Class... © JOB EN
Book.. Naaz pe
N.29 4
“pp
u. ` mmm PP ————
UNIV TY OF I
mu ii |
858 04
|
Dm
|
i
melk
SA av at SED GE md TT
PTE LIEN AIN KR TK
a me
a aai ~. Ve EES A rer
E ger Kar and 08
da : E É Oh? æ’. La e
ei EE, Vers
| mi LUI TI
5 306 119 |
NORDISKT
MEDICINSKT ARKIV
UNDER MEDVERKAN State 1"
«Sitt
AF LIBRARY
Prof. Dr G. ASP, Arkiater, Dr O. HJELT, Prof. Dr E, A. HOMEN, Prof/Dr J. W. RUNEBERG, Generaldirektör
Dr FR. SALTZMAN, i Helsingfors. — Prof. Dr G, A. GULDBERG, Dr A. HOLST, Prof, Dr S, B. LAACHE,
Prof. Dr 3. NICOLAYSEN, i Kristiania, — Prof. Dr I. H. CHIEWITZ, Stadslåge E. M, HOFF, Prof. Dr i
C. REISZ, Prof. Dr F. TRIER, Prof. Dr OSKAR BLOCH, Prof. Dr T. HOWITZ, Dr L. MEYER, i Köben-
havn, — Prof, Dr V, ODENIUS, Prof. Dr S. RIBBING, I Lund, — Prof. Dr J, BERG, Prof. Dr R.
BRUZELIUS, Prof. Dr 3. G. EDGREN, Prof, Dr grefve K. A. H. MÓRNER, Prof. Dr C. ROSSANDER,
Pref. Dr E. ÖDMANSSON i Stockholm. — Prof. Dr 8, HENSCHEN, Prof, Dr K. LENNANDER
i Upsala,
REDIGERADT OCH UTGIFVET
AF
Pror. Dr AXEL KEY,
I STOCKHOLM.
TJUGONIONDE BANDET.
MED 10 TAFLOR OCH 23 ZINKOTYPIER.
e arae
NY FÖLJD. 1897. AND VIL
mn en nn
STOCKHOLM
P. A. NORSTEDT & SÖNER.
HELSINGFORS KRISTIANIA KÖBENHAVN
G. W. EDLUNDS BOKHANDEL. J. W. CAPPELEN. H. HAGERUP
gi i
JED \: brer
Stockholm, 1897. Kungl. Boktryckeriet.
L 10.5
N332
y. 24. |
INNEHÅLL.
N:r 1. Om Propagation med »nervus opticus» af Sarkomer,
opståede indenfor bulbus oculi. Af AAGE A. MEIS-
LING. Förste assisterende Låge ved Poliklinikens
Ojenafdeling. Köbenhavn. Med 1 Tavle.
N:r 2. Bidrag till kännedomen om de histo-patologiska våf-
nadsförändringarnas persistens vid syfilis. Af Dir
J. V. HJELMMAN . å EECH
N:r 3. Uber Nephropexie. Ein Beitrag zur Behandlung der
Wanderniere, von Prof. OTTO ENGSTRÖM in Hel-
singfors . ;
N:r 4. Om Hjårtets Parkussionsforkold iied särligt Hein til
den afdämpede Perkussion. Af ISRAEL-ROSENTHAL.
Köbenhavn. Med 7 Zinkotypier .
N:r 5. Nordisk medicinsk literatur från 1896
N:r 6. Comptes-rendus des traités BORER au töme XXIX, n:os
1, 2 et 4. de mig
N:r 7. Sirabeksreinomet, dets Diagnose og ; Behandling. Af
D:r E. SCHMIEGELOW. (Foredrag holdt i Medi-
cinsk Selskab i Köbenhavn). Med 8 Zinkotypier
N:r 8. Kan tyrosin påvisas genom sublimation? Af Kand.
S. HYBINETTE i Stockholm . TL.
Nr 9. Ofvertalig urinbläsa med urinretention. Kliniskt med-
delande frân os lasarett. Af D:r C. A.
LJUNGGREN . . . .
N:r 10. Offenstehender Ductus Botalli EE men in ie
Ästen der Arteria pre Von ARNOLD Jo-
SEFSON . å SC pe IN så
N:r 11. Nordisk medicinsk erat från 1896
N:r 12. Comptes-rendus des traités publiés au tóme XXVIII,
n:o 18 et au tome XXIX, n:os 7, 8 et 9
N:r 13. Experimentela undersökningar öfver desinfektionen af
ögats biudehinna. Af ALBIN DALÉN, Amanuens
vid Serafimerlasarettets ögonklinik .
N:r 14. Om den diagnostiske Betydning af springende Tem-
peratur med särligt Hensyn til den såkaldte inter-
mitterende Leverfeber. Af Overläge JOH. MYGGE.
Med 8 Zinkotypier . EE E
592197
Sid.
1—14.
1—17.
1—22.
1—53.
1—44.
1—5.
1—66.
1—4.
1—12.
1—12.
1—33.
1—6.
1—53.
1—62.
N:r 15.
N:r 16.
N:r 17.
N:r 18.
N:r 19.
N:r 20.
N:r 21.
N:r 22.
N:r 23.
N:r 24.
N:r 25.
N:r 26.
Nr 27.
N:r 28.
N:r 29.
N:r 30.
Klinische Studien über die Zahl der weissen Zellen
im menschlichen Blute. Von D:r E. G. M. BRUHN-
FÅHREUS. (Aus dem medicinischen Laboratorium
des K. Seraphimerlazareths) .
Nordisk medicinsk literatur från 1897
Comptes-rendus des traités a au töme XXIX,
nos 13 et 14 . . . . . .
Experimentela undersökningar öfver desinfektionen af
ögats bindehinna. Af ALBIN DALEN, Amanuens vid
Serafimerlasarettets ögonklinik. Forts. fr. n:r 13.
Et Tilfålde af BEZOLDs mastoiditis, helbredet efter
erysipelas, samt Funktionsundersögelse. Af V.
SAXTORPH-STEIN. Köbenhavn
Klinische Studien über die Zahl der weissen Zellen
im menschlichen Blute. Von D:r E. G. M. BRUHN-
FÅHREUS. (Aus dem medicinischen Laboratorium
des K. Seraphimerlazareths.) Forts. v. N:r 15 .
Äben Särbehandling ved Öjenoperationer. Et Bidrag
til svensk Medicinalhistorie. Af GORDON NORRIE.
Köbenhavn EE
Nordisk medicinsk Literatur från 1897
Comptes-rendus des traités porte au tôme XXIX,
n:08 19 et 21 . . . .
De anatomiska föråndringarna Res E EE efter
sexuela operationer mot Nee Å sg Af BJÖRN
FLODERUS. Med 3 taflor
Om Resektion af Nyreväv i diagnostisk Ojed. Et
Bidrag til Konservatisme i »Nyrekirurgi». Af OSCAR
BLocH. (Kgl. Frederiks Hospital. Köbenhavn) .
Om dissekerande hjärtanevrismer. Patologisk-anato-
misk aca Af ARTUR VESTBERG. Med 2
taflor .
Deux cas de ales" avec ophthalmoplägie EN, et
de paralysie laryngée provenant de névrite péri-
phérique. Par KARL PETRÉN. (Travail du labora-
toire de M. le Dr DEJERINE, à la Rue
Av. 2 pl..
Nordisk medicinsk literatur frân 1897 å
Comptes-rendus des traités publiés au töme XXIX,
n:08 24, 25 et 26
Om Resektion af Nyrevåv i Hagnesta Ojemed. Et
Bidrag til Konservatisme i »Nyrekirurgi». Af OSCAR
BLOCH. (Kgl. Frederiks pene Köbenhavn.)
Forts. fe: Nr 28.5 ee ee re Se
Sid.
1—98.
1—32.
1—4.
1—28.
1—7.
. 1—1 06.
1—8.
1—27.
1—2.
1—54.
1—33.
1—64.
1—30.
1—30.
1—11.
1—49.
N:r 31.
N:r 32.
N:r 33.
N:r 34.
Sid.
Om dissekerande hjärtanevrismer. Patologisk-anato-
misk afhandling. Af ARTUR VESTBERG. Forts.
fr. n:r 26. . . ot . 1—64.
Bidrag till Lindsdomen- om utbredd primär ao:
matos i centrala nervsystemets mjuka hinnor. Af
FREY SVENSON. (Från Serafimerlasarettets klinik
för nervsjukdomar). Med 2 taflor. . . . . . . 1—47.
Nordisk medicinsk literatur från 1897 . . . . .. 1—44.
Compte-rendu du traité publié au tôme XXIX, n:0 32 1—4.
Innehållsförteckning till årg. 1897 b:d 29 och till festband,
tillegnadt AXEL KEY, 1897 b:d 30, del 1
och 2. . .. . Å + + I— XXXVI.
Tillåggshåfte till årgången 1897, innehållande: Till låran om
syphilis congenita af Professor ERNST ODMANS-
SON i Stockholm. . . . . . . . . . . . .1—9208.
VI
Fårteckning dfver referaten.
Normal anatomi, fysiologi och biologisk kemi:
Epw. CLASON: Om lungorna och sinus pulmonum hos män- Nr 5 ss. 1—3.
niskan. — R. BERGH: Symbolæ ad cognitionem genitalium
externorum foemineorum. II. — I. AUG. HAMMAR: Ueber einen
primären Zusammenhang zwischen den Furchungszellen des Seei-
geleies. — I. AUG. HAMMAR: Om förekomsten af ett primärt
protoplasmatiskt sammauhang mellan åggets klyfningsceller.
CHR. SIBELIUS: Lisiå spinaali-ganglioitten tuntemiseen. (Bi- > 11 » 1—2.
drag till kännedomen om de spinala ganglierna.) — ERNST
LANDEBGREN: Ueber die Erstickungs-erscheinungen an den
Kreislaufs und Athmungsapparaten. — J. E. JOHANSSON, E.
LANDERGREN, KLAS SONDÉN und R. TIGERSTEDT: Beiträge
zur Kenntniss des Stoffwechsels beim hungernden Menschen.
OLor HAMMARSTEN: Ofversikt af några nyare undersöknin- > 16 sid. 1.
gar rörande järnmedlens resorption. — Erik HOLMGREN: Om
fenylhydrasinprofvet och dess användbarhet för påvisande af
socker i urin.
J. V. HULTKRANTZ: Antropologiska undersökningar å várn- > 22 ss. 1—8.
pliktige. — J. E. JOHANSSON, E. LANDERGREN, KLAS SONDÉN
und ROBERT TIGERSTEDT: Beiträge zur Kenntniss des Stoff- *
wechsels beim hungernden Menschen. — E. LANDERGREN:
Ueber die Erstickungserscheinungen an den Kreislaufs- und
Athmungsapparaten.
C. G. SANTESSON: Eine Methode für künstliche Circulation > 38 » 1—3.
durch das isolirte Froschherz. — AXEL JOHANNESEN: Om Fedt-
bestemmelser i Melken. — Erik HOLMGREN: Om förekomsten
af s. k. mucinogen i spottkörtlar. — CARL TH. MÖRNER: Stu-
dier öfver svafvelsyrehalten i benens aska. — S. HYBINETTE:
Kan tyrosin påvisas genom sublimation?
Patologisk anatomi, allmän patologi och bakteriologi:
Torvo FORSSTRÖM: Atresia oesophagi-tapani. (Ett fall af > 5 > 4—7.
atresia cesophagi.) — R. FALTIN: Bidrag till frågan om vä-
garna för bacterium coli commune’s inträngande i blåsan. För-
sök till frågans experimentela lösning med speciel hånsyn till
möjligheten af en direkt genomvandring från rectum. — TAAV.
LAITINEN: Lisiä bakterikemiallisten tutkimusten alalta. —
TAAV. LAITINEN: Sananen muutamista bakteriotoksiineista ja
niiden vaikutuksista hermostoon.
THORVALD MADSEN: Experimentelle Undersögelser over Dif- N:r 11 ss. 3—4.
terigiften. — MICHAEL RASMUSSEN: Påvisning af Galdefarve-
stof i Urinen.
I. V. HJELMMAN: Bidrag till kännedomen om de histo- > 16 > 23.
patologiska våfnadsföråndringarnas persistens vid syfilis. —
AAGE A. MEISLING: Om Propagation med »nervus opticus»
af Sarkomer, opståede indenfor bulbus oculi. — A. 0. LIND-
FORS och C. SUNDBERG: Bidrag till eklampsiens kasuistik och
patologi. — CARL JULIUS SALOMONSEN: Fremstilling og Ud-
deling af antidifterisk Serum i Danmark.
MYGIND: Demonstration af Skiagrafering med X-Stråler. — > 22 > 3—6.
Car. Rus: RÖNTGENs X-Stråler. — MARIUS LAURITZEN: Kli-
niske Undersögelser over Kvålstofudskilningens Forhold til den
diåtetiske Behandling ved diabetes mellitus. — MaARIUS Lav-
RITZEN: Om Sammenligning af EsBACHs og KJELDAHLs Me-
toder. — VERMEHREN: D:o d:o. — MARIUS LAURITZEN: D:o
do — KJELDAHL: Svar til Dr. VERMEHREN. — VERMEHREN:
Svar til Prof. KJELDAHL. — VERMEHREN: Svar til Dr. LAU-
RITZEN. — FEHR: Om Acetonreaktioner. — I. JUNDELL:
Renodling af gonococcus Neisser vid tvänne fall af gonorroisk
metastas. — CARL JANSON: Om infektionskållan vid ansiktsros.
I. JGNDELL: Om renodling af influensabaciller. — JOHAN > 28 » 1—3.
STEIN: WibaLs bakteriologiske Tyfusdiagnostik. — MOoRD-
HORST: Om Nyregigtens Oprindelse.
ARTUR VESTBERG: Om dissekerande hjärtanevrismer. — Fr. > 33 > 34.
HARBITZ: Om endoteliomer og dermed besligtede Svulstarter.
— P. AASER: Den bakteriologiske Diagnose af Difteri — pogle
praktiske Vink. — LYDER NICOLAYSEN: Bakteriuri som Årsag
til eneuresis diurna. — HEIBERG HANSTEEN: Gonokokker i
suppurerende Buboner. — JENS BUGGE: Historisk Oversigt
over Tuberkuloslåren.
Speciel patologi och terapi:
LEEGAARD: Nevrologiske Meddelelser XI. Bidrag til Låren > 5 >» 8—19.
om den arvede psykiske Degeneration. — H. I. VETLESEN:
Sympatikusnevrose. — SIGURD MADSEN: Om Klorose og der-
med beslägtede Sygdomme. — PETER F. Horst: Om den
akute tuberkulöse Pnevmoni. — ARBO: Nogle Tanker om Tu-
berkulosens Arsagsforhold og Hyppighed i Lister og Mandals
Amt. — R. SIEVERS: Två fall af morbus Weil, — JARL
HAGELSTAM: Om den subakuta och kroniska serösa peritoniten.
— KRAGELUND: Urinsyrediatesens atypiske Form. — F. LEVI-
son: Om Behandlingen af Gigt (arthritis urica) og sårlig af
denne Sygdoms kroniske Former. — I. JUNDELL: Om Serum-
diagnos af tyfoidfeber. — F. TOBIESEN: Et Tilfälde af perfo-
rerende 'Varmsår efter en Forbrinding. — SÖRENSEN: Tænia
cucumerina hos Börn. — MICHELSEN: Fluelarver i Tarmkana-
len som Årsag til kronisk enteritis. — H. HEIBERG: Opbråk-
ning af Galdesten. — SCHEEL: Galdesten afgået ved Afföringen.
— BLUME: Anuri ved Lithiasis-Obturation af bägge Ureterer.
EINAR BRÜNNICHE: Om apoplektiformt indtrådende Blind- > 11 > 4—11.
hed samt om Själeblindhed. — E. FRÆNKEL: Nyere kritiske
Undersögelser af Suggestionslären og Snggestionsfänomenerne.
En Oversigt. — KNUD PONTOPPIDAN: Retrograd Amnesi efter
Suspension. — KABL PETRÉN: Några fall af astasi abbasi. —
S. E. HENSCHEN: Akut disseminerad ryggmärgsskleros med
nevrit efter difteri hos ett barn. — H JACOBÂUS: Bidrag til
Vin
Låren om tuberkulôs meningitis spinalis og skut leucomyelitis.
— C. BEHNCKE: Et Tilfälde Wi cerebrospinalmeningitis med
usådvanligt håftige Initialsymptomer. (Helbredelse). — HuGo
Hoıstı: Om nevrasteni och dess yttringar och orsaker. —
BARTSCH: Nogle Iagttagelser fra en Måslingeepidemi i Norder-
öerneg Ligedistrikt på Färöerne. — ERIK FABER: Scarlatina
som Årsag til Difteribacillens Forsvinden i Svålget. — ISAGER:
Om Lungetuberkulosens Smitsomhed. — KRACK: Om Muskel-
revmatisme. — J. W. RUNEBERG: Om den diagnostiska bety-
delsen af ägghvitehalten i patologiska trans- og exsudat. —
H. Köster: Om primär dermatomyositis acuta et chronica. —
M. BRUHN-FAHRÆUS: Två Fall af botriocephalusanemi. — R.
SIBVERS och T. W. TALLQVIST: Cercomonas hominis och tri-
chomonas intestinalis vid svårt diarré. — ALBERT DE LA
CHAPELLE: Tvånne fall af balantidium coli hos människa. —
H. KRABBE: Forekomsten af Båndelorme hos Mennesket i
Danmark. Beretning om 100 nye Tilfälde. — JARL HAGEL-
STAM: Ett fall af akromegali. — C. Rersz: Professor STAD-
FELDTs sidste Sygdom.
N. KULNEFF: Om lungtuberkulosens diagnos, prognos och N:r 16 e 4—7.
behandling. — ISRAEL-ROSENTHAL: Om Hjårtets Perkussions-
forhold med sårligt Hensyn til den afdimpede Perkussion. —
SJÖBERG: En lille Bemärkning om paracentesis abdominis.
— C. LANGE: Bidrag til Urinsyrediatesens Klinik. — F. W.
WAaRFVINGE: Om kloros och jårnbehandling. — J. S. MöL-
LER: Om Klorose og Jårnterapi. — B. BUHRE: Om mjölk-
syrereaktionens betydelse för diagnosen af magkräfta. — Jo.
FIBIGER: Om Bekämpelse af Difteriepidemier ved Isolation af
Individer med Difteribaciller i Svilget.
D. JACOBSON: Om Patogenesen af delirium tremens. — F.
Levison: Urinsyren som Sygdomsärsag. — Hans KAARSBERG:
En Bemärkning i Anledning af Dr. J. S. MOLLERs Foredrag
om Klorosen. — KRAGELUND: Klorotiske Tilstande. — HANS
KAARSRERG: Åbent Brev til Dr. med. KRAGELUND. — KJEL-
GAARD: Morfininjektioner forsögt som systematisk Behandling
ved Håmoptyse.
Fr. HALLAGER: De la nature de l'épilepsie. — SÖREN
HANSEN: Om Antallet af Epileptikere i Danmark. — F. W.
WARFVINGE: Ytterligare om kloros och jårnbehandling. — H.
KÖSTER: Fall af larverad frossa. — MICHAEL RASMUSSEN:
Epidemisk ieterus. — H. KÖSTER: Tre fall af trombos i buk-
hålans vener. — S. Å. PFANNENSTILL: Ett fall af isolerad
orchitis parotidea hos en äldre person, som i barndomen genom-
gått typisk påssjuka. — H KÖSTER: Fall af blyförgiftning.
ANTON VosT: Hysteria virilis. — M. LE Maire: Et Til-
falde af hemiatrophia facialis progressiva. — H. KÖSTER: Ett
fall af nevrotisk gangren. — RAGNAR VOGT (Assistentläge ved
Gaustad Sindssygeasyl): De forskellige Metoder til Bestemmelse
af Temperatursansens Forhold under patologiske Tilstande og
deres Värd. — I. C. MÖLLER: To Tilfälde af Myxödem. —
E. NORDENFELT: Ett fall af aneurysma cordis (ventriculi sin.).
— RoLF BERG: Et Tilfälde af atypisk Pnevmoni. — S. FEIL-
BERG: En sjålden Årsag til Hikke. — STorM BuLL: Det Lit-
tenske Diaphragmafänomen. — O. BORCHGREVINK: Ulcus ven-
trieuli perforatum. — H. Köster: Fall af ulcus ventriculi. —
LupviG KRAFT: Tarmgangrän, fremkaldt ved Emboli og Trom-
bose af Mesenterialkarrene. — H KÖsTER: Om primär der-
matomyositis acuta & chronica. — P. AASER: Om WIDALs
Serumdiagnose af Tyfoidfeber. — JOHAN MYGGE: Om den dia-
» 22 > 7—10.
> 28 ss. 3—6.
> 33 > 5—11.
IX
gnostiske Betydning af springende Temperatur, med sårligt
Hensyn til den såkaldte intermitterende Leverfeber.
Kirurgi och ojtalmiatrik:
I. BJERBUM: Indledningsord til Forelåsninger over Oftal- N:r 5 ss. 20—29.
mologi. — GORDON NORBIE: Arvelighed af grå Står. — J.
H3soRT: Behandling af blenorrhoea neonatorum. — E. SCHMIE-
GELOW: Akut osteomyelitis i Overkåven. — CHR. LANGGAARD:
Trakeotomi og Fonetik. — E. SANDELIN: Kliniska studier öfver
struma i Finland med ledning af 80 operatift behandlade fall.
— U. MÜLLERN-ASPEGREN: Ett fall af septisk refbenskondrit
(baet. coli commune). — M. W. AF SCHULTEN: Bidrag till
bukbålans kirurgi. 11. — M. W. AF ScHULTÉN: 268 radikal-
operationer för bråck, utförda på Helsingfors” kirurgiska klinik
åren 1891—94, samt deras resultat. — OTTO BERGSTRÖM:
Om användning af den Ullmanska suturmetoden vid tarm-
resektion. — Kirurgisk kasuistik från lasarettsläkarnes rap-
porter för år 1895. — D:o d:o. — HONORÉ: Et Tilfälde af
sarcoma testis pá travmatisk basis. — AAGE KIÆR: Et Par
Tilfalde af Knåledsluxationer. — JENS SCHOU: Om Anvendel-
sen af Läderhylstre til Efterbehandlingen af Klumpfödder. —
A. ELIASSON: Om aktinomykos hos människan. — M. K.
ZAHRTMANN: Dagligdags Kirurgi. THIErsCHs Hudpodning.
ALI Koos: Tvánne med framgång opererade fall af oti- > 11 > 11—14.
tisk sinustrombos med allmän pyemi. — LANGHOFF: Akut
osteomyelitis i Overkåven. — ARCTANDER: Akut osteomyelitis
i Overkåven. — G. FORCHHAMMAR: Trakeotomi og Fonetik.
— JÖRGEN MÖLLER: Et Par Bemirkninger i Anledning af
Dr. med. CHR. LANGGAARDS Artikel: Trakeotomi og Fonetik.
— G. NAUMANN: Om peritoneal-tuberkulos. — M. W. AF
SCHULTEN: Bidrag till bukhälans kirurgi. III. Operationer af
bukbråck, uppkomna efter lapnrotomi, samt af eventratio efter
graviditet. — F. KAIJSER: Ett fall af appendicit i ett ingvi-
nalbráck. — JENS ScHou: Om Kystoskopi. — M. W. AF
SCHULTÉN: En metod att genom en plastisk operation utfylla
benhålor i femur. — J. RISSLER: Smårre kasuistiska medde-
landen från Maria sjukhus i Stockholm. — SLOMANN: Et nyt
Sterilisationsapparat.
JOHAN WIDMARK: Om den operativa behandlingen af omogna > 16 > 7—16.
och partiela starrar. — CHR. F. BENTZEN: En Gräspurv som
»Stärstikkers. — ALLVAR GULLSTRAND: En glasógonordina-
tion med nutidens hjälpmedel. — KARL DAHLGREN: Ett fall
af otitisk pyemi. Operation. Hälsa. — V. LANGE: Om »ade-
aoid> habitus. — LANGGAARD: Trakeotomi og Fonetik. —
KARL DAHLGREN: Fall af diffus purulent peritonit efter gan-
grenåe appendicit. Ovarialkystom. Operation. Hålsa. — B.
FLODERUS: Fall af akut gangrenös appendicit med perforation
af appendix, varig periappendicit och diffus sero-fibrinös peri-
tonit. Laparotomi med exstirpation af appendix. Hälsa. —
K. G. LENNANDER: Om intraabdominel, temporär kompression
af aorta eller någon af dess största grenar vid vissa båcken-
eller bukoperationer. — K. G. LENNANDER: Om njursten med
två lyckligt opererade fall. — K. G. LENNANDER: Om be-
handlingen af ruptur af det bakre urinröret med 4 full. — G.
EKRHORN: En ovanlig form af infektion i hud och underhud
med dödlig utgång. — JENS SCHOU: SCHLEICHs Infiltrations-
anästesi.
C. M. NORMAN HANSEN: Om Koujuuktivalplastik. - V. N:r 22 sa. 11—18.
SAXTORPH STEIN: Om Avtoskopi. — H MYGIND: Bemärk-
ninger om Stammen, med sårligt Hensyn til dens Arsager og
Behandling. — H C. SLOMANN: Afbrydning af Ansiztsske-
lettet fra basis cranii. — H. C. SLOMANN: Resektion af ductus
Stenonianus ved Exstirpation af et Karcinom; Indsyning af den
centrale Stump i Kiudens Slimhinde; Helbredelse uden Spyt-
fistel. — H C. SLOMANN: Invaginatio ileo-coeculis acuta.
Laparotomi og Desinvagination. Helbredelse. — TH. Rov-
SING: Psevdomembranös pyelitis. — THORKILD ROVsING: Kli-
niske oz experimentelle Studier over Urinorganernes infektiöse
Sygdomme. — H. KIÆR: Om Indførelse af NÉLATONs Kateter.
--- MAX MELCHIOR: Cystitis og bacterium coli. — CAMILLUS
Nyrops Etablissement: Instrumeutväsen.
H. KOSTER och A. LINDH: Hæmatoma subdurale. Trepana-
tion. — STRANDBYGAARD: Bemürkniuger om pharyngorhinitis
og Ojensygdomme. — GOTTLIEB KIÆR: Den kroniske Larvnx-
stenoses mekaniske Behandling. — A LINDH: Kronisk ileus
i följd af kongenital missbildning af colon transversum och
descendens. — Å. LINDH: Njurkirurgisk kasuistik. — I. BORE-
LIUS: Bidrag till den a. k. prostatahypertrofiens patologi och
terapi. — EINAR LUNDSGAARD: Prostatahypertrofiens operative
Radikalbehandling. — THORKILD ROVSING: Cystitis og bact.
coli. — A. RAHLFF: Nogle Bemärkninger til Dr. MELCHIORS
Artikel om cystitis og bact. coli. — MAX MELCHIOR: Cystitis
og bact. coli. — TH. RovsinG: Dr. MAX MELCHIOR hjemme
og ude. — Å. RAHLFF: Svar til Dr. MELCHIOR. — Max
MELCHIOR: Cystitis og bact. coli. — — ALFRED PERS: Om
radikal Behandling af hydrocele testis. — GUDM. MAGNUSSON:
Tuberculosis humeri et scupulæ. Fjürnelse af humerus og sca-
pula. Helbredelse. — F. KAIJSER: Bidrag till kännedomen
om serösa artriter, beroende på staphylomycosis. — ALFRED
KIRSTEIN: Berigtigelse til V. S. STEINS Afhandling om >Avto-
skopi>. — S. STEIN: Om Avtoskopi. — Å. BORNEMANN: Kort
Vejledning i Operationsövelser. -— Kasuistik från lasarettslikar-
nes rapporter för 1596. — M. STILLE: Operatiousbord för
laparotomier och gynekologiska operatiuner.
GORDON NORRIE: Åben Sårbehandling ved Ojenoperationer.
— ALBIN DALÉN: Experimentela undersökningar öfver desinfek-
tion af ögats bindehinua. — MAGNUS GEIRSVOLD: Atsninger
med Karbolsyre ved uleera corneæ. — O. B. BULL: Bör Ikke-
Specialister udföre Operationer for Skelen? AAGE A. MEIS-
LING: Om Hemianopsi. — EDMUND JENSEN: Om keratitis
bullosa. — Jonan WIDMARK: Om gränsen för det synliga
spektrum. — A. LINDH: Hjärnskada. — V. SAXTORPH-STEIN:
Et Tilfålde af BEZOLDs mastoiditis, helbredet ved erysipelas,
samt Funktionsundersögelse. — E. SCHMIEGELOW: Strubekarci-
nomet, dets Diagnose og Behandling. — TH. CAPPELEN: Vulnus
cordis. Sutur af Hjirtet. — JOHAN NICOLAYSEN: Den kirur-
giske Behandling af dilatatio ventrieuli. — A. LINDH: Opera-
tioner för magkråfta och magsar under 1596. — ALEXANDER
Horst: Hernia inguinalis incarcerata: Cystocele. — K. BEL-
FRAGE: Fall af gallsten, behandladt ıned cholecystotomi och
choledochotomi. — Oscar BLOCH: Om Resektion af Nyreviv i
diagnostisk Ojemed. Et Bidrag til Konservatisme i >Nyre-
kirurgi». — Fr. RAMM: Sarcoma renis, nephrectomin. Hel-
bredelse. — C. A. LJUNGGREN: Ofvertalig urinblása med urin-
retention. — BJÖRN FLODERUS: De anatomiska förändriugarna
hos genitalorganen efter sexuela operationer mot prostatahyper-
trofi. — A. LINDH: Operationer (castratio) för prostatahypertrofi.
28
A
N
)
> 7—14.
> 12—21.
— FR RAMM: Kastration ved Prostatahypertrofi. — G. Ga-
BRIELSEN: Kastration ved Prostatahypertrof. — CHRISTEN
LANGE: Bidrag til Skoliosens Atiologi. — J. ROLL: Behand-
lingen af den medfödte Klumpfod. — Kasuistik från lasaretts-
låkarnes rapporter år 1896. — Göteborgs låkaresållskaps för-
handlingar. — J. BUCHHOLTZ: Det såkaldte »anatomiske»
Brokbind. — SopHus BANG: En ny Injektionspröjte.
Psykiatri:
ARNE POULSEN: Studier over primär idiopatisk amentia med Nr 5 ss. 29—30.
sårligt Hensyn til Atiologi, Symptomatologi, Diagnose og Pro-
gnose. — P. DETHLEFSEN: Meralgia parsesthetica. — HELWEG:
Om en Foandring i Opsynsforholdene på Sindssygeanstalterne.
HELWEG: Om psykiatrisk Forskning. En Antikritik. — K. > 16 » 16—17.
PONTOPPIDAN: Svar til Overläge HELWEG. — V. CHRISTIAN-
SEN: En Indsigelse. — HELWEG: Korrespondance angående
»Paykiatrisk Forskning». — Samme: Korrespondance. Til Hr.
Kandidat V. CHRISTIANSEN. — KNUD PONTOPPIDAN: Gte
Afdelings Jammersminde. — HELWEG: Åbent Brev til Prof.
PONTOPPIDAN. — HANS KAARSBERG: Åbent Brev. — R.:
6te Afdeling. — BIERING: Justitsministeriets Cirkulåre af 11
Juni 1895. — BRÖNDSTED: Overlåge HeLwEGs åbue Brev til
Prof. K. PONTOPPIDAN.
SÖREN HANSEN: Om Antallet af Epileptikere i Danmark. > 22 sid. 18.
— Å. SELL: Om Antallet af Epileptikere i Danmark. — K.
PONTOPPIDAN: Hypokondri. Momenter af de funktiouelle Nev-
rosers psykiske Behandling. — Medicinsk Selskab og Prof. K.
PONTOPPIDAN.
Veneriska sjukdomar och hudsjukdomar:
I. I. KARVONEN: Tutkimus-yrityksiå vaikean syfiliksen etio > 5 > 31—33
logian selvittämiseksi. — L. NIELSEN: Melanosis et Keratosis
arsenicalis. — HuGo HoLsTI: Ett fall af melanodermi vid in-
vårtes bruk af arsenik för terapevtiskt ändamål. — Kr GRÖN:
Et Par Tilfülde af ROSENBACHs zoonotiske Finger-erysipeloid.
— H. KAARSBERG: Dränagen ved lupus nasi. — E. EHLERS:
Fra den 3dje internat. dermatolog. Kongres i London.
C. MALLING: Et Hjålpemiddel ved Behandlingen af den kro- > 11 > 15—16.
niske Gonorré. — C. RascH: Om Forholdet mellem Hudsyg-
domme og den artritiske Diatese. — ORBAK: Et Tilfälde af
melanosis arsenicalis.
Enw. EHLERS: Fortsatte Bidrag til Diskussionen om Pro- > 16 sid. 18.
stitutionsøpörgsmålet. — C. RASCH: Om urticaria.
M. MÖLLER: Om lungembolier vid injektion af olösliga > 22 sa. 19—20.
kvicksilfverpreparat — ERIK PONTOPPIDAN: Urticari chron.
infantum.
Maaxus MÖLLER: Till frågan om injektionstekniken vid > 28 > 15—17.
behandling af syfilis. — E. PONTOPPIDAN: Den abortive Be-
handling af Syfilis. — E. PONTOPPIDAN: Gonorreens abortive
Behandling. — E. PONTOPPIDAN: Urticaria chronica infan-
tum. — GORDON NORRIE: Urticaria chronica infantum. —
ARCTANDER: Erytem, fremkaldt af primula obconica. — N.
GRAM: Erytem, fremkaldt af primula obconica.
Kai
E. WELANDER: Några undersökningar om jod och kvick- Nr 33 ss. 21—24.
silfver. — KARL KOHMANN: Om Metylenblåt ved Behandling
af den skute Gonorré. — R. Hertz: Om Itrolets Anvendelse
ved Gonorrhoe. — O. FricH: Et Tilfålde af herpes zoster
cervicalis, kompliceret med total Facialisparalyse. — CHR.
BERGH: Om acne rosacea, dens Atiologi og Behandling. — C.
BogcK: Et Tilfälde sf acanthosis nigricans. >Dystrophia pa-
pillaire et pigmentaire». — C. RascH: Om Hududslet ved
medikamentel Brug af Borsyre og Borsx.
Obstetrik och gynekologi:
H. Voer: Om puerperal Dödelighed og dens Forhold til > 5 > 33—35.
Antiseptik og operativ Födselshjålp i Norge 1882—1891. —
VEDELER: Et Tilfúlde af spondylolistesisk Båkken. — G. HEIN-
RICIUS: Om symfyseotomi. — TVEDEGAARD: En Modifikation
af det Horwitz'ske Födselsleje. — H. GRANFELT: Om myo-
motomi.
C. STUDSGAARD: Om cxtrauterin Graviditet. — T. Fors- > 11 >» 16—19.
STRÖM: Upprepadt tubarhafvandeskap hos samma kvinna. —
OTTO ENGSTRÖM: Uterint hafvandeskap efter förntgängen tubar-
graviditet. — INGOLF LÖNNBERG och CARL H. MANNHEIMER:
Om de i anslutning till en graviditet uppkomna maligna, s. k.
serotinala uterus-tumörerne.. — W. KARSTRÓM och ARTUR
VESTBERG: Om det s. k. deciduoma malignum med 2 nya fall.
— G. HEINRICIUS: Om indikation för myomotomi. — EMIL
MÖLLER: Supravaginal Hysterektomi ved Fibromyomer i uterus.
— Eug Essen MÖLLER: Idiopatisk hypertrofi af portio vagi-
nalis uteri. — OTTO ENGSTRÖM: Tarmparalysi efter operativa
ingrepp i bukhålan. — G. HEINRICIUS: En tredje serie af
100 laparotomier. — CARL OTTO: Et Studieophold ved Kvinde-
klinikken i Dresden. Efteråret 1895.
TORBENSEN: Et Tilfälde af tetanus puerperalis. — SorHus > 16 > 19—22.
PRIOR: Om Antiseptikken og Aseptikken i Födselshjålpen. —
CARL WETTERGREN: Om hæmatoma vulvæ et vaginæ post par-
tum. — C. D. JOSEPHSON: Om inversio uteri. — A. V.
THORÉN: Kirurgisk kasuistik från Jönköpings lasarett. Trenne
fall af supracervikal uterusexstirpation med laparotomi för
uterustumör. — Å. V. THORÉN: Kirurgisk kasuistik från Jön-
köpings lasarett. Tvänne fall af perinco-vaginal exstirpation af
uterus för karcinom. — A. EURÉN: Kirurgisk kasuistik från
lasarettet i Eksjö. Ventrofixation af prolaberad lifmoder. —
JACQUES BORELIUS: Kirurgisk kasuistik från lånslasarettet i
Karlskrona. Fall sf medfödd defekt af vagina samt af vänstra
uterushalfvan och adnexen på viinstra sidan. — G. NAUMANN:
Kirurgisk kasuistik från lanslasarettet i Helsingborg. Cysta
ovarii dext. cum torsione pedunculi, peritonitis, graviditas. Ova-
riotomia. — AXEL EUREN: Kirurgisk kasuistik från lasarettet
i Eksjö. Cysta lig. lati. Laparotomi med fastsyning af cystan
till buksåret, seknndär utrymning och tamponad (>marsupiali-
sation») med god utgång. — C. A. BERG: Kirurgisk kasui-
stik från länslasarettet i Gefle. Fistula vesico-vaginalis. Ope-
ration. Hälsa. — C. A. BERG: Kirurgisk kasuistik från
lånslasarettet i Gefle. Pruritus vulvæ et elephanthiasis clitori-
dis et lab. min. sin. Excision. Hälsa.
NILS SJÖBERG: Två fall af inversio uteri post partum. — > 22 > 20—22.
A. O. LINDFORS och ARTUR VESTBERG: Ett bidrag till det
maligna deciduomets kasuistik och patologi. — J. KAARSBERG:
Lidt Kasuistik om Underlivssvulster, fjårnede per vaginam. —
INGOLF LÖNNBERG: Om emfysem i bukvåggen efter laparo-
tomi. — LEOPOLD MEYER: Lärebog i Gynåkologi, fremstillet
for Låger og medicinske Studerende af Dr. —, under Samvir-
ken med Prof. Dr. Fr. Howirz.
C. BöcHzr: Om Placentaretention. Nr 28 sid. 17.
C. M. ULLMAN: Hafvandeskap i ett rudimentårt, ofullständigt > 33 es. 24—26.
kanaliseradt uterushorn. — DREJER: Om den obstetriciske Be-
handling af Puerperaleklampsien. — OSCAR SEMB: En kritisk
Fremstilling af Uterindeviationernes patologiske Betydning. —
K. A. WALTER: Gynekologisk kasuistik.
Pediatrik:
EHLERS: Den såkaldte >Kirtelsyge». > D » 35—36.
P. SILFVERSKIÖLD: Progressiv perniciös anemi hos ett barn > 28 sid. 18.
under 2 år.
AXEL JOHANNESEN: Lokal Asfyxi, kombineret med Funk- > 33 ss. 27—28.
tionsforstörrelser fra Hjärnens Side. — AXEL JOHANNESEN:
Sarcoma pelvis hos et 11 Måneder gammelt Pigebarn. —
ADOLPH MEYER: Engelske Börnehospitaler.
Farmakologi, toæikologi, farmakodynamik och allmän terapi:
R. SIEVERS och T. W. TaLLqvisT: Kliniska observationer > D sid. 36,
rörande verkan af theobrominum natrio-salicylioum.
S. A. PFANNENSTIL: Terapevtiskt vademecum i invårtes- » 11 ss. 19—22.
och hudsjukdomar. — H. ALLARD: Fosfor såsom abortivum
i Sverige och i utlandet. — Sven HOLMGREN: Om medika-
mentösa kvicksilfverintoxikationer med letal utgång. — OSSIAN
SCHAUMAN och EMIL ROSENQVIST: Till frågan om höjdklima-
tets inverkan på blodets sammansättning. — N. R. FINSEN: Om
Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske Lysstråler.
CHR. GRAM: Lägemidiernes Egenskaber og Doser i Tabel- » 16 » 23—25.
form. — C. G. SANTESSON: Notiz über »Doursdinha» oder
Folia Palicoureæ rigide H. B. K. — CarL TH. MÖRNER:
Airol, ett nytt tonantiseptikum. — M. ELFSTRAND: Ueber
giftige Eiweisse welche Blutkörperchen verkleben. — K. Hep-
BOM: Farmakodynamiska studier å det isolerade och öfverlef-
vande dåggdjurshjårtat.
H. V. ROSENDAHL: Lärobok i farmakognosi. — TH. HusE- » 22 > 22—24.
MANN (Göttingen): Historische Notitz uber Phosphor. — M.
ELPSTRAND: Ueber die Pflanzenfamilie der Solsnaceen vom
pode Gesichtspunkte aus. — C. G. SANTESSON :
eber das Gift von Heloderma suspectum Cope, einer giftigen
Eidechse. — K. HEDBOM: Om vissa organextrakts inverkan
å det isolerade och öfverlefvande dåggdjurshjårtat. — Jaco-
BAUS: En ejendommelig Bivirkuing ved Laktofenin, med Diskus-
sion. — C. GEILL: Et Tilfälde af Kloralexantem.
E. NORDENFELT: Om spateins, helleboreins och kokains tem- > 28 >» 18—19.
peraturnedsåttande verkan. — C. G. SANTESSON: Några ord
om jårnhalten i mjölk med hänsyn till det artificiela upp-
födandet af späda barn. — F. W. WARFVINGE: Ytterligare om
kloros och jårnbehandling.
P. BERGMAN: Ueber die Reflexerregbarkeit der Frösche bei > 38 » 28—30.
Hemmung der Cirkulation. — E. EHLERS: Ignis sacer et Sancti
XIV
Antonii. — H. JACOBÆUS: Om moderne Medikamenter og
medikamentel Terapi. — CHR. GRAM: Kreosotkarbonat og Guaja-
kolkarbonat i store Doser ved Lungetuberkulose. — H. PouL-
SEN: To Tilfälde af icterus catarrhalis efter Bragen af Lakto-
fenin. — A. F. R. HALK: I) Ködpiller. 11) Aggesnaps med
Smör. — A. F. R. HALK: Tyggepastiller.
Ráttsmedicin, undercisningsiragor, historik, medicinalvåsendet,
hygien, statistik och epidemiologi:
Tvetydigt råttsmedicinskt fall i Gefle. Det tvetydiga rätts- N:r 5 ss. 36—40.
medicinska fallet i Gefle. Ett tvetydigt rúttsmedicinskt fall i
Gefle. J. E. BERGVALL: Genmiile, rörande det råttsmedicin
ska fallet i Gefle. Ta. PETRÉN: Det tvetydiga rättsmedi-
cinska fallet i Gefle. Låkarne och det rättsmedicinska fallet i
Gefle. Två läkareutlätanden om det rättsmedicinska fallet i
Gefle. G. NAUMANN: Det råttsmedicinska fallet i Gefle. Det
rättsmedicinska fallet i Gefle. Genmöle. — GORDON NORRIE:
Kirurgisk Akademis Historie: Akademiets Stiftelse. — GORDON
NORRIE: Måtte medici praktisere som Kirurger? — A. H.
BAGGE: Författningshandbok för läkare. — Förslag till stadga
angående sinnessjuke, afgifvet d. 29 febr. 1846. — Det om-
redigerade förslaget till nytt vakcinationsreglemente. — Medi-
cinska riksdagsfrigor. — E. EHLERS: Fra det islandske Läge-
måde i R-ykjavik. — Skoleloven og Hygiejnen. — SÖREN
HANSEN: Om offentlig Behandling af veneriske Sygdomme. —
H. A. NIELSEN: Lidt om Grundvandet som det bedste og ufar-
ligste til Drikke og Brugsvand med sårligt Henblik på det
mindre, private Forbrug. — P. KNUDSEN: Ködkontrol i sön-
dre sjållandske Fysikats Köbstider. — G. BORCH: Kampen
mod Tuberkulosen. — E. M. Hopp: Stadslågens Årsberetning
angående Sundhedstilstanden i Köbenhavn for 1895. — G. H.
DOVERTIE: Om lungsotens frekvens i Sveriges städer.
JUL. PETERSEN: Vore gamle medicinske Doktorers Praxisret. > 11 » 23—24.
— GORDON NORRIE: Vore gamle medicinske Doktorers Praxis-
ret. — JUL. PETERSEN: Afsluttende Svar til Dr. GORDON
NORRIE. — GORDON NORRIE: Vore gamle medicinske Dokto-
rers Praxisret. — Adresse til Fysikus MADVIG i Anledning af
hans 80-årige Födselsdag. — Enn. H. Grut: Om Besittelses-
måden af Professorater i det medicinske Fakultet. — K. CARÖE:
>Den danske Lågestand». — CARL LORENTZEN: Om Benyttel-
sen af vederlagsfri Hospitalsbehandling og Desinfektion ved
tyfoid Feber, Difteri og Skarlagensfeber i Köbenhavn 1891—
95. — G. BorcH: Kampen mod Tuberkulosen. — ISAGER:
Hygiejniske Forhold i Ry Sogn og Allinge-Thulstrup Sogn.
Oscar HECKSCHER: Om Undervisningen i Gynåkologi och > 16 » 26—31.
Obstetrik ved Köbenhavns Universitet. — E. INGERSLEV: Om
Forholdet mellem Gynäkologi og Obstetrik. — HowiTz: Om
Födselsstiftelsen. — HowiTz: Om Besiittelsesmåden af den
ledige Post i Fakultetet. — D. BÓLLING og C. DREYER: Hvad
man byder os. — --S: Korrespondancc. — Red. af Ugeskr.
f. Låger: Besåttelsen af vore Ligeembeder. — EHLERS: Be-
sättelsen af vore Lügeembeder. — v. HAVEN: Korrespondance.
— E. M. Horr: Det kgl. Sundhedskollegiums Forhandlinger
i 1895. — FRODE SADOLIN: Slöjdkuren. — J. L. NAUMANN:
Huru långt sträcker sig kommunalnimnds befogenhet i tätt
bebygdt samhälle på landet, där hålsovårdsstadgan för stad ej
tillämpas? -- J. STADLING: Om bostadsföreningarna i hufvud-
staden. — Å. LAGERSTEDT: Om Stockolms arbetarehem. —
E. ALMQUIST: Arbetarebostadsfrágans nuvarande ståndpunkt.
— R. WAWRINSKY: Om barnavården och fosterbarnväsendet.
— Underdånigt förslag till ordnande af fosterbarnsvården m. m.,
afgifvet d. 27 jan. 1897 af den af K. Maj:t för ändamålet till-
satta komitén. — ERNST ALMQUIST: Allmän hå!sovårdslåra
med sårskildt afseende på svenska förhållanden, för låkare,
medicine studerande, hålsovårdsmyndigheter, tekniker m. fl. —
Statistiske Oplysninger. V. Om Köbenhavn og Frederiksberg.
— J. CARLSEN: Dödsårsugerne i Kongeriget Danmarks Byer i
1895. — Pour HEIBERG: Studier over den statistiske Under-
sögelsesmetode som Hjälpemiddel ved terapevtiske Undersögel-
ser. — ÅXEL POULSEN: Om Sundhedsvisitationernes Formål,
Form og Anvendelse. — CHR. JÖRGENSEN: Om offentlig Ord-
ning af Bageri- og Brödforholdene. — S. MEYER: Om veder-
lagsfri Hospitalsindlåggelse og vederlagsfri Desinfektion. —
VALDEMAR HANSEN: Korrespondance. — NILS ENGLUND:
Desinfektion med formalin. — NILS ENGLUND: Desinfektions-
försök med formalin och formaldehyd. — D. DJURBERG: Des-
infektionsförsök med den 'TRILLATska autoklaven — G. H
DOVERTIE: Om lungsotens frekvens i Sveriges ståder. — I.G.
EDGREN: Om lungsotens utbredning, botlighet och bekämpande.
— Disknssion om tuberkulosfrågan.
K. CABÖE og G. NORRIE: Den danske Lägestand. Kandi-
daterne 1891—96. —- LIND: Indledning af en Diskussion om
forskellige Spörgsmål vedrörende den köbenhavnske Lügestands
Foreningsforhold. — Tiende Beretning fra Foreningen for Lüge-
vågtsstationer 1896. — Sundhedsvedtigter. — BIERING: Justits-
ministeriets Cirkuläre af 11 Juni 1895. — J. LEHMANN: Sund-
hedsvedtägterne i 1896. — TRAUTNER: Beretuing om Syge-
plejesagens Stilling udenfor Köbenhavn i 1896. — AXEL
HERTEL: Om Arbejdsstillinger. — CHR. JURGENSEN: De men-
neskelige Födemidlers kemiske Samınensätning i grafisk Frem-
stilling. — Kloakplanens Gennemförelse. — JUST-NIELSEN:
Prostitutionsspörgsmälet. Straf eller Suudhedsforholdsregel? —
H. A. NIELSEN: Om Kolersens Forhold til Tysklands Floder
og de i disse fundne Spiriller.
L. WOLFF: EDWARD JENNER och vakcinationen. — De
medicinske Läreanstalters >Udvidelse». — TSCHERNING og Red.
af Hosp.-Tidende: Kommunehospitalets Praktikantkliniker. —
MYGGE og KNUD FABER: Kommunehospitalets Praktikantklini-
ker. — VINGE: Ligernes professionelle Annonceringer. —
Horst: D:o do. — G. NIELSEN; D:o d:o. — A. ROVSING:
Kollegialt. — S. MEYER: D:o. — SELCHAU: D:o. — G. BORCH:
Rigsdagen og Lägestanden. — G. BorcH: Det forestående Låge-
måde. — G. BORCH: Om Sygekasser for velstillede. — —8:
Statsunderstöttelse til Sygekasser, som ikke yde Medlemmerne
Lagehjålp. — E. ALMQUIST: Några ord om den kollektivutståll-
ning öfversjukvård och sanitära arbeten i Sverge, som finnes
utståld i Nordiska museet. — E. ALMQUIST: Några synpunkter
angående låroböcker i Hygien. — HAMMERICH: Epidemilov.
— H. P Orum: Kommunens Sygeplejeskule. — AXEL MIK-
KELSEN: Arbejdsstillinger. — ERNST BOLIN: Sjukligheten i
Upsala under åren 1895 och 1896, — H. WESTERGAARD: Sta-
tistiske Iagttagelser over Tindernes Tilstand hos köbeuhavnske
Skolebórn. — THORLAKSEN: Om Tandkaries og dens Udbre-
delse, sårligt med Heusyn til Börnene i Köbenhavns Kommune-
skoler. — KLas LINROTH: Berättelse till kgl. medicinalsty-
relsen om allmänna hälsotillständet i Stockholm under året
1896. — HENRIC BENCKERT: Göteborgs hölsovårdsnåmnds års-
berättelse för 1896. — Aus. BERLIN: Förste provinsiallåka-
XV
N:r 22 ss. 24—97.
> 28 ə 19—24.
- å
XVI
rens årsberåttelse om hålso- och sjukvården i Stockholms lån
för år 1896. — H. SÖRMAN: Årsberättelse från förste provin-
sialläkaren i Malmöhus län för år 1896. Jämte en bilaga om
barnsångsfeberns förekomst i riket 1890—94. -— H. NORDEN-
STRÖM: Årsberättelse från förste provinsislläkaren i Ostergöt-
lands lån för år 1896. — P. SÖDERBERG: Förste provin-
sialläkarens ärsberättelse öfver hålso- och sjukvården inom
Hallands lån år 1896. — Ernst BJÖBKMAN: Förste provin-
sislläkarens ärsberättelse öfver hälso- och sjukvården inom
Vestmanlands lån år 1896. — Aug. SJÖBLOM: Förste provin-
sialläkarens i Vesternorrlands län årsberåttelse för år 1896.
— G. EKEROTH: Årsberättelse från förste provinsiallikaren i
Vesterbottens lån för år 1896. — GUSTAF NORBERG: Årsberåt-
telse för år 1895 från förste provinsialläkaren i Södermanlands
lån. — C. O. ELFSTRÓM: Utdrag ur hälsovärdsnämndens års-
beråttelse för 1896. — Indretning af Vandklosetter i Köben-
havn. — Renovationssagen i Köbenhavn. — NEUMANN: Om
en forbedret Ordning af den såkaldte Natrenovation. — C. E.
WALLER: Förbränningsugnen vid Fejan.
G. RASCH: ASKLEPIADES fra Prusias (Kios) og den metodi- N:r 33 ss. 30—88.
ske Skole. — JUL. PETERSEN: Anatomen og Kirurgen SOPHUS
AUGUST VILHELM STEIN. — JUL. J. WIBERG: AMBROISE
PARÉ og hans Behandling af Skudsår. — ZAHRTMANN: En
Annonce. — ALFRED BENZON: D:o d:o. — S. MEYER: Do
d:o. — EHLERS: Uretral (Gantzel). — —d: Lágernes profes-
sionelle Rejser. — —n: D:o d:o. -— RENDTORFF: do do —
Dr. C. i Z: D:o d:o. — X + Y: Professionelle Annonceringer.
— Å. Rovsine: Kollegialt. — S. MEYER: D:o. — Spektator:
Den almindelige danske Lägeforenings 24de Måde. — Lägernes
Forsikringsforening. — BorcH: Den almindelige danske Låge-
forening 1867—1897. — Lägestandens godgörende Institutioner.
— V. DETHLEFSEN: Sygekassesagens Udvikling i Ringköbing
Amt. — Hans KAARSBERG: Nogle Bemärkninger, fremkaldte
ved Distriktsläge DETHLEFSENS Foredrag i Ringköbing. — REND-
TORFP: Sygekassesagens Udvikling. — BORCH: Sygekasser for
velstillede. — DREYER: Indledende Foredrag til Diskussionen
om Sygekasser for velstillede ved Lägemödet i Fredericia. —
O + Y: Kongressen i Moskwa. — POULSEN (Grenå): Udförelse
i Praxis af Epidemilovens $ 18. -— SADOLIN: Karantäneläge
CLoD-HANSEN om Arbejdsstillinger. — CLOD-HANSEN: Om
Arbejdsstillinger. — BONDESEN: Årsberetning fra den kgl. Vak-
einationsanstalt for Året 1896. — AXEL ULRIK: Om Pleje-
hjem for spåde Börn. — H. A. NIELSEN: Om Oldtidens By-
hygiejne. Med Diskussion. — Diskussionen om Tuberkulose-
loven. — En. KAURIN: Meddelelser fra en Stipendierejse til
Täringsanstalter i Tyskland og Schweitz. — AXEL Horst: Om
gen akute Diarrhoes Årsagsforhold. — FRANCIS HARBITZ:
rsagsforholdene ved Tyfusepidemien i Kristiania Hösten 1896.
— ANDE. BÆCKER: Epidemi af akut Muskelrevmatisme. — R.
TORKILDSEN: Tyfoidfeber og Melken.
Berättelser från sjukvårdsanstalter:
Beretning om Kommunehospitalet, Oresundshospitalet, Bleg-
damshospitalet og Vestre Hospital i Köbenhavn for 1895. —
Treogtredivte Beretning om den danske Diakonissestiftelses
Virksomhed, omfattende Tidsrummet liste Januar til 31 De-
cember 1895. — M. W. AF SCHULTÉN: Årsberättelse för år
Fe från kirurgiska sjukhuset i Helsingfors. — R. SIEVERS:
reberättelse från Maria sjukhus i Helsingfors för år 1895. —
>
5 » 41—43.
cri
XVII
H MyGIND: lste Beretning om de af Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvåsenet oprettede Helbredelseskursus for stam-
mende.
R. BERGH: Vestre Hospital i 1895. — HasLunD: Kom- N:r 11 ss. 25—30.
munehospitalets 4de Afdeling i 1895. — 37te Beretning om
Andssvageanstalten på gl. Bakkehus og Ebberödgård for Året
fra 1 April 1895 til 31 Marts 1896. — Beretning om det kgl.
Frederiks Hospital samt den kgl. Födsels- og Plejestiftelse for
Året 1895—96. — J. C. GERNER: Skrofulöse Börns Ophold
i Snogebæk 1896. — CARL von HEIDEKEN: Från barnbörds-
huset i Abo, årsberåttelse för 1895.
T. BRUNNBERG: Redogörelse för hemmet Sans Souci i Upsala. » 16 sid. 31.
Beretning om St. Haus Hospital og Statens Sindssygennstalter > 28 ss. 24—30.
i 1896. — R. BERGH: Vestre Hospital i 1896. — Arsberät-
telse från Kronprinsessan Lovisas vårdanstalt för sjuka barn i
Stockholm år 1896. — Årsberättelse (n:r 9) från barnsjuk-
huset >Samariten» i Stockholm för 1896. — KLEE: Beretning
om Silkeborg Vandkuranstalt for 1896. — Fröystrur: Beret-
ning fra den medikopnevmatiske Anstalt for 1896. — ANDER-
~ san: Århus Vandkuranstalt 1895—96.
Kysthospitalet på Refsnäs. 21de Årsberetning for Året 1896. > 33 sid. 39.
Beretning om Virksomheden i Dronning Louises Börnehospital
og de med samme forbundne offentlige Polikliniker i 1896. —
— LYDER NICOLAYSEN; Meddelelser fra Rigshospitalets pedi-
ae Afdeling. Beretning om Afdelingens Virksomhed 1893
Militår hålsovard:
CHR. ULRICH: 2 Tilfúlde af meningitis cerebrospinalis epi- > Das. 43—44.
demica. — L. ERNST: Om Forsög med de Röntgenske Stråler.
— JOHAN KIER: Sölvgadens Kaserne. — BONDESEN: Sund-
hedsvisitationerne i Håren.
Epw. EDHOLM: Nekrolog öfver CARL MAGNUS APPELBERG. > 11 » 30—34.
— I. KJELLBERG: Svensk bevüringsstatistik. — H BLICH
Horst: Det norske Sanitetets Uddannelse. — I. KJELLBERG:
Akuta infektionssjukdomar bland svenska garnisonerade land-
och sjötrupper 1861—1892. — HJ. ÅKERHJELM: Sjukbärarnes
verksamhet under strid. — Om belysningsvagnar. — E. NILs-
SON: Armeerna och koleran. — TH. HELLSTRÖM: En difteri-
epidemi vid Svea lifgarde i Stockholm under vintern och våren
1895. — A. QVENNERSTEDT: Anteckningar om sjukvården
under 1808—09 års finska krig. — Å. QVENNERSTEDT: D:o
d:o. — C. Först: Från krigsåret 1813. — T. SJÖGREN:
Sjuklighet och dödlighet inom Stockholms garnison 1876—1892.
— F. NETZLER: Reseanteckningar från Italien. — F. NETZ-
LER: Reseanteckningar från Frankrike. Om de franska militår-
lákarnes utbildning och ställning. — K. SETH: Resebref. —
K. SETH: Resebref från Wien. — K. Sera: Resebref från
Paris. — K. SETH: Reseanteckningar. — I. KJELLBERG: Rese-
bref från Gibraltar, ombord å korvetten Balder.
O. WANSCHEB: Brudstykke af en Fremstilling af det mili- > 16 > 31—32.
tåre Lügeväsens Udvikling, särlig i Frankrig og Tyskland. —
C. WESSEL: Et Par Ord om Underestremitetssygdomme hos
vore Soldater.
Nord. med. ark. Årg. 1897. II
xvin
ROLF HERTZ: Brev fra Grekenland. — RoLF HERTZ: Militär- N:r 33 ss. 40—44.
kirurgiske Notitser fra den gräsk-tyrkiske Krig. — AXEL PAUL-
SEN: Meningitis cerebrospinalis epidemica i Köbenhavns Gar-
nisom. — C. ULRICH: Om Sundhedsforholdene ved 23. Bataillon,
sårlig om den epidemiske Opträden af scarlatina og parotitis
i Sommerhalvåret 1896. — V. ANDERSEN: Forsög med For-
bindingskapsler. — VoGELIUS: Om Forholdet mellem Brystmál
og Höjde, belyst ved Målinger af 3000 värnepligtige. — G.L.
BJERRING: Det nye Kaserneetablissement for Gardehusarregi-
mentet på Österfålled. — H. C. von HARTEN: Om Indretnin-
gen af Vaskerum for Mandskabet på Kaserner. — JOH. MÖLLER:
Om Sygebårernes Uddannelse og Anvendelse.
Alfabetisk innehällsförteekning.
(Arkivets originaluppsatser åro betecknade med en asterisk.)
ÅASER, P.: Den bakteriologiske Diagnose af Difteri — nogle
praktiske Vink. . . . . . . . . . . . . . . . N:r 33 s. 4.
> Om Widals Serumdiagnose af Tyfoidfeber . . . . > 33 > 10.
Adresse til Fysikus Madvig i Anledning af hans 80-årige Föd-
BEISdAaR ss ven ss ark GE bee re > 11»
ALLARD, H.: Fosfor såsom abortivum i Sverige och i utlandet. > 11
ALMQUIST, E.: Arbetarebostadsfrägans nuvarande ståndpunkt . > 16 >
> Allmån hålsovårdslåra med sårskildt afseende på
svenska förhållanden, för låkare, med. stud.,
hålsovårdsmyndigheter, tekniker m. fl.. . . . > 16 » 29
> Några ord om den kollektivutstållning ófver sjuk-
vård och sanitåra arbeten i Sverige, som finnes
utståld i Nordiska Museet. . . . . . . . . . » 28 > 21.
> Några synpunkter angående läroböcker i Hygien > 28 » 21.
ANDERSEN, V.: Forsög med Forbindingskapsler . . . . . . . . > 38 > 42.
Aro: Nogle Tanker om Tuberkulosens Ärsagsforhold og Hyp-
pighed i Lister og Mandals Amt . . . . . . .... > D» 13.
ÅRCTANDER: Akut osteomyelitis i Overkåven . . . . . . . . . > 11 > 12.
> Erytem, fremkaldt af primula obconica . . . . . > 28 > 16.
Bacxer, Axper.: Epidemi af akut Muskelreumatism . . . . . > 33 > 38.
Bacce, A. H.: Författningshandbok för läkare . . . . . . . . > 5 >» 38.
Bang, Sopaus: En nu Ipjektionspröjte . . . . . . . . . . . . » 33 > 21.
Bartsch: Nogle fägtingelser fra en Mäslingsepidemi i Norder-
öernes Lågedistrikt på Färöerne. . . . . . . . . > 11» 7.
Beaxcre, G.: Et Tilfälde af cerebrospinalmeningitis med usäd-
vanligt häftige Initialsymptom (Helbredelse) . » 11» 6.
BELFRAGE. K.: Fall af gallsten, behandladt med cholecystotomi
och choledochotomi . . . . . . . . . . . . . » 33 » 17.
Belysningsvagnar . . . LL... aa . . . . . . . . . . . or > 11 » 31.
Bessen, Car. F.: En Gråspurv som »Stärstikker» . . . . . . » 16» 8.
BENZON, ALFRED: En Annonce. . . . . . . . . . . . . . . . » 33 » 31.
Beretning om Kommunehospitalet, Öresundshospitalet, Blegdams-
hospitalet og Vestre Hospital i Köbenhavn for 1895 > 5 » 41.
» 33 om den danske Diakonissestiftelses Virksomhed,
omfattende Tidsrummet iste Januar til 31 Decem-
ber 18 fo ak ee TG a > 5 > 42.
> 37 om Åndsvageanstalten på Gl. Bakkehus och Ebbe-
rödgård for Året fra 1 April 1895 til 31 Marts 1896 > 11 > 28.
> om det kgl. Frederiks Hospital samt den kgl. Fódsels-
og Plejestiftelse for Året 1895—96 . . . LL... > 11 » 29.
3 tiende fra Foreningen for Lägevägtstationer 1896. . > 22 > 24.
» om St. Hans Hospital og Statens Sindssygeanstalter
e nas sed mu eine EC > 28 » 24.
XX
Beretning om Vestre e i 1896 (R. Bergh) . . . . . .. Nir 28 s. 26.
> om SE andkuranstalt (Klee). . . . . . .. > 28 > 30.
> fra den medikopnevmatiske Anstalt for 1896 (Flöy-
17 EE le EE EN EE > 28 > 30.
> Århus Vandkuranstalt 1895—96 (Andersen). . . . > 28 » 30.
> Kysthospitalet på Refsnäs 21de Årsberetning for 1896 > 33 > 39.
> om Virksomheden i an Louises Börnehospital
og de med samme forbundne offentl. Polikliniker
GE RE area EEE » 33 » 39.
> Meddelelser fra Rigshospitalets Pin Afdelning.
Beretning om Afdelningens Virksomhed 1893—95.
(Lyder Nicolaysen) ............. > 33 > 39.
Bera, C. A.: Kirurgisk kasuistik från länslasarettet i Gefle.
Fistula vesico-vaginalis. Operation. Hälsa.. . > 16 > 22.
> Kirurgisk kasuistik från lånslasarettet i Gefle.
Pruritus vulvæ et elephanthiasis clitoridis et lab.
min. sin. Excision. Hälsa. ......... » 16 > 22.
*BerG, Joan: Zwei Fälle von Axendrehung des Magens. Opera-
tion. Heilung. Festband tilleg. Axel Key N:o 19 ss. 1—18.
Bere, Rorr: Et Tilfålde af atypisk Pnevmoni `, ....... Nr 33 s. 7.
BERGH, Con: Om acne rosacea, dens Atiologi og Behandling . > 33 > 13:
Beren, R.: Symbolæ ad cognitionem genitalium externorum
foemineorum. II ............... > 5» 3.
> Vestre Hospital i 1895 . ............ » 11 » 25.
BERGMAN, P.: Ueber die Reflexerregbarkeit der Frösche bei Hem-
mung der Cirkulation . . . . LL 2 2 2 . .. » 33 > 28.
BERGSTRÖM, Orro: Om användning af den Ullmanska sutur-
metoden vid tarmresektion . . . . . . . > 5> 25.
BIERING: Justitsministeriets Cirkulär af 11 Juni 1895. . . . . > 16 > 17.
? > > > > D. SA TE > 22 > 25.
BJERRING, C. L.: Det nye Kaserneetablissement for Gardehusar-
regimentet på Osterfülled 3 » 42.
BJERRUM, I.: Indledningsord til Foreläsninger over Oftalmologi » 5 > 20.
”BLocH, Oscar: Om Resektion af Nyrevåv i diagnostisk Ojemed.
Et Bidrag til konservatisme i Nyrekirurgi N:r 25 ss. 1—33.
v
=
+ > > forts. » 30 > 1—49.
> ; > Nir 33 s. 17.
BLUME: Anuri ved Lithiasis-Obturation af bägge Ureterer. . . > 5 > 19.
Bogcx, C.: Et Tilfålde af acanthosis nigricans. »Dystrophie
papillaire et pigmentaire> ........... » 33 > 23
Boum, Ernst: Sjukligheten i Upsala under åren 1895—1896. . > 28 > 22.
BONDESEN: Sundhedsvisitationerne i Hären. ......... > 5544
> rsberetning fra den kgl. Vakcinationsanstalt for
Året 1896 .. ................. » 33 > A.
Borcx, G.: Kampen mod Tuberkulosen. . . . . . . . . . .. ? > 39.
> > > EE EE EEE Liu le fö re > > 24.
> Rigsdagen og Lägestanden ............ » 28 > 20.
> Det forestående Lägemöde ............ » 28 > 21.
> Om Sygekasser for velstillede. .......... > 28 » 21.
> Den almindelige danske Lágeforening 1857—1897 . » 33 > 82.
> Sygekasser for velstillede. ............ > 33 > 33.
BORCHGREVINK, O.: Ulcus ventriculi perforatum NE > 3» 8
BORELIUS, JACQUES: Kirurgisk kasuistik från länslasarettet i
Karlskrona. Fall af medfödd defekt af
vagina samt af vänstra uterushalfvan och
adnexen på vänstra sidan . . . . . .. » 16 > 21.
> Bidrag till den s. k. prostatahypertrofiens
parole och terapi .......... > 28» 9.
BORNEMANN, A.: Kort Vejledning i Operationsövelser . . . . . > 28 > 13.
Brvunn-Fånrævs, M.: Två fall af botriocephalusanemi . . . . > il> 9.
XXI
*Bauax-Finrzus, M: Klinische Studier über die Zahl der weis-
sen Zellen im menschlischen Blute N:r 15 ss. 1—98
» > > > (forts.) > 20 ss. 1—106.
Baunxsen6, T.: Redogörelse för hemmet Sans Souci i Upsala . Nir 16 s. 31.
Brönmcng, Emar: Om apoplektiformt indtrádende Blindhed
samt om Själeblindhed . . . . . . . .. > 11» 4.
Brönpstep: Overlåge Helvegs åbne Bref til Prof. K. Pontop-
A A ER SG > 16 » 17.
Bucauozrz, J.: Den 8. k. »anatomiske» Brokbind . . . . . . . > 33 > 20.
Bees, Jens: Historisk Oversigt over Tuberkulosláren . . . . + 38 » 4.
Bons, B.: Om mjölksyrediagnosens betydelse för diagnosen af
magkråfta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . » 16» 6.
Brr, O. B.: Bör ikke-Specialister udföre Operationer for skelen? > 35 > 13.
Bor, Storm: Det Littenske Diaphragmafánomen . ...... » 83» 8.
Böcrzr, C.: Om Placentaretention . . . : . . 2 2 . . . . . . > 28 » 17.
Böruwe, D.: Hvad man byder os . . . . . . . . . . . . .. » 16 > 27.
CAPPELEN, Tn.: Vulnus cordis. Sutur af Hjärtet . . . . . . . > 33 » 15.
CARLSEN, J.: Dödsårsagerne i Kongeriget Danmarks Byer i 1895 » 16 > 29.
Carög, K.: Den danske Lägestand . . . . . . . . . . . . .. » 11 > 4.
> og G. Norriz: Den danske Lägestand. Kandidaterne
1891—96 . . . . . . . . . . . . . » 22 » 24.
DE LA CHAPELLE, ALBERT: Tvänne fall af balantidium coli hos
> människa. . . . . . . . . . . . > 11 >» 10.
CHRISTIANSEN, V.: En Indsigelse . . . . . . . . . . . . . .. > 16 > 16.
CLasox, Env.: Om lungorna och sinus pulmonum hosmånniskan > 5 > 1.
CLon-Haxsex: Om Arbejdstillinger. . . . . . . . . . . . .. » 33 > 34.
Comptes-rendus des traités originaux Tome XXIX, Nos1,2et4 N:r 6 ss. 1—5.
> > > > > XXVIII, No 18,
XXIX, Nos7,8et9 > 12» 1—6.
> > > > > > » 13 à 14 > 17» 1-4.
> > > > > > > 19et21 > 23> 1—2.
> > > > > > > 24,25,26 > 29 > 1—11.
> > > > r > > 33. . . > 35» 1—3.
*DaLÉx, ALBIN, Experimentela undersökningar öfver desinfek-
tionen af ögats bindebinna ...... N:r 13 ss. 1—53.
R > > > > forts. fr. N:r13 > 18 > 1—28.
> > > > N:r 33 8. 12
DAHLGREN, Kart: Ett fall af otitisk pyemi. Operation. Hälsa. > 16 > 8.
> Ett fall af diffus purulent peritonit efter gan-
grenös appendicit. Ovarialkystom. Opera-
tion. Hälsa: su Lise messe » 16» 9.
DeTHLEPSEN, P.: Neuralgia paraesthetica . . . . . . . . . . . > 5 » 30.
DETELEFSEN, V.: Sygekassesagens Udvikling i Ringkóbing Amt > 33 > 33.
Diskussion öfver tuberkulosfrågan . ............. > 16 » 31.
Diskussionen om Tuberkuloseloven . . . . . . . . . . . . . > 33 > 35.
Dsuneere, V.: Desinfektionsförsök med den Trillat'ska auto-
Klaveness see SE GS SEE ee > 16 » 31.
Dovzarrg, G. H.: Om lungsotens frekvens i Sveriges städer. . > je > =
> 2 > > > > 2 .. A > .
DREJER: Om den obstetriciske Behandling af Puerperaleklampsien > 33 » 25.
Drever, C., og D. Dote: Hvad man byder os . . . . . .. > 16 > 27.
> Indledende Foredrag til Diskussionen om Syge-
kasser for Velstillede ved Lågemödet i Fredericia » 33 » 33.
EDGREN, J. G.: Om lungsotens utbredning, botlighet och be-
kämpande. ................ > 16 > 31.
XXII
SEDGREN, J. G.: Om de accidentela blåsljuden öfver hjärtat.
Festband tilleg. Axel Key . . . . . . N:r 3 ss. 1—27.
EDHOLM, Epw.: Nekrolog öfver Carl Magnus Appelberg. .Nir 11 s. 30.
Ennuzrs, E.: Fra den 3dje internat. dermatolog. Kongres i London > 5 > 33.
> Den såkaldte »Kirtelsyge. . . . . . . . . . . . » 5 » 35.
> Fra det islandske Lågemåde i Reykjavik .… > & » 38.
> Fortsatte Bidrag til Diskussionen om Prostitutions-
spørgsmålet. a so e » 16 > 18.
> Besättelsen af vore Lågeembeder. . . . . . . . . > 16 > 27.
> Ignis sacer et Sancti Antonii . . . . . . . . . . > 33 > 28.
> retral (Gantzel) . . . . ............ > 33 » 31.
EKEHORN, G.: En ovanlig form af infektion i hud och underhud
med dödlig utgång. . . . . . . . . . . . . . » 16 > 14.
ELFSTRAND, M.: Ueber gittige Eiweisse welche Blutkörperchen
verkleben . . . . . . . . . . . . . . . . +. » 16 » 23.
> Ueber die Pflanzenfamilie der Solanaceen vom
pharmakologischen Gesichtspunkte aus. . . > 22 > 23.
ELIASSON, A.: Om aktinomykos hos människan . . . . . . . . > 5> 28.
ENGLUND, NiLs: Desinfektion med formalin . . . . . . . . . . s 16 > 30.
> Desinfektionsfórsók med formalin och formal-
dehyde 2 sd a u å ae EE > 16 > 30.
"ENGSTRÖM, OTTO: Über Nephropexie Ein Beitrag zur Be-
handlung der Wandrerniere. . . . . N:r 3 ss. 1—22.
? Uterint hafvandeskap efter förutgången tu-
bargraviditet . ............. N:r il s. 17
> Tarmparalysi efter operativa ingrepp i buk-
MAD. <a a A ee ie för tå » 11 » 18.
Ernst, L.: Om Forsög med de Röntgenske Stråler . . . . . . > 5» 43.
Evrén, A.: Kirurgisk kasuistik från lasarettet i Eksjö. Ventro-
fixation af prolaberad lifmoder . ........ > 16 > 21.
> Kirurgisk kasuistik från lasarettet i Eksjö. Cysta
lig. lati. Laparotomi med fastsyning af cystan
till buksåret, sekundår utrymning och tamponad
(»marsupialisation») med god utgång . . . . . . » 16 > 22.
FaBER, Erik: Scarlatina som Årsag till Difteribacillens For-
svinden i Svålget . . . ..........v. > IL > 7.
FABER, KNUD og MyGGE: Kommunehospitalets Praktikantkliniker > 28 > 20.
FaALTIN, R.: Bidrag till frågan om vägarna för bacterium coli
commune’s inträngande i blåsan. Försök till
frågans experimentela lösning med speciel hån-
syn till möjligheten af en direkt genomvandring
från rectum s-e e-e u... a a e a > 5> 4
Fear: Om Acetonreaktioner. . . . . . . . . . . . . . . .. > 22 > 6.
FEILBERG, S.: Om själden Årsag til Hikke.......... > 33 > 8.
Fooss, Jon.: Om Bekiimpelse af Difteriepidemier ved Isolation
af Individer med Difteribaciller i Svålget » 16 > 6.
Finsen, N. R.: Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede
kemiske Lysstråler . . . . . . . . . . . . > 11 > 21.
*FLENSBURG, CARL und ARTUR VESTBERG: Ein fall von Urethral-
Cyste bei einem einjåhrigen Mådchen sammt
einem Beitrag zur Klinik und Pathologie
der Urethral-Cysten des Weibes, nebst einer
Uebersicht über die Geschwülste der weib-
lichen Harnröhre im Kindesalter. Mit 2
Tafeln. Festband tilleg. A. Key . . N:r 24 ss. 1--58.
FLoperus, B.: Fall af akut gangrenós appendicit med perfora-
tion af appendix, varig periappendicit ochdiffus
serofibrinös peritonit. aparotonil med exstir-
pation af appendix. Hälsa -........
N:r 16 s.
9.
XXI
*FLODERUS, B.: De anatomiska förändringarna hos genitalorga-
nen efter sexuela operationer med prostata-
hypertrofi. Med 3 taflor . . . . . . . . N:r 24 ss. 1—b4.
» > > > > N:r 33 s. 18.
FoRCHHAMMER, G.: Trakeotomi og Fonetik . ......... > 11 » 12.
FoRrRssTROM, Torvo: Atresia æsophagi-tapani. (Ett fall af atre-
sia æsophagi) . - . . . . . . . . . .. > D> 4
> Upprepadt tubarhafvandeskap hos samma
vinna
FrÆNnKEL, E.: Nyere kritiske Undersógelser af Suggetionslåren
| ee noie En Oversigt. . . > 11» 5.
Frac, O.: Et Tiltålde af herpes zoster cervicalis, kompliceret
med total Facialparalysi . . . . . . . . . . .. > 33 » 22.
Fürst. C.: Från krigsåret 1813 . .............. » 11 » 32.
Förhandlingar, Göteborgs läkaresällskaps . . . . . . . . . . . » 33 > 20.
Förslag till stadga angående sinnessjuka, afgifvet d. 29 febr. 1896 > 5 » 38.
> Det omredigerade förslaget till nytt vakcinationsregle-
TT SEENEN AR a > D» 38
> underd., till ordnande af fosterbarnsvården, m. m., af-
gifvet d. 27 jan. 1897 af den af K. Maj:t får ånda-
målet tillsatta komitén . . ............ > 16 > 29.
GABRIELSEN, G.: Kastration ved Prostatahypertrofi . . . . . . > 33 » 19.
Gent, C.: Et Tilfälde af Kloralexantem . . ......... > 22 » 24.
GEIRSVOLD, MAGNUS: Atsninger med Karbolsyre ved ulcera corneæ > 33 > 12.
GERNER, J. C.: Skrofulöse Börns ophold i Snogebæk 1896. . . > 11 > 29.
Gram, CHR.: Lågemidlernes Egenskaber og Doser i Tabelform > 16 > 23.
> Kreosotkarbonat og Guajakolkarbonat i store Do-
ser ved Lungetuberkulose . . . . . . . . .. » 33 > 28.
Gram, N.: Erytem, fremkaldt af primula obconica . . . . .. » 28 > 17.
GRANFELT, H.: Om myomotomi. . . ............. » 5535
Grut, EDM. H.: Om Besättelsesmäden af Professorater i det
medicinske Fakultet. . . . . . . . . . .. > 11 > 23.
Grön, Kristian: Ett Par Tilfälde af Rosenbach's zoonotiske
Finger-erysipeloid - . . . . . . . . . . . > 55338.
*GULDBERG, G.: Udsigt over en del fund af gammel-norske kra-
nier. Festband tilleg. Axel Key . . . . N:r 13 ss. 1—6.
GULLSTRAND, ÅLLVAR: Én glasögonordination med nutidens hjålp-
| medel i s ina i ante in ap a a e io a E a N:r 16 s. 8.
. > Uber Låhmung des unteren schiefen Au-
genmuskels. Mit 2 Tafeln. Festband
tilleg. Axel Key . . . . . . .. N:r 11 ss. 1—10.
HaGELSTAM, JARL: Om den subakuta och kroniska serösa peri-
toniten EEE EE EE PE N:r 5 > 15.
> Ett fall af akromegali. . . ........ > 11» 10.
Hark, A. J. R.: I. Ködpiller. II. Äggesnaps med Smör . . . > 33 » 30.
> Tyggepastiller EG se eege WEI ri » 33 > 30.
HaLLAGER, FR: De la nature de l'épilepsie ......... » 285, 3.
Hammar, Ave. I.: Über einen primären usammenhang zwischen
den Furchungszellen des Seeeigeleies . . . > 5 > 3.
> Om förekomsten af ett par protoplasma-
tiskt sammanhang mellan äggets klyfnings-
celler vås nee a EG > 5» 3
HammarstEX, OLOF: Ofversigt af några nyare undersökningar
rörande järnmedlens resorption . . . . » 16 > 1.
HAMMERICH: Epidemilov. . ................. » 28 > 21.
HANSEN, Sören: Om Antalet af Epileptikere i Danmark . . . > 2 > 2
A > 3 > WI we y > > à
XXIV
Hansen, SÖREN: Om offentlig Behandling af veneriske Syg-
domme. ara Ge ES SA à Nr 5 s. 38.
Hansen, WALDEMAR: Korrespondance . . . ......... > 16 » 30.
HANsTEEN, HEIBERG: Gonokokker i suppurerende Buboner . . > 33> A
Haxrertz, Fr.: Om Endoteliomer og dermed beslågtede Svulst-
HERBE EE GE EE EE EE » 33 > 3.
> Årsagsforholdene ved Tyfusepidemien i Kristiania
Hösten 1896 . . . ....... . . . . . . » 33 » 31.
v. HARTEN, H. C.: Om Indretningen af Vaskerum for Mand-
skabet på Kaserner. . . . . . . . . . . » 33 » 43.
HasLunD: Kommunehospitalets 4de Afdeling i 1895. . . . . . > 11 > 28.
*HASLUND, AXEL: Om Zona, i Anledning af et Tilfälde med
generaliseret Eruption. Festband tilleg.
Axel Keys: ns She du us :r 6 ss. 1—10.
v. Haven: Korrespondance. . . . 2 . . . . . . . . . . . .. N:r 16 8. 28.
HECKSCHER, Oscar: Om undervisningen i Gynäkologie og Ob-
stetrik vid Köbenhavns Universitet. . . > 16 > 26.
Hrvp»om, K.: Farmakodynamiska studier å det isolerade och
öfverlefvande dåggdjurshjårtat ........ » 16 > 24.
» Om vissa organextrakts inverkan å det isolerade
och öfverlefvande dåggdjurshjårtat . . . . . . > 22 > 23.
He18ERG, H.: Opbråkning af Galdesten. . . . . . . . . . .. > 5 » 19.
+ > Om Betåndelsens Våsen med specielt Hensyn til de
kroniske indurativa Betåndelser i Hjerte, Lunge,
Lever og Nyrer. Festband tilleg. Axel Key Nr 32 sid. 1—34.
HEIBERG, P.: Studier over den statistiske Undersögelsemetode
som Hjälpemiddel ved terapevtiske Undersö-
AD ET) SR vå er E VD LE Sal AE Sne SA jr N:r 16 s. 29.
v. HEIDEKEN, CARL: Från barnbördshuset i Åbo, årsberåttelse
FOL 1800: os ras GAS ke Sa > > 29.
HRINRICIUS, G.: Om symfvseotomi . . . . 2 . . . . . . . .. » 5» 34.
> Om indikation för myomotomi ........ > 11 >» 17.
> En tredje serie af 100 laparotomier. . . ... > 11 >» 19.
HELLSTRÖM, TH.: En difteriepidemi vid Svea lifgarde i Stock-
holm under vintern och våren 1895. . . . > 11 > 32.
HELWEG: Om en Forandring i Opsynsforholdene på Sindsyge-
anstalterne . . ar .............. > 5530.
> Om psykiatrisk forskning . . . . ......... » 16 » 16.
» Korrespondance nt >Psykiatrisk Forskning» . » 16 > 16.
> Åbent Brev til Prof. Pontoppidan. . ...... » 16 » 17.
2 Korrespondance. Til Hr Kandidat V. Christiansen > 16 > 16.
HENSCHEN, S. E.: Akut disseminerad ryggmårgsskleros med
nevrit efter difteri hos ett barn. . . .. » 11» 6.
> > och K. G. LENNANDER: Om Röntgens strålar
i hjärnkirurgiens tjänst. Röntgenfotogra-
fier af T. Stenbeck. Med 3 taflor. Fest-
band ler Axel Key . . . . . .. N:r 30 ss. 1—21.
HERTEL, AXEL: Om Arbejdsstillinger. . . . . . . . . . . . . N:r 22 8. 26.
Hertz, R.: Om Itrolets Anvendelse ved Gonorré . . . . . . . » 33 » 22.
> Brev fra Gråkenland. . . . . . . . . . . . . . . > 33 > 40.
> Militårkirurgiske Notitser fra den gråsk-tyrkiske
OU A AL EEG >» 33 > 40.
*HJELMMAN, J. V.: Bidrag till kånnedomen om de histo-pato-
ser väfnadsförändringarnas persistens
VId:SyBHB EL sn ån re a N:r 2 ss. 1—17.
> > > > > N:r 16 8. 2.
Hjorr, J.: Behandlingen af blenorrhoea neonatorum ..... > 5 >» 20.
* > Åben sårbehandling ved öjenoperationer. Festband
tilleg. Axel Key ............. N:r 31 ss. 1—9.
Horr, E. M.: Stadslägens Årsberetning angående Sundhedstil-
standen i Köbenhavn for 1895 . . . . . . .. > 5> 39.
XXV
Horr, E. M.: Det kgl. Sundhedskollegiums Forhandlinger i 1895 N:r 16 s. 28.
HoLmeBEn, ERIK: Om fenylhydrasinprofvet och dess anvåndbar-
het för påvisande af socker i urinet . . . > 16 > 1.
> Om förekomsten af s. k. mucinogen i spott-
Körtlar ét AN, rames AAA e > 33 > 2.
*HoLMGREN, FriTHIOF: Undersökning af förstoringen vid ett fall
af partiel makropsi. Med 3 afbildnin-
r i texten. Festband tillegn. Axel
EE EEE EE N:r 7 ss. 1—14.
HOLMGREN, Sven: Om medikamentósa kvicksilfverintoxikationer
med letal utgång. .. sv . . . . . . N:r 11 s. 20.
Horst, ALEXANDER: Hernia inguinalis incarcerata. Cystocele . > 33 > 17.
Horst, AXEL: Om den akute Diarrhoes Årsagsforhold . . . . > > 36.
Horst, H Buick: Det norske Sanitetets Uddannelse. . . . . . » 11 > 31.
Horst, Peter F.: Om den akute tuberkulöse Pnevmoni . . . . > > 13.
> Lögernes professionelle Annonceringer . . . » 28 > 20
Horst, Hugo: Ett fall af melanodermi vid invärtes bruk af
arsenik för terapevtiskt ändamål . ..... » 5532
» Om nevrasteni och dess yttringar och orsaker. > 11 > 6.
Honorg: Et Tilfälde af sarcoma testis på travmatisk basis . . > 5 > 27.
Howrrz: Om Födselsstiftelsen . . . . . . . . . . . . . . . . » 16 > 27.
> Om Besåttelsesmåden af den ledige Post i Fakulteten > 16 > 27.
HULTERANZ, J. V.: Antropologiska undersökningar å värnplik-
ti
Ver AN DENE KS Ge G > > 1.
HUseMANN, Tu.: Historische Notitz über Phosphor . ..... » 22 > 22.
*HYBINETTE, S.: Kan tyrosin påvisas genom sublimation? . . Na 8 a En
> > > > ? H ENE EA 8. 9.
IxGzrsnev, E.: Om Forholdet mellem Gynäkologi og Obstetrik > 16 > 26.
Isaser: Om Lungetuberkulosens Smittsomhed ........ » 11» 8.
> Hygiejniske Forhold i Ry Sogn og Allinge-Thulstrup
E een PN e » > 24.
”ISRAEL-ROSENTHAL: Om Hjårtets Perkussionsforhold med sår-
ligt ut til den afdämpede Perkus-
sion. Med 7 zinkotypier . . . .. N:r 4 ss. 1—53.
d > > > > > Nir 16 s. 4.
JACOBSON, D.: Om Patogenesen af delirium tremens. . . . . . > 2» 7.
Jacosäus, H.: Bidrag til Lären om tuberkulös meningitis spi-
nalis og acut leucomyelitis . . . . . . . . . » 11 > 6.
> En ejendommelig Bivirkning ved Laktofenin,
med Diskussion . .. . . . . 2 . . . . .. » 22 > 23.
> Om moderne Medikamenter og medikamental
EE een > 83 » 29.
JANSON, Cart: Om infektionskällan vid ansiktsros . . . . .. » 22 > 6.
JENSEN, EDMUND: Om keratitis bullosa. . . . . . . . . . .. » 33 » 13.
JOHANNESEN, AXEL: Om Fedtbestemmelser i Melken. . . . .. » 38 > 1.
> Lokal Asfyxi, kombineret med Funktions-
forstörrelser fra Hjárnens side . . . . . > 83 > 27.
> Sarcoma pelvis hos et 11 Måneder gammelt
Pigebörn ..............… > 83 » 25
JOHANSSON, J. E., E. LANDERGREN, KLAS SONDÉN, R. TIGERSTEDT:
Beitråge zur Kenntniss des Stoffwechsels
beim hungernden Menschen ....... > 1e >
3 > > > ?
is » Ueber das Verhalten der Kohlensåure-Abgabe
und der ere bei möglichst
vollståndiger Ausschliessung der Muskel-
thätigkeit. Festband tilleg. Axel Key N:r 22 ss. 1—14.
XX VI
*Jomnson, E. G.: Ett fall af perniciös progressiv anemi med
föråndringar i ryggmårgens bakre strån-
r. Med 4 taflor. Festband tilleg. Axel
EN EE A Å N:r 33 ss. 1—20.
Som, SEVERIN: Beiträge der Kenntniss des Jodgehaltes
schwedischer Kröpfe. Festband tilleg.
Axel Nevis 2. wer > 35 » 1—21.
"JOSEFSON, ARNOLD: Offenstehender Ductus Botalli nebst
Atherom in den Asten der Arteria
pulmonalis . . . . . . . . . . . . » 10 > 1—12.
* > och S. A. PFANNENSTILL: Om primår
lungkancer. Festband tilleg. Axel
KEN 2.2 0:20 fog a AM » 17 > 1—46.
d > Deciduo-cellulära vegetationer i peri-
toneum. Med 1 afb. i texten. Fest-
band tilleg. Axel Key d ees 28 > 1-4.
Nir 16 s. 20.
Joserxson, C. D.: Om inversio uteri . . . . . . . . . . . ..
* > Om äkta och oäkta urethral-divertikel hos
kvinnan. Med 1 tafla. Festband tille
Axel Key du :r 23 ss. 1—42.
JUNDELL, I.: Om serumdiagnos af tyfoidfeber . . . . . . . .. Nir 5 s. 18.
> Renodling af gonococcus Neisser vid tvänne fall af
gonorroisk metastas . . . . . . . . . . . . . . > 22» 6.
> Om renodling af influensabaciller . . . . . . . . > 28> 1
JusT-NIELSEN: Prostitutionsspörgsmälet. Straf eller Sundheds-
forholdsregel. . . . . . . . . . . . . . . . » 22 > 20.
JURGENSEN, Cur: Om offentlig Ordning af Bageri- og Bröd-
forholdene . . ... . . . . . . . . . . < 16 » 30.
> De menneskelige Fådemidlers kemiske Sam-
mensåttning i grafisk Fremstilling . . . . > 22 » 26.
EES H.: Drånagen ved lupus nasi . ......... » 5533
Åbent Brev. ................ » 16 > 17.
> En Bemårkning i Anledning af Dr. J. S. Möl-
lers Foredrag om Klorose . . - ..... > 22 > 10.
> Åbent Brev til Dr. med. Kragelund . » 22 > 10
> Nogle Bemårkninger fremkaldte ved Distrikts-
låge Dethlefsens Foredrag i Ringköbing . » 33 > 33.
KAARSBERG, J.: Lidt Kasuistik om Underlivssvulster, fjårnede
per vaginam. . . LL . . . . . . . . . . . > 22 » 21.
Kauser, F.: på fåll af apnenetelt i ett ingvinalbråck . . . . » 11 > 18.
> Bidrag till kånnedomen om seråsa artriter, bero-
ende på u ylomycosis . . . . . . . 200. » 28 » 12.
KArsTRÓM, W. och ARTUR VESTBERG: Om det s. k. deciduoma
malignum med 2 nya fall . . . . . . . . .. » 11 > 17.
KARVONEN, I. I.: Tutkimus-yrityksiå vaikean syfiliksen etiologian
selvittämiseksi. . . . ......... > D» 31.
Kasuistik, kirurgisk, från lasarettslåkarnes rapporter för år 1895 » 5 > 25.
> > > » > > > > 9 > 26.
> > > > > » 1896 » 28 > 14.
> > > 33 > 20.
Kauin, Ep.: Meddelelser fra ön Stinendierejas til Tärings-
anstalter i Tyskland och Schweitz. . . . . . » 33 » 36.
Kiær, AAGE: Et Par Tilfälde af Knåledsluxationer . . . . .. > Ds 27
KLÆR, GOTTLIEB: Den kroniske Larynxstenoses mekaniske Be-
handling = 52. we eee ns > 28 > 8.
Kiær, H.: Om Indförelse af Nélatons Kateter. . . . . . .. » 22 > 17.
Kier, JOHAN: Sölvgadens Kaserne . . ............ > 5o 44.
Kırstein, ALFRED: Berigtigelse til V. S. Steins Afhandling om
»Avtoskopi> . . . . . . . . . . . . .. » 28 » 13.
KJELDAHL, Svar til Dr. Vermehren. . . . . . . . . . . .. Nr
KJEL6AARD: Morfininjektioner forsógt som systematisk Behand-
ling ved Håmoptyse . . . . . . . . . . ....
KJELLBERG, I.: Svensk beväringsstatistik . . . . . . . . . . .
> Akuta infektionssjukdomar bland svenska garni-
sonerade land- och sjötrupper 1861—1892 . .
> Resebref från Gibraltar, ombord å korvetten
Balder: 72% Se PT ED
Kloakplanens Gennemförelse . . . . . . . . . . . . . . . .
KNUDSEN, P.: er tal i söndre sjållandske Fysikats Köb-
Ställer ss Ler SL FAE SE SG
Kommann, Kart: Om Metylenblått ved Behandling af den akute
Gonorrhoe . . oc. . . . . . . . . . . ..
KRABBE, H.: por en af Båndelorme hos Mennesket i Dan-
Marke EEN
Kack: Om Muskelrevmatisme. . . . . . . . . . . . . . ..
Krart, Lupvic: Tarmgangrán, fremkaldt ved Emboli og Trom-
bose af Mesenterialkarrene . . . . . . ..
KRAGELUND: Urinsvrediatesens atypiske Form . . . . . . ..
> Klorotiske Tilstande . . ............
Krocrus, ALI: Tvånne med framgång opererade fall af otitisk
sinustrombos med allmän pyemi. . .....
Kvurnserr, N.: Om lungtuberkulosens diagnos, prognos och be-
handlıng AS
Köster, H.: Om primär dermatomyositis acuta et chronica . .
Fall af larverad frossa . . . . . . . . . . . . .
» Tre fall af trombos i bukhålans vener .....
> Fall af blyförgiftning. . . . . . . . . . . . ..
> och A. LinpH: Hæmatoma subdurale. Trepanation .
> Ett fall af nevrotisk gangren ..........
> Fall af ulcus ventriculi. ............
> Om primär dermatomyositis acuta og chronica. .
LaGErsTEDT, A.: Om Stockholms arbetarehem . . . . . . ..
LAITINEN, Taav: Lisiä bakterikemiallisten tutkimusten alalta .
> Sananen muutamista bakteritoksiineista ja nii-
den vaikutuksista hermostoon. . . . . . .
LANDERGREN, ERNST: Ueber die Erstickungserscheinungen an
den Kreislaufs und Athmungsapparaten
> J. E. JOHANSSON, KLAS SONDÉN u. R. TIGER-
STEDT: Beiträge zur Kenntniss des Stoff-
wechsels beim hungernden Menschen .
>
> Uber die Erstickungserscheinungen an den
Kreislaufs- und Athmungsapparaten . .
Lange, C.: Bidrag til Urinsyrediatesens Klinik. . . . . ...
> Bidrag til Skoliosens Atiologi ..........
Lange, V.: Om »adenoid> habitus . . . . . . . . . . . . ..
LaNGGAARD, Cur.: Trakeotomi og Fonetik . . . . . . . . ..
LANGHOFP: Akut osteomyelitis i Overkäven. . . . . . . . . .
Laverrzex, Marius: Kliniske Undersögelser over Kvålstofudskil-
ningens Forhold til den diåtetiske Be-
handling ved Diabetes mellitus . . . . .
> Om Sammenligning af Esbachs og Kjel-
dahls Metoder . . . . . 2 2 200.
> > > 3 > »
LeroarD: Nevrologiske Meddelelser. XI. Bidrag til Láren om
den arvede psykiske Degeneration . . . . . . ..
LEHMANN, J.: Sundhedsvedtågterne i 1896 ..........
XX VII
16
>
v 4 y Y Y y Y vY v
5 »
11
11 >
11
16
16
16
11
ot
Na SB Y
bd
XX VIII
LENNANDER, K. G.: Om intraabdominel, temporär kompression
af aorta eller någon af dess största gre-
nar vid vissa bäcken- eller bukopera-
LA QUE yore ECKE Nr 16 8. 9.
> Om njursten med två lyckligt opererade fall » 16 > 11.
> Om behandling af ruptur af det bakre urin-
röret med 4 fall ............ » 16 > 12.
> > och S. E. HENscHEN: Om Röntgens strå-
lar i hjårnkirurgiens tjånst. öntgen-
fotografier af T. Stenbeck. Med 3 taflor.
Festband tillegn. Axel Key . . . . N:r 30 ss. 1—21.
+LENNMALM, F.: Om den s. k. hereditåra cerebellara ataxien.
Festband tillegn. Axel Key ..... Nr 29 > 1—32.
*LEVERTIN, ALFRED: Om Urban Hjärne som balneolog.
Festband tillegn. Axel Key . . N:r34 >» 1—14.
Levison, F.: Om Behandlingen af Gigt (arthritis urica) og
sårlig af denne Sygdoms kroniske Former. . N:r 5 s. 15.
> Urinsyren som Sygdomsårsag . . . . . . . .. » 22 > 8.
Lin»: Indledning af en Diskussion om forskellige Spörgsmål
vedrörende den köbenhavnske Lägestands Forenings-
forhold: soga So EENEG Ee » 29 > 24
Lips, A. och H. Köster: Hæmatoma subdurale. Trepanation > 28 > 7.
> Kronisk ileus i fåljd af kongenital missbildning af
colon transversum och descendens . . . . . . . > 28» 8.
> Njurkirurgisk kasuistik . . . . . . 220000. > 28» 9.
> Hjäruskada ce. A 25 7 Ke à à > 33 > 14.
> Operationer för magkråfta och magsår under 1896 > 33 » 15.
> een för prostata-hypertrofi . . . . . . . . » 33 > 18.
LINDFORS, A. Ò. och C. SUNDBERG: Bidrag till cklampsiens ka-
suistik och patologi. . . . . . . . . . .. » 16» 2.
> och Artur VESTBERG: Ett bidrag till det ma-
ligna deciduomets kasuistik och patologi. . » 22 > 20.
sd > och C. SunDBERG: Bidrag till puerperal-eklamp-
siens klinik och patologiska anatomi. Med
1 tafla. Festband tillegn. Axel Key . N:r 21 ss. 1—47.
LJUNGGREN, C. A.: Öfvertalig urinblása med urinretention > 9 » 1—12.
> » > > > N:r 33 s. 18.
LORENTZEN, CARL: Om Benyttelsen af vederlagsfri Hospitals-
behandling og Desinfektion ved tyfoid
Feber, Difteri og Skarlagensfeber i Kö-
benhavn 1891—1895. . ... 2 . . . . > 11 > 24.
LUNDSGAARD, Einar: Prostatahypertrofiens operative Radikal-
behandling . . . . . . . . . . . .. > 28 > 10.
Lägernes professionelle Rejser . . . . . . . . . . . . . .. » 33 > 32.
> orsikringsforening . . . . . . . . . . . . . . . . » 33 > 32.
Lågestandets godgörende Institutioner . ..........- > 33 > 32.
LÖNNBERG, INGOLF och CARL MANNHEIMER: Om de i anslutning
till en graviditet uppkomna maligna, s. k.
serotinala uterustumórerna . ..... » 11 > 17.
> Om emfysem i bukvåggen efter laparotomi > 22 > 21.
MADSEN, SIGURD: Om Klorose og dermed beslågtede Sygdomme > 5 > 9.
MADSEN, THORWALD: Experimentelle Undersögelser over Dif-
térigiiten. ss «su Ra vev aS 5 > 11» 3.
a > og C. J. SALOMONSEN: Om Forskellighe-
der i serums antidifteriske Styrke hos
aktivt immuniserede Heste. Med 2
Tavler og 4 Afbildinger i Texten. Fest-
band tillegn. Axel Key . . ... Nr 9 ss. 1—21.
XXIX
MAGNUSSON, Gupm.: Tuberculosis humeri et scapulæ. — Fjår-
nelse af humerus og scapula. — Hel-
bredelse . . . . . 2 . . . . . . . .. N:r 28 s. 12.
DE Marre, M.: Et Tilfålde af hemiatrophia facialis progres-
BIVA å å SÅ rd > 33 > D.
Manne, C.: Et EJE aue ved Behandlingen af den kro-
niske Gonorré ............... » 11 > 15.
ManNHEIMER, CARL Och INGOLF LÖNNBERG: Om de i anslutning
till en graviditet uppkomna maligna,
s. k. serotinala uterus-tumörerna . . > 11 > 17.
*Marcus, Henry: Ett fall af hypokondrisk paralys med tabe-
tiska symptom. Festband tillegnadt A.
Key sde nee nee N:r 36 ss. 1—12.
Mediciniske, De, Låreanstalters »Udvidelse» . . . . . . . . . Nir 28 s. 20.
Medicinsk Selskab og Prof. K. Pontoppidan. . . . . . .. > 22 » 18.
2 MEISLING, AaGE: Om Propagation med »nervus opticus» af
Sarkomer, opståede indenfor bulbus oculi.
Med 1 Tale . . . . . . . . . .. N:r 1 88. 1—14.
» > > > > > > Nrl6s. 2.
> Om Hemianopsi. . . . . . . . . . . . .. » 33 > 13.
MercHıorR, Max: Cystitis og bacterium coli ......... » 2 > i
> > > > E on tete a À > > .
Meyer, ADOLPH: Engelske Börnehospitaler . . . . . . . . .. > 33 > 28.
Merer, LzoroLp: Lårebog i Gynäkologi, fremstillet for Låger
og medicinske Studerende af Dr. — under
Samvirken med Prof. Dr. Fr. Howitz. . » 22 > 22.
MEYER, S.: Om vederlagsfri Hospitalsindlåggelse og vederlagsfri
Desinfektion . . . . 2 . . . 2 . . . . . . .. » 16 > 30.
> Kollegialt sa une be är set pe Greve å » 28 s 20.
> En Annonce. : .. A à wir Er Sk ene > 33 » 31.
> Kollegialt . . . . LL 2 2 2 2 222 ren > 33 > 32.
MicHELsEN: Fluelarver i Tarmkanalen som Årsag til kronisk
enteritis . .. a e a e > 5519.
MIKKELSEN, AXEL: Arbejdsstillinger . . ........... > 28 » 22.
Morpanorst: Om Nyregigtens Oprindelse .......... » Bo 2.
MÖLLER, EMIL: Supravaginal Hysterektomi ved Fibromyomer i
gerus ss Aa Diet » 11 > 18.
MULLERN-ASPEGREN, U.: Ett fall af septisk refbenskondrit (bact.
coli commune) .......... » 5» 22.
*Myoce, Jom.: Om den diagnostiske Betydning af springende
Temperatur, med särligt Penn til den s. k.
intermitterende Leverfeber. ed 8 Zinko-
INDIE EE EE TE N:r 14 ss. 1—62.
> > > > > > > Nær 33 s. 11.
> og Kxup Faser: Kommunehospitalets Prakti-
kantkliniker . . . . ............ > 28 » 20.
Myennn, H.: iste Beretning om de af Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvåsendet oprettede Helbredel-
seskursus for stammende. . . . . . . . . .. » 5 >» 43.
» Demonstration af Skiagrafering med X-Stráler . » 22 > 3.
> Bemårkninger om Stammen, med sårligt Hensyn
til dens Årsager og Behandling ....... » 22 » 12.
MOLLER, Fra Essen: Idiopatisk hypertrofi af portio vaginalis
0 å EE ED ee re > 11 » 18.
MOLLER, I. C.: To Tilfälde af Myxödem . . . . . . . . . .. » 335» 6.
MÖLLER, JOHAN: Om Sygebärernes Uddannelse og Anvendelse » 33 > 44.
MÖLLER, JÖRGEN: Et Par Bemärkninger i Anledning af Dr.
med. Chr. Langgaards Artikel: Trakeo-
tomi og Fonetik . ... . . . . . . .. » 11 > 12.
XXX
MÖLLER, M.: Om lungembolier vid injektion af olösliga kvick-
silfverpreparat . . . . . . . . . . . . . . .. N:r 22 8. 19.
> Till frågan om injektionstekniken vid behandling
ASA E e NN » 28 > 15.
€ > Zur Kenntniss des Joue Syphilides (Syphilis
maligna). Mit 1 Tafel. Festband tillegn. Axel
BY Le EN RA N:r 14 ss. 1—13.
MÖRNER, CARL Tu.: Airol, ett nytt tonantiseptikum. . . . . . Nir 16 s. 23.
> Studier öfver svafvelsyrehalten i benens
EE ENGE » 33 : 2.
*MÖRNER, K. A. H.: Zur Darstellung und Zusammensetzung
der Håminkrystalle. Festband tillegn.
Axel Key. ........... Nir 1 88. 1—16.
$ > Beobachtungen tiber den Muskelfarb-
stoff. Mit 1 Tafel. Festband tillegn.
Axel Rey... fu sus. sis » 2 > 1—8.
+ > Zur Darstellung und Zusammensetzung
der Håminkrystalle. Zweite Abhand-
lung. Festband tillegn. Axel Key > 26 » 1—13.
NAUMANN, G.: Om peritonealtuberkulos ........... Nr 11 s. 12.
> Kirurgisk kasuistik från lånslasarettet i Hel-
singborg. Cysta ovarii dextr. cum torsione pe-
dunculi, peritonitis, graviditas. Ovariotomi . > 16 > 21.
NAUMANN, I. L.: Huru långt stråcker sig kommunalnåmnds befo-
penner i tått bebygdt samhålle på landet, dår
ålsovårdsstadgan för stad ej tillämpas? . . » 16 » 28.
NETZLER, J.: Reseanteckningar från Frankrike. Om de fran-
ska militárlikarnes utbildning och ställning . > 11 » 33.
> Reseanteckningar från Italien. . . . . . . . . » 11 » 33.
NEUMANN: Om en forbedret Ordning af den s. k. Natrenovation > 28 » 23.
NICOLAYSEN, JoHan: Den kirurgiske Behandling af dilatatio
ventriculi . ............. » 33 > 15.
> > Lidt om Diagnosen og Behandlingen af
fr. colli femoris. Med 2 Tafler. Fest-
band tillegn. Axel Key. . . .. Nir 16 ss. 1—19.
NICOLAYSEN, LYDER: Bakteriuri som Årsag til enuresis diurna N:r 33 8. 4.
NIELSEN, G.: Lägernes professionelle Annonceringer . . . . . > 28 > 20.
NIELSEN, H. A.: Lidt om Grundvandet, som det bedste og ufar-
ligste til Drikke- og Brugsvand, med sår-
ligt Henblik på det mindre private Forbrug » 5 > 39.
> Om Koleraens Forhold til Tysklands Floder
og de i disse fundne Spiriller ...... > 22 > 27.
> Om Oldtidens Byhygiejne.......... > 33 » 34.
NIELSEN, L.: Melanosis et keratosis arsenicalis . . . . . . .. >» 5» 31.
Nizsson, B.: Arméerna och koleran . . . . . . . . . . . .. » 11 > 31.
NorDENFELT, E.: Om spasteins, helleboreins och kokains tem-
peraturnedsåttande verkan ....... » 28 > 18.
> Ett fall af aneurisma cordis (ventriculi sin.) > 33 > 7.
Norman-Hansen, C. M.: Om Konjunktivalplastik . . . . . . . » 22 > 11.
NORRIE, GORDON: Arvelighed af grå Står .......... > Bb» 20.
> Kirurgisk Akademis Historie; Akademiets
Stiftelse: e ea, e Ge > 5 » 37.
> Måtte medici praktisere som Kirurger? . . > 5 > 37.
> Vore gamle medicinske Doktorers Praxisret > 11 » 23.
* > Åben Sårbehandling ved Ojenoperationer. Et
Bidrag til svensk Medicinalhistorie . N:r 21 ss. 1—8.
> og K. Caröe: Den danske Lägestand. Kandi-
daterne 1891—1896 . . . . . . 2 2 2 2. N:r 22 s. 24.
> Urticaria chronica infantum . . . . . . .. » 28 > 16.
XXXI
NORRIE, GORDON: Åben Sárbehandling ved Öjenoperationer . . N:r 38 s. 12.
Nyror's, CAMILLUS, Etablissement: Instrumentvåsen . . . .. > 22 > 17.
Orro, Kart: Et Studieophold ved Kvindeklinikken i Dresden > 11 > 19.
PAULSEN, Aer: Meningitis cerebrospinalis epidemica i Köben-
havns Garnison . ... 2. . . ..... > 33 > 40.
Pers, ALFRED: Om radikal Behandling af hydrocele testis . . » 28 > 11.
PETERSEN, JuL.: Vore gamle medicinske Doktorers Praxisret. > 11 > 28.
>» Afsluttende Svar til Dr. Gordon Norrie
ang. vore gamle med. Doktorers Praxisret > 11 > 23.
> Anatomen og Kirurgen Sophus August
Vilhelm Stein............. > 33 » 31.
$ > Thomas Bartholin i hans Forhold til sam-
tidige nordiske Anatomer. Festband tillegn.
Axel Key ..... ......rv. :r 18 ss. 1-18.
Prrren, Kart: Några fall af astasi-abasi . . . . . . . .ooo.. Nir 11 s. 6.
. > Deux cas de tabes avec ophtalmophlégie ex-
terne, et de para yale EE provenant de
névrite périphérique. Av. l. . . . . Nr 27 ss. 1—30.
# > Beiträge zur Kenntniss der multiplen all-
pome Neurome. Mit 3 Tafeln. Fest-
and tillegn. Axel Key . . . . . .. » 10 » 1—67.
PPANNENSTILL, S. A.: Terapevtiskt vademecum i invärtes- och
hudsjukdomar. . . . . . 2.2220. Nær 11 s. 19.
> Ett fall af isolerad orchitis parotidea hos
en åldre person, som i barndomen ge-
nomgått typisk påssjuka. . . . . . . > 28 > 6.
på > och ARNOLD JOSEFSON: Om primär lung-
kancer. Festband tillegnadt Axel
IR ÖN ARE E N:r 17 ss. 1—46.
PONTOPPIDAN, ERIK: Urticaria chron. infantum . . . . . .. N:r 22 s. 20.
> Den abortive Behandling af Syfilis. . . » 28 > 15.
> Gonorreens abortive Behandling . . . . > 28 > 15.
> Urticaria chronica infantum . . .... > 28 > 16.
PowrtorPIDaAR, KNUD: Retrograd Amnesi efter Suspension. . . > 11> 5.
> Svar til Overlåge Helweg. . . . ... > 16 » 16.
N 6te Afdelings Jammersminde . . . . . . > 16 > 17.
> Hypokondri. Momenter af de funktio-
nelle Nevrosers psykiske Behandling > 22 > 18.
POULSEN, ÅRNE: Studier over primär idiopatisk amentia, me
sårligt Hensyn til Ätiologi, Symptomatologi,
Diagnose og Prognose .......... > 5» 29.
Povısex, AXEL: Om Sundhedsvisitationernes Formål, Form og
Anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . » 16 > 30.
> Udförelse i Praxis af Epidemilovens $ 18. . > 33 > 34
Povisen, H.: To Tilfålde af icterus catarrhalis efter Brugen
af Laktofenin. . . . LL. 2 ........ » 83 > 29.
Prior, SorHus: Om Antiseptikken og Aseptikken i Födsels-
hjälpen. . . . .. å oe Sr Ge, a » 16 > 19
Provinsialläkarnes årsberåttelser för året 1896 . . . . .... > 28»
*QuexsxL, ULRIK: Om blödningar i pankreas samt s. k. mul-
tipel fettnekros. Festband tillegn. Axel
Per. NE EE a NE Wire N:r 12 ss. 1—31.
QVENNERSTEDT, Å.: Anteckningar om sjukvården under 1808—
1809 års finska krig . . . . . . . . .. N:r 11 s. 32.
> > > > > forts. > 11 » 32.
XXXI
R.: Gte Afdeling «soo 2 oo on
RAHLFF, A.: Nogle Bemärkninger til Dr. Melchiors Artikel
om cystitis og bact. coli . . . . . . . . . ..
> Svar til Dr. Melchior. .. . . . . . . ..
Ramm, FR: Sarcoma renis, nephrectomia. Helbredelse
> Kastration ved Prostatahypertrofi . . . . . . ..
Rasca, C.: Om Forholdet mellem Hudsygdomme og den artri-
tiske Diatese . . . . . . . . . . . . . . . .
> Om urticaria . . . . . . . . . . . . . . . ..
> Om Hududslet ved medikamentel Brug af Borsyre
og Borax Gas ra Ge ea FR der et ea Så :
> Asklepiades fra Prusias (Kios) og den meto-
diske Skole . . . . . . . . . . . . . . . . .
RASMUSSEN, MICHAEL: Påvisning af Galdefarvestof i Uriuen. .
> Epidemisk icterus. . . . . . . . . ..
Red. af Ugeskr. f. Låger: Besåttelsen af vore Ligeembeder
Reısz, C.: Professor Stadfeldts sidste Sygdom. . . . . . .
RENDTORFF: Sygekassesagens Udvikling ...........
. >» 16
N:r 16 s. 17
> » 11.
> 98 > 11.
>» 53 > 17.
>» 33 > 18.
> 11 > 15.
> 16 > 18.
33 > 24.
> 35 > 30.
» 11 3.
» 98 D
» 11 > 10.
Renovationssagen i Köbenhavn . oo ooo 2. . 2 . . . . .. > 28 > 23.
Rus, Car.: Röntgens N-Stråler . . . LL . . . . . . . . .. » 22 3.
Riksdagsfrågor, medicinska . . . . . . . . . . . . . . . .. > 5 > 38.
RISSLER, J.: Smårre kasuistiska meddelanden från Maria sjuk-
hus i Stockholm. . . . 2.2222 . . . .. > 11 » 14
Bot, J.: Behandling af den medfödte Klumpfod . . . . . . . » 33 > 19
Rosenpamn, H. V.: Lärobok i farmakognosi . . . . . . . . . » 22 > 2
Rosengvist, E. och O. SCHAUMANN: Till frågan om hójdklima-
tets inverkan på blodets
sammansättning .> 11 > 21.
RovsinG, A.: Kollegialt . . . LL... . . . . . . . . . .. > 28 » 20.
> MÍ SATA eler kb Sa Ge sö » 33 » 32.
Rovsrne, TH.: Psevdomembranös pyelitis . . . . . . . . .. » 22 > 13.
> Kliniske og experimentelle Studier over Urin-
organernes infektiöse Sygdomme ...... > 22 » 14
> Dr. Max Melchior hjemme og ude ..... » 285 11
> Cystitis og bact. coli ............. » 28 > 11
RUNEBERG, J. W.: Om den diagnostiska betydelsen af ågghvite-
halten i patologiska trans- och exsudat . > 11 > 8.
Råttsmedicinskt, tvetydigt fall i Gefle ............ > Da 36.
—$: Korrespondance . . . LL. . . . . . . . . . . . . .. » 16 » 27
Statsunderstöttelse til Sygekasser, som ikke yde Medlemmerne
Lägebjälp < + 25 å ikea an u FE Ge > 28 « 21.
SADOLIN, FRODE: Slöjdkuren .... . . . . . . . . . . . .. 16 » 28.
> Karantäneläge Clod-Hansen om Arbejds-
stillinger . + 2. ne eh > 33 > 34.
SALOMONSEN, CARL J.: Fremstilling og Uddeling af antidifterisk
Serum i Danmark. . . . . . . . .. > 16» 3.
+ > og TH. Mapsex: Om Forskelligheder i
Serums antidifteriske Styrke hos ak-
tivt immuniserede Heste. Med 2 Tav-
ler og 4 Afbildinger i Texten. Fest-
band tillegn. Axel Key . . . . N:r 9 ss. 1—21.
SANDELIN, E.: Kliniska studier öfver struma i Finland med
ledning af 80 operatift behandlade fall . . . N:r 5 s. 22.
SANTESSON, C. G.: Notiz über »Douradinha» oder Folia Pali-
coureæ rigidæ H. B. K.. ........ > 16 » 23.
> Ueber das Gift von Heloderma suspectum
Cope, einer giftigen Eidechse . . . . . . > 22, 23
> Några ord om jårnhalten i mjölk med hån-
syn till det artificiela uppfödandet af
späda barn. . LL. . . . . . . . .. » 28 » 18.
XXXIII
SANTESSON, C. G: Eine Metode für künstliche Circulation durch
das isolirte Froschherz ......... N:r 33 8. 1.
: > Ueber das Gift von Heloderma suspectum
Cope, einer giftigen Eidechse. Mit 1 Ab-
bildung im Text. Festband tillegn. Axel
Key. bod sene å N:r 5 88. 1—48.
*SAXTORPH-STEIN, V.: Et Tilfålde af Bezolds mastoiditis,
helbredet efter erysipelas, samt
Funktionsundersögelse . . . . . . : 19 > 1—7.
> V > > » » N:r 33 s. 15.
> Om Avtoskopi . .. ......... > 22 > 11.
SCHAUMAN, ÖSSIAN och EMIL ROSENQVIST: Till frågan om höjd-
klimatets inverkan på blodets sam-
mansättning . . . . . . . . . . .. » 11 > 21.
SCHEEL: Galdesten afgået ved Affóringen . . . . . . . . .. » 57:19.
SCHMIKGELOW, F.: Akut osteomyelitis i Overkåven . . . . . . > D» 21.
» : Strubekarcinomet, dets Diagnose og Behand-
ling. Med 8 Zinkotypier . . . . . . N:r 7 ss. 1—66.
> 3 N:r 33 s. 15.
> > y 3 >
ScHou. Jens: Om Anvendelsen af Läderhylstre til Efterbehand-
linger af Klumpfödder . . . . . . . . . . . e 6: 27.
Om Kystoskopi . . . . . . . . . . . . . . . . > 11 : 13.
; Schleichs Infiltrationsanästesi . . . . . . .. € 16 > 15.
AF SCHULTEN. M. V.: Bidrag till bukhålans kirurgi. II. . . . D > 23.
> 268 radikaloperationer får bråck, utförda
på Helsingfors kirurgiska klinik åren
891—94, samt deras resultat. . . . . > ho 23
Årsberåttelse för år 1894 från kirurgiska
sjukhuset i Helsingfors. . . . . . .. Dh 42,
Bidrag till bukhålans kirurgi. III. Ope-
rationer af bukbråck, uppkomna efter
laparotomi, samt af eventratio efter
graviditet . . . . . . . . . . . . .. : 11 12.
En metod utt genom en plastisk opera-
tion utfylla benhålor i femur. . . .. > 11 > 15.
*SEDERHOLM. EDVARD: Ett fall af mycosis fungoides med all-
män körtelsvulst. Festband tillegn.
Axel Key........... r 20 ss. 1—9,
SeLcHat: Kollegialt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. N:r 28 s. 20.
SELL, A,: Om Antallet af Epileptikere i Danmark . . . . .. > 22 > 18.
Sem», Oscar: En kritisk Fremstilling af Uterindeviationernes
patologiske Betydning. ........... » 33 + 26.
Seru, K.: Resebref . . ooo ooo oss ss osv vs sr 11 > 33.
> > från Wien . .. + + .......... » 11 > 38.
> > -Paris GE A » 11 > 33.
> Reseanteckningar. . . . . . . . . . . . . . . .. » 11 > 33.
SIBELIUS, CHR.: Lisiá spinaali-ganglioitten tuntemiseen. (Bidra
till kånnedomen om de spinala senglora) » 11 1
Sievers, R.: Två fall af morbus Weil ........... e alo.
| och T. W. Tautgvist: Kliniska observationer rö-
rande verkan af theobrominum natrio-salicy-
Deom eaa ma n SE e NS » 55836.
> Årsberåttelse från Maria sjukhus i Helsingfors
för år 1895 ...... JE MR ous ig, BG BE A «4 H h > 42.
> och T. W. Tarrovisr: Cercomonas hominis och
trichomonas intestinalis vid svårt diarré . . . : 11» Y
SILFVEBSKIÖLD, P.: Progressiv perniciös anemi hos ett barn
under 2 år .............. > 28 : 18.
Ssösere: En lille Bemårkning om paracentesis abdominis . . > 16 > 4.
Ssôsene, Nics: Två fall af inversio uteri post partum . . . . : 22 > 20.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. III
XX XIV
SJÖGREN, T.: Sjuklighet och dödlighet inom Stockholms gar-
nison 1876—1892. . . LL 2 2 2 . . . . . .. Nir 11 s. 32
Skoleloven og Hygiejnen . . . . . . . . . . . . . . . . .. > D > 38.
SLOMANN: Et nyt Ker ar à re EE ee E » 11 > 14.
elettet fra basis cranii. . . > 22 - 12.
> Afbrydning af Ansigtss
> Resektion af ductus Stenonianus ved Exstirpation
af et Karcinom; Indsyning af den contrale Stump
i Kindens Slimhinde; Helbredelse uden Spytfistel 2212,
> Invaginatio ileo-coecalis acuta. Laparotomi og Des-
invagination. Helbredelse ........... > 22: 13.
Sonden, Kuras, J. E. JOHANSSON, E. LANDERGREN, R. TIGERSTEDT:
Beitråge zur Kenntniss des Stoffwechsels beim
bungernden Menschen. ........... > 11» 2.
> > > > > > > + 929, 2
Spektator: Den almindelige danske Lägeforenings 24de Möde » 33 > 32.
STADLING, J.: Om bostadsföreningarna i hufvudstaden . . . . > 16 - 28.
Statistiske Oplysninger. V. Om Köbenhavn og Frederiksberg - 16 29.
STEIN, JOHAN: Widals bakteriologiske Tyfusdiagnose . . . . 28 1.
STEIN, S.: Om Avtoskopi . . . . . 2 . . . . . . . .. SEENEN Ee Gg
STRANDBYGAARD: Bemärkninger om pharyngorhinitis og Ojen-
sygdomme. . . . . . . . . . . . . . .. 28 > 7.
STUDSGAARD, C.: Om extrauterin Graviditet . . . ...... » 11 > 16.
STILLE, M.: Operationsbord för laparotomier och gynekologiska
operationer . . . ess Ek Ru » 28 + 14.
SUNDBERG, C. och A. O. Linprors: Bidrag till eklampsiens kasui-
stik och patologi. . . . .. + 16» 2
* > > > Bidrag till Auer pers en
siens klinik och patol. ana-
tomi. Festband tillegn. Axel
Key seu Mes, N:r 21 ss. 1-47.
Sundhedsvedtågterne i 1896 . . . .. . . . . . . . . . . .. N:r 22 s. 25.
*SvEnson, Frey: Bidrag till kännedomen om utbredd primär
sarkomatos i centrala nervsystemets mjuka
hinnor. Med 2 tafor. . . . . . .. N:r-33 ss. 1—-47.
SÖRENSEN: Tania cucumerina hos Börn . . . . . . . . . .. N:r 5 s. 18,
TALLQvIST, T. W. och R. Sievers: Kliniska observationer rö-
rande verkan af theobrominum natriosali-
CNUICUM + s e rer Se e re de » 35 > 36.
> och R. Sievers: Cercomonas hominis och tri-
chomonas intestinalis vid svårt diarré . . : 11 + 9.
TuorÉr, A. V.: Kirurgisk kasuistik från Jönköpings lasarett.
Trenne fall af supracervikal uterusexstirpa-
tion med laparotomi för uterustumör. . . . - 16 » 20.
> Kirurgisk kasuistik från Jönköpings lesarett.
Tvånne fall af perineo-vaginal exstirpation
af uterus för karcinom .......... >» 16 > 21.
THORLAKSEN: Om Tandkaries og dens Udbredelse, sårligt med
Hensyn til Börnene i Köbenhavns Kommune-
BKOIET: ving same Ke EG ke > 28 22.
TIGERSTEDT, R., J. E. JOHANSSON, KLAS Sonden, E. LANDERGREN:
Beitráge zur Kenntniss des Stoffwechsels beim
hungernden Menschen. .......... = Il 2.
> > > > > > , > 22> 2.
> > Das Minimum des Stoffwechsels beim Menschen
Mit 1 Tafel. Festb. tillegn. Axel Key Nir 37 s. 1—18.
Tossen, F.: Et Tilfälde af perforerende Tarmsår efter en
en Forbránding............... N:r 58. 18.
TORBENSEN: Et Tilfälde af tetanus puerperalis . . . . ... - 16 > 19.
TOBKILDSEN, R.: Tyfoidfeber og Melken. .......... » 33 > 38.
TRACTNER: Beretning om Sygeplejesagens Stilling udenfor Kö-
benhavn i 1896 ................
TSCHERNING og Red. af Hosp.-Tid.: Kommunehospitalets Prak-
tikantkliniker . . . LL 22 . . . . . . . .. > 28 > 20.
TVEDEGAARD: En Modifikation af det Howitske Födselsleje . . > 5 > 35.
ULiman. C. M.: Hafvandeskap i ett rudimentárt ofullständigt
: kanaliseradt, uterushorn . . . . . . . . . . 33 : 24
ULricH. Cur.: 2 Tilfälde af meningitis cerebrospinalis epi-
a à Lie de ke Ne de ne dou > Do 43.
Om Sundhedsforholdene ved 23. Bat., särlig om
den epe Optrăden af scarlatina og paro-
titis i Sommerhalvåret 1896 . . . . . . .. > 33 > 40
ULRIK, AXEL: Om Plejehjem for spåde Börn. . . . . . . .. » 33 » 34
Vandklosetter, Indretning af, i Köbenhavn . . . . . . . . .. ı 28 - 23.
VEDELER: Et Tilfålde af spondylolistesisk Båkken . . . . . . » D + 4.
VERMEHREN: Om Sammenligning af Esbachs og Kjeldahls
Metoder ken JE STE VEN så STEN Or Ge Ge SR » 225, 5.
r Svar til Prof. Kjeldahl. ........... > 22» 5.
> Svar til Dr. Lauritzen ............ » 22» D
VESTBERG, ARTUR och W. Karström: Om det 8. k. deeiduoma
malignum med 2 nya fall . . . . . ... » 11 > 17.
> och A. O. LinDrors: Ett bidrag till det ma-
ligna deciduomets kasuistik och patologi . 22» 2.
* > Om dissekerande hjärtanevrismer. Med 2
tahot is 2 vär 5 SE ee N:r 26 ss. 1—64.
S > > > > forts. » 31 >» 1—64.
> » > > « Nr 33 s. 3.
i » och Cart FLEnsBURG: Ein Fall von Urethral-
Cyste bei einem einjährigen Mädchen,
sammt einem Beitrag zur Klinik und Pa-
thologie der Urethral-Cysten des Weibes,
nebst einer Uebersicht über die Geschwül-
ste der weiblichen Harnröhre im Kindes-
alter. Mit 2 Tafeln. Festband leen
Axel Key. ......... +. . Nir 24 ss. 1—58.
VETLESEN, H. I.: Sympatikusnevrose. . . . . . . . . . . .. Nr 58. 9.
VINGE: Lägernes professionelle Annonceringer. . . . . . . . > 28 > 20.
VoseLin: Om Forholdet mellem Brystmäl og Höjde, belyst ved
Målinger af 3900 virnepligtige ......... ~ 33 » 42.
Voer. Anton: Hysteria virilis. . . . . . . . . . . . . . . . 33 + 5.
VosT, H.: Om puerperal Dödelighed og dens Forhold til Anti-
sopak og operativ Födselshjålp i Norge 1882---
1891 Se å ae NE ee gå D > 33.
VoGT, RAGNAR: De forskellige Metoder til Bestemmelse af Tem-
pen Forhold under patologiske
ilstande og deres Värd ......... > 33: 6
W ALLER, C. E.: EGEDE tll e ere vid Fejan . . . . . . .. > 28 » 24
"WALLIS, Curt: Om den s. k. fosforfrágan i Sverige. Festband
tillegn. Axel Key . . . . . . . . .. N:r 27 ss. 1---32
WALTER, K. A: Gynekologisk kasuistik . . . . . . . . . ..
WanscHer, O.: Brudstykke af en Fremstilling af det militäre
Lågevåsens Udvikling, sårlig i Frankrig og
Tyskland» ss 4 sa 2.0.28 2.22
WaRPvINGE, F. W.: Om kloros och jårnbehandling . . . . .. :
, Yttterligare om kloros och jårnbehandling :
> 3 > » »
XXXV
N:r 22 s. 25.
» 16 > 31.
16 : 5.
28 > 4.
» 28 » 19.
XXXVI
WAWRINSKY: Om barnavårdeu och fosterbarusvåsendet . . . . N:r 16 s. 29.
WELANDER, k.: Nádra undersökningar om jod och kvicksilfver > 33 ; 21.
* ; Gonorrhoë, mit Polyneuritis complicirt — Po-
lyneuritis gonorrhoica. Mit 1 Tafel. Fest-
band tillegn. Axel Key. . . . . . .. Nr $ ss. 1—36.
WesseL, C.: Et Par Ord om Underextremitetssygdomme hos
vore Soldater . . .............. ~ 16 + 32
WESTERGAARD. H.: Statistiske Iagttagelser over Tåndernes Til-
stand hos köbenhavnske Skolebörn. . . . 2 32
WETTERGREN, CARL: Om hæmatoma vulvæ et vaginæ post par-
Wm så spå à dun ee ee Å - lọ 19.
* > Några blad ur min praktik. Kasuistik från
eijkensköldska sjukhuset i Arboga.
Festband tillegn. Axel Nor o. Nor 4 ss. 1—22.
WIBERG, JUL. J.: Ambroise Paré og hans Behandling af
Skudsår . . ka ee N:r 33 s. 31.
WIDMARK, JOHAN: Om den operativa behandlingen af omogna
och partiela starrar. .......... >) 16: 7.
Om gränsen för det synliga spektrum . . . + 33 > 14.
Statistiska studier rörando närsyntheten.
Festband tlllegn. Axel Key . . . .Nir 15 ss. 1—15.
À | Om läget af det papillo-makulära knip- |
pet. Med 1 tafla. Festband tillegn.
Axel Key. ... ........ xv 2p > 1—14.
Worrr, L.: Edward Jenner och vakcinationen . . . . . . N:r 28 s. 19.
X + Y: Professionelle Annonceringer. ........... > 33 5 32.
ZAHRTMANN, M. K.: Dagligdags Kirurgi. Thierschs Hudpod-
EE EE e en. - Do 28.
> En Annonce .............. : 38 - 31.
ÅKERHJELM, Hs.: Sjukbårarnes verksamhet under strid. . . . + 11 > 31.
Årsberåttelse från Kronprinsessan Lovisas vårdanstalt för sjuka
barn i Stockholm 1896. ........... > 28 29.
> (n:r 9) från barnsjukhuset »Samariten» i Stock-
holm för 1996: .............… > OR + 29.
N + Y: Kongressen i Moskwa. . . . 2 . . . . . . . . .. >» 33 33.
JRBAK: Et Tilfälde af melanosis arsenicalis . ........ 11 > 16.
Orum, H. P.: Kommunens Sygeplejeskole . . . . . . . . .. > 28 > 21.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 1.
Om Propagation med ”nervus opticus” af Sar-
komer, opståede indenfor bulbus oculi.
Af
AAGE A. MEISLING.
Förste assisterende Läge ved Poliklinikens Öjenafdeling. Köbenhavn.
Med 1 Tavle.
Blandt de intraokulåre tumores har som bekendt Nethinde-
gliomet en udpråget Tilböjelighed til at brede sig i nervus
opticus, ligesom Dobbeltsidigheden af Lidelsen ikke er noget
absolut själdent Fänomen. Ved Nethindegliomet kan Propaga-
tionen i nervus opticus vel betegnes som en typisk Fase i denne
Svulsts Växt, hvorimod denne Proliferationsmåde forekommer
mindre hyppig ved de intraokulårt opståede Sarkomer og her
må betragtes som en Undtagelse, om end ikke som noget sårlig
sjåldent.
I nårvårende Afhandling skal meddeles 3 Tilfälde, obser-
verede pá Universitetskliniken i Köbenhavn. For Tilladelsen
til Offentliggörelsen af Journalerne bringer jeg Professorerne
E. HanseN-Grut og J. BJERRUM min bedste Tak. Disse Til-
falde frembyde Interesse derved, at der dels fandtes et intra-
bulbårt opstået Sarkom i det ene Öje, dels en Affektion af
det andet Öje, hvis Ätiologi kan bringes i Sammenhång med
den primåre Lidelse gennem en Udbredning med nervus opti-
cus (gennem chiasma) til det andet Öjes Synsnerve eller orbita.
Det förste Tilfälde frembyder i mange Henseender aparte
Forhold.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 1. — AAGE A. MEISLING.
Patienten var en 61-årig Landmand, der i Begyndelsen af Juni
1896 sögte Kliniken. Han angav at have mistet Synet på venstre
Oje efter en Läsion med et Strå for omtr. 12 Ar siden. Der kom
Betändelse, og Synet gik tabt. Senere havde Ojet af og til våret Såde
for nogen Irritation med Rödme og Svulst, senest de sidste Uger.
Andre Oplysninger om dette Oje kunde han ikke give, og Grunden
til, at han sögte Kliniken, var nok så meget den, at Synet på höjre
Oje i de sidste År var taget af, således at han i de sidste 3 Uger
ikke havde kunnet låse almindelig Stil.
Ved Undersögelsen fandtes:
Venstre Öje: nogen chemotisk Svulst af conjunctiva bulbi, så at
palpebra inferior ektropioneres. Bulbus mere prominent end normalt,
skrumpet, med uregelmåssig, knudret Overflade. Cornea er helt ind-
skrumpet. I Akvatoregnen og bagved denne er bulbus hård for Palpa-
tionen (Forbening af chorioidea? Nydannelse?). Opad indad for bulbus
föles en prominent Knude.
Højre Oje: S= $5 uden Bedring af Synet ved Brilleglas. Der
er nogen Astigmatisme med Axe omtr. 110°. Der findes et centralt
Farveskotom for rödt; det kan ikke afgrånses mod Periferien. Ingen
Indsnåvring af Ydergrånserne for hvidt. Oftalmoskopisk intet abnormt
i centrum eller andensteds. Patientens övrige habitus fremböd intet
abnormt. `
Da Undersögelsen af venstre Oje lod formode en Nydannelse, blev
der foreslået ham en Fjärnelse af denne, hvori han indvilligede. Der
blev först gjort Forsög på Enukleation; men det viste sig meget van-
skeligt at lösne Senerne, da bulbus var indlejret i en Masse af hårdt,
mörkt Våv, hvortil den adhårerede. Efter Spaltning af canthus exter-
nus gjordes da Exenteration af den hele orbita udfyldende Masse, som
bortfjårnedes i Forening med bulbus. I orbita adhärerede tumor sårlig
til Bunden og den indvendige Våg; sidstnåvnte Sted er Benvåggen
usureret i stor Udstråkning, uden at der dog synes at våre trångt
Svulstvåv herigennem. Defekten i Benvåggen dannede en omtr. 3 Cm.
lang, indtil omtr. 14 cm. bred Spalte forfra bagtil med uregelmässige,
takkede Rande. Så vidt man kunde skönne, trångte intet Blod ind i
Nåse eller Mund fra orbita. Bunden af orbita rensedes for Svulstvåv
med Sax og Rugine. Der syntes ikke at våre efterladt noget sygeligt
Väv. — Ved Undersögelsen efter Exenterationen findes bulbus omlejret
af Svulstmasser, der i större og mindre Knuder skyde sig frem om
dens Akvator og lodde sig skålformet til dens Bagflade. Bulbus selv
er stårkt skrumpet, fladtrykt bikonvex. Farven er gullig; nedadtil
skinne mörke Masser igennem (Bill. 1). Der findes intet, der kan tydes
som cornea. Midt på Forfladen findes et fladt fliget, let indtrukket
bindevåvsagtigt Parti. Til Siderne for dette ses en Fure på bågge
Sider (Bill. 1a). — På et Sagittalsnit (Bill. 2) ses sclera uregel-
måssig bugtet og foldet, nogle Steder fortykket, andre Steder tynd.
Der findes intet Spor til bulbi normale Indhold, idet hele bulbus er
opfyldt af melanotiske, brunlige og gråsorte Masser. De melanotiske
Partier danne en indre Beklädning på sclera fortil og til Siderne, låg-
gende sig ind i Lokulamenterne, som dannes mellem Indbugtningerne
PROPAGATION MED NERVUS OPTICUS AF SARKOMER. 3
af Bulbuskapslen (Bill. 2 a og b). Centralt ses et grâligt, knude-
formet Parti, der fortsätter sig i nervus opticus. På forskellige Snit
parallele med det förste ses Bindevävsstränge, der udgå fra det om-
talte knudeformede Parti, delende den intrabulbåre tumor i lobuli af
forskellig Störrelse. End videre findes, svarende til de omtalte Furer,
på Forfladen af Bulbuskapslen en Indfoldning af denne tiltagende i
Dybde et Stykke ud til Siderne, men overdåkket og opfyldt af Binde-
våv. Den bageste Del af bulbus indeholder et omtrent 2 til 3 Mm.
stort, fint takket, ujävnt forbenet Parti, indlejret i Svulstmasserne.
Den intrabulbåre Svulst har perforeret Bulbuskapslen dels i Akvator-
egnen, dels omkring nervus opticus, hvor Svulstmasserne tränge sig
bagtil, perforerende sclera og brydende ind i Nerveskederne. Den for-
reste Del af Nerven er ligeledes invaderet af Sarkommasser, der fra
bulbus trånge ind i Nervens Hoved. |
Den retrobulbåre Del af tumor er omtrent 4 Gange så stor som
bulbus; den adhärerer som omtalt fast til Bagfladen af bulbus, omlej-
rende denne med lobulerede Svulstmasser. I Svulstmassen ligger Syns-
nerven indlejret på nogle Steder forskudt og komprimeret. Nerve-
skederne ere sprängte af og infiltrerede med Sarkomvåv, ligesom Nerven
selv indeholder Sarkomfoci og er splittet af melanosarkomatöse Oer.
Nerveforlöbet er dog kendeligt i hele dets Udstråkning; hvad der re-
sterer af Nervevåv, har en ejendommelig grålig, noget gennemskinnende
Farve. Den orbitale Del af tumor er også lobuleret; de enkelte lobuli
ere på Gennemsnit kantede, af forskellig Farve, grålige, brune og blåk-
sorte (Bill. 2). De adskilles af Bindevåvsströg, der indad udgå fra
Nervus-opticusskeden og udad stå i Forbindelse med en fascieagtig
Beklådning på tumors Overflade, der er knoldet og lapdelt. Orbita-
fedtet er atrofieret og reduceret til en lille, gullig Klump udad nedad
på Tumormassen.
Ved mikroskopisk Undersögelse viser Svulsten sig at våre et Sar-
kom, indeholdende stårkt melanotiske Partier. Tumor er bygget op
dels af aflangrunde Celler, dels af store epiteloide, flerkårnede Celler i
alveolår Anordning, omgivet af langagtige, smalle Celler, opfyldte af
brunsorte Pigmentkorn, et Billede, der vel svarer til, hvad man har
beskrevet som cancer oculi. Pigmenteringen svarer til det makrosko-
piske Billede, både for den bulbåre og den retrobulbåre Svulsts Ved-
kommende, idet nogle Partier udelukkende ere byggede op af pigment-
holdige Celler, andre af svagt pigmenterede eller upigmenterede. Det
forbenede Parti i den intrabulbåre Del af tumor viste sig mikroskopisk
som forbenet Svulstvåv, bestående af lamellöst Våv, indeholdende Ben-
legemer, dog uden tydelige Udlöbere. I det lamellöse Våv fiudes Hul-
rum, opfyldte af runde, storkårnede, temmelig store, på nogle Steder
pigmenterede Celler. Bindevävsströgene, der adskille de enkelte Svulst-
lobuli, ere flere Steder infiltrerede med Tenceller, til Dels dannende
Strög af stårkt pigmenterede Celler.
Sårlig Interesse fremböd en Råkke Snit gennem den forreste Del
af bulbus, svarende til det tidligere omtalte flade, fligede og furede
Parti. Her fandtes nemlig en Cikatrice. Denne er bygget op af et
flerlaget, uregelmåssig bugtet Epitel, der på flere Steder er betydelig
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 1. — AAGE A. MEISLING.
fortykket (Bill. 3 a). Under Epitelet ligger der et fibrillärt Binde-
våvslag, indeholdende ret store Kar (5). Formen af Bindevävslaget er
först som en stumpviuklet Trekant med afrundet Spids: dernäst bliver
denne på Snittene mere spidsvinklet og fra Spidsen af Trekanten går
en lang, uregelmåssig bugtet Celletap ned mellem og i det underlig-
gende Lag (Bill. 3—4 b—f vise disse Forhold). Det underliggende
Lag er til Dels lamellöst, af cikatriciel forandret Corneastruktur (Bill. 3c),
og viser en tiltagende Foldning (Bill. 3 og 4). Corneulaget er Säde
for Rundcelleinfiltration, på nogle Steder i samlede Hobe, og indeholder
ganske enkelte små Kar. Det derpå fölgende Lag (Bill. 3 d) er stårkt
sort pigmenteret. På nogle af Snittene er det tydelig dannet af to
Halvdele; det er stårkt adhårent til den oven liggende cornea om hvil-
ken det lågger sig diafragmaagtigt; til Siderne for Midterpartiet sender
det afrundede og mere uregelmåssige Udlöbere op i det oven liggende
Lag. Mellemrummet mellem disse fyldes af lignende Processer, der
ere upigmenterede og skyde sig ned fra Laget ovenover (Bill. 3 e).
Det stärkt pigmenterede Lag går udad over i den egentlige Svulst-
masse uden skarp Gråuse. Dette Lag dannes sikkert af Irisrester, der
ere loddede til den cikatricielle cornea; de omtalte Udlöbere lade sig
vist nok tyde som stårkt atrofierede processus ciliares. Den umårkelige
Overgang til Svulstvåvet viser, at Melanosarkomet er udgået herfra
(Bill. 3 og 4).
Undersøgelsen af nervus opticus viser denne i höj Grad degene-
reret for det endnu kendelige, resterende Nervevåvs Vedkommende,
som viser Billedet af en »grå Atrofi». Svarende til det makroskopiske
Billede, ere Nerveskederne infiltrerede med Sarkomvåv ligesom Nerven
selv. Enkelte Steder ere Skederne dog kendelige på Tvär- og Längde-
snit: Svulstvåvet har nåsten overalt fyldt Rummet op indenfor Ske-
derne, og man ser, hvorledes sårlig Karrene ere omgivne af Sarkom-
celler, hvad der ikke alene gålder Nerveskedens Kar, men også selve
Nervens, så at man får Billedet af, at Svulstcellerne langs Karrene
ere prolifererede ind i Nerven, og have bredt sig med disse ud til deres
fineste Forgreninger. De större Kar findes hyppig tromboserede af
Sarkomceller mellem hvilke Rummet er udfyldt af väsentlig råde
Blodlegemer. Nervus opticus er desuden Säde for en Del Pigment-
aflejring.
I dette Tilfalde finde vi altså, svarende til Patientens ana-
mnestiske Oplysninger om en Låsion med et Strå og påfölgende
Betändelse, en Pannusdannelse, en indtrukken, skrumpet, rund-
celleinfiltreret cornea og Irisadhårence rimeligvis som Fölge af
et »ulcus serpens cornex»; den senere opståede tumor er udgået
fra Arret (fra Resterne af iris eller af corpus ciliare). Svul-
sten har fyldt bulbus og brudt sig Vej gennem denne på flere
Steder, sårlig inden- og udenfor Opticusskeden og i Nerven
selv, har fyldt orbita og destrueret dens Benväg et enkelt
PROPAGATION MED NERVUS OPTICUS AF SARKOMER. 5
Sted. Det forbenede Parti i tumor taler for en långere Beståen
af denne. |
Klinisk set, vinder dette Tilfalde betydelig Interesse ved
Lidelsen af höjre Öje, som jeg senere skal komme tilbage til,
idet jeg först vil meddele det andet Tilfälde efter Klinikens
Journal:
J. M., 65 År, Landmand, konsulerede Kliniken d. 25 Jan. 1896.
— For omtrent 20 Ar siden en Betåndelsestilstand i höjre Oje med
meget stärke Smerter, Rödme, Täreflod og deslige. Synet blev derved
meget svåkket og gik efter nogen Tids Forlöb fuldståndig bort. Siden
den Tid ingen Rödme eller Smerte i Ojet. Det venstre Öje holdt sig
godt til sidste Sommer. Han kunde da med Lethed låse fin Stil der-
med; men da begyndte »en Tåge» fra den udvendige Side medens han
så godt midt for. Ved Juletid gik Tågen helt for, og siden Nytår
bar han våret ganske blind. |
Ved Undersôgelsen fandtes: Højre Öje: Pupillen temmelig stor,
Linsen kataraktös med Kalkaflejring. Ojegrunden ikke synlig igennem
den. Venstre Öje: Ingen Injektion. Pupillen temmelig stor, reak-
tionslös. Ingen Lyssans.
Oftalmoskopisk: Papillen ensformig, afgjort hvidlig, med tydelig
fortyndede Kar. Tension normal (+ ?). `
Höjre Pupils Störrelse og övrige Udseende lod formode, at Ojet
havde gennemgået et glaukomatöst Stadium. Der blev foreslået ham
en Fjärnelse af dette Oje, hvori han indvilligede.
Ved Enukleationen blev »nervus opticus» på Grund af stårk Stram-
ning af den overklippet vel tät ind til bulbus. Tvärsnittet af Nerven
viste sig her mörkt. Ved Sektion af bulbus fandtes uformodet et ret
stort Chorioidealsarkom i bagre Afsnit af bulbus, udgående fra Egnen
om nervus opticus; det havde forårsaget total Nethindelósning.
Ved mikroskopisk Undersögelse viste Svulsten sig at våre et Sar-
kom, bygget op af hvedekornformede Celler.
Nogen nårmere Undersögelse fik jeg des vårre ikke fore-
taget. Jeg kan kun oplyse, at et Parti af Svulsten makro-
skopisk viste sig forbenet. Nervus opticus blev ikke under-
sögt, og jeg må beklage, at den Del af Pråparatet er bort-
kommen.
Den tredje Patient, hvis Sygebistorie jeg skal referere,
sögte Kliniken i 1884.
På venstre Öje fandtes: foröget Tension (T + 1) og Nethinde-
lösning med Hämorragier i Nethinden. Under Diagnosen af en malign
tumor foretoges Enukleation. Ved Undersögelsen efter Enukleationen
fandtes et Chorioidealsarkom i Närheden af opticus (tät op til Pa-
pillen).
6 NORD. MED. ARK., 1897, Nir I. — AAGE A. MEISLING.
Höjre Öje viste allerede den Gang anormale Forhold, nemlig fuld-
ståndig mydriasis, forbunden med meget ringe Akkomodatiousparese.
S (med stenopäisk Spalte)=%. På bägge One fandtes en ringe strati-
form Katarakt, hvoraf Synsformindskelsen på höjre Oje lader sig aflede;
oftalmoskopisk fandtes intet abnormt på dette Oje.
Den 31 Marts 1896, altså omtr. 12 År efter Operationen, söger
han atter Kliniken. Han oplyser, at for mindst et halvt År siden
begyndte höjre Oje at prominere; Prominensen er navnlig i den senere
Tid tiltagen stärkt. Ingen Smerter af nogen Betydenhed. Han angiver
at se godt. Almenbefindendet godt.
Status præsens: Ret betydelig exophthalmus på höjre Side. Be-
vågelighedsdefekt indad, idet Ojet kun beväges lidt ind over Midtlinjen;
i de andre Retninger temmelig god Bevågelighed. Langs indre Orbital-
rand findes en hård tumor med glut Overflade; indre, övre og nedre
Grånse föles tydelig, derimod föles ingen Grånse bagtil. Der er stårk
mydriasis. S= Ze, Myopi 1,50. Oftalmoskopisk intet abnormt, de
store Vener måske lidt bredere end normalt. Bulbus i övrigt uormal.
Patienten er fuldständig rask og ser blomstrende ud.
Intet Tegn til Recidiv i venstre orbita.
Tilstanden holdt sig uforandret i nogen Tid. Den ??/, noteres:
Af og til lidt Nakkehovedpine. Ingen Smerter i Ojet, men Fornem-
melse af Stramhed. Der er betydelig chemosis, der som en fremstå-
ende råd Vold ligger indadfor og nedenfor cornea. Opad udad for
cornea ere Karrene injicerede. Pupillen dilateret ad maximum. S ufor-
andret. Oftalmoskopisk ere de store Vener stadig fremtrådende. Nogen
Synsfeltundersögelse blev des värre ikke foretagen. Senere har han ikke
våret på Kliniken. Efter skriftlig Oplysning fra ham i Slutningen af
September dette År er Tilstanden forvårret. Han angiver at våre meget
mat og dvask, lider af Hovedpine og Kvalme samt Smerter i höjre
Oje. Synet er blevet dårligere. Exophthalmus skal ikke våre tiltagen:
men der er betydelig Svulst. Arme og Ben fejle ikke noget. For-
döjelsen er god. Til Tider föler han sig meget upasselig. Han har
gennemgået en Jodkaliumkur uden Resultat.
I disse tre Tilfälde tråffe vi altså et Chorioidealsarkom i
det ene Öje og en Lidelse af det andet Öje, hvis Årsag ligger
extrabulbärt. Stå vi her overfor et tilfäldigt Sammentråf, eller
er der et kavsalt Sammenhång? dJeg antager det sidste som
langt det sandsynligste, om end intet af Tilfåldene er stöttet
af en Sektionsundersögelse; jeg stötter mig i så Henseende på
Analogien med andre Tilfälde fra Literaturen, der ere bekräf-
tede ved Sektion, og til hvilke jeg skal komme tilbage efter
först at have analyseret de her meddelte og fremsat, hvad der
af dem kan uddrages til Stötte for min Opfattelse.
I det förste Tilfalde pråsenterer Lidelsen af det andet Öje
sig under Billedet af en »neuritis retrobulbaris» med diffust
PROPAGATION MED NERVUS OPTICUS AF SARKOMER. 7
centralt Skotom for rödt og nedsat Synsstyrke (S = Å). Denne
Lidelse kunde våre af en anden Oprindelse og opfattes som
en Intoxikationsamblyopi, beroende på Alkohol- eller Tobaks-
misbrug eller andre Årsager; men det senere Forlöb gör det
af med denne Diagnose. Efter skriftlige Oplysninger döde
Patienten den 5 September 1896 af »Kräft i Leveren». Hans
Låge, Dr. P. SÖRENSEN i Morudskov på Fyen, har velvillig
tilstillet mig fölgende Oplysninger, for hvilke jeg bringer ham
en hjårtelig Tak. Han så först Patienten Aftenen för hans
Död. Han lå da i agone. Hans Omgivelser angav, at Pati-
enten var fuldståndig blind, i Overensstemmelse med hvad jeg
har fået meddelt fra hans Familje, nemlig »at han somme Tider
ikke kunde se et Lys tåt ved Öjet, inden han döde». Dr. Sö-
RENSEN konstaterede, at Leveren ragede 3 til 4 Fingersbredder
nedenfor Kurvaturen, og fik oplyst, at Patienten i den sidste
Tid af og til havde lidt af kardialgiske Tilfalde; så vidt Dok-
toren erindrer, var der intet Tegn på lokalt Recidiv. Höjre
Öje havde et naturligt Udseende. Patienten havde lidt af
jagende Smerter, der fra Leveregnen strålede ned i höjre
Underextremitet, besvårende Gangen meget. Der var intet
Ödem af Underextremiteterne.
Vi stå altså her overfor en fremadskridende Synsaftagen,
der ender med Blindhed, hvad der slet ikke passer med An-
tagelsen af en Intoxikationsamblyopi, men vel lader sig forene
med Tanken om en intrakraniel Proliferation af det fra ven-
stre Öje udgåede Sarkom. Så langt man fik venstre nervus
opticus ud, var denne omlejret af de orbitale Svulstmasser og
selv sarkomatös infiltreret. Det ligger da når at antage, at
Processen har bredt sig videre intrakranielt til chiasma, tractus
opticus o. 8. v. og at Maculatrådene til höjre Öje allerede ved
Tidspunktet for Exenterationen af venstre orbita ere blevne
påvirkede på det Sted, hvor de ligge nårmest Overfladen i
chiasma eller tractus opticus. Noget nårmere om Svulstmas-
sernes intrakranielle Proliferation oplyser Tilfäldet ikke på
Grund af den manglende Sektionsundersögelse; men da Ojet
blev blindt, må man antage, at Nervetrådene under Svulstens
tiltagende Växt ere gåede til Grunde i Svulstmasserne.
I det andet Tilfälde er Diagnosen af Patientens Sygdoms-
komplex til en Begyndelse meget vanskelig. Höjre Öje bårer
Pråget af at have gennemgået et glaukomatöst Stadium. Lin-
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 1. — AAGE A. MEISLING.
sen er Säde for en Katarakt, der forhindrer Undersögelsen af
Öjets bageste Del. Venstre Oje er bliudt. Papillen tydelig
atrofisk. Efter Enukleationen viser håjre Oje sig at indeholde
et ret stort Chorioidealsarkom i bagre Del af bulbus. Tvär-
snittet af nervus opticus er mörkt; Sarkomet er altså prolife-
reret ud i Nerven. Herigennem kan man finde Årsagen til
Atrofien af venstre Papil ved Antagelsen af, at Svulsten har
bredt sig intrakranielt, destruerende Nervetrådene til venstre
Öje. Af Patientens anamnestiske Oplysninger fremgår det, at
hans Synsaftagen först bemårkedes som en Synsfeltdefekt udad.
Han iagttog »en Tåge, der begyndte fra den udvendige Side,
medens han så godt midt for». I Löbet af omtrent 4 År blev
venstre Öje blindt. I Sommeren 1895 kunde han med Lethed
låse fin Stil, ved Juletid gik Tågen helt for, og fra Nytår 1896
var han blind. Dette Forlöb passer meget godt med Anta-
gelsen af en Proliferation af Svulsten til chiasma. Det kryd-
sede Bundt (i venstre nervus opticus), der forsyner indre Net-
hindehalvdel, lider först, derfor begynder Synslidelsen med en
temporal Synsfeltdefekt. Senere destrueres Nerven fuldståndig.
Oftalmoskopisk findes udtalt Atrofi af Papillen, en Atrofi, der
må opfattes som descenderende.
Hos den tredje Patient udvikler der sig, omtr. 12 År efter
at venstre Öje er enukleeret for et Chorioidealsarkom, en tumor
i höjre orbita, medens venstre orbita bliver fri for Recidiv. I
Löbet af et halvt Ar foranlediger Svulsten betydelig exoph-
thalmus, hvortil der slutter sig stårk chemosis af Slimhinden
over Svulsten. Da han förste Gang söger Kliniken i År, er
han i övrigt rask og Udseendet blomstrende. Tilstanden for-
vårres senere. Han föler sig mat, dvask, til Tider meget
upasselig. Der kommer Smerter i höjre Öje, Hovedpine og
Kvalme. Klinisk viser Svulsten altså alle Tegn på Malignitet.
Tydningen af dette Tilfälde er meget vanskelig, sårlig med
Hensyn til den Vej, ad hvilken höjre orbita er invaderet.
Denne viste sig opfyldt af Svulsten indadtil, hvad der kunde
lede Tanken hen på en Proliferation gennem Sibenscellerne
fra venstre orbita; men sidste viste sig fri for Recidiv, hvad
der ikke lader sig forene med denne Antagelse og nåppe
heller med Muligheden for, at Svulsten har bredt sig gennem
fissura orbitalis sup. sin. til cavum cranii og ind i höjre orbita.
Tilbage er Vejen med nervus opticus ind i cavum cranii og
PROPAGATION MED NERVUS OPTICUS AF SARKOMER. 9
videre. Chorioidealsarkomet sad tät op til venstre papilla nervi
optici. Muligheden for, at Nerveskederne have väret sarkom-
infiltrerede, er ikke udelukket, da der gives Tilfälde, hvor dette
först viser sig ved mikroskopisk Undersögelse af Synsnerven,
om hvilken jeg i dette Tilfålde ingen Oplysninger har. Svul-
sten har da fortsat sin Växt intrakranielt og har bredt sig ind
i höjre orbita, rimeligvis gennem fissura orbitalis sup. dext., da
Papillen på höjre Öje kun viste ringe Forandringer, nemlig
brede Vener, og Synsformindskelsen lader sig forklare af den
stratiforme Katarakt, der fandtes på höjre Öje. I Tilfalde af,
at nervus opticus dext. havde våret inddragen i Lidelsen, vilde
Billedet, som i de to andre Tilfälde, have våret en fremad-
skridende Atrofi. — Selvfölgelig kunde man også have at göre
med en Metastase eller en primår malign tumor i höjre orbita;
men mod dette taler, at der allerede ved Tidspunktet for Enu-
kleationen i 1884 var komplet mydriasis og ringe Akkomoda-
tionsparese på höjre Öje uden Tegn på Metastase, hvad der
tyder på, at Årsagen til disse Symptomer var central. Mar-
kelig er det overordentlig lange Forlöb af Tid (omtr. 12 År)
mellem de to Svulsters Optråden. Dette Tilfalde viser, som
allerede nåvnt, meget, der er vanskeligt at tyde, og den her
fremsatte Forklaring kan selvfölgelig ikke pråtendere at våre
den absolut rigtige; men meget synes mig at tale for den. At
der på höjre Öje fandtes Bevägelsesdefekt indad, forklares
uden Tvang gennem den rent mekaniske Hindring, som Svul-
sten afgiver.
I Literaturen findes en Del Tilfälde meddelte, som vise
Analogi med de af mig refererede. Jeg skal ganske kort give
en Oversigt over dem, idet jeg kun medtager, hvad der har
Tilknytning til det her omhandlede Ämne, og i övrigt henviser
til Literaturoversigten. En Del af Tilfäldene findes samlede i
Fucus’s Värk: »Das Sarcom des Uvealtractus».
MACKENZIE meddeler 1830 i sin >Ofthalmologie» et Tilfälde
af melanotisk Chorioidealsarkom hos en 41-årig Kvinde. Fra
venstre bulbus havde det med Synsnerven bredt sig ind i ca-
vum cranii til chiasma, venstre tractus opticus og ind i 3dje
Ventrikel. De nåvnte Dele vare alle stärkt pigmenterede.
Höjre Del af Opticusforlöbet var normalt som Helhed, og da
Synet på höjre Öje ikke havde lidt, kommer MACKENZIE efter
en omhyggelig Undersögelse til fölgende Resultat, som jeg vil
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 1. — AAGE A. MEISLING.
citere med hans egne Ord: »This dissection therefore clearly
proved that the nerves did not in this individual cross each
other», altså ingen Nervekrydsning. Med de nuvärende Un-
dersögelsesmetoder vilde man måske have kunnet påvise en
Synsfeltdefekt; ti at Nervebundterne i venstre Del af chiasma
og i venstre tractus ikke skulde have lidt, kan nåppe antages.
Et märkeligt Tilfälde er beskrevet af Knapp 1868. Et
Melanosarkom, opstået i venstre bulbus, havde fyldt venstre
orbita; nervus opticus var gået til Grunde i pigmenterede Mas-
ser. Affektionen strakte sig intrakranielt med Nerven, som
også her var svulstdegenereret til chiasma og bågge tractus,
der vare forvandlede til en sammenhängende sortegrä Sträng.
Af normalt Nerveväv resterede kun höjre nervus opticus, der
udgik fra det svulstagtig forandrede chiasma; til Trods herfor
viste höjre Öje sig normalt i Funktion og Bygning ved en 14
Dage för Döden foretagen Undersögelse. Der omtales intet
udtrykkeligt om Synsfeltundersögelse. Interessant er det, at
höjre orbita var invaderet af Svulstvåv gennem fissura orbitalis
sup. og Kilebenscellerne; i det af mig refererede 3dje Tilfälde
har jeg omtalt Muligheden for, at Invasionen af orbita var sket
gennem fissura orbitalis superior, i Lighed med hvad her er
fundet ved Sektionsundersögelse.
Å. VON GRAEFE omtaler i en Afhandling 1868 3 Tilfalde,
hvor der ved et Chorioidalsarkom i det ene Öje udviklede sig
Blindhed på det andet, i Begyndelsen med negativt oftalmo-
skopisk Fund; senere viste Papillen atrofisk Degeneration. I
to af disse Tilfälde viste Sektionen melanotiske Knuder på
basis cranii med Tilbagevirkning på chiasma, henholdsvis nervus
opticus på den anden Side. I det ödje Tilfalde blev der ikke
foretaget Sektionsundersögelse. I intet af disse Tilfálde om-
tales Synsfeltet. I de fölgende Tilfålde er der påvist Syns-
feltdefekter på det sekundärt lidende Öje.
JATZOW fandt ved et Chorioidealsarkom, der var prolife-
reret ud i orbita, hvor nervus opticus var inddragen i Lidelsen,
en progressiv Synsfeltdefekt på det andet Öje, begyndende
nedad udad, voxende til temporal Hemiopi; også det nasale
Synsfelt viste under Forlöbet en tiltagende perifer Defekt.
Oftalmoskopien viste under hele Forlöbet normale Forhold.
Sektionsundersögelse viste udstrakt intrakraniel Prolifera-
tion. Chiasma helt gået op i Nydannelsen, der strakte sig ind
1 3dje Ventrikel.
PROPAGATION MED NERVUS OPTICUS AF SARKOMER. 11
LANDSBERG meddeler et Tilfälde af Sarkom, hvor Lidelsen
på det andet Öje begyndte som en Amblyopi med normale
Synsfeltydergrånser. Senere udviklede der sig en tiltagende
Synsfeltdefekt udad, samtidig med at der dannede sig flere
Recidiver. Öjet blev blindt. Oftalmoskopisk fandtes Uklar-
hed af Papillen med forviskede Gränser, särlig indadtil, de
tilgränsende Nethindepartier uigennemsigtige, også särlig indad
for Papillen. Ingen Sektion. Dette Tilfälde viser Analogi
med det förste af mig omtalte ved at begynde med en For-
mindskelse af den centrale Synsstyrke med normale Synsfelt-
ydergrånser.
KUcHLER, !) FREUDENTHAL, KNIEs anföre lignende Tilfälde.
Hos KUCHLERs og FREUDENTHALS Patienter udviklede der sig,
foruden Synsfeltdefekterne, Cerebraltilfalde. Synsfeltdefekten
fandtes udad (KucHLER, KNIES), nedad udad med S. synkende
til Dagslys uerkendeligt (FREUDENTHAL). I det sidste Tilfälde
viste Oftalmoskopien Misfarvning af Papillen. I alle 3 Tilfålde
fandtes nervus opticus sarkomatöst degenereret eller omvoxet
af Svulsten på det Öje, der var Såde for denne.
Endelig skal jeg ikke undlade at anföre et mårkeligt Til-
falde, meddelt af v. GRAEFE. Ved en tumor orbitæ af glio-
matös Bygning fandtes udbredt intrakraniel Proliferation, uden
at Sektionsundersögelsen viste Sammenhång mellem den orbi-
tale og den intrakranielle Del af Svulsten. Til Trods for, at
chiasma ganske var gået til Grunde i Svulsten, så at en mikro-
skopisk Undersögelse kun viste Drag af splittede Nervetråde,
og Bestemmelsen af chiasmas Plads i Svulsten ikke lod sig
afgöre med Sikkerhed, havde en Undersögelse nogen Tid för
Döden vist normal Synsstyrke og frit Synsfelt på det andet
Öje. Dette Tilfälde repräsenterer en overordentlig märkelig
og vanskelig forklarlig Undtagelse.
De her anförte Tilfälde vise, hvor vigtigt det er ved Cho-
rioidealsarkomer at göre en omhyggelig Undersögelse af det
andet Öjes Funktion, hvad allerede JatTzow har fremhåvet.
Denne Undersögelse må ikke alene omfatte Synsstyrken, men
også Synefeltet, både Ydergränserne for hvidt og, hvis den cen-
trale Synsstyrke er formindsket, da også Sögen efter centralt
Skotom. Det fremgår end videre, hvilken Betydning Oftalmo-
1) Refereret efter FUCHS.
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 1. — AAGE A. MEISLING.
skopien kan have ved Påvisningen af en Atrofi af nervus op-
ticus. Endelig er en indgående (også mikroskopisk) Under-
sögelse af det for Chorioidalsarkom fjårnede Öjes nervus opticus
overordentlig betydningsfuld, da dennes Intervaginalrum giver
Vej for Propagationen til cavum cranii. — Af Hensyn til Diffe-
rentialdiagnosen skal jeg lige nåvne, at man ved Chorioidal-
sarkomer har fundet »sympatisk Oftalmi> på det andet Öje med
udtalt »neuritis optica» (BRAILEY), som svandt efter Enukleatio-
nen, uden i övrigt at komme ind på det vidtråkkende Spörgs-
mål om >Chorioidalsarkomer> og »sympatisk Oftalmi».
PROPAGATION MED NERVUS OPTICUS AF SARKOMER. 13
Forklaring til Tegningerne.
Bill. 1.
Den fladtrykte, skrumpede bulbus omlejret af Svulstknuder. (I
Tegningen er bulbus lidt for stor.)
a. Fladt, fliget Parti med en Fure på hver Side.
b. Svulstknuder.
Bill. 2.
Sagittalsnit gennem den skrumpede, bikonvexe, af Svulsten udfyldte
bulbus og den retrobulbåre Svulst.
a, b. Melanotiske Partier.
c. Sarkomfocus i nervus opticus; foran dette et bindevåvs-
agtigt, knudeformet Parti.
d. Nervus opticus med infiltrerede Skeder og Sarkomfoci.
e. Bindevåvsseptum mellem Svulstlobuli.
Bill. 8—4.
Snit gennem forreste Del af Bulbuskapslens Midterparti, tegnet
med svag Forstörrelse.
a. Epitel.
b. Fibrillärt, karholdigt Bindevåvslag.
c. Cikatricielt Corneaváv.
d. Adhärent Irisväv gående over i Svulstvåv.
e (Bill. 3). Atrofiske processus ciliares.
f (Bill. 4). Lang Celletap skydende sig ned mellem og i Cor-
nealaget.
Bill. 4 viser Foldningen af Cornealaget.
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 1. — AAGE A. MEISLING.
Literaturoversigt.
MACKENZIE: A practical treatise on the diseases of the eye. London
1830, 8. 556.
KNAPP: Die intraocularen Geschwülste. Carlsruhe 1868, S. 118.
FUCHS: Das Sarkom des Uvealtractus. Wien 1882.
Archiv für Ophthalmologie:
M. LANDSBERG: Beitrag zur Casuistik der Tumoren. Bd IX, 1,8. 58.
Kürzere Abhandlungen etc. 1. Tumores orbitae et
A. V. GRAEFE: cerebri. Bd XII, 2, S. 100.
Zusätze ueber intraoculare Tumoren. Bd XIV,2, 8.128.
R. JATZOW: Beitrag zur Kentniss der retrobulbären Propagation des
Chorioidealsarkoms und zur Frage des Faserverlaufs im Sehnerven-
gebiete. Bd XXXI, 2, 8. 205.
G. FREUDENTHAL: Ueber Sarcom des Uvealtractus. Bd XXXVII, 1,
S. 142.
Knapps Archiv fär Augen- und Ohrenheilkunde:
M. KNIES: Sechszehn Fälle von Aderhautsarcomen nebst epikritischen
Bemerkungen. Bd VI, 1, S. 158 (Fall 16).
The Royal London Hosp. Opt. Reports:
W. BRAILEY: Intraocular sarcoma exciting sympathetic disease. Vol.
XI, S. 53.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
Nord.med . arkiv 1897,n:r 1. Meisling : Propag med n. opt af Sarkomer.
A Meisting ad nat del. Lith. W. Schlachter, Stockholm .
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 2.
Bidrag till kännedomen om de histo-patologiska
våfnadsföråndringarnas persistens vid syfilis.
Af
Dr J. V. HJELMMAN.
För ungefär ett decennium sedan offentliggjorde NEUMANN!)
sina bekanta undersökningar betråffande hudsyfilidernas ana-
tomi. Af dessa undersökningar framgick tillika det viktiga
sakförhällandet, att de af hudsyfiliderna betingade patologiskt-
anatomiska våfnadsföråndringarna på långt når icke försvinna
samtidigt som de kliniska symptomen fullståndigt återgå; fast-
mer kvarblifva ånnu under långa tider uti cutis »exsudatceller»,
kårlföråndringar o. s. v., äfven om makroskopiskt intet patolo-
giskt mer kan upptäckas. NEUMANN anmärker vidare, att det
svårligen kan faststållas, huru lång tid som åtgår, innan åfven
återstoden af dessa exsudatceller resorberas, alldenstund det
icke lyckas att under en längre tid noggrant markera de ställen,
som utgjort såte för det syfilitiska exantemet.
Med skål kan ock anmårkas mot de af NEUMANN i antydt
syfte undersökta fallen, 6 eller 7 till antalet, att observations-
tiden efter exantemets återgång varit altfor kort. Åtminstone
uti ett af i fråga varande fall kvarstodo ännu vid tiden för
undersökningen pigmentfläckar efter det aflupna exantemet.
Uti en del fall finnes endast tiden, som förflutit post infectio-
nem, angifven, hvaremot den tidpunkt, då det undersökta hud-
1) Neuere Untersuchungen über die histologischen Veränderungen der Hautsyphi-
lide, deren Verlanf und über das indurirte Dorsallymphgefäss. - — Vierteljahres-
schr. f. Dermat. u. Syphilis, bd XII, 1885.
Welche sind die anatomischen Veränderungen der luctischen Haut nach
Ablauf der klinischen Erscheinungen? — Wiener med. Wochenschrift, n:r 26,
1885.
Nord. med. arkiv. Ärg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 2. — J. V. HJELMMAN.
partiet senast företett makroskopiskt skönjbara förändringar,
hvarpå just största vikten vid dessa undersökningar ligger, icke
kunnat faststållas.
Två år senare offentliggjorde NEUMANN!) yttermera 7 fall,
uti hvilka han mikroskopiskt undersökt den skenbart friska
våfnaden, exciderad från perineum, från det analöppningen når-
mast omgifvande hudpartiet samt från munnens slemhinna hos
personer, hvilka för långre eller kortare tid sedan haft syfilis.
Uti alla dessa fall fann NEUMANN rundcell-infiltrat och kårl-
affektioner. NEUMANN drar dårur den slutsatsen, att den syfi-
litiska sjukdomsprocessen fortbestår åfven efter det de kliniska
symptomen försvunnit, att de 8. k. recidiven endast åro att
betrakta som ett uppflammande af denna kontinuerliga sjuk-
domeprocess, samt att den omståndigheten, att syfilitiska per-
soner ånnu flere år efter de kliniska symptomens återgång
kunna infektera friska personer, finner sin förklaring just genom
detta kvarblifvande af virulenta rundceller i våfnaden, hvilka
till följd af någon tillfällig erosion blottas.
Åfven uti de senast offentliggjorda fallen har den tid, som
förflutit, sedan det exciderade hudpartiet senast var säte för
kliniskt skönjbara symptom, icke kunnat bestämmas; endast
tiden, som förgått sedan den syfilitiska sjukdomens början,
finnes angifven. Kontrollundersökningar af analoga stållen hos
friska personer hafva icke utförts, ånskönt sårskildt perineum
och analpartierna äfven hos friska äro utsatta för mängahanda
irritament.
Dessa undersökningar af NEUMANN hafva bland syfilidologer
icke blifvit så beaktade, som de otvifvelaktigt förtjäna. Mig
veterligen hafva dylika undersökningar ej häller af senare for-
skare utförts, oaktadt de af NEUMANN gjorda fynden, trots det
att hans undersökningar på långt när icke kunna betraktas som
fullständiga och uttömmande för föreliggande frågas lösning,
ega ej allenast teoretiskt intresse, utan ock stor praktisk be-
tydelse.
Det tycktes mig under sådana förhållanden icke lönlöst
att å nyo upptaga i fråga varande undersökningar, utsträcka
1) Ueber die verschiedenen Reproduktionsherde des syphilitischen Virus. — Wiener
med. Wochenschr., n:r 8, 9. 1887.
VAFNADSFORANDRINGARNAS PERSISTENS VID SYFILIS. 3
dem till ett stort antal fall och, så vidt möjligt, till alla olik-
artade manifestationer af recent syfilis samt att slutligen söka
noggrant faststålla, inom hur lång tid efter de kliniska symp-
tomens återgång en äfven med mikroskopets tillhjälp uppvisbar
restitutio ad integrum af den altererade våfnaden kommer till
stånd, så vida en fullständig restitution öfver hufvud någonsin
eger rum.
Med hopbringandet af material i och för dessa arbeten
vidtog jag i början af år 1894, då jag i egenskap af sjukhus-
föreståndare blef i tillfälle att för ändamålet använda den jäm-
förelsevis stationära sjukhusklientelen. Mina undersökningar
hafva sedan dess fortgått, så vidt tid och tillfälle därtill yppat
sig. Ehuru de samma ännu icke äro slutförda i den omfatt-
ning, jag ursprungligen planlagt, har jag af förekommen anled-
ning velat i korthet redogöra för de tils dato undersökta fallen,
förbehållande mig att framdeles få komplettera de erhållna
resultaten.
Den förnämsta svårigheten vid undersökningar af detta
slag består, såsom NEUMANN redan anmärkt, däri att noggrant
och under förloppet af en tillräckligt lång tidrymd kunna mar-
kera det ställe, som utgjort säte för den syfilitiska efllorescensen.
Endast å få delar af kroppen lyckas det att på grund af en
noggran beskrifning eller på grund af tidigare utförda måt-
ningar återfinna precis det ställe, å hvilket den syfilitiska
efflorescensen varit belägen. — Det tillvägagående, som jag i
regel följt vid utmärkande af efflorescensens säte, å bålen t. ex.,
har bestått däri, att jag med en s. k. kopie-penna tecknat en
ring kring efflorescensen, öfvertäckt den samma med litet tyll,
som fixerats medelst några häftplåster-remsor. Efter förloppet
af 2 till 4 dagar, då färgen hållit på att utplånas, har ny mar-
kering egt rum. Det har i en del fall lyckats mig att, med
noggrant utmärkande af det altererade stället, hålla patienterna
under observation under en tid af flere månader.
Excision af det för undersökning afsedda väfnadspartiet
har gjorts med sax och pincett, och till undvikande af på arti-
ficiel väg uppkomna strukturföråndringar har vid den lilla
operationen något lokalt anæstheticum icke blifvit användt.
Som härdnings-, resp. fixeringsvåtska har begagnats dels MöL-
LERS lösning med efterhärdning i alkohol af stigande koncen-
tration, dels sublimat-alkohol, dels alkohol enbart. Preparaten
hafva på öfligt sätt inbäddats i celloidin; de med en Jungs
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 2. — J. V. HJELMMAN.
mikrotom skurna snittens tjocklek har varierat mellan 10
och 25 u.
Af de olika slags tinktionsmetoder, med hvilka försök gjorts,
har jag som de mest användbara funnit hematoxylin (BÜHMERS
och alunhematoxylin), hematoxylin-eosin, alunkarmin, pikro-
litionkarmin (ORTH), BENDOS jårn-hematoxylin. Uti en del fall
hafva äfven BERGONZINIS och BIONDI-HEIDENHAINS fårglösningar
kommit till anvåndning. Synnerligen vackra preparat erhöllos
vidare med Unnas polykromatiska metylenblått-lösning (från
GRÜBLER i Leipzig) med därpå följande kortvarig affårgning
och differentiering i 33 % tanninlösning, uttvåttning i vatten,
därefter alkohol, xylol, kanadabalsam.!) För att tillika studera
den elastiska våfnadens förhållande, hafva en del snitt fårgats
med orcein enligt UNNA-TÄNzZERs metod.
Jag skall i det följande lemna en kort redogörelse öfver
de af mig tils dato undersökta fallen.
Indurerad chanker.
Mikroskopiska undersökningar, belysande fortvaron af de
våfnadsföråndringar, som eventuelt kvarblifva efter den indu-
rerade chankerns låkning, hafva, så vidt jag har mig bekant,
icke tidigare utförts. I sin år 1894 utkomna »Histopathologie
der Hautkrankheiten» beskrifver UNNA ett fall, där han en
längre tid efter initialsklerosens läkning mikroskopiskt under-
sökt en fast, indolent förhårdnad, exciderad från det stålle,
som tidigare utgjort såte för primåraffektionen. Det år bekant,
att en sådan indolent knöl, som den af UNNA undersökta, ofta
lakttages ånnu under långa tider efter primårsklerosens upp-
komst. I dessa fall kan man dock nåppeligen tala om någon
»låkning> af sklerosen, icke ens i klinisk bemärkelse. Uti de
1) Denna tinktionsmetod med efterföljande behandling i tanninlösning användes
af UNNA för uppvisande af elacin och kollacin. Om snitteu få ligga i tannin-
lösningen endast en kort tid, erhålles med denna metod en vacker färgning af
de olikartade cellerna, hvarjämte mitoserna framträda synnerligen tydligt. Man
kan ock, som MARSCHALKÓ (Ueber die sogenannten Plasmazellen etc., Arch.
f. Dermat. u. Syphilis, bd XXX) gjort, låta lösningen med tannin föregå färg-
ningen. Kreosol och glycerin-eter, hvilka UNNA, vid uppvisnndet af >plasma-
celler», föreslagit som affärgnings- och differentieringsmedel efter fürgningen
med metylenblått, fordra stor påpasslighet, alldenstund affirgningen lätt blir
för stark. Med det af mig använda färgningssättet har erhållits goda resultat
såväl af snitt och alkoholhårdade preparat som ock i sublimat eller MÖLLERS
lösning fixerade.
VAFNADSFORANDRINGARNAS PERSISTENS VID SYFILIS. 5
af mig observerade fallen har en dylik, med kånselsinnet kon-
staterbar förhårdnad icke förefunnits. Däremot har i regel
iakttagits ett ärr i form af en obetydlig ljusare fläck eller
strimma, hvilken, som kåndt, ofta kvarstår under patientens
återstående lifstid, utmårkande platsen för den indurerade chan-
kern i de fall, då den samma ulcererat.
De af mig undersökta fallen åro följande.
I. K. O. G., arbetare, 21 år. Intogs på sjukhuset den 11 dec.
1895, utgick den 4 april 1896. Ådrog sig smitta 2 till 24 månad
fore intagningen. — Å yttre lamellen af förhuden förefans vid intag-
ningen en pergamentchanker af väl en 5-pennis storlek, papulósa syfi-
lider å kroppen, ulcererande papler å scrotum. — Behaudlades med
k vicksilfvermixtur och jodkali.
I slutet af januari var den papulösa syfiliden låkt, och i slutet af
februari förefans af den indurerade chankern ej något annat spår än
ett obetydligt ärr, skönjbart som en pigmentfattigare fläck; någon för-
hårdnad kunde ej mer palperas. — Den 28 mars excideras en bit af
förbuden från det ställe, där den ljusare fläcken synes. Fixering i
sublimat; alkohol.
II. I. H., arbetare, 21 år, intogs på sjukhuset den 14 februari,
utskrefs den 4 maj 1896. Senaste coitus i slutet af september 1895;
sår å penis iakttogs först i början af november. — Vid intagningen
observerades till vänster om frenulum, dels i sulcus, dels å lamin. int.
preeputii, ett sår med otydlig induration af sårbotten; dessutom
papler å gombågarna samt vid anus. — Erhöll smörjkur samt lokal-
behandling.
Kring den 10 mars kvarstod å primåraffektionens plats ett knapt
mårkbart, ljusare årr; af indurationen kåndes intet spår; åfven öfriga
symptom voro låkta. — Den 22 april gjordes excision af det våfnads-
parti, å hvilket chankern suttit. Fixering i MÚLLERs lösning.
III. F. O. W., torpare, 36 år. Vårdades på sjukhuset under
tiden 20 juli till 7 oktober 1896. Sårnader å penis åtminstone sedan
början af maj. — Företedde vid intagningen hypertrofierande papler å
scrotum, penis samt vid anus. Å undre sidan af penis, omkr. 2 cm.
bakom frenulum, finnes ett mindre sår med otydlig induration af sår-
botten, enligt patientens uppgift det primära såret. — Behandlades
med smörjkur; dessutom lokalt.
I slutet af augusti hade alla symptom återgått. På det primåra
sårets plats skönjes ett ljusare ärr; ingen förhärdnad uppvisbar. —
Den 2 oktober excideras nåmnda hudparti. Fixering i absolut alkohol.
IV. H. R., arbetare, 22 år. Intogs första gången på sjukhuset
den 4 september 1895. Ungefär 5 veckor tidigare hade patienten
observerat ett sår å penis. — Vid intagningen förefans å dorsum penis,
rel TN GÅ Lo we
Un
State Ce rt
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 2. — J. V. HJELMMAN.
dels i sulcus, dels å lamin. int. præputii, ett indureradt sår. — Be-
handlades med jodkali och smörjkur. — Vid utgåendet. den 21 okt.,
kvarstod å sårets plats ett ljusare ärr, men ingen induration.
Den 12 maj 1896 intogs patienten andra gången och företedde
då papler vid anus, å scrotum samt i svalget. Stället för primär-
affektionen företer samma utseende som vid senaste utskrifning och har
ej håller under mellantiden erbjudit något anmärkningsvärdt. — Be-
bandlades med smörjkur. |
Den 10 juni gjordes excision af det geuom ett obetydligt årr
utmårkta stållet för det primåra såret. Fixering i absolut alkohol.
V. F. R., dräng, 27 år. Den 11 oktober 1894 vårdades pat.
första gången på sjukhuset och företedde då ett indureradt sår å för-
hudens inre lamell; den 29 oktober upptrådde dessutom papulösa
syfilider å kroppen. — Undergick smörjkur och utskrefs som frisk den
5 december. Vid utskrifningen kvarstod å chankerns plats ett obetyd-
ligt årr utan uppvisbar induration.
Den 26 april 1895 intogs pat. åter med papler i svalget. Stållet,
hvarest chankern suttit, oföråndradt. — Behandlades med smörjkur och
jodkali. Utgick frisk den 4 juni samma år.
Den 16 april 1896 intogs pat. för tredje gången och presenterade
då papler vid anus. Å förhudens inre lamell kunde ännu urskiljas en
pigmentfattigare fläck å den förra chankerns plats. Detta ställe exci-
deras den 21 i samma månad. Absolut alkohol.
För bättre öfversikts skull sammanställer jag hår nedan
tiden för excisionens utförande uti de sårskilda fallen, beråk-
nad såvål från sjukdomens början som ock från det moment,
då chankern, kliniskt taget, måste betraktas som läkt (= post
sanationem):
I fall I har excision gjorts omkr. 6 månader post infectionem
och omkr. I månad post sanationem;
» > II omkr. 7 mån. p. inf. och omkr. 11 mån. p. sanat.;
» > III minst 5 » » > » 14 >œ y
» > IV omkr. 113 2 > ` » 11 » »
» > Y > 1% är » > > Lë år >
Vid den histologiska undersökningen gälde det i främsta
rummet att konstatera, huruvida inflammatoriska cellinfiltra-
tioner ännu kvarstodo uti den skenbart friska väfnaden. Jag
förbigår ock därför vid den följande beskrifningen öfriga, där-
med icke i samband stående histologiska detaljer. I enlighet
med den gamla nomenklaturen begagnar jag vidare i det föl-
jande benämningarna »rundcell» eller »småcell», utan att inläta
VAFNADSFORANDRINGARNAS PERSISTENS VID SYFILIS. 7
mig på ett sårskiljande af de morfologiskt olikartade celler,
som sammanföras under denna benåmning. ”)
För att låttare kunna kontrollera de patologiskt-anatomiska
våfnadsföråndringarna uti de undersåkta preparaten, har jag
jämfört dem å ena sidan med snitt af frisk våfnad från ana-
loga stållen, å andra sidan med preparat af några indurerade
chankrar, exciderade resp. 1, 14 och 2 månader post infec-
tionem.
Den mikroskopiska undersökningen utvisade nu, att uti
intet enda af ofvan stående 5 fall en restitution af den altere-
rade våfnaden kommit till stånd. Uti hvart och ett af de
undersökta preparaten förefunnos mer eller mindre rikliga
rundcellinfiltrat såvål i pars papillaris som ock i de djupare
lagren af cutis. Denna småcelliga infiltration upptråder van-
ligen i runda eller ovala hårdar, stundom ock med en mera
diffus utbredning. Aldrig når likväl infiltrationen ens närmel-
sevis en sådan mäktighet som uti den utbildade chankern.
Rikligast antråffades dessa rundceller kring blodkårlen; ofta
fick man det intrycket, att de genom sin mångd liksom kom-
primerade kärlet, företeende ett alldeles obetydligt lumen.
Icke sällan observerades en rått ansenlig förtjockning af kårl-
våggen; i fråmsta rummet betråffade denna proliferation och
infiltration kårlets adventitia.
Preparat af fall IV, uti hvilket excision gjordes omkring
74 månad efter chankerns låkning, företedde isolerade, runda
eller ovala hårdar af infiltrationsceller kring kårlen uti det sub-
papillåra kårlnåtet. Närmast det lilla ärret, hvarest epitel-
papillerna voro nåstan utplånade, förefans åfven uti en del
cutispapiller en rått riklig, småcellig infiltration. Epitelet i rete
Malpighii lateralt om årret, var något hyperplastiskt och före-
tedde sparsamt mitoser. Uti de djupare lagren af cutis före-
kommo rundceller endast i ringa mängd.
I fall V antråffades uti det omkr. LA år efter chankerns
läkning exciderade våfnadspartiet synnerligen höggradiga för-
ändringar. Den småcelliga infiltrationen uppträdde hår till och
med rikligare ån i flertalet af de tidigare exciderade prepa-
raten. En del papiller voro starkt infiltrerade med rundceller,
hvilka stållvis intrångt åfven i epidermis ånda till stratum gra-
1) Jag hänvisar i detta afseende till, bland andra, MARSCHALKÖs tidigare an-
förda, förtjänstfulla arbete: Ueber die sogenannten Plasmazellen o.s.v. i Arch.
f. Dermat. u. Syphilis, bd XXX.
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 2. — J. V. HJELMMAN.
nulosum. Riklig rundcellinfiltration förefans vidare kring kärlen
i rete subpapillare. Rete Malpighii af epidermis företedde stall-
vis en ansenlig hyperplasi med talrika mitoser.
Bland öfriga fynd vid den histologiska undersökningen af
ofvan nåmnda preparat må ånnu framhållas, att lymfkårlen icke
erbjödo andra påfallande föråndringar, ån att en del voro starkt
utvidgade. Den elastiska våfnaden, hvilken, som bekant, icke
förmår motstå det syfilitiska giftets förstörande inverkan, fram-
trådde i regel som ett ytterst fint trådnåt eller ock kunde den
elastiska substansen stållvis saknas, antydande att en regenera-
tion af den samma först jämförelsevis sent eger rum.
Syfilitisk roseolafläck.
För att utröna beskaffenheten af de patologiska våfnads-
förändringar, som eventuelt kvarblifva efter det syfilitiska ery-
temets låkning, hafva mikroskopiska undersökningar utförts i
följande fall.
VI. A. A., sjöman, 20 år, intogs på sjukhuset den 6 juni 1896.
Vid intagningen förefans i sulcus, delvis å lamin. int. præputii ett i
läkning stadt, indureradt sår samt å bröstet och buken ett börjande
roseolautslag. — Patienten behandlades med smörjkur samt jodkali och
utgick som frisk den 28 juli.
Den 6 juni markerades å buken tvånne linsstora, rodnande, lått
upphöjda roseolafläckar (roseola elevata). Flåckarna öfvertåcktes med
tyll, som fixerades med häftplästerremsor. Ny markering efter 3 till
5 dagar.
Den 8 juni hade roseolautslaget yttermera utbredt sig. Från vån-
stra sidan af buken excideras, för att anvåndas som kontrollpreparat,
en årtstor roseolaflåck.
Den 12 juni hade fläckarna bleknat och voro endast otydligt
skönjbara. Kring den 19 juni kunde ingendera af de markerade fläc-
karna makroskopiskt upptåckas.
Den 25 juni exciderades den ena af de markerade fläckarna och
den 17 juli den återstående. Fixering i absolut alkohol.
Snitt af det den 25 juni, omkr. 21 månad post infectionem,
omkr. 1 vecka post sanationem exciderade hudpartiet, företedde,
såsom jämförelse med snitt af normal, alkoholhårdad bukhud
utvisade, en ringa utvidgning af kärlen uti rete subpapillare,
stållvis en cellförökning uti kårlvåggen samt småcellig infiltra-
tion tätt utmed en del subpapillära kärl. Såväl papillerna som
de djupare lagren af cutis erbjödo intet abnormt. Däremot
VAFNADSFORANDRINGARNAS PERSISTENS VID SYFILIS. 9
fans en rått riklig ansamling af rundceller kring en hårfollikel.
Den småcelliga infiltrationen höll sig ej allenast till hårbalgen
utan stråckte sig åfven på nårmast omgifvande parti af corium.
I yttre rotskidan kunde inga rundceller upptåckas.
Uti snitt af det den 17 juli exciderade budpartiet företedde
hvarken kärlen eller papillerna sådana förändringar, att de
samma med säkerhet kunde uppfattas som patologiska. Där-
emot fans åfven uti detta preparat en hårfollikel, kring hvilken
observerades en otvifvelaktigt patologisk infiltration med små-
celler, ehuru de samma ej förekommo så rikligt som uti det
tidigare exciderade preparatet. Åfven kring en talgkörtel tycktes
en, om ock ringa rundcell-infiltration förefinnas.
Den mikroskopiska undersökningen ådagalade altså, att
åfven efter ett syfilitiskt exantem af så efemår natur som ett
roseolautslag patologiska cellinfiltrationer kunna kvarstå ånnu
minst 4 veckor, sedan exantemet fullständigt återgått. Äfven
NEUMANN har kommit till ett härmed analogt resultat, beträf-
fande det syfilitiska erytemet.
Syfilitisk papel.
Undersökning af de torra syfilitiska paplernas förhållande
uti i fråga varande hänseende har gjorts i följande fall.
VII. K. O. G.)), arbetare, 21 år, presenterade vid intagningen
den 11 december 1895, 2 till 23 månad post infectionem, bland andra
symptom af syfilis, jämväl en färsk papulös syfilid å bålen.
Den 15 december excideras från huden å buken två linsstora
papler (för att anvåndas som kontrollpreparat); tillika markeras ett
antal linsstora syfilider å buken.
Den 2 januari 1896 voro de markerade syfiliderna resorberade,
men med kvarlemnande af otydligt skönjbara, gråbruna pigmentflåckar.
Två af dessa fläckar excideras. MULLERs lösning.
Den 21 januari kunde flertalet flåckar ej med blotta ögat urskiljas.
Hud från tvånne af de markerade, skenbart normala stållena excideras.
MÜLLERs lösning.
Den 10 mars excideras åter ett markeradt hudparti, skenbart friskt
sedan slutet af januari. Fixering i sublimat; alkohol.
Den 28 mars excideras det sista af de markerade hudpartierna,
till utseendet normalt sedan slutet af januari. Absolut alkohol.
Vid den histologiska undersökningen iakttogs uti de, den
2 januari exciderade preparaten en fortfarande rått riklig små-
1) Fallet finnes redan tidigare anfördt under n:r I.
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 2. — J. V. HJELMMAN.
cellig infiltration, uppträdande hårdvis i stratum subpapillare.
Nåstan alltid kunde uti centrum af en sådan hård upptåckas
ett på tvären eller längden genomskuret kärl; kårlens lumen
framträdde tydligare än i preparat af de den 15 december ex-
ciderade, fullt utbildade syfiliderna. Äfven uti en del papiller
synes en smäcellig infiltration. Cellinfiltrationer förekomma
åfven kring en del talgkörtlar, svettkörtlar samt deras utförsel-
gångar. Stratum corneum företer en lamellös spjälkning. Lymf-
kärlen äro ställvis märkbart utvidgade. Bindväfven i pars pa-
pillaris förefaller att vara rarefierad, ett förbållande, som äfven
UNNA iakttagit, samt hvilket han anser vara orsaken därtill, att
en i detta stadium befintlig papel, änskönt företeende en rätt
betydande infiltration af cutis, för det palperande fingret icke
erbjuder någon resistens.
Uti preparat, exciderade den 21 januari, synas fortfarande
ganska betydande, runda eller ovala ansamlingar af småceller
kring kärlen i rete subpapillare.
Snitt af hudpartiet, excideradt den 10 mars, omkr. 51 månad
post infectionem, omkr. 11 månad efter exantemets fullständiga
återgång, förete åfvenledes i enstaka hårdar upptrådande, fullt
tydliga rundcell-infiltrat kring kärlen uti det subpapillåra kärl-
nåtet. I rete Malpighii ses stållvis mitoser.
Äfven uti snitt af det den 28 mars, omkr. 2 månader efter
exantemets återgång, omkr. 6 månader post infectionem exci-
derade hudpartiet antråffas, åtminstone å tvånne stållen, i rete
subpapillare en ganska riklig ansamling af rundceller, otvifvel-
aktigt utgörande en kvarlefva af de cellinfiltrationer, som kon-
stituerat den recenta papeln. Härfolliklarna, svett- och talg-
körtlarna förete intet abnormt.
VIII. A. K., inhyseskvinna, 30 år, intogs på sjukhuset den 6
maj 1896. Patienten observerade utslag å kroppen i slutet af mars
och ungefär samtidigt instålde sig svårighet att svälja. — Vid intag-
ningen observerades en papulös syfilid å hela kroppen; en del af syfi-
liderna voro redan lätt fjällande. — Föreskrefs smörjkur samt jodkali.
Den 7 maj excideras två af de papulösa syfiliderna. Tillika mar-
keras å buken tvänne linsstora, kopparfärgade syfilider.
Den 3 juli var den ena af de markerade paplerna fullständigt
låkt; efter den andra kvarstod fortfarande en otydligt skönjbar brun-
aktig flåck.
Den 17 juli excideras det markerade, sedan den 3 juli skenbart
friska hudpartiet. Absolut alkohol.
VAPNADSFORANDRINGARNAS PERSISTENS VID SYFILIS. 11
Den 23 augusti excideras den återstående markerade syfiliden.
Den samma är fortfarande synlig, ehuru alldeles otydligt, genom en
lätt gråaktig anstrykning af huden å det markerade stället. Absolut
alkohol.
Pat. utgår den 24 augusti.
Vid mikroskopisk undersökning af det den 17 juli, omkr.
6 månader post infectionem och omkr. I månad post sanationem,
exciderade hudpartiet befinnes en del papiller tämligen rikligt
infiltrerade med smáceller; en sparsam rundcell-infiltration före-
kommer åfven å några stållen kring kårlen uti rete subpapillare.
— Åfven uti det den 23 augusti, omkr. 71 månad post infec-
tionem, exciderade hudpartiet har ej pågon fullståndig resorp-
tion af infiltrationscellerna egt rum. Sával kring en härfollikel,
en svettkörtels utförselsgång som uti en papill förekommer en
fullt tydlig infiltration med småceller.
Utom ofvan nåmnda tvånne fall har jag yttermera uti flere
fall exciderat pigmentflåckar efter en för långre eller kortare
tid sedan aflupen papulös syfilid. Kliniskt taget betraktas ju
den papulösa syfiliden, efter hvilken endast pigmenteringar
återstå, ofta nog som »låkt». Till belysande af denna »läknings»
beskaffenhet i anatomiskt hånseende, vill jag, oafsedt det tidi-
gare anförda, yttermera omnämna följande af mig under-
sökta fall.
IX. J. V., drång, 20 år, intogs på sjukhuset den 28 februari
1894. — I början af december 1893 observerade patienten ett sår å
penis och i slutet af januari 1894 upptrådde hudutslag. Vid intag-
ningen förefans å penis ett i det nårmaste låkt sår, å kroppen papu-
lösa syfilider, ställvis till och med pustulösa. — Behandlades med
bydrargyr. tannic. oxydulat., senare med jodkali.
Den 26 maj, omkr. 64 månad post infectionem, excideras från
buken en pigmentflåck efter den papulösa syfiliden. Alkohol.
Mikroskopisk undersökning utvisar rått riklig, småcellig in-
filtration kring kårlen i rete subpapillare, uti en del cutispa-
piller samt kring en hårfollikel.
X. A. F., torpareson, 25 år. Intogs första gången på sjukhuset
den 17 september 1895 med ett indureradt sår å præputium. Be-
handlades med smörjkur och jodkali; utgick som frisk den 4 november
1895. — Något före jul år 1895 uppträdde å kroppen papulösa syfi-
lider, hvilka småningom låktes med kvarlemnande af pigmenteringar.
— Den 25 mars 1896 intogs patienten för andra gången och före-
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 2. — 3. V. HJELMMAN.
tedde då talrika pigmentflåckar å bålen samt en papulo-krustös syfilid
å pannan.
Den 1 april excideras en pigmentfläck från huden å buken. Sub-
limat; alkohol.
Vid den histologiska undersökningen af det omkr. 7 må-
nader post infectionem exciderade hudpartiet konstateras riklig
rundcell-infiltration i papillerna, kring kärlen i rete subpapil-
lare, kring en hårfollikel samt svett- och talgkörtlarna.
XI. A. T., arbetarehustru, 28 år, intogs på sjukhuset den 2
oktober 1895. Enligt uppgift infekterad af mannen; det första hud-
utslaget upptrådde i slutet af augusti. — Vid intagningen observerades
en papulös syfilid öfver hela kroppen; flertalet papler voro fjållande,
en del redan resorberade med kvarlemnande af pigmentfläckar. —
Föreskrefs jodkali och kvicksilfver invärtes.
Den 17 november excideras från högra armbågsvecket en brun,
pigmenterad fläck efter en papulós syfilid. MÜLLERs lösning.
Mikroskopisk undersökning utvisar uti det omkr. 5 månader
post infectionem exciderade hudpartiet en rått riklig rundcell-
infiltration i papillerna samt kring kårlen i rete subpapillare.
Undersökning af de väfnadsförändringar, som eventuelt
kvarstå efter låkningen af fuktande papler, condylomata lata,
har gjorts i följande två fall.
XII. E. M., dräng, 22 år, intogs på sjukhuset den 7 februari
1896. Ådrog sig smitta den 1 november 1895; hudutslag upptrådde
i slutet af december. — Vid intagningen förefunnos papulösa syfilider
å hela kroppen, talrika, delvis ulcererande mukösa pupler å scrotum.
— Behandlades med smörjkur; dessutom lokalbehandling.
I slutet af februari voro paplerna å scrotum fullständigt resor-
berode. Någon palpatoriskt uppvisbar infiltration af huden kunde ej
konstateras, men däremot kvarstodo å paplernas plats ljusare fläckar,
skarpt aftecknande sig mot den för öfrigt synnerligen mörkt pigmen-
terade scrotalhuden. — Den 28 mars, omkr. 1 månad efter paplernas
resorption, excideras tvänne af dessa »leucoderma>-flåckar. Sublimat;
alkohol.
Vid den histologiska undersökningen iakttages en ganska
riklig småcell-infiltration omedelbart under epidermis samt i
stratum subpapillare. Epitelpapillerna äro å det ställe af pre-
paratet, som motsvarar den ljusare fläcken, låga eller helt och
hållet utplånade. Utan att i detta sammanhang närmare inlåta
mig på pigmentfrågan, vill jag anmärka, att uti de perifera
delarna af snitten, hvilka innehålla normal scrotalhud, epider-
VAFNADSFORANDRINGARNAS PERSISTENS VID SYFILIS. 13
mis' basala cellager år starkt pigmenteradt, men att denna pig-
mentering tåmligen plötsligt aftager vid det ytliga årret. Den
normala acrotalhuden företer i cutis mycket sparsamt pigment,
medan däremot å leucodermastållet rikligt, brunfärgadt pigment
förefinnes i papillerna och stratum subpapillare.
XIII. F. O. W.,?) torpare, 36 år. Vid intagningen på sjuk-
huset den 20 juli 1896 företedde patienten, bland andra symptom,
jämväl mukösa bypertrofierande papler å scrotum. Den 23 augusti
voro paplerna å scrotum resorberade; pigmentfattigare fläckar efter pap-
lerna kvarstå dock fortfarande, men ingen infiltration af våfnaden kan
palpatoriskt uppdagas. Genom mätning bestämmes låget för en af
dessa flåckar.
Den 2 oktober framtråder fortfarande det markerade stållet som
en ljusare fläck. Excision; fixering i sublimat; alkohol.
Åfven i detta, omkr. 14 månad efter papelns låkning exci-
derade våfnadsparti förekommer riklig rundcell-infiltration såvål
i papillerna som i stratum subpapillare.
Öfverblicka vi resultaten af den histologiska undersöknin-
gen, så bör först och fråmst anmårkas, att uti intet enda af de
af mig undersökta, hår ofvan meddelade fallen en fullståndig
restitutton af det altererade våfnadspartiet kommit till stånd,
i hvarje fall hafva i cutis mer eller mindre rikliga rundcell-
infiltrat anträffats.
Efter den indurerade chankern, vid hvilken cellinfiltratio-
nen når en sådan måktighet som vid ingen annan manifestation
af recent syfilis, kvarstå härdar af rundceller ännu lång tid
efter det chankern, kliniskt taget, måste betraktas som full-
ständigt läkt. Bland de i detta afseende undersökta 5 fallen
hafva i fall V infiltrationsceller anträffats ännu omkr. Lë år
post infectionem och omkr. 14; år efter chankerns låkning, ån-
skönt fallet i fråga tvånne sårskilda gånger undergått en tåm-
ligen kraftig specifik behandling.
Full VI utvisar, att åfven efter ett exantem af så flyktig
natur, som ett roseolautslag, en perifollikulår rundcell-infiltra-
tion kan kvarstå ånnu minst en månad efter exantemets åter-
gång.
1) Fallet finnes redan tidigare anfördt under n:r III.
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 2. — J. V. HJELMMAN.
Vid den syfilitiska papeln hafva rundcell-infiltrat i papil-
lerna kring kårlen i rete subpapillare, kring svett- och talg-
körtlarna antråffats ånnu omkr. 6 till 7 månader post infectio-
nem samt omkr. 2 månader efter papelns låkning (fall VII
och VIII).
Det har icke lyckats mig att fastställa, huru länge dessa
infiltrationshårdar fortbestå; ej håller har jag tils vidare varit
i tillfälle att utsträcka dessa undersökningar till andra erup-
tionsformer af recent syfilis än de anförda. Ofvan nämnda fynd,
bekråftande riktigheten af de resultat, till hvilka NEUMANN på
grund af tidigare gjorda, om ock ofullståndiga undersökningar
kommit, synas mig i många afseenden vara af stort intresse.
Det år bland syfilidologer ett redan långe kåndt sakför-
hållande, att recidiv in situ kunna uppträda under alla peri-
oder af syfilis. En chancre redux kan uppstå å stället för den
primära sklerosen, och PORTALIER, !) bland andra, omnämner
flere fall, dår under sekundårperioden upptrådande exantem
upprepade gånger recidiverat in situ. Dessa kliniska fakta
finna sin naturliga förklaring genom förekomsten af ofvan nåmnda
cellinfiltrationer, hvilka, aflagrade i våfnaden under det recenta
stadiet af sjukdomen, icke sedermera resorberats.
Den kliniska erfarenheten har vidare ådagalagt, att äfven
tertiåra former ånnu i ett mycket sent stadium af sjukdomen
upptråda på precis samma stålle, som i sjukdomens recenta
stadium utgjort säte för någon syfilitisk efflorescens. HASLUND?)
har sålunda funnit hudgummata uppträda å samma plats, där
förut syfilitiska papler haft sitt säte. NEUMANN) har iakttagit
motsvarande förhållande i svalget. EHLERS*) omnämner en
person, infekterad för 20 år sedan, som sedan dess ej haft an-
dra symptom än upprepade ulcerationer, simulerande en rein-
fektion, å det ställe, hvarest den primära chankern suttit.
Lana 5) framhåller, att man finner hjårn- och ryggmårgssyfilis
1) Congrès international de Dermat. et de Syphiligraphie, en 1889. Comptes
rendus, publiés par H. FRULARD, s. 687.
7) Verhandlungen des X. internat. medicinischen Congresses.
3) Ueber die klinischen und histologischen Veränderungen der luétisch erkrankter
Tonsillen und Gaumenbögen. Wiener klin. Wochenschr., 1891, n:r 49.
4) Congrès internat. de Dermat. et de Syphiligraphie, en 1889. Comptes rendus,
publiés par H. FEULARD.
6) Ueber Meningealirritation bei beginnender Syphilis. Vierteljahresschrift får
Dermat. und Syphilis, 1885.
ee ai — 2 s— .
VÄFNADSFORÄNDRINGARNAS PERSISTENS VID SYFILIS. 15
utveckla sig hos personer, hvilka vid sjukdomens första utbrott
haft symptom, antydande en irritativ process i nåmnda organ.
På grund af dessa och andra likartade kliniska observa-
tioner, sammanstälda med de patologiskt-anatomiska våfnads-
föråndringar, hvilka de facto kvarblifva efter de recenta syfili-
tiska eruptionernas läkning, har NEUMANN!) föranledts till
antagandet, att de tertiåra affektionerna orsakas genom utveck-
lingen af inflammatoriska produkter, som datera sig från sekundår-
perioden. En mångd orsaker kunna framkalla och gynna pro-
liferationen af dessa exsudatcellhårdar. Till dessa orsaker höra
t. ex. dåliga hygieniska förhållanden, alkoholmissbruk, trauma,
ofta upprepade irritationer af det ena eller andra slaget o.s.v.
Anatomiska fynd af den art, som de af NEUMANN själf offentlig-
gjorda samt de af mig hår ofvan meddelade, utgöra, det kan
icke förnekas, ett kraftigt stöd för denna åsikt, äfven om de
tertiåra formernas 1 allmånhet svåra, destruktiva karakter icke
därigenom förklaras. Måhända har FINGER rått, då han, för
att förklara denna egenhet hos tertiår syfilis, anser, att tertiår
lues icke mer år beroende på det organiska syfilitiska virus,
utan på de af syfilismikroberna orsakade toxinerna. — Fram-
tida forskningar år det förbehållet att till full evidens ådaga-
lågga det kausala sambandet mellan dessa, från det recenta
stadiet kvarblifna cellinfiltrationer och lokalisationen af en viss
tertiår process, vare sig att den samma år belågen å kroppens
yta eller uti inre organ.
Det år ej allenast för ett rått förstående af de under se-
nare perioder af sjukdomen tillstötande specifika affektionernas
histogenes, som de af NEUMANN och mig gjorda undersöknin-
garna ega intresse; de samma tyckas mig dessutom vara af
stor praktisk betydelse, i det de tillåta dragandet af slutsatser,
betråffande den syfilitiska sjukdomens behandling.
Det år klart, att en specifik behandling, som endast går ut
på att bringa de makroskopiskt skönjbara symptomen att för-
svinna, men lemnar de i våfnaden ånnu under långa tider efter
symptomens låkning kvarstående reproduktionshårdarna för det
syfilitiska giftet obeaktade, måste anses otillfredsställande. I
profylaktiskt hänseende framgår häraf, bland annat, nödvändig-
heten af att vid behandlingen af de prostituerade t. ex. icke
afbryta behandlingen och tillåta de prostituerade återgå till
1) Congrès internat. de Dermat. etc., en 1889. Comptes rendus, publiés par H.
FEULARD, 2. ;
16 NORD. MED. ARK., 1897, N: 2. — J. V. HJELMMAN.
sitt forna yrke, så snart de kliniska symptomen åro låkta. En
sådan symptomatisk behandling, som endast åsyftar detta »weiss
machen», lemnar ingen såkerhet för att de i cutis aflagrade
reproduktionshärdarn: för det specifika virus oskadliggöras.
Efter de synnerligen smittosamma mukösa paplerna, i vulva
t. ex., kvarblifva under den tunna epitelbeklådnaden rikliga
rundcell-infiltrat, hvilka väl fortfarande måste betraktas som
bärare af det syfilitiska giftet, samt hvilka till följd af ett obe-
tydligt trauma kunna blottas.
Om vidare de från sjukdomens utbrott kvarblifna cell-
ansamlingarna utgöra, så att säga, det anatomiska underlaget
för eventuela recidiv i framtiden, så böra vi med all makt söka
förebygga uppkomsten af sådana cellinfiltrationer i väfnaderna,
d. v. s. behandla preventift och som första kur använda en
synnerligen kraftig specifik behandling. Detta behandlingssått
har ock på grund af vunnen klinisk erfarenhet af många syfi-
lidologer tillämpats i praktiken. NEISSER, !) bland andra, upp-
ger, att i många fall en enda energisk kur i sjukdomens början
år tillfyllest att upphåfva sjukdomens smittosamhet, dess egen-
skap att öfvergå på afkomman samt att — under ett helt de-
cennium förebygga upptrådandet af recidiv.
Vidare synes mig det förhållandet, att, efter symptomens
läkning, uti väfnaden kvarstanna cellinfiltrationer ännu under
månader, till och med år, utgöra ett kraftigt stöd för den af
FOURNIER, NEISSER m. fl. páyrkade kroniska, intermittenta syfilis-
behandlingen. Egendomligt nog år NEUMANN?) själf alt fort-
farande motståndare till denna behandlingsmetod. Endast för
åktenskapskandidater vill NEUMANN reservera en sådan behand-
ling; en annan af FOURNIERs motståndare på detta gebit, CASPARY,
vill använda den samma endast vid behandlingen af prostitu-
erade. Det är, såsom FINGER med rätta anmärker, svårt att
fatta, hvarför just personer, tillhörande dessa tvänne kategorier,
skola behandlas bättre än andra syfilitiker.
Det faktum att sådana ställen, å hvilka vid sjukdomens
utbrott förefunnits någon specifik efHorescens, mycket ofta under
sjukdomens senare stadier utgöra säte för en syfilitisk affek-
tion, framgången ur icke resorberade rundcell-infiltrat, antyder
1) Verhandlungen des V. Congr. der Deutschen dermat. Gesellschaft. Arch. f.
Dermat. u. Syphilis, bd XXXIV, 1596.
2) Verhandl. des V. Congr. der Deutschen dermat. Gesellschaft. Arch. f. Dermat.
u. Syphilis, bd XXXIV, 1896.
VAFNADSFORANDRINGARNAS PERSISTENS VID SYFILIS. 17
att den lokala behandlingen af de recenta eruptionerna kan
vara af stor betydelse i och för förebyggande af recidiv. På
denna grund år ock chankerexcisionen, som ju utgör det radi-
kalaste såttet för en lokalbehandling af primåraffektionen, att
förorda. WELANDER?) har sålunda aldrig observerat å exci-
sionsårret de ytterligt smittosamma »syphilides érosives», hvilka
ganska ofta upptråda å platsen för den icke exciderade skle-
rosen; ej håller har WELANDER någonsin sett en tertiår syfilid
upptråda å excisionsårret.
1) Till frågan om preventiv behandling af syfilis. Hygiea, 1894.
Stockholm, 1897. Kungl. Boktryckeriet,
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 3.
Öber Nephropexie.
Ein Beitrag zur Behandlung der Wanderniere
Prof. OTTO ENGSTRÖM
in Helsingfors
Meine Thåtigkeit als Gynäkologe hat mir wohl mehr Wan-
dernieren zur Beobachtung gebracht als der Mehrzahl der jet-
zigen Ärzte; während des Jahres 1896 über 200 Fälle. Die
Umstände haben mich gezwungen auch die Behandlung dieses
nicht direct gynäkologischen Leidens zu unternebmen. Indes-
sen habe ich erst vor noch nicht ganz zwei Jahren den ersten
Versuch eine Niere zu fixiren gemacht. Seitdem habe ich den
eingeschlagenen Weg, wenn auch mit Bedenken, beibehalten.
Die hiermit gewonnen Erfahrungen bieten vielleicht einiges
Interessantes. Ich stehe daher nicht an die ersten 10 von mir
ausgeführten Nephropexien zu veröffentlichen, und gleichzeitig
über die Indicationen die mich zur Operation bewogen, über
mein Verfahren und meine Resultate zu berichten.
Obgleich das Vorhandensein von Wandernieren schon im
16:ten Jahrhundert FRANCISCUS DE PEDEMONTIUM bekannt war
und in der Mitte des folgenden Jahrhunderts deutlich von
JEAN RIOLAN beschrieben wurde, so ist es doch erst von An-
fang unseres Jahrhunderts, dass die Beobachtungen allgemei-
ner wurden. Dennoch betrug die Zahl veröffentlichter Fälle
in der Mitte unseres Jahrhunderts erst einige und dreissig.
Aber seit dieser Zeit steigt die Zahl der beobachteten Wan-
dernieren gleichmässig und stetig. Est ist auch noch nicht
lange her, dass man die Ungelegenheiten, ja Gefahren, welche
eine bewegliche Niere hervorrufen kann, in ihrem vollen Werth
hat schätzen lernen. Und erst in allerletzter Zeit wurde man
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 3. — OTTO ENGSTRÖM.
gezwungen eine Behandlung zur Abhilfe der abnormen Mobi-
litåt einzuleiten.
So hat man versucht durch Bandagen, Pelotten, Massage
der Bauchdecken u. s. w. die Niere in normaler Lage zu hal-
ten. Da dies aber nicht immer gelungen ist, so blieb nur ein
blutiger Eingriff noch übrig. Zwei verschiedene Wege hat man
hierbei betreten. Man hat das Leiden verursachende Organ
entfernt, eine Nephrectomie gemacht. Oder auch hat man
dasselbe so gut möglich in normaler Lage fixirt, eine Nephro-
rhaphie oder Nephropexie ausgeführt. — Ich will hier nur in
grösster Kürze die verschiedenen Methoden berühren.
Die erste Nephrectomie wegen Wanderniere scheint der
amerikanische Arzt GILMORE im December 1870 ausgeführt zu
haben. Die Operation wurde mit Lumbalschnitt gemacht und
die Kranke genas. Später führte A. MARTIN 1878 die Opera-
tion per Laparotomiam ebenfalls mit glücklichem Resultat aus.
Nach dieser Zeit ist die Operation mit wechselndem Erfolg
von verschiedenen Ärzten gemacht worden. Nach Küster sol-
len im Ganzen bisher 42 Exstirpationen von beweglichen Nie-
ren mit nicht weniger als 11 Todesfälle, d. i. eine Mortalität
von 26,19 %, ausgeführt worden sein.
Die zweite Methode eine Wanderniere operativ zu be-
handeln, die Nephropexie, ist von E. HAHN angegeben worden,
welcher dieselbe zum ersten Mal am 14 April 1881 ausführte.
Durch Simons Schnitt drang er auf die Niere zu, welche von
der Bauchseite in die Wunde gepresst wurde. Mit 6—8 Cat-
gutnäthen, die nur die Fettkapsel umfassten, wurde das Organ
in der Wunde fixirt. Diese wurde tamponirt und offen ge-
lassen.
Es zeigte sich indessen bald, dass eine in dieser Weise
fixirte Niere nach kurzer Zeit wieder beweglich wurde. HAHN
rieth daher man solle die Fettkapsel am convexen Rand der
Niere spalten, von der hinteren Seite entfernen und den so
gebildeten Lappen in die Lendenwunde einnähen. Aber auch
diese Massregel erwiess sich als ungenügend. Er und Andere
gingen daher noch einen Schritt weiter vor und führten die
Nå hte durch die fibröse Kapsel. 'TuFFIER resecirte ausserdem
die abgelöste Capsula propria in einer Breite von 2 cm. Schon
1833 wagte indessen I. SVENSSON noch die Nierensubstanz zu
durchstecken und mit Suturen aus Seide fixiren um sich noch
be sser gegen ein späteres Ablösen derselben zu sichern.
UBER NEPHROPEXIE. 3
Aber man war auch darauf bedacht die Niere wieder in
normale Höhe zu bringen was bisher noch nicht ganz gelungen
war. So bemühte sich CECCHERELLI dieselbe mittelst Catgut-
näthen, welche durch das obere Ende und über die zwölfte
Rippe geführt wurden, dieselbe an dieser zu fixiren. Die Ope-
rirte starb: bei der Section fand man unter anderem auch ein
pleuritisches Exsudat. Man muss daher annehmen dass die
Pleura bei der Operation verletzt wurde. Dr Paou durch-
trennte sogar die tiefste Rippe um mehr Raum zu gewinnen
und fixirte darauf die Niere.
In viel einfacherer Weise suchte RoTTER dasselbe Ziel zu
erreichen. Die zur Fixation der Niere bestimnten Näthe wur-
den durch die Ränder der Lumbalwunde und die Nierensub-
stanz in der Weise gelegt, dass das Organ beim knoten der-
selben nach oben gezogen wurde. Guyon wieder spaltet erst
die Capsula propria längs dem convexen Rande und resecirt
zu beiden Seiten einige mm. Darauf legt er doppelte Catgut-
Ligaturen durch die oberen zwei Drittel der Niere ungefär 1!/,
cm. vom convexen Rande durch die Nierensubstanz. Jedes
Fadenpaar wird sowohl am Ein- wie Ausstichorte zusammen-
geknotet so dass der durchstochene Theil der Niere zwischen
zwei Knoten liegt. Die Enden des obersten Nathpaares wer-
den subperiostal um die 12. Rippe geführt und geknotet. Die
übrigen gehen beiderseits durch die Fettkapsel der Niere und
werden an der Muskulatur der Lumbalwunde fixirt.
Schlieslich mag erwähnt werden dass HowITz empfiehlt die
Niere mit einer Naht am Processus transversus des Zweiten
und dritten Lumbalwirbels zu fixiren. Seine Resultate seheinen
sehr gut zu sein.
Nach langem Bedenken begann ich auch mit einer reser-
virten operativen Behandlung.
Die von mir operirten Fälle sind folgende.
1. K. V. J., 38 Jahr. Tischlerfrau. Helsingfors.
Pat. consultirte mich zuerst 19%, 1894 und erzählte folgendes.
Die Menses sind stets ungestört verlaufen. Pat. heiratete im Alter von
32 Jahren und hat 4 reife, lebende Kinder geboren. Die Entbindun-
gen und Wochenbette sind normal verlaufen. Vor ungefär 18 Jahren
fing die Patientin an ohne nachweisbare Ursache ein Gefühl von Span-
nung, Stiche und Unbehagen im rechten Hypocondrium und in der
Nierengegend zu spüren. Diese Symptome sind nach kurzeren oder
längeren Zwischenräumen wiederholt aufgetreten, besonders nach kör-
perlichen Anstrengungen. Im letzten Sommer hatte die Patientin nach
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 8. — OTTO ENGSTRÖM.
einer anstrengenden Hebung das Gefühl als ob sich etwas in der rech-
ten Seite des Abdomen löste, und sich in der folgenden Zeit herab-
senkte. Bei der Untersuchung wird gefunden: Der Uterus normal an-
teflectirt, etwas vergrössert, ohne Schmerzen beweglich. Portio vagi-
ualis ein wenig vergrôssert. Os ext. uteri breit; das Sekret vermehrt,
nicht rein mucös. Die Adnexe nicht empfindlich oder infiltrirt. Die
rechte Niere senkt sich in aufrechter Stellung bis zu Nabelhöhe, ein
wenig unterhalb der Kleiderbänder, ist ein wenig vergrössert und be-
deutend empfindlich. Die Bauchwand ist schlaff, der Bauch ein wenig
hängend; keine Schürfurche nach den Kleiderbändern. Die Patientin
ist von zartem Körperbau und schlecht ernährt. Die Hautfarbe ist
blass. Der Dorsaltheil des Rückens bildet eine ausgesprochene Ky-
phose. Von den übrigen Organen nichts bemerkenswerthes. — Diagnose.
Endometritis. Ren migrans dexter. — Ein s. g. Gesundheitscorsett wurde
vorgeschrieben, auf welchem alle Kleiderbänder geknotet werden sollten.
Am !6/, 1894 stellte sich die Kranke wieder ein. Nach Gebrauch
ihres Corsettes hat sie Erleichterung gespürt und leichtere Körperans-
trengungen ausführen können. Am !*/, 1894 ist das Verhalten das-
selbe. Aber ebensowenig wie vorher kann doch das Corsett das He-
rabsinken der Niere bis zur Nabelhöhe verhindern.
Am 2/, 1895 besuchte die Kranke meine Poliklinik. Die letz-
ten Wochen hat sie trotz Magenbinde und Gesundheitscorsett so starke
Schmerzen in der rechten Nierengegend und unter dem rechten Rip-
penrande gehabt, dass sie nur mit Schwierigkeit hat eine Stunde ar-
beiten können. Sie hat darauf Rückenlage einnehmen müssen, wobei
sich die Schmerzen stets verringerten, bisweilen sogar aufhörten. Kein
Ubelsein oder Erbrechen, aber etwas Darmträgheit. — Status præsens.
Uterus und Adnexe wie vorher. Die bewegliche Niere äusserst emp-
findlich, augenscheinlich etwas geschwollen, unter gelinden Schmerzen
verschiebbar. |
Die Kranke wird in meine Gynäkologische Klinik aufgenommen
und am
4/, 1895 Nephropexia dextra vorgenommen. Vorbereitungen wie
zur Laparotomie. Chloroformnarkose. Lumbalschnitt. Durchschneidung
der Capsula adiposa renis und Resection des Fettgewebes an der Hin-
terseite der Niere. Vermittels zweier feiner Seidennäthe und dreier
feiner Catgutnäthe, welche durch die Capsula propria nud etwas Cor-
ticalsubstanz geführt werden, wird die hintere Seite der Niere an die
Muskulatur der Wundränder so hoch wie möglich fixirt. Mit tiefen
und oberflächlichen Seidennäthen wird die Lumbalwunde dann vernäht,
nachdem ein Gummidrain bis zur Niere geführt worden ist. Jodoform-
gazeverband. Kräftiger Druck von vorn vermittelst eines Wattelagers,
welches unterhalb des rechten Rippenrandes angebracht wird. — Der
Heilungsverlauf vollkommen ungestört. Die Temperatur steigt am Abend
des dritten Tages auf 37,8 C., sonst nie über 37,2 C. Das Puls-
maximum ist 88. Die Harnmenge nicht vermindert. Kein Blutharnen.
Die Operirte wird am ?%/, gesund entlassen.
Späteres Befinden. — Am 3/ 1895. Die Niere etwas unterhalb
der normalen Stelle fixirt, aber nicht ganz unbeweglich, sondern mit
UBER NEPHROPEXIE. 5
geringer Verschieblichkeit. Die Operirte wird von keinerlei Schmerzen
oder anderem Unbehagen in der rechten Nierengegend oder der Weiche
belästigt und vermag schwere Arbeit auszuführen, wie Wäsche u. a. m.
Am 1;', 1896: Die rechte Niere in beinahe normaler Höhe fixirt.
Die Operirte ist kräftiger geworden. Keine Beschwerden von der rech-
ten Niere.
2. E. S., 32 Jahr. Fabriksarbeiterfrau. Helsingfors.
Die Kranke besuchte meine Poliklinik am °/, 1895 und gab fol-
gendes an: Die Menses anfangs ohne Störnng. Die Patientin heira-
tete im Alter von 22 Jahren und hat 6 reife, lebende Kinder geboren,
das letzte im December 1892. Die Entbindungen und die Puerperien
normal. Zwei Wochen vor der letzten Geburt fiel Pat. auf der Strasse,
nnd bekam darauf schwere Schmerzen in der rechten Iliacalregion und
dem Kreuz. Diese Schmerzen liessen aber nach wenigen Tagen nach.
Aber kurz nach der letzten Geburt fing sie an Stichen in der ganzen
rechten Bauchseite zu leiden. Sie suchte daher im Oktober 1894 ärzt-
liche Hülfe, wurde gynäkologisch behandelt und empfand einige Er-
leichterung. Die Schmerzen nahmen aber wieder zu und verhinderten
ihre Arbeit. — Leichte dyspeptische Beschwerden. — Bei der Unter-
suchung findet sich: Der Uterus retroflectirt, etwas vergrössert, bima-
nuel reponibel, ein wenig empfindlich. Die Portio vaginalis in der
Nähe der Symphyse, nach rechts leicht eingerissen. Os ext. uteri
weit, ohne Erosion; das Sekret vermehrt, nicht rein schleimig.
Das rechte Ovarium vergrössert, rundlich, emfindlich aber beweglich.
Die Adnexe sonst ohne nachweisbare Veränderungen. Die rechte Niere
sinkt bei aufrechter Stellung bis zu Nabelhöhe, ist nicht vergrössert,
aber ein wenig empfindlich und leicht in die normale Lage verschieb-
bar. Die Bauchwand ist wenigstens nicht auffallend schlaff, der Bauch
ganz wenig hängend; keine Schnürfurche der Kleiderbänder. Die Pa-
tientin ist mager, aber ziemlich kräftig. — Diagnose. Retroflexio uteri.
Endometritis. Metritis. Oophoritis dextra. Ren migrans dexter. —
Die Behandlung war eine allgemein kräftigende nebst heissen Irriga-
tionen, Wasserumschlåge. Am ®/, wurde in der Klinik ausgeführt
Abrasio mucosae et Vaginifixatio uteri Mackenroth. Die Heilung voll-
kommen ungestört.
Eine Verminderung der Schmerzen wird aber nicht erreicht, die-
selben verhindern in hohem Grade die Arbeit. Am !%, ist die Emp-
findlichkeit der rechten Niere grösser als je zuvor. Die Schmerzen,
welche die Patientin bei Druck auf die Niere fühlt sind nach ihrer
Angabe die gleichen, wie die welche sie belästigen. Sie wird wieder
in die Klinik aufgenommen und am
12/, 1895 Nephropeæia deætra ausgeführt. Vorbereitungen wie zur
Laparotomie. Chloroformnarkose. Lumbalschnitt. Als die Durchschnei-
dung der Fettkapsel vorgenommen werden soll reisst das Peritoneum
ein. Die öffnung wird sofort mit Catgut vernäht. Es zeigt sich, dass
die Niere nur in einer Ausdehnung von 4 cm. Länge und ungefär 3
cm. Breite vom Peritoneum unbedeckt ist; ein wirklicher Mesonephron
ist vorbanden. Die Peritonealbedeckung wird von der Hinterseite ab-
geschoben. Mit drei feinen Seiden- und vier Catgunäthen durch Cap-
6 NORD. MED. ARK., 1897, N: 3. — OTTO ENGSTRÖM.
sula propria und ein wenig Nierensubstanz wird die Hinterseite der
Niere an die Muskelschicht der Lumbalwunde fixirt; die oberste Naht
geht durch das Periost am Unterrande der 12 Rippe. Die Niere wird
also nicht in normale Höhe gebracht. Ein Drain wird an die Niere
herangeführt, worauf die Lumbalwunde mit tiefen und oberflächlichen
Seidennäthen geschlossen wird. Aseptischer Verband und Wattecom-
pression von vorn. Rückenlage. — Heilung ungestört. Die Temperatur
steigt am Abend des dritten Tages auf 37,9 C. sonst nicht höher als
normal. Harnmenge normal. Harn ohne Blut. Die Operirte wird
am ?/, entlassen.
Späteres Befinden. — Am !9%, 1895. Die Niere ein wenig in der
durch die Operation erhaltenen Lage beweglich. Die Operirte fühlt
sich ganz gesund und hat körperliche Arbeit ausführen können. — Am
18/19 1896. Die rechte Niere etwas tiefer als normal fixirt. Keine
Schmerzen in der rechten Seite nach gewöhnlicher Körperarbeit. Aber
nach sehr schwerer Arbeit und wenn die Kleiderbänder direct anf den
Körper, ohne zwischenliegendes Gesundheitscorsett, geknotet werden, so
füblt die Patientin am folgenden Tage eine gewisse Empfindlichkeit
unterhalb des rechten Rippenrandes und in der Nlerengegend.
