggefortsættelsen 
saaes  ufuldstændigt  udviklede  Chitin  -  Elementer  og  sammes 
Udvikling  ved  Sammensmeltning  af  Celler,  som  forhornede  i 
Overfladen;  Elementerne  saaes  her  meget  tydeligt  skraat 
stribede  og  med  en  indeholdt  Kjerne;  hvilke  Structurforhold 
kun  viste  sig  lidet  tydeligt  paa  de  øvrige  Takker  (Fig.  18). 
Udsiden  af  Kjæben  viser  sig  beklædt  med  en  tynd 
Membran  af  en  eiendommelig,  sirlig  Bygning,  der  formedelst 
den  ulige  Tykkelse  af  de  Membranen  sammensættende  Ele- 
menter vanskeligt  lader  sig  gjengive  i  Afbildning  (Fig.  19). 
Membranen  sammensættes  af  rundagtige  Celler,  sædvanligviis 
af  0,005 — 0,007  mm.  Diara.,  med  et  tydeligt ,  glindsende 
Kjernelegeme;  i  begge  Ender  forlængede  disse  Celler  sig 
oftest  i  en  tynd  Traad;  men  Adskillelsen  mellem  Celle-  og 
Traadparti  er  almindeligviis  tydeligt  udpræget,  og  disse  gaae 
kun  sjeldent  over  i  hinanden.  Cellerne  ligge  med  deres 
Længdeaxe  parallelt  med  hverandre  og  med  Kjæbens  Længde- 
axe;  de  synes  at  være  leirede  i  et  Par  Lag  ovenpaa  hver- 
andre; de,  der  tilhøre  det  samme  Lag,  ere  ordnede  i  et 
Slags  utydelig  Quincunx,  idet  Cellerne  af  en  Række  støde  op 
til  Traadfortsættelserne  i  Siderækkerne.  Udenpaa  dette  hele 
Lag  saaes  en  tynd,  længdestribet  Hinde,  i  hvilken  Baan- 
denes  Brede  beløb  sig  til  0,005  mm. ;  Striberne  krydsede 
skraat  Retningen  af  Cellerne1).  — Paa  Bagranden  af  Tygge- 
fortsættelsen saaes  en  Antydning  til  et  kort  Cylinderepithel, 
som  tilhørte  Mundhulens  Cuticula,  der  hefter  sig  til  Tygge- 
fortsættelsen. 


1 )  Denne  Beklædning1  er  saaledes  meget  overeensstemmende  med 
den  rigtignok  ikke  lidt  stærkere  udviklede ,  som  jeg  har  paa- 
viist  hos   Aeolidierne   (1.  c.  p.  161.  Tab.  IV.  f.  8;   Tab.  VI.  f.  12.). 


237 


Indsiden  af  Kjæben  viser  sig  (ved  Afskrabning) 
beklædt  med  en  yderst  tynd  Hinde,  der  sammensættes  af  et 
utydeligt  Pladeepitliel  med  uregelmæssige  Celler  af  meest 
0,005  mm.  Diam. — Det  tynde  Lag,  der  som  et  L  igament '■) 
forbinder  Cristae  connectivae  af  begge  Kjæber,  bestod  af 
structurløs  »Chitin « masse  og  fortsatte  sig  i  en  lignende  Masse, 
der  laa  paa  Udsiden  af  Hængs  el  partiet  og  steg  lidt  ned  til 
Siderne  for  samme  og  ned  indenfor  Læbeskiven,  og  mindede 
om  den  hos  Aeolidierne  tilstedeværende  C  hi  tinkrave-). 

Efter  at  Kjæberne  ere  tagne  bort,  sees  den  Flade, 
som  bærer  dem,  Forenden  af  Kjæbemuskel masserne, 
blottet  B).  Ligesom  der  hos  alle  Aeolidier 4)  fandtes  et  storre 
eller  mindre  frit  Rum,  en  Mundbihule,  bag  Hængselpartiet 
og  nedad  for  samme,  fra  hvilket  Kjæbemuskelmassen  ligesom 
var  veget  tilbage,  saaledes  viser  der  sig  et  ganske  lignende 
Forhold  bos  denne  Art  som  hos  hele  denne  Gruppe.  Mund- 
bihulen  er  her  lille,  med  en  ganske  smal  Forbindelsesspalte 
med  Mundhulen,  og  dannes  af  Kjæben  og  den  inderste  vinge- 
formede Deel  af  Kjæbemuskelmassen.  Kjæbemuskelmasserne 
ere  iøvrigt  her  (forpaa)  nøiagtigt  formede  efter  Kjæberne  og 
gjengive  med  Nøiagtigbed  sanmes  Bagside.  Den  hele  Flade 
er  stærkt  hvælvet  ovenfra  nedad,  ved  Muudspalten  kløvet 
paalangs  efter  næsten  hele  Midtlinien;  den  er  i  hver  af  sine 
Halvdele  svagt  S-formet  boiet  i  Tværretning.  I  Midtlinien 
sees  oventil  en  Fordybning  til  Optagelse  af  Hængselpartiet 
af  begge  Kjæber;  ved  denne  Fordybning  ender  Mundspalten 
med  en  ganske  kort  Hak  op  til  hver  Side;  Spalten  er  i  denne 
sin  øverste  Femtedeel  i  det  Hele  lidt  videre,  derfra  bliver 
den  smallere  og  aftager  ubetydeligt  i  Brede  nedefter,  hvor 
den  ender  ovenfor  Midten  af  Kjæbernes  Tyggefortsættelser 
der,  hvor  Mundhulens  Cuticula  hefter  sig  paa  samme.  Den 
ydre  Rand    af    den    hele    Flade    staaer    ubetydeligt    frem    og 


!)  Sml.  Tab.   VI   B.   f.   4. 

-)  Sml.  1.   c.   p.   160. 

3)  Sml.  Tab.  IX.  f.   18. 

*)  Sml.  1.   c.  p.   169.   Tab.  IV.   f.  4  a;   Tab.   V   B.   f.   10*. 


238 


støtter,  som  ovenfor  anført,  Kjæberanden.  Hver  af  de  to 
Halvdele  af  denne  Flade  sees  at  bestaae  af  to  Dele.  Den 
mindre  indre  er  ligesom  vingeformet,  bredere  oventil,  smallere 
nedentil,  aldeles  glat,  af  mere  hvidlig  Farve,  og  i  det  Hele 
svarende  til,  men  kun  deelviis  liggende  i  Berørelse  med  den 
tykkere  Deel  af  Kjæben;  den  indfattes  ofte  ret  tydeligt  af 
ligesom  et  hvidligt  Baand,  der  undertiden  ogsaa  som  saadant 
oliver  hængende  paa  Indsiden  af  Kjæben.  Den  ydre  Deel  er 
større,  af  mere  guulladen  Farve  og  radiat  stribet;  oventil 
smelter  den  sammen  med  den  fra  den  anden  Side  i  oven- 
nævnte Grube.  Overfladen  af  denne  hele  Flade  dækkes  af 
det  ovenanførte  Lag  meget  smaa,  tyndhindede,  aldeles  gjen- 
nemsigtige,  uregelmæssigt  kantede  Celler;  medens  (bus  Masse 
bygges  af  paatværsløbende  Bundter  af  Muskeltraade ,  der, 
rigeligt  blandede  med  de  sædvanlige  Celler  og  Cellegrupper 
(s.  nærmere  ndf.),  fortsætte  sig  ind  i  Vingen  hen  mellem  det 
ovennævnte  Epitheliallag  og  det  ulige  tykkere,  som  beklæder 
Vingen  indad  mod  Mundhulen.  De  musklede  Elementer  blive 
paa  sids'tnævnte  Sted  efterhaanden  tyndere  indad  og  synes 
at  tabe  sig  ved  eller  gaae  over  i  Epithelialcellerne. 

Den  ovenfor  omtalte  Flade  viser  sig  som  den  forreste 
Ende  af  begge  Kjæbe muskelmasser,  der  mellem  sig 
fatte  Tungen  og  Mundhulen  (Fig.  20).  Medens  Kjæbe- 
muskelmasserne  hos  Aeolidierne  paa  Grund  af  de  langstrakte 
Kjæber  og  deres  bagud  rettede  Tyggefortsættelser  vise  sig 
som  store,  i  Længden  udtrukne  Masser,  saa  ere  de  hos  denne 
Form  og  i  det  Hele  hos  denne  Gruppe  med  sine  mindre  ud- 
viklede Kjæber  og  sammes  nedad  rettede  Tyggefortsættelser 
meget  mindre  og  meget  kortere.  Muskulaturen  stemmer 
iøvrigt  væsenligt  med  den  hos  Aeolidierne  paaviste1).  Den 
dannes  deels  af  Muskler,  der  ere  fælleds  for  begge  Kjæber 
(M.  transversus  sup.),  deels  eiendommelige  for  hver  (Mm. 
obliqvus,  maxillaris  proprius),  deels  endelig,  som  forbinde 
Kjæbe-    og   Tungemuskelmassen    (M.  rectus  sup.).     Der  sees 


l)    Sml.   1.   c.    p.    162  —  165. 


239 


imidlertid  trods  den  umiskjendelige  Lighed  med  Bygningsfor- 
holdene  hos  Aeolidierne  ingen  saadan  Adskillelse  og  Lag- 
dannelse af  Musklerne  som  hos  fornævnte  Gruppe. 

Naar  Svælghovedet  betragtes  ovenfra1),  sees  forrest  den 
store  og  meget  stærke,  hint  tværfurede  øvre  Tværmuskel 
(M.  transversus  sup.)  udspændt  mellem  de  (øvre)  ydre  Rande 
af  Kjæberne.  Muskelmassen  er  selvfølgeligt  meget  bredere 
end  hos  Aeolidierne;  den  er  jævnt  hvælvet,  og  sees  ovenfra 
at  strække  sig  heelt  ned  paa  Siderne,  hvor  den  næsten  mødes 
med  den  fra  den  anden  Side  og  fortsætter  sig  hen  under 
Kjæbernes  Tyggefortsættelser.  Musklen  er  af  temmelig  be- 
tydelig Tykkelse,  dannet  af  tæt  sammentrængte  Knipper, 
som  ikke  ere  leirede  i  Lag;  de  sees  sædvanligviis  noget 
fremad  boiede.  Den  forreste  Deel  af  Musklen  danner  en 
lille  Snip,  som  lige  i  Midtlinien  træder  frem  over  og  dæk- 
ker den  øvre  Kjæberand  (s.  ndf.);  langs  hele  Midtlinien 
hviler  Undersiden  af  den  paa  den  Fure  (s.  ndf.) ,  som 
fra  den  øvre  Ende  af  Mundspalten  strækker  sig  lige  hen 
til  Spiserøret;  i  denne  Strækning  hviler  Musklen  umid- 
delbart paa  Mundepitheliet.  I  sine  Sidedele  sees  den 
dækket  af  et  tyndt  Lag  parallelløbende  Muskelknipper,  der 
krydse  den  under  rette  Vinkler  og  repræsentere  en  hos 
andre  Former  stærkt  udpræget  Muskel2),  (M.  pectina- 
tus  bulbi).  Naar  Muskelbundterne  tages  bort  efter- 
haanden  og  med  Forsigtighed,  sees  flere  sondrede  og  lidt 
divergerende,  fremad,  udad  og  lidt  nedad  gaaende  Muskel- 
strænge3)  trænge  frem  gjennem  deus  dybeste  Deel  og  hefte 
sig  udadtil  paa  den  bageste  Flade  af  Kjæben.  Dette  er 
den  hos  Aeolidierne  saa  stærkt  udviklede  lige  Muskel  (M. 
rectus  bulbi),  der  her  har  et  noget  andet.  Forløb  end  hos 
sidstnævnte  Gruppe,  men  iøvrigt  som  hos  denne  fortsætter 
sig  bagad  hen  paa  Siderne  af  Madpiben  og  bidrager  til  Dan- 
nelsen af  de  allerede  ovenfor  omtalte  imbricate,  buede  Muskel- 


')    Sml.  Tab.  V.  f.  13. 

2)  Sml.  Tab.  V.  f.  12. 

3)  Sml.  Tab.  V.  f.  14***. 

IV.  16 


240 


baand,  som  sees  paa  den  bageste  Deel  af  den  øverste  Flade 
af  Svælghovedet.  Da  Raspepulpen  ikke  her  (som  derimod 
bos  saa  mange  "<_r  raaaskee  de  fleste  Aeolidier)  træder  frem 
paa  Overfladen,  danner  Masklen  ikke  her  den  hos  Aeolidierne 
saa  udprægede  Hætte.  Under,  men  uadskilleligt  forbunden  med 
og  saaledes  ikke  skarpt  adskillelig  fra  den  store  øvre  Tvær- 
muskel  findes  den  egenlige  Kjæbemuskel  (M.  maxiHarie 
proprius),  som  her  er  af  1 1 1  *  *  -_r « - 1  mindre  Størrelse  end  hos 
ovennævnte  Familie;  den  dannes  af  Bundter,  som  ere  ud- 
spændte  mellem  Tungen  og  Kjæben  samt  Kindvæggen.  Foran 
den  egenlige  Kjæbe-  og  Tværmuskel,  umiddelbart  hvilende  paa 
Bagsiden  af  Kjæben  i  Egnen  af  og  udenfor  Hængselpartiet, 
bemærkes  endelig  et  temmelig  tyndt  l,a<_'  Muskelbundter,  som 
fra  deres  Insertion  paa  Kjæben  stige  skraat  nedad  og  indad 
mod  den  forreste  Deel  af  Kindvæggen;  denne  Muskel  er 
ligesom  Rudimentet  til  den  hos  Aeolidieme  saa  stærkt  ud- 
viklede Skraamuskel  (M.  obliquus). 

Egnen  l>;i:_r  den  store  Tværmuskel  dannes  deels  af  den 
Muskeludhredning;  som  hefter  Kjæbe-  og  Tungemuskelmassen 
sammen,  deels  af  Tungemu>kelmassen  alene.  Tæt  bag  Tvær- 
musklen sees  Spiseroret  med  flere  korte,  fra  samme  bagud 
eradierende  Muskelknipper,  og  bag  samme  den  ovennævnte 
Udbredning,  som  dannes  af  imbricat  liggende,  især  fortil 
stærke  Muskelbundter,  der  vende  Convexiteten  bagud  og  til 
begge  Sider  bøie  fortil,  deels  forom  Spiserøret  og  danne  en 
Sphincter  om  denne  (M.  sphincter  oesophagi),  deels  fortsætte 
sig  frem  gjennem  den  dybeste  Deel  af  den  foran  liggende 
Tværmuskel  som  den  lige  Muskel  (M.  rectus  bulbi) ').  Denne 
Udbredning  hænger  i  Midten  fastere  til  den  underliggende 
skjoldformede  Flade  og  til  Raspepulpen,  ud  til  Siderne  er 
den  mere  løst  befæstet  til  den  underliggende  Muskel. 

Efterat  denne  Udbredning  er  taget  bort,  hører  Resten  af 
hele  den  bageste  Deel  af  Svælghovedet  til  Tungen  og  dens 
Bevægelsesapparat.  Blottet  sees  nu  en  lille  halvmaane- 
bøiet  Flade    bag  Spiserørets  Rod;    det    er    en  Antydning    til 

i)    Sml.   Tab.   V.  f.   14. 


241 

den  hos  Aeolidierne  meget  større  »skjolddannede  Flade«, 
som  dannes,  idet  at  Mundbulen  fortsætter  sig  lidt  bag  Spise- 
rørsaabningen  henover  Raspedækket;  fortil  gaaer  det  lille 
Skjold  over  i  Spiserøret  og  i  Kindvæggen,  medens  Bag- 
randen slaaer  sig  om  i  Raspedækket l).  Dette  sidste  sees 
først  blottet,  naar  Spiserør  og  Skjold  ere  tagne  bort  (Fig. 
20);  det  viser  sig  ovenfra  som  en  lille,  svagt  hvælvet,  hvidlig 
Flade,  med  en  median,  temmelig  dyb  Indsænkning  gjennem 
næsten  hele  sin  Længde;  forrest  findes  sædvanligviis  en 
lille  Snip  til  hver  Side  af  Kløften,  og  en  Fortsættelse  af 
hele  Organet  træder  som  en  stærk  sammentrykket,  fremefter 
høiere  Lap  ned  i  Kløften  mellem  Tungens  Sidehalvdele  (Fig. 
21).  Et  lignende  Organ  som  denne  Lap  er  ogsaa  paaviist 
hos  enkelte  andre  Mollusker  (Chiton,  Marseniadae,  Aeoli- 
diadae)'2);  men  det  turde  være  meget  tvivlsomt,  om  denne 
Lap  (lingula)3)  tør  betragtes  som  staaende  i  Smagsandsens 
Tjeneste  (Middendorff).  Overfladen  af  Raspedækket  viser 
oftest  tætstaaende  fine,  smalle  Folder,  der  dække  hverandre 
imbricat;  undertiden  sees  den  ogsaa  glat  med  ganske  fine, 
mod  Kløften  fra  alle  Sider  convergerende  Furer.  Til  Randene 
af  Raspe  dækket  og  paa  den  bageste  Deel  af  Undersiden  af 
dette  hefter  sig  en  til  samme  (som  hos  Aeolidierne)  hørende 
Spændemuskel  (M.  tensor  tecti  radulae);  den  udspringer 
ligesom  fra  den  underliggende  Muskel,  eller  har  sin  Til- 
heftning  paa  det  Sted,  hvor  den  øvre  Tungemuskel  bøier  om 
fra  den  nedre  i  den  øvre  Flade  af  Svælghovedet;  denne  Til- 
heftningslinie  ligger  lidt  udenfor  den,  der  tilhører  den  ovenfor 
omtalte  Udbredning  med  buede  Bundter  bag  Spiserøret,  og 
betegner  Grændsen  mellem  den  anden  og  tredie  Afdeling  paa 
Svælghovedet  (s.  ovf.). 

')    Sml.   R.   Bergh,    anat.    Unders,    af  Sanc.   quadrilat,      Naturhist. 
Tidsskr.  3  R.  I.  1863.  f.  24*. 

2)  Middendorff,  Beitr.  zu  einer  Malacozool.  Ross.  I.   (1847).   p.  57.  — 
R.  Bergh,    Bidr.   til   en  Monographi  af  Marseniaderne.     Vid.  Selsk. 

Skr.   5R.  naturv.  og  mathem.  Afdel.   III.    (1853).   p.  284.    295. 

R.   Bergh,    anat.    Bidr.   til    Kundsk.   om   Aeolidierne.    1.   c.   5  R 
(1864).   p.   165. 

3)  Sml.  Tab.  IX.  f.  20*. 

16* 


242 

Naar  ogsaa  denne  Muskel  er  tagen  liort  (Fig.  20),   sees 
foruden  Raspedækket  ogsaa  Raspepulpen   blottet  ovenfra,    og 
sidstnævnte    paa    Siderne    ot_r    bagtil    omgiven    af    den     øvre 
Tungemuskel    (M.    lingvalis    sup.).       Først    efterat    tillige 
Raspepulpen  er   tagen    bort,   sees   denne  sidste  Muskel  fuld- 
stændigt   blottet  (Fig.  ^8).     Den    viser   sig    saaledes    tilsyne- 
ladende   sammensat    af   kraftige,    svagt    fra  Overfladen    frem- 
ragende Strænge,    der  gaae  continneerligt   fra  deres  Udspring 
til  deres   Ende.     Udspringet    af  disse  Musklens    grovere  Ele- 
menter ligger  paa  Undersiden  af  Svælghovedet,  tilsyneladende 
paa  eller  ved  Randen    af  den    nederste   Halvdeel    af  Kjæben. 
De    gaae    derefter    i    en   Bue    opad    til    Oversiden    af   Svælg- 
hovedet, convergerende  skraat  fremad  mod  Midtdelen,  vise  et 
svagt   Indtryk  paa  det  Sted,  hvor  M.  tensor  tecti  radulae  har 
været  tilheftet,  og  fortsætte  sig  derefter,  de  forreste  paa  hver 
Side  under  Sidedelene  af  Raspedækket   over   i  selve  Tungen, 
medens  de  øvrige  (Fig.   2o)  i  deres  Forløb    ligesom    afbrydes 
ved  en  skarp,  fremstaaende   Kant,    ved    hvilken  Raspepulpen 
har  været  tilheftet  (s.   udt.)     Disse  Musklens  Elementer  fort- 
satte sig  derefter  videre  frem  gjennem  en  foranliggende  glat, 
svagt    concaveret    Indsænkning,    der   er   hesteskodannet   eller 
vinkelbøiet   (i  forskjellig  Grad    efter  Svælghovedets    forskjel- 
lige    Sammentræknings -Tilstand)    med    parallelløbende    For- 
og  Bagrand,  og  skraat  afskaaren   i  begge  Ender,  hvor  den  ved 
en  smal  Spalte  adskilles  fra  den  foranliggende  Deel  af  Musklen. 
Denne  Indsænkning  danner  en  Skaal  til  Optagelse  af  Raspe- 
pulpen.     Indsænkningen   viser   sig   (efter   at   Raspepulpen    er 
rykket  af)  fortil  afstukken  ved  en    stærkt  fremstaaende  Rand 
(Fig.  24**) ,    som  danner  Grændsen    mod   den   foran  liggende 
Tunge,   i   hvis    øverste  Halvdeel    den  øvre  Tungemuskel  fort- 
sætter   sig    meget    fortyndet    (Fig.   24*).      Hele    Musklen    er 
ganske  symmetrisk;    i  Midtlinien    sees    nedentil  Indtrædelses- 
stedet   for  A.  bulbi,   fra   samme   strækker   en  tydelig  median 
Fure  sig  opefter,    opad  bestandigt  tydeligere  lige  til  Skaalen 
for  Raspepulpen.    Denne  Skaal  er  ligeledes  mere  eller  mindre 
tydeligt  kløvet  i  Midtlinien,  og  Kløften  fortsætter  sig  lige  til 
deu    skarpe  Rand,    som   skiller   den  fra  den   dybe   og   brede 


243 


Tungekløft.  —  Naar  man  aabner  og  udvider  den  raediane  Spalte 
i  den  skaalformede  Fordybning,  hvorved  en  Deel  af  den 
underliggende  » Tungebrusk«  og  Tungehule  kommer  tilsyne 
(Fig.  24),  da  seer  man,  at  de  Strænge,  hvormed  den  øvre 
Tungemuskel  tegnede  sig  udvendigt  paa  Svælghovedet,  kun 
vare  Udtrykket  for  Randen  af  de  tætliggende  og  ved  kort 
Bindevæv  forbundne  Blade,  af  hvilke  Musklen  sammensættes. 
Bladene  kunne  nu  sees  udspringe  fra  den  bageste  Deel  af 
Undersiden  af  »Tungebrusken«;  de  ere  der  ganske  lave,  til- 
tage nu  i  Høide  opefter,  naae  den  største  Høide  henimod 
den  bageste  Rand  af  den  skaalformede  Fordybning  og  aftage 
derefter  fremad ,  idet  de  gjennem  den  ovennævnte  frem- 
staaende  Rand  af  Skaalen  gaae  over  i  den  Raspen  bærende 
Membran,  Bærehinden  (Fig.  24*).  Denne  Membran  danner 
den  største  Deel  af  Tungen,  nemlig  hele  dens  øverste  Side, 
hele  Spidsen  og  den  forreste  Deel  af  Undersiden  ,  hvor 
den  umiddelbart  gaaer  over  i  »Tungebrusken«,  ligesom  den 
paa  den  øverste  Side  fortsatte  sig  i  den  øvre  Tungemuskel. 
Membranen  er  seig  og  har  gjennem  hele  sin  Udstrækning 
næsten  samme  Tykkelse;  den  er  i  det  Hele  temmelig  tynd, 
og  saavidt  gjennemsigtigt,  at  den  røber  den  underliggende 
Tungehule.  Den  viste  ved  en  ringe  (i— 5  X)  Forstørrelse 
parallelløbende  Skraafurer  i  Overfladen,  frembragte  ved  Ræk- 
kerne af  Tandplader,  og  omtrent  lige  saa  tætstaaende  Muskel- 
baand  saaes  skinne  igjennem,  idet  de  stege  frem  paa  skraa  og 
krydsede  hine  Furer.  Paa  den  mod  Tungehulen  vendende 
Flade  saaes  Membranen  mere  glat,  endnu  dog  med  Spor 
til  de  paa  den  øverste  Flade  værende  Furer. 

De  ovennævnte  Muskler  i  det  Hele  og  saaledes  ogsaa 
den  øvre  Tungemuskel  vise  ganske  den  allerede  ovenfor  om- 
talte Structur  (sml.  p.  223).  Derimod  fremtræde  de  samme 
Structurforhold  ikke  lidet  modificerede  i  Bæremembranen. 
Muskelbundterne  ere  nemlig  her  opløste  i  en  Masse  tyndere 
Knipper,  der  ved  Adskillelse,  Udvexling  af  Bundter  og  Gjen- 
forening  danne  meget  langstrakte  Maskerum,  opfyldte  med 
tæt  sammentrængte  Kjerner  og  Celler.  Maskerummene  vare 
af   meget    forskjellig  Længde,    ofte    endog    c.   1  mm.    lange; 


244 


deres  Tværgjennemsnit  beløb  sig  fordetmeste  til  0,04—0,06 
mm.;  Tykkelsen  af  de  mellemliggende  Traadbundter  udgjorde 
sjeldent  mere  end  0,013—0,026  mm').  Maskerummene  saaes 
udfyldte  af  en  structurløs  Masse,  der  gjennemkrydsedes  af 
en  stor  Mængde  noget  bølgede,  yderst  tynde  Traade  og  af  Celler 
og  talrige  Kjerner  (af  0,005  — 0,0(>7  nim.  Diam.)  med  tydeligt 
Kjernelegeme.  De  talrige,  paalangs  løbende  Muskelbundter, 
som  dannede  Massen  af  Hæremembranen,  krydses  i  Nærheden 
af  dens  Udspring  af  paatværs  løbende  spredte  og  tynde 
Bundter,  som  mangle  i  Membranens  øvrige  Udstrækning  indtil 
henimod  dens  Ende,  hvor  de  atter  optræde  stærkt  Mandede 
med  skraat  lobende,  hvilke  alle  tilsammen  synes  at  have 
deres  Udspring  fra  og  være  Fortsættelser  af  Tungebruskens 
Muskelbundter.  —  Bæremembranen  viser  desuden  igjennem  hele 
sin  Udstrækning  oppe  mod  den  frie  Flade  et  tyndt  Lag  af  tæt 
sammentrængte  paalangsløbende  M u s k e  1  e  1  e m e n t e r , 
der  atter  beklædes  af  et  tyndt  Lag  kort  Cylinderepithel, 
som  iøvrigt  ofte  var  revet  løst  og  blevet  hængende  ved  den 
fraløste  Raspe.  Undersiden  af  Bæremembranen  syntes  under- 
tiden, dog  ikke  tilstrækkelig  tydeligt,  at  vise  Spor  til  en 
Epithelial-Beklædning  med  meget  smaa  flade  Celler. 

Adskilt  fra  Bærehinden  ved  et  neppe  1  mm.  høit  Mellem- 
rum findes  den  eiendommelige  Tungebrusk  (Saddelen)  (Fig. 
25 — 26),  som  ovenfra  altsaa  først  kommer  tilsyne,  naar 
Bærehinden  og  den  største  Deel  af  den  øvre  Tungemuskel 
ere  tagne  bort,  medens  den  nedenfra  er  blottet,  og  selv 
danner  den  største  Deel  af  Undersiden  og  Sidedelene  af 
Tungen,  og  med  sin  Fortsættelse  ud  i  den  forreste 
Deel  af  Bæremembran  en  saaledes  repræsenterer  den 
nedre  Tungemuskel  (M.  lingvalis  iuf.).  Tungebrusken  er 
næsten  fiirsidig,  med  afrundede  Hjørner,  kløftet  efter  Midt- 
linien i  næsten  sin  forreste  Halvdeel  (med  Kløften  udfyldt  af 
Bæremembrauen);  sammenbøiet,  i  mindre  Grad  bagtil,  i  større 
fortil.  Bagranden  viser  altid  i  Midtlinien  en  lidt  fremstaaende, 
afrundet  Spids,   fra  hvilken  Randen   til   hver   Side   da  enten 


l)    Sml.   Tab.   IV.   fig.   22. 


245 

løber  lige  ud  eller  lidt  skraat  fremefter;  Forranden  skraaner 
fra  begge  Sider  indad  mod  Midtlinien  og  Kløften,  men  efter 
Tungens  Contractionstilstand  i  meget  forskjellig  Grad,  saa- 
ledes  at  den  snart  sees  parallelløbende  med  Bagranden, 
snart  i  Retning  meget  afvigende  fra  denne.  Den  øvre  Flade 
skraaner  fra  begge  Sider  mod  Midten  og  bagfra  fremefter; 
den  er  glat,  undertiden  næsten  seneglindsende,  og  viser  sig 
for  det  ubevæbnede  Øie  saavelsom  under  Loupen  svagt  tvær- 
stribet. Underfladen  er  fritliggende  med  Undtagelse  af  i  den 
bageste  Deel  og  sees  at  bestaae  af  et  bageste  Parti,  fra 
hvilket  forskjellige  Muskler  tage  deres  Udspring,  og  et 
større  fritliggende  Parti,  som  for  det  ubevæbnede  Øie  og 
under  Loupen  sees  stribet  paalangs,  fortil  med  lidt  Skraanen 
af  Striberne  udefter;  ved  Tungeroden  sees  i  Midtlinien  et 
Par  tykkere,  sammenstødende  Muskelknipper,  der  tabe  sig 
fremad;  ud  til  Siderne  sees  Muskelstrænge  fortsætte  sig  fra 
Tungen  over  i  de  tilstødende  Dele  af  Kjæbemuskelmasserne. 
Det  ovennævnte  bageste  Parti  af  denne  Flade  afgiver  sæd- 
vanligvis paa  en  smal  Strækning  Udspring  for  en  ikke  ganske 
tynd,  men  særdeles  lav  Muskelliste,  der  strax  bliver  tykkere 
og  deler  sig  i  to,  ved  deres  Udspring  altsaa  sammenstødende  og 
paa  Svælghovedets  Overflade  endnu  aldeles  ikke  sondrede 
Muskler,  af  hvilke  den  ene  stiger  opad  som  M.  lingvalis  sup., 
den  anden  nedad  som  M.  maxillaris  proprius.  —  Selve  Tunge- 
brusken viser  lige  op  til  Overgangen  i  M.  max.  proprius  og 
lingv.  sup.  en  lignende,  men  noget  modificeret  Bygning  som 
den  i  Bæremembranen  paaviste.  Den  bestaaer  nærmest  den 
øverste  Flade  af  et  tyndt  Lag  af  paatværs  løbende  Traade, 
med  en  Deel  indsprængte,  aflange  Kjerner  af  0,007—0,012 
mm.  Længde.  Under  samme  Længdelag  sees  Tungebrusken  l) 
at  bestaae  af  et  Maskeværk  med  langstrakte,  videre  og  smallere 
Masker,  der  i  det  Hele  ere  mindre  end  i  Bæremembrauen. 
men  som  ikke  gaae  parallele  med  Overfladen  som  i  sidst- 
nævnte, men  staae  lodret  paa  Tungebruskens  Flader.  Maske- 
værket  dannes   her   af  lignende  Elementer   som   i  Bæremem- 


!)    Sml.  Tab.   V.  f.   19. 


246 

hranen;  og  Maskerummene  vise  sig  gjennemstrøgne  af  et  t ;»  t 
Net  af  yderst  tynde,  netagtigt  anastomoserende  Traade,  i 
hvis  Smaarum  de  talrige  brusklignende  Celler  ere  anbragte. 
Bruskcellerne  ere  af  meget  varierende  Form  "Lr  Størrelse;  de 
sees  runde,  ovale  eller  pæreformede,  af  0,009 — 0,35  mm. 
største  Diam. ;  de  bestaae  efter  deres  Størrelse  af  flere  eller 
færre  concentriske  Lag,  der  kun  lade  et  lille  Rum  i  Midten 
tomt,  som  næsten  udfyldes  af  en  Kjerne  med  Kjernelegeme '). 
Den  dybeste  Deel  af  dette  Lag,  som  danner  Tungebruskens 
Hovedmasse,  tindes  gjennemkrydset  af  paalangs  lobende  Muskel- 
knipper,  og  under  disse  findes  endelig  endnu  et  Lag  af 
Længdetraade  og  -Traadbundter,  men  meget  tykkere  end  Laget 
mod  Organets  ovre  Flade.  Undersiden  af  det  beklædes  af  et 
Cylinder-Epithel ,  hvis  Celler  ere  lidt  større  og  mere  regel- 
mæssige end  ellers  i  Mundhulen. 

Den  i  Tungen  indesluttede  Huulhed,  Tunge  hul  en,  fandtes 
aldtid  tom,  kun  med  en  Antydning  til  en  grumøs  og  kornet 
Masse  (Blod?).  Det  maa  antages,  at  A.  bulbi  aabner  sig  ind 
i  denne  Hule. 

Skjøndt  S  vælg  hovedet  s  Musculatur  i  det  Hele 
stemmer  med  Aeolidiernes,  har  der  hos  denne  Gruppe  dog 
fundet  visse  væsenlige  Modificationer  Sted  i  denne  Hen- 
seende, som  Følge  af  den  her  mindre  betydelige  Udvikling 
af  Kjæberne.  Disse  sidste  Organer  afgive  saaledes  ikke 
Hovedstøttepunktet  for  Muskulaturen  som  hos  Aeolidierne; 
men  dette  maa  hos  Pleurophyllidierne  søges  i  den  absolut  og 
relativt  meget  stærkere  udviklede  Tunge,  som  er  saa  meget 
mere  skikket  hertil,  som  den  er  stærkt  udstyret  med  Brusk- 

1 )  Der  saaes  intet  Spor  til  den  af  Claparéde  (Anat.  u.  Ent- 
wgesch.  der  Nerit.  fluv.  —  J.  Miill.  Arch.  1857.  p.  158-166) 
hos  forskjellige  Gastraeopoder  (Neritina,  Cyclostoiua,  Helix,  Vi- 
trina  o.  li.)  paaviste  endogene  Celledannelse  i  Bruskcellerne, 
som  heller  ikke  Semper  (Zum  feineren  Baue  der  Mollusken- 
zunge.  Z.  f.  w.  Zool.  1858.  p.  272)  saa  hos  de  forskjellige  af 
ham  undersøgte  Slægtsformer ,  hvorved  der  saaledes  muligviis 
turde  være  antydet  større  og  væsenligere  Forskjelligheder  og 
Afvigelser  i  de  her  omhandlede  Structurforhold,  end  der  ellers 
hidtil  er  paaviist. 


247 


væv,  som  derimod  ganske  mangler  i  Aeolidiernes  Tunge.  — 
Kjæbernes  Bevægelsesapparat  dannes  væsenligst  afM. 
maxill.  proprius  og  M.  transversus  sup.  Den  første  ud- 
springer fra  Tungebrusken  og  hefter  sig  til  Kjæberanden, 
Bagsiden  af  Kjæben  lige  hen  til  Hængselpartiet  og  Tygge- 
fortsættelsen,  paa  Mundhulens  Sidevæg  og  paa  dennes  Fort- 
sættelse ud  i  Mundbihulen.  I  Egnen  udenfor  Hængselpartiet 
skyder  et  kort  og  tyndt  Muskellag  sig  ind  foran  fornævnte 
Muskel,  og  sees  udspændt  mellem  Kjæben  og  den  forreste 
Deel  at  Kindvæggen  og  Bimundhulen;  det  er  M.  obliquus  sup. 
Kjæbemuskelmasserne  og  Kjæberne  forenes  endelig  nøiere  ved 
den  ovenpaa  forna^vnte  Muskler  hvilende  og  med  dem  næsten 
uadskilleligt  forbundne  M.  transversus  sup.  —  Tungens  Mus- 
kelapparat dannes  væsenligst  af  M.  lingvalis  sup.  og  af 
Tungebrusken  med  dens  rige  musculøse  Bygning;  begge  gaae 
paa  sædvanlig  Maade  fortil  over  i  hinanden,  her  gjennem  Bære- 
membranen.  Ovenpaa  den  første  af  hine  Muskler  hviler  M. 
tensor  tecti  radulae,  og  oven  paa  den  Mm.  recti,  som  for- 
binde Tungens  og  Kjæbernes  Musculatur. 

Muskelapparatet  synes  at  træde  i  Virksomhed  paa 
følgende  Maade:  Mm.  maxillares  nærme  Kjæberne  til  hin- 
anden og  bevirke,  at  Føden  gribes  i  Mundspalten,  hvorved 
de  understøttes  af  M.  transversus  sup  og  ant.,  medens  M. 
obliquus  ved  at  drage  Mundens  Sidevæg  udad  tillige  gjor 
Mundhulen  rummeligere.  Mm.  lingvales  saavelsom  vel  ogsaa 
M.  tensor  tecti  radulae  fore  Tungen  tilbage;  som  Antagonister 
til  dem  virke  Mm.  recti,  der  skyde  Tungen  fremad  og  nedad. 
Medens  (Læberne  og)  Kjæberne  gribe  og  afbide  Føden,  for- 
størres Mundhulen  samtidigt  ,  idet  Væggene  vige  ud  til 
Siderne,  og  Tungen  trækkes  tilbage;  i  det  næste  Moment, 
Synknings-Oieblikket,  indsnevres  Mundhulen,  og  Tungen  føres 
atter  frem  og  griber  Føden,  som  drages  tilbage  mod  Spise- 
røret, medens  en  ny  Bid  føres  ind  gjennem  Mundspalten. 
Det  er  i  detHele  netop  den  samme  Mastications-  ogDeglutitions- 
Mechanik,  som  maa  antages1)  at  tinde  Sted  hos  Aeolidierne. 

l)    Sml.  1.  c.  p.  168. 


248 


Mundhulen  er  temmelig  lille,  paa  Grund  af  Tungens 
større  Tykkelse  bredere  end  hos  Aeolidierne,  men  kort;  den 
udfyldes  næsten  ganske  af  Tungen,  forrest  er  den  videst 
og  bøier  lige  for  Mundspalten  over  en  skarp  Kant  om  i 
Mundbihulen;  bagad  strækker  den  sig  hen  under,  paa  Siderne 
af  og  op  over  Tungen,  og  gaaer  paa  sidste  Sted  over  i 
Spiserøret,  men  fortsætter  sig  endnu  lidt  længere  tilbage 
og  danner  den  lille  buede  Hule  mellem  Raspedækket  og 
Skjoldet.  Sidevæggene  ere  svagt  udhulede,  især  i  den 
forreste  Deel  bag  den  mere  eller  mindre  skarpe  Rand, 
hvormed  de  bøie  om  i  Mundbihulen;  oventil  gaae  de  over 
en  temmelig  skarp  Rand  ud  imod  og  mødes  med  den 
smalle  øvre  Væg,  som  fortil  begynder  mellem  de  to  Hak, 
hvormed  Mundspalten  ender  oventil,  og  som  fortsætter  -i_r  i 
den  Fure,  der  til  hver  Side  begrændser  den  lidt  hvælvede 
Halvcanal,  som  danner  Mundhulens  Loft.  Mundhulens  nedre 
Væg  er  ganske  kort  og  smal,  idet  Sidevæggene  skraane  jævnt 
indad.  —  Mundbihulen  er  lille,  smal  og  kun  lidet  dyb,  meget 
mindre  end  hos  Aeolidierne,  og  communicerer  gjennem  en 
smal  Spalte  med  Mundhulen.  I  samme  fandtes,  som  ofte 
ogsaa  i  Mundhulen  ,  ubestemmelig  dyrisk  Masse;  medens 
denne  hos  Aeolidierne  sædvanligviis  er  blandet  med  (sand- 
synligvis Individets  egne)  Neldetiim,  saaes  der  aldrig  hos 
denne  eller  nogen  af  de  andre  undersøgte  Former  af  Pleuro- 
phyllidier  Spor  til  Tilblanding  med  de  for  disse  ejendomme- 
lige Elementer,  der  synes  at  maatte  tydes  som  Neldefiim. 

Tungen  (Fig.  20—22)  er  temmelig  kort,  svagt  nedad 
krogbøiet,  temmelig  bred,  oventil  bredere  end  nedentil,  med 
en  dyb,  stærkt  gabende  Kløft  i  hele  den  øverste  Plade,  og 
en  dermed  i  Forbindelse  staaende  Spalte  i  Forenden;  Under- 
siden er  afrundet,  skraanende  fra  Undersiden  opad  og  udad. 
De  mod  hinanden  vendende  Flader  af  Tungekløften  samt  de 
til  samme  stødende  Rande  af  Tungen  og  Tungespidsen  sees 
guulladne  og  glindsende  af  den  sig  i  denne  Udstrækning 
udbredende  Tandvæbning;  den  øvrige  Deel  af  Tungen  er 
derimod    hvidlig,    mat,    og    føles  blød   og   glat.      Tungeroden 


249 


dækkes    oventil    af  Raspedækket,    nedentil    viser    den    flere, 
overfladiske,    bøiede  Furer,   Indtryk   af  affaldne  Tandrækker. 

Mundhulen  er  gjennem  hele  sin  Udstrækning  beklædt 
med  en  seig,  men  tynd,  svagt  guulladen  Cuticula  med 
underliggende  Cylinder-Epithel.  Cuticula  bestaaer  af 
flere  Lag,  hvis  antal  især  er  stort  paa  Forenden  af  Kjæbe- 
muskelmasserne  og  paa  Mundens  Sidevægge,  hvorimod  det  er 
meget  mindre  paa  Tungens  Sider  og  især  i  Rummet  over 
Raspedækket.  Som  allerede  bemærket,  gaaer  Cuticula  lige- 
som umiddelbart  over  i  Kjæbesubstansen  der,  hvor  den  hefter 
sig  paa  denne,  som  ved  Cristae  connectivae,  de  i  Cuticula 
heftede  Tyggefortsættelser  og  bagest  i  Mundbihulerne.  Under- 
tiden saaes  langstrakte  Celler  indesluttede  i  de  dybeste  Lag 
af  Cuticula  og  fornemmelig  paa  Tungen;  lignende  saa  Semper 
hos  andre  gastraeopode  Mollusker,  og  jeg  hos  Aeolidierne  '); 
trods  deres  afvigende  Udseende  tør  de  vel  betragtes  som  til- 
fældigt løsnede  Epithelialceller,  der  ere  blevne  indesluttede  i  de 
netop  udskilte  Cuticula -Lag.  Paa  Undersiden  af  den  fra- 
løsnede Cuticula  saaes  ofte  Indtrykkene  af  Endefladerne  af 
Epithelialcellerne.  Cylinder-Epitheliets  Celler  ere  af 
c  0,016  mm.  Høide  og  0,005 — 0,007  mm.  Brede;  de  viste 
sædvanligviis  en  tydelig  Kjerne  med  Kjernelegeme;  enkelte 
Gange  saaes  Epithelialceller  at  gaae  over  i  Muskelfibriller 
paa  lignende  Maade,  som  jeg  har  iagttaget  det  hos  Aeoli- 
dierne, og  Semper  hos  en  Aplysia-). 

1  Tungens  Cuticula  findes  Tandpladerne  tilheftede  i 
den  ovenfor  beskrevne  Udstrækning;  ofte  lader  denne  tand- 
besatte Strækning  af  Tungebeklædningen  sig  løsne  som  en 
sammenhængende,  seig  Hinde,  Raspen.  En  Fortsættelse  af 
Raspen  skyder  sig  ind  under  Raspedækket,  bøier  Randene 
iveiret,  og  omhylles  der  af  en  egen  Skede.  —  Raspedækket 
saaes  ved  stærkere  Forstørrelse.  (350  X)  meget  flint  rund- 
takket    i    Forranden     af    de    terrasseformet    over    hverandre 


')    Sml.   1.   c.   p.   170.   Tab.  IV.   fig.  29. 
2)    Sml.   1.   c.   p.   170. 


250 


lidende  Lag  af  den  guulladne  Cuticula  -  Beklædning;  fra 
Indsnittene  i  Randen  strække  overfladiske  eller  tildeels 
spalteagtige  Furer  sig  ind  gjennem  Raspedækkets  Overflade. 
Under  det  tilhørende  Epithelium  saaes  Raspedff'kket  Løvrigt  at 
bestaae  af  paatværs  løbende  Muskelknipper,  der  med  større 
Mellemrum  krydsedes  af  saadanne,  der  strøge  i  Længde- 
retning; paa  Undersiden  af  Raspedækket  findes  endnu  et  Lag 
Cylinderepithel.  Raspedækket  fortsætter  sig  bagad  i  hele 
Raspeskeden,  saaledes  at  dets  Lingula  nærmest  gaaer 
over  i  Raspepulpen  (Fig.  27 — 29).  Raspeskeden  sees  som  en 
(indtil  c.  5  mm.  lang)  lukket  Skede,  der  oventil  og  for  l!,iLr- 
randen  dækkes  af  M.  tensor  tecti  radulae.  Indenfor  samme 
tindes1)  først  den  ydre,  næsten  hindeagtige  Raspeskede, 
som  kun  i  den  bageste  Deel  hænger  fast  til  den  indre,  egen- 
lige Raspeskede,  men  iovrigt  er  adskilt  fra  den  ved  et 
lille  Mellemrum.  Denne  sidste  slutter  sig  som  den  forrige 
fortil  og  opad  til  og  gaaer  over  i  Raspedækket;  bagtil  ender 
den  med  en  skraatstillet  Endeplade  (Fig.  27,  29);  nedentil, 
hvor  Skeden  er  meget  tynd,  hviler  den  i  den  Skaal,  som  dannes 
af  den  øvre  Tungemuskel  og  er  nøiere  heftet  til  sammes 
forreste  fremstaaende  Rand.  Den  ydre  Raspeskede  dannes 
af  et  tyndt  Lag  Traade  og  Traadbundter,  der  krydse  hver- 
andre i  alle  Retninger.  Den  indre,  egenlige  Skede  sam- 
mensættes yderst  af  et  Lag  Kredstraade;  fra  Skeden  udgaaer 
oventil  efter  Midtlinien  en  smal  Stilk,  som  udvider  sig  til 
Siderne  og  svulmer  til  den  pulpose  Masse,  Raspepulpen, 
som  næsten  udfylder  den  indenfor  Raspeskeden  værende 
Huulhed.  Kredsmuskellaget  er  paa  Indsiden  beklædt  med 
et  Cylinderepithel,  der  strækker  sig  lige  op  til  det  omtalte 
Stilkparti  og  kun  mangler  paa  den  bageste  Ende,  som  aldeles 
udfyldes  af  Pulpen,  der  optager  Bagranden  af  Raspen  lige- 
som i  en  Fals.  Paa  Epitheliet  sees  en  Cuticula  med  Tandpla- 
derne (o:  den  sammenbøiede  bageste  Ende  af  Raspen).  Den 
indenfor  liggende  Pulpe  er  nøie  formet  efter  Huulhedens  Væg 
og    viser    paa    Overfladen    svage,    næsten    lodret    opstigende 

')    Tab.   VI  A.  fig.  9. 


251 

Ribber  og  Indtryk  paa  disse,  hvilke  svare  ti)  Mellemrummene 
mellem  Tandrækkerne  og  til  Enderne  af  Tandpladerne;  heelt 
fremefter  bliver  Pulpen  lavere,  træder  ikke  heelt  ned  til  Bunden 
(Midten)  af  den  sammenboiede  Raspe,  og  gaaer  endelig  fortil 
over  i  den  forreste  Ende  af  Raspedækket  (Lingula).  —  Raspe  - 
pulpen  viste  ved  nøiere  Undersøgelse  ligesom  et  Corticallag 
og  en  Medullærmasse.  Det  første  bestod  af  pæreformede, 
rundagtige  eller  ovale,  tæt  sammentrængte,  store  (0,034-  0,07 
mm.),  tyndvæggede  Celler,  ikke  ulige  Ganglieceller,  med  Kjerne 
og  sædvanligviis  en  større  Mængde  Fedtmoleculer;  dette  Cellelag 
syntes  idetmindste  opad  mod  Stilkpartiet  omgivet  af  et 
tyndere  Lag  paalangs  løbende  Traade.  Medullærmassen,  som 
udgjorde  den  største  Deel  af  Pulpen,  sammensattes  af  Traade 
og  Traadbundter,  som  udgik  fra  Stilkpartiet  og  spredte  sig 
nedefter  og  fremad  mod  Raspedækket. 

Den  her  beskrevne  Organisationstyp  er  altsaa  næsten 
ganske  den  samme,  som  Semper  (1.  c.)  har  paaviist  hos  for- 
skjellige  Gastraeopodformer,  og  kommer  den  af  ham  hos 
Aplysia  efterviste  Bygning  nærmest;  den  er  heller  ikke  meget 
afvigende  fra  den  ,  som  af  mig  (1.  c.)  er  iagttaget  hos 
Aeolidierne. 

I  Cuticularbeklædningen  paa  Tungeryggen  og  inde  i  Raspe- 
skeden ere  Tandpladerne  nu  anbragte  i  buede  Tværrækker 
bagved  hverandre.  Af  saadanne  Rækker  taltes  temmelig 
constant  i  Alt  42—46,  af  hvilke  de  30-31  saaes  liggende 
fuldstændigt  blottede  i  Mundhulen;  de  øvrige  12  —  15  laae 
derimod  under  og  bag  Raspedækket,  og  af  disse  vare  de 
2—4  længst  tilbage  liggende  farveløse  og  endnu  under 
Udvikling.  Paa  Undersiden  (og  undertiden  paa  Forenden) 
af  Tungen  ere  Tandpladerne  sædvanligviis  beskadigede  ved 
Slid  eller  Bræk,  og  flere  eller  færre  Tænder  ofte  ogsaa 
udrevne,  hvilket,  især  det  Sidste,  fornemmelig  gjælder  Side- 
tænderne, og  det  i  den  Grad,  at  de  forreste  Tandrækker 
endog  kunne  indeholde  ganske  faa  Sidetænder,  den  forreste  ofte 
kun  4  til  hver  Side,  den  næste  5—6,  den  tredie  8  o.  s.  v.  — 
Antallet    af   Tandplader    i    de    forskjellige   Tandrækker    er 


252 

ikke    lidet    forskjelligt,    fremdeles    ulige   paa   begge  Sider   af 
Mellemtanden,    og  varierer    heller    ikke   ubetydeligt  hos   for- 
skjellige  Individer.      Henimod   Forenden    taltes    sædvanligviis 
60— 70  Sidetænder  nd  til  hver  Side  af  Mellemtanden  ;  længere 
tilbage,  omtrent  paa  Midten  af  Tungeryggen,  fandtes  henimod 
70,    hvilket  Antal    derefter   holdt   sig  langt  tilbage  i  Raspe- 
skeden eller  endog  tiltog  lidt;  paa  eet  Individ  taltes  saaledes 
indenfor  Raspedækket  paa  hver  Side  af  Mellemtanden  68  og 
74  i  en  Række,  i  en  anden  73  og  75,  i  en  tredie  71   og  74, 
i  den  næste  75   til  hver  Side,    og   saaledes   fremdeles  bagad. 
Bagest  fandtes,  som  anført,   endnu  nogle  ganske  faa  Rækker 
med  farveløse  Tandplader,    der   dog  ikke  naaede  heelt  ud  til 
den  bageste  Ende  af  Raspepulpen,  som  allerbagest  ikke  viste 
noget  Spor    til  Tanddannelse.      Antallet    af  Tænder    i    disse 
sidste  Rækker  var  det  samme  som  i  de  foran  liggende;  selve 
Tandpladerne    saaes   her  bøielige,    trinde    eller   uregelmæssigt 
kantede,  ofte  lidt  snoede  i  Spidsen1);  i  den  bageste  af  disse 
Rækker   syntes    kun    Tandspidserne    tydeligere    udviklede.  — 
Tandpladerne    ere    der,    hvor    de  frembyde  mere  Masse,    i 
Basalpartiet    og   den  fortykkede   Rand  af  Tanden ,    af    mørkt 
hornguul,    undertiden    guulbruun    eller  kastaniebruun  Farve; 
Farven    er   sædvanligviis  lidt  stærkere  i  de  indad  mod  Midt- 
linien  liggende  Tænder,    svagest    i   de  yderste,   og   optræder 
ligeledes    først    i    de    inderste  Tandplader   af    de    uudviklede 
Rækker,    hvilke    sees    guulladne,    medens  den  større  Mængde 
af  dem    endnu  er  farveløs.     Ved  Kogning  med  kaustiske  Al- 
calier  antoge  Tandpladerne  en  smuk,    ravguul  Farve.     Tand- 
pladerne  vare   haarde,   ikke  Jet   brækkelige,   og  syntes,   som 
Gastraeopodernes  Tænder  i  det  Hele,  dannede  af  en  »chitin«- 
lignende  Masse.  —  Tandrækkerne   staae   alle   parallelt 
med  hverandre;  hver  indeholder  en  enkelt  symmetrisk  Mel- 
lemtand, og  til  hver  Side  af  denne  en  heel  Rad  usymmetriske 
Sidetænder,   der  ere  stillede  ved  Siden  af  hverandre  paa  en 
noget   bugtet  Linie,   der  ovenfra,    forfra  og  udenfra  skraaner 
nedad,  bagtil  og  indad  mod  Mellemtanden.    Tandpladerne  ere 


')    Sml.   Tab.   VI  A.  fig.  8. 


253 


af  ikke  ringe  Størrelse;  Størrelsen  tiltager  paa  sædvanlig 
Maade,  forfra  bagtil,  skjøndt  kun  i  ringe  Grad. 

Mellemtænderne  (Fig.  30,  31)  vise  sig  som  pyra- 
midale Legemer  med  bagud  bøiet  Spids  og  plan  eller  meget 
svagt  udhulet  Grundflade.  Basalfladen  er  fiirsidig  med  noget 
convex,  i  Midten  udrandet  Forrand,  og  en  mere  ligeløbende, 
i  Midten  og  til  Siderne  meget  svagt  udrandet  Bagrand; 
Siderandene  ere  svagt  S-formigt  bøiede  og  skraane  i  det 
Hele  fremefter.  Pyramidens  Bagflade  er  udhulet  ovenfra 
nedad,  men  staaer  iøvrigt  næsten  lodret  paa  Cuticula;  den 
skraaner  Ira  en  fremstaaende  Midtdeel  fremad  mod  begge 
Sidefladerne,  fra  hvilke  den  iøvrigt  er  skarpt  afsat.  Side- 
fladerne ere  lidt  convexe  og  skraane  fremad;  de  mødes  i  en 
temmelig  bred,  afrundet  Rand,  der  er  svagt  udhulet  i  den 
nederste  Deel  og  her  gaaer  over  i  Udrandingen  af  Forranden; 
disse  Sideflader  ere  i  deres  bageste  Deel  udpløiede  med  over- 
fladiske, parallelløbende  Furer,  der  ere  adskilte  ved  Ribber, 
som  løbe  ud  i  en  kort,  fremstaaende  lille  Spids,  saaledes  at 
der  paa  hver  Side  af  Pyramidens  bagoverbøiede  Odparti 
taltes  c.  15  ( — 30)  temmelig  fine  Denticler.  Denticlerne  ere 
iøvrigt  ligesaa  variable  i  Antal,  Form  og  Størrelse  som  hos 
Aeolidierne.  Længden  af  en  Mellemtand  fra  Midten  af  Tunge- 
ryggen beløb  sig  til  0,122— 0,14  mm.,  Breden  til  0,114— 0,122, 
Høiden  til  0,07-0,08  mm. 

Sidetænderne  (Fig.  30,  32 — 35)  ere  kraftige,  hage- 
formede Legemer,  der  ere  aldeles  gjennemsigtige,  saa  at  de 
lade  Ophøininger  og  Fordybninger  paa  den  ene  Flade  skinne 
igjennem  paa  den  anden,  hvorved  den  nøiagtige  Bestemmelse 
af  Tændernes  Form  bliver  overordenligt  møisommelig  og  kun 
kan  skee  ved  Dreining  af  Tandpladerne  i  de  forskjelligste 
Retninger,  ved  Undersøgelse  af  dem  i  tørret  Tilstand  og  ved 
Sammenligning  af  Tegninger,  tagne  i  Tændernes  forskjellige 
Stillinger.  De  inderste  og  især  den  inderste  Sidetand  nærme 
sig  i  Form  meget  til  Mellemtanden,  som  derved  næsten  seer 
ud,  som  om  den  var  fremkommen  ved  Sammensmeltning  af 
et  Par  inderste  Sidetænder.  Gjennem  disse  3 — 4  indre 
Tænder    udvikles    da    lidt    efter    lidt    den   Form,    som    disse 


254 


Tænder  derefter  bevare  næsten  uforandret  lige  ud  til  Randen 
af  Raspen.  Størrelsen  af  Tandpladerne  i  en  Række  tiltager 
ligeledes  fra  den  inderste  gjennem  især  de  4 — 5  nærmest  føl- 
gende; derefter  bevare  de  den  samme  Længde  og  Høide,  indtil 
de  yderste  atter  blive  lidt  kortere  og  lavere.  Længden  af 
Ryggen  af  den  første  Sidetand  var  0,13,  af  den  anden  0,16, 
af  den  tredie  0,2,  af  den  fjerde  0,22  mm.;  en  af  Sidetænderne 
midtveis  i  en  af  Rækkerne  paa  Midten  af  Tungeryggen  fra 
samme  Sted  som  Mellemtanden  udgjorde  i  Længde  c.  0,5  mm.; 
medens  den  yderste  maalte  0,25 — 0,28  mm.,  den  næstyderste 
0,35,  den  følgende  0,38- 0,4  mm.,  hvorfra  Længden  af  Tæn- 
derne da  tiltog  langsomt  og  jævnt,  saaledes  at  den  syvende 
udvendigfra  maalte  0,47  mm1);  Længden  af  en  Sidetand  i 
Midten  af  en  af  de  forreste  Tandrækker  udgjorde  0,4  mm.  I 
en  af  de  farveløse,  uudviklede  Tandrækker  beløb  Længden  af 
den  yderste  Sidetand  sig  til  0,2(5,  af  den  næstyderste  til 
0,3  mm. —  De  3 — 4  inderste  S  ide  tænd  er  ere,  som  anført, 
byggede  efter  samme  Plan  som  de  andre,  men  have  en  for- 
holdsviis  bredere  Basaldeel  og  Rygning  samt  en  kortere  Hage. 
Den  inderste  (Fig.  32)  isår  seer  saaledes  ved  første  Øiekast 
temmelig  afvigende  ud  og  danner  en  smuk  og  tydelig  Over- 
gang til  Mellemtanden;  den  er  denticuleret  paa  begge  Rande, 
med  en  grovere  Tand  nærmest  Grunddelen  og  en  Række 
mindre  (20 — 25)  ud  paa  Siden.  De  to  eller  tre  yderste 
Sidetænder  (Fig.  34)  vare  uden  Spor  til  Denticulation,  ligesom 
i  det  Hele  slankere  og  meget  smallere;  den  fjerde  Tand  ud- 
vendigfra viste  allerede  Spor  til  Denticulation,  men  udviklede 
ligesom  de  paafølgende  Sidetænder  kun  gradviis  en  kraftigere 
Form.  De  øvrige  Sidetænder  have  alle  ganske  eens 
Form.  De  bestaae  af  en  massivere  Grunddeel ,  der  er 
heftet  i  Tungens  Cuticula,  og  fra  hvilken  Tandens  Legeme 
hæver  sig  under  en  nedefter  aaben  Vinkel  og  derefter  for- 
længer  sig   som   en   svagt  bøiet,    kun   i  Enden   lidt  stærkere 


l)  Paa  et  andet  Individ  maalte  den  yderste  Sidetand  i  en  Række 
under  Raspedækket  0,18  mm.,  den  næstyderste  0,28,  den  føl- 
gende 0,35,   den  fjerde  0,37,  og  den  femte  0,38  mm. 


255 


krummet  Hage.  Basaldelen  er  temmelig  voluminøs  og 
bredest  paa  Undersiden;  denne  Underflade  (Fig.  33  f)  er 
smallere  bagtil ,  bredere  fortil ,  lidt  indkneben  paa  Midten ; 
fra  dens  lidt  udad  dreiede  bageste  Ende  stiger  en  tyk  Kjol 
iveiret  og  deler  sig  i  to  Arme,  der  mellem  sig  fatte  et  ud- 
hulet Rum,  medens  de  iøvrigt  selv,  især  den  inderste,  løbe 
ud  i  en  afrundet  Spids;  de  til  Siderne  for  denne  Midtkjol 
liggende  Flader,  der  tildeels  tilhøre  Tandens  Legeme,  ere 
svagt  udhulede.  Tandens  Legeme  hæver  sig,  som  anført, 
ikke  lodret,  men  skraat  paa  Grundfladen,  saaledes  at  denne 
sidste  sees  springe  frem  indefter,  naar  den  løsnede  Tandplade 
betragtes  fra  Rygsiden  (Fig.  33  c).  Tandlegemet  er  oventil 
i  det  Hele  stærkere  end  paa  Undersiden  og  frembyder  en 
bredere  Rygning,  men  er  ogsaa  fortykket  i  hele  Underranden, 
som  sees  fladtrykt  nedenfra  (Fig.  33  b,  c,  d),  dannende  et 
indad  fremspringende  Hjørne  ved  sit  Udspring  fra  Basaldelen. 
Denne  Underside  dreies  i  sin  første  ^,  i  hvilken  den  danner 
en  opadstigende  Skraaning,  indad  og  opad,  gjør  dernæst  en 
lille,  temmelig  brat  Svingning  og  dreies,  især  længere  ud  paa 
Hagen,  op  og  udefter.  Rygningen  (fig.  33  c)  skraaner  temmelig 
stærkt  udefter,  og  frembyder  to  Ribber,  der,  som  Fortsættelse 
af  de  to  ovenfor  omtalte  Hjørner  paa  Tandlegemets  Grunddeel, 
bagtil  have  et  noget  udhulet  Rum  imellem  sig,  og  gaae  i 
Buer —  som  vende  Convexiteten  mod  hinanden,  og  omtrent 
paa  Midten  ere  forbundne  ved  en  skraatløbende  Forhøining 
—  fremad  og  ud  paa  Hagen,  i  hvis  Siderande  de  fortsætte 
sig;  den  indre  Ribbe  gaaer  dog  længere  frem  end  den  ydre, 
som  danner  et  lidt  fremspringende  Hjørne  ved  Overgangen  i 
den  mere  udad  liggende  Siderand  af  Hagen.  Udenfor  hver 
af  Ribberne  sees  en  lille  skraanende  Flade,  men  det  indad- 
liggende  Affald  strækker  sig  længere  hen  og  er  mindre  skraat 
afskydende.  Mellem  den  brede  Rygning  og  den  kraftige  Under- 
rand ligge  Tandlegemets  Sideflader,  som  ere  lidt  udhulede,  i 


l)  Tandpladerne  ere  overhovedet  beskrevne  i  deres  naturlige 
Stilling  med  Basaldelen  heftet  i  Tunge-Epitheliets  Cuticula  og 
med  Spidsen  rettet  bagud  mod   Svælget. 

IV.  17 


256 

høiere  Grad,  især  nedadtil,  paa  Tnd-  end  paa  Udsiden,  paa 
hvilken  Concaveringen  heller  ikke  sees  strække  sig  saa  langt 
frem  paa  Hagen.  Hagen  er  en  Fortsættelse  af  Tandlegenn  t. 
i  hvilket  den  gaaer  jævnt  over;  den  er  temmelig  lige,  lidt 
kroget  i  Spidsen,  imod  hvilken  den  jævnt  aftager  i  Høide; 
den  er  tresidig,  har  en  flad,  lidt  udad  skraanende  Bugflade, 
en  høiere  Ind-  og  en  lavere  Udside,  der  gaae  nogenlunde 
afrundet  over  i  hinanden.  Begge  Sideflader  ere  meget  hint 
og  tæt  denticulerede  i  Randen  (Fig.  33a,l>);  Denticuleringen 
er  neppe  forskjellig  med  Hensyn  til  Smaatændernes*Størrelse 
eller  Tætstaaen  paa  begge  Sider,  derimod  var  den  paa  den 
ene  Side  selvfølgeligt  længere  end  paa  den  anden;  paa  den 
længste  Rand  taltes  c.  150.  —  Et  Par  Gange  iagttoges, 
altid  omtrent  midt  paa  Tungeryggeu,  flere  spredte,  men  dog 
nær  hverandre  staaende  Dobbeltændei  ( F  i  li.  35  a,  b,  c), 
der  tydeligt  viste  sig  dannede  ved  Sammensmeltning  af  to 
Tænder.  Det  viste  sig  da  ogsaa  altid,  at  en  saadan  Mis- 
dannelse gjentog  sig  i  de  tilsvarende  Tandplader  af  adskillige, 
i  det  mindste  4  —  5  Rækker,  saaledes  at  der  saaes  længere 
eller  kortere  Længderækker  af  Dobbeltænder  inskudte  imel- 
lem de  normale  '). 


Spyttekjertlerne2)  vise  sig  som  to,  temmelig  store, 
guulladne,  uregelmæssigt  trekantede,  ofte  nedentil  i  Midtlinien 
sammenstødende  Masser,  der  ligge  heftede  til  den  øvre  og 
Side-Væggene  af  Spiserøret  og  saaledes  ogsaa  tildeels  ere  i 
Berørelse  med  Svælghovedet.  Den  høire  Kjertel  synes  ved  en 
egen  Mesenterial  -  Fold  heftet  til  den  øvre  Flade  af  Sliim- 
kjertlen.  De  stemme  altsaa  med  Hensyn  til  Leie  og  Form 
med  de  hos  Aeolidierne  nu  bekjendte  Forhold.  Kjertlen  be- 
staaer  af  større  og  mindre,   uregelmæssige  Lapper,  der  atter 


*)  De  eneste  brugelige  Afbildninger  af  Tandpladerne  ere  de  af 
Souleyet  (Voy.  de  la  Bonite.  p.  457.  pi.  24  E,  f.  7  k,  k,  1; 
f.  8,  9.)  leverede,  der  imidlertid  heller  ikke  ere  ganske  natur- 
troe   og   derhos   ufuldstændige. 

=  )    Sinl.   Tab.   V.   f.   12;   Tab.   VII.   f.   9. 


257 

sammensættes1)  af  mindre,  der  dannes  af  langstrakte,  meer 
eller  mindre  deelte  og  grenede,  ofte  knudrede  Blindsække, 
som  bygges  af  en  Tunica  propria  med  Epithel  og  opfyldes  af 
rundagtige  og  uregelmæssige  Celleformer 2).  —  Spytkj  ertel- 
gangene,  een  fra  hver  Kjertel,  træde  fra  Dybden  afKjertlen 
frem  paa  Overfladen ;  de  ere  lange,  træde  efter  flere  Bøininger 
over  de  Commissurer,  som  nedenfra  omfatte  Spiserøret,  ned 
til  den  øvre  Flade  af  Svælghovedet,  hvor  de  indmunde  i  en 
lille  Grube  foran  og  udenfor  Tungeroden  ved  Siderne  af 
Raspedækket,  altsaa  i  Nærheden  af  Spiserørsmundingen  y). 

Den  meget  korte  Madpib e  begynder  omtrent  over  Midten 
af  Tungeryggen  med  en  temmelig  snever  Aabning,  der  be- 
grændses  af  en  mindre  tydelig  Kredsfold;  ovenfor  denne  og 
efter  at  være  løst  omfattet  af  de  store  Nervecommissurer,  ud- 
vider Spiserøret  sig  temmelig  pludselig,  stiger  henover  Svælg- 
hovedet og  gaaer  uden  tydelig  Grændse  over  i  Maven;i). 
Sliimhinden  er  i  Spiserørets  Begyndelse  glat,  men  frembyder 
derefter  stærke,  paalangs  løbende  Folder,  der  ere  stærkest 
paa  Undersiden  og  fornemmelig  her  vise  sig  forbundne  ved 
Tværfolder. 

Maven4)  sees  af  langstrakt-oval  Form;  fortil  fortsætter 
den  sig  uden  ret  tydelig  Grændse  i  Madpiben,  bagtil  er  den 
oftest  umiddelbart  forlænget  i  en  langstrakt  Maveblindsæk;  i 
Nærheden  af  Cardia  afgiver  den  til  Høire  Tarmen,  i  hver  af 
sine  Sidedele  optager  den  en  Galdegang.  Naar  Dyret  aabnes 
fra  Rygsiden,  sees  fordetmeste  kun  den  forreste  Deel  af 
Maven  med  Begyndelsen  af  Tarmen;  den  øvrige  Deel  og 
Maveblindsækken  ligger,  som  hos  de  notoprocte  Aeolidier  og 
Glaucinerne,  skjult  mellem  Kjønsorganerne  og  Foden  (under- 


M    Sml.   Tab.  IV.  f.  23. 

'2)  Ifolge  Souleyet's  Figur  (1.  c.)  skulde  Kjertlen  bestaae  af  tal- 
rige, stærkt  grenede,  paa  Udførselsgangen  som  paa  en  fælleds 
Stilk  forenede   Kjertelror. 

3)  Sml.   Tab.   V.  f.   12;   Tab.   VII.   f.   9. 

4)  Sml.  Tab.   III.   f.  21. 

17* 


258 

tiden  ogsaa  ragende  frem  paa  venstre  Side  af  hine)  (Fig.  4). 
Til  Foden  er  den  ude  til  Siderne  heftet  ved  stærkere  Bindevævs- 
strænge  ,  ellers  ved  rigeligt,  slapt,  men  seigt  Bindevæv. 
Medens  en  Adskillelse  mellem  Mave  og  Maveblindsæk  endnu 
næsten  altid  er  tydelig  hos  Aeolidierne,  finder  noget  Saa- 
dant  derimod  ikke  Sted  hos  denne,  saalidt  som  hos  andre 
Pleurophyllidier;  her  findes  ingen  tydelig  Grændse  mellem 
begge  disse  Dele,  der  tilsammen  danne  en  langstrakt  Sæk, 
som  ender  tilspidset  i  den  yderste  Deel  af  Legemet.  Da 
Sækken  igjennnem  hele  sin  Udstrækning  tillige  viser  en  ganske 
eensartet  Bygning  af  Sliimhinden,  kan  dens  bageste  Deel  ikke, 
saaledes  som  hos  de  notoprocte  Aeolidier  og  Glaukerne, 
opfattes  som  en  stor  fælleds  Galdegang1),  men  maa  betragtes 
som  en  i  en  lang  Blindsæk  udtrukken  Mave.  I  Siderne  af 
denne  Sæk,  nærmere  oppe  ved  dens  øverste  Flade,  indmunde 
fra  hver  Side  7,  sjeldnere  fra  den  ene  Side  kun  li  Galde- 
gange (ductus  biliferi),  af  hvilke  de  forreste  ere  størst,  og 
de  andre  jævnt  aftage  i  Størrelse  bagad-).  —  Maven  er  i 
det  Hele  tyndvægget.  Sliimhinden  frembyder  omtrent  i  den 
første  l  af  sin  Længde  temmelig  stærke,  men  ikke  talrige 
Længdefolder,  der  danne  en  Fortsættelse  af  Spiserørets  Folder; 
paa  Mavens  Underside  fortsætte  de  sig  bagad  gjennem  hele 
Maveblindsækken,  medens  Sliimhinden  iøvrigt  i  denne  Deel 
er  næsten  glat,  med  kun  faa  og  svage  Længdel'older;  i  Mave- 
blindsækken optræde  stærke  Kredsfolder. 

Tarmen3)  er  temmelig  kort,  gaaer  hen  over  den  bageste 
Deel  af  Sliimkjertlen,  oftest  med  en  Bøining,  der  vender  Convexi- 
teten  fremad  og  til  Venstre,  bøier  sig  nedad  mod  Bugsiden,  gaaer 
lige  over  og  krydser  de  udførende  Gange  fra  Kjønsorganerne, 
stiger  ned  bag  disse  og  skyder  sig  hen  over  eller  bag  Sam- 
menstødet  af   Sliim-  og  Kjønskjertlen    til    eller   forbi   Midten 


i)    Sml.  1.   c.   p.   176  Anm.   1,   179. 

2)  Meckel  (1.  c.  1823.  p.  205)  beskriver  og  afbilder  kun  3  Galde- 
gange (og  saa  kun  dem  paa  venstre  Side),  senere  (1826.  p  15) 
fandt  han  « mindst«  6  paa  hver  Side;  Souleyet  (1.  c.  p.  459) 
saa  7-8  Galdegange   paa  hver  Side. 

?)    Sml.   Tab.   III.   f.   21. 


259 


af  Underfladen  af  sidstnævnte,  stiger  da  langs  Mavesækkens 
høire  Rand  og  hvilende  i  en  Fordybning  i  Kjønskjertlen  hen 
over  de  forreste  Galdegange  og  bøier  da  skraat  udad  og 
ender  i  den  krusede  Analaabning.  Tarmen  er  i  sin  første, 
ligesom  tildeels  og  i  den  yderste  Strækning  lidt  videre, 
iovrigt  af  eensartet  Vidde.  I  den  øvre  Trediedeel  har  Tarm- 
sliimhinden  tætte  og  temmelig  stærke  Længdefolder;  enkelte 
af  de  tykkeste  fortsætte  sig  en  Strækning  ned  gjennem  Tarmen, 
som  forøvrigt  er  tilsyneladende  næsten  glat,  dog  med  yderst 
fine,  tætstaaende  Folder;  i  Tarmens  yderste  Deel  optræder 
atter  en  Deel  stærkere  Folder. 

Fordøielseshulen  viser  overalt  den  samme  Bygning  af 
Væggene,  som  dannes  af  en  Muskelhinde  udenom  (Resterne 
af)  Epitheliet.  Muskelhinden  sammensættes  af  et  Kreds-  og 
et  Længdelag.  I  det  yderste  Lag  af  Muskelhinden  eller  i 
Bindevævet    udenpaa   saaes   hist   og   her  eencellede  Ganglier. 

Indholdet  af  Maven  viste  sig  som  ubestemmelig  dyrisk 
og  især  Plante-1)  Masse;  nærmere  bestemme  lode  sig  kun 
Neldefiim  af  Hydroider.  Indsprængte  i  denne  Masse  saaes 
flere  Gange  løsrevne  Tandplader  (Sidetænder)  af  selve  Dyret. 
I  den  yderste  Deel  af  Tarmen  fandtes  formløs  Excrement- 
masse. 

Leveren2)  sees  paa  hver  Side  som  en  langstrakt  Masse 
ligge  udenfor  Legemshulen  og  adskilt  fra  den  ved  et  tyndt, 
fra  Foden  opstigende  Lag  af  flade  Muskelstrænge,  der  danne 
ligesom  et  Gitter,  hvorigjennem  man  fra  Legemshulen  skimter 
Levermassen,  som  strækker  sig  lige  fra  Egnen  af  Gjæl- 
lerne  til  Bagenden  af  Dyret,  hvor  den  mødes  med  Lever- 
massen  fra   den    anden  Side.      Udad    støder  Levermassen   til 


1)  I  flere  af  disse  Individer  fandtes  1,3 — 3  cm.  lange  Fibre, 
fiint  cannelerede  efter  heie  Længden  og  svagt  og  tæt  ud- 
karvede  i  Randen  af  disse  Furer;  desuden  saaes  noget  møre, 
temmelig  let  opbladende,  graaligtgule  Lameller  med  mørkere 
Tværbaand. 

2)  Sml.   Tab.   III.   f.  21. 


261 ' 


Siden  af  Legemet  og  fortsætter  sig  over  denne  ad  imod 
Kapperanden.  Galdegangene  træde  frem  af  snevre  eller 
vidt  gabende,  dybe  Aabninger  i  det  omtalte  mnsknlese  Gitter- 
værk. De  ere  uden  den  Belægning  med  Leverceller,  som 
altid  tindes  paa  dem  hos  de  notoprocte  Aeolidier  og  <  »hin- 
kerne ' )  og  tildeels  ogsaa  hos  enkelte  Pleurophyllidier  (s.  ndf.). 
Fra  det  Sted,  hvor  Galdegangene  træde  frem,  eller  lidt  uden- 
for, blive  de  glanduløse  (d.  e.  belagte  med  Leverceller)  og  at 
guulladen  Farve.  De  begynde  her  af  dele  -Lr  paa  for- 
skjellig  Maade  <e_;  i  flere  eller  færre  Grene,  der  atter  dele 
sig  i  temmelig  korte  og  tykke  Sidegrene;  disse  ana.-tumosere 
med  dem  fra  de  andre  Stammer  paa  megel  oregelmæssig 
Maade,  der  iøvrigt  ikke  lod  sig  bestemme  med  den  Sikkerhed, 
som  hos  flere  andre  Arter.  I  Egnen  af  Sidelamellerne  iagt- 
tages længere  eller  kortere  Grene  strække  sig  langs  Tilheft- 
ningen  af  een  eller  flere  af  disse,  medens  selve  Stammerne 
saaes  fortsætte  sig  udenlor  dem  udimod  Kapperanden  og  de 
derværende  Neldesække,  der  forsaavidt  ere  beliggende  som 
hos  Aeolidierne  ,  hvor  de  ogsaa  findes  udenfor  (ovenfor) 
Levermassens  Lapper-).  Leverrørene  saaes  afgive  en  stor 
Mangde  korte,  knudrede  Grene  opiniod  og  ind  i  Ryghuden 
(Kappen),  og  nedad  sende  talrige  Grene,  der  traadte  ind 
i  Sidelamellerne,  hvorimod  ingen  saadanne  trængte  ind  i 
Gjællebladene -).  Denne  Indtræden  at  Levergrene  i  Side- 
lamellerne —  et  Forhold,  der  saa  stærkt  minder  om  Ind- 
lejringen af  Leverlapper  i  Ryg  -  Papillerne  hos  Aeolidierne3) 
—  blev  først  iagttaget  af  Souleyet  '),  men  selve  Indtrængelses- 
og  Forgreningsmaaden  synes  iøvrigt  ikke  ret  at  stemme  med 
den  af  Souleyet  (f.   12 5))  givne   Fremstilling.      De    talrige   i 


')    Sml.  1.  c  P.  180. 

2)  Sml.   Tab.   III.   f.   21   A.   B,   C ;   Tab.   IV.   f.   24. 

3)  Blanchard  har  allerede  (Ann.  des  se.  n.  3  S.  IX.  (1848).  p. 
186)  gjort  opmærksom  paa,  at  Pleurophyllidierne  ved  deres 
Leverbygning  dannede  et  Overgangsled  mellem  Tethyder  og 
Aeolidier. 

i)    Voy.   de   la   Bonite.    p.   459.   pi.   24   E.   f.   4,   5,   10,   11,   13. 
5)    Til    denne   Figur    findes,     som     saa    ofte    hos   Souleyet,     aldeles 
ingen   Oplysninger. 


261 

Sidelamellerne  indtrædende  Levergrene  forraade  sig  efter  Af- 
rykning  af  disse  Blade  ved  den  paa  Afrykningsstedet  frem- 
komne gjennemlmllede  Liste1)  eller  Linie,  og  antydedes  og- 
saa  udvendigt  paa  Lamellerne,  især  i  Randen,  ved  de  paa 
samme  forekommende  Ophoininger  og  Fordybninger2).  I 
Sidelamellerne  saaes  Leverrørene  a)  enten  at  afgive  Grene  efter 
hele  deres  Forløb  i  samme  eller  at  strække  sig  udeelte  ud 
til  eller  næsten  til  Gjælleranden  og  lier  dele  sig  i  2-3  korte 
Endegrene,  eller  Leverrørene  tvedele  sig  allerede  omtrent  i 
Midten  af  Lamellens  Høide  for  da  at  ende  med  en  To-  eller 
Tredeling  af  Grenene.  —  Leverrørene  saaes  i  Legemets 
Sidevægge  indhyllede  i  lost  Bindevæv,  gjennemvævet  med 
fastere  Strænge  og  Traade.  Leverrørene  dannedes  af  en  meest 
homogen  Hinde,  som  paa  Indsiden  var  beklædt  med  den 
sædvanlige  Levermasse,  bestaaende  af  uregelmæssigt  rund- 
agtige  Celler  (Leverceller)  med  Kjerne  og  Kjernelegeme 
samt  moleculært  fedtagtigt  Indhold;  i  de  yderste  Levergrene 
syntes  der  kun  at  være  et  enkelt  Lag  Leverceller.  Lever- 
rørenes Huulhed  fandtes  enten  tom  eller  sædvanligviis  fyldt 
med  opløst  Levermasse. 

BLODLØBSORGANER. 

Som  hos  Nudibranchierne  og  Molluskerne  i  det  Hele 
findes  ogsaa  her  et  stærkt  udviklet  Hjerte,  Arterier  og  Vener, 
som  ende  i  og  udspringe  fra  de  i  Legemsbedækningerne  saa- 
velsom    i   og   mellem  Indvoldene  liggende  Blodrum,    Lacuner. 

Hjertet4)  ligger  paa  Rygsiden,  bag  det  andet  store 
Peritonaeal-Dissepiment,    paa  Maven,    eller,   i   Dyrets  mere 

')    Sml.   Tab.   III.   f.   21   A. 

2)  Sml.   Tab.  IX.   f.   4-6. 

3)  Sml.   Tab.   V.   f.   20. 

4)  Meckel's  ældre  Arbeide  (1.  c.  p.  207.  f.  3  gh.)  angiver  og  af- 
bilder et  trekantet  Forkammer,  beftet  til  venstre  Gjælle;  han 
antog,  at  der  fandtes  et  tilsvarende  paa  høire  Side.  Senere 
har  han  (1.  c.  p.  19)  rettet  sin  Angivelse  dertil,  at  Atriet 
skulde  være  karlignende  med  flere  Indsnoringer  paa  sig.  I  Voy. 
de  la  Bonite  findes  Hjertet  afbildet  (f.  13)  omtrent  som  hos 
Meckel,  med  Forkammeret  til  Venstre,  Kammeret  rettet  mod 
høire   Side. 


262 


slappe  Tilstand,  omtrent  ved  den  bageste  Deel  af  den  forreste 
Trediepart  af  Dyrets  Længde.  Det  er  med  Enden  af  de  store 
Stam-Vener  og  Aorta-Roden  indesluttet  i  en  rummelig  Hule, 
hvis  øvre  Væg  er  uadskilleligt  forbunden  med  Rygbedæknin- 
gerne, hvis  nedre  og  bageste  er  sammenvoxen  med  Nyren  og 
Kjønskjertlen,  og  hvis  forreste  dannes  af  det  ovenfor  be- 
skrevne Skillerum.  Denne  Hule  maa  opfattes  som  en  stor 
Pericardial-Lacune.  Hjertet  bestaaer  af  et  For-  og  et 
Hjertekammer.  —  Forkammeret  ligger  mere  over  til  Ven- 
stre x);  det  er  langstrakt,  bredt  og  dækker  en  stor  Deel  af  Nyren 
og  Kjønskjertlen  ovenfra.  Forkammeret  sees  forrest  trukket 
stærkt  fremad  med  venstre  Hjørne,  saaledes  at  dets  Basalrand  er 
skraatløbende  forfra  og  fra  venstre  Side  bagad  og  til  Høire, 
og  aabner  sig  ind  i  Midten  af  Grundfladen  af  Hjertekammeret. 
Forkammeret  optager  fra  hver  Side  5-6  Stammer,  der  løbe 
skraat  fremefter  og  aabne  sig  ind  i  Ryghuden  over  Side- 
lamellerne og  Gjællerne,  saaledes,  at  de  forreste  synes  at 
modtage  Blodet  fra  de  sidste,  de  andre  fra  de  første;  endelig 
modtager  Forkammeret  i  den  bageste  Ende  to  Stammer,  der 
komme  fra  den  bageste  Deel  af  Ryggen;  i  den  bageste  Deel 
af  Underfladen  af  Forkammeret  udtømme  sig  endnu  flere 
Stammer  fra  Kjønskjertlen.  Forkammeret  dannes  af  en  struc- 
turløs  Membran,  i  eller  paa  hvilken  der  udbreder  sig  finere 
eller  grovere  grenede  Muskelknipper,  der  indbyrdes  udvexle 
Traade  og  danne  uregelmæssige  Masker;  Muskelknipperne 
løbe  fornemmelig  i  Længderetning,  men  vare  i  meget  uligelig 
Mængde  fordeelte  over  Atriet.  Der  fandtes  intet  Spor  til 
Epithel.  —  Hjertekammeret1)  ligger  lidt  over  til  Høire; 
det  er  temmelig  stort,  fladt,  af  Form  kort-kegledannet  med 
afrundet  Grundflade,  og  med  Spidsen  pegende  frem  og  til 
Høire  og  overgaaende  i  Aorta;  i  sammentrukken  Tilstand  er 
det  temmelig  tykvægget,  af  guulladen  Farve;  slapt  er  det 
tyndvægget,  i  det  Hele  dog  tykkere  i  Væggen  end  Maven. 
Paa  Hjertets  Indside  saaes  stærkt  fremspringende  Muskel- 
strænge,  løbende  fornemmelig  i  Skraa-  og  Længderetning. 
Der  saaes   ligesom    en  Antydning   til  Klapdannelse    ved  For- 


!)   SmL   Tab.  IV.  f.  25. 


263 


kammer-  og  ved  Aorta- Aabningen,  frembragt  af  enkelte 
stærkt  fremragende  Muskelstrænge.  Der  iagttoges  intet  Epi- 
thel.  —  Aorta  (truncus  aortae)  udspringer  fra  Forenden  af 
Kammeret;  den  er  som  Stamme  ganske  kort;  gjennemborer 
den  forreste  Væg  af  Pericardial-Lacunen  og  deler  sig  i  en 
forreste  og  en  bageste  Green.  Aorta  an  te  ri  or  (cepbalica, 
autt.)  gaaer  fremad  og  til  Venstre,  idet  den  afgiver  en  større 
Green  til  Sliimkjertlen,  A.  genitalis,  som  forsyner  sidstnævnte 
med  flere  Grene;  efter  at  være  traadt  frem  foran  Sliim- 
kjertlen, under  Maven,  afgiver  Fortsættelsen  af  Stammen  en 
Green  til  Maven,  Grene  til  Spyttekjertlerne  og  fortsætter  sig 
med  en  Bugtning  (forat  kunne  følge  Svælghovedets  Bevægelser) 
som  A.  bulbi  pharyngei  hen  til  den  bageste  Deel  af  Under- 
fladen af  Svælghovedet.  Her  tvedeler  A.  bulbi  sig  paa  sæd- 
vanlig Maade;  af  de  to  Grene  synes  Hovedgrenen,  Fort- 
sættelsen af  Stammen,  som  A.  lingvalis  at  ende  ved  den 
ovenfor  beskrevne  Spalte  paa  Svælghovedet  (d.  e.  synes  at 
aabne  sig  ind  i  Tungehulen),  medens  den  anden  tvedeler  sig 
og  stiger  op  ad  Bagfladen  af  Svælghovedet,  hvor  Grenene 
ikke  lode  sig  yderligere  forfølge,  men  sandsynligviis  aabnede 
sig  ind  i  det  store,  afgrændsede  (Blod-)  Rum,  hvori  Svælg- 
hovedet er  anbragt.  Aorta  poste  ri  or  (hepatica,  autt.)  af- 
gaaer  bagad,  afgiver  et  Par  Sidegrene,  som  ikke  lode  sig  noiere 
forfølge,  men  formodenligt  gik  til  Rectum  og  til  Foden,  hvor- 
efter Stammen  da  fortsætter  sig  bagad  ind  i  Kjønskjertlen  som 
A.  glandulae  hermaphrodisiacae;  den  sees  her  at  følge  Kjøns- 
kjertlens  Udførselsgang  og  tildeels  at  forgrene  sig  med  den  ' ). 
De  store  Stam- Ven  er  (venae  branchiales)  indmundede 
i  Siderne  og  den  bageste  Deel  af  Forkammeret.  De  dannes 
ved  Sammenstødet  af  flere  Grene,  der  udspringe  med  mindre 
Grene  (venulae  branchiales)  fra  Sidelamellerne  og  formodenligt 
ogsaa  fra  Gjællerne  -),  og  som  samle  Blodet  fra  de  smaaBlod- 


1 )  Arterieforgreningen  stemmer  saaledes  i  de  væsenlige  Forhold 
med   Fremstillingen   i   Souleyet's   Figurer   13   og   14. 

2)  Jeg  har  tidligere  paaviist  karlignende  Rum  i  Fionernes  mærke- 
lige vingeformede  Papilvedhæng  (Naturh.  Foren,  vidensk.  Medd. 
1857.  p.  312),  men  saa  ellers  ingen  lignende  i  Aeolidiernes  Papiller. 


204 


mm    i    disse  Organer;    virkelige    Kar    findes    aldeles    ikke   i 

Sidelamellerne  og  have  ligesaalidt  kunnet  paavisee  i  Gjælle- 
bladene.     De  af  Souleyet   paa   de  friske  Dyr  anstillede  Injec- 

tionsforsøg  skulle  have  viist  (I.  c.  p.  4 f> 7  > .  at  det  i  Gjæl- 
lerne  (stricte)  indtrædende  (venøse)  Blod  kommer  fra  Legemets 

Indre  (de  store  Lacnner),  det  til  Sidelamellerne  gaaende 
derimod  fra  Kappen  og  Huden  i  det  Hele  (»enveloppe  i  \- 
térieure«).    Legemsvæggen  er  i  detParti  nærmest  overGjæl- 

lerne   meget    8] gies,    af  lignende   Beskaffenhed    ere  Fod 

og  Ryggens  Sidedele  i  det  Hele,  og  det  turde  derfor  være 
noget  tvivlsomt,  om  ikke  baade  Sidelamellerne  og  Gjællerne 
trække  deres  Blod  fra  disse  samme  Dele.  —  At  større 
Blodrum,  Lacnner,  tindes  forrest  et,  hvori  Svælghovedet 
er  anbragt,  Hoved -Lacunen;  længere  tilbage  liggeret  andet, 
Pericardial-Lacnnen,  med  Hjertet;  foran  og  bag  denne  sees 
mindre  Blodnim,  Krop -Lacunerne,  imellem  Indvoldene;  af 
saadanne  bemærk*--  især  en  meget  langstrakt  mellem  Foden 
og  Maven;  den  er  fortil  begrændset  af  disse  Organer,  bagtil 
ligger  den  oftest  under  et  fra  Overfladen  af  Foden  løsnet  tyndt 
Muskellag;  tydelige  Aabninger  lode  sig  dog  ikke  paavise  fra 
dette  Blodrum  ud  til  de  spongiøse  tykke  Sidedele  af  Foden, 
ligesaalidt  som  der  øinedes  saadanne,  som  kunde  føre  fra 
Legemshulen  ind  i  de  spongiøse  Yderdele  af  Kappen  over 
Gjæller  og  Sidelameller,  særligt  ikke  over  de  første.  Lacunerne 
modtage  Blodet  fra  Enderne  af  Arteriegrene  og  afgive  det 
(efter  Analogien)  sandsynligviis  atter  til  Huden,  Sidelamel- 
lerne og  Gjællerne. 

Væggene  af  Karrene,  baade  af  Arterier  og  Vener,  dannes 
yderst  af  et  tyndt  Lag  Bindevævsceller  (adventitia),  indenfor 
hvilken  sees  tydeligt  udviklet  Traaddannelse  (muscularis)  og 
inderst  en  structurløs  Membran  (intima).  Capillarkar  findesikke. 
Lacunerne  udklædes  ikke  af  nogen  særlig  Membran,  men  be- 
grændses  umiddelbart  af  de  forskjellige  Organer  og  Væv,  i 
og  mellem  hvilke  de  findes.  —  Til  den  af  Robin  o.  A.  an- 
givne Epithelbeklædning,  ogsaa  i  Vener  og  Lacuner,  fandtes 
her    ligesaalidt    Spor     som     hos    Aeolidierne ')    og    som    hos 

!)    Sml.  1.  c.  p.  181. 


265 


Pleurobrancherne,  hvor  en  saadan  heller  ikke  kunde  paavises 
af  Lacaze-Duthiers  ' ).  Men  selv  i  Arterierne  fandtes  intet 
Spor  til  Epithel,  ligesaalidt  som  det  kunde  paavises  hos 
Aeolidierne  eller  (idetmindste  ikke  tilstrækkeligt  tydeligt)  hos 
Pteropoder  og  Heteropoder  med  Undtagelse  af  Carinarierne -). 
—  I  Hjertet  og  Karrene  saaes  hist  og  her  rundagtige  eller 
aflange,  svagt  guulladne  Legemer  af  c.  0,08  — 0,016  mm.  Diam., 
hvilke  vel  tør  ansees  for  Bl  od  korn. 

Blodløbet  foregaaer  hos  Pleurophyllidierne  saaledes,  at 
Blodet  fra  Hjertekammeret  udstødes  i  Aorta,  hvis  Grene,  der 
forsyne  alle  de  større  Indvolde,  aabne  sig  i  et  System  af 
Blodrum,  der  tindes  mellem  og  tildeels  i  Legemets  Indvolde. 
Fra  de  større  Blodrum  træder  Blodet  da  (efter  Souleyet) 
umiddelbart  ind  i  Gjællerne,  medens  alle  Sidelamellerne  for- 
trinsviis  modtage  Blodet  fra  Huden.  Gjennem  Venulae  og 
Venae  branchiales  vender  Blodet  tilbage  til  Hjertet.  —  Det 
synes,  som  om  der  hos  denne  Gruppe  i  det  Hele  findes  et 
lille  venøst  Kredsløb  som  hos  Aeolidierne,  hvor  Hancock 
(Ann.  2  S.  I.  1S4*.  p.  102) 3)  vil  have  paaviist  en  idet- 
mindste deelviis  Tilbagevenden  af  det  til  Kjønsorganerne 
(Kjønskjertlen)  gaaende  Blod  umiddelbart  til  Hjertet,  uden 
at  det  har  passeret  Hud  eller  Papiller.  Der  iagttoges  idet- 
mindste hos  flere  Pleurophyllidier,  skjondt  mindre  tydeligt 
hos  denne  end  hos  andre  Arter,  efter  Spaltning  af  Forkam- 
meret flere  tine  Aabninger,  som  fra  dets  Huulhed  syntes  at 
føre  ned  mellem  Kjønskjertlens  Lapper. 

AANDEDRÆTSORGANER. 

Hos  Pleurophyllidierne  som  hos  Aeolidierne  maa  Be- 
klædningen paa  heleRyggen  antages  at  tjeneAande- 
drættet;  men  denne  Function  er  hos  nærværende  Gruppe 
som    hos  Aeolidierne    desuden  fortrinsviis    henlagt   til  egne 


!)    Anat.   du  Pleurobr.   Ann.   se.   n.   Zool.  4  S.   XI.   1859.   p.   245. 

2)  Sml.    Gegenbaur,   Unters.   iib.   Pterop.   u.    Heterop.   1855.   p.  146. 

3)  I   Hancock's    senere    Arbeide    (Monogr.    part   VII.   p.   15)    findes 
aldeles   ingen   herhen   horende   Angivelser. 


266 

Redskaber,  som  her  dog  ere  af  dobbelt  Art:  et  Sæt  tyk- 
kere, bladagtige  Organer,  Sidelamellerne,  der  indeholde 
Levergrene  og  saaledes  <svare  til  Aeolidiernes  Papiller,  medens 
et  Sæt  af  hindeagtige  Blade  vise  mere  typiske  Characterer 
som  Gjælleblade. 

Gjælle  blad  ene  alternere,  som  ovenfor  anført,  i  Længde 
ug  Hnide;    de    ere    (s.  forrige   Aid.  p.  24)  aldeles    tynde    og 
hindeagtige.     De  ere  glatte  paa  begge  Flader  eller  sees,  ved 
den    mikroskopiske  Undersøgelse,  med  paalangsgaaende,    ved 
Contraction  frembragte  Folder.    De  dannes  yderst  af  et  Epi- 
thel,    af  hvilket  der    kun    saaes    særdeles   svage   og   utydelige 
Spor;    ander   samme    af  et   meget    tyndt   Lag   af  deels    mere 
spredt  liggende,    deels  tættere  sammentrængte,    smaa  Binde- 
vævsceller, af  0,005— 0,007  mm.  L.,  med  Kjerne  og  moleculært 
Indhold,    farveløse    eller    af    svagt    guulladen    Farve,    meest 
rundagtige,    sjeldnere    langstrakte;    hist   og   her   saaes   ogsaa 
enkelte  mørkt   pigmenterede  Celler.    Indenfor  sidstnævnte  Lag 
hndes  endelig  et  Gitterværk  af  paalangs  og  paatværs  løbende 
Traade   og  Traadbundter,  der  simulere  et  Karnæt1).    1  dette 
Gitterværk   sees   noget  fladtrykte  Baand  af  0,007  —  0,01   mm. 
Gjennemsnit    strækkende    sig   fra   Gjællebladets  tilheftede    til 
dets  frie  Rand.     Baandene  sees  undertiden  atter  sammensatte 
af  '2-:)  tinere  Elementer;  de  forløbe    enten  for  sig  eller   ligge 
sædvanligviis  2-4    sammen.      Skjondt  de  i  deres   Forløb    ofte 
vare  noget  bugtede,    hist    og   her    ogsaa   indgik  Anastomoser 
ved  Udvexling   af  deres  Elementer,    saa   forløb   disse   Baand 
dog  i  det  Hele  temmelig  parallele,  adskilte  fra  hverandre  ved 
Mellemrum,    der  sædvanligviis  vare  af  2-4  Gange  Baandenes 
Brede;    ude  i  Gjælleranden  bøiede  Baandene   tildeels  slynge- 
formet  over  i  hverandre.    Disse  Baand  krydsedes,  fordetmeste 
under  næsten   rette  Vinkler,    af   paatværsløbende  Bundter    af 
tæt  sammentrængte  fine  Traade;  disse  Bundter  vare  af  betyde- 
ligere, fordetmeste  2-4  X  større,  Brede  end  Længdebaandene; 
udad   mod    Gjællebladenes    frie   Rand   tiltoge    de    i   Brede    og 
laae  nærmere  ved  hverandre,  fornemmelig  ude  i  selve  Randen. 


')    Sml.   Tab.    V.   f.  21. 


267 

De  mellem  disse  to  Sæt  Elementer  dannede  Maskerum  ere  for- 
detmeste  næsten  rectangulære,  undertiden  ogsaa  udtrukne  mere 
i  Tværretning,  hvilket  bliver  det  Sædvanlige  ud  imod  Gjælle- 
randen,  hvor  Maskerummene  tilsidst  næsten  ganske  forsvinde; 
deres  største  Gjennemsnit  beløb  sig  til  henimod  0,08  mm.  I 
mange  Gjælleblade  saaes  smaa  Ganglier  af  lignende  Art,  som 
i  Sidelamellerne.  —  Ved  Tilsætning  af  concentrerede  Syrer 
(Saltsyre)  til  Præparater  af  disse  Gjælleblade  fandt  ingen 
Luftudvikling  Sted;  Gjællebladene  saaes  da  bestaaende  af  to 
tynde  Lameller,  mellem  hvilke  Længdebaandene  traadte  tyde- 
ligt frem.  Alle  de  traadede  Elementer  svulmede  herved,  men 
medens  de  paatværsløbende  Bundter  bleve  meget  mere  utyde- 
lige, bevarede  Længdebaandene  deres  skarpe  Contourer. 

Sidelamellerne  vise  en  ganske  lignende  Bygning  som 
Gjællebladene '•).  De  bestaae  af  et  Epithellag,  indenfor  samme 
af  et  Lag  Bindevævsceller,  indenfor  hvilket  forefindes  et  Net 
af  hinanden  krydsende  Traadbundter  af  næsten  ganske  lig- 
nende Natur  som  i  Gjællebladene,  kun  med  absolut  og  rela- 
tivt mindre  udprægede  Længdebaand  -).  Dette  er  netop  den 
samme  Bygning  som  i  Aeolidiernes  Papiller.  En  enkelt  Gang 
saaes  ogsaa  bipolare  Ganglier  i  Væggen,  af  c.  0,035  mm. 
største  Diam.  Indenfor  denne  Væg  og,  som  det  enkelte 
Gange  syntes,  omhyllet  af  .Sliimvæv«  (Virchow)  saaes  nu 
de  ovenfor  nærmere  beskrevne  Lever-Smaalapper,  hvis  Antal 
varierede  efter  Lamellernes  Størrelse;  i  en  af  Middelstørrelse 
taltes  henimod  50  Smaalapper  ude  ved  Randen  af  Lamellen. 

Det  mellem  Indvoldene  sig  bevægende  Blod  skulde  ifølge 
Souleyet's  ovennævnte  Injectionsforsog  træde  ud  i  Gjællerne, 
det  fra  Rygbeklædningen  tilbagevendende  ind  i  Sidelamellerne, 
her  undergaae  Vandets  Paavirkning,  og  da  vende  gjennem 
Venae  branchiales  og  andre  Vener  tilbage  til  Hjertet.    Det  i 


!)  Delle  Chiaje  og  d'Orbigny  ansaae  disse  Blade  for  Hudfolder  og 
tillagde  kun  de  forreste  Blade  (de  virkelige  Gjæller)  Function 
som  Gjæller,  medens  Souleyet  (1.  c.  p.  457),  og  med  Rette,  hen- 
viste til  Analogien  med  Aeolidiernes  Papiller,  og  meente,  at  de 
ogsaa  tjene   Aandedrættet. 

2)    Sml.   Tab.    V.   f.   20. 


268 

Gjællerne  bos  (Doriderne  og)  Aeolidierne  indtrædende  Blod 
kommer  imidlertid  ikke  fra  Huden,  og  det  turde  derfor,  indtil 
nøiere  Oplysning  bringes  tilveie,  vel  være  noget  tvivlsomt, 
hvorvidt  hine  Souleyet's  Angivelser  ere  paalidelige. 

Al  SONDRINGSORGANER. 

De  i  Huden  forekommende  Kjertier  have  allerede 
været  omtalte  ovenfor,  ligeledes  de  til  Fordøjelsessystemet 
hørende  Spytkjertler  ogLeveren.  Iligemaade  ereNelde- 
sækkene  med  Neldeiimene  allerede  omhandlede. 

Nyresystemet  syntes  at  vise  den  samme  Organisation, 
som  ved  Hancock's  smukke  Undersøgelser1)  er  paaviist  hos 
de  fleste  Typer  af  Nudibranchier,  og  nærmest  da  som  den,  han 
har  fremstillet  hos  Bornella  digitata.  Det  bestaaer,  som  hos 
andre  Nudibranchier,  af  Nyren  med  Urinkammeret,  som 
formodenligt  gjennem  en  kort  Sidegreen,  hvilken  jeg  dog 
aldrig  har  seet  med  fuld  Sikkerhed,  staaer  i  Forbindelse  med 
Nyreporen  —  og  Nyrehjertet,  som  med  sin  ene  Aabning 
munder  ind  i  Pericardiallacunen,  med  den  anden  synes  at 
aabne  sig  i  Urinkammeret  tæt  ved  det  Sted,  hvorfra  Urin- 
lederen afgaaer  til  Nyreporen. 

Nyren  er  af  betydelig  Udstrækning,  idet  den  dækker 
hele  den  øverste  Side  af  Kjønskjertlen  og  strækker  sig  heelt 
ned  paa  Siderandene  af  samme.  Organet  er  af  guulladen 
Farve,  allerede  ved  Farven  afstikkende  fra  den  underliggende 
Kjertel,  til  hvilken  det  er  fast  heftet.  Det  dannes  af  et  løst, 
meest  i  Tværretning  gaaende  Bjælkevæv,  hvis  Grene  ved 
Anastomoseren  danne  et  Netværk,  som  strækker  sig  ned  mellem 
Lapperne    af   Kjønskjertlen'2).      Igjennem   Organet    strækker 


1 )  Hancock,  on  the  structure  and  homologies  of  the  renal  organ 
in  the  nudibr.  moll.  —  Transact.  Linn.  Soc.  XXIV.  1864.  p.  511 
—530.   Tab.   LIV— LIX. 

2)  Det  er  sikkerligt  dette  Organ,  som  er  fremstillet  i  den  raa 
Afbildning   hos   delle    Chiaje   (Mern.   II.   t.   LXIIL). 

Jeg   paaviste   dets   Tilstedeværelse   hos    Sanc.   iaira  (Vdsk.  Medd. 
fra  naturh.   Foren.   1864.   p.   191.   t.   III.   f.   22). 


269 


sig  paalangs  Urinkammeret'),  som  er  temmelig  vidt  og 
paa  sine  Vægge  viser  en  Mængde  større  og  mindre  Aab- 
ninger,  som  føre  ind  i  de  hule  Bjælker  i  det  omtalte  Net- 
værk2). Væggene  af  Urinkammeret  saavelsom  i  det  omtalte 
hule  Bjælkevæv  vare  ikke  ganske  tynde,  guulladne,  med  fine, 
fremstaaende  Folder,  byggede  af  større  Celler  og  af  mindre  af 
0,0055-0,0075  mm.  Diam.,  alle  sammentrængte  i  Maske- 
rummene af  et  fibrillært  Bindevæv,  som  ogsaa  dannede  den 
ydre  Beklædning  af  Nyresystemet,  medens  dets  Indside  var 
overtrukket  med  et  Lag  sirligt  Pladeepithel  med  Celler  af 
0,02—0,4  mm.  Diam.  I  Huulheden  af  Urinkammeret  og 
Bjælkevævet  saaes  ofte  uregelmæssige ,  forskjelligformede, 
temmelig  store,  guulladne  Krystaller 3).  —  Saafremt  det  Rør, 
som  jeg  har  fundet  et  Par  Gange  gaaende  fra  Nyren  ud  til 
Egnen  af  Nyreporen,  er  Urinlederen,  da  var  denne  hindet, 
uden  den  Cellemasse,  som   dannede  Nyren. 

Nyrehjertet  fandtes  tæt  indenfor  den  ydre  Nyrepore. 
Organet  saaes  som  et  lille,  neppe  1  mm.  langt,  pæredannet, 
hvidligt  Legeme,  som  ligger  indhyllet  i  løst  Bindevæv  og  der- 
for ikke  er  ganske  let  at  finde.  Det  aabner  sig  med  sin  ene 
Ende  ind  i  den  henimod  Organet  udtrukne  Pericardial-La- 
cune4);  med  den  anden  synes  det  at  forlænge  sig  i  en  kort 
Gang  og  derved  at  aabne  sig  ind  i  Urinkammeret  i  Nærheden 
af  dets  Forbindelse  med  Urinlederen.  Nyren  viste  allerede 
ved  den  udvendige  Betragtning  Spor  til  Folderne  paa  dens 
indvendige  Væg.  Organet  var  temmelig  tykvægget  og  den 
gjennem  Axen  af  det  løbende  Huulhed  temmelig  snever;  paa 
Væggen  fremtraadte  en  Deel,  c.  15,  ligesom  pennate  Folder, 
der  syntes  at  være  smallere  end  de,  der  forefandtes  hos 
andre  Arter. 


')    Sral.   Tab.  II.  f.  29,  30. 

2)    Sml.  Tab.  VIII.  f.   14. 

')    En   dybgaaende    Undersøgelse   af  dette   interessante  Organsystem 

lod   sig  ikke   foretage   paa   de   i   Spiritus   bevarede   Individer. 
4)    Sml.  Tab.  VIII.   f.  8*,  10. 


270 


FORPLANTELSESORGANER. 

Pleurophyllidierne  høre  som  Nudibranchierne  (sensu  la- 
tiore)  til  den  store  Gruppe  af  hermaphrodite  Gastraeopoder, 
som  endnu  omfatter  alle  Pulinonater,  Tectibranchier  og  Pte- 
ropoder. 

Som  hos  alle  hermaphrodite  Gastraeopoder,  med  Und- 
tagelse af  de  pellibranchiate  Nudibranchier '),  findes  altsaa 
de  æg-  og  sædberedende  Organer  forenede  i  en  Kjøns- 
kjertel  (gi.  hermaphrodisiaca),  som  bestaaer  af  større  Lapper, 
der  atter  sammensættes  af  mindre  og  mindre,  tilsidst  af  smaa 
Druer  (acini  hermaphrodisiaci),  som  atter  bestaae  af  en  Bark- 
og en  Marvmasse,  af  hvilke  den  første  repræsenterer  Ovarial-, 
den  sidste  Testicular- Afdelingen  af  Kjønskjertlen.  —  Fra  disse 
Druer  udspringe  Udførselsgange,  der  forene  sig  til  videre  og 
videre  Rør  og  tilsammen  danne  Kjøn  skj  ert  el  gangen  (duetus 
hermaphrodisiacus).  Denne  Udførselsgang  viser  sig  altsaa  som 
hos  Aeolidierne,  og  i  Modsætning  til  Forholdet  hos  mange 
andre  hermaphrodite  Gastraeopoder,  som  et  meget  forgrenet 
Træ,  hvis  ved  Deling  finere  og  finere  Endegrene  tilsidst  gaae 
over  i  de  enkelte  Acini.  Efter  at  Kjonskjertelgangen  er 
traadt  ud  fra  Kjertlen,  svulmer  den  hurtigt  op  til  en  ikke 
ringe  Tykkelse,  som  den  derefter  bevarer  i  en  større  Længde, 
idet  den  gjør  flere  Bøininger  og  tildeels  i  denne  Strækning 
(Ampullen)  indhylles  af  Sliimkjertlen.  Gangen  tvedeler  sig 
derefter  heelt  fortil ,  idet  den  afgiver  en  temmelig  kort 
Sidegreen  til  Sliimkjertlen,  og  fortsætter  sig  som  Sædleder. 
—  Kjønskjertelgangens  hunlige  Fortsættelse,  Æggelederen 
(oviductus),  er  temmelig  kort  og  aabner  sig  ind  i  den  stærkt 
udviklede,  stærkt  snoede  og  indvendigt  kamrede  Sliim- 
kjertel  (gi.  mucosa)  med  den  til  samme  hørende  »Ægge- 
hvide« (afsondrende)- Kjertel.  Sliimkjertlen  fortsætter  sig 
i  en  Udførselsgang,  som  optager  en  lang  Gang  fra  en 
Sædbeholder.      Kjønskjertelgangens    hanlige    Fortsættelse, 


1 )  Hos  denne  Gruppe  findes  en  særegen  Sæd-  og  en  særlig  Ægge- 
kjertel,  hvis  Udførselsgange  forene  sig  (snil.  Alder  and  Hancock, 
on  a  proposed  new  order  of  gaster.  Moll.  —  Ann.  rugz.  n.  h. 
2  S.   I  (1848).  p.  401-415.   pi.   19,  20). 


271 


Sædlederen  (vas  deferens),  er  temmelig  kort,  og  ender  ved 
Penissækken,  i  den  i  samme  indesluttede  Penis,  som  kan 
skydes  frem  af  Sækken  (saaledes  som  det  iagttoges  paa  In- 
divider af  andre  Arter).  Kjønspapillen  eller  Kjøns- 
gruben  indeholder  saaledes  to  Aabninger,  en  forreste  til 
Penissækken,  og  en  bageste  til  Sliimkjertelgangen '). 

De  til  Kjønsapparatet  hørende  physiologiske 
Forretninger  maae  i  Overeensstemmelse  med  ovenstaaende 
Fremstilling  antages  at  foregaae  paa  følgende  Maade.  Den 
Sæd- og  den  Æggemasse,  som  er  dannet  i  Kjonskjertlens  Acini, 
føres  ud  gjennem  deres  fælleds  Udforselsgang.  Sæden  søger 
derefter  i  større  Masser  sin  Vei  ud  igjennem  Sædlederen  og 
Penis,  som  under  Parringen  sandsynligviis  træder  ind  i  det  andet 
Individs  Sliimkjertelgang,  og  derfra  ind  i  dets  Spermatothek, 
hvis  Gang  paa  Grund  af  den  meget  korte  Penis  hos 
alleFormer  af  denne  Gruppe  aabner  sig  tæt  inden- 
for den  ydre  Kjønsaabning.  Æggene  gaae  derimod, 
sandsynligviis  i  tynde  Snore,  gjennem  Æggelederen  over  i 
Sliimkjertlen,  hvor  de  modtage  en  Æggehvideomhylling  fra 
»Æggehvidekjertlerne« ,  sammenbindes  til  en  Æggemasse,  en 
Leg,  som  formes  efter  Sliimkjertlens  Huulhed  og  udstødes 
gjennem  Sliimkjertelgangen,  hvilken  Udstødning  sandsynligviis 
skeer  ved  Sammentrækning  af  Legemets  Vægge,  understøttet 
af  Contractioner  i  selve  Sliimkjertlen,  frembragte  ved  sam- 
mentrækkelige Elementer  i  dens  "Væg. 