8. H S., 28 Jahr, ledig, Nåherin. Helsingfors.
Die Patientin consultirte mich am Ui, 1895 und theilte folgendes
mit: Die Menses regelmässig jeden Monat wiederkehrend, von 5 tä-
giger Dauer und ohne Schmerzen. Seit etwas mehr als einem Jahr
leidet Patientin an Schmerzen in der rechten Weiche, von hier aus-
strahlend zur Nierengegend und Scapula, nach vorn im Bauche und
zur Vorderseite des rechten Schenkels. Diese Schmerzen hindern sie
oft längere Zeit zu sitzen und zu nähen. Dieselben zwingen sie oft
zum Hinlegen, wobei sie stets bedeutende Linderung hat. — Bei der
Untersuchung findet sich: Der Uterus normal anteflectirt, nicht ver-
grössert oder empfindlich, frei beweglich. Os ext. uteri oval, ohne
Erosion; das Sekret vermehrt, klar. Die Adnexe weisen keine Verän-
derungen auf. Die Hymenalófínung eng. Die rechte Niere sinkt in
aufrechser Stellung unterhalb des Rippenrandes und unterhalb der An-
satzstelle der Kleiderbånder, ist etwas empfindlich, nicht nachweisbar
vergrössert und kann ohne Schwierigkeit in die normale Lage reponirt
werden. Die linke Niere sinkt mit dem unteren Pol etwas unterhalb
des Rippenrandes, ist nicht empfindlich oder nachweisbar vergrössert.
Die Bauchwand fest, gut gebildet. Keine von den Kleiderbändern
verursachte Schnürfurche. — Der Allgemeinzustaud gut. — Diagnose.
Ren migrans dexter et sinister.
Die Patientin wird gerathen ein Gesundheitscorsett zu tragen und
auf demselben alle zum Anzug gehörenden Bänder zu befestigen. —
Aber keine bestehende Verbesserung wird hiermit erzielt. Die Schmer-
zen in der rechten Seite fahren täglich fort, wenn ju Patientin sich
mit ihrer Arbeit abgiebt. Die Schmerzhaftigkeit der rechten Niere ist
bisweilen äusserst stark. Die Kranke wird daher in meine Klinik auf-
genommen und am
28/10 1895 die Nephroperia dextra ausgeführt. Vorbereitungen
wie zur Laparotomie. Chloroformnarkose. Lumbalsehnitt. Die Fett-
UBER NEPHROP EXIE. 7
kapsel der Niere wird stumpf durchtrennt und an der Hinterseite theil-
weise resecirt. Mit 3 feinen Seidennäthen durch die Capsula propria
und ein wenig Corticalsubstanz an der Hinterseite nahe dem convexen
Rande wird die Niere an der Muskulatur der Lumbalwunde beinahe
in normaler Höhe fixirt. Ein Gummidrain wird bis an die Niere ge-
führt und die Wunde im Übrigen mit tiefen und oberflächlichen Sei-
dennäthen geschlossen. Aseptischer Verband und Wattecompression
von vorn nuterhalb des rechten Rippenrandes. Rückenlage. — Hei-
lung gänzlich ungestört. Temperaturmaximum 37,6 C. Pulsmaximum
76. Harnabgang wie früher. Keine Haematuri. Die Operirte wird
am ??/,, gesund entlassen.
Späteres Refinden. — 1/, 1896. Die rechte Niere in normaler Lage.
Pat. nach der Operation gänzlich arbeitstüchtig. Keine Schmerzen. — Am
A/,, 1896. Die rechte Niere in richtiger Lage. Die linke wie früher
leicht beweglich. Die Operirte fühlt sich ganz gesund.
4. A. L., 50 Jahr, ledig, Dienstmädchen. Brahestad.
Die Kranke besuchte am ®/,, 1895 die Poliklinik um ärztliche
Hülfe zu erhalten und berichtete dabei: Die Menses sind regelmässig
gewesen und hörten vor 3 Jahren auf. Die Patientin ist nie schwan-
ger gewesen. Seit zwei Jahren leidet sie an Schmerzen in der rechten
Seite, unterhalb des Rippenrandes sobald sie körperliche Arbeit ausge-
führt hat. Diese Schmerzen hören stets auf wenn sie sich legt, gleich-
giltig ob auf den Rücken oder eine der Seiten. Seit ebensolauge hat
sie eine Geschwulst fühlen können, die sofort verschwindet wenn sie
Rückenlage einuimt; aber sogleich wieder fühlbar wird, wenn sie wie-
der aufsteht. Die Geschwulst ist zu Zeiten sehr empfindlich gewesen.
Die Kranke ist ausserdem von Dyspepsie belästigt und sehr nervös ge-
worden. — Bei der Untersuchung findet man: Der Uterus retroflectirt,
ein wenig vergrössert, reponibel. Die Portio vaginalis nahe an der
Symphyse, etwas vergrössert. Os ext. uteri oval, weit; das Sekret et-
was vermehrt, nicht ganz rein. Die Adnexe frei. Die Hymenófínung
weit. Die rechte sehr empfindliche Niere ist vielleicht etwas vergrós-
sert und sinkt in aufrechter Stellung beinahe unter dem Nabel, auch
kann dieselbe leicht nach vorn in die Medianebene verschoben werden.
Die Bauchwand fest, recht gut gebildet. Keine von den Kleiderbän-
dern gebildete Schnürfurche. Pat. ist mager und schlecht genährt. —
Diagnose. Retroflexio uteri. Endometritis. Ren migrans dexter.
Die Kranke wird in die Klinik aufgenommen und am
15/14 1895 Nephropezia deætra ausgeführt. Vorbereitungen wie
zur Laparotomie. Chloroformnarkose. Lumbalschnitt. Die an Fett
arme Capsula adiposa wird theilweise an der Hinterseite der Niere
resecirt. Mit 5 feinen Seidennäthen durch die Capsula propria und
ein wenig Corticalsubstanz an der hinteren Seite der Niere, wird das
Organ an die Muskulatur in der Lumbalwunde befestigt. Es gelingt
nicht die Niere in normale Lage zu heben obwohl die Näthe höher
nach oben durch die Muskulatur als durch die Niere gelegt sind. Ein
Gummidrain wird an dieselbe herangeführt. Darauf wird die Lumbal-
wunde durch tiefe und oberflächliche Seidennäthe geschlossen. Asep-
8 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 3. — OTTO ENGSTRÖM.
tischer Verband und Compression von vorne. Rickenlage. — Heilung
ungestört. Temperaturmaximum 37,5 C. Pulemaximum 72. Der Harn
enthålt nie Blut und wird in normaler Menge abgesondert. Die Ope-
rirte wird am */,, gesund entlassen.
Späteres Befinden. — Am jio 1895. Die rechte Niere an die
Vorderfläche des Musculus quadratus lumborum lose angeheftet, ein
wenig tiefer als normal, nicht empfindlich. Die Operirte wird ein we-
nig von Dyspepsie belästigt.
5. A. E., 32 Jahr. Schmiedsfrau. Janakkala.
Die Patientin stellte sich am 16%, 1895 in der Poliklinik ein und
theilte dabei mit: Menses regelmässig jeden Monat von ungefär 3
tägiger Dauer. Das letzte Jahr immer grössere Schmerzen im Unter-
leib und Kreuz während der Blutung. Die Patientin heiratete im Al-
ter von 27 Jahren und hat 4 reife, lebende Kinder geboren, das letzte
am ien 1894. Die Puerperien ungestört. Alle Kinder sind gesåugt
worden, das letzte bis vor eine Woche zurück. Die Kräfte haben seit
dem letzten Wochenbette abgenommen. Seit dem letzten Wochenbette
leidet die Patientin an Schmerzen in der rechten Weiche nach Kör-
peranstrengungen. — Die Untersuchung zeigt: Der Uterus von 7 cm.
innerer Länge, retroflectirt, sehr biegsam aber nicht auffallend dünn-
wandig. Portio vag. nicht vergrössert, weich. Os ext. uteri breit,
nicht erodirt; das Sekret vermehrt, nicht ganz rein. Die Adnexe frei.
Die rechte Niere steigt in aufrechter Haltung bis etwas unter Nabel-
höhe herab, kann ohne Schwierigkeit bis an den Nabel und an den
normalen Platz verschoben werden, ist etwas empfindlich. Die Bauch-
wand mager, recht fest und gut gebildet. Keine durch Kleiderbänder
verursachte Schniirfurche. Die Kranke ist hochgradig anåmisch. —
Diagnose. Retroflexio uteri. Atrophia uteri lactationis mitis. Ren
migrans dexter.
Die Behandlung war im Beginn eine allgemein kråftigende. Spä-
ter als eine ausgesprochene Endometritis hervortrat wurde diese in ge-
wöhnlicher Weise behandelt. Das Genitalleiden heilt, aber die Emp-
findlichkeit der rechten Niere und der Schmerz derselben Seite nimmt
zu und strahlt gegen den Nabel zu aus. Ein Gesundheitscorsett wird
angelegt, aber der Effect desselben ist nicht zufriedenstellend. Die
Kranke muss schliesslich in die Klinik aufgenommen werden und am
18/ 1896 wird die Nephropexia dextra ausgeführt. Chloroform-
narkose. Lumbalschnitt. Spaltung der Fettkapsel der Niere. Vier
feine Seidennähte werden durch die Capsula propria, oberflächlich durch
die Corticalis an der Hinterfläche der Niere und höher hinauf durch
die Muskulatur der Ränder der Lumbalwunde geführt. Es gelingt nicht
die Niere in normale Höhe zu bringen. Ein Gummidrain wird an
dieselbe geführt. Die Lumbalwunde wird mit tiefen und oberflächlichen
Seidennähten geschlossen. Aseptischer Verband und weiche Compres-
sion von vorn gegen die Niere. — Heilung ungestört. Die Tempera-
tur steigt einen Abend auf 37,7 C. Das Pulsmaximum 80. Die Ham-
sekretion normal. Die Operirte wird am 7/, entlassen.
UBER NEPHROPEXIE. 9
Späteres Befinden. — Am 27/19 1896. Die rechte Niere lose am
Musculus quadratus lumborum angeheftet, mit dem unteren Pol etwas
unterhalb des Rippenrandes, nicht empfindlich. Die Patientin kann
körperliche Arbeit ohne Schmerzen verrichten. fühlt sich gesund, ist
stärker geworden und etwas rothwangig.
6. J. R., 25 Jahr, ledig, Magd. Nykarleby.
Die Kranke suchte die Poliklinik am ?/,, 1895 auf und erzählte:
Die Menses in den ersten Juhren etwas unregelmässig, aber seit dem
20:sten Jahr regelmässig jeden Monat, von 4 tägiger Dauer, aber von
Schmerzen im Unterleibe begleibet. Vor 5 Jahren erkrankte die Pa-
tientin unter Frostschauern, Erbrechen und Schmerzen im Unterleibe.
Sie musste das Bett 4 Wochen hüten. Seit dieser Zeit leidet sie an
beinahe ununterbrochene Schmerzen in der rechten Weiche und aus-
serdem während der letzten 3 Jahre an Schmerzen in der rechten Ilia-
calregion. Die Schmerzen sind während der Menstruation sowie bei
und nach Körperanstrengungen gesteigert. Fluor albus hat die Kranke
viele Jahre belästigt. Sie ist October und Anfang dieses Monats in
der medicinischen Klinik aufgenommen gewesen unter Diagnose Neura-
stenia et Ovarosalpingitis dextra, und hier unter anderem mit heissen
Scheidenspülungen behandelt worden. — Die Untersuchung ergiebt:
Uterus nicht vergrössert, anteflectirt nach rechts und bintem verzogen,
nur unter heftigen Schmerzen von dort verschiebbar. Die Portio vagi-
nalis nicht vergrössert in der Axe der Vagina. Os ext. uteri oval,
weit, ohne Erosion; das Sekret vermehrt, nicht ganz rein mucös. Die
Scheide leicht hyperämisch. Die linke Tube nebst Ovarium ohne nach-
weisbare Veränderungen. Das rechte Ovarium nicht vergrössert, aber
nicht ganz frei beweglich. Die rechte Tube bedeutend empfindlich;
augenscheinlich nicht im höheren Maasse wenigstens verdickt. Um das
rechte Ovarium nebst Tube eine diffuse, bedeutende Empfindlichkeit.
Hymen intact, dessen Offnung etwas weit. Die rechte Niere, etwas
empfindlich, sinkt in aufrechter Stellung bis etwas unter Nabelhöhe,
kann aber ohne Schwierigkeit bis in den Beckeneingaug verschoben
werden. Dieselbe ist leicht in die normale Lage zu reponiren. Die
Bauchwand fest, gut gebildet. Keine Schnürfurche der Kleiderbänder.
Allgemeinzustand nicht schlecht. — Diagnose. Vaginitis. Endome-
tritis. Ovaro-salpingitis dextra. Ren migrans dexter.
Eine Behandlung des Genitalleidens wird eingeleitet. Am */,
1896 findet sich: Uterus mit Cervix nach rechts verzogen, ohne Schmer-
zen beweglich; das Sekret normal. Vagina gesund. Die Adnexen rechts
nicht empfindlich. Der rechte Eierstock nicht ganz frei. Die Patien-
tin klagt über stetig fortgesetzte Schmerzen in der rechten Weiche und
ein wenig rechts vom Nabel. Diese Schmerzen nehmen bei körper-
licheu Bewegungen und beim Liegen auf der linken Seite zu. Sie wird
von beständigem mit leichteren Schmerzen verbundenem Gurren im
Bauche belästigt. Die rechte Niere wie vorher äusserst beweglich,
etwas empfindlich.
Die Kranke wird in die Klinik aufgenommen und am
10 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 3. — OTTO ENGSTRÖM.
30/, 1896 die Nephropexia dextra ausgeführt. Chloroformnarkose.
Lumbalschnitt. Die Fettkapsel wird gespalten. Drei feine Seidensu-
turen werden durch die Capsula propria, oberflächlich durch die Corti-
calis der hinteren Seite der Niere und ein wenig höher durch die
Muskulatur im Rande der Lumbalwunde gelegt. Die Niere låsst sich
nicht ganz in normale Höhe heben. Ein Gummidrain wird an die
Niere herangelegt. Die Lumbalwunde wird mit oberflächlichen und
tiefen Seidennåthen vernåht. Aseptischer Verband und weiche Com-
pression von vorne. Rückenlage. — Verlauf ungestört. Temperatur-
maximum 37,3 C. Pulsmaximum 76. Harnsekretion normal. Die
Operirte wird am ?%, entlassen. — Am !®,, findet sich die Niere in
ziemlich normaler Lage fixirt. Die Operirte hat weder Schmerzen noch
Empfindlichkeit wie vorher.
Späteres. Befinden. — Laut brieflicher Mittheilung eines Collegen
von fie 1896 leidet die Operirte nur von unbedeutenden Schmerzen
in der rechten Regio iliaca, nicht in der Weiche. Sie ist vollkommen
arbietsfähig.
7. M. G., 37 Jahr. Bremserfrau. Valkeala.
Die Patientin besuchte die Poliklinik am ?*/, 1895 und theilte
folgendes mit: Menses regelmässig jeden Monat und von 3—4 tägiger
Dauer, keine Dysmenorrhoe. Die Patientin heiratete mit 27 Jahren,
ist niemals schwanger gewesen. Fluor albus hat sie schon vor der
Heirath etwas belästigt, die späteren Jahre aber mehr. Seit ungefär
4—5 Jahren leidet die Patientin oft und im Laufe der Jahre immer
mehr an Schmerzen im rechten Hypochondrium, unterhalb desselben
und in der Nierengegend, von wo aus sie zur rechten Seite des Kreu-
zes ausstrahlen. Diese Schmerzen werden durch heftigere Körperbewe-
gungen oder Arbeit vermehrt, sie vermindern sich wenn die Patientin
ihre Kleider löst und Rückenlage einnimmt. Viele Jahre ist die Darm-
thätigkeit träge gewesen, oft ist die Patientin von Harndrang belästigt
worden, manchmal mit Schmerzen in der Urethra verbunden. — Bei
der Untersuchung findet sich: Der Uterus unbedeutend vergrössert,
retroflectirt, nur unter bedeutenden Schmerzen und unvollkommen re-
ponibel. Portio vaginalis etwas vergrössert in der Axe der Vagina. Os
ext. uteri oval, keine Erosion; das Sekret ist vermehrt, nicht ganz rein
mucös. Die Umgebung der Gebärmutter diffus resistent und empfind-
lich. Die rechte Niere sinkt bei aufrechter Stellung unterhalb des Rip-
penrandes und ist bedeutend empfindlich. Die Bauchwand fest, gut
gebildet. Keine Schnürfurche nach Kleiderbändern. Die Patientin ist
mager. — Diagnose. Retroflexio uteri fixata. Endometritis. Ren mi-
grans dexter.
Gewöhnliche allgemein kråftigende und gegen das Genitalleiden
gerichtete Behandlung wurde angefangen. Gesundheitscorsett. Da aber
keine Linderung in den von der Wanderniere verursachten Belästigun-
gen erzielt wird und die Patientin keine Körperarbeit ausführen kann
wird sie in die Klinik aufgeuommen am
22/, 1896 die Nephroperia dextra ausgeführt. Chloroformnarkose.
Lumbalschnitt. Die Niere ist nur am unteren Pol von Fettgewebe
UBER NEPHROPEXIE. 11
umgeben. Zwei feine Seidensuturen werden durch die Capsula propria,
die Corticalsubstanz der Hinterseite der Niere und etwas höher hinauf
durch den Quadratus lumborum gelegt. Die Lumbalwunde wird durch
tiefe und oberflächliche Seidensuturen geschlossen, nachdem ein Gum-
midrain au die Niere herangeführt worden ist. Aseptischer Verband
und weiche Compression von vorn gegen die Niere. Rückenlage. —
Verlauf ungestört. Temperaturmaximum 37,5 C. Pulsmaximum 76.
Die Operirte wird am ?!/, entlassen. — Am !!/, findet sich die rechte
Niere lose am Quadratus lumborum angeheftet, etwas niedriger als nor-
mal. Die Operirte fühlt sich ganz gesund, empfindet weder Schmerzen
noch ist sie in der rechten weiche empfindlich oder unterhalb des Hy-
pochondrium.
Späteres Befinden. — Am 2%9 1896. Die rechte Niere sinkt mit
dem unteren Ende, aber nicht bis an den Hilus unterhalb des Rippen-
randes, ist weder empfindlich noch vergrössert. Bei anstrengender
Körperarbeit empfindet Pat. geringe Stiche unterhalb des Rippenrandes,
sonst nicht.
8. H. M. R.., 26 Jahre, ledig, Dienstmädchen. Haapajärvi.
Die Patientin besuchte die Poliklinik am ?8/, 1896 und berichtete:
Die Menses regelmässig jeden Monat, Dauer 5 Tage, keine Dysme-
norrhoe. Die Patientin erwarb einen Leistenbruch an der rechten Seite
vor ungefär 3 Jahreu, welcher sie jedoch nicht besonders belästigt hat.
Aber seit 3 Jahren leidet sie an Schinerzen und Empfindlichkeit in
der rechten Weiche und unterhalb des Rippenrandes in der Mamillar-
linie; der Schmerz strahlt in die Nierengegend aus. Sie suchte Auf-
nahme in der Chirurgischen Klinik hier und wurde mit gutem Resul-
tat ihres Bruches wegen operirt. Da aber dennoch dieselben Schmer-
zen und Empfindlichkeit sie belästigen will sie mich consultiren. —
Die Untersuchung ergiebt: Der Uterus scharf anteflectirt, etwag nach
rechts und tief in der Excavation des Sacrum liegend, ohne Schmerzen
beweglich. Das Collum verlängert, auch der supravaginale Theil des-
selben. Portio vaginalis nicht verdickt, in der Axe der Scheide. Os
ext. uteri ovalrund; das Sekret rein schleimig. Die Adnexe frei. Hy-
men intact, die Offnung eng. Die rechte Niere sinkt bei aufrechter
Sinllung in Nabelhöhe herab und ist sehr druckemptindlich. Wenn
die Niere in die normale Lage reponirt ist, so besteht keine Schmerz-
haftigkeit in der rechten Weiche und vorne unterhalb des Rippenran-
des. Die Bauchwand fest, gut gebildet. Keine Schnürfurche nach
Kleiderbándern. — Diagnose. Elongatio colli uteri. Ren migrans
dexter.
Die Kranke wird in die Klinik aufgenommen und am
4/
/s 1896 zur Nephroperia deætra geschritten. Chloroformnarkose.
Lumbalschnitt. Von der Fettkapsel wird ein Stück an der hinteren
und unteren Seite der Niere entfernt. Drei feine Seidennäthe werden
durch die Capsula propria, etwas Corticalsubstanz an der hinteren Seite
der Niere unterhalb der Mitte und danach höher herauf durch den
Quadratus lumborum gelegt. Ein Gummidrain wird unterhalb des un-
teren Endes der Niere eingeführt. Die Lumbalwunde wird mit tiefen
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 3. — OTTO ENGSTRÖM.
und oberflächlichen Seidensuturen geschlossen. Aseptischer Verband
und weiche Compression von vorn. Rückenlage. — Verlauf ungestört.
Die Temperatur steigt einen Abend auf 37,6 C. Pulsmaximum 80.
Harnsekretion unverändert, kein Blut im Harn. Die Operirte wird am
25/3 entlassen. — Am ?8/, findet sich die Niere gut fixirt, doch nicht
ganz unbeweglich und in nicht ganz normaler Lage. Die Operirte
fühlt weder Empfindlichkeit noch Schmerzen, reist nach Hause.
Späteres Befinden. — Laut brieflicher Mittheilung der Operirten
von ??/, 1896 fühlt sie keine Schmerzen in der rechten Weiche wie
vorher.
9. A. H., 34 Jahr, Frau. Björkö.
Patientin consultirte mich am *%/, 1896 und erzählte folgendes:
Die Menses regelmässig jeden Monat wiederkehrend, dauern 7 Tage
ohne schwerere Schmerzen. Die Patientin heiratete 20 Jahr alt und
hat vor 12 Jahren ein gesundes, reifes Kind geboren. Darauf ist sie
noch dreimal schwanger gewesen, aber die Gravidität ist abgebrochen
worden im resp. zweiten, siebenten und achten Monat, zuletzt am %/,
1890. Eclampsie beim letzten Partus. Wochenbette ungestört. Eine
rechtseitige Wanderniere wurde vor 10 Jahren gefunden. Seit dieser
Zeit leidet die Patientin an ständigen Schmerzen in der rechten Weiche
und Hypochondrium, am heftigsten kurz vor, unter und nach den Men-
ses und besonders bei und nach körperlichen Anstrengungen. Die
Schmerzen nehmen ab und hören sogar auf, wenn die Kranke die Klei-
der löst und sich auf den Rücken legt. Anf der linken Seite kaun
sie gewöhnlich nicht liegen, denn dann treten sofort rechts Schmerzen
und Ubelsein auf. Nur dann und wann einige Wochen hat sie auf
der linken Seite liegen können. Seit ungefär 10 Jahren belästigt sie
Übelsein und Erbrechen. — Die Untersuchung ergiebt: Der Uterus
normal anteflectirt, etwas vergrössert, ohne Schmerzen beweglich. Os
ext. uteri breit; das Sekret vermehrt, nicht ganz rein mucös. Das
linke Ovarium vergrössert, nicht frei beweglich, druckempfindlich. Die
Adnexe sonst ohne nachweisbare Veränderungen. Die rechte Niere
sinkt in aufrechter Stellung in Nabelhöhe herab, ist empfindlieh und
augenscheinlich etwas vergrössert. Die linke Niere sinkt mit dem un-
teren Ende unterhalb des Rippenrandes, ist nicht empfindlich. Die
Bauchwand mager, etwas schlaff, ein wenig hångend. Keine Schnür-
furche der Kleiderbänder. Die Patientin ist mager, schlecht ernährt,
nervös. — Diagnose. Endometritis. Perioophorititis sin. Ren migrans
dexter et sinister.
Heisse Irrigationen der Scheide, stärkende und beruhigende Be-
handlung; Abrasio mucosae uteri mit gebräuchlicher Nachbehandlung.
Die Kranke war in die Klinik aufgenommen worden.
2/, 1896 Nephropeæia dextra. Chloroformnarkose. Lumbalschnitt.
Ein Theil der Fettkapsel an der Hinterseite der Niere wird resecirt.
Drei feine Seidensuturen durch die Capsula propria und oberflächlich
durch Corticalsubstanz an der Hinterseite gelegt fixiren das Organ an
den Quadratus lumborum, doch tiefer als normal. Ein Gummidrain
wird an den unteren Pol herangeführt. Die Lumbalwunde wird mit
ÜBER NEPHROPEXIE. 13
tiefen und oberflächlichen Seidennäthen geschlossen. Aseptischer Ver-
band und weiche Compression von vorn. — Verlauf ungestört. Tem-
peraturmaximum 37,6 C. Fulsmaximum 92. Die Operirte wird am
M/, entlassen. Am HU: findet sich die rechte Niere etwas tiefer als
normal fixirt.
Späteres Befinden. — Laut brieflicher Mittheilung von %/,, 1896
leidet die Operirte nicht an Schmerzen in der rechten Weiche und
Hypochondrium.
10. G. L., 31 Jahr, Frau. Kymmene.
Die Kranke, mir von Prof. J. W. RUNEBERG zugeschickt, berich-
tete am 19%, 1896 folgendes: Menses regelmässig, dauern 6 Tage,
keine Dysmenorrhoe. Die Patientin heiratete 24 Jahre alt, und hat 4
reife und lebende Kinder geboren. das letzte am !?/, 1895; kein Abort.
Wocheubette ungestört. Die Kinder sind 8—12 Monate gesäugt wor-
den, das letzte bis Ende Februar dieses Jahres. Seit dem keine Men-
struation. Vor 2 Jahren bekam die Patientin nach einem Wochenbett
Schmerzen in der rechten Seite. Prof. RUNEBERG diagnosticirte eine
Wanderniere. Die Patientin wurde indessen bald schwanger und von
da ab verringerten sich die Schmerzen so dass die Patientin am Ende
der Gravidität die Niere nicht mehr fühlen konnte, und zu dieser Zeit
waren auch die Schmerzen gänzlich verschwunden. Seit dem hat die
Patientin nur geringe oder gar keine Schmerzen von der Wanderniere
gehabt bis vor drei Monaten. Seit dieser Zeit belästigt sie wieder ein
heftiger Schmerz in der rechten Weiche und von hier ins Epigastrinm
und die Nierenregion ausstrahlend. Gleichzeitig belästigt sie eine grosse
Empfindlichkeit der Wanderniere. — Die Untersuchung ergiebt: Der
Uterus weich, vergrössert, dem dritten Schwangerschaftsmonat entspre-
chend, retroflectirt, ohne Schmerzen bimanuel reponibel. Portio vagi-
nalis weich, leicht blauróthlich, in der Scheidenaxe, etwas vergrössert.
Os ext. uteri weit. Die Umgebung der Gebärmutter ohne Empfind-
lichkeit oder Infiltration. Diere rechte Niere äusserst druckempfindlich
und wohl etwas vergrössert. Dieselbe sinkt in aufrechter Stellung iu
Nabelhöhe herab und kann nach vorn beinahe in die Medianebene und
nach oben ohne Schwierigkeit in normale Lage verschoben werden.
Die Bauchwand nicht auffallen schlaf. Keine Schnirfurche. Ernäh-
rungszustand recht gut. — Diagnose. Retroflexio uteri gravidi. Ren
migrans dexter.
Die Kranke wird in die Klinik aufgenommen und am
28/, 1896 die Nephropeæia dextra gemacht. Chloroformnarkose.
Lumbalschnitt. Ein Theil der Fettkapsel an der Hinterseite der Niere .
wird entfernt. Mit vier feinen Seidensuturen durch die Capsula pro-
pria, oberflächlich durch die Corticalis der hinteren Nierenfläche und
höher herauf durch den Quadratus lumborum wird das Organ fixirt,
aber nicht in ganz normaler Höhe. Ein Gummidrain wird unterhalb
des unteren Endes der Niere eingeführt. Die Lumbalwunde wird mit
tiefen und oberflächlichen Seidennäthen vernäht. Aseptischer Verband
und weiche Compression von vorn. -— Verlauf ungestört. Temperatur-
maximum 37,3 C. Pulsmaximum 84. Die Operirte wird am 1?/, entlassen.
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 3. — OTTO ENGSTRÖM.
Späteres Befinden. — Am ?5/ 1896. Die rechte Niere in richtiger
Lage, keine Schmerzen. Die Schwangerschaft verläuft ungestört.
Die Kenntniss von der Bedeutung, welche einer Wander-
niere zukommt ist noch so wenig Allgemeingut, dass ich mich
veranlasst sehe in aller Kürze die Beschwerden und Leiden zu
streifen, die von einer solchen herrühren können. Aus diesem
Bericht geht die Berichtigung einer gegen diese Anomalie ge-
richteten Behandlung von selber hervor.
Die Wanderniere, gewöhnlich einseitig, aber auch nicht zu
selten beiderseits vorhanden, ist bei Frauen eine sehr gewöhn-
liche Erscheinung, deren Etiologie ich ein anderes Mal zu be-
handeln wohl Gelegenheit finden werde. Diese von dem Nor-
malen abweichende Erscheinung entgeht aber doch in der
Mehrzahl Fälle der Reobachtung des Arztes und der Kranken,
weil von derselben nur in seltenen Fällen erwähnenswerthe
Ungelegenheiten ausgehen. Aber auch in Fällen, wo deutliche
auf eine Wanderniere zu beziehende Symptome vorhanden sind,
ist ein objectives Nachweisen des Sachverhaltes keineswegs
stets leicht. Sogar eine bis gegen die Nabelregion sich dislo-
cirende Niere sinkt der Regel nach, sobald die Patientin sich
auf den Rücken legt, nach hinten, um besonders nach einigen
tiefen Athemzügen, von selber die normale Lage einzunehmen.
Von der beweglichen Niere ist dann nichts zu entdecken. Ja,
in Rückenlage kann es sogar schwer, bisweilen unmöglich sein
dieselbe nach vorn zu bringen, während dieselbe bei aufrechter
Stellung von selber unter dem Rippenrande prolabirt.
Wenn dagegen eine Wanderniere Beschwerden verursacht
so empfindet die Kranke gewöhnlich zuerst ein Gefühl von
Unbehagen, Schwere oder sogar Schmerzen unterhalb des Rip-
penrandes, tiefer im Unterleibe oder in der Nierenregion. Von
hier strahlen dieselben zuweilen nach vorn gegen die ganze
Bauchgegend, von der Ventrikelgegend bis ins Hypogastrium,
zur Vorderseite des Thorax und hinten gegen die Schulter-
blätter und nach unten gegen die Hüften zu aus. Bisweilen
scheinen die Schmerzen bis in die Oberschenkel der Kranken
auszustrahlen, zuweilen auf der Vorder-zuweilen auf der Hin-
terseite derselben. Diese Schmerzen belästigen die Kranke
am meisten, wenn dieselbe vollständig angezogen, wenn auch
nicht mit stramm angezogenen Kleiderbändern eine körperliche
Anstrengung ausführen oder eine längere Zeit vorn überge-
beugt sitzen soll, wie beispielsweise beim Nähen. Der Regel
UBER NEPHROPEXIE. 15
nach werden die Beschwerden gelindert, sogar können das
Unbehagen wie die Schmerzen gånzlich aufgehoben werden,
wenn sie ihre Kleider löst und Rückenlage einnimmt. In schwe-
ren Fällen können diese Schmerzen jegliche der genannten
Arbeiten unmöglich machen. Auffallend ist dass diese Schmer-
zen zu verschiedenen Zeiten in ihrer Intensität bedeutend wech-
seln können. Schwere, viele Tage andauernde Schmerzen kön-
nen lange Zeit verschwinden, so dass die Patientin sich für
vollkommen und definitiv hergestellt hält. Ich habe sogar ge-
sehen, dass diese Schmerzen ein ganzes Jahr sistirt haben um
alsdann mit ungeahnter Heftigkeit wieder einsusetzen ohne dass
eine Ursache zu erkennen gewesen wäre.
Zur Zeit der schweren Schmerzen leidet die Kranke an
einer mehr oder weniger ausgeprägten Empfindlichkeit in der
Weiche, unterhalb des Rippenrandes, bisweilen auch etwas ober-
halb des Nabels oder manchmal in der Nierengegend. Diese
Empfindlichkeit kann so gross sein, dass es der Frau unmög-
lich werden kann die Kleider fest genug anzuziehen um sie
tragen zu können. Untersucht man alsdann die Kranke genau,
so findet man, dass sich diese Schmerzen nur auf die verscho-
bene Niere beschränken und bei Rückbringung derselben in
die normale Lage von der Stelle verschwinden wo dieselben
vorher ihren Sitz hatten. Nur ın dem Fall, dass ein entzünd-
licher Process um das verschobene Organ herum sich entwic-
kelt hat, bleibt die Empfindlichkeit noch bestehen wenn das-
selbe verschoben ist.
Bei den Gelegenheiten, wo die Niere Sitz einer ausge-
prägten Empfindlichkeit war, hat es mir stets geschienen als
wäre dieselbe mehr oder weniger angeschwollen. Dennoch
wage ich dieses nicht ganz entschieden zu äussern, weil es
schwierig ist die Grösse der Niere vermittelst Palpation durch
die Bauchdecken hindurch festzustellen, umsomehr als die Pa-
tientin der Empfindlichkeit dieses Organes wegen unfreiwillig
die Bauchdecken hierbei spannt.
Oft finden sich neben diesen Schmerzen verschieden hoch-
gradig ausgesprochene dyspeptische Beschwerden. Gleichfalls
treten nicht selten allerhand diffuse Sensationen auf, auch er-
höhte oder herabgesetzte Sensibilität. Hierdurch leidet der
Allgemeinzustand, die Kräfte nehmen ab, die Laune wird be-
drückt oder reizbar.
16 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 3. — OTTO ENGSTRÖM.
Zuweilen, wenn auch relativ selten im Verhåltniss zu der
Häufigkeit der Wandernieren, sehen wir die Symptome einen
bei weitem heftigeren und sehr bedrohlichen Character anneh-
men. — Gewöhnlich nach einer Körperanstrengung oder sogar
nach einer heftigen Bewegung treten plötzlich äusserst schwere
Schmerzen in der kranken Seite auf, um in verschiedene Rich-
tung auszustrahlen. Gleichzeitig befallt die Kranke eine Pre-
cordialangst, der Puls wird schwach, oft äusserst dicht, und das
Athmen bis zur Athemnoth gesteigert. Das Gesicht wird blass,
Würgen, sogar Erbrechen, kalter Schweiss, Unruhe und Ge-
neigtheit zu Schwindel tritt ein. Gewöhnlich gesellt sich ein
Schüttelfrost, mit oder ohne Fieber, hinzu. Obstipation und
Harnverhaltung entsteht oder auch gehen nur geringe Mengen
dunkelen Harnes, dem auch Blut beigemischt sein kann, ab.
Die verschobene Niere erweist sich bei der Palpation als ge-
schwollen und stark druckempfindlich und bedeutend schwerer
verschiebbar als sonst. Ausserdem ist oft der ganze Bauch
empfindlich und etwas aufgetrieben. Nach 1 bis wenigen Ta-
gen hören die alarmirenden Symptome auf, die Niere wird
kleiner und reichlicher Harnabgang tritt ein. Der Harn kann
abgestossene Epithelzellen, weisse und rothe Blutkörper enthal-
ten, oder auch ohne abnorme Bestandtheile sein. Die Niere
ist gewöhnlich nun wieder beweglich, kann aber in einzelnen
Fällen fixirt bleiben. — Solche Anfälle können sich manchmal
in kurzen Abständen wiederhohlen.
Die Abhängigkeit der angeführten Symptomen von dem
Entweichen der Niere aus ihrer ursprünglichen Lage ist im
Allgemeinen leicht erklärlich.
Die aus der Lumbalgegend entspringenden Schmerzen hat
man auf den von der Niere auf die Lumbalnerven ausgeübten
Druck zurückführen wollen. Schwerlich ist dieses aber die
Hauptursache. Denn wir dürfen nicht vergessen, dass diese
Nerven im lockeren Bindegewebe eingebettet sind und dass die
Niere beweglich, nicht fixirt oder auch gegen das entsprechende
Gebiet angedrückt ist. Dagegen muss die Niere bei der Be-
wegung nothgedrungen eine Dehnung auf den Plexus renalis
ausüben. Von diesem kann der Reiz leicht auf die anderen
Plexe übertragen werden, wodurch die in verschiedene Theile
des Körpers ausstrahlenden Schmerzen erklärt werden. Aber
nicht nur durch Dehnung des Plexus renalis kann ein Reiz
gesetzt werden. Obgleich die Niere schon unter normalen
UEBER NEPHROPEXIE. 17
Verhåltnissen locker angeheftet ist, kann eine grössere Ver-
achiebung derselben doch nicht ohne Störung der Blutcirkula-
tion vor sich gehen. Zunächst wird eine venöse Staung her-
vorgerufen. Aber auch der Harnabfluss durch den Ureter
muss verschwert werden. Infolge dessen entsteht auch ein
mehr oder weniger ausgesprochener Reiz der Nerven des Plexus
renalis.
Wenn nun die Niere, z. B. bei stehender oder sitzender
Stellung, sich unter oder sogar unterhalb der Kleiderbänder
der Frau zu liegen kommt, so wird dieselbe einem Druck aus-
gesetzt und kann sogar noch tiefer herabgepresst werden. Die-
ses geschieht besonders bei angestrengter körperlicher Arbeit
aber auch in vornübergeneigter sitzender Stellung. Die Deh-
nung des Plexus renalis, die Störung in der Blutcirkulation
und im Abgang des Harnes durch den Ureter nehmen zu.
Daher tritt Erleichterung ein, wenn die Kranke die Kleider
löst und durch Einnahme von liegender Stellung, am besten in
Rückenlage, der Niere Gelegenheit giebt wieder die Normale
Lage einzunehmen.
Die Anfälle von beunruhigenden Symptomen die ich er-
wähnt und die gewöhnlich als Niereneinklemmung bezeichnet
werden bezieht LzoroLp LANDAU mit vollem Recht auf eine
plötzliche Cirkulationshemmung in der beweglichen Niere. Durch
Torsion oder Knickung der Gefässe, in erster Hand der dünn-
wandigen Venen, entsteht eine Überfüllung mit Blut und da-
raus resultirende Anschwellung des Organes. Die Folge der
venösen Stanung auf die Nierenepitheilen ist eine Verringerung
der Harnsekretion.
Dass indessen hierdurch eine so hochgradige Störung der
Urinausscheidung eintreten kann, dass sie auf den Allgemein-
zustand des Körpers einwirkt, ist unschwer verständlich. Dieses
umsomehr als ein Reiz, der auf die eine Niere ausgeübt wird,
reflectorisch oft eine Verminderung der Harnsekretion in der
Anderen hervorruft, ja, zur vollständiger Anuri auch derselben
führen kann. Wir sind daher wohl nicht unberechtigt einen
Theil der Symptome, die wir bisweilen anfallsweise bei Patien-
tinnen mit Wandernieren antreffen, als Urämie zu deuten.
Dass eine wenigstens vorübergehende und wenig hochgra-
dige Hydronephrose sich im Gefolge der Wanderniere ausbil-
den kann ist ohne Schwierigkeit ersichtlich. Und noch mehr,
Nord. med. arkiv. Ärg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 3. — OTTO ENGSTRÖM.
wir wissen dieses durch Beobachtungen die von mehreren For-
schern gemacht sind. Auch ich habe in einigen Fallen eine
deutliche intermittirende Hydronephrose bei Wanderniere ge-
sehen.
Die dyspeptischen Beschwerden, welche zuweilen die Ge-
sundheit der Trägerin einer Wanderniere stören, müssen we-
nigstens oft 8. g. nervöser Natur sein. Indessen ist nicht all-
zuselten gleichzeitig mit einer beweglichen Niere Dilatation
des Ventrikels und Enteroptose beobachtet worden. Ob und
in welcher Weise diese Zustände im Zusammenhang stehen
will ich an dieser Stelle doch nicht erörten.
Aus dem angeführten Berichte über die Symptome, welche
bei einer Wanderniere vorkommen, ist zu ersehen wie schwer
es sein kann den Antheil abzuschätzen, welcher von der ab-
normen Beweglichkeit der Niere hervorgerufen ist. Besonders
wenn, wie in meinen Fällen, die Frauen meistens noch andere
Leiden darbieten, ist es nicht leicht zu entscheiden, wieviel von
den Klagen der Kranken auf Hysterie geschoben werden darf,
wieviel auf Neurosen oder palbirbare Veränderungen an den
Genitalien und schliesslich auch wie viel auf eine Enteroptose.
Wenn nun auch eine Wanderniere äusserst selten einer
direkten Behandlung bedarf, ist es doch ersichtlich, dass eine
solche hin und wieder eingeleitet werden muss. Es kann so-
gar in Frage gestellt werden, ob nicht eine jede Wanderniere
prophylactisch behandelt werden müsste. In letzter Zeit habe
ich daher nicht selten die Benutzung eines weichen, lose sit-
zenden Corsetts vorgeschrieben, auf welchem alle Kleiderbän-
der geknotet werden sollen. Hierdurch wird deren Druck über
eine grössere Fläche vertheilt und kann nicht direkt auf das
dislocirte Organ einwirken.
Sind Symptome erschwerter Blutcirculation oder Harnab-
sonderung eingetreten, so habe ich mich bemüht das Leiden
so viel möglich zu heben, indem ich in erwähnter Weise das
Organ gegen Traumata und grössere Dislocation zu schützen
suchte. Ich habe der Kranken Ruhe, am liebsten Bettlage für
einige Tage angerathen, entschieden aber jede körperliche An-
strengung verboten. Wurde dieses eingehalten, so habe ich
die Symptome sich nach einigen Tagen entschieden bessern
sehen, sogar ein verschwinden derselben für kurze Zeit beo-
bachtet.
UEBER NEPHROPEXIE. 19
Einige Male habe ich den Versuch gemacht eine Pelotte
anzulegen, um ein Hervortreten des Organs unter dem Rippen-
rande zu hindern. Ich befolgte dabei von anderen vorgeschla-
gene Massregel. Die Pelotte, von etwas mehr als Nierengrösse,
versuchte ich mittels gut passender Leibbinde, Ceinture oder
Corsett zu fixiren. Es ist mir aber niemals gelungen damit
eine Wanderniere in normaler Lage zurückzuhalten. Das be-
wegliche! Organ scheint, wenigstens bei grösseren Körperbe-
wegungen, sich unter die Pelotte zu zwången. Denn so fest,
dass, dieses nicht möglich wäre, lässt sich die Pelotte nicht
anbringen, weil der dazu erforderliche Druck auf die Einge-
weide des Bauches nicht ertragen würde.
Es ist alsdann nur noch eine operative Behandlung mög-
lich, wenn die Wanderniere der Kranken solche Leiden verur-
sacht, dass ihre Arbeitsfähigkeit ernstlich vermindert oder ihre
Gesundheit gestört wird. Es muss aber wieder zugestanden
werden, dass es im einzelnen Falle schwer genug werden kann
zu entscheiden, was alles nur auf die abnorme Beweglichkeit
zurückzuführen ist. Dess weiteren ist es leicht verständlich,
dass eine Frau, welche an körperliche Arbeit hingewiesen ist,
viel früher genöthigt werden kann sich einer wenn auch ge-
fährlichen Behandlung zu unterwerfen als eine in günstigeren
Verhältnissen lebende.
Eine Extirpation des beweglichen Organs kann in unseren
Tagen nur bei anderen sehr ernstlichen Affectionen derselben
in Rede gestellt werden. Dann wird aber die Extirpation aus
solchen Gründen und nicht der Beweglichkeit halber vorge-
nommen. Dagegen muss ein Befestigen des wandernden Or-
ganes in normaler Lage oder auch ein wenig tiefer eine erstre-
benswerthe Behandlung sein. — Lässt sich aber der abnormen
Beweglichkeit dauernd abhelfen und zu welchem Preis?
Wie man früher operirte und ich selber in den angeführ-
ten 10 Fällen es gethan habe, kann man die Niere nicht in
vollkommen normale Höhe bringen. Dieselbe wird ein wenig
tiefer als normal befestigt. Aus diesem Grund hat LEOPOLD
LANDAU die ganze Operation verwerfen wollen, da seiner An-
sicht nach nichts von einer Operation zu erwarten wäre, die
nur ein abnorm bewegliches Organ in abnormer Lage befe-
stigte. Aber hier wie so oft hat die praktische Erfahrung die
Unhaltbarkeit einer augenscheinlich gelehrten Ueberlegung er-
wiesen. Die neue Lage hat dennoch eine ungestörte Circula-
20 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 3. — OTTO ENGSTRÖM.
tion und Harnabsonderung ermöglicht. Dieses wird durch die
durchwegs guten Resultate gezeigt, welche diese Methode der
Behandlung erzielt hat. — Der Eingriff an und får sich ist
aber keineswegs ganz ungefårlich. Ein Gefässreiches Binde-
gewebe, besonders geeignet einem einmal erwecktem entzünd-
lichen Process zu begünstigen, wird bei demselben eröffnet.
Die Gefahr einer Infection lässt sich nicht ohne weiteres ab-
fertigen. Leider ist die Mortalität nicht ganz verschwindend
klein. Unter den 274 Nephropexien, die NEUMANN gesammelt
hat, sind 5 letal beendet. Aber auch die glücklich verlaufen-
den Fälle entgehen nicht einer, wenn auch geringen, Läsion
der Nierensubstanz. An den Orten, wo Näthe durch die Nie-
rensubstanz gelegt werden, bildet sich, wie spätere Sectionen
und Thierexperimente gezeigt haben, eine Narbe, eine Zerstö-
rung von secernierendem Gewebe. In noch grösserer Aus-
dehnung scheint dieses zu geschehen, wenn ein Theil der Cap-
sula propris der Niere abpräparirt und resecirt wird.
Aus diesem Grunde habe ich in den oben mitgetheilten
Fällen die Capsula propria nicht resecirt und nur wenig Nie-
rensubstauz mit den Näthen gefasst.
In den angeführten Fällen habe ich die Operation folgen-
dermassen ausgeführt:
Die Kranke wird chloroformirt und auf die gesunde Seite
gelagert. Durch Simons Lumbalschnitt bis auf den Hüftbeins-
kamm verlängert wird die Fettkapsel der Niere blossgelegt.
Ein Assistent hält durch Händedruck von vorne die Niere ge-
gen die Wunde hin verschoben. Die Fettkapsel wird geöff-
net. Mittelst feiner, scharf gekrümmter Nadel werden feine
Seide- oder Catgut-nåthe durch die Capsula propria und ein
wenig corticale Nierensubstanz auf der Hinterseite hindurch-
geführt und weiter dureh Muskelgewebe der Lumbalwunde.
Ein bis drei solche Näthe werden beiderseits angelegt. Hier-
bei habe ich stets das Muskelgewebe höher als die Nieren»
substanz gefasst, wodurch beim knoten die Niere nach oben
gezogen wird. Darauf wird die Lumbalwunde mit tiefen und
oberflächlichen Seidennäthen vernäht, jedoch unter freilassung
von Platz für einen Gummidrain, der bis zur Mitte der Niere
oder ihren unteren Pol geführt wird. Aseptischer Verband
unter geringem Druck und eine grosse weiche Pelotte vorn um
die Niere in ihrer Lage zu stützen. Ruhe in Rückenlage.
eg Spy — > 4
Fa RN 7
RIDE
Var
UERER NEPHROPEXIE. 91
Der Heilungsverlauf war in allen diesen 10 Nephropexien
ungestört. Die Temperatur ist beinahe nie über die normale
gestiegen. Der Puls ist ganz ruhig gewesen. Die Harnsekre-
tion ist nicht gestört gewesen, speciell hat sich kein Blut ge-
zeigt. Die Operirten haben, geringe Wundschmerzen die er-
sten Tage ausgenommen, keine Beschwerden gehabt, im Ge-
gentheil sich vollständig wohl gefühlt und bisweilen nur schwer
im Bett zu halten gewesen.
In Bezug auf das Endresultat sind die Aussichten auf be-
stehende Heilung nicht ganz befriedigend. Denn Recidiv scheint
in etwa ein Fünftheil der operirten Fälle eingetreten. Unter
den von mir in dieser Weise operirten ist wenigstens einmal
ein Recidiw wenn auch leichten Grades eingetreten (Fall 7).
In den übrigen Fällen, wo mir Gelegenheit geboten war zu
einer Nachuntersuchung, hat die Niere, die ihr durch die Ope-
ration gegebene‘ Lage beibehalten. Und noch mehr, dieselbe
ist hier nicht absolut fixirt gewesen, sondern hat eine geringe
fysiologische Beweglichkeit besessen.
Die Ursache eines Recidivs ist in 2 Umständen zu suchen.
Erstens scheint es mir als ob ich, wie Andere vorher, die Niere
ursprünglich zu schwach fixirt hätte. So besonders im Falle
7. Ich habe vor Kurzem gesagt aus welchen Gründen ich eine
grössere Verwundung des Organs vermieden habe, obgleich so
festere Adhärenzen erzielt wären. Es schien mir nicht ent-
schieden in wie weit man ohne Nahtheil die Niere lädiren
könne. Die in der Litteratur anzutreffenden Mittheilungen hie-
rüber waren allerdings nicht ganz gering. Aber die grossen
Resectionen, welche an der Kapsel gemacht worden sind, und
die tiefen Näthe durch das Nierenparenchym, schienen mir
doch mit Reservation aufgenommeu werden zu müssen. Es
war ein neuer noch nicht ganz festgetretener Weg den ich
einschlug. Daher meine Bedenken. Aber auch in anderer
Hinsicht bin ich nicht genügend vorsichtig verfahren. Ich habe
die Operirten nur 2!/, bis 3 Wochen im Bett gehalten. An-
dere haben Bettruhe bis zu 6 Wochen vorgeschrieben um der
Niere genügend Zeit zu geben sich zu befestigen. Die Ur-
sachen weswegen ich die Operirten nicht längere Zeit im Bett
gehalten habe, waren theilweise praktischer Art. Bei dem
grossen Zudrang von Kranken zu meiner Klinik, war es bei-
nahe unmöglich eine Patientin längere Zeit nach ausgeführter
Nephropexie zu behalten.
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 3. — OTTO ENGSTRÖM
Indessen habe ich schon eine etwas andere Operations-
methode eingeschlagen, im Wesentlichen die von Guyon einge-
föhrte, und sind die Kranken längere Zeit zu Bett gehalten
worden. Doch darüber ein anderes Mal mehr, seitdem ich
mehr Erfahrung über diese Veränderungen gewonnen habe.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 4.
Om Hjärtets Perkussionsforhold med särligt
Hensyn til den afdämpede Perkussion.
Af
EMIL ISRAEL-ROSENTHAL.
Köbenhavn.
Med 7 Zinkotypier.
I en Afhandling i Nord. med. Arkiv for 1896, Nr 2 og 8,
har Dr. STRANDGAARD gjort det i Overskriften nåvnte Ämne
til Genstand for en indgående Bearbejdelse. Hans Afhandling,
der er en forkortet Udgave af en med Universitetets Guld-
medalje belönnet Besvarelse af en Prisopgave, konkluderer
derhen, at Värdien af den afdämpede Perkussion »er meget
når ved at våre lig Nul». Da denne Anskuelse står i Mod-
strid med, hvad jeg i sin Tid har publiceret,!) og da Dr. Ste.
efter min Formening ikke har pråsteret Argumenter, der ret-
färdiggöre den, finder jeg mig foranlediget til at tage til Orde
imod den, og det så meget mere, som Dr. Str. javnlig er
kommen ind på en Kritik af, hvad jeg har skrevet. Det er
dog mindre det sidstnåvnte Hensyn end Önsket om at stötte
en Metode, som jeg vedblivende må anse for at våre den
almindelige Perkussion overlegen, der har bragt mig til at gribe
Pennen.
Dr. STRANDGAARD mener jo at have vist, at den afdåmpede
(og interkostale) Perkussion rangerer under åldre Perkussions-
metoder, og at sårlig den ved middelstårk Perkussion fundne
Intense relative Mathed er en langt pålideligere Vejleder til
Bedömmelse af Hjärtets Störrelse end den »totale» Mathed;
1) Ugeskrift f. Läger, R. 4, Bd 27, Nr 34—36, 1893.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
dette söger han dels at begrunde ved Henvisning til en Räkke
Mangler, der kläbe ved Bestemmelsen af den sidste, dels söger
han Beviset fört ved direkte Sammenligning af Resultater, ind-
vundne ved de forskellige Perkussionsmetoder.
Vi skulle begynde med Manglerne.
Dr. Grp e förste Anke mod den afdämpede !) Perkussion
er den, at den ikke giver skarpe Hjårtedåmpningsgrånser; på
Grund af den jåvne Overgang mellem klart og dåmpet er det
egentlig en ren Skönssag, hvor man vil såtte sin Grånse, i alt
Fald på et Område af flere Centimetre. Hvis nu dette var
Dr. STR.'s inderste Overbevisning, måtte han, efter min For-
mening, i Konsekvens heraf opgive enhver Art af topografisk
Perkussion; ti ikke alene den afdåmpede, men også den abso-
lute og relative Hjårtemathed have efter ham denne beklage-
lige Mangel på Skarphed i Omridset. I Virkeligheden er Dr.
STR. dog ikke så overbevist om Umuligheden af en perkus-
sorisk Afgränsning af Hjårtematbeden; dels indrömmer han
selv, at man dog altid kommer til et Punkt, hvor man siger
til sig selv: >her er Gránsen». Han indrómmer end videre, at
Folk, der ere lidt övede, og som perkutere nogenlunde med
samme Styrke, som Regel ville finde en Grånse, der ikke vari-
erer sårdeles meget; endelig anvender han, hvad der bedst
viser, at man ikke bör tage hans Indvending altfor alvorligt, i
fyldigt Mål alle mulige Perkussionsmetoder og afsåtter Grån-
sen endog i indtil 1 Cm.; ja ved Bestemmelser af den relative
Mathed med middelstärk Perkussion lader han endog en Linje
(ved v. Sternalrand) danne skarpt Skel mellem normale og ab-
normt forstörrede Hjårtematheder; han må altså have våret ret
sikker på sin Grånse. — Nå, ganske uden Grund er Dr. STr.'s
her omhandlede Anke ikke. Udenfor den egentlige Hjårte-
grånse, således som den fås ved afdåmpet og interkostal Per-
kussion, findes der ofte et Bälte med ganske svage og tvivl-
somme Overgange i Lyd og uden tydelig Forandring i Resi-
stancefornemmelsen; men den Slags »Dämpninger» har jeg aldrig
lagt Vågt på; de afhånge i alt Fald til Dels af Forandringer
i Brystväggens Krumning og Tykkelse; men de hidrüre sikkert
også delvis fra cor. Tager man Hensyn til den Slags små
1) Hvor det modsatte ikke udtrykkeligt fremgår af Texten, benytter jeg her og i
det fölgende Udtrykket »afdåmpet Perkussion» som fållesbetegnende for de Me-
toder, der tilstråbe at give cors totale Mathed (altså afdämpet, interkostal og
»overfladisk> Perkussion [PETERSSON )).
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 3
Lyddifferencer, ja da vil man let kunne våre i Tvivl, om en
Dåmpning skulde våre tilstede på et givet Sted; man kommer
mere eller mindre til at give sig Vilkårligheden i Vold. Der-
imod får man — det må jeg bestemt håvde så vel efter mine
som mange andres Erfaringer, — når man fra denne usikre Zone
rykker ind imod Midtlinjen, som aldeles overvejende Regel en
Grånse, der er tilstråkkelig skarp til at opfattes bestemt som
sådan, og som også markeres ved en tydelig Resistanceforskel.
Til Stötte for denne min Erfaring kan jeg citere en Forf., som
Dr. STRANDGAARD netop i det her omhandlede Spörgsmål såtter
megen Pris på, nemlig JosEPH MEYER.!) Denne lagttager, der
anvender interkostal Perkussion, fremhåver nemlig ikke blot
— hvad Dr. STRANDGAARD har anfört — at Hjårtets Leje under
et i Tykkelse sukcessivt aftagende Lungelag og bag en krummet
thorax ikke er gunstigt for en nöjagtig Bestemmelse af Hjär-
tets Störrelse, og at man står tvivlende lige over for små Lyd-
differencer; men han anbefaler også ved Begrånsningen af
Hjärtematheden at ignorere disse små Lydforskelligheder, der
let give for store Grånser, og altid kun at tage Hensyn til de
prågnante Overgange, selv om undertiden herved Grånserne
kunne blive for små. Foruden Lydforskellen fremhåver J.
MEYER også den distinkte Forskel i Modstandsfölelse, som man
får ved Grånsen, et Moment, som Dr. STRANDGAARD nåppe berörer.
At jeg nu er gået frem efter de samme Principer som J. MEYER,
får jeg en Bekråftelse på ved at betragte hans Tal for Hjarte-
dåmpningens Bredde omtrent ved 4de costa hos normale Indi-
vider; i 10 Tilfalde,?) hvor Hjårtets anatomiske Skrådiameter
på dette Sted varierede mellem 9,5 og 12,2, var J. Meyers Mid-
deltal for Dämpningen 12,2, svingende mellem 10,5 og 15,4;
mine egne tilsvarende Tal her ere (for Lig) 12,6, med Sving-
ninger fra 10,5—14,5. Selvfölgelig må jeg indrömme, at der
ved Opfattelsen af Perkussionsforskelligheder, ligesom ved Vur-
deringen af ethvert Sanseindtryk, til en vis Grad gör sig
subjektive Momenter gåldende; en absolut, lineår Overensstem-
melse mellem de forskellige Undersögere kan man tilmed,
som jeg også i min Afhandling fremhåvede, ikke vånte, alle-
1) Charité-Annalen. ter Jahrgang (1875). Berlin 1877, S. 381.
2) Jeg har regnet disse 10 Tilfälde til normale i Störrelse, fordi Diameteren gen-
nem Hjärtets Horisontalfure som Regel er lidt mindre end den omtalte Skrå-
diameter; oftest drejer det sig her om en Forskel omkring 1 Cm.; denne Forskel
er mindre for små end for store Hjärter.
4 NORD. MED. ARK., 1897, N: 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
rede af den Grund, at det anvendte Plessimeter, Fingeren, jo
har en vis Bredde, og man let ved Grånsebestemmelser kan
komme til at markere 1 Plessimeterbredde, d. e. en knap Centi-
meter, forkert, når Fingeren netop appliceres halvt indenfor,
halvt udenfor Grånsen. Men den gode Overensstemmelse, som
de fleste Forfatteres Resultater her frembyde (se nedenfor),
er dog på den anden Side en Borgen for, at en Grånsebestem-
melse praktisk lader sig gennemföre, og i alt Fald er der på
ingen Måde större Subjektivitet i Opfattelse af den totale Mat-
heds Grånser end i den af Dr. STRANDGAARD forsvarede almin-
delige relative Matheds, tvårtimod (hvorom mere siden). Med
en ganske lille Modifikation kan jeg stadigt Ord til andet un-
derskrive, hvad jeg oprindelig udtalte i min Afhandling i Uge-
skrift for Låger. Jeg fremhåvede her, at man ofte, idet man
på en nogenlunde böjelig thorax passerede Grånsen indenfra
udad, ved Siden af en udtalt Overgang i Perkussionslyden
havde en Fornemmelse, som om man »plumpede ud på Dy-
bet». D Jeg betonede end videre, at der selvfölgelig var Nu-
ancer i den Skarphed, med hvilken Grånsen pråsenterer sig,
idet sårlig hos Individer med meget elastisk thorax, med meget
betydeligt Lungeemfysem og med stårkt udspilet Ventrikel,
Springet fra dåmpet til klart ikke var så betydeligt som ellers,
om end også i så Tilfälde Gränsen pråsenterede sig tilsträk-
kelig tydeligt (nemlig til en Afgränsning), når blot man per-
kuterede let og elastisk; endelig indrömmede jeg Muligheden
af, at man undtagelsesvis kunde tråffe Tilfälde, hvor en Af-
grånsning blev umulig på Grund af manglende Skarphed i
Overgangen. I de siden da forlöbne År har jeg virkelig af
og til truffet Individer, i Almindelighed åldre Personer, med
stiv thorax og med stort Emfysem, hos hvilke enhver Form af
Afgränsning var mig umulig. Men hos det aldeles overvejende
Flertal har ikke alene jeg selv, men talrige Kolleger med
Bestemthed opfattet den tydelige Overgang, der som Regel
findes. Dr. STRANDGAARD kan ikke forstå, hvorfor jeg, isår i
Tilfälde med mindre skarp Overgang, anbefaler let og elastisk
Perkussion. Grunden hertil er en dobbelt: Ved Afdämpnin-
gen modvirker jeg ganske vist Svingningerne af costæ udenfor
!) Dr. STRANDGAARD er aldrig bleven imponeret af en sådan Fornemmelse; med
en beskeden Tvivl om hans 'palpatoriske Avner skal jeg dog henvise til, at
mange yngre og äldre Kolleger for mig have udtalt deres Samstemming her,
bl. a. Prof. LAACHE ved den nys afholdte Kongres i Göteborg.
Sa EN
vene a
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 5
Perkussionsstedet; men ved meget elastisk thorax udfolder den
afdåmpende> Virkning sig kun for et let Perkussionsslag, hvori-
imod en kraftigere Impuls trods Afdåmpningen vilde tillade
Irradiationen med den dertil knyttede Maskering af Grånsen
at göre sig gåldende. Men dernåst har den lette og elastiske
Perkussion også den Fordel, at den tillader en langt finere
Opfattelse af Resistancen; for mig, for hvem Perkussionen
også indeholder et palpatorisk Moment, er dette af stor Be-
tydning.
Dr. STRANDGAARD har nu imidlertid ikke alene på Basis af
sine direkte Undersögelser, men også ad teoretisk Vej sögt at
begrunde, at der ikke kan våre en skarp Grånse for Hjårte-
matheden.
Skönt jeg nu på Forhånd må tage en Reservation mod
den Slags »Forklaringsforsögs» bevisende Kraft, — vor teo-
retiske Viden om Perkussionsslagets Virkninger i en så kom-
pliceret Organisme som den lukkede thorax er jo des värre
endnu ret ufuldständig — skal jeg gårne her fölge Dr. STRAND-
GAARD. Jeg må da strax betone, at han, trods al anvendt
Umage, ikke har våret heldig med sine deduktive Beviser.
Dette fremgår med Evidens, når man med ham nårmere gen-
nemgår de lokale Forhold udfor Hjårtegråuserne, således som
de foreligge i et Frysesnit af BRAUNE. Dr. STRANDGAARD söger
her at vise, at Lungelagets Tiltagen i Tykkelse langs Randene
af cor er så jåvn, at der ikke er Mulighed for skarpe Over-
gange; samtidig söger han også at begrunde, at der, ved thorax’
hvälvede Overflade og ved cors runde Rande, er en hel Räkke
Perpendikulårer, der fra thorax" Overflade med omtrent lige
Ret knnne siges at ramme Hjårterandene. Tage vi nu et kor-
rekt!) BRAUNEsk Gennemsnit (se Billedet 4), ses det let, at
de rigtige Gränser, d. e. de Perpendikulärer, der fra thorax’
Overflade ramme Enderne af Hjårtets Tváraxe, må blive Lin-
jerne ab og cd. Indenfor og udenfor disse Grånser er der dog
et ret udtalt Spring i Lungelagets Tykkelse, og dette bliver
isär iöjnefaldende, når man betänker, at den som Plessimeter
tjånende Finger ikke appliceres lineårt, men med hele sin
Bredde. En indenfor cd anbragt Finger vil således spånde
over et Lungelag, der indefra udadtil tiltager fra godt 1 til
knap 3 Cm., medens der udenfor cd våsentlig kun er Lungelag
") Dr. STRANDGAARDs Gengivelse er ved et Uheld bleven mindre nöjagtig.
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
af hele Lungens Tykkelse; selv en Finger, der anbringee halvt
indenfor, halvt udenfor Grånsen, vil dog i Sammenligning med
den korrekt anbragte Finger have Lungelag af så forskellig
Tykkelse under sig, at det ikke forekommer mig, at Dr. STRAND-
GAARDS Öje forgäves behövede at »spejde» efter det »Dyb», jeg
har omtalt; i alt Fald bliver Dr. STRANDGAARD os fuldståndig
Beviset skyldig for, at Forskellen i Lungelagets Tykkelse in-
denfor og udenfor Grånsen ikke er tilstråkkelig til en distinkt
Markering. Lignende Forhold, om end lidt mindre udprågede,
göre sig gåldende ved venstre Gränse, ab; indenfor samme
hviler Fingeren på et Lungelag, der tiltager fra 11 til 22 Cm.,
udenfor Gränsen voxer dets Tykkelse fra 23 til fuld Lunge.
3—4 Fingersbredder udenfor den korrekte Grånse er der gan-
ske vist ved kl et smalt Overgangsbålte, hvor en Perpendikulår
gennem 4 Cm. Lungelag når ret direkte ind på cor; men dette
kan jo ikke genere Opfattelsen ved Grånsen. Men hertil kom-
mer ydermere, at indenfor de rigtige Grånser svåkkes Perkus-
sionsslagets Virkning, idet Lungens Svingninger håmmes af det
lufttomme Hjårte; Impulsen tråffer nemlig her mere eller min-
dre lodret på Hjårtets Forflade, medens den udenfor Grånsen
aldeles ikke nåer cor til höjre og kun strejfer dets Rand tan-
gentialt til venstre (se Tegningen). Dr. STRANDGAARD har i
sin Bevisförelse aldeles ikke skånket dette, vist nok först af
SKODA betonede Forhold nogen Omtale; han synes udeluk-
kende at hälde til WEILS!) Anskuelse om, at det er den svin-
gende Lungemasses Störrelse, der bestemmer Dämpningens
Grad.
WEIL stöttede, som bekendt, denne Antagelse på et For-
sög på en udtagen Lunge, som han dels perkuterede isoleret,
dels på underskudt Lever; denne sidste bevirkede nu aldeles
ingen Forandring i Perkussionslydens Tonehöjde, men frem-
kaldte endog en foröget Styrke af Lyden?), formentlig ved for-
öget Reflexion af Lydbölgerne.
Da nu den Dämpning, som opstår ved Perkussion på den
lukkede thorax udfor lufttomme Organers Gränser,?) ikke alene
karakteriseres ved en större Tonehöjde, men også ved en udtalt
1) Handl. u. Atl. d. topographischen Percuss., 2 Aufl. Leipzig 1880, S. 48.
2) Denne blev »lauter».
3) Disse lufttomme Organers Relation til de aspirerende Lunger i den lukkede
thorax er så iöjnefaldende forskellig fra Wës Forsógsbetingelser, at en direkte
Overförelse af hans Resultater aldeles ikke er tilstedelig.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 7
Formindskelse af Lydstyrken, så ses det let, at WkrLs »Bevis»
just ikke er afgörende.
Den gamle Teori om de lufttomme Organers direkte håm-
mende Indflydelse på Perkussionsslagets Virkninger har sikkert
sin Gyldighed ved Siden af »Amplituden.!) Også for den
palpatoriske Side af Perkussionen kunne de her berörte For-
hold ikke lades ude af Betragtning. Men både for Lydstyr-
kens og for Modstandsfornemmelsens Vedkommende har den
Retning, i hvilken Hjårtet rammes af Svingningerne i den per-
kuterede Lunge,?) stor Betydning. Jo mere lodret Hjårtets
Forflade frembyder sig for Svingningerne, desto mere svåkkes
de; jo mere tangentialt den strejfes, desto mindre. Udenfor
den korrekte Grånse på BRAUNES Snit kan der i det höjeste
blive Tale om sådanne tangentielle Randstrejfninger, medens
cor indenfor Grånsen på en ganske anderledes massiv Måde
hindrer Svingningerne, isär til höjre (se Billedet).
BRAUNES Snit forekommer mig således at byde fortråffelige
teoretiske Betingelser for en skarp Overgang; men det giver i
övrigt ingenlunde Udtryk for det teoretisk set gunstigste For-
hold hos normale Individer. Imod Dr. STRANDGAARDs Påstand
må jeg nemlig bestemt håvde, at det normale höjre atriums
Rand som Regel på långt når ikke er så rund som Billedet
lader formode; BRAUNES Snit hidrörer nemlig fra et Individ,
der havde hängt sig, og hvis atrium dextr. som Fölge deraf
var abnormt udspilet; på talrige Lig har jeg overtydet mig
om, at Randen som Regel er langt skarpere, ofte kun en Brök-
del af 1 Cm.; og da Brystvåggen udfor höjre Hjårterand ikke
sjåldent, isår når denne ligger nårmere linea media, er endog
endnu mere plan end på Snittet, få vi under disse Forhold et
yderligere Plus for den teoretisk skarpe Afgrånsning. På den
anden Side må jeg ganske vist indrömme, at Forholdene også
kunne våre uheldigere end på Braunzs Billede for en Afgräns-
ning; thorax’ Overflade kan ved höjre Hjärtegränse, isär når
Atriets Rand ved Dilatation er rykket udad, våre så stårkt
krummet, at Forholdet her ikke bliver gunstigere end ved ven-
stre Hjårterand; ja ved abnormt krummet thorax, således som
1) PETERSSON har i övrigt eftergjort WEILs Forsög med fra denne ganske afvi-
gende Resultat. Upsala låkareförenings förhandl., bd 25, 1890, s. 129.
2) Disse forplante sig, som bekendt, aldeles overvejende perpendikulärt i Dybden,
hvad WINTRICH först har pr (se Virchows Handb. d. Pathologie u. Therapie,
V B. Erlangen 1854, S. 20).
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
den f. Ex. forekommer hos Kyfotikere, kan Afgrånsningen,
sårlig når Hjärtet tillige er forstörret, undertiden synes teore-
tisk umulig, idet Perpendikulårer fra Overfladen ikke kunne
bringes til at ramme Hjärtets Tväraxe nöjagtigt; dette For-
hold er dog sikkert kun en Undtagelse, isär ved höjre Grånse.
Det turde også, trods Dr. STRANDGAARDS modsatte Angivelse,
våre en Själdenhed, at Hjårterandene, d. e. Hjårtetvåraxernes
distale Punkter, danne Krumningscentrer for Brystoverfladen;
ved Omtalen af Dr. STRANDGAARDs Markeringsmetode kommer
jeg nårmere ind på dette Punkt.
Vore hidtidige fysikalske og anatomiske Kundskaber tale
således ingenlunde mod Muligheden af en skarp Afgränsning
af hele Hjärtets Forflade; men at vore teoretiske Beviser dog
ikke ere udtömmende, viser sig bedst ved, at venstre Hjärte-
grånse ofte faktisk pråsenterer sig endnu skarpere, i alt Fald
i sin nederste Halvdel, end höjre, skönt de teoretiske Over-
vejelser skulde synes at tale for det modsatte. Dr. STRAND-
GAARD påstår rigtig nok, at höjre Grånse altid er skarpere end
venstre; men han er her i afgjort Modsåtning til min Erfa-
ring og f. Ex. også til EwaLps.
Inden jeg forlader det teoretiske Afsnit af Dr. STRAND-
GAARDS Afhandling, må jeg her endnu opholde mig ved den
fejlagtige Brug, han gör af »absolut dämpet» og »absolut klar»
Lyd; sådanne 2 Begreber findes ikke i Virkeligheden. Den
»absolut dåmpede» Lyd er ikke »en Lyd, hvis Lydstyrke er
= Nul» (! se hans Afhandling S. 20); den Lyd, der opstår ved
Perkussion på Lever, Lår o.s.v., har altid en vis, om end
ringe Styrke; ellers var den ingen Lyd; dens forskellige Inten-
sitet kan bedst opfattes ved f. Ex. at sammenligne »absolut»
Hjärtemathed med »absolut» Levermathed; den sidste er som
bekendt udtalt mere »absolut» end den förste, selv om Over-
gangen mellem dem er så jåvn, at Forskellen ikke — som
Prorry vilde — kan benyttes til Differentiering af de 2 Orga-
ners Beröringslinjer. Lige så lidt gives der nogen »absolut klar»
Lyd. Ikke alene vilde man hos én kalde en Lungelyd for
klar, der hos en anden måtte betegnes som dåmpet; men også
hos samme Individ giver Perkussionen udfor Partier med »fuld»
Lunge en Lyd af ret vexlende Intensitet og Tonehöjde, af-
hångig af Thoraxvåggens vexlende Krumning, Tykkelse og
Elasticitet. Når Dr. STRANDGAARD derfor til Stötte for sin teo-
retiske Påvisning af Umuligheden af at få skarp Gränse ved
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 9
venstre Hjårterand henviser til det factum, at Lyden ved ven-
stre forreste Axillårlinje som Regel bliver lidt dampet, så hid-
rörer dette ganske sikkert väsentlig fra Brystväggen og kun i
ringe Grad fra cor, hvad der bedst viser sig ved, at det samme
Forhold gör sig gåldende til höjre, hvor vel selv Dr. STRAND-
GAARD ikke vil mistånke Hjårtet som den skyldige.
Vi skulle nu se, at Grunden, hvorfor Dr. STRANDGAARD
fandt de usikre Grånser, i Virkeligheden er den, at han ved
sin for »fine> Perkussion fandt for store Grånser. Dette bliver
i höj Grad sandsynligt, når man sammenligner hans Tal for
Hjärtedämpningens Bredde med andre Undersögeres.
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
P
P
P
Hele Dåmpnin- | H. Grånses | V. Gränses |
gens Bredde | Afvigelse fra | Afvigelse fra
ved 4de costa. | linea media. | linea media.
Anmärkning. |
ISRAEL-ROSENTHAL; 12 3,3 8,8 Mit oprindelige Tal var 11,5.
hos levende. (9—15) Tallene her skyldes komplette-
Afdåmpet Perkussion. | rende Undersögelser. |
JOSEPH MEYER; 12,2 ? | ? Bredden så vel af cor, der målte:
å Lig. (10, 5—15, 4) | 9—12,2, som af Dämpningen,
Interkostal Perkussion toges langs h. Ventrikels ner:
derste Rand.
EWALD: ? 3 å 4 ved ? Charité-Annalen 1875, II. Berlin
å levende. ikke excessiv 1877.
Interkostal Perkussion bred thorax
LAACHE; 12 ,8 (10—16, 25) 4,1 8,2 Tallene ere Middeltal af 3dje o |
å levende. (12,6 i 4de Ikr.) (3,8 i Ade Ikr.) (8,8 i 4de Ikr.)| 4de Interkostalrum og af de
Interkostal Perkussion'
| | 70—71.
ISRAEL-ROSENTHAL; | 12,6 3,5 9,1
på Lig. I | (10,5—14,5) |
Afdämpet EC Spinkle 10, 5--12, |
Brede 13—14, 5 |
PETERSSON; 12,86 3,07 | 9,8 Tallene fra 4de Interkostalrum.:
på Lig. (9,75—16) 118,41 ved 4del Middeltal fra 3dje og 4de In-
Interkostal Perkussion costa) terkostalrum kunde ikke tages,
|
|
| da Angivelser for 3dje venstre:
| Interkostalrum mangle.
|
|
|
|
|
i
I
|
PETERSSON; 13,3 4,8 9 Tallene Middeltal fra 3dje og 4de :
på levende. (I 4de Interko- (I 4de Tkr. 3 ,6) (I 4de Ikr. IO Interkostalrum og fra de 2 Kön.
Interkostal Perkussivn'stalrum 13,6 [10
—17) |
EPSTEIN: 13,8 hos kraftig ? ? Ijürteresistancens maxim. Bredde.
Palpation. Mand Berlin. klinische Wochenschrift
1876, 35.
SCHOTT: 13 å 15 5 å 5,5 8 à 9,5 |Centralbl. für d. medic. Wissen-
Interkostal og afdåm- schaften 1881, 23—26.
pet Perkussion.
STRANDGAARD; 14,75 4,75 10
på Lig. (13—18)
Interkostal Perkussion
STRANDGAARD; 15,2 4,8 10,4
på Lig. (13—18,5)
Afdåmpet Perkussion.
Kön. Festskrift for HJALMAR |
HEJBERG. Kristiania 1895, S. `
OM HJARTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 11
Nogen absolut Kongruens er der jo ikke mellem disse Tal,
og en sädan kunde jo heller ikke väntes, idet — helt bortset
fra det subjektive i Opfattelsen, der, som berört, til en vis Grad
altid må kläbe ved en Undersögelsesmetode som Perkussionen, -—
tilfäldige Forhold, som f. Ex. en forskellig Bygning, forskellig
Vurdering af »normale» Tilfälde, forskellig Applikation af Fin-
geren !) o. l., isär ved det begrånsede Tal på undersögte Indi-
vider, nödvendigvis må komme til at spille en Rolle. Men vi
se dog, at for JosEPH MEYER, LAACHE, PETERSSON (på Lig), mig
selv er Gennemsnitsvariationen dog kun 1 lille Centimeter,
d. e. en god ! Fingersbred for hele Dåmpningsbredden (12—
12,86). Erstems Tal for en kraftig ung Mand, 13,8, passer
også godt i denne Råkke; endelig er EwALDs Afvigelse for
höjre Grånse, 3 å 4 Cm., i god Harmoni med denne Gruppes
Tal (3,2—4,1). For levende har jo PETERSSON et omtr. 2 Cm.
höjere Tal end på Lig, og denne Forögelse skyldes mårkelig
nok den forögede Afstand af höjre Grånse, medens jeg selv
omvendt har universelt lidt mindre Grånser på levende end
på döde, en Forskel, som sikkert kun er tilfäldig.
Nast i Råkken kommer ScHoTT med Gennemsnitstal på
13 til 15, endelig, som Toppen på Kransekagen, Dr. STRAND-
GAARD med et Tal lidt under 15 for interkostal, lidt over 15
for afdämpet Mathed. Når man regner Tallet 12—13 som det
hyppigst fundne Gennemsnitstal, så er Dr. STRANDGAARD 2 til
23 Cm. höjere oppe. En så stor Gennemsnitsdifferens kan
näppe forklares alene af de ovenfor omtalte mere tilfäldige
Grunde; den må bero på, at Dr. STRANDGAARD konstant mar-
kerer sin Grånse långere ude end de fleste andre, på et Om-
råde, hvor Dåmpningen er så svag, at disse sidste have igno-
reret den. Kun 1 Undersóger, Dr. ScHoTT, nårmer sig for
Totalbreddens Vedkommende Dr. STRANDGAARD, ja hans Tal
for höjre Grånse er endog lidt större end dennes (medens hans
venstre Grånse, 8 å 9,5, passer fortråffeligt med de andres).
Men disse 2 Forfattere ere også de eneste, der (ved Afdåmp-
ning) have fundet tydelig Dåmpning på manubrium og langs
dettes Rand, et Vidnesbyrd om, at de ligge Vågten på Dåmp-
ningsgrader, som andre ikke änse.
1) Ved Perkussion udefra indadtil, hvor Markeringen sker på den udvendige Rand
af Fingeren, når denne rykker ind på dåmpet, får man let et lidt for stort Tal,
idet man sätter Gränsen på et Sted, hvor Fingeren dels har fuld Lunge, dels
af Lunge overdåkket Hjörte uuder sig; omvendt, når man perkuterer udad, fra
det dåmpede ud på det klare.
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
Dr. STRANDGAARD vil måske her bemårke, at hans egne
Tal for Gennemsnitsbredden ikke vare så store, som jeg har
anfört, idet han som Middeltal for Dåmpningsbredden ved Per-
kussion med Afdåmpning anförer Tallet 14 (4+10); dette Re-
sultat kommer han dog kun til ved at eliminere et af sine
normale Tilfälde, under Henvisning til Ligets smeget rigelige
Fedtlag» (Tilfalde Nr 57)!); men i Betragtning af, at Liget
(en Kvinde) dog kun vejede 55000 Gm, — ganske vist med en
Höjde på kun 145 Cm. — föler man sig alt andet end over-
bevist om denne Eliminations Berettigelse; jeg har ganske an-
derledes fede og kraftige mellem mine normale. Jeg vilde i
hans Sted langt snarere have fölt mig fristet til at udskyde et
andet af Tilfäldene, Nr 33; her stammede Liget virkelig fra
et exceptionelt lille, spinkelt og magert Individ, der med en
Långde pá kun 135 Cm. kun vejede 20500 Gm, medens cors
anatomiske Bredde var 8,5 Cm.; elimineres dette nåsten dvårg-
agtige Individ, der viste en Dåmpningsbredde på 13 Cm., bliver
Dr. STRANDGAARDS Gennemsnitstal endog 15,5.
Ved det ringe Antal normalt store "Hjärter, på hvilke Dr.
STRANDGAARDS Tal ere baserede, kunde man måske tro, at et
tilfäldigt bredt, stort og fedt Materiale havde influeret på hans
Gennemsnitstals höje Stórrelse. En nårmere Gennemgåen af
Tilfäldene bekräfter dog ikke denne Formodning; det omvendte
er tvårtimod Tilfäldet: De 7 Ligs Gennemsnitsvågt var således
38570, svingende mellem 20500 og 55000, medens VIERORDT 2)
angiver den gennemsnitlige Vägt for Mand til 65000, for Kvin-
der til 52000 å 56000. Höjden svingede mellem 135 og 162;
VIERORDT ?) har 160 som Middeltal for Kvinder, 165 å 170 for
Mand. Brystbredden, der kun findes noteret for 4, viste for
Kvinderne Tallene 21, 23,5 og 29 Cm., for den ene Mand
28,5 Cm.; 2 vare altså spinkelt, 2 kraftigt byggede. Endelig
vare kun 2 af de 7 Mand, de 5 Kvinder; men alle Under-
sögere finde de störste Mål hos Mand. Alt taler således for,
at Dr. Strandgaards Tal snarest vare Minimumstal.
Men hertil kommer end ydermere, at Dr. STRANDGAARDS
anatomiske Diagnose af Hjärteforstörrelse er altfor rummelig.
Forstörrelsen af Hjårtet beror jo dels på Hypertrofi, dels på
Dilatation. Hvad Hypertrofien angår, så er det klart, at den,
1) Se mit Bill. c.
2) Anatomische, physiologische und physikalische Daten und Tabellen. Jena 1893:
2 Auflage.
— a we
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 13
når den ikke er betydelig, ikke i nåvnevårdig Grad kan for-
Age cors Dimensioner. Hypertrofien af höjre Hjärte beväger
sig nästen altid indenfor så små Tal, at dette er indlysende.
Men også for venstre Ventrikels Vedkommende vil f. Ex. en
Hypertrofi på 4—1 Cm., der dog må kaldes ganske antagelig,
ikke bevirke en Forögelse af Hjärtets Volumen udover det
normale Spillerum, sårligt ikke for Hjärtets Forflades Ved-
kommende; set forfra vil nemlig Fortykkelsen af venstre Ven-
trikelvåg ved denne Hjårtedels Lejring skråt bagtil kun prä-
sentere sig i udtalt perspektivisk Forkortning; det er jo Hjär-
tets Forflade, som vi bestemme ved Perkussionen. En så övet
Undersöger som FRÄNTZEL!) erklärer det da også for aldeles
umuligt at erkende ikke excessive Hypertrofier ved (almin-
delig) Perkussion, en Anskuelse, BIERNACKI?) for nylig har til-
trådt. Det er aldeles overvejende Dilatationen af Hjärtet, der
betinger dets forögede Volumen; men den anatomiske Diagnose
af isär lettere, abnorme Hjårteudvidelser er, som det indröm-
mes fra alle Sider, også af Dr. STRANDGAARD, en sårlig delikat
Ting; RosENBACH kalder den?) »Sache des subjectivsten Ur-
theils»; heraf fölger, at man, isår når man ikke sidder inde
med en stor Övelse, må våre meget versom i sin Diagnose af
Dilatationer, når de ikke ere så betydelige, at de ere utvivl-
somme. Er Dilatationen kun moderat, så må vi rekurrere til
Målene af Organet, specielt også til Ostiernes *) Omfang. Det
er naturligvis vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at opstille
sikre Grånsetal her, anvendelige i det enkelte Tilfalde. Indi-
viduelle Fluktuationer, til Dels afhångige af Individernes for-
skellige Störrelse og Bygning, end videre vexlende Kontrak-
tionstilstand af de forskellige Hjårteafsnit give et ret betyde-
ligt Spillerum for Normen. Men skal vor Dilatationsdiagnose
ikke svåve helt i Luften, så forekommer det mig nödvendigt
kun at anse en moderat Dilatation for patologisk, når Målene
i det mindste overskride de normale Gennemsnitstal. Herved
1) Die idiopathischen Herzvergrösserungen. Berlin 1889, S. 19.
2) VOLKMANNs Samml. N. F. 15/1566 (1896), S. 631.
3) I EULENBUROS Encyklopädie.
4) ROSENBACH lägger isär Vogt på de arterielle Ostiers lumen; men i Betragtning
af, at Hjärtets Dilatation som Regel sker retrogradt — fra Ventrikel, gennem
atrium og ud til Venerne — forekommer det mig dog, nt en Forögelse af de
venöse Ostiers Mål er nok, så bevisende, specielt også for en Dilatation af Ven-
triklerne. Den arterielle Åbning er jo så at sige den förste »Dilatations-Etappe>
i Ventriklen, medens det venöse Ostiums Udvidelse viser, at denne er nået helt
igennem dette Afsnit og i det mindste til Atriets Begyndelse.
14 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
löbe vi muligvis undtagelsesvis den Risiko at overse abnorme
Tilfalde, men sikkert kun sådanne, der stå på Grånsen af Nor-
men. Tilfredsstiller nu Dr. STRANDGAARD den ovenfor nåvnte
Fordring i sin anatomiske Dilatationsdiagnose? Nej langtfra.
VIERORDT angiver i sin bekendte Bog som normale Mid-
deltal for Hjårtets Bredde, svarende til Atrioventrikulärfuren,
9,5 Cm. i kontraheret, 10,8 i moderat og ensformet udvidet
Tilstand. For Orificierne ere hans Tal fölgende: Mitralen
måler hos Månd 10,9, hos Kvinder 10,4, Trikuspidalen 12,7
hos Mänd, 12 hos Kvinder; ostium pulmonale henholdsvis 9,2
og 8,9, ostium aortæ 8 og 7,7. Medregner jeg nu blandt Dr.
STRANDGAARDS Tilfälde de Hjärter til normale i Störrelse, hvor
Diagnosen ikke löd på stårk Dilatation, medens Hjårtets Bredde
ikke overskred 11 Cm., Orificiernes Mål ikke de ovenfor cite-
rede Tal, venstre Ventrikelvåg höjst var 15 Mm., höjres höjst
6, så får jeg foruden de få, han selv betegner som normale,
en hel Råkke til af samme Kategori. !) Hvis man anvender
disse Tilfälde ved Siden af Dr. STRANDGAARDS egne til Be-
stemmelsen af den normale Dämpningsbredde, så vil - hans
Middeltal for denne voxe end yderligere; hans Gennemsnitstal
for den interkostale normale Dåmpningsbredde vil blive 15,5,
svingende mellem 13,5 og 19,5, for den afdämpede endnu
större.
De af Dr. STRANDGAARD anförte normale Tal må således
af mange forskellige Grunde opfattes som Minimumstal.
Jeg skal her endnu göre opmårksom på, at Dr. STRAND-
GAARD viser en höjst iöjnefaldende Tendens til at foröge sine
Gränsers Störrelse, d. e. til at perkutere stadigt »finere», alt
1) Tilfälde 5, 9, 11, 16, 28, 29, 46, 47, 54, 58, 63, 66, 69, 78; de fremhävede
Numre angå Tilfälde, hvor Dr. STe.'s Diagnose löd på »dilatatio levis», i de
andre var Diagnosen kun >Dilatation». Tilfälde 23, 27, 51, 65 og 77, der af
Dr. STR. dels betegnes som let dilaterede, dels som hypertrofiske, höre samme-
steds hen, men ere muligvis ikke medtagne af ham mellem normalt store
Hjärter, fordi de vare dislocerede, i Almindelighed opad: jeg har ikke her
medtaget dem i Beregningen af Dämpningens Bredde. — Ret oplysende for den
Hyppighed, med hvilken Dr. STR. diagnosticerer Hjårteforstörrelse anatomisk,
er en Sammenligning mellem hans Materiale og Sektionerne på Kommunehospi-
talets 2den Afdeling for et tilfäldigt valgt Ar, 1894. Medens Kommunehosp.'s
övede Prosektor mindst 42 Gunge af 122 (hos godt 33 %) finder normalt store
Hjärter hos voxne, så har Dr. STR. maximalt kun 7 Gange hos 63 denne Dia-
gnose, altså hos godt 11 %. (Tallet 63 får jeg ved af Dr. STr.'s Materiale at
eliminere 6 kirurgiske Tilfälde; Kommunehosp.'s Materiale var rent medicinsk.)
Jeg har i övrigt overtydet mig om, at Ligenes Forskel i Alder ikke har influ-
eret på Resultatet; Dr. STR.'s Materialc täller nemlig vel en Del flere over 70
Ar end Kommunehospitalets; men disse sidste viste her ingenlunde foröget Ten-
dens til Hjürteforstörrelse i Sammenligning med de andre Aldersklasser.
— —— m u ——Q— === — -
OM HJARTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 15
som hans Arbejde skrider frem. Blandt hans 38 förste voxne
Individer (indtil Nr 50), hos hvilke Hjärtets anatomiske Tvär-
mål i Horisontalfuren er angivet, er dette gennemsnitlig godt
11,3 Cm.; hertil svarer en gennemsnitlig Afdåmpningsbredde
på 16,6 Cm. Blandt hans 27 sidste voxne (51—78) er Hjär-
tets Tvårmål knap 11,3, medens den gennemsnitlige Bredde
af Dåmpningen her er 19 Cm.; Dåmpningen voxer altså, skönt
Hjärtet knap er så stort i de sidste Tilfälde, med gennem-
snitlig 2,4 Cm. Det er, ligesom om Dr. STRANDGAARD havde
fået »Blod på Tandem, alt som Arbejdet skred frem.
Et Vidnesbyrd om Dr. STRANDGAARDS ualmindelig store
Gränser er også den Hyppighed, med hvilken han finder Hjärte-
dämpninger pá 20 Cm. og derover. Medens for mig en Dämp-
ningsbredde af disse Dimensioner overhovedet hörer til de ret
sjåldne, har Dr. STRANDGAARD denne Bredde hos ikke fårre end
godt 4 af Ligene [14 Gange!) hos 68 voxne]; og ejendomme-
ligt er det også her, hvordan disse store Mål tage Fart, efter
at de förste 50 Tilfälde ere tilbagelagte, uden tilsvarende Gen-
nemesnitsforögelse af cors Breddemål; det findes kun 2 Gange
af 40 (i 5 %) hos de först undersögte mod 12 af 27 (i 44 %)
hos de sidste.
Det kan herefter näppe betvivles, at Dr. STRANDGAARDs
store Mål og usikre Gränser skyldes hans altfor fine» Per-
kussion.
Men, vil man spörge, hvordan går det til, at så vel Dr.
STRANDGAARDS som mine Gränser, der dog öjensynlig afvige
ret betydeligt i Störrelse, afgav korrekte Markeringspunkter
for de indstukne Nåle. Denne Omståndighed kan sikkert ikke
alene forklares ved en Henvisning til Nålenes Konvergens i
Dybden, således som Dr. STRANDGAARD i Övrigt med delvis
Ret har håvdet. Selv om denne Konvergens, isär for venstre
Grånse, kan maskere nogen Uoverensstemmelse, så spiller den
sikkert ikke her den afgörende Rolle, hvad der jo også vilde
forudsätte, at Hjårteranden dannede centrum for thorax’ Krum-
ning på et långere Stykke.
Uden at turde benågte, at Hjärtets Rande ganske undta-
gelsesvis, isår ved deform thorax, kunde »ligge på Lur» efter
en Mängde af de lodrette Nåle, man fra Overfladen indstak i
forskellige Afstande, så tror jeg dog, at man gennemgående,
1) Tif. 3, 38, 51 53, 54, 59, 61, 62, 64, 66, 67, 68, 73, 75.
16 NORD. MED. AEK., 1897, N: 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
og isår for höjre Grånses Vedkommende, kan se bort herfra,
hvorom mere siden. Nej, Gådens Lösning må söges et andet
Sted, nemlig + Dr. Strandgaards og min divergerende Op-
fattelse af Begrebet »Hjårterand». Medens jeg nemlig má give
Dr. STRANDGAARD Ret i, at man, isår for venstre Sides Ved-
kommende, kun uegentlig kan tale om en »Hjårterand», men
snarere om en konvex Sideflade af Hjårtet, så må jeg på den
anden Side håvde, at det er det mest distale Punkt af denne
Flade, som Nålen må ramme tangentialt, for at Markeringen
kan siges at våre vellykket. Men hvordan forholder det sig
her med Dr. STRANDGAARDs Markering? ja for ham passe alle
Nåle, når blot de ramme cors Overflade, selv om det er helt
hen imod Bagfladen; dette godtgör han absolut uimodsigeligt,
hvor han i Nord. med. Ark. 1896, Nr 8, S. 9 omtaler Perpen-
dikulårerne for sit Billede 9, der jo er en Gengivelse af BRAUNEs
Snit. Venstre »Hjärterand» repråsenteres her (se mit Bill. A)
ved e, Tväraxens distale Punkt, og kun 1 Näl, svarende til
Perpendikulären ab, markerer her korrekt. For denne kor-
rekte Gränse, der i Övrigt ved sin Beliggenhed lige indenfor
Papillen godt passer med den af det store Flertal Undersögere
fundne normale Hjärtegränse, har Dr. STRANDGAARD dog aldeles
ikke Öje, men erklårer, at Linje x passer fortråffeligt, skönt
den på hans Billede passerer omtr. 3 Om. (på mit 4) udenfor
den korrekt opfattede Rand og först nåer cor ved Bagfladen;
ja endog for endnu mere perifert beliggende Perpendikulärer,
der ramme cor omtrent i samme Punkt, angiver han, at de
tilfredsstille Nöjagtighedens Fordringer. Heller ikke ved höjre
Gränse er der på BRAUNES Snit en hel Del Punkter, hvor
Perpendikulårer fra Overfladen ramme Hjårte-Tvåraxens distale
Punkt; kun 1 Nål cd er her den korrekte; de mere perifert
beliggende Perpendikulårer nå, blot en Fingersbred långere
ude på thorax, endog aldeles ikke cor.!) Lader man sig nöje
med Dr. STRANDGAARDs »Hjårterand», så forstår man, at hans
Nåle så overraskende ofte trods de store Dimensioner ere gåede
endog indenfor } Cm. fra cor, og så ophörer også Forbavselsen
over, at han, svarende til en Hjårtedåmpning med en Bredde
på 20,5 Cm., finder en tilsvarende Dimension på Hjärtet på
1) Dr. STRANDGAARD har på sit Bill. 10 ladet den omtr. 1 Fingersbred udenfor
den korrekte Grånse indfåldede Perpendikulår nå Perikardiets Udside; ved et
Uheld har han her våret unöjagtig; füldes Perpendikulåren korrekt, så rammer
den 1 Cm. udenfor Perikardiet.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSPORHOLD. 17
11 Cm. (se hans Tavle C, Bill. 2, der er gengivet i I Måle-
stok), medens de i Dåmpningsgrånsen indstukne 11 Nåle alle
sad lige i Perikardiet eller tangerede dettes Udside; Nålene
have sikkert her omkredset cor, der ikke var abnormt bredt, i
ret betydelig Afstand, eller også må Thoraxvåggen have våret
ganske deform, hvad der dog ikke er noteret. Skulde imid-
lertid undtagelsesvis flere af Overfladens Perpendikulårer vir-
kelig tangere Hjärteranden, så blive de dog derfor ikke alle
lige korrekte; det er altid den mindste, Midtlinjen nårmest
liggende Grånse, man + så Tilfålde må foretråkke. Ikke
alene giver denne det mindst fejlagtige Begreb om den ana-
tomiske Grånses Beliggenhed, men den er også fysikalsk set
den korrekteste. "Når vi f. Ex. på BRAUNES Snit (se Bill. A)
forudsåtte, at Linjerne ab og yz ramme venstre Hjårterand,
så ses det let, at der först ved ab bliver et udtalt Spring,
d. e. en Grånse, i de fysikalske Betingelser; Springet betinges,
som ovenfor berört, dels af en pludseligere Aftagen i Lungens
Tykkelse, dels og isår beror det på, at cor först indenfor ab ud-
folder en direkte håmmende Indflydelse på Lungesvingningerne.
Men selv med sin Markeringsmetode har Dr. STRANDGAARD
eårdeles hyppigt fundet for store Hjårtegrånser, isår til höjre.
Hos ikke färre end 20!) fandtes efter hans egen Angivelse de
indstukne Nåle fra 1 til 3 Cm. udenfor Hjärtet, medens kun
i 7?) Grånsen var 1 Cm. eller mere for langt inde. For höjre
Grånse er han 16 Gange gået udenfor Hjårtet, deraf de 5
Gange ganske vist alene med nederste höjre Nål, som han er-
klårer for sårlig vanskelig, medens han kun 2 Gange er gået
indenfor; til venstre var Målet 9 Gange for stort, 5 Gange for
lille. Med Dr. STRANDGAARDS Fordringer til Markeringen vil
dette sige, at han i de omhandlede, for store,%) Tilfälde aldeles
ikke på noget Punkt har nået cor med sine Nåle, selv ikke
ved bageste Rand. Det er i Övrigt let forklarligt, at Dr.
STRANDGAARD så langt oftere gik helt galt af Hjårtet ved höjre
—
1) Egentlig 21, men 1 (Nr 42) udskyder jeg, fordi den til Hjärtet gränsende Lunge
var fortåttet: de andre Tilfålde vare: 3, 7, 9, 11, 18, 20, 23, 28, 33, 40, 54,
60, 63, 66, 67, 69, 73, 74, 76, 77.
2) 8, 12, 19, 24, 26, 30, 49; en 8de (Nr 47) er udskudt, fordi det omgivende
Lungeviiv var gungrånöst.
3) For store Mål maskere i övrigt langt mere en begået Fejl end for små, isär
til höjre. En Markernål, der rammer 1 Cm. udenfor hójre atriums Rand, er
ved Brystkassens udadtil tiltagende Krumning langt oftere Udtryk for en större
Fejl på Overfladen, end en Nål, der rammer 1 Cm. indenfor (se mit Bill. 4,
Linjerne id og gh). Fejlen er langt »árligere» ved for lille Gränse.
Nord. med. arkiv. Ary. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, 'N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
end ved venstre Rand; höjre Hjårterand er som Regel langt
skarpere end venstre og findes jåvnlig udfor et plant eller nå-
sten plant Parti af thorax. Venstre Hjärterand er altid rund
og ligger som Regel udfor et konvex Parti af Brystkassen, i
sin nederste Halvdel; en for langt ude indstukken Nål vil derfor
have langt större Chance for dog at ramme cor til venstre end
til höjre (se BRAUNEs Snit Bill. a med de indfäldede Perpen-
dikulärer til höjre og til venstre).
At Dr. STRANDGAARD i Övrigt ikke er sårdeles fordrings-
fuld til sine Markernåles Nöjagtighed, kan jeg godtgöre med
nogle Exempler, som jeg, selvfölgelig med hans Tilladelse,
har taget fra hans oprindelige Afhandling, som han i sin Tid
var så elskvårdig at låne mig til Gennemsyn. I denne Afhand-
ling er hvert Aftryk af Hjårtedåmpningen ledsaget af et Kyrto-
meterafrids af den tilsvarende thorax, taget i Papillens Höjde;
denne Kombination tillader jåvnlig en Kontrol med Forfatte-
rens Angivelser, der kunne eftergås med Centimetermålet på
Billederne; af Pladshensyn har han des vårre måttet udelade
disse Afrids i Udtoget.
I Tilfälde Nr 40, hvor Forfatteren har givet os et Frysesnit
gennem Liget i Papillärtransversalens Höjde, faldt höjre inter-
kostale Gränse 3,5 Cm. fra linea media!) og angaves at »passe»;
i Virkeligheden faldt den 13 Cm. udenfor Hjårtet, medens ven-
stre Grånse, der ligeledes, i 12 Cm:s Afstand fra linea media,
angaves at våre korrekt, var 2,5 Cm. indenfor den rigtige Hjärte-
rand (se Bill. b). Det må dog indrömmes, at ved venstre Hjårte-
rands stårkt til venstre dislocerede Beliggenhed vilde en nöj-
agtig Markering overhovedet have våret umulig; den nöjagtigste
Nål gennem Tvåraxens venstre Ende afskårer et Stykke af cor.
I Tilf. 57,2) hvor Hjårtet in situ udfor 4de costa var 104 Cm.
bredt, fandtes höjre Grånse i en Afstand af 5,5 til 6 Cm. fra linea
media henholdsvis for interkostal og afdåmpet Perkussion, me-
dens de tilsvarende venstresidige Tal vare henholdsvis 12 til 12,5
Cm.; de indstukne Nåle angaves at passe; men först i en Dybde
af over 11 Cm. fra Overfladen nå de fra Overfladen konverge-
rende Nåle sammen til 101 Cm:s Afstand; så dybt skulde altså
Hjärte-tväraxen have ligget; da der nu ikke var en deform
1) Linea media har jeg bestemt efter den af Dr. STRANDGAARD anförte Papil-
afstand. Billederne b, c, d, e og f ere gengivne i knap !/s af Originalerne, der
ere i naturlig Stôrrelse ; Kyrtometerafridsene ere >omvendte>; de indfäldede Per-
Em. har jeg tilföjet.
3) Se Bill
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 19
thorax, intet Emfysem, og da Patienten dog, trods relativ Vel-
nårethed, kun vejede 55000 Gm, er en så dyb Beliggenhed af
Hjärtet ligefrem utänkelig. [Til Sammenligning skal anföres, at
Bill. b.
2 £ ai
a y -
à å a
e a Un me "od
È Å N F
E a A
e H > 7
Y
ai Q
ES
SÅ mr De i ne agere: e
Dr. STRANDGAARD: Fryse-Tvårsnit af thorax i Højde med 4de costas
Sternal-Ende hos 29-årig Mand.
Höjre afdämpede Gränse angaves 1 Cm. for stor; de andre Gränser >passede»;
denne >Pasning> er dog ret mangelfuld; cor i övrigt disloceret til venstre.
ved BRAUNEs Normalsnit af en 59000 Gm svär Mand, der
ganske vist var meget långere,!) var den pågåldende Afstand
kun 5,5 Cm.] I Tavle 75, med fuldståndig deform thorax,
have vi et ganske omvendt Forhold.?) Svarende til de anförte
Dåmpningsgrånser, der til höjre henholdsvis for interkostal og af-
dåmpet Perkussion var 9 og 10 Cm. fra linea media, til venstre
for bågge 14, angives Hjårtets anatomiske Mål at have våret
13 Cm.; de indstukne Nåle »passede» efter Dr. STRANDGAARD.
Men et 13 Cm. bredt Hjarte lader sig overhovedet ikke an-
1) 178 mod 145 Cm.
1) Se Bill. d, S. 21.
20 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
bringe mellem Nålene, undtagen i en umulig Stilling helt fortil;
og så var her tilmed Emfysem, og Liget, der var af en 77-årig
Mand på 160 Cm:s Längde, vejede dog altid 106 &. Afgräns-
Bill. c.
Dr. STRANDGAARDS Tilfålde Nr. 57.
Hjårtets anatomiske Skrådiameter, målt i situs, udfor 4de costa, 101 Cm. Men
Markernålene, der angaves at >passe», nå först i en umulig Dybde, 11} Cm. fra
Overfladen, sammen til det angivne Mål for cor. Der var intet Emfysem. I en
rimelig Afstand, 6 Cm. fra Overfladen, er Hjärtets Tvåraxe 14—15 Cm. mellem Dr.
STRANDGAARDs Gränser. Et her konstrueret Hjårte på 10) Cm. giver langt mindre
Perkussionsgránser end Dr. STRANDGAARDs (11,5 mod 18,5).
En Del Perpendikulårer ere nedfüldede for at vise henholdsvis Divergensen og
Konvergensen i Dybden.
ningen af Hjärtedämpningen har sikkert i dette Tilfälde våret
meget vanskelig; allerede thorax" betydelige Hvälving må i
og for sig have betinget en udtalt Dåmpning; og så var her
Emfysem og thorax vistnok stiv.
I Tilfalde 49, hvor Hjårtets anatomiske Skråbredde ved
4de costa var 9 Cm., angives det, at til höjre krydsedes Nå-
21
lene fra den interkostale og afdåmpede Grånse 1 Cm. indenfor
Hjärteranden, medens der til venstre fandt en lignende Kryds-
PERKUSSIONSFORHOLD.
ning Sted af Nålene så vel fra den relative, som fra den inter-
OM HJARTETS
out 19[[9 Jam
-01338 pusisjselgy aulog 1 cuaBuruspiige ‘assed 1oa(urT 23321p0] apeprejpur auIosuvIg I ap ju 'sapajya ouglt ypo1q
"TO ET 99 odurique Je (mm at 3p 19 preg Av I uaw ‘ofury 23yesje up pua 110) eu 12384 adden
9X9ISAJ, sjajrelf 107 *mosfjurg Iwa 19p up 30 “(Pp ot) IPUIAN JarVUjdA 491 UD vu apowwejs 92817 gt
pues q ao 1 sopospåny (yN Tersoxsojur So sadwwpje
suapauı “cossede 38 s9403U08 opgin [UJBONIDJUF wos Jadwwpse pa ge WM) ET nu ur apparg 38H
"92 AN 9PIPÍP.L SŒUVVOGNVEIS 20
S N
er Eege Gg
pus?" 3
est Pe e,
AN Teste
er x
vi 7,
wi" pe ar
T S "o
+ Të,
e ve
Mor,
to
prulun
D nur
Gå vi ud fra, at Krydsningen
til höjre var korrekt (se Bill. e, S. 22), så ses det let, at udfor
v. Hjårterand kan der aldeles ikke våre Tale om nogen Kryds-
ning; Afstanden mellem den »relative» og »afdämpede: Nål er
kostale og afdämpede Gränse.
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
her endog 2} Cm.; först langt bag cor, henimod thorax' Bag-
flade, tråffe Nålene sammen. I Tilfalde 33 (se Bill. f) traffe
vi atter en Angivelse om Krydsning af venstresidige Nåle udfor
Hjårteranden ved 4de costa; denne Krydsning kan i Virkelig-
heden ikke have fundet Sted, når Nålene vare perpendikulärt
indförte (se Bill. f). Disse Exempler, der med Lethed kunde
Bill. e.
lin. |mad.
Dr. STRANDGAARDs Tilfålde Nr. 49.
Hjärtets Bredde ved 4de costa in situ 9 Cm. Den interkostale og afdåmpede
Gränses Nåle krydsedes til höjre 1 Cm. indenfor Hjärtets Rand; til venstre traf så vel
den relative som den interkostale og den afdåmpede Grånses Markernåle sammen,
ligeledes 1 Cm. indenfor Hjärtets Rand.
Som det sés, finder der til venstre aldeles ingen Krydsning af Nåle Sted; og
gås der ud fra, at Nålekrydsningen til höjre faldt 1 Cm. indenfor Hjårtets Rand,
så falder f. Ex. venstre relative Grånse ikke 1, men 4 Cm. indenfor cors Tväraxe.
suppleres, ere tilstråkkelige til at vise, at Dr. STRANDGAARDS
Nåle jåvnlig have forvildet sig i uberegnelige Retninger, alt
andet end perpendikuläre på Overfladen. Også denne Om-
ståndighed må göre os varsomme med at fölge ham, når han
fremstiller det som noget ret almindeligt, at »Hjårterandene»
fange Brystoverfladens Perpendikulårer på större Stråkninger.
Dr. STRANDGAARD fandt i de allerfleste af sine Tilfälde
Gränsen ved afdåmpet Perkussion längere ude end ved inter-
kostal; oftest var Forskellen omkring 1 Cm., den kunde våre
mindre, men nåede også undertiden op til 1,5 å 2; Forskellen
|
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 23
var undertiden kun enkeltsidig, undertiden dobbeltsidig. For-
klaringen for dette mårkelige Fund söger Dr. STRANDGAARD
meget sindrigt i, at Afstanden fra cors Overflade til Plessi-
metret er större, når man, som ved Afdämpningen, applicerer
Fingeren på costæ, end når den appliceres mellem dem, som
ved den interkostale; Dåmpningen skulde derfor i förste Til-
Bill. f.
€
2
5
S
E
Le
S
S
lin med
2
3
å
Dr. STRANDGAARDS Tilfålde Nr. 33.
Efter Angivelse Krydsning af den venstresidige afdämpede og relative Grånses
Nåle i Hjärteranden ved 4de costa. Som det sés, er det ikke Tale om Krydsning.
fålde projiceres långere ud end i sidste. Dr. STRANDGAARD
indrómmer dog, at helt forklare Fänomenet kan dette Forhold
ikke; for nogle Tilfäldes Vedkommende söges Forklaringen i,
at den interkostale Perkuesion er foregået mere sagittalt, idet
Interkostalrummets Hvälving udrettedes ved Tryk (!).
Hvad nu först selve Fånomenets Realitet angår, så må
jeg, i Tilslutning til ScHoTT og LAACHE, bestemt benägte nogen-
sinde at have iagttaget noget lignende; jeg har altid fået iden-
tiske Grånser, hvor Ribbenenes Afstand blot nogenledes sikkert
tillod den interkostale Perkussion.
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
Men også Dr. STRANDGAARDS Forklaring af sit Fund holder
ikke Stik for en nårmere Pröve. For det förste kunde den
forögede Aberration ved Afdämpningen + det höjeste nå op til
få Millimeter, og det tilmed kun på stårkt udad skrånende
Overflade og ved meget brede og dybe Interkostalrum; som
Regel måtte det dreje sig om rene Bagateller, som ikke vare
til at konstatere; men dernåst, var Dr. STRANDGAARDS Suppo-
sition rigtig, så måtte Forskellen våre sårlig fremtrådende udfor
venstre Gränse, der jo ligger udfor et ganske anderledes skråt
Parti af Thoraxvåggen end höjre; til höjre måtte ved Bryst-
overfladens plane eller tilnårmelsesvis plane Form de 2 Grånser
jåvnlig falde helt sammen.
Hvad viser nu Dr. STRANDGAARDS Undersögelser for de 49
Tilfalde, i hvilke Forholdet er opgjort? I 29 Tilfalde var For-
skellen större ved höjre end ved venstre Grånse; kun 7 Gange
var venstre afdåmpede Grånse den mest devierende (Tilf. 29,
32, 45, 51, 52, 65, 71); i 8 Tilfälde (35, 37, 49, 55, 57, 62, 72,
73) var Forstörrelsen egal for de 2 Sider; i 5 endelig (30, 33,
39, 44, 66) faldt de 2 Grånser universelt sammen. Hos det
store Flertal fandtes således Forskydningen af den afdåmpede
Grånse udad större til höjre end til venstre; dette taler stärkt
mod Teoriens Gyldighed.!) Nej Årsagen til Dr. STRANDGAARDS
Fund må söges andensteds; og det er nu så heldigt, at han,
sig selv uafvidende, har givet os Nöglen til Gådens Lösning
ved at meddele os Resultaterne af sin interkostale Perkussion
på 2 og 4 Måneders Börn (se Tilf. 31 og 56); da Dr. STRAND-
GAARD foretager denne Perkussion på sin 2den Fingers Negle-
led, og da dette vel ikke er så smalt som et spådt Barns
Interkostalrum, så má han her under sin »interkostale» Perkus-
sion have rört ved de tilgrånsende Ribben; han röber herved,
at han ved denne Perkussionsmåde ikke tilstråkkeligt passer
pá at undgå coste; men herved blive også hans mårkelige
Resultater forklarlige: idet han berörte costæ, har han fået
irradierende Svingninger af Lungen, hvorved han maskerede
det yderste af den interkostale Grånse. Hermed passer det
også, at det overvejende ofte var höjre Hjärtegränse, der gav
1) Et Blik f. Ex. på Dr. STRANDGAARDs Tavle 40 (Bill. b), er i övrigt allerede
tilsträkkeligt til at kuldkaste hans Projektionsteori; til venstre, hvor Projek-
tionen sker stärkt på Skrå, falde de 2 Gränser sammen; til höjre, hvor den
interkostale Grånse projiceres sagittalt fortil, ligger den afdåmpede hele 2 Cm.
långere ude.
OM HIÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 25
den stårste Forskel; denne ligger jo altid nårmest linea
media, på et Sted, hvor Interkostalrummene ere smallere end
ud imod Sideregionen. Om den »sagittale» Perkussion i Inter-
kostalrummet ved Udretning af dettes Form skal jeg siden
udtale mig.
Vi komme nu til Dr. STRANDGAARDS anden Anke mod den
afdämpede Perkussion: den giver et forstörret og forvrånget
Billede af Hjårtets Forflade. Om selve dette factum er jeg
— hvad der i övrigt også fremgår af min Afhandling i Uge-
skriftet — enig med Dr. STR., derimod er jeg det ikke om
Tingens Detaljer, specielt ikke om Forstörrelsens og »For-
vrängningens» Grad.
Vor Uenighed her afhånger for en våsentlig Del af den
forskellige Störrelse, vore Hjårtedåmpningsbilleder have, til
Dels skyldes den også Uenighed om thorax’ Form. Overalt,
hvor Projektionen af Hjärtets Forflade falder på et plant, i
Rygleje horisontalt, Parti af thorax, må Hjärtedämpningens
Gränser kongruere med Hjårtets, forudsat at Dämpningen er
korrekt afsat. Denne Sätnings Sandhed vil vel Dr. STRAND-
GAARD ikke benägte; men han påstår her, at thorax udfor
Hjärterandene som Regel ingensteds er plan, heller ikke til
höjre eller når sternum; han fremhåver, at Sternalenden af
Ribbenene ofte hvålver sig frem i en sagittalt forlöbende Vold
på hver Side af sternum; endelig indrömmer han dog, at der
kan findes en Fladhed af thorax’ Forflade; men heller ikke
denne undtagelsevise Fladhed lader han passere; efter ham er
den i Regelen kun tilsyneladende, idet Blöddelene, navnlig
musc. pector. major, maskere Skeletdelenes Krumning; kun
denne sidste bör man tage Hensyn til, da Blöddelene under
Perkussionen presses ind mod Underlaget af Fingeren. Med
denne Argumentation tror Dr. STRANDGAARD at have modbevist
Brystkassens Fladhed på Midterpartiet fortil. Men hvad sige
nu Anatomerne? I Fölge TırLaux har den benede thorax vel
Form af en Kegle eller Tönde, men den er samtidig affladet
forfra og bagtil. HoLLstEIN angiver, at Brystkassens forreste
Väg på det Parti, der dannes af sternum og de ågte Ribbens-
brusk, er flad eller let hvålvet. Fremmed synes således just
ikke Thoraxskelettets Fladhed at våre for Anatomerne, selv
om den ikke i alle Tilfälde er absolut. Den »stilsyneladende»
Fladhed, som Blöddelene i mange Tilfalde lumsk skulde simu-
lere over den hvålvede benede thorax, kan man dernåst sikkert
26 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISBAEL-ROSENTHAL.
uden Fejl tage som reel; det lykkes nåppe ved det lette Tryk
af den afdåmpende Hånd i nåvnevårdig Grad at forandre Bry-
stets Overflade; Patienterne vilde sikkert også strax protestere
mod et Pres, der forsögte at »forandre Overfladens Form». !)
Efter mine Erfaringer er thorax udfor höjre Hjärtegränse sår-
deles ofte plan eller nåsten plan; undertiden, det indrömmer
jeg gårne, kan den dog her våre i ringe Grad hvålvet; men
falder Dåmpningsgrånsen lige midt pá det hvålvede Parti, så
vil også her Perpendikulåren gå sagittalt og Grånsen på Over-
fladen og i cors Plan våre lige langt borte fra linea media.
Falder Gränsen udenfor det hvålvede Partis Toppunkt, så vil
den konvergere mod Midtlinjen; her gengives Gränsen altså på
Overfladen i lidt foröget Målestok; men Gränsen kan endelig
også falde indenfor Toppunktet; i så Fald divergerer den ind
mod cor, d. e. vi få Gränsen på thorax for lille. Overvejende
ofte — og det gålder isår for normalt store Hjårter — er der
dog for höjre Grånses Vedkommende kun Tale om en Fejl på
Brökdele af en Centimeter.
Dette har jeg i en Räkke Tilfalde overbevist mig om ved
at tage et Afrids af thorax’ Forflade med Kyrtometer og ind-
fälde Perpendikulåren i den fundne Grånse. Men jeg kan også
her henvise til nogle Kyrtometerafrids, stammende fra Dr. STr.
selv. Af disse sidste Afrids har jeg 14, udvalgte af hans
oprindelige Afhandling ganske uden Henblik på det her om-
handlede Spörgsmål; tvårtimod, flere ere sårligt valgte af Hen-
syn til thorax" usådvanlige Konvexitet. Blandt disse 14 var
der nu 9, hvor Fejlens maximum i 6 Cm:s Dybde og 4,5 Cm.
fra linea media til höjre var 0,5 Cm. (6 af disse viste endog
identiske Tal på Overfladen og i Dybden); 2 Gange var Fejlen
1 Cm., 1 Gang 1,5, og kun 2 Gange var Overfladen så stärkt
(abnormt?) krummet, at Målene i den omhandlede Afstand for-
mindskedes betydeligere i Dybden. Når man nu betånker, at
4,5 Cm. stärkt nårmer sig mit maximale Tal for höjre Gränses
normale Afvigelse (mit Gennemsnitstal er her godt 3 Cm.)
medens Fejlen längere inde gennemgående er mindre, ?) når
man end videre tager i Betragtning, at 6 Cm. er en ganske
1) Kun Papillen lader sig let sammentrykke.
?) I Tilfäldet med 1,5 Cm:s Afvigelse, Nr 33, var Målet hos det ualmindelig lille
og spinkle Individ endog identisk pá Overtlade og i Dybde 3 Cm. fra linea
media.
OH HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 27
respektabel Dybde for höjre Hjärterand, !) så tror jeg, man vil
indrömme mig, at jeg ikke har begået nogen stor Fejl ved at
erklåre, at höjre Hjårtegrånse som Regel falder på et plant
Parti og derfor kongruerer i Störrelse med cor; men jeg ind-
römmer, at absolut korrekt er det ikke. Jeg burde have sagt:
ofte er Tallet ganske identisk, ikke sjåldent er der en ringe
Forskel på Grund af en let Konvergens eller Divergens; men
kun ganske undtagelsesvis, ved stårkere Krumning af thorax
helt fortil, bliver Differensen af Betydning i normale Tilfalde;
kun til sådanne har jeg nemlig sigtet, hvor jeg i min Afhand-
ling omtalte höjre Grånses Beliggenhed bag et plant Thorax-
parti. Jeg gör her opmårksom på, at på BRAUNEs Normal-
billede, hvor dog höjre atrium er abnormt udspilet, er Forskellen
i höjre Gränses Afstand fra Midtlinjen på Overfladen og i
Dybden 1 Mm. (4 mod 3,9). At Dr. STRANDGAARD med sine
langt större Perkussionsgrånser kommer til et andet Resultat,
er jo ikke forbavsende.
Det er også til normale Tilfålde, at mine Angivelser om
det Ravucurusske >Horisontalfuremål», fra Hjärtelevervinkel op
igennem 3dje Kostalbrusks Insertion til Hjärtegränsen, referere
sig; aldeles overvejende ofte falder dette Mål, når man kun
bruger de distinkte Grånser, på et plant eller våsentlig plant
Parti af thorax, gengiver altså den tilsvarende Dimension på
cor i väsentlig uforandret Målestok. Dr. STRANDGAARD lader
rigtig nok hånt om dette Mål; han henviser dels til, at han
selv i 10 Tilfälde fandt det perkussoriske Mål fra 1 til 7,5 (!)
Cm. större end det tilsvarende anatomiske, dels refererer han
til JosEPH MEYER, der skulde have fundet en tilsvarende Diffe-
rens på fra 1 til 4,5. Dr. STRANDGAARDs Tal skal jeg lade stå
ved sit Värd; men jeg må nedlågge en Protest mod hans Cite-
ring af J. MEYER her; de Tal hos denne Forfatter, som Dr.
STRANDGAARD anvender, referere sig nemlig aldeles ikke til
Horisontalfurediameteren, men til Hjårtedåmpningens Tvär-
bredde, svarende til höjre Ventrikels ydre Rand, altså til en
Skrådiameter på cor. J. MEYER har kun 1 Gang taget et sig
det Raucarusske nårmende, men noget mere skråtforlöbende
Mål (fra Hjärtelevervinklen og op til Hjårtegrånsen i 3dje ven-
1) PETERSSON, der målte en Råkke horisontale Snit af Lig fra Upsala Musæum,
fandt ved höjre Hjårtegrånse udfor 3dje Interkostalrum et Lungelag varierende
i Tykkelse fra 1,9 til 3 Cm.; lägges hertil 2 Cm. for Brystväggens Tykkelse,
hvad der svarer til Forholdene hos et ret velnåret Individ, så ser man let, at
jeg ikke har stillet mig under for gunstige Betingelser ved at regne med 6 Cm.
28 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
stre Interkostalrum, og her var Differensen —7 Mm. (Dämp-
ningen 12,3 Cm., tilsvarende anatomiske Mål 11,6). Jeg selv
har i 10 på hverandre fölgende, altså ikke udvalgte Tilfalde
på Kommunehospitalets Sektionsstue gjort sammenlignende Be-
stemmelser mellem den omhandlede Dimension på Dåmpnings-
figuren og på cor, der dels måltes in situ, mellem de indstukne
Nåle, dels, efter Udtagelsen, i Atrio-ventrikulårgrånsen. Resul-
taterne vare:
= gun pt
= , Jå anatomi-
am Pa | ft
Grånsen.
1 11 Cm 10 Cm. 11 Cm.
14 > 13,5 > 13,5 >
3 12 > 1 > 11,5 >
4 11 > li > 10 >
5 112 > 11 > Ikke målt ved
Forglemmelse.
6 12,75 > 13 > 12,5 Cm.
7 15 > 15 > 16 >
8 13 » 125 > 13,5 > |
9| 115 > 10 > 10,5 > |
10 11,7 > 11 > 11 >
Som man ser, var Forskellen mellem det Raucurusske Mål
pá Brystoverfladen og den tilsvarende Dimension på Hjärtet
maximalt 1,5 Cm. og det kun 1 Gang, i 6 af de 10 Tilfälde
endog höjst 4 Cm.; dette må, isär i Betragtning af, at en ab-
solut nöjagtig Indförelse af Nålene lodret på Overfladen er ret
vanskelig, kaldes särdeles tilfredsstillende Men isär må jeg
betone, at også den anatomiske Horisontalfure på det udtagne
Hjårte stemte fortråffeligt med det Rauchfuss'ske Mål; oftest
belöb Forskellen sig kun til Millimetre, den maximale Forskel
var 1 Cm. I normale Tilfälde, oftest også ved forstörret Hjärte
og ved ikke deform thorax vil Fejlen sikkert som Regel redu-
cere sig til 1 Cm. eller derunder; så vel överste som nederste
Ende af det Raucarussske Horisontalfuremål, der jo langt mere
er et Långde- end et Tvårmål på thorax, ligger ved distinkte
Grånser kun få, oftest 2 til 3 Cm., fra linea media; her er,
som ovenfor berört, Brystoverfladen overvejende ofte plan.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 29
Men hvor disse Betingelser ikke fyldestgöres, altså ved
abnormt krummet thorax og ved betydelige Hjärteforstörrelser,
isär når disse kombineres, må der naturligvis undtagelsesvis
kunne göre sig större Differenser gåldende; men derfor er
Metoden i sådanne Tilfalde ikke vårdilös; vi ere nemlig ingen-
lunde afskårne fra at danne os et vist Jugement over Fejlen,
idet vi allerede ved Öjemål ret nöje kunne bedömme, om en
i Grånsen indfåldet Perpendikulår konvergerer eller divergerer
fra linea media, og derved få et Holdepunkt at rette os efter;
skulde man i sådanne Undtagelsestilfälde ville have en endnu
sikrere Stötte for Vurderingen af Fejlen, kunde man betjåne
sig af det kyrtometriske Afrids; på dette kunde man fälde
Perpendikulåren i den udmålte Grånse og herved bestemme
dens Håldning mod Midterplanet. Bedömmelsen af, hvor dybt
man skulde ind for at ramme i cors Plan, måtte ganske vist
tages mere omtrentlig; Afstanden fra Overfladen varierer jo
efter Individets Ernäring og Lungelagets Tykkelse. Den förste
kunne vi direkte iagttage; !) for Lungelagets Tykkelse kunde
man i alt Fald finde Gennemsnitsvårdier i de forskellige Inter-
kostalrum og i forskellig Afstand fra linea media.?) Med hvor
stor Nöjagtighed man på denne Måde kunde foretage Korrek-
tionen, skal jeg, da jeg ikke har haft Lejlighed til at göre
den, ikke kunne sige. Men da det overvejende ofte måtte
blive stärkt forstórrede Hjärter, hvis Horisontalfures Ende-
punkter projiceredes udad på skrå, og det i desto höjere Grad,
jo större Hjärtets abnorme Forögelse var, så ses det let, at
Fejlen her, trods alt, dog vilde have ét Gode: den vilde vise
os Hjärtets Forögelse ligesom i Forstörrelsesglas.
I de allerfleste Tilfälde kunne vi dog, som sagt, med til-
fredsstillende Nöjagtighed direkte måle Hjärtebredden på det
Raucarussske Mål. Med Hensyn til den normale Störrelse af
dette sidste, har jeg ikke skiftet Anskuelse; jeg betragter sta-
digt Tal over 12 Cm. med meget mistänksomme Öje, selv om
jeg af Hensyn til Hjärtets normalt varierende Störrelse og i
Betragtning af, at thorax kan våre hvålvet ud for Endepunk-
terne af Linjen, indrómmer, at absolut sikkert er Tallet ikke.
Hensigtsmåssigt vilde det altid våre at notere sig, om Målets
1) Hos middel-ernårede er thorax” Våg fortil gennemsnitlig 2 Cm. tyk.
2) 2 Cm. ved höjre Grånse nedad, 3 ved venstre Grånse opad vilde vel under nor-
male Forhold komme Sandheden når; ved Emfysem måtte naturligvis Afstanden
foröges.
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
Endepunkter faldt på et plant Parti eller ikke; men ét må man
ikke glemme, når man tager RaucHruss's Mål: det må nöje gå
gennem Sternalinsertionen af 3dje costa; tager man det mere
på skrå, får man for store Tal. |
Medens jeg således må hävde, at de normale Hjärtegränser
til höjre for linea media overvejende ofte i Dimensioner på det
nårmeste svare til cor selv, og medens det samme efter min
Erfaring er Tilfäide med RaucHruss's Horisontalfuremål, så má
jeg give Dr. STRANDGAARD min Tilslutning, når han hävder, at
Breddemålet ved 4de costa som Regel er större end det tilsva-
rende på cor — et factum, jeg i Övrigt selv har betonet uden
at gå nårmere ind på det.
Om Graden af denne Forstörrelse er jeg dog ganske uenig
med Dr. STRANDGAARD. Medens denne som paradigma for For-
holdet kun anförer et enkelt Tilfålde, hvor en Skråbredde af
cor på 11 afspejlede sig på thorax i en Dåmpning på 20,5 Cm.
og medens i Tilfålde 57 Forskellen mindst er 7—8 Cm. (101
og 17,5 til 18,5), så må jeg for mit Vedkommende håvde, at
der oftest her kun er Tale om 1 å 2 Cm., i alt Fald ved ikke
betydelig Forstörrelse af cor. Det viser allerede den Omstån-
dighed, at jeg aldeles gennemgående finder venstre Gränse, der
jo er den, der hovedsagelig giver Forstörrelsen, lige udenfor
ictus cordis. !)
Også Josepa MEYERs Resultater stötte mine:
I 5 Tilfålde, hvor den anatomiske Skrábredde var 9—10
Cm., fandt han en Dämpningsbredde varierende mellem 10,5
og 11,4 (Gennemsnit 11,1); i 5 Tilfälde, hvor Diameteren på
cor var 11—12,2, varierede Dåmpningen mellem 11,2 og 15,4
(Gennemsnit 13,3). Regne vi disse 10 Tilfälde til de normale,
så fandt J. MEYER 8 Gange af 10 en Differens på 1 å 1,5;
kun 2 Gange var Forskellen större, henholdsvis 3 og 4,1 Cm.
I de 2 Tilfälde med sikkert forstörret cor afspejlede Dimen-
sioner på henholdsvis 13 og 14 Cm. sig derimod i Dåmpninger
på 16 og 18,5; her var altså en större Forskel, som man også
måtte vånte. Det er altså hovedsagelig forstörrede Hjärter,
som give betydeligere Tilvåxt i Dåmpningen, selv om Tallene
på langt når ikke nå Dr. STRANDGAARDs, der tilmed kun angik
1) På Tvårsnit af thorax af frosne Lig fandt PETERSSON udfor venstre Hjårte-
gränse et Lungelag på henholdsvis 1 og 2 Cm:s Tykkelse, eftersom Snitttet var
lagt 1 Cm. nedenfor eller 2 Cm. ovenfor Mamillårplanet; den indfåldede Per-
pendikulär har med Thoraxvåg som Regel näppe mere end höjst 3 til 4 Cm.
at passere, inden den nåer Hjårtespidsen, ofte mindre.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 31
10 og 11 Cm. brede Hjärter (altså väsentlig normale). Kun
undtagelsesvis er det derimod Tilfäldet ved normalt store Hjär-
ter, og dette afhånger da hovedsagelig af en abnormt krummet
thorax. Jeg skal endnu her tilföje, at den korrekt konstru-
erede Grånse på Braunes Normalbillede (se Bill. A) netop måler
1,5 Cm. mere end den tilsvarende Dimension på cor (henholds-
vis 101 og 113).
Min oprindelige Udtalelse om, at normalt store Hjärter
kun foröge Dåmpningsbredden lidt, tror jeg derfor overvejende
ofte er korrekt; men hvorfor Dr. STRANDGAARD antager, at jeg
ikke tillågger dette Forhold Betydning, er mig ikke klart; jeg
selv har intet udtalt derom. Endnu mindre berettiget er Dr.
STRANDGAARD til at udtale dette om RAUCHFUSS's Långdemål, al
den Stund jeg selv fremhåver, at dette Mål sikkert jåvnlig må
blive indtil flere Centrimetre» längere end cors. I Virkelig-
heden har jeg aldrig tillagt dette Mål sårlig stor Betydning,
men kun i min förste Afhandling medtaget det for Fuldstån-
digheds Skyld.
Med Hensyn til Hjårtelevervinklens Bestemmelse har jeg,
mulig ved en Unöjagtighed i min Tegning, ledet Dr. STRAND-
GAARD på Vildspor; det er nemlig ikke, således som han tror,
den relative. men den absolute Levermathed, som jeg går ud
fra ved Bestemmelsen af Vinklens nederste, horisontale Ben;
på dette Punkt slutter jeg mig til PETERSSON; Erfaringen har
nemlig lårt mig, at man på denne Måde får langt nöjagtigere
Resultater. Jeg bestemmer altså först den absolute Levermat-
hed, applicerer derpå min Finger lige oven for denne, altså på
et relativt mat Område og perkuterer nu indad, indtil denne
relative Mathed pludseligt går over i en langt intensere, som
oftest »absolut», Mathed; i Sammenträffet af denne med den
absolute Levermathed markerer jeg Hjärtelevervinklen, der i
normale Tilfälde ligger når ved höjre Sternalrand, ofte kun et
Par Cm. fra linea media. På denne Måde får jeg som Regel
sårdeles pålidelige Resultater, og sårlig skal jeg betone, at
Markernålen ikke alene er korrekt i Relation til hepar, men
også i Relation til cor; den af J. MEYEr, og i Tilslutning til
ham af Dr. STRANDGAARD, fremhåvede sårlige Vanskelighed ved -
Bestemmelsen af Hjårtelevervinklen, som disse Iagttagere som
Regel fandt for langt ude, har jeg ikke mödt; overvejende ofte
sad min höjre nederste Nål fuldt så korrekt som Markernålene
i de ovenfor beliggende Interkostalrum. Hvorledes dette factum
32 NORD. MED. ARK., 1897, RT 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
skal forklares fysikalsk, skal jeg ikke kunne sige; mulig står
det i Forbindelse med Lungerandens mod Midtlinjen tiltagende
Stumphed; måske det også afhånger af, at Sammenstödet mel-
lem Hjärte og Lever, set forfra, sker foran (og nedenfor) Le-
verens mest konvexe Punkt.
Medens Dr. STRANDGAARD i sin Kritik er sårdeles afvisende
lige over for den afdåmpede Perkussion, stiller han sig ganske
anderledes anerkendende over for den relative Mathed; denne
skulde efter ham afgive en ganske anderledes pålidelig Vej-
ledning for Bestemmelsen af en Hjårteforstörrelse. Denne
relative Mathed vil han dog ikke have opfattet i sin totale
Udsträkning; det er kun dens intenseste Afsnit, således som
det afgrånses ved middelstårk Perkussion, han her anbefaler.
Skönt han nårmere karakteriserer denne relative Matheds In-
tensitet ved, at »mange måske vilde opfatte den som absolut»,
så er det ikke let her at fölge ham; der er altfor meget Spille-
rum for en subjektiv Opfattelse i Vurderingen af denne Dåmp-
ningsgrad; man får endog en til Vished grånsende Sandsynlighed
for, at Dr. STRANDGAARD selv er »ret subjektiv» i Vurderingen,
når man betånker, at han ikke en eneste Gang blandt sine 78
Lig savnede sim intense relative Mathed;") der var nemlig
blandt disse mange gamle Individer med til Dels betydeligt
Emfysem; hos sådanne savnes dog ellers ret jåvnlig en inten-
sere Hjårtedåmpping, ja ikke ganske sjåldent mangler endog:
en overhovedet tydelig Hjårtedåmpning helt, et factum, alle
Klinikere med Erfaring sikkert ville indrömme mig. Forkla-
ringen af dette Forhold må jeg nu overlade Dr. STRANDGAARD;
men jeg vil bestemt håvde, at Dåmpningens Intensitet voxer
ganske anderledes jåvnt her, hvor vi under Perkussionen be-
våge os indenfor selve cors Område, end hvor vi, som ved
Afdämpningen, befinde os ved Organets Rande; så vel prak-
tiske som teoretiske Grunde stötte denne Anskuelse. Selv
om Dr. STRANDGAARD nu måske ikke vil indrómme dette, så.
håvder han dog ikke for den relative Mathed större Skarphed
i Aførånsningen end for Totalmatheden; Grånserne ere for ham
ved enhver Form af Perkussion udviskede, kunde med samme:
Ret såttes 1 Cm. långere inde eller ude (se hans Afh. Nr 8,
S. 2). I en uforligelig Modsåtning til disse Dr. STRANDGAARDS
egne Ord står imidlertid hans »intense» relative Matbed; dens
1) Kun en eneste Gang nåede den »intense> relative Mathed ikke höjere end til
4de costa, ellers kunde den altid mindst eftervises fra 3dje.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 33
höjre og dens överste Gränse findes efter ham normalt henholds-
vis ved venstre Sternalrand og ved 3dje costa; overskrider
den ved ikke tilstedevårende Emfysem disse Grånser det aller-
mindste, ere vi strax inde på det patologiske! Som man ser,
regner Dr. STRANDGAARD endog med hårfine Grånser ved ven-
stre Sternalrand; som om Naturen, uden Hensyn til Brystväg-
gens og Lungernes vexlende Svingningsåvne, elskvårdigt havde
lagt denne til Rette som Ledestjärne for vor Undersügelse.
Dette mårkelige Forsög på at rehabilitere den gamle relative
Mathed söger Dr. STRANDGAARD at stötte på sit Sektionsmate-
riale; dette skulde efter ham vise dels Metodens sikre dia-
gnostiske Kraft selv over for små Hjärteforstôrrelser, dels dens
Overlegenhed over den afdåmpede (og interkostale) Perkus-
sion. Beviskraften i Dr. STRANDGAARDS Materiale er dog af ret
tvivlsom Värdi. Et öjensynligt svagt Punkt er her — som
ovenfor berört — hans anatomiske Diagnose af Hjärteforstör-
relse, der jåvnlig stilles altfor let, i Modstrid med det objek-
tive Grundlag, han giver os i Tallene; her have vi sikkert en
stor Del af Forklaringen for, hvorfor han finder sin relative
Mathed så fortrinligt vejledende; man kunde nåsten få Ind-
trykket af, at Diagnosens våsentlige Fundament i mange Til-
falde mindre er det anatomiske Fund end den relative Matheds
Udstråkning — selv om jeg naturligvis ikke tror, at dette
er sket bevidst. Med et Par Exempler skal jeg belyse dette
med Fare for at tråtte med Tal: I Nr 5 hos en Kvinde på
31500, hvor Diagnosen löd på Hypertrofi og Dilatation af hele
Hjartet, var Hypertrofien (v. Våg 15 Mm.) sikkert ikke til at
erkende perkussorisk, og Dilatationen (Hjärtets Bredde 10 Cm.,
Vagt 240, Långde 9) syntes ret tvivlsom; men den relative
Mathed begyndte, trods et Emfysem, ved 2det costa opad og
til höjre endog 1,5 Cm. til höjre for höjre Sternalrand. Man
skulde altså her efter Dåmpningen have trot på en betydelig
Breddeforögelse af cor. I Nr 27, hos en spinkel, middelstor !)
Kvinde med et ualmindelig lille Hjärte (Längde 9,5, Bredde
7,5, Trikusp. 11, Mitr. 9, aorta og pulmonal. 6,5, Hjärtets Vagt
145, v. Våg 10, h. 2) diagnosticeredes en let Hypertrofi og Di-
latation. Cor var her disloceret opad, (ikke til höjre), og dog
gik den relative Mathed til höjre 1 Cm. indenfor höjre Sternal-
rand (afdåmpet Perkussion gav derimod et i Dr. STRANDGAARDS
1) Hendes Längde var 157 Cm., Vägten 40500 Gm, Brystbredde 22 Cm.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
34 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
Hånd meget lille Tal for h. Grånses Afvigelse fra 1. med., 3
Cm.; Resultatet her passede altså med det anatomiske). Til-
fälde N:r 51, Kvinde, Legemslängde 150, Vägt 45000, viste en
Hjärtebredde på 11, en Längde på 10, Trikusp. var 12, Mitr.
9, Aorta og pulm. 7, v. Ventrikelvåg 10, b. 3. Hjartet dis-
loceret opad (ikke til höjre). Fort e Diagnose er Hypertrophia
& Dilat. levis cord. dextr.; skönt Tallene her ligge indenfor
Normen, når den relat. Mathed dog 4 Cm. til höjre for linea
media og det, skönt der angives at våre Emfysem.
En hel Rakke lignende Tilfälde kunde anföres; men jeg
skal her lade mig nöje med at jåvnföre nogle Tilfälde, der vise,
at Dr. STRANDGAARDs Rubricering af normalt og abnormt er
ret vilkårlig, i alt Fald når man vil holde sig til hans egne
Talangivelser:
N:r 34. Mand. Vågt 44500, Långde 165. Hjärtets Bredde
11, L. 11, Mitral. 10,5, Trikusp. 12, Aorta og Pulmon. 7, v.
Vag 10, h. Våg 2 opföres som et dilat. Hjärte. Relat. Mathed
foröget. (Ikr. II og 1 Cm. indenfor v. Sternalrand.)
Nr 35. Mand. Vägt 38000, Längde 160. Hj. Br. 11,
L. 10, Mitr. 11, Tr.kusp. 13, Aorta og Pulmon. 7, v. Våg 11,
h. 2 regnes til de normale.!) Relat. Mathed normal.
Nr 29. Mand. Vagt 31500, Längde 160. Hj. Br. 11,
L. 9,5, Mitral 10, Tr.kusp 11, Aorta og Pulm. 8, v. Våg 10,
h. 4, regnes til dilaterede. Relativ Mathed udvidet. (C. II og
1 Cm. indenfor v. Sternalrand). |
N:r 18. Mand. Vägt 39500, L. 166. Hj. Br. 11,5, L. 9.
Mitral 10, Tr.kusp. 12. Aorta og Pulmon. 8, v. Våg 12, h. 2
rangerer atter mellem de normale.!) Relat. Mathed endog let
formindsket uden Emfysem.
Nr 5. Kvinde. Vägt 31000, Längde ? Hj. Br. 10, L. 9,
v. Våg 15, h. 3 (Ostierne ej noterede) regnes til dilaterede.
Trods Emfysem betydelig Dilatation af relativ Mathed (opad
Costa II, tilhöjre 1!/2 Cm. udenfor höjre Sternalrand).
Nr 2. Kvinde. Vägt 42500, L. 161. Hj. Br. 11, L. 10
(Ostierne ikke noterede) regnes til normale.
N:r 9. Kvinde. Vägt 33500, L. 158. Hj. Br. 11, L. 9,5,
Mitr. 10, Trikusp. 11,5. Aorta og Pulmon. 8*), v. Våg 15, h.
1) Diagnosen i Tabellen er vel Dilat. Jevis, men Dr. STRANDGAARD benytter Til-
fåldet mellem normale (Nord. Med. Ark. N:r 8. S. 25).
3) Jeg har medtaget Tilfäldet, skönt ost. aortæ var ubetydeligt större end Middel-
tallet for Kvinder, fordi det angives at våre höjre Hjärte, der var dilateret;
de höjresidige Ostiers Tal var normalt.
OM HJARTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 35
4 angives at våre dilateret i hójre Halvdel. Relat. Mathed
föröget (Ikr. II og 1 Cm. indenfor v. Sternalrand).
Disse Exempler vise, at man aldeles ikke udaf Tallene for
Hjärtets Bredde og Längde, men sårlig ikke af den for Ostierne,
kan finde Holdepunkter for Dr. STRANDGAARDS Diagnoseregler.
Heller ikke Hensynet til Individernes Kön eller Bygning kan
her have våret bestemmende. Den eneste Ledetråd, jeg kan
finde, er den relative Matheds Forhold.
Det er i övrigt ikke alene overfor Individernes Hjärter, men
også overfor Individernes Bygning, at Dr. STRANDGAARD ud-
viser Vilkårlighed i Rubriceringen. Her et Par Exempler:
Nr 46. Kvinde. L. 145, Brystbredde 24, Vägt 47500
kaldes »spinkeh.
N:r 78. Kvinde. L. 145, Brystbredde 24, Vagt 36500
kaldes »meget kraftig bygget».
N:r 43. Mand. L. 163, Brystbredde 26,5, Vågt ? kaldes
>kraftig» af Bygning.
N:r 44. Mand. L. 165, Brystbredde 27, Vägt 45000 er
derimod >mager og lille».
Jeg indróminer gårne, at Overgangen mellem spinkle og
kraftige er flydende, Vurderingen mere eller mindre afhångig
af et Skön; men en vis Ensartethed i Opfattelsen má man
dog kunne fordre. Hvor Längden ikke er betydeligt over eller
under Gennemsnittet, forekommer Brystbredden eller endnu
bedre Mammilarcirkumferensen mig at våre en ganske god Ba-
sis for Inddelingen. Dr. STRANDGAARDS Rubricering er i alt Fald
ikke vejledende til Bedömmelsen af de forskellige Perkussions-
metoders Resultater.
De ovenfor omtalte Tilfälde med tvivlsomme Hjärteforstör-
relser, men med meget vexlende relative Matheder, ere for
mig kun et Vidnesbyrd om disse sidstes diagnostiske Insufficiens,
selv i Dr. STRANDGAARDS Hånd. Men hvordan forholder det
sig nu med de utvivlsomme Hjärtedilatationer. Ja her giver
Metoden ofte Vejledning, det indrömmes vel af alle; men
des vårre Vejledningen er ofte meget lidt sikker, hvad Dr.
STRANDGAARDS egne Exempler vise. I N:r 7 lyder den anato-
miske Diagnose på en sårlig stårk Dilatation af höjre atrium,
hvilken altså måtte formodes at våre utvivlsom; det synes jo
også at harmonere godt hermed, at den relative Mathed trods
Emfysem når 1 Cm. til höjre for höjre Sternalrand, opad 2:det
costa. Men Tallene stötte ikke ret Dr. STRANDGAARDS Dia-
36 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
gnose: Hj. Br. 11, Långde 9, Mitral. 9, Trikusp. 11,5, h. Ventr.
4, v. 10, hos en middelstor Kvinde (156 L., Vågt 32000); men
hvad der yderligere taler mod den stårke Atriedilatation, er den
Omständighed, at höjre anatomiske Hjårtegrånse kun nåde
höjre Sternalrand; dette fremgår utvivlsomt af, at den 1 Cm.
udenfor höjre Sternalrand liggende relative Mathed faldt 1 Cm.
udenfor Hjärtegränsen. I Fölge alle Forfatterne overskrider det
normalt store Hjårte h. Sternalrand med 1 til flere Cm. Den
afdämpede Perkussion derimod viste kun en Gränse 4,5 Cm.
til höjre for linea media, et i Dr. STRANDGAARDS Hånd normalt
Tal. Som Modstykke hertil kan jeg anföre Tilfälde N:r 15,
hvor Tallene (Hjårtets Bredde 13, Trikuspidalen 14 hos middel-
stor Mand) utvivlsomt stöttede den også anatomisk diagnosti-
cerede Dilatation af höjre Hjärte; den relative Matheds Gränse
var her henholdsvis C. III og 1 Cm. til venstre for sternum; Dr.
STRANDGAARD skyder ganske vist de normale Gränser her på
et tilstedevärende Emfysem (relativ Levermathed ved 5 costa
hos 78-årig Mand på 42500); men Vurderingen af dettes Ind-
flydelse og specielt dets kliniske Påvisning har nåppe våret let
(se nedenfor. Den afdåmpede Perkussion gav derimod ved
Tallet 6 til höjre i alt Fald stårk Formoding om Udvidning til
højre. I Tilfalde N:r 4 — atter her var der et klinisk näppe
erkendeligt Emfysem !) — maskeredes en sårlig Dilatation af
h. Hjärte ved en ganske normal relativ Hjärtemathed, medens
Afdämpningsgränsen gik 6 Cm. fra linea media hos en mager
Kvinde.
Jeg skal endnu kun omtale et enkelt Tilfälde, N:r 29, fordi
Dr. STRANDGAARD tillågger det en sårlig Beviskraft for, at den
afdämpede Perkussion kan svigte selv ved »betydelig» Dilata-
tion af h. Hjärte, medens Hjärteforstörrelsen råber sig for hans
intense relative Mathed. Hos en Mand, 160 lang, med en
Brystbredde på 24, en Vågt på 31500, altså lidt spinkel og
lille og meget mager, fandtes et Hjärte 11 Cm. bredt, 9,5 langt,
Mitr. 10, Trikusp. 11,5, Aorta og Pulmon. 8, v. Våg 10, h. 4,
Hjärtets Vägt 240. Hvor Forf. foran i sit Arbejde (Afsnit 1, S. 24)
gör Rede for Tilfäldets Detaljer, er hans Diagnose: Dilatatio
cordis levis, inprimis dextr. I Afhandlingens Afsnit 2, hvor
Tilfaldet skal bruges som Angrebsvåben (S. 27), bliver denne
Dilatation först >ret betydelig», for endelig »im Eifer des Vor-
1) Den absolute Levermathed ved 5:te costa lå endog 2,5 Cm. for lavt.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 37
trages» lidt långere nede på samme Side at figurere som »be-
tydelig» Forstårrelse. I Virkeligheden ere de ovenfor omtalte
Tal absolut ikke bevisende for nogen Dilatation.
I Henhold til det anfårte kan jeg ikke indråmme, at Dr.
STRANDGAARD på nogen Måde har bevist den almindelige Per-
kussions Overlegenhed over den »afdåmpede»; tvårtimod! selv
i hans Händer har den sidste jåvnlig givet rigtigere Resultater
end den förste.
Kun, hvor der er Emfysem af Lungerne, indrömmer Dr.
STRANDGAARD, at den relative Mathed tilsyneladende kan svigte,
idet en Forstörrelse af Hjärtet kan give sig Udtryk i en nor-
mal eller endog i en formindsket Hjärtemathed. Ved i Tyd-
ningen af Matheden at tage Hensyn til Emfysemets Tilstede-
vårelse mener han dog, at man som Regel også her kan nå til
en rigtig Vurdering af det fundne. Ligeoverfor et generelt
og derfor klinisk erkendeligt Emfysem må det nu ganske vist
indrömmes, at det omhandlede Moment kan have sin Betyd-
ning, selv om det i det enkelte Tilfälde hyppigt falder meget
vanskeligt at vurdere Forholdet kvantitativt; hvor ofte finde vi
ikke ved udtalt Hjärteforstörrelse en endog betydelig formind-
sket Hjårtemathed; hvordan värdsätte den? Men som langt
våsentligere Vanskelighed fremtråder her det sårdeles hyppige
lokale Emfysem eller Ektasien af forreste Lungerand. Det er
let nok, som Dr. STRANDGAARD, at diagnosticere en sådan på
Sektionsbordet; men når den absolute Hjärtemathed ikke er
tydelig formindsket, — og det vil den jo hyppigt ikke våre
netop ved Hjarteforstörrelse — så unddrager en sådan Ektasi
sig fuldståndigt vor kliniske Erkendelse, og det er dog den,
det kommer an på, når man skal diagnosticere in vivo. Åt nu
Dr. STRANDGAARDS Emfysemer »särdeles ofte» have våret sådanne
lokale Ektasier af de forreste Lungerande, fremgår med al
önskelig Tydelighed af hans Tabeller, der foruden Hjärte-
grånserne også give os Lunge-Levergränsen i höjre Papillär-
linie; denne sidste ligger jåvnligt endog höjere oppe i Tilfålde
med end i sådanne uden Emfysem.
Emfysem diagnosticeredes således anatomisk med en per-
kussorisk Lungelevergrånse ved costa III (i N:r 51), ved Inter-
kostalrum III (i N:r 23), ved costa IV (i N:r 3, 4, 26, 43, 46)
og ved Interkostalrum IV (i N:r 7, 17, 36, 37); omvendt man-
glede Emfysem ved en Lungelevergrånse ved Interkostalrum V
(i N:r 10 og 18), ved costa V (i N:r 11, 12, 33) og ved Inter-
38 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
kostalrum IV (i Nir 27, 29, 31, 40, 62 o. 8. v.). Det var ikke
den forskellige Alder, der betingede den höje Gränse i de
förste, den dybe Grånse i de sidste Tilfälde, idet Individerne
med Emfysem snarest vare de äldste. Det viser sig altså, at
höjre nederste Lungerand hyppigt var udperkuteret höjere oppe
på thorax hos dem med Emfysem end hos Individerne uden
dette; man kan derfor med stor Sandsynlighed formode, at
heller ikke Lungegrånserne bagpå (hvis Stand ikke er noteret)
vare forskudte. Og da den absolute Hjårtemathed hos den
Minoritet af »Emfysematikere», hos hvilke den bestemtes, jåvnlig
fandtes normal (f. Ex. i Tilf. 5, 17, 23, 26), medens den f. Ex.
i Tilf. 11, hos en ganske vist 81-årig Kvinde uden Emfysem
var formindsket, så ses det let, at ethvert klinisk Holdepunkt
for Diagnosen >Emfysem>» i disse Tilfälde svigter. Men det
hindrer ganske vist ikke Dr. STRANDGAARD i at manövrere med
dem på Sektionsborden til bedste for den »intense relative» Mathed.
Jeg ser i denne Redegörelse selvfölgelig bort fra, at Dr.
STRANDGAARD jåvnlig har markeret Lunge-Levergrånsen 1 til
flere Cm. forkert. For Bestemmelsen af denne Gränse, d. e.
for Markeringen af den konvexe Leveroverflades höjeste Parti
håvder han i Övrigt, at man har en korrekt Vejleder i den in-
tense relative Mathed; denne Mathed er efter ham altså en
nöjagtig Genspejling af Leveren, i Modsåtning til Forholdet
med den »totale» Hjärtemathed. Jeg skal ikke her komme ind
på alle de teoretiske Grunde, som Dr. STRANDGAARD anförer
til Forklaring af denne Forskel i Vārdi mellem Leverens og
Hjårtets totale» Matheder; kun 1, den vigtigste, må jeg an-
holde: Dr. STRANDGAARD gör sig skyldig i en Fejltagelse, når
han tror, at forreste Brystvåg er plan i Retningen ovenfra
nedad i Papillärlinien; som det fremgår af ethvert anatomisk
Atlas (f. Ex. BRAUNEs, RIEDINGERs, TILLAUX's Anatomi !)) viser
Brystkassen som Regel i den omhandlede Retning en ganske
vist ikke stårk Konvexitet, der dog hyppigt er stårkere end
den, der findes når sternum i transversal Retning; ved den ofte
ret betydelige Afstand mellem Brystvåggens Overflade og Lever-
konvexitetens Top — en Afstand, der er langt större end den
fra Overfladen til höjre Hjårterand — vil der jåvnlig måtte
göre sig mere eller mindre Konvergens af de indförte Marker-
nåle gåldende. En Fejl på Overfladen vil således let kunne
1) Se Figur g.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 39
formindskes i Dybden. Dr. STRANDGAARD overvurderer den
relative Levermatheds Vårdi.
Men for at vende tilbage til Dr. STRANDGAARDS relative,
intense, Hjårtemathed, så kan jeg ikke någte, at det har
forbavset mig en Del, at han uden Hensyn til talrige er-
farne Klinikeres sårdeles vexlende Anskuelser om den rela-
tive Matheds normale Störrelse, så blindt stoler på sine
Bill. g.
y
Se RD
dé
a (==
or
ell ` | - ——
Ai en REN
TILLAUX.
Lodret segittalt Snit gennem Papillen. Konvergens af Perpendikulärerne.
egne Gränser, og sårlig på höjre Grånse, der uniformt og
skarpt skulde begrånses af v. Sternalrand. Her er han, hvad
han ikke berörer, i Modstrid med de kompetenteste Undersögere,
selv når han vil lägge Akcenten på »Intensiteten» af Dämp-
ningen. Fra adskillige Sider betones det nemlig, at ikke alene
den relative, men endog den absolute Hjårtemathed normalt
kan overskride venstre Sternalrand mere eller mindre; JOSEPH
40 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-BOSENTHAL.
MEYER fremhåver således udtrykkeligt,!) at den absolute Hjärte-
mathed under fuldständig normale Forhold kan nå til midt på
sternum. KROENIG ?) vil endog göre det til Norm, at den
absolute Matheds höjre Grånse begynder ved 4:de venstre
Kostalbrusks Insertion og forlöber skråt nedad til Midtlinien.
MATTERSTOCK 3) fandt hos et ikke ringe Antal sunde höjre ab-
solute Grånse nående til Midten af sternum eller endnu mere
til höjre; Leo") fandt blandt 75 normale Individer 6 Gange en
absolut Hjärtemathed, der nåde ind på Brystbenet. Skönt
jeg for mit eget Vedkommende tror, at isår KROENIG her går
for vidt, så er jeg dog ingenlunde i Tvivl om, at den absolute
Hjärtemathed undtagelsevist kan overskride v. Sternalrand nor-
malt, men isår er det for mig som for så mange andre aldeles
afgjort, at en intens relativ Mathed, der når mere eller mindre
ind på sternum, jåvnlig forekommer hos fuldståndig normale
Individer; dette har jeg ofte haft Lejlighed til at konstatere
selv, hvor en långere Tids ombyggelige Observation ikke ellers
röbede den fjårneste Antydning, hverken subjektivt eller ob-
jektivt, af en Hjårtelidelse. Hyppigst har jeg i sådanne Til-
` falde fundet höjre Hjårtegrånse forlöbende fra 4:de venstre til
6:te höjre Kostalbrusk, altså skråt ned over sternum; men alle
mulige Modifikationer kunne her forekomme. Udtalt relativ
Mathed falder endog hos sunde ikke så ganske sjåldent helt
eller nåsten helt sammen med den »totale», isår hos Börn og
hos fede Individer (Prækordialfedt?); den overskrider i sådanne
Tilfalde undertiden endog höjre Sternalrand. Tager man på
den anden Side i Betänkning, at endog betydelige Hjärte-
forstörrelser, sårlig Udvidelser af h. atrium, ganske eller nåsten
ganske kunne unddrage sig Påvisningen, når man benytter den
almindelige Perkussion, idet den relative Grånse — selv i
Tilfalde uden klinisk efterviseligt Emfysem — findes ved ven-
stre Sternalrand, så forstår man godt den udstrakte Mistillid,
som den relative Mathed nyder som pålidelig Vejleder.
Til Belysning af, hvad jeg lige har udviklet, skal jeg an-
före nogle Exempler, iagttagne i Löbet af nogle Måneder på
Kommunehospitalet.
1) Anf. Sted.
3) Refereret hos BIERNACKI i Sammlung klinischer Vortr. von R. Volkmann.
N. F. N:r 154/155. 1896: Zur Revision einiger Kapitel der physikal. Dia-
gnostik der Brustorgane.
3) Refereret hos BIERNACKI.
4) Refereret hos BIRRNACKI.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 41
Först nogle Tilfalde med Sektion:
1) 64-årig, fed, kraftig Mand. Afdåmpningsmatheden ved 4de
costa målte 5+11,5; der var intet perkutorisk påviseligt Emfysem.
Udtalt relativ Mathed fra 3dje costa og venstre Sternalrand. — Sek-
tionen viste: höjre atrium stårkt udspilet af Blod. RingeEmfysem.
2) 46-årig, ret kraftig Kvinde. Afdämpet Mathed ved 4de costa:
4,5+10; relativ fra venstre Sternalrand og 3dje costa. — Sektion:
dilatatio atrii d. Ringe Emfysem.
3) Middelhôj Mand, middel Bygning. Afdämpet Mathed: 3,5 +
8,5. Betydeligt Emfysem. Relativ Mathed fra 3dje costa og venstre
Sternalrand. — Sektion viste Emfysemet; cor ej forstörret, dog Hyper-
trofi af venstre Ventrikel.
4) Spinkel og mager gammel Kone. Stärkt Lungeemfysem. Afd.
Mathed 3,5+7 ved 4de costa. Relativ Mathed fra 3dje costa og v.
Sternalrand. — Sektion: cor ej forstörret.
5) Mand (Ftisiker) med stor purulent pericarditis og med Dilata-
tion af hójre atrium. 1) Spinkel, emacieret. Kun höjre Grånse kunde
bestemmes, nåde ved Afdåmpning 5,5 Cm. til höjre for linea media;
ingen stårkere relativ Mathed på sternum.
6) Mand, knap middel af Bygning (Mammillarcirkumferens 83).
Afdämpningsmathed 2 Fingersbred til höjre for sternum, på Toppen
af en fortil let konvex Krumning. Ingen relativ Mathed bag sternum.
— Sektion: dilat. atrii dextr. (Hjärtets Bredde 13 Cm.)
7) Mager, spinkel Mand; en venstresidig pleuritis, der fortil nåede
nederse Rand af III costa, umuliggjorde cors Afgränsning nedad og til
venstre. Afdämpet Mathed nåede 4 Cm. til höjre for linea media;
RAUCHFUSS's Horisontaldiameter var 14 Cm. Afstanden i 2det v. Ikr.
7 Cm. Relativ Mathed fra III costa og venstre Sternalrand. Intet
Emfysem. Dette Fund konstateredes sammen med Venepuls nogle
Timer ante mortem. Sektionen viste et cor bovinum (Bredde 15 Cm.,
L. 14, Vågt 800) universelt dilateret, men isår i venstre Halvdel.
1000 Gm Exsudat i v. Pleurasåk. Intet Emfysem.
I disse Tilfalde, i hvilke Sektionsdiagnosen stilledes af
Kommunehospitalets Prosektor, viste Tilf. 1, 2, 6 og 7 ved Af-
dåmpning en udtalt Forögelse af höjre Hjårtegrånses Afstand
fra Midtlinjen (hos Nr 7 desuden en foröget RAucHFUss’s
Diameter), medens den almindelige relative Mathed ikke rö-
bede noget abnormt. Sektionen viste hos alle 4 udtalt Dila-
tation af b. atrium. I Tilfälde 5, hvor det samme var Til-
faldet, fandtes desuden en stor purulent pericarditis; den
1) In vivo Venepuls på Halsen.
42 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
afdåmpede Perkussion viste atter her på rette Vej, medens
almindelig Perkussion lod fuldståndig i Stikken. I Tilfäldene
3 og 4 endelig, hvor der med et betydeligt Emfysem fandtes
normale Afdämpningsgränser, var der udtalt relativ Mathed fra
3dje costa og v. Sternalrand; efter Dr. STRANDGAARD skulde
man altså have våntet Forstörrelse af cor, men Sektionen viste
Hjärtet af normalt Störrelse. — Om nogle af Diagnoserne her
vilde måske Dr. STRANDGAARD, holdende sig til mine tidligere
Udtalelser, nåre Tvivl, fordi de af tilfaldige Grunde ikke ere
ledsagede af Tal; men jeg kan imödegå Tvivlen her ved at
citere nogle Tilfålde, i hvilke Diagnosen dilatatio atrii dextri
allerede kunde stilles sikkert in vivo på Grund af en udtalt
Venepuls på Halsen.
8) Kvinde, mager, middel af Bygning. Stårk Venepuls. Höjre
Grånse ved Afdámpning 5 Cm. fra linea media. 3dje costa og venstre
Sternalrand danne Gränsen for den intense relative Mathed. Intet udtalt
Emfysem. Sektionen viste: total Dilatation af cor (Hjårtets Bredde 13).
9) Meget spinkel og mager ung Kvinde (Mammillar-Cirkumferens
671). Intet Emfysem. Systolisk Venepuls på Halsen. Afdåmpnings-
grånsen ved 4de costa: 4,5 (i höjre Parasternallinje) + 8 (på ganske
plan Grund); relativ Mathed fra 3dje costa og venstre Sternalrand.
I disse 2 Tilfälde se vi den utvivlsomme Dilatation af h.
atrium fuldständigt maskeret for den almindelige Perkussion,
uden at et påviseligt Emfysem kunde våre Syndebuk, medens
Afdämpningsgränsen strax viste på rette Vej. Det samme var
Tilfäldet hos den fölgende Patient, hvis Sygehistorie jeg skal
skizzere lidt fyldigere.
10) Meget mager Kvinde, spinkel (Mammillar-cirkumferens 76), ind-
kom i Maj Måneds Slutning med sukcessivt tiltagende asystoliske Fåno-
mener (hydro-thorax duplex. ascites, meget betydelige Odemer). Steto-
skopien viste en afdämpet Mathed ved 4de costa på 4,5 +8,5, medens
den absolute og relative Mathed begyndte ved venstre Sternalrand;
blöd, systolisk Mislyd; der var intet Emfysem.
9%/, noteres: Venepuls; h. Grünse 5,5 fra linea media ved Afdämp-
ning; ret Lever-Hjärtevinkel; näre Hjårtelyd; ictus 1 Fingersbred inden-
for venstre Dåmpningsgrånse.
15/,. Pulserende, stärkt udvidede Halsvener; meget store Ödemer.
Ved Afdåmpning når Hjártematheden nåsten jugulum. Afdämpnings-
grånserne ere:
I 1ste Interkostalrum: 2,5 + 5,5
> 2det > 5,6 + 9,5
> 3dje > 5,5 + 11,5
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 43
Nedenfor 4de costa hindrede en stärk Tympanisme fra abdomen
Afgråneningen. Dumpe Hjärtelyd. Ictus i 4de Interkostalrum i linea
papillaris. Diuresen 500. Relativ Mathed uforandret fra venstre Ster-
nalrand og 3dje costa.
Il, Afdåmpningsgrånser:
i iste Interkostalrum: 2 + 5
> 2det > 4,5 + 9,5
> 3dje > 5 +11
» 4de > 6,5 + ? (Tympanisme).
Ictus ej fölelig. Horisontalfurediameter 14. Relativ Mathed ufor-
andret fra 3dje costa og venstre Sternalrand; absolut Hjärtemathed fra
4de costa. Diuresen 600.
21/.. Afdämpningsgränser noget formindskede i alle Retninger,
nå nu opad kun til 2det costas Insertion på sternum; Målene ere:
i 2det Interkostalrum: 3,5 + 7,5
> 3dje » 5 + 9,5
> 4de > 6 + ? (Tympanisme)
> Šte » 6 +? >
Ingen ictus. Svagere, men tydelig Venepuls. Uforandrede Ödemer.
Uforandret relativ Mathed.
29/ Efter nogle Dages rigelig Diurese (1200—2500) og under
betydelig subjektiv og objektiv Bedring med Aftagen af Odemerne og
kun Spor til Venepuls ere Målene for Afdåmpningsgrånserne:
i 2det Interkostalrum: 2 + 4,5 (?)
> 3dje > 3,5 + 8,5
> 4de > 3,5 + 9,5
Relativ Mathed ganske uforandret. Horisontalfure 9,5.
9/,. Afdämpningsgränser:
i 2det Interkostalrum: 23 + 5,5
> 3dje > 3 + 7
> 4de > 2,5 + 11 (?) (Tympanisme)
> te > 13 + ? >
Horisontalfure 9,5. Relativ Mathed uforandret.
21/.. Ingen Ödemer; ingen Veneudvidning, ingen Venepuls. Over-
ordentlig meget bedre.
Afdåmpningsgrånser:
i 2det Interkostalrum: 2 + 5,5
> 3dje > 3 +8
> 4de > 23 + 9
> bte > 21 + 9
Horisontalfure 10. Relativ Mathed stadigt fra venstre Sternalrand
og 3dje costa.
44 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-BOSENTHAL.
Der har vistnok her foruden Dilatationen af höjre atrium
våret en Hydro-pericardium. (De meget fjerne Hjårtelyd, ictus’
Svinden, Dåmpningens Udstråkning helt op til jugulum,*) den
stumpe Hjårtelevervinkel, den samtidige seröse Ansamling i
bågge Pleurahuler og i abdomen.) Afdåmpet Perkussion tillod
särdeles smukt at fölge Sygdommens forskellige Faser; men
skönt der intet klinisk påviseligt Emfysem var, så viste al-
mindelig Perkussion under de meget skiftende Forhold en urok-
kelig relativ Mathed fra venstre Sternalrand og fra 3dje costa.
I Modsätning til disse Tilfälde, i hvilke en udtalt For-
störrelse af cor, sårligt af h. atrium, ganske maskeredes for
den relative Mathed, kunde jeg som ovenfor nåvnt anföre en
hel Räkke Tilfälde, i hvilke en intens relativ Mathed overskred
Sternalranden mere eller mindre, uden at der ellers, trods lang
Tids Observation, var et eneste Holdepunkt for en morb. cordis.
Jeg har her hovedsagelig taget Hensyn til höjre Hjärtegränses
Forhold, således som den pråsenterer sig henholdsvis ved Per-
kussion med »Afdämpning og ved almindelig middelstårk Per-
kussion. Det er, som gentagne Gange fremhåvet, sårlig h.
atriums Begrånsning udad, som belyses ved Totalbestemmelsen
af Gränsen. En Dilatation af höjre Ventrikel giver sig der-
imod i og for sig kun i ringere Grad til kende ved Udrykning
af höjre Hjårterand, der jo dannes af höjre atrium, og i Sam-
klang hermed rykker heller ikke den »totale» h. Dåmpnings-
grånse våsentligere udad. Man får herved en Forklaring for,
at selv udtalte Dilatationer af höjre Ventrikel, således som de
f. Ex. sårlig findes ved ukompenserede Mitralfejl, jåvnlig ikke
råbe sig ved höjre Gränse. Derimod er der, hvad Dr. STRAND-
GAARD har en Fortjåneste af at have pointeret, en anden Ret-
ning, i hvilken Hjärtets Dimension fortrinsvis foröges, når höjre
Ventrikel udspiles, nemlig opad og tilvenstre. Som Dr. STRAND-
GAARD angiver, er det FORGET, der först har påvist dette For-
hold; han gör opmårksom på, at höjre Ventrikels nederste
Rand, der hviler på diafragma, möder en naturlig Hindring for
sin Udvidelse nedad og til höjre i dette, medens Udvidelsen
lettere foregåer opad og til venstre, hvor Organet stöder til
Lungerne. Korrektheden af denne Anskuelse har jeg jävnlig
1) Dette Symptom, som Overläge CLAUS HANSSEN fra Bergen på Basis af experi-
mentelle og kliniske Undersögelser har fremhåvet som ejendommeligt for Ansam-
linger i Perikardiet (se Forhandl. på lste nord. an for indvortes Medicin. Göte-
borg 1896, Nord. med. Arkiv, 1896, Tilläggshäftet, S. har jeg flere Gange haft Lejlig-
hed til at vårdsåtte som et godt Tegn, men skal her ikke nårmere komme ind på Sagen.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 45
haft Lejlighed til at konstatere, idet jeg ved Mitralfej), isär
ved sådanne med Kompensationsforstyrrelse, ikke sjåldent uden
andre Abnormiteter i Dåmpningsfiguren, fandt Hjärtematheden
dilateret udad i 2det venstre Interkostalrum.!) De Tal, jeg i
min förste Afhandling anförte som normale for den totale Hjårte-
matheds Afstand fra linea med. i 2det venstre Interkostalrum,
nemlig hyppigst 4!/2 a 5!/2, men svingende mellem 31/2 og 61/2
Cm., anser jeg endnu for våsentlig rigtige; ved ikke deform
thorax vil et Tal på 7 eller derover altid våre meget mis-
tånkeligt for mig og pege i Retning af dilatatio ventriculi dextri.
Også dette kan jeg stötte ved kliniske Erfaringer. Når höjre
atrium således bliver udvidet under en Svigten af Hjärtets
Pumpeåvne, så vil som gennemgående Regel også höjre Ven-
trikel våre udspilet in vivo, idet Stasen retrogradt fortplanter
sig fra Ventrikel og gennem Forkammer og ud i Venerne; en
primär isoleret Sväkkelse af h. Forkammer turde våre yderlig
sjålden. Ved udtalt Dilatation af höjre atrium har jeg i Sam-
klang hermed i Almindelighed også fundet en Forögelse af den
totale Mathed i 2det venstre Interkostalrum. Som Exempel
herpå kan jeg anföre mit Tilfälde 10. Her fulgtes Dimensio-
nerne af höjre totale Grånse og af den opad til venstre smukt
ad; bägge våre abnormt forögede under Asystolien; bägge ryk-
kede de ind samtidig med Bedringen; derimod svigtede også
for höjre Ventrikels Vedkommende ganske den relative, intense
Mathed; under alle Sygdommens Faser vare dens Grånser
uforandrede venstre Sternalrand og 3 costa, og det, skönt Em-
fysem manglede. — Hvor Atriet ikke er påviselig udvidet, er
det naturligvis vanskeligere aldeles sikkert, bortset fra Per-
kussion, at erkende Dilatation af höjre Ventrikel klinisk; ved
ikke kompenserede Mitralfejl er der dog så konstant en Dilata-
tion af höjre Ventrikel, at vi i alvorligere Tilfälde kunne gå
ud fra den som given; i sådanne Tilfålde, der jo klinisk bl. a.
råbe sig ved en udbredt og stärk Hjärteaktion i Forbindelse
med en dårlig Puls (Martius) som Folge af den udvidede
höjre Ventrikels udbredte Beröring med Brystvåggen, finde vi
atter hyppigt den abnormt store Afstand af venstre Hjärte-
grånse opad, medens alm. Perkussion ingenlunde sjåldent lader
1) Ifölge DUNBAR (se BIERNACKI a. St.) skal endog hele venstre absolute Hjårte-
grånse kunne rykke udad ved udelukkende Forstörrelse af höjre Ventrikel; noget
lignende angiver Dr. ANDRESEN (se Diskussionen fra lete nordiske Kongres for
indvortes Medicin. H. T. 1896).
46 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
os i Stikken. Et Exempel skal her anföres: 11) Kvinde, 22
År, meget spinkel og mager (Mammillarcirkumferens 69, Höjde
170). Lille, men regulår Puls; udbredt, stårk impetus cordis;
voussure. Ictus i 4de og 5te Interkostalrum lidt indenfor Pa-
pillen; pråsystolisk frémissement. Präsystolisk Mislyd, Spalt-
ning af 2den Lyd, Akcentuation af 2den pulmonalis. Ingen
Venepuls.
Hjärtedämpning målte: i 2det Interkostalrum: 13⁄4 + 7
» 3dje » 2 + 9
» 4de » 2 +10
» Ste » 114 + 9.
Raucaruss’s Mål: 11,5.
Trods manglende Emfysem relativ intens Mathed fra 3dje
costa og venstre Sternalrand, absolut fra 4de costa og lidt
udenfor Sternalranden. Jeg skal også anföre en Sektion som
Stötte for, at den totale Mathed er en ganske anderledes solid
Vejleder her end den almindelige relative: Hos en Mand med
Dilatation af höjre Ventrikel og atrium in myocarditide viste
Målet på Matheden i 2det venstre Interkostalrum sig at våre
7 Cm., Raucaruss’s Mål 13. Det udtagne Hjärtes Bredde var
13,5 Cm.; Trikuspidalen målte 13,5, Pulmonalen 8,5, Mitralen
10,5, Aorta 8. Der var her ikke Tvivl om Dilatationen af hele
höjre Hjärteafsnit; og dog atter her normale relative Gränser
så vel opad som til höjre, uden klinisk efterviscligt Emfysem.
Se også Tilf. N:r 7, S. 41. Medens jeg således også for höjre
Ventrikels Vedkommende har fundet den totale Mathed på-
lideligere end den almindelige, har jeg aldrig set det omvendte.
Da nu under normale Forhold ikke sjåldent en udtalt relativ
Mathed kan findes i 2det Interkostalrum lige ved sternum, så
ser jeg ikke rettere, end at det jåvnlig må falde ganske over-
ordentlig svårt, for ikke at sige umuligt, at vurdere Betydningen
af dette Fånomen.
Men selv om jeg tror at kunne håvde, at den »totale»
Mathed er en langt sikrere Målestok for Bedömmelsen af cors
Störrelse end den »relative», så har jeg dermed ikke ment og
heller aldrig udtalt, at den afdämpede Perkussion var en ideal
Metode, der med absolut Sikkerhed gav os enhver Oplysning
om Hjårtets Dimensioner. Det fölger ligefrem af, at den kun
giver os Projektionen af Hjärtets Forflade, og det tilmed til Dels
på skrå Grund. Tvivlsomme Forstörrelser af Hjårtet, der heller
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 47
ikke anatomisk kunne vurderes med blot nogenlunde Sikker-
hed, idet Dimensionerne falde indenfor det normale Gennem-
snit, ere ikke tilgångelige for den, lige så lidt som for nogen
som helst anden Undersögelse. Da der ikke gives nogen skarp
Grånse mellem normalt og abnormt, og da individuelle Fluk-
tuationer i Hjärtets Störrelse göre sig gäldende, må man for at
gå nogenlunde sikkert såtte Normens Maximaltal så höjt, at
utvivlsomt lettere Dilatationer ikke sjåldent ikke röbe sig for
Metoden. Derimod vil den som Regel vise os udtalte For-
störrelser af højre Hjårte og det jåvnlig i Tilfälde, hvor den
almindelige Perkussion lader os i Stikken, sårlig også ved
Emfysem. Undtagelsevis kunne dog også udtalte Forstör-
relser af h. Hjårte unddrage sig Metoden. I nogle Tilfålde
beror dette på, at Afgränsningen overhovedet ikke lykkes; i
andre, hvor det gålder Diagnosen af Dilatation af höjre atrium,
kan man af og til, selv om Afgränsningen er lykkedes, få et
normalt Tal; så vidt jeg kan se, beror dette på, at höjre atriums
Volumenforögelse ved Udspilingens Begyndelse först foregår
i Retningen forfra bagtil, d. e. höjre atriums Rand bliver tyk-
kere; först ved den tiltagende Dilatation rykker den udad.
Lige over for Erkendelsen af venstre Hjårtes Forstörrelse yder
Metoden derimod ikke våsentlig mere end den almindelige
Perkussion. Venstre atrium vender som bekendt helt bagtil;
det afspejler sig derfor ikke i Projektionsfiguren af Hjärtets
Forflade. Venstre Ventrikel vender kun fortil med en Brökdel
af sin Overflade; dens Forstörrelse vil derfor kun ufuldståndigt
markeres på thorax, og den vil nok så meget röbe sig ved en
Dislokation af Spidsen nedad og udad, som ved en Forlåggelse
af Dåmpningens Grånse til venstre; den perkussoriske Bestem-
melse af denne, i alt Fald i det apex nårmest liggende nederste
Afsnit, har i mine Händer altid, når der ikke var stärkt Em-
fysem, givet identiske Resultater, hvad enten jeg brugte al-
mindelig eller afdåmpet Perkussion.
Når jeg i hele denne Udvikling har sögt at vise, at den
intense relative Mathed i semiotisk Värdi rangerer under den
totale, så har det naturligvis hermed ikke våret min Mening at
frakende den förste alt Värd. Tvårtimod; jeg erkender gårne,
at den ikke sjåldent leder på rette Vej til Erkendelsen af en
Hjarteforstörrelse, isår når denne er betydelig og der intet
Emfysem er; jeg har jo selv i årevis benyttet den; men dens
vårste Skavanker ere efter min Erfaring dens uberegnelige Lune-
48 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
fuldhed og så dens Usikkerhed i Afgrånsningen, en Usikkerhed,
der er langt större end den, der frembyder sig ved den virke-
lige Grånse. Jeg selv skulde våre mere tilböjelig til, når jeg
som Supplement (se nedenfor) vilde anvende almindelig Per-
kussion, at begrånse mig til den »absolute» Mathed; selv om
denne kun står i direkte Relation til Lungerandenes Forlöb 1),
— og efter Dr. STRANDGAARD's Undersögelser endog kun med
ret ringe Nöjagtighed — så står den dog hyppigt også i in-
direkte Forhold til cors Störrelsc, idet et stort Hjårte bringer
Lungerandene til at retrahere sig; og så har den med alle sine
Mangler en stor Fordel for den relative Mathed: den lader sig
skarpt begrånse; overalt, hvor den intenseste Dåmpning i Prä-
kordiet får tydelig större Lydstyrke, er dens Grånse; i de
enkelte Tilfalde vil der vel kunne våre lidt Nuance i Dåmp-
ningens »Absoluthed»; men i alt Fald er der her en langt större
Garanti for en våsentlig ens Opfattelse end ved den »intense
relative» Mathed. BIERNACKI har da også for nylig?) ganske
kastet Vrag på den almindelige relative Mathed og begrånser
sig i Tilslutning til BAMBERGER o. m. a. til kun at bestemme
den absolute. Men ganske vist, hvor der er ét större Emfysem,
svigter den helt.
Ikke alene for Diagnosen af Forstörrelse af cor over-
hovedet, men også for Erkendelsen af, om det er höjre eller
venstre Hjårte, der er udvidet, tilskriver Dr. STRANDGAARD sin
intense relative Mathed en stor Värdi; var höjre Hjårte alene
eller fortrinsvis forstörret, rykkede Grånsen til höjre eller opad;
skyldtes Forstörrelsen venstre Hjårte, forögedes Matheden til
venstre; ved total Forstörrelse udvidedes Grånserne i alle Ret-
ninger; nogle tilsyneladende Uoverensstemmelser her mener Dr.
STRANDGAARD at kunne bortforklare. Jeg deler nu selvfölgelig
ikke disse Anskuelser bl. a. allerede på Grund af min Uenig-
hed med Dr. STRANDGAARD om Diagnoserne for mange af Til-
fäldene; men at Sagen ikke er så simpel, som han synes at
formode, fremgår af et Par Iagttagelser, som BIERNACKI i sit
oftere nåvnte Arbejde har meddelt; her fandtes sammen med
en betydelig Forstörrelse af venstre Ventrikel, medens höjre
Hjärte aldeles ikke var forstörret, en intens Mathed, der nåde
fra venstre Papil til 1 til 2 Fingersbred til höjre for sternum;
Sektionen viste, at denne Mathed alene afhang af den ikke
1) Dette gör i övrigt også den intense relative Mathed.
2) Anf. Sted.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 49
forstörrede höjre Ventrikel, der under Retraktion af Lunge-
randene var bleven presset fortil mod sternums og thorax's Bag-
flade af den kolossalt forstórrede, men vásentlig bagtil rettede
venstre Ventrikel; ved sin Forögelse i sagittal Retning havde
denne sidste med höjre Ventrikel som Mellemled om jeg så
má sige bevirket en »Afdämpning> af sternum og coste invendig-
fra; det er vel sandsynligt, at en Afdåmpning udefra også havde
givet en Grånse 1 å 2 Fingersbred til höjre for sternum og
derved havde modvirket den fejlagtige Tydning. I den Slags
Tilfålde vilde vel overhovedet kun en Kombination af af-
dåmpet og almindelig Perkussion kunne lede på rette Vej;
dog tår man efter min Overbevisning (se ovenfor) kun til-
lagge Dåmpningen på sternum större Värdi, når den stråk-
ker sig over hele sternums Bredde og er absolut. — At en
Dislokation af venstre Grånse udad ikke altid er afgörende
for Diagnosen dilatatio cordis sin., fremgåer af Anmärkningen
Sid. 44.
Ogsä Afdämpningsgränserne fandt Dr. STRANDGAARD i det
hele og store ret vejledende for Bedömmelsen af, om höjre
eller venstre Hjärte var det forstörrede. Ved afdämpet Per-
kussion fandt han dog 7 Tilfälde af universel Forstörrelse af
cor, i hvilke kun höjre, ikke venstre Grånse var rykket ud.
For Forklaringen af dette Forhold opstiller Dr. STRANDGAARD
en Hypotese om, at Hjärtet mulig undertiden ligger mere til
höjre end sådvanlig. En närmere Betragtning af Tilfäldene
retfårdiggör imidlertid ikke denne originale Anskuelse; 1 af
Tilfaldene, N:r 78, viste så vel anatomisk som (efter STRAND-
GAARD) perkussorisk Tal så når Normen, at dets Rangering
mellem forstörrede Hjärter overhovedet er tvivlsom.!) Et andet
af Tilfaldene, Nr 5, der kun viste en moderat Hypertrofi af
cor, ingen Dilatation,?) må sikkert ligeledes regnes til de nor-
male i Störrelse. Dr. STRANDGAARDS Tal 5,5 + 10 falde også
indenfor hans Norm.
Blandt de resterende 5 viste 2, N:r 17 og 50, en sårlig
stärk Dilatation af höjre atrium; den förste af disse fremböd
kun 1 Cm. Hypertrofi, ingen Dilatation af v. Ventrikel; der var
altså her ingen sårlig Grund til Dislokation af venstre Grånse;
ved N:r 50, hvor Dilatationen af v. Hjårte kun var meget
1) Kvinde: Hjårtets Bredde 11, Längde 10,5. Mitral. 10, Tr.kusp. 12. Aorta og
pulmonal. 7,5; v. Väg 10, h. 3. ETE O nel 6 + 10.
2) Hjärtets Bredde 10, Längde 9, v. Våg 15, h. A
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 4
50 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 4. — E. ISRAEL-ROSENTHAL.
moderat,!) heller ikke. I N:r 46 og 68 var der kun 5 Mm.
Hypertrofi af venstre Ventrikel, ingen Dilatation; det samme
var Tilfäldet i de 7de Tilfälde, N:r 61; i alt Fald vare her de
venstresidige Ostiers Mål indenfor Normen.?) I alle Tilfäldene
var der altså højest en ringe Dilatation af venstre Ventrikel,
og da Väggens Hypertrofi i intet Tilfälde forögede Tykkelsen
med mere end 1 Cm., er det, selv ved normalt Leje af cor,
let forståeligt, at Grånsen ikke rykkede ud.
Dr. STRANDGAARD er ikke enig med mig i, at Bestemmel-
sen af den totale Hjårtemathed byder bedre Holdepunkter for
Vurderingen af en Hjärtesygdoms Forlöb end den almindelige
Perkussions Resultater; han fandt vel ikke själdent ved bägge
Metoder Svingninger i Mathedens Störrelse, der blev mindre
eller större, eftersom der var Bedring eller Forvårrelse; men
den intense relative Mathed reagerede for ham finest her. Jeg
har gjort netop den omvendte Erfaring (se f. Ex. mit Tilfälde 10),
og jeg deler ingenlunde Dr. STRANDGAARDS Anskuelser, når han
på det her omhandlede Område så godt som overhovedet fra-
kender Perkussionen praktisk Betydning under Henvisning til,
at Puls, Ödemer, Diurese, Almentilstand o. s. v. ere langt bedre
Vejledere. Selvfölgelig vil ingen Låge med blot et Lavmål af
praktisk Erfaring undvåre den Stötte, som netop de nåvnte
Momenter give ham for Vurderingen af en hjårtesygs Tilstand;
stod Valget mellem kun at benytte enten dem eller Stetoskopi
overhovedet, så vilde vel så godt som alle kaste Vrag på den
fysikalske Undersögelse. Men heldigvis, det ene udelukker
ikke det andet. Jeg kan forsikre Dr. STRANDGAARD om, at
man ret jåvnlig netop i det praktiske Liv kan få Brug for alle
de Tegn, Semiotiken kan byde os; sårlig når det gålder Vur-
deringen af en terapevtisk Indgriben, er Bedringen i Begyn-
delsen ofte så ringe og Patienternes Udsagn så uklare, at man
må have så mange Momenter med som muligt, og her spiller
efter min Formening netop den perkussoriske Bestemmelse af
hele Hjärtets Forflade, specielt af dens höjre Gränse, en Rolle;
jeg har ofte efter en Gymnastikséance eller efter et Kulsyre-
bad set netop denne Grånse rykke 1 til flere Cm. ind og har
derved fået en Tvivl om deres heldige Indvirkning fjårnet.
GRAINGER STEWART har for nylig (se Sem. med. 1896, 5te Avgust)
1) Kvinde. Hj. Bredde 12, L. 11, Tr.kusp. 13, Mitralen 11, Aorta og pulmon. 8,
v. Våg 13, h. 3.
?) Mand. Mitralen 10,5, Aorta 7,5. Venstre Vig 15 Mm.
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 51
også betonet Perkussionens Vård for at bedömme terapevtiske
Virkninger ved Hjårtesydomme.
Dr. STRANDGAARD er ved Omtalen af Hjärtedämpningens
vexlende Störrelse hos samme Individ også kommen ind på
THEODOR Scuorts Undersögelser over akute Overansträngelsers
Indflydelse på normale Hjärter. Han omtaler först ScHoTTs
»mårkelige» Päständ, at han ved afdämpet Perkussion har kun-
net påvise Udvidelse af Hjärtedämpningen i alle Retninger på
2 à 21/2 Cm. efter et anstrångende Arbejde på 1 til 2 Minutter;
efter dernäst at have betonet, at den Tanke, at et sundt Hjärte
skulde reagere så stärkt på en så kortvarig Ansträngelse, i og
for sig er så stridende mod al sund Fornuft, at den nåppe
trånger til Gendrivelse, indlader han sig dog på en sådan, for
så vidt som han har ladet et Par sunde Individer i et Par Mi-
nutter göre Gymnastik, indtil de bleve dyspnöiske. Resultatet
var: ingen Forandring af Hjärtematheden. Jeg selv har på et
Par veltrånerede Cykleryttere undersögt Hjårtematheden umid-
delbart för og omtr. 10 Minutter efter et forceret Vådderidt på
1 Mil; også jeg fik negativt Resultat; men ikke desto mindre
fölte jeg mig ingenlunde beföjet til, således som min unge
Kollega, raskvåk at erkläre ScHotts Angivelser for absurde.
Mine Forsögs ved det negative Resultat ringe Antal, Indivi-
dernes gode Tränering og de 10 Minutter, der vare hengäede
mellem Ansträngelsen og Observeringens Begyndelse, gjorde
mig noget mere tilbageholdende, isär da jeg kendte TH. ScHoTTs
Afhandling *) närmere, — hvad Dr. STRANDGAARD üjensynlig ikke
har gjort. ScHoTT angiver nemlig ingensteds, at 1 å 2 Minutters
ansträngende Arbejde (Brydning) influerer på normale Hjärters
Dämpning; han betoner udtrykkelig, at det ikke er tilstråkke-
ligt, at Pulsens og Respirationens Frekvens foröges; der må
have våret virkelig Dyspnö i nogle Minutter, förend Tegnene
på den akute Hjärteudvidelse begynde at mälde sig. Hans
Undersögelsesindivider brydes da også en hel Råkke Gange, Slag
i Slag, i Perioder på indtil 10 Minutter, med kortvarige mellem-
liggende Hvilepavser, i hvilke Hjårtets sukcessive Dilatation
konstateres. Särlig udtalt blev Virkningen, da han midt i
Brydningsperioderne lod Individerne sammensnöre Taljen stårkt
med en Rem. Hjårtedilatationen konstateredes i Övrigt ikke
alene ved afdämpet Perkussion, men også (af en anden Låge)
1) Zur akuten Überanstrengung des Herzens. Verhandl. d. IX Congr. f. innere Me-
dicin zu Wien. 1890.
52 NORD. MED. ARK., 1897, NIR 4. — E. ISRAEL-KOSENTHAL.
ved almindelig Perkussion; den konstateredes yderligere ved
Dislokationen af ictus, der rykkede indtil 4 Cm. og mere udad;
Pulsen blev ikke alene hurtig, men ved fortsat Brydning til Dels
endog uregelmåssig og filiform (Sfygmogrammer), medens der
kom Cyanose og Synken af Blodtrykket (indtil 30 Mm. Kvik-
sölv) målt med Sfygmomanometer). Lige over for disse facta
smage Dr. STRANDGAARDs ovenfor berörte Udtalelser lidt af en
Kamp med Vejrmöller — og af en let vunden Sejr over disse.
Han kunde höjst have stillet sig lidt skeptisk ligeoverfor ScHoTTs
Undersögelsesindividers normale myokardium, skönt man vel
på Forhånd må tro denne, når han erklårer dem så vel ana-
mnestisk som objektivt frie for ethvert Tegn på Hjartelidelse.
Medens den afdåmpede Perkussion jo ikke har fundet Nåde
for Dr. STRANDGAARDs Öjne, ser han med lidt mildere Blikke
på den interkostale Perkussions Resultater, hovedsagelig fordi
den — ganske vist ved fejlagtig Brug — gav ham mindre
Gränser. En ganske ejendommelig Grund til at foretråkke
denne sidste har han dog ved Siden af; efter ham frembyder
nemlig den interkostale Perkussion den »betydelige Fordel»,
at man ved et Pres med Plessimetret eller Fingeren kan af-
flade Interkostalrummene, hvor de ere hvålvede; man skulde
herved blive i stand til at perkutere mere eller mindre i sagittal
Retning selv på skrå, konvexe Partier af Brystkassen. Den
»Fordel», Dr. STRANDGAARD lover sig heraf, turde dog våre ret
illusorisk; han har näppe prövet på en sådan »Affladning» in
vivo; det eneste, han vil opnå, er Patientens Protest mod »Ind-
boringen» og så en mere eller mindre »tangential» Perkussion
med dertil knyttet artificiel Dåmpning på den väsentlig ufor-
andrede Overflade. Så »modellerbar» er thorax virkelig ikke,
selv ikke i Interkostalrummene.
Idet jeg slutter denne Afhandling, der ved Forholdenes
Natur er kommen til at forme sig som en Kritik af Dr. STRAND-
GAARDS Arbejde, skylder jeg ham dog udtrykkelig at betone,
at jeg i ovenstående våsentlig har måttet opholde mig ved
dets efter min Formening mindre heldige Sider. Men selv om
jeg ikke deler de 2 Prisdommeres, Proff. Rersz's og GRAMS,
Mening om hans Arbejdes Värd, så er jeg ikke blind for, at
jeg står overfor en ung Kollega med en ikke almindelig Energi
og Begavelse. Som et sårligt Fortrin ved hans Afhandling er
det mig en Gläde at fremhåve dets gennemförte Konsekvens
og så de oplysende Aftryk af Hjårtematheden, som han på en
OM HJÄRTETS PERKUSSIONSFORHOLD. 53
eindrig Måde har overfört fra sine Bläkstiftstegninger på thorax.
Jeg kan også indrömme Dr. STRANDGAARD, at der er noget
berettiget i mange af hans Anker mod Totalbestemmelsen af
Hjärtets Forflade; kun er han des värre, til Dels ved en uheldig
Anvendelse af Metoden, kommen til at se Manglerne i For-
störrelsesglas, medens han lige over for den relative Matheds
langt större Fejl har vendt Kikkerten om.
Å priori skulde det ikke synes tvivlsomt, at, når man over-
hovedet kan bestemme Projektionsfiguren af hele Hjårtets For-
flade, så må der i alt Fald våre vundet noget i Sammenligning
med det, den åldre Metode gav; ti hvad enten vi anvende den
afdámpede, den interkostale eller PETERSSONs lette Perkussion,
så eliminere vi ved disse en Fejlkilde, med hvilke den alminde-
lige Perkussion arbejder. Denne Fejlkilde, Brystskelettets og
Lungernes yderst vexlende Svingningsåvne, med den dertil
knyttede variable Maskering af Grånserne, lader sig aldeles
ikke beregne i sine Virkninger; den gör endog jåvnlig betyde-
lige Forstörrelser af de Hjårteafsnit, der vende fortil, utilgånge-
lige for Perkussionen. Ved Bestemmelsen af Hjärtets totale
Mathed ere vi ikke således henviste til at slutte fra en tilfåldig
Brökdel af Hjärtets Forflades Projektionsfigur.
Selv om det må indrömmes, at denne sidste ikke giver os
våsentlig bedre Oplysning om de mere bagtil rettede Dele af
Hjärtet end den almindelige Perkussion, selv om det må an-
erkendes, at Projektionsfiguren af Hjärtets Forflade ikke på
alle Punkter og altid er identisk med Hjärtets Forflade, så
betegne >Totalmetoderne» utvivlsomt et Skridt fremad på Ex-
plorationsteknikens Område. Når min lårde Kollega föler sig
foranlediget til, med et Citat af Baco, at råbe Vagt i Gevär
mod dette Fremskridt, må jeg dog — med al Anerkendelse
af berettiget Skepsis — göre ham opmårksom på, at man ved
at have »for meget Bly i Tanken» let bliver en laudator tem-
poris acti; og det vilde hverken passe for hans ubestridelige
Dygtighed eller for hans Alder.
Stockholm 1897. Kongl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 5.
Nordisk medicinsk literatur från 1896.
Normal anatomi, fysiologi och biologisk kemi: Epw.
CLASON: Om lungorna och sinus pulmonum hos människan. — R. BERGH:
Symbolæ ad cognitionem genitalium externorum foemineorum. II. — I.
AUG. HAMMAR: Ueber einen primären Zusammenhang zwischen den Fur-
chungszellen des Seeigeleies. — I. AUG. HAMMAR: Om förekomsten af ett
primärt protoplasmatiskt sammanhang mellan åggets klyfningsceller.
EDW. CLASON: Om lungorna och sinus pulmonum hos människan.
Upsala låkareför. förh., ny följd, bd 1, s. 448.
Förf. anser benåmningen sinus pulmonum beråttigad för den för-
djupning, till hvilken hilus pulm. bildar porten, och i hvilken bronkerna
och kårlen undergå sin första förgrening, innan de intråda i lungsub-
stansen. Denna grop nåstan försvinner på uttagna och sammandragna
lungor, hvilka befinna sig i elastiskt jämnviktsläge, men finnas under
lifvet, likasom de fullt tydligt framträda på preparat, torkade efter
BRUNETTIS metod.
Sin skildring af lungornas sinus inleder förf. med en öfversikt af
angränsande lungdelars yttre anatomiska förhållande. Jämte en kritik
af den hithörande nomenklaturen, som han anser delvis vilseledande
och otillräcklig för en rått uppfattning af lungans form och låge. Han
föredrager benåmningen fissura för incis. interlobaris och beskrifver
dessa fissurers utbredning samt de af dem skilda Innglobernas form-
och storleksförbållanden, hvarjåmte han beriktigar ytprojektionen af dessa
fissurer, specielt af högra lungans fissura brevis. Afven formerna för
de s. k. sekundåra fissurerna granskas till sin utbredning och uppkomst
å människolungor. Fiss. diaphragmatica, som på högra lungan lateralt
begränsar bronchus cardiacus och hos däggdjuren år mycket vanlig,
skiljande lobus infracardiacus, har han på 11 lungpreparat från full-
vuxna kvinnor funnit 6 gånger, och dårvid samtidigt å motsvarande
stålle på vånstra lungan 4 gånger; då denna fissur saknades på samt-
liga tillgängliga barn- och manliga lungor, anser forf. troligt, att dess
förekomst står i samband med hopsnöringen af nedre bröstkorgen genom
hårdt åtdragna kjolband och snörlif. Att fissura brevis sinistra oftast
saknas, beror på sekundär sammanlóduing. Att fissurerna för öfrigt
till låge, form och djup åro beroende af bronkialtrådets förgreningar
och ej af lungformen, dårför lemnar han bevis hemtade från till for-
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 5. — LITERATUR.
men förändrade lungor tillhörande bröstkorgar med kyfos och skolios.
Fissurernas funktionela betydelse anser förf. otvifvelaktigt vara den, att
tillåta fri förskjutning af skilda lungdelar emot hvarandra vid rörelser,
som medföra en föråndrad krökning af ryggraden i bröstregionen. Lun-
gornas uppdelning i lober skulle sålunda vara beroende af ryggradens
större eller mindre bójlighet. I samband härmed granskar forf. den
komparativa anatomiska literaturens wuppgifter om lungornas lobering
hos dåggdjuren och finner med ledning af tillgångliga lungpreparat
bekråftelse på denna sin åsikt om fissurernas funktion. Efter nårmare
granskning af handböckernas uppgifter om förekomsten af oloberade
lungor anger han, till belysande af detta sammanhang, en öfversiktlig
indelning af däggdjuren med loberade lungor uti fyra grupper. Invånd-
ningen att fissurerna redan uppstå under en så tidig period af foster-
lifvet, då omöjligen ryggradsrörelse kunna framkalla dem, besvarar förf.
med hänvisning till »efterlåmpningen» och årftligheten samt möjligen
beroende af den ventralt konkava kroppsstållningen under uterina lifvet.
Hilus pulmonis år till omkretsen nårmast att likna vid ett halft
korthjårta med spetsen nedåt och den raka delningslinien motsvarande
dess bakre rand. Sinus’ låge år dorsolateralt om hilus och vidgas, i
synnerhet nedåt, mot sin botten. Dess våggar likasom dess botten åro
mer eller mindre ojåmna af de rundade åndtapparna på inskjutande
lunglobuli, mellan hvilka luftrörs- och kårlgrenarna ingå i lungvåfnaden.
En del af dessa tappar förena sig i hvardera sinus på dess botten och
fråmre vågg till en kullrig ås, som uppdelar botten i tvånne gropar,
en öfre och en undre, — påminnande om den midtås af barksubstans,
som delar njurens sinus i en öfre och en nedre del. En närmare
beskrifning lemnas å öfre djupdifferenserna för vånstra och högra lun-
gans sinus samt öfver de i sinus, i hilus och radix pulmonis ingående
olika bildningarnas förgreningar och relativa topografi. De morfolo-
giska orsakerna till de för båda lungorna gållande hit hörande olik-
heterna härleder forf. därifrån, att högra lungan ligger närmare rygg-
raden och medianplanet än den vänstra, att trachea vid sitt delningsställe
vanligen ligger med sin midtaxel något till höger om medianplanet,
samt att art. pulmonalis hel och hållen ligger till vänster om samma
plan. Att i enlighet med AEBYs skema öfver bronkialträdet hos män-
niskan fastslå första högra bronkgrenen såsom eparteriel i motsats mot
de öfriga i båda lungorna såsom hyparteriela, därtill anser han skil-
naden i lägeförbållandet vara altför obetydlig, likasom det ej kan vara
berättigadt att härpå stödja den homologi mellan bronkernas grenar
samt de däraf uppburna loberna, som detta skema lemnar. Lung-
venernas egendomliga, ytliga anordning utefter sinusväggarna anser förf.
ega betydelse att främja det venösa blodets återströmmande från lungan
till hjärtat, likasom sinusgroparnas förstoring vid hvarje inspiration
vidgar venerna och sålunda insuger blod från den omgifvande lung-
våfnaden: mediastinalhålan med sitt negativa tryck kommer att omfatta
det mest centrala partiet af lungan, dess sinusgrop.
Rörande en mängd öfriga detaljer af stort intresse får jag bänvisa
till afhandlingen.
Alb. Lindström.
NORMAL ANATOMI, FYSIOLOGI OCH BIOLOGISK KEMI. 3
R. BERGH: noise ad cognitionem pose externorum foemi-
neorum. II. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S. 1053.
Denne Meddelelse er en Fortsättelse af det under samme Titel
som I. Afdeling i samme Tidsskrifts R. 4, Bd 2, S. 825—837 offent-
liggjorte Arbejde, der har våret refereret her i Arkivet.
I Afdeling II, som her skal refereres, begynder Forf. med nogle
korte Bemärkninger om Homologien mellem den kvindelige og den
mandlige urethra. Dernäst beskriver han först vestibulum og Nym-
ferne, hvorved han stötter sig på et meget stort Materiale af Under-
sögelser fra de ham underlagte Hospitalsafdelinger (omtr. 3000 Indi-
vider undersögte); foruden normale morfologiske Forhold omtales også
de fundne Afvigelser indgående. Endelig omtales hymen og de hyme-
nale Karunkler under samme Synspunkter; for Karunklernes Vedkom-
mende går han også ind på deres Udvikling og deres deraf fölgende
retsmedicinske Betydning.
Ditlevsen.
1. AUG. HAMMAR: Ueber einen primären Zusammenhang zwischen den
Furchungszellen des Seeigeleies. Arch. f. mikr. Anatomie, bd 47, 1896.
H. studerade sjöborräggets utveckling. Han fann då, att klyfnings-
cellerna i lefvande tillstånd äro omgifna och sammanhållna af ett fint,
byalint, gemensamt plasmalager, som framtråder omkring den korniga
protoplasman såsom en tunn linie. Denna ektoplasmatiska membran
låt sig påvisa från det befruktade, oklufna åggets stadium ånda in i
blastula- och gastrula-stadierna. Den var alltid vål skild från befrukt-
ningshinnan. Afven uti fixerade och färgade preparat (sublimat, HEI-
DENHAINs järnhematoxylin) framträdde detta skikt. Förf. tillskrifver
det samma en viss utvecklingsmekanisk betydelse, varande uttrycket för
det sammanhang mellan klyfningscellerna, som åtskilliga forskare antaga
vid den normala åggklyfningsprocessen vara för handen.
I. AUG. HAMMAR: Om förekomsten af ett primärt protoplasmatiskt
sammanhang mellan äggets klyfningseeller. Upsala läkareför. förh.,
ny följd, bd 2, s. 47.
H. meddelar bår resultaten af sina fortsatta undersökningar af det
ektoplasmatiska lager, som han först studerat vid sjöborråggets utveck-
ling. Han har dårvid kunnat konstatera ett liknande protoplasmatiskt
sammanhang mellan klyfningscellerna i ågg, tillhörande de olika everte-
bratgrupperna. Klyfningscellerna äro omgifna af en fin konturlinie,
som af förf. uppfattas såsom en ektoplasmatisk membran. Uti vissa
ägg låter denna bildning sig påvisa ända in i gastrulastadiet. Afven
uti kaninens vesicula blastodermica finner han en dylik fin membran,
förenande såväl ektoderm- som entodermcellerna.. På grund af de
gjorda fynden anser H. såsom sannolikt, att ett protoplasmatiskt sam-
manhang mellan cellerna kvarstår vid hvarje normal åggklyfning.
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
Patologisk anatomi, allmån patologi och bakteriologi:
Torvo FORSSTROM: Atresia oesophagi-tapani. (Ett fall af atresia æso-
phagi.) — R. FALTIN: Bidrag till frågan om vägarna för bacterium coli
commune's intrångande i blåsan. Försök till frågans experimentela lösning
med speciel hänsyn till möjligheten af en direkt genomvandring från rec-
tum. — TAAV. LAITINEN: Lisiå bakterikemiallisten tutkimusten alalta. —
TAAV. LAITINEN: Sananen muutamista bakteriotoksiineista ja niiden vaiku-
tuksista hermostoon.
TOIVO FORSSTRÖM: Atresia Wd deier (Ett fall af atresia
oesophagi.) Duodecim n:r 4, s. 85. Med 2 taflor.
Förf. har obducerat ett 11 dagar gammalt barn, som under sin
lifstid ej förmådde svålja någonting. Kroppen mycket afmagrad, nor-
malt utvecklad, utom osophagus, som var delad i 2 fullkomligt från
hvarandra skilda delar, af hvilka öfre delen var 3 cm. lång och 1 cm.
i diameter; denna öfre del med sina normalt utvecklade väggar bil-
dade en fortsåttning till pharynx och bildade nedåt en tillsluten såck-
botten, 2 cm. ofvanom tracheas bifurkationsstålle i jämnhöjd med 11:te
broskringen. Det rudimentåra nedre partiet var 5 cm. långt och 2
till 3 mm. i diameter. I dess tunna vägg fans endast det longitudi-
nela muskellagret; det cirkulära muskellagret saknades totalt. Oeso-
phagi nedre del genomborrade diafragmat på vanligt sått och öfvergick
i cardia, och dess öfre ånde kommunicerade med trachea, på hvars
bakre vågg man kunde följa longitudinela muskelfibrer ånda till larynx.
Ventrikelslemhinnan normal, betåckt med grönaktigt slem. I tarmarna
rester af meconium af vanlig färg. Ventrikeln och tarmarna innehålla
luft i betydlig mängd. Urinsekretionen under lifstiden ytterst liten.
Taav. Laitinen.
R. FALTIN: Bidrag till frågan om vägarna för bacterium coli com-
mune”s inträngande i blåsan. Försök till frågans experimentela
lösning med speciel hänsyn till möjligheten af en direkt genom-
vandring från rectum. Akademisk afhandling. Helsingfors 1896, 143 s.
och 1 tafla.
Sedan den vanliga tarmbakteriens betydelse för urinvägarnas pato-
logi blifvit ädagalagd, uppstod helt naturligt den tanken, att under
vissa omständigheter en infektion af urinvägarna kunde utgä frän tarm-
kanalen. WREDEN antog på grund af sina djurförsök, att en direkt
genomvandring af tarmbakterier frän rectum till bläsan med konsekutiv
cystit redan efter lätta lesioner af recti slemhinna kunde komma till
ständ. POSNER och LEWIN ästadkommo hos kaniner genom sutur af
anus en konstgjord obstipation och konstaterade efter detta ingrepp en
formlig öfversvämning af blodmassan med tarmbakterier, hvilka under
vissa förbållanden kunde passera njurarna och sålunda infektera urin-
vägarna. En genomvandring af bakterier genom blåsvåggen, väl ej
från tarmen, men från en intra- eller extra-peritoneal infektionshård i
PATOLOGISK ANATOMI, ALLMÄN PATOLOGI OCH BAKTERIOLOGI. 5
blåsans närhet antogs slutligen af REYMOND på grund af kliniska och
experimentela rön såsom möjlig.
I föreliggande, rent experimentela arbete har förf. i fråmsta rummet
studerat betingelserna för en direkt genomvandring af tarmbakterier
från rectum till blåsan, enligt WREDEN, men dårjåmte åfven anstålt
försök i åndamål att kontrollera de resultat, till hvilka POSNER och
LEWIN samt REYMOND kommit. I en första serie djurförsök anlades,
enligt POSNER och LEWIN, sutur af anus för 16 å 20 timmar, hvar-
jämte i en del fall äfven rectum lederades genom kemiska eller meka-
niska irritament, samt diverse bakteriekulturer injicierades i rectum.
Såsom resultat af dessa försök framgick, att bakterier ej resorberas från
en tarm, som utsåttes för en Öfvergäende obstipation, med mindre i
följd af ingreppet nekros af tarmen uppstår med öfvergång af bakterier
till peritonealhålan och därifrån till blodmassan. Undersökningar, som
forf. härefter anstålde öfver njurarnas permeabilitet för cirkulerande
bakterier samt öfver kantharidinets förmåga att predisponera urinvågarna
för en infektion, gåfvo vid handen, att ganska stora mängder tarm-
bakterier kunna cirkulera i blodmassan utan att passera njurarna; samt
att genom kantharidin njurarna lått kunna göras permeabla för bakte-
rier, hvaremot blåsan genom. detta medel icke med såkerhet kan göras
mottaglig för infektion.
Efter dessa förberedande undersökningar kommer förf. till hufvud-
frågan: rectumlesionernas betydelse för cystitens etiologi. För utre-
dande af denna fråga har förf. anstålt en stor mängd djurförsök. För-
söken anordnades, enligt WREDEN, sålunda, att rectum skrapades med
en skarp hake eller lederades genom injektion af krotonolja. Oaktadt
ganska stora lesioner anbragtes kunde aldrig i anslutning till de samma
bakterier i urinen uppvisas, än mindre uppträdde en cystit. Om där-
emot lesionen af rectum kombinerades med en lesion af blåsan, fram-
kallad genom konstgjord retention (penisligatur), kunde nåstan konstant
bakterier vid lósandet af ligaturen uppvisas i urinen. Bakteriehalten till-
tog i allmånhet, då djuret blev vid lif; under de följande dagarna och i
en del fall uppstod en verklig cystit. Blodundersökningarna gäfvo sam-
tidigt negatift resultat, hvarföre en direkt genomvandring af bakterier
måste anses sannolik, för så vida icke till åfventyrs blåsan infekterats
genom de i urethra, proximalt från ligaturen, förefintliga bakterierna.
För att utröna penisligaturens inflytande i detta afseende har forf.
anstålt en särskild serie försök med enkel ligatur af penis. Dessa för-
sök gåfvo vid handen, att ligaturen kan ensam för sig framkalla en
infektion af blåsan, men att detta dock, efter endast 1 gång företagen
ligatur, ganska sällan inträffar. Rectumlesionernas rol vid uppkomsten
af infektionen i de tidigare försöken kan därföre ej gärna betviflas, så
mycket mindre som vid några försök fråmmande bakterier, sårskildt
bacillus pyocyaneus, injicerats i rectum och efter lösande af ligaturen
återfunnits i blåsan. För en direkt genomvandring talade åfven resul-
tatet af den mikroskopiska undersökningen af recto-vesicalväggen. —
På grund af de felkållor, som vid dessa undersökningar kunna i fråga
komma, anser förf. dock, att det fullt bindande beviset för en direkt
genomvandring af bakterier från rectum till blåsan ånnu ikke preste-
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
rats. Dessa felkällor hade af tidigare författare på detta område icke
tillräckligt beaktats, hvarföre deras resultat med en viss försiktighet
måste upptagas. Detta gäller, enligt fórf., särskildt om REYMONDs
undersökningar.
Ali Krogius.
TAAV. LAITINEN: Lisiå bakterikemiallisten tutkimusten alalta. (Bi-
drag till bakteriekemiska undersökningar.) Duodecim n:r 1, s. 3, 1896. Med
3 tabeller.
Förf. har i hygieniska laboratoriet i Marburg under ledning af
prof. BEHRING anstålt experiment, huruvida följande bakterier: bacillus
anthracis, bac. pyocyaneus, bac. typbi abdominalis, kolerabacill., difteri-
bacill. och bacterium coli commune, odlade i vanlig peptonbuljong,
producera alkali eller syra. Kulturerna hafva blifvit anlagda på samma
sätt, och fått växa i 37” C. Alkali och syramångden har bestämts
genom titrering. Som titreringsvåtska hafva anvåndts i normalsvafvel-
syra och 2 sodalósning. Som indikator en het vattenlósning af rosol-
syra. Titreringen har verkstålts under en tid af 33 dagar. Under de
första 6 dagarna har han titrerat dagligen, dårefter hvarannan dag,
senare efter långre mellantider.
Innan kulturerna anlades, innehöll buljongen en grad af alkalescens,
motsvarande 10 cm? normalsodalösning på 1000 cm? buljong.
Med undantag af bac. anthracis och difteribac. har alkalimängden
under de första dagarna stigit, så att den under 7:de till 9:de dygnet
varit högst och därefter småningom aftagit. Den af bac. anthracis
framkallade syramängden bar stigit och varit högst under 3:dje till 4:de
dygnet; därefter har alkalimängden börjat att tilltaga. Alkalimängden,
framkallad af difteribacillen, har i början stigit och varit högst under
13:de dygnet och dårefter visat en egendomlig periodicitet, med alter-
nerande höjningar och sånkningar af alkalimångden.
E. A. Homen.
TAAV. LAITINEN: Sananen muutamista bakteriotoksiineista ja niiden
vaikutuksista hermostoon. (Bidrag till kännedomen om några bakterie-
toxiner och deras inverkan på nervsystemet.) Akademisk Afhandl. 1896.
Förf. har med prof. E. A. HOMÉN anstålt jämförande undersök-
ningar angående streptococcus’ och dess toxins inverkan på nervsystemet.
För framställande af toxinet har användts streptococcus, som prof. Ho-
MEN vid sina försök under en längre tid ympat från kanin till kanin,
och som var så virulent, att 0,10 cm? af dess 24 timmar gamla bul-
jongkultur ofta dödade en kanin på en eller ett par dagar.
För erhållande af toxin har han under förloppet af 5 till 25 dagar
odlat streptococcus i buljong, som innehållit 3 % pepton, 2 % gly-
cerin och 0,3 % koksalt i 37" C. Efter denna tid har kulturen utfålts
med ammoniumsulfat, amylalkohol, eller med dessa båda åmnen till-
sammans. Det renaste och mest verksamma toxinet har erbållits med
amylalkohol. Den sålunda erhållna fållningen har torkats och dårefter
PATOLOGISK ANATOMI, ALLMÄN PATOLOGI OCH BAKTERIOLOGI. 7
blifvit upplöst i en 0,5 % koksaltlösning; denna lösning har blifvit
steriliserad i 65° till 70” C. Toxinet har varit så starkt, att 10 till
15 mgm dåraf har dödat en vanlig kanin på några dagar. Med detta
toxin har han kunnat immunisera kaniner mot mycket stora doser af
ofvan nåmnda virulenta streptococcus.
Denna toxinlösning har han sedan insprutat i nervus ischiadicus
eller i ryggmärgen så aseptiskt som möjligt. Sålunda har uppstått
paresier och äfven förlamningar.
Vid makroskopisk undersökning ha nerverna visat sig vara gråare
och i färskare fall äfven tjockare än normala nerver.
För mikroskopisk undersökning ha nerverna och ryggmärgen blifvit
härdade antingen i Möllers vätska eller i Zenkers lösning.
Vid mikroskopisk undersökning har han kunnat påvisa alterationer
i den insprutade nerven genom hela dess längd, rötter, spinalganglier
samt äfven i ryggmärgen. Förändringarna i de mera akuta fallen ha
företrädesvis iakttagits i nervgenomskärningarnas perifera delar, och i
ryggmärgen äfven ofta i genomskärningarnas perifera delar samt i när-
heten af septa, i synnerhet det bakre septum. Förändringar ha äfven
iakttagits i främre hornens ganglieceller. På ofvan nämnda ställen i
ryggmärgen ha blödningar förekommit ganska ofta. Streptococcustoxin
och lefvande streptococcus hafva framkallat ungefär likadana och på
samma sätt lokaliserade förändringar i nervsystemet.
Förf. har gjort dylika försök äfven med pneumococcustoxin och
difteritoxin, och resultaten hafva gått ungefär i samma riktning.
E. 4. Homen.
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 5. — LITERATUR.
Speciel patologi och terapi: LEEGAARD: Nevrologiske Med-
delelser XI. Bidrag til Lären om den arvede psykiske Degeneration. —
H. I. VETLESEN: Sympatikusnevrose. — SIGURD MADSEN: Om Klorose
og dermed besligtede Sygdomme. — PETER Y. Horst: Om den akute
tuberkulöse Pnevmoni. — ARBO: Nogle Tanker om Tuberkulosens Årsags-
forhold og Hyppighed i Lister og Mandals Amt. — R. SIEVERS: Två fall
af morbus Welt, — JARL HAGELSTAM: Om den subakuta och kroniska
serósa peritoniten. — KRAGELUND: Urinsyrediatesens atypiske Form. —
F. Levison: Om Behandlingen af Gigt (arthritis urica) og sårlig af denne
Sygdoms kroniske Former. — I. JUNDELL: Om Serumdiagnos af tyfoid-
feber. — F. TOBIESEN: Et Tilfålde af perforerende Tarmsår efter en For-
brånding. — SÖRENSEN: Teenia cucumerina hos Börn. — MICHELSEN:
Fluelarver i Tarmkanalen som Årsag til kronisk enteritis. — H. HEIBERG:
Opbråkning af Galdesten. — SCHEEL: Galdesten afgået ved Afföringen. —
BLUME: Anuri ved Lithiasis-Obturation af bågge Ureterer.
LEEGAARD: Nevrologiske Meddelelser XI. Bidrag til Låren om den
arvede psykiske Degeneration. Norsk Magaz. for Lägevid. 1896, S. 770
Forf. gennemgår den historiske Udvikling af vort Kendskab til
den psykiske hereditäre Degeneration samt Spörgsmålets nuvärende
Stilling i Frankrig, Tyskland, England og de nordiske Lande.
Specielt henleder han Opmärksomheden på det meget fortjenst-
fulde, men lidet kendte Arbejde af afdöde Medicinaldirektör LUDVIG
DAHL: De Sindssyge i Norge, 1859.
Forf. meddeler Oplysninger om 15 Familier, i hvilke Sindssyg-
domme hyppig forekommer. Over 11 af dem leverer han genealogiske
Tabeller.
Forf. gennemgår den intellektuelle habitus af disse Familier i Al-
mindelighed, undersöger derefter de specielle abnorme Karakterer og
sårlig de Sindssygdomsformer, der forekomme i samme.
Selvmord har forekommet temmelig sjelden, Forbrydelser kun i
et eneste Tilfälde. Alkoholisme ligeledes sjelden. Flere af de i Be-
tragtning kommende Individer tåler hverken Alkohol, Kaffe eller Tobak,
ét er i mere end almindelig höj Grad udsat for Sösyge, et andet
kunde ikke på nogen Måde tåle koldt Vand, idet der efter en kort
Indvirkning af dette fremkaldtes Karkrampe af truende Karakter.
Nervesygdomme, Rakit, Arthritis, Tuberkulose, Alopecia areata, Ik-
tyose, ydre Deformiteter er ligeledes, men sjeldne tilstede.
Degeneratiouens Årsag synes at ligge i den indbyrdes Forbindelse
mellem belastede Familier; i flere Tilfälde kan Sporet fölges iudtil 7
Slågtsled bagover. Propagationen finder Sted efter de vanlige Love,
en eller flere Led kan våre immune, ligesom Familien kan indeslutte
et vist Antal friske Individer. Det synes således ikke, som om Dege-
nerationen altid er fremadskridende, og at denne eller hin Slågt er viet
til Undergang. Tvårtimod, der gives dem af disse Slågter, som inde-
slutter adskillige distinguerede Medlemmer og hvis Afkom snarere til-
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 9
end aftager. Det må i det hele anses som sjelden at en Slågt uddör
på Grund af progredient Degeneration inden samme.
Laache.
H. | en. Sympatikusnevrose. Norsk Magaz. for Lägevid. 1896, S.
Det iagttagne Tilfálde angik en ugift 30 År gl. Kvinde, hos hvem
de tilstedevårende Symptomer pegte på en Hjertelidelse, enten alene
eller i Forbindelse med Nyreaffektion, specielt en Granulåratrofi.
Efter kritisk at have gennemgået Symptombilledet kommer Forf.
til det Resultat, at vigtige Grunde taler mod Antagelsen af en orga-
nisk Lidelse, enten af Hjertet eller af Nyrerne. En langt plausiblere
Forklaring finder han i Tilstedevårelsen af en Nevrose, specielt en
Affektion af sympathicus.
Diagnosen stöttes på fölgende Argumenter:
Hjertesymptomerne var inkonstante i sin Optråden, syntes snart
at pege på Hypertrofi, snart på en Klappelidelse, for sluttelig at for-
svinde ganske. I övrigt optrådte de i Almindelighed i Paroxysmer,
der ofte fremkaldtes af Sindsbevågelse.
Urinens Forhold kunde neppe forenes med Tilstedevårelse af Skrump-
eller Stasenyre. Den indeholdt ikke Cylindre, derimod en ringe Mångde
Aggehvide, hvis Tilstedevärelse kunde forklares af en Affektion af det
vasomotoriske Nervesystem, jfr. MARIEs Hypotese for disse Tilfålde af
>cyklisk Albuminuri».
Anfald af pseudo-angina pectoris, irradierende Smerter i Epigastriet
peger i samme Retning. Pat. led desuden under sit Ophold på Hospi-
talet af habituel Dysmenorrhoe samt Anfald af Migråue, end videre af
generelle nervöse Symptomer, umotiveret Gråd o. 8. v.
Som Stötte for Diagnosen anförer Forf. også Resultatet af Be-
handlingen.
Så godt som alle Symptomer svandt efter subkutane Indspröjt-
ninger först af »liquide cérébral», derefter af phosphas natricus.
Laache.
SIGURD MADSEN: Om Klorose og dermed beslägtede Sygdomme. 233
Sider. John Griegs Forlag, Bergen, 1896.
Klorosens Sygdomsbegreb har vexlet ned gennem Tiderne, og
Grunden hertil må söges i den Omståndighed, at der ikke har hersket
Klarhed over Sygdommens sande Natur og Väsen. Gennem Studiet
af vor Tids Arbejder på Håmatologiens Område og gennem selvstån-
dige Undersögelser angående Klorosen og samme nårstående Sygdoms-
tilstande har Forf. sögt at vinde större Klarhed over disse Sygdom-
mes Natur.
Ved Hjälp af de Resultater han i så Henseende har vundet, har
han forsögt videnskabeligt at bestemme Klorosens Sygdomsbegreb, for
derved at blive i Stand til at opträkke Grånserne mellem den egent-
lige Klorose på den ene Side og flere af de i fjårnere eller nårmere
Slågtskabsforhold til samme stående sygelige Tilstande på den anden.
Ved såvidt muligt omhyggelig Undersögelse af Sygdommens åtiologiske
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
Forhold har han dernåst sögt at skaffe en solid Basis for en rationel
profylaktisk Terapi.
Nedenfor skal leveres et kort Resumé af Bogens Indhold. Efter
i lste Kapitel at have givet en Oversigt over Klorosens Historie be-
handles i det 2det Kapitel Sygdommens Begreb. Efter Forf:s Opfat-
ning betegnes Klorosen bedst som en primär Anåmi med som Regel
temmelig konstante Forandringer i Blodet. Sygdommen angriber sårlig
Kvinden i Udviklingsaldern uden dog at våre absolut bunden til denne
Alder og til det kvindelige Kön. Den er begrundet dels i en medfödt
eller tidligt erhvervet Disposition, dels i en vis, sårlig i Udviklings-
alderen tilstedevårende Svaghedstilstand i de bloddannende Organer,
dels endelig i udenfra virkende skadelige Potenser, som isär i denne
Alder kan göre sig gåldende.
I 3dje Kapitel omtales de af Forf. anvendte Undersögelsesmetoder.
I 4de Kapitel behandles Symptomatologien. Forf. söger at vise,
at Symptomerne fra de forskellige Organer har sin naturlige Grund i
den ved det håmoglobinfattige Blod forårsagede slette Ernåringstilstand,
hvori respektive Organer befinder sig. Han har gjort de dyspeptiske
Symptomer til särlig Genstand for Undersôgelse. Han har hyppigst
fundet Hyperaciditet resp. Hyperklorhydri; i nogle få Tilfälde normale
tremiske Forhold; hos flere fandtes Symptomer på en katarralsk Tilstand
af Ventrikelslimhinden; ligeledes fandtes i flere Tilfälde Atoni af Mave-
såkken, men kun undtagelsesvis en Antydning til virkelig Dilatation;
endelig fandtes i et Par Tilfälde abnorme Gåringstilstande. De ved
Klorose forekommende dyspeptiske Symptomer, mener Forf., er fra
först af af rent funktionel Natur; ved gentagen Recidiveren af Sygdom-
men kan der efterhånden forårsages strukturelle Forandringer såvel af
Ventrikelens sekretoriske som af dens motoriske Apparat.
Urinen har Forf. gentagne Gange fundet at våre af forholdsvis
höj specifik Vägt og kraftig farvet, medens den efter Lärebögerne
almindelig beskrives som lys og af abnormt lav spec. Vågt. I flere
Tilfålde har han fundet en let Albuminuri, som muligens kan såttes i
Forbindelse med lette degenerative Tilstande i Urinkanalernes Epitel.
Hvad Blodet angår så må det anses som sikkert, at der i nogen-
lunde udtalte Tilfälde af Sygdommen findes både Oligocytämi og Oligo-
kromåmi, om end sidste altid i overvejende Grad; desuden findes nåsten
altid et ofte gauske betydeligt Antal små og svagt farvede röde Blod-
legemer samt ofte talrige Blodplader eller Håmatoblaster (HAYEM);
sjeldent findes abnormt store röde Blodlegemer og overmåde sjeldent
kårneholdige röde Celler.
Poikilocystose er et hyppigt Fund. Blodets spec. Vågt fölger som
Regel Håmoglobingehalten.
De hvide Blodlegemer viser sjeldent nåvnevårdige Afvigelser fra
det normale. De i de röde Blodlegemers stroma påviste degenerative
Forandringer (EHRLICH, FR. H. MÜLLER, MARAGLIANO & CASTEL-
LINO) er efter Forf:s Mening for Tiden neppe af karakteristisk Betyd-
ning for Klorose, da de kan findes i Anämier af forskellig Art. —
Forf. behandler derefter en Del kloroselignende Tilstande, som
han tråffer forholdsvis hyppig i den daglige Praxis, og hvoraf i alt
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 11
Fald mange opfattes og behandles som virkelige Kloroser. Det kli-
niske Billede ligner i det hele meget det almindelige klorotiske
Sygdomsbillede, men Blodundersögelsen gör som oftest et negativt
Resultat.
2 Grupper af Tilfälde: 1ste Gruppe Individer i omkring 20 Års
Alder med de almindelige blegsottige Symptomer; dog er Fånomener
fra Digestionen og Nervesystemet ofte stårkt fremtrådende. Almindelig
antiklorotisk Behandling er af Nytte, men förer dog i mange Tilfålde
ikke til fuld Helbredelse; speciel antidyspeptisk Behandling samt än-
delig og isår legemlig Hvile er som Regel nödvendig.
2den Gruppe Patienter omkring 30-årene, som i Overgangsalderen
og videre udover har lidt af gentagne Anfald af typisk Klorose. Syg-
domsbilledet er ej långere det typiske klorotiske; dyspeptiske og nev-
rasteniske Symptomer — sidste ofte fremkaldte ved stårke psykiske
Indvirkninger — har forvisket Billedet; hele Ernäringen lider. Til-
fåldene har oftest et meget langvarigt og hårdnakket Forlöb. I disse
Tilfålde gör den sådvanlige autiklorotiske Behandling heller ikke til-
fredsstillende Resultater. Forandring af de syges hele Levesåt er nöd-
vendig, samtidig Sygegymnastik og Badebehandliug.
I 5te Kapitel behandles Klorosens patologiske Anatomi og i 6te
Kapitel dens Forløb og Udgang. I 7de Kapitel omhandles Klorosens
Former.
Forf. fölger den af IMMERMANN og flere benyttede Inddeling i
en let eller transitorisk Form, en svårere eller recidiverende Form og
en habituel eller kronisk Form.
8de Kapitel Reparationsprocessen af det klorotiske Blod under
Behandling. Jernbehandling sammen med almindelig diåtetisk og hygi-
ejnisk Behandling fremkalder först en hurtig Tiltagen af de råde Blod-
legemers Antal; Håmoglobingehalten fölger langsommere efter.
9de Kapitel Klorosens Hyppighed og Forekomst i Norge. Af
Medicinalstatistiken for 10-Året 1881—1890 fremgår, at Antallet af
Anåmi og Blegsot (ingen serskilt Rubrik for Blegsot) har steget fra
11 602 (1881) til 21 162 (1890). Sygdomstilfäldene har altså nästen
fordoblet sig.
I den höjere Almueskole forekommer Blegsot hyppig, isär i Pige-
skolerne (19 % af Eleverne i Pigeskolerne led af Blodmangel og Bleg-
sot). Også i Folkeskolen synes Anämi og Blegsot at våre hyppig.
Klorose forekommer mindst lige hyppig i Arbejdsklassen som i
de bedre stillede Klasser.
10de Kapitel Atiologi. Forf. fremhäller Betydniugen af den med-
fødte eller tidligt erhvervede Prådisposition for Sygdommen og påviser
Hyppigheden af Tuberkulose i klorotiske Patienters Familie; han an-
tyder Sandsynligheden af, at adskillige Tilfälde af VIRCHOWs Kardio-
vaskulåre Hypoplasi samt af hans generelle Hypoplasi skyldes Tuberkel-
bacillens ödelåggende Indvirkning på Barneorganismen.
Angående de prådisponerende Momenters Betydning for Udvik-
lingen af Klorose udtaler Forf. Side 180: Den rene ägte Klorose
udvikles som den store Regel kun hos Individer, der har en ved direkte
eller indirekte Arv medfödt eller tidligt i Barndommen erhvervet Dispo-
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
sition for Sygdommen og på den anden Side har våret udsat for flere
eller fårre af de for Sygdommen sårlig determinerende Årsager.
lite Kapitel Klorosens Natur og Våsen. Her skal kun anföres de
Slutsatser, hvortil Forf. er kommen. Klorosen må betragtes som en
primår Blodsygdom. I det klorotiske Blod foregår antagelig en ab-
normt foröget Destruktion af de röde Cellers Håmoglobin (sårlig kanske
i Sygdommens Begyndelsesstadier); men samtidig er Dannelsen og Ud-
viklingen af fnnktionsdygtige röde Elementer mangelfuld eller forsinket.
Årsagen såvel til den abnorme Destruktion som til den mangelfulde
Udvikling af röde Blodlegemer må söges i en oftest medfödt Svagheds-
tilstand hos disse Celler, en Tilstand, som Franskmändene meget be-
tegnende har kaldt >hypoplasie hématique». Får de nödvendige Lejlig-
hedsårsager Anledning til at virke på den disponerte Organisme, svigter
först og fremst det hämatopoietiske Apparat, og Klorosen er der.
De nävnte kloroselignende Tilstande må opfattes på en anden
Måde.
Hvad förste Gruppe angår, så drejer det sig om Patienter, som
ikke er klorotisk prädisponeret, men hos hvem dels Fordöjelsesappa-
ratet, dels Nervesystemet er svagt udrustet. Ved de også for Klorose
almindelige Lejlighedsärsager (overanstrångende Arbejde, dårlige, hygi-
ejniske Forhold) påvirkes Organismens generelle Ernåring, der ind-
tråder almindelige Matheds- og Afkriiftelsessymptomer, og sårligt lider
de fra först af dårligt udrustede Organer: Ventrikel, Tarmkanal og
Nervesystemet; men Blodet holder Stand, og man får ingen typisk
Klorose.
I anden Gruppe har man Patienter, som gennem År har lidt af
recidiverende Klorose; på denne klorotiske Basis har der i Tidernes
Löb dels ved stårkt deprimerende psykiske Indflydelser, dels ved over-
anstrångt Arbejde, dels ved uhensigtsmåssige diåtetiske Forhold udviklet
sig en generel Svåkkelsestilstand med udtalte Symptomer både fra For-
dôjelsen og Nervesystemet; de oprindelige tilstedevärende Forandringer
i Blodet har derimod veget Pladsen for nogenlunde normale Forhold.
For begge Gruppers Vedkommende synes dog Blodets funktionelle
Ydeåvne at lide sekundårt; dette fremgår dels af de kliniske Sympto-
mer (f. Ex. Amenorrhoe), dels deraf at Patienterne, sårlig af förste
Gruppe, ofte bedres i ret betydelig Grad ved Jernmedikation. Forf.
har derfor betegnet disse Tilstande med Navnet Dysåmi og eftersom
dyspeptiske eller nervöse Symptomer var mest fremtrådende som dyse-
mia dyspeptica eller nervosa.
12te Kapitel Diagnose. Blodundersögelsens Vigtighed betones
sårlig, hvor det gålder at skille mellem den egentlige Klorose og de
kloroselignende dysåmiske Tilstande.
13de Kapitel Terapi.
Forf. fremhåver Vigtigheden af den profylaktiske og kausale Be-
handling såvel for den ågte Kloroses som for de dysämiske Tilstandes
Vedkommende; for övrigt lägges Vågt på den hygiejniske og diätetiske
Behandling. Jernet er det specifike og suveråne Middel i den typiske
Klorose; men det må anvendes med stadigt Hensyn til Ventrikelens
Tilstand. Også i de dysåmiske Tilstande gör Jern, til Dels sammen
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 13
med Arsenik, meget godt. Men her spiller den diätetiske og hygiej-
niske Behandling den vigtigste Rolle.
Madsen.
PETER F. HOLST: Om den akute tuberkulöse Pnevmoni. Tidsskr. for
den norske Lägeforening 1896, Nr 21.
Forf. refererer 6 Tilfälde af akut tuberkulös Pnevmoni og gör i
Tilslutning hertil kortelig Rede for Sygdommens kliniske Billede samt
refererer de vigtigste nyere Arbejder, sårlig beträffende Sygdommens
Patogenese. Han deler FRÄNKEL & TRAJEs Anskuelse af Pnevmo-
nien som en Aspirationstuberkulose og den gelatinöse Infiltration som
et Produkt af direkte Toxinvirkning, men fremholder under Henvisning
til et af de refererede Kasus i Modsätning til F. & T. Muligheden af, at
en krupös Pnevmoni hos en Ftisiker lejlighedsvis uden ordentlig Reso-
lution kan gå over til en tuberkulös; fremholder end videre, at Fundet
af Tuberkelbaciller med en som tuberkulós fordåktig Pnevmoni ikke
uden videre beviser, at Pnevmonien er tuberkulös, idet Bacillen kan
skrive sig fra et gammelt tuberkulöst focus, mens Pnevmonien er en
frisk krupös. I et af Fortes Tilfälde fandtes trods gentagne Under-
sögelser ikke Tuberkelbaciller mikroskopisk, men et Marsvin, der po-
dedes, döde tuberkulöst. Af de 6 Tilfälde var 3 Mänd og 3 Kvinder
å Alderen 20—33 År, i 3 af Tilfåldene har Pnevmonien sit Såde i
de nedre Lapper, i 3 i de övre; 2 af Patienterne var luetikere. 3 af
Pat. döde efter et Sygdomsforlöb på resp. 6, 8 og 23 Måneder; i
intet af Tilfäldene dråbte således Sygdommen i fuld Akuitet; de 3
övriges Skåbne ubekendt. BH
ARBO: Nogle Tanker om Tuberkulosens Årsagsforhold og Hyppighed
i Lister og Mandals Amt. Norsk Magaz. for Lägevid. 1896, S. 686—710.
Motto: »L'habitation est, après le climat, Tin-
fluence ambiante le plus énergique pour
modifier l’organisme.
Michel Levy.»
Den ganske exceptionelle Hyppighed af Tuberkulose i Lister og
Mandals Amt har bragt Forf., der i en Råkke af 10 År dels som
militår- dels som privatpraktiserende Låge har våret bosat sammesteds,
at opstille fölgende 4 Spörgsmål om Årsagerne til denne hyppige
Forekomst:
1. Kan Klimatet disponere til Ftisis?
2. Gives der forövrigt og specielt i Jordbundens Forhold Mo-
menter virkende i samme Retning, eller er Befolkningen i
og for sig mindre resistent end i andre Dele af Landet?
3. Er Befolkningen i Virkeligheden svagere end Nordmändene i
Almindelighed og i så Fald?
4. Møder man i dens Beskäftigelse, Levesät, Levemäde, Renslig-
hedsforhold eller Bolighedernes Hygiejne Momenter, der kan
fremkalde” en sådan Svaghedstilstand og derigennem foröge
Dispositionen for Affektioner af Ändedrätsorganerne?
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
Ad. 1. Denne i Nordsjöen fremspringende Landsdel er meget
udsat for en stadig Vexlen i Vindretningerne på samme Tid som den
er mere fjernet fra Golfströmmen end Vestkysten. Som Folge heraf
er der såvel Sommer som Vinter heftige og pludselige Sprang i Tem-
peraturen. Om Vinteren er der lange Tider kolde Vinde fra Ost, og
om Våren, der er lang og tör, fra Nord. Sommeren er i Regelen
vindig uden at våre sårlig varm, Luften er sjelden stille og föles på
Grund af sin Fugtighed skarpere, end det synes at fremgå af Termo-
metret. Klimatet er, så at sige, forrådersk, giver Anledning til Ufor-
sigtighed med Hensyn til Klådedrågt samt disponerer til Katarr og
Revmatisme.
Ad. 2. Egnens geologiske Dannelse tilhörer den såkaldte Urfor-
mation, som på Grund af sin Hårdhed og Resistens ikke eller i alt
Fald kun i yderst ringe Grad afgiver til Vandet de anorganiske, oplö-
sclige Bestanddele, som man må betragte som gavnlige for Organis-
mens Okonomi, specielt de Kalksalte, som tjener til Opbyggelsen af
et kraftigt Bensystem hos Ungdom, men og at bringe Stof til Blod-
massen, der kan fremskynde Forkalkuing af tuberkulöse foci. Denne
samme Formation giver heller ikke Anledning til frugtbare Egne. Jor-
den er mager og alene dyrkbar i begrånset Udstråkning. Hertil kom-
mer dens store Udstykning, således ut de enkelte Gårde neppe stråkker
til for at underholde en Familie. En stor Del af Befolkningen er
derfor nödt til at leve yderst småt, hvoraf fölger, at Ernåringen ligefra
Barnealderen er mangelfuld. E
Ad. 3. Befolkningen giver alleréde ved fórste Ojekast Indtryk
af at våre vek og lidet resistent såvel i psykisk som fysisk Henseende.
Dette giver sig tilkende under Sygdomme, specielt ligeoverfor kirur-
giske Indgreb. Også det store Antal Sindssyge peger i samme Ret-
ning. Med Hensyn til Duelighed til Militårtjenesten indtager Amtet
ingen höj Plads. For Linien er kun 52,8 % tjenestedygtige, medens
dette Tal for hele Landet er 55,3 %, medens det for det nårliggende
Distrikt i Vest, Dalene, med hvilket Lister og Mandal i övrigt frem-
byder megen Lighed, er 55,6 % og for Jåderen 59,5 %. Antallet af
Individer udygtige til Tjeneste på Grund af Konstitutionsfejl og Trang-
hed af Brystkassen er 8 resp. 2 %, hvilket Tal for hele Landet er
7,2 og 1,7 %.
Ad. 4. Da Hovedbeskäftigelsen er Söfart, tror Forf., at Tuberku-
losen har truffet gunstige Betingelser for sin Udvikling i Lugarforhol-
dene ombord, hvilke altid er knappe og sjelden videre renslige. Også
Boligerne på Landjorden er af ökonomiske Grunde meget trange og
Värelserne minder om Kahytter. Det samme er Tilfäldet i Byerne
blandt de midlere og lavere Klasser. Det er meget almindelig, at
Familien tilbringer Dagen i et lidet, dårlig ventileret Rum, medens det
störste Rum som »Stasstue» alene benyttes ved festlige Anledninger.
Den gamle Rögstue er erstattet af den såkaldte Mandalske Stueform,
hvoraf Tegning leveres.
Forf. omtaler endelig også den Måde, hvorpå Melken opbevares
— inde i Beboelsesrummene — som er alt andet end heldig.
Laache.
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 15
R. et Två fall af morbus Weilii. Finska läkaresällsk. handl., bd 38,
8. .
Innehåller sjukdomsbeskrifningar öfver ett till hälsa och ett till
död gående fall af i fråga varande sjukdom. Ur lefvern af det senare
fallet renodlades en diplokock, som visat sig vara patogen för möss
och kaniner, men icke för marsvin.
R. Sievers.
JARL HAGELSTAM: Om den subakuta och kroniska serösa peritoniten.
Weer Deeg kliniken i Helsingfors. Finska läkaresällskapets handl, bd 38,
8. .
Uti en lång och utfórlig afhandling, gående genom tvånne håften
af handlingarna, behaudlar förf. den enkla, kroniska, serös-exsudativa
peritoniten, för hvilken man icke kan uppvisa någon lokal eller allmån
orsak. Han meddelar ur en omfattande literatur i ämnet en mängd
kasuistiska fall, till hvilka han ansluter 7 andra från medicinska kli-
niken i Helsingfors. Han anser att den enkla, kroniska, serös-exsudativa
peritoniten såsom sjålfstindig patologisk enhet så litet inträngt i den
allmänna uppfattningen i följd af affektionens relativa sållsynthet och
i följd af att den samma blifvit inregistrerad som tuberkulös peritonit.
Förf. uppebåller sig särskildt vid betraktelser öfver den enkla kro-
niska peritonitens etiologi och berör hårvid sårskildt som orsaksmoment
den kvinliga genitalapparaten, förkylningar, trauma, alkohol, de akuta
infektionssjukdomarna, särskildt influenzan m. m. Vid anförandet af de
sist nämnda som orsak för uppkomsten af i fråga varande peritonit
säger förf.: »Däremot förefaller mig det antagandet icke alldeles otånk-
bart, att vi hår skulle kunna hafva att göra med toxiska åmnen af ett
eller annat slag — hvarför icke bakterietoxiner — hvilka genom sin
inverkan på den serösa hinnans blodkårl åstadkomma en inflammations-
process med serös utgjutning.»
R. Sievers.
er ar Urinsyrediatesens atypiske Form. Bibl. f. Läger, R. 7, Bd
Forf. refererer 7 Sygehistorier af i övrigt ret forskellig Art, vå-
sentlig dog psykiske Forstemninger med en vis Periodicitet, som led-
sagedes af Urinsyreudfäldning af Urinen, og som af Forf. derfor ind-
ordnes under det noget elastiske Begreb Urinsyrediatese.
F. Levison.
F. LEVISON: Om Behandlingen af Gigt (arthritis urica) og särlig af
denne Sygdoms kroniske Former. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S. 881.
Forf. begynder med kort at rekapitulere sin fra tidligere Arbejder
kendte Opfattelse af Artritens Natur. Denne beror efter ham på en
Tilbageholdelse i Blodet af Urinsyre, hvorved der dannes det tungt
oplöselige Biurat, der sårlig aflejres på de Steder i Legemet, som ere
rige på Natronsalte. Retentionen forårsages ved en utilstråkkelig Virk-
somhed af Nyrerne; men de periodiske Forvärringer kunne enten skyldes
pludselig Stigning af Urinsyreproduktionen eller Forvärrelse af Nyre-
16 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 5. — LITERATUR.
lidelsen. Hos Artritikere findes altid granulär Nyreatrofi; en sådan
kan opstå 1) hereditärt; viser sig da gårne i tidlig Alder; 2) forår-
sages ved Giftvirkning, således navnlig ved Bly; 3) skyldes hyppigst en
långe fortsat mekanisk Irritation, f. Ex. ved fortsat Urinsyreudfåldning.
Urinen behöver her ikke at indeholde abnormt megen Urinsyre; men
Udfåldningen kan ske på Grund af Forandringer af Urinens kemiske
Sammensåtning i övrigt. Herved forklares, at så mange, der lide af
Nyregrus, med Tiden blive Artritikere.
Behandlingen af Artrit bliver efter dette 1) profylaktik, 2) Be-
handling uf det akute Anfald og 3) af Residuerne efter disse, Ledstiv-
heden, tophi og de af den kroniske Gigt forvoldte patologiske For-
andringer. i
Profylaxen bestemmes af den Nyrelidelse, der ligger til Grund.
Ved den hereditäre Form er man indskränket til den vanlige Forsig-
tighed mod ydre Skadeligheder (Kulde, Fugtighed), Diåt og Afholden-
hed fra alkoholica. Også ved Blynyren falder Profylaxen mod Ar-
triten sammen med Behandlingen af Nyrelidelsen.
Ved den 3dje og hyppigste Form af granulär Nyre (ved fortsat
Irritation med udfäldt Urinsyre) vil Profylaxen dels have at indskränke
Urinsyredannelsen i Legemet, dels at holde Uriusyren i oplöst Form i
Urinen. De tidligere Besträbelser for ved Indskränkelse af den dyriske
Aggehvidetilfórsel at formindske Urinsyredannelsen ere illusoriske, da
Urinsyren ikke dannes af indfört Aggehvidestof, men af Nukleinerne.
POULSSON har jo endog iagttaget et artritisk Anfald hos en Sulte-
kunstner på Sultekurens 25de Dag. Kosten bör derfor indeholde de
almindelige Nåringsmidler i passende Sammensátning, selv Ag indbe-
fattet, da Ag i Folge KOSSEL ikke indeholder Nuklein og heller ikke
i Legemet danner Urinsyre eller Xantinbaser. Derimod bringer Ny-
delsen af Thymuskertel, Lever, Nyre eller andre cellerige Organer Urin-
syredannelsen op, og den må derfor undgåes.
Alle Forfattere ere nu enige i at forbyde spirituosa, ligeså Kaffe.
I Profylaxen mod Artrit indgår dernåst også Behandling af Nyre-
grus og af Dispositionen til Urinsyreudfåldning i Urinen ved hensigts-
måssigt at forandre dennes kemiske Sammensåtning og fortynde den
ved rigelig Vådsketilförsel. Af Hensyn til Urinens Kemisme forbydes
derfor Mineralsyrer (Plantesyrer og deres Salte ere tilladelige) og til-
föres Alkalier for at öge Udskillelsen af urinsure Natronsalte. Dog må
Urinen ikke alkaliseres gennem långere Tid, da man i så Fald kan
risikere Fosfatudfåldelse omkring allerede existerende Urinsyresten eller
Fremkaldelse af et akut Artritanfald, således som det stadig sker under
Kuren i Karlsbad, Wiesbaden eller andre Badesteder. For at undgå
disse Farer anbefaler V. NOORDEN at give kulsur Kalk, som i Tarmen
binder store Mängder Fosforsyre og derved formindsker Mängden
af Urinens sure Fosfater (Mononatriumfosfat) uden at göre Urinen
alkalisk.
Ved Behandling af det akute Gigtanfald har Forf. set mest Nytte
af colchicum; når Anfaldene kom tät på hverandre og ikke vige for
colchicum, gör Salicylsyre ofte udmärket Nytte.
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 17
Forf. går derefter over til sit Hovedåmne: Behandling af de Stiv-
heder og Fortykkelser af Led, som kunne blive til Rest efter Anfald af
akut Artrit, eller som i endnu stårkere Grad udvikle sig ved de kro-
niske, snigende Former af Sygdommen.
Om dette Amne udtale alle Forfattere sig i stor Korthed. Det
er altid den samme Anbefaling af Diät, Massage, Bad, Gytje, Jod-
penslinger. Nylig har GRAWITZ anbefalet varme Sandbade fra 45 til
55° C., der efter Forf:s Erfaring dog kun virke lige over for Nerve-
smerterne, men ikke mod Artriten.
Behandling ved Badesteder kan utvivlsomt yde stor Hjålp, når
Hovedvågten lägges på de varme Bade med Understöttelse af Drikning
af et indifferent Vand eller svagt Svovlvand; derimod kan der ikke
noksom advares mod den rutinemåssige overdrevne Anvendelse af alka-
liske Vande.
De mange opdukkende antiartritiske og urinsyreoplösende Patent-
mediciner (Piperazin, Lysidin o.s.v.) ere efter Forf. alle värdilöse,
måske med Undtagelse af Urotropin, der dog kun er anbefalet mod
Nyregrus.
Langt mere Betydning har en — först af den berömte Elektriker
EDISON angiven — ny Anvendelsesmetode for Lition. EDISON gjorde i
en Meddelelse til Berlinerkongressen 1890 gåldende, at han ved Forsög
havde vist, at Lition ved Hjälp af en konstant elektrisk Ström kunde
bringes igennem dyriske Membraner, således at en Ström på 150 Mil-
liampéres i 75 Min. igennem en Fåreblåre ögede den osmotiske Ind-
trången til det dobbelte. Når en sund Mand anbragte sin höjre Hånd
i en 2 %:s Litionoplósning, den venstre i en svag ClNa-Oplósning, og
den positive Pol aubragtes i Litionoplösningen, den negative i Salt-
oplösningen, var man ligeledes i Stand til at indföre Lition gennem
Huden med en Strömstyrke af 4 Milliampères. Lition kunde ved dette
Forsög, der fortsattes gennem en Uge i tilsammen 11 Timer, påvises
i Urinen i en Mängde af 55 Cem. EDISON har fremdeles opnået
betydelig Bedring hos en Artritiker ved en Ström af 20 Milliampöres
gennem Litionbad.
Denne EDISONs Meddelelse vakte i det hele kun ringe Opmärk-
somhed, för LABATUT i 1893 genoptog Spörgsmålet i större Bredde.
Han har vist, at Baser (Kali, Natron, Lition, Bly, Kobber, Sölv o. 8. v)
fölge den nedadgående (positive) Ström fra en Oplösning ind i de
dyriske Våv, medens alle organiske og uorganiske Syrer (bl. a. også
Arsensyre, Klor, Brom- og Jodforbindelser, Salicylsyre o. s. v.) fólge
den opadgående (negative). Han kunde også konstatere ved Forsög
på en udskåren m. glutæus af en Hest, at påviselige Mängder Lition
trångte der ind med den elektriske Ström og for den allervåsentligste
Del samlede sig i Närheden af den positive Pol. Experimentelt på-
viste LABATUT også, at Lition på denne Vis trängte ind i den levende
Organisme, ligesom han havde gode Resultater ved Metodens Anven-
delse på Artritikere. Vist nok er det små Mängder, som således ind-
föres; men det må erindres, at Virkningen kan koncentreres i det syge
Parti, medens Medikamentet ellers fordeles over hele Legemet.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 5. — LITERATUR.
Forf. har anvendt Metoden på 15 Patienter. Blandt disse havde
11 udtalt Nytte af Behandlingen (Ophör af Smerterne, bedre Beväge-
lighed, Svulst og tophi aftagne og Funktionen betydelig forbedret). I
4 Tilfälde var Behandlingen uden väsentlig Nytte; men i et af disse
var Diagnosen forkert; de 3 afbröd Behandlingen efter få Séancer.
Behandlingen tåles ellers godt; men da Huden let angribes, bör den
efter Behandlingen indgnides med nevtralt Fedt. Metoden praktiseres
således, at den syge Legemsdel anbringes i en 2 %:s Klorlitionoplös-
ning, gjort alkalisk ved en let Tilsätning af kulsurt Lition, en anden
Del af Legemet (en Hånd eller Fod) neddyppes i tyndt Saltvand. Den
positive Kulelektrode fra et konstant Batteri forbindes med Lition-
badet, den negative Pol med Saltbadet, Strömstyrken kan variere fra
10 til 25 (oftest 20) Milliampéres, Varigheden af den daglige Beband-
ling er 30 Minuter.
F. Levison.
I. JUNDELL: Om serumdiagnos af tyfoidfeber. Hygiea 1896, II, s. 359.
Det af WIDAL angifna förfaringssättet har förf. pröfvat och i viss
mon modifierat, hvarigenom, som det synes, en snabb och tillförlitlig
diagnos af tyfoidfeber kan vinnas. Denna s. k. serumdiagnos har forf.
utfört på sammanlagdt 32 fall af tyfoidfeber; i alla fallen erhöls posi-
tift resultat. Ett fall, som undersöktes på 2:dra sjukdomsdagen, gaf
då negatift resultat, men då undersökningen upprepades på 9:de sjuk-
domsdagen, erhöls äfven hår positift resultat. Tre gånger gjordes
undersökningen på 5:te sjukdomsdagen, alla gångerna med positift
resultat.
De af förf. undersökta omkring 30 fallen af febersjukdom, som ej
varit tyfoid, bland hvilka särskildt må nämnas miliartuberkulos och
septiska sjukdomar, gåfvo aldrig reaktionen.
Edgren.
F. TOBIESEN: Et Tilfålde af porlorerende Tarmsår efter en Forbrån-
ding. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S. 961.
En 58-årig Arbejdsmand pådrog sig en udstrakt Forbränding af
2den Grad; efter 26 Dages Sygeleje sopor og Död. Ved Sektionen
fandtes i nederste Del af ileum en årtestor Ulceration med skarpe
Rande, i venstre Del af colon transversum et perforerende årtestort
Sår med skarpe Rande af skåv Form og ved Siden af dette et mindre,
der lignede Såret i ileum.
Skönt man i Almindelighed har iagttaget, at de Sår, som skyldes
udbredte Forbråndinger, forekomme i duodenum, mener Forf. dog, at
Särene i hans Tilfälde have haft samme Oprindelse, da ingen anden
Forklaringsgrund forelå.
F. Levison.
SØRENSENE Tenía cucumerina hos Börn. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3,
S. 850.
F. Levison.
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 19
MICHELSEN: Fluelarver i Tarmkanalen som Årsag til kronisk ente-
ritis. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 945.
En 10-årig Pige led af Underlivssmerter og Opkastninger, uregel-
måssig, for det meste tynd og slimet Åbning. Efter flere Mäneders
Sygdom afgik med Åbningen en Larve, indhyllet i fæces. Denne be-
stemtes at våre Larven af en Blomsterflue (Eristalis), der lever i Vand.
Derefter kom Barnet sig.
F. Levison.
H. HEIBERG: Opbräkning af Galdesten. Medic. Selskabs Forh. 1896, S. 105.
Fra Distriktsläge MEYER i Farsund havde Taleren medtaget til
Undersögelse en Galdesten af Störrelse som det yderste Led af en tyk
Tommelfinger, hvilken var kommet op ved Bråkning hos en 45 År
gammel Kone, der for 5 År siden havde haft »Mavebetindelse», hvor-
efter en >Kul» i hójre Side af Maven. Senere hyppige Anfald af »Mave-
betåndelse». Hyppige Bräkninger. Under Fölelse af et fremmed Le-
geme bag sternum fik hun endelig Stenen op. Derefter i Begyndelsen
Sår langs Spiseröret, men senere er Helbreden gået fremad.
Laache.
SCHEEL. Galdesten afgået ved Afföringen. Medic. Selskabs Forh. 1896,
En 76 År gammel Kone havde stărke Smerter i övre Del af Un-
derlivet og i Ryggen på begge Sider i omtr. 3 Timer, hvorefter Smer-
terne aftog og der kom Kvalme og Bråkninger i flere Dage. Den 6te
Dag om Morgenen endnu lidt Kvalme, men ingen Bräkninger. Om
Eftermiddagen samme Dag optrådte stårkt grönfarvede Afföringer, hvor-
med fulgte en Sten som den af Prof. HEIBERG foreviste (se ovenfor).
Laache.
BLUME: Anuri ved Lithiasis-Obturation af bägge Ureterer. Hosp.-Tid.,
R. 4, Bd 4, S. 969.
Kasuistisk Meddelelse om ovenstående Lidelse hos en 78-årig Hus-
mand; Tilfildet endte med Döden, og en partiel Sektion viste som
Årsag til Anurien Konkrementer i bägge Ureterer, medens Nyrerne
våsentlig kun viste Tegn til Retentionsatrofi af forholdsvis ringe Grad
og Tilstedevårelsen af nogle mindre calculi i calyces.
F. Levison.
20 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
Kirurgi och oftalmiatrik: I. BJErrum: Indledningsord til
Forelåsninger over Oftalmologi. — GORDON NORBIE: Arvelighed af grå
Står. — J. HJORT: Behandling af blenorrhoes neonatorum. — E. SCHMIE-
GELOW: Akut osteomyelitis i Overkåven. — CHR. LANGGAARD: Trakeo-
tomi og Fonetik. — E. SANDELIN: Kliniska studier over struma i Finland
med ledning af 80 operatift behandlade fall. — U. MÖLLERN-ÅSPEGREN :
Ett foll af septisk refbenskondrit (bact. coli Bun) — M. W. ar
SCHULTÉN: Bidrag till bukhälans kirurgi. 11. — M. W. AF SCHULTER:
268 radikaloperationer för bräck, utförda på Helsingfors' kirurgiska klinik
åren 1891—94, samt deras resultat. — OTTO BERGSTRÖM: Om använd-
ning af den Ullmanska suturmetoden vid termresektion. — Kirurgisk
kasuistik från lasarettslikarnes rapporter för år 1895. — D:o do. —
Honoré: Et Tilfälde af sarcoma testis på travmatisk basis. — AAGE
Kiær: Et Par Tilfälde af Knäledsluxationer. — JENS ScHou: Om An-
vendelsen af Läderhylstre til Efterbehandlingen af Klumpfödder. — A.
ELIASSON: Om aktinomykos hos månniskan. — M.K. ZAHRTMANN: Dag-
ligdags Kirurgi. THIERSCHs Hudpodning.
I. BJERRUM: Indledningsord til Foreläsninger over Oftalmologi. Uge-
skrift f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 891.
Foredraget giver en kort Oversigt over Oftalmologiens Udvikling i
indevårende Århundrede og dväler sårligt ved det store Fremskridt, der
skyldes V. GRÄFEs og hans Elevers Virksomhed; det fremhåver EDM.
HANSEN GRUTs fremragende Betydning for Oftalmologien i de nordiske
Lande.
Sluttelig omtales Diagnosen af Ojets Sygdomme i Almindelighed
med Udhåvelse af de Fortrin og Mangler ved denne, som Organets
anatomiske og funktionele Forhold medföre. Edmund Jensen.
GORDON NORRIE: Arvelighed af grå Står. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bå 3,
S. 937.
Forf. meddeler Stamtavler over 2 Slägter i Danmark, blandt hvis
Medlemmer et stort Antal findes lidende af Katarakt.
Den ene Slágt kan fólges gennem 6 Generationer; blandt 116
hertil hórende Individer havde 30 Katarakt. Den anden Slågt er fulgt
i 5 Generationer med 69 Individer, hvoraf 40 med Katarakt. I den
sidstnåvnte Slågt synes Alderen ved Stårens Udvikling at have våret
desto yngre, jo senere en Generation Individet tilhörer.
Edmund Jensen.
J. HJORT: Behandling af blenorrhoea neonatorum. Norsk Magaz. for
Lägerid. 1896, S. 823—832.
Den »kaustiske» Behandling af Öjenblenorrhoe ved 2 %:s Helvedes-
stensoplösning, hvilken skyldes V. GRAEFE forlanges a i
Applikationen for at man ikke skal lädere cornea.
Ifölge Forf:s Anskuelse skyldes den blenorragiske Affektion af
cornea den Omståndighed, at Mikroorganismer trånger ind i dennes
Substans gennem små Läsioner i Epitelet og fremkalder Suppuration.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 21
Heraf fölger, at Behandlingen må gå ud på at hindre enhver
Insult af Hornhinden. Af denne Grund har Forf. altid frygtet de
stärkere Atsmidlor. I flere År har han bragt i Anvendelse en i alle
Henseender skånsom Metode, nemlig Vandstofhyperoryd i Oplösning
af 1 til 14 % i den vanlige Koncentration, som haves färdig på Apo-
teket og fortyndes i dette Ojemed til den angivne Styrke.
Af denne Vädske anbringes så dråbevis på det syge Parti. Der
opstår en Opbrusning i det tilstedevärende Pus, hvilket koagulerer i
Småklumper; disse fjårnes ved forsigtig at beväge Ojelågene, idet man
samtidig drypper en 2 %:s Borsyreoplösning ind i Ojet uden at pal-
pebræ omkrånges.
Behandlingen gentages så ofte, som det viser sig nödvendigt, indtil
flere Gange daglig. Er Konjunktivasäkken befriet for pus, dryppes
ind 4 Gange daglig en Helvedesstensoplósning 1 pro Mille. Dette
sidste göres sjeldnere og sjeldnere, eftersom Betåndelsen aftager.
Denne Behandling er ikke smertefuld, endog synes at medföre en
vis Lettelse for de små Patienter, kan udföres af en dygtig Sygeple-
jerske og giver Resultater, der ikke stå tilbage for de ved andre Me-
toder opnåede. Laache.
E. SCHMIEGELOW: Akut osteomyelitis 1 Overkäven. Hosp.-Tidende, R
4, Bd 4, S. 985.
"Meddeler et Tilfålde af akut osteomyelitis i Overkåven hos et 4
År gammelt Barn. — Lidelsen begyndte med stårke febrilia, Opsvulm-
ning af höjre Overkåve, der nekrotiserede for störste Delen. Årsagen til
Lidelsen var ubekendt; der gik ingen akute exantematiske Sygdomme
forud.
Lidelsen er, at dömme efter de overordentlig sparsomme Med-
delelser, der foreligge i Literaturen, meget själden, og de få Tilfälde,
S. har fundet beskrevne, ere miskendte af Forfatterne, enten opfattede
som Fosfomekrose eller beskrevne under Navnet af et akut Empyem
i antrum Highmori. Schmiegelow.
CHR. LA NOORARD: Trakeotomi og Fonetik. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4,
8. 5
Beskriver et Tilfålde af Krup hos en 10 Års dövstum Dreng, på
hvem der blev gjort Trakeotomi.
Hvad der navnlig foranledigede L. til at offentliggöre Tilfaldet,
var den Omständighed, at Drengen, som var oplärt i to År på Döv-
stummeinstitutet i Fredericia efter Talemetoden og havde fået bibragt i
det mindste Begyndelsesgrundene i Artikulation, begyndte lige med et,
8 Dage efter Trakeotomien, at tale med klangfuld Stemme med sin
ikke fenestrerede Kanyle i trachea. L. mener, at Drengen på Grund
af sin sårlige Undervisning som dövstum efter Talemetoden har lårt
at bruge sine Lunger på en mere selvståndig energisk og sikkert også
mere stödvis Metode, end det normalt finder Sted. Jo mere Kanylen
var tilstoppet af Slim, des bedre talte han.
Schmiegelow.
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
E. SANDELIN: Kliniska studier öfver struma i Finland med ledning
TA operatift behandlade fall. Akademisk afhandling. Helsingfors
Det hufvudsakliga åndamålet med förf:s arbete år att utröna de
för struma opererade patienternas befinnande en längre tid efter opera-
tionen. Efter att i korthet hafva berört frågan om den endemiska
strumans etiologi, samt egnat sköldkörtelsvullnadernas patologiska ana-
tomi några ord, behandlar förf. struma aberrans och struma accessoria
samt anför af hvardera dessa slag, särskildt det senare, synnerligen in-
tressanta fall. Alla tils dato kända fall af struma accessoria hafva af
förf. blifvit sammanstålda.
Efter några ord om strumans förbållande till omgifvande organ
och däraf framkallade symptom, samt en utläggning af strumabehand-
lingens historiska utveckling kommer förf. till strumaektomins prognos.
Af de 80 opererade har han i 45 fall fått såkra efterunderråt-
telser. Forf. visar, att i 18 % af fallen en stämbandspares blifvit be-
stående, att i blott 60 % respirationsbesvåren håfts, då dåremot 15,5 %
blifvit obotade, i 15,5 % förbåttring intrådt och i 9 % besvåren åter-
kommit.
Hvad frågan om strumarecidtv beträffar framhålles:
>Vid struma, utvecklad endast i en lob, har man, om denna ex-
stirperas, endast i undantagsfall att vänta tillväxt af den kvarlemnade
loben»;
»vid dubbelsidig struma år exstirpationen af endast den ens loben
ett mycket ofullståndigt förfaraude»;
»där vid dubbelsidig struma operationen blifvit utsträckt till hvar-
dera loberna, förekommer tillvåxt mindre ofta»;
tillväxten börjar vanligen strax eller kort tid efter operationen.»
Hvad slutligen angår strumaektomins inflytande på det allmånna
befinnandet har konstaterate, att i 9 fall af 45, d. v.s. 20 %, symp-
tom, antydande en högre eller lågre grad af cachexia strumipriva,
funnits.
Till afhandlingen år fogad en kasuistik med fullständiga sjuk-
historier öfver de 80 fall — alla på ett undantag når från kirurgiska
kliniken i Helsingfors — hvarpå förf:s arbete år baseradt.
Hj. von Bonsdorf.
U. MÜLLERN-ASPEGREN: Ett fall af septisk refbenskondrit (bact. coli
commune). Hygies 1896, II, s. 235:
M., 27 år. Sedan en månad tillbaka iakttogs en oöm, smärtfri,
rundad, småningom ökad ansvållning öfver och framför 3:dje refbens-
brosket på höger sida. Ingeu tuberkulos, ingen tyfoidfeber, intet trauma.
Ur inflammationshärden uttogos var och granulationer; brosket exstir-
perades. I det uttagna kunde inga tuberkelbaciller påvisas hvarken vid
direkt undersökning eller odlings- och inokulationsförsök. Däremot
erhöls konstant en bakteriform — korta rundade stafvar — hvilken
med hånsyn till våxtsått, utveckling och patogena egenskaper nårmast
öfverensstämde med den grupp, som benämnts bacterium coli commune.
Förf. antar, att intringandet skett från tarmen, och att bakterierna, upp-
KIRURGI OCH OYTALMIATRIK. 23
tagna i blodet, funnit ett locus minoris resistentiæ, där inflammationen
och suppurationen sedermera utvecklade sig. J. Åkerman.
M. W. ar SCHULTÉN: Bid till bukhålans kirurgi. II. Finska låkare-
sållsk. handl. 1895, bd 38, 199 99.
Dubbel tarmresektion vid en komplicerad anus præternaturalis.
Följande enastående, synnerligen intressanta fall meddelas. En 26
års man hade i medlet af dec. 1894 erhållit ett inklåmdt hågersidigt
ingvinalbråck. En operation utfårdes och skall, enligt den behandlande
låkarens utsago, bråcket innehållit brandig tarm. Tre dagar efter opera-
tionen begyndte exkrementer afgå ur såret, och en anus præternaturalis
utbildade sig. En månad senare intogs mannen på kirurgiska kliniken
i Helsingfors. Han var då afmagrad. Ofvanom högra ingvinalvecket
fans ett 9 cm. långt granulerande sår; vid dess inre ånde ses utbuk-
tande tarmslemhinna, vid den yttre finnes en fistel, genom hvilken tarm-
innehåll utflyter. Genom anläggandet af eu enterotom fyra skilda
gånger försöktes åstadkomma fri tarmpassage ehuru förgäfves. Därför
göres d. 31 maj följande operation:
Fisteln kringskäres, och bukhålan öppnas. Därvid konstateras, att
tvänne tarmslingor deltaga i bildandet af anus prseternaturalis; den
tillförande branchen af den högre upp belägna slingan år adherent vid
och kommunicerar med den perifera slingans tillförande del, hvars
afförande del är helt och hållet oblitererad och fixerad nära fisteln.
Mellanväggen mellan hvardera tarmslingornas tillförande skänklar hade
varit utsatt för enterotomen. Sporren mellan den centrala slingans
hvardera brancher låg förskjuten åt sidan. Eu dubbel tarmresektion
utfördes — cirkulår tarmsutur i 3 etager. Den oblitererade tarmslin-
gan afskars snedt för att erhålla tillräckligt vidt lumen. Reaktionslóst
förlopp; på 9:de dygnet afföring på naturlig våg. D. 25 juni lem-
nade pat. sjukhuset.
I literaturen har förf. funnit högst få fall af anus præternaturalis,
vid hvilka den afförande tarmdelen varit oblitererad. Något fall lik-
nande detta torde ej förut hafva blifvit beskrifvet.
| Hj. von Bonsdorf.
M. W. ar SCHULTÉN: 268 radikaloperationer för bråck, utförda på
Helsingfors kirurgiska klinik åren En samt deras resultat.
Finska läkaresällsk. handl. 1896, bd 38, s. 149, 267.
Då uuder åren 1878—90 blott 43 radikaloperationer utfördes på
kirurgiska kliniken steg deras antal under treårsperioden 1891—1894
till 268.
Förf. redogör först för den plan ban följt vid materialets bearbet-
ping. Främst gäller att konstatera operationens lifsfarlighet och dess
slutresultat, hvad beträffar recidiv. Alla de olika slagen af bråck hafva
skildt blifvit behandlade, inom de olika grupperna hafva inklämda och
fria bråck blifvit afskilda. Dessutom hafva de enligt olika operations-
metoder behandlade fallen afdelats. Hvad angår recidiv hafva alla fall,
yngre ån ett år, uteslutits.
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
Följande omständigheter egnade att i sin mon inverka på upp-
komsten af recidiv underkastas diskussion; den opererades yrke och
sysselsåttning, om bråcket år gammalt, om det år kongenitalt eller
akvireradt — reduktibelt eller ej, om bråckband burits, samtidig före-
komst af flere bråck. Vidare bråckportens vidd, bråckets storlek, sutur-
material för de djupa suturerna, läkningsförloppet, den tid som pat.
legat efter operationen, om bråckband burits efter operationen eller
ej o 8. Y.
Vid studium af materialet kommer förf. till följande resultat:
A. Icke inklåmda bråck:
235 operationer med 2 dödsfall.
I. Hernia inguinalis externa hos män. 165 operationer, alla ut-
förda enligt BASSINI med 2 dödsfall, det ena i följd af en septisk phleg-
mone i scrotum, uppkommen lång tid efter operationen, då pat. redan
gått upp; det andra i kollaps efter operationen i följd af synechia
pericardii. För 91 fall år det definitiva resultatet kändt, af dessa 12
(13,2 %) med recidiv. Hvad angår de moment, som disponera för
uppkomsten af recidiv, framhålles, att personer under 20 år mindre
ofta få recidiv ån under högre ålder, att ju större och åldre ett bråck
år dess lättare uppstå recidiv. Läkningsförloppets beskaffenbet och
den tid, som pat. efter operationen legat till sångs, synes vara utan
inflytande.
En radikal operation anses indicerad i alla fall, dår ett bråckband
icke kan hålla bråcket vål inne — åldre personer och barn kunna
opereras med framgång, kontraindikation utgör allmän svaghet.
II. Hernia inguinalis interna hos män. 44 operationer enligt
BASSINI, intet dödsfall, 7 recidiv af 30 fall 12 till 36 månader efter
operationen (23,3 %). Förf. anser, att det relatift stora antalet recidiv
vid detta slags bråck är beroende af bukbetäckningarnas slapphet och
ingvinalöppningens vidd.
III. Hernia inguinalis hos kvinnor. 10 fall opererade enligt
BAssINI, intet dödsfall. Om 6 fall är kändt, att recidiv ej uppstått.
IV. Hernia cruralis 9 fall, opererade genom exstirpation af bråck-
säcken och sutur af kruralringen, i några fall har denna slutits med
en lambå ur fascia och musculus pectineus; intet dödsfall. I 7 fall
ej recidiv.
V—VII. Hernia umbilicalis 1 fall, hernia epigastrica 4 fall,
hernia ventralis 1 fall; alla recidivfria.
B. Inklåmdt bråck: '
34 fall; 2 döda (af gangren i lungor och tarm).
I. Hernia inguinalis externa hos män. 21 fall opererade enligt
BASSINI. 2 döda oberoende af operationen. Om 15 fall år resultatet
kändt; 2 recidiv.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 95
11. Hernia inguinalis interna hos män. 2 fall opererade enligt
BASSINI; recidiv i ett fall.
Im. Hernia cruralis 8 fall. Intet dödsfall. Slutresultatet år
kändt i 2 fall, det ena med recidiv.
IV. Hernia umbilicalis 2 fall, hvaraf det ena har recidiv.
Hj. von Bonsdorf.
OTTO BERGSTRÖM: Om användning af den Ullmanska suturmetoden
vid tarmresektion. Finska läkaresällsk. handl. 1896, bd 38, s. 1052.
I tvånne fall har den af MAUNSELL föreslagna, af ULLMANN
först praktiskt utförda sutureringsmetoden vid tarmresektion, af forf.
anvånts.
I. 55 år gammal kvinna hade efter en phlegmone.i bukväggen fått
en anus præternaturalis. Sedan den i bukväggen fixerade tunntarmen
lösts, och 16 cm. af den samma resecerats hopfogas tarmåndarna enligt
ofvan nåmnda metod med godt resultat.
II. 69-årig man undergick laparotomi för tarmocklusion. Hårvid
visade det sig, att en tarmslinga ungefår 2 meter nedanför pylorus var
omsnörd med en sträng, samt att tarmen på detta ställe var nekrotisk.
Peritoneum i omgifningen var varigt belagd, exkrementer och tarm-
gaser funnos i bukhålan. Tarmresektion och sutur enligt ULLMANN.
Pat. dog 9 timmar efter operationen. Suturen höll.
Förf. prisar denna sutureringsmetod för den säkerhet den samma
erbjuder samt den snabbhet, hvarmed den kan utföras.
Hj. von Bonsdorf.
Kirurgisk nen. från lasarettsläkarnes rapporter för år 1895.
Hygiea 1896, II, s. ;
BJÖRKMAN (Luleå): Suppurativ perikardit. Operation. Hälsa.
BORELIUS (Karlskrona): Fall af medfödd defekt af vagina samt
v. uterushalfvan och adnexerna på vänstra sidan.
Fall af otitisk hjärnabscess i lilla hjärnan.
LEVENHAGEN (Umeå): Corpus alien. vesicæ urinariæ. Uretro-
tomia externa, epicystotomia.
NAUMANN (Helsingborg): Cysta ovarii d. cum torsione pedun-
culi, peritonitis, graviditas. Ovariotomia.
Cholelithiasis et hydrops ves. felleæ. Cholecystostomia.
Enterocolitis chron. Prolapsus recti. Rectopexia p. laparotomiam.
Hernia cruralis d. incarc. et hernia inguin. d. Herniotomia.
Diverticula pharyngis et cysta retent. membranæ thyrohyoideæ.
Exstirpatio.
Ruptura total. subcut. tendinis achillis. Sutura tendinis.
Fractura pelvis, rupt. partis membran. urethræ et renis sinistri.
Litbiasis vesic. Urethrotomia externa. Epicystotomia.
26 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
BERGH (Gefle): Fractura compl. regionis frontalis dextr. c. pro-
lapse cerebri et cranio depress. Hälsa.
Vulnus punct. reg. frontal. sin. penetraus cranium. Hälsa.
Sarcoma renis sin. Nefrektomi. Hälsa.
Hydronephrosis intermitt. et ren. mob. dextr. Neproraphia. Hälsa.
Gangrenös appendicit; intraper. abscess; fekalsten; operation efter
14 dygn.
Gangrenös appendicit; intraperitoneal abscess; operation efter
7 dygn.
Fistula vesico-vaginalis. Operation. Hälsa.
Cancer urethræ. Exstirpation.
Tumor urethræ. Exstirpation. Hälsa.
Pruritus vulvæ et elephantiasis clitorid. et lab. minoris sinistri.
Excision. Hälsa.
Invagination.
Ileus. Anus præternaturalis.
Hernia crural. dextr. incarc., utvandring af tarmbakterier. Periton.
acut. diffusa. Död.
SCHMIDT (Köping): En hjärnskada. En hjärnabscess.
J. Åkerman.
Kirurgisk kasuistik från lasarettslåkarnes rapporter för år 1896.
Hygiea 1896, II, e. 309.
THORÉN (Jönköping): Tvänne fall af kongen. höftledsluxation.
Operation enl. HOFFA.
Otitis med. pur. c. osteitide proc. mastoid. + trombophleb. sinus
transv. sin. Uppmejsling af proc. mast., fossa sigmoid.; underbind. af
v. jug. int.; öppnande och utskrapning af sin. transv.
Bråck-kasuistik.
Ileus-colostomia.
Cysta pancreatis. Laparotomi. Partiel resektion af cystan, som
fastsyddes i buksåret.
Carcinoma recti et vagine. Resektion af ändtarmen och bakre
vaginalvåggen med tvårresektion af korsbenet.
Trenne fall af supracervikal uterusexstirpation med laparotomi för
nterustumör.
Tvånne fall af perineo-vaginalexstirp. af uterus för karcinom.
LINDSTRÖM (Hudiksvall): Osteosarcoma femoris. Exarticula-
tio coxæ.
Fractura olecrani. Bensöm.
Cancer linguæ et gland. regionis submaxill. Resectio linguæ.
Abscessus cerebri. Trepanation.
Stenosis pylori + gastrectasia. Gastro-enterostomia (2 fall). Cancer
ventriculi c. sten. pylori. Gastro-enterostomia.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 27
EURÉN (Eksjö): Appendicit. 4 opererade fall. Cysta lig. lati.
Laparotomi med fastsyning af cystan till buksåret, sekundår utrymning
och tamponad; god utgång.
Ventrofixation af prolaberad lifmoder. J. Åkerman.
HONORÉ: Et Tilfålde af sarcoma testis på travmatisk basis. Hosp.-
Tidende, R. 4, Bd 4, S. 922.
En 26-årig Mand fik höjre testis klemt mod Ryggen af en Hest,
idet han gled ned af denne; der kom strax Smerter, som dog tabte sig,
medens testis begyndte at voxe. Traumaet fandt Sted i Okt. 95, og i
Januar 96, da Pat. iagttoges, var testis gåseågstor; Kastrationen viste
et stärkt vaskulariseret Sarkom. 4 År efter Operationen var der endnu
ikke Recidiv. Kr. Poulsen.
AAGE KIÆR: Et Par Tilfälde af Knäledsluxationer. Bibl. f. Låger, R.
7, Bd 7, 8. 409.
I förste Tilfälde drejer det sig om en komplet venstresidig Luxa-
tion af crus fortil. En 30-årig Mand får Foden fixeret og falder for-
over; der konstateres den omtalte Luxation i Forbindelse med en
betydelig Dekoloration og Svulst af hele crus og Foden; Repositionen
lykkes let under Narkose ved en simpel Flexion; men Dekolorationen
holder sig; der kommer Gangrän af Täerne, og efter en explorativ In-
cision i poples viser det sig, at der er et mandarinstort Anevrisme
her på art. tibial. post., som underbindes; der må dog til sidst pá
Grund af Nekrose og Suppuration göres amp. femoris supracondylica,
hvorefter Processen standses.
Det andet Tilfälde omhandler en Luxation af patella hos en 32-
årig Mand. Pat. pådrog sig Läsionen ved at styrte ned ad en Trappe.
Patella var luxeret udad, så at den red på Kanten af condyl. ext.
Da Repositionen ikke kunde ivärksättes, narkotiseres; det viste sig da,
at der var Ruptur af lig. laterale int. og en Tendens til Subluxation
bagtil af crus, hvorfor der diagnosticeres en Ruptur af lig. cruciatum.
Repositionen mislykkes stadig, idet patella vel kan skydes tilbage, men
atter fjedrer tilbage; der göres derfor Artrotomi ved Tvårsnit langs
forreste Ledlinje; det viser sig da, at condyl. int. har perforeret vastus
int., der er delt i et större, medialt og et mindre, lateralt Parti, som
er trångt bagtil ind i fossa intercondyloidea; desuden var meniscus int.
fraktureret og delvis luxeret, ligeså var lig. cruciat. og lig. laterale int.
rumperede. Af Frygt for Gangrån af den kontunderede Muskelmasse
fjårnes patella med tilsvarende dåkkende Hud, hvorved der blev god
Plads for Drånage; gennem condyli tibiæ og femoris anbringes 2 Stål-
stifter. Forlöbet ganske godt; der er Udsigt til Ankylose i Leddet.
Pat. er endnu under Behandling. Kr. Poulsen.
JENS SCHOU: Om Anvendelsen af Låderhylstre til Efterbehandlingen
af Klumpfödder. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 841.
Efter at Klumpfoden så godt som muligt er korrigeret, tages en
Gibsmodel af samme, hvorefter der forarbejdes en Läderbandage, som
28 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
efter Törring opskåres i Midten; den forsynes med Snörehuller og kan
let anbringes; Pat. kan gå med en almindelig Stövle udenpå Låder-
hylsteret. For at modvirke Stivhed af Fodleddet aftages Bandagen et
Par Gange daglig for at foretage Bevågelser af Foden og Massage af
Muskulaturen. Forf. anbefaler varmt Brugen af disse Läderhylstre, der
også godt lade sig anvende som en Slags Natskinner.
Kr. Poulsen.
A. ELIASSON: Om aktinomykos hos människan. Hygiea 1896, II, s. 337.
Efter några anmårkningar om utvecklingen af vår kunskap om
sjukdomen, redogör förf. för 16 egna fall af aktinomykos, vårdade å
lasarettet i Ystad. Jämte dessa förfogar han öfver 22 fall, som behand-
lats polikliniskt. I samtliga dessa fall och i 11 af de först nämnda
tillhörde åkomman munnen eller dess granskap. Två fall voro s. k.
bukaktinomykos; i ett fall erhöls svampar från ett subakut panaritium.
Aktinomykosen torde vara allmånnare hos månniskor i de trakter, dår
åfven djur hemsökas af sjukdomen; den tyckes icke vara bunden vid
bafskusten. Den s. k. kornteorin, såsom kålla till infektionen, år an-
tagligen öfverskattad: svampen växer icke vid lägre temperatur (rums-),
dess uppträdande såsom kornsaprofyt år icke ådagalagdt; landtbefolk-
ningen år fåtalet bland de angripna; andra främmande kroppar ha fun-
nits i inflammationshården.
Då typiska och utbildade actinomycesformer stundom saknas i kli-
niskt karakteristiska fall, men dåremot leptotrixlika bildningar ofta
iakttagits, kan man fråga sig, om inte sist nämnda art — under sår-
skilda förhållanden — kan utveckla sig till den virulenta form, som
har actinomyces' karakterer. Ett oralt ursprung föreligger i öfver 90 %
af fallen. Invasionen sker från tandköttet (slemhinnan) och utbreder
sig i mjukdelarna — icke genom en kariös tand med fortsättning i
käkbenet. Karakteristiskt för sjukdomen är dess sätt att vandra, med
litet eller intet spår efter sig. Då den primåra infektionshården lått
kan förbises, finna vi håri ett stöd för att en god del af de fall, som
rubricerats såsom primär lung- eller bukaktinomykos, i själfva verket
äro fortledda inflammationer af oralt ursprung. Svampen kan icke
hvarken spontant eller genom behandling dö ut inom organismen; den
växer, tils den tömmer sig utåt. Hårpå beror prognosen, och härefter
bör behandlingen rätta sig. Jodkalium bidrager till härdens smältning
och eliminering.
J. Åkerman.
M. K. ZAHRTMANN: Dagligdags Kirurgi. Thiersch’s Hudpodning.
Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S. 937.
Forf. anbefaler varmt de THIERSCHske Transplantationer ved ulcera
cruris. Der foretages ingen Afskrabning af Granulationerne og ingen
Narkose. Lapperne däkkes af små Karbolvandsomslag, lidt större end
Frimärker, der dåkke hinanden taglagte, således at Randen når Lap-
pens Midte; de kunne derved let skiftes, hvad der sker 1 Gang daglig;
efter en 4 til 5 Dages Forlöb, når Lapperne alt have häftet sig, er-
PSYKIATRI. 29
stattes de af et almindeligt större Karbolvandsomslag. Ved Anven-
delsen af Karbolvandet undgås den ofte generende Infektion for for-
skellige Bakterier, f. Ex. bacillus cyaneus, en Infektion, der måske er
bidragydende til den ikke så sjölden sete Nekrotisering af Lapperne.
Den nydannede Hud modstår godt Recidiver, langt bedre end den spon-
tane Cikatrisation, som finder Sted fra Sårets Rand.
Kr. Poulsen.
Psykiatri: ARNE POULSEN: Studier over primär idiopatisk amentia
med sårligt Hensyn til Atiologi, Symptomatologi, Diagnose og Prognose.
— P. DETHLEFSEN: Meralgia paræsthetice. — HELWEG: Om en For-
andring i Opsynsforholdene på Sindssygeanstalterne.
ARNE POULSEN; Studier over primär idiopatisk amentia med sårligt
Hensyn til Atiologi, Symptomatologi, Diagnose og Prognose. Af-
handling for Doktorgraden. Köbenhavn 1896.
Efter en historisk Indledning definerer Forf. amentia som en i
Regelen akut opstående, helbredelig Psykoseform, hvis fornemste Kri-
terium er Inkohärens af Tankeprocessen. Han skelner mellem en se-
kundår amentia, der optråder under Forlöbet af en anden Psykose, en
symptomatisk amentia, der bygges på en Hovedsygdom, som ofte er
af somatisk Natur og i hvert Fald ikke er nogen Psykose i Ordets
strångere Forstand, og endelig en primår, idiopatisk amentia, som er
den Form, han i sit Arbejde udelukkende vil skildre.
Som Grundlag benytter han 109 Amentiatilfälde fra Oringe Asyl,
hidrörende fra Årene 1887 til 1894. De udgöre 15,7 % af samtlige
Patienter efter Fradrag af alle Genindläggelser. De 38 vare Månd,
de 71 Kvinder. Hyppigst repråsenterede vare Aldersklasserne fra 16
til 30 År, som omfatte de 61 Tilfälde af de 109. Han behandler
dernåst Spörgsmålet om Herediteten og de okkasionelle Årsager, her-
under sårligt den puerperale Infektion og Avtointoxikationen, uden at
nye Momenter fremdrages. De forskellige Sygdomsstadier skildres
under Grupperne: Initialstadiet, Forvirringsstadiet, det hallucinatoriske
Efterstadium, Stuporstadiet og Rekonvalescensstadiet. Dernäst beskrives
udförligt de psykiske Symptomer og gauske kort de somatiske. Og
han går så over til de enkelte Former, af hvilke han opstiller: amentia
completa, a. depressiva, a. maniacalis, a. paranoica, a. apathica og a.
med stupor-katatonisk a., som oplyses ved Meddelelsen af 30 Syge-
historier. Efter en kort Omtale af Differentialdiagnosen beröres For-
holdet mellem amentia og paranoia, hvor han fastholder Tilvårelsen
af en akut paranoia og formulerer sin Anskuelse derhen, at den typiske
paranoia hyppig indeslutter en kortere eller låugere Forvirringsfase, at
ligeledes en kronisk, atypisk paranoia kan kompliceres med en akut
Forvirringstilstand, at der i själdnere Tilfälde forekommer en akut, for-
virringsfri, helbredelig Forrykthed, og at endelig en amentia kan gå
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 5. — LITERATUR.
over i sekundår uhelbredelig Forrykthed. Sluttelig omtales Prognosen,
og det oplyses, at af de 109 Patienter ere 65,1 % helbredede, 28,5 %
uhelbredte, 6,4 % döde.
P. D. Koch.
P. DET DEFSEN; Meralgia paræsthetica. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 3,
D. giver en kort Skildring af den under ovenstående Navn be-
skrevne Lidelse og meddeler, at han selv har iagttaget 3 Tilfålde af den,
to hos Månd på henholdsvis 28 og 52 År, et hos en 17-årig Kvinde.
De behandledes alle tre med Indgnidninger med Veratrinsalve, hvor-
ved den ene helbrededes, den anden bedredes, den tredje blev ufor-
andret. P. D. Koch.
HELWEG: Om en Wiere AH i HU ee på Sindssygeanstal-
terne. Ugeskr. f. Låger, R
Overlågen ved Asylet ved er udtaler sig om de betyde-
lige og iöjnefaldende Mangler ved den nuvärende Ordning af Syge-
plejen på Sindssygeanstalterne. Som bekendt er denne overladt til
ganske unge Tjänestepiger og Karle, som komme til den uden nogen
som helst Uddannnelse og på Grund af den dårlige Lön og de util-
fredsstillende Forhold, hvorunder de leve, meget hurtigt igen söge bort.
Det, der må önskes, er åldre Folk, som knyttes fastere til Anstalten,
ere i Besiddelse af noget större Dannelse end det nuvårende Personale
og have fået en vis Uddannelse i Sygepleje. Der vil hertil kråves for
Mändenes Vedkommende, at de kunne gifte sig, for Kvindernes, at de
få eget Vårelse og en passende Löu. Man vilde forelöbig vinde over-
måde meget, om 6 til 7 af hvert Kön af det nuvårende Personale for
Oringes Vedkommende erstattedes med sådanne Krifter. Vanskelig-
heden vil våre at finde Personerne, da disse nåppe i Ojeblikket ere til
Rede. Men lykkedes det at få Forholdene i övrigt bedrede, så der
var Betingelser for at stille dem således, som de naturligt måtte kråve,
ville passende Kråfter dog sikkert mälde sig.
P. D. Koch.
VENERISKA SJUKDOMAR OCH HUDSJUKDOMAR. 31
Veneriska sjukdomar och hudsjukdomar: I. I. KARVONEN:
Tutkimus-yrityksiå vaikean syfiliksen etiologian selvittimiseksi. — L. NIEL-
SEN: Melanosis et Keratosis arsenicalis. — Hueco Horst: Ett fall af
melanodermi vid invärtes bruk af arsenik för terapevtiskt ändamål. — KR.
GRÖN: Et Par Tilfálde af ROSENBACHS zoonotiske Finger-erysipeloid. —
H. KAARSBERG: Drånagen ved lupus nasi. — E. EHLERS: Fra den Ddie
internat. dermatolog. Kongres i London.
I. I. KARVONEN: Tutkimus-yrityksiä vaikean syfiliksen etiologian
selvittämiseksi, pm me — text 76 s., kasuistik 80 s. så
(Forskningsförsök till utredning af de svåra syfilisformernas —
syphilis anomalis' — etiologi.)
Arbetet sönderfaller i två afdelningar. I den förra söker forf.
lösa sin uppgift genom kritisk behandling af de olika författarnes utta-
landen i frågan, dårtill bifogande egna kliniska iakttagelser, samt kom-
mer på grund håraf i likhet med FOURNIER m. fl. till det resultat,
att de svåra syfilisformerna i de flesta fallen hafva sin orsak i sjukliga
föråndringar af den smittade organismen, alkoholism, tuberkulos o. 8. v.
I den senare afdelningen framlägger förf. resultatet af sina försök
att genom urinanalyser (gjorda enligt GAUTSELETS metod) utreda, huru-
vida en likartad diates möjligen kunde framvisas hos de af svåra syfilis-
former hemsökta individerna. Resultatet utföll negatift, ity att ingen
sådan likartad diates kunde konstateras.
Såsom särskildt beaktansvård kan framhållas förf:s iakttagelse, att
bothriocephalus stundom synes förorsaka såväl idiosynkrasi mot kvick-
silfver som svåra och envisa symptom, hvilka hvardera försvinna sedan
masken aflågsnats.
C. Lundström.
L. NIELSEN: Melanosis et Keratosis arsenicalis. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd
4, 8. 1009, 1037.
Afhandlingen indledes med en en 66-årig Mand vedrörende Syge-
historie; vedkommende havde i lange Tider brugt Arsenik, hovedsage-
ligt for et Ekzem, og havde derved erhvervet en udbredt Melanose og
og Keratose i Hånd- og Fodflader. Melanosen er set opträde efter
mere tilfäldige akute og kroniske Arsenikforgiftninger; men langt hyp-
pigere udviklet under medikamentel Brug af Arsenik, sårligt efter lang-
varig Brug af samme. Her fölge de af Literaturen samlede Angivelser
om det forudgangne samlede Forbrug af Arsenik, samt Beskrivelse af
Udviklingen af Melanosen, af dennes Farve, om Slimhindernes Forhold
derved, om Varigheden af Pigmenteringen, om Diagnose, Prognose og
Behandling. Kendskabet til den palmare og plantare Keratose stam-
mer fra den nyeste Tid og skyldes hovedsageligt HUTCHINSON (1887);
også denne er oftest set som Fölge af medikamentel Anvendelse af
Arsenik; for Udviklingen af denne Lidelse synes Kön og Alder at have
32 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 5. — LITERATUR.
Betydning; Kvinder og Börn angribes sjáldnere. Lidelsen er oftest
symmetrisk, den optråder oftest både i Hånd- og Fodflader, og dels
som diffus Keratose, dels som spredte Horndannelser. Disse to Hoved-
former beskrives så närmere; undertiden forekommer der, isär med
Horndannelserne, en stårk Hyperidrose, undertiden også Erytem og
Betándelsesfinomener. Spörgsmälet om sådanne Horndannelsers Over-
gang i Epiteliom afhandles derefter i Henhold til de i Literaturen
foreliggende Oplysninger, og Forf. udhåver derved, at verruköse Dan-
nelser og navnlig Hudhorn overhovedet ikke sjåldent gå over i Epite-
liom. Närmere Kendskab til Arsenikkeratosens Patogenese og Histo-
logi mangle hidtil. Afhandlingen sluttes med en righoldig Literatur-
oversigt.
I E. Ehlers's Bemårkning til Dr. L. Nielsens Afhandling om
melanosis 0.8. v. (Hosp.-Tid., anf. Sted, S. 1045) vil denne Forf.
håvde, at Akrodynien var en Ergotisme-Epidemi og ikke, som antaget
af N., stammede fra Arsenikforgiftning.
I L. Nielsens Svar til Dr. E. Ehlers (Hosp.-Tid., anf. Sted,
S. 1068) håvder Dr. N. ret skarpt Berettigelsen af sin Tydning.
R. Bergh.
HUGO HOLSTI: Ett fall af melanodermi vid invärtes bruk af arsenik
för terapevtiskt ändamål. Finska läkaresällsk. handl., bd 38, s. 454.
Hos en 12-årig flicka, som för chorea minor vårdades å medic.
kliniken, uppträdde, efter det pat. under nära två månader intagit ar-
senik, i början 9 droppar solut. Fowleri om dagen och stigande med
en droppe för dagen hvar tredje dag till 8 droppar 3 gånger dagl.,
följande symptom af arsenikförgiftning: huden å buken hade en all-
deles svartbrun färg, det samma var äfven fallet med nacken och halsen,
medan å bröstet, ryggen och skuldrorna huden visserligen var mörkare
färgad än normalt, men dock betydligt ljusare än å de först nämnda
stållena. I ansiktet och å extremiteterna förefans ingen mörkfårgning,
icke häller å de synliga slemhinnorna. Å underarmarnas nedre delar
och å händerna förefans en stark erytematös rodnad, hvarjämte å dessa
ställen ôfverhuden aflossade i stora stycken, ungefär som efter en scar-
latina. Därjämte funnos såsom otvetydiga symptom af arsenikförgift-
ning bristande matlust, afmagring, blek ansiktsfärg, albuminuri samt
upptrådande i urinen af en kromogen substans, ur hvilken, då urinen
stått en dag, ett mörkfärgadt pigment bildade sig. Såsom möjligen
beroende på samma intoxikation anföras katarr i nåsans och svalgets
slemhinna samt en lindrig temperaturstegring. Däremot uppträdde icke
några gastro-intestinala störingar, icke håller de vid arsenikförgiftningar
så vanliga störingarna från nervsystemet. Förf. säger därföre, att man
vid arsenikmedikation ej må bedöma organismens tolerans mot låke-
medlet uteslutande på grund af ventrikelns och tarmkanalens förbållande,
utan vara på sin vakt och noga gifva akt äfven på andra symptom
såsom bristande matlust, afmagring och tilltagande blekhet samt sår-
skildt äfven affektionen af huden, njurarna och luftvägarnas slemhinna.
R. Sievers.
OBSTETRIK OCH GYNEKOLOGI. 83
KR. GRON: Et Par Tilfålde af Rosenbachs ge Finger-erysi-
peloid. Tidsskr. for den norske Lägeforening 1896, Nr 17, 8. 423—428.
Forf. meddeler 2 Tilfälde af denne Zoonose, no hos en
Pölsemagersvend og en Slagter. I begge Tilfälde udviklede sig i Til-
slutning til lette Fingerläsioner en röd voldformig Ring omkring Såret;
denne udbredte sig i Begyndelsen excentrisk; men under Brug af 1 %%
Thymolomslag gik Dermatiten hurtigt over uden komplicerende Almen-
symptomer.
« Anhangsvis refereres Literaturen.
Kr. Grön.
H. JAAT BERS: Dränagen ved lupus nasi. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 3,
Forf. advarer mod den ved Arstramning let indträdende stärke
Forsnåvring eller Tillukning af Náseborenc efter kirurgisk Behandling
af lupus på Näsen og i det hele på Ansigtet. Han tilråder langvarig,
endog mere end årelang Indförelse af et böjet Gummidränrör i bägge
Näseborene hver Aften.
R. Bergh.
E. EHLERS: Fra den 8dje internat. dermatolog. Kongres i London.
Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 874.
Forf. refererer Diskussionen om Sublimatindspröjtninger mod Spe-
dalskhed, og om Prurigo-Spörgsmålet.
R. Bergh.
Obstetrik och gynekologi: H. Voer: Om puerperal Dödel
dens Forhold til Antiseptik og operativ Födselshjålp i Norge 18
1891. — VEDELER: Et Tilfälde af spondylolistesisk Bäkken. — G. HE-
RICIUS: Om symfyseotomi. — TvEDRGAARD: En Modifikation af det Hor-
witz'ske Födselsleje. — H. GRANFELT: Om myomotomi.
H. VOGT: Om pu erperal Dödelighed og d dens Forhold til Antiseptik
regen un nn à i Norge 1882—1891. Norsk Magaz. f. Lågevid.
Forf. anstiller Sammenligning mellem de tvende på hinanden föl-
gende qvinquennale Perioder, hvoraf fremgår, at Mortaliteten i den
sidste er större end i den förste (5,4 mod 4,8 pro Mille). Året 1891
udviser dog lidt gunstigere Forhold.
Tangen har väret betydelig hyppigere anvendt i den sidste end i
den förste Periode.
I de to störste Byer, Kristiania og Bergen, er den totale Döde-
lighed for Kristiania i de förste 5 År 3,6 p. M. (hvoraf 2,2 ved In-
fektion), i de sidste År 3,9 og 2,2; for Bergen henholdsvis 6,5, 6,8
og 4,0 og 3,4. I Bergen er Operationerne hyppigere.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
34 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
Der existerer ingen Paralellisme mellem den puerperale Mortalitet
og Dödeligheden over hele Riget.
På Födselsstiftelserne er Mortaliteten aftaget. Den er först og
fremst afhångig af Behandlingen af Födselen og ganske sårlig af at
vaginal Exploration undgåes navnlig efter, at Fosteret er kommet ud.
Laache.
VEDELER: Et Tilfälde af spondylolistesisk Bäkken. Norsk Magaz. for
Lågevid. 1896, 8. 833—835.
Forf. har tidligere refereret en Födselshistorie ved et spondylo-
listesisk Båkken — det förste i Norge beskrevne.
Han meddeler nu et nyt Kasus, der opdagedes tilfäldig uden at
Födsel var tilstede. Patienten var en 32 År gammel gift Kone, som
klagede over Hold nederst i Maven, hvilket hindrede hende for at gå
oprejst. Hun kom ind til Lägen stöttende sig på en Stok.
Ved Undersögelsen påvistes en Lordose samt en egen promine-
rende eller knudret Tilstand af den övre Del af os sacrum. Ingen
Omfindtlighed. Ved Palpation gennem Abdominalvåggen fandtes 5te
Lumbarhvirvels Legeme for en Del gledet ned over överste Del af os
sacrum, hvilket ved Exploration blev end tydeligere.
Conjugata diagonalis = 11 Cm., den brugbare conjugata vera altså
lidt over 9 Cm., altså kun 1 Cm. forkort. Dette forklarer, at huu
födte sit 2det fuldgåede Barn for 7 Måneder siden med forholdsvis
Lethed og, som det synes, ved Naturens Hjålp. Det förste Barn, der
kom 8 Uger for tidlig, blev forlöst med Tang.
| Laache.
G. HEINRICIUS: Om symfyseotomi. Finska läkaresällsk. handl. 1896, s. 1.
Förf. har icke tidigare velat offentliggöra sina åsikter om sym-
fyseotomin, utan tyckt, att operationens >Sturm und Drangperiod» först
skulle förgå, innan han för tidskriftens läsare skulle meddela det af
honom den 23 maj 1894 opererade fallet samt angifva indikationerna
för operationen. Operationen utfördes på en kvinna med en conjugata
vera på 7,5 cm., fostret föddes lefvande och vågde 3,380 gm. Någon
tid efter operationen befans i årret en fistel ledande till blottadt ben,
den utskrapades d. 5 juli, men var läkt först d 25 oktober. Senare
uppstod dock en ny fistel, som efter utskrapning d. 7 januari 1895
och d. 4 april i juni låktes. Sedan refererar förf. de i Finland gjorda
fyra öfriga symfyseotomierna, två af TÖRNGREN, en af ENGSTRÖM och
en af icke namngifven operatör. Vid referatet af den af ENGSTRÖM
gjorda operationen bifogar förf. ett meddelande om, att samma kvinna
två år efter operationen spontant födde ett foster, vågande 3,630 gm.
Efter att ha anfört olika författares åsikter om indikatiouerna och redo-
gjort för de faror operationen medför, slutar förf. med att precisera
sin ståndpunkt i frågan. Han anser operationen beråttigad hos om-
föderskor med en conjugata af 7—8 cm. vid lefvande foster, om infek-
tion icke intrådt, sårskildt då modern önskar ett lefvande barn; han
anser operationen endast böra utföras på sjukhus, och slutligen anser
!
PEDIATRIK. 35
han, att i vissa fall den födande kvinnan själf skall välja mellan sym-
fyseotomi och kraniotomi på lefvande foster.
Törngren.
TVEDEGAARD: En Modifikation af det Howitz’ske Födselsleje. Ugeskr.
f. Läger, R. 5, Bd 3, S. 989.
Forf. beskriver en af ham foretagen Modifikation ved det HOWITZ-
ske Födselsleje og tydeliggör dem ved to Tegninger.
F. Nyrop.
H. GRANFELT: Om myomotomi. Finska läkaresällsk. handl. 1896, s. 213.
Förf. har gjort en sammanställning af alla på gynekologiska kli-
niken i Helsingfors utförda myomotomier både per laparotomiam och
per vaginam. Sedan den 8 april 1877 till den 1 januari 1896 har
utförts 81 laparomyomotomier, 20 kastrationer för myom och 3 total-
exstirpationer, samt per vaginam 10 enukleationer samt 44 myomekto-
mier (af pedunkulerade myom). 5 laparomyomotomier gjordes enligt
PRAN med extraperitoneal behandling af stumpen, ett dödsfall genom
shoc; 18 utfördes enligt SCHRÖDER med 5 dödsfall (4 sepsis); vid en
försånktes en elastisk ligatur, 1 dödsfall; 24 utfördes enligt CHROBAK
med retroperitoneal behandling af stumpen, 2 dödsfall i sepsis; 15
enukleationer enligt MARTIN med 2 dödsfall, 18 myomektomier vid
subseröst pedunkuleradt myom med 3 dödsfall; 3 totalexstirpationer
gjordes med ett dödsfall. Vid de per vaginam utförda enukleationerna
förekom intet dödsfall, men vid de per vaginam utförda myomektomi-
erna ett dödsfall. Mortaliteten vid kastrationerna var 5 %.
Temperaturstegring efter operationen förekom i de enligt PÉAN
opererade i 100 % af fallen, i de enligt SCHRÖDER i 100 %, i de enl.
CHROBAK i 38 %, i myomektomierna genom laparotomi i 44,4 %, i
enukleationerna enligt MARTIN i 57,1 %, i kastrationerna i 36,8 %.
Torngren.
Pediatrik: Enuers: Den såkaldte >Kirtelsyge».
EHLERS: Den såkaldte ”Kirtelsyge”. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 961.
Forf. giver i denne Artikel et Indläg imod den äldre Opfattelse
af Begrebet >Kirtelsyge» som en selvständig Sygdom. Med dette Mål
for Öje gengiver han en af ham tidligere holdt Forelåsning over dette
Amne, hvori tillige meddeles en Oversigt over det af BAZIN opstillede
Skrofulosesystem.
Hovedformålet er at bekåmpe den åldre Opfattelse af disse Syg-
domstilfålde, i Fölge hvilken Arveligheden spillede den störste Rolle
som Årsagsmoment. I Modsitning hertil tråde i vore Dage Smitte-
36 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
forholdene i förste Räkke, og de som »Kirtelsyge> betegnede Tilfålde
ere tilfaldne dels og i Hovedsagen Tuberkulose, dels Syfilis.
G. G. Stage.
Farmakologi, toxikologi, farmakodynamik och allmåm
terapi: R. SIEVERS och T. W. TALLQVIST: Kliniska observationer rö-
rande verkan af theobrominum natrio-salicylieum.
R. SIEVERS och T. W. TALLQVIST: Kliniska observationer rörande ver-
kan af theobrominum mnatrio-salicylicum. Från Maria sjukhus i Hel-
singfors.
Förff. konstatera genom anförande af 5 kliniskt noggrant iakttagna
fall den starka diuretiska verkan, som theobrominum natrio-salicylicum
kan utöfva vid kärl- och hjärtsjukdomar samt dess gynsamma inflytande
vid många fall af kardial dyspnoé, asthma och angina pectoris. Medlet
användes i en dos af 4—6 gm dagligen.
Sievers.
Råttsmedicin, undervisningsfrägor, medicinalväsendet
hygien, statistik och epidemiologi: Tvetydigt råttsmedicinskt f
i Gefle. Det tvetydiga rättsmedicinska fallet i Gefle. Ett tvetydigt rätts-
medicinskt fall i Gefle. J. E. BERGVALL: Genmile, rörande det rätte-
medicinska fallet i Gefle. TH. PETRÉN: Det tvetydiga rättsmedicinska
fallet i Gefle. Läkarne och det rättsmedicinska fallet i Gefle. Två läkare-
utlåtanden om det råttsmedicinska fallet i Gefle. G.NAUMANN: Det råtts-
medicinska fallet i Gefle. Det rättsmedicinska fallet i Gefle. Genmäle.
— GORDON NORRIE: Kirurgisk Akademis Historie: Akademiets Stiftelse.
— GORDON NORRIE: Måtte medici praktisere som Kirurger? — A. H.
BAGGE: Författningshandbok för läkare. — Förslag till stadga angående
sinnessjuke, afgifvet d. 29 febr. 1896. — Det omredigerade förslaget till
nytt vakcinationsreglemente. — Medicinska riksdagsfrågor. — E. EHLERS:
Fra det islandske Lågemöde i Reykjavik. — Skoleloven og Hygiejnen. —
SÖREN HANSEN: Om offentlig Behandling af veneriske Sygdomme. — H.
A. NIELSEN: Lidt om Grundvandet som det bedste og ufarligste til Drikke-
og Brugsvand med särligt Henblik på det mindre, private Forbrug. —
P. KNUDSEN: Ködkontrol i söndre själlandske Fysikats Köbstäder. — G.
Borcu: Kampen mod Tuberkulosen. — E. M. HOFF: Stadslägens Ars-
beretning angående Sundhedstilstanden i Köbenhavn for 1895. — G. H.
DOVERTIE: Om lungsotens frekvens i Sveriges ståder.
Tvetydigt rättsmedicinskt fall i Gefle. Notis i Eira 1896, s. 394.
Det Få taa rättsmedicinska fallet i Gefle. Redaktionsartikel. Eira 1896,
S. 419. |
Ett tvetydigt råttsmedicinskt fall i Gefle. Eira 1896, s. 435.
Sjukdomsberättelse afgifven af d:r E. NYLANDER; sektionsberättelse
af dr A. ÅMAN; vittnesmål af prof. A. KEY-ÅBERG och dir K. Ax.
BERGH.
RATTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDBT 0. 8. V. 37
J. E. BERGVALL: Genmále, rörande det rättsmedicinska fallet i Gefle. Eira
6, s.
TH. PETREN: Det tvetydiga rättsmedicinska fallet i Gefle. Eira 1896, 8.491.
Läkarne och det rättsmedicinska fallet i Gefle. Redaktionsartikel. Eira 1896,
S. 51
Två låkareutlåtanden om det rättsmedicinska fallet i Gefle. Fira 1896, s. 521.
G. NAUMANN: Det rättsmedicinska fallet i Gefle. Eira 1896, s. 566.
Det rätismedicinska fallet i Gefle. Genmåle. Eira 1896, s. 603.
Dessa uppsatser innehålla utdrag ur råttegångshandlingar och ob-
duktionsprotokoll, rörande tjånarinnan Johanna Charlotta Lenströms i
Gefle plötsliga död samt åtskilliga låkares diskussion, angående upp-
komsten af de skador, i följd af hvilka Lenström aflidit. Dessa skador,
som utgjorts af krossår å hufvudet samt å hånderna, skulle enligt
hennes husbondes predikanten Norbergs utsago uppkommit på det sått,
att hon under ett nervöst anfall upprepade gånger fallit omkull och
därvid stött hufvudet mot en hvass sten. Läkarne hafva nu i dessa
uppsatser diskuterat den frågan, huruvida dessa skador verkligen kunnat
uppkomma på det sått, som Norberg uppger, eller om de möjligen
blifvit på annat sått tillfogade henne.
C. O. Olin.
GORDON NORRIE: Kirurgisk Akademis Historie: Akademiets Stiftelse.
Köbenhavn 1896.
Skriftet behandler Kampen mellem medici og Kirurger i Tids-
rummet fra Struensee til kirurgisk Akademis Stiftelse i 1785. Forf.
dvåler ved den Reformplan, som GUNNERUS og CHR. JOH. BERGER
havde udarbejdet, og ved de derpå fölgende Bestråbelser fra det medi-
cinske Fakultets Side for at få det anatomisk-kirurgiske Teater ind-
draget under Universitetet. Udförligt fremstilles den ihärdige Virksom-
hed, som udfoldedes af den 1776 til Kirurgiens Ophjålpning nedsatte
Kommission, hvis Reformforslag til sidst strandede på de dertil udkrå-
vede store Udgifter af Kongens Kasse. Endelig skildres i et Hoved-
afsnit Kirurgernes heldige Besträbelser for at få et kirurgisk Akademi
oprettet som en särlig og ganske selvständig Institution, hvorved alle
Universitetets Planer kuldkastes. Ved at aftrykke talrige, hidtil ukendte
Aktstykker fra Arkiverne bringer Forf. vigtige Oplysninger til Veje.
Skriftet giver tillige mange biografiske data om Kampens Hovedper-
soner og er udstyret med smukt udförte Portråter af de fire ledende
Kirnrger: CRÜGER, HENNINGS, KÖLPIN og BODENDICK.
Jul. Petersen.
GORDON NORRIE: Måtte medici praktisere som Kirurger? Ugeskr. f.
Låger, R. 5, Bd 3, S. 1038.
I Anledning af en i en Anmäldelse af hans Skrift om kirurgisk
Akademis Stiftelse gjort Bemärkning söger Forf. närmere at begrunde
sin fra den almindeligt gäldende afvigende Opfattelse af de gamle medi-
cinske Doktorers Praxisret.
Jul. Petersen. .
38 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
A. H. BAGGE: Författningshandbok för läkare. Andra tillökade upplagan,
8:v, 394 sidor. P. A. Norstedt & söners förlag, 1896
Denna nya upplaga, som i hufvudsak öfverensstämmer med den
första, år tillökad med den första upplagans utgifvande tillkomna för-
fattningar och förordningar — (dock saknas bland dessa dels författ-
ningar angående observations- och karantänsätgärder mot kolera).
Ett i synnerhet för embetsläkare värderikt tillägg har handboken
erhållit i de såsom bilagor införda af prof. KEY-ÅBERG dikterade ob-
duktionsprotokoll, hvilka visa obduktionsstadgans tillämpning i en del
olika fall, samtliga utgörande typer för de vanligast förekommande och
viktigaste råttsmedicinska obduktionerna.
C. 0. Olin.
Förslag till stadga angående sinnessjuke, afgifvet den 29 febr. 1896.
Redaktionsartikel. Eira 1896, s. 354.
En kortare granskning af nåmnda förslags hufvudsakliga innehåll.
C. 0. Olin.
Det omredigerade förslaget till nytt vakcinationsreglemente. Redak-
tionsartikel. Eira 1896, s. 184.
Medicinska riksdagsfrågor. Redaktionsertikel. Eira 1896, s. 220.
C. O. Olin.
E. EHLERS: Fra det islandske Lägemöde i Reykjavik. Ugeskr. f. Lager,
R. 5, Bd 3, S. 849.
Forf. gör opmårksom på de ved Lågemödet i Avgust faldne Ud-
talelser, som tyde på, at det nu vel bliver til Alvor med Oprettelsen
af et Leproseri (Hospital) deroppe.
R. Bergh.
Skoleloven og Hygiejnen. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 1033.
Bestyrelsen for den alm. danske Lågeforening har til Kultusmini-
steriet indgivet et Andragende om, at der ved fornyet Behandling i
Rigsdagen af Forslaget til en Omordning af Almueskolen må blive
indsat i dette en Paragraf så lydende: »Nye Skolelokaler skulle op-
föres og indrettes i Overensstemmelse med de Fordringer, der nu i
hygiejnisk Henseende må stilles til et godt, tidssvarende Skolelokale.
Det samme gälder Ombygning af äldre Lokaler. Forinden Opförelsen
skulle Planer og Tegninger i hvert enkelt Tilfälde godkendes af en
sagkyndig.» Forslaget er ledsaget af en långere Motivering.
Az. Ulrik.
SÖREN HANSEN: Om offentlig Behandling af veneriske Sygdomme.
Ugeskr. f. Liger, R. 5, Bd 3, S. 1017. i
Forslag om at udvide den Personer, der lide af venerisk Sygdom,
i Fölge Lov af 10 April 1874 tilkommende Ret til at fordre sig tagne
under Kur for offentlig Regning til at omfatte ambulant Behandling
RÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET 0. 8. V. 39
af dertil egnede Tilfålde ved särligt avtoriserede Låger og under
offentlig Kontrol. Az. Ulrik.
H. A. NIELSEN: Lidt om Grundvandet som det bedste og ufarligste
til Drikke- og Brugsvand med sårligt Henblik på det mindre, pri-
vate Forbrug. Tidsskr. f. Sundhedspl., R. 1, Bd 5, S. 117.
Handler om Kendetegnene på pålideligt Drikkevand og de til
Vandforsyning almindeligst benyttede Fremgangsmåder.
Az. Ulrik.
P. KNUDSEN: Ködkontrol i söndre själlandske Fysikats Köbståder.
Tidsskr. f. Sundhedspi., R. 1, Bd 5, S. 172.
Ködkontrol er efterhånden indfört i Næstved, Præstö, Stege, Korsör
og Skælskör; Tillöb til Kontrol, men uden stor Betydning, findes i
Vordingborg, Sorö og Köge. I Næstved benyttes blåt Stempel for
godt Köd, sort Stempel for Köd, som bör underkastes långere Kog-
ning, Afvisning for ringere Varer og Konfiskation for Köd, som er
utjånligt til Menneskeföde; i de sidste to År afvistes 23 Dyr, konfiske-
redes 47. Ar. Ulrik.
G. PONE : Kampen mod Tuberkulosen. Ugeskr. for Låger, R. 5, Bd 3,
Forf. meddeler, at Sundhedskollegiet ved Henvendelse til Justits-
ministeriet har gjort Skridt til at få indfört gratis Desinfektion efter
Tuberkulose, og at desuden den officielle Dödsårsagsstatistik söges ud-
videt til at omfatte hele Landet i Steden for som hidtil kun Köbstä-
derne og Handelspladserne. Disse Besträbelser foreslås supplerede ved
Indsamling af skematiske Oplysninger om Tuberkulosens Udbredelse i
Ojeblikket. Az. Ulrik.
E. M. HOFF: Stadslägens Årsberetning angående Sundhedstilstanden
i Köbenhavn for 1 Köbenhavn 1896. S. + Tab.
Københavns epidemiske Sygelighed har i 1895 våret mindre end
i de nårmest foregående År siden 1888, nemlig 152 på 1000 Ind-
byggere. — Af Dysenteri indförtes 3 Tilfälde (med et Dödsfald) fra
Udlandet ad Sövejen. — Af tyfoid Feber forekom 623 Tilfälde (i 1894
362) med 56 Dödsfald. — Af epidemisk cerebrospinalmeningitis an-
måldtes 16 sporadiske Tilfälde. — Af Difteri (og Krup) indtraf 1 905
Tilfälde (forrige År 3 339) med 114 Dödsfald; Dödelighedskvotienten
er lavere end noget År i det nårmest foregående Decennium. — Af
scarlatina anmäldtes 1843 Tilfälde med 70 Dödsfald. — Af morbilli
indtraf 2273 Tilfälde, gradvis aftagende henimod Årets Slutning, da
Epidemien ophörte; 51 Dödsfald. — Influenza viste et explosionsagtigt
Udbrud i Marts Måned, men Epidemien tabte sig hurtig; först hen-
imod Årets Slutning steg Antallet af Tilfälde atter; i alt anmäldtes
13563 Tilfälde med 131 Dôdsfald. — Kolerine havde ikke nogen
betydelig Udbredelse; der anmäldtes i Årets Löb 6 985 Tilfälde. —
40 NORD MED. ARK., 1897, N:r 5. — LITERATUR.
Af veneriske Sygdomme anmäldtes 5 747 Tilfälde (Gonorré 3 976, ole,
ven. 440, Syfilis 1 331) mod 5 887 i 1894.
Antallet af levendefödte Börn var i 1895 10135, d. e. 30,19
p.m. I Aldersklassen 0—1 År döde 1835, d. e. godt 18 % af de
levendefödte, deraf 585 på 2274 Födsler udenfor Ägteskabet. Der
födtes 229 dödfödte Börn. — Af de döde hörte 107 ikke til Stadens
Befolkning; fradrages disse, bliver Dödelighedskvotienten 18 p. m.,
d. e. lavere end noget tidligere År, om hvilket Oplysning findes. På
Hospitalerne döde 2029, d. e. 33 % af samtlige döde. — Af epide-
miske Sygdomme — inkl. Pnevmoni — döde 1 288; af Alkoholisme
35, Tuberkulose 984, cancer 438, Apoplexi 183, mb. cordis 334,
suicidium 133, alia viol. mort. causæ 98, marasmus senilis 171, atro-
phia infant. 209.
Foruden Oplysningerne om Sundhedstilstand og Befolkningsfor-
hold (efter Beregning og Folketållingen af 1 Febr. 1895) indeholder
rsberetningen Meddelelser om den kongelige Vakcinationsanstalt, om
Karantånevåsenet, om Tilsynet med Plejebörn, om de i Sundhedskom-
missionens Laboratorium foretagne Undersögelser, samt summarisk Op-
görelse af Kredslägernes Virksomhed.
Az. Ulrik.
G. H. DOVERTIE: Om lungsotens frekvens i Sveriges städer. Hygiea
1896, II, s. 371.
Ehuru de statistiska uppgifterna på lungsotsdödlighet i Sveriges
ståder åro långt ifrån fullt exakta, tyckes dock den slutsats kunna
dragas, att lungsotsdödligheten under de sista 20 åren varit stadd i
minskning. Under perioden 1861—1894 var lungsotsdödligheten i
alla Sveriges ståder i medeltal 2,9 pro mille af den lefvande befolk-
ningen och varierade från 3,2 för de större ståderna (Stockholm och
Göteborg) till 2,3 för de mindre städerna med under 2,000 innevånare.
Lungsotsdödligheten år störst där befolkningståtheten år starkast; detta
förhållande framträder äfven i de olika församlingarna i Stockholm. —
I Stockholm har lungsotsdödligheten minskats från 3,9 pro mille 1871
—75 till 2,7 1891—94. Dödligheten år rått stor under den första
barnaåldern, når sitt minimum mellan 5 och 10 år, hvarefter den
hastigt stiger till sitt maximum i den högsta åldern. Detta resultat
erbålles, då man, såsom tillbörligt år, tager hånsyn till antalet lefvande
inom de respektiva åldersklasserna.
Edgren.
BERATTELSER FRÅN SJUKVÅRDSANSTALTER. 41
Beråttelser från sjukvårdsanstalter: Beretning om Kom-
munehospitalet, Oresundshospitalet, Blegdamshospitalet og Vestre Hospital
i Köbenhavn for 1895. — Treogtredivte Beretning om den danske Disko-
nissestiftelses Virksomhed, omfattende Tidsrnmmet lste Januar til 31 De-
cember 1895. — M. W. AF SCHULTEN: Årsberättelse för år 1894 från
kirurgiska sjukhuset i Helsingfors. — R. SIEVERS: Årsberättelse från Maria
sjukhus i Helsingfors för år 1895. — H. MYGIND: lste Beretning om de
af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvåsenet oprettede Helbredelses-
kursus for stammende.
Beretning om Kommunehospitalet, Öresundshospitalet, Blegdams-
pires og Vestre Hospital i Köbenhavn for 1896. Köbenhavn
I Kommunehospitalet (963 Sänge) fandtes ved Begyndelsen af 1895
616 Patienter, indkom i Årets Löb 8 456, udgik 7 568, döde 851,
var tilbage ved Årets Udgang 653. — Forplejningsdagenes Antal var
247 945, Middelbelägningen 679, höjeste månedlig Belägning 765
(Febr. og Marts), mindste 610 (Avgust). — Iste Afdeling: 1 212
udskrevne, 99 döde. På 678 Operationer falde 54 Dödsfald, 1 093
Narkoser (14 Ater); et Tilfålde af Kloroformdöd. Fra 1875 har Nar-
kosernes Antal väret 19117 med 4 Dödsfald. To Tilfälde af erysi-
pelas opstod på Afdelingen. — 2den Afdeling: 1 217 udskrevne, 219
döde. — Jdje Afdeling: 1053 udskrevne, 188 döde. På 2den Afd.
opstod 3, på 3dje 2 Tilfälde af Rosen, på bägge de medicinske Afde-
linger sporadiske Tilfålde af andre Infektionssygdomme. Af cerebro-
spinalmeningitis er på 3dje Afd. behandlet et Tilfälde (1 död), af tyfoid
Feber på 2den Afd. 69 (6 döde), på 3dje Afd. 102 (13 döde), af
Lungetuberkulos på 2den Afd. 211 (59 döde), på 3dje Afd. 140 (56
döde). — 4de Afdeling: udskrevne 1972, döde 34. Af Patienter, be-
handlede for Hudsygdom, udskreves 788, Observation for Hudsygdom
19, veneriske Sygdomme 1119, Observation for venerisk Sygdom 20.
For Gonorré behandledes 384 Mänd, med ule. vener. 5 Mänd, med
Syfilis 363 Månd mod henholdsvis 99, 15 og 170 Kvinder; kongenit
Syfilis 27 Börn (9 döde), Syfilis insons 13 Tilfälde. — 2 045 Patieuter
behandledes ved den med Afdelingen forbundne gratis Konsultation.
— dte Afdeling: 1078 udskrevne, 77 döde. 466 Operationer med
45 Dödsfald. 496 Narkoser (495 Kloroform, 1 Ater). I de sidste
204 År er der foretaget 12 256 Narkoser (9516 Kloroform, 2740 Äter)
med 2 Dödsfald (Kloroform). 2 Tilfälde af erysipelas opstod på Af-
delingen. — 6te Afdeling: 1 469 udskrevne, 234 döde. 381 Tilfälde
af Sindssygdom (5 Dödsfald), 420 Tilfälde af Alkoholisme (15 Döds-
fald), 26 Forgiftningstilfälde (3 Dódsfald). — Hospitalets Öjenklinik
sögtes af 855 Patienter, Kliniken for Hals-, Näse- og Oresygdomme
af 722 Patienter, Konsultationen for Kvindesygdomme af 132 nye Pa-
tienter.
På Oresundshospitalet (166 Sänge) indkom i Årets Löb 503 Pa-
tienter, udskreves 452, döde 30. Sygedagenes Antal 14 556, daglig
Nord. med. arkiv. Årg. 1896. 4
42 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 5. — LITERATUR.
Middelbelägning 40, störst i Juli (72), mindst i Februar (17). For
febr. typhoidea behandledes 175 Patienter (9 döde), for morbilli 46
(6 döde). 152 Rekonvalescenter modtoges fra Kommunehospitalet.
3 Patienter med Dysenteri indlagdes fra Havnen.
På Blegdamshospitalet (normeret til 328 Sygesänge, der dog ved
Extrasänge og Telte er bragt op til 385) fandtes ved Årets Begyn-
delse 340 Patienter, indkom 2295, udskreves 2311, döde 160.
90012 Sygedage, d. e. Middelbelågning 247, höjst for Januar 361
(den 19 Jan. 385), lavest i September 187 (den 8 Sept. 164). Af
Patienterne lede 1104 af scarlatina (54 döde), 927 af Difteri (60
döde), 138 af Krup (30 döde), 104 af erysipelas (10 döde). Alle de
af Krup döde og 57 af de helbredede trakeotomeredes.
Vestre Hospital (sårskilt Referat).
Ar. Ulrik.
Treogtredivte Beretning om den danske Diakonissestiftelses Virk-
somhed, omfattende Tidsrummet lste Januar til 81 December 1895.
Köbenhavn 1896.
På Stiftelsens Hospital fandtes i Fölge Overläge PAULLIs Beret-
ning ved Årets Begyndelse 55 Patienter, indkom i Årets Löb 495,
udskreves 449, döde 34, var tilbage ved Årets Udgang 67. Af de
550 Patienter vare 444 Kvinder, 54 Börn og 52 Mind. Sygedagenes
Antal var 26161, den daglige Middelbelägning 71,82. — To Börn
med Mäslinger, komplicerede med Krup, döde trods Trakeotomi; ingen
Tilfälde af Hospitalssygdomme.
Af Operationer udförtes 123 med 11 Dödsfald, deriblandt 4 La-
parotomier (2 Dödsfald) og 4 Ovariotomier (uden Dödsfald).
På Prof. HowITz’s Afdeling (99 af Patienterne) foretoges bl. a.
5 Ovariotomier (1 Dödsfald) og 20 Laparotomier (med 4 Dödsfald).
Az. Ulrik.
M. W. ar SCHULTÉN: Årsberättelse för år 1894 från kirurgiska sjuk-
huset i Helsingfors. Helsingfors 1896.
Enligt samma plan, som föregående år, lemnas i årsberåttelsen en
redogörelse för verksamheten på sjukhuset under 1894. 1,184 patienter
hafva varit intagna; af dem afledo 88. 775 utskrefvos som friska, 79
som förbåttrade, 41 som obotade, 75 undergingo ingen behandling.
Efter en kort redogörelse för samtliga sjukdomsfall följer en sam-
manställning af alla dödsfall med en analys af dödsorsakerna. 1,415
operationer hafva utförts, dåraf 310 på polikliniken, som besökts af
6,239 patienter med 22,591 konsultationer (under året förut 5,473
resp. 17,786). Hj. von Bonsdorf.
R. SIEVERS: Årsberåttelse från Maria sjukhus i Helsingfors för år
1895. 124 sidor 8:v, jämte vetenskapliga meddelanden med skild paginering.
Utgör den första årsberåttelsen från det nya kommunala sjukhuset
i Helsingfors och innehåller historik öfver sjukhusets uppkomst samt
beskrifning öfver alla dess enligt paviljongssystemet uppförda byggnader
MILITÄR HÄLSOVÅRD. 43
med åtföljande plancher och ritningar. Sjukhuset, som eger paviljonger
endast för invärtes sjuke och för epidemiska sjukdomar, har 128 säng-
platser, däraf 84 för afdelningen för invärtes sjuke och 44 för epide-
miska afdelningen. Å den förra voro under 1895 intagna 761 patienter,
å den senare 406, eller sammanlagdt 1,167 patienter, öfver hvilkas
sjukdomar detaljtabeller meddelas. Dessutom ingår i ärsberättelsen,
som är uppgjord i öfverensstämmelse med dylika från sjukhus i Sverige,
vetenskapliga meddelanden, tidigare tryckta i Finska läkaresällskapets
handlingar och refererade i Nord. med. arkiv. R. Sievers.
H. MYGIND: Iste Beretning om de af Ministeriet for Kirke- og Un-
dervisningsväsenet oprettede Helbredelseskursus for stammende.
Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S. 995.
8 Kursus, der ledes efter den af Franskmanden BERQUAND angivne
Metode, have våret afholdte, og 79 stammende optoges på de 8 Kursus,
hvoraf de 7 talte hver 10 Deltagere, medens et enkelt kun talte 9.
M. omtaler nårmere Betingelserne for Optagelsen på Kursus, Elevernes
Kön, Alder og Hjemsted, Talefejlens Årsagsforhold, Talefejlens Grad
og Art, de patologiske Forandringer af Taleorganerne hos Eleverne,
og endelig Helbredelsesmetodens Resultater. Gennemgående synes Resul-
taterne at våre meget lovende, selv om et ikke ringe Antal Elever (11)
ere faldne fuldståndigt eller nåsten fuldståndigt tilbage, efter at de have
forladt Kursuset, der kun varer 20 Dage.
E. Schmiegelow.
Militär hälsovård: Car. ULRICH: 2 Tilfälde af meningitis cere-
brospinalis epidemica. — L. ERNST: Om Forsög med de Röntgenske Stråler.
— JOHAN KIER: Sölvgadens Kaserne. — BONDESEN: Sundhedsvisitatio-
nerne i Håren.
CHR. ULRICH: 2 Tilfälde af meningitis cerebrospinalis epidemica.
Militärlägen, Årg. 4, 8. 212.
Beskrivelse af Sygdomsforlöbet hos 2 på Köbenhavns Garnisons-
sygehus for nåvnte Sygdom behandlede Patienter, der bågge döde. Den
sidst angrebne var en Sygeplejerske, der havde passet den förste Pa-
tient og blev angreben Dagen efter, at hun havde våret beskåftiget
med den afdödes Renselne og Afklädning.
Dette Tilfälde giver Forf. Anledning til Bemårkninger om Syg-
dommens Smitsomhed og dens, som det synes, lette Overförelse fra Lig.
Som mindre hyppige, dog også tidligere ved denne Sygdom iagt-
tagne Symptomer, der fandtes hos den sidst angrebne Patient nåvner
Forf. Albuminuri, cystitis og Ansamling i det ene Knå med Odem af
Skinnebenet. Joh. Möller.
L. ERNST; Om Forsög med de Röntgenske Stråler. Militårligen, Årg. 4,
S. >
En Fremstilling af, hvorledes de Röntgenske Stråler frembringes,
og hvorledes de danne Billeder på fluorescerende Skårme og Fotografi-
44 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 5. — LITERATUR.
plader tillige med nogle Bemärkninger vedrörende Fremgangsmåden
ved Fotograferingen. Joh. Möller.
JOHAN KIER: Sölvgadens Kaserne. Militärlägen, Årg. 4, S. 146, 254.
Forf. giver först en Beskrivelse af Köbenhavns störste Fodfolks-
kaserne, bestemt for 2 Fodfolksregimenter og bygget nårmest efter den
Vaubanske Kasernetype (4 Flöje, hver med 5 Etager, omkring en fir-
kantet, forholdsvis lille Gårdsplads). Opfört for over 120 År siden,
frembyder denne Kaserne forskellige sanitåre Ulåmper, på hvilke man
dog, navnlig i det sidste Årti, har sögt at böde så vidt muligt. —
Dernåst påviser Forf. statistisk den store Sygelighed på Grund af for-
skellige epidemiske Sygdomme, der i eu längere Arräkke have vist sig
i denne Kaserne, navnlig i Sammenligning med Fodfolkskasernen i
Citadellet Frederikshavn, som har våret meget mere forskånet. Som
Årsag til denne Forskel er der tidligere henvist våsentlig til Kvarte-
rernes forskellige Beskaffenbed; men Forf. henleder tillige Opmärk-
somheden på de forskellige Rekruteringsforhold ved de 3 i Köbenhavn
garnisonerende Fodfolksregimenter, idet de 2, som ere inkvarterede i
Sölvgadens Kaserne, nåsten udelukkende rekruteres fra Provinserne, og
hvis Mandskab derfor er uvant med de Forhold, hvorunder det kommer
til at leve i Hovedstaden, medens det i Citadellet inkvarterede Regi-
ment fortrinsvis rekruteres fra Köbenhavn.
Joh. Möller.
BONDESEN: Sundhedsvisitationerne i Hären. Militärlägen, Årg. 4, S. 223.
I et Gensvar til A. PAULSENs Kritik af en Afhandling af Bon-
DESEN om det ovennåvnte Amne (se Nord. med. Arkiv 1896, Nr 30,
S. 26) fastholder den sidstnävnte sin tidligere Opfattelse af Sagen.
Joh. Möller.
——== Be — — —
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 6.
Comptes-rendus des traités
publiées au
Tome XXIX.
—
N° 1
AAGE A. MEISLING: Note sar la propagation rétrobulbaire des sar-
comes du globe de 1oeil.
L'anteur commence par la relation de trois cas servant á élucider
l’anatomie pathologique et le diagnostic de la propagation rétrobulbaire
(spécialement en dedans de la gaîne du nerf optique) et endocränienne
des sarcomes tirant leur origine du globe de l'oeil.
Cas I. Globe phthisique rempli de masses mélanosarcomateuses ;
vaste propagation rétrobulbaire; envahissement du nerf optique par le
tissu néoplastique malin.
Cliniquement: Amblyopie centrale de l’oeil congénère. L'ex-
amen périmétrique indique un scotome central. D’après les rensigne-
ments de la famille, une cécité complète ne tarda pas å se déclarer
quelque temps avant l'issue fatale. Cause de la mort: cancer secon-
daire du foie.
Cas II. Sarcome choroïdien de la région postérieure du globe
de l'oeil; coupe du nerf optique pigmentée. Ophthalmoscopie:
Atrophie blanche du nerf optique de l'oeil congénère. Cette affection
avait débuté, selon les renseignements du malade lui-même, par un
rétrécissement de la partie externe du champ visuel.
Dans ces deux cas, l'observation clinique met à l'évidence une
propagation endocrånienne de la tumeur.
Cas III. Sarcome choroidien tout pres de la papille de l’oeil
gauche. Énacléation. Douze ans plus tard, tumeur de l'orbite droit,
tumeur accompagnée de toutes les manifestations cliniques de mali-
gnité. Selon l’auteur, il s'agit ici d'une prolifération endocränienne
latente, avec propagation jusque dans l'orbite droit, manière de voir,
qu'il fonde sur le fait que dès l'époque de P'énucléation, on pouvait
constater une mydriase et une parésie d'accomodation de l'oeil droit.
Nord. med. arkin. Årg. 1897.
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 6. — COMPTES-RENDUS
Il va sans dire que, dans ce cas, le diagnostic est d'une difficulte
insolite.
Conelusions: En présence d'une tumeur maligne du globe de
l'oeil, il est d'une très haute importance de faire un examen minu-
tieux, fonctionnel (y compris la périmétrie) et ophthalmoscopique, de
l'oeil congénère. En cas de diminution de l'acuité visuelle, il
y a lieu de rechercher spécialement les scotomes centraux.
No 2.
J. V. HJELMMAN: Contribution å la connaissance de la persistance
des altérations histopathologiques des tissus dans la syphilis.
On sait que NEUMANN démontra, il y a une dizaine d'années, que
la disparition des altérations pathologiques et anatomiques des tissus,
causées par les syphilides de la peau, n'est pas simultanée avec celle
des symptômes cliniques; des cellules exsudatives et certaines altéra-
tions des vaisseaux persistent dans le derme, même s'il est impossible
de constater macrologiquement des altérations pathologiques.
L'auteur a soumis les études de NEUMANN à un nouvel examen;
il les a appliquées à une casuistique plus étendue, et il s’est efforcé
de déterminer, autant que possible, l’espace de temps qui s'écoule depuis
la disparition des symptômes cliniques jusqu'à ce qu’une restitution du
tissu altéré puisse être constatée même à l’aide du microscope. Dans
ce but, l’auteur entreprend de nombreuses excisions des tissus qui ont
été à différentes dates le siège d'efflorescences syphilitiques. Voici, en
abrégé, les différentes manifestations syphilitiques qui ont été soumises
à l'analyse de l’auteur, et les résultats de leur examen microscopique.
Chancre syphilitique: Il a été pratiqué dans cinq cas des exci-
sions de tissus qui avaient été antérieurement les sièges d'un chaucre.
Dans chacun de ces cas, qui tous se rapportent à des hommes, le siège
primaire du chancre a pu être exactement précisé. Les excisions ont
eu lieu 5, 6, 7, 11 et 20 mois après l'infection. Le temps écoulé
après la guérison, c’est-à-dire depuis qu'aucune induration n'était désor-
mais palpable, a comporté 1, 14, 14, 74 et 16 mois. L'examen mi-
croscopique constata dans tous ces cas des infiltrations de cellules
embryonnaires plus ou moins abondantes, tant dans la partie papillaire
que dans les couches inférieures du derme. Dans le lambeau excisé
20 mois après l'infection, l'infiltration surpassait même celle des pré-
parations de date plus récente. Le tissu élastique y manquait totale-
ment ou présentait un réseau excessivement mince.
Syphilide érythémateuse: L'auteur a excisé un lambeau huit jours
et un autre un mois après la disparition de l’exantheme. Le siège de
Vexanthéme fut marqué à plusieurs reprises à l’aide d'une »plume à
copier». On trouva dans ces deux lambeaux une infiltration nettement
prononcée, quoique peu abondante, tant autour des vaisseaux du réseau
sous-papillaire, que d'un bulbe pileux ou d’une glande sébacée.
Syphilide papuleuse: Pour examiuer, dans le même but et sous
les mêmes rapports, le procès morbide de la syphilide papuleuse, l’au-
DES TRAITÉS Nos 1, 2 et 4. 3
teur pratique des excisions nombreuses, tant de syphilides papuleuses
du tronc que de plaques muqueuses du scrotum. Le maximum du
temps écoulé depuis la complète résorption de la papule jusqu'à lex-
cision était de deux mois; le temps écoulé depuis l'infection variait
de 6 à 7 mois. On put constater dans tous ces lambeaux des infiltra-
tions plus ou moins abondantes des papilles autour des vaisseaux du
réseau sous-papillaire et des glandes sudoripares et sébacées.
Les expériences mentionnées n'ont pas seulement un intérét théo-
rique; elles sont aussi d'une grande conséquence pratique. Les réci-
dives in situ, fréquemment observées pendant la période secondaire,
les cas d'affections tertiaires à l’endroit même qui a été le siège de
quelque efflorescence syphilitique å l’état récent de la maladie: tous
ces faits cliniques s'expliquent tout naturellement par la presence de
ces infiltrations déposées dans le derme au début de la maladie, et non
absorbées.
En ce qui concerne le traitement, l’auteur fait ressortir V'insuffi-
sance de l’ancienne méthode du traitement symptomatique de la syphilis,
qui se bornant uniquement à éliminer les symptômes macroscopique-
ment perceptibles, néglige les foyers de venin syphilitique déposés dans
les tissus. Ces foyers subsistent quelquefois longtemps et reproduisent
le virus syphilitique. |
Dans le traitement des prostituées surtout, il est important, au
point de vue prophylactique, de ne pas négliger ces foyers de repro-
duction invisibles à l'œil nu, mais que n’en sont pas moins efficaces.
Les données histologiques constatées par l’auteur militent aussi
nettement, selon lui, en faveur du traitement chronique intermittent
recommandé par FOURNIER, NEISSER etc. Il faut aussi essayer de
prévenir autant que possible cette infiltration dans les tissus, qui sou-
vent devient la source anatomique d'une prochaine rechute. Par cette
raison, le premier traitement, au début de la maladie, doit étre éner-
gique. Les données histologiques indiquent enfin la nécessité d'un
traitement local.
No 4.
E. ISRAEL-ROSENTHAL. Percussion du coeur, pps au point
de vue de la valeur de la percussion par dépression latérale.
A l'opposé de Mr. Strandgaard (N. M. A. 1896, N:os 2 et 8),
Mr. I.-R., s'appuyant sur des raisons tant pratiques que théoriques (v.
planche a), constate qu'il est possible de tracer des limites assez dis-
tinctes, correspondant à la face antérieure du coeur entier, å la con-
dition, cependant, qu'on laisse de côté tous les passages de bruit et
de sensation incertains et faibles, afin que les limites ne deviennent
pas trop larges et trop indéterminables. Dans cette investigation,
l'élément palpatoire de la percussion est d'une grande valeur. En
négligeant ces principes, Mr. STR., par une percussion trop subtile,
a obtenu des limites »totales» très étendues, et cela quoique le
plus grand nombre des personnes examinées par lui fussent petites,
4 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 6. — COMPTES-RENDUS
maigres et du sexe feminin. La plupart des auteurs indiquent des
limites décidément inférieures aux siennes. Nonobstant ses larges li-
mites, Mr. STR. trouve, aussi bien que les autres auteurs, à l’aide
des aiguilles, une correspondance satisfaisante de la matité totale avec
les bords anatomiques du coeur; or, l'exactitude prétendue dépend
d'une faute de marquage: pour Mr. STR., il suffit que les aiguilles
soient en contact avec le coeur en somme; l’auteur, par contre, exige
toujours que les aiguilles marquantes touchent les points les plus
périphériques de la face antérieure du coeur. En se servant ainsi de cette
méthode, on ne trouve d'ailleurs que tout à fait exceptionnellement
que les bords du coeur forment à la surface thoracique le centre de
courbure, comme le prétend Mr. Str.
La découverte de Mr. STR., que les limites intercostales seraient
plus restreintes que celles de la percussion par dépression latérale,
est une illusion qui provient d'une erreur de technique: en opérant la
percussion intercostale, Mr. STR. n’a pas évité de glisser sur les côtes
voisines; par suite, la limite a été masquée par irradiation des oscillations,
et la matité cardiaque s’est présentée diminuée; cetie filiation de causes
saute entre autres aux yeux par le fait que Mr. STR. effectue la percussion
intercostale, en se servant de son doigt comme plessimètre, sur des
nourrissons de deux à quatre mois. L'auteur n’a jamais trouvé une
telle différence entre les diverses méthodes totales.
Contrairement à l'opinion de Mr. STR., l’auteur a constaté une
bonne concordance entre la dimension horizontale de RAUCHFUSS et la
dimension anatomique correspondante du coeur; sur un nombre de 10
cas non choisis, la différence maximale fut de 1 centimètre (la diffé-
rence de Mr. STR. varie de 1 à 7 cm.). La largeur de la matité
cardiaque, au niveau de la ligne mamillaire, au contraire, dépasse le plus
souvent la dimension correspondante du coeur d’un à deux centimètres;
exceptionnellement, la différence peut s ‘élever plus haut, surtout quand le
coeur est aggrandi; les grandes différences qu'a trouvées ici Mr. STR. sont
dues à la grandeur de ses limites. C'est surtout la convergence de la
limite gauche qui produit la différence; la limite droite tombant d'ordinaire
sur une partie plane ou presque plane, donne le plus souvent une image
assez correcte du bord de l'oreillette droite. Selon la plupart des au-
teurs, la distance moyenne normale de cette limite de la ligne médiane
est de 3 à 4 centimètres; l'augmentation de la distance de la limite en
question indique avant tout un agrandissement de l'oreillette. La di-
latation du ventricule droit s'annonce au contraire moins par la disloca-
tion de la limite droite, que par celle de la limite gauche dans le
second espace intercostal; si la distance de cette limite, le plus souvent
oscillant entre 4 et 6 centimètres chez les individus sains, dépasse 7
centimètres, le cas est très suspect; cela dépend du fait que le ven-
tricule droit se dilate principalement en haut et à gauche; Mr. STR.,
d'accord en cela avec FORGET, a accentué à juste titre ce procédé.
La supériorité que Mr. STR. attribue å sa »matité relative in-
tense», ne se justifie pas par la critique détaillée de ses arguments;
il ressort de lanalyse de ses cas que, méme dans les mains de
Mr. STR., la matité totale a fourni des indications plus exactes que
DES TRAITÉS Nos 1, 2 et 4. 5
sa matité relative intense; cette derniere ne nous donne qu'une partie
fortuite de la face anterieure du coeur; elle varie en grandeur selon la
facilité si variable des vibrations pulmonaires et thoraciques; ses li-
mites ne sont pas tranchées, comme le prétend Mr. STR., mais au
contraire plus effacées, plus subjectives que celles de la matité totale.
Celle-ci, au contraire, nous donne la projection de toute la face an-
térieure du coeur, mais pas plus. Par conséquent, elle ne peut nullement
fournir des indications sur l’oreillette gauche , tout å fait tournée å
l'arrière; même celle sur le ventricule gauche qui se porte en majeure
partie à l'arrière , est défectueuse et ne vaut pas mieux que la mé-
thode ordinaire. C'est dans la détermination du coeur droit, que les
méthodes totales maintiennent leur supériorité; de notables augmenta-
tions de cette partie du coeur peuvent dans la règle être appréciées
par leur aide. D'un autre côté, un agrandissement moyen du coeur
droit, souvent mème anatomiquement douteux, peut se soustraire å cette
méthode d'investigation; elle est donc loin de nous tout donner,
quoiqu'elle constitue néanmoins un progrès indubitable.
La question de savoir à laquelle des méthodes totales (la percus-,
sion intercostale, la percussion par dépression latérale) on doit donner
la préférence, est surtout une affaire de goût et d'exercice, la dernière
étant toujours d'une grande valeur. En déterminant la matité totale,
il faut cependant toujours percuter légèrement (PETERSSON), même aussi
lorsqu'on se sert de la percussion par dépression latérale. On risque,
sans cela, malgré la dépression des côtes, d'obtenir l’irradiation des
oscillations; on palpe en outre beaucoup mieux de cette manière.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 7.
Strubekarcinomet,
dets Diagnose og Behandling.
Af
Dr. E. SCHMIEGELOW.
(Foredrag holdt i medicinsk Selskab i Köbenhavn.)
Med 8 Zinkotypier.
Det er omtrent 13 År siden, at afdöde HoLMER 1) offent-
liggjorde to Tilfälde af Strubekräft, hvorfor han på Kommune-
hospitalet havde foretaget Totalexstirpation af Struben. I
Tilknytning hertil meddelte han en Statistik over de Resultater
ved Larynxexstirpationerne, som indtil da vare opnåede af
forskellige Operatörer, for så vidt Tilfäldene vare tilgängelige
i Literaturen. Skönt der i 1883 kun var forlöbet 10 År, siden
BILLROTH 2) förste Gang havde udfört Operationen på en Pa-
tient, lykkedes det dog HOLMER at samle i alt 68 Tilfalde af
Totalexstirpationer, hvoraf det 52 Gange drejede sig om Strube-
kräft. Betragte vi disse 52 Tilfälde nårmere, viser det sig, at
der kun i 1 Tilfälde var opnået virkelig Helbredelse, for så
vidt som der var hengået 2 År efter Operationen uden Recidiv.
4 'Tilfalde havde väret recidivfri fra 14 til 19 Måneder efter
Operationen, 22 Patienter vare döde umiddelbart eller kort
efter Operationen og Resten inden et Års Forlöb.
Som man ser, var Resultatet af Totalexstirpationen ved
Strubekråft egentlig lige så utilfredsstillende som i de Tilfalde,
1) HOLMER: Totalexstirpation af Struben (Särtryk af Hosp.-Tidende 1883).
2) Se MAX SCHÜLER: Die Tracheotomie, Laryngotomie und Exstirpation des Kehl-
kopfes, 1880, S. 197.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 7. — E. SCHMIEGELOW.
der indtil 1878 havde våret behandlede med Tyreotomi. I
Fölge en Sammenstilling i dette År af P. Bruns, !) kendte man
nemlig den Gang 19 her henhörende Tilfälde. Heraf döde 2 få
Dage efter Operationen, og Resten recidiverede kortere eller
längere Tid efter. Kun i et eneste Tilfälde, hvor Patienten
döde af Kråftmetastaser i andre Organer, viste Struben intet
Spor af Recidiv. Den samme Konklusion, som PAUL Bruns
må drage i 1878 med Hensyn til Tyreotomiens Resultater lige
over for Strubekråften, kommer HOLMER i 1883 også til med
Hensyn til Totalexstirpationen. Man skulde ikke stille For-
våntningerne höjt; tvårt imod — Resultaterne vare meget
tarvelige.
HOLMER mente med Rette, at Grunden til de slette Re-
sultater måtte söges i den Omståndighed, at man opererede
for sent.
»Kun i de färreste Tilfålde har Karcinomet på Exstirpa-
tionens Tidspunkt våret endolaryngealt. Flere af disse Tilfälde
ere endte med Döden i Sammenhång med Operationen, så at
det ikke kan afgöres, hvorledes Chancerne for Recidiv vilde
have stillet sig; men for de gunstigere Chancer, hvor Karci-
nomet endnu er laryngealt, taler, at i alle de Tilfälde, der
endnu vides uden Recidiv, har Karcinomet våret ganske eller
hovedsageligt endolaryngealt» (HOLMER).
Spörgsmålet har siden ikke våret optaget til nårmere Be-
handling her hjemme, og det turde muligvis derfor have sin
Interesse at undersöge, hvorledes Låren om Strubekräften, sår-
ligt Spörgsmålet om Lidelsens Diagnose og Behandling, har
udviklet sig i de forlöbne 13 Ar. Jeg skal i det fölgende for-
söge at give en Fremstilling heraf, idet jeg stötter mig så vel
til mine egne Erfaringer som til, hvad der i så Henseende er
fremkommet andensteds fra.
Siden 1884 har jeg i alt iagttaget 34 Tilfälde af Strube-
kräft; heraf angik de 21 Tilfälde Mand og 13 Tilfälde Kvinder.
Med Hensyn til Alderen fordeles Tilfäldene på folgende
Måde:
1) P. Bruns: Die Laryngotomie zur Entfernung intralaryngealer Neubildungen.
Berlin 1878, S. 64 og fölgende.
STRUBEKARCINOMET. 3
Månd. Kvinder. Tilsammen.
20—29 År ...... 1 = 1
30—39 > ...... 1 — 1
40—49 > ...... 2 9 11
50—59 > ...... 10 4 14
60—69 > ...... 5 — 5
70 År og derover . . . 2 — 2
Tilsammen 21 13 34
Den Aldersklasse, i hvilken Strubekräften hyppigst opträ-
der, er 40—70 Års Alderen. För det 20de År ses Lidelsen
så godt som aldrig. Dog kendes der et vel konstateret Til-
falde af Epiteliom i larynx hos et 3 År gammelt Barn, som
kvaltes af Lidelsen, og hvor Nydannelsen blev mikroskopisk
undersögt af VIRCHOW. !)
I 17 Tilfalde (6 Mand og 11 Kvinder) var Svulsten extra-
laryngeal, det vil sige, at den sad på epiglottis, ligg. ary-
epiglottica, Bagfladen af cartilagines arytænoideæ, undertiden
stråkkende sig over på den egentlige Farynxvåg. Jeg skal i
det fölgende se bort fra disse Tilfälde og kun holde mig til
de endolaryngeale Former af Strubekråft, hvor Karcinomet sad
udelukkende i Strubens Indre. Til denne Kategori må Halv-
delen af de samlede Tilfalde, eller 17 Tilfälde, henregnes.
Blandt disse 17 Tilfalde drejede det sig 15 Gange om Mänd
og kun 2 Gange om Kvinder, et Forhold, som falder sammen
med den fra anden Side gjorte Erfaring, at Hankönnet er langt
mere udsat for at få cancer laryngis end Hunkönnet. ?)
Undersöge vi Udspringsstedet for Nydannelsen, viser det
sig, at de sande Stemmebånd 9 Gange vare angivne som så-
dant, 2 Gange sad Kräften på de falske Stemmebånd, i 1 Til-
fälde havde Lidelsen udviklet sig i sinus Morgagni, 1 Gang på
venstre cartilago arytænoidea. I 4 Tilfälde kunde intet bestemt
Sted angives, da Patienten kom så sent under Observation, at
store Partier af Strubens Slimhinde vare medinddragne i Li-
delsen, hvis primåre Udspringspunkt af den Grund var ube-
stemmeligt. Til Sammenligning hermed kan anföres en Statistik
1) REHN: Virchows Archiv, 1868, S. 129.
2) BUTLIN omtaler således i sit Arbejde: Malignant disease of the ette 1883,
S. 31, at af 50 Patienter med cancer laryngis vare de 40 Mänd og 10 Kvinder.
Blandt 63 i Wiener Hospitaler iagttagne Tilfålde af cancer laryngis vare de 51
iagttagne hos Månd og kun 12 hos Kvinder (GURLT: Arch. f. klin. Chirurgie
1880, S. 426).
4 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
over 55 Tilfälde af intralaryngeal cancer, iagttagne af F. SE-
MON, 1) hvor Nydannelsen sad 15 Gange på Stemmebándene,
3 Gange på Ventrikelbåndene, 2 Gange i sinus Morgagni, og
35 Gange var Udspringet ubestemt.
Hovedbetingelserne for at opnå et gunstigt Resultat ved
Behandlingen af Strubekräften er en tidlig Erkendelse af Syg-
dommen. Er man ikke i Stand til at stille en Diagnose i
Sygdommens förste Stadier, inden den har fået Lov til at brede
sig udenfor Strubens egentlige Område, vil Udsigten til en
radikal Helbredelse forringes betydeligt. Des vårre syndes der
endnu overordentlig meget i så Henseende. Man lever i den
Tro, at cancer laryngis nödvendigvis skal give sig tilkende
med Synkebesvår, Stenosetilfälde, Smerter, Kakexi og Häshed,
og véd ikke, at en kronisk Håshed ofte er det eneste Symptom
på en begyndende Strubekräft, og at der kan gå Måneder, för
Nydannelsen ved sin videre Udbredelse og Växt giver Anled-
ning til andre Symptomer.
For at belyse dette Forhold skal jeg tillade mig at med-
dele Sygehistorierne ordnede tabellarisk i Udtog:
1) SEMON: Les résultats de l'opération radicale d'affections malignes du larynx.
Supplément au No 22 de la Revue de laryngologie etc. par Moure. 1895.
STRUBEKARCINOMET.
"puyqauunayg
191/2Ørs09 gon
"arustpog mye |-virdsup 4919910)
(AUYDSANLS) pəa Ip[eN WII |pəa pÂT X810UaJs
CCE ‘(vaprouæj{ie ‘wapos NPr ‘pmu
-UJ Je 19) o3e]11uo aıloy So Je punig |uawwajg "YS[UAS
-39 dopou voproo1{q} og up ed (MOT |-[apuepy 19[19
-YW 8 IPoA -189 Ju ppapp |"Pugqawuajg | -ADAINHOS) |19910UIG uaduf
"AIPL991[9p aıloyje uorsraxg) | aysper oxfoq | 10200404 ("mose 1 Aagtam
-ue[n 19} uoryosautxuhs | ‘voprouæy{ie [50108 19p |-tuou1og 9UL9SIGN 0681 Se
-JO pour T|'98[9P3AQ[OH|-D97 2407 '8/ [02er dropp hagu NG an Alva 1y Wim y 1 — cg g
"Samu 19300
puauro‘piny
| -Buufy IVA (MOTADYIKHOS)
UJUIUIIIG *(vaprou
‘XUAIUT I aa £1v13jU! vorpd
Apay 119 Zo vapıoumyiır
ua, JoquI oeo aalo
*17n21.47UIA 'waproax£qy) 038119 'Je[naspap
(¿moun Lann mm -189 JU [9PAIUH ‘Surjpuegog |-uvpg 19301 1vasoq
-ıuyouspy) 'uouapy |‘uoruod( 91Í0Yy yu uorstaxg) ISU)8NBIOUBA |-oyuÁg 19101 apan
:(NASSANSYY 234 "ei lya 1opou uonyosauæukenT |"pugqamwuoyg Lie 4308105 Let 1 1 P9ystH 888T %
asouderg xASIdoxSOA IN gt OT Poa SPPA 12840 "88 8/p[axstey olloy/o3e"] uapue ug jopprapn ¿uujuodg| op — 8
"moi | "ayunayepur pay
-OYDA 18 Längt syopuyq
11/91 P1OJ10AY |-eurwmagg *1935[0AS
‘Zurufeay op |-Topuug uoBur ja
woy ‘osçou |-19019 09301 reAsaq
uunssyogu£ieT 91008 ‘(auy9sanıs) -18l jeodufı |-ayafg jour ‘AY
IVA Jap JU 19779 ‘8105 | "IVUSVIVIQ *"puyqauulo]g -vjopuo yd 308 |g 1 paqsey opus
søpoppns wonapu-osqu Ir HOLT 1 91J8UIA JU UOIS -10, 793099107] |-x94 So oppe
:(ONINUAHOS], "91 [poq ‘API -19x Fo Augen *pupqour |øpavy fvg loysıyıdakıny anye L88T Vie
asoudvi ysrdoysony|-ay 130910 fsp y |-obuñaoT "18 11/05 -magg asujud qu 20994 [pour aputaq 'pPÅg| — GP I
s La ta MG , Jana yi “PUR
198uruypavmuy ae pr 0930/[pauyog «venns ÉN ‘QOO omoyduig |-—
km A)
"1 1948. L
NORD. MED. ARK., 1897, N:r 7. — E. SCHMIEGELOW.
va feng “ag Me adle AL
sp "d£joq ud sapau Maia Iy $
-avfj aaınssyodudıu] paa eut Spogq|'ospppaıgjay
‘ouÂg ju weg NEL
"1681 321%
-104 I [u31dsoyj yd as[93
-Zujpuf [19 wey Suva)
uapusjeprg, (ppur St
J14[0G 39 I JANUINOdEX
Deg opa[puvyaq wos
fo3eT uopuv ua [14 318
29puasuay Jo [1)19q uas
-[opejILL 2p99880 gen
‚aspadosıapur) xsidoxs
“ONU [17 apausglz ue
-28u£ivjopua Jared
-19[DAG YY YU O68T 19909
-XO I wug opapyayıy Zap
ıo3uıuyıewuy
AG aspis ] er
10720 Ze 2948
-apona 9 JA "bugs 1681 pi
ju uostixg Fo | wag apuus |-agsjnıpapuy |-oju Ztpuwgspinj ¿58
snssyobuksvT [do ayso alv! ` opuadez[IL [PUSH “y OG — OL L
‘soprou
20119 oduf "Bus 310% l'UE! uespep 1 | Lët (e
d d å -11189 913809 4 |-Ud ud 398 uny[uaxyu3g Fo 199125 — FG 9
-pugqou
mag 13110309
*38]0AS[9pue[p oa?
-ut 'opuoospn 4813
"81)81U18 -X948 Y 301138017 y
VIP10UH ÅT 91801] 319p439qn
gëlteg Ju "IBASIQONUÁS $990]
uapupIog 30 1389 p 1 gagten
Pugqawwajs I 49J10UIS 'zapau
apuus So og Auso Lag 6 ! P9q88H 068T Sie
d d d -e3 ` 9199U0A 294 42 498 unyhapprapu juejuodg|) — GG di
'45[nas[ap
-UY[£) 13][9 49319018
uaduy 28 oapeg
93810} 39p I JU
1uownaug | “(NISUTA] "ei ‘pog#texsuua |-ıou pay3ipodea
Ju UDUOLYIUA "uaquujg JV -suorjurtdsoy Lag rjapurgaummang i
-23dO 1953 |uonodsnsıg vi Top 30 paqssH |'vzuaupu[ 19339 068T "e
2801 g POC-0L "TGS ia1giod-am mag ailon 9puo88}[LL|POUSSH sıapzugw g) — IG $
. 9[089Y i "ı9putay| "PULA
209845 apes å i ee PRE
213038 a usaduıppusgag sussjauuep£N qoo Jëmoidm le a.
STRUBEKARCINOMET.
(MOTHDHINHOS) |'AIPIOay JU
utouravypurpayrdap 19979 Japan
:980U381([ ys1doysoaip 21 p 9P2(|'98[9p9119 Y 12140
'NIVH IIOU
UIHNV A0 JU PIS
A9[Q utomroavy[pvrpaprdg
:280uBUI(T oystdoys
-01X ru UD — "Furpurvs
-10}suoressey Amyıptur
09 T PUVWIOZ wos
usuomviad) 19779 1y
wq 39 opa1sdung "ping
-Juepy uau sug uouor
ay pr app
STEVE A
(MOTHDHINHOS) -1[9y1daaperq)
‘(vaproaz :9800381([
-Äy} OBB[13189 ju ysidoysoay ru
[pay 918suaa | "(1038310 um 18[NAG
snyd ossvurs[nag | snpnorguag) Ju aspanaríq
yu asppuply) | purqgawuajg | pvokukivpop
uoqasosæukenT |apuus Bo avs |-ug ‘ysruoyu
"FG %/0g|-18J) 213SU9A/491q UIWUDIG
"uoutra
84 pvr pda
: 2800 AUI(]
ysrdoysorgtm
(HAYUOLXVS ei — ‘puyqouwu
‘puyq -w2)g aloq yd
out ai aloq ju [:popolpal] 938 | aspauuvpån
uorsrox Sounssf |-sopprur spugq In osjouanly
1040 19479 10a uau wag- 9990J|'38[apaaq[2 pp |-0bukeng '£6 3/yr|-? Uma Ilon [wodukırjopug
‘Aura
OU? ua ung əpuəq KS) ”IPIYN å
‘mouto
-10y 99 JU J9XOAULQU
-u93 iwa pupqouuag
opuus 30 asi) 4P JU
jaq 41149 uap EE
"01014 19740 OX 99 ALVA
qu Ha opra yodoys
-oaquu do Puyo UUS
"puyqawuajs | “SuSe y
opuus 30 axs [do „omg
å [0] ` 91JSUPA opuaduyL],
(auvvosaaıs)
(AuvYosanıe)
DAL TÅ er H |
GC
qu purqauuag
91JSU9A ‘JS[NA8
-[apuv[n us3u]
PO FPH PAL Ou
-28 uap 1 :p[oydoj
"gunn opop
'IVASIQINUÁS 19][9
aydraysuvasuor
Ger uadur POST 01/61
‘4y 1 pagenp pt — | 99 OT
:431[93gaaqu puyq
zuwsg vulop
'Ys|nasjapur[n
uadup "19910UG
aa[[a 33804 uadu]
"19p2Urp Aug 99 I
OSJOIIBALOA “IV E 3681 Siet
! poysen In 36 Fy! — 39 6
Zur] y
“9380 H 41995 “pay
-SUH ‘IPF G
[ uosjepj I 19719019
2681 9/23
OF = 8
"(tan a0n
pupgaumajg or (op
‘010 XA 10790
"Pnasppuug
49110 EE
MÁS ning u
"HI 79908035 191109
sur piy Ty |
ru.
r 7. — E. SCHMIEGELOW.
NORD. MED. ARK., 1897, N
get e enee Lag HA be
-oduksvpopuo sopauvlj
I89UUIJS[NAG FURL) 998.10]
"Bug Joy na U3 398 uny
'2Øavn yy ajou 408 uny
(THVG "dl wou
0 7 :290U381(1
ystdoysoagıy — 'uau
-oead 12179 gaer
opar(; gd ajpuk3aq uaıu
-omavug '9usaÅun 1
porg q ua Apauasıdeu
UB paadoay “92188 BJJ
Juiupoqa9))q gie 09
u3UuonvIadp 19379 U33
-Vg Xg '9zuduojopor
pou Yarauodwuypu 184
xuÅavy stay 'uajuarjvd
sogutuyıywwuy
“#AAU) DU WA JU |-[B | 9110U)
uoteioxg) unssf
"as[opa1q[2H|-00ukusn7 ‘AG 03/17
‘soprou
-7£18 ogsp
| -189 094116U3A
'puyqaumuag
| apaus 20 og
å d d "195 0138094
"10149]
-ar sruka]
snipe r pou
ASIPUINRVIJS
‘pugqour
d | å å 01316 9213809 À
|
|
now | (MOTIOZIKHIS) .
Aug Je (pugqou "puyq
"uongiado |-waIg 018034 Ju Lamae 3198
1313 Bet uong) «nsey |-usa ju japalp
ap, gd opggj-obuksvg ` "Lies 2 29833[ PL
"389/0894
suauoi}
-vado
MA
suasjouuvpiN
Ga
91999 ‘uoZuippauqog
Kik)
'uazsjuag j-awag 92413491qus
rudvdrop [ye ospourglg |uoSa; sian “por
sn[1911902A | [eadukrsfopug Leen sıy 14197 19
"29992 18dpapuepp
UNAS 'opuoa
-1q uauonvirdsay
"“91UOJ8 Gamuai1g
“IBASIQOMUÁS 994
-UJ 'IUASIQS)GIPIP
-uy 30 paysey
opúsBe3[1) 19pou
TK GI ‘Pois
30 sij1qou01g iy 9
Joyugızepu! Dou?
-28vs2g sj2poyqau
-waIg 'pouapuy
[11 30 ju 'FJuruyAdv
-dO “soy “pay
88H 19P9U8N F I
Ke KEEN A
ayyr paydårodusog
sjopurqauuayg
'Buligeujy J3[[9
Iug “8 NAS[IP
'P9q98H |-uev[g goot "pay
epuaBe7[1L|-SUH SIOPOUYN E
“190103 d as
9681 2/11
og FI
9681 (Uu
86 er
GEST 0/01 |
OG st
C68T 8/6
89 TT
'J9PUIAN | "por
"22PIV
STRUBEKARCINOMET.
(LAVUY
"Y q) utourdavyperpa]
-idy : osougvig ysidoys
-01N JV — 'Purqaurua)g
aıloyaquıduR qu jpu aq
30 Zuaaquıls 9ysoduq
ed 1040 His 3p91q uas
-[PpaurpiN apavy 4120)
-XO ! Års opajpıyswaay
19990 uvy ep Jo ‘ual
-unpuvqag Je aapauyW
p A9[q9pn ujUDNed
"purqowmag 218U94
ju 3 osJopprur [14 198
-ur18oq 1419]8 IVA uny
U30.013813]YU] 30038 “103
-UN 9131 vu saasjapıT
wo angst 1078 ‘ua
-ualyu gs HUUL) 99910)
Sal up ‘tung I
(LAVUN "I
'1(1) eouwavy ED op df
ed vp por osoudwg
oysjdoysorpu uop 30
pour s9quydag I
uassvuge[nag Je [PA
ud wodufırjopus Au
gd zap sopauıel; ‘asçou
-uupÄn uvu us yd
apapåy 4100370 (pugqau
107$ oxloy ju uopayåt
-oøns0qq Fo uoynvny
"DI osngrp opgin
91901 uap Ärjuavu) opof
-ig oysıdoysodu Kae Jap
30 opasaatproer 481104
UNIDAS VI "LH
"1 201 wodor paw
I 2PAUH
'(MOTADAINHOS)
(puyq
-2 4101939 3xfog Je
[20 9js08eq 30
vap10UarÅ18IIJU!
vəd 30 purqaur
-1197S 9I1)$UIA JV
uorstarg) nee
'98]9p91q19H|-obuf.o"] "96 1/g|-WDIE 9348094 | pvu av [opug ug I paysup my
(MOTHDHIKHOS)
"(puyq
opuus
-omung
E
‘PUYqOUIMI]S
aıloy Ju Pa
aam Zo
GËT GT
Jour word
do purqaur
"mont
Aal MIKE)
:9800381([
ys1doysoryiw
'assLUNS[NAG
je ospurnly
"mon lar
-awyu da
‘qug yspu!
pay3i[93RA9g 843p
-U8qIW MJG ‘1378
-[n As apu te [9 usa]
'ILASIQONUÁS 1991
-U] 'X19S 30 1018
'apuopuyaqp>a Å
-AQI] ‘19P9URIQ 184
p33Aq 197014
“jaiuuçoa ossnU
-PON "puyqouudyg
q Ju pod
Aog JOMUYIAS
968T Den
Fr CI
SCHMIEGELOW.
-
i.
r
NORD. MED. ARK., 1897, N
10
(LAVAN "I
'4(1) uouraavyperpopdg
:asouåvig "doysoaytm
— "942104 )[9990( SÅS
-Avay ge djelfH pos
uonvdansxg jeadufın]
-opud ua [1 Fru apay
-uuiyspur usm 'Inssy
-OBUÄIV'T v[soxoj opıny
aygı Bal qu “9pao(3 puuys
LL eliqp 30 py
oloy suuy pau əsjəpurq
-104 1 999 Suru
-JAyspunoavpg oduıq 30
Bis aiagtia1a1g J9NPU
au ay uvu I ou
qu ys” ‘yosyodayequys
-014 30
901019998 ppujduepy "Zu
-juay 'qÅp pau 8243148
-pu uvg “(LAVUN "I
aq) uoupuvypurppdg
:asouderf "doysoayım
— 'aypanyjjaqgoq 48
-gsavuy uap ju die
poa 39] sopoyyÅ[ 238/93
-0819puf YSIdoysouyru
[19 3[vo3uÁlu[opua uas
-[9uxelq ‘auu 393904
IVA pugqamwəzg 90q913
-uu Jap JU uauonvagpyu]
gg
oputay| "PuL
'1aJuruyaruay
L6ST
19840 Met [SH I pul
-01X ua JU paf 093491787 |-V1N JU 2poq
bé KAL
242029
'Ppupqauuagg
a1loy gd 1940
DIT opuoquÿ
UJINSFTUL UIO Y "Would
pog "gon |-avypvrpydg
‘puyqout |-vappu[ POL "asou zg
qåpYawaojun |Ysdoyson if
ua 410} opus | 'DESUMIYSJNIG
Ju uonvdtysæg
1v2buksvjopua | purqawmayg [ju ospoulríy
pusaq op /g[a1loy gap 394 | Pu Lie [opug
-wag aa 4P
"would
-avy prada
(MOTADYIKHOS) ` Asou änt
(purqau ysıdoysoayı m
-WIIG 91JSUIA JU *pugqau | "osswugsnag
uosıoxg) unssf |-waIg auloy |ju asppuply
‘4319X
jepupqauua)g
"195 [UAS[9PULV[Y)
uaåu[ “191908
ua da] ‘opuoñu)|l}
yuarl ‘pause us}
-uods Aapangt G I
4oyunayspu!
ya3ou paggauwarg
aafog gu uspay
-BIIBVADE ‘NAS
-[apurjg uaduy
"umasaqayuig 397
-uj *apuapuyaq[PA
421140 I Aapaugtg
'as¡2po1q[9p1 -0buksnT 96 U/g [e Å saapi] pva3ukaupopugip I payerg 93u1y
*303/Us9y
suauor}
-wədo
EE E EE
"opus
"uaßurpnegagf suasjpuuvpÄN
"ao
“omoyduÂig
—
bei AA
9681 11/01
LT
968T "er
91
mmm —
STRUBEKARCINOMET. 11
Betragte vi disse Tilfäldes Begyndelsessymptomer, viser
det sig, at det hyppigst drejer sig om en spontant opträdende
Häshed, der havde holdt sig fra Mäneder til Är. I Alminde-
lighed er der Tale om en Häshed pä 3 til 9 Mäneders Varig-
hed; själdnere sträkker Häsheden sig over 2 År som i det
förste Tilfalde. Når der, som i Tilfälde 7, går en 20 Års
Hashed forud for Slutningskatastrofen, må dette nårmest våre
Udtryk for, at den kankröse Nydannelse har udviklet sig i en
Strube, som i en Räkke År har våret Säde for kroniske, laryn-
gitiske Forandringer. I et af ZIEMSSEN!) iagttaget Tilfälde
havde Häsheden bestået i 26 År. Opträder Strubekräften un-
der disse Forhold, bliver det vanskeligt eller umuligt at be-
stemme den kankröse Nydannelses Begyndelsesstadium. Den
omtalte Patient Nr 7, som i 20 År havde lidt af kronisk
Hashed, og som i Begyndelsen af Halvfjårdserne havde våret
under Behandling af Victor v. Bruns i Tübingen, der havde
opereret ham for en Strubepolyp, blev först opmårksom på, at
Strubelidelsen havde forandret Karakter ved, at Respirationen
begyndte at blive stenotisk. På samme Måde gik det også i
Tilfälde 13, hvor der i 6 År havde váret Håshed, som i den
senere Tid tiltog jåvnt, samtidigt med at der kom Åndedråts-
besvår i de sidste 2 Måneder; först da sögte han Hjalp for
sin Strubelidelse. Det er i Almindelighed Håsheden, som driver
Patienten til Lågen, og den er, som ovenfor berört, ofte det
eneste Symptom i en lang Periode.
For så vidt Kräftsvulsten udvikler sig andre Steder i la-
rynx, f. Ex. på det falske Stemmebånd, uden at genere Stemme-
båndets frie Bevågelser, kan Begyndelsesstadiet i längere Tid
våre fuldståndig latent.
Hvor vage, ubestemte Symptomer Strubekråften i långere
Tid kan give Anledning til, illustreres smukt af et af mine
Tilfalde, Nr 11. Det drejede sig om en 65-årig Mand, som i
et halvt År havde lidt af vexlende ubetydelige Fornemmelser,
der lokaliseredes til Svälget og navnlig vare stärkest fremträ-
dende mellem Måltiderne. Stemmen var klangfuld, til Tider
ubetydelig häs. Patienten, en forhenvårende Gartner, nöd i
övrigt et fuldståndig godt Helbred. Jeg blev meget forundret,
da jeg ved den laryngoskopiske Undersögelse fandt, at höjre
falske Stemmebånd og tilgrånsende Del af höjre cartilago ary-
1) Zrgmssen: Handbuch der Krankheiten d. Respirationsapparat. I, 2te Auflage
1879, S. 379.
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 7. — E. SCHMIEGELOW.
tænoidea var Såde for en ret betydelig, smudsig farvet, infil-
trerende Nydannelse, der kort Tid efter nödvendiggjorde Tra-
keotomi og partiel Resektion af Struben. Da det sande Stem-
mebånd endnu ikke i nogen våsentlig Grad var medinddraget
i Lidelsen, fandt jeg heri en Forklaring for, at der trods Li-
delsens Udbredelse endnu ikke havde udviklet sig nogen
Håshed. |
Indtil for få År siden så man Smerter i Struben eller
i Dybden af pharynx opförte som et af Strubekräftens tidlige
Symptomer. ?) Dette skyldtes den Omståndighed, at man ikke
sondrede mellem de extra- og intra-laryngeale Kråftformer.
Ti medens Smerter og Synkebesvår höre til de tidlige og
stärkt fremtrådende Symptomer i de Tilfalde, hvor Nydan-
nelsen har sit Såde på den udvendige, faryngeale Flade af
Struben, må man betragte Smerter ved de rene, intralaryngeale
Kräftformer som et meget själdent Begyndelsessymptom. Kun
i 3 af mine 17 Tilfälde stå Smerter overhovedet opförte som
et Symptom (5, 6 og 8). Hos disse optrådte Smerterne
imidlertid först som Regel langt hen i Sygdommens Forlöb.
I Tilfälde 5 kom Smerterne först efter otte Måneders Häshed;
i Tilfalde 6 står kun anfört, at der var Smerter og Stikken
i 14 Dage; men da man af Nydannelsens Udbredelse bestemt
kunde slutte sig til, at Sygdommens Begyndelse måtte ligge
adskillige Måneder tilbage i Tiden, kunne Smerterne ikke hen-
regnes til »Begyndelsessymptomer> i dette Tilfälde. Kun i
Tilfälde 8 synes det, at Smerterne havde bestået siden Syg-
dommens Begyndelse, d. e. 9 Måneder.
Ligeledes höre Afmagring, Respirationsvanskelighed, fætor
ex ore, purulente, stinkende Opspytninger og Metastaser til de
regionåre Halskirtler til Symptomer, der optråde på et for-
holdsvis meget sent Stadium i Strubekråftens Udvikling, og
vil man afvånte Begivenhedernes Gang og udsåtte Tidspunktet
for en energisk Indskriden, til Lidelsen har givet sig tilkende
ved disse Symptomer, ere Chancerne for et gunstigt Behand-
lingsresultat som Regel forspildte. Den intralaryngeale Strube-
kråfts overordentlig ringe Tilböjelighed til at inficere Halskirt-
lerne er en Omständighed, som i höj Grad berettiger operative
Indgreb, der kun tager Sigte på Fjårnelsen af denne Form sf
Strubekräft. Undersöge vi Forholdet i så Henseende hos de
1) Se ZIEMSSEN: Anf. St., S. 371.
STRUBEKARCINOMET. 13
af mig iagttagne 17 Tilfälde af intralaryngeal Kräft, må 3 Pa-
tienter udelukkes, fordi Halskirtlernes Forhold ikke er omtalt.
Hos de övrige 14 Patienter kunde man kun hos en Patient
(13) konstatere Metastaser til Halskirtlerne, medens der ikke
fandtes Metastaser til de regionäre Lymfekirtler hos de övrige
13 Patienter, og det skönt Strubelidelsen i flere Tilfälde havde
bestået i adskillige, hyppigst 6 til 9 Måneder, i Tilfälde 4 i
10 Måneder, i det förste Tilfälde endog i to År. Denne den
intralaryngeale Strubekråfts ringe Tilböjelighed til at inficere
Halsglandlerne er först påvist af KRISHABER !) og bekråftet af
senere Undersógere. I så Henseende gör en udralt Forskel
sig gåldende mellem den intra- og extralaryngeale Strubekräft,
ti de extralaryngeale Kräftsvulster angribe tilsyneladende på
et tidligt Tidspunkt og nåsten uden Undtagelse Lymfekirtlerne.
Imidlertid gives der enkelte Tilfålde af intralaryngeal Kraft,
hvor Kirtelsvulsten på Halsen er et fremtrådende Symptom på
et forholdsvis tidligt Tidspunkt af Lidelsens Beståen, uden at
Nydannelsens Beskaffenhed eller Sade er i Stand til at give
en Forklaring for dette fra Normen afvigende Forhold.
I en af B. FRAENKEL?) meddelt lagttagelse havde et Stemme-
båndskankroid, skönt det endnu befandt sig i sit Begyndelses-
stadium, givet Anledning til Dannelsen af en hönseågstor, hård
Kirtel under sternocleidomastoideus på samme Side; Kirtlen
fjärnedes og viste sig opbygget af et delvist forhornet Plade-
epitelkarcinom. Lignende Iagttagelser have også Bruns?) og
LUBLINSKI +) offentliggjort. De intralaryngeale Kräftformer, som
udspringe fra de sande Stemmebånd, have gennemgående den
mindste Tilböjelighed til at metastasere, hvorimod Nydannel-
serne på bageste Strubevåg og de falske Stemmebånd synes at
have noget större Tilböjelighed i så Henseende.
Hvor det gålder om laryngoskopisk at skelne mellem en
begyndende Kräftnydannelse og en godartet Stemmebändssvulst,
må en vis Träghed + Bevågeligheden eller fuldståndig Fixation
af det syge Stemmebånd, i Fölge F. SEMON >) betragtes som et
1) KRISHABER: Gazette hebdomad. Tome XVI, 1879, ref. hos BUTLIN: Malign.
Diseas. of the Larynx 1883, S. 44.
3) B. FRAENKEL: Erste Heilung eines Larynxcancroid vermittels Ausrottung per
vias naturales. Langenbecks Arch. XXXIV, Heft. 2. Seperataftryk.
3) V. v. BRUNS: Die Laryngoskopie 1865, S. 143.
4) LUBLINSKI: Berl. klin. Wochenschr. 1886, S. 124.
5) F. SEMON: Die Frage des Ueberganges gutartiger Kehlkopf-Geschwülste u. s. w.
Int. Centralbl. £. Laryngol. V, S. 52 og 202.
14 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
vigtigt differentialdiagnostisk Moment. På et forholdsvis meget
tidligt Tidspunkt forårsager nemlig den kankröse Infiltration
en mere eller mindre udtalt Indskrånkning og Träghed i det
angrebne Stemmebånds Bevågelighed, som derimod holder sig
uskadt ved de godartede Svulstformer. Dette Fånomens fysio-
logiske Forklaring må söges deri, at Kräftnydannelsen ikke
holder sig til Slimhinden alene, men som Regel på et forholdsvis
tidligt Tidspunkt arbejder sig i Dybden og derved kommer i
Konflikt med Stemmebåndsmuskulaturen, hvis Bundter gennem-
voxes og derved såttes mere eller mindre ud af Funktion. I
Modsåtning hertil holde de godartede Svulster sig til Slim-
hinden og lade Stemmebåndets centralt beliggende Afsnit
urórte. Undersöge vi dette Symptoms Forhold i vore 17 Til-
fälde, finde vi det ikke omtalt i 4 Tilfalde. I de övrige 13
Tilfalde var Stemmebåndets Bevägelighed kun i 2 Tilfälde
normalt, medens den i 11 Tilfålde var indskrånket eller fuld-
ständigt ophåvet. De to Tilfälde, hvor Bevågeligheden ikke
fremböd noget abnormt, var Nr 4 og 11. Hos bågge disse
Patienter havde jeg Lejlighed til at iagttage Sygdommens Ud-
vikling fra dennes allerförste Begyndelse, og i den Tid, disse
to Individer vare under Behandling, henholdsvis 6 og 4 Må-
neder, var der ingen Forandring af Stemmebåndets Bevåge-
lighed at opdage. I Tilfälde 4 tabte jeg Patienten af Syne,
inden Kräften havde bredt sig tilstråkkeligt i Dybden til at
implicere Stemmebåndets Bevågelighed, og så ham först, da
han et halvt Års Tid efter lå i Agone, få Dage efter at hans
larynx var exstirperet. I det: andet Tilfalde (11) afsluttede
Patientens Död videre Iagttagelser over dette Forhold.
B. FRAENKEL !) stiller sig noget skeptisk lige over for den
almindelige Gyldighed, som Semon tillägger dette Symptom
ved Begyndelsesformerne af Stemmebändskräften, og mener
kun at have set Symptomet ved de Svulstformer, der sad langt
tilbage på Stemmebåndene, i Närheden af Crico-arytænoidal-
Leddet. Samme, noget tvivlende, Stilling indtager blandt andre
også GoTTSTEIN, ?) som i det hele taget tillägger Symptomet
mindre Betydning, fordi det kan mangle og på den anden Side
våre tilstede ved Infiltrationer af anden Karakter end netop
den kankröse. Så vidt vore egne Erfaringer stråkke til, må
1) B. FRAENKEL: Der Kehlkopfkrebs, seine Diagnose u. Behandl. Deutsche med.
Woch. 1889, Nr. 1—6. Särtryk.
2) GOTTSTEIN: Berl. Congress-Verhandl. 1890. Laryngolog. Section, S. 51.
STRUBEKARCINOMET. 15
vi indrömme, at Bevågelseshindringerne navnlig findes ved de
Former, der angribe den bageste Del af Stemmebåndet, men
at de hyppigst findes også ved de Kräftsvulster, som infiltrere
den forreste Del af Stemmebåndet, et Forhold, som i övrigt
FRAENKEL også har iagttaget. Vi stille os på det Standpunkt
at anse Indskränkninger i Stemmebåndsbevågeligheden, hvor
den findes, som et godt Hjälpemiddel i differentialdiagnostisk
Henseende, men huske på, at en Stemmebåndskråft kan exi-
stere i adskillige Måneder uden at implicere Stemmebåndets
Bevägelighed.
Der er et diagnostisk Hjälpemiddel, som kan väre til stor
Nytte, när man stär lige over for en begyndende Nydannelse
i Struben og er i Usikkerhed om dens Natur, det er den mikro-
skopiske Undersøgelse af endolaryngealt fjårnede Afsnit af
Svulsten. Desto vårre er det ikke altid muligt at få fat på
Svulsten, når denne, enten på Grund af sit Säde, f. Ex. i sinus
Morgagni eller på den nederste Flade af Stemmebåndet, er
utilgångelig for Instrumenter, der indföres gennem Munden,
eller på Grund af sin fladeformede Udbredelse glider af mellem
Brancherne af Tangen, hvormed man forsöger at fatte den.
End videre må man vogte sig for at tro alt for blindt på et
negativt Resultat af den mikroskopiske Undersögelse og derfra
slutte til Nydannelsens Godartethed. Det hånder nemlig af og
til, at man ikke får fat på Nydannelsens egentlige Kårne, men
kun fjårner Infiltrater, der ere at opfatte som Resultatet af
den Reaktion, den maligne Nydannelse ved sin Våxt fremkalder
i det omgivende Våv. Finder man altså en afgjort karcino-
matös Bygning i Våvspartikler, der fjårnes fra den syge Strube,
er Diagnosen naturligvis dermed given. Finder man derimod
et godartet Väv, er Muligheden for, at det drejer sig om en
ondartet Svulst, ikke udelukket, med mindre man er absolut
sikker på, at de undersögte Partier stamme fra de mere cen-
trale Partier af Nydannelsen.
I mine Tilfälde blev den mikroskopiske Diagnose stillet
7 Gange (2, 9, 10, 14, 15, 16, 17) på endolaryngealt fjår-
nede Svulstpartikler. I et Tilfalde (4) foreslog jeg Patienten,
en meget ångstelig 51-årig Mand, at foretage endolaryngeal
Fjårnelse i diagnostisk Öjemed på et Tidspunkt, da Nydan-
nelsen endnu var begrånset til det ene Stemmebånd. Tan-
ken om Operation var imidlertid i Stand til strax at drive
ham bort fra min Synskreds. Han blev så behandlet et halvt
16 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 7. — E. SCHMIEGELOW.
Års Tid til af en anden Läge med Penslinger o. s. v., og först
da Nydannelsen havde bredt sig så stårkt, at der kom Kval-
ninger, blev der gjort Trakeotomi og Struben excideret, hvor-
efter han döde af Pnevmoni få Dage efter Operationen. I
Tilfalde 11 var Svulsten fladeformet udbredt på det venstre
Stemmebånd og kunde ikke fattes med Tang. I de övrige 8
Tilfalde blev der ikke Tale om at stille nogen mikroskopisk
Diagnose, enten fordi Patienten kun blev set en enkelt Gang,
eller fordi Lidelsen var så fremskreden, at den laryngoskopiske
Diagnose fremböd nogen Vanskelighed.
Det hånder undertiden, at der hos en og samme Patient
findes godartede og kankröse Svulster i Struben, et Forhold,
der selvfölgelig kan berede store diagnostiske Vanskeligheder.
Som et smukt illustrerende Exempel herpå skal jeg anföre
Tilfalde 7, der angik en 70-årig Mand, som i tyve År havde
lidt af en kronisk laryngitis. Hos ham fandtes en godartet
Polyp (Fibrom) i den i övrigt karcinomatöst angrebne larynx.
I Tilfalde 16 havde man ligeledes med Blandingsformer at
göre; ti Svulstdele, der fjärnedes i Juni, viste sig at våre et
godartet Papillom, hvorimod der ingen Tvivl var om Svulstens
karcinomatöse Karakter, da man 3 Måneder efter på ny fjår-
nede Svulstpartikler.
At man også kan göre sig skyldig i diagnostiske Fejl-
tagelser i modsat Retning, det vil sige, opfatte godartede Svul-
ster som ondartede, fremgår af et af BESCHoRNER!) behandlet
Tilfälde, hvor papillomatöse Svulster i Fölge den makrosko-
piske Undersögelse bleve ansete for karcinomatöse Nydannelser.
Efter at der var gjort Trakeotomi, hörte Svulsten op med
at voxe. Patienten döde af Hjärteparalyse, og Undersögelsen
post mortem viste, at det ikke drejede sig om et Karcinom.
I Tilfalde af, at man ikke er i Stand til ved den mikro-
skopiske Undersögelse af endolaryngealt fjårnede Afsnit af
Nydannelsen at före et stringent positivt Bevis for Lidelsens
maligne Natur, bör man tånke på Muligheden af en syfilitisk
Affektion, en Gummaknude, og underkaste Patienten en anti-
syfilitisk Behandling. Ganske vist lårer Erfaringen, at selv
karcinomatöse Nydannelser i Begyndelsen reagere til en vis
Grad på Jodkaliumsbehandlingen, idet der ikke sjåldent ind-
tråder en Bedring af de lokale Fånomener; men denne Bedring
1) Refereret i M. ScHMIDTs Krankh. d. oberen Luftwegen 1894, S. 532.
STRUBEKARCINOMET. 17
er kun af rent forbigående Natur, og efter kortere Tids Forlöb
begynder den maligne Nydannelse atter at brede sig. Man bör
derfor fortsåtte med Jodkaliumsbehandlingen i mindst 14 Dage,
för Behandlingsresultatet kan siges at have nogen afgörende
differentialdiagnostisk Betydning.
At man bör vise en vis Forsigtighed ved Anvendelsen af
Jodkalium indvendig, fik vi Lejlighed til at erfare i Tilfälde III,
som angik en 65-årig Mand, der havde en Nydannelse i höjre
Side af Struben, navnlig lokaliseret til det höjre falske Stemme-
bånd. Hos ham ordineredes merkurielle Smörekure i Forbin-
delse med en Jodkaliumsoplösning 5:200, en Spiseskefuld 3
Gange daglig. Efter at han havde fået en kutan Indgnidning
på 3 Gm og 3 Spiseskefulde af Mixturen, indtrådte der et akut
Larynxödem og Ödem af Ansigtshuden. Ödemet kom meget
pludseligt, og Andedrättet blev så besväret, at jeg måtte göre
Trakeotomi i störste Hast i Patientens Hjem, for at frelse
ham fra at bukke under på Grund af Kvälning. !)
Skulde vi til Slutning, inden vi gå over til Behandlingen,
resumere Hovedmomenterne i Erkendelsen af Strubekarcino-
mets Begyndelsesstadium, vil det först og fremmest våre en
spontant udviklet Häshed hos et i övrigt sundt Individ, der er
over 40 År gammel, som i Almindelighed först våkker Mie-
tanken om, at det drejer sig om noget mere end en almindelig
godartet Häshed. Man bör da ikke spilde Tiden med Lapis-
penslinger, Indåndinger, Omslag og lign., men underkaste Pa-
tienten en omhyggelig, sagkyndig laryngoskopisk Undersögelse.
Viser Grunden til Häsheden sig da at våre en dybere Infiltra-
tion af det ene eller det andet Stemmebånd og det angrebne
Stemmebånds Bevågelighed, i Sammenligning med det sundes,
er tydeligt indskrånket, bestyrkes Mistanken yderligere, når
Tuberkulose og Syfilis kan udelukkes. Er man i Stand til at
fjärne noget af Svulsten til mikroskopisk Undersögelse, vil
Udfaldet af denne våre afgörende, forudsat man er sikker på,
at det, man har fjårnet, virkeligt stammer fra Nydannelsens
centrale Partier. Skulde Fjårnelsen på Grund af Lidelsens
Sade (f. Ex. hvis den sidder i ventriculus Morgagni) våre
umulig, er man, tror jeg, berettiget til at foretage en explo-
rativ Tyreotomi, for derved at vinde Sikkerhed i Valget af
den Behandlingsmetode, man vil anvende. Ti man bör hellere
1) Tilfäldet er nármere beskrevet i Arch. f. Laryngologie 1, 1894, S. 45 (SCHMIE-
GELOW: Zwei Fålle von akutem Jodoedem des Larynx).
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. | 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 7. — E. SCHMIEGELOW.
risikere en Tyreotomi i tvivlsomme Tilfälde, selv om Resultatet
skulde vise sig at våre en godartet Svulst, end, ved at undlade
den explorative Incision i Tilfälde af malign Nydannelse, for-
sömme Tidspunktet for en radikal Behandlingsmetode.
Gå vi nu over til Behandlingen af Strubekråften, skal jeg
her ligesom i det foregående indskrånke mine Bemårkninger
til Behandlingen af de intralaryngeale Kråftformer.
Undersöge vi först Behandlingsresultaterne og Behand-
lingsmåderne ved de af mig iagttagne 17 Patienter med intra-
laryngeal Strubekräft, må först 5 Patienter, hvis Skäbne er
mig ukendt, udelukkes.
Af de övrige 12 Patienter, hvor operativ Behandling blev
foretagen, har jeg i 4 Tilfålde (1, 3, 4 og 7) ikke haft nogen
Andel i denne, for så vidt som Diagnosen kun blev stillet af
mig, hvorimod Behandlingen udförtes af andre Operatörer.
Resultatet af Behandlingen i disse 4 Tilfålde var fölgende:
Antal. Helbredelse. Död.
Tyreotomi med Fjärnelse af blöde Dele
MODE nes Få A SÅ 2 —
Partiel Resektion af larynx. . . . . . . 1 1 —
Total Exstirpation af larynx . . . . . . 1 — 1
Tilsammen 4 3 1
Den ene Patient, som fik sin Strube fjårnet, döde altså 3
Dage efter af Pnevmoni. De 3 andre Patienter (1, 3, 7), som
overlevede Operationerne, döde alle af Recidiv, inden der var
gået otte Måneder efter Operationen. Grunden til dette sörge-
lige Resultat var utvivisomt fórst og fremmest den, at Sygdom-
men var for vidt fremskreden, da den kom under Behandling.
De resterende 8 Patienter bleve enten opererede af mig
alene (7 Tilfälde) eller af min Ven, Prof. S. SAXTORPH (9)
i Forening med mig.
I det ene Tilfälde (17) bestod Behandlingen i en endo-
laryngeal udfört Exstirpation af det kankröst infiltrerede Stem-
mebånd.
Det drejede sig om en 72-årig Mand (se Tab. I, Nr 17), der
i 9 Måneder havde lidt af spontant udviklet Håshed: nu var han, da
jeg så ham, ganske afonisk. Det venstre Stemmebånd var i hele sin
Längde tenformet opsvulmet (se Bill. 1), noget knudret på Overfladen,
hist og her besat med hvidlige, kridtagtige Exkrescenser; i övrigt var
STRUBEKARCINOMET. 19
Farven dyb röd. Infiltrationen havde fortil i commissura anterior strakt
sig lidt over på forreste Ende af höjre Stemmebånd. Manden var
legemlig svag, led af en mangeårig cystitis og Prostahypertrofi, måtte
kateteriseres flere Gange dagligt og bruge
Blåreudskylninger. Dette i Forbindelse ANT
med hans höje Alder gjorde, at jeg be-
sluttede mig til ikke at foretage udven-
dige blodige Indgreb, men indskrånke
mig til endolaryngeal Behandling. I
Löbet af 14 Dage exstirperede jeg det
kankröse Stemmebånd ved Hjålp af KRAU-
SEs horisontalt stillede Dobbeltkurette.
På Grund af en stårk Lordose af Patien-
tens Halshvirvelsöjle i Forbindelse med
en usådvanlig lang Hals, der nödvendig- Bill. 1.
gjorde Konstruktion af et sårlig langt
Instrument, var Operationen forbunden med en Del tekniske Vanske-
ligheder. Resultatet af Operationen var, at Stemmen blev klangfuld
og kraftig, så at han kunde genoptage, i hvert Tilfälde delvis, sin
pråstelige Gerning. Svulstens karcinomatöse Natur blev fastslået mikro-
skopisk af Dr. L. KRAFT. Om Enderesultatet af Behandlingen formår
jeg ikke at udtale mig, da der kun er hengået så kort Tid siden Ope-
rationen; men Udsigterne gå forelöbigt nårmest i Retning af Recidiv.!)
I de övrige 7 Tilfälde blev der foretaget enten Tyreotomi
med Fjårnelse af blöde Dele alene eller partiel Resektion;
derimod kom den totale Exstirpation ikke i Anvendelse. Det
umiddelbare Operationsresultat i disse Tilfälde var fölgende:
Antal. Helbredelse. Död.
Tyreotomi med Fjårnelse af blöde Dele
Henk De Gar Å GA SG 4 1
Partiel Resektion af larynx. ......2 2 —
Tilsammen 7 6 1
Den ene Patient, som döde, var
en 683-årig Mand, der led af et Epi-
teliom på venstre Stemmebånd, stråk-
kende sig ind i sinus Morgagni (Bill.
2). På Grund af Efterblödning fra
Larynxsåret Dagen efter Operatio-
nen aspirerede han en Del Blod i
Lungerne og döde 7de Dag efter
Operationen af en Pnevmoni. Bill. 2.
1) Blev i Marts 1897 trakeotomeret for Recidiv. Döde 14 Dage efter af Urümi.
20 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
De övrige 6 Patienter overlevede Operationen. Af disse
döde den ene (10) 4 Måneder efter af et Recidiv. Han var i
tre Fjårdingår bleven penslet af en Låge i Halsen på Grund
af tiltagende Häshed og var fuldstån-
dig afonisk, da jeg så ham. Lidelsen
sad i sinus Morgagni og strakte sig så
vel op i det falske som ned i det sande
Stemmebånd (Bill. 3). Efter at Svul-
stens karcinomatöse Natur var konsta-
teret ved mikroskopisk Undersögelse af
endolaryngeait fjärnede Afsnit, gjorde
jeg halvsidig Resektion af cartilago
thyreoidea. Karcinomet, som var meget cellerigt og blödt,
recidiverede kort efter, og han döde 4 Måneder oi Oberá
tionen.
Et bedre Resultat opnåedes i det andet Tilfälde (2), hvor
jeg ligeledes gjorde halvsidig Resektion af cart. thyreoidea,
Fjårnelse af den ene cartilago arytænoidea og plica interary-
tænoidea hos en 46-årig Kvinde, som led af et Adenokarcinom,
der var lokaliseret til det höjre falske Stemmebånd. Hun ud-
skreves med lukket Trakealfistel og klangfuld Stemme, og
larynx holdt sig recidivfri, da hun 10 Måneder efter döde af
Symptomer på en Mavekraft.
Et endnu smukkere Resultat opnåedes i Tilfålde 9, der
angik en 62-årig Officer, som d. 11 Februar 1893 fik gjort
Tyreotomi (SAXTORPH) og Excision af det höjre Stemmebånd,
hvis midterste Tredjedel var Såde for
en kankrös Svulst (Bill. 4). Han ud-
skreves en Måned efter med klangfuld,
om end hås Stemme og har siden, d. e.
nåsten 4 År, våret sk uden Spor af
Recidiv. Var de förste to År efter Ope-
rationen i Stand til at bekläde sin Stil-
ling som: Officer, indtil han faldt for Al-
dersgränsen.
De resterende 3 Tilfälde, på hvem jeg har foretaget Ty-
reotomi for kankröst infiltrerede Stemmebånd, befinde sig alle
vel; men da Operationen er udfört for kortere Tid siden, kunne
de ikke benyttes til Bedömmelse af Behandlingens Enderesultat.
For så vidt man af den lokale Lidelses Udsträkning har Lov
til at drage Slutninger med Hensyn til Udsigterne til radikal
Bill. 3.
STRUBEKARCINOMET. 21
Helbredelse, må Tilfålde 16 anses for at våre ganske gun-
stigt i så Henseende, idet det drejede sig om en 55-årig Pråst,
med en lille kankrös Infiltration på midterste Tredjedel af
höjre Stemmebånd (Bill. 5), som exci-
deredes. Tyreotomisäret var lågt otte
Dage efter Operationen, og Stemmen
var dyb, kraftig og klangfuld, så at
han kunde overtage sin pråstelige Ger-
ning igen.
Mindre heldigt stille Udsigterne
sig for Tilfålde 15, idet Epiteliomet
havde angrebet venstre Stemmebånds
bageste to Tredjedele, plica interary-
tænoidea og lige bageste tilgrånsende
Del af höjre Stemmebånd (Bill. 6).
Han opereredes d. 3 November 1896
og foruden det venstre Stemmebånd og
plica interarytænoidea fjårnedes også
den bageste Del af höjre Stemmebånd.
Han befinder sig fuldståndigt vel, Stem-
men er klangfuld, om end noget hås,
kan passe sin Dont som Tjånestekarl,
og Slimhinden i larynx så overalt glat
og naturlig ud 4 Måneder efter Ope-
rationen.
Absolut ugunstigt må Prognosen _
stilles hos en 32-årig Mand (14), som `
jeg tyreotomerede d. 17 Oktober 1896.
Denne Mands Sygehistorie frembyder
et Par Punkter af stor Interesse, som
jeg skal tillade mig at henlede Op-
märksomheden på. Bill. 73).
Det var som sagt en 32-årig, kraftigt bygget, stor og stårk, röd-
musset Bondekarl, som efter en Forkölelse sidste Jul blev hås, og
Håsheden holdt sig siden. Han behandledes af en Låge med Pens-
linger uden Resultat og uden at våre laryngoskoperet. Da han den
11 Juni 1896, et halvt År efter Håshedens Begyndelse, kom til mig,
var Stemmen nästen afonisk. Der var en blegröd, bredbaset, knudret
Nydannelse på bageste Tredjedel af det höjre falske Stemmebånd, som
1) Bill. 6 og 7 forestille den karcinomatöse Infiltration hos en og samme Patient
(Nr 15), men på forskellige Tidspunkter af Sygdommens Udvikling.
22 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
delvist dåkkede det sande Stemmebånd; dette var noget injiceret og
knudret; Bevågeligheden af Stemmebåndet var normal (Bill. 8).
SE Svulstens Beliggenhed i Forbin-
delse med den diffuse Infiltration af
det sande Stemmebänd og endelig
den Omständighed, at den var skör,
et blödende ved Sondering, vakte min
Mistanke i Retning af en ondartet
Nydannelse. På den anden Side talte
Stemmebåndets frie Bevågelighed og
Bill. 8. Patientens unge Alder mod Antagel-
| sen af et Karcinom. Den 13 Juni
fjärnede jeg störste Delen af Svulsten med MACKENZIES Tang, og
Hr Prosektor Dr. L. KRAFT var så venlig at mikroskopere den.
Han meddelte mig, at »Larynxpolypen viste sig at våre et god-
artet Papillom, ingen Proliferation af Epitelcellerne i Dybden,
ingen malign Nydannelse, ingen Tuberkler». Det kliniske For-
löb var imidlertid forskelligt fra, hvad man kunde vånte ved
et godartet Papillom. Ganske vist klaredes Stemmen betyde-
ligt i de förste Par Måneder; men Infiltrationen tog til, navnlig
af det höjre sande Stemmebånd, hvis Bevägelighed efterhånden
fixeredes.
Den 20 September fjärnedes en Del af Nydannelsen på
det höjre sande Stemmebånd, og Diagnosen, som atter stilledes
af Dr. KRAFT, var da et utvivlsomt Epitelialsarkom med Perle-
dannelse og Proliferation af Epitelcellerne i Dybden. Han
begyndte at klage over lidt udstrå-
lende Smerter i Retning af det höjre
Öre, og Infitrationen af det höjre
falske og sande Stemmebånd tiltog
(Bill. 9), lige som der i Oktober
også kom lidt Svulst og Rödme af
forreste Del af det venstre Stem-
mebånd; samtidigt blev han fuld-
ståndig afonisk.
Bill. 9.
Den 17 Oktober, altså omtr. 10 Måneder efter Sygdom-
mens Begyndelse, gjorde jeg Trakeotomi og Tyreotomi i samme
séance og fjårnede alle Blöddele på indvendige Side af höjre
cartilago thyreoidea og forreste Tredjedel af venstre Stem-
mebånd.
STRUBEKARCINOMET. 23
Der er i denne Sygehistorie et Forhold, som fårst og
fremmest fanger Opmårksomheden. Det er den Omståndighed,
at den Svulst, der den 11 Juni fjårnedes fra larynx, viste sig
at våre et godartet Papillom, hvorimod de Svulstmasser, der
exstirperedes 3 Måneder efter, havde en ondartet Karakter.
Da bågge Undersögelser ere foretagne af samme duelige og
pålidelige patologiske Anatom, stå vi altså her overfor det hel-
digvis sjåldne Tilfälde, at vi i en og samme Strube have både
godartede og ondartede Nydannelser på samme Tid.
Den godartede papillomatöse Svulst sad bagtil på höjre
falske Stemmebånd, medens de karcinomatöse Nydannelser, der
fjärnedes på et senere Tidspunkt, havde deres Udspring fra
de midterste Partier af det höjre sande Stemmebånd. Hvor
skåbnesvangert et sådant Forhold kan blive for Patientens
Fremtid, er indlysende; ti Påvisning af Svulstens godartede
Natur opfordrer til at indtage en afvåntende Holdning. Herved
forspildes Mulighederne for at fjärne Svulsten radikalt, når der
yderligere forlöber tre Måneder, inden Lidelsens ondartede
Natur konstateres. Når derfor Enderesultatet af Behandlingen
i dette Tilfälde falder ugunstigt ud, idet der indtråder Recidiv,
må Grunden hertil söges i, at man, ledet af den mikroskopiske
Undersögelses Resultat, opsatte Operationen fire Måneder og
derved tillod Nydannelsen at brede sig over Grånser, som
gjorde en radikal Fjårnelse ved Hjålp af Tyreotomien umulig.
Man har i Övrigt godt af, i Tilknytning til det ovenfor
stående, at erindre sig, at en Strubesvulst kan forandre Ka-
rakter i Tidernes Löb. Man kender nemlig Exempler på, at
Patienter, der have lidt af utvivlsomme godartede Papillomer,
efter kortere eller långere Tids Forlöb ere bukkede under,
efter at Svulsten har antaget en karcinomatös Beskaffenhed.
Således har SEMON!) omtalt en Dame, som han havde ope-
reret for Strubepapillomer. To År efter recidiverede de under
et Svangerskab; men Svulstens Natur var da karcinomatös, og
Patienten bukkede under for sin Lidelse.
Stå vi overfor en intralaryngeal Strubekräft, kan der alt
efter Lidelsens Udstråkning, Säde, Patientens Alder, Almen-
tilstand o 8. v. våre Tale om fölgende Behandlingsmäder:
1) SEMON: Laryngolog. Society's Måde 9 Okt 1895.
24 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
1) Endolaryngeal Fjårnelse af Nydannelsen.
2) Laryngofissur (Tyreotomi) med Excision af de blöde
Dele.
3) Partiel Resektion af Strubens Skelet.
4) Total Exstirpation af Struben.
5) Trakeotomi.
Den endolaryngeale Fjärnelse af Nydannelsen
er i tidligere Tid forsögt gentagne Gange, men atter opgiven,
da man opererede på et så sent Tidspunkt, at ethvert Håb om
fuldståndig Fjårnelse på Forhånd var udelukket.
I 1886 kunde imidlertid B. FRAENKEL !) meddele et Til-
fålde af Stemmebåndskankroid, som fjårnedes endolaryngealt.
Patienten viste sig at våre recidivfri i nåsten to År efter Ope-
rationen. Svulstens karcinomatöse Karakter var utvivlsomt, da
den bestemtes mikroskopisk. Resultatet var så meget mere
forbavsende, som Recidiver fem Gange nödvendiggjorde en
fornyet endolaryngeal Fjärnelse i Löbet af 3 År, og en Gang
måtte MADELUNG fjärne en hönseågstor kankrös Lymfekirtel
udvendig på Halsen. Men efter den sidste Fjårnelse i Juni
1894 var Patienten som sagt recidivfri i de nåste to År, som
forlöb, inden Tilfäldet blev offentliggjort. Dette overordentlig
gunstige Resultat bevågede FRAENKEL til at anbefale Metoden
i sårligt egnede Tilfälde, hvor Nydannelsen sad således, at
man kunde gribe den med Tang eller Slynge med Udsigt til
at fjärne Svulsten totalt. Man forsömmer intet i disse Tilfälde
ved at forsöge först den endolaryngeale Fjårnelse; ti skulde
det vise sig umuligt at få Lidelsen fjårnet fuldståndigt, skulde
der indtråde Recidiv, kunde man jo altid, siger FRAENKEL, gribe
til mere indgribende Behandlingsmetoder, som Tyreotomien,
den partielle Resektion o. s. v.
Siden den Tid har B. FRAENKEL?) yderligere forsögt 5
Gange at fjårne Strubekräften endolaryngealt. I alle Tilfälde
drejede det sig om en Stemmebändsnydannelse, hvis kankröse
Natur blev mikroskopisk bevist. FRAENKEL har altså i alt be-
1) B. FRAENKEL: Erste Heilung eines Larynx-Cancroids vermittels Ausrottung
per vias naturales. Langenb. Arch. XXXIV, Heft. 2, Särtryk.
2) B. FRAENKEL: Der Kehlkopfkrebs, Deutsch. med. Wochenschr. 1889, Nr. 1
—6, Sårtryk.
STRUBEKARCINOMET. 95
handlet 6 Tilfålde af Strubekråft endolaryngealt med det Re-
sultat, at 3 af dem ere fuldståndigt helbredte, Y) medens de
&vrige tre's Skåbne enten er ukendt, eller der er indtrådt
Recidiv.
Enkelte lignende Iagttagelser ere meddelte andensteds fra.
I Fölge en Meddelelse i 1888 har SCHNITZLER ?) for mere end
20 År siden opereret en Kvinde endolaryngealt for Strube-
kråft ved Hjålp af Galvanokavstik, og Patienten levede endnu,
dengang Tilfaldet blev meddelt den 15 Oktober 1888. Med-
delelsen er imidlertid holdt i temmelig ubestemte Udtryk, og
med Sikkerhed kan Tilfäldet ikke tages til Indtägt for Meto-
dens Brugbarhed.
I et Tilfälde lykkedes det Semon ?) uvåntet at fjärne radi-
kalt et Karcinom ad den endolaryngeale Vej. Det drejede
sig om en 75-årig Mand, som havde en mistånkeligt udseende,
vorteformet Svulst på Stemmebåndet. For at få Svulstens
Natur mikroskopisk bestemt vilde SEMON fjårne noget af den
med Tang, men var heldig nok til at exstirpere den totalt.
Ved den mikroskopiske Undersögelse, som foretoges af SHAT-
TOCH, viste det sig at det drejede sig om et forhornet Epite-
liom. I 1895, altså 6 Ar efter, skriver SEMON, at der ikke
indtrådte Recidiv.*)
I 1891 kunde GougENHEIM 5) fortälle om et Tilfälde af
»epitheliome polypoide», som sad på det venstre falske Stem-
mebånd hos en 36-årig Kvinde, hvor det lykkedes ham med
en Tang med skårende Brancher at fjårne Epiteliomet så
grundigt, at der senere (6 Måneder) ikke indtrådte Recidiv.
Fra samme År findes der omtalt et Tilfalde af Strube-
kräft, behandlet endolaryngealt af STOKER,% hos en 67-årig
Mand, der havde et stilket Karcinom på det venstre Stemme-
bånd. Resultatet var for så vidt godt, som Patientens fuld-
ståndige Afoni forsvandt og Stemmen blev naturlig; men da
der stadig holdt sig nogen Svulst og etärk Ipjektion af det
angrebne Stemmebånd, da Patienten sidst blev set (9 Måneder
1) Intern. Berl. Congress 1890. Laryngolog. Sektions Beretning, S. 65.
2) SCHNITZLER: Referat i Deutsch. med. Wochenschr. 1888, S. 887.
3) F. SEMON: Brit. med. Journ. 4 Juni 1887.
4) F. SEMON: Opération radicale d'affections malignes du larynx; Supplement
til Revuc mensuelle de laryngologie 1895. Särtryk, S. 9.
5) GOUGENHEIM: Annales des maladies de l'oreille o.s. v., 1891, S. 505.
6) G. STOKER: The Journal of Laryngology 1891, S. 183.
26 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 7. — E. SCHMIEGELOW.
efter Operationen), er man ikke berettiget til at indrullere Til-
fäldet blandt de ved endolaryngeal Behandling radikalt hel-
bredede Tilfälde af Strubekräft, en Opfattelse, som STOKER i
övrigt også deler, idet han ender sin Meddelelse med at sige:
¿One can hardly believe that there will not be a recurrence
of the growth».
Et sårligt smukt Exempel på lykkeligt helbredet, endo-
laryngealt opereret Strubekråft er offentliggjort af MoRITZ
SCHMIDT.!) Han meddeler, at han for 10 År siden ved Hjalp
af Tang og Galvanokavstik fjårnede en vorteagtig, polypoid
Kraft, der sad på forreste Del af det venstre Stemmebánd.
Svulstens Natur blev mikroskopisk bestemt. Patienten befandt
sig 10 År efter Operationen rask. I et andet Tilfälde, som
han opererede sammen med CAPART, var den kliniske Diagnose
utvivlsomt Kräft, men den mikroskopiske Diagnose blev ikke
foretagen; også i dette Tilfälde udeblev Recidiv.
Et lige så smukt Resultat kan PHILIP ScHECH måde op
med, ?) idet han for 8 År siden opererede en 47-årig Mand
for et stort stilket Karcinom, der udgik fra Inderfladen af ven-
stre lig. aryepiglotticum og opfyldte hele aditus laryngis. Ope-
rationen foretoges med glödende Slynge, og Diagnosen blev
mikroskopisk stillet. Patienten var recidivfri efter 8 Ars For-
løb. I et andet Tilfälde indtrådte der Recidiv efter 2 Ars
Forlöb.
Medens de hidtil meddelte Tilfälde angik Patienter, der
led af kankröse Begyndelsesformer, og det forholdsvis gode
Resultat, der opnåedes, skyldtes den Omständighed, at man
var i Stand til at gribe og exstirpere hele eller det meste af
Nydannelsen på én Gang, foreligger der også Beretninger om
Patienter med mere fremskredne Kräftformer, hvor den endo-
laryngeale Operationsmetode har givet smukke Resultater.
SCHEINMANN 3) meddeler således nogle Tilfalde af Larynx- og
Farynxkarcinomer, hvor den endolaryngeale Behandlingsmetode
er forsögt. Han omtaler i alt 4 Tilfälde, af hvilke de 3 förste
interessere os mindre, for så vidt som det angik ret udbredte
extralaryngeale Kråftformer, hvor den operative Behandling per
vias naturales skaffede betydelig Lindring, men hvor Opera-
1) M. SCHMIDT: Die Krankheiten d. oberen Luftwege 1894, S. 532.
*) Pu. SCHECH: Die Krankheiten des Kehlkopfes 1897, S. 208. Se også Hans-
BERGS Statistik, Arch. f. Laryngologie V, S. 184.
9) SCHEINMANN: Verhaudl. der laryngol. Gesellsch. zu Berlin II. S. 38.
STRUBEKARCINOMET. 27
tionen måtte betragtes som rent palliativ. Det fjärde Tilfälde
angik derimod en 53-årig Kvinde, som led af en Infiltration
af hele det venstre Stemmebånd, således at Infiltrationen var
stårkest i Midten og derfra aftog jåvnt mod bågge Ender af
Stemmebåndet. Et Stykke fjårnedes, og da det viste sig at
våre cancer, exstirperedes hele det infiltrerede Stemmebänd.
6 Måneder efter var der intet Recieiv. Stemmebåndet prå-
senterede sig som et glat, hvidt Ar, og Talen var nåsten fuld-
ståndig normal.
Et ganske lignende Tilfalde, hvad Lidelsens Sade og Ud-
seende angik, havde jeg Lejlighed til for ganske nylig at be-
handle; det var Tilfälde Nr. 17, som er nårmere omtalt oven-
for Side 19 (Bill. 1).
At man selv ved endnu mere udbredte og äldre Kräft-
dannelser i Struben undtagelsesvis er i Stand til at opnå over-
ordentlig smukke Resultater, har KRIEG!) i en Meddelelse fra
1894 leveret Beviset for, selv om en absolut, radikal Helbre-
delse ikke opnåedes i det anförte Tilfälde.
Man kan af det ovenfor stående ikke sige andet, end at
man i särligt dertil egnede Tilfälde bör forsöge den endo-
laryngeale Behandling af Strubekräft. Ti af de 17 ovenfor
omtalte Tilfälde af intralaryngeal Strubekräft, hvor den endo-
laryngeale Metode er forsögt, var Resultatet fölgende:
1) B. FraENKEL 1 Tilfälde recidivfrit i 12 År,
2) SCHNITZLER 1 > > » 20 »
3) Moritz SCHMIDT 1 2 å > 10 >
4) PHILIP SCHECH 1 ; > > T >
5) SEMON 1 ` 6»
6) Moritz SCHMIDT 1 ? > » flere Ar,
7) B. FRAENKEL 1 > | i. ZS
8) d:o 1 5 f , 6 >
Altså 8 Tilfalde recidivfri i fra 14 til 20 År, hvad der
giver en Helbredelsesprocent af 47 %.
I de övrige 9 Tilfålde indtrådte der Recidiv, eller Obser-
vationstiden er for kort, til at man kan have nogen afgörende
Mening om Behandlingsresultatet.
Den endolaryngeale Exstirpationsmetode burde da navnlig
anvendes ved de polypoide Former, eller hvor man havde at
1) KRIEG: Arch. f. Laryngologie I, 1894, S. 158.
28 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
göre med ganske små, begrånsede Nydannelser, der sad således
på Stemmebåndet, at man havde Udsigt til at fatte og exstir-
pere dem radikalt. End videre vilde Operationsmetoden våre
at forsöge i Tilfalde, hvor enten Patientens Helbredstilstand,
hans höje Alder, eller hans bestemte Vågring imod större
operative, blodige Indgreb forböd Anvendelsen af större, mere
indgribende, radikale Fremgangsmåder.
Laryngofissuren, den partielle Resektion og Total-
exstirpationen.
Tyreotomien med Excision af blöde Dele var för 1873, da
BILLROTH inavgurerede Totalexstirpationens Tidsalder, Strube-
kräftens operative Behandlingsmetode. Imidlertid vare Resul-
taterne, som opnäedes ved den förste Snes Tyreotomier for
Strubekräft meget lidt opmuntrende. Som ovenfor berört, kunde
P. Bruns samle 19 herhen hörende Tyreotomier, der vare ud-
forte af forskellige Operatörer i et Tidsrum af over 20 Ar
(1851—1875). Af disse döde 2 som Fölge af Operationen, hos
16 Patienter indtrådte der Recidiv eller Patienternes Skåbne
er ukendt; kun hos en Patient, en 30-årig Kvinde, som SANDS
opererede den 28 Febr. 1863 for et Epitelialkarcinom (? BRUNS)
fra Bunden af venstre sinus Morgagni, indtrådte der intet lokalt
Recidiv, men Patienten döde 22 Måneder efter Operationen af
Kråft i venstre Nyre, venstre ureter og Binyrerne.
Efter at BILLROTH havde vist, at man kunde fjårne hele
Struben og alligevel få relativt levedygtige Mennesker ud af
det i et vist Antal Tilfålde, greb man Totalexstirpationen som
den Redningsplanke, ved Hjälp af hvilken man håbede at kunne
bringe et större Antal Strubekråftpatienter frelste gennem Skå-
rene i Sammenligning med, hvad der tidligere var lykkedes
med Tyreotomien alene. Det fölgende Decenniums Erfaringer
på Totalexstirpationens Område bragte imidlertid kun sörgelige
Skuffelser i så Henseende.
I sin i 1883 udgivne Monografi havde ButLIN !) samlet 8
Tilfälde af entralaryngeal Kraft, hvor der var gjort total Ex-
stirpation. Af disse döde 6 i umiddelbar Tilslutning til Ope-
rationen, og de 2, som overlevede Operationen, döde af Re-
1) BUTLIN: Malignant disease of the Larynx, 1883, S. 57.
STRUBEKARCINOMET. 29
cidiv efter henholdsvis 6 og 10 Måneders Forlöb. De större
Statistiker, som omfattede så vel extra- som intralaryngeale
Kräftformer, vare näppe mere opmuntrende, således som det
tydeligt nok fremgik af HoLMERs Statistik i Hospitals-Tidende
1883 (se ovenfor). Og selv om man gik noget långere frem i
Tiden, kunde TAUBER') heller ikke fremlågge meget bedre
Resultater ved sin Bearbejdelse af alle Larynxexstirpationer,
som ere foretagne i Årene 1866—1890. Tau»zrs Statistik om-
fattede 163 Larynxexstirpationer, udförte ikke alene på Grund
af cancer, men også for Sarkom, Tuberkulose og andre Li-
delser. For cancer eller Epiteliom var Operationen udfört 145
Gange, heraf döde 87 Patienter (eller 60 %) strax eller kort
efter Operationen, og kun 11 (eller 7,6 %) kunde betragtes som
helbredte, vare recidivfri i henimod tre År. Resten döde af
Recidiv kortere eller långere Tid efter Operationen, eller der
var ikke hengået tilsträkkelig lang Tid til, at man kunde afgöre,
om Operationen var lykkedes eller ej. TAUBER endte sin Af-
handling med at göre fölgende Udtalelse af STROMEYER til sin:
>Die Humaintåt veniert nichts dabei, wenn solche Operationen
unterbleiben, und die Chirurgie trågt keine Ehre dabei.»
Den Tavrerske Dom om Totalexstirpationen turde dog
nu til Dags våre temmelig sträng; ti der er ingen Tvivl om, at
Farerne ved Operationen vare langt större i det förste Decen-
nium, Operationen udförtes, end senere hen, da Tekniken ud-
vikledes og Indikationerne for Operationen forbedredes. Sam-
menligne vi således TAUBERs Statistik, der omfattede Tidsrummet
1866—1890, med Resultaterne af de Operationer, der udförtes
alene i Tidsrummet 1880—1888, således som de foreligge i
Max ScHEIERS Behandling, ?) få vi et gunstigere Resultat for
de sidstes Vedkommende: M. ScHEIER fandt nemlig, at af 68
i dette Tidsrum offentliggjorte Tilfälde af total Larynxexstir-
pation vare kun 23 (eller 33,8 %) Patienter döde umiddelbart
eller kort efter Operationen, og 9 Patienter (eller 13,2 %) vare
definitivt helbredte. At den »umiddelbare» Dödelighed er langt
mindre i Sammenligning med den i den TAUBERske Statistik,
er utvivlsomt (33,8 mod 60 %); derimod kan den större Hel-
bredelsesprocent (13,2) i den SCHEIERske Statistik ikke sam-
menlignes direkte med den TauBErske: 7,6 %; ti TAUBER for-
drede, med Rette, at der skulde hengå henimod 3 År efter
1) TAUBER: Arch. f. Chirurgie, 41de B., 1891, S. 641.
?) MAX SCHEIER: Deutsche med. Wochenschr. 1888, S. 456.
30 NORD. MED. ARK.. 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
Operationen, förend man kunde tale om absolut Recidivfrihed,
og af de ScHElERske 9 recidivfri Patienter vare de 5 kun iagt-
tagne fra 14 til 21 Måneder, 2 fra 26 til 30 Måneder og kun
2 over 3 År.
Undersöge vi nu Årsagen til den operative Behandlings
gennemgående slette Resultater för 1890, viser det sig, at den
först og fremmest må söges i de dårlige Indikationer, som lå
til Grund for det operative Indgreb. Man våntede for långe,
inden man skred ind, og gav Lidelsen Lov til at brede sig
ud over Grånser, som umuligt kunde beherskes ved det ope-
rative Indgreb, hvad enten dette var en Tyreotomi, partiel
eller total Larynxexstirpation. Dernäst sondrede man ikke
mellem de intra- og laryngeale Former af Strubekråften, men
opererede bägge i Fläng. Det er BurLms og SzMons Fortjä-
neste at have henledet Opmarksomheden på dette vigtige
Punkt, idet de urgerede Betydningen af at stille en tidlig Dia-
gnose og på den anden Side viste, i hvor höj en Grad man
var i Stand til at forbedre Behandlingsresultaterne, når man
udvalgte de Tilfälde, man vilde operere, og kun indskränkede
sine operative Indgreb til de strångt intralaryngeale Former.
Til Stötte for denne Anskuelses Rigtighed holdt BuTLIN
pá Berlinerkongressen 1890) i den laryngologiske Sektion et
Foredrag om Diagnosen og Behandlingen af Strubekräften.
Han meddelte heri, at af 102 Tilfälde af intralaryngeal Kraft,
som var opereret (28 Tyreotomier, 23 partielle og 51 totale
Resektioner) kunde 15 betragtes som fuldståndigt helbredede,
for så vidt som der ikke var indtrådt Recidiv efter mindst 3
` Års Forlöb. Til Sammenligning hermed anførte han, at Was-
SERMANN ?) i 1889 i sin Statistik over 176 Tilfälde af partielle
og totale Exstirpationer ved så vel intra- som laryngeale Kräft-
former kun fik 12 Helbredelser. At det langt bedre Resultat
i den BurtLinske Statistik (15 : 102) i Sammenligning med den
W'assERMANNske (12:176) skyldes den Omståndighed, at det
förste Sted drejede sig om rene intralaryngeale, sidste Sted
om både intra- og extralaryngeale Former, er nåppe tvivlsomt.
En Del vanskeligere var Besvarelsen af Spörgsmålet: hvil-
ken Operation skal man foretråkke, når man står over for en
Larynxkancer? Da SCHEIER i 1888 offentliggjorde sin Statistik
over 125 Tilfälde, gik Tendensen i Retning af at anse den
1) Se Congres-Beretuingens laryngol. Sektion.
2) WASSERMANN: Zeitschr. f. Chirurgie 1859.
STRUBEKARCINOMET. 31
partielle Strubeexstirpation som den Behandlingsmetode, der
både hvad den umiddelbare Dödelighed og hvad Udsigterne
til Recidivfrihed angik, gav de bedste Resultater. Den simple
Tyreotomi var derimod ikke meget lovende; ti af de 125 Kräft-
patienter var Tyreotomi forsögt Y Gange, heraf döde 3 = 33} %
strax som Fölge af Operationen, 5 döde enten af Recidiv eller
Observationstiden var for kort, og kun 1 Tilfälde (meddelt af
SALZER, Arch. f. Chirurg. 1885) var recidivfrit efter 2 År og 9
Måneders Forlöb; derimod gav 23 partielt resecerede Patienter
5 definitive Helbredelser (= 21 %), og den »umiddelbare» Dö-
delighedsprocent var 22. I Modsåtning hertil var Totalexstir-
pationen udfört 68 Gange med 9 Helbredelser (= 13,2 %) og
en >umiddelbar» Dödelighedsprocent af 33,8.
Til Bedömmelsen af, hvilken Operation der giver det bed-
ste Resultat ved den intralaryngeale Kraft, kan imidlertid den
SCHEIERske Statistik ikke benyttes, da den omfatter både extra-
og intralaryngeale Former. BUTLIN, som i sin Statistik af 102
Tilfalde havde udelukket alle extralaryngeale Former, kommer
til et noget andet Resultat. Ganske vist, dersom vi konklu-
derede alene fra Antallet af Helbredelser, måtte vi give den
partielle og totale Resektion Fortrinet; ti af de 23 partielle
Resektioner konstateredes 4 Gange Helbredelse efter 3 Års
Forlöb, og af de 51 totale Resektioner endogså 8 Gange, hvor-
imod de 28 Tyreotomier kun havde 3 recidivfri Tilfalde efter
3 Ars Forlöb at opvise. Imidlertid gör BurLIN opmårksom på,
at en Bedömmelse af en Statistik ud fra en enkelt Kolonnes
Tal er misvisende. Betragter man nemlig de tre Operationers
direkte Farer for Patienterne, viser det sig, at Tyreotomien
rummer en langt mindre Fare for Patienterne; ti af de 28
Tyreotomier döde 3 Patienter af Operationen, medens 7 af de
23 partielt resecerede og 16 af de 51 totalt resecerede Pa-
tienter döde som Fölge af Operationen. End videre viste det
sig, at der var et langt större Antal tyreotomerede Patienter
(8), som levede og vare raske i 1890, men hvor tre År endnu
ikke var forlöbet, end partielt (5) og totalt resecerede (4), og
hos nogle af de 8 tyreotomerede Patienter havde Observa-
tionstiden våret så lang (mellem 2 og 3 Ar), at man havde
Grund til at antage, at Helbredelsen vilde vise sig at våre
definitiv.
BUTLIN var derfor mest tilböjelig til at give Tyreotomien
med Excision af Nydannelsen, eventuelt i Forbindelse med
32 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
partiel Resektion af Larynxskelettet, Fortrinet som den Opera-
tion, hvorved man på den ene Side gav Patienter, der led af
begrånset endolaryngeal Kraft, en nogenlunde god Udsigt til
en radikal Helbredelse og på den anden Side utvivlsomt ind-
skrånkede den umiddelbare Risiko, som er langt större ved
den totale Resektion.
At den BurLinske Anskuelse var rigtig, og at man kunde
opnå overordentlig smukke Resultater ved de mere skånende
operative Indgreb, fremgår af det Arbejde, som F. SEMON !)
offentliggjorde i 1895. Han meddeler heri, at han i sin private
Praxis har iagttaget 81 Tilfälde af Strubekräft, deraf 44 intra-
laryngeale, 31 extralaryngeale og 6 »blandede» Former. Af
de 44 Tilfälde blev et helbredet ved endolaryngeal Fjärnelse
af Kräftsvulsten (se ovenfor).
Af de 43 resterende intralaryngeale Tilfälde har SEMoN i
15 Tilfalde tilrådet radikal Behandling; men kun 12 Gange er
Operationen udfört i hans Praxis enten af ham selv eller af
hans kirurgiske Venner. Resultatet af Behandlingen i disse
12 Tilfälde var:
Antal. Helbredelse. Död.
Partiel Exstirpation af larynx. . . . . . 3 1 2
Tyreotomi med Resektion af Brusk . . . 4 4 -—
Tyreotomi med Fjärnelse af blöde Dele
Alene ar, fr vn od e SEG e 4 1 2
Pharyngotomia subhyoidea ....... 1 — 1
12 7 5
Altså af 12 Patienter ere de 7 helbredte, hvad der svarer
til 58,3 % af Patienterne, et meget smukt Resultat. Disse 7
Patienter ere på én Undtagelse når, hvis Iagttagelsestid var
for kort, observerede fra 24 til 63 År.
Betingelserne for at opnå så gode Resultater er, at man
foretager et kritisk Udvalg af sine Tilfålde. Det var kun en
Tredjedel af Patienterne, som SEMON opererede, idet Svulstens
store Udstråkning i Struben eller Metastaser til de regionåre
Lymfekirtler i en Del Tilfalde på Forhånd udelukkede Mulig-
heden for at opnå et godt Resultat ved Tyreotomien eller den
partielle Rescktion. I andre Tilfälde forböd Patienternes höje
Alder eller en komplicerende Lunge- eller Hjärtelidelse SEMON
1) F. SEMON: Supplement til Revue mensuelle de laryngologie 1895.
STRUBEKARCINOMET. , 33
at foreslå et större operativt Indgreb, som de under slige
Omståndigheder erfaringsmåssigt havde ringe Udsigt til at
overleve.
Undersöge vi den operative Behandlings Resultater ved
Strubekråften, således som de fremgå i Fölge en statistisk
Bearbejdelse af Beretninger efter 1890 og op til den se-
neste Dato, vil man få Tal, der langt fra tyde på så gode
Resultater, som dem, Semon f. Ex. er i Stand til at måde op
med. Grunden hertil ligger deri, at de forskellige Operatörer
ikke have gjort det kritiske Udvalg af Tilfaldene som SEMON,
men opereret Tilfälde, hvor Kräftsvulsten var så vidt frem-
skreden, at der på Forhånd ikke var Udsigt til, at man ved
den anvendte Operationsmetode kunde forebygge Recidiv.
Men skönt Resultaterne i Sammenligning med den Semonske
Statistik ere en Del ringere, må man indrömme, at de, sammen-
holdte med de for 1890 offentliggjorte Kräftstatistiker, ere
ganske gode.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
34 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
Tabel
Larynxcancer, behandlede med
(for så vidt de ere offent-
CS EE
Operatörens År, Kön,
Navn. Datum. Alder.
ARE Literaturangivelser.
1 | Revista clinica de las hospital. Maj 1890 CISNEROS. ? |
(ref. i Int. Cent. f. L.) | 57
2 | Revue mensuelle de laryngol. 1891. S. 643. DUDON. 1881 | Kunde |
SL
3 S. St. MOURE. 1888 | Mand :
11 9 48 |
| |
| |
4 S. St. D:o 1888 |! Kvinde :
35, | 58 |
5 |Norsk Magazin for Lågevidensk. Dec. 1890.| NIKOLAYSEN. | 1889 Mand |
? 6 |
|
6 Annal. d. malad. d. l'oreille. Nov. 1891 DEMONS. 1890 Mand |
| (LICHTWITZ.) | 2? | 53 |
| | ;
d Glasgow med. Jonn, Juni 1891 NEWMANN. 1891 | Mand |
(Int. Cent. f. L.) 139 40 |
8 | Med. Corresp. Blatt des Wirtemb. årztl. KRIEG. ? p |
| Landesvereins. 36—1891 (Int. Cent. f. L.) |
9 Brit. med. Journ. 28 Mars 1891. Dunpas GRANT. | 1891 | 40 |
? ? |
10 Brit. med. Journ. 2 April 1892. SEMON. 1891 Mnd |
3/1 |
| |
11 HANSBERGs Statistik. Arch. f. Laryngol. BUTLIN. 1888 Mand |
| V. 1896 (i Fölge Brev fra BUTLIN.) 19/7 51 |
' 12 S. St. D:o. 1889 Mand
Big 60
18 S. St. D:o. 1891 Krinde |
129 40 i
Mand | |
— rm EE ————
STRUBEKARCINOMET. 35
IL
Exoision af blöde Dele alene
liggjorte i 1890—96).
Hvor lang Tid
|
| Indikation Operationens Operations-
| for Operation. Beskaffenhed. resultatet. Enderesultatet. Fina Opera-
onen set.
|
| Hornpapillom Laryngofissur. | Helbredelse. ?
(forreste 4 af v. Stemme-
| d).
Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. |Recidiv (kort Tid | Död 104 Måned
| (meget udbredt).
efter). efter.
| Epiteliom Laryngofissur. | Helbredelse. |Recidiv (kort Tid| Död 12 Måne-
- (bageste $ af venstre efter). (Total- der efter.
` Stemmebänd). exstirpation.)
| Epiteliom Laryngofissur. | Helbredelse. Recidiv (kort | Död 11 Måne-
og sande Stemmebånd).
|
| Karcinom Leryngofissur. | Helbredelse. Recidiv efter
| (b. plica aryepigl.). 8 Måneder.
| Karcinom Laryngofissur. Död |
| (v. Stemmebånd). (5 Dage efter
| Operationen).
| Epiteliom Laryngofissor. | Helbredelse. | Intet Recidiv. | 2 År 2 Må-
(v. Stemmebånd). neder.
| Karcinom. Laryngofissur. Helbredelse. ?
| Cancer. Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 6 Måneder.
|
Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv Over 8 År
(normal Stemme).| (Revue men-
suelle de laryn-
gologie 1895.
(v. Stemmebånd
(forreste I af v. falske efter). der efter.
. og sinus Morgagni).
| Supplement).
| Epiteliom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 3 År,
(v. Stemmebånd).
| Epiteliom Laryngofissur. Ö
(udbredt). (9de Dag af
Pyæmi).
| Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. Recidiv efter
9 Måneder.
(h. Stemmebånd).
Literaturangivelser.
36 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
14 HANSBERGS Statistik. Arch. f. Laryngol.
V. 1896 (i Fölge Brev fra BUTLIN.) 54 |
15 S. St. D:o. Mand |
57 |
16 S. St. D:o. Mand
39 |
|
17 S. St. D:o. Den samme |
|
18 S. St D:o Mand |,
59 |
19 S. St. D:o. Mand |
53 1
20 S. St D:o Mand |
62 |
|
21 Revue medic. Suisse Rom. Nr 1. 1893 LARDY & Mand |
(Int. Cent. f. L.) PHOTIODES. 49 |
|
|
22 Deutsch. Zeitschr. f. Chirurgie 1893 PLENIAZEK. 1889 | Mand |
(ref. hos HANSBERG.) 50 |
28 S. St. D:o. 1892 Mand |
Febr. 40 |
24 S. St. D:o. 1889 Mand |
46 |
2% | Lanz: Dissertation. Ref. i Int. Cent. f. L. KOCHER. 1889 Mand ` `
X. A 23/10 51
26 | London. laryngol. Society ?/s 1894. Reports. SEMON. 1894 Mand |
20 55 |
27 Medycyna Nr 31. 1894 (Int. Cent. f. L.) KOSINSKI. ? Mand
51 |
28 Berliner kl. Wochenschr. 1892. Nr 8. KÖHLER. 1891 Mand |
179 54 |
29 | London. laryngol. Society's Report Sie 1894. SEMON. 1893 Mand
12,7 63
30 New-York med. Journ. (äis 1894. PHELPS. 1894 Mand
8/2 ? |
STRUBEKARCINOMET. 37
Eed
Indikation Operationens Hvor lang Tid
for Operation. Beskaffenhed. gi Opera-
onen set.
Operations-
resultatet.
Enderesultatet.
13 Måneder.
Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv.
(midlerste 4 af
h. Stemmebånd).
Epiteliom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 12 Måneder.
(v. Stemmebånd).
Epiteliom Laryngofissur | Helbredelse | Recidiv (lokalt). | 2 År.
(h. plica aryepigl.). |og pharyngotom.| (udskreven med
| subhyoidea. Kanyle).
| D:o. Samme Opera- | Helbredelse. | Recidiv 4 Ar efter (i Nakke-
| tion. glandlerne, Död).
Epiteliom Pharyngotomia Död
(v. aryepigl. Fold). subhyoidea. (9de Dag af
| Mani).
| Epiteliom. Laryngofissur. | Helbredelse. ? 1 Måned.
| Karcinom Laryngofissur Helbredelse. Dåd nogle Måneder senere.
(udbredt). (explorativ
| Operation).
| Kankroid Laryngofissur. | Helbredelse. | Intet Recidiv. 21 År.
(forreste i af Stemme-
| bånd).
| Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. Recidiv efter 5 Måneder
| (udbredt). (senere Totalexstirpation).
| Karcinom Laryngofissur. Helbredelse. Recidiv efter 1 År
| (udbredt). (senere Totalexstirpation).
| Kareinom Laryngofissur. | Helbredelse. Recidiv 2 Måneder efter,
: (b. Stemmebånd). Kvålningsanfald, Död.
Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. | 31 År.
(v. Stemmebånd).
| Karcinom. (?) Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 7 Måneder.
| Kercino-sarkom. Leryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 1 År.
|
| Karcinom Laryngofiseur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 43 Måned.
| (bägge Stemmebånd
og h. falske).
Karcinom. (?) Laryngofissur. Helbredelse. Intet Recidiv. 14 År.
| Epiteliom Laryngofissur. Död
(v. Stemmebånd). (17 Dage efter
Operationen).
38 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 7. — E. SCHMIEGELOW.
Löbe- 5 i ratörens År, Kön,
Nr. Literaturangivelser. en Datum. Alder.
Brit. med. Journ. !7/g 1894. DownNIE. 1893 a
Revue mensuelle de laryngol. 1895 BUTLIN. 188 Kvinde
(Supplement: SEMON.) 16/5 53
88 S. St. D:o. 1896 Mand
Hie 62
34 S. St. SEMON. 1891 Mand
2/6 40
85 S. St. D:o. 1891 Mand
| 1/10 44
86 S. St. D:o. 1894 Mand
22/3 72
87 S. St. D:o. 1894 Mand
8/g 54
38 HANSBERGs Statistik. GERSTEIN. 1896 Mand
2/5 45
S. St. BRUNS. 1883 Mand
Juli 52
S. St. RIEDEL. 1890 Mand
10/11 66
41 S. St. ZELLER. 1891 Mand
4/2 63
42 | Archiv f. Laryngologi. V B. 1896. S. 38.|Srôrx-Grrsuny.| 1892 ra
19/g
48 Archiv f. klin. Chirurgie 1895. P. 774. ISRAEL. 1892 Mand
ROSENBAUM. 31/9 64
44 | New-York med. Journ. II. 1895. S. 50. PORCHER. 1895 Kvinde
Marts 29
45 | Revue mensuelle de laryngol. VI. 1896. PANTALONI. 1895 Mand
P. 1235. 55
11/10
46 Int. Centralb. f. L. XII. 567. SEMON. 1896 Mand
27:
¡2 65
STRUBEKARCINOMET. 39
Hvor lang Tid
Enderesultatet. efter Opera-
tionen set.
Indikation Operationens Operations-
for Operation. Beskaffenhed. resultatet.
|
| Epiteliom Laryngofissur. | Helbredelse. | Intet Recidiv. | 17 Måneder.
i (v. Stemmebänd).
| Epiteliom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 54 År.
| (forreste $ af bägge
| Stemmebånd).
|
| Epiteliom Laryngofissur. 6
"(hele v. Side af larynx). (Dagen efter af
| Pnevmoni).
| Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 3 År.
(v. Stemmebånd
og sinus Morgagni).
|
| Karcinom Pharyngotomia Dód
| (v. aryepigl. Fold). subhyoidea. (4de Dag af
| Sepsis).
| Karcinom ofissur. Dód
| (v. Stemmebánd). EZ (6te Dag).
Karcinom. Laryngofissur. | Helbredelse. Recidiv. |4 Måneder efter
| Operationen.
Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 34 Måned.
(forreste Del af
v. Stemmebänd).
Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. Recidiv efter 11 Måneder,
(forreste Kommissar). Död efter 16 Måneder.
| Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 114 Måned.
| (v. Stemmebánd,
gribende over på h.).
Karcinom Pharyngotomis Död
(Bagflade af Arytænoid-| —subhyoides. (4de Dag af
egnen). Pnevmoni).
| Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 34 År.
(h. Stemmebånd).
|
| Epiteliom Pharyngotomia | Helbredelse. Kirtelrecidiv 2 Är.
| — (Epiglottis). subhyoides. 4 Måneder efter,
| fjårnes, intet
| Recidiv.
|
| Epiteliom. Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Residiv. 3 Måneder.
| Epiteliom. Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 12 Måneder.
E E RE E i EDE ee ESS R aa E E EES EE EBE m E: a EE A E e E e: a i E E a
| Epiteliom. Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 8 Måneder.
40 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 7. — E. SCHMIEGELOW.
Löbe- Kön,
Literaturangivelser. Alder.
Nr.
P. 420 & 564. | DUNDAS GRANT.
Int. Centralb. f. L. XII.
45
48 | Revue mensuelle de laryngol. 1896. P. 383.| KAUTBACK. 1892 P
4/12
| 49 Ref. af SCHMIEGELOW. STUDSGAARD. | 1887 Mand
| 23/11 49
50 S. St. D:o. | 1891 Mand
70
| |
bl S. St. S. SAXTORPH. | 189 Mand
Wéi 62
52 S. St. | SCHMIEGELOW. | 1894 Mand
23/11 68
58 S. St. D:o 1896 Mand
17/10 32
|
54 S. St D:o 1896 Mand
3/11 44
55 S. St D:o. 1896 Mand
| Du 55
Sar-
56 | Deutsch. med. Wochenschr. Nr 10. 1890. | BesseL HAGEN. ? Mena
2
57 New-York med. Journ. 17/11 1894. BIRKETT. 1892 Bruns |
2
58 | London. laryngol. Society. Report. "iis 1894. SEMON. 1892 Mand
le 59
59 | Liverpool med. Journ. 1894 (Int. Cent. f. L.) PAUL. 1893 Dreng
28.9 | 12
mr IM ve om EN
STRUBEKARCINOMET. 41
Hvor lang Tid
Enderesultatet. efter Opera-
tionen set.
Operations-
resultatet.
| Indikation Operationens
| for Operation. Beskaffenhed.
Karcinom. Laryngofissur. Dåd
(20 Dage efter
| Operationen).
| Karcinom. Laryngofissur. | Helbredelse. Recidiv, Död 4 Måneder efter.
| Karcinom Laryngofissur. | Helbredelse. | Hurtigt Recidiv.
på v. Stemmebånd.
| Kareinom Laryngofissur. | Helbredelse. Recidiv, döde 1 År efter.
på h. falske og sande
| Stemmebånd.
| Epiteliom Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 4 År.
' på hb. Stemmebånds
| midlerste 1.
| Epiteliom Laryngofissur. Död
| (v. Stemmebånd). (7de Dag af
| Pnevmoni).
| Epiteliom Laryngofissur. | Helbredelse. ? Kort Tid.
| (h. falske Ben
| Stemmebänd).
| Epiteliom Laryngofissur. | Helbredelse. ? Kort Tid.
| (v. Stemmebånd,
'plica interarytsenoiden). |
|
| Epiteliom Laryngofissur. | Helbredelse. ? Kort Tid.
(midlerste 1 af
h. Stemmebind).
komer.
| Rundcellesarkom. Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. Over 1 År.
| Tencellesarkom. | Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 2 År.
Karernöst Fibrosarkom.| Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 20 Måneder.
|
| Tencellesarkom. Laryngofissur. | Helbredelse. Intet Recidiv. 4 Måneder.
42 NORD. MED. ARE., 1897, N: 7. — E. SCHMIEGELOW.
Alt i alt 55 Tilfalde af Strubekräft, hvor Operationen
bestod i Excision af Blöddele, efter at man havde banet sig
Adgang til Struben enten ved pharyngotomia subhyoidea (4
Gange) eller ved at kombinere Faryngotomien med Laryngo-
fissuren (2 Gange).
Af de 49 tyreotomerede Patienter döde 7 som umiddelbar
Fölge af Operationen, hvad der svarer til 14,3 %. Regne vi
de i Slutningen af Tabellen meddelte 4 tyreotomerede Sarkom-
patienter med, synker Dödelighedsprocenten til 13,2. I Hans-
BERGS Statistik !) er Dödelighedsprocenten endog 19,23. Dette
er en ganske usädvanlig höj Dödelighedsprocent ved Tyreo-
tomien og må vist opfattes som en Tilfäldighed; ti ved store
Sammenstillinger, f. Ex. den af LESEIGNEUR, ?) der omfatter
362 Laryngotomier, udförte i forskelligt Öjemed, var Dödelig-
hedsprocenten kun 4,69.
42 tyreotomerede Patienter (85,7 %) overlevede Operationen.
Af disse 42 döde 14 af Recidiv, 28 Patienter angives at våre
recidivfri; men Resultatet var for 12 Patienters Vedkommende
tvivlsomt, da der endnu ikke var hengået et År efter Opera-
tionen. Hos de övrige 16 Patienter var Resultatet godt, for
så vidt som der var hengået mindst et År efter Operationen.
Regner man, som man bör, med over 2 Års Observations-
tid, för Resultatet kan anses for sikkert, reduceres Antallet af
radikalt helbredede til 9, nemlig
Nr 7, der var recidivfri i 2 År 2 Måneder,
» 10 > » > over 3 År,
» 11 > » » » 3 »
» 21 >» > » > 21 >
> 25 > » » » 31 >
> 82 >» » » > ol »
a 834 » » » » 3 »
a 42 >» >» » » 9 >
» 51 > >» » » 4»,
og vil man våre meget strång i sine Fordringer og kun anse
en 3 Års Recidivfrihed som Udtryk for radikal Helbredelse,
må Tilfalde Nr 7 og 21 gå fra. Regne vi disse 2 Tilfälde
med, bliver Helbredelsesprocenten 18,4; indskrånke vi os der-
1) HANSBERG: Arch. f. Laryngol. V, S. 159.
2) LESEIGNEUR: Étude sur la laryngotomie. These de Paris 1894, ref. i Int. C.
f. Laryng. XI, S. 539.
STRUBEKARCINOMET. 43
imod til den 3-ärige Recidivfrihed, bliver Helbredelsesprocenten
14,3 (HANsBERG: 13,46).
Af de 4 Patienter, som bleve faryngotomerede, döde 3, og
kun 1 overlevede Operationen — denne, som led af et Epi-
glottisepiteliom, fik 4 Måneder efter Kirtelrecidiv, der fjårnedes,
hvorefter recidivfri i 2 År.
Endelig blev der 2 Gange hos samme Patient gjort La-
ryngofissur og Faryngotomi for et Epiteliom på höjre lig. ary-
KG dere (Burum, Nr 16 og 17). Her indtrådte der först
4 År efter et Glandelrecidiv i Nakkeegnen, hvorfor det må
henregnes til de helbredte Tilfalde, sá at Antallet af de
Patienter, der ere opererede med Excision af blöde Dele, og
som have vist sig recidivfri efter 3 Års Forlöb, stiger til 8 af
55 = 14,5 %.
44 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
Tabel
Partielle Resek-
Kar-
Löbe- € Operatörens År Kö
Nr. Literaturangivelser. Mara, Du Alien
1 Journ. Amer. med. Assoc. 22/86 1890. THORNER. 1890 Kvinde
ile 51
2 Wiener med. Wochenschr. 32—1890 | GERSUNY. 1887 Mand
(STOERK.) | 17 52
8 Med. Selskabs Forh. i Christiania. S. 148. | STROM. 1890 Mand
9
å Edingb. med. Journ. Okt. 1890 CHIENE. 1889 Mand
(Int. Cent. f. L.) VII. 500. WALLACE. Marts 44
5 | Deutsch. med. Wochenschr. Nr 28. 1890 HAHN. 1888 Mand
(SCHÄFFER.) Bu 50 |
6 | Corresp. Blatt f. schweitz. Artzte. 16—1891 SOCIN. 1839 Mand |
(Int. Cent. f. L.) Dec. 60
d Lancet. II. 25—1894 (SzMonN.) HAHN. 1886 Mand
35 59
8 | HANSBERGs Statistik. (Arch. f. Laryngol. V.) FISCHER 1879 Mand
(Breslau). 20,5 60 |
9 S. St. D:o. ? Mand
Juni 62
10 S. St. D:o. 1888 Mand
7,12 54
11 S. St. D:o. 1889 Mand
1/7 51
18 S. St. D:o. 1889 Kvinde
| 53
25
STRUBEKARCINOMET. 45
HI.
tioner af Larynx.
cinom.
Indikation Operationens Operations- Enderesul- Se lang lg
for Operation. Beskaffenhed. resultatet. tatet. r Ope
tionen set.
|
I
|
|
|
af Stemmebåndene). |reoidea og en Del af
arytænoidea Brusk.
Karcinom Partiel Resektion. Dåd
iv. falske Stemmebånd). (5 Dage efter,
| Hjerteparalyse).
| Karcinom. Pharyngotomia sub- | Helbredelse. | Intet Recidiv. | 6 År (se V B. af
| hyoidea (Fjärnelse af Arch. f. Laryn-
| v. cart. arytænoidea). gol. 1896. 5.35.
|
Karcinom Partiel Resektion. | Helbredelse. | Intet Recidiv. | 5 Måneder.
(h. Stemmebånd).
| Karcinom Partiel Resektion. Helbredelse. | Intet Recidiv. | 18 Måneder.
(bägge Stemmebånd).
| Kankroid Partiel Resektion. | Helbredelse. Recidiv. 12 Måneder.
(v. Stemmebånd,
Ventrikelbånd).
| Karcinom Halvsidig Resektion. | Helbredelse. | Intet Recidiv. | 13 År.
(under v. Stemmebånd).
| Karcinom Halvsidig Resektion | Helbredelse. | Intet Recidiv. 62 År
(v. Ventrikel). (cart. thyreoidea og (udmårket
arytsenoiden). Stemme).
| Kareinom Fjärnelse af Epiglot- Död
- (Epiglottis og aditus |tis og överste Del af|(3 Uger efter).
laryngis). larynx til glottis.
| Kareinom Udbredt partiel | Helbredelse. | Recidiv. —|Död 3 År efter.
| (udbredt). Resektion.
| Karcinom Fjårnelse af störste | Helbredelse. Recidiv, kort Tid efter
| (under forreste Del Delen af cart. thy- (senere Totalexstirpation).
|
| Kareinom Fjärnelse af störste | Helbredelse. Recidiv + År efter
| (v. Rand af epiglottis | Delen af v. cart. (senere Totalexstirpation).
| og v. lig. aryepigl.). | thyreoidea, v. ary-
tænoidea og epi-
|
| glottis.
| Karcinom Fjårnelse af larynx, | Helbredelse. Recidiv. Död 10 Måne-
| (udbredt). undtagen Halvdelen der efter.
af v. cart. thyreoidea.
46 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 7. — E. SCHMIEGELOW.
| Löbe- i Operatörens År Kön, |
Nr. Titeraturengivelser. Navn. Datum. | Alder
18 | HANSBERGS Statistik. (Arch. f. Laryngol. V.)| FISCHER 1890 | Mand |
(Breslaa). 12/3 54 |
14 S. St. D:o. 1890 | Mand
Ca 56 |
15 S. St. D:o. 1890 Mand
25 /9 63
16 Revue mensuelle de laryngol. 1895 W:m Mac Cormac! 1887 Mand
(Supplement: SEMON.) Lu 53
17 SCHMIDTS Jahrb. 6. 1891. TILLMANNS. 1891 mag |
23,5
Å |
18 | Med. Corresp. des Wärthemb. årtzl. Vereins. ZELLER. 1891 Mand |
36—1891 (Int. Cent. f. L. KRIEG.) 19/4 56 |
19 New-York med. Journ. "%9 1892. SOLIS COHEN. | 1892 | > |
20 | Arch. intern. di rino-laryngol. April 1893 CISNEROS. 1890 Mand
(Int. Cent. f. L.) 19/11 52
21 S. St. D:o. 1892 Mand |
107, 48 |
|
29 S. St. D:o. 1892 Mand
30/5 55
28 Lancet. 1894. II (SEMON.) BUTLIN. 1889 Kvinde
16,5 53
24 S. St. SEMON. 1884 Mand
18/g 54
25 Berliner kl. Wochenschr. Nr 51. 1893. GLUCK. 1892 Mand
Juni 68
26 Revue mensuelle de laryngol. 1895. SEMON. 189 Mand
Supplement. 104 50
27 | Lancet: Dissertation. Ref. i Int. Cent. f. L. KOCHER. 1890 Mand
573 24 31
|
STRUBEKARCINOMET. 47
Operatious- | Enderesul- Hvor lang Tid
resultatet. tatet. efter Opera-
tionen set.
Indikation
for Operation.
Operationens
Beskaffenhed.
| Karcinom . | Fjärnelse af hb. cart. Död
(h. Halvdel). thyreoidea og arytæ- | (4 Dage efter).
| noidea.
| Karcinom Fjärnelse af h. cart. Död
(h. Halvdel). thyreoides. (17 Dage efter).
Karcinom Fjärnelse af v. Halv- | Helbredelse. | Intet Recidiv. 6 År
(v. Stemmebånd del af Struben. (fung. som
. og sinus Morgagni). Borgmester).
Karcinom Fjårnelse af h. Side Död
(h. Side). af larynx. (3dje Dag af
Puevmoni).
Karcinom Halvsidig Resektion. | Helbredelse. ? ?
(h. Ventrikelbänd).
Karcinom Partiel Resektion. Död
(h. Stemmebänd). (3 Dage efter
af Pnevmoni).
Adenokarcinom. | Partiel Resektion. Död
| (48 Timer efter
Operationen).
| Cylinderepiteliom Halvsidig Resektion. | Helbredelse. Recidiv. 16 Måneder.
(venstresidigt).
Epiteliom | Halvsidig Resektion. | Helbredelse. | Recidiv (7 Må- | Döde 10 Må-
(h. Stemmebånd). neder efter). neder efter
Operationen.
Epiteliom Halvsidig Resektion. | Helbredelse. | Intet Recidiv. | 10 Måneder
(r. Stemmebånd). (god Stemme).
Epiteliom Resektion af forreste | Helbredelse. | Intet Recidiv. | 5} År.
(forreste } af bägge Del af cart.
Stemmebänd). thyreoidea.
Karcinom Resektion af h. Side. | Helbredelse. Recidiv. 4 Måneder.
(höjresidigt).
| Cancer Höjresidig Helbredelse. | Intet Recidiv. 14 År.
(v. Stemmebånd Resektion.
og Ventrikelbánd).
| Cancer Halvsidig Resektion. Död Äternarkose per rectum bevir-
e. Halvdel af larynx). (24 Timer efter| kede profus serosangvinolent
| Operationen). | Exsudat fra Tarmkanal og
| Bronkier.
| Karcinom Pharyngotomia sub- | Helbredelse. Recidiv. Död 6 Måne-
(v. lig. aryepigl.). | hyoidea (Fjárnelse af der efter af
v. cart. arytænoides). Kirtelrecidiv
| (HANSBERGS
Statistik).
48 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
Löbe- : i Operatö Ar Kö
Nr. Iiteraturanglvelser. "Navn. ` |Datam.| Alder. |
98 |! Lancet: Dissertation. Ref. i Int. Cent. f. L. KOCHER. 18% Mand
X. 573. 13" 58
29 Deutsch. med. Wochenschr. 1894. Nr 4. BECHER. 1893 Mand
5 63
HANSBERGs Statistik (Brev fra BUTLIN.) BUTLIN. 1886 Mand
6 51
81 S. St. D:o. 1889 Mand
| 13,6 45
S. St. D:o. 1894 Mand
2,7 40
Corresp. Blatt f. Schweitz. Ärtzte. 1894 KRÖNLEIN. 1893 ?
(Int. Cent. f. L.) 4/8
Y | Deutsch. Zeitschr. f. Chirurgie. 38 B. 1894. FISCHER. 1890 ?
59
35 HANSBERGSs Statistik. ROSER 1889 Kvinde
(Hanau). wi? 53
36 S. St. ZELLER. 1889 Mand
20:19 66
87 | Deutsch. Zeitschr. f. Chirurgie. 38 B. 189. PINNER. 1886 Mand
S. 434 (FISCHER.) 164 47
38 HANSBERGS Statistik. GERSTEIN. 1890 ag
18/1 B
39 S. St | D:o. 1890 Mand
wéi 60
40 S. St. SOCIN. 1892
Kvinde
58
STRUBEKARCINOMET. 49
| Indikation Operationens Operations- Enderesul- pre lang Sk
| for Operation. Beskaffenhed. resultatet. tatet. ti et Zeie
lonen set.
|
| Karcinom Partiel Resektion | Helbredelse. Recidiv. 114 Måned.
: (Tunge og överste Del | af cart. thyreoidea,
| af larynx). Tungeben og Tunge.
| Kareinom. Halvsidig Resektion. | Helbredelse.
| Karcinom Halvsidig Resektion. | Helbredelse. | Recidiv (1 År! 2 År.
, (v. Stemmebänd). efter).
| Ksreinom Fjårnelse af v. Ary-| Helbredelse. Hurtigt Död 3 Måne-
| (v. Stemmebånd). brusk og Stemme- Recidiv. der efter
| bånd. Operationen.
| .
| Karcinom Halvsidig Resektion. | Helbredelse. Hartigt
ı (v. Stemmebänd). Recidiv.
| Karcinom. Partiel Resektion. | Helbredelse. | Intet Recidiv. | 2 Måneder.
| — Pladeepiteliom Halvsidig Resektion. | Helbredelse. | 6 Måneder 4 År.
| Karcinom. senere Recidiv,
hvorfor Opera-
| tion i större
Udstråkning,
derefter intet
Recidiv.