Kjønskjertlen  (gi.  hermaphrodisiaca'2))  er  af  betydelig 
Størrelse     02    udfylder    den     største     Deel     af    den    bageste 


')  De  ældre  Figurer  hos  J.  F.  Meckel  (1.  c.  1826.  p.  17.  t.  I.  f. 
12,  13,  14)  (men  ikke  Tydning-en)  stemme  meget  mere  med 
Virkeligheden  end  de  i  nyere  Tid  af  H.  Meckel  (1.  c.  (1844) 
p.  501.  t.  XV.  f.  16)  givne.  Den  af  Sidstnævnte  givne  Af- 
bildning og  Beskrivelse  lader  meget  tilbage  at  onske  med 
Hensyn  til  Tydelighed  og  Fuldstændighed ,  og  Afbildningerne 
synes  dertil  endnu  halvt  sehematiske.  Den  af  Souleyet  (1.  c. 
p.  459.  f.  14)  leverede  Fremstilling  stemmer  derimod  i  det 
Væsenlige   med   de   factiske   Forhold. 

2)    Ovarium,   J.   F.   Meckel;   61.   hermaphrodisiaca,   H.   Meckel. 

IV.  18 


272 

Halvdeel  af  Legemshulen;  den  er  indhyllet  i  en  seig  Albn- 
ginea  og  ved  kort  Bindevæv  befæstet  til  de  omliggende  Dele. 
Den  er  snart  mere  cylindrisk,  med  noget   bredere  Grundflade 

fortil;  snart  fladere,  hjertedannet,  med  det  høire  eller  venstre 
Bjørne  af  den  bredere  Forende  noget  udtrukket1).  Paa 
Underfladen  eller  paa  venstre  Side  viser  Kjertlen  altid  et 
mere  eller  mindre  tydeligt  [udtryk  al  Maveblindsækken,  paa 
Forenden  et  skraatløbende  Indtryk  al  Sliimkjertlen;  iøvrigt 
er  Kjertlens  Overflade  temmelig  jævn.  Baade  paa  den  øverste 
og  den  nedre  Flade  bemærkes  en  tydelig  Længdefnre,  som 
ligger  næsten  i  Midtlinien,  og  som  trænger  mere  eller  mindre 
dybt  uden  at  skjære  heelt  igjennem;  Kjertlen  bliver  derved 
deelt  i  to,  meget  ufuldstændigt  adskilte  Halvdele.  Men  hver 
af  disse  er  atter  ved  Furer,  som  trænge  mere  eller  mindre 
dybt  ind  i  Massen,  deelt  i  Hade,  lian  hverandre  liggende, 
ulige  store,  ofte  skjævtskaarne  Skiver,  som  i  Dybden  af 
Kjertlen  jævnligt  sees  smeltende  sammen  flere  (dier  færre  paa 
samme  side,  ligesom  med  dem  af  den  modstaaeude  Ilalvdeel. 
Undertiden  ere  enkelte  af  disse  Furer  dybere  og  bredere,  og 
Kjertlen  derved  deelt  i  flere  større  Lapper.  Ved  Fortsæt- 
sættelser  af  Kjertlens  Albuginea,  som  trænge  ind  i  Dybden 
af  disse  Lapper  og  dele  dem  i  mindre  og  mindre,  dannes 
tilsidst  de  smaa  Druer  (acini  .  hermaphrodisiaci),  der  som  hos 
Aeolidierne  i  Enden  udvikle  særegne  a^dannende  Sniaadruer 
og  have  disse  bestemt  adskilte  fra  det  sa^dtilberedende  Parti, 
fra  hvilket  Smaadruerne  ligesom  skyde  ud'-).  —  Kjøns- 
kjertlens  Albuginea  er  af  bindevævsagtig  Natur  og  be- 
staaer  af  tæt  sammentrængte,  smallere  og  bredere  Bundter, 
med  en  Masse  indsprængte  Kjerner  og,  især  over  enkelte 
Strækninger,  med  en  stor  Mængde  tæt  bølgede,  ofte  deelte, 
sandsynligviis  elastiske,  tynde  Traade.  Bundterne  gaae  gjen- 
nem  større  Strækninger  i  Flugt  med  hverandre;  paa  andre 
Strækninger  krydsedes  de  meget  uregelmæssigt.  Hist  og  her 
saaes  enkelte  bipolare  Ganglier.     Paa  Brud-  eller  Snitflader, 


*)    Sml.   Tab.   III.   f.   23  a;   Tab.   IV.   f.   28. 
'-)    Sml.   Tab.   IV.   f.   29,  30. 


278 

som  lægges  lodret  gjennem  Kjertlen,  seer  man  nogenlunde 
tydeligt  den  Bygning,  som  hos  andre  Arter  (som  PI.  Petersi) 
fremtraadte  ulige  mere  udpræget.  Begge  Kjertlens  Halvdele 
ere  eens  byggede.  De  smaa  Lapper  bestaae  af  tæt  sammen- 
trængte, ved  gjensidigt  Tryk  flade,  eller  kantede,  langstrakte, 
pæredannede  Legemer,  som  ere  tykkere  i  deres  udadvendende 
og  paa  Kjertlens  og  Lappernes  Overflader  synlige  Ende, 
tyndere  indad  mod  den  inderste  Ende  og  Udførselsgangen,  med 
hvilken  de  pege  ind  imod  et  Slags  Midtpunct,  som  ligger 
indenfor  og  nedenfor  Midtpunctet  af  de  store  skiveformede 
Lapper;  herfra  brede  disse  Acini  sig  da  ud  til  alle  Sider. 
Acini  ere  i  deres  yderste  Deel  deelte  i  2-3,  sjeldnere  flere, 
afrundede,  kugleformede  eller  pæredannede,  i  Enden  ofte 
fladtrykte  Acinuli,  som  ved  Farve  adskilte  sig  fra  den  øvrige 
Deel  af  Acinus,  og  undertiden  atter  saaes  deelte  i  mindre 
Lapper.  Disse  Acinuli  ville  være  at  opfatte  som  Ovarier, 
den  øvrige  Deel  af  Acinus  som  Testikel.  Druerne 
(Acini)  dannes  af  en  tynd  bindevævsagtig  Tunica  propria, 
som  ude  paa  Acinuli  bliver  næsten  structurløs.  Naar  Ind- 
holdet af  disse  Acinuli  er  faldet  ud,  sees  der  ofte  ligesom 
Gruber  i  denne  Tunica  propria.  Acinuli  findes  fyldte  med 
Elementarkorn  af  fedtagtig  Natur,  samt  med  Æg  af  meget 
vexlende  Størrelse,  der  varierede  mellem  0,0127  og  0,11  mm. 
Æggene1)  vare  æg-  eller  kugleformede,  ved  gjensidigt  Tryk 
undertiden  kantede;  de  mindre  udfyldte  Mellemrummene  mel- 
lem de  større,  vare  lyse  og  indeholdt  smaa  hvidlige  Korn 
samt  en  tydelig  Kjerne;  de  større  vare  mørkere,  med  en 
fimkornet,  graaguulig  Blommemasse  og  en  temmelig  stor  Spire- 
blære  med  Spireplet ;  enkelte  Gange  saaes  Spirepletten  dobbelt. 
I  den  øvrige  Deel  af  Acinus  fandtes  glindsende,  guulige, 
frie  Elementarkorn,  smaa  Celler  med  Kjerne  samt  uendelige 
Masser  af  Sædfiim.  Sædfimene2)  vare  yderst  fine,  meget 
langstrakte,  af  indtil  mindst  0,3  mm.  Længde;  Hovedet  viste  sig 
som  en  spidst  tilløbende  Fortykkelse  paa  den  ene  Side  af  Enden, 


!)  Sml.  Tab,  IV.  f.  30. 
2)  Tab.  II.  f.  26. 

18* 


274 


af  raindstOjOl  mm.  Længde.    Fimene  viste  talri<_r<',  tætstaaende 

Bølgebøininger;  de  vare  i  Almindelighed  tæt  sammentrængte  i 
større  Masser  og  saaes  da  gribende  med  de  fine  Bølge- 
bøininger ind  i  hverandre  (og  saaledes  udfyldende  Mikro- 
skopets Synsfeldt  med  en  meget  hin  (iuillochering).  Oftere 
saaes  en  Deel  Sædfiim  med  Hovederne  vendende  ind  imod 
en  Hob  af  tæt  sammentrængte,  guulladne,  glindsende  Smaa- 
korn  '). 

K  jo  n  skj  ert  el  gangen  (ductus  hermaphrodisiacus)'->)(Fig. 
4)  opdages  med  det  ubevæbnede  Øie  dybt  i  furen  paa  Under- 
fladen af  Kjonskjertlen  som  et  temmelig  tyndt,  mangegrenet, 
hvidligt  Rør,  der  træder  frem  ved  eller  i  Forfladen  af  Kjons- 
kjertlen, og  derefter,  paa  lignende  Maade  som  hos  Aeoli- 
dierne3),  tiltager  jævnt  fremad  i  Tykkelse  (0,75— 1,5  mm.). 
Denne  tykkere  Deel,  Ampullen4),  er  guulladen  eller  leer- 
graa  og  strækker  sig  fremad,  idet  den  lægger  sig  ind  i  den 
hoire  Side  eller  i  Underfladen  af  Sliimkjertlens  bageste  Halv- 
deel.  Idet  den  nu  hurtigere  voxer  i  Tykkelse  (Fig.  4),  stiger 
den  med  en  Vinkelboining  næsten  lodret  op,  ofte  næsten 
gjennem  hele  Organets  Høide,  kun  ovenfra  dækket  af  et  tyndt 
Lag  af  Sliimkjertlen;  den  bøier  da  fremad  under  en  spids 
Vinkel  og  gaaer  ligesom  med  flere  Indsnøringer  paa  sig  i  en 
Bue  frem  til  den  forreste  Deel  af  Sliimkjertlen,  som  nøie 
omhyller  den,  saaledes  at  Ampullen  først  kommer  tilsyne,  naar 
Kjertlen  trykkes  stærkt  tilside  eller  rives  itu.  Ampullen  bøier 
derefter  atter  tilbage,  opad  og  mod  venstre  Side,  ligger  op 
mod  Spermatotheket  og  dets  Gang,  stiger  med  uforandret 
Tykkelse,  af  c.  3  mm.,  brat  nedad,  derefter  bagtil,  danner 
den  venstre  Rand  af  Undersiden  af  den  samlede  Indvolds- 
masse,  som  formes  af  Sliimkjertlen,  Ampullen  og  Sædblæren, 
boier  atter  fremad,  og  løber  der  parallelt  med  den  første 
Deel    af  Ampullen.     Idet    den    derefter    bøier   lige   iveiret   og 


')  Sml.  Tab.  IV.  f.  30. 

-)  Oviductus,   J.   F.    Meckel. 

3)  Sml.   1.   c.   p.   190.   Tab.   VII.   f.   11   a;   Tab.   VIII.  f.   12. 

')  Epididymis,   H.   Meckel;    Vesicula   seminalis,   Gegenb. 


275 

strax  atter  lige  ned,  gaaer  den  mere  i  Dybden,  lægger  sig 
op  til  den  opake  Lap  af  Sliimkjertlen,  bliver  nu  smallere, 
giver  en  tynd  Sidegreen  til  Sliimkjertlens  forreste  Lap,  og 
træder  med  et  Par  korte  Bøininger  ud  til  den  lille  Penissæk, 
i  hvilken  sidste  Strækning  den  maa  opfattes  som  Sædleder 
(vas  deferens).  Alle  Vindingerne  af  denne  tykke  Deel  af 
Kjønskjertelgangen,  som  i  Alt  har  en  Længde  af  omtrent  6,5 
cm.,  ere  trykte  tæt  til  hverandre  og  ved  gjensidigt  Tryk 
kantede;  de  Flader,  med  hvilke  de  ligge  i  Berørelse,  ere 
sædvanligviis  af  mere  guul-  eller  bruunladen  Farve,  medens 
de  frie  Flader  sees  mere  hvidlige  med  indenfra  gjennem- 
skinnende,  især  paa  enkelte  Strækninger  iøinefaldende  guul- 
ladent  Indhold.  —  Ved  Enden  af  Ampullen  deler  Kjønskjertel- 
gangen sig,  som  anført,  paa  sædvanlig  Maade  i  en  temmelig 
kort  O  vi  duet,  som  aabner  sig  ind  i  Sliimkjertlen,  og  en 
længere  Sædleder,  som  ligger  fast  heftet  til  Overfladen 
af  Sliimkjertlen,  kun  fortil  mere  løst,  og  som  stiger  med  flere 
Vindinger  ned  langs  med  og  atter  op  paa  og  bestandigt  heftet  til 
Penissækken,  gjennem  hvis  Loft  den  aabner  sig  ind  i  Penis. 
—  Alle  disse  Dele  findes  fæstede  til  hverandre  og  de  om- 
liggende Dele  ved  kort  Bindevæv  af  fibrillær  Natur,  i  hvilket 
enkelte  smaa,  bipolare  Ganglier" findes  indsprængte. 

KjønskjertelgangensVægge  vise  gjennem  dens  hele 
Længde  med  samt  Ægge-  og  Sædleder  en  meget  eensartet 
Bygning,  yderst  af  fremherskende  Bindevævsceller,  indenfor  af 
Traade  og  Traadbundter  med  fremherskende  Længderetning. 
Den  tykke  Deel  af  Gangen  var  tæt  opfyldt  med  fuldt  ud- 
viklede Zoospermer. 

Sliimkjertlen  (gi.  mucipara)  (Fig. 4)  danner  med  de  an- 
førte Dele,  Ampullen  og  Sædblæren,  en  samlet  Masse,  som 
næsten  er  saa  stor  som  Kjønskjertlen;  Massen  er  af  afrundet-fiir- 
sidigt  Omrids,  lidt  nedtrykt,  iøvrigt  næsten  af  ligestor  Længde 
og  Brede.  Sliimkjertlen  danner  kun  en  Deel  af  denne  Masse 
og  omhyller  hovedsagelig  de  øvrige  Dele,  især  fortil.  Den 
viser  sig  udvendigfra  bestaaende  af  ligesom  tre  Afdelinger, 
en  større  forreste,  en  lille  mellemste,  og  en  bageste,  som  slynger 


276 


sig  om  sidstnævnte.  Den  forreste  Afdeling  omhyller  den 
forreste  Deel  af  Kjonskjertelgangens  Vindinger;  den  øvrige 
Deel  af  disse  dækker  en  stor  Deel  af  Undersiden  af  Kjertlen 
og  rager  frem  bag  den  og  danner  med  Spermatotheket  en 
ved  fibrillært  Bindevæv  med  Sliimkjertlea  uadskilleligt  for- 
bunden Masse,  der  har  mere  end  det  Ilalve  af  den  øvrige 
Sliimkjertels  Størrelse.  Kjertlen  er  af  hvid  eller  hvidlig 
Farve,  paa  sine  Strækninger  ogsaa  guulladen;  den  bulner 
meget  hurtigt  op  i  Vand  eller  tyndere  Spiritus  (saaledes  som 
allerede  angivet  af  Meckel1))  og  er  derved  saavelsom  ved 
sin  Tiltioielighed  til  at  briste  ved  Berøring  meget  vanskelig 
at  undersøge  med  Hensyn  til  Beskaffenheden  af  og  Forbin- 
delsen mellem  Kjertlens  enkelte  Afdelinger;  ligesom  disse 
samme  Forhold  ogsaa  i  høi  Grad  vanskeliggjøre  den  nøiagtige 
Bestemmelse  af  Forbindelsesforholdet  mellem  de  paa  Sliim- 
kjertlens  Overflade  hvilende  Udførselsgange.  Denne  forreste 
Afdeling  af  Kjertlen  er  af  mælkeagtig  Farve  og  viser  paa  Over- 
fladen en  Deel  Gyri;  den  er  noget  skjævtliggende,  udhulet  i  sin 
forreste  Deel  ligesom  og  paa  sin  høire-underste  Deel.  Den 
bestaaer  indvendigt  af  flere,  tæt  til  hverandre  trykkede  og  efter 
hverandre  bugtede  Huulrum-),  af  hvilke  det  ene  fortsætter  sig 
i  den  i  sin  Begyndelse  ved  et  Skillerum  deelte  Udførselsgang 
og  desuden  communicerer  med  den  bageste  Afdeling  af 
Kjertlen.  Denne  strækker  sig  bagad  og  i  en  Bue  til  Hoire 
og  omgiver  fra  de  to  Sider  den  mellemste  Afdeling;  den  er 
tilsyneladende  bedækket  med  Gyri  paa  Overfladen,  og  inde- 
holde*- eet  eller  to  Huulrum,  som  synes  at  strække  sig  gjen- 
nem  hele  Længden  af  denne  Afdeling.  Den  mindste,  den 
mellemste  Afdeling  er  lidt  nedtrykt,  kantet,  men  næsten 
glat  paa  Overfladen ,  lidt  mindre  end  Spermatotheket  og 
støder  op  til  Sliimkjertlens  Udførselsgang.  Denne  Afdeling 
synes    at  svare  til  den  eller  de,    ogsaa  hos  Aeolidierne  paa- 


')    1.  c.  P.  206. 

-)  Naar  H.  Meckel  (1.  c.  p.  501)  og  Souleyet  (1.  c.  p.  459.  f.  14) 
opfatte  Sliimkjertlen  som  et  eneste  sammenhængende  og  paa 
uregelmæssig  Maade  oprullet  Ror,  da  er  denne  Angivelse  sik- 
kert  urigtig. 


277 

viste,  »Æggehvide«-  (afsondrende)  »Kjertier"  !).  Paa 
den  udhulede  Side  af  Kjertlens  forreste  Lap  sees  et  lige- 
løbende,  temmelig  kort  og  vidt  Rør  strække  sig  udad  til 
Genitalaabningen,  parallelløben  de  med  et  andet,  der  er  noget 
længere  og  noget  bugtet;  hiint  er  Sliimkj  ertlens  Ud- 
for selsgang  (ductus  gi.  mucosae),  dette  Sædlederen.  Ud- 
førselsgangen  har  gjennem  hele  sin  Længde  fine  Længde- 
folder,  og  er  i  sin  nederste  Deel  uden  Skillevæg;  der 
findes  saaledes  ingen  særlig  Vagina;  men  Udførsels- 
gangen  optager  i  sin  nederste  Deel  Spermat  othek  - 
gangen,  hvilket  Forhold  sandsynligviis  søger  sin  Forklaring 
i  den  meget  ringe  Størrelse  af  Penis. 

Sliimkj  er  ti  en  lignede  i  Consistens  næsten  et  hvidligt, 
halvt    gjennemsigtigt    Glar.       Den    stemmede    i    Structurfor- 
hold    væsenligt    med    de   hos    Aeolidierne    paaviste    Forhold. 
Yderst    saaes    en    meget    tynd ,     bindevævsagtig    Omhylling, 
dannet    af   hverandre    i   alle  Retninger   krydsende,    temmelig 
brede,    grenede,    længdestribede  Baand;    hist    og    her   saaes 
ogsaa   guulbruunt   pigmenterede  Bindevævsceller.      Overfladen 
af  Bindevævscapslen   saaes    ofte    bedækket    med   meget   eien- 
dommelige  fine  Tværfolder.    Væggene  af  Sliimkjertlens  Huul- 
rum  vise  temmelig  tætstaaende,    skraat-  og  paalangsløbende, 
ofte    indbyrdes    sig    forbindende,    tykke,    bløde    Folder,    der 
oftest,    idetmindste    de    større,    saaes    gjennemstrøgne    af  en 
median,   hvidlig  Fure.      Undersøgte    med    en    stærkere  Loupe 
vise    disse  Vægge    sig    desuden    tæt    bedækkede    med   meget 
fine,    rundagtige    eller  aflange,    hvidlige  Stænk,    der   paa   de 
mere    fremstaaende    Folder    ere    ordnede    i    Rækker.      Disse 
Stænk  vise  sig  nu  ved  nøiere  Undersøgelse  dannede  af  lang- 
strakte, guulladne  Kjertellegemer,  der  ere  rykkede  sammen  i 
runde    eller   aflange  Kredse    eller    danne  langstrakte  Kamme; 
den    inderste  Deel    af    disse    Kredse    eller    Kamme    er    altid 
høiere;    Kjertlerne    falde    fra   denne  hoiere  Deel  skraat  af  ud 
til  Siderne,    hvor   de   blive    lysere,    ofte   tvedele    sig  og  tabe 
sig  enten  afrundet    eller   uden   tydelig  Grændse;    paa  Toppen 

')     Nyren.   J.    F.    Meckel. 


278 


eller  Midten  vise  disse  Kjertelhobe  meget  almindeligt  en 
kraterformet  Fordybning.  Paa  de  mellem  Kjertelgrupperne 
liggende  Strækninger  saaes  Overfladen  bedækket  med  et  Lag 
Pladeepitbel  af  rundagtige  eller  uregelmæssigt  kantede  Celler 
af  meest  0,02 — 0,035  mm.  Diam.  og  med  lille,  glindsende, 
guulladen  Kjerne;  eller  fandtes  af  en  areolær  Beskaffenhed, 
gjennemstrøgen  af  fine  Linier,  der  deels  omskreve  Rum,  som 
i  Størrelse  og  Form  mindede  om  hine  kraterformede  For- 
dybninger, deels  dannede  mere  uregelmæssige,  aflange,  celle- 
lignende  Figurer,  ofte  med  Kjerner  i  Krydsningspunkterne  af 
de  contourerende  Linier.  Det  lod  sig  ikke  bestemme  med 
nogen  Sikkerhed,  hvorvidt  disse  Linier  tilhørte  Overfladen  og 
betegnede  Celler,  eller  tilhørte  Sliimkjertlens  Substans  og  vare 
grenede  Celler;  ogsaa  her  saaes  enkelte  spredte  Kjertier  af  c. 
0,1  mm.  Længde  og  indtil  0,02  mm.  Brede;  disse  Kjert- 
ier lignede  de  ovenfor  omtalte,  vare  langstrakt  kolbefor- 
mede, opfyldte  med  et  fiint-kornet  og  -kjernet  Indhold,  og 
indeholdt  sædvanligviis  desuden  en  større  Kjerne  med  Kjerne- 
legemer1).  —  Den  bageste  Lap  af  Sliimkjertlen  viser  sig 
bygget  ganske  paa  ovennævnte  Maade,  kun  ere  Væggene  af 
Huulhederne  ganske  bedækkede  med  en  Masse  af  rundagtige, 
flade,  guulladne,  lysbrydende  Legemer,  uden  tydelig  Kjerne- 
dannelse,  af  0,007  —  0,016  mm.  Diam.;  Maskerne  i  den  areo- 
lære  Bygning  vare  mindre.  -  Den  mellemste,  lille,  opake 
Lap  viste  atter  den  samme  Bygning;  men  Epithelialbeklæd- 
ningen  i  dens  Huulrum  var  ulige  tydeligere  end  i  de  andre 
Lapper,  og  Kjertierne  meget  stærkere  udviklede,  dannende 
et  jævnt  udbredt  Lag  af  omtrent  0,12  mm.  Høide;  Kjertierne 
vare  iøvrigt  af  lignende  Beskaffenhed  som  ellers  i  Sliim- 
kjertlen. Det  sædvanligt  tilstedeværende  Stroma  med  sin 
areolære  Bygning  manglede  derimod  ganske  eller  var  redu- 
ceret til  et  Minimum;  mangesteds  saaes  den  indvendige  Side 
af    den     omhyllende    Bindevævscapsel    bedækket    med    smaa 


')    Sml.  Anat.  Unders,   af  Fiona  atlantica.   1.  c.  p.  321,  326.  Tab.  III. 
f.  42,  42*. 


279 


Takker,    af  0,015 — 0,02  mm.  Høide,    der   grebe  ind  imellem 
Kjertelgrupper,  og  tildeels  vare  rækkeordnede. 

Sædbeholderen  (receptaculum  seminis  ,  spermato- 
theca)  ')  er  stor,  af  indtil  9  mm.  Længde,  meer  eller  mindre 
regelmæssigt  pæreformet  ,  undertiden  ved  stærk  Sammen- 
trækning knudret  paa  Overfladen.  Fra  dens  nederste  Deel 
udgaaer  Udforselsgangen  ,  som  er  lidt  længere  end  Sæd- 
gjemmet,  paa  en  Strækning  parallelløbende  med  et  Stykke 
af  Ampullen;  den  stiger  derpaa  ned  forbi  og  ligger  i  Be- 
rørelse  med  den  opake  Lap  af  Sliimkjertlen ,  og  aabner  sig 
ind  i  den  nederste  Deel  af  Sliimkjertelgangen.  —  Sperma- 
totheket  dannes  af  en  temmelig  tyk  og  seig  Væg  og  et  Ind- 
hold, bestaaende  af  tæt  sammenpakkede  Sædfiiim.  Væggen 
dannes  af  Traadbundter  og  Traade,  som  krydse  hverandre 
i  alle  mulige  Retninger,  men  dog  fortrinsviis  løbe  circulært; 
imellem  dem  forekom  sparsomt  udbredte  Bindevævsceller. 
Sækken  var  aldeles  opfyldt  med  fuldt  udviklede  Sædflim, 
mellem  hvilke  ogsaa  forekom  enkelte  Sædceller;  hist  og  her 
saaes  en  Masse  Fiim  forenede  til  et  meget  tykt,  mod  den 
ene  Ende  tilspidset  Bundt;  hele  Sædmassen  var  gjennemvævet 
med  en  Mængde  tyndere  og  tykkere,  paa  forskjellige  Maader 
bøiede  og  grenede ,  noget  trinde ,  langstrakte ,  guulladne 
Strænge,  muligviis  opstaaede  ved  en  Sammenfiltren  af  Sæd- 
flim. —  Sædflim  forekom  ned  gjennem  Spermatotbekets  Ud- 
forselsgang,  ligesom  de  idetmindste  paa  et  enkelt  Individ 
ogsaa  paavistes  i  den  nederste  Deel  af  Sliimkjertelgangen. 

Penissækken  dannedes  af  Traade  og  Traadbundter, 
der  laae  i  flere  Lag,  og  deels  løb  circulært,  deels  i  Længde- 
retning, men  ogsaa  krydsedes  skraat ;  dens Indside  beklædtes 
af  et  Epithel,  ikke  uligt  det  paa  Penis.  Fra  Loftet  af 
Sækken  udgaaer  Penis-)  og  er  her  stillet  paa  en  derfra 
fremtrædende  bredere  Fod;  den  havde  en  Længde  af  c.  1,75 
mm.,  var  kegledannet,  ved  Basis  næsten  trind,  længere  ude 
lidt  sammentrykt   og   med   lidt   tilskjærpede  Siderande,   samt 


')    Sml.   Tab.   II.  f.   24.   Tab.  HI.  f.  25;   Tab.  IV.   f.  33. 
2j    Tab.  II.  f.  25. 


280 


bedækket  med  Kredsfolder ').  Penis  viste  sig  under  en  Be- 
lægning af  Epithelialceller,  af  c.  0,001G  mm.  Diam.,  sam- 
mensat af  Masser  af  Muskelbundter;  de  til  den  gaaende 
Muskler  opløste  sig  strax  efter  Indtrædelsen  i  Penisrodeu  i 
longitudinelle  Bundter.  Det  gjennem  Axen  af  Penis  sandsyn- 
ligvis løbende  Rør,  Fortsættelsen  af  Sædlederen,  blev  ikke 
paaviist. 

Paa  det  ene  Individ  fandtes  i  Vestibulum  genitale 
flere,  1-2  mm.  lange,  meget  tynde,  hvide  Traade,  deels 
løst  liggende,  deels  ragende  frem  af  Penissækkens  Aabning. 
De  saaes  at  bestaae  af  tæt  sammentrængte  Sædtiim ,  men 
mindede    iøvrigt   ikke    paa  nogen  Maade  om  Sp  er  matophor  er. 


2.    PLEUROPHYLL1DIA  LOVENI,  BGH. 

jah.  n. 

Af  denne  Art  har  jeg  havt  eet  vel  vedligeholdt,  dog 
temmelig  stærkt  sammentrukket  Individ  til  anatomisk  Under- 
søgelse (sml.  ovf.  p.  2'.i). 

NERVESYSTEMET 
stemmede,  saavidt  det  undersøgtes,  med  det  hos  den  typiske 
Art.  De  større  Ganglier  vare  af  samme  Form  som  hos 
denne;  Buccal-Ganglierne  derimod  lidt  større,  og  Com- 
missuren  imellem  dem  lidt  kortere.  —  Nervecellerne  i 
Hjerneknuderne  vare  af  betydelig  Størrelse,  af  indtil  0,08 
mm.   største  Diam. 

SANDSEORGANER. 
Øiet  (Fig.  8),  som  allerede  udvendigfra  saaes  skinne 
tydeligt  igjennem  den  tynde  Bedækning  paa  den  øverste  Deel 
af  Rhinophorstilkeu,  laa,  paa  sædvanlig  Maade,  ved  Sammen- 
stødet af  begge  Rhinophormusklerne,  ved  Grunden  af  Rhino- 
phoriet.  Det  var  næsten  kuglerundt,  af  0,08  mm.  største 
Diam.,  med  næsten  farveløs  Lindse  og  sortbruunligt  Pigment. 


1  )    Meckel   synes   at  have  seet  dette  Organ   (sml.  1.  c.  p.  182.  f.  16  g), 
men   har  ikke   opfattet   det    rigtigt. 


281 


Øret  (Fig.  9)  viste  sig  som  en  yderst  fiin,  hvid  Prik 
paa  den  yderste  Deel  af  Cerebro-branchial-Massen,  nær  dens 
Forbindelse  med  Fodgangliet.  Det  saaes  som  en  lille  rund 
Blære,  der  med  den  største  Deel  af  sit  Omfang  ragede  frem 
fra  Overfladen  af  Gangliet.  Oreblærens  største  Diameter  ud- 
gjorde 0,12  mm.;  den  var  aldeles  fyldt  med  Otokonier  af 
0,007—0,013  mm.  Diam.  (Fig.  10). 

Rhinophorierne  (Fig.  3,  11)  vare  væsenligt  byggede 
som  hos  forrige  Art. 

Huden  viste  ganske  lignende  Bygningsforhold  som  hos 
den  typiske  Form.  Spiculae  vare  mindre  rigelige  og  mindre 
end  hos  denne  (Fig.  13).  De  i  Gjællebladene  tilstedeværende 
smaa  sorte  Pletter  (sml.  p.  32.  og  Fig.  5)  dannedes  deels 
af  moleculært  Pigment,  deels  af  stærkt  pigmenterede  Binde- 
vævsceller. —  Neldesække  og  Neldefiim  (Fig.  12)  stemme 
i  alt  Væsenligt  med  dem  hos  den  typiske  Art;  kun  vare 
Neldefimene  af  indtil  c.  0,16 — 0,2  mm.  Længde;  en  enkelt 
Gang  saaes  ligesom  en  traaddannet  Forlængelse  rage  ud  af 
Spidsen  af  Neldefimet  (Fig.   12)  *). 

FORDØIELSESORGANER. 

Ydermund,  Mundrør  og  Læbeskive  forholdt  sig 
ganske  som  hos  forrige  Art. 

Svælghovedet  var  4  mm.  langt,  3  mm.  bredt  og  af 
2,3  mm.  Høide;  det  stemmede  i  alle  Bygningsforhold  med  det 
hos  forrige  Art,  kun  saaes  M.  pectinatus  bulbi  stærkere  ud- 
viklet end  hos  denne. 

Kjæberne  (Fig.  14)  maalte  i  indbyrdes  Forbindelse 
2,75  mm.  i  Længde,  2,5  mm.  i  Brede  og  1  mm.  i  Høide; 
de  vare  saaledes  mindre  langstrakte  end  hos  forrige  Art, 
lidt  mindre  hvælvede,  og  Hængselpartiet  forholdsviis  paa- 
faldende  langt.  Kjæbernes  Farve  var  som  sædvanligt  lyse- 
guul,  i  de  tykkere  Dele  noget  mørkere.  Tyggeranden  saaes 
gjennem  hele  sin  Udstrækning  og  saaledes  ogsaa  den  indre 
Rand    af  Tyggefortsættelsen    gjennem   hele    sin   Længde  (Fig. 


»ml.    R.    Bergh,   om    Forek.   af  Neldefiim    hos   Moll.   1.    c.    p.   328. 


282 


15,  16)  bevæbnet  paa  lignende  Maade  som  bos  den  typiske 
Art;  men  Antallet  af  de  Rækker,  som  dannedes  af  Op- 
høiningerne  (Spidserne),  var  lidt  betydeligere  (c.  16),  og  selve 
Spidserne  af  betydeligere  Størrelse,  idet  de  naaede  op  til  en 
Høide  af  0,064  mm.  —  Mundspalten  var  videre  end  hos 
forrige  Art  (Fig.   14). 

Tungen  saaes,  som  hos  den  typiske  Art,  temmelig 
kort,  med  en  dyb  Kloft  paa  den  øverste  Flade.  Raspen 
indeholdt  18  Tandrækker,  af  hvilke  de  forreste  vare  aldeles 
ufuldstændige  og  næsten  reducerede  til  Mellemtænder;  under 
Raspedækket  og  i  Raspepulpen  taltes  endnu  19  udviklede 
og  3  uudviklede  Rækker  Tænder,  saaledes  at  Antallet  af 
Tandrækkerne  i  Alt  beløb  sig  til  40.  Tænderne  ere  af  lys 
Ravfarve,  de  yderste  sees  blegest.  Mell  emtænderne  (Fig. 
17)  afvige  i  Form  meget  betydeligt  fra  dem  hos  forrige  Art; 
de  ere  bredere  og  lavere  og  bære  kun  faa,  7-9,  sædvanligst 
8,  Denticler  til  hver  Side  af  det  mindre  spidst  tilløbende 
Odparti.  Breden  af  Mellemtænderne  var  (0,  16-)  0,107  mm. 
Loven  angiver  og  afbilder  (1.  c.  p.  189.  t.  3)  Mellem  tanden 
som  glat  paa  den  ene  Side,  medens  den  anden  skal  have 
flere  (6)  Ribber  og  Denticler.  Under  et  Ophold  i  Stockholm 
i  1863  har  jeg  havt  Leilighed  til  at  undersøge  det  paagjæl- 
dende  Præparat  og  til  at  overbevise  mig  om  Rigtigheden  af 
Iagttagelsen  af  denne  Monstrositet  (sml.  Fig.  22)-  Jeg  selv 
har  ikke  hos  nogen  af  de  forskjellige  Arter,  jeg  har  under- 
søgt, saalidt  som  hos  nogen  anden  undersøgt  Gastraeopod, 
truffen  noget  lignende  Forhold.  —  Sidetænderne  (Fig.  17-20) 
vare  mere  plumpt  byggede  end  hos  den  typiske  Art,  iøvrigt 
væsenligt  af  samme  Grundform ;  de  viste  den  samme  Ud- 
vikling i  Størrelse  og  Form  fra  den  første  (inderste)  af  ud- 
efter, men  Udviklingen  culminerede  ved  eller  lidt  forbi  Enden 
af  den  første  Trediedeel  af  Tandrækken.  Antallet  af  Side- 
tænder var  omtrent  27  paa  hver  Side  af  Mellemtanden;  de 
10-12  inderste  vare  denticulerede  paa  Yderranden,  de  øvrige 
glatrandede  *).      Den  første  (inderste)  Sidetand  (Fig.   17, 

!)    Antallet    af    Sidetænder    angiver    Loven    til    30;     de    sees    at 
bære   7-9   Denticler. 


283 


20)    var    kort    og    plump    som    hos    den    typiske    Art,    men 
at  anden  Form;    Høiden  af  den  udgjorde  0,087  mm.   (Læng- 
den   af    Grundfladen    var    0,067    mm);    paa   Udsiden    af  det 
meget    korte    Odparti    taltes    6—  8   meget   udprægede    Smaa- 
tænder;    Inderranden  var  glat.    Den  anden  Sidetand  (Fig. 
17,  20)  maalte    c.    0,14   mm.  i  Længde;    paa   den    udvendige 
Rand  taltes  7-8,  undertiden  —  13  Denticler.    Længden  af  den 
tredie   Sidetand  (Fig  17,  20)   maalte   0,147   mm.;   den  bar 
G- 11   Denticler;    den  fjerde  maalte  som  alle  de  følgende 
(Fig.  20)  0,   17  mm.   og  bar  9-12  Denticler,    den    femte  og 
sjette  havde  6-7,  den  syvende  og  ottende  4-7  Denticler, 
og  paa  de  sidste  denticulerede  Sidetænder  varierede  Antallet 
fra  1-8.      Antallet    af  Denticler    paa    de   nysnævnte   Tænder 
varierede   altsaa   ikke  ubetydeligt,   især  paa  de  yderste;    ved 
Tilstedeværelsen    af    et    større  Antal  Denticler  (10-12)    vare 
de  (4-6)  længst   fra  Tandspidsen   sædvanligviis  meget  svage. 
Den  yderste  Sidetand  (Fig.  19)  maalte  0,122  mm.,  den  næst- 
yderste 0,129  mm,  den  følgende  0,134,   den  derefter  0,143 
mm.  o.  s.  v.  —  Ogsaa   hos    denne    Art   saaes    (paa   den  ene 
Side)  Dobbeltænder,    opstaaede  ved  en  Sammensmeltning 
af  to,  nemlig  6te  og  7de  Tand  (Fig.  21).     Den  yderste  eller 
næstyderste  Sidetand  (Fig.  19)  saaes  paa  Raspen  og  paa  dens 
for    Bræk    meest   udsatte    Partier   ofte   knækket   tæt    ovenfor 
Basalpartiet   og  ligesom    affilet;   idetmindste   lode  disse  Dan- 
nelser  sig   neppe   tyde   paa  anden  Maade   end  som  brækkede 
og  ved  Slid  i  Spidsen  afrundede  Tænder. 

Spyt  kjertierne  forholdt  sig  som  hos  forrige  Art.  De 
strakte  sig  tilbage  til  Egnen  bag  Kjønsaabningen,  nøie  hef- 
tede til  den  nedre  og  Sidevæggene  af  Legemshulen.  —  Mad- 
piben var  længere  end  hos  den  typiske  Art,  saa  lang  som 
eller  lidt  længere  end  Svælghovedet.  Maven  saaes  af  sæd- 
vanlig Form  og  Størrelse;  Maveblindsækken  modtog  fra 
venstre  Side  6,  fra  høire  5  Galdegange;  dens  Vægge  viste 
talrige,  kraftige  Længdefolder;  i  Nærheden  af  Aabningerne 
til  Galdegangene  bøiede  de  nærmest  liggende  Folder  ind  imod 
eller    endte    ved  Aabningerne,    saaledes   at    disse    saaes   fiint 


krusede  i  hele  deres  Omfang.    Ta  rm  e  n  var  af  10  mm.  Længde  ; 

den    ledsagede  Maveblindsækken    og    laa    tæt    op   til  den  paa 

den  øvre  Flade   af  Foden;    der,    hvor   den    bøiede   lidt   udad 

forat  ende  i  Anus.  krydsedes   den  af  den  første  høire  Galde- 

gang  til  Maveblindsækken ;   langs  dens  ene  Rand  lob  en  meget 

udpræget  smal  Fure   med  tykke  Rande    gjennem  næsten  hele 

Længden  af  Tarmen.     Epitheliet  i  Maven  og  Tarmen  var  vel 

bevaret.  —  Fordøielseshulen  var  tom,  kun  Rectum  indeholdt 

en  amorph Masse,  hvori  enkelte  smaa  Æg  (lig  dem  i   . ; 

masserne   af  Nudibranchier)  og  Xeldetiim  (af  Acalepher). 

Leversystemet  syntes,  saavidt  kunde  skjønnes  af  den 

ufuldstændige  Undersøgelse,    ganske    at   stemme  med  det  hos 

den  typiske  Art. 

NYRESYSTEMET 

da^kkede,  som  sædvanligt,  Overfladen  af  Kjonskjertlen,  og 
Urinkammeret  saaes  langs  Midten  af  dennes  øverste  Flade 
(Fig.  23).  Nyren  viste  den  sædvanlige  areolære  Bygning  med 
Celler  og  Cellerum  af  snart  mere  regelmæssig,  snart  mere  uregel- 
mæssig, kort-  eller  langstrakt-polygonal  Form,  af  meest  <>.<>2— 
0,04  mm.  største  Diam.,  og  med  Smaaceller  ;it  0,007  mm.  Diam. 

FORPLANTELSESORGANER. 

Kjonskjertlen  (Fig.  23)  var  af  meget  uregelmæssig 
Form  og  naaede  kun  tilbage  til  henimod  Analregionen,  saa- 
ledes  at  Maveblindsækken  i  sin  største  Udstrækning  laa 
aldeles  blottet  bag  denne.  Den  viste  kun  i  sin  bageste 
Halvdeel  den  sædvanlige  symmetriske  Bygning,  og  var  her  da 
ogsaa  kløvet  i  to  Halvdele;  iovrigt  iagttoges  de  hos  den 
typiske  Form  paaviste  Structurforhold. 

Sliimkjertlen  var  omtrent  halv  saa  stor  som  Kjons- 
kjertlen, af  sædvanlig  Bygning. 

Spermatotheket  (Fig.  24)  var  stort,  af  3  mm.  Længde, 
kort-pølseformet,  fyldt  med  fuldmoden  Sæd. 

Penis  (Fig.  6)  viste  sig  paa  Spidsen  bedækket  med 
hvide  Pletter;  Aabningen  paa  Spidsen  viste  sig  som  en  fiin 
Tværspalte  (Fig.  7). 


285 

3.      PLEUROPHTLLIDIA  SEMPERI,   BGH. 
TAB.   III. 

Af  denne  nye  Art  forelaae  4  Individer,  af  hvilke  de  tre 
velvilligt  bleve  mig  overladte  til  anatomisk  Undersøgelse  af 
Opdageren,  min  Ven   Dr.   Carl  Semper  (s.   ovf.  p.  38). 

Ved  Forsøg  paa  at  aabne  Dyret  fra  Rygsiden  lod  Huden 
sig  med  et  meget  tyndt  Tværmuskellag  med  Lethed  præparere 
løs  fra  den  underliggende  M.  longitudinalis  dorsi.  Naar 
Huden  borttoges  paa  Fodsaalen,  laa  Længdelaget  blottet, 
krydset  al  Skraa bundter. 

NERVESYSTEMET. 
Cerebro-b  rane  hi  al -Ganglierne  saaes  lidt  mere 
langstrakte  end  hos  de  foregaaende  Arter;  Xerveudspringene 
paa  de  større  Ganglier  syntes  ikke  at  afvige  fra  de  sæd- 
vanlige Forhold.  Buccalganglierne  vare  temmelig  store,  for- 
bundne ved  en  kort  Commissur;  de  gastro-oesophagale  meget 
smaa.  Her  saaes  en  tydelig  fjerde  sympathisk  Com- 
missur, ikke  ulig  den,  jeg  har  paaviist  hos  Glaucus1),  og 
som  hos  denne  rigeligt  udstyret  med  Ganglier;  Commissurens 
Forhold  til  Spytkjertlerne  tillod  ikke  at  isolere  den  og  nøiere 
bestemme  dens  Forbindelser  med  Centralnervesystemet.  — 
N.  copulatorius  kunde  følges  ud  til  den  yderste  Deel  af 
Kjønsorganernes  Udforselsgange,  men  saaes  ikke  danne  noget 

Ganglion. 

SANDSEORGANER. 

Øiet  (Fig.  26)  laa  som  en  lille  Kugle  paa  sædvanligt 
Sted  ved  Roden  af  Rhinophoriet;  dets  største  Diam.  ud- 
gjorde 0,16  mm.;  Lindsen  var  guul,  Pigmentet  sort. 

Øret  (Fig.  27)  var  usædvanligt* stort  og  saaes  allerede 
ved  svag  Forstørrelse  med  en  Loupe  som  en  lille  hvid  Plet 
paa  Oversiden  af  Hjernegangliet,  ved  Rodpartiet  af  Stilken 
til  Fodgangliet.  Dets  Diameter  udgjorde  0,08  mm.;  den 
tyndvæggede  Capsel  indeholdt  talrige,  meget  svagt  guulladne, 

!)  1.   c.  p.   264.   Tab.    VII.   f.   1. 


286 


rundagtige  eller  ovale  Otolither  af  (0,0055—)  0,01—0,016 
mm.  største  Diam. ;  de  vare  ofte  lidt  fladtrykte  paa  den  ene 
Rand  eller  i  den  ene  Ende  lidt  mere  budte  end  i  den  anden. 

Rhinophorierne  viste  lignende  Bygning  som  hos  tor- 
rige  Art. 

Huden  var  af  ganske  lignende  Bygning  som  hos  den 
typiske  Art.  Bindevævslegemerne  i  Kappen  vare  i  det  Hele 
stærkt  udviklede,  af  indtil  0,06  mm.  største  Diam.;  Spiclerne 
(Fig.  29)  yderst  sparsomme  og  smaa;  Epitheliet  af  0,034 
mm.  Høide.  De  i  Kappebræmmens  Rand  værende  pigmen- 
terede Bindevævsceller,  der  gave  den  sin  rustrødlige  Farve, 
saaes  trængende  ned  i  mere  end  1  mm.  Dyl.de1).  Jselde- 
porerne  (Fig.  2;  Tab.  II.  Fig.  28  a)  vare  yderst  talrige,  for- 
størstedelen store,  og  gave  Kapperanden  en  aldeles  svampet 
Beskaffenhed.  Masser  af  Neldetiim  ragede  hist  og  her  som 
Klumper  ud  af  Porerne  (Fig.  3).  Neldefimene  (Fig.  4) 
stemmede  i  Form  og  Størrelse  (0,1 — 0,14  mm.)  med  dem 
hos  PI.  Petersi,  kun  vare  de  lysere  og  næsten  altid  uden 
Indhold2). 

FORDOIELSESORGAN  ER. 

Svælghovedet  tandtes  hos  alle  Individerne  trukket  tilbage. 

Svælghovedet  lignede  i  Form  ganske  det  hos  forrige 
Art;  bagtil  paa  det  ragede  Raspepulpen  ubetydeligt  frem 
som  en  lille  Tap.  Det  var  4 — 4,25  mm.  langt,  o  mm.  bredt,  2,5 
mm.  høit.  M.  pectinatus  bulbi  var  som  hos  PI.  Petersi;  Mm. 
reeti  dannede  mindre  udviklede  Buer  end  hos  nysnævnte. 

Kjæberne  (Fig.  9,  10)  (i  deres  Forbindelse  med  hin- 
anden) maalte  2,8  mm.  i  Længde,  3,3  i  Brede  og  0,75  mm.  i 
Høide;  Breden  af  den  enkelte  Kjæbe  var  1,75  mm.  Spalten 
mellem  Kjæberne  var  smal.  —  De  vare  lysegule,  kun  lidt 
mørkere  i  den  inderste  Halvdeel,  mørkest  i  selve  Tyggeranden 
og  Hængselpartiet.  De  vare  fladere  end  hos  den  følgende 
Art,  og  fortil  næsten  ikke  tilspidsede;  Tyggefortsættelsen  var 


1)  Semper's   MS.    angiver    med   Hensyn    til    de    niorke    Bindevævs- 
celler,  at   de   paa  det  friske  Dyr   ikke   brusede   med  Eddikesyre. 

2)  Sml.  1.   c.  p.  329. 


287 


ikke  bølget;  den  saaes  —  som  hele  Tyggeranden  (Fig.  11)  — 
ligesom  hos  forrige  Art  besat  med  talrige,  bagud  rettede, 
rækkestillede  Takker,  fremad  af  0,012—0,016  mm.  Høide, 
bagad  lidt  lavere;  ved  Roden  af  Tyggefortsættelsen  taltes 
8-9  Rækker. 

Tungen  var  kortere  og  lavere  end  hos  forrige  Art,  og 
Kløften  paa  dens  øvre  Flade  mindre  dyb. 

Af  Tandrækker  taltes  50—55,  af  hvilke  de  22  24 
laae  blottede  i  Mundhulen  foran  Raspedækket1),  og  de  3 
bageste  endnu  vare  i  Udvikling.  Af  Sidetænder  taltes  i  fuld- 
stændige Tandrækker  30—32  til  hver  Side  af  Mellemtanden. 
Arten  var  ved  sin  Raspebygning  meget  skarpt  udpræget  fra  de 
andre  Arter.  —  Mel  lem  tanden  (Fig.  12,  14,  15)  stod  i 
Formforhold  mellem  den  hos  PI.  Petersi  og  taeniolata;  den 
var  især  i  Odpartiet  og  den  bageste  Deel  af  Basaldelen  af  liv- 
ligguul  Hornfarve;  Breden  udgjorde  0,16-0,18  mm.  Skjære- 
randen  havde  til  hver  Side  af  Odden  4—5  meget  stærke  Den- 
ticler.  —  Sidetænderne  (Fig.  12—20)  viste  den  samme  Ud- 
viklingsrække som  hos  de  foregaaende  Arter.  Den  første 
(Fig.  12,  14 — 18)  var,  som  sædvanligt,  kort  og  plump,  men  i 
Form  ogsaa  tydeligt  forskjellig  fra  den  hos  de  foregaaende 
Arter;  paa  den  ydre  Skjærerand  bar  den  4 — 5  yderst  smaa 
og  utydelige  Denticler,  den  indre  syntes  at  være  glat;  Længden 
af  Ryggen  var  0,08  mm.  Den  anden  Sidetand  (Fig.  12,  15) 
maalte  langs  Ryggen  0,11  mm.  og  bar,  ligesom  de  følgende  5 — 6, 
og  i  Modsætning  til  de  øvrige  glatrandede  Sidetænder  paa 
Yderranden,  ikke  langt  fra  Spidsen,  1—2  Denticler;  den  tredie 
(Fig.  12)  maalte  0,13  mm.,  og  den  fjerde  (Fig.  12)  havde 
allerede  den  Længde,  0,14  mm.,  som  de  øvrige  Sidetænder 
(Fig.  12,  13)  bevarede  til  ud  imod  Randen  af  Raspen,  mod 
hvilken  Tænderne  atter  toge  af  i  Størrelse,  saaledes  at  den 
yderste  (Fig.  13)  kun  maalte  0,064,  den  næstyderste  (Fig. 


1 )    Undersiden   af  Tungen   rar    aldeles    blottet  for  Tænder   og   viste 
ingen   tydelige   Spor  efter  saadanne. 

IV.  19 


288 


13)  0,08,  den  tredie  yderste  0,087  mm.!).  Sidetænderne 
vare  meget  lyst  guulladne,  i  det  Væsenlige  af  samme  Grund- 
form som  hos  den  typiske  Art,  men  mindre  skarpt  udpræ- 
gede, og  Sidefladerne  mindre  skarpt  afsatte  fra  Rygsiden.  — 
Hos  det  ene  Individ  fandtes  Dobbeltænder,  idet  to  Side- 
tænder paa  den  ene  Side  omtrent  midt  i  Rækken  (den  17de 
og  18de)  vare  sammensmeltede,  og,  som  sædvanligt,  gjentng 
denne  Abnormitet  sig  gjennem  Raspens  hele  Udstrækning; 
Sammensmeltningen  viste  iøvrigt  det  Abnorme,  at  den  ene 
Tand  var  ulige  større  end  den  anden   (Fin.  20). 

Spyttekjert  lerne  vare  som  hos  PI.  Petersi  af  tem- 
melig  betydelig  Størrelse  og  iøvrigt  beliggende  paa  lignende 
Maade  som   hos  denne-). 

Spise  rø  ret{  Fig.  21 )  dannede  som  hos  den  fnlgende  Art  kun 
en  [ndsnøring  mellem  Svælghovedet  og  Maven.  Mavehlind- 
sækken  gik  fortil  uden  bestemt  Grændse  over  i  Maven,  der 
strakte  sig  ud  til  den  yderste  Spids  af  Foden;  fra  Egnen  af 
Forenden  af  Kjønskjertlen  var  den  temmelig  snever  og  L'ik 
tilspidset  til  bagad.  I  den  midterste  Deel  af  Maven  eller 
Begyndelsen  af  Maveblindsækken  indmundede  fra  hver  Side 
en  Galdegang;  tæt  I m lt  den  paa  høire  Side  udsprang  Tar- 
men. I  Egnen  af  Analaabningen  indmundede  fra  hver  Side 
en  Galdegang  i  Maveblindsækken,  af  hvilke  den  paa  hoire 
Side  var  meget  videre  og  kortere  end  den  modstaaende,  iøv- 
rigt som  denne  tredeelt;  i  den  øvrige  Deel  af  Sækken  ind- 
mundede paa  høire  Side  4,  paa  venstre   5  Galdegange  3).   — 


1  )  Maalene  ere  kun  tagne  fra  det  ene  anatomerede  Individ ;  hos 
det  andet  vare  Tænderne  lidt  mindre,  saaledes  at  de  midterste 
Sidetænder   kun   maalte   0,114   mm. 

2)  Derimod  manglede  de  to  andre  hos  PI.  Petersi  (s.  p.  298)  fundne 
Udforselsgange. 

3)  Semper  har  paa  Findestedet  aabnet  det  friske  Dyr  og  gjort 
en  Skizze  af  de  grovere  anatomiske  Forhold.  Af  en  hertil 
horende  Tegning  med  vedlagt  MS.  seer  man.  at  Mave  og  Mave- 
blindsæk  gaae  i  Eet,  at  Tarmen  skulde  udspringe  fra  Ryggen 
af  Maven ,  at  Leveren  beataaer  af  i  Kappebræmmen  udbredte 
Ror,     og    at    Enden     af  Maveblindsækken     med     de     bageste  5 


289 

Maven  viste  i  sin  forrest -øverste  Deel  et  udmærket  smukt 
Træ  af  stærke  Folder  (arbor  rugarum);  det  laa  skraat  fra 
Cardia  henimod  Pylorus;  ofte  saaes  denne  hele  Udvikling 
ligesom  bipennat.  løvrigt  optraadte  der  i  Maven  kun  stær- 
kere Folder  henimod  de  naturlige  Aabninger.  Tarmen  var 
af  indtil  c.  9  mm.  Længde;  det  i  Maven  værende  Træ  af 
Folder  fortsattes  gjennem  de  |  af  Tarmens  Udstrækning  langs 
med  den  ydre-  underste  Væg,  paa  den  øvrige  Deel  saaes 
stærke  Længdefolder;  de  bageste  §  af  Tarmens  Længde  ind- 
toges af  endnu  stærkere  og  mere  talrige  Længdefolder.  — 
Fordøielseshulen  var  tom  eller  indeholdt  kun  amorph  Masse 
i  den  forreste  Deel  af  Maveblindsækken.  —  Galdegangene 
vare  i  den  Deel  nær;nest  deres  Indmunding  enten  ganske  hinde- 
agtige  (sml.  Fig.  21.  I,  F,  IF,  III,  IV*,  V*),  eller  deels  glan- 
duløse  (II,  IV,  V,  VI,  VF,  VII*),  deels  hindeagtige  snart  i 
en  kortere,  snart  i  en  længere  Udstrækning,  og  Stammen  i 
Overeensstemmelse  dermed  tidligere  eller  sildigere  deelt.  De 
to  forreste  Par  Leverstammer  vare  stærkt  grenede  og  ud- 
bredte sig  i  mere  end  Halvdelen  af  Udstrækningen  af  Side- 
lamellerne; fornemmelig  var  den  anden  Leverstamme  paa 
høire  Side  af  meget  betydelig  Udvikling;  den  var,  som 
anført,  tregrenet  næsten  lige  fra  Roden  ,  de  to  forreste 
Grene  vare  glanduløse,  den  bageste  hindeagtig :).  De  øvrige 
Galdegange  vare  meget  mindre  grenede  og  forsynede  den  bageste 
Halvdeel  af  Sidelaraellerne.  Galde  (Lever-)gangenevare  overalt, 
hvor  de  saaes  glanduløse  (d.  e.  belagte  med  Leverceller),  eller 


Galdegange  rager  frem  bag  Kjonskjertlen.  Semper  angiver  3 
parrede  og  bagest  een  median  Galdegang:  den  sidste  har  jeg 
ikke  kunnet  finde,  hvorimod  jeg  paa  andre  Individer  fandt  flere 
Galdegange. 
l)  Denne  meget  vanskelige  Undersøgelse  begunstigedes  ved  den 
udmærkede  Conservationstilstand,  i  hvilken  det  ene  af  de  under- 
søgte Individer  befandt  sig.  Galdegangene  vare  her  af  rust- 
rodlig  Farve  og  skinnede  tydeligt  igjennem  Bedækningerne 
øverst  paa  Siderne  og  inderst  paa  Undersiden  af  Kappen. 
Mærkeligt  nok  vare  disse  samme  Organer  paa  et  andet,  vel- 
bevaret Individ  af  udtalt  grønlig  Farve  (ligesom  ogsaa  Side- 
lamellerne). 

19* 


blev«-  ialtfald  i  ikke  lang  Afstand  fra  deres  Indmundingssted 
af  rastrødlig  Farve  og  bevarede  denne  lige  ad  til  deres  Ind- 
træden i  Sidelamellerne,  hvor  de  bleve  blegere.  I  immerne 
anastomoserede  indbyrdes  i  hele  deres  Forløb  ad  til  Side- 
lamellerne; undertiden  urik  en  Sidegreen  over,  ikke  i  den 
nærmeste,  men  aabnede  sig  ander  *  1 « - 1 1  ind  i  den  følgende 
Hovedstamme.  De  vare  knudrede,  kortgrenede  og  <lannede 
ved  Anastomoseren  tre  efter  Sidelamellernes  bele  Udstrækning 
løbende  Stammer,  der  afgave  Grene  nedad  til  de  respective 
Lameller,  opad  mindre  Grene1)  til  Kappen;  disse  Stammer 
forbandt  -\'i  altsaa  indbyrdes  hen  gjennem  Mellemrummet 
mellem  Lamellerne  (s.  Fig.  21),  og  dannede  udenfor  disse  ud 
i  Kappebræmmen  endnu  et  Par  tyndere  paalangsløbende  Stam- 
mer med  korte  Grene  ud  mod  Neldesækkene  og  oj»  i  Kappen; 
disse  sidste  Stammer  lode  sig  ikke  forfølge  i  nogen  længere 
Strækning  al  Forløbet.  Forrest,  ved  Overgangen  af  Sidelamel- 
lerne i  Gjællebladene  (sml.  Fig.  6),  saaes  Leverstammernes 
Ender  paa  flere  Steder  ganske  tydeligt  gaae  slyngeagtigl   over 

i  hverandre. 

i:l  OD]  ØBSORG  WI.UXK 

stemmede,  saavidt  de  kunde  undersøges,  med  dem  hos  de 
foregaaende  Arter.  Hjertekammeret  viste  to  tydelige,  smalle 
Klapper  ved  Forkammeraabningen.  A.  lingvalis  var  usæd- 
vanligt stærkt  udpræget  "Lr  saaes  paa  hver  Side  ledsaget  af 
en  tynd   Nerve;  begge  Nerver  convergerede  fremefter. 

AANDEDRÆTSORGANEHN  I. 

vare  som  hos  de  andre   Arter. 

URINSYSTEMET. 

Nyren  overklædte  paa  sædvanlig  Maade  Kjønskjertlen 
som  en  netagtigt  gjennembrudt  Masse,  men  syntes  fortil  at 
strække  sig  fremover  Sliimkjertlen  og  bagtil  ud  over  Mave- 
blindsækken.  Gjennem  dens  Midte  løb  i  en  dyb  og  smal 
Skure  i  Rygsiden  af  Kjønskjertlen  (Tab.   II.  Fig.  29)  Urin- 


J)     Disse    opad    stigende   Grene    syntes    mindre   udprægede   end   hos 
den   typiske   Art. 


291 


kammeret,  som  i  Midten  af  sin  Dybde  naaede  en  Brede 
af  —  1  mm.;  ud  til  høire  Side  syntes  det  gjennem  et  meget 
tyndt  Rør  at  communicere  med  Nyreporen  (Tab.  II.  f.  27 
b),  medens  det  lille  Nyrehjerte  med  sin  nedre  Aabning 
syntes  at  staae  i  Forbindelse  rned  denne  Urinleder.  —  Nyren 
dannedes  af  de  sædvanlige  kolbeagtige  Legemer  og  træagtigt 
forgrenede  og  anastomoserende  Stammer,  og  disse  byggedes 
af  de  sædvanlige  klare  Celler  af  0,016-0,04  mm.  Diam.  .med 
Kjerne  af—  0,007  mm.  Diam.  (Tab.  II  f.  30).  Urinkammeret 
var  af  lignende  Bygning,  kun  med  meget  mere  talrige  Kjerner    ). 

FORPLANTELSESORGANER. 

Kjønskjertlen  (Fig.  23  a)  var  7-10  mm.  lang,  4-5 
mm.  bred  og  af  2,5— 3,5  mm.  Høide.  I  Længdefuren  ovenpaa 
samme  fandtes  Urinkammeret  mellem  Kjertlens  Halvdele;  i 
Furen  paa  Undersiden  (Fig.  23  a)  Udførselsgangen,  en  Ar- 
terie og  en  Nerve.  Kjertlen  var  iøvrigt  af  lignende  Bygning 
som  hos  PI.  Petersi;  den  acinøse  Bygning  ligesaa  tydelig, 
men  mindre  regelmæssig.  Zoospermerne  vare  som  hos  nys- 
nævnte og  andre  Arter. 

Den  tykkere  Deel  af  Kjønskjertelgan gen  eller  Am- 
pullen (Fig.  23  b)  laa  paa  sædvanlig  Maade  omsluttet  af 
Sliimkjertlen  og  var  paa  en  Strækning  bruunligt  farvet. 
Sædlederen  (Fig.  23  d)  maalte   i    sin  frie  Deel  c.  45  mm. 


)  Om  Bygningen  af  dette  hele  Apparat  er  hidtil  næsten  Intet 
bekjendt ;  den  synes  at  være  meget  compliceret,  men  lader  sig 
neppe  udrede  paa  Dyr,  der  have  været  bevarede  i  Spiritus. 
Allerede  i  sin  Undersøgelse  af  Doris  (Anatomy  of  Doris. 
Phil.  Trans.  1852.  II.  p.  208-252.  pi.  XI-XVIII)  *  havde  Han- 
cock omtalt  (p.  228)  og  afbildet  (pi.  XIV.' f.  5,  6)  dette  Organ 
med  dets  svampede  Bygning  og  dets  «Bicelle»  -lignende  Struc- 
tur.  Senere  har  den  samme  Forf.  i  sit  ovenfor  citerede  Arbeide 
(Trans.  Linn.  soc.  XXIV.  1864  p.  517,  519.  pi.  LVI1I.  f.  5) 
angivet  Organet  dannet  af  forgrenede  glandulose  Blindsække 
og  indvendigt   beklædt   med   smaa    ccgranulære   Celler.« 

Denne  grenede  Nyre  synes  i  Form  og  Bygning  i  det 
Hele  ikke  lidt  at  minde  om  Ormenes  ogCondylopodernes 
Urin  kan  al  er,  og  adskiller  sig  idetmindste  betydeligt  fra  andre 
Molluskers   cavernose   Nyrer. 


292 


Sperma  tot  li  eket  (Fig.  25)  var  stort,  af  3  mm.  største 
Diam.,  uregelmæssigt  pæreformet.  Penis  (Fig.  8)  ragede 
frem  i  Kjønsaabningen  som  en  c.  0,5  mm.  lang,  i  Spidsen  lidt 
kølledannet  Tap: 

Sliim-  og  Æggehvidekjertlerne  (Fig.  23  cc,  24) 
vare  5  mm.  lange,  4  mm.  brede  og  af  3,75  mm.  Høide; 
iøvrigt  viste  de  sig  i  deres  større  og  mindre  Forhold  byggede 
paa  .samme  Maade  som  hos  de  foregaaende  Arter. 


4.     PL.   PETERSI,    BGH. 
TAB.  IV. 
Af  denne  nye  Art  forelaae  tre  Individer  fra  Mozambique- 
Kysten.      Jeg    skylder    Opdagerens,    Prof.    Peters's   Velvillie 
Leiligheden    til   anatomisk   Undersøgelse    af    det    ene   Individ 
(sml.  forrige  Afd.  p.  4G). 

NERVESYSTEMET. 
Den  ce  r  eb  ro-branchiale  Ganglie  masse  var  af  oval 
Form.  Fra  Massen  udsprang  fortil  1)  N.  olfactorius,  som  i 
flere  Bugter  traadte  op  til  Rhinophoriet;  2)  udenfor  samme 
N.  clypei  tentacul.  intern.,  som  afgav  en  tynd  Green,  der  steg 
op  i  Flugt  med  Stammen,  spaltede  sig  i  flere  Grene  og 
syntes  at  forsyne  de  smaa  Papiller  udenfor  Rhinophorierne; 
mere  udad  3)  en  temmelig  kraftig  Nervestamme,  der  saaes 
tvedele  sig,  saaledes  at  den  forreste  og  inderste  tykkere  Green 
gik  fremad  og  over  Kjæberanden  ned  til  Mundrøret,  medens 
en  tyndere  bageste  og  yderste  traadte  ind  i  den  yderste  Deel 
af  Hovedskjoldet  (N.  clypei  tentac.  ext.);  endnu  mere  udad 
afgik  4)  en  lang  og  tyndere  Nerve,  der  paa  lignende  Maade 
som  Hovedgrenen  af  forrige  gik  over  Kjæberanden,  ved  hvilken 
den  tvedeelte  sig,  for  med  begge  sine  Grene  at  træde  ind  mellem 
Mundrørets  tætte  Muskelstrænge  (N.  rostralis).  Fra  rimeligviis 
den  underste  Side  af  denne  Gangliemasse,  skjøndt  tilsyne- 
ladende udspringende  fra  den  forrest -yderste  Deel  af  Fod- 
gangliet, afgik  5)  en  tyk  Nervestamme,  som  tvedeelte  sig  og 
efter  en  Tvedelins  af  den  forreste  Green  gik  ind  mellem  Musk- 


293 

lerne  paa  Svælghovedets  Sider.  Fra  rimeligviis  den  yderste 
Deel  af  Gangliemassens  øverste  Flade,  skjondt  tilsyneladende 
udspringende  fra  den  inderste  Deel  af  Midten  af  Fodgangliet, 
udgik  endelig  6)  en  meget  tynd  Nerve,  der  afgav  en  fiin 
Green  udadtil,  tilsyneladende  op  til  det  lille  Oie  ved  Roden  af 
Rhinophoriet.  Den  bageste  Deel  af  den  øverste  Flade  af 
denne  Gangliemasse  afgav  endelig  7)  en  meget  tyk  Nerve- 
stamme,  som  gik  bagad  igjennem  Spytkjertlens  Masse,  der 
for  største  Delen  skjulte  den,  og  tvedeelte  sig,  for  med  sin 
indre,  atter  todeelte  Green  at  træde  ind  i  Kappen  omtrent  ved 
Begyndelsen  af  dennes  anden  Pjerdedeel,  medens  den  ydre 
gik  udad  gjennem  den  dybeste  Deel  af  Spytkjertlen  og  mu- 
ligviis  ud  til  Egnen  af  Kjønsaabningen  (N.  copulatorius).  — 
Fodgangliet  er  af  rundagtig  Form,  kun  ubetydeligt  afsnøret 
fra  den  cerebro-brancbiale  Gangliemasse.  Fra  dets  bagest- 
yderste  Deel  udspringer  8)  en  tyk  Nervestamme  (N.  pediaeus 
brevis?),  som  meget  hurtigt  tvedeler  sig  og  med  begge  sine 
Grene  ligger  næsten  aldeles  indhyllet  af  Spytkjertlen;  den 
forreste  Green  løber  mere  overfladisk  og  tvedeler  sig  atter; 
den  bageste  er  længere,  tvedeler  sig  henimod  Udtrædelsen 
fra  Spytkjertelmassen,  og  opløser  sig  nu  i  flere  Grene,  som 
synes  at  udbrede  sig  i  den  forreste  Deel  af  Foden.  Fra 
Midten  af  den  øverste  Flade  af  Gangliet  udspringer  indadtil 
(i  Egnen  ligefor  N.  opticus)  9)  en  Nervestamme  af  lignende 
Tykkelse  som  de  forrige;  mellem  begge  de  foregaaende  Stam- 
mer træder  den  ogsaa  ind  igjennem  Spyttekjertlen,  og  for- 
syner formodenligt  den  mellemste  og  bageste  Deel  af  Foden  (N. 
pediaeus  longus). 

Commissurerne  mellem  Centralnervesystemets  Ganglier 
forholdt  sig  paa  ganske  sædvanlig  Maade;  den  branchiale 
saaes  i  sin  største  Udstrækning  forenet  med  Commissuren 
mellem  Fodknuderne. 

Buccal-Ganglierne  vare  forholdsviis  storre  end  hos 
forrige  Art,  næsten  uden  Commissur  imellem  sig,  og  saagodt- 
som  umiddelbart  sammenstødende.  Udad  afgå  ve  de  tre  Nerve- 
stammer.  Opad  stod  hvert  Ganglion  gjennem  to  meget  korte 
og  tynde  Nerver  i  Forbindelse  med  to  yderst  smaa  gastro- 


294 


oesophagale  Ganglier    (af  hvilke    det    storste    indeholdt  3, 
det  mindre  een  stor  Nervecelle  foruden  en  Deel  mindre). 

Af  sympathiske  Ganglier  iagttoges  foruden  de  nys- 
nævnte gastro-oesophagale  kun  et  Par  smaa,  paa  en  yderst 
tynd  Nervestræng,  der  laa  under  Madpiben,  indhyllet  i  Spyt- 
kjertelmassen;  muligviis  var  denne  et  Stykke  af  den  sym- 
pathiske Commissur,  jeg  har  efterviist  hos  PI.  Semperi.  I 
Forbindelse  med  dette  sympathiske  System  syntes  ogsaa  at 
staae  enkelte  yder>t  tyride  Nervestrænge  paa  Siderne  af  og 
ovenpaa  Svælghovedet;  af  saadanne  var  en  især  fremtrædende, 
der  løb  paalangs  hen  over  Sammenstødsstedet  mellem  den 
cerebro-branchiale  og  pedale  Gangliemasse. 

SANDSEORGANER. 

Øiet  (Fig.  8)  saaes  som  en  lille  sort  Kugle  ved  Roden 
af  Rhinophoriets  Huulhed  og  liggende  tæt  op  til  den  ene  af  de 
to  Fascikler  af  Rhinophoriets  Retractor.  Det  var  af  lidt  ovalt 
Omrids,  af  0.27  mm.  Længde,  0,18  mm.  Tværgjennemsnit, 
indeholdt  en  kugleformet  guulladen  Lindse  af  c.  0,16  mm. 
Gjennemsnit  og  sort  Pigment. 

Tæt  op  til  Øiet  laa  et  andet  kort -pæreformet  Legeme 
af  omtrent  samme  Størrelse  som  Øiets  Tværdiameter  (0,18 
mm.)  og  siddende  paa  en  egen  Nerve,  der  laa  temmelig  tæt 
op  til  N.  npticus.  Dette  Legeme  bestod1)  af  en  Capsel  og 
en  Huulhed,  som  næsten  udfyldtes  af  et  kugelrundt  Legeme 
med  et,  som  det  syntes  ,  hinkornet  Indhold.  Et  ganske 
lignende  Forhold  blev  af  Forf.  tidligere  paaviist  hos  Sancara 
qvadrilateralis  (1.  c.  p.  499  Anm.  1.).  Dette  Organ  turde  mu- 
ligviis være  Øret,  idetmindste  minde  de  her  forefundne  For- 
hold stærkt  om  dem,  som  af  Leydig,  Leuckart,  Gegenbaur 
o.  fl.  ere  paaviste  hos  enkelte  Heteropoder  (Carinaria,  Firola, 
Pterotrachea) '-). 

')     Det  fandtes    kun    ved    det    ene    Gie    af  det   eneste    undersøgte  In- 
divid,  og   det   lykkedes   ikke   nøiere   at  bestemme   dets   Natur. 

2)    Sml.     Gegenbaur,     Untersuch.     iib.    Pteropoden   u.   Heteropoden. 
1855.   p.   167,   T.    VII.   f.    1. 

Leydig,   Ztschr.   fui   wiss.   Zool.   III.   (1851).    p.  326. 
R.   Leuckart,   zool.    Unters.   III    (1854).   p.   34.   T.    I.   f.   2,   3. 


295 


Lugteorganerne,  Rhinophorierne,  viste  ganske  lig- 
nende Bygning  som  hos  de  foregaaende  Arter.  I  den  nederste 
Deel  af  deres  Huulhed  fandtes  ogsaa  et  kuglerundt  Gang- 
lion  af  mere  end  i  af  Stilkens  Brede,  med  to  mindre  ovenfor; 
Ganglierne  og  sammes  Nerver  vare  forsynede  med  lignende 
Vedhæng  som  sædvanligt  (Fig.  9,   10). 

De  smaa  Papiller  ud  til  Siderne  for  Rhinopho- 
rierne viste  sig  aldeles  glatte  paa  Overfladen,  og  indeholdt, 
som  det  af  deres  stærke  hvide  Farve  kunde  ventes,  en  Masse 
af  det  Slags  farvede  Bindevævsceller,  der  forekomme  i  Kap- 
pens hvide  Baand.  Til  Roden  af  Papillerne  saaes  heftet  en 
Deel  Muskelbundter,  til  hvilke  det  dog  ikke  lykkedes  at  for- 
følge nogen  af  de  Nerver,  der  udbredte  sig  i  Egnen  mellem 
Papillerne. 

HUDBEDÆKNINGEN,   BINDE-   OG  MUSKELVÆV 

forholdt  sig  i  alle  Maader  som  hos  de  foregaaende  x4rter.  Spi- 
culae  (Fig.  11)  vare  dog  tilstede  i  meget  større  Mængde, 
især  i  Fodsaalen;  de  vare  ofte  længere  ( — 0,025  mm.)  og 
tykkere.  —  Krydsningen  af  de  i  Midtpartiet  af  Kappen  lodret 
opstigende  Muskelbundter  var  hos  denne  Art  overmaade 
tydelig,  især  ved  Begyndelsen  af  den  anden  Trediedeel  af 
Ryggens  Længde.  I  Rygranden  saaes  talrige  bruunladne  eller 
sorte  ,  for  det  ubevæbnede  Øie  netop  synlige  Aabninger, 
Neldeporer  (Knidopori),  og  Smaakorn  (Hobe  af  Neldetiim) 
ragende  frem  af  saadanne.  Ne  Idefim  ene  (Fig.  27)  vare 
meget  svagt  guulladne,  at  0,1 — 0,14  mm.  Længde,  iøvrigt 
ganske  lig  dem  hos  PI.  taeniolata l). 

FORDØIELSESORGANER. 

Paa  to  af  de  undersøgte  Individer  var  Svælghovedet 
trukket  stærkt  tilbage  i  Mundrøret,  paa  det  tredie  derimod 
skudt  frem.  Ogsaa  hos  denne  Art  var  Læbeskiven  temme- 
lig tyk. 

Svælghovedet  maalte  5,5  mm.  i  Længde,  4  mm.  i 
Brede,  3  mm.  i  Høide,  eller  udgjorde  mere  end  \   af  Legems- 


)    Snil.   R.   Bergh,   om    Forek.   af  Neldefiiru   hos    Moll.    1.    c.   p.   329. 


296 


længden;  paa  dets  bageste  og  øverste  Deel  saaes  en  af  Raspe- 
pulpen frembragt  betydelig  Ophøining  og  Fremragning.  Det 
lignede  overmaade  meget  Svælghovedet  hos  PI.  taeniolata, 
hvormed  det  ogsaa  stemmede  deri,  at  M.  transversus  sup.  kun 
laa  blottet  i  sin  midterste  Deel,  men  iovrigt  skjultes  af  M. 
pectinatus  bulbi,  som  i  det  Hele  dog  var  noget  mindre  udviklet. 
Detaillen  af  Svælghovedets  Musculatur  stemmede  ganske  med 
den  hos  nysnævnte  Art;  de  af  Mm.  recti  bag  Spiserøret  dan- 
nede Buer  vare  stærkere: 

Kjæberne  lignede  overmaade  meget  dem  hos  PI.  taenio- 
lata; deres  Maalforhold  vare  næsten  ganske  de  samme  som  hos 
denne,  kun  at  Kjæberne  vare  ubetydeligt  kortere.  Længden 
af  Kjæberne  (maalte  uden  at  være  løsnede  fra  hinanden) 
beløb  sig  til  c.  3,75,  Breden  tværs  over  begge  til  4,  Høiden 
til  1,5  mm.;  Breden  af  den  enkelte  Kjæbe  udgjorde  2,16  mm. 
Ogsaa  i  hele  Kjæbens  Detail  var  Overeensstemmelsen  med 
nysnævnte  Art  iøinefaldende.  Hængselpartiet  var  endnu  kraf- 
tigere udviklet  og  langs  dets  indre  Rand  løb  en  fremstaaende 
Liste,  som  fortsatte  sig  over  i  Forfladens  kraftigt  udviklede 
Kjøl;  Tyggeranden  var  næsten  ligeløbende,  og  Mundspalten  saa- 
ledes  smal.  Tyggefortsættelsen  viste  ikke  den  hos  PI.  taenio- 
lata iagttagne  Bølgebøining;  den  var  besat  med  rækkeordnede 
Spidser;  Antallet  af  disse  Rækker  var  som  hos  nysnævnte 
Art  eller  lidt  mindre;  selve  Elementerne  vare  af  ganske  lig- 
nende Beskaffenhed,  men  de  i  den  forreste  Række  slankere 
(af  c.  0,0055  mm.  Brede)  end  de  bagved  staaende  (af  c. 
0,007  mm.  Brede).  Men  det  var  hos  denne  Art  ikke  alene 
Tyggefortsættelsen,  men  Tyggerandens  hele  Udstrækning,  som 
viste  saadan  Bygning,  kun  med  den  Forskjel,  at  Elementerne 
her  i  det  Hele  vare  mere  korte  og  plumpe  (af  c.  0,016  mm. 
Høide  ved  0,012-0,013  mm.  Brede). 

Tungen  saaes  noget  mindre  høi  end  sædvanligt,  og 
Kløften  paa  dens  Overflade  saaledes  mindre  dyb.  Dens 
Musculatur  var  ganske  den  typiske,  og  den  finere  Structur 
gjengav  de  bekjendte  Forhold;  kun  forekom  endogen  Celle- 
dannelse, især  i  Bærehinden  (Fig.  22),  meget  hyppigere  end 
hos    de    foregaaende   Arter.      De    hos    ovennævnte  Art    fore- 


297 


fundne  ejendommelige  Structurforhold  i  Raspepulpen  gjentoge 
sig  hos  denne  Art. 

Af  Tandrækker  taltes  50,    af  hvilke  de  26  laae  blot- 
tede   i    Mundhulen     foran    Raspedækket    (deraf    de    12    paa 
Tungens  Underside),  og  de  3  bageste  endnu  vare  i  Udvikling. 
Af  Sidetænder  taltes  paa  hver  Side  34-  40.     1  Farveforhold 
stemmede  Tænderne  nærmest  med  den  typiske  Art.   —  Mel- 
lem tænderne    (Fig.   12)   vare    ikke    saa    kraftige    som    hos 
PL  taeniolata,  længere  forfra  bagtil,  men  smallere;  Breden  af 
en  Mellemtand  fra  Midten  af  Tungeryggen  udgjorde  0,14  mm. 
Af  Smaatænder   taltes    paa   hver  Side    af   det  kun  lidt  frem- 
staaende  Odparti  8 — 9;    de    vare    stærke,    især   i  deres  udad 
vendende  Rygning. —  Sidetænderne  viste  den  samme  Ud- 
viklingsrække som  hos  de  andre  Arter,    saaledes    at  de  ind- 
efter dannede  jævne  Overgange  til  Mellemtandens  Form;  ud- 
efter aftoge  de  bestandigt  mere  i  Størrelse  og  Styrke.     Den 
inderste  Sidetand  (Fig.  12)  var  som  hos  ovennævnte  Art 
kort  og  meget  plump,   af  0,122  mm.  Længde  fra  Spidsen  til 
det  yderste  Hjørne,  men  i  det  Hele  i  Form  let  kjendelig  fra 
den   bos  PI.  taeniolata;  paa  den  indre  Skjærerand  bar  den  4 
smaa  Takker,  paa  den  ydre  6—8  større.    Den  anden  Side- 
tand (Fig.  12,   13)  var  af  0,14  mm.  Længde,  og  svagt  vinklet 
i    Rygningen    af    Hagepartiet ,    i    hvis    Spidse    den     allerede 
viste    den  for  denne  Arts  Sidetænder  eiendommelige  Charac- 
teer,  Budtetheden  af  Tændernes  Spids;    den  viste  sædvanlig- 
vis 4  Smaatænder  paa  Inderranden,  7  større  paa  Yderranden. 
Den  tre  die  Sidetand  (Fig.  12,   14)  var  af  0,16  mm.  Længde, 
som  alle  de  følgende  uden  Dentic  ler  paa  den  indre, 
men  med  sædvanligviis  6  paa  den  ydreRand.    Den  fjerde 
Sidetand  (Fig.  12)  maalt.e  0.17  mm.  i  Længde  og  havde  for- 
detmeste  6  Dentieler;  den  femte  (Fig.  12)  maalte  0,18  mm. 
og  havde  6—7  Dentieler;  den  sjette  (Fig.   12)  maalte  0,18 
mm.  og   havde  sædvanligen  7  Dentieler,    og    denne  Størrelse 
og    hele    Beskaffenhed    bevarede    alle    de    følgende    Side- 
tænder derefter  uforandret   indtil    over  Midten    af  den   hele 
Række  af  Sidetænder,    hvorfra  de  atter  begyndte  at  aftage  i 
Størrelse,    saaledes    at   den   12te   udvendigfra    t.  Ex.  fandtes 


298 


at  maale  0,122,  den  næstyderste  0,09,  og  den  yderste  0,08 
mm.  Antallet  af  Denticlerne  paa  disse  samme  Tænder  var 
sædvanligviis  ogsaa  lidt  mindre  (Fig.  17,  18).  De  9 — 11 
yderste  Sidetænder  (Fig.  19  —  21)  vare  ganske  tand- 
løse som  hos  PI.  taeniolata,  hos  hvilken  Antallet  af  de 
tandlose  Tænder  kun  var  større  i  Overeensstemmelse  med 
det  i  det  Hele  større  Antal  af  Sidetænder;  disse  sidste  ikke 
tandede  Tænder  løb  spidst  til  og  lignede  meget  dem  hos 
nysnævnte  Art. 

Spyt  kjertierne  ere  af  betydelig  Størrelse  og  danne 
en  Masse  af  paa  de  fleste  Steder  1  —  2  mm.  Tykkelse;  de 
ere  heftede  oventil  og  paa  Siderne  til  Kappen,  iøvrigt  til 
Svælghoved,  Madpibe,  Mave  og  Fod,  og  begge  foroven  og 
forneden  indbyrdes  aldeles  sammensmeltede,  uden  at  Grændsen 
mellem  dem  lader  sig  bestemme.  Spytkjertelgangene  sees 
begynde  dybt  inde  mellem  den  Jose  Kjertelmasses  Lapper,  ere 
af  Længde  som  hos  forrige  Art,  og  saaes  at  indmunde  paa 
sædvanligt  Sted.  Men  desuden  saaes  to  lange,  tynde  Rør, 
dog  af  større  Tykkelse  end  de  egenlige  Spytkjertelgange  i 
fiere  Bugter  vinde  sig  hen  igjennem  Kjertelmassen  ned  imod 
Undersiden,  hvor  de  traadte  frem  paa  Overfladen  af  Kjertel- 
massen og  da  løb  eonvergerende  fremad  og  indad  og  ind- 
mundede tæt  ved  hinanden  i  den  bageste  Deel  af  Mundrøret 
ved    den    underste  Deel    af  Læbeskiven ').  Spytkjertlerne 

viste  sig  sammensatte  af  en  Masse  større  og  mindre,  træ- 
formet  forgrenede  Lapper  (Fig.  23)  med  fordetmeste  lang- 
strakte, enkelte  eller  deelte  Fndegrene;  men  der  saaes  intet 
Spor  til  en  Sammensætning  af  to  forskjellige  Slags  Kjertier, 
saaledes  som  det  paa  Grund  af  de  to  forskjellige  Sæt  Ud- 
førselsgange  maaskee  kunde  have  været  ventet. 

Madpiben  dannede  som  hos  PI.  taeniolata  kun  en  Ind- 
snoring  mellem  Svælghovedet  og  Maven.    Denne  sidste  viste 


)    Hos   Fiona   (sml.  1.    c.    p.  30(3)    indmunde  Spytkjertelgangene   paa 
dette    Sted ,    ligeledes    hos    Doto. 


299 


kun  Folder  ved  Overgangen  i  sin  Blindsæk,  ved  Cardia  og 
mod  Pylorus  ,  især  paa  sidstnævnte  Sted.  Maveblind- 
sækken  er  ved  sit  Udspring  snevrere,  iøvrigt  vid  og  rum- 
melig, og  strækker  sig  ud  til  næsten  den  yderste  Spids  af 
Foden,  nøie  heltet  til  det  underliggende,  meget  stærke  Tvær- 
muskellag  paa  Foden.  Den  optog  paa  den  ene  (høire)  Side 
6,  paa  den  anden  5  korte  Galdegange,  der  vare  adskilte  ved 
temmelig  ulige  Mellemrum  og,  med  Undtagelse  af  de  forreste 
skraatløbende,  alle  gik  i  Tværretning;  de  laae  deels  mere  lige 
for  hinanden,  deels  noget  alternerende:  den  forreste  ind- 
mundede tæt  ved  den  forreste  Ende  af  Blindsækken,  det  ba- 
geste Par  tæt  ved  Bagenden  af  Sækken.  Blindsækken  viste 
igjennem  hele  sin  Længde  og  paa  alle  sine  Sider  fine  bruun- 
ligtguult  pigmenterede  Længdefolder,  der  fortsatte  sig  conti- 
nuerligt  gjennem  lange  Strækninger  og  især  vare  stærke  i 
Sidedelene  af  Sækken.  Indenfor  den  sædvanlige,  her  meget 
tynde  Bindevævsomhylling  og  den  indenfor  liggende  Muskel- 
hinde med  svagere  Længde-  og  fremherskende  circulære  Lag, 
saaes  et,  idetmindste  paa  Folderne  overalt  velbevaret  Over- 
træk af  pigmenteret  Cylinder  -  Epithel l)  af  0,03—  0,CH  mm. 
Længde.  Maveblindsækken  indeholdt  kun  en  lang,  tynd,  straa- 
lignende  Plantedeel  (1,5  cm.  lang;  0,25  mm.  tyk).  —  Tar- 
men steg  ned  langs  Undersiden  og  den  høire  Rand  af  Mave- 
blindsækken; den  var  af  12  mm.  Længde  eller  havde  omtrent 
J  af  Legemslængden,  og  dens  Lysning  var  temmelig  snever. 
Dens  Sliimhinde  viser  meget  fine  Længdefolder,  der  løbe  con- 
tinuerligt  gjennem  store  Strækninger  af  Tarmen;  i  dens  nederste 
Deel  optræder  en  Deel  flere  Folder;  gjennem  mere  end  den 
forreste  Halvdeel  af  Tarmen  løber  en  meget  stærk  Fold,  som 
slipper  temmelig  brat  bagtil  og  er  af  saa  betydelig  Høide,  at 


')  Dette  Epithel  ligner  paa  sine  Steder  stærkt  et  Kjertellag,  og  et 
lignende  Lag  hos  forskjellige  Gastraeopoder  blev,  som  bekjendt, 
i  sin  Tid  af  Leuckart  (Lehrb.  d.  Anat.  d.  wirbell.  Th.  1847. 
p.  425),  tydet  som  Kjertier;  Leydig  har  forst  (vib.  Paludina 
vivipara.  Ztsch.  f.  w.  Zool.  II.  1850.  p.  164)  berigtiget  de 
herhen  horende  Angivelser.  Snil.  ogsaa  Leydig,  Lehrb.  d. 
Histologie.   1857.   p.   336. 


300 


den  synes  næsten  at  kunne  tvedele  Tarmens  Huulhed.  Tarm- 
væggen viste  ganske  lignende  Bygning  som  Maveblindsækken, 
kun  med  mindre  Udvikling  af  Epitheliallaget.  Tarmhuulheden 
fandtes  tom. 

Leveren  var  hos  denne  Form  usædvanligt  stærkt  ud- 
viklet og  igjennem  hele  sin  Udstrækning  saa  vel  bevaret,  at 
den  tillod  en  omhyggeligt  detaileret  Undersøgelse.  Langs 
Kroppens  Sider  lige  fra  den  bageste  Deel  af  Gjællen  og 
næsten  til  Bagenden  af  Legemet,  langs  Sammenstødet  af 
Siderne  med  Foden  (Fig.  24  c),  strakte  sig  nogle  f'aa  (2  —  3) 
utydeligt  sondrede,  fligede  og  med  Fligene  hverandre  ind- 
byrdes hist  og  her  dækkende  og  anastomoserende  Lapper  af 
Levermasse,  som  omgave  Roden  af  Udspringet  af  Galdegan- 
gene og  der  sædvan  lin  vi  i  >  dannede  en  mere  samlet  Masse.  Uden- 
for denne  Levermasse  bleve  Galdegangenes  Vægge  glandu- 
lose,  traadte  op  i  Randpartiet  af  Kappen,  og  forløb  i  denne 
heelt  ud  til  Kapperanden,  idet  de  krydsede  Sidelamellerne. 
Af  saadanne  hule  Leverstamraer  saaes  paa  lodrette  Længdesnit 
gjennem  Kappens  Randparti  oftest  omtrent  8  paa  en  Længde  af 
hver  5  mm.,  og  mellem  samme  desuden  hist  og  her  enkelte 
tyndere;  paa  de  an  lorte  Snitflader  saaes  de  med  gabende 
Lysning.  Fra  disse  Leverstammer  udgik  nu  under  næsten 
rette  Vinkler  andre,  der  løb  horizontalt  henimod  de  nærmest 
liggende  Hovedstammer,  uden  at  det  altid  lod  sig  bestemme, 
om  de  indmundede  i  Nabostammen  eller  gik  under  den,  hvilket 
idetmiudste  var  Tilfældet  med  en  stor  Deel.  Andre  Grene  stege 
efter  Stammernes  hele  Længde  lodret  iveiret  og  op  mod  de  tyk- 
kere Længdebaand  paa  Ryggen;  de  vare  indleirede  i  de  Maskerum, 
som,  begrændsede  af  lodret  opstigende,  hvidlige,  tynde  Strænge, 
viste  sig  paa  Længde-  og  Tværsnit  gjennem  Kappens  Randparti; 
disse  Grene  gave  korte,  horizontalt  og  skraat  rettede  Sidegrene, 
hvis  gabende  Lysninger  viste  sig  paa  de  omtalte  Snitflader. 
Men  Leverstammerne  og  især  de  paatværsløbende  Sidestammer 
i  Egnen  af  Sidelamellerne  udsendte  desuden  lodret  nedstigende 
Grene,  som  forløb  ud  imod  Randen  af  dem,  lidt  mindre  for- 


301 

grenede  end  hos  PI.  taeniolata,  men  mere  end  hos  den  typiske 
Art.  —  Naar  Kappebræmmengjennemskjæres  lodret  og 
betragtes  fraSnit  fladen  (Fig.  24)  sees  øverst,  under  (Re- 
sterne af)  Epitheliet  i  Fordybningerne  mellem  Ryggens  Længde- 
Hudfolder  rigeligt  sort  Pigment,  og  mellem  de  pigmenterede 
Furer  Ribberne,  dannede  af  sammentrængte  Bindevævsceller; 
under  disse  Bindevævsceller  og  Pigmentet  sees  nu  et  Lag 
paatværsløbende ,  tæt  sammentrængte  Muskelelementer,  som 
krydses  med  ulige  store  Mellemrum,  men  i  det  Hele  hyppigt, 
af  lodrette  Bundter  (Blade),  der  stige  op  gjennem  hele  Kappe- 
bræmmens  Høide  lige  ud  til  Epitheliet.  Under  dette  Tværlag 
sees  nu  de  overskaarne,  tætliggende  Ender  af  tykke,  tætte, 
trinde  og  kantede  Bundter  af  Muskelelementer,  som  løbe  i 
Længderetning,  adskilte  ved  de  nysnævnte  lodrette,  i  Blade 
ordnede  Bundter.  Under  dette  Længdelag  sees  de  aflange, 
lodretstaaende  Maskerum  med  de  i  samme  indesluttede  Lever- 
grene, som  saaes  stige  lodret  op  fra  de  i  Kappebræmmen 
paalangs-  og  paatværsløbende  Leverstammer;  Grenene  vare 
indesluttede  af  flint,  løst,  traadet  Bindevæv  med  indsprængte 
smaa  Bindevævsceller.  Under  dette  Lag  saaes  paa  mange 
Snitflader  de  rørformede  Levergange,  ligeledes  indhyllede  i  et 
tyndt  Bindevævslag.  Nederst  endelig,  under  de  sidstnævnte 
Levergange,  findes  atter  noget  Bindevæv  og  under  samme 
sees  Snitfladerne  af  lignende,  paalangsløbende,  overskaarne 
Bundter  som  oventil;  under  dem  findes  et  Lag  paatværs- 
løbende Muskeltraade,  gjennemkrydsede  af  de  nævnte  lodret 
opstigende  Bundter.  Under  dette  Lag  sees  et  tyndt  Lag  Binde- 
vævsceller, men  paa  de  fleste  Steder  uden  Farve,  eller  med 
kun  paa  ganske  enkelte  Steder  indsprængte  Grupper  af  far- 
vede Bindevævsceller;  imellem  samme  saaes  endnu  hist  og 
her  enkelte  spredte  sæk  for  mede  Kjertier  af  indtil  0,04 
mm.  Længde.  Yderst,  paa  Kappebræmmens  frie  Underflade, 
opdagedes  (Resterne  af)  et  Epithel.  —  Endegrene  ue 
inde  i  Kappebræmmens  Maskerum  vare  ligesom  i  Sidelamel- 
lerne knudrede  og  kortgrenede;  alle  de  rørformede  Lever- 
gange saaes  knudrede  i  deres  Forløb;  Huulhederne  i  Ende- 
grenene syntes  at  have  glatte,  temmelig  tynde  Vægge,  medens 


302 


disse  i  Lever  rørene  saaes  tykkere  og  med  fine,  frem- 
staaende  Længdefolder,  der  afbrødes  af  runde,  tildeels  stjerne- 
formede Aabninger  ind  til  andre  Ror  og  til  Endegrenene.  — 
Leverlapperne  paa  Siderne  af  Maveblindsækken  ledsagedes 
af  en  lang  Nerve  og  fulgtes  ofte  af  et  Par  fra  Legemsvæggen 
hist  og  her  noget  løsnede  Muskelstrænge;  de  vare  paa  mange 
Steder  heftede  fastere  til  Sækken  end  til  Legemsvæggen;  de 
bestode  af  langstrakte,  knudrede,  tildeels  ogsaa  grenede  Lo- 
buli,  som  syntes  mindre  tykvæggede  end  Leverrørene,  og  i  det 
Hele  temmelig  lignede  de  i  Kappe  bræmmen  indleirede  Ende- 
grene, kun  vare  de  større.  —  Galdegangene  (ductus  biliferi) 
vise  i  det  Parti  nærmest  Maveblindsækken  samme  Bygning 
som  denne;  i  deres  øvrige  Strækning  ere  de  mere  tykvæggede, 
med  grove  Længde-  og  Kredsfolder.  —  Igjennem  hele  sin 
Udstrækning  sees  Leversystemet  bygget  af  en  fiin  Tunica 
propria  og  indenfor  denne  af  eet  eller  flere  Lag  større  og 
mindre  Leverceller  af  meest  rundagtig  Form  og  fordet- 
meste  af  guulladen  Farve.  Levercellerne  indeholdt  alle  en 
tydelig  Kjerne,  og  saaes  mere  eller  mindre  fyldte  med  flere 
eller  færre,  uligestore,  guulladne  (Fedt-)  eller  farveløse  Kugler; 
hist  og  her  i  Leversystemets  Gange  saaes  frie  Fedtceller  og 
desuden  Hobe  af  Fedtkugler  som  kornede,  guulladne  Klumper, 
samt  større,  frie,  guulladne  Fedtkugler.  I  Ductus  biliferi  op- 
traadte  en  Muskelhinde  udenom  Epitheliet. 

BLODLØBSORGANER. 
Hjertets  Forkammer  (Fig.  25  b)  var  svagt  hvidligt, 
tyndvægget,  Væggen  bagtil  tykkest;  det  var  meget  langstrakt 
og  naaede  bagtil  2  mm.  ud  over  Spidsen  af  Kjønskjertlen, 
hvor  det  altsaa  hvilede  paa  Maveblindsækken ;  det  var  iøvrigt 
tilheftet  til  den  venstre  Halvdeel  af  Nyren  og  GI.  hermaphro- 
disiaca  og  til  Rygbedækningerne  ud  mod  venstre  Side.  Det 
var  fortil  bredere,  ligesom  skraat  afskaaret  og  aabnede 
sig  ved  Midten  af  denne  Rand  ind  i  Hjertekammeret;  i 
hvert  af  sine  Hjørner  optog  det  en  Stamme  fra  den  forreste 
Deel  af  Sidelamellerne  eller  maaskee  fra  Gjællerne.  Paa 
venstre  Side  vare  Gjællevenerne    saa  korte,    at  Forkammeret 


303 


kun  ved  flere  korte  Spidser  syntes  heftet  til  Egnen  af  Sidelamel- 
lerne; i  den  høire  Side  af  Forkammeret  indmundede  derimod 
nogle  længere  Gjælle- Vener,  der  forløb  i  Furerne  mellem  Lap- 
perne af  Nyren  og  den  høire  Halvdeel  af  Kjønskjertlen;  den  ba- 
geste Gjællevene  kom  med  meget  skraa  Retning  bagfra.  Gjen- 
nem  Undersiden  af  Forkammeret  syntes  desuden  at  indmunde 
enkelte  Grene  fra  Dybden  af  Kjønskjertlen  eller  fra  Nyren. 
Forkammeret  viste  indvendigt  en  Beklædning  med  Epithelial- 
celler  af  0,0U7 — 0,02  mm.  Diam.  med  tydelig  Kjerne  (Fig. 
26),  og  dannedes  iøvrigt  af  Traade  og  Traadbundter,  der  kun 
paa  enkelte  Steder  forløb  i  Længderetning  og  circulært,  men 
paa  de  fleste  Steder  vare  ordnede  uregelmæssigt;  mellem  Traad- 
elementerne  løb  desuden  enkelte  bredere  Baand.  I  Venevæggene 
var  Fordelingen  af  Traadelementerne  endnu  mere  uregelmæssig. 
Faa  Væggene  af  Forkammeret  saaes  oftere  flade,  rundagtige,  frit- 
liggende smaa  Celler  (Blodkorn?)  (Fig.  26*).  —  Hjerte- 
kammeret (Fig.  2b  a)  var  stort,  kraftigt,  af  subquadratisk 
Form  med  2,5  mm.  største  Diam. ;  det  laa  næsten  'aldeles  paa- 
tværs  og  aabnede  sig  skrå at  nedad  i  Aorta.  Udvendigt  viste 
det  (idetmindste  paa  enkelte  Steder)  en  Epithelialbeklædning 
med  kantede  Celler  al  U,007—  0,009  mm.  Diam.  (den  saaes 
tydeligere  i  sin  Fortsættelse  paa  Indsiden  af  Pericardial- 
lacunen).  Iøvrigt  viste  det  den  sædvanlige  utydelige  Klap- 
dannelse  ved  Forkammeraabningen  ,  de  sædvanlige  stærkt 
fremspringende,  uregelmæssige  Trabecler  og  en  Antydning  til 
en  Klapdannelse  ved  Aortaroden.  Hjertekjødet  bestod  af 
Rør  af  0,009  0,01  mm.  Diam.  med  flint  kornet  Indholds- 
masse  og  af  noget  afvigende  Udseende  fra  dem  andetsteds; 
de  krydsede  hverandre  i  de  forskjelligste  Retninger  og  saaes 
oftere  anastomosere  indbyrdes;  ofte  saaes  mellemliggende 
Kjerner.  Indsiden  af  Kammeret  beklædtes  af  et  temmelig 
storcellet  Epithel  med  rundagtige  Celler  af  c.  0,034—0,04 
mm.  Diam.   og  med  tydelig  Kjerne. 

AANDEDRÆTSORGANER. 
Gjælle  bladene  og  Sidelamellerne    stemmede    i  alle 
væsenlige  Bygningsforhold  med    dem    hos  PI.  taeniolata,    kun 
IV.  .  20 


304 


vare    de    i    samme   tilstedeværende  Bindevævsceller   større  og 
mere  tætstaaende. 

FORPLANTELSESORGANER. 

Kjønskjertlen  (Fig.  28)  var  af  14  mm.  Længde  og  indtog 
den  midterste  Trediedeel  af  Legemshnlens  Længde,  samt  noget 
af  den  forreste;  den  naaede  kun  indtil  10  mm.  fra  Enden  af 
Legemet.  Det  ovenpaa  den  hvilende  Forkammer  ragede,  som 
anført,  2  mm.  ud  over  dens  Ende,  den  underliggende  Mave- 
blindsa^k  endnu  meget  mere;  dens  øvre  Flade  er  mere  plan, 
den  nedre  convex.  Den  er  af  guulgraa  Farve,  ligesom  noget 
tiinkornet  og  bestaaer  af  to,  kun  ved  Bindevæv  forbundne 
Halvdele;  hver  af  Halvdelene  bestaaer  atter  af  flere  (5—6) 
større,  bag  hinanden  liggende  og  ved  tæt  Bindevæv  forenede 
Lapper.  Kjertlens  Bagende  er  afrundet,  dens  Forende  temmelig 
bred,  skraat  nedad  og  bagad  affaldende,  udhulet.  Paa  Brud- 
eller Snitflader,  som  ere  lagte  lodret  gjennem  Kjertlen,  seer 
man  tydeligt"  dens  Sammensætning,  som  er  noget  mere  ud- 
præget end  sædvanligt;  begge  dens  Halvdele  ere  eens  byg- 
gede. Den  bestaaer  (Fig.  29)  af  tæt  sammentrængte,  ved 
gjensidigt  Tryk  flade,  smalle  eller  kantede,  langstrakte  pære- 
formede Legemer,  som  ere  tykkest  i  deres  paa  Kjertlens  og 
Lappernes  Overflade  synlige  udadvendte  Ende,  tyndere  indad 
mod  den  inderste,  med  hvilken  de  alle  pege  ind  mod  et  Slags 
Midtpunkt,  som  ligger  indenfor  og  nedenfor  Lappernes  Midt- 
punkt; herfra  brede  disse  Acini  sig  da  ud  til  alle  Sider,  saa- 
ledes  ere  de  udad  til  liggende  længst  og  størst,  de  inderste 
de  mindste.  Disse  Acini  ere  i  deres  yderste,  sædvanligviis 
tredie  —  indtil  femte,  Deel  deelte  i  2 — 3,  sjeldnere  flere, 
afrundede,  kugleformede  eller  pæredannede,  i  den  ydre  Ende 
fladtrykte  Smaalapper,  som  ere  af  mørkere  Farve  end  den 
øvrige  Deel  af  Acinus;  det  er  disse  Smaalapper,  der  sees 
som  de  tine  Korn  paa  Overfladen  af  hele  Kjønskjertlen.  Med 
den  inderste,  tilspidsede  Ende  gaae  Acini  over  i  den  tynde, 
hvidlige  Udførselsgang.  De  2 — 3  større  Acinuli  paa  Enden 
af  Acinus  viste  sig  ved  nøiere  Betragtning  (Fig.  30)  fordet- 
meste   mere  eller  mindre  dybt   deelte    i   flere  (3 — 8)    mindre, 


305 

meest  cylindriske  Smaalapper.      Disse  forskjellige  Delinger  af 
Endepartiet  af  Acinus  saaes   ikke    sjeldent    fortsatte    en  kor- 
tere eller   længere  Strækning   ned  ad   selve  Acinus.      Acinuli 
ville  være  at  opfatte  som  Ovarier,  den  øvrige  Deel  af  Acinus 
som  Testikel.   —   Kjønskjertlen  indhylledes  af  løst  Binde- 
væv   og   af  en   tynd  Albuginea.      Acinus    dannes   igjennem 
hele  sin  Udstrækning    af    en   meget   tynd,    hindeagtig  Tunica 
propria,    som    paa  Indsiden    beklædtes    af  et   temmelig   fladt 
Epithel  (Fig.  31)  med   Celler  af  0,007—0,01    mm.   Diam.  og 
med    en    lille    Kjerne.      Indenfor    denne  Begrændsning    saaes 
Acinuli  aldeles  fyldte  med  Æg   af  meget  vexlende  Udvikling 
og  Størrelse  (Fig.  30).     Den  øvrige  Deel  af  acinus  udfyldtes 
af  den  tæt  sammentrængte  Sædmasse,  der  paa  sine  Steder 
syntes  at  rage   op   i   en  Concavitet  i  Grundfladen  af  enkelte 
Acinuli.    Sædfimene  (Fig.  32)  vare,  som  sædvanligt,  meget 
lange,   Hovedet  lille;    ofte    saaes    de  (Fig.  30)  tæt   sammen- 
trængte med  Hovederne  om  mindre  Celler,  som  ellers  desuden 
forekom    indsprængte    i  Sædmassen    og   blandede   med  større 
og  mindre  Fedtblærer.    Hist  og  her  i  Sædmassen  saaes  større 
æglignende  Legemer.    Ganske  overordenligt  almindeligt  saaes 
Sædfimene    med    een    eller   flere    cellelignende  Udvidelser  paa 
sig  eller    med    ligesom    flere    tinere    eller   mindre   fine  Smaa- 
knuder  fordeelte    nedad   sig  (Fig.  32).     Lacaze   Duthiers  har 
hos  Pleurobranchus  (1.  c.  p.  266.  pi.   10.  f.  6)  seet  lignende 
Zoospermer;    han    betragter    disse  Udvidelser    som  Levninger 
af  de  Celler,  hvori  Sædfimene  ere  udviklede,  og  hvoraf  Rester 
ere  blevne  siddende  paa  Fimet.     Lignende  Dannelser  ere  og- 
saa  iagttagne  hos  Paludina  (Leydig),  hos  Pteropoder  og  He- 
teropoder  (Gegenbaur),  saavelsom  hos  Aeolidiader  (R.  Bergh). 
Kjønskjertelgangen  saaes  som  et  tyndt,  hvidligt  Rør 
træde  frem  fra  Midten  af  Forfladen  af  Kjønskjertlen;  det  for- 
løb   i  Axen    af  Kjertlen    og  modtog,    fornemmelig    fra    begge 
Sider,  talrige  Grene,  der  flere  Gange  deelte  sig  og  endte  sæd- 
vanligvis   med    Di-,    sjeldnere    med   Trichotomi    ved   Stilken 
af  et  Par  Acini,    som    saaledes  vare  forenede  paa  en  fælleds 
Gang.    Efter  Udtrædelsen  fra  Kjønskjertlen  svulmede  Gangen 
paa  sædvanlig  Maade  til  Ampullen,  som  lagde  sig  hen  paa 

20* 


306 


Siden  af  og  fortil  indesluttedes  af  Sliimkjertlen;  den  laa  i  3 
større  Vindinger  paa  begge  Sider  af  det  store  Spermatothek. 
Den  var  i  Alt  af  26  mm.  Længde  ved  en  Tykkelse  (Diam.) 
af  0,75 — 1  mm.,  og  af  graalig  Farve.  Den  var  fyldt  med 
moden  Sæd  og  indeholdt  tykke,  noget  guulladne,  bøiede  og 
grenede  Legemer  (Spermatophorer??)  som  i  Sperruatothokct. 

Sliimkjertlen  dannede  med  Spermatotheket  og  Ampullen 
en  7  mm.  lang,  voluminøs  Masse  af  større  Brede  og  Høide 
end  Kjønskjertlen.  Den  bestod  af  en  stor  og  en  lille  Lap 
og  den  sædvanlige  opake  (æggehvide -afsondrende)  Kjertel. 
Den  viste  den  ovenberørte  Bygning;  Kjertel  (?)  laget  var  især 
meget  udviklet  i  den  opake  Lap  af  0,06 — 0,08  mm.  Høide 
og  med  store  Celleflader  af  0,016—0,034  mm.  Diam.  (hist 
og  her  ligesom  med  bevarede  Spor  af  en  Cilie-Beklædning). 
Kjertlens   Huulhed  var  tom. 

1  den  nederste  Deel  at  Sliimkjertelgangen  indmundede 
den  lange  Gang  fra  Spermatotheket.  Sædgj emmet  (Fig. 
33)  var  stort,  kurt  pæredannet,  af  3,5  mm.  Længde  og  graa- 
laden  Farve.  Det  var  fyldt  med  Zoospermer,  ofte  uden  Hoved 
og  næsten  altid  uden  Udvidelser  paa  sig;  indsprængte  mellem 
samme  forekom  i  stor  Mængde  de  ovenfor,  ved  Ampullen  om- 
talte Legemer.  Spermatothekgangen  var  af  12  mm. 
Længde,  sammentrykket,  kantet. 

Den  hanlige  Fortsættelse  af  den  tykke  Deel  af  fcjøns- 
kjertelgangen  (Ampullen),  Sædlederen,  var  6  mm.  lang  og 
saaes  fortsætte  sig  ind  i  Roden  af  Penis  (Fig.  34).  Omsluttet 
af  sin  Sæk,  af  hvilken  den  kun  ragede  frem  med  Spidsen, 
saaes  Penis  af  2,3  mm.  Længde,  af  næsten  cylindrisk  Form, 
stærkt  ringet  hist  og  her,  lidt  afstumpet  i  Enden.  Sækken, 
saavelsom  Penis,  fandtes  af  sædvanlig  Bygning. 


5.   PLEUROPHYLLIDIA  TAENIOLATA   (PETERS). 
TAB.   V   &  VI  A. 

Af  Arten  forelaa  (s.  forrige  Afd.  p.  42)  ikke   mere    end 
eet  Individ  fra  Mozambique-Kysten.    Jeg  skylder  Prof.  Peters's 


307 


Forekommenhed  Leiligheden  til  at  undersøge  denne  store  og 
smukke  Form.  Dyret  maatte  imidlertid  aabnes  med  stor 
Forsigtighed  tor  at  bevare  den  ydre  Form,  og  den  anatomiske 
Undersøgelse  har  saaledes  ikke  kunnet  bevæge  sig  meget  frit. 

NERVESYSTEMET. 

Nervesystemet  viste,  idetmindste  i  sine  centrale  Dele,  en 
næsten  fuldkommen  Overeensstemmelse  med  den  typiske  Art. 
Den  ved  Sammensmel  ning  af  For-  og  Mellemgangliet  dannede 
store  Gangliemasse  saaes  kun  lidt  mere  langstrakt,  ved 
en  meget  ringe  Indsnoring  ovenfor  Midten  deelt  i  en  mindre, 
cerebral,  og  en  større,  branchial,  Afdeling.  Fodganglierne 
ligge  næsten  lige  udenfor  de  forrige  og  ere  af  rundagtig  Form. 
Ganglia  gastro-oesophagea  vare  i  Forhold  til  GI.  buc- 
calia  meget  mindre  end  sædvanligt. 