Epiteliom Halvsidig Resektion. | Helbredelse. | Recidiv efter
| (bageste I af 1 År (Total-
' h. Stemmebånd). exstirpation).
| Karcinom Fjärnelse af h. Helbredelse. Recidiv. Död 4 Måne-
| (i överste aditus Strubehalvdel. Re- der efter
i laryngis). sectio pharyugis og Operationen.
Fjårnelse af nogle
| Kirtler.
| Epiteliom Halvsidig Resektion. | Helbredelse. | Intet Recidiv. 6 År
(b. Stemmebänd). (Döde af
Mavekräft).
Epiteliom Halvsidig Resektion. | Helbredelse. | Intet Recidiv. 64 År.
(v. Stemmebånd
. og forreste Del af
i oh. Stemmebánd).
| Carcinoma Halvsidig Resektion. | Helbredelse. | Intet Recidiv. 6 År.
| (ventriculare sinist.
"og lidt på h. Ventrikel-
bånd).
| Kareinom Fjårnelse af h. Halv- | Helbredelse.
(h. Ventrikelbånd
: og Arybrusk, Glandel-
svulst).
del og Kirtler.
Nord. med. Arkiv. Årg. 1897.
50 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7.
== A m mr aM
ae Literaturangivelser. Op ble wii,
41 New-York med. Record. 2%/ıı 1891. ÅBBE. 1891
42 | Wiener kl. Wochenschr. Okt. 1891. EISELSBERG. | en
48 HANSBERGs Statistik. Tori. | 1892
44 S. St. PÉAN. 1892
3/19
45 Deutsch. med. Wochenschr. 1894. 90. |TRENDELENBURG. Ke
46 | Journ. of Laryngol. 1895. S. 685 og 1896 Woops. 1895
S. 182. 174
47 Int. Cent. f. L. XII. 68. HERCZEL. ?
48 | SCHMIEGELOW (Tilfálde Nr 2, se Tabel I.)
— E. SCHMIEGELOW.
SCHMIEGELOW. | 1888
49 SCHMIEGELOW (Nr 3, Tabel 1.) STUDSGAARD. | 1890
Vig
50 SCHMIEGELOW (Nr 10, Tabel I.) SCHMIEGELOW. | 1894
3 19
51 Brit. med. Journ. Maj 1893. BOND. 1892
30 9
52 Berliner kl. Wochenschr. 37. 1893. GLUCK. ?
(BBUCK.)
53 | Arch. intern. di rino-laryngol. April 1893. CISNEROS. ?
(Int. Cent. f. L.)
54 Verein süddeutsch. Laryngol. Maj 1894. KRAMER. ?
(Int. Cent. f. L. XI. S.146. PRÖBSTING.
)
———=— 0 EE —
Kön,
Alder.
!
|
|
Mand
45 |
Mand |
Kvinde '
66 |
Kvinde
41
|
Mand |
63
Mand
32
Mand
42
Kvinde
46
GN
|
Mand
65
Sar»
Mand
57
Kvinde
43
|
44
Mand
|
|
Kvinde :
52 i
Indikation
for Operation.
(udbredt).
Karcinom
Karcinom
(udbredt).
| Epiteliom
(v. Stemmebånd).
Karcinom |
af cart. ericoidea og :
overste Del af traches.
Karcinom
(h. lig. aryepigl.
og epiglottis).
|
| Pladeepiteliom
| Karcinom.
I
Karcinom.
Adenokarcinom (?)
b. falske Stemmebånd.
Karcinom
(h. cart. arytsenoidea
'og falske Stemmebänd).
| Karcinom
. (v. sinus Morgagni).
|
|
|
|
|
komer.
Chondromyxom.
Sarkom.
Tencellesarkom.
|
Rondcellesarkom
. (v. sinus Morgagni).
STRUBEKARCINOMET. 51
Operationens
Beskaffenhed.
Fjärnelse af nästen
hele larynx.
Fjårnelse af nåsten
hele larynx.
Halvsidig Resektion.
Partiel Resektion.
Halvsidig Resektion.
Halvsidig Resektion.
Partiel Exstirpation.
Halvsidig Resektion
af cart. thyreoidea
og b. cart. arytæ-
noiden.
Halvsidig Resektion
af cart. thyreoidea
og cart. arytænoidea.
Halvsidig Resektion
af cart. thyreoidea.
Partiel Exstirpation.
Halvsidig Resektion.
Halvsidig Resektion.
Partiel Resektion.
Hvor lang Tid
efter Opera-
tionen set.
Operations- Enderesnl-
resultatet. tatet.
Helbredelse.
Helbredelse. 6 Uger.
Helbredelse. | Intet Recidiv. | 22 Måneder.
Helbredelse. | Intet Recidiv, | 16 Måneder.
Helbredelse. ?
Helbredelse. | Döde 5 Måneder efter Opera-
tionen af Pnevmoni, efter at
en Kirtelsvulst var fjärnet.
Helbredelse. Recidiv 4 Måneder efter,
hvorfor Totalexstirpation.
Helbredelse. Intet lokalt | Döde af cancer
Recidiv. ventriculi
10 Måneder
efter.
Helbredelse. Recidiv. Döde 8 Måne-
der efter.
Helbredelse. Recidiv. Döde 4 Måne:
der efter.
Helbredelse. | Intet Recidiv. 31 År.
Död
(3 Dage efter
Operationen).
Död
(8 Dage efter
Operationen).
Helbredelse. ? ?
52 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 7. — E. SCHMIEGELOW.
Alt i alt 50 Tilfälde, hvor der blev foretaget partiel Re-
sektion af Strubens Skelet. I Tilfälde Nr 2 og 27 var den
indledende Operation en pharyngotomia subhyoidea.
Af disse 50 Patienter döde 8 som Fölge af Operationen,
hvad der svarer til 16 x Medregne vi de i Slutningen af
Tabellen meddelte 4 Tilfålde af Sarkom, hvor der også gjordes
partiel Resektion, få vi 10 Dödsfald hos 54 Patienter = en Dö-
delighedsprocent af 18,5 (HANSBERG: 18,52).
42 partielt resecerede Patienter overlevede Operationen i
kortere eller långere Tid. Af disse 42 vides 18 at våre döde
af Recidiv.
24 Patienter angives at våre recidivfri; men Resultatet var
for 10 Patienters Tilfälde tvivlsomt, for så vidt Tilfäldet ikke
var observeret ud over et År eller der manglede nårmere Op-
lysninger i så Henseende.
Hos de övrige 14 Patienter var Resultatet godt, fordi der
var hengået mindst et År efter Operationen.
Tabel
Totalexstirpationer
Löbe- Literat ivel Operatörens År, Kön,
Nr. iia ING ISEN: Navn. Datum. | Alder.
1 Annales de malad. d. l’oreille, Juni 1890. TERRIER. 1889 Mang
26/7
2 | Rivista clinica des les hospitales, Juni 1890. CISNEROS. 1890 Mand
(Int. Cent. f. L.) 46
3 Annales de malad. d. l’oreille, Juin 1890. PERIER. 18% Mand
Juni 66
|
t
:
BURG. S/q |
|
5 HANSBERGS Statistik. BARDENHEUER. | 1887 Mand |
5/10 66 |
|
4 | Deutsch. med. Wochenschr., Nr 40. 1891. TRENDELEN- 1890 Kvinde
18/11 47
6 S. St. ROSER. kg Kvinde
STRUBEKARCINOMET. 53
Regner man alene med 3 Års Observationstid, for at Resul-
tatet kan anses for sikkert, reduceres Antallet af Helbredelser
til 8, idet Tilfaldene Nr 4, 5, 6, 25, 43 og 44 kun ere iagt-
tagne fra 1 til 2 Ar.
De 8 Tilfalde, hvis Observationstid stråkker sig ud over
3 År, ere fölgende: `
Nr SEENEN E EA
A A E
A este ve | 3
Vann ka ag ee ak ar 0]
EE er e SE
usa sag e ee 01
RS gå ES SG 5
Altså fra 1 til 2 År er Helbredelse konstateret i 6 Til-
fälde = 12 %. Radikalt helbredede var 8 Patienter, d. e. holdt
sig recidivfri i over 3 År, svarende til 16 x (HANSBERG: 16,66).
YV Y Y VY yY y
v Y VY y
IV.
af larynx.
|
| ZER É r Hvor lang Tid
| Indikatiom Operationens Operations- 8
| for Operation. Beskaffenhed. resultatet. Budereanlidtel: er Opera:
| Epiteliom Totalexstirpation. | Helbredelse. Kirtel-Recidiv Död.
| (intralaryngealt) 4 Måneder efter.
| udbredt.
| Epiteliom Totalexstirpation. | Helbredelse. Recidiv
' (bägge Sider i Struben) kort Tid efter.
| Epiteliom Totalexstirpation. Död
ı (v. Stemmebånd og samme Dag.
sinus Morgagni).
| Karcinom Totalexstirpation. | Helbredelse. | Intet Recidiv. 7 Måneder.
(bägge Stemmebänd). Kan tale med
| Hviskestemme.
| Karcinom Totalexstirpation | Helbredelse. | Intet Recidiv 8 År.
| (bägge Strubehalv- |(Aflukning mellem (arbejdsdygtig).
| dele). trachea og pharynx)
Karcinom Totalexstirpation | Helbredelse. | Intet Recidiv 4 År.
(udbredt, udgående |(+ Tungeben, bågge i 3 År; efter 4
Års Ferlöb Reci-
| fra h. Stemmebånd). |Lapper af gl. thy-
div i Arret.
| reoides).
54 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
SE Literaturangivelser.
Operatörens År, Kön,
Navn. Datum. Alder.
4 ITANSBEROs Statistik. FISCHER Mand
(Breslau). ; 54
8 S. St D:o. Mand
51
9 S. St D:o. S Krinde
| 57
10 S. St. COPANOTTO. Kvinde
57
11 | Il faro medico, Maj 1891. VINCI. | 1891 Kvinde
(Int. Cent. f. L.) Maj
12 | Deutsch. Zeitschr. f. Chir. 1893.
RN
HOCHENEGG. 1891
(LavisÉs Statistik.) 29
OBALINSKI 1859 Mand
(PIENIAZEK). P 50
18 New-York med. Record. 26 Novb. 1891. | RIISE. P | Mand
ROBERT ÅBBE. (Int. Cent. f. L.) | 45
|
14 Brit. med. Journal 4 April 1891. LANE. D Mand
(Int. Cent. f. L.) 51
15 New-York med. Journ. 7 Februar 1892. W. MEYER. 1885 Mand
65
16 Wiener kl. Wochenschr. Febr. 1892. | Mand
6 51
17 New-York med. Journ. (Ze 1892. SoLis COHEN. | 1892 Mand
?
18 CLEVELAND med. Gazette Decb. 1892. CRILE. ? ?
(Int. Cent. f. L.)
19 Reforma medica 31 Avg. 1892. ORECHIA. 1892 Mand
(Int. Cent. f. L.) wi? 55
20 Rev. mensuel de laryng. 1891, S. 650. LANDE. 1890 an
JA
21 | Lavisés Statistik: De laryngectomie totale LAVISÉ. 1891 Mand
1895, Nr 190. 25/8 61
22 Afhandling af PERRUCHET, se LAVISÉs PÉRIER. 1893 Mand
Statistik, Nr 191. 169 62
STRUBEKARCINOMET.
55
TT nn nn nd
| (se Resektioner Nr 11)
t
l
'
i
'
I
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indikation
for Operation.
Reeidivkarcinom
(3e Resektioner Nr 10)
Reeidivkarcinom
Karcinom
(udbredt höjresidigt, ;
; gribende over på v.
Side).
Karcinom.
Karcinom.
Recidivkarcinom
(se Laryngofissurer
).
Nr 22
Kareinom.
Kareinom.
Cancer.
Karcinom
i (larynx og pharynx).
Adenokarcinom
(v. Strubehalvdel).
Karcinom.
Epiteliom.
Recidivkarcinom
(se Laryngofissurerne
Nr 3).
Karcinom.
Karcinom
(v. Stemmebånd).
Operationens
Beskaffenhed.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation
(Underbinding af | 1 Måned efter.
carotis communis
og v. jugularis).
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation
(epiglottis lades
tilbage).
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Totalexstirpation.
Operations-
resultatet.
Helbredelse.
Död
efter 11 Dage.
Helbredelse.
Helbredelse.
Helbredelse.
Helbredelse.
Helbredelse.
Helbredelse.
Helbredelse.
Helbredelse.
Helbredelse.
Helbredelse.
Helbredelse.
Helbredelse.
Enderesultatet.
Recidiv.
Intet Recidiv.
Intet Recidiv.
Intet Recidiv.
Intet Recidiv.
Intet Recidiv.
Recidiv
(hurtigt).
Intet Recidiv.
Recidiv
(hurtigt).
Död af 1
Recidiv.
Hvor lang Tid
efter Opera-
tionen set.
Död 5 Måneder
efter.
3 År.
Nogle få Dage.
1 År.
6 År.
1 År
(se LavIsés Sta-
tistik).
År.
(I. ct L. 1896)
Död 2} Måned
eft. Operationen.
14 Måneder.
Död 8 Måneder
eft. Operationen.
3 Måneder
eft. Operationen.
To Operationer |Rask 5 Måneder
for Recidiv.
T.
56 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. -— E. SCHMIEGELOW.
Löbe-
Operatörens År, kön,
Nr.
Literaturangivelser. Navn. Datum. | Alder.
Afhandling af PERRUCHET, se LAVISÉS
Statistik, Nr 192. 7
24 S. St., Nr 198. 1893 Mand
| 31 Bi
| 7 om
20 | S. St., Nr 195. D:o. 1893 Mand
| 8 9 24
2% | S. St, Nr 194. CHEVAL. 1893 Mand
| (La clinique, 42, 1893.) 13/9 6U
27 Se PERRUCHETS Afhandl. 1893 Mand
(LAVISÉS Statistik.) 24 19 57
| 28 Brit. med. Journ. 30 Decb. 1893. MACDONALD. ? ?
(Int. Cent. f. L., XI, 193.)
29 HANSBERGS Statistik. ROSER 1891 | Kvinde
(Hanau). in 53
80 S. St. GERSTEIN. 1891 Mand
Veit 70
81 POULSEN (Centralbl. f. Chirurgie 1891). POULSEN 1891 Mand
(Köbenhavn). 56
82 |Lanz: Dissertation (Int. Cent. f. L. X, 573). KOCHER. | ? | ?
| 88 S. St. D:o. ? P
84 New-York med. Record ?’;1 1894. HUBBARD. 1893 Mand
27:18 ?
85 Giorn. dell. Ist., Nr 3, 1894. NICOLAI. — —
(Int. Cent. f. L. XI, 727.)
86 Societé de chirurg. 26 Decb. 1894. MAUNOURY. 1894 Mand
(Iut. Cent. f. L. XI, 539.) 38
87 Deutsch. med. Wochenschr. 35, 1898. POPPERT. 1892 ande
18,9
38 Berl. kl. Wochensehr. 21, 1892. WOLFF. 1891 Mand
8/10 41
STRUBEKARCINOMET. 57
Hvor lang Tid
efter Opera-
tionen set.
Operatious-
resultatet.
Indikation
for Operation.
Operationens
Beskaffenhed. Enderesultatet.
Karcinom. Totalexstirpation. Död
8 Dage efter af
Hjårneblödning.
Karcinom. Totalexstirpation. | Helbredelse. | (Pharynxfistel.) 4 Måneder.
Karcinom. Totalexstirpation. | Helbredelse. Recidiv
kort Tid efter.
| Karcinom. Totalexstirpation. Död
Dagen efter af
! Pnevmoni.
| Karcinom. Totaleıstirpation. Död
| 6 Dage efter af
| Pnevmoni.
Karcinom Totalexstirpation | Helbredelse. H ?
' (intra- og extra- |-+os hyoideum + de
laryngealt). 3 överste Trakeal-
ringe.
—— Recidivkarcinom Totalexstirpation | Helbredelse. Recidiv. Döde 11 Måne-
(se part. Resektioner (Resekt. af pharynx) der efter.
| Nr 35).
|
| Karcinom Totalexstirpation. Död
| (bageste Vig). 8de Dag af
| Pnevmoni.
|
| Karcinom Totalexstirpation Död
(Struben og Svälg). |(resectio pharyngis)nogle Uger efter
af Pnevmoni.
Karcinom. Totalexstirpation. | Helbredelse. | Intet Recidiv. |Döde 2 År efter
af Plevropnev-
moni.
Karcinom. Totalexstirpation. | Helbredelse. | Intet Recidiv. 21 År.
Epiteliom. Totalexstirpation. | Helbredelse. ? ?
Karcinom. Totalexstirpation. | Helbredelse. | Recidiv nogle Död.
Möneder efter.
Cancer. Totalexstirpation. ? p
| Udbredt cancer Totalexstirpation. | Helbredelse. | Intet Recidiv. | 11 Måneder.
| (bägge Stemmebånd.)
Udbredt cancer | Totalexstirpation | Helbredelse. — Döde 24 År efter
i Jarynx og sinus pyri- |(resectio pharyngis) af Kne
| staser.
i formis.
58 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
Löbe- ; ; Operatörens År, | Kön,
Nr. Literatarongivelser. Navn. | Datum. | Alder.
|
89 HANSBERGS Statistik. Tori. 1892 ?
|
| |
40 | S. St. ROLTER. | 1894 | Mand |
| (ni 7
| SE |
41 | LavIsk: De la laryngectomie totale. LAVISÉ. | 1890 | Mand `
| Bruxelles 1895. | Avgust 65 |
| | | |
42 | Brit. med. Journ. 1595, S. 1100. SOLIS COHEN. | 1852 | VE |
I | |
48 | Bull. d'academ. de méd. Paris 1895. PÉAN. | 1894 | Mand
(Int. Cent. f. L.) | | | 50
44 | Arch. méd. de Toulouse, Nr 11, 1895. JEANNEL. 189 | Mand |
(Int. Cent. f. L. XIT, 67) 25:18 | 45 |
45 Rev. de laryngol. 1896, S. 1070. BOND. 1894 | Mand |
14/3 56
|
46 Int. Cent. f. Laryng. XII, 410. GLUCK. 1895 Mand
Okt. | 56
|
47 S. St., XII, 68. HERCZEL. | ? | Mand
| 55
48 S. St. D:o. ? | Mand
| | | 42
|
|
49 S. St D:o | ? Mand
| 56
|
50 Brit. med. Journ. 16 Maj 18%. WARD. | — Mand
(Int. Cent. f. L. XII, 397.) 64
51 8. St. | D:o. | — | Mand
42
52 SCHMIEGELOW (Tilf. Nr 4, Tabel I). | Å. IVERSEN. 1591 Maad
| Foråret 51
STRUBEKARCINOMET. 59
Hvor lang Tid
Indikation Operationens Operations- `
for Operation. Beskaffenhed. resultatet. EE nr Oper
lonen set
|
Karcinom. Totalexstirpation. Död
2 Dage efter af
Hjärteparalyse.
Pladeepiteliom Totalexstirpation | Helbredelse. | Intet Recidiv. 9 Måneder.
(v. Strubeside, til (Fjärnelse af Hals-
Dels höjre Side). glandler).
i Karcinom. Totalexstirpation.
Natten SE Ope-
rationen.
|
i
|
|
|
|
Papillomrecidiv. | Totalexstirpation. | Helbredelse. | Intet Recidiv. 3} År.
|
|
i Karcinom Totalexstirpation. | Helbredelse. ? | ?
| (udbredt).
|
| Epiteliom. Totalexstirpation. | Helbredelse. | Intet Recidiv. 16 Måneder.
|
Epiteliom. | Totalexstirpation | Helbredelse. | Intet Recidiv. 2 År.
(Fjårnelse af mange
| Glandler).
| Karcinom. Totalexstirpation. | Helbredelse. — 11 Uger.
| Karcinom Totalexstirpation. | Helbredelse. ?
; (udbredt).
| Recidivkarcinom Totalexstirpation. | Helbredelse. ?
(se pert. Resektioner
| Nr 47).
| Karcinom Totalexstirpation Helbredelse. ? Kunde synke
(h. Stemmebånd). (den RoTTERske strax efter
Metode. Berl. kl. Operationen.
Woch. 1885, Febr.)
Karcinom. Totalexstirpation. | Helbredelse. ?
| Karcinom ? Totalexstirpation. Helbredelse. ?
Karcinom Totalexstirpation. Död
(h. Side af larynx). 3 Dage efter af
Pnevmoni.
60 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 4. — E. SCHMIEGELOW.
Late ö | Operatôrens År Kön,
Nr. | Literaturangivelser. Navn. Datum. Alder.
Kar
53 Journ. of Laryngol., Juli 1892. SoLıs COHEN. | 1842 Mana
14
ot Arch. f. Laryngologie, II B., 409. OBALINSEI. 1894 Maod
(BAUROWICZ.) 13
55 Medical news, Okt. 1885. THOMPSON. 1895 Mand
(Int. Cent. f. L. 1896, 861. 35
56 Int. Cent. f. L., XII, S. 397. WARD. | ; | Barn
Alt i alt 56 Tilfälde af Totalexstirpationer, deraf 51 for
cancer, 3 for Sarkom og 2 for Papillomer. Tilfälde Nr 11 må
udgå, da man kun får at vide, at der er gjort Totalexstirpa-
tion, uden at noget nårmere oplystes om Patientens senere
Skäbne.
Af de 55 »totalexstirperede» Patienter döde 12 kort efter
Operationen = 21,8 %. Regne vi PÉRIERS Tilfälde fra (Nr 23),
hvor Dödsårsagen angives at våre Hjårneblödning 8 Dage efter
Operationen, bliver Dödelighedsprocenten kun 21 % Se vi
bort fra Sarkom- og Papillomtilfäldene og regne kun med
de 50 Kraftpatienter, bliver Dödelighedsprocenten 22 (Hans-
BERG: 20).
Af de 39 »totalexstirperede» Cancerpatienter, som over-
levede Operationen, vides de 10 at våre döde af Recidiv. 29
Patienter angaves at våre recidivfri; men Resultatet var for 16
Patienters Vedkommende tvivlsomt, da der enten mangler når-
mere Oplysninger eller der var hengået for kort Tid efter
Operationen.
4 Tilfalde (Nr 12, 16, 19 og 44) havde våret recidivfri i
fra 1 til 2 År,
4 Tilfalde (Nr 32, 33, 38 og 45) i fra 2 til 3 År og i
fölgende
5 Tilfalde måtte radikal Helbredelse betragtes som op-
nået, for så vidt intet Recidiv var indtrådt efter 3 Års
Forlöb:
Tilfalde Nr 5 iagttaget i 3 År,
> » 6 > > 4 3
STRUBEKARCINOMET. 61
Hvor lang Tid
efter Opera-
tionen set.
Indikation
for Operation.
Operationens
Beskaffenhed. Operations- Enderesultatet.
resultatet.
cinom.
Sarkom. Totalexstirpation. | Helbredelse.
| Sarkom. Totalexstirpation. | Helbredelse. Recidiv. -
| Sarkom. Totalexstirpation. | Helbredelse. |
en Totalexstirpation. | Död. | |
Tilfalde Nr 10 iagttaget i 3 År,
» » 15 > » 6 >
> » 17 » > 34 >
Altså af de 50 Cancerpatienter, som behandledes med
Totalexstirpation, ere 9 eller 78 % konstateret helbredede i over
2 År efter Operationen; men indskrånke vi os derimod til
at regne de Patienter, der have våret recidivfri over 3 År,
for radikalt helbredede, synker Helbredelsesprocenten til 10
(HANSBERG: 10).
Opstille vi en sammenlignende skematisk Oversigt over
. Behandlingsresultaterne ved Strubekräften, således som de
fremgå af de ovenfor nåvnte tre Tabeller, kommer den til at
se således ud:
(Kirtelrecidiv 4
Af 4 faryngotomerede Pat:r döde 3 som Folge af Operat., 1 overlevede Op., à Mür eft der ope-
reredes, derefter
recidivfri i 2 År.)
> 49 tyreotomerede D > T> > > > 42 > > 7 bleve radikalt hel-
bredede.
> 2 tyreo-faryngotom. > > 0 > > > > 2 >» » 1 >
> 50 partielt resecerede > > 8 > > 35 > 42 > » 8 å
> 50 totalt resecerede > > 11 > > > > 39 > » 5 >
Af 155 Strubekräftpatienter döde 29 som Fölge af Operat., 126 overlevede Op., 21 Alene radikalt hel
redede.
Med andre Ord Helbredelsesprocenten var 13,5 (= 21 af
155), den »umiddelbare» Dödelighedsprocent 18,7 (= 29 af 155).
Kaste vi et Blik på disse Tal og sammenligne dem med
de Resultater, man i tidligere Tid har opnået ved den operative
62 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 7. — E. SCHMIEGELOW.
Behandling af Strubekräften, viser det sig, at de »umiddelbart»
efter Operationerne forefaldne Dödsfald ere aftagne i de senere
År. Sarligt er den »umiddelbare» Dodelighedsprocent efter
Totalexstirpationerne sunket betydeligt. I HoLMErs Statistik
fra 1883 var den »umiddelbare» Dödelighedsprocent 42 (22 af
52); TAUBER fik endog (87 af 145) 60%, som vare döde umid-
delbart som Fölge af Totalexstirpationer, udförte fra 1866 til
1890. Efter 1880 indtrådte der derimod en våsentlig Forbed-
ring, idet Max SCHEIER fandt, at den >umiddelbare» Dödelig-
hedsprocent ved Totalexstirpationer, udförte fra 1880 til 1888,
var sunken til 33,8 %, og dette Forhold er endnu forbedret
efter 1890, idet vi have fundet Tallet reduceret til 22 %.
At dette Resultat skyldes en forbedret Teknik, udstrakt
Anvendelse af godt fungerende aseptiske Tamponkanyler, Af-
lukning af pharynx fra trachea, bedre gennemfört Efterbehand-
ling 0.8. v., er udenfor al Tvivl. Jo större Fremskridt der i
så Henseende göres, og jo mere de öjeblikkelige Farer ved
Totalexstirpationen formindskes, desto mere berettiget er man
til, når man står overfor en Patient, der lider af en intralaryn-
geal Kräftsvulst, at foreslå Operationen bragt i Anvendelse,
når man ikke på anden og mere låmpelig Måde er i Stand til
at skaffe Patienten af med sin Sygdom.
I denne Henseende var man i tidligere Tid, hvor man
gennemgående våntede for långe med at skride ind, i langt
höjere Grad indskrånket i sit Valg; ti det hörte den Gang til
Undtagelserne, at man ved simpel Tyreotomi eller ved en
partiel Resektion var i Stand til at helbrede Patienterne radi-
kalt. Nu til Dags, hvor Nödvendigheden af en laryngoskopiek
Undersögelse i Tilfälde af en Strubelidelse står eller burde stå
klart for enhver samvittighedsfuld og vel uddannet Låge, tör
man håbe på, at intet Begyndelsesstadium af Strubekråften vil
blive overset. Er det Tilfaldet og kan man angribe Kraft-
svulsten, når denne kun har et ringe Omfang, vil Tyreotomien
eventuelt i Forbindelse med den partielle Resektion af Strube-
skelettet i det langt overvejende Antal Tilfälde våre tilstråk-
kelig til at helbrede Patienten, som derved opnår langt bedre
funktionelle Resultater end ved Totalexstirpationen af larynx,
der trods den moderne Kirurgis store Udviklingsgrad dog bi-
bringer Patienten en höj Invaliditetsgrad. Den totale Exstir-
pation bör derfor kun foreslås i Tilfälde af intralaryngeal Kraft,
som har en så stor Udbredelse, at der ikke kan våre Tale om
STRUBEKARCINOMET. 63
ved en Tyreotomi eller partiel Resektion at få Sygdomme radi-
kalt opereret.
Som omtalt gentagne Gange tidligere, bör man for den
operative Indikations Skyld skelne skarpt mellem de intra- og
extralaryngeale Former. Erfaringen lårer, at de extralaryn-
geale Kräftsvulster give overordentlig ringe Chancer i Retning
af Helbredelse, idet de på et meget tidligt Tidspunkt give
Metastaser til de regionäre Halsglandler, og trods operative
Indgreb bukke disse Patienter under för eller senere af Reci-
diver. Som Regel bör ens operative Indgreb i disse Tilfälde
indskrånke sig til at våre palliative, dåmpe Smerterne ved
Excision af de ulcererede Partier ved Hjälp af passende Instru-
menter (navnlig Dobbeltkuretter) indförte gennem Munden, og
eventuelt, når Omståndighederne kråve det, foretage en Tra-
keotomi, Ösofagotomi, eller hvad anden palllativ Behandling
Tilfåldet måtte indicere.
Stå vi overfor en begyndende intralaryngeal Kråftnydan-
nelse, navnlig hvis denne sidder på Stemmebåndet, vil Tyreo-
tomien våre på sin Plads. Skulde Lidelsen, efter at man har
åbnet Struben, vise sig at have en större Udbredelse, end det
laryngoskopiske Billede lod ane, og navnlig viser det sig, at
Lidelsen går i Dybden og stråkker sig helt ud til Perikon-
driet, må man ikke nöjes med at fjårne Blöddelene alene, men
fjärne större eller mindre Afsnit af Strubeskelettet. Medens
de lateralt siddende, begrånsede Kräftformer gennemgående
have en bedre Prognose i Retning af definitiv Helbredelse, er
Sagen noget mere tvivlsom for de Formers Vedkommende, som
sidde på den bageste Strubevåg, på og imellem cartilagines
arytenoidei; dels ere de vanskeligere at fjärne gennem et Ty-
reotomisår, dels synes de at have en noget större Tilböje-
lighed til regionåre Lymfekirtelmetastaser.
Tyreotomien, som den nu udföres, er en forholdsvis nem
Operation, der, rigtigt udfört, synes at frembyde meget ringe
Farer for Patienten.
Efter at jeg i Foråret under et Besög i London havde
Lejlighed til at overväre en Tyreotomi, som SEMON og BUTLIN
udförte på en Kråftpatient, er jeg siden gået frem på samme
Måde. Da Metoden er våsentligt forskellig fra, hvad man hid-
indtil har anvendt her hjemme, skal jeg til Slutning tillade
mig med et Par Ord at beskrive den, således som jeg har
udfört Tyreotomien på tre i dette År opererede Patienter.
64 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 7. — E. SCHMIEGELOW.
Efter at Patienten er narkotiseret, göres der en tracheo-
tomia superior, og en Tamponkanyle (Hanns Pressesvamp-
kanyle) indlägges. Man vanter 10 Minutter for at give Presse-
svampen Tid til at bulne ud. Cartilago thyreoidea spaltes i
Midtlinjen, og de to Dele fjårnes af Assistenter ved Hjalp af
to Sårhager. En god stor Svamp, forsynet med en stårk Silke-
tråd, presses gennem larynx op i Svålget, for at forhindre Spyt
og Slim fra at flyde ned i Struben. Derefter pensles Larynx-
slimhinden gentagne Gange med en 15 x Kokainoplösning.
Dette sker först og fremmest for at göre Slimhinden föleslös.
Som bekendt er Larynxslimhinden det Sted, hvor Reflexen
sidst ophörer under Narkosen, så at selv dybt narkotiserede
Patienter få generende Hosteanfald, når man berörer Larynx-
slimhinden; dette undgås ved Kokainiseringen, som yderligere
medförer den Fordel, at Slimhinden bliver anåmisk. Fölgen
deraf er, at Excisioner af Slimbinden i en kokainiseret larynx
medförer en overordentlig ubetydelig og meget lidt generende
Blödning. Kokainiseringen foretager jeg ved Hjälp af små
sterile Gazetampons, som dyppes i Kokainoplösning og anbringes
i larynx, hvor de lades liggende et Par Minutter ad Gangen.
Man ser nu, hvor Nydannelsen sidder, og kan omskrive den
med Kniv, idet man holder sig i en god Afstand fra Svulsten.
Svulsten fattes med en Hagepincet, og med en krum Sax fjår-
nes alt lige indtil Perikondriet. Dette behandles derefter med en
skarp Ske, for at man kan våre sikker på, at alle Blöddele ere
fjärnede. Sidder Nydannelsen fortil i commissura anterior, gör
man rettest i ikke alene at fjårne Stemmebändet, men også et
tilgrånsende Stykke af hver af cartilago thyreoideas Halvdele.
Efter at alt sygeligt er fjårnet, og navnlig efter at Peri-
kondriet er gået omhyggeligt efter med en skarp Ske, over-
beviser man sig om, at Blödningen er fuldståndigt standset.
Undertiden er det nödvendigt, når det falske Stemmebånd er
fjärnet, at sätte en PÉANs Pincet i Strubens bageste Hjörne,
hvor et lidt större Blodkar kan spröjte og må underbindes
eller torkveres. I Almindelighed standser al Blödning for nogle
Minutters Tamponade af Struben.
Man fjårner da Svålgsvampen, overbeviser sig endnu en
Gang om, at Strubens Indre er tört og frit for Blod, overpudrer
den med lidt Borsyre og Jodoform og tager Tamponkanylen
ud med det samme. Det udvendige Hudsnit, som går fra os
hyoideum til sternum, tråkkes sammen foroven og forneden
STRUBEKARCINOMET. 65
med et Par Suturer (ButLIn foreslog i Foråret primär Sutu-
rering over det hele) og däkkes med Jodoformgaze, dyppet i
en svag Sublimatvandoplösning, og Patienten anbringes i sin
Säng, fladt liggende på Ryggen, så lavt med Hovedet som
muligt, kun med en lille Pude under Nakken. I det förste
Dögn må Forbindingen skiftes 3 til 4 Gange daglig, da den
hurtigt bliver gennemblödt af blodigt Slim; men efter et til to
Dögns Forlöb aftager Sekretionen, og Forbindingen skiftes da
kun to Gange daglig, senere kun en Gang daglig.
Efterbehandlingen er så simpel som vel mulig — Patienten
ligger roligt respirerende ad de naturlige Veje, idet Larynx-
såret efter et Par Dögns Forlöb nåsten er lukket. Allerede
selve Operationsdagen have mine Patienter våret i Stand til
uden Vanskelighed at synke. I Löbet af 7 til 8 Dage heler
Såret til så at sige per primam, og efter den förste Uges Forlöb
kunne Patienterne komme op.
Hovedforskellen mellem denne og den gamle Måde at
udföre Tyreotomien på er for det förste, at man ikke udtam-
ponerer larynx efter Operationen, og for det andet, at man
strax fjårner Trakealkanylen. Udförer man Operationen under
strånge aseptiske Kavteler, risikerer man ikke sekundäre
Infektioner i larynx, og Frygten for at få akut Ödem eller
lignende har hidtil vist sig at våre ugrundet.
Synkningen er mulig umiddelbart efter Operationen, hvad
der tidligere kun var meget sjåldent i de Tilfälde, hvor larynx’s
to Halvdele holdtes stärkt distenderede som Fölge af den faste
Udtamponering af Strubens Indre. At Farerne for Synknings-
pnevmonier ved at undlade at tamponere larynx i höj Grad
formindskes, er indlysende.
Alle de Farer, som Udtamponeringen i gamle Dage med-
forte for Patienterne, Slimhindeirritationen, Hosten, Lösningen
af Tamponen, som undertiden aspireredes i trachea og ved
Tilstopning af Trakealkanylen fremkaldte Kvålning, undgås ved
at overlade larynx til sig selv. At en af mine tidligere tyreo-
tomerede Patienter (Nr 11, Tabel I), en 68-årig Mand, buk-
kede under af Pnevmoni, er jeg overbevist om, må tilskrives
den Omståndighed, at jeg udtamponerede hans larynx. Tam-
ponen låsnede sig, foranledigede ved Gnidning mod Såret en
ret stårk Efterblådning; Blodet aspireredes delvist i Lungerne,
og 4 Dage efter optrådte Pnevmonien, som lagde Manden i
Graven på 7de Dag efter Operationen.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 5
>
66 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 7. — E. SCHMIEGELOW.
Jeg skal ikke komme nårmere ind på, hvorledes den par-
tielle Resektion eller Totalexstirpationen af Struben udföres.
Enhver nyere kirurgisk Håndbog vil i så Henseende give de
fornödne Vink.
M. H., der gives få Legemsafsnit, hvor Kraften optråder
så lokalt vel afgrånset i en forholdsvis lang Tid som i Struben,
og få Steder, hvor den radikale Operation kan yde så smukke
Resultater som her, forudsat at man erkender Lidelsen i Tide.
Men Betingelsen for, at denne sidste Fordring skal ske Fyldest
er, at man flittigt bruger sit Laryngoskop, idet man aldrig må
glemme, at en Häshed er ofte det eneste Symptom på en be-
gyndende intralaryngeal Strubekräft. — Medens Totalexstirpa-
tionen i tidligere Tider var den langt overvejende Behand-
lingsmetode, har den i det sidste Decennium tabt mere og mere
Terrån i Sammenligning med de konservative Metoder, og
samtidigt er der fört et fuldt gyldigt Bevis for, at man ved
Hjålp af disse på en sikrere og mere skånsom Måde er i Stand
til at helbrede Patienterne for deres Strubekråft, når denne
blot tages under Behandling i sit Begyndelsesstadium.
Stockholm, 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr
Kan tyrosin påvisas genom sublimation?
Af
Kand. 8. HYBBINETTE
i Stockholm.
—
I en uppsats i Nordiskt medicinskt arkiv, ärgäng 1896,
n:r 11, söker d:r Car. ULRICH ädagalägga förekomsten af tyrosin
i normal urin och beskrifver dessutom ett af honom angifvet
sått att påvisa det samma. Han uppgifver nåmligen, att tyro-
sinet kan sublimeras och på grund dåraf påvisas i urinen på
följande sätt: »Urinen fälles med blyattika, och filtratet be-
>handlas med svafvelvåte, till dess att alt bly blifvit utfaldt,
>hvarefter det nya filtratet indunstas i porslinsskál på vattenbad.
»Därefter såttes skålen på en asbestplatta af omkring 4 cm:s
»tjocklek och uppvårmes försiktigt, sedan man förut anbragt en
»med en vaddpropp sluten glastratt öfver afdunstningsåterstoden,
»på så sått att afståndet mellan denna och trattkanten år minst
al cm. Vid uppvärmningen synas först hvita skyar af leucin-
»amylamin, och efter hand bildas på trattens insida ett fårglöst,
»sirupsliknande beslag, som vanligen strax efter trattens bort-
tagande börjar kristallisera i de för tyrosinet karakteristiska
»formerna. Beslaget gifver alla de för tyrosinet betecknande
»reaktionerna, Prrras. HoFMANNs och SCHERERs reaktioner.» En-
ligt forf. skall det på grund däraf otvifvelaktigt vara tyrosin,
i all synnerhet som urinens afdunstningsäterstod gifver positift
resultat für HoFManNs reaktion.
Uti d:r ULRICHS uppsats finnes emellertid intet försök an-
gifvet, dår sublimationsprof med det isolerade rena tyrosinet
blifvit utfördt. Med afseende på dess egenskap att sublimera,
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 8. — 8. HYBBINETTE.
som hår lägges till grund för dess påvisande, vill jag därföre
hånvisa till de uppgifter dårom, som återfinnas i literaturen.
Ser man efter i de större handböckerna, !) så finner man
uppgifvet, att tyrosinet sönderdelas vid 290—295° C. Dessa
uppgifter hårleda sig från de för kånnedomen om tyrosinet
grundläggande undersökningar, som gjorts af ERLENMEYER och
Lier, ?) hvilka därvid funnit, att tyrosinet vid upphettning pá
platinableck utbreder lukt af brändt horn och kvarlemnar en
kolig återstod, och att det vid upphettning i kapillarrör vid
290° sintrar tillsamman och mellan 290 och 295° under liflig
gasutveckling sönderdelas med kvarlemnande af en brunfårgad
återstod.
Tyrosinets förhållande vid upphettning hade redan förut
noggrant studerats af SCHMITT och Nasser, ?) hvilka funnit, att
det endast vid försiktig upphettning till 270* gifver ett subli-
mat, men att detta sublimat ej år tyrosin. Tyrosinet sönder-
delas nåmligen i koldioxid och etyloxyfenylamin, som utgör
det erhållna sublimatet. Denna kropp år svårlöslig i vatten
och så obeståndig, att den vid lösningens afdunstning delvis
sönderdelas, hvarvid våtskan antager en gul till brun fårg.
Då således d:r ULrIcHs uppgift om fynd af tyrosin i nor-
mal urin medels den af honom beskrifna sublimationsmetoden
strider mot dessa ur literaturen hemtade uppgifter, har jag på
prof. K. A. H. Mörners uppmaning underkastat hans med-
delanden en nårmare granskning.
Vid några försök att sublimera rent tyrosin, hvilka gjorts af
mig, och vid hvilka jag alltid förfarit enligt den af d:r ULRICH
för urinen angifna metoden, erhöls vid upphettning af 0,1 gm
tyrosin en brunfårgad återstod och ett sublimat af i medeltal
0,0341 gms vikt. Sublimatet utgjordes af fina kristallnålar och
kristallblad, som voro svårlösliga i vatten. I alkohol voro kri-
stallerna lättlösliga, hvilket visar, att de ej utgjordes af oför-
åndradt tyrosin. Lösningarna i vatten reagerade såsom etyl-
oxyfenylamin starkt alkaliskt samt gåfvo de ofvan nåmnda
1) F. BEILSTRIN: Handbuch d. organ. Chemie, 3 Aufl., 1896, bd 2, s. 1567.
F. HoPPE-SEYLER: Handbuch d. physiol. u. pathol. chem. Analyse, 6:te Anfi.,
1893, s. 187.
NEUBAUER u. VOGEL: Analyse des Harns, 9:te Aufl. (ausg. v. HUPPERT)
1890, s. 174.
D Ann. d. Chemie, 1883, bd 219, s. 173.
3) Ann. d. Chemie, 1865, bd 183, s. 211—216.
KAN TYROSIN PÅVISAS GENOM SUBLIMATION? 3
reaktionerna (PIRIAs, HormanNs, SCHERERS), hvilket dock inga-
lunda bevisar, att det år tyrosin, utan endast angifver, att
åmnet i fråga år ett oxyderivat af aromatiska serien. Då utaf
det ofvan sagda tydligt framgår, att tyrosinet ej kan sublimera
i oföråndrad form, torde vål redan detta vara tillråckligt för
att öfvertyga en hvar om, att sublimatet, som erhålles vid
upphettning sf urinens afdunstningsåterstod, icke kan utgöras
af tyrosin.
För att emellertid nårmare undersöka, hvilka beståndsdelar
möjligen skulle kunna ingå i det sublimat, som erhålles, då
man enligt d:r ULricHs föreskrift bearbetar normal urin, be-
handlade jag det med eter. Hårvid visade sig vid upprepade
försök, att en del af beslaget var löslig i eter, och att det
alltid var denna och endast denna del, som gaf de ofvan
nämnda reaktionerna. Detta år således ytterligare ett bevis
för, att beslaget icke innehåller tyrosin, då nåmligen tyrosinet
år olösligt i eter. Återstoden på tratten efter eterbehand-
lingen var lättlöslig i vatten och gaf tydliga reaktioner på
ammoniak och klor. Tyrosin fans dår icke, emedan denna i
eter olösliga del af beslaget ej gaf tyrosinreaktioner. Det
ligger nära till hands att antaga, att den eterlösliga substansen
skulle vara en blandning af fenoler och de i urinen förekom-
mande aromatiska oxysyrorna (paroxyfenylåttiksyra och para-
oxyfenylpropionsyra), hvilka angifvas vara sublimerbara. För
att utröna, om verkligen dessa båda grupper funnos i eterlös-
ningen, skakade jag den med sodalösning, hvarvid dock den
eterlösliga substansen ej påvisbart gick öfver i sodalösningen,
hvilket talar för, att den skulle utgöras hufvudsakligen af
fenoler.
Då jag således vid bearbetning af normal urin enligt dir
ULRIoHs metod ej funnit ett spår tyrosin i sublimatet, har jag
för att ytterligare visa den nåmnda metodens otillförlitlighet
gjort följande försök.
Sedan 100 cm? urin blifvit fälda med basiskt blyacetat
och sedan behandlade med svafvelvåte samt koncentrerade,
tillsattes 0,1 gm tyrosin, hvarefter intorkning och sublimation
utfördes enligt d:r ULRICHS föreskrift.
I tvänne sådana försök var resultatet alltid det samma,
nämligen, att intet tyrosin fans i sublimatet. Sublimatet gaf
visserligen HormanNs reaktion, men denna reaktion tillhörde
eubstans, som var löslig i eter, och således ej var tyrosin.
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 8. — S. HYBBINETTE.
Den i eter olösliga delen af sublimatet gaf dåremot aldrig den
nåmnda reaktionen.
Då d:r ULRICH uppgifver sig hafva funnit mest tyrosin,
ånda till 4 p.m., i urin från personer, lidande af enteritis chro-
nica, har jag särskildt på urin från tvänne sådana patienter
anstålt det af honom använda sublimationsprofvet. Därvid
erhöll jag samma resultat, som vid försöken med urin från
fullkomligt friska personer. En del af sublimatet löstes i eter
och gaf fenolreaktioner, den andra delen var olöslig i eter, men
gaf ej tyrosinreaktioner. Något tyrosin förekom sålunda ej
håller hår i sublimatet. Däremot tycktes den eterlösliga sub-
stansen förefinnas i något större mångd, i synnerhet når urinen
var ipdikanrik. Då under denna sjukdom förruttnelseproces-
serna i tarmen i allmånhet åro stegrade och dårmed också
fenolbildningen ökad, år det ju äfven att vänta, att utsöndringen
af fenoler med urinen skall vara rikligare.
Slutligen har jag genom flere försök konstaterat, att en
tyrosinmångd af 4 p.m. ej kan lösas eller vid kroppstemperatur
hållas låst i urinen, oaktadt tyrosinet tager en del alkali från
urinsyran, så att sura urater utfållas.
Det lider sålunda intet tvifvel, att dr ULRICHS uppgift om
fynd af tyrosin i normal urin saknar giltigt bevis, och att hans
sublimationsprof varit vilseledande. Tyrosin låter för det första
ej sublimera sig i oföråndrad form, och vidare innehåller det
ur urin framstälda sublimatet ej något tyrosin. De kristaller,
som d:r ULRICH erhållit och tolkat som tyrosin, hafva utgjorts
af helt andra ämnen, och de fårgreaktioner, som sublimatet
gifvit, hafva betingats af andra aromatiska oxyderivat, som nor-
malt kunna framstållas ur urin, men hvilka ej lemna minsta
bevis för tyrosins nårvaro uti urinen.
Karolinska institutets kemiska laboratorium, febr. 1897.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckcriet.
/
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 9.
Öfvertalig urinbläsa med urinretention.
Kliniskt meddelande från Trelleborgs lasarett
af
Doktor C. A. LJUNGGREN.
En 12-årig gosse fick för 3 år sedan plötsligt utan någon kånd
anledning knip och krampartad vårk i nedre delen af buken, starkast
något till vånster om medellinien. Plågorna fortforo ett par timmar.
De voro så svåra, att han gallskrek. Sedan upphörde de med eus, och
han kånde sig då fullt frisk. Dylika anfall upprepades sedermera under
första året med mellanrum från 2 veckor till en månad. De tilltogo
i styrka; kunde fortfara flere timmar och voro oftast åtföljda af kråk-
ningar. Vanligen började de om kvällarna. Patienten kan icke erinra
sig, att han, då smärtanfallen försvunno, kände behof af att kasta urin
ej häller, att han omedelbart efter deras upphörande urinerade i större
myckenhet.
De 2 sista åren tilltogo anfallen i frekvens och styrka. De sista
månaderna äterkommo de nästan hvar eller hvarannan dag. I öfrigt
har patienten under hela sin uppväxt varit frisk, aldrig lidit af urin-
inkontenens, ej håller af enuresis nocturna. Ingen phimosis. I juni
månad 1894 såg jag patienten för första gången; han hade då ett an-
fall, som redan varat i 3 timmar. Han låg och jämrade sig högljudt,
klagande öfver svår, krampurtad värk i nedre delen af buken; hade
haft upprepade kräkningar. Pulsen var hastig men jämn, ingen tem-
peraturstegring. Vid undersökning af buken kåndes strax nedom nafveln
en elastisk, nära barnbufvudstor tumör, som ömmade vid palpation.
Som jag då misstänkte, att detta kunde vara den utspända urinblåsan,
frågade jag, om patienten nyligen urinerat, och erhöll till svar, att han
för endast !/, timme sedan kastat urin i ej så obetydlig kvantitet, utan
att han däraf känt den ringaste lindring i plágorno. Någon kateter
bade jag ej med mig på sjukbesöket. Jag ordinerade isblåsa och opium,
och påföljande dag fick jag underrättelse, att plågorna upphört efter
några timmars förlopp.
Sedan hörde jag icke af patienten förr ån efter ett par veckor, då
föräldrarna infunno sig med honom hos mig. De sade, att han under
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 9. — C. A. LJUNGGREN.
tiden knappast haft en dags mellanrum mellan anfallen, och de frågade
mig, om jag icke genom operation kunde hjålpa honom. Jag under-
sökte honom åter, men kunde nu ej finna ringaste spår af tumören ej
håller något annat abnormt. Jag lemnude då det beskedet, att om
anfallet upprepades, skulle de genast sända honom in till lasarettet, då
jag ville se till, hvad som skulle kunna göras. Redan påföljande dag
inskickades han till lasarettet. Han befann sig då i samma jámmerfalla
tillstånd, som når jag första gången såg honom, och samma elastiska
tumör kåndes i nedre delen af buken. Jag införde nu en kateter i
urinblåsan och tappade ut en mindre mångd urin, utan att tumören
däraf erfor någon förändring. Tumörens natur var mig fullständigt
gåtfull, men jag beslöt mig åndock, på grund af patientens svåra plågor,
att göra laparotomi. |
Efter de vanliga förberedelserna gjordes operationen samma dag,
som patienten intogs på lasarettet, d. 18 juli 1894.
Sedan buken öppnats genom ett snitt, lagdt ifrån nafveln till sym-
fysen, syntes en vål barnhufvudstor, klotrund, elastiskt fluktuerande, af
peritoneum beklådd tumör, beligen exakt i medellinien, fixerad i botten
af lilla båckenet och nående nåstan upp till nafveln. Den gaf intryck
af att vara en enormt dilatererad urinblåsa. En kateter infördes 1 urin-
röret, och sedan insprutades en svag borsyrelösning. Då framtrådde
genast framför den förra en ny tumör, den normala urinblåsan, som
var af vanlig storlek och rymd. Jag öppnade nu den bakre blåsan i
dess topp, så att ett finger kunde införas, hvarvid en större mängd
klar urin utrann. Samtidigt därmed sammanföll blásans väggar, därvid
något sammandragande sig. Själfva blåsvåggen var betydligt tunnare,
ån en vanlig urinblåsas, och bestod af en yttre serosa, ett mellanlig-
gande muskellager och ett inre slemhinnelager. Man kunde icke finna
någon förbindelse emellan den och den framför liggunde, normala blå-
san. Den stråckte sig ned i lilla båckenet, dår den var fast och tåm-
ligen bredt fixerad emellan blåsan och rectum, och slutade i en tratt-
formig fördjupning, som stråckte sig under den framför liggande blåsan.
Med sond kunde jag ej finna någon öppning för densamma. Jag beslöt
mig för att tils vidare anlägga en bukfistel och sydde därför fram blås-
öppningen i buksåret, som i öfrigt slöts.
Buksäret läktes normalt, och sedan kastade patienten sin urin såväl
genom urinröret som genom blåsfisteln. Vid uppmätning af urinkvanti-
teten visade sig, att lika stor mångd urin afgick genom den normala
vågen som genom bukfisteln, ett förhållande, som upplyste mig om,
att hvardera blåsan måste stå i förbindelse med hvar sin ureter. Jag
försökte vidare genom att fylla den bakre blåsan så starkt som möjligt
med färgad vätska få någon vätska att utträda vare sig i urinröret
eller i den normala blåsan, men detta lyckades aldrig.
Ungefär 1 års tid gick patienten med blåsfistelbandage. Under
denna tid fick han upprepade anfall af cystit i den bakre blåsan, hvilka
behandlades med borsyre- och lapissköljningar. Hans forna plågor
voro nu totalt försvunna.
Då emellertid blåsfisteln var besvärlig för honom, och hans för-
åldrar önskade, att han skulle befrias därifrån, beslöt jag mig för att
OFVERTALIG URINBLÅSA MED URINRETENTION. 3
såsom den lämpligaste åtgärden anlägga en förbindelse emellan båda
blåsorna ifrån buksnittet. Jag verkstälde operationen i 2 seancer. I
den första öppnade jag det gamla buksåret och förenade med 2 rader
kaguttsuturer den normala urinblåsans bakre vägg med den bakre blå-
sans främre vägg så långt ned som möjligt för att få till stånd en fast
sammanväxning dem emellan. Därefter tamponerades såret med jodo-
formgas. Då urinen i den bakre blåsan ej var fullt aseptisk, vågade
jag ej i samma seance göra kommunikation emellan de båda blåsorna.
På grund af iråkad sjukdom kunde jag ej verkställa operationen härför
förr än 1!/, månad efter första operationen. Jag öppnade då såväl
den främre som den bakre blåsan midt emellan suturraderna. Nu fick
jag ett gynsamt tillfälle att undersöka de båda blåsornas förhållanden.
Genom att införa ett finger i hvardera blåsan och noggrant utpalpera
kaviteterna kunde jag förvissa mig om, att intet samband emellan dem
existerade. Ofveralt voro blåsorna förskjutbara mot hvarandra.
Vidare fann jag efter mycket letande, att i den bakre blåsans nedre
bakre sidodel en sprickformig mynning förefans.
I denna öppning införde jag en fin sond. Denna gick i riktning
mot vänstra njuren ungefär 8 cm. Längre kunde jag icke, på grund
af det trånga utrymmet, föra den utan att riskera skada. Kanalen var
af en ureters vanliga vidd. Sedan jag nu funnit inmynningsstället till
ureteren, skred jag till afslutande af operationen.
I nedre delen af såret utkliptes å båda sidor af blåsvåggarna
halfmånformiga stycken, sedan förenades slemhinnorna å de bägge blå-
sorna med hvarandra genom ett par fina katgutsuturer. Ofre delen af
snittet i de båda bläsväggarna slöts sedan, i det hvar blåsa för sig
suturerades med dubbla rader katgutsuturer. Den nedre öppningen fick
en längd af ungefär 3 cm. Buksäret slöts därefter med undantag af
nedre delen, i hvilken en jodoformvel inlades. Förloppet efter opera-
tionen erbjöd intet anmårkningsvårdt, och efter en månad utskrefs pa-
tienten låkt den 20 jan. 1896. I februari 1897 återsåg jag patienten.
Han hade ej haft någon påmiunelse om det forna lidandet. Urinen
var klar, och urinkastningen skedde normalt.
I literaturen har jag icke kunnat finna något fall fullt
analogt med detta. Däremot har jag funnit, särskildt vid stu-
diet af specialafhandlingar och kasuistiska meddelanden, att en
synnerligen rikbaltig och ytterst växlande mångfald former af
accessorika »urinblåsor» af olika ursprung blifvit iakttagen. Jag
vill hår endast erinra om de egendomliga fall, då själfva urin-
blåsan år mer eller mindre fullståndigt delad, oftast i 2 sido-
hälfter, som hvar och en mottager sin ureter. Betydliga ut-
stjälpningar vare sig af blåsvåggen i dess helhet eller endast af
dess slemhinna, de gemensamt s. k. blásdivertiklarna, kunna
äfven gifva anledning till ofta mycket stora extra urinblåsor,
hvilka särskildt i äldre tider ej sällan uppfattats som sjålfstån-
diga urinblåsor; slutligen vill jag åfven påminna om de intres-
4 NORD. MED. ABK., 1897, N:r 9. — C. A. LJUNGGREN.
santa fall, dår, för det mesta beroende på ureterens abnorma
utmynning, såckformiga utvidgningar af utseende som en urin-
blåsa uppstå vare sig i ureteren själf eller i det cystiskt om-
vandlade organ, t. ex. sädesbläsan, i hvilket den utmynnar.
Alla dessa fall hafva sedan långe haft sitt stora anatomiska in-
tresse; under senare tiden hafva de ryckts in äfven inom den
praktiska kirurgiens område.
Det ligger ej inom ramen för mitt arbete att lemna en fram-
stållning af dessa olika bildningar, huru lockande detta ån kunde
vara, utan jag vill endast söka efterforska, om mitt fall kan
hänföras till någon af dessa kategorier och, om så år, antingen vi
hår hafva för oss en dubbel urinblåsa eller en urinblåsliknande ut-
vidgning af nedre delen af en ureter eller endast ett blåsdivertikel.
Jag vill då börja med den vanligaste bildningen, nåmligen
blåsdivertikeln, för att efterse, om fallet möjligen hit kan hån-
föras.
Man känner om blåsdivertiklarna, att de kunna uppnå
dimensioner, som vål motsvara den storlek, som den accessori-
ska urinblåsan i mitt fall hade. Äfven läget i förhållande till den
normala blåsan år i det föreliggande fallet öfverensstämmande
med det för vissa former af blåsdivertiklar nåml. de som utgå
ifrån blåsbotten. Strukturen af väggen erbjuder ej håller någon
skilnad, men hvad som med bestämdhet gör, att hår icke kan
vara tal om något blåsdivertikel, år för det första, att ingen
kommunikation med urinbläean kunde påvisas, icke ens något
spår efter en förutvarande förbindelse förefans — öfveralt kåndes,
såsom man erinrar sig af sjukhistorien, de båda blåsvåggarna
fullt förskjutbara mot hvarandra — samt vidare, att hvarje blåsa
hade sin egen ureter.
I literaturen finner man flere fall af accessorisk urinblåsa,
som af författarne tolkats såsom dubbelbildningar af urinblåsan,
men hvilka vid grundlig undersökning afelójats såsom endast
såckformiga utvidgningar af ureter, hvilken då vanligen utmyn-
nat på ett abnormt stålle. ScHWARTZ har nyligen! lemnat en syn-
nerligen vårdefull ammanstållning af dylika fall af ureteranomalier.
Skulle det vara möjligt, att mitt fall kunde hånföras till
denna kategori? I så fall skulle den vånstra uretern hafva
utmynnat i pars prostatica urethræ. Till följd af den trånga
passagen i prostata skulle ett hinder uppstått för urinens afflöde
och däraf föranledts en utvidgning af ureteren, hvilken starkast
1) I Bitråge zur klinische Chirurgie, bd XV, 1895.
ÖFVERTALIG URINBLÅSA MED URINRETENTION. 5
gjort sig gållande i den nedre delen och hår åstadkommit en
urinbläsliknande bildning.
För att belysa frågan hårom vill jag erinra om de kånda
fall, dår ureteren inmynnat i pars prostatica urethræ. SCHWARTZ
omnämner 2 fall, observerade af CHucHU och CARRIEU, i hvilka
en enkel ureter, och 7 fall, beskrifna af CIVIALE, WEIGERT,
ZALUSKY, WALTER, TANGL Boström, och Remy, i hvilka en öfver-
talig ureter utmynnat i pars prostat. urethræ. I alla dessa fall
har följden varit en utvidgning af ureteren och hydronefros
af njuren antingen i dennes helhet eller, i händelse af öfver-
talig ureter, af den del af njuren, som motsvarat denna. Ut-
vidgningen af ureteren har haft olika storlek. I WEIGERTS fall
hade ureteren storleken af en tarm och var jåmnt uppdrifven, i
TanerLs och CIVIALES fall var utvidgningen starkast å mellersta
delen, och i CHucHus fall var slutstycket af ureteren påron-
formigt uppdrifvet. Granskar man nu mitt eget fall under
jåmförelse med dessa, så finner man kraftiga skål, som tala
emot, att man hår skulle hafva att göra med en liknande bild-
ning?
Redan den betydande storlek och den jämnt runda gestalt,
som den accessoriska urinblåsan hade, talar håremot. Vidare
fann man en ureter med en sprickformig mynning inmynna i
dess bakre, undre sidodel, under det att, om urinblåsan varit
nedre delen af en ureter, ureteren borde fürefunnits i blåsans
topp, bildande en omedelbar fortsåttning af denna; vidare befans
vid sondering denna ureter ej vara utvidgad, något som skulle
varit håndelsen, om blåsbildningen varit en ureterutvidgning, be-
roende på hinder för urinens normala utflöde. Detta hinder
skulle ovillkorligen, såsom just de förut anförda fallen visa,
gjort sig gällande äfven på den öfriga delen af ureteren, ja åf-
ven till och med på njuren.
Att hydronefros ej förefans, dårtill torde man tryggt kunna
sluta däraf, att den afsöndrade urinmångden från de båda
njurarna var lika stor.
På grund af dessa skål kan det med såkerhet förnekas, att
blåsbildningen i det hår meddelade fallet berodde på en utvidg-
Ding af ureteren.
I sammanhang med frågan härom torde man äfven böra
öfverväga den möjligheten, att ureteren kunnat inmynna i något
med urinröret kommunicerande organ, som härigenom cystöst
omvandlats. Man har därvid att tänka på sådesblåsan eller
6 NORD. MED. ABK., 1897, N:r 9. — C. A. LJUNGGREN.
sinus prostaticus. En cystös omvandling af dessa organs kavite-
ter kan visserligen under sådana omståndigheter till en viss
grad ega rum, men på grund af deras ringa rymd och utvidg-
ningsförmäga uppstår äfven därvid en dilation af ureteren i sin
helhet, såsom förhållandet varit i de full, ScHWARTZ omtalar,
såsom i WEIGERTS, EPPINGERS m. fl.
Det återstår nu att söka utröna, om en kongenital dup-
licitet af urinblåsan fårelegat i mitt fall.
Den dubbla urinblåsan år en mycket sållsynt företelse och
med rätta har påpekats af VIDAL, att fallen af dubbel urin-
blåsa hafva blifvit sållsyntare, alt efter som den patologiska
anatomien utvecklat sig.
En granskning af de fall af dubbel blåsa, som publicerats,
visar, att i de flesta af dem blåsan varit delad i 2 sidohålfter.
EnoLiscH! citerar äfven ett par fall, där blåsan varit delad
i en öfre och en undre del. En delning såsom i mitt fall med
en främre och en bakre blåsa kunde jag till en början ej i
literaturen finna omtalad. Äfven SCHWARTZ, som synnerligen
omsorgsfullt sammanstält dei literaturen förekommande fallen af
dubbel urinblåsa, har ej håller kunnat finna något. Det var för
mig då synnerligen vålkommet, når jag i Gazette des Hopitaux,
n:r 63 1895, fann ett sådant fall af öfvertalig urinbläsa och
urethra, meddeladt af PÉAN, ett fall som han själf betecknar
som fullständigt enastående.
Hans beskrifning är följande.
En 15 års gammal flicka hade sedan födseln lidit af beständig
urininkontinens. Vid undersökning fans på främre vaginalväggen ett
medialt utskjutande parti ofvanför bulbus urethralis och hymen af en
nöts storlek.
Undersökande läkare hade uppfattat det som ett uretbrocele eller
cystocele. Fallet undersöktes noggrant af PÉAN, som konstaterade,
att den lilla tumören vid tryck lemnade urin, hvilken icke afgick ge-
nom den normala uretbra utan 3 mm. nedanför denna genom en annan,
medialt belägen öppning, som var vida trängre. I denna infördes en
fin sond, som afvek något åt vänster och förlorade sig i tjockleken af
septum vaginale samt inmynnade i en kavitet, hvilken innehöll urin.
Denna kavitet visade sig stå i förbindelse med urinblåsan; ty genom
att trycka på denna utkom urin.
Han beslöt sig för att excidera den öfvertaliga blåsan och införde
en kanellerad sond i urethra samt klöf denna i medellinien. Denna
incision visade:
1 Wiener. Klinik, 1894.
ÖFVERTALIG URINBLÄSA MED URINRETENTION. 7
att den accessoriska urethra var 8 cm. lång, i sin början trång,
men utvidgades sedan och blef vid inmynningen till blåsan trattformig.
att den accessoriska blåsan kommunicerade upptill och baktill
med den normala blåsan genom en elliptisk öppning af 3 mm dia-
meter;
att blåsslemhinnan fortsatte sig utan afbrott i divertikeln och den
öfrertaliga urethra;
att det icke fans någou uretermynning i den bakre blåsan.
Han exstirperade den bakre blåsans slemhinna ända till kom-
munikationsstället, borttog äfven den del af viggen, som prominerade
inåt vagina, och slöt såret med en dubbel rad af katgutsutur. —
Fullståndig bålsa intrådde.
Någon annan tolkning af detta fall, än den PÉan själf lem-
nat, nämligen att hår var fråga om en kongenital duplicitet,
begränsad till urethra och blåsan, torde ej kunna gifvas. PÉANS
fall skiljer sig i mycket ifrån mitt, men det visar dock, att en
klyfning af blåsan och urethra, låt vara ofullståndig, i en fråmre
och bakre del kan ega rum.
Med antagandet af en kongenital duplicitet af urinblåsan i
en främre och bakre hälft stämmer mitt fall såväl kliniskt
som anatomiskt ganska väl. Blåsans låge, dess struktur och
öfriga förhållanden blifva härigenom lätt förklarade. Man kan
äfven därigenom lätt förstå hvarföre ingen ureterutvidgning och
hydronefros kommit till stånd, äfvensom att patienten cj led af
urininkontinens och till en början ej hade något besvär af sin
missbildning. — Jag har ansett, att blåsan utmynnat i pars
prostat. urethræ, därför att intet kommunikationsstålle kunde
upptåckas med den normala blåsan, och patienten dock frivil-
ligt kunde hålla sin urin.
Den med åren framträdande svårigheten att tömma den
bakre blåsan, torde hafva berott på prostatas utveckling. Denna
körtel år ju, som bekant, mycket litet utvecklad under de ti-
digare åren och får egentligen först emot puberteten en hastigare
tillväxt.
Geuom prostatas förstoring har ett hinder uppstått för urin-
afflödet ifrån den bakre blåsans utförsgång, och detta hinder har
icke kunnat utgöras af en enkel förtrångning, ty då skulle af-
flödet bafva förhällit sig på helt annat sätt än det skildrats i
sjukhistorien. Man skulle hafva fått samma kliniska bild, som
vid en urinrörsstriktur, dock med den olikhet, att urinen åfven
kastats normalt, nåmligen den urin, som tömt sig ifrån den
fråmre, normala blåsan.
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:R 9. — C. A. LJUNGGREN.
Utaf sjukhistorien framgår, att patienten under ganska lång
tid kastade sin urin fullt normalt; så uppstod plötsligt ett hinder,
och han fick ett anfall af akut urinretention i den bakre blåsan,
karakteriseradt af de i sjukhistorien beskrifna symptomen.
Efter någon tid håfdes hindret, och sedan kunde han åter un-
der första perioden af sjukdomen kasta urin normalt under
tämligen långa mellanrum af ända till en månad. Därefter kom
ett nytt anfall af urinretention med liknande förlopp. Deesa
anfall tilltogo sedan i frekvens och styrka, men äfven på eista
tiden kunde han hafva ett dygns mellanrum, då urineringen för-
siggick normalt.
Detta låter sig låttast förklara genom det antagandet, att
vid prostatas utveckling utförsgången erhållit krökningar som
vållat, någon klaffartad tillelutning i analogi med hvad man ej
sållan finner vid böjningar af ureteren. Vid en viss utspånning
af blåsan har denna tillslutning blifvit fullständig, men sedan
blåsan ytterligare utspåndts, har hindret lösts. Vid en ringa
fyllning af blåsan har urinen kunnat passera utan svårighet.
Under sista tiden har hindret utvecklat sig alt mera.
Utom dessa båda fall, mitt eget och PEANs i hvilket senare
med säkerhet en delning af blåsan i en främre och bakre del kunnat
konstateras finnes ytterligare ett fall i literaturen nämligen
det af Schwarz själf å WOÖLFLERs klinik iakttagna, som möj-
ligen kunde hänföras hit. Sjukberättelsen är i korthet följande:
En 12-årig flicka led sedan den spädaste åldern af urininkonti-
nens. Hon kastade urin på normalt vis flere gånger på dygnet, men
därjämte afgick urin droppvis oupphörligt dag och natt. Vid under-
sökning konstaterades nedanför den vanliga urinrörsmynningen en fin,
punktformig öppning, ur hvilken urin droppvis framkom. Med fina
laminariastift utvidgades denna öppning. Sedan den normala blåsan
tappats, tillsades patienten försöka »pressa på», och då afgick urin i fin
stråle ur den lilla öppningen. Därefter fyldes starkt den normala
blåsan med vätska, hvartill åtgick 130 cm. Den tömde sig endast
genom det normala urinröret. En uretersond infördes i den bakre
mynningen, och 80 cm våtska insprutades, som afflöt ur den normala
mynningen. Genom att inspruta olika färgad vätska i de båda urin-
rören ädagalades äfven att intet sammanhang dem mellan förefans.
De båda urinrören dilaterades med Hegars dilatatorier. Genom
att införa ett finger i hvardera blåsan kunde man finna, att de voro
fullståndigt skilda ifrån hvarandra. och att båda voro beklådda med
glatt slemhinna. En anastomos gjordes emellan de båda blåsorna och
därigenom blef patienten nästan fullständigt befriad från urininkonti-
nensen.
ÖFVERTALIG URINBLÅSA MED URINRETENTION. 9
SCHWARTZ' första åsikt var, att hår förelåg en duplicitet af
urinblåsan och urinröret, men efter närmare studium kom han
till den uppfattningen, att den bakre blåsan i stållet var att
uppfatta såsom en såckformig utvidgning af en ureter, hvilken ut-
mynnade direkt i vagina. Han anför följande skål, hvarför han
antager, att det ej kunde vara tal om en dubbel urinblåsa:
Han har icke i literaturen kunnat finna något fall, då urin-
blåsan varit delad i en fråmre och en bakre halft.
Han har icke i pågot fall af dubbelblåsor funnit, att urin-
kontinensen varit störd, och slutligen har han icke funnit något
fall, dår samtidigt en duplicitet af blåsa och urinrör förefunnits.
Pran's fall visar, att just dessa förhållanden kunna ega
rum, och dårigenom vederlågges ScHWARTZ' bevisföring.
Val erkånnande att på grund af de upplysningar, som om
SCHWARTZ’ fall föreligga, intet kan med bestämdhet afgöras i
denna fråga, vill jag endast framhålla, att för sannolikheten af
en dubbel urinblåsa i nåmnda fall tala: dels blåsans storlek, dels
den omständigheten, att vid digitalundersökning ej någon öfver-
gång till ureteren kunde i bläsans öfre del finnas. Därjämte före-
faller mig följande omståndighet beaktansvård: i sjukhistorian om-
talas, att efter tömning af den normala urinblåsan och vidgande
af den bakre blåsans utförsgång patienten kunde vid pressning
aflåta urin i fin stråle.
Hvad som skulle kunnat bringa klarhet i detta fall hade
varit, om författaren noggrant undersökt ureterens förhållande
till den bakre blåsan. Detta torde, dá ju bläsans utförsgång
hade blifvit utvidgad, låtteligen kunnat ske med endoskop och
sondering.
Utaf denna utredning framgår, att bland de hår ofvan skil-
drade olika patologiska bildningarna, endast en, nämligen den
kongenitala dubbla urinblåsan, öfverensstämmer med mitt fall.
Det finnes emellertid ännu ett sätt, på hvilket man skulle
kunnna förklara dess genes, och det år, att den bakre urin-
blåsan skulle vara bildad af de Müllerska gångarna, hvilka ut-
vecklat sig till en större cysta, utmynnande i sinus prosta-
ticus, och att i denna blåsa vänstra ureteren anomalt utmynnat.
Jag medgifver gårna, att denna tolkning utgör en kombination
af sållsyntheter, men så enastående som fallet år, måste man
äfven taga hänsyn härtill. För att få ett faktiskt underlag för
denna mera teoretiska spekulation har jag noggrant i literaturen
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
10 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 9. — C. A. LJUNGGREN.
genomgått de fall, dår Möllerska gångarna hos mannen persi-
sterat, och studerat de olika utvecklingsgrader, som dessa kunnat
ernå. Jag vill hår endast i korthet resumera följande, som kan
vara af intresse för bedömandet af mitt fall. Den högsta ut-
bildningen Müllerska apparaten hos mannen kan uppnå år, då
den bildar en fullständig vagina jämte uterus med tuber. Dy-
lika fall äro iakttagna af bland andra: FOLLIN,!) v. FRANQUE.?)
EneLiscH®) skildrar små cyster, belägna pá urinblåsans baksida
och med en bindvåfsstrång sammanhångande med prostata, upp-
komna af rester af Müllerska gångarna. Dessa synas vara de
lägsta utvecklingsformerna. Mellan dessa båda ytterligheter
finnas sedan talrika mellanformer; så beskrifver STEGLEHNER?*) ett
fall, där vagina och en äggformig uterus förefans men inga
tuber; ARNOLD?) ett fall där en fullständig vagina, à hvars
topp en rudimentär uterus befann sig, öppnade sig i sinus
prostaticus; PEcH° ett fall, där endast vagina förefans. Dar-
jämte finnes en hel del fall, där ingen tydlig vagina eller
uterus bildats, utan i stället mer eller mindre oregelbundna.
större, cystösa bildningar förekommit. GRUBER") beskrifver
ett fall, dår en platt ihålig muskelkanal ifrån prostata stråcker
sig uppåt långs blåsans baksida och slutar i 2 horn, och ToL-
MATCHEFF 2) ett fall, dår en mycket stor, oregelbundet formad
cysta förefans på baksidan af blåsan, inmynnande i sinus prosta-
ticus. JULIUS ARNOLD?) har sammanstålt en del fall, dår den
nedre delen af Müllerska gångarna persisterat och bildat en
rudimentår vagina. Han yttrar följande: >den storlek, som
dessa cystösa bildningar kunna uppnå, år mycket växlande, än
ytterligt obetydliga, än så stora att de bilda voluminösa säckar,
hvilka äro belägna emellan ändtarmen och bakre blåsvåggen.
Deras utmynning i urinröret är än mycket fin, än vidare, icke
sällan är öppningen sprickformig och omgifven af en egendomlig
vall.»
1) Anf. efter Klebs Handbuch der pathol. Anat.. bd 1, 1876.
2) Beiträge zur Geburtshilfe, bd 4, 1859.
3) Medizin. Jahrbücher 1874, s. 197.
4) De hermaphroditorum natura. Leipz. 1817. Anf. efter Arnold, 2. n. €.
5) Virchows Archiv, bd 47, 1869.
D Archiv för Gynäkologi, bd XI.
7) Virchows Archiv, bd 67, 1876.
8) Virehows Archiv, bd 49, 1870.
9) Virchows Archiv, bd 47, 1869.
OFVERTALIG URINBLÅSA MED URINRETENTION. 11
Utaf denna resumé framgår, att det antagandet, att i mitt
fall den bakre blåsan hade uppstått ifrån de Müllereka gån-
garna vinner ett godt stöd i de ofvan relaterade fallen.
Visserligen hafva dessa abnorma utvecklingsformer af Mül-
lerska gångarna hos mannen ofta varit åtföljda af missbildningar
i yttre genitalia — hvilka saknades i mitt fall — men detta
har hufvudsakligast varit förhållandet vid de högsta utvecklings-
formerna, och t. o. m. vid dessa kunna de yttre genitalia vara
normala; vid de lågre utvecklingsformerna har detta vanligtvis
varit håndelsen.
Möjligheten af, att en ureter kunnat utmynna i en dylik,
af Müllerska gångarna bildad blåsa låter sig ej håller förnekas,
ty hos kvinnan finner man ej så sållan, att ureteren inmynnar
i de bildningar, som framgå af Müllerska gångarna. SCHWARTZ,
omnämner ej mindre än 6 fall, där ureteren inmynnat i vagina.
Ingen observation af dylik anomali hos mannen har jag kunnat
finna. Kress!) beskrifver visserligen ett fall, där ureteren
skulle hafva utmynnat i en uterus hos en gosse, men vid en
närmare granskning af fallet visar det sig tydligen ej höra hit
utan till ett helt annat område, nämligen till sådana ureter-
utvidgningar, som uppkomma vid anomalt förlopp i sjålfva blås-
våggen af uretern och dennas utmynnande i pars prostatica.
Den öfvertaliga urinblåsans låge i mitt fall, dess inmynning
i pars prostatica, det förhållandet, att den var fullståndigt skild
ifrån den normala blåsan, frånvaron af ureterutvidgning jåmte
de kliniska symptomen stämma väl med antagandet af, att en
ureter inmynnat i en såckformig kavitet, som ledt sitt ursprung
från de Müllerska gångarna.
Ett af de båda olika uppkomstsåtten för den öfvertaliga
urinblåsan i mitt fall, antingen en kongenital duplicitet af urin-
blåsan eller en säckformig omvandling af Müllerska gångarna,
måste hafva förelegat, hvilket af dessa anser jag mig ej med
någon såkerhet kunna afgöra.
Beträffande behandlingen af, fallet har den af mig vidtagna
åtgården, nåmligen anastomosbildningen emellan de båda blå-
sorna, visat sig fullt tillfredsstållande, ty under det år, som
förflutit efter operationen, har patienten ej haft några sjukliga
symptom ifrån blåsan. För att underlätta tömningen utaf den
bakre blåsan och hindra urin att stanna i den samma var natur-
1) Handbuch der pathologisehen Anatomi 1876, s. 738.
At NORD. MED. ARK., 1897, N:R 9. —- C. A. LJUNGGREN.
ligtvis fördelaktigt att få öppning till stånd så långt ner emot
blåsans botten som möjligt, hvilket jag åfven sökte åstadkomma,
så långt omståndigheterna det medgåfvo.
Jag har ansett mig böra meddela detta fall såsom ett bi-
drag till de intressanta anomalier inom urinvåggarna, som på
senaste tiden kommit alt mer och mer inom den praktiska ki-
rurgiens område, och jag hoppas, att den lilla utredning jag
lemnat öfver fallet, kan vara till nytta för framtida forskningar
på detta område.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckerict.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 10.
Offenstehender Ductus Botalli nebst Atherom in
den Asten der Arteria pulmonalis
von
ARNOLD JOSEFSON.
Bei der Obduction einer 66 Jahre alten Frau, welche unter
der Diagnose Vitium organicum cordis (Mitralisstenose) +
Arteriosklerosis gestorben war, fand ich eine Communication
zwischen der Aorta und der Arteria pulmonalis, und bei näherer
Prüfung derselben bin ich zu der gewissen Überzeugung gekom-
men, dass es sich hier um einen offenstehenden Ductus arteriosus
Botalli handelt. Dieser Befund wie die Anwesenheit von präg-
nanten sklerotischen Veränderungen in den stark erweiterten
Lungenarterienästen veranlässt mich, diesen Fall zu veröffent-
lichen. Herr Professor EDGREN hat die Güte gehabt, mir das
Krankenjournal zur Verfügung zu stellen.
Aus der mir bekannten Litteratur will ich zuvörderst kurz
anführen, was um das Verhältnis zwischen dem klinischen Krank-
heitsbilde und den pathologisch anatomischen Befunden recht zu
beurtheilen von Interesse sein kann; darauf folgen die Kranken-
geschichte und der Obductionsbericht.
Dass der Ductus arteriosus eine Menge verschiedener
Anomalien zeigen kann, und dass unter diesen eine verspätete
Involution oder richtiger Obliteration die häufigste ist, sagt
bereits ROKITANSKY ?); Fälle mit vollständiger Persistenz des
Ganges das ganze Leben hindurch erwähnt er gleichfalls. Selten
kommen doch diese Anomalien vor ohne dass gleichzeitig Andere
derartige in dem Herzen und den grossen Gefässen beobachtet
werden. So giebt RAUCHFUSS %) an, dass er in 10 Fällen von
Stenose in der A. pulmonalis den Ductus Botalli dreimal offen
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 10. — ARNOLD JOSEFSON.
fand, und in 5 Fällen von Atresie in demselben Gefäss war der
Ductus fünfmal d. h. in allen Fällen offen. KussMauL 5) fand
ibn offenstehen in 9 Fällen von 28, wo Stenose in der A.
pulm. vorhanden war und in 14 Fällen von 16, wo Atresie in
diesem Gefässe vorlag.
Hier werde ich indessen nur von solchen Fällen sprechen,
wo das Offenstehen des Ductus Botalli die einzige Missbildung
in Herz oder Gefässen gewesen ist; das Offenstehen des Fora-
men ovale zähle ich dann nicht zu den Missbildungen.
Die normale Lage des Ductus Botalli halte ich für allge-
mein bekannt; hinsichtlich der Zeit für dessen Obliteration
führe ich nach HENLE “) die Resultate an, zu welchen ALVA-
RENGA gekommen ist. Bei der Untersuchung von 72 Kindern, die
weniger als 30 Tage alt waren, fand er den Ductus Botalli in allen
Fällen offen, bei 49 Kindern im Alter von 1—4 Monaten in
19 Fällen (39 %), bei 9 Kindern im Alter von 4 Monaten bis
12 Jahren in 3 Fällen. RaucHruss *) führt LANGERs Angabe an,
dass der Kanal am 20. Lebenstage obliterirt ist, dass aber die
Mündung nach der Aorta hin bis Ende der 4. Woche persistirt.
Nach RoKkITANSKY ?) sollte das Foramen ovale sich nicht
schliessen, wenn der Ductus Botalli persistirt; HENLE *) äussert
sich in derselben Richtung; Ratcaruss 5) dagegen behauptet,
dass das Foramen ovale in der Regel bei Persistenz des Ductus
Botalli geschlossen ist, d. h. ohne andere gleichzeitige Anomalie
im Herzen oder in den grossen Gefässen. In meinem Falle ist
das Foramen ovale vollständig geschlossen (siehe unten); Fours")
fand es in einem Falle, wo der Ductus Botalli offenstand,
gleichfalls geschlossen.
Viele Fälle, wo der Ductus Botalli das ganze Leben hin-
durch ohne andere Anomalie in dem Herzen oder den grossen
Gefässen persistirt hat, habe ich in der Litteratur nicht ge-
funden. Es ist klar, dass Fälle, wo die klinische Diagnose,
welche äusserst schwer zu stellen ist, durch die Section nicht
bestätigt worden ist, nur einen untergeordneten Werth haben. —
RAUCHFUSS 5) ställt 16 Fälle zusammen; danach sind die unten
genannten 8 Fälle veröffentlicht worden, in Summa 24.
FRANOK-FRANGOIS*) . . . . . 1 Fall 2 Jahre
FOURS hs eks sag å 1 > 2 >»
WHITE?) ......... l > 53 >
OFFENSTEHENDER DUCTUS ARTERIOSUS BOTALLI. 3
RICKARDS !) . ....... 1 Fall 17 Jahre
HocHHauUs22) ....... 1 » 4 »
SACHS My . . . LL. 2 4 1» 21 >
JOSEFSON . . . . . . . . . 1 > 66 >
Bezüglich des Alters giebt RaucHruss 5) an, dass unter
seinen 16 Fällen 7 zwischen 3 Monaten und 9 Jahren waren
5 > 19 Jahren » 34 »
4 » 40 > > 52 »
Von den oben aufgezählten 24 Fällen sind also
8 zwischen 3 Monaten und 9 Jahren,
10 > 17 Jahren » 36 »
6 > 40 > » 66 >
Betreffend die Ätiologie für ein primäres Offenstehen des
Ductus Botalli — ich sehe hier von dem secundären d. h. der
Wiederöffnung ab — sind die Ansichten verschieden gewesen.
STRASSMANN 1%), welcher an Gefrierschnitten und durch eine
Reihe Thierexperimente (Injectionen) die normale Obliteration
des genannten Kanales studirt hat und in Bezug hierauf zu
dem Schluss gekommen ist, dass die Schliessung mechanisch
und momentan erfolgt, stellt folgende Behauptung auf. Der
Ductus Botalli schliesst sich nicht primär,
a) wenn die Athmung nicht hinreichend in Gang kommt
(Atelectase),
b) wenn zufolge einer zu frühen Athmung der Ductus auf
Grund einer Aspiration des Blutes überdehnt ist;
c) bei abnormen Druckverhältnissen in den grossen Ge-
fässen (Missbildungen im Herzen, Stenose in der Aorta oder
in der A. pulmonalis, Verschiedenheiten in Ursprung oder In-
sertiom des Ganges);
d) wenn die Entwicklung des Ganges unvollständig (Prä-
maturi) oder gehemmt (Insufficienz des Ductusverschlusses) ist.
Fehler in der Zusammensetzung der Wand nimmt ORTE °?)
als ein Hauptmoment auf; STRASSMANN 18) hält sie nur von
untergeordneter Bedeutung.
In anatomischer Beziehung stellt RAucHFuss 5) 3 Gruppen
von offenstehendem Ductus Botalli auf:
1) trichterförmiger Kanal, am weitesten nach der Aorta hin;
2) kurzer cylindrischer Kanal, oft weiter als normal;
3) zwischen den beiden anliegenden Gefässen befindet sich
kein eigentlicher Kanal, sondern nur eine runde Öffnung,
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 10. — ARNOLD JOSEFSON.
so dass die Intimæ der Gefässe hier direct in einander über-
gehen.
Was das Here in den oben zusammengestellten Fallen
betrifft, so liegt in den meisten eine ausgeprågte Hypertrophie
und Dilatation des rechten Ventrikels wie eine starke Erweite-
rung der Lungenarterie vor, Alles Folgen der Drucksteigerung
in der A. pulmonalis. In WurrtE's?) und Murrays 9) Fällen
fehlt diese Hypertrophie vollståndig. In manchen Fållen liegt
auch Hypertrophie des linken Ventrikels vor, dies dann oft in
Folge gleichzeitiger Verånderungen in den Valveln oder im
Herzfleisch.
Endocarditische Verdickungen an den Valveln sind nicht
selten und können die Ursache zu Insufficienz und Stenose
werden. SACHS 4) sagt nach Weigert, dass die Pulmonalis-
klappen .zufolge des Blutstromes von der Aorta immer wieder
solchen fremden mechanischen Einflüssen ausgesetzt werden,
welche inflammatorische Veränderungen ermöglichen.
RICKARDS !!) beschreibt einen Fall von ulceröser Endocar-
ditis, wo er glaubt, dass der ulceröse Process von der A. pul-
monalis auf die Aorta durch den offenstehenden Ductus über-
gegangen ist. Hocauaus!?) hat einen Fall, wo ausser in der
Aorta und der A. pulmonalis auch im Ductus Botalli selbst
endocarditische Veränderungen vorkommen.
In keineswegs wenig Fällen sind die Äste der A. pulmonalis
Sitz von secundären Veränderungen, worunter die Dilatation
am häufigsten vorkommt. Sacus 4) beschreibt einen Fall von
persistirendem Ductus Botalli, wo 2 Aneurysmen in den Ästen
der Å. pulmonalis vorhanden waren, und FouLis”) nennt einen
Fall, wo die A. pulm. selbst aneurysmatisch erweitert war.
Letzterer hält eine Persistenz des Ductus Botalli als die ge-
wöhnlichste Ursache der Aneurysmabildung in der Lungen-
arterie. Eine Veränderung von keineswegs gewöhnlicher Art
ist das Auftreten von Atherombildung in den Ästen der A.
pulmonalis. Bei den 3 Fällen über 40 Jahre, welche GERHARDT °)
untersucht hat, lag eine solche durchweg vor. Hess?) be-
schreibt einen Fall von Aneurysma Duct. Botalli, wo der Ductus
offenstand und atheromatöse Veränderungen in den Ästen der
A. pulmonalis vorhanden waren. In den übrigen Fällen finden
sich keine Angaben von derartigen Veränderungen in den
Lungengefåssen.
OFFENSTEHENDER DUCTUS ARTERIOSUS BOTALLI. 5
Was nun so seltene Fålle betrifft wie die, wo der Ductus
Botalli persistirt, so ist die Diagnose wåhrend der Lebenszeit
äusserst schwer zu stellen, weil die physikalischen Phänomene
an sich nichts vollkommen Charakteristisches haben. FouLis ”)
und Hocaxaus !?) scheinen mir die Einzigen zu sein, welchen
die Diagnose gelungen ist.
Die Anamnese bietet im Allgemeinen keine Anhaltspunkte
für congenitale Missbildung; angeborene Cyanose fehlt oft, ein
Umstand, welcher nach HocHSsINGER !?), dessen Aufsatz ich,
was die Symptomatologie betrifft, zum grossen Theil folge,
auch in Fällen von schweren angeborenen Herzfehlern mehrere
Jahre bestehen kann. — Subjectiv werden in einigen Fällen
Schmerzen in der Herzgegend, Herzklopfen und Athemnoth
notirt. Den wichtigsten Anhaltspunkt für die Diagnose hat man
natürlich in der Untersuchung des Herzens und dann zuvörderst
in der Auscultation.
GERHARDT 5) betont Folgendes als für die Diagnose wichtig:
eine bandförmige Verlängerung der grossen Herzdämpfung auf-
wärts links vom Sternum über die dilatirte Lungenarterie,
systolisches Geräusch über dem Ostium pulmonale und dem
Stamm der A. pulm., deutliche Verstärkung des 2. Pulmonalis-
tones wie ein spätes Auftreten von progrediirender Cyanose.
GERHARDT hat indessen in keinem Falle diesen Symptomencom-
plex in seinem ganzen Umfange angetroffen.
Hocusineer 19), welcher congenitale Herzfehler bei Kindern
untersucht hat, ist der Meinung, dass folgende Momente für
die Persistenz des Ductus Botalli sprechen: Starke, systolische
Geräusche mit dem Punctum maximum am oberen !/s des
Sternums ohne gleichzeitig ausgesprochene Hypertrophie des
linken Ventrikels, Verstärkung des 2. Pulmonaltones und
Cyanose.
Das Vorkommen von bloss diastolischen Geråuschen bei
congenitalen Herzfehlern überhaupt ist HocHsıngEr!?) unbekannt;
nach ihm begleiten solche stets die Systolischen. Die diasto-
lischen Geräusche beruhen gewöhnlich auf solchen entzündlichen
Veränderungen, welche sie auch sonst verursachen.
Das systolische Geräusch bei offenstehendem Ducius Botalli
ist durch Wirbel zu erklären, theils durch die Hineinpressung
des Aortablutes in die A. pulm. während der Ventrikelsystole
entstanden, tbeils dadurch, dass sich in dieser Arterie entge-
gengesetzte Blutströme begegnen.
6 NORD. MED. ARK. 1897, N:R 10. — ARNOLD JOSEFSON.
Was die Verstärkung des 2. Pulmonaltones anbelangt, so
wird diese dadurch erklärt, das bei der Systole eine so grosse
Blutmenge die Klappen der Pulmonalis schliesst. — Constant
scheint das systolische Geräusch oder dessen Punctum maxi-
mum nicht zu sein. FRANCK-FRANCOIS ®) betont, gestützt auf 2.
Fälle, von welchen der eine zur Section kam, dass das systo-
lische Geräusch auf dem Rücken gleich links vom 2. und 4.
Brustwirbel zu hören ist und dass dessen Intensität in einem
gewissen Verhältnis zur Respiration steht; es ist nämlich stärker
beim Inspirium und schwächer beim Expirium zu hören. Eine
ähnliche Beobachtung habe ich bei den übrigen citirten Autoren
nicht gefunden.
Dass zufolge der Persistenz des Ductus Botalli Circula-
tionsstörungen in den Lungen und endlich allgemeine Stase
entstehen kann, erwähne ich nur im Vorbeigehen.
Frau M. S., 66 Jahre, aus Bodkyrka, wurde den 19/10 1896 in die
medicinische Abtheilung des Königl. Serafimerlazarettes aufgenommen
und starb den 99/11 1896. Krankenbericht von Cand. Med. C. CRONQUIST.
Anamnese: Die Patientin weiss nicht, ob jemand in ihrer grossen
Verwandtschaft Herzfehler gehabt hat. Selbst ist sie im allgemeinen
sehr gesund gewesen, hat Alkohol nicht missbraucht und ist nicht
venerisch gewesen. Vor c. 15 Jahren bildete sich ein Knoten auf
dem linken Handgelenk in der Gegend vom Proc. styloideus ulnae,
und das ganze Handgelenk schwoll an und schmerzte. Sie wurde ein
Jahr lang von einem Arzte medicinisch behandelt und ganz wiederher-
gestellt; seit dieser Zeit hat sie keine Affection der Gelenke gehabt.
Im Herbst 1895 begann sie an Herzklopfen und Athemnoth bei
körperlichen Anstrengungen zu leiden, besonders wenn sie Treppen
oder einen Berg hinauf steigen musste. Indessen beachtete sie diese
Symptome nicht weiter. 1896 zu Anfang des Sommers begannen die
Beine anzuschwellen; sie consultirte einen Arzt, welcher Medicin ver-
schrieb, nach deren Gebrauch das Oedem schwand. Als sich indessen
das Oedem im September wieder einstellte und der Stuhl sehr träge
wurde, suchte sie in der medicinischen Poliklinik des Serafimerlazarettes
Hilfe; hier wurde ihr Aufenthalt im Krankenhause angerathen.
St. praes. 22/10 96. Augenblicklich hat die Kranke, welche zu Bett
liegt, keine subjectiren Symptome ihres Leidens, wenn sie auf der rechten
Seite liegt; wenn sie dagegen auf dem Rücken oder der linken Seite liegt,
so stellt sich gern ein Gefühl von Ersticken ein. Sie ist von mittlerer
Länge und guter Constitution. Musculatur und Panniculus nicht so
gut entwickelt. Unbedeutendes Odem an Beinen und Rumpf. Zunge
nicht belegt. Appetit und Stuhl normal. Schlaf gut. Puls gleich-
mässig, voll, Frequenz 72. Temperatur afebril. Harn sauer, spec.
Gew. = 1,024, giebt deutliche Ausschläge auf Eiweiss mit Hellers
-—
OPFENSTEHENDER DUCTUS ARTERIOSUS BOTALLI. 7
Probe; Eiweissgebalt zu klein, um mit Esbachs Albuminimeter be-
stimmt zu werden. Im Sediment nichts Abnormes.
Herz: Deutliche Voussure vorhanden. Herzimpuls kräftig zu
fühlen im 6. Interstitium etwas ausserhalb der Mamillarlinie; wird von 3
Fingern bedeckt. Im 4. Interstitium der linken Seite ist ein diasto-
lisches Fremissement deutlich zu fühlen. Keine deutliche absolute
Herzdämpfung. Die relatire Herzdämpfung reicht nach links 3 cm.
über die Mamillarlinie, nach oben an den Anheftungspunkt des 2.
Rippenpaares, nach rechts an den rechten Sternalrand. An der Spitze
und besonders deutlich links vom Sternum im Mamillarplane ist ein
diastolisches Geräusch zu hören. Dies wird auch, obgleich sehr undeut-
lich, an den übrigen Auscultationsstellen gehört (undeutlich auch auf dem
Rücken) wie im Allgemeinen an diesen Stellen die Herztöne sehr schwach
und undeutlich sind. Der zweite Pulmonalton ist nicht deutlich verstärkt,
vielleicht weil derselbe vom Geräusch, welches hier auch zu hören ist,
verdeckt wird. Die Artt. subclavie fühlt man deutlich in den Fossae
supraclavic. pulsiren. Keine Geräusche weder hier noch über anderen
peripheren Gefässen. Kein Venenpuls. Radialarterien etwas fest.
Seitens der Lungen nichts zu bemerken. Die Leberdämpfung
erreicht in der rechten Mamillarlinie 3—4 cm. unterhalb des Thorax-
randes; Höhe der Leber hier 14,5 cm. Kein Zeichen von Ascites.
Harnmenge pro die 400—450 kbcm.
Behandlung: Inf. Digital.
Tagesnotizen:
25/10 Harnmenge 1,000 kbem. Ordination: Diuretin. ?/11 Harn-
menge wechselnd; zwischen 1,200—1,500 kbem. Odem verschwunden.
Die Kranke hat heute einige Stunden ausser Bett zugebracht und sich
wohl dabei befunden. Diuretin wurde ausgesetzt. 7/11. Die Harn-
menge hat zwischen 500—700 kbcm. gewechselt. Der Appetit ist
schlechter geworden. Ordination: Inf. amar. !1/ıı Schwaches Odem
um die Fussknóchel. Harnmenge 200—300 kbcm. Ordination: Decoct.
diuret., was sie doch erbrach. 22/11. Inf. amar. wurde ausgesetzt.
Appetit fortfahrend schlecht; Geneigtheit zu erbrechen. 14/11. Diuretin
1 x 3. 16/11 Diuretin ausgesetzt. 17/11 Inf. digitalis.
18/11 Bei Demonstration der Patientin heute in der Klinik wird
bemerkt: Hautfarbe blass, vielleicht ins Gelbliche übergehend. Con-
junctivae möglicherweise schwach gelbgefårbt. Schwaches Odem über
den Rumpf und im Gesicht; sehr stark an den Beinen. Inspection
und Palpation des Herzens wie in St. praes. d. 22/10. Die Grenze der
relativen Herzdämpfung rechts in der Mitte des Sternums. Keine
Dämpfung über dem Manubrium. Diastolisches Geräusch von sägendem
Charakter, meist hörbar gleich links vom Sternum im 4. Interstitium;
dies wird auch über der Auscultationsstelle der Aorta gehört. Der
erste Ton stark accentuirt. Auf dem Rücken sind Töne, kein Geräusch
zu hören. Puls klein, gespannt, etwas unregelmåssig. Radialarterien
geschlängelt, rigid; Artt. brachiales deutlich zu sehen. Temporalar-
terien geschlängelt. Die Artt. subclaviæ sind deutlich zu fühlen.
Keine Töne bei der Auscultation über peripheren Gefässen. Kein doppelter
Cruralton bei Druck mit dem Stetoskop. Kein Venen- noch Capillarpuls.
8 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 10. — ARNOLD JOSEFSON.
Diagnose: Arteriosklerosis + Vitium org. cordis (Stenosis valv. mitr).
19/11 Inf. digital. ausgesetzt. Urin albuminhaltig. 29/11 Die Ödeme
nehmen zu. "Te Strophanti. 22/11 Kalomel 0,20 x 3. ?4/11 Harm-
menge 1,400 kbcm. Das subjective Befinden etwas besser. Fühlt
sich aber sehr matt. Kalomel wird ausgesetzt. Diuretin 1 x 3. 38/11
Harnmenge die letzten Tage wieder geringer: 300—500 kbem. Übrigens
unverändert. Tod heute plötzlich, 3 Uhr 40 M. nachmittag.
Obductionsbericht N:r 194, 96. Obd. den 39/11 96. Das Proto-
koll vom Verf. dictirt.
Leiche von ziemlich zartem Körperbau. Leichenstarre bestehend.
Über dem Rücken ausgebreitete blauviolette Leichenflecke. Allgemeine
Hautfarbe bleich; im Gesichte starke Cyanose. Im Unterhautgewebe
um die Fussgelenke und auf den Handrücken reichliches Odem. Panni-
culus und Musculatur atrophisch.
Von der Calotte, dem Gehirn und seinen Häuten nichts zu be-
merken.
Bei Eröffnung des Bauches erweisen sich die Därme mässig aus-
gespannt. Das Peritoneum von etwas vermehrter Feuchtigkeit. Das
Oment durch recht feste, strangartige Bindegewebsadhärenzen auf klei-
neren Gebieten theils an das Colon descendens, theils an die untere
Leberfläche befestigt. Der untere Leberrand überragt in der rechten
Mamillarlinie nicht den Thoraxrand; in der Mittellinie ragt er 9,5
cm. unterhalb der Basis proc. xyphoid. Aus der Bauchhöhle werden
ungefähr 1,500 kbcm. von einer klaren, schwach gelbgefärbten, dünn-
flüssigen Flüssigkeit entnommen. Vom Situs viscerum sonst nichts zu
bemerken.
Bei Eröffnung des Thorax ziehen sich die Lungen wenig zu-
sammen, dies besonders in Bezug auf die rechte. Beide Lungen
sind überall durch strangartige Bindegewebsadhärenzen an die Brust-
wand befestigt. Aus der rechten Pleurahöhle werden ungefähr 350
kbem., aus der linken einige Esslöffel von einer gelben, klaren,
dünnflüssigen Flüssigkeit herausgenommen.
Das Pericardium überall glatt und glänzend ausser auf der vorderen
Herzfläche, wo sich ein Sehnenfleck von der ungefähren Grösse eines
2-Pfennigstückes befindet.
Wenig subpericardiales Fettgewebe. Das Herz ist etwas grösser
als die geballte Hand der Leiche; an der Bildung der Spitze ist die
rechte Kammer mehr als normal betheiligt. Die Aorta hält die Wasser-
probe. Die Valv. tricuspidalis lässt vier Finger hindurch; an den
Schliessungsrändern zerstreute, kleine, fibröse Verdickungen; übrigens
ohne Bemerkung. Die rechte Kammerwand hypertrophisch, misst
7 x 6 x 4 mm. Die Muskelbalken besonders stark hervortretend.
Rechter Vorhof bedeutend dilatirt. Die Pulmonalisklappen sind in
den Noduli und theilweise auch an den Rändern deutlich fibrös ver-
dickt, so dass eine volle Continenz in den Valveln nicht bestanden zu
haben scheint. Eine geringere strangartige Adhärenz zwischen zwei
angrenzenden Klappen.
OFFENSTEHENDER DUCTUS ARTERIOSUS BOTALLI. 9
Die Valv. mitr. låsst 2 Finger hiudurch; im Segel wie in den
Schliessungsrändern zeigt sie kleinere, fibröse Verdickungen, welche
auf der ersteren Stelle eine mehr gelbliche Farbe angenommen haben.
Die Musculi papillar. kurz und dick und an den Spitzen sehnengewandelt.
Die Chordæ tendineæ sind hier und da zusammengeflossen, so dass sie
theilweise dicker als gewöhnlich erscheinen; sie zeigen keine Verkürzung.
Die linke Kammerwand etwas dicker als gewöhnlich; die reichlichen
Muskelbalken erscheinen etwas zusammengedrückt.
Die Aortaklappen ohne Bemerkung.
Nirgends Defect im Septum. For. ovale geschlossen. Das Herz-
fleisch zeigt kleinere, weisse—gelbweisse Streifen und Flecke; es
fühlt sich in der rechten Kammer äusserst fest an, in der linken ist
die Consistenz etwas teigig. Die Kranzarterien verlaufen geschlängelt
und sind äusserst dilatirt; in der Intima sind kleinere gelbliche Ver-
dickungen zu bemerken.
Dicht oberhalb der Stelle, wo sich die A. pulm. theilt, ist eine
Communication zwischen dieser und der Aorta; in der letzteren liegt
die Communicationsôffnung im untersten Theile des Aortabogens ein
wenig unterhalb der Abzweigung der A. subclavia sin. Die Com-
munication besteht aus einem, nach der Aorta sich erweiternden Kanal
dessen hintere Wand aus einer 9 mm. langen Rinne besteht; dessen
vordere Wand misst in der Länge 3,5 mm. Die pulmonale Mündung
des Kanals besteht aus einer scharf begrenzten, runden Öffnung von 4
mm. Durchmesser; die Mündung in der Aorta ist elliptisch, 10 x 6
mm. Durchmesser. Die Aorta zeigt um und in dieser Mündung feste,
an einigen Stellen knorpelharte, gelbe — gelbweisse Verdickungen in der
Intima; auch in den Wänden des Kanales sind solche Herde anzutreffen;
die pulmonale Mündung wird von einem ziemlich dünnen, scharfen
Rande begrenzt, und erst einige Millimeter von dieser werden in der
Gefässwand solche Verdickungen beobachtet. Die Aorta misst bei dem
Austritt aus dem Herzen 7 cm. im Umkreis; die A. pulmonalis, welche
überall enorm dilatirt zu sein scheint, misst an derselben Stelle 8,5
cm. im Durchmesser.
In der Aorta und A. pulm. sind in der Intima zerstreute, gelb-
liche Verdickungen, welche nirgends, stark kalkinkrustirt sind, auch
nicht zu Wundenbildung zu tendiren scheinen, sichtbar. In der
Intima der peripheren Arterien gleichfalls kleinere Verdickungen der
Intima.
Die Lungen sind von etwas grösserem Gewicht als gewöhnlich.
In den Spitzen kleinere, indurirte Partien mit Kalkablagerung. — Das
Lungenparenchym ist überall lufthaltig, von braunrother Farbe und
etwas fester als gewöhnlich. Die Bronchialschleimhaut geschwollen
und hyperåmisch. Die Aste der Lungenarterien sind besonders in der
rechten Lunge stark dilatirt und zeigen hochgradige sklerotische Ver-
änderungen. Die Milz misst 11x 7 x 5 cm. Sie fühlt sich sehr
fest an. Auf der Oberfläche befindet sich ein weisslicher Fleck von
der ungefähren Grösse eines 2-Pfennigstückes, welcher sich als ein
keilförmiger entfärbter Infarct erweist. Die Pulpa sonst stark blut-
gefüllt, von fester Consistenz. Die Glomeruli treten deutlich hervor.
Nord. med. arkiv. Ärg. 1897. 2
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 10. — ARNOLD JOSEFSON.
Die Nieren sind von gewöhnlicher Grösse, von séhr fester Consistenz.
Bei Lösung der Kapsel folgt hier überall Parenchym mit; der Schnitt-
rand nicht schwellend. Auf der etwas unebenen Schnittfläche zeigt sich
die Rinde blass und stark glänzend. Die Pyramiden stark blutgefüllt.
Bei Jodzusatz treten die Glomeruli schwach braungefärbt hervor.
Die Gallengänge vollständig permeabel. Die Leber etwas ver-
mindert; unterer Leberrand scharf. Leberfläche äusserst uneben; am
vorderen Theile des rechten Lappens eine deutliche Schnürfurche. Die
Schnittfläche zeigt ein buntes Aussehen, indem kleinere, gelbweisse
Felder mit stark dunkelrothen Streifen abwechseln. Die Zeichnung
tritt undeutlich hervor. Das Parenchym äusserst fest, die Schnittfläche
uneben. Keine Braunfärbung bei Jodzusatz.
Die Ventrikelschleimhaut zeigt diffuse Blutimbibition. Ist etwas
verdickt mit einzelnen hämorrhagischen Erosionen. Die Därme zeigen
keine Veränderungen. Sonst nichts zu bemerken.
Die mikroskopische Untersuchung des Herzfleisches zeigt theils
ausgeprägte Pigmentatrophie, theils das Bild einer fibrösen Myocarditis.
P. A. D. Arteriosklerosis universalis + Apertura duct. Botalli c.
dilatat. Aæ. pulm. + Hypertrophia cordis præcipue drt. + Myocarditis
fibrosa + Endocardit. chron. c. insufficient. valv. A. pulm., (mitral.
et tricusp.) + Stasis chron. lienis, hepat. + Ascites + Anasarca
+ Hydrothorax dxt. + Infarct. hæmorrhag. lienis + Induratio rubra
pulmon. + Bronchitis + Pleuritis adhæs. chron. bilat. + Indur. apicis
pulm. + Nephrit. chron. levis c. amyloid. + Peritonit. chron.
circumscript. + Gastrit chron.
Vorstehender Fall bietet Interesse hauptsächlich vom patho-
logisch-anatomischen Gesichtspunkte. Wir haben bei einer 66
Jahre alten Frau zwischen der Aorta und Art. pulmonalis eine
Communication, welche bei näherer Prüfung sich als ein persi-
stirender Ductus Botalli erweist. Der Umstand, dass in deren
Mündung in der Aorta sowohl wie in der eigenen Wand des
Kanales stark ausgeprägte sklerotische Veränderungen vorhan-
den sind, kann Veranlassung zu der Annahme werden, dass
die Communication nicht primär und präformirt ist, sondern
dass sie vielmehr zufolge Zereissung einer atheromatösen Wunde
in der Aortawand entstanden ist. Hiergegen spricht indessen
theils das Vorhandensein eines wirkliches Kanales, theils die
pulmonale Mündung des letzteren, welche ja rund und gut be-
grenzt ist. Und dass ausgesprochen sklerotische Veränderungen
gerade hier anzutreffen sind, ist ja nicht wunderlich, da die
atheromatösen Veränderungen sich ja an den Stellen etabliren,
wo sich die Gefässe umbiegen oder theilen.
Auch in diesem Falle liegt starke Hypertrophie der rechten
Kammer vor; die schwache Hypertrophie der linken beruht ge-
OFFENSTEHENDER DUCTUS ARTERIOSUS BOTALLI. 11
wiss zum Theil auf der ausgebreiteten Arteriosklerose, und zum
Theil auf dem chronischen Reizungszustande in den Nieren. Im
Vorbeigehen sei erwähnt, dass ausschliessliche Atheromatosig
in der Aorta nicht Hypertrophie erzeugt, ein Umstand, welchen
unter anderen KEY?) bei Besprechung der Rückwirkung der
Aneurysmen auf das Herz deutlich gezeigt hat.
Der Valvelapparat in der Arteria pulm. hat in genanntem
Falle offenbar nicht sufficient sein können; die Lungenarterie
war enorm dilatirt, und chronische Verdickungen waren in den
Schliessungsrändern der deutlich retrahirten Valveln vorhanden.
Von den Symptomen vom Herzen erklärt sich das diasto-
lische Geräusch aus dem letzterwähnten Umstande; dass der
2. Pulmonalton nicht verstärkt gehört werden konnte, wird
bereits im Krankenjournal motivirt. Das hohe Alter der Pati-
entin, die anamnestischen Angaben wie das Fehlen eines systo-
lischen Geräusches leitete jeden Verdacht auf einen congeni-
talen Herzfehler ab.
In diesem Falle kommt als Complication eine bedeutende
Erweiterung der Äste der Lungenarterie vor, welche hochgradige
arteriosklerotische Veränderungen zeigen. Arteriosklerose in der
Lungenarterie ist keineswegs ein gewöhnlicher Befund. Wenn
man häufiger als bisher bei Fällen von hochgradiger Arterio-
sklerose besonders die Lungengefässe untersuchte, so würde
man hier vielleicht öfters Sklerose finden, als dies angegeben wird.
Um zu zeigen, wie selten diese Veränderung indessen ist, führe
ich hier einige Schemata (theilweise) an. In Fällen, wo eine
solche, auf Senilität beruhende Veränderung vorhanden gewesen
ist sind die Arterien hier nach der Frequenz derselben ge-
ordnet.
LOBSTEIN !): ROKITANSKY *): HUCHARD ?*):
1. Arcus aortae 2. Arcus aortae 1. Arcus aortae
7. Aœ. coronar. cordis 3. Aœ. coronar. cordis. 3, Aœ. coronar. cordis
14. Aœ. bracbiales 10. Ace. brachiales 13. Ace. brachisles
16. Ae pulmonales 15. Ae, pulmonales 19. Aw. pulmonales
(zuletzt) (vorletzt) (vorletzt)
Alle 3 Autoren stimmen also darin überein, dass die A.
pulm. eines der Gefässe ist, welche zuletzt von der Arterio-
sklerose ergriffen werden. Da dies der Fall ist, kann man sich
mit Recht fragen: Liegt in dem oben erwähnten Falle eine
andere Ursache als das hohe Alter zur Erklärung der hoch-
gradigen Veränderungen in den Ästen der Lungenarterie vor?
12 NORD. MED. AREK., 1897, N:r 10. — ARNOLD JOSEFSON.
Liegt nicht möglicherweise hier ein sozusagen experimenteller
Beweis dafür vor, dass Erhöhung des Blutdruckes (in diesem
Falle in der A. pulmon.) im Verhältnis zur Arteriosklerose ein
primäres und causales Moment ist? GERHARDT *) hielt in seinen
3 Fällen (siehe oben) die Druckerhöhung für die Ursache der
atheromatösen Veränderungen; ORTH ?) wagt sich nicht bestimmt
in der Frage zu äussern, sondern setzt ein Fragezeichen.
Die Thatsache ist sehr beachtenswerth, besonders wenn
man wie die Franzosen dies thun, einem erhöhten Blutdruck
hinsichtlich der Pathogenese der Arteriosklerose eine grosse
Bedeutung beimisst.
Quellenschriften:
1) LOBSTEIN. Lehrb. d. path. Anatomie Bd II 1835.
2) ROKITANSKY. Handb. d. spec. path. Anatomie Bd I 1844
s. 387.
3) KEY Aortaaneurismers áterverkan på hjertat. Nord. Med. Ark.
Bd I, 1869.
4) HENLE. Handb. d. Gefåsslebre d. Mensch. 1876, s. 77.
5) RAUCHFUSS. GERHARDTS Handb. d. Kindkrankh. Bd IV: I, 1878.
6) FRANCK-FRANCOIS. Gaz. hebdom. 1878, N:r XXXVII.
7) FouLis. Edinb. Med. Journ. 1884 s. 17.
8) WHITE. Trans. Path. Soc. of London 1884—85, XXXVI.
9) ORTH. Lehrb. d. spec. Anatomie II: 1. s. 160. 1887.
10) MURRAY. Lancet London 1888 s. 879.
11) RICKARDS. Brit Med. Journ. 1889, I, s. 640.
12) HOCHHAUS. Deutsch. Arch. f. klin. Med. Bd. 51. 1891—92.
13) HOCHSINGER. Wiener Klinik 1891.
14) SACHS. Deutch. Med. Wochschr. 1892 N:r 23.
15) HEBB. Trans. Path. Soc. of London 1893, citerad ur SCHMIDTs
Jahrbuch. Bd 247.
16) HUCHARD. Traité clin. d. maladies du coeur et des vaisseaux 1893.
17) TRAITÉ de Médecine 1893 Bd V.
18) STRASSMANN, Arch. f. Gynekolog. 1894, s. 393.
———— «>
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 11.
Nordisk medicinsk literatur från 1896.
Normal anatomi, fysiologi och biologisk kemi: Cm.
SIBELIUS: Lisiä spinaali-ganglioitten tuntemiseen. (Bidrag till kännedomen
om de spinala ganglierna.) — ERNST LANDERGREN: Ueber die Erstickungs-
erscheinungen an den Kreislaufs und Athmungsapparaten. — J. E. JOHANS-
SON, E. LANDERGREN, KLAS SONDÉN und R. TIGERSTEDT: Beiträge zur
Kenntniss des Stoffwechsels beim hungernden Menschen.
CHR. SIBELIUS: Lisiä spinaali-ganglioitten tuntemiseen. (Bidrag till
kännedomen om de spinala ganglierna.) Duodecim 1896, bd 12, n:r 12.
För att hafva några normalmått att hålla sig till vid sina under-
sökningar af spinalganglierna under patologiska förhållanden, har förf.
uppmått storleken af inemot 5,000 ganglieceller från de spinala gang-
lierna hos 3 nyfödda och 8 fullvuxna, hos hvilka nämnda ganglieceller
med säkerhet kunde anses normala. Gangliecellerna undersöktes några
timmar post mortem; sönderpetningspreparat i fysiologisk koksaltlös-
ning; längd och bredd uppmättes, äfven öfriga förhållanden beaktades.
Mätningarna gåfvo vid handen, att i samtliga undersökta fall de
i fråga varande gangliecellernas storlek var proportionel med de från
resp. spinala ganglier utgående perifera nervernas längd. De största
gangliecellerna förefunnos sålunda i de ganglier, hvilka motsvarade ex-
tremiteternas nerver, hvaremot de översta cervikala och nedersta sakrala
ganglierna innehöllo endast mindre celler; äfven i ganglion Gasseri
kunde endast någon enstaka större cell påträffas. I de dorsala gang-
lierna, synnerligast i de lägre, voro de större cellerna något talrikare.
Vidare förefinnes uppgifter om cellkärnarnas förekomst och storlek,
om gangliecellernas pigmenthalt. Tabeller upplysa om närmare detaljer.
E. 4. Homén.
ERNST LANDERGREN: Ueber die Erstickungserscheinungen an den
Kreislaufs und Athmungsapparaten. Skand. Arch., bd VII, s. 1.
Förf. bar utfört sina försök på fullvuxna djur (kaniner och katt).
De nödiga operationerna äro utförda under kloroform- eller eternarkos.
Före kväfningen voro djuren fullt vakna från narkosen. Puls och
blodtryck, andningsrörelser och muskelkramp registrerades. Kväfningen
åstadkoms genom att låta djuret andas ren vätgas eller kolsyra vid
spontan andning eller genom att utesluta konstgjord andning.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
Förf. undersöker den relativa retbarheten och uthälligheten vid
kvåfning hos kärlcentrum i förlängda märgen och i ryggmärgen, håm-
mande hjärtnervernas centrum samt andningscentrum och det s. k.
krampcentrum. Han pävisar, att maximum af vagusretning infaller
under den s. k. præterminala andningspausen, och att de spinala kärl-
centra befinna sig i retningstillständ samtidigt med de s. k. terminala
andetagen. Den præterminala andningspausen finner förf. vara en håm-
ningsföreteelse.
Förf. berör åfven frågan om spinala andningscentra samt om den
8. k. CHEYNE-STOKESska andningen.
J. E. J—n.
J. E. JOHANSSON, E. LANDERGREN, KLAS SONDÉN und R. TIGERSTEDT:
Beiträge zur Kenntniss des Stoffwechsels beim hungernden Men-
schen. Skand. Arch., bd VII, s. 29
I fråga varande arbete utgör en redogörelse för ett »hungerförsök»,
utfördt på en 26 år gammal med. kandidat. Försöket utfördes efter
följande plan: 2 dagar vanlig kost, noga analyserad, dårefter 5 dagar
hunger och slutligen åter 2 dagar vanlig kost, noga analyserad. Under
hela försöket bestämdes kolsyreutsöndringen, och hårutinnan skiljer sig
detta försök från alla föregående hungerförsök. Urin- och tarmuttöm-
ningar samlades och analyserades.
Försökspersonens allmäntillstånd var hela tiden godt. Endast på
den 3:dje hungerdagen erfor han smärtor i buken och kunde ej som
vanligt >hånga på krokig arm». Följande dag voro dock dessa symp-
tom öfver.
De utförda beräkningarna af försöksresultaten omfatta: födans till-
godogörande under matdagarna, åmnesomsåttningen under dessa dagar
samt under hungerdagarna. Under 2:dra, 8:de och 9:de fórsóksdagarna
omsattes i kroppen 2705.3, 2436.9, 2410.1, WE motsv. 40.1, 38.1,
36.8 WE på dygn och kilogram kroppsvikt, samt 68.2, 56.2, 61.1 %
af den med födan tillförda mängden potentiel energi. Under de 5
hungerdagarna uppgick omsåttningen i kroppen till 33.1, 32.0, 31.2,
31.1, 31.2 WE på dygn och kilogram kroppsvikt, hvaraf framgår att
kroppen synnerligen hastigt, nästan redan på första hungerdagen, in-
ståller sig på minimalförbrukning.
Af intresse år att se den hastighet, med hvilken den under hunger-
dagarna lidna förlusten ersättes vid den följande tillförseln af föda.
Hastigast synes förlusten af vatten och askbeståndsdelar blifva ersatt.
Variationerna i puls, temperatur, kolsyre- och kväfve-utsöndring
på olika tider af dygnet äro särskildt framstälda.
| J. E. In.
PATOLOGISK ANATOMI, ALLMAN PATOLOGI OCH BAKTERIOLOGI. 3
Patologisk anatomi, allmån patologi och bakteriologi:
THORVALD MADSEN: Experimentelle Undersögelser over Difterigiften. —
MICHAEL RASMUSSEN: Påvisning af Galdefarvestof i Urinen.
THORVALD MADSEN: Experimentelle Undersögelser over Difterigiften.
Doktordisp. Köbenhavn 1896.
Forf., der er Assistent ved Universitetets Laboratorium for medi-
cinsk Bakteriologi, har i denne Afhandling nedlagt en Del af de
Erfaringer, man der har gjort med Hensyn til Serumfremstillingens
Teknik.
I Bogens förste Kapitel meddeles först Oplysninger om Bouillonens
Tilberedning, dens Reaktion, Undersögelsen af Kulturens Renhed samt
Filtreringen gennem CHAMBERLANDs Filter med vedföjet Beskrivelse
og Tegning af det af Forf. konstruerede Filtrationsapparat. Efter i
det fölgende Kapitel at have gjort Rede for den anvendte Difteriraces
Våxt og Toxindannelse i Bouillon, omtales og kritiseres på Grundlag
af egne Forsög de forskellige Momenter, der menes at influere på
Toxindannelsen, således den Roux'ske Luftoverledning, Tilberedningen
af Köd, der har ligget kortere eller längere Tid, Sterilisationsmåden
O. 8. Y.
Derpå omtales Difteriforgiftningen hos Marsvin, hvorefter Forf. i
Bogens sidste Kapitler beskåftiger sig med Måling af Difteritoxins og
antidifteritisk Serums Styrke; hvad sidstnåvnte angår, har som bekendt
den franske og tyske Skole hver sit Mål. På Grundlag af egne For-
sög tager Forf. Ordet for den nöjagtigere og hurtigere BEHRING-
EHRLICHske Metode; han foreslår at opstille et Normalserum og vil
hertil benytte det tyske Serum (»staatlich geprüft»).
Sluttelig anföres i en Protokol samtlige Forsög.
H. Jacobåus.
MICHAEL RASMUSSEN: Påvisning af Galdefarvestof i Urinen. Hosp.-
Tidende, R. 4, Bd 4, S. 1200.
Forf. anbefaler at anstille Pröven på Galdefarvestof på fölgende
Måde: Til 8 Kem. Urin sättes det samme Rumfang Ater og derpå
4 til 6 Dråber Jodtinktur (sol. jodi spirituosa Ph. Dan.); efter Ryst-
ning fås 2 Lag: överst den röde Jodåter, nederst Urinen; indeholder
denne Galdefarvestof, bliver den gråsgrön; i modsat Fald forandres Far-
ven ikke kendeligt. Pröven, der ligesom de andre i Praxis anvendte
Reaktioner på Galdefarvestof beror på en Iltning af Bilirubin til Bili-
verdin, roses af Forf. som were fintmårkende, hurtigere og lettere at
udföre; den kan foretages så vel med sur og nevtral som med svagt
alkalisk Urin og lykkes også, når der er Bundfald; ved energisk Ryst-
ning dannes i så Tilfölde 3 Lag: det överste er Jodåter, det nederste
klar Urin, medens der mellem disse findes en gullig, geléagtig Masse,
der skal bestå af en Jodåteremulsion + det opslemmede Bundfald. Forf.
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
har fundet, at Jodäter, der rystes sammen med en lige Mångde Vand,
danner en Emulsion, hvad der dog indtråder vanskeligt, når der til-
sättes Kogsalt; af den Lethed, hvormed Emulsionen indtråder, skulde
man derfor kunne slutte, om Urinen indeholder en sparsom eller en
normal Mängde NaCl.
H. Jacobåus.
Speciel patologi och terapi: Erxar BRÜNNICHE: Om apo-
plektiformt indtrådende Blindhed samt om Själeblindhed. — E. FRANKEL:
Nyere kritiske Undersôgelser af Suggestionslåren og Suggestionsfänomenerne.
En Oversigt. — KNUD PONTOPPIDAN: Retrograd Amnesi efter Suspension.
— KARL PETRÉN: Några fall af astasi albasi. — S. E. HENSCHEN: Akut
disseminerad rygymärgsskleros med nevrit efter difteri hos ett barn. — H.
Jaco»Bivs: Bidrag til Lären om tuberkulös meningitis spinalis og akut
leucomyelitis. — C. BEHNCKE: Et Tilfälde af cerebrospinalmeningitis med
usädvanligt häftige Initialsymptomer. (Helbredelse). — HuGo HoLsTI:
Om nevrasteni och dess yttringar och orsaker. — BARTSCH: Nogle lagt-
tagelser fra en Mäslingeepidemi i Norderöernes Lügedistrikt på Fåröerne.
— ERIK FABER: Scarlatina som Årsag til Difteribacillens Forsvinden i
Svälget. — ISAGER: Om Lungetuberkulosens Smitsomhed. — KRACK: Om
Muskelrevmatisme. — J. W. RUNEBERG: Om den diagnostiska betydelsen
af ögghvitehalten i patologiska trans- og exsudat. — H. KÖSTER: Om
primär dermatomyositis acuta et chronica. — M. BRUHN-FÄHRÆUS: Två
Fall af botriocephalusanemi. — R. SIEVERS och T. W. TALLQVIST: Cer-
comonas hominis och trichomonas intestinalis vid svårt diarré. — ALBERT
DE LA CHAPELLE: Tvänne fall af balantidium coli hos människa. — H.
KRABBE: Forekomsten af Båndelorme hos Mennesket i Danmark. Beret-
ning om 100 nye Tilfälde. — JARL HAGELSTAM: Ett fall af akromegali.
— C. Reısz: Professor STADFELDTS sidste Sygdom.
EINAR BRÜNNICHE: Om apoplektiformt indträdende Blindhed samt
om Själeblindhed. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S. 1217.
En 56-årig gift Mand, som i 1894 havde et apoplektisk Insult
med venstresidig Paralyse, hvorefter endnu findes en Hemiparese, fik
en Dag i Juni 1896 Tråkninger i Ansigtet og böjre Hånd; han kunde
ikke forklare sig, var om Natten meget urolig og uklar og viste sig
den nåste Morgen at våre blind. Dette vedvarede, til han et Par Dage
efter döde. Sektionen viste en gammel Blödning i capsula lentis int.
dextra og en frisk Blödning i Okcipitallappens bageste Spids ud mod
den ydre Overflade på venstre Side.
Skönt der ikke er oplyst noget sikkert om en tilstedevårende He-
mianopsi, idet det kun angives, at Pat:s Syn har väret svagere på ven-
stre end på höjre Oje i de sidste År, går Forf. ud fra, at en sådan
har foreligget, og at Blindheden skyldes en dobbelt Hemianopsi, for-
årsaget ved de to Blödninger, som ere opståede med et Par Ars Mel-
lemrum. At den venstresidige Hemianopsi ikke er observeret af Pat.,
kan man ikke ligge nogen Vågt på, da dette nästen er Regelen. Forf.
tilföjer en kort Skildring af Synsbanernes anatomiske Forhold i Sam-
menligning med de kliniske Iagttagelser.
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 5
Hos to andre Patienter, som fremböd det samme Billede af Blind-
hed på Grund af dobbelt Hemianopsi, fandtes desuden en »Svigten af
Orienteringsåvnen, beroende på Mangel af topografiske Forestillinger»,
og Forf. giver i Anledning heraf en Fremstilling af »Själeblindheden»,
idet han sårligt omtaler denne hos blinde og endelig berörer Tabet af
den topografiske Orienteringsåvne.
P. D. Koch.
E. FRAENKEL: Nyere kritiske Undersögelser af Suggestionslåren og
EES En Oversigt. Bibl. f. Låger, R. 7, Bd 7,
S. ;
Iblandt de af Forf. omtalte Arbejder dväles särligt ved sådanne
af WUNDT, SCHRENCK-NOTZING og BINSWANGER. I Tilslutning til
disse udtaler han sig med Anerkendelse af, hvad der er vundet for
Videnskaben og Terapien ved de talrige Undersögelser og Forsög fra
de senere Ar, i det hele ret reserveret med Hensyn til den egentlige
hypnotiske Behandling. »Ogsá på de funktionelle Nevrosers Område
vil det i de fleste Tilfälde våre overflödigt at anvende Suggestion under
Hypnose; Suggestion i vågen Tilstand, almindelig psykisk Behandling
vil kunne udrette det samme. Men kan man i enkelte Tilfälde ikke
komme nogen Vej på denne Måde, så er det jo godt at have endnu
et Middel at forsöge, der mange Gange synes at have bestået sin
Prôve.» P. D. Koch.
KNUD PONTOPPIDAN: Retrograd Amnesi efter Suspension. Hospitals-
Tidende, R. 4, Bd 4, S. 1193.
En 65-årig Mand foretog Hängningsforsôg, blev skåren ned to
Minutter efter, lå i 24 Timer uden Bevidsthed; derefter i 12 Timer
en Periode af Uro og Agitation, som efter en Nats Sövn gik over til
normal Tilstand. Kun var han ikke i Stand til at huske det mindste
af, hvad der var foregået i Tiden nårmest forud for hans Bevidstlös-
hed, og ved intet om, at han var stået op om Morgenen og havde
forsögt at hånge sig. Efter at han var skåren ned, holdt der sig endnu
et helt Dögn en udtalt Cyanose af hele Hovedet over Strangulations-
linjen.
Forf. udtaler som sin Anskuelse om Årsagen til Amnesien, at
denne i Regelen beror på rent mekaniske Forhold, om end nogle Til-
fälde i Overensstemmelse med MöBIUS's Forklaring kunne våre at op-
fatte som travmatisk Hysteri.
I Tilslutning til dette Tilfälde meddeles et andet, hvor der hos
en 54 årig Mand optrådte retrograd Amnesi som Følge af et trauma
capitis (fractura cranii), og der mindes om Amnesiens Optråden ved
det epileptiske Anfald, ved Forgiftninger, akute Infektionssygdomme og
ved Hysterien.
Som Komplikation til Strangulationen optrådte hos den först om-
talte Patient en partiel Paralyse af n. accessorius samt Grene af pl.
cervicalis, og i denne Anledning meddeles et Tilfålde, hvor der hos
en 61-årig Mand som Fölge af Strangulation optrådte en Paralyse af
D. axillaris. P. D. Kock.
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
KARL PETREN: Några fall af astasi-abasi. Hygies 1896, II, s. 515.
Förf. meddelar 4 fall af astasi-abasi, af hvilka 2 tillhörde den
korealiknande formen, 1 tillhörde den paralytiska och 1 den trepidanta
formen.
I en efterskrift omnåmnes i korthet ett femte fall, som haudlade
om en 33-årig kvinna med hysteriska stigmata, men abasiens sjuk-
domsbild var ej ren, då en viss grad af pares fans i vånstra benet
och någon ataxi vid benens rörelser äfven i liggande ställning kunde
iakttagas. Edgren.
S. E. HENSCHEN: Akut disseminerad ryggmärgsskleros med nevrit
efter difteri hos ett barn. Med 1 tafla och 1 zinkotypi. Nord. med.
arkiv, 1896, n:r 22
Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1896, n:r 26, s. 1.
H JACOBAUS: Bidrag til Lären om tuberkulös meningitis spinalis og
akut leucomyelitis. Med 1 Tavle. Nord. med. Arkiv, 1896, N:r 27.
Se comptes-rendus. Nord. med. Arkiv, 1896, N:r 31, 'S. 1.
C. BEHNCKE: Et Tilfälde af cerebrospinalmeningitis med usädvanligt
parizo Initialsymptomer (Helbredelse). Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 3,
S.
Tilfåldet, som optrådte pludseligt hos en ung Pige (17 År gl.)
med Bevidstlöshed, Feber, Delirier, Uro, Hyperästesi, Nakkestivhed,
forbigående Glykosuri o. s. v. og endte med Helbredelse, meddeles
som Vidnesbyrd om den gamle Kendsgerning, at Diagnosen af et håf-
tigt begyndende Sygdomstilfälde ikke altid er ganske let.
P. D. Koch.
HUGO HOLSTI: Om nevrasteni och dess yttringar och orsaker. Finska
låkeresållsk. handl. 1896, bd 38, s. 861.
Afhandlingen utgör förf:s föredrag vid första nordiska kongressen
för invårtes medecin i Göteborg i augusti 1896. Efter en inledande
betraktelse öfver nevrastenins förhållande till nervositeten, hysterin och
hypokondrin anståller förf. en undersökning om den sammas förekomst
i Finland och uppståller som resultat följande:
1) att nevrastenin förekommer utbredd öfver hela landet, måhånda
något mindre i dess norra delar, allmännare i städerna, men äfven i
landsorten icke sållsynt;
2) att den förekommer inom alla samhällsklasser och synes vara
oberoende af ekonomiska förhållanden;
3) att den oftare förekommer hos kvinnor ån hos mån;
4) att den år sållsynt inom den egentliga barnnåldern, oftast
tager sin början inom åldern 15 till 20 år, hvarefter frekvensen åter
aftager;
5) att nevrasteni under de senare åren sannolikt tilltagit i fre-
kvens, åtminstone i landets större ståder.
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 7
Förf. redogör hårefter för yttringarna af nevrasteni samt för orsa-
kerna till den samma, såväl predisponerande som tillfälliga. Bland
dessa sist nämnda tager han särskildt till tals intellektuel öfveranstrång-
ning, deprimerande sinnesaffekter, trauma, onani, akuta infektionssjuk-
domar och fråmst bland dessa influenza, affektioner af genitalorganen,
sexuela excesser, öfverdrifvet tungt kroppsarbete, intoxikationer, särskildt
af alkohol och kaffe. Betråffande nårmare detaljer hånvisas till det
bekanta föredraget, enår de icke kunna beröras i ett kort referat.
R. Sievers.
BARTSCH: Nogle Iagttagelser fra en Mäslin idemi i Norderöernes
Lägedistrikt på Fåröerne. Ugeskr. f. Låger R Eb. Bd 3, S. 1129.
Forf. har haft Lejlighed til at iagttage en Mäslingeepidemi i et
Distrikt, som i 50, til Dels endog i 100 År havde våret forskånet for
Mäslinger. Omtrent 1000 Sygdomstilfälde optrådte; Smitteoverförelse
ved tredje Mand (sund Person) blev aldrig konstateret; kun i ét Til-
fälde kunde det med Sikkerhed vides, at Pat. havde haft Mäslinger
tidligere. Sygdommen importeredes ved en Tjänestepige, som på Hjem-
rejsen havde opholdt sig et Par Timer i smittet Hus, og som 12te
Dagen efter Smitten besögte 13 forskellige Hjem, som alle blev foci
for Sygdommen; kun 9 af 1000 döde; af de döde vare de fleste over
70 Ar. Inkubationsstadiet var mellem 10 og 12 Dage i det over-
vejende Antal Tilfälde, i hvilke Smittedatoen nöjagtig kunde påvises.
Derimod synes Initialstadiet indtil Exantemets Frembrud at våre noget
langvarigere for Alderen over 20 År end for de yngre Aldersklasser.
Hos voxne vare Komplikationer, navnlig Pnevmoni og Cerebrallidelser,
hyppigere end hos Börn; også Initialstadiet var hos voxne både svå-
rere og langvarigere, ofte varende nästen en Uge.
Den stárkeste Smitteåvne synes Sygdommen at have i de 2 sidste
Dage af Initialstadiet og de 2 förste Dage af Eruptionsstadiet; når
Exantemet er svundet og Afskalning endt, plejer Sygdommen ikke
at smitte; dog har Forf. observeret Smitte fra en Mand 23 Dage, efter
at han var bleven rask. Også nyfödte Börn angrebes af Sygdommen;
i ét Tilfälde iagttoges en Födsel, medens Moderen led af morbilli;
Barnet kom til Verden med conjunctivitis, Hoste, Snue og fik Morbilli-
exantem, Feber o. s. v. 3 Dage efter Fódslen. 6 Tilfälde af akut For-
virring iagttoges under Sygdommen; de 3 endte med Döden, de andre
helbrededes fuldständig.
F. Levison.
ERIK FABER: Scarlatina som Årsag til Difteribacillens Forsvinden i
Svålget. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S
Medens Difteribacillerne ved sner Rekonvalescens synes at
forringes i Tal nogenlunde gradvis, har Forf. i flere Tilfålde iagttaget,
at de meget pludselig forsvinde, når Put. angribes af en anden Infek-
tionssygdom, f. Ex. scarlatina. Han meddeler 3 Sygehistorier, der vise
dette Forhold.
Hos Rekonvalescenter efter Skarlagensfeber har Forf. ofte fundet
Difteribaciller i Svålget, uden at dette dog altid har fört til Komplika-
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
tion med Difteri. Der er altså ingen Antagonisme mellem de to In-
fektioner; men måske kunne nogle af de Mikrober, som findes ved den
skarlatinöse angina, sårlig Streptokokkerne, stå i et sådant antagonistisk
Forhold til Difteribncillerne; dette bestyrkes ved andre Forfatteres lagt-
tagelser (Mussy, HELLSTRÖM, FIBIGER).
F. Levison.
De Lungetuberkulosens Smitsomhed. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd
Forf. refererer et Par små Landsbyendemier af Lungeftise. I den
förste af dem begyndte Räkken af Tilfälde med et 13-ärigt Fattighus-
barn, der döde af Lungetuberkulose; hans Legekammerat får dernåst
Smitten og dör et halvt År senere efter at have overfört Sygdommen
til en Nabokone og en Broder. Denne bliver atter Smittekilde ved
at omgås med Byens Skrådder og Smed og inficere disses Boliger.
Den anden Räkke Tilfälde hidrörte fra en Tjänestedreng, som fra
sin Tjäneste kom syg hjem til sin tidligere ganske sunde Familje; efter
at have opholdt sig 3 År hjemme döde han af Lungeftise efter at have
smittet 2 Brödre, en Nabo og dennes 3 Börn.
En tredje Råkke synes navnlig at våre knyttet til en inficeret
Bolig, i hvilken Manden lider af kronisk Lungeftise; hans 3 förste
Hustruer ere döde af samme Sygdom, ligesom hans Söster, der kom
i Huset som Husbestyrerinde, og den 4de Hustru er angreben af Syg-
dommen. 7 Börn ere döde af tuberkulöse Affektioner, de tiloversblevne
have, måske med Undtagelse af en, om hvem ikke haves pålidelige Op-
lysninger, alle lidt af Skrofulose eller Tuberkulose i forskellige Former.
F. Levison.
KRACK: Om Muskelrevmatisme. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S. 1239.
Forf. har under sin Praxis som Massör jåvnlig iagttaget, at den
Lidelse, som almindelig beskrives under Navn af Muskelrevmatisme,
jåvnlig er ledsaget af palpable Forandringer i Musklen, som imid-
lertid ere så lidet fremträdende, at der hörer en särlig Ovelse og Op-
mårksomhed til at opdage dem.
Som Fölgetilstande efter revmatiske Myositer nävnes Atrofi ef
Musklen, Nevralgier af forskellig Art o. 8. v.
Forf. mener, at der kunde bestå en vis nexus mellem den af ham
beskrevne Lidelse og arthritis eller Urinsyreudfåldning af Urinen og
anförer som Stötte herfor en Del Sygehistorier. F. Levison.
J. W. RUNEBERG: Om den diagnostiska betydelsen af ägghvitehalten
BE pato Osaka trans- och exsudat. Finska läkaresällsk. handl. 1896, bd
, 8. i
Uti artikeln, som utgör förf:s föredrag vid l:sta nordiska kon-
gressen för invärtes medicin i Göteborg i augusti 1896, uppgifver förf.
först orsakerna hvarföre undersökningen af ägghvitehalten i de serösa
trans- och exsudaten i praktiskt diagnostiskt syfte hittils vunnit så liten
utbredning. Förf. lemnar härefter en kort framställning af de syn-
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 9
punkter, från hvilka bedömandet af de serösa utgjutningarnas ågghvite-
halt i diagnostiskt syfte böra betraktas, och uppehåller sig sårskildt vid
det faktum, att stastransudat stundom kunna förekomma med så hög
ägghvitehalt, att de äfven vid tillbörligt beaktande af transudatets
ålder samt tryck- och resorptionsförhållanden kunna imponera såsom
inflammatoriska. Vid sådana fall har förf. funnit den PAYKULLska
Attiksyrereaktionen vara af väsentlig diagnostisk betydelse. Förf. erinrar
om, att det år de, på kombinerade orsaker beroende utgjutningarna, som
framkallat den missuppfattning och missuppskattning i frågan, som man
finner hos en del författare, särskildt hos en af CITRON gjord offent-
liggörelse från FURBRINGERs klinik, hvilken han underkastar en bely-
sande kritik. Förf. angifver slutligen den enkla, lått handterbara metod
som han sedan måuga år anvåndt vid sjukbådden för undersökningen
af de serösa utgjutningarnas ågghvitehalt i diagnostiskt syfte.
R. Sievers.
H. KÖSTER: Om primår dermatomyositis acuta et chronica. Nord. med.
arkiv, 1896, n:r 18.
Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1897, n:r 11.
M. ¡PRUEN-FAHRACOS: Två fall af botriocephalusanemi. Hygica 1896,
, 8. i
Som bekant har man på olika håll, sårskildt i Finland, ofta funnit
höggradiga anemier i förening med botriocephalus latus. I Sverige,
dår denna intestinalmask år mycket vanlig, hafva ej förut offentliggjorts
iakttagelser af botriocephalusanemi.
Förf:s båda fall åro iakttagna på Serafimerlasarettet och erbjödo
båda bilden af en perniciös anemi. Det ena behandlades först med
arsenik, hvarunder en afsevård förbåttring i blodets sammansåttning
vans; sedermera bortdrefvos 2 exemplar af botriocephalus latus och
förbåttringen fortskred vidare, och vid sista undersökningen 14 månader
efter inkomsten på sjukhuset var blodet nåstan normalt. Det andra
fallet gick till hälsa utan användande vare sig af järn eller arsenik,
endast med tillhjålp af extract. filicis maris.
Edgren.
R. SIEVERS och T. W. TALLQVIST: Cercomonas hominis och trichomo-
nas intestinalis vid svårt diarré. (Från Maria sjukhus i Helsingfors.)
Finska läkaresällsk. handl., 1896, bd 38. s. 932.
Förff. redogöra för ett fall af svårt diarré hos en 38-årig kvinna,
i hvars uttömningar ofvan nämnda infusionsdjur antråffades. En be-
tydlig förbättring inträdde efter behandling med chinin in- och utvärtes.
Pat. erhöll 0,50 pulv. cort. chin. 6 ggr dagl. i keratinerade kapslar
samt lavemang af 1,50 gm sulph. chin. på 1500 cm? ljumt vatten,
försatt med litet utspådd svafvelsyra; detta lavemang gafs dagligen
och föregicks af ett vattenlavemang och ett emsersaltlavemang: 15,00
gm emsersalt löst i 1500 cm? ljumt vatten. Förff. meddela afbild-
ningar och beskrifningar öfver djuren; beträffande cercomonas hominis
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
stöda de sig hårvid på EKEKRANTZs i detta arkiv tidigare offenttig-
gjorda arbete. Angående dessa mikroorganismers möjliga patogena
betydelse yttra sig fórff.: »Det år mycket möjligt, att i fråga varande
parasiter normalt finnas uti ôfre delen af människans tarmkanal, att
de vid ett för handen varande diarré föras nedåt och i fritt tillstånd
blifva tillgångliga för observation; vål dessutom sannolikt, att de i det
rikliga tarmslem, som åtföljer en tarmaffektion, finna en låmplig når-
botten, uti hvilken de kunna trifvas och fortplanta sig. Att deras
nårvaro i riklig mångd i en sjuk tarmkanal yttermera försåmra till-
ståndet måste man vål antaga, likasom att en mot tarmkatarren riktad
lämplig behandling i väsentlig grad inskränker vilkoren för deras
existens.»
R. Sievers.
ALBERT pr La CHAPELLE: Tvänne fall af balantidium coli hos män-
niska. (Från Maria sjukhus i Helsingfors.) Finska läkaresällsk. handl. 1896,
bd 38, s. 1041.
Innehåller utförliga sjukdomsbeskrifningar öfver tvänne fall af
balantidium coli hos patienter, intagna å Maria sjukhus i Helsingfors,
jämte uppgift om att i fråga varande parasit blifvit anträffad i Finland
hos 9 personer. Fallen, af hvilka det ena gick till hälsa, det andra
icke, behandlades med chinin invärtes i keratinerade piller och med
chinin samtidigt i stora lavemang, föregångna af emsersaltlavemang. —
Bägge patienterna hade sysslat med svinskötsel och bägge hyste dess-
utom i sin tarmkanal botriocephalus latus.
R. Sievers.
H. KRABBE: Forekomsten af Bändelorme hos Mennesket i Danmark.
Beretning om 100 nye Tilfålde. Nord. med. Arkiv, 1896, N:r 19.
Se comptes-rendus. Nord. med. Arkiv, 1896, N:r 21, 8. 2.
JARL HAGELSTAM: Ett fall af akromegali. Finska läkaresällsk. handl. 1896,
, 8. 025.
Efter en kort inledning om akromegalins symptom redogör förf.
för ett fall af denna sjukdom hos en 40-årig arbetarehustru från Ofver-
torneå, vid 25 års ålder öfverflyttad till South-Dakota i Förenta Sta-
terna. Beskrifningen åtföljes af en bild af den sjuke.
Förf. framhäller bland symptomen hos sin patient: en ensidig
temporal hemianopsi, tydande på en förstoring af hypophysis cerebri;
frånvaro af patellarreflexer; en betydlig atrofi af håndernas — sårskildt
den vånstra handens — muskler; en tidigt upptrådande smårtsam svull-
nad i hånder och fötter. Fallet behandlades utan resultat med thyreoidin.
R. Sievers.
C. REISZ: Professor Stadfeldts sidste Sygdom. Ugeskr. f. Låger, R. 5,
Bd 3, S. 1205.
Prof. STADFELDT döde af en Hjärnelidelse, der ved Sektionen
viste sig at bestå i en Emollition af cerebellum, i hvis höjre Halvdel
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 11
fandtes en langstrakt Hulhed, 34 Cm. lang, halv så bred, näppe 1 Cm.
höj, med flydende, rödbrunt Indhold, hvori gammelt, mörkt Blodfarve-
stof. I bågge Ender var Hulhedens Vågge glatte, beklådte med en
tynd Membran, i Midten var Våvet opflosset, flotterende under Vand.
agen til denne Emollitionsproces kan ikke söges i Karrene
eller Hjårtet, der vare ganske sunde, men i et trauma, som Prof.
STADFELDT nogle Måneder tidligere pådrog sig under en Jårnbane-
körsel; dette havde ikke efterladt noget ydre Spor.
F. Levison.
Kirurgi och oftalmiatrik: Arr KRoGrus: Tvänne med fram-
gång opererade fall af otitisk sinustrombos med allmån pyemi. — LANG-
HOFF: Akut osteomyelitis i Overkäven. — ÅRCTANDER: Akut osteomyelitis
i Overkáven. — G. FORCHHAMMAR: Trakeotomi og Fonetik. — JÖRGEN
MÖLLER: Et Par Bemirkninger i Anledning af Dr. med. CHR. LANG-
GAARDS Artikel: Trakeotomi og Fonetik. — G. NAUMANN: Om peritoneal-
tuberkulos. — M. W. AF SCHULTÉN: Bidrag till bukhålans kirurgi. III.
Operationer af bukbråck, uppkomna efter laparotomi, samt af eventratio
efter graviditet. — F. KAIJSER: Ett fall af appendicit i ett ingvinalbråck.
— Jens ScHou: Om Kystoskopi. — M. W. Ar SCHULTEN: En metod att
genom en plastisk operation utfylla benhålor i femur. — J. RISSLER:
Smärre kasuistiska meddelanden från Maria sjukhus i Stockholm. — SLo-
MANN: Et nyt Sterilisationsapparat.
ALI KROGIUS: Tvånne med framgång opererade fall af otitisk sinus-
trombos med allmän Prem. (Från kirurgiska sjukhuset i Helsingfors.)
Finska läkaresällsk. bandl. 1896, bd 38, s. 1023.
Som titeln anger har förf. framgångsrikt opererat tvånne fall af
varig otitisk trombos i sinus transversus. Det första fallet gålde en
55-årig man, som i flere års tid lidit af öronflytning. En intermitte-
rande feber med mjältférstoring gjorde att till en början malaria miss-
tånktes. Sedan sinus evakuerats och vena jugularis int. ligerats in-
trådde omedelbart temperaturfall och hålsa inom kort tid. — I det
andra fallet, en 22-årig kvinna, intrådde, efter det sinus uttömts och
vena jugularis int. ligerats, hålsa först sedan en metastas i armbågsleden
inciderats.
I anslutning till dessa två fall diskuterar förf. sinustrombosens
patogenes, symptomatologi och operativa behandling med dess prognos.
Hj. von Bonsdorf.
LANGHE! Akut osteomyelitis i Overkäven. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4,
S. 1198.
_ Meddeler i Anledning af SCHMIEGELOWs Arbejde over samme
Amne en lagttagelse af akut osteomyelitis i Overkáven hos et 4 Må-
neder gammelt Barn, der döde af Sygdommen.
Schmiegelow.
12 NORD. MED. ABK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
DM Akut osteomyelitis i Overkäven. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4,
S. i
` Meddeler i Anledning af SCHMIEGELOWs Arbejde over samme
Amne en lagttagelse af akut osteomyelitis i Overkåven hos et lille
Barn. Schmiegelow.
G. OR ARMER: Trakeotomi og Fonetik. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4,
S. ;
Bemärkninger i Anledning af LANGGAARDs og J. MÖLLERs Artikler
om samme Amne. Schmiegelow.
JORGEN MOLLER: Et Par Bemårkninger i Anledning af Dr. med.
Eur ETES NS Artikel: Trakeotomi og Fonetik. Hosp.-Tidende,
R. 4, Bd 4, S. 1134.
Titelen angiver Indholdet. Schmiegelow.
G. NAUMANN: Om peritonealtuberkulos. Nord. med. arkiv, 1896, n:r 24.
Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1896, n:r 26, s. 4.
M. W. ar SCHULTÉN: Bidrag till bukhålans kirurgi. III. Operationer
af bukbråck, uppkomna efter laparotomi, samt af eventratio efter
graviditet. Fiuska låkaresållsk. hand). 1896, bd 38, s. 991.
Uppsatsen inledes med en redogörelse för de olika slagen af buk-
bråck, de som utveckla sig i bukhälans midt i linea alba eller lines
semicircularis Spigelii, de som upptråda i årret efter en lesion af buk-
väggen, antingen denna år af travmatiskt — då vanligen operatift —
ursprung eller uppstår på grund af en extraperitoneal abscess. Det
tredje slaget år beroende af en diastas mellan musculi recti abd. efter
graviditet (eventratio). Endast de två senare slagen af bukbråck be-
handlas i afhandlingen.
Efter att hafva framhållit nödvändigheten af att genom samforsk-
ning söka skapa sig en erfarenhet om det bästa sättet att suturera
buksåret vid laparotomi redogöres för ett fall af kolossalt bråck, som
utvecklat sig i årret efter en laparo-ovariotomi, dels beroende af svaghet
i årret, dels på grund af en stor tumör från uterus och det andra
ovariet. Sedan genom en myomotomi (CHROBAK) och ovariotomi tu-
mören exstirperats, göres radikal operation af bråcket, så att peritoneal-
rånderna lösas från hvardera sidan och hopsys med blodig yta mot
hvarandra, enligt förslag af GREIGH-SMITH, dårpå förenas det frigjorda
inre bladet af m. recti slida, därpå hvardera muskelranden, muskel-
slidans yttre blad och huden.
En annan form af bukbråck, efter laparotomi, där peritoneal-
suturen gett vika och bråcksåcken sålunda saknar peritonealbeklådnad,
framhálles. Vid alla laparotomier hopsyr fórf. buksäret, sá att buk-
hinnan först förenas med katgut, därpå aponevrosen med samma mate-
rial samt huden skildt med silke.
Vidare omnåmnas tvånne fall af bukbråck, det ena uppkommet
efter en incision af en periappendikulår abscess i bukvåggen, det andra
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 13
efter exstirpation af appendix. I hvardera fallen utfördes radikal-
operation.
Slutligen relateras operationen vid ett fall af eventration efter
graviditet hos en gravida i 4:de månaden med godt resultat.
Hj. von Bonsdorf.
F. KAIER: Ett fall af appendieit 1 ett ingvinalbråck. Hygies 1896, II,
8. .
I sammanhang med ett efter operation lyckligt förlöpande fall
omnåmner förf. några af de differentialdiagnostiska skiljemårken, som
FLEISCH uppstålt emellan appendicit i en bräcksäck och inklämdt
bråck, och genom hvilka en sannolikhetsdiagnos stundom blir möjlig.
Vid appendicit åro smårtorna utbredda öfver hela buken och stråla
ofta nedåt benen, bråcket sväller an hastigt, reposition år ofta möjlig
åtminstone i början, hög feber och svåra allmänsymptom inträda tåml.
snart, kräkningar och förstoppning antingen felas eller också uppträda
de relatift sent. Det omnåmnda fallet företedde ingen feber och ingen
rubbning af allmäntillständet, smärtan var icke utbredd till buken, och
kräkningar förefunnos redan i början. — Afven om symptomen följ-
aktligen lemna oafgjordt, hvilket som föreligger, betyder detta med
hänsyn till behandlingen — som i bägge fallen bör vara operativ —
föga eller intet.
J. Åkerman.
JENS SCHOU: Om Kystoskopi. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 1057, 1081.
Forf. beskriver forskellige nye Instrumenter og Metoder, der an-
vendes ved Kystoskopien; efter at have meddelt de Mäder, man tidli-
gere har brugt for at kateterisere Uretererne, omtales NITZEs og
KASPERs Ureterkystoskop, af hvilke Forf. anbefaler det sidste; hos
Kvinder foretråkker han for Resten PAWLICKs Ureterkateter, som han
indförer ved Hjälp af NITZEs Kystoskop. Kystoskopiens store Betyd-
ning ved Nyre- og Blårekirurgien beröres, og der meddeles Tilfålde,
hvor det ved Hjålp af Kystoskopet lykkedes at diagnosticere små tu-
mores samt inkapslede calculi.
Kr. Poulsen.
M. W. ar SCHULTÉN: En metod att genom en plastisk operation ut-
fylla benhålor i femur. Finska likaresållsk. handl. 1896, bd 38, s. 671.
Denna metod, som förf. anvåndt att genom en eller tvånne muskel-
periosteala lambåer fylla benhålor i lärbenets nedre del, har tidigare af
forf. blifvit meddelad vid nordisk kirurgisk förenings 2:dra möte och
finnes offentliggjord i Nord. med. arkiv, 1895, n:r 30, s. 69. I ofvan
nämnda uppsats finnes dessutom en fullständig redogörelse för 13 en-
ligt denna metod med godt resultat behandlade fall.
Hj. von Bonsdorf.
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 11. — LITBBATUR.
J. RISSLER: Smärre kasuistiska meddelanden från Maria sjukhus i
Stockholm. Hygiea 1896, II, s. 659.
1) Utvidgning af colon transversum som orsak till ileus. Lapa-
rotomi. Hålsa.
Den såcklika utvidgningen uppfattas såsom kongenital; den hade
redan en gång förut gifvit anledning till ileusliknande symptom, hvilka
kräft laparotomi. Utvidgningen rymde mer än 10 liter och fixerade
den omvridna flex. sigmoidea mot benkanten vid introitus pelvis. Såcken
punkterades för att aflägsna de utspännande gaserna samt en del af
innehället och dårpå möjliggöra en orientering inom bukhälan.
2) Nägra fall af prostatahypertrofi, behandlade med kastration
eller resektion af vas deferens.
I 3 fall af kastration lindrades urinbesvären; i ett inträdde ingen
förändring.
Prostatas volum aftog i 2 fall, och sondering gick lättare i ett
tredje. Det fjärde fallet företedde ingen förändring af prostatas storlek.
Efekten af vas deferens-resektionen visade sig däri, att urinerings-
förmågan återkom. De psykiska funktionerna och allmänna kroppstill-
ståndet försämrades icke efter de gjorda ingreppen.
J. Åkerman.
EN Et nyt Sterilisationsapparat. Hospitals-Tidende, R. 4, Bd 4,
S. e
Beskrivelse og Afbildning af et Sterilisationsapparat, der virker
ved strömmende Vanddamp, og ved hvilket Eftertörringen foregår på
betryggende Måde i Löbet af et Kvarters Tid.
Kr. Poulsen.
VENERISKA SJUKDOMAR OCH HUDSJUKDOMAR. 15
Veneriska sjukdomar och hudsjukdomar: C. Marne: Et
Hjälpemiddel ved Behandlingen af den kroniske Gonorré. — C. RascH:
Om Forholdet mellem Hudsygdomme og den artritiske Diatese. — ÖRBÄK:
Et Tilfalde af melanosis arsenicalis.
C. MALLING: Et Hjålpemiddel ved Pekandlingen af den kroniske Go-
norré. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S. 1203.
Forf. anbefaler som noget nyt (!) Middel Massage af Urinröret og
beskriver Fremgangsmåden herved.
R. Bergh.
C. RASCH: Om Forholdet mellem Hudsygdomme og den artritiske
Diatese. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S. 1147, 1169.
Forf. optråder imod Wienerskolens Undervurdering af de konstitu-
tionelle Forhold og Diateserne ved Hudlidelser og håvder sårligt den
artritiske Diateses Betydning for Udvikling af Hudsygdomme. Han
indleder sit Arbejde med historiske Betragtninger og håvder isår Rigtig-
heden af LORRYs og RAYERs Anskuelser, medens han på den anden
Side har åbent Oje for Overdrivelserne hos BAZIN med hans Artri-
tisme og Herpetisme, som han så närmere karakteriserer, da den danner
Grundlaget i den nyere franske Dermatologi. Han diskuterer så det
store åtiologiske Begreb Artritisme og den egentlige Artritismes endo-
gene Oprindelse (ved Avtoinfektion) i Modsätning til den revmatiske
Diateses exogene Herkomst og i Modsåtning til Nervosismen. Artri-
tismen kommer i Fölge Forfatteren til at omfatte den artritiske (uriske),
den revmatiske og den nervöse Diatese. Han afhandler så nårmere
den uriske Diatese, dens Diagnose, dens Symptomatologi med Ytringer
i Centralnervesystemet, i Respirationsorganerne, i Digestionsorganerne
og i Sanseorganerne, fremdeles de dermed i Forbindelse stående Ore-
og Karsygdomme, ligesom sådanne Individers generelle Konstitution,
deres Jdiosynkrasi mod Alkohol, Tobak m. m. og deres relative Immu-
nitet mod Tuberkulose.
Forf. går derefter nårmere ind på den uriske Diateses Forhold til
Hudsygdomme, särligt da til Ekzemet, psoriasis, pruritus, urticaria og
recidiverende herpes. Hvad Ekzemet angår, da renser han denne Kate-
gori for adskillige fremmedartede Bestanddele, omtaler GARRODS og
BoucHARDs Angivelser om Hyppigheden af denne Lidelse ved arthritis.
Forf. selv har set artritisk Disposition hos 18 af 45 Ekzematikere;
han udbåver den forekommende Vexel af Ekzem og nervös asthma
og akcentuerer Betydningen af en velordnet Diåt, fordömmer ganske
sårligt Brugen af Porter. Med Hensyn til psoriasis ere Anskuelserne
Jo meget forskellige; Forf. har imellem 29 Tilfålde fra Privatpraxis
fundet 14 med artritisk Disposition; mellem 67 i Kommunehospitalet
iagttagne Tilfälde så han arthritis hos 44 %, kronisk Alkoholisme hos
24, revmatisk Diatese i 18 %, nervös i 15 %; psoriasis i närmeste Fa-
16 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
milje kun hos 9. Psoriasis er ligesom arthritis sjålden i de varme
Himmelegue, hyppig hos Jöderne, själden hos Negerne. De forskellige
Former af diatetisk pruritus ere hyppige hos Artritikere: Forf. så så-
danne hos 3 af 5 Patienter. Også urticaria har jävnligt en urisk
Baggrund, således her hos 6 af 9 Individer, i lige Måde Dermatogra-
fismen og de efemere Odemer. Artritisk disponerede Individer vise
endelig sårligt hyppigt recidiverende herpes i Munden og på Genita-
lierne. Lupus erythematosus er måske et Hybrid af Tuberkulose og
arthritis.
R. Bergh.
ÖRBÄK: JE Me af melanosis arsenicalis. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bå
I Tilslutning til Dr. NIELSENs Artikel refererer Forf. et lignende
på Johannes-Stiftelsen i Köbenhavn forekommet Tilfälde af Arsenik-
pigmentation, opstået efter langvarig Brug af et fransk Arkanum (Pil-
lules de Gédineau) mod Epilepsi.
R. Bergh.
Obstetrik och gynekologi: C. STUDSGAARD: Om extrauterin
Graviditet. — T. FORSSTRÖM: Upprepadt tubarhafvandeskap hos samma
kvinna. — OTTO ENGSTRÖM: Uterint hafvandeskap efter förutgången tubar-
graviditet. — INGOLF LÖNNBERG och CARL H. MANNHEIMER: Om de i
anslutning till en graviditet uppkomna maligna, s. k. serotinala uterus-
tumörerna. — W. KARSTRÖM och ÅRTUR VESTBERG: Om det s. k. deci-
daoma malignum med 2 nya fall. — G. HEINRICIUS: Om indikation för
myomotomi. — Et, MÜLLER: Supravaginal Hysterektomi ved Fibro-
myomer i uterus. — ELIs Essen MÖLLER: Idiopatisk hypertrofi af portio
vaginalis uteri. — OTTO ENGSTRÖM: Tarmparalysi efter operativa ingrepp
i bukhålan. — G. HEIxricius: En tredje serie af 100 laparotomier. —
ee Et Studieophold ved Kvindeklinikken i Dresden. Efter-
ret ;
C. STUDSGAARD: Om extrauterin Graviditet. Med 4 Träsnit. Nord. med.
Arkiv, 1896, N:r 17.
Se comptes-rendus. Nord. med. Arkiv, 1896, N:r 21, S. 1.
T. FORSSTRÖM: Upprepadt tubarhafvandeskap hos samma kvinna.
Finska läkaresällsk. handl. 1896, s. 738.
Förf. citerar nitton sådana fall, iakttagna och beskrifna af andra
författare, samt redogör sedan för ett fall, iakttaget af honom på d:r
ENGSTRÖMs sjukhus. I detta fall befans vid operationen högra tuban
rupturerad, blodkoagler i buken, och vid senare undersökning konsta-
terades, att tuban varit säte för ett extrauterint hafvandeskap af sent
datum. Den vänstra tuban var adherent, förtjockad och förstorad samt
innehöll skelettdelar af ett foster.
Törngren.
OBSTETRIK OCH GYNEKOLOGI. 17
OTTO ENGSTRÖM: Uterint hafvandeskap efter förutgången tubargra-
viditet. Finska läkaresällsk. handl. 1896, s. 1006.
Förf. anför två fall af uterint hafvandeskap efter föregången ope-
ration för tubarhafvandeskap. Omkring ett och ett halft år efter ope-
rationen inträffade hos hvardera graviditet.
Törngren.
INGOLF LÖNNBERG och CARL H. MANNHEIMER: Om de i anslutnin
till en graviditet uppkomna maligna, s. k. serotinala uterustum
rerna. Med 1 tafla och 1 zinkotypi. Nord. med. arkiv, 1896, n:r 28.
Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1896, n:r 31, s. 2.
W. KARSTRÖM och ARTUR VESTBERG: Om det s. k. deciduoma malig-
num med 2 nya fall. Hygiea 1896, Il, s. 613 (med 1 tafia).
Uppsatsen innehåller jåmte kortfattad klinisk och patologisk öfver-
sikt redogörelse för 2 egna fall, med framgång opererade af d:r KAR-
STRÖM på Vexiö lasarett, samt epikritiska anmärkningar beträffande
patologien.
Fall 1. Hustru, 32 år. Drufbörd i okt. 1895. 1 månad senare
brungrå flytning från vagina; tilltagande matthet; frossbrytningar, peri-
metrit i dec.; blödning och brungrå flytning från underlifvet, kakexi.
Cystisk degeneration af ena ovariet; ovariotomi d. !2/, 96. Corp. uteri
stor som i 2:dra till 3:dje graviditetsmánaden. D. ?%/, feber, afgång
af var och svulstbitar från uterus. D. 27/, totalexstirpation af uterus
per vaginam. Hälsa ännu i nov. 96. — Skôr, sönderklyftad, grågul
svulstmassa, fyllande största delen af cavum uteri och utgången från
bakre viggen upp emot fundus. Mikroskopiskt: deciduoma malignum:
nåstan rent syncytium i förgrenadt balkverk, ringa cellhårdar.
Fall 2. Hustru, 36 år. Abort i april 1895. Fortfarande blöd-
ning; anemi, afmagring, kraftlöshet, slutligen sängliggande. Uterus 6
månader efter aborten förstorad af intrauterin tumör. Totalexstirpation
per vaginam d. ie, Hälsa ännu 1 år efter operationen. — Lås, sön-
derklyftad tumör, utgående med bred bas från fundus uteri. Mikro-
skopiskt: deciduoma malignum: alveolära och strångformiga cellhårdar
utan mellansubstans, uppdelade och beklådda af syncytium.
Vestberg.
G. HEINRICIUS: Om indikation för myomotomi. Finska läkaresällsk. handl.
1896, s. 1014.
Förf. anser indikationerna för laparomyomotomi utgöras »af tumö-
rens hastiga tillväxt, dess "marche galopante”, svåra på annat sätt icke
stillbara, utmattande, stark anemi verkande blödningar, ascites, fram-
kallad genom irritation af tumören, kompression af de i båckenet eller
bukhålan befintliga organer, tumörens betydliga, patientens välbefinnande
störande eller arbetsförmåga inskränkande storlek, dess uppvisbara de-
generation i en eller annan riktning, grossess, då tumören anses komma
att framkalla svåra förlossningshinder, af tumören verkade smärtor, hvilka
åstadkomma upphäfvande eller inskränkning af arbetsförmågan.» »Där-
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR. e
till komma sådana fall, där patienterna, utan att crfara egentliga olå-.
genheter af sin tumör eller svulster, sjålfva fordra operation.» Dock
anser förf., att den sjukas sociala ställning modifierar i någon mon
dessa indikationer. Törngren.
EMIL MULLER: Buprarselnal Hyaterek tomi ved Fibromyomer i uterus.
Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4, S. 1097, 1121
Efter en Oversigt over den supravaginale Hysterektomis historiske
Udvikling meddeler Forf. udförligt 10 af ham selv foretagne Opera-
tioner. Den Operationsmetode, han fölger, er närmest lig den af
SCHRÖDER angivne. I et Tilfälde (Nr 7) var han nödt til at fixere
Stumpen extraperitonåalt, og Tilfåldet forlöb godt. I alle de andre
Tilfälde behandledes Stumpen iutraperitonåalt. I to Tilfälde indtrådte
Död, i det ene Tilfälde på Grund af sekundär Hjärteparalyse (Kloro-
form), i det andet Tilfälde på Grund af sepsis; dog mener Forf., at
denne ikke skyldtes Stumpbehandlingen, men derimod en i dette Til-
fålde uheldig Fremgangsmåde ved Operationen.
F. Nyrop.
ELIS ESSEN MÖLLER: Idiopatisk hypertrofi af portio vaginalis uteri.
Finska läkaresällsk. handl. 1896, s. 700.
Förf. meddelar ett af honom sjålf iakttaget fall jåmte fyra andra
observerade på d:r ENGSTRÖMs sjukhus. Förf. anser, att måhända det
första fallet kan betraktas såsom en idiopatisk hypertrofi, de öfriga
vore mindre rena.
Törngren.
OTTO ENGSTRÖM: Tarmparalysi efter operativa ingrepp i bukhålan.
Finska läkaresällsk. handl. 1896, s. 905.
Förf. anför fyra fall, dår död intråffat efter laparotomi, och anser
tarmparalysi varit orsak dårtill. I första fallet dog patienten 10 dagar
efter operationen utan att hafva haft feber men vål uppkastningar, på
slutet fekala, meteorism, påskyndad puls. En andra laparotomi dagen
före döden. Ingen obduktion. — I det andra fallet dog patienten två
dagar efter operationen, utan att hafva haft feber, men väl uppdrifning
af buken, tåt puls, kråkningar; vid obduktionen fans inga spår af peri-
tonit eller sepsis. — I tredje fallet inträffade döden sju dagar efter
operationen, utan föregående feber men med meteorism, uppkastningar.
Vid obduktionen befunnos två tuuntarmelingor adherenta till hvarandra,
i uterinvåggen små, miliära abscesser nära såret efter myotomi. — I
fjärde fallet inträffade döden sex dagar efter operation, första dagarna
efter operationen meteorism, uppkastningar med fekallukt, pulsen tåt.
Dagen före döden steg temperaturen till 38,6. Någon timme före
döden företages en andra laparotomi, hvarvid tunntarmarna befinnas.
injicierade, och något uppdrifna, och en slinga lätt adherent till buk-
såret. En timme efter döden öppnades buksåret å nyo och uttogos
prof för bakteriologisk undersökning, hvilken gaf negatift resultat; vid
obduktionen kunde ingen peritonit uppvisas.
Törngren.
FARMAKOLOGI, TOXOKOLOGI, FARMAKODYNAMIK O. ALLMÄN TERAPI. 19
G. HEINRICIUS: En tredje serie af 100 laparotomier. Finska läkaresällsk.
handi. 1896, s. 591.
Myomotomier: 29, hvaraf 18 med retroperitoneal behandling enl.
CHROBAK med 2 dödsfall i sepsis; 5 enukleationer, vid en fans sam-
tidigt graviditet; 5 myomektomier vid subseröst myom och 1 med
retroperitoneal behandling af stumpen efter underbindning för håftig
blödning.
Totalexstirpationer af uterus: 2, ett dödsfall i peritonit.
Ovariotomier: 37, ett dödsfall i ileus, ett dödsfall i recidiv efter
cancer sex veckor efter operationen.
Parovariotomier: 3.
Partiel exstirpation af dermoidcysta: 1 död i sepsis tre veckor efter
operationen.
Ovario-salpingektomier: 15, hæmatosalpinx 6 fall.
Ventrofixationer: 14, 11 för prolaps, 3 för retroflexion.
Totalexstirpation af pancreascysta: 1.
Törngren.
CARL OTTO: Et Studieophold ved Kvindeklinikken i Dresden. Efter-
året 1895. Bibl. f. Läger, R. 7, Bd 7, S. 497.
F. Nyrop.
Farmakologi, toxikologi, farmakodynamik och allmån
terapi: S. A. PFANNENSTIL: Terapevtiskt vademecum i invärtes- och
hudsjukdomar. — H. ALLARD: Fosfor såsom abortivum i Sverige och i
utlandet. — Sven HOLMGREN: Om medikamentösa kvicksilfverintoxika-
tioner med letal utgång. — OSSIAN SCHAUMAN och EMIL ROSENQVIST:
Till frågan om hôjdklimatets inverkan på blodets sammansättning. — N. R.
FINSEN: Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske Lysstråler.
S. A. PFANNENSTIL: Terapevtiskt vademecum i invärtes- och hud-
sjukdomar. Stockholm, W. Bille's förlag, 1896, 240 s. 12:0.
Föreliggande arbete meddelar i möjligast sammantrångd form tera-
pien vid invårtes och hudsjukdomar. Sjukdomarna anföras i bokstafs-
ordning, och för hvar och en nåmnas de vanligaste terapevtiska ingrep-
pen och behandlingsmetoderna vid sjukdomens olika stadier. Sist följer
ett antal, vid den i fråga varande åkomman anvåndbara recept. Forf.
anger i sitt företal, att hans afsikt med arbetet varit »att för låkaren
i någon mon underlätta början af den praktiska verksamhetens. I əbi-
bang» upptagas dietföreskrifter vid diabetes mellitus, dilatatio ventriculi,
kronisk gastrit och gastroenterit, cancer ventriculi samt vid gödnings-
kur och vid obesitas; vidare recept på närande lavemang; föreskrifter
om behandling af de viktigaste akuta förgiftningar (efter EDGREN-
JOLIN) med recept; maximaldoser för vuxna och minderåriga; låke-
medel, brukliga till subkutans injektioner och inhalationer (med doser);
20 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
uppskattning af doser; kroppslängd och kroppsvikt hos fullvuxna och
barn; tandsprickningstiderna; inkubationstider; termometer-reduktionstal
0. 8. V.
C. G. Santesson.
H. ALLARD: Fosfor såsom abortivnm i Sverige och i utlandet. (Från
medicinska kliniken i Upsala.) Upsala läkareför. förhandl., ny följd, bd 2, s. 25
—46, med en grafisk tabell.
Genom en jämförelse mellan uppgifterna från utlandet och från
Sverige öfver frekvensen af akuta fosforförgiftningar kommer förf. till
den slutsatsen, att vi uti det stora antalet dylika fall bland gravida
kvinnor i vårt land ha att se en i kulturstaterna enastående företeelse.
För att närmare belysa detta förhållande undersöker förf. först den
frågan, huruvida fosfor verkligen år ett abortivum, d. v. s. om det kan
gifva abort med efterföljande hälsa. 11 fall (hvaraf 8 förut ej offentlig-
gjorda) af fosterfördrifning genom fosfor med lycklig ntgång meddelas.
Samtliga dessa patienter voro visserligen mer eller miudre svårt för-
giftade; men anledning finnes att antaga, att i talrika fall, som ej
komma till låkares kännedom, den abortiva verkan af fosfor kan för-
löpa utan svärare symptom. Å andra sidan meddelas ett fall af svär
förgiftning utan åsyftad afgång af foster. I de flesta (alla?) fallen
hade tåndsatsen från fosfortåndstickor intagits, ibland uti små, upp-
repade, småningom stegrade doser. Symptomen voro de vanliga och
svåra komplikationer förekommo i flere fall. — Vidare har förf. gjort
en statistisk sammanstållning af material från in- och utlandet, utgå-
ende från den åskådningen, att, om fosfor inom ett land brukas i större
utstråckning såsom fosterfördrifvande medel, så måste dödligheten bland
kvinnorna ökas. Resultatet af undersökningen blef, att fosfor såsom
medel till fosterfördrifning har stor anvåndning i Sverige, ojåmförligt
mycket större ån i andra lånder; dess bruk år i tilltagande och sprider
sig från landskap till landskap, alt efter som medlet blir kåndt. Fallen
af fosterfördrifning genom fosfor med dödlig utgång blifva sannolikt
blott till ringa del kånda såsom sådana; under senare åren har såkert
detta missbruk inom vårt land kostat ett tusental unga kvinnors lif.
C. G. Santesson.
SVEN HOLMGREN: Om medikamentösa kvicksilfverintoxikationer med
letal utgång. Hygiea 1896, II, s. 580.
Förf. meddelar 3 fall af kvicksilfverintoxikation.
Fall 1. Diagnos: lues inveterat. c. periostitid. gummosa oss. nas.
2 injektioner hvardera af 10 cgm acetothymol. hydrargyric. gjordes med
en veckas mellanrum, efter den andra intrådde diarré, och patienten
afled; vid obduktionen fans bland annat enterocolitis acuta diphtherica.
Fall 2. Diagnos: vit. organ. cordis. Under tre dagar gafs 20
x3 cgm kalomel dagl.; diarré inträdde, och patienten afled; vid obduk-
tionen fans blaud annat colitis diphtherica.
Fall 3. Likaledes organiskt hjärtfel. Kalomel gafs, förut 10 X
3 eem under tre dagar, då ingen affekt inträdde gafs längre fram 20 X
FARMAKOLOGI, TOXIKOLOGI, FARMAKODYNAMIK 0. ALLMÄN TERAPI. 21
3 cgm under tre dagar, hvaraf diuresen ökades; efter något öfver en
månad upprepades kalomelbehandlingen 20x3 cgm kalomel dagligen
under 3 dagar; diarré intrådde, och patienten afled; vid obduktionen
fans i colons nedre partier små, ytliga substansförluster med gråhvita,
fastsittande belåggningar och stark hyperemi i omgifningen.
Edgren.
OSSIAN SCHAUMAN och EMIL ROSENQVIST: Till frågan om höjdklima-
tets inverkan på blodets sammansättning. Finska lükaresällsk. handl.
1896, s. 340.
Uti ett »förutskickadt meddelande» redogöra förff. för djurförsök
för utredande af frågan, huruvida GRAWITZs uppfattning voro riktig,
att nåmligen blodkroppsförökningen i höjdklimat måste anses beroende
på en blodkoncentration i följd af hójdluftens torrhet. Förffis försöks-
djur — hvartill användes kaniner och hundar — höllos under en luft-
tått slutande, dubbelt tubulerad glasklocka, i hvilken luftförtunning
åstadkoms förmedels en vattenluftpump enligt BUNSEN-TOLLEUS. De
röda blodkropparnas antal bestämdes med tillhjälp af THOMA-ZEISS'
apparat och blodets hemoglobinhalt med FLEISCHLs hemometer. Förf.
anse sig genom sina försök hafva gjort sannolikt, »att luftens torrhet
icke spelar den framstående rol vid förökningen af blodkropparnas antal
i höjdklimat, som GRAWITZ vill vindicera den samma». Förff. ansluta
sig »till de forskare, hvilka söka hufvudorsaken till detta intressanta
fenomen i bårgluftens eyrerarifikation». Därjämte meddelar förff., att
den egentliga förökningen af blodkropparna föregås af en förminskning
såvål af de samma som åfven af hemoglobinhalten, att blodkropparnas
förökning och förminskning sker långsammare ån förut framhållits, att
den förökning af de röda blodkropparna, som en vistelse i höjdluft
medför, icke år relativ utan absolut.
Förff:s förutskickade meddelande ingår äfven i Centralblatt für
innere Medicin, n:r 22 för 1896.
R. Sievers.
N. R. FINSEN: Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske
Lysstråler. Köbenhavn 1896.
Forf. erindrer först om egne tidligere Arbejder om Lysets Virk-
ninger og Anvendelsen af disse ved Behandlingen af Kopper, går der-
näst over til en kort Omtale af de väsentligste i Literaturen forelig-
gende Undersögelser om Lysets Indvirkning på Mikroorganismer og
de spredte og famlende Forsög på Anvendelse af Lysets Kraft i prak-
tiske Ojemed. Derefter fölge Forf:s nye og originale Forsög:
For at koncentrere Lysvirkuingen bruges der Linser; men da
disse også samle Varmestrålerne og derved virke som Bråndglas, er
det nödvendigt at udelukke den varmeste Del af Spektret (sårligt de
ultraröde og röde Stråler); dette opnås ved at lade Strålerne fra Lys-
kilden passere gennem Samlelinser anbragte i Rör, der ere fyldte med
en vandig Methylenblåtoplösning; som Lyskilde benyttes dels Sollys,
der er langt det bedste, dels som Surrogat et kraftigt elektrisk Buelys.
Med Apparater, konstruerede efter disse Principer, har Forf. foretaget
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
en Råkke Undersögelser, der yderligere have dokumenteret Lysets bak-
teriocide Kraft.
Våvene ere som bekendt permeable for Lysstråler; ved at lade
koncentrerede Lysstråler påvirke fotografisk Albuminpapir dels gennem
en normal, dels gennem en blodtom Orebrusk har Forf. vist, at det
cirkulerende Blod danner en betydelig Hindring for de kemiske Lys-
stråler, og han har derfor til Brug i Praxis konstrueret en Del simple
Apparater, hvorved der kan fremkaldes en i hvert Fald relativ Blod-
tomhed i overfladiske Váv.
Stöttende sig til Påvisningen af Lysets bakteriocide Kraft og dets
Ävne til at trånge ind i Våvene, har Forf. behandlet en Del Patienter
med lupus med koncentrerede Lysstråler. Behandlingen ledes på den
Måde, at et enkelt lille Parti, af en Enöres til en Tokrones Störrelse,
belyses i to Timer, derefter tages en nårliggende Del og sukcessivt
hele det lupöst angrebne Område under Behandling. Der fremkommer
som Udtryk for de kemiske Strålers almindelige Virkning altid nogen
Rödme på det behandlede Sted, stundom nogen Udsivning af Vådske
eller Dannelse af små vådskefyldte Blårer; en enkelt Gang er set
Nekrose med et to til tre Mm. dybt Substanstab; her drejede det sig
dog om en ren Forbrånding. Et tilstrikkeligt behandlet Parti bliver
mindre rödt og fladere og kommer i Tidens Löb mere og mere til at
ligne almindelig normal Hud.
I Betragtning af de få Tilfålde og navnlig den korte Observa-
tionstid forbeholder Forf. sig sin endelige Dom, men mener dog at
have Lov til at nåre gode Forhäbninger. Han bemärker, hvad der
utvivlsomt er rigtigt, at, skönt Metoden kun er prövet på ellere Pa-
tienter, er den forsögt mange Gange på hver enkelt af disse; i Virke-
ligheden foreligger der således et ret betydeligt Materiale, der er skarpt
observeret og tjånligt til at man kan danne sig et Skön om Meto-
dens Värdi.
I nogle afsluttende Bemärkninger berörer Forf. dels den Vej, man
formentlig må gå for at få stärkere kemiske Lyssträler at arbejde med,
dels de Spörgsmål med Hensyn til Lysets biologiske Virkninger, der
vånte på at blive tagne op til videnskabelig Undersögelse; med stårkt
koncentreret kemisk Lys håber Forf. også at kunne påvirke dybtlig-
gende Organer.
(Forf:s terapevtiske Forsög og en Del af de experimentelle Under-
sögelser ere foretagne i »Finsens medicinske Lysinstitut», som ligger
på Kommunehospitalets Grund og er oprettet og understöttes af en
Del videnskabeligt interesserede Mänd i det Ojemed, i Fölge Statu-
ternes $ 1, »at anstille og fremme Undersögelser over Lysets Virkning
på de levende Organismer, hovedsagelig med det Formål for Oje at
anvende Lyssträler i den praktiske Medicins Tjåneste».)
H. Jacobåus.
RÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET 0. 8. V. 23
Råttsmedicin, undervisningsfrågor, medicinalväsendet,
hygien, statistik och epidemiologi: JuL. PETERSEN: Vore gamle
medicinske Doktorers Praxisret. — GORDON NORRIE: Vore gamle medi-
cinske Doktorers Praxisret. — JUL. PETERSEN: Afsluttende Svar til Dr.
GORDON NORRIE. — GORDON NORRIE: Vore gamle medicinske Doktorers
Praxisret. — Adresse til Fysikus MADVIG i Anledning af hans 80-årige
Fódselsdag. — Enm. H. Grut: Om Besittelsesmáden af Professorater i
det medicinske Fakultet. — K. CARÔE: »Den danske Lägestand». — CARL
LORENTZEN: Om Benyttelsen af vederlagsfri Hospitalsbehandling og Des-
infektion ved tyfoid Feber, Difteri og Skarlagensfeber i Köbenhavn 1891
—95. — G. BorcH: Kampen mod Tuberkulosen. — ISAGER: Hygiejniske
Forhold i Ry Sogn og Allinge-Thulstrup Sogn.
JUL. PETERSEN: Vore gamle medicinske Doktorers Praxisret. Ugeskr.
f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 1065.
EON ONE Vore gamle medicinske Doktorers Praxisret. S. St.,
S. |
JUL. EN Afsluttende Svar til Dr. Gordon Norrie. S. St.
S. i
GORDON NORRIS: Vore gamle medicinske Doktorers Praxisret. S. St.,
S. ;
En fortsat Diskussion angående det i Overskrifterne nåvnte medi-
cinal-historiske Spörgsmål.
Jul. Petersen.
Adresse til Fysikus Madvig i Anledning af hans 80-årige Födselsdag.
Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, 8. 1201.
I Veneration for denne som Kollega og sönderjysk Patriot lige
höjtskattede danske, i Haderslev bosatte Låge, den almindelige danske
Lägeforenings eneste Aresmedlem, tilstillede Foreningen ham denne
Adresse.
Jul. Petersen.
EDM. H. GRUT: Om Besättelsesmäden af Professorater i det medi-
cinske Fakultet. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 1208.
Som Fortsättelse af et tidligere Indläg om samme Spörgsmäl frem-
sätter Forf. et efter de svenske Bestemmelser som Forbillede affattet
Forslag, som går ud på, at Fakultetet som Regel skal have Indstil-
lingsret om de til Ministeriet indgåede Ansógninger. Når en An-
söger har mindst % af alle Stemmerne, indstilles han som den, der
har fået overvejende Majoritet; opnås en sådan ikke, nedsåttes med
Ministeriets Samtykke en sagkyndig Censurkomité af 3 Medlemmer, et
Fakultetsmedlem og to valgte blandt sagkyndige i Danmark, Sverige,
Norge eller Finland. Disse afgive hver en Bedömmelse efter de om
Ansögerne foreliggende Oplysninger: når mindst to ere enige om en
Kandidat, indstilles denne; fastholder hver sin Kandidat, afgör Fakul-
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
tetet ved simpel Majoritet, hvem af de tre der skal indstilles til Mini-
steriet. Az. Ulrik.
K. FAROE: ”Den danske Lägestand”. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, S.
105.
For at väkke de yngre Lägers Interesse for den Samling af bio-
grafiske Oplysninger om Låger, som er udkommen under Navn af »Den
danske Lägestandr, gives en Udsigt over dette Vårks Tilblivelse og
dets Forgångere i dansk Literatur.
Ar. Ulrik.
CARL LORENTZEN: Om Benyttelsen af vederlagsfri Hospitalsbehand-
e og Desinfektion ved tyfoid Feber, Difteri og Skarlagensfeber
öbenhavn 1891—95. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 1153 og 1192.
Uagtet Epidemiloven af 20 April 1888 tilsiger vederlagsfri Hospitals-
behandling og fri Desinfektion ved de i Overskriften nåvnte Sygdomme,
viser en statistisk Oversigt, at Desinfektion kun er benyttet i 44 % af
Tilfäldene, medens noget over Halvdelen er behandlet pá Hospital.
Benyttelsen af Hospital er störst ved tyfoid Feber, Benyttelsen af Des-
infektion störst ved Difteri. Navnlig over for Desinfektionen synes
Befolkningen altfor tilbageholdende.
Az. Ulrik.
G. pr Kampen mod Tuberkulosen. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3,
I Anledning af et af Justitsministeriet i Rigsdagen forelagt Lov-
forslag, i Fölge hvilket Sundhedskommissionerne skulle våre bemyndi-
gede til at påbyde og foranstalte Desinfektion efter Dödsfald af Lunge-
svindsot, håvdes Onskeligheden af, at denne Foranstaltning udvides til
også at omfatte Desinfektion af de Rum, som fraflyttes af levende
tuberkulöse. Dette tilsigtes også ved et privat Lovforslag om Foran-
staltninger mod Udbredelse af Tuberkulose, som for nylig er indbragt
i Folketinget, og som våsentlig er bygget over det Forslag om Tuber-
kulosens Bekåmpelse, som er under Diskussion i Norge.
Az. Ulrik.
ISAGER: Hygiejniske Forhold i Ry Sogn og Allinge-Thulstrup Sogn.
Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 3, S. 1138.
I en Medicinalberetning for de to nävnte Sogne, som ere belig-
gende i Midtjylland, beskrives Sundhedslilstanden under Hensyn til
Befolkningens ökonomiske og sociale Vilkår. En forholdsvis stor Rolle
spiller Tuberkulosen, hvor Smitte ofte er sandsynlig, og desuden For-
döjelsesorganernes Sygdomme og Blegsoten.
Ar. Ulrik.
BERÄTTELSER FRÅN SJUKVÅRDSANSTALTER. 25
Berättelser från sjukvárdsanstalters R. BERGH: Vestre
Hospital i 1895. — HasLunD: Kommunehospitalets 4de Afdeling i 1895.
— Ve Beretning om Andssvageanstalten på gl. Bakkehus og Ebberödgård
for Året fra 1 April 1895 til 31 Marts 1896. — Beretning om det kgl.
Frederik Hospital samt den kgl. Födsels- og Plejestiftelse for Are 1895
—96. — J. C. GERNER: Skrofulôse Börns Ophold i Snogebæk 1896. —
CARL VON HEIDEKEN: Från barnbördshuset i Abo, årsberåttelse för 1895.
R. BERGH: Vestre Hospital i 1895. Beretning om Kommunehospitalet, Öre-
kept, Blegdamshospitalet og Vestre Hospital i Köbenhavn for 1895.
S. 222.
I Fölge Forf. blev i 1895 på Hospitalets 2 Afdelinger 1 552
Individer behandlede og udskrevne; der forekom intet Dödstilfälde.
Antallet af de offentlige Fruentimmer var ved Årets Slutning 600.
Söstaden Köbenhavn (samt Nabokommuner) med en Befolkning af
408 000 Indvånere har i 1895 i alt kun haft 723 Individer praktise-
rende som offentlige Fruentimmer. Den offentlige Prostitution for i
1895 leveret 995 Udskrivelser af i alt 396 forskellige Fruentimmer.
I Overensstemmelse med Hospitalets årlange Erfaringer have de pri-
vatboende Sköger leveret et mindre Kontingent (419 Indläggelser på
289 Individer) end de i (33) Bordeller kasernerede (576 Indlåggelser
på 92 Individer). — Fra den anden, den for den hemmelige Prostitu-
tion reserverede Afdeling udskreves 557 Individer; de angivne Erhvervs-
grene for disse Individer specificeres som sådvanligt. — De respektive
Ejendommeligheder for disse to Afdelinger specificeres. For den anden
Afdelings Vedkommende udhäves Själdenheden af de psevdo-veneriske
Affektioner (9 : 163), Hyppigheden af Vulvit (18:1) og Vagiuit (22:0)
samt af Kondylomer (38 % af Indläggelserne imod 7,5 %); også Sy-
filis forekom meget hyppigere (116:67) og isår det förste Udbrud af
samme (72:19).
De forskellige (in casu 12) Kategorier af de psevdoveneriske Af-
fektioner specificeres nårmere. Den genitale herpes forekom på förste
Afdeling hos 86 Individer, hos de 72 af menstruel Oprindelse; på den
anden hos 47, hos de 36 menstruel. Af psevdovenerisk Natur er vel
også Flertallet af de ejendommelige Papler i Anogenitalregionen, som
forekom hos 43 (17 + 26) Individer, af hvilke Flertallet (39) havde
haft Syfilis, således som närmere detaljeret; det samme gälder også en
Del (13) af de med epitheliasis oralis indkomne 37 Individer. Der-
efter omtales de lokale professionelle genitale Låsioner, og slutteligt
forskellige Tilfälde, som kun stode i fjärnere Forbindelse med disse
Individers Levevis. Hyppigheden af en nosokomial katarralsk angina
(10 + 36 Individer) udbåves.
Af de veneriske Katarrer var Uretriten, som sädvanligt, den hyp-
pigst forekommende (836), dernåst Affektionerne af det vulvo-vaginale
Kirtelapparat (130) samt Cervikalkatarrer (122). Med Vulvit indkom
19 Individer, med Vaginit 22. En virkelig Lidelse af det vulvo-
26 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
vaginale Kirtelapparat sås hos 130 Individer, hos de 53 alene på
højre, hos 44 alene på venstre og hos 33 på bägge Sider. Udfloddet
var hos 97 purulent; Abscesdannelse forekom hos 15 Individer, hos
det ene med stinkende pus. Selve Glandlen var hos 8 Individer lidende.
Hos 5 svulnede de indre Lyskekirtler. Behandlingen varede gennem-
snitligt 35 Dage. — De allerfleste offentlige Fruentimmer erhverve snart
Uretrit og altid nye Uretriter, og derigennem lidt efter lidt en latent
kronisk Form. På förste Afdeling forekom 408 Tilfålde, af hvilke de
131 fra först af vare purulente, de 45 vare tydeligt recidive; Stranguri
angaves kun af 20, hos 14 vare der stårke reflektoriske Vandtrångsler;
hos 14 Periuretrit; hos 5 sås den kroniske hyperplastiske Form af
Uretralpapillen; hos to forekom en ingvinal Monadenit, kun hos ét
uretral Revmatisme, og hos ét en Konjunktivit. Behandlingsvarigheden
var gennemsnitligt 24 Dage; der anvendtes hovedsageligt Argentamin
og Alumnol. Paruretrit forekom hos 60 Individer, hos de 48 i For-
bindelse med Uretrit. — På anden Afdeling sås 428 Individer med
Uretrit, hos 176 purulent. Stranguri tilstodes af de 41, reflektoriske
Vandtrångsler af de 30; Periuretrit forekom hos 17, hos 3 Cystit, hos
6 uretral Revmatisme, hos to ez. polymorphum eller nodosum, hos ét
Konjunktivit. To Individer havde en ingvinal Monadenit. Behand-
lingen medtog gennemsnitsvis 47 Dage. En Paruretrit sås hos 69
Individer, af hvilke de 66 havde Uretrit. — Cervikalkatarr forekom
på förste Afdeling hos 78, på anden hos 44 Individer.
Kondylomer i Anogenitalregionen sås på förste Afdeling hos 57,
pá anden hos 157 Individer. Sådet for samme m. m. detaljeres.
Veneriske Sår forekom på förste Afdeling hos ét, på anden hos
3 Individer; det ene kompliceredes med Udvikling af en suppurerende
Bubon. — Ingvinale Buboner sås på förste Afdeling hos 5, på anden
også hos 5; Suppuration indtrådte i de 8 Tilfälde (LANGs Behandling).
For Syfilis behandledes 183 voxne Individer, på förste Afdeling
67, på anden 116; de 91 havde det förste Udbrud, de övrige 92 Re-
cidiv. Af de offentlige Fruentimmer med første Udbrud havde, som
sådvanligt, en stor Del, de 15 af 19, pådraget sig Svfilis i det förste
r af deres Funktion. Hos de 10 forekom som Initialsymptom en
tydelig Induration, således som nöjere detaljeret. Af de på den anden
Afdeling forekomne 72 Tilfålde viste de 49 Induration, som hos de
4 var extragenital; hos 9 fandtes tillige indurativt Odem. Slimpapler
forekom hos 31 (3 + 28) Individer, kun hos ét udenfor Anogenital-
regionen. Svulne Lymfeknuder manglede aldrig, hyppigst vare de in-
gvinale svulne, hos de 90 (af 91) Individer; men kun hos 7 vare disse
de eneste svulne Glandler, hos de allerfleste (81) vare også glomeruli
cervic. postt. svulne, meget ofte (64) også de submaxillåre o.s.v. De
sådvanlige såkaldte Prodromer manglede hos 28 Individer; 14 havde
periosteale eller tendinöse Omheder; tydelig Miltsvulst föltes aldrig;
hos 17 syntes Senereflexerne forögede; kun hos 5 forekom Temperatur-
stigen. Udbredte kutane Syfilider manglede hos 11 Individer; de övrige
80 havde alle Hudaffektion, deraf de 63 roseola, hos de 43 ganske
ublandet; 24 havde papulôse, 12 papulete (lentikulåre) Svfilider. Stär-
kere Udtynding af Hovedhåret forekom hos 25 Individer; hos 18 op-
BERÄTTELSER FRÅN SJUKVÅRDSANSTALTER. 27
stod leucoderma, men kun hos to efter luetisk Eruption sammesteds.
Katarralske Syfilider som Erytem af Mund- og Svålgslimbinden med
Epiteliose og undertiden Papler sås hos 30, af Könsslimhinden hos 23.
Behandlingstiden udgjorde gennemsnitsvis henimod 77 Dage. Behand-
lingen var altid merkuriel (Inunktioner, Injektioner); Mundirritation
optrådte hos 14, colitis hos to, Albuminuri hos to, Mellituri hos to
Individer. En Tiltagen i Vågt under Behandlingen konstateredes hos
42, en Aftagen hos 36, hos 13 holdt Vägtforholdet sig uforandret. —
Med et förste Recidiv indlagdes 46 Individer, alle tidligere behand-
lede merkurielt. Prodromale Symptomer forekom hos de 27, Slim-
papler hos 11, generelle Hududbrud hos 29 (hos de 20 som roseola).
Med et andet Recidiv indkom 24 Individer; det ene havde en ulce-
rativ puronychia, et andet en dobbeltsidig neuritis optica og chorioide-
itis, et tredje en gummös iritis. Med et tredje Recidiv indlagdes 9
Individer, med et jjårde 3, med et femte 2 (det ene med cerebrale
Symptomer), med et sjette og syvende henholdsvis ét, med et tolvte ét
og uden påvirkelige luetiske Antecedenser fem og med en latent Sy-
filis og et syfilitisk nyfödt Barn ét. — Af ovennåvnte 183 Individer
have de 7 eller kun henimod 4 % vist en tydelig Temperaturforhöjelse
(—39° C), isär ved det förste Udbrud; en overfladisk Strubelidelse er
iagttaget hos 22 Individer, derimod aldrig tydelig Miltsvulst. Af alle
disse 183 Individer ere de 12 alene behandlede med Jodkalium i
Forbindelse med regionår Anvendelse af Hg-Midler; de óvrige 171
Tilfálde var Behandlingen merkuriel, hos de 5 anvendtes Svedekur
samt Sublimatpiller, hos de 5 Sublimatinjektioner, hos de övrige På-
smöringer af 5 Gm ungv. hydr.; colitis opstod hos 4, Mundirritation
hos 21 Individer, Albuminuri hos 3 og Mellituri hos 3. En Tiltagen
å Vågt under Behandlingen sås hos 82, en Aftagen hos 71. og hos
30 holdt Vågtforholdet sig uforandret.
Menstruationsuordener uden påviselig Graviditet sås på förste Af-
deling hos 35 af de 396 forskellige Fruentimmer, på anden hos 66
af 377.
Af de 396 offentlige Fruentimmer have de 8, d. e. lidt over 2%,
födt, de 5 af dem havde haft lues; de fik alle fuldbárne og tilsyne-
ladende sunde Börn. På den anden Afdeling påvistes mellem 557
Indlåggelser af i alt 377 forskellige Individer, 50 Tilfälde af Gravi-
ditet eller omtrent hos 9 %; men kun for de 25 Individers Vedkom-
mende haves Oplysninger om Svangerskabets Udgang. De 19 af disse
50 Individer havde haft lues, om de 9 af dem haves Oplysninger med
Hensyn til Födslen, af dem fik de 5 fuldbårne Börn, af hvilke det
ene snart viste sig luetisk. Om de 16 af de 31 Individer, som ikke
syntes at have haft Syfilis, haves Oplysninger; de 8 fik fuldbårne Börn,
de övrige aborterede.
Slutteligt fölger en Räkke Oplysninger om de ikke-professionelle
Lidelser, for hvilke de offentlige Fruentimmer i 1895 have våret be-
handlede på andre köbenhavnske Hospitaler.
R. Bergh.
28 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 11. — LITERATUR.
HASLUND: Kommunehospitalets 4de Afdeling i 1895. Anf. St., S. 72.
På Afdelingen behandledes i alt 2175 Individer, af hvilke de
1972 bleve udskrevne; 34 döde. Dödstilfäldene specificeres, de 9
(Börn) havde kongenit Syfilis. — Af de behandlede 788 Tilfålde af
Hudsygdomme viste de 155 Ekzem, 18 lupus vulgaris og 1 1. erythe-
matodes, 5 lichen ruber, 1 pemphigus simplex og 6 p. neonatorum, 2
pityriasis rubra og 23 prurigo Hebræ, 51 psoriasis, 3 Sarkom, 177
scabies, 5 mucosis favosa og 32 m. trichophytina. — Af de med vene-
riske Sygdomme behandlede (794) Mänd havde 384 Uretrit; Epidi-
dymit med fuuiculitis forekom dermed hos de 143, periuretral Lidelse
hos 13, akut Prostatit hos 26, cystitis colli hos 10; revmatoide Affek-
tioner sås hos 32 Individer, de specificeres; Buboner forekom hos de 6.
Veneriske Sår iagttoges hos 5 Individer, hos det ene med suppurerende
Bubon; hos 86 andre forekom Ulcerationsprocesser på penis, hos de
34 med suppurerende Bubouer; Fimose sås hos 42, Parafimose hos 8
Individer. Kondylomer iagttoges bos 25. For konstitutionel Syfilis
behandledes 363 Individer, deraf havde de 191 förste, 51 andet og de
109 senere Udbrud. 3 Individer med senere Udbrud vare aldrig för
behandlede; 27 havde tertiåre Tilfälde. — Af de behandlede Kvinder
havde 99 Uretriter, de 16 tillige Paruretrit, 2 Periuretrit; 15 havde
Bartolinit, 52 elythritis, 68 Blårehalskatarr; hos 3 forekom revmatoide
Affektioner. Ulcerationsprocesser på Genitalslimbinden sås hos 15 In-
divider. Kondylomer iagttoges hos 38. Syfilis forekom hos 171 Indi-
vider, af hvilke 86 havde det förste, 25 det andet Udbrud; tertiäre
Symptomer sås hos 15 Individer, af hvilke de 3 aldrig vare behand-
lede og de 8 kun ufuldständigt. Af Börn med veneriske Lidelser
havde 12 Vulvit, 2 Uretrit, 4 Elytrit, ét Kondylomer og ét et gan-
grånöst Sår. Med kongenit Syfilis indkom 27, af hvilke de 9 döde;
for akkvisit lues insons behandledes 8. For syphilis insons behand-
ledes i alt 13 Individer, af hvilke de 8 vare Börn; Tilfåldene omtales
nöjere. R. Bergh.
87te Beretning, om Åndssvageanstalten pá gl. Bakkehus og Ebberöd-
gård for Året fra 1 April 1895 til bi ts 1896. Köbenhavn 1896.
På gl. Bakkehus var Alumnernes Antal ved Årets Begyndelse 196;
af disse afgik 38, medens der optoges 37 nye Alumner, af hvilke 2
atter udgik, så at Antallet ved Arets Slutning var 193, af hvilke 181
vare Elever, 12 voxne arbejdsföre. Gennemsnitsalderen af de optagne
Elever var 10,3 År. Undervisningen er i det forlöbne År ledet i det
tidligere Spor; til Pigebörnenes Uddannelse er tillige indrettet et sär-
skilt Vaske- og Strygeri. i
På Ebberödgårdanstalten var Alumnernes Antal ved Arets Begyn-
delse 384; af disse afgik 32, medens der tilkom 71, af hvilke 13 vare
Börn. Anstalten er nu delt i 8 Afdelinger, af hvilke de 5 ere Ar-
bejdshjem, de 3 Plejehjem, af hvilke et for Born.
Az. Ulrik.
BERÄTTELSER FRÅN SJUKVÅRDSANSTALTER. 29
Beretning om det kgl. Frederiks Hospital samt den kgl. Födsels- og
Plejestiftelse for Året 1895—96. Köbenhavn 1896. 130 S.
Frederiks Hospital. Sängeantal: 364. Den förste April 1895
fandtes i Hospitalet 339 Patienter; i Årets Löb tilkom 2386, ud-
skreves 2127, döde 264; tilbage ved Årets Udgang (31 Mars 1896)
334. — Samlede Antal Forplejningsdage 114 844; störst Belågning
den 3 og 9 Maj 1895: 360, lavest den 17 Avg. 1895: 224 Patienter.
— Med. Afd. A1): 747 Patienter, 77 döde. — Med. Afd. B: 712
Patienter, 91 döde. — Kirurg. Afd. C: 861 Patienter, 50 döde; 480
Operationer med 35 Dödsfald; 112 Kloroformnarkoser, 256 Kloroform-
äternarkoser, 3 Aternarkoser. — Kirurg. Afd. D: 461 Patienter, 25
döde; 266 Operationer med 7 döde; 183 Aternarkoser. — På Hospi-
talets Konsultationsstue behandledes 6 121 Patienter.
Födsels- og Plejestiftelsen. I Årets Löb indkom 1653 Kvinder,
af hvilke 34 udgik uden at föde; 797 behandledes i Stiftelsens egne
Lokaler, 897 i Filialerne. I Fölge Overakkuchörens Beretning (der
angår Kalenderåret 1895) födte i dette Ar 1623 (20 Tvillinge-, 1
Trillingefödsel); 1561 levendefödte Börn, 84 dödfödte (Aborter ind-
befattede). Af de födte vare 1172 fuldbårne, 473 ufuldbårne. Der
forekom 231 Tilfålde af Puerperalfeber; den puerperale Morbilitet var
godt 14 %. 5 Dödsfald af Barselfeber indtraf, 4 i Stiftelsens Loka-
ler, 1 efter Flytning til Hospital; den puerperale Mortalitet var 3,1
pro Mille.
Az. Ulrik.
J. C. GERNER: Skrofulöse Börns Ophold I Snogebæk 1896. Ugeskr. f.
Lager, R. 5, Bd 8, S. 1159.
I Årets Löb sendtes af Köbenhavns Magistrat 74 Börn til Sno-
gebæk, af hvilke 65 vare skrofulöse, 9 Rekonvalescenter efter andre
Sygdomme. Badene begyndte de förste Dage af Juli Måned og fort-
sattes over Midten af September. Börnene tiltoge gennemsnitlig 5,36
Pund i Vågt eller med 11,75 % af deres Legemsvägt; Vigtforógelsen
var störst for Rekonvalescenter over 9 År (gennemsnitlig 15,06 %),
mindst for Rekonvalescenter under 9 År (gennemsnitlig 9,49 %). Pi-
gerne tog mere til end Drengene indenfor samme Aldersklasse, selv
om de ved Ankomsten viste nogenlunde samme Vägtforhold; dette
galdt så vel i Alderen over som under 9 År.
Az. Ulrik.
CARL von HEIDIKEN: Från barnbördshuset i Åbo, ärsberättelse för
1895. Finska låkaresållsk. handl. 1896, s. 635.
Under året intogos 294 parturientes.
Förloppet efter förlossningen var följande: hos 94,5 % normalt
puerperium, hos 5,5 puerperala (septiska?) affektioner. Mortaliteten
i sin helhet 1,03 %, dåraf dock ett dödsfall i lungtuberkulos och ett i
pyelit; afdrages dessa, år mortaliteten 0,34 %.
1) De fölgende Lägeberetninger gålde Kalenderäret 1895.
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
50 gynekologiska operationer hafva förut utförts, alla med lycklig
utgång. Törngren.
Militär hälsovård: Epw. EDHOLM: Nekrolog öfver CARL Mac-
NUS ÅPPELBERG. — I. KJELLBERG: Svensk bevåringsstatistik. — H.
BuicH Horst: Det norske Sanitetets Uddannelse. — 1. KJELLBERG:
Akuta infektionssjukdomar bland svenska garnisonerade land- och sjótrupper
1861—1892. — HJ. ÅKERHJELM: Sjukbårarnes verksamhet under strid. —
Om belysningsvagnar. — E. NILSSON: Armeerna och koleran. — TH.
HELLSTRÖM: En difteriepidemi vid Svea lifgarde i Stockholm under vin-
tern och våren 1895. — A. QVENNERSTEDT: Anteckningar om sjukvården
under 1808—09 års finska krig. — A. QVENNERSTEDT: D:o d:o. — C.
Först: Från krigsåret 1813. — T. SJÖGREN: Sjuklighet och dödlighet
inom Stockholms garnison 1876—1892. — F. NETZLER: Reseanteckningar
från Italien. — F. NETZLER: Reseanteckninger från Frankrike. Om de
franska militárlikarnes utbildning och ställning. — K. SETH: Resebref. —
K. SETH: Resebref från Wien. — K. SETH: Resebref från Paris. — K.
SETH: Reseanteckningar. — I. KJELLBERG: Resebref från Gibraltar, om-
bord å korvetten Balder.
EDW. EDHOLM: Nekrolog öfver Carl Magnus Appelberg. Tidskr.
i militår hålsovård 1896, s. 179.
Skildrar den nyss aflidnes stora förtjänster som militärläkare, kom-
munalman och enskild personlighet. »Till militärläkare var APPEL-
BERG klipt och skuren, kunnig som låkare och kirurg, vål hemmastadd
i tjänstens alla detaljer, flink, oöm, villig och punktlig samt i hög grad
utbållig. I fålt skulle han hafva varit en militårlåkaretyp, såsom han
var det i fred.»
Ernst Boman.
I. KJELLBERG: Svensk beväringsstatistik. Tidskr. i militär hälsovård
1896, s. 345.
Efter en historik öfver reglementen, förordningar och cirkulår an-
gående allmänna värnplikten från dess första införande år 1812 till nu
varande tid uppstålles ett diagram öfver de värnpliktiges approbations-
procent åren 1851—1895 samt några statistiska tabeller öfver approba-
tions- och kassationsprocenten jämte när- och frånvarande vid låkare-
besiktningarna under de tre sednaste decennierna. Den ganska stora
och hastiga våxlingen i kassationsprocenten söker förf. förklara dels
genom anställandet af militärläkare i stället för civilläkare vid inskrif-
ningsförråttningarna, dels genom tillåmpningen af mera detaljerade kas-
sationsformulär och dels å andra sidan genom den tilltagande utvan-
dringen och den utsträckta vapenöfningstiden m. m.
Ernst Boman.
MILITÄR HÄLSOVÅRD. 31
H. BLICH HOLST: Det norske Sanitetets Uddannelse. Tidskr. i militär
hålsovård 1896, s. 27.
Denna uppsats år en fortsättning af >Oversigt over den norske
Sanitetsorganisation» af 1888 utaf HJ. LINDBOE, indtagen i tidskriften
år 1889, och innehåller först de föråndringar, som organisationen har
undergátt sedan denna tid. Därefter skildras sanitetets utbildning,
såväl hvad beträffar officerarne, underbefålet och de menige.
Ernst Boman.
I. KJELLBERG: Akuta infektionssjukdomar bland svenska garnisone-
eer? land- och sjötrupper 1861—1892. Tidskr. i militär hälsovård 1896,
sid. .
I en tabell, innefattande nåmnda tidrymd, angifves árliga antalet
sjuka i de vanliga infektionssjukdomarna, hvaraf framgár, att en minsk-
ning egt rum under de sista åren i antalet smittkoppor, tyfoid och
fläcktyfus samt i synnerhet frossa, men däremot en ökning af difteri,
skarlakansfeber och mässling.
Ernst Boman.
HJ. ÅKER HJELM: Sjukbärarnes verksamhet under strid. Tidskr. i mil.
hälsovärd 1896, s. 172.
Förf. kritiserar bestämmelsen, att sjukvärdsmanskapet skall upp-
träda i stridslinien för att därifrån bortföra de sårade samt visar, att
sjukbärarna härigenom i första hand blifva ett mål för fiendens kulor
och onödigt uppoffras.
Ernst Boman.
Om belysningsvagnar. Tidskr. i militår hålsovård 1896, s. 382.
Innebåller en beskrifning å en belysningsvagn, försedd med DE
LAVALs turbindynamo, hvarmed försök utförts å hår varande Garnisons-
sjukhus gård i ändamål att utröna det elektriska ljusets användbarhet
i fält, särskildt för uppsökande af sårade eller döde ute på marken,
äfvensom för signalering eller telegrafering nattetid.
Ernst Boman.
E. NILSSON: Arméerna och koleran. Tidskr. i militär hälsovård 1896, s. 1.
Efter omnämnandet af koleran i Hamburg 1892 och de däremot
vidtagna åtgärderna, särskildt vid garnisonen i Eimsbiittel, framställer
forf. med hänsyn till en hotande kolera det spörgsmålet: »hvad kunna
vi själfva företaga med afseende på vår egen armé»? Innan han be-
svarar denna fråga anfår han några spridda drag ur vår kolerahistoria,
såvidt den berör armén, samt sammanfattar sedan sina förslagsfordringar
i 6 punkter, nämligen: om planläggning i förväg, om anordnande af
en isoleringslokal vid hvarje garnison, om bakteriologisk undersökning,
om öfvad desinfektionspersonal, om föreskrifter angående de första
misstänkta sjukdomsfallen och om föreskrifter äfven för öfriga åtgärder,
såsom desinfektion m. m.
Ernst Boman.
32 NORD. MED. ABK., 1897, Nir 11. — LITERATUR.
TH. HELLSTRÖM: En o de dr vid Svea lifgarde i Stockholm
under vintern och våren 1895. Tidskr. i militär hälsovård 1896, s. 143.
Innehåller en redogörelse för de verksamma och genomgripande
åtgörandena i afseende på bakteriologisk undersökning och isolering af
manskapet, som blefvo nödvändiga genom den under ofvau nämnda
tid upptrådande, vidtomfattande difteriepidemien vid Svea lifgarde.
Ernst Boman.
A. QVENNERSTEDT: Anteckningar om sjukvården under 1808—09 års
finska krig. Tidskr. i militär hälsovård 1896, s. 121.
Med hufvudsaklig ledning af fältläkaren DAHLGRENS afskrifter af
rapporter, memorialer m. fl. tjänstehandlingar, gifver förf. en skildring
af bristerna under 1808—09 års krig uti hårens låkarepersonal och
medicinalutrustuing samt truppernas beklädnad och proviantering m. m.
Af skildringen framgår med sorglig tydlighet, hvilka förfårliga försum-
melser vederbörande låtit komma sig till last i afseende på hårens
sjukvård och utspisning m.m. Endast på en enda artikel rådde öfver-
flåd — bränvin, som den tiden äfven af framstående män och läkare
ansågs som ett nödvåndigt hålso- och låkemedel, ja till och med såsom
ett skyddsmedel mot smittosamma sjukdomar.
Ernst Boman.
A. QVENNERSTEDT: Anteckningar om sjukvården under 1808—09 års
finska krig. Tidskr. i militär hälsovård 1896, s. 249.
En fortsättning af hår ofvan refererade artikel. Omnämner huf-
vudsakligen de höggradiga missförhällandena å arméns sjukhus: brist
på utrymme, föda, låkare och medikamenter! Det vålbekanta uttrycket
om en »hår, som frös och svalt», bestyrkes vara icke blott en poetisk
bild, utan hafva haft sin fulla motsvarighet i verkligheten.
Ernst Boman.
C. FÖRST: Från krigsåret 1818. Tidskr. i militär hälsovård 1896, s. 362.
I ett bref från bataljonsläkaren P. J. BERGELIN till professor A.
H. FLORMAN lemnas en del intressanta upplysningar om förhållanden
och personer i Tyskland under det mårkliga »anno tretton». Såsom
bilaga medföljer ännu ett bref, nämligen från öfverfältläkaren WELT-
ZIN till samme prof. FLORMAN, skildrande svenska arméns i Tyskland
sanitära förhållanden.
Ernst Boman.
T. SJÖGREN: Sjuklighet och dödlighet inom Stockholms garnison
1876—1892. Tidskr. i militär hälsovård 1896, s. 37
Under åren 1876—1885 hafva 73,13 % och under åren 1886—
1892 57,69 % af truppförbandens samfälda styrka varit sjukskrifna.
Dödsfallen utgjorde under förra perioden i medeltal 37,8 årligen eller
9,9 pro mille och under den sednare 24,9 årligen eller 5,9 pro mille.
Ernst Boman.
MILITÄR HÄLSOVÅRD. 33
F. NETZLER: Beseanteckningar från Italien. Tidskr. i militär hälsovård
1896, s. 53.
Innehålla en skildring af sanitetstruppernas i Italien stållning och
utbildning samt en beskrifning å militärsjukhusen i Florens och Verona.
Ernst Boman.
F. NETZLER: Beseanteckningar från Frankrike. Om de franska mi-
litärläkarnes utbildning och ställning. Tidskr. i militär hälsovård
1896, s. 174.
Efter genomgången förberedande militårlåkareskola i Lyon under
3) år och aflagd med. doktorsexamen får den unge militärläkaren ytter-
ligare genomgå en kurs på 8 månader vid l’ecole d'application de
medicine et de pharmacie militaires, hvarest förelåsningar hållas öfver
fältepidemier, militärhygien, tillämpad kemi, fältkirurgi, ráttsmedicin,
militär lagfarenhet, administration och ambulanstjånst samt bakteriologi.
Ernst Boman.
K. SETH: Resebref. Tidskr. i militär hälsovård 1896, a. 38.
Förf. omnämner sina intryck under vistelsen i Berlin, hvarunder
han genomgick »Fortbildungskursus får Militårårzte» samt de militåra
etablissementen och sjukhusen samt proviantamten i Berlin och Pots-
dam. Soldatportionerna och beklädnaden beskrifvas fullständigt. Där-
efter skildras tvänne militärmedicinska fester, den ena med anledning
af Friedrich-Wilbelm-institutets hundraárs-jubileum och den andra föl-
jande dag, en s. k. »Feldkommers» hos Kroll, gifven af de studerande
vid de militärmedicinska undervisningsanstalterna.
Ernst Boman.
K. SETH: Resebref från Wien. Tidskr. i militär hälsovård 1896, s. 158.
Efter en beskrifning å 4:de gardesregementets kasern i Berlin
omnåmner förf. åtskilliga militårmedicinska förhållanden i Dresden samt
genomgår dårefter österrikiska arméns beklådnad och förplågning.
Ernst Boman.
K. SETH: Resebref från Paris. Tidskr. i militär hälsovård 1896, s. 264.
Efter en kort beskrifning på sin resa genom Italien och Schweitz
skildrar förf. den franska arméns proviantering och beklådnad samt den
i Frankrike gångse behandlingen af de veneriska sjukdomarna.
Ernst Boman.
K. SETH: Beseanteckningar. Tidskr. i militär hälsovård 1896, s. 373.
Såsom afslutning af sina från Berlin, Wien och Paris insånda
resebref lemnar forf. några sammanställningar och erfarenhetsrön. An-
gående utspisningen finner förf. vår armés stålla sig synnerligen för-
monlig vid jåmförelse med fråmmande portionsstater. I afseende på
beklådnaden synes det svårt inom alla länder att förena det praktiska
med det prydliga. Den nya pickelhufvan med aluminiumbeslag och
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
34 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 11. — LITERATUR.
tyskarnes omsorg om skobeklådnaden (133 modeller!) lofordas. Anti-
septik och aseptik strida om herraväldet, dock anses såväl i Tyskland
som Frankrike det antiseptiska förfaringssättet vara det bästa för fält-
bruk. Förf. afslutar sina rescanteckningar med en jämförande skildring
af de veneriska sjukdomarnas olika behandling i Tyskland, Österrike
och Frankrike.
Ernst Boman.
I. KJELLBERG: Resebref från Gibraltar, ombord å korvetten Balder.
Tidskr. i militår hålsovård 1896, s. 386.
Under vistelsen i Portsmouth besåg förf. dockorna, stationens
exercis- och skjutskola samt marinsjukhuset. Den engelske sjömannens
skeppsportion omnåmnes: »jack is the best fed sailor in the world».
Efter 8 dagars uppehåll å Kanarieöarna, hvilkas för bröstsjuka låmp-
liga klimat föranledt aulåggandet af flere sanatorier, afgick Balder vis
Gibraltar till Konstantinopel.
Ernst Boman.
Stookholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 12.
Comptes-rendus des traités
publiées au
Tome XXIX.
Année 1896. N° 18.
H KÖSTER: Sur la dermatomyitis primaire aigüe et chronique.
Après un aperçu des cas publiés jusqu'ici, l’auteur rend compte
d'un cas qu'il a lui-même observé. Une dame de 36 ans, mère d’en-
fants sains, ressentit, après un surmenage mental, des ‘douleurs in-
tenses aux cuisses; les jambes enflérent, et bientöt les deux bras le
firent & leur tour pendant des douleurs continues. Les mois Suivants,
l’état s’améliora et empira alternativement 3 ou 4 fois, mais un an
apres l'apparition des symptômes, survint un empirement définitif.
A l’époque de l'exploration, la malade souffrait d’une transpiration
abondante, sans fièvre, de douleurs violentes au dos, à la nuque et
aux bras, tant à l'état de repos que lorsqu’ elle était en mouvement.
Elle avait une sensation intense de tension et de chaleur au visage et
aux parties enflées, et se plaignait de douleurs å la déglutition. Le
visage était boursoufflé, les paupières formaient de grands bourrelets,
et la peau en était de couleur cramoisie, tandis que le reste de la
face était resté påle. Même les lèvres étaient enflées. Les mouve-
ments du visage libres, mais la pression y provoquait une vive dou-
leur. La muqueuse du pharynx rougie. Sensibilité et oedème sur
toute la partie supérieure du dos ainsi qu'au côté externe des bras;
la peau y est pâle, les muscles y sont fermes à la palpation. Les
autres muscles du dos endoloris mais non enflés. Eczéma sec sur
le dos de mains. Les mouvements des bras sans force. La malade
ne peut pas se tenir assise droite, et il lui est impossible de sou-
lever la tête de dessus l'oreiller. Il survint successivement des dou-
leurs et de Poedéme dans la totalité des bras et des jambes, d’abord
sur le côté des extenseurs, puis sur celui des flexeurs. Les muscles
intercostaux et les abdominaux s'endolorirent, la langue enfla et devint
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 12. — COMPTES-RENDUS
comme pelée. Vint ensuite la dyspuée, la nourriture était avalée de
travers, et la malade mourut de pneumonie. Fièvre les derniers j jours;
précédemment, état parfaitement afébrile; pas d'éruptions ailleurs qu'aux
points indiqués; la rate ne fut jamais enflée, l'urine toujours libre d’al-
bumine. La sensibilité partout normale. L’autopsie fit découvrir la
présence d'une bronchopneumonie; oedéme intense å peu près sur toute
l'étendue du tissu lamineux de l'hypoderme; les muscles étaient påles,
mais fermes; les pectoraux seuls atrophiés. L'exploration microsco-
pique démontra, dans tous les muscles, qui y furent soumis, des altéra-
tions variables toutefois en intensité et en extensité dans les diverses
fibres musculaires. Tantôt la striure transversale seule était indistincte,
tantôt elle avait fait place à une striure longitudinale à fibres fines.
Ailleurs, toute striure faisait défaut, et les fibres musculaires étaient
ou hyalines, ou aussi finement ou grossièrement granulées. Les noyaux
n'avaient pas augmenté, et il ne fut pas rencontré de vacuoles. Dans
tous les muscles soumis à l'examen, même ceux du coeur, où les fibres
musculaires étaient normales, il fut découvert en outre une dilatation
des capillaires, qui étaient remplis de corpuscules sanguins arrangés
en forme de collier de perles. En outre, par places, des amas de
leucocythes. Les muscles intercostaux et la musculature du pharynx
offraient toutefois les altérations les plus considérables. Les nerfs
étaient normaux. On n’y put découvrir ni microbes, ni les grégarins.
L'auteur donne ensuite un aperçu d'ensemble de la maladie. Il
fait ressortir la grande variabilité des divers symptômes suivant les cas,
dans lesquels tantôt l’un tantôt l’autre peuvent manquer. Ni le coeur,
ni le diaphragme ou les muscles optiques ne sont toujours épargnés,
et la tuméfaction de la rate est tout aussi peu constante. Or l’on sait
que tous ces symptômes furent d'abord considérés comme caracté-
ristiques.
En ce qui concerne la marche de la maladie, Mr KOSTER pense
qu il est possible de distinguer entre les cas aigus, subaigus et chro-
niques. Au point de vue de l'étiologie, il estime qu 'il y a lieu de
distinguer nettement entre les dermatomyitis primaires et les secon-
daires, ces dernières se présentant sous l’image d'une sepsis, avec des
suppurations dans Îles muscles, et étant produites par des microbes
dont il est facile de tracer la présence. Å l'égard des dermatomyitis
primaires, l’auteur croit pouvoir leur attribuer une étiologie multiple,
c.-à-d. soit une infection provoquant médiatement l'image symptoma-
tique par la production de toxines, soit aussi une intoxication. Mr
KÖSTER émet en terminant l'hypothèse que le premier tissu attaqué
est le système vasculaire. En faveur de cette hypothèse sembleraient
militer la dilatation considérable des vaisseaux observée dans plusieurs
cas, et par dessus tout la circonstance que cette dilatation des capil-
laires les plus fins se présente non-seulement dans les faisceaux ınuscu-
laires où il est facile de tracer l'altération des fibres, mais aussi dans
les muscles avec fibres parfaitement normales, comme p. ex. le coeur
dans le cas de Mr KÖSTER. Les autres symptômes se développeraient
en ce cas comme une suite des altérations vasculaires, qui peuvent indu-
bitablement donner naissance tant à l’oedème qu'aux altérations de la
DES TRAITÉS Nos 18, 7 et 9. 8
peau, et il n'est pas impossible non plus que les altérations muscu-
laires ne soient aussi la conséquence de celles des vaisseaux.
L'auteur termine par un court résumé des cas observés jusqu'ivi.
No 7,
E. SCHMIEGELOW: Cancer du larynx, diagnostic et traitement.
Depuis 1884, l’auteur a observé en tout 34 cas de cancer la-
ryngien, 21 sur des hommes et 13 sur des femmes. Dans 17 cas
(six hommes et onze femmes), la tumeur était extralaryngienne. Il ne
s'occupe dans son mémoire que des formes endolaryngiennes, ou le
carcinome envahit l'intérieur du larynx. La moitié des cas, soit 17,
dont quinze hommes et deux femmes, relèvent de cette catégorie. La
tumeur siège le plus souvent sur les cordes vocales vraies (9 fois).
Pour traiter avec succès le cancer laryngé, il est essentiel de diagnos-
tiquer la maladie dès le début. Quand un individu bien portant, âgé
de plus de 40 ans, devient enroué, il ne fant pas s'attarder aux badi-
geonnages avec des crayons, des inhalations ou des épithèmes, mais
soumettre le malade à un examen laryngoscopique détaillé et judicieux.
Si l’enrouement est alors attribué å une infiltration profonde de l’une
des cordes vocales, et si la motilité de la corde affectée est de beau-
coup inférieure à celle de la corde saine, la nature de la maladie est
très suspecte. S'il est possible de retirer un fragment de la tumenr
pour l'examiner au microscope, on s'assurera d'une manière décisive
si le morceau enlevé provenait des parties centrales de la tumeur.
Lorsque le siège de l'affection rend l'extraction impossible, on est
autorisé à pratiquer une thyréotomie exploratrice, afin de choisir avec
certitude la méthode de traitement à employer pour réussir. Il vaut
mieux, en effet, risquer une thyréotomie dans les cas douteux, même
si l’on a affaire à une tumeur bénigne, que de restreindre l’incision
exploratrice aux cas de tumeurs malignes, et de laisser passer ainsi le
moment propice au traitement radical.
Dans l'examen des résultats des divers modes de traitement em-
ployés chez les dix-sept malades atteints de cancer, l’auteur laisse
d’abord de côté 5 cas dont le sort lui est inconnu.
Sur les doure autres malades opérés, quatre ont été seulement
examinés par l’auteur au point de vue diagnostique, tandis qu'ils ont
été soignés par des confrères. Les huit malades restants ont été
opérés par lui seul (7 cas) ou par son ami Mr le professeur SYLV.
SAXTORPH (1 cas).
Dans un cas, où il s'agissait d'un vieillard de 72 ans, le traitement
consista dans l’exstirpation endolaryngienne de la corde vocale infiltrée
par un cancer. Une récidive indiqua plus tard la trachéotomie.
Dans les 7 autres cas, on employa soit la thyréotomie avec exci-
sion des seules parties molles, soit la résection par excision partielle,
mais jamais l'exstirpation totale. Les résultats opératoires furent lcs
suivants:
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 12. — COMPTES-RENDUS
Cas. Guérison. Mort.
Thyréotomie avec ablation des seules parties molles 5 4 1
Résection partielle du larynx. . . . . . . .2 2 —
7 6 1
6 malades survécurent par conséquent à l'opération, mais l'un
d'eux succomba quatre mois après à une récidive.
De meilleurs effets furent obtenus chez le malade No 2, qui mourut
d'un cancer de l'estomac dix mois plus tard; aucune récidive laryn-
gienne. Les résultats furent encore plus satisfaisants par rapport á un
officier âgé de 62 ans, chez lequel, après une thyréotomie et l'excision
de la corde vocale droite, on n’a pas observé de récidive depuis
quatre ans.
Les trois derniers malades sont tous bien portants; mais comme
l'opération est récente, il est impossible de juger du résultat final du
traitement.
Peu de parties du corps renferment, comme le larynx, des cancers
localisés durant aussi longtemps, et rarement la cure radicale est cou-
ronnée de succès comme pour le larynx, quand on reconnaît l'affec-
tion å temps.. Pour élucider ce dernier point, il faut manier avec
soin le laryngoscope; car on n'oubliera jamais que la raucité est sou-
vent le seul symptóme d'un cancer laryngé au début. Tandis qu'autre-
fois l’extirpation totale était à peu près l’unique procédé employé,
elle a perdu de plus en plus du terrain comparativement å la méthode
conservatrice, et l’on a acquis la certitude que par ce moyen on atteint
la guérison du cancer d'une façon sûre quand on le soigne à la période
initiale.
No 8.
S. HYBBINETTE: Sur la possibilité de constater la présence de la
tyrosine par la sublimation.
Un mémoire de Mr le Dr ULRICH (Nord. med. ark., 1896, No 11)
a amené l’auteur à faire des expériences sur la possibilité de sublimer
la tyrosine. Les données contenues dans la littérature et ses propres
recherches l'ont conduit au résultat que cette sublimation est impos-
sible sans dissolution.
Contrairement à l'opinion de Mr ULRICH, qui a cru pouvoir dé-
montrer par la sublimation la présence de la tyrosine dans l'urine,
Mr HYBBINETTE estime que cette preuve est encore à faire, et que la
méthode d'exploration de Mr ULRICH a då fourvoyer celui-ci. La
tyrosine ne se laisse pas sublimer, et le sublimé reçu de l'urine n'est
pas de la tyrosine. Les cristaux obtenus par Mr ULRICH, et dans
lesquels il a cru voir ce corps, étaient tout autre chose, et les réactions
de couleur données par le sublimé, sont dues à d'autres dérivés mono-
hydroxylés de la benzine, qui peuvent étre tirés normalement de l’urine,
mais qui ne fournissent pas la moindre preuve de la présence de la
tyrosine dans ce liquide.
DES TRAITÉS Nos 18, 7 et 9. 5
No 9.
C.-A. LJUNGGREN: Vessie surnuméraire, avec rétention d’urine.
Le cas de l’auteur est en résumé le suivant:
Un jeune gargon de 12 ans, qui avait joui auparavant d’une par-
faite sante, ressentit subitement, il y a 3 ans, une douleur spasmodique
intense dans abdomen, laquelle dura environ 2 heures. Des attaques
pareilles se répétèrent ensuite en augmentant de fréquence et d'intensité.
Elles étaient souvent accompagnées de vomissements. On constatait,
pendant les attaques, au point occupé par la vessie, la présence d'une
tumeur élastique de la grosseur d'une tête d’enfant, qui disparaissait
immédiatement après l'accès. A l'introduction d'un cathéter dans la
vessie, l'urine sortait sans que la tumeur abdominale en subit de dimi-
pution. Le malade n'avait jamais souffert d’incontinence d'urine, et il
n'existait pas de phimosis.
Les douleurs du malade firent procéder à la laparotomie. On
constata alors la présence d'une tumeur élastique fluctuante solidement
fixée dans le petit bassin, située dans la ligne médiane, et montant
presque jusqu 'å Pombilic.
A l’aide d’un cathéter introduit duns l’urètbre, il fut injecté une
solution d'acide borique, qui fit paraître la vessie normale devant la
tumeur. Cette vessie présentait à peu près les dimensions ordinaires.
On pratiqua ensuite l’incision de la tumeur, ce qui provoqua l'écoulement
d'une forte quantité d'urine. Les parois de la tumeur se composaient
d'une couche séreuse extérieure, d'une mince couche musculaire mé-
diane, et d'une couche intérieure muqueuse. On établit une fistule
abdominale, et depuis ce moment le malade se déchargea de son urine
aussi bien par cette fistule que par la voie normale. La mesure de la
quantité d'urine fit constater qu'il en sortait autant par la fistule ab-
dominale que par l'urèthre. En remplissant aussi fortement que pos-
sible la vessie postérieure d'un liquide coloré, il fut impossible de
faire sortir ce liquide aussi peu par Vurétbre que dans la vessie
normale.
Au bout de quelque temps, on établit une anastomose entre les
deux vessies, et la fistule abdominale fut fermée. A cette occa-
sion, pendant laquelle les deux vessies étaient ouvertes, on put con-
stater qu'il n'existait aucune communication entre elles, que 1 uréthére
de gauche, qui était de la largeur normale, communiquait par une
fissure avec le fond de la partie latérale inférieure de Ja vessie posté-
rieure, et que celle-ci se terminait par une prolongation infundibili-
forme sous la vessie normale, sans qu'il fåt possible d'en sonder le
conduit excréteur. Le malade guérit après l'opération, et s’est parfaite-
ment bien porté depuis lors.
Mr LJUNGGREN essaie ensuite d “expliquer ce cas intéressant; re-
cherchant la manière dont cette vessie postérieure a pu se former, il
rend compte des différentes formations EES qui méritent d’être
considérées dans ce cas.
6 NORD. MED. ARK.. 1897, Nir 12. — COMPTES-RENDUS.
Suivant Mr LJUNGGREN, l’anomalie ne saurait être regardée
comme un diverticule de la vessie, par le fait que la vessie posté-
rieure n'avait aucune communication avec la vessie proprement dite,
et par la circonstance que l’un des urétères s’y terminait.
L'auteur rejette également l’idée qu’elle provint de la dilatation
en poche d'un urétère å issue anormale, d’abord par la raison que
tous les cas de cet ordre qui ont montré ce vice de conformation étaient
toujours accompagnés de la dilatation de l’urétère dans sa totalité et
d'hydronéphrose, ce qui manquait ici, ensuite par le fait que l’urétère
ne débouchait pas au sommet de la vessie, mais dans sa partie latérale
postéro-inférieure.
Une anomalie de formation consistant en une vessie double formée
d'une moitié autérieure et d'une moitié postérieure, avec issue de la
partie postérieure dans la partie postérieure de l'uréthre, peut, selon
Mr LJUNGGREN, parfaitement expliquer les conditions anatomiques de
méme que l’image clinique de son cas.
Une division pareille de la vessie en une partie postérieure et en
une partie antérieure est extrémement rare, — il n'en a été commu-
niqué qu'un cas, par PÉAN, et dans ce cas, la vessie postérieure n’était
pas totalement séparée de l'antérieure, et il n'y débouchait pas non
plus d’urétère —, de sorte que l’auteur n'ose pas se prononcer sur ce
mode de formation, d’autant moins que l’on peut, selon lui, se figurer
une autre origine propre á fournir l'explication de l'anatomie et de
la clinique du cas. Il admet en effet la possibilité de la formation
de la vessie postérieure par des restes persistants des conduits de
Müller, qui se seront développés en un grand kyste derrière la vessie,
dans lequel l'urétére gauche aura débouché par anomalie. L’auteur
cite à l'appui de cette hypothèse de nombreux cas de la littérature,
montrant que les conduits de Müller peuvent se développer chez
l’homme non-seulement en un vagin et en un utérus complets, mais
encore en formations plus ou moins infundibiliformes débouchant dans le
sinus de la prostate. Mr LJUNGGREN cite en outre un certain nombre
de cas montrant que l'urétére peut déboucher anomalement dans l’ap-
pareil de Müller.
L'auteur croit devoir laisser indécise la question de savoir en pré-
sence de laquelle de ces deux possibilités on se trouve ici.
Les attaques de rétention d'urine dont le malade a souffert pen-
dant les 3 dernières années, sont dues, selon Mr LJUNGGREN, à ce
que le développement de la prostate a provoqué, dans le conduit
d'écoulement de la vessie postérieure, des courbures ayant produit une
fermeture en soupape, en analogie avec ce que l’on rencontre assez
fréquemment dans les flexures de l’urétêre.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nur 13.
Experimentela undersökningar öfver desinfek-
tionen af ögats bindehinna.
Af
ALBIN DALÉN.
Amanuens vid Serafimerlasarettets ögonklinik.
Om förekomsten af bakterier å ögats bindehinna.
Då man betånker, att föroreningar af olika slag lått kunna
inkomma i ögats konjunktivalsäck, synes det redan a priori så
godt som sjålfklart, att mikroorganismer stundom förefinnas
dårstådes, men det måste dock blifva den direkta forskningen
förbehållet att lemna närmare upplysningar om dessa mikro-
organismers frekvens och betydelse.
I viss mon grundlåggande för kånnedomen om den normala
eller kroniskt katarrala bindehinnans bakterier äro Ficks!)
undersökningar. F.granskade mikroskopiskt konjunktivalsekretet
från ett större antal ögon, af hvilka somliga voro fullt friska,
andra företedde kronisk katarral konjunktivit.
I en första serie af undersökningar, som verkståldes å
gamla personer (Pfründner des Juliusspitals), funnos 49 binde-
hinnor, som visade friskt utseende; 39 af dessa innehöllo dock
bakterier. I en andra serie af likartade undersökningar, hvilka
gälde personer i yngre ålder och i annan samhållsstållning
(yngre läkare o 8. v.), alla med till det yttre normala ögon,
antråffade F. bakterier i 18 fall af 50.
Vid kronisk katarral konjunktivit (36 fall) funnos regel-
bundet bakterier, oftast i stort antal.
Såsom F. påpekar, ligger det antagandet nära till hands,
att bakterier förefunnits åtminstone i en del af de fall, dår den
1) Fick: Über Microorganismen im Conjunctivalssek. Wiesbaden 1887.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALEN.
mikroskopiska undersökningen (af ett enda preparat) gaf nega-
tift resultat. Riktigheten af detta antagande konstaterade F.
en gång genom odling.
Vid sina försök renodlade F. ur konjunktivalsekretet 6 ba-
ciller och 4 kocker, hvilka han noggrant beskrifver.
Redan tidigare hade GrrrorD!) lemnat några kortfattade
uppgifter om en del bakterier, som han antråffat i friska ögon.
GIFFORDs undersökningar gälde emellertid närmast conjunctivitis
eczematosa, men för att kunna afgöra, huruvida någon af de
vid denna sjukdom funna mikroorganismerna vore för sjukdomen
specifik, måste han göra jämförelse med normala förhållanden.
Han återfann dårvid hos friska ögon de flesta af de bakterier,
som han förut renodlat från ögon med conjunctivitis eczematosa.
På ungefår samma sått ledde sökandet efter trakomets
smittämne till ökad kännedom om den normala bindehinnans
bakteriehalt. I nu antydda syfte gjorde PETREsco?) och Kovu-
CHERSKI®) bakteriologiska undersökningar dels å friska och dels
å trakomatösa ögon. Bådadera funno ofta mikroorganismer
äfven å normala bindehinnor.
År 1889 publicerade GoMBERT*) en utförlig studie öfver
den normala bindehinnans bakteriehalt under olika förhållanden
(vid olika årstider, i olika omgifning o. 8. v.). G. beskrifver nog-
grant 12 bakteriearter, som oftast anträffats vid hans under-
sökningar.
Åfven från senare år föreligger en mångd arbeten, som
lemna upplysningar om konjunktivalsåckens bakteriehalt. Åt-
skilliga af dessa arbeten afse nårmast att experimentelt belysa
frågan om konjunktivalsåckens desinfektion vid ögonoperationer
och komma i annat sammanhang att längre fram omnämnas.
Bland de öfriga má anföras LacHow1cz'5) och GELPKES®)
undersökningar.
1) GIFFORD: Über das Vorkommen von Mikroorganismen bei Conjunctivitis ecze-
matosa und anderen Zuständen der Bindehaut und Cornea. Archiv für Au-
genheilkunde 1886, bd XVI, s. 197.
2) PETRESCO: Recherches sur la nature microbienne des granulations. Archives
d’ophthalmologie 1888, maj—juni, s. 277.
3) Anförd efter GOMBERT, 8. n.
#) GOMBERT: Recherches expérimentales sur les microbes des conjontives à l’état
normal. Thèse, Montpellier 1889.
5) LacHowicz: Über die Bacterien im Conjunctivalsack des gesunden Auges.
Archiv für Augenheilkunde 1895, bd XXX, s. 256.
5) GELPKE: Der acute epidemische Schwellungskatarrh und sein Erreger (Bacillus
septatus). v. GRÆFEs Archiv für Ophthalmologie 1896, bd XLII, IV, s. 97.
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 3
Då en utförligare redogörelse skulle taga alt för stor plats,
vill jag hår endast i korthet påpeka några af de viktigaste slut-
satserna, som kunna dragas af de hittils gjorda undersöknin-
garna öfver konjunktivalsåckens bakteriehalt.
Den normala bindehinnan innesluter ofta!) bakterier, ehuru
antalet sådana i regeln år tåmligen litet, (Fick, GOMBERT,
V. GENDEREN STORT,?) m. fl.).
Sannolikt kunna alla arter, som förefinnas i luften, nägon
gång — åtminstone tillfälligtvis — anträffas å bindehinnan, men
vissa arter — antagligen olika vid olika tider och pä olika
orter — päträffas mera konstant och kunna betraktas som binde-
hinnans sá att säga habituela invånare (GomBERT,*) BacH,?) m. fl.).
Mänga bland de funna arterna kunna föröka sig å binde-
hinnan (Fick.5) m. fl). Det förnämsta hindret för deras till-
våxt ligger i blinkningen och tårafsöndringen, i det bakterierna
med tårströmmen nedföras i näsan (WIDMARK, 5) v. GENDEREN
STORT, 7) m. fl.)
Möjligen verka tårarna hårvid icke blott mekaniskt bort-
spolande, utan äfven kemiskt (antiseptiskt) (BERNHEIM,®) m. fl.).
Vid kroniska konjunktiviter träffas bakterier oftare och i
större antal än under normala förhållanden (Fick,?) m. fl.)
Viktigare, än hvad som nu blifvit anfördt, år emellertid ett
annat, vål konstateradt faktum, nåmligen att många bland de
1) Uppgifterna om, huru ofta den »normala» eller »friska» bindehinnan innesluter
bakterier, variera mycket. Såsom LACHOWICZ och GELPKE påpekat, turde
skiljaktigheterna till en väsentlig grad bero på, att man tagit benämningarna
»normal» och »frisk» i olika sträng bemärkelse. GELPKE själf drager för dessa
begrepp så trånga gränser, att han inom de samma egentligen endast kunnat
inpassa biudehinnor, tillhörande »barn och damer af högre stånd», och kommer
till den slutsatsen, att den »normala» bindebinnan år så godt som steril.
LACHOWICZ anger, att 31 % af friska bindehinnor inneslata mikroorganismer.
De flesta författare uppge mycket högre tal.
3) VAN GENDEREN STORT: Über die mechanische Bedeutung der natürlichen
Irrigation des Auges. Archiv fur Hygiene 1891, s. 395.
3) Anf. st., s. 105.
4) BacH: Über den Keimgehalt des Bindehautsackes, dessen natürliche und künst-
liche Beeinflussung sowie über den antiseptischen Werth der Augensalben.
v. GRÆFEs Archiv für Ophthalmologie 1894, bd XL, III, s. 132.
5) Anf. st., s. 15.
6) WIDMARK: Bakteriologiska studier öfver dakryocystit och ulcus serpens corneæ.
Nord. med. arkiv 1884, n:r 25, s.
1) Anf. st.
8) BERNHEIM: Über die Antisepsis des Bindehautsackes und die bakterienfeind-
liche Eigenschaft der Thränen. Beiträge zur Augenheilkunde 1893, VIII, s. 105.
Idéen om tårarna såsom en antiseptisk vätska har f. ö. uttalats långt tidi-
gare, enligt KNAPP redan af LISTER 1871 (se anm. sid. 7).
9) Anf. st., s. 16.
4 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 13. — ALBIN DALEN.
funna arterna hafva patogen natur, och att man icke af binde-
hinnans utseende kan afgöra, huruvida den innesluter patogena
mikroorganismer eller ej (GOMBERT,!) WEEKS,?) m. fl.).
Bland mera allmänt kända patogena bakterier, som päträf-
fats å normala eller kroniskt katarrala bindehinnor, må nåm-
nas: staphylococcus pyogenes aureus och albus, streptococcus
pyogenes och diplococcus pneumoniæ (FRÆNKEL).
Mänga andra af de funna arterna hafva äfven visat patogena
egenskaper i mer eller mindre utpräglad grad.
Beträffande de nyss uppräknade mä ett par anmärkningar
göras.
Det torde vara osäkert, om den pyogena streptokocken i
virulent form anträffats å en frisk bindehinna. F1ck*) fann å
en bindehinna, som var »kroniskt katarral, men utan hvarje
retningssymptom» en streptokock, om hvars virulens emellertid
ingen uppgift lemnas. BacH*) nämner streptococcus pyogenes
bland de mikroorganismer, som han renodlat frän ögon, hvilka
antingen voro fullt friska eller visade »lätta katarrala symptom
eller hornhinneaffektioner». Den anträffades i 3 fall af omkring
100 undersökta och visade utpråglad patogenitet för kanincornea;
huruvida den härstammade från friska eller sjuka ögon, framgår
icke. Morax*) anger, att han vid sina bakteriologiska under-
sökningar haft sin uppmärksamhet särskildt riktad på den pyo-
gena streptokocken, men aldrig funnit den å en normal con-
junctiva. LacHowIcz% fann en gång »streptococcus pyogenes»
i ett friskt öga; patogeniteten pröfvades ej.
Att i fråga varande bakterie spelar hufvudrollen vid den
flegmonösa dakryocystitens uppkomst, år sedan gammalt kåndt
och ofta konstateradt (WIDMARK,?) MAzET,®) m. fl). Från
tärsäcken kan inflammationen öfvergä pá bindehinnan, så-
lunda gifvande upphof till en akut streptokock-konjunktivit
1) Anf. st., s. 108.
?) WEEKS: Bacteriologische Untersuchungen über die in der Augenheilkunde ge-
brauchten Antiseptica. Archiv für Augenheilkunde 1889, bd XIX, s. 109.
3) Anf. st., 8. 47.
4) Anf. st., 8. 136.
#) Morax: Recherches bactériologiques sur l'étiologie des conjonctivites aiguës et
sur l’asepsie dans la chirurgie oculaire. These. Paris 1894, s. 108.
6) Anf. st., s. 269.
1) Nord. med. ark., anf. st. samt: Bakteriol. studier o. s. v. Hygiea 1885, bd.
XLVII, 8. 584.
8) De l’empyème du sac lacrymal. Paris 1895.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 5
(PARINAUD!), och efter en flegmonös dakryocystit kan strepto-
coccus pyogenes stundom under flere veckor påvisas i konjunk-
tivalsåcken (Morax*).
Sjalf har jag i ett fall på en frisk conjunctiva antråffat en
icke virulent streptokock, som morfologiskt och i kultur visade
god öfverensståmmelse med den vanliga streptococcus pyogenes.
Hvad diplococcus pneumoniæ vidkommer, så hafva GUAITA?)
och GASPARINI‘) uppgifvit, att den år en af den normala binde-
hinnans vanligaste invånare (antråffad enl. GASPARINI i 8 fall
af 10). De flesta författare, som lemna uppgifter om den friska
konjunktivans bakterier. omnämna icke diplococcus pneumoniæ.
UHTHOFF och ÅXENFELD,*) som i sammanhang med sina under-
sökningar öfver ulcus serpens corneæ, hvilket numera vanligen
anses bero på den FRÆ&NKELska diplokocken, äfven egnade sin
uppmårksamhet åt dennes förekomst å den normala bindehinnan,
funno den i 30 undersökta fall endast undantagsvis (nur
vereinzelt»). BAcH®) uppger, att han i motsats till GASPARINI al-
drig från konjunktivalsåcken erhållit renkultur af den FRÆNKELska
diplokocken.
Enligt Morax”Y kan denna bakterie understundom fram kalla
akuta konjunktiviter, och själf har jag några gånger i sekretet
från akut inflammerade bindehinnor erhållit renkulturer af di-
plococcus pneumoniæ i virulent form.
Att ett öga kan innesluta så farliga gäster som staphylo-
coccus pyogenes aureus och albus utan att till det yttre afvika
från det normala, år från flere håll säkert påvisadt. Huru ofta
detta år fallet, låter sig däremot för närvarande icke nfgöra.
Sannolikt har man, såsom Morax*3) påpekar, komm it till öfver-
drifna föreställningar om den hvita pyogena stafylokockens
frekvens och betydelse, i det man med detta namn betecknat
en i konjunktivalsäcken ofta antråffad bakterie, som måhända
1) PARINAUD: Conjonctivite å streptocoques. Annales d'oenlistique 1892, CVII, s. 88.
2) Anf. st., s. 109.
3) GUAITA, de Sienne. Den FRÆNKELska diplokockens betydelse för ögnts
patologi. Kongressen i Rom 1894. Anf. efter MazET: Anf. st., s. 16
4) GASPARINI: Sui microorganismi della conjonctiva allo stato normale. Ann.
d’ott. XXII anno 1893, s. 488. Anf. efter MAZET: Anf. st., 8. 16. och NAGELS
JAHRESBERICHT 1893, s. 210.
D ÜHTHOFF u. AXENFELD: Beiträge zur pathol. Anatomie und Bakteriologie der
eiterigen Keratitis des Menschen. v. GRÆPEs Archiv 1896, bd. XLII, I, s. 86.
D BacHa: Experimentelle Untersuchungen über die Bedeutung des Pneumoniekokkus
in der Pathologie des Auges. Archiv für Augenkeilkunde 1895, bd. XXXT,s. 198.
7) Anf. st., s. 87.
D Ant st., s. 106.
6 NORD. MED. AkK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALEN.
icke år identisk med staphylococcus pyogenes albus eller i
hvarje fall år en varietet med mycket försvagad virulens (jfr s. 71).
För att hår nåmna ett par siffror må anföras, att WEEKS!) vid
undersökning af 120 barn med friska ögon uppgifver sig 3 gån-
ger hafva funnit »staphylococcus pyogenes», och att FRANKE,?)
som undersökte 56 fall med normal eller »nåstan normal» binde-
hinna, 10 gånger fann »staphylococcus pyogenes flavus eller albus»,
hvilkas patogenitet konstaterades genom inokulation i kanin-
cornea.?) FICK anträffade vid sina förut refererade undersök-
ningar staphylococcus pyogenes aureus endast en gång å en
fullt frisk bindehinna.*) MorAx säger sig aldrig hafva funnit
den pyogena stafylokocken å en normal conjunctiva.ÿ)
Uppgifterna komma i våsentlig mon att blifva beroende af,
hvilken betydelse man tillägger begreppen »frisk eller normal»,
hvilkas begränsning ingalunda år lätt att bestämdt uppdraga
(jfr anm. s. 3).
Sedan gammalt känner man, att pyogena stafylokocker
ofta anträffas vid blepharitis ciliaris.) FRANKE anmärker också,
att han i de flesta fall, där han funnit patogena mikroorganismer
på en normal eller »nästan normal» bindehinna, observerat en
lindrig blepharitis ciliaris.7)
Säkert synes vara, att såväl de båda nyss nämnda arterna
som patogena mikroorganismer i allmänhet relatift oftare på-
träffas vid kronisk katarral konjunktivit eller vid konjunktival-
hyperemi än under fullt normala förhållanden.?) FICK säger
1 fråga om staphylococcus pyogenes aureus: »Jedenfalls gehört
er also zu den häufigsten Bewohnern der leicht catarrhalischen,
vielleicht sogar der gesunden Bindehaut.?)
Afven om detta omdöme skulle tåla någon modifikation,
så är det likväl ett förhållande, som förtjänar beaktas, att de
pyogena mikroorganismerna ej sällan förekomma vid kronisk
!) WEEKS: Anf. st., s. 108.
2) FRANKE: Untersuchungen über die Desinfection des Bindehantsackes nebst
Bemerkungen zur Bacteriologie desselben. v. GRÆFES Archiv 1893, bd XXXIX,
HL». 3
3) Anf. st., s. 26.
SY Anf. st., 8. 54.
Y Anf. st. e 107.
6) WIDMARK: Bakt. stud. o. s. v., Nord. med. ark. 1884, nr 25, s. 9 samt Bakt.
stud. o. 8. v., Hygiea 1885, s. 584.
1) FRANKE: Anf. st., 8. 9.
8) FICK: Anf. st., s. 54.
9) Fick: Anf. st., s. 45.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 7
konjunktivit. Bland de patienter, som undergå ögonoperationer
af det slag, att en infektion är synnerligen att befara, exempel-
vis starroperationer, utgöres ju flertalet af äldre personer, och
bland dessa är en lätt kronisk konjunktivit mycket vanlig
(»catarrhus senilis»). *) Bland 65 starrpatienter fann WEEKS”)
10 gånger staphylococcus pyogenes. I 6 af dessa fall obser-
verades lätt konjunktivit (i 2 dakryocystit).
Om bindehinnans desinfektion med antiseptiska medel.
Vid tillämpningen af antiseptikens, respektive aseptikens
regler intager Öögonoperatören i flere hänseenden en gynsam
ställning. Operationen tager vanligen mycket kort tid, ofta
endast några ögonblick, de använda instrumenten äro i regeln
enkla och lätt rengjorda, händerna behöfva sällan komma i be-
röring med operationsfältet, ligaturer, suturer och kompresser
användas föga;?) därtill kommer, att konjunktivalsäcken i viss
grad är försedd med en naturlig dränering genom tårvågarna.*)
Men just i fråga om sjålfva operationsfåltet stålla sig dock
förhållandena icke så alldeles gynsamma. Det har förut på-
pekats, att detta icke sållan måste betraktas såsom på förhand
infekteradt. Att närvaron af patogena mikroorganismer i kon-
junktivalsåcken icke alltid leder till infektion af operations-
såret, år naturligt och har bevisats genom direkta rön, hvarvid
man funnit staphylococcus pyogenes aureus såväl före som efter
operationen. 5) % 7) Har som annorstädes torde bakteriernas
kvantitet spela en viktig rol vid sidan af deras kvalitet.
A andra sidan år det själfklart, att virulenta bakterier,
äfven om de förekomma i mindre antal, innebära en allvarsam
1) Jfr FucHs: Lehrbuch der Augenheilkunde 1894, s. 57.
3) WEEKS: Anf. st., s. 108.
3) Åtskilliga of dessa förhållanden skola redan hafva blifvit framhällna af LISTER
871, som åfven skall hafva uttalat, att konjunktivan spolades af en antiseptisk
vätska (tårarna); jfr KNAPP: Versuche über die Einwirkung von Bacterien auf
Augenoperationswunden. Archiv für Augenheilkunde 1886, bd XVI, s. 167.
4) WIDMARK: Bakteriol. studier o. s. v. Nord. med. ark. 1884, bd 25, s. 1.
5) HILDEBRANDT: Experimentelle Weiter über Antisepsis bei der Star-
operation. Beiträge zur Augenheilkunde 1893, VIII, s. 45.
6) FRANKE: Anf. st., a. 10.
7) Jfr äfven BACH: Experimentelle Untersuchungen über die Infektionsgefahr pene-
trirender Bulbusverletzungen vom inficirten Bindehautsack aus nebst sonsti
Bemerkungen zur Bakteriologie des Bindehautsackes. Archiv fir Augenheilkunde
1895, bd. XXX, s. 225. Dessa undersökningar gälla emellertid kaninen, och resul-
taten kunna ej utan vidare tillämpas på förhållandena hos människan.
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALEN.
fara för ett nyopereradt öga och en eller annan gång kunna
medföra dettas förlust. Äfven i de fall, där en påtaglig in-
fektion ej inträder, kunna bakterierna sannolikt försämra resul-
tatet af en operation. Man har åtminstone sökt påvisa ett sam-
manhang mellan konjunktivalsäckens bakterier och de komplika-
tioner — t. ex. iriter — som understundom inställa sig efter en
starroperation, hvilken i öfrigt lyckats väl. 1)
Det måste därför alltid för ögonoperatören vara ett viktigt
önskemål att säkert kunna desinfektera ögats bindehinna, men
vid realiserandet af detta mål möta vissa svårigheter. Den
mekaniska rengöringen, som inom den moderna kirurgien eröfrat
alt större plats, kan af naturliga skäl endast i ringa mon an-
vändas på ögat. De i egentlig mening antiseptiska medlen
måste begagnas i jämförelsevis svag lösning. Bland dessa medel
torde sublimatet i den af SATTLER ”) föreslagna koncentrationen
1:5000 åtnjuta största förtroendet. ë) Af öfriga må nämnas:
aqua chlori (ph. german.), Panas” lösning (kvicksilfverjodid 0,05,
alkohol 16, vatten 1000), jodtriklorid 1 : 2000, salicylsyra 1 : 400,
borsyra 3 å 4: 100.
Om alla dessa, och en mångd andra, af enskilda operatörer
angifna och förordade antiseptica torde det omdömet gålla, att
intet af dem verkar såkrare ån sublimat utan att på samma
gång medföra större olågenheter ån detta.
Sublimatet åter kan icke gårna anvåndas i starkare lösning
än den nyss angifna 1 : 5000. Redan i denna koncentration har
medlet afsevårda olågenheter (jfr sid. 52). Frågan år sålunda,
om åfven en så svag lösning kan utöfva en betryggande anti-
septisk verkan.
För ett eller annat årtionde sedan, då man i allmånhet
öfverskattade värdet af antiseptica såsom sådana, torde man
varit mest böjd att besvara denna fråga jakande. Ånnu 1887
finna vi, att ROHMER +) i en öfversikt af de i ögonläkekonsten
anvånda antiseptiska medlen såger om sublimatet: »son efficacité
est telle que, même å des doses relativement petites (0:20/1999), la
solution est encore suffisante pour éviter, d’une part, une irri-
tation nuisible sur la conjonctive et la peau environnante et,
1) HILDEBRANDT: Ant st., s. 60.
2) 15:de kongr. i Heidelberg, 1883.
3) Jfr ROHMER: De l’antisepsie en oculistique. Archives d'ophthalmologie 1887,
mars—april, s. 148
4) ROHMER: Anf. st., s. 150,
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 9
d'autre part, pour désinfecter sårement le terrain opératoire ou
suppuratif». Dock hade redan tidigare en eller annan författare
uttalat tvifvel om sublimatets pålitlighet i nu berörda hänse-
ende. Så t. ex. GIFFORD,!) som användt sublimatspolningar
vid tvånne iridektomier, utförda på ögon med normal binde-
hinna, och likväl fann mikrokocker i konjunktivalsäcken vid
förbandets aftagande. Men sannolikt kan det ofvan anförda
yttrandet anses som ett uttryck för den allmånnaste uppfatt-
ningen vid i fråga varande tid.
Redan samma årgång af archives d'ophthalmologie, hvari
ROHMERS uppsats år införd, innehåller emellertid ett meddelande
af GAYET,?) hvilket år egnadt att ställa säkerheten i annan
belysning.
G. pröfvade verkan af antiseptiska sköljningar på en mångd
starrpatienter. Han använde dels sublimat 1 : 6000, dels mättad
borsyrelösning. Det förra medlet anvåndes i 178 fall och som
det synes ytterst energiskt — någon gång ånda till 29 skölj-
ningar under loppet af några timmar. Omedelbart efter irriga-
tionen gjordes ympningar i agarrör medels en platinanål, som
infördes under öfre ögonlocket. I 139 fall visade sig agarrören
fertila, i 39 sterila.
Vid borsyresköljningarna antråffades bakterier 32 gånger
af 35. Bland de erhållna mikroorganismerna funnos sådana,
som voro patogena för kanincornea.
G. drager af sina försök bl. a. den slutsatsen, att anvånd-
ningen af antiseptica endast utöfvar ett mycket ringa inflytande
på konjunktivalsåckens bakterier och i alla håndelser ej förmår
att åvågabringa en fullständig desinfektion. ?) Efterföljande
forskningar hafva till fullo bekräftat denna slutsats, åtminstone
hvad dess senare del vidkommer.
HILDEBRANDT *) pröfvade vid en serie starroperationer des-
infektionens inverkan på det såttet, att han ympade agar- eller
gelatinarör med konjunktivalsekret dels längre eller kortare tid
fore den i sammanhang med operationen företagna desinfek-
tionen, dels vid förbandsomlåggningarna nårmast efter opera-
tionen. Af de undersökta patienterna — 11 till antalet — ledo
1) GIFFORD: Anf. st., s. 205.
D GAYET: Recherches expérimentales sur l'antisepsie et l’asepsie oculaires. Archives
d'ophthalmologie 1887, september—oktober, s. 385.
3) Anf. st., s. 403.
t) HILDEBRANDT: Anf. st.
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALEN.
somliga af dakryostenos eller kronisk konjunktivit och behand-
lades dårför någon tid före starrextraktionen.
Vid desinfektionen anvåndes spolningar med sublimat
1:5000 eller 1:1000 (!), stundom därjämte kraftiga aftork-
ningar af öfvergångsvecken medelst bomullssuddar, doppade i
nåmnda lösningar. Under sjålfva operationen spolades upp-
repade gånger med sublimat 1 : 5000. Efter den samma an-
lades stundom torrt förband, stundom fuktades förbandet med
sublimat 1:5000. I förra fallet inpudrades jodoform i kon-
junjunktivalsäcken.
Endast i 2 fall lyckades det att så till vida desinfektera
bindehinnan, att inga bakterier antråffades vid förbandsomlågg-
ningen. (Sterila rör bevisa, såsom H. påpekar, endast en rela-
tiv sterilitet — en förminskning af bakteriehalten). I 2 fall
gáfvo ympningarna före operationen negatift resultat. I de
öfriga utvecklade sig bakterier vid ympningarna såväl före som
efter operationen. Detta oaktadt anser H., att antiseptica böra
anvåndas vid konjunktivalsåckens rengöring — en åsikt, som
han särskildt framhåller gent emot STEFFANS !) uppfattning, att
antiseptica vid ögats rengöring endast verkade mekaniskt och
kunde ersåttas med steril koksaltlösning *) (jfr sid. 14).
H. söker därjämte, såsom redan förut omnämnts, att påvisa
ett samband mellan Jäkningsförloppet efter operationen och
konjunktivalsäckens bakterier på sådant sätt, att läkningen för-
siggått ostördt i de fall, där patogena bakterier icke anträffats
å bindehinnan, under det eljes instält sig rubbningar af lättare
eller svårare art (iriter), äfven om suppuration icke inträdt.
Omedelbart efter H. offentliggjorde BERNHEIM?) sina under-
sökningar, hvilka liksom den förres verkstålts å kliniken i
Zürich.
B. gick i allmänhet sä till väga, att han först infekterade
amavrotiska eller starkt amblyopiska ögon med en kultur af
1) STEFFAN: Weitere Erfahrungen und Studien über die Kataraktextraktion, 1382 —
1888; Antisepsis und Technik. v. GRÆFEs Archiv 1889, bd XXXV, II, s. 171.
2) Det skil, hvarmed H. motiverar sin mening, förefaller ej synnerligen bindande:
»Aber der Ansicht (STEFFANS) gegenüber, dass die Desinfektion nur als me-
chanische Reiningung eine Bedeutung habe, ist hervorzuheben, dass bei drei
meiuer Fälle eine Herabsetzung der Menge der vorhandenen Staphylokokken sich
hat konstatieren lassen» (anf. st., s. 59). A priori år det ju mycket möjligt, att
äfven koksaltirrigationer medföra en dylik förminskning — något som också se-
nare försök visa.
3) BERNHEIM: Uber die Antisepsis des Bindehautsackes und die bakterienfeindliche
Eigenschaft der Thränen. Beiträge zur Augenheilkunde 1893, VIII, s. 61.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 11
staphylococcus pyogenes aureus och efter någon tid pråfvade
verkan af olika desinfektionssått på dessa ögon, sedan han först
öfvertygat sig om närvaron af den gula stafylokocken i kon-
junktivalsåcken. De undersökta fallen voro 11. Såsom des-
infektionsmedel anvåndes penslingar med liquor chlori (= aqua
chl.), med sublimat 1 : 1000, med nitras argenticus 1 : 100 och
1 : 200, med jodtriklorid 1 : 1000 och 1 : 2000; vidare spol-
ningar och aftorkningar med sublimat 1 : 1000 och 1: 5000
samt i 1 fall instillation af sublimat 1 : 5000 (1 droppe i tim-
men under 23 timmar).
Liksom HILDEBRANDT ympade B. med en platinaögla, som
ströks längs öfvergängsvecken och därpå nedfördes i agar-
eller gelatinarór. Han göt därefter alltid ett gelatinarör i en
Petris skål, hvarigenom han beredde sig en möjlighet att un-
gefårligen uppskatta bakteriemångden. Ympningar gjordes dels
före, dels efter desinfektionen, dock ej omedelbart, utan långre
eller kortare tid efter den samma.
Nårmast efter desinfektionen anlades vanligen fuktigt sub-
limatförband (1 : 5000).
B. undersökte vid sina försök äfven ügonlockskanterna,
hvilkas betydelse såsom bakteriehårdar han framhåller.
I sammanfattningen af sina resultat säger B. bl. a.:!) med
alla dessa metoder, under användande af de bästa antiseptica
har det icke lyckats oss att sterilisera konjunktivalsåcken.» I
likhet med HILDEBRANDT uttalar sig B. för anvåndandet af
antiseptica, i synnerhet då antalet mikroorganismer år stort, »sá
mycket mer som en minskning i deras antal låter konstatera
sig efter antisepsis» (jfr anm. sid. 10). Han framhåller, att anti-
septica möjligen åstadkomma »en öfvergående skada på bak-
terierna, ett håmmande af deras tillvåxt för några få timmar
och tror sig i denna riktning kunna tolka en af honom gjord
observation, att efter desinfektionen gelatinarören, som höllos
vid rumvårme, ofta förblefvo sterila, under det agarrören, som
ståldes i termostat och sålunda erbjödo bakterierna gynsam-
mare temperaturförhällanden, visade sig fertila.?)
Samma år offentliggjorde FRANKE?) sina undersökningar
öfver konjunktivalsäckens desinfektion. Han undersökte ett
större antal (130) ögon dels med fullt normal, dels med lätt
1) Anf. st., s. 100.
2) Anf. st., s. 101.
3) FRANKE: Anf. st.
12 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 13. — ALBIN DALEN.
hyperemisk eller katarral bindehinna, alla dock sådana, att
de enligt författarens åsikt icke ur klinisk synpunkt erbjödo
någon kontraindikation mot ett operatift ingrepp.
Liksom GAYET företog F. ympningar med konjunktivalsekret
omedelbart efter en desinfektion, men till jåmförelse gjorde han
alltid en ympning omedelbart före den samma. Plattkulturer
anlades ej, men F. uppger, att han i allmånhet lått kunde
räkna de å sned agar (i rör) erhållna kolonierna och sålunda
uppskatta bakteriemångden. !)
Vid desinfektionen användes: 1) enkla spolningar med
sublimat 1 : 5000 (10 försök); 2) aftorkningar (Auswischen,
Abtupfen) af bindehinnan medels bomullssuddar, doppade i
sublimat 1 : 5000 samt efterföljande spolningar med samma lös-
ning (50 försök); 3) spolningar med outspädd aqua chlori enl.
SCHMIDT-RIMPLERS föreskrift (50 försök); 4) desinfektion enligt
E. MEYERS metod (borstning eller pensling af bindehinnan med
sublimatlösning 1 : 2500) (10 försök); samt 5) spolningar och af-
torkningar med jodtriklorid enligt PFLÜGERs förslag (10 försök).
FRANKES resultat üfverensstimma med de förut anförda
författarnes dårutinnan, att ingen af de anvånda metoderna med
såkerhet lemnade ett sterilt operationsfålt.
Sämst voro spolningar med sublimat 1 : 5000. Hade bak-
terier anträffats i konjunktivalsäcken före dessa spolningar, så
funnos de åfven efter desamma och i lika stort antal (!). Båttre
var metoden n:r 2. Denna ledde visserligen ej håller i något
fall till fullståndig sterilitet, men medförde i 8 fall af 40 (i 10
fall var bindehinnan steril före desinfektionen) en förminskning
af bakteriehalten. Obetydligt bättre var den 3:dje metoden.
E. MEYERS metod samt användningen af jodtriklorid medförde
en förminskad bakteriehalt i 3 fall af 8 och 4 af 7 respektive.
F. uppger, att han — i genomsnitt taget — endast vid 24 % af
sina försök kunnat påvisa en märkbar förminskning i de för
handen varande mikroorganismernas antal.
För att utröna, om de bakterier, som kvarstannade i kon-
junktivalsicken efter desinfektionen, hade lidit någon nedsått-
Ding i sin vitalitet» eller virulens, gjorde F. en del andra för-
sök. hvilka långre fram skola utförligare omnåmnas.
Liksom HILDEBRANDT och BERNHEIM förordar F. en energisk
desinfektion medels antiseptica vid ügonoperationer. Han anser
t. o m. oklokt att använda ett indifferent ämne, såsom fysio-
1) Anf. st., s. 7, anm.
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 13
logisk koksaltlösning, under själfva operationen, enär man dår-
igenom kan skölja bort sublimatet o. s. v., och sålunda »försvaga
desinfektionsmedlets i och för sig ringa verkan».
»Antiseptisk» eller »aseptisk» desinfektion af bindehinnan?
De nu refererade undersökningarna af GAYET, HILDEBRANDT,
BERNHEIM och FRANKE torde till fullo bevisa, att vi med nu
kända antiseptiska medel och metoder ej kunna åstadkomma
en såker desinfektion af konjunktivalsåcken. Samma sak fram-
går f. ö. af de i det följande omnämnda försöken, som närmast
afse att belysa frågan: antiseptik eller aseptik?
En eller annan uppgift i motsatt riktning, att man med det
eller det medlet lyckats erhålla fullständig sterilitet å binde-
hinnan, kan vid sidan af större serier systematiskt utförda un-
dersökningar endast tillmåtas en ringa vikt.
Under sådana förhållanden år det naturligt, att tvifvel upp-
stått, huruvida användningen af antiseptiska medel vid kon-
Junktivalsäckens rengöring medförde någon afsevård fördel.
Redan innan den experimentela forskningen ådagalagt o-
möjligheten att såkert desinfektera bindehinnan, hade enskilda
författare, hufvudsakligen med stöd af den kliniska erfarenheten,
förfäktat den meningen, att man kunde uppnå lika goda resul-
tat med indifferenta, sterila som med starkt antiseptiska lös-
ningar. Så t. ex. STEFFAN, som därjämte ansåg, att en nog-
grann desinfektion af bindehinnan vore föga värd redan af det
skäl, att konjunktivalsäcken vore utsatt för en ständig infektion
från nåshålan genom tärkanalerna!) — en uppfattning, som
emellertid ej Öfverensstämmer med senare forskningar, enligt
hvilka en bakterieinvandring från näskaviteten icke torde före-
komma under normala förhållanden. ?)
Ehuru åsikterna om »antiseptikens» och »aseptikens» relativa
värde vid ögats rengöring fortfarande äro mycket delade, vill
det synas, som om alt flere ögonoperatörer öfvergifvit den
stränga »antiseptiken» och mer eller mindre fullständigt öfver-
gått till en »aseptisk» metod.
Klart år, att frågan icke uteslutande får ses ur så att såga
bakteriologisk synpunkt. Man måste äfven taga i betraktande
1) STEFFAN: Anf. st., s. 172 0. 182.
3) BACH: Anf. st., s. 143. Jfr äfven GOMBERT: Anf. st., s. 103.
14 NORD. MED. ARK., 1897, N: 13. — ALBIN DALEN.
de jämförda metodernas fördelar och olägenheter i andra hån-
seenden. Dessa må emellertid för tillfället lemnas å sido.
Hvad den »bakteriologiska synpunkten» vidkommer, så skulle
man kunna tånka sig, att de antiseptiska medlen vid konjunk-
tivalsäckens rengöring inverka gynsamt på flere sätt, nåmli-
gen: 1) genom att mekaniskt aflägsna för handen varande mikro-
organismer, 2) genom att direkt döda dylika (genom sin kemiska
inverkan), 3) genom att nedsåtta »vitaliteten» hos de kvar-
blifvande, så att deras tillväxt hämmas eller deras virulens
minskas. !)
Om för handen varon af det första bland dessa moment
kan något tvifvel ej råda. Att sköljningar, aftorkningar o. s. v.,
som aflägsna sekret och detritus ur konjunktivalsäcken, äfven
aflågsna däri inneslutna bakterier, kråfver intet bevis. Men
samma effekt uppnås tydligen åfven med indifferenta medel,
och måhånda verka dessa hårvidlag kraftigare, icke blott eme-
dan de utan fara kunna anvåndas mera rikligt, utan åfven af
andra skål. Man har åtminstone uppgifvit, att t. ex. sublima-
tets ägghvitekoagulerande egenskap skulle medföra en minskad
förmåga att vid irrigationer bortföra i veck och ojåmnheter af
bindehinnan dolda mikroorganismer. ?) *)
En eventuel öfverlågsenhet hos de antiseptiska medlen
framför de indifferenta skulle således — åtminstone ur bakte-
riologisk synpunkt — vara att söka i något af de andra nyss
nåmnda momenten.
Fastän de svaga antiseptiska lösningar, som kunna användas
vid ögats rengöring, icke leda till en pålitlig desinfektion af
operationsfältet, så är det dock — a priori — väl tänkbart, att
de utöfva en afsevärd antiseptisk inverkan. I denna riktning
uttalade sig också A. GRÆFE*) gentemot STEFFAN,”) som fram-
stålt den åsikten, att med sublimatspolningar endast uppnåddes
en »groft mekanisk rengöring». GRÆFE säger bland annat: »ich
könne die Vermuthung nicht fallen lassen, dass ein Mittel wie
1) Jfr FRANKE: Ant st., s. 10.
2) GIFFORD: Anf. st., s. 205.
3) BERNHEIM: Anf. st., s. 101.
1) A. GRÆFE: Fortgesetzter Bericht uber die mittelst antiseptischer Wundbehand-
lung erzielten Erfolge der Staroperationen. v. GRÆFEs Archiv 1889, bd XXXV,
II, s. 248.
5) STEFFAN: Anf. st., s. 181.
DESINPEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 15
Sublimat 1:5000, welches bei halbstündlichem Gebrauche))
eine vollständige Sterilisierung herbeiführen vermöge, die patho-
gene Thätigkeit der Bakterien auch bei nur kurzer Einwirkung
vermindern werden».
Fäster man sig först vid frågan om virulensen, så år det
naturligtvis en vansklig sak att såkert afgöra, huruvida de bak-
terier, som finnas i konjunktivalsåcken omedelbart efter en
desinfektion, åro mindre virulenta ån de voro före den samma.
Något bevis för att så skulle vara fallet finnes emellertid icke,
och de rön, som hittils gjorts, tala dåremot.
Att man från en nyss desinfekterad bindehinna erhållit
kulturer af bakterier, som visat utprågladt patogena egen-
skaper, år redan förut påpekadt.
FRANKE, som gjorde jåmförelser mellan stafylokock-kul-
turer, som han erhållit genom odling från samma bindehinna
före och efter desinfektion, kunde ej påvisa någon skillnad.
De efter desinfektionen vunna kulturerna framkallade i kanin-
cornea lika svåra ympkeratiter som de andra.?) Man kan vis-
serligen, såsom F. anmårker, göra den invåndningen, att stafy-
lokockerna måhånda blifvit virulenta under sjålfva odlingen på
agar. Om denna anmårkning också ej kan frånkånnas all vikt,
så år den dock måhända ej så »tungt vágande», som F. menar.
Analogier från andra håll tala väl i allmänhet därför, att en
patogen bakteries virulens minskas vid odling utanför djur-
kroppen.
Emellertid gjorde F. äfven en del andra försök att lösa
frågan. Han utbredde på fast blodserum eller peptonagar ett
tunt lager af en stafylokockemulsion och låt desinfektions-
medlet under någon tid inverka på de så preparerade profven.
Därefter afhåldes desinfektionsvåtskan (sublimat eller aqua
chlori) och profven insattes i termostat. De kolonier, som till-
åfventyrs nu uppstodo, pröfvades på sin patogenitet. F. anser,
att »sädana försök mest likna de förhållanden, som vi i praxis
ernå med våra medel» och »såkrast leda till ett opartiskt be-
dömande af det använda medlets faktiska verkan».
Huruvida detta omdöme år fullt beråttigadt, må hår lemnas
oafgjordt. Emellertid kom F. till det resultatet, att »stafylo-
1) Polig Kocx: Mittheilungen aus dem kaiserlichen Gesundheitsamte 1881, bd 1.
s. 274 och följ. behöfver sublimat 1:5000 '/+—/2 timme för att döda resi-
stentare bakterier.
D FRANKE: Anf. st., s. 11.
16 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 13. — ALBIN DALÉN.
kocker, som ej dödats af sublimat, resp. aqua chlori, hafva
icke genom dessa medel minskats till sin virulens». !)
Äfven andra forskare, som egnat uppmårksamhet åt denna
fråga, hafva kommit till samma resultat. BERNHEIM anser vis-
serligen möjligt, att antiseptica skada bakteriernas »vitalitet»
(jfr s. 11), men synes dårmed afse deras förmåga af ti lvåxt,
under det han direkt uttalar, att deras virulens ej lider af
desinfektionen. *)
I nu berörda hänseende torde sålunda icke antiseptica ega
något företräde. Det återstår då att afgöra, om så svaga anti-
septiska lösningar som de, hvilka äro användbara vid ügats des-
infektion, kunna utveckla någon afsevård baktericid inverkan eller
möjligen håmma tillvåxten hos de mikroorganismer, som ej dödas.
Vid bedömandet af denna fråga har man en viss ledning
af de experiment, som blifvit gjorda för att in vitro bestimma
desinfektionskraften af de inom ögonläkekonsten använda anti-
septiska medlen. Sådana experiment hafva bl. a. SATTLER?) och
WEEKS") anstält. Jag anför här några af de resultat, hvartill
WEEKS kommit.
Vid undersökningen af de flytande desinfektionsmedlen gick
W. i allmänhet så till väga, att han doppade en steril platina-
staf i en emulsion af bakterier (staphylococcus pyogenes) och
därpå nedsänkte stafven för en viss tid i den lösning, hvars
desinficierande förmåga skulle bestämmas, hvarefter under-
söktes, om bakterierna voro döda eller ej. Denna undersök-
ning synes hafva skett genom odlingsförsök å agar. Närmare
uppgifter därom lemnas emellertid ej.
Han konstaterade därvid bl. a., att:
sublimat 1:1000 förstörde vitaliteten på 45 sek.
> 1 : 5000 > > > 3 min.
salicylsyra 1: 600 » » » 1 min.
» 1 : 1000 » » » 4 till 5 min.
lapis 1:10 » > » 4 sek.
» 1:100 » » » 12 sek.
Panas' lösning (se s. 8), som enligt W. mycket användes
af Amerikas ögonlåkare, behöfde för samma åndamål 2 till 3
1) Anf. st, DN
?) Anf. st., s. 102.
3) 15:de kongr. i Heidelberg, 1883.
+ WEEKS: Anf. st.
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 17
dagar. Aqua chlori år, enligt W., i fråga om sina parasit-
dödande egenskaper ungefår likvårdig med lika starkt retande
sublimat- eller lapislösningar. Borsyran visade ingen antisep-
tisk inverkan. I en måttad borsyrelösning (ungef. 4 %) bibe-
höllo sig stafylokockerna lefvande ånnu efter 10 dagar.
FRANKE fann vid sina förut omnåmnda undersökningar, att
i allmånhet inga kolouier utvecklade sig, då sublimat 1: 5000
eller outspådd aqua chlori i 5 sekunder inverkat på stafylo-
kocker, som i tunt lager utbredts pá agar eller blodserum. +)
I några fall uppstodo dock kolonier efter längre tids (15—30
sek.) inverkan.
Emellertid lemna dylika laboratorieförsök, huru intressanta
och upplysande de ån åro, intet beståmdt svar på frågan, huru
förhållandet ställer sig, då lösningarna användas till desinfek-
tion af bindehinnan. Tydligen befinna sig mikroorganismerna
hår under helt andra förhållanden, ån då de åro utbredda i
tunt lager på en platinastaf eller på agar. Man måste dårföre
göra direkta undersökningar på ort och ställe.
Bestämmer man i ett antal fall konjunktivalsäckens bak-
teriemångd dels omedelbart före, dels omedelbart efter ren-
göringen med ett indifferent medel (fysiolog. NaCl-lösning), så
erhåller man ett mått på den effekt, som en uteslutande meka-
nisk rengöring medför. Jåmför man denna effekt med den,
som uppnås, då — under för öfrigt lika förhållanden — ett
antiseptiskt medel anvåndes, så kan en eventuel skillnad anses
såsom ett ungefärligt uttryck för detta medels baktericida in-
verkan. |
Att skillnaden äfven i någon mon kan betingas däraf, att
den rent mekaniska effekten ståller sig olika för olika medel,
år förut påpekadt (jfr s. 14). Praktiskt taget år detta för öf-
rigt tåmligen likgiltigt, då det ju endast gåller att afgöra, huru
det båsta resultatet ernås, orsaken må vara den ena eller den
andra.
Genom att ytterligare göra jåmförande kvantitativa be-
ståmningar af bakteriehalten någon tid efter desinfektionen
har man äfven en möjlighet att uppskatta den tillväxthämning,
som de antiseptiska medlen tilläfventyrs åstadkomma.
Den förste, som verkstålt mera omfattande kvantitativa
undersökningar öfver olika medels inverkan på konjunktival-
1) FRANKE: Anf. st., s. 15.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALEN.
såckens bakteriehalt, synes hafva varit MARTHEN.!) Hans under-
sökningar hafva utgått från samma klinik som HILDEBRANDTs och
BERNHEIMs, af hvika de utgöra en fortsättning.
Med påpekande dåraf, att den kliniska erfarenheten ledt
till mycket olika åsikter om det sått, hvarpå konjunktivalsåcken
bör desinfekteras, framhåller M., att den bakteriologiska stati-
stiken synes erbjuda en våg till frågans lösning. Man måste
emellertid icke blott undersöka, huruvida bakterier finnas eller
icke efter desinfektionen, utan äfven söka bestämma de för han-
den varande mikroorganismernas antal och, om möjligt, deras art.
Vid sina försök begagnade M. liksom förut HILDEBRANDT och
BERNHEIM en platinaögla. Genom strykningar långs undre fornix
fyldes denna med konjunktivalsekret och nedfördes dårefter i ett
rör med smålt köttextraktpeptonglycerinagar, hvari möjligen med-
följande bakterier afvispades. Agarn göts därefter i en Petris
skål, hvarest de erhållna kolonierna sedermera råknades.
Liksom BERNHEIM undersökte M. äfven ögonlockskanten.
Han betjånade sig dårvid likaledes af en platinaögla, som för-
des en gång fram och tillbaka långs den intermarginala randen
på undre ögonlocket, hvarefter förfors så som nyss nåmnts. Od-
lingarna företogos i samband med ögonoperationer och gjordes
dels längre eller kortare tid före dessa, dels vid l:sta förbands-
omläggningen (24 timmar) efter operationerna. Att göra under-
sökningar omedelbart efter desinfektionen anser M. mindre
ändamålsenligt: dels kan det använda antiseptiska medlet med-
följa platinaöglan och hindra bakteriernas utveckling å nårings-
substratet, dels år »en momentan sterilitet» i praxis icke nog,
utan steriliteten måste ega bestånd, intill dess såret slutit sig och
en infektion blifvit omöjlig. De undersökta personerna voro i
flertalet fall starrpatienter. Åtskilliga af dem ledo af katarral
konjunktivit eller stenosis canalis nasalis och behandlades dår-
för med olika medel — nitras argentic., sublimatspolningar af
tårkanalen, i ett fall tillslutning af canal. lacrymal. genom
kauterisation — före operationen — understundom äfven under
tiden mellan l:sta proftagningen och operationen.
Såsom desinfektionsmedel vid operationen användes 1)
sköljningar och aftorkningar med sublimat 1:5000 och 1:1000
(14 fall), 2) d:o med mättad salicylsyrelösning (3 fall), 3) d:o
1) MARTHEN: Experimentelle Untersuchungen über Antisepsis bei Augenoperationen
und die Bakteriologie des Conjunktivalsackes. Beiträge zur Augenheilkunde
1898, XIL e 1,
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 19
med fysiologisk koksaltlösning (9 fall Ögats omgifning ren-
gjordes i alla fallen med tvål och vatten samt sublimat 1 : 1000.
Det förband, som anlades efter sublimatdesinfektionen, var —
åtminstone i en del fall — fuktadt med sublimat 1 : 5000; efter
koksaltdesinfektionen fuktades förbandet med fysiologisk kok-
saltlösning.
Resultaten af M:s undersökningar bekråftade först och
främst föregående forskares rön i fråga om desinfektionens
otillförlitlighet. Endast 2 gånger lyckades det att göra binde-
hinnan så bakteriefri, att inga kolonier uppstodo vid den efter
24 timmar verkstålda ympningen. Ögonlockskanten visade sig
alltid bakteriehaltig. En påtaglig förminskning af bakteriemångden
såvål i konjunktivalsåcken som å ögonlocksranden intrådde i ett
fall efter sublimatdesinfektion. I öfrigt voro resultaten mycket
våxlande. Ej sållan var bakteriehalten mycket större vid för-
bandets aftagande ån före desinfektionen.
Hvad förhållandet mellan de antiseptiska medlen — subli-
mat och salicylsyra — å ena sidan och koksalt å den andra
vidkommer, så gåfvo de förra båttre resultat: dels hade subli-
mat anvåndts i de 2 fall, dår inga bakterier antråffades å kon-
junktivan efter 24 timmar, dels visade sig i genomsnitt starkare
ökning af bakteriehalten efter koksalt än efter sublimatdesinfek-
tion, ehuru hårutinnan betydliga variationer förekommo. Enligt
M. måste dårföre — åtminstone från bakteriologisk synpunkt —
»antiseptiken» tillerkånnas ett bestämdt företräde framför »asep-
tiken».
Frán andra háll hafva emellertid meddelanden framkom-
mit, afseende att bevisa de indifferenta medlens öfverlågsenhet.
Man har dårvid visserligen i fråmsta rummet betonat deras
företråde såsom mindre retande o. 8. v., men dårjåmte framhållit,
att de åfven ur rent bakteriologisk synpunkt gifva ett lika godt
resultat som de antiseptiska. Bland tyska författare år det
framför alt STROSCHEIN *) och Bacu,?) båda assistenter vid uni-
versitetskliniken i Würzburg, hvilka sökt att lemna det experi-
mentela beviset för denna åsikt.
STROSCHEIN angifver endast i korthet, att han gjort jåmför-
ande bakteriologiska undersökningar öfver resultaten af sublimat-
= -———
1) STROSCHEIN: Die Antiseptik bei Augenoperationen in der Würzburger Universi-
tets-Augenklinik. v. GRAFES Archiv. 1893, bd XXXIX, 1, s. 256.
2) BacH: Über den Keimgehalt des Bindehautsackes, dessen natürliche und künst-
liche ee sowie über den antiseptischen Werth der Augensalben. v.
GRÆFES Archiv. 1894, bd XL, III, s. 130.
20 NORD. MED. ARK., 1897, N: 13. — ALBIN DALEN.
och koksaltdesinfektion, hvarvid han gått så till våga, att han
före och efter desinfektionen med en trubbig platinaspatel strukit
på conjunctiva tarsi och sedan nedfört spateln i gelatina eller
agar samt stundom gjutit nåringssubstratet i plattor. Resultatet
angifves sålunda: om många mikroorganismer funnos före irri-
gationen, visade sig alltid en betydlig minskning efter den samma,
starkare i samma mon sköljningen upprepats flere gånger;
funnos dåremot — såsom oftast var fallet — endast få mikro-
organismer före, så antråffades i regeln inga efter spolningen.
Någon absolut desinfektion kunde lika litet uppnås med det
ena som med det andra medlet.
Utförligare undersökningar hafva offentliggjorts af Bach. +)
Han gjorde ett större antal kvantitativa bestämningar af bak-
teriemångden dels omedelbart före, dels omedelbart efter en
rengöring med fysiologisk koksaltlösning. De undersökta per-
sonerna — 39 till antalet — voro dels sådana, som undergingo
ögonoperationer, dels »ett antal fall, som ledo af sjukdomar i
bindehinna och cornea, men som ej opererades».
Vid de operativa fallen anlades 12 timmar före operationen
ett förband, fuktadt i sublimat (1: 5000), »efter föregående ren-
göring af bindehinnan och ögonlockskanten». Omedelbart före
operationen aftogs förbandet, och en ympning gjordes från kon-
junktivalsåcken, hvarpå desinfektionen verkståldes så, att ögats
omgifning och cilierna rengjordes med tvål och vatten samt
sublimat 1: 2000, ögonlockskanterna och bindehinnan däremot
sköljdes med fysiologisk koksaltlösning och samtidigt torkades
mycket noga med bomullssuddar, doppade i samma våtska.
Vid själfva proftagningen gick B. till väga ungefär såsom
MARTHEN med den skillnad, att han anvånde en platinaspatel
vid undersökningen af ögonlockskanten. I alt undersöktes 42
konjunktivalsåckar och 35 ögonlockskanter.
Resultatet blef:
1) sterilitet (åtminstone relativ):
a) i konjunktivalsåcken . . . . . . . . 16 ger.
D) å Ogonlockskanten : . : . & . scr 17 »
2) minskning af bakteriemängden:
a) i konjunktivalsåcken . . . . . . . . 12 >
b) å ögonlockskanten `, . . . +... . 14 >
1) Bac: Über den Keimgehalt des Bindehautsackes o. s. v. Anf. st., s. 130.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 21
3) intet mårkbart inflytande:
a) i konjunktivalsäcken - . . . . . .. 3 ggr.
b) å ögonlockskanten . . . . . . . . . l >
4) en ringa skenbar ökning
i konjunktivalsåcken . . . . . . . . 2 >»
I de öfriga fallen (9 konj., 3 ögonl. kant.) erhöllos sterila
prof redan före rengöringen. BacH jämför nu dessa resultat med
dem, som FRANKE?), hvilken likaledes gjorde sina undersökningar
omedelbart före och efter desinfektionen, uppnådde med anti-
septica, och kommer till den slutsatsen, att »zenom en mekanisk
rengöring med en indifferent, föga retande vätska uppnås vida
mera än genom spolningar med antiseptica, hvarvid den meka-
niska rengöringen tråder i bakgrunden».?)
Såsom förut nåmnts, hade FRANKE ej kunnat konstatera
någon verkan af enkla spolningar med sublimat 1 : 5000, under
det vid spolningar, förbundna med föregående aftorkningar af
öfvergångsvecken medels sublimat 1:5000, uppnåtts en minsk-
ning af bakteriehalten i 20 % af fallen och vid enkla spolningar
med aqua chlori i 27 %. Lägger man härtill, att FRANKE endast
1 gång lyckats göra en förut bakteriehaltig bindehinna steril
(átm. skenbart), så år skillnaden mellan hans och Bachs resul-
tat mycket påfallande, och B. kan synas hafva skål för sitt på-
stående, att den »af STROSCHEIN och honom angifna mekaniska
rengöringen af konjunktivalsåcken år att anse såsom den f. n.
bästa metoden».?)
Bland franska författare har Morax 4) egnat den föreliggande
frågan en nårmare granskning. Efter att hafva beskrifvit det
tillvågagående, som i allmånhet anvåndes vid TERRIERS klinik,
dår M. verkstålt sina undersökningar, och hvilket består uti
en rengöring af ögonlocken och omgifvande partier med tvål,
vatten och sublimat 1:1000 samt sköljning af konjunktival-
såcken med koksaltlösning med eller utan tillsats af natrium-
sulfat, framhåller M., att detta tillvågagående lemnat utmårkta
kliniska resultat, i det att han aldrig (!) konstaterat några tecken
till infektion 1 de fall, dår det anvåndts.
Emellertid utbytte M. i en del fall koksaltlösningen mot
sublimat 1:2000 eller 1:4000 och gjorde jåmförande bakterio-
1) Anf. st.
2) Anf. st., s. 195.
3) Anf. ES s. 203.
+) MORAX: Auf. st.
22 NORD. MED. ARK., 1897, N: 13. — ALBIN DALEN.
logiska undersökningar rörande de båda medlens verkan De
undersökta fallen — flertalet synes hafva varit starrpatien er —
visade alla normal conjunctiva »utan spår till injektion». Od-
lingar företogos omedelbart före och efter desinfektionen samt
vid l:sta förbandsomlåggningen (24—48 timmar efter cpera-
tionen).
Morax’ metod vid proftagningen var något olika de förut
omnåmnda författarnes. Med en steriliserad pipett göts i kon-
junktivalsäcken en mindre mängd flytande gelatina, som där-
städes fördelades med en platinaögla, hvarpå — efter några
sekunder — gelatinan upphemtades med samma pipett ocin göts
i gelatina- eller agarrör, hvilka i sin tur tömdes i Petriska
skålar. Genom denna metod vinner man enligt M. den för-
delen att få med ett större antal bakterier, under det med an-
vändande « af platinaögla, på det sätt MARTHEN m. fl. brukat,
ofta erhållas sterila skålar.
De hufvudsakliga resultaten af Morax' experiment voro
följande. Före desinfektionen våxlade antalet erhållna kolonier
mellan 5 och 40, vanligen representerande 4 till 5 olika arter.
Omedelbart efter desinfektionen utvecklade sig endast några
få kolonier, tillhörande en enda eller på sin höjd 2 olika arter.
Vid förbandsomläggningen efter 24 å 48 timmar steg antalet
kolonier till 200 å 500 eller flere. Vanligen utgjordes samtliga
dessa kolonier af en enda art.
Vid användandet af sublimat voro resultaten »identiska».
Vid första förbandsomlåggningen erhöllos »200 å 400 kolonier
eller flere», i allmånhet representerande en enda art. Huruvida
undersökningar gjordes omedelbart efter sublimatdesinfektionen,
framgår ej tydligt. Inga patogena mikroorganismer antråffades
i något Tall 1
Då de bakteriologiska resultaten således åro lika, antingen
indifferenta eller antiseptiska medel anvåndas, drager M. den
slutsatsen, att de senare verka mekaniskt, ej kemiskt rengörande
vid bindehinnans desinfektion. De indifferenta medlen såsom
mindre retande åro att föredraga.
Morax framhåller, att man ej får draga alt för bestämda
slutsatser af den olikhet i bakteriehalten, som förefinnes vid 1:a
förbandsomlåggningen i olika fall. Då det år upphåfvandet af
blinkningen, som år den våsentligaste orsaken till mikroorganis-
1) Anf. st., s. 126.
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 23
mernas ökning under förbandet, så inverkar nämligen förbandet
olika, alt efter som det ästadkommer en svagare eller starkare
kompression, m. a. o. alt efter som det mer eller mindre full-
ständigt hindrar blinkningen. Detta påstående bestyrkes genom
en intressant observation. Hos samma patient opererades efter
hvartannat vänstra och högra ögat. Efter första operationen
anlades hårdt åtsittande förband. 19 dar därefter opererades
det andra ögut, hvarvid anlades ett löst förband, som föga
hindrade ögats rörelser. I båda fallen aftogs förbandet efter
24 timmar. Från det först opererade ögat erhöllos före opera-
tionen 39 kolonier och vid 1:a förbandsomläggningen öfver 500;
från det sist opererade erhöllos resp. 25 och 10.
I ett helt nyss utkommet kortare meddelande har Bach!)
ånyo tagit till orda i frågan. Han påpekar däri, att hans förra
jämförelse mellan hans egna och FRANKEs undersökningar endast
visar fördelen af en mekanisk rengöring framför en enkel
antiseptisk spolning.?) För att noga kunna uppskatta resultaten
af ett aseptiskt och ett antiseptiskt tillvägagående måste, säger
B., samma person göra försök efter en och samma metod med
såväl antiseptiska som indifferenta lösningar.
I 25 fall har nu B. utbytt koksaltet mot sublimat (1 : 3000)
vid konjunktivalsäckens rengöring, hvilken för öfrigt verkstälts
på samma sätt som vid hans tidigare offentliggjorda försök med
fysiologisk koksaltlösning. Icke blott normala ögon, utan äfven
sådana med mer eller mindre utpräglad konjunktivalkatarr
undersöktes.
För att ej erhålla sterila skålar infekterade B. ofta på
förhand bindehinnan med en icke patogen bakterie — en enligt
B. oviktig ändring i försöksanordningen.
Vid en jämförelse mellan rengöring med sublimat 1: 3000
och med fysiol. koksaltlösning (de förut offentliggjorda försöken)
ställa sig resultaten enligt B. på följande sätt:
1) fullständig sterilitet:
Sublimat. Koksalt.
a) i konjunktivalsäcken . . . . . 40% 40 %
b) å ögonlockskanten . . . . . . 56 » 50 »
1) BACH: Antisepsis oder Asepsis bei Bulbusoperationen? Vergleichende bacteriolo-
gische Studie. Archiv fur Augenheilkunde, 1896, bd XXXIII, s. 1.
2) Dettn år ej fullt riktigt sá till vida, att FRANKE vid sina flesta undersókningar
och specielt i fråga om sublimatet, som jämförelsen närmast afser, jämte spol-
ningar använde torkningar med bomullssuddar, således en >mekanisk rengöring>
af samma slag som B:s. Att emellertid den senares jämförelse af flere skål
år fóga bevisande, måste medgifvas (jfr s. 24).
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALEN.
2) minskning af bakteriehalten:
Snblimat. Koksalt.
a) i konjunktivalsåcken . . . . . 44% 30 %
b) å ögonlockskanten . . . . . . 4» 42 >
3) skenbar ökning:
i konjunktivalsåcken . . . . . 16 » 53
Till jåmförelse framdrager B. å nyo FRANKEs resultat: steri-
litet i 0,75 % och minskning i 24 % samt upprepar, att den
smekaniska rengöringen» lemnar båttre resultat ån antiseptiska
spolningar. Därjämte påpekar han, att effekten stålt sig ungefär
lika, vare sig sublimat eller koksalt användts vid den »mekaniska
rengöringen»; en bakteriedödande inverkan af det antiseptiska
medlet kunde sålunda ej konstateras.
Ehuru B. anser flere undersökningar erforderliga, innan
man kan draga fullt säkra slutsatser om de båda olika med-
lens inverkan på bakteriehalten i konjunktivalsåcken, uttalar
han dock den meningen, att de indifferenta medlen måste till-
erkännas företrådet, t. o. m. om kontrollundersökningar skulle
visa, att antiseptica till en viss grad hafva företråde ur exklu-
sift bakteriologisk synpunkt, detta på grund af aseptikens stora,
rent kliniska företråden.
För öfrigt betyder enligt B. några bakterier mer eller
mindre föga, en åsikt som han så till vida omsatt i praktisk
tillåmpning, att han numera endast spolar, ej aftorkar binde-
hinnan med fysiologisk koksaltlösning. *)
Såsom af nu lemnade redogörelse framgår, hafva hittils
gjorda jämförelser mellan »antiseptisk» och »aseptisk» desinfek-
tion af konjunktivalsåcken ledt till olika slutsatser. MARTHEN
anser antiseptiken att föredraga, Morax och BACH gifva asep-
tiken företrådet.
Bacus uttalanden grunda sig emellertid icke uteslutande
på hans egna undersökningar utan äfven på en jämförelse mellan
dessa och FRANKES. En dylik jämförelse kan emellertid, såsom
B. själf synes medgifva, endast tillmätas en ringa vikt, allden-
stund olika undersökningssätt m. m. kunna i afsevärd grad
inverka på resultatet. Att detta egt rum i nu i fråga varande
fall, synes mig antagligt redan af det skäl, att skillnaden mellan
de uppnådda resultaten är så ofantlig. FRANKE fick konjunk-
tivalsäcken steril endast i 0,75 %, BacH i 40 % (!). Och dock
1) Ant st., 8. 9.
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 25
anvånde åfven F., såsom förut påpekats, i många fall icke blott
sköljningar med sublimat, utan förband dårmed aftorkningar med
bomullssuddar, fuktade i sublimat (jfr anm. s. 23).
Mera bevisande år jämförelsen mellan de resultat, som B.
uppnådde vid sina egna experiment. Hår skulle dock bland
annat kunna anmärkas, dels att sättet att på förhand infektera
bindehinnan måhånda ej år en så alldeles oviktig åndring i
försöksanordningen, som B. menar, dels att B. vid sina försök
anvåndt icke blott friska personer utan åfven sådana, som lidit
af konjunktival- eller kornealaffektioner. Det år svårt att veta,
om inflytandet häraf blifvit jämnt fördeladt på båda sidor, d. v.
8. på de antiseptiskt och de aseptiskt desinfekterade fallen.
MARTHEN och Morax undersökte båda vid 1:a förbandsom-
läggningen. Härvid fann MARTHEN starkare ökning efter kok-
salt än efter sublimat, Morax kunde ej konstatera någon skill-
nad. Skälen härtill kunna vara mångahanda. Sjålfva metoden
att bestämma konjunktivalsäckens bakteriemängd, vare sig med
platinaögla såsom MARTHEN eller enligt Morax' metod, lemnar
naturligtvis åtskilligt öfrigt att önska i fråga om noggrannhet
och fordrar åtminstone ett stort antul försök för att lemna
något så när säkra resultat. Vida viktigare torde emellertid
vara, att utom själfva desinfektionsmetoden en mängd andra
faktorer inverka på bakteriehalten vid 1:a förbandsomläggningen.
En sådan är förbandets tryck, hvars olika verkan i olika fall
framgår af Morax' förut omnämnda fall. Men härtill komma
slemhinnans beskaffenhet, tårvägarnas permeabilitet, tårsekre-
tionens liflighet o. s. v., alt omständigheter, som kunna inverka
mycket olika i olika fall. Detta torde vara händelsen redan
under normala förhållanden, men gör sig ännu mera gällande
vid patologiska. Morar’ fall angifvas såsom fullt normala, men
bland MARTHENS försökspatienter ledo många af konjunktivit
eller stenosis canalis nasalis, och understundom behandlades
dessa åkommor t. o. m. under tiden mellan första och andra
undersökningen.
En jåmförelse under sådana förhållanden blir en vansklig
sak, och synes i alla håndelser böra stödjas på flere försök, ån
dem MARTHEN verkstålt.
26 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 13. — ALBIN DALEN.
Egna undersökningar öfver sublimat- och koksaltdesin-
fektion af bindehinnan.
Frågan om bästa sättet att desinfektera konjunktivalsåcken
vid ögonoperationer är emellertid af så stor praktisk vikt, att
förnyade undersökningar äro väl på sin plats, så mycket mer
som det allmänt erkännes, att ett säkert omdöme endast kan
grundas på ett stort statistiskt underlag. På uppmaning af
professor WIDMARK, som välvilligt stält det erforderliga materi-
alet till mitt förfogande, har jag å Serafimerlasarettets ögon-
klinik utfört en serie jämförande undersökningar öfver sublimat-
och koksaltdesinfektion, väsentligen ur bakteriologisk synpunkt.
Till dessa undersökningar har jag fogat ett antal försök, som
afse att belysa:
a) i hvad mon bakteriehalten i konjunktivalsäcken minskas
efter aftagandet af ett under någon tid buret förband;
b) huruvida antiseptiskt och aseptiskt förband utöfva olika
inflytande på konjunktivalsäckens bakteriehalt; samt
c) om jodoforminpudring i konjunktivalsäcken utöfvar ett
afsevärdt inflytande på dess bakteriehalt.
De först nämnda jämförande undersökningarna öfver subli-
mat- och koksaltdesinfektion, hvilka påbörjades i december
1895 och afslutades i oktober 1896, hafva samtliga utförts å
patienter — flertalet starrpatienter — hvilka varit intagna å
Serafimerlasarettets ögonafdelning. Endast i några få fall under-
söktes ögon, hvilkas conjunctiva eller tårvägar i märkbar grad
afveko från det normala.
Vid de operativa fallen pröfvades tårvägarnas permeabilitet
vanligen medels profsköljning, hvarvid användes en ÁNELs spruta
med fin spets, någon gång medels profsondering. I hvilketdera
fallet som hälst gjordes denna pröfning först efter desinfektions-
försöken för att icke därigenom framkalla någon starkare kon-
junktivalretning. Vid de icke operativa fallen räknades tår-
vägarna såsom normala, så framt undersökning af tårpunkter
och tårsäck (tryck) icke påvisade något abnormt, samt patienten
enligt egen uppgift ej besvärats af tårflöde.
Experimenten företogos nästan alltid genast efter patientens
inkomst på lasarettet, före och oberoende af den operation,
som tillernades. Härigenom vans den fördelen, att proftag-
ning, förbandstid o. s. v. kunde anordnas efter önskan; verkställer
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 27
man sina försök i samband med operationen, år man naturligt-
vis bunden af hånsyn till denna.
Jämförelsen gjordes alltid mellan båda ögonen hos samma
person, så nåmligen, att vid samma tillfålle sublimat anvåndes
å det ena ögat, koksalt å det andra, hvarefter förband anlades
å båda ögonen för en viss tid.
Detta tillvågagående — att göra jämförelsen mellan båda
ögonen hos samma patient — hvilket, så vidt iag funnit, ej
förut blifvit användt vid jämförande desinfektionsförsök, med-
för tydliga fördelar. De individuela förhållandena hos olika
personer äro, såsom förut påpekats, sannolikt mycket olika
och deras inflytande svårt att uppskatta. Väljer man till jäm-
förelse höger och vänster öga hos samma person, så bortfaller
denna olägenhet åtminstone till en stor del. Under normala
förhållanden synas de båda ögonen hos samma individ vanligen
förete ganska stor likhet i bakterielt hänseende. (GOMBERT
fann vid upprepade undersökningar af sina egna ögon alltid
samma bakteriearter och ungefär i samma antal i dem båda. !)
Själf har jag visserligen understundom funnit bakteriemäng-
den olika på högra och vänstra sidan, men däremot nästan
konstant samma arter å båda sidor. Då nu utan tvifvel olika
mikroorganismer visa olika resistens mot desinfektion, ?) så är
det en fördel, att samma arter förefinnas i de jämförda fallen.
Äfven många af de faktorer, som inverka på bakteriernas till-
växt efter desinfektionen (förbandets tryck, blinkningen, tår-
sekretionen m. m.) torde ställa sig ungefär lika för båda ögonen
under ett binokulärt förband.
Efter desinfektionen har jag anlagt torrt, sterilt förband.
Jag ansåg visserligen icke omöjligt, att ett förband, som fuktats
med sublimat, i praxis kunde ega vissa fördelar, men ville ej i
försöksanordningen inskjuta ett moment, som möjligen kunde
verka olika i olika fall. 3)
Förbandet aftogs i en del fall efter 5—8, i andra efter
12—14 timmar. Orsaken till att dessa tider valdes år dubbel.
Dels har vid föregående försök i liknande syfte, dår förband
anvåndts, detta i allmånhet ej aftagits förr ån efter 1 å 2 dygn,
och mina undersökningar kunde således i viss mon fylla en
lucka, dels torde det vara bakteriehaltens förhållande under
1) GOMBERT: Anf. st., s. 30.
2) Jfr anm. under försök I. Jfr också Morax: Anf. st., s. 124.
3) Jfr MARTHEN: Anf. st., 48.
28 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 13. — ALBIN DALEN.
tiden nårmast efter en operation, som praktiskt taget har den
största betydelsen. Mången gång år ju fråmre kammaren efter
en starroperation återbildad inom kortare tid än 12 timmar, !)
och dårmed torde den största faran för en infektion vara förbi,
om också enskilda fall tala för, att en infektion kan intråda
långt senare.*)
Vid sjålfva desinfektionen har jag anslutit mig till den
metod, som sedan någon tid användts å hårvarande ögonklinik,
och hvilken redan tidigare beskrifvits. ?) +) Jag anför hår delvis
den af prof. WIDMARK lemnade beskrifningen.
>Vid inkomsten å lasarettet erhåller patienten ett bad, iföres
lasarettets kläder och lägges så vidt möjligt i ett särskildt rum.
Ögat och dess adnexer undersökas noga. Särskild uppmårk-
samhet fåstes vid tårkanalerna, hvilka vid minsta anledning
noggrant behandlas. Strax före operationen indrypes i patien-
tens öga 1—2 droppar steriliserad 4 % kokainlösning. Därefter
tvåttas de slutna ögonlocken och deras omgifning med tvål och
ljumt vatten. Sedan sköljes med ljumt vatten och aftorkas
med en bomullssudd, fuktad i sprit, hvarefter sköljes med
sublimat 1 : 1000. Därpå indrypes å nyo 1—2 droppar 4 %
kokainlösning. Sedan gnides huden och särskildt cilieränderna
med bomull, doppad i sublimat 1 : 1000. Därefter erhåller
patienten för Are gången 1—2 droppar kokain. Hufvudets
hårklådda del omviras med en i sublimat doppad binda. Ett
par minuter efter tredje kokain-indrypningen sköljes konjunk-
tivalsäcken med sublimat 1 : 5000, hvarvid patienten upp-
manas att rikta blicken åt olika håll. Ögonlocken everteras
och conjunctiva tarsi torkas lått och varsamt med en bomulls-
sudd, doppad i sublimat 1 : 5000. Efter sublimatet sköljes
med steriliserad fysiologisk koksaltlósning. Om under opera-
tionen sköljning foretages, sker den uteslutande med steriliserad
koksaltlösning. Efter operationen öfvergjutes konjunktivalsåcken
med samma våtska. Om tårkanalen eller ögonlocksrånderna
företett några föråndringar, inpudras en ringa mångd jodoform.
Jodoformen ångsteriliseras i små paket af filtrerpapper omkring
1/2 timme. Hvarje paket innehåller så mycket jodoform, som
1) STROSCHEIN: Anf. st., s. 275 fann »påfallande ofta» främre kammaren efter starr-
operationer återbildad redan efter 6—7 timmar.
2) Jfr A. GRÆFE: Anf. st., sid. 255.
3) F. KAYSER: Om det enkla starrsnittet o. s. v. Hyg. 1895, s. 37.
#) WIDMARK: Om kokain och desinfektion af ögat vid starroperationer. Hyg.
1895, s. 238.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 29
afses för en operation. Ögat tåckes dårefter med borlint, dop-
pad i sublimat 1 : 5000, samt steriliserad bomull. Vatten, kok-
saltlösning, kokainlösning m. m., åro steriliserade genom kok-
ning, förbandsartiklarna steriliseras i strömmande vattenånga.»
Till denna beskrifning har jag föga att tillägga. Vid mina
försök har jag aftorkat icke blott cilierna utan åfven sjålfva
ögonlockskanterna med små bomullssuddar, doppade i sublimat
1:1000, hvarvid noga tillsetts, att denna starka lösning ej
intrångt i konjunktivalsåcken. Vid sköljningen af konjunktivan
har våtskan fått strömma ur stora bomullssuddar, hvilka doppats
i sublimat-, resp. koksaltlösningen. Kokain har ej användte
och naturligtvis ej håller jodoform.
Att sublimatförbandet ersatts af torrt, sterilt sådant, år
redan förut nämndt.
Vid desinfektionen af ögats omgifning och ögonlocken
synes något skål till ändring i den nyss beskrifna metoden f. n.
icke förefinnas. Det anvånda tillvågagåendet vållar icke patien-
ten några olägenheter och öfverensstämmer med hvad Für-
BRINGER !) funnit ändamålsenligt för en pålitlig desinfektion af
händerna. Lika litet har jag ansett det nådigt att utbyta
sublimat (1: 1000) mot något indifferent medel vid ciliernas
och ögonlocksrandens rengöring. Den enda olågenhet, som
sublimatet hår skulle kunna medföra, nåmligen att något dåraf
inträngde i konjunktivalsäcken och skadade cornea, kan med
någon försiktighet lått undvikas.
Annorlunda ståller sig förhållandet vid sjålfva bindehinnans
desinfektion. Såsom af beskrifningen framgår, har vid Sera-
fimerlasarettets ögonklinik användts sublimat 1: 5000, hvilket
mot slutet af desinfektionen ersatts med steril fysiologisk kok-
saltlösning. Genom detta utbyte torde visserligen faran för
hornhinnegrumlingar — sublimatets förnämsta olägenhet — i
väsentlig mon förringas, men tillräckligt många olägenheter —
sveda, epitelialerosioner, ökad konjunktivalsekretion — kvarstå
dock för att motivera en önskan att helt och hållet kunna
undvika sublimatet vid bindehinnans desinfektion. På dessa
grunder hafva försöken anordnats så, att det ena ögat desin-
fekterats helt och hållet på förut angifvet sätt, under det
fråga om det andra den ändring vidtagits, att sublimat icke
1) FÖRBRINGER: Untersuchungen und Vorschriften über die Desinfektion der
Hände des Arztes. Wiesbaden 1888.
30 NORD. MED. ARK., 1897, N: 13. — ALBIN DALEN.
användts till sköljning af konjunktivalsäcken, utan fullständigt
ersatts med steril, fysiologisk koksaltlösning. Lika stora kvan-
titeter sköljvåtska hafva anvåndts å båda sidor: å den ena
omkring 200 gm sublimat- + 100 gm koksaltlösning, å den
andra omkring 300 gm koksaltlösning.
För att bestämma bakteriemångden har jag användt samma
metod som MARTHEN m. fl. Under det patienten riktat blicken
uppåt, har undre ögonlocket dragits något nedåt, hvarefter en
platinaögla upprepade gånger strukits fram och tillbaka längs
undre fornix, så att den fylts med konjunktivalsekret. Öglan
har därefter nedförts i ett profrör med smält 40” köttvatten-
peptonagar, hvari dess innehåll afvispats. Sedan har röret
tömts 1 en Petris skål, som insatts 1 termostat vid 37°. An-
talet kolonier har räknats med blotta ögat.
I några fall använde jag jämte agar- äfven gelatinaplattor.
Dessa erbjödo emellertid flere olågenheter — långsam utveck-
ling af kolonierna, småltning af gelatinan o. s. v. — hvarföre
jag afstod från dem.
Huruvida MorAx’ metod, hvarom jag erhöll kännedom först
efter det mina nu i fråga varande undersökningar redan voro
afslutade, lemnar båttre resultat ån den metod jag anvåndt,
kan jag ej afgöra. I hvarje fall synes den vara mycket be-
svärligare. M. angifver såsom företräde hos sin metod, att
man med den samma erhåller flere kolonier, under det man
medels MARTHENs m. fl. metod ofta erhåller sterila skålar. Vid
de fall, som jag undersökt, har jag emellertid så godt som
alltid erhållit ett större eller mindre antal kolonier ur en med
konjunktivalsekret fyld ögla.
Prof hafva tagits 1) omedelbart före desinfektionen, 2) ome-
delbart efter desinfektionen, 3) vid förbandets aftagande. För
att göra resultatet så tillförlitligt som möjligt har jag i allmån-
het tagit 4 prof från hvartdera ögat före desinfektionen och
lika många vid förbandets aftagande. Dåremot har jag vanligen
endast tagit 1 prof omedelbart efter desinfektionen. Särskildt
då sublimat anvåndes, intråder omedelbart efter irrigationen ofta
en stark tårsekretion, och en kvantitativ beståmning vid detta
tillfålle syntes mig dårför blifva mycket osåker, åfven om flere
prof togos. Då flere prof tagits, har detta skett alternerande
från högra och vånstra ögat för att dårigenom kompensera det
inflytande, som en genom undersökningen framkallad ökad tår-
sekretion eller blinkningsfrekvens kunde medföra.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 31
Jämförelsen mellan sublimat- och koksaltdesinfektion af
konjunktivalsäcken omfattar 30 fall. I 18 af dessa anlades för-
band för 12—14 timmar, 1 12 för 5—8 timmar.
Försök I.
N. D. C. 59-årig man. Diagnos: glaucoma simplex oc. amb.
Bindebinnan visar inga anmårkningsvårda föråndringar. Pat. har aldrig
besvårats af tårflöde. (Vid efter försöket gjord profsondering visade
sig emellertid båda canales nasales obetydligt stenoserade, ungefår lika
mycket å båda sidor, hvarföre Bowmans operation gjordes, innan högra
ögat opererades.) Försöksanordning, den förut beskrifna. Den högra
bindehinnan desinfekteras med sublimat och koksalt, den vånstra endast
med koksalt. Måttlig sveda i högra ögat under ett par timmar efter
desinfektionen, ingen sveda i vånstra ögat. Torrt, sterilt förband i 12
timmar. Vid förbandets aftagande år det högra ögat något injicieradt
och innehåller rikligare konjunktivalsekret än det vänstra, som år ret-
ningslöst. Operation (iridektomi) gjordes en vecka efter försöket; intet
tecken till infektion. Resultatet af den bakteriologiska undersökningen
framgår af följande öfversikt:
Koksalt (V. 6.)
2:a | 3:e
prof. | prof.
| Snblimat (H. ö.)
2:a | 3:e
prof. prof.
Medel-
tal.
Medel-| 1:a
tal. |prof.
l:a
prof.
Omedelbart före desinfektionen . 1100 150 | 102| 117 || 50 1145 90 | 95
|
| > efter > ; 0
let of 21 EN 2
; > förbandets aftag. | 8! 3| 12| 8 | 20 | 17140 26 |
1 timme > > » . sl 4| 4 4 | 12 | 111 25 | 16
I detta fall antråffades före desinfektionen endast 2 olika
bakteriearter, hvilka bildade mikroskopiskt lätt skiljbara kolonier
å agar. Den ena utgjordes af den å sidan 69 närmare beskrifna
mikrokocken, som i åtskilliga hänseenden påminner om staphylo-
coccus pyogenes albus, den andra af den å sid. 77 beskrifna
>klubbformade> bacillen. Den senare bildade de ojämförligt
flesta kolonierna.
Efter desinfektionen (vid förbandets aftagande) var däremot
bacillen nästan fullständigt försvunnen, och de då erhållna kolo-
nierna utgjordes så godt som uteslutande af den nyss nämnda
mikrokocken. Samma rön gjorde jag vid de följande försöken
ganska ofta beträffande de båda i fråga varande arterna, hvilka
voro de vanligast förekommande och ofta träffades gemen-
samt.
32 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 13. — ALBIN DALEN.
Den »klubbformade» bacillen påverkas sålunda betydligt
starkare af desinfektionen, men påtagligen år det hår fråga en-
dast om ett mekaniskt aflågsnande genom sköljningen, alldenstund
någon skillnad ej kunde konstateras, vare sig sublimat eller
koksalt anvåndes.
Försök II.
O. K. K. P. 25-årig man. Diagnos: cataracta secundar. oc. sin.
(efter en traumat. starr). Båda ögonen fullkomligt retningslösa. Con-
junctiva och tårvågar utan anmärkning. Försöksanordning, den vanliga.
Intet anmärkningsvärdt subjektift obehag af sublimatdesinfektionen, men
vid förbandets aftagande något starkare sekretion å det sublimatdesin-
fekterade än å det andra ögat. Torrt, sterilt förband under 12 timmar.
(Detta försök gjordes i samband med en operation (discission å v. ö.)
och utgör så till vida ett undantag (det enda) från den förut angifna
regeln, att undersökningarna företagits oberoende af operationerna. Då
emellertid operationen var af den art, att den ej hindrade en noggrann
proftagning efter 12 timmar, torde detta försök kunna likställas med
de öfriga.)
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (V. 6.) | Koksalt (H. 5.)
1\2|3 rl KIKA ke
| | |
Omedelbart före desinfektionen . . . . |16 | 47195! 53 | 20 60 | 65 | 48
> efter > ME Us Jå r PG 0 0 — | — 0
> > förbandets aftagande . | 28 | 54 | 15| 32 |120|55|60| 78
Försök III.
A. K. A. 69-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis mat. oc. dx.,
cataracta incip. oc. sin. Pat. uppger, att vånstra ögat ibland plågat rinna
»i blåst». Ur vänstra tärsäcken kan understundom frampressas en liten
klar droppe, aldrig mukopurulent våtska. Profsondering af canalis nasalis
visar ingen stenos. Den vånstra konjunktivan möjligen något injicierad.
Eljes intet att anmårka. Inga subjektiva symptom från bindehinnan.
Försöksanordning, den vanliga. Sublimatdesinfektionen framkallar lindrig
sveda. Torrt, sterilt förband under 13 timmar. Vid förbandets
aftagande vånstra ögat något injicieradt samt med rikligare konjunk-
tivalsekret ån det högra. Två dagar efter försöket gjordes starrextraktion
å höger öga. Intet tecken till infektion.
(Då detta fall icke visade fullt normala förhållanden å vänstra ögat,
kan det måhånda låmpligast uteslutas ur jåmförelsen. Dock voro för-
ändringarna i det hela tämligen obetydliga.)
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 33
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (V. 5.) Koksalt (H. 6.)
1|2|3|a der) 1 | 2 | 3 | 4 Mer
Omedelbart före desinfektionen . . .|60/61|26/42 | 47 1100 120! 55 31 | 77
> efter > .. | 0!—|—|—]| 0 5| —| —| —| 5
> > förbandets aftagande | 71|80|38|65| 64 || 18| 58| 17 |24| 29
Försök IV.
J. E. D. 70-årig man. Diagnos: cataracta senilis hypermat. oc.
sin., cataracta incip. oc. dx. Bindehinna och tårvågar utan anmärkning.
Försöksanordning, den vanliga. Nästan intet subjektift obehag af desin-
fektionen. Torrt, sterilt förband under 14 timmar. Ingen betydligare
konjunktivalsekretion å någotdera ögat vid förbandets aftagande. Starr-
extraktion på vånstra ögat gjordes 2 dugar efter försöket och följdes af
normalt låkningsförlopp.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. 5.) | Koksalt (V. 5.)
|
| E
| AEE er
| Omedelbart före desinfektionen
| > efter >
|
> > förbandets aftagande. . |450/4401390| 427 |
Försök V.
K. K. P. 74-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis mat. oc. dx.,
cataracta incip. oc. sin. Conjunctiva och tårvågar utan anmärkning.
Försöksanordning, den vanliga. Torrt, sterilt förband å båda ögonen.
Efter omkring 9 timmar aftog patienten af missförstånd förbandet.
Sedan hon varit utan förband i 13 timmar, togos nya kontrollprof,
hvarefter desinfektion gjordes och förband anlades på alldeles samma
sätt som första gången. Förbandet låg nu i 14 timmar. Vid desin-
fektionen och under ett par timmar efter den samma lindrig sveda i det
sublimatdesinfekterade ögat. En ringa mängd sekret i båda ögonen
vid förbandets aftagande. Starrextraktion å höger öga gjordes 3 dagar
efter försöket. Läkningsförloppet normalt.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
34 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 18. — ALBIN DALEN.
Bakteriologisk öfversikt.
| | Sublimat (V. 5.) | Koksalt (H. 5.)
|
Sl. 0000
1 |2 | 3 [meo 1 | 2 | 3 | meder
Omedelbart före första desinfektionen . .117180148| 48 12111221! 19
> efter > > . | 21—1— 2 UE 1
> före andra > . | 7! 41 2 4 91111 5 8
| > efter > > . | 1—|— 1 [2|-¡-—| 2
| >» > förbandets aftagande . .| 2| 81201 10 | 9|16|33| 19
för fullståndighetens skull äro här anförda äfven de tal,
som erhöllos före och efter första desinfektionen. Vid en jäm-
förelse torde det vara riktigast att taga mest hånsyn till det
andra försöket, alldenstund den minskning, som förefinnes före
den senaste desinfektionen, måhända ej år en direkt följd af
den första desinfektionen, utan framkallats af tärflöde o. d. under
mellantiden.
Försök VI.
G. F. L. 73-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis mat. oc.
sin., cataracta intumesc. oc. dx. Båda ögonen visa en lindrig kronisk
konjunktivit. Patienten uppger, att ögonen plågat rinna sedan lång
tid tillbaka. Vid sondering, som gjordes en vecka före försöket, be-
funnos båda canales nasales stenoserade (Bowmans sond II nedfördes
trögt å vänster, något lättare å höger sida). Före försöket bar patienten
sonderats ett par gånger, men ej erhållit någon behandling för kon-
junktiviten. Försöksanordning, den vanliga. Torrt, sterilt förband under
14 timmar. Vid desinfektionen ringa sveda i höger öga, dår sublimat
anvåndes. Vid förbandets aftagande rikligt sekret i båda konjunktival-
såckarna, mest i den högra. 4 prof tagas före desinfektionen, 1 omedel-
bart efter den samma och 4 vid förbandets aftagande, alt från hvart-
dera ögat.
Samtliga profven förblifva sterila.
Detta fall, där såväl conjunctiva som tårvägar företedde
påtagliga förändringar, lämpade sig tydligen mindre väl för en
jämförelse mellan sublimat och koksaltdesinfektion.
Orsaken, hvarför det här i tur och ordning anföres, är det
öfverraskande resultatet af undersökningen, i det samtliga prof-
ven befunnos sterila, m. a. o. icke innehöllo några mikroorga-
nismer, som under de gifna förhållandena utvecklade sig å agar.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 35
Enligt hvad förut omnåmnts, plågar nåmligen antalet bakterier
vara större vid kronisk konjunktivit ån under normala förhål-
landen.
Naturligtvis ligger den misstanken nåra till hands, att något
tillfalligt fel begåtts vid undersökningen, hvarigenom bakteriernas
utveckling hindrades. Dock anser jag mig kunna utesluta denna
möjlighet. Utom det att jag vid undersökningen af detta fall
gick till våga på alldeles samma sått som eljes, må nåmnas, att
vid samma tillfålle prof togos från en annan patient, hvarvid
användes samma näringssubstrat 0. 8. v., och att samtliga profven
(Petris skålar) ståldes i samma termestat. Då nu alla profven,
som erhållits från sist nåmnde patient, visade sig fertila, kan ej
någon tillfällig temperaturstegring hafva förekommit, hvarigenom
möjligen för handen varande mikroorganismer dödats.
Mot ett tillfälligt fel såsom orsak till steriliteten i skålarna
talar också den omständigheten, att steriliteten beträffade både
de prof, som erhöllos före desinfektionen, och dem, som följande
dag erhöllos vid förbandets aftagande.
Starrextraktion å vänster öga gjordes 3 dagar efter för-
söket. Läkningsförloppet efter den samma fullkomligt ret-
ningslöst.
Huruvida i detta fall den påfallande gynsamma läkningen
kan sättas i samband med frånvaron af bakterier, må lemnas
därhän. Emellertid har äfven HILDEBRANDT!) gjort en liknande
iakttagelse. Hos en af de patienter, som han undersökte, före-
fans sedan ett halft år en kronisk konjunktivit. Odlingar med
konjunktivalsekret gåfvo negatift resultat, och läkningsförloppet
efter starrextraktionen betecknas af H. såsom »påfallande gyn-
samt». Emellertid hade i detta fall konjunktiviten under en
veckas tid behandlats med lapistoucheringar, innan någon bak-
teriologisk undersökning gjordes, och det år därför, såsom H.
frambåller, vål möjligt, att frånvaron af bakterier hår kunnat
bero på behandlingen. I alla håndelser år det tydligt, att kon-
junktivalsåcken icke alltid vid kronisk konjunktivit innesluter
någon större mångd af de vanligen förekommande bakterierna,
ehuru den kan innehålla sekret i riklig mängd.?)
1) HILDEBRANDT: Anf. st., 8. 52.
2) Jmfr MARTHEN: Anf. st., s. 25. BACH antyder äfven detta förhållande, i det.
han säger, att han ej utan vidare» kan ansluta sig till den gängse åsikten,
att vid kronisk konjunktivalkatarr med åkad sekretion alltid skulle finnes infek-
tionsämne i ökad mängd. BACH: Antisepsis oder Asepsis o. s. v., s. 7
36 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALÉN.
Försök VII.
A. S. R. 14-årig flicka. Diagnos: strabismus paralytic. divergens
oc. sin. Från bindehinna och tårvågar intet att anmärka. Försöks-
anordning, den vanliga. Torrt, sterilt förband i 13 timmar. Tämligen
stark sveda i det sublimatdesinfekterade ögat.
Bakteriologisk öfversikt.
—— —— — —>>--— nr nn a
Sublimat (H. 6.) Koksalt (V. ö.)
edel-
8 | 4 |mede
Omedelbart före desinfektionen . . . 83 |50 Dee 126
» efter > King Öl
> > förbandets aftagande| 8| 5| 6| 18 9 | 1; 2| 0 ol “
I detta fall frapperas man af den stora växlingen i kolo-
niernas antal vid de samtidigt tagna profven. Orsaken år sanno-
likt att söka dåri, att — såsom jag sårskildt antecknat —
patienten var synnerligen kånslig för beröring af bindehinnan,
så att platinaöglan ej såsom vanligt kunde strykas upprepade
gånger fram och tillbaka långs fornix. Då 4 prof tagits, torde
de emellertid tillräckligt kompensera hvarandra, för att medel-
talet skall kunna användas vid en jämförelse.
Försök VIII.
A. S. 35-årig man. Diagnos: cataracta complicata oc. sin. Binde-
hinna och tårvågar utan anmärkning. Försöksanordning, den vanliga.
Intet nåmnvårdt subjektift obehag af desinfektionen. Torrt, sterilt för-
band under 13 timmar. Vid förbandets aftagande obetydligt starkare
sekretion å det sublimatdesinfekterade ögat.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. 6.)
Koksalt (V. 5.)
| Ee Za 1 | 2 | 8 | 4 [moden
Omedelbart före desinfektionen. . .|15125|15| 7| 16 41 70 | 60 | 33 e
> efter > .. .| 11—|—|—! 1 | 0|—
> > förbandets aftagande | 2| 7|11| 4| 6 | 4/18] 1 mire
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 37
Försök IX.
B. K. A. 70-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis mat. oc.
sin., cataracta incip. oc. dx. Bindehinna och tärvägar utan anmärk-
ning. Försöksanordning, den vanliga. Ett par timmar efter desinfek-
tionen klagar patienten öfver smårtor i det sublimatdesinfekterade ögat.
För undersökning aftages förbandet å båda ögonen under några ógon-
blick. Det sublimatdesinfekterade ögat visar en tämligen stor epite-
lialerosion å cornea, stark perikornealinjektion samt lindrig svullnad af
conjunctiva bulbi. Förbandet anlägges åter på båda ögonen samt aftages
13 timmar efter desinfektionen. Vårken slutade 1 å 2 timmar efter
omläggningen, men det i fråga varande ögat (V. 6.) höll sig något inji-
cieradt under de följande 3 å 4 dagarna. Starrextraktionen å vänster
öga, hvilken gjordes 6 dagar efter försöket, följdes af normalt läknings-
förlopp.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (V. 6.) Koksalt (H. 6.)
dk a | 2 | 3 | meer
Omedelbart före desinfektionen . . . .170/150/90 | 103 165/20|10| 32
> efter > . 211 Of —|— 0 | 3|— | — 3
> » förbandets aftagande. .| 3] 1| 0 1 | 4] 5115] 8 |
Försök X.
J. E. S. 65-årig man. Diagnos: cataracta senilis fere mat. oc.
dx., cataracta incip. oc. sin. Båda ögonen skola understundom visa
benågenhet att rinna, då patienten vistats ute. F. n. fóreter binde-
hinnan inga anmärkningsvärda förändringar å någondera sidan. Tär-
kanalerna utan anmärkning. Försöksanordning, den vanliga. Torrt,
sterilt förband under 13*/2 timmar. Vid förbandets aftagande en måttlig
mängd konjunktivalsekret i båda ögonen. Starrextraktion å höger öga
gjordes två dagar efter försöket och förlöpte normalt, men följdes af
en lindrig, tämligen länge kvarstående irit.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. 5.) Koksalt (V. oi
4 | 9 I a | medel-
11213 [me
10| 5116] 10 lolo! 4| 8
0!—|—| o fol=|-| 0
ai 11 5| 3 | slislu! 12
Omedelbart före desinfektionen . . . .
> efter >
> > förbandets aftagande. .
38 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALEN.
Försök XI.
G. W. W. 9-årig gosse. Diagnos: cataracta infantilis oc. amb.
- Bindehinna och tårvågar utan anmärkning. Försöksanordning, den van-
liga. Torrt, sterilt förband under 12 timmar. Under sjukhusvistelsen
opererades patienten å båda ögonen (en discission och en linearextrak-
tion å hvartdera); alla operationerna förlöpte normalt.
Bakteriologisk öfversikt.
| Sublimat (V. 3.) D: Bl Koksalt (H. 5) |
del-
BORO: ar 2 |a |a mar
Omedelbart före desinfektionen. . . 4 0 9! 2 2 | 14 3| 5| 12 |
> efter > Be 1 | 0|—=|—|=| 0,
> > förbandets aftagande | 32 |13]|18|10| 18 ||26|44 37 |45| 38 |
Försök XII.
A. A. 81-årig man. Diagnos: cataracta senilis mat. oc. sin.
Bindehinnan å båda ögonen utan anmårkning. Bowmans operation gjord
å höger öga för 3 år sedan i sammanhang med då företagen starr-
extraktion. Ogonen hafva icke runnit under de senaste åren. Försöks-
anordning, den vanliga. Ingen sveda efter sublimatdesinfektionen. Torrt,
sterilt förband under 13 1/2 timmar. Obetydlig konjunktivalsekretion
vid förbandets aftagande. Två dagar efter försöket gjordes starrextraktion
å vänster öga. Läkningsförloppet utan anmärkning.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. 6.) | Koksalt (V. ö.) |
BORES HE
medel-
tal.
Omedelbart före desinfektionen. . . . . 98 85/125| 103 1401120 100 120 |
> efter Kë, is Me 0 —| — 0 0| —| —
> > förbandets aftagande. . [360/140/185| 228 |220/104/400| 241
Försök XIII.
K. K. K. 73-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis mat. oc.
dx., cataracta incip. oc. sin. Conjunctiva och tårvågar utan anmärk-
ning. Försöksanordning, den vanliga. Torrt, sterilt förband under 13
timmar. Vid sjålfva desinfektionen och en kort stund efter den samma
klagar patienten öfver sveda i högra ögat, der sublimat anvåndts. Vid
förbandets aftagande efter 13 timmar innehåller högra konjunktivalsåcken
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 39
en betydligt större mångd sekret ån den vånstra. Starrextraktion å
högra ögat gjordes 2 dagar efter försöket. Läkningsförloppet utmärktes
af långvariga, ehnru lindriga retningssymptom (lindrig irit).
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. ö.)
del-
weg E AE
1|2|3|4 må
medel-
tal.
3 |4
Omedelbart före desinfektionen . .
> efter > 3
> > förbandets aftagande | 21 | 13 | 48 | 38 | 30
14119119116| 17 |25| 45 105|54| 57
er ET
4|10| 18141| 17
Såval före desinfektionen som vid förbandets aftagande
erhöllos från båda ögonen en del kolonier af staphylococcus
pyogenes aureus. Vid inympning i kanincornea uppstodo svåra
hypopyonkeratiter. Det kunde ligga nåra till hands att stålla
de långe kvarstående retningssymptomen i samband med den
pyogena stafylokockens nårvaro i konjunktivalsåcken. Emel-
lertid instålde sig under förbandet ett eutropium spasticum,
hvilket i sin mon torde hafva bidragit till nyss nämnda retnings-
symptom.
Försök XIV.
B. N. 72-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis mat. oc. dx.,
eataracta incip. oc. sin. Conjunctiva och tårvågar utan anmärkning.
Försöksanordning, den vanliga. Torrt, sterilt förband under 121/2
timmar. Nästan ingen sveda och ej märkbart ökad sekretion efter
sublimatdesinfektionen. Starrextraktion å höger öga gjordes 3 dagar
efter försöket. Läkningsförloppet nästan fullständigt retningslöst.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. 6.) Koksalt (V. 6.)
Omedelbart före desinfektionen . .
> efter >
> > förbandets aftagande | 4|16| 25| 11} 14
Gah A ëng Mag e
e ` *
. ris
en eg
en ) "ye
KEE
dt -> D
å
hør FLY, | a
ARTE Wes
4 48
- Raute, tai
-—= 1
e
Kai
IR
= 4
aka RER a
mn AGP MN
wen. e eg
ek, ZA vg
€.
i 7
[>
* eske aid
å sfp fv
ne eT
Ki
ir, tre
— —
— dt å e . -
å . D
- +
zé steen
RE
wen,
-
+ eg
.. v
|
b
ai
i ti,
LE
blev
y D
z ebe rr
a ae Aen?
ET
vue r 2
Nås
od ee Vi
en Lå PF
Lä = a. >.
å pme
—
ys-
i
-—
. NK Me
D e rt
D e
-
- “tre ` °
— wm er en ke d
e 4
e eg .-
næ "ft ` geg td ar Sri
40 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALÉN.
Försök XV.
A. J. E. K. 71-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis immat.
oc. dx.; phtisis bulbi sin. Conjunctiva och tårvågar utan anmärkning.
Försöksanordning, den vanliga. Ingen sveda efter desinfektionen. Torrt,
sterilt förband under 13 timmar. Vid förbandets aftagande starkare
sekretion i höger öga, där sublimat användts. Starrextraktion å höger
öga gjordes 6 dagar efter försöket. Tämligen länge kvarstående ret-
ningssymptom.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. 6.) | Koksalt (V. ö.)
1|2|3|4 SEE Se
Omedelbart före desinfektionen . . 129/160| 85| 96 | 118 150 50 1105| 25 | 83
> efter > 1 —| —|— 1 | 0 — | —|—1 0
> > förbandets aftagande | 21| 55102|80| 65 | ol ol um 3 |
Detta försök synes utvisa betydligt båttre resultat för kok-
salt- än för sublimatdesinfektionen. Emellertid förtjänar an-
mårkas, att vid förbandets aftagande endast antråffades en enda
bakterieart, nåmligen den sid. 69 omnåmnda stafylokocklik-
nande mikrokocken. Af denna art innehöllo de före desinfek-
tionen från vånstra Ögat tagna profven i alt endast 35 kolo-
nier (medeltal 9), under det de från högra ögat tagna innehöllo
160 (medeltal 40). Samtliga öfriga före desinfektionen erhållna
kolonier bildades af den sid. 77 omnåmnda »klubbformade
bacillen», hvilken ej återfans efter desinfektionen. Tager man
i betraktande nu anförda omståndighet, blir skillnaden mellan
den å båda sidor uppnådda effekten ej så öfverraskande. Samma
omståndighet torde för öfrigt hafva påverkat resultatet åfven i
en del andra fall, men sannolikt har den ena gången inverkat
till sublimatets och andra gången till koksaltets favör, så att
inflytandet vid ett större antal fall kompenserats.
Försök XVI.
L. B. 63-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis mat. oc. sin.,
cataracta incip. oc. dx. Konjunktivan utan anmärkning. Lindrig,
ungefår lika stark eversion af båda undre tårpunkterna. Ingen stenos
af tårkanalerna. Försöksanordning, den vanliga. Torrt, sterilt förband
under 13 timmar. Obetydlig sveda i det sublimatdesinfekterade ögat
under ett par timmar efter desinfektionen. Vid förbandets aftagande
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 41
något starkare sekretion på detta ån på det andra ögat. Starrextrak-
tion å vänster öga gjordes en vecka efter försöket. Läkningsförloppet
ostördt med undantag däraf, att ögat höll sig något injicieradt under
en tid efter operationen.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. 5.) |
Koksalt (V. 6.)
PP ër
1/2
3 | 4
10/32| 8/20] 18
1|-|-|-] 1 |
16| 9|11|12| 12 |
14| 2/16/10| 11
feet AE
19| 4|21110| 14
Omedelbart före desinfektionen . .
> efter > FA:
> > förbandets aftagande
Från båda ögonen erhöllos såvål före desinfektionen som
vid förbandets aftagande kolonier af staphylococcus pyogenes
aureus. Låkningsförloppet var emellertid, såsom nåmndt, i det
hela taget normalt.
Försök XVII.
M. L. L. 22-årig kvinna. Diagnos: cataracta secundaria oc.
amb. (efter för flere år sedan opererad catar. zonul.). Conjunctiva och
tårvågar förefalla fullt normala (profsköljning gjordes ej). Försöks-
anordning, den vanliga. Ingen egentlig smårta under sjålfva desinfek-
tionen. Torrt, sterilt förband under 13 timmar. En stund efter des-
infektionen tämligen starka smärtor i högra ögat (= det sublimat-
desinfekterade) — erosio epithel. corn.? Vid förbandets aftagande visar
sig detta öga lifligt injicieradt samt innehåller rikligt, muköst konjunk-
tivalsekret. Vänstra ögat företer ingen ökad injektion eller sekretion.
Discission å vänster öga gjordes dagen efter försöket och förlöpte
normalt.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. ö.)
Koksalt (V. ö.)
6| 8187| 3| 14
VARRE
3|46|10|27| 22
Omedelbart före desinfektionen
> efter > A.
> > förbandets aftagande
1| 61121] 4| 6
— A m de
Ders >
dr T "gei
Frid
u
¿e Mie
KE? k
te;
Vs FAL seng Å db, be AT EZE ETS
em BN » + w ke + 4
EL nee] LH art y > à.
a ytrer
er!
WË
a
rå
NYE
«ep <D
y 3 e A Ce 0 y
Aa 2
6. FEIERT,
PE
r =
d
>
nd
rg pr
8
- -
D
== eg
LET eg
Te A
me tør
aa AA wie a
ær
—— ep.
w 4. —
v eem | Po Coen ii
PA eh?
|
|
|
:
3 = PS, ee a "ES
våre
i Ki `
P
. TEES de 6 Ad
D W re
Ki Tee À $
PA]
Fs à 2
> bta w it
DCK lb +. 10,
e - — .
— sårer
Lu € À Cha
e va på eat > Yor ei
a
.>
vo 4
». 1 gn y mt dry +
e Ju å
sæk AE ef Å ——-—— 2 Ta éme "en
+.
e Å je UA
4
42 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 13. — ALBIN DALEN.
Försök XVIII.
K. N. A. 73-årig kvinna. Diagnos: cataracta complicata oc. dx.,
cataracta incip. oc. sin. Conjunctiva och tårvågar utan anmärkning.
Försöksanordning, den vanliga. Torrt, sterilt förband under 13 timmar.
[ngen sveda under desinfektionen. Ingen våsentlig skillnad i konjunk-
tivalsekretion å de båda sidorna vid förbandets aftagande. Starrextrak-
tion å höger öga gjordes 2 dagar efter försöket. Låkningsförloppet
normalt.
Bakteriologisk öfversikt.
Koksalt (V. 6.)
1j2|3|4 Bun
82 [1601170] 78 | 123
Omedelbart före desinfektionen . . | 56 | 80 95 | 65 | 74
> efter > | 0[-/-—| 0 110] | 10
> > förbandets aftagnnde |20| 9| 9| 8| 12 |85| 45| 63,24] 54
Vid de följande 12 fallen har förbandstiden endast utgjort
5—8 timmar.
Försök XIX.
A. L. J. 20-årig kvinna. Diagnos: cataracta zonularis oc. dx.,
cataracta secundar. oc. sin. (operat. för något mer än 1 år sedan).
Conjunctiva och tårvägar synas fullt normala (profsköljning gjordes ej).
Försöksanordning den vanliga. Torrt, sterilt förband under 6 timmar.
Ingen starkare sveda vid eller efter desinfektionen. Vid förbandets
aftagande något starkare injektion och sekretion på det högra än på
det vänstra ögat. Discission å höger öga gjordes dagen efter försöket
och förlöpte normalt.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. ö.) Koksalt (V. ö.)
e medel- 2 medel-
o EAS rn:
Omedelbart före desinfektionen . . | 11 | 14 | 7| 11 138 (72 | 27 | |
> efter > si] FÖ) — 2 41 — | — +
> > förbandets aftagande | 4 | 12 | Gi I TEN d
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 43
Försök XX.
M. C. O. 69-ärig man. Diagnos: glaucoma simplex oc. amb.
Bowmans operation gjord å vänstra ögat för 5 år sedan. Ögonen
hafva aldrig plågat rinna under senare år. Bindehinna och tärvägar
förefalla nu fullt friska. Canales nasales äro icke stenoserade. För-
söksanordning, den vanliga. Ringa sveda vid sublimatdesinfektionen.
Torrt, sterilt förband under 51/2 timmar. Något starkare sekretion å
det högra (sublimatdesinfekterade) ögat vid förbandets aftagande. Iridek-
tomi å höger öga gjordes 2 dagar efter försöket och följdes af ret-
ningslöst läkningsförlopp.
Bakteriologisk öfversikt.
Kal
Sublimat (H. 6.) Koksalt (V. oi
SEE aa EIESEN
72 | 55 | 78 1102| 78
Omedelbart före desinfektionen . .| 85 | 52 | 80
> efter > 0|—|— 0 0|—]| — 0
> > förbandets aftagande | 1 | 0 | 20 7 21 21261 6
Försök XXI.
M. M. P. 68-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis fere mat.
oc. sin., cataracta incip. oc. dx. Bowmans operation gjord å båda
ögonen för omkring en månad sedan (evers. punct. lacrym.?) Patien-
ten, som år månglerska, vistas mycket ute i blåst och dam, hvarvid
ögonen ibland plåga rinna. Vid undersökning befinnes konjunktivan
på båda ögonen hyperemisk samt slemsecernerande i ringa grad. Canales
nasales fullt permeabla å båda sidor. Försöksanordning, den vanliga.
Måttlig sveda vid sublimatdesinfektionen. Torrt, sterilt förband under
6 timmar. Vid dess aftagande rikligt, muköst sekret i båda konjunk-
tivalsäckarna. Starrextraktion å vänster öga gjordes 3 dagar efter för-
söket. Läkningsförloppet nästan fullständigt retningslöst.
Bakteriologisk öfversikt.
Koksalt (V. oi
Sublimat (H. 6.)
Omedelbart före desinfektionen . .
> efter > +
H > förbandets aftagande | O| 2| 1
hå
em $
ei,
= u. = 6 -
ea ae:
» 0 ô
Aw, i
pr er a À
ITA ENEE
Lær
+
> d vr were
` | : -.
e LA
i fe |
Ad
an
ER "hv
pars mæ EA UR ere à fe?
+ så -
EESE
SE "e
7e M:
- Sy ER
ee .J s de e
TA
LA - — "p «
4 LA) “Bye milk
pensay in Hj NET
a Led wh dis
- pe se
zer
se
une
per >wr å Vt à
r
VA, = ato Le a vig À -é
På Aë db" wf ¿e
-~
2 `
gäe
Å 4
GÅ talist BT
= T.
reg >
- `
A
SV st
A
a =
ps 3 A
ng të E wi
v ve
P A
E
Dr +
iraa
- o ver ER
e pw
HEN
E
ær
'
É g- e
g
"CM:
D
e t -
CRE
ee
hu. e and em
> D 4 we v-
and A eg | mb tr
* » L |
i öv
44 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALÉN.
Detta fall företer en viss likhet med VI dårutinnan, att
bindehinnan visade tydliga tecken till kronisk katarr, och att
bakteriemångden detta oaktadt var jämförelsevis liten. Äfven
med afseende på det synnerligen retningslösa förloppet efter
starrextraktionen Öfverensstämmer detta fall med VI. Bland
de antråffade bakterierna fans ingen för kanincornea pato-
gen art.
Försök XXII.
H. U. Å. 67-årig man. Diagnos: cataracta senilis mat. oc.
sin., cataracta fere mat. oc. dx. Ogonen hafva aldrig plägat rinna.
Bindehinna och tårvågar utan anmärkning. Försöksanordning, den van-
liga. Torrt, sterilt förband under 71/2 timmar. Intet anmärkningsvärdt
obehag af sublimatdesinfektionen. Ingen förökad sekretion å det subli-
matdesinfekterade ögat. Starrextraktion gjordes å vänster öga 2 dagar
och å höger öga 2 veckor efter försöket. Båda operationerna följdes
af nästan fullt retningslöst läkningsförlopp.
Bakteriologisk öfversikt.
Koksalt (V. 6.)
GE
Sublimat (H. 6.)
1|2 ar
7|36176|36| 39
18184 ën 3|4
Omedelbart före desinfektionen 4143157120! 31
| > efter > ..t11-|—|— lola 0
| > > förbandets PSREN 0121150115| 22 | ol 311312] 9 |
Försök XXIII.
K. K. P. 41-årig kvinna. Diagnos: ablatio retinæ sin. Ogonen
hafva aldrig plägat rinna. Konjunktivan å båda ögonen synes ovanligt
blek och glatt. Försöksanordning, den vanliga. Torrt, sterilt förband
å båda ögonen under 6 timmar. Vid förbandets aftagande är den
sublimatdesinfekterade bindehinnan sväld och betäckt med rikligt sekret.
Den andra bindehinnan obetydligt injicierad.
Bakteriologisk öfversikt.
a
Sublimat (V. ö.) | Koksalt (H. 6.) |
— ——— |
112 [3 | 4 [mederd 4 | 2 | 8 | 4 mer
| |
Omedelbart före desinfektionen . d 0| Di Ai 0| 2 | 1171-31 41 4 1
> efter > 0|—|—|—| 0 || 1|—|—[|—]| 1 |
> förbandets aftagande | 01 0! 0| 0| 0 | OT 74 2101 2 |
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 45
Försök XXIV.
L. H. F. 55-årig man. Diagnos: strabismus concomit. divergens
oc. dx. Conjunctiva och tårvågar utan anmärkning. Försöksanordning,
den vanliga. Måttlig sveda under sublimatdesinfektionen. Torrt, sterilt
förband under 61/2 timmar. Vid förbandets aftagande befinnes den
sublimatdesinfekterade bindehinnan starkt svåld, rodnad och betåckt
med rikligt, muköst sekret. Strabismoperation å höger öga gjordes
dagen efter försöket. Läkningsförloppet utan anmärkning.
STE
Å i
ET AE ED
» UA
gr
em E
Ge
i 77
enz 777.1 1e
av
a præ
+-
CH
Å
Gr
+
À Ane om
ta > ké
mos v
172%.
Ae `
Bakteriologisk öfversikt.
esM
Sublimat (V. ö.) Koksalt (H. ö.)
IA t
pst à
pu Da, Mis mid - mær
Pi å > m
A,
—
.—
€ Ke
å å
medel
1j2|3|4
f
4 A OH Ke ra, »
Egger rent
E
medel-
tal.
a
AE
3 |4
ONE Pants FET ESBEN.
pA An:
= å Dë: ve: ||
Omedelbart före desinfektionen . . | 10 |30 |31|15| 22 |12| 5 2 10 13 Vi LG 1% j 3
> efter > ..| O0|=|—=|—| OM 11—|—|—! 1 | #1 aie f T
| > > förbandets aftagande | 8| 1| O| 1| 3 | 6| 1| 1 1 2 y | IGEN Ka
de |
Försök XXV.
IDET
OK
Fhior
Uh
*
ch pel Mus
md st
LJ
nn u hh
dá» oa
H
X 7
. BI
ml å
e se E ef
.s
ter 3 4 == —
C. F. 0. 58-årig man. Diagnos: cataracta senilis mat. oc. dx.,
cataracta incip. oc. sin. Bindehinnan på båda ögonen utan anmärk-
ning, likaså tårvågarna. Ögonen hafva aldrig plågat rinna. Försöks-
anordning, den vanliga. Torrt, sterilt förband under 6 timmar. Starr-
extraktion å höger öga gjordes 2 dagar efter försöket. Läkningsförloppet
utmärktes af envisa, ehuru lindriga retningssymptom (irit).
. Cé +
Ale e
—
er
—
er,
TIK
USG
se vec
lever nie GEI
a
zë
D
SLAAP
TER
- >
Bakteriologisk öfversikt.
EE
Sublimat (V. oi Koksalt (H. 6.)
2,5%
La
-
sn
> A .
” ct.
i fg e
DË Ve Å
Leg.
= AV nr
_ -
se mt ml e and
r + > vw
ve sch. - EN -
en o `
— ` mg nt —
> e e
D
H t e
1| 2| a] a o 1 | 2 | 3 | 4 [meg
Omedelbart före desinfektionen . .|15171|25135| 37 |21110112137| 20 y
> efter > ve 10 — | — | — 0 Å EH d na 1 2
> > förbandets aftagande | 6| 2| 6| 1| 4 | 2| 1| 3| 2| 2 å
Gå mere
PT
` id Er
a. D D
"we LES -
= gite -
Före desinfektionen och vid förbandets aftagande erhöllos
frän högra ögat ett fätal kolonier af en streptokock, som ej
visade sig virulent för kanincornea (se vidare sid. 76). Om-
kring 1 vecka efter starroperationen togos nya prof frän högra
ögat. I dessa antråffades ej i fråga varande streptokock. I vänstra
ögat fann jag den ej.
—
Eg
pl be Lis cu re DA
rn
sd
er Lö
e è e ` a
> P å >
"gemeng ` ch. Pye -
Te ——— e eia bet Ga —— nn >
#4
e å e À d > KA
A i amme a s
- re db JER
=
u D H
= m
— à vr +
— > Da
- å a me =
a
å i
e e ech
> Ñ Ke eg
- o y ZE > «
e — + x h
- pa -o E + $
= D ee
> + . e
Fe Aen . nn
ER -gô å FA.
. i
"Fe"
D > `
4
hr
ah Ce ) A H
å EN
' d' gx
46 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 13. — ALBIN DALEN.
Försök XXVI.
F. O. N. 79-årig man. Diagnos: cataracta senilis hypermat.
oc. dx., cataracta mat. oc. sin. Conjunctiva och tårvågar utan an-
märkning. Försöksanordning, den vanliga. Torrt, sterilt förband under
67/2 timmar. Sublimatdesinfektionen medför ingen egentlig sveda. Vid
förbandets aftagande ingen ökad sekretion i någotdera ögat. Starr-
extraktion å höger öga gjordes 2 dagar efter försöket. Normalt låk-
ningsförlopp.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. 6.) | Koksalt (V. 6.) |
| ————= ————— EE
a[efofe fele |e fo fade
| |
| Omedelbart före desinfektionen . 1200/195 210 180 196 115 70 | 31 1185! 100
| > efter > 0 —| —| — Å be kand Nan 0 |
| > > fårhandets dra 29 1228 3 |
Mera än hälften af de före desinfektionen erhällna kolo-
nierna utgjordes af den sid. 77 beskrifna »klubbformade bacil-
lem. Vid förbandets aftagande erhöls ingen enda koloni af
denna art.
Försök XXVII.
J. P. N. 74-årig man. Diagnos: cataracta senilis mat. oc. dx.,
cataracta incip. oc. sin. Conjunctiva och tårvågar utan anmärkning.
Försöksanordning, den vanliga. Ingen smärta vid desinfektionen. Torrt,
sterilt förband under 7 timmar. Ingen anmärkningsvärdt ökad sekre-
tion i det sublimatdesinfekterade ögat vid förbandets aftagande. Starr-
extraktion å höger öga gjordes dagen efter försöket. Normalt låk-
ningsförlopp.
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (H. 6.)
|
Koksalt (V. ö.) |
Jeppe
| |
Omedelbart före desinfektionen . . (157176 2201199 143 [35 74 100 36 61 |
= ‘0 | "DE RRS) OR EE hs |
77| 71 | slıs| 24/31] 18 |
—2 22 !X]
model
DO;
> efter > o Sch zeg lt så
> » fårbandets rade! 20) 47 [140
EN
t
nei
s - dn gi" EI?
sir bk 4%
daks. ma E
E
” e
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 47
Försök XXVIII.
re
C. B. 65-ärig man. Diagnos: cataracta senilis mat. oc. dx.,
cataracta ineip. oc. sin. Conjunctiva och tärvägar utan anmärkning.
Försöksanordning, den vanliga. Lindrig sveda vid sublimatdesinfek-
tionen. Torrt, sterilt förband under 6 timmar. Vid förbandets af-
tagande något starkare sekretion i det sublimatdesinfekterade ögat. Starr-
extraktion å höger öga gjordes 2 dagar efter försöket. Läknings-
förloppet normalt.
am u 7 kr À —
VET
re, EK EN, `
+ + quete gz Vin
i fot Le © i
-> ‘ >.
Em nd vn å €
site Å.
a. Gr wer |
— al
geg pu ir
—— rr gör -
e. «YD De me
E
e.
p- 9
A |
(EL
Bakteriologisk üfversikt. SL dee |
Bere.
Sublimat (H. 6.) | Koksalt (V. à.) pisis |
IPS ER OT NAN DS) Fn 2%
1|2|8]4 e Die Wi i al
| EII za
Omedelbart före desinfektionen . . | 21 | 24 | 26 |100| 43 150163174159! 62 rer ; rA
> efter > I. JA kee sl "0 A EE CES 1 BEN A+
> > förbandets aftagande | 1| 3| 4| 1 2 | 2 5 | Di Gi + H | |
4 |
Försök XXIX. |
A. B. 73-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis (nigra) oc.
amb. Konjuktivan möjligen med något ökad kärlfylinad, eljest normal.
Tårvågarna utan anmärkning. Försöksanordning, den vanliga. Torrt,
sterilt förband å båda ögonen under 8 timmar. Patienten klagar öfver
lindrig sveda i det sublimatdesinfekterade ögat. Vid förbandets af-
tagande visar sig detta måttligt injicieradt, hvarjämte å cornea märkes
en mindre epitelialerosion. Starrextraktion å höger öga gjordes dagen
efter försöket. Vid operationen användes endast fysiologisk koksalt-
lösning till bindehinnans desinfektion. Fullständigt retningslöst läk-
ningsförlopp.
-
` A
9
U
4
|
d
H
”
fö »
4 |
R? T
12
å *
|
KA
. 8 u +”
D -+ |
qu
-
i $
Sé i
¿ 2
F d
| -
4 NM +
' + 1
A MN
LL E
ra
,
LA
` £ o,
2 e
ar
e: vi
- Le
e
TT ern a
4
wm - A spe
Bakteriologisk öfversikt.
Sublimat (V. 6.) Koksalt (H. 6.)
tat o Y
TS"
EE
' E
SH enn RØD LA EIE SG
- a de a pl » 1
> i e D bh . mm
u ua, är
. P Mib
an DÉI — T e
+ D - FA bun >
åå — ml i Hand un mr e sep v
Omedelbart fåre desinfektionen . 185 | 80 | 90 |100| 89 Å
> efter » LA Lal sl 1 +
> > förbandets aftagande | 7| 5| 2| 2| 4
ha
E e > sr. >
+ $- ll > : A
má, e TT cale arie
` i En AB.
+ - > es 1 à
— u LD E aeee m
x my pe w.o
è non a == = Dg e
met - D + D y - -
sm å Aa (ai Wa EN De
. a de e 4
sa TN
ara
2 .
Såväl före desinfektionen som vid förbandets aftagande an-
tråffades några kolonier af staphylococcus pyogenes aureus.
= hanté gle od
s sve e
. ‘+ à a . eg _
2 i a A wo
= - 4 + Y á e . mà e o eg » 3 * e +
| 4 a 6 e è
— ng En U WERD AR hr lg, pff > E DN -
è - - kin e + 7 er pi
d >
get
a … |
bd
48 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALÉN.
Försök XXX.
G. A. 72-årig kvinna. Diagnos: cataracta senilis mat. oc. sin.,
cataracta immat. oc. dx. Ptosis congenita oc. amb. Båda undre
tårpunkterna något everterade. Tärvägarna för öfrigt utan anmärkning.
Bindehinnan visar inga anmärkningsvärda förändringar. Försöksanord-
ning, den vanliga. Torrt, sterilt förband å båda ögonen under 6 timmar.
Vid förbandets aftagande något rikligare sekret i det sublimatdesinfek-
terade ögat. Starrextraktion å vänster öga gjordes 2 dagar efter
försöket.
Bakteriologisk öfversikt.
—
Sublimat (H. 6.) Koksalt (V. 6.)
1f2|a|4 rezo
Pe före desinfektionen . . | 75 1100| 36|18| 57 |
> efter > à at 1 8 WË, E, E 0 |
| > > förbandets aftagande | 10| 925|—| 15 |
De slutsatser, som kunna dragas ur nu anförda försöks-
serie, äro naturligtvis i väsentlig grad beroende på tillförlitlig-
heten hos den metod, som användts vid bestämmandet af bak-
teriemängden i konjunktivalsäcken.
Metodens noggrannhet belyses i viss mon af de erhållna
talen. Då flere prof samtidigt tagits från en och samma binde-
hinna, borde ju dessa, under förutsättning att den använda
metoden varit fullt exakt, innehålla lika antal bakterier. (Jag
frånser här den lilla minskning i bakteriehalten, som naturligt-
vis uppkommer genom sjålfva proftagningen). I själfva verket
har emellertid antalet — efter de erhållna kolonierna att döma
— växlat ganska betydligt. Dessa växlingar kompenseras emel-
lertid i afsevärd mon därigenom, att medeltal tagas af 3 till 4
samtidigt erhållna värden.
I alla händelser tillåter ej ett enda försök någon bestämd
slutsats om de jämförda desinfektionsmetodernas relativa värde,
men på ett 30-tal fall, där dessa metoder användts under möj-
ligast likartade förhållanden, och där 3 eller 4 prof tagits vid
bestämningen af bakteriemängden, torde man dock kunna grunda
ett tämligen säkert omdöme.
Redan en flyktig granskning af de förut anförda »bakterio-
logiska Ofversikterna», gifver säkerligen vid handen, att någon
em €
tig — a ne —
Lan ae EE -rg me AA å asken "> = >= geg
nn 6 y e- hm pe + pit -am dad vå y aN i f 4. + pa fer d rer | ~ + m e
EE eg Ke E ah Sege Fe er Å ET LS ee m
vær mæt. ve aar mn vand te nen > N ” | fv - vom =
e - + Ki , o a D Ke? i i a be
WC 272 ` fi pr 4 ler. e ka: yo vå E —r- ge: ang ives . p ` e $e wants s ?
2 es +—% ph - ee (ër d — pa Le and Få e be * DË ai TA pp Eura gez e e — = -+
rer ei Bei p VI + e a e e e >
one e" | ma — si BESTE Je gr Ro ca y
> GE 7 … à å . e m. ur ee or e À
bov! Le ry $ å. E < tt Si
be A. SJR D at re i” I vas ; DA ren hör e „er CB Eve Fiya på DE „= ‘4 ER: 3 i ~ x.
Å -+ re - ara ik > | ger ad a Ae n GEN, AN og > Kr s
Då sk ALTE Rebe, nd Ku ven E ED ti da va PRET
b -iva — E" : . IMA yh oh ms at k Ce pf if Sp: rat ar > = ra e . wt øre ai prepa e a i. ee
bd rer > =: SE 43 Gå Har Si MEAR 4 å Lx Lë: ee et ag: ver > PER, ETS jär, Arms
=y tee" et Då das est MI de Am A EE vr ee ee ev rt es EDI er 3 x. > - ét Ee =: > s EL => a mt ==
Antal kolonier omedelbart
efter desinfektionen.
Såmre resultat ån å andra
sidan.
Båttre resultat ån å andra
sidan.
Ökning (+) eller
minskning (—).
Antal kolonier (medeltal)
vid förbandets aflagande.
Antal kolonier (medeltal)
före desinfektionen.
Antal kolonier omedelbart
efter desinfektionen.
Sämre resultat än å andra | | rm |
sidan.
| parn
sidan.
49
ltatet
från 100
»såmre» har
att om i det senare
valts relationen mellan antalet kolonier före desinfektionen och
10nsresu
Ing
sidan; och i den
) än före desinfek-
infektionen.
lla håndelser torde det
kunna anvåndas vid en jåmförelse under nu gifna förhållanden.
Koksaltdesinfektion.
8| 19| +
0
3
5
8
8! 12| +
14
medeltalet kolonier före
desinfektionen; i den andra: medeltalet kolonier vid förbandets
aftagande; i den tredje: huruvida bakteriehalten vid förbandets
0 | 126
1
0
kning från 10 till 1 har således
oafsedt om bakteriemångden varit
1
1
Tydligare torde detta framgå af
AF OGATS BINDEHINNA.
En mins
råknats som ett båttre resultat ån en minskn
Ökning (+) eller GES
minskning (—).
Antal kolonier (medeltal) oax
vid förbandets aftagaude,
Antal kolonier (medeltal)
fóre desinfektionen.
Sublimatdesinfektion.
(Man skulle ju kunna säga,
4| 101. +
0
9
6
1
3
Årg. 1897
fallet ursprungligen funnits 10 kolonier, dessa proportionsvis
DESINFEKTIONEN
infektionen.
71 |427| +
t detta sått att se saken, men
117
. | 53
47
; i den fjårde och femte: huruvida desinfekt
t sig båttre eller såmre ån å den andra
sjette: antalet kolonier omedelbart efter des
Såsom norm för beteckningarna »båttre» och
I den första kolumnen anföres
Nord. med. arkiv.
d förbandets aftagande
Försökets
nummer
ningar mo
vı
visa
borde minskats till 2 o. s. v.) Naturligtvis kan man göra invånd-
större skillnad icke kan förefinnas mellan resultaten af sublimat-
och koksaltdes
aftagande varit större (+) eller mindre (
nedan stående summariska üfversikt.
större eller mindre.
till 20 o. s. v.
tionen
50 NORD. MED. ARK., 1897, N: 13. — ALBIN DALEN.
Sublimatdesinfektion. Koksaltdesinfektion.
> <> = & >| Eat éi Si E
FE e äl s/s: | Blog
Soyo 3 la ls als 2 o ES
Lei o
A ” =: wj Ser 4 2. va Ip w
Försökets e, BIS SIERI a| sl. 2£las FTSE g| sl,
e olo oln Je Ejla Ela Cle cle Siwr le El. E >
a pe le — ue t| Ge ES || œ fu å EIER
nummer. SE B USA Ss sE. ERNE; = SE:
— s DR w 2 > O æ
23 2 | + a js ta E E ar Hal Lolk
Lei o m~ ~ ør Pl © I am] po am ` Pi GA Oo
selsslel D Asslseise Tel Sl 2183
© a IS oO
Bean] ei ss al: aan] si "ss
goje GI om e el GIS eis oj 4 e 13 o
. sl PN = D Eur maj gg mm. D me
æ er 3 BI” => er ee 3 Bi. es
Bam As A CG eje», a As œ
LI I z = a Å |. Ne 3 Pi e à
| 1 o
0 0
0 0
2 1
1 0
11 0 1
14 0 0
74 0 |193| 54) — | — | 1110
| 11 21 44| 2| —| 1|—1| 4
XX .. 72 ol 78| 6! —| = 0
XXI... .| 34 1| ol al of —| ıl—]l 0
XXII.. 31 1! ol 391 oi —| 1|—1 0]
xxm. ...| al ol —| 1l—] ol Al 2| - | -T 1) 1
XXIV ....| 22| 3| — ol 13| 2| — 1
xxv ....1 37| 4| -| = ol 20! 21 —| = 1
XXVI . . . .|196! 4| —! = olio! 21 — | = 0
av... 168 71 Ss 1| o JE set de E no
xxvi . . . .| 481 2| —| 1|-! ol 62! 5| || 1! 1
zum ja -j= aaa a- 11) 3
xxx... .| 571 15 — | 1ı|—| ol 58| ai -I-|ılo
Hvad förhållandet omedelbart efter desinfektionen vidkom-
mer, så tillmåter jag på förut angifna skäl icke de då tagna
profven någon större vikt. Emellertid framgår af öfversikten,
att efter sublimatdesinfektionen erhållits en relativ sterilitet i
21 fall, efter koksaltdesinfektionen i 15 fall.
Om man frånser fallet VI, där redan före desinfektionen
erhöllos sterila prof, så hafva de vid förbandets aftagande
verkstälda odlingarna endast 2 gänger gifvit negatift resultat,
en gäng efter sublimat- (XXIII) och en gäng efter koksalt-
desinfektion (XXI).
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 51
Når sublimat anvåndts, har bakteriehalten vid förbandets E)
aftagande i 8 fall varit större och i 21 fall mindre ån före GR
SA) -
'
> e - sp .
ir we : æ rg [Á .—_
dat
vas i. ei
e ” i e '
pr o ag 4 ab, Mö T `
bat ` o: ou e
å ‚nd * A +
e pa på e ..s "gä «ey
_ 4
»
> m mw > mu 9 D ké '
a d .
e ja - - D
` 4 Pr p
v - => = u
E E gege, gg 7
i R
desinfektionen. Motsvarande tal för koksaltet äro 6 och 23. | å £ Si Lë
Sublimatet har gifvit ett »bättre» resultat 8 gånger, kok- BP ;
saltet 13 gånger; i de öfriga fallen har resultatet visat sig unge- fat
fär lika för de båda jämförda metoderna. |
Efter 12—14 timmars förband har bakteriehalten, jåmförd
med förhållandet före desinfektionen, befunnits ökad på båda
sidor i 4 fall, minskad på båda sidor i 7 fall, ökad på den ena
sidan och minskad på den andra i 6 fall.
Efter 5—8 timmars förband har bakteriehalten alltid varit
mindre ån före desinfektionen, vare sig denna utförts med
sublimat- eller koksaltlösning.
I det hela synes jåmförelsen luta något litet till koksalt-
desinfektionens fördel. Emellertid vore det säkerligen för-
hastadt att af den lilla skillnad, som visat sig, draga den slut-
satsen, att en sköljning med fysiologisk koksaltlösning verkar
kraftigare ån en sådan med sublimat 1:5000, ehuru å andra
sidan ett dylikt antagande ej år alldeles orimligt (jfr sid. 14).
Troligen utgör bristen på en exakt metod att bestimma bak-
teriemångden i och för sig en tillräcklig förklaring.
En annan möjlighet vore ju, att de bindehinnor, som ren-
gjorts medels sublimatsköljningar, i ett eller annat hänseende
erbjudit ogynsammare vilkor för en desinfektion ån de, på
hvilka koksaltsköljningar anvåndts. Dock valdes fallen, dår det
ena eller andra desinfektionssåttet skulle anvåndas, fullkomligt
»opartiskt».
För att se, om bakteriehalten i stort sedt varit olika inom
de båda kategorierna, har jag summerat å ena sidan alla de
medeltal, som före desinfektionen erhållits från de sublimat-
desinfekterade ögonen, och å den andra de medeltal, som sam-
tidigt erhållits från de koksaltdesinfekterade. Antalen åro 1659
och 1591 resp. Öfverensstämmelsen år ju så god, som rimligt-
vis kan begäras.
I alla håndelser har sålunda sublimatdesinfektionen icke
visat något företråde. Under dessa förhållanden leda de af
mig erhållna resultaten till samma slutsats, som bl. a. BACH
och Morax med stöd af sina experiment förfäktat, nämligen
att vid konjunktivalsäckens rengöring en steril, indifferent våt-
ska såsom fysiologisk koksaltlösning år att föredraga framför
ett antiseptiskt medel — in specie sublimatlösning. Man skulle
P
i
eh
1.
Gr: ER
å
|
i
|
WW
i
kk
¡2 i
“oh
va Ae
ar
jo Weg E
ge e
-
Lë
Pr NK
ME fl
ai ye q he af hå g
rt h >»
nn
4
å SS e >
b- Tid TEE
Uy» E A H d
T
d me
ET.
ad SÉ
CAE
ei e Y ¡hi a
q,
, AM
Øe m Ce hær de +
we mees
E" y ILE WR
Ted å
— Te 2.
CE ër "age?
y nt
Kë a. DA
AAA GÅ
HE. BET mn
+ Ce e
52 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 13. — ALBIN DALEN.
visserligen kunna anmårka, att resultatet af jåmförelsen må-
hånda stålt sig annorlunda, om man anvåndt en starkare subli-
matlösning, exempelvis 1:1000, eller åtminstone icke bortsköljt
den svaga lösningen med en indifferent vätska. Denna invånd-
ning kan naturligtvis icke bestridas på grund af de föreliggande
experimenten, men båda alternativen möta ur annan synpunkt
betänkligheter. Däremot kan man tydligen utan skada använda
fysiologisk koksaltlösning i vida större kvantiteter, än här varit
fallet, och sålunda sannolikt uppnå ännu bättre resultat.
Den viktigaste olägenheten af sublimatet och därmed jäm-
förliga antiseptica (aqua chlori, jodtriklorid) är faran för horn-
hinnegrumlingar, hvilka de antingen ensamma eller ännu mera
i förening med kokain kunna framkalla.!) Går man så till väga,
som förut beskrifvits, (sid. 28) d. v. s. utbyter sublimatet mot
en indifferent vätska omedelbart före, under och efter opera-
tionen, torde faran i detta hänseende vara ringa eller ingen,
men åtskilliga olägenheter kvarstå dock.
Äfven en så svag lösning som sublimat 1:5000 medför ej
sällan en stark sveda, åtföljd af betydlig sekretion från binde-
hinnan. STROSCHEIN?) anser, att en ökad sekretion gynnar bak-
teriernas tillväxt; vare därmed huru som hälst, något gagn lår
en dylik sekretion i alla händelser ej medföra.
EversBuscH?) framhåller med stöd af ett stort antal af
honom opererade fall, att den retning, som sublimatet fram-
kallar, skulle verka gynsamt efter en starroperation, i det den
åstadkommer ett slags adhesiv inflammation, hvarigenom sår-
ränderna sammanlödas, och främre kammaren sålunda förr åter-
bildas, men han torde stå tämligen ensam om denna mening.
V. NIEDEN, STROSCHEIN*) m. fl. hafva en motsatt erfarenhet.
Det bör val icke häller förbises, att äfven sublimat 1 : 5000
kan märkbart skada integriteten hos de väfnader, med hvilka det
kommer i beröring. Enligt HALsTED?) framkallar redan en så
svag lösning af sublimat som 1:10000 en distinkt, mikrosko-
piskt påvisbar ytnekros å en färsk såryta.
1) Jfr WIDMARK: Om kokain och desinfekt. o. s. v. Hyg. 1895, s. 189.
2) STROSCHRIN: Ant st., s. 262.
3) EVERSBUSCH: Über die freser ed sere in der Augenheilkunde.
Centralblatt für Augenheilkunde 1 s. 70 och 7
4) Jfr STROSCHEIN: Anf. st., s. 262.
5) Se WELCH: Conditions underlying the infection of wounds. The American Jour-
nal of the Medical Sciences 1891, s. 451
-g
—— an: -
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 53
`
-
Hvad cornea specielt vidkommer, så hafva undersökningar
af WIDMARK och BAUER visat, att äfven sköljningar med en
jämförelsevis liten kvantitet (100 gm) sublimatlösning 1:5000
framkalla tydliga förändringar å kaninens hornhinna, makrosko-
piskt visande sig som ytliga grumlingar och epitelförluster,
mikroskopiskt som en mer eller mindre djupgående afstötning
af ytepitelet.”)
Äfven på människans hornhinna framkallar sublimat 1 : 5000
likartade förändringar.?) I fråga om den betydelse, som dessa
kunna ega, torde det tillåtas mig att stödja mig på ett mera
erfaret omdöme än mitt eget: »Denna lesion af hornhinnans
epitel genom sublimatet innebär tydligen i och för sig ingen
fara, ty det skadade ytlagret återbildas under eljes normala
förhållanden mycket hastigt. Men efter en starrextraktion, då
hornhinnan är i stor utsträckning skild från sin omgifning, är
det väl icke alldeles likgiltigt, om epitelet är skadadt. Det
kan ju i sin mon bidraga att nedsätta vitaliteten i den stora
hornhinnefliken och sålunda medverka till uppkomsten af en per-
manent hornhinnegrumling eller till en infektion af kornealsåret
genom de i konjunktivalsäcken förekommande bakterierna.»?)
I anslutning till det föregående må nämnas, att å Sera-
fimerlasarettets ögonafdelning under senaste tid (sedan juli
1896) endast fysiologisk koksaltlösning användts vid konjunk-
tivalsäckens desinfektion.
Hittils har resultatet varit i allo tillfredsställande. En
bestämd fördel har koksaltet visat sig ega därutinnan, att läk-
ningsförloppet efter operationerna i allmänhet varit så godt
som fullkomligt retningslöst. Någon försenad läkning efter
starrextraktioner i enlighet med EVERSBUSCHS mening har ej
kunnat konstateras. Dock är observationstiden ännu alt för
kort för att tillåta något bestämdt omdöme i detta hänseende.
(Forts.)
~
CALE 4 TE
E déer A
a dae: “une ge
LA
møre
t
DORE e er y ved
eur E el fie F- 4
7 =
[a ` rs
po |
RN.
wt ` € wg + dr > Lay r-A Y H < n _
PE â dn en gë ne! ud e a
me e a "mr: re ++
ké
—
D - “ét - - D
4- e særs
PL AG ors veger
SÉ
Wa EL mil», S SE
ÆRE "en $ e wf sr A) GA ON u
KEN ir AE
Y je
a mn oske
Ba er en SE ze
ar:
i
Ai
mas‘
A mg "e "A |
y 24 ` bes DA
sam se e.
pkt er ude,
piah bha 0 dad ep Ze
Gef å D
ELE AS rg
-~
é åk
pe VË fé å
y.
K à nede ` eg q. e. !
4 ké |
BZ +
= Br; «
p Ps Or)
1) WIDMARK: Om kokain o. s. v., s. 231.
2) Anf. st., s. 230.
3) WIDMARK: Anf. st., s. 232 och 233.
våte WI
a
A „4m.
y »
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
> < 2 - ez = as E EE == a
RE - (e Ets a = =r > ja à
EX EE Rx £ WEEN ~
kr PA
>si De Tar, Left Sy
me ET gg Dr td d Gg ne -
A, > = Ze GE st SE, å u 7%
zu ees > a A. = d us
7 t ver à ven > på SES ~e 4
ls. - Es PTT rx 4
a Es a i P 2 ve ARES
` ` s g 2 ee VER
Ma - ,
4 e en K > >
ET
PUSS
Cé"
D
>- -
SR - E:
` Län A JEG A
a mm -
ars
A OR ER en sm LÅ å
"a rå TIA ="
Ber ken høg sert RER er
P — fg >
' 7 ' a a.” 3 e 7 Kl Ar
pa e > MEN u a e ~
sv pra met id Ms ingen e st -e il... 28 e såre
Bm ee nn
ao geng 2 — AN —
-3 - — Da u n
une og —— nm. —— fi mere" ëmge"
nn
~ e D ` en” 2 en d À e . é . TA sn
| pp Teri ~ I 3 i -
T u a + y. , > ? a
er r + ‘+ zb = e * ep å mm >
4 - > va
mg A. e en BS ECK, ne
t it kes MER t nyaa!
emra e AAY ee a
m.
YT
m ter
» u
eg Ef a zn um + de e
— -aa ET NEE -« 2 -
py ARR A. A
— ee
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg, 1897. Nr 14.
TT
Fra Kommunehospitalets 3:dje Afdeling.
Om den diagnostiske Betydning af springende
Temperaturer
med sårligt Hensyn til den såkaldte intermit-
terende Leverfeber. *
Af
Overlåge JOH. MYGGE.
Med 8 Zinkotypier.
Blandt de mange diagnostiske Hjälpemidler, hvormed den
kliniske Medicin i indevårende Århundrede er bleven beriget,
indtager Termometrien en meget fremskudt Stilling. Det er
i så Henseende blot nödvendigt at minde om, hvorledes vi, ved
at fölge Temperaturens Gang fra Dag til Dag, Jävnlig blive
satte i Stand til at stille Diagnosen Tyfoidfeber på et Tids-
punkt, hvor Flertallet af de andre karakteristiske Symptomer
endnu mangle, hvorledes Prodromalfeberens lange Varighed
og Temperaturfaldets Sammentråf med begyndende Huderup-
tion leder Tanken hen på variola og bort fra andre exante-
matiske Febre, f. Ex. morbilli, hvorledes Temperaturstigninger
med regelmåssige Intervaller bidrage til at sikre Diagnosen
Intermittens, hvorledes den såkaldte typus inversus kan stötte
Diagnosen Tuberkulose o. s. y.
Ved Siden af disse velbekendte facta stöder Klinikeren
imidlertid ret jåvnlig på Forhold ved Temperaturen, hvis rette
" Grundträkkene af nårvårende Afhandling fremstillede Forf. på den förste nor-
diske Kongres for indvortes Medicin. Se: Förhandlingar vid Första Nordiska
er för invårtes medicin. Tilläggshäfte til Nord. med. Arkiv 1896,
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. E: E:
(e
H
P A
KA
i
Ps
>
Å D
se Y
e?
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
Tydning kan våre forbunden med store Vanskeligheder, og
et af disse Forhold er det nårvårende Afhandlings Opgave at
belyse.
Uregelmåssigt intermitterende Feber tiltrak sig först Kirur-
gernes Opmårksomhed (BILLROTH), * og da HEUBNER i 1868
beskrev den såkaldte Pyämikurve, var det også väsentlig på
Grundlag af en Räkke kirurgiske Tilfälde, han udarbejdede
sin Afhandling.*) Som Särkende for Kurven angav sidst-
nåvnte Forfatter, at Temperaturen — i Regelen under Led-
sagelse af Kulderystelse — strax og uden Remission steg til
en betydelig Höjde for derpå, efter en mere eller mindre spids
Akme, hurtigt at falde, ligeledes uden nogen Remission, til det
normale eller derunder, således at hele Bevågelsen op og ned
over et Spillerum af 2 indtil 5" C. afvikledes indenfor nogle
Timer indtil et halvt Dögn, fraregnet enkelte Undtagelsestil-
fålde. Under det videre Forlöb kunde Forholdene stille sig
noget forskelligt, idet Kurven enten kunde blive sammensat af
en fortlöbende Räkke Anfald af den ovenfor beskrevne Art
eller kunde vise Intermissioner eller Remissioner; men gennem-
gäende var den springende Karakter af Temperaturen umis-
kendelig.
Af senere Forfattere, som have beskäftiget sig med samme
Ämne, have LEUBE, ?) LITTEN, 2) WAGNER, 1) V. JURGENSEN 5) og
Denne !) jåvnlig genfundet de af HEUBNER markerede Tem-
peraturkurver; men de have ogsä iagttaget en Del Tilfälde,
hvor Afvigelserne fra de opstillede Typer vare sä betydelige,
at Temperaturkurven som Helhed betragtet fik et ganske ure-
gelmåssigt Udseende.
Et Forhold, på hvilket navnlig v. JURGENSEN og DENNIG have
henledet Opmårksomheden, er, at Intermissionerne i kronisk
forlöbende Tilfalde af Pyämi kunne have en meget betydelig
Långde, indtil flere Uger. Når man under en sådan afebril
Periode måler Temperaturen fire Gange i Dögnet, finder man
imidlertid jåvnlig, at den ikke er ganske normal, men at Kur-
vens Bevågelse henover det enkelte Dögn viser den Ejendom-
melighed, at Morgentemperaturen er höjere end Aftentempera-
turen, eller at maximum falder ved Middagstid. De nåvnte
Forfattere tilråde derfor at afvånte det Tidspunkt, hvor denne
Uregelmåssighed ganske er ophört, forinden man slår sig til
* Die allgemeine chirurgische Pathologie und Therapie. Fünfte Auflage 1871,
S. 169—171 og S. 381—383.
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 3
Ro ved Tanken om, at den pyåmiske eller septikopyåmiske
Proces er aflöben. End videre har Denne fremhåvet, at Kulde-
rystelser ikke blot ere hyppige ved den initiale Temperatur-
stigning, men også under det senere Forlöb, og at de her ikke
blot indfinde sig sammen med Temperaturstigningen eller med
Feberens Åkme, men også kunne indtråffe under Temperatur-
faldet, hvad han godtgör ved en meget instruktiv Kurve. En-
delig har Denne gjort opmårksom pá, at i Tilfälde, der ende
med Helbredelse, kan der holde sig subnormale Tempera-
turer flere Dage, efter at det definitive Temperaturfald har
fundet Sted.
At våre fortrolig med disse Forhold har for nårvårende
Tid nok så stor Interesse for Medicineren som for Kirurgen;
ti på samme Tid som sidstnåvnte, takket våre Antiseptiken,
ejäldnere og sjåldnere får med septikopyämiske Processer at
göre, henförer den förstnåvnte hyppigere og hyppigere Tilfalde,
hvis Tydning tidligere var umulig, under det af LEUBE i 1878
opstillede nosologiske Begreb, »den spontane eller kryptogene-
tiske Septikopydmt», hvorved forstås en septisk Infektion med
Tilböjelighed til Metastasering i forskellige Organer eller Värv,
men uden sikkert påviseligt Udgangspunkt i en perifer trav-
matisk Affektion. Defineret på denne Måde kan, så vidt For-
fatteren skönner, den af LEUBE valgte terminus meget vel
dåkke så vel over WUNDERLICHs »spontane Pyämi som over
den af HUTINEL og CLAISSE 9) beskrevne »medicinske Septikämi»
og over den af KULNEFF ?) beskrevne »primáre Septikämi; ti
om man forudsåtter, at en Indgangsport for Infektionen har
våret til Stede, men ikke har kunnet erkendes, eller at den
ganske har manglet, torde praktisk set blive noget når det
samme.
At de i det föregående berörte Forhold have Aktualite-
tens Interesse for Klinikeren, derom kan der ikke ret vel rejses
Tvivl; ti enhver, som i de seneste År har haft Lejlighed til at
undersöge et större Antal Patienter, vil ikke kunne have und-
ladt at lägge Märke til, at de diagnostiske Vanskeligheder i
en Del Tilfalde bedst eller kun lade sig overvinde ved at
supponere Tilstedevärelsen af en Septikopyåmi på ubekendt
ätiologiek basis og med Lokalisation til forskellige Organer,
såsom Hjärtet, Lungerne, Leveren, Nyrerne, Mellemöret, Led-
dene o.8. v.
————— — = D
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
På" den af Forfatteren ledede Afdeling ere Tilfälde af
denne Art i alt Fald forekomne påfaldende hyppigt, og ure-
gelmåssigt intermitterende Spring i Temperaturen have jåvnligt
afgivet Ledetråden for den rigtige Erkendelse af Sygdommens
Natur. Undertiden er Diagnosens Rigtighed bleven konsta-
teret ved Avtopsi; men ikke ganske sjåldent er der indtrådt
Helbredelse, eller der er resulteret en kronisk Organsygdom
ud af Infektionen, f. Ex. blivende Klappefejl ud af en endo-
carditis valvularis ulcerosa s. verrucosa. Denne Erfaring, nemlig
at den kryptogenetiske Septikopyåmi i en Del Tilfälde ikke
frembyder samme Malignitet som i andre, ligesom den til visse
Tider optråder med större Hyppighed end til andre, er hverken
ny eller enestående, men afgiver kun Bekråftelse på, hvad v.
JURGENSEN tidligere har iagttaget i Tübingen (5b, S. 280).
Der er imidlertid også en anden Grund til at skånke
de såkaldte springende Temperaturer foröget Opmårksomhed,
nemlig den, at Låren om den intermitterende Galde- eller
Leverfeber som diagnosticum for Suppuration i Leveren eller
i Galdevejene uden Tvivl trånger til at revideres.
I den almindelige Bevidsthed er Begrebet: »fiévre inter-
mittente hépatique» knyttet til CHarcors Navn, fordi han i sine
Leçons sur les maladies du foie 8) skänkede den en forholdsvis
udförlig Omtale; han nåvner imidlertid MoNNERET som den,
der allerede tidligere fuldståndigt havde erkendt den omhand-
lede Febertypes Forhold til Leversygdomme. Der forelå des-
uden forud for CHArcoTs Värk kasuistiske Meddelelser i nåvnte
Retning fra MAGNIN * og REGNARD.** Går man noget längere
tilbage i Tiden, vil man i HEenocus Klinik der Unterleibs-
Krankheiten °) finde forskellige af Constant, Bupp, TRAUBE og
HaAsPEL meddelte Beretninger om, at intermitterende Feber af
hektisk Karakter er iagttaget i Tilfalde, hvor der ved Avto-
psien påvistes Abscesser i Leveren, og i Fölge CHARCOT kan
Erkendelsen af denne Sammenhång endog forfölges så langt
tilbage som til Slutningen af forrige Århundrede (SENAC og
SÖMMERING). Da det imidlertid er i Cuarcors ovennåvnte Ar-
bejde, at de Forfattere, som senere have skrevet om Lever-
feber, tage deres Udgangspunkt, er det rigtigst at undersöge,
hvorledes det nävnte Begreb sammesteds er afgränset. CHAR-
+ De quelques accidents de la lithiase biliaire. Paris 1869.
** Mémoires de la Société de Biologie 1873.
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 5
cors Beskrivelse falder i Hovedsagen sammen med den af
andre Forfattere givne Beskrivelse af den pyämiske Feber;
men han fremhåver, at Anfaldene undertiden gentage sig med
en Regelmåssighed, der kunde bringe en til at tånke på febris
intermittens, når ikke Temperaturstigningerne i Regelen ind-
traf om Aftenen, medens de ved sidstnåvnte i Regelen indträffe
om Morgenen.
Denne vesperale Type har Leverfeberen imidlertid til-
falles med andre symptomatiske intermitterende Febre, f. Ex.
den uroseptiske (og den hektiske Feber hos tuberkulöse?).
At Leverfeberen på en Måde er kronisk, idet den kan vare
to til tre Måneder med feberfri Intervaller på indtil 15 Dage,
er af CHARCOT anfört blandt dens Sårkender, ligesom også at
Udgang i Helbredelse er mulig; men det vil let indses, hvad
Cuarcor heller ingenlunde har väret blind for, at hverken
noget enkelt af de nåvnte Karaktermårker eller alle tilsammen
såtte os i Stand til at skelne Leverfeberen fra den Feber, som
kan ledsage Sygdomme i andre Organer (3, S. 179).
Den eneste radikale Forskel imellem Leverfeberen og andre
Arter af intermitterende Feber söger CHARCOT derimod i det
af REGNARD påviste Forhold, at der kan finde en Antagonisme
Sted mellem Temperaturkurven og den Kurve, som angiver
den dagligt gennem Urinen udskilte Urinstofmångde, således
at sidstnävnte synker på Dage, hvor den förstnåvnte viser plud-
selige Stigninger, medens der til Gengåld optråder Leucin og
Tyrosin i Urinen. Hvor stor en Vägt CHARCOT lägger på dette
Forhold, vil fremgå deraf, at han ikke blot gentagne Gange
udförligt omtaler det ($, S. 97 og 180) og i en af de Värket
ledsagende Tavler grafisk gengiver REGNARDS Observation, *
men at han også söger at give en rationel Forklaring deraf,
idet han går ud fra, at, da Leveren er det principale focus
for Urinstoffets Dannelse, må Feber medföre en forhöjet Funk-
tion fra dette Organs Side, altså, når det er intakt, også en
foröget Urinstofudskillelse gennem Urinen samtidig med Tem-
peraturstigningen, således som det er Regelen ved intermitte-
rende Febre. Når derimod Leveren er Sådet for dybtgribende
anatomiske Forandringer, vil Temperaturstigningen ganske vist
også medföre en foröget Desassimilation; men Produkterne af
denne Desassimilation ville, da det urinstofdannende Organs
+ En grafisk Fremstilling af samme findes også hos SCHÜPPEL (!?, S. 248).
BET
— —— VE
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
Funktion er nedsat, blive stående på et lavere Trin, eller med
andre Ord, der vil udskilles gennem Urinen Leucin og Tyrosin,
men mindre Urinstof end ellers (S. 98). Denne Forklaring er
fremsat med al mulig Reservation og er måske heller ikke gan-
ske fyldestgörende, ligesom det heller ikke lader sig benågte, at
en Sammenstilling af Udtalelserne om den omhandlede Anta-
gonisme på forskellige Steder i CHarcors Arbejde berettiger
til nogen Tvivl om hans virkelige Mening med at betone den
så stårkt.
Vi skulle nu gå over til at undersöge, hvilken diagnostisk
Betydning CHarcor har ment at burde tillågge den intermit-
terende Leverfeber, et Spörgsmål, der våsentlig falder sammen
med fölgende andet: hvilke sygelige Tilstande i Leveren kunne
ledsages af intermitterende Temperaturer? Dette Spörgsmål
besvarer CHARCOT pá fölgende Måde: I Flertallet af Tilfälde
vil der findes Obliteration af Galdevejene enten på Grund af
Galdesten eller af hvilken som helst anden Årsag, f. Ex. cancer
i caput pancreatis; Galdegangene findes udvidede og frembyde
udtalte Tegn på Betåndelse, ligesom Levervåvet er Sådet for
mere eller mindre dybtgribende konkomiterende patologiske
Forandringer. Uagtet CHARCOT altså går ud fra, at Tilstede-
vårelsen af pus eller mucopus, blandet med stagnerende Galde,
i de dilaterede Galdeveje afgiver den gunstigste anatomiske
Betingelse for Fremkomsten af den omhandlede Febertype,
indrömmer han dog, at der kan findes angiocholitis purulenta,
uden at den behöver at ledsages af intermitterende Feber, og
at på den anden Side sidstnåvnte kan findes, uden at der i
egentlig Forstand existerer Suppuration i Galdevejene så lidt
som Abscesser i Leveren. Disse patologiske Tilstande kunne
altså ikke i og for sig afgive Årsagerne til Feberen, og CHARCOT
opstiller derfor den Hypotese, at sidstnåvnte skyldes Tilstede-
vårelsen i de dilaterede og betåndte Galdeveje af »et septisk
Princip», en pyretogen Sygdomsgift, som resulterer af en For-
andring sf Galden —, men hvis nårmere Natur er ubekendt,
ligesom også de nårmere Betingelser for dens Dannelse.
Hvor det drejer sig om Grus eller Sten i de intrahepa-
tiske Galdegange, kan ikke blot Kolikanfald, men også icterus
mangle, ligesom sidstnåvnte også kan mangle, når Tillukningen
af choledochus ikke er fuldståndig, men når der desuagtet
findes Galdestase. CHARCOT tilräder at skelne imellem inter-
mitterende Leverfeber og den Feber, som stundom ledsager
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 7
Galdestenskoliker, »den hepatalgiske», fordi de have en for-
skellig klinisk Betydning, uagtet de efter hans Skön have
samme dybere Årsag, nemlig Overgang af pyretogene Stoffer
i Blodet. Galdestenens Passage gennem Udförselsesgangene
afgiver nemlig blot Lejlighedsårsagen for en sådan Overgang,
idet den bevirker solutiones continui i Slimhinden eller foröger
Trykket i Galdegangene på samme Tid, som den forårsager
en subakut Betändelse, hvis Produkter, idet de blandes med
Galden, virke som Fermenter og meget hurtigt medföre en
Forandring af det nåvnte Exkret. Til Stötte for Rigtigheden
af denne Hypotese henviser CHARCOT til, at man ikke iagttager
Kulderystelser under Galdestenskolik undtagen hos Individer,
som allerede i längere Tid have haft en Betändelse i Galde-
vejene, og at Kulderystelsen under Kolikanfald stundom dan-
ner Indledningen til en Råkke intermitterende Feberanfald,
uden at der på ny iagttages Kolikanfald. En yderligere Stötte
for Rigtigheden af sine Synspunkter angående Leverfeberens
Patogenese söger CRARCOT i Analogierne mellem denne og den
såkaldte uroseptiske Feber, specielt mellem den hepatalgiske
Feber og Uretralfeberen efter Kateterisation. Disse Analogier
ere dragne med en Skarpsindighed og Konsekvens, der röber
den overlegne Kliniker, ligesom CHaRcorts Fremstilling af Lever-
feberen i det hele taget, trods enkelte Selvmodsigelser, bårer
Vidne om, at han ikke blot har behersket Spörgsmålets kli-
niske Side, men at han også selv på de Punkter, hvor han
måtte indskrånke sig til hypotetiske Forklaringer, har formået
at afstikke Vejen for fremtidige Undersögelser på den såkaldte
exakte Forsknings Område.
Medens der i sidstnåvnte Retning er arbejdet med over-
ordentlig Dygtighed og Ihårdighed i de mellemliggende De-
cennier og derved tilvejebragt nogen Sandsynlighed for, at
CHARCOTs Opfattelse af den såkaldte Leverfebers Patogenese
er rigtig, så er det kliniske Grundlag, som CHARCOT og hans
Forgångere havde lagt, ikke blevet udvidet og konsolideret i
nåvnevårdig Grad. sagen hertil er det let at få Oje for,
når man erindrer, at den medicinske Klinik netop i den for-
löbne Tid har gennemlevet en Overgangsperiode, under hvilken
Bestråbelserne mere ere gåede i Retning af at samle lagt-
tagelser til Stötte for denne eller hin, gennem Laboratorie-
undersögelser skabte, Doktrin end i Retning af selvståndigt
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
Arbejde grundet på en kritisk Vurdering af de ved Sygesången
indhöstede Erfaringer.
En nårmere Betragtning af den såkaldte Leverfebers se-
nere Skåbne vil da også vise, at dette Begreb snarere har
tabt end vundet i Fasthed og Klarhed siden CHarcors Tid.
Nyere franske Forfattere lägge i Hovedsagen hans Synsmäde
til Grund for deres Fremstillinger, kun at de, som naturligt
er i Betragtning af deres Uddannelse og Påvirkning af mo-
derne Doktriner, i höjere Grad end CHarcoT betone Feber-
typens patognomoniske Betydning for Diagnosen angio-cho-
litis. Således betegner f. Ex. Durré den som de critérium
de l'infection biliare secondaire», men uden nårmere Begrun-
delse gennem Iagttagelser ved Sygesången (1°, S. 116), og
CHAUFFARD, der foreträkker Benävnelsen: »fiévre intermittente
bilioseptique» fremfor »fievre intermittente hépatique», betegner
den som det kapitale Symptom på angiocholitis, det Symptom,
uden hvilket Diagnosen nåsten ikke er mulig; men han tager
dog nogen Reservation, idet han noget senere betegner den
omhandlede Febertype som nästen patognomonisk for Suppu-
ration i Galdevejene og indrömmer, at der er fuldståndig Ana-
logi mellem hin og den såkaldte uroseptiske så vel som den
såkaldte bronkoseptiske Feber, der findes ved visse gamle
Bronkiedilatationer med Suppuration. Denne sidste Indröm-
melse er, som vi senere skulle se, af våsentlig Betydning,
uagtet CHAUFFARD kun fremförer den ganske en passant (11, S.
709—712).
I Flertallet af de tyske Hånd- og Läreboger får Feberen
ved angiocholitis og suppurativ hepatitis kun en flygtig Om-
tale: ScHUPPEL, 1?) EICHHORST, 19) V. JURGENSEN,5b) LEUBE, 14)
STRUMPELL. 15)
Den eneste af de nåvnte Forfattere, der skänker CHARCOTS
Fremstilling af la fiévre intermittente hépatique nogen större
Opmärksomhed og til en vis Grad yder den sin Tilslutning, er
SCHÜPPEL (12, S. 246—249); flere af de andre, f. Ex. LEUBE
(14, S. 199) og Vv. JÜRGENSEN (5 b, S. 672), tage snarest nogen
Afstand fra det nåvnte nosologiske Begreb, og den sidstnåvnte
fremhåver udtrykkeligt, at man med Henblik på de mange
anatomiske Muligheder, som kunne foreligge, gör rettest i i hvert
enkelt Tilfålde at söge at udgrunde, hvilken Betydning der bör
tillägges den intermitterende Feber i Steden for på Forhånd at
såtte den i Kavsalforbindelse med sepsis i stagnerende Galde.
— — LS —-—-— AE freeen "`
Le — ——— mm. © ERA
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 9
Om selve Feberkurvens Form hersker der en Del Uenighed,
idet nogle, f. Ex. ScatrrEL (12, S. 54), fremhäve dens Uregel-
mässighed, medens andre, f. Ex. EıcHHorst (13, S. 321) og
Leuse (!*, S. 177 og 198), göre opmårksom på, at Intermis-
sionerne ikke själdent opträde med sädan Regelmässighed, at
Forvexling med malaria er mulig. Alle synes derimod at väre
enige om, at Kurven ikke frembyder Karakterträk af den Art,
at man alene af disse kan väre berettiget til at slutte noget
om Sygdommens Säde. LEUBE betoner således (14, S. 176 og
178), at, först när man gennem den fysikalske Undersögelse
utvivlsomt har konstateret Tilstedevårelsen af en Leverlidelse,
kan man i den intermitterende, af Kulderystelser ledsagede
Febers Opträden söge et Kriterium for, at det drejer sig om
en suppurativ hepatitis, men at Sikkerhed i Diagnosen dog
först nås, når man med stor Sandsynlighed kan formode eller
med Bestemthed kan påvise et Udgangspunkt for Suppura-
tionen enten indenfor Portåreudbredningen eller i Hjårtet, Lun-
gerne eller et andet Organ.
I Hovedsagen gör STRÜMPELL (15, S. 725) en lignende Op-
fattelse gåldende, og han fremhåver desuden udtrykkeligt, at
den intermitterende Feber mister sin Betydning for den spe-
cielle Diagnose af Suppuration i Leveren, når sidstnåvnte op-
tråder som Led i en almindelig pyåmisk Infektion.
På dette sidste Punkt skal Forf. af denne Afhandling i det
fölgende komme nårmere ind ligesom også på et andet Punkt,
der er fremhåvet af ScHUPPEL (!?, S. 54) og STRUMPELL (5, $.
725), pemlig at den intermitterende Feber ikke fortrinsvis er
knyttet til angiocholilis, der kan forlöbe latent, d. v. s. uden
eller med moderat Feber, men derimod til Ulcerationsprocesser
i Galdegangenes Vägge og deraf resulterende sekundär Absces-
dannelse i Levervävet. Sidstnåvnte Forfatter gör fremdeles op-
mårksom på, at der efter de pludselige Stigninger i Tempera-
turen jävnlig fölger dybe Fald af samme; men han fremhåver
udtrykkeligt, at denne Form af intermitterende Feber er karak-
teristisk for mange andre Abscesser end Leverabscesserne (15,
S. 725). Også NAUNYN (16, S. 126) har henledet Opmårksom-
heden på de store Spring i Temperaturen og på dennes Syn-
ken til subnormale Grader (36—35,5° C.); men heller ikke
denne Forfatter finder heri noget karakteristisk for Lever-
abscesser, men kun et Udtryk for en meget svår Infektion.
wm
y d
Ben
y
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
Det turde af ovenstående Fremstilling våre indlysende, at,
hvor megen Vågt Klinikerne end have lagt på intermitterende
Feber som Kriterium for, at den på andre Symptomer stöttede
Diagnose af Sygdom, specielt Suppuration, i Leveren var rigtig,
så er der ingen blandt dem, som har haft Dristighed nok til
at ville håvde, at der findes en Feberkurve af en så karakte-
ristisk Form, at den i og for sig, altså selv om alle andre
Holdepunkter for Diagnosen mangle, kan tjäne til at doku-
mentere, at der findes Suppuration i Leveren. Således som
Spörgsmålet var lagt til Rette i Literaturen, måtte Opgaven
for en yderligere klinisk Vurdering af den intermitterende Fe-
ber med springende Temperaturer nödvendigvis falde i en af
to Retninger. Enten måtte man söge at vise, at, når der ved
Sygdomme i Leveren optrådte intermitterende Feber, så var
denne konstant eller dog hyppigt ledsaget af visse Symptomer,
som manglede, når den til Grund for Feberen liggende Suppu-
rationsproces måtte söges udenfor Leveren, — eller også måtte
man anlågge en bredere Basis for Undersögelsen og göre For-
sög på at sammenstille og kritisk vurdere de forskellige pato-
logiske Tilstande, ved hvilke en såkaldet symptomatisk inter-
mitterende Feber kan forekomme. Hvis det herved kunde
lykkes at finde et fälles Bindeled imellem hine patologiske
Tilstande, vilde der våre gjort et Skridt henimod Forståelsen
af den omhandlede Febertypes Patogenese, og denne Indsigt
måtte da kunne komme den kliniske Diagnostik til gode.
Forinden Forfatteren gör Forsög på at vise, at man ad
bågge de nåvnte Veje formentlig vil kunne komme et Skridt
fremad, skal han imidlertid kort beröre et Par Afhandlinger
vedrörende Feberen ved Leversygdomme, hvilke stamme fra
Prof. K. Fabers Hånd. I den förste (17) af disse bruges stadig
Benävnelsen intermitterende Galdefeber, som illustreres ved
to Tilfälde, der bägge fremböd utvivlsomme Symptomer på
Leverlidelse. Det ene af dem henföres under Hanots »Cir-
rhose hypertropbique», og Sektionsfundet må også närmest siges
at passe på denne Sygdomsform, hvorimod Sygehistorien på
flere og tilmed våsentlige Punkter ikke svarer til det kliniske
Billede, Hanor har udkastet (19 og 2). Det andet Tilfälde,
der endte med Helbredelse, efter at der var gjort Kolekysto-
tomi, er af FABER opfattet som idiopatisk infektiös angiocho-
litis eller snarere hepatitis; men det forekommer Forfatteren,
at hele Sygehistorien langt snarere tyder på cholelithiasis,
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 11
uagtet der ved Operationen ikke fandtes Galdesten.* I Slut-
ningen af den nåvnte Afhandling gör FABER, stöttet til de
beskrevne to Tilfälde, gäldende, at den intermitterende Galde-
feber til Forskel fra Feberen ved Malaria og Pyämi så vel som
fra den uroseptiske og bronkoseptiske Feber i Regelen når
betydelig höjere Grader, og at Kulderystelserne ere voldsom-
mere, samt at den viser udtalte subnormale Temperaturer.
På dette sidste Forhold lägger FABER särlig Vägt; han beto-
ner, at han ikke har set det fremhåvet för, og han söger For-
klaringen for Fänomenet i den Hypotese, at samtidig med, at
en Dosis Gift optages af Blodet, optages også en Dosis Galde-
farvestoffer, »og disse bevirke netop subnormale Temperaturer,
men må antages at våre langsommere i deres Virkning end
den pyretogene Gift» (17, S. 33).
I en senere Afhandling, 1%) der bårer Overskriften: »Inter-
mitterende Leverfeber uden icterus», har FABER, stöttet til et
nyt Tilfälde, sögt at dokumentere, at Temperaturkurven kan
våre så karakteristisk, at den, selv når icterus mangler, bestemt
peger på Leveren som det syge Organ; han fremhåver også
her, at de med Feberanfaldene vexlende, subnormale Tempe-
raturer i visse Tilfålde kunne afgöre Spörgsmålet, uagtet han
må indrömme, at sådanne subnormale Temperaturer også und-
tagelsesvis findes ved Pyåmi, uden at Leveren er lidende. I
Epikrisen til den omhandlede Sygehistorie, til hvis Enkeltheder
Forfatteren senere skal komme tilbage, udtaler FABER: »Efter
denne Erfaring bör man sikkert mere end hidtil agte på den
intermitterende Karakter og specielt på de med Feberanfal-
dene vexlende, subnormale Temperaturer, så at man kan kende
Febertypen, selv om icterus mangler», og noget senere hen
udtaler han, >at Leveren er det eneste Organ, som pátrykker
Feberen et eget Stempel, uafhångig af Infektionens Natur».
At den Forklaring af de subnormale Temperaturers Opståen,
som er given i den förste af de to Afhandlinger, er irrelevant,
* Til Stötte for denne Formodning kan Forf. henvise til de af vor Landsmand,
Dr. CHR. FENGER i Chicago, for ikke länge siden offentliggjorte Tilfälde af
bevågelig Galdesten i ductus choledochus. I det förste af disse var der typiske
intermitterende Feberattakker, som indfandt sig daglig til en bestemt Tid; men
ved Sektionen påvistes hverken pus eller Betändelse i eller omkring den udvi-
dede ductus choledochus så lidt som cholangitis. Også i et andet af Tilfildene,
der endte med Helbredelse efter Operation (Nr IV), omtales intermitterende
Feberattakker, og her blev der ved Incision af ductus choledochus udtömt
klar, lys Galde, som ved bakterioskopisk Undersögelse viste sig at våre steril
(4, S. 3—5 og S. 17—19).
rn
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
når icterus mangler, synes at våre undgået FABERs Opmårk-
somhed.
Spörgsmålet, således som det i Henhold til ovenstående
Fremstilling foreligger til Besvarelse, drejer sig altså ikke om,
hvor vidt betydelige og tilsyneladende umotiverede Spring i
Temperaturen kunne bidrage til at sikre Diagnosen Lever-
sygdom, når andre og direkte Symptomer fra Organets Side
pege i denne Retning, — ti herom ere vel alle Klinikere enige,
— men det drejer sig om, hvor vidt der gives en Feberkurve,
som på Grund af Temperaturens voldsomme, pludselige Spring,
på 3 til 5° C. eller derover indenfor 24 Timer, og navnlig på
Grund af dens jävnlige Synken under det normale er i den
Grad karakteristisk, altså forskellig fra alle andre Feberkur-
ver, at den med Rette fortjäner Navnet »Leverfeber», fordi den
gör det muligt at stille Diagnosen pä Leversygdom, selv om
alle andre Symptomer pä sädan Lidelse mangle?
Enhver Kliniker vil vel, när han ved Sygesängen kommer
til at stå overfor intermitterende Feber, og når han på Grund
af ulige Intervaller mellem Temperaturstigningerne, Ånamne-
sen, eventuelt Uvirksomheden af Kininbehandlingen * har ude-
lukket Malaria, komme til at tänke på akut Tuberkulose eller
på Septikopyåmi, navnlig den Form af samme, som benåvnes
den kryptogenetiske, og som jo fortrinsvis hörer hjemme på
den interne Medicins Domäne. Forelöbig ville vi lade Tuber-
kulosen ude af Betragtning og holde os til Septikopyåmien.
Vi ville da finde, at DENNIG i det tidligere citerede Arbejde
har givet en grafisk Fremstilling af et Par Feberkurver, som
kun ved Manglen af subnormale Temperaturer eller derved,
at disse ere svagt udtalte, adskille sig fra de af Prof. FABER
gengivne Leverfeberkurver. Det ene af Dennes Tilfälde
vedrörer en 24-årig Kvinde med Septikopyåmi. Af kliniske
Symptomer ere anförte angina, Muskelsmerter, parotitis, Tegn
på let Fortåtning i höjre Lungespids, erethismus cordis, pleu-
ritis sicca, Miltsvulst, men ingen Symptomer på Leverlidelse.
Under Forlöbet af Sygdommen, der endte letalt på 19de Dag,
noteredes 12 Kulderystelser, af hvilke flere indtrådte under
Temperaturfaldene. Sektion foreligger ikke. — Det andet Til-
falde angår en 40-årig Kvinde med puerperal sepsis. Af kli-
niske Symptomer omtales uregelmåssig Hjårteaktion, Miltsvulst
+ Som bekendt findes der dog Tilfålde af malaria, som ikke vige for Kinin, men
derimod for Arsenik.
=o mo pant ROS
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 13
og peritonitiske Gnidningslyd over Milt og Lever, men intet
Tegn på, at sidstnåvnte Organ i övrigt var draget med ind i
Lidelsen. Temperaturen blev definitivt normal på 19de Dag,
og Tilfaldet endte med Helbredelse. Der noteres en enkelt
Kulderystelse og gentagne håftige Kuldefornemmelser. Et Par
ganske lignende Kurver ved kryptogenetisk Septikopyämi ere
gengivne af WAGNER (4, S. 554).
I Lecons de clinique médicale (1885—86) har Jaccoup
grafisk gengivet et Par Kurver, i hvilke de subnormale Tem-
peraturer ere ligeså stårkt udtalte som i de af FABER med-
delte. Den ene af dem, i hvilke der jåvnlig tråffes Fald indtil
35,2” C., er af Jaccoup henfört til Fièvre typhoide å rechutes
multiples; men det turde måske våre naturligere at antage, at
det har drejet sig om Septikopyåmi i Tilslutning til Tyfoid-
feber, eftersom der under de formodede rechutes manglede
Symptomer fra Tarmens Side og i alt Fald under det ene af
dem optrådte multiple Abscesser * på Extremiteterne; desuden
viser Temperaturkurven som Helhed betragtet den springende
Type, og definitiv Apyrexi indfandt sig först på Sygdommens
166de Dag. Hverken i dette eller i det andet Tilfälde, der
angår en ulcerös endocarditis under Graviditet, omtales kliniske
Symptomer fra Leverens Side; men da også dette Tilfälde
endte med Helbredelse, mangler der endnu et Led i Bevis-
förelsen, idet det vil kunne göres gåldende, at der muligvis,
ligesom i FABERs Tilfälde, vilde våre blevet påvist en Lever-
lidelse, dersom Tilfäldene vare komne til Avtopsi. Så lidet
sandsynligt dette end forekommer Forf., skal han dog ikke
bestride Indvendingens Berettigelse og skal derfor nu, stöttet
til sine personlige Iagttagelser, göre Forsöget på at bevise, at
ganske lignende Kurver som de ovenfor omhandlede kunne
forekomme i Tilfälde, hvor Avtopsien viser, at Årsagen til den
springende Temperatur ikke kan söges i patologiske Foran-
dringer i Leveren, men må söges i andre Organer, og at selv
Påvisningen af Suppuration i Leveren eller i Galdevejene ikke
udelukker den Mulighed, at Årsagen til Temperaturspringene
delvis må söges andensteds, idet der jävnlig tillige findes Sup-
purationsprocesser i andre Organer. — Til Stötte for Rigtig-
heden af den förstnåvnte Påstand tjåner fölgende Sygehistorie,
der ligesom de efterfölgende meddeles i kort Uddrag.
* Efter moderne Anskuelser skulle sådanne imidlertid også kunne betragtes som
Resultat af Tyfusbacillernes Virksomhed.
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
I. Frederik Nielsen S., 58-årig ugift Arbejdskarl, indkom på
Kommunehospitalets 3dje Afdel. d. "/, 95 med Symptomer på pleu-
ritis exsudativa dert D. °/, udtómtes ved Aspiration 1200 Kem.
serofibrinós Vådske. Pat. vedblev imidlertid at febricitere, emacierede,
og der holdt sig stetoskopiske Tegn på pleuritis dext.; men gentagne
Prövepunkturer gav negativt Resultat, for så vidt der den ene Gang
kun udtömtes en ganske ringe Mängde sero-sangvinolent Våske under
stårk Modstand fra Stemplets Side, den anden Gang ingen Vådske. I
de sidste Uger för Döden blev Temperaturen mere springende end tid-
ligere, således at der jävnlig var en Forskel på 21 til 3° C. mellem
maximum og minimum indenfor samme Dögn; den var af og til under
36,5" C., en enkelt Gang faldt den pludseligt fra 38” til 34,7”.
Ved Sektionen pávistes et gammelt tuberkulöst focus i höjre Lunge-
spids; pleuritis caseosa dext. et fibrosa adhæsiva sin.; pneumonia
crouposa lob. medii dext.; cyanosis hepatis et lienis; degeneratio amy-
loidea endocardii, renum, mucosæ intestinalis; degeneratio adiposa myo-
cardii; ulcera tuberculosa .laryngis; arthritis urica.
Sektionsjournalen oplyser fremdeles: Mellem de indtil 2 Cm. for-
tykkede kaseöse Plevrablade på höjre Side findes hist og her et dels
mere gelatinöst, dels purulent Exsudat, udfyldende små Spalter mellem
Bladene. På venstre Stemmebånd findes, svarende til proc. Vocalis,
en overfladisk Ulceration med grynede, infiltrerede Rande.
I ovenstående Tilfälde turde det våre berettiget at se bort
fra Tuberkulose som Årsag til de springende Temperaturer;
ti kun i larynx påvistes der en ubetydelig frisk tuberkulös
Proces, og hele det övrige Sektionsfund, navnlig de amyloide
Forandringer, tydede i Retning af, at det purulente Henfald
af de kaseöse Masser i pleura var det våsentlige. I de efter-
fölgende Sygehistorier kan man derimod ikke med samme Ret
udelukke Tuberkulosens Medvirkning til de springende Tem-
peraturers Fremkomst. For at få et forelöbigt Begreb om
Störrelsen af denne Faktor, har Forf. i 32, ikke vilkårligt
valgte, men efter Räkkefölge udtagne, letale Tilfälde af Lunge-
tuberkulose sammenholdt Temperaturkurverne med Sektions-
fundene. Resultatet af denne Sammenstilling vil nedenfor blive
nårmere refereret. På dette Sted skal det kun i al Alminde-
lighed fremhåves, at, for så vidt de tuberkulöse Processer i
Hovedsagen vare lokaliserede til Respirationsorganerne, vare
Spring i Temperaturen på over 2* C. i Dögnet altid knyttede
til Tilstedevårelsen enten af stårkt uregelmåssige Kaverner, i
hvis sinuöse Vågge der var rig Anledning til Stagnation af
Sekret, eller af purulent bronchitis med Bronkiedilatation, eller
endelig af purulent Henfald af multiple, pnevmonisk infiltre-
rede, emollierede foci. I de nedenfor refererede 3 Tilfälde,
me > re
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 15
der ikke höre ind under de ovenfor nåvnte 32, vare Tempe-
- raturspringene så store, at Tanken kunde ledes hen på de
An ovenfor nåvnte patologiske Fund.
Ge IL Martinus Peter E., 56-årig Arbejdsmand. Indkom d. ?%/,, 94,
Gs död d. ?6/,, 94.
Behandledes for phthisis dupl. (cavernosa?) + B.,* emphysema
pulm., laryngitis et pharyngitis tuberculosa. Temperaturen svingede
den meste Tid kun en til halvanden Grad i Dögnet; men fra d. 19
viste den större Spring med maximum omkring 40” og minimum hen-
imod 36° C., således som det fremgår af Kurve A.
A. AMARA AAK KKK AK KM A
A
AAS
IN
HENNE TNT
SR METE RA
AAA SA II III
: Ved Sektionen påvistes: Focus tuberculosus vetus apicis pulm.
d utriusque. Tuberculosis pulm. utriusque. Bronchiectasis diffusa. Bron-
chitis purulenta. Emphysema pulm. Ulcera tuberculosa laryngis et
pharyngis. Perichondritis laryngea. Atrophia fusca et degeneratio adi-
posa myocardii. Hypertrophia lienis. Atrophia hepatis et renum. Tu-
berculosis renum l. gr. Periorchitis vetus.
nol AA e HHHH
as AA AN MIN T IMUN TNT TG
DJ ET! TM MS CAIMAN]
sj KAT I ÅT
sj KEANE LA O
EEES
SEN
LET
DEKE
EERME
III
RSR RISIKEN
TIT
EEBER
Sektionsjournalen oplyser fremdeles: I Lungerne kun spredte små
Peribronkiter foruden de åldre foci i apices, ingen större Kaverner, men
i venstre överste Lap et Par årtestore, pusfyldte Hulheder, dannede
å ved kolbeformig Udvidning af et Par Bronkier. Bronkierne cylindrisk
N udvidede, Våggen fortyndet og belagt med tyndt pus. Leveren lille,
; skarprandet, med Indtryk af costæ. Snitfladen mörk, rödbrun, blodrig,
med tydelig acinös Tegning. Galdegangen åben, Galdeblåren naturlig.
Nyrerne små; på Overfladen af höjre og på Snitfladen af venstre et
knappenålshovedstort gult Tuberkel.
+ D. v. 8. Tuberkelbaciller i Expektoratet.
EENEG,
O,
ir
w
=
>
HE
d
éi
HE
|
HE HENG
KR
BELT
Bu
GC
28
BE
y
H
E
a
bål
No
RER
£
È
S
E
$
E
47
FIG
d
A
=
u
El
bz
bd
dal
EN LED LA
AED
E E
ND
BS
Sá
e
&
Ss
Å
y
E
s
EK
Dun
m.
E
H
Z F II
Ss
ZS
H
År
Y
BAA EU
BEDER
Fi
$e
Æ
E
e Vo Die Å
A
rm
4”
B. 164 174, 186,19; RK,
NORD. MED. ARK., 1897, Nir 14. — JOH. MYGGE.
III. Jensine H., 31 År,
g. m. Arbejdsmand. Indkom d.
"la 96, död d. 26}, 97.
Behandledes for phthisis
pulm., imp. cav. dest, + B..
bronchitis c. bronchiectasia, bron-
chopneumonia, pleuritis dext.
Expektoratet gennemgående spar-
somt, klattet, uden Lugt; der
påvistes ved förste Undersögelse
Tuberkelbaciller. Temperaturen
var den meste Tid af moderat
Höjde, viste dog allerede tid-
ligt under Hospitalsopholdet Til-
böjelighed til Uregelmässigheder;
men i de sidste fem Uger blev
disse mere fremträdende, säledes
at Kurven antog en springende
Karakter. (Se Kurve B.)
Ved Sektionen pávistes:
Tuberculosis pulm. impr. dext.
cum caverna magna. Peribron-
chitides tuberculosæ. Pneumo-
nia crouposa cum emollitionibus
purulentis. Bronchopneumoniæ
croup. part. confluentis pulm.
sin. Bronchitis purulenta. Pleu-
ritis fibrosa et fibrinosa dupl.
Stasis hepatis et renum.
Sektionsjournalen
fremdeles:
Höjre Lunges Snitflade vi-
ser Tuberkulose, opadtil med en
Knythånd stor Kaverne, hvis
Vågge ere temmelig glatte og
beklådte med en purulent Mem-
bran; den står i Forbindelse
med en af de störste Bronkier.
Desuden findes Tuberkulose rundt
om i Våvet; men hele Resten af
Lungen indtages af en krupös
Pnevmoni (grå Hepatisation, gra-
nuleret Overflade, lufttomt Väv
og flotterende krupöse Tråde),
der ikke efterlader noget som
helst luftholdigt Våv, og som
på talrige Steder viser fra årt-
til valnödstore purulente Emol-
oplyser
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 17
litioner med Indhold af gult, flödeagtigt pus. Det er ikke muligt med
Sikkerhed at afgöre, om Pnevmonien er opstået ved Sammensmeltning
af talrige mindre Bronkopnevmonier, om end dette er det sandsyn-
ligste. Der er pus i alle Bronkier, hvis Slimhinde er stärkt injiceret
og svullen.
I venstre Lunge nedadtil talrige små Bronkopnevmonier, og i
nederste Del af överste Lap findes en lignende pnevmonisk Infiltration
som den i höjre Lunge, men af betydelig ringere Udstråkning. Også
i denne Lunge findes emollierede purulente Partier i det pnevmonisk
infiltrerede Våv; desuden findes Tuberkulose, men kun i ringe Ud-
stråkning.
Leveren viser väsentlig kun parenkymatös Degeneration og no-
gen Stase.
IV. Johan Heinrich H., 53-årig, gift Snedkersvend. Indkom
d. 31/1 95, död d. ?/¿ 95.
Pat. fremböd ved Indläggelsen Tegn på bronchitis samt på For-
tåtning i höjre Lunge, der tydedes som Bronkopnevmoni; desuden
havde han en deformerende Affektion af Hånd- og Fingerled, hvilken
til Dels blev tydet som arthritis saturnina. I Exspektoratet, der havde
en svag aromatisk Lugt, påvistes hurtigt Tuberkelbaciller. I förste
Halvdel af Hospitalsopholdet fremböd Temperaturerne ikke noget ejen-
dommeligt. Aftentemperaturen var i Regelen noget over, Morgen-
temperaturen noget under 38” C.; fra Slutningen af Marts optrådte en
Uregelmåssighed i Temperaturkurven med noget större Spring og jåvnlig
med typus inversus; efterhånden tiltog disse Uregelmåssigheder, og i
Slutningen af April var der allerede Spring på 3” C. eller derover,
men i Löbet af Maj nåede de af og til langt höjere, således at Temp.
endog i Löbet af 24 Timer sprang fra 33,6” til 41,4” C., altså nåsten
8°. Exspektoratet blev mere og mere purulent, lignende til Tider
nästen rent pus. Udtalte Kulderystelser noteredes kun et Par Gange,
derimod var der meget jåvnlig Kuldegysninger og Kuldefornemmelser.
Döden indtrådte under tiltagende Emaciation og Hektik.
At man i dette Tilfälde let kunde komme til at tånke på
såkaldet Leverfeber, vil et Blik på Kurve C (S. 18) vise; men der
fandtes ikke noget klinisk Symptom på Leveraffektion, og ved
Sektion påvistes heller ingen sådan, fraregnet nogen paren-
kymatös Degeneration.
Sektionsdiagnosen löd på: Tuberculosis cavernosa pulm. utriusque
+ B. Bronchitis. Bronchiectasis diffusa. Brouchopneumoniæ lob. inf.
dext. Hyperplasia lienis. Degeneratio parenchymatosa hepatis et renum.
Degeneratio adiposa myocardii. Arteriosclerosis. *
Sektionsjournalen oplyser fremdeles: Bägge Lunger adhårente,
noget voluminöse; ingen Ansamling i pleuræ. I höjre apex en omtr.
* De afficerede Hånd- og Fingerled bleve des värre ikke närmere undersögte ved
Sektionen, hvilken Forf. var forhindret i at overvåre.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
El
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
ukes TEGER DAM
e mm >
Ka cs
AE TE CTI EEE
SPECTRE LS
PERL PRET TI
ANSE ES ENEE
e
PER AEG
UNT HER
ir me
Bier
H
SR
BARN
ME
å
å
i
ae
MU
(WE A
PIN
ES)
m
a
ND
N
— r | —
Ter JR AO ee
AU a AE E
A EEE I EEE 2
FH Se ar
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 19
-a
hönseägstor Kaverne med ulcererede Vägge og rigelige Trabekler; den
nederste Halvdel af överste Lap er skiferindureret, fast, lufttom; ne-
derste Lap fuldståndig lufttom, svullen, fast, men mör; Snitfladen grå-
ligröd, ikke granuleret; ved Tryk udflyder en mukopurulent Vädske.
Bronkierne i denne Lap meget stärkt udvidede, Slimhinden mörkt inji-
ceret, pusbelagt; hist og her findes Henfald i små Kaverner. Venstre
överste Lap i det hele luftholdig, indeholder i Midten en hvidlig,
stjärneformig Cikatrice, nedadtil findes et valnödstort, kaseöst, til Dels
emollieret focus; i övrigt er Vävet i denne så vel som i nederste Lap
luftholdigt, nogct emfysematöst, på de deklive Partier hyperämisk og
adenomatöst, med spredte Peribronkiter. Bronkierne overalt noget ud-
videde, og Slimhinden her så vel som i trachea og larynx noget svullen
og injiceret.
Leveren noget stor, med glat Overflade. Våvet skinner igennem
med gullig Farve. På Snitfladen ses Våvet blegt gulligt, med mörkere
Farvning i centrum. Vávet tört, uigennemsigtigt, slapt og mört. Galde-
gangene almindelige. Galdeblåren naturlig.
Det forekommer Forf. lidet sandsynligt, at de springende
Temperaturer i de ovenfor refererede tre Tilfälde udelukkende
eller dog for en overvejende Del skulde kunne göres afhångige
af Tuberkulosen. Imod en sådan Opfattelse taler, at man ved
Sektioner kan tråffe, ja ret jåvnlig tråffer, ikke blot Lungerne,
men også Leveren, Nyrerne og andre Organer gennemsåede
med miliåre Gryn, uden at Temperaturkurven har frembudt
den omhandlede Type, at sidstnåvnte langt fra at våre Regelen
ved akut Miliärtuberkulose, ved meningitis tuberculosa og ved
phthisis tuberculosa pulmonum, tvårtimod kun forekommer for-
holdsvis sjåldent, i alt Fald i sine udtalte Former, ved disse
Lidelser.”
Blandt de 32 Tilfalde af letal Lungetuberkulose, som ere
gjorte til Genstand for nårmere Prövelse, fandtes i de 19, alle
omfattende voxne Individer, således aldrig Spring i Tempera-
turen på over 2” C.; i 8 Tilfälde fandtes, ligeledes hos voxne,
Spring på indtil 3° C.; i 2 Tilfälde, vedrörende Börn med uni-
versel Miliärtuberkulose, overskredes denne Gränse en enkelt
Gang. I 3 Tilfalde endelig, hos Individer i Alderen fra 27 til
37 År, iagttoges jåvnligt Spring over 3° C.
Den ene af disse Patienter, en 27-årig Arbejdsmand, Harald B.,
indkom ?!/, 95 og döde °/, 95. Ved Sektionen fandtes i bägge över-
ste Lungelapper Kaverner fra Nöd- til Hönseågstörrelse. Bronkierne
* Medens denne Afhandling var i Trykken, har Forf. på sin Afdeling set et Til-
fålde af meget udbredt akut Miliärtuberkulose (Sektion), hvor Temperaturen
under en Observationstid på 17 Dage var fuldständigt normal. Pat. var en
38-årig Kvinde.
20 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
vare overalt noget udvidede, deres Slimhinde injiceret og pusbelagt.
Leveren fremböd intet abnormt; men gennem hele Tarmens Längde
var der tuberkulöse Ulcerationer.
Den anden Patient var en 37-årig Arbejdsmand, Anders J., som
indkom 27/, 94 og döde */, 94. Her fandtes ved Sektionen i höjre
Lunge talrige små og middelstore Kaverner, fremgåede af Peribron-
kiter, i venstre Lunges överste Lap flere store, uregelmåssige, anasto-
moserende Kaverner med ulcererede Vågge, overalt stärk Injektion af
Bronkiernes Slimhinde, udbredte tuberkulöse Sår gennem hele Tarmens
Långde.
Det tredje Tilfälde angår en 30-årig Syerske, som indkom "74 95
og döde 5/7 95. Her var der under den sex Ugers Observationstid 7
Gange Spring på 3° C. eller derover, og ved Sektionen påvistes i höjre
överste Lungelap en stor, pusfyldt Kaverne; i samme Lunges nederste
Lap var Vävet fast og lufttomt, med talrige kaseöse Infiltrater, som
for en stor Del vare henfaldne til Småkaverner; Bronkiernes Slim-
hinde noget injiceret, belagt med mucopus. Udbredte tuberkulöse Sår
gennem hele Tarmens Längde; i rectum dels Sår, dels Ar, som for-
anledigede Striktur, dels Fistler.
Når vi med de Holdepunkter angående Årsagerne til de
springende Temperaturer, som kunne fås gennem Betragtningen
af de ovenfor omhandlede Tilfälde, i hvilke Springene vare
sårligt udtalte, undersöge Forholdene i de 10 Tilfalde, i hvilke
Springene bevägede sig mellem 2 og 3°C. eller i alt Fald kun
en enkelt Gang overskred sidstnåvnte Grånse, — nemlig hos
to Börn med universel akut Miliärtuberkulose i Tilslutning til
Lungeaffektionen, — ville vi finde, at der i 7 af de 8 reste-
rende Tilfålde ved Sektionen påvistes de i det foregående om-
talte Betingelser for Stagnation af Sekret, nemlig enten Ka-
verner med ulcererede, sinuöse Vågge eller Bronkiektasi; sidst-
nävnte er noteret i 4 Tilfälde og havde i de 2 af disse fört
til Dannelsen af bronkiektasiske Kaverner. I et Tilfälde fand-
tes, foruden Bronkiektasi, otitis media purulenta, og i ikke
mindre end 5 af alle 8 Tilfälde påvistes amyloid Degeneration
af Milt eller tillige af andre Organer, et Fingerpeg om, at
Suppurationsprocesser i disse havde spillet en våsentlig Rolle.
I den Gruppe af 19 Tilfälde, hvor Temperaturspringene
aldrig nåede over 2° C., finde vi kun 11 Gange de omhand-
lede Betingelser for Stagnation af Sekretet, og kun 7 Gange
Bronkiektasi samt kun 5 Gange amyloide Forandringer i Milten
eller tillige i andre Organer.
At ovenstående Tal på Grund af deres Lidenhed ere uden
bevisende Kraft, er ingenlunde undgået Forf:s Opmärksomhed ;
ær er sr m ==
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 21
men senere Iagttagelser, som han har haft Lejlighed til at
göre, synes at stötte Antagelsen af, at Springene i Tempera-
turen stå i en vis Relation til septiske, navnlig bronkoseptiske
Processer i Lungerne, og det vil i alt Fald våre en af Klini-
kens Fremtidsopgaver at koncentrere Opmårksomhed på denne
Sammenhång.
Der er dog allerede nu en ikke ringe Sandsynlighed for,
at Fortes Formodning er rigtig, når henses til den Udvikling,
som Låren om, at Lungeftisen må opfattes som beroende på
en Blandingsinfektion, i den senere Tid har nået. Denne Läre,
som forudsåtter, at de destruktive Processer i Lungerne for
en våsentlig Del skyldes andre Mikrober end Tuberkelbacil-
lerne, og da navnlig de suppurationsvåkkende, leder direkte
ind på den Tanke, at også Feberen ved Lungeftisen må våre
til en vis Grad afhångig af Suppurationsprocesser og må skyl-
des den Omståndighed, at enten Mikroberne selv eller deres
Toxiner optages i Blod- eller Lymfebanerne og gennem en
Indvirkning på Centralnervesystemet påvirker Legemstempera-
turen. Som det vil mindes, har da også CHAUFFARD (11,5. 712)
i den nyeste Tid draget den bronkoseptiske Feber ind i Kred-
sen af de övrige såkaldte symptomatiske Febre, hvis Kurver
kunne forvexles med Leverfeberens, og af et Arbejde over den
hektiske Feber ved Tuberkulose af MAGNIN Boquer, ?!) hvilket
först kom Forf. i Hände umiddelbart för Kongressen i Göte-
borg, fremgår det end videre klart, at Flertallet af de Klini-
kere, som i de seneste År specielt have beskäftiget sig med
det foreliggende Spörgsmål, ere tilböjelige til at betragte den
hektiske Feber ved Lungetuberkulose som Udtryk for en Septi-
kämi. BoQUET präciserer denne Synsmåde i fölgende Sätning
(21, S. 64): »Tidligere var den hektiske Feber en tuberkulös
Feber .... nu til Dags er den en Resorptionsfeber, en Slags
Septikåmi, fremkaldt ved sekundåre Infektioner, som komme
til under Forlöbet af Tuberkulosen, og man betragter den som
beroende på en Indtrången i Blod- og Lymfesystemet enten
af selve Mikroberne (Streptokokker, Stafylokokker) eller af
oplöselige septiske eller putride Produkter, dannede i Kaverner
eller i Omegnen af Ulcerationer i Bronkierne eller i Lungerne
af Saprofyter, som sekundärt udvikle sig på disse Steder.»
Gennem en Räkke selvständige Undersögelser, som det vilde
före for vidt her at komme närmere ind pá, er BoQUET nået
til det Resultat, at den hektiske Feber ved Lungetuberkulose
e eg
j
J
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
skyldes en Overgang i Blodet af Toxiner, som skylde, ikke
visse bestemte, men derimod en hel Del forskellige Mikrober
deres Oprindelse, medens på den anden Side den af Tuberku-
linet betingede Feber gennemgående kun viser meget svage
Remissioner.
At man ved Sektioner kan tråffe Kaverner med ulcere-
rede Vågge samt en Kombination af sådanne med Bronkiektasi
og purulent bronchitis, uden at Sygebistorien målder om sprin-
gende Temperaturer, vil fremgå af, hvad ovenfor er meddelt.
Ikke des mindre synes det dog, som om den nåvnte Kombina-
tion, når Feberkurven overhovedet viser Intermissioner, har en
vis Indflydelse på disses Hyppighed og på deres Störrelse. At
man også ved Bronkiektasi, når den ikke optråder kompliceret
med Tuberkulose, kan savne de springende Temperaturer, ja
endog kan tråffe normale Temperaturer under hele Forlöbet,
er noget, som er enhver Kliniker bekendt; men på den anden
Side vise Iagttagelser ved Sygesången også, at den omhand-
lede Sygdom i ikke få Tilfälde ledsages af en uregelmåssig
Temperaturkurve. Der er ofte noget uroligt, letbevågeligt over
sidstnåvnte, så at man jåvnligt möder pludselige, umotiverede
eller dog tilsyneladende umotiverede Stigninger, stundom, men
ingenlunde altid ledsagede af subjektive febrilia, kun sjåldent
efterfulgte af subnormale Temperaturer. * Det er nu ikke for-
bundet med nogen Vanskelighed at tånke sig, at Temperatur-
stigninger som de omhandlede kunne antage större Dimen-
sioner, når det pågåldende Individ er tuberkulöst, og at de
kunne nå excessive Grader og efterfölges af stårke Temperatur-
fald, altså före til hektisk Feber, når Sygdommen nårmer sig
den letale Udgang. Forholdet er nogenlunde analogt med,
hvad der iagttages ved angiocholitis; ti også denne kan, som
fremhävet af CHARCOT og senere i de fleste Låreböger, forlöbe
afebrilt eller med kun små Svingninger i Temperaturen, i andre
* I de sidste Måneder har Fort. på sin Afdeling haft Lejlighed til at iagttage et
Par Tilfälde, som illustrere dette Forhold. Den ene Pat., der endnu er under
Behandling, er en 50-årig Kvinde, som opbringer et rigeligt, jåvnligt blodtin-
geret, aromatisk lugtende Expektorat, hvori der mange Gange er sögt efter Tu-
berkelbaciller, men med negativt Resultat. Den anden Pat. var en 35-årig Mand,
som indkom d. 25/4 96 og döde under en profus Hämoptyse d. 7/10 96. Ved
Sektionen fandtes ikke Spor af Tuberkulose i Lungerne eller i andre Organer;
derimod påvistes betydelig Dilatation af Bronkierne i bägge Lungers nederste
Lapper samt på flere Steder indtil nödstore, öjensynligt fra Ulcerationer i
Bronkieväggene udgåede Kaverner med gråligrödt, henfiydende, putrid Ind-
hold. I en af de udvidede Bronkiegrene åbnede sig et bristet årtestort Anev-
rysme.
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 23
Tilfálde, nemlig når det kommer til Ulceration i Galdegan-
genes Vågge og til Dannelsen af multiple Abscesser i deres
närmeste Omkreds, kunne Svingningerne blive mere udtalte, og
endelig kunne de nå excessive Grader, når Leverlidelsen er
Led i en Septikopyåmi, eller når Inkarceration af Galdesten
ad reflektorisk Vej samtidig med Infektionsstofferne kommer
til at indvirke på Centralnervesystemet. [Sammenlign LEUBE
(2, S. 248).]
Det turde herefter vel våre berettiget at håvde, at Klini-
keren, når han står overfor springende Temperaturer, til hvis
Forklaring han savner Holdepunkter af afgörende diagnostisk
Betydning, bör foruden på Suppurationsprocesser i Leveren
også, og måske i nok så höj Grad, tånke på lignende Pro-
cesser i Lungerne, og at han under alle Omståndigheder ikke,
hvor store Spring Temperaturkurven end viser, bör blive stå-
ende ved Diagnosen intermitterende Leverfeber, med mindre
bronchitis med Bronkiedilatation absolut kan udelukkes. Hvor
vanskeligt dette sidste kan våre, derpå afgiver imidlertid netop
det af Prof. FABER refererede Tilfålde, der skal tjåne som
paradigma på Leverfeberen, et illustrerende Exempel. Der
var her i Fölge Epikrisen til den kliniske Journal fundet »Tegn
på en lidet udbredt, men i lang Tid bestående Lungeaffektion
opad i venstre Lunge».* Ved Sektionen påvistes imidlertid
fölgende Forandringer i Lungerne: »I venstre Lunges nederste
Lap ses opadtil flere mindre og overfladiske Infarkter o. s. v.
Nedadtil i Lappen er Lungevåvet infiltreret, lufttomt og mört;
ved Tryk udflyder chokoladefarvet Vädske med små Pusdråber.
Højre Lunge lidt adhårent. Vävet nedadtil noget infiltreret,
ved Tryk udflyder pus af Bronkierne. Nedadtil i bägge Lun-
ger ere Bronkierne dilaterede, enkelte Grene i temmelig bety-
delig Grad, de ere tyndvåggede, med stårkt fremtrådende
Muskler, fyldte med mörkt purulent Sekret.** I höjre Lever-
lap fandtes i Omegnen af en Ekinokokkyste en Del »smá
Abscesser eller Infiltrationer af indtil Ärts Störrelse, enkelte
indeholde seje, gråliggule eller hvidlige Pusdråber; de ligge
+ I selve Journaluddragct gengives Lungestetoskopien ved Indläggelsen således:
>Lungerne give overalt klar Perkussionstone, omkring bågge claviculæ til C.m
er der tympanitisk Klang. Over bägge claviculæ og i supraspinatæ er Respira-
tionen blöd, bronkial, og på venstre Side er Stemmegenlyden her forstårket.
På bägge Bagflader höres middelfine Rallelyd fra spina til basis og tillige
spredte rhonchi.>
++ Udhåvelserne af MYGGE.
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
i de extralobuläre, galdegangsförende Bindevävsrum. I de
epikritiske Bemårkninger til Sygehistorien opfattes dette ana-
tomiske Fund som Tegn på en til höjre Leverlap lokaliseret
Galdegangsbetåndelse, og andensteds under samme Afsnit hed-
der det: »Lungelidelsen viste sig at våre en gammel lokal
Bronkiektasi med purulent bronchitis uden Tuberkulose, og fra
dette focus må det formodes, at Kysten er bleven inficeret.» *
Det forekommer Forf., at man med ovenstående data som
Udgangspunkt må våre berettiget til at hävde Umuligheden
af i det foreliggende Tilfälde at afgöre, hvilken Andel Lunge-
affektionen, og hvilken Andel Leveraffektionen har haft i Frem-
komsten af den pägäldende ejendommelige Temperaturkurve,
og pår man overser hele Forlöbet, synes Tilfåldet ret utvun-
gent at kunne opfattes som Exempel på Septikopyåmi eller
medicinsk Septikåmi, da Udgangspunktet for Infektionen ikke
kunde söges i en perifer travmatisk Affektion.
Hvad der yderligere giver denne Synsmåde Barettigelse,
er, at Forf. i de 4, letalt endende og secerede, Tilfälde af
Suppuration i Leveren, som han har iagttaget på sin Afde-
ling, har fundet, at også andre Organer end Leveren vare
Sädet for Suppurationsprocesser, således som nedenstående
Sygehistorier vise. At det ikke er Tilfäldigheder, der i så
Henseende er kommet til at spille en Rolle, hvorved Forf:s
Materiale er blevet inkommensurabelt med det fra andre Hospi-
talsafdelinger stammende, turde fremgå af, at P. WAGNER i 7
af 19 Tilfälde af kryptogenetisk Septikopyåmi, som kom under
Observation på Kliniken i Leipzig, fandt metastatiske Åbscesser
i Leveren (4, S. 556).
Y. Laura Emilie B., 70 År, ugift Lärerinde, indkom d. 3/, 94,
döde d. !9/,, 94.
Klinisk Diagnose: Alcoholismus chron. Cirrhosis hypertrophica
hepatis. Perihepatitis. Bronchitis. Arteriosclerosis.
Det var oplyst, at der havde fundet en betydelig Misbrug af alco-
holica Sted i de senere År, at hun i halvandet År havde lidt af til-
tagende Mathedsfölelse, af og til af nogen Hoste uden Expektorat samt
af icterus, som i den nåvnte Tid stadig havde våret tilstede. Der
havde af og til våret nogen Trykken i Epigastriet, men aldrig Galde-
stenskolik. I den sidste Tid stärk Emaciation. Ved Optagelsen pá
Afdelingen konstateredes tydelige Tegu på alcoholismus chronicus,
stårkt udviklet Arteriosklerose, stårk Afmagring, kort Tone og let svåk-
* Smlgn. hermed Referatet af Forhandlingerne pá den lste Kongres for indvortes
Medicin i Göteborg — i Norsk Magazin for Lågevidenskaben 1896, Nr 9.
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 25
ket Respiration med noget ru, forlänget Udånding over bägge Lunge-
spidser samt en Del fine, knäkkende Rallelyd over störste Delen af
Lungernes For- og Bagflader, i störst Antal på höjre Side, hvor Per-
kussionstonen i reg. infrascapularis mindede om Askelyd. Leveren
betydeligt forstörret, nående nästen ned til höjre lig. Faloppii og i
Midtlinjen nåsten til umbilicus; nederste Rand skar venstre Ribbens-
kurvatur i Parasternallinjen; den föltes ligesom Overfladen temmelig
glat, i alt Fald uden större Knuder. Der var ingen Omhed over Or-
ganet. Levermatheden begyndte först i 6te Interkostalrum. Milten
betydeligt forstörret, nåede nästen en Händsbredde under Kurvaturen,
var hård og fast for Palpationen. Miltdåmpning nåede opad til 8de
costa. Der var ingen ascites, Urinen gav svag Galdefarvestofreaktion,
indeholdt ikke Aggehvide, Blod eller Sukker.
Under Hospitalsopholdet iagttoges jåvnlig Hoste, men intet Ex-
pektorat. Af og til, med längere Mellemrum, klagede hun over Kulde-
fornemmelser; hun var jåvnlig uklar, med Forsög på at forlade Sängen.
Sövnen måtte fremkaldes ved Kodein eller Bromkalium. Af og til
sammen med Kuldefornemmelserne Tillöb til Kollaps. Afföringen af-
vexlende lerfarvet og naturligt farvet. Madlyst ganske god. Da Hosten
omtrent var ophört og Rallelydene aftagne i Mängde, kom hun d. 22/,,
op, men gjorde, når hun var oppe, et noget slapt Indtryk og blev
derfor trods Protest atter holdt i Sängen fra d. ?4/,, til d. in, da
Forsöget gentoges og nu tilsyneladende med bedre Resultat. Hun var
dog ikke altid ganske sui compos og havde derfor stadig Vagt; af og
til Kuldefornemmelser. Först de sidste Dage klagede hun over stärkere
Smerter i Epigastriet, hvorfor hun pá ny holdtes i Sängen. Ombhed
over venstre Leverlap blev nu mere og mere intens, så at Tanken
lededes hen på perihepatitis, uagtet der ikke konstateredes peritonitiske
Gnidningslyd. Urinen gav samtidig stärkere Reaktion på Galdefarve-
stof og indeholdt nu lidt Aggehvide. Uklarheden tiltog, hun klagede
sig meget stårkt. Udseendet blev mere og mere kollaberet, og under
tiltagende sopor indtrådte mors temmelig pludselig som Fölge af
Kollaps.
Sektionsdiagnosen löd på: Cholelithiasis, cholecystitis et angio-
cholitis purulenta. Hepatitis interstitialis chron. fibrosa et acuta puru-
lenta. Cyanosis hepatis, lienis et renum. Bronchitis. Bronchiectasis
diffusa. Emphysema pulmonum. Arteriosclerosis. Degeneratio adi-
posa myocardiii. Hypertrophia ventriculi cordis dert Icterus uni-
versalis.
Sektionsjournalen oplyser fremdeles: Lungerne små, kollaberede,
stärkt emfysematöse, bomuldsagtige, overalt luftholdige. Bronkierne
udvidede, Väggen stärkt fortyndet, navnlig Slimhinden, som overalt er
belagt med rigelige Masser af tykt, grönligt mucopus. Leveren bety-
deligt forstörret, rager med höjre Lap nedenfor spina ilei ant. sup.,
måler i Tvärdiameter 30 Cm., i sagittal Udsträkning 28 Cm. Vägt
3000 Gm. Overfladen noget buklet og ujävn. Peritonæum noget for-
tykket på den nedenfor Kurvaturen liggende Del. Svarende til aper-
tura inf. thoracis en svag Snörefure tvärs over bägge Lapper. På
Snitfladen udströmmer fra talrige udvidede Galdegange en grågul,
ETRE —— Tan «3
NORD. MED. ARK., 1897, Nir
14. — JOH. MYGGE.:
purulent Vådske. Galdegan-
gene, isär i höjre Lap, ere
stärkt udvidede, så at de ere
af Tykkelse som eller tykkere
end de ledsagende Portäre-
grene. Desuden findes spredt
på Snitfladen hampefrö- til
ärtestore, pusinfiltrerede Par-
tier, som ikke ses at våre
knyttede til Galdeganyene.
Levervåvet i övrigt brunlig-
gult, meget fast og sejt, med
utydelig acinös Tegning. Gal-
deblåren noget adhårent til
Omgivelserne, stårkt udspilet
dels af en tynd, purulent,
galdefarvet Vådske, dels af
Luft. Ved Tryk presses dette
Indhold uden synderlig Van-
skelighed ind i duodenum.
Galdeblårens Väg ödematös
svullen. Slimhinden injiceret,
ekkymoseret, med en Del ham-
pefrö- til ärtestore ulcera.
Ductus cysticus udvidet til en
Lillefingers Diameter. I Galde-
blåren findes en Snes ärte-
store, kantede, sortagtige Kon-
krementer. I den överste Halv-
del af ductus choledochus et
lågteformigt, omtrent nödstort,
mörkfarvet Konkrement, som
peger med sin Spids mod duo-
denum, og som på sin basis
viser to Facetter, adskilte ved
en fremspringende Liste og
vendende imod ductus cysticus
og ductus hepaticus. Sidst-
nåvnte er udvidet til en Lille-
fingers Tykkelse og indeholder
eu Del kantede, mörkfarvede
Konkrementer så vel i Ho-
vedgangen som i Forgrenin-
gerne.
I ovenstående Tilfålde
ligger det måske nårmest
at opfatte Suppurationen i
Galdevejene som beroende
båd dis ét
Li BER
MÄI
OUR
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 27
på en Infektion fra Tarmen, og muligvis har den bestået i lang
Tid, forinden den akute Forvårrelse, der medförte Döden, ind-
trådte. På Temperaturkurven (D) er denne Forvårrelse mar-
keret ved de hyppige, pludselige, af Kuldefornemmelser led-
sagede Temperaturstigninger; dens övrige kliniske Symptomer
vare de intense, om peritonitiske mindende, Smerter samt Öm-
heden i Leveregnen, og i patologisk-anatomisk Henseende har
den fundet sit Udtryk i Dannelsen af multiple Leverabacesser
og måske i Ulcerationerne i Galdeblårens Våg. Om hele det
Afsnit af Temperaturkurven, som ligger forud for den omhand-
lede akute Exacerbation, altså forud for den 24de November,
skylder sit ejendommelige Pråg til den purulente bronchitis
med stagnerende Sekret i de dilaterede Bronkier eller til en
kronisk snigende angiocholitis, forekommer det Forf. umuligt
at afgöre, ligesom det også forekommer ham, at dersom man
i det af FABER refererede Tilfälde kan gå ud fra, at Infektio-
nens Arnested måtte söges i Bronkierne, så er Muligheden af
en lignende Patogenese ikke ganske udelukket i det her om-
handlede Tilfälde.
brister rt E
fær — -
VI. Albertine Caroline A., 77 År, Enke. Indkom d. 2895,
död d. ®/, 95.
Klinisk Diagnose: Senilitas. Bronchitis. Emphysema pulm. l. gr.
Dilatatio cordis. Pemphigus. Icterus. Hernia umbilicalis.
Anamnestiske Oplysninger upålidelige og mangelfulde. Hun angav,
at hun havde födt 8 Gange, at hun i mange Ar havde lidt af Kort-
åndethed med ubetydelig Hoste, men ikke ledsaget af Hjärtebanken.
For 5 År siden havde hun hemärket Herniet, hvilket trods Bandage
stadig var tiltaget i Störrelse, og til dette henförte hun de Smerte-
anfald, hvoraf hun oftere havde lidt, og som havde väret meget stärke
og ledsagede af Bräkninger. Et sådant Smerteanfald var indtrådt 6
Dage för Indläggelsen, ledsaget af flere Kulderystelser, Kvalme og
Bräkninger, som til sidst bestode af grönlig Vädske; der havde ikke
väret Hikke; Afföring var udebleven. I de sidste Dage skulde der
väre indtrådt nogen Bedring i Tilstanden.
Ved Optagelsen på Afdelingen fandtes hun meget fed; der var
kun lidet udtalt Arteriosklerose, let Udvidning af Hjärtets Breddemat-
hed, over Lungerne en Del rhonchi og spredte, fugtige Rallelyd. Um-
bilikalherniet var af Störrelse som to knyttede Händer, irreponibelt, af
blöd Konsistens, matlydende, ömt. Der konstateredes ikke ascites.
Under höjre Ribbenskurvatur Dämpning i en Håndsbreddes Udstråk-
ning, hidrörende, som det syntes, fra Leveren. Hun var åndeligt slövet,
noget urolig og loqvax, let cyanotisk; der var let Odem af crura; Uri-
nen, som til Dels afgik involuntårt, reagerede surt, indeholdt ikke
Aggehvide, Blod eller Sukker.
A
28 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 14. — JOH. MYGGE.
Först 3 Dage efter Indliggelsen konstateredes icterus, få Dage
efter begyndende decubitus og d. !/, nogle Pemfigusblårer på femora
(blandt de på Afdelingen henliggende Börn havde et Par pemphigus,
og det ene af dem havde sin Vugge stående tät ved Patientens Säng);
samtidig tabte icterus sig, men Leveren holdt sig forstörret, med glat
Overflade. Der begyndte nu jåvnlig at komme Kollapstilfälde, som i
Begvndelsen modvirkedes heldigt ved stimulantia; der fremkom ingen
ny Pemfigusblårer, men de äldre dákkedes med tykke, i Dybden gående
Skorper. Over Lungernes Forflade hörtes kun rhonchi; der opbragtes
med Vanskelighed et sparsomt, nåsten purulent Expektorat; efterbån-
den bleve Vanskelighederne i denne Retning större, der kom Slimrallen
i de övre Luftveje og mors. Urinen indeholdt kort för samme hverken
Galdefarvestof eller Aggehvide.
Sektionsdiagnosen löd på: Cholelithiasis. Cholecystitis. Angio-
cholitis. Abscessus hepatis. Hyperplusia lienis. Degeneratio paren-
chymatosa myocardii, hepatis et renum. Bronchitis. Bronchiectasis
diffusa. Emphysema pulmonum. Hernia umbilicalis omentalis. Obe-
sitas (panniculus adiposus 10 Cm.). Arteriosclerosis.
Sektionsjournalen oplyser fremdeles, at Leveren var betydeligt for-
stórret, nående til Umbilikaltransversalen; nederste Halvdel sá vel af
hójre som af venstre Lap stårkt svullen, med grovbuklet Overflade;
serosa glat. På Gennemsnit fandtes, svarende til de svulne Partier af
Lapperne, flere indtil knytnávestore Abscesser, fyldte med tykt, gult pus.
Levervåvet i óvrigt noget slapt og mört, med tydelig, uskadt Tegning.
Galdegangene overalt på Snitfladen noget udvidede, indeholdt stärkt
plumret, lysegul Galde. Galdeblåren noget adhårent til Omgivelserne,
indeholdt ikke Galde, men en Samling facetterede, omtrent nöd-
store Konkrementer. Ved Tryk på Duodenalpapillen udflåd plumret
Galde i Tarmen. Indmundingen af ductus choledochus af naturlig
Vidde; men umiddelbart indenfor udvidede Kanalen sig til en Lillefin-
gers Tykkelse, og her fandtes 3 lysegule, facetterede Konkrementer af
omtrent Artestórrelse. Galdegangens Slimhinde ret naturlig, med tyde-
lig Struktur.
Lungerne ikke adhärente, ingen Ansamling i pleura, stärkt emfy-
sematöse, voluminöse, overalt luftholdige, på de deklive Partier noget
hyperåmiske og ödematöse. Bronkierne let cylindrisk udvidede; Slim-
hinden stårkt injiceret, rigeligt belagt med tyndt pus.
I nårvårende Tilfålde have vi ligesom i det foregående en
kronisk Leverlidelse, bestående i cholelithiasis med Indkiling
af Galdesten i ductus choledochus og Udvidning af Galde-
gangene. Til denne har sluttet sig en akut suppurativ Proces,
der må formodes at våre begyndt, 6 Dage för Pat. indlagdes
i Hospitalet, og som altså efter knap 3 Ugers Forlöb havde
medfört, foruden angiocholitis, Dannelsen af flere större Absces-
ser i Leveren. Med Hensyn til Udgangspunktet for Suppura-
tionen i Leveren kan man, ligesom i det foregående Tilfalde,
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 29
nåppe komme långere end til en Formodning; men efter den
noget ufuldkomne Anamnese at domme kan man med en vis
Grad af Sandsynlighed gå ud fra, at Abscesdannelsen först var
begyndt, omtrent 3 Uger för Döden indtrådte.
Temperaturkurven (E) viser ingen påfaldende Spring; men
i Betragtning i Patientens Alder kan dette, selv om Betingel-
serne for Temperaturspringenes Fremkomst i övrigt havde väret
tilstede, let forklares i Analogi med den Kendsgerning, at Feber
ganske kan mangle hos meget gamle Folk under Forhold, hvor
man hos yngre finder den meget udtalt.
AS
AA D OR WE EE E
HETER EAT EEG MANN
WS M
VIL. Maren Kristine Jörgensen, 45 År, gift. Indkom d. 21,96,
dód d. */, 95.
Klinisk Diagnose: Cholelithiasis. Angiocholitis (pylephlebitis?).
Infiltratio apicis pulmonis utriusque. Meningitis. Albuminuria. Mor-
phinismus. Lues inveterata.
Pat. angav, at hun havde haft det förste Anfald af Galdestens-
kolik for 10 År siden og derefter jåvnlig sådanne, ledsagede af icterus
og af Bråkninger. For 8 År siden var hun bleven opereret for Galde-
sten på Kommunehospitalets 5te Afdeling (Prof. IVERSEN), og derefter
havde hun våret fri for Anfald i 2 År; men senere havde hun ligget
flere Gange på den anden af Hospitalets medicinske Afdelinger for
Galdestenskolik.
De Tilfålde, for hvilke hun nu sögte Hospitalet, vare begyndte
pludseligt 5 Dage forud med håftige Smerter under höjre Ribbens-
kurvatur og i Epigastriet, ledsagede af gentagne Bråkninger; hun havde
jåvnlig haft Kuldegysninger, efterfulgte af stårk Sved. Urinen var
bleven mörk; men fæces havde ikke våret lerfarvede.
Ved Optagelsen på Afdelingen konstateredes betydelig Emaciation.
Huden og Slimhinderne vare ikterisk farvede, Udtrykket lidende. Hun
TE EE
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
indtog höjre Sideleje med optrukne Underextremiteter, lå og klagede
uafbrudt og forlangte Morfin på en Måde, som tydede på Morfinhunger.
Tungen var tör, noget skorpet på Midten. På det slappe Underliv
fandtes, 2 Fingersbredder nedenfor höjre Ribbenskurvatur og parallelt
med samme, en 8 Cm. lang, bred Cikatrice efter den omtalte Opera-
tion; den var slap og spiledes, når Bugmusklerne kontraheredes, ud
af fremtrångende tarmansæ; gennem den föltes i Dybden en hård,
ujävn Masse. - Leverdåmpning nåede fra 6te costa til Kurvaturen, hvor
der i Papillårlinjen var stårk Omhed for Tryk. Urinen gav stårk Galde-
farvestofreaktion, indeholdt Spor af Aggehvide. På venstre ala nasi og
i septum nasi påvistes en Defekt, som var opstået gennem en Ulcera-
tionsproces 2 År i Forvejen, og på venstre crus talrige hvide Cikatricer
med stärkt udtungede Rande, hidrörende fra en for 7 År siden spon-
tant opstået Hudaffektion. Det oplystes, at hun havde födt 2 död-
födte Börn.