Nerveelementerne  stemmede  med  dem  hos  den  ty- 
piske Art;  dog  naaede  Cellerne  i  de  store  Ganglier  neppe 
op  til  betydeligere  Størrelse  end  c.  0,3  mm. 

SANDSEORGANER. 

Der  saaes  en  stor  øielignende  Pigmentplet  indadtil  i  den 
korte  Rhinophorskede.  Selve  Øiet  kunde  ikke  sees  skinne 
gjennem  de  i  det  Hele  mørkt  pigmenterede  Bedækninger; 
men  laa,  som  sædvanligt,  som  en  lille  sort  Kugle  ved  Roden 
af  Rhinophor-Huulheden  udadtil,  ligesom  i  et  eget  lille  Nerve- 
plexus, op  til  den  mellemste  af  de  tre  Fascikler  af  Rhino- 
phoriets  Retractormuskel.  Det  var  lidt  ovalt,  af  c.  0,3  mm. 
længste  Diam.,  med  en  temmelig  stor,  rund,  guulladen  Lindse 
og   med  sort  Pigment. 

Rhinophoriets  Huulhed  var  paa  sædvanlig  Maade  ud- 
fyldt af  ribrillært  Bindevæv  og  Sliimvæv.  I  sammes  nederste 
Deel  laa  det  kuglerunde  Ganglion  olfactorium,  som  udsendte 
flere  Nerver  fra  sin  øverste  Deel,  af  hvilke  flere  da  ligeledes 
saaes  ganglionært  opsvulmede  tæt  ovenfor  deres  Udspring.  I 
disse  Nerver  og  deres  deels  kugleformede,  deels  nervelignende 
Vedhæng  fandtes  de  allerede  ovenfor  omtalte  smaa  celle- 
lignende  Legemer,    der  sandsynligviis  tjene  Lugtesandsen . 


308 


HUDBEDÆKNINGEN,  BINDE-.  MISKELVÆV. 
Huden  viser  hos  denne  Art  en  ganske  lignende  Bygning 
som  hos  den  typiske.  Spiculae  (Tab.  V.  Fig.  22)  forekom 
meget  sparsomt  og  vare  meget  smaa,  af  0,007—0,01(5  mm. 
Længde.  I  Kappen  saaes  alle  de  farvede  Elementer  meget 
mindre  udviklede,  baade  i  Mængde  og  i  Størrelse,  hvilket 
baade  gjælder  om  Pigmentkornene  og  de  mørke  Bindevævs- 
celler. 1  Baandene  saaes  disse  sidste,  idetmindste  i  enkelte 
Strækninger,  af  temmelig  uregelmæssig  Form,  tildeels  endogsaa 
grenede.  -  -  I  Rygranden  fandtes  meer  eller  mindre  sammen- 
rykkede eller  spredte,  uregelmæssigt  rundagtige  eller  aflange, 
kortstilkede  Legemer  (Tab.  V.  Fig.  1,  6)  af  indtil  henimod 
2  mm.  største  Diam.,  hvilke  saaes  trænge  sig  ud  af  egne 
Aabninger  saaledes,  at  disses  fortyndede  Rande  vare  blevne 
trukne  iveiret  og  sluttede  sig  tæt  om  Stilken  (Fig.  6).  De 
udtraadte  Masser  saavelsom  de,  der  endnu  fandtes  indenfor 
de  talrige  spredte  smaa  Neldesækaabninger  inde  i  Nelde'- 
sækkene,  dannedes  af  en  temmelig  mørk,  sprød  Masse,  hvis 
Elementer  syntes  ordnede  ligesom  i  Stjerneform  om  et  Midt- 
punkt. Nelde fimene  (Tab.  V.  Fig.  7)  vare  af  noget  mere 
guulladen  Farve  end  hos  den  typiske  Art,  fladere,  men  lidt 
kortere,  idet  Længden  sædvanligviis  kun  beløb  sig  til  c.  0,25 
mm.;  de  saaes  meget  sjeldnere  opsvulmede  i  Spidsen  og 
vare,  idetmindste  i  de  udstødte  Masser,  meget  sprøde;  [inde 
i  dem  saaes  gjennem  hele  deres  Udstrækning  meget  smaa, 
lysbrydende,  ligesom  draabelignende  Legemer.  Mellem  de  ud- 
viklede Neldesække  fandtes  desuden  talrige,  meest  temmelig 
store  (0,034 — 0,05  mm.),  cellelignende  Legemer,  som  hverken 
saaes  andetsteds  i  Kappen  eller  i  Huden  overhovedet.  De 
vare  regelmæssigt  runde  eller  aflange,  undertiden  stilkagtigt 
udtrukne,  guulladne  og  indeholdt  en  tydelig  blæreformet, 
temmelig  stor  Kjerne  med  Kjernelegeme  (Tab.  V.  Fig.  8,  9). 
Cellens  moleculære  Indhold  var  undertiden  jævnt  fordeelt, 
men  sædvanligviis  mere  sammentrængt  mod  Peripherien,  her 
undertiden  ligesom  med  Tilbøielighed  til  Deling  i  Segmenter. 
I  ringe  Afstand  udenom  Celleomridset  saaes  sædvanligviis 
endnu  en  Contour,  som  oftere  syntes  dannet  af  omspindende, 


309 


fine  Traade.  Disse  Legemer  (som  forgjæves  bleve  eftersøgte 
hos  PI.  undulata)  turde  muligviis  være  Anlæg  til  Nelde- 
sække  '). 

Bindevæv  og  Muskelvæv  forholdt  sig  aldeles  paa 
samme  Maade  som  hos  den  typiske  Art,  saaledes  ogsaa  de  til 
Svælghovedet  hørende  Muskler. 

FORDØIELSESORGANER. 

Den  korte  Krængemuud  var  hos  det  undersøgte  Individ 
trukken  stærkt  tilbage  (Tab.  V.  Fig.  1 ),  saaledes  at  den  egen- 
lige Mundspalte  laa  blottet  med  de  meget  mørke  Kjæberande, 
Læbeskiven  og  de  kredsformede  Folder  af  Mundrøret,  og  uden- 
for samme  den  ydre  Læbedannelse,  der  tydeligt  viste  sin 
Sammensætning  af  en  Over-  og  en  Underlæbe.  Mundspalten 
laa  paa  Grund  af  den  tykkere  Læbeskive  lidt  dybere  end  hos 
den  typiske  Art  og  var  noget  videre  end  hos  denne.  Alle  de 
nævnte  Dele  viste  iøvrigt  lignende  Bygningsforhold  som  PI. 
undulata. 

Svælghovedet  (Tab.V.  Fig.  12,  13)  var  af  c.  10  mm. 
Længde  eller  udgjorde  henimod  *  af  Legemslængden;  det  var 
9  mm.  bredt  og  7  mm.  høit.  Det  viste  sig  ved  den  meget 
omhyggelige  Undersøgelse  i  Form-  og  Bygningsforhold  væsen- 
ligt at  stemme  med  dem  hos  nysnævnte  Art.  —  De  frem- 
strækkende og  tilbagetrækkende  Muskler  saaes  udvik- 
lede aldeles  paa  samme  Maade,  som  ovenfor  beskrevet.  Efter 
at  Mundrøret  med  den  smalle  Læbeskive  var  taget  ganske 
bort,  saaes  den  paa  Forfladen  af  Kjæberne  hvilende  Muskel- 
plade netop  af  samme  Form  som  hos  den  typiske  Art  og 
som  hos  denne  med  en  Indsnøring  næsten  paa  Midten  (Tab. 
V.  Fig.  10,  11);  men  Pladen  var  her  overalt  i  Randen  sene- 
glindsende,  iøvrigt  af  bruunlig  Farve,  og  mindede  i  det  Hele 
i  Udseende  om  mange  Muskler  hos  høiere  Dyr.  Under  samme 
og  saaledes  paa  hele  Forfladen  af  Kjæberne  saaes  en  lignende 
Beklædning  som  hos  forrige  Art,  et  eiendommeligt  Celle-  og 


x)    Sml.    R.   Bergh,    om  Forekomsten    af  Neldefiim    hos    Mollusker. 
1.  c.  p.  328—329.  f.  13—16. 


310 


Traadvæv,  her  dog  lidt  modificeret,  snart  med  mere  frem- 
herskende Celle-,  snart  med  mere  fremtrædende  Traadstructur 
(Tab.  V.  Fig.  18). 

Kjæberne  (Fig.  15)  stemmede  i  alle  Grundforhold  med 
dem  hos  PI.  undulata.  Maalte  i  deres  Forbindelse  indbyrdes 
viste  de  en  Længde  af  8  mm.  i  lige  Linie,  Breden  var  paa 
lignende  Maade  8  mm.,  medens  Høiden  beløb  sig  til  3,5  mm. 
Breden  af  den  enkelte  Kjæbe,  maalt  i  lige  Linie  fra  den 
indvendige  til  den  udvendige  Rand,  beløb  sig  til  .3,75  mm. 
Farven  var  meget  mørkere  end  bos  nysnævnte  Art,  bruun- 
laden, især  mørk  der,  hvor  Kjæben  frembyder  nu-re  Masse. 
Ogsaa  hos  denne  Art  saaes  den  indadtil  liggende,  af  Læbe- 
skiven dækkede  Deel  ligesom  poleret.  Kjæben  var  i  det  Ib-b- 
lidt kraftigere  end  hos  den  typiske  Art,  mindre  tynd  ud  imod 
Randen.  Den  adskiller  sig  i  Form  fra  den  hos  den  anførte 
Art  kun  ved  noget  forskjellige  relative  Maalforhold;  den  er 
smallere  oventil,  Hængselpartiet  i  det  Hele  bredere,  og  Inder- 
randen i  det  øverste  Parti  stærkere  udrandet,  saaledes  at 
Mundspalten  bar  en  anden  Form  end  hos  den  typiske  Art, 
er  bredere  og  ligesom  mere  kort.  Den  indvendige  Rand  af 
Tyggefortsættelserne  saaes  allerede  ved  en  svag  Forstørrelse 
(4 — 5  X)  fiint  bølget,  og  Bølgerne  gribende  ind  i  hver- 
andre. De  med  den  udvendige  Rand  parallelløbende  Tilvæxt- 
striber  vare  hos  denne  Art  tydeligere  end  hos  den  typiske. 
Tyggeranden  var  (maaskee  paa  Grund  af  Slid)  i  sin  største 
Udstrækning  glat  eller  idetmindste  kun  bedækket  med  yderst 
fine  Længderibber;  kun  paa  Tyggefortsættelsen  (Tab.  V.  Fig. 
16)  saaes  den  besat  med  sædvanligviis  1 1  14  næsten  over- 
alt skarpt  adskilte  Længderækker  af  Spidser,  der  stode  den 
ene  tæt  bagved 'den  anden  ;  i  to  Rader  vare  disse  Elementer  knop- 
eller pladedannede,  men  hævede  sig  i  de  paafølgende  derefter 
paaskraa  op  til  en  større  Høide,  der  tilsidst  beløb  sig  til  0,06 
mm.  Rækkerne  vare  mere  skarpt  adskilte  end  hos  nysnævnte 
Art,  og  Elementerne  i  samme  længere,  men  smallere.  —  Ind- 
siden  af  Kjæben  viste  sig  beklædt  med  en  yderst  tynd,  strue- 
turløs  Hinde  (cuticula)    og   en    underliggende    cellet  Membran 


311 


af  c.  0,02  mm.  Tykkelse  og  noget  lignende  den,  der  over- 
trak Udsiden  af  Kjæben. 

Mundbihulen  er  som  hos  den  typiske  Art  lille  og 
staaer  gjennem  en  smal  Spalte  i  Forbindelse  med  Mundhulen. 
Den  Kjæben  bærende  Flade  bestaaer  som  hos  nysnævnte 
Art  af  en  indadtil  liggende  vingeformet  Deel,  der  svarer  til 
den  tykkeste  Deel  af  Kjæben,  og  en  udadtil  liggende,  som 
former  sig  efter  den  større,  tyndere  Strækning  af,  Kjæben. 
Bygningen  af  denne  Flade,  den  forreste  Ende  af  Kjæbe- 
muskelmassen,  stemmede  ganske  med  den  hos  forrige  Art. 

Musculaturen  i  Kjæbemuskelmasserne  og  Tungemuskel- 
massen stemmer  i  alle  Grundtræk  med  den  hos  den  typiske 
Form;  dog  viser  der  sig  allerede  udvendigt  paa  Svælghovedet 
en  betydelig  Afvigelse,  idet  M.  tran  s  ver  sus  superior  bulbi 
kun  ligger  blottet  i  sin  midterste  Deel,  men  i  Sidedelene 
skjules  af  et  enkelt  Lag  kraftige  Muskelknipper  (Tab.  V. 
Fig.  13),  der  (paa  hver  Side  c.  15  i  Antal)  ligge  ved  Siden 
af  hverandre  og  med  den  ene  Ende  gribe  ind  mellem  Enderne 
af  den  bagved  liggende  M.  lingvalis  sup.,  med  den  anden 
fatte  hen  over  Kjæberanden  og  hefte  sig  til  den  paa  Kjæbens 
Forflade  hvilende  Muskelplade.  Naar  dette  overfladiske  Muskel- 
lag (M.  pectinatus  bulbi)  er  taget  bort  med  Forsigtighed,  sees 
M.  transv.  sup.  blottet  i  hele  sin  Udstrækning;  den  findes, 
som  sædvanligt,  tilheftet  til  den  udvendige  Rand  af  Kjæben, 
og  de  bageste  Fascikler  saaes  som  ellers  fortsatte  hen  under 
Tyggefortsættelserne.  Naar  den  øverste  Deel  af  denne  Muskel 
med  stor  Forsigtighed  borttages,  blottes  de  to  Mm.  recti 
bulbi  (Tab.  V.  Fig.  14),  der  ere  stærkere  udviklede  end  hos 
den  typiske  Art  og  fortil  svagt  vifteformet  udbredte.  Forrest, 
hvilende  paa  Kjæben,  sees  ogsaa  en  Antydning  til  den  oven- 
omtalte M.  obliquus.  Naar  Mm.  recti  og  et  tyndt  under- 
liggende Lag  af  M.  transversus  sup.  ere  tagne  bort,  eller 
allerede  forinden  dette  er  skeet,  sees  Mundhulens  smalle 
Loft.  Endnu  mere  i  Dybden  bestaaer  Kjæbemuskelmassen 
af  M.  maxillaris  proprius,  som  uden  skarp  Grændse  og 
kun  adskilt  ved  en  oventil  endog  ikke  meget  fremtrædende 
anden  Retning  af  Muskelknipperne  gaaer  over  i  M.  transv.  sup. 


312 


—  Tæt  bagved  den  øvre  Tværmuskel  sees  (Tab.  V.  Fi<_'.  13,  14) 
Spiserøret.  En  Fortsættelse  af  Mm.  recti  strækker  sig  hen 
forbi  samme ,  og  begge  disse  forbinde  sig  indbyrdes  i  Egnen 
bag  ved  Spiserøret  i  Buer,  der  dog  ikke  som  hos  PI.  undu- 
lata  ligge  imbricat,  og  i  det  Hele  ere  meget  svagere  ud- 
viklede (Tab.  V.  Fig.  13).  Imellem  disse  Muskler  saaes 
enkelte  spredte,  meget  tydelige,  bipolare  Ganglieceller.  —  Efter 
at  denne  Muskeludbredning  er  taget  bort  med  stor  Forsig- 
tighed ,  sees  den  lille  skjoldformede  Flade  (med  fine, 
fra  Spiserøret  udgaaende,  eradierende  Muskelknipper),  bagtil 
paa  sædvanlig  Maade  slaaende  sig  om  i  Raspedækket,  som 
først  kommer  tilsyne  blottet,  naar  Spiserøret  med  sin  Fort- 
sættelse, den  skjoldformede  Flade,  er  taget  bort.  Raspe- 
dækket  viser  sig  af  ganske  lignende  Natur  som  hos  forrige 
Art,  forsynet  med  stærke  Tværfolder  paa  sin  forreste  Deel, 
og  paa  Undersiden  forlænget  i  sin  sædvanlige  Snip  (lingula), 
der  slutter  ned  i  Kløften  paa  Tungen.  Til  Bagranden  og 
den  bageste  Deel  af  Underfladen  af  Raspedækket  findes  M. 
tensor  tecti  radulae  tilheftet  paa  sædvanlig  Maade.  Naar 
ogsaa  denne  Muskel  er  tagen  bort,  sees  Raspedækket  og 
Raspeskeden  blottede  ovenfra,  og  sidstnævnte  paa  Siderne 
og  bagtil  paa  sædvanlig  Maade  indfattet  af  M.  lingvalis 
superior.  Naar  Raspen  og  Raspeskeden  ere  tagne  bort, 
sees  sidstnævnte  Muskel  blottet  i  hele  sin  Udstrækning,  fra 
sit  Udspring  (paa  Tungebrusken)  tæt  bagved  Kjæberanden, 
gjennem  sin  Krumning  opad  til  den  øverste  Flade  og  hen 
til  den  Skaal,  der  tjener  til  Optagelse  for  Raspeskeden,  og 
frem  gjennem  samme  til  den  skarpe  Rand,  hvor  Musklen 
gaaer  over  i  Bæremembranen,  medens  den  paa  Siderne  fort- 
sætter sig  forbi  Skaalen  umiddelbart  i  Bæremembranen. 
Musklen  bestaaer  som  sædvanligt  af  to  symmetriske  Halvdele, 
som  nedentil  sees  adskilte  ved  den  smalle  Spalte,  gjennem 
hvilken  A.  bulbi  træder  ind.  Musklen  er  paa  samme  Maade 
som  hos  den  typiske  Art  sammensat  af  smalle  Blade,  der 
ere  ligesom  stillede  paa  Høikant  og  udvendigt  paa  Svælg- 
hovedets Overflade  vise  sig  som  kraftige  Strænge.  Paa  sæd- 
vanlig Maade    afgav    denne   Muskel   Udspring    for  M.  tensor 


313 


tecti  radulae;  men  dette  Udspring  laa  længere  nede,  kun  lidt 
ovenfor  Musklens  Udspring  fra  Tungebrusken,  og  samme- 
stedsfra afgik  her  de  Muskler  (M.  pectinatus  bulbi),  som 
paa  Siderne  og  nedentil  dækkede  M.  transversus  superiur. 
—  Som  en  Fortsættelse  af  den  øvre  Tungemuskel  gaaer 
Bærehinden  fremad,  danner  den  øvre  Væg  og  Spidsen  af 
Tungen  og  gaaer  derefter  tilhage  som  eller  over  i  Tunge- 
brusken d.  e.  M.  lingvalis  inferior.  Mellem  Bærehinden  og 
Tungebrusken  ligger  den  sædvanlige  Tungehule.  Tunge- 
brusken (M.  lingvalis  inferior)  stemmede  i  Form  aldeles 
fuldstændigt  med  den  hos  den  typiske  Art.  —  Den  finere 
Undersøgelse  af  Bæremembran  og  Tungebrusk  gav  aldeles  de 
samme  Resultater  som  ved  hiin,  kun  viste  enkelte  af  Cellerne 
Spor  til  endogen  Celledannelse,  men  saa  sjeldent,  at  denne 
allermindst    turde    betragtes    som  Characteer  for  disse  Celler. 

Tungen  var  af  Form  aldeles  som  hos  den  typiske  Art. 
Mundhulens  Beklædning  stemmede  ganske  med  de  oven- 
for beskrevne  Forhold;  paa  Tungeryggen  vare  Tandpladerne 
indplantede  paa  sædvanlig  Maade.  Raspen  og  dens  Fort- 
sættelse ind  i  Raspeskeden  forholdt  sig  i  alle  Maader  som 
sædvanligt ,  saaledes  ogsaa  Raspedækket  og  Raspeskeden 
med  samt  sin  Pulpe.  Bagest  i  Raspepulpen  iagttoges 
temmelig  eiendommelige  Structurforhold,  idet  der  tæt  bag  ved 
den  bageste  aldeles  uudviklede  Række  Tandplader  fandtes 
en  Række  større  (0,02 — 0,03  mm.)  runde  Celler,  der  lignede 
Nerveceller  og  kunde  følges  ud  til  Siderne  fra  Pulpens  Stilk. 
Indenfor  disse  Celler  fandtes  de  sædvanlige  Pulpeceller,  men 
tilsyneladende  sammentrængte  uden  Orden. 

Af  Tandrækker  taltes  45,  af  hvilke  de  30  laae  blot- 
tede paa  Tungen  foran  Raspedækket,  de  andre  under  og  bag 
dette  i  Raspeskeden;  de  3  bageste  Rækker  vare  endnu  i 
Udvikling.  Af  Sidetænder  taltes  i  de  forskjellige  Tandrækker 
sædvanligviis  eller  idetmindste  paa  hele  Midtpartiet  af  Tunge- 
ryggen c.  62 — 72.  I  Farveforhold  stemmede  Tandpladerne  med 
dem  hos  den  typiske  Art,  eller  vare  lidt  mørkere.  —  Mellem- 


814 


tænderne  (Tab.  VI  A.  Fig.  1.  2)  stemmede  i  de  mere  al- 
mindelige Formforhold  med  dem  hos  den  typiske  \rt:  men 
afvege  dog  ganske  betydeligt  ved  en  meget  større  Brede  og 
en  relativt  og  absolut  mindre  Længde  og  Bøide,  ligesaavel 
som  ved  et  langt  mindre  Antal  af  Smaatænder.  Ureden  af 
Tandpladerne  (paa  Midten  af  Tungeryggen)  adgjorde  0,22 
ram.,  Længden  c.  0,14,  og  Bøiden  c.  <>.];_>  min.  Af  Smaa- 
tænder til  hver  Side  at  det  kun  lidt  fremstaaende  Odparti 
taltes  7—8;  de  admærkede  sig  næsten  alle  ved  en  betydelig 
Styrke  og  Brede  udadtil.  -  Sidetænderne  (Tab.  VI A.  Fig. 
'.) — 7)  stemmede  i  almindelige  Bygningsforhold  i  meget  høiere 
Grad  end  Mellemtænderne  med  dem  hos  den  typiske  Art. 
Den  inderste  Sidetand  dannede  paa  sædvanlig  Maade  et 
Overgangsled  mellem  Mellemtanden  og  den  næste  Sidetand, 
og  det  var  først  gjennem  de  2—3  næstfølgende,  at  Bagen 
udviklede  sig  til  den  Længde,  og  Grunddelen  til  den  Smækker- 
hed,  som  characteriserer  de  øvrige  Sidetænder,  der  i  det 
Væsenlige  stemme  i  Form  og  Størrelse  lige  ud  til  imod  Randen 
af  Raspen,  hvor  de  2 — 3  yderste  Sidetænder  sees  meget  spinkle 
og  af  noget  mindre  Størrelse.  Den  inderste  Sidetand  raaalte  i 
Længde  0,13  mm.;  den  næstinderste  0,155  mm.;  den  følgende 
0,167  mm.;  derefter  hævede  de  sig  efterhaanden  til  en 
Længde  af  0,22  0,32  mm.  (ved  en  Brede  paa  Tandryggens 
bredeste  Deel  af  0,029—0,04  mm.).  De  yderste  Sidetænder 
bleve,  som  anført,  atter  kortere;  den  yderste  maalte  0,16 
mm.  i  Længde,  den  næstyderste  0,18  mm.,  den  næstfølgende 
0,187  mm.  o.  s.  v.  Sidetænderne  stemmede  i  det  Hele  i 
Formforhold  med  dem  hos  den  typiske  Art,  men  vare  mindre 
stærke  i  Basalpartiet,  og  afvege  væsenligt  med  Hensyn  til 
Denticuleringen  af  Hagepartiet.  Den  inderste  Sidetand 
(Tab.  VI  A.  Fig.  1,  3)  var  ganske  usædvanligt  plump,  og  i  det 
Hele  af  en  anden  Form  end  de  nærmest  liggende  Tænder; 
den  bestod  næsten  kun  af  et  plumpt  Basalparti  og  bar  sæd- 
vanligen  4  6  Smaatænder  paa  den  udvendige  Side;  under- 
tiden saaes  en  Antydning  til  en  lille  Tanddannelse  paa  Ind- 
siden  nær  ved  Spidsen.  Den  anden  Sidetand  (Tab.  VI  A. 
Fig.   1,  4)    havde    allerede    et    tydeligt    Hageparti    med  6—7 


315 

Smaatænder  paa  Udsiden.  Paa  den  trédie  Si  detand  (Tab. 
VI  A.  Fig.  1)  var  Hagepartiet  endnu  længere  og  bar  8 — 9 
Smaatænder.  De  følgende  Sidetænder  (Tab.  VI  A.  Fig. 
5,  6)  bare  paa  Udsiden  af  Hagepartiet,  i  nogen  Afstand 
fra  Spidsen  Smaatænder,  som  i  Form  afvege  betydeligt  fra 
dem  paa  de  foregaaende,  vare  mere  spidse,  længere,  men 
mindre  stærke;  i  xVntal  vare  de  sædvanlig  3 — 5,  sjeldnere 
1—2,  ofte  saaes  de  kløvede  i  Spidsen;  undertiden  bemærkedes 
1—2  Spidser  længere  tilbage  (Tab.  VI  A.  Fig.  6);  paa  Ind- 
siden  af  Hagepartiet  saaes  undertiden ,  men  altid  utydeligt, 
en  Antydning  til  ligesom  en  yderst  hin  Crenulering.  Paa  om- 
trent de  20  yderste  Side  tænd  er  forsvinder  ethvert  Spor  til 
Tandudvikling,  og  disse  sees  aldeles  gi  at  ran  de  de  paa  Hage- 
partiet (Tab.  VI.  A.  Fig.  7).  —  Tandpladerne  i  den  næst- 
bageste Tandrække  saaes  ogsaa  tydeligt  udviklede  i  Grund- 
delen, men  aldeles  bløde,  bøielige  og  farveløse,  med  ganske 
tydeligt  udviklede  Smaatænder  (Tab.  VI  A.  Fig.  S);  Mellem- 
tanden maalte  her  0,22  mm.  i  Brede,  Sidetænderne  naaede 
op  til  en  Længde  af  0,3mm. 

Spyt  kjertier  n  e  ere  store,  udbredte  i  Fladen  og  dække 
som  et  tyndt,  guulladent-graat  Overtræk  den  forreste  Deel  af 
Maven  (Tab.  V.  Fig.  12***)  og  ere  der  tillige  heftede  til  og 
blive  tildeels  hængende  ved  Loftet  af  Legemshulen.  Oventil 
paa  Maven  ere  begge  Kjertier  adskilte  med  Undtagelse  af  i 
den  forreste  Deel  lige  ved  Madpiben;  paa  Siderne  brede  de 
sig  ud  i  omtrent  12  mm.  Udstrækning;  nedentil  er  Bredeud- 
strækningen kun  lidt  mindre,  men  Kjertierne  ere  her  uad- 
skilleligt og  i  hele  deres  Udstrækning  fuldstændigt  sammen- 
smeltede. Spytkjertelgangen  er  lidt  kortere  end  hos  den 
typiske  Art;  den  sees  at  udspringe  med  flere  Grene  inde  i 
Kjertlens  Masse;  den  kommer  da  tilsyne  paa  Udsiden  af 
Kjertlen  i  Nærheden  af  dens  forreste  Deel,  løber  ned  over 
den  foran  liggende  Deel  af  Glandlen  og  gaaer  paa  sædvanlig 
Maade  fremad  og  nedad,  ind  under  den  bageste  Deel  af  M. 
transversus  sup.  og  aabner  sig  ind  ved  Siderne  af  Mundhulens 


316 


Loft.      Kjertelgangen    viste   yderst    et   Længde-,    indenfor   et 
KredsmuskeJlag  og  Spor  til  en  Epithelialbeklædning. 

Madpiben  (Tab.V.  Fig.  12)  var  af  ganske  overordenlig 
Korthed,  saa  at  den  kun  dannede  ligesom  en  Indsnøring 
mellem  Svælghoved  og  Mave.  Den  stak  ved  sin  hvidlige 
Farve  temmelig  skarpt  af  mod  den  mørkt  brunlige  forreste 
Rand  af  Spytkjertlen.  Indvendigt  har  den  temmeligt  grove 
Folder,  og  Cardia  sees  fra  Maven  af  ligeledes  grovt  foldet.  — 
Maven  stemmede  i  alle  væsenlige  Forhold  med  den  hos  den 
typiske  Art.  Den  havde  kun  lave  Folder,  som  i  Egnen 
henimod  Pylorus  bleve  stærkere  og  convergerede  mod  denne. 
Paa  den  underste  Væg  af  Maveblindsækken  fremtraadte 
stærke  Længdefolder.  —  Tarmen  viste  indvendigt  faa,  men 
stærke  Længdefolder,  at  hvilke  en  enkelt  (paa  det  eneste 
undersøgte  Individ)  ragede  stærkt  frem  og  næsten  tvedeelte 
Tarmhuulheden.  Den  yderste  Deel  af  Tarmen  (Rectum)  var 
videre  end  den  øvrige  og  havde  mere  glatte  Vægge. 

Leveren  stemmede  ligeledes  i  alle  Bygningsforhold  med 
den  hos  den  typiske  Art.  Antallet  af  Galdegangene  var  det 
samme.  Leverrørene  traadte  paa  ganske  lignende  Maade  ind  i 
Sidelamellerne,  men  saaes  i  det  Hele  noget  mere  grenede 
end  hos  PI.  undulata  (Tab.  V.  Fig.  20). 

AFSONDRINGSORGANERNE 
have  allerede  forstørstedelen  været  under  Omtale.    I  Kappe- 
randen   landtes    ofte    egne    sækformede   Kjertier   af  0,14 
mm.  Længde. 

FORPLANTELSESORGANERNE 

stemmede  i  alle  Hovedpunkter  med  dem  hos  den  typiske  Art. 
Kjønskjertlen  var  stor  (22  mm.  lang,  10  mm.  bred), 
og  uregelmæssigt  kegledannet;  den  bestod  af  lignende  Skiver 
som  hos  forrige  Art,  men  Skiverne  saaes  atter  deelte  i  en 
Masse  tyndere  Blade.  —  Den  af  Sliimkjertel,  Ampul  og 
Sædblære  dannede  Masse  var  stor  (15  mm.  lang,  12 
mm.  liøi,  1U  mm.  tyk)  og  dannede  et  kort,  afrundet-pyramidalt 


317 


Legeme.  —  Den  egen  lige  Kjonskj  ert  el  gang  var  kun 
kort,  og  svulmede  derefter  op  til  en  3 — 4  mm.  tyk,  i  flere 
Bugtninger  liggende  Ampul  af  c.  50  mm.  Længde;  denne 
bliver  derpaa  pludselig  snevrere,  afgiver  til  Høire  den  tynde 
Oviduct  og  fortsætter  sig  som  Sædleder.  —  Æggelederen 
gaaer  som  et  tyndt,  trindt,  guulladent,  cylindrisk  Ror  i  et 
Par  korte  Bugter  lien  til  og  aahner  sig  ind  i  Egnen  over 
Roden  af  Sliimkjertlens  Udførselsgang  der,  hvor  samme  til 
Venstre  fortsætter  sig  under  Sædgangen  over  i  den  underste 
Deel  og  den  venstre  Lap  af  Sliimkjertlen  og  til  Høire  optager 
den  opake  Lap.  Æggelederen  er  her  af  lidt  større  Længde 
end  hos  den  typiske  Art.  —  Sædlederen  gjor,  efter  at 
have  skilt  sig  fra  Æggelederen  og  efter  atter  at  være  bleven 
lidt  videre,  et  Par  korte  Bugter,  danner  derefter  med  en  Deel 
tæt  til  hverandre  trykkede  og  i  hverandre  foldede  Vindinger 
et  aflangt  Nøgle,  som  ligger  paa  Forenden  af  den  venstre 
Lap  af  Sliimkjertlen  over  Penissækken,  træder  derefter  ned 
til  Penissækken,  hvis  Side  den  dækker  med  tætliggende,  pa- 
ralielløbende,  tine  Vindinger,  og  aabner  sig  derefter  ind  i  Loftet 
af  Penissækken.  Længden  af  Sædlederen  syntes  i  det  Hele 
at  beløbe  sig  til  omtrent  5  cm.,  og  dette  Organ  var  hos  denne 
Form  saaledes  af  en  meget  betydeligere  Længde  end  hos  den 
typiske  Art.  —  Penissækken  sluttede  tæt  om  den  kraftige, 
lidt  sammentrykte,  langstrakt -kegledannede,  c.  4  mm.  lange 
Penis.  Gjennem  Axen  af  sidstnævnte  kunde  en  Fortsættelse 
af  Sædlederen  forfølges. 

Sliimkjertlen  fandtes  paa  det  undersøgte  Individ  i 
det  Hele  mindre  udviklet  end  hos  ovennævnte  Art.  Den  be- 
stod af  en  høire  og  en  venstre  Lap,  som  oventil  adskiltes 
ved  et  Par  Vindinger  af  Ampullen,  paa  Undersiden  derimod 
gik  over  i  hinanden,  samt  af  den  lille,  opake  Lap  (Ægge- 
hvide-Kjertlen),  som  med  sine  mange  Vindinger  laa  foran 
og  indenfor  den  forreste  Deel  af  den  høire  Lap  af  Sliim- 
kjertlen. Den  venstre  og  høire  Lap,  der  mellem  sig  inde- 
slutte den  forreste  og  største  Deel  af  Ampullen,  ere  tem- 
melig tyndvæggede  og  indeholde  hver  kun  eet,  fladtrykt,  og 
paa  Væggen  med  forskjelligartede  Ujævnheder  bedækket  Rum; 


318 


begge  Rum  communicerede  nedentil,  hvor  Kjertlens  Vægge 
vare  ulige  tykkere.  —  I  den  allernederste  Deel  af  Sliim- 
kjertlens  Udførselsgang  sees  den  lange  Sperma  tu- 
thekgang  at  udmunde.  Denne  Gang  udmærker  sig  ved 
sin  betydelige  Længde  (c.  30  mm.)  fra  den  hos  den  typiske 
Art;  den  er  tynd  (af  0,;")-  0,75  mm.  Tykkelse),  af  brunlig- 
guul  Farve  og  gaaer  fra  Spermatotheket  en  lang  Strækning 
tilbage  udenpaa  Ampullen  næsten  lige  til  dennes  Udspring 
fra  den  egenlige  Kjønskjertelgang,  danner  derefter  en  Slynge, 
idet  den  gaaer  ovenover  og  parallellobende  med  sin  første 
Strækning  fremad,  ben  over  og  forbi  Smermatotheket,  under 
lederen  og  nu  parallelt  med  og  tæt  op  til  Sliimkjertel- 
gangen.  Sædblæren,  Spermatotheket,  er  næsten  kugle- 
fonnet,  al  6  mm.  største  Diameter,  og  ligger  skjult  indenfor 
den  høire  Lap  af  Sliimkjertlen,  mellem  denne  og  et  Par  Vin- 
dinger af  Ampullen.  Fra  dens  forreste  Deel  udgaaer  dens 
Udførselsgang,  som  stiger  nedad,  tæt  heftet  til  Sækken,  der- 
efter atter  tilbage  langs  sin  første  Deel  og  da  først  bliver  fri. 
Med  Hensyn  til  de  tinere  Structurforbold  af  de  til  Gene- 
rationsapparatet  hørende  Dele  viste  der  sig  ingen  væsenlig 
Forskjel  fra  de  bos  den  typiske  Art  iagttagne.  De  secundære 
Lapdannelser  paaAcini  af  Kjønskjertlen  vare  mere  udprægede 
end  bos  nysnævnte,  og  disse  Smaalapper  noget  mere  langstrakte. 
Zoospermerne  lignede  fuldstændigt   dem  hos  andre  Arter. 


G.      PLEUROPHYLLIDIA   NATALENSIS,   BGH. 

TAB.   VI   B. 

Af  Dyret  forelaa  kun  det  eneste  Individ  fra  Stuttgarter 
Museet  (sml.  forrige  Afsnit  p.  34);  det  skulde  skaanes, 
og  Undersøgelsen  maatte  saaledes  indskrænkes  meget  be- 
tydeligt. 

Cerebro-branchial  Ganglierne  vare  af  rundagtigt 
Omrids,  temmelig  fladtrykte;  Fodknuderne  ligeledes  flade,  ovale. 
Lugteknuderne    vare    kugleformede,    mindre    end    de    aflang- 


319 


ovale  Buccalganglier,  der  vare   forbundne  ved   en  Conimissur, 
der  var  lidt  kortere  end  hvert  Ganglion. 

Svælghovedet  var  trukket  usædvanligt  stærkt  tilbage 
i  Dyret,  hvilket  sandsynligviis  har  begunstiget  Dannelsen  af 
den  store  Tværspalte  paa  Bugen  og  Eventrationen,  som  syntes 
opstaaede  i  Døden  (sml.  1.  c.  p.  36).  Svælghovedet  var  stort 
og  meget  kraftigt,  maalte  8  mm.  i  Længde,  6  mm.  i  Brede  og 
4,5  i  Høide;  det  stemmede  i  alle  Formforhold  væsenligt  med 
det  hos  andre  undersøgte  Arter.  Læbeskiven  var  smal;  den 
indenfor  samme  værende,  paa  Kjæben  hvilende  Rand  særdeles 
sirligt  takket  (Fig.  2). 

Kjæ  berne  (Fig.  3)  vare  grønligt  bruungule,  og  maalte  hver 
for  sig  6,5  mm.  i  Længde  ved  en  Brede  af  3,3  og  en  Høide 
af  2  mm.  I  Form  lignede  de  nærmest  dem  hos  PI.  taeniolata, 
men  de  vare  bredere,  og  Tyggefortsættelsen  var  ikke  bølget. 
Hængselpartiet  (Fig.  4)  var  stort  og  paa  Bagsiden  udviklet 
paa  særligt  kraftig  Maade,  idet  den  herværende  krumme  Kam 
saaes  springe  stærkere  frem  end  ellers  og  tydeligere  løbe  ned 
mod  den  nederste  Ende  af  Hængselpartiet;  denne  Kam  saaes 
desuden  ved  et  kraftigere  Ligament  forbunden  med  den  mod- 
staaende.  De  til  hinanden  stødende  Rande  af  Hængselpartiet 
af  begge  Kjæber  stak  ved  deres  skarpt  begrændsede,  mørke, 
bruunlige  Farve  stærkt  af  mod  den  nærmest  liggende  Deel 
af  Kjæben.  Tyggefortsættelsen  var  temmelig  lang  og  det  til 
den  stødende  Udsnit  i  Bagranden  af  Kjæben  temmelig  dybt. 
Tygge  ran  den  saaes  allerede  under  Loupen  (4 — 5  X  For- 
størrelse), idetmindste  bagtil,  med  yderst  fine  Tænder  i  Raspe- 
fladen. Ved  nøiere  Undersøgelse  saaes  den  besat  med  meest 
6 — 8,  bagad  lidt  talrigere,  Rækker  af  fiirsidige,  pyramidale 
Legemer  af  meest  0,04—0,05  mm.  største  Diam.  og  med  en 
Høide  af  indtil  0,04  mm.;  Pyramiderne  saaes  (Fig.  5)  meget 
sirligt  furede  efter  hele  Høiden  og  i  hele  deres  Omfang. 
Disse  Legemer  gik  mod  Bagsiden  af  Tyggeranden  temmelig 
brat  over  i  mindre,  pladeagtige  Legemer  (Fig.  6). 

Tungen  var  stor  (maalte  paa  Siden  1,75  mm.  i  Længde), 
kraftig,   lidt  sammentrykt,   med  den  sædvanlige  dybe  Kløft  i 

IV.  21 


320 


Ryggen.  —  Raspen  talte  29  Tandrækker,  af  hvilke  de  forreste 
vare  meget  ufuldstændige1);  desuden  saaes  fortil,  paa Under- 
siden af  Tungen,  Mærker  efter  4  affaldne  Rækker.  Inder  det 
stærkt  tværfurede  Raspedække  og  i  den  paa  den  øverste 
Flade  og  paa  Bagenden  af  Svælghovedet  tydeligt  fremsprin- 
gende Raspeskede  taltes  endnu  13  udviklede, '1  halvt  adviklet 
og  2  uudviklede  Tandrækker;  Totalantallet  af  Tandrækker  var 
saaledes  45.  Tandrækkerne  indeholdt  4t>  —  48  -50  Side- 
tænder  paa  hver  Side  af  Mellemtanden.  Mel  I  em  tanden 
(Fig.  7)  var  af  ganske  usædvanlig  Brede  og  meget  nedtrykt; 
den  forreste  maalte  saaledes  0,33  mm.  2).  Den  var  bruunguul 
i  Midten  af  Basalpartiet,  iøvrigt  hornguul;  den  bar  næsten 
constant  6  stærke  Denticler  paa  hver  Side,  de  to  inderste  af 
dem  gik  ud  paa  Siderne  af  den  korte  Od.  Alle  Sidetæn- 
derne vare  fuldstændigt  glatrandede,  lyst  horngnle, 
kun  i  Basalpartiet  bruungule.  Den  første  saaes  (Fig.  7,  <s) 
kort  og  plump,  ikke  ganske  ulig  et  kort,  skjævt  udviklet 
Næb;  Længden  af  dens  Rygning  udgjorde  0,16  mm.  De 
følgende  Sidetænder  (Fig.  9  —  13)  voxede  jævnt  og  hurtigt  i 
Længde  til  henimod  Midten  af  Tandrækken,  hvorfra  de  atter 
jævnt  aftoge  i  Længde  udefter;  i  en  af  de  midterste  Rækker 
i  Raspen  maalte  den  femte  0,22,  de  midterste  omtrent  0,25 
mm.;  den  næstyderste  0,15,  den  yderste  0,14  mm.  —  Svælg- 
hovedet stemmede  i  sine  grovere  Bygningsforhold  iøvrigt 
med  dem  hos  andre  undersøgte  Arter. 

Neldefimene  (Fig.  14)  saaes  temmelig  korte,  af  indtil 
0,1  mm.  Længde,  guulladne,  iøvrigt  af  sædvanlig  Beskaffenhed. 

Nyresystemet  (og  dets  Hjerte)  samt  det  egenlige 
Hjerte  —  der  vare  eventrerede  med  Kjønskjertlen  —  vare  af 
sædvanlig  Beskaffenhed.  —  Kjønskjertlen  maalte  12  mm. 


*)  I  den  første  Række  taltes  4 — 1 — 3,  i  den  næste  0 — 1 — 2, 
derefter  1  1  —  1.  11—1—3,  13—1—7  ,  .  .  .;  forst  den  7de 
Række  var  complet. 

2)  Størrelsen  af  Tænderne  tiltog  saa  lidet  gjennem  Tandrækkerne, 
at   den   29de   endnu   kun   maalte   0,37   mm. 


821 


i  Længde  ved  en  Brede  af  indtil  5,5  mm.;  den  saaes  af 
sædvanlige  Bygningsforhold.  Sliimkjertlen  og  de  med 
samme  forenede  Dele  dannede  en  lidt  aflang  Kugle  af  6  min. 
største  Diam. 


7.      PLEUROPHTLL1DIA  PUSTULOSA   (SCHULTZ). 

TAB.   VII  &  VIII. 

Af  Arten  har  jeg  havt  3  Individer  fra  Berliner- Museet 
til  Undersøgelse,  hvilke  velvilligt  vare  mig  overladte  af  Prof. 
Peters  (sml.  forrige  Afsnit  p.  53).  De  vare  vel  bevarede, 
kun  noget  sammentrukne. 

NERVESYSTEMET. 
Centralnervesystemet  (Tab.  VIII.  Fig.  17)  laa  næsten 
ganske  skjult  under  den  forreste  Rand  af  den  stærkt  ud- 
viklede Spytkjertelmasse.  De  store  forreste  og  mel- 
lemste Ganglier  afvege  ikke  væsenligt  i  Form  fra  dem  hos 
PI.  undulata;  Fodganglierne  saaes  mere  afsnørede  fra  de 
forrige,  rundagtige,  lidt  bagad  tilspidsede.  Nerveudspringene 
syntes  at  ligge  som  hos  den  typiske  Art.  Ganglia  bucco- 
pharyngea  vare  forholdsviis  store,  med  store  Nerveceller  i 
Bagranden,  smaa  i  Forranden.  Hvert  G  an  gi  ion  gas  tro - 
oe so phageum  indeholdt  een  meget  stor,  3  store  og  2 — 3  smaa 
Celler;  opad  stod  denne  Nerveknude  i  Forbindelse  med  to 
mindre  Ganglier. 

SANDSEORGANER. 

Øiet  (Tab.  VIII.  Fig.  18)  var  næsten  kuglerundt,  af 
0,10—0,14  mm.  største  Diameter;  Pigmentlaget  syntes  ikke 
meget  tykt  og  var  sort;    Lindsen  saaes  næsten  farveløs. 

Øret  faldt  ikke  saaledes  i  Øine  som  hos  flere  af  de 
foregaaende  Arter. 

Rhinophor ierne  med  Ganglion  olfactorium  saaes  af 
sædvanlig  Bygning  (Tab.  Vin.  Fig.  19). 

Huden  viste  de  sædvanlige  Bygningsforhold.  Under 
Epithellaget  saaes  den  sammensat  af  en  Masse  tæt  sammen- 

21* 


322 


trængte,  smaa,  farveløse  eller  næsten  farveløse  Binde  vævs- 
celler og  sparsomme,  gjennem  den  hele  eller  en  Deel  af  deres 
Udstrækning  bruunliggule,  rundagtige  eller  lidt  uregelmæssigt 
formede  Celler  af  0,007 — 0,035  mm.  største  Diam.,  med 
moleculært,  farvet  Indhold  samt  K  jerne  med  Kjernelegeme; 
disse  Celler  afblegedes  ganske  ved  Lqv.  amm.  caust.  saavel- 
som  ved  concentrerede  Syrer  (GI  H.);  i  sidste  Tilfælde  med 
Spor  til  Opbrusning.  Spiculae  (Tab.  VII.  Fig.  25)  vare 
kun  i  Tentakelskjoldet  og  Ryghuden,  især  Pustlerne,  lidt  tyde- 
ligere udviklede;  de  saaes  af  de  meest  forskjellige  og  tildeels 
meget  uregelmæssige  Former,  af  0,0055—0,02  mm.  største 
Diam.,  farveløse. 

Ryghuden  viste  en  meget  udpræget  og  mærkelig 
areolær  Bygning ,  som  var  noget  afvigende  fra  den  hos 
de  andre,  stribede  Pleurophyllidier,  men  iovrigt  ikke  lod  sig 
bestemme  med  tilstrækkelig  Sikkerhed.  Maskerummene  ere 
fyldte  med  den  sædvanlige  Masse  smaa,  farveløse,  og  større, 
farvede  Celler.  —  Pustlerne  viste  sig  som  Ophøininger  og 
Fortykkelser  af  Huden.  De  bestode  ligesom  af  en  Skorpe  og 
en  Marv.  Skorpen  var  hvidlig;  de  farvede  Bindevævs- 
legemer  forekom  i  samme  i  overordenlig  Mængde  og  af  meget 
uregelmæssige  Former,  meest  langstrakte  og  grenede  (Tab. 
VIII.  Fig.  20),  af  indtil  0,08  mm.  største  Diam.  med  een 
eller  flere  Kjerner  med  Kjernelegeme;  hist  og  her,  men  i  det 
Hele  sjeldent,  saaes  ogsaa  større  eller  mindre  Grupper  af 
Fedtkugler.  Pustlernes  Marv  (Tab.  VIII.  Fig.  21)  bestaaer  af 
en  mere  farveløs  og  mere  gjennemsigtig  Masse;  den  dannes  at 
heelt  forskjellige  Maskerum,  som  begrændses  af  Traade  og 
Traadbundter,  der  deels  stige  lodret  op  fra  det  subcutane 
Muskellag,  deels  krydses  i  Længde  og  Tværretning.  Rum- 
mene vare  fyldte  med  Masser  af  de  sædvanlige  Smaaceller 
af  0,006 — 0,0075  mm.  Diam.  Pustlerne  hvilede  paa  det  sub- 
cutane Muskellag.  —  Tuber  c  lerne  vare  af  lignende  Byg- 
ning som  Pustlerne;  men  de  mørke  Bindevævsceller  af  mindre 
uregelmæssig  Form,  og  Spiclerne  tilstede  i  større  Mængde.  —  I 
Kapperanden  saaes  Masser  af  fine,  uregelmæssigt  stillede 
Aabninger  (Knidopori)  (Tab.  VII.  Fig.  2;  Tab.  VIU.  Fig.  5,  6) 


323 


med  indenfor  liggende  guulladent  Indhold,  der  ofte  saaes 
drevet  ud  igjennem  Aabningerne.  Ne Idefim  ene  (Tab.  VIII. 
Fig.  7)  vare  større  end  hos  mange  andre  A.rter,  saaledes 
som  hos  PI.  undulata  meest  af  0,37  mm.  Længde,  men  lysere 
end  hos  denne  Art. 

FORDØIELSESORGANER. 

Svælghovedet  var  paa  det  ene  Individ  skudt  frem,  paa 
de  andre  trukket  tilbage  i  Mundrøret. 

Yder  mund,  Mundrør  og  Læbeskive  forholdt  sig 
ganske  som  hos  forrige  Art.  Sidstnævnte  vare  neppe  be- 
tydeligt tykkere  eller  bredere  end  hos  andre  Arter;  den  faldt 
temmelig  brat  af  mod  den  smalle  egenlige  Mundspalte,  ind 
mod  hvilken  den  paa  alle  Individer  saaes  stærkt  radiat  furet, 
især  opadtil.  Mundrørets  guulladne  Cuticula  gaaer  over  paa 
Læbeskiven  og  bliver  der  temmelig  tyk,  især  indad  mod  Kjæbe- 
randen,  hvor  Cuticula  slaaer  sig  ned  og  danner  en  festonneret 
svullen  Rand,  der  gaaer  parallelt  med  og  smelter  ligesom 
over  i  Kjæberanden. 

Svælg  hovedet  (Tab.  VII.  Fig.  8)  var  8— 9,5— 10  mm. 
langt,  7,5—8  mm.  bredt  og  5  — 6  mm.  høit.  Formen  var  den 
sædvanlige;  som  undertiden  ogsaa  hos  andre  Arter  saaes  om- 
trent paa  den  mellemste  Deel  af  dets  Sider  en  lidt  fremstaaende 
Knude,  frembragt  af  Enderne  af  Tungebrusken.  M.  pecti- 
natus  bulbi  viste  sig  stærkt  udviklet  og  dækkede  endogsaa 
ovenpaa  hist  og  her  den  mellemste  Deel  af  M.  transv.  sup. 
med  enkelte  aberrante  Fascikler.  Bag  Madpiben ,  men  skilt 
fra  samme  ved  et  Mellemrum,  i  hvilket  Skjoldet  skinner 
igjennem,  dækket  af  en  tynd  musculøs  Udbredning  med  Tvær- 
fibre —  sees  de  sædvanlige,  imbricate,  tildeels  ved  spalte- 
agtige  Mellemrum  adskilte  Tværfascikler,  fortil  paa  sædvanlig 
Maade  bøiende  om  og  fortsættende  sig  som  Mm.  recti  ind 
gjennem  M.  transvers.  bulbi.  Mm.  recti  saaes  opløse  sig  i 
3  Strænge  og  hefte  sig  omtrent  ved  Begyndelsen  af  den 
anden  Fjerdedeel  af  den  Plade,  der  bærer  Kjæberne  og  om- 
trent i  Midten  af  samme.  —  Spiserørets  Folder  saaes  fortsætte 
sig  ned  paa  Indsiden  af  det  tyndvæggede  Skjold. 


324 


Kjæberne  (Tab.  VII.  Fig.  12)  niaalte,  efter  at  være 
løsnede  i  Sammenhæng,  7 — 7,3  mm.  i  Længde,  7  —  7,5  mm. 
i  Brede  og  3  mm.  i  Høide;  Breden  af  den  enkelte  Kjæbe 
naaede  4  mm.  Kjæberne  vare  af  lys  horngunl  Farve,  som 
sædvanligt  mørkest  i  de  tykke  Partier,  men  kun  af  bruunladen 
Farve  i  den  bageste  Deel  af  Tvgneranden.  Kjæbens  Yder- 
og  Inderrand  løb  næsten  parallele,  kun  bagtil  skraanede  først- 
nævnte indad.  Hængselpartiet  var  af  Mellemstørrelse,  sprang 
stærkt  frem  paa  lndsiden;  Tyggeranden  (Tab.  VII.  Fig.  13, 
14)  saaes  ' )  bølget  i  sin  bageste  Deel,  i  en  Strækning  saa 
lang  som  T\LrLr<t'>rtsættelsen,  og  nedad  hele  denne  sidste. 
[øvrigt  var  Tyggefortsættelsen  temmelig  kort,  naaede  neppe  ud 
over  Bagranden  af'Kjæben,  i  Spidsen  var  den  sn'dvanligst  bøiet 
ind  imod  den  af  den  anden  Kjæbe.  Tyggeranden  saaes  gjen- 
nem  hele  sin  Længde  bedækket  med  de  sædvanlige  Smaa- 
spidser,  ordnede  i  Længderækker;  Antallet  af  disse  sidste 
var  sædvanligt  c  14 — 16  (undertiden,  paa  det  ene  Individ, 
endog  meget  betydeligere,  udgjorende  c.  40 — 50,  bagest  paa 
Tyggefortsættelsen  taltes  da  c.  42).  Elementerne  af  denne 
Bevæbning  vare  som  sædvanligt  mindst  bagtil  ved  Spidsen  af 
Tyggefortsættelsen,  hvorfra  de  hurtigt  voxede  i  Størrelse  opad 
denne;  de  vare  ligeledes  størst  fremefter  paa  Tyggeranden, 
hvor  der  fandtes  6 — 7  Rækker  med  større  Elementer;  de  af- 
toge som  sædvanligt  henad  den  bageste  Side  af  Tyggeranden; 
Høiden  af  de  største  beløb  sig  til  c.  0,06,  Breden  til  c.  0,016 
— 0,02  mm.  Nærmest  den  bevæbnede  Kjæberand  saaes 
Kjæben  flint  furet  paaskraa  henimod  Randen. 

Bimundhu lerne  vare  meget  smaa.  Det  Samme  var 
Tilfældet  med  Mundhulen,  der  næsten  ganske  udfyldtes  af 
Tungen ;  øverst  paa  Mundhulens  Sidevægge  saaes  paa  alle 
undersøgte  Individer  en  mere  eller  mindre  dyb  Fure  at  løbe 
parallel  med  Mundhulens  smalle  Loft. 


)  Tyggeranden  var  paa  de  to  Individer  itubrudt  i  den  forreste 
Deel,  og  ikke  fuldstændigt  conserveret  paa  det  tredie;  det 
er  derfor  muligt,  at  Unduleringen  af  Randen  strækker  sig  læn- 
gere  fremad   end   her   angivet. 


325 


Tungen  lignede  paafaldende  den  hos  PI.  undulata;  den 
var  kun  noget  fladere;  Kløften  paa  sammes  Ryg  var  derimod 
ligesaa  dyb,  især  bagtil,  hvor  K luften  lukkedes  af  den  bratte, 
lodret  furede,    ofte  fra  Midtlinien    til    begge  Sider   skraat  af- 
faldende   Forende    af  Raspepulpen,    og   iøvrigt    paa    en    kort 
Strækning  dækkedes  af  et  temmelig  løstliggende  hvidligt  Blad, 
den  fremskudte  Cuticula  og  Epithelialbeklædning  paa  Pulpen. 
Paa  Tungen  saaes  38 — 40  Tandrækker  blottede,  af  hvilke  de 
10 — 12    (hvoraf    de  5 — 7    meer    eller    mindre   ufuldstændige) 
laae  paa  Undersiden;  desuden  taltes  under  Raspedækket  og  i 
Raspepulpen    10-11    Tandrækker,    saaledes    at .  Antallet    af 
disse  i  Alt  beløb  sig  til  48—51.     Alle  Tandpladerne  vare  af 
sædvanlig    lys   Ravfarve.    —    Mellemtænderne    (Tab.  VII. 
Fig.  15)  vare   af  0,3  mm.  Brede,    saaledes    temmelig    brede, 
nedtrykte    og   med  Odpartiet  kun  lidt  fremstaaende;    til  hver 
Side  af  samme  taltes  6( — 7)  store  og  grove  Denticler.   Af  Side- 
tænder   taltes    til    hver  Side    af  Mellemtanden    omtrent  70. 
Første  Sidetand   (Tab.  VII.  Fig.  16,  17)    stemmede    som 
Mellemtanden   med    den  hos  de  nærmest  foranstaaende  Arter, 
den  var  kort  og  høi,  lidt  krogdannet,  Længden  af  Rygningen 
beløb    sig   til  0,15  mm.;    paa  Yd  er  ran  den    af    sidstnævnte 
taltes  16  —  24  yderst  fine  Denticler.    Inderranden  var 
derimod   glat.    Alle   de  øvrige  Sidetænder  (Tab.  VII. 
Fig.  17,   18,   19)  vare  uden  Denticler;  de  vare  kraftige,  i 
det    Hele    ikke    ulig    dem    hos    den   typiske  Art,    men    mere 
plumpe    og   mindre    skarpt   udprægede  i  Form;    de    løb    ikke 
synderligt  spidst  til  og  endte  stumpt.     Den    anden  Sidetand 
(Tab.  VII.  Fig.  17)  (regnet  fra  Mellemtanden)  maalte  0,23— 
0,257  mm.  i  Længde;  den  tredie  (Tab.  VII.  Fig.   17)  0,257 
—0,28  mm.,    den    fjerde  0,28  mm.,    den  femte  0,29  mm., 
den    sjette   0,3  mm.,    og   Sidetænderne  (Tab.  VII.  Fig.   18) 
bevarede  derefter  den  samme  Længde   indtil    omtrent  Begyn- 
delsen af  den  yderste  l  (o:  indtil  den  13— 14de  Tand  udvendig- 
fra), hvorfra  de  atter  aftoge  i  Længde  saaledes,  at  den  yderste 
(Tab.  VII.  Fig.   19)    kun    maalte    0,13  mm.    i  Længde,    den 
næstyderste  0,20  mm.,  den  følgende  0,23— 0,26  og  den  fjerde 
udenfra  0,25  mm.,  den  femte  0,26  mm.,  den  sjette  0,27,  den 


326 


syvende  0,28  mm.  o.  s.  v.  —  Paa  et  af  de  undersøgte  Indi- 
vider saaes  ogsaa  Dobbelt  ænder  (Tab.  VII.  Fig.  20)1)-  — 
Raspeskeden  og  Raspepulpen  vare  væsenligt  byggede  som 
hos  andre  undersøgte  Arter.  I  Corticallaget  af  sidstnævnte 
(Tab.  VII.  Fig.  23)  saaes  et  Lag  store  Celler  meest  med 
concav,  indefter  vendende  Flade,  der  passede  til  ligesom  en  Søile 
af  tæt  sammentrængte,  noget  mindre  Celler. —  Bærehinden 
var  af  betydeligere  Tykkelse  end  hos  den  typiske  Art. 

Spyttekjertlerne  (Tab.  VII.  Fig.  9  a)  ere  baade 
paa  den  øvre  og  nedre  Flade  af  Svælghovedet  og  Maven 
smeltede  indbyrdes  sammen  og  danne  en  stor  gnulladen  Masse, 
der  aldeles  omhyller  Spiserøret  og  udfylder  Mellemrummet 
mellem  Svælghovedet  og  Maven  og  danner  en  ovenpaa  3  mm., 
nedentil  o  mm.  tyk  Masse,  som  nedenfra  dækker  Maven  fuld- 
stændigt, ovenfra  skjuler  det  Meste  af  den  eller  endog  slaaer 
sig  ned  over  den  og  støder  op  til  Sliimkjertlen;  bagad  for- 
længer den  sig  paa  hver  Side  i  en  bred  Snip  hen  paa  Under- 
fladen og  Siden  af  Sliimkjertlen.  Fra  Underfiaden  af  hver 
af  kjertlens  Halvdele  udspringer  Spy tkjertelgangen  (Tab. 
VII.  Fig.  24),  som  sammensættes  af  flere  Grene,  der  udspringe 
inde  fra  Dybden  af  Kjertlen. 

Spiserøret  (Tab.  VIII.  Fig.  1)  maalte  i  Længde  (c.  4 
mm.)  omtrent  halvt  saa  meget  som  Svælghovedet. 

Maven  (Tab.  VIII.  Fig.  1)  er  kort  (af  —9  mm.  Længde), 
undertiden  udtrukken  i  Ereden,  dækket  paa  den  forreste 
Deel  og  ofte  baade  ovenfra  og  nedenfra  af  Spytkjertlerne. 
I  den  bageste  Part  af  dens  høire  Sidedeel  indmunder  en 
lang,  bruunlig,  vid  Galdegang,  kommende  fra  Egnen  af  de 
forreste  Sidelameller.  I  Nærheden  af  Aabningen  til  Galde- 
gangen sees  Pylorus,  medens  Maven  ligesom  fortsætter  sig 
bagad  og  lidt  tilvenstre  i  Maveblindsækken.  I  Rygsiden  var 
Maven  temmelig  tykvægget ,  med  netdannende  Folder;  paa 
Bugsiden  optraadte  svage  Længdefolder,  især  om  Pylorus  og 

l)    I  hele  det  undersøgte   Stykke  af  Raspen   (med  12  Tandrækker) 
gjentoge   Dobbeltænderne   sig  i   Række   efter  Række. 


327 


henimod  Indgangen  til  Maveblindsækken  ligesom  om  Cardia. 
Indgangen  til  Galdegangene  var  rund;  den  til  Tarmen  aflang 
(Tab.  VIII.  Fig.  2).  -  Mavehuulheden  var  tom  eller  indeholdt 
ubestemmelig  dyrisk  Masse. 

Maveblindsækken  (Tab.  VIII.  Fig.  1)  strakte  sig  ud 
til  den  yderste  Spids  ar' Kroppen;  næsten  i  sin  forreste  Halv- 
deel  laa  den  over  til  venstre  Side,  hvilende  paa  den  venstre 
Halvpart  af  Sliimkjertlen;  svang  sig  derefter  ned  om  venstre 
Side  af  denne  og  laa  mediant  eller  mere  tilhøire,  nede  under 
Kjønskjertlen,  som  dækkede  den  ovenfra,  undtagen  bagtil,  hvor 
Sækken  ragede  frit  frem  bag  Kjertlen;  den  var  selvfølgeligt 
fastere  heftet  til  Kjønskjertlen  end  til  Fodsaalen.  Maveblind- 
sækken var  i  det  Hele  rummelig,  mindst  ved  sit  Udspring,  blev 
derefter  jævnt  videre,  saaledes  at  den  i  Egnen  af  Midten  af 
Sliimkjertlen  kunde  sees  at  naae  en  Tværdiameter  af  6,  i 
Egnen  af  Midten  af  Kjønskjertlen  endog  af  7  mm.  Mave- 
blindsækken havde  indvendigt,  især  i  sin  forreste  Deel,  tal- 
rige, tætstaaende,  grovere  og  fine  Længdefolder,  der  sædvanligt 
saaes  skinne  igjennem  paa  Udsiden;  de  iagttoges  tydeligt  at 
fortsætte  sig  ind  i  (idetmindste)  de  videre  Galdegange.  Paa 
det  ene  Individ  saaes  paa  Undersiden  en  meget  tydelig,  tre- 
kantet Klap  springe  frem  mod  Huulheden  af  Maveblindsækken 
lige  ved  Overgangen  i  Maven  (Tab.  VIII.  Fig.  4).  —  I 
Maveblindsækken  indmundede  paa  høire  Side  5,  paa  venstre 
6  Galdegange,  af  hvilke  den  forreste  eller  de  forreste  vare 
længst  og  videst  og  saaledes  havde  de  videste  x\abninger. 

Mave  og  Ma ve b lindsæk  fandtes  paa  alle  de  under- 
søgte Individer  udspilede  af  et  meget  characteristisk  Indhold; 
dette  bestod  af  ubestemmelig  dyrisk  Masse,  hvori  var  blandet 
en  overordenlig  stor  Mængde  eiendommelige,  temmelig  poly- 
morphe,  flade,  stavdannede,  for  Enderne  meest  afrundede, 
graaguulladne,  i  Enderne  ligesom  camererede  Legemer  af 
0,04 — 0,5  mm.  Længde  og  indtil  0,03  mm.  Brede;  desuden 
saaes  en  Deel  (—11)  lange  (af  —28  mm.  Længde),  hvide, 
stive  Børster  og  meget  tyndere ,  sparsomt  forekommende, 
brunlige  Traade,  der,  især  hine,  allerede  saaes  skinne  igjen- 
nem   udvendigfra    og   strække    sig   paalangs    gjennem   næsten 


328 


hele  Længden  af  Sækken.     Disse  Legemer  vare  (idetmindste 

efter  at  være  bevarede  i  Spiritus)  saa  stive,  at  det  ikke  var 
let  forstaaeligt,  hvorledes  de  havde  kunnet  passere  Mund- 
hulen  uden  at  være   brudte  i  Stykker. 

Tarmen  (Tab.  VIII.  Fig.  1)  var  af  20— 22  mm.  Længde; 
den  udsprang  fra  den  bageste  Deel  at  Maven  mellem  Mave- 
blindsækken  og  den  forreste  høire  Galdegang,  gik  tilbage 
langs  Randen  og  Indersiden  af Sliimkjertlen  og  Kjønskj 
langs  med  og  heftet  til  Legemsvæggen  og  til  den  indenfor 
liggende  Maveblindsæk,  krydsede  den  indenfor  liggende,  anden 
høire  Galdegang,  der  steg  lodret  op  mellem  den  og  Mave- 
blindsækken,  bøiede  derefter  indad  og  derpaa  udad  til  Anus, 
<>ur  laa  i  denne  sidste  Strækning  foran  den  tredie  Galdegang 
paa  høire  Side.  Tarmsliimhinden  havde  en  Deel  tine  Længde- 
told  ir,  og  i  dens  forreste  Halvdeel  saaes  paa  den  nedre  eller 
ydre  Væg  en  meget  stærk  Fold.  —  Tarmen  fandtes  altid 
fortil  tom;  bagad  udspilet  af  det  graaladne  Indhold,  især  i 
Rectaldelen,  der  saaes  poseagtigt  udvidet.  Indholdet  var 
ubestemmelig  organisk  Masse,  deels  af  dyrisk,  men  hoved- 
sagelig  dog  maaskee  af  vegetabilsk  Natur,  blandet  med  tine 
Sanddele,  med  Masser  af  de  ovenfor  (fra  Maveblindsækken) 
beskrevne,  her  ganske  uforandrede  stavdannede  Legemer, 
fremdeles  med  indblandede  korte  Stykker  af  de  ovenfor  om- 
talte stive  Plantedele;  endelig  saaes  ogsaa  indsprængt  en 
Deel  Foraminiferer  (især  af  Triloculina  (?)  Gruppen). 

Leveren  saaes  af  væsenligt  den  samme  Udstrækning 
og  Bygning  som  hos  de  foregaaende  Arter;  Massen  var  meget 
stærkt  udviklet  fortil  og  strakte  sig  ud  til  den  yderste  Spids 
af  Legemet,  uden  dog,  som  det  syntes,  at  smelte  over  i  den 
paa  den  anden  Side.  De  i  Sidelamellerne  indtrædende  Lobuli 
stemmede  med  dem  hos  de  foregaaende  Arter;  andre  Lobuli 
traadte  ud  imod  Huden  paa  Ryggen  og  saaes,  naar  denne 
fjernedes  med  Forsigtighed,  fordeelte  i  overordenlig  rigelig 
Mængde  under  samme  ligesom  ogsaa  strækkende  sig  lige  ud  til 
de  ved  deres  mørkt  citrongule  Farve  afstikkende  Neldesække. 
Selve  de  rorformede  Levers  tam  mer  vare  i  Reglen  tal- 
rigere og  meget  tyndere  end  hos  flere  foregaaende  Arter  (PI. 


329 


Semperi),  mere  uregelmæssigt  og  tæt  grenede;  kun  saaes  de,  der 
udsprang  fra  Galdegange,  som  vare  videre,  mindre  grenede  og 
hurtigere  oploste  i  Smaalapper  til  Huden  og  til  Sidelamellerne. 
Galdegangene  vare  hindeagtige  fra  deres  Fremtrædelsessted 
paa  Legemsvæggen  og  endnu  lidt  udenfor  samme;  de  for- 
reste vare  videre  og  længere;  de  bageste  kortere  og  tyndere. 
Aabningerne  paa  Sidevæggene,  gjennem  hvilke  Galdegangene 
traadte  frem,  vare  af  en  usædvanlig  Vidde  (af  indtil  2  mm.) 
og  Dybde  (af  2—2,5  mm.).  Paa  høire  Side  taltes  5,  paa 
venstre  (j  Galdegange.  Den  forreste  indmundede  paa  høire 
Side  i  Maven  (s.  ovf.),  paa  venstre  Side  i  den  forreste  Deel 
af  Maveblindsækken;  førstnævnte  var  lang  (af  5,5  mm.  Længde), 
heftet  til  Spytkjertlen,  mellem  hvilken  og  Tarmen  den  forløb 
hen  til  Sammenstødsstedet  mellem  Gjællen  og  Sidelamellerne. 
Den  anden  Galdegang  laa  paa  høire  Side  skjult  mellem  Mave- 
blindsæk  og  Tarm  og  steg  meget  skraat  eller  næsten  lodret  i 
Veiret  (indenfor  og  forbi  Nyrehjertet);  den  tilsvarende  paa 
venstre  Side  laa  skraat  for  den.  Den  tredie  Galdegang  laa 
paa  høire  Side  tæt  bag  Rectum,  den  tilsvarende  venstre  læn- 
gere fremad.  De  øvrige  laae  lidt  skraat  for  hinanden,  den 
bageste  ikke  langt  fra  den  bageste  Ende  af  Maveblindsækken 
(Tab.  VIII.  Fig.  1).  —  Galdegangene  vare  tomme;  hos  det 
ene  Individ  fandtes  i  en  af  de  forreste  en  5,5  mm.  lang,  stiv 
Plantetrævl ,  som  fra  Maveblindsækken  ragede  ind  gjennem 
Gangen  i  en  af  de  fra  denne  udgaaende  rørformede  Lever- 
stammer. 

BLODLØBSORGANER. 
Hjertekammeret  (Tab.VIII.  Fig.  8  a,  9  a)  var  kort  pære- 
dannet,  og  pegede  med  Spidsen  mod  Høire.  Paa  de  to  Indi- 
vider saaes  det  paa  Bagranden  forsynet  med  en  (huul)  Kam 
(Tab.  VIII.  Fig.  9),  som  ved  den  mikroskopiske  Undersøgelse 
viste  sig  dannet  ved  Udvidning  af  det  her  noget  fortyndede 
Hjertekjød l).  Forkammeret  saaes  paaskraa  stærkt  ud- 
trukket i  Tværretning  og  fremefter  til  Venstre,  hvor  det  for- 


')    En   lignende  Eet  as  i   har  jeg   iagttaget   paa  et  enkeltindivid   af 
Glaucus   atlanticus. 


830 


længede  sig  ud  til  Sidelamellerne,  medens  dets  høire  Deel  var 
meget  kort  og  modtog  en  Vene,  der  saaes  træde  ud  fra 
Egnen  af  Lamellerne  paa  denne  Side. 

AANDEDRÆTSORGANER. 

Gjællebladene  viste  den  sædvanlige  Bygning;  mørkt 
farvede  Bindevævsceller  forekom  i  stor  Mængde  i  samme, 
især  mod  den  frie  og  den  tilheftede  Rand. 

Sidelamellerne  vare  af  sædvanlig  Bygning;  farvede 
Bindevævsceller  forekom  kun  meget  sparsomt.  Leverlapperne 
saaes  udimod  Randen  af  Lamellerne  deelte  i  flere,  sædvan- 
ligst 2-3  Hoveder. 

SÆRLIGE  AFSONDKINGSORGANER. 

N  el  de  sække  n  e  (Tab.  VIII.  Fig.  5  a)  stak  paa  Snit  gjen- 
nem  Kapperanden  stærkt  af  ved  deres  mørkt  citrongule  Farve ; 
de  naaede  op  til  en  Længde  af  0,75  mm.  Ne Idefimene 
(Tab.  VIII.  Fig.  7)  saaes  utydeligt  ordnede  om  en  Længde- 
axe;  de  stemmede  i  Form  og  Størrelse  ( — 0,37  mm.  L.) 
med  dem  hos  PI.  undulata,  men  vare  lysere1).  I  Fod  furen 
saaes  talrige  større  og  mindre  sækdannede  Kjertier. 

Nyren  dannede  et  uregelmæssigt,  hvidligt  Bjælkeværk, 
som  til  begge  Sider  udgik  fra  Urinkammeret,  og  hvis  Bjælker, 
som  indbyrdes  bestandigt  anastomoserede,-  strakte  sig  heelt 
ned  paa  Siderandene  og  paa  Forenden  af  Kjønskjertlen. 
Bjælkeværket  var  paa  Overfladen  af  Kjønskjertlen  fladtrykt, 
nede  mellem  dens  Lapper  sammentrykt  og  ligesom  stillet  paa 
Høikant.  Urinkammeret  (Fig.  14*)  var  af  indtil  1,2  mm. 
Brede;  dets  Vægge  ikke  meget  tykke,  stærkt  gjennembrudte 
af  en  Mængde  langagtige  Aabninger   ud    til   de  hule  Bjælker. 

Nyrehjertet  (Tab.  VIII.  Fig.  8  c)  traadte  paafaldende 
tydeligt  frem;  det  laa  ved  Legemsvæggen,  omtrent  midtveis 
mellem  Genitalaabningen  og  Anus;  Tarmen  gik  lige  forbi 
Organet,  men  uden  at  være  heftet  til  det,  Det  var  guulig- 
hvidt  (lidt  lysere  end  Hjertet),  med  Længdefolderne  skinnende 

i)    Sral.   1.   c.   p.  329. 


331 


igjennem;  af  2  mm.  Længde,  omvendt  pæredannet,  med  den 
spidse  Ende  rettet  nedad  og  fremad.  Organets  spidse  Ende 
var  heftet  til  Væggen  af  Pericardiallacunen  og  gjennemborede 
denne  med  en  meget  tydelig  lille  Tværspalte,  der  var  kruset 
i  Randen  (Tab.  VIII.  Fig.  10).  Den  stumpe  Ende  forlængede 
sig  i  et  kort  Rør,  som  syntes  at  staae  i  Forbindelse  med  et, 
der  udgik  fra  Urinkammeret  paatværs,  henimod  det  Sted, 
hvor  Nyreporen  pleier  at  findes,  og  hvor  den  paa  det  ene 
Individ  maaskee  ogsaa  var  tilstede  som  en  meget  fiin  Aab- 
ning.  Organet  viste  den  sædvanlige  Bygning,  var  tykvægget, 
og  Væggen  indvendigt  bedækket  med  ligesom  pennate  Folder, 
af  hvilke  der  omtrent  ved  Midten  af  Organet  taltes  15  og 
ved  Pericardialaabningen  endnu  omtrent  14.  En  tvedeelt 
Nerve  saaes  træde  hen  til  Organet1). 

FORPLANTELSESORGANER. 

Kjønskjertlen  (Tab.  VIII.  Fig.  14)  var  paa  de  under- 
søgte Individer  af  18 — 19  mm.  Længde,  9  mm.  Brede,  og 
6,3—6,5  mm.  Høide;  den  var  paa  sædvanlig  Maade  heftet 
til  Siderne  af  Legemet  ved  Bindevæv  og  ved  det  grovere 
Bjælkevæv  i  Nyren.  Langs  Rygsiden  forløb  Urinkammeret 
efter  hele  Længden;  naar  samme  aabnedes,  saaes  talrige, 
finere  og  grovere,  runde  eller  spalteagtige  Aabninger  føre  ind  i 
Nyrens  Masse.  Langs  Midten  af  Undersiden  af  Kjertlen,  fra  Be- 
gyndelsen af  omtrent  den  bageste  { — i  indtil  Enden  af  omtrent 
den  forreste  \  eller  -l  løb  Kjønskjertelgangen,  som  ved  sin  hvide 
Farve  stak  stærkt  af  mod  den  guulladne  Kjertel.  Kjøns- 
kjertlen viste  den  sædvanlige  Bygning  (Tab.  VIII.  Fig.  15); 
Forplanteises -Elementerne  (Æg,  Sædfiim)  vare  af  sædvanlig 
Natur. 

Kjønskjertelgangen  dannedes  ved  Sammenstødet  af 
tynde  Udførselsgange,  der  stege  lodret  og  skraat  ned  gjennem 
den   dybe   mediane  Fure   gjennem  Undersiden   af  Kjertlen    og 


1)  I  Egnen  nedenfor  Nyrehjertet,  mellem  denne  og  Foden, 
saaes  meget  fine,  lidt  grenede,  hvidlige  Traade  strække 
sig  fra  Tarmen  over  til  Siden  af  Leg'emet.  Ved  noiere  Under- 
søgelse viste  disse  sig  som  langstrakte,  grenede  Ror,  fyldte 
med   smaa   Celler. 


332 


forenede  sig  til  en  fælleds  Gang,  som  omtrent  ved  Begyn- 
delsen af  den  anden  Fjerdedeel  eller  Femtedeel  af  Kjertlen 
løsnede  sig  fra  den,  blev  lidt  videre,  holdt  sig  fri  i  en  Længde 
af  omtrent  5,5  mm.,  deretter  traadte  ind  over  Randen  af 
Sliimkjertlen,  hvor  den  svulmede  til  en  Tykkelse  af  c.  2  mm., 
hvilken  den  da  bevarede  gjennem  sin  hele  omtrent  6— 0,5  cm. 
lange  Udstrækning,  i  hvilken  den  laa  i  flere  tæt  til  hverandre 
trykte  Bugter,  indleiret  paa  Siden  af  og  omsluttet  af  Sliim- 
kjertlen. Denne  Kjønskjertelgangens  Ampul  havde  indvendigt 
et  siirligt  Pladeepithel  og  var  aldeles  fyldt  med  Zoospermer. 
Sliimkjertlen  (Tab.  VIII.  Fig.  11  —  13)  med  de  af 
samme  indhyllede  Dele  maalte  i  Længde  11,5 — 13,  i  Brede 
8,5 — 9,5  og  i  Høide  6 — 7  mm.  Dens  øvre  Flade  var  sæd- 
vanligt mere  convex,  den  nedre  mere  flad.  Kjertlen  bestod 
af  en  stor,  efter  Leiet  af  Sædgjemmet,  undertiden  fortil, 
undertiden  bagtil  liggende,  temmelig  glat  Deel  af  ligesom 
gelatinøst  Udseende  (den  egenlige  Sliimkjertel)  og  af  en  i 
mange,  i  hverandre  slyngede  Vindinger  oprullet  Deel,  af  hvilken 
en  lille  Part  var  af  brunlig  Farve.  Kjertlen  omsluttede  Vin- 
dingerne af  den  ampulagtige  Udvidning  at  kjonskjertelgangen, 
som  kun  for  en  meget  ringe  Deel  traadte  frem  til  Overfladen 
af  Kjertlen;  fremdeles  Sædgjemmet,  som  sædvanligviis  traadte 
frem  paa  begge  Flader  enten  bagtil  eller  fortil,  og  Sæd- 
gjemmegangen ,  som  saaes  forløbe  paa  en  Strækning  af  den 
venstre  Rand  og  krydsende  Sliimkjertlen  paatværs  enten  paa 
den  øvre  eller  nedre  Flade,  sjeldnere  aldeles  indesluttedes  af 
Kjertlen  med  Undtagelse  af  et  Sted  paa  Randen.  —  Kjertlen 
viste  alle  de  sædvanlige  Structurforhold  *). —  Sliimkjertel- 
gangen  var  kort,  ved  et  lavt  Skillerum  deelt  ufuldstændigt  i 
to  Afdelinger.  Den  førte  ind  i  en  fladtrykt  Hule  ,  som 
svang  sig  om  en  tyk  Rand  over  i  en  underliggende,  ind  i 
hvilken  aabnede  sig  flere  ved  Skillerum  adskilte,  sammentrykte, 
bugtede  Huulheder,  der  ligge  indenfor  den  stærkt  snoede 
Deel  af  Kjertlen. 


')    Paa    det   ene,     temmelig    stærkt    sammentrukne   Individ     fandtes 
Kjønskjertlen   skudt   halvt   hen   over   Sliimkjertlen. 


333 

Sæd gj emmet  (Tab.  VIII.  Fig.  1 1  —  13  b)  var  af  6— 9  mm. 
Længde,  pæreformet  eller  af  ovalt  Omrids,  som  anført  liggende 
foran  eller  bagved  den  egenlige  Sliimkjertel  og  for  en  større 
eller  mindre  Deel  paa  een  eller  begge  Flader  dækket  af  den 
oprullede  Deel  af  Kjertlen.  S  ædgj  emme  gangen  (Fig.  11 
—  13  c)  var  af  betydelig  Længde,  næsten  20—21  mm.  lang 
og,  med  Undtagelse  af  i  den  første  tyndere  Ende,  af  en  jævn 
Tykkelse  af  omtrent  1,75  mm.  Gangen  var  noie  heftet  til 
Sædgjemmet  og  de  andre  Dele,  over  hvilke  den  passerede, 
og  indmundede  i  den  nederste  Deel  af  Sliimkjertelgangen; 
dens  Vægge  vare  tykke  og  seige.  Sædgjemmet  og  dets  Gang 
vare  fyldte  med  fuldmoden  Sæd. 

Penis  (Tab.  VIII.  Fig.  16)  var  kort,  kraftig,  trind,  af 
3,5  mm.  Længde,  lidt  tykkere  ved  Grunden;  gjennem  dens 
Axe  løb  Sædlederen  i  svage  Bugter.  Væggene  af  Huulheden 
udenom  denne  vare  indvendigt  foldede  i  Længderetning  og 
langs  samme  saaes  en  tvegrenet  Nerve.  Sædlederen  var  strax 
videre  ovenfor  Indtrædelsesstedet  i  Penis. 


II.     GEN.  CAMARGA,    BGH. 

For  Slægtens  almindelige  anatomiske  Characterer  henvises 
til  forrige  Afsnit  (p.  68). 

8.      CAMARGA  MARGINATA   (ØRSTED). 

TAB.   IX. 

Af  ovennævnte  mærkelige  Form  forelaae  3  Individer,  af 
hvilke  de  to  have  været  nærværende  Forfatter  overladte  af 
Opdageren  til  anatomisk  Undersøgelse. 

Ved  at  aabne  Dyret  fandtes  Indvoldene  i  det  fra  de 
andre  Former  bekjendte  Leie,  ligesom  der  ogsaa  iagttoges 
de  sædvanlige  Peritonaeal-Dissepimenter. 

NERVESYSTEMET. 
Centralnervesystemet   omhylledes    tæt  af  den  guul- 
ladne  Spytkjertelmasse,    der    skød    smaa  Lapper  ind  mellem 


334 


dets  enkelte  Afdelinger.  GI.  bucco-pharyngea  vare  tem- 
melig store,  guulladne,  indbyrdes  forbundne  ved  en  kort,  flad, 
stærk  Commissur;  ogsaa  her  optraadte  i  disse  Ganglier  Nerve- 
celler af  betydelig  Størrelse. 

SANDSEORGANER. 

Øiet  (Fig.  1*,  38)  fandtes  paa  sædvanligt  Sted,  skinnende 
gjennem  Huden  som  et  sort  Punct  ved  Roden  af  Rhino- 
phoriets  Udside.  Det  var  kuglerundt,  af  0,3  mm.  største 
Diam. ,  med  en  temmelig  guul  Lindse  l)  og  sort  Pigment.  I 
Bunden  af  Øiet  saaes  flere  større  Celler  af  0,03 — 0,05  mm. 
største  Diam.  (Fig.  39). 

Rhinophorierne  vare  af  sædvanlig  histologisk  Bygning. 
De  rødligt  farvede  Bindevævsceller  saaes  udviklede  i  over- 
maade  betydelig  Mængde,  deels  større,  deels  mindre;  i  usæd- 
vanlig stor  Masse  og  med  betydeligst  Størrelse  optraadte  de  i 
Randen  af  og  nedenfor  den  characteristiske  lille  Knap  paa 
Enden  af  Rhinophoriet;  selve  Endefladen  var  saagodtsom  al- 
deles uden  def  Slags  Elementer.  I  Roden  af  Rhinophoriets 
lluulhed  laa  det  sædvanlige  Gangl.  olfactorium  med  sine  Ved- 
hæng; men  Gangliets  Celler  og  Vedhængenes  smaa  cellulose 
Elementer  vare  af  guulladen  Farve.  En  af  de  fra  Gangliet 
udspringende  Nerver  fulgtes  næsten  ud  til  Endepladen. 

Huden  viste  væsenligt  de  sædvanlige  Structurforhold. 
Dens  røde  P'arve  betingedes  af  guulladent,  rødligguult  og  carmoi- 
sinrødt  Farvestof,  som  for  største  Delen  var  bundet  til  større 
og  mindre  og  derefter  paa  forskjellig  Maade  farvede  Celler  og 
nærmest  til  de  mere  eller  mindre  talrige,  større  og  mindre 
Smaakorn,  som  opfyldte  disses  Huulhed  (Fig.  40*);  men  des- 
foruden optraadte  Farven  ogsaa  med  saadanne  frie  Korn  og 
syntes  paa  enkelte  Steder  ligesom  imprægneret  i  Hudvævet. 
Cellerne  forekomme  deels  mere  jævnt  fordeelte,  deels  sammen- 
trængte og  sammenhobede.  Farven  afblegedes  ikke  betydeligt 
ved  Syrer  (A,  K)  eller  ved  kaustiske  Alcalier.    Huden  inde- 


')    Uagtet   Øiet   undersøgtes,    saavidt  muligt,    uden  Tryk,    fandtes 
Lindsen   altid   sprungen  i  flere  eller  færre  Stykker. 


335 


holdt  fremdeles  en  Deel  uregelmæssigt  fordeelte,  ligesom  for- 
kalkede, rundagtige  eller  knudrede  Legemer  (Fig.  39**)  af 
0,01—0,016  mm.  største  Diameter;  hvilke  imidlertid  ikke 
bruste  med  fortyndede  Syrer,  men  vel  faldt  sammen  og  op- 
løstes. Desuden  saaes  mere  eller  mindre  sparsomt  indsprængte, 
aflange  eller  langstrakte,  stærkt  carmoisinfarvede,  flade  Lege- 
mer med  en,  ofte  af  flere  Lag  dannet,  Skal  og  et  paalangs 
stribet,  undertiden  ogsaa  kornet  Indhold  (Fig.  39***).  De 
guulladne  Pletter  bestode  af  Hobe  af  større  og  mindre,  men 
meest  større,  rundagtige  eller  uregelmæssige  Bindevævsceller, 
for  en  stor  Deel  meget  lige  dem,  jeg  har  beskrevet  i  Pust- 
lerne af  PI.  pustulosa  (s.  ovf.  p.  322).  •  Tentakelskjoldets 
hvidlige  Farve  frembragtes  af  ganske  lignende  Celler  som  de 
nysnævnte;  det  Samme  var  Tilfældet  med  de  hvide  Kanter, 
som  indfattede  Randen  af  forskjellige  Legemsdele  (Foden)1). 

MUSKELSYSTEMET. 

Den  Rhinophoriet  tilbagetrækkende  Muskel  var 
kraftig,  som  sædvanligt  tvebuget;  den  lange  Bug  saaes,  op- 
løst i  flere  Knipper,  at  hefte  sig  paa  Basis  af  Organet.  Des- 
foruden fandtes  paa  hver  Side  af  den  lange  Bug  en  tynd 
Muskelstræng,  som  strakte  sig  til  Randen  af  Rhinophor- 
gruben. 

Paa  det  ene  af  de  undersøgte  Individer  saaes  Tunge- 
brusken(M.  lingv. inf.)  som  sædvanligt  i  Overfladen  svagt  sene- 
glindsende,  men  med  en  indenfra  gjennemskinnende  brunlig 
Masse.  Denne  Farve  skyldtes  Tilstedeværelsen  af  Masser  af 
guulfarvede  Bruskceller,  der  fordetmeste  vare  temmelig  store 
og  naaede  en  lidt  betydeligere  Størrelse  end  sædvanligt,  dertil 
bestode  af  flere  Lag  end  sædvanligt  (ofte  7)  og  næsten 
ganske  havde  fortrængt  Traadvævet  og  gjort  Bruskmassen  let 


')  Hos  PL  pustulosa  har  jeg  oftere  fundet  Neldefiim  af  andre 
Dyr  (med  udskudt  eller  oprullet  Traad)  heftede  i  Kappen. 
Hos  nærværende  Form  forefandtes  lignende  Legemer  af  — 0,08 
mm.  Længde  meget  ofte  i  (eller  paa)  Huden  af  Ryggen,  især 
dens  Rand,  af  Tentakelskjoldet  og  Rbinophorierne.  De  laae  ofte 
sammen  i  Smaahobe ,  enkelte  saaes  da  undertiden  med  en  ud- 
strakt lang  Traad   (Fig.  41). 

IV.  22 


336 


brækkelig  og  sprød.  Hos  det  andet  Individ  vare  Forholdene 
normale,  Maskerummene  i  Tungebrusken  kun  maaskee  noget 
mere  langstrakte;  fremad  i  Tungebrusken  optraadte  Kjerner  i 
større  Mængde  og  saaes  ofte  ordnede  i  Længderækker. 

FORDØIELSESORGANER. 

Yd  er  mund,  Mundror  og  Læbe  ski  ve  (Fig.  8,  11) 
syntes  i  det  Væsenlige  at  stemme  med  de  fra  de  andre  For- 
mer bekjendte  Forbold;  kun  var  den  sidste  tyndere,  saavel- 
som  den  udenom  liggende   Muskelplade. 

Svælghovedet  (Fig.  8—10)  var  usædvanligt  kort  og 
høit  og  i  det  Hele  i  Form  noget  afvigende;  Kjæberne  saaes 
forholdsviis  store  og  dækkede  en  absolut  og  relativt  større 
Deel  af  det.  Svælghovedet  maalte  c.  11  mm.  i  Længde,  12 
i  Brede  og  12  mm.  i  Høide.  Forfladen  af  Svælghovedet  er 
paa  Grund  af  Kjæbernes  noget  afvigende  Form  tilspidset  op- 
efter; Undersiden  (Fig.  9,  10)  er  formedelst  de  langt  bagud 
naaende  Kjæber  stærkt  convex.  Paa  dets  øvre,  fra  Side  til 
anden  stærkt  hvælvede  Flade  tegne  de  sædvanlige  (3)  Af- 
delinger sig  mindre  tydeligt  end  hos  andre  Arter;  foran 
Midten  af  den  øvre  Flade  lindes  Spiserorsaabningen. 

Kjæberne  (Fig.  12  — 17)  vare  særdeles  kraftige  og  tykke 
i  Substansen.  I  Forbindelse  med  hinanden  (Fig.  12,  13) 
maalte  de  12,5  14  mm.  i  Længde,  12  — 14,5  mm.  i  Brede; 
den  største  Høide  udgjorde  6  —8  mm.  Den  enkelte  Kjæbe 
var  paa  det  Bredeste  6  —  7,5  mm.  De  vare  mørkt  ravgule, 
som  sædvanligt  mørkest  paa  de  tykkere  Steder  og  der  næsten 
sortebrune.  De  vare  af  sædvanlig  Grundform,  men  meget 
stærkere  bøiede,  saaledes  at  den  forreste  Deel  dannede  en 
Vinkel  med  den  bageste,  især  i  den  inderste  Deel,  idet 
Midten  at  Tyggeranden  og  det  Parti  nærmest  samme  er  lige- 
som vredet  udad,  saaledes  at  Kjæben  med  dette  Parti  kommer 
til  at  springe  stærkt  frem,  hvorved  Mundspalten  feliver  lige- 
som vinklet,  ud  til  Siderne  lidt  ovenfor  Midten  (Fig.  12). 
Kjæbens  Forrand  skraanede  indad  og  opad,  hvilket  var  saa 
meget  mere  iøjnefaldende,  som  Randen  var  lidt  omslaaet; 
den  fortsatte  sig  jævnt  over  i  Yderranden,    Denne  saaes  paa 


337 


de  forenede  Kjæber  at  gaae  næsten  parallel  med  den  af  den 
anden  Kjæbe;  paa  Midten  var  den  ubetydeligt  udbuet.  Inder- 
randen saaes  paa  de  forenede  Kjæber  at  convergere  lidt  mod 
den  af  den  anden  Kjæbe;  den  saaes  ovenfor  Midten  (paa 
Grund  af  den  anførte  Vridning)  ligesom  knækket,  saaledes 
at  de  to  Stykker  af  Tyggeranden  danne  næsten  en  ret  Vinkel 
med  hinanden.  Bagranden  er  jævnt  hvælvet,  med  et  lille, 
kort  Indsnit  mod  Tyggefortsættelsen.  Ved  Foreningen  danne 
begge  Kjæber  oventil  en  lille,  især  paa  Bagsiden  fremspringende 
Liste,  som  paa  hver  Side  er  begrændset  af  en  Fure.  —  For- 
fladen (Fig.  15)  saaes  i  det  Hele  stærkt  krummet;  i  sin  for- 
reste Deel  udhulet  ovenfra  nedad  og  (paa  Grund  af  den  om- 
slaaede  Rand)  fra  Side  til  anden,  i  den  bageste  Deel  stærkt 
hvælvet  ovenfra  nedad.  Hængselpartiet  var  stort  og  endte 
med  en  lidt  fremstaaende  Spids  og  sædvanligviis  en  lille  Hak 
udenfor  samme.  Fra  denne  sidstnævnte  begyndte  den  sæd- 
vanlige Kjøldannelse;  men  den  var  hos  denne  Art  usæd- 
vanligt stærkt  fremtrædende ,  og  ved  sin  lidt  seneglindsende 
Farve  og  stærke  Politur  afstikkende  fra  det  indenfor  liggende 
sortebrune  og  udenfor  værende  ravgule  Parti  af  Kjæben. 
Kjolen  gik  lidt  skraat  udad,  svingede  i  Høide  med  den 
øverste  Deel  af  Mundspalten  udad  og  blev  bredere,  vedlige- 
holdt derefter  samme  Brede  indtil  henimod  Bagenden  af 
Kjæben,  hvor  den  atter  blev  lidt  smallere  og  endte  i  Nær- 
heden af  Indsnittet  i  Bagranden.  Den  var  fortil  ganske  lav, 
blev  nedenfor  Begyndelsen  af  Mundspalten  høiere  og  bevarede 
denne  Høide  indtil  henimod  Bagenden.  Kjolen  har  øverst 
en  efter  næsten  hele  Længden  løbende  Fure  og  danner  iøv- 
rigt  en  skraat  udad  vendende  Flade.  Den  indenfor  Kjolen 
værende  Flade  er  svagt  hvælvet;  fortil  smallere,  derefter 
bredere,  især  fra  det  Sted,  hvor  Mundspalten  vinkler  sig; 
bagest  bliver  den  atter  smallere  og  ender  foran  Indsnittet  i 
Bagranden;  den  bredere  Deel  af  Fladen  gjennemstryges  af  over- 
fladiske Rynker,  der  næsten  gaae  parallele  med  Kjølen  (Fig.  13). 
Den  udenfor  Kjølen  værende  Flade  er  fortil  udhulet,  i  den  øvrige 
Deel  plan  eller  bagtil  svagt  hvælvet;  den  løber  udenfor  Hæng- 
selpartiet bredere  til  bagad,  bliver  derefter  smallere  og  ved- 

22* 


33« 


ligeholder  paa  en  Strækning  den  samme  Brede,  bagtil  bliver  den 
atter  bredere  og  indtager  den  hele  bageste  Deel  af  Kjæben  lige  til 
Indsnittet  i  Bagranden;  i  Randpartiet,  især  bagtil,  fremtræde 
de  sædvanlige  concentriske  Tilvæxtstriber,  bagest  krydsede 
af  eradierende  Striber.  —  Bagfladen  (Fig.  12,  16)  er  væsen- 
ligst  en  Gjengivelse  af  den  forreste,  forfra  bagtil  convex  i 
sin  forreste,  concav  i  sin  bageste  Deel  og  lidt  vinkelbøiet 
ved  Overgangen  mellem  disse  to  Dele;  den  forreste  Deel  er 
ligeledes  hvælvet  fra  Side  til  anden  paa  Grund  af  det  stærkt 
omslaaede  Randparti;  den  bageste  Deel  er  næsten  plan  fra 
Side  til  Side,  kun  fortil  lidt  omslaaet  i  Randen,  bagest  lidt 
hvælvet  ved  Begyndelsen  af  Tyggefortsættelsen  og  i  det  Hele 
skraanende  fremad  mod  den  i  den  indre  Kjæberand  dannede 
Vinkel.  —  Tyggeranden  saaes  med  det  ubevæbnede  Øie  og  ved 
Loupen  i  sin  største  Udstrækning  glat  og  viste  ved  stærkere 
Forstørrelse  intet  Spor  til  den  sædvanlige  Denticulation,  og 
det  uden  at  Kjæberanden  viste  Tegn  til  at  være  brækket  itu; 
kun  bagest,  paa  Tyggefortsættelsen,  som  i  det  Hele  i  den 
Udstrækning,  i  hvilken  Tyggerandene  af  begge  Kjæber  laae  i 
Berørelse,  fremtraadte  en  Deel  (6 — 11)  grovere,  deels  af- 
rundede, deels  skarpe  Tænder  (Fig.  12).  Ved  nøiere  Under- 
søgelse af  hele  denne  Egn  viste  den  sig  paa  sædvanlig 
Maade  dannet  af  tæt  sammentrængte,  rækkestillede  Elementer, 
af  hvilke  de  største  naaede  en  Høide  af  c.  0,04  og  en 
Brede  af  c.  0,012  mm.  (Fig.  17);  det  grovt  tandede  Udseende 
saaes  frembragt  ved  Udbrækning  af  Stykker  af  den  forreste 
eller  de  to-tre  forreste  Rækker  Elementer. 

Tungen  (Fig.  19,  20)  saaes  temmelig  kort  og  bred, 
afrundet  i  Forenden,  med  en  bred  og  dyb  Kløft  langs  hele 
den  øvre  Flade.  —  Raspen  saaes  paa  de  undersøgte  Indi- 
vider strække  sig  heelt  hen  ad  Undersiden  (Fig.  19,  22);  dens 
Fortsættelse  hvilede  i  den  sædvanlige  Skaal.  Bæremem- 
bran en  var  af  sædvanlig  Beskaffenhed,  ligeledes  Tunge- 
b  rusk  en  (Fig.  36),  som  var  stor,  dybt  kløftet.  —  Mund- 
hulens Cuticula  var  temmelig  tyk,  af  — 0,3  mm.  Tykkelse, 
guulladen. 


339 

Paa  Raspen  og  sammes  Fortsættelse  om  Raspepulpen  taltes 
et  særdeles  betydeligt  Antal  Tandrækker,  der  hos  det 
ene  Individ  udgjorde  c.  81,  paa  det  andet  endog  gik  op  til  92,  af 
hvilke  kun  omtrent  17  laae  skjulte  af  Raspedækket.  Af  disse 
sidste  vare  de  tre  bageste  Rækker  farveløse  og  uudviklede,  og 
de  to  nærmest  foran  dem  liggende  blege  og  ikke  fuldt  udvik- 
lede. —  Antallet  af  Tand  plader  i  en  Række  var  meget 
betydeligt,  i  ganske  fuldstændige  Rækker  taltes  c.  111  —  116 
Sidetænder  paa  hver  Side  af  Mellemtanden.  Tandpladerne 
vare  absolut  og  i  Forhold  til  selve  Dyrets  Størrelse  meget, 
smaa,  paafaldende  mindre  end  hos  andre  undersøgte  Arter. 
—  Mellem  tand  en  s  (Fig.  23,  24)  Grundflade  var  subqua- 
dratisk  og  maalte  i  Brede  og  Længde  c.  0,076  mm.,  Høiden 
var  kun  lidet  mindre;  Forfladen  var  temmelig  flad,  Bagfladen 
næsten  ikke  udhulet;  Bagranden  tyk,  med  lidt  udtrukne 
Hjørner;  til  hver  Side  af  det  kun  lidt  fremspringende  Od- 
parti  taltes  12 — 15  Denticler.  •—  Sidetænderne  (Fig.  25 
— 34)  vare  som  Mellemtænderne  absolut  og  relativt  mindre 
end  hos  andre  undersøgte  Arter;  de  vare  tillige  mindre  con- 
stante  i  Formen  end  hos  andre  Arter,  ikke  som  hos  disse 
næsten  lige,  men  krummede  og  meget  vexlende  med  Hensyn 
til  Krumningsgrad.  De  vare  i  det  Hele  tyndere,  af  sæd- 
vanlig Farve,  men  ofte  mere  gjennemskinnende  og  mindre 
kraftige  end  hos  andre  Arter.  Tandlegemet  var  i  det  Hele 
svagt  krummet  efter  Fladen  (Fig.  29,  30);  Rygningen  mindre 
udviklet,  undtagen  i  Underhjørnet;  Basalranden  og  den  simple 
Tap,  i  hvilken  samme  ender  bagtil,  mindre  stærke;  Underranden 
var  derimod  temmelig  tyk  (Fig.  29);  Sidefladerne  saaes  ud- 
hulede paa  noget  lignende  Maade  som  hos  den  typiske  Art,  dog 
i  mindre  Grad  (Fig.  28,  32).  Den  første  Sidetand  (Fig.  25) 
maalte  0,10  mm.  langs  Rygningen;  den  var  som  hos  andre 
Arter  kortere  og  plumpere  end  de  øvrige  og  paa  Yderranden 
forsynet  med  6 — 8  Denticler.  Den  anden  Sidetand  (Fig.  26) 
maalte  langs  Rygningen  0,12  mm.  og  bar  6—9  Denticler,  og 
gjennem  de  følgende  udvikledes  da  Hagepartiet  mere  og 
mere,  saaledes  at  den  7de  Sidetand  allerede  maalte  0,203 


340 


mm.  i  Længde,  længere  ude  voxede  Længden  endog  til  0,25 
—  0,3  mm.;  udenfor  Midten  af  Tandra?kken  begyndte  Tænderne 
at  aftage  i  Størrelse,  saaledes  at  den  yderste  (Fig.  31) 
kun  maalte  c.  (0,1—)  0,13,  den  4de  og  ote  udvendigfra  kun 
c.  0,20  mm.  Disse  yderste  Sidetæuder  saaes  meget  ofte  itu- 
brukne,  afbrækkede  saaledes,  at  kun  Grunddelen  eller  Stykker 
af  den  vare  tilbage;  undertiden,  men  sjeldnere,  vare  de  al- 
deles udrevne.  Sidetænd'erne  vare  kun  denticulerede  paa  den 
ydre  Rand  og  undertiden  kun  paa  en  ringe  Strækning  (af 
indtil  D  af  denne;  Denticulationen  var  fiin,  men  forholdsviis 
tydeligere  end  hos  den  typiske  Art;  Antallet  af  Smaatænder 
gik  op  til  43—45,  undertiden  taltes  kun  7 — 15.  Denticlerne 
vare  af  meget  uregelmæssig  Størrelse,  og  undertiden  saaes 
der  Huller  i  Denticulationen.  De  yderste  Sidetænder  vare 
ikke  denticulerede. 

Spyt  kjertierne  (Fig.  37  b)  dækkede  som  to,  fleerlap- 
pede,  sammensmeltende,  flade  Masser  Sidedelene  og  især  Bag- 
enden af  Svælghovedet,  og  hvilede  med  deres  nederste  Ende 
paa  Foden.     Den  høire  syntes  at  være  stærkest  udviklet. 

Mad  pib  en  var  særdeles  kort.  Maven  var  nedad  heftet 
til  Foden,  i  sin  forreste  Halvdeel  kun  ved  eftergivende,  løse 
Adhaerencer,  i  sin  bageste  ved  kort,  tæt  Bindevæv;  den 
saaes  temmelig  vid.  Den  var  tyndvægget,  paa  dens  øvre 
Væg  saaes  flere  Grupper  af  paalangsløbende  Folder  med 
mellemliggende  Tværfolder,  paa  dens  nedre  Væg  fandtes  stærke, 
der  tildeels  convergerede  bagad  mod  Indgangen  til  Blind- 
sækken  og  Tarmen,  og  henimod  dem  smeltede  sammen  til  færre, 
større  Folder.  Maven  fortsatte  sig  uden  bestemt  Grændse  i 
den  vide,  ikke  meget  tyndvæggede  Maveblindsæk.  I  denne 
indmundede  fra  venstre  Side  7 — 8  Galdegange,  af  hvilke  den 
forreste  egenligt  træder  ind  i  den  bageste  Deel  af  Maven; 
fra  høire  Side  kun  6  Galdegange,  men  i  den  bageste  Deel 
af  Maveblindsækken  træde  desuden  2  temmelig  nær  ved  hinanden 
staaende  ind.  Indtrædelsesaabningerne  laae  paa  den  ene  Side 
skraat  for  dem  paa  den  anden.    De  paa  Sækkens  øverste  Væg 


341 


værende  Folder  ere  svage,  de  paa  den  nederste  derimod  meget 
stærke;  om  Aabningerne  af  Galdegangene  saaes  ofte  udstraalende 
fine  Folder.  —  Tarm  en  (Fig.  37  e)  var  af  omtrent  36  mm.  Længde, 
løb  paa  sædvanlig  Maade  paa  Siden  af  Sliimkjertlen  samt  paa 
Siden  af  og  under  Kjønskjertlen;  i  sin  yderste  Deel  havde 
Rectum  Hudbedækningen  foran  og  udenfor  sig,  Levermassen 
bagved  og  indenfor  (Fig.  37).  Den  var  tyndvægget,  kun 
med  svage  Længdefolder  af  Sliimhinden,  især  op  imod  Pylorus, 
paa  Bøiningsstederne  med  utydelige  Tværfolder;  i  Rectaldelen 
saaes  fiere  stærke,  paalangs  løbende  Folder,  og  flere,  deels 
høiere,  deels  lavere  i  det  frit  frem  staaende  Analrør  (Fig.  7). 
—  I  Maven  fandtes  ligesaavel  som  i  Mundhulen  ubestemmelig 
dyrisk  Masse,  der  ogsaa  viste  sig  i  Tarmens  Rectaldeel.  Paa 
det  ene  Individ  fandtes  desuden  i  Maveblindsækken  og  fra 
samme  ragende  ind  i  Maven  et  10  mm.  langt,  2,75  mm. 
bredt,  lille  Polyparie  af,  som  det  syntes,  Milleporinernes  Familie; 
og  paa  lignende  Maade  hos  det  andet  en  paa  Overfladen  tem- 
melig stærkt  macereret,  ubestemmelig  Annelide  af  c.  3,5  cm. 
Længde,  c.  6  mm.  Tykkelse  (i  Diam.),  omgiven  af  lignende 
vegetabilske  Dele  som  de,  der  forefandtes  hos  PI.  pustulosa, 
og  af  endnu  større  Længde  (c.  4  cm.) 

Leveren  viste  sig  væsenligt  bygget  som  hos  andre  Former, 
og  strakte  sig  som  sædvanligt  heelt  ind  i  Kappebræmmen; 
paa  de  fleste  Steder  indtog  den  saaledes  en  Brede  af  10— 12 
mm.  Bagest  smeltede  Levermasserne  fra  begge  Sider  maaskee 
over  i  hinanden.  Galde  (Lever-)  gangenes  Vægge  vare  glandu- 
løse  lige  til  Indmundingsstedet  i  Fordøielseshulen.  De  til  dem 
stødende  Leverrør  og  Leverrørene  i  det  Hele  vare  tykke,  men 
temmelig  tyndvæggede,  med  hyppige  korte  Anastomoser;  i 
Egnen  af  Sidelamellerne  blev  Leverlaget  i  det  Hele  tyndt, 
og  Rørene  finere.  De  hos  andre  Former  iagttagne  fortsæt- 
telser af  Lever  rørene  udenfor  Sidelamellerne  til 
Kapperanden  manglede  her,  formodenlig  som  Følge 
af  Manglen  af  Neldesække.  De  hos  andre  Pleurophyllidier 
iagttagne  korte  Fortsættelser  fra  de  mod  Ryghuden  liggende 
Leverrør  op  i  Huden  syntes  paa  sine  Steder  ganske  at  mangle 


342 


og  vare  paa  andre  kun  meget  svagt  udviklede.  Fra  Leverrørene 
saaes  nogle  faa  (3—5)  Grene  at  træde  frem  gjennem  Stilk- 
partiet af  Sidelamellerne  (Fig.4,5);  de  afgave  strax  flere,  enkelte 
eller  (tve-)  deelte  Sidegrene  og  Endegrene,  der  udimod  Randen 
af  Lamellerne,  i  større  eller  mindre  Afstand  fra  denne,  op- 
løste sig  i  en  Gaffeldeling ,  hvis  Grene  atter  vare  udeelte 
eller  tvedeelte;  af  disse  sidste  Smaalapper  taltes  paa  en 
temmelig  stor  Lamel  i  Alt  38,  paa  en  større  48.  Den  histo- 
logiske Bygning  af  Leveren  og  dens  enkelte  Dele  var  den 
sædvanlige. 

BLODLØBSORGANERNE 
afvege,  saavidt  de  kunde  undersøges,  ikke  fra  det  Sædvanlige. 
Hjertekammeret  var  temmelig  stort. 

AAN I  )K  DRÆTSORGANER. 

Gjællebladene  viste  hele  den  sædvanlige  Bygning. 

Sidelamellerne  saaes  ofte  svagt  indkarvede  i  Randen 
og  fiint  grynede  paa  Fladerne;  begge  Forhold  skyldtes  Sam- 
mentrækning  i  Lamellerne   og    Indsynken    om    Leverlapperne. 

SÆRLIGE  AFSONDRINCiSORGANER. 

Neldesække  mangl  ed  e  fuldstændigt;  Kapperanden  var 
som  en  Følge  deraf  smal,  og  Partiet  udenfor  Sidelamellerne 
derfor  og'saa  meget  tyndere. 

Urinkammeret  saaes  af  indtil  1,3  mm.  Brede.  —  Nyre- 
hjertet fandtes  lige  indenfor  den  ydre  Nyreaabning  (s.  ovf.) 
udenfor  Tarmen,  lige  op  til  Legemsvæggen,  og  laa  indhyllet  i 
løst  Bindevæv.  Det  var  kort  pæreformet,  fladt,  bruunladent, 
af  2,5  mm.  Længde,  1,5  mm.  Brede.  Indvendigt  viste  det 
20 — 25  Længdefolder  af  sædvanlig  Art. 

FORPLANTELSESORGANER. 
Kjønskj  ertl  en  var  af  22  mm.  Længde,  14  mm.  bred, 
7—8  mm.  tyk.  Den  var  af  graabruun  Farve,  noget  uregel- 
mæssig Form  (paa  Grund  af  Forskydning  ved  Dyrets  Sam- 
mentrækning), afstumpet  i  Forenden,  som  skraanede  nedad 
og   bagad;    tilspidset    imod  Bagenden.     Paa    den    øvre  Flade 


343 


saaes,  som  sædvanligt,  Nyren  og  Urinkammeret;  en  dybere 
median  Fure  forlob  gjennem  Undersiden,  og  i  Dybden  af  den 
saaes  den  stærke  Kjønskjertelgang,  som  traadte  frem  af  den 
øverste  Deel  af  Kjertlens  skraa  Forende.  Kjertlen  dannedes 
paa  sædvanlig  Maade  af  Lapper,  der  her  viste  sig  som  mere 
eller  mindre  tynde  Skiver,  der  laae  uregelmæssigt  bagved 
hverandre  og  i  det  Hele  mindede  om  den  Tilstand,  i  hvilken 
jeg  fandt  Kjønskjertlen  hos  Sancara  quadrilateralis;  kun  forrest 
saaes  den  hos  Pleurophyllidierne  ellers  sædvanlige  Structur 
af  Kjertlen  tydeligere  bevaret.  Paa  sidste  Sted  kunde  den 
sædvanlige  folliculøse  Bygning  ogsaa  iagttages  ved  den  mikro- 
skopiske Undersøgelse;  samme  paaviste  Tilstedeværelsen  af 
æglignende,  større  og  mindre  Legemer,  men  intet  Spor  til 
Zoospermer.  I  den  øvrige  Deel  af  Kjønskjertlen  var  den 
folliculøse  Bygning  meget  mere  utydelig,  og  heller  ikke  her 
kunde  Zoospermer  paavises. 

Kjønskjertelgangen,  som  i  Forløbet  gjennem  Kjøns- 
kjertlen kun  naaede  en  Tykkelse  (Tvær-Diam.)  af  0,5—0,75 
mm.,  svulmede  foran  denne  til  en  Tykkelse  af  c.  1  mm.,  be- 
varede kun  denne  i  en  Strækning  af  omtrent  0,5  cm.  og 
svulmede  derefter  paa  sædvanlig  Maade.  Ampullen  skyder 
sig  derefter  ind  imellem  og  adskiller  Sliimkjertlens  to,  kun 
fortil  sammenhængende  Halvdele.  Gangen  var  af  bruunlig 
Farve  og  dannede  flere  (3)  lange  Slynger,  der  forenedes  ved 
kort,  tæt  Bindevæv  og  laae  trykte  tæt  op  til  hverandre;  fortil 
blev  Gangen  gradviis  tyndere,  især  i  en  Strækning  af  c.  2 
cm.  Længde.  Længden  af  hele  den  oprullede  Gang  beløb  sig 
til  c.  5  cm.,  Tykkelsen  paa  de  tykkeste  Steder  til  3  mm. 
Gangens  Indhold  var  æglignende  Legemer. 

Sliimkjertlen  havde  (efterat  være  udtaget  af  Dyret 
og  været  bevaret  nogle  Øieblikke  i  reen  Spiritus)  en  Længde 
og  Brede  af  c.  22,  en  Høide  af  c.  14  mm.  Den  var  af 
smudsig  Opalfarve,  gelatinøs.  Dens  to  Halvdele  vare  flade 
paa  de  mod  hinanden  vendende  Sider;  den  udvendige  Side 
var  conves.  Bygningen  var  den  sædvanlige;  kun  var  Kjertel- 
laget  meget  mindre  udviklet  end  ellers.  Fortil,  i  Nærheden  af 
Udførselsgangen,  laa  en  neppe  ærtestor,  bruunlig  Kjertelmasse. 


344 


Spermatotheket  var  pæreformet,  7  mm.  langt,  slapt, 
tomt.  Gangen  var  tynd,  lang,  lidt  længere  end  selve  Sæd- 
gjemmet. 

Penis  syntes  at  være  af  noget  afvigende  Form,  hvorom 
det  imidlertid  paa  Grund  af  dens  Conservationstilstand  ikke 
var  muligt  at  overtyde  sig. 


III.     GEN.  SANCARA,  BGH. 

For  Slægtens  generelle  anatomiske  Characterer  henvises 
til  forrige  Afsnit  (p.  59). 

9.     SANCARA  QUADRILATERALIS ,   BGH. 

1.   c.   TAB.    XIII,   XIV. 

En  udførlig  anatomisk  Undersøgelse  af  denne  Art  har  af 
nærværende Forf.  været  offentliggjort  allerede  1863  (sml.Naturh. 
Tidsskr.   3  R.   I.   (1863)    p.   491—538.   Tavle  XIII,    XIV). 

Nedenstaaende  Fremstilling  er  kun  et  kort  Udtog  af  samme, 
og  her  optagen  for  den  sammenhængende  monographiske 
Fremstillings  Skyld. 

Til  Undersøgelse  har  der  kun  foreligget  et  eneste,  men 
vel  bevaret  Individ  (sml.  forrige  Afsnit  p.  60  *). 


)  Under  et  Ophold  i  Paris  i  dette  Foraar  havde  jeg  Ledighed 
til  i  den  malacologiske  Afdeling  i  Museet  i  Jardin  des  plantes 
(Lacaze  Duthiers)  at  see  4  udmærkede  Exx.  af  en  Sancara, 
som  syntes  at  være  S.  q  uad  rilateralis .  De  særdeles  vel 
bevarede,  kun  noget  sammentrukne  Individer  naaede  en  Længde 
af  3,5  cm.  Disse  Individer  syntes  alle  at  stamme  fra  «Pon- 
dichery«  ,  altsaa  fra  det  bengalske  Hav,  saaledes  at  den 
Tvivl,  jeg  havde  udtalt  om  Rigtigheden  af  Etiquetteringen  i 
Kjøbenhavner-Museet  (s.  forrige  Afsnit  p.  64)  (»Middelhaveta), 
altsaa  har  viist  sig  berettiget.  Individerne  syntes  at  være 
hjembragte  af  Leschenault  1819,  og  fandtes  etiquetterede :  «Mol- 
lusque  voisin  des  Phyllidies.  Sadé — alté,  Leschenault  1818,  Nr. 
136 »     (saaledes    med  Cuviers  egen  Haand) ;  fremdeles:    » Diphyl- 


345 


NERVESYSTEMET. 

Fodganglierne  ere  næsten  kuglerunde,  utydeligt  stilkede 
og  beliggende  udenfor  Midten  afCerebro-branchial-Ganglierne; 
de  afgive  to  Nervestammer  (N.  pediaeus  longus  og  brevis) 
til  Foden.  Buccal-Ganglierne  ere  forboldsviis  temmelig 
store,  beliggende  umiddelbart  under  Spiserørets  Rod.  Udad 
afgive  de  3  Nerver  og  ere  indbyrdes  forbundne  ved  en  tem- 
melig kort  Commissur,  fra  hvilken  der  ved  Overgangen  mellem 
samme  og  Gangliet  afgaaer  en  Nerve  bagud. 

SANDSEORGANER. 

Ved  Udsiden  af  Roden  af  Rhinophorierne  saaes  den 
meget  lille,  c.  0,29  mm.  lange,  ovale  Øie kugle  med  sin 
N.  opticus,  sit  mørkt  bruun sorte  Pigment  og  sin  farveløse 
Lindse1)  (1.  c.  Tab.  XIII.  Fig.  8). 

I  Roden  af  Rhinophoriet -)  fandtes  et  lille,  næsten 
kuglerundt  Ganglie  med  flere ,  fra  sammes  øverste  Deel 
udspringende  Nerver,  af  hvilke  enkelte  saaes  ligesom  gang- 
lionært  opsvulmede  ved  Roden.  I  disse  Nerver,  saavelsom 
i  deres  deels  kugleformede,  deels  nervelignende  Vedhæng, 
fandtes  en  stor  Mængde   af  de   ovenfor  omtalte  smaa  (0,005 


lidia   de   Poudichery,    Leschenault»  ;    «Diphyllidia,    Cuv.   par  M. 

Leschenault.   1829.    188.«       lovrigt    vare    ingen    Oplysninger    at 

erholde. 

I    samme    Museum    fandtes    et    Ex.    af    PI.   pustulosa,     som 

af  Milne   Edwards    i    1836    var  taget  ved   Algier  (sml.   forrige 

Afsnit  p.   57). 

l)  I  Nærheden  af  det  ene  Oie  fandtes  en  flad,  rundagtig-oval 
Skive  af  næsten  ganske  lignende  Størrelse  eller  kun  lidt 
mindre  og  med  Spor  til  en  concentrisk  Stribning.  Muligviis 
var  Skiven  en  Otolith,  og  da  traadt  ud  af  en  ved  Siden 
af  Oiet  paa  lignende  Maade  som  hos  mange  Heteropoder 
liggende   Oreblære   (sml.    ovf.   p.  294). 

-)  Rhinophorierne  saaes,  idetmindste  paa  de  to  Exx.  i  Pariser- 
museet (s.  ovf.),  perfoliej-ede  paa  all  e  Sider,  saaledes  at  den 
eensidige  Perfoliation  paa  det  af  mig  tidligere  undersøgte  Individ 
(s.  forrige  Afsnit  p.  61)  kun  maa  have  været  en  tilfældig  Ab- 
normitet, dersom  disse  Individer  og  det  af  mig  tidligere  under- 
søgte  tilhøre   samme  Art. 


346 


— 0,01   mm.)  cellelignende  Legemer,    der  sandsynligviis  tjene 
Lugtesandsen. 

HUDBEDÆKNINGEN,   BINDE-  OG   MUSKELVÆV. 

Paa  Legemets  Overflade  bemærkedes  hist  og  her  Rester 
af  et  Lag  Epithelialceller  (Cylinder - Epithel),  Inder 
Epitheliallaget   sees,    idetmindste   paa   de   mere   mørktfarvede 

Steder,  spredte  eller  i  Grupper  samlede,  men  i  det  Hele 
sparsomt  tilstedeværende,  gnulladne  eller  mørkere,  mi 
smaa,.  uregelmæssigt  kantede  Pigmentkorn.  Stærkt  ud- 
viklet optræder  Pigmentet  kun  i  de  paa  Dyrel  forekommende 
sorte  Pletter,  men  her  paa  en  heelt  anden  Maade,  for  den 
srnrste  Deel  bundet  til  ganske  egne  cellelignende,  dobbelt- 
contourerede  Legemer,  der  paa  de  forskjelligste  Maader  ere 
forbundne  til  forskjelligt  lange,  stavdannede,  vinkelbøiede 
eller  bølgedannede,  cylindriske  Organer  af  sædvanligviis 0,005 
— 0,007  mm.  Diam.  Disse  i  og  for  sig  kun  svagt  gnulladne 
Legemer  (1.  c.  Tab.  XIII.  Fig.  10)  laae  tæt  sammentrængte 
ovenpaa  hverandre  og  frembragte  ved  deres  Masse  den  sorte 
Farve  af  Pletterne.  Disse  Spiculae  saaes  kun  tydeligere 
udviklede  i  disse  sorte  Pletter.  De  bruste  ikke  med  Syre 
(Salpetersyre),  bleve  heller  neppe  klarere  derved,  hvilket 
derimod  skete  ved  Tilsætning  af  kaustiske  Alcalier.  Disse 
Spiculae  manglede  vel  ikke  fuldstændigt  paa  de  andre  Le- 
gemsdele, men  forekom  idetmindste  meget  sparsomt.  Selve 
Huden  bestod  af  runde  eller  aflange,  større  eller  mindre 
Grupper  af  Bindevævsceller,  mellem  hvilke  der  indskød 
sig  tyndere  og  tykkere  Muskelbaand  (1.  c.  Tab.  XIII. 
Fig.  9).  —  I  Kapperanden  saaes  de  sædvanlige  fine  Aab- 
ninger  til  Ne  Ide  sækkene.  Disse  Sække  fandtes  fyldte 
med  Neldefiim  (1.  c.  Tab.  XIII.  Fig.  30),  der  vare  svagt 
guulladne,  af  meget  vexlende  Længde,  der  fra  0,070  gik  op 
til  0,2  mm1). 


>)    Snil.   R.Bergh,   om   Forek.   af  Neldefiim   hos  Mollusker.     Naturh. 
Foren.   vdsk.   Medd.   for  1860.   p.   330. 


347 


Om  enkelte  Indvolde  optraadte  Bindevævet  med  ganske 
særegne  Characterer,  stærkt  blandet  med  elastiske  Elementer 
(1.  c.  Tab.  XIV.  f.  48). 

FORDOIELSESORGANER. 

Svælghovedet  (Bulbus  pharyngeus)  (1.  c.  Tab.  XIII. 
Fig.  13 — 16)  er  stort  og  i  det  Hele  meget  stærkt  udviklet. 
Dets  Længde  beløb  sig  til  10  mm.  eller  til  henimod  ^  af 
Legemslængden,  dets  største  Brede  udgjorde  10,  dets  største 
Høide  8  mm.  Det  sees  som  et  temmelig  kort,  pæreformet 
Legeme,  der  er  nogenlunde  jævnt  afrundet  fra  alle  Sider, 
kun  lidt  fladtrykt  paa  den  bageste  Halvdeel  af  den  øvre 
Flade,  lidt  tilspidset  mod  den  bageste  Ende  og  skraat  nedad 
og  bagad  afskaaret  i  Forenden  (1.  c.  Tab.  XIII.  Fig.  14,  15, 
16),  hvor  det  dækkes  af  Ejæberne  og  den  paa  samme  hvi- 
lende Plade. 

Kjæberne  maalte  tilsammen  og  i  lige  Linie  6,5  mm.  i 
Længde,  6  mm.  i  Brede  og  2  mm.  i  Høide.  —  Den  enkelte 
Kjæbe  (1.  c.  Tab.  XIII.  Fig.  17)  maalte  i  lige  Linie  6,5  mm. 
i  Længde,  2,75  mm.  i  Brede  og  2  mm.  i  Høide;  den  var  i  det 
Hele  temmelig  tyk  i  Substansen,  tykkest  i  Midtpartiet  og 
bagved  samme,  her  af  indtil  0,33  mm.  Tykkelse.  Af  Farve  var 
den  hornguul;  kun  der,  hvor  Kjæben  frembød  mere  Masse  (i 
hele  den  indre  Halvdeel  med  Hængselpartiet  og  Tyggefort- 
sættelsen),  var  Farven  kastaniebruun,  ligesom  den  indre  Deel, 
der  dækkedes  af  Læbeskiven,  havde  ligesom  et  lidt  poleret 
Udseende.  Paa  Brudfladen  saaes  den  bestaae  af  en  mørkere 
Masse,  dækket  paa  Forfladen  af  en  lysere.  Kjæben  er  stærkt 
krummet  ovenfra  nedad,  og  Krumningen  temmelig  jævn,  dog 
saaledes,  at  den  i  den  forreste  (øverste)  Deel  stiger  lidt 
mere  lodret  ned,  i  den  bageste  Deel  skraaner  mere  jævnt. 
Tyggefortsættelsen  (proc.  masticat.)  er  c.  1,5  mm.  lang, 
rager  frem  indenfor  Indsnittet  og  ubetydeligt  ud  over  Bag- 
randen af  Kjæben.  Tyggefortsættelsen  og  Tyggeranden  ere 
for  det  ubevæbnede  Øie  og  endog  ved  en  svag  Forstørrelse 
(4 — 5  X)  tilsyneladende  glatte.  Tyggeranden  (1.  c.  Tab. 
XIII.  Fig.   19,  20)    saaes,    i    sin    største    Udstrækning    eller 


348 


raaaskee  langs  hele  Længden ,  efter  sin  hele  Brede  besat 
med  tætstaaende,  temmelig  skarpe  Spidser,  der  ere  ordnede  i 
Længderækker,  som  strække  sig  gjennem  længere  eller  kortere 
Strækninger  af  Randen,  og  hvis  Antal  sædvanligviis  beløb 
sig  til  (.)  — 15;  ved  Roden  af  Tyggefortsættelsen  var  Radernes 
Antal  omtrent  dobbelt  saa  stort.  I  Rækkerne  nærmest  For- 
randen af  Tyggefladen  ere  Elementerne  sædvanligen  af  mere 
eensartet  Størrelse,  og  Rækkerne  mere  skarpt  adskilte;  efter- 
haanden,  som  de  fjerne  sig  fra  denne,  blive  de  ikke  alene 
mindre,  men  ogsaa  af  mere  uregelmæssig  Størrelse,  saaledes 
at  Rækkerne  sees  ligesom  skyde  sig  uregelmæssigt  ind  mellem 
hverandre.  Elementerne  nærmest  den  forreste  Rand  rage  frit 
frem  og  give  samme  et  fiintandet  Udseende  (Fig.  1!»);  de 
indenfor  liggende  Elementer  ere  lavere  og  aftage  i  Bøide 
indefter,  hvor  de  tilsidst  kun  vise  sig  som  smaa  Plader  (Fig. 
20).  Disse  Smaatænder  ere  alle  enten  rettede  lige  ind  imod 
Mundspalten  eller  i  den  bageste  Deel  af  Tyggeranden  op- 
efter. Høiden  af  de  større  af  disse  Elementer  beløb  sig  til 
0,053,  Breden  til  0,007  mm.  Den  selve  Tyggeranden  nærmest 
liggende  Deel  af  Kjæben  sees  paa  begge  sine  Sider  flint 
skraatfuret,  lidt  grovere  paa  Udsiden;  Furerne  endte  meest 
ved  Mellemrummene  mellem  disse  Elementer. 

Udsiden  af  Kjæben  viste  sig  beklædt  med  de  sæd- 
vanlige Celler  med  en  rund  Kjerne  af  c.  0,007  mm.  Diam. 
(1.  c.  Tab.  XIII.  Fig.  21);  Kjernen  havde  atter  et  eller  flere 
glindsende,  smaa  Kjernelegemer.  Disse  Celler  syntes  at  ligge 
i  et  dobbelt  Lag.  Indsiden  af  den  saaes  beklædt  med 
en  yderst  tynd,  hvidlig  Hinde,  der  oftest  blev  hængende  ved 
den  Flade,  til  hvilken  Kjæberne  støtte  sig.  Den  sammen- 
sattes af  et  meget  siirligt  Pladeepithel  (Fig.  22)  med  temmelig 
regelmæssige,  kantede  Celler  af  0,007  mm.  Diam.  og  med 
tydelig  lille  Kjerne. 

For  fladen  af  Kjæbemu  skelmassen  byggedes  paa 
noget  eiendommelig  Maade  af  radiate,  tætliggende,  i  flere 
utydeligt  sondrede  Lag  liggende  Muskelknipper,  som  strakte 
sig  fra  deres  Udspring  paa  Kjæberanden  og  paa  Undersiden 
af  M.  transversus  sup.  ind  til  Beklædningen  paa  den  forreste 


349 


Deel  af  Kindvæggen  (M.  radiatus  bnlbi),  og  synes  at  være 
en  særlig  Udvikling  af  M.  obliqvus.  Den  øvre  Tværmuskel 
var  i  sine  Sidedele  ganske  skjult  af  de  tykke  Bundter  af  den 
tredie  Afdeling  paa  Svælghovedet  (M.  pectinatus  bulbi)1). — 
Raspedækket  viser  sig  ovenfra  som  en  lille,  svagt  hvælvet, 
hvidlig  Flade,  der  til  Siden  skyder  sig  fortyndet  ned  over 
Sidedelene  af  Tungeroden;  det  har  et  lille  mediant  Indsnit 
og  flere  Tværfurer.  —  Raspeskeden  sees  som  en  c.  4  mm.  lang 
lukket  Skede,  som  med  den  indesluttede  Pulpe  danner  et  trindt, 
noget  nedtrykt  Legeme,  med  bruunlig  Farve  formedelst  de 
igjennem  skinnende  Tænder.  Raspeskedens  Kredsmuskellag 
er  paa  lndsiden  beklædt  med  det  sædvanlige  Cylinderepithel 
med  Celler  af  c.  0,025  mm.  Høide  og  c.  0,005  mm.  Brede. 
Pulpens  Corticallag  sammensættes  af  meest  rundagtige  eller 
ovale,  tæt  sammentrængte,  mindre  og  større  Celler  af  indtil 
0,034  mm.  største  Diam.  og  ikke  ulige  Ganglieceller.  Me- 
dullærmassen  byggedes  af  Traade  og  Bundter  afTraade,  som 
tildeels  vare  ligesom  varicøse,  saaes  blandede  med  Kjerner, 
og  krydsedes  i  de  forskjelligste  Retninger,  men  hovedsageligt 
dog  løb  paalangs. 

Af  Tandrækker  taltes  42,  af  hvilke  de  32  laae  blottede 
i  Mundhulen,  medens  der  desforuden  paa  Undersiden  af  Tunge- 
spidsen saaes  Spor  efter  affaldne  Tandrækker;  de  10  bageste 
Rækker  laae  under  Raspedækket  indenfor  Raspeskeden.  Tand- 
pladerne paa  Undersiden  og  tildeels  paa  Forenden  af  Tungen 
vare  for  en  Deel  beskadigede  ved  Slid  eller  Bræk  og  for  en 
stor  Deel  heelt  udrevne,  saaledes  at  de  forreste  Tandrækker 
alene  repræsenteredes  af  Mellem-  og  de  nærmeste  Sidetænder 
samt  hist  og  her  nogle  spredte  Tænder  mere  ud  til  Siden. 
Antallet  af  Tandplader  i  de  forskjellige  Rækker  var  ikke 
lidt  forskjelligt    og    sædvanligviis   ikke   eens  paa  begge  Sider 


')  I  min  tidligere  Afhandling  om  Sanc.  quadrilateralis  (1.  c.  p.  513) 
har  jeg  kaldt  denne  Muskel  M.  lateralis  bulbi;  til  Adskillelse 
fra  den  saaledes  benævnte  Muskel  hos  Aeolidierne  (1.  c.  p.  164) 
har  jeg   her  rettet   Benævnelsen   til  M.   pectinatus. 


:;;,<> 


af  Mellemtanden;  det  høieste  Antal,  som  taltes  nd  til  Siden 
(i  en  fuldstændig  Række  fra  den  forreste  Deel  af  Tunge- 
ryggen [6te — 8de  Række]),  var  06;  paa  Rækker  længere  til- 
bage fandtes  kun  59.  De  to  bageste  Rækker  Tænder  inden- 
for Raspeskeden  (1.  c.  Tab.  XIV.  Fig.  44)  saaes  trinde  eller 
uregelmæssigt  kantede,  farveløse,  bøielige  og  ofte  ligesom  lidt 
snoede  i  Spidsen.  Tandpladerne  ere  der,  hvor  de  frembyde 
mere  Masse,  i  Basalpartiet  og  i  det  Hele  de  tykkere  Dele  af 
Tanden,  lyst  ravgule;  Mellemtænderne  ere  mørkest,  undertiden 
af  næsten  bruunlig  Farve;  Farven  er  Bædvanligviis  lidt  stær- 
kere i  de  indad  mod  Midtlinien  liggende  Tander,  svagest  i 
de  yderste,  og  optræder  ligeledes  forst  i  de  inderste  Tand- 
plader  af  de  uudviklede  Rækker.  Tandpladerne  indenfor 
Raspeskeden  vare  i  det  Bele  mørkere.  —  Mellemtænderne 
(1.  e.  Tab.  XIV.  Fig.  33,  34)  vise  sig  som  næsten  tresidige, 
pyramidale  Legemer  med  bagud  bøiet  Spids  og  plan  eller 
meget  svagt  udhulet  Grundflade.  Basalfladen  er  (Fig.  24  A) 
subquadratisk,  med  noget  convex  Hagrand,  svagt  udhulet 
Forrand  og  Siderandene  ligesom  Bagranden  svagt  udbugede  i 
Midten.  Pyramidens  Bagllade  (Kig.  24  B)  staaer  næsten 
lodret  paa  Grundlladen  og  falder  fra  den  fremstaaende,  paa 
Midten  lidt  puklede  Midtedeel  skraat  af  til  begge  Sider,  og 
er  temmelig  skarpt  afsat  fra  Sidefladerne.  Disse  ere  lidt 
eonvexe,  skraane  fremefter  mod  den  afrundede,  oventil  svagt, 
nedentil  dybere  udhulede  Forside,  som  taber  sig  over  i  Ud- 
randingen  af  Forranden.  Af  Denticler  taltes  der  paa  hver 
Side  af  Tandlegemets  korte,  spidse  Od  6 — s ,  sjeldent  9.  — 
Længden  af  en  Mellemtand  (maalt  gjennem  Basalfladen) 
beløb  sig  til  0,125  —  0,13  mm.  —  De  inderste  og  især  den 
inderste  Si  de  tand  nærme  sig  i  Form  meget  til  Mellem- 
tanden. Gjennem  disse  3 — 4  inderste  Tænder  udvikles  da 
lidt  efter  lidt  den  Form,  som  disse  Tænder  derefter  bevare 
næsten  uforandret  ud  til  Randen  af  Raspen.  Sidetænderne 
danne  med  Cuticula  en  Vinkel  af  45 — 90°,  sædvanligviis  dog 
af  45° ;  de  hælde  med  Fladen  indad  mod  Midtlinien,  saaledes 
at  de  med  Randen  af  deres  Rygning   komme  til  at  falde  lidt 


351 


over  hinanden  (Fig.  40);  med  Spidsen  pege  de  under  en 
spidsVinkel  indad  mod  Midtlinien  (Fig.  33).  De  to  inderste 
Sidetænder  afvige,  som  anført,  i  Form  betydeligt  fra  de 
øvrige;  de  ere  meget  mere  plumpe,  faste  og  kraftige,  frem- 
byde en  kun  meget  ringe  Udvikling  af  Hagepartiet,  samt 
mangle  Indtrykket  paa  den  ene  Sideflade  af  Legemet.  Den 
første  (Fig.  35)  har  sædvanligviis  6  Denticler  paa  Udsiden 
og  2 — 3  meget  finere  paa  Indsiden;  dens  Basaldeel  maalte 
0,08  mm.  i  Længde;  Længden  fra  Tandspidsen  til  Bagranden 
udgjorde  0,10  mm.  Den  anden  (Fig.  36)  havde  sædvanligviis 
8  Denticler,  Længden  af  dens  Rygning  var  0,12  mm.  Den 
tre  die  (Fig.  33)  havde  allerede  mere  at  den  sædvanlige 
Form,  viste  8 — 9  Denticler  paa  Udsiden;  Rygningen  maalte 
0,14  mm.  Den  fjerde  (Fig.  33,  37)  Sidetand  havde  10—13 
Denticler,  dens  Rygning  maalte  0,16  mm.  Den  femte  (Fig. 
33,  38)  havde  sædvanligen  14  Denticler  og  lignede  ganske 
de  følgende  Sidetænder,  kun  var  den  kortere,  dens  Længde 
udgjorde  0,177  mm.  Paa  de  følgende  Tænder  udviklede 
Hagepartiet  sig  nu  efterhaanden  stærkere,  men  med  svagere 
Denticler,  saaledes  at  Sidetænderne  ved  Overgangen  mellem 
omtrent  den  anden  og  tredie  Fjerdedeel  af  Rækken  efter- 
haanden vare  naaede  op  til  en  Længde  af  0,3—0,37  mm.;  i 
den  yderste  Fjerdedeel  aftoge  Tænderne,  skjøndt  de  bevarede 
den  samme  Form,  i  det  Hele  betydeligt  i  Størrelse  og  Ud- 
vikling, saaledes  at  de  yderste  kun  maalte  0,15-0,25  mm. 
Denticlerne  vare  i  Enden  ligesom  afbidte;  der  taltes  flest 
paa  de  i  Midten  af  en  Række  liggende  Tandplader,  færre  paa 
de  mere  indad  og  udad,  og  paa  de  yderste  manglede  de 
ganske  (Fig.  33,  42).  Antallet  af  Denticler  paa  Sidetæn- 
derne varierede  mellem  13  og  32;  sædvanligviis  var  det  i 
Midten  af  Tandrækkerne  16 — 19;  ofte  var  Denticulationen 
meget  uregelmæssig  og  ligesom  Spring  tilstede  i  den. 

Spytte  kjertierne  saaes  som  to  trekantede,    temmelig 

store    og   voluminøse,    guulladne  Masser   (af  6  mm.  Længde) 

liggende  ud  til  Siden  for  Svælghovedet  i  den  lille  Fordybning, 

som  dannes  der  i  Egnen  foran  Gjællerne,  mellem  dem,  Svælg- 

IV.  23 


352 


hovedet  og  Maven,  til  hvilken  sidste  de  tildeels  vare  heftede. 
Kjertlen  bestaaer  af  større  og  mindre,  uregelmæssige  Lapper, 
der  atter  sammensættes  af  mindre;  med  denne  Lapdannelse 
følger  en  tilsvarende  Forgrening  af  Spytkjertelgangen.  — 
Spytkjertelgaugene,  een  fra  hver  Kjertel,  sees  liggende 
inde  i  og  forløbe  omtrent  efter  Axen  af  Kjertlen,  idet  de 
modtage  Grene  fra  Siderne;  de  ere  lange,  i  deres  frie  Dele 
længere  end  Kjertlen,  tynde  nu'  træde  efter  flere  Boininger 
hen  over  de  Nerve-Commissurer,  som  nedenfra  omfatte  Mad- 
piben, ned  til  den  øvre  Flade  af  Svælghovedet,  hvor  de  ind- 
ninnde  i  en  lille  Grube  foran  og  udenfor  Tungeroden  til  Siden 
for  Raspedækket,  altsaa  ikke  langt  fra  Spiserørsaabningen. 

Madpiben  (1.  c.  Tab.  XIII.  Fig.  12)  er  temmelig  kort 
og  aabner  sig  ind  i  Maven  med  en  aflang  Aabning.  Ind- 
vendigt i  Spiseroret  saaes  flere  lave  Længdefolder  og  et  Par 
stærkere,  der  fortsatte  sig  i  Randene  af  den  i  Mundhulens 
Loft  værende  Fure. 

Maven  var  kort,  men  rummelig;  bagad  aabnede  den  sig 
i  Maveblindsækken,  og  til  høire  Side  ud  i  Tarmen.  I  den 
Cardia  nærmest  liggende  Deel  af  Maven  saaes  talrige,  tæt- 
staaende  Folder,  der  vare  Fortsættelser  af  dem  i  Madpiben, 
men  ved  Pylorus  atter  flere  korte  Længdefolder,  der  endte 
ved  den  skarpe  Rand,  hvormed  Maven  gik  over  i  Tarmen; 
længere  tilbage  var  Maven  mere  glat,  indtil  henimod  Over- 
gangen i  Blindsækken,  hvor  der  atter  optraadte  tætte  og 
stærke  Længdefolder.  I  Mavehuulheden  fandtes  forskjellige 
ubestemmelige  Plantedele,  en  Decapod  af  8 — 9  mm.  Længde 
og  en  lignende  mindre  med  langstilkede  Oine,  samt  enkelte 
smaa  ligesom  Cycloid-Skæl.  —  Maveblindsækken  er  lang- 
strakt, meget  snevrere  end  Maven  og  af  næsten  ligelig  Tyk- 
kelse gjennem  hele  sin  Længde  ud  til  næsten  den  yderste 
Ende  af  Legemet;  den  optog  fra  hver  Side  flere,  som  det 
syntes  5  eller  6,  Galdegange,  hvorimod  ingen  syntes  at  træde 
ind  i  selve  Maven.  Maveblindsækken  havde  paa  sin  nederste 
Væg  flere  Længdefolder,  iøvrigt  spredt  staaende  Kredsfolder. 
—  Tarmen  udsprang  temmelig  nær  ved  den  videre  Pylorus- 


353 


aabning  og  gik  bagad  hen  langs  den  bageste  Deel  af  Sliim- 
og  den  forreste  Deel  af  Kjønskjertlen,  krydset  af  fiere  Galde- 
gange fra  høire  Levermasse.  Den  var  temmelig  tyndvægget, 
Sliimhinden  i  samme  viste  flere  fine  Længdefolder.  Tarmhuul- 
lieden  fandtes  tom. 

I  det  løse  Bindevæv  om  Fordøielsescanalen  saaes  ofte 
Bindevævsceller  med  Fedtblærer,  og  i  samme  eller  i  selve 
Fordøielseshulens  Vægge  fandtes  desuden  hist  og  her  spredte 
(uni-  og)  bipolare,  smaa,  eencellede  Ganglier  af  indtil  0,04 
mm.  største  Gjennemsnit,  især  saaes  flere  saadanne  i  Egnen 
af  Pylorus. 

NYRESYSTEMET. 

Nyren  og  Urinkammeret  (1.  c.  Tab.  XIV.  Fig.  47) 
viste  de  sædvanlige  Forhold.  Nyrehjertet  saaes,  som  sæd- 
vanligt, i  Egnen  lidt  foran  og  ovenfor  Nyreporen  som  et 
lille,  c.  3-4  mm.  langt,  pæredannet  Organ,  og  viste  ved 
nøiere  Undersøgelse  de  characteristiske  Folder  i  Væggen  af 
sin  Huulhed.  Af  saadanne  Folder  taltes  c.  13,  der  vare  lige- 
som pennate  (Tab.  XIV.  Fig.  46),  nedefter  tilspidsede,  paa 
det  Bredeste  af  0,08  —  0,12  mm.  Diam.,  og  dækkede  af  et 
Plade -Epithel  med  rundagtige  Geller  af  0,01—0,016  mm. 
største  Diam.,  med  Kjerne  og  Kjernelegeme. 

FORPLANTELSESORGANER. 
Kjønskjertlens  Beskaffenhed  lod  sig  ikke  bestemt 
paavise.  Dyret  var  tilfældigt  beskadiget  paa  Bugfladen, 
hvorved  Kjønsapparatet  havde  lidt,  og  Ønsket  om  at  be- 
stemme Fordøielsesredskabernes  Forhold  tillod  ikke  en  saa 
skaansom  Behandling  af  Genitalorganerne,  at  de  ikke  yder- 
ligere lede  ved  den  øvrige  Undersøgelse,  saaledes  endog,  at 
det  blev  umuligt  nøiagtigt  at  bestemme  Forbindelserne  mellem 
Systemets  enkelte  Afdelinger.  Den  syntes  at  sees  som  et 
aldeles  atrophisk  Legeme  paa  Undersiden  af  Nyren.  Det  var 
tilspidset  mod  begge  Ender  fra  omtrent  Midten,  fortil  løb  det 
smallere  til,  var  afstumpet  i  Bagenden.  Længden  af  Organet 
var  c.  12,  den  største  Brede  c.  5  mm.  (Fig.  47  A).  I  den 
underste  Deel  af  Kjertlen   løb   efter  hele  Længden   et   tyndt, 

23* 


354 


hvidt  Rør,  der  syntes  at  grene  sig  og  at  være  Kjøns- 
kjertelgangen.  Dens  Fortsættelse,  Ampullen,  hvilede  paa 
Sliimkjertlens  høire  underste  Side  og  var  fortil  omsluttet  af  den. 
Den  saaes  som  et  graaligt,  i  flere  Vindinger  oprullet  Rør  al' 
omtrent  3  cm.  Længde  og  en  næsten  constant  Tvær-Diameter 
af  c.  1  mm.  Den  temmelig  tykke,  indvendigt  med  Længde- 
folder forsynede  Væg  bestod  af  Lag  af  Kreds-  og  Længde- 
traade;  Huulheden  var  fyldt  med  Hobe  af  Celler  med  fedtet 
Indhold,  med  større  og  mindre  frie  Fedtkugler,  og  spredte, 
større  og  mindre,  æglignende  Legemer.  —  Paa  den  forreste 
Deel  af  Sliimkjertlen  saaes  endnu  et  tyndt,  langstrakt,  guul- 
hvidt  Rør  af  c.  1  cm.  Længde,  endende  i  Bunden  af  den  om 
samme  tilbagekrængede  Penissæk,  og  inde  i  denne  ledsaget 
af  en  kun  lidt  tyndere  Arterie  (A.  penis)  og  af  flere  Muskel- 
strænge,  der  endte  i  Basis  af  Penis.  Røret,  som  dannedes 
af  Kreds  og  Længdetraade,  var  Sædlederen  (vas  deferens). 
—  Sliim-,  Ægge h vide- Kjertlen  (GI.  mucipara)  var  tem- 
melig stor,  med  Længdediametren  størst,  af  c.  8  mm.  Længde, 
tilsammen  med  den  oprullede  tykke  Deel  af  Kjønskjertel- 
gangen  af  større  Brede  end  Høide.  Den  syntes  at  bestaae 
af  flere  Lapper,  der  tilsyneladende  fortsatte  sig  i  hverandre 
og  lode  sig  vikle  og  rive  fra  hverandre  og  da  indtoge  en 
Længde  af  omtrent  14  cm.;  i  dens  underste  og  høire  Side 
lagde  Vindingerne  af  den  tykkere  Deel  af  Kjønskjertelgangen 
sig  ind,  og  forrest  svøbte  Kjertlens  Lapper  sig  heelt  omkring 
en  Deel  af  Ampullen.  Kjertlen  var  af  graalig  Farve  og  viste 
paa  enkelte  Steder  Spor  til  Gyri.  Den  syntes  ligesom  Kjøns- 
kjertlen  hos  dette  Individ  at  have  befundet  sig  i  Hviletilstand 
og  viste  saaledes  sit  Kjertellag  kun  udviklet  i  meget  ringe 
Grad.  Yderst  om  den  fandtes  en  deels  mere  løst,  deels 
mere  fast  vedhængende  Bindevævsomhylling;  samme  bestod  af 
finere  fibrillært  Bindevæv  med  en  Deel  indsprængte,  paa  de 
fleste  Steder  dog  meget  sparsomt  forekommende,  rundagtige, 
meest  guulladne  Bindevævsceller  af  meest  0,007—0,013  mm. 
Gjennemsnit,  og  ofte  fyldte  med  Fedt;  sjeldnere  saaes  Cellerne 
opfyldte  med  større  Fedtkugler.  I  dette  Bindevæv  som  i  det 
Hele    i    Bindevævet    om     Forplantelsesorganerne     og    Nyren, 


355 

forekom,    men    i    meget    forskjellig  Mængde    paa   forskjellige 
Steder,    talrige,    hverandre   i    de  meest  forskjellige  Retninger 
krydsende,  udeelte,  fiint  bølgede  eller  snoede,    sandsynligviis 
elastiske  Traade,  der  ofte  vare  forenede  til  Bundter  af  meget 
vexlende   Tykkelse,    som    naaede    op    til    et   Gjennemsnit    af 
indtil  0,06  mm.  og  da   ofte   saaes  ligesom  vundne  op  om  og 
omgivende    et    fiint    stribet    Længdebaand  (Fig.    48).      Selve 
Kjertlen    syntes    væsenligst    bygget    af    en    structurløs  Masse 
med  fine  traadede  Elementer  og  mindre  Bindevævsceller  samt 
af  flade  Baand  af  sædvanligt  0,007—0,013  mm.  Brede.    Ind- 
siden  af  Kjertlen  viste  kun  paa  enkelte  Strækninger    og  især 
i    det  Parti    nærmest   Udførselsgangen    de    i    Aeolidiernes    og 
Pleurophyllidiernes    Sliimkjertel    ellers    saa  udbredt    forekom- 
mende kraterformede  Ophøininger;    ellers    saaes    de   her   kun 
langagtige,  foldelignende,    af  guulladen  Farve  og  dækkede  af 
et  Epithel    af  rundagtige    og   kantede  Celler   af  sædvanligviis 
0,02-0,025  mm.    Diameter  med   tydelig  Kjerne   og   Kjerne- 
legeme.  —  Sliimkjertel  gangen  syntes  at  være  ganske  kort. 
Sædgj  emmet    var    slapt,    af    ægdannet   Omrids,    af  4 
mm.   Længdeudstrækning;  det  var  tomt.     Dets  Gang  var  en 
halv  Gang  saa  lang  som  Beholderen    og   syntes    at  indmunde 
i  Sliimkjertelgangen  i  Nærheden  af  dennes  Ende.  —   Penis- 
sækken  var,  som  anført,  krænget  tilbage  over  den  frie  Deel 
af  Sædlederen;   hovedsageligen    dannedes    den  af  et  Længde- 
og  et  Kredsmuskellag  med  indblandede  skraatlobende  Bundter, 
og  var  overtrukken  med  et  noget  lignende,  men  grovere  Epi- 
theliallag,  som  det,  der  fandtes  udenpaa  Penis.     1  det  rige- 
lige Bindevæv  om  samme  saaes  flere  smaa  Ganglier.  —  Penis 
løb    neppe    spidst    til    mod  Enden;    ved    nøiere  Undersøgelse 
viste    den    en    fiin    Aabning    ude    paa    den    afrundede    Ende; 
iøvrigt  saaes  den  efter  hele  Længden  bedækket  med  temmelig 
tætstaaende  circulære  Folder.     Den  var  beklædt  med  et  Plade- 
epithel  med  randagtige  og  kantede  Celler  af  c.  0,007  mm.  Diam., 
og  dannedes  iøvrigt  af  et  Par  Muskellag,  som  hovedsageligen 
løb    circulært   og   i  Længderetning.      Gjennem   hele   Organets 
Axe  fra    den    lidt   udvidede  Basalflade   saaes    en  Fortsættelse 
af  vas  deferens  løbe  med  en  Tykkelse,  som  var  §  af  Breden 


356 


af  Penis,  og  strækkende  sig  gjennem  samme  i  talrige  Bugter 
og  Vindinger  lige  ud  til  Enden1). 


11.     S.   IAIRA,  BGH. 

1.   c.   TAB.   III. 

Af  denne  Art  forelaa  kun  et  eneste  Individ  (sml.  forrige 
Afsnit  p.  64),  paa  hvilket  jeg  tidligere  (1.  c.  p.  184— 192)  har 
foretaget  en  anatomisk  Undersøgelse.  Ogsaa  denne  gjengives 
her,  for  den  sammenhængende  Undersøgelses  Skyld,  i  Udtog. 

NERVESYSTEMET 
stemmede,  saavidt  det  kunde  undersøges,  med  det  hos  fore- 
gaaende  Art.  Ved  Roden  af  Rhinophoriet  laa  Lugtegang- 
liet med  flere,  fra  dets  øverste  Deel  udspringende  Nerver, 
der  atter  viste  deels  kugleformede,  deels  nervelignende  Ved- 
hæng med  den  sædvanlige  ,  eiendommelige  Celleudvikling. 
Gastro-oesophagal-Ganglierne  vare  usædvanligt  smaa, 
langstrakte  og  stode  i  Forbindelse  med  et  Par  endnu  mindre 
Ganglier  paa  Siderne  af  Spiserøret. 

SANDSEORGANER. 

Ved  Udsiden  af  Rhinophoriets  Rod  laa  det  lille,  næsten 
kuglerunde  Øie  (Fig.  18);  dets  Diameter  udgjorde  c.  0,28  mm., 
Pigmentet  var  sortebruunt,  den  ikke  ganske  lille  Lindse  var 
næsten  farveløs  og  flød  hen  ved  stærkere  Tryk;  i  Øiebunden 
saaes  en  Deel  ikke  ganske  smaa  Celler  med  Kjerne  (Retina). 

I  Huden  (især  paa  Ryggen  og  Rygranden)  saaes  under 
Mikroskopet  en  Mængde  bruunladne  Pletter,  der  dannedes  af 
lignende  Legemer  som  dem,  jeg  har  paaviist  hos  den  anden 
Art.  Disse  Legemer  vare  yderst  svagt  guulladne,  af  c.  0,005 
—  0,006  mm.  Tværgjennemsnit;  de  saaes  (Fig.  19)  paa  de 
forskjelligste  Maader  forbundne  til  stavdannede,  vinkelbøiede 
eller  bølgedannede,    leddede  Organer,    der   vare   leirede  over 


1 )    Paa   det    ene    og    største    af  de   4  Individer   i  Parisermuseet   (s. 
ovf.)  var  Penis  noget  længere,  pidskeformet,  af  18,  5 mm.  Længde. 


357 

hverandre,  bugtede  i  og  om  hverandre  paa  de  forskjelligste 
Maader,  og  som  ved  deres  Mængde  frembragte  de  mørke 
Pletter.  —  Foruden  disse  Legemer  indeholdt  Huden  næsten 
overalt  en  Masse  jævnt  fordeelte  eller  mere  sammentrængte,- 
enkelte  eller  sammensatte,  faste,  farveløse,  rundagtige  eller 
kantede  Legemer  (Fig.  20),  der  ikke  forandredes  ved  kaustiske 
Alkalier,  men  næsten  ganske  og  under  Bruusning  forsvandt 
ved  Tilsætning  af  concentrerede  Syrer  (Salpetersyre);  de 
enkelte  Legemer  maalte  i  Gjennemsnit  0,007  — 0,0127  mm.  — 
De  ovenfor  (s.  forrige  Afsnit  p.  64)  omtalte,  hvide  Korn  i 
Huden  saaes  dannede  af  Masser  af  smaa  Bindevævsceller  med 
guulladent  Celleindhold. 

I  Kapperanden  saaes,  som  anført,  ingen  Nelde- 
porer,  og  ligesaalidt  lykkedes  det  at  finde  Neldesække 
eller  Neldefiim.  Arten  forholder  sig  i  denne  Henseende 
som  Camarga  marginata. 

FORDØIELSESORGANER. 

Mundrøret  (Fig.  1,  2)  var  krænget  halvt  tilbage, 
Ydermunden  saaledes  udslettet,  og  Læbeskiven  forliggende. 
I  Midten  af  denne  kredsformede,  med  radiate  og  circulære 
Folder  svagt  forsynede  Læbeskive  saaes  en  oval  Aabning, 
i  hvilken  de  brune  Kjæberande  laae  blottede,  og  mellem 
samme  den  egenlige  Mundspalte. 

Svælg  hovedet  (Fig.  7,  8)  var  temmelig  stort,  men 
(idetmindste  paa  dette  sammentrukne  Individ)  forholdsviis 
kortere  end  hos  S.  quadrilateralis;  det  var  11  mm.  langt 
(o:  udgjorde  mere  end  j  af  Legemslængden),  9  mm.  høit 
(fra  Midten  af  Mundspalten  til  Midten  af  Raspeskedens  Ende- 
plade) ved  en  Brede  af  10  mm.  Det  afveg  i  Formen  noget 
fra  det  hos  den  anden  Art,  var  usædvanligt  kort  og  høit  og 
lignede  ikke  lidet  det  hos  Camarga  marginata;  Kjæberne 
dækkede  en  absolut  og  relativt  større  Deel  af  det.  Forfladen 
var  paa  Grund  af  Kjæbernes  Form  lidt  tilspidset  opefter, 
Undersiden  formedelst  de  langt  bagud  naaende  Kjæber  stærkt 
convex.  Den  øvre  Flade  saaes  hvælvet  fra  Side  til  anden 
og  viste  en  Indsænkning  bag  Forenden;  tæt  bag  samme  findes 


358 


Spiserørsaabningen,  og  bag  denne  den  stærkt  fremspringende 
Raspeskede,  der  vendte  den  temmelig  store  og  flade  Ende- 
plade temmelig  stærkt  opad.  De  forskjellige  Partier  paa 
Svælghovedet  traadte  ikke  saa  tydeligt  frem  som  hos  den 
anden  Art   og   som   ellers   i   det  Hele  hos  Pleurophyllidierne. 

Efter  at  være  løsnede  i  Forbindelse  med  hinanden  saaes 
Kjæberne  (Fig.  o)  i  Brede  tilsammen  at  maale  10mm.,  i 
Længde  11  og  i  Høide  5  mm.,  og  som  sædvanligt  nogenlunde 
gjengivende  Formen  af  et  i  Bunden  kløvet  Barbeerbækken. 
Den  enkelte  Kjæbe  maalte  i  lige  Linie  10  mm.  i  Længde, 
5  mm.  i  Brede  (paa  Midten)  og  4,5  mm.  i  Høide;  den  var 
i  det  Hele  temmelig  tyk  i  Substansen.  Farven  var  hornguul, 
i  de  tykkere  Partier  mørkere,  oventil,  mod  og  i  Hængsel- 
partiet  bruun.  Med  Hensyn  til  Formforhold  stemmede  Kjæben 
med  den  hos  den  anden  Art;  kun  var  Hængselpartiet  i  det 
Hele  større,  den  øverste  (forreste)  Rand  mere  skraatløbende, 
og  den  bageste  Deel  af  Tyggeranden  viste  sig  under  Loupen 
(4—5  ><  Forst.)  i  -]■—  l  af  sin  hele  Udstrækning  forsynet 
med  8-9,  fortil  og  bagtil  (paa  Tyggefortsættelsen)  lavere, 
meest  lidt  bagudrettede  Rundtakker.  Tyggeranden  saaes  paa 
ganske  lignende  Maade  som  hos  forrige  Art  og  ikke  ulig  en 
Rokkegumme  bedækket  med  Rækker  af  Plader,  der  vare  lige- 
saa  eller  næsten  ligesaa  talrige  som  hos  nysnævnte1);  Pla- 
derne tiltoge  i  Størrelse  ind  imod  Mundspalten,  de  i  de  inderste 
Rækker  syntes  i  det  Hele  noget  mere  plumpe  og  i  Enden 
mere  afstumpede  end  hos  S.  quadrilateralis. 

Mundbihulen  var  meget  lille. 

Tungen  lignede  den  hos  forrige  Art;  Tungekløften 
gabede  stærkt ;  Tungebevæbningen  i  denne  og  paa  dens  øvre 
Rande  saaes  mørkere  end  hos  den  anden  Art.  Antallet  af 
de  i  Cuticulabeklædningen  paa  Tungeryggen  og  i  Raspeskeden 
anbragte  parallelløbende  Tandrækker  beløb  sig  til  67  og 
var  altsaa  ulige  større  end  hos  den  anden  Art  (hos  hvilken 
det  udgjorde  42);  32  Rækker  laae  ogsaa  her  blottede  i  Mund- 
hulen.    Antallet  af  Tandplader   i  Raderne   var   ikke   lidt 


!)     Der  taltes   ved   Roden   af  Tyggefortsættelsen   21 — 24  Rader. 


359 


forskjelligt  i  de  forskjellige  Rækker  og  ikke  sjeldent  ulige 
paa  begge  Sider  af  Mellemtanden;  det  var  ikke  lidt  større 
end  hos  forrige  Art  (hvor  det  beløb  sig  til  c.  60 — 70)  og 
varierede  fra  c.  120(123)- 140(142).  De  forreste  Tandrader 
vare,  som  sædvanligt,  ufuldstændige,  tildeels  reducerede  til 
Mellemtanden  og  nogle  faa  Sidetænder;  de  to  bageste  Rækker 
saaes  uudviklede.  Tandpladerne  vare  som  hos  forrige  Art 
smaa  og  mindre  end  hos  denne.  Farven  var  lyst  ravguul, 
mørkest  i  Grunddelen  af  Tænderne  eller  i  det  Hele  i  de 
Partier,  i  hvilke  de  ere  tykkest;  Farven  var  lidt  stærkere  i 
de  indad  mod  Midtlinien  liggende  Tænder,  svagest  i  de 
yderste,  og  optraadte,  som  sædvanligt,  i  de  uudviklede  Tand- 
rader først  i  de  inderste  Tandplader;  de  indenfor  Raspeskeden 
liggende  Tandplader  vare  i  det  Hele  lidt  mørkere  end  de, 
der  laae  frit  fremme  i  Mundhulen. 

Mellemtænderne  (Fig.  10,  11)  stemmede  i  Grundform 
væsenligt  med  dem  hos  forrige  Art.  De  vare  næsten  tre- 
sidige,  pyramidale  Legemer,  afrundede  foroven;  Basalfladen 
var  subquadratisk,  Sidefladerne  som  sædvanligt  udpløiede  og 
de  mellemliggende  Ribber  stærkt  betegnede  ved  fremsprin- 
gende Spidser,  af  hvilke  der  sædvanligt  taltes  13—14  paa 
hver  Side ;  men  istedenfor  at  løbe  ud  i  en  bagover  bøiet  Od, 
var  Tanden  afrundet  foroven  og  bagtil  ligesom  afstumpet  og 
opløst  i  3—4  uregelmæssige  Smaaspidser.  Bygningen  var 
ganske  den  samme  gjennem  Raspens  hele  Længde  og  inde  i 
Raspeskeden,  saaledes  at  denne  Form  ikke  var  fremkommen 
ved  nogen  Itubrydning.  Længden  af  Basalfladen  udgjorde 
paa  den  største  Deel  af  Tandpladerne  0,09,  Breden  0,08,  og 
Høiden  0,08  mm. 

Sidetænderne  saaes  af  ganske  samme  Grundform  som 
hos  den  anden  Art.  Ogsaa  her  nærmede  den  inderste  Side- 
tand sig  i  Form  til  Mellemtanden;  men  de  følgende  havde 
allerede  Sidetændernes  sædvanlige  Form,  som  meget  hurtigt 
udviklede  sig  og  derefter  holdt  sig  væsenligt  uforandret  lige 
ud  til  Randen  af  Raspen.  Sidetænderne  saaes,  som  sæd- 
vanligt, med  deres  korte  tykke  Basaldeel  heftede  i  Cuticula 
(Fig.   12,   13)  og   danne   med   denne   en  Vinkel   af  45—90°; 


360 

de  falde  paa  sædvanlig  Mande  med  Fladen  indad  mod  Midt- 
linien, saaledes  at  de  med  Randen  af  deres  RygniDg  komme 
til  at  falde  lidt  over  hverandre ;  med  Spidsen  pege  de  under 
en  spids  Vinkid  indad  mod  MidtlinieD  (Fig.  9).  Den  inderste 
Sidetand  (Fig.  12)  er  plump,  kraftig,  med  kun  ringe  Ud- 
vikling af  Hagepartiet  samt  uden  Indtrykket  paa  den  ene 
Sideflade  af  Tandlegemet;  Formen  er  noget  afvigende  fråden 
hos  S.  qvadrilateralis ;  Denticler  fandtes  ikke  som  hos  denne 
paa  Indsiden  af  Bagepartiet,  men  som  hos  alle  de  folgende 
Sidetænder  kun  paa  Udsiden;  Antallet  af  disse  Smaatakker 
var  større  og  udgjorde  sædvanligst  15.  Længden  af  Basal- 
fladen udgjorde  0,065  mm.;  Længden  fra  Tandspidsen  til 
Bagranden  var  0,07,  og  Hoiden  fra  Basis  til  Tandspidsen 
0,067  mm.  Den  anden  Sidetand  havde  paa  Yderranden  af 
Bagepartiet  flere  Denticler  end  den  tilsvarende  hos  den  anden 
Art,  her  taltes  13—16;  Længden  af  Hagepartiet  var  0,12  mm. 
Den  tredie  havde  16  —  24  Denticler;  Hagepartiet  maalte 
0,14  mm.  Den  fjerde  havde  20 — 24  Denticler  og  maalte 
0,15  mm.  i  Hagepartiet.  Hagen  paa  den  femte  maalte  0,2 — 
0,22,  paa  den  sjette  0,22,  paa  den  syvende  0,23  mm.,  og 
Længden  af  Hagepartiet  tiltog  derefter  jævnt  saaledes,  at  det 
før  Midten  af  Tandrækken  maalte  0,32—0,37  mm.;  derpaa 
bevarede  det  paa  en  Strækning  denne  Længde  og  aftog  der- 
næst saaledes,  at  den  yderste  Sidetand  kun  maalte  0,16 — 
0,167  mm,  den  næstyderste  0,18— 0,19,  den  tredie  uden- 
fra  0,2,  og  den  fjerde  0,21  mm.  o.  s. v.  (Fig.  16).  Sidetæn- 
derne saaes  fiint  denticulerede  paa  den  ydre  Rand 
af  Hagepartiet;  men  Tandingen  var  finere  end  hos 
den  anden  Art  og  gik  ikke  saa  langt  tilbage  mod 
Tandlegemet  som  hos  denne;  Antallet  af  Denticlerne 
varierede  meest  fra  12—22;  den  var  ofte  uregelmæssig  og 
ligesom  hist  og  her  afbrudt.  De  16—18  yderste  Side- 
tænder vare  ikke  denticulerede  (Fig.  15,  16),  og  paa 
den  følgende  Snees  Tænder  var  Denticulationen  meget  sparsom. 

Spyt  kj  er  tierne  vare  meget  mørkladne;  iøvrigt  forholdt  de 
sig,  ligesom  ogsaa  Spytkjertelgangene,  som  hos  forrige  Art. 


361 


Spiserøret  var  temmelig  kort,  indvendigt  forsynet  med 
temmelig  stærke  Længdefolder,  der  tildeels  fortsatte  sig  over 
i  Maven.  —  Maven  saaes  kort,  men  rummelig.  I  den  Cardia 
nærmest  liggende  Deel  af  Maven  fandtes  talrige,  temmelig 
tætstaaende  Folder ,  der  paa  Bugsiden  fornemmelig  gik  i 
Tværretning,  paa  Rygsiden  derimod  i  Længderetning  og  her 
tildeels  gik  over  i  Spiseroret;  ved  Pylorus  saaes  baade  paa 
den  øverste  og  nederste  Mavevæg  en  stærkere  Længdefold  med 
en  Fure  paa  hver  Side  og  en  Deel  mod  samme  fra  begge 
Sider  convergerende  Folder,  saaledes  at  Indgangen  til  Tarmen 
indfattedes  med  to  paa  Siderne  sammenstødende  pennate 
Foldesystemer.  Lige  ved  eller  mellem  Folderne  af  det  nedre 
saaes  Aabningen  til  den  forreste  høire  Galdegang.  —  Mave- 
blindsækken  var  5  mm.  bred  paa  det  Bredeste  (lige  bag 
Sliimkjertlen),  indvendigt  forsynet  med  stærke  Længdefolder; 
i  høire  Side  saaes  Indmundingen  af  5  Galdegange,  i  venstre 
—  saavidt  skjønnedes  —  af  5,  og  i  Bagenden  indmundede 
endnu  to;  mod  Aabningerne  til  Galdegangene  saaes  en  svag 
Convergeren  af  Folder.  —  Tarmen  slog  strax  efter  sin  Ud- 
træden fra  Maven  en  stor  Bue  til  Høire  og  opad  mod  Ryg- 
siden og  gik  derefter  lige  bagad;  den  maalte  i  Alt  fulde 
1,5  cm.  i  Længde;  i  Pyloruspartiet  af  Tarmen  og  en  kort 
tilstødende  Strækning  iagttoges  en  Fortsættelse  af  de  omtalte 
pennate  Folder;  længere  nede  i  Tarmen  saaes  en  Deel  stær- 
kere og  svagere  Folder  fortsætte  sig  heelt  ud  i  Anus.  —  I 
Maven  og  Maveblindsækken  fandtes  ubestemmelig  dyrisk  og 
vegetabilsk  Masse;  Tarmen  var  tom. 

Leversystemet  syntes,  saavidt  skjønnes  kunde,  bygget 
paa  samme  Maade  som  hos  den  anden  Form;  allerede  ud- 
vendigt fra  skimtede  man  tydeligt  Forgreningen  af  Lever- 
rørene i  Sidelamellerne  (Fig.  5). 

BLODLGBSORGANER. 
Hjertet  laa  paa  sædvanligt  Sted;  Kammeret  pegede  som 
sædvanligt  lidt  mod  Høire  og  var  stort;  Aorta  anterior  var  usæd- 
vanligt kraftig  ligesom  dens  Fortsættelse  fremad  (A.bulbiphar.). 


362 


AANDEDRÆTSORGANER. 
Gjæl  le  blade    og    Sidelameller    saaes    byggede    paa 
ganske  lignende  Maade  som  hos  forrige  Art. 

NYRESYSTEMET. 

Den  øverste  Flade  af  Kjonskjertlen  var  bedækket  af  Nyren 
(Fig.  22),  der  saaes  som  et  til  samme  nøie  fastvoxet,  guul- 
ladent ,  fjederdannet,  af  talrige  Spalter  gjennembrudt  Organ, 
gjennem  hvis  Spalter  den  mørkere  nnderliggende  Kjertelmasse 
tittede  frem.  Organets  enkelte  Blade  saaes  fladtrykte  eller 
trinde,  vare  hule  og  stode  i  Forbindelse  med  Ur  in  kam- 
meret, som  løb  i  Midten  af  Organet,  i  Furen  mellem  Kjøns- 
kjertlens  Lapper. 

Nyre  hjertet  var,  som  hos  forrige  Art,  af  ikke  ringe 
Størrelse  og  maalte  3 — 4  mm.  i  Længde;  indvendigt  saaes 
de  for  dette  Organ  charakteristiske  pennate  Folder,  og,  saa- 
vidt  skjonnedes,  i  omtrent  det  samme  Antal. 

FORPLANTELSESORGANER. 

Kjonskjertlen  laa  omtrent  midt  i  Legemshulen  oven- 
paa  Maveblindsækken.  Den  var  af  bruunliggraa  Farve,  c. 
17  mm.  lang  ved  en  overalt  omtrent  ligelig  Brede  af  G  mm., 
afrundet  for  begge  Ender  og  kun  ubetydeligt  smallere  i  Bagenden 
(Fig.  22);  Høiden  af  Organet  var  næsten  overalt  4,5  mm.,  kun 
henimod  Forenden  var  det  ubetydeligt  høiere  og  i  Bagenden 
lidt  lavere.  Kjønskjertlens  Lapper  sammensattes  af  Masser 
af  smaa  langstrakte  Acini,  hvis  lange  Stamme  -(Testicular-) 
parti  endte  med  1 — 3  mere  eller  mindre  uregelmæssigt  kugle- 
dannede (Ovarial-)  Follikler  (Fig.  23).  Æggene  vare  af 
sædvanlig  Beskaffenbed;  Zoospermerne  ligeledes,  Hovedet  af 
disse  saaes  af  0,005 — 0,007  mm.  Længde. 

Kjønskjertelgangen  svulmede,  efter  at  være  traadt 
frem  af  Forenden  af  Kjonskjertlen,  temmelig  hurtigt,  og  Am- 
pullen vedligeholdt  derefter  gjennem  den  betydelige  Længde 
af  c.  11  cm.  en  Tykkelse  af  1  —  1,75  min.  Den  laa  i  talrige 
Vindinger  op  til  Undersiden  af  Sliimkjertlen,  fornemmelig  mod 
sammes  forreste  og  venstre  Deel. 


363 


Sliimkjertlen  var  stor,  10,5  mm.  lang,  tilsammen 
med  den  oprullede  tykke  Deel  af  Kjønskjertelgangen  og  Sæd- 
gjemmet  8,5  mm.  bred,  7  mm.  høi.  Den  bestod,  som  sæd- 
vanligt, af  en  større  hvidlig,  paa  Overfladen  med  yderst 
talrige  Vindinger  bedækket,  halvt  gjennemsigtig  Lap  og  en 
mindre,  opak,  bruunlig,  bestaaende  af  mange  Vindinger; 
denne  sidste  laa  i  Dybden  afKjertlen  og  op  til  Sædgjemmet; 
den   traadte   kun   med    et   mindre  Parti  frem  paa  Overfladen. 

Sædgjemmet  var  nyredannet ,  lidt  sammentrykt,  og 
maalte  i  Længde  c.  7  mm. 


REGISTER.  I- 

Pag. 

Armina  maculata,   Rfq 53. 

—  tigrina,   Rfq 16. 

C  am  arg  a,   Bgh 68. 

—  marginata,   Ørsted 70. 

Linguella ,   Bly 15. 

—  Elfortii,   Blv 60. 

Pleurophyllidia,    Meckel 15. 

Pleurophyllididae 5. 

Pleurophyllidia    Brugniansii ,   Cuv 37. 

—  californica ,   Cooper 33. 

—  Cuvierii,    d'Orb 37. 

—  formosa,   Kelaart 52. 

—  lineata ,  Loven ,  Forbes   &  Hanley    .   .  29. 

—  —        Otto,   H.   &  A.   Adams    ...  16. 

—  Lovéni,   Bgh 29. 

—  marmorata,  Kelaart 58. 

—  natalensis,   Bgh 34. 

—  neapolitana,   d'Chiaje 16. 

—  ocellata,   Deshayes 57. 

—  Petersi,  Bgh 46. 

—  pustulosa,   Schultz 53. 

—  rubida,   Gould 51. 

—  Semperi ,   Bgh 37. 

—  taeniolata,  Peters     42. 

—  undulata  ,   Meckel 16. 

—  verrucosa,   Cantr 58. 

Rhombus 1,  16. 

S  an  c  ara,    Bgh 59. 

Sancara  iaira,   Bgh 64. 

—  quadrilateralis ,  Bgh 60. 


II. 

pag. 


333. 
333. 


207. 


280. 
318. 


292. 
321. 

285. 
306. 

208. 


344. 
356. 
344. 


364 


FORKLARING  Til,   TAVLERNE. 

TAB.  V. 

Pleurophyllidia  taeniolata,    Peters. 

Fig.   1.      Dyret  fra  Ryg-siden. 

*  Tentakelskjoldet. 

2.  KjonsgTiiben   med    Penis. 

3.  Spidsen   af  et   Rhinophor. 

-  4.      Et  Par  Gjællehlad'e. 

5.  En  Sidelamel. 

6.  Det   af  en    Neldesæk   uddrevne   Indhold. 

7.  Neldefiim. 

-  8,9.  Anlæg  til  Neldesække   (?   sml.   p.  308). 

-  10.  Svælghovedet  fra  Forenden   efter  Borttagelse  af  Læbeskiven. 

-  11.  Muskelpladen   paa   Forfladen   af  Kjæberne. 

-  12.  Svælghovedet  med  Spiseroret   og  den  forreste  Deel  af  Maven, 

fra  Siden. 

Forrent  Muskelpladen   med   den  gjennemskinneude  ydre 
Kjæberand. 
'■'■■   M.   transv.   sup.;  nedenfor  samme   M.   pectinatns  bulbi. 
**   GI.   buccale  med  3  fra  samme  udspringende   Nerver. 
***   Spyttekjertlens  Udbredning  over  Maven;  ved   et  Indsnit 
i   samme  er  Spytkjertelgangen    blottet    i   den   største 
Strækning   af  sit   Forlob. 

-  13.      Svælghovedet    ovenfra ,    efter     Borttageisen     af    Spiseroret, 

saaledes  med  en  vid  Pharyngeal  -  Aabning;  bag  samme 
Ganglia  buccalia  med  deres  Nerver.  Begge  Spytkjertel- 
gangene   sees  indmunde  tæt  bag  M.   transversus   sup. 

-  14.      Den    forreste  Deel    af   Svælghovedet    efter    Borttagelse    af 

M.  pectinatus  og  den  storste  Deel  af  M.  transv.  sup. 
Blottede  sees  M.  recti  supp.  (***) ,  indenfor  samme 
Længdeknipper,  der  skinne  gjennem  det  dybeste  Lag 
af  M.   transv.   sup.   (****). 

*  Spiserorsmunden. 

**   Den  overste  Rand   af  Kjæben. 

-  15.      Kjæberne  fra  Forfladen. 

-  16.      Af  Tyggeranden   (af  hoire  Kjæbe). 

*  Sammes  fortil  liggende  Deel. 
**         —        bagtil       —  — 

-  17.      A.      Af    Beklædningen     paa    den    inderste    Deel    af   Læbe- 

skiven  (Cuticula   og  Epithelium). 
B.      Epithelialbeklædningen. 

-  18.      Af  Beklædningen  paa  Udsiden  af  Kjæben. 

-  19.      Lodret  Gjennemsnit  gjennem  Tungebrusken. 


365 


Fig.  20.      En   Levergreen,   fortsættende   sig   ud   i  en  af  Sidelamellerne. 

-  21.      Stykke  af  et  af  Gjællebladene. 

-  22.      Spiculae  af  Huden. 

TAB.  vi. 
A. 

Pleurophyllidia  taeniolata,  Peters. 

Fig.  1.  Stykke  af  den  mellemste  Deel  af  Raspen,  omtrent  fra 
Midten  af  Tungeryggen.  (To  Mellemtænder  og  de  3 
inderste   Sidetænder). 

2.  Stykke   af  en   Mellemtand   fra   Siden. 

3.  Første   Sidetand. 

4.  Anden   Sidetand. 

5.  Fire   Sidetænder  omtrent  fra  Midten  af  Rækken. 

6.  En   Sidetand   fra   Udsiden. 

7.  De  to   yderste   Sidetænder. 

8.  Stykke    af  en   Sidetand   fra  den  næstbageste  Tandrække  i 

Raspeskeden,   med   vedliggende   Celler. 

9.  Lodret   Gjennemsnit   gjennem  Raspeskeden   og  Raspepulpen. 

a.  Den   ydre   Raspeskede. 

b.  -      indre  — 

c.  Stilkpartiet  mellem   sidstnævnte   og 

d.  Den   pulpose   Masse. 

Mellem  b  og  d  Cylinder-Epithel,   Cuticula  og  Tandplader. 

B. 

Pleurophyllidia  natalensis,  Bgh. 
Fig.     1.      Et   Rhinophor  fra   Udsiden. 

2.  Bræmmen   af  Læbeskiven   udenfor  Kjæberanden. 

3.  Venstre  Kjæbe   fra   Udsiden. 

4.  Hængselpartiet  fra  Bagfladen. 

5.  Af  Tyggeranden,   i   Midten   af  den. 

6.  Af  —  ,  ved   den   bageste  Deel  af  den. 

7.  Mellem-   og   de  inderste   Sidetænder. 

8.  Første   Sidetand. 

9.  En   af  de  indad  liggende   Sidetænder,   skraat  fra   Siden. 

-  10.      Lignende,   fra   Undersiden. 

-  11.      En    Sidetand   længere  udad   i  Rækken ,   fra   Siden. 

-  12.      En   af  Sidetænderne,   midt   i   Rækken. 

-  13.      Mellemste   og   .   .  .   yderste  Sidetænder  med   Cuticula-Folder 

udenfor   Tænderne ,   ovenfra. 

-  14.      Neldefiim. 

Fig.   5 — 14  ere  tegnede  ved  cam.   lue. 


366 


TAI5.   VII. 

Pleurophyllidia  pustulosa   (Schultz). 

Fig.     1.      Dyret  fra  Rygsiden. 

2.  Gjæller   og  en  Deel   af  Sidelamellerne  (venstre  Side)  indenfor 

Kapperanden   med   sine   Neldeporer. 

3.  a.      Rliinophorierne. 
b.      Carunclen. 

4.  Forenden  af  Dyret,  fra   Siden. 

a.  Rhinophorierne. 

b.  Carunclen. 

c.  Tentakelskjoldet. 

d.  Kappen. 

e.  Forenden  af  Foden. 

5.  Rhinophor  fra   Siden.      Paa   Udsiden  af  dets   Stilk   Øiet. 

6.  Den   bageste  Deel  af  Fodsaalen  med   sin   Fure. 

7.  Gjælleblade. 

8.  Svælghovedet  med   GI.   buccale,    Spiseroret  og  den   forreste 

Deel  af  Maven. 

a.  Mundrøret  med  Mm.  protrusores  bulbi  (p.p.)  sml.p.228. 

b.  Muskelpladen. 

9.  Den    forreste    Deel    af  Svælghovedet    med    de    to    sammen- 

smeltede  GI.   salivales   (aa). 

-  10.  Belægningen   paa   Forfladen   af  Kjæbens   Hængselparti. 

-  11.  Samme,   fra   Siden. 

-  12.  Kjæberne  fra  Forfladen. 

-  13.  Af  Bevæbningen    paa  Tyggeranden. 

-  14.  Stykke  af  Tyggeranden. 

-  15.  Mellemtænder. 

-  16.  Forste   Sidetand. 

-  17.  Forste,   anden,   tredie   Sidetand. 

-  18.  Sidetænder. 

a.  Fra  Rygsiden. 

b.  Fra   Bugsiden. 

c.  Fra  Sidefladen. 

d.  Skraat  ovenfra. 

-  19.      De  4  yderste   Sidetænder. 

-  20.      Dobbeltænder. 

-  21.      Bagenden    af   Mellemtanden    og    de    nærmeste   Sidetænder  i 

næstbageste  Tandrække. 

-  22.      Omskedede  Tandplader  fra  Tandrækker  under  Raspedækket. 

-  23.      Af  Raspepulpen  (sml.   p.   326). 

-  24.      Spytkjertelgangen. 

-  25.      Spiculae  af  Ryghuden. 

-  26.      Stykke  af  Ryghuden  mellem  de  større  Pustler. 

-  27.      Stykke  af  Pustlerne. 

-  28.      Stykke    af    Nyren    med    Urinkammeret. 


367 


Camarga  marginata  (Ørst.). 
Fig.  29.      Bruskceller  af  Tungebrusken   (M.   lingu.   inf.). 


Pleurophy llidia  pustulosa  (Schultz). 

Fig.  1.  Fordoielsescanalen  med  Galdegangene ,  seet  fra  Undersiden, 
efter  at  hele  Fodsaalen  og  en  Deel  af  Kroppens  Sider 
ere   fjernede. 

2.  Mavehuulheden ,    efter   Borttagelse   af  dens   Underside;   Ind- 

gangen til   den  første  Galdegang   og  til  Tarmen. 

3.  Af  Maven. 

4.  Klapdannelse  ved  Indgangen  til  Maveblindsækken  (sml.  p.  327). 

*  Galdegang. 

5.  Lodret  Gjennemsnit  gjennem   Kapperanden. 

a.  Neldesække  med   sammes   udtrædende  Indhold. 

b.  Leverlapper. 

c.  Gjælleblade. 

6.  En   5  mm.   bred  Deel  af  Kappebræmmen   med 

a.  Neldesækkene  og 

b.  de   under   Huden   udtrædende   Grene    paa    Leverstam- 

merne. 

7.  Neldefiim. 

8.  Hjertet. 

a.  Kammeret. 

b.  Forkammeret. 

c.  Nyrehjertet. 

9.  Hjertet. 

a.  Kammeret. 

b.  Forkammeret. 

*   Kam   paa  Kammeret  (sml.   p.   329). 

-  10.      Aabning  fra  Pericardiet  ind   i   Nyrehjertets   Huulhed. 

-  11.      Sliimkjertlen  fra  Underfladen. 

-  12.  —  -      Rygsiden. 

-  13.  —  af  et  andet  Individ. 

I  Fig.  11 — 13  betegner  a  Kjonskjei'telgangen,  b  Spermato- 
theket,  c  dets  Udførsel sgang,  *  den  bruunlige  Lap  af 
Sliimkjertlen,  **  Sliimkjertlens   store  Lap. 

-  14.      Stykke  af  Kjonskjertlen.  fra   Rygsiden. 

*Urinkamraeret  med   sine  Aabninger  ud   i   Nyrevævet. 

-  15.      En   Follikel  af  Kjonskjertlen. 

-  16.      A.      Penis,  fra  Siden. 

B.        —    ,    -     Enden. 

-  17.      Centralnervesystemet. 

a.  Ganglia  cerebro-branchialia. 

b.  —       pediaea. 

IV  24 


368 

c.  Ganglia   bucco-pharyngea. 

d.  —       gastro-oosophagalia. 
Fig.  18.      Oiet  med    Synsnerven. 

-  19.      Lugtegangliet   med   sine   Vedhæng. 

-  20.      Af  Pustlernes   Skorpe. 

-  21.       -  —         Marv. 

TAB.  IX 

Camarga  marginata   (Ørst.). 

Fig.     1.      Et  Rhinophor,  fra   Siden. 

*  Øiet. 

2.      Køllen  af  et   Rhinophor. 

-  3.      Gjælleblade. 

4.  Stykke  af  Undersiden  af  Kappebræmmen  med  Sidelameller. 
4*.  Enkelte   Sidelameller. 

5.  Leverforgreningen   i   samme. 

6.  To  af  de  colossale   Sidelameller. 

7.  Analrøret. 

8.  Svælghovedet,  strammet  iveiret  og  bagover,  seet  fra  Forenden. 

a.  Ydermund  med   Læberne. 

b.  Mundroret,   heftet   til  Randen  af  Læbe>kivon.    udenfor 

Muskelpladen;     ovenfor     samme    Mm.    protrusores 
bulbi   (p.   p.). 

9.  Samme,  fra  Siden. 

b.      som  ovenfor. 

*  Spiserorsaabningen. 

-  lu.      Samme,  fra   Bagenden   og  Undersiden. 

*  Nogle  af  Mm.    protrusores   bulbi. 
**  Arteria  bulbi  pharyngei. 

-  11.      Den    fra  Kjæberne   (a)   nedslaaede    Læbeskive    og    Muskel- 

plade  (b). 

*  Den  Fals ,   som   optager  Tyggefortsættelserne. 
**  Tværfuren   i   Muskelpladen   udenom  Læbeskiven. 

-  12.      Begge  Kjæber,  fra  Bagsiden. 

-  13.      De  i   Sammenhæng  losnede   Kjæber,   sete   skraat  forfra. 

-  14.      Venstre  Kjæbe,  fra  Siden. 

-  15.  —  —    ,    -    Forfladen. 

-  16.  —  —    ,  skraat  fra  Bagsiden. 

-  17.      Af  Tyggeranden. 

-  18.      Forfladen    af    Kjæbemuskelmasserne.      Imellem   samme   sees 

Forenden   af  Tungen. 

-  19.      Tungen,  fra  Siden. 

*  Raspeskeden. 

-  20.      Tungen,  forfra. 

*  Forenden   af  Raspedækket  (lingula). 

-  21.      Hele    Raspen   og   dens   om   Raspepulpen   sammenboiede  Fort- 

sættelse ,   ovenfra. 


369 

Fig.  22.  Samme,   men   i   Profil. 

-  23.  Stykke  af  Raspen,   ovenfra. 

-  24.  En   Melle-mtand.   fra  Siden   og-  ovenfra. 

-  25.  Forste   Sidetand,   fra  Siden  og  fra  Ryggen. 

-  26.  Anden   Sidetand.  fra   Siden   og  nedenfra. 

-  27.  Tredie   Sidetand. 

-  28.  Sidetænder   af  forskjellig   Form   og    i   forskjellige   Stillinger. 

-  29.  En   Sidetand.   skraat   fra    Undersiden. 

-  30.  Sidetænder,   fra   Rygsiden. 

-  31.  De  yderste   Sidetænder. 

-  32.  En    Sidetand.     tegnet     ved     Camera     lucida    (.stærkere   For- 

størrelse). 

-  33.      En  ikke-denticuleret    Sidetand.   tegnet   ved   Cam.   lue. 

-  34.      En   lignende. 

-  35.      Tungen     og    den     bagved     liggende   Tiingemuseulatur    efter 

Borttagelse  af  Raspen   og  dens  Fortsættelx'. 

-  36.      Tungebrusken. 

-  37.      Fordoielsessystemet. 

a.  Svælghoved. 

b.  Spyttekjertler. 

c.  Mave. 

d.  Maveblind. sækken. 

e.  Tarmen. 

f.  Levermasserne  og  Galdegangene  (Duet.    biliferi). 

-  38.      Oiet   med   Nervus   opticus. 

-  39.      Celler  fra   Øiets    Bund. 

-  40.      Af  Huden. 

*  Farvede   Bindevævsceller. 
**    Uigjennemsigtige    (»forkalkede«)   Bindevævsceller. 
***   Carmoisinfarvede   Celler  (sml.   p.  335). 

-  41.      Neldefiim   (af  andre   Dyr)   i   eller   paa   Huden. 


EXPLICATIO  TABULARUM. 

TAB.  I. 

Pleurophyllidia  undulata,    Meckel. 
Fig.     1.      Pars   postica  animalis,   supina. 

a.  Sulcus  plant  ar  i  s. 

b.  Lamellae  laterales. 

c.  Knidopori. 

2.  Knidoporus. 

*   Cellulae   telae   conjunctivae.    p.   p.    pigmentosae. 

3.  Knidae. 

4.  Viscera  in   situ,   supina. 

Antice     bulbus     pharyngeus ,     pone     illuni     gi.    mucipara, 

24* 


370 


pone   hane   iterum    intestinum,    saccus  coecua  ventriculi  et 
ductus   biliferi  conspiciuntur. 
Fig.    5.      Dorsum  (pallium),   supinum  (e  cavitate  viscerum). 
*   Mm.   retractores  rliiuophoriorum. 
**   Oculus   inter  capita   ni.    situs. 
***    M.   transversus   dorsi    s.  respiratorius;   pone   illum  ni. 
longitudinal^   dorsi   apparet. 
(i.     Caruncula     tentacularis     cum     plicis     transversalibus, 
ad versa. 

7.  Rhinophoria    (*),   caruncula  anteversa    et    limbo    palliali 

reflexo. 

8.  Rhinophorium,   obliquum. 
-9.  —  ,    ab   apice. 

lu    fig.   8   &   !•   macula   atra   ante  rhinophorium   sita   aste- 
risco  ootatur. 

-  lo.      Lamellae  duplicatae   rhinophorii. 

-  11.      Balbus   pharyngeus   protrusus,  obliquus. 

*  ].imbu>   e   rostro   retracto   formatus. 
**   Clypeus   ten  tac  u  liger. 

-  12.      Pars   antica   bulbi    pharyngei.   ad  versa,   cum  rinia   orali   et 

orbiculo  labiali;  limbus,  retracto  rostro  formatus, 
asterisco  notatur. 

-  13.      Mandibulae   conjunctae   (extremitas   superior  int'ra   versa). 

A.  Mandibula  ,   adversa. 

B.  —        ,  aversa. 

-  14.      Mandibula .   obliqua. 

-  15.      Mandibulae  extensae .   adversae. 

-  10.      Pars     margin  i  s  masticatorii    ad    radicem   proc.    masti- 

catorii. 

*  elementa  quaedam   marg.   masticatorii. 

-  17.      Pars   marginis   masticatorii   mandibulae   sinistrae. 

*  Pars    antica    evulsione    elementorum   denudata   et    ini- 

pressiones   partium    basalium   istorum   ostendens. 
**  Pars   postica. 

-  18.      Elementa  ex   parte   postica  processus   masticatorii. 

-  19.      Elementa  ex  indumento  superficiei  externae  mandibulae. 

-  20.      Bulbus  pharyngeus,   pronus;   lingua,  musculis  mandibularuni 

pro  parte  remotis,   dorso   denudata. 

-  21.      Lingua.     adversa,    cum    lingula    tecti    radulae    hiatum 

dorsi   linguae  implente. 

-  22.      Lingua  cum  tecto  radulae,   obliqua. 

-  23.      Lingua  et  musculi  linguae,   radula  et  vagina  radulae   remo- 

tis. Ante  membrana  radulophora  conspicitur.  po- 
lice limbo  limitata,  quo  adhaeret  radula;  pone  illum 
patera,  qua  sustinetur  vagina  radulae ;  pone  illam  pars 
supera   m.   lingualis    sup. 


371 


Fig.  24.      Lingua   cum   musculi.-,    medio    ti>^a.       lu    fissura    par-    carti- 
laginis    lingualis   denudata. 
*  Membrana  radulophora. 
**  Patera. 
***  Pars   sup.   ni.   liugu.   sup. 

-  25.      M.   lingualis   inf.    (cartilag-o   lingualis),   pronus. 

-  26.      Id.,   supinus. 

-  27.      Tectum  et   vagina   (pulpa)   radulae,   obliqua. 

-  28.      Eadem .   supina. 

-  29.      Eadem ,   prona. 

-  30.      Pars  radulae  mediae. 

-  31.      Dens  medianus,   obliquus. 

-  32.      Dens   lateralis   primus,   figuris   varii.s   expressus. 

-  33.      Dentes   laterales   (magnopere   amplificati). 

a.  extra  visi. 

b.  intra  visi. 

c.  proni. 

d.  Uncus   dentis,   remotus. 

e.  Pars   basalis ,   obliqua  et   prona. 

f.  Eadem ,   supina. 

-  34.      Dentes    laterales    extimi    tres    (ope   cam.   lucidae    delineati). 

-  35.      Dentes   monstrosi. 

a.  obliqui. 

b.  proni. 

c.  supini   e  parte   basali. 

-  36.      Lamellae   branchiales,   majore*   et  minores. 

-  37.      Oculus. 

-  38.      Spiculae   cutaneae. 

-  39.      Elementa  renis. 

TAB.  II. 

P 1  e  u  r  o  p  h  y  1 1  i  d  i  a   L  o  v  é  11  i ,    Bgh . 

Fig.     1.  Animal ,    pronum;    ad    delineationem    animalis   vivi  cl.   Prof. 
Lilljeborg. 

2.  Animal,  supinum;  ex  exemplo  incurvo,  in  spir.  vini  asservato. 

3.  Foveae  rhinoplioriales  et  rhinophoria. 

4.  Lamellae  branchiales,  majoren   et  minores. 

5.  Lamella   branchialis  in   lamellam   lateralem   transiens. 

6.  Penis. 

7.  Apex  penis,   auctior. 

8.  Oculus. 

9.  Vesicula   auditiva. 

-  10.  Otokonia. 

-  11.  Sectio  transversa  rhinophorii. 
--  12.  Knidae. 

-  13.  Spiculae  cutaneae  dor»i. 


372 

14.  Mandibulae,   adver 

-  15.  Elementa   partis   mediae   marginia   masticatorii 

-  16.  Apex   processus   masticatorii. 

-  17.  Pars    radulae   mediae. 

-  18.  Dente-    laterale*. 

-  19.  —  —         extinii. 
-2             —          —        denticulati. 
-21.          —          —        monstrosi,  gem'mi. 

-  •_'!'.  Dens   medianus   monstrosus   (Loven). 

_'•'!.     GI.   hermaphrodisiaca   cam  camera  urinaria 
.' l       Smennatotheca. 

Pleurophyllidia   undnlata,    lieckel 

Penis. 

-  26      Zoospermata. 

Pleurophyllidia   Semperi,   Hgh. 

-  _'7.      Latus   trunci  dextrum   cum   aperturis. 

a.  Torus  genitalis  (vestibulum  genitale). 

b.  —      rcnalis. 

c.  Anus. 

a.  Limbus   pallii  cum  knidoporis. 

b.  Lamellæ  laterales  anticae  longitudinales. 

c.  —  —         aliae. 

-  29.      Pars   prior   renis  et  camerae  urinariae. 
30.      Pars   rems,  auctior. 

lAli.    Ut 

Pleurophyllidia   Semperi,    Bgh . 

Fig.     1.      Aiiimal.    pronum,    ad    delineationem    animalis    vivi   cl.    Dr. 

C.   Semper. 
2.      Limbus    pallii,   knidoporis    pertusus. 
.'!.      Glomeruli   knidarum   e   knidoporis   eminentes. 
1.      Knidae. 

5.  Lamellae   branchiales   majores   et    minores. 

6.  Lamella   branchialis   in   lamellam   lateralem   transiens. 

7.  Lamellae     branchiales     minores,     e     fundo     fossae    bran- 

chialis. 

-  8.      Penis. 

9.      Mandibulae,   supinae  (5ies  auctae). 

-  10.      Mandibulae,   aversae. 

-  11.      Elementa   marginis   masticatorii. 

-  12.      Deus  medianus   et  dentes   laterales  intimi  noveni,  cam.   lue. 

delineati. 


373 


Kig.  13.      Dentes   Iaterales   medii  et   extimi,   cam.  lue.  delineati   (,>patio 
focali   breviore). 

-  14.      Dentes  mediani  et   dens   Lateralis   primus. 

-  15.      Dens   medianus  et  dentes  Iaterales   bini   priores. 

-  16.      Dens  lateralis  primus. 

-  17.      Id. ,   figuris  variis   expressus. 

-  18.      A.      Dens   lateralis ,   supinus. 

B.        —  —         pronus. 

-  19.  —  —         obliquus. 

-  20.      Dentes  monstrosi ,   concreti. 

-  21.      Systema  digestionis   (cum  hepate). 

I,   I*  etc.   ductus   biliferos   indicant. 

A.  Lamellae  Iaterales   seriei  intimae. 

B.  —  —  —     mediae. 

C.  —  —  —     extimae. 

D.  Tubuli  hepatici  in  limbo   pallii    extra   lamellas   Iate- 

rales  knidocystas   versus    continuati. 

-  22.      Rete    tubulorum    hepaticorum    e    regione    lamellarum 

lateralium  anticarum. 
A ,  B ,   C ,  D   ut  supra. 

-  23.      Organa  generationis. 

a.  GI.  hermaphrodisiaca. 

b.  Ampulla  ductus  hermaphrodisiaci. 

c.  GI.   mucipara. 

d.  Vas   deferens. 

-  24.      Glandula  mucipara,   supina. 

*  Ductus  gi.   muciparae. 

-  25.      Spermatotheca. 

-  26.      Oculus. 

-  27.      Vesicula  auditiva. 

-  28.      Spiculae   cutaneae   Dendronoti  arborescentis. 

-  20.  —  —        Pleurophyllidiae   Semperi, 


tab.  iv. 
Pleurophyllidia   Petersi,   Bgh. 

Fig.     1.      Animal,  magnitudine   circiter  naturali,   pronum. 

*  Lamellae  Iaterales. 

2.  Idem ,   obliquum. 

*  Anus. 

3.  Nucha  cum   rhinophoriis  et  papillis   extra  illa   situ, 

*   Clypeus  tentacularis. 
**  Margo  pallii. 

4.  Nucha   altenus   exempli,   cum   rhinophoriis   et   papillis. 

5.  Papillae. 

6.  Porus   (vestibulum)  genit.   cum  pene  prominente. 


374 


Pig      7.      Lamellae   branchiales. 

8.  Oculus   cuin   ii.   optico. 

9.  Ganglion   olfactorium  secundarium  cum  appendicibus  (nervis) 

earumque  elementis   propriis. 

-  10.     Elementa  supra  citata  (750ics  aucta). 

-  11.      Spiculae  cutaneae. 

-  12.      Pars   niediaua  radulae.       (Dentes   mediaui ,    dentes    laterale.-- 

septem). 

-  13.      Dens   lateralis   secundus. 
-14.         —  —       tertius. 

_     15.        —  —       e  dimidia  externa  parte  radulae. 

-  16.     Fragmentum  medium  partis  uncinatae  dentis  lateralis  (750ies 

auctum). 

-  17.      Dentes   laterales  e   media   parte   seriei ,   supini. 
-18.  —  —         dentieulati   tres   extimi,    proui. 

-  19.  —        bini  extimi,  obliqui. 

-  20.      Dens   lateralis   e   parte  extima   seriei,   pronus. 

-  21.      Idem,   supinus. 

-  22.      Cellulae  cartilagiueac  meinbrauae   radulophorae. 

-  23.      Elementa   glandulæ   salivalis. 

-  24.      Sectio  transversa  limbi   dorsi   (pallialis)   verticalis. 

a.      Glomeruli  knidarum  e  knidocystis   propulsi. 
li.      Lamellae  laterales. 
c.      Massa  hepatica. 

-  25.      Cor. 

a.  Atrium. 

b.  Ventriculus. 

-  26.      Epithelium    atrii. 

*  Globuli   sanguinis. 

-  27.      Knidae. 

-  28.      GI.   hermaphrodisiaca. 

-  29.      Sectio   verticalis   gi.   hermaphrodisiacae. 

-  30.      Acinulus  gi.  hermaphrodisiacae  (ovaria,  testis). 

-  31.      Epithelium   acinuli. 

-  32.     Zoospermata. 

-  33.      Spermatotheca   cum   parte   ductus   ejusdem. 

-  34.      Penis  cum   parte  ductus  ejaculatorii. 

tab.  v. 

Pleurophyllidia  taeniolata,   Peters. 

Fig.     1.      Animal,  pronum. 

*   Clypeus  tentacularis. 

2.  Vestibulum  genitale  cum  pene. 

3.  Apex  rhinophorii. 

4.  Lamellae   branchiales. 

5.  Lamella  lateralis. 


375 


Kig.     tf.      Contenta   c   knidocystis    propulsa. 
7.      Knidae. 

-  8,  9.   Cellulae,  e   quibus   cvolvuntur  knidocystae   (?). 

-  10.      Bulbus   pharyngeus ,   adversus,   orbiculo   labiali   rcmoto. 

-  11.      Orbiculu  s   muscularis   in   parte   adversa  mandibularuni. 

-  12.      Bulbus   pharyngeus   cum   oesophago    et   parte   priore   ventri- 

culi,   obliquus. 

In  antica  parte  tigurae   orbiculus  muscularis  cum  niar- 
gine  externo  mandibulae  pellucente  conspicitur. 

*  M.  transv.  sup. 

**  Gangl.  buccale  cum  neiTis. 
***  GI.     salivalis     cum     ductu     ejusdem     (incisione    de- 
nudato). 

-  13.      Bulbus   pharyngeus,   prouus,   oesophago   remoto. 

Pone  aperturam   pharyngeam  ganglia    buccalia  cum  nor- 
vis.      Ductus    salivales    pone  m.   transv.    sup.    intrant. 

-  14.      Pars    antica    bulbi    pharyngei  ,     m.    pectinato    et    maxima 

parte  m.   transv.   sup.   remotis.      Denudata    apparet    ex- 
tremitas  aiit.  mm.   reet.  supp.  (***). 

*  Apert.   pharyngea  oesophagi. 
**  Margo  sup.   mandibulae. 

***  Stratum   prof.  m.   transv.   sup. 

-  15.      Mandibulae,   adversae. 

-  16.      Pars   marginis  masticatorii   (mandibulae  dextrae). 

*  Pars  antica. 
**     —      postica. 

-  17.      A.      Cuticula  et  epithelium  (e  parte  intima  orbiculi  labialis). 

B.      Cellulae   epitheliales. 

-  18.      Iudumentum   superficiei  externae  mandibulae. 

-  19.      Sectio   perpendicularis   cartilaginis   lingualis   (m.   lingu.   inf.). 

-  20.      Lobulus   hepaticus  in  lamellam   lateralem  ramilicatus. 

-  21.      Pars   lamellae   branchialis. 

-  22.      Spiculae  cutaneae. 

TAB.  vi. 

A. 

Pleurophyllidia  taeniolata,  Peters. 

Fig.     1.      Pars  media  radulae,   e  medio  dorsi  linguae.     (Dens  medianus 
et  dentes  laterales  intimi  terni). 

2.  Pars  dentis  mediani ,  obliqua. 

3.  Dens   lateralis   primus. 

4.  —  —       secundus. 

5.  Dentes  laterales   quatuor  e  media  serie. 

6.  Dens  lateralis  a  latere  externo. 

7.  Dentes  laterales   bini  externi. 


376 


I  ig      8        \jicx   'lentis    lateralis   e    serie    paenultinia    pagina«     radulae. 
cum    cellulis   pulpae. 
0.      Sectio   perpendicularis   vaginae  et    pulpae   radulae. 

a.  Vagina  externa. 

b.  —      interna. 

c.  Petiolus. 

d.  Pulpa ; 

inter  b  &  d  epithelium   cylindraceum  .   cuticula   et  dentes. 

B. 
Pleurophyllidia  natalen  s  is,   Bgh. 

Fig.     1.  Rhinophorium. 

2.  Margo   orbiculi  labialis. 

3.  Mandibula  (sinistra).   adversa. 

4.  Pars  cardinalis  (umbo)  mandibulae,  aversa. 

5.  Pars   media  marginis   masticatorii. 

6.  Pars    postica   marginis   mastic. 

7.  E   medio  radulae.   (Dentes   mediani    et    laterale-    bini   primil. 

8.  Dens    lateralis   primus. 

-  9.        —  —       internus ,    pronus   et   obliquus. 

-  10.  Dentes  laterales,  supini. 

-  11.  Dens  lateralis  externus. 

-  12.         —  —       medius. 

-  lo.  Dentes    laterales   medii    et    extimi    cum    plicis    cutieularibus 

extra  dentes   ultiuios. 

-  14.      Kuidae. 

TAB.  VII. 

Pleurophyllidia   pustulosa,    Schultz, 

Fig.     1.      Animal,   pronum. 

2.  Margo     pallii    cum     knidoporis .     lamellis     branchialibus    et 

lamellis   lateralibus   prioribus. 

3.  a.      Rhinophoria. 

b.      Caruncula  tentacularis. 

4.  Pars   antica  animalis ,   obliqua. 

a.  Rhinophoria. 

b.  Caruncula  tentacularis. 

c.  Clypeus  — 

d.  Dorsum   (pallium). 

e.  Pars   antica  podarii. 

5.  Rhinophorium    (siuistrum),   obliquum. 

In  latere  ext.   petioli   rhinophor ii    oculus    apparet. 

6.  Pars   postrema  podarii  cum  sulco   plantari. 

7.  Lamellae   branchiales. 


377 


Fig.     8.      Bulbus     pharyngeus    cuni    ganglie    buccali,     oesophago    el 
parte  priore  ventriculi. 

a.  Rostrum   c.    mm.   protrusoribus   bul  bi   (p.   p.). 

b.  Orbiculus   muscularis. 

9.      Pars     prior    bulbi     pharyngei    cum    glaud.    salivalibus     con- 
ci'etis   (aa), 

-  10.      Iudumentum    iu    facie    priore    partis     cardinalis    maudibulae. 

-  11.      ldem ,  ex  latere. 

-  12.      Maudibulae,   adversae. 

-  13.      Pars  marginis  masticatorii. 

-  14.      Sectio  marginis   masticatorii. 

-  15.      Deutes   mediani. 

-  16.      Dens  lateralis   primus. 

-  17.      Dentes  laterales  terni  intimi. 

-  18.  —  —     . 

a.  proni. 

b.  supini. 

c.  obliqui. 

d.  proni   et   obliqui. 

-  19.      Dentes   laterales   quaterni  extimi. 

-  20.  —      monstrosi ,   geminati. 

-  21.      Pars    postrema    dentis    mediani    et    dentium    lateralium   inti- 

morum ,   e   serie  paenultima. 

-  22.      Vagina   dentium   (cum  apice  dentium)   e   radula  vaginata 

(sub   tecto  radulae). 

-  23.      Cellulae  pulpae  radulae. 

-  24.      Ductus   salivalis. 

-  25.      Spiculae  cutaneae   (dorsi). 

-  26.      Pars  cutis  dorsalis  inter  pustulas. 

-  27.        —    pustularum. 

-  28.      Pars  renis  cum   camera  urinaria. 

Pleurophyllidia  marginata    (Ørst.). 

Fig.  29.      Cellulae    cartilagineae    e    cartilagine    linguae     (m.    linguali 
inferiore). 

TAB    VIII. 

Pleurophyllidia  pustulosa,   Schultz. 

Fig.     1.      Organa  digestionis^cum   ductibus   biliferis ,    supina ,    podario 
et  parietibus  lateralibus  trunci  omissis. 

2.  Ventriculus,   pariete  inf.  omisso ;   aditus   ad   ductum   biliferum 

primum   et  ad  intestinum   conspiciuntur. 

3.  E   pariete   ventriculi. 

4.  Valvula  ad   introitum   sacci  coeci  ventriculi  (cf.   p.   327). 

*      Ductus   bilifer. 


378 


Kig,     ;>       Sectio    perpendicularis   marginis   dorsalis   (pallial 

a.  Knidocystæ  cum  contento    propulso. 

b.  Lobuli   hepatici. 

c.  Lamellae  branchiales. 

6.  Pars     marginis     dorsalis     (pallialis)    latitudinis   5    mm.    cum 

knidocystis  et  lobulis   hepaticis    subcutaneis. 

7.  Knidae. 

-  8.     Cor. 

a.  Atrium. 

b.  Ventriculus. 

c.  Cor  renale. 
0.      Cor. 

a.  Atrium. 

b.  Ventriculus. 

c.  Crista   ventriculi    (et.    p.    329). 

-  10.      Apertura   pericardii   iu   cavitatem   cordis   renalis. 

-  11.      GI.   mucosa,  supina. 

-  12.       -         —      ,  prona. 

-  13.       -         —       ,   alterius  individui. 

In   tiguris   11 — 13  notantur: 

a.  Ductus  hermaphrodisiacus. 

b.  Spermatotheca. 

c.  Ductus  spermatothecae. 
*    Lobulus   opacus  gi.   muc. 

**         —        maguus  gi.   muc. 

-  14.      Pars  glaud.   hermaphrodisiacae ,   prona. 

*  Camera   urinaria. 

-  15.      Acinus  gland.  hermaphrodisiacae. 

-  16.      A.      Penis,   obliquus. 

B.      Apex   penis. 

-  17.      Ganglia  centralia  systematis   nervosi. 

a.  Ganglia  cerebro-branchialia. 

b.  —       pediaea. 

c.  —       buccalia. 

d.  —       gastro-oesophagalia. 

-  18.      Oculus   cum   n.   optico. 

-  19.      Ganglion   olfactorium  cum  appendicibus. 

-  20.     Pars  corticis   pustularum. 

-  21.      Pars   medullae  pustularum. 

TAB.  IX. 

Camarga  marginata  (Orst.). 

Fig.     1.      lihinophorium ,   obliquum. 

*  Oculus. 

2.  Clavus  rhinophorii. 

3.  Lamellae   bianchiales. 


379 


Fis',     4.      Pars    marginis    dorsalis    (pallialis)   cum   lamellis   lateralibus. 

4*.   Lamellae  laterales. 

5.  Ramificatio   ductuum   hepaticorum   in   lamella   laterali. 

6.  Lamellae   laterale.-?   majores   (cf.   p.   74). 

7.  Tubus   analis. 

8.  Bulbus   pharyngeus.   fortiter  elevatus,   aversus. 

a.  Os   externum. 

b.  Rostrum. 

Orbiculus     muscularis   et     mm.    protrusores    bulbi   (p.    p.) 
conspiciuntur. 

9.  Idem,   obliquus. 

b.      ut  supra. 

*  Ostiuni   pharyngeum. 

-  10.      Idem ,   aversus   et   supinus. 

*  Mm.    protrusores    bulbi   (p.  p.). 
**    A.    bulbi. 

-  11.      Orbiculus   muscularis    cum   orbiculo   labiali ,    deflexus. 

a.  Mandibulae. 

b.  Orbiculus  muscularis   et  labialis. 

*  Scissura,   qua  excipiuntur  proc.  masticatorii   niandibu- 

larum. 
**    Sulcus   transv.   orbiculi  muscul. 

-  12.      Mandibulae ,   aversae. 

-  13.  —  conjunctae,   obliquae  et  adversae. 

-  14.      Mandibula   sinistra,   obliqua. 

-  15.  —  —       adversa. 

-  10.  —  —       obliqua  et  aversa. 

-  17.      Pars   marginis   masticatorii. 

-  18.      Facies  prior  massarum  muscul.  mandibularum.     Inter  massas 

musculosas   lingna   apparet. 

-  19.      Lingua,   obliqua. 

*  Vagina   radulae. 

-  20.      Lingua,   adversa. 

*  Pars  antica  tecti   radulae   (lingula). 

-  21.      Radula  cum  procursu,   vagina  radulae  incluso,  prona. 

-  .22.      Eadem,   obliqua. 

-  23.      Pars  radulae   mediae. 

-  24.      Dens   medianus,   pronus   et  obliquus. 

-  25.        —     Iateralis  primus,   pronus   et  obliquus. 

-  26.         —  —       secundus,   supinus   et   obliquus. 

-  27.        —  —       tertius. 

-  28.      Dentes  laterales. 

-  29.      Dens   lateralrs.   obliquus   et   supinus. 

-  30.      Dentes   laterales.    proni. 

-  31.  —  —      extimi. 

-  32.      Dens   Iateralis    (ope   cam.    lue.    delin.) 


380 


Fi<r.  33.      Dens   lateralis  .    non   denticulatus    (opc   cam.    lue.   delin.). 

-  34.      Ut   fig.   33. 

-  35.     Lingua  et  musculatura   linguae,    pronae,    radula  et   vagina 

radulae  omissis. 

-  3<>.      Cartilago   linguae   (ni.   lingu.    inf. ). 

-  37.      Organa  digestionis. 

a.  Bul  bus   pharyngeus. 

b.  Gland.    saliv. 

c.  Ventriculus. 

d.  Saccus   coecus   ventriculi. 

e.  [ntestinum. 

f.  Massae  bepaticae  et   ductus   biliferi. 


DANMARKS   SOMMERFUGLE 

I   KORT  OVERSIGT 

VED 
V.   STRØM 

(Fortsættelse;    jfr.  S.  109—140.) 


Anden  Underafdeling. 
NEMATOCERA. 


A, 


.ntennerne  børstedannede,  ofte,  især  hos  S,  fjerede  med 
længere  eller  kortere  Grene,  eller  med  enkelte  eller  buskstil- 
lede Sidehaar,  eller  takkede.  Bagvingerne  med  eller  uden 
Heftebørste,  hele,  med  fuldstændigt  Ribbenet,  een  eller  to 
Randribber  og  Kantribben  udenfor  Kanten,  ofte  udspringende 
fra  Forribben  eller  forbunden  med  den  ved  Berøring,  sjelden 
ved  en  Tværgreen. 

Denne  store  Underafdeling  falder  i  mange  Familier,  som  for- 
uden de  anførte  Overeensstemmelser  sædvanlig  frembyde  en  vis  Lig- 
hed i  Vingernes ,  navnlig  Forvingernes  Tegning.  Typisk  deles  de 
ved  to  enkelte  eller  dobbelte  Tværlinier,  den  ydre  og  indre 
Mellemlinie,  i  tre  Feldter,  Somfeldtet,  Mellemfeldtet  og 
Rodfeldtet;  hvert  af  disse  kan  igjen  ved  en  Linie  være  deelt  i 
et  ydre  og  et  indre,  Somfeldtet  ved  den  sædvanlig  bugtede  eller 
takkede  Bølgelinie,  Mellemfeldtet  ved  M  ellem  s  kyggen  ,  Rod- 
feldtet ved  Rodlinien.  I  Mellemfeldtet  er  Tværgrenen  jævnlig  be- 
tegnet ved  en  Tværplet  af  forskjellig  Form.  Hos  nogle  ere  Vin- 
gerne i  Hvilen  fladtstillede,  saa  at  Bagvingerne  skjules,  eller 
udbredte,  saa  at  en  storre  eller  mindre  Deel  af  dem  bliver  syn- 
lig, og  i  disse  Tilfælde,  især  i  det  sidste,  ere  Forvingernes  Tegninger 
fortsatte  paa  Bagvingerne  eller  dog  antydede  ved  deres  Rand ;  oftere 
ere   de  mere   eller  mindre   skraat  tagstillede,   hvorved  Bagvingerne 

IV.  25 


382 


fuldstændig  dækkes  og  ofte  ved  Randen  ere  foldede,  og  da  bare 
Bagvingerne  enten  matte  og  svage  Farver  eller  en  fra  Forvingernes 
forskjellig  Farve  og  Tegning.  Sjelden  ere  Vingerne  i  Hvilen  lagte 
fladt  hen  over  Ryggen,  eller  oprette;  i  sidste  Tilfælde  er  Bagvin- 
gernes  Underside  stærkt  farvet   som   hos   Dagfuglene. 

Følgende  Schema  kan   tjene  til   Oversigt  over  Familierne: 

A.  Begge    Vingepar    eller    Forvingerne    med     en    Indskudscelle    bag 
Tværgrenen.      Bioine   mangle. 

I.    Indskudscellen   stor,    begge  Vingepar  omtrent  eens,  med   sex 
Forgrene  og  to  Randribber.      Hefteborsten  mangler. 

1.   Epialidæ. 
II.    Indskudscellen  lille,   Bagvingerne  mindre   end  Forvingerne,  med 
Heftebørste,   to  Forgrene   og  tre   Randribbcr. 

2.   Cossidæ. 

B.  Begge    Vingepar    uden    Indskudscelle.       Bagvingerne    mindre    end 
Forvingerne,   med   een   eller   to    Forgrene. 

I.    Bagvingerne     med     tre     Randribber    og    Hefteborste.        Bioine 
mangle. 

a.  Forvingerne    med    een    ofte    tvegrcnet    Randribbe.      Palper 
mangle. 

3.   Psychidæ. 

b.  Forvingerne  med  to   Randribber.      Palperne  tydelige. 

4.   Limacodidæ. 
II.    Bagvingerne   med   een   til    to   Randribber. 

a.  Uden    Bioine   og   Heftebørste. 

a.  Forvingerne  med  fire  Forgrene,  Bagvingerne  med  een 
Randribbe. 

6.   Saturnidæ. 

fi.  Forvingerne  med  sex  Forgrene,  Bagvingerne  med  to 
Randribber  og  en  kort  Midtcelle  af  hoist  Trediedelen 
af  Vingens  Længde. 

7.   Bombycidæ. 

b.  Uden   Bioine,  med   Hefteborste. 

«.    Bagvingernes    Mellemgreen    udspringer    tæt    ved    eller 
sammen   med   tredie   Baggreen,   eller  mangler ;   i    sidste 
Tilfælde  mangler  den   ogsaa  paa  Forvingerne  eller  ud- 
gaaer  der  tæt  ved  eller  sammen   med  tredie  Baggreen. 
f    Bagvingernes   anden  Forgreen   fra  Stammen   inden- 
for Tværgronen.      Forvingerne   med    sex  Forgrene  ; 
Bagvingernes     Midtcelle     idetmindste     af    Vingens 
halve  Længde  (Hefteborsten   hos   nogle   svag  eller 
manglende). 

5.   Drepan  u  1  idæ. 


383 


ff  Bagvingernes  anden  Forgreen  fra  Tværgrenens 
Udspring  eller  fra  forste,  Kantribben  fra  Ruden, 
berørende  Forribben   et  Stykke  derfra. 

8.   Liparidæ. 

fff  Bagvingernes  anden  Forgreen  fra  Tværgrenens 
Udspring  eller  fra  forste,  eller  manglende,  Kant- 
ribben fra  Forribben. 

10.   Litbosidæ. 
j3.    Bagvingernes  Mellemgreen   udspringer  fjernet  fra  tredie 
Baggreen,   eller  mangler;    i   sidste   Tilfælde   udspringer 
den   paa  Forvingerne  fjernet  fra  tredie  Baggreen, 
f    Bagkroppen  tyk  og  naaer  udenfor  Bagvingebjornet. 

12.   Notodontidæ. 
tf    Bagkroppen    slank     og    naaer    ikke    udenfor    Bag- 
vingebjornet. 

*    Bagvingernes  anden  Bagcelle  manglende,   eller 
meget  lille. 

11.   Nolidæ. 
**    Begge   Bagvingernes   Bagceller  vel  udviklede, 
tilsammen   ikke  bredere  end   anden  Randcelle. 
14.   Brepbidæ. 
***    Begge   Bagvingernes  Bagceller  vel  udviklede, 
tilsammen  bredere  end  anden   Randcelle. 

15.   Geometridæ. 
c.    Med  Bioine  og  Hefteborste. 

a.    Benene  kortere  end  Bagkroppen.      Bagvingernes  Kant- 
ribbe  fra  Forribben. 

9.   Arctidæ. 
p.    Benene  længere  end  Bagkroppen.     Bagvingernes  Kant- 
ribbe   (med  ganske  faa  Undtagelser)  fra  Roden. 

13.  Nbctuidæ. 
De  tolv  forste  Familier  svare  omtrent  til  de  ældre  Forfatteres 
Spindere  (Bombyces).  De  kunne  neppe  i  hele  dette  Omfang  for- 
enes ved  bestemte  Kjendemærker,  men  en  vis  habituel  Lighed  er 
idetmindste  hos  det  storre  Fleertal  umiskjendelig.  Som  fælles  Cha- 
rakterer  for  de  fleste  af  dem  kan  fremhæves  den  manglende  eller 
lidet  udviklede  Snabel,  Mangelen  af  Bioine,  og  Antennerne,  der  ere 
under  Forvingens  halve  Længde,  ofte  ikke  længere  eller  endog 
kortere  end  Bryststykket,  og  hos  <5  næsten  altid  fjerede;  derhos 
ere  Benene  korte  og  svage,  Kroppen  sædvanlig  tyk  og  laaden  uden 
fremstaaende  Duske,  Vingetegningen  i  store  Partier  eller  uregel- 
mæssig. Larverne  ere  ofte  haarede,  og  de  fleste  spinde  til  For- 
vandlingen et  Væv  ovenfor  Jorden. 

Foruden     de    i    forste   Afsnit    anvendte  Navneforkortninger  fore- 
komme   i    dette    endnu   folgende:    Borkh.   Borkhausen.      Curt.   Curtis. 

25* 


384 


Dup.   Duponchel.      Gcrm.   Germar.      Ilaw.    Haworth.      H.  S.    Herrich- 
S  c  li  i'i  Iler.      Schr.   Schrank. 

Første  Familie. 
EPIÅLIDÆ. 

Snabelen  ikke  udviklet;  Biøinene  mangle.  Begge  Vinge- 
par  omtrent  eens,  med  sex  Forgrene  og  en  stor  Midtcelle, 
der  deles  ved  en  Længderibbe  og  en  anseelig  Indskudscelle. 
Forvingerne  haVe  een  (sjelden  to),  Bagvingerne  to  Randrib- 
ber; Heftebørsten  mangler. 