Under Hospitalsopholdet lykkedes det kun ufuldständigt at stille
Smerterne, der angaves at sträle ud i höjre Skulder, ved Morfininjek-
tioner; der var stärk Törst, jävnlig Kvalme og Opstöd, kun en enkelt
lille Bräkning; i Begyndelsen ingen Kulderystelser; men d. ®!/, om
Aftenen fik hun en sädan af en Times Varighed, og hun klagede nu
over Smerter i hele Legemet samt havde flere galdefarvede Bräkninger.
I Tilslutning hertil udviklede der sig tydelige Symptomer på menin-
gitis, og trods hyppige Morfininjektioner jamrede hun sig uafbrudt, indtil
Döden indtrådte. Afföringen, der i Begyndelsen först kunde fremkaldes
efter Anvendelse af forskellige laxantia og gentagne clysmata, var da
fuldständig lerfarvet og indeholdt et Par små Galdestene; senere blev
Afföringen nästen naturligt farvet. Om Aftenen på Indläggelsesdagen
blev Urinen tagen med Kateter, efter at den ikke havde våret ladt i
24 Timer; der udtömtes kun en Spiseskefuld. I de fölgende Dögn
tiltog Diuresen stärkt, indtil 2600 Kom: endnu for Dögnet */,—?/,
var den 2250 Kcm.; men derpå sank den pludselig til 250 Kem. for
det folgende Dögn. Urinstofmängden for Dögnet ?7/,—28/, var kun
5,08 Gm i en Diusese på 450 Kcm. eller lidt mere.
Sektionsdiagnosen löd på: Cholelithiasis. Choleangiectasia uni-
versalis. Angiocholitis. Abscessus subphrenicus. Perihepatitis adhæ-
siva. Hyperplasia lienis. Abscessus metastatici renis utriusque. Hype-
ræmia et oedema pulmonum. Degeneratio parenchymatosa renum, lienis
et hepatis. Icterus universalis. Cicatrix et hernia ventr. parietalis ab-
dominis. Leptomeningitis purulenta diffusa.
Sektionsjournalen oplyser fremdeles: Ved Åbningen af Underlivet
findes Omentet og flexura coli dextra nöje fastloddede til Cikatricen i
Bugvåggen, i hvilken ingen Muskler kunne påvises. Leveren noget
svullen, for en stor Del adhärent til diaphragma. Mellem Adhåren-
cerne findes en flad, subfrenisk Absces med omtr. 100 Gm ikterisk
farvet pus. Leverens Snitflade brunlig, blodrig, uden tydelig acinös
Tegning. Våvet slapt mört. På hele Snitfladen, navnlig af venstre
Lap, findes Galdegangene udvidede til Tykkkelse med eller tykkere end
de ledsagende Portåregrene; de indeholde tynd, noget plumret Galde,
men ingen Konkrementer. Ved Tryk på Galdens Udförselsgange ud-
A | ep nn nun ` DEE nn
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 3l
flyder kun en Pusdräbe gennem Indmundingsåbningen i Tarmen. Ne-
derste Ende af ductus choledochus er i omtrent en Cm:s Långde noget
cikatricielt forsnåvret; i övrigt ere så vel denne som ductus cysticus og
ductus hepaticus udvidede til omtrent Fingertykkelse og indeholde en
Del årte- til nödstore, facetterede, sortebrune Konkrementer. Så vel
Stammen af V. porta som dens Rödder og Grene naturlige. I Galde-
blären et Par nödstore Konkrementer og en ringe Mängde plumret,
gul Galde. Milten betydeligt forstórret, 17 Cm. lang. Vävet blom-
memosfarvet, henflydende.
Nyrerne noget svulne og slappe. Kapslen aflöses noget vanske-
ligt, en Del Nyrevåv fölger med. Så vel på Overfladen som på Snit-
fladen af bägge Nyrer ses talrige, omtrent knappenålshovedstore Abs-
cesser, og Vävet er gennemträngt med Ekkymoser. I höjre Nyre en
nödstor Kyste.
Theca cranii fortykket, kompakt, meget tungt. Diploé sparsom.
De blöde Hinder sá vel på basis som pá Konvexiteten stärkt infiltre-
rede med purulent, ikterisk farvet Exsudat.
TL 294 26200 204 2% 23% KHK UHR
HERE
HAVE
VA ZERAN
FA A e
I dette Tilfälde have vi altså at göre med en vel udtalt
Pyämi, hvis Udgangspunkt formentlig må söges i en meget
lidet udtalt angiocholitis, der atter kan tånkes opstået gennem
Infektion fra Tarmen af den i de udvidede Galdegange stag-
nerende Galde. Sandsynligheden taler for, at denne Infektion
först har fundet Sted ved Begyndelsen af den Sygdomsattake,
32 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
som foranledigede Patientens Indläggelse i Hospitalet, eller at
den i alt Fald först ved denne Tid har givet kliniske Sympto-
mer. Dersom den havde bestået i längere Tid, vilde der for-
mentlig have våret tydelige Tegn på Betåndelse, sandsynligvis
Ulceration af Galdegangenes Vägge samt Suppurationsprocesser
i selve Levervävet. Det vil derfor våre naturligere at aflede
de stårke Spring i Temperaturkurven, som den pågåldende
Kurve F (S. 31) viser, af de til forskellig Tid i forskellige Or-
ganer optrådende Suppurationsprocesser, end at henföre dem til
Leverlidelsen, uagtet man på Grund af de fremtrådende kli-
niske Symptomer, som denne gav, vel kunde våre tilböjelig
hertil, så länge man ikke havde Sektionsresultatet at stötte
sig til.
VIII. Jens Peter G., Låge, 54 År. Indkom d. 28/,, 95, död
d. 229 95.
Klinisk Diagnose: Septichopyæmia cryptogenetica. Abscessus varii
pulmonis utriusque. Empyema dextrum. Albuminuria. Meningitis s.
Abscess. cerebri. |
Pat. havde som Barn lidt af Skrofulose, men havde i övrigt altid
nydt en god Helbred, indtil han i sit 50de År fik polyarthritis rheu-
matica, som ikke efterlod Fölger. Hans nuvärende Sygdom begvndte
Natten mellem 11te og 12te Oktober med voldsomme Kulderystelser;
den fölgende Dag henlå han i en soporös Tilstand og havde stärke
Smerter i höjre Knä- og Fodled samt omkring venstre trochanter major.
Efter 5 Gm salicyl. natricus havde Smerterne fortaget sig så vidt, at
han näste Dag kunde väre oven Sänge om Morgenen for at besörge
sin Konsultation; men hen på Formiddagen fik han på ny meget stärke
Kulderystelser; senere gentoge disse sig hyppigt, i Regelen med et
Par Dages Mellemrum; de varede oftest å Time og efterfulgtes af
sopor og stårk Sved i omtr. 6 Timer, stundom hele Natten, hvorefter
han den fölgende Dag fölte sig meget mat. Siden 1ste November var
der foretaget Temperaturmålinger flere Gange daglig, og den med-
bragte Kurve, der dog ikke var fuldståndig, viste Svingninger mellem
38° C. om Morgenen og 39” om Aftenen i den förste Uge; fra d. 8de
til d. 20de Nov. sank Morgentemperaturen stundom til 36,5, medens
Aftentemperaturen steg til 39,5, en enkelt Gang til 40,5. Pat. brugte
den meste Tid Kinin, 4 Gm Morgen og Aften, men fra d. 19de fik
han Salipyrin, 1 Gm 3 Gange dagl., og i denne Periode var Morgen-
temp. omkring 38°, Aftentemp. omkring 39°. De 3 sidste Dage havde
han fået Antipyrin, 1 Gm 4 Gange dagl. I Hjemmet var Diagnosen
först bleven stillet på febr. typhoidea, og da der optrådte Dämpning
og Respirationssvåkkelse i venstre reg. infrascapularis, blev der formodet
Empyem; men gentagne Prövepunkturer gav negativt Resultat.
Ved Optagelsen på Afdelingen blev der diagnosticeret broncho-
pneumoniæ septicæ og pleuritis fibrinosa dext. D. !/,, var der Tegn
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 33
på Abscesdannelse i Lungerne, idet Expektoratet var foetid og inde-
holdt rigelige elastiske Tråde, derimod ikke Tuberkelbaciller. D. 18/,,
påvistes ved Punktur pus i höjre Plevrahule; men da der i samme
påvistes elastiske Tråde, og da Pussct var meget foetid og lignede det
opbragte Expektorat, formodedes Gennembrud af en Lungeabsces, og
efter Samråd med Prof. STUDSGAARD afstodes fra operativt Indgreb,
fordi der allerede da var optrådt Cerebralsymptomer; i de fölgende
Dage udviklede der sig venstresidig Ansigisparese, Parese af venstre
Arm og af bägge Underextremiteter, og under tiltagende coma ind-
trådte Döden få Dage senere. Ved hyppig Undersögelse af cor var
der ikke påvist noget abnormt; tvårtimod hörtes Hjärtetonerne stadig
kraftige og rene. Urinundersögelsen viste intet abnormt. Der iagt-
toges ingen Symptomer på icterus.
Sektionsdiagnosen löd på: Endocarditis verrucosa mitralis. Ab-
scessus metastatici pulmonum et hepatis. Pleuritis dupl., purulenta
dext. Degeneratio parenchymatosa myocardii, hepatis, renum.
Sektionsjournalen oplyser fremdeles: På Mitralens Flige langs
Sluttelinjen en Del knappenälshovedstore til hampefröstore, friske, blöde
verruköse Exkresenser. Alle Kaviteterne fuldständigt kontraherede.
Hjärtet af naturlig Störrelse og Form. Myokardiet af naturlig Tyk-
kelse, gräligt, slapt og mört. Perikardiet naturligt. I aa. coronariæ
og i aorta ubetydelige endarteritiske Forandringer.
I höjre Lungespids en godt valnödstor Absceshulhed, begrånset
af en tynd Pusmembran; ned imod basis af samme Lunge en lig-
nende, mindre Hulhed, og svarende hertil mellem Plevrabladene en af-
kapslet, omtrent hönseågstor Pusansamling. I venstre Lunges överste
Lap flere, godt valnödstore, Absceshulheder, som kun ved en ganske
tynd Pusmembran ere adskilte fra det omgivende Lungevåv. Ned mod
basis af samme Lunge findes friske fibrinöse Belägninger. Bronkierne
ikke udvidede, Slimhinden noget injiceret.
Leveren noget lille. Overfladen glat. Randen noget skarp. På
Snitfladen er Vävet gräligt, uigennemsigtigt, med utydelig acinös Teg-
ning. I højre Lap en omtrent hönseågstor Absces, fyldt med slimet,
sejt pus; i Omfanget flere mindre Pusinfiltrater. Galdegangene åbne.
Galdeblären sund. Vena porta frembyder intet abnormt. Höjre Knä
naturligt.
Kraniet blev af Hensyn til Patientens Familje ikke åbnet; men
der er efter de kliniske Symptomer at dömme vel overvejende Sand-
synlighed for, at der vilde våre blevet påvist metastatiske Abscesser i
Hjärnen.
Af den Måde, på hvilken Fundet i Hjärtet er trukket frem
i Sektionsberetningen, kunde man måske ved förste Öjekast
lade sig forlede til at betragte den verruköse endocarditis som
Udgangspunktet for den septikopyåmiske Proces. Men imod
denne Opfattelse taler ikke blot det övrige patologisk-anato-
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
— ` wm
34 NORD. MED. ARK., 1897, RT 14. — JOH. MYGGE.
miske Fund i Hjårtet, men også det hele kliniske Billede. *
De först iagttagne Symptomer synes snarest at tyde hen på
en Infektion gennem en solutio continui på höjre Underextre-
mitet, hvoraf er resulteret en lymphangitis, som, fordi Almen-
befindendet hurtigt blev så stårkt afficeret og der så tidligt
optrådte Suppurationsprocesser i indvendige Organer, ikke har
tildraget sig Patientens Opmårksomhed, — og at et lignende
Forhold jåvnlig finder Sted ved den kryptogenetiske Septiko-
pyåmi, er vel utvivlsomt. Efter kort Tids Forlöb var Pat.,
ledet af de subjektive Fornemmelser, selv klar over, at der
måtte våre en Absces i Närheden af höjre Side af diaphragma,
og det er derfor ikke usandsynligt, at Abscessen i Leveren er
gået forud for Abscesserne i Lungerne og for Endokarditen.
Men ud over de subjektive Fornemmelser gav denne Absces
G. 250, % % UM Mo Vo Ke Vo Ha Ha Ko Ra Ka Ho De Ha De "He Ya Ga To Ye Vo A Ha
AAA ERECTA CIC
EECHER EECH
Tinun REIST TITT
FAK TL HAN. TITT TTTTTT
MY NR INS LOS AR TA VALT TTT
COOL
TV WIN IN TONE ARE
CT NIH TH NE TEMP
EEE ER ER a
if Tee
ATAR NE RE TAM EO ae
OP
ST GEER E
405
ingen kliniske Symptomer; ti de Spring i Temperaturen, som
Kurven G viser, kunne ikke utvunget henföres til Leverlidelsen
alene, men må med lige så stor Ret kunne afledes af Absces-
serne i Lungerne og muligvis i andre Organer.
Når man nu kaster Blikket tilbage over samtlige de i det
foregående meddelte Kurver, vil det hurtigt erkendes, at, uagtet
de 3 af de 4, som vedröre Tilfålde, hvor der ved Sektionen
påvistes Suppuration i Galdegangene eller Abscesser i Leveren
(altså D, F og G), vise tydelige Spring i Temperaturen og
jåvnlig subnormale Temperaturer, så vare dog Springene gen-
nemgående endnu större og navnlig de subnormale Tempera-
* I övrigt kan Forf. angående den ulceröse Endokardits Forhold til Septiko-
pyåmi henvise til LEUBE (?, S. 276).
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 35
turer endnu mere fremtrådende i de 3 Kurver, der vedröre
Tilfalde, i hvilke patologiske Forandringer i Leveren ikke
kunde göres ansvarlige for Kurvens ejendommelige Form (4,
B og C) Der er endog adskilligt, som taler for, at den så-
kaldte intermitterende Leverfeber fortrinsvis, måske som Regel,
kun kan våntes i Tilfälde, hvor Suppurationsprocessen ikke
er indskrånket til Leveren, men hvor der også findes lignende
Processer i andre Organer, sårlig i Lungerne.
I Betragtning af, at Forf:s eget Materiale, uagtet det om-
fatter alle de letalt endende Tilfälde, han under en mere end
4-årig Virksomhed som Overläge ved en stor medicinsk Afde-
ling har haft Lejlighed til at iagttage, dog er temmelig be-
grånset, har han ladet sig det våre magtpåliggende gennem en
retrospektiv Undersögelse af Literaturen at söge Bekråftelse
på den Synsmåde, som han har gjort sig til Talsmand for.
Det viser sig da, at Henocx i Klinik der Unterleibs-Krank-
heiten (°, S. 112) har henledet Opmårksomheden på, at Hoste
nåppe bör tilkendes så stor Betydning for Diagnosen af Lever-
absces som angivet i Lårebögerne, fordi den i Regelen skyldes
en komplicerende Lungeaffektion, hvilken man ved Sektionerne
jåvnlig har overset. HENocH henviser i så Henseende til et
af TRAUBE i 1859 meddelt Tilfälde, * hvor der iagttoges en
meget udtalt intermitterende Feber, som mindede om perniciös
malaria, og hvor der ved Sektionen fandtes en större og en
mindre Absces i höjre Leverlap, men desuden talrige metasta-
tiske Abscesser i bägge Lunger. HENOCH mener, vist nok med
Rette, at de daglige Feberanfald i dette Tilfälde vare Udtryk
for en ved Optagelse af septiske Trombedele i Blodet opstået
Pyåmi med Lokalisation til Lungerne, idet der nemlig i umid-
delbar Beröring med den mindre Leverabsces fandtes en Trombe
i v. hepatica. I et af LeuBes Tilfälde var der miliåre Absces-
ser så vel i Leveren som i Lungerne (?, S. 258).
I et af Bupp 1845 meddelt Tilfalde, hvor der var kronisk
bronchitis, ledsaget af hektisk Feber, blev der diagnosticeret
Lungetuberkulose; men ved Sektionen blev der ikke fundet
Tegn på sidstnåvnte Lidelse, derimod, foruden en gammel
Leverabsces, som ikke havde givet Symptomer, Lungeemfysem
og en meget udtalt bronchitis (22, S. 77—78). Sammesteds
meddeles et af CORRIGAN iagttaget Tilfälde, hvor der foruden
* Dentsche Klinik 1859, Nr 50.
36 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
Leverabsces fandtes fötid pus i Bronkierne (S. 101—102). Frem-
deles har F. A. HoFFMANN, uden at anföre Kilden, omtalt et
af THIROLOIX beskrevet Tilfälde af Bronkiektasi med sekundär
hepatitis med miliäre Abscesser foruden endocarditis og en
stor Nyreabsces (4, S. 181—182). Af den Oversigt over Lite-
ratur vedrörende Komplikationer ved Leverabscesser, som findes
i Index Catalogue, 2) fremgår det desuden, at disse Abscesser
relativt hyppigt bane sig Vej til Plevrakaviteten eller ind i
Lungen eller forårsage metastatiske Abscesser i sidstnåvnte, i
hvilket Tilfalde hine altså ved Sektionen ville präsentere sig
som Led i en Septikopyåmi. Da denne Mulighed altså ikke
blot er given, men i mange Tilfälde bliver til Virkelighed, og
da på den anden Side Leverabscesser, når de ere afkapslede,
ligesom angiocholitis kunne forlöbe afebrilt, fölger heraf med
logisk Nödvendighed, at, når springende Temperaturer tråffe
sammen med Suppurationsprocesser i Leveren, det våre sig
Abscesser eller suppurativ angiocholitis, er det dermed ingen-
lunde givet, at hine altid må opfattes som direkte og kun af-
hångige og betingede af disse.
Ved et af de af FARER refererede Tilfålde er det imid-
lertid gjort gåldende, at det hverken drejede sig om Suppura-
tion i Levervåvet eller om suppurativ* angiocholitis, uagtet der
i den ved Kolekystotomien udtömte Galde påvistes Pusceller,
men at Tilfäldet måtte betragtes som en langvarig, men med
Helbredelse endende, infektiös hepatitis (17, Sartryk, S. 28).
Det vil derfor våre af Interesse at undersöge, dels hvad Hanor,
dels hvad andre Forfattere, der ere trådte i hans Fodspor, an-
give om Temperaturforholdene. I intet af de 4 Tilfalde, på
hvilke Hanot baserede Udarbejdelsen af sin Thèse, 2%) omtales
springende Temperaturer; derimod omtaler han vel, idet han
delvis stötter sig til JACCOUD, at Sygdommen så vel i sin Begyn-
delse som under det senere Forlöb jåvnlig er ledsaget af en
Feberbevägelse, og efter JACCOUD nävner han Stigninger af
Temperaturen på indtil 39,5 eller 39,8” C., derimod ikke Fald
til subnormale Grader. I sit senere Arbejde over samme
Ämne 1) taler Hanor kun om »un peu de fièvre (S. 71) og
om »un mouvement febrile» (S. 75), derimod ikke om »fièvre
intermittente hépatique».
+ Udhåvet af MYGGE.
D
er Sege eide
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 37
Kun i 2 af de 11 Sygehistorier, som DUuPRÉ 1°) refererer
til Illustration af Galdeinfektionen, finder man omtalt sprin-
gende Temperaturer, og Springene vare ikke betydelige, de
störste kun henholdsvis 2,6 og 2° C.; de subnormale Tempera-
turer vare heller ikke sårlig fremtrådende, idet de laveste vare
henholdsvis 36,2 og 36° C. I et tredje Tilfälde omtales en
passant, at der var remitterende Feber; denne Patient kom
sig, medens der i de 2 förste Tilfålde ved Sektionen påvistes
Galdesten, Udvidning af Galdegangene og angiocholitis. I
den almindelige Oversigt over Galdeinfektioner sondrer DUPRÉ
mellem primåre og sekundåre, d. v. s. sådanne, som slutte sig
til lithiasis eller til andre Lidelser, der kunne medföre Tilluk-
ning eller Forsnåvring af Galdens Udförselsgange, og kun under
disse sidste Former omtaler han den såkaldte Galdefeber, me-
dens han under de förstnåvnte ikke berörer intermitterende
eller remitterende Feber, når fraregnes den Feber, som led-
sager rechutes ved den såkaldte WeILs Sygdom. At komme
närmere ind på hans Inddeling af Galdefeberen i 4 Typer: den
nervöse, den efemere, den intermitterende og den remitterende,
er ikke Umagen vård; de to förstnåvnte svare til CHARCOTs
fièvre hépatalgique, de to sidstnävnte til hans fièvre hépatique
intermittente, og Sondringen mellem en intermitterende og en
remitterende Form er sikkert uden klinisk Betydning.
Gastou *) har opstillet en, som det synes, ret kunstig Son-
dring mellem le fois infecté, der forekommer under alle Infek-
tionssygdomme, le fois infectieux, som kan resultere af den
foregäende, efter at den oprindelige Infektionssygdom er aflö-
ben, og som giver Anledning til et klinisk Symptomkomplex,
som han sammenfatter under Benåvnelsen: hépatisme (habitus,
som minder om Septikåmi, Blödninger i Hud og Slimhinder,
lokaliseret eller generaliseret Ödem og Urobilinuri). Anato-
misk pråsenterer den sig som en Cirrose med bestemte Ka-
rakterer. Når denne Form tråder til en i Forvejen bestående
hepatitis eller Cirrose, dannes den tredje Form, le fois infec-
tant, som er en blandet Cirrose (Cirrhose mixte), og som
gennem Infektion af andre Organer kan foranledige Udvik-
lingen af Pnevmoni, pleuritis, endocarditis, meningitis o. 8. v.
Om nogen for disse forskellige Former af infektiös hepatitis
karakteristisk Febertype vil man hos GAsToU forgåves söge
Oplysning. Tvårtimod gör han (S. 194) opmårksom på, hvad
der jo i övrigt er selvindlysende, at ved le foie infecté dåkker
38 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
Hovedsygdommens Symptomkomplex ganske over de Sympto-
mer, som kunne såttes i speciel Relation til Leverlidelsen; for
de övrige Formers Vedkommende lågger han Hovedvågten
ved Diagnosen på den omtalte Hepatisme, og gennemgår man
de Sygehistorier, som han refererer til Illustration af le foie
infectieux (Nr 112—125), vil man finde, at der heller ikke i
nogen af disse omtales Temperaturspring, som i mindste Måde
kunde lede Tanken hen på den såkaldte Galdefeber eller Lever-
feber; ved flere angives det endog udtrykkeligt, at der ikke
var Feber. I et af de senere refererede Tilfälde (Nr 126) om-
tales derimod gentagne Kulderystelser og intermitterende Feber-
attakker; men her påvistes også ved Sektionen multiple Lever-
abscesser omkring dilaterede Galdegange, og i et andet, efter
RAYMOND citeret Tilfälde angives i den originale Gengivelse
(25, S. 305), at der havde väret Kulderystelser, og der iagttoges
Spring i Temperaturen på indtil 2,2? C. Her viste Sektionen
ligeledes multiple Leverabscesser og dilaterede Galdegange
samt desuden Galdesten.
Der turde heri ligge en stårk Antydning af, at intermit-
terende Feber med springende Temperaturer ikke er knyttet
til alle Former af infektiös Leversygdom, men kun til sådanne,
hvor der på Grund af vanskelig Passage gennem Galdens
Udförselsgange, betinget af Galdesten eller af andre Årsager,
findes Dilatation af de intrahepatiske Gange, og hvor disse
blive Sådet for akute Suppurationsprocesser, som ledsages af
Ulceration af Galdegangenes Vågge eller give Anledning til
Dannelsen af multiple Leverabscesser. For at pröve Värdien
af denne Synsmåde kan man gå en af to Veje, idet man dels
kan undersöge Forholdet mellem den omhandlede Febertype
og Suppurationer i Leveren eller i Galdeblåren, som ikke gå
Hånd i Hånd med eller i alt Fald ikke tage deres Udgangs-
punkt fra angiocholitis i dilaterede Galdegange, dels kan tage
det kliniske Symptomkomplex ved cholelithiasis til Udgangs-
punkt og sammenholde det med Resultaterne af Sektioner og
med de Fund, som ere gjorte ved Kolekystotomier.
Går man den förste af de antydede Veje, vil man finde,
at CADÉAC i sin These om cholecystitis purulenta 2%) gör op-
mårksom på (S. 16), at Feberen ved denne Lidelse er mindre
udtalt, når Suppurationen er indskrånket til Galdeblåren, end
når Galdegangene ere dragne med ind i Processen, og Rigtig-
heden af denne Angivelse synes at finde Bekräftelse i 5 af
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 39
NAUNYN (16, S. 106—114) meddelte Tilfalde af akut cholecy-
stitis (Empyem).
Man vil fremdeles finde, at ARNAUD et LÉON D'ASTRos i
3 Tilfälde af Leverabsces efter Dysenteri, som de iagttog i
Marseille, ikke omtale intermitterende Feber, men kun notere,
at der fandtes en febril Tilstand (27, S. 308—312), og at Lor-
SON et ARNAUD i 6 Tilfälde af tropiske Leverabscesser af for-
skellig Oprindelse, men uden Medliden af Galdevejene, kun
én Gang omtale intermitterende Feber; i det pågåldende Til-
falde fandtes der flere Abscesser i Leveren, af hvilke den ene
gennem diaphragma og höjre Lunges nederste og mellemste
Lap var perforeret ind i Plevrakaviteten og havde givet Em-
pyem (27, S. 898—926).
Går man på den anden Side ud fra Symptomkomplexet
ved Galdestenssygdom, finder man, at FÜRBRINGER på Kon-
gressen for indvortes Medicin i Wiesbaden 1891, hvor dette
Spörgsmål var under Diskussion, båvdede, at han, lige så lidt
som KUSSMAUL og UURSCHMANN, i den Feber, som jåvnlig led-
sager Suppurationsprocesser i Leveren ved tilstedevärende
Galdesten, kunde se andet end en pyåmisk Feber, der ikke
udelukkende var knyttet til bestemte patologiske Forandringer,
f. Ex. til såkaldte Galdeabscesser, om den end ikke kunde
frakendes Betydning for Diagnosen af sådanne i Tilfalde, hvor
en karakteristisk Anamnese, icterus, lokale subjektive Sym-
ptomer og Udfyldning i Leveregnen, traf sammen, og hvor
Pyämi kunde udelukkes. Han henledede samtidig Opmärk-
somheden på, at ganske lignende Feberkurver kunne fore-
komme ved intense og protraherede Galdestenskoliker og ved
blivende Tilstopning af ductus choledochus med Galdesten,
uden at der kan påvises Suppurationsprocesser i Leveren. Ved
samme Lejlighed berörte NAUNYN kun ganske flygtigt Febe-
rens Forhold ved Galdestenssygdom; men i sit Året efter ud-
givne, bekendte större Arbeide 16) har han ofret den så meget
större Opmårksomhed. Han synes således ikke utilböjelig til at
opfatte den Feber, der ledsager Kolikanfaldene, som en Reflex-
feber i Modsåtning til Infektionsfeberen eller Galdefeberen,
som optråder uafhångig af Kolikanfaldene og er knyttet til
Galdestase af den ene eller anden Årsag (1%, S. 67—70). Se-
nere hen söger han at påvise, at Intensiteten af denne sidste
Feber står i et vist Afhängighedsforhold af Infektionens Vold-
somhed, idet den i sin udprågede Form, d. v. s. hvor Tempe-
40 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
raturen ikke blot stiger til en betydelig Höjde, men også falder
betydeligt under Normalen, fortrinsvis forekommer i sådanne
Tilfalde af cholangitis, hvor Suppurationsprocessen har Tilböje-
lighed til at gribe over på selve Leverparenkymet og forårsage
Dannelsen af Leverabscesser, kort sagt i Tilfälde, hvor der
udvikler sig det for intens sepsis karakteristiske kliniske Bil-
lede (15, S. 126). At der kan findes Undtagelser fra denne
Regel, indrömmer NAUNYN dog, og alt i alt indtager han pá
det nårmeste samme Standpunkt som ScHUPPEL (12, S. 53—54),
der også har hävdet, at de springende Temperaturer ikke til-
komme angiocholitis som sådan, men i Regelen kun forekomme
ved de Former af samme, der medföre Ulceration af Galde-
gangenes Vågge med Abscesdannelse i Leverparenkymet, eller
som gribe over på V. porta.
Denne Synsmåde må, så vidt Forf. skönner, indtil videre
fastholdes som den sandsynligst rigtige. Å priori måtte man
have våntet, at de i de seneste År ret hyppige operative Indgreb
ved Galdestenssygdommen, i Lighed med Indgrebene ved appen-
dicitis, vilde have bidraget til at kaste Lys over den såkaldte
Leverfebers Patogenese. Når dette ikke er sket, er Forkla-
ringen formentlig at söge i, at Kirurgerne med velberåd Hu
have undladt at gribe ind i Tilfålde, hvor Temperaturkurven
lod formode sådanne Suppurationsprocesser i Leveren som de
ovenfor omhandlede.
I 21 af RIEDEL opererede Tilfälde af Galdesten, hvor der
ikke var blivende icterus, finder man således ikke en eneste
Gang omtalt intermitterende Feber og kun et Par Gange
Feber, og i 18 Tilfålde med icterus omtales Feber, ledsaget
af Kulderystelser, kun 3 Gange. Derimod fandt RIEDEL til
sin Overraskelse og Fortrydelse Ulcerationer i Galdeblåren
og i Udförselsgangene samt Suppuration i Leveren hos en
Patient, der aldrig havde haft Kulderystelser, og som endog
havde våret afebril i de sidste 3 Uger för Operationen 29).
Den omtalte Reservation fra Kirurgernes Side synes dog ikke
fuldt ud berettiget, fordi der er adskilligt, som taler for, at en
endog meget udtalt intermitterende Feber ved Galdestenssyg-
dom kan våre en Reflexfeber eller i alt Fald, således som
betonet af FURBRINGER og NAUNYN, ikke behöver at våre knyttet
til destruktive Suppurationsprocesser i Galdegangene eller i
Leverparenkymet.
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 41
Rigtig nok har ORTNER for et Par År siden gjort Forsög
på at bevise, at Feber, som ledsager Galdestenskolik, altid
eller så godt som altid er en Suppurationsfeber; 3!) men det
forekommer ikke Forf., at de kliniske Holdepunkter for denne
Opfattelse, som ere fremdragne af ORTNER, ere uantastelige.
En udförligere kritisk Analyse af samme vil dog ikke våre
nödvendig til Begrundelse af det Standpunkt, Forf. indtager,
og hvorefter det endnu, ligesom på CHARcoTs Tid, må henstä
som et åbent Spörgsmål, om den Feber, som så hyppigt led-
sager Galdestenssygdommen på det Tidspunkt, hvor Stenene
passere eller göre Forsög pá at passere Udförselsgangene,
altid er at opfatte som Resorptionsfeber alias Infektionsfeber,
eller hvor vidt den undertiden må betragtes som Reflexfeber.
For denne sidste Opfattelse taler i höj Grad et Par af afdöde
SCHMITZ i Neuenahr meddelte Tilfälde, 32) hvor langvarig inter-
mitterende Feber, der hverken var ledsaget af karakteristiske
Anfald af Kolik eller af icterus, ophörte, efter at der gennem
Tarmen var afgået talrige Galdestene. I samme Retning pege
fremdeles flere af de af Car. FENGER iagttagne Tilfälde, således
som han selv har gjort opmårksom på (3, S. 45). Forf. kan
dog ikke våre enig med FENGER i, at der skulde våre Van-
skelighed ved at forklare Feberens Intermittens ud fra Forud-
såtningen af, at den skyldtes en Infektion, ligesom det heller
näppe er ganske korrekt, når FENGER anförer, at CHARCOT har
beskrevet en intermitterende Leverfeber, som beroede på Re-
sorption af aseptisk Galde.
Men når man således for Tiden nåppe kan våre berettiget
til ganske at se bort fra en Reflexfeber, når man ved Galde-
stenssygdommen tråffer på springende Temperaturer, så fölger
heraf, at sådanne Temperaturer heller ikke kunne betragtes
som Kontraindikation for et operativt Indgreb, med mindre de
ledsages af andre Symptomer, som lade formode eller godt-
göre, at de gå Hånd i Hånd med de tidligere omtalte destruk-
tive Processér i Galdegangenes Vågge eller i Leverparenkymet,
og for Afgörelsen af dette Spörgsmål kan den af REGNARD på-
viste og af CHARCOT betonede Antagonisme mellem Temperatur-
kurve og Urinstofkurve muligvis blive af Betydning. Dersom
denne Antagonisme nemlig, således som CHARCOT formodede,
er betinget af sådanne Forandringer i Leveren, som i våsentlig
Grad kunne nedsåtte Organets Funktionsåvne, så måtte man
med en vis Ret kunne forudsåtte, at, når den ikke lader sig
42 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
påvise ved Galdestenssygdommen, så har denne ikke fört til
en fuldståndig Tillukning af Udförselegangene med konsekutiv
Udvidning af de intrahepatiske Galdegange eller til destruk-
tive Processer i disse og i det omgivende Leverparenkym.
Dette Råsonnement gålder dog selvfölgelig kun, når man kan
udelukke den Mulighed, at Galdestenssygdommen er kompli-
ceret med en anden, af samme uafhångig Leverlidelse, f. Ex.
en hypertrofisk Cirrose.
Under alle Omständigheder kan det ikke, som fra nogle
Sider sket, anföres som Bevis imod det omhandlede Symptoms
Betydning, at SCHMITZ i adskillige Tilfälde af Galdestenskolik
med intermitterende Feber ikke har kunnet påvise det, og så
vidt det kan afgóres af Referatet i Traité de médecine (!!, S.
710), ere de 3 Tilfalde, i hvilke LECORCHÉ et TALAMON * for-
gäves sögte Symptomet, heller ikke af afgörende Betydning,
idet det i de 2 angives at have drejet sig om fiévre calculeuse,
i det tredje om angiocholitis syphilitica. Alt i alt er CcHAUF-
FARD dog måske kommen Sandheden temmelig når, når han
ender med at sige, at Forholdet mellem Hypazoturi og Tem-
peraturstigning ikke er konstant, snarere måske en Undtagelse,
men at Symptomet ikke des mindre har reel Värdi i Tilfälde,
hvor det til Evidens kan konstateres ** (11, S. 710).
Ved andre symptomatiske intermitterende Feber, således
som f. Ex. ved den, der jåvnlig ledsager Lungetuberkulosen,
når den er kompliceret med Suppurationsprocesser, vil man
som Regel finde en vis Paralellisme mellem Temperaturkurven
og Urinstofkurven, således som det er fremhåvet fra mange
Sider og senest af MAGNIN BoQuET (21, S. 50—51), og om der
end har håvet sig enkelte Stemmer imod en sådan Parallelisme,
så findes der, så vidt Forf. bekendt, ingen Talsmånd for På-
standen om, at der ved Tuberkulose skulde kunne påvises en
lignende Antagonisme mellem Kurverne som den af REGNARD
som karakteristisk for den såkaldte Leverfeber fremhävede.
Derimod har Jaccoup allerede for mange År siden håvdet, at
+ Études médicales 1881, S. 380. Originalen har ikke stået til Forfatterens
Disposition.
** Når CHAUFFARD sammesteds angiver, at BROUARDEL har gjort en lagttagelse,
som gik i nåsten modsat Retning af REGNARDs, så fortjåner det at fremhåves,
at CHARCOT efter BROUARDEL har refereret et Tilfälde, hvor Urinstofmångden,
der i Regelen var 11 til 12 Gm i Dögnet, regelmåssigt sank, når Feberattak-
kerne nårmede sig, og på selve Dagene for samme kun nåede 6,5, ja end
4,5 Gm. Smign. en Meddelelse af FRIEDEL PICK på den nylig afholdte Kon-
grea for indvortes Medicin (Centralbl. får innere Medicin 1897, Nr. 25, S. 648).
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 43
der ved Malaria finder en pråmonitorisk Stigning af Urinstof-
mängden i Urinen Sted ved hver Feberattakke, hvoraf resul-
terer en Formindskelse af Urinstofmångden under og umiddel-
bart efter sidstnåvnte. Påstanden er gentagen i hans Lecons
for 1884—85 (33, S. 630) og her sögt dokumenteret ved et
Exempel, der dog ikke er overbevisende, da det kun drejer
sig om Urinstofmångden pro mille, men ikke om den absolute
Mängde per Dögn, og da Diuresens Störrelse ikke er angiven.
Under alle Omståndigheder ere Faldene ikke så betydelige som
de af REGNARD angivne, og Jaccoups Angivelse er, så vidt Forf.
ved, ikke bekråftet ved Angivelser andensteds fra.
Dupré, 1%) Hanor, 1% og 20) Gastou *) og andre franske
Forfattere beröre lige så lidt som FABER den omhandlede An-
tagonisme ved Leversygdomme, og i de tidligere refererede
Tilfalde fra Forfatterens Afdeling har Opmårksomheden ikke
våret tilstråkkeligt koncentreret på Spörgsmålet, til Dels fordi
der kun i et af dem blev diagnosticeret cholelithiasis og angio-
cholitis. I et senere iagttaget Tilfälde, som nedenfor meddeles,
er Antagonismen imidlertid umiskendelig.
IX. Carl W., 38-årig Kurvemager. Indkom d. 8/⁄ 96, död
d. u. 96.
Klinisk Diagnose: Icterus chronicus propter retentionem. Cancer
duodeni? Hæmorrhagia intestinalis. Albuminuria. Hernia scrotalis.
Pat. var et Par År i Forvejen bleven behandlet på Hospitalets
anden medicinske Afdeling for gastro-intestinale Tilfälde (med icterus?);
men derefter havde han befundet sig vel indtil 14 Dage för Indlåg-
gelsen, da han begyndte at lide af Mathed og jävnlige Bråkninger samt
ubestemte Smerter i Underlivet foruden stadig Oppressionsfornemmelse
i Epigastriet; först for 5 Dage siden Tegn på icterus. Der havde
aldrig våret Galdestenskolik; syphilis benågtedes; han nöd 3 Pägl
(= 125 Kem.) Brändevin daglig i det sidste År, i tidligere Tid deri-
mod mere. I Löbet af sidste Uge mente han at have tabt 12 & i
Legemsvågt. Ved Indlåggelsen stilledes Diagnosen forelöbig på icterus
catarrhalis, og Behandlingen lededes i Overensstemmelse med denne
Diagnose, idet dog Muligheden af cholelithiasis havdes i Erindring.
Undersögelsen af fæces på Galdesten gav dog stadig negativt Resultat,
og da icterus, trods Vexlen i Intensitet, vedvarede, blev der for den
Mulighed, at en luetisk Leveraffektion kunde ligge bag Symptomkom-
plexet, forsögt Jodkalium, men uden Resultat, og da Afmagringen sam-
tidig skred frem (han tabte i de sidste 3 Uger af Juli 7 & i Vägt),
lededes Tanken hen på cancer. Symptomer på Kolåmi og Kakexi
udviklede sig nu hurtigt, og et Par Dage för Döden kom der meget
stärke Tarmblödninger. Temperaturens, Diuresens og Urinstofkurvens
Gang fremgår af den vedföjede Kurve H (S. 44).
44 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
SE
LEAR
ON
MIES: SEER
REE!
RÁ A AAA
NM
Kë
GER
m
A 0 i Gram.
BØRSER
WS w
E
KH
A
bal
de
=
a
na
AM
ee EN
HRS EG
TRANS
td
TREN
mm... =: Diurese.
TT
REN,
AT
= Temperatur.
MAMA
4
Bi
Diurese
2000
1500 30 38?
1000
500
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 45
Sektionsdiagnosen löd: Carcinoma vesicæ felleæ c. compressione
ductus hepatici. Cholelithiasis. Icterus universalis. Carcinoma meta-
stat. hepatis. Ecchymos. intestini crassi. Hyperæmia renum. Stasis
lienis. Ascites. Ecchymos. pericardii et pleuræ. Emphysema pulm.
Bronchitis. Degeneratio fibrosa myocardii. Tuberculosis vetus gland.
mesenterial.
Sektionsjournalen oplyser fremdeles: Lungerne ere Sädet for
Emfysem, Bronkierne ikke dilaterede, deres Slimhinde injiceret. Colon
transversum ved ret faste Adhärencer loddet til Galdeblären, der er
lille og indskrumpen, og hvis Indhold består af en purulent Vädske,
hvori talrige sort pigmenterede Kalkkonkrementer. Våggene i Galde-
blären overalt ulcererede; på Gennemsnittet vise de sig fortykkede,
hvidlige, uden skarp Gränse ind imod Levervåvet, i hvilket der, i
umiddelbar Närhed af Galdeblären, findes frasprängte hvidlige Knuder.
Fortykkelsen sträkker sig fra Galdeblären end videre over på ductus
hepaticus og helt ned i ductus choledochus, hvor den frembringer en
Kompression af og Knåk på ductus hepaticus ved dens Indmunding i
ductus choledochus. Ovenfor det komprimerede Parti er förstnävnte
Kanal udspilet, og denne Udspiling fortsätter sig ind i Leveren ud i
de fineste Galdegange. Som Fölge af de beskrevne Forandringer ere
Vävene i Omfanget af Galdeblären og duct. cysticus stärkt retraherede
og have trukket duodenum tät op til Galdeblären og til Leveren.
Den mod peritonæum vendende Del af Galdeblären er stärkt for-
tykket og i Färd med at ulcerere. Den kankröse Degeneration har
ikke strakt sig over på duodenum eller på Ventriklen. I Levervävet
spredte metastatiske Knuder. I nederste Del af colon descendens,
S romanum samt i rectum findes talrige submuköse Ekkymoser, men
ingen tydelige Ulcerationer. Milten stor (260 Gm), mörkeröd, på
Snitfladen rigelig Udvikling af Bindeväv. Mikroskopisk Undersögelse
af Galdeblärens Väg viste carcinoma fibrosum.
Den omhandlede Kurve viser, at der gentagne Gange,
således d. /,—2/,, /¿—*?/, og /¿—*/¿, var tydelige, om end
ikke excessive Spring i Temperaturen, og at maximum faldt
om Aftenen eller ved Midnatstid. Den viser fremdeles, at
Urinstofbestemmelser for alle de tre pägäldende Dögn gav
lavere Resultater end for de nårmest forudgående og nårmest
efterfölgende Dögn, og at Formindskelsen var mest iöjnefal-
dende i det Dögn, da den pludselige Stigning af Temperaturen
var mest udtalt. Kurven godtgör imidlertid tillige, at Urin-
stofmångden aftog kendelig henimod den letale Udgang, idet
Gennemenittet per Dögn for de sidste 9 Målinger bliver 14,6
Gram, medens det for de forudgående 27 Målinger bliver 22,1
Gram. Endelig vil det ses, at Diuresekurven og Urinstof-
kurven i den förste og störste Del af Iagttagelsesperioden fölge
hinanden nåsten parallelt, men at de senere jåvnlig krydses,
f
i
— en Ze
vie FR
BD
. ab Aë
46 NORD. MED. ABK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
uden at Forklaringen kan söges i mangelfuld Opsamling af
Urinen.
Kurverne synes således at bekråfte ikke blot den af Rea-
NARD påviste Antagonisme, men også den fra forskellige Sider
hävdede Påstand om, at Urinstofbestemmelsen i al Alminde-
lighed afgiver vågtige Holdepunkter for Vurderingen af Leve-
rens Funktionsdygtighed. Denne Påstand var allerede kommen
til Orde hos MURCHISON (3, S. 299 og 313—314), idet han be-
tragter det som afgjort, at, når Leverens sekretoriske Våv går
til Grunde, således som ved akut gul Atrofi og i visse Tilfalde
af langvarig Tilstopning af Galdens Udförselsgange, foregå de
Metamorfoser, af hvilke Urinens faste Stoffer resultere, kun
ufuldståndigt, hvoraf Fölgen bliver, at der ikke dannes Urin-
stof i tilstråkkelig Mängde, medens der til Gengäld ophobes
Leucin og Tyrosin i Blodet, hvorfra disse Stoffer udskilles
gennem Urinen. I de Sygehistorier, som ledsage MURCHISONs
Fremstilling, finder man dog ikke afgörende Beviser for Rig-
tigheden af denne Opfattelse, idet der kun ganske undtagel-
sesvis omtales Urinstofbestemmelser og disse tilmed kun ere
approximative. Derimod har CHarcoT (3, S. 86—93) fra Litera-
turen samlet en stor Mängde Iagttagelser (af FRERICHs, MEISSNER,
Prévost et Dumas, BoucHARDAT, PARKES, BROUARDEL, FOUILHOUX
og andre), som synes at godtgöre, at den omhandlede Vexel-
virkning existerer, og at den giver sig tilkende dels ved en
foróget Urinstofudskillelse gennem Urinen, nemlig i Tilfälde,
hvor Leverens Funktion på Grund af en inflammatorisk Hy-
peråmi er forstårket, dels ved en Formindskelse af Urinstof-
mångden i Tilfalde, hvor en diffus eller begrånset Destruktion
af Organets sekretoriske Elementer medförer en Svåkkelse i
dets Funktionsåvne. Det er et ganske karakteristisk Tidernes
Tegn, at denne Doktrin, uagtet der a priori var så meget, som
talte for dens Berettigelse, og uagtet den fik en våsentlig Stötte
i CHARCOTs Avtoritet, dog har våret når ved at blive overgiven
til Forglemmelse; den skulde dog synes at våre en vårdifuld
Akkvisition for den medicinske Klinik eller i alt Fald at for-
tjåne en kritisk Vurdering ved Sygesången, navnlig efter at
det gennem W. von SCHRÖDERS experimentelle Undersögelser *
synes at våre godtgjort, at Leveren er det Organ, i hvilket
* Archiv für experimentelle Pathol. und Pharmakol., Bd XV, S. 364 1882 og
Bd XIX, S. 373 1885.
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 47
Urinstoffets Dannelse af kulsur Ammoniak fortrinsvis foregår.
Ganske vist må det indrömmes, at Urinstofbestemmelsen i Uri-
nen ved Leversygdomme i det seneste Decennium på ny har
fået nogen Vind i Sejlene; men endnu er dette diagnostiske
Hjalpemiddel ikke kommet fuldt til sin Ret, og Grunden hertil
er formentlig at söge i, at enkelte franske Forfattere have våret
tilböjelige til at drage for vidtråkkende Slutninger af deres Iagt-
tagelser vedrörende det omhandlede Forhold. Dette gålder
således CHAUFFARD, som i 1885 har villet hävde, at der i visse
Former af såkaldet icterus catarrhalis finder en Formindskelse
af Diurese og Urinstofmångde Sted, hvilken på kritisk Vis
aflöses af en pludselig og betydelig Forhöjelse af bägge, på
samme Tid som Galden på ny får Adgang til Tarmen (3, S. 9
—22). Af denne Omståndighed drog CHAUFFARD den Slutning,
at icterus catarrhalis var en Infektionssygdom, en Opfattelse,
han også har håvdet i Traité de médecine.
Efter at Forf. af denne Afhandling i nogle År har haft
sin Opmärksomhed rettet på dette Spörgsmål, tror han at
turde hävde, at CHAUFFARDS lagttagelse ikke holder Stik i
Flertallet af Tilfälde af icterus, end ikke i sådanne, som kunne
henregnes under den såkaldte WeILs Sygdom, og i hvilke der
dog utvivlsomt må regnes med en Infektion. Mere Vågt må
der tilligges SIREDAYS Meddelelse om, at han ved Analyse af
en stor Del Iagttagelser, som BROUARDEL havde stillet til hans
Disposition, har fundet, at der ved Leverlidelser i Tilslutning
til Infektionssygdomme först optråder en meget kortvarig For-
höjelse af den udskilte Urinstofmångde, derefter en mere eller
mindre langvarig Formindskelse af samme og endelig en plud-
selig Forhöjelse ved begyndende Rekonvalescens eller en yder-
ligere Formindskelse, hvis Leversygdommen forvårres. Idet
SIREDAY henviser til, at QVINQUAUD har gjort Iagttagelser i
lignende Retning, opstiller han den Hypotese, at Forhöjelsen
af Urinstofudskillelsen svarer til en Kongestion af Leveren,
Formindskelsen til en mere eller mindre fuldståndig Destruk-
tion af Levercellerne eller i alt Fald til en Håmning af deres
. Funktion på Grund af Forstyrrelser i Organets Kapillärkreds-
löb; men han advarer dog udtrykkeligt imod at drage for sikre
Slutninger i denne Retning, forinden det gennem fremtidige
Iagttagelser er godtgjort, at der svarer bestemte patologiske
Forandringer i Leveren til de iagttagne Svingninger i Urin-
stofkurven (3%, S. 481).
48 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
Langt mindre nöjeregnende er Dupré, 1% der uden at han,
så vidt det kan ses, har foretaget selvståndige Undersögelser i
större Omfang til Belysning af Spörgsmålet, udtaler sig med
stor Sikkerhed om samme. Stöttet til Iagttagelser af de tid-
ligere nåvnte Forfattere og desuden af Mossé, LAUDOUZY og
DEBOVE, håvder han nemlig, at Kurverne for Diuresen og for
Urinstofudskillelsen löbe parallelt (S. 145), og han forklarer
denne Parallelisme på den Måde, at Hyperazoturien medförer
Polyuri, fordi Urinstoffet virker diuretisk, medens Hypa-
zoturi af lignende Grund medförer Oliguri. Han betragter det
fremdeles som fastslået, at Hyperazoturien er Udtryk for en
funktionel Irritation af Levercellerne, Hypazoturien derimod
Udtryk for deres Destruktion, og ud fra denne Forudsåtning
tilkender han Urologien en fundamental Betydning i Galde-
infektionens Semiologi, sårlig med Hensyn til Prognosen, idet
sidstnåvnte må betegnes som desto dårligere, jo lavere Diu-
resen og altså også den udskilte Urinstofmångde er.
Denne Låre om, at det er muligt ligefrem at aflåse Lever-
cellernes Funktionsdygtighed i Resultaterne af den uroskopiske
Undersögelse, har fundet et Slags Supplement i GAsToUs, for
Övrigt ikke originale, Påstand om, at Urobilinurien skulde våre
et konstant Symptom ved den såkaldte Hepatisme, der resul-
terer af le foie infectieux (*, S. 172 og S. 233); men i bägge
Retninger tiltränges der sikkert nye Undersögelser, og der
ligger på disse Områder Opgaver for den kliniske Medicin.
Å priori forekommer det Forfatteren usandsynligt, af Grunde,
som han andensteds * har gjort närmere Rede for, at Ureome-
trien skulde have en så dominerende Betydning som forudsat
af DUPRÉ; men pá den anden Side have nogle i den seneste
Tid på Forf:s Afdeling foretagne systematiske Urinstofbestem-
melser ved kroniske Leversygdomme gjort det sandsynligt, at
man i store Tråk kan påvise en betydelig Formindskelse af
Urinstofudskillelsen henimod den letale Udgang.
Af hepatitis, opstået i Tilslutning til Tyfoidfeber, har Forf.
kun iagttaget et Par Tilfälde, og i disse har der ikke våret Lej-
lighed til at gennemföre Urinanalyser i et längere Tidsrum, da
bägge Patienter önskede at fortsåtte Behandlingen i Hjemmet. **
* Bidrag til Bedömmelsen af Ureometriens Betydning for den kliniske Diagnose,
med sårligt Hensyn til den EspacHske Metode. Hosp.-Tid. 1885
++ Den ene af disse Patienter, en 34-årig Kvinde, genså jeg en enkelt Gang, om-
trent et halvt År efter Udskrivningen fra Hospitalet; hun havde i Mellemtiden
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 49
Med Hensyn til Urobilinurien ere Forholdene endnu så
lidet belyste, de opnåede Resultater så indbyrdes uoverens-
stemmende, at det forelöbig synes umuligt at drage Slutninger
i diagnostisk eller prognostisk Retning af, om den spektrosko-
piske Undersögelse viser et mörkt Absorptionsbänd på Over-
gången mellem Grönt og Blåt eller ikke (18, S. 1280). Af
andre Forhold ved Urinen, som kunne komme i Betragtning
for Diagnosen af og Prognosen ved Leversygdomme, skal lej-
lighedsvis nävnes den alimentäre Glykosuri, Cylindrurien, For-
ögelsen af Urinens Toxicitet o. 8. v.; men også disse urologiske
Abnormiteter tränge til närmere Undersögelse ved Sygesängen
og i Laboratoriet, för de kunne få praktisk Betydning.
Foruden ved de i det foregående udförligt omhandlede
Tilfalde har Forf. under sin Hospitalsvirksomhed truffet på
springende Temperaturer hos adskillige Patienter, hvis Syg-
domsbilleder nårmest måtte falde ind under Septikopyämi af
puerperal eller anden manifest Oprindelse eller, for så vidt
det drejede sig om Börn, under tuberculosis miliaris acutus.
Hos et Par af de Börn, hvor denne Diagnose bekräftedes ved
Avtopsi, påvistes desuden komplicerende otitis media puru-
lenta, og denne Komplikation vilde sandsynligvis våre funden
oftere, dersom der var blevet lagt sårlig Vågt på at påvise
dens Tilstedevårelse. Af Patienter med Septikopyåmi havde
to, nemlig et 2-årigt Barn og en 15-årig Pige, otitis media
purulenta, sidstnåvnte, som blev opereret på lste Afdel., des-
uden Suppuration i cellulæ mastoideæ og Sinustrombose. *
I et tredje Tilfälde drejede det sig om en 21-årig Kökken-
pige fra Blegdamshospitalet, som indkom med en let septisk
endometritis efter Abort; hos hende optrådte de springende
Temperaturer först efter flere Ugers Hospitalsophold som För-
löbere for erysipelas faciei. I et fjårde Tilfalde, hos en 25-
haft jåvnlige meget voldsomme Feberattakker, var afmagret betydeligt og havde
persisterende, men remitterende icterus. Jeg tilrådede Ho»pitalsindläggelse med
Spörgsmålet om eventuel Kolekystotomi for Öje; men Pat. sögte Hjälp andre
Steder, iudtil hun omtrent et År efter Udskrivningen indlagdes på Kommune-
hospitalets Ste Afdeling, hvor man efter Kolekystotomi ved Sondering gennem
ductus cysticus mente at kunne påvise en calculus i ductus choledochus. Dia-
gnosen blev senere bekräftet ved Avtopsi. Det er i denne Forbindelse ret interes-
sant, at 2 af de 5 Patienter med bevägelige Galdesten i ductus choledochus,
an opererede, nogle År forud havde haft tyfoid Feber (43, S. 17
og 24).
+ Smign. et af SCHMIEGELOW meddelt Tilfälde i Hosp.-Tid. 1893, S. 364, hvilket
er refereret af FABER (!?, S. 1270).
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 4
50 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 14. — JOH. MYGGE.
årig Håndarbejderske, tog Infektionen ligeledes sit Udgangs-
punkt fra septisk endometritis efter Abort og resulterede i en
paranefritisk Absces. (Gennemgangsleddet var en Pyonefrose
i Tilslutning til pyelitis calculosa, således som det fremgik af
det pá Ste Afdeling foretagne operative Indgreb, der forte til
Helbredelse.
I Modsåtning hertil fortjåner det at fremhåves, at Forf.
ikke har truffet springende Temperaturer i Tilfälde, hvor det
drejede sig om enkeltvis opträdende större Abscesser i eller
om et bestemt Organ, således ved Empyem, abscederende
appendicitis eller parametritis, ligesom han i Tilfälde, hvor
Hovedlidelsen var septisk endocarditis, kun har set dem i Til-
slutning til emboliske Infarkter i andre Organer.
— m ee
At Forsöget på at udrede den nårmere Sammenhång mel-
lem de omhandlede Temperaturkurver og de patologiske Til-
stande, til hvilke de i Regelen ere knyttede, ikke kan före til
et definitivt Resultat, er på Forhånd givet. Det drejer sig her
som overalt, hvor den sygelige menneskelige Organisme göres
til Genstand för Forskning, om så komplicerede Forhold, at
en Tydning, som bårer Sandsynlighedens Pråg og ikke står i
åbenbar Modstrid med den kliniske Erfaring, må stilles som
Målet for Undersögelsen.
Det er ovenfor (S. 6) omtalt, hvorledes CHARCOT betonede,
at de heldigste Betingelser for den såkaldte Leverfebers Op-
ståen var Tilstedevårelsen af pus eller mucopus, blandet med
stagnerende Galde, i de udvidede og betåndte Galdegange; men
når FABER heraf har udledet, at den nåvnte Forfatter har sögt
Begrundelsen af Feberens intermitterende Karakter i mekaniske
Retentionsforhold på Grund af Leverens anatomiske Bygning
(8, S. 1279), er dette ikke korrekt; ti CHARCOT har udtrykkelig
erklåret sig renonce på dette Punkt, idet han (3, S. 181) ud-
taler: »Quant å l'intermittence des accès de fièvre angiocho-
lique, on ignore totalement la cause» Ved Omtalen af den
Feber, der ledsager Galdestenssygdommen under Kolikanfal-
dene, den hepatalgiske, har han imidlertid antydet et andet
Moment, der i Forening med Stagnation af septiske Stoffer
kan lede til en plavsibel Forklaring, nemlig de ved Galde-
stenes Passage forårsagede solutiones continui i Udförselsgan-
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 51
genes Vågge, hvorved Muligheden for en stödvis Overgang af
de pyretogene Stoffer i Blodet er given (8, S. 181—185).
Fra anden Side er der imidlertid gjort Forsög på at finde
Forklaringen på et mere generelt patogenetisk Grundlag, idet
man har villet göre gåldende, at Hypertermien skyldtes visse,
Hypotermien andre Stoffers Overgang i Blodet, og fra dette
Udgangspunkt har det ligget når at slutte, at disse suppone-
rede Stoffers forskellige Virkninger skyldtes den Omståndighed,
at de resulterede af forskellige Mikroorganismers Virksomhed.
BoucHarD har som bekendt vist, at intravenös Injektion af Urin
hos Kaniner frembringer et Temperaturfald på 5—7° C., og at
dette skyldes en i Urinen tilstedevårende organisk Substans,
som lader sig isolere (3, S. 35 og 66), og det er derfor ikke
andet, end hvad der kunde våntes, når Borx i 1893 angav at
have fundet, at også Bouillonkulturer af en Mikroorganisme,
nemlig bacterium coli commune, havde eller dog kunde have
en lignende Virkning (3, S. 113—120). *
På den anden Side har BoucHARD et CHARRIN påvist en
hypertermiserende Virkning af oplöselige Produkter af bacillus
pyoceaneus (49%, S. 528), og forskellige andre Undersögere have
påvist lignende Forhold for andre Mikrobers Vedkommende.
At Virkningen dog ingenlunde er konstant, men ganske kan
udeblive hos et Forsögsdyr, medens den er stårkt fremtrådende
hos andre, uagtet Forsögsbetingelserne i et og alt ere de samme,
påpegede HENRIJEAN allerede i 1889 (#1, S. 911).
Ikke des mindre har Durré i 1891 i det tidligere citerede
Arbejde over Galdeinfektion (1%, S. 155—158) gjort et interes-
sant, men ganske mislykket Forsög på at dokumentere Feber-
typens Afhängighed af de til Grund for Infektionen liggende
Mikrobers Forskelligartethed. Idet den nåvnte Forfatter går
ud fra, at man må skelne mellem monobakterielle og poly-
bakterielle Infektioner, foruden at man også må regne med
Tilfalde, i hvilke den bakterioskopiske Undersögelse giver nega-
tivt Resultat, opstiller han tre Hovedklasser, som ere indbyrdes
forskellige, ikke blot med Hensyn til Patogenese, men også med
Hensyn til de forefundne patologiske Forandringer og til disses
kliniske Manifestationer. Den förste Klasse skulde skyldes
+ Borx's Meddelelse fremkom til Dels for at stötte HANOT, der kort i Forvejen
havde refereret 3 Tilfalde af icterus gravis med subnormale Temperaturer, og
som havde afledet disse sidste af den Omståndighed, at der påvistes bacterium
coli i de pågåldende Patienters Galde og Lever (°°, S. 383).
igen
uN
A GTi
a v
52 NORD. MED. ABK., 1897, N: 14. — JOH. MYGGE.
saprogene Bakterier, som, når de indbragtes i Galden, skulde
udöve en direkte toxisk, d. v. s. en stärk kemisk Virkning og
derved forårsage Nekrose af Våvet, hvilken Proces skulde give
sig Udslag i Hypotermi og i kliniske Symptomer på insufficient
Leverfunktion. Den anden Klasse skulde skyldes Tyfusbacillen
eller bacterium coli commune; her skulde den kemiske Virk-
ning kun våre ringe, den defensive Reaktion fra Cellernes Side
kun våre middelstårk, hvorfor den kun sjåldent skulde resultere
i Suppurationsprocesser. I den tredje Klasse skulde det deri-
mod dreje sig om pyogene Kokker; her skulde den kemiske
Virkning kun spille en ganske underordnet Rolle i Sammen-
ligning med den cellulåre, fagocytåre Reaktion, hvis kliniske
Udslag skulde blive livlig Feberbevågelse og jåvnlig Infektion
af hele Organismen.
Uagtet DuPrÉ har taget et vist Forbehold, for så vidt som
han har indrömmet, at de indtil da foreliggende bakteriologiske
Undersögelser vare for fåtallige til at dokumentere hans Syns-
måde fuldt ud, så har han dog öjensynlig fölt sig overtydet
om, at han var inde på den eneste rette Vej, og at fremtidige
Undersögelser, hvorved Kendskaben til de Galden inficerende
Mikrober blev udvidet og befåstet, vilde, som han udtrykte
sig, medföre »dans l'analyse et le classement des faits cliniques,
les éléments d'une pathogénie positive». Denne Synsmåde,
der jo ikke savner Analogier, har ikke fundet Stöttepunkter
i, hvad de seneste Års Iagttagelser have lärt, og allerede
de af DurrÉ meddelte Sygehistorier bidrage til at stille den
i en mindre heldig Belysning, idet han i Tilfälde af angio-
cholitis purulenta angiver at have fundet dels Tyfusbacillen,
dels en anden Bacil som eneste Mikrob. Senere er den
förstnåvnte Bacils pyogene Åvne endog bleven stårkt frem-
håvet fra forskellige Sider, og VEILLON og JAGLI have på-
vist bacterium coli commune i Renkultur ved Leverabscesser
efter Dysenteri, FRAENKEL og BIGNAMI have fundet den som
eneste Mikrob ved Leverabscesser som Fölge af cholelithiasis,
medens GILBERT og GIRODE have håvdet, at den i mange
Tilfalde er Årsag til Betändelser i Galdeblären og i Galde-
gangene. Disse Exempler ville kunne suppleres med mange
andre så vel på kliniske Iagttagelser som på Dyreforsög,
der alle sigte til at godtgöre, at bacterium coli skulde spille
en dominerende Rolle ved Suppurationsprocesser i Leveren.
Herom kan enhver overtyde sig ved at slå efter i de sidste
%
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 53
Årgange af BAUMGARTENS Jahresberichte über die Fortschritte
in der Lehre von den pathogenen Mikroorganismen og af Cen-
tralblatt für innere Medicin. Selvfölgelig miste en Del af disse
Angivelser deres Betydning, hvis Würtz’s og Hermans På-
stand om, at den omhandlede Mikrob kort efter Döden van-
drer ud fra Tarmen til forskellige Organer, specielt til Leveren,
er rigtig;* men også uden denne Forndsätning ere Udsig-
terne for en Leversygdommenes Klinik, som skal begrundes
a men
på et patogenetisk Inddelingsprincip i moderne Forstand, alt |
andet end lyse, efter at nu også Sporozoer og Amöber fra =
` e ve . e LJ
mange forskellige Sider ere påviste i pus fra Leverabscesser i
og af nogle blive betragtede som Arsag til sidstnåvnte. Alt i .
alt forekommer det Forf., at en Sammenstilling af, hvad de
seneste År have bragt om Fund af Mikroorganismer ved Sup- D
purationsprocesser i Leveren, må före omtrent til samme Re-
sultat som det, hvortil ORTNER (31, S. 106—107) er nået, nemlig
at man for Tiden ikke kan afgöre, hvilken Rolle bacterium
coli commune og hvilken Rolle andre Mikroorganismer spille
for Patogenesen af de omhandlede sygelige Tilstande, og at
man ikke véd, om den nåvnte Mikrob snarere foranlediger
Hypotermi end Hypertermi. |
Også af andre Grunde er det meget vovet at ville bringe
de Spring i Temperaturen, som jåvnlig eller dog af og til
iagttages ved Suppurationer i Leveren så vel som i andre
Organer, i Afhängighedsforhold til en Infektion med forskellig-
artede patogene Bakterier. Det er nemlig blevet gjort gål-
dende af Roussy i 1889, at alle Celler, alle Mikroorganismer,
kort sagt alle biologiske Enheder frembringe Diastaser og op-
löselige Fermenter, af hvilke et enkelt, der benåvnes >Pyreto-
génine», ved Infektion på Dyr fremkalder Temperaturforhöjelse.
Også HENRIJEAN (41, S. 931) har betonet de talrige Analogier,
der findes mellem Vävscellerne i den dyriske Organisme og
Mikrober, og endelig har CENTANNI i 1893 påvist, at Bouillon-
kulturer af en stor Del så vel patogene som ikke patogene
Mikrober indeholder et Stof, »Pyrotoxin», som konstant ved
Injektion på Dyr fremkalder Temperaturstigning efter forud-
gående, kortvarigt Temperaturfald.
+ Smlgn. en Afhandling af M. NEISSER om Bakteriernes Passage gennem Tarın-
våggen, ref. efter Zeitschr. f. Hygieine, Bd XXII. 1 i: Ugeskr. f. Låger 1897,
R. 5, Bd 4, S. 305—306. Se også Referater i: Centralbl. für innere Medicin
1897, Nr 23, S. 558—569.
SOEN EG
54 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
Under disse Forhold kan Forfatteren til en vis Grad våre
enig med FAEER, når han gör gäldende (*, S. 1279) at Febe-
rens Type ved den såkaldte Leverfeber er uafhångig af Infek-
tionens Natur, men at Leveren skulde våre det eneste Organ,
som påtrykker Feberen et eget Stempel, uafhångig af Infek-
tionens Natur, således som FABER også vil håvde, kan Forf.
efter sine Erfaringer ikke indrömme.
Men når det således kan betragtes som fastslået, at den
moderne Bakterieforskning alene ikke magter en patogenetisk
Begrundelse af Temperaturspringene, og når det fremdeles er
usandsynligt, at den i en overskuelig Fremtid skulde kunne
låse Opgaven, eftersom de seneste Års Iagttagelser have fjårnet
den fra i Steden for at nårme den til Målet, så turde det ligge
når at undersóge, om ikke en skärpet klinisk lagttagelse, i
Forbindelse med Påvisning af visse bestemte patologiske For-
andringer ved Sektion, kan bringe os noget nårmere til Opga-
vens Lösning. Forf. skal dog i denne Forbindelse henvise
til den kliniske Kendsgerning, at ikke blot springende Tem-
peraturer, men Temperaturforhöjelse i Almindelighed, under-
tiden mangler i Tilfälde, hvor man havde Grund til at vånte
dem, fordi de patologiske Våvsforandringer vise sig at våre
ganske svarende til dem, man tråffer i andre Tilfälde, i hvilke
Temperaturens Afvigelser fra det normale endog ere meget
betydelige. Vi vide således, at Pnevmoni, tuberculosis pulmo-
num og flere andre Sygdomme stundom kunne forlöbe ganske
eller tilnårmelsesvis afebrilt. Med Hensyn til Sygdomme i
Leveren er det i det foregående omtalt, at Abscesser ligesom
cholecystitis purulenta kunne forlöbe uden Feber eller dog uden
Spring i Temperaturen, og at det samme gålder angiocholitis
purulenta, har CHARCOT betonet es S. 122) og Durré bekråftet.
Sidstnåvnte Forfatter har som Årsag til, at Temperaturfor-
höjelsen udebliver, henpeget på Patientens Almentilstand og
med et Citat af GRISOLLE som Udgangspunkt sårlig lagt Vågt
på Patientens höje Alder eller på tilstedevårende Kakexi.
At NAUNYN deler samme Opfattelse, fremgår bl. a. af hans
Udtalelse om, at cholangitis forlöber under Billedet af en
septisk Infektion, for så vidt den ikke forbliver ganske latent
(26, S. 104).
At også andre Momenter end Patientens höje Alder eller
kakektiske Tilstand kunne blive bestemmende for Temperatur-
springenes Udebliven, er sandsynligt og bekråftes til en vis
OM SPRINGRNDE TEMPERATURER. 55
Grad af Forf:s personlige Erfaring. Vi nödsages altså til i
hvert enkelt Tilfälde at regne med den angrebne Organismes
Reaktionsåvne foruden med den lokale Affektion og den af
samme betingede Mulighed for, at der kan gå pyretogene
Stoffer over i Blodet. MarAGLIANo *?) har derfor utvivlsomt
Ret, når han for kort Tid siden har gjort gåldende, at en
Hovedfaktor i Feberens Mekanisme må söges på et vaskulårt
Grundlag, og at det er umuligt, at der i den levende Orga-
nisme overhovedet kan indtråde nogen Temperaturforhöjelse,
med mindre der finder en aktiv Medvirkning Sted fra Kar-
innervationens Side. Denne Synsmåde er for övrigt af äldre
Datum, idet den er fremsat allerede af SCHIFF og af VULPIAN,
af sidstnävnte dog med det Forbehold, at man må indrömme
Muligheden af, at pyretogene Stoffer kunne indvirke direkte på
de forskellige Våvs levende organiske Substans og modificere
sammes nutritive og termogene Processer (4, S. 250—265).
Ny er derimod MARAGLIANOS Låre om den såkaldte termiske
Cyklus ved akute Infektionssygdomme, hvilken tager sit Ud-
gangspunkt fra den, dog näppe uomtvistelige, kliniske lagtta-
gelse, at Temperaturkurverne ved de omhandlede Sygdomme
ikke vise Kontiguitet, men at man ved at måle Temperaturen
fra Time til Time finder så betydelige Svingninger indenfor
det enkelte Dögn, at man jåvnlig får ikke blot en remitterende,
men endog en ligefrem intermitterende Kurve at se. MARA-
GLIANO mener således at have påvist, at ved en Del af de
omhandlede Sygdomme náer Temperaturen efter en Periode
på höjest 7 Dage ned til det normale enten for stedse eller
kun forbigående. Forklaringen på Fånomenet söger den nåvnte
Forfatter i Hypotesen om, at der til hver Cyklus svarer et
Sygdomsfocus, f. Ex. et pnevmonisk infiltreret Parti af Lungen,
og at der i samme kun lever og kommer til Udvikling et vist
begrånset Antal Generationer af Mikroorganismer. Så långe
denne biologiske Udvikling foregår, findes der, eller kan der i
alt Fald findes, Temperaturforhöjelse; når den er afsluttet, må
der derimod indträde en afebril Periode, med mindre der be-
gynder en ny Udvikling af Mikroorganismer i et nyt focus.
Selv om nu MARAGLIANOS principale Påstand ikke vil vise
sig holdbar, når den underkastes en kritisk Vurdering ved
Sygesången, så indeholder den dog sandsynligvis noget be-
grundet. Således viser en af de i denne Afhandling gengivne
Kurver (H) gentagne Gange pludselige betydelige Stigninger
e HS
56 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 14. — JOH. MYGGE.
af Temperaturen ved Måling Kl. 12 Nat, Stigninger, som ganske
vilde våre blevne oversete ved de oblignte Morgen- og Aften-
målinger, * og det er jo ikke utänkeligt, at man i nogle Til-
fålde af såkaldet Leverfeber har observeret Spring i Tempera-
turen, som vilde våre undgåede Opmårksomheden, hvis ikke
Patientens subjektive Befindende havde foranlediget hyppige
Målinger. I Flertallet af Tilfälde kan denne Forklaring dog
ikke våre fyldestgörende, og her må vi altså söge efter en
anden. Det ligger da ikke så ganske fjårnt at ty til den Ma-
RAGLIANOske Hypotese, der jo er et Forsög på at give Lären
om Kriser en Begrundelse i Overensstemmelse med den nyere
exakte Forsknings Resultater, — og det så meget mere, som
det nåppe lader sig benågte, at den finder nogen Stötte i, hvad
vi iagttage ved Septikopyåmien. Ved denne Sygdom vil man,
som bekendt, jåvnlig våre i Stand til at påvise et nyt focus,
samtidig med at der optråder en pludselig Stigning af Tem-
peraturen, og selv hvor Påvisningen ikke lykkes, regne vi dog
med den Mulighed, at en sådan Translokation af de septi-
ske Stoffer gennem Emboli eller på anden Vis kan have
fundet Sted.
Lad os da ud fra ovenstående Betragtning på ny kort
rekapitulere de patologiske Tilstande, under hvilke springende
Temperaturer fortrinsvis komme til Iagttagelse, og som altså
må formodes i sårlig Grad at afgive Betingelser for deres
Fremkomst. Begynde vi med Leveren, ville vi finde, at disse
Betingelser hyppigst ere tilstede ved Suppuration i Galdegan-
gene, når disse på Grund af Hindring for Passagen gennem
ductus choledochus ere udvidede, og sårligt hyppigt, når Sup-
purationsprocessen gennem Ulceration af Galdegangenes Vägge
har grebet over på det omgivende Levervåv og foranlediget
Dannelsen af multiple små Abscesser. I Sammenligning med
Tilfälde af denne Art synes enkelte större Abscesser i Leveren
så vel som cholecystitis suppurativa kun forholdsvis sjåldent
at medföre lignende Virkninger, og med Hensyn til den inter-
mitterende Feber under Galdestenskolik er det endnu ikke
sikkert godtgjort, om det end til en vis Grad er gjort sand-
+ En lagttagelse i lignende Retning, men langt mere prägnant, har Forf. haft
Lejlighed til at göre hos en lille Pige, som endnu henligger på hans Afdeling
med Symptomer på rachitis, medens det i övrigt ikke har vúret muligt at på-
vise nogen som helst Årsag til de hyppige Temperaturspring, af hvilke en stor
Del ganske vilde have undgået Opmårksombeden, hvis Temperaturen ikke en
Tid lang var bleven målt hver 6te Time.
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 57
synligt, at den har samme Patogenese som Feberen ved de
ovenfor nåvnte Leverlidelser; den er muligvis kun eller til
Dels en Reflexfeber. — Vende vi os herefter til Lungerne,
finde vi, at de springende Temperaturer fortrinsvis ere knyt-
tede til Suppurationsprocesser i Bronkierne, sårligt når de
medføre Ulceration af de dilaterede Bronkiers Vägge med
Dannelsen af bronkiektasiske Kaverner eller med Henfald af
Lungevåvet til peribronkitiske Smákaverner. Men medens
Springene i Temperaturen i Regelen kun ere antydningsvis til-
stede, så länge den patologiske Proces er indskränket til en
bronchitis med Bronkiektasi, kunne de nå excessive Grader,
når denne Proces optråder kombineret med Tuberkulose, og
muligvis spiller yderligere Komplikation med arthritis urica
en ikke uvåsentlig Rolle i den omhandlede Retning (se Syge-
historie IV). På den anden Side synes Lungetuberkulosen, i
alt Fald hos voxne, ikke i og for sig at foranledige uregel-
måssige Spring i Temperaturen, men kun at medföre sådanne,
når der enten samtidig findes bronchitis med Bronkiedilatation
eller stårkt uregelmåssige, indbyrdes anastomoserende eller med
Sinuositeter i Väggene forsynede Kaverner, eller endelig hvis
der finder et purulent Henfald af spredte kaseöse foci Sted.
Hvor de kliniske Symptomer udvikle sig således, at Dia-
gnosen närmest må gå i Retning af Septikopyåmi, dominere
uregelmåssige Spring i Temperaturen fortrinsvis i Tilfålde, hvor
der enten dannes det ene Pusfocus efter det andet i forskel-
lige Organer, eller hvor Suppurationsprocessen hovedsagelig
har sit Säde i Organer, der i Fölge deres anatomiske Bygning
afgive Betingelser for en springende Udbredning af Processen,
altså hvor der findes Hulrum med mange Krinkelkroge, således
som i auris media og cellulæ mastoideæ, i pelvis renum og
calyces o. s. v. Under sådanne Forhold kunde man vel tänke
sig, at de patogene Mikrober snart hist, snart her kunde finde
en gunstig Rugeplads, på lignende Måde som i dilaterede Galde-
gange eller Bronkier.
Dersom man da i det hele vil tilkende MARAGLIANOS
Låre om den termiske Cyklus nogen Betydning, kunde man
måske yderligere drage den Slutning, at, hver Gang der i en
sådan ny Rede kommer et nyt Kuld af Mikrober til Udvik-
ling, skabes der Betingelser for, eller i alt Fald Muligheden
for, at en större Mångde pyretogene Stoffer på en Gang kan
gå over i Blodet. Om denne Mulighed bliver til Virkelighed
EEE ES
58 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
eller ikke, måtte da tånkes betinget af, om der opstod nogen
solutio continui i Väggen af det pägäldende Hulrum, hvori-
gennem en sådan Overgang til Blodet kunde finde Sted, — og
om der da af denne Overgang resulterede en Temperaturstig-
ning, måtte atter tånkes afhångigt af Måden, på hvilken den
angrebne Organisme reagerede derimod. Det på Stigningen
fölgende Temperaturfald vilde kunne opfattes som Udtryk for
en naturlig Slappelse ovenpå den excessive Kraftudfoldelse,
som Besträbelsen for at afslå Angrebet medförte. Hvad der
synes at stötte denne Opfattelse, er de subnormale Tempera-
turers Forhold. Det vil nemlig så vel af de af Forfatteren
gengivne som også af de af FABER og andre meddelte Kurver
fremgå, at Störrelsen af Temperaturfaldet under Normalen ikke
udelukkende er afhångigt af den forudgående Temperaturstig-
nings Intensitet, men at i Tilfalde, hvor Organismen bukker
under for Sygdommen, der tiltage Temperaturfaldene jåvnlig i
Hyppighed og Intensitet i et Forhold, der ikke modsvarer Tem-
peraturstigningerne. Det er, som om Organismen efterhånden
mindre og mindre tåler den Kraftudfoldelse, som förstnåvnte
nödvendiggör, og derfor slappes mere og mere ligesom Strengen
pá en Bue, der idelig og idelig spåndes over Ävne. Hvis denne
Betragtning er rigtig, måtte man a priori vånte i Tilfälde, der
endte med Helbredelse, at kunne konstatere det omvendte For-
hold, altså at de subnormale Temperaturer bleve mindre hyp-
pige og mindre udtalte hen imod Defervescensen, uanset om
de pludselige Stigninger i Temperaturen aftog i samme For-
hold eller ikke. Man kan imidlertid ikke i de Kurver, der
stå til Forf:s Disposition, tydelig konstatere en sådan Gang
af Kurven; tvårtimod viser det sig, således som fremhåvet af
DENNIG, 7)” at der, efter at Defervescensen er indtrådt, jävn-
lig i längere eller kortere Tid findes gennemgående lave,
stundom udtalte subnormale Temperaturer, således at det er
öjensynligt, at Organismen bruger nogen Tid, för der er kom-
met Ligevågt i, end sige da et Plus til dens Reaktionsåvne.
I prognostisk Henseende kan altså kun det förstnåvnte For-
hold, nemlig at de subnormale Temperaturer stadig blive
mere og mere dominerende i Kurven, våntes at kunne få Be-
tydning.
* Se ovenfor S. 3.
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 59
Idet Forfatteren overgiver de i Afhandlingen fremsatte
Anskuelser til sine Kollegers Prövelse ved Sygesången, er det
hans Håb, at de i Hovedsagen skulle vise sig at våre rigtige;
men dermed våre selvfölgelig ingenlunde ment, at de ikke
skulle tiltränge Korrektion på forskellige Punkter. At Be-
grebet Leverfeber ikke har nogen Ret til at bestå, når det
udelukkende baseres på Temperaturkurvens Form, og at det
er overflödigt, når det dog må söges stöttet ved andre og
direkte Symptomer fra Leverens Side, vil dog forhåbentlig ind-
römmes fra alle Sider. *
+ Ret illustrerende turde fölgende på Forf:s Afdeling i den seneste Tid iagttagne
Tilfalde våre. En 64-årig Arbejdsmand indkom d. 1% 96 i meget medtagen
Tilstand med subnormale Temperaturer, som holdt sig det förste Par Dage;
senere var Temp. gennemgående normal eller i ringe Grad forhöjet; men flere
Gange iagttoges pludselige, tilsyneladende umotiverede Spring på henved 3° C.
Der var alle Tegn på en Leverlidelse med Skrumpningsprocesser, desuden Tegn
på bronchitis, arteriosclerosis, nephritis samt cystitis. Efter 58 Dages Hospi-
talsophold döde Patienten, og ved Sektionen fandtes udtalt atrofisk Levercir-
rose, Miltforstörrelse, ascites, men intet Tegn til Suppuration i Galdeblåren,
Galdegangene eller i Leverparenkymet; derimod pávistes en udbredt kronisk
puralent bronchitis med Bronkiedilatation, kronisk interstitiel nephritis, cystitis
samt en (ikke diagnosticeret) Absces i prostata.
60 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 14. — JOH. MYGGE.
Literaturfortegnelse.
1) A. DENNIG: Ueber septische Erkrankungen mit besonderer Be-
rüchsichtigung der kryptogenetischen Septicopyämie. Leipzig
1891.
2) LEUBE: »Zur Diagnose der spontanen Septicopyåmie» i: Deutsches
Archiv für klin. Med., Bd XXII 1878, S. 235—278.
3) LITTEN: »Ueber septische Erkrankungen» i: Zeitschrift für klin.
Medicin, Bd II 1881, S. 378—454 og 3. 558—600.
4) P. WAGNER: Deutsches Archiv für klin. Medicin, Bd XXVIII
1881, S. 520—561.
5 a) V. JÜRGENSEN: Ueber cryptogenetische Septico-Pyämi i: Verhand-
lungen des VII:ten Congresses für innere Medicin. Wiesbaden
1888, S. 314—323 og
b) v. JÜRGENSEN: Lehrbuch der speciellen Pathologie und The-
rapie. Zweite Auflage. Leipzig 1889, S. 284 og 291.
6) HUTINEL et CLAISSE: Sur une forme suraigue de sépticémie médi-
cale i: Revue de médecine. Tome XIII 1893, S. 353—375.
1) N. KULNEFF: Primär septikámi och s. k. cellig pneumoni i: Hy-
giea, Bd 58, Marts 1896, S. 278—302.
8) CHARCOT: Leçons sur les maladies du foie, des voies biliaires et
des reins, faites å la faculté de médecine de Paris, recueillies et
publiées par Bourneville et Sevestre. Paris 1877.
9 HENOCH: Klinik der Unterleibs-Krankheiten. Dritte Auflage. Berlin
1863, S. 102 o. f.
10) E. DUPRÉ: Les infections biliaires (Étude bactériologique et cli-
nique). Paris 1891.
11) A. CHAUFFARD: »Maladies du foie et des voies biliaires» i: Traité
de médecine, publié sous la direction de CHARCOT, BOUCHARD
et BRISSAUD. Tome III. Paris 1892, S. 663—974. |
12) O. von SCHÚPPEL: Die Krankheiten der Gallenwege und Pfortader
i: V. ZIEMSSENs Handbuch der speciellen Pathologie u. Terapie,
Bd VIII. Erste Hålfte. Zweite Abtheilung. Leipzig 1880.
13) EICHHORST: Handbuch der speciellen Pathologie und Therapie.
Zweiter Band. Zweite Auflage. Wien u. Leipzig 1885.
14) W. LEUBE: Specielle Diagnose der inneren Krankheiten, Bd I.
Zweite Auflage. Leipzig 1889.
OM SPRINGENDE TEMPERATURER. 61
15) A. STRÜMPELL: Lehrbuch der Pathologie und Therapie, Bd I.
Zweite Auflage. Leipzig 1885.
16) B. NAUNYN: Klinik der Cholelithiasis. Leipzig 1892.
17) KNUD FABER: »Om Hanots Sygdom og om intermitterende Galde-
feber» i: Hosp.-Tidende 1894, Nr 44 og 45.
18) KNUD FABER: »Intermitterende Leverfeber uden icterus. Medde-
lelse fra Frederiks Hospitals Afd. A.» i: Hosp.-Tid. 1895, Nr 52.
19) V. HANOT: La cirrhose hypertrophique avec ictére chronique.
Bibliothèque médicale (CHARCOT-DEBOVE). Paris 1892.
29) V, HANOT: Étude sur une forme de cirrhose hypertrophique du
foie (Cirrhose hypertrophique avec ictére chronique). These
de Paris 1875.
21) MAGNIN BOCQUET: De la fievre dans la tuberculose et principale-
ment de la fievre hectique. Paris 1896.
22) GEORGE BUDD: Die Krankheiten der Leber. Deutsch bearbeitet
und mit Zusätzen versehen von E. H. HENOCH. Berlin 1846.
23) Index-Catalogue of the library of the Surgeon-General's Office.
United States Army. Vol. VIII. Washington 1887, S. 234
237: Artcl. Liver (abscess of, complications and sequelæ of).
24) P. P. GASTOU: Du fois infectieux. Thèse de Paris 1893.
25) La semaine médicale. Onziéme Année 1891.
26) ANTOINE CADÉAC: Contribution a l'étude de la cholecystite sup-
purée. Thèse de Paris 1891.
27) Revue de médecine. Douzième année 1892.
28) Verhandlungen des Xten Congresses für innere Medicin. Wies-
baden 1891.
29) RIEDEL: Erfabrungen über die Gallensteinkrankheit mit und ohne
Icterus. Berlin 1892.
30) O. HEUBNER: »Ueber den Verlauf des Fiebers bei pyämischen
Krankheiten» i: Archiv der Heilkunde, Bd IX 1868, S. 289
—309.
31) NORBERT ORTNER: Zur Klinik der Cholelithiasis und der Gallen-
wege-Infektionen. Aus der II medicinischen Klinik der Uni-
versitåt Wien. Wien und Leipzig 1894.
32) R. SCHMITZ: »Intermittirende Fieber bei Gallensteinen» i: Berliner
klinische Wochenschrift 1891, Nr 37.
33) S. JACCOUD: Leçons de clinique médicale faites a l'hôpital de la
Pitié (1884—1885). Paris 1886.
34) CHARLES MURCHISON: Clinical lectures on diseases of the liver,
jaundice and abdominal dropsy. London 1868.
35) M. A. CHAUFFARD: sContribution a l'étude de l'ictére catharrhal»
i: Revue de médecine. Cinquiéme année 1885, S. 9—22.
36) ARMAND SIREDAY: »>Contribution à l'étude des altérations du foie
dans les maludies infectieuses» i: Revue de médecine. Sixième
année 1886, 8. 465—485.
mm me
62 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 14. — JOH. MYGGE.
37) BOUCHARD: Lecons sur les autointoxications. Paris 1887.
38) Comptes rendus hebdomadaires des Séances et Mémoires de la
Société de Biologie 1893. Tome V.
39) HANOT i: Archives générales de médecine 1893. Tome I.
40) BOUCHARD et CHARRIN: >Elevations thermiques et toxines» i: La
semaine médicale. Douxieme année 1892.
41) F. HENRIJEAN: »Recherches sur la pathogénie de la fièvre» i:
Revue de médecine. Neuviéme année 1889, S. 904—932.
12) E. MARAGLIANO: »Ueber den thermischen Cyclus der acuten In-
fectionskrankheiten» i: Berliner klin. Wochenschrift 1895, Nr 6,
S. 113—117.
43) CHRISTIAN FENGER: Stones in the Common Duct and their Sur-
gical Treatment. With Remarks on the Ball-valve Action of
Floating Choledochus-stones. Extracted from The American
Journal of the Medical Sciences. February aud March 1896.
14) A. VULPIAN: Leçons sur l'appareil vaso-moteur (Physiologie et
Pathologie) faites å la Faculte de Médecine de Paris, redigees
et publiees par le Dr. H. C. CARVILLE. Tome second. Paris
1875.
45) F. A. HOFFMANN: >Die Krankheiten der Bronchien» i NOTHNAGEL:
Specielle Pathologie und Therapie, Bd XIII. III Theil. I Ab-
theilung. Wien 1896.
Stockholm, 1597. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 15.
Klinische Studien über die Zahl der Weissen
Zellen im menschlichen Blute.
Von
Dr E. G. M. BRUHN-FÅHRÆUS.
(Aus dem medicinischen Laboratorium des k. Seraphimlazareths.)
I. Historische Uebersicht.
Das Studium der wechselnden numerischen Verhältnisse | |
der weissen Blutkårperchen bei verschiedenen physiologischen y
und pathologischen Zustånden hat ungefåbr in der Mitte dieses |
Jahrhunderts seinen Anfang genommen. Die Angaben über
dasselbe vor dieser Zeit sind noch ziemlich sparsam. Es ist
klar, dass die bei der Leukämie und den hochgradigen leukocyto-
tischen Zuständen schon makroskopisch wahrnehmbaren Blut-
veränderungen der Aufmerksamkeit der früheren Forscher nicht
entgehen konnten. Hierfür sprechen verschiedene Angaben,
die man in der älteren Litteratur findet. So trifft man hier
und da Beschreibungen von Blut, welches durch seine weisse
Farbe den Eindruck von Eiter machte. *) VELPEAU spricht (1824)
von dem Uebertritt von Cancerzellen in das Blut, während
ÅRDRAL mehrere Jahre später (1843) in einem Fall von Osteo-
sarkom in dem Blute der rechten Hälfte des Herzens eine
bedeutende Menge von Eiterkörperchen antraf. In der weit-
låufigen Beschreibung, die Pıorrr von den Blutverånderungen
bei Pneumonie, Gelenkrheumatismus u. a. krankhaften Zustän-
den gegeben hat, und in seinen Theorien von der Hæmitis
können wir ebenfalls eine Andeutung von der bei inflammato-
rischen Processen oft vorkommenden Vermehrung der Anzahl
der weissen Blutkörperchen finden. Nasse, der die weissen
Blutkörperchen in einer besonders genauen Weise beschrieb,
D VIDAL, De la leucocythémie splénique. Gaz. hebdomad. 1856. Cit. nach Korr-
MANN,
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
9
E
£ POE + Bn
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
lieferte auch ziemlich umfassende Angaben über ihre Vermeh-
rung bei einer ganzen Menge von Zuständen, wie z. B. während
der Gravidität, nach Mahlzeiten, nach grossem Blutverlust, bei
Fieberzuständen u. s. w.
Viele der früheren Forscher sagen indessen nicht direct,
dass die weissen Blutkörperchen bei der einen oder der anderen
Gelegenheit vermehrt waren. Sie sprechen dagegen sehr oft
von einer Einmischung von Eiter in das Blut oder von dem
Vorkommen von Eiterkörperchen in ihm. Unter dieser Benen-
nung finden wir die Leukocyten in FRoRIEPS, GLUGES und THOM-
sons Mittheilungen erwähnt. Frorrmr und GLUGE fanden Leuko-
cyten in reichlicher Menge namentlich bei Puerperalfieber,
THOMSON bei den »typhösen Krankheiten».
Donxé sprach sich indessen mit Bestimmtheit gegen einen
Unterschied zwischen den weissen Blutkörperchen und den Eiter-
körperchen aus. Sie seien nur verschiedene Entwickelungs-
stadien einer und derselben Zellenform.
In derselben Richtung äusserte sich auch Vircmnow. Mit
CrAIGIE und BENNET (helt er zwar die Ehre der Entdeckung
der Leukämie, er war aber gleichwohl der erste, der das Wesen
dieser Krankheit richtig beurtheilte, indem er mit Bestimmtheit
hervorhob, dass es sich hier nicht, wie CRAIGIE und BENNET
glaubten, um eine Verunreinigung des Blutes durch Eiter, son-
dern nur um eine Vermehrung der schon vorher im Blute be-
findlichen weissen Blutkörperchen handelt. |
Bei den meisten der früheren Autoren findet man keine
Zahlenangaben in Betreff der weissen Blutkörperchen. Die-
selben haben nur mit allgemeinen Worten erwähnt, dass diese
Blutkörperchen bei verschiedenen Gelegenheiten mehr oder we-
niger vermehrt waren. Nach SÖRENSEN ist WAGNER (1838) der
erste gewesen, der er versucht hat, das Verhältniss zwischen der
Anzahl der rothen und der weissen Blutkörperchen mit bestimm-
ten Zahlen anzugeben, und so lange man einer Methode er-
mangelte, um die Anzahl der corpusculären Elemente in einer
bestimmten Blutmenge direct zu bestimmen, musste man sich
mit relativen Zahlen begnügen. Erst in den fünfziger Jahren
scheint diese Weise, die Wechselungen in der Anzahl der weissen
Blutkörperchen mit exacten Zahlen anzugeben, mehr allgemein
geworden zu sein. Aus dieser Zeit stammen ziemlich zahlreiche
Untersuchungen von MoLEscHoTT, Hirt, MARFELS, DE Pury u. a.
Es war namentlich die Einwirkung der Mahlzeiten und gewisser
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 3
Heilmittel auf die Anzahl der weissen Blutkörperchen, die Ge-
genstand der Forschungen wurde. Doch finden sich aus dieser
Zeit auch Angaben über die Anzahl der weissen Blutkörperchen
bei verschiedenen Krankheiten, z. B. bei der Leukämie (Hirr,
DE Pory u. a.), der Intermittens (DE Pury, LORANGE), bei Icterus
catarrhalis und Abdominaltyphus (DE Pury).
Bei allen diesen Zåhlungen wurde nur das Verhältniss der
weissen Blutkörperchen zu den rothen bestimmt, und das Blut
wurde von einigen Forschern (MARFELS) unverdünnt, von an-
deren mit verschiedenen Substanzen (Eiweiss, Glaubersalzlösung
u. 8. w.) untermischt untersucht. Um einigermassen sichere Re-
sultate zu erhalten, mussten von jedem Präparat eine Masse
Gesichtsfelder untersucht und eine bedeutende Menge Blut-
körperchen gezählt werden.
Im Jahre 1852 hatte indessen schon VIERORDT!) eine Me-
thode angegeben, nach welcher die Anzahl der Blutkörperchen
in einer bestimmten Blutmenge bestimmt werden konnte, und
ein paar Jahre später (1854) modificirte WELCKER?) diese Methode
für die Zählung der weissen Blutkörperchen.
In einer bestimmten, gemessenen Blutmenge, die in langen,
hinreichend schmalen Streifen, um mit dem Mikroskop übersehen
werden zu können, auf einem Objectglas ausgebreitet und
getrocknet wurde, zählte WELCKER, nachdem er die rothen Blut-
körperchen durch Verdünnung des Blutes mit Wasser zerstört
hatte, sämmtliche Leukocyten nach der von VIERORDT ange-
gebenen Methode. Diese Methode, die weissen Blutkörperchen
zu zählen, eignete sich indessen, wegen ihrer Umständlichkeit
und der langen Zeit, die für die Bestimmung erforderlich war,
wenig für den klinischen Gebrauch, und umfassendere Leuko-
cytenzählungen scheinen auch nicht mit ihr ausgeführt worden
zu sein.
Erst als MaLassez im Jahre 1872 seine Methode veröffent-
lichte, die später von HAYEM und NAcHET verbessert wurde,
bekam der Kliniker einen Apparat in die Hand, der nicht nur
für die Bestimmung der rothen, sondern auch der weissen Blut-
körperchen anwendbar war. Das Princip für diese Methode,
Verdünnung des Blutes mit einer gewissen Menge Conservirungs-
1) Vrzrorpt, Neue Methode der quantitativen mikroskopischen Analyse des Blutes.
Arch. f. physiolog. Heilkunde, B. XI.
: 2) WELCKER, Blutkôrperzählung und farbprüfende Methode. Prager Viertel-
jabrschrift für die praktische Heilkunde, B. IV.
—, EG
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 15. — M. BRUHN-FÄHRMUS.
flüssigkeit und Zählung der Blutkörperchen in einem bestimm-
ten, bekannten Volumen dieser Mischung, diente allen folgenden
Constructeuren von Apparaten zur Blutkörperchenzählung als
Richtschnur. Ich lasse hier die nähere Beschreibung dieser Me-
thoden bei Seite und verweise in dieser Hinsicht auf die Original-
aufsätze der genannten Autoren. Eine ganze Menge Leuko-
cytenzählungen älteren Datums sind mit dem ursprünglichen
Malassez’schen Apparat ausgeführt (von SÖRENSEN u. a.), und
derselbe dürfte wohl in seiner neuesten und meist vervollkomm-
neten Form der in Frankreich allgemein angewendete Blutkör-
perchenzählapparat sein. In England wurde die Methode von
Gowers etwas modificirt, und in Deutschland verstand es THOMA,
bei der Construction seines Apparates, der unter dem Namen
der Thoma-Zeiss’sche Apparat der bei uns allgemein angewen-
dete sein dürfte, die verschiedenen Verbesserungen in einer
glücklichen Weise zu combiniren.
Für die Zählung der weissen Blutkörperchen hat schliess-
lich Tmoma eine besondere Methode, die sogenannte Essigsäure-
methode angegeben, mit deren Hilfe die meisten der in den
letzteren Jahren bewerkstelligten Untersuchungen der numeri-
schen Wechselungen der weissen Blutkörperchen in gesundem
und in krankem Blute ausgeführt worden sind. In Folgendem
werde ich Gelegenheit erhalten näher über diese Methode zu
berichten.
In demselben Verhåltniss, in welchem die Methoden der
Bestimmung der Anzahl der weissen Blutkörperchen entwickelt
und vervollkommnet wurden, so dass ihre Anwendung bei der
klinischen Forschung möglich war, wurde auch das Studium
auf diesem Gebiete lebhafter. Mächtig trug jedoch hierzu; die
Aufmerksamkeit bei, welche VircHow dem Gegenstande widmete.
Man hat gesagt, und dies nicht ohne Grund, dass er es war,
der den weissen Blutkörperchen einen Platz in der Pathologie
verschafft hat. Seine Studien der Leukämie veranlassten ihn
natürlich, auch den weniger hochgradigen Veränderungen in
der Anzahl der weissen Blutkörperchen, die bei einem Theil
anderer pathologischer Zustände und bei physiologischen Ver-
hältnissen vorkommen, eine besondere Aufmerksamkeit zu schen-
ken. Es ist zum grossen Theil VircHow's Verdienst, dass Klar-
heit und Ordnung in das weitläufige Kapitel von der Leuko-
cytose gebracht worden ist. Bei VircHow finden wir diesen
Terminus zum ersten Male angewandt, und er war es, der zuerst
|
|
a ve
2 rn e
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 5
zwischen den grossen Hauptabtheilungen: der physiologischen
und der pathologischen Leukocytose, unterschied.
Einer der ersten, der mit den neuen Zählmethoden um-
fassendere Untersuchungen über die Anzahl der weissen Blut-
körperchen ausführte, war SÖRENSEN (1876). Er untersuchte
nicht nur den Einfluss der Mahlzeiten auf sie, sondern er führte
auch eine Menge Zählungen derselben bei verschiedenen Krank-
heiten, z. B. bei Pneumonie, Rheumatismus art., Meningitis,
Pleuritis, Abdominaltyphus u. s. w. aus. Der Umstand, dass
seine Arbeit in dänischer Sprache veröffentlicht ist, darf wohl
als die Ursache angesehen werden, dass seine wirklich sehr um-
fassenden und weitläufigen Untersuchungen so wenig bekannt
und in der ausländischen Litteratur nur verhältnissmässig selten
erwähnt sind.
In den siebziger Jahren scheinen übrigens die meisten
Untersuchungen von französischen Forschern, unter denen hier
besonders Hayem, Marassez, Boucaur und Duprisay sowie
PATRIGEON erwähnt werden mögen, ausgeführt worden zu sein.
Der letztgenannte Forscher fasste die Resultate, welche die
Untersuchungen von MaLassez und verschiedenen anderen For-
schern über das Vorkommen der Leukocytose bei verschiedenen,
mit Abscessbildung verlaufenden Processen gegeben haben, in
folgender Weise zusammen: »Bei jeder Eiterbildung ist die
Anzahl der weissen Blutkörperchen vermehrt und grösser,
als nach der Öffnung des Abscesses. Die normalen Verhält-
nisse treten erst ein, wenn der Eiterbildungsprocess beinahe ver-
laufen ist.»
Eine lebhafte Thåtigkeit auf dem Gebiete der klinischen
Hämatologie wurde in den achtziger Jahren entwickelt. Nament-
lich wurde durch Harra’s und Tumas’ Untersuchungen die Auf-
merksamkeit auf die Blutveränderungen bei der Pneumonie und
dem Abdominaltyphus gelenkt.
v. LIMBECK's im Jahre 1890 unter dem Titel: »Klinisches
und Experimentelles über die entzündliche Leukocytose» er-
schienene Abhandlung ist in mehr als einer Hinsicht einer be-
sonderen Erwähnung werth. Er bestätigt hier HALLA's und Tumas’
Angaben über das Verhalten der Leukocytose bei Pneumonie
und Abdominaltyphus, doch umfassens eine Untersuchungen auch
eine ganze Menge andere mit Entzündungsprocessen verlaufende
Krankheiten, wie Pleuritis, Peritonitis, Erysipelas u. s. w., und
er weist auch darauf hin, dass die Konstatirung einer Leuko-
IEEE ©
6 NORD. MED. ARK. 1897, N: 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
cytose von differentialdiagnostischem Werthe sein konnte, wenn
es galt, den Abdominaltyphus von verschiedenen andern, mit
Exsudationsprocessen und hohem Fieber verlaufenden Infections-
krankheiten zu unterscheiden. Durch Injectionen von Bouillon-
culturen verschiedener Bacterien gelang es ihm auch, bei seinen
Versuchtsthieren mehr oder weniger hochgradige Vermeh-
rungen der Anzahl der Leukocyten im Blute hervorzurufen. Er
gelangte durch seine klinischen und experimentellen Untersu-
chungen zu dem Schlusse, dass die Leukocytose dadurch zu
Stande kommt, dass die in den Organismus eingedrungenen
Mikroorganismen oder ihre Producte auf die weissen Blut-
körperchen eine Fernwirkung ausüben und sie in Massen
in den Kreislauf hinaustreiben. In dieser Erklärung der
Leukocytose spielt die Lehre von der Chemotaxis eine wichtige
Rolle.
Schon im Jahre 1888 hatte Leser die Ansicht ausgesprochen,
dass die Anhäufung von Leukocyten, die man in inflammatori-
schen Herden in der Cornea beobachtet hatte, mit der von
PFEFFER als Chemotaxis bezeichneten attractiven Wirkung ana-
log sei, die gewisse Stoffe in Lösung auf einen Theil niedere
Organismen ausüben. Der directe Beweis dafür, dass die Leu-
kocyten den Gesetzen für die Chemotaxis unterworfen sind,
wurde von PEKELHARING, Massart und Borpet erbracht. Es
ist klar, dass diese Ergebnisse zu weiteren Forschungen über
die Genesis der Leukocytose anregen mussten. Die letzteren
Jahre zählen auch eine bedeutende Menge von Untersuchungen
über diesen Gegenstand. Von den Autoren auf diesem Gebiete
will ich hier nur RÖMER, BUCHNER, SCHULZ, Lôwir, GoLD-
SCHEIDER und JAcoB nennen. Ich kann hier nicht näher auf die
verschiedenen Theorien eingehen, die von ihnen aufgestellt wor-
den sind, da ich Gelegenheit erhalten werde, auf diese Sache
zurückzukommen.
Auch auf dem klinischen Gebiete ist die Thätigkeit in den
letzteren Jahren sehr lebhaft gewesen. Die eine grosse Mono-
graphie nach der andern, theils den Gegenstand in seiner Ganz-
heit behandelnd, theils sich mit der Leukocytose bei einer beson-
deren Krankheit beschäftigend, hat von Zeit zu Zeit das Tages-
licht gesehen. In dem Folgenden erhalte ich reichlich Gelegen-
heit, die klinischen Forschungen auf dem ausgedehnten Gebiete
der Leukocytose in den letzten Jahren zu behandeln, weshalb ich
hier über sie hinweggehe.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 7
Bei einer Sache muss ich mich indessen, ehe ich dieses
Kapitel verlasse, um weiter zu gehen, etwas aufhalten.
Für das Studium der Leukocytose ist nicht nur die absolute
Anzahl der weissen Blutkörperchen von Gewicht und Bedeutung,
sondern man muss auch die verschiedenen Formen in Betracht
ziehen, in denen sie auftreten. Durch die sogenannte Trocken-
methode, deren Einführung in die klinische Diagnostik haupt-
sächlich EnrLicH's Werk ist, sind wir in die Lage gekommen,
die Morphologie der weissen Blutkörperchen bei verschiedenen
krankhaften Zuständen näher studiren zu können. Nicht nur
die Kernformen können bei Anwendung dieser Trockenmethode
ein Gegenstand des Studiums werden. EnrLicH zielte höher,
als er, unter Anwendung dieser Methode, seine Lehre von den
specifischen Granulationen aufstellte. Unter granulirten Zellen
verstand er solche, in denen sich schon im Leben Substanzen
in körniger Form eingelagert finden, die sich chemisch von den
normalen Eiweisskörpern der Zelle unterscheiden.
Es scheint, als ob ALTMANN, unabhängig von EHRLICH, ob-
schon mehrere Jahre später, ebenfalls in den lebenden Zellen
das Vorkommen von Granulationen, die sich durch eine charak-
teristische Farbenreaction von den übrigen Bestandtheilen der
Zelle unterscheiden, nachgewiesen hat.
Was die Bedeutung dieser Granula betrifft, so haben sich
verschiedene Ansichten geltend gemacht. EnrLicH selbst be-
trachtet sie als Secretionsproducte, entstanden durch die metabo-
lische Thätigkeit der Zelle, während ihnen ALTMANN wichtige
Lebensfunctionen zuschreibt. Er sagt nämlich: »so vermögen
sie durch Sauerstoffübertragung sowohl Reduction, wie Oxyda-
tion auszuführen und auf diese Weise die Spaltungen und Synthe-
sen des Körpers zu erwirkem. Ich erhalte im Folgenden Ge-
legenheit, näher über ExarLics's Eintheilung der Granulationen
zu berichten.
ExarLica's Hoffnung, durch diese verschiedenen Granula-
tionen zwischen myelogenen und lienalen Leukocyten unter-
scheiden zu können, ist, wie er selbst zugesteht, nicht in Er-
füllung gegangen. Die klinische Bedeutung einer der wichtig-
sten Granulationen, der eosinophilen, ist von mehreren Forschern
stark in Zweifel gezogen worden. Es dürfte wohl indessen noch
zu früh sein, ein endgültiges Urtheil über die EnrLicH'sche
Tinctionsmethode und ihre Bedeutung für die klinische For-
schung abzugeben. Eins steht indessen fest, nämlich dass sie zu
ÆTT Gå
E (MP en
;
8 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
einer Menge von Untersuchungen auf dem Gebiete der Patho-
logie des Blutes Anlass gegeben hat, die ihrer Zeit gewiss
fruchtbringend får die Wissenschaft wirken werden.
II. Die Morphologie und Entwicklung der im Blute
vorkommenden Leukocyten.
Der Formenreichthum der Leukocyten hat schon lange die
Aufmerksamkeit der Forscher auf sich gezogen. Während der-
selbe aber einigen Forschern Anlass zu Ausdrücken wie den
folgenden giebt: »die Leukocyten sind eine sehr vermischte
Gesellschaft», oder: »sie sind eine Art Omnibus, in welcher alles
fährt», haben Andere, um einen besseren Ueberblick über die
Leukocytenformen zu erhalten, verschiedene Eintheilungen der-
selben in Vorschlag gebracht.
Nach dem Orte ihrer Entstehung haben VircBow und
später auch EnurLıch und ein Schüler desselben, Eınnorn, die
im Blute vorkommenden Leukocyten zu trennen versucht. Die
Eintheilung VırcHow’s beschränkt sich aber nur auf die einker-
nigen Leukocyten, von welchen er die kleinen von den Lymph-
drüsen, die grösseren von der Milz herstammen lässt. Als ein
späteres Entwicklungsstadium werden von ihm die mehrkernigen
Leukocyten aufgefasst.
EINHORN theilte die Leukocyten in drei Gruppen ein:
I. Lymphogen:
a) kleine Lymphocyten,
b) grosse Lymphocyten.
II. Myelogen:
Eosinophile.
III. Unbestimmt (Milz, Knochenmark):
a) grosse Mononucleäre,
b) Uebergangsformen,
c) Polynucleäre.
Nach dem mikrochemischen Verhalten der im Zellproto-
plasma befindlichen Körnchenbildungen zu gewissen Tinctions-
mitteln hat ErnrcicH, der Gründer der sogenannten Farben-
analyse, eine neue Eintheilung gemacht. Er hat dabei 7 ver-
schiedene specifische Körnungen aufgestellt, die er als a-, f- et
— venu
KLINISCRE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 9
cet. Körnungen bezeichnet. Nach Enrzicx soll eine Zelle nie
zwei verschiedene Körnungen einschliessen; die jüngsten mono-
nucleären Zellen sind körnchenfrei. Die im Menschenblute
vorkommenden, granulirten Zellen sind:
1. Eosinophile Zellen, grobgranulirte Zellen, deren Granu-
lationen («-Granulationen) durch ihre Verwandschaft zu den
sauren ') Theerfarbstoffen ausgezeichnet sind.
2. Zellen mit Mastzellkörnungen (y-Granulationen), welche
grobgranulirt und basophil sind.
3. Zellen mit d-Granulationen, ebenfalls basophil, aber fein-
granulirt und meist einkernig.
4. Zellen mit e-Granulationen, die neutrophil sind and die
die häufigste Form von Körnungen bilden.
Von diesen Granulationen haben nur die neutrophilen und
eosinophilen eine grössere klinische Bedeutung erworben; die
übrigen (y- und d-Granulationen) sollen nach den Angaben der
meisten Autoren niemals im normalen oder leukocytotischen
Blute vorkommen.
Hat nun EnrLickH anfangs die Leukocyten mittelst seiner
farbenanalytischen Methode nach dem Orte ihrer Entstehung ein-
zutheilen versucht, so ist anderseits, nach Leg u. a., ein solches
Eintheilungsprincip als undurchführbar anzusehen. Wie bereits
erwähnt ist, hat auch EnrLicfH dieses schon zugegeben (Charite-
Annalen Bd XII, S. 291).
In den letzten Jahren sind von vielen Seiten, namentlich in
England, Einwendungen gegen die Leukocytengruppirung Enr-
LICH'8 gemacht worden. Wenn man auch die grosse Bedeutung
der Entdeckung ExrLicx’s von der elektiven Affinität gewisser
Bestandtheile des Zellprotoplasma zu gewissen Farben anerkennt,
hat man doch gelåugnet, dass alle die von ExrLicx angegebenen
Klassen von Granulationen in farbenanalytischer Meinung von
einander getrennt sind. Dieses gilt namentlich von den neutro-
pbilen Körnungen. In einer Abhandlung >Wandering cells of
Mammalia» haben KanrBack und Harpy zu zeigen versucht,
dass die neutrophilen Granulationen eigentlich acidophil, wenn
auch nicht so intensiv, wie die eosinophilen sind. Es sei eigent-
—— ve
1) EurLich nennt solche Farbstoffe sauer, in denen das färbende Princip eine
Säure ist (Ex. pikrinsaures Ammon). In den basischen Farbstoffen ist mithin
eine Base das färbende Princip (Ex. essigsaures Rosanilin). Durch Zasammen-
tritt einer Farbbase mit einer Farbsäure entstehen die neutralen Farbstoffe (Ex.
pikrinsaures Rosanilin).
10 NORD. MED. ARK. 1897, RT 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
lich ein analoger Unterschied zwischen den acidophilen und neu-
trophilen Granulationen einerseits und den ;- und d-Granula-
tionen anderseits vorhanden. Die Grösse der Körnchenbildungen
sei massgebend. Die Leukocytengruppirung KANTHACK'S und
Harpy's ist folgende:
a) Coarsley granular oxyphile cells (eosino-
; hile Zellen, EnrLich).
L Oxpphile cella: b)F inely granular eme cells (neutro-
| phile Zellen, EHRLICH).
a) Coarsley granular basophile cells (zel-
| len mit y-Granulationen (Mastzellen)
U. Basophile cells EHRLICH).
b) Finely granular basophile cells (zellen
mit 0-Granulationen, EHRLICH).
III. Non-granular-cells; Hyaline cells.
IV. Immature cells; Lymphocytes.
Diese Eintheilung ist von SHERRINGTON, GULLAND (Granular
leukocytes, The journal of physiology, Bd 19, 1895—96) und
Bucaanan (Leukæmia et cet. The journal of Pathology and
Bacteriology, vol. 4, N:o II, dec. 1896) angenommen worden.
Mit der Kernform als Grundlage, hat Löwır die im circu-
lirenden Blute vorkommenden Leukocyten wie folgt eingetheilt.
1. Kleine Zellen mit einem kleinen Kerne.
2. Grosse Zellen mit einem grossen Kerne.
3. Zellen mit einfach oder mehrfach eingebuchtetem (ge-
lapptem) Kerne.
4. Mehrkernige Zellen.
5. Zellen mit zwei (oder mehreren) voll entwickelten oder
in der Entwicklung begriffenen Kernen (zweikernige regenera-
tive Formen).
Die Einfachheit und Zweckmässigkeit der Klassifikation
HAYEM'8 ist einleuchtend. Derselbe theilt, mit der Beschaffen-
heit des Zellprotoplasma als Eintheilungsprincip, die weissen
Blutkörperchen in 3 Klassen ein:
1. Kleine Zellen mit grossem Kerne, deren Protoplasma
in Form eines dünnen Mantels den Kern umgiebt und nicht
kontraktil ist.
2. Zellen mit kontraktilem, körnigem Protoplasma, die stark
lichtbrechend sind und die die eigentlichen weissen Blutkörper-
chen darstellen.
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 11
3. Zellen von derselben Beschaffenheit wie die vorigen,
deren Protoplasma aber glänzende schwärzliche Körnchen ein-
schliesst.
Alle die übrigen Eintheilungsschemata, die von verschiede-
nen Autoren (Max SCHULTZE *), Renaur, Usxow, METSCHNIKOFF
u. a.) von Zeit zu Zeit aufgestellt worden sind, will ich hier
nicht näher berücksichtigen, sondern ich gehe jetzt zu der Klassi-
fikation über, die viele Autoren, die sich mit klinischen Studien
der Leukocyten beschäftigt, mit Vorliebe angewandt haben.
Nach dieser Eintheilung, die sowohl die Beschaffenheit des Zell-
kernes, wie die Farbenanalyse berücksichtigt, kann man drei
Klassen *) von Leukocyten unterscheiden:
1. Mononucleäre Leukocyten (grosse und kleine sogenannte
Lymphocyten und einkernige, die nicht zu der nächsten Klasse
gehören).
2. Zellen mit einfach oder mehrfach eingebuchtetem Kerne
(polymorphkernige) und sogenannte mehrkernige (polynucleäre)
Zellen.
3. Eosinophile Zellen.
Da ich mich bei meinen Untersuchungen selbst dieser Ein-
theilung bedient habe, ist es nothwendig, sie etwas näher zu
erörtern. Wie aus dem Schema hervorgeht, umfasst die erste
Gruppe 3 verschiedene Leukocytenformen:
1) die sogenannten kleinen Lymphocyten, Zellen von unge-
fähr derselben Grösse wie die rothen Blutkörperchen und einen
die Zelle zum grössten Theil erfüllenden Kern enthaltend. Das
Protoplasma ist zu einer dünnen, oft nicht wahrnehmbaren Hülle
reducirt, die den Kern umgiebt.
2) grosse Lymphocyten, Zellen von ungefähr derselben Be-
schaffenheit wie die vorigen, doch etwas grösser und mit einem
deutlichen, den Zellenkern umgebenden Protoplasmarand ver-
sehen.
1) Die älteste Eintheilung der Leukocyten ist nicht, wie Rieper behauptet, von
Max SCHULTZE aufgestellt worden (Arch. f. Mikr. Anatom. Bd I, 1865). Schon
1846 hatte WHARTON Jones (Phil. Trans. Cit. nach KANTHACK und Harpy) die
verschiedenen Leukocytenformen zu klassificieren versucht.
2) Es wäre natürlich am correctesten, die Leukocyten zuerst in zwei Hauptabthei-
lungen, mit der Kernform als Eintheilungsprineip, zu trennen und nachher die
zweite Klasse in zwei Kategorien: eosinophile und nicht eosinophile (neutro-
phile) Zellen einzutheilen. Der Einfachheit halber haben sich indessen die
meisten Autoren des obigen, beim ersten Anblicke weniger logisch erscheinenden
Schemas bedient.
=="
12 NORD. MED. ARK. 1897, N: 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
3) Zellen, die bedeutend grösser als die vorigen sind und
einen långlichrunden, von einer breiten Protoplasmazone umge-
benen Kern enthalten. Diese Zellen gehen oft unter der Be-
nennung grosse mononucleäre Leukocyten.
Die zweite Gruppe umfasst Zellen, welche dieselbe oder
eine etwas geringere Gråsse als die letztvorhergehenden haben. Sie
sind ebenfalls mit einer reichlichen Protoplasmaschicht versehen.
Der Kern ist von sehr wechselnder Gestalt. Bei einem Theil
dieser Zellen (den sogenannten mononucleären Uebergangs-
formen) finden wir eine einfache Einbuchtung desselben, während
er bei anderen die Form der verschiedensten Figuren (Y, Z, V)
angenommen hat, weshalb diese Zellen als polymorphkernig be-
zeichnet worden sind. Bei einer dritten Kategorie dieser Gruppe,
der polynucleären, hat sich der Kern in mehrere Kerne getheilt,
und das eine oder andere Mal hat man Gelegenheit, bei solchen
Zellen schmale Brücken, ein Kernfragment mit einem andern
verbinden zu sehen. Die zu dieser zweiten Hauptgruppe gehö-
renden Leukocyten bilden die Mehrzahl der im Blute vorkom-
menden weissen Blutkörperchen. In dem Protoplasma dieser
Zellen hat Exrzicx das Vorkommen der sogenannten neutro-
philen (e-) Granulationen nachgewiesen.
Die letzte Gruppe umfasst die eosinophilen Zellen, die bei-
nahe immer polymorphkernig oder polynucleär sind und sich
schon im frischen Zustande durch die grobgranulirte Beschaffen-
heit des Protoplasma auszeichnen.
In der hämatologischen Litteratur haben diese Zellen in
den letzten Jahren eine sehr grosse Aufmerksamkeit geweckt.
Indessen haben sich in Betreff ihrer diagnostischen und pro-
gnostischen Bedeutung streitige Ansichten geltend gemacht.
Während ihnen in diesen Hinsichten einige Autoren, und unter
diesen dürfte wohl Nrusser am weitesten gegangen sein, eine
grosse Bedeutung beimessen, haben andere, wie MARAGLIANO
und JANoWwsKY, ihre klinische Bedeutung beinahe ganz und gar
verneinen wollen. Bei der Besprechung der verschiedenen
Krankheiten erhalte ich Gelegenheit, näher über die Angaben
anderer Autoren über das Vorkommen der eosinophilen Zellen
im Blute zu berichten, weshalb ich hier an dieser Frage vor-
über gehe. Die ausführlichste Darstellung, welche wir von die-
sem Gegenstand besitzen, dürfte wohl ZAPPERT'S sein (Ueber
das Vorkommen der eosinophilen Zellen im menschlichen Blute.
Zeitschr. f. klin. Med., 1893, B. 23, Heft 3 u. 4.)
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 13
Nach den übereinstimmenden Angaben der meisten Forscher
sind die eosinophilen Körnchenbildungen ihrer chemischen Natur
nach Eiweisskörperchen (Exezicx, Weiss, Posner, KossEL).
BARKER's Angabe; dass sie Eisen enthalten, dürfte eine Bestä-
tigung erfordern.
In der letzterwähnten Klassifikation sind nur die in norma-
lem oder leukocytotischem Menschenblute befindlichen Leukocy-
tenarten berücksichtigt. Nun ist aber durch die Untersuchungen
von Fr. Moser, H. F. Moes P. ExRLICH und v. a. dar-
gethan worden, dass man bei Leukämie verschiedene andere
Arten von Leukocyten im Blute antrifft. Solche Leukocyten
sind die sogenannten Markzellen (Medullocells Rozın's, Cellules
medullaires CorniL's), welche zuerst von Moster näher berück-
sichtigt wurden. Dieselben sind mononucleäre, ziemlich proto-
plasmareiche Gebilde und bedeutend grösser als die in norma-
lem Blute vorkommenden Leukocyten. Ihr Kern, der gewöhn-
lich als »gross und plump» beschrieben wird, ist mit Lücken und
Poren versehen. In solchen Zellen konnte H. F. Moes Kern-
theilungsfiguren (Mitosen) nachweisen. Nach übereinstimmenden
Angaben vieler Autoren (Mosrer, v. LIMBECK, Rieper, EHRLICH
u. a.) sind diese Zellen mit Knochenmarkzellen identisch. Eur-
LICH fand in ihnen neutrophile Körnchenbildungen und hält
sie für »das feinste und sicherste Reagens einer auf leukämischer
Basis beruhenden Myelamie».
Grawrrz lenkt die Aufmerksamkeit auf eine andere Form
farbloser Zellen, die er oft im Blute leukämischer Patienten
fand. Diese Zellen sind von verschiedener Grösse, zumeist den
grossen Lymphocyten ähnlich, von denen sie sich jedoch durch
die Chromatinarmuth des Kernes unterscheiden. Uebrigens
kemmen im leukämischen Blute abnorm grosse und kleine
«osinopbile Zellen vor.
Die Untersuchungen von Harme, FiemmMInG, Brzozzeno,
NEUMANN u. a. haben über die Bildung der weissen Blutkörper-
chen viel Licht verbreitet. Noch warten indessen viele dunkle
Fragen auf ihre Lösung. Ob die rothen und die weissen Blut-
körperchen eine gemeinschaftliche Ausgangsform haben (Frex-
MING), oder ob sie sich schon von Anfang an aus zwei ver-
schiedenen Vorstufen: Leukoblasten und Erythroblasten (Löwrr)
entwickeln, ist noch von den verschiedenen Autoren, die sich
mit dem Studium dieser Sache beschäftigen, umstritten. Auf
diese Frage können wir hier nicht näher eingehen. Dieselbe
EEE mm
14 NORD. MED. ARK. 1897, NT 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
liegt ja ausser dem Rahmen dieser Arbeit. Eine andere Frage
wollen wir indessen etwas beröcksichtigen: in welchen Formen
werden die Leukocyten von den blutbereitenden Organen ab-
gesondert, und welche weitere Schicksale warten ihrer im
circulirenden Blute?
Durch die in den letzten Jahren ausgeführten Untersuchun-
gen ist man zu der Einsicht gelangt, dass sowohl die Milz und
die Lymphdrösen, wie auch das Knochenmark zu der Bildung
der weissen Blutkörperchen beitragen. In der Form einkerni-
ger, ziemlich protoplasmaarmer Zellen werden sie von diesen
Organen dem Blute zugeführt. Für diese Auffassung spricht
theils der Umstand, dass ım Ductus thoracicus beinahe nur ein-
kernige Zellen vorkommen (Muir u. a.), theils LôwiT's und
Murr's Angabe, dass das Blut in den Venen des Knochen-
markes und der Milz reicher an mononucleären Leukocyten als
das Arterienblut ist. Nach einer nunmehr allgemein angenom-
menen Ansicht (EHRLICH, Lôwir, RIEDER, von LIMBECK, GULLAND,
Muir u. a.) bilden die Lymphocyten so zu sagen das Rohmate-
rial» für alle übrigen Leukocytenformen, die unter normalen
Verhältnissen und bei der Leukocytose vorkommen. Sie er-
leiden in dem circulirenden Blute bald eine Reihe Veränderun-
gen, die theils den Kern, theils das Protoplasma treffen, wodurch
die beschriebenen verschiedenen Arten von Leukocyten, die poly-
morphkernigen und die polynucleären mit neutrophiler Kern-
bildung und kontraktilem Protoplasma, gebildet werden. Löwır
fasst die mehrkernigen Leukocyten als degenerative Formen auf.
Er sagt gleichwohl: »Mit der Bezeichnung ‘degenerative Kern-
theilung’ soll aber durchaus nicht ausgedrückt sein, dass sich an
diesen Vorgang der Kernzerschnürung ein sofortiger Zerfall der
Zelle anschliessen müsse, vielmehr möchte ich darunter nur ver-
standen wissen, dass die mehrkernigen Leukocyten einer re-
generativen Theilung nicht mehr fähig sein» Was übrigens die
Auffassung von diesem Kerntheilungsprocess anlangt, so scheinen
die Ansichten sehr getheilt zu sein.
Die eosinophilen Zellen sind von vielen Autoren als die
Repräsentanten eines letzten Entwickelungsstadiums der poly-
nucleären Leukocyten betrachtet worden. Schon Max SCHULTZE
glaubte gefunden zu haben, dass die grobgranulirten Leuko-
cyten, die ja im allgemeinen als mit den eosinophilen identisch
betrachtet werden, sich aus den feingranulirten entwickeln, und
dass auch EnrLicH sich dieser Ansicht zuzuneigen scheint, geht
- =
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 15
aus folgenden Worten (Methodologische Beiträge zur Physio-
logie und Pathologie der verschiedenen Formen der Leukocyten,
Zeitschr. f. klin. Med., B. I, H. 3) hervor: »Auch das Proto-
plasma geht bei der eben beschriebenen ‘Reifung’ Veränderungen
ein, die sich ım Leben in einer erhöhten Kontraktilität, im Tode
durch ein höheres Tinctionsvermögen ftır Eosin markiren.» H.F.
MúLLeR und ZAPPERT Aussern sich mehr bestimmt zu Gunsten
dieser Ansicht. ZAPPERT giebt jedoch zu, dass nicht alle poly-
nucleären Zellen in das eosinophile Stadium übergehen; alle
eosinophilen Zellen dagegen haben bei ihrer Entwickelung ein
neutrophiles Stadium passirt.
Die letzten in der Litteratur betreffs dieser Sache vorkom-
menden Angaben scheinen vollständig mit ZAPPERT'S Ansicht
übereinzustimmen (HARMSEN, 1894, GULLAND, 1895). Ein ziemlich
guter Beweis scheint mir von HARMSEN erbracht zu sein, welcher
fand, dass sich die neutrophilen polymorphkernigen Leukocyten
bei einer stagnirenden Hämatothorax im Verlaufe der Krankheit
in eosinophile Zellen umwandeln.
Das Vorkommen von Uebergangsformen zwischen den ge-
wöhnlichen neutrophilen polynucleären und den eosinophilen
Leukocyten im Blute, welche Uebergangsformen wohl von kei-
nem, der sich mit der Färbung von Blutpräparaten etwas gründ-
licher beschäftigt hat, haben übersehen werden können, dürfte
ebenfalls für ZAPPERT'S u. a. Ansicht von dem Ursprung der
eosinophilen Zellen sprechen.
Ein Theil der bei der Leukämie vorkommenden eosinophilen
Zellen soll nach H. F. MÜLLER u. a. direct aus dem Knochen-
mark herstammen.
Dass die weissen Blutkörperchen in der Blutmasse schliess-
lich ihrem Untergang entgegengehen, ist wohl anzunehmen. Hier-
für spricht das Vorkommen der kern- und farblosen Bildungen,
auf welche LATSCHENBERGER neuerdings die Aufmerksamkeit ge-
lenkt hat. Derselbe hat dem physiologischen Schicksal, das die
Zellenelemente im Blute trifft, ein näheres Studium gewidmet
und glaubt, dass ihr Endstadium (>Pigmentschollen», >gemischte
Schollen», »farblose Schollen») schliesslich durch die Milz und
das rothe Knochenmark abfiltrirt wird, um dort zur Bildung
neuer Blutkörperchen zu dienen.
“a `
16 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
III. Methoden, angewandt fir die Bestimmung der Zahl
und der morphologischen Beschaffenheit der Leukocyten.
Bekanntlich ist von mehreren Seiten behauptet worden, dass
bei den gewöhnlichen Zählungen der weissen Blutkörperchen
nur ein Theil derselben angetroffen wird. Die Leukocyten sind
sehr hinfällige Elemente, und beim Verlassen der Blutgefässe
geht ein grosser Theil derselben unter. ALEXANDER SCHMIDT,
der bei der Erforschung der Blutgerinnung zu dieser Ansicht
gekommen ist, sagt: »Ich begnüge mich fürs Erste damit zu
sagen, dass ein beträchtlicher Theil der farblosen Blutkörper-
chen vor der Gerinnung des Blutes zu Grunde geht.» Diese
seine Ansicht von der Gebrechlichkeit der weissen Zellen ist
nachher von seinen Schülern acceptirt worden und geht wie ein
rother Faden durch viele der Abhandlungen und Dissertationen,
die von der Dorpater Schule ausgegangen sind. Auch CoanHEım
und in der letzten Zeit Löwır scheinen von der Hinfälligkeit
der weissen Blutkörperchen überzeugt zu sein.
Anderseits vermisst man aber nicht Anhänger einer ent-
gegengesetzten Ansicht, zufolge welcher die weissen Blutkörper-
chen sehr resistente Bildungen darstellen. Als Vertreter dieser
Ansicht will ich unter vielen anderen nur JOHANNES MÖLLER,
den Gründer der wissenschaftlichen Mikroskopie des Blutes,
GrÆBER und RiEDER erwähnen.
Beim Studium dieser Frage kann man dieselbe zweckinåssig
in zwei verschiedene eintheilen:
1) tritt in demselben Augenblick, wo das Blut das Gefäss
verlässt, ein schneller Untergang eines grossen Theils der Leuko-
cyten ein?
2) kann man annehmen, dass bei der Ausführung der
Manipulationen, von dem Augenbliek gerechnet, wo der Blut-
tropfen sich an der Einstichstelle zeigt (ergo nach seinem Ver-
lassen der Gefässe), bis zu der Zählung ein Zerfallen der weissen
Blutkörperchen stattfindet?
Eine entschiedene Antwort auf die erste Frage lässt sich
jetzt, wo der Einfluss der lebenden Gefässwand auf das Blut
noch in so grosse Dunkelheit gehüllt ist, nicht geben.
Was die Beantwortung der letzten Frage angeht, so ist es
ja eine allbekannte, von vielen Forschern bestätigte Thatsache,
dass man Leukocyten Stundenlang unter dem Mikroskope beob-
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 17
achten kann, ohne im Stande zu sein, ein Zeichen ihres Zerfalls
wahrzunehmen. GræBEr sagt bei Besprechung dieser Frage:
‚Immer machten die Zellen einen wohlerhaltenen Eindruck zu
einer Zeit, wo die meisten rothen Blutkörperchen zerstört waren».
Um die Einwirkung der Luft auf die weissen Zellen auszu-
schliessen, liess dieser Forscher den Bluttropfen direct in eine
Conservirungsflüssigkeit austreten. Die Zählung der weissen
Zellen in dieser Mischung gab indessen, bei Berücksichtigung
der Verdünnung, dasselbe Resultat, wie die Zählung der Leuko-
cyten in einem Bluttropfen, der direct mit der Luft in Berüh-
rung gekommen war.
Mit diesen Versuchen steht aber die Erfahrung Löwır's im
Widerspruch, dass man im Blute bei seiner Aufsammlung in
erwärmtem Oel und bei Einhaltung gewisser Versuchsbedingun-
gen eine weitaus grössere Leukocytenzahl nachweisen kann, als
wenn man es in gewöhnlicher Weise aufsammelt.
Die Angaben Löwır's sind indessen bis jetzt von anderen
Forschern keiner Prüfung unterworfen worden, und Lówrr selbst
hat sich bei späteren Untersuchungen”), wie es scheint ohne
Bedenken, der Essigsäuremethode bedient.
Ich muss daher vollkommen mit GRÆBER einstimmen, wel-
cher sagt, »dass ein irgendwie nennenswerther Zerfall farbloser
Blutkörperchen bei der Entnahme des Bluttropfens mittelst des
Schüttelmischers und während der weiteren Massnahmen — — —
nicht stattfindet».
Für die Zählung der weissen Blutkörperchen habe ich bei
den folgenden Untersuehungen die von Tuoma angegebene Essig-
säuremethode angewandt. Diese Methode ist nach der Erfahrung
vieler Autoren (REINERT, RIEDER u. a.) als sehr zuverlässig anzu-
sehen. Die Mischpipette ist die gewöhnliche, von Tuoma für
die Zählung der weissen Blutkörperchen angegebene, gewesen,
die eine Verdünnung des Blutes von 1:20 gestattet. Als Ver-
dünnungsflüssigkeit diente !/s4-ige Essigsäurelösung.
Da indessen das in den gewöhnlichen Zählkammern befind-
liche, eingetheilte Gebiet für eine genaue Bestimmung der Leuko-
cytenzahl wohl als zu klein anzusehen ist, habe ich mich einer
von ZaPPERT und ELzHoLz angegebenen Zählkammer (gewöhn-
licher Höhe, 0.1 Mm.) bedient. Die Seite des quadratförmigen
Gebietes dieser Zählkammer misst 3 Mm., und dieses grosse
Quadrat ist in 9 gleich grosse kleinere Quadrate eingetheilt.
1) Studien zur Physiologie und Pathologie des Blutes und der Lymphe. Jens, 1892.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
emm e
18 NORD. MED. ARK. 1897, N: 15. — M. BRUHN-FÁHRAUS.
Durch quer verlaufende Linien ist nun jedes dieser Quadrate
zweiter Ordnung in 4 Felder getheilt, deren Breite nicht grösser
ist, als dass man sie bei der angewandten Vergrösserung mit
dem Mikroskope übersehen kann. Zur Veranschaulichung der
Eintheilung kann die untenstehende Zeichnung dienen. *)
SE i
EH
=== m `
A MAA
Die He ge eines RO ist in SL db Fan Weise
ausgeführt worden: nachdem in der rechten oberen Ecke des
eingetheilten Gebietes das Gesichtsfeld des Mikroskopes ein-
gestellt worden war, folgte ich, das Zählglas seitwärts schiebend
und dabei alle in meinen Weg kommenden Leukocyten zählend,
der obersten Columne drei neben einander liegender Quadrate
zweiter Ordnung. An dem Ende der ersten Columne angelangt,
ging ich zu der nächsten Columne über u. s. w., bis ich drei
Quadrate durchgezählt hatte. In Fällen von hochgradiger Hypo-
1) Um das Zählglas auch für Bestimmungen der rothen Blutkörperchen anwendbar
zu machen, habe ich in dem Mittelquadrate die gewöhnliche Eintheilung an-
bringen lassen.
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 19
leukocytose wurden alle neun Quadrate durchgezählt. Bei jeder
Leukocytenbestimmung wurden 3—5—8 Präparate durchmustert
und im allgemeinen 300—600 Leukocyten gezählt. Die Leuko-
cytenzahl in 1 Kbmm. erhält man durch Multiplication mit >,
wo b die Zahl der durchgezåblten Quadrate repråsentirt. Sind
nämlich in drei durchgezählten Präparaten 120, 130 und 136
Zellen gefunden worden, so ergiebt die Rechnung:
| 20(Grad der Verdünnung) : 10(Inhalt eines Quadrates=-l; Kbmm.)
(120 + 130 +156) - 9(Anzahl der gez. Quadrate)
”. 8577 Leukocyten im Kbmm.
Um eine Vorstellung von der Grösse des Fehlers zu er-
halten, der von mir bei der Leukocytenzählung begangen sein
konnte, führte ich in einer Serie von 35 Untersuchungen nach
der Quadratmethode Bestimmungen des sogenannten Mittel-
fehlers aus. Mit Absicht erwählte ich hierzu die Zählungen,
die ausgeführt worden waren, um den Einfluss der Mahlzeiten
auf den Leukocytengehalt des Blutes zu prüfen, da es für die
Beurtheilung der Ergebnisse dieser Zählungen vor allem von
Gewicht war, die Grösse des möglicherweise begangenen Fehlers
zu kennen. Ich ging hierbei in folgender Weise zuwege: Für
jede Bestimmung wurde eine Blutprobe genommen, und von der
dabei erhaltenen Mischung von Verdünnungsflüssigkeit (*/s-pro-
centige Essigsäurelösung) und Blut wurden 5—8 Präparate ge-
macht, in denen dann die Anzahl der weissen Blutkörperchen
in einem bestimmten, bei allen Zählungen gleich grossen Gebiete
bestimmt wurde. Als Beispiel will ich hier einen Fall anführen,
wo 7 Präparate hergestellt und durchgezählt wurden. Hierbei
wurde folgendes Ergebniss erhalten:
Anzahl der Abweichung
Präparat, gezählten Zellen.| vom Mittel.
Mittel 109
ASA
. —a
20 "NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BBUHN-FÂHRÆUS.
Der mittlere Fehler war folglich — — + 12,8 Zellen.
Der mittlere Fehler in Procenten des Mittels = 11 >.
Von diesen 35 Beobachtungen fand ich:
bei 1 einen Fehler von weniger als 3 >,
> å >» » » 3—5 %,
» 7 » > 5—7 %,
» 8 » » » 1—9 %,
» 12 > > > 9—11 % und
> 4 > > » mehr als 11 % (die Fehler waren
11.2, 11.7, 12.1 und 12.1 +).
Auf Grund hiervon kónnen wir sagen, dass der Fehler nie
12.1 % überstieg. In 29 Fallen war er weniger als 10 «.
Bei dieser Berechnung der Grösse des Fehlers ist indessen
keine Rúcksicht auf den Fehler genommen worden, der beim
Nehmen der Blutprobe und der Mischung des Blutes mit Ver-
dünnungsflüssigkeit entstehen kann. Um diesen Fehler und
solchergestalt auch die Summe aller Fehler zu bestimmen, die
bei der Bestimmung der Anzahl der weissen Blutkörperchen be-
gangen werden, muss man eine Blutmischung von einem gewis-
sen konstanten Gehalt an weissen Blutkörperchen zur Verfügung
haben. Es ist nicht zweckmässig, hierzu von einer gewissen
Versuchsperson eine Serie Blutproben zu nehmen, da man keines-
wegs sicher sein kann, dass das Blut ein und desselben Indi-
viduums während der Zeit, die für die Ausführung einer hin-
reichenden Anzahl Bestimmungen erforderlich ist, stets denselben
Gehalt an weissen Blutkörperchen zeigt. So viel ich aus der
Litteratur habe ersehen können, ist eine solche Bestimmung der
Totalsumme der bei der Zählung der weissen Blutkörperchen
begangenen Fehler nie ausgeführt worden. Es dürfte auch mit
nicht geringen Schwierigkeiten verbunden sein, eine Blutmischung
mit einem konstanten Gehalt an weissen Blutkörperchen herzu-
stellen.
Ich glaube indessen, dass die Grösse des Fehlers, der beim
Aufsaugen des Blutes und seiner Mischung mit Verdünnungs-
flüssigkeit begangen wird, nicht besonders bedeutend sein kann
und dass derselbe auf alle Fälle unvergleichlich geringer als der-
jenige ist, den die anderen Manipulationen bei der Zählung
verursachen können. Beim Zählen der rothen Blutkörperchen
fand Besser, dass dieser Fehler zusammen mit demjenigen, der
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 21
durch die Variationen in der Anzahl der rothen Blutkörperchen
an verschiedenen Tagen bedingt ist, nur + 0.6168 % betrug.
Um zu prüfen, ob bei Anwendung der sogenannten Essig-
säuremethode die Leukocyten gleich den rothen Blutkörperchen
zerstört werden, hat Tmoma Gegenrechnungen mit 3 %-iger
Kochsalzlösung ausgeführt. Diese Prüfung zeigte, dass die
Essigsäuremethode, ich gebrauche hier Tuomas eigene Worte,
nicht nur rascher und bequemer zum Ziele führt, sondern dass
sie auch zuverlässiger ist» (als die Kochsalzmethode).
Bei meinen Untersuchungen der Kernform und der eosino-
philen Granulationen der Leukocyten habe ich mich der von
EmrLicH ') eingeführten Trockenmethode bedient. Es ist mir
nicht unbekannt gewesen, dass diese Methode von verschiedenen
Autoren angegriffen worden ist. So meint Löwır, dass bei An-
wendung dieser Methode leicht eine Veränderung der Kernform
eintreten könne. Bei früheren Untersuchungen hat er indessen
ebenfalls diese Methode angewandt. Auch GULLAND und GRIESS-
BACH haben sich in scharfen Worten gegen Enrricu's Methode
ausgesprochen. Anderseits haben sich ihrer indessen viele Verfasser
bedient, ohne die Einwendungen LôwiTs gegen sie bestätigen zu
können (WERTHEIM, H. F. MUrcLer, RIEDER u. oi Es ist mög-
lich, dass die feineren Strukturverhältnisse des Kernes und des
Protoplasma bei Anwendung der Exrzicx'schen Methode leiden,
so dass diese Methode für feinere, histologische Untersuchungen
unanwendbar ist. Gilt es aber nur, die gröberen äusseren Kern-
formen zu studiren, so glaube ich auf Grund der Erfahrung, die ich
selbst mit ihr gemacht habe, dass sie vollkommen zuverlässig ist.
Zur Härtung diente mir eine Mischung von Alkohol und Ae-
ther (ana partes), in welcher die Präparate mindestens 2 Stunden
liegen blieben (NixrrororF). Vor der Härtung wurden die Prä-
parate, die ich durch Zertheilung eines kleinen Bluttropfens
zwischen zwei Deckgläsern herstellte, zur Trocknung mindestens
24 Stunden der Luft ausgesetzt. Um die eosinophilen Granula-
tionen sichtbar zu machen, habe ich die Präparate vor der Kern-
färbung einige Stunden mit Eosinkarbolglycerin (gesättigte Lö-
sung von Eosin in 5 %-igem Karbolglycerin) behandelt. Zur
Färbung des Kernes benutzte ich Hämatoxylinlösung (nach
BOHMER) oder Methylenblau (2 %-ige wässerige Lösung).
1) Schon WELCKER hatte diese Methode zur Messung der Blutkörperchen ange
wandt. Zeitschrift für rationelle Medicin, 1863, B. XX, S. 261.
$
nt ARA «isbn
22 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 15. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
Vor dem letzten Jahre ist eine eingehende Untersuchung
der Zuverlässigkeit der Zählung verschiedener Formen weisser
Blutkörperchen in Trockenpräparaten nicht veröffentlicht worden.
Ein paar französische Forscher, MALASSEZ und VIGNAL, hatten
sich indessen seit einiger Zeit mit dieser Frage beschäftigt, und
nach dem Tode Vegas hat J. JoLLy diese Untersuchungen
fortgesetzt und ihre Ergebnisse veröffentlicht. Diese Unter-
suchungen, die, wie es scheint, mit grosser Genauigkeit aus-
geführt sind, zeigen, dass, wenn man in einem Trockenpräparate
das gegenseitige Zahlenverhältniss zwischen zwei Leukocytenarten
(poly- und mononucleären) bestimmen will, der Fehler bei Zählung
von 300 Zellen nicht 4 Procent übersteigt. Es ist jedoch zu
bemerken, dass sich der Fehler um so grösser zeigt, je kleiner die
Procentzahl der zur Zählung bestimmten Zellen ist, sowie dass
man, wenn man bei einer Zählung von z. B. 400 Zellen auch
die eosinophilen Zellen berücksichtigen will, einen sich bis auf 175
Procent belaufenden Fehler erhalten kann. Was hier gesagt
ist, gilt natürlich nur unter der Voraussetzung, dass die Prä-
parate mit Genauigkeit und immer auf dieselbe Weise her-
gestellt sind. Man darf auch nicht vergessen, dass die Ver-
theilung der verschiedenen Leukocytenarten in einem Präparate
nicht überall dieselbe ist. Bei Erörterung dieser Frage sagt
JOLLY: »Presque constamment les globules blancs sont plus nom-
breux aux extremites de la preparation et sur les bords qu'au
centre, et le plus souvent, en ces points et surtout aux extre-
mités de la tache de sang la proportion des polynucléaires aug-
mente.»
Bei meinen Untersuchungen habe ich analoge Observationen
machen können. Ich glaube aber, dass man den Fehler, der
durch die ungleiche Vertbeilung der Zellen entsteht, am leich-
testen vermeidet, wenn man verschiedene Partien des Präpa-
rates durchzählt und sich bei der Zählung nicht in einer ge-
wissen Region hält. Bei jeder Bestimmung habe ich die beiden
Deckglaspräparate, die bei der Entnahme der Blutprobe erhalten
wurden, durchmustert. Mit Hülfe eines beweglichen Mikroskop-
tisches (von Zeiss) konnte die Zählung ausgeführt werden, ohne
dass ich zu befürchten brauchte, eine Zelle zweimal zu zählen.
Hier muss ich einige Worte den Methoden widmen, welche
die verschiedenen Forscher zur Zählung der eosinophilen Zellen
angewandt haben. Die meisten Bestimmungen dieser Zellen sind
in Trockenpräparaten ausgeführt worden, und gegen dieses Ver-
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 23
fahren hat ZAPPERT in einer längeren Abhandlung, die das
Vorkommen der eosinophilen Zellen im menschlichen Blute be-
handelt, Einwendungen erhoben. So sagt er z. B.: »Ich habe
schon in einer früheren Mittheilung (Centralbl. f. klin. Med.
1892, N:o 19) auf die Mängel dieses Verfahrens hingewiesen
und will nur kurz wiederholen, dass ich dieselben einerseits in
der Abhängigkeit von der Anfertigungszeit und der Güte der
Deckglaspräparate, anderseits in den nur relativen Zahlenresul-
taten erblicke» Er hat nun zur Bestimmung der Anzahl der
eosinophilen Zellen eine neue Methode (eine Modification von
Mayet's Methode, Arch. de physiologie 1888, N:o 5) angewandt.
Nach denselben Principien, die für die Zählungen der rothen und
der weissen Blutkörperchen gelten, hat er in einer etwas modi-
ficirten Zählkammer bei Anwendung einer Eosinosmiumsäure-
mischung in einer Verdünnung von 1:100 die absolute Zahl
der eosinophilen Zellen im Kbmm. bestimmt.
Wenn ich nun auch zugeben muss, dass die Bestimmung
der absoluten Zahl der eosinophilen Zellen nach ZAPPERT als
correcter anzusehen ist und die Zählungsresultate bei Anwendung
der Zarpert'schen Methode möglicherweise genauer als bei Zäh-
lung in Trockenpräparaten sind, so will ich gleichwohl behaup-
ten, dass die Zählung sämmtlicher Leukocyten nach ZaPPERTS
Verfahren weniger genau ist. Nach Toma soll sich ja eine
einigermassen brauchbare Zählung nie auf weniger als 300—600
Zellen erstrecken. Will man nun mit Anwendung von ZAPPERTS
Methode z. B. 300 Leukocyten zählen, so muss, wenn wir an-
nehmen, dass wir 6000 Leukocyten in einem Kbmm. des Blutes
haben, die ganze gradirte Fläche der Zählkammer (die ebenso
gross wie die meinige ist) in 6 Präparaten durchmustert werden.
Wie zeitraubend dieses Verfahren ist, dürfte leicht einleuchten.
Bei meinen Untersuchungen habe ich das grösste Gewicht
auf die Bestimmung der Gesammtzahl der Leukocyten gelegt.
Deshalb habe ich bei meinen Untersuchungen auch die Methode
angewandt, die mir die zuverlässigste zu sein schien, während
ich mich gleichzeitig zur Bestimmung der Zahl der eosinophilen
Zellen einer Methode bedient habe, die vielleicht weniger correct
als die ZAPPERT'sche ist.
A `
24 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
IV. Normalzahl der Leukocyten, Tagesschwankungen und
das Procentverhåltniss der verschiedenen Leukocyten-
arten zu einander.
Die Normahlzahl der Leukocyten ist von verschiedenen
Autoren sehr ungleich angegeben. Die nachfolgende Zusammen-
stellung kann einen Beweis dieser Behauptung liefern.
Tabelle I.
Verhältniss |
Verfasser und | zwischen Zahl der
Jahr der weissen und | Leukocyten Bemerkungen.
Bestimmung. | rothen Blut- | im Kbmm.
körperchen.
| |
WAGNER 1:5 1 »Verhältniss der Lymphkörperchen zu
1842 | | den Blutkörperchen>. (Wagners
| Handwörterbuch der Physiologie,
| | Cap. Blut; Nasse.)
MOLESCHOTT 1:357 | Zåhlung auf einem Objectglas nach
1854 | Zusatz von gesättigter Glaubersalz-
| lösung.
WELCKER 1:506 8201 | Zwei Bestimmungen, ausgefuhrt nach
1854 1:341 13369 | einer modificirten Methode (VIER-
ORDT's). (Zåhlung auf Trockenprå-
i paraten nach Zusatz von Wasser |
| und Gummilösung.) |
HIRT In nüchternem | Zählung nach Zusatz von Verdünnungs-
1856 Zustande | flüssigkeiten auf einem Objectglas,
1: 1761 | das mit Zöhlgitter versehen war.
1/—1 Stunde |
n. d. Mahlzeit
1:695,1:429 |
1: 544 |
2—3 Stunden
darnach
1:1514, |
1:1481, ;
1: 1227 |
SÖRENSEN 1: 347 | Grenzwerthe von Bestimmungen der
1876 1 : 2300 | relativen Leukocytenzahl bei 12 ge-
sunden Personen (MaLassEz's Me-
| thode).
Ke Grenzwerthe, welche MALASSEZ
MALASSEZ 1 : 650 4000 bei Anwendung seiner Methode ge-
1876 : 1250 7000 | funden het. (Gazette méd. de Paris.
| 1876. N:o 25).
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 25
|
Verhältniss
Verfasser und | zwischen Zahl der
Jahr der weissen und | Leukocyten Bemerkungen.
Bestimmung. | rothen Blut- | im Kbmm.
körperchen.
GRANCHER 1
1876 1 : 2200 9000 HAYEM und MALASSEZ.
Gowers 330 The practition XX, N:o 7, July 1878.
1877 (Hermanns’ Handbuch)
PATRIGEON 2000 Grenzwerthe. Cit. nach RIEDER.
1877 10000
DurÉriÉ 1: 1100 5000 Die Bestimmungen sind nach HAYEM's
1878 Methode (Chambre humide) aus-
geführt. (Globules du sang et cet.;
These de Paris. 1878).
6000—7000 | Nach Harem's Methode. (Gazette mé-
: 900 3000 ne nach der Methode von
Baveno und 1:700
|
einer Zählkammer, die !/s Mm. hoch
war).
4799000
Duprisay dicale de Paris 1878, No. 15).
1878
SN A Du Sang; 1882. S. 127.
1 6
Mittelzahlen von zwei Untersuchungs-
THOMA 8240 reihen, die nach der Kochsalz- und
1882 8537 resp. der Essigsäuremethode aus-
geführt wurden.
Die Mittelzahlen, die im ciner zwei-
5251 ten Versuchsreihe bei einer ande-
5678 | ren Versuchsperson erhalten wur-
den.
i Grenzwerthe, die bei 16 Zåhlungen bei
ere | a oo verschiedenen Individuen gefunden
| i SS wurden. (HAYEM und NACHET.)
E . ; Die Bestimmungen wurden nach MALAS-
me sez’s Methode mit Anwendung von
- Min 1 . 1039 Mar. 9600 einer >Chambre humide» bei >meh-
ry Å den» ausgefuhrt
Max. 1: 420 reren Gesun g ;
| [Pie Zåhlungen wurden in Proben von
| i SEE SØREN dem Blute des Autors ausgefuhrt.
Fan | M 1 a GE GN | Die Ziffern sind Mittelzahlen von 72
å eg E nee: Zählungen, die in zwei Versuchs-
| Min. 1 : 1000 u | reihen mit drei Untersuchungen
| meet | tåglich wåhrend 12 Tage ausge-
| führt wurden.
ae. A T , rgebnisse von 60 Zühlungen bei 12
Ze re 1:625—1:555 Mittelzahl meist nervenkranken Personen, die
S | Min. 5000 in den Zwischenzeiten vor und
| M E 14400 nach einer Mahlzeit untersucht
| ker wurden. (Essigsäuremethode.)
GRÆBER | 1:574 8340 Mittelzahlen von 20 Bestimmungen
18% | Mittelzahl der | bei 10 gesunden Personen. (Zäh-
roth. Bl.-kp. | lung in HaYem's Flüssigkeit und
= a
x = en RE —
kt 2 A az Le +
+
re
“RL AA — en
sen
ar 8 - 8 i ; ar a E ` e R ok SE
bl . — -
"oa E eer . e » S — - + - æ-
Pena wh n Mo X Së, d oe å . ‚ie ` ` e
i SP de
un LEN ET en ' T y 7 .
D ni T „sx. . sa ert OR & ` 1 = frz à x «: - Së .
fi Dy e x Ke == ..- a
ve. 3 de .
gen š E oigna . e
u I ji i E D y.
vu D un. --49 e e GR. veg S $
H ao «e. H -. è ca -e s ak y ei re E
t x i > “+ PF
t - og x er i Tr + ez r wi A) y Br A
d E deg > DES LAN ae e
E See på et a at we? à e LET "e d - `. - -
dE E š i
= E å KR i vi
ve *
4 —
tuo E
a
e, se
Eo Et
AS =
ze >
A
ter
Ye ve...
re Arr AD
E E FE EN
Genee e Der
Get ECK lt)
[2 a »
4 Å + Kë
(KÉ > o-
€. . 3
Inf os WM E
dë? Ÿ det
WI OR - tr.
"ul: <>
+ or I ak E ra
EE Le ee
` ix. sn
f We,
å
“th Be?
Tr © Kë ;
TR
"A. E
RM ZA .
PRERE $1,-
u JE D
GR
Sa 2
s Te
ne
Ch
,
ar
Vë EE F .. ..
Wi
«7 y
ES
La A 9 ke" 2 ie Pi
å Så = 4 LD "ro METER
G i er ra Rg Bd UNE
» Sk à A
å a E i - Ce qe
ev Fe H mme H
Ø å ee Å
26 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
|
Verhåltniss
Verfasser und zwischen Zahl der
Jahr der weissen und | Leukocyten Bemerkungen.
Bestimmung. | rothen Blut- | im Kbmm.
körperchen.
Grenzwerthe, die R. durch Untersuch-
| ungen an sich selbst mit zwei-
stündlichen Interwallen während des
| Tages und der Nacht eine ganze
REINERT 1: 558 Max. | 9594 Max.
1891 1:1109 Min. | 4794 Min.
|
i
Woche hindurch erhalten hat. (Es-
sigsåuremethode.)
Diese Mittelzahlen sind durch Unter-
suchungen bei 20 Erwachsenen und
12 Kindern in nüchternem Zu-
stande erhalten worden. (Essig-
säuremethode.)
RIEDER Mittelz. Erw. | Mittelz. Erw.
1899 Pers. 1: 651 | Pers. 7680
Mittelz. får | Mittelz. får
Kinder 1: 518, Kinder 9660
|
AA E ov nt A ann
Wie aus dieser Tabelle ersichtlich ist, weichen die Anga-
ben der Autoren nicht nur von einander beträchtlich ab, son-
dern die Werthe, die ein und derselbe Autor mittheilt, zeigen
bedeutende Variationen. SÖRENSEN, REINECKE und REINERT,
die an sich selbst eine grosse Zahl von Zählungen zu verschie-
denen Zeiten des Tages ausführten, haben Differenzen von
mehr als 3000 Leukocyten erhalten. Die grösste Variation
während eines Tages bei einem Individuum, das zwar nicht
gesund war, von dessen Krankheit aber angenommen wurde,
dass sie auf die Zusammensetzung des Blutes keinen Einfluss
ausübe, ist wohl von V. LIMBECK gefunden worden. Derselbe erhielt
nämlich bei einer an Scleros. multipl. cerebrospinal. leidenden
Person um 11 Uhr Vorm. 5000 und Dis Uhr Nachm. (21/2
Stunde nach einer Mahlzeit) 14400 Leukocyten im Kbmm.,
mithin eine Differenz von 9400 Leukocyten. Wenn es also
als erwiesen anzusehen ist, dass bei einer und derselben ge-
sunden Person unter physiologischen Verhältnissen die Leuko-
cytenzahl, aus welchen Ursachen lassen wir einstweilen dahin-
gestellt sein, grossen Schwankungen ausgesetzt ist, so kann es
nicht auffallen, dass man bedeutende Differenzen bei verschie-
denen unter denselben Verhältnissen lebenden gesunden Indi-
viduen antrifft Diese Differenzen scheinen indessen nicht
grösser zu sein, als die vorigen.
In der ersten der folgenden Tabellen (Il) sind meine
Untersuchungen bei mehreren gesunden Personen, von denen
die Blutproben 2 bis 3 Stunden nach dem Frühstück genommen
wurden, zusammengestellt. Die zweite Tabelle (III) dagegen zeigt,
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 27
wie die Leukocytenzahl bei verschiedenen Individuen wåhrend
des Tages variiren kann.
Tabelle II.
| Månner. Frauen.
Leuko- | Leuko-
N:o. Stand. Alter. | rn N:o. Stand. | Alter. Kr
Kbmm | Kbmm.
| 1 Hausknecht 18 J. 8200 1 Mädchen 11 J. 7400
2 D:o 20 J. 6900 2 | Dienstmädchen | 20 J. 8400
| 3 Cand. med 23 I. 6900 3 |Krankenwärterin! 20 J. 7500
| 4 D:o 23 J. 6300 4 D'o 26 J. 8600
ı 5 D:o 24 J. 700 5 D:o 28 J. 6200
| 6 D:o 26 J. | 6400 6 D:o 31 J. | 8300
Er D:o 26 I. 5500 7 D:o 31 J. 7400
| 8 D:o 26 3. | 4600 | 8! Mag 36 J. | 6800
9 D:o 27 J. | 7100 | 9 |Krankenwirterin| 35 J. | 6500
10 D:o 27 J. 5500 10 D:o 38 J. 6900
11 D:o 28 J. 4100 11 Aufwiirterin 4? J. 6400
12 | Arzt 32 J. 6600 12 Frau 61 J. 4200
113 ; Cand. med. | 35 J. | 4000 ggg
| 14 À Beamter 51 J. 6200 "Ia T=
| 84000 ER ,
| 34 = = 7050 im Mittel.
ROD. Mi A
= 6000 im Mittel. Max. 8600: Min. 4200.
Max. 8200; Min. 4000.
Gemeinschaftliche Mittelzahl = 6485 oder 6500.
Mit 5 Mill. rothen Blutkörperchen als Mittelwerth bei Gesunden ergiebt diese
Zahl das Verhiltniss 1: 770 zwischen weissen und rothen Blutkörperchen.
a. Tabelle III.
po lselicl Si E Iris = fel e [a] =] o
KI Re HI Been < à r= = ua in en Kal >
en S ov a E = o o S S a o ov
a|sislels| e |S|sS| js ISS
ej) < Lal el S = 2121 z |z| 212 2/2
BE |PB|Bl/&| & JE|8| 58 |5| 5 |F|H|B
Arbeiter, 52 J. Mittags- Nacht-
en essen
Früh
stück Sep
Neurasthenia (5600 Kaffee 16800! essen |7900|72007500
Jüngling, 173.
Epilepsia (6900) > 1680017400 2000 8200 8200 8200! > 18100/6100
Magd, 22 J.
Hysteria > 17700/7500|7600 1300/7300 8900! > 18400/840017500
Näberin, 27 J.
Hysteria
Sp ka - len > RS en dal | ke 7400
|
NNN Al
Pu
o- ww em“
28 NORD. MED. ARK. 1897, N: 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
b.
| NT E > 5
| ber alalle a | e orlak] e
< = <=! zZ z > ZI $ =
| . Qu = = m 5 =
| > | or H >
| Arzt, 32 J. | Früh- Mittags- | |
' Gesund 6900 | 6800 | stek 6900 en essen | 6600 | 7800 | 7100
EDER RER REP NET: BONE MØ 0 ESTA
| Magd, 36 J. | |
| Gesund | 7200 | 6800 > 6300 | 8200 6800 GO 0. 6900
| Frau, 61 J. |
| Gesund 3800 | 4200 | > 5200 | 5400 > | 2200 6200 | 5700
A A PESE ERE AT. E JER EEE E A, LEE SESE
'Beamter 51J. Fruh- ER
| Gesund 6200 | stück 5200 6200 ee 00-15 100 |
C.
| E PE
©
=
E j
= : >
Cand. med., 26 J. Früh- Mittags-
Gesund 6000 | stück | 6500 essen 6800
Cand. med., 28 J.
Gesund 4100 > 4100 > 4700
Cand. med; 29.3. | |
Gesund 6700 > 6300 > | | 6100
Cand. wé. 97 J. ER
Gesund | O900 > 7100 > 8100
Wollen wir nun auf die Zahlen der ersten Tabelle nåher
eingehen, so finden wir die Mittelzahl der Månner um mehr als
1000 geringer als die der Frauen. Ich will jedoch auf dieses
Verhältniss kein allzu grosses Gewicht legen. Dasselbe ist
wohl als eine Zufälligkeit anzusehen. Andere Forscher, die bei
einer grösseren oder kleineren Zahl gesunder Personen Unter-
suchungen angestellt haben (GRÆBER, ZAPPERT u. a.), haben eine
sehr unbedeutende Differenz (100) zu Gunsten der Frauen er-
halten. vi Ich glaube auch, dass es, um eine genauere Antwort
1) Ein gegenseitiges Verhältniss ist von MoLEscHOTT gefunden worden. HAYEM
dagegen fand keinen Unterschied in der Leukocytenzahl beider Geschlechter.
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 29
auf die Frage zu erhalten, ob die Frauen wirklich eine grössere
Leukocytenzahl als die Männer aufweisen können, wohl noth-
wendig ist, eine noch grössere Reihe von Untersuchungen als
bisher auszuführen.
Es ist wohl möglich, wenn auch nicht bewiesen, dass der
Ernåhrungszustand, wie V. LIMBECK behauptet, einen Einfluss
auf die Leukocytenzahl ausübt. Meine eigene geringe Er-
fahrung spricht jedoch nicht zu Gunsten einer solchen Ansicht.
Ich habe niedrige Werthe (4,000) bei Personen gefunden, die
gar nicht schlecht genährt und nicht fastend waren. Ander-
seits habe ich auch relativ hohe Werthe bei gesunden Indi-
viduen erhalten, deren Ernährungszustand zwar nicht herunter-
gekommen war, welche man aber doch als mager bezeichnen
konnte. Hiermit will ich natürlich nicht gesagt haben, dass
abnorm niedrige Leukocytenwerthe bei sehr heruntergekomme-
nen hungernden Individuen nicht vorkommen können, was LUCIANI
und v. LIMBECK gesehen haben.!) Diese Individuen können
indessen gar nicht als normal angesehen werden. Unter physio-
logischen Verhältnissen spielt der Ernährungszustand, wie ich
glaube, keine Rolle für die Leukocytenzahl.
Betreffs des Einflusses der geschlechtlichen Functionen,
speciell der Menstruation, haben MoLEscHoTT und HAYEM be-
hauptet, dass während der Periode die Leukocytenzahl erhöht
sei. Es ist wohl fraglich, ob die Untersuchungen unter solchen
Cautelen und in solcher Menge ausgeführt worden sind, dass
man diesen Schluss ziehen kann.
Aus der zweiten Tabelle ist ersichtlich, wie bedeutend die
Variationen in der Leukocytenzahl bei einer Person während
eines Tages sein können. Die grösste von mir in dieser Hin-
sicht gefundene Differenz ist 3,800 Leukocyten gewesen (siehe
Verdauungsleukocytose). Es fällt sich schwer, eine allgemeine
Regel für diese Tagesdifferenzen aufzustellen. Wenn einerseits
REINERT gefunden hat, dass sein Blut am reichsten an Leuko-
cyten um 4 Uhr Nachmittags ist, und dass in den Morgen-
stunden die Leukocytenzahl beträchtlich niedrigere Werthe auf-
weist, so hat anderseits REINECKE keine Differenz bei den Mor-
gen-, Mittags- und Abendzählungen erhalten.
Meine Untersuchungen stimmen insoweit mit REINERT's
Angaben überein, als ich oft die niedrigsten Werthe bei den
1) RIEDER und HarYem konnten indessen bei hungernden Hunden keine Senkung
der Leukocytenzahl konstatiren.
30 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Morgenzåhlungen fand, wåhrend die grössten Zahlen Nachmit-
tags erhalten wurden.
Von der Erklärung dieser Tagesschwankungen will ich an
dieser Stelle absehen. Bei Besprechung der Verdauungsleuko-
cytose bekomme ich Gelegenheit, auf diese Sache näher ein-
zugehen.
Spärlicher als die Angaben über die Gesammtzahl der
Leukocyten sind in der Litteratur die Angaben über das Pro-
centverhältniss verschiedener Leukocytenarten zu einander.
Lówir fand als Mittelzahl von zwei Bestimmungen, die er bei
zwei Personen ausführte, für die einkernigen kleinen und gros-
sen Leukocyten 21,8 %, für die eingebuchteten, zwei- und mehr-
kernigen 78,2 %.
EHRLICH und sein Schüler EINHORN fanden bei ihren Zäh-
lungen, dass die polynucleären neutrophilen Zellen etwa 75 %
und die Lymphocyten c:a 25 % der Gesammtmenge ausmachen.
GRABBER fand den Procentgehalt der einkernigen grossen und
kleinen Leukocyten im gesunden Blute durchschnittlich gleich
24,5 % HAYEM und Uskow gleich 23 und resp. 18 %. RIEDER's
Mittelzahl, die er durch Untersuchungen bei 13 Gesunden ge-
funden hat, ist für die mononucleären Zellen 27—30 «.
Ueber die Normalzahl der eosinophilen Zellen lauten die
Angaben etwas verschieden. ERHLICH schätzt sie auf 2—4 Proc.
Er giebt jedoch an, dass sie im normalen Blute bis auf 10 Proc.
steigen kann.
GoLLAscH und HAYEM haben die eosinophilen Zellen des
normalen Blutes auf 5 und resp. 7 % der Gesammtzahl der
Leukocyten angeschlagen. GABRITSCHEWSKY hat niemals bei ge-
sunden Menschen mehr als 1—3 % von eosinophilen Zellen
gefunden. Die Zahlen Canons, v. LIMBEoK’s!) und Uskow's
sind resp. 1—3, 2—8 und 6 x.
Die folgende kleine Tabelle zeigt die Zahlen, die ich bei
Untersuchungen bei 10 gesunden Personen 2--3 Stunden nach
dem Frühstück gefunden habe.
Meine Werthe der Procentzahl der mononucleären Leuko-
cyten schwanken mithin zwischen 14,3 und 35,25 Procent; die
meisten aber finden sich zwischen 20 und 35 Proc.; Mittel-
zahl 27,2.
1) v. LIMBECK's Zahl ist in einer älteren Auflage von seinem »Grundriss einer klini-
schen Pathologie des Blutes» zu finden, in der letzten Auflage åå hat er
ZaPPERT'S Mittelzahl acceptirt.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 31
Zahl der eosino- |
philen Zellen Procentzahl
Stand und Alter. der gezåhlten der eosinophi-
| Procentzahl
| der mononu-
cleären Zellen. Leukocyten. len Zellen.
|
Cand. med., 23 J. . . . . . . .. 33,05 31 : 918 3,37 | be
N EE AP 35,25 13:714 1,82 k
> EE EE 27,7 54 : 973 5,55
> EE GE aa 34,15 57 : 1200 4,75 H
Aufwårterin, 42 J... 2 .. oo. 29,05 33 : 976 3,38 e
Krankenwärterin, 30 J. . . . . . . 21,6 12 : 1177 1,02 i
5 303 ...... 24,9 11 : 1498 0,73 e
> gei, 33,6 16 : 1134 141 | |
| > Hd, EE 14,3 13 : 1266 1,03 |
| > oi, 24,15 17 : 1332 128 | =)
In Betreff der Procentzahl der eosinophilen Zellen ist zu
bemerken, dass dieselbe zwischen 0,13 und 5,55 % schwankt.
Nach ZAPPERT, der wohl die zahlreichsten Untersuchungen über
die eosinophilen Zellen angestellt hat, kann die Procentzahl
derselben Zellen unter physiologischen Verhältnissen zwischen
0,67 und 11 % variiren. Est ist wohl unzweifelhaft, dass hohe
Werthe der eosinophilen Zellen bei ganz gesunden Personen
vorkommen können, und aus den Untersuchungen ZAPPERTS
geht hervor, dass bei einem und demselben Individuum unter
physiologischen Verhältnissen die Zahl der eosinophilen Zellen
nicht unbeträchtlich schwanken kann. Ich glaube auch, dass
man im allgemeinen einer Erhöhung der Procentzahl der eosino-
philen Zellen nicht grosse Bedeutung beimessen darf.
V. Differentialdiagnose zwischen der Leukämie und
der Leukocytose.
Definition des Begriffes Leukocytose.
Die Zeit ist vorüber, wo man auf Grund des Zahlenver-
hältnisses zwischen den rothen und den weissen Blutkörperchen
glaubte mit Bestimmtheit entscheiden zu können, ob eine Leu-
kämie, oder nur eine Leukocytose vorliegt. Schon 1856 versuchte
Maenus Huss mit Hilfe dieses Verhältnisses eine Grenze zwi-
32 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
schen der Leukåmie und anderen mit einer Vermehrung der
Leukocyten verbundenen Krankheiten, unter denen er Puer-
peral- und Typhoidfieber, Cancer, Tuberculosis und Intermittens-
cachexie nennt, festzustellen. Ein Theil Autoren, die Huss citi-
ren (V. LIMBECK und RIEDER), geben an, dass er erst dann eine
Leukämie als vorhanden annahm, wenn das Verhältnisse zwischen
den weissen und den rothen Blutkörperchen 1:20 war. Diese
Autoren vergessen indessen zu erwähnen, dass Huss zu seiner
Definition einen ganz wichtigen Zusatz machte. Er sagt näm-
lich: »Man kann annehmen, dass eine Leukocytämie (= Leu-
kämie) vorliegt, wenn man ausser der Auftreibung der Milz
und den übrigen kachectischen Symptomen findet, dass sich die
farblosen Corpuscula des Blutes zu den rothen wie 1:20 und
darunter verhalten» Durch diese Definition hat er also kei-
neswegs die Möglichkeit verneint, dass dieser Grenzwerth für
die Leukocyten von 1:20 bei anderen Krankheiten überschrit-
ten werden kann.
Im Laufe der Jahre ist man auch in dem Verhåltniss, in
welchem sich die Erfahrung auf dem Gebiete der Hämatologie
mit Hilfe der neueren Untersuchungsmethoden mehr und mehr
erweitert hat, zu der Einsicht gelangt, wie unrichtig es ist, bei
der Stellung der Differentialdiagnose zwischen Leukämie und
Leukocytose nur auf die Anzahl der weissen Blutkörperchen
Rücksicht zu nehmen.
Den Grenzwerth 1:50, der (v. LAAcHE u. a.) nach Huss
aufgestellt wurde und den man in verschiedenen Handbüchern
angegeben findet, war man ebenfalls genöthigt zu verwerfen.
Es wäre nicht schwer, aus der Litteratur eine Menge von Blut-
untersuchungen anzuführen, wo dass Verhältniss zwischen den
weissen und den rothen Blutkörperchen zu 1:50 oder darunter
angegeben wird, wo aber nichts destoweniger eine Leukämie
mit Bestimmtheit auszuschliessen ist. Das namentlich bei Cancer
und malignen Neubildungen in einzelnen Fällen eine enorme
Vermehrung der weissen Blutkörperchen vorkommen kann, ist
ja allgemein bekannt. So fand REINBACH in einem Falle von
Lymphosarkoma colli, was auch in einer anderen Hinsicht be-
merkenswerth ist, einen Werth der Anzahl der weissen Blut-
körperchen, der 100,000 (1:45) überstieg, und PALMA beschrieb
einen Fall von Thymussarkom mit Metastasen, wo die Anzahl
der weissen Blutkörperchen zwischen 216,000 und 372,000 (1 : 13)
wechselte. REINERT führt einen Fall von septischer Infection
> Da =
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 33
mit Abscessbildungen an, wo das Verhåltniss zwischen den Leu-
kocyten und den Erythrocyten 1:20 war, und in einem Fall
von Cancer ventriculi stieg die Anzahl der Leukocyten bei
einer Gelegenheit sogar bis auf 1:12. v. JAkscH bat die Auf-
merksamkeit darauf gelenkt, dass bei Kindern bei einer Anzahl
von krankhaften Zuständen eine sehr bedeutende Leukocytose
vorkommt. Bei der sogenannten Anämia infantum pseudo-
leukämica, fand er besonders hohe Werthe für die Leukocyten-
anzahl (1:20, 1:12). Während man es also auf der einen
Seite als bewiesen ansehen muss, dass, wenn auch nicht so oft,
Fälle von Leukocytose vorkommen, wo die Anzahl der weissen
Blutkörperchen die früher als Grenzwerthe angenommenen
Zahlen 1:20 und 1:50 übersteigt, darf man auf der anderen
Seite nicht vergessen, dass die Anzahl der Leukocyten bei der
Leukämie bisweilen recht bedeutend sinken kann. Dass die
Krankheit deshalb nicht als im Zurückgange anzusehen ist,
zeigt leider in den meisten Fällen ihr Verlauf.
EISENLOHR erwähnt einen Fall, wo unter dem Einfluss einer
styphusartigen Krankheit» die Anzahl der Leukocyten sich in
so hohem Grade verminderte, dass sie als beinahe normal be-
trachtet werden konnte. Heuk konstatirte ein ähnliches Ver-
håltniss in einem Fall von lienaler Leukämie, die mit einem
Empyem komplicirt war. Auch bei Komplicationen der Leu-
kämie mit Miliartuberculose, Phthisis, Influenza, Pneumonie
und Sepsis haben verschiedene Forscher (QUINCKE, STINTZING,
Kovacs, H. F. MÜLLER, FRÄNKEL, Vv. LIMBECK und GRAWITZ)
eine bedeutende Reduction der Leukocytenanzahl bei Leukåmie
beobachten können.*)
Dass also in vielen Fällen eine Zählung der weissen Blut-
körperchen unzureichend ist, eine Differentialdiagnose zwischen
Leukocytose und Leukämie zu stellen, dürfte aus dem Ange-
führten deutlich hervorgehen.
In der Vermehrung der eosinophilen Zellen glaubte EHr-
LICH ein gutes diagnostisches Zeichen der Leukämie gefunden
zu haben. Er sagt nämlich (Methodologische Beiträge zur Phy-
siologie und Pathologie der verschiedenen Formen der Leuko-
1) MÜLLER hat Gelegenheit gehabt, ein ganz entgegengesetztes Verhältniss zu beob-
achten. Während des Verlaufes einer Septhämie stieg hier die Anzahl der Leuko-
eyten von 180,000 bis auf 400,000 (cit. nach v. LiMBxck), und in einem Fall,
den v. LIMBECK beschreibt, wurde im Anschluss an eine Pneumonie erst ein
Sinken der Anzahl der Leukocyten (von 140,000 bis auf 43,000 und dann eine
Steigerung derselben beobachtet.
Nord. med. arkiv. Ärg. 1897. 3
— — HEL
34 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÁHRAUS.
cyten. Zeitschrift f. Klin. Med. B. 1, H. 3, 1880): >Im leukå-
mischen Blute ist die absolute Menge der eosinophilen Zellen
stets — oft in hochgradigem Maasse — vermehrt. Bei allen
acuten Leukocytosen sind nur die mono- und polynucleären For-
men vermehrt, während die eosinophilen Zellen dem entspre-
chend scheinbar veringert sind.» EHRLICH’s Schüler SPILLING und
SCHWARTZE bekräftigten durch ihre Untersuchungen diese Anga-
ben, und v. JAKSCH fand in der Vermehrung der eosinophilen
Zellen »ein brauchbares Kriterium für die Diagnose beginnender
Leukämie».
Dass auch dieses Zeichen nur einen begrenzten Werth hat,
haben die Forschungen in den letzten Jahren gezeigt. H. EF.
MÜLLER und RIEDER sowie ZAPPERT haben gefunden, dass der
procentische Werth der eosinophilen Zellen im Verhältniss zu
den übrigen Leukocyten bei Leukämie durchaus nicht grösser
als bei verschiedenen anderen krankhaften Zuständen ist, ja
dass die Procentzahl der eosinophilen Zellen unter physiolo-
gischen Verhältnissen sogar höher als in dem einen oder an-
deren Fall von Leukämie sein kann. Die absolute Zahl der
eosinophilen Zellen ist indessen in den meisten Fällen von Leu-
kämie bedeutend höher als bei anderen Krankheiten. Gewisse
Hautkrankheiten (Pemphigus und Sclerodermie) scheinen hier-
von eine Ausnahme zu machen. ZAPPERT zählte in einigen
solchen Fällen 1500—4800 eosinophile Zellen im Kubikmilli-
meter. Der letztere Werth übersteigt 4 der Werthe, die er
bei »gemischter Leukämie: gefunden bat. Dass bei malignen
Tumoren auch die absolute Zahl der eosinophilen Zellen sehr
gross sein kann, zeigt gerade der schon einmal erwähnte Fall
von Lymphosarkom, den REINBACH beschrieben hat und in
welchem die eosinophilen Zellen mehr als 40 % sämmtlicher
Leukocyten betrugen, bei der ersten Blutuntersuchung also
57,900 waren, welcher Werth alle von ZAPPERT bei Leukämie
gefundenen Werthe übersteigt.
Bei der Rede von der Bedeutung der eosinophilen Zellen
für die Differentialdiagnose zwischen Leukämie und Leukocy-
tose ist ferner hervorzuheben, dass bei einer besonderen Form
von Leukämie, der sogenannten lymphatischen, auch die abso-
lute Zahl der eosinophilen Zellen nicht vermehrt, ja zuweilen
sogar vermindert ist. ZAPPERT fand in einem solchen Falle
eine besonders niedrige Procentzahl der eosinophilen Zellen
(0,064 und 0,074), und ihre absolute Zahl (465 und 642) unter-
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 35
stieg verschiedene der Werthe, die bei anderen krankhaften
Zuständen gefunden wurden. Ähnliche Beobachtungen sind
übrigens von GUTTMAN, H. F. MÜLLER und WERTHEIM gemacht
worden. Der letztgenannte Forscher konnte in seinem Falle
gar keine eosinophilen Zellen im Blute nachweisen.
Nun haben H F. MULLER und RIEDER die Behauptung
aufgestellt, dass die Mehrzahl der eosinophilen Zellen bei Leu-
kämie von einer besonderen Beschaffenheit sind und dass sie
sich bestimmt von den eosinophilen Zellen im normalen Blute
unterscheiden.
Um ihre Auffassung dieses Unterschiedes zu beleuchten, will
ich mich hier der von Wees gegebenen Darstellung bedienen:
Eosinophile Markzellen des | Eosinophile Zellen des nor-
leukämischen Blutes. malen und nicht leukämischen
|
| Blutes.
1. Gross. | 1. Bedeutend kleiner.
2. Plumpe Kernformen. | 2. Zierliche Kerne (geglie-
dert, polymorph).
3. Ihre Kerne enthalten we- | 3. Die Kerne enthalten viel
nig Chromatin. Chromatin.
4. Auf dem geheizten Object- | 4. Auf dem geheizten Object-
tisch zeigen dieselben gar tisch zeigen dieselben
keine Bewegung. | lebhafte Bewegung.
Weiss will nicht zugeben, dass sich zwischen den eosinophilen
Zellen ım leukämischen und im normalen oder leukocytotischen
Blute ein so scharfer Unterschied findet. Besonders hebt er
hervor, und hierin stimmt ihm auch ZAPPERT bei, dass sich in
der Beweglichkeit der Leukocyten der beiden verschiedenen
Blutsorten absolut kein Unterschied findet. Verschiedene andere
Forscher, BIESIADECKI, NEUMANN, LówIT u. a., haben indessen
das Gegentheil konstatiren können, und sowohl GRAWITZ, wie
Y. LIMBECK scheinen diese Ansicht in ihren grossen Mono-
graphien zu acceptiren.
Da also in Betreff dieses Verhältnisses so streitige An-
sichten herrschen, muss es wohl künftigen Forschungen über-
lassen bleiben, den Ausschlag zu fällen. Selbst habe ich mir
in dieser Sache, da mir kein wärmbarer Mikroskoptisch zur
Verfügung gestanden hat, keine Ansicht bilden können.
In zwei Fällen von Leukämie habe ich Gelegenheit gehabt,
wiederholt Untersuchungen des Blutes auszuführen. Ich habe es
36 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Tabelle
Leu-
| EN = N Z | R N
| | e à ës e PE ls E 2 Se = Tempe- |
| aa — eg EI E er QE y ki œ Qs |
| | VERA me bd ap: D. S 2 ratur. |
N:r.| Name u. Alter. | Datum. | 38 R, AAR 188095) 58 | Zo Le
JC KE SAP øre | Ss
| SS |E=18832|83u-| S. | E | Mor
| | o 5 GE: SL es I "å ene Ab.
| | MA = | BEI Kal pa S |8
| | | | | |
| 1 | Henrik H., 37 J. Im VI. 95 2012000 20 30 |1 193000 1 : 15 | | | 38,1
| Arbeiter. | | | | |
| | | iu | | |
| | | | |
| | | | | | | | |
| | | | | | | | |
| | | | | | |
| | | | | |
| | |
| | ard | |
| | | |
| pe
| | T Et | | |
| m |
17. v1.95| 2700000! | 30076011:9 | 37,6| 37,5
26. VI. 95 2450000, 30 29500011: 8 37,8 37,8
5. VII. 95 ie! 30 | 22750011 : 8 4,35 | 9896| 36,9) 37 |
16. VII. 95! 2367000! 25 | 38180001: 7,5 | 3,1 9858| 36 136,9
| 17. X. 95 1556000 20 e 13,56 1,5 | 9120! 36,4| 36,2
| | |
2 | Lisa D., 31 J., . |13.111.96| 2570000! 40 | 5100001:5 | 5,7 | 29070| 87,4! 37,7
Bauerntochter. | | | |
|
|
| |
1. IV. 96 | 2576000! 40 | 54200011
23. III. 96! 2392000! 40 | 525000/1 :
pul! 7,4 | 40108! 37,3| 38,2
—
La
EN
|
37 | 37,5
|
15. IV. 96] 2780000| 45 | 48600011 : 5,72; 7,4 | 36450! 39 139,6
25. IV.96| 2576000| 45 | 49800011 : 5,17 37 Da
| |
_ KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 37
kämie.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Seit 14 Jahren dyspeptische Symptome: Sodbrennen, saures Aufstossen. In Dez. | Gemischte
93 wurden die gastrischen Störungen grösser; oft Erbrechen. Der Kranke | Leukåmie.
bemerkt einen links unter dem Rippenbogen fuhlbaren Tumor. Zunehmende
Schwäche. Seit Dez. 1894 bettlågerig. Seit Mai 1894 sehr oft Epistaxis.
Stat. praes. 14. 6. 95. Milz enorm vergrössert; der vordere Rand erreicht fast
die Mittellinie, der obere die fünfte Rippe, der untere die Crista. oss. il. Der
Tumor ist hart und wenig druckempfindlich; er verschiebt sich bei der Respi-
ration. Leber vergrössert: der untere Rand in der rechten Mam.-Linie 10
und in der Mittellinie 13 cm. vom Rippenbogen entfernt. Vergrösserte In-
guinal- und Axillardrüsen. Augenhintergrund normal. Keine Schmerzhaf-
tigkeit der Knochen. Untersuchungen von Bluttrockenpräparaten, die zu ver-
schiedenen Zeiten der Krankheit genommen wurden, zeigt, dass der grösste
Theil der weissen Blutzellen sogenannte > Markzellen> darstellen. Die meisten
derselben sind mononucleár, mit reichlichen neutrophilen Granula, einzelne
aber auch polymorphkernig und polynucleär. Ein minderer Theil der >Mark-
zellen» ist mit eosinophilen Körnungen versehen. Sehr viele kernhaltige
rothe Blutzellen. Ord. Lig. arsen. kal. u. arsen. natr. Inj.
Zunehmende Schwäche. Epistaxis fast täglich.
26. X. Exitus letalis. Pat. anat. diagnose: Hyperplasia lienis leukaemica.
Hyperplasia gland. lymp. + Lymphomata hepatis + Ascites + Peritonit.
ehron. + Atrophia mucos. intestin. (Quensel.)
Im Sommer 1893 wurde von der Pat. ein Tumor an der 1. Seite d. Bauches | Gemischte
bemerkt. Seit Dez. 1893. Ausbleiben der Menstruation. Stat. pr. 28. 3. 96. | Leukämie.
Milz vergrössert; der mediale Rand bis 6 cm. links von d. Mittellinie, der
obere bis zur 6 Rippe, der untere bis zur Crist. oss. il. Leber vergrössert,
reicht in d. rechten Mam.-Linie von der 6 Rippe bis unterhalb des Nabels.
In der rechten Achselhöhle u. in den Ingnines einige erbsengrosse Lymph-
drúsen; Augenhintergrund normal. (Stenosis valv. mitr.) An Trockenprå-
paraten erkennt man, dass >Markzellen» theils mit neutrophilen, theils mit
eosinophilen Granulationen den grössten Theil der weissen Blutkörperchen
bilden. Zahlreiche kernhaltige rothe Blutkörperchen.
7. IV. Heftiges Nasenbluten.
Bronchitis.
Am 29. IV. wird die Kranke im Ganzen unverbessert entlassen. Ord. Liq.
arsen. kal.; arsen. natr. 0,001, 0,005, Inj.
38 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
als geeignet angesehen, hier, bei der Rede von der Differential-
diagnose zwischen Leukocytose und Leukämie, eine kurze
tabellarische Uebersicht über die Symptome und den Verlauf
dieser Fälle zu geben, ohne mich auf einige näbere Betrach-
tungen über die Leukämie einzulassen.
Was hinwiederum das Verhältniss anbetrifft, dass sich bei
der Leukämie die eosinophilen Zellen durch ihre Grösse und
ihre bedeutenden (»plumpen»), chromatinarmen Kerne auszeich-
nen, so glaube ich auf Grund meiner eigenen Erfahrung sagen
zu können, dass solche grosse sogenannte eosinophile Mark-
zellen in einem Theil von Leukämiefällen vorkommen. Man findet
indessen auch stets eosinophile Zellen von derselben Beschaffen-
heit wie unter normalen Verhältnissen, und zwischen diesen
beiden Typen fehlt es nicht an Uebergangsformen. Die eosino-
philen Markzellen sind ausserdem bei anderen krankhaften
Zuständen (malignen Tumoren, REINBACH u. a.) im Blute ge-
funden worden und können also nicht als für die Leukämie
pathognomonisch angesehen werden.
Man hat schliesslich geglaubt, dass die sogenannten Mark-
zellen (»cellules médullaires» CoOrNIL'S), die ich näher beschrieben
habe und die von den grobgranulirten (eosinophilen) Zellen
mit dem Epitheton, das soeben erwähnt wurde, zu unterscheiden
sind, für die Leukämie charakteristisch seien. In den beiden
von mir angeführten Leukämiefällen fanden sich diese Zellen
in grosser Zahl, und in ihnen waren neutrophile Granulationen
in besonders reichlicher Menge nachweisbar. Wie ich bereits
erwähnt habe, betrachtete EHRLICH diese mononucleären neu-
trophilen Zellen als das sicherste und feinste Reagens einer
auf leukåmischer Basis beruhenden Myelåmie. Man hat in-
dessen in den letzten Jahren nachgewiesen, dass diese Zellen
auch bei vielen anderen Gelegenheiten, wie malignen Tumoren:
Cancer und Sarkom (REINBACH, EPSTEIN u. a.), hereditärer
Syphilis (Loos), Urämie, nach dem Anfall (NEUSSER) und
bei Chlorosis!) (HAMMERSCHLAG und NEUDÖRFER) im Blute vor-
kommen. SCHLESINGER und HAMMERSCHLAG glauben diese Zellen
in einzelnen Exemplaren sogar unter physiologischen Verhält-
nissen gefunden zu haben. Man ist solchergestalt schliesslich
1) In seiner erst neulich herausgegebenen Monographie über die Chlorose sagt v.
NORDEN, dass er diese Zellen trotz eifrigen Suchens niemals habe finden kön-
nen. In den 8 Fällen von Chlorosis, die ich selbst untersucht habe, sind diese
Zellen ebenfalls nicht zu finden gewesen.
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 39
zu der Ansicht gelangt, dass keine einzige der bei Leukämie
ım Blute vorkommenden Zellenformen, nicht einmal die Mark-
zellen oder deren Mitosen, für diese Krankheit charakteristisch
sind.!)
Es dürfte deshalb ziemlich schwer sein, bestimmte, für jeden
Fall anwendbare differentialdiagnostische Scheidezeichen zwi-
schep Leukämie und Leukocytose aufzustellen. RIEDER glaubte
in seiner im Jahre 1892 herausgekommenen Monographie auf die
Schwierigkeit dieser Aufgabe hinweisen zu müssen. Wir müssen
bekennen, dass die in den letzten Jahren gewonnene Erfahrung
die Sache gerade nicht leichter gemacht hat. Glücklicherweise
bietet sich in der Praxis in den meisten Fällen der Unter-
scheidung zwischen Leukocytose und Leukämie keine Schwie-
rigkeit dar. Die letztgenannte Krankheit zeigt durch die Po-
lymorphie der Veränderungen ein so charakteristisches Blutbild,
dass ınan in den meisten Fällen beim ersten Blick durch das
Mikroskop auf das Blutpräparat die Diagnose stellen kann.
Die folgende Definition des Begriffes Leukocytose dürfte für
das practische Bedürfniss vollkommen hinreichend sein.
Unter Leukocytose versteht man eine måssige und gewöhn-
lich übergehende Vermehrung der schon unter normalen Ver-
hältnissen im Blute vorkommenden weissen Zellenelemente, welche
hauptsächlich die polynucleären neutrophilen Leukocyten trifft
und nicht als eine selbständige Krankheit, sondern nur als ein
Symptom gewisser physiologischer Processe und verschiedener
sowohl acuter, wie chronischer Krankheiten aufzufassen ist. ?)
1) Ebenso wenig dürfte man hoffen können, dass die sogenannten y- und Ö-Granu-
lationen, die in klinischer Hinsicht noch ziemlich wenig studirt zu sein scheinen,
sich für die Diagnose der Leukämie als von Werth erweisen werden.
2) Unter Lymphocytose versteht S. KLEIN eine Vermehrung der kleinen mononucleären
Zellen. Diese >Art von Leukocytose» betrachtet er als für viele Krankheiten
und für gewisse Stadien verschiedener Krankheiten charakteristisch. Selbst hat
er diese Veränderung des Blutes bei Milztumoren, Struma, Morbus Basedowii
und Nephritis konstatirt. Er bemerkt ferner, dass sie von EHRLICH bei schweren
Anämien und Chlorose, von Rieber bei Rachitis, von BIEGANSKI und RILLE
bei Syphilis und von Neusser bei Hämophilie und Lymphodermia perniciosa
gefunden worden ist. Im allgemeinen scheint die Vermehrung sämmtlicher Leu-
kocyten bei diesen Lymphocytosen, ausser bei einer derselben, der sogenannten
Lymphodermia perniciosa (GOLLASCH), nicht besonders hochgradig zu sein. Das
Blutbild, das solche hochgradige Lymphocytosen darbieten, dürfte vollständig
mit demjenigen übereinstimmen, welches wir in gewissen Fällen von lymhpa-
tischer Leukämie finden.
Eine Vermehrung der grossen mononucleären Zellen, eine sogenannte »gross-
zellige Lymphocytoge>, soll nach KLEIN im Schlussstadium der Scarlatina, bei
Pneumonie mit verspäteter Resolution sowie bei Anämia infantum pseudoleu-
kåmica, Rachitis, Lues, Variola und Morbilli vorkommen.
e N
40 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Acceptiren wir diese Definition, so mössen wir von der
Gruppe der Leukocytosen die Verånderungen des Blutes trennen,
die, obschon sie in Fällen angetroffen worden sind, wo Leu-
kåmie mit Sicherheit auszuschliessen war, gleichwohl mit den
bei dieser Krankheit vorkommenden Blutveränderungen iden-
tisch sind.
Der Unterschied zwischen diesen secundären symptoma-
tischen Leukämien, eine Benennung, die ich für diese Blut-
anomalien vorschlagen möchte, und der wirklichen essentiellen
Leukämie ist vollständig mit dem Unterschied zwischen der
primären perniciösen Anämie und den anderen Anämien analog,
die in Bezug auf das Blut völlig mit dieser Krankheit über-
einstimmen, aber gleichwohl als secundäre Anämien zu be-
zeichnen sind (die Botriocephalusanämie und gewisse secun-
däre Anämien bei Cancer).
VI. Ueber die Genesis und die Eintheilung der Leukocytose.
Nach VircHow, welcher wohl der erste war, der es ver-
sucht hat, das Entstehen der Leukocytose zu erklären, ist diese
Veränderung des Blutes durch eine vermehrte Thätigkeit der
Lymphdrüsen hervorgerufen. VircHow fasste indessen diesen
letzten Begriff in einer sehr ausgedehnten Bedeutung, indem
er darauf hinwies, dass sich, ausser in den wirklichen Lymph-
drüsen, auch an anderen Stellen sogenanntes lymphoides Gewebe
im Körper findet, so z. B. im Darme, in den Peyer’schen
Haufen und solitären Follikeln, in den Tonsillen und den
Follikeln an der Zungenwurzel u. s. w. Jeder Zustand, der
eine vermehrte Thätigkeit dieser Organe hervorruft, hat also
zur Folge, dass weisse Blutkörperchen in grösserer Zahl in
die Blutmasse übertreten. Die Pneumonien, welche mit be-
deutender Anschwellung der Peribronchialdrösen verlaufen,
sollten also mit einer Leukocytose vereinigt sein, diejenigen
aber, bei denen eine solche Anschwellung fehlt, der Leukocy-
tose ermangeln.
VircHow's Lehre von der Bedeutung der Drüsenanschwel-
lung für das Entstehen einer Leukocytose wurde indessen durch
die klinische Forschung nicht bestätigt. HALLA, Tumas u. a.
zeigten, dass bei Abdominaltyphus, ungeachtet der bedeutenden
Anschwellung des lymphoiden Gewebes in den Därmen, keine
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 41
Leukocytose auftritt. Durch diese Entdeckung verlor die VIr-
cHow’sche Ansicht eine wichtige Stütze.
EHRLICH's und EINHORN's Untersuchungen der morpholo-
gischen Verhältnisse der weissen Blutkörperchen bei leukocyto-
tischen Zuständen waren ebenfalls nicht geeignet, diese Lehre
zu stützen. Diese Forscher fanden bei verschiedenen mit Leu-
kocytose vereinigten Krankheiten (Erysipelas, Pneumonie, Schwe-
felsäurevergiftung) eine bedeutende procentische Verminderung
der mononucleären Zellen und eine Vermehrung der polymorph-
kernigen und der polynucleären. Eine vermehrte Thätigkeit
der Lymphdrüsen würde eher eine vermehrte Bildung einkerniger
Zellenelemente und hieraus entstehender »Lymphocytose» zur
Folge gehabt haben.
Durch die Untersuchungen LEBER's, MASSART's, BORDET’s,
GABRITSCHEWSKY's u. a. war, wie schon erwähnt wurde, dar-
gethan worden, dass die weissen Blutkörperchen den Gesetzen
‘für die Chemotaxis!) unterworfen sind. Mit verschiedenen Sub-
stanzen gefüllte Röhren wurden unter aseptischen Cautelen in
den thierischen Organismus eingeführt, und man fand hierbei,
dass einige Stoffe das Vermögen besitzen, die weissen Blut-
körperchen an sich zu ziehen, während andere ohne Ein-
wirkung auf sie waren, ja GABRITSCHEWSKY beobachtete sogar,
dass einige Stoffe die Leukocyten abstossen. Auf Grund hier-
von unterschied man zwischen positiven und negativen chemo-
taktischen Substanzen und indifferenten Stoffen. Diese Beo-
bachtungen suchten mehrere Forscher (v. LIMBECK, GoLD-
SCHEIDER, JACOB u. a.) für die Erklärung der Leukocytose an-
zuwenden.
v. LrmBecxs Theorie habe ich bereits Gelegenheit gehabt
zu berühren. Er stellte die Leukocytose mit der Exsudatbil-
dung in nahen Zusammenhang. Die in den thierischen Körper
gelangten Mikroorganismen oder deren Umsetzungsproducte
üben auf die Leukocyten eine Fernwirkung aus, wodurch diese
massenhaft in den Kreislauf getrieben werden. Die stärkste
Wirkung entsteht, wenn lebenskräftige Eitermikrococcen an einer
bestimmten Stelle zur Ansiedlung kommen. Hier entsteht nun
zu Folge der Entwicklung der Bacterien eine lebhafte Neu-
bildung von bacteriellen Umsatzproducten, die einerseits eine
1) Erst neulich hat v. SicHErer (Münch. Med. Wochenschrift, 1896, N:o 41) zu
beweisen vermocht, dass diese Chemotaxis sich auch in Bezug auf die vom thie-
rischen Körper isolirten Leukocyten geltend macht.
42 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 15. — M. BRUHN-FÁHRAUS.
locale Reaction, anderseits eine allgemeine Leukocytose ver-
ursachen.
Sich auf seine eigenen und auf Bucaners Untersuchungen
stützend, stellte RÖMER eine neue Theorie zur Erklärung der
Leukocytose auf. Von den todten Bacterien oder von Zellen,
die von dem angegriffenen Organismus herstammen und sich
an der Stelle des inflammatorischen Prozesses befinden, gehen
ın das Blut ein Theil Stoffe über, von denen vornehmlich die
ersten Umsetzungsproducte, die sog. Bacterienproteine, eine
formative Wirkung auf die weissen Blutkörperchen ausüben,
die sich in Folge hiervon in dem circulirenden Blute (doch nicht
überall, sondern nur in dem venösen Systeme) vermehren und
eine Leukocytose verursachen.
RömErs Theori wurde von LöwIT angegriffen. Vor allem
suchte dieser, und, wie es scheint, nicht ohne Erfolg, nachzu-
weisen, dass RÓMERs Ansicht von einer Neubildung der Leu-
kocyten in der Blutmasse selbst unrichtig sei. Nach Löwrr
geht der Leukocytose stets ein Stadium voraus, wo die Anzahl
der weissen Blutkörperchen vermindert ist. Diesen Zustand
des Blutes nannte er Leukopenie, wenn er durch Abkühlung
des Versuchtsthieres, Leukolysis dagegen, wenn er durch In-
jection verschiedener Substanzen: Bacterienproteine, Hemialbu-
mose, Pepton etc., hervorgerufen war. In dem letzteren
Falle hatte die Verminderung der Leukocyten in ihrer Zer-
störung und Auflösung ihren Grund. Hatte nun eine solche
Verminderung der weissen Blutkörperchen im circulirenden
Blute stattgefunden, so strebte der Organismus, den Verlust
des Blutes an weissen Blutkörperchen durch junge, von den
blutbildenden Organen in die Blutmasse gesendete leukocytäre
Elemente zu ersetzen, und hierdurch entstand nach einer pri-
mären Leukolysis oder Leukopenie eine secundäre Leukocytose.
Die Lehre von der Chemotaxis spielt in Löwır's Erklärung des
Entstehens der Leukocytose keine Rolle.
ScHULZ, der bei den Thierversuchen, die er anstellte, um
die Genesis der Leukocytose zu studiren, ebenfalls fand, dass
der Vermehrung der weissen Blutkörperchen eine Verminderung
derselben vorausgeht, sah die Ursache dieser Verminderung
durchaus nicht in einer Zerstörung der weissen Blutkörperchen
(Leukolysis). Ebensowenig beruht nach ihm die Leukocytose
auf einer vermehrten Neubildung von Leukocyten oder einer
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 43
vermehrten Absonderung derselben von blutbildenden Organen.
Durch seine Experimente glaubte er bewiesen zu haben, dass
die Leukocytose (namentlich die inflammatorische) durch eine
Veränderung der Vertheilung der Leukocyten im Gefässysteme
erklärt werden kann.
Auch RIEDER nahm an, dass die Leukocytose zum grüssten
Theil in einer abnormen Vertheilung der in der Blutmasse vor-
kommenden Leukocyten zu Gunsten der peripherischen Gefäss-
gebiete beruht.
Die neueste Theorie von der Genesis der Leukocytose ist
von GOLDSCHEIDER und JACOB aufgestellt worden. Diese For-
scher zeigten, dass die Verminderung in der Anzahl der Leu-
kocyten (Hypoleukocytose), die beim Versuchsthiere bei Injec-
tion einer gewissen Substanz als erstes Stadium erhalten wurde,
ihre Ursache darin hatte, dass die Leukocyten, besonders die
polynucleären, sich in dem Capillarsystem gewisser innerer Or-
gane (namentlich in demjenigen der Lungen) anhäuften und
dort festgehalten wurden. Die nachfolgende Hyperleukocytose
dahingegen betrachteten sie als dadurch entstanden, dass die
eingespritzten Substanzen (durch chemotaktische Wirkung) eine
vermehrte Zufuhr von Leukocyten aus den blutbildenden Or-
ganen, speciell dem Knochenmark, hervorrufen, wo weisse
Blutkörperchen, auch polynucleäre, aufgespeichert liegen und
fertig sind, bei vorkommendem Bedürfniss in das circulirende
Blut gesendet zu werden. Die Menge der wirkenden Sub-
stanzen spielt indessen bei dem Entstehen der Hypo- und der
Hyperleukocytose eine wesentliche Rolle. Je nach der Concen-
tration, welche die Stoffe besitzen, wenn sie die Gewebe treffen,
wird auf die Leukocyten eine attrahirende oder repellirende
Wirkung ausgeübt (positive oder negative Chemotaxis). Bei
Einspritzung einer mässigen Dosis einer Substanz werden die
Leukocyten von dieser Substanz zuerst abgestossen, und die-
selben sammeln sich dann in dem Capillårsystem der inneren
Organe an, wodurch eine Hypoleukocytose entstehe; wenn aber
nachher die Substanz durch Vermischung mit den Gewebesäften
verdünnt worden ist, vermag sie auf die in den blutbildenden
Organen befindlichen Leukocyten eine attrahirende (»anlockende»)
Wirkung auszuüben und sie in den Kreislauf des Blutes her-
auszuziehen, wodurch eine Leukocytose hervorgerufen werde.
Bei den Infectionskrankheiten, die mit einer Leukocytose ver-
44 NORD. MED. ARK. 1897, N: 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
laufen, habe man selten Gelegenheit, das erste Stadium (der
Hypoleukocytose) zu beobachten. (GOLDSCHEIDER und JACOB
verneinen nicht, dass ein solches Stadium in gewissen Fällen
vorkommt, doch sei es niemals konstant, eher umgekehrt. Die
Bildung der chemotaktisch wirkenden Stoffe dürfte wohl auch
bei den Infectionskrankheiten nach und nach geschehen. Je
nachdem die Mikroorganismen sich mehr und mehr vermehren
und entwickeln, gelangen kleine Mengen derselben oder ihrer
Umsetzungsproducte in den Kreislauf des Blutes. Die Con-
centration werde nie so stark, dass eine Repulsion der Leuko-
cyten zu Stande kommt, sondern es trete durch wiederholte
kleine Dosen chemotaktisch wirkender Stoffe allmählich die
attrahirende Kraft in Wirksamkeit und es entstehe eine Leu-
kocytose.
Wie man sieht, weichen die Ansichten der verschiedenen
Autoren sehr von einander ab. Viele der Theorien der ver-
schiedenen Forscher zu Grunde liegende Thateachen sind in-
dessen, wie spätere Forschungen ergeben haben, unrichtig ge-
deutet worden, und viele hat man auch von verschiedenen
Seiten ganz verneint. So bekam v. LIMBECK's Theori, in wel-
cher ein naher Zusammenhang zwischen der Leukocytose und
der Exsudatbildung angenommen wurde, einen schweren Stoss,
als man fand, dass sich in mehreren Fällen, wo kein Exsudat
vorhanden war, eine Leukocytose konstatiren liess. Wie ich
bereits erwähnt habe, konnte Löwrr die Thatsachen, auf denen
RÖMER seine Hypothese von der Vermehrung der Leukocyten
im Blute bei Leukocytose aufbaute, nicht konstatiren. Seiner-
seits wurde auch LöwIT angegriffen. Seine Theorie von der
Hypoleukocytose als durch eine Zerstörung der weissen Blut-
körperchen verursacht, verlor in nicht geringem Grade an Wahr-
scheinlichkeit, als GOLDSCHEIDER und JACOB u. a. darthaten,
dass sich dieses Phänomen leicht durch die Anhäufung der
Leukocyten in dem Capillarsystem der inneren Organe erklären
lässt.
Schliesslich sind auch gegen ScHauLz’s Theorie, hauptsäch-
lich weil die Ergebnisse der Untersuchungen, welche derselben
zu Grunde liegen, gegen die von verschiedenen anderen For-
schern erhaltenen streiten, Anmerkungen erhoben worden.
So viel ich habe finden können, dürfte von allen den hier
erwähnten Erklärungen der Genesis der Leukocytose die von
GOLDSCHEIDER und JACOB gegebene die annehmlichste sein.
Bez AAA A à ENEE
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 45
Das, was vor allem die Theorie dieser Forscher ansprechend
macht, ist, dass die experimentellen Forschungen, welche der-
selben zu Grunde liegen, von verschiedenen Seiten (SEMJAKIN,
MORSE u. a.) bekräftigt worden sind.
(GOLDSCHEIDERs und JAcoBs Hypothese hat hauptsächlich auf
die Leukocytose, welche bei Infectionskrankheiten auftritt (die in-
flammatorische Leukocytose) Anwendung. Die beiden Forscher
bestreiten auch nicht, dass für andere Formen andere Erklä-
rungsgründe in Frage kommen können. Man muss auch zu-
geben, dass es eine einheitliche Ursache der Vermehrung der
Leukocyten, die man so oft unter verschiedenen physiologischen
und pathologischen Verhältnissen findet, nicht geben kann.
Vom klinischen Gesichtspunkte aus kann man die Leukocy-
tose in folgende verschiedene Formen eintheilen (v. LIMBEcK’s
Schema): |
1. Physiologische Leukocytose.
a) Verdauungsleukocytose.
b) Leukocytose der Schwangeren.
c) Leukocytose der Neugeborenen.
2. Pathologische Leukocytose.
a) Entzündliche Leukocytose.
b) Die durch bösartige Tumoren verursachte Leu-
kocytose!)
c) Die posthåmorrhagische Leukocytose.
d) Die agonale Leukocytose.
3. Leukocytose durch medicamentöse und andere Eingriffe.
Es war ursprünglich meine Absicht, eine klinische Studie
über die Leukocytose unter allen ibren Formen zu liefern.
Ich habe mich indessen genöthigt gesehen, mich auf einen
Theil des ausgedehnten Gegenstandes zu beschrånken, und ich
will nun in Folgendem über die Untersuchungen berichten, die
ich über den Einfluss der Mahlzeiten auf den Leukocytenge-
halt des Blutes und über die Veränderungen in der Anzahl der
weissen Blutkörperchen bei einem Theil acuter Krankheiten,
Vergiftungen und einigen anämischen Zuständen angestellt habe.
1) Von EscHrricH stammt die Benenwung hydråmische Leukocytose her. Hier-
mit meinte er eine Vermehrung der weissen Blutkörperchen, die er bei hydrä-
mischen Zuständen, wie vorgeschrittener Lungenphthisis, Nephritis, Chlorosis
und langdauernden Knocheneiterungen gefunden hatte und deren Ursache er in
einer Vermehrung und Verstärkung des Lymphstromes sah.
46 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
VII. Die sogenannte Verdauungsleukocytose und ihre
diagnostische Bedeutung.
Es ist schon lange her, seit Nasse um die Mitte dieses
Jahrhunderts die Behauptung aussprach, dass »nach reichlichen
Mahlzeiten die Chyluskörperchen im Blute die Mehrzahl bilden
müssten, während nach längerem Hungern fast nur Lymph-
körperchen im Blute aufträten», und wenn wir bei demselben
Autor lesen: »Bei gut genährten Thieren findet man sie (die
Chyluskörperchen) in der Regel in einer grösseren Zahl; nach
dem Hungern nehmen sie ab», so haben wir eine Andeutung der
nachher von vielen Forschern gefundenen Thatsache, dass die
Zahl der weissen Zellen im Blute nach einer Mahlzeit ver-
mehrt ist. Die erste directe Angabe dieses Verhältnisses stammt
von MOLESCHOTT und DoNDERS her. Nach jenem soll das Ver-
hältniss der weissen Blutkörperchen zu den rothen 4 Stunden
nach dem Frühstück gleich 1:466 und 2 Stunden nach einer
eiweissreichen Mahlzeit gleich 1: 282 sein. Diese Angaben MoLE-
SCHOTT's wurden nachher von HIRT, MARFELS, DE Pury und
LoraNGE bestätigt und galten in der medicinischen Litteratur
während mehr als zwei Jahrzehnten als erwiesene Thatsachen.
Sie finden bei VrrcHow einen Ausdruck, wenn er in seiner
Cellularpathologie (4 Aufl., 1871, S. 229) sagt. »Dabei (einige
Zeit nach einer Mahlzeit) beobachtet man zugleich eine Ver-
grösserung der Lympdrüsen und ebenso nach jeder Mahlzeit
eine Zunahme in der Zahl der farblosen Körperchen im Blute,
eine physiologische Leukocytose. In den siebziger Jahren
wurde indessen von vielen, namentlich den französischen For-
schern, GRANCHER, BoucauT und DUBRISAY u. a., das Bestehen
einer Verdauungsleukocytose bestritten. Diesen Forschern hat
sich auch HALLA angeschlossen, während anderseits die Lehre
von der alimentären Vermehrung der weissen Zellen im Blute
in SÖRENSEN (1876) und Dup£rıt (1878) neue Vertheidiger
fand. MALASSEZ nahm, wie es scheint, eine Mittelstellung ein,
indem er einerseitee mit GRANCHER übereinstimmt, dass die
Ursachen der Variationen der Leukocytenzahl noch unbe-
kannt seien, anderseits aber glaubt, einen gewissen Einfluss
der Nahrung auf die Zahl der weissen Zellen im Blute nicht
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 47
läugnen zu können. Er sagt nämlich: »Il serait tr&s possible
— — — — que les aliments gras, par exemple, qui sont sur-
tout absorbés par les voies lymphatiques, aient sur le nombre
des globules blancs une influence toute autre que les aliments
feculents et azotés. Il suffirait alors que la proportion des
divers aliments et boissons soit changée pour que le nom-
bre de globules blancs soit modifié dans un sens ou dans
l'autre.»
Im Jahre 1887 veröffentlichte HoFMEISTER seine hochinte-
ressanten Untersuchungen über die Resorption und Assimila-
tion der Nährstoffe. Er weist nach, dass bei Katzen nach
reichlichem Genuss von Nahrung eine bedeutende Anhäufung
von Lymphzellen in den Lymphräumen des Magens und Dar-
mes stattfindet. Da er hier auch zahlreiche in Theilung be-
griffene Zellen fand, kam er zu der Schlussfolge, dass die
Zellenneubildung im Lymphgewebe als assimilative Function
des Darmes anzusehen sei. Durch diese Untersuchungen hatte
man eine gewissermassen anatomische Grundlage bekommen,
auf welcher sich die Lehre von der alimentären Leukocytose
weiter aufbauen liess, und Pour nahm sich vor, den Gegen-
stand nåher an Thieren zu studiren. Er fand hierbei, dass
nach einer Mahlzeit von eiweissartigen Substanzen das Darm-
venenblut reicher an Leukocyten als das Darmarterienblut war.
Im circulirenden Blute konnte er auch 1 Stunde nach der Mahl-
zeit eine Erhöhung der Leukocytenzahl konstatiren, die nach
3 Stunden ihr Maximum erreicht hatte, um darnach wieder
abzunehmen. Von den untersuchten Stoffen bewirkten Fleisch,
Pepton und Leimpepton eine Vermehrung der weissen Blut-
körperchen, wåhrend dagegen Kohlhydrate, Salz, Wasser.
Fleischextract ohne Finfluss auf die Zahl der Leukocyten wa-
ren. Man kann sagen, dass PoHL für das Studium der Ver-
dauungsleukocytose eine neue Methode einführte, indem er nach-
gewiesen hat, dass eine gewisse vorhergegangene Hungerperiode
nothwendig ist, um die Vermehrung der Leukocyten deutlich
hervortreten zu lassen.
Es waren wohl insbesondere die planmässigen Untersuch-
ungen Pop, e, die R. MÖLLER und v. LIMBECK Anlass gaben,
die Verdauungsleukocytose bei Menschen genauer zu studiren.
Bei einer grossen Reihe gesunder und kranker Individuen
haben diese Forscher Untersuchungen über die alimentäre
Leukocytose angestellt. Sie fanden, dass bei der Mehrzahl
48 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
der gesunden Menschen, besonders wenn der Probemablzeit
eine mehr oder weniger lange Fastenperiode vorausgeht, eine
Verdauungsleukocytose nachweisbar ist. V. LIMBECK betont in-
dessen, dass nicht alle gesunden Personen eine Verdauungs-
leukocytose zeigen und dass ihr Verhalten bei einem und dem-
selben Individuum nicht unbedeutend wechseln kann. Weitere
Untersuchungen über den Gegenstand, die von GRIGORESCU,
REINERT, v. JAKSCH, SCHULZ, HORBACZEWSKI, RIEDER und
SADLER geliefert wurden, scheinen alle die Existenz der ali-
mentären Leukocytose bei dem Menschen zu bestätigen. RIEDER,
der eine grosse Reihe solcher Untersuchungen gemacht hat,
konnte sie, wie vorher V. JAKSCH, auch bei Kindern kon-
statiren.
In den letzten Jahren hat man die Aufmerksamkeit auch
auf die diagnostische Verwerthbarkeit der Verdauungsleukocytose
gerichtet. Schon MúLLER hatte in 5 Fällen von Magencarcinom
ein Fehlen derVerdauungsleukocytose beobachtet, und 1895 suchte
SCHNEYER nachzuweisen, dass das Verhalten der alimentären
Leukocytose bei Ulcus rotund. und Carcinoma ventr. in differ-
entialdiagnostischer Hinsicht angewandt werden könne. In 18
Fallen von Magencarcinom mit oder ohne freie Salzsåure fand
er diese Leukocytose nicht, wåhrend er sie in 7—8 Fållen von
Ulcus nachzuweisen vermochte. Jüngst hat HASSMANN, der unter
der Leitung SCHUR'S arbeitete, sich gegen ein allzugrosses Ver-
trauen zu diesem diagnostiechen Mittel geáussert, indem er
zwei Fälle von Magencarcinom anführt, wo eine Verdauungs-
leukocytose nachweisbar war. Dagegen aber fehlte dieselbe in
2 Fallen von Ulcus. Das Vorkommen der Verdauungsleukocy-
tose bei Magencarcinom kann nach HaAssMAN einerseits durch
»Resorptionstúchtigkeit des Magens und anderseits, beim Fehlen
dieser Resorptionstúchtigkeit, durch gleichzeitiges Nichtvorhan-
densein einer Stagnation» erklárt werden. Das Fehlen der Ver-
dauungsleukocytose in den zwei Fållen von Ulcus will er durch
das gleichzeitige Vorkommen eines Katharrhes und einer Ver-
engerung des Pylorus erklären. Auch AscoLı, der jüngst sich
mit dieser Frage beschäftigte, scheint eine reservirte Haltung
gegen die diagnostische Verwerthbarkeit der Verdauungsleukocy-
tose einzunehmen. Während also in den letzten Jahren alle
Untersuchungen die Existenz einer alimentären Leukocytose
zu bestätigen scheinen und jüngst GRAWITZ und v. LIMBECK in
ihren grossen Monographien sich in derselben Richtung äussern
wi, Å, A NARA Ae
49
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN.
"39188728 uapunyg CT
"43458373 uapungg TI
‘79980793 uapunyg GI
‘39188798 uapunJg ET
739988793 UIPUNIS ZT
978893 uapungg GT
‘79980733 wə puns CT
‘19180798 uapunyg EI
"nadunyaouag
>. - Ve ne A A e LL
co Brei? WEEN > å e
MGM mt yogu 0090 NP JAP qovu apumg aqpeg ams UN G MN +
G | 008€ | — | — | — 100601/0082/0092/006.| 00TZ "matman | OOL | ot | — [LTT Pen
9 "(tt | — 0099100890078 0029100890079] 0019 | — 0096 [ZEW] 0002 10002 “£ 98 ‘Tu
9 | OOST (0002) 0079/00290069 0029/0029/0079| 0000 | — | 002% — [VZN 0019] rc EP ‘IPA
9 | 0088 | — 0012/0089,0099 00460069 0009 11771T7IK| 008P | 0009 ge + bær "EES gp
G | 0088 | — | — 10088,0068 [0092/0069/0098| 0099 PIN) 0009 | OOPP = || “Pg vn
9 | mt | — 0089100020089 0079/0099/0009| 0009 | 0029 |«Heziyum| 0099 | 008G | — | “1 åg “ww
9 | 0913 | — ‚0059100890082 100490089/0099 opd | 008€ | 0088 (ang | gd [006P| "tr 23 "IN
G | 069 — | — 1006/0906 [0838 0PPL[0099 1214) — 0929 = — |=| £ 8 tung
|
RR FAR $
ER A ås |
sog | P 185|$85 85 35/85 ss] ds | 25
zop auquung | © e e Id Å SY ei
|
Årg. 1897.
Nord. med. arkiv.
50 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
hat Niemand das Vorhandensein dieser Årt von Leukocytose zu
leugnen versucht. REINECKE (1889) ist meines Wissens der
letzte Gegner der Lehre von der Verdauungsleukocytose.
Als ich an meine Untersuchungen über die alimentäre Leuko-
cytose ging, War es meine Hauptabsicht, die Angaben SCHNEY-
ERS über ihre differentialdiagnostische Bedeutung bei Ulcus und
Carcinom näher zu prüfen. Es war indessen nothwendig, mir
vorher eine eigene, auf eigene Versuche gegründete Vorstellung
von der Verdauungsleukocytose unter physiologischen Ver-
hältnissen zu verschaffen. Bei den Untersuchungen, die ich in
dieser Absicht anstellte, wandte ich die von SCHNEYER ange-
gebene Probemahlzeit, 1 Liter Milch und 2 Eier, an. Eine
11—16 Stunden lange Hungerperiode ging immer der Probe-
mahlzeit voraus. In der nebenstehenden kleinen Tabelle (N:o V)
habe ich die Resultate meiner Untersuchungen bei 8 gesunden
Personen zusammengestellt.
Aus dieser Tabelle ist ersichtlich, wie in allen Fällen nach
der Probemahlzeit eine Vermehrung der Leukocyten im Blute
nachweisbar war. Diese Vermehrung schwankte zwischen 3800
und 1100 und erreichte ihren höchsten Grad 5 bis 6 Stunden
nach der Probemahlzeit.
Im welchem Grade hing nun diese Vermehrung der Leu-
kocyten von der Probemahlzeit ab? Um auf diese Frage eine
Antwort zu geben, entschloss ich mich, die Variationen der Leu-
kocytenzahl während eines Tages absoluten Fastens näher zu
studiren. Von den vorher auf alimentåre Leukocytose unter-
suchten Personen standen mir hierfür leider nur 2 zur Ver-
fügung. Von diesen zwei und vier anderen Personen wurden
nun während eines Hungertages Blutproben mit gewissen Zwi-
schenzeiten genommen und auf die Leukocytenzahl geprüft.
Die nachstehende Tabelle (N:o VI) liefert eine Uebersicht der
gewonnenen Resultate.
Sehen wir diese Tabelle ein wenig näher an, so finden
wir Differenzen der Leukocytenzahl, die gar nicht unbedeutend
sind. RIEDER bezeichnet es als »wahrscheinlich», dass auch
unabhängig von der Nahrungszufuhr Schwankungen in der Leu-
kocytenzahl bestehen. Bei den Untersuchungen, die er in dieser
Richtung anstellte, bewegten sich indessen diese Schwankungen
innerhalb engerer Grenzen bei Nahrungsabstinenz, als nach einer
Probemahlzeit. Leider hat er diese seine Kontrolluntersuchun-
gen nicht veröffentlicht. Nach meinen Tabellen zu urtheilen.
“m — + nn "e
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 51
Tabelle VI.
— x NI ND NGN EYE NO OD DDD VNDLIO ODD Oy | 6 2 8 != ===
e sel à |
asia” Gs
= E | i Grösste Diffe-!
+. a < pal T
B OJE E Trenz.
al” >
RE |
Mann, 32 J.
Gesund 15400|6100|160001580015800|7800|760016000|780017600 2400
Mann, 52 J.
Neurasthenia |8800/7400|6800/6000/7000/8100| — |7700/630016700 2800
Weib, 20 J.
Hysteria 17700/8400 7900|7800|8000| — [7800| — 1790017900 700
Mann, 31 J. |
Epilepsia [7300/7800/6600/8100/8100/7700|8800| — |7000|7300 2200
Weib, 31 J.
Gesund |¡5200/6200/7100/8100/7800/6400| — 15500/570015700 2900
Weib, 43 J.
| Gesund ¡5800/5900/7200/7200/7500| — 15500! — 16200|31£C 2000
|
sämmtliche Personen seit 6 Uhr vorigen Abe d fastend.
schemt es mir, als ob dieser Unterschied kein grosser wäre.
Bemerkenswerth ist es auch, dass die zwei Personen, die in
den beiden verschiedenen Zuständen untersucht wurden (N:o 3
u 6, Tab. V, und N:o 1 u. 6, Tab. VI), grössere Differenzen
im Hungerzustande als nach der Probemahlzeit zeigten.
Meines Dafürhaltens ist es daher vollkommen unbefugt,
die Vermehrung der Leukocyten, die ich nach der von mir an-
gewandten Probemahlzeit gefunden habe, von der Nahrungs-
zufuhr abzuleiten.
Die höhere Mittelzahl der grössten Differenzen der ersten
Untersuchungsreihe könnte vielleicht den Verdacht erregen,
dass die Mahlzeit zu diesem Verhältniss beigetragen habe.
Ich glaube indessen, dass wir, um ein solches Urtheil mit
einiger Sicherheit fällen zu können, eine weit grössere Menge
von Untersuchungen ausführen müssen.
Studiren wir die Tabelle, welche die Wechselungen in
der Anzahl der Leukocyten bei Fasten zeigt, etwas näher,
so finden wir, das zwischen 2 und 5 Uhr die Werthe vor-
kommen, die nicht von den Zahlen überschritten werden,
welche bei den Zählungen während des folgenden Theiles des
Tages erhalten worden sind. Wir finden auch, dass diese
52 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
zwischen 2 und 5 Uhr gefundenen Zahlen in allen Fållen,
ausser in einem, höher als die ersten Morgenzahlen sind.
Auf Grund hiervon erscheint es mir als unzweckmässig,
beim Studium der alimentären Leukocytose die Probemahl-
zeiten auf den Morgen zu verlegen, da, unabhängig von den
Mahlzeiten, im Laufe des Vormittags nicht unbedeutende
Wechselungen (bis zu 2,900 in einem meiner Fälle) in der An-
zahl der Leukocyten vorkommen. Als zweckmässig betrachtete
ich es, die Probemahlzeiten zwischen 4 und 5 Uhr Nachm. zu
geben. Wurde dann eine deutliche Vermehrung in der An-
zahl der Leukocyten erhalten, so war mehr Grund vorhanden,
dieselbe als durch die eingenommenen Nahrungsmittel hervor-
gerufen zu betrachten. Von diesen Principien ausgehend, führte
ich folgende Untersuchungen aus: 7 Personen bekamen nach
einer vorhergegangenen Hungerperiode von 19—21*/2 Stunde
Weib, 31 J.,
gesund, 19”
Stund. gefastet 7700 jpeg 7800|7000/5200|7000/6300/6900/6300| — |+ 100
Mann, 31 J.,
e ileptiker,
21!/2 Stund. Mahl-
gefastet. 8300) zeit |6500| — |6600/6200/6400/6000/6000/5600| Verminderung
Weib, 43 J., |
gesund, 18° Mahl-
Stund. gefastet 6700| zeit | — |5500/5800/5900/6400/6000/5900/6100| Verminderung
Mann, 32 J.,
gesund, 201/3 Mah
Stund. gefastet 6500 u 17200 6900/6000/7100/5500/5400/5900/6200| + 700
Mann, 27 J.,
gesund, 19” Mah
Stund. gefastet/5800 Fer 5100/5500/5700/6100/5600/5100/5500/5500| + 300
Weib, 31 J.,
gesund, Mahl-
Stund. gefastet/5400| zeit |5200/5300/5800/5600/4200/5400/5500/5700| + 400 `
Weib, 20 J.,
gesund, 201/3
Stund. gefastet|7500 ger 6600/6300/6800/6100/7200/6200/7500/6200|+ 0
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 53
gegen 4 Uhr Nachmittags eine Probemahlzeit, die aus zwei
Eiern, einem Beefsteak, einem Liter Milch und einem Weiss-
brötchen bestand. Hierauf wurden Leukocytenzählungen mit
Zwischenzeiten von einer Stunde (im allgemeinen wurden die
Leukocyten auch nach der ersten halben Stunde gezählt) wäh-
rend der folgenden 7 Stunden vorgenommen. Die Ergebnisse
dieser Zählungen sind aus der nebenstehenden Tabelle zu ersehen.
Wie diese Tabelle zeigt, wurde in 2 Fällen eine Vermin-
derung in der Anzahl der Leukocyten nach der Mahlzeit er-
halten und in einem Falle der Anfangswerth erreicht. In den
übrigen vier Fällen wurde hin und wieder eine unbedeutende
Vermehrung der Leukocyten konstatirt, die zwischen 100 und
700, also zwischen Werthen variirte, welche die Grenze für die
Fehlzählung unter- oder unbedeutend übersteigen. So viel ich
finden kann, sprechen diese Resultate ziemlich bestimmt gegen
das Vorkommen einer alimentären Vermehrung der Anzahl der
weissen Blutkörperchen bei dem erwachsenen Menschen. Der
Probemahlzeit war eine sehr lange Fastenperiode vorherge-
gangen, die länger als die von den meisten anderen Forschern
angewandte war. Eine an Eiweisstoffen reiche Probemahlzeit
war verzehrt worden, und die untersuchten Individuen waren
alle bis auf eines, einen Epileptiker, gesund. Keines zeigte
Zeichen einer gestörten Verdauung oder einer Blutanomalie.
Ich sehe sehr gut ein, dass eine grössere Versuchsserie
wünschenswerth wäre, um den von mir oben angedeuteten
Schluss mit voller Sicherheit ziehen zu können. Da indessen
die ausgeführten 7 Untersuchungen alle ein vollkommen über-
einstimmendes Resultat gegeben haben, muss ich ihnen eine
recht grosse Bedeutung beilegen. Der Einfluss verschiedener
Probemahlzeiten auf die Leukocytenzahl sollte ebenfalls geprüft
werden; doch mag es künftigen Forschern überlassen sein, diese
von mir erhaltenen Ergebnisse durch neue und umfassendere
Untersuchungen zu kontroliren. Durch Verlegung der Probe-
mahlzeiten auf die Nachmittagsstunden glaube ich indessen, dass
die Aussicht für eine endgültige Lösung der viel umstrittenen
Frage von der Existenz der alimentären Leukocytose beim
Menschen grösser wird.
Wie sich die Verhältnisse bei Kindern und Thieren ge-
stalten, darüber kann ich mich nicht äussern, da mir eigene
Erfahrungen fehlen. Nach PoHL’s Untersuchungen zu urtheilen
scheint es indessen keinem Zweifel zu unterliegen, dass unter
at
54 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
gewissen Versuchsbedingungen bei Hunden eine alimentåre
Leukocytose hervorgerufen werden kann. Pour hat verschie-
dene Kontrollversuche angestellt, theils in der Weise, dass er
die Versuchtsthiere den Vormittag des Versuchstages über fasten
liess, wo keine Vermehrung der Leukocyten konstatirt werden
konnte, theils dass er durch Versuche mit anderen Substanzen
(Fett, Salz, Wasser etc.) eine Vermehrung der Leukocyten zu
Wege zu bringen suchte, was ihm nicht gelang.