Vingerne  ere  lange  og  smalle  og  have  et  fra  de  øvrige  Sommer- 
fugles meget  forskjelligt  Ribbenet ,  der  er  væsentlig  eens  paa  begge 
Vingepar.  For-  og  Bagribben  bøie  sig  under  en  Vinkel  mod  hin- 
anden og  danne  derved  i  Forbindelse  med  Tværgrenen  den  ydre  Be- 
grændsning  af  den  store  Midtcelle,  hvis  Indskudscelle  dannes  ved 
bagudgaaende ,  mod  Roden  sammenlobende  Forlængelser  af  Mellem- 
grenen  og  tredie  Baggreen.  Antennerne  ere  meget  korte,  omtrent 
som  Bryststykkets  halve  Brede,  kun  hos  een  Art  (E.  silvinus)  hos 
tf  med  en  enkelt  Række  Grene.  Larverne  have  enkelte  Haar  paa 
smaa  Vorter,  et  rundt  glindsende  Uoved  med  stærke  Kindbakker  og 
et  Nakkeskjold ;  de  leve  i  Jorden  af  Rødder  og  forvandle  sig  i 
lange  rorformede  Spind.  Pupperne  have  korte  Vingeskeder  og  en 
lang  Bagkrop  med  Pigge  paa  Ledrandene,  ved  hvis  Hjælp  de  be- 
væge  sig  frem   og  tilbage   i   Spindet. 

EPIALUS  F. 

Forvingernes  Tegning  bestaaer  væsentlig  i  to  uregelmæssige 
Tværbaand,  der  mangle  hos  E.  humuli  tf,  hos  E.  hectus  ere  paral- 
lele,   hos   de   ovrige   lobe   sammen   i   en  ret   Vinkel   ved   Randen. 

1.  HECTUS  L.  (Z.  D.  1381).  Forvingerne  hos  tf  guulbrune, 
Tværbaandene  opløste  i  flere  eller  færre  lysegule  solvglindsende 
Pletter,  hos  J  graabrune  med  brede  matte  Tværbaand.  Hannens 
Bagbeen   fodløse,   med   kølleformede   Skinnebeen.      5^  —  6^. 

Temmelig  almindelig  paa  aabne  Sletter  i  Skove,  hvor  Hannerne 
allerede  for  Solnedgang  sees  at  flyve  i  smaa  Selskaber  paa  deres 
ejendommelige   pendulagtige   Maade.      6. 

2.  HUMULI  L.  (D.  A.  19,  Z.  D.  1380).  Hos  tf  begge  Vinge- 
par uden  Tegning,  foroven  glindsende  hvide,  forneden  sortegraae;  hos 
5?  Forvingerne  lys  okkergule  med  teglrode  Tegninger,  Bagvingerne 
og   Undersiden   rodlige.      tf  9—10,   $   12—14. 

Ikke  sjelden,  især  paa  Enge  og  Græsmarker;  paa  flere  Steder 
i    stor   Mængde.      6      7. 


385 

3.  LUPULINUS  L.  tf  lys  rod-  eller  guulgraa,  9.  mat  bruun- 
graa;  de  brede  Tværbaand ,  hvoraf  det  yderste  oftest  er  opløst  i 
Pletter,  det  inderste  naaer  til  Roden,  ofte  tillige  en  svag  Plet  i 
Mellemfeldtet  glindsende   hvide,   hos   J   mattere,     tf  4:}, — 5,   9   6  — 6.1. 

Almindelig  i  Kjobenhavns  Omegn  (Haas),  og  rimeligviis  heller 
ikke  sjelden  i  Jyllands  Lyngegne,  hvor  den  findes  heelt  op  til  Vend- 
syssel  (Carstensen).      I  Fyen  har  jeg  ikke  seet  den.      4 — 6. 

4.  SILVINUS  L.      tf  rød-  eller  bruunguul,   9.   graabruun  med 

mørkere   Mellemfeldt ;     Tværbaandene   smalle ,    glindsende    hvide    med 

mørkere  Kanter,    hos   9.   mattere;    det    inderste    naaer    ikke    Roden, 

men  forbinder  sig   oftest   med   en   boiet  Længdestribe   i  Mellemfeldtet ; 

Forvingerne    have    to  Randribber,    og  Hannens  Antenner    en    enkelt 

Rad   korte  Grene,      tf  5.^—7^,   $  8—9. 

Hist  og  her,  især  paa  Græsmarker  og  ved  Hækker  om  Aftenen. 
7 c 

VJ        o. 

Anden  Familie. 
C0SS1DÆ. 

Snabel  og  Bioine  mangle.  Begge  Vingepar  (eller  idet- 
mindste  Forvingerne)  med  en  lille  lndskudscelle  bag  Tvær- 
grenen i  den  af  en  Længderibbe  deelte  Midtcelle;  Forvingerne 
med  sex  Forgrene  og  to  Randribber,  Bagvingerne  med  Hefte- 
børste,  to  Forgrene  og  tre  Randribber. 

Store  eller  middelstore  Sommerfugle  med  uregelmæssig  Tegning, 
Vingerne  i  Hvilen  taglagte,  Bagvingerne  meget  mindre  end  For- 
vingerne. Antennerne  hos  tf  mere  eller  mindre  grenede.  Larverne 
ere  flade  og  have  faa  korte  Haar,  et  stort  fladt  Hoved  med  stærke 
Kindbakker  og  et  Nakkeskjold ;  Bagkropsfodderne  ere  Krandsfødder. 
De  leve  i  Ved  eller  Marv  og  forpuppe  sig  der  i  et  med  Spaaner  blan- 
det Spind,  af  hvilket  Pupperne  arbeide  sig  halvt  ud  ved  Hjælp  af 
korte  Pigge  paa  Ledrandene. 

ZEUZERA  Latr. 

Antennerne  kortere  end  Bryststykket,  hos  tf  ved  Roden 

bredt  fjerede,  mod  Spidsen  med  en  enkelt  Rad  korte  Grene, 

hos  9  enkelte,  ved  Roden  nldhaarede.     Bagskinnebenene  kun 

med  Endesporer. 

Bagkroppen  meget  lang,  hos  9.  med  en  Læggebraad.  Bryst- 
stykket uldhaaret. 

1.  ÆSCULI  L.  Hvid ,  Bagkroppen  s.taalblaa  med  hviduldede 
Ledrande,  Bryststykket  og  Vingerne  besatte  med  runde ,  staalblaae, 
paa  Bagvingerne  mattere  Pletter.      11 — 14. 


386 


Udbredt  og  funden  i  de  fleste  Dele  af  Landet,  men  sjelden. 
Sjælland:  Svanholni  ved  Helsingør,  almindelig  i  en  Kastanieallee 
(Hansen) ,  Skodsborg  (Drewsen) ,  Søndermarken ;  Lolland :  Freilev 
Skov  (Schiødte);  Jylland:  Lundergaard  i  Vendsyssel  (Carstensen); 
Fyen :   Frederikslund,  Larven  i  en  ung  Bogestamme  ved  Odense.    |—  |. 

COSSUS    F. 

Antennerne  idetmindste  af  Bryststykkets  Længde,  fra 
Roden  til  Spidsen  med  en  enkelt  Rad  korte,  hos  $  meget 
korte  Grene.     Bagskinnebenene  med  to  Par  Sporer. 

Bagkroppen  kortere  og  bredere,  hos  J  uden  Læggebraad. 
Bryststykket  med   korte  tætsluttende  Haar. 

1.  LIGNIPERDA  F.  (Phalæna  Cossus  D.  A.  15,  Z.  D.  1372, 
F.  Fr.  358).  Mork  graabruun,  paa  Forvingerne  især  i  Midten  med 
hvidagtig  Indblanding;  Halskraven  og  Bryststykket  bruuukantede, 
Bagkroppen  hvidringet,  begge  Vingepar  marmorerede  med  talrige 
fine   sorte  Tværlinier.      14 — 16. 

Temmelig  almindelig  overalt.  6  —  7.  Larven  foretrækker  Stam- 
mer paa  solaabne  Steder,  og  findes  derfor  især  i  Alleer  og  langs 
Veie.  Paa  Kjøbenhavns  Volde  og  ved  Veiene  deromkring  ere  mang- 
foldige Stammer,  især  af  Ask,  Elm  og  Poppel,   dybt  angrebne  af  den. 

Tredie   Familie. 
PSYCIIIDÆ. 

Snabel,  Bioine  og  Palper  mangle.  Hannens  Vinger  uden 
Indskudscelle,  Forvingerne  med  een  ofte  tvegrenet  Randribbe, 
Bagvingerne    med    Heftebørste    og    tre    Randribber;    Hunnen 

vingeløs. 

Hannerne  ere  smaa,  hurtige,  tildeels  dagflyvende  Sommerfugle 
med  kort  Krop,  brede,  svagt  bestøvede,  i  Hvilen  fladt  taglagte 
Vinger,  og  fjerede  Antenner;  Hunnerne  ere  mere  eller  mindre  ufuld- 
komment udviklede.  Larverne  krybe  om  ved  Hjælp  af  de  stærke 
Brystfodder,  idet  deres  fodløse  Bagkrop  er  skjult  i  en  af  Plantedele 
sammenspunden  Sæk,  hvori  ogsaa  Puppestanden  tilbringes. 

PSYCHE   Schr. 

<5.  Forvingernes  Randribbe  tvegrenet.  Bagskinnebeuene 
kun  med  Endesporer. 

$.  Uden  Antenner  og  Been,  forblivende  i  Sækken,  hvor 
den  lægger  sine  Æg  i  Puppehuden. 


387 


f  1.  GRAMINELLA  O.  (5  sortebruun ,  Kroppen  med  hvid- 
graa  Uld,  Vingerne  temmelig  tæt  bestøvede,  Fryndserne  mod  Spidsen 
hvidagtige.  J  guulhvid  med  brune  Rygpletter  paa  Brystringene 
og  to  mørke  Ryglinier  paa  Bagkroppen.      5  5j — 6. 

Jeg  har  kun  fundet  den  i  en  Lyngmose  nærved  Veirupgaard  i 
Fyen.  Larven,  der  overvintrer,  lever  deels  af  Græs ,  deels  af  Salix 
cinerea ,  og  sammensætter  Sækken  afvexlende  af  begge ,  undertiden 
tillige  af  Lyng.  Da  Udklækningen  af  Sommerfuglen  ikke  er 
lykkedes  mig,  har  jeg  maattet  bestemme  den  efter  Sækkens  Ud- 
seende, og  laane   Beskrivelsen  andenstedsfra. 

FDMEA  Haw. 

(5.  Forvingernes  Randribbe  ugrenet.  Bagskinnebenene 
med  to  Par  Sporer. 

$.  Med  Antenner  og  Been;  den  kryber  ud  paa  Sækken 
og  lægger  Æggene  i  Puppehuden  ved  Hjælp  af  en  Lægge- 
braad. 

•f  1.  NITIDELLA  Hiibn.  <3  Kroppen  sort,  Vingerne  glind- 
sende  graabrune.  ^  morkebruun,  Bagkroppen  i  Enden  med  guul- 
graa  Uld.     tf  2|—  2f. 

Almindelig  i  Skove  og  paa  Enge ;  ^  synes  at  være  meget 
hyppigere  end  <5  og  findes  sjelden  sammen  med  den.  6 — 7. 
Sækken  er  dannet  af  paralleltliggende  tynde  Græsstykker  af  for- 
skjellig  Længde. 

Fjerde  Familie. 
LIMACODIDÆ. 

Snabelen  uudviklet ,  Biøine  mangle.  Begge  Vingepar 
uden  Indskudscelle;  Forvingerne  med  to,  Bagvingerne  med 
tre  Randribber  og  Hefteborste. 

Smaa  Sommerfugle  med  en  temmelig  plump  Krop ,  der  ikke 
naaer  udenfor  Bagvingehjornet,  og  i  Hvilen  tagstillede  Vinger.  An- 
tennerne ere  hos  begge  Kjon  ugrenede.  Larven  er  kort  og  tyk, 
med  et  lille  Hoved ,  korte  Brystfodder  og  smaa  klæbrige  Forhøj- 
ninger i  Bugfoddernes  Sted;  den  forvandler  sig  i  et  fast,  oval- 
tøndeformet  Spind  til  en  Puppe,  hvis  Lemmer  staae  frit  frem  fra 
Kroppen. 

LIMACODES   Latr. 

f  1.  TESTUDO  F.  Lys  guulbruun,  Forvingerne  med  to  di- 
vergerende lige  Tværlinier  fra  Kanten,    den  ydre  mod   Hjørnet,    den 


388 


indre    mod    Randen    nær   Roden,    og  Spor    af   en    tredie    udenfor    den 

sidste   og   parallel    med    den.       5  har  savtakkede  Antenner,    sortebrune 
Bagvinger  og  mørk  Beskygning  i  Forvingernes  Mellemfeldt.    (J  4 — 4.',, 

Jeg  kjender  den  kun  fra  Fyen,  hvor  jeg  har  taget  den  enkelt- 
viis  paa  flere  Steder  i  Egeskove,  og  fra  Langeland,  hvor  den  synes 
at  være  hyppigere,  og  hvor  Larven  ogsaa  er  funden  af  Kru- 
hoffer.     6  -  7. 

Femte  Familie. 
DREPANULIDÆ. 

Snabelen  kort ,  men  tydelig ;  Biøine  mangle.  Begge 
Vingepar  store  og  brede;  Midtcellen  mindst  af  Vingens  halve 
Længde,  uden  Indskudscelle;  Mellemgrenen  udspringer  nærved 
tredie  Baggreen.  Forvingerne  med  sex  Forgrene  og  een 
Randribbe;  Bagvingerne  med  eller  uden  Ileftebørste,  med  to 
Randribber,  og  anden  Forgreen  udspringende  indenfor  Tvær- 
grenen. 

Temmelig  smaa  Sommerfugle  med  kort  og  spinkel  Krop,  Vin- 
gerne i  Hvilen  hos  Cilix  steilt  tagstillede,  hos  Platypteryx  fladt- 
stillede.  Larverne  have  et  hjerteformet  eller  tvespidset  Hoved,  par- 
vise Vorter  paa  Ryggen,  og  en  lille  Torn  i  Bagenden  istedenfor  det 
sidste  Par  Fødder;  de  forvandle  sig  i  sanimenspundnc  Blade.  Alle 
vore   Arter  forekomme   i  to  Kuld,  men  ere   sjeldnerc   i  det  sidste. 

1.      CILIX   Leach. 

Antennerne  hos  <5  fjerede  med  korte  kolleformede  Grene. 
Forvingernes  Spids  afrundet;  Bagvingerne  uden  Heftebørste, 
Kantribben  fra  Forribben. 

1.  RUFFA  L.  (Spinula  V.).  Glindsende  hvid,  langs  Sømmen 
graat  beskygget;  Forvingernes  Mellemfeldt  naaer  foroven  kun  til 
Forribben,  hvor  det  er  afrundet,  og  danner  en  stor  Plet,  der  ved 
Randen  er  morkebruun  med  blaalig  og  brandguul  Bestøvning,  for- 
oven olivengraa  med  fine  Sølvstreger  paa  Ribberne;  Bølgelinien 
danner  en  Rad  graae  hvidkantede  Halvmaaner.      5 — 5|. 

Udbredt,  men  ikke  almindelig.  Sjælland:  Dyrehaven  (Drewsen, 
Haas),  Holte  (Jensen) ;  Fyen:  Ølstedgaard,  Odense;  Jylland:  Horsens 
(Jensen),   Skovsgaard  i   Østerhanherred   (Carstensen).      5,  8. 

2.     PLATYPTERYX  Lasp. 
Antennerne  hos  <3  fjerede  med  middellange  traadformede 
Grene.     Forvingernes  Spids  seglformet-ombøiet;  Bagvingerne 


389 


med  hos  <3  tydelig,    hos  $  svag  Hefteborste,    Kantribben  fra 
Roden. 

a.  Antennerne  hos  J  heelt,  hos  $  i  Spidsen  ugrenede.  Bag- 
skinnebenene med  to  Par  Sporer. 

1.  CULTRARIA  Vill.  (Unguicula  Hiibn.).  Gnulbruun  med  et 
morkere  lyskantet  Mellemfeldt,  som  paa  Forvingerne  danner  et  budt 
Fremspring  ved  anden  Forgreen ,  og-  paa  Bagvingerne  kun  sees 
utydeligt  henimod  Randen ;  Tværpletten  og  den  næsten  lige  Bølge- 
linie  svagt  antydede.      5.^ — 6^. 

Almindelig  i  Bogeskove.      5,  8.      Larven  paa  Bog. 

b.  Antennerne  hos  begge  Kjon  fjerede  til  Spidsen,  hos  <j>  med 
meget  korte  Grene.  Bagskinnebenene  kun  med  Endesporer. 
a.      Forvingernes   Søm  dybt  indbuet,   uden  Takker. 

De  to  hidhorende  Arter  have  paa  Forvingerne  alle  fem  Linier, 
og  de  fortsætte  sig  mere  eller  mindre  tydeligt  paa  Bagvingerne. 
Den  ydre  Mellemlinie  og  Mellemskyggen  danne  foroven  spidse 
Vinkler;  hiin  udsender  fra  Vinkelspidsen  en  Bue  til  Vingespidsen, 
denne  har  en  graalig  rundagtig  Plet  ved  Tværgrenens  Udspring  fra 
Bagribben.      Indenfor  den  tydelige  Tværplet  sees  oftest  en  mindre  Prik. 

2.  CURVATULA  Borkh.  Grundfarven  fioletbruun ,  den  rund- 
agtige  Plet  svag  og  ofte  utydelig ,  Tværlinierne  svagt  takkede ,  den 
ydre  Mellemlinie  fortsat  fuldstændig  paa  Bagvingerne;  Undersiden 
okkerguul   med   faa   eller   ingen  Tværlinier  paa  Forvingerne.      6^ — 8^. 

Almindelig  i  de  fleste  Egne  af  Landet.  5 — 6,  8.  Larven 
findes   ofte  til   seent  paa  Efteraaret  paa  Ellebuske. 

3.  FALCATARIA  L.  (D.  A.  37,  b,  Z.  D.  1434,  F.  Fr.  415). 
Grundfarven  lys  graaguul  ,  den  rundagtige  Plet  stor  ,  blaagraa, 
Tværlinierne  stærkt  takkede  med  Undtagelse  af  den  ydre  Mellem- 
linie,  hvis  Fortsættelse  paa  Bagvingerne  kun  er  antydet  ved  Ran- 
den ;  Undersiden  lys  okkerguul  med  tre  Tværlinier  paa  Forvin- 
gerne.     6 — 7. 

Temmelig  almindelig  i  Nordsjællands  Birkeskove;  Carstensen  har 
fundet   den   i   Osterhanherred.      I   Fyen   har  jeg   ikke   seet   den.     5,  8. 

/3.      Forvingernes  Som  med  fremspringende  Takker,   stærkest 
i   Bagcellerne. 

4.  LACERTINAR1A  L.  (Z.  D.  1438,  F.  Fr.  418).  Lys  læder- 
farvet  eller  graalig,  Bagvingerne  uden  Tegning.  Forvingerne  bruunt 
eller  graat  bestøvede  med  punktformet  Tværplet,  fine  næsten  parallele 
brune   Mellemlinier   og   svag   Bølgelinie.      7 — 8. 

Temmelig  almindelig  i  Nordsjællands  og  Jyllands  Birkeskove. 
5 — 6,  7 — 8.  Ved  Donse  har  jeg  seet  Larven  i  Mængde  om  Efter- 
aaret i  smaa  Exemplarer,  som  sadde  ovenpå a  Bladene  i  krummet 
Stilling. 


;v.ii) 

Sjette  Familie. 

SATURNWÆ. 
Snabeleo  kort  og  skjult.    Bioine  mangle.    Vingerne  store, 
uden   Indskudscelle;    Forvingerne   med   lire   Forgrene   og   een 
Etandribbe,  Bagvingerne  uden  Hefteborste,  med  een  Randribbe. 

Store  Sommerfugle  med  kort  tyk  Krop  og  korte  Been ,  An- 
tennerne kun  af  Bryststykkets  Længde,  hos  $  stærkt  fjerede  med 
to  Par  lange  randhaarede  Grene  paa  hvert  Led.  Paa  de  brede,  i 
Hvilen  fladt  s  tillede  eller  oprette  Vinger  udspringer  Mellcmgrenen  nær 
Forribben;  Tegningen  bestaacr  paa  begge  Vingepar  i  en  stor  Øie- 
plet  i  det  af  to  mørke  Mellemlinier  begrændsede  Mellemfeldt.  Lar- 
verne, der  ere  nogne  med  Knuder  eller  svagt  haarede  med  borste- 
haarede  Knapper,   forvandle   sig  i  et   Spind. 

AGLIA    0. 

Palperne  korte,  men  tydelige.  Forvingernes  fjerde  For- 
green er  lang  og  udspringer  fra  Forribben. 

Vingerne  ere  i  Hvilen  oprette,  Forvingerne  spidse,  Bagvingerne 
stærkt  farvede  paa  Bagsiden.  De  to  Bar  Grene  paa  hvert  Led  af 
Hannens  Antenner  staae  langt  fra  hinanden,  men  tæt  ved  de  til- 
svarende paa  Naboleddene;  Hunnen  har  svagt  takkede  Antenner. 
Hannen  flyver  om  Dagen  i  vild  Flugt  gjennem  Skoven  og  opsøger 
den  paa  Træstammerne  siddende  Hun.  Larven  har  efter  det  sidste 
Hudskifte  Knuder  paa  Ryggen,  men  for  den  Tid  lange  grenede 
Torne  i  deres   Sted;   den  forvandler  sig  i  et  Spind  mellem  Mos. 

1.  TAU  L.  (Z.  D.  1348,  F.  Fr.  349).  Brandguul  (S)  eller 
læderguul  ($),  Oiepletten  sort,  i  Midten  blaa  med  en  T-formet  Plet 
paa  Tværgrenen;  Mellemlinierne  lige,  svagt  antydede;  Bølgelinien 
sort,  hos  2  mattere.  Paa  Bagvingernes  hvidbrogede  Bagside  skjules 
Oiepletten  paa  Midtpletten  nær  af  en  bred  kaffebruun  Tværskygge; 
<5  har  paa  Bagsiden,  $  paa  begge  Sider  en  hvidagtig  Plet  i  Vinge- 
spidserne.     S  13  —  14,  $  17—19. 

Meget  udbredt  i  alle  sjællandske  Bøgeskove,  sjeldnere  i  de 
øvrige  Landsdele :  Fyen  ved  Frederikslund;  Jylland  ved  Greis  (Haas), 
Rye  (Schiodte),  Aalborg  (Carstensen) ;  Slesvig  ved  Rødding  (Schjotz). 
5.      Larven   paa  Bog.      8. 

SATURNIA  Schr. 

Palperne  skjulte  mellem  Hovedets  Haar.  Forvingernes 
fjerde  Forgreen  er  meget  kort  og  udspringer  fra  tredie  tæt 
ved  Spidsen. 


391 


Vingerne  i  Hvilen  fladtstillede ,  Forvingernes  Spids  afrundet. 
De  to  Par  Grene  paa  Hannens  Antenneled "  staae  ikke  fjernere  fra 
hinanden  end  fra  Naboleddenes  Grene;  Hunnen  har  (hos  vor  Art) 
et  Par  korte  Grene  paa  hvert  Led.  Larven  har  krandsstillede 
runde  borstehaarede  Vorter  paa  hvert  Led;  den  forvandler  sig  i  et 
haardt  pæreformet  Spind  med  en  Aabning  i  den  smalle  Ende ,  som 
lukkes   af  stive  elastiske  Traade,   der  lobe  sammen   som   en  Ruse. 

1.  CARPINI  V.  (Pavonia  minor  D.  A.  1.  Pavonia  Z.  D.  1347, 
F.  Fr.  348).  Vingerne  hos  ij>  graat,  hos  (5,  hvis  Bagvinger  ere 
brandgule,  bruunt  bestovede;  Mellemlinierne  lyse,  bruunkantede,  den 
ydre  rundtakket;  Bolgelinien  lige,  hvid,  indad  morkt  begrændset, 
udad  udflydende  i  den  graalige  Som ;  Vingespidsen  hvid  med  en 
mindre  sort  Plet  mod  Kanten  og  en  storre  mork  kirsebærrod  for- 
neden; Øiepletten  sort  med  en  guul  Ring,  en  klar  Halvring  indenfor 
den  paa  Tværgrenen  ,  og  en  blaalig  udenfor  den  mod  Roden ;  Hals- 
kraven og  Oieplettens  Omgivelse  (hos  <3  kun  paa  Forvingerne)  hvide. 
(5  12—14,    $   14—16. 

Temmelig  almindelig  i  de  fleste  Egne  af  Landet,  ogsaa  i 
Klitterne  (Carstensen)  4 — 5-  Larven  findes  i  torre  Egne  og  Hede- 
moser  paa  Lyng,  i  Skove  og  Krat  fornemmelig  paa  Slaacn  og 
Hindbær,  i  Moser  paa  Spiræa  ulmaria  og  Piil.      ti —  7. 

Syvende  Familie. 
BOMBYCIDÆ. 

Snabelen  ikke  udviklet.  Biørne  mangle.  Vingerne  uden 
Indskudscelle,  Forvingerne  med  sex  Forgrene  og  een  Rand- 
ribbe,  Bagvingerne  uden  Hefteborste,  med  to  Randribber  og 
en  meget  kort  Midtcelle  af  lioist  en  Trediepart  af  Vingens 
Længde,  og  en  Bicelle,  dannet  af  den  ved  Roden  tvedeelte 
Kantribbe. 

Store  eller  middelstore  plumpe  Sommerfugle  med  en  laadcn, 
især  hos  J  tyk  Krop ,  der  oftest  naaer  noget  udenfor  Bagvinge- 
hjornet.  Antennerne  ere  fjerede  hos  begge  Kjøn,  hos  J  ofte  med 
meget  korte  Grene.  Vingerne  bæres  i  Hvilen  taglagte ,  og  Bag- 
vingernes Kantcelle,  der  ved  Roden  er  udvidet  og  oftest  deelt  af  een 
eller  flere  fra  Kantribben  udgaaende  Biribber,  rager  mere  eller  mindre 
udenfor  Forvingernes  Kant.  Hos  de  indenlandske  Arter  udspringer 
Mellemgrenen  paa  begge  Vingepar  tæt  ved  tredie  Baggreen,  men 
forresten  er  Ribbebygningen  meget  forskjellig.  Larverne  ere  laadne 
og  forvandle  sig  i  et  Spind. 

GASTROPACHA   O. 
Palperne    lange    eller  middellange,    forenede   til   et  Næb. 
Bagvingernes  Kantribbe  fra  Bicellen. 


392 


At  anseelig-  Størrelse,  Vingerne  i  Hvilen  ^toilt  bagstillede, 
Bagvingernes  Kant  stærkt  fremragende.  Larverne,  der  overvintre 
som  sniaa,  have  Vorter  paa  Siderne  og  den  ellevte  King,  Ringind- 
snittene paa  den  eller  de  forreste  Bagkropsringe  brede  og  farvede, 
undtagen  hos  G.  potatoria,  der  har  Haarduske  paa  anden  og  ellevte 
Ring.  Pupperne  i  et  blodt,  aflangt  Spind,  blandet  med  Haar  og  et 
meelagtigt  Støv. 

a.  Palperne  lange.  Antennerne  kortere  end  Bryststykket,  bos 
tf  med  temmelig  korte  Grene,  der  ere  omtrent  dobbelt  saa 
lange  som  hos  ^.  Vingernes  Som  takket,  paa  Forvingerne 
længere  end  Randen  ;  Bagvingernes  anden  Forgreen  fra  For- 
ribben  (Gastropacha). 

1.  QFERCIFOLIA  L.  (Z.  D.  1349,  F.  Fr.  354).  Rustbruun 
eller  morkebruun,  fiolet  bedugget;  Mellemlinierne  og  Bølgelinien 
mørkere,  takkede,      tf  11<— 12^,   $   13—15. 

Udbredt  og  vistnok  ikke  sjelden  (7),  skjøndt  vanskelig  at  faae 
paa  Grund  af  Larvens  skjulte  Levemaade.  Den  tindes  mcest  paa 
Slaaen   og  Salix  cincrea,    i  Haver  undertiden    paa  Spiræa  salicifolia. 

b.  Antennerne  længere  end  Bryststykket,  hos  <5  med  lange 
Grene.      Bagvingernes  anden  Forgreen  fra  Bicellen. 

a.  Palperne  middellangc,  Sømmen  svagt  bølget,  paa  For- 
vingerne kortere  end  Randen.  Forvingernes  Spids  af- 
rundet.     (Dendrolimus  Germ.). 

2.  PINI  L.  Forvingerne  hvidgraae,  bruunt  bestøvede,  det 
indre  Sømfeldt  bredt,  mere  eller  mindre  rodbruunt.  Mellemlinierne 
niere  eller  mindre  tydelige,  den  indre  gaacr  i  en  Bue  over  den  hvide 
Tværplet;  Bølgelinien  mork ,  ofte  opløst  i  Pletter,  stærkt  indbøiet  i 
første  Bagcelle  og  forste  Mellemcelle ;  Bagvingerne  rodgraae.  (511 — 
12.1,   ?  13—16. 

Bromme  Plantage  ved  Sorø  (6),  hvor  Larven  oftere  er  taget 
paa   Fyrretræer. 

@.      Palperne    lange,     Sømmen    takket    eller    svagt    bølget, 
paa    Forvingerne    af    Randens    Længde.       Forvingerne 
spidse.      (Odonestis   Germ.). 
?  PRUNI  L.   (D.   A.  2,    Z.   D.   1351).      Hoi   brandguul,   Forvin- 
gerne  med   en   hvid   Tværplet    mellem    de   mod   Randen   converge rende 
Mellemlinier,    af   hvilke  den  ydre    er  parallel  med   den   svage  Bølge- 
linie   og    den    takkede    Som;     Bagvingerne    og    Bagkroppen    rodlige. 
tf  9—11,  $  12—14. 

Opført  efter  Fortegnelsen  i  D.  A.  Senere  vides  den  ikke  at 
være   funden. 

3.  POTATORIA  L.  (D.  A.  3,  Z.  D.  1352,  F.  Fr.  359). 
Okkerguul,  tf  næsten  overalt  bruunt  beskygget;  Forvingerne  have 
en  stor  hvid  bruunkantet  Tværplet  og  en  mindre  ovenfor  den; 
Mellemlinierne    brune,     den    ydre    meget    skraa,     i   Spidsen    sammen- 


393 


stodende   med    den   takkede  Bølgelinie ;    Sommen    svagt    bolget.     <5  9 — 
10,  $  11—14. 

Almindelig  næsten  overalt,  dog  sjeldnere  i  Kjøbenhavns  Omegn. 
§ — 7.     Larven  meest  paa  Dactylis,  Aira  cæspitosa  og  Agropyruni. 

CLISIOCAMPA    Curt, 

Palperne  korte.  Bagvingernes  Kantribbe  og  anden  For- 
green særskilt  fra  Forribben. 

Af  Middelstørrelse,  Vingerne  ikke  takkede,  i  Hvilen  jævnt  tag- 
stillede. Forvingerne  med  uregelmæssigt  lysere  og  mørkere  Fryndser, 
to  Mellemlinier  nær  hinanden,  og  ingen  Tværplet.  Antennernes 
Grene  hos  fj?  temmelig  lange ,  omtrent  Tredieparten  saa  lange  som 
hos  <5«  Æggene  overvintre,  sammenlimede  til  en  Ring  om  Kviste 
eller  Stængler.  Larverne  blodhaarede  med  lange  Bagkropsfodder,  sel- 
skabelige i  et  fælles  Væv;  Pupperne  i  et  blodt,   aflangt,  melet  Spind. 

1.  NEUSTRIA  L.  (D.  A.  8,  Z.  D.  1358,  F.  Fr.  350).  Mellem- 
linierne smalle,  svagt  bugtede,  næsten  parallele,  hos  J  (sjeldent  hos 
5)  lysere  paa  mat  bruunrod  Grund  med  mørkere  Mellemfeldt,  hos  <5 
(oftest)    brune     paa    lys    okkerguul    Grund.       Bølgelinien    mangler. 

Meget  almindelig  (7—  8),  Larven  ofte  ødelæggende.     (5 — 6). 

2.  CASTRENSIS  L.  Mellemlinierne  brede,  stærkt  bugtede, 
den  indre  ved  Randen  boiet  ind  mod  Roden ,  hos  ^  lysegule  paa 
eensfarvet  mørk  rødbruun  Grund,  hos  $  mork  rødbrune  paa  lys 
okkerguul  Grund;  (5  har  desuden  en  Skygge  ved  Roden,  en  An- 
tydning   af   Bølgelinien    og    Bagvingerne    mork    rodbrune.      <5  5 — 6, 

?  8~  8h 

Hist  og  her  ved  Strandkanten ,  7.  Paa  tørre  sandige  Strand- 
sletter sees  Larven  undertiden  i  stor  Mængde,  især  paa  »Halsen« 
ved  Hofman.sgave  i  Fyen ,  hvor  den  fornemmelig  nærer  sig  af  Ar- 
meria  maritima.      5 — 6. 

ERIOGASTER  Germ. 

Palperne  meget  korte.  Bagvingernes  Kantribbe  fra  an- 
den Forgreen,  der  udgaaer  fra  Forribben  eller  fra  Bicellen. 

Af  Middelstørrelse,  Vingerne  ikke  takkede,  i  Hvilen  jævnt  tag- 
stillede. Æggene  overvintre.  Larverne  blodhaarede,  langstrakte, 
Pupperne  meget  korte,  indesluttede  i  et  pergamentagtigt,  æg-  eller 
tondeformet   Spind. 

a.  Antennerne  hos  J  med  temmelig  korte,  hos  <5  med  middel- 
lange  Grene.  Vingerne  tæt  bestøvede  .  uden  Tværplet. 
Larven   i   Ungdommen   selskabelig.      (Trichiura   Stph.). 


394 


1.  CRATÆGI  L.  Hvidgraa  med  morkere  Mellomfeldt  og  An- 
tydning af  Bolgelinien.  Mellemlinierne  nmrkegraae,  paa  do  frav< >nd(e 
Sider  lyskantede;  den  ydre  danner  tre  Huer  ved  fremspringende 
Vinkler  i   forste   Forcelle   og  forste   Bagcelle,      tf  5 —  6,   J   7—  8. 

Hist  og  her  i  de  fleste  Egne  af  Landet,  men  ikke  almindelig. 
9.      Larven   i   smaa    Selskaber,   helst   paa   Slaaen   og  Hassel. 

b.  Antennerne  hos  J  med  temmelig  korte ,  hos  <5  med  meget 
lange  Grene.  Vingerne  tyndt  bestøvede,  uden  Tværplet. 
Larven  eenlig.      (Poecilocampa   Stph.). 

2.  POPULI  L.  Sort,  Fryndserne  brune,  ved  Ribbecnderne 
lyst  gjennembrudte  ;  Forvingerne  uden  Bolgelinie  ,  Mellemlinierne 
fjerne,  lys  okkergule,  den  ydre  fremspringende  i  første  Bagcelle  og 
de  tre  første  Forceller,  den  indre  i  Form  af  en  Bue  om  det  lille 
Etodfeldt,   der  ligesom  Halskraven   er  guulbruunt.     <$  b\ — 7,   ^  7  —  8. 

Temmelig  almindelig  overalt.  10.  Larven  paa  næsten  alle 
Slags  Træer,  om   Dagen   ofte   paa  Stammerne. 

c.  Antennernes  Grene  hos  J  overmaade  korte,  hos  $  middel- 
lange. Vingerne  temmelig  tyndt  bestovede,  med  en  lys 
rund  Tværplet  og  korte  Fryndser.  Hunnens  Bagkrop  i 
Enden  besat  med  tæt  Uld,  der  tjener  til  at  indhylle  Æg- 
gene. Larverne  selskabelige  i  store  fælles  Reder. 
(Eriogaster). 

3.  LANESTRIS  L.  (Z.  D.  1354,  F.  Fr.  352).  Mat  rodlig- 
bruun,  Forvingerne  kun  med  den  ydre,  svagt  bugtede  Melleinlinie, 
der  saavelsom  den  trekantede  Tværplet  og  en  Plet  ved  Roden  ere 
hvidagtige;   Sømfeldtet  graaligt.      <3  6—7,   <j>  8— 8£. 

Ikke  sjelden  i  de  fleste  Egne  af  Landet.  |  —  5.  De  store 
Larvereder  sees  oftest  paa  Slaaenbuske. 

LASIOCAMPA  Schr. 

Palperne  korte.  Bagvingernes  Kantribbe  og  anden  For- 
green fra  Bicellen. 

Store  Sommerfugle  med  brede,  ikke  takkede,  i  Hvilen  fladt 
tagstillede  Vinger.  Antennernes  Grene  hos  $  overmaade  korte,  hos 
<5,  der  flyver  om  Dagen,  meget  lange.  Larverne  stærkt  haarede 
med  nøgne,  stærktfarvede  Ledrande;  Haarene  paa  Ryggen  tætte, 
korte   og   stive. 

a.      Forvingerne     kun     med    den    ydre    Mellemlinie     og    en    rund 

hvid   Tværplet.      Larverne    overvintre    som    smaa    og    spinde 

et  kort   ægformet   haardt   Spind    med    indblandede   Ryghaar. 

(Pachygastria  Hiibn.). 

1.       QUERCUS    L.    (D.    A.    4,    Z.     D.    1353,    F.    Fr.    353). 

^  graalig  guulbruun,  r5  kastaniebruun;   Mellemlinien,   der  er  bred,   ube- 


395 

stemt    mod    Sommen    og    gaaer    over  begge   Vingepar,    samt    Bagvin- 
gernes  Fryndser  lysegule.      <^  11 — 12,   J   14 — 15 i. 

Ikke  sjelden  paa  de  fleste  Steder,  dog  sparsomt  i  Kjøbenhavns 
Omegn.  7.  Larven  meest  paa  Slaaen ,  i  Hedeegne  paa  Lyng  og 
Salix  repens.  Et  Exemplar  fra  Vendsyssel  fandtes  voxent  i  Au- 
gust, overvintrede  som  Puppe  og  leverede  Sommerfuglen  til  sæd- 
vanlig Tid. 

2.  TRIFOLII  V.  Rodbruun,  Mellemlinien  lysere,  smal  og 
ofte  utydelig,  ikke  fortsat  paa  Bagvingerne,  hvis  Fryndser  ere  af 
Grundfarven,      tf  8^—9,   $  11  —  12. 

^—8.  Larven  er  især  hyppig  ved  Strandkanten,  hvor  den 
findes  baade  paa  Syltenge  og  Sandflader,  f.  Ex.  i  Klitterne  ved 
Blokhuus  (Carstensen);  i  størst  Mængde  har  jeg  seet  den  paa 
»Halsen«  ved  Hofmansgave.  Sjeldnere  sees  den  paa  torre  Steder  i 
det  Indre  af  Landet,  f.  Ex.  ved  Pedersborg  i  Sjælland  og  Vester- 
hæsinge  i  Fyen.  I  saadanne  Egne  lever  den  deels  af  Lyng,  deels 
af  Corynephorus  canescens  og  Airopsis  præcox;  i  Fangenskab  har 
jeg  opfødt  den  med  Blomsterne  af  forskjellige  Bælgplanter  (Cytisus, 
Medicago  lupulina,  Lotus   og  Anthyllis). 

b.  Forvingerne  uden  Tværplet,  med  begge  Mellemlinier  og  en 
Antydning  af  Bølgelinien.  Larven  overvintrer  fuldvoxen 
og  spinder  et  meget  langt  blødt  Væv,  hvori  Puppen  be- 
væger sig  op  og  ned.      (Metanastria  Hiibn.). 

3.  RUBI  L.  (D.  A.  5,  Z.  D.  1350,  F.  Fr.  351).  $  bruun- 
graa,  $  bruun,  Mellemlinierne  næsten  lige,  lyse,  udad  morktkantede, 
hos  2  mattere.      <3  9—10,   $  12—13. 

Meget  almindelig  overalt.  6.  Hannen  sværmer  om  Hagen 
noget  for  Solnedgang  over  Markerne ,  og  Larven ,  der  lever  af 
mangfoldige  forskjellige  Planter,  sees  om  Efteraaret  i  Græsset  ofte  i 
stor  Mængde. 

Ottende  Familie. 

LIPARIDÆ. 

Snabelen  svag  eller  manglende;  Biøine  mangle.  Begge 
Vingepar  uden  Indskudscelle ,  Mellemgrenen  udspringende 
nærved  tredie  Baggreen.  Forvingerne  med  sex  Forgrene 
og  een  Randribbe ;  Bagvingerne  med  Heftebørste  og  to 
Randribber ,  Kantribben  fra  Roden  og  noget  derfra  for- 
bunden med  Forribben  ved  Berøring  eller  en  lille  Skraagreen, 
anden  Forgreen  fra  Tværgrenens  Udgangspunkt  eller  fra 
første.     Laarene  laadue. 


396 


Omtrent  af  Middelstørrelse,  Kroppen  hos  J  tyk.  hos  rj  slan- 
kere, ikke  eller  kun  lidt  længere  end  Bagvingehjornet.  Antennerne 
hos  (5  stærkt  fjerede,  af  Længde  med  eller  lidt  længere  end  Bryst- 
stykket; Vingerne  i  Hvilen  mere  eller  mindre  tagstillede.  Larverne 
have  haarede  Knapper  eller  Børster  og  Haarpensler;  niende  og  tiende 
Ring  bære  paa  Ryggen  hver  en  Vorte,  hvis  Midte  kan  trækkes  ind 
og  skydes  frem ;  de  forvandle  sig  i  et  oftest  lost  Spind  til  en 
liaaret  Puppe. 

ORGYIA   O. 

c5-  Bagskinnebenene  kun  med  Endesporer.  Bagvingernes 
Rand  længere  end  Kanten.  Forbenene  i  Hvilen  fremstrakte, 
haarede  indtil  Spidsen. 

5  med  korte  Lapper  istedenfor  Vinger. 

Hannen,  der  flyver  om  Dagen,  har  en  temmelig  tynd  kort  Krop 
og  brede,  i  Hvilen  fladtliggende  Vinger;  Forvingerne  ere  brune  med 
en  hvid  Halvmaaneplet  i  Hjørnet.  Larverne  have  tætte  Haarhørster 
paa  Ryggen  og  lange  Haarpensler,  hvis  Haar  i  Enden  ere  fjerede, 
to  udadvendte  paa  første  Ring  og  en  skraat  opret  paa  ellevte. 
Pupperne   i   et   dobbelt   Spind. 

1.  ERICÆ  Germ.  <5  matbruun.  Bagvingerne  og  Undersiden 
morkere,  Fryndserne  eensfarvede;  Forvingerne  oftest  uden  Spor  af 
Tværlinier,  med  en  lille,  ofte  utydelig  Hjørneplet  og  en  hvidagtig 
Skygge   i   Mellemfeldtet  ved   Kanten.      5 — 51. 

J  hvidgraa  med  knap  synlige  Vingestumper ,  de  nogne  Been 
og  de  traadformede   Antenner  meget  korte. 

Hyppig  i  flere  af  Halvoens  Hedemoser  (Jastrau ,  Schjotz) ;  og- 
saa  hist  og  her  i  Klitterne;  i  Fyen  har  jeg  fundet  den  i  et  enkelt 
Exemplar  ved  Frederikslund ,  og  i  flere  Aar  i  stor  Mængde  i  en 
Lyngmose  ved  Veirupgaard.  8.  Æggene  overvintre  i  de  døde 
Hunner  og  Larverne  fremkomme  i  Juni  og  Juli. 

2.  GONOSTIGMA  F.  $  kastaniebruun  ,  Bagvingerne  og 
Undersiden  paa  Forvingernes  Sømfeldt  nær  sortebrune,  Fryndserne 
ved  Ribbeenderne  lyst  gjennembrudte;  Forvingerne  have  tydelige 
morke  Mellemlinier  og  Tværplet ,  en  mork  lyskantet  rund  Plet  i 
Rodfeldtet;  Bølgelinien  i  Forcellerne  hvid  med  en  brandguul  Plet 
indenfor,   Hjornepletten   stor.      6 — 7. 

2  sortegraa,  med  korte  langhaarede  Vingestumper,  nøgne  Been 
og  savtakkede   Antenner. 

Udbredt  og  ikke  sjelden.  7.  Larven  overvintrer;  ved  Donse 
har  jeg   seet   unge   Individer  i   Mængde   i   August. 

3.  ANTIQUA  L.  (Z.  D.  13G9,  F.  Fr.  366).  Guulbruun,  Under- 
viden   næsten    brandguul,   Fryndserne   ved  Ribbeenderne   lyst   gjennem- 


397 


brudte;  Forvingerne  med  morkere,  utydeligt  begrændsede  Mellemlinier 
og  en   stor  hvid    Hjørneplet.      G  — 7. 

^  lysegraa,  paa  Ryggen  mørkere,  med  temmelig  lange,  kert- 
haarede  Vingestumper,  haarede  Been  og  en  Række  korte  Grene  paa 
Antennerne. 

Almindelig  i  Sjælland  og  Fyen,  sjeldnere  i  Jylland.  8 — 10 
(sjelden  tidligere).  Æggene  lægges  udenpaa  Spindet  og  overvintre 
der.  I  Bromme  Plantage  er  Larven  undertiden  optraadt  i  saa  stor 
Mængde   paa   Granerne,   at   den   er  bleven   skadelig   (Schiødte). 

DASYCHIRA  Stph. 
Bagskinnebenene     kun    med    Endesporer.       Bagvingernes 
Rand  kortere  end  Kanten.      Forbenene   i  Hvilen    fremstrakte, 
laugbaarede  indtil  Spidsen. 

Vingerne  temmelig  smalle,  med  Tværpletten  og  de  sædvanlige 
Tværlinier,  i  Hvilen  ievnt  tagstillede;  Hunnens  Bagkrop  naaer 
temmelig  langt  udenfor  Bagvingehjornet.  Larverne  have  tætte  Haar- 
børster  paa  Ryggen  og  lange  Haarpensler  af  sædvanlige  Haar,  enten 
kun  een  paa  ellevte  Ring  eller  tillige  to  paa  første.  Puppen  i  et 
blødt,   med   Haar   blandet   Spind. 

1.  FASCELINA  (Z.  D.  1368,  F.  Fr.  365).  Guulagtig  graa, 
Forvingerne  tyndt  sort  bestøvede;  Midtpletten  og  Tværlinierne  dan- 
nede af  tættere  sort  Bestøvning,  ofte  utydelige,  de  sidste  blandede 
med  Brandguult;  Bølgelinien  nærmere  ved  den  ydre  Mellemlinie  end 
ved   Sømmen.      <J  7—8,   $   9  —  10. 

f — 7.  Den  synes  at  være  sjelden,  og  er  hidtil  kun  funden  i 
Nordsjælland,  hvor  navnlig  Drewsen  nogle  Gange  bar  seet  Larven  i 
temmelig  stor  Mængde  paa  Lyng  i  Bollemosen  i  Dyrehaven ,  og  i 
Jylland,  hvor  Carstensen  har  taget  Larven  paa  Piil  ved  Birkum- 
gaard   i   Thy.      Larven   overvintrer. 

2.  PUDIBUNDA  L.  (Z.  D.  1367,  F.  Fr.  364.  $  Jutica  Z.  D. 
1427,  F.  Fr.  412).  Hvidgraa,  Forvingerne  graat  bestøvede,  hos  <J 
især  i  Mellemfeldtet  stærkere  end  hos  % ;  Tværlinierne  graae,  Mellem- 
linierne oftest  dobbelte,  Bølgelinien  i  Midten  af  Somfeldtet,  lys,  indad 
morkt   begrændset;   Tværpletten   knap   antydet.      <3   8 — 9,    £   10 — 11. 

Almindelig.  5.  Larven  især  paa  Bog,  hvor  den  undertiden  op- 
træder som  Ødelægger,  saaledes  i  flere  Aar  i  hele  Kystskoven  fra 
Møens  Klint  til  Tromnæs  paa  Falster  (Schiodte),  men  gjør  paa 
Grund   af  sin   sildige  Forekomst   (9)   ingen    synderlig   Skade. 

LARIA   Schr. 
Bagskinnebenene    kun     med    Endesporer.      Bagvingernes 
Rand  kortere  end  Kanten.      Forbenene    i   Hvilen   ikke   frem- 
IV.  26 


398 


strakte,  Skinnebenene  korthaarede,  hos  <5  paa  Indersiden  med 
en   kegleformet,  skjælklædt  Forlængelse,  Fodderne  uden  Haar. 

Vingerne  temmelig'  brede ,  uden  Tegning ,  i  Hvilen  jevnt  tag- 
stillede. Hunuens  Bagkrop  uaaer  lidt  udenfor  Bagvingehjørnet. 
Larven  har  haarede  Knapper,  og  forvandler  sig  i  et  meget  tyndt  Spind. 

1.  SALICIS  L.  (I).  A.  12,  Z.  D.  1364,  F.  Fr.  370).  Atlask- 
hvid ,  Skinnebenene  og  Fodderne  med  sorte  Ringe.  <5  8 — 9j, 
£   10—11. 

Udbredt,  \  7.  Larven  sees  undertiden  i  stor  Mængde,  f.  Ex. 
i  Kjøbenhavns  nærmeste  Omegn,  hvor  den  i  enkelte  Aar  aldeles  af- 
æder Bladene  af  Pile  og  Popler,  paa  hvis  Bark  .venere  de  af  storknet 
Sliim   bedækkede   Æghobe   sees    i    Masse. 

OCNERIA   Hubn. 

Bagskinnebenene  med  to  Par  Sporer.  Benene  hos  $ 
svagt,  hos  5  stærkt  haarede,  Fodderne  skjælklædte,  For- 
benene i  Hvilen  ikke  fremstrakte.  Forvingernes  femte  For- 
green udspringer  mellem  første  og  anden. 

Vingerne  brede,  med  takkede  Tværlinier,  i  Hvilen  fladt  tag- 
stillede. Hunnen  har  (hos  den  indenlandske  Art)  en  Læggebraad. 
Larven  har  haarede  Knapper,  og  forvandler  sig  i  et  meget  tyndt 
Spind. 

1.  MONACHA  L.  (D.  A.  10,  Z.  D.  1362).  Hvid,  Forvingerne 
med  sorte,  dybt  takkede  Tværlinier;  Bolgeliniens  Takker  nærme  sig 
Sonimen  paa  de  to  sidste  Baggrene  og  de  to  forste  Forgrene,  den 
brede  Mellemskygge  skjuler  ofte  den  buede  Tværplet ;  i  det  indre 
Mellemfeldt  een,  i  det  ydre  Rodfeldt  flere  sorte  Punkter ;  Bagvingerne 
graat  beskyggede,  især  hos  <5-  Bagkroppen  rosenrod  med  sortagtige 
Ringe.  Varieteter,  især  af  <5,  mangle  den  rosenrode  Farve  paa 
Bagkroppen  og  have  sort  Beskygning  paa.  Forvingerne  og  Bryst- 
stykket.     <S  8—9,   $   10—11. 

Hist  og-  her  i  Bogeskove  (7 — 8),  dog  ogsaa  i  Naaleskove,  hvor 
Larven  undertiden  har  anrettet  stor  Skade  paa  Grantræerne,  f.  Ex. 
i  Bromme  Plantage  og  ved  Lystrup  i  Nærheden  af  Slangerup 
(Schiodtel. 

LÆLIA   Stph. 

Bagskinnebenene  med  to  Par  Sporer.  Benene  korte,  med 
haarede  Skinnebeen  og  skjælklædte  Fødder ,  Forbenene  i 
Hvilen  ikke  fremstrakte.  Forvingernes  femte  Forgreen  ud- 
springer indenfor  første. 


399 


Vingerne  brede,  næsten  uden  Tegning,  i  Hvilen  jevnt  tag- 
stillede. Bagkroppen  hos  begge  Kjon  tyk,  og  naaer  kun  lidt  uden- 
for Bagvingehjornet.  Antennerne  korte.  Larven  har  Haarduske  paa 
Ryggen  og  lange  Sidehaar;  den  forvandler  sig  i  et  meget  tyndt 
Spind. 

1.  V.  NIGRUM  F.  (L.  nigrum  Z.  D.  1373,  F.  Fr.  360).  Hvid, 
i  frisk  Tilstand  lidt  gronlig.  Palperne,  Benenes  Ledfoininger  og  en 
fiin   buet   Tværplet   paa  Forvingerne   sorte.      9 — 11. 

Udbredt,  men  sjelden.  \ — 8.  Den  voxne  Larve  har  jeg  ikke 
fundet ,  men  oftere  den  unge  paa  Bog  og  Eg  om  Efteraaret  for 
Overvintringen. 

PORTHESIA   Stph. 

Bagskinnebenene  med  to  Par  Sporer.  Forbenene  lang- 
haarede  indtil  Spidsen,  i  Hvilen  fremstrakte.  Forvingernes 
femte  Forgreen  udspringer  mellem  anden  og  tredie. 

Vingerne  brede,  hvide,  i  Hvilen  steilt  tagstillede,  hos  <j>  paa 
begge  Sider  uden  Tegning,  hos  (5  paa  Undersiden  langs  Kanten  sort 
beskyggede  ,  paa  Oversiden  ofte  med  en  sort  Plet  i  Hjornet  og 
undertiden  med  lignende  i  de  midterste  Somceller.  Bagkroppen,  der 
ikke  naaer  udenfor  Bagvingehjornet ,  er  i  Enden  beklædt  med  rust- 
gule,  hos  J  tætte  og  uldagtige  Haar.  Larverne  have  korthaarede 
Vorter,  og  en  Knude  paa  Ryggen  af  fjerde  og  ellevte  Ring;  Puppen 
i   et   temmelig  tæt.   blodt  Spind. 

1.  CHRTSORRHOEA  L.  (T).  A.  11,  Z.  D.  1363,  F.  Fr.  369; 
sandsynligviis  indbefatte  disse  Citater  tillige  den  folgende  Art). 
Bagvingerne  med  Mellemgreen.  Hos  <3  er  Bagkroppen  paa  de 
overste  Ringe  nær  bruun ,  og  den  sorte  Skygge  paa  Forvingernes 
Underside  naaer  ikke  til   Midten.      S  6i— 7t,   $  8—91. 

Hidtil  er  den  kun  iagttaget  ved  Strandmollen ,  hvor  Drewsen 
har  taget   den   flere    Gange. 

2.  AURIFLUA  V.  Bagvingerne  uden  Mellemgreen.  Hos  $ 
er  Bagkroppen  kun  paa  de  bageste  Ringe  svagt  rustguul,  og  Skyg- 
gen paa  Forvingernes  Underside  naaer  over  Midten.  (J  7i — 8. 
$  8—9. 

Temmelig   almindelig  overalt.      7 — 8. 

Niende  Familie. 
AR  G  TID Æ. 

Med  Biøine  og  Snabel,  der  bos  nogle  er  lang  og  stærk, 
bos  andre  kort.  Benene  temmelig  korte.  Forvingerne  med 
afrundet  Spids.  Bagvingerne  brede,  med  Heftebørste,  to 
Randribber  og  fra  Forribben  udgaaende  Kantribbe. 

26* 


400 


Af  Middelstørrelse  eller  derover;  Vingerne  i  Hvilen  tagstillede, 
med  uregelmæssig,  ofte  broget  Tegning,  Bagvingerne  ofte  af  levende 
Farver.  Paa  begge  Vingepar  udspringer  Mellemgrenen  nærved  tredie 
Forgreen.  Forbenenes  Laar  skjælklædte ;  Antennerne  hos  n  med 
korte  eller  ingen  Grene.  Ligesom  Zygænerne  anstille  de  sig  døde 
ved  Berøring.  Larverne  langbaarede,  med  kredsstillede  Knapper  paa 
Ringene;   Puppen   i   et   blodt ,   ofte   dobbelt   Spind. 

ARCTIA   Schr. 

Antennerne  hos  <5  fjerede,  hos  §  savtakkede. 

Snabelen  kort,  hos  nogle  svag.  Larverne  meget  tæt-  og  lang- 
baarede.   hurtige,    paa   mangfoldige,    meest    urteagtige    Planter. 

a.  For.-kiimebenene  udvendig  haarede.  Bryststykket  og  Vin- 
gerne hvide,  gule  eller  graae,  med  flere  eller  færre  sorte 
Prikker:  Bagkroppen  med  fem  sorte  Punktrader,  een  paa 
Ryggen   og  to   paa   hver   Side.      Forbenenes  Laar   brandgule. 

«.    Bagkroppen     af    Bryststykkets     Farve,     Vingerne     svagt 
bestovede   (Cycnia   Hubn.). 
f   1.      MENDICA   L.      J   hvid,    $   mørk    bruungraa  med   utyde- 
lige  Bagkropspunkter ;   Vingernes   Prikker   faa,    men   store,    paa  For- 
vingerne  oftest   kun   paa   Kant-,    Bag-   og   Randribben,    to   paa  hver, 
paa   Bagvingerne  hoist  to.      <y  5 — 5i,   fj?  65 — 1\. 

Jeg  kjender  den  kun  fra  Omegnen  af  Odense,  hvor  jeg  flere 
Gange  har  fundet  den.  5 — 6.  Ved  Udklækningen  foretrak  Larven 
Campanula   rapunculoides. 

fi.     Bagkroppens  Overside  brandguul,    Vingerne  tæt  bestovede. 
(Spilosoma  Stph.). 

2.  URTICÆ  Esp.  Sneehvid,  med  faa  og  smaa ,  undertiden 
ingen  Prikker  paa  Forvingerne,  hvis  Brede  er  mindre  end  den  halve 
Længde ,  oftest  kun  to ,  een  ved  hver  Ende  af  Tværgrenen ,  under- 
tiden endnu  nogle  i  Forcellerne ;  paa  Bagvingerne  ingen.  Anten- 
nernes Skaft  oventil  hvidt  bestøvet,  Grenene  hos  <5  korte ,  de  indre 
ikke   længere   end    Skaftets   Tykkelse.      7      82. 

Almindelig   paa   de   fleste   Steder.      5 — 6.      Larven   8 — 9. 

3.  MENTHASTRI  V.  Guulagtighvid,  med  talrige  spredte  Prikker 
paa  Forvingerne ,  hvis  Brede  overgaaer  Længden ,  og  enkelte  større 
paa  Bagvingerne.  Antennernes  Skaft  sort ,  Grenene  hos  <5  dobbelt 
saa  lange  som   dets   Tykkelse.      7 — 8\. 

Temmelig  almindelig  overalt.      5  —  6.      Larven  8 — 9. 

4.  LUBRICIPEDA  L.  (D.  A.  16,  Z.  D.  1375,  F.  Fr.  374). 
Lys  okkerguul,  Prikkerne  store  og  temmelig  talrige,  paa  Forvingerne 
tildeels   ordnede  i  tre  Tværlinier ,   nemlig  en  mindre  tydelig  Sømlinie  og 


401 


Rodlinie  ,    og    en    stærkere    ydre   Mellemlinie   fra   Spidsen   til   henimod 
Midten   af  Randen.      7— 8-i. 

Meget  almindelig  overalt.  6  —  7.  Larven  (8 — 9)  paa  næsten 
alle  mulige  lavere  Planter,  endog  paa  Bregner  (Lastræa  spinulosa 
og   Osmunda  regalis). 

b.  Forskinnebenene  uden  Haar.  Kroppen  temmelig  slank, 
især  hos  <5 ,  der  flyver  om  Dagen  og  har  meget  storre 
Vinger  end   ^. 

«.      Palperne   temmelig   lange,   med   spidst    haarlost  Endeled. 
Antennernes    Grene     hos     <5     med     en    lang  Eudeborste 
(Diacrisia   Hubn.). 
5.      RUSSDLA    L.    (Sannio    Z.   D.   1379,    F.   Fr.   373).       Begge 
Vingepar  med   en   stor,    nyreformet,   sortagtig  Tværplet,    Bagvingerne 
med   et   bredt,    sort   bestovet,   ofte   i   Pletter   oplost    Sombaand;   hos   9. 
Forvingerne   rustgule,     Bagvingerne    mere   brandgule,     Fryndserne   og 
Forvingernes   Ribber   bruunrode;   hos    (5   Forvingerne   citrongule,    Bag- 
vingerne  mattere,   Fryndserne   og  Bestøvningen  paa  Forvingernes  Tvær- 
plet  og   Rand   rosenrode.      (5   7  —  8,   9.   8-V — 10. 

Hist  og  her  i  hoie  Skovegne  og  paa  Heder  i  Nordsjælland 
(især  i  Dyrehaven)  og  paa  Halvøen.  6.  I  Fyen  har  jeg  ikke 
seet  den. 

(i.      Palperne  korte,   med   budt,   langhaaret  Endeled.     Anten- 
nernes  Grene     hos    ^    uden     fremtrædende    Endebørste. 
(Nemeophila   Stph.). 
G.      PLANTAGINIS  L.   (Z.    D.   1361,   F.   Fr.   372).      Sort,    For- 
vingerne  med    brede   lysegule  Tegninger,   nemlig   to   i  Midten   sammen- 
flydende  Tværbaand   i   Somfeldtet ,     et   Længdebaand     i    anden    Rand- 
celle,  og  een   eller  to   Pletter  ved  Kanten ;   Halskraven ,    Bagkroppens 
Sider    og    Bagvingerne     hos    9    monnierøde ,     hos    <5   brandgule    eller 
(hos    Varieteten   hospita  V.)   hvide;    paa   Bagvingerne   et   bugtet  Som- 
baand,   nogle   Pletter   indenfor    og   to    Længdestriber    langs    Bagribben 
og   anden   Randribbe   sorte,   de   sidste   hos    9.    brede   og   ofte   sammen- 
flydende.     9.    6i,   c3  7—8. 

Ikke  sjelden  og  funden  i  alle  Dele  af  Landet  i  smaa  Sel- 
skaber, især  paa  fugtige  Skovenge,  Varieteten  hist  og  her  imellem 
Hovedarten.  6.  Larven  tidlig  om  Foraaret  paa  Melandrium 
diurnum. 

c.  Forskinnebenene  uden  Haar.  Kroppen  tyk.  .?  flyver  om 
Natten   og  er  mindre   end   J.      (Arctia). 

7.  CAIA  L.  (D.  A.  9,  Z.  D.  1359,  F.  Fr.  371).  Mork  ka'ffe- 
bruun,  Forvingerne  med  hvide,  bugtede  Baand ,  nemlig  to  i  Midten 
sammenflydende  Tværbaand  i  Somfeldtet  og  eet  ved  Roden ,  oftest 
forbundet  med  hine  og  med  Roden  ved  en  Længdestribe,  samt  to 
Pletter  ved   Kanten ;   Halskravens  Rand,   den   paa  Ryggen   bredt   sort- 


402 


plettede    Bagkrop   og   Bagvingerne   hoirode,   disse   med   store,    sorte,    i 
Midten    blaaglind sende   Pletter,    en    langagtig   indenfor   og   tre   til   fire 
rundagtige   udenfor  Tværpletten.      (5  10 — 11',,   %   12 — 15. 
Almindelig   næsten   overalt.      7. 

?  VILLICA  L.  (Z.  1).  1360,  F.  Fr.  376).  Sort,  en  Prik  bag 
Hovedet ,  Skulderdækkernes  Sider  og  store  runde  Pletter  paa  For- 
vingerne (en  stor  ved  Roden,  en  lille  ved  Spidsen,  tre  udenfor  og 
tre  indenfor  Tværpletten)  hvide;  Bagvingerne  hoigule,  med  bred  sort 
Spids  og  to  Hader  sorte  Pletter  indenfor;  Bagkroppen  lioirod,  med 
sorte   Ryg-    og    Sidepletter.      11  — 14. 

Opfort  efter  Mullers  Angivelse  i  F.  Fr.  Senere  vides  den  ikke 
at   være   gjenfunden.      6  —  7. 

PHRAGMATOBIA  Stph. 

Antennerne  hos  begge  Kjøn  ugrenede,  fiint  haarede,  af 
Bryststykkets  Længde.  Palperne  meget  korte,  med  lang- 
haaret  Endeled.  Kroppen  tyk,  Bagkroppen  naaer  udenfor 
Bagvingehjørnet. 

Snabelen  temmelig  kort,  men  vel  udviklet.  Vingerne  tyndt 
bestøvede.      Larven   som   hos    Arctia. 

1.  FULIGINOSA  L.  (Z.  D.  1382,  F.  Fr.  381).  Bruun,  begge 
Vingepar  med  en  sort  Plet  ved  hver  Ende  af  Tværgrenen ;  Bag- 
vingerne og  Bagkroppen  røde,  hine  med  en  bred,  mere  eller  mindre 
udbredt,  undertiden  i  Pletter  opløst  sortagtig  Skygge  i  Spidsen  og 
langs  Sømmen,  denne  med  tre  Rader  sorte  Pletter.  Fryndserne, 
især   paa   Bagvingerne,   røde.      6 — 7. 

Udbredt  og  temmelig  almindelig  i  to  Kuld,  det  forste  (5)  af 
stærkt  laadne,  oftest  sorthaarede  Larver,  som  overvintre  fuldvoxne, 
det  andet  (7 — 8)  af  Larver  med  svagere,  oftest  bruunlig  eller  rødlig 
Haarklædning-. 

CALLIMORPHA  Latr. 

Antennerne  hos  begge  Kjøn  ugrenede,  fiint  haarede,  af 
Bryststykkets  dobbelte  Længde.  Palperne  vel  udviklede, 
med  spidst,  haarløst  Endeled.  Kroppen  slank,  Bagkroppen 
naaer  til  Bagvingehjørnet.  Bagvingernes  Kantribbe  udgaaer 
fra  Eorribben  nærved  Roden. 

Snabelen  lang.  Vingerne  brede,  brogede,  tæt  bestøvede.  Begge 
Kjøn  flyve  ofte  om  Dagen.  Larverne  tyndt  haarede,  med  lang- 
haarede   Knapper. 


403 


1.  DOMINULA  L.  Sort,  med  gron  Mefcalglands,  Bryststykket 
med  to  gule  Længdestriber,  Forvingerne  med  runde  Pletter,  to  i 
Midtcellen  og  een  i  forste  Randcelle  nær  Roden  lys  brandgule,  to  i 
anden  Randcelle,  een  med  den  yderste  af  disse  ofte  sammenflydende 
i  forste  Bagcelle  og  fire  smaa  i  Forcellerne  hvide;  Bagkroppens 
Overside,  paa  Spidsen  og  en  Rygstribe  nær,  samt  Bagvingerne 
karminrøde,  disse  med  et  bredt,  uregelmæssigt,  sort,  rodplettet  Som- 
baand   og   en   stor   sort   Tværplet.      9  — 11. 

Hidtil  kun  funden  paa  Lolland  og  Falster  (7),  nemlig  af 
Melchior  ved  Knuthenborg,  og  af  Schiodte  i  Hildesvig  Skov  paa 
Lolland  ved  Indlobet  til  Guldborgsund,  og  i  Hannenov  Skov  paa 
Falster. 

EUCHELIA   Boisd. 

Antennerne  hos  begge  Kjøn  ugrenede,  fiint  haarede,  lidt 
længere  end  Bryststykket.  Palperne  meget  smaa,  med  kort- 
haaret  Endeled.  Kroppen  tynd  og  kort,  Bagkroppen  naaer 
ikke  Bagvingehjørnet.  Bagvingernes  Kantribbe  udgaaer  fra 
Forribben   nærmere  ved  Tværgrenen  end  ved  Roden. 

Snabelen  vel  udviklet,  Vingerne  meget  brede,  temmelig  tæt  be- 
støvede. Begge  Kjon  flyve  om  Dagen.  Larven  floielsblod ,  tyndt 
haaret ;   Puppen   kort,   med   ubevægelig   Bagkrop. 

1.  JACOBÆÆ  L.  (D.  A.  21,  Z.  D.  1384,  F.  Fr.  380).  Mat 
sort,  to  Længdestriber  (langs  Forribben  og  Randen)  og  to  runde 
Sompletter  (ved  Enden  af  forste  Bag-  og  Forgreen)  paa  Forvingerne, 
samt  Bagvingerne  paa  Kantcellen  og  Fryndserne  nær  karmin- 
røde.     7—8}. 

Hist  og  her  i  smaa  Selskaber,  sjelden  paa  Øerne  (i  Fyen  ved 
Odense  og  Tommerup),  hyppigere  paa  Halvøen:  Tønder  (Jastrau), 
Veile   (Jensen),   Broust   (Carstensen).      5 — G. 


Tiende  Familie. 
LITBOSIDÆ. 

Snabelen  oftest  vel  udviklet;  Biøine  mangle.  Begge 
Vingepar  uden  Indskudscelle;  Forvingerne  med  fem  til  sex 
Forgrene  og  een  Randribbe,  Bagvingerne  med  Ileftebørste 
og  to  Randribber,  Kantribben  fra  Forribben,  anden  Forgreen 
fra  Tværribbens  Udgangspunkt  eller  fra  første,  Mellemgrenen 
udspringende  nærved  eller  fra  tredie  Baggreen,  eller  mang- 
lende;   i   sidste  Tilfælde  mangler   den  ogsaa  paa  Forvingerne 


1..4 

eller    udspringer     der     nærved     eller     fra     tredie    Baggreen. 
Laarene  skjælklædte. 

Smaa,  sjelden  middel-tore  Sommerfugle,  oftest  med  lange  smalle 
Forvinger,  der  i  Hvilen  ligge  fladt  paa  Ryggen  eller  rulles  om 
Kroppen  og  dække  de  brede,  stærkt  foldede  Bagvinger.  Kun  bos 
Calligenia  og  Nudaria  er<  Forvingerne  bredere  og  i  Hvilen  fladt 
.-tillede  til  Siden,  og  hos  disse  er  og>aa  Mellemgrenens  Udspring 
uoget  fjernet  fra  tredie  Baggreen.-.  Antennerne  ugrenede,  med 
enkelte  eller  buskstill«  I  -  i. ir.  De  flyve  meest  om  Nattei 
anstille  sig  ved  Berøring  døde.  Larverne  have  baaredc  Vorter  eller 
Knapper,  og  leve  meest  af  Lavarter;  Puppen  tyk  og  kort.  ube- 
vægelig, i  et  tyndt,   snevert   Spind. 

SE  TINA  Schr. 

Forvingernes  største  Brede  liig  Kantens  halve  Længde. 
Mellemgrenen  udgaaer  paa  Forvingerne  fra  tredie  Baggreens 
Udspring,  paa  Bagvingerne  fra 'tredie  Baggreen,  eller  mangler. 
Sidste  Forgreen  adløber  paa  Forvingerne  i  Kantribben,  og 
udgaaer  paa  Bagvingerne  fra  Tvaargrenens  Udspring. 

1.  MESOMELLA  L.  Hvidguul ,  Forvingerne  med  en  sort 
Prik  i  Midten  al'  Kanten  og  Kanden,  deres  l'nder-ide  og  Bagvin- 
gernes Over-ide  sortegraae,  de  sidste  ofte  lysere  langs  Kanden  og 
første  Forgreen.  Paa  begge  Sider  er  Forvingernes  Kant  brandguul, 
og   begge    Vingepars    Sum   okkerguul.      6 — 7. 

Hist  og  her  paa  fugtige  Skovenge ,  ofte  i  smaa  Selskaber, 
funden   i   de   fleste   Egne   af  Landet.      7. 

LITHOSIA  F. 

Forvingernes  største  Brede  lidt  under  eller  over  Tredie- 
delen  af  Kantens  Længde.  Mellemgrenen  mangler  paa  begge 
Vingepar.  Sidste  Forgreen  udløber  paa  Forvingerne  i  Kant- 
ribben og  udgaaer  paa  Bagvingerne  fra  første. 

1.  AUREOLA  Hubn.  (Lutarella  Z.  D.  1559,  F.  Fr.  486; 
Diagnosen  passer  paa  denne  og  ikke  paa  den  folgende).  Rødlig- 
okkerguul ,  Bagvingerne  lysere:  Bagkroppen,  paa  Spidsen  nær,  og 
det  Midterste  af  Forvingernes  Underside  graae.  Forvingerne  bredere 
mod    Sommen,   med   stærkt   buet   Kant   og   afrundet   Spids.      5j  — 6. 

Ikke   sjelden   i   Skove.      5 — ;. 

2.  LUTARELLA  L.  Lys  brandguul,  Forvingerne  ofte  svagt 
graat   bestøvede;    Bagvingerne    fra   Kanten    til   henimod   anden    Rand- 


405 


celle  paa  begge  Sider ,  Forvingernes  Underside  paa  en  smal  Ind- 
fatning nær,  Panden  og  Bagkroppen  paa  Endeleddene  nær  sortegraae. 
Forvingerne  meget  smalle,  ligebredc,  med  temmelig  skarp  Spids.  5 — 6. 
I  Skovmoser  i  Nordsjælland :  Dyrehaven  (Haas) ;  1858  i  Mængde 
i  Folehaveskoven  ved   Hørsholm.      \  —  ?. 

T  3.  PLUMBEOLA  Hiibn.  (complana  D.  A.  23).  Mork  bly- 
graa,  Bagvingerne  og  Sommen  af  Forvingernes  Underside  lys  okker- 
gule; Hovedet.  Halskravens  Sider,  Bagkroppens  Endeled  og  en  mod 
Spidsen  smallere  Kantstribe  paa  Forvingerne  lys  brandgule.  For- 
vingerne lidt  bredere  mod  den  afrundede  Spids  ,  Kanten  jevnt 
buet.      6—7. 

4.  DEPRESSA  Esp.  $  (helveola  O.)  lys  guulgraa,  mod 
Sommen  lidt  mørkere .  Forvingernes  Kant  ved  Roden  og  Spidsen 
guulagtig;  <j>  mørk  rodliggraa,  en  mod  Spidsen  smallere  Kantstribe 
paa  Forvingerne  guul:  hos  begge  Kjon  Hoved,  Halskrave  og  Fryndser 
lys  brandgule.  Forvingerne  bredere  end  hos  L.  lutarella,  ligebrede, 
med   temmelig   skarp    Spids.      6 — 7. 

Hist  og  her  enkeltviis,  især  i  Naaleskove ,  i  Nordsjælland  i 
Charlottenlund  og  Rudehegn,  paa  Langeland  ved  Hov,  paa  Halvøen 
ved   Rye   og   Flensborg.      | — f> 

GNOPHRIA  Stph. 
Forvingernes  største  Brede  lidt  over  Trediedelen  af 
Kantens  Længde.  Mellemgrenen  udgaaer  paa  Forvingerne 
fra  tredie  Baggreen  eller  dens  Udspring,  paa  Bagvingerne  fra 
tredie  Baggreen,  eller  mangler.  Sidste  Forgreen  udløber  paa 
Forvingerne  i  Kanten  og  udgaaer  paa  Bagvingerne  fra  første, 
eller  mangler. 

a.  Bagvingerne   mangle   Mellemgrenen    og    hos   (5   tillige   anden 
Forgreen.      (O  en  i  s  ti  s   Hiibn.). 

1.  QUADRA  L.  (D.  A.  22,  Z.  D.  1389,  F.  Fr.  382).  Okker- 
guul,  Bagvingerne  lysere,  Benene  staalblaae;  J  har  to  rundagtige, 
.staalblaae  Pletter  paa  Forvingerne,  een  lidt  udenfor  Midten  af 
Kanten  og  een  midt  i  anden  Randcelle;  <$  har  Bagvingernes  Kant 
og  Forvingerne  guulgraae,  de  sidste  mod  Sømmen  lidt  mørkere,  For- 
vingernes Rod  og  Forkroppen  brandgule,  Panden.  Forvingernes  Kant 
ved  Roden  og  Bagkroppens  Underside  glindsende  staalblaae.  r^  8  —  9, 
$   10-11. 

Temmelig   sjelden;    Sjælland   og  Fyen.      8. 

b.  Bagvingernes  Mellemgreen   fra  tredie  Baggreen  (G nophria). 

2.  RUBR1COLL1S  L.  (Z.  D.  1388,  F.  Fr.  379).  Mat  sort, 
Halskraven  møunierod,  Bagkroppens  Underside  og  de  tre  sidste  Led 
paa   Oversiden   brandgule.      6}—  7j. 


406 


Udbredt  og  temmelig  almindelig  i  de  ile>te  Egne  af  Landet. 
6 — 7.  I  en  Bogeskov  ved  Brobygaard  i  Fyen  har  jeg  engang  seet 
dens   Larver  i   Hundredeviis    paa   Træstammeroe. 

CALLIGENIA    Dup. 

Forvingerne  spidse,  den  største  Brede  liig  det  Halve  af 
Kantens  Længde.  Bagvingernes  Mellemgreen  udgaaer  fra 
Tværgrenen  i  nogen  Afstand  fra  tredie  Baggreen.  Snabelen 
vel  udviklet. 

1.  ROSEA  F.  Lyserod,  Forvingerne  noget  guulagtige,  langs 
Kant  og  Søm  skarlagenrode,  Tværpletten,  den  i  Punkter  opløste 
Bølgelinie  og  begge  Mellemlinierne  sorte ,  den  ydre  af  disse  meget 
dybt    takket,   den   indre   to   Gange   boiet,   ofte   utydelig.      5—6!. 

Sjeldén,  meest  i  hoie  Skovegne  paa  Halvøen:  Hald  Nørreskov 
(Schiødte),  Rye  (Jensen),  Dravitskov  ved  Tønder  (Jastrau).  I  Fyen 
har  jeg   taget   den   een   Gang   ved    Odense.      7. 

NUDARIA   Haw. 

Forvingerne  tyndt  bestøvede,  afrundede,  den  største 
Brede  over  Kantens  halve  Længde.  Bagvingernes  Mellem- 
green udgaaer  fra  Tværgrenen  i  nogen  Afstand  fra  tredie 
Baggreen.     Snabelen  ikke  udviklet. 

1.  SENEX  Hubn.  Guulgraa,  begge  Vingepar  med  Tværplet, 
Forvingernes  Tværlinier  opløste  i  Punkter  paa  Ribberne,  ofte  kun 
den  ydre  Mellemlinie  tydelig;  Fryndserne  med  sorte  Prikker  paa 
Ribbeenderne.      4. 

Meget    udbredt,   paa   vaade   Enge,   ofte   i   stor   Mængde.      7. 

2  MUNDANA  L.  Lys  guulgraa,  meget  tyndt  bestøvet,  begge 
Vingepar  uden  Tværplet;  Forvingernes  brede  Bølgelinie,  to  takkede 
Mellemlinier,  hvoraf  den  ydre  gaaer  over  Tværgrenen,  og  en  Prik 
mellem    dem  i   Midtcellen   graae ;    Fryndserne    eensfarvede.      4 — 4^. 

Almindelig,  idetmindste  i  Fyen.  7.  Larven  sees  ofte  paa 
Husenes  Vægge ,  hvor  den  forpupper  sig  efterat  have  næret  sig  af 
Mos-   og   Lavarter   paa   Tagene. 

Ellevte  Familie. 
NOLIDÆ. 

Snabelen  vel  udviklet.  Biøine  mangle.  Begge  Vingepar 
uden   Indskudscelle,  med    Mellemgrenen   udspringende  omtrent 


407 


fra  Midten  af  Tværgrenen.  Forvingerne  med  fire  til  sex  For- 
grene og  een  Randribbe.  Bagvingerne  med  Heftebørste,  to 
Randribber,  Kantribben  fra  Forribben,  anden  Forgreen  fra 
første ,  tredie  Baggreen  overmaade  kort  eller  manglende. 

Meget  smaa  Sommerfugle  med  spinkel  Krop  og  langfryndsede, 
middelbrede  ,  i  Hvilen  fladtstillede  Vinger  ,  Forvingerne  med  tre 
Skjælpukler  i  Midtcellen.  Palperne  temmelig  lange,  sammentrykte  og 
.-.kjælklædte ;  Antennerne  hos  <5  med  korte  fine  Grene  eller  Side- 
haar.  De  sidde  om  Dagen  paa  Træstammer  og  minde  i  Udseende 
om  Mikrolepidoptererne,  navnlig  om  Familien  Botyidæ.  Larverne  ere 
korte  og  brede,  med  flad  Ryg  og  haarede  Vorter,  uden  det  første 
Par  Bagkropsfodder ;    de   forvandle   sig  i   et   fast,   baadformet  Væv. 

NOLA  Leach. 

Begge  de  hos  os  fundne  Arter  mangle  tredie  Forgreen  paa 
Bagvingerne. 

f  1.  CUCULLATELLA  L.  (palliolalis  Tr.).  Lysegraa,  Bag- 
vingerne uden  Tværplet,  Forvingernes  Soinfeldt  mørkere,  det  indre 
bag  den  lyse  utydelige  Bølgelinie  samt  Mellemskyggen  bruunlige, 
Rodfeldtet  morkebruunt;  Mellemlinierne  sorte,  den  indre  tyk,  udbuet, 
den   ydre   fiin,   takket.      3^ — 4. 

Ikke  sjelden,  især  i  Haver.  7.  Larven  paa  Hvidtorn  og 
Pæretræer. 

f  2.  CONFUSALIS  H.  S.  (verrucalis  Z.  D.  1540,  F.  Fr.  484). 
Forvingerne  hvide,  med  svag  bruun  Bestøvning,  stærkere  i  Søm- 
feldtet,  hvor  den  antyder  den  takkede  Bølgelinie;  Mellemlinierne 
fine,  .sorte,  ud  buede,  svagt  takkede,  den  ydre  med  en  indadgaaende 
Vinkel  i  forste  Bagcelle;  Mellemskyggen  nærved  og  parallel  med 
den,  bruunlig,  fiint  takket;  Bagvingerne  lysegraae,  med  en  lille  Tvær- 
plet ,     paa  Undersiden   langs   Kanten   graabruunt   bestøvede.      3:j — 4|. 

Paa  Ege-  og  Bogestammer,  i  Fyen  temmelig  almindelig,  anden- 
steds maaskee  sjeldnere ;  Horsens  (Jensen).  j!  —  f.  Jeg  har  ikke 
seet  Larven,  som  angives  at  leve  af  Vaccinium ,  der  netop  i  Fyen 
er  sjelden  og  ikke  findes  i  de  Egne,  hvor  jeg  jevnlig  har  fundet 
Sommerfuglen. 

Tolvte  Familie. 
JSOTODOJSTIDÆ. 

Snabelen  ikke  udviklet  eller  kort,  Biøine  mangle.  Begge 
Vingepar  uden  Indskudscelle,  med  Mellemgrenen  udspringende 
fra  Tværgrenens  Midte  eller  nærmere  ved  Forribben.  For- 
vingerne smalle,  med  sex  Forgrene  og  een  Randribbe,    Bag- 


408 

vingerne  korte,  med  ILftebørste,  to  Randribber,  Kantribben 
fra  Roden,  anden  Forgreen  fra  første,  eller  manglende,  tredie 
Baggreen  fra  Tværgrenens  Udspring  eller  fra  anden.  Bag- 
kroppen aaaer  udenfor  Bagvingehjørnet. 

Af  Middelstorrelse  eller  noget  derover,  Kroppen  oftest  plump 
og  laaden ,  Vingerne  i  Hvilen  jevnt  eller  steilt  tagstillede.  For- 
vingerne oftest  med  Tværlinier,  Bagvingerne  mat  farvede,  uden  syn- 
derlig Tegning.  Antennerne  hos  <3  fjerede,  sjeldnere  med  Lameller 
eller  buskstillede  Haar.  Benene  korte,  Laar  og  Skinnebeen  laadne. 
Larverne  oftest  nogne ,  hos  nogle  tyndt  blødhaarede,  jevnlig  med 
omdannede  eller  svagt  udviklede  Endefødder,  og  derfor  i  Hvilen  op- 
løftet   Bagende;    de    forvandle    sig    i    Jorden    eller   i    et    Spind. 

A.     -Bagskinnebenene  kun  med  Endesporer.    Forvingernes 

Rand  jevn  (Ilarpyia  O). 

Larverne  nogne,  med  omdannede,  til  Gang  ubrugelige  Ende- 
lodder.      Pupperne   i   Spind. 

CERURA    Schr. 

Antennerne  fra  Roden  til  Spidsen  fjerede,  Grenene  hos 
(5  lange,  hos  $  korte,  Bagvingernes  Mellemgreen  ligesaa 
stærk  som  de  andre  Grene. 

Øinene  nogne.  Forbenene  i  Hvilen  fremstrakte,  med  stærkt 
haarede  Laar  og  Skinnebeen,  Kroppen  tæt  besat  med  blode  Haar. 
Grundfarven  perlegraa ,  begge  Vingepar  med  Tværplet,  Forvingerne 
med  talrige  Tværlinier  og  lyst  eller  hvidt  Rodfeldt  med  en  Tværrad 
af  sorte  Prikker.  Larverne  have  et  stort,  i  de  tykke  Brystringe 
tilbagetrækkeligt  Hoved,  fjerde  Ring  pyramideformet  -  ophoiet ,  og 
Endefodderne  omdannede  til  to  lange  Ror  med  fremskydelige  Traade. 
De  leve  paa  Pile  og  Popler  og  forvandle  sig  i  et  meget  haardt,  med 
Spaaner   blandet    Væv. 

1.  VINULA  L.  (I).  A.  6,  Z.  D.  1355,  F.  Fr.  356).  Bryst- 
stykket med  tre  Par  store  sorte  Punkter,  Bagkroppen  med  brede 
sorte  Tværringe;  Vingerne  tyndt  bestøvede,  med  mørke  Ribber; 
Forvingerne  med  graae  Bølgetegninger ,  idet  Somcellernes  Tværlinier 
danne  en  dobbelt  Rad  af  meget  dybe  Buer,  og  Linier  fra  Sømmen 
gaae  ind  imellem  dem;  Bagvingerne  hos  fj>  graae,  hos  <5  hvide. 
<5   11  —  131,    $   14-15. 

Almindelig  næsten  overalt  (5 — 6),  ogsaa  i  Hedeegne,  hvor 
Larven  (7 — 8)  findes  paa  Salix  repens,  oftest  i  smaa  Selskaber. 
Carstensen  har  i  Vesterhavsklitterne  fundet  den  paa  Hippophaé 
rhamnoides. 


409 


De  to  følgende  Arter  have  Bryststykket  sort  og-  brandguuh 
bestøvet,  Bagvingerne  lyse,  hos  9.  med  svag  Bestøvning  indenfor 
Sømmen;  Forvingernes  ydre  Mellemlinie  takket,  dobbelt  eller  tre- 
dobbelt, i  sidste  Tilfælde  dens  indre  Halvdeel  graat  udfyldt;  Mellem- 
skyggen,  der  gaaer  indenfor  Tværpletten,  og  den  indre  Mellemlinie 
tykke,  sorte  paa  brandguul  Grund,  næsten  parallele;  det  indre 
Sømfeldt,  der  oftest  kun  naaer  til  Bagribben,  og  det  indre  Mellem- 
feldt  stærkt  graat  bestøvede,  begge  Vingepars  Som  med  runde,  sorte 
Punkter  mellem   Ribbeenderne. 

2.  BIFIDA  Borkh.  Hvid  eller  hvidgraa,  Tværliniernes  brand- 
gule Grund  svag  og  lidet  udbredt,  Mellemskyggen  jevnt  indbuet, 
ved  Randen  oftest  ikke  sammenstødende  med  den  ydre  Mellemlinie. 
S  6—7!,   ?  8  — 8£. 

Hist  og  her  (5 — 6),  i  Fyen  temmelig  sjelden,  hyppigere  i  Jyl- 
land  Nord   for  Liimf jorden    (Carstensen).     Larven   (7—8)   paa  Poppel. 

3.  FURCULA  L.  Lys  guulgraa,  Tværlinierues  brandgule 
Grund  stærk  og  udbredt  over  Nabofeldterne .  Mellemskyggen  svagt 
fremspringende  ved  første  Baggreens  Udspring  og  ved  Randen  oftest 
sammenstodende   med   den   ydre   Mellemlinie.      <3   5? — 7,    9   61 — 1\. 

Udbredt  indtil  op  i  det  nordlige  Jylland,  men  enkeltviis  og  ikke 
almindelig.  5 — 6.  Larven  (8 — 9)  paa  Salix  cinerea  og  andre  duun- 
haarede  Pilearter. 

STAUROPUS   Stph. 

Antennerne  hos  9.  ngrenede,  hos  <3  paa  de  nederste  tre 
Fjerdedele  fjerede  med  lange  Grene,  i  Spidsen  savtakkede. 
Bagvingernes  Mellemgreen  svagere  end  de  øvrige  Grene. 

Øinene  nogne.  Forbenene  i  Hvilen  fremstrakte,  stærkt  og  tæt 
haarede.  Bagvingernes  stærkt  farvede  Kant  naaer  i  Hvilen  langt 
udenfor  Forvingernes.  Larven  har  et  stort  Hoved,  tynde  Brystringe, 
hvis  to  bageste  Par  Been  ere  stærkt  forlængede,  tvespidsede  Pukler 
paa  de  sex  følgende  Ringe,  de  tre  sidste  brede  og  flade,  opadboiede, 
Endefodderne  omdannede  til  to  lange,  kølleformede  Spidser.  Puppen 
i   et   svagt   Væv   mellem   to   Blade. 

1.  FAGI  L.  (Z.  D.  1356,  F.  Fr.  357).  Graabruun ,  begge 
Vingepar  mod  Randen  rødlige;  Forvingernes  Fryndser  brede,  ind- 
fattede og  gjennembrudte  af  lyse,  flint  morkkantede  Buer,  Bølge- 
linien opløst  i  sorte,  indad  lyskantede  Pletter,  Mellemlinierne  guul- 
agtige,  takkede  og  slyngede,  fortsatte  et  kort  Stykke  paa  Bag- 
vingernes  mørke   Kantskygge.      $  10 — HH,   9   11 — 12. 

I  de  fleste  Bogeskove,  dog  ingensteds  i  større  Mængde.  6. 
Larven  (8—10)   oftest   paa  Bøg,   dog  ogsaa  paa  Eg,   Lind   og  Valnød. 


410 


B.     Bagskinnebenene  med  to  Par  Sporer.      Forvingernes 

Rand   med  en  fremspringende  Tand,   dannet   af  længere  eller 

kortere  Skjæl  (Notodonta  O). 

Larverne  nogne  eller  med  enkelte  Ilaar,  Endefødderne  ikke 
omdannede.     Pupperne   i   Jorden. 

PERIDE A  Steph. 
Antennerne  hos  £  svagt  savtakkede,  hos  rT,  med  en  Kjul 
langs  Oversiden,  fjerede,  med  korte  Grene,  der  ere  af  samme 
Brede  som  Længde  og  paa  Enden  forsynede  med  Qaardnske. 
Forvingerne  svagt  takkede,  med  en  stor  Randtand.  Øinene 
nøgne. 

Forbenene  i  Hvilen  fremstrakte  .  med  tæthaarede  Laar  og 
Skinnebeen.  Bagvingernes  udbuede,  stærkt  farvede  Kant  naaer  i 
Hvilen  udenfor  Forvingernes,  Hjørnet  afrundet,  uden  Tegning.  Larven 
er  nogen,  glat  og  Had,  bagtil  .smal,  med  brede  Brystringe  og  et 
stort    Hoved. 

1.  TREMULA  V.  Blandet  af  Graat  og  Guulagtigt ,  Bag- 
kroppen graabruun,  Bagvingerne  paa  den  marmorerede  Kantskygge 
nær  guulagtig  livide;  Forvingerne  svagt  bestøvede,  med  mørke  Rib- 
lier.  Fryndserne  med  mørkebruun,  af  Ribberne  gjennembrudt  Ind- 
fatning, Bølgelinien  indad  med  mørke  Længdeskygger;  Tværpletten 
guulkantet.  Mellemlinierne  og  Rodlinien  takkede,  guulagtige.  med 
mørk    Indfatning.      $  10—10],   $   11  —  1. 

5.      Larven   hist  og  her  i  Egeskove  i   Sjælland   og  Fyen.     7 — 8. 

NOTODONTA   O. 
Antennerne    hos  $  svagt   savtakkede,    hos  <3   uden  Kjøl, 
fjerede  med  smalle  Grene.     Forvingerne    svagt   takkede,  med 
en  stor  Randtand.     Øinene  haarede. 

Forbenene  tæthaarede  ,  i  Hvilen  fremstrakte.  Bagvingernes 
Kant  i  Hvilen  knap  fremragende,  Hjornet  svagt  fremspringende,  med 
m orkere  Tegning.  Larverne  nogne,  med  smalle  Brystringe,  de  for- 
reste  Bagkropsringe   puklede,   de   bageste   tykke,   oprette. 

1.  DROMEDARIUS  L.  Mork  graa  eller  rødliggraa,  For- 
vingerne med  rustbruun  Bestovning,  Tværpletten  lille,  lyskantet, 
med  en  svag  Mellemskygge  udenfor;  Mellemlinierne  takkede,  svagt 
slyngede,  guulagtige,  med  rustbruun  Indfatning;  Bolgelinien  nærved 
Sømmen,   oftest   opløst  i   rustbrune   Halvmaaner.      <5  7 — 1\,   ^  8 — 8J. 

6 — 7.  Larven  almindelig  paa  El,  dog  i  Egne.  hvor  Birken 
voxer,   hyppigere   paa   denne.      8  —  9. 


411 


2.  ZICZAG  L.  (D.  A.14,  Z.  D.  1371,  F.  Fr.  362).  Forringerne 
guulbrune,  med  utydelige  Mellemlinier,  Mellemfeldtet  fra  Kanten  til 
Bagribben  lysegraat  :  den  stærke,  af  brune,  udad  lyskantede  Halv- 
maaner  dannede  Bolgelinie  og  den  store  buede  Tværplet  omgive  en 
stor,  rundagtig,  foroven  af  en  sort  Linie  begrændset,  af  graabrune 
Skygger  overtrukken  Plet :  Som  og  Rand  smalt  sortebruunt  kantede. 
tf  7^—81,   $9-10. 

5 — 6,  undertiden  ogsaa  8.  Larven  temmelig  almindelig  i  de 
fleste  Egne  af  Landet  paa  forskjellige  Arter  af  Poppel  og  Piil, 
oftest  lysere   og  mattere   farvet   paa   de   duunhaarede   Arter. 

DRYMONIA   Curt. 

Antennerne    hos    $    knap    tandede ,    hos    tf    uden    Kjøl, 

fjerede  med  smalle  Grene.      Forvingerne   ikke   takkede,    med 

en  lille,  undertiden  knap  synlig  Randtand.     Oinene  nøgne. 

Forbenene  tyndt  baarede,  i  Hvilen  ikke  fremstrakte.  Bagvin- 
gernes Kant  i  Hvilen  ikke  fremragende,  Hjornet  afrundet,  uden 
Tegning.  Forvingerne  graae  med  to  lyse  Mellemlinier  og  utydelig 
Bolgelinie.     Larverne  nogne.   valse-  eller  teendannede.   uden  Udvæxter. 

1.  CHAONIA  V.  Mellemlinierne  hvidgraae,  mod  den  sorte 
Tværplet  morkt  kantede;  Mellemfeldtet  uden  Mellemskygge,  udad 
hvidgraat;  Fryndserne  kun  lidet  lysere  mellem  Ribberne.  Bag- 
kroppen  graabruun.      7 — 8. 

Ikke  almindelig.  5.  Larven  hist  og  her  i  Egeskove  i  Sjæl- 
land  og  Fyen.      7. 

2.  DODONÆA  V.  Graat  bestovet,  Mellemlinierne  hvide,  paa 
begge  Sider  morkt  kantede;  Mellemfeldtet  uden  Tværplet,  ved  en 
Mellemskygge  deelt  i  to  Halvdele,  hvoraf  den  ydre  er  hvidgraa; 
Fryndserne  mellem  Ribberne  stærkt  hvidgraat  gjennembrudte.  Bag- 
kroppen  graalig-okkergunl.      7 — 7',. 

Ikke  almindelig.  | — 6.  Larven  enkelte  Steder  i  Fyen  (Frede- 
rikslund, Olstedgaard ,  Odense),  meest  paa  Eg,  sjeldnere  paa  Bog. 
Jylland   ved    Boller   (Jensen).      7  —  8. 

PHEOSIA   Hiibn. 

Antennerne    uden    Kjøl,    hos    begge  Kjøn    fjerede,    med 

smalle,    hos    $    kortere  Grene.      Forvingerne    svagt  takkede, 

med  en  lille,  men  tydelig  Randtand.     Øinene  nogne. 

Forbenene  tæthaarede  ,  i  Hvilen  fremstrakte.  Bagvingernes 
Kant  i  Hvilen  ikke  fremragende,  Hjornet  stærkt  fremspringende, 
med  mørk  Tegning.  Forvingerne  uden  Tværlinier,  smudsighvide,  med 
en   sort,     af  brune   Ribber    deelt  Plet    i   Forcellernes    indre    Halvdeel, 


412 


og  en  bred,  udflydende,  bruuii  Skygge  langs  Som  og  Rand ,  som  i 
anden  Randcelle  deles  paalangs  af  en  hvid,  uregelmæssig,  foroven  af 
en  sort  Skygge  begrændset  Stribe,  hvis  yderste  Halvdeel  danner 
en  lang,  spids  Trekant  i  Cellens  Fold.  Fryndserne  brune,  begrænd- 
sede  af  en  sort,  indad  hvid  Linie ,  som  gjennemskjæres  af  de  hvide, 
over  den  sorte  Skygge  fortsatte  Ribbeender.  Larverne  ere  nøgne, 
langstrakte,  med  temmelig  brede  Brystringe  og  en  kegleformet  For- 
høining   paa   den   næstsidste   Ring. 

1.  DICTÆA  L.  Forvingernes  Grundfarve  med  svag  graalig 
Bestøvning,  Randcellens  Trekant  meget  smal,  i  Midten  bruunt  be- 
støvet, af  Cellens  halve  Længde  eller  derover.  Bagvingerne  livide, 
kun   mod   Hjørnetegningen    stfagt   bruunagtigt   beskyggede.     9—11. 

Almindelig.  5 — 6,  undertiden  8.  Larven  sees  jevnlig  paa 
Populus   monilifera  i  flere    Varieteter. 

2.  DICTÆOIDES  Esp.  Forvingernes  Grundfarve  uden  graalig 
Bestøvning,  Randcellens  Trekant  temmelig  bred,  reen  hvid,  omtrent 
af  Trediedelen  af  Cellens  Længde.  Bagvingerne  næsten  overalt 
bruunagtigt   beskyggede.      9 — 10',. 

Flere   Gange   i    Dyrehaven  (Drewsen).      6. 

LOPHOPTERYX   Steph. 

Antennerne  hos  <3  svagt  savtakkede,  hos  $  med  en  en- 
kelt Rad  korte,  tvespidsede  Lameller,  med  Haarpensler  i  Enden. 
Forvingerne  brede,  stærkt  takkede,  med  en  stor  Randtand. 
Øinene  bagtil  haarede. 

Forbenene  i  Hvilen  ikke  fremstrakte,  Bryststykket  med  en  hoi 
Haardusk.  Vingerne  i  Hvilen  steilt  tagstillede;  Bagvingernes  Kant 
i  Hvilen  ikke  fremragende,  Hjørnet  fremspringende,  med  mork 
Tegning.  Larverne  have  enkelte  Haar;  hos  den  indenlandske  Art 
er   Larven   glat,   med   to   smaa   Spidser   paa   den   næstsidste   Ring. 

1.  CAMELINA  L.  (Z.  D.  1378).  Okkerguul  eller  rødbruun, 
Forvingerne  med  mørkere  Skygger  og  Randtand,  fine,  sorte,  i  spidse 
Vinkler  ud-  og  indbøiede,  ofte  utydelige  Mellemlinier  og  en  utydelig, 
lysere  Tværplet.  Bagvingerne  lys  okkergule,  Hjørnetegningen  sorte- 
bruun,  graat   bestøvet   og  deelt   af  en   lys   Linie.      7 — 8J. 

Almindelig,  især  i  Bøgeskove,  5—7,  sjelden  8.  Larven  sees 
hyppigt  paa  mange  forskjellige  Træer  og  Buske. 

PTEROSTOMA  Germ. 
Antennerne    hos    begge    Kjøn    fjerede  ,    Grenene    hos    $ 
korte,   hos  <5  lange.     Palperne  meget  lange,    af  Antennernes 
halve  Længde,    sammentrykte   og   beklædte  med  lange  Skjæl. 


413 


Forvingerne  takkede,  med  en  stor  og  bred  Randtand.    Oinene 
nøgne. 

I  Hvilen  ere  Forbenene  ikke  fremstrakte,  Vingerne  steilt  tag- 
stillede.  Bagvingernes  Hjørne  kun  lidet  fremspringende,  uden  mørk 
Tegning.  Foran  Forvingernes  sædvanlige  Randtand  sees  en  mindre 
nærved    Hjørnet.      Larven   nogen    og  glat,    Had,   noget   teendannet. 

1.  PALFINA  L.  Lys  guulgraa  med  svage  Skygger,  Tvær- 
linierne utydelige,  antydede  ved  enkelte  eller  dobbelte  sorte  Funkter 
paa   Ribberne.      8 — 9. 

Udbredt  og  temmelig  almindelig  i  to  Kuld,  5  —  6,  8.  Larven 
paa  Pile   og  Popler,   især   Populus   tremula. 

C.  Bagskinnebenene  med  to  Par  Sporer.  Forvingernes 
Rand  jevn  (Py gær a  O.). 

Larverne   blode   og-   blodhaarede. 

PH  ÅLER  A  Hfibn. 

Antennerne  hos  $  med  korte  Børster,  hos  o  Leddene 
paa  begge  Sider  udvidede  til  korte  Knuder  med  lange  Haar- 
pensler.     Forvingerne  svagt  takkede.     Øinene  nøgne. 

I  Hvilen  ere  Forbenene  ikke  fremstrakte.  Vingerne  rullede  om 
Kroppen.  Bryststykket  fortil  steilt  opstigende,  bagtil  med  en  Tvær- 
forhoining.  Larverne  glatte,  langstrakte,  selskabelige.  Puppen  i 
Jorden. 

1.  BUCEPHALA  L.  (D.  A.  18,  Z.  D.  1357,  F.  Fr.  361).  Solv- 
graa  med  mørke  Skygg'er  og  Bolgelinier.  Bryststykket  fortil  okker- 
guult  med  bruun  og  sort  Indfatning ;  Forvingerne  med  en  svag.  lys- 
kantet  Tværplet,  Mellemlinierne  dobbelte,  sorte,  paa  de  fravendte 
Sider  brune ;  Sømfeldtet  fra  Kanten  til  ind  i  tredie  Bagcelle ,  Bag- 
vingerne og  Bagkroppen  lys  okkergule,  hiint  med  en  dobbelt  Rad 
lysebrune  Halvmaaner,  denne  med  sorte  Sidepletter.  *  9 —  HH, 
?   IH— 12. 

Almindelig  overalt,  hvor  der  er  Træer.  k  —  6.  Larverne  i 
store  Selskaber  paa  Piil ,  Eg,  Bøg  o.  s.  v. ,  men  især  hyppig 
paa  Lind. 

PTGÆRA   O. 

Antennerne  hos  begge  Kjøn    fjerede,    hos  $  med  kortere 

Grene.     Forvingerne  uden  Takker.     Øinene  haarede. 

I  Hvilen  ere  de  stærkt  haarede  Forbeen  fremstrakte ,  Vingerne 
steilt  tagstillede,  og  Bagkroppens  Endeled ,  der  hos  r?  har  en  dob- 
belt Haardusk,   løftet  iveiret.      Bryststykket  fortil   steilt,    bagtil   med 

IV.  27 


414 


en  opstaaende  Dusk.  Bagvingernes  Mellemgreen  overmaade  si 
Karven  er  graaagtig;  Forvingerne  have  fire  lyse.  lidet  takkede 
Tværlinier,  og  Bølgelinien  antydet  ved  en  Rad  mørke  Pletter,  en 
stor  Deel  af  Sømfeldtet  og  ofte  tillige  af  Mellerafeldtet  .  samt  en 
Plet  forpaa  Bryststykket  brune.  Larverne  have  Sidevorter  og  en 
Udvæxt  paa  fjerde  og  ellevte  Ring;  de  leve  skjulte  i  sammenrullede 
Blade    og    forvandle    sig    i    et    blødl    Spind. 

?  ANASTOMOSIS  L.  (Z.  D.  1365,  F.  IV.  368).  Fioletgraa, 
Forvingernes  ydre  Halvdeel  indtil  den  Mellemlinierne  skraat  for- 
bindende Mellemskygge  bruun,  mod  Spidsen  blandet  med  Rodligt: 
Tværpletten  mørk,  lysi  indfattet,  Tværlinierne  matte,  den  ydre 
Mellemlinie   ikke    lysere   mod    Kanten.      6 — 8. 

Opført  efter  Muller,  som  citerer  Figuren  hos  Rosel  og  alt-a;i 
neppe    kan    have   forvexlet    den    med    den   folgende   Art. 

1.  RE<  LUSA  V.  Fioletgraa,  Forvingernes  ydre  Halvdeel  indtil 
den  mod  Koden  indbuede  Mellemskygge  mørkere,  mod  Kanten  rustfarvet  ; 
den    ydre    Mellemlinie    ved    Kanten    bredere    og    reen   hvid.     3] — 5,. 

I  hoie  tørre  Kone  i  to  Kuld.  5,  8.  Mine  Kxemplarer  fra 
Nordsjælland  ere  større  1  5  ")  end  de  jydske  |3j  -4").  have 
forholdsviis  -torn-  Palper  og  afvige  noget  i  Tegningen.  Larven 
tinde-    paa    lave    Skud    af   Populus    tremula   og   Salix   aurita. 

2.  CURTULA  L.  ('/..  I).  1366,  F.  Ir.  367).  Rødliggraa, 
Sømfeldtet    fra    første    Bagcelle   til    Kanten    mørk    bruunrødt.     5 — 7. 

Almindelig  i  to  Kuld,  5,  8.  Larven  findes  meest  paa  Popler, 
især    P.    monilifera  .    sjeldnere    paa    Piil. 


Rettelser   til    forrige    Afsnit: 

S.  121,  L.  17  tydelig!  1.    utydeligt 

-  127,  -  18  mørkegraa  -   lysegraa 

-  P27 .  -  20  spanskgrønt  -   metalblaat 

-  139,  -  8  Fjerde    Familie  -    Tredie    Familie 


1  den  forløbne  Sommer  (1866)  ere  endnu  to  til  dette  Afsnit 
henhørende    Arter  opdagede    hos   os,    nemlig: 

Lycæna  Aigu-  (L.)  <>.  Paa  fiere  Steder  i  Jylland:  Rye 
(.Jensen),  Silkeborg,  og  i  Nordsjælland:  Bøllemosen  i  Dyrehaven 
(Jensen).    Rudersdal. 

Zygæna    meliloti    Esp.      1    Mængde   i    Dyrehaven   (Haas). 

Beskrivelsen  af  disse  og  andre  senere  tilkomne  Arter  vil  blive 
oivet    i    et   Tillæg   ved    Oversigten-    Slutning 


DE   MÉTAMORPHOSI    ELEUTHERATORUM    OBSERVA - 

TIONES 

BII)RAfT  TII.    INSEKTERNES    UDVIKLINGSHISTORIE 

VED 

UDGIVEREN 

(Fortsættelse:    jfr.    Tidsskriftets    første   Bind    S.    193-232.    Tab.    III-X 
og   tredie   Bind    S.  131-224.    Tab.  I-XII) 


cicindela  hybrida  l. 

Tab.  XII.    Fig.     1.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 
2.     Hovedet,  seet  nedenfra. 

-  -         -       3.     Venstre  Kjæbe,  seet  ovenfra;    a.   Hæng- 

selet; b.  Leddehuden. 
.  4.     Underlæben  ,  seet  nedenfra. 

-  -         -       5.     Tungen,  seet  ovenfra. 

-6.     Been    af  første    Par,    seet   fra   den   ind- 
vendige Side. 

CICINDELA    CAMPESTRIS    L. 
Tab.  XII.    Fig.    7.     Nymphen,  seet  ovenfra. 

OMOPHRON    LIMBATUM    F. 

Tab.  XII.    Fig.    8.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

9.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 
dele borttagne. 
-     10.     Samme,  seet  nedenfra. 

11.     Enden  af  yderste  Antenneled  med  Sandse- 
keglerne;  Leddets  Børster  afbrækkede. 

-  12.     Venstre  Kindbakke,  seet  nedenfra. 

27* 


41« 


Tab.  XII.    Fiir.  13.  Venstre  Kjæbe,  seet  ovenfra. 

_14.  Underlæben,  seet  nedenfra. 

15.  Been  af  første  Par,  seet  fra  Siden. 

16.  Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

-  17.  Enden    af    en    Fod    af    andet    Par,    med 

Endetornene,  Kløerne  og  Empodiet. 

Tab.  XIII.   Fig.     1.  Nymphen,  seet  ovenfra. 

ELAPHRUS    CUPREUS    Duft. 

Tab.  XIII.   Fig.    2.  Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

_  3.  Hovedet,  seet  ovenfra  :  Antenner  ogMund- 

dele  borttagne. 

4.  Samme,  seet  nedenfra, 

o.  Venstre   Kindbakke,  seet  nedenfra. 

G.  Høire   Kjæbe,  seet  ovenfra. 

7.  Underlæben,  seet  ovenfra  ;  Hagen  udeladt. 

8.  Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

ELAPHRUS    RIPARIUS    L. 

Tab.  XIII.   Fig.    9.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 
dele borttagne. 

-  10.     Høire  Antenne,  seet  nedenfra. 

11.  Enden  af  Bagkroppen,  seet  ovenfra  (ot- 
tende og  niende  Led  med  Halenokkerne 
og  Gatringen). 

NOTIOPHILUS    B1GUTTATUS    F. 

Tab.  XIII.   Fig.  12.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 
-         -         -      13.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 
dele borttagne. 

-  14.     Samme,  seet  nedenfra. 

-  15.     Høire  Kindbakke,  seet  nedenfra. 

-  16.     Underlæben,  seet  ovenfra. 

17.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

-  18.     Nymphen,  seet  ovenfra. 


417 


NOTIOPHILUS    AQUATICUS    (L.)    F. 
Tab.  XIII.  Fig.  19.     Bagkroppens  niende    Led    med  Halenok- 
kerne og  Gatringen,  seet  ovenfra. 

LEISTUS    KUFOMARGINATUS    Duft. 
Tab.  XV.    Fig.     1.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

2.  Spidsen  af  venstre  Antenne,  seet  ovenfra. 

3.  Høire  Kindbakke,  i  Omrids,   seet  ovenfra. 

4.  Venstre  Kjæbe,  seet  nedenfra. 

-  -         -       5.     Underlæben,  seet  ovenfra. 

6.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

LEISTUS    RUFESCENS    F. 
Tab.  XV.    Fig.     7.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

8.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 
dele borttagne. 

-  -       9.     Samme,  seet  nedenfra. 

-  10.     Nymphen,  seet  ovenfra. 

LEISTUS    SPINILABRIS    F. 

Tab.  XV.    Fig.  11.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

12.     Venstre  Kindbakke,  i  Omrids,  seet  ovenfra. 

NEBRIA    LIVIDA    L. 
Tab.  XV.    Fig.  13.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

NEBRIA    BREVICOLLIS    F. 
Tab.  XIV.  Fig.     1.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

2.  Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 
dele borttagne. 

3.  Samme,  seet  nedenfra. 

-  -        -       4.     Høire  Kindbakke,  seet  nedenfra. 

-  -       5.     Høire  Kjæbe,  seet  ovenfra. 

6.     Underlæben,  seet  ovenfra. 

-  7.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 
Tab.  XV.    Fig.  14.     Nymphen,  seet  ovenfra. 


418 

LORICERA    PILICORNIS    I 

Tab.  XIV.  Fig.    8.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

_  i).      Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 

dele borttagne. 

_  10,     Panderanden,    seet    ovenfra,    stærkt  for- 

størret. 