Schon ehe ich die Wechselungen, denen die Anzahl der
Leukocyten beim Fasten unterworfen ist, nåher zu studiren be-
gann, hatte ich bei einer Anzahl krankhafter Zustånde, nament-
lich bei Ventrikelaftectionen, Untersuchungen in Betreff der
sogenannten alimentåren Leukocytose angestellt. Nachdem in-
dessen meine Untersuchungen der physiologischen Verhältnisse
Resultate gegeben hatten, die in hohem Grade geeignet waren,
mir den Glauben an die Existenz der alimentären Leukocytose
zu nehmen, war ıch sehr zweifelhaft, ob ich über diese meine
Untersuchungen bei pathologischen Fällen näher berichten sollte.
Da ich indessen Ergebnisse erhalten habe, die in vielem mit
den von früheren Forschern erhaltenen übereinstimmen, und
da diese Ergebnisse möglicherweise für den Einen oder den
Anderen, der von dem Vorhandensein einer alimentåren Leu-
kocytose beim Menschen lebhafter überzeugt ist als ich, von
Interesse sein können, will ich in den hier beigefügten drei
Tabellen eine Uebersicht derselben geben.
Die angewandte Probemahlzeit ist in allen Fällen die
von SCHNEYER angegebene gewesen und hat also aus 1 Liter
Milch und 2 Eiern bestanden. Ich glaubte diese Mahlzeit
anwenden zu müssen, weil sie als leicht resorbirbar und wenig
mechanisch reizend auch empfindlichen Ventrikeln gegeben
werden kann. Es dürfte sich gegen diese Probemahlzeit viel-
leicht einwenden lassen, dass die bedeutende Menge Flüssig-
keit, die sie enthält, möglicherweise verdünnend auf die Blut-
masse einwirken und dadurch die alimentäre Vermehrung der
Leukocyten compensiren könnte. Verschiedene Gründe spre-
chen indessen gegen eine solche Annahme. Ich will hier als
Gegenbeweis nur LEICHTENSTERNS Untersuchungen anführen,
welche zeigen, dass reichliches Wassertrinken im allgemeinen
keine Verminderung des relativen Håmoglobingehaltes des
Blutes und daher auch keine Verdünnung desselben zur Folge
hatte. Nur in einem Falle von Morbus Brightii konnte
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 55
L. ein Sinken des Hämoglobingehaltes des Blutes konsta-
tiren.
Werfen wir einen Blick auf die Tabelle, die eine Ueber-
sicht von den Wechselungen in der Anzahl der Leukocyten
bei Cancer ventriculi giebt, so finden wir in 4 Fällen nach den
Probemahlzeiten eine Verminderung der Leukocyten. In zwei
Fällen war die Erhöhung ihrer Anzahl so unbedeutend, dass sie
als innerhalb der Grenzen der Fehlzählung liegend betrachtet
werden kann. In vier Fällen überschritt die Erhöhung die
Zahl 1000. Hier würde sich also nach SCHNEYER's Ansicht eine
alimentåre Leukocytose finden. In den beiden übrigen Fällen
gaben die bei verschiedenen Gelegenheiten ausgeführten Unter-
suchungen verschiedene Resultate; das eine Mal (in beiden Fällen)
eine innerhalb der Grenzen der Fehlzählung liegende, die an-
deren Male eine viel bedeutendere Vermehrung der Leukocyten.
Hieraus geht hervor, dass die Verhältnisse bei Cancer
keineswegs so konstant sind, wie SCHNEYER hat behaupten wollen.
Gegen seine Untersuchungen kann ausserdem eingewendet
werden: 1:0) dass bei seinen Bestimmungen, wie HASSMANN
angemerkt hat, die Grenze der Fehlzählung vermutlich über
1000 (seinem Grenzwerth für die alimentäre Leukocytose) liegt;
2:0) dass er nach jeder Mahlzeit zu wenig Untersuchungen
gemacht hat. Hätte er mehr Untersuchungen ausgeführt, so
wäre das von ihm erhaltene Ergebniss möglicherweise ein an-
deres gewesen.
Die Tabelle, welche die Wechselungen in der Anzahl der
Leukocyten bei Ulcus veranschaulicht, zeigt in allen Fällen
nach den Probemahlzeiten eine Vermehrung der Leukocyten
um höchstens 4,400 und wenigstens 1,000. Die Ergebnisse
stimmen also gut mit den von SCHNEYER und anderen erhal-
tenen überein.
Zuletzt will ich in einer dritten Tabelle die Ergebnisse
meiner Leukocytenbestimmungen bei einem Theil anderer Ven-
trikelleiden veranschaulichen, ohne mich auf nähere Betracht-
ungen darüber einzulassen.
Da aus meinen Untersuchungen hervorging, dass die W ech-
selungen in der Anzahl der Leukocyten, die man bei einer und
derselben Person im Laufe des Tages findet, in keinem wesent-
lichen Grade durch die Mahlzeiten bedingt zu sein scheinen,
entstand natürlich die Frage: können diese Variationen nicht
in einer anderen Weise erklärt werden? Es ist ja eine alt-
Car
— M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Yr 15.
1897, N
NORD. MED. ARK.
56
3
U. N. U. N.
1|2
U.M. |U:N. | U.N.
HO! 7500! SE
2
U.N.
2
JUN. U. N.| U.N.
ES
6200 70% 7600! 7500
10,30/11,30|12,30
UV
12
1,15
U.N
|
11
9000! 9500
11
U. V. | U. V. |U.M
|
| UV) Us:
dh
Mahl-
zeit
me
10,80| 11 | 12 | 1 |1,45
U.V. | U.V. EA U.N. | U.N. UN.
6500! 6700| 6200
11,15/12,15
5200
—
— À sen. | mme |
i ə i . GW
2 > 323| > EE S > = >
a” zf, 3 er, © P
|
|
|
|
8,30
U. V
10300
8,30
UN
7
8 |9,15
UN
6200| 6200/Mahl-
co, © & S SR ES &
“an å å > —
yig | A | : | >
E”. S- ES ch ES = ri
Ë Eg på å
I» Å >
Be E WË Få
32 1% du å
så og 3 TE
E #3 ig 33
Z Le 5 5
ra ar ed
N:r.
sida DER A E a, och En)
— e e e (e — —
EE e
Po > rá he mm
epre e A A AT RI EEE AT ALTER TPS vv ry - L d e D z e
Ts fr TJ” Er, A" smv EN rs ze
5 Ki = a E
a ee 4 ee sje Teen aai ifb mg. Aë IN EA
barran, Ee E Les
> — ës Ar ehe e Ale gn E e Zeg Wé
EE rev
+ za $
sera ren a o HERE ET nr
d Sch
- i É myk L Af 1 "i
+ AR et 23 y 245, Kë "em" KS LE. pr y wt er ` nd
pad r så > nn 3
e * t
ki "NW: | n i PIS EN à — Last an seg
RI ! rare?
+
- å . + ta , JE - =r me > -
we I SEI ee 77 - Par ma Je Ap gjen
== e nn nn ae + 1 e ee —
så et WS"
>, kk
L
re -
— nd DR
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 57
VIL.
ventriculi.
Zunahme der
Leukocyten.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
> Stdn-
Grösste. Le
Pat. ist stark abgemagert. Ventrikeluntersuchung giebt bedeu-
tende Retention, O HCl, zweifelhalfte Milchsäurereaction (nach | Carcinoma
å Boas’ Probemahlzeit). Probelaparatomie — Prof. BERG — | ventriculi.
1100 | 2 bestätigt die klinische Diagnose. |
Patient mager und kachectisch. Magenuntersuchung giebt be-
deutende motorische Insufficienz und mässige Dilatation an.
i Tumor im Epigastrium palpabel. Im Ventrikelinhalt 0 HCI,
| aber Milchsäure (nach Boas’ Probemahlzeit).
Carcinoma
ventriculi.
&
2
EA Der Pat. mager, nicht kachectisch. In Epigastrium fühlt man
einen derben, grossen Tumor, der bei der Respiration seine
Lage verändert. Geringe (vorher bedeutende) motorische In- | Carcinoma
sufficienz. Im Mageninhalt O HCl, schwache Milchsäurereac- | pylori.
2400 | 93/; tion (nach Boas’ Probemahlzeit). Die klinische Diagnose wird
| bei der vorgenommenen Operation — Prof. ÅKERMAN — be-
— | stätigt.
1200 | 41/2
Der Patient mager, nicht kachectisch. In Epigastrium fühl- | © rcinoma
barer Tumor. In ausgehebertem Mageninhalt (nach Boss | ventriculi
Verminderung Probemahlzeit) O HCl, starke Milchsäurereaction.
Die Patientin ist blass. Panniculus reducirt. Anämie (55 Fleischl.).
Im Epigastrium palpabler Tumor, der respiratorisch verschieb-
100 | 37/4 bar ist. Blutbrechen.
Carcinoma
ventriculi?
3
U.N. U.N.
i
3
U.N.|U.N.
1 iX}
am
3
OG
2
U.N.
1090 )
1
6200 7000 6800 100 eck 700! 6500
12
12,30
U.N.
10400
11 |
10,30 |11,30| 12
PU,
11
U. V. |U.M.
10
U.V.|U.V.
10400 00 3700 10000 MOO
U. V. | U. V. |U. M.| U. N.
6900| 6200! 6400| 5600! 5500) 6100
11
U.V
zeit
0
V
9700|Mahl-| 8300
zeit
`
A
=
E NE ESA
e eg EC EC E ËCH ME
H ck => | glor | 3%
z = a 12 KI 3”
à <= | 8 s=| 8 Rd 8
© di | © oh | © [ep
| 3 | 5 S S S S S S .
E SEE - å å på på på på
z : : |
sn sl = = & ER = =
E = = > = - e =
k Q r= = > de
ft DH rd SL AR
2 ås x å E 5 dg 5 E >
© Pa i : E ig EE SÉ
N d > E O: må på E EE
= 2 gr - ER EE EA ==
0 2 Y 4 = Z < =
10 ; >
D o Rn Fa © Les! ka
Z rå ri ri
t
73 ar TER en Äech KE rt re Kë z SRE -
tg 3 Kr 225" ge PIE
> éi ee DES HET på sen i i en Er 5u -
FARSTA AD >. re EA RER NSF Sneak EE YR anbe al
nen EEE A AA PE ER SE SOS SELE SES å
e SE Sör PTE rules. MAA Se ke NESEN AT .
>
neue Cat KE bg 7 aper zE eu ate
I
| STE went == SIDE VEE IE # Kin Vee A T + dE FE
DE EEE HEE ee Ber SE SE E SS EE SPE dre RR
A or EPer ee DIT LI AA Rides er Sen FAS azak ne men
ap
nes "> rd t7:
Set me pe ve te geb ` FÖRR å OG zé. De n CES weg e
SC Set
2 -
hør DE >< Ace ser
y » 3 i | > "ri vr a Ko Bj) Mx | uf BRASAS PER AE "LER naai | E MT
PE =, —.i D
=” és rer ge
H en
weg d . = i ~ eg — ai. * å
-. —- - > ner pas + - 8 de på ` å + , - Dei
FYRET => Lea A - å á ew ++ ed VM da) me Pa, E e
— mm “ms
en Á = —
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 59
Zunahme der
Leukocyten.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Bei der Operation — Gastroenterostomi 8. I. (Prof. BERG) — | Carcinoma
wird die klinische Diagnose bestätigt. ventriculi.
Bedeutende Anämie (35 Fleischl) und Cachexie. Grosse Magen-
dilatation und motorische Insufficienz. Im Ausgeheberten
(nach Boas" Probemahlzeit) O HCl, O Proenzyme, starke Milch-
400 | 1 såurereaction. Kein Tumor palpabel. Die klinische Diagnose
wurde durch die Section bestätigt.
Carcinoma
ventriculi.
Der Patient ist mager und kachectisch. In der Magengrube ein
palpabler Tumor, der respiratorische Verschieblichkeit zeigt.
Im Ausgeheberten (nach Boas’ Probemahlzeit) O HCl, O Proen-
914 | zyme, dagegen Milchsäurereaction. Bedeutende Retention. Als
inoperabel entlassen.
Carcinoma
ventriculi.
Deutliche Cachexie. Im Epigastrium tastet man einen derben
1600 | 22, Tumor, der während der Respiration seine Lage verändert.
Keine Dilatation und Retention. Nach Boas” Probemahlzeit Carcinoma
ventriculi.
Labzymogen. Die klinische Diagnose wurde durch die Section
beståtigt.
Der Patient ist mager und kachectisch. Tumor palpabel. Keine
Dilatation. Keine motorische Insufficienz. Im Ausgeheberten
(nach Boss’ Probemahlzeit) keine HCl, keine Milchsäure und
weder Pepsinogen, noch Labzymogen. Bei der Operation (Prof.
Bera) 27. XI. 95 wurde die klinische Diagnose bestätigt.
Carcinoma
ventriculi.
1200
Der Pat. ist mager und kachectisch. Tumor palpabel. Keine
Dilatation, keine Retention. Im Ausgeheberten 0 HCI, 0 Pro-
Verminderung enzyme; Milchsäurereaction positiv.
Carcinoma
ventriculi.
| | im Ausgeheberten keine HCl und keine Milchsinre, wohl `
!
|
Bei der Operation — Gastroenterostomie 14. X. — wird die | Carcinoma
klinische Diagnose beståtigt. ventriculi.
Verminderung
60 NORD. MED. ARK. 1897, N: 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Tabelle
Ulcus ven-
Tag der
Ner. Name, Stand Unter-
u. Alter.
suchung.
10,15! 10,55 |
11, 25! I ‚30 Don
1 | Anna J.,30 J.,130. VI. 96 U.V. | U.V. ne UN. dÉ:
2800 Mahl-
zeit
soo] S an mr 4700
|
| | 6000 Mahl- Tan FÅ 7300
| | zeit |
| | 10,10. 10,15] 11,10: bag 1,10
23. X. 95 | rich U.V. |U. N.| U.N.
9,35 1
2 | Anna T.,49J., |22. d a dr ado: A U.N. UN. U.N.
Wittwe.
7600!
2,10 | 3,10
U. N.:U.N.
Mahl-
Ce
| 7300! 9000 me ven
i
7301 8 1 Y | 10 | 3
3 | Albertina P. (28. 1X.96| U. V. | U.V. | Uv. | U.V. © i ar i N.| U. + U.N.!
53 J., Wittwe. | és
6300/Mahl-| 6100| 6800! 6800| 9100| 9400| 8400| 8600
| 2,45
um JUN. UN UN
U.V.
|
4 | Anna A.,27J.,|21. X. 96
| Köchin. 1)
5900
zeit
FESTE 9,15 TTR 11,15! 1
i H ‚15
-N.| U.N.
UN.
——
m E
5 | Lowisa T., 37 d XII. gl € j
|
U.N.
ES 7700|Mahl-
i
150 Dienerin.
|
zeit |
CG 8400 od E 9600 8100
| 8,5 | 8,20 SS 10 TE |
6 | Hildegard E. IDN, U. V. "UN. u V.|U.M.JU.N.|U.N.|U. N,
39 J., Fabrik-| ` Le GEES | u FAGD SOE ED AGE rn
arbeiterin. | Wé ZER elen 5300 7400! 8000| 7700 zen) 7500
zeit
| | 30 | 9 OT Il Eder |
7 | Elisabeth A., |. VI. 96] U.V.JU.V. |U.V. | U.V. U.N.|U.N.|U.N.
35 J. Wittwe. gie
| | | 4400| Mahl- av: 5400 em 6800
| | zeit Bud
| | | 9,15 | 9,45 EA u 1737
6. VI. 96 | U.V. | U.V. U. N.| U. N.| U. d U.N.
| | | | -| 4100! 5200 5800 7100| 6000
zeit |
2) Die Patientin vermochte nur ! 2 Liter Milch und 2 Eier zu geniessen.
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 61
IX.
tysculi.
Zunahme der
Leukocyten. Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
a Stdn-
Grösste. | sahi.
| Im Epigastrium an einer circumscripten Stelle Druckempfindlich-
keit. Nach der Aufnahme in das Spital Blutbrechen am 24. | Ulcus ven-
AV V. 96. Blutuntersuchung am 30. VI. giebt H = 45 Fleischl.| triculi.
Zahl der rothen Blutkörperchen 2,975,000.
1900
Als geheilt entlassen.
Am 10. Sept. 95 Blutbrechen. Epigastrium druckempfindlich.
In dem am 9. Nov. ausgeheberten Mageninhalt starke Reac- | Ulcus ven-
2700 | 5 | tion auf HCl mit Günzburgs Reagens. Die Patientin wurde| triculi.
ı durch Milchdiät geheilt.
Eine Woche vor der Aufnahme in das Spital Blutbrechen. Der
Stuhl nach dem Erbrechen war pechschwarz. Seit 3 Wochen
heftige, in den Rücken ausstrahlende Schmerzen, die nach den
3100 | 5 Mahlzeiten und Bewegungen viel stärker sind. Links im Epi-
gastrium an einer circumscripten Stelle grosse Druckempfind-
| lichkeit. Kein Tumor palpabel. Pat. verliess das Spital nach
| 1 Monat verbessert.
Ulcus ven-
triculi.
Am 2. Sept. 1896 Blutbrechen. Druckempfindlichkeit am der
Wirbelsåule links, in der Nåhe des 9. Dornfortsatzes, dagegen
nicht im Epigastrium. Nach Milchdiät verbessert und als
geheilt entlassen.
Ulcus ven-
triculi.
| Einige Tage vor der Aufnahme in das Spital reichliches Blut-
brechen. Am 29. Sept. Blutuntersuchung: H = 20 Fleischl,
Zahl der rothen Blutkörperchen: 1,600,000. Durch Milchdiät
bedeutende Besserung.
triculi.
|
|
Uleus ven- |
|
|
Nach der Aufnahme in das Spital mehrmals reichliches Blut-
brechen. Am 9. Oct. Blutuntersuchung: H = 45 Fleischl; | Ulcus ven-
Zahl der rothen Blutkörperchen: 2,710,000. Pat. wurde auf} triculi.
Milchdiät gesetzt und geheilt aus der Behandlung entlassen.
|
| Seit einem Jahre mehrmals Blutbrechen. Im Anfange des Spital- |
aufenthaltes mehrmals pechschwarze Stühle. Druckempfind-
2400 | 6 | lichkeit im Epigastrinm. Hämoglobingehalt am 20. April 96 | Ulcus ven-
| 60 Fleischl; am 27. April 45 Fleischl. Während des Aufent- | triculi.
Se haltes im Krankenhaus machte die Patientin eine Pneumonie
durch.
62 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Tabelle
Andere ventrikel-
m ID ii O 0 0Ñ$ÑY/-<— .n -
Tag der
N:r. gier aga Unter-
SAS suchung.
9,50
1 | Josefina S., | Vor der ER
| N. lv: N.|U. N.
32 J., Fran. | Operat. | | !
760 5000 7500
vv. vr. lv. Mlo.
Mahl-
zeit
980 9,45 | 10,45 A 45
U. V. | U. V.
| 6900
= 8000
12,45] 1,45 | 2,45
U. N. U. N.|U.N.
Nach der Zë
Operat.
August L., |21. X1.95
37 J.,
Arbeiter. 8000|Mah]-
zeit
7,4 | 10 | 11 r 12 1
8 | Anders A., |25. X. 96| U.V. .V. | U. V. | U. V. | U.V. | UV. |U, Mu. N.| U. N.| U. N.
D4 J.,
Arbeiter. Ss 7100/Mahl- 5100 7500 = 7800 8000 5500 6700
zeit
| 9,45 io 10, ER 10, TION 11,556] 12,55) 1, e 2,55
U.V. U.V U.V U. N.| U. N.| UN.
i > 10,50
UW:
EJE SE EXA
U.
NJ UNUN.
en
Johan S., | 8. X. 95 | |
53 J
4200 4100) 3400| 3100! 41
*$
Arbeiter. |
6 | Jonas J., | 8.XI.95
25 J
Bauernschn.
2600 Mahl-
zeit
9,35 0
U. VAUN.
a jo
» |
Buchhåndler-
knecht.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 63
X.
affectionen.
|
: Zunahme der
| Leukocyten.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diaguose.
| Vor der Operation — Gastroenterostomia (D:r BorxLius) — be- | Dilatatio
| deutende Dilatation und motorische Insufficienz. Im Ausge- | ventriculi.
| heberten 0 HCl, 0 Proenzyme. Bei der Operation konnte keine
i ventriculi.
1100 : 2
Stenose entdeckt werden. Nach der Operation motorische In-
wu sufficienz; im Ausgeheberten 0 HCI. | |
i
| | |
: 2200 ı 2 |
| Ge
I | |
| Ventrikelsecretion völlig normal. Mässige motorische Insufficienz. | Dilatatio
| | | | ventriculi.
| 1700 | 2 | |
| | Vor der Operation — Gastroenterostomia (Prof. BERG) 3. XI. — | Stenosis py-
| mässige Dilatation und bedeutende motorische Insuffleienz. Im | lori benign.
| 500 | 4 Ausgeheberten war freie HCl nachweisbar. | post ulcus
|
|
Dyspepsia
nervosa.
Ventrikelsecretion normal. Die Kranke klagt über Gefühl von
Druck nach dem Essen und Schmerzen im Epigastrium.
Zuweilen dumpfe Schmerzen in der Ventrikelgegend. Im Aus-| Gastritis
geheberten eine grosse Menge von Schleim, O HCI., O Pro- | chronica +
100 | 5 | enzyme. roe
| Sodbrennen, saures Aufstossen und Erbrechen; mässige motorische | Gastritis
| Insufficienz. Aus nüchternem Magen wurde stark saures, acida.
+0 | | schleimbemengtes Magensekret ausgehebert. HCI-Reaction pos.
| Der Patient klagt über Gefühl von Druck nach dem Essen, Sod-
brennen, saures Aufstossen und Erbrechen. Mässige motori- | Gastritis
sche Insufficienz. Superacidität. Aus nüchternem Magen; acida.
600 | 3 konnte mehrmals stark saurer (30 Kbcm.) Magensaft nad” |
| Schleim ausgehebert werden. HCl reaction pos. |
-
- a ——
64 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 15. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
bekannte Sache, dass durch Muskelarbeit der Stoffwechsel ver-
mehrt wird und dass in Folge davon die Kohlensäureabson-
derung und die Temperatur steigen. Bei der Kenntniss des
Parallelismus, der bei einem Theil Krankheiten oft deutlich
zwischen der Leukocyten- und der Temperaturcurve hervor-
tritt, lag die Annahme nahe, dass die Wechselungen in der
Anzahl der Leukocyten im Laufe des Tages möglicherweise
bis zu einem gewissen Grade in der Thätigkeit der Muskeln
ihren Grund haben.
Dr. JOHANSSON, der umfassende Untersuchungen über den
Einfluss der Muskelthätigkeit auf die Temperatur des Körpers
und die Kohlensäureabsonderung ausgeführt und gezeigt hat,
dass eine möglichst vollständige Ruhe der Muskeln konstant
die Temperatur des Körpers um einige Zehntelgrade senkt,
sowie dass die normalen Tagesdifferenzen in der Temperatur-
curve durch vollständige Ruhe der Muskeln nahezu zum Ver-
schwinden gebracht werden können, hat die Freundlichkeit ge-
habt, bei der Untersuchung, die angestellt wurde, um den ein-
fluss der Muskelthätigkeit auf den Leukocytengehalt des Blutes
zu erforschen, selbst als Versuchsperson zu dienen.
Die folgende kleine Tabelle giebt eine Uebersicht über
den Versuch.
Zeit. Leukocytenzahl. Puls. Temperatur.
6 Uhr 15 Min. Vorm. . . 5,100 57 36,4
8 » > . . 4,960 63 36,70
10: 5 » . + 5,000 55 36,48
12 » Mittags. . 4,870 55 36,56
2 » 10 > Nachm.. . 7,120 58 36,89
i La Re EE 55 36,61
6 > 10 > > . 7,540 53 36,53
8 > » ++ 1,300 56 36,82
10 > RK 56800 57 36,75
ar å Nachts . . 7,320 52 36,61
4 3 Vorm. . . 6,680 58 36,51
6 » 20 > > . . 5,380 58 36,36
8 > > ; +. 6,200 61 36,70
Dr. JOHANSSON hatte seit der Mittagsmahlzeit des vorher-
gegangenen Tages (um 5 Uhr Nachm.) nichts genossen und
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 65
verblieb fastend (er trank ein paar Gläser Wasser) während
der ganzen Zeit, welche die Untersuchung dauerte (von 6 Uhr
vorm. des einen bis um 8 Uhr vorm. des anderen Tages). Er
lag auch zu Bett und versuchte seine Muskelbewegungen so
viel wie möglich zu beschränken. Seine persönliche Erfahrung,
die er in solchen Versuchen hat, dürfte dafür bürgen, dass das
Experiment mit der möglichst grössten Genauigkeit ausgeführt
worden ist.
Aus der Tabelle geht hervor, dass im Laufe des Versuches
recht bedeutende Wechselungen in der Anzahl der Leukocyten
vorkamen. Die grösste Differenz beläuft sich auf 2,670 (die
Differenz zwischen den Zahlen, die um 12 Uhr mittags (4,870)
und um 6 Uhr 10 Min. nachm. (7,540) erhalten wurden). Morgens
wurden die niedrigsten, nachmittags die höchsten Werthe er-
halten. Die Wechselungen zeigen solchergestalt eine gute
Uebereinstimmung mit den von mir vorher in einigen Fällen
gefundenen, wo die Versuchsperson fastete, ohne sich der
Muskelbewegungen zu enthalten.
Dieser Versuch scheint anzudeuten dass die unter gewöhn-
lichen Verhältnissen ausgeführten Muskelbewegungen für das Ent-
stehen der täglichen Variationen in der Anzahl der Leukocyten
ohne Bedeutung sind. Hiermit will ich natürlicherweise keines-
wegs die Möglichkeit verneinen, dass eine forcirte Muskel-
bewegung eine Vermehrung des Leukocytengehalts des Blutes
hervorrufen kann, was auch Tornow’s!) Untersuchungen anzu-
deuten scheinen.
VIII. Pneumonia erouposa.
Bei wenig Krankheiten dürften so zahlreiche und umfas-
sende Untersuchungen über die Anzahl der weissen Blutkör-
perchen ausgeführt worden sein, wie bei der acuten Pneu-
monie.
Schon Prorry hatte die Beobachtung gemacht, dass das
Aderlassblut bei inflammatorischen Processen, namentlich bei
1) Blutverånderungen durch Märsche. Inaug. Diss. Berlin, 1875. F. Tornow.
Ref. in Virchow und Hirsch’s Jahresbericht.
Nord. med. arkiv. Ärg. 1897. 5
66 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 15. — M. BRUHN-FÁHRAUS.
Lungenentzündung, Geneigtheit zeigt, eine sogenannte Crusta
phlogistica zu bilden. Er deutet indessen dieses Zeichen als
durch einen inflammatorischen Process in der Blutmasse, eine
Hæmitis, hervorgerufen. PI0RRY's Beobachtung wurde später
von verschiedenen Forschern bestätigt, seine Deutung des Phä-
nomens aber von mehreren Seiten angegriffen. Mit Schärfe
wies VircHow Prorry's Theorie von der Hæmitis zurück. Das
Entstehen einer Crusta phlogistica habe in erster Hand in einer
verspäteten Coagulation ihren Grund, und am deutlichsten trete
diese Crusta in einem Blute hervor, das reich an weissen Blut-
körperchen sei, die durch ihre massenweise Anordnung in einer
Schicht die Crustabildung bedingen. Unter älteren Forschern,
welche den Reichthum des Blutes an Leukocyten bei Pneu-
monie hervorgehoben haben, sind auch NASSE und ZIMMERMANN
zu nennen.
Die erste umfassendere Untersuchung über die Anzahl der
Leukocyten im Blute bei Lungenentzündung dürfte indessen
von SÖRENSEN ausgeführt worden sein, der in 11 Fällen von
dieser Krankheit Zählungen der weissen Blutkörperchen vor-
nahm. Er fand hierbei Werthe, die zwischen 1:93 und 1:412
oder zwischen 44,000—10,000 wechselten. In einem Falle ver-
folgte SÖRENSEN die Veränderungen des Blutes auch durch jeden
zweiten Tag ausgeführte Untersuchungen. Er weist auch auf
den später von BOEKMANN beobachteten Gegensatz im Verhalten
der weissen und der rothen Blutkörperchen während der Fieber-
periode hin. Die weissen Blutkörperchen vermehren sich, wäh-
rend sich die rothen an Zahl vermindern.
Die nächsten umfassenderen Untersuchungen führten HALLA
und Tumas (1883 und 1887) aus, und in den folgenden Jahren
wurde die Litteratur über diesen Gegenstand in einem höchst
bedeutendem Grade durch eine Menge längere und kürzere
Aufsätze, von denen ein Theil ausschliesslich die Leukocytose
bei der acuten Pneumonie behandelt, vermehrt.
Unter den Autoren will ich hier nur v. LIMBECK, PÉE, PICK,
KOBLANCK, KIKODSE, v. JAKSCH, RIEDER, SADLER. MARAGLIANO.
CASTELLINO, TSCHISTOWITSCH, LAEHR, BIEGANSKI, BILLINGS und
CABOT nennen.
Durch die Arbeiten dieser Forscher ist nach und nach ein
recht reichhaltiges Material von klinischen Untersuchungen er-
halten worden, sodass die acute Pneumonie, wie v. LIMBECK
sagt, bezüglich der Frage von dem Verhalten der Leukocyten
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 67
die am besten bekannte der acuten Infectionskrankheiten sein
dürfte.
Tag für Tag hat man während der Krankheit durch Unter-
suchungen des Blutes die Wechselungen in der Anzahl der
Leukocyten verfolgt. Namentlich hat man hierbei versucht,
den Zusammenhang an den Tag zu legen, der sich zwischen
der Temperaturcurve und der Curve für die Wechselungen
in der Anzahl der Leukocyten findet. Der eine und der andere
Autor (M. LAEHR) hat auch durch mehr detaillirte Studien der
Ausbreitung des pneumonischen Processes versucht, einen Zu-
sammenhang zwischen diesem Process und dem Grade nach-
zuweisen, den die Leukocytose zeigt. Weiter ist auch das
gegenseitige Verhältniss zwischen den verschiedenen Formen
der Leukocyten in den verschiedenen Stadien der Krankheit
Gegenstand der Untersuchung gewesen (KIKODSE und BIEGANSKT),
und schliesslich dürfte hervorzuheben sein, dass durch TscHI-
STOWITSCH’s höchst interessante experimentelle Forschungen über
das Verhalten des FRÄNKEL-W EICHSELBAUM’schen Diplococcus
zur Leukocytose neue Haltepunkte für die Beurtheilung der
prognostischen Bedeutung der Leukocytose bei der acuten Pneu-
monie erhalten worden sind.
Bei den Untersuchungen über die Leukocytose, die ich
selbst in 18 Fällen von acuter Pneumonie ausgeführt habe,
habe ich theils tägliche Zählungen sämmtlicher Leukocyten,
theils, mehr oder weniger oft während der Krankheit Bestim-
mungen des procentischen Werthes der drei von mir in Ueber-
einstimmung mit anderen Forschern aufgestellten Leukocyten-
gruppen in Trockenpräparaten vorgenommen. Durch kurze
Bemerkungen habe ich in der Tabelle XI versucht, eine Dar-
stellung von der Ausbreitung und dem Verlaufe des krankhaften
Processes zu geben.
Ehe ich mich auf eine nähere Betrachtung der gewonnenen
Ergebnisse einlasse, will ich erst eine Frage berühren, die
beinahe von allen, die sich mit dem "Studium der Leukocytose
bei der acuten Pneumonie beschäftigt haben, mit Stillschweigen
übergangen worden ist.
In einer kleinen, im Jahre 1874 erschienenen Dissertation
zeigte H. MEYER, dass er nach der Einnahme verschiedener
flüchtiger Substanzen in seinem Blute eine bedeutende Ver-
mehrung der weissen Blutkörperchen nachweisen konnte. Unter
diesen Substanzen befand sich auch Aetherol. terebinthinæ.
i 5 € CE
| See? al. LER JE E Å à BSR d
ei
3 S im I |
| bmm. | 157
Aa à de
Å 3 |
2 = E
2 Ay bé = H å
så E = S 2
Si = p Ba
A S 5 5 E
…— g os -—
= = z, = F
2 d d
2 di e e OE 3 A "We å & .
= z FREE RE e ZR å ES E å 2 å S
= L-
= SEE 25 «AAA Ss FAY
På Lë
= Q a E z > 2 ai ZS ++ SF ap Z > Z ZS
Ke LG) kr
be n= = a A A Ze À GE GE OE "9 an A a
| E 5 d. ANA À A D 5 5
å Se 10 ov © © © we > a
vw omg e? > Dir! pi > + E
-_ N D Co ed On NN Ca 0 Gi N 0 © O Mr ra - D OMM mn re a
ri ra ri A ` ge y~ ri ri ri yH
p — — e -——— —
x $ = 0 TO Es d RD CD Sr 0 I ri A NN” DO a CO ei 19
z Krankheitstag. 2 nn Be å ei ER
> ee > CS GN AN ACCRA IN TATRA TA CR nn > A À à
e z We A A A A A A A A A A y ; e | å > E »
- E SEE EN Siss bbRSERRRE ER Egg
: 3 propa FkSkkEkSkSkkF kk BBSS
A e . D . . . e D . . . . . D . D D . e . D D D D
ri Gi CO ei 10 OO Ee 0 SO © m M © ei Gi CO ei O D ED A © r ee 00
E SH ENS Si RAR
= ka wi 3 D
= 3 © S Ser 5
š < © ©
¡E SÉ F
E K Wë: 2 2
© o Mn à = [>] Å
Zi E + ft m -
e no 2 o
Z a e =
4 A
on
© å
2 — ar en
Z
== s Ha o ` rb "är Pl
me e - JA — ` : y E
- > — ke Se ss =
oe er AË: j +
å - Gem - beg eg
i > ~< D e, Li pri TÅ Pre anne Per + u ED “poo. ab grós «haya ts och fl
— . e e DS $ dr rm e ER D es ed rå BUT ae a 24 Së A AE ch, d cs de Er, Sd EC y A s de Sex i n dl d 3
— en un e e - — - mn Ke > - Y . av Le. Ge y Wë, ELY er så: — y e + is mn
WS AT - Å D Gw ms GE ÖR at Të etz "ga b ep WEE läge aa VUE vi nt å
— RE SE MN RD LE PT DÅ E EE po E - dn = jao vada d $ e
ee aa Ah ke, SCHEER : e ie re vene Poe "Zn, u n er
tee gn ne an Gr ú= må Leet Ze sg: Sa: CR NON "MK
` =. Fu 2 RK H ZS - Je, e i FA bat & +! pa Va y e? =
* - -
PN, EE pong av — og WË b de
—— ——— a ~
Ad Cr d $
NA E EE KN EBA
Su n ar md les sr sær dn + à ze il ëng
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 69
XI.
crouposa.
Wed
| Bluttrocken- T
| S t emperatur.
präparate.
| =, — | Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
| Mono- $ Mor- y
Sg Eosin. gens. Abends.
Infiltration des rechten Unterlappens, an um-| Pneumonia
|
|
||
|
|
|
j
|
f
11,1%| 0 39,3 | 39,7 schriebener Stelle links, ebenso Bronchial- crouposa
99»| 0 39,5 | 39,3 | athmen. Knisterrasseln. bilateralis.
1146») 0 39,3 | 39,1
| 12,3 > | 4/470 | 37,5 | 37,6 | Nachts Krise.
¡16,8 » | 2/338 | 37 | 37,1 |
| — — | 36,7 | 37 | 2 u |
| 15,7 > | ?/s17 36,8 | 36,8 | 577 Lösungserscheinungen.
Kä? | 2/40g 36,8 | 38,7
| 9,8>| — | 36,5 | 36,7 | Durchfall.
|23 >| — | 36 | 36,9
196 »| — | 866 | 37 ne Durchfall hat aufgehört. Ord. Emuls.
| terebinth.
3 mal Pneumonie vorher. Hinten rechts un-| Pneumonia
— | 38,8 ten bis zur Spin. scap. Bronchialathmen und crouposa
¡NES = cor an Dämpfung. Kein Rasseln. bilateralis.
| 7.7 > | Vas 39,6 | 39,7 m ‚umschriebener Stelle links ebenfalls Bron-
| chialathmen.
I es — | 39,8 | 39,8
10,7 > | 3/724 | 38,2 | 39 Der Process links breitet sich aus.
| 6,2 > | nus | 39,7 | 40,1
| 7,2 » | 11002 | 39,1 | 39,1
| 13,3 > | 1/7 37,7 | 38,1 | Reichliches, feuchtes Rasseln. Lysis.
| 17,2 > | %19 | 37,5 | 38
|
| — — | 37,6 | 38
| 27,4 >| %se | 37,2 | 37,4 | Rechts noch schwaches Bronchialathmen.
| 30,4 >| 97612 Afebril Noch spärliches Rasseln.
| 3183|0 å ec und Percussionsbefund normal.
| 2 me Ord. Emuls. terebinth. (bis. 8, VID), Linctus.
28,5 > 0/451 >
| Abends Beginn mit Schüttelfrost. Infiltration | Pneumonia
| 7,5%| %480 — | 40,2 der mittleren Partien beider Lungen; Kni- erouposa
| ds: 39,6 | 39,7 sterrasseln. bilateralis.
| — | — | 39,9 | 40,1
| 13,8 > | %559 39,8 | 40,6 |
HE: 14 i N LY
Halet, GK
of dp ik
| E) dëi 13 1
CREME THE |
| | iR LR 70 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Mt ALE
ME Bt: Fog] | : Ñ EEE qq QG
US AR AS
| AR | A . | | | > | JE
VER | | E SS
VE y Z
I Has | N:o Name u. Alter. Datum. | 3 Zeit der Zählung. | Diåt. SE
TAL | Er! i | SS | = 3
Ub: KME. = Es
| FEAT THERE = | 2 2
i HÅ Ar 1 el SE så EE
ii EL PA | | | |
| H f ) a 3 | Per B., 36 J., | 30. III. 96| 6 | Vorm. | Gemischte Kost. | 20400
NM 8 "e Hi . | Kutscher. | 31. III. > 7 | > | 21700
di. | i ER | ZZ nx Ze | 8112 Uhr Mittags | 26700
i A 4 ig EREE H | | 2. IV. >| I 112,80 > Nachm. | 18300
Vif Eur | | 3. IV. > | 10 110,20 > Vorm. | 8600
HL | |
pg id | | | |
k | | |
ya | |
E N i 4 | Anders A., 43 J., | 19. XI. 95 3 | 6,30 Uhr Nachm. | Gemischte Kost. | 10800)
LIER | Le er 20. XI. > | 411115 > Vorm. 13900
AAA id: Tat st ër SAR å | 12800
14473 |
| | | f: Bill i på: SE St 9 | 1 > Nachm. | 7 |
ba | ' E | | ||
HIGER $ | |
NES | SAL >| VIKE» > 10100
LA (E | |
Io ft KR: | 24. XI. > 8 | 12,30 >» > ei
BE 25. XL >» | 911280 > > | 6800
tå d bær å sg? |
, hi d så G | | |
| E TITTA € K | D D |
Ål: ds l j 5 | Lovisa B., 66 J., 6. XI. 951 6 ai Uhr Nachm. | Gemischte Kost. 97
Le FAST | Wittwe.
Må GA H | | Ob e 7015 + Vor. | 17900
J'EN |: 3 | 8. XI. » | 811,30 > > 19200
ent i: A | HAL SI A | 12,80 > Nachm. Ebo:
d + DE |
å EE, 10. XI. > |10 |11 > Vorm. 17800
A + ER 11, X > | H | 11.80 > > mere
g
14 14 12. XI. > |12 |
d 18. XL. > | 19 11 » > 19600!
| 14. XI. > | 14 | 880 > > 16400)
La) i 15. XI. > | 15 |10 > > ees
i 16. XI. > | 16 | 8,30 > > 10500
À 1734-31 17 | 890 .5 > 10800
21114 18. XL > | 18 110,30 > > 5500
20. XI. > | 20 110,30 > >
|
dh 22. XI. > | 22 | 2,80 > Nachm. 7500)
` | Å
yo ` i
H o
—— Gg
mn Gre: ge | .
11,8 > | Asa | 37,8
26,4 > | Ver | 37,5
KLINISCHE STUDIEN ÚBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 71 i
| — fr
i | Bluttrock i
i uttrocken- Hil
| e Temperatur, 44
| pråparate. g | tx
i || Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose. f Fr
È d di
Mono- | Bosin. | MOT- | Abends. d
` nuel. gens. Hør
E i | Kis 3
i 10 «| fen | 38,8 | 40,6 | |
L t y
¿ 9,8 > | Vass | 40,1 | 39,9 JH
í 7,3 >| %so | 39,6 | 39,3 i 4
=
|
ær es ` å
we = E lil
Kc)
38 re Lösung. Reichliches Sputum. Lysis.
7,9 Ord. Emuls. terebinth., Tinet. glyc. theb.
SA
Les, gës
we
Pb "mm eg
— — | 39,1
— — | 39,2
12,7% | ‘1578 | 38,9
> Ge 37.9 | 37.4 Reichliches Knisterrasseln ; unbestimmtes
S s Athemgeräusch.
99 6 ar mit Schuttelfrost. Infiltration des rech- | Pneumonia
e ten Oberlappens hinten. Kein Rasseln. crouposa dxt.
9
ya
39,3 | Spårliches Knisterrasseln.
"ei
eg Ba rf kn nt
..- på
> —
te dm te <- evy
å +
¡+
LE
4
$
va!
i
så
4
4
à
23,7 > | %/605 38 38,5 den kann man noch bronchiales Kimen]
rechts hinten oben hören.
— — | 37,4 | 37,7 | Kein Bronchialathmen. Feuchtes Rasseln.
29 »118/1051 | 37,2 | 37,5 Ord. Emuls. terebinth.
20,9%| %06 | 39,1 | 39,5
Knisterrasseln uber der ganzen Ruckseite der crouposa
Bronchialathmen, Dämpfung und spårliches| Pneumonia
rechten Lunge. Vorn spärliches Rasseln. bilateralis.
7,8 » | Vino | 38,4 | 38,6
7,8 > | Bien | 38,2 | 38,4
Va der linken Scapula heute ebenfalls Kni-
6,8 > ten | 38,2 | 37,2 ten Seitenstechen; Kleinbl. Rasseln
sterrasseln und eine Andeutung von Bron-
chialathmen.
in d. 1. Achselhöhle.
o Bronchialathmen und Dämpfung über der
18,8 > | /1140 | 38,8 | 39,8 ganzen oberen Hälfte der linken Lunge.
9,1 > | Bang | 38 37,5 | Abends reichliches, feuchtes Rasseln. Krisis.
; =j — | 87 | 87
12,9 >| 1/1032 |Dauernd afebril |
12,2 >| Zon ; >
Mi Hg |
12,7 > | Zen > > | Fortschreitende Lósungserscheinungen.
14,2 >| "/6s6 > >
22 >| so > » |
E ras > >
ren
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 73
Bluttrocken- T
= emperatur.
präparate.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mona- Eosin. Mar: Abends.
nucl. gens.
754l1eu | 375 | 391 (Dämpfung und bronchiales Athmen über der! Pneumonia
2.5404 U 3
64 o å | ganzen Riickseite der rechten Lunge. crouposa dxt.
å > | Za 9,6 9,8
6,8 > | 8/1083 | 37,8 | 37,5 | Reichliches, feuchtes Rasseln; Krisis.
| 7,8 > | 9582 37 37
16,9 > | 2628 |Dauernd afebril Fortschreitende Resolution.
| 80,5 > | 9220 > >
| — — > > Ord. Salicyl. natr., Linct. pect.
Infiltration des rechten Unterlappens (Dämp-| Pneumonia
fung u. bronchiales Athmen). Kein Rasseln. | crouposa dxt.
118,3%| %1008 | 40,5 | 39,9 {
| 16,4 >| %43 | 39,6 | 39,1
: 16,8 > | Tea 39,3 | 39,4
| a NE re,
137.1» | 100] 388 | 87,8 |frerhe Lösung; Lyss
( — — | 36,8 | 37,2 Ord. Emuls. terebinth., Tinct. glye. theb.
| Infiltration des rechten Mittel- und des Unter-| Pneumonia
| | lappens; reichliches, feuchtes Rasseln; in crouposa
13,8% | % s54 — | 40,6 | der linken Axillargegend spärliches Rasseln. | bilateralis
ap g; c Rechtsseitige Lungenschrumpfung mit Ver- biliosa.
15 > | ne | 89,9 | 39,8 | schieben des Herzens wach rechts. Icterus.
17 si ?1/1003| 37,8 | 38,1
-— — | 38 38,2
(|
91.75 a 37,6 | 38,1 |;Fortschreitende Lösungserscheinungen.
|
| == — |Dauernd afebril| |
27,7 > | Tan > > |
EN ES pa
| : " "(Uber der rechten Spitze noch kleinbl. Rasseln
26 > | 19/56 > > hörbar. Dåmpfung und unbestimmtes Athem-
| geräusch. Im Sputum jedoch keine Bacillen
| nachweisbar, wohl aber spårliche elastische Fa-
22,8 > | % 1204 > > | sern. Zahl der roth. Blutkórperchen im Kbmm.
| 3600000; Håmoglobingehalt 65 Fleischl.
| Ord. Emuls. therebinth., Linct. pect.
| 6,1%| % 608 — | 38,5 |fBeginn mit Schüttelfrost. Infiltration des| Pneumonia
i 6,9» | | 398 | 40 | rechten Unterlappens. crouposa dxt.
| 7,4 >| %'s7 | 99,8 | 40,3
i 6,92! 9402 | 39,8 | 38,7
SAADE Lysis.
| 8,5 >| 167 | 38,7 | 38,6 |
8,3 > | 28/735 | 36,8 | 37,4
| 19,7 > | "479 Dauernd afebril | |
és ] > >
1) Mehrere kernbalt. rothe Blutkörperchen.
Fortschreitende Lösungserscheinungen.
|
|
|
9400
5100
6600
6600
Leukocytenzahl
im Kbmm.
9
10000
1 1009
15400
17100
1
8600
REN
get?
22100
9100
7300
6400
14700
10900
7
42
ri ri ri m ra
+ > +
un n e
3 © K tå
og sd 4 < d
—
S i E E E >
má
©
— — -
oq = '
Fa g 5 3 2
2 D © ©
D e : m : Ka . .
AQ = ER Au Y Ze © H a 5 H M EA ee el - E a e D = a Bet, EN D
= A e ER = = £ Ned dë Vë >
si 3 Z = z 7 = > 2 > =
N Ka La nn ft
| "3 Æ A a = a A A A e A a a D = A m m H = a
> — — —
"=
| ce © © o vos © © ©
E = ce a E) + A ei e e e e
Ber | S ri » Nu e D rd ri 1 Gå ri e vm GT A S E
= Len. — m m an - -
= | FA ACT E A STD PS LE és FEN AE € Su
Las GX eo O - vi AS de Ca: ZS G 3 ar) ~
5 | Krankheitstng. aan Ta er NA
= | GH er. A T
e do de)
pe | 5 + FR ER o $ ig är FÅ z ? å A e Ké Å > D A A H > - = A A A A A
Gå på . D D e. . . . .
| | = Er å El EE DE EE ET A Ga =o Sé == > > p p > p
= O ed QU N = CH Gt NM på at EE er 0 QDD ri Q MM AD © E 0 1 de, Es: OD 3 ©
> ri ra vrd mm N GM Gi G4 cr Gi GI Gi ca X N ri ra m ri rd GC?
A | Si SA m D
D ær) — — D
13 o å >
wi | Bs 10 re av
SA Aa Sr Së, ai + E D
e PE å : E - E
= Si "e «ti "e ` + ve
ES = = 4 2 Al = fe d
a — en 2 =
Å = Se? ` Së D — 25 =
e = St > ft
Z Ë = 2 =
| à = Si K =
=
L- > == 5 s see = je = E a D à
o or © ri ar
Z T ri H
———— sé By mag A A eg DR BETRETEN AA vår PE ET ër EG nn. EG (e ame eg we Safe TEA casa JG |
e > - =- TREE ran mn nn m pg mg ———
nu BEN SC
TO ST e A re eem aa:
A a a aaa EO
ee ve e 2. d Sg e +. å > om na d
”, æ r Ke + Ee? P TL Di à + VL år hørt: mag > -wy D
~ — WË 1 so E E TEN w WI FT ee re
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 75
0; Stelle an der rechten Scapula Bronchialathmen
6,2%| “/ese | 39,9 | 40,2 | und Knisterrasseln. Im Harn Albumin und
crouposa dxt.
Bluttrocken-
Gerbe Temperatur.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mono- «4 | Mor-
Saol Eosin gens. Abends.
19,4 «| 10/727 | Dauernd afebril|) Pneumonia
| 25,5 > | Blus > » Normaler Percussions- u. Auscultationsbefand. | "Po dat.
| 24,8 >| 1/411 > »
| — — > > Ord. Emuls. terebinth. Mo.
1884 hat der Patient eine Pneumonie durch-| Pneumonia
— — — | 40,3 gemacht. Beginn. mit Schüttelfrost. Infiltra- crouposa
| Se | tion des linken Unterlappens. Kein Rasseln. | bilateralis.
2 |
| 20 ei ‘ho | 38,5 | 38,8 Pleuritisches Reiben an umschriebener Stelle
oi ausserhalb der Herzspitze. Bronchiales Athmen
SEH dek 39,6 | 39,9 und Dåmpfung uber der mittleren Partie der
| 11,2 >| Daun | 39,4 | 39,1 rechten Lunge hinten.
| 7,9 > | Vas | 38,4 | 38
| 14,9 > | Bien | 37,3 | 37,8
| 16,1 > | ®/soo |Dauernd afebril
| 18,5 > | %/s18 > > i 2 å
| | Fortschreitende Lösungserscheinungen.
| 26,5 > | 57654 > > |
18; Kein Rasselu. Ord. Tinct. glyc. theb., Emuls.
z y 19, í
| 29,8 > | ae > { terebinth., Mo. i
| ES mit Schittelfrost. An umschriebener p ;
neumonia
9,1 > | so | 39,7 | 40,6 || Cylinder.
| 10,4 > | "/9s0 | 39,4 | 38,7 | Zunehmende Infiltration.
113,8 > | 8/723 | 37,6 | 37,9 | Reichliches, fenchtes Rasseln. Nachts Krise.
KE > | 14/687 |Dauernd afebril Paste Lösung.
>
— — >
> > | Gesund entlassen. Ord. Linct. pectoral. Mo.
Operirt vor einigen Monaten wegen Pylorus-
cancer (Resectio pylori + gastroenterostomis).
_ — | 89,2 | 39,5 Beginn mit Schüttelfrost. Infiltration des
|
— | 3911 392 leren Partien der linken Lunge hinten hau-
SE å i chendes Exspirinm. Feines Rasseln.
— — | 37,4 | 37,5 | Nachts Krise.
19,5 « | 9517 | 37 37,1
— — |Dauernd afebril| "Lösung.
| rechten Mittel -und Unterlappens. An mitt-
vi — > > |JOrd. Linct. pect. Tinct. glyc.theb. Infus. digital.
En
Pneumonia
crouposa
bilateralis.
|
i
;
> ve ef a em pe : - > D > 7 — - m ER - ~. = D Pas | Prom ` GR we SEE be Gei
bi EA æ -- e — - a - = - m e" - “æ ji -> =- Mi d
Leukocytenzahl Led Ar | A — Ke - - på e Är de pm An f, Kë? x | ON Ce KÉ
im Kb CC: \ T T) A ) på ee - H - + en t- dei å
3 +
å 3 å
= Ge e
D = 2 2
= E E
= | a |
= E =
' vw CH
= s E
> | x D D m on . . . .
E | à sladda FE å på | | å
| o 3 =
= E KER ee FR SE. AE oO SER SETTET SEE
—
= «q Z> => À > å 7 A => Z > > Z,
N ka ka
| | > 5 m fa Di A m m A ‚a “a m A D fa D A A m
| © ü
À | t > © © © o S S 35 e
å | 3 e ee I a e ®, à © e
et OÙ vi Y ra 0) ei N m ap) I — a] O TH —
| N ei = et ed gei m m nr We ER
= | WERTEN (e
.. D m ee
há do Fe 0 203 Q GO 10 GG, “CO! a SEH Es 00) ROD NR GB "get AEN. EE Es 00 O) O ri m
Ge | Krankheitstag. Fr ri rd rå rd M Om ei rä ra rå e mm A aa Gi
A — E uua
vie St, et. ét
A A A A a A de)
= | $ a er) A E A A A A A A A "+ A A en A A ES m A A A
e E SE WE a ee dp. i
- — — — — — a Pm E i +. EZ bar ju . Ka +. 3
| = Ën EE en. a ed fes << eg, ` "et GR" PS: Se ex em e Ee ease EU GE GE De Pe "Pe fe
» D D D D D D . . D D - . D . . . . . .
=. | A N DD © Fe OO > r © oa WË e "Er EA — MER E E, SSR: E OD DJ
< | rd m a ‘ ri m rå m rd rd rä m rd Gi
e |
A | LA ”
= | E Es és
mm,
— — laa) D
5 | RW we CO e
3 3 r Æ
2 e = mo
© på biet Te
Zi = 2 e *
=
E 3 5
På Le DR
©
bre e
2 ac) —
ed rd Le,
a U + ze "ege". fe zë 3 rer ee CEA E $a Sme Aë? Eé Sa > ar! be = - + ere, 2e -
WEN ar e Í e ne mmm ‘e Sg Ze eg Fa CS i ner 7 ` De p E + - i n * å gn og "oa
arme DAM ar 24 + mn E. es > = - kt En | ENE Y > $ MS Er Sta e
RE, gr zer Le - d — 2 Leef" — Wen PASA a a > RTS 47 he Er; a "A DN — zu. ` sy Wë ret
i på Ak FR e Aer? L m - A PRE Ar ei JG donde — 4 pon ET
i i = - - : DUT Se Cet < 2 r i ko de å mnt et te mera De pt dag» per
qe. - IE CA? élire. Pr ren : > "tro ee bit . a
— See IE eg Jan TRE ER ver ce Le ai. Te ER CE an Te un + +3 ez TR) >
— 8 e e eme me --
RA => -
win a a d - sme - 4
} Lei th ARO ANAR Spur å rn a ere så Tas S NER KC
mr en AE A d d Zeg ES A Fi ge E rar Be ver > i
CH ret RS 11. e -
Rs eg Ge
à -
rt å MONDE EN CH
o
t 3 - EI ;
Eure A w - e ep WE be, ed
- r
> > »
ng. : e a
per — = 3 o ; >.
I + ° hår e > 7 ra a p ne Pr
„u - a a) e ~ “o my se Dies rå e fe ` RAS m og ~ + + +.
.. ae! > y > y D D ee dër a åd H Ke gë D «Å à ig Ze 3 rn = ar a P N » Y ån Ry .
- 4 z Oh e Le % , en à
på - “ui j rg == Lq «då - ` tier zur ¡DA J Et UR = se ur "e Ae
tern ep e ay a pr hl e s - -p rew gi - A" Se zé
=. oe Tus sik I el u e a - 8 PG: i A À
FE
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 77%
Bluttrocken- EE
präparate. pe |
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mono- | Bosin. | MOT- | Abends.
nucl. gens.
Convalescent von einer Pneumonie, die am| Pneumonia
o — | 388 | 403 || 15. II. anfing. Von 20.—25. II. normale | crouposa det,
y Temperatur: 26. 11. wieder Fieber. Infiltra- (Recid.)
— — | 38,8 | 39,3 tion des rechten Ober- und des Mittellappens.
— — | 399 | 39,7
— — | 38,5 | 39,2
— — | 39,7 | 39,1
— — | 38,2 | 39,6
— — | 37,1 | 37,6 | Krisis. Spárliches Rasseln.
pi — |Danernd afebril Rasche Lösung. 16.111. Percussions und And
— — > > tationsbefund normal. Ord. Tinct. glyc.
theb., Inf.ipecac., Emuls. terebinth (vom 5. III).
Beginn mit Schüttelfrost am Nachmittag des! Pneumonia
vorigen Tages. Bronchialathmen, Dämpfung | crouposa dit.
17,9% — | 39,7 | 39,8 und Knisterrasseln über der unteren Hälfte | (protrahirter
| | der rechten Lunge hinten. Spärliches, blu- Verlauf).
20 >| ss | 38 39,1 || tiges Sputum. Im Harn Albumin.
— — | 40 40,5 | Zeichen einer diffusen Bronchitis beider Lungen.
— — | 40,1 | 40,8
HE | — | 40,6 | 41,2 Abgeschwächtes Athemgeråusch und Pectoral-
— — | 40,1 | 39,7 fremitus uber den unteren Partien der rechten
13,3 > | O4 | 39,1 | 38,7 Lunge. Probepunction mit negativem Erfolg.
6 6
21,9>| Yao | 37,6 | 38,1 Broncbialathmen und Dämpfung über der
— — | 38,2 | 38,1 unteren Hälfte der rechten Lunge. Feuchtes
= — | 381 | 387 Rasseln wie früher.
, ,
— — | 38,1 | 38,1
— — | 38,6 | 35
20,3 > — | 38.1 | 58,2 Lach Dämpfung, abgeschwächtes Bronchialath-
— — | 37,7 | 38 men und Stimmfremitus über der unteren
e | Hälfte der rechten Lunge. Probepunction
24,8 > | er 38 40,1 zum zweiten Mal mit negativem Erfolg.
11,3 > 567 | 39,7 | 40 a Schüttelfrost und Temperatursteige-
23,4 > | Bue | 37,9 | 38,5 | Percussions-u.Auscultationsbefund unverändert.
Die Patientin fühlt sich bedeutend besser.
— | 372 | 379 Das Respirationsgeraüsch beginnt einen un-
zZ ; ? bestimmten Charakter anzunehmen; reich-
— — ¡Dauernd afebrill| licheres, feuchtes Rasseln.
36,7 > | Bee > > |fLósung. Am 26. V. gesund entlassen.
53.9 » | 137 R å Ord. Emuls. terebinth., Tinct. glyc. theb., Inf.
? og digital. (3—5. V.).
noke E $ E EEN E
w = i
o
= i = E 2
+ ur. -
19 ZS
= A ha = | Ki
= La Lu
och Z, = Ej
ha Z, +
LU ei
Z
= — —
sb = j 5
= = 5 E Ep , Br
= © A m A A DI Di Q .- S kal = = 5
` = dë E = S S Sg $ a
S Z, > DEN „eo e © = ©
= N h = > Z> Z >
| A > - ge = A 5 Di A A A A
I MA wä © © © ©
D 3 “rn ne og = 8 3
eg o 5 ` e Lë - e
Ka = u mn Ee EE = ER En
.. ERE EE EENEG 8 AH E
4 21 CO seh O 2 O) q
Z Krankheitstag. 7 bz 004 Ye ct à Ve m OO m e =
rs ZS ZC SE j
= 19 10 de)
2 e R A A E A EN A A fer} Di er Get = Si ub e
> =] ö = Å . . e e e 3
gB ` R å M =- — | >
x E > > > Re P p p p - > på på z på = å
Ge 2 Ho ei wä së ei Co cd te Fe d
A E = 5 A
< S | d i AS er N A NA a ra E ra QQ QA QA E g
A e LA
k e 3 y 3
E e = FE
y < NE SE BER,
© v = på E «i = = Le
7 =] D «a < = o =
E g E sA g
Le, Ka m
+ © er = 5
ee) = is
Pe EE" EET en de > A q yq o RRE
> A så dine
> 10 eS
E x = JE:
` .
Øen. zm må
Å = a vw
r å
er + u
2
d i ø
AGE hé a T - Get. PE B ze 23 ES i Cr -
fr "i u „A es Le LA LR. +
np | ur areren gem ae PR TS à eg Y Chen dÉ — b us
ae e EE EE nr Br
Lem 2 ri RC Lak == = Ke "ege ts 9 2 A À wées
NW > EEE A PGE ge ] z e- à + » > b - 5 y . Lå
NN "+ ut Å Lem ve Eege nr r e ` Wb
> $ eege Zu zm p e . mi m =. a
så o | => rn 07
m d e t > . + i i A
nen Er OR gf Zn: = A AAA e `, < v > e
EEE = å Za SEA. > + "97 apro
ge Teen) gen på D
x ze wg mn 7
mm ca,
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN.
19
|
pulmon. dxt. i
: Bluttrocken- 3
mr Temperatur.
| | ` Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
| op “| Eosin. Mor- Abends.
¡ nucl. | gens.
i i
| | In Fossa infraclavic. sin., Reg. axillar. sin. und | Pneumonia
| à auf der Rickenseite der linken Lunge von | crouposa sin.
ı 9 si ‘sis | 39,4 | 40,2 | der Spina scapulæ bronchiales Athmen, Dimp-
| 10 | 040 | 39,6 | 39,9 | fung und Kuisterrasseln. Reichliches braun-
| röthliches Sputum.
125>| 987 | 40 39,5
14,8: | us | 37,8 | 39,2
- — | 39,2 | 38,6
i — — | 37,2 | 37,3 | Nachts Krisis mit Schweiss.
33,2 > | 1378 |Dauernd afebril J Resolution.
B1,3>| oni > > |lOrd. Emuls. terebinth., Tinct. glyc. theb., Mo.
|
| | | Bronchialathmen und Dämpfung der mittleren | Pleuropneu-
9,1>| tes | 39,1 | 39 Partien beider Lungen hinten. Starke Dysp- | monia crou-
| | noe u. Cyanose. Ord. Emuls. therebinth. posa bilate-
(Exitos, 21. VI. um 4 Uhr. Vorm. Sections- SE
; | befund: Pleuropneumonia acuta bilat. Im
| j unteren Lappen der r. Lunge rothe Hepa-
8,6 > | 98 | 39 38,1 tisation, im mittleren grane Hepatisation, im
| oberen Engouement. Im unteren Lappen der
l. Lunge rothgraue Hepatisation, im oberen
Engouement.
| Infiltration der ganzen, linken Lunge. Starke| Pneumonia
C Ord. Tinct. gl theb Emul
| D yanose. Ord. Tinct. glyc. theb., Emuls. | crouposa sin.
20,1 >| 901 | 89,6 | 38,7 terebinth. Exitus 13. X. um 11,45 Uhr.
| Nachm. Keine Section.
11 >| Css | 409 | 41 Infiltration des rechten Ober- und des Mittel.) Pneumonia
i © 20 lappens. Grosse Hinfälligheit. Delirien. crouposa dıt.
I eg 3,9 EE.
— | — — | 40,9 | Trachealrasseln. |
| Ord. Emulsio terebinth., Tinct. glyc. theb.
0 H . OU
115,52] Ven | 40,1 | 41,8 Campher (27. und 29. XL).
Exitus am 29. XI. um 10 Uhr Vorm. Sec-
— — | 41,5 — tionsbefund: Pneumonia acuta lobi super.
mn
EE
80 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
—— —
Mehrere Jahre spåter (1888) machte Pour bei Hunden åhnliche
Beobachtungen. Da nun dieses Heilmittel bei der acuten Pneu-
monie bekanntlich sehr oft zur Anwendung kommt, so kann
es ja wohl möglich sein, dass dasselbe auf einen Theil der bei
dieser Krankheit för die Leukocyten gefundenen Werthe etwas
modificirend eingewirkt hat. Es ist übrigens sehr selten, dass
| fe at; | man in den Arbeiten, die sich mit der Leukocytose beschåf-
Ja tigen, angegeben findet, welche Arzneimittel angewendet worden
sind.
dei 2 | Um MEYER's und Ponts Angaben etwas näher zu prüfen,
| habe ich selbst bei einer tuberkulösen Person eine Anzahl
Leukocytenzählungen vor und nach der Einnahme von Aetherol.
terebinthine (in der Form von Emulsion 1:10) ausgeführt.
Die Ergebnisse, zu denen ich dabei gekommen bin und über
die ich hier nicht näher zu berichten brauche, scheinen indessen
| bestimmt dagegen zu sprechen, dass das Terpentin, wenigstens
m : in der Form und der Dosis, in welcher es bei meinen Pneu-
ig EG og ben Me | moniefållen angewendet worden ist, eine Vermehrung der weissen
| | Blutkörperchen bewirkt.
el | Gehen wir nun zur Prüfung der Untersuchungen des Blutes
| | über, die bei der Pneumonie ausgeführt worden sind, so finden
wir, dass in 16 Fällen schon bei der ersten Untersuchung eine
ran! | Leukocytose nachgewiesen werden konnte. In zwei Fällen, 3
VER | u. 14, hatte ich Gelegenheit, meine Untersuchung schon 24
Po (EG > | Stunden nach dem Hervortreten des ersten Krankheitszeichens
H $i (Schüttelfrost) auszuführen, wobei ich die Werthe 26,800 und
15,000 erhielt. RIEDER, LAEHR und BIEGANSKI, welche Leuko-
cytenzählungen schon so früh wie 6 bis 18 Stunden nach dem
ersten Auftreten des Schüttelfrostes vorgenommen haben, fanden
schon zu dieser Zeit eine deutlich ausgesprochene Leukocytose,
wogegen Pick, der Gelegenheit hatte in einem Falle sowohl
vor, wie in den nächsten Stunden nach dem Auftreten des
Schüttelfrostes eine Untersuchung vorzunehmen, 11 Stunden
nach dem Auftreten dieses Krankheitszeichens keine Leukocy-
rai tose zu konstatiren vermochte. Als er am Tage darauf, 24
f heks aha | Stunden nach dem Anfang der Krankheit, eine neue Unter-
suchung ausführte, fand er indessen 12,000 Leukocyten im
ch RTE? Kbmm. Nach diesen Facta zu urtheilen schent eine gewisse
| AR Zeit, verschieden lang bei verschiedenen Gelegenheiten, nach
A dem ersten Schüttelfrost zu verfliessen, ehe eine Leukocytose
zu Stande kommt. In den allermeisten Fällen dürfte die Leuko-
ml»
rag eme - —
——
— Ju M Ml
a -
- — ep e
a mm , me ms oe
++
~
-
pv- >
nn tir gp
er = =
— -
— — — em -
-P
-
-
AB ——
-
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 81
cytose indessen, nota bene wenn sie überhaupt auftritt, schon
in den ersten Krankheitstagen deutlich ausgesprochen sein.
In einzelnen Fällen dürfte es mehrere Tage dauern, ehe sich die
Leukocytose einstellt. So konnte von BIEGANSKI in einem Falle,
wo sich ausser einer gelinden Anämie keine besonders bemer-
kenswerthen Symptome zeigten, erst am siebenten Krankheits-
tage eine deutliche Leukocytose konstatirt werden.
Während des weiteren Verlaufes des Fiebers ist die Anzahl
der Leukocyten nicht unbedeutenden Wechselungen unter-
worfen. Die grösste Anzahl, die ich in meinen Fällen zu kon-
statiren vermochte, war nur 26,800 (Fall 3). Andere Forscher
haben indessen viel höhere Werthe, bis zu 60,000 und darüber,
gefunden (BIEGANSKI, BILLINGS u. oi LAEHR erwähnt sogar
einen Fall, wo er während der letzten Wochen beinahe kon-
stant über 100,000 Leukocyten im Kbmm. fand. Bei der Ent-
lassung des Patienten aus dem Krankenhause, wo derselbe
sich vollkommen gesund fühlte, wurde der Werth 104,000 auf-
gezeichnet. Indessen wurde in einem begrenzten Gebiete der
einen Lunge noch fein- und mittelblasiges Rasseln gehört.
Diese intensive Leukocytose darf man indessen wohl nicht
als durch die Pneumonie hervorgerufen ansehen, sondern es
ist anzunehmen, dass eine nicht diagnostizierte Komplication
ihre Ursache war. Als gesund kann ein Patient mit einer
solchen Leukocytose natürlicherweise nicht betrachtet werden,
auch wenn sich bei ihm keine anderen krankhaften Zeichen
finden.
Ein deutlich ausgesprochener Parallelismus zwischen der
Fieber- und der Leukocytencurve lässt sich in mehreren
Fällen spüren. Die Fälle 1 und 4 sind hübsche Beispiele
davon. Es ist bei der acuten Pneumonie ziemlich gewöhn-
lich, dass einer Erhöhung der Temperatur von einer Erhöhung
des Leukocytengehaltes des Blutes entsprochen wird. Im Fall
1 sieht man, wie einer am 5. Tage nach der Krisis auftreten-
den Temperatursteigerung von einer Erhöhung der Leuko-
cytencurve von dem normalen Niveau bis auf 19,100 ent-
sprochen wird.
Das Verhältniss der Leukocytose zur Zeit des Temperatur-
falles ist etwas wechselnd. In dem einen und dem anderen
Fall erreicht die Curve für die Leukocyten unmittelbar vor
dieser Periode ihr höchstes Kulmen, so. z. B. in Fall 2, wäh-
rend sie in anderen Fällen erst nach derselben in dem afe-
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 6
e
ES sb TE ” u
Ur
e `" mem
82 NORD. MED. ARK. 1897, NT 15. M. BRUHN-FÁHRAUS.
brilen Stadium die höchsten Werthe zeigt (Fall 5) BIEGANSKI
und BILLINGS haben ähnliche Beobachtungen gemacht.
Ein mit dem Fallen der Temperatur bei der Krisis analoges
Fallen der Leukocytencurve kann man sehr oft konstatiren.
Zuweilen treffen diese Temperatur- und »Blutkrisen> gleich-
zeitig ein. Gewöhnlich erreicht jedoch die Leukocytencurve
das normale Niveau einen oder ein paar Tage später als die
Temperaturcurve. Bei der Lysis ist auch in Betreff der weissen
Blutkörperchen der Uebergang zu dem normalen Verhältniss
ein allmählicher.
Bei Pseudokrisen scheint die Leukocytose, ungeachtet des
Temperaturfalles, in unvermindertem Grade fortzubestehen (Fall
5). Ein Paar von LAEHRS Curven sind hübsche Beispiele hiervon.
LAEHR, MONTI und BERGGRÚN glauben zwischen der Grösse
der infiltrirten Partie der Lunge und dem Grade der Leuko-
cytose einen gewissen Parallelismus gefunden zu haben. Ein
solcher Parallelismus wird von v. LIMBECK bestritten, welcher
der Ansicht ist, dass der Grad der Virulenz des Infections-
materiales und das Widerstandsvermögen des Individuums hier-
bei die Hauptrolle spielen. Selbst muss ich mich dieser letzten
Ansicht anschliessen. Fall 2 und 3 sind Beispiele von einem
Patienten, der mit einer Zwischenzeit von ungefähr einem Jahre
zwei Pneumonien durchgemacht hat. Nach den physicalischen
Symptomen zu urtheilen, schien die erste Pneumonie die grösste
Ausbreitung gehabt zu haben, doch waren nichts desto weniger
die für die Leukocyten gefundenen Werthe bei ihr im allge-
meinen niedriger als bei der zweiten.
Die Frage von der prognostischen Bedeutung der Leuko-
cytose bei der Pneumonie ist in den letzten Jahren besonders
lebhaft erörtert worden. HALLA dürfte der erste gewesen sein,
der einen Fall von Pneumonie beobachtet hat (1881), wo eine
Leukocytose fehlte. Er verwunderte sich hierüber und führte
mehrere Untersuchungen, aber alle mit demselben Ergebniss,
aus. Dieser Fall endete letal; seine übrigen 3 letal verlau-
fenden Fälle zeigten dagegen alle eine deutliche Leukocytose.
Einige Jahre später (1884) beschrieben HAYEM und GILBERT
unter der Benennung Pneumonie typhoide 2 neue Fälle von
Pneumonie, wo sich keine Leukocytose fand und wo der Aus-
gang ebenfalls letal war. Auch Uskow und KIKODSE machten
ähnliche Beobachtungen. v. JAKSCH lenkte durch seinen Vor-
schlag, in Fällen von Pneumonie, wo eine Leukocytose fehlt,
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 83
solche Mittel anzuwenden, die im Stande sind, eine Vermehrung
der Leukocyten im Blute hervorzurufen, besonders die allge-
meine Aufmerksamkeit auf den Gegenstand. Während nun
die drei letztgenannten Forscher geneigt waren, das Fehlen
der Leukocytose bei Pneumonie als ein schlechtes prognosti-
sches Zeichen zu betrachten, waren andere Forscher im Be-
treff dieser Sache von einer ganz anderen Ansicht. Auf dem
medicinischen Congresse in Berlin im Jahre 1892 verneinte
MARAGLIANO (Verhandlungen des Congresses, B. 11), sich auf
die Ergebnisse stützend, die CASTELLINO und er selbst erhalten
hatten, ganz und gar die prognostische Bedeutung der Leuko-
cytose bei Pneumonie. Er sagte unter Anderem: »Ich habe
Pneumoniker mit starker Leukocytose (einen mit über vierzig
tausend Leukocyten) sterben sehen, während andere ohne Leu-
kocytose heilten.»
TscHIsTOWITSCH hat sich durch seine experimentellen Unter-
suchungen um die Klarlegung der Frage sehr verdient gemacht.
Durch Einspritzungen ziemlich schwacher Bouillonculturen des
Diplococcus pneumonia (FRANKEL) und des Streptococcus lan-
ceolatus PASTEURI konnte er bei Kaninchen eine Vermehrung
der Leukocyten im Blute hervorrufen. In diesen Fallen úber-
lebten die Thiere die Versuche. Mit Culturen von grösserer
Virulenz wurde schon nach Verlauf einiger Stunden eine Hypo-
leukocytose erhalten, die bis zum Tode progressiv war. Der
Gang der Krankheit beruhte indessen nicht rur auf dem Grade
der Virulenz der Bacterien, sondern auch auf dem Widerstands-
vermögen der Thiere. Dieselben Culturen, die ein junges Thier
tódteten, wurden von einem álteren vertragen. In dem ersten
Falle erzeugten sie eine Hypoleukocytose, in dem zweiten eine
Hyperleukocytose.
Diese beiden Typen von dem Verlauf der Infectionen kön-
nen indessen, sagt TSCHISTOWITSCH, nicht alle die verschiedenen,
wechselnden Formen repräsentiren, unter denen die Pneu-
nomie beim Menschen auftritt, und ganz besonders ist hier zu
beachten, dass eine nicht unbedeutende Anzahl Pneumonien in
Exitus übergehen, obschon eine deutliche, in gewissen Fällen
sogar eine hochgradige Leukocytose vorhanden ist. In sol-
chen Fällen ist der Tod, wie TSCHISTOWITSCH annimmt, keine
Folge der Infection (der Virulenz der Bacterien). Eine be-
deutende Ausbreitung des pneumonischen Processes oder eine
hinzutretende oder schon vorher vorhanden gewesene Kompli-
RS HE
84 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Leukocytenzahl 22000, 4200, 4600, 6000.
BIEGANSKI . | 11
Tabelle
Verfasser. | Nir. Bemerkungen aus der Krankengeschichte. |
|
| |
i
SÖRENSEN 4 | Potatrix; nur eine Zählung am VI. Krankheitstage ausgefuhrt, Anzahl N
5 > » > Os E > 5 > 23000,
| 12 > >» > KK » > > EN
éi Hausa . .| 5 | Potator: todt unter Abnahme der Herzenergie und Lungödem am 9. Krank-
heitstage. Leukocytenzahl am 7. Krankheitstag 19100. |
10 | Seit 5. Krankheitstag fieberfrei. Stirbt am 7. Krankheitstag unter zu-
nehmender Herzschwäche. Leukocytenzahl am 5. Krankheitstag 35800
v. LiMBEck.| 6 | Schlecht genährter Mann. Im Harn viel Eiweiss, im Sediment desselben.
zahlreiche Hyalin-Cylinder. Leukocytenzahl 15000, 20000, 22000. |
11 | Schlecht genährte Tagelöhnerin. Im Harn Eiweiss. Leukocytenzahl 1600,
1900.
Fuchs . .| 3 | Mann, 73 J., leidet seit 4 J. an Cholelithiasis, verbunden mit chr. Ikterua.'
Leukocytenzahl 12800, 49200. |
d PIGE 5 ‘ot 1 | Der Patient litt an parenchymatöser Nephritis in Folge von Alkohol-
missbrauch. Pneumonische Infiltration des Unterlappens der r. Lunge.
Leukocytenzahl am 2. Krankheitstag 12000—24600. |
4 | Der Patient litt vorher an Marasmus senilis und Poliomyelitis chron.,
' Lobåre Pneumonie beider Unterlappen. Leukocytenzahl 19500—24500. |
5 | Schwer anämischer Zustand (Zahl d. r. Bl.körperchen = 1120000). Pneu-
monische Infiltration des linken Unterlappens. Leukocytenzahl 11800
Lë — 28000.
RIEDER!) .| 7 | Leukocytenzahl 15700, 19700, 16400, 8,400.
|
10 | Am 2. Krankheitstage Partus. Klinische Zeichen von doppelseitiger
Pneumonie. Leukocytenzahl 15000— 30000. |
21 | Leukocytenzahl 27700. |
SADLER . .| 14 Leukocytenzahl am 7. Krankheitstage 19800. |
15 | Leukocytenzahl am 5. u. 11. Krankheitstage 35000 u. 12800. |
16 > » 7. Krankheitstage 16100.
LAEHR . .| 16 Leukocytenzahl 19200—33000.
1) Spåter sind noch vier Fålle von letal verlaufender Pneumonie mit Leukocytose sind spåter
hatte der Krankheitsprocess eine beträchtliche Ausbreitung; im zweiten war wahrscheinlich
Fall war nur im Anfange mit einer Leukocytose verbunden; der vierte Fall zeigte nichts
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 85
A rd >= >—=22X 2= = 2 X > ? 2 = ? "+ u oe oo om — 2 ————- - -- "eve A mg EE A ——
Sectionsdiagnose.
Pneum. lob. inf. sin.; Nephritis chr.; Pericarditis ac.; Tumor lienis; Stenosis mitr.
Pneum. lob. inf. sin.; Pleuritis fibr. sin.; Emphysema pulm.; Bronchitis pur. Tracheitis;
Atrophia fusc. cordis; Hypertroph. lienis; affectio parenchymat. ren.
Pleuropneumonia dxt.; Pneum. incip. sin.
Pneumonia crouposa lobi sup. medii et part. post. lob. inf. Oedema pulm. sin.
Preumonia crouposa lateris utriusque. Dilatatio ventriculi cordis dxt. Kleine umschriebene S
alte Schwiele in der rechten Lungenspitze. |
Pneumonia crouposa pulm. dxt.; Emphys. pulm.; Bronchitis cat., chr.; Endarteriitis, chr.
Atrophia renis c. Morbo Brightii chr.
Pneamonia bilateralis.
Die Diagnose wurde durch die Section beståtigt.
Pneumonia crouposa des linken Ober- und Unterlappens uud Tuberculosis pulm. Peritonititis
tuberculosa. Miliartuberculose der Leber und des Darmes.
Pneumonia crouposa in Puerperio.
Pneumonia crouposa des rechten Ober- und Mittellappens.
Pneumon. fibr. Job. sup. sin.; Pleuritis bilat. et Pericarditis ser. fibr.: Endocnrditis chr. et
rec.; Morb. Brigbtii chr. In der rechten Pleurahöhle !:4 Liter trüb. Flüssigkeit, in
der linksseitigen nur wenig seröse Flüssigkeit, dagegen Membranen.
Pneumonia crouposa lob. sup. pulm. dxt, lob sup. sin et lob. inf. sin. Pleuritis fibrinoss
dat. Morb. Brightii chr. Tubercl. apic. pulm.
Paeumonia fibr. pulm. dit. c. pleuritide ser. fibrinosa dxt. Morb. Brightii chr. Endarteriitis chr.
Emoll. cerebelli. Tuberculosis apic. pulm. Hepatitis interstit. chr. diff. Tumor lienis chr.
Graue Hepatis. d. r. Unterl. u. d. ganzen 1. Lunge. Pericarditis fibrinosa.
Graue Hepatis. d. r. Unterl.; an einigen Stellen des Entzündungsherdes eiterige Ver-
schmelzung.
von RIEDER veröffentlicht worden. (Münch. Med. Wochenschr. 1892, N:o 29.) Im ersten dieser Fälle
eine Mischinfection von FRANKEL’ schen Diplococcen und Staphylococcen vorhanden: der dritte
Besonderes.
" 1=5==15TE Fm
86 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Verfasser. | Nur. Bemerkungen aus der Krankengeschichte.
Bıruıses .| 13 | Leukocytenzahl 22000, 38000, 10000. Infiltration des rechten Ober-
lappens.
Infiltration der ganzen rechten Lunge. Leukocytenzahl 25000.
Infiltration der ganzen rechten Lunge und des linken Unterlappens.
Leukocytenzahl 8000—30000.
Pneumonia crouposa des rechten Ober- und d. Mittellappens. Leukocyten-
zahl 18000—15000.
Lobåre Pneumonie beider Unterlappen. Leukocytenzahl 13000—7000—
32000.
Infiltration des Mittel- und d. Unterlappens der rechten Lunge. Leako-
cytenzahl anfangs normal, am Tage vor dem Tode
16
17
18
Der rechte SE en infiltrirt. Bei der ersten Untersuchung die
Leukocytenzahl 0000, nachher normal und subnormal.
Pneumonin crouposa der beiden Unterlappen. Leukocytenzahl 15000
30000. |
SS
EE
22 | Infiltration des linkeus Unterlappens. Leukocytenzahl 50000 —20000. |
cation (Meningitis, Nephritis, Tuberculosis, Arteriosclerosis)
kann in diesen Fällen oft nachgeweisen werden. Um diese
Frage einigermassen zu beleuchten, habe ich in der oben-
' stehenden Tabelle (XII) von verschiedenen Autoren 32 tödt-
lich verlaufende Fälle von Pneumonie, wo eine Leukocytose
wenigstens bisweilen nachgewiesen werden konnte, zusammen-
gestellt. Zu diesen Fällen können weiter TscHIsTowITScH's 3
Fälle, von denen 2 mit Meningitis komplicirt waren und der
dritte eine bedeutende Ausbreitung der Pneumonie zeigte, sowie
einer von meinen eigenen Fällen, N:r 16, wo ebenfalls eine
höchst bedeutende Ausbreitung des pneumonischen Processes
konstatirt werden konnte, gelegt werden. Bei näherer Betrach-
tung dieser Tabelle finden wir bei einem grossen Theil der
Fälle Komplicationen von der einen oder anderen Art ange-
geben, z. B. Nephritis (SÔRENSEN’s Fall 3, PicK's Fall 1, Bır-
LINGS’ Fall 22, alle SADLER's und v. LIMBECK's Fälle), Menin-
gitis (Bros Fall 14), Tuberculosis (RIEDER's Fall 7, SADLER's
Fall 16), Arteriosclerosis (LIMBECK's Fall 6, SADLER's Fall 16),
Pericarditis (SÓRENSEN's Fall 3, LAEHR's Fall 16), Pleuritis (Sö-
RENSEN's Fall 4, alle SADLER's Fälle) u. s. w. In einem Theil der
Fälle scheint auch eine bedeutende Ausbreitung der Pneumonie
vorhanden gewesen zu sein. Auf der anderen Seite fehlen
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 87
| Sectionsdiagnose.
Keine Section.
Die Section zeigte auch eine purulente Meningitis.
Die Sectione bestätigte die klinische Diagnose.
Keine Section.
Keine Section.
Keine Section.
Keine Section.
Keine Section.
Die Section zeigte auch eine acute Nephritis und Degeneratio adiposa cordis.
jedoch nicht Fälle, wo weder eine Komplication, noch eine
grosse Ausbreitung der Entzündung vorhanden gewesen ist.
Verschiedene von Bros Fällen können für dieses Verhalt-
niss als Beispiel dienen. Seine Patienten scheinen indessen
weniger genau beobachtet worden zu sein, und oft ist keine
Obduction ausgeführt worden. Es ist, wie er selbst zugiebt,
leicht möglich, dass eine Obduction Komplicationen von der
einen oder anderen Art an den Tag gebracht haben würde.
TSCHISTOWITSCH's Erklärung des schlechten Ausganges eines
Theiles mit Leukocytose verlaufender Pneumonien kann wohl
plausibel erscheinen. Ich glaube indessen, dass unsere Erfah-
rung auf diesem Gebiete noch zu gering ist, um uns zu ge-
statten, in dieser Sache ein definitives Urtheil zu fällen. Hierfür
dürfte ein grösseres, vor allem aber genauer beobachtetes Ma-
terial erforderlich sein.
Während wir also dem Auftreten einer Leukocytose bei
einer Pneumonie keine grössere Bedeutung in prognostischer
Hinsicht beimessen können, müssen wir gleichwohl ihr Aus-
bleiben in den meisten Fällen als ein schlechtes Zeichen be-
trachten. Es ist hierbei indessen zu beachten, dass ein Theil
Bronchopneumonien (Influenzainfection, RIEDER) in der Regel
ohne eine Vermehrung der Leukocyten verlaufen. Ferner ist
Jo
88 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
es auch nicht unmöglich, dass eine sehr schwache Virulenz der
Mikrobe, durch welche die Krankheit hervorgerufen worden
ist, die Ursache des Ausbleibens der Leukocytose sein kann.
In der Litteratur habe ich 18 Fälle von Pneumonie ange-
führt gefunden, wo eine Leukocytose fehlte;*) selbst habe ich
2 solche Fälle beobachtet. Von diesen 20 Fällen führten 17
(85 %) zum Tode. Diese Zahlen scheinen recht sehr zu Gun-
sten der prognostischen Bedeutung des Ausbleibens der Leuko-
cytose bei Pneumonie zu sprechen, und ich glaube, dass man
TscHISTOWITSCH, welcher sagt, dass das Fehlen einer Leukocytose
während der Fieberperiode bei einer Pneumonie in der grössten
Mehrzahl der Fälle eine hohe Virulenz der Diplococcen angiebt
und zu gleicher Zeit ein schlechtes prognostisches Zeichen ist,
Recht geben muss.
Ein schnelles Zurückgehen der Leukocytose im Anfange
der Krankheit, trotzdem die anderen Symptome in unvermin-
dertem Grade fortbestehen, ist gleichfalls als ein schlechtes
Omen anzusehen. Es sieht in solchen Fällen, möglicherweise
in Folge einer schnellen Vermehrung der Bakterien, durch
welche die Krankheit hervorgerufen ist, aus, als ob der im
Anfange mässig virulente Infectionsstoff seinen Charakter ver-
ändere. BIGANSKI und BILLINGS führen solche Fälle von Pneu-
monie an, wo bei der ersten Untersuchung eine mehr oder
weniger hochgradige Leukocytose gefunden wurde, die nachher
verschwand. Diese Fälle verliefen letal.
Das Studium der morphologischen Verhältnisse der Leu-
kocyten während der Pneumonie bietet ein recht grosses In-
teresse dar. Als ein auszeichnender Zug kann hervorgehoben
werden, dass die Procentzahl der mononucleären Zellen wäh-
rend der Fieberperiode vermindert ist. Man kann jedoch nicht
sagen, dass sich eine absolute Verminderung ihrer Anzahl in
nennenswerthem Grade findet, und ich muss in BIEGANSKT's
Behauptung einstimmen, dass die Anzahl der mononucleären
Zellen im Blute bei der Pneumonie unbedeutenden W echselungen
unterworfen ist. Die Leukocytose kommt durch die einseitige
Vermehrung der polynucleären Elemente zu Stande. Es ist
recht interessant zu sehen, wie in verschiedenen der in die Ta-
belle aufgenommenen Fälle, wo tägliche Zählungen der Leuko-
1) Von diesen Fällen ist 1 von HALLA; 2 von HAYEM und GILBERT, D von SADLER,
1 von BIEGANSKI, 1 von BILLINGS, 1 von TscHisTowITscH und 7 von CABOT
beschrieben.
le ngr Lë?
|
|
i
|
EES
Sch PA:
ae e e = à a2 e Sa
== % A
=- zg em. Tu
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 89
cyten vorgenommen worden sind, eine schnelle Vermehrung der
Anzahl der Leukocyten eine entsprechende Verminderung der
Procentzahl der mononucleären Zellenelemente zur Folge hat.
Das entgegengesetzte Verhältniss, eine Verminderung der Ge-
sammtzahl der Leukocyten und eine relative Vermehrung
der einkernigen, kann ebenfalls in mehreren Fällen nachge-
wiesen werden.
Die eosinophilen Zellen zeigen bei der Pneumonie ein ziem-
lich charakteristisches und konstantes Verhältniss. Die grosse
Mehrzahl der während der Fieberperiode ausgeführten Zäh-
lungen zeigt ihr vollständiges Fehlen im Blute. Nach dieser
Periode oder während des letzten Theiles derselben treten sie
dagegen von neuem und dann oft in einer besonders reichli-
chen Menge auf. ZAPPERT fand während dieser Periode der
Krankheit ebenfalls nicht selten sehr hohe Werthe für die An-
zahl der eosinophilen Zellen, und BIEGANSKI, der auch diesem
Umstande seine Aufmerksamkeit geschenkt hat, benennt diesen
Zustand des Blutes Eosinophilie. In ein paar Fällen (N:o 8
und 9), wo ich während einer kürzeren Zeit nach dem Aufhören
des Fiebers die Veränderungen des Blutes täglich untersuchte,
habe ich zeigen können, dass sich die im Anfange relativ hohen
Werthe der eosinophilen Zellen allmählich vermindern.
Die einen tödtlichen Ausgang nehmenden Fälle zeigten,
unabhängig von dem Auftreten der Leukocytose, in Betreff
der eosinophilen Zellen dasselbe Verhältniss wie die anderen
Fälle während der Fieberperiode.
IX. Pleuritis.
Während die Verhältnisse der Leukocyten bei der Pneu-
monie der Gegenstand sehr eifriger Forschungen gewesen sind,
hat es die Pleuritis nicht vermocht, die Aufmerksamkeit in
demselben Grade auf sich zu ziehen.
HALLA untersuchte 2 Fälle von exsudativer Pleuritis, in
denen er mit Bestimmtheit glaubte, die Tuberculosis als Ur-
sache ausschliessen zu können. Ungeachtet ein hohes Fieber
vorhanden war, zeigte sich hier keine Vermehrung der weissen
Blutkörperchen.
In seinen Studien über die inflammatorische Leukocytose
führt von LiMBECK 4 Fälle an. In dem ersten dieser Fälle
ero de rom ve» `
erg «= er å
K -
. å ;
LJ e
Ki e. ` .
o rd
RE den E
o
EN
Däer AR a
-
= Mare nd
>: +
90 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Tabelle
Pleu-
Datum. Zeit der Zählung.
'Fegs)rayYuuIy |
1| Oskar F., 2. XI. 96 | 17 | 7,30 Uhr Nachm.
| |
18 J., |
Knecht.
3. XI. > 18 12,30 » >
| 4. XI. > | 19 (11,80 > Vorm.
| 5. XI. >» | 20 |11 Nes
LE MA E | 112,30 > Nachm.
| 8. XL » | 28 1215 >» »
VA ELE gå
| 19: XI > [271300 »
15. XI. > | 3018 > >
| LH 21010 » >
| 20. XI. > | 85 | 8 > >
>». ED sti DT > >
|
2| Amalia J., | DE; E m
22 J., |
Dienstmäd- |
chen.
|
8| Erks, | 29. XL > | = 12,50 Ko
20 Zo Je vs Leni 810
Buchhalter. oder Ron Ka, j i
2. XII > | — (12,30 >» >
7. XII. > | — (US » Mittags.
8. XII. > | — | 3,45 > Nachm.
11. XII. > | — | 1,30 > >
14. XII. > | =—=4 1 » >
D. L 97 | — US » Mittags.
8. I > | — | 1,45 > Nachm.
4| Au mi G, | 28. III. 95 | 40 | 1 » »
J.,
Metallarbeiter.
|
Bluttrocken- |
pråparate.
Diåt.
“UU ut 1q07.
-u2£20yuo']
Gemischte |13800| — —
Kost.
16300 |12,86 ul 7/1sss
14700| — —
15200 | — —
11700 |19,57 «| 5/208
9600 |17,20 y %/1058
11300 | — —
Safer: |
10100 | — —
8700| — —
10200] — —
9200| — —
Gemischte | 5800| — | —
Kost.
E
Gemischte | 13600 10,09 ei 14/1081
Kost. 11400] — dl
11400| — -=
11900| — —
12€00 | 9,46 % 1711/1795
13400! — | —
13000 | — —
Gemischte 4400] — —
Kost. |
RR nn pg EEE EE rn NDD ns EE nn
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 91
XII.
ritis.
Temperatur.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor-
gens.
Abends.
Tuberculöse Hereditåt. Erkrankte 14 Tage vor der Auf-
38 37.8 nahme in das Spital an Husten und Stechen in der linken Pleuritis sicoa
2 Brusthålfte. Am 31. X. Fieberfrost und Stechen in d. rech- bilateral
ten Brusthalfte. alien
37,7 | 37,8 wur. Exsudat bis zur Höhe der Ang. scap. Am
rechten Angulus pleuritisches Reiben. Insuff. valv. mitral.
37,5 | 38,3 | Kein pleuritisches Reiben.
36,8 | 37,9 | Pleuritisches Reiben über der rechten Lunge wie vorher.
37,7 | 37,7
37,3 | 37,4
36,8 | 37 Pleuritisches Reiben auch über der linken Lunge.
37,5 | 37,2
37,7 | 37,4
37,6 | 37,4
37,7 | 37,7 | Das pleuritische Reiben unverändert.
Pleurit. Reiben nur über der rechten Lunge. Am 15. XII.
37,7 | 37,4 kein pleur. Reiben; wird mit leichter Dämpfung aus dem
Spital entlassen. Ord. Salicyl. natr. 1x3.
Erkrankte 14 Tage vor der Aufnahme in das Spital. Rechts-
| seitiges Exsudat bis zur Höhe des 8. Dornfortsatzes. Pro-
bepunction m. positivem Erfolg: Seröses Exsudat. Am 14. XI.
Gë Å e Pleurit. exsu-
das Exsudat fast vollständig resorbirt. Am 23. XI. Mit ge-| y...
Ord. Saliey. dativa dextra.
— | 39,4
ringer Dåmpfung aus dem Spital entlassen.
natr. 1X4; Pil. jodet. ferros. 3X3.
Tuberculöse Heredität. Erkrankte im März 1896. Wurde
in dem Krankenhaus vom 1. IV.—13. VI. gepflegt. — Diag-
36,5 | 37,4 nose: Pleuritis sin. Probepunctionen mit neg. Erfolg. Mit! Empyema
bedeutender Dämpfung entlassen. Am. 25. XI. 96. Starke! pleurae sin.
37,2 | 37,8 Då S : |
åmpfung über der ganzen Dorsalseite der linken Lunge.
36,9 | 36,9
371 | 374 fer 250 Kbem. purulente Flüssigkeit durch Punction ent-
3 : leert. Injectionsversuch bei Meerschweinchen mit neg. Erfolg.
37,7 | 38,4
37,3 | 37,9
37,8 | 31,1 Resectio costæ sin. IV. Punction von einem in der linken
37,4 | 37,2 Glutealregion gelegenen, kalten Abscesse. Injection von Jo-
37,8 | 38,1 doformglycerin. Ord. Rosén.
Thorax paralytisch; über der Spitze der linken Lunge con-
sonirende Rasselgeräusche. Erkrankte 3 Wochen vor der
39,2 | 38,8 Aufnahme in das Spital. Rechtsseitige Dämpfung bis zur! Pleurit. exsu-
halben Höhe des Schulterblattes. 29. III. Probepunction:| dat. sin.
neg. Erfolg.
92 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
"mm y ut qez
| Bluttrocken-
y
Le Name u = |
i EIS | 8 Alter. Datum. Zeit der Zählung Diät. å
ER) | 4
7
:DUJ5)19Y YUVIN
LIV: 95 | 44 | 7 Uhr Nachm.
ALARME Mer EE >
26 67 111,45 > Vorm.
fom ll an À à ee
e
5400 | —
|
| |
| fr
E E
yal | |
| | | | | |
| |
$ ERNER ET | |
| EEE djlda I., 42 J.,| 28. III. > | 14 | 6,30 > Nachm.| Gemischte | 9500| — =
P ` | Hp Dienstmåd- | Kost. |
1 u $ chen. |
> RR A: JO: | | |
å GE TR 6/Hanna B., 33| 29. IV. > | 15 12.40 > > | Gemischte | 5900| — | —
Bulu Sien | J., Dienst- | Kost.
BEE ne mädchen. | |
A:
Hei DN | |
i MÅ A PLI 7 Ernst Gabriel| 27. IX. > | 90 | 7,30 > > | Gemischte | 9100 122,38 10/088)
wa 2 2.383, | | | Kost. | |
i å kt E a Feuerwehr- | |
yl Ki i mann. | |
rt EL
| Hi tidl Bokn Ang. P., LX 3154/12 > > | fär x Pa | 5000 28,4 Si 24/1000
ch: D u fr € 'g | 9 r ER 149 3 D | Lost. >
É Å | $$ La ER E d > | 59 12 > Mittags.| | or | — zu |
St, | | | |
Be | | | |
BS TET Å | I Carl Gotth. F.,| 17. VI. 96 | 25 | 1 > Nachm. | Gemischte | 9000| — —
Abrel | | 29 J., | | Kost. |
å UM MEG Fail Seemann. | | |
d ; i | | |
ta RES Bra | 28 112,30 > TE 5100 |21,12 %|31/1058f
v : | |
| |
| 10| Julia J., 1. IX. > | 85 [11,15 > Vorm. | Milch. 6300 | +— INGE
4 (LC KEE 34 J., |
14 LAU E d Köchin. |
Y | Kri S | 37 | 1,30 > Nachm.| Gemischte 7400| — =
GIL » [40 [1 > > Kost. | 5500 195,15 % 18/10
en | 43 | 1,45 » > 6600| — —
| 13. IX. > | 47 112,15 > > 5800 | — | = |
| |
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 93
ritisches Reiben. 17. VI. Probepunction mit positivem Er-
oe Seröses Exudat. Ord. Salicyl natr. 1x4; Jodet. kal.
5x3
38 37,6
e
Temperatur. |
Fer Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor-
Abends. |
gens. |
i
38,1 | 38,9 |
|
37,1 | 38,1 F IV. Dämpfung bis z. Ang. scap. 20. IV. Fuhlbares pieu-
Erkrankte am 14. III. Linksseitiges, anfangs stationäres Ex-
sudat bis zur Höhe des 5. Dornfortsatzes. 29. III. Durch
38,6 E Punction 1000 Kbcm. serösen Exsudates entleert. Am 6. IV.|Pleurit. exsu-
]
é
e
d
3
00
ohne Aye ER entlassen. Ord. Salicyl. natr. 1X4; Jodet.| dat. sin.
Ein e an Phtbisis gestorben. Pat. erkrankte am 14. IV.
Rechtsseitiges Exsudat bis zur Spitze des Schulterblattes. Pleurit. exsu-|
ae unction pos.: seröses Exsudat. Rasche Resorption. å a de Se |
Am 16. V. gesund entlassen. Ord. Salieyl. natr. 1X4. ee |
| Erkrankte 3 Monate vor der Aufnahme in das Spital. Links- |
seitiges Exsudat bis zur halben Höhe des Schulterblattes. |
Probepunction: hellgelbes, seröses Exsudat. Consonirende |
|
|
|
i
|
|
Rasselgeräusche in der fossa infraclav. sin. Das Exsudat Pleurit. and
C
37,9 | 38
blieb stationär bis 8. X.; darnach Resorption desselben. Ord. dat. sin.
Salicyl. natr. 1X4; Jodet. kal. 1x3.
Erkrankte am 8. VIII. Am 23. VIII. Linksseitiges Exsudat
bis zur Spina scap. Probepunction: helles, seróses Exsudat.
Am 19. IX. d. Exsud. bis zur Ang. scap. Am 24. IX. d.
38,6 | 39,4 Exsud. bis zur Spina scap. Am 2. X. d. Exsud. bedeutend
Pleurit. exsu-
grösser. Durch Punction 3,400 Kbem. serösen Exsudates dat. sin
entleert. 27. XI. Ohne nachweishares Exsudat entlassen.
Ord. Salicyl. natr. 1X4.
rechtsseitiges, stationåres Exsudat bis zur Ang. scap. Durch
Punction wurden an demselben Tage 1000 Kbem. braun-|Pleurit. exsu-
gelben Exsudates entleert. dat. serofibri-
nosa dextra.
37,5 | 37,8
Exsudat beträchtlich vermindert. Injectionsversuch bei Meer-
schweinchen: neg. Erfolg. Am 4. VII. mit geringer Dåmp-
fung entlassen.
36,7 | 37,6
Krank seit 1 Monat. Doppelseitiges Exsudat: links bis zur
halben Höhe der Scapula; rechts nur geringes Exsudat. Pro-
bepunctionen: seróse Exsudate. Vom Exsudate wurden 10
Kbem. in die Peritonealhöhle eines Meerschweinchens inji-| Pleurit. exsu-
ciirt. Bei der Section d. Meerschweinchens 6 Wochen später|dat. bilateralis.
keine Spur von Tuberculosis.
E 3 Jahren Rheum. art. Erkrankte am 23. V. Am 17. VI.
37,2 | 36,9 | Exsudat links bis zum Ang. scap.; rechts verschwanden.
37 37,1
37,2 | 36,9 | Links pleuritisches Reiben.
371 | 374 GE 28. IX. børne aus der Behandlung entlassen. Ord. Sa-
a lieyl. natr.
somme.
94 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Bluttrocken-
präparate.
N
Z,
=
B
o
5
Ss
Es A
3075194 UVIN
“UL Y ut qez
-19I 004097]
| Zeit der Zählung. Diät. |
|
|
16. IX. > | 26 (1180 > Vorm.
| | | |
ie?
|11| Maria J 5. IX. 96 | 31 (12.45 Uhr Nachm. Gemischte
| AT lem > |32|8,45 > Vom. |
rau
9. IX. » | 35 112,45 > Nachm.
| 13. 1%: > 109 11140 > Vom: | i
16. IX. > | 42 | 230 > Nachm. 10300! — —
24. IX » | 50 12,30 > > | 10300 | — 3/550
E 2 > | 61 | 1 » , 11400! — —
ECS VG 10600| — TE
26: A > 1821 2 » > 11200! — —
12! Gustaf G., | 7. IX. > | — ¡11,80 » Voti, | Gemischte 7600 119,86 y! 23/42
DE ds 9. IX 11,30 > | Kan 6100| —
Tischler. KR OG se | bai
11. IX. » | — | 7,46 > » | 6900 | — —
14. IX. > | — | 1,45 > ci. 6400! — —
18. IX. >» | — | 8,80 > JE 6100 —
|
13 Karl ge Kol 11 BEE A NA > > | Gemischte 8600 —
J., é Kost.
| "ae 38, EX: Iwn 10 5 > | SC? —
ai
7500 | —
Gemischte 6700 (38,16 i 8/727
10: E >
14/Eleon. Elisab.| 13. IX. > | 19 | 1,40 > Nachm.
Vi 2 ds Kost. |
Dienstmåd-
chen. 14. IX. > | 20 [10,30 > Vorm. 5100| — SS,
| 16. IX. > 122 | 1,80 >» Nachm. 6200 | — —
15/Karl Gust. N.,! 15. X. > | 10 Gemischte 6700 | — —
24 J., Kost.
Steinhauer. |
N! 5 d
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 95
=E —-—-—->n —— — — — — ——Z-—.—ÉJ.É+s=—z-ZZ EZZ=—="£ZL19SSvvem—— ===
ce
en Temperatur.
= Bemetkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
E Mor- |A bends. |
g gens. Y
I
Ein Bruder phthisiseh. Erkrankung 1 Monat vor der Auf- $
-fi 38,5 | 39,5 nahme in das Spital. Rechtsseitiges Exsudat bis zur halben|Plenrit. exsud. |
ll Höhe des Schulterblattes. Probepunction: seröses Exsudat. dextra. KM
EN 38,6 | 38,4 di
Å 37,8 | 38,3 .
Å 37,5 | 38,7 |
AN 37,2 | 38,2 |
å 37,4 | 38,1 | Die Höhe des Exsudates unveråndert.
å 37,4 | 37,8
2 37,2 | 38 Das Exsudat bedeutend vermindert.
Ku …… |fDas Exsudat fast vollståndig resorbirt. Ord. Salicyl. natr.
- 1x4; Pil. jodet. ferr. 3X4.
yi 38 38,6 e. mehreren Monaten. Mittelgrosses, rechtsseitiges|p],urit. exsud.
37,4 | 37,5 |[Probepunction: nur einige Tropfen trübe Flüssigkeit, die in dezira.
É die Peritonealhóhle eines Meerschweinchens injiciirt wnrden.
36.5 | 38.1 Bei d. Section d. Meerschweinchens keine Tuberculose. Am.
> , , 30. IX. die Höhe des Exsudates unveråndert. Am 16. V.
36,8 | 37,3 || Der Pat. wird gesund entlassen. Ord. Salieyl. natr. 1X5;
36,5 | 37,2 Pil jodet. ferr. 3X3.
Tub. Heredität. 1894 luetisch infectirt. Erkrankte 3 Wo-
— 38,3 chen vor seiner Aufn. in d. Krankenhaus. Linksseitiges Ex- Pleurit. exsud.
x 38 38 2 sudat bis zur halben Höhe des Schulterblattes. sin.
9
7 Die Grösse des Exsudates unverändert. Durch Punction 2500
37,4 | 38,2 || Kbem. serösen, blutgefärbten Exsudates entleert. (Leuco-
£ derma syphiliticum).
e Tub. Heredität. Krank seit 3 Wochen. Linksseitiges Exsudat .
en Afebril. { bis zur halben Höhe der Scapula. esse
3 (rs Punction 1500 Kbem. hellgelben, seråsen Exsudates
4 entleert.
Injectionsversuch bei Meerschweinchen mit neg. Erfolg. Am
> 1. X. wird die Kranke symptomenfrei aus dem Krankenhause
p entlassen. Ord. Salicyl. natr.
Wahrscheinlich tub. Hereditåt (Schwester an Phthisis gestorben).
— | 37,8 |} Erkrankte am 6. X. Mittelgrosses, linksseitiges stationäres Pleurit. exsud.
> Exsudat. sin.
37,6
38 Vo am 7. XI. gesund aus dem Krankenhause entlassen.
Ord. Salieyl. natr. 1 x D.
96 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
entwickelte sich im Anschluss au eine acute Pneumonie ein
pleuritisches Exsudat, und gleichzeitig damit, dass die Tempe-
ratur in Folge hiervon wieder stieg, trat auch eine Erhöhung
der Leukocytencurve ein, die erst bei der Absorption des Ex-
sudates allmählich wieder auf ihr normales Niveau sank.
Auf Grund dieses und einiger anderer analoger Fålle glaubte
v. LIMBECK die Regel aufstellen zu können, dass sich bei einer
Pleuritis konstant eine Leukocytose findet, so lange bei ihr in-
flammatorische Symptome, wie Fieber u. s. w., yorhanden sind,
dass sich aber die Leukocytenzahl, wenn das Exsudat erst einmal
stationär geworden ist, innerhalb normaler Grenzen bewegt.
RIEDER scheint von derselben Ansicht wie v. LIMBECK zu
sein. Das Entstehen einer Leukocytose bei nicht tuberculösen
inflammatorischen Processen in den serösen Häuten im allge-
meinen beruhe weniger auf der Beschaffenheit des Exsudates,
als auf dem Umstande, inwiefern der inflammatorische Process
in der Entwickelung begriffen oder stationär ist. Auch Pick
spricht sich in dieser Richtung aus. Von den übrigen Forschern,
die sich mit Leukocytenbestimmungen bei Pleuritis beschäftigt
haben: vermeiden es, SÖRENSEN, KOBLANCK, SADLER und BIEGANSKI,
aus ihren Untersuchungen bestimmte Schlüsse zu ziehen.
Von 15 Fällen von Pleuritis, die ich untersucht habe, fand
ich im 9 ungefähr die normale Anzahl weisser Blutkörperchen,
in 3 eine gelinde Leukocytose und in 3 (in den Fällen 5, 7
und 9) Werthe, die auf der Grenze der physiologischen stehen.
Betrachten wir die Fälle der ersten dieser Gruppen etwas
näher, so finden wir, dass sich in 1 der 9 Fälle, wo eine Leu-
kocytose fehlte (N:o 4), Zeichen einer Tuberculose fanden, 4
verdächtig waren und in den übrigen 4 sich nichts entdecken
liess, was die Annahme von der Tuberculose als der Ursache
des Ergusses stützen könnte. In 1 Fall (N:o 8) fand sich
hohes, in 6 Fällen gelindes Fieber, und in 2 Fällen war die
Temperatur normal. In Fall 8 zeigten sich deutliche Zeichen,
dass das Exsudat im Steigen begriffen war; die übrigen 8 Fälle
waren in Bezug des Ergusses entweder stationär, oder in Re-
sorption begriffen. Der letztgenannte Fall (N:o 8) scheint nicht
für die Richtigkeit der Ansicht v. LIMBEcK’s und RIEDER's zu
sprechen, dass ein in der Entwicklung begriffenes Exsudat von
Leukocytose begleitet ist. Analog mit meinem oben bespro-
chenen Falle 8 scheint auch SADLERS Fall 1 zu sein. Auch hier
fehlte eine Leukocytose, ungeachtet die Temperatur im An-
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 97
fange hoch (über 39°) und das Exsudat offenbar in Entwicke-
lung begriffen war.
Die Fälle 1, 3 und 11 zeigten eine deutliche Vermehrung
der Leukocyten. In Fall 3, der sicher von tuberculöser Natur
war, zeigte der Erguss eine eiterige Beschaffenheit. SÖRENSEN,
KoBLANCK, Vv. LIMBECK und BIEGANSKI haben ebenfalls eine Leu-
kocytose bei eiteriger Pleuritis beobachtet. Oft stand der
eiterige Erguss auf tuberculöser Basis.
In den beiden anderen Fällen derselben Gruppe liess sich
das Vorhandensein einer Tuberculose argwöhnen. In Fall 1
zeigte sich im Anfange das eine und das andere Mal eine geringe
Steigerung der Temperatur, und in Fall 11 überstieg die Abend-
temperatur während des grössten Theiles der Zeit, die die Pa-
tientin im Krankenhause zubrachte, 38°. Deutliche Zeichen
einer Vermehrung des Exsudates fanden sich in keinem dieser
Fälle. Dasselbe zeigte sich im Gegentheil in Fall 11 während
der letzten Zeit des Aufenthaltes der Patientin im Kranken-
hause in Resorption begriffen.
In den 3 übrigen Fällen, in denen Leukocytenwerthe von
9,000 oder wenig darüber erhalten wurden, waren anfangs alle
Exsudate stationär; in einem dieser Fälle fanden sich Zeichen
von einer Tuberculose.
Auf die Ergebnisse meiner und der Untersuchungen anderer
Forscher über das Verhåltniss der Leukocyten bei Pleuritis
gestützt, will ich hier folgende Sätze aufstellen:
1) Eiterige pleuritische Exsudate scheinen stets mit einer
Vermehrung der weissen Blutkörperchen verbunden zu sein.
2) Seröse Ergüsse zeigen ein wechselndes Verhalten. In
der Mehrzahl der Fälle findet sich keine Leukecytose, gleich-
viel ob das Exsudat auf tuberculöser Basıs steht, oder nicht
und ob Fieber, oder ob kein Fieber vorhanden ist.
3) Ueber die Ursache, weshalb einzelne Fälle von seröser
Pleuritis mit Leukocytose vereinigt sind, kann noch nichts ent-
schieden werden. Das Entwickelungsstadium des Exsudates
‘ scheint für das Entstehen der Leukocytose nicht absolut ent-
scheidend zu sein.
Es ist möglich, dass V. LIMBECK's und RIEDER's Ansicht,
was die Pleuritis betrifft, die im Anschluss an eine Pneumonie
auftritt (die metapneumonische Pleuritis), richtig ist. Dass
diese Ansicht nicht immer får die idiopathische Pleuritis gel-
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 7
« ros
pa AA A
98 NORD. MED. ARK. 1897, N: 15. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
tend ist, glaube ich durch die oben angeführten Untersuchungen
bewiesen zu haben.
Was das Verhältniss anlangt, in welchem die verschiedenen
Leukocytenarten zu einander stehen, haben meine Unter-
suchungen ergeben, dass es im allgemeinen normal ist. In den
Fällen 1 und 3, wo eine Leukocytose vorkam, konnte eine
procentische und also auch absolute Vermehrung der polynu-
cleären Elemente nachgewiesen werden. Die Anzahl der eosino-
philen Zellen lag stets innerhalb normaler Grenzen.
AS A
rn
> DS. eg A Zen —
— Vet — ml
paper gg "Ae Dë
ru Dd tte erg I
=
EE +]
Mi Fn 33 Ti)
TES
a ge Pr a
ade Zu
z - - a- 4
La l un gn gr A
e a
a — — À
'
i
E .
à
j 7
4 i
` D
Ca vi
"Se |
U )
WA
,
| | |
| |
ih
it ;
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 16.
Nordisk medicinsk literatur från 1897.
mn
Normal anatomi, fysiologi och biologisk kemi: OLor
HAMMARSTEN: Ofversikt af några nyare undersökningar rörande järnmed-
lens resorption. — ERIK HOLMGREN: Om fenylhydrasinprofvet och dess
användbarhet för påvisande af socker i urin.
OLOF HAMMARSTEN: Öfversikt af några nyare undersökningar rö-
ange, jårnmedlens resorption. Upsala likarefór. förhandl., n. f., bd 2,
sid. i
Uppsatsen slutar sålunda: »Tager man en öfverblick af de nu
meddelade undersökningarna (af bl. a. WATTERING, KUNKEL, GAULE),
så peka de alla mot ett och samma faktum. På väsentligt olika vägar
samt genom undersökningar, hvilka i våsentliga delar komplettera och
kontrollera hvarandra, har man sålunda kommit till resultat, hvilka,
åtminstone för så vidt vi nu kunna skåda förhållandena, bestämdt synas
utvisa, att i tarmen en resorption ej blott af järnet i födoåmnena, utan
äfven af det medikamentösa järnet samt t. o. m. af de oorganiska järn-
preparaten eger rum.» Sålunda kan man numera icke tillerkånna den
altifrån dess framlåggande så uppmärksammade Bunge’ska teorien någon
generel betydelse. C. Th. M—r.
ERIK HOLMGREN: Om fenylhydrasinprofvet och dess anviindbarhet
Or d rente af socker i urin. Upsala läkareför. förhandl., n. f., bd 2,
BIG. .
Förf. söker bl. a. visa, att detta prof år altfór kånsligt för att
utan vidare kunna användas i praktiskt syfte: uti 10 kem. vätska
kunde förf. påvisa en drufsockermängd af ända ned till 0,03—0,1
mgm (!) och bland öfver 100 urinprofver från personer af olika sam-
hällsställning. ålder och kön fann han ej ett enda, som ej gaf positift
utslag. Enligt förf:s utan tvifvel fullt riktiga åsikt, gör man bäst i
att vid praktisk urinpröfning lemna fenylhydrasinprofvet derhän och
åtnöja sig med det bepröfvade Almén'ska vismutreagenset. Af forf.
utförda smärtpunktbestämningar å osazoner antyda förekomsten af små
mångder pentos i normal urin jåmte dextros.
C. Th. Mörner.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
Patologisk anatomi, allmån patologi och bakteriologi :
I. V. HJELMMAN: Bidrag till kännedomen om de histo-patologiska våf-
nadsförändringarnas persistens vid syfilis. — AAGE Å. MEISLING: Om
Propagation med >nervus opticus» af Sarkomer, opståede indenfor bulbus
oculi. — A. O. LINDFORS och C. SUNDBERG: Bidrag till eklampsiens
kasuistik och patologi. — CARL JULIUS SALOMONSEN: Fremstilling og
Uddeling af antidifterisk Serum i Danmark.
I. V. HJELMMAN: Bidrag till kånnedomen om de histo-patologiska
EE persistens vid syfilis. Nordiskt med. arkiv,
1896, n:r 2.
Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1897, n:r 6, s. 2.
AAGE A. MEISLING: Om Propagation med ”nervus opticus” af Sar-
komer, opståede indenfor bulbus oculi. Nord. med. Arkiv, 1897, N:r 1.
Med én Tavle.
Se comptes-rendus. Nord. med. Arkiv, 1897, Nir 6, S. 1.
A. O. LINDFORS och C. SUNDBERG: Bidrag till eklampsiens kasuistik
och patologi. Upsala likareför. förhandl., n. f., bd 2 (1896—1897), s. 91
—114.
Uppsatsen redogör kliniskt för 2 fall af eklampsi med dödlig ut-
gång, det ena hos en 28-årig, det andra hos en 38-årig förstföderska
(LINDFORS) samt för obduktionsföreteelserna och resultaten af den
mikroskopiska undersökningen i båda fallen, hvarjämte en kort öfver-
sikt lemnas af nyare undersökningar öfver eklampsiens patologi (SUND-
BERG).
SUNDBERG sammanfattar de väsentligare gemensamma förändrin-
garna, som träffats i de båda af honom undersökta fallen, sålunda:
1:o multipel avtokton trombos med konsekutiva cirkulationsrubbningar
och nekroser, framför alt i lefvern, men också i lungorna samt i dei
ena fallet i mjälten; 2:0 parenkymcellsembolism af lefverceller och i
det ena fallet därjämte af syncytiumceller; 3:0 parenkvmatös degene-
ration af njurar (= »graviditetsnefrit»), af myokard, af lefver och 4:0
infarkter och blödningar i placenta.
Ur samtliga nyare undersökningar på detta område framgår: 1:0
att det eklamptiska anfallet för flertalet fall ej kan förklaras ur njur-
föråndringarna, om också en uremisk form af eklampsi ej bör förnekas;
2:0 att eklampsien sannolikt beror på en avtointoxikation, nämligen i
första rummet en placentar, i andra en renal och i tredje en infektiös
avtointoxikation; 3:0 att eklampsien utmärkes af en tämligen regel-
bunden komplex patologiskt-anatomiska föråndringar: a) multipla avtok-
tona tromber med sekundära hyperemier, anemier, anemiska och hemor-
ragiska nekroser och infarkter, af hvilka lefver-, njur-, lung- och hjårn-
föråndringarna åro de vanligaste; b) dubbel parenkymeellsembolism, af
lefver- och syncytiumceller samt c) placentarfórándringar: nekroser
och blödningar. Vestberg.
PATOLOGISK ANATOMI, ALLMAN PATOLOGI OCH BAKTERIOLOGI. 3
CARL JULIUS SALOMONSEN: Fremstilling og Uddeling af antidifte-
risk Serum i Danmark. Köbenhavn 1897.
Afhandlingen er en udförlig Indberetning til Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvásenet om den Måde, hvorpå den serumterapevtiske
Afdeling i Universitetslaboratoriet for medicinsk Bakteriologi har ar-
bejdet, og indeholder en detaljeret Fremstilling af Lokalernes Indret-
ning m. m. Der fremhåves de store Vanskeligheder, der var at over-
vinde; således måtte over 20 forskellige danske, tyske og franske
»Racer> af Difteribaciller pröves, inden det lykkedes at erhverve en,
der producerede tilstråkkelig stårkt Toxin; end videre virkede det over-
ordentlig generende, at Laboratoriet gjorde den hidtil ikke konsta-
terede, i hvert Fald ikke offentliggjorte, Erfaring, at det antidifteriske
Serums Styrke — i hvert Tilfälde som Regel — falder efter nogen
Tids Forlöb trods fortsatte Toxinindspröjtninger, så at den omhygge-
ligt pråparerede »Serumhest» bliver ubrugelig. Som Fölge heraf har
Laboratoriet en kort Tid måttet indstille den gratis Udlevering af Serum;
i övrigt er der vederlagsfrit udsendt til Låger over hele Landet 119,74
Liter Serum i Doser på 20 og 10 Kcm.
Det danske Serum er ikke så stårkt som det tyske fra Fabriken
i Höchst, derimod til Dels betydeligt stårkere end Serum fra Institut
Pasteur.
Laboratoriet har end videre udsendt Skemaer til Landets Sygehus-
låger for at erfare disses forelöbige Skön over Metodens Nytte; gen-
nemgående synes Resultaterne at have våret sårdeles tilfredsstillende.
Prof. SÖRENSEN på Blegdamshospitalet anförer, »at Difteriserum med
Fordel kan benyttes ved visse Former af Difteri og navnlig på visse
Stadier i denne Sygdom. Da Resultatet af Serumbehandlingen på Bleg-
damshospitalet har våret absolut bedst i de sidste 3 År, i hvilke der
er anvendt et antitoxinrigt dansk Serum, er man berettiget til at forud-
sätte, at fortsatte Forbedringer i Serumtilvirkningen ville give tilsvarende
terapevtiske Resultater.»
Til Slutning beröres :kortelig de videnskabelige Arbejder, der ere
udförte på Afdelingen, dels med Hensyn til Difteriserum, dels vedrö-
rende Muligheden af at fremstille et antituberkulöst Serum, samt endelig
Forsög med Antistreptokokserum, Antikoleraserum og Tyfusserum.
H. Jacobæus.
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
Speciel patologi och terapi: N. KULNEFF: Om lungtuberku-
losens diagnos, prognos och bohandling. — ISRAEL-ROSENTHAL: Om Hjär-
tets Perkussionsforhold med sårligt Hensyn til den afdåmpede Perkussion.
— SJÖBERG: En lille Bemärkning om paracentesis abdominis. — U.
LANGE: Bidrag til Urinsyrediatesens Klinik. — F. W. WARFVINGE: Om
kloros och järnbehandling. — J. S. MÖLLER: Om Klorose og Järnterapi.
— B. BUHRE: Om mjölksyrereaktionens betydelse för diagnosen af mag-
kräfta. — JOH. FIBIGER: Om Bekämpelse af Difteriepidemier ved Isola-
tion af Individer med Difteribaciller i Svülget.
N. KULNEFF: Om lungtuberkulosens diagnos, prognos och behand-
ling. Föredrag hållet i Lunds låkaresillskap den 24 nov. 1896. Eira 1897,
s. 3 och 41.
Förf. påpekar det mål, till hvilket vi med afseende på tuberkulos-
sjukdomen närmast böra stråfva och antyder de vägar, på hvilka vi
låttast böra nå detta mål:
Han önskar få infördt ett för hela landet obligatoriskt uppsam-
lande, tillvaratagande och bearbetande af alla statistiska fakta angående
tuberkulosen.
Tillfredsstållande desinfektion efter lungtuberkulösa borde vara i
lag stadgad. Tillräckligt effektiva bestämmelser för förhindrande af
alimentär tuberkulos borde finnas.
Ett för fattiga skrofulösa barns rationela vårdande lämpligt sana-
torium borde anskaffas.
Vi böra sträfva att få till stånd folksanatorier, och dessa folk
sanatorier böra anskaffas länsvis.
Edgren.
ISRAEL-ROSENTHAL: Om Hjärtets Perkussionsforhold med särligt Hen-
syn til den afdämpede Perkussion. Med 7 Zinkotypier. Nord. med. Arkiv.
1897, Nir
Se comptes-rendus. Nord. med. Arkiv, 1897, Nir 6, S. 3.
SJÖBERG: En lille Bemärkning om paracentesis abdominis. Ugeskr. f.
Låger, R. 5, Bd 4, S. 81.
Forf. anbefaler för paracentesis abdominis i Anledning af ascites
at give Patienten Sekale for at holde Blodkarrene i en Kontraktions-
tilstand og derved formindske Faren for Indvirkning på Hjårteaktionen,
og han meddeler en Sygehistorie, der synes at vise Nytten af denne
Forholdsregel.
F. Levison.
C. LANGE: Bidrag til Urinsyrediatesens Klinik. Hosp.-Tidende, R. 4,
Bd 5, S. 1, 21, 45, 69.
I Tilslutning til tidligere Arbejder meddeler Forf. fra sin Praxis
en Räkke Iagttagelser af Sygdomsbilleder af forskellig Art, som ere
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 5
knyttede sammen ved en rigelig Urinsyreudskillelse eller ved at fore-
komme i Slägter, i hvilke Gigt eller Nyregrus vare hjemme, og som
derfor antages at skyldes Urinsyrediatese.
Forf. gör först opmårksom på Urinsedimenternes forskellige Art
og Betydning, omtaler dernåst Artriten, som jåvnlig begynder allerede
i Ungdommen, sårlig med blöde Fortykkelser om Leddene, og omtaler,
at sådanne blöde Knuder også kunne optråde under Hovedhuden som
flade, rundagtige Håvelser af 10—25 Ores Störrelse, der kunne komme
og svinde og kunne våre forenede med periodisk Depression, således
som i et Par meddelte Sygehistorier.
Forf. dröfter dernåst Nevralgierne, sårlig Ansigtsnevralgierne, som
efter hans Opfattelse meget hyppigt ere afhångige af Urinsyrediatesen
og måske skyldes uratiske Aflejringer i eller om Nerveskederne, hvilket
vilde forklare Nytten af konstant Elektricitet, anvendt i sin mest ke-
misk virksomme Form til Elektrolyse; mindre bestemt udtaler L. sig
om ischias og Facialisparalyse. Derimod håvder han ret bestemt, at
Akrodyni og Akroparåstesi skyldes Urinsyrediatesen, og anförer 3 Syge-
historier som Bevis herfor. End videre nävnes iritiske Betåndelser,
Kongestioner til Ansigtet, Depressioner med og uden Tvangstanker,
urticaria, cirkumskript Odem, Ekzem; fra Luftvejenes Side Katarrer,
sårlig periodisk Snue, astmatiske Andedråtsbesvårligheder som afhån-
gige af Diatesen; endelig også de Symptomer, som skyldes Reflexer
fra Nyrerne, således som wudstrålende Smerter o. s. v.
Afhandlingen er ledsaget af en stor Mångde Sygehistorier; angå
ende Detaljer må henvises til Originalen.
F. Levison.
F. W. WARFVINGE: Om kloros och järnbehandling. Föredrag vid l:sta
nord. kongressen för invärtes medicin. Nord. med. arkiv 1896, tilläggshäfte
(kongressens förhandlingar), s. 63—65.
Förf. betonar, att klorosen är en själfständig, från anemi skild
sjukdom. Med denna specificitet sammanhängde järnets frappanta ver-
kan vid nämnda sjukdom. — För att visa, att järnets verkan icke eger
rum i tarmkanalen (BUNGE), behandlade W. kloros med subkutana
injektioner (citr. ferric. 0,1 gm 3 ggr dagl.) och erhöll därmed kraftig
verkan, lika god som med femdubbla dosen per os; gafs samma dos
per os som subkutant, erhöls blott ringa effekt. Organiska järnpreparat
(ferratin, hemol, hemogallol, liq. ferri album.) visade sig underlägsna
vanliga sådana. — En vanlig brunnstermin vid Ronneby betecknas af
fort. såsom otillräcklig att bota kloros. Slutligen framhåller han, att
nämnda sjukdom ibland visar benägenhet att uppträda epidemiskt, och
att den på detta och andra skäl med sannolikhet vore att anse såsom
en infektionssygdom.
C. G. Santesson.
J. S. MÖLLER: Om Klorose og Jårnterapi. Ugeskr. f. Liger, R. 5, Bd 4,
S. 169, 193.
Oversigtsartikel. F. Levison.
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
B. BUHRE: Om mjölksyrereaktionens betydelse för diagnosen af mag-
kräfta. Hygiea 1897, I, s. 1.
Arbetet sönderfaller i tvånne delar:
I. Några ord om ventrikelns bakterier, hvari visas, att i de fall,
i hvilka mjölksyra ej fans, förekommo bakterier endast i sparsam mängd
eller ej als; i de fall, hos hvilka mjölksyra fans, var bakteriehalten
enorm; en art var totalt öfvervägande öfver alla de andra, nämligen
b. subtilis.
II. Om mjölksyrans uppträdande i ventrikeln. Förf. kommer till
följande resultat:
Mjölksyrebildningen år ej för kancern specifik.
B. subtilis har i förf:s fall varit mjölksyrebildande agens.
Aldehyd-mjölksyreprofvet besitter för kliniskt och praktiskt behof
icke några företråden framför UFFELMANNs reaktion.
Mjölksyra kan ofta, men långt ifrån alltid, påvisas i profmåltiden
vid malign nybildning i ventrikeln. Den förekommer äfven vid stag-
nation på benign grund. I senare fallet gifva stenossymptomens inten-
sitet en fingervisning om diagnosen.
Mjölksyra är alltid ett tecken på en retention, som ej kunnat
genom magsköljning undanrödjas.
Förf. afslutar sitt arbete med 66 sjukhistorier i sammandrag.
Edgren.
JOH. FIBIGER: Om Bekämpelse af Difteriepidemier ved Isolation rå
une med Difteribaciller i Svälget. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5
1
Talrige Undersögere have fundet, at Difteribacillerne kunne findes
i Svälget på sunde Individer, hvad enten disse have overstået en At-
take af Difteri for nylig eller slet ikke have väret angrebne af Syg-
dommen, og at sådanne Individer kunne våre Smittebårere. Forf. har
samlet en Del Beviser for denne Såtning.
Da en Difteriepidemi på Opdragelsesanstalten Herlufsholm atter
og atter angreb Disciple trods anvendt Hospitalsbehandling, Desinfek-
tion o.s. v., undersógte Forf. alle Beboerne af Anstalten, i alt 134;
ingen af dem led da af Difteri; men hos 22 fandtes Difteribaciller
eller lignende Stave; disse deltes atter i 3 Grupper:
a) 10 Individer med korte Stave (bacilles courts Martin);
b) 4 Individer med sparsomme lange Stave, der lignede Difteri-
baciller, men ikke havde dannet karakteristiske Kolonier på Kulturerne;
c) 8 Individer med utvivlsomme Difteribaciller.
De 2 förste Grupper isoleredes til Observation en kortere Tid;
kun hos 2 Individer af disse Gruppe fandtes senere virkelige Difteri-
baciller. Efter at Isolation var ivärksat, standsede Epidemien; Isola-
tionen fortsattes 1 til 24 Måned, d. e. indtil gentagne Kulturforsög
viste, at Svälget ikke mere indeholdt Difteribaciller; senere holdtes
Eleverne dog i nogen Tid borte fra Skolen.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 7
Gurgling, Udskylning o. s. v. syntes ikke at have nogen väsentlig
bakterieid Virkning.
F. Levison.
Kirurgi och oftalmiatriks Joman WIDMARK: Om den opera-
tiva behandlingen af omogna och partiela starrar. — CHR. F. BENTZEN:
En Gråspurv som »Stårstikker». — ALLVAR GULLSTRAND: En glasögon-
ordination med nutidens hjälpmedel. — KARL DAHLGREN: Ett fall af
otitisk pyemi. Operation. Hälsa. — V. LANGE: Om »adenoid> habitus.
— LANGGAARD: Trakeotomi og Fonetik. — KARL DAHLGREN: Fall af
diffus purulent peritonit efter gangrenös appendicit. Ovarialkystom. Ope-
ration. Hälsa. — B. FLODERUS: Fall af akut gangrenös appendicit med
perforation af appendix, varig periappendicit och diffus sero-fibrinös peri-
tonit. Laparotomi med exstirpation af appendix. Hälsa. — K. G. LEN-
NANDER: Om intraabdominel, temporär kompression af aorta eller någon
af dess största grenar vid vissa bäcken- eller bukoperationer. — K. G.
LENNANDER: Om njursten med två lyckligt opererade fall. — K. G.
LENNANDER: Om behandlingen af ruptur af det bakre urinröret med 4
fall. — G. EKEHORN: En ovanlig form af infektion i hud och underhud
med dödlig utgång. — JENS SCHOU: SCHLEICHs Infiltrationsanástesi.
JOHAN WIDMARK: Om den operativa behandlingen af omogna och
partiela starrar. Hygiea 1896, II.
Förf. redogör först för de tre starrmognande operationerna: discis-
sionen, iridektomien och kortextrituren. Rörande sist nåmnda opera-
tion meddelas från Serafimerlasarettet en statistik af 16 fall. I ett af
dessa, en partiel starr vid bakre polen, blef operationen utan resultat.
I ett annat var starren vid pat:s utskrifning föga föråndrad. I de 14
öfriga var inverkan af operationen påfallande. I två bland dessa till-
stötte rctningssymptom, i det ena i form af en häftig iridocyklit. Hår
måste en iridektomi sedan göras. I tre fall måste sekundår discission
företagas.
Förf. beskrifver sedan de olika försök, som på senare tiden före-
tagits, att direkt extrahera omogen starr. Urspolning af främre kam-
maren, enligt Mc. KEOWNs och WICHERKIEWIEZ metod, försöktes år
1889 å Serafimerlasarettet i 13 fall. Resultatet var dock ej uppmun-
trande. Å 11 fall cataracta senilis måste sedan discission göras i 5,
iridektomi i 2. I det ena af de sist nåmnda erhöll pat. endast finger-
råkning å två fot.
Under de senaste åren har förf. vid behandling af omogna och
partiela starrar i regel följt de af SCHWEIGGER uppstålda indikatio-
nerna: discission enbart hos patienten under 20 år, discission och ex-
traktion i åldern 20—40 år, kortextritur och extraktion mellan 40—
60 år, extraktion utan förberedande operation i åldern öfver 60 år.
En statistik å 100 fall, behandlade enligt dessa indikationer, meddelas.
I 98 % erhöls godt resultat. I ett fall blef resultatet mindre godt i
följd af kvarstående kokaingrumling i hornhinnan. I ett fall, där opera-
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
tionen förlöpte utan komplikation, inträffade suppuration 48 timmar
efter extraktionen.
Widmark.
CHR. F. BENTZEN: En Gråspurv som ”Stårstikker”. Hosp.-Tidende, R.
4, Bd 5, S. 156.
En Gråspurv flöj med stor Kraft imod en Mands Öje og frem-
bragte derved en transversel Ruptur af cornea samt Fordunkling af
Linsen. lagttagelsen skete 2 Timer efter Läsionen.
Edm. Jensen.
ALLVAR GULLSTRAND: En glasögonordination med nutidens hjälp-
medel. Upsala likareför. förhandl., bd 2, 1896, s. 1.
Förf. skildrar låttfattligt de olika sätten att bestämma ögats re-
fraktion i DONDERs metod, beståmningen med ögonspegeln i råttvånd
bild samt skioskopien; han framhåller dårjåmte sårskildt betydelsen af
undersökning på astigmatism.
Widmark.
KARL DAHLGREN: Ett fall af otitisk pyemi. Operation. Hälsa. Up-
sala läkareför. förhandl, n. f., bd 1.
Pat. var en 16-årig tjånsteflicka, som intogs på kirurg. afd. af
Upsala akad. sjukhus den 11/, 1896, och den detaljerade diagnosen
lydde: otitis media purul. chron. p. diphteriam; ostitis suppurat. part.
mast.; abscess. extradural. foss. cranii post.; thrombophlebitis sin. transv.
et cavernos; pyæmia. Operationen bestod i uppmejsling af pars mast.,
underbindning af vena jugul. int. och (i en senare séance) utrymning
af sinus transv. och öfre delen af vena jugul. int. Efter en förbättring,
som varade några dagar, försämrades åter pat:s tillstånd (feber, frys-
ningar). Denna försämring anser forf. beroende pá en trombos i sinus
cavernos, yttrande sig bl. a. genom stark svullnad i ansiktet. Trots
denna svåra komplikation gick fallet till hålsa.
Dahlgren.
V. LANGE: Om ”adenoid”” habitus. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4, S. 1.
Henleder Opmårksomheden på, at den adenoide habitus ikke er
absolut patognomonisk for de adenoide Vegetationer i Nåsesvålgrum-
met, idet der forekommer Individer, der have adenoid habitus og for-
skellige adenoide Symptomer, men som alligevel ikke have mindste
Spor af Hypertrofi af det adenoide Våv i Näsesvälgrummet og må for-
menes aldrig at have haft en sådan.
Schmiegelow.
LANGGAARD: Trakeotomi og Fonetik. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 15.
Svar til J. MÓLLERs og FORCHHAMMERs Artikler om samme Ämne.
Schmiegelow.
KIRURGI OCH OYTALMIATRIK. 9
KARL DAHLGREN: Fall af diffus purulent peritonit efter gangrenös
appendicit. Ovarialkystom. Operation. Hälsa. Upsala likarefór-
enings förhandl., n. f., bd 2, s. 274.
En 27-årig tjánsteflicka, som länge varit sjuklig och under våren
vårdats på Akad. sjukhuset i Upsala för colitis membranacea, insjuk-
nade håftigt natten mellan den 8 och 9 aug. 1896 med vårk, frys-
ningar och kräkningar. Följande dag intogs hon å samma sjukhus”
med. afd. och öfverflyttades d. 11 till kirurg. afd. Här gjordes genast
en incision i bakre fornix vaginæ, hvarigenom en del var uttömdes
ur lilla bäckenet. Efter någon förbättring instålde sig följande dag
tecken till allmän peritonit. Buken öppnades nu i linea alba och stora
mångder tunnt var utrunno från skilda delar af bukhålan. Sedan ett
horisontalt snitt lagts från det förra genom högra m. rectus kunde den
i bäckenet fastlödda proc. vermif. lösas och exstirperas. Bukhålan ut-
spolades med rikliga mängder koksaltlösning och drånerades genom
tamponad och glasrör. Härefter inträdde förbättring. Den 26 exstir-
perades (af prof. LENNANDER, som från den 15 ledt efterbehandlingen,
Ref.) från den förlängda vaginalincisionen en vid första operationen,
på närmare angifna grunder, kvarlemnad ovarialeysta. Den 3!/,,, då
pat. visade sig för fórf., var hon frisk. Afföring utan laxermedel eller
lavemang. Dahlgren.
B. FLODERUS: Fall af akut gangrenös appendicit med perforation af
appendix, varig periappendicit och diffus sero-fibrinös peritonit.
Laparotomi med exstirpation af appendix. Hålsa. Upsala likareför.
förhandl., n. f., 1896.
Förf. meddelar en utförlig sjukhistoria om en 25-årig man, som
med fullt tillfredsstållande resultat radikalt opererades för diffus sero-
fibrinôs peritonit 100 timmar efter uppkomsten af de första sympto-
men. Därefter lemnas redogörelse för den af prof. LENNANDER å
Upsala kirurgiska klinik använda operativa behandlingsmetoden å ap-
pendicit.
Förutom ett möjligast radikalt aflägsnande och dränerande af den
infektiösa härden lägges särskilt stor vikt pä en energisk och upp-
märksam efterbehandling. Denna år å ena sidan stimulerande (kamfer,
alkohol, digitalis, NaCl-transfusioner o s. v.), å andra sidan afser den
samma att snarast möjligt ur organismen eliminera de förefintliga toxi-
nerna medelst diuretrica, drastica o.s.v. För att motverka uppkom-
sten af en adhesiv peritonit gifves snarast möjligt kalomel, hvaremot
narcotica om möjligt icke användas. Så länge peristaltiken ännu icke
kommit fullt i gång, gifves ingen fast föda per os.
Floderus.
K. G. LENNANDER: Om intraabdominel, temporår kompression af aorta
eller någon af dess största grenar vid vissa båcken- eller buk-
operationer. Upsala läkareför. förhandl., n. f., bd 2.
Den 25 januari 1897 opererade förf. en 49 års ogift kvinna, å
hvilken en större tumörmassa utfylde nedre delen af buken och lilla
båckenet. Diagnosen ståldes på ett par ovarialtumörer, som utvecklat
4
11
N
å
å
E
H
E
'
>” ==
Tan å mer ee
»
> 2
var
u
—
o my,
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
sig nedát lilla båckenet under upplyftande af uterus. Vid operationen
snitt från symfysen till nafveln. För att komma åt svulstmassans sido-
delar måste hela vänstra och halfva högra musc. rectus genomskäras.
Svulsterna, som visade sig vara ett par papillåra kystom, voro oskilj-
aktigt förenade med hvarandra och med uterus samt fastvåxta vid
omentet, tunntarmar, cæcum, flex. sigmoid. och dess mesocolon. Redan
före operationen hade operatören öfverenskommit med en af sina assi-
stenter om att denne skulle komprimera aorta, om det visade sig omöj)-
ligt att beherska blödningen med klämpincetter. Då nu under lösandet
af sammanväxningarna blödningen blef synnerligen besvärlig, började
assistenten komprimera aorta ofvanför dennas delning. Blödningen
stannade genast. Svulsterna löstes ut utan svårighet och exstirperades
jämte uterus. Då man efter underbindning af kärlen upphörde med
kompressionen blödde endast några små kärl. Peritoneum hopsyddes,
sårhålan dränerades genom vagina. Dessutom dränage genom nedre
delen af buksåret och vid laterala kanterna af musc. recti. Förloppet
var gynsamt. Pat. var läkt den 11 mars.
Kompressionen varade minst % timme och utfördes med vänstra
handens pekfinger, hvarvid den högra handen hvilade på den vänstra.
Under kompressionen gick narkosen lugnt, och pulsen var god, men
då man upphörde att komprimera, blef pat. blek och pulsen mycket
hastig. Pat. fick då 40 eem kamfer subkutant samt 1300 kem. 0,9 %
koksaltlösning intravenöst, hvarefter tillståndet båttrades.
Forf. framhåller dårpå betydelsen af en kompression af aorta eller
någon af dess grenar icke blott vid båckenoperationer utan åfven vid
andra operationer inom bukhålan och sammanfattar sina åsikter i föl-
jande punkter:
1) Göres en bred kompression öfver aorta ofvanför dess delning,
så blir hela lilla båckenet i det nårmaste blodfritt.
2) Hoptryckes a. iliaca communis mot kotpelaren eller os sacrum
ofvanför articulatio sacro-iliaca, så kan man operera nåstan blodfritt i
ena bäckenhalfvan.
3) Aortakompressionen utfördes i förf:s fall under mer än ł timme,
utan att någon olågenhet dåraf visat sig.
4) Då kompressionen upphör, har man att vänta sig en hastig
försåmring af hjårtverksamheten på grund af en vasomotorisk pares i
vidsträckta kärlomräden. Därför bör alt vara ordnadt för att omedel-
bart kunna göra en intravenös infusion med koksaltlösning.
5) Vid resektioner ur mjålten eller vid exstirpationer af en icke
rörlig mjålte kan man tånka på en kompression af a. lienalis vid öfre
kanten af pancreas emot vånstra sidan af kotpelaren.
6) Vid sårskildt svåra njurexstirpationer, dår man i alla fall öpp-
nar peritonealhålan, bör man få god hjålp af en kompression af njur-
kårlen mot högra eller vånstra sidan af kotpelaren.
R. Lundmark.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 11
K. G. LENNANDER: Om njursten med två lyckligt opererade fall. Up-
sala läkareför. förhandl., n. f., bd 2, 8. 56.
Fall af njursten förekomma ej sällan, där den typiska s. k. njur-
stenskoliken eller ureterkoliken, såsom den enligt ROVSING rättare bör
benämnas, als icke uppträder. Om nämligen, såsom i förf:s första fall,
stenen ligger fixerad i njuren eller njurbåckenet, så framkallar den ingen
ureterkolik. Blödningar, som man likaledes gårna fordrar för diagnosen
njursten, kunna också utebli, d. v. s. man finner makroskopiskt intet
blod i urinen. En mikroskopisk undersökning af urinen däremot lemnar
ofta viktiga upplysningar, ty, såsom förf. framhåller, förekomma i urinen
vid njursten nästan konstant levkocyter samt ofta röda blodkroppar,
kristaller och s. k. njurbäckenepitel. Dessutom finnes vanligen albumin
i mindre mångd. Af vikt för diagnosens stållande år vidare, om urin-
syrediates förefinnes inom släkten. Smärtorna vid njursten förekomma
dels i form af ureterkolik, dels såsom fix smårta i njurtrakten. Denna
smårta stegras ofta vid rörelse och framkallas åfven vid palpation. Om
öfriga tecken till sten finnas, utan att man kan genom palpation fram-
kalla smärta, har man att tänka på en inkilad uretersten.
Förf. omnämner därpå indikationerna för ett operatift ingrepp
samt redogör för sitt tillvägagående vid nefrolitotomi och för den be-
handling, han låter patienten undergå före och efter operationen. Sär-
skildt framhålles betydelsen af att åstadkomma en kraftig diures.
Fall 1. 18 års flicka, som alt sedan sitt femte år lidit af smärtor
i högra sidan af buken, hvilka uppträdde anfallsvis, åtföljda af kräk-
ningar. Patienten ansågs länge lida af myiter i ländmuskulaturen och
undergick massagebehandling under ett par år. En höggradig nervo-
sitet utvecklade sig. Värken blef kontinuerlig, och albumin uppträdde
i urinen. Albumin bar sedan altjämt förefunnits, ehuru aldrig i större
mängd. Vid upprepade undersökningar, som förf. företog, visade sig
urinen innehålla albumin i små mängder (0,5 3), röda blodkroppar,
amorfa urat, urinsyre- samt oxalsyrekristaller, men ej cylindrar. Urinen
aldrig blodfärgad. Tryckömhet öfver högra njurtrakten. Förf. var på
grund af symptomen öfvertygad om, att en oxalatsten fans i högra
njuren. Vid operationen kunde man ock, sedan njuren framdragits,
känna en sten i njurbäckenet. Njuren klöfs genom ett snitt från den
konvexa randen in till bäckenet. Stenen låg så fast vid njurbäckenets
vägg, att den måste brytas loss med ett elevatorium. Samtliga calyces
voro betydligt utvidgade. Njuren hopsyddes med katgut, och mjuk-
delarna genom etagesuturer. Den uttagna stenen befans vara en oxalat-
sten, stor ungefär som en spansk nöt. Läkningen af såret försiggick
utan komplikationer. Annu en tid efter operationen fans albumin i
ringa mängd, levkocyter, enstaka röda blodkroppar samt en och annan
cylinder. å år efter operationen var urinen fullständigt fri från albu-
min. Smårtorna i njurtrakten voro efter operat. fullståndigt borta,
och sedan pat. genomgått en stärkande allmånbehandling, kände hon
sig fullt frisk.
Fall 2. 54-årig bondhustru, som i okt. 1894 plötsligt sjuknat
med frosskakning och intensiva utstrålande smårtor i högra sidan af
l
ef ‘=
EEE"
z an
ne en |
en IR
ES . >
D K = h
* — e
å a fr re? mg:
Ze "fon -
è 8
TTD 7%
— =
u
me
ee ee MF
WI
wp — me
TR AAT?
he ; Ke M e
SS Zu a e 2
BG |
a
-- z
ren ur EE = T
R- å 3 "
A
PRETTY
À — ft“ re
—
6 m
Ae — Sæde
vit ah P
+ mg? Y
va:
EN
neu $
sæ
sida Mi så le
H
a EI e >
s x e
pe Ju
PN ` 2
a
. LA da
mær Å ,
ig b
za) >
+ acer cn.
EL =
>
À rå
a
nt >
å +
pg à à
> H
: u
1 MATE
på
v .
jä te
+.
' e
e
tom — od «is gr dep be
wes
AN
er Be rss
ik.
- A . ba
På E a p
m MAS MS,
mi
»
be >
EZ Z8
="
o
—
- om
e Aa S
steet
Se Gt, AR
> >
ee URL A
Ar RR Eg rn nt DN
PEA
er.
SÉ
å cs
- o
Jus un
>
-
re er
e i se? Ee
keep Ze d ” p À m
eV D. = 2 eeh - e
Disk ann as Ech : 1%. - A
A
nme
o T
MES GEL D
Er: ER år À
Mine
À Kc) Le
A Soe PE f
| N rn:
ET d Mar STE]
| Hö MEA:
g- 1 MG Ge hät
y D SEE y d LG KB
171 i. & 11 À h E, Så
FE VA:
y | | (24 ; | Midis |
IM € | OR re ER |
me ke: gh | Ci Le
SEERNE Bd
RE RE ECTS
Lä or og Mäe en)
KI, | di Pa | $ er
i "d pi Å å r; i å A
LK Z Bä EAR? på
e DS Uk å å ERR ru! ZE
AL Shiri Leen?
hären
A TR GE
Sak EG d t Ri
IR + À ID: 1 i
DR Tam” | FAN AT |
„7 sit i GM
dC eMail
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
buken. På samma stålle iakttogs en ömmande tumör af en half hands
storlek. Ingen gallretention. Under jan. till mars 1895 fem liknande
anfall samt då och då smårtsamma, tåta trångningar till urinering. Vid
undersökning i maj 1895 nådde lefvern till horisontala nafvelplanet.
Ytan jämn, något ömmande. Nedanför lefvern förut nämnda tumör,
som befans vara den rörliga högra njuren. Största ömheten ej öfver
denna, utan öfver lefverranden, motsvarande gallblåsan. Urinen höll
albumin i ringa mängd jämte varkroppar och epitelceller, däribland
påronformade; inga cylindrar. Tuberkelbaciller påträffades ej. Urinen
steril. Diagnosen vägde mellan å ena sidan intermittent hydronefros (?),
njursten (?), rörlig njure, katarral pyelit och icke gallsten samt å den
andra rörlig njure och katarral pyelit med gallsten. Vid en på grund
häraf gjord explorativ laparotomi befunnos gallvägarna fullt normala.
I okt. 1895 återkom pat. för att låta operera njuren. Fortfarande
täta trängningar. Urinen höll spår af alb., samt i sedimentet rund-
celler, mycket få cylindrar, njurbåcken-epitelceller (?) och skifepitel.
Inga röda blodkroppar. Vid operationen befans njuren förstorad. Den
klöfs längs sin konvexa rand in till bäckenet. Detta var dilateradt
samt alldeles utfyldt af gulbruna, delvis nästan kittliknande, delvis fin-
gryniga massor, i hvilka påträffades en sten af något mer än en half
kaffebönas storlek. Massan aflägsnades, njurbåckenet utspolades med
koksaltlösning; två dränrör inlades i det samma. Njuren hopsyddes
med katgut och fixerades vid omgifvande delar. Etagesuturer genom
betåckningarna. Läkningen försiggick ostördt. Redan två dygn efter
operationen var urinen ej långre blodfårgad, och i sedimentet funnos
endast få röda blodkroppar. Sedimentet innehöll för öfrigt ungefår
samma beståndsdelar som förut, men dårjåmte brungula, amorfa massor
af samma utseende, som de hvilka anträffats i njurbäckenet. Ett år
efter operationen visade sig pat. Njuren betydligt mindre öm, låg
fast fixerad vid kotpelaren. Urinen höll knapt 0,5 “op alb., och var
steril. Intet sediment efter centrifugering. Urinen hade på senare
tiden ej innehållit några massor, liknande de förut nåmnda. Den i
njurbåckenet funna massan befans till allra största delen bestå af bak-
teriezooglöor samt af en fibrinartad ågghvitekropp, urater och ett till
urobilingruppen hörande färgämne. Stenens kärne utgjordes af en
oxalatsten, dess perifera lager af lösa urater. Vid bakteriologisk under-
sökning af den nämnda massan fann man korta stafbakterier, som visade
sig vara en art af bact. coli commune. En utskuren njurbit, som lika-
ledes undersöktes, visade en kronisk interstitiel nefrit.
R. Lundmark.
K. G. LENNANDER: Om behandlingen af ruptur af det bakre urinröret
med 4 fall. Upsala läkareför. förhandl., n. f., bd 2, s. 115.
Fall 1. 46 års man, som genom olyckshåndelse vid velociped-
åkning ådragit sig en totalruptur af pars membranacea urethræ omedel-
bart invid prostata. Fullständig urinretention. Operation 24 timmar
efter olyckshändelsen. Afständet mellan urinrörsändarna var minst
34 cm. Primär förening af urinröret, hvarvid dess öfre vägg förenades
med katgut och dess undre vägg med silkwormgut omkring en NÉLA-
Pe
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 13
TONs kateter. Denna förenades med en CATHCARTs sugapparat. Peri-
nealsåret tamponerades med jodoformgas. Resultatet blef en fullständig
p- p. läkning af uretralsäret, och mer än 7!) mån. efter operationen
kunde en metallsond n:r 27 (Charriére) införas utan smärta eller
blödning.
I sammanhang med detta fall redogör förf. för en del skador af
perinealtrakten, särskildt af urogenitalorganen genom bicykelåkning samt
omnåmner en del fall ur literaturen.
Fall 2. Total ruptur af pars membranacea omedelbart ofvan
lig. arcuatum hos en 39 års man. Fullständig urinretention. Opera-
tion 24 timmar efter skadan. Den centrala ånden af urinröret, som
sjunkit nedåt och bakåt, syddes med två suturer katgut upp mot lig.
Ett dräurör inlades i blåsan, och perinealsåret uttamponerades. Drän-
röret ersattes efter 9 dygn med en NÉLATONS kateter. Vid utskrif-
ningen hade pat. lärt sig utt införa ULTZMANNs sonder n:r 22 och 24
(Charriére). Annu 33 år efter olyckshändelsen kunde sonder n:r 22
och 23 införas. Pat. hade då ej sonderat sig på 2 år 9 mån. Uri-
neringen hade hela tiden varit normal.
Fall 3. 50 års man, som blifvit sparkad i perineum. Fullständig
urinretention. Vid inkomsten 24 timmar efter skadan kunde halffast
kateter införas. Denna fixerades. Då den emellertid råkat glida ut,
och hvarje försök att åter införa kateter misslyckades, gjordes perineal-
snitt 72 timmar efter olycksfallet. En partiel ruptur af pars membra-
nacea förefans då tätt invid lig. arcuatum. Försök att sy ihop rup-
turen misslyckades på grund af våfnadens skörhet. Drånage af blåsan
genom uretralsäret och tamponad af perincalsáret. Drånröret utbyttes
sedan mot en genom hela uretra införd NÉLATONS kateter. Pat. ut-
skrefs nästan läkt. ULTZMANNs sond nr 24 kunde då införas. Nära
4 år efter skadan kan en »bougie conique et olivaire» n:r 14 införas
och efter några dagars sondbehandling en metallsond n:r 21.
Fall 4. 52 års man med total ruptur af pars membranacea.
Perinealsnitt 24 timmar efter skadan, då en NELATONs kateter genom
hela uretra infördes i blåsan. Vid utskrifningen en trång perinealfistel
samt striktur af uretra. Ungefär 1 månad senare excision af all svålig
våfnad, hvarvid en defekt af 5 cm:s längd uppstod i uretras nedre och
sidovággar. Etagesuturer af perineum öfver en inlagd NÉLATONS ka-
teter. Läkning med en liten perinealfistel; sedan cystit. Då symptom
af en suppurativ nefrit uppträdde, gjordes sectio alta. Utskrefs med
TSCHERNINGs fistelbandage, som ånnu 34 år efter sista operationen
funktionerar väl. Pat. fullständigt arbetsför.
Om man efter en total eller partiel uretrektomi kan åstadkomma
en primär förening af urinrörsändarna, bör den alltid göras. Ar en
sådan primär sutur af urinröret ej utförbar, har man att välja mellan
ett återbildande af urinröret ur perineum såsom i förf:s sista fall eller
en plastisk operation med transplantation af hud eller slemhinna. Visar
1) Pat. undersöktes senast 14 april 97 (LENNANDER).
EEE ` mem
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 16. — LITERATUR.
det sig till sist omöjligt att återstålla urinröret, kan en fistel ofvan
symfysen anläggas eller möjligen PONCETs >uréthrostomie perineale>
företagas (se hårom originalet).
Slutligen uppståller förf. följande regler för behandlingen af de
bakre uretralrupturerna:
Dår det år möjligt, bör vården af dessa skador alltid anförtros åt
en erfaren kirurg.
Ar det en måttlig blödning ur röret, ingen eller obetydlig ansvåll-
ning af perineum samt ingen svårighet att kasta vatten, så år det båst
att lägga pat. till sängs och låta honom för öfrigt vara i fred.
Finnes svårighet eller oförmåga att låta urin, men öfriga symptom
äro lindriga, försöker man att lägga in en sond å demeure.
Misslyckas katetriseringen, eller tyda symptomen från början pá
ett svårt fall, opereras genast. Vid dessa tidiga operationer äro de
olika delarna låtta att kånna igen, och om de icke åro altför mycket
söndermalda väl egnade för en primär förening.
R. Lundmark.
G. EKEHORN: En ovanlig form af infektion i hud och underhud med
dödlig utgång. Upsala läkareför. förhandl., n. f., bd 2, s. 207 (med två
taflor).
EKEHORN iakttog å Hernösands sjukhus den 4 nov. 1895 till 25
aug. 1896 hos en 5-årig gosse en ovanlig sjukdom, som han efter
noggran klinisk, patol.-anatomisk och bakteriologisk undersökning upp-
fattar som en disseminerad form af rinosklerom eller en sjukdom som
står denna mycket nära.
I början af aug. 1895 uppkom utan känd anledning i högra kin-
dens subkutana fett en liten, oöm, hård knöl. Den angrep huden och
utbredde sig under 1 månad till hela kinden. Inga subjektiva obehag,
förr än feber omkring den 12 sept. började. Vid intagning å Hernö-
sands sjukhus den 4 nov. intog svullnaden fortfarande hela kinden från
munvinkeln till örat, näsan något skjuten öfver åt vänster, svullnadens
gräns tämligen skarp. Den var brädhård, oöm, intresserade hud och
underhud, färgen något rodnad. Näshåla, mun och svalg ej angripna.
Inre organ friska. Urin normal. Temperatur 38°. Snart därefter
uppkommo mindre dylika svullnader på hakan och bakom högra örat.
Djupa incisioner gjordes i de sjuka områdena, hvilka delvis läktes per
primam men inom kort åter öppnade sig. Underhuden sönderföll lång-
samt i omgifningen af snitten och aflägsnades småningom med skarp
slef. I följd däraf minskning af infiltrationen och slutligen läkning
men med kvarstående ehuru minskad hårdhet. Efter den första inci-
sionen uppträdde en hög oregelbunden feber under 20 dagar, därefter
någon tid ingen eller låg feber. — I februari upptäcktes en liknande
infiltration å vänstra kinden utefter underkåkens kant samt å buken
och extremiteterna flere dylika af växlande storlek och färg ända till
storlek som barnets flathand och färglösa till mörkt röda eller röd-
bruna. Där incision gjordes uppkom liknande sönderfall som i an-
siktet och aftagande af infiltrationen. De som lemnades orörda fortforo
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 15
att långsamt breda ut sig. — Några af infiltraten började som en knöl | e
på grånsen mellan hud och underhud, andra genast som en mera ytlig 5
hudinfiltration. I en del infiltrat (de ytliga) inträdde efter 2 till 3
månaders bestånd resorption i midten under det den infiltrerade vallen
fortfarande utbredde sig. Brunfärgning kvarstod lång tid i midten.
En del infiltrat fjällade och på ett bildades i midten krusta.
Så fortfor sjukdomen med en nästan ständig feber, oupphörligt
tilltagande af infiltraten och aftagande af krafterna till aug. 96, då
pat. afled. Sista tiden sjönk hemoglobinhalten till 15 och uppträdde
ödem i nedre extremiteterna och scrotum. Vid obduktion funnos mjäl-
ten och några mesenteriala körtlar obetydligt förstorade, för öfrigt inga
inre förändringar.
De exciderade hudbitarna visade en stark infiltration af underhud,
läderhud och rete Malpighii med ett cellrikt exsudat. Bindväfsknippen
och taggceller hydropiska och sprängda i sär af detta exsudat, utan
större förändringar af våfnadscellerna. Infiltrationen starkast kring
blodkärlen, talrika gödceller. I ytligaste delen af huden rått ymnig
pigmentaflagring. Tydliga MICULICZ'ska celler iakttogos ej. På gränsen
i
| i:
till underhuden degenererade små partier, dår kårnarna ej antogo fårg. | |
I oöppnade infiltrat fann förf. endast en bakterieart, färgbar i snitt
medels GRAM, i våfnadssaft äfven med alla andra vanliga färgnings- |
metoder. I blodet kunde den ej påvisas. Den utgjorde en mycket
le
kort bacill, som vanligen upptrådde som diplobacill men någon gång
åfven fårekom i kedjor såvål i våfnaden som i kulturerna. Den omgafs
ofta af en glånsande, klar, homogen massa, minst utpråglad på sådana | |
bakterier, som antogo stark färg (unga former), mera utpräglad kos
äldre baciller och där äfven mindre genomskinlig. Färgning af denna
kapsel lyckades endast osåkert. Bacillerna lågo alltid mellan cellerna.
Storleken varierade vanligen omkring 3 u men var stundom mycket
mindre, likasom bacillerna stundom voro så korta, att de liknade
kocker.
Bacillen odlades från exciderade våfnadsbitar och erhöls i några '
fall genast i renodling, den våxte vid rumstemperatur på de vanliga i
odlingsmedierna såväl i djupet som på ytan, fluidiserade ej blodserum
eller gelatina, i äldre kulturer uppträdde degenerationsformer men bak-
terien visade sig vara mycket seg och lifskraftig. För kaniner och
råttor var den icke tydligt patogen.
På grund af den stora likheten både i kliniskt och patologiskt-
anatomiskt men framför alt i bakteriologiskt afseende anser förf. fallet
böra anses tillhöra en sjukdomsform, som står rinoskleromet nära, eller
t. 0. m. vara en förut ej kånd akut, disseminerad form af denna sjuk-
dom, ehuru han anser det förra antagandet sannolikare.
Sederholm.
JENS SCHOU: Schleichs Infiltrationsanästesi. Ugeskr. f. Låger, R. 5,
Bd 4, S. 97.
Efter Omtale af den tidligere anvendte Kokainanåstesi og Fa-
rerne ved denne gives en Beskrivelse af Infiltrationsanåstesien med
meget svage Kokainoplösninger efter SCHLEICHs Metode, som Forf.
EA —
16 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
OU") Zon D g med Fordel har anvendt ved mindre Operationer, for Resten også i et
AP | Tilfålde af Gastrostomi, hvor Pat. var så medtagen, at en universel
n | Narkose måtte anses for at våre farlig.
IB tet | Kr. Poulsen.
=>
| ——
- ~ea em
in å åå
mr
D.
LEONE 2
-r
men
H) | | Psykiatri: HELWEG: Om psykiatrisk Forskning. En Antikritik.
ka? | — K. PONTOPPIDAN: Svar til Overläge HELWEG. — V. CHRISTIANSEN:
ARD aan. | En Indsigelse. — HELWEG: Korrespondance angående >Psykiatrisk Forsk-
S ning». — Samme: Korrespondance. Til Hr. Kandidat V. CHRISTIANSEN.
Vett Fed | — KNUD PONTOPPIDAN: 6te Afdelings Jammersminde. —, HELWEG:
Abent Brev til Prof. PONTOPPIDAN. — HANS KAARSBERG: Åbent Brev.
— R.: 6te Afdeling. — BIERING: Justitsministeriets Cirkulåre af 11 Juni
1895. — BRØNDSTED: Overlige HeLwEGs åbne Brev til Prof. K. Pox-
TOPPIDAN.
HELWEG: Om psykiatrisk Forskning. En Antikritik. Ugeskr. f. Läger,
R. 5, Bd 4, S. 73.
Prof. K. PONTOPPIDAN har i Bibl. for Låger, R. 7, BA 7, S. 448
anmåldt: ARNE POULSENS Studier over primår idiopatisk amentia,
som vel kan siges at våre bleven til under Overläge HELWEGs Avspi-
cier. Mod nogle Udtalelser i denne Anmäldelse retter nu H. sin
Antikritik og tager sårlig Ordet til bedste for den deskriptiv-kliniske
og den anatomiske Metodes Betydning og Berettigelse i den psyki-
atriske Forskning, medens P. havde fremhåvet de fysiologiske Under-
4 3 sögelsesmetoders Fortrin og navnlig anbefalet at have Opmärksomheden
13 | rettet mod Stofskifteundersôgelser. H. vil ikke frakende disse sidste
é | Kat Metoder deres store Vård, men blot hindre de andre, åldre Metoders
PEE | Tilsidesättelse.
Sch Le Pi EK Koch,
¿II O dr e
` $
pe oam em re i =
e -
i
Bw
"> ng
- A
> a .”. d
ef Ae WEE EE A HDi
> |
22 KE Kë K. PONTOPPIDAN: Svar til Overlåge Helweg. Ugeskr. f. Låger, R. 5,
ch Bd 4, S. 135.
| | V. CHRISTIANSEN: En Indsigelse. S. St., S. 139.
Ti EE HELWEG: Korrespondance angående ”Psykiatrisk Forskning”. S. St.,
N d S. 156.
| NET Eu dos) Til Hr. Kandidat V. Christiansen. S. St,
S. 157.
| Fortsättelse af Diskussionen om psykiatrisk Forskning. P. vil på
ten bek IE AR ingen Måde den anatomiske Undersögelse til Livs, har kun ved For-
UE virringsformerne villet påpege Nytten af andre exakte Metoder. —
CHR. mälder sig som en af P. omtalt »ung Kollega», der beskåftiger
mE sig med Urinundersögelser hos sindssyge, og beder om at mätte blive
| udenfor Diskussionen.
P. D. Koch.
PSYKIATRI. 17
KNUD PONTOPPIDAN: 6te Afdelings Jammersminde. Köbenhavn 1897.
P. tager Ordet for at forsvare sig selv og sin Afdeling mod de
Angreb, som i Löbet af de sidste År i Dagspressen og andensteds
ere rettede mod ham og den. Han kräver påvist, hvad han har gjort,
som berettiger disse Angreb, og den Mistillid, som hans hele Virksom-
hed derved er bleven Genstand for i det store Publikum, og viser,
hvor lidet begrundede de ere på forskellige Punkter. Han anklager
Avtoriteterne og sine Kolleger for at have ladet ham i Stikken og ud-
taler til Slutning, at han erkender sig for slagen og önsker at nedlågge
Våbnene, ligesom det under de forhandenvårende Omståndigheder sand-
synligt vilde våre det rigtigste helt at nedlägge Afdelingen.
P. D. Koch.
SE Åbent Brev til Prof. Pontoppidan. Ugeskr. f. Låger, R. 5,
Bd
HANS KAARSBERG: Åbent Brev. S. St., S. 182.
R.: 6te Afdeling. S. St., S. 183.
BIERING: Justitsministeriets Cirkulåre af 11 Juni 189$. S. St., S. 230.
BRONDSTED: cons Helwegs åbne Brev til Prof. K. Pontop-
pidan. S. St. S.
Indlåg i end af PONTOPPIDANS Bog: 6te Afdelings Jam-
mersminde. H. forsvarer sig mod Angreb på ham fra P:s Side og
mener, at Sindssygeanstalterne stå sig bedst ved at leve i Stilhed uden-
for den offentlige Debat. K. og R. så vel som BR. göre P:s Sag til
den danske Lågestands Sag og kråve, at denne også optager den som
sin, medens endelig BIERING udtaler, at de enkelte Personer ikke ved-
komme Samfundet, og at den hele Storm utvivlsomt har udrettet noget
godt ved at skaffe os Justitsministeriets Cirkuläre om Tvangsindlåg-
gelser, som i Fremtiden kun kan ske gennem Politimesteren.
P. D. Koch.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
a ea
reko
| | |
E 18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
== A Sad par
gg
ge —
-
— mn nu
Veneriska sjukdomar och hudsjukdomar: Enw. EHLERS:
199% Fortsatte Bidrag til Diskussionen om Prostitutionsspörgsmålet. — C.
TH Mid RASCH: Om urticaria.
vv >
RA
> die 5b
-
o — se mm
- +
——— te (u 0 —. De — —
py -— — e
| AU EDW. EHLERS: Fortsatte Bidrag til Diskussionen om Prostitutions-
` e, enge Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 25, 49 (også som Sårtryk med
1der).
Forf. omtaler Prostitutionens ökonomiske Forhold (i Köbenhavn);
han antager, at 20 % af de offentlige Fruentimmer skulle havne i
Agteskab; han afhandler de gamle Bestemmelser, som i forskellige
Lande og til forskellige Tider have foreligget m. H. t. de prostitu-
eredes Klådedrågt, samt åldre og nyere Bestråbelser for at skabe Red-
"Dt rå ningshjem for prostituerede.
> ———
aan A em
e-
R. Bergh.
C. RASCH: Om urticaria. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 109.
EREET de Forf. leverer nogle Bemärkninger i Anledning af Prof. C. LANGEs
KAR Bidrag til Urinsyrediatesens Klinik og hans ringeagtende Omtale af
Us | Dermatologernes Interesse for Urticaria-Lidelsen. Han efterviser, at
FEH det er urigtigt, at Dermatologerne ikke have haft Oje for dennes For-
| hold til ovennävnte Diatese. Han betoner dernåst LANGEs ensidige
CR Opfattelse af den uratiske Diatese som eneste Grund til den periodisk
“u | rekurrerende urticaria og oplyser sädant literärt; särligt udhäver han
| her Betydningen af malaria og colitis og de med sidste fólgende Avto-
DI pi E intoxikationer.
tg E | R. Bergh.
OBSTETRIK OCH GYNEKOLOGI. 19
Obstetrik och gynekologi: TorBENSEN: Et Tilfälde af tetanus
puerperalis. — SoPHUS PRIOR: Om Antiseptikken og Aseptikken i Föd-
selshjälpen. — CARL WETTERGREN: Om hæmatoma vulvæ et vagins post
partum. — C. D. JOSEPHSON: Om inversio uteri. — A. V. THORÉN:
Kirurgisk kasuistik från Jönköpings lasarett. Trenne fall af supracervikal
uterusexstirpation med laparotomi för uterustumör. — A. V. THORÉN:
Kirurgisk kasuistik från Jönköpings lasarett. Tvänne fall af perineo-vaginal
exstirpation af uterus för karcinom. — Å. EURÉN: Kirurgisk kasuistik från
lasarettet i Eksjö. Ventrofixation af prolaberad lifmoder. — JACQUBS
BORELIUS: Kirurgisk kasuistik från lånslasarettet i Karlskrona. Fall af
medfödd defekt af vagina samt af vänstra uterushalfvan och adnexen på
vänstra sidan. — G. NAUMANN: Kirurgisk kasuistik från lånslasarettet i
Helsingborg. Cysta ovarii dext. cum torsione pedunculi. peritonitis, gravi-
ditas. Oyariotomia. — AXEL EURÉN: Kirurgisk kasuistik från lasarettet
i Eksjö. Cysta lig. lati. Laparotomi med fastsyning af cystan till buk-
såret, seknndär utrymning och tamponad (»marsupialisation») med god
utgång. — C. A. BERG: Kirurgisk kasuistik från länslasarettet i Gefle.
Fistula vesico-vaginalis. Operation. Hälsa. — C. A. BERG: Kirurgisk
kasuistik från länslasarettet i Gefle. Pruritus vulvæ et elephanthiasis cli-
toridis et lab. min. sin. Excision. Hälsa. |
TON e Tilfälde af tetanus puerperalis. Ugeskr. f. Läger, R. 5,
, 8. e
Forf. meddeler et Tilfälde af tetanus med dödeligt Udføld, op-
stået omtrent 14 Dage efter en normal Födsel. Forf. mener, at Infek-
tionen er sket på den Måde, at Konen uden forudgående tilsträkkelig
Rensning af sine efter en Gravning i Haven med Jord tilsmudsede
Fingre har berört genitalin under de af hende foretagne Afvaskninger
af disse. Anden Forklaring antager ban ikke for mulig.
F. Nyrop.
SOPHUS PRIOR: Om Antiseptikken og Aseptikken i Födselshjiilpen.
Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 121.
Et Foredrag holdt i »Lägeforeningen for Århus og Omega».
F. Nyrop.
CARL 'WETTERGREN: Om :hæmatoma vulvæ et vaginæ post, partum.
Hygiea 1896, II, s. 225.
En 42-årig kvinna hade spontant genomgått sin 9:de förlossning.
Omkring 5 timmar senare uppstod plötsligt under kollapssymptom ett
barnhufvadstort hematom i vänstra delen af vulva. Efter stimulantia
och omslag förbättrades tillståndet småningom. Pá.4:de dygnet efter
förlossningen skedde genombrott vid slemhinneranden :å : vänstra labium
majus. Hålan utrymdes och behandlades med tamponad af jodoform-
tannin-salicylsyregas, som fick ligga i 4 dygn, då den ersattes. med ny.
Patienten läktes så småningom och blef frisk.
I den utförliga epikrisen skildrar forf. sjukdomens frekwems,:or-
saker oeh uppkomstsätt, symptom, prognos, förlepp. och behandling.
20 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
Hvad den senare betråffar, förordar förf. ett exspektatift förfaringssått.
Först då svulsten hotar att bryta igenom eller redan brutit igenom,
bör man gå mera aktift till väga. Emellertid kan en aktiv terapi
under vissa omståndigheter, t. ex. då patienten bor på landet långt
aflågset från låkaren, vara på sin plats.
Westermark.
C. D. JOSEPHSON: Om inversio uteri. Hygiea 1896, IT, s. 55.
Etiologiskt uppståller förf. två arter af uterusinversion, en puer-
peral och en beroende på svulster i uterinvåggen. Frekvensen af dessa
olika former förhåller sig, enligt förf., som 9:1; i båda fallen gifva
mekaniska moment den närmaste anledningen till lågeföråndringen, i
förra fallet dragning på nafvelsträngen eller starkt tryck uppifrån, i
senare fallet släpa i fundus belägna uterinsvulster vid deras framfödande
uterinvåggen med sig.
Det af en del författare upptagna etiologiska moment, att en öfver-
liggande atonisk del af uterus af sig själf skulle stjälpas in och fattas
af en underliggande kontraherad del och sedan af denna så att såga
födas fram, anser förf. med råtta för konstgjordt.
I afseende på uppkomstsättet skiljer förf. mellan en hastigt och
en mera långsamt uppkommande.
Beträffande symptom och behandling, genomgår förf. dem ungefär
sá som år kändt från handböckerna, inklusive KUSTNERs och KÉZ-
MARSZKYs metoder.
Uppsatsen illustreras af tre fall, hvaraf förf. sjålf iakttagit två,
det tredje hade behandlats af SALIN.
I ena fallet uppstod inversionen vid enukleation af ett submuköst
myom och kunde efter enukleationens utförande med låtthet redresseras.
De två öfriga fallen äro puerperala. SALINs fall var en kronisk
inversion, uppkommen 44 månader före operationen. Efter fruktlösa
försök med KÜSTNERs metod gjordes totalexstirpation.
Det sista fallet gäller en 42 års kvinna, som 17 år före opera-
tionen fick sin inversion i efterbördsstadiet. Efter fruktlösa försök med
KÜSTNERs metod gjordes äfven i detta fall totalexstirpation.
Westermark.
A. V. THORÉN: Kirurgisk kasuistik från Jönköpings lasarett. Trenne
fall af supracervikal uterusexstirpation med laparotomi för uterus-
tumör. Hygiea 1896, II, s. 318.
Första fallet 41-årig patient med uterinblödningar till följd af
myombildning i uterus. Extraperitoneal stumpbehandling enl. CHROBAK.
Andra fallet 50-årig patient med myomblödningar och prolaps.
Svulsten nådde till nafveln. Extraperitoneal stumpbehandling.
Tredje fallet 47-årig patient med cancer i corpus uteri, som var
barnhufvudstor. Hon hade på sista tiden haft peritonitiska symptom.
Amputation i cervikaldelen i frisk våfnad. Extraperitoneal stump-
behandling.
Patienterna tillfrisknade. Westermark.
OBSTETRIK OCH GYNEKOLOGI. 21
A. V. THORÉN: Kirurgisk kasuistik från Jönköpings lasarett. Tvänne
fall af perineo-vaginal exstirpation af uterus för karcinom. Hygiea
1896, II, s. 320.
Första fallet, 59-årig kvinna, som födt 4 barn.
Andra fallet, 69-årig kvinna, som födt 2 barn.
I båda fallen hade nybildningen gripit öfver på vaginalvåggarna.
Parametrierna fria.
Förf. lågger patienten på höger sida, skår igenom perineum åt
vänster, gående i en båge omkr. 3 cm. utanför analöppningen till
närheten af spetsen af os coccygis. Snittet fördjupas med trubbig dis-
sektion, och bakre vaginalvåggen skåres upp till grånsen af nybild-
ningen. Därpå afdissekeras det degenererade öfre partiet af vagina,
peritoneum Öppnas, uterus framhvålfves, och ligamenten genomklippas,
efter underbindning, uppifrån nedåt.
Westermark.
A. EUREN: Kirurgisk kasuistik från lasarettet i Eksjö. Ventrofixa-
tion af prolaberad lifmoder. Hygiea 1896, II, s. 336.
Af fôrf:s 2 fall beskrifver han det ena. En 20-årig kvinna, som
redan vid 14 års ålder började märka en prolaps. Hon hade förut
behandlats med kolporrafi och ALEXANDERs operation men fått recidiv.
Uterus måtte 11 cm. och låg till hälften utanför vulva. Amputation
af vaginalportionen och kolporrafi, sedermera 5 veckor dårefter ventro-
fixation. Patienten var frisk 6 månader efter operationen.
Westermark.
JAQUES BORELIUS: Kirurgisk kasuistik från länslasarettet i Karls-
krona. Fall af medfödd defekt af vagina samt af vilnstra uterus-
halfvan och adnexen på vänstra sidan. Hygiea 1896, II, s. 190.
23-årig patient, som de sista åren haft regelbundna molimina,
men ingen menstruation. Vid undersökningen befunnos de yttre geni-
talia väl utvecklade. Vagina ersattes af en grund fördjupning, rym-
mande fingerblomman. Kastration af de högra adnexen. På vänster
sida saknades ligamentum latum och adnexen fullständigt, sannolikt
åfven den högra uterushalfvan.
Westermark.
G. NAUMANN: Kirurgisk kasuistik från länslasarettet i Helsingborg.
Cysta ovarii dext. cum torsione pedunculi, peritonitis, graviditas.
Ovariotomia. Hygiea 1896, II, s. 156.
En 38-árig VI-para, som menstruerat 4 månader före operatio-
nen, hade haft 2 anfall af peritonitiska smårtor, det sista en vecka före
samma tid. Vid operationen fans en cystisk, lått adherent ovarialtumör
med blodigt innehåll. Stjälken var vriden 14 hvarf. Fyra dagar se-
nare abort. Patienten tillfrisknade.
Westermark.
if bid EEEN
je | 17179 8,
Is" ii FL 12
[E 141 in I | Å Ka |
LH: MERE
nu" y TR hi y. 9
Tei H y Ce
bn GEIT TE
ve) Hr 111
1 Kl 19 i
1. 0 Hi
BUER |
, Å i i
ZER i 11] ba 11 $
Lë it > 131
ERA AAA TT
17 4 I > iu
Br | DE 17
- TED Tt i Y
å % || e) ` Via
mn dy i H: (ki A
144) rå Keith
OLK: 1: are et
"Wa 3 1950] ER
kl Ad,
JET BR EEE A
ba Si `
A: i i N P, REF 2
AI ld | di [
bai m4 x :
LAPS Qu EI
i i .
EEE |
sd ef 517 1
Jay | å -
ERT A) 2247 |
A, 4 | h + d
Kä adi d'SS a
Zb: P da" å
vem 24 Str, el
P. AA Å AR /
É Ao, An sit,
ei SERA, A) d
i A ER | | i
GE TE ii dh >
= H RT Sa) å
Fire Che JR 15-
SONER TT PER E
+ HE dch AT
EN EEE T
EZ ER SPORE ER EEE
Arte d 1,5 TIE d Ki
St JH Y- Mr af 9 $
Fo SE RS FIR AU E
A å HOR i | + Hd | i
Du Rat IBERO:
re I Ez EE E
j'te 3 SCHERER
72 Ver. Le ebe BGE E
Ri EN” i y Ad 4 d hi
å A Kr JH: $ | | |
d EA dar A f. 3,14
t$ Ze, Pt } «År À
LE 124 po > å
e 3 Ar PA? Hå rå .
Mi yl 4 SA A4 , ¡Ne! q
Ti dh, Ka: AN {1 j e
; E y SJR 4 y r É $ d'
på - WRC j RL l
A ÅF een | SEL 2!
a’ x i e € A e 114 br | W $ e
cH F Dé ër: ge PA
La | P D $ db A D 1 t
seh + 1 ” 1 KA
L2 e d ær
H ER Ke
b d ; 4 i i y
Lå e Zb de | Ñ
PA 20 ped
- A fø DA. A | d j
' d. ER, + Å g vw
L2 är -Y å å f
4 e
| b SR = q i
A: + WW oa Å f ø
| Rod), Ty , $
ae. E bäi i
SA CHR EN
ab bi q
AA ; `
| . 2 i |
PEO O
ps ja å T
An T] WI
AL rie å så :
e fr > )
17 K bs ke
En du y 1 i $
HK > j . a
ke Ou :
sub i |
UK -
¿MA
+ år -4
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
AXEL EURÉN: Kirurgisk kasuistik från lasarettet i Eeun, Cysta lig.
lati. Laparotomi med fastsyning af er till buksäret, sekundär
u g och tamponad (”marsupialisation”) med god utgäng.
Hygiea 1896, II, s. 333.
Patienten, 25 år, hade vid sin första och enda förlossning blifvit
septisk infekterad. Vid den omkr. 2 månader senare företagna under-
sökningen diagnosticerades en knytnåfvestor cystisk svulst i vinstra lig.
latum.
Vid operationen, som utfördes omkr. 6 månader efter förloss-
ningen, misslyckades utskalningen och cystan brast, uttömmande ett
varigt innehåll. Cystväggen fastsyddes vid buksåret. En vecka efter
operationen öppnades cystan mera vidsträckt och innehållet utsköljdes.
Låkning intrådde så småningom oaktadt ileussymptom på 2:dra dagen
efter operationen.
Westermark.
C. A. BERG: Kirurgisk kasuistik från länslasarettet i Gefle. Fistula
vesico-vaginalis. Operation. Hålsa. Hygiea 1896, II, s. 210.
En 27-årig kvinna hade 5 veckor före operationen efter 3 dygns
förlossningsarbete framfödt ett fullgånget, dödfödt foster och fick en
vecka senare en vesikovaginalfistel, som vid undersökningen befans ligga
i fråmre fornix och vara tvårgående, stråckande sig nåstan från högra
till vänstra sidan. Operation enligt SIMON. Läkning p. p. utom i
vånstra hörnet, hvarest en ytterst trång fistel långe kvarstod, men slut-
ligen låktes.
Westermark.
C. A. BERG: Kirurgisk kasuistik från länslasarettet i Gefle. Pruritus
vulvæ et elephanthiasis clitoridis et lab. min. sin. Excision.
Hälsa. Hygiea 1896, II, s. 212.
En 75-årig patient hade sedan 17 år haft symptom af pruritus
vulvæ och sedan någon kortare tid mårkt en knöl i födseln, som varit
så öm, att hon haft svårt att sitta. Då andra medel sveko, gjordes
excision af de sjuka delarna. Såret låktes p. p., och patienten hem-
skrefs frisk. Senare underråttelser saknas.
Westermark.
— VV -———— —"ÖÉ&;—— ww oo a
FARMAKOLOGI, TOXOKOLOGI, FARMAKODYNAMIK O. ALLMÄN TERAPI. 23
Farmakologi, toxikologi, farmakodynamik och allmän
terapi: Cur. GRAM: Lägemidlernes Egenskaber og Doser i Tabelform.
— C. G. SANTESSON: Notiz über »Douradinha> oder Folia Palicoureæ
rigidæ H. B. K. — CARL TH. MÖRNER: Airol, ett nytt tonantiseptikum.
— M. ELFSTRAND: Ueber giftige Eiweisse welche Blutkörperchen ver-
kleben. — K. HEDBOM: Farmakodynamiska studier å det isolerade och
öfverlefvande däggdjurshjärtat.
CHR. GRAM: Lågemidlernes Egenskaber og Doser i Tabelform. Köben-
havn 1897.
Chr. Gram.
C. 6. SANTESSON: Notiz über ”Douradinha” oder Folia Palicoureæ
rigidæ H. B.K. Archiv d. Pharmazie, bd 235 (1897), s. 143—150.
Bland andra naturalier, som af hrr C. LINDMAN och G. MALME
hemförts från en resa i Brasilien åren 1892—93, och af hvilka flere
beskrifvits af M. ELFSTRAND (»Brasilianska och paraguayiska droger ...»,
Ups. läkareför. förh. 1895, 8. 558), befann sig äfven ett litet parti af
i titeln nämnda drog, hvilken i hemlandet brukas till té och som upp-
gifvits verka diuretiskt och likt digitalin. Ur den kvantitet dåraf, som
stod till buds (22,5 gm), isolerade förf. en (sannolikt) ny, kristalli-
serande alkaloid, som verkade förlamande, men var föga giftig. Dess-
utom syntes i drogen ingå ånnu någon annan, giftigare, ej nårmare
kånd substans.
C. G. Santesson.
CARL TH. MÖRNER: Airol, ett nytt tonantiseptikum. Upsala läkareför.
förhandl., n. f., bd 2, s. 196.
Kortfattad jämförelse med jodoform och dermatol beträffande prak-
tisk användbarhet, hvarvid airol (vismutoxijodidgallat) med stöd af i
literaturen gjorda uttalande tillerkännes väsentliga företräden.
C. Th. M—r.
M. ELFSTRAND: Ueber giftige Eiweisse welche Blutkörperchen ver-
kleben. Akad. afhandl. Upsala 1897. 192 s. 8:v.
Efter en öfversikt af de giftiga ågghvitekroppar, hvilka bringa de
róda blodkropparna att sintra samman (abrin, ricin) ingár förf. på sitt
egentliga åmne, det med de námnda kropparna analoga, i krotonfrón
förekommande giftiga ågghviteåmnet krotin. Denna substans, som kan
extraheras ur fröen med flere olika lösningsmedel (vatten, koksaltlös-
ning, glycerin) anser förf. bestå af en blandning af ett albumin och
ett globulin, hvilka vid 69—70° förlora sin karakteristiska verkan på
blodkroppar; krotonalbuminet koagulerar (ofullståndigt) vid nyss nåmnda
temperatur, krotonglobulinet däremot först vid omkr. 85°. Ju mer en
krotinlösning befrias från ägghvita, desto svagare blir dess verkan, och
i
}
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
når den ej mer ger ägghvitereaktion, år äfven verkan på blod upp-
håfd, hvaraf förf. drager den slutsatsen, att den verksamma substansen
år en ägghvitekropp. Krotinets egenskap att förlora sin karakteristiska
verkan vid 70°, att (vid vanlig temperatur) ysta mjölk o. s. v., talar
för, att det vore ett ferment, som i så fall skulle vara af ågghvite-
natur.
Förf. pröfvar vidare krotonextrakt på olika blodsorter. Blodet
spådes mestadels betydligt. Verkan år ingen på blod från hund, mar-
svin, råtta, höns, gåss, dufvor; ringa på katt (upplösning af en del
blodkroppar) och människa (de röda blodkropparna blifva taggiga).
Hos kanin: stark upplösning af röda blodkroppar samt reduktion af
oxihemoglobinet; hos nötkreatur, får, svin, gädda och groda samman-
klibbas lätt de röda blodkropparna af krotin.
Genom särskilda experiment söker förf. visa, att det är på blod-
kropparna, särskildt på deras stromata, som krotinet verkar förändrande
(under bildning af någon svårlöslig, mycket klibbig ägghvitekropp) icke
på serum, som i stället hos vissa: blodsorter (svinblod) skall innehålla
någon särskild antitoxisk (»antikrotinisk») substans. — För att krotin
skall kunna verka på röda blodkroppar synes tillgång på syre nöd-
våndig eller åtminstone befordrande.
På grodor verkar krotinet förlamande; blodet bringas att koagulera
i kärlen och blödningar uppstå; hjärtat försvagas och förlamas (direkt
muskelverkan).
På diggdjur framkalla subkutana injektioner fråmst lokal inflam-
mation med varbildning och mnekros, hvarefter djuren förlora aptiten,
magra, förlamas och dö — vanligen utan kramp. Vid stora doser
eller vid intravenös injektion år förloppet hastigare, allmån kramp och
dyspné förekomma. Svin åro afgjordt mindre kånsliga ån andra dågg-
djur, hvilket förf. anser bero på svinblodserums antitoxiska egenskaper.
— Blodtryck och pulsfrekvens nedsåttas af intravenösa krotininjektioner,
temperaturen sånkes däraf o.s.v.
C. @. Santesson.
K. HEDBOM: Farmakodynamiska studier å det isolerade och öfver-
lefvande däggdjurshjärtat. Akad. afhandl. Upsala universitets årsskrift
1896. Medicin I. — Upsala 1897. 137 s. 8:v med 106 bilder i texten.
Af föreliggande arbete har redan ett förutskickadt meddelande (i
Hygiea, maj 1896) härstädes refererats; i fråga om metoden hänvisas
till detta referat. Betråffande resultaten må endast några enskildtheter
af intresse framhållas. Digitalin och helleboréin visade i flere fall en
ovåntad verkan, i det att de i första hand påskyndade pulsfrekvensen
(direkt retande verkan, medan inflytandet af central vagusretning ej
kan göra sig gållande?). — Koffein ökade ej blott pulsfrekvensen utan
äfven pulsslagens amplitud, hvarjämte cirkulationshastigheten genom
koronarkårlen betydligt stegrades. Af alla de pröfvade giften hade
koffeinet det gynsammaste inflytandet på det isolerade hjärtat. XKloral
(i ett fall äfven kloroform) framkallade i flere fall en betydlig, natur-
ligen öfvergående stegring af pulsens frekvens. — Akonitin visade en
oerhörd intensitet i sin verkan: 1 del gift på 5 millioner delar blod
FARMAKOLOGI, TOXIKOLOGI, FARMAKODYNAMIK 0. ALLMÄN TERAPI. 95
gaf tydliga symptom och 0,7 delar gift på 1 mill. delar blod orsakade
definitift hjårtstillestånd på omkr. 5 minuter. Kort före stilleståndets
intråde år pulsfrekvensen ytterligt påskyndad (340 slag i min., katt);
hjärtat likasom »hetsas till döds». — Stryknin förlångsammar i mått-
liga doser pulsfrekvensen med någon ökning af amplituderna; vid stora
doser (eller införande af stryknin direkt i hjärtkanylen) framträdde be-
tydlig ökning af både frekvens och amplituder, hvarjåmte stundom en
betydligt stegrad retbarhet hos hjärtats motoriska apparat gjorde sig
gållande; vid en hastig våxling af trycket i koronarkårlen reagerade
hjårtat med en oregelbunden, stormig verksamhet (omkr. 400 slag i
minuten, katt).
I fråga om resultaten i öfrigt se originalet och ofvan nämnda
referat i Nord. med. arkiv.
C. G. Santesson.
26 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
Rättsmediein, undervisningsfrågor, medicinalväsendet,
hygien, statistik och epidemiologi: Oscar HECKSCHER: Om Un-
dervisningen i Gynåkologi och Obstetrik ved Köbenhavns Universitet. —
E. INGERSLEV: Om Forholdet mellem Gynåkologi og Obstetrik. — Ho-
WITZ: Om Füdselsstiftelsen. — Howirz: Om Besättelsesmäden af den
ledige Post i Fakultetet. — D. BÖLLING og C. DREYER: Hvad man byder
08. — —S8: Korrespondance. — Red. af Ugeskr. f. Läger: Besåttelsen
af vore Lägeembeder. — EHLERS: Besättelsen af vore Ligeembeder. —
v. HAVEN: Korrespondance. — E. M. Horr: Det kgl. Sundhedskolle-
giums Forhandlinger i 1895. — FRODE SADOLIN: Slöjdkuren. — J. L.
NAUMANN: Huru långt stråcker sig kommunalnåmnds befogenhet i tått
bebygdt samhålle på landet, dir hålsovårdsstadgan för stad ej tillimpas?
— J. STADLING: Om bostadsföreningarna i hufvudstaden. — Å. LAGER-
STEDT: Om Stockolms arbetarehem. — E. ALMQUIST: Arbetarebostads-
frågans nuvarande ståndpunkt. — R. WAWRINSKY: Om barnavården och
fosterbarnväsendet. — Underdänigt förslag till ordnande af fosterbarns-
vården m. m., afgifvet d. 27 jan. 1897 af den af K. Maj:t för åndamålet
tillsatta komitén. — ERNST ALMQUIST: Allmän hälsovårdslära med sär-
skildt afseende på svenska förhållanden, för läkare, medicine studerande,
hälsovårdsmyndigheter, tekniker m. fl. — Statistiske Oplysninger. V. Om
Köbenhavn og Frederiksberg. — J. CARLSEN: Dödsårsagerne i Kongeriget
Danmarks Byer i 1995. — Pour HEIBERG: Studier over den statistiske
Undersögelsesmetode som Hjälpemiddel ved terapevtiske Undersögelser. —
AXEL POULSEN: Om Sundhedsvisitationernes Formål, Form og Anven-
delse. — CHR. JÖRGENSEN: Om offentlig Ordning af Bageri- og Bröd-
forholdene. — S. MEYER: Om vederlagsfri Hospitalsindläggelse og veder-
lagsfri Desinfektion. — VALDEMAR HANSEN: Korrespondance. — NILS
ENGLUND: Desinfektion med formalin. — NILS ENGLUND: Desinfektions-
försök med formalin och formaldehyd. — D. DJURBERG: Desinfektions-
försök med den TRILLATska autoklaven. — G. H DOVERTIE: Om lung-
sotens frekvens i Sveriges ståder. — I. G. EDGREN: Om lungsotens
utbredning, botlighet och bekåmpande. — Diskussion om tuberkulosfrågan.
OSCAR HECKSCHER: Om Undervisningen i Gyniikologi og Obstetrik
ved Köbenhavns Universitet. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 201.
Med stärke Ord betegnes de vordende Lägers Undervisning i
Gynäkologi og Obstetrik som ufyldestgörende og mangelfuld. Foruden
en fyldigere Undervisning i Obstetrik bör derfor indrettes en selv-
ständig, obligatorisk Undervisning i Gynäkologi.
Az. Ulrik.
E. INGERSLEV: Om Forholdet mellem Gynåkologi og Obstetrik. Uge-
skrift f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 61.
I Betragtning af Gynåkologiens Udvikling i de sidste Decennier,
hvorefter den nårmest må opfattes som et mindre Afsnit af Kirurgien,
fremhåves det som mindre heldigt og navnlig til Skade for en grundig
Undervisning af Låger og Jordemödre i Obstetrik, at sidstnåvnte Fag
er kädet så nöje sammen med Gynäkologien, som Tilfäldet er ved
Köbenhavns Universitet.
Az. Ulrik.
RÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOB, MEDICINALVÄSENDET 0. 8. V. 27
HOWITZ: Om Födselsstiftelsen. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 113.
Forf. gentager et af ham for en längere Ärräkke tilbage fremsat
Forslag, at der i Köbenhavn oprettes en kommunal Födeanstalt for
gifte födende med en Overlåge, som ansåttes for 6 År. Som Fordele
ved en sådan Anstalt nåvnes, at Födselsstiftelsens Filialer kunne af-
skaffes, og at der bydes en rigere Uddannelse for Låger og Jordemödre
end nu. Az. Ulrik.
HOWITZ: Om Besättelsesmäden af den ledige Post i Fakultetet. Uge-
skrift f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 8.
Ved en Konkurrence i Anledning af den forestående Besåttelse af
Posten som Universitetslärer i Obstetrik og Overlåge ved den kgl.
Födselsstiftelse, hvortil er knyttet Posten som Lärer i Gynåkologi,
mener Forf. ikke at finde den rette Sagkundskab til at bedömme An-
sôgernes Adkomster i det medicinske Fakultet. Han foreslår derfor,
at Fakultetet skal opfordre 3 til 4 virkelig sagkyndige Mänd, en fra
Danmark, de andre fra Broderrigerne, til at bedömme de skriftlige
Arbejder, som Ansögerne indsende.
Ar. Ulrik.
D. BÖLLING og C. DREYER: Hvad man byder os. Ugeskr. f. Låger, R. 5,
Bd 4, S. 43.
I Omegnen af Ringsted have en Del Gårdmånd dannet en såkaldt
»Lägeforening», hvis Medlemmer ved et lavt årligt Bidrag skulle kunne
sikre sig fri Lägebjälp. Dette kan kun ske på Bekostning af Läge-
honoraret, som vil blive lavere end det, der som minimum ydes af de
anerkendte Sygekasser. De stedlige Låger have hidtil afslået at ind-
lade sig med Foreningen og göre Regning på fortsat Modstand fra
Lägestandens Side.
Az. Ulrik.
—S: Korrespondance. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4, S. 87.
Anke over, at Lägeembeder undertiden besättes underhånden, og
at det i andre Tilfälde anses som en Adkomst til et Embede at have
vikarieret under en Vakance.
Az. Ulrik.
Red. af Ugeskr. f. Låger: Besättelsen af vore Liigeembeder. Ugeskr. f.
Låger, R. 5, Bd 4, S. 108.
Til den af —s fremförte Anke fôjer Red. en Beklagelse af, at
ikke altid sagkyndig Assistance söges og dens Råd fölges ved Läge-
embeders Besättelse. Az. Ulrik.
EHLERS d Battes af vore Lägeombeder. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd
Forslag om at optage i den almindelige danske Lögeforenings
kollegiale Vedtägter en Bestemmelse om, at intet Medlem bör mod-
28 NORD. MED. ARK., 1897, N: 16. — LITERATUR.
tage offentlige Embeder, der ikke med en passende Frist have våret
opslåede ledige.
Az. Ulrik.
v. HAVEN: Korrespondance. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 211.
. I Anledning af en påtänkt Dódsstatistik for Landdistrikter udtales
Onsket om, at den Reform må blive indfört, at alle Dödsattester på
Landet skulle udstedes af Låger.
Ar. Ulrik.
E. M. HOFF: Det kgl. Sundhedskollegiums Forhandlinger i 1895.
Köbenhavn 1897. 467 S.
Referater af de Kollegiet forelagte Sager og de over samme af-
givne Betånkninger. I Afsnit 4. omhandles Justitssager og andre Rets-
sager, derunder 17 Tilregnelighedssager og 113 Paternitetssager. Blandt
Tilregnelighedssagerne fortjåner Opmårksomhed en Sag mod en Arbejds-
mand, som havde begået Manddrab. Han var Dranker og én Gang
bebandlet for delirium tremens; efter at han havde våret indlagt til
Observation i Sindssygeanstalten ved Vordingborg, erklårede Overlåge
HELWEG ham for »utvivlsomt sindssyg», lidende af kronisk, alkoholisk
Forrykthed, hvilken Diagnose udförlig motiveres. I Henhold dertil
afgav Sundhedskollegiet sin Betänkning; men Höjesteret underkendte
det sagkyndige Skön og idömte Manden 8 Års Tugthusarbejde. — I
Afsnit B. refereres Sager angående ulovlig Medikamenthandel, Foran-
staltninger mod smitsomme Sygdomme, Planer til en Del nye Syge-
huse, forskellige Kirkegärdsanläg, Eneretsansögninger m. m. — Som
Appendix medfölger en Fortegnelse over meddelte Apotekerbevillinger,
Distributionstilladelser og Tandlägeavtorisationer.
Az. Ulrik.
FRODE SADOLIN: Slöjdkuren. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4, S. 115.
Anbefaling for den grove, snedkerilignende Tråslöjd ved Hövle-
bånken, for hvilken Forf. har åbnet et Institut, hvor der tillige findes
Adgang til at komplettere Kuren ved gymnastiske Ovelser.
Ar. Ulrik.
J. L. NAUMANN: Huru långt sträcker sig kommunalnämnds befogen-
het i tätt bebygdt samhälle på landet, där hålsovårdsstadgan för
stad ej tillämpas? Eira 1896, s. 759.
E. Almquist.
J. STADLING: Om bostadsföreningarna i hufvudstaden.
A. LAGERSTEDT: Om Stockholms arbetarehem.
E. ALMQUIST: Arbetarebostadsfrågans nuvarande ståndpunkt. Hilso-
vårdsför. i Stockolm förhandl. 1896, s. 17.
E. Almquist.
BÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET 0.8. v. 29
R. WAWRINSKY: Om barnavården och fosterbarnvåsendet. Stockholm
1896, 132 s. 8:v.
Underdånigt förslag till ordnande af fosterbarnsvården m. m., af-
fret d. 27 jan. 1897 af den af K. Maj:t för Andamålet tillsatta
omitén. Stockholm 1897, 198 s. 4:t.
E. Almquist.
ERNST ALMQUIST: Allmän hålsovårdslåra med särskildt afseende på
svenska förhållanden, för läkare, medicine studerande, hälsovärds-
myndigheter, tekniker m. fl. Stockholm, P. A. Norstedt & söner, 1897,
805 s. 8:v med 146 bilder i texten.
E. Almquist.
Statistiske Oplysninger. V. Om Köbenhavn og Frederiksberg. Ud-
givet af Köbenhavns Magistrat. Köbenhavn 1896. S.
Omfatter for förste Gang både Köbenhavn og Frederiksberg. I
tabellarisk Form gives Oplysninger om I) topografiske Forhold, Beboel-
sesforhold m. m.; II) meteorologiske Forhold; III) Befolkningsforhold;
IV) Dödsärsager, Sygdoms- og Hospitalsforhold, hygiejniske Foranstalt-
ninger. (V—XI andre kommunale Forhold vedrörende Erhverv, Skole-
väsen, Retspleje, Fattigväsen, Valgväsen, Okonomi, Frihavnen m. m.)
[smlgn. Nord. med. Arkiv, Bd 24, Nr 19, S. 37].
Ar. Ulrik.
J. CARLSEN: Dödsärsagerne i Kongeriget Danmarks Byer i 189.
Udgivet af det kgl. Sundhedskollegium.
Det samlede Antal af de i de danske Byer i 1895 indtrufne
Dödsfald (dödfödte ikke medregnede) udgjorde 14 578 (i Köbenhavn
6163, i de övrige Byer 8 415), svarende til 18,6 pro mille af Be-
folkningen (kalkuleret til 787 290). I Köbenhavn skyldes omtrent
1,5 % af samtlige Dödsfald (107) Personer, indlagte fra andre Kom-
muner på Hovedstadens Sygehuse, og i Provinsbyerne falde omtrent
8,8 % af samtlige Dödsfald (740) på Personer fra Landsogne, der då
på Byernes Sygehuse eller Kliniker. Fradrages disse, bliver Dödelig-
hedskvotienten for Hovedstaden og Provinsbyerne henholdsvis 18,0 og
17,0 p. m. Az. Ulrik.
POUL HEIBERG: Studier over den statistiske Undersögelsesmetode
som Hjålpemiddel ved terapevtiske Undersögelser. Bibl. f. Låger,
R. 7, Bd 8, S. 1
Efter en historisk Oversigt over den numeriske Metodes Anven-
delse til Bedömmelse af terapevtiske Resultater vises ved Hjälp af
konkrete Exempler Grånserne for denne Metodes Område. Mulige
‚Fejlkilder fremdrages, og Tanken om det statistisk-terapevtiske Experi-
ments Berettigelse fremsåttes, ledsaget af orienterende Bemårkninger
om, hvorledes det må tänkes ivärksat. |
Az. Ulrik.
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
AXEL POULSEN: Om Sundhedsvisitationernes Formål, Form og An-
vendelse. Militårligen, Arg. 5, S. 37.
Afslutning af den om dette Ämne i »Militärlägen» fórte Diskus-
sion (se Nord. med. Arkiv 1896, Nr 30, S. 26 og 1897, Nr 5, S. 44).
Joh. Möller.
CHR. JÖRGENSEN: Om offentlig rg; af Bageri- og Brödforhol-
dene. Tidsskr. f. Sundhedspleje, R. 1, Bd 5, 8. 181.
Efter en Opfordring til at söge Tilsynet med Bagerierne ordnet
ved offentligt, kommunalt Initiativ, sårlig i Köbenhavn, gives en Udsigt
over de her til Lands og i Udlandet i mange Kommuner gåldende
Bestemmelser. Sluttelig fremsåttes et Udkast til Sundhedsvedtågter for
Bagerier. Ar. Ulrik.
S. MEYER: Om Aer Hospitalsindläggelse og vederlagsfri Des-
infektion. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4, S. 145.
Som Grund til, at kun lidt over 50 % af de af tyfoid Feber,
diphtheritis og Skarlagensfeber lidende Patienter indlägges på Hospital,
anföres, at en stor Del af Befolkningen er i Stand til at ivårksåtte en
effektiv Isolering af Patienter i deres Hjem. Derimod menes den Om-
ständighed, at Desinfektion kun benyttes i 44 til 45 % af Tilfäldene,
at måtte forklares ved den Vårdiforringelse, som Desinfektionen under-
tiden bevirker, og i den Omståndighed, at det er let at unddrage sig
Desinfektionen, som ikke er obligatorisk for de nävnte Sygdomme.
At Lågen i Fölge Epidemiloven skal bestemme, hvad der skal desinfi-
ceres, antages stundom at våre en medvirkende Grund til, at Desinfek-
tion undlades. Herpå vilde rådes Bod ved, at Desinfektion blev en
tvungen Sag, ved, at der ydedes Erstatning for Vårdiforringelse og ved,
at Sundhedspolitiet fik det Hverv at bestemme, hvad der skulde des-
inficeres. Ar. Ulrik.
VALDEMAR HANSEN: Korrespondance. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 210.
Ved et Exempel vises, at Avtoriteterne i Frederiksborg Amt have
anset sig for berettigede til at straffe Vågring ved Desinfektion efter
diphtheritis med en Både. Az. Ulrik.
NILS ENGLUND: Desinfektion med formalin, Eira 1896, s. 687, 723.
För rumdesinfektion förordades bespråande med 2 % formalinlös-
ning eller ock kokning i särskild gryta af formalin + klorkalcium, då
ett rum på 100 m? behöfver 1 kgm formalin för att smittrenas.
E. Almquist.
NILS ENGLUND: AEG med formalin och: formaldehyd.
Eira 1896, s.
Förf. fick ve resultat af kokning med formalin-klorkalcium utan
tryck, mjåltbrandsporerna dödades vanligen fullståndigt.
E. Almquist.
BERÄTTELSER FRÅN SJUKVÅRDSANSTALTER. 31
V. DJURBERG: Destnfektionsförsök med den Trillat’ska awtuklaven.
Sv. läkaresällsk. förhandl. 1897. 8 s.
Förf. har jämfört desinfektionsresultatet vid kokning af formalin-
klorkalcium med och utan öfvertryck. En påtaglig skilnad fins. Auto-
klaven omvånd vid omkring 3 atmosferer ger båsta resultatet.
E. Almquist.
DOVERTIE: Om lungsotens frekvens i Sveriges städer. Hygiea
` 1896, II, s. 871.
E. Almquist.
I. G. EDGREN: Om lungsotens Re botlighet och bekämpande.
Hälsovärdsför. i Stockholm förhandl. 1856, s. 1.
E. Almquist.
Diskussion öfver tuberkulosfrågan. Bilaga till Sv. läkaresällsk. förhandl.
1896. 198 s. Be.
E. Almquist.
Berättelser från sjukvårdsanstalter: T. BrutsERG: Redo-
görelse för hemmet Sans Souci i Upsala.
T, BRUNNBERG: Redogörelse för hemmet Sans Souci i Upsala. Hygies
, 8 ;
Det första alkoholisthemmet i Sverige inråttades 1891 för 5 eller
6 sjuka. Hittils hafva 33 patienter vårdats, af hvilka 15 utskrifvits
friska eller förbättrade.
'E. Almquist.
'Milltär Misovârd: 0. Wanscher: Brudstykke af en Fremøtilitg
af det militäre Lägevärens Udvikling, sårlig i Frankrig vg Tyskland. —
C. WEssEL: Et Par Ord om Underextremitetesygdomme hos vore Soldater.
O. WANSCHER: Brudstykke af en Fremst af det militäre Läge-
nn rn särlig i Frankrig og Tyskland. Bib). f. Låger,
I denne Afhandling, der slutter sig til Forf:s tidligere i >Bibl. f.
Låger» publicerede Artikel om LARREY, gives en udförlig og interes-
sant Skildring af Napoleon I:s to berömte Militärläger, Epidemiologen
DESGENETTES og Kirurgen PERCY.
Jul. Petersen.
HH
x
=
`
FR
pa
E
-
ER
”
Ñ
ar
Fre -ne no. MM
> A 4 - .
32 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 16. — LITERATUR.
C. WESSEL: Et Par Ord om Underextremitetssygdomme hos vore Sol-
dater. Militärlägen, Arg. 5, S. 1
Af Lidelser i Huden omtaler Forf. sårlig Fodsveden. Den kan
vel våre begrundet i konstitutionelle Lidelser; men hyppigst skyldes
den dog Urenlighed; Soldaterne have for få Strömper og skifte dem
for sjåldent. Som de virksomste Midler mod Fodsved anbefaler For-
fatteren Vaskning med varmt Såbevand og hyppig Skiften af Strömper,
af Medikamenter Salicylsyre, Kromsyre og 4 % Formoloplösning. En
våsentlig Betydning får Fodsveden ved de hyppige Fölgesygdomme:
Blåredannelse, Exkoriationer, stundom foranledigende ingvinale Adeno-
flegmoner, Lymfangiter m. fl. — Det hos Soldater hyppig forekom-
mende Fodödem må efter Forf. ikke betragtes som en selvståndig Syg-
dom, men er i Almindelighed Symptom enten på en periostitis eller
på en lymphangitis.
Af Lidelser i Muskler og Sener nåvnes Muskelrevmatisme, Muskel-
ruptur o. fl., men sårlig den akute Seneskedebetändelse, der skyldes
Overanstrångelse af Underextremiteterne; en lignende Tilstand findes
også omkring Sener på Steder, hvor der ikke er nogen Seneskede, og
skyldes da en Betändelse i det Senen omgivende Bindevåv, en peri-
tendinitis. Den såkaldte Achillodyni henförer Forf. dels til et Hygrom
i Achillessenens bursa mucosa, dels til en epiphysitis calcanei.
Med Hensyn til Lidelserne i Bensystemet og Leddene fremhåver
Forf., at man så vel i By- som Landbefolkningen sjåldent finder vel
formede og vel udviklede Underextremiteter; Grunden hertil ligger i
slette Udviklingsforhold i Barndommen: rachitis, dårlige Ernäringsfor-
hold, slet Opdragelse af Benene, dårligt Skotöj m. m. Herved frem-
kommer en Mångde Abnormiteter, der göre Soldaten mere eller mindre
utjinstdygtig. Af mere bestemt fremtrådende Lidelser nävnes Ansträn-
gelses-periostitis (som Forf. ved en anden Lejlighed vil omtale nårmere)
og Platfod, som meget hyppig er medbragt til Tjänesten, men også
jåvnlig udvikler sig under denne; pes planus staticus adolescentium
opstår ofte på Grund af de forögede pludselige Krav til Fodens bårende
Avne. — Af Ledlidelser fremhåves de hyppige Tilfålde af hydarthrus
genus samt de ikke tilsträkkelig påagtede Epifysiter i Fod- og Knäled,
som ofte ere forbigående, men også jåvnlig blive af långere Varighed.
Som Arsager til de omhandlede sygelige Tilstande nåvnes: Re-
kruternes på Grund af Tidens Korthed forcerede, hurtige Uddannelse,
Mangel på en systematiseret Trånering af Rekruterne, dårlige konstitu-
tionelle Forhold hos Mandskabet, samt dettes särdeles slette Fodtöj og
Forsömmelse af Fodhygiejnen.
Joh. Möller.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 17.
Comptes-rendus des traités
publiées an
Tome XXIX.
N° 13.
ALBIN DALÉN: Becherches expérimentales sur la désinfection de la
conjonctive.
L'auteur rappelle d'abord les recherches de FICK, GOMBERT et
autres ophthalmologistes, qui ont constaté la présence, sur la conjonc-
tive saine, de microbes parmi lesquels on rencontre parfois des espèces
pathogènes, constituant toujours un danger pour l'oeil récemment opéré,
si même ils ne conduisent pas nécessairement à une infection.
C'est donc un désidératum important que de pouvoir, en cas
d'opération, débarrasser la conjonctive des germes qui s’y trouvent,
quoique les opinions soient des plus partagées sur la meilleure manière
d'atteindre ce but.
Les explorations de GAYET et d'autres savants ont prouvé, il est
vrai, jusqu'å l’evidence, que méme un nettoyage soigneux de la con-
jonctive å l’aide des meilleurs antiseptiques n’en amène pas sûrement
la désinfection. Par contre, les recherches expérimentales n'ont pas
donné de réponse décisive à la question de savoir si les résultats ob-
tenus å l’aide d'antiseptiques ne peuvent pas être atteints par des
moyens indifférents, c'est-à-dire non antiseptiques.
Parmi les auteurs qui ont fait des expériences comparatives de
désinfection par des moyens antiseptiques et indifférents (aseptiques),
MARTHEN est arrivé à la conclusion que les premiers amènent une
diminution plus considérable des microbes contenus dans le sac con-
jonctival, tandis que MORAX et BACH ont été dans l'impossibilité de
constater une différence appréciable.
L'auteur fait observer que la raison de ces conclusions divergentes
doit être cherchée dans la circonstance qu'outre le mode même de
désinfection, d'autres facteurs ont aussi exercé leur action sur les
résultats obtenus. Il insiste spécialement sur le fait que les condi-
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 17. — COMPTES-RENDUS
tions individuelles des malades examinés jouent un röle important.
Non-seulement l'état de la conjonctive et le nombre des microbes qui
s’y trouvent, mais aussi les especes qu'ils représentent, influent sur le
résultat obtenu par la désinfection, en ce qu'elles offrent å cet égard
des degrés différents de résistance. (L'auteur renvoie en connexion å
quelques observations qu'il a faites.) Si l’on procède à l’examen du
nombre des germes contenus dans le sac conjonctival, non immédiate-
ment après la désinfection, mais au premier pansement fait après plus
ou moins de temps, il survient d'autres facteurs qui peuvent agir très
différemment suivant les cas. Tels sont la pression du bandeau, la
sécrétion lacrymale, le clignement des paupières et l’état des voies
lacrymales. L'influence de ces »facteurs individuels» chez les sujets
examinés devient naturellement d'autant plus grand si, comme l'ont
fait deux des auteurs cités plus haut, on opère sur des malades souffrant
de conjonctivite ou d’affections des voies lacrymales. Dans ces con-
ditions-là, toute comparaison entre des résultats obtenus par des mé-
thodes différentes de désinfection sera chose difficile.
Afin d'éliminer autant que possible, dans ses propres expériences
comparatives de désinfection, l’influence des »facteurs individuels», l’au-
teur a toujours désinfecté, par des moyens différents de comparaison,
l'oeil droit et l'oeil gauche chez la même personne. A l'état nor-
mal, la condition de la conjonctive, le nombre des microbes qui s'y
trouvent, et les espèces qu'ils représentent, sont habituellement à peu
près égaux pour les deux yeux. De même, la pression du bandeau,
la sécrétion des larmes et la fréquence des clignements des paupières
sont probablement presque égaux pour les deux yeux sous un panse-
ment binoculaire.
Dans une trentaine de cas, l’auteur a comparé les résultats obtenus
par la désinfection de la conjonctive à l’aide de sublimé au 1 : 5,000
et par la solution physiologique de sel commun.
Les malades examinés, la plupart souffrant de la cataracte, avaient,
sauf dans quelques exceptions spécialement indiquées, les conjonctives
et les voies lacrymales saines. Le procédé suivi dans la désinfection
a été principalement celui qui est employé à la clinique ophthalmo-
logique de l'hôpital des Séraphins. Les paupières et la peau environ-
nante furent désinfectées avec du savon et de l’eau, de l'alcool et du
sublimé au 1:1,000. Le bord des paupières fut frotté avec un tampon
de coton imbibé de la même solution de sublimé. Quant à la con-
jonctive, l’un des deux yeux fut irrigué avec la solution de sublimé
au 1:5,000 suivie d’eau salée, l’autre avec de l’eau salée sans irriga-
tion précédente de sublimé. Apres la désinfection, application d'un
pansement sec, stérile, binoculaire, qui, dans certains cas, fut laissé
en place pendant 5 à 8 heures, et pendant 12 à 14 heures dans
d’autres.
Il fut procédé à la désinfection immédiatement après l'entrée
du malade à l'hôpital et indépendamment de la future operation. Le
nombre des germes dans les culs de sac conjonctivaux fut déterminé
immédiatement avant et après la désinfection, ainsi qu'à l'enlèvement
du bandeau. Pour recueillir les microbes de la conjonctive, l’auteur
DES TRAITÉS Nos 13 å 14. 3
s'est servi de la même methode que celle de MARTHEN et de BACH.
Afin de rendre les résultats plus exacts, il a, dans la règle, ensemence
3 à 4 boîtes de Petri, et calculé ensuite, pour la comparaison, les
moyennes des valeurs obtenues.
Voici maintenant les résultats: Immédiatement après la désinfection,
il s’est toujours produit une très forte diminution dans le nombre des
germes, soit que lon ait irrigué la conjonctive avec du sublimé ou
avec de l’eau salée. Dans 21 cas après le sublimé, et dans 15 après
l’eau salée, cette diminution s’est montrée si considérable, que les
plaques faites immédiatement après la désinfection sont restées stériles.
A l'enlèvement du bandeau, on n'a obtenu que deux fois des plaques
stériles, 1 fois après l'irrigation de sublimé et 1 fois après celle
d’eau salée.
Au bout de 5 à 8 heures, le nombre des germes a toujours été
plus petit qu'avant la désinfection, mais après 12 à 14 heures fré-
quemment plus grand, soit que l’on irriguât avec du sublimé ou avec
de l’eau salée.
A l'enlèvement du bandeau, le résultat s’est montré supérieur
(diminution plus forte, ou respectivement augmentation plus faible des
microbes) dans 8 cas sur l'oeil désinfecté par la solution de sublime,
et dans 13 cas sur l'oeil désinfecté par la solution physiologique. Dans
8 cas, le résultat a été å peu prés identique des deux cötés.
Ces expériences prouvent, suivant lauteur, que le nettoyage de
la conjonctive å l’aide d’eau salée provoque une diminution tout aussi
forte des microbes de la conjonctive que le nettoyage avec 1:5,000
de sublimé. Le premier est d'autant plus å préférer que le sublimé
exerce une action irritante et peut léser l’épithelium de la cornée.
Outre les recherches qui viennent d’être relatées, l’auteur a fait
quelques autres séries d'expériences montrant:
a) que le nombre des microbes dans le sac conjonctival, augmen-
tant quand l'oeil est maintenu sous le pansement, diminue assez rapide-
ment après l'enlèvement de celui-ci, mais que ce nombre est encore,
au bout de 3 à 4 heures, fréquemment plus grand qu'avant l’applica-
tion du pansement;
b) que le pansement humecté de sublimé au 1: 5,000 ne possède
pas, au point de vue bactériologique, d'avantages sur le pansement sec
stérile, vu que la prolifération microbienne dans le cul de sac con-
jonctival s'est montrée aussi forte sous l’un que sous l’autre;
c) que l'introduction d'iodoforme dans le sac conjonctival n'em-
pêche pas à un degré sensible le développement des microbes sur la
conjonctive de l'oeil pansé.
L'auteur termine son mémoire par la description de 10 espèces
de microbes trouvées sur des conjonctives saines, parmi lesquelles Sta-
phylococcus pyogenes aureus et albus, ainsi qu'un streptococque non
virulent.
||
i
y
U
1
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 17. — COMPTES-RENDUS.
Ne 14.
JOH. MYGGE: Contribution å Pétude des biter Files sautantes, prin-
cipalement de la flövre hépatique intermittente.
L'auteur, s'appuyant sur des observations personnelles, arrive, après
une étude critique de la littérature concernant le problème en question,
aux conclusions qui suivent: Il faut s'attendre å des températures
sautantes dans tous les cas, où une évolution de foyers purulents mul-
tiples a lieu soit dans un même organe, ou successivement dans plu-
sieurs organes, principalement dans ceux dont la structure anatomique
permet aux microbes pyogènes l'entrée des recoins où se trouvent les
conditions favorables à leur pullulation.
Dans ces circonstances, il est probable que le passage des sub-
stances pyrétogènes dans le sang s'établit quand l’action immédiate
des microbes, ou quand une lésion traumatique (par des calculs
biliaires etc.) amène une solution de continuité dans les parois de la
cavité suppurante.
Cependant l'élévation de la température n'est pas la conséquence
ubsolue d’une transmission pareille des substances pyrétogènes (microbes
ou leurs toxines); la puissance réactive de l'organisme affecté joue aussi
son rôle vis-à-vis des manifestations cliniques.
Il s'ensuit qu'il n'est pas possible de diagnostiquer une suppura-
tion hépatique à l’aide d'une courbe thermométrique sautante seule,
tout aussi peu qu'il est possible d'exclure la présence d'une affection
pareille dans le cas où les sauts de la température font défaut. Dans
tous ceux où l’on trouve la courbe sautante, il faut done examiner
avec le plus grand soin tous les organes, et à moins que l'ictére on
d'autres symptômes d'affection hépatique n'affirment la diagnose, il sera
plus rationnel de chercher les principaux foyers purulents dans les
poumons (fièvre bronchoseptique) que dans le foie (fièvre hépatique),
vu que les premiers offrent la plus grande fréquence, ou de soup-
conner une septo-pyohémie cryptogénique (LEUBE).
Dans plusieurs des cas observés par l’auteur, on trouva, à l'au-
topsie, des foyers purulents aussi bien dans d'autres organes que dans
le foie; dans d’autres cas, des bronchiectasies, combinées avec la tuber-
culose pulmonaire, se manifestaient comme la cause des températures
sautantes, tandis que le foie était parfaitement intact.
La dénomination de >»fiévre hépatique intermittente» n'est donc
pas nécessaire pour la terminologie nosologique, et elle peut induire
en erreur.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 18.
Experimentela undersökningar öfver desinfek-
tionen af ögats bindehinna.
Af
ALBIN DALÉN.
Amanuens vid Serafimerlasarettets ögonklinik.
(Forts. fr. n:r 13.)
Om minskningen af bakteriehalten i konjunktivalsåcken
efter aftagandet af ett under en kortare
tid buret förband.
Nåstan alla författare, som undersökt konjunktivalsåckens
bakteriehalt, hafva framhållit, att denna ökas under ett för-
band. |
Vid mina egna jåmförande desinfektionsförsök antråffades
ånnu efter 5—8 timmars förband alltid ett mindre antal bak-
terier ån före desinfektionen, efter 12—14 timmar dåremot var
antalet ofta större.
Orsaken till ökningen ligger enligt den allmånna åsikten
dåri, att förbandet mer eller mindre fullståndigt hindrar blink-
: ningen, hvilken i förening med tårarna utgör det väsentligaste
hindret för mikroorganismernas tillvåxt i konjunktivalsåcken.
Under sådana förhållanden synes det föga låmpligt att, såsom
stundom brukats, anlågga ett förband å ögonen under någon
tid före en operation. !) Tvärtom förefaller det rationelt att,
om patienten af en eller annan anledning bår förband, aftaga
detta en stund före operationen.
För att erhålla en ungefärlig uppfattning om, huru hastigt
bakteriemångden minskas efter förbandets aftagande, har jag
gjort ett 20-tal försök på det såttet, att utan föregående desin-
1) Jfr ROHMER: Ant st., s. 334 och ff.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
KARTE » 2 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 18. — ALBIN DALEN.
Late fektion anlagts ett ensidigt eller dubbelsidigt förband för en
viss tid. Efter förbandets aftagande har bakteriemångden be-
stämts två eller flere gånger med olika mellantider.
Redan på förhand måste man antaga, att minskningen in-
tråder mycket hastigare i somliga fall ån i andra. Hos en del
patienter, företrådesvis barn, inståller sig efter förbandets af-
tagande tårfiöde, åtföljdt af lifliga blinkningar, hos andra däre-
mot visa sig icke dessa symptom.
Intervallerna mellan de olika beståmningarna efter för-
bandets aftagande hafva ofta blifvit beroende af tillfälliga
omständigheter (andra göromål o. s. v.) och hafva därför varierat.
Detta torde emellertid ej hafva något att betyda, då meningen
naturligtvis ej år att lemna något exakt mått på minskningen
utan endast att gifva en antydan om förhållandet. I några fall (*)
har före förbandets anlåggande jodoform inpudrats i den
ena konjunktivalsåcken, i andra (+) har förbandet varit något
olika på båda ögonen, i det att på det ena ögat lagts torrt,
sterilt förband, på det andra »fuktigt sublimatfürband» (jfr s. 60).
Dessa fall åro åfven anförda på annat stålle.
I följande kortfattade sammanstållning angifves i kolumnen
I antalet kolonier före förbandets anläggande, i kolumnen H:
HAN antalet e efter förbandets aftagande och i de följande:
5, 10 min. o. s. v. efter förbandets aftagande. De anförda siffrorna
åro nåstan alltid medeltal, erhållna ur 3 å 4 samtidigt tagna prof.
—
| | | a | |
j | | DEGREE la =
| sels) e lc FEIE
| clsisis 181512 =
| IM EEE EEE EE
s Le
dk | |
|
1* binok. fbd i 10 timmar. mm
Lë | IT * | 13-årig gosse; retinit. album. Torrt, V. k. |
| sterilt, binok. fbd i 13 timmar. |H.k. | | wi
P Im 67-årig kvinna; catar. senil. Torrt, V k E 200|—|— |
sterilt, binok. fbd i 20 timmar. | H. En |
— — — —— —— — | l
IV = 124 årig f GER catar. Cong. Binok. V. VE | 96 mu: — -— |
"| fbà i 20 timmar. H.k. | —1142 14814 fe =E — -|- ]
ERI | vil 52-årig kvinna; catar. acereta. Bi- V ek ol pr | —|—|— l 53 53
| | nok. fbd i 14 timmar. H. k. | 25! 48 —/—= | 13 —
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 3
E = I = il Pë) CO | VW | EL to
Salsa leg FE =
HSE HHH EEE ESETE
AEE ad MME
. | e
VI 78-årig man; catar. senil. Torrt, V. k. | —|188—|—! | —|—[_] 25; —|—| —
sterilt, binok. fbd i 14 timmar. |H.k — 283 —— | —|-/_/132| — || —
70-årig kvinna; catar. senil. Binok.| V. k. | 19132/—|—|—| —|—|—| —| 77—| —
VILT | fbd i 16 timmar. H. k. | 171051 |-| —|-|-| —| 92|-| —
VIII + 65-årig man; catar. senil. Binok.| V. k. 210 11 OE BES AR —|180|—
! fbd i 14 timmar. H.k. 220 == BS —/393|—/280
IX 83-årig kvinna; catar. senil. Binok.) V. k. | 7 866|— —l|—| —|—|{—| —| —/58] —
T| mai 14 timmar. H. k. | 801666|—|--| EES
x 73-årig kvinna; catar. senil. Torrt,| V. k 18 U—A=|2| —|-|—| — — 91 —
sterilt, binok. fbd i 14 timmar. |H.k.| 11331 || — — B| —
xp» 53-årig kvinna; catar. acereta. Torrt,| V. k.| 7/282/—|—|¡—| —|—|-—| —| 35'—| —
2 sterilt, binok. fbd i 17 timmar. | H.k.| 4 104 —|— —| —|—|—| —| 16|—| —
Samma pat. som i föreg. förs. Binok.| V. k. | 15 EO den E EE Wer
XIlf| fbd i 17 timmar. H. k. | 11882 —|—|—| — || — 22/—| —
XTIL * 54-årig kvinna; catar. senil. Torrt, Ye E: glo26|—| | —|—|—| 66| —|—| —
sterilt, binok. fbd i 18 timmar. |H. k. 7234 -- su —|—|— 114] —|—]| —
XIV 20-årig kvinna; retino-choridit. Torrt,| V. k. 1 30|——|-| —|— hel Medie, 4
sterilt, binok. fbd i 30 timmar. |H. k. 2 DI —|— = 2 ——| 5
XV 68-årig man; amotio retinæ. Torrt,| V. k. 200) — —|—| —|—|—| —| 62/—| —
sterilt, binok. fbd i 11 timmar. |H.k. 1 2 | —|—|—| — 20|— —
TE FART SAS ee
27-årig, frisk man. Torrt, sterilt, V. k. | 3| 10—|—| 3| Bel —| —|- | —
XVI" | binok. fbd i 9 timmar. H. El ; mm Å dan] Si a
59-årig kvinna; amotio retinæ. Torrt,| V. k. | —| 4| 4—| 6| —|—|—| | dj-| —
sterilt, monok. fbd i 12 timmar. | H. k. | —| —|—|—|—| —|-|| —| —|—| —
27-årig, frisk man. Torrt, sterilt, V. k. | —| —|- | |} | | —| —[=| —
monok. fbd i 10 timmar. H. k. 10 at Y => —|| —
Samma patient. Torrt, sterilt, mo-! y, LÆS (SE IS
nok. fbd, fixeradt med håftplåster. V. k. | 111150, —| 7/—| —|20
10 ti H.k. | —| —|-|- || ||] —I —i-| —
mmar.
20-årig, enögd man; amotio retinæ. KR VEN AN
Torrt, sterilt, monok. fbd i 24 tim- Lå 3 80 Le 3 Fi A LA ED KO oc
mar.