11.  Hovedet,  seet  nedenfra. 

12.  Høire    Kindbakke,    seet   ovenfra   og   lidt 
bagfra. 

-13.     Enden    af  høire  Kjæbe,   med  Palpen   og 
Fligen,  seet  nedenfra. 
14.     Tungepalpestammen,  seet  ovenfra;  venstre 
Palpe  udeladt. 
-15.     Enden  af  yderste  Antenneled  med  Sandse- 
keglerne. 
16.     Been   af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 
Tab.    XX.    Fig.   1.     Nymphen,  seet  ovenfra. 

CYCHRUS    ROSTRATUS    L. 

Tab. XVIII.  Fig.   1.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  -2.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 

dele  borttagne. 

-  -  3.     Samme,  seet  nedenfra. 

4.  Høire   Kindbakke,  seet  ovenfra. 

5.  To   Børster  af  Kindbakkens  Dusk. 

-  6.     Venstre  Kjæbe,  seet  ovenfra. 

-  7. 8.     To  grenede  Børster  Ira  Kjæbeskaftets  ind- 

vendige Side. 

-  9.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

CALOSOMA    SERICEUM    F. 

Tab.  XVI.  Fig.  15.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

16.  Pandens  Forrand,  seet  ovenfra. 

17.  Hovedets  forreste  Deel,  seet  nedenfra; 
venstre  Antenne,  høire  Kindbakke  og 
venstre  Kjæbe  borttagne,  den  sidste  paa 
Hængselet  nær. 


419 


Tab.  XVI.   Fig.  18.     Niende  Bagkropsleds  Rygskinne,  seet   fra 
venstre   Side. 

PROCRUSTES    CORIACEUS    L. 
Tab.  XVI.    Fig.    1.     Larven,   udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  -  2.     Pandens   Forrand,   seet  ovenfra. 

-  -3.      Hovedets    forreste    Deel ,    seet    nedenfra : 

venstre   Antenne,    venstre  Kindhakke    og 
høire   Kjæbe  borttagne. 

-  -  4.      Niende  Bagkropsleds  Rygskinne,   seet   fra 

venstre  Side. 

I  ARABUS    INTRICATUS    L. 

Tab.  XVII.  Fig.    1.      Larven,  udstrakt,   seet  ovenfra. 
2.     Pandens  Forrand,  seet  ovenfra. 

-  -  -      3.      Hovedets    forreste    Deel,    seet    nedenfra; 

venstre  Antenne,  venstre  Kindbakke,  høire 
Kjæbe  og  høire  Tungepalpe  borttagne. 

-  4.     Niende  Bagkropsleds  Rygskinne,  seet   Ira 

venstre  Side. 

CARABUS    VIOLACEUS    L. 

Tab.  XVII.  Fig.   5.     Larven,   udstrakt,  seet   ovenfra. 

-  -  6.     Pandens  Forrand,  seet  ovenfra. 

-  -7.     Hovedets    forreste    Deel,    seet    nedenfra; 

venstre    Antenne,     høire     Kindbakke    og 
venstre  Kjæbe  borttagne. 

-  -  -8.     Niende  Bagkropsleds  Rygskinne,  seet   fra 

venstre  Side. 
Tab.  XVI.    Fig.  o.     Nyraphen,  seet   ovenfra. 

CARABUS    GLABRATUS    F. 
Tab.  XVI.    Fig.   li.     Den  forreste  Deel  at  Larvens  Pande,  seei 
ovenfra. 
-      7.     Hovedets    forreste    Deel,    seet    nedenfra; 
venstre    Antenne,     høire    Kindbakke    og 
venstre  Kjæbe  borttagne. 


420 

Tab.  XVI.    Fig.  8.     Niende  Bagkropsleds  Rygskinne,  seet  fra 
venstre  Side. 

(  ARABUS    NEMORALIS    O.   F.   Miill. 
Tab.  XVI.    Fig.  !>.     Den  forreste  Deel  af  Larvens  Pande,  seet 
ovenfra. 

-  lo.     Hovedets    forreste    Deel,    seet   nedenfra; 

høire  Antenne,  venstre  kindbakke,  høire 
Kjæbe  og  venstre  Tungepalpe  borttagne. 

-  11.     Niende  Bagkropsleds  Rygskinne,  seet  fra 

venstre  Side. 
Disse   Kigurer  ere  udkastede  efter  den  spæde  Larve. 

(  ARA  BUS    CANCELLATUS    Ulig. 

Tab.  XVII.  Fig.  9.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 
_  10.     Pandens  Forrand,  seet  ovenfra. 

-  11.      Hovedets    forreste    Deel,    seet   nedenfra; 

venstre  Antenne,  høire  Kindbakke,  venstre 
Kjæbe  og  venstre  Tungepalpe  borttagne. 

-  12.     Niende  Bagkropsleds  Rygskinne,  seet  fra 

venstre  Side. 

CARABUS    GRANULATUS    L. 
Tab.  XVII.  Fig.  13.     Den  forreste  Deel  af  Larvens  Pande,  seet 
ovenfra. 
_    14.     Hovedets    forreste    Deel,    seet   nedenfra; 
venstre    Antenne,     høire    Kindbakke    og 
venstre   Kjæbe  borttagne. 

-  15.     Niende  Bagkropsleds  Rygskinne,  seet  fra 

venstre  Side. 

CARABUS    CLATHRATUS    L. 
Tab.  XVI.  Fig.  12.     Den  forreste  Deel  af  Larvens  Pande,  seet 
ovenfra. 
-  -    13.     Hovedets    forreste    Deel,    seet   nedenfra; 

høire    Antenne,     venstre    Kindbakke    og 
høire  Kjæbe  udeladte. 


421 


Tab.  XVI.  Fig.  14.     Niende  Bagkropsleds  Rygskinne,  seet  fra 
venstre  Side. 

SCARITES    LÆVIGATUS    F. 
Tab. XVIII.  Fig.  10.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  11.     Hovedet,  i  Omrids,  seet  fra  høire  Side; 

Antenner  og  Munddele  borttagne,  med 
Undtagelse  af  høire  Antennes  Rodled  og 
høire   Kindbakke. 

-  12.     Hovedet,  seet  nedenfra. 

-  13.     Underlæben,  seet  nedenfra. 

-  14.  15.  To  fligede  Børster  af  Hagens  Beklædning. 

-  16.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

DYSCHIRIUS    THORACICUS    F. 
Tab.  XVIII.  Fig.  17.     Larven,   udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  18.     Hovedet,  i  Omrids,    seet  fra  høire  Side; 

Antenner  og  Munddele  udeladte,  paa  høire 
Kindbakke  nær. 
-19.     Omrids  af  Mundskjoldet  og  Antennernes 
Leddeskaale,  sete  ovenfra. 

-  -          -    20.      Hovedet,  seet  nedenfra. 

-  21.     Underlæben,  seet  nedenfra. 

-  22.     En  fliget  Børste  af  Hagens  Beklædning. 

-  -          -    23.     Been  af  tredie  Par',  seet  fra  Siden. 

BROSCUS    CEPHALOTES    L. 
Tab.  XIX.   Fig.    1.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  2.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  ogMund- 

dele  borttagne. 

-  -  3.     Samme,  seet  nedenfra. 

4.  Enden  af  yderste  Antenueled  med  Sandse- 
keglerne;  Leddets  tre  Børster  afbrudte. 

5.  Venstre  Kindbakke,  seet  ovenfra, 
ti.     Venstre  Kjæbe,  seet  ovenfra. 

-  7.     Tungepalpernes    Stamme    med    Palperne, 

seet  ovenfra. 


422 


Tab.  XIX.  Fii_r.    8.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 
Tab.    XX.    Fig.    2.     Nymphen,   seet  ovenfra. 

PTER0S1  ICHUS    NIGRITA    1  . 

Tab.  XIX.   Fig.    9.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  -  -     10.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  ogAlund- 

dele   borttagne. 

-  11.     Samme,  seet  nedenfra. 

-  12.      Venstre   Kindbakke,  seet  ovenfra. 

-  -  -     13.     Venstre  Kjæbe  og  Underlæben,  i  Sammen- 

hæng, sete  ovenfra. 

-  14.     En  Fjerbørste  af  Hagens  Beklædning. 

-  15.     Been  af  tredie  Par,   seet  fra   Siden. 

-  -  -     F).      Fnden  af  Gatringen  med  Klattrevorterne, 

seet  ovenfra. 

-  17.     Nymphen,  seet  ovenfra. 

ANCHOMENUS    MARGINATUS    L. 

Tab.   XX.    Fig.  11.     Larven,  udstrakt,"  seet  ovenfra. 

-  12.     Epistoma,  seet  ovenfra. 

-  F>.     Venstre   Kjæbe,  seet  ovenfra. 

-  14.     Been   af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

ANCHOMENUS    ANGUSTICOLLIS    F. 
Tab.   XX.    Fig.  15.     Larvens  Panderand,  seet  ovenfra. 

ANCHOMENUS    MOESTUS    Duft. 
Tab.  XX.    Fig.  16.     Larvens  Panderand,  seet  ovenfra. 

PATROBUS    EXCAVATUS    Payk. 

Tab.  XXI.   Fig.    1.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  -  -      2.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 

dele  borttagne. 

-  -  3.     Samme,  seet  nedenfra. 

-  -  -      4.     Venstre  Kjæbe,   seet  nedenfra;    Hæni'sc! 

og  Leddehud   borttagne. 

-  -  -      5.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

-  -  -      6.     Nymphen,  seet  ovenfra. 


423 


BEMB1DIUM    BIPUNCTATUM    L. 
Tab.  XX.    Fig.  17.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  18.     Epistoma,  seet  ovenfra. 

-  -         -      19.     Venstre  Kindbakke,   seet  nedenfra. 

-  20.     Venstre  Kjæhe,  seet  nedenfra. 

-  -         -     21.     Tungepalperne,  siddende  paa  deres  Stam- 

me, sete  ovenfra. 

-  -         -     22.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

BEMB1DIUM    PALLIDIPENNE    Ulig. 
Tab.  XX.   Fig.  23.     Larvens  Panderand,  seet  ovenfra. 

CHLÆNIUS    VEST1TUS    F. 
Tab.  XX.    Fig.    3.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  -        -       4.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 

dele borttagne. 

-  -         -       5.     Hovedet,    seet    nedenfra;    Kindbakkerne 

borttagne. 
-         -       6.     Høire  Kindbakke,  seet  nedenfra. 

-  -         -       7.     Venstre  Kjæbe,  seet  ovenfra. 

-  -         -       8.     Tungepalperne  med  deres  Stamme,    sete 

ovenfra. 
9.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

CHLÆNIUS    NIGRICORNIS    F. 
Tab.  XX.    Fig.  10.     Larvens  Panderand,  seet  ovenfra. 

AMARA    CONVEXIUSCULA    Marsh. 
Tab.  XXI.  Fig.    7.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

8.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Munddelene  bort- 
tagne, paa  Kindbakkerne  nær. 

-  -         -       9.     Underlæben  og  venstre  Kjæbe  i  Sammen- 

hæng,  sete  nedenfra. 

-  1U.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

-  11.     Samme    Been,    stærkere    forstørret,    seet 

fra  Undersiden;  Hoften  borttagen;    a.  a. 
Trochanterens  Leddetappe  mod  Hoften. 

-  12.     Nymphen,  seet  ovenfra. 


424 


HARPALUS    .KN Kl  S    F. 

Tab.  XXII.  Fig.    1.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 
-         -  2.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 

dele borttagne. 
o.     Pandens   Forrand,  seet  ovenfra. 

HARPALUS    RUFICORNIS    F. 

Tab.  XXII.  Fig.  4.  Larvens  Hoved,  seet  nedenfra;  venstre 
Kjæbe  borttagen  ,  paa  Hængselet  og 
Leddelmden   nær. 

5.  Venstre   Kjæbe,  seet  nedenfra. 

6.  Væbningen  paa  liøire  Kjæbeskafts  Ende, 
bagved  Yderfligen,  seet  ovenfra;  a.  Inder- 
fligen. 

7.  Inderfligen  afvenstre  Kjæbe,  seet  nedenfra. 

8.  Underlæben,  seet  nedenfra. 

9.  Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

-  10.     Samme,    seet    fra    Underfladen;     Hoften 

borttagen;  Skinnebenet  og  Foden,  især 
den  sidste,  sete  i  Forkortning,  paa  Grund 
af  Benets  Krumning;  a.  a.  Trochanterens 
Leddetappe  mod  Hoften. 

-  11.     Enden  af  samme  Beens  Fod,  med  de  to 

Kløer,  seet  nedenfra. 


STENOLOPHUS    ANGLICUS    Voet. 

Tal'.  XXII.  Fig.  12.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  13.     Hovedet,  seet  ovenfra;  Antenner  og  Mund- 

dele borttagne. 

-  14.     Pandens  Forrand,  seet  ovenfra. 

-  15.     Tungepalperne  med  deres  Stamme,  sete 

nedenfra. 

-  IG.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra   Siden. 

-  17.     Samme,    s^et    fra    Underfladen;     Hoften 

borttagen;  Skinnebenet  og  Foden,  især 
den  sidste,  sete  i  Forkortning,  paa  Grund 
af  Benets  Krumning. 


425 


Tal).  XXII.  Fig.  18.     Enden  af  samme  Beens  Fod,  med   de   to 
Kløer,  seet  nedenfra. 

BRADYOELLUS    rUHESCENS    Payk. 

Tab.  XXII.  Fig.  19.     Larven,  udstrakt,  seet  ovenfra. 

-  20.     Pandens  Forrand,  seet  ovenfra. 

-  21.     Venstre  Kindhakke,  seet  ovenfra. 

-  22.     Been  af  tredie  Par,  seet  fra  Siden. 

-  -          -    23.     Enden  at  samme  Beens  Fod,  med  de  ro 

Kløer,  seet  nedenfra. 


CARABI. 

Tarsi  exserti,  ungulati. 

Instrumentet   cibaria   exserta,    libera,    membrana  articularia 
maxillari  brevissima,  cardims  non  excellente. 
tfandibulæ  retinaculo  armatæ,  clausæ. 
Spiracula  rotundata,  hiantia. 

Con  spectus    morphologicus    Larvarum    quæ    in    har 
disquisitionis    parte    adumbrantur. 

Caput 
porrectum ,  foramine  cervicali 

retro  spectante  plerisque, 
sursum  directo  Cicindelæ; 
collo  eonstricto,  brevissimo,  transversum,    semiglobosum,  fos- 

sorium,  operculare  Cicindelæ, 
manifesto,  oblongum ,  tumidum,    obcordatum 
X  o  t  i  o  p  h  i  1  o,  L  e  i  s  t  o , 
orbiculatum,  lenticulare  Nebriæ; 
latissimo,  occipiti  contiguo, 

oblongum,  subquadratum , 

infra  pone  mandibulas 

æquatutn  Elaphro, 
sulcatum    Scaritæ,    Pat r obo, 
Bembidio; 


426 


transversum,  subquadratum , 
infra  pone  mandibulas 
æquatnm  Brosc  o . 
sulcatum    Pterosticho,    An- 
ch  om  en  o; 
collo  nullo,  oblongum  , 

subcyliii'J  li'iiiii  ( )  m  o  p  li  ro , 
subquadratum,  depressum  Dyschirio; 
orbiculate  hexagonum  Chlænio, 
transverse  hexagonum  Cychro, 
transverse  orbiculatum  Loriceræ,  Calosomati,* 

Procrustæ,  Carabo; 
transverse  quadratum  , 

infra  pone  mandibulas 

sulcatum  Har  pal  o, 
æquatum  Amaræ,  Stenolopho,  Bra- 
dycello. 
Anguli  frontales 
in  obliquum  supra  mandibulas  plus  minusve  ascendentes,  sulco 
plerumque  profundiore  detiniti,  apice  acuti,  ob- 
tusi  vel  rotundati  plerisque, 
depressi,  late  rotundati  Le  i  s  to. 

Epistoma 
vertice  inclusum  plerisque, 
foraraen  occipitale  attingens  Cychro,  Chlænio. 

Clypeus 
concretus,  labro  nullo, 

productus,  cornutus,  obtuse  dentatus  Omophro, 
serrulatus  E  lap  lir  o, 
quadrifidus  Notiophilo,  Leisto; 
brevis,  bidens  Loriceræ, 

quadridens  Nebriæ, 

denticulatus,  serrulatus  vel  crenulatus  plerisque. 
Sulci  frontales 
manifesti,  profundiores  plerisque, 
evanidi  Omophro,  Notiophilo,  Cychro,  Chlænio. 


427 


Scrobiculi  raaxillares 
genis  iiupressi  Cicindelæ, 
nulli  plerisque. 
Hypostoma 
breve,  occipite  inclusum   plerisque, 
amplum,   foramen  occipitale  attingens  Loriceræ. 

Tempora 
sul co  impressa  ocuios  ambiente  S  caritæ ,  Dy  s  chiri  o  ,Br  ose  o, 
Pterosticho,  Harpalo, 
nullo  plerisque. 
Os 
angustura,  suctorium,  tomento  spisso  vel  penicillis  sæpissime 
laciniatis  iDter  clypeum  et  labium  eminentibus  sanguinein 
quasi  spongia  hauriens; 

penicilli  supra  labium  valde  producti  Cicindelæ,  Omo- 
phro,  Scaritæ,  Dyschirio. 
Ocelli 
quaterni  Cicindelæ, 
seni  plerisque; 

laterales  plerisque, 

binis  inferioribus  Omophro; 

antennis  vicini  plerisque, 

ab  antennis  remotiores  Notiophilo,  Leisto,  Nebriæ; 

appropinquantes  plerisque, 

superiores  acervati  Notiophilo,  Leisto; 

minuti,  inclinati  plerisque, 

tuber  cingentes  Cychro,  Carabo,  Pro- 
crustæ,  Calosomati; 
globosi   Omophro,    Elaphro,    Notiophilo,   Leisto, 

Nebriæ,  Loriceræ,  Chlænio; 
minutissimi  Scaritæ,  Harpalo. 
Antennæ 
filiformes,  quadriarticulatæ ,  verticillate  pilosæ,  articulo  tertio 
appendiculato,  ultimo  graciliore,  apice  setis  filisque 
sensilibus  prædito, 
supra  mandibulas  insertæ,   porrectæ,    scrobe    dorsi   superioris 
mandibulæ,    introrsum    carina    definito    recipiendæ 
plerisque, 


428 


pone    mandibulas    insertæ,    patulæ,    scrobe    brevissimo    dorsi 

exterioris  raandibulæ    recipiendæ  Cychro,    Calo- 
somati, Procrustæ,  Carabo, 
extra    raandibulas   insertæ,    patulæ,    scrobe    nullo   recipiendæ 
C  i  c  i  n  d  e  1  æ ,  Umophro,  E 1  a  p  h  r  o ,  N  o  ti  o  p  hi  1  o , 
N  e  b  r  i  æ ,  L  e  i  s  t  o ,  L  o  r  i  c  e  r  æ ; 
subrectæ  plerisque , 

sæpissime  fractæ  Cychro,   Loriceræ; 
] ii lis  verticillatis 

parcioribus,  longioribus  plerisque, 
crebrioribus ,  productis  C  y  c  h  r o , 
brevissimis  Leisto; 
articulo  secundo  breviore  quam   primo  plerisque, 
brevissimo  Om  o  plir  o, 
longitudine  primi   Elapb.ro,  Leisto, 
omnium  longissimo  Cychro,   Calosomati, 
Procrustæ,  Carabo,  Scaritæ; 
tertio  clavato,   angulo  exteriore   apicis    late   truncato 
plerisque, 
subcylindrice    clavato,    angulo    exteriore    apicis 
obscure     truncato    Cicindelæ,     Leisto, 
Calosomati,  Procrustæ,  Carabo; 
appendice  articuli  tertii  manifesta  plerisque, 

minutissima    Cicindelæ,     Caloso- 
mati, Procrustæ,  Carabo. 
Mandibulæ 
prorsus  et  sursum  directæ , 
triplo  latitudine   basali  longiores  et  ultra. 
lalcatæ,  tenuiores  plerisque, 
tenerrimæ  Leisto; 
duplo  tantum  latitudine   basali  longiores,  robustiores  Amaræ, 

Harpalo,  Stenolopho,  Bradycello; 
angulo  interiore  manifesto  plerisque, 
truncato  Loriceræ; 
acie  integra  vel  obscure  crenulata  plerisque, 

manifeste  crenulata  Chlænio,  Bradycello; 
appendiculata  Loriceræ; 


429 


retinaculo  medio  vel  paulo  in  fra  medium  sito  plerisque, 

basi  sito  Loriceræ, Cychro, Calosomati, Pro- 

crustæ,  Carabo; 
solido  plerisque, 
bicuspide  Omopliro; 
introrsum  directo  plerisque, 
retrofl  exo  Chlænio,  Bembidio; 
parvo  Scaritæ,  Dyscbirio,  Chlænio,  Brosco, 
Pterosticho,  Patrobo,  Anchomeno,  Bem- 
bidio, 
longiore,  gracili  Notiophilo,  Leisto, 
valido,  conico  Cicindelæ,  Omophro,  Nebriæ, 
maximo  Loriceræ,  Cychro,  Calosomati,  Pro- 

crustæ,  Carabo, 
brevi,  crasso   Amaræ,   Harpalo,    Stenolopho, 

Bradycello; 
acie  integra  plerisque , 

crenulata  Chlænio,  Bembidio, 
serrata  Loriceræ, 
pectinata  Cychro; 
penicillo    basali    instructæ    pilorum    sæpius    laciniatorum   ple- 
risque , 
nullo  Cicindelæ,  Omophro,    Notiophilo,   Ne- 
briæ, Leisto,  Scaritæ,  Patrobo. 

Maxillæ 
inter  mandibulas  insertæ,  labio  vicinæ,  cardine  brevissimo,  fixo. 

Stipites  maxillares 
depresse  cylindrici, 
extrorsum  directi  Cicindelæ, 
prorsus  directi  plerisque; 
producti,  graciliores  plerisque, 

tenerrimi  Notiophilo,  Leisto, 
validiores  Chlænio,  Amaræ, 
maxiini,  tumefacti  Loriceræ, 
subquadrate    oblongi    Cychro,    Calosomati,    Procrustæ, 
Carabo; 
IV.  28 


430 


setosi,  spinulosi  Cicindelæ, 
setulosi  Notiophilo,  Leisto,  Loriceræ, 
barbati,  pilis  passim  laciniatis  plerisque, 
manifeste  ramosis  Cychro. 
Maia  interior  maxillarum 
Dulla  Cicindelæ,  Elaphro,  Notiophilo,  Leisto,  Lori- 
ceræ,    Scaritæ,    Dyschirio,    Brosco,    Pa- 
trobo,  Bembidio, 
stilif'ormis,    apicem    articuli    primi   malæ    exterioris    attingens 

Omophro,  Ilarpalo,  Stenolopho, 
conica,  minuta  plerisque; 
seta  instructa  propria, 

prope  basin  sita  Omophro, 

laterali  Nebriæ,  Pterosticho,  Amaræ,Bradycello, 

mox  sub  apicem  sita  Calosomati,    Procrustæ,    Ca- 

rabo, 
terminali  Cychro,  Chlænio,  An  c  horn  en  o; 
stilo    pro    seta   instructa   validiore,    laterali   Harpalo,    Ste- 
nolopho. 
Maia  exterior  maxillarum 
teres,  biarticulata, 

stipiti  palpigero    inserta   articuloque    priore    cum    eo    concreta 
Cicindelæ, 
maxillari  in  angulo  interiore  apicis  inserta  plerisque, 
apici  ipsi  inserta  Loriceræ; 
prorsus  et  introrsum  directa  plerisque, 
introrsum  flexa  Loriceræ; 
parce  tenuiterque  setulosa  plerisque, 
rigide  setosa  Cicindelæ; 
palpo  maxillari  multo  inferior  plerisque, 
palpum  maxillarem  superans  Cicindelæ,  Loriceræ; 
articulo  primo  plus  minusve  subcylindrice  clavato , 

secundo  plus  minusve  conice  cylindrico  plerisque, 
subulato  Loriceræ; 

multo  breviore  quam  articulo  primo  Omo- 
phro, Elaphro,  Brosco,  Amaræ,Har- 
palo,  Stenolopho,  Bradycello, 


431 


longitudine    ferme    articuli    primi    vel    paulo 

breviore  quam  eo  plerisque, 
multo   longiore   quam   articulo   primo  Noti- 
ophilo, Leisto,  Nebriæ, 
raaxime  producto  Loriceræ. 
Stipites  palpigeri  maxillarum 
breves,  obconici. 

Palpi  maxillares 
filiformes,  triarticulati,  parce  setulosi, 
articulo  ultimo  cylindrice  conico  vel  fusiformi  plerisque, 

minuto    Pterosticlio,    Brosco,    Chlænio, 
Anchomeno,  Patrobo,   Amaræ,   Har- 
palo,  Stenolopho,  Bradycello, 
producto,    acuminato   Notiophilo,    Leisto, 

Nebriæ,  Cychro, 
subulato  Loriceræ. 
Mentum 
parvum,  sæpissime  trapezoideum, 
productum  Leisto. 

Ligula 
ampla,  tridentata  Cicindelæ, 

valde  producta,  acuminata,  sub  apicem  dentata  Omophro, 
conica,  brevis  plerisque, 

brevissima  Elaphro,  Dyschirio, 
productior,  tenuis  Leisto, 
crassa,  valida  Amaræ, 
late  rotundata  Loriceræ; 
biseta  plerisque, 

setis  terminalibus  plerisque, 
lateralibus  Omophro; 
gracilibus  plerisque, 
validis  Amaræ, 

spiniformibus  Notiophilo,  Leisto; 
multiseta  Loriceræ. 

Stipites  palporum  labialium 
concreti,  simul  quadrate  clavati, 
utrinque  parcius  vel  densius  ciliati  plerisque, 

28* 


432 

ciliis  lateralibus   nullis    Cicindelæ,   Notiophilo,   Leisto, 
Nebriæ,     Loriceræ,     Cychro,     Calosomati, 
Procrustæ,   Carabo. 
Palpi  labiales 
biarticulati , 

parce  setulosi  plerisqne, 
spinulosi  Cicindelæ; 
palpario  singulo  plerisque, 

gemino  Calosomati,  Procrustæ,  Carabo; 
articulo  ultimo 

conico,  plus  vel  minus  acuminato  plerisque, 
valde  producto  Notiophilo, 
parte  terminali  tenerrima  Loriceræ, 
tumefacto  Chlænio; 
minuto,  gracillimo  Omophro, 
cylindrico,  incurvo  Cicindelæ, 
fusiformi  Elapliro,  Scaritæ, 

clavato    vel    clavate    cylindrico    Calosomati,    Pro- 
crustæ, Carabo , 
securiformi  Cychro. 
Scuta  dorsalia  thoracis 
medio  concreta, 

prothoracica  integra,  pleuras  obtegentia, 
meso-  et  metathoracica 

lateribus  plus  minusve  manca  plerisque, 
integra,  pleuras  obtegentia  Cychro,  Calosomati, 
Procrustæ,  Carabo  passim,  Scaritæ,  Dys- 
chirio. 
Præterga 
thoracis   manifesta,    sæpius    strigosa;    prætergum    prothoracis 
omnium  longissimum. 
Postterga 
thoracis  manifesta  plerisque,  sæpius  strigosa, 
evanida  Cychro. 
Prothorax 
capite  manifeste  angustior  Notiophilo,  Loriceræ, 
latitudine  capitis  vel  eo  paulo  latior  plerisque, 


433 


capite  dimidio  latior  Chlænio, 

duplo  latior  Cychro; 
transversus,  leviter  convexus, 

lunatus  Cicindelæ, 
subquadratus  plerisque , 
trapezoideus  Nebriæ,  Cychro,  Caloso- 
mati,  Procrustæ,  Carabo, 
valde  convexus,  subquadratus  Har  pal  o; 
quadratus,  planiusculus  Scaritæ,  Dyschirio,  Brosco; 
oblongus,  convexus,  ovatus  Omophro, 

obovatus  Notiophilo,  Elaphro, 
conicus  Leisto; 
lateribus  marginatus  plerisque, 

non  ruargiuatus  Omophro,  Notiophilo,  Leisto, 
Loriceræ,  Scaritæ,  Dyschirio; 
irapressionibus  muscularibus 

trausversis,    disco  plus  minusve  continuis  ple- 
risque , 
lunatis  Cicindelæ,  Omophro,  Cychro, 
rotundatis  Loriceræ, 
in  longitudinem  ductis  Notiophilo, 
formå  irregulari  Nebriæ,  Leisto, 
plus    minusve    evanidis    Calosomati,    Pro- 
crustæ,  Carabo,    Scaritæ,    Dyschirio. 
Mesothorax  et  metathorax 
transversi,  prothorace  breviores,  lateribus  rotundati  plerisque, 
quadrati,  prothorace  longiores  Cicindelæ, 

manifeste  angustiores,  breviter  petiolati 

Cicindelæ,  Omophro, 
latiores    vel    subæquales,    petiolo    nullo 
plerisque. 
Scuta  sternalia 
manifesta,  sæpissime  medio  concreta, 
prothoracicum  integrum ,  trochantinis  appositum , 
transversum,  triangulum  plerisque, 
productum,  trapezoideum  Leisto; 
meso-  et  inetathoracicum  minuta,  manca. 


434 


Coxæ 
conicæ,  exsertæ, 

duplo  ferme  crassitudine  basali  longiores  plerisque, 
duplo  et  dimidio  Brosco, 
triplo  Cychro, 
quadruplo  Cicindelæ; 
per  paria  longitudine  crescentes  plerisque, 
secundæ  ceteris  breviores  Cicindelæ; 
omnes  inclinatæ  plerisque , 
secundæ    deorsum    et    extrorsum ,    tertiæ    deorsum    et    retro 

directæ  Cicindelæ.  Omophro,  llarpalo; 
scrobe  femorali  nullo  Cicindelæ, 

levi,   brevi  Notiophilo ,  Leisto,  Nebriæ, 

Loriceræ, 
amplo,  margine  utroque  elevato,  ciliato  plerisque. 
Trochanteres 
clavati,  seta  ambulatoria  manifesta, 
coxis  breviores  plerisque, 

longiores  Omophro; 
sub  apicem  setosi  Cicindelæ,  Notiophilo,  Leisto,   Ne- 
briæ, Loriceræ,  Cychro, 
spinosi,  serie  duplici  plerisque, 

quadruplici  Scaritæ,  Harp  al  o. 
Femora 
clavata, 
coxis  breviora  plerisque, 

paulo  longiora  Notiophilo,   Leisto,   Nebriæ,   Lo- 
riceræ; 
setis  rigidis  coronata  Cicindelæ; 
duplici  serie  sub  apicem 

setulosa  Leisto,  Loriceræ, 
valide  spinosa  plerisque, 

gracillime  spinosa  Notiophilo,  Nebriæ,  An- 
chomeno,  Pat r obo,  Bembidio,  Chlænio; 
quadruplici  serie  sub  apicem  spinosa,  spinis  validis,  acervatis 
Scaritæ,  Harpalo,  Stenolopho. 


435 


Tibiæ 
plus  minusve  clavatæ, 
femoribus  dimidia  ferme  parte  breviores  plerisque, 

paulo    breviores    vel    longitudine    æquales    Notio- 
philo, Leisto,  Nebriæ,  Loriceræ, 
triplo  breviores  Cicindelæ,  Omophro,  Harpalo; 
basi  exteriore  spinosæ  Omophro, 

inermes  plerisque; 
setis  rigidis  verticillatæ  Cicindelæ, 
sub  apicem  spinosæ  plerisque, 

duplici    serie,    spinis    gracilibus    Notiophilo,    Leisto, 
Nebriæ,   Loriceræ,   Ancho- 
meno,  Chlænio, 
validioribus  plerisque, 
validissimis  Omophro,  Scaritæ, 
Dyschirio, 
quadruplici  serie  Harpalo,  Stenolopho. 
Tarsi 
obconice  cylindrici  plerisque, 
clavati  Scaritæ,  Dyschirio; 
coxis  breviores  plerisque, 

brevissimi    Cicindelæ,    Omophro,    Har- 
palo,  Stenolopho, 
longitudine    subæquales    Notiophilo,    Pterosticho, 
Amaræ,  Stenolopho,  Bradycello; 
tibiis  longiores,  paulo  plerisque, 

tertia  parte  Nebriæ,  Cychro, 
duplo  Omophro,  Loriceræ; 
setis  rigidis  verticillati  Cicindelæ; 
infra  inermes  plerisque, 
seriatim  spinosi, 

spinis    longis,    gracilibus    Leisto,    Nebriæ, 
Loriceræ, 
brevibus,.validis  Cychro,  Calosomati, 
Procrustæ,  Carabo; 
spinulis  binis  terminalibus, 

subæqualibus ,  acuminatis  plerisque, 


-4:5*; 

productis  Scaritæ,  Brosco, 
valde  inæqualibus,  cultriformibus  Omophro. 

Ungulæ 
solidæ,    productæ,    validæ,    cnrvatæ    Dyschirio,    Brosco, 

B  e  ra  b  i  d  i  o , 
binæ,    manifeste    inæquales,    validæ,     subrectæ,    digitiformes 

Cicindelæ,  Omo- 
phro, 
leviter   curvatæ    Har- 
palo,  Stenolopho, 
Brady  cello, 
gracillimæ  Notiophilo,   Lei- 
sto,  N  eb  rise,  Lo- 
riceræ, 
subæquales,     validiores    Elaphro,    Cychro,     Calo- 

somati,  Procrustæ,  Ca- 
rabo,    Pterosticho,    An- 
chomeno,  Amaræ, 
validissimæ,  productæ  Scaritæ, 
graciliores  Patrobo,  Chlænio. 

Empodia 
biseta,  setis  brevibus  plerisque, 

productis,  ungulas  multo  superantibus  Omophro. 

Pedes 

scrobe  femorali  coxarum 
nulla:    coxis    valde    productis,    secundis    omnium   brevissimis: 
femoribus,  tibiis  tarsisque  inermibus,  setis  rigidis  ver- 
ticillatis :    tibiis    et  tarsis  brevissimis,   cimicularii  Ci- 
cindelæ; 
levi,  minuta:    producti,  graciles ,    per  paria  longitudine  cres- 
centes:  femoribus  et  tibiis  sub  apicem  gracillime  spinu- 
losis:  femoribus  et  tarsis  coxas  superantibus,  cursorii 
Notiophilo,  Leisto,  Nebriæ,  Loriceræ; 
ampla,  margine  utroque  elevato,  ciliato:  trochanteribus,  femo- 
ribus et  tibiis  sub  apicem  seriatim  spinosis, 


437 

tibiis    basi    exteriore    spinosis,    trochanteribus   coxas 
superantibus, 
valde  robusti,  coxis  maximis:  tibiis  brevissimis: 
tarsis  gracillimis,    spinis  terminalibus  cultri- 
formibus:  empodio  longissime  biseto,  fossorii, 
remigatorii  O  m  o  p  h  r  o ; 
tibiis    inermibus,  coxis  trochanteres  et  tarsos  super- 
antibus , 
tarsis   infra    seriatim    spinosis,    cursorii,    rasorii 
Cychro,  Calosomati,   Procrustæ,  Ca- 
rabo; 
tarsis  inermibus, 

breviusculi ,    longitudine    non 
multum  discrepantes, 
clavatis,  ungulis  validis,  scansorii,  rasorii 

Scaritæ,  Dyschirio; 
conice     cylindricis,     ambulatorii ,     rasorii 
plerisque. 
Abdomen 
thorace  longius,  productum, 
rectum,  cursorium  vel  ambulatorium  plerisque, 
flexuosum,  scansorium  Cicindelæ; 
teretiusculum  Cicindelæ,  Harp  al  o,  Stenolopho, 
depressiusculum  plerisque; 
obconice  f'usiforme  plerisque, 
lineare  Notiophilo,  Scaritæ,  Dyschirio, 
ovatum  Cychro; 
dorso  inermi  plerisque, 
annulo  quinto  hamis  duobus  scansoriis  munito  Cicindelæ. 

Scuta  dorsi  abdominis 
medio  concreta  plerisque, 
annulis  octo  prioribus  discreta  Cicindelæ; 
prætergis  et  posttergis  manifestis; 
lateribus  plus  minusve  rotundata, 

ultimorum   productis  Cychro,    C  ar  ab  o,   Procru- 
stæ ,  Calosomati; 


438 


manca  plerisque, 

integra,  pleuras  et  spiracula  plus  minusve  contegentia  Cychro, 
CalosomatijProcrnstæ,  (  a rabo,  Scaritæ, 
Dyschirio; 
Iateribus  marginata  Elaphro,  Cychro,  Calosomati,  Pro- 
crustæ,     Carabo,     Pterosticho,     An  c  ho- 
me n  o ,  P  a  t  r  o  b  o ,  C  h  1  æ  n  i  o , 
non    marginata    Cicindelæ,     Omophro,    No  ti  o - 
pli  il  o,    Leisto,    Nebriæ,    Loriceræ,   Sca- 
ritæ,    Dyschirio,      B  r  o  s  c  o  ,     B  e  m  b  i  d  i  o  , 
A  in  ara  .    Harp  al  o,    Stenolopho,    Brady- 
c  e  11  o. 
Scutum  dorsale  annuli  noni  abdominis 
manifestum  plerisque, 
brevissimum,  non  nisi  basi  cercorum  constans  Loriceræ. 

Scuta  pleuralia  abdominis 
exserta,  oblonga,  convexa, 
manca  plerisque, 
integra  Scaritæ,  Dyschirio. 
Scuta  ventralia  abdominis 
terna,  lateralia  oblonga,  minora,  medium  annulis  septem  priori- 
bus quadripartitum ,  parte  priore  omnium  maxima, 
transversa,  trapezoidea,  posteriore  transverse  qua- 
drata,  gemina, 
manca  plerisque, 
integra  Scaritæ,  Dyschirio. 

Annulus  analis  abdominis 
exsertus,  conice  cylindricus, 
annulum  nonum  aliquanto  superans  plerisque, 
omnium  longissimus  Leisto, 

crassissimus  Dyschirio; 
verrucis  scansoriis  exsertilibus  munitus 

duabus  Dyschirio,  Pterosticho,  An- 

chomeno,  Bembidio, 
quattuor  Elaphro. 
Anus 
terminalis. 


439 


Cerci 
nulli  Cicindelæ; 
fixi,  cornei,  validi,  conici,  inermes  Cychro, 

cornuti   Calosomati,    Pro  c ru - 
stæ,  Carabo; 
coriacei,  graciles, 

longissimi  Loriceræ, 
tuberculis  setiferis  acutius  productis 
ramosi  Elaphro, 
nodosi    Scaritæ,    Brosco, 
Pterosticho,     Ancho- 
meno,     Amaræ,     Har- 
pal o,  Stenoloph  o,  Bra- 
dycello, 
angulate  productis  leviter  no- 
dosi   Omopb.ro,     Lori- 
ceræ,  Patrobo,   Bem- 
bidio,   Chlænio; 
mobiles,  brevissimi,  conici  Dyscliirio, 

producti,   graciles,    tuberculis   setiferis   leviter  pro- 
ductis nodulosi  Notiopbilo,  Leisto,  Nebriæ. 
Spiracula 
thoracica  in  pieuris    mesothoracis   sub    angulo   utroque   priore 

scuti  dorsalis  sita, 
abdominalia  omnia  lateralia. 

Habitus 
chilopodiformis  plerisque, 

lithobiiformis  Calosomati,  Procrustæ,  Ca- 
rabo, 
geophiliformis  Dyscliirio; 
onisciformis  Cychro, 
araneiformis  Cicindelæ, 

thysanuriformis  Leisto,  Nebriæ,  Loriceræ, 
gryllotalpæformis  Omophro, 
pæderiformis  Notiophilo, 
blediiformis  Harp  al  o. 


440 


I. 


Maia  exterior  maxillarum  stipiti  palpigero  in~ 
ser  to,  fixa. 

Stipites  maxillares  in  obliquum  directi. 
Scrobiculi  maxillarii  genis  impressi. 

C  er  c  i  nul  li. 
Ocelli  quaterni. 
Vi  c  tus  rapax. 

CICINDELA    HYBlilDA     I.. 

Caput  transversum,  collo  brevissimo,  ante  oculos  productum, 
supra  excavatum,  semiglobosum,  operculdns. 

Ocelli  distantes:  bini  maximi,  superiores}  hint  mim/ti* 
inferiøres. 

Antennæ  intra  oculos  insertæ,  appendice  pusilla,  articulo 
secundo  producto. 

Mandibulæ  falcatæ,  retinaculo  infra  medium  sito,  peni- 
cillo  nu/lo. 

Mn la  exterior  rigide  setosa,  palpum  excedens. 

Maia  inlerior  nulla. 

Ligida  ampla,  tridens. 

Pronotum  transverse  lunatum,  operculans;  mesolhorax  et  meta- 
thorax  pedunculati,  scuto  dorsali  tenui. 

Pedes  cunicularii ,  coxis  productis,  femoribus  apice,  tibiis 
et  tarsis  externe  rigide  setosis;  coxæ  scrobe  femorali  nulla,  mediæ 
omnium  brevissimæ,  prima'  inclinatæ,  secundæ  deorsum  et  ex- 
trorsum,  tertiæ  deorsum  et  retro  directæ;  trochanteres ,  tibiæ  et 
/urs/  brevissima.     I  ngulæ  subrectæ}  digiti formes }  inæquales. 

Seuta  dorsalia  abdominis  discreta,    manca,    non  marginata. 

Annuhis  quintus  abdominis  hamulis  duobus  scansoriis  ar- 
matus. 

Caput  transversum,  disperse  pilosulum,  quarta  parte  latius 
quam  longius,  foramine  occipitali  superiore,  pone  antennas 
utrinque  rotunde  dilatatum,  pone  oculos  brevissimum,  tem- 
poribus  vix  ullis,  ante  oculos  productum,  subtriangulum :  supra 
excavatum,    margine    undique    elevato:    infra    valde    gibbum, 


441 

semiglobosum ,  canalicula  media  præalta,  in  medio  capite 
desinente  ibidemque  in  foveolam  triangulam,  majorem,  fundo 
planiusculam  dilatata.  Anguli  frontales  angusti,  obtusiusculi, 
apice  unidentati,  dente  valido,  acuto,  extrorsum  vergente: 
supra  valdé  elevati,  profunde  bifoveolati,  foveola  posteriore 
minore.  Clypeus  plaoiusculus,  angulos  frontales  valde  ex- 
cedens  iisque  triplo  fere  latior,  ante  abrupte  adscendens, 
striolatus,  bi-quadrifoveolatus:  margo  prior  transversus,  sub- 
rotundatus,  angulis  obtusiusculis:  margines  laterales  subrecti, 
basi  bidenticulati.  Sulci  frontales  profundiores,  latiusculi,  per 
totam  longitudinem  æquo  fere  spatio  distantes.  Genæ  pro- 
ductæ,  hypostoma  amplectentes,  scrobiculis  profundis,  post 
marginatis,  ad  maxillas  recipiendas  impressæ.  Hypostoma 
capite  triplo  brevius,  oblonge  quadratum,  duplo  longius  quam 
latius,  basi  foveola  transverse  lineari,  acute  expressa  definitum, 
deinde  impressione  media,  transversa,  in  duas  partes  divisum : 
pars  posterior  cum  pieuris  capitis  utrinque  concreta:  pars 
prior  utrinque  acute  expressa,  transverse  convexa,  quadrata, 
apice  rotundate  truncata.  Vertex  carina  transversa,  acuta, 
bisinuata,  utrinque  retro  arcuata  a  collo  discretus:  ante 
mediam  carinam  elevatio  altera,  minor,  lunata,  retroversa, 
cruribus  in  sulcos  frontales  desinentibus.  Collum  brevissimum, 
latitudine  dimidia  capitis,  infra  sinu  profundo  definitum,  superne 
ad  prothoracem  recipiendum  utrinque  canaliculate  excavatum. 

Ocelli  distantes,  quaterni:  bini  superiores,  maximi,  glo- 
bosi,  valde  eminentes,  priore  in  summum,  posteriore  retro 
spectante:.  bini  inferiores,  minutissimi,  rotundati,  convexius- 
culi,  sub  ocellum  priorem  seriei  superioris  oblique  dispositi, 
altero,  majore,  antrorsum,  altero,  minore,  deorsum  spectante. 

Antennæ  intra  ocellos  sub  margine  frontali  insertæ, 
dimidii  capitis  longitudine,  verticillate  pilosæ,  apicem  versus 
sensim  graciliores;  articuli  obconici:  primus  recurvus,  secundus 
omnium  maximus,  dimidio  fere  longior  quam  primus,  tertius 
abrupte  minor,  quartus  pusillus.  Appendices  antennariæ  minu- 
tissimæ,  nisi  pressione  adliibita  vix  discernendæ. 

Mandibulæ  frontem  complentes ,  latitudine  basali  qua- 
druplo  pæne  longiores,  falcate  incurvæ,  sursum  directæ,  dorso 


442 


bituberculatæ,  ante  retinaculura  maxime  extenuatæ,  acutissimæ; 
retinaculum  validura,  incurvum,  longe  infra  medium  situm; 
penicillus  mandibularis  nullus. 

Stipites  maxillares  extrorsum  directi,  in  scrobiculos  ca- 
pitis  excipiendi,  lineare  fusiformes,  triplo  longiores  quam  latio- 
res,  depressiusculi,  supra  undulate  sulcatuli,  seriatim  setosi, 
basi  spinulosi.  Maia  exterior  palpum  excedens,  validissima, 
teres,  rigide  setosa,  biarticulata:  articuli  ejusdem  ferme  longi- 
tudinis:  prior  fixus,  cum  stipite  palpi  concretus.  Maia  interior 
nulla.  Palpi  maxillares'  brevissimi,  dimidiam  stipitis  maxil- 
laris  longitudinem  vix  superantes,  filiformes:  articulus  primus 
et  secundus  breves,  obconici,  tertius  sesqui  longior,  ovate 
fusiformis.  Stipes  palporum  maxillarium  productus,  antrorsum 
directus,  cum  stipite  maxillari  angulum  ferme  rectum  efficiens, 
palpo  sexta  parte  longior,  rigide  setosus. 

Mentum  brevissimum.  Stipes  palporum  labialium  pro- 
ductus, barba  laterali  nulla,  superne  ligula  tectus:  infra  mem- 
branaceus,  profunde  sulcatus,  lateribus  cum  parte  media  basali, 
in  spinam  acutam  producta,  corneis,  basi  utrinque  in  tuber- 
culum  setigerum  elevatus.  Palpi  labiales  stipite  plus  quam 
sesqui  longiores:  articulus  primus  clavatus,  duplo  longior 
quam  crassior,  recurvus,  apice  rigide  setosus  ibidemque  spi- 
nulis  nonnullis  robustioribus ,  incurvis  armatus:  articulus 
secundus  paulo  brevior  et  dimidio  gracilior  primo,  cylindricus, 
incurvus ,  apice  rotundatus  ,  seta  armatus  rigida ,  dorsali. 
Ligula  amplissima,  stipitem  palporum  labialium  longe  exce- 
dens, planiuscula,  oblonge  quadrata,  apicem  versus  sensim 
dilatata,  angulis  minute  prominulis,  margine  antico  valide 
tridentato,  dentibus  subæqualibus,  ubtusiusculis:  supra  tota 
spisse  tomentosa,  tomento  ante  producto,  fasciculose  tri- 
partito ,  dentes  termiuales  ligulæ  coronante  penicillumque 
utrinque  emittente  lateralem,  graciliorem,  incurvum,  angulos 
ligulæ  superantem. 

Pronotum  durum,  disperse  pilosulum,  margine  ciliatum, 
capite  paulo  latius  eoque  dimidio  brevius,  duplo  latius  quam 
longius,  lunatum,  capiti  arcte  adpressum  et  cum  eo  opercu- 
lum  cuniculi  efficiens,    angulis  anticis  acuminatis,  explanatis, 


443 

productis,  caput  amplectentibus,  angulis  posticis  nullis,  basi 
media  rotundate  truncatum  :  supra  convexiusculum,  lateribus 
et  angulis  anticis  acute  marginatum,  medio  canaliculatum, 
disco  utrinque  profunde  arcuatim  impressum,  ante  basin  etiam 
et  ad  angulos  anticos  inæquatum,  foveolis  transversis,  passim 
arcuatis  vel  concentricis  notatum.  Mesothorax  et  metathorax 
subquadrati,  pilosuli,  ciliati,  posttergis  membranaceis,  scutis 
tergorum  utrinque  mancis,  tenuibus,  basi  et  apice  trans- 
verse,  ad  latera  vero  arcuatim  impressis:  mesothorax  dimidiæ 
prothoracis  latitudinis,  parte  antica  manifeste  pedunculata, 
prætergo  angusto,  transverse  quadrato:  metathorax  mesotho- 
race  quarta  parte  latior,  basi  latius  pedunculatus. 

Pedes  cunicularii.  Coxæ  productæ,  scrobiculo  femorali 
carentes,  conice  cylindricæ,  crassitudine  basali  quadruplo  ferme 
longiores,  gracillime  ciliatæ,  longitudine  inæquales,  mediæ  bre- 
viores :  primæ  inclinatæ,  secundæ  deorsum  et  extrorsum,  tertiæ 
deorsum  et  retro  directæ,  annulum  primum  abdominis  longe 
excedentes.  Trochanteres  tertiam  coxarum  partern  longitu- 
dine æquantes,  gracillime  ciliati,  seta  ambulatoria  gracillima. 
Fernora  plus  quam  tertia  parte  coxis  breviora  iisque  duplo 
ferme  graciliora,  teretia,  clavata,  gracillime  ciliata,  apice  sur- 
sum eminentia  ibidemque  setis  rigidis,  robustioribus  coronata. 
Tibiæ  subcylindricæ,  brevissiraæ,  tertiam  tantum  partern  fe- 
morura  æquantes,  latere  exteriore  apiceque  setis  rigidis  verti- 
cillate  ciliatæ.  Tarsi  conice  cylindrici,  brevissimi,  tibiis  di- 
midia  ferme  parte  et  breviores  et  graciliores,  lateribus  et  apice 
setis  rigidis  verticillate  ciliati.  Ungulæ  subrectæ,  teretius- 
culæ,  digitiformes,  inæquales,  prior  tarso  longitudine  par, 
posterior  duplo  ferme  longior  priore  magisque  curvata. 

Abdomen  depresse  teretiusculum,  capite  cum  thorace  du- 
plo fere  longius,  basi  metathorace  nonnihil  angustius,  usque 
ad  annulum  quintum  sensim  dilatatum  ibidemque  metathorace 
quarta  ferme  parte  latius,  deinde  iterum  decrescens,  annulo 
octavo  metathoraci  latitudine  pari:  annulus  nonus  iterum  an- 
nulo octavo  duplo  minor.  Scuta  abdominis  tenuia,  gracillime 
verticillate  setulosa;  scuta  dorsalia  annulorum  octo  priorum 
discreta,  undique  manca,  non  marginata,  rotundate  quadrata, 


444 


inæquata,  lacunosa;  scuta  dorsalia  annuli  noni  concreta,  scu- 
tum  transverse  quadratum,  undique  mancum  efficientia.  An- 
nuli transverse  quadrati,  duplo  ferme  latiores  quam  longiores; 
annulus  quintus  omnium  maximus,  gibbosus ,  parte  posteriore 
dorsi  in  tubercula  duo  elevatus  corneo  marginata,  post  spi- 
nose  ciliata  hamumque  gerentia  scansorium,  graciliorem,  tere- 
tiusculum,  sursum  directum,  apice  extrorsum  vergentem,  stilo 
basali  brevi,  crasso,  conico,  spinose  ciliato  fulctum.  Annulus 
analis  annulo  nono  paulo  longior,  conice  cylindricus,  deorsum 
directus,  corneus,  breviter  spinose  ciliatus. 
Cerci  nulli. 
Spiracula  minuta,  peritremate  tenui. 

Larva  pallida,  capite  et  pronoto  supra  nigrofuscis,  vi- 
ridi  et  purpureo  nitentibus,  ciliis  pilisque  albis;  troc  haneres 
nigrofusci;  l'emora,  tibiæ  et  tarsi  fusca. 

Hab.  in  arenosis  aridis,  cuniculos  fodiens  plerumque  deor- 
sum directos,  quibus  insidet  flexuosa,  capite  prothoraceque 
cuniculum  operculans,  abdomine  usque  ad  annulum  quintum 
recurvo,  deinde  antrorsum  flexo,  hamis  dorsalibus  annuloque 
anali  infixis  scandens. 


CICINDELA   CAMPESTRIS  L. 

Larva  præcedenti  simillima,  tamen  robustior,  pedunculo 
mesotboracis  minus  angustato;  lunulæ  pronoti  multo  profun- 
diores,  introrsum  acutius  expressæ;  color  partium  cornearum 
saturatior;  coxæ  externe  magis  infuscatæ;  scuta  dorsalia  meso- 
tboracis et  metathoracis  fusca. 

Hab.  in  pratis  sterilibus;  victus  præcedentis. 


II. 

Maia  exterior  maxillarum  stipiti  maxillari  in- 
serta,  mobilis. 

Stipites  maxillares  prorsus  directi. 
Scrobiculi  maxillarii  nulli. 
Cerci  manifesti. 
Ocelli  seni. 


445 


A. 

Mand  ib  v  læ  cross  i  tv  dine  bosali  triplo  longiores  et 
ol  tro,  falcatæ. 

Vi  c  tu  s  rapax. 
(i.    Anlennæ  extra  mand ibvlos  insertæ,  patulæ,  scrobe 
nvllo  recipiendæ. 

OMOPHRON  LIMBATUM  L. 

Caput  oblongum,  bast  cylindricum,  collo  millo;  clypeus  cor- 
n  at  ns,  cornu  brevi,  utrinque  obtuse  dentato;  anguli  frontales  un- 
dulate  bidentuli. 

Ocelli  antennis  vicini,  magni,  globosi,  bini  inferiøres  deor- 
sum  spectantes. 

intennæ  articulo  secundo  pttsillq,  tertio  producto,  clavato. 

Mandibulæ  robustæ,  porrectæ;  retinaculvm  maximum,  bicu- 
spidatum,   medio  situm;  penicillus  millus. 

Stipites  maxillares  crassiusculi,  borboti. 

Maia  exterior  magna,  articulo  priore  prodnrto,  secundo  pu- 
sillo,  cylindrico. 

Mo/o  interior  ralida,  stiliformis,  seta  prope  basin  sita. 

Pol  pi  maxillares  articulo  primo  prodnrto,  secundo  brevis- 
simo,  tertio  minuto,  gracillimo. 

/'ni pi  labiales  articulo  terminal  i  minuto,  gracillimo. 

Ligula  producto,  acuminata,   utrinque  mb  apicem  dentata. 

Prothorax  oblongus,  pone  medium  utrinque  angulate  dila- 
tatus,  supra  valde  convexus,  scitto  non  marginato,  impressionibus 
muscularibus  areuatis,  profundis. 

Peiles  fossorii,  remigatorii ,  ral  de  robusti,  tibiis  basi  exte- 
riore  spinosis,  trochanteribus  coxas  superaniibus,  femoribus  tibiis- 
que  sub  opier  in  spinosis;  tarsi  tibiis  longiores,  gracillimi,  spinis 
terminalibus  cultriformibus,  inæqualibus.  Lnf/u/o'  graciles,  sub- 
rectæ,  inæquales;  empodia  longissime  biseta. 

Scuta  dorsi  abdominis  manca,  non  marginala. 

Cerci  fixi,  breviores,  ineurvi,  leviter  nodulosi. 

Caput  oblongum,    collo  nullo,    sexta  fenne  parte  longius 
quam  latius,  pone  ocellos  sensirn  paulum  decrescens,  basi  cy- 
IV.  29 


446 


lindricum,  vertice  valde  convexo,  totum  æquatum,  læve,  niti- 
dum,  pilis  longis,  gr-acilibus,  erectie  adspersum.  Auguli  fron- 
tales sulco  præalto  deliniti,  angusti,  sursum  ascendentes,  obli- 
que  siuuati,  margine  undulate  bidentulo.     Clypeus  ab  episto- 

mate  nen  discretus,  apicem  versus  sensirn  elevatior,  apice 
ipso  in  cornu  productus:  cornu  breve,  conicum,  angulos  tron- 
tales raultum  excedens,  sub  apicem  utrinque  obtuse  dentatum 
denteque  armatum  utrinque  basali,  inferiore,  minuto,  acuto. 
Sulci  frontales  nulli.  Areæ  laterales  epistomatis  concavius- 
culæ.  Hypostoma  dimidiæ  capitis  longitudinis,  trianguluin, 
sat  profunde  immersuin. 

Ocelli  magni,  globosi,  eminentes,  in  lineas  binas,  recur- 
vas,  deorsum  proclives  dispositi:  bini  sursum,  bini  extrorsum, 
bini  deorsum  spectantes,  ut  capite  aut  supra  aut  infra  in- 
specto  quaterni  appareant. 

Antennæ  apicem  mandibularum  non  attingentes;  articulus 
primus  obconicus,  duplo  longior  quam  crassior,  secundus  ob- 
conicus,  sesqui  minor  articulo  primo,  tertius  clavatus,  arti- 
culos  binos  priores  conjunctos  longitudine  æquans,  quartus 
gracilis,  articulo  primo  longitudine  par. 

Mandibulæ  latitudine  basali  triplo  ferme  longiores,  latitu- 
dine  frontali  quinta  parte  breviores,  robustissimæ,  porrectæ, 
fossoriæ,  ante  retinaculum  extenuatæ,  incurvæ ,  e  dorso  con- 
vexo aciem  versus  concave  declives,  infra  planiusculæ,  acie 
minute  serrulata;  retinaculum  medio  situni,  validum,  duplex, 
dente  posteriore  ininore,  sinu  præalto,  fundo  rotundato  post 
detinito;  penicillus  nullus. 

Stipites  maxillares  dimidiam  mandibularum  longitudinem 
non  attingentes,  depresse  cylindrici,  triplo  longiores  quam  la- 
tiores,  latere  interiore  toto  piloso.  Maia  exterior  ad  apicem 
articuli  secundi  palporum  ferme  producta;  articulus  primus 
cylindricus,  sextuplo  longior  quam  crassior,  secundus  hoc  tri- 
plo gracilior  et  triplo  brevior,  conice  cylindricus.  Maia  in- 
terior  valida,  stiliformis,  longitudine  ferme  articuli  primi  malæ 
exterioris:  seta  brevissima,  prope  basin  inserta.  Palpi  maxil- 
lares stipite  maxillari  tertia  parte  breviores;  articulus  primus 
cylindricus,    quadruplo    longior   quam  crassior,    secundus  hoc 


447 

quadruplo  brevior  et  duplo  pæne  gracilior,  tertius  iterum  duplo 
longior  sed  dimidio  gracilior  quam  articulus  secundus.  Stipes 
palporum  maxillarium  manifeste  crassior  quam  articulus  pri- 
mus palporum,  sed  vix  dimidiam  ejus  longitudinem  attingens. 

Mentum  duplo  latins  quam  longius,  trapezoideum,  supra 
penicillatum,  fasciculo  utrinque  eminente,  acuminato,  stipitem 
palporum  labialium  superante.  Stipes  palporum  labialium 
nonnihil  longior  quam  latior,  clavatus,  infra  totus  corneus, 
profunde  sulcatus,  lateribus  setis  rigidis  ciliatus.  Palpi  la- 
biales  longitudine  stipitis,  palpis  maxillaribus  paulo  breviores; 
articulus  primus  clavate  cylindricus,  duplo  et  dimidio  longior 
quam  crassior,  articulo  primo  palporum  alterius  paris  paulo 
brevior  et  paulo  crassior,  secundus  gracillimus,  quadruplo  te- 
nuior  et  dimidio  brevior  quam  articulus  primus.  Ligula  maxima, 
usque  ad  apicem  palporum  labialium  producta,  acuminata,  sub 
apicem  utrinque  obtuse  dentata,  setis  terminalibus  medio  si- 
tis,  apicem  ligulæ  non  attingentibus. 

Prothorax  capiti  longitudine  par,  corpore  prono  inspec- 
tus  oblonge  ovatus,  pone  medium  utrinque  angulate  dilatatus 
ibidemque  capite  dimidio  latior,  supra  valde  convexus,  lævis, 
nitidus,  setis  longis,  gracilibus ,  erectis  dispersus;  anguli  an- 
ticiobtusi;  latera  convexe  deflexa,  non  marginata,  cum  angulis 
posticis  late  rotundata;  impressiones  musculares  profundæ, 
transversæ,  arcuatæ.  Mesothorax  et  metathorax  dimidia  pro- 
tboracis  longitudine  eoque  sexta  parte  angustiores,  magni- 
tudine  æquales,  transversi,  duplo  latiores  quam  longiores, 
brevissime  pedunculati,  convexi,  utrinque  rotundati;  scuta 
dorsi  lævia,  nitida,  pilis  gracilibus,  erectis  adspersa,  lateribus 
et  margine  posteriore  ciliata;  impressiones  musculares  utrin- 
que duæ,  ovatæ,  profundæ. 

Pedes  valde  robusti,  per  paria  longitudine  crescentes, 
fortitudine  vero  decrescentes,  fossorii.  Coxæ  maximæ,  ovate 
conicæ,  crassitudine  duplo  longiores,  scrobe  femorali  mani- 
festo,  pilis  longis,  gracillimis,  erectis  adspersæ;  coxæ  primæ 
deorsum  directæ,  nonnihil  inclinatæ,  secundæ  deorsum  et  ex- 
trorsum,  tertiæ  deorsum  et  retro  directæ,  annulum  primum 
abdominis  nonnihil  superantes.    Trochanteres  maximi,  robusti, 

29* 


448 


coxis  quarta  ferme  parte  longiores,  medio  nnnnihil  constricti,  pilis 
longis,  gracillimis,  erectis  adspersi  apiceque  inferiore  spinalarum 
armati  serie  brevi,  duplici:  spinulæ  trochanternm  prirai  paris 
fortiores,  breviores,  recurvæ.  Femora  trochanteribus  paulo 
breviora,  clavata,  medio  profundius  constricta,  superne  apice 
producta,  infra  sub  apicem  serie  armata  duplici  spinalarum. 
Tibiæ  brevissimæ,  ejusdem  ferme  et  crassitudinis  et  loogitu- 
dinis ,  femoribus  triplo  breviores,  spinulis  terminalibus  coro- 
natæ,  basi  exteriore  in  tuberculum  spinigerum  producta>.  Tarsi 
tibiis  dimidio  longiores  sed  triplo  graciliores,  conice  cylindrici, 
recurvi;  spinæ  terminales  breves,  cultriformes,  magnitndine 
vakle  discrepantes,  exterior  multoties  major  quam  interior. 
Ungulæ  graciles,  subrectæ,  digitiformes,  minutæ,  tertiam  tarsorum 
longitudinis  partern  vix  superantes,  magnitndine  inæquales,  ex- 
terior nonnihil  longior.  Erapodia  setis  binis  instructa  gracillimis, 
productis,  angulas  dimidia  longitudine  superantibus,  apice  incurvis. 

Abdomen  capite  cum  thorace  paulo  longius,  lineare  ovatum, 
teretiusculum.  Scuta  omnia  pilis  longis,  gracilibus,  erectis  ad- 
spersa.  Scuta  dorsalia  tenuia,  foveolis  rauscularibus  levius  im- 
pressis,  dujdo  et  dimidio  latiora  quam  longiora,  utrinque  manca, 
lateribus  rotundata,  non  marginata,  margine  posteriore  pilis  erec- 
tis ciliata.  Postterga  membranacea.  Scuta  ventralia  minuta, 
tenuissiiua.    Annulus  analis  conicus,  annulo  nono  brevior. 

Cerci  fixi,  validi,  annulo  nono  triplo  longiores,  nonnihil 
incurvi,  longissime  verticillate  pilosi,  tuberculis  setiferis  leviter 
angulate  productis,  apicem  versus  sensim  paulo  graciliores. 

Spiracula  minuta,  peritremate  tenui,  pallido,  colore  vix 
discernendo. 

Larva  pullum  Gryllotalpæ  simulans,  albissima.  Caput 
pallidum,  supra  fuscum,  maculis  duabus  quadratis  verticalibus 
sæpius  notatum;  ocelli  macula  rotundata  nigra  inclusi.  Pro- 
notum  fuscum,  prætergo  cum  impressionibus  muscularibus  ni- 
grofusco.  Scuta  dorsalia  reliqua  cum  cercis  fusce  pallida; 
scuta  ventralia  colore  vix  discernenda.  Pedes  pallide  fusci, 
apicem  versus  obscuriores;  scrobiculi  femorales  coxarum  albidi. 

Hab.  fossoria  in  arena  humida  riparia  lacuum  et  amnium, 
sæpius  gregaria. 


449 


ELAPHRUS  CUPREUS  Duft. 

Caput  subquadratum,  collo  latissimo,  occipiti  contiguo;  cly- 
peus  productus,  serratus,  cornutus,  cornu  brevi,  conico,  acuto; 
anguli  frontales  oblique  sinuati. 

Ocelli  o ntennis  vicini,  oblongi,  inclinati,  prominuli,  in  li- 
neam  ovalem  dispositi. 

Antennæ  articulis  ternis  prioribus  magnitudine  subæqualibm. 

Mandibulæ  porrectæ,  acie  explanata;  retinaculum  medio  si- 
tum.   validum;  penicillus  gracilis. 

Stipites  maxillares  crassiusculi,  barbati. 

Maia  exterior  producta,  articulo  primo  cylindrico,  secundo 
hoe  dimidio  minore,  conico. 

Maia  interior  nul  la. 

Palpi  maxillares  articulis  sensim  magnitudine  decrescentibus, 
ultimo  minuto,  cylindrico. 

Palpi  labiales  articulo  terminali  fusiforme  conico,  triplo 
rnajore  qua/m  ultimo  alterius  paris. 

Ligida  brevissima,  truncata,  setis  terminalibus  vicinis,  por- 
rectis. 

Prothorax  obovatus,  convexus,  scido  lateribus  marginato,  im- 
pressionibus  muscularibus  transversis  supra  constricto. 

Pedes  rasorii,  breviusculi,  trochanteribus,  femoribus  et  tibiis 
infra  sub  apicem  parce  spinulosis;  tibiæ  femoribus  dimidio  bre- 
viores;  tarsi  tibiis  quarta  parte  longiores,  conici.  ingulæ  va- 
lid æ,  wqualcs. 

Scuta  dorsalia  abdominis  manca,  lateribus  acute  marginata. 

Annulus  analis  verrucis  scansoriis  quattuor. 

Cerci  fixi,  breciores,  breviter  ramosi. 

Caput  cum  collo  oblongum,  septima  tantuni  parte  longius 
quam  latius,  lateribus  sinuose  subrectis,  ante  antennas  bre- 
viter productum,  supra  convexiusculum,  infra  pulvinatum,  pro- 
funde  canaliculatum,  collo  latissimo,  capiti  contiguo.  Anguli 
frontales  sulco  latissimo  definiti,  convexiusculi,  oblique  sinuati, 
undulate  bidentuli.  Clypeus  breviter  acuminatus,  utrinque 
serrate  dentatus,  parte  media  acute  elevata,  in  cornu  pro- 
ducta:   cornu  breve,    conicum,   acutum,    sub  apicem  utrinque 


450 


obtuse  dilatatum.  Sulci  frontales  profundi,  acuti,  aream  oblon- 
»am,  convexam,  in  cornu  clypei  exeuntem  includentes,  basi 
sinuose  excurvi,  tempora  introrsum  limitantes;  areæ  laterales 
epistomatis  etiam  convexæ,  margine  exteriore  depresso.  Tem- 
pora late  rotundata . ,  superne  sulcos  frontales  versus  convexe 
declivia.  Hypostoma  angustum,  trigonum,  dimidium  caput 
aquans  longitudine,  profunde  immersum,  convexiusculum.  Col- 
luni  capite  triplo  brevius,  temporum  pæne  latitudiue,  supra  et 
lateribus  impressione  sinuosa  definitum,  infra  cum  occipite 
concretum. 

Ocelli  raajusculi,  prominuli,  oblongi,  inclinati,  in  lineau] 
ovalem  dispositi,  capite  prono  quaterni,  supino  bini  conspicui. 

Antennæ  quinta  fere  parte  mandibulas  superantes;  arti- 
cnli  terni  priores  magnitudine  non  multuni  discrepantes,  pri- 
mus cylindricus,  secundus  obconicus,  tertius  clavatus;  arti- 
culus  terminalis  pusillus,  fusiformis. 

Mandibulæ  latitudiue  antica  capitis  tertia  parte  breviores, 
latitudine  basali  triplo  longiores,  planiusculæ,  ante  retinamlum 
sensim  acuminatæ,  incurvæ,  acie  explanata,  acuta;  retina- 
culum medio  situm,  validum,  iueurvum,  acie  acuta;  penicillus 
productus,  gracillimus. 

Stipites  maxillares  mandibulis  quarta  parte  breviores,  supra 
depressi,  infra  convexi,  triplo  et  dhnidia  parte  longiores  quam 
latiores,  latere  exteriore  prope  basiu  angulate  prominente,  la- 
tere  interiore  toto  tenuiter  barbato  spinisque  sub  apicem  ar- 
mato  binis,  gracilibus,  prolixis.  Maia  exterior  apicem  articuli 
primi  palporum  pæne  excedens;  articulus  primus  subcylindricus, 
triplo  et  dimidio  longior  quam  crassior,  secundus  conicus, 
dimidio  et  brevior  et  tenuior  quam  primus.  Maia  interior 
nulla.  Palpi  maxillares  dimidiam  stipitis  maxillaris  longitudinem 
non  multum  superantes  eoque  triplo  graciliores;  articuli  sensim 
crassitudine  decrescentes,  bini  priores  ejusdem  longitudinis, 
obconici,  tertius  cylindricus,  dimidio  et  brevior  et  gracilior 
quam  secundus.  Stipes  palporum  maxillarium  ejusdem  ferme 
et  crassitudinis  et  longitudinis,  articulo  primo  palporum  tertia 
parte  crassior. 


451 

Mentum  trapezoideum ,  vix  duplo  latius  quam  longius, 
superne  toraento  spisso  tectum.  Stipes  palporum  labialium 
paulo  longior  quam  latior,  clavatus,  setis  rigidis  utrinque  par- 
cius  barbatus.  Palpi  labiales  stipite  tertia  parte  longiores, 
longitudine  palporum  maxillarium  sed  basi  ils  multo  crassio- 
res;  articuli  ejusdem  longitudinis,  primus  obconicus,  secundus 
hoc  dimidio  gracilior,  fusiforme  conicus.  Ligula  brevissima, 
truncata,  setis  termmalibus  vicinis,  porrectis. 

Prothorax  capite  tertia  parte  longior,  prætergo  capite  vix 
latiore,  lateribus  et  angulis  omnibus  late  rotundatis,  obovatus, 
ejusdem  ferme  latitudinis  et  longitudinis,  pone  medium  dila- 
tatus  ibidemque  latitudine  antica  duplo  pæne  latior,  valde  con- 
vexus,  canalicula  media  tenuissima,  prætergo  et  posttergo  in- 
solitæ  longitudinis,  spisse  striatis;  scutum  lateribus  acute  margi- 
natum ;  impressiones  musculares  acutæ,  transversæ,  extrorsum 
recurvæ,  disco  continuæ.  Mesothorax  prothorace  plus  quam  di- 
midio brevior  eoque  sexta  parte  latior,  valde  convexus,  scuto 
lateribus  acute  rotundato,  tenuiter  marginato;  impressiones 
musculares  profundæ,  oblongæ,  pone  marginem  lateralem 
ductæ;  posttergum  amplum,  striatulum;  metathorax  siructura 
cum  mesothorace  conveniens,  sed  eo  paulo  major. 

Pedes  breves,  magnitudine  non  multum  discrepantes,  ra- 
sorii,  trochanteribus,  femoribus  et  tibiis  sub  apicem  parcius 
breviter  spinulosis.  Coxæ  conicæ,  longiores  quam  crassiores 
vix  duplo,  scrobe  femorali  amplo,  profundo ;  trochanteres  coxis 
dimidio  breviores,  seta  ambulatoria  valida;  femora  clavata, 
coxis  paulo  breviora;  tibiæ  crassitudine  femora  æquantes  sed 
iis  plus  quam  dimidio  breviores;  tarsi  conici,  tibiis  quarta  parte 
longiores  iisque  apicem  versus  duplo  tenuiores.  Ungulæ  vali- 
diores,  compressæ,  æquales. 

Abdomen  capite  cum  thorace  duplo  et  sexta  parte  lon- 
gius, fusiforme,  latitudine  media  metathoracem  octava  parte 
superans,  pieuris  late  rotundatis.  Scuta  dorsi  transversa, 
duplo  ferme  latiora  quam  longiora,  convexiuscula,  lateribus 
acute  rotundata,  marginata;  impressiones  musculares  amplæ, 
definitione  obscuriore.  Anguli  postici  annuli  noni  acuti.  An- 
nulus  analis  annulo  nono  duplo  longior,    gracilis,  cylindricus, 


452 

verrucis  instructus  terminalibus  quattuor  cylindricis,  exserti- 
libus,  hamis  minutis,  procumbentibus ,  scansoriis  creberrime 
obsitis. 

Cerci  tixi,  annulo  nono  contigui  eoqne  triplo  longiores,  e 
basi  crassiore  sensim  attenuati,  nonnihil  arcuati,  breviter  ra- 
mosi,  tuberculis  scilicet  setiferis  passim  valde  prodactis. 

Larva  fusiforme  linearis,  capite  setis  longioribus  sparso, 
scutis  omnibus  breviter  pilosis  setisque  longioribus,  erectis 
crebrius  ciliatis.  Albida,  capite  scutisque  dorsi  thoracis  po- 
litis, æneo  splendentibus,  scutis  veutralibus  fuscis,  dorsi  t'usce 
nigris,  æneo  micantibus;  caput  flavum,  superne  fuscum,  collo 
et  temporibus  Havis ;  pedes  ilavescentes,  coxis  basi  fuscis; 
annulus  analis  albidus;  cerci  flavi, 

llab.  in  arenosis  humidis  ripariis. 


ELAPHRUS   RIPARIDS  L. 

Larva  pallide  flavescens,  scutis  ventralibus  fuscis;  caput 
æneo  micans,  flavum,  supra  fuscum  temporibus  Havis;  scuta 
dorsi  thoracis  et  abdorainis  fusca  vel  fusce  ferruginea,  æneo 
splendentia. 

Differt  præterea  a  præcedente  partibus  omnibus  corporis 
brevioribus.  Clypeus  minutissime  serrulatus,  cornu  acutiore, 
magis  producto,  dilatatione  sub  apicem  nulla.  Anguli  fron- 
tales oblique  sinuati,  prope  clypeum  rotundati.  Anguli  postici 
annuli   noni  obtusiiiseuli. 

Hab.  in  arenosis  humidis  ripariis. 


NOTIOPHILUS   Dum. 


Ccqnd  obcordatum,  collo  angusto  pedunculatum ;  clypeus 
productus,  cornutus,  cornu  spinoso,  spinis  duabus  prioribits  pro- 
ductis;  anguli  frontales  amt  i. 

Ocelli  ab  antennis  remoti,  eminentes,  in  circulum  dispositi, 
fem  i  priores  acervati. 

[ntennæ  articulo  secundo  paulo  breviore  quam  primo,  tertio 
clavato,  paulo  longiore  quam  primo. 


453 


Mandibulæ  productæ,  gracillimæ;  retinaculum  infra  medium 
situm,  productum,  terme;  penicillus  nullus. 

Stipites  maxillares  tener  r  hu  i,  barba  nu  l  la. 

Maia  exterior  pusilla,  artieulo  primo  brevissimo,  secundo 
hoc  triplo  longiore,  conico,  gracillimo. 

Maia  interiør  nulla. 

Paipi  maxillares  articulis  bi  nis  prioribus  brevibus,  ultimo 
longissimo,   acuminalo. 

Palpi  labiales  artieulo  terminali  longissimo,  acuminato 

Ligula  crassa,  conica,  setis  terminalibus  vicinis,  spini- 
formibus. 

Protkorax  obovatus,  convexus,  scuto  l-ateribus  non  margi- 
nato,  impressionibus  muscularibus  linearibus,  margini  lateralt 
propinquis. 

Pedes  cursor ii,  prodncti,  graciles,  mnrieati,  femoribus  tibiis- 
que  si/b  apicem  parce  gracillime  spinulosis,  farsis  infra  inermi- 
bits;  femora,  tibiæ  et  tarsi  ejusdem  ferme  longitudinis.  Ungulæ 
graciles,   inæquales. 

Scuto  dorsalia  abdominis  manca,  lateribtts  non  marginata. 

Cerci  mobiles,  longissimi,  leviter  nodulosi,  densius  pilosi. 

Caput  obcordatum ,  dimidio  fere  longius  quara  latius, 
oblongum,  supra  et  infra  æqualiter  val  de  eonvexmn,  ante  an- 
tennas  maxhne  productum,  pone  oculos  dilatatum,  infra  pro- 
funde  canaliculatum ,  basi  pedunculatum,  eollo  scilicet  tenui, 
acute  constricto.  Anguli  frontales  vi.x  elevati,  foveis  binis, 
ovatis,  fundo  planiusculis  deriniti ,  apice  acutissimi.  Clypeus 
apicem  versus  sensim  magis  elevatus,  transverse  convexus, 
parte  antica  in  cornu  producta;  cornu  basi  utrinque  deuticulis 
binis,  priore  acutissimo,  posteriore  obtusiusculo  fultum,  apice 
quadrispinum :  spinæ  terminales  graciles,  conicæ,  acutissimæ, 
porrectæ,  divaricatæ,  tertiam  terme  partern  antennarum  longi- 
tudine  æquantes:  spinæ  laterales  spinis  terminalibus  duplo 
breviores,  porrectæ,  acutissimæ.  Sulci  frontales  evanidi.  Tem- 
pora globosa,  valde  erainentia,  pone  medium  tuberculo  minuto, 
acuto  insignia.  Hypostoma  triangulum,  satis  immersum,  dimi- 
diam     capitis     partern     inter    mentum     et    collum    longitudine 


454 


æquans.  Collum  toto  arabitu  acute  definition,  duplo  et  tertia 
parte  latius  quam  longius,  cylindricum,  capite  sextuplo  bre- 
vius  eoque  duplo  et  tertia  parte  tenuius. 

Ocelli  a  basi  antennarum  remoti,  majusculi,  oblongius- 
culi,  eminentes,  in  circulum  dispositi:  terni  priores  appropin- 
quantes,  ut  capite  supra  inspecto  ocelli  quini,  capite  intra 
inspecto  ocelli  bini  appareant. 

Antennæ  mandibnlas  vix  superantes:  articnlns  primus 
cylindricus,  triplo  pæne  longior  quam  crassior,  secundus  ob- 
conicus,  tertia  parte  et  brevior  et  tenuior  quam  articulus  primus, 
tertius  primo  oonnihil  Longior,  clavatus,  quartus  longitudine 
ferme  secundi  sed  eo  duplo  gracilior. 

Mandibulæ  latitudinera  anticam  capitis  cumplentes,  lati- 
tudine  basali  quadruplo  longiores,  tenerrimæ,  depressiusculæ, 
ante  retinaculum  falcate  incurvæ  et  valde  extenuatæ;  retina- 
culum  tenue,  productum,  incurvum,  acutum,  intra  medium  si- 
1 11  m ;  penicillus  nullus. 

Stipites  maxillares  dimidiam  mandibularum  longitudinem 
non  superantes,  gracillimi,  teretiusculi,  quadruplo  terme  lon- 
giores quam  crassiores,  apicem  versus  paulo  dilatati,  barba 
nulla,  seta  tantutn  unica  præditi  lateris  interioris  ante  me- 
dium spinulisque  binis  pusillis  prope  basin.  Maia  exterior 
rainuta,  apicem  articuli  primi  palporum  non  attingens;  arti- 
culus primus  brevissimus,  secundus  hoc  triplo  longior,  gra- 
cillimus,  conicus,  acuminatus,  incurvus.  Maia  interior  nulla. 
Palpi  maxillares  producti,  stipite  maxillari  quarta  parte  lon- 
giores eoque  basi  non  multum  tenuiores;  articuli  bini  priores 
breves,  obconici,  ejusdem  ferme  magnitudinis;  articulus  tertius 
valde  productus,  articulis  binis  prioribus  duplo  longior,  coni- 
cus, rectus,  maxime  acuminatus.  Stipes  palporum  maxilla- 
rium  brevissimus,  articulo  primo  palporum  duplo  minor. 

Mentum  trapezoideum,  duplo  et  tertia  parte  latius  quam 
lougius,  margine  priore  medio  rotundate  producto ;  penicilli 
nulli.  Stipes  palporum  labialium  quadratus,  dimidio  latior 
quam  longior,  spinulis  non  nullis  brevioribus  sub  apicem  ar- 
niatus,  barba  laterali  nulla.  Palpi  labiales  stipite  duplo  et 
dimidio  longiores,  palpis  maxillaribus  tenuiores,  setis  ordinariis 


455 


brevissimis;  articulus  primus  obconicus,  validus,  longior  quam 
crassior  vix  duplo;  articulus  secuudus  triplo  lougior  primo 
eoque  basi  duplo  gracilior,  deinde  vero  maxime  acuminatus, 
nonnihil  incurvus.  Ligula  articulum  primum  palporum  labialium 
non  superans,  crassa,  conica,  truuoata,  setis  terminalibus  vi- 
cinis,  brevibus,  spiniformibus. 

Instrumenta  cibaria  præter  mandibulas  spinulis  membra- 
naceis  minutissimis,  creberrimis  muricata. 

Scuta  dorsalia  thoracis  convexa,  æquata,  lateribus  rotun- 
data,  non  marginata;  impressiones  musculares  minus  profundæ, 
in  longitudinem  ductæ,  margini  laterali  propinquæ.  Prothorax 
capite  manifeste  angustior,  obovatus,  paulo  longior  quam  la- 
tior,  prætergo  amplo.  Mesothorax  transversus,  latior  quam 
longior  plus  duplo,  capite  quinta  ferme  parte  latior;  meta- 
thorax  latitudine  mesothoracis,  sed  eo  tertia  parte  longior. 

Pedes  graciles,  producti,  per  paria  longitudine  crescentes, 
femoribus,  tibiis  tarsisque  spinulis  cutaneis  minutissimis,  cre- 
berrimis muricatis,  cursorii.  Coxæ  inclinatæ,  conicae,  longiores 
quam  crassiores  vix  duplo ,  parce  gracillime  setosæ ,  scrobi- 
culo  femorali  angusto,  brevi.  Trochanteres  coxis  duplo  bre- 
viores,  parce  gracillime  setosi,  seta  ambulatoria  brevi.  Fe- 
mora  coxis  paulo  longiora,  serie  brevi,  duplici  spinarum  gra- 
cillimarum  sub  apicem  prædita.  Tibiæ  clavatæ,  femoribus 
paulo  breviores,  apice  spinulis  gracillimis  parce  coronatæ. 
Tarsi  longitudine  tibiarum,  conice  cylindrici,  spinula  ordinaria 
dorsali  validiore.     Ungulæ  pusillæ,  tenues,  nonnihil  inæquales. 

Abdomen  capite  cum  thorace  tertia  parte  longius,  lineare. 
Scuta  dorsi  convexiuscula,  æquata,  transverse  quadrata,  du- 
plo latiora  quam  longiora,  lateribus  manca,  rotundata,  non 
marginata;  impressiones  musculares  ovatæ.  Annulus  nonus 
inter  cercos  late  truncatus.  Annulus  analis  annulo  nono  lon- 
gior, conice  cylindricus. 

Cerci  mobiles,  longissimi,  setis  longis,  gracilibus  verti- 
cillate  ciliati. 

Larva  linearis,  mobilissima,  circumvaga,  tota  scabricula; 
scuta  thoracis  et  abdominis  cum  capite  minutissime  creber- 
rime  reticulosa  setisque  brevioribus  parce  adspersa. 


456 


NOTIOPHILUS    BIGUTTATUS    F. 

Caput  æneo  oigrum,  cornu  luteo,  ore,  antennis  pedibos- 
que  pallide  flavis;  scuta  dorsi  thoracis  et  abdomini>  oigre 
ve]   tusce  ænea;  scuta  ventralia  fusca. 

Annulus  analis  annulo  nono  abdominis  dimidio  lungior, 
fusce  æneus. 

Cerci  annulo  nono  abdominis  quintnplo  longiores,  validi, 
subrecti,  sensim  acurainati,  scabrati,  pilosi,  tuberculis  seti- 
feris  productis  nodosi,  nigri. 

Hal),  in  humidis,  sed  etiain  in  aridis,  ericetis,  sylvis  ace- 
rosis  obvia,  sæpius  sole  splendente  in  trancis  arborum  velo- 
citer  currens. 


NOTIOPHILUS    AQUATICUS    F. 

Caput  æneo  nigrum,  cornu  et  mandibulis  luteis,  antennis, 
maxillis  et  labio  albidis;  pronotum  luteum,  macula  antica 
fusca,  purpureo  nitente;  scuta  duo  priora  dorsi  abdominis 
alba;  scuta  dorsi  reliqua  thoracis  et  abdominis  nigre  vel 
fusce  ænea,  purpureo  nitentia;  scuta  ventralia  alba.  Pedes 
albi,  femoribus  aut  supra  aut  totis  nigricantibus. 

Annulus  analis  annulo  nono  abdominis  duplo  longior,  albus. 

Cerci  annulo  nono  abdominis  octuplo  longiores,  graciles, 
pubescentes,  pone  medium  extrorsum  obtuse  angulati,  parte 
priore  recta,  atra,  parte  terminali  abrupte  graciliore,  recta,  alba. 

Hab.  in  humidis,  in  ripis  sabulosis  lacuum  et  amnium  præ- 
sertim  agitans,  habitu  et  colore  Pæderum  simulans. 


LEISTUS    Frohl. 

Caput  obcordahim ,  collo  angusto  pedunculatum ;  dypens 
productus,  corn iilus.  cornu  spinoso,  spinis  duabus  prioribus  pro- 
ductis; anguli  frontales  rotundati. 

Ocelti  ab  antennis  remoti,  eminentes,  in  tineas  duns  deorsum 
directas  disjwsiti,    bini  superiores  seriel  prioris  appropinqvantes. 

Antennæ  graxillimæ,  art  ir  tit is  ternis  prioribus  cylindricis, 
ejusdem  longitudinis ,  ultimo  pusillo. 


457 


Mandibulæ  productæ,  gracillimæ;  retinaculum  infra  medium 
situm,  productum,   validum;  penicillus  nullus. 

Sti  pi  tes  maxillares  lener  rim  i,  barba  nulla. 

Maia  exterior  pusilla,  articulo  primo  brevissimo,  seeundo 
hoc  guadruplo  longiore,  eonico.  acuminato. 

Maia  interior  nulla. 

Pa/pi  maxillares  articulis  binis  prioribus  brevibus,  ultimo 
longissimo ,  acuminato. 

Pa/pi  labiales  mi  mil  i.  conici. 

Ligula  tennis,  conica,  setis  terminalibus  vicinis,  brevissimis, 
spinif omnibus. 

Prothorax  obovatus,  convexus,  scuto  nem,  marginato,  im- 
pressionibus  muscularibus  linearibus,  margini  propinquis. 

Pedes  cursorii,  producti,  graciles,  set i  fer i,  femoribus  et 
tibiis  såh  apicem  tarsisque  infra  biseriatim  gråcillime  spinulosis; 
farsi  articulorum  omnium  longissimi.     Ungulæ  graciles,  inæquales. 

Sruta  dorsalia  dbdominis  manca,  lateribus  non  marginata. 

Cerci  mobiles,  producti,   ter  iler  nodulosi,  parce  pilosi. 

Caput  obcordatum,  dimidia  quartaque  parte  longius  quani 
latins,  oblongum,  supra  et  infra  æqualiter  vakle  convexum, 
ante  antennas  maxime  productum,  pone  oculos  globose  in- 
tumescens,  infra  profunde  latissime  canaliculatum  foveolaque 
media  impressum  profunda,  basi  peduncnlatum,  eollo  scilicet 
tenui,  maxime  constricto.  Anguli  frontales  depressi,  late 
rotundati.  Clypeus  transverse  convexus,  basi  cum  anguli  s 
frontalibus  linea  transversa,  bisinuata  acutius  definitus,  parte 
antica  in  cornu  producta;  cornu  conicum,  supra  inspectum 
sexspinosum:  spinæ  conicæ,  acuminatæ,  divaricatæ,  in  obli- 
quum  et  deorsum  arcuate  procumbentes,  terminales  longitu- 
dine  cornus  dimidiasque  antennas  æquantes  longitudine,  secundæ 
duplo  breviores,  laterales,  tertiæ  minutæ,  basales;  cornu  deni- 
que  spina  præditum  inferiore  brevi,  pone  basin  spinarum  ter- 
minalium  oriente.  Sulci  frontales  levius  impressi ,  subrecti, 
decurtati.  Tempora  globosa,  æqualiter  rotundata.  Hypostoma 
triangulum,  immersum,  dimidiam  capitis  partern  inter  mentum 
et  collum  longitudine  æquans.     Collum  toto  ambitu  acute  de- 


458 

finitum,  duplo  et  quarta  parte  latins  quam  longius,  cylindri- 
cum,  basi  et  apice  constrictum,  capite  sextuplo  fere  brevius 
eoque  duplo  et  quarta  parte  tenuius. 

Ocelli  ab  antennis  paulura  remoti,  majusculi,  oblongiusculi, 
eminentes,  in  lineas  duas  deorsum  proclives  dispositi;  bini 
superiores  seriei  prioris  appropinquantes ,  nt  capite  supra 
inspecto  ocelli  quaterui,  capite  infra  inspecto  ocelli  terni 
appareant. 

Antennæ  mandibulis  paulo  inferiores  longitudine,  pui 
centes,  setis  ordinariis  brevibus,  gracillimæ,  filiformes,  apicem 
versus  sensim  tenuiores;  articuli  cylindrici,  terni  priores  ejus- 
dem  fenne  longitudinis ,  quartus  minutissimus,  tenerrimus. 

Mandibulæ  latitudinem  anticara  capitis  quarta  parte  super- 
antes,  tenerrimæ,  teretiusculæ,  falcatæ,  latitudine  basali  sext- 
uplo longiores,  ante  retinaculum  maxime  incurvæ  et  extenuatæ, 
apice  acutissimae;  retinaculum  longe  infra  medium  situm,  pro- 
ductum,  latitudine  fere  apicis  mandibulæ,  incurvum,  acutis-i- 
mum ;  penicillus  nullus. 

Stipites  maxillares  dimidiam  mandibularum  longitudinem 
non  superantes,  gracillimi,  sextuplo  longiores  quam  crassiores, 
cylindrici,  basi  recurvi,  barba  nulla,  seta  tantum  præditi 
unica,  media  lateris  interioris  ibidemque  setulis  minutissiinis 
parce  adspersi.  Maia  exterior  maxillarum  minuta,  medium 
articuli  primi  palporum  ferme  attingens;  articulus  primus 
brevissimus,  secundus  hoc  quadruplo  longior,  gracillimus, 
conicus,  acuminatus,  incurvus.  Maia  interior  nulla.  Palpi 
maxillares  stipite  maxillari  quarta  parte  longiores  eoque  basi 
non  multum  tenuiores;  articuli  bini  priores  ejusdem  ferme 
magnitudinis,  breves,  obconici;  articulus  tertius  valde  pro- 
ductus,  articulis  prioribus  binis  sesqui  longior,  conicus,  in- 
curvus, maxime  acuminatus.  Stipes  palporum  maxillarium 
brevissimus,  articulo  primo  palporum  triplo  minor. 

Mentum  angustum,  productum,  tertia  parte  longius  quam 
latius,  apicem  versus  paulum  dilatatum,  penicillis  carens.  Stipes 
palporum  labialium  formå  et  magnitudine  cum  mento  ferme 
conveniens,  spinulis  duabus  brevissimis  sub  apicem  insertus, 
barba    laterali    nulla.      Palpi    labiales    minuti,    stipite    sesqui 


459 


tantum  longiores,  palpis  maxillarihus  triplo  et  dimidio  breviores 
iisque  paulo  tenuiores,  subrecti;  articulus  primus  brevis,  cylin- 
dricus,  sesqui  tantum  longior  quam  crassior;  articulus  secun- 
dus  triplo  longior  primo  eoque  basi  vix  gracilior,  conicus, 
acuminatus,  apicem  versus  nonnihil  excurvus.  Ligula  arti- 
culum  primum  palporum  labialium  manifeste  excedens,  tenuis, 
conice  cylindrica,  apice  truncata,  setis  terminalibus  vicinis, 
brevissimis ,  spinit'ormibus. 

Scuta  dorsi  thoracis  valde  convexa,  profundius  canalicu- 
lata,  lateribus  rotundata,  non  marginata;  impressiones  mus- 
culares  profundiores,  mesothoraci  et  metathoraci  oblongæ, 
prothoraci  binæ,  priores  in  longitudinem  ductæ,  margini  late- 
rali  propinquæ,  posteriores  transversæ,  introrsum  decurtat;c 
Prothorax  conicus,  prætergo  amplo.  Scutum  prosterni  amplum, 
trapezoideum,  coxis  utrinque  appositum,  lateribus  acute  mar- 
ginatum,  sub  apicem  sulco  transverso  impressum.  Mesothorax 
sesqui  latior  quam  longior,  capite  quarta  parte  latior.  Meta- 
thorax  mesothoraci  longitudine  par,  sed  eo  paulo  latior. 

Pedes  graciles,  producti,  per  paria  longitudine  crescentes, 
cursorii,  coxis  et  trochanteribus  parce,  femoribus ,  tibiis  tar- 
sisque  spissius  setulosis.  Coxæ  duplo  longiores  quam  cras- 
siores,  scrobe  femorali  angusto,  levissime  impresso.  Trochan- 
teres  coxis  tertia  parte  breviores,  inermes,  seta  ambulatoria 
gracillima.  Femora  coxis  quarta  parte  longiora,  cylindrica. 
inermia.  Tibiæ  clavatæ ,  femoribus  longitudine  pares,  sub 
apicem  spinis  gracillimis  parce  armatæ.  Tarsi  cylindrici, 
tibiis  quarta  parte  longiores  iisque  dimidio  graciliores,  spinulis 
infra  armati  gracillimis  duplici  serie.  Ungulæ  minutæ,  gra- 
ciles, inæquales. 

Abdomen  caput  cum  thorace  longitudine  ferme  æquans, 
medio  nonnihil  dilatatum,  apicem  versus  sensim  angustatum, 
fusiforme  obconicum,  incisuris  profundis,  pieuris  acutius  pro- 
minentibus.  Scuta  dorsi  convexiuscula,  lateribus  manca,  ro- 
tundata, non  marginata,  transverse  quadrata,  duplo  vel  duplo 
et  dimidio  latiora  quam  longiora;  impressiones  musculares 
ovatæ,    valde    profundæ.       Scuta    ventralia    minuta,     cornea. 


460 


Annulus  nonus  inter  cercos  truncatus.  Annulus  analis  annulo 
nono  abdominis  multo  longior,  gracilis. 

Cerci  mobiles,  Iongissimi,  subrecti,  apicem  versus  sensim 
graeiliores,  tuberculis  setiferis  obtuse  eminentibus. 

Larva  producta,  fusiformis ,  scabritie  vix  observanda, 
parcius  setulosa. 

Jlab.  in  humidis  umbrosis,  mobilissima,  circumvaga. 


LEISTIS     IM  1  (»MAI.M.IVATrS    Duft. 

Larva  pallide  flavescens.  Caput  flavum,  rnacula  magna 
media  quadrata  fusca,  purpareo  nitente;  sulci  frontales  m'gro 
fusci.  Pronotum  flavum,  vittis  duabus  latis  lateralibas  fuscis, 
purpureo  nitentibus,  lineisque  sæpius  notatum  duabus  discoida- 
libus  fiiscis;  scuta  reliqua  dorsalia  et  pleuralia  thoracis  et 
abdominis  fusca,  purpureo  nitentia;  postterea  scutorum  omnium 
fusca,  maculis  ternis  membranaceis  pallidis  interrupta.  Pedes 
albidi,  femoribns  et  tarsis  apice  extremo  infuscatis. 

Protliorax  latitudinem  basalem  æquans  longitudine,  capite 
quinta   parte  latins,  prætergo  basi  rotundato. 

Annulus  analis  annulo  nono  abdominis  triplo  longior. 

Cerci  annulo  nono  abdominis  sextuplo  longiores,  validi, 
albidi,  apicem   versus  fuscescentes. 


LEISTUS    RUFESCENS    Y. 

Larva  pallide  fiava.  Caput  luteum,  epistomate  basi  fusco; 
tempora  plerumque  rnacula  nigra ,  quadrata  insignia.  Scuta 
dorsalia  thoracis  lutea,  signaturis  angustis  fuscis  irrorata; 
scuta  dorsalia  abdominis  fnsce  lutea  ;  postterga  scutorum 
omnium  fusca,  maculis  ternis  membranaceis  pallidis  inter- 
rupta.    Pedes  pallidi,   supra  infuscati. 

Protliorax  latitudinem  basalem  æquans  longitudine,  capite 
quarta  parte  latior,  prætergo  basi  bisinuato. 

Annulus  analis  annulo  nono  abdominis  duplo  longior. 

Cerci  annulo  nono  abdominis  quadruplo  longiores,  gra- 
ciles ,  toti  flavescentes. 


461 


LEISTUS    SPINILABRIS    F. 

Larva  pallida,  capite  scutisque  dorsalibus  corporis  ferru- 
gineis;  sulci  frontales  fusci. 

Prothorax  latitudine  capitis,  manifeste  longior  quam  latior, 
prætergo  basi  truncate  bisinuato. 

Annulus  analis  annulo  nono  abdominis  triplo  longior. 

Cerci  annulo  nono  abdominis  septuplo  longiores,  validi, 
toti  pallidi. 


NEBRIA    BREVICOLLIS    F. 

Capvt  orbiculatum,  lenticulare,  collo  angusto  pedunculatum; 
clypeus  arcuatus,  quadrispinus ;  an  g  til  i  frontales  rotundati. 

Qcelli  ab  antennis  remoliores,  globose  eminentes,  appropin- 
quantes,  in  series  binas  deorsum  directas  dispositi. 

Antennes  validiores,  articulo  secundo  minore,   tertio  clavato. 

Mandibidæ  validæ ;  retinaculum  magnum,  prope  basin  situm ; 
penicillus  n  ullus. 

Stipites  maxillares  validiores,  barba  nulla. 

Maia  exterior  magna,  articulo  secundo  duplo  majore  quam 
primo,  conico,  acuminato. 

Maia  interior  valida,  conica,  se/a  fa  ferali,  minutissima. 

Palpi  maxillares  articulis  liinis  prioribus  brevibus,  tertio 
producto,  acuminato. 

Palpi  labiales  longitudine  patporum  maxillarium,  articulo 
terminali  producto,  tenui,  acuminato. 

Liguta  brevis ,  conica,  setis  terminalibus  ricinis. 

Prothorax  trapezoideus,  transversus,  scuto  toto  ambitu  tenuiter 
marginato,  impressionibus  muscularibus  binis,  apice  utroque  bi- 
furcis,  prioribus  transversis,  poslerioribus  in  longitudinem  ductis. 

Pedes  cursor ii,  producti,  graeiles,  setiferi,  femoribus  et 
tibiis  sub  apicem  tarsisque  infra  biseriatim  gracittime  spinulosis; 
tarsi  articulorum  omnium  tongissimi.  ingutæ  gracillimæ,  volde 
inæquales. 

Scuta  dorsalia  abdominis  manea,  non  marginata. 

Cerci  mobiles,  producti,  gracillimi,  nodulosi. 

IV.  30 


462 


Caput  præter  collum  circuitus  manifeste  orbiculati,  supra 
et  infra  æqualiter  levius  convexum,  lenticulare,  infra  profunde 
canaliculatura,  basi  pedunculatura,  collo  scilicet  tenui,  maxime 
constricto.  Anguli  frontales  sulco  profundo ,  acuto  dehniti, 
in  obliquum  ascendentes,  convexi ,  rotundati,  incisura  obtusa 
a  clypeo  utrinque  separati.  Clypeus  impressione  transversa 
definitus,  angulos  frontales  superans,  convexus,  parte  antica 
quadridentata:  dentes  porrecti,  nonnihil  declives,  validi,  conici, 
duplo  longiores  quam  crassiores,  incisuris  acutis  discre  ti,  ar- 
cuatim  dispositi,  intermedii  lateralibus  dimidio  majores.  Suk-i 
frontales  leviusculi,  medio  dilatati;  pars  antica  epistomatis  in 
aream  semicirculatam  leviter  elevata.  Tempora  æquata,  de- 
orsum  globosa.  Ilypostoma  triangnlum,  profunde  imniersuni. 
planiusculum,  dimidiam  capitis  partern  inter  mentum  et  collum 
manifeste  superans  longitudine.  Collum  toto  ambitu  acute 
dehnitum,  duplo  et  tertia  parte  latins  quam  longius,  capite 
(pnntuplo  brevius  eoque  duplo  angustius.  Membrana  articu- 
laria  colli  scutis  duobus  minutis,  coriaceis  superne  tecta. 

Ocelli  radiculæ  antennariæ  satis  vicini,  magni,  rotundati, 
globose  eminentes,  appropinquantes,  in  series  binas  deorsum 
declives  dispositi,  quaterni  capiti  prono,  bini  supino  con- 
spicui;  series  posterior  recurva,  ocellis  minoribus. 

Antennæ  mandibulas  longitudine  æquantes,  validiores, 
setis  ordinariis  productis;  articuli  terni  priores  sensim  paulo 
graciliores,  primus  clavate  cylindricus,  duplo  et  dimidio  lon- 
gior  quam  crassior,  sesqui  longior  secundo,  secundus  obconicus, 
tertius  clavatus,  longitudine  primi,  quartus  longitudine  secundi, 
gracillimus. 

Mandibulæ  latitudine  antica  capitis  tertia  parte  breviores, 
longiores  quam  latiores  plus  triplo,  robustæ,  falcatæ,  supra 
depressæ,  infra  convexæ,  ante  retinaculum  sensim  acuminatæ, 
acie  explanata,  oblique  ascendente;  retinaculum  longe  infra 
medium  situm,  maximum,  apice  mandibulæ  latius,  conicum, 
incurvum,  supra  depressum;  penicillus  nullus. 

Stipites  maxillares  mandibulis  plus  quam  tertia  parte 
breviores,  validiores,  longiores  quam  latiores  plus  duplo,  de- 
presse  cylindrici,  recti,  supra  serie  armati  spinarum  gracilium, 


463 


margin e  interiore  parce  setulosi.  Maia  exterior  maxillarum 
magna,  medium  articuli  tertii  palporum  attingens;  articulus 
primus  validus,  conice  cylindricus,  dimidio  longior  quam  cras- 
sior,  secundus  hoc  duplo  longior  sed  duplo  ferme  gracilior, 
conicus,  apicem  versus  attenuatus ,  acuminatus,  paululum  in- 
curvus.  Maia  interior  maxillarum  a  mala  altera  remotior, 
valida,  conica,  articulo  primo  malæ  exterioris  non  multum  in- 
ferior  longitudine,  seta  minutissima,  nisi  amplificatione  maxima 
non  discernenda,  laterali,  tertia  longitudinis  parte  ab  apice 
remota.  Palpi  maxillares  stipiti  maxillari  longitudine  pares 
sed  eo  duplo  tenuiores;  articuli  bini  priores  breves,  obconici, 
magnitudine  non  multum  discrepantes,  primus  tamen  paululo 
minor;  articulus  tertius  articulos  binos  priores  longitudine 
æquans  sed  iis  paulo  gracilior,  fusiforme  conicus,  valde  acumi- 
natus. Stipes  palporum  maxillarium  formå  et  magnitudine 
cum  articulo  primo  palporum  ferme  conveniens,  tamen  nonni- 
hil  et  brevior  et  crassior  eo. 

Mentum  transversum,  trapezoideum,  duplo  latius  quam 
longius,  supra  tomento  spisso,  tenuissimo  tectum.  Stipes 
palporum  labialium  obconicus,  duplo  latior  quam  longior,  sub 
apicem  parce  setulosus,  barba  laterali  nulla.  Palpi  labiales 
stipite  plus  quam  duplo  longiores,  palpos  maxillares  longi- 
tudine et  crassitudine  æquantes;  articulus  primus  clavatus, 
triplo  longior  quam  crassior,  secundus  hoc  paulo  longior  et 
tertia  parte  gracilior,  rectus,  conice  cylindricus,  apice  acumi- 
natus, longitudine  articuli  terminalis  palporum  alterius  paris, 
sed  paulo  eo  gracilior.  Ligula  conica,  setis  terminalibus, 
divaricatis,  brevioribus. 

Scuta  tergorum  thoracis  leviter  convexa,  canalicula  media 
tenui,  lateribus  rotundata.  Prothorax  capite  sexta  parte  latior, 
transverse  quadratus,  quarta  parte  latior  quam  longior,  ant- 
rorsum  sensim  paulo  angustior;  scutum  pronoti  toto  ambitu 
acute  tenuissime  marginatum,  angulis  omnibus  late  rotun- 
datis;  impressiones  musculares  profundæ,  utrinque  duæ,  apice 
utroque  bifurcæ,  posteriores  arcuatre,  in  longitudinem  ductæ, 
priores  iisdem  connexæ,  transversæ.  Mesothorax  et  meta- 
thorax   ejusdem    ferme   magnitudinis     prothorace    sexta   parte 

30* 


464 

latiores,   transverse  quadrati,    duplo  latiores  quam   longiores; 
impressiones  musculares  proftmdæ,  arcuatæ,  sinuosæ,  in  longi- 

tudinem  ductæ. 

Pedes  graciles,  producti,  per  paria  longitudine  crescentes, 
cursorii,  siipra  et  lateribus  setiferi,  femoribus  sub  apicem 
tibiisque  infra  duplici  serie  spinulosis,  spinulis  gracillimis, 
setis  vix  crassioribus.  Coxæ  duplo  longiores  quam  crassiores, 
scrobe  femorali  levissime  excavato;  trocbanteres  coxis  tertia 
parte  breviores,  seta  ambulatoria  gracillima;  femora  coxis 
quarta  parte  longiora,  cylindrica,  subclavata;  tibiæ  clavatæ, 
femoribus  quarta  parte  breviores;  tarsi  cylindrici ,  apicem 
versus  tenuiores,  producti,  tibiis  tertia  parte  longiores  iisque 
dimidio  graciliores.  Ungulæ  gracillimæ ,  valde  inæquales, 
posteriore  quadruplo  minore. 

Abdomen  capite  cum  thorace  quarta  parte  longius,  medio 
dilatatum,  mesotborace  quarta  parte  latins,  deinde  sensim 
acuminatum,  fusiforme,  incisuris  profundioribus,  pieuris  acutius 
prominentibus.  Scuta  tergorum  transverse  quadrata,  duplo 
latiora  quam  longiora,  leviter  convexa,  lateribus  manca,  ro- 
tundata,  non  marginata;  impressiones  musculares  magnæ, 
profundæ,  sinuosæ,  subtriangulæ;  margin  es  laterales  acute 
elevati,  setis  binis  longioribus;  tubercula  setifera  quaterna 
elevata,  posteriora  validiora  spatioque  majore  distantia.  Scuta 
ventralia  minuta,  coriacea.  Annulus  nonus  inter  cercos  ob- 
tuse  acuminatus,  canaliculatus.  Annulus  analis  productus, 
tenuis,  cylindricus,  annulo  nono  abdominis  sesqui  longior. 

Cerci  mobiles,  annulo  nono  abdominis  octuplo  longiores, 
gracillimi,  apicem  versus  sensim  tenuiores,  leviter  arcuati, 
densius  verticillate  pilosi,  tuberculis  setiferis  minutis  nodulosi. 

Larva  producta,  fusiformis,  tota  minutissime  scabrata, 
pallida,  capite  scutisque  corporis  luteis,  fusce  pictis,  præter 
setas  longiores  adspersas  parcius  minute  setulosis.  Caput 
luteum,  mandibulis,  angulis  frontalibus  et  vertice  pallide  infus- 
catis;  tempora  vitta  obliqua,  pallide  fusca.  Scutum  pronoti 
luteum,  fusce  punctatum,  vittis  duabus  discoidalibus  fuscis, 
margine  omni  lineaque  media,  apice  in  triangulum  dilatata, 
fusce  nigris;  scuta  reliqua  dorsi  lutea,    fusce  punctata,  vittis 


465 


binis  mediis  margineque  laterali  fuscis;  scuta  ventralia  et 
pleuralia  fusca,  luteo  punctata.  Pedes  pallide  lutei,  articulis 
apice  summo  iufuscatis,  coxis  basi  nigrofuscis.  Cerci  lutei.  — 
Larva  pulla  alba,  scutis  dorsi  et  capite  flavescentibus,  capite 
et  scuto  pronoti  medio  fuscescentibus. 

Hab.  in  humidis  umbrosis,  mobilissima,  circumvaga. 


NEBRIA    LIVIDA    L. 


Larva  præter  staturam  majorem  et  colorem  præcedenti 
primo  intuitu  simillima,  tamen  in  pluribus  diversa,  magis 
depressa;  instrumenta  cibaria,  pedes  et  cerci  graciliora;  im- 
pressiones  musculares  minus  profundæ;  tubercula  setifera 
multo  minora;  setæ  corporis  omnes  multo  graciliores. 

Anguli  frontales  incisura  acuta  a  clypeo  discreti:  angulus 
exterior  incisuræ  in  dentem  minutum  productus,  ut  clypeus 
sexdentatus  appareat,  nec  quadridentatus  ut  præcedentis. 

Color  pallidus:  caput  scutaque  dorsi  corporis  omnia  flavo- 
pallida,  signaturis  minutis,  gracilibus,  pallide  ferrugineis  irro- 
rata.  —  Larva  pulla  tota  nivea. 

Hab.  in  ripis  humidis,  sabulosis  maris,  lacuum  et  amnium, 
luci  plerumque  sub  lapidibus  latitans. 


LORICERA   PILICORNIS    F. 

Caput  rotundatum,  collo  nullo;  clypeus  truncatus,  serratus, 
bispinus;  anguli  frontales  acuti. 

Ocelli  anlennis  vicini,  globose  eminentes,  appropinquantes, 
in  series  binas  deorswn  proclives  dispositi. 

Antennæ  valid æ,  sæptissime  medio  refractæ,  articulo  primo 
produclo,  secundo  et  tertio  æqualibus,  clavatis. 

Mandibulæ  validæ,  angulo  interiore  truncato,  sub  apicetn 
appendiculatæ ;  retinacidum  maximum,  prope  basin  situm,  serra- 
tum;  penicillus  minutus. 

Stipites  maxillares  maximi,  tumefacti,  mandibulas  super- 
antes,  barba  nulla. 


Maia  exterior  maxima,  supra  palpum  inserta,  inflexa,  articulo 
secundo  producto,  subulato. 

Maia  interior  nulla. 

pal  pi  maxillares  mi  nul  i,  articulo  primo  crasso,  secundo 
tenuiore,  producto ,   ultimo  tenuissimo,  subulato. 

Pul  pi  labiales  pul  pos  alt,  nus  paris  superantes ,  articulo 
terminali  subulato. 

Ligula  brevissima,  late  rotundata,  multisetosa. 

Prothorax  subquadratus,  scuto  non  marginato,  impressionibus 
muscularibus  binis,  rotundatis. 

Pedes  cursorii,  producti,  validiores,  setiferi;  tarsi  arti- 
culorum  omnium  longissimi,  guadruplici  .serie  spinulosi.  I  ngulæ 
gracillimæ,  volde  inæquales. 

Scuta  dorsalia  abdominis  manca,    lateribus  non   marginata. 

Cerci  fixi,  longissimi,  nodulosi,  de /ise  pilosi. 

Caput  pæne  orbiculatum ,  septiraa  parte  latius  quam 
longius,  mox  pone  antennas  latissimum,  deinde  post  sensim 
angustatum,  occipite  roarginem  frontalem  complente,  supra  et 
infra  æqualiter  levius  convexum,  collo  nullo.  Anguli  fron- 
tales sulco  acuto,  profundo  definiti,  in  obliquum  ascendentes, 
margine  antico  transverso,  profunde  sinuato,  laterali  subrecto: 
apice  acuti,  porrecti,  incurvi.  Clypeus  infra  minute  serru- 
latus  dentibusque  duobus  vicinis,  porrectis,  validis,  conicis 
angulos  frontales  superans.  Sulci  frontales  profunde  im- 
pressi,  incurvi,  basi  dilatati;  pars  antica  epistomatis  in  plagam 
oblongam,  post  acuminatam,  transverse  bis  impressam  elevata. 
Tempora  rotundata,  æquata.  Hypostoma  triangulum,  convexum, 
sulco  profundiore  utrinque  dehnitum,  maximum,  foramen  occi- 
pitale  attingens. 

Ocelli  radiculæ  antennariæ  satis  vicini,  majusculi,  glo- 
bose  eminentes,  appropinquantes,  in  series  binas  deorsum  pro- 
clives  dispositi,  capiti  prono  quaterni,  supiuo  bini  conspicui; 
ocelli  seriei  posterioris  reliquis  duplo  minores. 

Antennæ  mandibulas  quarta  parte  superantes,  setis  ordi- 
nariis  productis,  validæ,  animali  vivo  sæpissime  medio  re- 
fractæ;  articulus  primus  cylindricus,  productus,  validus,  triplo 


467 


longior  quani  crassior;  terni  sequentes  ejusdem  ferme  longi- 
tudinis,  clavati,  articulo  primo  sesqui  breviores,  secundus  et 
tertius  clavati,  articulo  primo  dimidio  graciliores,  ultimus 
teuerrimus. 

Mandibulæ  latitudine  autica  capitis  paulo  breviores,  lon- 
giores  quam  latiores  plus  triplo,  falcatæ,  supra  depressæ, 
infra  convexæ,  ante  retiuaculum  sensim  acuminatæ,  valde 
extenuatæ,  acutissimæ,  serie  serrata  foliorum  sub  apicem 
inserta:  folia  minutissima,  triangula,  membranacea:  pone  hæc 
iterum  folia  nonnulla  longiora,  linearia,  alia  acuminata,  alia 
apice  rotundata.  Retiuaculum  prope  basin  situm,  maximum, 
ipsius  mandibulæ  latitudinis,  incurvum,  acutissimum,  margine 
interiore  quadridentato:  dentes  acutissimi,  incisuris  augustis 
definiti,  quartus  minutissimus,  apice  extremo  bifido.  Mandibula 
pone  retinaculum  iterum  angustata,  angulo  interiore  scilicet 
recta  truncato:  qua  fabrica  singulari  efficitur,  ut  inflexioni 
mandibularum  ferme  transversæ  nullum  obstet  impedimentum. 
Penicillus  minutus,  mox  pone  retinaculum  insertus. 

Stipites  maxillares  stupendæ  magnitudinis,  mandibulas 
superantes,  cylindrici,  triplo  longiores  quam  crassiores,  basi 
interiore  tumidi,  toti  minute  pilosi,  pone  marginem  interiorem 
parce  gracillime  spinulosi,  barba  'nulla.  Maia  exterior  apici 
stipitis  maxillaris  supra  palpum  inserta,  basi  parce  pilosa, 
maxima,  valde  producta,  stipite  dimidia  tantum  parte  brevior, 
introrsum  et  retro  inflexa,  sæpissime  angulum  acutum  cum 
stipite  efticiens;  articulus  primus  cylindrice  ovatus,  sesqui 
longior  quam  crassior,  secundus  basi  dimidio  tenuior  primo 
eoque  triplo  longior,  subuliformis,  parte  terminali  longissima, 
nliformi,  præter  basin  limbo  pellucido,  membranaceo  circum- 
sessus.  Maia  interior  nulla.  Palpi  maxillares  minuti,  mala 
exteriore  duplo  minores,  recti,  tenerrimi,  basi  parce  setosi; 
articulus  primus  brevissimus  , .  cylindricus  ,  secundus  triplo 
longior  primo  eoque  dimidio  gracilior,  clavate  cylindricus, 
tertius  quarta  parte  brevior  secundo  eoque  dimidio  gracilior, 
subulatus,  parte  terminali  nliformi.  Stipes  palporum  maxil- 
larium  conicus,  ejusdem  ferme  longitudinis  et  crassitudinis, 
articulo  primo  palporum  duplo  major. 


468 

Mentum  brevissimum,  trapezoideum,  penicillis  nullis.  Sti- 
pes  palporum  labialium  obconicus,  paulo  longior  quam  latior, 
supra  minutissime  squamose  mucronulatus,  parce  setulosus, 
barba  laterali  milla.  Palpi  labiales  palpis  maxillaribus  quinta 
parte  longiores  iisque  duplo  crassiores;  articulus  primus  triplo 
longior  quam  crassior,  subclavatus,  secundus  hoc  dimidio  lon- 
gior, subuliformis,  parte  terminali  tenerrima,  sub  apicem  con- 
stricta.     Ligula  brevis,  lata,  rotundata,  raultisetosa. 

Scuta  tergorum  thoracis  convexa,  non  marginata,  canali- 
cula  media  tenui.  Prothorax  capite  sexta  parte  angustior,  qua- 
dratus,  paulo  latior  quam  longior,  lateribus  subrectis,  angulis 
auticis  obtusiusculis ,  posticis  late  rotundatis;  impressiones 
musculares  profundæ,  binæ,  rotundatæ.  Mesothorax  et  meta- 
thorax  magnitudine  æquales,  prothorace  quinta  parte  latiores; 
impressiones  musculares  profundæ,  ferme  discoidales,  rotundatæ. 

Pedes  validiores,  producti,  per  paria  longitudine  valde 
crescentes,  cursorii,  supra  et  lateribus  setiferi,  tibiis  quadruplici 
serie  spinulosis,  spinis  longis,  gracilibus.  Co.xæ  duplo  lon- 
giores quam  crassiores,  scrobe  femorali  levissime  excavato; 
trochanteres  coxis  quarta  parte  breviores,  seta  ambulatoria 
gracili;  femora  coxis  quarta  parte  longiora,  cylindrica,  sub- 
clavata;  tibiæ  clavatæ,  femoribus  tertia  parte  longiores;  tarsi 
cylindrici,  apicem  versus  tenuiores,  producti,  tibiis  duplo  pæne 
longiores  iisque  dimidio  graciliores.  Ungulæ  gracillimæ,  valde 
inæquales,  priore  sextuplo  majore,  spinula  basali  instructa. 

Abdomen  capite  cum  thorace  paulo  longius,  lineare  ova- 
tum;  pleuræ  exsertæ,  scutis  majuscuJis.  Scuta  tergorum 
convexiuscula,  transversa,  triplo  ferme  latiora  quam  longiora, 
lateribus  manca,  subrecta,  non  marginata;  impressiones  muscu- 
lares rotundatæ.  Annulus  nonus  brevissimus,  scuto  ventrali 
integro,  superne  autem  non  nisi  cercorum  basi  constans,  scu- 
tum  bilobum  simulans.     Annulus  analis  brevis,  conicus,  mollis. 

Cerci  tixi,  colore  radicis  pallido  terminatione  abrupta 
articulationem  simulante,  abdomen  longitudine  pæne  æquantes, 
validiores,  apicem  versus  sensim  paulo  tenuiores,  nonnihil 
arcuati,  densius  verticillate  pilosi,  tuberculis  setiferis  angulate 
productis  nodulosi. 


469 

Larva  linearis,  tota  minutissime  scabrata,  capite  scutisque 
corporis  mollioribus,  pæne  papyraceis,  capite  magno  rotundo, 
fabrica  oris,  præsertim  maxillis  maximis  porrectis,  tom  etiam 
cercis  longissimis  et  pictura  insignis.  Caput  colore  flavo 
saturato,  radiculis  antennarum,  vertice  et  epistomate  fusce 
atris;  margo  elevatus  foraminis  occipitalis,  margines  laterales 
hypostomatis,  linea  antica,  arcuata,  transversa  cum  iisdem 
utrinqae  conjuncta  maculaque  magna  lateralis  ocellos  ineludens 
etiam  atra.  Antennæ  flavæ,  articulo  primo  apice,  secundo 
toto,  ultimo  basi  atris.  Mandibulæ  flavæ,  margiiie  omni  atro. 
Maxillæ  albidæ;  stipites  basi  summa  atri,  apicem  versus 
flavescentes,  latere  exteriore  apice  atro  fusco;  mala  atra, 
limbo  albo;  palpi  albidi,  stipite  cum  articulo  primo  atro. 
Partes  membranaceæ  corporis  niveæ.  Scuta  dorsi  omnia 
atra,  ventris  fusca.  Cerci  aterrimi,  radice  flava.  Annulus 
analis  uiveus.  Pedes  nivei,  passim  flavescentes;  coxæ  basi, 
femora  prima  et  media  apice,  tibiæ  tertiæ  basi  atra;  femora 
tertia  atra,  basi  alba.  —  Larva  pulla  nivea,  capite  flavescente, 
scuti  dorsi  et  cercis  fusce  pallidis. 

Hab.  in  humidis  umbrosis  circumvaga,  mobilissima. 


b.    Antennæ  pone  tnandibulas  insertæ,  patulæ,  scrobe 

bravissimo     dorsi     exterioris     mandibulæ     reci- 

piendæ. 

CYCHRUS    ROSTRATUS    L. 

Caput  hexagonum,  transverswn,  collo  nullo;  clyp&us  angulos 
frontales  non  superans,  apice  rotundatus;  anguli  frontales  in 
obliquum  prosilientes ,  acute  rotundati. 

Oeclli  tuber  ocv/arc  cingentes,  oblongi,  inclinati,  prominuli. 

Antennæ  validæ ,  articulo  secundo  producto ,  ultimo  longi- 
ludine  prim  i. 

Mandibulæ  validæ;  retinaculum  prope  basin  situm,  maximwn, 
pectinalurn ;  penicillus  maximus. 

Stipites  rnaxillares  lalissimi,  barbat  i. 

Maia  exterior  valida,  articulis  ejusdem  ferme  longiludinis, 
primo  obconico ,  secundo  conico. 


470 


Maia  interior  minwta,  crassa,  conica,  seta  term  in  al  i. 

Palpi  via. ri  Han-s  or/ieu/o  primo  brevi ,  secundo  clavalo, 
ultimo  producto,  acuminato. 

I 'a  I  pi  labiales  maximi,  avl ir  a/o  ultimo  securiformi. 

Ligida  brevis,  apice  rottmdata,  setis  terminalibus  distantibus. 

Prothorax  trapezoideus ,  transversus,  ante  valde  angustaius, 
scuto  lateribus  acute  marginato,  impressionibus  muscularibus  lu- 
naiis,  in  longitudinem  ductis. 

Pedes  cursorii,  rasorii,  longiores,  femoribus,  libiis  el  larsis' 
in  fra  seriatim  breviter  multispinosis ;  coocæ  productæ,  triplo  lon- 
giores quam  crassiores,  scrobe  femorali  planiusculo ;  femora  et 
farsi  longitvdine  æqualia.     Ungulæ  validæ,  æquales. 

Scida  dorsalia  abdominis  integra,  imbricata,  lateribus  acute 
marginata. 

Cerci  fixi,  brevissimi ,  reet  i,  conici,  inermes. 

Caput  hexagonum,  paulo  latius  quam  longius,  mox  pone 
antennas  latissimum,  deinde  temporibus  subrectis  post  angu- 
statttm,  margine  frontali  occiput  ferme  complente,  collo  nullo: 
supra  planiusculum,  infra  globosum,  profunde  et  late  canalicu- 
latum.  Epistoma  insolitæ  amplitudinis,  marginem  occipitalem 
contingens,  post  rotundatum,  basi  profundius  bisinuate  im- 
pressum,  disco  tenuiter  canaliculatum  et  in  piagas  duas  rotun- 
date  triangulas  levius  elevatum.  Anguli  frontales  sulco  lato, 
profundo  limitati,  in  obliquum  prosilientes,  usque  a  basi  acu- 
minati,  apice  acute  rotundati.  Clypeus  impressione  trans- 
versa,  sinuosa  a  posteriore  epistomatis  parte  separatus,  area 
media  linea  impressa  circumscripta,  utrinque  et  pone  apicem 
convexiusculus,  ante  angulos  frontales  vix  procedens,  apice 
acute  rotundatus.  Sulci  frontales  nulli.  Hypostema  capite 
tertia  parte  brevius,  triangulum,  post  angustatum,  profunde 
immersum. 

Ocelli  minusculi,  tuber  oculare  cingentes,  oblongi,  pro- 
minentes, bini  superiores  deorsum  inclinati:  bini  sursum,  bini 
prorsum,  bini  retro  spectantes. 

Antennæ  prolixæ,  mandibulis  duplo  longiores,  validæ, 
medio  sæpissime  fractæ,   parte   terminali  procumbente;   årti- 


471 


culi  terni  priores  ejusdem  ferme  crassitudinis,   primus    cylin- 

dricus,  triplo  pæne  longior  quam  crassior,  secundus  clavatus, 
duplo  longior  primo,  tertius  clavatus,  sesqui  brevior  secundo, 
quartus  fusiformis,  longitudine  ferme  primi  eoque  tantuin 
dimidio  gracilior. 

Mandibulæ  latitudine  autica  capitis  quinta  parte  breviores, 
falcatæ,  triplo  lougiores  quam  latiores,  supra  depressæ,  in  fra 
convexæ,  ante  retinaculum  sensim  acuminatæ,  valde  extenuata, 
acutissimæ,  margine  interiore  profunde  canaliculato;  retina- 
culum prope  basin  situm,  maximuui,  ipsius  mandibulæ  latitu- 
dinis,  porrectum,  acutum,  margine  interiore  minute  pectinate 
dentato;  penicillus  maximus. 

Stipites  maxillares  mandibulis  duplo  breviores,  latissimi, 
oblonge  quadrati,  dimidio  tantuin  longiores  quam  latiores, 
in  fra  convexi,  supra  depressi,  parte  interiore  minute  setulosa, 
margine  interiore  tilis  corneis  ramosis  ciliato.  Maia  exterior 
valida,  inflexa,  apicem  articuli  primi  palporum  longitudine 
attingens;  articuli  ejusdem  longitudinis,  primus  obcouicus,  sub 
apicem  parcius  verticillate  pilosus,  secundus  conicus.  Maia 
interior  minuta,  crassa,  conica,  seta  valida,  terminali.  Palpi 
maxillares  validi,  stipite  maxillari  septima  parte  longiores; 
articulus  primus  brevis,  obconicus,  secundus  clavatus,  dimidio 
longior  quam  articulus  primus,  tertius  præcedente  tertia  parte 
longior,  conicus,  leviter  incurvus,  valde  acuminatus.  Stipes 
palporum  maxillarium  brevissimus,  articulo  primo  palporum 
dimidio  crassior. 

Mentum  parvum,  trapezoideum,  penicillis  nullis.  Stipes 
palporum  labialium  clavatus,  ejusdem  ferme  latitudinis  et 
longitudinis,  barba  laterali  nulla.  Palpi  labiales  maximi, 
palpis  alterius  paris  quarta  parte  longiores  iisque  dimidio 
crassiores;  articuli  magnitudine  subæquales,  primus  clavatus, 
secundus  teres,  usque  a  medio  compresse  acuminatus,  cunei- 
formis,  oblique  inspectus  securiformis,  acie  extrema  acuta,  in 
obliquum  rotundate  truncata.  Ligula  brevissima,  late  rotun- 
data,  setis  ordinariis  porrectis,  distantibus. 

Scuta  dorsi  thoracis  et  abdominis  integra,  pleuras  et 
spiracula    contegentia,    glabra,   imbricata,   margine  posteriore 


472 


medio  sinuata,  disco  couvexiuscula,  lateribus  explanata,  margi- 
nata,  margine  angusto,  acute  elevato.  Postterga  evanida. 
Pronotum  capite  duplo  latius,  duplo  latius  quam  longius, 
caput  versus  vakle  angustatum,  latitudine  antica  longitudinem 
mediarn  æquante,  canaliculatum,  disco  utrinque  sinuose  tri- 
foveolato;  margo  anticus  medio  rotundate  prosiliens;  anguli 
omnes  obtuse,  latera  late  rotundata;  impressiones  musculares 
magnæ,  lunatæ,  in  longitudinem  ductæ.  Segmenta  sequentia 
corporis  conformia,  transversa,  usque  ad  medium  corpus  sen- 
sim  latitudine  crescentia,  deinde  sensim  angustiora,  cum  ca- 
pite et  pronoto  formam  ellipticam,  triplo  ferme  longiorem 
quam  latiorem  efficientia;  impressiones  musculares  mesothoraci 
et  metatkoraci  annuliformes,  >cutis  abdominis  transversæ,  majus- 
culæ,  definitione  obscuriore;  anguli  postici  segmentis  prioribus 
obtusi,  mediis  abdominis  subreeti,  terminalibus  producti,  an- 
nulo  nono  acuti.  Scuta  ventralia  thoracis  et  abdominis  cori- 
acea,  breviter  setulosa.  Ammlus  analis  cylindricus,  longitudiue 
annuli  noni,    breviter   pilosus,    apice    molli,    exsertili,    in  er  mi. 

Pedes  longiores,  graciliores,  per  paria  magnitudine  vakle 
crescentes,  rasorii,  coxis  et  trockanteribus  pilosulis,  articulis 
ternis  sequentibus  latere  utroque,  sub  apicem  et  infra  seriatim 
breviter  multispinosis.  Coxæ  productæ,  conice  cylindricæ, 
triplo  longiores  quam  crassiores ,  scrobe  femorali  integro, 
fundo  planiusculo,  margine  utroque  elevato.  Trockanteres 
dimidia  coxa  paulo  longiores,  seta  ambulatoria  brevi.  Fe- 
mora  clavata,  coxis  sesqui  breviora.  Tibiæ  clavatæ,  crassi- 
tudine  femorum,  sed  iis  plus  quam  dimidio  breviores.  Tarsi 
tibiis  dimidio  graciliores,  femora  longitudine  pæne  æquantes, 
conice  cylindrici.  Ungulæ  validæ,  compressæ,  æquales,  de- 
orsum  flexæ. 

Cerci  fixi,  brevissimi,  validi,  conici,  recti,  divaricati, 
angulos  annuli  noni  paulo  superantes,  æquati,  parce  brevis- 
sime  setiferi. 

Larva  elliptica,  onisciformis,  nitida,  miuutissime  rugulose 
punctata,  infra  flavescens,  supra  castaneo  fusca,  areis  verticis, 
maculis  duabus  magnis  discoidalibus  pronoti  lateribusque  scu- 


473 


torum  reliquorum  dorsi  fusce  luteis;  antennæ  luteæ,   articulis 
ternis  extimis  fuscis;  mandibulæ  fusce  nigræ. 

Hab.  in  silvosis  humidis,  umbrosis,  sub  foliis  deciduis  et 
in  truncis  putridis  agitans. 


CALOSOMA,    PROCRUSTES,    CARA13US. 

Caput  orbiculatum,  transversum,  collo  nullo;  clypeus  brevis, 
•plerumque  denticulatus ;  anguli  frontales  in  obliquum  prosilientes. 

Ocelli  tuber  oculare  cingentes,  minuti,  distantes. 

Antennæ  articulo  secundo  om  ni  nm  longissimo. 

Mandibulæ  validæ;  retinaculum  prope  basin  situm,  inerme; 
penicillus  gracilis. 

Si  i  piles  maxillares  oblonge  ovafi,  barbat  i. 

Maia  exterior  valida,  articulis  ejusdem  ferme  longiludinis, 
primo  obconico,  secundo  conico. 

Maia  interior  minuta,  conica,  seta  mox  sub  apicem  sita. 

Pa/jii  ma.i  ittares  articuto  ultimo  fusiformi  vel  conico. 

Pal pt  labiales  pal  par  i  is  bi  ni  s. 

Ligtda  minuta,  conica,  setis  terminalibus  distant ibits. 

Prothorax  trapezoideus,  transversus,  seufo  lateribus  acute 
marginafo .   im pression ibus  muscularibus  evanidis. 

Pedes  cursorii,  rasorii,  brevhtscu/i ,  rat  id  i,  frochanteribus, 
fe  mor  ibus,  libiis  et  farsis  in  fra  peetinate  spinosis;  coxæ  validis- 
simæ,  duplo  longiores  quam  crassiores,  scrobe  femoral  i  amplo; 
tarsi  femoribus  longiores.     Lnguhr  vatida',  subæquales. 

Scuta  dorsalia  abdominis  lateribus  acute  marginata. 

Cerci  fixi,  brcviores,  conici,   cornuti,  apice  sursum  curvati. 

Caput  transverse  orbiculatum,  collo  nullo,  sexta  ferme 
parte  latius  quam  longius,  latitudine  temporali  media  maxima, 
latitndinem  frontalem  dimidia  quintaque  parte  ferme  super- 
ante:  supra  planiusculum,  rugosulum,  infra  convexum,  pulvi- 
natum,  profunde  et  acute  canaliculatum,  æquatum.  Anguli 
frontales  ampli.  Sulci  frontales  lunati  ,  plagam  magnam, 
orbiculatam  includentes;  pone  aream  mediam  epistomatis  areæ 
quattuor  minores,   in  arcum  dispositæ,   priores  trigonæ,  con- 


474 

caviusculæ,  in  ipso  epistomate,  posteriores  ovatæ,  convexius- 
culæ,  extra  margines  ejus  laterales  sitæ,  omnes  reticulatione 
creberriraa  sericeo  micantes.  Tempora  late  rotundata,  de- 
orsum  globosa,  supra  ocellos  in  tuber  elevata,  stria  arcuata 
nulla.    Hypostoraa  minutum,  triangulum,  profundius  immersum. 

Ocelli  tuber  magnum,  oblongum,  deorsum  proclive  cin- 
gentes,  minuti,  distantes,  capiti  prono  quaterni,  supino  vix 
bini  conspicui ;  bini  superiores  oblongi ,  inclinati  ,  ceteri 
rotundati;  ocelli  seriei  prioris  ejusdem  ferme  magnitudinis, 
seriei  posterioris  deorsum  magnitudine  decrescentes. 

Articuli  antennarum  sensim  crassitudine  decrescentes, 
terni  priores  obconici,  secundus  omnium  longissimus.  Appen- 
dices  antennariæ  minutæ,  pæne  terminales  articuli  tertii. 

Mandibulæ  latitudine  antica  capitis  nonnibil  breviores, 
triplo  ferme  longiores  quam  crassiores,  ante  retinaculum  sen- 
sim valde  acuminatæ,  falcate  incurvæ,  supra  e  dorso  convexo 
aciem  versus  excavate  declives  ,  infra  convexiusculæ,  sub 
apicem  planæ,  leviter  sulcatæ;  retinaculum  prope  basift  situm, 
validum,  apice  bamatum;  penicillus  gracilis. 

Stipites  maxillares  oblonge  ovati,  dorso  exteriore  rotun- 
dati, infra  convexi,  supra  depressi,  pilosuli,  breviter  spissius 
barbati,  setis  passim  ramulosis.  Articuli  malæ  exterioris 
ejusdem  plerumque  longitudinis,  primus  obconicus,  secundus 
conicus  vel  conice  fusiformis,  sæpius  incurvus.  Maia  interior 
brevis,  conica,  malæ  exteriori  propinqua;  seta  gracilis,  mox 
sub  apicem  sita.  Articulus  -ultimus  palporum  maxillarium 
fusiformis  vel  conice  fusiformis. 

Mentum  minutum,  trapezoideum,  penicillis  nullis.  Ligula 
minuta,  conica,  setis  terminalibus  distantibus.  Stipes  pal- 
porum labialium  clavatus,  infra  profundius  sulcatus,  supra 
breviter  setosus,  barba  laterali  nulla.  Palpi  labiales  articulo 
primo  clavato,  secundo  formå  variabili,  palpariis  binis. 

Scuta  dorsi  tboracis  transversa,  lateribus  acute  margi- 
nata;  præterga  et  postterga  striatula;  impressiones  muscu- 
lares  pronoti  evanidæ,  mesonoti  et  metanoti  laterales,  plerumque 
definitione  obscura.     Prothorax  capite  manifeste  latior. 


475 


Pedes  breviusculi,  validi,  cursorii,  rasorii,  trochanteribus, 
femoribus,  tibiis  et  tarsis  infra  duplici  serie  pectinate  spinosis. 
Coxæ  validissimæ,  inclinatæ,  duplo  ferme  Iongiores  quarn 
crassiores,  scrobe  fem  oral  i  amplo,  profundo,  margine  utroque 
acute  elevato,  setoso.  Trocbanteres  coxis  dimidio  breviores; 
femora  et  tibiæ  clavata,  magnitndine  subæqualia,  coxis  duplo 
breviora;  tarsi  compresse  cylindrici,  tibiis  sexta  ferme  parte 
Iongiores  iisque  tertia  parte  tenuiores.  Ungulæ  validæ,  apicem 
versus  compressæ,  leviter  incurvæ,  tarsis  duplo  breviores, 
subæquales,  priore  paulo  majore. 

Scuta  dorsi  abdominis  transversa,  lateribus  acute  margi- 
oata,  deorsum  supra  spiracula  sinuata;  anguli  postici  scutis 
posterioribus  saltem  retro  eminentes.  Annulus  analis  crassus, 
conicus,  longitudine  annuli  noni. 

Cerci  fixi,  divaricati,  conici,  apice  sursum  curvati, 
granulosi,  parce  breviter  setulosi,  tuberculis  setiferis  passim 
productis  nodulosi:  supra  in  larvis  adultioribus  medio  bicornes, 
cornu  altero  sursum  ascendente,  altero  in  obliquum  et  retro 
directo. 

Caput  setis  parce  adspersum.  Scuta  corporis  parce 
brevissime  ciliata. 

Larvæ  in  umbrosis,  inter  folia  decidua,  muscos,  plures 
etiam  in  agris  et  hortis  circumvagæ  ibidemque  lumbricis 
infestissimæ. 

Conspectus   morphologicus. 
Larva 
linearis  Calosomati  sericeo,  Carabo  intricato,  nemo- 

rali,  cancellato,  granulato, 
fusiformis  Calosomati  inquisitori,Procrustæ  coriaceo, 
Carabo  violaceo,   glabrato,    clathrato. 

Anguli  frontales 
explanati ,  apice  extrorsum  producto,  acuto  C  ar.  intric, 

prorsus  abrupte  producto,  obtuso  C  ar.  viol., 
sensim    producto,     truncato    Procr. 
c  or.; 


476 


in  obliquum  ascendentes,  acuminati, 

apice     acuto  ,    extrorsum    vergente 

Car.  glabr., 
apice  summo  obtusiore  reliquis. 

Pars  antica  clypei 
angusta,  acuminata  Pro  er.  c  or., 

apice  summo  emarginata  Car.  viol., 
fissa,  lobis  acutissimis  Car.  intric; 
latior,  obtusa,  apice  emarginata  Car.  clathr. , 

triloba,  lobo  medio  minuto  Car.  cancell., 
arcuata,  quadridentata,  dentibus  acutis  Car.  granul., 

obtusisCalos.  inqu., 
Car.  glabr. , 
truncata,   miuute  dentieulata  Car.   nem  or., 
fissa,  lobis  acutis,  basi  dentatis  Cai  o  s.  sericeo. 

Tubera  supraocularia 
rotnndata,  leviter  elevata  Car.  intric, 

conice  elevata   C  al  o  s.    ser.,   Pro  er.  c  or.,   Car. 
viol.; 
oblonga,    apice    posteriore    conice    producto    Car.    granul.  , 

clathr., 
rotundato  reliquis. 

Antennæ 
mandibulis  manifeste  breviores  Calos.   ser.,    inqu.,  Procr. 

c  or. , 
æquales  Car.  glabr.,  clathr., 
paulo    longiores    C  ar  ab  o    intr. ,    viol.,    nem  or., 

cancell., 
tertia  parte  longiores  Car.  granul  at  o. 

Articulus  secundus  antennarum 
articulo  præcedente 

duplo  et  dimidio  longior  Procr.  cor.,  Car.  intric, 
duplo  longior  Calos.  ser.,  inqu.,  Car.  granul., 
dimidio  longior  Car.  viol.,  nem  or.,  cancell.,  clathr., 
tertia  parte  longior  Car.  glabrato. 


477 


Articulus  terminalis  antennarum 
articulo  tertio 

longitucline  æqualis  Pro  er.   c  or.,  C  ar.  in  t  ri  c,  viol., 
paulo  brevior  C  ar.  nem  or., 
tertia  parte  brevior  C  ar.  c  an  c  el  1., 
dimidio  brevior  C  ar.  granul.,  clathr. , 
duplo  brevior  Calos.  ser.,  inqu.,  Car.  glabrato. 

Mandibulæ 

latitudinem    trontis   dimidiam   paulo    superantes    Calos.    ser., 

inqu., 
Car.  glabr., 
clathr. , 
latitudine  frontali  tertia  parte  breviores  Car.  viol.,  c  ane  e  11., 

granul., 
quarta  parte   breviores  Pro  er.    c  or.,    Car. 

n  e  m  o  r. , 
latitudinem  frontalem  pæne  complentes  Car.  intricato. 

Retinaculum  mandibularum 
apicem  mandibulæ 

latitudine  æquans  Calos.  ser.,  inqu.,  Car.  intric.,  glabr., 
clathr., 
superans  Pro  er.  c  or.,   Car.  viol.,  caneell., 
non  attingens  Car.  nemor. ,  granulato. 

Stipites  maxillares 
longiores  quam  latiores 
plus  duplo  Car.  viol., 

duplo  Pr  o  er.  c  or.,  Car.  nemor.,  caneell.,  granul., 
vix  duplo  Calos.  ser.,  inqu.,  Car.  intric, 
dimidio  Car.   clathr., 
quinta  parte  Car.  glabrato. 

Maia  exterior  maxillarum 
.palporum  articuli   primi  medium  non  attingens   Pro  er.    c  or., 

intr.,  viol., 
attingens  Car.  clathr., 
excedens     Car.     caneell., 
granul.; 

IV.  31 


478 


apicem  pæne  attingens  Car.  nemor., 

longe  excedens  Car.  gi  ab  r. : 
secnndi  apicem  panlo  excedens  Cai  o  s.  inqu., 

tertii  apicem  excedens  Cai  o  s.  se  ri  c  en. 
Palpi  raaxillares 
stipite  maxillari 
duplo  breviores  Cai  o  s.  ser.; 
vix  longiores  Calos.  inqu.,  Car.   glabr.; 
longiores  parte  sexta  Car.  clathr., 
qnarta  Car.  viol., 
tertia  Car.  cancell., 
dimidia  Pr  o  er.  c  or., 

plus    quam    dimidia    Car.    intric,   nemor., 

gra nul a  t  o. 
Articulus  ultimus  palporum  inaxillarium 
conicus  Calos.  serie,  inqu., 
clavatus  Car.  intric, 
fusiformis  reliquis. 

Articulus  terminalis  palporum  labialium 
truncatus,  palpariis  propinquis, 

cylindricus  Car.  gran., 
ovatus  Calos.  ser.,  inqu.,   Car.   clathr.; 
fissus,  palpariis  distantibus,  clavatus  reliquis. 

Scutum  pronoti  sub  apicem 
tran  s  ver  se  impressum  Calos.  ser.,  inqu., 
æquatum  reliquis. 

Coxæ  facie  priore 
crebro  spinulosa  Calos.  inqu.,  Car.  clathr., 
medio  spinulosa  Car.  granul., 
setis  rigidis  adspersa  Calos.  ser., 
breviter  setulosa  reliquis. 
Femora  facie  priore 
indigeste  spinulosa  Calos.  ser.,  inqu.,  Pr  o  er.  c  or., 
præter  pectinem  inermi  reliquis. 

Scuta  dorsi  abdominis 
spiracula  contegentia  Pro  er.  c  or.,  Car.  intric, 
manca  reliquis; 


479 


disco  bis  impressa  Cai  os.  ser.,  inqu., 

æquata  reliquis; 
lateribus  altius  impressa  C  al  o  s.  ser.,   inqu., 
leviter  excavata  reliquis. 
Anguli  postici  annuli  noni  abdominis 
producti,    acuti    Calos.    ser.,    inqu.,    Procr.    cor. ,    Car. 

intric,  viol., 
obtusi  reliquis. 

Cerci  annulo  nono  abdominis 
duplo  et  dimidio  longiores  Car.  intric, 
dimidio  longiores  Calos.  ser.,  Car.  viol., 
paulo  longiores  Car.  nem  or. , 
breviores  Procr.  cor., 
longitudine  æquales  reliquis. 

Cornua  cercorum 
æqualia,  minlita  Car.  nem  or. ,   c  an  c  el  1., 
valida  Car.  granul., 
validissima  Car.  clathr.; 
inæqualia, 

superius  brevissimum  Procr.  cor., 

breve  Calos.  inqu.,  Car.  glabr. , 
productum  Car.  viol., 
maximum  Car.  intric; 
laterale    validum  Car.  intric, 
minutum  Car.  viol., 
evanidum  reliquis. 


CALOSOMA  Web. 
Antemur  mandibulis  manifeste  breviores. 
Articidi    bini   prior  es    palporum    maxiUarium    brevissimi, 
crassiores  quam  longiores. 

Femora  facie  priore  indigeste  spinulosa. 
Sculum  pronoti  sub  apicem  transverse  impressnm. 
Senla    dorsalia    abdominis    disco    bis    impressa,     lateribus 
altius  excavata. 

31* 


480 

CALOSOMA  SERICEUM  F. 
Larva  linearis,  quintuplo  pæne  Iongior  quam  latior,  de- 
pressiuscula,  capite  scutisque  dorsi  nigris,  inæqualiter  reticu- 
losis,  nitidulis,  scuto  annuli  noni  abdominis  cum  cercis  minute 
granuloso;  cerci  lutei,  apice  nigri;  scuta  ventralia  fusce  nigra; 
pedes  fusce  nigri,  infra  ferruginei. 

Anguli  frontales  clypeo  contigui,  clypeo  tertia  parte  an- 
gustiores  eurnque  paulo  excedentes,  in  obliquum  ascendentes, 
acuti,  apice  summo  obtusi,  basi  in  tuber  ovatum  elevati; 
margo  lateralis  medio  profunde  sinuatus;  margo  prior  sub 
apicem  sinuatus,  introrsum  leviter  arcuatus,  incisura  minuta, 
fundo  obtuse  dentata  a  clypeo  separatus. 

Clypeus  medio  late  et  profunde  sulcatus,  utrinque  cari- 
natus, apice  fissus,  lobis  brevibus,  acutis,  basi  exteriore  dente 
minuto  munitis. 

Sulci  frontales  latissimi,  post  decurtati;  area  media  epi- 
storaatis  planiuscula,  radiate  rugosa,  parte  antica  sulculis 
duobus  arcuatis  in  duas  areas  minores  divisa;  areæ  laterales 
epistomatis  planiusculæ,  in  obliquum  ascendentes. 

Tubera  supraocularia  rotundata,  acutius  definita ,  tota 
conice  elevata. 

Antennæ  mandibulis  dimidio  breviores;  articulus  secundus 
duplo  sextaque  parte  Iongior  quam  crassior,  duplo  Iongior 
primo,  tertius  paulo  brevfor  primo  eoque  duplo  tenuior,  ulti- 
mus  minutus,  duplo  brevior  tertio  eoque  dimidio  gracilior. 

Mandibulæ  latitudine  antica  capitis  dimidio  pæne  breviores, 
retinaculo  magno,  latitudine  apicis  mandibulæ. 

Stipites  maxillares  mandibulis  plus  quam  dimidio  breviores, 
ovati,  longiores  quam  latiores  vix  duplo. 

Maia  exterior  magna,  apicem  palporum  paulo  excedens; 
articulus  secundus  conice  ovatus,  articulo  præcedente  tertia 
parte  brevior. 

Palpi  maxillares  brevissimi,  crassi,  conici,  vix  dimidia 
stipitis  maxillaris  longitudine ;  articuli  paulo  crassiores  quam 
longiores,  magnitudine  sensim  decrescentes,  ultimus  apice  late 
rotundatus. 


481 


Palpi  labiales  stipite  tertia  parte  longiores,  palpis  maxil- 
laribus  plus  quam  dimidio  longiores  iisque  paulo  validiores; 
articulus  primus  duplo  longior  quarn  crassior,  secundus  cylin- 
drice  ovatus,  longitudine  pæne  articuli  præcedentis  eoque  vix 
tenuior,  leviter  incurvus,  apice  truncatus,  palpariis  maxime 
vicinis. 

Ligula  late  rotundata,  setis  terminalibus  valde  distantibus. 

Scuta  dorsi  thoracis  ejusdera  ferme  latitudinis,  tranverse 
quadrata,  leviter  convexa,  lateribus  subrecta,  intra  angulos 
priores  late  depressa.  Scutum  pronoti  tertia  parte  latius 
quam  longius,  sub  apicem  leviter  transverse  impressum  ibi- 
demque  levius  bifoveolatum,  angulis  auticis  rotundatis,  posticis 
ferme  rectis.  Mesothorax  et  metathorax  magnitudine  æquales, 
pronoto  tertia  parte  breviores;  scuta  inæquata,  canalicula 
media  profundiore ,  angulis  anticis  subrectis ,  posticis  ro- 
tundatis. 

Coxæ  facie  antica  setis  brevibus  rigidis  adspersa.  Tro- 
chanteres  et  femora  facie  priore  sub  apicem  indigeste  spinulosa. 

Scuta  dorsi  abdominis  duplo  quartaque  parte  latiora  quam 
longiora,  supra  inæquata,  intra  angulos  anticos  late  et  pro- 
funde  impressa,  disco  utrinque  foveola  notata  brevi,  angusta, 
lateribus  manca,  oblique  latissime  rotundata,  alte  marginata; 
anguli  postici  postterga  vix  vel  brevissime  tantum  superantes, 
scutis  prioribus  rotundati,  mediis  recti,  septimo  acuti,  octavo 
breviter  acuminati,  postterga  manifeste  superantes,  nono  in 
dentein  acutum,  introrsum  abrupte  definitum  desinentes.  Scuta 
pleuralia  et  lateralia  ventris  ampla,  oblonga,  annulum  pæne 
complentia. 

Spiracula  thoracica  maxiina;  spiracula  segmenti  medialis 
oblonga,  sequentibus  duplo  majora. 

Cerci  annulo  nono  dimidio  longiores,  corpore  prono  in- 
specti  subrecti,  oblique  visi  pone  medium  defiexi;  cornu  su- 
perius  breve,  acutum,  laterale  evanidum. 

Hab.  in  campis  sterilibus,  præsertim  mari  vicinis. 


482 


CALOSOMA    INQUIS1TOR    L. 

Larva  fusiformis,  quadruplo  longior  quara  latior,  convexius- 
cula,  capite  scutisque  dorsi  nigris,  niinute  reticulosis,  politis, 
scutis  posterioribus  abdominis  cum  cercis  minute  granulosis; 
scuta  ventralia  et  pedes  fusca. 

Structura  capitis  ferme  Calosomatis  sericei,  tamen  differt 

clypeo  anguste  canaliculato ,  earinis  nullis,  parte  antica 
arcuata,  quadridentata,  dentibus  obtusiusculis; 

tuberibus  supraocularibus  oblongis,  levius  definitis,  con- 
vexiusculis,  erainentia  conica  nulla; 

mala  exteriore  articulum  secundum  palporum  non  multnin 
superante ; 

articulo  ultimo  palporum  maxillarium  producto,  junctæ 
articulorum  priorum  longitudinis,  conice  fusiformi; 

articulo  ultimo  palporum  labialium  apice  compressiore; 

ligula  conica,  setis  terminalibus  vicinis. 

Scuta  dorsi  thoracis  transversa,  latitudine  crescentia, 
lateribus  convexe  declivia,  angulis  omnibus  obtusis.  Scutum 
pronoti  duplo  latius  quam  longius,  antrorsum  tertia  parte  an- 
gustatum,  lateribus  obliquis,  subrectis,  disco  anteriore  levius 
constrictum  foveolisque  duabus  profundioribus  impressum. 
Mesothorax  et  metathorax  longitudine  æquales,  pronoto  mani- 
feste latiores  eoque  tertia  parte  breviores;  scuta  lateribus  late 
rotundata,  intra  marginem  foveola  media,  ovali,  profunda 
impressa. 

Pedes  facie  priore  coxarum,  trochanterum  et  femorum 
crebro  indigeste  spinulosa. 

Scuta  dorsi  abdominis  duplo  quartaque  parte  latiora  quam 
longiora,  disco  utrinque  impressione  brevi,  acuta,  sinuosa  no- 
tata,  lateribus  manca,  oblique  latissime  rotundata  foveolaque 
impressa  obliqua,  radiata,  præalta;  anguli  postici  postterga 
non  superantes,  scutis  prioribus  et  mediis  rotundati,  septimo 
obtusi,  octavo  subrecti,  nono  acuti.  Scuta  pleuralia  et  latera- 
lia  ventris  ovata ,  annulum  non  complentia.  Spiracula  seg- 
menti  medialis  sequentibus  paulo  majora. 

Cerci  annulo  nono  vix  longiores,  formå  fere  speciei  præ- 


483 


cedentis.      Cerci  larvæ   pullæ    amiulo    nono    duplo    longiores, 
subrecti,  nodosi,  cornu  nonduni  explicato. 
Hab.  in  silvis  et  neinoribus. 


PROCRUSTES    Bou. 

Antennæ  mandibulis  manifeste  longiores. 
Articuli  bini  priores  palporum   maxillarium  obeonici ,    lon- 
giores quam  crassiores. 

Femora  facie  priore  indigeste  spinulosa. 
Scutum  pronoti  sub  apicem  æquatum. 
Scula  dorsalia  abdominis  disco  æquata. 

PROCRUSTES    CORIACEUS    L. 

Larva  fusiforme  linearis,  longior  quam  latior  plus  qua- 
druplo,  convexiuscula,  capite  scutisque  dorsi  nigris,  nitidis, 
crebro  profandias  rugulosis,  interstitiis  in  segmentis  poste- 
rioribus  granulate  elevatis;  scuta  ventralia  et  pedes  fusce 
ferraginea. 

Anguli  frontales  sulco  lato,  leviore  definiti,  clypeo  triplo 
latiores  eumque  vix  superantes,  in  obliquum  levissime  ascen- 
dentes,  apice  in  processum  latiorem,  prorsus  directum,  in 
obliquum  rotundate  truncatum  prominentes;  margo  exterior  le- 
viter sinuatus;  margo  prior  intra  processum  late  sinuatus, 
incisura  acutissima  a  clypeo  separatus. 

Clypeus  transverse  convexus,  acuminatus. 

Sulci  frontales  dilatati,  leviores,  aream  mediam  episto- 
matis  leviter  convexam  totam  ambientes;  areæ  laterales  epi- 
stomatis  concaviusculæ,  oblique  ascendentes. 

Tubera  supraocularia  minuta,  rotundata,  conice  elevata. 

Anteunæ  mandibulis  manifeste  paulo  breviores;  articulus 
secundus  quadruplo  pæne  longior  quam  crassior,  incurvus, 
duplo  et  dimidio  longior  primo,  tertius  longitudine  primi  sed 
eo  duplo  pæne  tenuior,  ultimus  longitudine  tertii  sed  eo  dimi- 
dio tenuior. 

Mandibulæ  latitudine  antica  capitis  quarta  parte  breviores, 
retinaculo  maximo,  apice  mandibulæ  duplo  pæne  latiore. 


484 

Stipites  maxillares  mandibulis  pæne  duplo  breviores, 
duplo  longiores  quam  latiores. 

]\Iala  exterior  vix  quartam  partern  longitudinis  articuli 
primi  palporum  attingeus. 

Palpi  maxillares  stipite  maxillari  dimidio  longiores;  arti- 
culus  primus  duplo  quartaque  parte  longior  quam  crassior, 
secundus  hoc  tertia  parte  brevior,  tertius  fusiforme  cylindricus, 
longitudine  pæne  secundi. 

Palpi  labiales  stipite  duplo  pæne  longiores,  palpis  maxil- 
laribus  tertia  terme  parte  breviores;  articulus  primus  duplo 
longior  quam  crassior,  longitudine  articuli  primi  palporum 
raaxillarium  eoque  nonmulto  validior,  secundus  clavatus, 
longior  quam  altior  plus  duplo,  altitudine  pæne  et  longitudine 
articuli  præcedentis,  apice  fisso,  palpario  inferiore  prominentiore. 

Scuta  dorsi  thoracis  longitudine  sensim  decrescentia,  sen- 
sim  paulo  latiora.  Scutum  pronoti  duplo  pæne  latius  quam 
longius,  antrorsum  dimidio  pæne  angustatum,  lateribus  late 
rotundatum. 

Coxæ  inermes;  femora  facie  priore  sub  apicem  indigeste 
spinulosa. 

Scuta  dorsi  abdo'minis  triplo  ferme  latiora  quam  longiora, 
disco  utrinque  breviter  impressa,  lateribus  latissime  rotundata, 
subrecta,  angulis  posticis  valde  productis,  acute  rotundatis 
imbricata,  spiracula  et  pleuras  obtegentia.  Anguli  postici 
annuli  noni  acuminati,  producti,  acutissimi.  Scuta  pleuralia  et 
lateralia  ventris  oblonge  ovata,  annulum  non  complentia. 
Spiracula  segmenti  medialis  sequentibus  vix  majora. 

Cerci  annulo    nono  breviores,    graciliores,  altius  recurvi; 
cornu  superius  brevissiinum,  acutum,  laterale  pæne  evanidum. 
Hab.  in  silvis,  nemoribus,  campis  et  agris. 


CARåBUS   L. 

Antennæ  longitudine  mandibularum  vel  iisdem paulo  longiores. 
Articuli   bini  priores  palporum  maxillarium  obconici,   lon- 
giores quam  crassiores. 

Femora  facie  priore  præter  pectinem  inermi. 


485 

Scutwm  pronoti  sub  apicem  æqmtum. 
Scuta  dorsalia  abdominis  disco  æquata. 

CARABUS    INTRICATUS    L. 

Larva  linearis,  post  dilatata,  quadruplo  longior  quam 
latior,  depressa,  nitida,  partibus  corneis  cunctis  fusce  casta- 
neis.  Caput  scutaque  dorsi  minute  transverse  rugulosa;  scuta 
dorsi  abdominis  latera  versus  granulis  minutissimis  crebro  ad- 
spersa,  margin e  postico  angulorum  minute  inæqualiter  serru- 
lato.     Scuta  pleuralia  et  ventralia  densius  breviter  fulvo  setosa. 

Anguli  frontales  obscurius  dehniti,  clypeo  duplo  latiores 
eoque  paulo  iuferiores,  explanati,  apice  extremo  acuto,  in 
obliquuro  abrupte  producto;  margo  lateralis  oblique  sinuatus; 
margo  prior  transversus,  late  arcuatus,  incisura  acutissima, 
præalta  a  clypeo  discretus. 

Pars  antica  clypei  convexiuscula,  angusta,  acuminata,  ca- 
naliculata,  bilida,  lobis  acutissimis,  incisura  profunda  discretis. 

Sulci  frontales  leviores,  latiores;  area  media  epistomatis 
minuscula,  medio  late  canaliculata;  areæ  laterales  epistomatis 
leviter  excavatæ,  extrorsum  vix  ascendentes. 

Tubera  supraocularia  pæne  evanida,  rbtundata,  definitione 
obscura. 

Antennæ  mandibulis  paulo  longiores;  articulus  secundus 
longior  quam  crassior  plus  triplo,  duplo  et  dimidio  longior 
primo,  tertius  dimidio  fere  longior  primo,  ultimus  longitu- 
dine  tertii. 

Mandibulæ  frontem  pæne  complentes,  retinaculo  maximo, 
valde  incurvo,  apice  mandibulæ  vix  angustiore. 

Stipites  maxillares  mandibulis  duplo  breviores,  longiores 
quam  latiores  vix  duplo. 

Maia  exterior  minuta,  stipitem  palpi  maxillaris  paulo 
excedens. 

Palpi  maxillares  stipite  maxillari  plus  quam  dimidio  lon- 
giores; articulus  primus  duplo  longior  quam  crassior,  secun- 
dus hoc  perpaulo  minor,  tertius  validus,  fusiforme  clavatus, 
apice  late  truncatus,  articulo  secundo  dimidio  longior. 


486 

Palpi  labiales  stipite  duplo  longiores,  palpis  maxillaribus 
dimidio  breviores;  articulus  primus  dimidio  loDgior  quam 
crassior,  articulo  primo  palporum  maxillarium  vix  brevior  sed 
paulo  crassior,  secundus  articulo  præcedente  tertia  parte  lon- 
gior, clavatus,  duplo  longior  quam  altior,  apice  fisso,  palpario 
inferiore  magis  prdminulo. 

Scuta  dorsi  thoracis  longitudine  sensim  decrescentia, 
latitudine  vero  vix  crescentia,  intra  angulos  priores  late  de- 
pressa.  Scutum  pronoti  dimidio  latins  quam  longius,  antror- 
sum  plus  quam  tertia  parte  angustatum,  lateribus  obliquis, 
subrectisj  angulis  rotundatis. 

Pedes  longiusculi;  coxæ  facie  antica  media  parce  breviter 
setulosa. 

Abdomen  usque  ad  annulum  octavum  sensim  dilatatum; 
annulus  octavus  capite  quarta  parte  latior.  Scuta  quadruplo 
latiora  quam  longiora,  lateribus  late  rotundata,  angulis  posticis 
vakle  productis,  acute  rotundatis  imbricata,  spiracula  et  pleu- 
ras  contegentia.  Anguli  postici  annuli  noni  acuti,  valde  emi- 
nentes. Scuta  pleuralia  triangula,  manca;  scuta  ventralia 
cuncta  magna,  invicem  fenne  tangentia.  Spiracula  segmenti 
medialis  ovalia,  sequentibus  duplo  pæne  maj  or  a. 

Cerci  annulo  nono  duplo  et  dimidio  longiores,  pone  me- 
dium nonnihil  incurvi;  cornu  superius  productum,  acuminatum, 
cerco  reliquo  duplo  tantuin  brevius;  cornu  laterale  validum, 
ilimidiæ  cornus  alterius  longitudinis. 

Hab.  in  silvis  umbrosis  montanis. 


CARABUS  VIOLACEUS  L. 
Larva  fusiformis,  longior  quam  latior  plus  quam  quadruplo, 
convexiuscula,  capite  scutisque  dorsi  minutissime  transverse 
rugulosis,  politis,  annulo  nono  parce  minuteque  granuloso. 
Partes  corneæ  corporis  fusce  vel  rufo  castaneæ;  caput  fulvo 
castaneum,  lateribus  epistomatis,  clypeo  mandibulisque  fusce 
nigris;  præterga  prothoracis  et  postterga  annulorum  omnium 
fusce  nigra;  annulus  nonus  fulvo  castaneus,  cercis  nigris. 


487 

Anguli  frontales  obscurius  definiti,  clypeo  quadruplo  pæne 
latiores  eumque  non  superantes,  explanati,  apice  in  processum 
angustum,  apice  obtusum,  prorsus  directum,  partern  anticam 
clypei  magnitudine  superantem  exeuntes;  margo  lateralis  le- 
viter sinuatus,  margo  prior  transversus,  arcuatus,  incisura 
acuta  a  clypeo  separatus. 

Clypeus  impressione  transversa,  lunata  ab  epistomate  dis- 
cretus,  supra  late  excavatus;  pars  antica  angusta,  conica, 
apice  summo  bifida. 

Sulci  frontales  acuti,  fundo  rugulosi;  area  media  epi- 
stomatis  convexa,  æquata;  areæ  laterales  epistomatis  planius- 
culæ,  oblique  ascendentes. 

Tubera  supraocularia  rotundata,  acute  definita,  conice 
elevata,  retro  directa. 

Antennæ  mandibulis  perpaulo  longiores;  articulus  se- 
cundus  triplo  ferme  longior  quam  crassior,  dimidio  longior 
primo,  tertius  paulo  longior  primo,  ultimus  longitudiue  ferme 
tertii  eoque  paulo  gracilior. 

Mandibulæ  latitudine  antica  capitis  tertia  parte  breviores, 
retinaculo  magno,  apice  mandibulæ  latiore. 

Stipites  maxillares  mandibulis  vix  duplo  breviores,  lon- 
giores quam  latiores  plus  duplo. 

Maia  exterior  medium  articuli  primi  palporum  vix  attingens. 

Palpi  maxillares  stipite  maxillari  quarta  parte  longiores; 
articulus  primus  triplo  pæne  longior  quam  crassior,  secundus 
hoc  dimidio  brevior,  tertius  gracilis  ,  fusiformis ,  secundo 
paulo  longior. 

Palpi  labiales  stipite  duplo  longiores,  palpis  maxillaribus 
dimidio  pæne  breviores  sed  iis  multo  crassiores;  articulus 
primus  duplo  pæne  longior  quam  crassior,  articulo  primo  pal- 
porum maxillarum  tertia  parte  crassior,  secundus  articulo  præ- 
cedente  paulo  longior,  clavatus,  duplo  longior  quam  altior, 
apice  fisso,  palpario  inferiore  magis  prominulo. 

Scuta  dorsi  thoracis  longitudine  sensim  decrescentia,  lati- 
tudine vero  crescentia ;  metanotum  pronoto  tertia  parte  bre- 
vius.    Scutum  pronoti  duplo  quartaque  parte  latius  quam  Ion- 


48S 

gius,  antrorsum  dimidia  pæne  parte  angustatum,  latcribus 
oblique  rotundatis,  angulis  omnibus  obtusis. 

Coxæ  facie  antica  parce  breviter  setulosa;  series  prior 
spinularum  femoraliuni  usque  ad  basin  continuata. 

Scuta  dorsi  abdominis  duplo  quartaque  parte  latiora 
quam  longiora,  latcribus  manca,  late  rotuudata;  anguli  postici 
postterga  superantes,  sensim  magis  retro  eminentes,  acute 
rotundati,  annulo  nono  acuti,  valde  eminentes.  Scuta  pleu- 
ralia  et  ventris  lateralia  oblonga,  annulum  non  complentia. 
Spiracula  segmenti  medialis  rotundata ,  sequentibus  paulo 
majora. 

Cerui  annulo  nono  dimidio  longiores ;  cornu  superius  maxi- 
mum,  acuminatum,  reliquo  cerco  dimidio  tantum  brevius ;  cornu 
laterale  minutissimum,  pæne  evanidum. 

Hab.  in  silvis  umbrosis,  præsertim  fagi. 


CARABUS    GLABRATUS    F. 
Larva   fusiformis,   quadruplo   ferme   longior   quam    latior, 
convexa,   capite  scutisque    dorsi  castaneis,  minute  transverse 
rugulosis,  politis,  scuto  annuli  noni  abdominis  parcius  granu- 
loso;  scuta  ventralia  et  pedes  fusca. 

Anguli  frontales  sulco  lato ,  profundo  definiti,  clypeo 
quinta  parte  angustiores  eumque  manifeste  superantes,  sursum 
et  in  obliquum  ascendentes,  acuti,  apice  summo  extrorsum 
vergente;  margo  lateralis  sub  apicem  profundius  sinuatus; 
margo  prior  arcuatus ,  incisura  acuta ,  præalta  a  clypeo 
separatus. 

Clypeus  transverse  carinatus,  pone  carinam  profunde 
excavatus,  parte  antica  leviter  arcuata,  quadridentata;  dentes 
minores,  obtusi,  intermedii  duplo  majores  quam  laterales. 

Sulci  frontales  lati,  post  decurtati,  epistoma  non  amplec- 
tentes;  area  media  epistomatis  rnagna,  convexiuscula,  æquata; 
areæ  laterales  epistomatis  planiusculæ,  in  obliquum  leviter 
ascendentes. 

Tubera  supraocularia  oblonga,  extra  et  post  acute  defi- 
nita,  convexa,  apice  posteriore  non  eminente. 


489 


Antennæ  longitudine  mandibularum;  articulus  secundus 
duplo  longior  quam  crassior,  tertia  parte  longior  primo,  tertius 
longitudine  primi,  ultimus  minutus,  duplo  pæne  brevior  secundo 
eoque  duplo  tenuior. 

Mandibulæ  breviores  ,  latitudinem  dimidiam  frontalem 
paulo  superantes,  retinaculo  validissimo,  apicem  mandibulæ 
latitudine  æquante. 

Stipites  maxillares  mandibulis  plus  quam  duplo  breviores, 
quinta  tantum  parte  longiores  quam  latiores,  inf'ra  valde  convexi. 

Maia  exterior  apicem  articuli  primi  palporum  longe 
excedens. 

Palpi  maxillares  longitudine  stipitis  maxillaris;  articuli 
bini  priores  obconici,  dimidio  tantum  longiores  quam  crassiores, 
tertius  fusiformis,  duplo  pæne  longior  articulo  secundo. 

Palpi  labiales  stipite  quarta  parte  longiores,  longitudine 
palporum  maxillarium  iisque  dimidio  crassiores;  articulus  primus 
dimidio  tantum  longior  quam  crassior,  articulo  primo  palpo- 
rum alterius  paris  dimidio  terme  longior,  secundus  clavatus, 
vix  duplo  longior  quam  altior,  articulo  præcedente  duplo  pæne 
longior,  apice  breviter  fisso,  palpariis  æqualibus-. 

Scuta  dorsi  tboracis  longitudine  sensim  decrescentia, 
sensim  paulo  latiora ,  lateribus  convexe  declivia.  Scutum 
pronoti  duplo  latius  quam  longius,  antrorsum  dimidia  parte 
angustatum,  lateribus  latissime  oblique  rotundatis. 

Coxæ  facie  antica  media  parce  breviter  spinulosa. 

Scuta  dorsi  abdominis  duplo  et  dimidio  latiora  quam 
longiora,  lateribus  manca,  latissime  rotundata;  anguli  postici 
sensim  retro  eminentiores,  acute  rotundati,  scutis  prioribus 
postterga  vix  superantes,  annulo  octavo  acuti,  posttergum 
manifeste  superantes,  annulo  nono  rotundati,  apice  summo 
manifesto.  Scuta  pleuralia  et  lateralia  ventris  oblonga,  annu- 
lum  non  complentia.  Spiracula  segmenti  medialis  ovata, 
sequentibus  duplo  pæne  majora. 

Cerci  longitudine  annuli  noni,  crassi,  usque  a  basi  sursum 
ascendentes,  apice  altius  recurvi ;  cornua  valde  inæqualia, 
superius  breve,  acutum,  laterale  minutissimum,  pæne  evanidum. 

Hab.  in  sil  vis  uiubrosis. 


400 


CARABUS    NEMORALTS    O.  F.   Mull. 

Larva  linearis,  quintuplo  ferme  longior  quam  latior,  con- 
vexiuscula,  capite  scutisque  dorsi  nigris  vel  castaneo  nigris, 
roinutissime  reticulosis,  politis,  scuto  nono  abdominis  cum 
cercis  parce  minute  granuloso ;  scuta  ventralia  et  pedes  fusca. 

Anguli  frontales  sulco  lato,  profundo  definiti,  clypeo 
paulo  angustiores  eumque  vix  superantes,  acuti,  levius  in  obli- 
quum  ascendentes;  raargo  lateralis  rotundatus,  sub  apicem 
late  sinuatus;  margo  prior  leviter  sinuosus,  incisura  minuta, 
obtusa  a  clypeo  separatus. 

Clypeus  foveola  media  triangula  profundius  impressus; 
pars  antica  late  truncata,  angulis  obtusis,  margine  utroque 
laterali  dente  armato  basali ,  minuto ;  margo  prior  undulate 
denticulatus,  denticulis  minutissimis,  medio  acutiore. 

Sulci  frontales  lati,  profundi,  post  decurtati,  epistoma 
non  amplectentes;  area  media  epistomatis  magna,  convexius- 
cula,  medio  leviter  bifoveolata;  areæ  laterales  epistomatis 
excavatæ,  in  obliquum  vix  ascendentes. 

Tubera  supraocularia  oblonga,  levius  elevata,  apice  pos- 
teriore  rotund.ato,  non  prominulo. 

Antennæ  mandibulis  perpaulo  longiores;  articulus  se- 
cundus  triplo  longior  quam  crassior,  dimidio  longior  primo, 
tertius  quarta  parte  longior  primo,  ultimus  paulo  brevior  tertio. 

Mandibulæ  latitudine  antica  capitis  quarta  ferme  parte 
breviores,  valde  extenuatæ,  retinaculo  gracili. 

Stipites  maxillares  mandibulis  duplo  tertiaque  parte  bre- 
viores, longiores  quam  crassiores  vix  duplo. 

Maia  exterior  apicem  articuli  primi  palporum  pæne 
attingens. 

Palpi  maxillares  stipite  maxillari  plus  quam  dimidio  lon- 
giores; articuli  bini  priores  ferme  æquales,  duplo  et  quarta 
parte  longiores  quam  crassiores,  tertius  fusiforme  cylindricus, 
articulo  præcedente  dimidio  longior. 

Palpi  labiales  stipite  duplo  et  dimidio  longiores,  palpis 
maxillaribus  paulo  breviores  sed  iis  dimidio  validiores;  arti- 
culus primus  duplo  longior  quam  crassior,  longitudine  ferme 
articuli  primi  palporum  maxillarium,  secundus  clavatus,  triplo 


491 

longior  quam  altior,  articulo  præcedente  duplo  longior,  apice 
fissus,  palpario  inferiore  prominentiore. 

Scuta  dorsi  thoracis  longitudine  pæne  æqualia ,  sensim 
paulo  latiora,  lateribus  convexe  declivia.  Scutum  pronoti 
tertia  parte  latius  quam  longius,  antrorsura  quarta  parte  an- 
gustatum,  lateribus  subrectis. 

Coxæ  facie  antica  breviter  parcius  setulosa. 

Scuta  dorsi  abdominis  duplo  latiora  quam  longiora,  la- 
teribus manca,  subrecta;  anguli  postici  retrorsum  levius  emi- 
nentes, apice  rotundati,  posteriores  postterga  nonnihil  super- 
antes.  Scuta  pleuralia  et  lateralia  ventris  linearia,  annulum 
pæne  complentia.  Spiracula  segmenti  medialis  ovata,  sequen- 
tibus  triplo  pæne  majora. 

Cerci  annulo  nono  manifeste  longiores,  tenuiores;  cornua 
æqualia,  minutissima. 

Hab.  in  hortis  et  nemoribus  circumvaga. 


CARABUS  CANCELLATUS  Ulig-. 

Larva  linearis,  quintuplo  ferme  longior  quam  latior,  con- 
vexiuscula,  capite  scutisque  dorsi  nigris  vel  castaneo  nigris, 
minute  inæqualiter  reticulosis,  politis,  scuto  annuli  noni  abdo- 
minis cum  cercis  toto  granuloso;  antennæ,  maxillæ  et  labium 
ferruginea;  scuta  ventralia  et  pedes  fusca  vel  fusce  ferruginea. 

Anguli  frontales  acute  definiti,  latitudine  clypei  eumque 
non  superantes,  sursum  et  in  obliquum  ascendentes,  acuti, 
apice  extremo  obtuso;  margo  lateralis  obscurius  sinuatus; 
margo  prior  arcuatus,  incisura  ferme  rectangula  a  clypeo 
separatus. 

Clypeus  impressione  transversa,  lunata  ab  epistomate 
distinctus,  medio  profunde  excavatus,  utrinque  anguste  eleva- 
tus;  pars  antica  triloba:  lobus  medius  minutus,  conicus;  lobi 
laterales  acute  rotundati,  margine  undulate  repandi,  minute 
inæqualiter  serrulati. 

Sulci  frontales  acuti,  fundo  rugulosi;  area  media  episto- 
matis  convexa,  æquata;  areæ  laterales  epistomatis  planiusculæ, 
oblique  ascendentes. 


492 


Tubera  supraocularia  oblonga,  levius  elevata,  extra  acute 
definita,  apice   posteriore  rotundato,   non  eminente. 

Antennæ  mandibnlis  octava  parte  longiores ;  articnlus 
secundus  tiij »lo  ferme  longior  quam  crassior,  dimidio  longior 
primo,  tertins  paulo  longior  primo,  ultimus  tertia  parte  et 
brevior  et  gracilior  quam  tertius. 

Mandibulæ  latitudine  antiea  capitis  tertia  parte  breviores, 
retinaculo  magno,  apice  mandibulæ  latiore. 

Stipites  maxillares  mandibulis  duplo  ferme  breviores, 
duplo  longiores  quam  latiores. 

Maia  exterior  medium  articuli  primi  palporum  manifeste 
excedens. 

Palpi  maxillares  stipite  maxillari  tertia  parte  longiores;  arti- 
culus  primus  duplo  longior  quam  crassior,  secundus  hoc  dimidio 
brevior,  tertius  gracilis,  fusiformis,  Iongitudine  ferme  secundi. 

Palpi  labiales  stipite  duplo  pæne  longiores,  palpis  max- 
illaribus  quarta  ferme  parte  breviores  sed  iis  multo  crassiores; 
articnlus  primus  dimidio  longior  quam  crassior,  articulo  primo 
palporum  maxillarium  tertia  parte  crassior,  secundus  articulo 
præcedente  paulo  longior,  clavatus,  duplo  longior  quam  altior, 
apice  fissus,  palpario  inferiore  magis  prominulo. 

Scuta  dorsi  thoracis  Iongitudine  pæne  æqualia,  sensim 
paulo  latiora,  lateribus  convexe  declivia.  Scutum  pronofi 
tertia  parte  latius  quam  longius,  antrorsura  tertia  parte  an- 
gustatum,  lateribus  subrectis. 

Coxæ  facie  antiea  setis  nonnullis  brevissimis  adspersa. 

Scuta  dorsi  abdominis  duplo  ferme  latiora  quam  longiora, 
lateribus  manca,  subrecta;  anguli  postici  postterga  non  super- 
antes,  scutorum  priorum  subrecti,  trium  ultimorum  retrorsum 
paulum   eminentes,  apice  acute  rotundati. 

Scuta  pleuralia  et  lateralia  ventris  linearia,  annulum  pæne 
complentia.  Spiracula  segmenti  medialis  ovata,  sequentibus 
duplo  majora. 

Cerci  Iongitudine  annuli  noni,  apice  altius  recurvi;  cor- 
nua  minutissima,  æqualia. 

Hab.  in  campis,  pascuis,  pratis,  agris,  sabulosis,  viis 
omnivaga. 


493 


CARABUS    ROSSII  Dej. 

Larva  simillima  præcedentis;  dignoscitur 

clypeo  latiore,  Iatitudinis  utriusque  anguli  frontalis,  lobis 
lateralibus  late  rotundatis,  intermedio  obtuso; 

mala  exteriore  apicem  articuli  prirai  palporura  attingente; 

articulis  binis  ultimis  palporum  maxillarium  ejusdem  lon- 
gitudinis,  ultimo  fusiformi; 

angulis  posticis  scutorum  omnium  dorsi  abdominis  acute 
rotundatis,  ultimis  postterga  nonnihil  superantibus; 

cercis  crassioribus,  cornibus  validis,  brevibus. 

Hab.  in  campis  et  nemoribus  Italiæ  Romana?  circumvaga. 


CARABUS    GRANULATUS    L. 

Larva  linearis ,  quintuplo  ferme  longior  quam  latior, 
convexiuscula ,  capite  scutisque  dorsi  nigris  vel  castaneo 
nigris,  minute  inæqualiter  reticulosis,  politis,  scutis  dorsi  ab- 
dominis basi  et  lateribus,  octavo  et  nono  totis  cum  cercis 
crebro  granulosis;  scuta  ventralia  et  pedes  fusce  nigra. 

Anguli  frontales  sulco  lato,  profundo  definiti ,  clypeo 
paulo  angustiores  eumque  vix  superantes,  sursum  et  in  obli- 
quum  ascendentes,  acuti,  apice  summo  obtusi;  margo  lateralis 
leviter  sinuatns;  margo  prior  leviter  undulatus,  incisura  brevi, 
obtusa  a  clypeo  separatus. 

Pars  antica  clypei  late  excavata,  leviter  arcuata,  quin- 
quedentata,  dentibus  minutis,  acutissiinis,  intermedio  longiore, 
reliquis  utrinque  extrorsum  decrescentibus. 

Sulci  frontales  profundi,  acuti;  area  media  epistomatis 
manna,  orbiculata,  æquata;  areæ  laterales  epistomatis  planius- 
culæ,  oblique  ascendentes. 

Tubera  supraocularia  oblonga,  altius  elevata,  acute  detinita, 
apice  posteriore  conice  producto. 

Antennæ  mandibulis  tertia  parte  longiores ;  articulus 
secundus  quadruplo  pæne  longior  quam  crassior,  duplo  pæne 
longior  primo,  tertius  dimidio  longior  primo,  ultimus  dimidio 
fere  brevior  tertio. 

IV.  32 


494 


Mandibulæ  latitudine  antica  capitis  tertia  parte  breviores, 
valde  extenuatæ,  retinaculo  graciliore,  valde  incurvo. 

Stipites  maxillares  mandibulis  plus  quam  dimidio  brevi- 
ores, duplo  longiores  quam  latiores. 

Maia  exterior  medium  articuli  primi  palporum  manifeste 
excedens. 

Palpi  maxillares  stipite  maxillari  plus  quam  dimidio  lon- 
giores; articulus  primus  duplo  quartaque  parte  longior  quam 
crassior,  secundus  hoc  quinta  parte  brevior,  tertius  fusiforme 
cylindricus,  quarta  parté  longior  secundo. 

Palpi  labiales  stipite  duplo  et  dimidio  longiores,  palpis 
maxillaribus  quinta  parte  breviores  iisque  perpaulo  validi- 
ores;  articulus  primus  duplo  longior  quam  crassior,  secundus 
fusiforme  cylindricus,  leviter  sinuosus,  quintuplo  pæne  longior 
quam  crassior,  articulo  præcedente  dimidio  longior  sed  mani- 
feste tenuior  eo,  apice  truncatus,  palpariis  lninutis,  propinquis. 

Scuta  dorsi  thoracis  longitudine  pæne  æqualia,  sensim 
paulo  latiora,  lateribus  convexe  declivia.  Scutum  pronoti 
dimidio  latius  quam  longius,  antrorsum  tertia  parte  angu- 
statum,  lateribus  subrectis. 

Coxæ    facie    antica   spinulis    brevissimis    medio    adspersa. 

Scuta  dorsi  abdominis  duplo  latiora  quam  longiora,  lateri- 
bus nianca,  subrecta;  anguli  postici  postterga  non  superantes, 
retrorsum  levius  eminentes,  apice  acute  rotundati.  Anguli 
postici  annuli  noni  obtusi,  apice  summo  manifesto.  Scuta 
pleuralia  et  lateralia  ventris  linearia,  annulum  pæne  com- 
plentia.  Spiracula  segmenti  medialis  ovata,  sequentibus  duplo 
pæne  majora. 

Cerci  longitudine  annuli  noni,  apice  summo  recurvi;  cornua 
æqualia,  valida,  brevia. 

llab.  in  pratis,  pascuis,  agris,  sabulosis,  viis  omnivaga. 


CARABUS    CLATHRATUS    L. 

Larva  fusiformis,  quadruplo  longior  quam  latior,  con- 
vexiuscula,  capite  scutisque  dorsi  nigris,  minute  inæqualiter 
reticulosis,  politis,    scuto  nono   abdominis    cum    cercis    crebro 


495 


granuloso,    granulis    raajoribus,    conicis;    scuta    ventralia    et 
pedes  fusca. 

Anguli  frontales  sulco  lato,  præalto  definiti,  clypeo 
dimidio  latiores  eumque  perpaulum  superantes  ,  sursum  et  in 
obliquum  ascendentes,  acuti,  apiee  summo  obtusi;  margo 
lateralis  rotundatus,  sub  apicem  sinuatus;  margo  prior  late 
sinuatus,  subrectus,  sinu  latiore,  profundo,  rotundato  a  clypeo 
separatus. 

Clypeus  profunde  excavatus,  transverse  rugosus;  pars 
antica  obtuse  producta,  raargine  utrinque  carinate  elevato, 
apice  summo  emarginato. 

Sulci  frontales  lati,  post  decurtati,  epistoma  non  amplec- 
tentes;  area  media  epistomatis  magna,  leviter  convexa,  medio 
bis  minute  foveolata;  areæ  laterales  epistomatis  planiusculæ, 
in  obliquum  ascendentes. 

Tubera  supraocularia  oblonga,  valde  elevata,  externe  et 
post  acute  definita,  apice  posteriore  conice  producto. 

Antennæ  longitudine  mandibularum;  articulus  secundus 
duplo  et  dimidio  longior  quam  crassior ,  dimidio  longior 
primo,  tertius  longitudine  primi,  ultimus  minutus,  gracillimus, 
dimidio  brevior  secundo  eoque  duplo  tenuior. 

Mandibulæ  latitudinem  dimidiam  frontis  paulura  superantes, 
retinaculo  valido,  apicem  mandibulæ  latitudine  æquante. 

Stipites  maxillares  mandibulis  plus  quam  dimidio  brevi- 
ores,  dimidio  longiores  quam  latiores. 

Maia  exterior  medium  articuli  secundi  palporum  attingens. 

Palpi  maxillares  stipite  maxillari  paulo  longiores;  arti- 
culus primus  vix  duplo  longior  quam  crassior,  secundus  hoc 
paulo  minor,  tertius  fusiformis,  articulo  secundo  tertia  parte 
longior. 

Palpi  labiales  stipite  sexta  parte  longiores,  palpis  maxil- 
laribus  sexta  parte  longiores  iisque  duplo  crassiores;  articulus 
primus  dimidio  tantum  longior  quam  crassior,  articulo  primo 
palporum  alterius  paris  paulo  longior,  secundus  fusiforme 
cylindricus,  duplo  et  dimidio  longior  quam  crassior,  articulo 
præcedente  tertia  parte  longior  sed  dimidio  tenuior  eo,  apice 
truncatus,  palpariis  valde  propinquis. 

32* 


496 


Scuta  dorsi  thoracis  Iongitudine  paulura  decrescentia,  sen- 
sim  paulo  latiora.  Scutum  pronoti  duplo  latius  <|iiam  longius, 
antrorsum  dimidia  ferme  parte  angustatum,  lateribas  latissime 
oblique  rotundatis. 

Coxæ  facie  antica  tota  spinulis  brevibus  scabrata. 

Scuta  dorsi  abdominis  triplo  ferme  latiora  quam  longiora, 
lateribus  manca,  latissime  rotundata;  anguli  postici  sensim 
retro  eminentiores,  apice  rotundati,  postterga  tamen  vix  nisi 
scutis  duobus  extremis  superantes.  Scuta  pleuralia  et  late- 
ralia  veotris  oblonga,  annulum  non  complentia.  Spiracula 
segmenti  medialis  ovata,  sequentibus  duplo  pæne  majora. 

Cerci  Iongitudine  annuli  noni,  validissimi;  cornua  ferme 
æqualia,  crassitudine  pæne  reliqui  cerci  eoque  vix  duplo 
breviora. 

Eab.   in  campis,  præsertim  mari  vicinis. 


c.  intennæ  supra  mandibulas  iiiserio*,  porreetæ, 
scrobe  dorsi  superioris  mandibulæ,  carina  in- 
tro r  sum  <l  c  fin  i  to  recipiendæ. 

1.  Pedes  scansorii,  rasorii. 

SCARITES    LÆVIGATUS    F. 

Capiil  quadratum ,  depressum,  pone  antennas  ri  infra  pone 
mandibulas  sulcatum,  collo  latissimo,  capiti  contiguo;  clypeus 
truncatus;  anguli  frontales  rotundati. 

Ocelli  minutissimi ,  sulen  temporali  ciitcfi. 

Antennxr  mandibulis  longiores,  arliculo  primo  brevi,  se&undo 
longissimo. 

Retinaculumpone  medium  situm,  minutum;  penicillus nullus. 

Stipites  maæillares  graciliores,  dense  barbati. 

Maia  exterior  producta,  articulis  subæqualibus,  sccitndo  ovalo. 

Vinla  interior  mil  In. 

Palpi  maæillares  articulis  binis  prioribus  subæqualibus , 
ni  I  i /»o  brevissimo,  conico. 

Palpi  labiales  Iongitudine  palporum  maxillarium ,  articulo 
terminal  i  ovato. 


497 


Ligula  brevis,  conica,  setis  terminalibus  distantibus. 

Prothorax  quadratus,  depressus,  scuto  lateribus  non  margi- 
nato,  impressionibus  muscularibus  evanidis. 

Pedes  breviusculi ,  trochanteribus  et  femoribus  infra  qua- 
druplici  serie,  tibiis  mb  apicem  duplici  serie  spinosis,  spin  is 
longis,  validis,  acervatis;  tibiæ  femoribus  triplo  minores,  basi 
constrictæ;  farsi  tibiis  longiores,  da  cad.  Ungulæ  æquales,  pro- 
ductæ,  validissimæ. 

Seuta  dorsalia  abdominis  integra,    lateribus  non  marginata. 

Cerci  fixi,  breviores,  graciles,  medio  nodulosi. 

Caput  cuin  collo  contiguo  quadratum,  sexta  parte  longius 
quam  latius,  lateribus  subrectis:  supra  planiusculum,  episto- 
iuate  toto  proclivi:  infra  leviter  convexum,  tenuiter  canalicu- 
latuin  sulcoque  utrinque  pone  niandibulas  aratura  profundo, 
sinuoso,  ad  colluni  desinente.  Anguli  frontales  sulco  latis- 
simo,  profundo  definiti,  in  obliquum  ascendentes,  convéxi, 
basi  sinuati,  apice  rotundati.  Clypeus  cum  epistomate  plane 
confusus,  latitudine  anguli  frontalis,  supra  leviter  convexus, 
bevis ;  pars  antica  angulos  frontales  manifeste  excedens,  apice 
late  truneata,  utrinque  bidenticulata.  Sulci  trontales  cum 
sulcis  obliquis  angulos  frontales  separantibus  connexi,  præ- 
alti,  subrecti,  post  nonnihil  convergentes,  margines  posteriores 
epistomatis  tangentes,  ramo  temporali  obscuro;  areæ  laterales 
epistomatis  convexiusculæ,  introrsum  declives;  pone  antenuas 
sulcus  utrinque  altissimus,  sinuosus,  margine  exteriore  cari- 
nate  elevato,  pone  media  tempora  decurtatus.  Tenqtora  supra 
inspecta  subrecta,  deorsum  rotundata,  stria  tenui  impressa 
arcuata,  ocellos  magno  intervallo  cingente  et  in  capite  in- 
feriore  usque  ad  niandibulas  oblique  progrediente.  Hvpostoma 
ad  collum  pæne  continuatum,  triangulum,  angustum,  altius 
innnersum  ,  medio  profunde  foveolatum.  Collum  capite  quin- 
tuplo  brevius,  temporibus  perpaulo  angustius,  superne  sulco 
acuto,  tenui,  lateribus  arcuato  ibidemque  striam  ocularem 
æquo  intervallo  sequente  discretum,  infra  capiti  contiguum, 
nec  nisi  foveis  duabus  latis,  transversis,  levissimis  definitum. 


498 

Ocelli  radiculæ  antennariæ  vicini,  minuti,  rotundate  ob- 
longi,  inclinati,  in  series  binas  arcuatas,  deorsum  declives  ita 
dispositi,  ut  capiti  supra  inspecto  quaterni,  infra  inspecto 
nulli  appareant. 

Antennæ  mandibulas  manifeste  superantes;  artieulus  pri- 
mus obconicus,  duplo  tantum  longior  quam  crassior,  secundus 
longissimus,  clavate  cylindricus,  triplo  longior  quam  primus, 
tertius  clavatus,  duplo  longior  quam  primus,  ultimus  minutus, 
gracilis.  Artieulus  tertius  appendice  evanida,  apice  oblique 
truncato  aream  exhibens  membranaceam,  oblongam,  cicatri- 
culis  circiter  decem  obsitam  rotundatis  ,  annulo  tenuissimo 
corneo  cinctis. 

Mandibulæ  frontem  complentes,  tenues,  quadruplo  pæne 
longiores  quam  latiores,  ante  retinaculum  sensim  acuminatæ, 
falcatæ,  supra  levius  convexæ,  aciem  versus  declives,  infra 
planiusculæ  ;  retinaculum  paulum  infra  medium  situin,  minutum, 
tenue,  acutum;  penicillus  nullus. 

Stipites  maxillares  mandibulis  dimidio  breviores,  cylin- 
drici ,  supra  planati,  quintuplo  longiores  quam  latiores, 
incurvi,  pilosi,  spisse  barbati  spinisque  binis  gracilibus,  pro- 
ductis  sub  apicem  armati.  Maia  exterior  apicem  articuli 
primi  palporum  attingens;  artieulus  primus  obconicus,  longi- 
tudine  ferme  articuli  primi  palporum  sed  eo  dimidia  parte 
gracilior,  secundus  conice  ovatus,  crassitudine  articuli  præ- 
cedentis  sed  paulo  brevior  eo.  Maia  interior  nulla.  Palpi 
maxillares  stipite  maxillari  plus  quam  triplo  breviores  iisque 
triplo  fere  tenuiores;  artieulus  primus  obconicus,  sesqui  longior 
quam  crassior,  secundus  ei  formå  par,  sed  paulo  minor,  ter- 
tius brevissimus,  conicus.  Stipes  palporum  maxillarium  paulo 
longior  quam  crassior,  articulo  primo  palporum  dimidio  brevior 
dimidiaque  parte  crassior. 

Mentum  brevissimum,  lunatum,  spisse  penicillatum ;  peni- 
cilli  longissimi,  fasciculati,  in  obliquum  et  antrorsum  pro- 
spicientes,  ligulam  multum  superantes.  Stipes  palporum  labi- 
alium  clavatus,  ejusdem  et  latitudinis  et  longitudinis,  infra 
profunde    sulcatus,    utrinque    parcius    eiliate    setosus.      Palpi 


499 

labiales  stipite  duplo  longiores  ,  niagnitudine  cum  palpis 
alterius  paris  terme  convenientes;  articulus  primus  clavatus, 
secundus  hoc  quinta  parte  longior  et  paulo  tenuior,  fusiforme 
ovatus.  Ligula  brevis,  conica,  apice  rotundata;  setæ  termi- 
nales nonnihil  distantes,  divaricatæ. 

Prothorax  capiti  et  longitudine  et  latitudine  par,  quadra- 
tus,  marginibus  et  angulis  omnibus  ferme  rectis,  planiusculus, 
lateribus  convexe  declivibus;  mesothorax  et  metathorax  præter 
longitudinem  duplo  inferiorem  cum  prothorace  convenientes, 
mesothorax  tamen  post  nonnihil  angustior,  metathorax  contra 
latior.  Scuta  dorsi  thoracis  æquata,  polita,  lateribus  non 
marginata;  impressiones  musculares  evanidæ;  præterga  et 
postterga  omnia  spisse  striatula. 

Pedes  breviusculi,  rasorii,  scansorii,  trochanteribus  et 
femoribus  in  fra  quadruplici  serie,  tibiis  sub  apicem  duplici  serie 
spinosis,  spinis  longis,  validis,  acervatis.  Coxæ  maximæ,  lon- 
giores quam  crassiores  vix  duplo,  scrobe  femorali  amplissimo, 
margine  utroque  eminente,  setis  longis  crebrius  ciliato.  Tro- 
chanteres  coxis  duplo  breviores;  femora  compressiuscula,  coxis 
dimidia  parte  breviora  iisque  plus  duplo  humiliora;  tibiæ  cla- 
vatæ,  femoribus  dimidia  et  octava  parte  breviores  iisque 
duplo  pæne  humiliores,  basi  constrictæ;  tarsi  producti,  teretes, 
clavati,  tibiis  quinta  parte  longiores  et  illis  paulo  graciliores, 
spinis  terminalibus  robustis.  Ungulæ  æquales,  validissimæ, 
productæ,  teretiusculæ,  divaricatæ,  apicem  versus  sensim  in- 
curvæ,  dimidiam  tarsorum  longitudinem  manifeste  superantes. 

Abdomen  caput  cum  thorace  quarta  fere  parte  superans 
longitudine,  lineare,  usque  ab  annulo  sexto  post  paulum  angus- 
tatum,  depressum,  pieuris  latissime  rotundatis.  Scuta  dorsi 
planiuscula,  transversa,  non  marginata,  integra,  nisi  ab- 
domine  fortius  distento  scuta  pleurarum  tangentia,  æquata, 
nitida,  levissime  rugosula,  crebro  minutissime  reticulosa;  im- 
pressiones musculares  profundiores,  ovatæ,  in  longitudinem 
ductæ.  Anguli  postici  annuli  noni  obtusi.  Scuta  ventralia 
integra,  invicem  tangentia.  Annulus  analis  annulo  nono  vix 
longior,  crassus,  conicus. 


.-,<  II I 

Cerci  fixi,  basi  distantiores,  annilo  oono  vix  triplo  lon- 
giores,  recti,  divaricati,  graciles,  apicem  versus  paulo  tenniores, 
tuberculis  setiferis  productis  medio  nodosi. 

Larva  linearis,  depressa,  nitida,  f'ulvo  castanea,  capite 
et  pronoto  fusce  castaneis,  cercis  pallidis.  Setæ  corporis 
longæ,  graciles,  erectæ.  Foveolæ  setigeræ  dorsi  majusculæ, 
tergis  abdominis  quaternæ. 

Ilab.  lucifuga  in  oris  sabulosis  maris  mediterranei. 


SCARITES    SP. 

Larva  obiter  inspecta  simillima  antecedentis;  accuratius 
perlustrata  præter  notas  quasdam  leviores  his  diti'ert  maj  oris 
momenti : 

acie  mandibularum  pone  retinaculum  brevi  >patio  rotunde 
dilatata ; 

dentibus  clypei  evanidis; 

angulis  frontalibus  obseurius  rotundatis,  in  margines  late- 
rales  partis  anticæ  clypei  sensiin  transmissis; 

striis  ocularibus  mancis,   in  media  tempora  desinentibus. 

Hab.     Ex  insulis  Nicobaricis  allata. 


DYSCHIRIUS    THORACICUS    F. 

Caput  quadratum,  depressum,  æquatum,  collo  nullo;  clypeus 
serrulatus;  an  (jul i  frontales  in  denticulum  desinentes. 

Ocelli  majusculi,  stria  tenuissima  temporalt  ri  udi. 

Antenner  longitudine  mandibularum,  articulo  secundo  brcci, 
tertio  producto,  clavato. 

Retinaculum  paulum  infra  medium  situm,  minutum;  penicillus 
longissimus. 

Stipites  maæillares  validt,  snbrecti,  parcius  barbati. 
Main    exterior  producta,    articulis    subæqualibus ,    secundo 
cylindrico. 

Maia  interior  nulla. 

Palpi  maæillares  articulo  secundo  brevi,  ultimo  conico. 


501 


Palpi  labiales  palpis  maæillaribus  longiores,  articulo  termi- 
nali acuminato. 

Ligida  brevissima,  truncata,  set /'s  terminalibus  distantibus. 

Prothorax  quadratits,  depressus,  scuto  lateribus  non  margi- 
nato,  impressionibus  muscularibus  evanidis. 

Pedes  breves,  femoribus  el  tibiis  sub  apicem  duplici  serie 
spinosis,  spinis  longis,  acervatis;  tibiæ  basi  conslrictæ;  tarsi  libiis 
tertia  parte  breviores,  clavati.     Ungulæ  solidæ,  productæ. 

Scuta  dorsalia  abdominis  integra,   lateribus  non  marginata. 

Annidus  analis  verrucis  duabus  scansoriis. 

Cerci  mobiles,  minuti,  eonici,  æquati. 

Caput  manifeste  quadratum,  collo  nullo,  lateribus  leviter 
rotundatum ,  supra  planiusculum,  epistomate  toto  excavato, 
depressione  marginum  lateralium  acute  definito,  usque  a  basi 
proclivi:  int'ra  convexum,  profunde  canaliciilatum ,  utrinque 
æquatum.  Anguli  frontales  sulco  Ieviore  separati,  in  obliquum 
altius  ascendentes,  planiusculi,  basi  sinuati,  apice  in  denti- 
culum  acutura  desinentes.  Clypeus  cum  epistomate  eonfusus, 
angulo  utroque  frontali  duplo  latior,  supra  leviter  convexus, 
læviusculus;  pars  antica  angulos  frontales  manifeste  excedens, 
serrulata,  a}»ice  summo  eminente,  tridentato,  dente  medio 
prorsum,  lateralibus  extrorsum  directis.  Sulci  frontales  lati, 
levius  impressi,  nonnihil  sinuosi,  post  convergentes,  totam 
epistomatis  longitudinem  occupantes.  Tempora  late  rotundata, 
deorsum  convexa,  stria  oculari  tenuissima,  integra.  Hypostoma 
dimidio  capite  quarta  parte  longius,  triangulum,  augustum, 
acutum,  utrinque  sinuatum ,  profunde  immersum,  levius  cari- 
nate  convexum. 

Ocelli  radiculæ  antennariæ  vicini,  majusculi,  rotunde 
oblongi,  inclinati,  in  circulum  ferme  dispositi,  capiti  supra 
inspecto  quaterni,  infra  inspecto  singuli. 

Antennæ  mandibulas  longitudine  æquantes,  validiores; 
articulus  primus  obconicus,  duplo  et  dimidio  longior  quam 
crassior,  secundus  obconicus,  plus  quam  dimidio  brevior 
primo,  tertius  maximus,  clavatus,  duplo  longior  quam  primus 


502 

eoque    apice    dimidio    crassior,    appendice    valida;    articulus 

ultimus  minutus,  gracilis. 

Mandibulæ  frontem  complentes,  ante  retinaculum  sensim 
acuminatæ,  falcatæ,  triplo  longiores  quam  latiores,  supra 
levius  convexæ,  aciem  versus  declives,  intra  planiusculæ; 
retinaculum  paulum  intra  medium  situm,  minutum,  apice  in- 
curvum;  penicillus  longissiinus. 

Sti]»ites  maxillares  mandibulis  dimidio  breviores,  validi, 
depresse  cylindrici,  quater  longiores  quam  latiores,  subrecti, 
parcius  barbati,  spinis  binis  gracilibus  sub  apicem  armati. 
Maia  exterior  medium  articuli  secundi  palporum  attingens; 
articulus  primus  clavatus,  longitudine  ferme  articuli  primi 
palporum,  sed  eo  tertia  parte  gracilior,  secundus  cylindricus, 
longitudine  ferme  præcedentis  sed  eo  dimidio  gracilior.  Maia 
interior  nulla.  Palpi  maxillares  stipite  maxillari  plus  quam 
duplo  breviores  iisque  quadruplo  pæne  tenuiores;  articulus 
primus  obconicus,  triplo  longior  quam  crassior,  secundus  boc 
duplo  minor ,  obconicus  ,  tertius  vix  magnitudine  secundi, 
conicus.  Stipes  palporum  maxillariam  perpaulo  longior  quam 
crassior,  articulo  primo  palporum  duplo  brevior  sed  eo  dimidio 
crassior. 

Mentum  transversum,  trapezoideum,  penicillatum;  peni- 
oi  1  li  lougissimi,  fasciculati,  in  obliquum  et  antrorsum  prospi- 
cientes,  ligulam  multum  superantes.  Stipes  palporum  labialium 
clavatus,  ejusdem  et  longitudinis  et  latitudinis,  infra  profunde 
sulcatus,  utrinque  bisetus.  Palpi  labiales  stipite  plus  quam 
duplo  longiores,  palpis  alterius  paris  quarta  parte  longiores 
iisque  basi  multo  crassiores;  articulus  primus  validus,  cla- 
vatus, secundus  boc  paulo  brevior  et  triplo  tenuior,  aeumi- 
natus,  leviter  incurvus.  Ligula  brevissima,  truncata,  setis 
terminalibus  distantibus. 

Prothorax  capite  quarta  parte  longior  sed  vix  latior  eo, 
quadratus,  marginibus  et  angulis  omnibus  ferme  rectis,  supra 
planiusculus ,  lateribus  convexe  declivibus ;  mesothorax  et 
metatborax  præter  longitudinem  duplo  inferiorem  cum  pro- 
thorace  convenientes,  metatborax  tamen  post  nonnihil  latior. 


503 


Scuta  dorsi  thoracis  æquata,  polita,  lateribus  non  margin  at  a : 
impressiones  musculares  evanidæ. 

Pedes  breves,  rasorii,  scansorii,  femoribus  ettibiis  sub  api- 
cera  parcius  spinosis,  spinis  longis,  gracilibus,  acervatis.  Coxæ 
magnæ,  duplo  lougiores  quam  latiores,  scrobe  femorali  amplo, 
parce  ciliato;  trochanteres  coxis  duplo  breviores,  spinulis 
nonnullis  brevibus ,  gracilibus  inl'ra  præditi;  femora  coxis 
tertia  parte  breviora;  tibiæ  clavatæ,  femoribus  tertia  parte 
breviores  iisque  basi  duplo  humiliores;  tarsi  producti,  teretes, 
clavati,  tibiis  tertia  parte  breviores  iisque  duplo  graciliores. 
Ungulæ  solidæ,  tenues,  productæ,  apicem  versus  sensim  in- 
curvæ,  tarsis  longitudine  pares. 

Abdomen  capite  cum  thorace  dimidio  ferme  longius, 
lineare,  annulis  septem  prioribus  ejusdem  latitudinis,  deinde 
sensim  acuminatum,  depressum,  pieuris  late  rotundatis.  Scuta 
dorsi  planiuscula,  transversa,  non  marginata,  integra,  uisi 
abdomine  fortius  distento  scuta  pleurarum  ferme  tangentia, 
æquata,  nitida;  impressiones  musculares  manifestæ,  ovatæ. 
Anguli  postici  annuli  noni  extra  cercos  non  eminentes.  Scuta 
ventralia  integra,  invicem  tangentia.  Annulus  analis  annulo 
nono  longior,  validissimus,  conicus,  verrucis  duabus  instructus 
exsertilibus,  hamis  minutissimis,  procumbentibus  crebro  sca- 
bratis,  scansoriis. 

Cerci  mobiles,  sub  angulos  annuli  noni  inserti  itaque 
latissime  distantes,  minuti,  conici,  levius  incurvi,  annulo  nono 
dimidio  breviores,  æquati,  parcius  setosi. 

Larva  linearis,  depressa,  nitidissima,  pallide  ferruginea, 
capite  cum  dorso  thoracis  fusce  ferrugineo.  Setæ  corporis 
numerosæ,  breviores. 

Hab.  in  arena  humida  riparia  maris,  amnium  et  lacuum, 
cuniculos  Blediorum  et  Heterocerorum  intrans  eorumque  et 
larvis  et  imaginibus  infestissima. 


504 
2.    Pades   ambulatorii,    rasorii. 

BROSCUS    CEPHAL01  ES    L. 

Caput  guadratum,  depressum,  infra  pone  mandibulas  utrin- 
gue  obscurius  bisulcum,  collo  latissimo,  occipiti  contiguo;  clypem 
tnmcatvs,  angulis  dbtusis;  anguli  frontales  rotundati. 

Ocelli  oblongi,    inclinati,   appropinquantes ,    sulco  temporali 

ri  ii  cl  i. 

Antennæ  longitvdine  mandibularum,  articulo  "primo  producto. 

lietinaculum  pone  midi  nm  situm,  apici  mandibvlæ  lati- 
ludine  par;   penicillus  gracilis. 

Stipites  maocillares  validt,  barbati. 

Maia  exterior  pwducta,  valida,  articulo  primo  clavato, 
secundo  hor  duplo  breviore,  conico. 

Main  interior  nu  I  lu. 

Palpi  maxillares  validi,  articulo  ultimo  minutissimo,  conico. 

Palpi  labiales  articulo  terminali  magno,  conico,  acuminato. 

Ligula  brevis,  crassa,  conica,  setis  terminalibus  productis, 
gracillimis,   vicinis. 

Prothorax  guadratus,  depressus,  scuto  lateribus  obscure  mar- 
ginato;  impressionibus  muscularibus  transversis  superne  constricto. 

Pedes  breviusculi,  trochanteribus ,  femoribus  et  tibiis  mb 
apicem  purer  spinosis,  spinis  longis,  gracilibus;  forsi  tibiis  lon- 
giores.     I  ngulæ  solidæ,  productæ. 

Scula  dorsalia  abdominis  manca,  lateribus  non  marginala. 

Annulus  analis  inermis. 

Cerci  fixi,  breviores,  graciles,  multinodosi. 

Caput  cum  collo  contiguo  terme  quadratum,  septima  tan- 
tuin  parte  latius  quam  longius,  latitudine  temporali  maxima,  lati- 
tudinem  frontalem  quarta  parte  superante:  supra  planiusculum, 
epistomate  concave  proclivi:  infra  late  convexum,  suleis  binis 
levissimis,  decurtatis  pone  mandibulas  impressum,  medio  teuu- 
iter  canaliculatum,  canalicula  hypostoma  versus  sensim  profun- 
diore.  Anguli  trontales  sulco  lato  definiti,  rotundate  obtusi, 
in  obliquum  ascendentes,  superne  sulco  leviore,  arcuato  in 
areas    binas,    levius    convexas    divisi.      Clypeus    impressione 


505 


transversa  obscuriore  definitus,  latitudine  angulorum  fron- 
taliura,  sub  apicem  leviter  excavatus,  parte  antica  angulos 
frontales  manifeste  excedente;  apex  late  truncatus,  angulis 
obtusis.  Sulci  frontales  altissimi,  incurvi,  aream  raediam 
epistoniatis  oblongam,  convexam  amplectentes  ramumqne  tem- 
pora  versus  emittentes  latissimum,  excurvum;  areæ  laterales 
e[)istomatis  convexiusculæ,  suleo  leviore  eircurascriptæ.  Tem- 
pora supra  inspecta  late  rotundata,  deorsum  globosa,  sulco 
antico  impressa  arcuato,  aream  ocularem  superne  et  post 
circumcingente.  Hypostoma  dimidiam  capitis  longitudinem 
vix  explens,  triangulum,  planum,  profunde  immer  sum.  Collum 
capite  triplo  brevius,  latitudinis  pæne  temporum,  infra  occi- 
piti  contiguum  nec  nisi  foveis  duabus  transversis  ab  eo 
discernendum,  supra  et  lateribus  sulco  discretum :  sulcus 
profundus,  superne  rectus,  lateribus  vable  arcuatus. 

Ocelli  appropinquantes,  radiculæ  antennariæ  viciui,  mi- 
nusculi,  oblongi,  inclinati,  in  series  binas  ferme  rectas,  de- 
orsum declives  ita  dispositi,  ut  capiti  supra  inspecto  ocelli 
quaterni,  infra  inspecto  bini  appareant. 

Antennæ  longitudine  mandibularum;  articulus  primus  cla- 
vate  cylindricus,  quadruplo  fere  longior  quam  crassior,  secundus 
duplo  brevior  primo,  obconicus,  tertius  clavatus,  dimidio  lon- 
gior secundo,  angulo  exteriore  apicis  extra  appendicem  pro- 
minente, ultimus  gracilis,  longitudine  secundi. 

Mandibulæ  latitudine  antica  capitis  quarta  parte  brevi- 
ores,  triplo  longiores  quam  latiores,  ante  retinaculum  sensim 
acuminatæ,  falcate  incurvæ,  supra  carinatæ,  aciem  versus 
concave  declives,  infra  planiusculæ,  sub  aciem  carinatæ; 
retinaculum  mox  infra  medium  situm,  apice  mandibulæ  vix 
validius;  penicillus  gracilis. 

Stipites  maxillares  mandibulis  dimidio  et  tertia  parte 
breviores,  depresse  cylindrici,  duplo  et  dimidio  longiores  quam 
latiores,  validiores,  leviter  incurvi,  dense  barbati  spinisque 
nonnullis  pone  malam  armati  longis,  gracilibus.  Maia  exterior 
medium  articuli  secundi  palporum  longitudine  attingens,  vali- 
dissima;  articulus  primus  clavatus,  crassitudine  articuli  secundi 
palporum,    secundus   conice  fusiformis,    duplo    gracilior  primo 


506 


eoque  duplo  pæne  brevior.  Maia  interior  nulla.  Palpi 
maxillares  stipite  maxillari  dimidio  et  tertia  parte  breviores 
iisque  vix  duplo  tenuiores;  articulus  primus  obconicus,  duplo 
longior  quam  crassior,  secundus  hoc  tertia  parte  et  brevior 
et  tenuior,  obconicus,  tertius  minutissimus,  conicus.  Stipes 
palporum  maxillarium  ejusdem  ferme  et  longitudinis  et  crassi- 
tudinis,  articulo  primo  palporum  dimidio  brevior  eoque  non- 
nihil  crassior. 

Mentum  trapezoideum,  brevissimum,  quadruplo  latius 
quam  longius,  superne  tomento  spisso  penicillato  tectum. 
Stipes  palporum  labialium  duplo  latior  quam  longior,  sub- 
quadratus,  basin  versus  sensim  paulo  angustior,  canalicula 
media  leviore,  supra  pilosus,  utrinque  dense  barbatus.  Palpi 
labiales  stipite  quarta  parte  longiores,  palpos  alterius  paris 
crassitudine  æquantes,  longitudine  vero  paulum  superantes; 
articulus  primus  clavatus ,  rectus,  secundus  hoc  tertia  parte 
brevior  et  duplo  tenuior,  conicus.  Ligula  brevis,  crassa, 
conica,  setis  terminalibus  vicinis,  gracillimis,  longissimis. 

Prothorax  latitudine  capitis  eoque  octava  ferme  parte 
longior,  quadratus,  antrorsum  paululo  angustior,  marginibus 
omnibus  subrectis,  angulis  rotundate  obtusiusculis :  supra 
planiusculus,  lateribus  convexe  declivibus ,  obscure  margi- 
natis;  prætergum  et  posttergum  striatula;  impressiones  mus- 
culares  transversæ,  acutæ,  levius  arcuatæ,  disco  contiguæ. 
Mesothorax  et  metathorax  latitudine  prothoracis  sed  eo  plus 
quam  dimidio  breviores,  transverse  quadrati,  duplo  latiores 
quam  longiores,  dorso  planiusculi;  latera  late  rotundata,  ob- 
scurius  marginata;  postterga  leviter  striatula;  impressiones 
musculares  leviores,  in  longitndinem  ductæ. 

Pedes  breviusculi,  rasorii,  trochanteribus,  femoribus  et 
tibiis  sub  apicem  parce  spinosis,  spinis  longioribus,  graciliori- 
bus.  Coxæ  conica1,  duplo  et  dimidio  longiores  quam  cras- 
siores,  scrobe  femorali  amplo,  planiusculo,  margine  utroque 
acute  elevato,  setis  gracilibus,  longissimis  ciliato.  Tro- 
chanteres  coxis  duplo  breviores,  seta  ambulatoria  producta. 
Femora  coxis  dimidio  breviora.  Tibiæ  femora  crassitudine 
pæne   æquantes,    sed   iis   dimidio    et    tertia    parte    breviores. 


507 


Tarsi  conice  cylindrici,  tibiis  tertia  parte  tenuiores  iisque 
octava  parte  longiores,  spinulis  terminalibus  productis.  Ungulæ 
solidæ,  longitudine  tarsi,  curvatæ,  valde  acuminatæ.  Empodia 
bispina. 

Abdomen  capite  cum  thorace  tertia  ferme  parte  longius, 
obconicum ,  usque  ab  annulo  tertio  sensim  post  angustatum, 
depresse  teretiusculum ,  pieuris  late  rotundatis.  Scuta  dorsi 
planiuscula,  transversa,  lateribus  manca,  late  rotundata,  non 
raarginata,  angulo  utroque  postico  in  tuberculura  setiferum 
elevato;  Impressiones  musculares  obliquæ,  profundiores.  An- 
guli  postici  annal)  noni  eminentes,  subrecti.  Annulus  analis 
annulo  nono  longior,  tenuis,  conice  cylindricus,  apice  inolli, 
exsertili,  inermi. 

Cerci  fixi,  annulo  nono  plus  quam  triplo  longiores,  basi 
distantes,  incurvi,  graciles,  apicem  versus  paululo  tenuiores, 
tuberculis  setiferis  cunctis  angulate  productis  multinodosi. 

Larva  depressiuscula,  linearis,  post  angustata ;  setæ 
capitis,  scutorum  omnium  et  cercorum  longissimæ,  erectæ; 
pronotum  politum,  reticulatione  levissima.  Albida,  capite, 
mandibulis  et  disco  pronoti  fusce  ferrugineis;  scuta  reliqua 
dorsi  cum  pedibus  et  cercis  pallide  flavescentia;  scuta  ven- 
tralia  colore  vix  discernenda. 

Ilali.  lucifuga  in  sabulosis  luimidis  ripariis ,  pascuis, 
ruderatis,  arena  volatili. 


PTEROSTICHUS    NIGRITA    F. 

Caput  quadratum,  depressum,  pone  antennas  sulcatum,  infra 
pone  mandibulas  utrinque  bisulcum,  collo  latissimo,  rap/ti  con- 
tiguo,  sn/co  collari  sub  tempora  usque  ad  mandibulas  continuato; 
clypeus  truncatus,  obseure  crenulatus;  anguli  frontales  obtusi. 

Oeetli  oblongi,  inclinati,  sulco  temporalt  vineli,  valde  appro- 
pinquantes,  eapili  prono  siiiguli,  supino  nul  I  i  conspicui. 

Antennæ  Ion  (/Undine  mandibularum,  articulo  primo  producto, 
sextuplo  fere  lonqiare  quam  crassiore. 

Retinaculum  pone  medium  situm,  minutum;  penicillus  gracilis. 


508 

Stipites  maxillares  graciles,  quintuplo  longiores  quam  cras- 

siores,  barbati. 

Maia  exterior  producta ,  valida .  articulo  primo  clavato, 
secundo  hoc  tertia  porte  breviore,  fusiforme  conico. 

Maia  interior  conica,  graeilis,  seta  lateral  i. 

Palpi  maxillares  graciles,  articulo  ultimo  minuto,  gracillimo. 

Palpi  labiales  articulis  ejusdem  ferme  longitudinis,  terminali 
magno,  conico,  acuminato. 

Ligula  minuta,  conica,  setis  terminalibus  productis,  gra- 
cillimis,  vicinis. 

Prothorax  quadratus,  (/nar/a  parte  latior  quam  longior, 
scuto  lateribus  acute  marginato ,  impressionibus  muscularibm 
transversis  supet  ne  constricto. 

Pedes  breviusculi,  trochanteribus  et  femoribus  infra  tibiisque 
sub  apicem  duplici  serie  spinosis,  spin  is  brevioribus,  ral  id  is: 
larsi  longitudinis  tibiarum.     Ungulæ  validæ,  subæquales. 

Scala  dorsalia  abdominis  manca,  lateribus  acute  marginata. 

Annulus  analis  verrucis  duabus  scansoriis. 

Cerci  fixi    breviores,  graciles,  multinodosi. 

Caput  cum  collo  pæne  quadratum,  latitudine  temporali 
maxima,  latitudinem  frontalem  tertia  sextaque  parte  super- 
ante:  supra  planiosculum,  epistomate  ante  antennas  com-ave 
proclivi:  infra  leviter  convexum,  canalicula  media  leviore, 
latiore,  acute  definita  sulcisque  binis  pone  mandibulas  im- 
pressum:  sulci  ad  collmn  desinentes  ,  ante  convergentes, 
exterior  arcuatus,  profunde  immersus,  interior  serie  contigua 
fovearum  setiferarum  compositus.  Anguli  frontales  sulco 
latissimo  definiti,  in  obliquum  ascendentes,  obtuse  angulati. 
Clypeus  impressione  transversa,  arcuata  definitus,  angulo 
utroque  frontali  dimidio  ferme  latior,  supra  leviter  excavatus, 
transverse  rugulosus,  parte  antica  obscure  crenulata,  angulos 
frontales  manifeste  excedente:  apex  late  truncatus,  angulis 
obtusis.  Sulci  frontales  in  medio  epistomate  pone  antennas 
incipientes,  latissimi,  incurvi,  usque  ad  collum  continuati; 
areæ  laterales  epistomatis  extrorsum  excavatæ,  margine  tem- 
porali leviter  carinato;  pone  antennas  utrinque  sulcus  sinuatus, 


509 


profundus,  margine  exteriore  carinate  elevato,  usque  ad 
colJura  procedens;  sulci  denique  duo  breviores,  post  conver- 
gentes,  medio  sæpius  leviores,  vertici  impressi.  Tempora 
late  rotundata,  deorsum  convexa,  stria  arcuata  antica.  ocellos 
cunctos  ambiente.  Hypostoma  diraidio  capite  tertia  parte  bre- 
vius,  levius  immersum,  triangulum,  carinate  convexum.  Collum 
capite  triplo  brevius,  temporibus  paulo  angustius,  in  fra  occi- 
piti  contiguum,  supra  impressione  transversa,  profunda,  sinuosa 
separatnm ,  lateribus  sulco  arcuato  discretum :  sulcus  apice 
inferiore  ad  angulum  rectum  antrorsum  flexus,  deinde  sub 
tempora  ad  mandibulas  usque  procedens,  margine  interiore 
in  c  ar  in  am  acutam,  extrorsum  vergentem  elevato. 

Ocelli  radiculæ  antennariæ  vicini,  in  series  binas  deorsum 
declives  dispositi,  minuti,  oblongi,  inclinati,  valde  appro- 
pinquantes,  ut  capiti  supra  inspecto  tantum  singuli,  capiti 
infra  inspecto  nulli  appareant. 

Antennæ  longitudine  ferme  mandibularum  ;  articulus  primus 
clavate  cylindricus,  sextuplo  fere  longior  quam  crassior,  secun- 
dus  obconicus,  primo  duplo  ferme  brevior,  tertius  clavatus, 
tertia  parte  longior  secundo,  angulo  exteriore  apicis  extra 
appendicem  prominente,    ultimus  gracilis,  longitudine  secundi. 

Mandibulæ  frontem  complentes,  triplo  et  dimidio  lon- 
giores  quam  latiores,  ante  retinaculum  sensim  acuminatæ  et 
valde  extenuatæ,  falcate  ineurvæ,  supra  levius  carinatæ,  aciem 
versus  plane  declives,  infra  planiusculæ;  retinaculum  infra 
medium  situm ,    minutum,   tenue,    acutum;   penicillus    gracilis. 

Stipites  maxillares  mandibulis  dimidio  breviores,  depresse 
cylindrici,  quintuplo  longiores  quam  latiores,  leviter  incurvi, 
setosi,  tenuius  barbati.  Maia  exterior  producta,  articulum 
priinum  palporum  nonnibil  excedens;  articulus  primus  cla- 
vatus, longitudine  articuli  primi  palporum  sed  eo  dimidio 
gracilior,  secundus  conice  fusiformis,  dimidio  gracilior  primo 
eoque  tertia  parte  brevior.  Maia  interior  remota,  gracilis, 
conica,  seta  laterali,  breviore.  Palpi  maxillares  stipite  maxil- 
lari  dimidia  quartaque  parte  breviores  eoque  plus  quam  duplo 
graciliores;  articulus  primus  obconicus,  triplo  longior  quam 
crassior,  secundus  longitudine  primi  sed  eo  dimidio  gracilior, 
IV.  33 


510 


obconicus,  tertius  gracillimus,  cylindricus ,  plos  quam  duplo 
brevior  articulo  secundo.  Stipes  palporum  maxillarium  paulo 
longior  quam  latior,  articulo  primo  palporum  duplo  brevior 
eoque  tertia  parte  crassior. 

Mentum  brevissimam,  lunatum,  quintuplo  latius  quam 
longius,  superne  tomento  spisso  peuicillato  tectum.  Stipes 
palporum  labialium  quadratus,  basi  paulum  angustatus,  canali- 
cula  media  leviore,  utrinque  dense  barbatus.  Palpi  labiales 
stipite  duplo  longiores,  palpos  alterius  paris  crassitudine  mani- 
feste superantes,  longitudine  vero  ferme  æquantes;  articuli 
ejusdem  pæne  longitudinis  ,  primus  clavatus,  secundus  hoc 
duplo  gracilior,  conice  fusiformis,  usque  a  medio  valde  attenu- 
atus.  Ligula  minuta,  tennis,  conica,  setis  terminalibus  vicinis, 
longissimis,  gracillimis. 

Prothorax  quarta  parte  latior  quam  longior,  transverse 
quadratus,  basi  capite  paulo  latior,  antioisum  nonnihil  an- 
gustatus, lateribus  late  rotundatis,  angulis  omnibus  subrectis: 
supra  planiusculus,  lateribus  scuti  convexe  declivibus,  acute 
marginatis;  impressiones  musculares  transversæ,  acutæ,  leviter 
arcuatæ,  disco  contiguæ.  Mesothorax  et  metathorax  pro- 
thoraci  latitudine  pares  sed  eo  plus  quam  dimidio  breviores, 
transverse  quadrati,  duplo  pæne  latiores  quam  longiores, 
disco  planiusculi,  lateribus  late  rotnndati,  antrorsum  margi- 
nati;  impressiones  musculares  profundiores,  in  longitudinem 
ductæ,   oblongæ. 

Pedes  breves,  rasorii,  trochanteribus  et  femoribus  infra 
tibiisque  sub  apicem  duplici  serie  spinosis,  spinis  brevioribus, 
validis.  Coxæ  conicæ,  inclinatæ,  robustissimæ,  vix  duplo 
longiores  quam  crassiores,  scrobe  femorali  amplo,  profundo, 
margine  utroque  elevato,  parce  setoso.  Trocbanteres  dimidiam 
coxarum  longitudinem  quinta  parte  superantes,  seta  ambula- 
toria  valida;  fe  mora  coxis  dimidio  breviora;  tibiæ  femoribus 
duplo  breviores;  tarsi  conice  cylindrici,  longitudine  tibiarum  iis- 
que  tertia  parte  tenuiores,  spinulis  terminalibus  validis.  Ungulæ 
tarsis  quarta  parte  breviores,  subæquales,  compressæ,  validæ. 

Abdomen  capite  cum  thorace  dimidio  longius,  anguste 
fusiforme,    usque    ab    annulo   tertio    sensim  post    angustatum, 


511 

depresse  teretiusculum,  pieuris  Iate  rotundatis.  Scuta  dorsi 
planiuscula,  transversa,  duplo  latiora  quam  longiora,  lateribus 
manca,  subrecta,  arute  marginata,  angulo  utroque  posteriore 
in  tuberculura  minutum  setiferum  elevato ;  impressiones  mus- 
culares  obliquæ,  leviores,  definitione  obscura.  Anguli  postici 
annuli  noni  conice  eminentes.  Annulus  analis  productus, 
annulo  nono  duplo  longior,  conice  cylindricus,  apice  verrucis 
duabus  instructus  conicis,  exsertilibus,  granulis  minutis  cor- 
neis  creberrime  scabratis,  scansoriis. 

Cerci  fixi,  basi  vicini,  annulo  nono  quadruplo  longiores, 
paululura  incurvi,  graciles,  pone  medium  extenuati,  tuberculis 
setiferis  cunctis  productis  multinodosi. 

Larva  depressiuscula,  linearis,  post  angustata;  setæ  ca- 
pitis,  scutorum  omnium  et  cereorum  longiores,  graciles,  erectæ; 
pronotum  nitidum,  reticulatione  minutissima,  creberrima.  AI- 
bida,  capite,  mandibulis  et  pronoto  fusce  ferrugineis;  scuta 
reliqua  corporis  pallide  ferruginea,  fusce  irrorata;  pedes  pal- 
lide  ferruginei;  cerci  fusce  ferruginei,  parte  terminali  alba. 

Hab.  in  pratis,  agris,  campis,  pascuis,  ripis,  ruderatis 
omnivaga,  lucifuga. 


PTEROSTICHUS    MELANARIUS    Ulig. 

Larva  præter  magnitudinem  triplo  majorem  simillima 
præcedentis  dignoscitur 

parte  antica  clypei  supra  leviter  excavata,  medio  emargi- 
nata,  angulis  rotundatis; 

sulco  postmandibulari  interiore  profundo,  exteriore  ante 
et  post  decurtato; 

colore  partium  cornearum  saturatiore,  capiti  et  pronoto 
fusce  castaneo,  scutis  reliquis  dorsi  fusce  ferrugineo,  fusce 
irrorato;  cercis  ferrugineis,  basi  fuscis. 

Hab.  cum  præcedente. 


512 


PTEROSTICFIUS    OBLONGOPUNCTATDS    F. 

Larva  simillima  Pterost.  nigritæ  dignoscitur 
epistomate    ante    antennas    abrupte    procumbente,    parte 
antica  brevissima,   angulos  frontales  qod   superante; 

snlco  postinandibulari    exteriore  minus  profundo,  latiore; 
sulco  laterali  colli  ad  ocellos  tantum  continuato; 
cercis  totis  albidis. 
Hab.  in  nemoribus  umbrosis,  lucifuga. 


AM  EOMENUS    MARGINATUS    L. 

Caput  transverse  quadratum,  depressum,  pone  antennas  sul- 
catum,  infra  pone  mandibulas  utrinque  bisulcum,  collo  latissimo, 
eapiti  contiguo,  sul  ro  collari  sub  tempora  desinente;  clypeus  ar- 
cuatus,  breviter  lobatus,  serrulatus;   anguli  frontales  acutiusculi. 

Ocelli  oblongi,  inclinati,  sul  cd  temporalt  cincti,  appropin- 
quantes,  eapiti  et  prono  et  sup/ /in  bini  conspicui. 

\iiiciiinr  longiimline  mandibularum,  articulo  primo  producto, 
quadruplo  longiore  quam  crassiore. 

Retinaculum  parvum,   medio  sil  nm:  penicillus  (/rad/is. 

SU  piles  maxillares  validiores,  triplo  longiores  <pt<im  cras- 
siores,  barbati. 

Maia  exterior  producta,  articulo  primo  clavato,  secundo  hoc 
tertia  parte  breviore,  conico,  acuminato. 

Maia  interior  brevis,  conica,  seta  terminali,  producta,  valida. 

Pal  pi  maxillares  graciles,  articulo  ultimo  conico. 

/'a/pi  labiales  articulo  terminali  breviore  quam  primo,  conico. 
acuminato. 

Ligula  minuta,  conica,  setis  terminalibus  productis,  vicinis, 
gracillimis. 

Prothorax  quadratus,  dimidia  ferme  perle  latior  quam  lon- 
gior,  depressus,  scuto  lateribus  acute  marginato,  impressionibus 
muscularibus  superne  constricto. 

Pedes  breviusculi,  trochanteribus  et  femoribus  infra  tibiisque 
sub  apicem  duplici  serie  spinosis,  spinis  gracillimis;  tarsi  libiis 
longiores.     Ungulæ  validæ,  subæquales. 

Scula  dorsalia  abdominis  manca,  lateribus  acute  marginata. 

Cerci  fix  i,  longiusculi ,  graciles,   multinodosi. 


513 


Structura  partium  fere  Pterostichi,  formå  tamen  nonDihil 
brevior  et  latior.  Caput  transverse  quadratum,  quarta  parte 
latius  quam  longius ;  anguli  frontales  sulco  præalto  definiti, 
margine  priore  serrulato,  apice  sumrao  manifesto,  acutiore; 
pars  antiea  clypei  leviter  arcuata,  quadriloba,  lobis  brevissi- 
mis,  lateralibus  minutis,  acutis,  dente  minuto  basali  utrinque, 
intermediis  late  rotundatis,  serrulatis;  areæ  laterales  episto- 
matis  profundius  excavatæ,  sutura  temporali  altius  carinata; 
sulci  laterales  colli  ad  sulcum  exteriorem  postmandibularem 
vix  continuati. 

Ocelli  biui  capiti  et  prono   et  supino  conspicui. 

Articulus  primus  antennaruni  quadruplo  longior  quam 
crassior. 

Mandibulæ  latitudine  frontali  quarta  parte  breviores; 
retinaculum   in   medio    situm. 

Stipites  maxillares  triplo  tantum  longiores  quam  latiores; 
mala  exterior  apicem  articuli  primi  palporum  attingens,  arti- 
culo  secundo  conico,  acuminato;  mala  interior  brevis,  conica, 
seta  terminali,  producta,  valida;  articulus  primus  palporum 
maxillarium  duplo  et  dimidio  longior  quam  crassior,  secundus 
paulo  brevior  primo  eoque  tertia  parte  gracilior,  tertius  coni- 
cus ,  duplo  pæne  brevior  secundo  eoque  tertia  parte  gracilior. 

Palpi  labiales  stipite  dimidio  longiores,  palpis  maxil- 
laribus  paulo  longiores;  articulus  secundus  præcedente  mani- 
feste brevior,  conicus,  acuminatus. 

Prothorax  dimidio  fere  latior  quam  longior. 

Spinulæ  pedura  gracillimæ;  tarsi  tibiis  paulo  longiores. 

Scuta  dorsi  abdominis  latiora  quam  longiora  plus  duplo; 
impressiones  musculares  manifestæ. 

Cerci  annulo  nono  quintuplo  longiores. 

Larva  albida;  caput  nigrofuscum,  antennis  et  ore  ferru- 
gineis,  margine  trontis  maculaque  magna  temporali  utrinque 
luteis;  scuta  dorsi  thoracis  nigrofusca,  abdominis  fusca,  nigro- 
fusce  irrorata;  pedes  pallide  fusci;  cerci  albidi,  fusce  fasciati, 
basi  fusci. 

Hab.  in  uliginosis,  sale  imprægnatis. 


51  l 


\\(  imMi  MUS    MOESTUS    Duft. 

Larva  dignoscitar  ;i  præcedente  cui  simillima 

angulis  frontis  obtusis; 

lobis  lateralibus  clypei  oiinoribus,  obtusioribus,  edeotulis. 
Hab.  in  umbrosi8  humidis. 


ANCHOMENUS    ANGUSTICOLLIS    F. 
Larva  dignoscitar  ab  antecedentibus  quibus  simillima 

acie  mandibularuiu  ante  retinaculum  crenulata; 

lobis  lateralibus  clypei  majoribus,  serratis; 

cercis  gracilioribus,  septuplo  longioribus  qaara  annulo  nono. 
Hab.  in  umbrosis  humidis. 


PATROBUS     I.V  AV  \  II  S    l'ayk. 

Caput  oblonge  quadratum,  depressum,  infra  pone  mandi- 
bulas  utrinque  sulcatum,  collo  latissimo,  infra  occipiti  contiguo; 
clypeus  breviter  trilobusj  anguli  frontales  acuti. 

Ocelli  oblongi,  inclinati,  sulco  temporalt  cincti,  appropin- 
quantes,  en  pil  i  prono  quaterni,  mpino  singuli  conspicui. 

intennæ  mandibuiis  longiores,  articulis  ternis  prioribus 
< jiixh  ih  longitudinis. 

Retinaculum  pæne  medium,  minutum;  penicillus  nullus. 

Stipites  maxillares  graciles,  le  mi  iler  barbati. 

Muld  exterior  producta,  gracilis,  articulis  ejusdem  ferme 
longitudinis,  secundo  gracili,  acuminato. 

Maia  interior  nul  la. 

Palpi  nm. ril  I  an  s  graciles,  articulo  ultimo  minuto,  gracillimo. 

Palpi  labiales  articulis  ejusdem  pæne  longitudinis,  termi- 
nali conico.  acuto. 

Ligula  minuta,  conica,  setis  terminalibus  productis,  gra- 
cillimis,   ri  c  i  ni  s. 

Prothorax  transverse  quadratus,  sc.rla  porto  latior  quam 
longior,  convexiusculus,  scuto  lateribus  acute  marginato,  impres- 
sionibus  muscularibus  transversis  .si//>mir  constricto. 


515 


Pedes  longiuscvli,  graciliores}  femoribus  tibiisque  sub  apicem 
parce  graciliter  spinosis;  tarsi  producti,  tibiis  longiores.  Ungulæ 
gradles,  æquales. 

Scuta  dorsalia  dbdominis  manca,  lateribus  acute  marginata. 

Cerci  fixi,  breviores,  graciles,  parce  leviter  nodosi. 

Caput  cum  collo  oblonge  quadratum,  septima  parte  lougius 
quam  latius,  latitudine  media  temporali  latitudinein  frontalem 
tertia  parte  superante:  supra  planiusculum,  epistomate  ante 
antennas  convexe  proclivi :  inf'ra  planiusculum,  canalicula  media 
latiore,  acute  definita  sulcoque  utrinque  pone  mandibulas 
aratam  altiore,  recto,  latiusculo,  usque  ad  collura  extenso. 
Anguli  frontales  sulco  lato,  præalto  definiti,  sursum  ascen- 
dentes,  extra  late  sinuati,  prorsus  in  dentem  validiorem, 
acutum  producti.  Clypeus  cum  epistomate  conl'usus,  anguli 
utriusque  frontalis  latitudine,  supra  convexiusculus,  sub  api- 
cem leviter  excavatus;  pars  antica  angulos  frontales  per- 
paulum  excedens,  late  truncata,  margine  priore  breviter  trilobo, 
lobis  lateralibus  late  rotundatis ,  intermedio  obtuso.  Sulci 
frontales  decurtati,  ovati,  præalti;  in  parte  postica  episto- 
matis  sulculi  duo  oblongi,  post  convergentes  impressi ;  areæ 
laterales  epistomatis  concaviusculæ,  sutura  temporali  elevata. 
Tempora  supra  inspecta  rotundata,  deorsum  breviter  convexa, 
stria  arcuata  media,  obliqua,  præalta,  supra  ocellos  ascen- 
dente,  capiti  supino  non  conspicua.  Hypostoma  dimidio 
capite  nonnihil  brevius,  triangulum,  utrinque  leviter  rotun- 
datum,  minus  profunde  immersum,  planiusculum,  medio  leviter 
carinatum.  Collum  capite  triplo  brevius,  temporibus  mediis 
sexta  parte  angustius,  utrinque  rotundatum,  infra  occipiti 
contiguum,  supra  impressione  transversa,  profunda  definitum, 
lateribus  sulco  arcuato,  ad  sulcum  postmandibularem  con- 
tinuato  discretum. 

Ocelli  radiculæ  antennariæ  vicini,  majusculi,  oblongi,  in- 
clinati,  appropinquantes,  in  series  binas,  curvatas,  deorsum 
proclives  ita  dispositi,  ut  capiti  prono  appareant  quaterni, 
capiti  supino  tantum  singuli. 


516 

Antennæ  mandibulis  quiuta  parte  longiores;  articuli  terai 
priores  ejusdem  longitudinis,  primus  et  secundus  clavate  cylin- 
drici,  tertius  clavatus,  angulo  exteriore  apicis  extra  appen- 
dicem  prominente;  articulus  ultimo-  gracilis,  præcedente  tertia 
parte  brevior. 

Mandibulæ  frontem  pæne  complentes,  quadruplo  longiores 
quam  latiores,  depressæ,  ante  retinaculum  falcatæ,  valde 
extenuatæ,  e  dorso  ro  tun  dato  aciem  versus  concaviuscule  de- 
clives,  infra  planiusculæ ;  retinaculum  pæne  medium,  minutum, 
incurvum;  penicillus  nullus. 

Stipites  maxillares  mandibulis  plus  quam  dimidio  brevi- 
ores,  depresse  cylindrici,  graciliores,  quadruplo  longiores  quam 
latiores,  incurvi,  tenuius  barbati,  seta  longa,  valida  sub  apicem 
præditi.  Maia  exterior  producta,  gracillima,  articulum  primum 
palporum  manifeste  superans;  articulus  primus  clavatus,  arti- 
culo  primo  palporum  tertia  parte  brévior  eoque  duplo  ferme 
tenuior,  secundus  leviter  incurvus,  vakle  acuminatus,  longitu- 
dinis articuli  præcedentis  sed  eo  dimidio  gracilior.  Maia  interior 
nulla.  Palpi  maxillares  stipite  maxillari  tertia  parte  breviores 
eoque  duplo  tenuiores;  articulus  primus  clavatus,  longinr  quam 
crassior  plus  triplo,  secundus  cylindricus,  quarta  parte  brevior 
primo  eoque  paulo  gracilior,  tertius  gracillimus,  acuminatus, 
dimidio  brevior  secundo  eoque  duplo  tenuior.  Stipes  pal- 
porum maxillarium  paulo  longior  quam  crassior ,  articulo 
primo  palporum  non  crassior  sed  triplo  pæne  brevior  eo. 

Mentum  trapezoideura,  duplo  latius  quam  longius,  supra 
spisse  penicillatum.  Stipes  palporum  labialium  quadratus, 
basi  paulum  angustatus,  quarta  parte  longior  quam  latior, 
infra  leviter  sulcatus,  utrinque  densius  setose  barbatus.  Palpi 
labiales  stipite  duplo  longiores,  palpis  maxillaribus  mani- 
feste robustiores  iisque  quarta  parte  longiores;  articuli  ejus- 
dem pæne  longitudinis,  primus  clavatus,  subrectus,  secundus 
conicus,  valde  acuminatus,  articulo  ultimo  palporum  alterius 
paris  triplo  longior.  Ligula  minuta,  conica,  setis  termi- 
nalibus  vicinis,  productis,  gracillimis. 

Prothorax  sexta  parte  latior  quam  longior,  quadratus, 
capite   paulo    latior,    lateribus    latissime   rotundatus,    angulis 


517 

omnibus  obtusis:  supra  convexiusculus,  lateribus  acute  margi- 
natus;  impressiones  musculares  transversæ,  leviter  arcuatæ, 
acutæ,  disco  pæne  contiguæ.  Prætergum  et  posttergum  levius 
spisse  striatnia.  Mesothorax  et  metathorax  prothorace  per- 
paulo  latiores  sed  plus  quam  dimidio  breviores,  transversi, 
latiores  quam  longiores  plus  duplo,  convexi,  lateribus  rotun- 
datis,  antrorsum  marginatis;  impressiones  musculares  pro- 
fundæ,   oblonge  rotundatæ. 

Pedes  longiusculi,  graciles,  leviter  rasorii,  femoribus  et 
tibiis  sub  apicem  spinis  gracilibus  parce  coronatis.  Coxæ 
conicæ,  incliuatæ,  duplo  longiores  quam  crassiores,  scrobe 
femorali  anguste  excavato;  troclianteres  coxis  tertia  parte 
breviores-;  femora  coxarum  pæne  longitudinis;  tibiæ  clavate 
cylindricæ,  femoribus  dimidio  breviores  sed  quarta  tantum 
parte  tenuiores;  tarsi  eonice  cylindrici,  tibiis  quinta  parte 
longiores  sed  iis  perpaulo  tenuiores.  Ungulæ  tarsis  duplo 
breviores,  æquales,  graciles,  leviter  incurvæ. 

Abdomen  thorace  duplo  longius,  fusiforme,  pieuris  acutius 
rotundatis.  Scuta  dorsi  transversa,  convexa,  lateribus  raanca, 
oblique  rotundata,  acute  marginata,  angulo  utroque  posteriore 
in  tuber  setiferum  elevato;  impressiones  musculares  profundæ, 
rotundatæ.  Anguli  postici  annuli  noni  eonice  eminentes.  Annu- 
lus  analis  productus,  eonice  cylindricus,  annulo  nono  duplo  longior. 

Cerci  fixi,  basi  vicini,  annulo  nono  quadruplo  pæne  lon- 
giores, graciles,  altius  incurvi,  pone  medium  attenuati,  tuber- 
culis  setiferis  passim  angulate  productis. 

Larva  anguste  fusiformis ,  convexiuscula;  setæ  capitis, 
scutorum  omnium  et  cercoruin  productæ,  graciles,  erectæ, 
margini  postico  scutorum  dorsi  abdominis  quaternæ;  caput 
crebro  rugulose  reticulatum,  nitidiusculum,  scuta  dorsi  tho- 
racis et  abdominis  contra  polita,  nitidissima.  Rubella;  caput 
e  ru  tb  piceum,  mandibulis  rufis,  maxillis  et  labio  flaves- 
centibus;  scuta  dorsi  omnia  læte  castanea,  posttergis  t'uscis; 
scuta  dorsi  thoracis  disco  fusca;  pedes  pallidi,  articulis  omni- 
bus apice  inluscatis;  cerci  albidi. 

Hab.  in  humidis  umbrosis. 


518 


BEMBIDIUM     lill'l  N(  TATUM    L. 

Caput  quadratum,  depressum,  infra  pone  mandibulas  utrinque 
bisulcum,  collo  latissimo,  infra  occipiti  contiguo;  clypeus  obtusus, 
serrulatus;  anguli  frontales  acuti. 

Ocelli  minuti,  inclinati,  sulco  temporalt  cincti,  volde  pro- 
pinqui,  capiti  prono  quaterni,  supino  bini  conspicui. 

Intennæ  mandibulis  longiores,  articulo  secundo  breviore. 

Eetinaculum  paulum  in  fru  medium  sil  nm.  minutum,  introrsum 
directum;  penicillus  gracilis. 

si  i  piles  maxillares  graciles,  parce  barbati. 

)lfi/a  exterior  producta,  gracilis,  articulis  ejusdem  ferme 
longitudinis ,  secundo  cylindrico. 

)}iiln    i  nier  ii  ir   nulla. 

Palpi  maxillares  graciles,  articulo  ultimo  tenui,  longitudine 
articuli  secundi. 

Palpi  labiales  articulo  terminali  conico,  acuto,  breviore 
quam  primo. 

Ligula  minuta,  tennis,  conica,  se/is  terminalibus  gracilibus, 
vicinis. 

Prothorax  transverse  quadratus,  leviter  convexus,  scuto  lateri- 
bus  acute  marginato,  impressionibus  muscularibus  evanidis. 

Pedes  breviusculi,  femoribus  tibiisque  snl>  apicem  parce 
graciliter  spinosis;  tarsi  tibiis  paulo  longiores.  I  ngulæ  solidæ, 
productæ. 

Scuta  dorsalia  abdominis  manca,    lateribus   non    marginata. 

Annal  ns  analis   rerrncis  dudbus  seansoriis. 

Cerci  fixi,   breves,  parce  heiler  nodulosi. 

Caput  cum  collo  quadratum,  ejusdem  ferme  et  latitudinis 
et  longitudinis,  latitudine  temporali  maxima,  latitudinem  fron- 
talem  quarta  parte  superante:  supra  planiusculum,  episto- 
mate  sensim  declivi,  infra  planiusculum,  canalicula  media 
leviore,  latiore,  acutius  definita  sulcisque  binis  pone  mandi- 
bulas impressum;  sulci  interiores  decurtati,  levissimi,  exteri- 
ores  acutius  expressi ,  margine  exteriore  carinate  elevato, 
usque  ad  foramen  occipitale  producto.  Anguli  frontales  sulco 
lato    defmiti,    in    obliquum    ascendentes,    acuti,    apice    summo 


519 


obtusiore.  Clypeus  impressione  transversa,  leviore  ab  episto- 
mate  separatus,  angulo  utroque  frontali  quadruplo  latior, 
supra  medio  leviter  excavatus;  pars  antica  angulos  frontales 
multum  excedens,  tota  inæqualiter  serrulata,  obtuse  angulata, 
apice  late  truncata,  rnargine  priore  longitudine  utriusque  mar- 
ginis  lateralis.  Sulci  frontales  lati,  profundi,  post  valde  con- 
vergentes,  aream  m  agn  am  includentes  triangulam,  medio 
leviter  carinate  elevatam;  areæ  laterales  epistomatis  planius- 
culæ,  in  obliquum  ascendentes;  pone  antennas  utrinque  sulcus 
excurvus,  profundius  impressus,  ad  collum  usque  procedens. 
Tempora  late  rotundata,  deorsum  breviter  convexa,  stria  ar- 
cuata  antica,  acuta,  capiti  supino  non  conspicua,  ocellos  superne 
et  post  ambiente.  Hypostoma  angustum,  triangulum,  acutum, 
leviter  convexum,  dimidiam  capitis  longitudinem  vix  complens. 
Collum  capite  triplo  brevius,  latitudine  temporali  quinta  parte 
angustius,  infra  occipiti  contiguum,  supra  impressione  trans- 
versa, subrecta  definitum,  lateribus  sulco  acuto,  arcuato  dis- 
cretum :  sulcus  deorsum  ad  carinam  sulci  postmandibularis 
exterioris  continuatus. 

Ocelli  minuti,  oblonge  rotundati,  valde  propinqui,  incli- 
nati,  in  series  binas  deorsum  proclives  ita  dispositi,  ut  capiti 
prono  quaterni,  supino  vix  bini  appareant. 

Antennæ  mandibulas  paulum  superantes;  articulus  primus 
et  tertius  ejusdem  ferme  longitudinis,  ille  cylindricus,  duplo 
et  dimidio  longior  quam  crassior,  hic  clavatus,  angulo  exteriore 
apicis  extra  appendicem  prominente;  articulus  secundus  paulo 
brevior  primo,  clavatus,  ultimus  gracilis,  longitudine  ferme 
secundi. 

Mandibulæ  frontem  complentes,  graciliores,  triplo  lon- 
giores  quam  latiores ,  ante  retinaculum  sensim  valde  ex- 
tenuatæ,  falcatæ,  supra  levius  carinatæ,  aciem  versus  con- 
caviuscule  declives;  retinaculum  minutum,  introrsum  directum, 
paulum  infra  medium  situm;  penicillus  gracilis. 

Stipites  maxillares  mandibulis  tertia  parte  breviores,  de- 
presse  cylindrici,  quadruplo  longiores  quam  latiores,  subrecti, 
parce  barbati.  Maia  exterior  gracilis,  articulum  primum  pal- 
porum  manifeste  superans;  articulus  primus  clavate  cylindricus, 


520 

articulo  primo  palporum  quinta  parte  brevior  eoque  duplo 
pæne  tenuior,  secundus  conice  cylindricus,  articulo  præcedente 
perpaulo  longior  eoque  plus  quam  dimidio  gracilior.  Maia 
interior  nulla.  Palpi  raaxillares  stipite  maxillari  dimidia  sex- 
taque  parte  breviores  eoque  triplo  pæne  angustiores;  articulus 
primus  clavatus,  duplo  et  diruidio  longior  quam  crassior, 
secundus  hoc  tertia  parte  brevior  dimidiaque  pæne  gracilior, 
cylindricus,  tertius  cylindrice  fusil'ormis,  longitudine  pæne 
articuli  præcedentis  sed  eo  dimidio  gracilior.  Stipes  pal- 
porum maxillarium  paulo' longior  quam  latior,  articulo  primo 
palporum  paulo  crassior  sed  plus  quam  duplo  brevior  eo. 

Mentum  trapezoideum,  duplo  latius  quam  longius,  superne 
spisse  longius  penicillatum.  Stipes  palporum  labialium  qua- 
dratus,  canalicula  media  leviore,  utrinque  parcius  barbatus. 
Palpi  labiales  stipite  duplo  pæne  longiores,  palpis  maxillaribus 
paulo  longiores;  articulus  primus  clavate  cylindricus,  longior 
quam  crassior  plus  triplo,  articulo  primo  palporum  alterius 
paris  plus  quam  dimidio  longior  eoque  manifeste  validior, 
secundus  conicus ,  valde  acuminatus ,  articulo  præcedente 
quinta  parte  brevior  sed  eo  plus  quam  dimidio  gracilior. 
Ligula  minuta,  tenuis,  conica,  setis  terminalibus  vicinis,  gra- 
cilibus,  porrectis. 

Prothorax  capite  sexta  parte  latior,  transverse  quadratus, 
quarta  parte  latior  quam  longior,  lateribus  late  rotundatis, 
angulis  obtusis:  supra  leviter  convexus,  lateribus  scuti  acute 
marginatis;  impressiones  musculares  transversæ,  pæne  evanidæ; 
prætergum  et  posttergum  ampla,  spisse  striatula.  Mesothorax 
et  metathorax  latitudine  prothoracis  sed  eo  plus  quam  dimidio 
breviores,  transverse  quadrati,  duplo  pæne  latiores  quam  lon- 
giores, convexiusculi,  lateribus  late  rotundati,  non  marginati; 
impressiones  musculares  oblongæ,  distinctæ. 

Pedes  breviusculi,  rasorii,  femoribus  tibiisque  sub  apicem 
spinulis  gracilibus  parcis  coronatis.  Coxæ  conicæ,  inclinatæ, 
duplo  longiores  quam  crassiores,  scrobe  femorali  planiusculo, 
utrinque  parce  setoso;  trochanteres  coxis  dimidio  breviores; 
femora  coxis  tertia  parte  breviora;  tibiæ  conice  cylindricæ, 
femoribus  plus   quam   duplo  breviores;    tarsi  conice  cylindrici, 


521 


tibiis  paulo  longiores  iisqne  tertia  parte  graciliores.  Ungulæ 
solidæ,  productæ,  graciliores,  curvatæ,  acutæ  ,  tarsis  dimidio 
breviores. 

Abdomen  capite  cura  thorace  plus  quam  dimidio  longius, 
anguste  fusilbrme,  usque  ab  animlo  quinto  sensim  post  an- 
gustatum,  depresse  teretiusculum,  pieuris  acutius  rotundatis. 
Scuta  dorsi  planiuseula,  tenuia,  transversa,  duplo  pæue  latiora 
quam  longiora,  lateribus  manca,  subrecta,  non  marginata; 
impressiones  musculares  leviores,  transversæ.  Anguli  postici 
annuli  r.oui  breviter  conice  eminentes.  Annulus  analis  pro- 
ductus,  annulo  nono  dimidio  longior,  cylindricus,  apice  ver- 
rocis  duabus  instructus  conicis,  exsertilibus,  hamis  scansbriis 
minutis,  procumbentibus  crebro  scabratis. 

'  erci  tixi,  basi  distantes,  annulo  nono  duplo  et  dimidio 
longiores,  apicem  versus  sensim  paulo  graciliores,  per  totam 
lougitudinem  leviter  incurvi,  tubereulis  setiferis  passim  angu- 
late  eminentibus  leviter  nodulosi. 

Larva  depressiuscula,  producte  fusiformis,  nitida,  capite 
depresso,  reticuloso,  scutis  dorsi  thoracis  politis;  setæ  capitis 
et  scutorum  omnium  gracillimæ.  Albida,  partibus  corneis 
pallide  ferrugineis,  capite,  scuto  pronoti  prætergisque  scu- 
torum reliquorum  fusce  ferrugineis. 

Hab.  in  litoribus  maris  uliginosis,  sale  imprægnatis. 


BEMBIDIUM    PALLIDIPENNE    Ulig. 

Larva  albissima,  capite  scutoque  pronoti  flavescentibus, 
mandibulis  retinaculo  et  apice  ferrugineis;  partes  corneæ 
corporis  reliquæ  pallidæ,  colore  vix  discernendæ.  Differt 
præterea  a  præcedente  cui  simillima 

clypeo  supra  non  excavato,  parte  antica  obscurius 
anguste  truncata,  pæne  rotundata,  margine  utroque  laterali 
duplo  pæne  longiore  quam  margine  priore. 

Hab.  in  arena  humida  riparia  lacuum  et  amnium. 


522 

(III    v  NIUS    VES1  l  n  -    F. 

Caput  minutum,  rotundate  hexagonum,  collo  nullo;  clypeus 
/a/r  truncalus,  denticulatus ;  anguli  frontales  obtusi. 

Ocelli  majmculi,  eminentes,  eapiti  prono  quaterni,  supino 
//i/i/  conspicui. 

Antennæ  mandibulis  longiores,  articulo  primo  Umgiore. 

Retinaculum  longe  infra  medium  situm,  minutum,  retro- 
flexum;  penicillus  gracilis. 

StipiteS    hin. ril/arts    ral  id  i,    jmrrr    lin  rlml  i . 

Mal, i  exterior  producta,  gracilis,  articulo  secundo  am  mind/o, 
breviore  quam  primo. 

Maia  interior  brevis,  conica,  seta  valida,  terminali. 

Palpi  maxillares  articulo  n/lim"  min"'",  conico. 

Palpi  labiales  maximi,   articulo  terminali  conice  fusiformi. 

Ligula  brevis,  conica,  setis  terminalibus  gracillimis,  vicinis. 

Prothorax  transverse  subquadratus,  convexus,  scuto  lateribus 
mule  marginato,  impressionibus   muscularibus  superne  constriclo. 

Pedes  breviusculi,  graciliores,  setulosi ,  femoribus  libiisque 
sub  apicem  /hi rer  gracillime  spinulosis;  /a-si  tibiis  longiores. 
Ungulæ  productæ,  graciles,  subæquales. 

Ccrri  fi.ii ,  graciles,  breviores,  vix  nodulosi. 

Caput  rotundate  hexagonum,  collo  nullo,  ejusdem  ferme  et 
latitudinis  et  longitudinis,  occipite  septima  latitudinis  tempo- 
ralis  parte  angustato:  supra  ad  media  tempora  altius  con- 
strictum,  epistomate  amplo,  foramen  oecipitale  tangente,  toto 
excavato,  utrinque  profundius  angulate  sinuato:  infra  pul- 
vinatum,  canalicula  media  profunde  immersa.  Anguli  frontales 
antrorsum  sulco,  post  fovea  lata  definiti,  in  obliquum  levius 
ascendentes,  extra  sinuati,  apice  in  dentein  majorem,  obtusi- 
usculum  producti.  Clypeus  depressione  ampla,  arcuata  defi- 
nitus,  porrectus,  angulo  utroque  frontali  quadruplo  latior, 
supra  planiusculus,  sulcis  duobus  latis,  levioribus  aratus: 
pars  antica  angulos  frontales  perpaulum  excedens,  late  trun- 
cata,  quinquedentata,  dentibus  obtusis,  inæqualiter  undulate 
crenulatis.  Sulci  frontales  evanidi;  area  media  epistomatis  late 
elevata,    sulculis    duobus  post   convergentibus   basi   impressa; 


528 

areæ  laterales  epistomatis  excavatæ,  sutura  temporali  in 
carinam  satis  acutam  elevata.  Tempora  late  rotundata, 
medio  nonnihil  sinuata,  deorsum  globosa*,  ceterum  æquata, 
stria  arcuata  nulla.  Hypostoma  dimidium  caput  vix  explens, 
triangnlum  ,  angustum  ,  acutum  ,  convexiusculum  ,  utrinque 
sinuatum ,  altius  immersum. 

Ocelli  majusculi,  eminentes,  oblonge  rotundati,  inclinati, 
appropinquantes,  in  series  binas  ferme  rectas,  deorsum  pro- 
clives  dispositi,  ut  capiti  supra  inspecto  appareant  quaterni, 
infra  inspecto  bini. 

Antennæ  mandibulis  quinta  parte  longiores;  articulus 
primus  cylindricus,  triplo  longior  quam  crassior,  secundus 
obconicus,  tertia  parte  brevior  quam  primus,  tertius  clavatus, 
longitudine  secundi,  appendicem  longe  infra  apicem  gerens, 
ultimus  gracilis. 

Mandibulæ  frontem  complentes,  triplo  longiores  quam 
latiores,  ante  retinaculum  sensim  acuminatæ,  falcate  in- 
curvæ,  acutissimæ,  e  dorso  exteriore  acute  cariuato  aciem 
versus  concave  declives,  acie  minute  crenulata,  infra  planius- 
culæ,  scrobe  maxillari  longo,  profundiore ;  retinaculum  minutum, 
longe  infra  medium  oriens,  retro  directum,  acie  acuta,  denti- 
culata;  penicillus  gracilis. 

Stipites  maxillares  mandibulis  plus  quam  dimidio  brevi- 
ores,  validiusculi,  depresse  cylindrici,  triplo  longiores  quam 
latiores,  subrecti,  parcius  barbati.  Maia  exterior  producta, 
gracilis,  medium  articuli  secundi  palporum  pæne  attingens; 
articulus  primus  cylindricus,  articulo  primo  palporum  quarta 
parte  longior  sed  eo  dimidio  gracilior,  secundus  conicus, 
acuminatus,  præcedente  paulo  brevior  et  tenuior.  Maia  in- 
terior  brevis,  conica,  seta  valida,  terminali,  articulum  priorem 
malæ  exterioris  superante.  Palpi  maxillares  stipite  maxillari 
dimidio  breviores  eoque  plus  quam  duplo  tenuiores;  articulus 
primus  obconicus,  duplo  longior  quam  crassior,  secundus  hoc 
paulo  longior  et  tenuior,  tertius  conicus,  minutus.  Stipes 
palporum  maxillarium  paulo  longior  quam  crassior,  articulo 
primo  palporum  perpaulo  crassior  sed  dimidio  brevior. 


524 

Mentum  trapezoideum,  vix  duplo  latins  quam  longius, 
lateribus  leviter  sinuatum,  supra  brevissiine  penicillatum. 
Stipes  palporura  labialium  clavatus,  sexta  parte  latior  quam 
longior,  infra  levius  canaliculatus,  barba  laterali  parca.  Palpi 
labiales  stipite  quarta  parte  longiores,  palpis  raaxillaribus 
manifeste  longiores  iisque  plus  quam  duplo  crassiores,  vali- 
dissimi;  articulus  primus  obconicus,  duplo  tantum  longior  quam 
crassior,  secundus  hoc  perpaulo  brevior  sed  dimidio  tenuior, 
conice  fusiformis,  articulo  ultimo  palporum  alterius  paris 
octuplo  major.  Ligula  minuta,  conica,  acuminata,  setis  termi- 
nalibus  vicinis,  gracillimis,  porrectis. 

Prothorax  quinta  parte  latior  quam  longior,  transverse 
subquadratus,  antrorsum  quinta  latitudinis  parte  angustatus, 
capite  dimidio  latior,  satis  convexus,  angulis  omnibus  late 
rotundatis,  lateribus  subrectis,  tenuiter  et  acute  reflexe  margi- 
natis;  impressiones  musculares  transversæ,  subrectæ,  acutæ, 
disco  pæne  contiguæ.  Mesotliorax  et  metathorax  prothorace 
dimidio  breviores  eoque  sexta  parte  latiores,  transverse  qua- 
drati,  latiores  quam  longiores  plus  duplo,  convexiusculi,  la- 
teribus latissime  rotundati,  acute  marginati;  impressiones 
musculares  rotundatæ,  profundæ. 

Pedes  breviusculi,  graciliorés,  leviter  rasorii,  setis  brevi- 
bus,  rigidis  parce  adspersi,  femoribus  tibiisque  infra  sub 
apicem  spinulis  gracillimis  parce  coronatis.  Coxæ  conicæ, 
inclinatæ,  duplo  longiores  quam  crassiores,  scrobe  femorali 
angustiore,  profundius  excavato;  trochanteres  coxis  duplo 
breviores;  femora  coxis  dimidio  breviora  sed  iis  vix  duplo 
humiliora ;  tibiæ  cylindricæ,  femoribus  dimidio  breviores; 
tarsi  cylindrici,  tibiis  sexta  parte  longiores  iisque  duplo 
tenuiores.  Ungulæ  graciles,  productæ,  leviter  incurvæ,  non- 
nihil  inæquales,  tarsis  plus  quam  dimidio  breviores. 

Abdomen  thorace  duplo  longius,  fusiforme,  pieuris  acu- 
tius  expressis,  annulo  octavo  quarta  parte  latiore  quam  capite. 
Scuta  dorsi  convexa,  transversa,  latiora  quam  longiora  plus 
duplo,  lateribus  manca,  oblique  rotundata,  acute  reflexe 
marginata,     deorsum    supra    spiracula    sinuata;    impressiones 


525 


musculares  profundæ,  rotundatæ.  Annulus  analis  crassus, 
conicus,  armulo  nono  dimidio  longior. 

Cerci  fixi,  basi  late  distantes,  divaricati,  subrecti,  gra- 
ciles,  sensim  extennati,  annulo  nono  triplo  longiores,  tuber- 
culis  setiferis  mediis  ininiitissimis  obscurius  nodulosi. 

Larva  fusiformis,  convexiuscula,  supra  breviter  parce 
pubescens,  partibus  corneis  cunctis  reticulatione  creberrima, 
minutissima  serieeo  nitentibus;  setæ  capitis,  scutorum  pleu- 
raliuni  et  ventralium  breviores,  nuraerosæ.  Albissima;  caput 
satarate  flavnin,  vittis  daabus  latioribus,  post  convementibus 
fuscis;  antenna?  fusce  variæ;  mandibulæ  apice  fusce  ferru- 
gineæ;  margin  es  clypei,  angulornra  frontalium  foraminisque  occi- 
pitalis  fusce  nigri;  scuta  dorsi  thoracis  et  abdominis  atra, 
viridi  splendentia;  pedes  nigri,  infra  flavo  varii,  tarsis  et 
ungulis  flavis;  scuta  ]deuralia  et  ventralia  fusce  nigra;  annulus 
analis  niger,  subtus  flavus;  cerci  flavi,  basi  et  apice  nigri. 

I  lab.  in  uliginosis,  sole  splendente  circumvaga. 


CHLÆNIUS    NIGRICORNIS    F. 

Larva  a  præcedente  dignoscitur 

forina  robustiore,  depressiore,  protborace  tertia  parte 
latiore  quam  longiore ; 

clypeo  dentibus  propriis  nullis,  late  truncato,  minute 
crenulato,  angulis  eminentioribus,  ob.tus.is,  crenatis; 

angulis  frontalibus  apice  oblique  rotundatis; 

epistomate  toto  fusce  nigro;  colore  scutorum  dorsalium 
obscuriore,  æneo  nigro;  annulo  anali  toto  fusco;  cercis  totis 
nigris,  robustioribus. 

Hab.  in  uliginosis,  sole  splendente  circumvaga. 


iv.  :>,\ 


526 


B. 

Mandibulæ  crassitudine  basali  duplo  tantum  lon- 
giores,  robustæ,  trigonæ. 

Vie  tus   herbivorus. 

Antennæ  supra  mandibulas  insertæ ,  porrectæ , 
scrobe  dorsi  superioris  mandibulæ ,  carina  introrsum 
d  e  fi  n  i  to  rec  ip  i  e  n  d  æ. 

Pedes  ambulatorii ,   rasorii. 

AM  ARA    CONVEXIUSCULA    Marsh. 

Caput prothorace  angustius,  rotundatum ,  depression,  æquatum, 
collo  ind  lo:  clypeus  dénticulatus. 

Occlli  oblongi,  inclinati,  capiti  supino  non  conspicui. 

Antennæ  graciles,  articulo  primo  producto. 

Mandibulæ  dorso  æqiiatæ,  retinaculo  brevissimo,  medio  sito, 
penicillo  valido. 

Stipites  maxillares  ral  id  i,  parce  barbati. 

Maia  exterior  producto ,  ralida ,  articulo  primo  clavafo, 
secundo  minuto,  conico. 

Maia  interior  conica,  ralida,  seta  lateralt,  ra/ida,  longissima. 

Pal  pi  maxillares  ral  id  i,  articulo  ultimo  minuto,  fusiformi. 

Palpi  labiales  articulo  terminalt  conico,  quadruplo  majore 
quam  ultimo  maxillari. 

Ligula  ralida ,  crassa,  conica,  rotundata,  setis  terminal ibus 
validissimis ,  distant  ibus. 

Prothorax  tran.sver.se  qnadratus,  scuto  lateribus  marginato, 
impre.s.sionibus  muscularibus  superne  constricto. 

Pedes  breves,  robusti,  femoribus  in  fra,  trocha  nier ibus  tibiisque 
mb  apicem  duplici  serie  b re riter  spinosis;  farsi  longitudine  tibi- 
arum.     Ungulæ  æquales. 

Scuta  dorsalia  abdominis   manca,   lateribus   non  marginata. 

Cerci  fixi,  breves,  graciles,  nodosi. 

Caput  quadrate  rotundatum,  collo  nullo,  transversum, 
sexta  parte  latius  quam  longius,  lateribus  late  rotundatum, 
antrorsum  sexta  ferme  latitudinis  temporalis  parte  angus- 
tatum,  depressum :  supra  leviter  convexum,  epistomate  sensim 


527 


declivi:  infra  late  convexum,  tenuiter  canaliculatuni,  sul  c  o  bre- 
vissimo,  leviore  utrinque  pone  mandibulas  impressum.  Anguli 
trontales  sulco  latiore  definiti,  in  obliquura  levius  ascendentes, 
late  sinnati,  apice  in  dentem  obtusiorem  prominentes.  C 1  y - 
peus  impressione  transversa,  minute  quadrifoveolata  definitus, 
porrectns,  angulo  utroque  frontali  dimidio  latior,  supra  planius- 
culus;  pars  antica  angnlos  trontales  non  excedens,  late  arcuata, 
sexdentata,  dentibus  minutissimis ,  rotundatis,  impressionibus 
proprius  quam  incisuris  separatis.  Sulci  frontales  profundi, 
latissimi,  subrecti,  basi  et  apice  æquo  ferme  intervallo  di- 
stantes, antice  sulcis  angulos  frontales  discernentibus  adnexi; 
area  epistomatis  media  late  convexa,  sulcis  duobus  mediis 
impressa  brevibus,  post  convergentibus;  areæ  laterale  s  episto- 
matis coneaviusculæ,  margine  extimo  depresso.  Tempora  late 
rotundata,  deorsum  convexa,  fovea  oblonga  pone  ocellos  im- 
pressa striaque  arcuata  postica  manifesta,  etsi  tenuissima. 
Hypostoma  parvum,  lateribus  rotundatum,  trigonum,  minus 
profunde  immersum,  dimidio  capite  tertia  parte  brevius. 

Ocelli  minusculi,  oblongi,  inclinati,  appropinquantes,  in 
tubere  rotundato,  sulco  leviore  circumscripto  in  series  binas, 
curvatas,  deorsum  proclive  directas  dispositi,  ut  capiti  supra 
inspecto  quaterni,  infra  inspecto  nulli  appareant. 

Antennæ  mandibulis  paululo  longiores,  graciles;  articulus 
primus  clavate  cylindricus,  quadruplo  longior  quam  crassior, 
secundus  obconicus,  duplo  brevior  primo  sed  eo  vix  tenuior, 
tertius  clavatus,  omnium  latissimus,  vix  dimidio  longior  secundo, 
angulo  exteriore  apicis  extra  appendicem  producto,  ultimus 
minutus,  gracillimus. 

Mandibulæ  latitudine  frontali  capitis  dimidio  breviores, 
trigonæ,  duplo  tantum  longiores  quam  latiores,  dorso  ex- 
teriore levius  sulcato,  ante  retinaculum  paulum  incurvæ,  supra 
e  dorso  exteriore  acute  carinato  aciem  versus  excavate  de- 
clives,  infra  convexiusculæ;  retinaculum  in  medio  situm,  bre- 
vissimum,  obtusum;  penicillus  validus. 

Stipites  maxillares  mandibulis  sexta  parte  breviores,  validi, 
triplo  tantum  longiores  quam  crassiores,  subrecti,  infra  convexi, 
medio  obscure  constricti,  supra  planiusculi,    setis  rigidioribus 

34* 


528 

parcius  barbati.  Maia  exterior  valida,  apicem  articuli  primi 
palporum  pæne  attingens;  articulus  primus  clavatus,  articulo 
prirao  palporum  maxillarium  longitudine  par  sed  eo  tertia 
parte  tenuior,  secundus  minutus,  conice  fusiformis,  articulo 
præcedente  duplo  brevior  et  triplo  tenuior.  Maia  interior 
brevis,  crassa,  conica,  remota,  seta  superne  sub  apicem  in- 
serta,  valida,  ad  apicem  malæ  exterioris  pæne  producta. 
Palpi  maxillares  stipite  maxillari  plus  quam  duplo  breviores 
eoque  triplo  tenuiores;  articulus  primus  obconicus,  duplo  lon- 
gior quam  crassior,  secundus  minutus,  duplo  brevior  et  duplo 
pæne  tenuior  quam  primus,  tertius  fusiformis,  præcedente 
paulo  brevior  et  duplo  gracilior.  Stipes  palporum  maxillariiim 
ejusdem  et  longitudinis  et  latitudinis,  articulo  primo  palporum 
paulo  crassior  sed  eo  plus  quam  dimidio  brevior. 

Mentum  quarta  parte  latius  quam  longius,  quadratum, 
antrorsum  nonnibil  angustatum,  supra  spisse  penicillatum. 
Stipes  palporum  labialium  clavate  quadratus,  paulo  longior 
quam  latior,  infra  profunde  sulcatus,  setis  lateralibus  parcis, 
rigidioribus.  Palpi  labiales  stipite  septima  parte  longiores, 
palpis  maxillaribus  sexta  parte  longiores;  articulus  primus 
clavatus,  duplo  longior  quam  crassior,  articulo  primo  pal- 
porum maxillarium  dimidio  longior  tertiaque  parte  crassior, 
secundus  conicus,  acuminatus,  articulo  præcedente  plus  quam 
dimidio  brevior  et  pæne  duplo  tenuior,  articulo  ultimo  pal- 
porum alterius  paris  duplo  longior  duploque  crassior.  Ligula 
validissima,  crassa,  conica,  convexa,  usque  ad  tertiam  longi- 
tudinis partern  articuli  primi  palporum  producta,  apice  late 
rotundata;  setæ  terminales  validissiinæ,  late  distantes,  divari- 
catæ,  apicem  articuli  primi  palporum  superantes. 

Prothorax  paulo  latior  quam  longior,  transverse  qua- 
dratus, capite  manifeste  latior,  lateribus  leviter  sinuatus, 
angulis  omnibus  obtusiusculis:  supra  transverse  convexus, 
lateribus  convexe  declivibus,  acute  marginatis;  impressiones 
musculares  transversæ,  subrectæ,  acutæ,  disco  non  contiguæ. 
Prætergurn  amplum.  Mesothorax  et  metathorax  prothorace 
manifeste  latiores,   transverse   quadrati,    duplo    latiores    quam 


529 


longiores,  convexi,  lateribus  late  rotimdati,  non  marginati; 
impressiones  musculares  oblongæ. 

Pedes  breves,  ambulatorii,  rasorii,  femoribus  in  fra,  trochan- 
teribus  tibiisque  sub  apicem  duplici  serie  spinosis,  spinis  breviori- 
bus.  Coxæ  conicæ,  longiores  quain  crassiores  vix  duplo,  scrobe 
femorali  aniplo,  utrinque  parcius  setoso;  trochanteres  coxis 
duplo  breviores;  femora  compressiuscula,  coxis  plus  quara 
dimidio  breviora  iisque  dimidio  pæne  bumiliora;  tibiæ  obconicæ, 
feraoribus  vix  duplo  breviores  iisque  vix  duplo  humiliores; 
tarsi  cylindrici ,  longitudine  tibiarum  sed  iis  duplo  pæne 
tenuiores.  Ungulæ  leviter  incurvæ,  compressiusculæ,  æquales, 
tarsis  vix  duplo  breviores. 

Abdomen  capite  rum  thorace  tertia  parte  longius,  fusi- 
l'orme,  convexum,  latitudine  media  transversura  metatboracem 
æquante;  incisuræ  levius  impressæ;  pleuræ  late  rotundatæ. 
Scuta  dorsi  convexiuscula,  transversa,  lateribus  inanca,  recta, 
non  marginata,  angulis  obtusis;  impressiones  musculares  pro- 
fundiores,  rotundatæ.  Annulus  analis  crassus,  conicus,  annulo 
nono  dimidio  longior. 

Cerci  fixi,  basi  nonnibil  distantes,  annulo  nono  duplo  et 
dimidia  parte  longiores,  graciles,  subrecti,  apice  attenuati, 
tuberculis  setiferis  productis  nodosi. 

Larva  fasiformis,  capite  latitudinis  ferme  annuli  octavi 
abdominis,  convexa,  pallida.  Caput  fusce  ferrugineum,  clypeo 
mandibulisque  nigrescente  marginatis;  area  media  epistomatis 
t'usce  bimaculata;  tempora  sæpius  fusce  variegata.  Scuta 
omnia  dorsi  flavescentia;  præterga  et  postterga  omnia  fusces- 
cente  ferruginea,  spisse  striatula.  Caput  et  scuta  tboracica 
dorsi  nitida,  crebro  minutissime  reticulosa;  scuta  dorsi  ab- 
dominis sericeo  nitentia,  reticulatione  evidentiore.  Setæ  cor- 
poris  parciores,  breviores,  gracillimæ. 

Hab.  lucifuga  in  litoribus  maris  sabulosis,  sale  impræg- 
natis,  maris  fluctibus  expositis. 


530 


AMARA    SPINIPES    L. 

Larva  quoad  exuvias  in  omnibus  terme  simillima  præce- 
dentis  ab  ea  dignoscitur 

dentibus  clypei  acutis; 

fovea  antica  temporali  in  sulcum  profundiorem  producta 
striaque  arcuata  postica  acutissime  impressa. 


AMARA    APRICARIA   F. 

Larva  alba,  capite  pallide  flavo,  margine  clypei  et  mandi- 
bulis  ferrugineis,  scutis  dorsi  thoracis  et  abdominis  flaves- 
cente  albidis;  præterea  ab  antecedentibus  abunde  differt 

dentibus  clypei  minutissimis,  acutis,  in  lineam  transversam 
dispositis; 

angulis  frontalibus  rotundatis,  clypeum  manifeste  super- 
antibus; 

capite  superne  sulcis  binis  pone  antennas  arato,  inter- 
vallo  carinate  elevato; 

sulcis  frontalibus  tøvioribus,  area  inclusa  epistomatis 
planiuscula,  leviter  quadrifoveolata; 

fovea  antica  temporum  nulla,  stria  arcuata  postica  levis- 
sima,  pæne  evanida. 

Hab.  in  campis  et  agris,  lucifuga. 


AMARA    LIVIDA    F. 

Larva  quoad  exuvias  dignoscitur 

dentibus  clypei  acutis,  in  lineam  transversam  dispositis; 

area  media  epistomatis  bifoveolata; 

fovea  antica  temporum  nulla,  stria  arcuata  postica  acute 
impressa; 

hypostomate  dimidiam  longitudinem  capitis  explente, 
leviter  immerso,  acuto,  utrinque  sinuato. 


531 


AMARA    FAMILIARIS    Duft. 

Larva  quoad  exuvias  dignoscitur 

dentibus  clypei  productis,  gracilibus,  acutissimis,  in  arcum 
pectinate  dispositis; 

fovea  an  tic  a  temporum  nulla,  stria  arcuata  postica  tenuis- 
siraa,   acuta; 

hypostomate  caput  dimidium  explente,  leviter  immerso, 
acuto,  utrinque  sinuato. 


AMARA    PATRICIA    Duft. 

Larva  quoad  exuvias  ab  antecedentibus  abunde  differt 

clypeo  quadridentato,  dentibus  validis,  distantibus,  in 
arcum  dispositis; 

area  media  epistomatis  bisulca,  sulcis  rectis,  profundis, 
per  totam  longitudinem  æquo  intervallo  distantibus; 

fovea  antica  temporum  striaque  arcuata  postica  evanidis. 

Hypostomate  dimidium  caput  non  complente  cum  larvis 
Amaræ  convexiusculæ,  spinipedis  et  apricariæ  convenit. 


HARPALUS    ÆNEUS    F. 

Caput  prothorace  latins,  rotundate  quadratum,  transversum, 
crassum,  pone  antennas  et  infra  pone  mandibulas  utrinque  bi- 
sulcum,  collo  nullo;  clypeus  breviter  denticulatus. 

Ocelli  minutissimi ,  capiti  supino  non  conspicui. 

Mandibxdce  dorso  exteriore  lev  Her  sulcatæ,  relinaculo  infra 
medium  sito,  valido,  penicillo  magno. 

Stipites  maxillares  graciles,  dense  barbati. 

Maia  exterior  arliculo  secundo  duplo  minore  quam  primo, 
conico. 

Maia  interior  producta,  conico,  acuta,  stilo  laterali,  valido. 

Palpi  maxillares  articido  ultimo  minutissimo,  conico. 

Palpi  labiales  arliculo  terminali  conico,  triplo  majore  quam 
ultimo  maxillari. 

Liyula  brevissima ,  late  emarginata,  setis  terminalibus  /o/e 
distantibus. 


532 


Prothorax  transverse  quadratus,  fomicatus,  scuto  lateribus 
marginato,  impressionibus  muscularibus  sti  prr  ur  constricto. 

Pedes  breviusculi,  coxis  max/mis,  deorsum  directis,  tro- 
chanteribus  et  femoribus  infra  quadruplici  serie  tibiisque  sub 
apicem  dvplici  serie  den  se  spinosis;  tarsi  tibiis  duplo  et  dimidio 
breviores.     Unyvlæ  subrectæ,   inæquales. 

Scitta  dorsalia  abdominis  manca,  lateribus  non  marginata. 

Cerei  ficci,  breviores,  (jraciles,  nodulosi. 

Caput  rotundate  qiiadratum,  collo  nullo,  transversum, 
tertia  parte  latius  quara  longius,  lateribus  late  rotundatun), 
basin  versus  sexta  ferme  latitudinis  parte  angustatum ,  cras- 
sum,  altitudine  occipitali  vix  triplo  minore  ()uam  latitudine 
temporali:  supra  levius  convexum,  epistomate  toto  prærupte 
procumbente ,  infra  convexius,  acute  canaliculatum  sulcisque 
binis  pone  mandibulas  aratum:  sulcus  interior  latus,  levius 
impressus,  sinuatus,  exterior  planiusculus,  serie  foveolarum 
iminutarum  compositus,  interdum  evanidus.  Anguli  frontales 
sulco  acuto  definiti,  sursum  ascendentes,  obtuse  angulati. 
Clypeus  impressione  transversa,  leviore,  profundius  bifoveolata 
obscurius  dehnitus,  deflexus,  latitudine  anguli  utriusque  fron- 
talis, supra  planiusculus;  pars  antica  angulos  frontales  non 
excedens,  obtuse  angulata,  infra  minute  serrulata,  superne  bre- 
viter  quinquedentata:  dens  medius  latus,  trilobus,  lobo  medio 
latiore,  rotundato;  dentes  bini  laterales  acuti.  Sulci  fron- 
tales profundi,  medio  dilatati,  post  convergentes,  usque  ad 
angulos  frontales  oblique  continuati  ramumque  antennas  versus 
emittentes  latiorem,  decurtatum;  sulci  præterea  duo  breviores, 
lati,  incurvi,  post  convergentes  epistomati  medio  impressi; 
areæ  laterales  epistomatis  foveis  nonnullis  minoribus,  trans- 
versis ,  obscurius  definitis  inæquatæ ;  pone  antennas  sulci 
bini,  lati,  incurvi,  decurtati,  interstitio  elevato.  Tempora 
late  rotundata,  deorsum  globosa,  stria  postica  impressa  ar- 
cuata,  deorsum  cum  sulco  postmandibulari  exteriore  connexa, 
superne  ad  sulcos  frontales  pæne  continuata.  Hypostoma 
angustum,  triangulum,  convexum,  alte  immersum,  dimidiam 
capitis  longitudinem  vix  explens. 


533 


Ocelli  minutissimi ,  oblonge  rotundati,  appropioquantes, 
in  tubere  minuto,  rotundato,  sul  c  o  circumscripto  in  series 
binas  deorsum  directas  dispositi,  ut  capiti  supra  inspecto 
quaterni,  infra  inspecto  nulli  appareant. 

Antennæ  mandibulis  manifeste  longiores,  graciles;  arti- 
culus  primus  cylindricus,  quadruplo  longior  quam  crassior, 
secundus  clavate  cylindricus  ,  duplo  pæne  brevior  primo, 
tertius  clavatus,  tertia  parte  longior  secundo,  angulo  ex- 
teriore  apicis  extra  appendicem  prominente,  ultimus  gra- 
cilis,  minutus. 

Mandibulæ  latitudine  frontali  capiti  s  dimidio  breviores, 
trigonæ,  duplo  tantum  longiores  quam  latiores,  dorso  ex- 
teriore  levius  sulcato ,  ante  retinaculum  paulum  incurvæ, 
supra  e  dorso  carinato  aciem  versus  excavate  declives,  infra 
convexiusculæ;  retinaculum  paululum  infra  medium  situm, 
validum ,  introrsum  directum;  penicillus  magnus. 

Stipites  maxillares  mandibulis  tertia  parte  breviores, 
depresse  cylindrici,  quintuplo  longiores  quam  latiores,  leviter 
incurvi,  dense  barbati  spinisque  nonnullis  circa  malam  in- 
teriorem  muniti  brevibus,  apice  lobatis.  Membrana  articularia 
maxillaris  apice  breviter  spinulosa.  Maia  exterior  valida, 
producta,  apicem  articuli  primi  palporum  attingens;  articulus 
primus  clavatus,  longitudine  fere  articuli  primi  palporum  sed 
eo  dimidio  tenuior,  secundus  conice  fusiformis,  articulo  præ- 
cedente  duplo  minor.  Maia  interior  magna,  articulum  primum 
malæ  exterioris  longitudine  æquans,  conica,  acuminata,  stilo 
laterali,  valido,  depresso,  apice  lobato,  malam  paulum  exce- 
dente.  Palpi  maxillares  stipite  maxillari  triplo  breviores  eoque 
duplo  graciliores;  articulus  primus  obconicus,  duplo  longior 
quam  crassior,  secundus  minutus,  duplo  tenuior  et  duplo  pæne 
breAdor  quam  primus,  tertius  conicus,  longitudinis  secundi  sed 
paulo  tenuior  eo.  Stipes  palporum  maxillarium  paulo  longior 
quam  crassior,  latitudine  articuli  primi  palporum  sed  eo  di- 
midio brevior. 

Mentum  duplo  latius  quam  longius,  transverse  qua- 
dratum,  lateribus  leviter  rotundatum,  supra  spisse  penicil- 
latum.      Stipes   palporum  labialium  oblonge  quadratus,    paulo 


53^ 

longior  quam  latior,  utrinque  longius  ciliate  setosus.  Palpi 
labiales  stipite  quinta  parte  longiores,  palpis  maxillaribus 
tertia  parte  longiores  iisque  paulo  robustiores;  articulus  primus 
clavatus,  triplo  longior  quam  crassior,  articulo  primo  pal- 
porum  alterius  paris  paulo  crassior,  secundus  conicus,  articulo 
præcedente  duplo  tenuior  eoque  plus  quam  duplo  brevior, 
articulo  ultimo  palporum  maxillarium  duplo  longior  et  duplo 
crassior.  Ligula  brevissima,  apice  late  emarginata,  setis 
terminalibus  late  distantibus,  longitudine  palporum. 

Prothorax  quarta  parte  latior  quam  longior,  transverse 
quadratus,  capite  manifeste  angustior,  lateribus  latissime  rotun- 
datus,  angulis  omnibus  obtusiusculis:  supra  transverse  forni- 
catus,  lateribus  deorsum  directis,  acute  marginatis;  impressiones 
musculares  transversæ,  subrectæ,  acutæ,  disco  pæne  contiguæ. 
Prætergum  breve,  spisse  striatulum;  posttergum  brevissimum. 
Mesothorax  et  metathorax  protborace  paulo  angustiores  eoque 
duplo  breviores,  transverse  quadrati,  duplo  latiores  quam  lon- 
giores, transverse  valde  convexi,  lateribus  late  rotundati,  non 
marginati;  impressiones  musculares  oblongæ,  obscurius  definitæ. 

Pedes  breviusculi,  rasorii,  ambulatorii,  coxis  maximis,  de- 
orsum directis,  trochanteribus  et  femoribus  infra  tibiisque  sub 
apicem  quadruplici  serie  spinosis,  spinis  brevioribus,  acervatis. 
Coxæ  conicæ,  duplo  et  dimidio  longiores  quam  crassiores,  scrobe 
femorali  amplo,  planiusculo,  utrinque  parcius  ciliato.  Tro- 
chanteres  dimidiam  coxarum  longitudinem  quinta  parte  super- 
antes,  setis  ambulatoriis  binis,  brevibus.  Femora  coxis  plus 
quam  dimidio  breviora  iisque  plus  quam  duplo  humiliora.  Tibiæ 
femoribus  triplo  pæne  breviores  iisque  duplo  pæne  hurailiores, 
cylindricæ.  Tarsi  cvlindrici,  brevissimi,  tibiis  duplo  et  dimidio 
breviores  iisque  pæne  duplo  tenuiores.  Ungulæ  validiores,  sub- 
rectæ, teretiusculæ,  magnitudine  nonnihil  inæquales,  priore 
dimidio  longiore  quam  tarso. 

Abdomen  capite  cum  thorace  duplo  pæne  longius,  nisi 
fortius  distentum  depressiuscule  cylindricum ,  usque  a  basi 
sensim  post  angustatum  ibidemque  metathorace  paulo  an- 
gustius,  incisuris  acutius  expressis,  pieuris  late  rotundatis; 
annulus  octavus  capite  pæne  dimidio  angustior.      Scuta  dorsi 


535 


convexa,  transversa,  lateribus  manca,  rotundata,  non  margi- 
nata;  impressiones  musculares  profundiores,  transverse  ob- 
longæ.  Anguli  postici  annuli  noni  obtusi.  Annulus  analis 
crassus,  conicus,  annulo  nono  duplo  longior. 

Cerci  fixi,  basi  late  distantes,  annulo  nono  triplo  lon- 
giores,  graciles,  subrecti,  tuberculis  setiferis  productis  nodulosi. 

Larva  depresse  cylindrica,  e  capite  maximo  sensim  post 
angustata,  lævis,  nitida,  setis  capitis  et  scutorum  omnium 
longioribus,  gracillimis,  erectis.  Alba,  capite  et  pronoto 
flavis,  dentibus  clypei  fuscis,  mandibulis  ferrugineis,  apice  et 
retinaculo  fuscis;  pedes  scutaque  reliqua  dorsi  thoracis  et 
abdominis  pallide  flavescentia. 

Hab.  in  campis  arenosis,  lucifuga,  fossoria. 


HARPALUS    RUFICORNIS    F. 

Larva  præter  staturam  dimidio  majorem  formamque  cor- 
poris  paulo  depressiorem  bis  præsertim  dk'noscitur  notis: 

dente  clypei  medio  late  truncato,  minute  serrulato; 

sulcis  capiiis  pone  antennas  intervallo  latiore,  planius- 
culo  discretis,  interiore  brevissimo,  exteriore  profundiore,  mar- 
gine  extimo  acute  carinato; 

sulco  tuber  oculare  ambiente  post  evanido; 

mandibulis  ante  retinaculum  bidenticulatis; 

angulis  posticis  annuli  noni  abdominis  late  rotundatis; 

cercis  erectioribus,  crassioribus,  apicem  versus  attenuatis, 
intervallo  minore  distantibus. 

Hab.  in  campis  et  agris,  lucifuga. 


STENOLOPHUS    ANGLICUS    Voet. 

Caput  prothorace  angustius,  rotundate  quadratum,  transver- 
sum,  levius  con  rerum,  æquatum,  collo  nullo;  clypeus  breviter 
denticiUatus. 

Ocelli  minuti,   cnpiti  supino  non  conspicvi. 
Mandibulæ    dorso    æqvatæ,    retinaculo   in  fra   medium    sito, 
validiusculo ,  penicillo  magno. 


536 


Stipites  maxillares  validt,  dense  barbati. 

Maia  exterior  articulo  secundo  duplo  breviore  quam  primo, 
cylindrico. 

Maia  interior  magna,  conica,  ultra  medium  ma.rime  altenua/a, 
acutissima,  si  i  lo  lal  vrål  i,   val 'klo. 

Pal  pi  maxillares  articulo  ultimo  cylindrico,  minuto. 

Palpi  labiales  articulo  terminali  conico,  duplo  longiore  quam 
ultimo  maxillari. 

Ligula  minuta,  tenuis,  conica,  setis  termmalibus  vicinis. 

Prothorax  transverse  quadratus,  convexus,  scuto  lateribus 
marginato,  impressionibus  muscularibus  superne  constricto. 

Pedes  breviusculi,  trochanteribus  tibiisque  mb  apicem  duplici 
serie,  femoribus  infra  quadruplici  serie  parce  spinosis;  tarsi  tibiis 
paulo  breviores.  ilngulæ  valde  inæquales,  poster iore  brevissima, 
subrecta. 

Scula  dorsalia  abdominis  manea,  non  marginata. 

Cerci  fixi,  breviores,  graciles,  leviter  nodulosi. 

Caput  rotundate  quadraturn,  collo  nullo,  transversum, 
sexta  parte  latius  quam  longius,  lateribus  late  rotundatum, 
occipite  quinta  ferme  latitudinis  temporalis  parte  augustato: 
supra  levius  convexum  ,  epistomate  toto  planiuscule  pro- 
cumbeute,  infra  late  convexum,  pulvinatum,  totum  æquatum, 
canalicula  media  tenuiore.  Anguli  frontales  sulco  latiore 
definiti,  in  obliquum  levius  ascendentes,  obtuse  angulati. 
Clypeus  cum  epistomate  confusus,  latitudine  utriusque  anguli 
frontalis,  planiusculus;  pars  antica  angulos  frontales  non 
excedens,  obtuse  angulata,  infra  minute  serrulata,  superne 
ininute  septemdentata,  dentibus  lateralibus  acutioribus,  inter- 
medio  latiore,  crenulato.  Sulci  frontales  leviores,  subrecti, 
ante  convergentes,  deinde  divaricati,  usque  ad  angulos  fron- 
tales angulate  continuati;  area  media  epistomatis  late  con- 
vexa,  sulculis  duobus  mediis  brevioribus,  post  convergentibus, 
profundius  impressn ;  areæ  laterales  epistomatis  concaviusculæ, 
sutura  temporali  levius  elevata.  Tempora  late  rotundata,  de- 
orsum  globosa,  stria  arcuata  media,  tenui,  acuta,  superne  ad 
margines  laterales    epistomatis  pæne  continuata.      Hypostoma 


537 


angustum,  triangulam,  acutum,  planiusculum,  leviter  immersum, 

caput  dimidium  explens. 

Ocelli  minuti,  oblongi,  appropinquantes,  in  tubere  minuto, 
rotundato,  sulco  leviore  circurascripto  in  series  binas  de- 
orsum  directas  ita  dispositi,  ut  capiti  supra  inspecto  quaterni, 
infra  inspecto  nulli  appareant. 

Antennæ  mandibulis  manifeste  longiores;  articulus  primus 
cylindricus,  triplo  longior  quam  crassior,  secundus  clavate 
cylindricus,  duplo  brevior  quam  primus,  tertius  clavatus, 
dimidio  longior  secundo,  angulo  exteriore  apicis  extra  appen- 
dicem  prominente,  ultimus  gracilis,  pusillus. 

Mandibulæ  latitudine  frontali  capitis  dimidio  breviores, 
trigonæ,  duplo  tantum  longiores  quam  latiores,  dorso  ex- 
teriore non  sulcato,  ante  retinaculum  paulum  incurvæ,  supra 
e  dorso  acute  carinato  aciem  versus  excavate  declives,  infra 
planiusculæ;  retinaculum  paululum  infra  medium  situm,  vali- 
diusculum,  introrsum  directum,  acutum;  penicillus  inagnus. 

Stipites  maxillares  mandibulis  dimidio  breviores,  validi, 
subrecti,  infra  convexi,  supra  planiusculi,  triplo  longiores 
quam  latiores,  dense  barbati.  Membrana  articularia  maxil- 
laris  apice  breviter  spinulosa.  Maia  exterior  valida,  pro- 
ducta,  medium  articuli  primi  palporum  nonnibil  excedens; 
articulus  primus  clavatus,  longitudine  articuli  primi  palporum 
sed  eo  tertia  parte  tenuior,  secundus  cylindricus,  incurvus, 
articulo  præcedente  duplo  brevior  et  triplo  pæne  tenuior. 
Maia  interior  magna,  articulum  primum  malæ  exterioris  longi- 
tudine æquans,  conica,  ultra  medium  maxime  attenuata,  acu- 
tissima,  stilo  laterali,  valido,  depresso,  malam  paulum  excedente. 
Palpi  maxillares  stipite  maxillari  duplo  breviores  eoque  plus 
quam  triplo  tenuiores;  articulus  primus  clavatus,  triplo  pæne 
longior  quam  latior,  secundus  minutus,  duplo  pæne  et  brevior 
et  tenuior  quam  primus,  tertius  cylindricus,  minutus,  dimidio 
brevior  secundo  eoque  duplo  tenuior.  Stipes  palporum  maxil- 
larium  paulo  crassior  quam  longior,  articulo  primo  palporum 
paulo  crassior  eoque  duplo  et  dimidio  brevior. 

Mentum  duplo  latius  quam  longius,  transverse  quadra- 
tum,   lateribus  leviter  rotundatum,    supra  spisse  penicillatum. 


538 

Stipes  palporum  labialium  quadratus,  ejusdem  et  longitudinis  et 
latitudinis,  utrinque  parcius  setose  ciliatus.  Palpi  labiales 
stipite  sexta  parte  longiores,  palpis  maxillaribus  Iongitudine 
æquales  sed  iis  paulo  validiores;  articulus  primus  clavatus, 
duplo  et  dimidio  longior  quam  crassior,  articulo  primo  palpo- 
rum maxillarium  dimidio  crassior,  secundus  conicus,  articulo 
præcedente  duplo  brevior  eoque  plus  quam  duplo  tenuior,  arti- 
culo ultimo  palporum  alterius  paris  duplo  longior  et  duplo 
crassior.  Ligula  brevis,  angusta,  apice  acuminata,  setis  ter- 
minalibus  vicinis,  articulum  primum  palporum  excedentibus. 

Prothorax  quinta  parte  latior  quam  longior,  quadratus, 
capite  manifeste  latior,  lateribus  rectis,  angulis  omnibus  obtu- 
sis,  supra  convexus,  lateribus  acute  marginatis;  impressiones 
musculares  transversæ,  acutæ,  subrectæ,  disco  pæne  contiguæ. 
Mesothorax  et  metathorax  prothorace  paulo  latiores  eoque 
quarta  parte  breviores  ,  transverse  quadrati,  duplo  ferme 
latiores  quam  longiores,  convexi,  lateribus  late  rotundati,  non 
raarginati;  impressiones  musculares  oblongæ,  obscurius  definitæ. 

Pedes  breviores,  rasorii,  ambulatorii,  trochanteribus  tibiis- 
que  sub  apicem  duplici  serie,  femoribus  infra  quadruplici  serie 
spinosis,  spinis  brevioribus,  parcioribus,  seriebus  internis  femo- 
rum  singulis.  Coxæ  validæ,  longiores  quam  crassiores  vix  duplo, 
scrobe  femorali  amplo,  planiusculo,  margine  utroque  anguste 
elevato,  parce  ciliato.  Trochanteres  dimidiæ  coxarum  longi- 
tudinis;  femora  coxis  vix  duplo  breviora  sed  iis  duplo  et  di- 
midio humiliora;  tibiæ  femoribus  plus  quam  duplo  breviores 
iisque  tertia  parte  humiliores,  clavate  cylindricæ;  tarsi  cylin- 
drici,  tibiarum  pæne  longitudinis  iisque  paulo  tenuiores.  Un- 
gulæ  valde  inæquales,  priore  tarsum  quarta  parte  superante, 
sensim  curvata,  posteriore  hoc  duplo  breviore,  subrecta. 

Abdomen  capite  cum  thorace  duplo  longius,  depresse 
cylindricum,  lineare,  usque  a  basi  sensim  paulum  angustatum, 
pieuris  rotundatis,  acutius  expressis;  annulus  octavus  capite 
quinta  parte  latior.  Scuta  dorsi  tenuia,  convexiuscula,  trans- 
versa,  lateribus  manca,  leviter  sinuata,  non  marginata;  im- 
pressiones  musculares   leviores,    transversæ.      Anguli    postici 


539 

annuli  noni  obtusi.  Annulus  analis  productus,  cylindricus, 
annulo  nono  duplo  longior. 

Cerci  fixi,  basi  vicini,  annulo  nono  triplo  pæne  longiores, 
subrecti,  graciles,  apicern  versus  extenuati,  tuberculis  setiferis 
passim  angulatis  levius  nodulosi. 

Larva  producte  fusiformis ,  depressiuscula,  lævis,  nitida; 
setæ  capitis  et  scutorum  omnium  longiores,  graciles,  erectæ, 
scutis  dorsi  abdominis  in  series  binas  transversas  acervatæ. 
Albida;  caput  fusce  ferrugineum,  vittis  duabus  brevibus  ver- 
ticis  fuscis;  pronotum  fusce  ferrugineum;  scuta  reliqua  dorsi 
pallide  ferruginea. 

Hab.  in  pratis  et  pascuis,  ad  radices  graminum  luci 
latitans. 

BRADYCELLUS  PUBESCENS  Payk. 

Caput  prothorace  angustim,  rotundate  quadratum,  transver- 
sum,  levius  convexum .  æqmtum,  collo  nullo;  clypeus  pectinate 
dentatus. 

Ocelli  majusculi,  capiti  supino  bini  conspicui. 

Mandibulæ  serrulatw,  dorso  exteriore  acute  sulcatce,  retina- 
culo  medio,  serridato,  penieiilo  magno. 

Stipites  maxi/fares  ral/di,  dense  barbati. 

Maia  exlerior  arliculo  secundo  dimidio  breviore  quampriino, 
eylindrico. 

Maia  interior  brevi.s,  conica,  obtusa,  seta  lateralt,  gracili, 
produeta. 

Palpi  maxillares  articulo  ultimo  eylindrico,  minuto. 

Palpi  labiales  articido  terminali  dimidio  longior e  quam  ul- 
timo maxillari. 

Ligula  minuta,  tennis,  brevissima,  setis  terminalibus  vicinis. 

Prothorax  transverse  qnadratus,  leviter  convexus ,  scido  la- 
teribus  marginato,  imprcssionibus  miiscularibus  superne  constrieto. 

Pedes  breviuscidi ,  femoribus  in  fra  libiisque  sub  apicern 
duplici  serie  parce  spinosis;  tarsi  tibiis  perpaulo  breviores. 
Lngulæ  vakle  inæquales,  posteriore  brevi,  subrecta. 

Scuta  dorsalia  abdominis  manca,  non  marginata. 

Cerci  fixi,  breviores,  graciles,  nodulosi. 


540 

Caput  rotundate  quadratum,  collo  nullo,  transversom, 
quarta  parte  latius  quara  longius,  lateribus  latissime  rotunda- 
tum ,  occipite  tertia  pæne  parte  latitudinis  anticæ  angustato: 
supra  leviter  convexum,  epistomate  sensim  planiuscule  declivi, 
infra  late  convexum,  pulvinatum,  totum  æquatum,  canalicula 
media  tenuiore.  Anguli  frontales  sulco  lato,  præalto,  intror- 
sum  in  foveam  magnam,  profundam,  triangulam  dilatato  de- 
iiniti,  in  obliquum  altius  ascendentes,  obtuse  angulati.  Cly- 
peus  cum  epistomate  cont'usus,  latitndine  utriusque  anguli 
frontalis,  transverse  convexus;  pars  antica  acute  arcuata, 
angulos  frontales  manifeste  excedens,  infra  minute  serrnlata, 
superne  pectinate  octodentata,  dentibus  porrectis,  conicis, 
acutis,  longioribus  quam  latioribus  plus  duplo.  Sulci  frontales 
lati,  levius  impressi,  in  medio  epistomate  desinentes,  toti 
æquo  intervallo  distantes;  inter  sulcos  frontales  in  media  area 
epistomatis  sulci  duo  breviores,  profundi,  post  convergentes, 
intervallo  convexo;  areæ  laterales  epistomatis  late  excavata1, 
sutura  temporali  elevata.  Tempora  oblique  rotundata,  deor- 
sum  breviter  convexa,  stria  arcuata  pone  medium  sita,  tenui, 
acuta,  superne  ad  margines  laterales  epistomatis  pæne  conti- 
nuata.  Hypostoma  triangulum,  lateribus  leviter  rotundatum, 
convexum,  profundius  immersum,  dimidio  capite  quarta  parte 
brevius. 

Ocelli  majusculi,  oblongi,  appropinquantes,  in  tubere  mi- 
nuto,  oblongo,  sulco  levissimo  circumscripto  in  series  binas 
deorsum  proclives  ita  dispositi ,  ut  capiti  supra  inspecto 
quaterni,  infra  inspecto  bini  appareant. 

Antennæ  mandibulis  manifeste  longiores;  articulus  primus 
cylindricus,  triplo  longior  quam  crassior,  secundus  clavate 
cylindricus,  tertia  parte  brevior  quam  primus,  tertius  clavatus, 
paulo  longior  secundo,  appendice  longe  infra  medium  sita, 
ultimus  gracilis,  longitudine  secundi. 

Mandibulæ  latitudine  frontali  capitis  dimidio  breviores, 
trigonæ,  duplo  tantum  longiores  quam  latiores,  dorso  exte- 
riore  acute  sulcato,  ante  retinaculum  paulum  incurvæ,  supra 
e  dorso  acute  carinato  aciem  versus  excavate  declives,  acie 
serrulata,  infra  planiusculæ;  retinaculum  e  medio  oriens,  vali- 


541 


diusculum,  introrsum  directum,  acutum,  acie  serrulata;  peni- 
cillus  raagnus. 

Stipites  maxillares  mandibulis  plus  quam  dimidio  breviores, 
validiores,  subrecti,  infra  convexi,  supra  planiusculi,  triplo 
Jongiores  quam  latiores,  dense  barbati.  Maia  exterior  valida, 
pro  duc  ta,  medium  articuli  primi  palporum  attingens;  articulus 
primus  clavatus,  articulo  primo  palporum  paulo  brevior  eoque 
tertia  parte  gracilior,  secundus  cylindricus,  incurvus,  articulo 
præcedente  dimidio  brevior  et  duplo  tenuior.  Maia  interior 
remota,  brevis,  conica,  apice  obtusa,  seta  laterali,  ante  me- 
dium sita,  gracili,  producta,  malam  pæne  triplo  superante. 
Palpi  maxillares  stipite  maxillari  dimidio  breviores  eoque  duplo 
pæne  tenuiores;  articulus  primus  clavate  cylindricus,  duplo  et 
dimidio  longior  quam  crassior,  secundus  cylindricus,  dimidio 
tenuior  et  duplo  brevior  quam  articulus  primus,  tertius  cylin- 
dricus, minutus,  dimidio  brevior  secundo  eoque  dimidio  gracilior. 
Stipes  palporum  maxillarium  paulo  latior  quam  longior,  arti- 
culo primo  palporum  paulo  crassior  eoque  triplo  brevior. 

Mentum  trapezoideum,  duplo  latius  quam  longius,  supra 
spisse  penicillatum.  Stipes  palporum  labialium  quadratus, 
ejusdem  et  latitudinis  et  longitudinis,  utrinque  parcius  setose 
ciliatus.  Palpi  labiales  stipite  quinta  parte  longiores,  palpos 
maxillares  longitudine  æquantes  iisque  vix  validiores;  arti- 
culus primus  clavatus,  triplo  longior  quam  crassior,  articulum 
primum  palporum  maxillarium  crassitudine  æquans,  secundus 
conicus,  articulo  præcedente  duplo  brevior  eoque  plus  quam 
duplo  tenuior,  articulo  ultimo  palporum  alterius  paris  dimidio 
longior  et  tertia  parte  crassior.  Ligula  minuta,  angusta,  bre- 
vissima,  setis  terminalibus  vicinis,  gracilibus,  articulum  pri- 
mum palporum  vix  excedentibus. 

Prothorax  tertia  pæne  parte  latior  quam  longior,  trans- 
verse  quadratus,  capite  manifeste  latior,  lateribus  late  rotun- 
datus  ,  angulis  omnibus  obtusis :  supra  leviter  convexus, 
lateribus  acute  et  anguste  marginatus;  impressiones  musculares 
acutæ,  transversæ,  subrectæ,  disco  pæne  contiguæ.  Mesotborax 
et  metathorax  prothorace  quinta  parte  latiores  eoque  quarta 
parte  breviores,  transverse  quadrati,  duplo  ferme  latiores 
IV  35 


542 

quam  longiores,  lateribus  late  rotnndati,  non  marginati;   im- 
pressiones  musculares  leviores,  rotundatæ. 

Pedes  breviusculi,  arabulatorii,  rasorii,  femoribus  infra  duplici 
serie  parce  spinosis,  tibiis  spinulis  coronatis.  Coxæ  minores,  co- 
nicæ,  duplo  longiores  quam  crassiores,  scrobe  femorali  planiu- 
sculo,  parce  ciliato ;  trochanteres  coxis  dimidio  breviores;  femora 
coxis  tertia  parte  breviora  iisque  sesqui  bumiliora;  tibiæ  cla- 
vatæ,  femoribus  dimidio  breviores  iisque  quarta  parte  humilio- 
res;  tarsi  conice  cylindrici,  tibiis  perpaulo  breviores  sed  iis 
plus  quam  dimidio  tenuiores.  Ungulæ  valde  inæquales,  priore 
pæne  tarsi  longitudinis,  apicem  versus  sensim  incurva,  posteriore 
boc  plus  quam  dimidio  breviore,  minus  incurva. 

Abdomeu  capite  cum  thorace  vix  duplo  longius,  fusiforme, 
metatborace  sexta  parte  latius,  pieuris  late  rotundatis;  annu- 
lus  octavus  capite  quinta  parte  latior.  Scuta  dorsi  tenuia, 
planiuscula,  transversa,  lateribus  manca,  subrecta,  levissime 
sinuata,  non  marginata;  impressiones  musculares  transversæ, 
leves.  Anguli  postici  annuli  noni  rotnndati.  Annulus  analis 
crassus,  conicus,  annulo  nono  dimidio  longior. 

Cerci  fixi,  basi  vicini,  annulo  nono  quadruplo  longiores, 
subrecti,  graciles,  apicem  versus  extenuati,  tuberculis  seti- 
feris  angulate  productis  nodulosi. 

Larva  producte  fusiformis,  depressiuscula,  lævis,  nitida; 
setæ  capitis  et  scutorum  omnium  longiores,  graciles,  erectæ, 
margini  postico  scutorum  dorsi  abdominis  quaternæ.  Albida, 
antennis,  maxillis,  labio,  pedibus  cercisque  pallide  ferrugineis; 
caput  t'errugineum,  vertice  sæpius  fusce  bivittato;  scuta  dorsi 
thoracis  pallide  ferruginea,  vittis  tribus  disci  pronoti  decurtatis 
binisque  mesothoracis  et  metathoracis  arcuatis  fuscescentibus; 
scuta  dorsi  abdominis  pallide  ferruginea,  margine  postico  præ- 
tergorum  ferrugineo. 

Il  ab.  litora  inaris  uliginosa,  sale  imprægnata;  lucifuga. 


NYMPBÆ 

Caraborum  tenuiter  membranaceæ.     Pterothecæ   secundæ 
præter   marginem    posteriorem     et    apicem    pterothecis    primis 


543 


arcte  amplexæ,  femora  tort ii  paris  ambientes.  Scutella  tho- 
racica  mauifesta.  Podothecæ  tertii  paris  corpori  prono  ple- 
rumque  post  conspicuæ.  Segmenta  dorsalia  abdominis  sex 
prima  incisuris  profundioribus  separata,  convexa.  Pleuræ 
manifestæ.  Stili  motorii  setiformes,  gracillimi ;  sctæ  motoriæ 
prothoracicæ  prope  raargines  acervatæ,  mesothoracicæ,  meta- 
thoracicæ,  abdominales  in  areas  bioas  digestæ,  abdominales 
segmentoriim  trium  vel  quattuor  ultimorum  sæpius  evanidæ. 
Cerci  aut  solidi,  membranacei,  aut  nulli.  Spiracula  abdomi- 
nalia  inter  segmenta  dorsalia  et  piearas  sita;  spiracula  octavi 
et  noni   paris  minuta,  peritremate  evanido. 

I. 

(Cicindela). 

ireæ  setiferæ  abdominis  cornutæ,  setis  fasciculatis  coronatæ. 

Pleuræ  setis  motor  i  is  nullis. 

Cerci  nulli. 

Series  setarum  motoriarmn  prothoracis  in  carinas  duas 
obliquas  intra  angulos  posteriores  continuatæ. 

Cornua  abdoniinalia  conica,  acuta,  apice  extremo  corneo, 
quaterna  priora  minuta,  sursum  directa,  quinti  paris  maxima, 
segmentum  superautia,  sursum,  retro  et  in  obliquum  prosilientia. 

Pleuræ  æquatæ,  lateribus  contiguæ. 

II. 
Areæ  setiferæ   abdominis    æquatæ,    setis    dispersis,    sursum 
direc/is. 

Pleuræ  setiferæ. 

Cerci  manifesti,  parce  setiferi. 

1. 
Segmenta  dorsalia  abdominis  ser  priora  lateribus  altius  ex- 
cavata,  margine  laterali  in  tvberculum  elevato. 

A. 
Tubercula  lateralia  abdominis  nuda. 

a.   (Ca råbus). 
Cerci  annulum  nonum  abdominis  non  superantes,    conici, 
acuti,  sparse  brevissime  setulosi,  basi  superiore  bicornes. 

35' 


544 


Areæ  setiferæ  abdominis  quinæ  priores  elevatæ,  trans- 
verse  oblongæ,  setis  numerosis,  brevioribus. 

Pleuræ  breviter  conicæ,  in  obliquum  ascendentes,  obtusæ, 
setis  motoriis  crebro  verticillatæ. 

C arabus  violaceus  L. 

Tubercula  lateralia  abdominis  acute  elevata,  extrorsurn 
acute  rotundata,  margine  medio  sinuato,  spiracula  pro  parte 
obumbrantia. 

Cerci  tenues,  sursum  excurvi,  cornu  superiore  acuto, 
tenui,  longitudinis  cerci  dimidii,  cornu  laterali  pæne  evauido. 

Carabus  granulatus  L. 

Tubercula  lateralia  abdominis  acute  elevata,  margine 
exteriore  subrecto ,  medio  late  sinuato ,  spiracula  pro  parte 
obumbrantia. 

Cerci  tenues,  recti,  cornibus  minutissimis,  pæne  evanidis. 

Carabus  Rossii  Dej. 

Tubercula  lateralia  abdominis  vakle  elevata,  sursum 
ascendentia,  supra  fornicata,  biloba,  margine  exteriore  rotun- 
dato,  spiracula  tota  contegentia. 

Cerci  crassi,  recti,  cornibus  conicis,  æqualibus,  bre- 
vissimis. 

b.  (Loricera  pilicornis  F.). 

Cerci  annulum  nonum  abdominis  multum  superantes,  pro- 
ducti,  graciles,  nodosi,  longius  setiteri. 

Areæ  setiteræ  abdominis  senæ  priores  elevatæ,  setis 
parcioribus,  longissimis. 

Pleuræ  valde  productæ,  conicæ,  sursum  et  in  obliquum 
directæ,  apice  parce  lougissime  setiferæ,  magnitudine  sensim 
decrescentes. 

Tubercula  lateralia  abdominis  angusta,  leviter  elevata, 
lunata. 

Setæ  motoriæ  prothoracis  in  fasciculos  digestæ. 


545 


B. 
Tubercula  lateralia  abdominis  parer  setifera. 

(Notiophilus,   L  e i  s  t  u s ,    N  e  b  r  i  a  ). 
Pleuræ  obtuse  angulatæ,  apice  parce  longius  setiferæ. 
Tubercula  lateralia  abdominis  leviter  elevata,  oblonga. 
Areæ  setiferæ  abdominis  leviter  elevatæ. 
Cerei  annulo  nono   non  longiores,  minuti,   conici. 

2. 
Segmentet  dorsalia  abdominis  æquata,  tvberculo  lateral  i  nullo. 
Cerci  annulum  nonum  non  superantes,  conici,  minuti. 

A. 
Pleuræ  setis  motoriis  numerosis,  indigestis. 

(O  mop  lir  o  n  ). 
Pleuræ  angulate  rotundatæ. 

B. 
Pleuræ  selis  motoriis  pareis,  terminalibus. 

a.  (Pter  ostichus) 

Pleuræ  senæ  priores  in  processum  cylindricum ,  leviter 
clavatum  prosilientes;  processus  segmenti  primi,  secundi  sexti- 
que  breviores,  tertii,  quarti  quintique  producti,  pleuras  longi- 
tudine  superantes. 

b.  (  A  nchomenus). 

Pleuræ  senæ  priores  conicæ,  breviter  productæ. 

c.    (Harpalus). 
Pleuræ   late    rotundatæ,    tuberculo    medio    minuto,    acute 
expresso. 

d.    (Elaphrus,  Patrobus). 
Pleuræ  obtuse  angulatæ. 

e.  (Broscus,  Am  ara,  Stenolophus,  Bradycellus). 
Pleuræ  late  rotundatæ. 


546 

EXPLICATIO  FIGURARUM. 

Tab.   XII. 

Fig.  1  —  6.      Cicindela   hybrida   L.,    Larva   adulta. 

-  1.      Larva,   prona. 

-  2.      Caput,   supinum. 

-  3.      Maxilla   sinistra,    prona;    a.   cardo;    b.   membrana   articularia 

maxillaris. 

-  4.      Labium,   supinum. 

-  5.      Ligula,  prona. 

-  6.      Pes   primi   paris,   obliquus,   interior. 
Fig.  7.      Cicindela  campestris   L.,   Nympha. 

Fig.  8      17.      Omophron   limbatum   F.,   Larva   adulta. 

-  8.      Larva,  prona. 

-  9.      Caput,    pronum,   antennis   et   partibus   oris    oniissis. 

-  10.  Caput,   supinum. 

-  11.  Apex  antennæ  cum  stilis  sensilibus,    setis  præter  basin  omissis. 

-  12.  Mandibula   sinistra,   supina. 

-  13.  Maxilla  sinistra,   prona. 

-  14.  Labium,   supinum. 

-  15.  Pes   primi   paris,   obliquus. 

-  16.  Pes   tertii   paris,   obliquus. 

-  17.  Apex    tarsi    secundi    paris    cum    spinulis   terminalibus   cultri- 

formibus.    ungulis,   empodio    biseto. 

Tab.   XIII. 

Fig.  1.  Omophron   limbatum   F.,   Nyrupha. 

Fig.  2 — 8.      Elaphrus   cupreus   Duft.,  Larva  adulta. 

-  2.  Larva,   prona. 

-  3.  Caput,   pronum,   antennis   et   partibus   oris   omissis. 

-  4.  Caput,    supinum. 

-  5.  Mandibula   sinistra,   supina. 

-  6.  Maxilla  dextra,   prona. 

-  7.  Labium,    pronum,   mento   omisso. 

-  8.  Pes   tertii   paris,   obliquus. 

Fig.  9 — 11.      Elaphrus   riparius   L..   Larva   adulta. 

-  9.      Caput,   pronum,   antennis   et  partibus   oris   omissis. 

-  10.      Antenna   dextra,   supina. 

-  11.      Apex    abdominis ,     pronus     (annulus    octavus    et    nonus    cum 

cercis   annuloque   anali). 

-  12  — 17.      Notiophilus   biguttatus  F.,  Larva  adulta. 

-  12.      Larva,  prona. 

-  13.      Caput,   pronum,   antennis   et   partibus   oris   omissis. 


547 


Fig.  14.  Caput,   supinum. 

-  15.  Mandibula   dextra,   supina. 

-  1(>.  Labium,   pronuru. 

-  17.  Pes  tertii  paris,   obliquus. 

Fig.  18.  Notiophilus   biguttatus   F.,   Nympha. 

Fig.  li').  Notiophilus  aquaticus   F.,   Larva  adulta. 

-  li*.  Annulus  nonus  abdominis,  pronus,  cum  cercis  annuloque  anali 


Tab.   XIV. 

Fig.    1  —  7.      Nebria  brevicollis  F.,  Larra   adulta. 

1.  Larva,   prona. 

2.  Caput,    pronum,   antennis   et   partibus   oris  omissis. 

3.  Caput,   supinum. 

4.  Mandibula   dextra.  supina. 

5.  Maxilla   dextra.    prona. 

6.  Labium,   pronum. 

7.  Pes    tertii   paris,    obliquus. 

Fig.    8 — 16.      Loricera   pilicornis   F.,   Larva   adulta. 

8.  Larva.    prona. 

i).      Caput,   pronum,   antennis   et   partibus   oris   omissis. 

-  10.      Margo  clypei,   pronus. 

-  11.      Caput,   supinum. 

-  12.      Mandibula   dextra,   prona. 

-  13.      Pars  terminalis  maxillæ  dextræ  cum  palpo  et  mala  exteriore, 

supina. 

-  14.      Stipes    palporum    labialium    cum    palpo   dextro.   pronus. 

-  15.      Pars    terminalis    antennæ    cum    stilis   sensilibus ,    setis    articuli 

ultinii   abscisis. 

-  16.      Pes   tertii   paris,   obliquus. 


Tab.    XV. 

Fig.    1 — 6.      Leistus   rufomarginat  us   Duft.,   Larva  adulta. 

1.  Larva,   prona. 

2.  Pars  terminalis   articuli  ultimi   antennæ. 

3.  Mandibula   dextra,   prona. 

4.  Maxilla   sinistra,    supina. 

5.  Labium,    pronum. 

6.  Pes   tertii   paris,    obliquus. 

Yi<r,    7 — 9.      Leistus   rufescens   F.,   Larva   adulta. 

7.  Larva,    prona 

8.  Caput,    pronum,   antennis   et   partibus   oris   omissis. 

9.  Caput.   supinum. 

Fig.  10.      Leistus   rufescens   F..    Nympha. 


548 


Vig.  11 — 12.      Leistus   spinilabris  F.,   Larva  adulta. 

-  11.      Larva,  prona. 

-  12.      Mandibula  sinistra,  prona. 

Fig.  13.      Nebria  livida  L.,   Larva  adulta,   proDa. 
Fig.  14.      Nebria  brevicollis  F..   Nynipha. 


Tab.   XVI. 

Fig.    1  —  4.      Procrustes   coriaceus   L..   Larva   adulta. 

1.  Larva,   prona. 

2.  Pars   antica  frontis,   prona. 

3.  Pars    antica    capitis  ,    supina,     antenna    sinistra,     mandibula 
sinistra   niaxillaque   dextra   omissis. 

4.  Scutum    dorsale   annuli   noni   abdoniinis,   obliquum. 
Fig.    5.      C  arabus   violaceus   L.,   Nynipha. 

Fig.    G— 8.      C  ara  bu  s  glabratus   F.,   Larva  adulta. 

6.  Pars   antica  frontis,   prona. 

7.  Pars    antica    capitis,     supina,     antenna    sinistra,     mandibula 
dextra   niaxillaque   sinistra  omissis. 

8.  Scutum   dorsale   annuli   noni   abdoniinis,   obliquum. 

Fig.    9  — 11.      Carabus   nemoralis   O.   F.   Miill.,   Larva  pulla. 

9.  Pars   antica  frontis,   prona. 

-  10.      Pars    antica    capitis,     supina,     antenna    dextra,    mandibula 

sinistra,   maxilla   dextra   palpoque   labiali    sinistro   omissis. 

-  11.      Scutum   dorsale   annuli   noni   abdoniinis,   obliquum. 
Fig.  12 — 14.      Carabus   clathratus   L.,   Larva  adulta. 

-  12.      Pars   antica  frontis,   prona. 

-  13.      Pars    antica    capitis,     supina,     antenna    dextra,     mandibula 

sinistra  niaxillaque   dextra   omissis. 

-  14.      Scutum   dorsale   annuli   noni   abdoniinis.   obliquum. 
Fig.  15 — 18.      Calosoma  sericeum   F.,   Larva  adulta. 

-  15.      Larva,   prona. 

-  16.      Pars   antica  frontis,  prona. 

-  17.      Pars    antica    capitis,     supina,    antenna    sinistra,    mandibula 

dextra   niaxillaque   sinistra   præter   cardinem   omissis. 

-  18.      Scutum   dorsale   annuli   noni   abdoniinis,   obliquum. 


Tab.   XVII. 

Fig.    1 — 4.      Carabus   intricatus   L.,  Larva  adulta. 

1.  Larva,   prona. 

2.  Pars  antica  frontis,   prona. 

3.  Pars    antica    capitis,     supina,    antenna    sinistra,    mandibula 
sinistra,   maxilla   dextra  palpoque   labiali   dextro   omissis. 

4.  Scutum   dorsale   annuli   noni   abdoniinis.   obliquum. 


Fig. 

,   5 

- 

5. 

- 

6. 

- 

7. 

_ 

8. 

Fig. 

9 

- 

9. 

- 

10. 

Fig. 

11. 

_ 

12. 

Fig. 

13 

- 

13. 

_ 

11. 

549 


8.      C  arabus    violaceus   L.,   Lar\a   adulta. 

Larva.    prona. 

Pars   antica   trontis,   prona. 

Pars    antica    capitis,     supina,     antenna    sinistra,    maudibula 

dextra   niaxillaque   sinistra   omissis. 

Scutum    dorsale   annuli   noni   abdominis,   obliquuui. 
12.      C  arabus   c  an  celiatus   Ulig.,   Larva   adulta. 

Larva.   prona. 

Pars   antica  frontis,   prona. 

Pars    antica    capitis,     supina,    antenna    sinistra,    mandibula 

dextra.   inaxilla   sinistra   palpoque   labiali   sinistro    omissis. 

Scutum    dorsale   annuli   noni   abdominis,   obliquum. 
-15.      Carabus   granulatus   L.,   Larva   adulta. 

Pars    antica   t'rontis,    prona. 

Pars    antica    capitis,     supina.     antenna    sinistra,     mandibula 

dextra   maxillaque    sinistra   omissis. 
-    15.      Scutum   dorsale   annuli   noni   abdominis,   obliquum. 


Tab.   XVIII. 

Fig.   1 — 9.      Cychrus  rostratus   L.,  Larva  adulta. 

1.  Larva,   prona. 

2.  Caput,   pronum,   antennis   et  partibus   oris   omissis. 

3.  Caput,   supinum. 

4.  Mandibula   dextra,   prona. 

5.  Setæ   duæ   laciniatæ   e   penicillo   raandibulari. 

6.  Maxilla    sinistra.    prona. 

7.  8.      Setæ   duæ  ramosæ    e    latere    intcriore    stipitis    maxillaris. 
9.      Pes    tertii    paris,    obliquus. 

Yig.10 — 16.      Scarites  lævigatus  F.,   Larva  adulta. 

-  10.      Larva.   prona. 

-  11.      Caput.   lineis   extremis   expressum,   obliquum,   dextrum ,    an- 

tennis    et    partibus    oris   præter    articulum   primum   antennæ 
dextræ   et  mandibulam   dextram   omissis. 

-  12.      Caput,    supinum. 

-  13.      Labium,   supinum. 

-  14.   15.      Setæ   duæ   laciniatæ   e   tomento   menti. 

-  16.      Pes   tertii   paris,   obliquus. 

Fig.17 — 23.      Dyschirius  thoracicus  F.,   Larva  adulta. 

-  17.      Larva,  prona. 

-  18.      Caput,     lineis    extremis    expressum,     dextrum,     antennis    et 

partibus   oris   præter  mandibulam   dextram   omissis. 

-  19.      Pars  antica  frontis,  prona. 

-  20.      Caput,   supinum. 

-  21.      Labium,   supinum. 

-  22.      Seta   laciniata  e   tomento   menti. 

-  23.      Pes   tertii   pari^,   obliquus. 


Fig. 

1 

- 

1. 

- 

2. 

- 

3. 

- 

4. 

_ 

5. 

- 

6. 

Fig. 

7. 

- 

8. 

Fig. 

9- 

- 

9. 

- 

10. 

- 

11. 

- 

12. 

- 

13. 

- 

14. 

- 

15. 

- 

ir.. 

Fig 

.17. 

550 


Tab.   XIX. 

8.      Broscus   cephalotes  L. .    Larva  adulta. 
Larva,   prona. 

Caput,    pronum,   antennis   et   partibus   oris   omis>is. 
Caput,   supinum. 

Pars   terminalis   antennæ  cum   stilis   sensilibus,    setis   articuli 
ultimi   abscisis. 
Mandibula   sinistra,   prona. 
Maxilla   sinistra,   prona. 
Palpi  labiales-  cum   stipite,    proni. 
Pes    tertii   paris,    obliquus. 
-1G.      Pterostichus   nigrita   F.,   Larva   adulta. 
Larva,   prona. 

Caput,   pronum.   antennis   et   partibus   oris   omissis. 
Caput,    supinum. 
Mandibula    sinistra,    prona. 
Maxilla    sinistra   et   labium,    prona. 
Seta   laciniata  e  tomento   menti. 
Pes   tertii    paris,   obliquus. 

Pars   terminalis   annuli   aualis  rum  verrucis  scansoriis,   prona. 
Pterostichus   nigrita   F.,    Nymplia. 

Tab.   XX. 

Fig.  1.  L  o  ri  c  er  a  pilicornis  F.,  Nymplia. 
Fig.  2.  Broscus  cephalotes  L.,  Nympha. 
Fig.  3 — 9.      Chlænius  ve  stitus   F.,  Larva  adulta. 

3.  Larva,   prona. 

4.  Caput,   pronum,   antennis   et   partibus   oris   omissis. 

5.  Caput,   supinum,   mandibulis   omissis. 
G.      Mandibula   dextra,   supina. 

7.  Maxilla  sinistra,   prona. 

8.  Palpi  labiales   cum   stipite,  proni. 

9.  Pes   tertii   paris,   obliquus. 

Fig.  10.      Chlænius   nigricornis  F.,   Larva  adulta. 

-  10.      Pars   antica  frontis,   prona. 

Fig.  11  — 14.      Anchomenus   marginatus   L.,   Larva   adulta. 

-  11.      Larva,   prona. 

-  12.      Epistoma,  pronum. 

-  13.      Maxilla  sinistra,   prona. 

-  14.      Pes   tertii   paris,   obliquus. 

Fig.  15.      Anchomenus   angus  ticol  lis    F.,    Larva   adulta. 

-  15.      Pars   antica  frontis,    prona. 

Fig.  1G.      Anchomenus   moestus   Duft.,   Larva   adulta. 

-  1G.      Pars   antica  frontis,   prona. 

Fig.  17 — 22.      Bembidium   bip un etat um   L.,   Larva  adulta. 

-  17.      Larva,   prona. 


551 


Fig.  18.  Epistoma,   pronuni. 

-  19.  Mandibula   sinistra,   supina. 

-  20.  Maxilla   sinistra.   supina. 

-  21.  Palpi   labiales   cum   stipite,   proni. 

-  22.  Pes    tertii    paris,   obliquus. 

Fig.  23.  Berabidium   pal  lid  i  penne   Ulig.,  Larva  adulta. 

-  23.  Pars  antica   frontis,  prona. 

Tab.   XXI. 

5.      Patrobus   excavatus   Payk.,   Larva   adulta. 

Larva.    prona. 

Caput,    pronuni.    antennis   et    partibus   oris   omissis. 

Caput,   supinum. 

Maxilla    sinistra,    supina,    cardine    menibranaque    articularia 

omissis. 

Pes    tertii    paris,    obliquus. 

Patrobus   excavatus   Payk.,   Nympha. 
11.      Amara   con vexiuscula   Marsh.,   Larva   adulta. 

Larva,  prona. 

Caput,  pronuni.  instrumentis  cibariis  præter  mandibulas  omissis. 

Maxilla   sinistra   et   labium.    supina. 

Pes   tertii   paris,   obliquus. 

Pes   tertii   paris,   auctior,    supinus,   coxaomissa;   a.  a.  condvli 

articularii  trochanteris. 
Fig.  12.      Amara   convexiuscula   Marsh.,   Nympha. 

Tab.   XXII. 

Fig.    1 — 3.      Harpalus   æneus   F..   Larva   adulta. 

1.  Larva.   prona. 

2.  Caput,   supinum,   antennis   et   partibus   oris   omissis. 

3.  Margo   anticus   frontis.    pronus. 

Fig.    4 — 11.      Harpalus   ruficornis    F.,   Larva   adulta. 

4.  Caput.    supinum,   maxilla   sinistra   præter    cardinem   membra- 
namque   articulariam    omissa. 

5.  Maxilla   sinistra,    supina. 

(3.      Pars    terminalis    stipitis    maxillaris    dextri,     prona;    a.   mala 
interior   cum    stilo. 

7.  Maia   interior   maxillæ   sinistræ,    supina. 

8.  Labium.    supinum. 

9.  Pes   tertii   paris,   obliquus. 

-  10.      Pes   tertii   paris,   supinus,   coxa   omissa ;   a.  a.  condyli   articu- 

larii  trochanteris. 

-  11.      Pars   terminalis   tarsi   tertii   paris   cum    ungulis,    supina. 
Fig.  12 — 18.      Stenolophus   auglicus    Voet,   Larva   adulta. 

-  12.      Larva,   prona. 


Fig. 

1 
1. 

- 

2. 

Fig. 

3. 
4. 

_ 

5. 

Fig. 
Fig. 

G, 

7 

7. 

- 

8. 

- 

9. 

- 

10. 

_ 

11 

552 


Fig.  13.  Caput   pronum,   aiitennis   et   partibus   oris   omissis. 

-  14.  "Margo   anticus   frontis,   pronus. 

-  15.  Palpi  labiales   cum    stipite,   supini. 

-  16.  Pes   tertii    paris,    obliquus,    auctior. 

-  17.  Pes   tertii   paris,   supinus,   coxa   omissa. 

-  IS.  Pars   terminalis   tarsi   tertii   paris   cum    uniruli^.    siipina. 
Fig.  19 — 23.      Bradycellus   pubescens   Payk.,    Larva    adulta. 

-  19.  Larva,  prona. 

-  20.  Margo   anticus   frontis,   pronus. 

-  21.  Mandibula   sinistra,    prona. 

-  22.  Pes   tertii    paris,    obliquus. 

-  23.  Pars   terminalis   tarsi   tertii   paris   cum   ungulis,   supina. 


.Yafttnl  Ti'itts/tr.  :if!.  i  fl. 


R.BcrgJi 


ZgHnreAke 


ITaturK  Tidsskr.  3Jt. ',  B. 


S^A  \  r 


m  m 


/LBoyA 


/;,,/;„,,■/,/.; 


.Y.ititrh   Tblsskr   .!  Jt  ,,  v5 


jV.  JiertjÅ 


Xa/urA.  Tuhstr    J  S  y  J> 


3 


T 


( 


..!,.,/,   rMrstr.  i  A'  y  3 


v.M,,/,  /;./... ./v  .;/'  y /; 


Xiilnr/l.  'I'l<l.s:ykr  ,j  /!    '/  11. 


H H.r,,/,_ 


/  a  KuSi  hJb 


VaiarA.7Vdrskr.3R  / /i 


«Æ3! 


R.BeryJi 


.\„/,„-/,7u/.y.r/.'-.;//  VB 


RMcri/h 


/',//<'".lv/'/", 


y.aurh   TU.jl, 


7Zirjtr  .1  Å  <  Ji 


J'.rAtr*  Tidsskr    !/■  i  /•' 


'.ztiirk  TiJssh-    3  A'  y  3 


.WrtarA  TiJssår  SJt-iR 


.V.,t,crA   T,./.<<ir    3  Jt  y  J! 


PV^V^ 


rA    Tnlsstr    J  R  y    fl 


JlfA 


■"   i 


X.zii,,A  Tuhsir  .!  S.  +  £ 


XM,rt    /;./.,.,/,    3A.AS 


J'.mo-Å  TiJsstr  .i  Å  $  B 


m 


-litovf  JiMsi-r    3JL4  S 


.Y.i/ur/i  Tidi  r/b 


z3    " 


■o 


BINDING  SECT.  Af  R  2  5  1966 


University  of  Toronto 
Biokgieal  Library 


DO  NOT 

REMOVE 

THE 

CARD 

FROM 

THIS 

POCKET 


Acme  Library  Card  Pocket 
LOWE-MARTIN  CO.  LIMITED