XXI 32-årig man; amotio retinæ. Torrt,| V. k. | — e —| 11— 3 Se —
sterilt, binok. fbd i 11 timmar. | H. k. 6|—|—|-]| —| 2) —| ——| —
gamers de = å på e. rr
å Ri å Be D À my? ò
= È Va p g non pores sLuuz=.
è
-Y
*
> w -awt
Vy van 4
4 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 18. — ALBIN DALÉN.
Af denna tabell synes, att bakteriemångden alltid ökats
under ett binokulårt förband, ehuru ökningen visat sig olika
stark 1 olika fall.
Fallen XV och XXI utgjordes af patienter med dubbel-
sidig retinalaflossing, hvilka behandlats med tryckförband, den
förre i 2, den senare i 6 veckor. Hvarje dag hade förbandet
aftagits för en kort stund en eller 2 gånger; omedelbart före
undersökningen hade båda patienterna haft förband i 11 tim-
mar. Som man finner, år bakteriehalten hos dessa patienter
ingalunda synnerligen hög, hos XXI t. o. m. anmårkningsvårdt
låg. Samma år förhållandet med XVII, också en retinalaf-
lossning, hvilken under 6 veckor behandlats med monokulärt
tryckförband.
Om man får döma af ett enda fall (XVIII), skulle bak-
teriehalten föga ökas under ett på vanligt sätt anlagdt monoku-
lärt förband, måhända på grund däraf, att det förbundna ögat
deltager i det andras blinkningsrörelser. För denna tolkning
talar den omständigheten, att en ökning inträdde, när förbandet
fixerades med en häftplästerremsa (XIX), hvarigenom blinkningen
försvårades, eller då förbandet anlades på en enögd patient (XN).
Efter förbandets aftagande har i alla fallen (und. XVII)
kunnat påvisas en tydlig minskning i bakteriemängden. Dock
varierar hastigheten mycket i olika fall, och att t. ex. angifva
någon viss tid, efter hvilken bakteriemängden i genomsnitt skulle
hafva nedgått till samma värde som före förbandets anläggande,
låter sig icke göra — åtminstone ej på grund af föreliggande
undersökningar. I flere fall (V, VII, VIII, XI, XII, XIII) är
den ännu 3 å 4 timmar efter förbandets aftagande lika stor,
som den var, innan förbandet anlades, eller ännu större.
Om »antiseptiska> och »aseptiska» förband.
Såsom förut nämnts, har bl. a. BERNHEIM påpekat ögon-
locksrändernas betydelser såsom bakteriehärdar och framhållit
vikten af deras omsorgsfulla desinfektion vid ögonoperationer.
Enligt B.!) eger ett ständigt utbyte af bakterier rum mellan
ögonlockskanterna och konjunktivalsäcken, och en desinfektion
af den senare, som icke på samma gång omfattar de förra,
blifver därföre värdelös.
!) BERNHEIM: Anf. st., s. 103.
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 5
Att bakterier kunna öfverföras från konjunktivalsäcken till
ögonlocksranden, år påtaligt. Då ett förband aftages, ser man
ju ofta, sårskildt om en sublimatdesinfektion föregått, att en
mängd sekret uttrånger genom rima palpebrarum, och tyd-
ligen kan detta sekret medföra bakterier. Ett annat bevis an-
föres af B.: han såg ofta hordeola upptråda, efter det han
infekterat bindehinnan med staphylococcus pyogenes aureus.
För att påvisa en invandring af mikroorganismer från ügon-
locksranden till konjunktivalsåcken gjorde B. följande två experi-
ment.
1) Medels en platinaögla öfverfördes en liten mängd 2
dagar gammal kultur af micrococcus prodigiosus till undre
ögonlocksranden, där den utströks i ett smalt streck. Efter ett
halft dygn uppstod en konjunktivit, hvilken B. tillskrifver en
invandring af nyss nåmnda bakterie, ehuru det ungefår ett dygn
efter infektionen företagna odlingsförsöket gaf negatift resultat.
2) Samma försök upprepades med en kultur af sarcina
aurantiaca, sedan ympningsförsök konstaterat, att denna mikro-
organism ej på förhand fans i konjunktivalsäcken; efter 7
timmar erhöls en sarcinakoloni vid ympning med konjunkti-
valsekret.
Försöken förefalla ingalunda såkert bevisande, men göra
dock måhånda sannolikt, att en invandring af bakterier kan
ega rum. Om denna under vanliga förhållanden spelar någon
afsevård rol, blir en annan fråga.
I och för sig kan det ju synas tåmligen likgiltigt, huru
därmed förhåller sig, då — detta oafsedt — ingen ügonoperatür
torde betvifla vikten af att söka befria ögonlocksränderna från
dår möjligen befintliga patogena mikroorganismer. Det år ju
påtagligt, att dessa såvål vid sjålfva operationen som sedermera
vid instillationer o. s. v. lätt kunna direkt införas i såret eller åt-
minstone i konjunktivalsåcken. Frågan har emellertid en viss
betydelse för bedömandet af, huruvida antiseptiska eller aseptiska
förband ur bakteriologisk synpunkt åro att föredraga efter en
ögonoperation. Det företräde, som man tillskrifvit förband,
fuktade i en antiseptisk lösning, framför sådana, som anläggas
torra eller fuktade i en indifferent vätska, skulle kunna sökas
dels dåri, att något af desinfektionsmedlet direkt intrånger i
konjunktivalsåcken och där utöfvar sin antiseptiska verkan, dels
däri, att medlet inverkar på ögonlocksrandens bakteriehalt och
därigenom indirekt äfven på bindehinnans.
wë eng amt
du
.
ek se "WI
Li
d
. TE von m
6 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 18. — ALBIN DALEN.
Den förra möjligheten synes redan a priori föga sannolık.
Förbandet innehåller nog i regeln icke så mycken våtska,
att denna så att såga kan rinna in i konjunktivalsåcken, och
åfven om så vore förhållandet, skulle patienten såkerligen
reagera mot det retande ämnets inträngande genom att tillknipa
ögonlocken. Att åter vätskan i små kvantiteter skulle sugas
in — genom kapillarkraften? — är föga antagligt redan af det
skäl, att ögonlockskanterna, öfverdragna som de äro med ett
fett ämne, ej fuktas af vatten.
Säkrare än teoretiska spekulationer är naturligtvis att direkt
pröfva, huru förhållandet gestaltar sig. Denna väg har också
inslagits af MARTHEN!) och Bacu.?) Innan jag redogör för
deras försök samt några få, som jag själf verkstält, vill jag
påpeka, att det sätt för ögonlockskantens desinfektion, som i
allmänhet användes vid härvarande ögonklinik (sid. 28), i själfva
verket åstadkommer en mycket afsevärd förminskning i bak-
teriemängden. Vid mina jämförande desinfektionsförsök under-
sökte jag visserligen i allmänhet icke ögonlockskanten, alldenstund
Jämförelsen endast afsåg bindehinnans rengöring, men i en del fall
tog jag dock prof äfven från den förra och kunde därvid i likhet
med BERNHEIM, MARTHEN och Bacu m. fl. konstatera, dels att
ögonlockskanten i regeln är synnerligen rik på bakterier, dels
att dessa i mycket stark grad förminskas genom aftorkning med
fuktiga bomullssuddar. I öfver hälften af fallen erhöllos sterila
skålar omedelbart efter desinfektionen. Naturligtvis är det här
endast fråga om en relativ sterilitet, men äfven med en sådan
är tydligen mycket vunnet.
För att nu återkomma till frågan om förbandets inverkan på
ögonlocksrandens och bindehinnans bakteriehalt, så pröfvades
denna inverkan af MARTHEN på det sättet, att han i 5 fall an-
lade (monokulårt?) förband, fuktadt i sublimat 1 : 5000, i 1 fall
förband, fuktadt i salicylsyrelösning 1 : 500, och i 9 fall förband,
fuktadt i 0,75 % koksaltlösning. Förbandet fick ligga i 24
timmar. Bakteriemängden å ögonlocksranden och i konjunk-
tivalsåcken bestämdes på förut angifvet sätt deis före förbandets
anläggande, dels vid dess aftagande. Resultaten blefvo så ytter-
ligt varierande, att det synes vanskligt att af dem draga några
1) MARTHEN: Ant st., s. 43.
2) BACH: Bakteriologische Untersuchungen uber den Einfluss von verschiedenen
speciell antiseptischen Verbånden auf deu Keimgehalt des Lidrandes und Biude-
hautsackes. Archiv für Augenheilkunde 1895, bd XXXI, s. 181.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 7
slutsatser beträffande de olika förbandens verkan. Äfven
under sublimatförbandet visade sig vid en del fall en kolossal
ökning af bakteriemängden såväl i konjuntivalsäcken som å
ögonlocksranden, och afven under koksaltförbandet var DER
i ett par fall jämförelsevis obetydlig.
Då ökningen emellertid i några fall, där sublimatför-
band sävändis. var mindre än vid koksaltförband, anser M.
detta bevisa, att sublimatlösningen kan sträcka sin inverkan
genom den slutna ögonlocksspringan in i konjunktivalsäcken,
vare sig detta sker på direkt eller indirekt väg (jfr sid. 58).
Att understundom en stark ökning inträdde äfven under subli-
matförband, förklarar M. därmed, att i dessa fall tillslutningen
af ögonlocksspringan varit vattentät.
BacH framhåller, att MARTHEN8 försöksserie är för liten.
Själf har han gjort en del likartade försök med förband, dels
torra, dels fuktade med sublimat 1: 3000, cyanet. hydrargyric.
1: 5000 eller fysiologisk koksaltlösning. Förbanden lågo ett
dygn, men våxlades tre gånger under denna tid. Efter att
hafva konstaterat, det en ökning i allmänhet inträdde, säger
B. att denna ökning »knapt syntes vara» mindre under det
antiseptiska än under det aseptiska (torra eller fuktiga) förban-
det, och han tror ej, att det antiseptiska medlets inverkan spelar
någon afsevärd rol.
Mina egna försök i nu i fråga varande syfte äro ej synner-
ligen många. Min mening var ej att konstatera, huruvida öfver
hufvud taget en skillnad förefinnes eller ej, utan huruvida denna
skillnad är så stor, att den kan tillmätas någon egentlig be-
tydelse. För detta ändamål torde ej erfordras synnerligen
många försök, om man nämligen gör jämförelsen mellan höger
och vänster öga hos samma person och därjämte hvarje gång
tager ett flertal prof, hvarigenom på undersökningsmetodens
osäkerhet beroende växlingar kompenseras.
Vid undersökningen af ögonlocksranden — jag har härvid
begagnat mig af en liten platinaspatel — där osäkerheten hos
metoden tydligen är störst, har jag hvarje gång tagit medel-
tal af 5 prof; vid undersökningen af konjunktivalsäcken medeltal
af 3 å 4 prof.
À ena ögat har anlagts torrt, sterilt förband, å det andra
förband, fuktadt i sublimat 1:5000. I olikhet med MARTHEN
och Bach, hvilka till förbandet använde bomull, fuktad i den
antiseptiska lösningen, har jag emellertid endast fuktat den
LE
> EN VW ai -
MV P e -
ai tm i ik an IR JNM ENS a Fo
ar Lg à ag gg gg 3 - et
EI EN la g ~
d 2 -
` a e rer sm - ' :
a - AA Å are =” e > e e e A
— e
- e - nn sim = e D &
El
LU
. »epb
-
bi + ` e 1% :
a LR | A
ir HAUT t
h 4% | +
EMPIRE
d en: GET Ay
\ VREDE RN AR rad
ig ~ A? H . Fr pa
her ‚ab Ja 4 | ri i te |
au EI Hi |
| - pre DI $ ia '
ej
i . i ` GO ët LL A E
- $ F + eld CH: bat F
| 1 å Ak)
+ | Bde FEAT UE
E Y ii o AR», Erie
> y Be 614 RE LI E P
| ON N KI ko Ze
i L $ LE 4 (43 i m is
WI dei dc e zi:
E rv | dd Et: à t + =
| ; Si . N i ER fr å f
EN i dÉ Aa qe i LG E
Å | IE JA -
"E Set Es DE
Tei ra > H dr. ra e å
| ER: AE]
E A EA
är Let DM
| tt er ES 2
I e 4 SIR Mt HR Å
1 $ bh + Ah 17 1
REST REN 1
y + 2 P ML & 11,3
3 1 EEE
gi Hr EL, er
Å Ege
di u rk: EA ILE p 4
d EA RAIER
- Nr, A Ban ` E d f
H bb WC at BE
| 7 GEAR: EA
| rar ER
ir uu À SR) Bok 144 Ly
E. e KEN SEN Bin
d APL La Y
` L AE Å å
A HI UNA! WPA
vå 24 AE À «Sb. $ |
A A À A Hs | =
då EEE GARE js
i ALTE kr | Et ent |
må 25 da A JE
ee dd gate]. Eu
ENEH AAR AHE y
SAFE UE TR EOL
` t RI: © tå d å Å : P
{ts 3 | uår } å
EE et
SO Hi A i:
HÆL a NA
3; LR |
„u + I R
t P T i
Pa L
ÆR å `
Lë
Ek: Lut
5 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 18. — ALBIN DALEN.
närmast ögat liggande lintlappen och utanpå denna lagt torr
bomull, därvid anslutande mig till bruket vid härvarande ögon-
klinik. Att använda fuktig bomull till ett förband efter en
starrextraktion är enligt ROHMERS erfarenhet mindre lämpligt,
alldenstund den fuktiga bomullen utöfvar en ojämn kompression
på ögat och framkallar ödem i konjunktivan.
Förbandet har legat 14—48 timmar och ej ombytts under
tiden.
Resultatet framgår af följande öfversikt. I kolumnen I
anföres bakteriemängden omedelbart före förbandets anläggande,
i kolumnen II: omedelbart efter förbandets aftagande och i kolum-
nen III: någon tid efter förbandets aftagande. Uppställningen
i öfrigt torde inses utan förklaringar.
I de båda med * utmärkta fallen var försöksanordningen något
olika den vanliga. I dessa fall desinfekterades nämligen såväl
högra som vänstra konjunktivalsäcken med sublimat- och efter-
följande koksaltirrigation, sedan först prof tagits. I fall XI
desinfekterades därjämte ögonlockskanterna å ömse sidor med
sublimat 1 : 1000, i fall XII användes denna desinfektion endast
å vänstra sidan, under det ögonlocksranden å högra sidan lem-
nades utan behandling.
Granskar man nu de erhållna resultaten, så synes man i
fråga om ögonlockskanten kunna skönja en tydlig, om ock ej
synnerligen stark inverkan af den antiseptiska vätskan. I fråga
om bindehinnan åter är verkan i alla händelser föga märkbar
och torde säkerligen ej kunna tillmätas någon afsevärd be-
tydelse.
Vid valet mellan fuktiga och torra förband torde därför ej
alt för mycken vikt böra läggas vid det förhållandet, att de förra
kunna indränkas med en antiseptisk vätska; inverkan af denna
vätska år i alla händelser skäligen obetydlig. Huruvida ett
fuktigt förband, oafsedt om det är antiseptiskt eller aseptiskt,
är att föredraga framför ett torrt, är en fråga, på hvilken här
ej är anledning att ingå. Vill man af en eller annan orsak
begagna fuktigt förband, synes det ej kunna medföra någon
olägenhet att därvid nytja en svag antiseptisk lösning.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 9
| Ögon- |
sis 74-årig man; glaucoma absol. Binok.| V. —
Sublimat | 40 40! ER SÅ
a Konjunkti- | YE
| | ae välsäcken. | locks-
| | eskaffen- | randen.
het. re
| | | Fr frrferfa | m
| | | |
1 73-årig man: catar. senil. Binok. H.| Sublimat | — = —| 6| 112
förband i 16 timmar. V. | Torrt, ster. Be ge de 5| 347
Ir | 67-ärig kvinna; catar. senil. Binok. E H.| Sublimat ze 90) | 410
förband i 20 timmar. Torrt, ster. | —| — Ju 1666
IN 70-årig man; glaucoma simpl. Binok. > Sublimat agan) — Si Se 962
förband i 18 timmar. V. | Torrt, ster. || 49 ke Eis 1225
| TJENTE OR OVE VG
IV 12-årig flicka; catar. zonul. Binok. .| H. Sublimat | — 142 90 273! 383
förband i 20 timmar. | V. | Torrt, ster. | — | 96) 90 146] 1833
VOR: |
y | 53-årig kvinna; catar. acereta. Binok. V. | Sublimat | 15,222) 19| Se
förband i 17 timmar. | H. Torrt, ster. | 111332 2 22 =
FTSE A LE or + d | RSR PETE BE} PR NES
VI 47-årig man; catar. senil. Binok. H.| Sublimat ha 251575 = à /
förband i 48 timmar. V. | Torrt, ster. | 75 600 ge —| —
VII 70-årig kvinna; catar. senil. Binok. H. | Sublimat | 17/105| 99! —| —
fårband i 16 timmar. V. | Torrt, ster. | 19/132 Hi —| —
VIII 52-årig kvinna; catar. accreta. Binok | V. | Sublimat | 211140 53! =.
förband i 14 timmar. AH. | Toret, ster. | 25) 48| 131 - -|
MN S PE
IX 65-årig man; catar. senil. GA V. | Sublimat SEN 180 — -
förband i 14 timmar. H. | Torrt, ster. i Mee
x | 33-årig kvinna; catar. senil. Binok.|H.| Sublimat Bat 15 —| —
a förband i 14 timmar. V. | Torrt, ster. å 53 —| —
| —|
| förband i 24 timmar. H. | Torrt, ster. | Ach 8 | |
Steg? 47-årig man; catar. senil. Binok.| V. Sublimat 225 285 SE | sE
| förband i 48 timmar. H. | Torrt, ster. | 70 335 — =
Om jodoformens inverkan pä konjunktivalsäckens
bakteriehalt under ett förband.
Jodoformens värde såsom antisepticum har'varit föremål
för mycket skilda omdömen.
Varmt förordad af framstäende kirurger — framför andra
MosETIG-MoorHoF — hade jodoformen redan tillkämpat sig en
erkänd plats bland de moderna särbehandlingsmedlen, dä den
à se’ Br
u mæ eie -
H
:
+
rumpe >"
> ren
un net
— —
m nn —— —
`
D
> Deine oo >
M— a
ot hn
D
.
iimm rer ft mm —
nf ——— AV
Bee e
—
€ ven.
L
a oð.
-—
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 18. — ALBIN DALEN.
experimentela forskningen ledde till resultat, som framkallade
starka tvifvel på jodoformens antiseptiska egenskaper.
Det skulle blifva alt för vidlyftigt att hår redogöra för de tal-
rika undersökningar öfver jodoformens inverkan på patogena
mikroorganismer inom och utom djurkroppen, hvilka under senaste
årtionde sett dagen, närmast framkallade af HEYN och RovsInGs
uppseendeväckande meddelande 1887.!)
Här må endast påpekas, att åtskilliga forskare på experi-
mentel väg sökt finna en lösning af den motsats, som före-
funnits mellan å ena sidan den kliniska erfarenheten, som talade
till jodoformens förmon, och å andra sidan laboratorieförsöken,
som nästan utan undantag gåfvo till resultat, att jodoformen
utöfvar ringa eller intet inflytande på patogena mikroorganis-
mers tillväxt. Så hafva t. ex. DE RUYTER?) och STCHEGOLEFF ?)
med experiment sökt ådagalägga, att jodoform visserligen ej är
ett antisepticum i vanlig mening, d. v. s. icke förmår att döda
patogena mikroorganismer eller väsentligt hindra deras tillväxt,
men väl eger en utpräglad indirekt antiseptisk verkan därigenom,
att jodoformen förstör eller neutraliserar de af bakterierna bildade
toxinerna, hvilka enligt GRAWITZ och DE BARY,!) SCHEUERLEN, *)
Leen, 6% m. fl. äro närmaste orsaken till inflammation och
suppuration.
Hvilken förklaringen än må blifva, så synes dock jodofor-
men fortfarande på många håll åtnjuta ett ganska stort för-
troende. Hvad särskildt oftalmiatriken vidkommer, så har medlet
därstädes haft en mycket vidsträckt användning. Detta fram-
går bl. a. däraf, att det af enskilda klinici rekommenderats icke
blott mot de mest skilda affektioner i ögats yttre delar såsom
blefarit och dakryocystit, katarral konjunktivit och trakom,
1) HEYN und ROVSING: Das Jodoform als Antisepticum. Fortschritte der Medicin
1887, 15 jan., s. 33
?) DE RUYTER: Zur Jodoformfrage. V. LANGENBECKS Archiv, bd. XXXV, h. I, s.
213 och bd XXXVI, h. 4, s. 984.
3) STCHÉGOLEFF: Comment il faut interprèter l'action antiseptique de l’iodoforme.
Archives de medicine expérimentale 1894, s. 813.
4) GRAWITZ und DE Bary: Uber die Ursachen der subeutanen Entzündung und
Eiterung. VIRCHOws Archiv 1887, bd CVIII, s. 67.
5) SCHEUERLEN: Über die Entstehung der Eiterung: ihr Verhältniss zu den Pto-
mainen und zur Blutgerinnung. V. LANGENBECKs Archiv, bd. XXXVI, h. 4,
s. 925.
6) LEBER: Über die Entstehung der Entzündung und die Wirkung der Entzun-
dungserregenden Schädlichkeiten. Fortschritte der Medicin 1888, 15 juni, s. 460,
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 11
ulcerös och parenkymatös keratit o 8. v., utan äfven mot irit
och iridokorioidit, ja t. o. m. mot glaukom.!)
Äfven vid starroperationer har jodoform ofta användts, sår-
skildt i de fall, dår en komplicerande dakryocystit eller kon-
junktivit förelegat. Genom att pudra jodoform på operations-
såret ansåg man sig kunna skydda detta mot faran för en in-
fektion.?)
För närvarande synes medlet åtnjuta största förtroendet
vid behandlingen af ulcerösa keratiter, men åfven efter starr-
operationer anvåndes jodoformen fortfarande af en del ögon-
operatörer, företrädesvis i de fall, där tårvågarna förete en,
»misstånkt» beskaffenhet. Måhända räknar man därvid mindre
på jodoformens antiseptiska verkan ån på dess andra — exem-
pelvis sekretionshåmmande — egenskaper.
Vid hårvarande ögonklinik inpudras jodoformpulver i ringa
mängd, dá »tårkanalen eller ögonlocksränderna företett några för-
ändringar» (jfr n:r 13, 8. 28). Pulvret pudras ej direkt på opera-
tionssåret, utan i inre ögonvrån, och år alltid steriliseradt, hvilket
torde vara ett »conditio sine qua non» för dess anvåndning under
dylika omständigheter, alldenstund HEYN och Rovsına m. fl.
visat, att pyogena mikroorganismer kunna fortlefva i jodoform-
pulver en månad eller därutöfver.?)
Afsikten med följande lilla försöksserie år att ådagalågga,
om en jodoforminpudring, så som den vid härvarande ögonklinik
plågar anvåndas, förmår att i afsevård grad hindra tillvåxten
af konjunktivalsåckens bakterier under ett förband. För detta
åndamål har jag begagnat mig af samma jåmförande metod
som vid mina föregående försök. Sedan konjunktivalsåckens
bakteriemångd på vanligt sätt bestämts, har en mindre mängd
(en Daviels sked full) steril jodoform inpudrats i patientens ena
öga, hvarefter torrt, sterilt, binokulärt förband anlagts för en
viss tid. Omedelbart efter förbandets aftagande har bakterie-
halten ånyo bestämts. Genom att jämföra tillväxten å båda sidor
erhåller man ett mått på det hämmande inflytande, som jodo-
formen tilläfventyrs utöfvar.
Resultatet af undersökningen framgår af följande öfversikt,
hvilken uppstälts på analogt sätt som den förut lemnade, hvil-
!) Jfr Vossius: Uber die Anwendung des Jodoforms in der Augenheilkunde.
v. GRAFEs Archiv 1883, bd XXIX, I, s. 297 samt ROHMER: Ant st., s. 142.
2) Jfr ROHMER: Ant st., s. 344.
3) Anf. st., s. 42.
mm > a
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 18. — ALBIN DALEN.
ken rörde förbandets inflytande. I kolumnen I anföres sålunda
bakteriehalten (antalet kolonier) före förbandets anläggande, i
kolumnerna II och III: omedelbart och någon tid efter dess
aftagande. De anförda siffrorna äro medeltal, erhållna ur 3
å 4 prof.
| | rom la
13-årig gosse; retinitis albuminur. Con- | | i
d y | £ - | |
junctiva och tårvigar utan anmärkning. H.| Jodoform |35| 85| 40 |
—
Jodoform 0! 0 | —
Ingen jodof.| 1| 4; — |
|
Å Torrt, sterilt, binokulårt förbaud i å V. | Ingen jodof. | 30 | 195! 38 |
timmar. | i
a - _ __—_—_———_—— => |
| 53-årig kvinna; catar. acereta. Conjanc-| V. | Jodoform 7128 | 35:
ww; tiva och térvägar utan anmärkn. Torrt, | SM
| | sterilt, binokulårt fårband i 17 timmar. |H. | Ingen jodof. | 4 | 104| 16!
A Á AAA HHHII E E a
| | D4-årig kvinna; catar. senilis. Cons H. | Jodoform 7 | 234 | 114 ;
III tiva och tårvågar utan anmårkn. Torrt, 2 u |
sterilt, binokulårt förband i 18 timmar. V. | Ingen jodof. | 8|226| 66 |
30-årig, frisk man. Conjunctiva och tår- H.| Jodoform | 55 1150| 241
IV vägar utan anmärkning. Torrt, sterilt, eck 2 |
| | binokulårt förband i 10 timmar. | V. | Ingen jodof. |33| 75 =
27-årig, frisk man. Coujunctiva och tår- V.| Jodoform 3| 10 3|
V | vägar utan anmärkning. Torrt, sterilt, å S
binokulårt förband i 9 timmar. | H. | Ingen jodof. | 2 8| 1;
|
| 19-årig man; corp. alien. in oculo. Ogat!
VI I nu retningslöst. Conjunetiva och tår-| H.
| vägar utan anmärkning. Torrt, sterilt, y.
binokulärt förband i 4 timmar.
NEEN
| |
ME ST er à RN
|
|
EE ff lm
Jodoform 196 45
Ingen jodof. | 7| 70
43-årig man; amotio retinæ. Conjunetiva| V.
VII och tårvågar utan ER Torrt,| o
sterilt, binokulårt förband i 9 timmar.
|
59-årig kvinna; amotio retinæ. Conjunc- v. | Jodoform
|
|
|
|
|
á l 3| 32 | —
VIH tiva och tårvågar utan anmärkn. Torrt, $ al
sterilt, binokulärt förband i 9 timmar.| H- | Ingen jodof. 3 | 15 | — |
EE ER En Eet, EA EE EE ER.
19-årig man; neuritis intraocul. Con-| y, Jodoform |60| 1 | —
€
X1) junctiva och tärvägar utan anmärkning.| i
Torrt, sterilt, binok. förband i 14 timmar.| H. | Ingen jodof. MI Eise
Ofvan stående försöksserie torde, ehuru liten, tillråckligt ut-
visa, att jodoformen ej förmår att i högre grad hämma bakte-
riernas tillväxt i konjunktivalsäcken under ett förband. I fler-
talet af de anförda försöken inträdde en stark ökning af bak-
1) I detta fall desinfekterades båda ögonen med sublimat- och efterföljande kok-
saltirrigation, innan förbandet anlades.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 13
teriehalten, och denna Ökning visade sig ej mindre å den sida,
där jodoforminpudring användts, än å den andra.
Resultatet år för öfrigt just icke öfverraskande. Når man
inpudrat jodoform i konjunktivalsåcken, vare sig i undre fornix
eller i inre ögonvinkeln, ser man vid förbandets aftagande, att
det gula pulvret samlats i en liten klump långst in i inre ögon-
vrån, under det konjunktivalsåcken för öfrigt ej innehåller några
synliga spår däraf. Kommer så därtill, att jodoform år så godt
som olöslig i vatten (1: 13 000 enl. HAMMARSTEN: Farmacevt.
kemi) — och väl också i konjunktivalsåckens sekret — samt
att tårströmmen går i riktning mot inre ögonvrån, så synes det
ju föga antagligt, att jodoformen skulle kunna utöfva något afse-
vårdt inflytande på konjunktivalsäckens bakteriehalt under nor-
mala förhållanden.
Huruvida medlet kan motverka en infektion i de fall, dår
tårvågarna åro sjukligt afficierade, torde vål endast kunna af-
göras på grund af en vidstråckt klinisk erfarenhet. Man skulle
ju kunna tånka, att jodoformpulvret i någon mon hindrade från
tärsäcken regurgiterande infektiöst sekret att inkomma i opera-
tionssåret.
Lika litet kunna de ofvan anförda resultaten anses tala
vare sig för eller emot jodoformens användning vid ulcerösa
keratiter. Vid dessa ser man ju i regeln jodoformen kvarligga
sågom en utfyllnad i substansförlusten, och det är ju väl möj-
ligt, att medlet under dessa förhållanden, vare sig genom att
neutralisera de bildade toxinerna eller på annat sätt, kan hafva
en gynsam inverkan på den sjukliga processen.
Då man understundom ser uppgifvas, att jodoform icke
skulle utöfva något märkbart inflytande på utvecklingen af den
pyogena stafylokocken å vanliga näringssubstrat, så må här i
korthet anföras ett par försök, hvilka synas visa, att jodoform,
`i enlighet med hvad SATTLER och WEEKS, m. fl. förut framhållit,
utöfvar en tydlig, om ock svag hämmande verkan på nyss nämnda
bakteries tillväxt in vitro.
En kvantitet buljong infekterades med staphylococcus
pyogenes aureus och fördelades därefter på profrör, af hvilka
halfva antalet försattes med jodoform (en Daviels sked till 10
ke. buljong) hvarpå samtliga rören instäldes i termostat. Efter
24 timmar visade sig de profrör, som icke innehöllo jodoform,
alltid betydligt starkare grumlade än de öfriga.
14 NORD. MED. ARK., 1897, Nr 18. — ALBIN DALEN.
Öfverympning på nytt nåringssubstrat (agar) samt inokulation
1 kanincornea gaf emellertid ingen tydlig skillnad mellan kul-
turerna från de båda olika slagen af buljong.
Om, såsom STCHEGOLEFF funnit, stafylokocker, som ut-
vecklat sig vid nårvaro af jodoform, åro mindre virulenta ån
andra, så synes skillnaden dock ej vara så stor, att den fram-
tråder vid inympning i kanincornea. Jag observerade upp-
repade gånger panoftalmiter, då en liten kvantitet af en
stafylokockkultur, som utvecklat sig i jodoformblandad buljong,
införts 1 kanincornea.
En annan försöksserie anordnades enligt professor WIDMARKS
förslag på följande sått.
I sterila glasskälar utrördes en emulsion af staphylococcus
pyogenes aureus, i somliga med jodoform, i andra med steril, fin
sand. Samtliga skålarna insattes i termostat och kvarlemnades
därstädes i 2 å 3 dygn. Af det då fullt torra innehållet ströddes
en liten kvantitet från hvarje skål på ytan af agarplattor, som
inståldes i termostat. Å samtliga plattor utvecklade sig ko-
lonier, men de som hårstammade från jodoformskålarna voro
bleka, små och tunna samt antogo i regeln icke gul fårg efter
flere dagar, under det de andra utvecklade sig frodigare och
med vanlig gul fårg. Samma utseende visade f. ö. åfven de
förra, dá de öfverympades på nytt nåringssubstrat. Afsikten
med försöksanordningen var att bringa jodoformen i så intim
beröring med bakterierna som möjligt. Emellertid visade den
sig icke ens under dessa förhållanden kunna fullståndigt håmma
deras utveckling.
Beskrifning af de funna bakterierna.
Då de undersökningar, för hvilka jag förut redogjort, endast
gält de kvantitativa förhållandena hos konjunktivalsäckens bak-
terier, så har det med afseende på dem endast sekundårt in-
tresse, hvilka arter som anträffats. Emellertid har det synts
mig vara på sin plats att hår jåmvål lemna en kort beskrifning
af de funna mikroorganismerna, hvarvid jag dock vill in-
skrånka mig till dem, som på grund af sin patogenitet, sin
frekventa förekomst eller af något annat skål erbjuda något
sårskildt intresse.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 15
Sjålfva den metod, som jag anvåndt vid mina undersök-
ningar, nämligen anläggandet af plattkulturer i Petriska skålar,
kan lått gifva anledning till den anmårkningen, att måhånda
en eller annan af de erhållna kolonierna icke hårstammat från
konjunktivalsåcken, utan berott på tillfällig förorening ur luften.
Det låter sig naturligtvis icke göra att bestämdt utesluta denna
möjlighet, men jag vill dock påpeka, att af och till anlagts
kontrollplattor, och att dessa förblifvit sterila.
Ehuru jag på grund håraf anser sannolikt, att åfven de
mikroorganismer, som jag endast någon enda gång antråffat i
en eller ett par kolonier, hårstammat från konjunktivalsåcken,
så synes å andra sidan deras forekomst icke erbjuda något
egentligt intresse, då, såsom redan förut påpekats, sannolikt
alla luftens bakterier någon gång kunna tillfålligtvis antråffas
1 konjunktivalsäcken.
Något annorlunda blir förhållandet med de arter, som
visat patogena egenskaper eller förekommit frekvent och i
större antal.
Då det naturligtvis icke varit möjligt att sårskildt under-
söka hvar och en af de stundom flere hundra kolonier, som
förefunnits i en skål, har jag gått så till våga, att jag makro-
skopiskt och med tillbjålp af låg förstoring och undersökning
af färgade preparat sökt bestämma, huru många olika arter,
som varit representerade bland de i hvarje skål erhållna kolo-
nierna. Från en koloni af hvarje art har å sned agar anlagts
en kultur, hvilken sedermera gjorts till föremål för vidare un-
dersökning.
Såsom näringssubstrat hafva användts köttvattenpepton-
agar, köttvattenpeptongelatina och buljong; understundom dår-
jåmte kalfblodserum och ascitesagar.
Patogeniteten har alltid pröfvats genom inympning i kanin-
cornea, hvarest medels lans bildats ett fickformigt sår, i hvilket
kulturen införts med platinatråd. Naturligtvis hafva flere ymp-
ningar gjorts, hvarjämte kontrollympningar verkstälts. De an-
vånda kulturerna hafva i regeln varit 2—4 dagar gamla.
Mikroskopiskt hafva bakterierna undersökts i preparat,
fårgade med metylenblått eller svag karbolfuksin samt enligt
GRAMS metod. Storleken har beståmts med tillhjålp af okular-
mikrometer.
I jåmförelse med flere andra, som före mig renodlat
bakterier från konjunktivalsåcken, har jag antråffat ett tämligen
A - - Lem
SE A ar
` + ha e
PT TS. øk
e gg
men E 10“
4 Få LL res
FLAT
> a ie. am
> SS E "TM geg TESS
e + är - =e
A t
mæt o Lë > >
o o A TÅR
à un ll . -
rg- i ge e
bax m H
e r
e z Li
-
ya
t
4
2
A
G i
— es —
a - — :
A GE RES
a
rn.
- --.
Pa
> ære Ti
RLE AE)
"am e
ad
a
» WC fee y D ._
ISIS ENT II
nn
um”
SA MM IANEV DNs S LA
ed EA
PI AAA
2 Y
A e il,
-
y | gre 7 A ie Lë D 1-1
RN NN DIE * på
ES
pe
à dl SE
De
=
Fr
gp — 8
Å e *
D LAVER D
OT
TRADERA
= Sé e tn
OC orn mF Be
+
Le Ze d
=
«fe
immer
— ———
Åi ede! "RARE 2
ZK ET
d D La -
FA rr
og
&
på .
-
m vänster
e
På 2 a t - .
MTT. ACEN ACTA AP reg
A
+
ee å
SC gn rap”
IT rafen Kb
H
er
sr"
u Zë
-
ea
EEE
2
Lin He
å qe
remme E 12
LAB TER
Ka
wn å SSRN sa på à -
PET.
en Eee
+
AA oee
PERALTA
RARO FEO >
PLEN
d
H A x 1
4 -
t- -> RT
ann
- . e
re
gum une
MIN ft e NAAA -
re
- we
>
a —
-— us
te
od à ech
— mu A
ao Fi
un a weg
h AA
ra SE
sær
D LZ
M TER
fe
å Seege +
+9 >
» 2".
LEE
Lg =
Peor
— if ri
16 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 18. — ALBIN DALEN.
ringa antal olika arter. MARTHEN, som endast undersökte 23
fall, fann hos dessa 18 olika arter, och BACH, som undersökte
ett betydligt större antal fall, 27 olika arter. Själf har jag
endast renodlat 12 arter.
Sannolikt beror skillnaden till en del därpå, att jag nästan
uteslutande undersökt patienter med frisk bindehinna, under
det MARTHEN Bacn äfven undersökt andra. Hos hvarje
patient anträffades sällan flere än 2 å 3 olika arter, i regeln
de samma på båda ögonen.
och
1) Staphylococcus pyogenes aureus.
Denna bakterie antråffades i 5 fall. Två af dessa utgjor-
des af yngre personer (15 och 20 år), hvilka vårdades för inre
ögonlidanden (retinitis albuminurica och retinochorioiditis) och
ej visade några förändringar med afseende å bindehinna och
De 3 öfriga fallen utgjordes af åldre per-
soner, som intagits å ögonafdelningen för undergående af starr-
operation. Om en af dessa år anmårkt, att båda undre tår-
punkterna voro något everterade, om en annan, att konjunktivan
var något injicicrad, ehuru ej starkare än man ofta ser len hos
äldre personer. Für öfrigt visade icke vare sig bindehinna
eller tårvågar något abnormt i dessa fall. Starrextraktionerna
förlöpte hos dem alla utan tecken till infektion.
I fråga varande fall utgöra emellertid ett nytt bevis för
det af flere andra påpekade förhållandet, att pyogena stafylo-
kocker kunna anträffas å en bindehinna, som till utseendet icke
afviker från det normala.
Hvad den funna mikrokocken vidkommer, så torde en
utförlig beskrifning af den samma hår ej vara erforderlig. Jag
vill endast påpeka, att den både i det mikroskopiska prepa-
ratet och i kulturer öfverensstämde såväl med den beskrifning,
som i allmänhet lemnas af staphylococcus pyogenes aureus,
som med från andra håll erhållna kulturer af nyss nämnda
bakterie. Den koagulerade mjölk och framkallade, inympad i
kanincornea. svåra hypopyonkeratiter, stundom ledande till
panophthalmitis.
ögonlocksrånder.
2) Siaphylococcus pyogenes albus.
Endast i 3 fall har jag påträffat en bakterie, som, för så
vidt jag kunde finna, endast skilde sig från den föregående
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 17
dårutinnan, att den i kulturerna växte med hvit färg, under
det den för öfrigt (specielt i sitt förhållande till gelatina) öfver-
ensståmde med den samme.
Då såsom bekant den gula stafylokocken understundom
antar den gula fårgen först efter någon tid, vill jag sårskildt
påpeka, att i dessa fall kulturerna bibehöllo sin hvita fårg
under hela observationstiden.
Vid de gjorda inympningarna i kanincornea instålde sig
visserligen ej panoftalmit, men vål håftiga hypopyonkeratiter.
Bakterien hårstammade från ögon, hvilkas bindehinna ej före-
tedde några påtagliga föråndringar. I två af fallen antråffades
därjämte den gula stafylokocken. De verkstålda operationerna
ledde ej till infektion.
3) Mikrokock, liknande staphylococcus pyogenes albus (a).
Om den under n:r 2 omnämnda mikroorganismen med alt
skål kan rubriceras som staphylococcus pyogenes albus, så år
den nu i fråga varande mikrokockens stållning till de pyogena
stafylokockerna mera osåker.
Denna bakterie, hvilken år den, som jag oftast, ja nåstan
konstant antråffat i konjunktivalsåcken, dfverensstámmer i åt-
skilligt med den nårmast föregående, men afviker från den
samma hufvudsakligen i två hånseenden: den smålter gelatina
långsammare och med mindre grumling samt år mindre patogen
for kanincornea. Jag återkommer längre ned till denna sak,
men vill först gifva en kort beskrifning af bakterien i fråga,
hvilken jag hår för bekvåmlighets skull betecknar med a.
I det mikroskopiska preparatet har jag ej kunnat finna
någon konstant skillnad mellan æ och de vanliga pyogena sta-
fylokockerna. Vid direkt jämförelse mellan preparat från
lika gamla kulturer föreföll det mig, som skulle x visa mera
våxlande storlek hos de olika kockerna och oftare bilda diplo-
kocker, men skillnaden år obetydlig och torde i alla händelser
ej kunna tillmätas någon större vigt. « färgas väl enligt GRAM.
På agarplattor bildar den efter 48 timmar djupa och ytliga
kolonier, af hvilka de förra makroskopiskt synas som hvita
korn af intill ett knappnålshufvuds storlek, under det de senare
bilda runda skifvor af omkring 5 mms genomskärning, med
jämn, fuktigt glänsande yta och hvit färg. Vid låg förstoring
och genomfallande ljus synas de djupa kolonierna runda eller
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
… be
—
. SA AP ——————
18 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 18. — ALBIN DALÉN.
ovala, af gulbrun fårg; de ytliga hafva ofta en kårne af samma
utseende samt visa för öfrigt en ljusgul, fingranulerad massa,
som begrånsas af en jåmn, fin rand. Mot koloniens centrum
ser man stundom större knottror af mörkare fårg.
Streckkultur å sned agar bildar ett mjölkhvitt, fuktigt glån-
sande band med vågig kant.
Å gelatinaplattor ser man efter 1 å 2 dygn små, fina, hvita
punkter, hvilka vid låg förstoring visa sig som små, runda,
Jjusgula skifvor med jämn rand och ytterst fingranuleradt inne-
håll. Efter ytterligare ett par dygn kan man vanligen under
mikroskopet iakttaga en skillnad mellan djupa och ytliga kolo-
nier, hvilka visa ungefär samma utseende som på agar, ehuru
de äro mindre. Smältning af gelatinan inträder först efter
4 å 5 dagar, då kring de ytliga kolonierna bilda sig små skål-
formiga nedsånkningar, som så småningom vidga sig och sam-
manflyta.
Vid stickympning i gelatina bildar sig först en liten, knapp-
nålshufvudstor, hvit ytkoloni vid insticksstållet samt långs sticket
en hvit strimma, sammansatt af små hvita korn. Efter några
dagar sånker sig ytkolonien ned, så att den kommer att ligga
på botten af en liten lufttratt, hvilken så småningom blir alt
djupare och vidare. Under kolonien smålter gelatinan långs
sticket i ett nedåt tillspetsadt parti. Efter hand synes ytkolo-
nien liksom upplösas i den smålta gelatinan, hvilken år något
grumlad af fina, diskreta korn. Smältningen fortskrider läng-
samt och plågar efter 2 å 3 veckor omfatta hela innehållet i
profröret. Grumlingen förblifver alt jämnt obetydlig.
Emellertid visa sig i olika fall ganska stora variationer
såväl i den hastighet, hvarmed smältningen fortskrider, i »luft-
trattens» storlek och form o. 8. v., som i grumlingens inten-
sitet. !)
Buljong grumlas starkt efter ett dygn och på botten i
röret bildas en hvit bottensats. Mjölk koaguleras inom 48
timmar.
Inympad i kanincornea framkallar œ i regeln ett mindre
infiltrat, åtföljdt af lindriga retningssymptom. Efter ett par
1) Anm. Då den hastighet, hvarmed gelatinan smältes, som bekant år mycket
beroende af gelatinans konsistens m. m., vill jag nåmna, att vid mina
försök med staphylococcus pyogenes aureus gelatinan i plattkultur i regeln
var fullständigt smält efter 2 dygn och i stickkultur fullständigt smält
i hela profröret efter 5 å 6 dygn. I dessa fall var gelatinan starkt
fingrumlig.
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 19
dagar uppstår ett ulcus, som läkes med kvarlemnande af en
macula. Perforation af cornea iakttog jag aldrig vid mina för-
sök, ej håller hypopyon. Virulensen visar sig för öfrigt mycket
växlande. Stundom medför en inympning nästan inga tecken
till infektion.
Det ligger nåra till hands, att i nu i fråga varande bak-
terie se en försvagad varietet af den hvita, pyogena stafylo-
kocken. För denna åsikt tala i viss mon det våxlande förhål-
landet till gelatina och den växlande virulensen. Äfven den
vanliga pyogena stafylokocken uppges understundom vara föga
patogen för kanincornea.!) I de fall, där jag anträffade bak-
terier, som i gelatinakulturer förhöllo sig på det sått, hvilket
plågar anges såsom karakteristiskt för de pyogena stafylokoc-
kerna, gaf emellertid en ympning i kanincornea alltid ett stort
infiltrat, åtföljdt af häftiga retningssymptom.
Huruvida det skulle kunna lyckas att öfverföra den sup-
ponerade försvagade varieteten i en mera virulent form, kan
jag ej afgöra, då några i detta syfte påbörjade försök hittils
ej ledt till något resultat. Frågan har ett visst intresse, då
den hår afhandlade mikrokocken synes utgöra en nåstan kon-
stant invånare i konjunktivalsåcken.
Många författare, som undersökt konjunktivalsåckens bak-
terier, hafva bland dessa antråffat former, som efter beskrifning
att döma mer eller mindre fullständigt öfverensstämt med den
nu i fråga varande. SATTLER?) anger bland de bakterier, som
förekomma pá den normala bindehinnan, en mikrokock, »lik-
nande staphylococcus pyogenes albus». Sårskildt har Morax 3)
framhållit, att man ofta på ögats bindehinna finner en bakterie,
som visar en del likheter med den hvita, pyogena stafylokocken,
men som dock ur praktisk synpunkt bör skiljas från den se-
nare, enår den år föga patogen. Huruvida den bör uppfattas
som en saprofytisk form af staphylococcus pyogenes albus,
lemnar M. oafgjordt, men hänvisar till undersökningar af Bos-
SOWSKI, *) TAvEL 5,) m. fl., enligt hvilka den hvita stafylokocken
i allmänhet skulle vara mindre patogen än den gula och ofta
1) Jfr GOMBERT: Anf. st., s. 107.
2) Bericht des Ophthalm. Congr. Heidelberg 1888,
3) MORAX: Anf. st., s. 106.
7) BossowsKI: Wiener medic. Wochenschr. 1587, n:r $, 9.
$) TAVEL: Die Sterilitåt der antiseptisch behandelten Wunden unter dem anti-
septischen Verbande. Correspondenzblatt für Schweizer Artzte. Juli 1892.
r
na ERE E
Te
20 NORD. MED. ARK.. 1897, N: 18. — ALBIN DALEN.
förekomma under aseptiska förband utan att leda till infektion
af operationssäret.
WELCH,!) som M. äfvenledes omnämner, har till och med
efter omsorgsfull desinfektion af huden från den samma erhållit
en mikrokock, som smälter gelatina och koagulerar mjölk läng-
sammare än den gula, progena stafylokocken och därjämte år
mindre virulent för kanin, men för öfrigt tämligen väl öfver-
ensstämmer med den vanliga beskrifningen på staphylococcus
pyogenes albus. Denna bakterie, som W. benämner staphylo-
coceus epidermidis albus, anses af honom som en försvagad
form af staphylococcus pyogenes albus.
I det hela taget synes de så kallade hudkockernas ståll-
ning till de pvogena stafvlokockerna ännu vara något osäker.
Att samma mikrokock, som jag erhållit från konjunktivalsåcken,
äfven förekommer å huden, därom har jag öfvertygat mig genom
direkta försök.
4) Mikrokock 8.
Denna bakterie anträffades hos 4 starrpatienter, hvilkas
bindehinna företedde friskt utseende, alltid i ett rått betydligt
antal kolonier.
Mikroskopiska preparat visa runda, tämligen jämnstora
kocker af 0,8 å 0,9 u genomskårning, vål fårgbara enligt GRAM.
Vid fårgning med svag karbolfuksin eller metylenblått ser man
en del genom ett mycket svagt delstreck åtskilda diplokocker.
Vid jåmförelse med preparat från lika gamla kulturer af sta-
phylococcus pyogenes aureus synes 5 något större.
A agarplattor erhållas hvita kolonier, af hvilka de ytliga
efter några dagar antaga en svag dragning i ockragult. På
sned agar växer (/ som ett fuktigt glänsande, vágigt band, till
utseendet påminnande om staphylococcus pyogenes aureus med
den skillnad, att färgen, som till en början år hvit eller grå-
hvit, efter några dagar antar en dragning i ockragult, hvarvid
en skillnad visar sig mellan randen, som bildar ett smalt bråm
af måttadt gul färg, och midten, som år svagare gulfårgad.
Vid spridning å gelatinaplattor visa sig efter 2 dygn små,
nått och jåmnt makroskopiskt synliga punkter i gelatinan. Vid
lag förstoring synas de cirkelrunda, ytterst fingranulerade med
1) WELCH: Anf. st.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 21
jåmn, hårfin rand, svagt gula i genomfallande ljus. Efter ytter-
ligare ett å två dygn urskiljer man under mikroskopet ytliga
och djupa kolonier, i det de förra blifva större, tunnare, mera
genomskinliga, fortfarande med jämn rand, under det de senare
kvarstå ungefär oförändrade. Efter en vecka hafva ytkoloni-
erna en genomskärning af 2 till 3 mm. och synas makrosko-
piskt som små, runda, föga upphöjda, gula, glänsande droppar.
Smältning inställer sig ej; randen förblifver jämn.
Stickympning i gelatina ger upphof till en »spikkoloni>,
hvars hufvud utgöres af en till en början gråhvit, sedan svagt
ockragul ytkoloni, under det längs insticket bildas en strimma
af fina, hvita korn. Randen af ytkolonien är jämn, af mättadt
gul färg, genom ett fint, med randen koncentriskt streck skild
från midten, som är svagare gulfärgad. Efter omkring en
vecka börjar ytkolonien, som nu nått en genomskärning af 6 å
7 mm., att något sänka sig ned i näringssubstratet, utan att
dock någon smält gelatina kan iakttagas.
Efter ytterligare en å två veckor har kulturen ett ganska
karakteristiskt utseende. Öfverst i röret är en fingerborgs-
formad nedsänkning, ej nående rörets vägg och skarpt afsät-
tande sig mot den oförändrade gelatinan. På insidan är ned-
sänkningen bekladd af den fuktigt glänsande, gula, sönderflikade
ytkolonien. Utefter undre delen af insticket synas en del fina,
till en hvit strimma sammangyttrade korn, bildande ett slags
skaft till den blomkalkliknande ytkolonien. Detta utseende
bibehåller sig tämligen oförändradt under följande veckor.
Svagt alkalisk buljong grumlas starkt inom ett dygn och
på botten i röret afsättes en smutsigt grågul fällning. Ännu
efter en å två veckor är buljongen fortfarande starkt grumlad.
Bakterien i fråga framkallar vid inympningning i kanin-
cornea ett omkring hampfröstort infiltrat, åtföljdt af chemos,
perikornealinjektion och irit utan hypopyon. Perforation af
cornea intrådde aldrig vid de af mig gjorda inokulationerna.
5) Mikrokock y.
Denna bakterie antråffades endast i ett fall, men i ett
flertal kolonier. Patientens bindehinna och tårvågar företedde
inga förändringar. I mikroskopiska preparat visar nu i fråga
varande mikrokock nåstan samma storlek och utseende som
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 18. — ALBIN DALEN.
den nårmast föregående, endast med den skillnad, att diplo-
kockformerna förekomma vida talrikare. Den färgas väl enligt
GRAM.
På agarplattor bildar den kolonier, hvilkas utseende rått
mycket påminner om staphylococcus pyogenes aureus, ehuru
fårgen år mera ljust grågul.
På sned agar våxer den som ett vågigt band af smutsigt
grågul fårg.
Kulturen år mycket seg och utdrages med platinanålen i
långa trådar.
I gelatinaplattor ser man efter två dygn små, gråhvita
punkter, som vid låg förstoring synas som cirkelrunda, ljusgula
skifvor med nästan homogent innehåll och fin, jämn kant. Efter
ytterligare ett dygn visar sig tydlig skillnad mellan djupa och
ytliga kolonier, i det de förra synas mörkbruna, de senare ljus-
gula, större och tunnare med skarp, jåmn kant och fingranu-
leradt innehåll.
Efter 5 å 6 dygn kan man iakttaga en börjande smålt-
ning af gelatinan, i det ytkolonierna — nu små gråhvita skifvor
af 1 å 1,5 mm:s genomskärning — ligga nedsänkta i skål-
formiga fördjupningar. Under mikroskopet visa de en sönder-
fallande rand.
Tre dagar gammal stickkultur i gelatina visar en grågul,
något nedsånkt, fuktigt glånsande ytkoloni af omkring 6 mm:s
genomskärning samt ett af fina punkter sammansatt streck längs
insticket. Under ytkolonien bildar sig ett skälformigt parti
föga grumlad gelatina, som så småningom vidgar sig och snart
uppnår rörets kant, under det småltningen endast sakta fort-
skrider nedåt. Efter en vecka år gelatinan smält i ett ända
till rörets vägg nående lager af 1 till 2 cm:s djup, hvilket med
jåmn gråns afsåtter sig mot den oföråndrade gelatinan. På
den smålta, måttligt grumlade gelatinan simmar ytkolonien i
form af ett smutsigt grågult, segt tåcke, och ofvanpå den
osmålta gelatinan ligger ett ringa sediment af ungefår samma
färg. Ännu efter 2 å 3 veckor år gelatinan längs undre delen
af sticket ungefår oföråndrad.
Buljong grumlas starkt redan inom 12 timmar, och grum-
lingen kvarstår under följande veckor.
Inympad i kanincornea framkallar y ett omkring hampfrö-
stort infiltrat, ätföljdt af chemos och irit, men utan hypopyon.
Perforation af hornhinnan inträdde ej vid de af mig företagna
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 23
inokulationerna. Infiltratet öfvergick i ett ulcus, som läktes
med efterlemnande af en medelstor macula.
6) Mikrokock à.
Denna bakterie antråffades i 8 fall hos åldre personer
utan tydliga föråndringar å bindehinnan, vanligen i ett flertal
kolonier.
I Gramfårgade preparat synes den utgöras af runda, något
olikstora kocker af betydliga dimensioner (0,9—1,2 u). Åtskil-
liga af de större visa ett svagt delstreck såsom antydan till
en delning, och tydligare framträder detta vid färgning med
metylenblått eller svag karbolfuksin, då man ser ett ganska
stort antal diplokocker, bestående af intill hvarandra tått lig-
gande halfsferer.
Å agarplattor erhållas kolonier liknande «, men ytkoloni-
erna hafva en mera gråhvit färg. Vid låg förstoring visar sig
innehållet granuleradt af fina korn, hvilka sårskildt i kanten
af kolonien synas starkt ljusbrytande. Randen år jåmn eller
å åldre kolonier ytterst fint naggad. I genomfallande ljus har
kolonien en svag dragning i grågrönt.
sned agar växer ò frodigt med hvitgrå färg och fuktigt
glånsande yta. Den vågiga kanten visar en mångd mot den
samma vinkelräta, ytterst fina streck.
Å gelatinaplattor erhållas efter två dygn små punktformiga
kolonier, som vid låg förstoring visa ett granuleradt innehåll af
samma utseende som å agar och hafva jåmn rand. Under föl-
jande dagar inträder egentligen ingen annan förändring, än att
kolonierna blifva något större och en skillnad mellan ytliga och
djupa kolonier visar sig. De förra blifva större, ljusare och
tunnare, de senare mörkare.
Stickkultur i gelatina bildar en spikkultur, hvars hufvud
till en början år gråhvitt, men efter en å två veckor antager
fårgen en dragning i vaxgult, och dårjåmte visa sig en mångd
fina med randen koncentriska fåror, som gifva kolonien ett
karakteristiskt utseende. Efter ett par veckor har ytkolonien
en genomskärning af ungefär 8 mm.
Utefter insticket bildas en fin strimma af hvita korn. Smält-
ning intråder ej, och i det hela föråndras utseendet föga under
följande veckor.
Buljong grumlas raskt med kvarstående grumling.
I fråga varande bakterie år ej patogen för kanincornea.
24 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 18. — ALBIN DALEN.
7) Streptokock.
Denna hårstammade från en åldre person utan påvisbara
föråndringar af bindehinna eller tårvågar. Den antråffades en-
dast i de från det ena ögat tagna profven, men hår i flere
kolonier.
Det mikroskopiska preparatet visade vackra streptokock-
kedjor, väl färgbara enligt GRAM.
I kulturer öfverensstämde den med de vanliga beskrifnin-
garna på den pyogena streptokokken, hvarföre det torde vara
onödigt att utförligare redogöra för dess kulturförhållanden.
Ap | På gelatina utvecklade den sig i rumvårme ytterst dåligt
MALE ENT HUE of och öfverensståmde håri liksom i sina kulturförhållanden für
) AT LEE 305 SI, | | öfrigt väl med en från angina tonsillaris erhållen streptokock,
NL 4 ae EAN som jag odlade till jåmförelse
Pio Me TR U GR "3 Den grumlade buljong och bildade däri synnerligen långa
he Is, A 41 | och vackra kedjor. |
HAS RESTE TRY Jag gjorde upprepade inympningar i kanincornea, men med
1 seh) negatift resultat. Insprutning subkutant (i örat) på kanin ledde
FEE Kn ej håller till infektion. Det torde sålunda varit fråga om en
FU are ah | saprofytisk form.
i ER bi i 8) Sarcina lutea.
I 3 fall renodlade jag från bindehinnor utan påvisbara för-
ändringar en bakterie, som jag anser vara sarcina lutea. Det
| torde vara onödigt att hår närmare beskrifva denna icke pato-
ni: Si få bg k gena bakterie, som redan förut ofta antråffats i konjunktival-
| | HET säcken och utförligt beskrifvits af bl. a. Fick!) och GoMBERT.?)
IEEE å | | Den af mig funna arten Öfverensstämmer bäst med Ficks
TER Ai noggranna beskrifning. I likhet med Fick och GoMBERT fann
X (RTE Jag ofta, att gelatinan smältes efter en eller annan vecka, utan
T att någon förorening kunde påvisas.
Inympning i kanincornea ledde ej till infektion.
9) Bacill e (= Weeks »klubbformade bacill»).
| Nästan lika ofta som den förut beskrifna mikrokocken 2
M 4 + | har jag funnit nu i fråga varande bacill, nästan alltid i ett
AST St:
2) Anf. st.
nano e "7 pret
DESINFEKTIONEN AF OGATS BINDEHINNA. 25
mycket stort antal kolonier. Oftast hafva de båda i fråga va-
rande arterna träffats tillsammans och ej sällan bildat samtliga
från en conjunctiva erhållna kolonier. Att de visat olika resi-
stens gent emot desinfektion, är redan förut påpekadt.
I det mikroskopiska preparatet ger bacillen i fråga en
mycket karakteristisk bild, men det karakteristiska ligger till
en del i en formrikedom, som gör en beskrifning rätt vansklig.
Såsom ett slags utgångspunkt för de växlande formerna,
hvilka sannolikt äro att uppfatta som degenerationsformer, torde
man kunna betrakta en liten diplobacill eller, riktigare uttryckt,
en genom en >plasmalucka» i två hälfter delad bacill af omkring
2 ve längd och 0,6 us tjocklek. Stundom ser man kortare
individer utan >plasmalucka». Ándarna äro vanligen afrundade.
Emellertid te sig endast ett fåtal baciller under denna relatift
enkla form. Vanligen synes den ena hälften hafva svält upp
till en päron- eller klubbformad bildning af jämförelsevis mycket
betydlig storlek, under det den andra krympt ihop till en liten
punkt, delat sig i ett par små segment eller till och med all-
deles försvunnit.
Genom att undersöka kulturer af olika ålder, från olika
näringssubstrat o. s. v., har jag sökt att erhålla preparat, fria
från de supponerade degenerationsformerna, men alltid åter-
funnit dessa, ehuru mest utpräglade i de äldre kulturerna. Jag
har äfven återfunnit dem i preparat direkt från konjunktival-
sekret. Bacillen färgas intensift enligt GRAMS metod.
Kapsel har jag ej med säkerhet kunnat iakttaga.
Å agarplattor erhållas mycket karakteristiska kolonier, som
lätt igenkännas med blotta ögat. Efter 24 till 48 timmar ser
man i skålarna, vanligen i mycket stort antal, ganska små,
(4 till 14 mm. i genomskärning) runda, ytliga, mycket tunna,
mattgråa fläckar, i hvilkas midt man vid noggrann observation
stundom iakttager en liten, hvitgrå punkt. Samma utseende
bibehålla kolonierna under följande dagar och tillväxa endast
mycket obetydligt. Jag har aldrig sett dem öfverskrida en
storlek af 2 mm:s diameter.
Randen synes redan makroskopiskt något ojämn eller
tlikig.
Undersöker man vid låg förstoring, ter sig kolonien som
en rund skifva med mer eller mindre flikad kant, mycket tunn
och genomskinlig, särskildt mot periferien, under det centrum
synes som en mörkbrun fläck, ett slags kärne. Färgen år i
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
26 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 18. — ALBIN DALEN.
genomfallande ljus svagt grågul. I koloniens massa synas en
del grofva, mörka knottror, tätast gyttrade mot midten, ofta med
en radierande anordning, hvarigenom kolonien får ett visst strå-
ligt utseende.
De djupa kolonierna bilda ytterst små, hvita punkter utan
karakteristiskt utseende.
Gör man streckkultur å sned agar, erhålles efter ett dygn
en mattgrå, tunn belåggning, som vid nårmare granskning visar
sig bestå af kolonier med nyss beskrifna utseende, och dylika
anträffas likaledes i kondensationsvattnet. |
Vid odling på blodserum eller ascitesagar växer bacillen
på ungefår enahanda sått.
På gelatina utvecklar den sig ej vid rumvårme.
Buljong grumlas något, och en obetydlig bottensats bildas.
För kanincornea synes den icke vara patogen eller åtmin-
stone 1 mycket ringa grad. (En enda gång uppstod ett litet
infiltrat, från hvilket bacillen renodlades efter 6 dagar.)
Denna bakterie har tydligen ofta förut blifvit funnen i
konjunktivalsäcken. I den vidlyftiga literaturen öfver den s. k.
xerosbacillen, under hvilken benåmning med all såkerhet döljas
heterogena former, påtråffar man beskrifningar, som rått väl
passa in på den samma.
WEEKS !) fann vid sina undersökningar öfver den akuta
katarrala konjunktivitens bacill denna alltid blandad med en
klubbformad bacill, hvilken, så vidt jag af beskrifningen kan
döma, öfverensstämmer med den af mig funna.
MORAX, ?) som vid sina studier af den akuta katarrala (kon-
tagıösa) konjunktiviten i likhet med WEEKS fann två baciller,
hvilka han anser identiska med dem, som WEEKS antråffat,
lemnar på den »klubbformade» en beskrifning, som fullständigt
passar in på den nu i fråga varande, och meddelar dessutom
en afbildning, som vål återger några af de i det mikroskopiska
preparatet iakttagna former, som jag sökt beskrifva.3)
') WEEKS: Der Bacillus des akuten Bindehautkatarrhs. Archiv för Augenheil-
kunde 1887, bd XVII, s. 318.
2) Morax: Anf. at., s. 10 0. ff.
°) Anmärkningsvis må hår påpekas, att den >akuta katarrala (kontagiösa) konjunk-
tivitens bacill» ingalunda synes vara ett enhetligt begrepp. Fister man sig
endast vid morfologi och tinktionsförhållanden, så finner man t. ex., att WEEKS *)
beskrifver den efter honom uppkallade bacillen som en rak staf utan antydan
till delning, väl fürgbar enligt GRAM. MORAX*) som utan reservation identi-
$) Auf. st.
6) Anf. st.
DESINFEKTIONEN AF ÖGATS BINDEHINNA. 27
10) Bacill x.
Denna bacill antråffades hos 3 patienter med normal binde-
hindehinna, hvarje gång i ett större antal kolonier.
I det mikroskopiska preparatet synas korta baciller med
spetsigt aftrubbade ändar. Längden år varierande, omkring
1,1 till 2,3 u; tjockleken likaledes varierande, omkring 0,5 u.
De längre bacillerna visa ofta en ljus zon på midten. I äldre
kulturer ser man ett sönderfall i flere segment, af hvilka som-
liga visa en ansvällning till klumpiga degenerationsformer, ibland
hvilka jag dock aldrig anträffat sådana stora klubbformiga bild-
ningar som hos den närmast föregående bacillen.
Med GRAMS metod erhålles god färgning.
På agarplattor uppstå efter 48 timmar stora, (ända till 6 å
7 mm. i genomskärning) hvita, runda ytkolonier, till utseendet
något påminnande om den vanliga, hvita stafylokocken, men med
matt yta och mera gråhvit fårg. På koloniens yta synas några
med randen koncentriska fåror, och motsvarande dessa iakt-
tages under mikroskopet en radierande strimning af karakte-
riskt utseende. Randen år något ojämn, innehållet fingranu-
leradt, fårgen grågul i genomfallande ljus. De djupa kolonierna
åro små, utan karakteristiskt utseende.
Vid streckympning å sned agar uppstår en frodig, hvitgrä
koloni med vågig rand och något upphöjd midt, till en början
med mattglånsande yta. Snart höjer sig emellertid midten till
ett slags ås med torr, knottrig yta, af måttadt hvit fårg, under
det kanten bibehåller samma utseende som förut. Kulturen i
sin helhet år spröd och sönderdelas med platinanälen lätt i
stycken, som förskjutas på agarns yta.
Ett par försök att erhålla spridningskulturer å gelatina-
plattor misslyckades.
fierar den af honom funna bacillen med den WEEKS’ska, anger, att denna af-
färgas enligt GRAM och för öfrigt, utan att vara delad, dock ofta visar en
starkare färgning vid polerna. GELPKE !) åter fann en tydligt tudelad bacill,
(>bacillus septatus>) väl färbar med den GraMska metoden.
Afven i fråga om kulturförhållandena variera uppgifterna så betydligt, att det
sannolikt år fråga om olika bacillspecies.
Sjålf har jag undersökt ett tjugutal akuta, katarrala konjunktiviter och dårvid
ofta fnnnit en bacill, som närmast öfverensstämmer med MORAX” beskrifning
äfven dårutinnan, att den raskt och fullständigt affårgas enligt GRAM.
1) GELPKE: Anf. st. GELPKE själf anser sannolikt, att den af honom funna bacil-
len ej år indentisk med den WEEKS’ska. |
- mm wes?
28 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 18. — ALBIN DALEN.
Dåremot uppstod vid stickympning i gelatina en spikkultur
af karakteristiskt utseende. Efter ett par veckor bildar kultu-
rens hufvud en rund, matt hvit ytkoloni af 5 å 6 mm:s dia-
meter. Denna visar dels några med randen koncentriska fåror,
dels fina radiåra veck, starkast utpreglade vid kanten, som
dårigenom synes fint krusad. Utefter insticket bildas en strimma
af hvita knottror. Smältning af gelatinan inträder ej. Ännu
efter en månad kan kulturen öfverympas i ett nytt gelatinarör.
Buljong grumlas inom 24 timmar.
Bacillen år icke patogen för kanincornea.
Bacillus x öfverensstämmer i viss mon med den beskrif-
ning, som LUSTGARTEN och MANNABERG !) lemna på en af dem i
den normala mänskliga uretran funnen bacill, bacillus nodosus
parvus, hvilken för öfrigt redan MARTHEN °) anger sig hafva
funnit i konjunktivalsåcken. Dock vågar jag ej afgöra, om den
år identisk dårmed.
Utom de nu beskrifna har jag antråffat 2 andra baciller,
dock endast en gång hvardera och i enstaka kolonier.
Slutligen år det mig en kår plikt att erkånna den stora
tacksamhetsskuld, hvari jag står till min lärare, professor WID-
MARK, för de värdefulla råd och den aldrig svikande välvilja,
hvarmed han underlättat mitt arbete.
1) LUSTGARTEN und MANNABERG: Vierteljahresschrift für Dermatologie und Sy-
philis, 1887, s. 914.
2) MARTHEN: Anf. st., s. 101.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
Et Tilfälde af Bezolds mastoiditis, helbredet
efter erysipelas, samt Funktionsundersögelse.
Af
V. SAXTORPH STEIN.
Köbenhavn.
Ved Empyemer i antrum mastoideum kan Pusset bane sig
Vej til forskellige Sider. Hyppigst bryder det igennem Knog-
lens Ydervåg og danner de bekendte dybe Abscesser under
de her värende Integumenter. Själdnere söger det sig en Vej
ind til cavum cranii, med alle de deraf fölgende livsfarlige
Komplikationer. Endelig kan det bane sig Vej igennem De-
hiscenser i Spidsen af processus mastoideus og give Anledning
til dybtliggende Sånkninger på Halsen, eventuelt helt ned i
thorax. I Deutsche med. Wochenschrift 1881, Nr 28, gav BE-
ZOLD en indgående Fremstilling af Patogenesen og Symptoma-
tologien af denne sidste Form. Den kaldes også nu almin-
delig for BrzoLps mastoiditis, trods SCHWARTZES !) Protest og
Henvisning til, at allerede Kun?) havde afbildet et sådant
Tilfalde, samt til en lagttagelse af Böcke.?) I disse Tilfalde
drejede det sig imidlertid ikke om den af BrzoLp beskrevne
Form af akut Mellemörebetåndelse, men om caries med Ud-
stödning af Sekvestre.
Publikationer af Tilfälde af BEzoLps mastoiditis ere ikke
meget talrige. LicaTwitz*) har således, i en Meddelelse om
1) Handbuch der Ohrenheilkunde, Bd 2, S. 802. Anm. 1.
2) Klinische Beiträge. Breslau 1847.
3) Areh. f. Ohrenheilkunde, VI, 1872, 8. 285.
4) Zeitschr. f. Ohrenheilkunde, Bd 30, Late Hefte.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
2 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 19. — V. SAXTORPH STEIN.
et sådant Tilfälde, kun kunnet samle fire til fra Frankrig.
Heraf vare endog de to tvivlsomme. I de tyske Tidskrifter
ere de vel lidt talrigere; men desuagtet turde nye Tilfälde
måske göre Regning på nogen Interesse på Grund af den
praktiske Betydning, det har at kende den alvorlige Kompli-
kation, som de omtalte Sånkninger kunne blive til en akut
Mellemörebetåndelse, og den deraf fölgende Vigtighed af en
tidlig Diagnose og et rettidigt Indgreb. Efterfölgende lagtta-
gelse frembyder yderligere den Interesse, at Patienten så alle
sine Tilfälde svinde under en erysipelas og således undgik
Operation.
M. P., 58 År, Enke, konsulerede mig förste Gang d. 3 December
1896. Hun angav da, at hun efter en Halsbetändelse med Rödme
og Svulst, for 7 Uger siden, havde fået stårke Smerter i venstre Ore,
som 9 Dage senere begyndte at flyde. Dette Udflod havde vedvaret
til nu, ligesom der stadig var Smerter og Hovedpine. Ved Under-
sögelsen fandtes Oregangen fuld af lugtfrit pus, efter hvis Fjärnelse
Membranen sås injiceret og fremhvålvet uden synlige Detaljer, men
med en lille Perforation nedad og fortil. Ingen Symptomer fra pro-
cessus mastoideus's Side. Höjre Trommehinde var glanslós og let
retraheret. Näseborene vare fissurerede og ekzematöse. Näseslimhinden
en Del hyperåmisk, hist og her belagt med ikke lugtende Skorper.
Bageste Svålgvåg var dåkket af sejt, mukopurulent Sekret.
Ved Funktionsundersögelsen fandtes Hörevidden for Ordet >Abekat>
på höjre Ore at våre over 43 Meter for Hviskestemme. På venstre Ore
hörtes samme Ord kun i 33 Cm:s Afstand for Talestemme. Ved Un-
dersógelse med BEZOLDs kontinuerlige Toneräkke !) fandtes Gränse-
H,
Ais,
WEBER for A og a, af samme Stemmegaffelsåt lateraliseredes til
venstre. Benledningen var forlänget.
RINNE for samme to Toner var —8. Des värre fik jeg den ikke
bestemt for höjre Ore.
Som curiosum kan anföres, at GELLÉs Forsög (med e af samme
Stemmegaffelsät) for bägge Orer viste samme Forhold som ved den
rene Mellemöresklerose, idet det nemlig var positivt for Luftledningens
og negativt for Benledningens Vedkommende.
Trods den sädvanlige Behandling (Dilatation af Perforationen, anti-
septica, Sängeleje o. s. v.) begyndte Patienten at klage over Smerter og
Qmhed bag Oret, hvor der i övrigt intet abnormt var at se eller föle.
Omheden begrånsedes efterhånden til Spidsen af proc. mastoideus, og,
efter at Patienten, som den Gang afviste Forslaget om Operation, i
tonerne at våre ?): nedad, og på opad (normalt 0,3).
1) Udgået i September 1896 fra Prof. EDELMANNS Institut i Munchen.
2) Hvad der står over Stregen, gälder for höjre Öre, hvad der står under, for
venstre.
ET TILFÁLDE AF BEZOLD'S MASTOIDITIS. 3
nogen Tid var udebleven, fandtes den 19 Januar 1597 en hård Intu-
mescens bag og under venstre musculus sternocleidomastoideus, medens
Udsiden af proc. mastoideus syntes fri. Da den protraherede Mellem-
örebetändelse her viste sig at våre kompliceret med en så alvorlig
Lidelse, som den Bezold'ske Form af mastoiditis er, blev Patienten
indlagt på Hospitalet.
Af Hospitalsjournalen fremhåves fölgende:
Patienten har haft to Gange febr. rheumatica, tre Gange Lunge-
betändelse. For sex År siden Nyrebetándelse. For tre Måneder siden
Halsbetåndelse med Rödme og Svulst. Hun lå i tre Dage, stod så
op, men Dagen efter kom der stärke Smerter i venstre Ore, hun blev
febril og måtte ligge. 11 Dage senere mårkede hun et »Knák» i Oret,
hvorefter Udflod og Bedring. Siden da stadig purulent Udflod og
hyppig Hovedpine i Baghovedet, men kun ringe Smerte i Oret. For
14 Dage siden begyndte Smerte og Omhed på venstre Side af Halsen.
Hovedklagen er nu Smerte og Omhed på venstre Side af Halsen, sva-
rende til överste Del af sternocleidomastoideus, samt Smerter i venstre
Side af Baghovedet. Hun er meget mat og tråt, har febrilia og dårlig
Å ppetit. `
u Meget rigelig purulent, lidt lugtende Udflod af venstre Ore. Ingen
Omhed af proc. mastoideus, og Huden her naturlig. På Halsens ven-
stre Side ses en Intumescens, der stråkker sig langs Forlöbet af överste
Halvdel af musculus sternocleidomastoideus. Huden er foldelig, ikke
videre röd, men lidt hed. Man föler Musklen spånde sig overfladisk
for Intumescensen. Hun er en Del öm, sårlig på et begränset Parti
ved bageste Rand af m. sternocleidomastoideus omtrent svarende til
Overgangen mellem dens överste og mellemste Tredjedel; den promi-
nerer ikke sårlig noget Sted, er blöd og fluktuerende. Drejninger af
Hovedet foretages kun med Besvår. Efter Udskylning af Oregangen
ses Membranen röd og fortykket, man ser intet til Hammerskaftet eller
Reflexen. I fauces ses intet abnormt. Ved Stetoskopien er Perkus-
sionstonen mat i venstre infraspinata og infrascapularis, og der höres
her bronkial Respiration og en Del fugtige Rallelyd. Hjärtelydene ere
rene. Den övrige Undersögelse frembyder intet sårligt abnormt.
22i a En Del Udflod fra v. Öre. I överste Del af venstre
regio lateralis colli föles i Dag kun en knudet (?) og fast Udfyldning
uden Fluktuation. Urinen indeholder Albumin.
e Si Rigelig Pusudflod. Fårre Smerter i Halsen.
A), I Gár Klager over Smerter rundt om i Ansigtet, hen
mod Aften lokaliserende sig til Näsen, hvor der tillige kom Hede
og Rödme, som synes at brede sig fra venstre Nåsebor. I Aftes var
kun nederste Halvdel af Näsen angreben. I Dag har Rödmen strakt
sig over det meste af Nåsen og lidt ud på venstre Kind. Det tilsva-
rende Parti er noget svullent, ömt, men ikke skarpt begrånset.
ET TILFÁLDE AF BEZOLD'S MASTOIDITIS. 5
höjre Side. GELLÉs Forsög var positivt på bägge Örer både for Luft-
og for Benledningens Vedkommende.
Epikrise.
Ovenstående Tilfälde mangler jo Stadfåstelsen ved Opera-
tion, men frembyder i övrigt Kendetegnene på BrzoLps mastoi-
ditis: Hos et åldre Individ opstår i Forlöbet af en akut otitis
media, som er trukken i Langdrag, en dybtliggende Intumes-
cens bagved og navnlig under processus mastoideus. Dennes
Ydervåg er fri, og den er kun öm ved Spidsen. Svulsten er
fast, ikke fluktuerende, og ligger under musculus sternocleido-
mastoideus.
Her kan vel kun våre Tale om Forvexling med en Fleg-
mone, opstået ved Abscedering af nogle dybtliggende Glandler,
eller om et svullent Glandelkonglomerat.
Hvad den sidste Hypotese angår, så udtaler Hospitals-
journalen jo selv en vis Tvivl med Hensyn til Svulstens knud-
drede Natur; og hvad angår den förste, så anförer Kr. POULSEN
ganske vist et sådant Tilfälde i sit Arbejde!) over Abscesserne
på Halsen; samme Sted findes i övrigt også flere Tilfålde af
Halsabscesser, som utvungent kunne forklares som opståede
ved BrzoLpske Mastoiditer. Det forekommer mig imidlertid,
at alle de foreliggende facta göre Diagnosen: BrzoLps mastoi-
ditis mest plavsibel.
Den hurtig efter Indlåggelsen optrådende erysipelas forböd
selvfölgelig alle operative Indgreb, og da den var forlöben, var
den hårdnakkede Otorroe standset, Infiltrationen på Halsen
var sporlöst forsvunden, og Patienten kunde udskrives som hel-
bredet uden Operation.
I Almindelighed er ved BEzoLps mastoiditis et operativt
Indgreb indiceret, og man bör ikke indskrånke sig til kun at
åbne Abscessen på Halsen; men man må også angribe dens
Arnested ved at opmejsle processus mastoideus, selv om dens
Yderflade synes sund; eventuelt kan det blive nödvendigt at
fjärne dens Spids efter Aflösning af Muskelinsertionerne. Som
det af Licatwitz anförte Tilfälde viser, behöver man ikke at
frygte nogen deraf fölgende Bevägelsesforstyrrelse af Hovedet.
- 1) Nord. med. Arkiv 1893.
rea
mer
—
er
—
=
en g -
————-
- —— > ee i
neser
` 4 - -- À
mu — —
——
d
- seg
Wegen
q
—
ét qs
DÅ OE gn DE Et å
= me 2 7
a de
— _— E EE
A
2 1 pb, 4
AO Fe Pad er EN
Å i LINTE NEGER | mu |‘: | | å
d "j | ERT i
i HEGE EN: |
"zäit å p3 Er i Å 6
dr i i , t M `
1 EN |
A
HE i
| pr Å
Hvad Funktionsundersögelserne angår, så frembyder de
flere interessante Punkter. Ved den förste Undersögelse ty-
dede alle Pröver hen på en udtalt Lidelse af Lydlednings-
apparatet på venstre Side: nederste Grånse rykket i Vejret,
WEBER lateraliseret til det syge, venstre Öre, RINNE negativ,
medens GELLEs Forsög viste at Lidelsen navnlig udövede sin
fixerende Virkning på de dybere Dele af Höreknoglernes Kåde,
uden våsentlig at influere på Membranens Bevågelighed. Den
stårke Indskrånkning af Toneskalaens överste Område anty-
dede tillige en Medliden af Labyrinten, der dog ikke var stårkt
nok udtalt til at göre RINNE positiv. Höjre Side var dog heller
ikke ganske sund, men fremböd Tegn på en mindre stårkt ud-
talt Lydledningssygdom. At GELLÉs Forsög på denne Side gav
samme Resultat for Benledningens Vedkommende som på den
mest lidende Side, kan måske forklares deraf, at Lateraliserin-
gen af Stemmegaffeltonen fra Issen var så stårkt udtalt, at den
ikke forandredes ved den mindre stårke Fixation af Lydled-
ningsapparatet, jeg formåede at frembringe & det relativt
sunde Ore ved Kompression af Luften i dets Oregang.
Ved den sidste Undersögelse var Hörevidden for Hviske-
stemmen nästen stegen til samme Höjde som på höjre Öre:
Nederste Grånse var nåsten normal; ligeså överste Grånse, der
endog var höjere end på det andet Öre. Men også på dette
Öre havde Grånsetonerne nårmet sig mere til Normen, hvilket
måske kunde tyde på, at den tidligere stårkt udtalte Ned-
såttelse af Funktionen på venstre Side ikke havde våret uden
Indflydelse på det den Gang relativt sunde höjre Öre. At
dette Öre nu måtte betragtes som det mest syge, viste yder-
ligere Lateraliseringen af WEBER til höjre og Resultatet af
Rınnes Forsög, der var negativt for den dybe og forkortet
positivt for den höje Stemmegaffel, medens det for venstre
Ore var avanceret fra —8 til 0 for den dybe, og fra — 8 til
+ 13 for den höje. Som alt anfört blev de to Stemmegafler
fra venstre processus mastoideus hörte over på höjre Side, til
Trods for, at jeg, fölgende PorrTzErRs Forslag, holdt Stemme-
gaflens Stilk parallelt med Axen af processus mastoideus.
Havde denne Overhöring ikke fundet Sted, vilde Tiderne for
venstre Öre utvivlsomt have opvist et endnu större Plus for
Luftledningens Vedkommende.
Alle Tiderne bleve bestemte med et säkaldet Väddelöbs-
ur, og hver er Middeltallet af mindst tre Målinger. Det ikke
ET TILFÄLDE AF BEZOLD'S MASTOIDITIS. 7
undersågte Ore blev ved Undersågelsen med Hviske- og Tale-
stemme samt Grånsebestemmelserne omhyggelig tillukket. GEL-
Løs Forsög viste på bågge Sider normale Forhold, så at den
på höjre Öre bestående Fixation af Lydledningsapparatet kan
antages endnu ikke at väre videre stärkt fremskreden.
Inden jeg slutter, skylder jeg endnu at udtale en Tak til
Hr. Professor, Dr. med. O. BLocx for den elskvärdige Imöde-
kommenhed, hvormed han stillede pägäldende Journal til min
Rådighed.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
ba a
j
DC anini P e" Wi A a Te b P š et u È e j = u ' P ls m den FR mm NS i gem o . emm
be TEE — — ` == — e Y => mm 9 Wë ei - - a zm e - eg" e å = ` .
m gg» 8 put, i sps qe * dé Es i ei à vom. stv. > D p e > ? dëi öre a kJ svd å N RTS s d? de e å e ol
Gi ET mine E Ep LE zu DEZ TE mg eq % mer in qe e Sen > De - Ba vann 2 P: 3 Kg & me Å _ De — = =. SE = a al e A =>
på e bb ö Sa EEE TE DEEP ed NA Te D APA NE SS ge ferde, åå 07 MG on nn mL Ja e —
hären + - pi E? —— e E? daag |
ET PG EE STEEN, ie E må 9 Å Fassade ad per ‘#9 ee Dr gl + pes ro val MAA ER ur un. Aa TEE à | Sat a.
ze j om € Eer re md Ce en LT. gen un de lg BG FR ¿ib pr ee e ag pd ir — (te Pi Le Lex le a Zu SS?
ETG pee aa eg ER ETS FR EE E ES Cen, dk: lf, zu À så "AC LA añ E ann
sole QE TT ES re mer sd y. vunne e y ` "ege. PE Rat à fv kn > € :
e Nr Ek ca ns AAA IA SE ' a e pg dr
e SE Ca Ga mA Le Si Hr ti > Ae wf nn — I ot te: Lë Ve OG yen ve - č ġ væ - Ja bi
; hi d - GODE AE T te a K OG MS CE pre å -
AA a due un SR St EE x. ef FT GE" ciel e A4 WH pm E * D as a —— Le er a
er BERN haut po eye a Ne en AR e e. ve" d rn
E Pe. y ee —_ ma ==" ASer NS RE LR TDI AID ALGA i SER -
Pres ~ = 4 då e i paa D
ed e Geer ptre — od a à: mr - "EH A TEEN Do mr quieras»? qu ' TK? -— ee > ë p =. ==
KL Ka x AV a... å ` A ER er he À Sea sa, 7 va e en p d
FARGER > q... der TER = ap E ze = 7 om fn ie” DER e 6-5 ær "Du
“Y 5 e - + e * > e p Ta P -
"me e. per bs - me: - = ef? ed alo Pes As - — rs +.
ha dl Pa -= q- KÉ H Ka - - … pen
er p meg md 4 «apr SL gg e e e» e és * e
FN ung
= e > Fe 2 ” x É I a a „L ó
kua PE ia SES ho LC D senn t ur Ba UA
RAS IE E SN Ras re at YE SA TER RTC va
5
ER
js
ig
Wi
TE
wi.
P
Da
D
$ i | hö GA A
d 4 BC
d `
lee
Le
y E
på
q
im
e
un e qe My SC vv å z> BEE / EE
| Bm | PORTER SEE se er Je ter ~
ee Le äs GC "d genug Ee SE b
SES AEG å 3 _ e à d bb rte
— + pr KEE ee et SNE E LAO DA Wen
JV ik + EE EEN E e te Res À
> e Mn
UAT >. fe ssh
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 20.
Klinische Studien über die Zahl der Weissne
Zellen im menschlichen Blute.
Von
Dr E. G. M. BRUHN-FÅHRÆUS.
(Aus dem medicinischen Laboratorium des k. Seraphimlazareths.)
(Forts. v. N:r 15.)
X. Perityphlitis.
Das Verhalten der Leukocytose bei der Perityphlitis scheint
bisher nur wenig beachtet worden zu sein. KoBLANCK und SADLER
haben wohl jeder in einem Falle dieser Krankheit Zählungen
der weissen Blutkörperchen ausgeführt, im Uebrigen habe ich
aber in der Litteratur keine Mittheilungen über Leukocyten-
bestimmungen bei Perityphlitis von anderen Forschern als CABOT
finden können, der in 24 Fällen dieses Leidens Untersuchungen
über das Vorkommen von Leukocytose angestellt hat. Die
Ergebnisse, die er erhalten hat, zeigen, dass eine solche Bestim-
mung der Anzahl der Leukocyten nicht nur für die Diagnose,
sondern auch für die Prognose von Werth sein kann.)
Noch ehe ich von CaBor's Untersuchungen etwas wusste,
hatte ich in mehreren Fällen von Perityphlitis die im Verlaufe
der Krankheit in der Anzahl der Leukocyten vorkommenden
Wechselungen untersucht. Leider umfassen meine Untersu-
chungen nur 13 Fälle; da diese Fälle aber ziemlich genau be-
obachtet worden sind, darf ich meiner Zusammenstellung einen
1) Erst neulich ist eine neue Arbeit von CaBor (A guide to the clinical exami-
nation of the blood for diagnostic purposes, London, New York and Bombay, 1897)
erschienen, in welcher der Autor nicht weniger als 72 Fälle von Perityphlitis
anführt, in denen er Leukocytenbestimmungen gemacht hat
Nord. med. arkiv. Ärg. 1897. 1
U
L
d
b
2 NORD. MED. ARK. 1897, N: 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
gewissen Werth für die Beurtheilung der Frage von der Be-
| deutung der Leukocytose bei der Perityphlitis beimessen.
HU Die Tabelle, welche die Ergebnisse meiner Untersuchungen
| veranschaulicht, zeigt, dass in allen den von mir untersuchten
Fällen von Perityphlitis eine Vermehrung der weissen Blut-
körperchen stattfand. Oft dauerte die Leukocytose einen oder
mehrere Tage länger an, als das Fieber. In zwei Fällen war
gleichwohl das Verhältniss entgegengesetzt (Fall 11 u. 12).
Die höchste Zahl, welche die weissen Blutkörperchen erreichten,
war 31,300. Es muss jedoch hervorgehoben werden, dass dieser
| RRE : Fall, ausser mit Tuberculosis und Bronchitis, mit sekundáren
FER AE SEN BAM Abscessbildungen verschiedener Art komplicirt war, so dass er
d ARAE REE | als eine allgemeine, von einer primären Appendicitis ausgehende
Ej Sepsis zu bezeichnen ist. Im allgemeinen wurden bei den
| | Zåhlungen keine so besonders hohen Werthe erhalten. Werthe
Lt: — 54 | von 20,000 und darüber sind ziemlich selten; die meisten be-
uN FIGE MES wegen sich zwischen den Grenzen von 9,000 und 15,000. Ein
SET HE deutlich ausgesprochener Parallelismus zwischen der Fieber-
und der Leukocytencurve konnte beinahe nie konstatirt werden;
Si | nur in einem Fall (N:o 8) låsst sich eine Andeutung davon
| spiren. Auch konnte ich ebenso wenig wie CABOT einen Pa-
rallelismus zwischen der Grösse des Exsudates und dem Grade
der Leukocytose finden.
| Bi | Die Leukocytencurve zeigt übrigens einen ziemlich unregel-
He JE mässigen Verlauf; schnelle Erhöhungen und Senkungen, sogar
It ad -131 bis auf das normale Niveau, kommen vor, ohne dass ihnen von
dr deutlichen Fluktuationen der übrigen Symptome entsprochen
d F wird.
CaABoT hat darauf hingewiesen, dass die Konstatirung einer
| | Leukocytose, wenn es gilt, eine Differentialdiagnose zwischen
og rare einer suppurativen Perityphlitis und einem katarrhalischen Pro-
RA | cess im Appendix (Appendicitis catarrhalis) zu stellen, von
Bedeutung sein kann. In verschiedenen Fållen der letzgenann-
ten Affection fand er keine Leukocytose.
Selbst bin ich nicht in der Lage gewesen, einen Fall zu
untersuchen, wo die Diagnose Appendicitis catarrhalis bei vor-
genommener Operation bestätigt werden konnte. Klinisch zwi-
schen einer catarrhalischen Appendicitis mit Symptomen von einer
sekundären, nicht eiterigen Peritonitis und einer wirklichen
| suppurativen Appendicitis zu unterscheiden, dürfte das eine
| | und das andere Mal auf nicht geringe Schwierigkeiten stossen.
|
e ne
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 3
Ich habe mich deshalb auch nicht darauf einlassen wollen, bei
der Zusammenstellung meiner Fålle einen solchen Unterschied
durchzufúhren. Es erscheint mir indessen als sehr wahrschein-
lich, dass von den Fällen, die ich in meine Tabelle aufgenom-
men habe, der eine und der andere zu der katarrhalischen
Appendicitis zu zählen ist. Ich glaube deshalb, dass CABoT’s
Angabe einer Einschränkung bedarf. Dass einfache katar-
rhalische Processe im Appendix ohne peritoneale Exsudatbil-
dung keine Vermehrung der weissen Blutkörperchen hervor-
rufen, ist wohl anzunehmen; es dürften auch solche Fälle sein,
die CABOT zu beobachten Gelegenheit gehabt’ hat. Hat indessen
das Leiden im Processus vermiformis Veränderungen in der um-
gebenden Partie des Peritoneums verursacht, ohne dass man
gleichwohl von einem purulenten oder seropurulenten Exsudat
sprechen kann, so ist es leicht möglich, dass sich hier eine
Leukocytose findet. Nach SONNENBURG sind serofibrinöse Exsu-
date bei der einfachen katarrhalischen Appendicitis sehr ge-
wöhnlich. Die Resistenz, die bei diesen Affectionen oft palpirt
werden kann, beruht nach der Ansicht dieses Forschers sehr
oft auf dem Vorkommen eines solchen serofibrinösen Exsudates.
Wenn nun serofibrinöse pleuritische Exsudate zuweilen mit
einer Leukocytose vereinigt sein können, so liegt ja die An-
nahme nahe, dass auch serofibrinöse peritonitische Exsudate
dieselbe Veränderung des Blutes zu verursachen vermögen.?)
Ich für meinen Theil würde geneigt sein, in Anbetracht
der Bedeutung der Leukocytose bei Perityphlitis folgende zwei
Sätze aufzustellen:
1) das Vorhandensein einer Leukocytose bei einer Peri-
typhlitis spricht nicht mit absoluter Sicherheit für die eiterige
Beschaffenheit des Processes, da eine serofibrinöse Peritonitis
ebenfalls im Stande sein dürfte eine Vermehrung der weissen
Blutkörperchen zu verursachen.
2) Das Fehlen einer Leukocytose dürfte in den meisten
Fällen angeben, dass kein eiteriger Process vorliegt.
In Betreff des letzten Punktes darf man indessen nicht
vergessen, dass ebensowohl wie Fälle von Pneumonie vorkom-
men, in denen sich keine Leukocytose findet und die in Folge
der Heftigkeit der Infection oder des herabgesetzten Reactions-
1) In seiner letzthin erschienenen Arbeit erwähnt CABOT einen Fall von Appen-
dicitis mit serösem Exsudat und Leukocytose.
4 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
vermögens des Organismus meistens einen schlimmen Ausgang
nehmen, sich auch Fälle von suppurativer Perityphlitis mit
letalem Verlaufe finden, welche der Leucocytose ermangeln
(CABOT).*)
CABOT nimmt auch an, dass eine Zåhlung der weissen Blut-
körperchen für die Unterscheidung zwischen einen unkompli-
cirten Koprostase mit perityphlitisähnlichen Symptomen und
einer wirklichen Appendicitis von Werth sein kann. Finde man
in einem Falle, wo die Diagnose zwischen den hier genannten
Leiden schwankt, keine Leukocytose, so brauche man kein
Bedenken zu tragen, die Därme durch Abführmittel zu leeren.
Er führt ein paar Fälle an, wo die localen Symptome ziemlich
stark für die Diagnose Perityphlitis sprachen, wo aber keine
Leukocytose vorhanden war. Nach reichlichen Abführungen
war der ganze Symptomcomplex innerhalb 48 Stunden ver-
schwunden.
Eine einfache Koprostase würde also keine Leukocytose
verursachen. In einem Fall von habitueller Obstipation, wo
der Patient nur einmal in der Woche eine Abführung hatte,
erhielt ich Gelegenheit, ein paar Mal am Ende solcher Perioden
von Verstopfung das Blut zu untersuchen, in welchem die
Anzahl der weissen Blutkörperchen beide Male normal war.
Dagegen zeigte ein Fall, der mit Ileussymptomen verlief,
aber einen glücklichen Ausgang nahm, eine deutliche Leuko-
cytose.
Seit Alters ist es ja bekannt, dass gewisse hysterische Zu-
stände einer Peritonitis zum Verwechseln ähnlich sein können.
In der letzten Zeit haben einige französische Forscher, RENDU
und TALAMON (la Semaine medicale, 24. und 31. März 1897),
darauf hingewiesen, welche Schwierigkeiten die Diagnose einer
Appendicitis bei Hysterie darbieten kann. Ich glaube, dass bei
der Unterscheidung einer sogenannten hysterischen Pseudoappen-
dieitis (pseudo-appendicite hysterique, TALAMON) von einer wirk-
lichen suppurativen Appendicitis eine Zählung der weissen Blut-
körperchen den Ausschlag geben kann. In dem ersten Fall
können wir ja erwarten, dass ihre Anzahl normal ist.
Ein hysterischer Zustand kann auch im Stande sein, die
Symptome einer einfachen katarrhalischen Appendicitis zu ver-
1) Wie derselbe Forscher hervorhebt, dürfte ein alter abgekapselter Abscess eben-
falls keine Lenkocytose hervorrufen können.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 5
mehren und zu vergrössern. Zu einem solchen Leiden kann ein
hysterischer Peritonismus stossen, der möglicherweise zu der
Diagnose: perforirende Appendicitis und allgemeine Peritonitis
Anlass geben kann. Auch in solchen Fällen dürfte eine Unter-
suchung der Anzahl der weissen Blutkörperchen bei der Stellung
der Diagnose von Werth sein können, da, wie erwähnt ist, die
katarrhalischen Appendiciten (sofern sie nicht mit peritoniti-
schen Processen verbunden sind) ohne Leukocytose zu verlaufen
scheinen.
Für die Differentialdiagnose zwischen Perityphlitis und
nicht komplicirten Fällen von Gallensteinkolik, Abdominaltyphus
mit bedeutender Empfindlichkeit über der lleocoecalvegend
und Wanderniere dürfte, da die genannten Leiden mit keiner
Vermehrung der weissen Blutkörperchen verbunden sind, das
Verhalten der Leukocytose, wie CABOT angiebt, ebenfalls von
Bedeutung sein. Dagegen kann man bei der Unterscheidung
zwischen Perityphlitis und Salpingitis oder Pelveoperitonitis
von einer Leukocytenbestimmung keinen Nutzen haben. In
mehreren solchen Fällen, wo ich Gelegenheit gehabt habe,
wiederholte Untersuchungen anzustellen, fand ich hinsichtlich
der weissen Blutkörperchen ungefähr dieselben Verhältnisse
wie bei der Perityphlitis.
Dass das Verhalten der Leukocytose auch für die Behand-
lung von einer gewissen Bedeutung sein dürfte, muss ich zuge-
stehen. Ich habe bereits darauf hingewiesen, dass die Leu-
kocytose oft erst einen oder mehrere Tage nach dem Sinken
der Temperatur auf ihr normales Niveau aufhört. Das Vor-
kommen einer Leukocytose muss stets zur Vorsicht bei der
Behandlung mahnen. Einem Patienten, bei dem sich dieses
Zeichen findet, darf es z. B. nicht erlaubt werden, das Bett zu
verlassen. So lange sich eine abnorme Vermehrung der weissen
Blutkörperchen findet, dürfte der inflammatorische Process nicht
als beendigt anzusehen sein, und dem so lange ist man nicht
sicher, dass nicht wieder eine Steigerung der Temperatur und
eine Exacerbation der Symptome eintreten kann.
In sechs Fällen wurden wiederholte Untersuchungen von
gefärbten Trockenpräparaten ausgeführt. Die Fälle 6, 7, 9 und
11 zeigten eine procentische Vermehrung der polynucleären
Zellen während des Leukocytosenstadiums. In den übrigen
beiden Fällen (1 und 5) wurden für die mononucleären Zellen
6 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
Tabelle
|
|
|
o 43 Bluttrocken-
=> Er | Datum. E 3 Zeit der Záhlung. Diåt. A AS
$ Å | 2. 1 5 Mono- wu
| | F | EK nuel.
| |
| | |
d Carl S., 16. XI. 9 | 8 Nur Milch. Lag — —
a, | 17.X0 > | 4 [11,20 Uhr Vorm. 19600 |36,22 «| */sss
En 3 5 | 2 > Nachm. | 13900 |19,88 «| se
| 19. XL. 3 612 > > 13100 ar Å
| "e OE E e RE SE. 18100 [20,1 20,10 %| A
| 1: EL. 3 8 110,30 > Vorm. 24100 115,75 % Slam
| 22. XI. >» | 911,20 > Nachm. 14300 [17,84 %| 3, |
5. XL ə 1012 > > 10800 + e
| 24. XI. >» | 11 112,30 >» » 11900 |27,03 2%] gau
| los x. > |1211 2 å Dee anch 14000| — g
| WE EC "e 19341800 > > 1 Zwieback. | 17200] — Så
| 29: EL, +11613 » > Auch Fleisch. 12600 — Br
| KS sa 1 > » se. g ned "e
| 8. XIE, > | 911 1,90 » » |
| 5. XI. > |28 | 1,15 > > eg 0 EN
| TUE + 49644 » » 11600 ¡31,94 % 18/373
| LOL nir & a 12100] — | —
| 10; XIE +. 19011 > Å 8800| — | —|
15. XII. » | 33 | 2 » > 9300 | — BR
18. XII. » | 36 | 1 » » 9900 20,9 « | 9/335
2 | Clas Johan N.,| 13. XII. > Nur Milch. | 17300
i pi - 2
Go på
—
to
EI
=>
EI
|
AR
AAN 15. XII > 2 6500 - | à
17. XII. » | 15 |12 » Mittags 8500] — | —
19 pn a | 1711 » Nachm. 13100! — | —
20. XII. > | 18 | 1,15 > » Milch u. Eier. 14200] — | —
21. XII. > | 19 | 2,30 > > 7000] — | E
23. XII. » | 21 | 1,15 >» » 6300| —
27. XIL » | 25 | 2,30 >» > Fleisch. 8200| —
—-
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 7
XIV.
“yphlitrs.
em UT QU nn nn nn mn _ _ _ o _»PErrErErEo o
Temperatur.
=== Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor- Abends.
gens.
XI. wurden diese Schmerzen sehr heftig. Bei der Aufnahme
Am 14. XI. gelinde Schmerzen in d. Fossa il. dr. Am 15.
in das Krankenhaus — 15. XI. — der Leib etwas aufgetrie-
in der unteren Hälfte des Bauches. 18. XI. bei Percussion
37,4 | 38,1 ben, druckempfindlich. Schmerzen und Druckempfindlichkeit| Perityphlitis.
37,2 | 37,9 uber dem untersten Theil d. F. il. dr. dumpfen Schall.
| 37,6 | 38 Keine Resistenz. Meteorismus.
: 37,8 | 38,6
37,8 | 39,1
38,1 | 38,9 | Am 21. XI. in d. Fossa il. dx. eine diffuse Resistenz fühlbar.
| 38: - |fDie erwåhnte Resistenz deutlicher. Zweimal spontane Ab-
| d d föhrun
g.
| 37.5 | 38 re vermindert; Schmerzen verschwunden. Die Resi-
| ? stenz vermindert, undeutlicher.
37 37.5
| 36.5 | 37,1
36,5 | 37,2 | Am 28. Stuhlentleerung.
| 36,5 | 37,1 | Keine Resistenz fühlbar. Geringe Druckempfindlichkeit.
| 36,9 | 37,5
36,9 | 37,4 | Keine Druckempfindlichkeit.
36,9 | 37,7 | Bekommt heute Kleider.
37 37,8 | Spontane Stuhlentleerung.
37,3 | 37,8 | Geringe Druckempfindlichkeit in der Fossa il. dx. Bettlägerig.
37,2 | 37,6
37 37.6 ¡[Am 21. XII. wird der Pat. frei von Symptomen entlassen.
, Ord. Eisblase; Mo; Tinct. theb.
Seit 2. XII. Diarrhoe. Am 7. XII. der Leib im ganzen auf- , D
— | 38,8 |! getrieben, schmerzhaft. Am 11. XII. Schmerzen in der! Perityphlitis.
38,8 | 37,9 Fossa il. dx.
37,1 | 37,3 | In der r. Fossa il. eine etwa eigrosse, druckempfindliche Resistenz.
37,2 | 37,4 | Die Resistenz nur wallnussgross:
37,3 | 37,4 | Die drei letzten Tage Stuhlentleerung täglich.
36,6 | 37,1
36,7 | 36,9 | Heute das Bett verlassen.
SE
PIE | A
| Hå 11141 8 NORD. MED. ARK. 1897, N: 20. — M. BRUHN-FÁHRAUS.
ende =
Bi | cl Name u LÆ y R d Er
| få 13 Alter Datum. E = Zeit der Zählung. | Diät må
| ` , | = ==
| A | | « | a 7
: i d 5 4 | -~
WO 28 EE
| OG À | QE Lo Clas Johan N.,| 29. XII. 95 | 27 | 1 Uhr Nachm. 8900 | — | gë
EURE LT | $3. egge i |
| } 1 | | | | Kutscher. 3. I. 96 32 1 > 6900 ae | Gét? |
UNE |
dt? | | | | |
Pl || |
| 3| Erik E, | 26. XII. 95 | 6|1 > > Nur Milch. (10600! — HER |
H: PT OUR Jee GN à Vos 20200 | — | —
| Eisenarbeiter.| ~ | À
ba 30. Xn. > 10 |11 > > 16500 — | —
| | | LE 91398 1 > Nachm. 19200 | — |=
4 | | 9 1 > | 13 | 1,45 > > 16000! — | e.
4 | | 3.1. > 114112 > Mittags 16800 | — | —
l i | 4. I > | 1513 > Nachm./Milch u. Eier.! 17200 | — | gene
i | HA | | 6.1 > | 16 112,45 > > 11700| — —
ELT | 6. I. » TET LER e > 6600 | — | E
He: | ae, | 18 2 >» > |Bouill., Zwieb.| 7200| — | — |
| | dd > | 20 | 9,30 > Vorm. Fleisch. 6400| — | =
| | | |
| | D
ji | | | EN
fi: P 14 MEE D L > | 4 | 1,30 > Nachm. 10800 — ds]
Fr 32 J., e
NES | dy EG > 518 > > 15000! — Aë
| EL FV GE e så 14900| — | —
| Sech > 1.8 1215 5 > 25000 BER | E
3 | 9.1. > 11018 > » |Eier, Wein u.| 27800| — | —
| > Me al E CE Bouillion. I 81800] — | =
| | BR STØT å 22800 | — | — |
| | 39,4, > | 16 | 2 > > 16500 | — | — |
37, E » | 18 | 2 > 3 11700] — ai |
20. 8 > 21 1 > > 16200 — — |
| DL >|8|1 > 5 12200| — | i
| 28. I. > | 24 112,30 > » 12200 -— | oi
| 24. I > | 25 | 1 > 3 9100 — | an
| Pi: : > | 28 | 3 > > 10400 ain AT.
| 30. 1. gd 6 12100 mr
| 1.0. > 18811456 > » 11800| — | =
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 9
|
Temperatur.
Mor-
|
=
| 86,8 | 86,9
| 36,6 | 37,1
|
|
| 36,8 | 38,2
| 37,6 | 38,3
ı 37,2 | 37,9
| 86,5 | 37,7
| 37,6 | 37,9
| 38,2 | 38,8
| 37,7 | 38,5
87,3 | 36,8
| 36,6 | 36,6
36,7 | 36,8
| 36,4 | 37
|
|
| 58,5 | 38,5
| 39 39,6
39 39
| 38 | 38,9
| 88 | 38,8
: 37,9 | 37,6
| 38 | 38
| 38,4 | 37,6
Ä 38,4 | 37,9
| 38,3 | 38,2
| 37,9 | 38,7
88,8 | 39,4
37,6 | 37,8
38,1 | 38,6
37,6 | 39,1
37,8
så
Bemerkungen aus der Krankengeschichte.
grosse, unempfindliche Resistenz palpabel. Wird heute aus si
dem Krankenhause entlassen. Ord. Eisblase; Mo; Tinct. Perityphlitis.
theb.
|? Jahre 1892 wahrscheinlich mehrmals leichte Anfälle von
E 14. I. 96. in der Ileocoecalgegend eine harte, mandel-
Perityphlitis. Am 20. Dez. 1895 plótzlich heftige Schmerzen
im Epigastrium, Schúttelfrost, Diarrhoe und Erbrechen. Bei
der Aufnahme in das Krankenhaus — 25. XII. 95 — eine
| Resistenz in der Ileocoecalgegend palpabel. Am 26. u. 28.
Stuhlentleerung.
Heute keine Resistenz fuhlbar. Die lleocoecalgegend nicht
en tåglich.
{ druckempfindlich.
= 23. I. wird der Pat. gesund aus dem Krankenhause ent-
lassen. Ord. Eisblase; Tinct. theb.
(Seit Nov. 1895 Verstopfung und zuweilen dumpfe Schmerzen| Perityphlitis
in d. rechten Fossa il. Am 30. Der. 1895 heftige Schmerzen|suppurativa +
in d. r. Foss. il. Stat. praes. d. 3. I.: Geringe Somnolenz.| Tuberculosis
Dyspnoe. Der Leib im ganzen aufgetrieben, sehr druck-| pulmon. +
empfindlich. Bei Percussion gedämpfter tympan. Schall] Bronchitis.
lateral von einer vom ‘lub. pub. zur Spitze d. r. 11. Rippe
gezogenen Linie. In derselb. Gegend deutliche Resistenz.
Vom 5/1—?/1 Diarrhoe. Vom */1—%/1 mehrmals täglich
Campherinjectionen. 8. I. Druckempfindlichkeit vermindert.
Resistenz unverändert.
Leib in hohem Grade aufgetrieben, äusserst druckempfindlich
Heute besser. Druckempf. bedeutend vermindert.
Hustet. Uebelriechender Auswurf. Zustand verschlimmert.
Viermals Campherinjectionen.
en verbessert. Die Resistenz bedentend vermindert.
Druckempf. verschwunden.
Vom 25.—29. I. Uebelriech. Auswurf. Resistenz unverändert.
we Athmen über den unteren-hinteren Taeilen beider
Lungen.
NET FET Vg
—4
— —
— e
DE
——
- ——
AE ZA
e 4
SPP A
Lë A
10 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
PE
A o —Ä— > a
u
un
HE | | | > | | EE | Bluttrocken-
| | | pro få å
OA E SER | Datum. |E a Zeit der Zählung. Diät. Å I ER
H Glo | = | = | sy | Mono Eosin.
ØRET $ | | | | a | | =? | nuel. |
i RUNER P | |
4 HERE | |
ME d äi | 4 Wilhelmina L.| 6. II. % | 38 |2 Uhr A à
ALU) Bit 32 J.,
| A | Å | Frau. 10. II. » | 42 11,15 > Vorm. | —
OI D | | br 1 |
i H | | 14. II. >» | 46 | 1 > Nachm. | Ez
Musa 5 | Isabella N., | 5.1. > | 4110 > Vorm. | Nur Milch. |13200|7,62%| —
I | | roet 6. I. > | D 12 » Mittags [11900 — —
| | S
E: | | 4: I > 6 110,30 > Vorm. 9600 | — | — |
| | u 8.1 ri ar 11200| Eech
! | | AL BRET UE - + 9600 |16,69 «| sæ
TARE | | | 10.1. >| 9/12 > Mittags 15700 |20,10 a} ses
| | | | 11.1. > |10|1 > Nachm. 19800 118,25 sl ser
(Ui? | DE cs Al . 3 17800 | Te
Put | | 15. I » | 12 112 » > | 17200! — æt
| u Má a u e 4 16800 21,74%) Vær
| | | TL STEG 3 5 | 26100 |15,28 y pel
] 19.1 » | 18 |12 » Mittags | Hafersuppe. | 13300 [24,96 y] Yan
` | | 21. I > | 20 |1 > deng Boullion.
| BRUN le KØEN. Set 3 Eier.
dt 25. I > | 241 115 » >
| AE sx RI + >
30. I > | 29 112,45 > »
Lu. sei 1,45 » >
| | GE | + 106 | 1 > >
| ETEN TE 3
| | | 13. II. > | 43 | Les Så
16. II. >» | Ap | 1 > > Gemischte
i | en ET AE Le Ds Kost.
$ | 22. E = F > >
| 25. II. » 1551 130 > »
| 28. II. > | 58 [12,30 > >»
| kE + l'OL LE > »
| 6. III. > | 64 112,30 > >
| | 10. III. > | 68 |12,30 > » 15100 (26,44 «| Be
i i
t,
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 11
Temperatur.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
~ | Abends.
Bronchiales Athmen über der ganzen rechten Lunge hörbar.| Perityphlitis
38,2 Täglich Stuhlentleerung. Ord. Campher, Mo, Tinct. theb.|suppurativa +
Bi. 0,5 x 3. Tuberculosis
38,2 | Am 15. II. Exitus letalis. pa
| Pat. Anat. Diagnose: Appendicitis + ulcera perforata intestinor.
78 | 378 + abscessus retroperitoneal. e. perf. in pulm. sin. + peritonit.
i : adhaes., pertim purulenta + tuberculosis pulmonum + bron-
39,3 | 39,6 chitis acuta. Perityphlitis
39,6 | 40 Erkrankte am 2 Jan. 1896 plötzlich an Schüttelfrost, Erbre- AUDPATENTE,
chen und heftigen Schmerzen in der Ileocoecalgegend. Stat.
praes. 9. Jan.: Leib im ganzen etwas aufgetrieben. Un-
399 | 399 |) mittelbar medianwårts von der rechten Spina il. ant sup.
€ Å ist eine ziemlich derbe Resistenz palpabel; die Percussion
38,9 | 39,2 giebt über derselben einen gedämpften, tympanitischer Schall.
391| 39 Bedeutende Druckempfindlichkeit und heftige Schmerzen. Am
6 Jan. kleine Stuhlentleerung.
Die Patientin wurde am 8/7 1896 geheilt aus dem Kranken-
38,8 hause enlassen. Ord. Eisblase; Mo.
38,2 39,2
37,2 | 38,6 | Stuhlentleerung nach Klystier.
37,4 | 37,1
37 38,4 | Resistenz lateralwårts ein wenig vergråssert. Heftige Schmerzen.
37,9 | 38,6
7,4 | 38,7 | Stuhlentleerung nach Klystier.
37,9 | 38,9 | Heftige Schmerzen; Druckempfindlichkeit grösser als vorher.
| 37,4 | 38,4 | Die Patientin fühlt sich besser. Spontane Stuhlentleerung.
i 37,1 | 38,3
| 34,2 | 37,8 | Die erwähnte Resistenz etwas vermindert.
| 37,2 | 38,3
376 | 377 me Schmerzen. Druckempfindlichkeit und Resistenz fast
ke bis an d. Mittellinie.
" 87 37,8
| 37,1 | 38 Am %/1, 3/1, 1/2 und 5/2 Stuhlentleerung.
| 37,2 | 37,9 1800 ent Zeene Biter GE E
| 87,5 | 38,2 |)
37,1 | 38,5
37,2 | 38,4
37,6 | 38,6 | | | Br nr
37,4 | 38.4 ES Denn secernirt reichliche Mengen übelriechen-
27,2 | 38,9
37,4 | 38,4
37,2 | 37,9
37.4
12 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÁHRAUS.
= —
| > SE Bluttrocker-
z = ja Ber | ls
5 KE Zeit der Zåhlung. Diät. må
| =: Ss S
T z 2
|
|
21 | 1 > > Eier, Fleisch. | 10900 | — E
6 Edla Maria P.,| 14. II. 96 512 Uhr les Milch. 11200 |11,78 «| su
| el PI GÅ et | 10700 |13,54 sl —
| mädchen. | 19.1. > 11011246. > > 8300 113,50 «| Ze
| | 21. II. > | 32118 » Mittags 8000| — —
| le + 13812 > Nachm. 10200! — —
| 26. II. > |17 [1230 > > | 9400| — | =
| Gë >» 12011 > > Milch, 2 Eier.) 7800 125,85 «| —
| 5. III. > | 241,30 > > 7500 | — —
z Elin DS GARE 5 5 12,30 > > Nur Milch. |15100 |14,95 «| Bien
| GR 20: AE, 5 8 | 1,45 > >» 13700 118,21 el Sien)
| mädchen. 28... 3 13213 > > 7600 135,82 «| "Zoe
| 24. II. > VS 1246 3 > 8500 | — —
LOT =) 701030 5 > 8000 [30,20 x| —
STIL. >
81. frito DL, CR. à + lå » > Nur Milch. |25000 | — —
LG Joe TENT å Sø 17700| — | —
| MMT. +11 914 j > 9300 | — | —
oe EE 0200 3 > 8400| — —
| 1: DE > 138 1,45 > > [Bekommt auch 7500! — | geg
Eier u. Bouill.
GL = 12610 L90 + > 10000 | — | 2
A. 13011 > > 11300! — | Së
5. II. > | 16 | 2,80 » > 9500 | — ma
7. M. >» | 18 | 2,80 » > 8300] — få
103111: e E LN » > 9500 + =
16. II. > | 27 |11 > Vorm. Fleisch. 12400] — qn
17. III. > | 28 [12 » Mittags 12200| — il
13. TIL. e 18011 > > 8700 PTS gl
23. HI. >» [34 |1 > Nachm. 2901, pe ER
— --
37,6
37,3
37,6
37,2
37,4
37,6
37,2
37,6
38,1
37,2
37,5
36,8
37,1
37,9
38,4
36,7
36,4
36,7
36,6
37,8
36,2
36,9
37
37,7
36,8
37,9
37,3
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 13
37,6
38,3
38,2
37,8
37,8
37,2
37,4
37,8
38,2
38,1
37,5
37,5
37,4
37,4
39
39,3
37,1
36,6
37,1
37,1
37,2
37,3
37,3
37,8
37,9
7,9
37,3
Bemerkungen aus der Krankengeschichte.
Temperatur.
Mor- | A bends.
gens.
Diagnose.
Im Jahre 1892 Perityphlitis. Am 10 Febr. Erbrechen und! Perityphlitis.
heftige Schmerzen in der rechten Seite des Bauches. Stat. praes.
14. II: Leib ein wenig aufgetrieben. Bei Palpation in der
rechten Fossa iliaca grosse Druckempfindlichkeit. Kein Tumor
palpabel, aber vergrössertes Resistenzgefühl. Die gynäkolo-
gische Untersuchung ergiebt nichts Abnormes. Seit gestern
retentio urin.
23/9, 24/9 und ?/s. Stuhlentleerung.
Der Zustand wird allmåhlich besser, und am 28 Mårz ist
die Patientin als gesund aus dem Krankenhause entlassen
worden. Ord. Eis; Mo.
empfindlichkeit in der rechten Seite des Bauches. Stat. pr.
17. Febr. Der Bauch nicht aufgetrieben. In der Ileocoecal-
gegend eine derbe, sehr empfindliche Resistenz. Ueber der
Resistenz dumpfen Schall bei Percussion. Verstopfung. Bei
E 13 Febr. allmählich zunehmende Schmerzen und Druck-
| der gynåkologischen Untersuchung nichts Abnormes gefunden.
rung. Pat. wird am 11. April gesund aus dem Kranken-
In 5/3 zwei Stuhlentleerungen. Ununterbrochene Verbesse-
hause entlassen. Ord. Eisblase; Mo.
Seit 18. Febr. Schmerzen und Druckempfindlichkeit in der
Ileocoecalgegend. Stat. pr. 24.11: Bauch ein wenig aufgetrieben.
Lateralwärts von der r. Mam. linie fühlt man im Bauche
| eine grosse, ziemlich feste Resistenz (colon). In der Ileocoecal-
gegend eine weichere Resistenz. Beide Resistenzen ‘sind
druckempfindlich. Seit 22. Febr. keine Stuhlentleerung.
|
[Am 1. III die laterale Resistenz verschwunden, die mediale
| vermindert. Keine Druckempfindlichkeit.
fAm 3. III Stuhlentleerung. Am 4. III Druckempfindlichkeit
| in d. Fossa il. dx. Resistenz deutlicher.
|
Ununterbrochene Verbesserung. Ord. Eisblase; Tinct. theb.
Perityphlitis. =
Perityphlitis.
HET
H
|
HI 14 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
OE | 8 E
H LH) | 2| Namen. | = ur s W SE
db pan | ab $ | | 2 E | Datum. E 3 Zeit der Zählung. Diät. =å
dar RER de | | d SS
HH | | E
su Séi E te A EE MEN
CR | 9 dre E., | 15. IV. | 9 | 1,50 Uhr Nachm.| Nur Milch. 1 3
LÆRE | Eisenbahn- | | me
EN | , wärter. | 16. IV. >» | TOLA > > ¡122001 — —
| i | | 1 e | ”; | | 14: IV: E TOO > > 15000 |15,61 «| an
EN GE HT 19. > |18|130 > >» 12800| — | —|
BEA MM 20. IV. > 14 11 > Vorm. 12100| — HER
Sie US EET 21. IV. > |15|3,15 > Nachm. 10700| — | —|
HET Ge 22. IV. > | 16 [11 > Vorm. |Eier, Bouillon.| 9000] — — |
(Bic: vd 20: AN 8 | 19 | 4 > Nachm. weg — —
LET 27. IV. > |21 112 > Mittags 9900 [12,48 gl "se
dr í ok: 29. IV. > 199 |1 > Nachm. 11100| — |"
REISE He am E » > 12700 (15,37 ei Sien
bag) A 1, 7,03 | 25 |12 » Mittags 11700 |12,23 «| Yan
SN > | 26 | 9,30 > Vorm. 13200 | — —
Er 5. V. 39911080 > » 11300 — Sei
4 | | 7. V. > | 31 12,30 > Nachm. 8800 | == FER
i | SÆT > DNA e 4 10700 18,5 sn
a V | 12. Y » | 36 |10 > Vorm. 12700 | — —
å j | 205 » | 39 111 > » 8100] — —
al | 18. V. > | 42 110,45 > > 7800 27,66 «| Vase!
Å | 26. V > 150 | I > Nachm. | 10000 | — —
Be}: | 29. V. > 158112 > Mittags 6400| — | —
| d | | i | 9:9. > 16411 > Nachm. 5600 | — —
< 4 |
FART gr 10 Axel W. LAN Ta. MA ie Bier, 11600 1 > +=. 15%
» JA d | | fostrumenten- 8, IX. > 3 `" "` 116001 + Sg
i D | macher. DIE 3 4 Milch. 10400 | — Y
| | KS: al 12800 | — | — |
18: 13. 3 8 Eier, Hafer- | 7500 rer
i | suppe.
` 11| Per Lee 18218; à 4 | 1,35 > Nachm.| Nur Milch. | 10000 |11,64 x tsn |
Sa Je | KR 19. IX: 5 51380. a > 9500 | — | -i
20: IX 3 6 | 1 > > 9000 qui ES
| tar | 21, 1X,. 3 a SE > 9900 117,98 æ! Sie
| bie ug | 22. IX. > 8 | 2,30 » > 8800 [17,59 &| see
po EI | | 20. IX. > 91180 > > 7200| — —
e ki
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 15
mm
| Temperatur. :
ACA E Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose. i
Mor- Abends d
gens.
38,1 | 38,5 | Erkrankte am 7. Apr. an Diarrhoe und Schmerzen im Bauche.| Perityphlitis
Am 16. IV Stuhlentleerung. Stat. praes. 17. IV: In der suppurstiva.
37.7 | 386 Regio iliaca dextra eine palpable, faustgrosse, sehr druck-
y >” || empfindliche Resistenz; Percussionston über ihr gedämpft
37,8 | 38,6 | tympanitisch. Unbedeutende spontane Schmerzen. i
37,6 | 37,7
37,4 | 37,5 É
37,4 | 37,4 ;
37.1 | 37.5 | T Resistenz sehr vermindert wenig empfindlich. Seit 16. IV ;
; ” [| keine Stuhlentleerung. br Tr
37,1 | 37,3 | Am 23. u. 26. Stuhlentleerung. :
37,5 | 37,7 | Die Resistenz wieder vergrössert. Spontane Schmerzen.
91,7 | 31,7 r
37,8
etwa eigrosser Abscess geöffnet. Appendix nicht gefunden,
37,6 | 37,8 | wahrscheinlich wegulcerirt. 9. V. Stuhlentleerung nach
37,8 | 38,2 | Klystier.
37,7 | 37,8
37,9 | 37,6
37 37
37,1 | 37,4
37,2 | 37,4 |
37,1 | 37,8
36.7 | 371 (in 6. Der Pat. wird heute fast vollständig geheilt aus dem
hi » || Krankenhause entlassen. Ord. Eisblase; Mo; Tinct. theb.
| Reconvalescenz nach Febris typhoides. Am 6 Nov. Er-
37,1 | 37,7 | brechen und Schmerzen in der rechten Seite des Bauches.| Perityphlitie.
374 | 37.5 | In der Ileocoecalgegend druckempfindliche Resistenz.
3 3
37,8 | 37,7
36,7 | 37,1 | Resistenz und Druckempfindlichkeit vermindert. Verstopfung.
36,6 | 37,1 |
Erkrankte plötzlich an heftigen Schmerzen im Bauche; Druck-| Perityphlitis.
— | 87,2 | empfindlichkeit. 18. IX. im rechten Theil des Bauches eine
37.7 | 375 ¡| bedeutende Resistenz. Intensive Druckempfindlichkeit.
37,6 | 37,1
38,1 | 39.4
39.8 | 397 [Die Begrenzung der Resistenz deutlicher; Druckempfindlichkeit
unverändert.
A E E E
37,8 |
37,9 | 38,1 |
37,7 | 38,1 | fe der Operation 6. V. — Prof. ÅKERMAN — wurde ein
|
|
|
38,9 | 39,6 | Seit 15. XI. keine Stuhlentleerung.
16 NORD. MED. ARK.
1897, NT 20.
— M. BRUHN-FÅHRÆUS.
| >
A ES
z) Name u Datum $ 3 Zeit der Zählun Diåt. Ja
4 Alter j R a e Ss Mose:
$ | B nuel.
| |
11! Per H—C., | 24. IX. 96 | 10 | 2 Uhr Nachm onen 18,48 sei Vasa
VE LUS e + 5500 |18,20 sl Sien
SE "A JE > > 4700 —
12/Carl Hugo B.,| 11. X. > 3 | 1,45 > > Nur Milch. | 15400 d —
SB L Ze + 4| 1,10 » » ag! —
+ E A 5 | 130 > > eh
TG vk a 7700 Hi
15: X. > TFA > 7600 | — K-
18.X. > ` 12 > 7100| — | 1
13 Oscar K., VEL 3 | 11 | 1,20 » Nur Milch. |12700| — | —
ped 8. XL » [1217 e 1300| — | —
| macher. TAL 4 | 13 | 7,30 > 12500 | — — |
| | 10. EE GH 16800 | — — I
| 11; EL > 11615 > 5700| — —
|| 18. XI. > E 11,45 > Vorm 11000| — | > |
| DA AL 5 | 18 | 1,45 Nachm 10800 | — — I
| 16. XL. >|19|7 » | Hafersuppe. (11600 | — | — |
| M. AL iMi > Eier. 10800! — a |
10: E. 38 2218 > 11000 | — | u Cl
| 20. XL. > |24|8 > 10900 | — | — |
| 22. XL 319671 » 9900! — —
| 24. XL > | 28 12,30 > Fleisch. | 9900| — | — |
| 26. XI. > | 3018 > 104001. — F
| 29. XI. > | 33 | 1,30 » Zwieback. |11900| — —
| 30. XI. > | 34 | 1,30 > Nur Milch. |12600| — Es
BE | 36 |12 Mittags 8400| — >
4. XII. > | 38 [11,45 Vorm. 8100| — eil
| 7. XII. » | 41 |11,30 > 7900| — |
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 17
nenn.
Temperatur.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor-
|
39,2 | 39,7 Perityphlitis.
37,8 | 38 Druckempfindlichkeit geringer. Resistenz etwas vermindert.
373 | 37 Reichliche Stuhlentleerung. Am 17. X gesund aus dem
? Krankenhause entlassen. Ord. Eisblase; Mo.
= SMeteorismus, heftige Schmerzen und Druckempfindlichkeit der Å oe
37 = L Tleocoecalgegend. Resistenz nicht palpabel. Perityphlitis.
` ‚8 5
| 37.5 De r und Meteorismus vermindert. In der Ileocoecal-
ei 35 gegend ein deutlicher Tumor palpabel.
| ‚6 ‚3
> 38,4 ws 20. X noch palpable Resistenz und gelinde Druckemp-
37,2 | 37,4 findlichkeit. Verstopfung. Ord. Eisblase; Mo, Tinct. theb.
In fossa iliaca dextra eine apfelgrosse Resistenz; Druckemp- i vid
38 | 38,2 { findlichkeit. Fenty pions;
37,5 | 38
37,6 | 38,2 |}Resistenz und Druckempfindlichkeit wie vorher.
ı 38,1 | 38,7
38,4 | 38,6 | Gelinde Angina; Resistenz ein wenig vermindert.
37,2 | 37,7
37,8 | 37,8
36,9 | 37,4 | Angina verschwunden.
37,2 | 36,9 | Die drei letzten Tage spoutane Stuhlentleerungen.
36,7 | 37,5
36,9 | 37,7 | Die Resistenz bedeutend vermindert.
36,6 | 37,4
36,6 | 37,3
37,2 | 37,6 | Resistenz undeutlich; der Patient hat das Bett verlassen.
37,4 | 37,4
37 37.4 res und Druckempfindlichkeit in foss. il. dxt. Die Re-
y sistenz wieder deutlich.
37,1 | 37,4
37,1 | 37,2
37.3 | 376 wear und Druckempfndlichkeit bedeutend vermindert.
? 1 TY Ord. Eisblase; Mo; Sal. Carlsbad.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK. 1897. N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
ungeachtet einer deutlichen absoluten Vermehrung såmmtlicher
Leukocyten mehrere Male innerhalb normaler Grenzen liegende
procentische Werthe erhalten.
Bei allen Zåhlungen konnte die Gegenwart von eosino-
philen Zellen konstatirt werden, deren Zahl ich niemals
augenscheinlich vermindert gesehen habe. Im Gegentheil, sie
schienen bei der einen oder anderen Gelegenheit trotz vor-
handener Leukocytose in besonders reichlicher Menge aufzu-
treten.
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 19
XI. Rheumatismus articulorum acutus.
Leukocytenbestimmungen sind bei dieser Krankheit von
SÖRENSEN, KOBLANCK, v. LIMBECK, HAYEM, PÉE, REINERT, RIEDER,
ZAPPERT und CABOT ausgeführt worden. Die meisten dieser
Forscher haben während des Fieberstadiums und gleichzeitig
mit der Anschwellung der Gelenke eine mässige Vermehrung
der weissen Blutkörperchen beobachtet. Bei den subacuten
Formen der Krankheit konnte PÉE nie eine Leukocytose finden,
während CABOT ungefähr in der halben Anzahl der Fälle eine
gelinde Vermehrung der weissen Blutkörperchen entdeckte.
In den 8 Fällen, die ich selbst untersucht habe, hat sich wäh-
rend des ersten Stadiums der Krankheit stets eine Vermehrung
der Leukocyten konstatiren lassen, die im allgemeinen ziemlich
mässig war. Fall 4 zeigte eine verhältnissmässig hohe Anzahl
von Leukocyten (18,900, 26,300 und 21,900). Dieser Patient
war auch besonders stark angegriffen, indem beinahe sämmtliche
Gelenke der unteren und verschiedene der oberen Extremitäten
afficirt waren. Man dürfte in diesem Falle auf Grund hiervon
vielleicht vermuthen können, dass der Grad der Leukocytose
auf der Ausdehnung des inflammatorischen Exsudationsprocesses
beruhend gewesen sei. Ich glaube indessen, dass man hier
ebensowenig wie in Betreff der Pneumonie berechtigt ist, einen
solchen Schluss zu ziehen. Unter den übrigen Fällen finden
wir den einen und den anderen, wo die Anschwellung äusserst
bedeutend war und sich eine grosse Menge Glieder angegriffen
zeigten, wo sich aber die Leukocytose nichts desto weniger als
ziemlich mässig erwies (10,000—14,000).
Die Untersuchung von Trockenpräparaten ergab in Fällen
1, 2, 4 und 7 während des ersten Stadiums der Krankheit
eine procentische Verminderung der mononucleären Zellen.
Das gesteigerte procentische Uebergewicht der polynucleä-
ren Zellen war indessen in den Fällen 3 und 5 nicht vor-
handen.
Die eosinophilen Zellen zeigten bei den ersten Untersu-
chungen im allgemeinen abnorm niedrige Werthe; in den Fallen
4 und 5 konnte unter mehr als 1,000 Leukocyten keine einzige
ar 20 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Sit Tabelle
Rheumatismus articu-
EEE TEE EEE
|
Ae
`
o = >
3 RE
Nol Name u. Alter. Datum. > Zeit der Zählung. Diät. Se
= =
S SS |
H EI
1 | Betty B., 12 J. | 10. XI. 95 | 16 |11,30 Uhr Vorm. | Gemischte Kost. | 13100
| 12. XI. > | 18 112,80 > Nachm. 7400
| 14. XI. > | 20 | 9,30 > Vorm. 6200
| 16. XI. > | 22 111,80 > > 7900
| 18. XI. > | 24 | 11 > > 7000
2 | Augusta S., 17 J.,| 2. I. 96| 5 | 1,15 Uhr Nachm. | Gemischte Kost. 14900
Dienstmådchen. LL 3 TH > > 9400
| 7. I. > | 10] 245 > > 6100
y | LT + VIDA % » > 9500
RA
A (FE 3| Karl J., 303, | 9. VI. 96 | — |12 Uhr Mittags| Gemischte Kost. | 9100
å | E | Fabriksarbeiter.
-A EA
=> sser [aes zrama te e...
w Tf
es
TE
4
LS... Des Zu có
-y
' x
11. VI. > | — |12 » »
4 | Johan J., 37 J., 2. XI. 96 | 15 | 7 Uhr Nachm.
Gemisehte Kost. | 18900
LS ba o
| | | Kutscher. KE e 19972 > »
à
i | å AL PLA A > > 21900
| KSE 18 | 2 > > 16400
Re cx taa 1 14700
$ T 1L WE 2 » » 10500!
NR: SL VINTS > > 9100
Ki 9. XI. > | 22 | 8,80 > > 9900
Li L 10. XI. > | 23 | 2,30 > > 10200
| 3 12. XI. > |25| 145 > > 8300
LIL"
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 21
XV.
lorum acutus.
| que «re Temperature.
| Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
| Mono- à Mor- y
Be; Eosin. gens. Abends.
|
18,08 «| 1216 | 39 39,5
schmerzen, zuerst in den Gelenken der Finger, art. acut.
dann in den Knieen u. s. w. 10. XI. Von | (Insuffic. valv.
E 24. Okt. erkrankte die Patientin an Gelenk- Rheum.
z ad Kal 38 der Krankheit angegriffen sind jetzt das linke mitral.)
— — | 37 37,4 Handgelenk, das rechte Schultergelenk und
A — | 37 97 5 das linke Knie. Sämmtliche diese Gelenke
sind ein wenig angeschwollen und druckemp-
findlich. — Insuffic. valv. mitral.
16. XI. Keine Symptome von den Gelenken.
Verbessert entlassen. Ord. Salicyl. Natr.
32,28 «| */008 | 37,2 | 37,6
|
Í
10,46 «| ies) 39 38,2
druckempfindlich und angeschwollen. Jede acut,
Bewegung schmerzhaft.
Druckempfindlichkeit und Geschwulst bedeu-
tend vermindert; seit 5. I. afebril.
Vår sämmtliche Gelenke der Gliedmassen sind | Rheum. art.
kal tr | 878 {
— — | 37,6 | 37,4 | Schmerzen in den Knie- und Fussgelenken.
10. II. verbessert entlassen. Ord. Salicyl. Natr.
Das rechte Fussgelenk, beide Kniee, das rechte | Rheum. art.
Schultergelenk und die Handgelenke angegrif- subacut.
74,28 % 5/1062 | 37,4 | 37,6
fen. — Schmerzen und Druckempfindlichkeit. (recidiv).
Schmerzen und Druckempfindlichkeit vermin-
a — | 87,2 | 37,8 { dert. Ord. Salieyl. Natr.
Krank seit 14 Tagen. Fast sämmtliche Gelenke Rheum.
der unteren Extremitäten, linke Hand-, Ellen- art. acut.
JA E) — | 393 bogen- und Schultergelenke sowie die Gelenke | (Insuffic. valv.
: des linken Zeigefingers angeschwollen, druck- mitral.).
11 «| %Y1818 | 38,7 | 39,5 | empfindlich und bei jeder Bewegung schmerz-
haft.
6,91 «| %1033 | 38,5 | 39,5 Ar Gelenke des rechten Armes ange-
— — | 38,5 | 39
— — | 37,6 | 37,9
19,67 «| */1028| 36,8 | 37,1
— — | 86,8 | 37,5
— — | 36,7 | 37,5
Reconvalescenz.
— — | 37,2 | 37,5
25,14 «| %/1002 1 37 37,1 |
Am 20. XI. verbessert entlassen.
Ord. Salieyl. Natr.
= må
$
å ` 8
am." POE "at Core IP Gå vw
> e
„u: År,
s. ~
1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS
NORD. MED. ARK.
Leukocytenzahl
im Kbmm.
å
ad
7200
12900
i
p
ng
i
1
1
lät
Gemischte Kost
Gemischte Kost.
Gemischte Kost.
Gemischte Kost
>
>
>
»
»
>
>
>
»
>
>
Uhr Mittags
>
Nachm.
>
Mittags
Nachm
>
>
>
>
>
2,50
Zeit der Zåhlung.
2,45
12,30
9
8
2
2
9
a a Q
1
1
12
Krankheitstag. Ve)
>
b
7
4
5
7
8
9
9
10
g £ Aa & A $ A An $ D de”: of
Ei — p, be pat md r Vi e
2 = d Lé d e P NN på på å på
A oc So de å w oi oi i > ST.
— ri ri Lal Ai red ed ri e p
Name u. Alter.
Ernst M., 18 J.,
Arbeiter
Anton A. O., 23 J
Arbeiter.
Gösta L., 21 J.,
Bäcker
Johan B., 35 J.,
Bedienter
Qu z Fe Te e SN mes
e
2 Te o > 00
-
mn. dif
po -
> +
— —— — — - _ qe på ma
=o y e væ `~ .
— ek
mh o al GŐ + TER nr
nn m — 0 P : u å ,
br + + på å v å ts
- + — — y WW = n > dé -e> `
A ed ` EI mn — ve — x nie
. å Ekren > Nr y ` PDA kur
N — i die e . = aan 3 bh e r, e > e
. D o R 5 hy e e ` ` i ER y -
A 2526 UNA EE | Be
- DO A nn r— e — o - z + r “ng A ` - + - | = K
OG > ER +2. — ———— + _ +. ps « > e . .
Vg rm ge A — eg rv er ni a er == ge ~: = Å ö vg Gta Do ENERETTEN
+ — ` — pr T - e a + d
md Aen er T “ SN uka? i pi ` vy d Geen ehn y r
så -~ — e en 5 a SCH e re ? E
Ee, væ © SEE MER (EL TS TER > dy - «å pm «do .— s D ` = e
gr mg - e - de e -v spel rev s
- ye » a > zs
+
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN.
39
38,4
37,4
37,8
37,5
37,6
38,6
37,7
Temperatur.
39,4
37,9
37,1
3
39,3
39,2
38,6
38,8
Bemerkungen aus der Krankengeschichte.
Am 24. X. Angina Am 3. XI. Gelenk-
schmerzen.. Am 8. XI. beide Knie- und
Fussgelenke nebst dem rechten Ellenbogen-
gelenke angegriffen.
Druckempfindlichkeit bedeutend vermindert.
Druckempfindlichkeit verschwunden.
Ord. Salicyl. Natr.
das linke Knie angeschwollen und druck-
empfindlich.
Schmerzen in den Schultergelenken.
Ord. Salicyl. Natr.
E seit 4 Tagen. Beide Fussgelenke und
Krank seit 11. IX. Bei der Aufnahme in das
Krankenhaus am 16. IX. waren die Fuss-,
Knie-, Hand- und Ellenbogengelenke ange-
griffen. Erythema multiforme.
fSchmerzen und Druckempfindlichkeit vermin-
\ dert. Erythem verschwunden.
Ord. Salicyl. Natr.
Das rechte Knie angeschwollen und druck-
empfindlich. Das rechte Fuss- und das
rechte Schultergelenk druckempfindlich.
Bedeutende Druckempfindlichkeit auch in dem
linken Kniee.
dën Druckempfindlichkeit des rechten Kniees
vermindert.
Am 9. XI. gesund entlassen.
Natr.
Ord. Salioyl.
23
Diagnose.
Rheumat.
art. acut.
Rheumat.
art. aout.
Rheumat.
art. acut.
Rheumat.
artic. acut.
SET Li
“rn ==
- me
NORD. MER. ARK. 1897, Nr 20. — NM `
24
EVE RE `
aan ie RE
Tee Pr ERT ep
-
e EE urn ev
ge: A CEET E
Krankheitstag.
E?
EE
kën
E? EET
ruste — TTS
G
Zeit der Zählung.
7,30 Uhr Nachm.| Gemischte Kost
> Mittags
Nachm.
12
1
>
>
>
>
>
7,30
2,45
11,80
3,30
7,30
8
> Vorm.
11,30
12,80
Nachm.
Vorm.
11,80
8
10
12
14
17
20
Datum.
9. X. 96
>
1.3,
N.,
33 J
Landmann.
Name u. Alter.
Patri
>
13. X.
15. X.
8
11
>
>
>
96
18. X.
21. X.
24. X.
27. X.
ae e Ån
Arbeiter.
17. IX. 96
META J.,
Arbeiterin.
—
18. IX.
19. IX. >
20. IX.
22. IX.
24. IX.
N:o.
1
Rs TT à a e
va and
> g
2
= SITE SES sa UG TRE ST
A mår ARR
> Re
q +0 er We ur
ame,
- Då
| BESSER Ea denn f a
a
H
= gë 4
er vgs Damene brt
PRE sd ET HT E
Trikk
na vare E AE
rue“
KL
rä „BEE
D ve
D D AO +
ES ET BON
a gå rap ëm, ra Enger EN
+."
Sure ee Ted
nn ee d
g ry neo > bs `.
eg or AA ESS
te CT er
a, nie. Gi,
de e
VW ESP: LA f
sæ i
€ wem e ES raai rar ser tee Aer
ee e ANETT NG JET set lip he di
ERE
pr
H
LE 2 pe
4 d ER
an Be +. ere Kj
på yte
wait, X APR A
he
me ar de es ar
t A A
VES vB Dil
ER JA oe
varr d
==
+
AS e
Min»
Få +
D
- ane
pr PD >
vi LA
SES
ARTE
Se
un"
este fa
Ps po = 2 WK
d E reke Pe
PL
å AV
ee
A
— +
-
— CU
La e,
"E "eg
e `
= AY
BK
i
VEL
ver bruk `
RCE MES ÆR a) a
Cat
ee. 9
u
+ er -
rw A
Kä fk? =
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 25
XVI.
Bluétrocken- Temperatur.
praparate.
Je Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mono | Bosin. | MOT- | Abends.
nucl. gens.
Das rechte Knie seit 8 Tagen angeschwollen Gonitis
und druckempfindlich; heftige Schmerzen in | gonorrhoica.
— — | 38,1 | 37,8 | demselben. In der durch Punction entleerten
seropurulenten Flussigkeit wurden Gonococcen
gefunden. (JUNDELL.)
= ze Baa 1984
— — | 37,0 | 39,2 | Injection von Sublimat (1:5000) in das Gelenk.
— — | 37,3 | 39,2
38.0 JDruckempfindlichkeit wie vorher. Incisio;
” || Injection von Karbol.
37,4
J Knie seit einer Woche angeschwollen, schmer- | gonorrhoica.
zend und druckempfindlich; Injection von
Sublimat.
38 [Das Knie noch angeschwollen und druck-
| empfindlich. Die Schmerzen vermindert.
ren
Le)
me
R
~
/1846
>
geschwollen, sehr schmerzhaft und druck-| purulenta.
empfindlich; das linke Handgelenk ein wenig
angeschwollen und druckempfindlich. jé
28,87 %| 12/1068 | 38,2 | 39,9
Gonococcen gefunden.
38,3
38,3
39,7
Das Ellenbogengelenk heute geöffnet. Ein
E linke Ellenbogengelenk betråchtlich an- Artroitis
{ dickflussiger Eiter wurde entleert.
|
|
|
træ — | 37,4 38,1
|
| Seit einem Monate Urethritis. Das rechte Gonitis
30,68 sl 3/1005 — | 38,5
å |
26 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 20. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
solche Zelle entdeckt werden. Auf den anderen Seite finden
wir jedoch in Fall 7 während der Fieberperiode und gleich-
zeitig mit einer deutlich ausgesprochenen Leukocytose einen
verhältnissmässig grossen Werth (4%/1063 oder 492 im. Kbmm.).
ZAPPERT der ebenfalls in ein paar seiner Fälle ein solches Ver-
hältniss fand, giebt seiner Verwunderung darüber Ausdruck.
Er spricht die Vermuthung aus, dass diese »vorübergehende
Anhäufung» der eosinophilen Zellen möglicherweise durch den
Krankheitsprocess bedingt sein kann. Diese Anhäufung soll so
schnell geschehen, dass der vermindernde Einfluss des Fiebers
auf die Anzahl der eosinophilen Zellen überwunden wird. Er
lässt es indessen unentschieden, ob es die Krankheit per se,
oder die Behandlung mit Salicyl ist, welche diese Wirkung hat.
Des Vergleiches wegen will ich in der vorstehenden kleinen
Tabelle eine Uebersicht der Untersuchungen geben, die ich in
zwei Fällen von gonorrhoischer Gonitis und einem Fall von
eiteriger Inflammation im Ellenbogengelenk ausgeführt habe.
XII. Diphtheritis.
Schon 1868 machte BoucHUT auf die Vermehrung der weissen
Blutkörperchen aufmerksam, die bei dieser Krankheit vorkommt,
und verschiedene Jahre später (1877) lieferte er einen ziemlich
ausführlichen Bericht über seine jetzt nach verbesserten Me-
thoden ausgeführten Untersuchungen über die »acute Leukocy-
thémie» bei Diphtherie. Er hatte zusammen nicht weniger als
93 Zählungen der Blutkörperchen bei 24 Patienten ausgeführt
und dabei stets eine bedeutende, in einzelnen Fällen sogar
höchst ansehnliche Leukocytose gefunden. Einmal überstieg
die Anzahl der weissen Blutkörperchen sogar 100,000, und die
Mittelzahl derselben war in sämmtlichen Fällen 26,660. BoucHUT
ist der Ansicht, dass diese Vermehrång der weissen Blutkör-
perchen sich um so hochgradiger zeigt, je schwerer das Leiden
ist. Die Zahlen seien so zu sagen ein Mass für die allgemeine
Intoxication. Gegen diese Angaben trat im Jahre darauf CUFFER
auf. »Die Anzahl der weissen Blutkörperchen könne bei Diph-
therie, das sei wahr, zuweilen vermehrt sein, jedoch nie in dem
von BoucHUT angegebenen Grade». In der halben Anzahl der
Currer’schen Fälle finden wir auch Zahlen, die sich innerhalb
”
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 27
der normalen Grenzen bewegen. Man muss indessen zugestehen,
dass die Statistik, auf welche Currer seine Ansicht stützt,
viel kleiner als Boucnur's ist, wozu noch kommt, dass seine Fälle,
wie es scheint, nur einmal undersucht worden sind. In einem
späteren Aufsatz bekräftigte BoucHurt seine früheren Ergebnisse
Currer gegenüber durch neue, wobei er sich auf nicht weniger
als 177 Leukocytenbestimmungen stützte (Gaz. des Hopitaux,
20, 1879).
Pée, der Leukocytenzählungen sowohl bei Diphtherie, wie
bei Angina ausgeführt hat, fand, dass die Leukocytose bei diesen
beiden Krankheiten im Verhåltniss zu der Intensität der Drüsen-
anschwellung steht; eine Angina mit bedeutender Anschwellung
der Drüsen in der Submaxillarregion könne höhere Leukocyten-
zahlen als eine Diphtherie mit geringer Adenitis geben. |
Ausser den genannten Forschern haben auch v. LimBEecx,
REINERT, GABRITSCHEWSKY, FELSENTHAL, MORSE, SCHLESINGER,
WALDSTEIN, Ewme und Bros mehr oder weniger umfassende
Untersuchungen über die Leukocytose bei Diphtherie angestellt.
Die in den letzteren Jahren zur Anwendung gekommene Be-
handlung der Diphtherie mit Serum scheint ganz besonders zu
Forschungen auf diesem Gebiete angeregt zu haben.
Die 8 Fälle von Diphtherie, welche ich zu untersuchen
Gelegenheit gehabt habe, sind in der folgenden Tabelle zusammen-
gestellt.
Leider ist es mir nicht möglich gewesen, die Einwirkung näher
zu studiren, welche die Behandlung der Diphtherie mit Serum
auf die Wechselungen in der Anzahl der Leukocyten hat. Die
Angaben, welche sich in der Litteratur hierüber finden, sind
einander widersprechend. Während SCHLESINGER sagt, dass die
Hyperleukocytose nach Injectionen von Diphtherieantitoxinen
schnell abnehme, um dann, jedoch nicht bis zu ihrem ursprüng-
lichen Grade, wieder zuzunehmen, behauptet BırLınas, dass die
Leukocytose von der Behandlung mit Serum nicht beeinflusst
werde.')
Die letzte Ansicht dürfte indessen wenig für sich haben.
Selbst wenn man zugiebt, dass die Seruminjectionen keine directe
Einwirkung auf die Anzahl der weissen Blutkörperchen haben,
1) EwinG fand eine Verminderung der Leukocyten unmittelbar (innerhalb 30
Minuten) nach der Injection. Die Leukocytencurve erreichte jedoch das nor-
male Niveau nicht schneller als in den Fällen, wo keine Einspritzungen ge-
macht worden waren.
28 NORD. MED. ARK. 1897, N: 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Tabelle
N:o.i Name u. Alter. Datum.
EALA CICLE LLAS
Diät.
muqy un
[4vzua)£20Yna'I
Bluttrocken-
pråparate.
Tempera-
| tur.
Olof Magn. S., | 8. VIII.96 | 5
13 J. 9. VIIL. >| 6
Af dt A n E SC 7
AL. VIN 51/8
2 | Anna Charl. R., | 8. VIII.96| 3
6! J. 9. VIII. » | 4
3 | Hulda B., 6 J. |13. VIII.96 | 10
14. VIII. > |11
15. VIII. > |12
4 | Judith Emer. K., |13. VIII.96| 3
41/2 J. 14. VIII. > | 4
15. VIII. » | 5
5 | Paulina S., 8 J. (31. VII. 96| 3
1. VIII. > | 4
3. VIII. > | 6
8. VII. >» |11
1) Sämmtliche Zählungen sind zwischen
9200
10000
8900
|
Gemischte Kost. | 7700
8500
|
Gemischte Kost. | 17600
11600
8700
Gemischte Kost. | 18500
9000
5600
Gemischte Kost. | 13600
6400
6100
12100
28,81 «l!5/es2 137 137,2
— | — 137,1372
16,62 4/19/1082 | 37,6) 38
— | — 136,91 87,4
— | — 1379199
115,89 «| ”/ess |37,3| 87,7
— | — 1872 —
15,94 218/1088 | 37,41 37,6
27,91 419/738 137 187,5
AR. 2 36.9 uke
21,47 %| "/0s7 |38,7| 38,3
23,15 %|%/1020 | 37,5! 37,4
— | — 137,1) 36,8
— | — 37,3) 37,3
10 Uhr Vorm. und 2 Uhr Nachm. ausgeführt worden
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 29
XVII.
ritis.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. ` Diagnose.
|
|
| 4. VIIL Allgemeinzustand gut. Rachen geröthet, angeschwollen. Tonsillen | Diphteritis
| von gelbem, schmierig-schleimigem Belage bedeckt. Auf den Gaumen- faucium.
| bögen weisse Ablagerungen. Uvula geröthet und angeschwollen. Hals-
lymphdrusen sehr angeschwollen. Schlingbeschwerden. Foetor ex ore.
| 0 Alb. Injection von 20 Kbem. Diphterieheilserum.
| 8. VIII. Rachen noch mehr angeschwollen. In der Probe typische Stäbchen +
Staphylococcen.
13. VIII. Rachen gereinigt. © Alb.
7. VIII. Algemeinzustand gut. Rachen geröthet. Tonsillen angeschwollen | Diphteritis
und vom ziemlich lockeren Membranen bedeckt. Herpes labiales. Hals- faucium.
lymphdrüsen angeschwollen. In der Probe typische Stäbchen. Injection
von 20 Kbcm. Diphterieheilserum.
10. VIII. Rachen fast vollständig gereinigt. 12. VIII. O Alb.
11. VIII. Allgemeinzustand gut. Rachen geröthet. Tonsillen angeschwollen, | Diphteritis
ohne Belag. faucium.
12. VIII. Kleine Beläge auf den Tonsillen. In der Probe kurze Stäbchen +
typische Stäbchen.
13. VIII. Die linke Tonsille von einer weissen, festen, leicht abziehbaren
Membran bedeckt. Zustand gut. Hustet und ist ein wenig heiser. In-
jection vom 20 Kbcm. Diphteriheilserum. (Die Blutprobe wurde vor der
Injection genommen.)
12. VIII. Allgemeinzustand gut. Rachen geröthet. Tonsillen angeschwollen | Diphteritis
und von lockeren, schmierigen Belägen bedeckt. Halslymphdrüsen ange- faucium.
schwollen. O Alb. In der Probe typische Stäbchen. Injection von 10
Kbcm. Diphterieheilserum.
29. VII. Allgemeinzustand gut. Rachen geröthet. Tonsillen angeschwollen. | Diphteritis
Tonsillen, Uvula und Seitenwände des Rachens von membranösen Belägen faucium.
bedeckt. Halslymphdrúsen angeschwollen. Husten. Heiserkeit. In der
Probe typische Stäbchen. Injection von 30 Kbem. Diphterieheilserum.
30. VII. Heiserkeit grösser; Beläge vermindert. Inj. von 20 Kbem.
Serum. 4. VIII. Rachen gereinigt. Gelinde Heiserkeit. 6. VIII. 0 Alb.
30 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Name u. Alter. Datum. Diät.
>
ba
p
[=]
pe”
Er
CR
=
œ
5
R
muqy w
[quzusJ4soyna]
5 | Paulina S., 8 J. | 9. VIII. 96 | 12) Gemischte Kost. | 9700 — | —
110. VIII. > |13 7800 — | —
6 | Lilly M.E.A.M.K..| 1. VIII.96 | 3 |Gemischte Kost. | 8600 128,56 dl 7/rrs
61/2 J. 3. VIII. > | 5 7700 — —
8. VIII. > |10 10600 — | —
9. VIII. » |11 7400 — | —
10. VIII. > | 12 8200 | —| —
|
7 | Axel Gust. S., 53.| 1. VII1.96 | 3 | Gemischte Kost. | 7800 122,69 «5/94
3. VIII. > | 5 11100 — | —
8 | Karl St. A. A., | 1. VIIL. 96! 2 | Gemischte Kost. | 10000 — | —
719 J. 3. VIII. > | 4 6800 — | —
so kann man gegenwårtig doch wohl nicht verneinen, dass sie
indirect, durch günstige Einwirkung auf den Krankheitsprocess,
dazu beitragen können, dass die Leukocytose nicht so hoch-
gradig wird und so lange anhält, wie man sonst wohl Anlass
hätte zu vermuthen.')
Nur in zwei Fällen (3 u. 7) hatte ich Gelegenheit, vor der
ersten Injection eine Untersuchung des Blutes auszuführen. In
dem ersten dieser beiden Fälle fand sich eine deutliche Leuko-
cytose, und in dem zweiten wurde eine Leukocytenzahl ge-
funden, die man wohl als innerhalb normaler Grenzen liegend
1) Nach BILLINGS Untersuchungen üben die Einspritzungen von Diphtherieantitoxinen
bei gesunden Personen keinen Einfluss auf die Anzahl der weissen Blutkör-
perchen aus.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 31
Bemerkungen sus der Krankengeschichte.
Diagnose.
7. VIII. Stimme kler. Urticaria. 8. VIII. In der Probe typische Ståb-
chen + Staphylococcen.
13. VIII. In der Probe nur Coccen.
31. VII. Allgemeinzustand gut. Rachen geröthet. Die angeschwollenen Ton-
sillen und die Wände des Rachens von festen, membranösen Belägen be-
deckt. Halslymphdrüsen angeschwollen. In der Probe typische Stäbchen +
Coccen. Injection von 20 Kbem. Diphterieheilserum. Alb.
2. VIII. Beläge vermindert. 6. VIII. Rachen gereinigt. 7. VIII. Urti-
caria. 13. VIII. In der Probe Stäbchen.
31. VII. Allgemeinzustand gut. Rachen geröthet. Tonsillen unbedeutend
angeschwollen und mit kleinen, festen, membranösen Belägen versehen.
In der Probe typische Stäbchen.
1. VIII. Heiserkeit; Husten. Injection von 20 Kbem. Diphterieheil-
serum. (Nach der Blutuntersuchung). 4. VIII. Rachen gereinigt. 8. VIII.
Urticaria. 0 Alb.
31. VII. Allgemeinzustand gut. Rachen geröthet. Tonsillen angeschwollen
und von festen, membranösen Belägen bedeckt. Schnupfen. Injection
von 15 Kbem. Diphterieheilserum. In der Probe Coccen + kurze Stäbchen.
2. VIII. In der Probe typische Stäbchen +Coccen. 0 Alb.
6. VIII. Rachen gereinigt. 0 Alb.
Diphteritis
faucium.
Diphteritis
faucium.
Diphteritis
faucium.
Diphteritis
faucium.
betrachten kann.*) Die übrigen Patienten waren alle schon vor
der ersten Untersuchung des Blutes mit Diphtherieantitoxinen be-
handelt worden.
Sämmtliche untersuchte Fälle waren von einem besonders mil-
den Charakter und ohne schwerere Komplicationen. Die Leuko-
cytenzahl stieg nie bis zu einem ansehnlicheren Grade; die höchste
der erreichten Zahlen war nur 18500, und in einem der Fälle (N:o 2)
wurden bei beiden Untersuchungen normale Werthe erhalten.
Es wäre übereilt, auf Grund dieser geringzähligen Unter-
suchungen allgemeine Gesetze für den Verlauf der Leukocytose
1) Die Mittelzahl, die Rieper für die Anzahl der Leukocyten bei Kindern ge-
fanden hat, ist 9660, also nicht unbedeutend höher als die von ihm bei Er-
wachsenen gefundene.
32 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
und ihr Verhalten zu anderen Symptomen der Diphtherie auf-
zustellen.
Ich muss mich deshalb darauf beschränken, einige allge-
meine Schlüsse hervorzuheben, die man berechtigt sein dürfte,
aus bisher gemachten Erfahrungen zu ziehen:
1) Gleich den meisten acuten Infectionskrankheiten ist auch
die Diphtherie in der grössten Anzahl der Fälle von einer Ver-
mehrung der weissen Blutkörperchen begleitet.
2) Diese Vermehrung kann in einzelnen Fällen besonders
hochgradig sein und zuweilen sogar die Zahl 100000 über-
schreiten (Bouchur und FELSENTHAL); sie hält sich indessen
gewöhnlich unter 3000040000.
3) Der Grad der Leukocytose scheint zu der Höhe der
Temperatur und der Intensität der Drüsenanschwellung in
keiner Beziehung zu stehen.
4) Die tödtlich verlaufenden Fälle zeigen hinsichtlich
der Anzahl der weissen Blutkörperchen ein wechselndes
Verhältnis. In einem Theil derselben fehlt, gleichwie in
analogen Fällen von Pneumonie, die Leukocytose (Boxe
und Morse), während sich in anderen eine hochgradige Ver-
mehrung der weissen Blutkörperchen findet (SCHLESINGER, Ga-
BRITSCHEWSKY).
5) Es muss unentschieden gelassen werden, ob die mehr
oder weniger schwere Beschaffenheit des einzelnen Falles einen
Einfluss auf den Grad der Leukocytose ausübt.
Bei der Untersuchung von Trockenpräparaten zeigte sich
die Procentzahl der mononucleären Zellen im ullgemeinen ver-
mindert. Eine solche Verminderung fand sich, ausser in einem
Falle (N:o 6), bei allen Untersuchungen. !)
Hine sogenannte Lymphocytose, wie BILLINGS (in einem
letal verlaufenden Fall), Rrener, Morse, Ewina (in einzelnen
Fallen und besonders wåhrend der Reconvalescenz) beobachtet
haben, ist von mir nie gefunden worden.
Die Anzahl der eosinophilen Zellen war bei bestehender
Leukocytose niemals im höheren Grade vermindert.
1) Die Zahlen 21,47 und 22,96 (in den Fällen 5 u. 7) müssen namlich für nie-
driger als normal angesehen werden, da aus RIEDERS und GUNDOBINS Unter-
suchungen hervorgeht, dass die Procentzahl der mononucleären Zellen bei Kin-
dern bedeutend höher als bei Erwachsenen ist und dass sie sich bei ihnen
zwischen deu Grenzen von 28—40% bewegt.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 30
Fall 4 bildet einigermassen eine Ausnahme, indem die eosino-
philen Zellen hier ungeachtet einer verhåltnissmåssig hohen
Leukocytenzahl sehr zahlreich (über 4 %) waren.
EneeLs Fund von Myelocyten (von 3,6—16,8 %) in tödtlich
verlaufenden Fällen von Diphtherie dürfte von anderen Forschern
zu bekräftigen sein.
In Zusammenhang mit meinen Untersuchungen über die
Leukocytose bei Diphtherie theile ich in der hier beigefügten
Tabelle N:o XVIII die Ergebnisse meiner in einigen Fällen von
Angina ausgeführten Leukocytenbestimmungen mit.
XIII. Erysipelas.
Harta, v. LimBecx, Pée, Reinert und RIEDER geben ein-
stimmig an, dass bei Erysipelas eine Vermehrung der Leuko-
cyten im Blute vorhanden ist. Marassez fand dagegen nur in
den mit Eiterbildung komplicirten Fällen eine wirkliche Leuko-
cytose; in den anderen Fällen konnte er zwar ebenfalls eine
Vermehrung der Leukocyten konstatiren, dieselbe war aber nur
relativ und beruhte auf einer bedeutenden Verminderung der
Anzahl der rothen Blutkörperchen.
Hayzm traf bei scrofulösen, mit Erysipelas behafteten Per-
sonen nur im Anfange der Krankheit eine unbedeutende Stei-
gerung in der Anzahl der weissen Blutkörperchen an. In an-
deren Fällen war die Vermehrung der Leukocyten bedeutender
und auf der Ausbreitung des Leidens beruhend. CaBor fand
nur in 3 von 5 untersuchten Fällen eine Leukocytose.
Die vier Fälle von dieser Krankheit, die ich hämatologisch
untersucht habe, finden sich in Tabelle XIX zusammengestellt.
Fall 2 dürfte indessen für die Frage von dem Verhalten
der Leukocytose bei Erysipelas wenig erklärend sein. Der
erysipelatöse Process kann hier wohl nur als eine Theilerschei-
nung der allgemeinen septischen Infection betrachtet werden.
Die übrigen 3 Fälle zeigten alle wenigstens einmal im Ver-
laufe der Krankheit einen geringen Grad von Leukocytose. Es
ist indessen bemerkenswerth, dass die Leukocytenwerthe so ver-
hältnissmässig niedrig sind. Besonders in die Augen fallend ist
dieses in Fall 4. Der Patient war hier ein junger, kräftiger
Mann, der im Anschluss an ein Trauma von einem Erysipelas
Nord. med. arkiv. Ärg. 1897. 3
EN
Le”
-
=
FE Leds +
sy LT Seef * Å
e
a
"Ma
Tr
2
mår
e gim Beer " a yo äre = > A
ya
-h -—
VER
- =
——
Ñ
ke
ke A ed TH gem e LAIA ep A
dech
Do —
og "
34 NORD. MED. ARK. 1897, N: 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
i SÆBE a 1 | | |
x E i
| | | 4 | > å Tempers-
| 4 E| tr
N:o. | Name u. Alter. | Datum. | = | Zeit der Zåhlung. Diät. Fa |
e S |
| g SS SE 3 |
| | An SIS S & |
| | | | | | |
| | | | |
| | | | | |
1 [Karl Alb. E., 4?/4 J.| 3. VIII.96 — |10 Uhr Vorm. | Gemischte Kost. | 6500! 37,3 37
| hat VIII. >| 110 > > 6500! 37,9 —
|
|
|
| |
Gemischte Kost. (13100! 37,7
-
—— -
—— — -
38,31
| | |
| | |
| | | | |
2 | August S., 42 J., | 31. VII.96| — | 9,80 Uhr Vorm. |
|
| |
|
| Schmied. 1. VIII. >| 110,15 > > 8100! 36,9 7
TR |
| | | |
3 | Augusta N. E. A., | 1. VIII. 96| — | 9,30 Uhr Vorm. | Gemischte Kost. | 4600! 37,5) 37,6
| 14 J. | | | | |
| | | | |
| | | |
4 | Ingrid A., 42 J., | 27. X1.96| 2|12,20 Uhr Mittags | Gemischte Kost. 113400) 39 -
Aufwirterin. | 28. XI. > | 3/10 > Vorm. 9900! 37,8 7
29. XI. >| 412 > Mittags 74001 — +
| | |
|
|
| er | | |
| Sé | | |
|
|
Alfred L., 23 J.,
Arbeiter.
D
18. X. 96 | 2 7,15 Uhr Nachm.| Gemischte Kost. (11500! 37,8! 38,
19. X. » ! 31 8,15 > > |
4 | |
10100! 38,6! 38,4!
20. X. >
A
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 35
A
e EE
Bemerkungen aus der Krankengeschichte.
Rachen geröthet. Tonsillen angeschwollen, mit kleinen, membranösen Be-
lågen. Halslymphdrusen angeschwollen. In der Probe kurze, dicke Ståb-
chen. Nur unbedeutende folliculäre Beläge. Am 4. VII. verbessert
entlassen.
Rachen geröthet. Tonsillen angeschwollen, von kleineren und grösseren
membranösen Belägen bedeckt. Halslymphdrüsen angeschwollen. In der
Probe Coccen + Leptothrix. Am 1. VIII. gesund entlassen.
Rachen etwas geröthet; auf den Tonsillen einige folliculäre Pfröpfchen und
kleine lockere Membranen. Halslymphdrüsen ein wenig angeschwollen.
In der Probe Leptothrix+Coccen. Am 2. VIII. gesund entlassen.
26. XI. Kopfschmerz, Frieren und Rückenschmerzen. 27. XI. Bedeutende
Angina: eiterige Beläge auf den Tonsillen.
Tonsillen bedeutend reiner. Die Patientin fühlt sich besser.
Der Patient klagt über Schlingbeschwerden und Kopfschmerzen. Tonsillen
geröthet.
Diagnose.
Angina
membranacea.
Angina
membranacea.
Angina
follicularis.
Angina
follicularis.
Angina
catarrhalis.
AH 36 NORD. MED. ARK. 1897. N:T 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
N:o.| Name und Alter. Zeit der Zåhlung. Diåt.
:28)9) 199 J08IN
|
1 ¡Johan Alf. A.,24J.,| 27. X. 96 4112 Uhr Mittags Nur Milch.
Kutscher. |
dë 5 | 1,15 > Nachm. |
> ES 6 | 1 » » 9600
S
>
på
E
ES: 3 gd » » mo |
BIL. > 1301 190 5 > H
8. XI. » | 11] 1,80 > > Å
2 |Mathilda A., 36J.,| 27. X. 96 3 Nur Mileh. 21300 |
Dienerin. 98. X. > 4 29000 |
EE OE E vc)
vass 10300
E TES 9 15100
3 | Karl P., 19 J., 12. XI. 96 2 | 7,30 Uhr Nachm.| Gemischte Kost. 9400 |
Steinmetz.
E EL å 3 | 7,30 > > Si
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 37
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Am 24 Okt. Fieberfrost und Fieber (39,3). Am |Cirrhosis hepatis
25 Okt. Rôthe und Anschwellung der linken | + Alcoholismus
'0
[11,82 gies 39,3) 39,8 Wange. — Seit langer Zeit Fluss aus dem linken | + Erysipelas
| | Nasenloch. faciei.
| — | —|38,3| 40,1) Heute Morgen gelindes Nasenbluten.
= | —1 39 |39,6
| —189,8| 39,8 ge Röthe fortwährend auf das Antlitz beschränkt;
en ! ” IV bedeutender Fluss aus der Nase.
| | Die Röthe des Antlitzes bedeutend blasser.
| 38.8! 40 JSchmerzen im Nacken, der sehr druckempfindlich ist.
EE LE d
: 8,66 SCH 38 39,9N
Beginnende Röthe im Nacken; Capillitium druckemp-
findlich. Pat. benommen.
Die Röthe bedeutend blasser; Benommenheit fast
ganz verschwunden.
| |
Sker dr 37,2 38,11
Ord. Antipyrin 1x3; Chloral 1,5.
—1 4021 Anel Am 25. X. beginnende Röthe, Anschwellung und |Nephritis chron.
E "TU Druckempfindlichkeit vor dem linken Ohre. | + Erysipelas. |
|
|
|
— | —/40,5/39 | Die Róthe über Hals, Nacken und Brust ausgebreitet.
Die Rothe, seit gestern auch uber den Rucken aus-
|
38,5) 40 gebreitet, ist heute etwas blasser.
7,96 x 3/0911 38 | 39,8 qe Röthe auch über den Bauch und das linke Bein
q
E
|
ausgebreitet.
Starke Röthe über den ganzen Rücken ausgebreitet.
Der Bauch sehr druckempfindlich.
3. XI. Heute gestorben.
Pat. anat. Diagnose: Peritonitis pur. + Pleuritis pur.
+ Nephritis chron. + Tub. pulm.
—| 38,4! 39,7
Seit 11. X. wegen Insuff. valv. mitr. im Kranken- | Insufficientia
116,40 «| "/ore| 38,2| 40,11 haus gepflegt. Am 11. XI. wurde im linken Augen-| valv. mitr.+
winkel Röthe und Druckempändlichkeit bemerkt. Erysipelas.
Die Röthe über die ganze linke Hälfte des Antlitzes
ausgebreitet.
— | edel
H 38 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
| || |
N:o.! Name und Alter.
Zeit der Zählung. Diät.
Datum. |
‘Au}s}laU YULI Y
muqy ut
[ywzusjdooyna]
IA
Karl P., 19 J, | 15. XI. 96 | 5| S Uhr Nachm.| Gemischte Kost. 9700 |
|
Steinmetz. |
|
4 | Johan L. 32 J., | 11: XIL 90
5 | 6 Uhr Nachm.| Gemischte Kost. 9400 |
Arbeiter. | 12. XIL > | 612,30 > >» | 7200 |
| 13. XII. > d | 12 » Mittags | 7400
| | | 14. XI. > | 8| 9,80 > Vorm. 8500
15: XIL. > gr 4 > Nachm. 6800 |
| | | 16. XII. » | 10 | CE 5400
befallen wurde. Der Process zeigte zwar keine besonders grosse
2 Ausbreitung, die allgemeinen Symptome waren aber recht schwer,
und die Abendtemperatur hielt sich in den ersten Tagen auf
a 40° und darüber. Nur von der ersten Untersuchung kann in-
dessen gesagt werden, dass bei ihr ein sehr geringer Grad von
Leukocytose vorhanden war; die übrigen Untersuchungen er-
gaben dagegen normale Werthe.
Im Uebrigen ist über das Verhalten der Leukocytose bei
Erysipelas nicht sehr viel zu sagen. Nach den Untersuchungen
der meisten der erwähnten Forscher zu urtheilen, scheint das
Sinken der Leukocytencurve auf die normale Höhe oft gleich-
zeitig damit einzutreffen, dass die Temperatur afebril wird.
In Uebereinstimmung mit ZAPPERT und Rreper fand ich im
höchsten Stadium der Krankheit eine Verminderung (in einigen
Fällen ein vollständiges Verschwinden) der eosinophilen Zellen
im Blute. Ein gesteigertes procentisches Uebergewicht der poly-
nucleären Leukocyten war während dieser Periode ebenfalls vor-
| handen.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 39
Bluttrocken-| Tempera-
pråparate. tur.
She rss Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
I ` | > |
<= ' y > |
BE LENE
må, SIS 7 Fa
Kr SE. | |
| E Beträchtliches Oedem im ganzen Gesichte und dem | Insufficientia
11,35 giess 38 EH oberen Theile des Halses. valv. mitr. +
| Am 17. XI, gestorben. Ord. Antipyrin. Erysipelas.
| | | Pat. anat. Diagnose: Erysipelas faciei et reg. colli
| | sin. + Stenosis et insufficientia valvulæ mitralis et
| | | insufficientia valv. aortæ.
| | | Im Anfange des Dez. Vulnus contus. capit. 7. XII.| Erysipelas.
| Fieberfrost, Kopfschmerzen und allgemeine Mattig-
16,60 2/9/1019 = 40 | keit. Bei der Aufnahme in das Spital — 11. XII.
_ | —! 88.4' 40811 — Röthe und Druckempfindlichkeit uber der Stirn
a ee | und der rechten Hälfte des Antlitzes.
— | — 38,4; 40
HR We 9: 99 , Röthe und Druckempfindlichkeit grösser als vorher.
| MSN Das Antlitz deutlich angeschwollen.
16,88 >|, 487; 37 137,9
en 375: — {Der Patient fühlt sich besser. Stirn und Nacken |
| Le \ etwas druckempf. |
XIV. Scarlatina.
Bei Scarlatina sind einzelne Leukocytenbestimmungen von
Hanna, Pick, v. LIMBECK, REINERT und SADLER ausgeführt wor-
den. Pér, RIEDER und FELSENTHAL scheinen den Leukooyten-
verhältnissen bei dieser Krankheit zwar eine etwas grössere
Aufmerksamkeit geschenkt zu haben, doch sind die meist um-
fassenden Untersuchungen von KoTSCHETKOFF ausgeführt worden,
der die Veränderungen des Blutes beim Scharlach in einer Ab-
handlung von 78 Seiten zum Gegenstand seiner Studien ge-
macht hat.
Meine Untersuchungen umfassen 10 Fälle von Scarlatina,
von denen zwei einen tödtlichen Ausgang genommen haben (Ta-
belle XX).
In Uebereinstimmung mit den meisten anderen Forschern
habe auch ich in der Mehrzahl der Fälle eine Vermehrung der
Leukocyten im Blute gefunden. Zwei der Fälle (N:o 2 u. 8)
gaben indessen bei allen Untersuchungen Werthe, die man wohl
als innerhalb der physiologischen Grenzen liegend betrachten
darf. Beide Fälle waren besonders gelinde; es ist ja aber mög-
40 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
lich, dass eine früher vorgenommene Untersuchung hier eine
Leukocytose ergeben haben würde. Sowohl Pér, RIEDER und
FELSENTHAL, wie KoTscHETKOFF fanden bei Scarlatina stets eine
Leukocytose.
Die Leukocytose hielt sich in allen meinen Fällen innerhalb
mässiger Grenzen (der höchste Werth war 23,600 in Fall 5).
Auch in den Fällen, die zum Tode führten, erreichte die Leuko-
cytose keinen bedeutenden Grad; der eine dieser Fälle ergab
sogar bei der zuletzt vorgenommenen Zählung eine normale
Anzahl weisser Blutkörperchen. Ich hebe dieses besonders her-
vor, da es in einem gewissen Grade gegen KorscHETKOFF's Er-
fahrung zu streiten scheint. KoTSCHETKOFF fand nämlich in
sämmtlichen Fällen, die einen letalen Ausgang nahmen (nicht
weniger als 10), besonders hohe Leukocytenwerthe. Zahlen wie
40,000 und 50,000 sind in diesen Fällen durchaus nicht unge-
wöhnlich, während in den anderen 14, die einen glücklichen
Verlauf hatten, die Anzahl der Leukocyten niedriger war. Gleich-
wohl war die Anzahl der Leukocyten in den schweren Fällen
grösser, als in den leichteren.
Reper hat die Aufmerksamkeit darauf gelenkt, dass die
Leukocytose noch fortbestand, als die Temperatur wieder normal
geworden war. Dass dieses oft der Fall ist, dürfte auch aus
meinen Untersuchungen (Fall 3, 5, 6, 7 u. 9) hervorgehen.
Rreper's Hypothese, dass das Vorhandensein einer Leuko-
cytose im afebrilen Stadium des Scharlachs andeute, dass die
toxischen Substanzen noch nicht aus dem Körper eliminirt seien,
ermangelt noch der Stütze exacter Untersuchungen. Gleich-
zeitig ausgeführte Leukocytenzählungen und Toxicitätsbestim-
mungen des Harns könnten vielleicht in einigem Masse diese
Frage, die wirklich ein ziemlich grosses Interesse hat, näher be-
leuchten.
Die in den früheren Stadien der Krankheit ausgeführten
Bestimmungen der verschiedenen Leukocytenarten zeigten bei-
nahe in allen Fällen eine deutliche procentische Verminderung
der mononucleären Leukocyten. Eine bemerkenswerthe Aus-
nahme von dieser allgemeinen Regel bildet Fall 4, wo am drit-
ten Krankheitstage bei einer Leukocytenzahl von 16,500 eine
besonders hohe Procentzahl (30,5) für die mononucleären Zellen
erhalten wurde.
Die eosinophilen Zellen finden sich, wie ZAPPERT und andere
nachgewiesen haben, bei Scarlatina in besonders reichlicher Menge
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 41
im Blute. ZAPPERT, der dasselbe Verhåltniss in ein paar Fällen
von Erythema acutum fand, misst den acuten Exanthemen
‚einen thatsächlichen Einfluss auf die Vermehrung der eosino-
philen Zellen» bei. Nach KotscHETKOFF zeigen die eosinophilen
Zellen bei Scarlatina ein ziemlich charakteristisches Verhalten:
‚In leichten und mittelschweren Fällen ist die Zahl derselben
im Beginn der Erkrankung normal oder selbst subnormal; vom
zweiten und dritten Tage an steigt sie immer, wenn auch lang-
sam, um ın der zweiten oder dritten Krankheitswoche ihr Maxi-
mum zu erreichen (8—15 p. Ct.); dann sinkt sie wieder und
kehrt in der sechsten Woche zur Norm zurück. In schwereren
Fällen findet das Gegentheil statt; die Zahl der eosinophilen
Zellen sinkt rasch und ist in wenigen Tagen gleich Null.» Dass
die eosinophilen Zellen in verschiedenen Fällen besonders hohe
Zahlenwerthe zeigen, habe ich auch zu konstatiren Gelegenheit
gehabt (der höchste Werth 6,6 %, Fall 9). In Fall 5 sank die
Procentzahl, die im Anfange verhältnissmässig hoch gewesen war,
ım Laufe der Krankheit so, dass wir in der zweiten Krankheits-
woche, wo nach KoTscHETKOFFs Angabe die Anzahl der eosino-
philen Zellen am grössten sein soll, eine so niedrige Zahl wie */1298
oder 0,37 % finden. Möglicherweise können wir in der eintretenden
Abscessbildung. die wohl die Ursache der anhaltenden Leuko-
cytose gewesen ist, eine Erklärung für dieses Verhåltniss finden.
KOTSCHETKOFF's Angabe, dass sich die eosinophilen Zellen in
tödtlich verlaufenden Fällen von Scarlatina vermindern und
schliesslich ganz aus dem Blute verschwinden, verdient eine
grössere Aufmerksamkeit, als ihr bisher zu Theil geworden ist,
da ja eine Untersuchung der Anzahl dieser Zellen Anhalts-
punkte für die Beurtheilung der Prognose geben kann. Bei
einem Blick auf Korscaerkorr’s Tabellen muss man sich über den
frappanten Unterschied verwundern, der sich in Bezug auf diese
Zellen zwischen den tödtlich verlaufenden und den einen besseren
Ausgang zeigenden Fällen findet. Während in den ersten in den
Columnen der eosinophilen Zellen die Nullen sehr gewöhnlich
sind und bei den letzten Untersuchungen konstant vorkommen,
zeigen sie sich beinahe in keinem der übrigen Falle Nun hat
zwar RILLE in einem Falle von Scarlatina, der einen tödtlichen
Ausgang nahm, eine Vermehrung der eosinophilen Zellen im
Blute gefunden. Dieser einzelnen Beobachtung kann aber im
Vergleich zu den Ergebnissen, die KotsCHETKOFF bei seinen
äusserst zahlreichen und consequent ausgeführten Bestimmungen
LZ
1) Simmtliche Zählungen sind zwischen
Signe Maria J., 4. VIII. 96
ig. NAL:
or PEE?
Ze KL
Ju VIP >
10: VAIL =
11d. KE
Eé VELL,
19: WILL. 3
21: VITE. >
Elin Fr. Joh. P, | D. VILL 96
6. VIL
"e >
Anna Elisab. L., 111. VIII. 96
Led 12. VIII.
115. VIII.
116. VII.
17. VIII.
19. VILL
21.
24. VILI.
Herman Ludv. A., | 7. VIIL 96
råd, 8. VIII. >
9. VIII.
D Gemischte Kost
D Gemischte Kost
D Gemischte Kost |
H Nur Milch
É |
10 Uhr Vorm. und 2 Uhr Nachm. ansgefuhrt worden.
12200
10000
9000!
10500
12800!
16800! 2
9500!
11000
16500!
11600
6000!
|
42 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 20. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
Tabelle
Scar-
L | |
| a 32 Bluttrocken- |
| i | = å ne pråparate. |
| N:o Name u. Alter. Datum. = Diåt. Se |
| = | BE Mono- EN.
| rs 5 nucl. e
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 43
xx.
Zatina.
Temperatur.
var Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
‚(Etwas benommen. Lebhaftes, allgemeines Erythem. Starke| Scarlatina
Röthung des Rachens. Die Tonsillen, besonders die rechte,
38,2 | 39,1 angeschwollen und mit lockeren, membranösen Belågen be-
378 | 388 | deckt. Halslymphdriisen angeschwollen. In Proben von
SC ! den Tonsillen Leptothrix. 0 Alb.
38,1 | 38,8
38
37,6
37,7
37,2
38,7
37,8 | Der Belag auf den vorderen Gaumenbögen ausgebreitet.
37.8 po Alb. Allgemeine Abschuppung. Beginnende Reinigung
i des Rachens.
37,4 | Rachen gereinigt.
38,4
37,2 | In der linken Glutealgegend ein kleiner Abscess; Incision.
37,6 | Am 20. IX. gesund entlassen.
37,1
37,4
37,2 | 37,5
Ziemlich mager, benommen. Erythem am Rücken und auf! Scarlatina
den Extremitäten. Zunge im vorderen Theil angeschwollen
und geröhtet, im hinteren belegt.
Proben von den Tonsillen Diplococcen. 0 Alb.
| 36,6 | 37,3 | 12. VIII. Abschuppung. O Alb. Am 19. IX. gesund entlassen.
| Allgemeinzustand gut. Rachen geröthet. Tonsillen an-, Scarlatina
| geschwollen und mit einigen kleinen, lockeren Belägen be-
37,9 | 39,1 deckt. Zunge belegt, geröthet, mit angeschwollenen Pa-
375 | 381 pillen. Allgemeines Erythem. O Alb. In Proben von
? i den Tonsillen einzelne Coccen.
36,8 | 37,3
37 37,2
36,8
37,2
37,3
— Am 29. IX. gesund entlassen.
37,2
37,3
Allgemeines Erythem. Rachen geröthet. Tonsillen ange-| Scarlatins
40.9 schwollen und ohne Belag. Halslymphdrusen angeschwollen.
In Proben aus dem Rachen und von Nase Staphylococcen.
40,3 An den Tonsillen lockere, membranöse Beläge.
40,6
40,8
40,8 | 40,2 | Krämpfe. Sehr matt und benommen.
10. VIII. Heute Nacht gestorben.
36.8 | 36.9 m geröthet. Tonsillen angeschwollen, ohne Beläge. In
44 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
= y
g e E Bluttrocken-
= e S prāparate.
N:o.| Name u. Alter. Datum. $ Diåt. SC
- E — |
= EN Mono- .
er = N
= 3 > | nucl Eosin.
| 5 Birger Andr. A., | 4. VII. 9%! 4 Nur Milch 1)13300| 15,85 % | 2/10
| Sd 5. VIII. > | 5 10400] — =
6. VI. > 6 14200 — ==
| de NILS 7 20800 Se e
| 8. VIII. > 8 | Gemischte Kost | 18800 — | —
| 9. VILL -> 9 20400! 19,32% | 11/1058
| 10. VIT. > | 10 12400 — | Sa?
11. VIII. > | 11 10700) — | =
| 12. VII. » | 12 17200 — ! = +:
| lis. vun. > | 18 16000| 26,08% | is |
| 14. VIII. > | 14 18000! — =
15. VIII. > | 15 15900| — —
| GE IE: ek Eé 179001 — —
19. VIIL. > | 19 151004 — y —
21. VIII. > | 21 23600 -— —
24. VIII. > | 24 11400! 25,61 % | 12/1043
| 6 | Gustaf Emil B., 117. VIII. 96| 8 | Gemischte Kost | 10500 — —
| ed 19. VIL > | 10 13100) — 3
| 21. VI. > | 12 13300) — =
24. VII > | 15 17300! 23,66 % Dies |
|
Gemischte Kost | 18500| 8,34% | 3571150
7 | Erik Frithiof J, (12. VIII. 96| 4
Sd 14. VII. > | 6 9400! — E
16. VIII. > 8 14500 = 2k
17. VIII. >| 9 11900 — =
19. VIII. > | 11 9100| 35,40% | 5205s >
21. VIII. > | 18 19100! — ege "
24. VIII. > | 16 12600| — eg
1) Sämmtliche Zählungen sind zwischen 10 Uhr Vorm. und 2 Uhr Nachm. ausgeführt worden
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 45
Temperatur.
o Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor-
gens. Abends.
38.9 396 Pat. benommen. Allgemeines Erythem. Zunge belegt. Rachen
; | stark geröthet. Tonsillen angeschwollen und mit lockeren, | Scarlatina
38,8 | 39 | membranósen Belägen bedeckt. Iu Proben aus dem Rachen
381 | 383 und der Nase Staphylococcen + kurze Stäbchen. 0 Alb.
? | 6. VIII. Anschwellung der Halslymphdrusen.
37,6 | 38
37,4 | 37,4
37,7 | 37,5 | 9. VIII. Erythem verschwunden. Abschuppung.
37,1 | 37,1 | 0 Alb.
Die Drüse noch mehr angeschwollen. 20. VIII. Incision;
37,6 | 38,7 { viel Eiter.
39,2 | 39,1
|
| 371] — |
37,7 | 38 | |
Eine grosse, angeschwollene Druse an der rechten Seite des
| 37,9 | 38,8 { Halses.
37,3 — | 95. VIIL. 0 Alb. Am 20. IX. gesund entlassen.
10. VIII. Allgemeinzustand gut. Rachen geröthet. Ton-| Scarlatina
|
|
| |
En 37.6 sillen angeschwollen und mit einigen unbedeutenden, locke-
| | ren Belågen bedeckt. Allgemeines Erythem. In Proben
37,2 | 37,6 von den Tonsillen Staphylococcen. 0 Alb.
| 37,1 | 37,1
| 37,4 | — | Am 27. IX. gesund entlassen.
Allgemeinzustand gut. Rachen gerôthet. Tonsillen be-| Scarlatina
trächtlich angeschwollen und mit unbedeutenden, lockeren
38,8 | 39,2 || Belägen bedeckt. Zunge stark geróthet. Papillen ange-
37.4 | 383 schwollen. Allgemeines Erythem. In Proben von den Ton-
v í sillen Staphylococcen. 0 Alb.
37 37,7
37,5 | 37,4
37 37,4
37,1 | 37
36,5 — Am 30. IX. gesuud entlassen.
46 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
| | | > | > E Bluttrocken- |
3 pe pråparate.
| N:o. Name u. Alter. | Datum. | + Diat. T | an |
| | | € = & | Mono- Eosin |
| | % | È nucl ; |
| | | |
8 ker Osc. SEN E, E . VIIL 96| 4 | Gemischte Kost Y 700 7,5 % | Siwe |
8. VIII. >| 5 |
| 10. VIII. > | 7 9800 „u DE
11. VIL > | 8 | 10900
15. VII. > | 12 | aal d
| | 17. VILL > | 14 | | 7200 —
19. VIII. > | 16 | 6400 så
| 21. VIII. > | 18 | | 6800 A -
| | | | |
Å | | |
| 9 Judit Em. J, 13. VIII. 96| 2 | Gemischte Kost | 16800! 6,94% | Sim |
PR 14. VII. >| 8 | 16600] — N
| | 15. VIN. > | 4 | 11200) — | = |
| 16. VIN. > | 5 11800) — m
117. VIII. > 6 10800 — i
119. vum. > | 8 12500 — |
21. FILL; » 110 8700| -— |
24. VIII. » | 18 13800! — — |
| |
|
| 10 Hilda Maria P., 113. VIII. 96| 19 Milch. 15800! 15,88% | ‘ins |
| 9 J, 114. VIIL. > |11 15100! — — |
Ab VEE. + 1949 17100| — os
| 17. VIII. » | 14 16000! — | — |
| 19. VIII. > | 16 17900) 12,19% | “us |
| SL Vill: > 148 222001 — SCH
| |
| |
1) Sämmtliche Zählungen sind zwischen 10 Uhr Vorm. und 2 Uhr Nachm. ausgeführt worden.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 47
i
Temperatur. |
E Bemerkungen ans der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor- | A bends.
gens. |
38,1
legt. Starke Råthung des Rachens. Tonsillen bedeutend
18. VIII. Lymphdrusengeschwulst uoch grösser.
Se VIII. Stomatitis.
1. VIII. Auf den Armen und am Ricken Exanthem.
9. IX. Exitus letalis.
| 38,6 | Gesammtbefinden gut. Allgemeines Erythem. Zunge be- | Scarlatina
| 37,9 37,9 angeschwollen und mit kleineren und grösseren, lockeren
| 37,5 | 38 Membranen belegt. Halslymphdrüsen angeschwollen. In
| 375 | 377 Proben aus dem Rachen und der Nase Staphylococcen. 0 Alb.
i ! 9. VIII. Beginneode Abschuppung.
| — — 10. VIII. Der Rachen gereinigt. 11. VIII. 0 Alb.
| 37,4 15. VIII. Allgemeine Abschuppung.
| 37,3 | 37,6 |
| 87,3 | 37,6 | Am 22. IX. gesund entlassen. |
| | |
| — 38,3 | Zwei Geschwister an Scharlach erkrankt. Allgemein- | Scarlatina
| 385 | 39 zustand gut. Bedeutende Rôthung des Rachens. Tonsillen
bas angeschwollen, obne Belag. Zunge stark geröthet, mit
| 37,8 | 37,9 geschwollenen Papillen. Allgemeines Exanthem, am stärk-
| 38 37.6 sten an den unteren Extremitäten. 0 Alb. In der Probe
| ! von den Tonsillen Staphylococcen.
ı 87,7 | 37,3 | 16. VII. Beginnende Abschuppung.
SÉ sr |
37 | 37 |
- 31,6 == Am 30. IX. gesund entlassen. |
|
|
39,5 | 39,1 | Patientin heruntergekommen. Bedeutende Röthung des) Scarlatina
39 40.1 Rachens. Tonsillen angeschwollen und mit gangrånesciren-
? den Belägen bedeckt. Schnupfen. Zunge gerôthet. All-
39,4 | 39,8 gemeines Erythem. Fluss aus dem linken Ohr. Harte,
386 | 403 angeschwollene Halslymphdrüsen. O Alb. In der Probe
a å von den Tonsillen Leptothrix. Injection von 10 Kbem.
38,9 | 39,3 Streptococcenserum (Lyon).
386 | 406 14. VIII. Beläge noch grösser. Fluss aus dem rechten Ohr.
i d 15. VIII. Bedeutende Benommenheit.
E
— q
48 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
der eosinophilen Zellen erhalten hat, nur eine untergeordnete
Bedeutung beigelegt werden. Meine eigenen Untersuchungen
scheinen in gewissem Grade geeignet zu sein, die von KOTSCHET-
KOFF ermittelten Thatsachen zu bekråftigen. Die Fälle 4 und
10 verliefen letal. In dem ersten dieser Fälle ergab die Unter-
suchung ein vollständiges Fehlen der eosinophilen Zellen (°/1105).
Der zweite Fall zeigte dasselbe Verhältniss bei der ersten Zäh-
lung ("/1245). Bei der zweiten Zählung wurde hier indessen der
Werth 16/1167 oder 1,4 % erhalten. Dieser Umstand streitet aber
nicht im geringsten gegen KorsCHETKOFF's Angaben. Unter seinen
Fallen mit tödtlichem Verlaufe finden sich verschiedene, die bei
einer oder bei mehreren Untersuchungen eosinophile Zellen im
Blute zeigten. Nur bei den Zählungen, die in den letzten Tagen
vor dem Tode ausgeführt wurden, fehlten die eosinophilen Zel-
len konstant.
XV. Morbilli.
Dass in nicht komplicirten Fällen dieser Krankheit keine
Leukocytose vorkommt, darüber scheinen alle Forscher (Per,
Pick, v. Lımseck, RIEDER, FELSENTHAL, CABOT) einig zu sein.
RIEDER fand zwar bei einem 31/2 Jahr alten Mädchen am drit-
ten Tage nach dem Ausbruch des Exanthem’s 15000 Leuko-
cyten im Kbmm. Blut, er sagt aber: »doch möchte ich hierauf
bei den im Kindesalter vorkommenden Schwankungen in Betreff
der Leukocytenzahl kein besonderes Gewicht legen». Nicht
selten kommt, wie es scheint, während des febrilen Stadiums
dieser Krankheit anstatt einer Vermehrung eine Verminderung
der Leukocyten im Blute vor. So finden wir unter RIEDER's
Fällen einen (N:o 6), wo sich am 6. Krankheitstage bei einer
Temperatur von 40,5° nur 2,700 Leukocyten im Kbmm. Blut
fanden. Pée und FELSENTHAL haben ebenfalls das eine und das
andere Mal subnormale Werthe erhalten. In dem ersten von
meinen Fällen (Tabelle XXI) zeigten sich am 8. Krankheitstage
nur 3,600 Leukocyten im Kbmm. Blut, eine Zahl, die wohl
niedriger als normal ist. Der Unterschied, der sich in Betreff
der Leukocytenzahl zwischen Scarlatina und Morbilli findet,
dürfte in zweifelhaften Fällen als ein differentialdiagnostisches
Zeichen angewendet werden können. ÜABoT zeigt, dass eine
Zählung der weissen Blutkörperchen auch von Werth sein kann,
wenn es gilt, eine Differentialdiagnose zwischen einem Masern-
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 49
ausschlag und einer syphilitischen Roseula zu stellen, welche,
wie angegeben wird, von einer Leukocytose begleitet ist.
Nach den bisher ausgeführten Untersuchungen zu urtheilen,
scheint sich hinsichtlich der Procentzahlen der verschiedenen
Leukocytenarten zwischen den Masern und den meisten anderen
Infectionskrankheiten kein wesentlicher Unterschied zu finden.
Im Gegensatz zur Scarlatina zeigt die Morbilli keine Vermehrung
der eosinophilen Zellen im Blute (FELSENTHAL und ZAPPERT).
XVI. Febris typhoides.
Das Verhalten der weissen Blutkörperchen bei Abdominal-
typhus ist seit mehreren Jahren der Gegenstand einer Menge von
Untersuchungen gewesen. Die ersten mehr umfassenden Leuko-
cytenzåhlungen bei dieser Krankheit sind von S. J. SÖRENSEN
ausgeführt worden. Einzelne Untersuchungen finden sich jedoch
schon vorher in der Litteratur erwähnt, so DE Pury's im Jahre
1855. SÖRENSEN hat seine Leukocytenzählungen bei Abdominal-
typhus in 11 Fällen ausgeführt. Eine deutliche Vermehrung
der Leukocyten konnte er nicht konstatiren, wohl aber eine Ver-
minderung derselben, die am deutlichsten in 2 Fällen hervor-
trat, wo er die nächst niedrigsten Werthe erhielt, die er jemals
gefunden hat. Die nächste mehr umfassende Untersuchung über
die Anzahl der Leukocyten bei Febris typhoides wurde von
Harra (1883) ausgeführt, der dieselben Ergebnisse wie SÖRENSEN
erhielt. Während der Fieberperiode trete in der Regel keine
Vermehrung der Leukocyten ein. Auch dieser Forscher konnte
eine Verminderung der Leukocyten bei dieser Krankheit kon-
statiren. Namentlich in einem Fall (N:o 36, S. 367) erhielt er
Werthe, die so niedrig waren, wie er sie nie bei Gesunden und
nur in wenigen Fällen bei Kranken gefunden hat.
Tumas, der über ein besonders reiches Material, 19 Fälle,
verfügte, in denen er beinahe 300 Leukocytenzählungen aus-
geführt hat, giebt bestimmt an, dass während der Fieberperiode
sowohl die relative, wie die absolute Anzahl der weissen Blut-
körperchen in der Mehrzahl der Fälle vermindert ist.
KopLanck, Pte, v. LimBECK, PICK, RIEDER u. a. haben später
die Angaben dieser Forscher durch zahlreiche Untersuchungen
bekräftigt.
Nord. med. arkiv. Ärg. 1897. 4
50 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Tabelle
Mor-
> SE" | Bluttrocken-
> o EE =
I = ” präparaie.
et Name m Datum. |E =| Zeit der Zählung.| Diät À:
$ Alter. 2. TS Mono-
z 5 = | nucl.
1 Anna Ch. Lal 21. XII. 96 | 8
1
6 Uhr Nachm.| Gemischte | 3500 [28,88 «| Vs
Diener, SS AID, 3 9 | 6 > > Kost. 4900 | — —
ienerin. |
23. XII. > | 10 | 6,80 » > 6500! — =
20: MIL > 1189 > > 11600 | 26,1 «| "ass
2| Martin J., 17, XII. 96 | 4 | 6,30 > > Gemischte 6800 113 ei Hiem
Sr, Tabs does å Kost 110500 | 18,5 x |19/
|
| 28: XM. + 101716 > 5 11500 | 26,5 x PA
In der Tabelle N:o XXII habe ich versucht, die Ergebnisse
zusammenzustellen, welche ich bei meinen Untersuchungen über
die Anzahl der Leukocyten bei Abdominaltyphus erhalten habe.
In 19 Fällen habe ich während einer kürzeren oder längeren
Zeit der Krankheit die Variationen in der Anzahl der Leuko-
cyten verfolgt. Das Material ist hinsichtlich der Dauer und der
übrigen Beschaffenheit der Krankheit reich an Wechselungen
gewesen. Sowohl die leichtesten Formen, wie die schwersten,
tödtlich verlaufenden finden sich in dieser Tabelle repräsentirt.
Untersuchen wir nun die Werthe für die Anzahl der weissen
Blutkörperchen etwas näher, so finden wir, dass sie sich sehr
selten auf 9,000 belaufen oder diese Zahl überschreiten. Nur
in 4 Fällen (N:o 1, 2, 7 u. 16) finden wir während der Fieber-
periode Werthe von 9,000 und darüber. In 3 dieser Fälle lässt
sich auch eine annehmbare Ursache dieser Steigerung entdecken.
So traten in Fall 1 während des letzten Theiles der Fieber-
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 51
XXI.
billi.
: — T—— € _ —_ —_ _—__—_ ——
| Temperatur.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor-
Am 19. XII. Conjunctivitis und Schnupfen. 21. XII. Reich-
-— | 38.4 liches Exanthem über den ganzen Körper. Rachen gerôthet| Morbilli.
< Keine Beläge.
37,2 | 37,3 | Exanthem bedeutend blasser. Husten und Heiserkeit.
I. 97 gesund aus dem Krankenhaus entlassen.
37,4 | 37,5 GE das rechte Trommelfell geröthet (Myringitis?). Am
Ord. Rosén.
| Krank seit 3 Tagen. Lebhaftes Exanthem über den ganzen
38,2 | 38,8 Körper ausgebreitet. Conjunctivitis. Husten. Stimme etwas) Morbilli.
Afebril. belegt. Ueber den Lungen einzelne Ronchi.
19. XII. Beginnende Abschuppung. 30. XII. Gesund ent-
lassen. Ord. Inf. Ipec.; Rosen.
Afebril.
periode von Zeit zu Zeit Abscesse auf, und es war gerade im
Anschluss an die Bildung eines solchen, wo der Werth 9000
erreicht wurde. Vorher hatten auch Steigerungen in der Leuko-
cytenzahl, obwohl von unbedeutender Beschaffenheit, das eine
und das andere Mal das Entstehen der Abscesse begleitet. In
Fall 7 fanden sich, was man möglicherweise mit den Thromben-
bildungen in den unteren Extremitäten in Verbindung bringen
kann, während des letzteren Theiles der Krankheit (der 6., 7.
und 8. Woche) beinahe konstant Werthe, die einen geringen
Grad von Leukocytose angeben.!) Fall 16, der in mehr als
einer Hinsicht ein grosses Interesse darbietet, zeigte am 129.
Krankheitstage, wo die Patientin noch unter dem Einfluss des
Infectionsstoffes war, eine deutliche Leukocytose (12,000 Leuko-
1) Tumas erwähnt auch einen Fall von Abdominaltyphus, der mit Thrombosis ven..
crar. komplicirt war und wo die, Lankos enak zur Zeit des thrombotischen
Processes zwischen 6,000 und 11,000 variirte.
52 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
cyten), die man wohl auf Rechnung des bedeutenden Abscesses
schreiben kann, der sich allmåhlich in der linken Inguinalregion
entwickelt hatte.
In Fall 2 konnte keine Ursache der zufålligen Steigerung
in der Leukocytenzahl, die am 38. Krankheitstage auftrat, ent-
deckt werden.
Dass eine Leukocytose bei Abdominaltyphus im Anschluss
an eine Komplication auftreten kann, ist von mehreren Forschern
hervorgehoben worden. v. LIMBECK sagt, dass er dieses das eine
und das andere Mal bei Eiterbildungen und Pneumonien ge-
funden habe. v. JAkscH machte dieselbe Beobachtung bei kompli-
cirenden eiterigen Peritoniten und Pleuriten.
Andererseits finden sich auch Beobachtungen des entgegen-
gesetzten Verhältnisses. Sowohl v. LimBEcK, wie HALLA und
RIEDER führen Fälle von Abdominaltyphus an, die von Absces-
sen und Pneumonien begleitet waren, aber nichts desto weniger
ohne Leukocytose verliefen. Einer von meinen Fällen (N:o 19),
der mit Pneumonie und Pleuritis komplicirt war und der tödt-
lich verlief, zeigte ebenfalls keine Leukocytose.
Bei der Rede von der Einwirkung der Komplicationen auf
die Leukocytenzabl bei Abdominaltyphus ist auch den Darm-
blutungen einige Aufmerksamkeit zu schenken. Bekanntlich tritt
im allgemeinen im Anschluss an jede reichlichere Blutung eine
deutliche Vermehrung der Leukocyten im Blute, eine posthemor-
rhagische Leukocytose, auf. In vier Fällen, von denen einer
nicht in die Tabelle aufgenommen ist, habe ich Gelegenheit ge-
habt, nach Darmblutungen bei Abdominaltyphus Leukocyten-
zählungen auszuführen. Eine Leukocytose habe ich hierbei nie-
mals gefunden. In einem Fall war die Anzahl der Leukocyten
nach den Blutungen jedoch grösser als vor denselben (eine relative
Leukocytose). In einem der Fälle KopLanck’s scheint sich nach
einer Darmblutung eine wirkliche Leukocytose entwickelt zu haben.
Während wir also bei einem Abdominaltyphus nur selten,
und dann beinahe stets in Folge einer Komplication, eine Ver-
mehrung der weissen Blutkörperchen finden, können wir dagegen
in der grössten Mehrzahl der Fälle eine Verminderung in der
Anzahl der Leukocyten, eine Hypoleukocytose, konstatiren. Nimmt
man 4000 als den niedrigsten physiologischen Grenzwerth an, so
ersieht man aus der Tabelle, dass die Leukocytenzahl diesen
Grenzwerth in nicht weniger als in 11 Fällen unterstieg. In
Fall 7, der während des ganzen Verlaufes der Krankheit ver-
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 53
hältnissmässig hohe Leukocytenzahlen und nicht ein einziges
Mal eine Verminderung der Leukocyten zeigte, traten schon früh
(am 9. Krankheitstage) Symptome auf, die möglicherweise auf
eine beginnende Thrombenbildung in dem einen Beine hindeuten.
In Fall 8 war der niedrigste Werth 4,300. Indessen gaben hier
die nach der Genesung ausgeführten Zählungen konstant ziemlich
hohe Werthe, weshalb wir wohl annehmen müssen, dass bei die-
sem Patienten der Werth 4,300 den für ihn normalen unterstieg.
Fall 13 hatte einen sehr gelinden Verlauf von nur 12 Tagen,
doch sind hier die Beobachtungen nicht zahlreich genug, um mit
Sicherheit die Möglichkeit ausschliessen zu können, dass in
diesem Falle eine Hypoleukocytose vorgekommen ist. Dic letzte
Bemerkung gilt auch von den Fällen N:o 14, 15 und 16. Die
Fälle 17 und 18 waren ebenfalls sehr gelinde, und es ist kaum
wahrscheinlich, dass sich in ihnen eine eigentliche Hypoleuko-
cytose gezeigt hat, selbst wenn man auf Grund der von RIEDER
und anderen Forschern ausgeführten Untersuchungen annehmen
muss, dass die Leukocytenzahl bei Kindern höher als bei Er-
wachsenen ist. In Anbetracht dieser Thatsachen muss ich als
meine Ansicht hervorheben, dass bei Abdominaltyphus, wenn der
Fall nicht besonders gelinde ist oder eine früh auftretende Kom-
plication auf die weissen Blutkörperchen in entgegengesetzter
Richtung einwirkt, in der Regel eine Hypoleukocytose vorkommt.
Diese Hypoleukocytose ist indessen keineswegs während des
ganzen Verlaufes der Krankheit deutlich ausgesprochen. Nament-
lich im Anfange der Krankheit, während der ersten Woche der-
selben, findet man für die Anzahl der weissen Blutkörperchen
beinahe konstant normale Werthe. In der zweiten Woche der
Krankheit ist die Hypoleukocytose indessen oft vorhanden, und
mitunter erreicht sie schon zu dieser Zeit ihren höchsten Grad.
Zumeist trifft dieses jedoch erst in der dritten und das eine und
das andere Mal sogar erst in der vierten Woche ein. Es ist
auch zu bemerken, dass man während dieser Periode der Hypo-
leukocytose gewiss nicht immer Werthe unter 4000 antrifft. Wir
dürfen nicht vergessen, dass die Leukocytenzahl schon unter
physiologischen Verhältnissen recht bedeutenden Wechselungen
sowohl im Laufe des Tages, wie von dem einen Tage zum an-
dern unterworfen ist. Es ist deshalb nicht zu verwundern, wenn
sich auch bei krankhaften Zuständen analoge Variationen
geltend machen. Das eine und das andere Mal kann indessen
die Leukocytencurve während des Hypoleukocytosenstadiums einen
54 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
ziemlich gleichmåssigen Verlauf ohne bedeutende Wechselungen
von dem einen Tage zum anderen zeigen. So in Fall 1.
Die geringste Anzahl Leukocyten, die ich wåhrend dieser
Periode des Abdominaltyphus gefunden habe, ist 1190 oder, wenn
man annimmt, dass 5 Mill. die Zahl der rothen Blutkörperchen
ist, ein weisses auf 4201 rothe Blutkörperchen. v. LIMBECK fand bei
einer Untersuchung 1000 Leukocyten, was wohl der geringste
Werth sein dürfte, der bei Abdominaltyphus beobachtet worden ist.
RieDER fand bei seinen Untersuchungen, dass sich jedes
Recidiv durch eine Senkung der Leukocytenzahl zu erkennen gab,
sodass er oft aus den Untersuchungen des Blutes auf den Eintritt
eines Recidives schliessen konnte. Meine eigenen Beobachtungen
scheinen insofern mit RIEDER's übereinzustimmen, als ich in 3 Fällen
(N:o 3, 5 u. 9) im Anschluss an ein Recidiv eine Senkung der
Leukocytenzahl fand. Senkungen der Leukocytenzahl können in-
dessen dann und wann auch nach Schluss der Fieberperiode vorkom-
men, ohne dass sich das geringste Zeichen eines Recidives findet.
Mehrere Forscher haben von Zeit zu Zeit hervorgehoben,
dass die Hypoleukocytose ein wichtiges differentialdiagnostisches
Zeichen sei, durch welches diese Krankheit in zweifelhaften
Fällen von einer Menge anderen Krankheiten unterschieden
werden könne. Pér hebt hervor, dass eine Zählung der weis-
sen Blutkörperchen namentlich bei der Unterscheidung zwischen
der cerebrospinalen Meningitis, bei welcher Krankheit er eine
Leukocytose gefunden hat, und dem Abdominaltyphus (Menin-
gotyphus) den Ausschlag geben könne. RIEDER äussert sich in
derselben Richtung und betont, dass die Leukocytenzahl auch
für die Unterscheidung einer Pneumonie oder einer Miliartu-
berculose von Abdominaltyphus von recht grosser Bedeutung sei.
Bei Miliartuberculose fand RIEDER im allgemeinen normale
Werthe. Ein Fall, wo man wegen der niedrigen Leukocytenzahl
den Verdacht hatte, dass ein Abdominaltyphus vorlag, erwies
sich indessen bei der Section als eine Miliartuberculose.
Gegen diese »weitgehenden practischen Consequenzen> der
Leukocytenverhältnisse bei Abdominaltyphus ergreift GRAwITz
das Wort. In Fällen, die schwer zu diagnosticiren sind, treten
gerade sehr oft Komplicationen unter der Form von entzünd-
lichen Processen auf, die an und für sich eine Leukocytose
hervorrufen können. Centrale pneumonische Herde sei es in
solchen Fällen nahezu unmöglich, mit Sicherheit auszuschliessen.
Auf der anderen Seite kommen auch Fälle von Pneumonie vor,
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 55
wo die Leukocyten nicht vermehrt seien. Ich muss GrawITz
in der Hauptsache Recht geben, doch kann ich es nicht unter-
lassen hervorzuheben, dass unsere differentialdiagnostischen
Zeichen oft nur eine relative Bedeutung haben und dass man
zwischen der allgemeinen Regel und den Ausnahmen unter-
scheiden muss. Es findet sich indessen ein anderer Umstand,
der in einem höheren Grade als die genannten die differential-
diagnostische Bedeutung der Hypoleukocytose bei Abdominal-
typhus einschrånkt. Wir haben nämlich in der letzten Zeit in
der sogenannten Serumprobe bekanntlich eine für den Abdo-
minaltyphus pathognomonische Reaction erhalten, und es ist
klar, dass dieselbe für die Unterscheidung zwischen Abdominal
typhus und anderen Krankheiten in zweifelhaften Fällen in
erster Hand zur Anwendung kommt.
Was ist nun die Ursache, dass nicht, wie bei vielen an-
deren acuten Infectionskrankheiten, auch bei dem Abdomi-
naltyphus eine Leukocytose vorkommt? Es sind viele Ver-
suche gemacht worden, dieses eigenthümliche Verhältniss zu
erklären. v. LIMBECK ist der Ansicht, dass die langwierige
Hungercur, der diese Patienten im allgemeinen unterworfen
werden, eine gewisse Bedeutung für das Entstehen der Hypoleu-
kocytose habe. Die eine und die andere aus der Litteratur
bekannte Thatsache spricht in gewissen Grade für eine solche
Auffassung. So konnte Lucian! beim Hungerkünstler Sucor
eine Abnahme der Leukocyten von 14530 auf 861 im Kbmm.
Blut konstatiren. v. LIMBECK hatte selbst einmal Gelegenheit,
eine Leukocytenzählung bei einem Melancholiker auszuführen,
der acht Tage lang keine Nahrung zu sich genommen hatte.
Er fand bei ihm nur 2800 Leukocyten im Kbmm. Blut. Die
von RIEDER und Hayem bei Thieren angestellten Versuche spre-
chen indessen gegen die Bedeutung des Hungers für das Ent-
stehen einer Hypoleukocytose. Besonders bemerkenswerth in
dieser Hinsicht sind Hayew’s bei einem 5,4 Kgr. wiegenden
Lamme ausgeführten Versuche. Während 25 Tagen absoluten
Hungerns war die Zahl der weissen Blutkörperchen Fluktuatio-
nen unterworfen, die den unter normalen Verhältnissen vorkom-
menden ähnlich waren, und am vorletzten Hungertage betrug
die Anzahl der Leukocyten 6200'). v. Longo giebt auch
1) PoLÉTAEWwW scheint bei seinen Versuchen (Sur la composition morpholo que du
sang dans l’inanition etc. Archive des sciences biologiques. Petersb., 1893) zu
denselben Ergebnissen gekommen zu sein.
56 NORD. MED. ARK. 1897, N: 20. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
selbst zu, dass man bei dem Abdominaltyphus zuweilen so nie-
drige Werthe findet, dass man die Ursache derselben anderswo
suchen muss.
RIEDER macht auf eine andere Erklärung aufmerksam, die
er indessen nicht acceptiren will. Die mehr oder weniger be-
deutende Anämie, die sich stets im Verlaufe eines schwereren
Abdominaltyphus entwickelt, deute auf einen allmählich gesche-
henden Zerfall der rothen Blutkörperchen hin. Weshalb sollen
dann die weissen Blutkörperchen nicht in derselben Weise den
deletären Wirkungen des Giftes unterworfen sein? RIEDER
führt gegen eine solche Annahme das Verhältniss an, dass bei
Purpura und Scorbut, wo man noch deutlichere Zeichen einer
Blutdissolution hat, keine Hypoleukocytose auftritt.
Der scheint das Auftreten der Hypoleukocytose bei dem
Abdominaltyphus als durch eine specifische Wirkung der Toxinen
der Typhoidbacillen erklären zu wollen. GABRITSCHEWKY's,
BucHNER'S, SICHERER'S Untersuchungen haben indessen gezeigt,
dass sowohl die Typhoidbacillen, wie ihre Proteine stark positiv
chemotaktisch wirken.
Für die positive chemotaktische Wirkung der Typhoidba-
eillen dürfte wohl auch der Fund dieser Bacillen in reichlicher
Menge in gewissen typhösen Abscessen sprechen. Einer meiner
Fälle (N:o 16) kann als ein hübsches Beispiel von diesem Ver-
hältniss bezeichnet werden. In diesem Falle, wo ın den bedeuten-
den Eiteransammlungen der E»ertH'sche Bacillus in ungeheuren
Massen und in Reincultur angetroffen wurde, konnte, wie ich
bereits schon einmal hervorgehoben habe, eine deutliche Ver-
mehrung der Leukocyten im Blute, eine Leukocytose, konstatirt
werden. Dass der Eserra'sche Bacillus in diesem Falle die
wirkende Ursache des Eiterbildungsprocesses war (ein prädispo-
nirendes Moment finden wir im Trauma), ist wohl ziemlich
sicher, auch ist es wohl annehmbar, dass er, da sich keine an-
dere Ursache entdecken lässt, direct oder indirect die Leuko-
cytose verursacht hat. Dass also der Typhoidbacillus unter ge-
wissen Verhältnissen eine Leukocytose hervorrufen kann, dieses,
glaube ich, muss man wohl zugeben.
Kann nun auch die Hypoleukocytose bei Abdominaltyphus in
einen genetischen Zusammenhang mit dem E»rrtH'schen Bacillus
gebracht werden? Es ist möglich, dass dieses der Fallist. Der
directe Beweis dafür ist aber noch nicht erbracht worden. Es
liegt indessen recht nahe zur Hand anzunehmen, dass die Con-
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 57
centration der durch die Typhoidbacillen hervorgerufenen Toxi-
nen in GOLDSCHEIDER's und JAcoB's Sinne für das Entstehen der
Hypo- oder Hyperleukocytose bei Abdominaltyphus entschei-
dend ist.
Die in der Litteratur vorkommenden Angaben über das
procentische Verhåltniss zwischen den verschiedenen Leukocyten-
arten bei Abdominaltyphus sind nicht besonders zahlreich. Die
umfassendsten Untersuchungen in dieser Hinsicht sind von
Usxow und CHETAGUROW ausgeführt worden. Beide sind zu dem
Schlusse gekommen, dass die Procentzahl der neutrophilen (d.
h. der polynucleären und polymorphkernigen) Leukocyten wäh-
rend des Fieberstadiums bedeutend vermindert ist und dass die
Rückkehr zu normalen Verhältnissen sehr langsam geschieht.
Erst 10—11 Wochen nach dem Beginn der Krankheit sollen
die normalen Zahlen (ungefähr 75 %) erreicht werden. Die
Verminderung in der Anzahl der weissen Blutkörperchen bei
Abdominaltyphus geschieht also auf Kosten der polynucleären,
die nach Uskow in dem circulirenden Blute zerstört werden.
Usxow und CHETAGUROW scheinen indessen anzunehmen, dass
gleichzeitig mit dieser Verminderung der polynucleären Ele-
mente nicht nur eine relative, sondern auch eine absolute Ver-
mehrung der Lymphocyten stattfindet.
Auch ich habe, wie aus der Tabelle hervorgeht, in einer
Anzahl von Fällen hohe procentische Werthe für die mononuc-
leären Zellen während des Fieberstadiums gefunden. In ande-
ren Fällen ist das Verhältniss aber ein entgegengesetztes ge-
wesen. Es ist wohl anzunehmen, dass in diesen Fällen die auf-
… tretenden Komplicationen die Ursache dieses Verhältnisses
gewesen sind.
Nach den übereinstimmenden Angaben mehrerer For-
scher (MÜLLER, RIEDER, ZAPPERT u. a.) scheinen die eosino-
philen Zellen während des Fieberstadiums des Abdominaltyphus
wie auch bei den meisten anderen Infectionskrankheiten bedeu-
tend an Zahl vermindert zu sein. Oft konnten bei den aus-
geführten Zählungen keine solchen Zellen entdeckt werden. '
ZAPPERT konnte sogar mehrere Tage nach dem Rückgange der
Temperatur auf ihr normales Niveau eine Verminderung in der
Zahl der eosinophilen Zellen konstatiren. Die Ergebnisse, zu
denen ich selbst gekommen bin, scheinen in der Hauptsache
die von den genannten Forschern erhaltenen zu bekräftigen.
Le: I
Eier.
Wein und
Nur Mileh.
Der Patient
bekommt auch
> M ittags i E
Vorm
>
Nachm.
>
> l | |
» Mittags
i |
> Nachm.| Nur
ER S Zeit der Zåhlung.
Datum.
E D $ . Eb kb
3 E 2 E å E-
Z, o $ o nm v
= À - = >
da A A a a a A A A A A m nn
3 S 8 = & å 3
vi Ee raie a or N D o à SR a 0 as
SS RER R 3 FG I 932.8 ve
WW a Re AB A A A na A a A m WW ss s
Es SE à > =>> SE > 55 E > ppp
8 © ERAS E SS Ge PR ES
NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Alter.
19 J.,
Knecht.
58
Karl J.,
Z| Name u.
3
1
"ig e e Se LS da 5 "A rs ove ÄRA STN (rg
niste e er PEN — 3
i ET AI |
nus in cn RE
Alene ve WW: bte ee um D å od
m: MGE A ée
EE auk E me Bent LE et ram
mer © A SE N en
pre mm mw
D en
ht b . EG A
E y Eie P øra VEN mm
ké Wie aut! t-s
A BES He Ee
12 på dn A a
ew? Mnd . y SIP e
men Å > AD O AD NE à EE Na fu
EN me a RE AE EE LES TB ER VS er me
t- i Wës meitt ` upina R-k ga" >
»
ep KS å -— mag
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 59
XXI.
typhoides.
Temperatur. |
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor- | bends. |
gens.
|
Reichliche Roseolen. Milz palpabel. Diazoreaction. Calomel
0,6. Während der folgenden 7 Tage hohes continuirliches |
381 | 403 Fieber mit Morgentemperaturen von 39,5—40,1 und Abend- |
temperaturen von 39,8—40,5. Leukocytenzahl: 5900, 4000, ee phaid.
39,5 | 40,1 || 4600, 3500, 4100, 4000, 4100. Am 2. V. ord. Salicyl. Bien. (D Guer
0,5X 3 tem Verlauí.
KE nicht palpabel; Bronchitis. Die folgenden 4 Tage Mor- |
Kaes von 39,2—39,7 und Abendtemp. von 39,9—40,5.
39,7 | 40,2 Leukocytenzahl: 2200, 1200, 1190 (der niedrigste Werth), |
388 | 399 E oe 2300. Am 12. V. die Roseolen verschwunden. Am |
i i V. wird Salicyl. Bism. ausgesetzt.
38,3 | 39,1 Ein Abscess, der vor dem rechten Ohre sass, wurde incidirt. |
, Die nächsten 5 Tage niedrigere Morgentemperaturen von
38 39,2
i 38,4—37,2 und Abendtemperaturen von 37,9—39,1. Leu- |
koeytenzahl 4200, 3900, 5800, 7400, 6800. |
| Allgemeine Furunculosis. en temperaturen von 31,1— |
372 | 383 |) 37,6, Abendtemperaturen von 38—35,5. Vom 29. V.—26. |
i i V. die Leukocytenzahlen 6400, 5600, 7000, 4900, 7700. Am |
25. V. 15,7 % mononucl. und %/309 eosinophile Zellen. |
37.9: | 389 Ka neuer, grösserer Abscess vor dem rechten Ohr wurde in- |
PR á cidirt.
37,6 | 38 P
Furunculosis wie vorher. Während der folgenden 6 Tage
| die höchste Abendtemperatur 37,9. Leukocytenzahl 7700,
377 | 38.8 6300, 4500, 5400, , 5800. Am 31. V. 24,6 % mono-
NG nucl. und see eosinoph. Zellen; am 4. VI. 22,6 % mono-
36,9 | 38,2 | nucl. und 3/59 eosinophilen Leukocyten. Seit 31. V. be-!
kommt der Patient auch Zwieback.
37,1 | 37,6 | Ein Abscess wurde incidirt.
37,2 | 37,4 envi TS = 50 Fleischl.: Zahl der r. Blutkörperchen
36,9 | 37,5 Der Patient darf das Bett verlassen. Bei den folgenden Leu-
kocytenzählungen, die am 13, 15, 20. VI. und 4. VII. aus-
37,1 | 37,9 gefuhrt wurden, war die Leukocytenzahl 6300, 6400, 6700
| und 6100. Den 20. VI. 38,9 % mononucl. und 0/506 eosino-
| phile Leukocyten.
| Stark typhåser Zustand. Bedeutende Schwerhörigkeit. Spår-
liche Roseolen, Milz vergrössert; im Harn Eiweiss, Diazore- i 5
| 20 action. Bronchitis. Stühle von charakteristischer Beschaffen- unge:
40,2 | 40,1 heit. Ord. Calomel 0,5. tem Verlauf.
40,2 | 40,4
39,9 ! 40,2
60 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
|
> EE | Bluttrocken-
å AER Datum. E = Zeit der Zählung. Diät. FS ai
2. TE Mono- Ir,
H 5 7 | nuel.
| |
2| Anna E,„ |21.V ‘% 12 11,15 Uhr Vorm. 5600 151 «| Ya
AE NN O A 7600| — VER
Sek Mes 3 | ME 11180 ‘» > 6100! — =
SLN e 12271 » Nachm. 4300 | 52,8 «| Lee
e NES v3 | 26 | 9 > Vorm. | Die Patient | 3500 151 «| Vas
AN | 31 | 9,15 > >» |pekommt auch! 5000|47 ls
13. VI. > 1351|9,15 > > 4400| — | =
14. VI. > | 36 12,15 > Nachm. 7800 | — — |
15: VI, > 13719 > Vorm. 6400! — +
16. VI. > | 38 | 9,16 » H 10500 | — AS
KÉ VL > | 39 ¡(12,15 > Nachm. 4400 | — —
| 18. VI. > | 4019 > Vorm. 7900 | 35,4 & | Yes
19, NR. 3 143 111.805 > 7550 — — |
20. VI. > | 42 | 9,15 > > 5600 | — | Sch
21. VI. > | 43 | 1,30 > Nachm. 4550 | = =
22. VI. > | 44 | 9,15 > Vorm. 3800 | — | =
24. VI. » | 46 [12 » Mittags 3700 | 63,9 % | %sm
28: VE. 30000012 > d 4300 | 45,7%| —
3. VO. > | 55 112,30 >» Vorm. Fleisch. 6000 | — >
4. VII. > | 56 [12,30 > > 4700 | 52 «| las
9. VII. > | 61 | 4,15 > Nachm. 4500 | 36,6 % | EI
bom beer a e | Léon) 2e:
11. VII. > | 63 CS gr | 5100| — | —
| RK
| | BA
3 WEN B., | 24. VI. 95 | 10 [1130 >» Vorm: | Nur Mileh. | 6000 | — | re
Rate: DVL. = HEISE 3 > | TOON -= ER
26. VI. > | 12 111,85 > > BOMM — "Jee |
27. VI. > | 13 19,15 > Nachm. ON a ERE
20: VE > 114 11115 a Vom: | 4700| — | Sé
29. Vi. > 1:15 111,30 > > | 29001 er DE
30. VI. > | 16 112,15 > Nachm. |- 8500! — | PS
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 61
Temperatur.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor-
40 39,8 Febris thy-
hoid. mit
39,7 | 40,4 Die folgenden 23 Tage fortdauernd schwerer typhöser Zustand Heir
39,4 | 40,2 mit Febris continua (fast immer Abendtemperaturen úber| Yerlauf
40°). Herzschwäche. Die Leukocytenzahl, die jeden Ta
39,7 | 40,2 |Í bestimmt wurde, schwankte zwischen 3400 und 5900. Ord.
39,8 | 40,4 Salieyl. Bism. (14 V.—16 V.)+Tinet. theb. +
39,5 | 40
| 39,9 | 39,6 |
38,2 | 39,7 å
38,5 | 39,5 |
= Sensorium freier. Das Herz arbeitet besser.
i,8 | 39 x
| 38,8 | 39,5 |
| 38 39,4
| 38,1 | 39,5
| 37,1 | 38,3 |>Lytischer Temperaturfall.
| 37 | 38,1
| 36,9 | 36,8
|
| 36,6 | 36,8 |{Vom 22. VI.—3. VII. fortschreitende Besserung. Leukocyten-
' 86,2 | 37 zahl schwankt zwischen 4200 und 5600.
37,2 | 38,1
|
| 38,6 |{Vom 4. VIL. bis 9. VIL. Fieber (die Abendtemperaturen über-
¡ 37,2 | 38,2
en "|| Leukocytenzshl 3800, 5200, 3600, 5300
36,4 3 `
36,5 Jolle Reconvalescenz. |
Zählangen der Leukocyten wurden auch an den folgenden
Tagen bis zum 28. VII. ausgeführt. Ihre Zahl schwankte
zwischen 6400—8600. Ord. Pill. ferr. Bl.
Kein typhöser Zustand vorhanden. Milz palpabel. Keine
39,1 | 40,2 Roseolen. Gelinde Bronchitis. Durchfall von charakteris-| Febris ty-
nn nn nn nn + =
39,2 398 tischem Aussehen. Calomel 0,6. Se Seid
39,2 | 40,8 Verlauf und
38,4 | 39,8 2 Recidiven.
38,7 | 39,9
38,8 | 40 Auftreten von Roseolen in geringer Anzahl.
39,4 | 40
steigen um einige Zehntel 38”). Keine Ursache entdeckbar.
62 NORD. MED. ARK. 1897, N: 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
nn
Si Name u.
o Alter.
3 | Theodor B.,
25 J.,
Bedienter.
4| Emma J.,
Magd.
10.
12.
14.
Pe. qa
Datum.
VIL.
VIL
VIT.
VIL.
VII.
VIT.
VIE:
VII
VAL;
VAR
e VAL
e VAL
SS
r VEL,
KSE
e VIL
KSE
SR
> VIL
VII.
VIT.
VÆRE
WILL,
. VIII.
VEL:
e ZE
EE
VIL.
VIL.
VII.
VIL.
VII.
VIT.
95
> AS Bluttrocken-
ce. j sE | Priparate.
RE Zeit der Zåhlung. Diåt. me mm
= g g | Mono I kosin
P 5 7 | nucl.
17 [12,30 Uhr Nachm.| Der Patient | 2300| — —
bekommt auch
18 | 1,35 > |Eier, Bouillon, 1380| — —
19 | 1 und Wein. | 1500| — SCH
20 | 5,15 > | 1500! — DR
21 112,30 > | 1300! — sac)
22 |12 50 > +5 A es Lei
23 110,30 Vorm. | 1300| — — |
24 |11,45 > | 2400 | 31,9 «| as |
25 | 1,15 Nachm. | 1500 | — — |
26 112,25 > 12 de
27 |12 Mittags 2300| — =. |
28 111,45 Vorm. 2200 | — emm |
29 | 1,30 Nachm. 2900 | — = |
30 | 1 > 2400! — | — |
31 | 8,20 Vorm. 2300| — — |
32 |11 > 2800 | — — :
34 | 1 Nachm. 3700| — gës |
36 OO += Vist 3
38 4400| — En |
40 5200 | 20 xy | sw |
43 5000| — PS
47 Nur Milch. | 4000 Gi ES
40 | le.
50 | 4600 | — Er
58 | 5200| — | —
61 Eier und 5600 | — | it |
63 Zwieback. 5400 | 22.1 «| se
10 | 7,30 Nachm. Nur Milch 41001 — e
19 1290 > > IZ | 4390) — |
14 | 4,40 >
16 | 4,35 >
18 (12,35 > 3800; — aa
20 112,15 > 3600 | ai | En
gege
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 63
Temperatur.
Mor-
gens.
39,1
39,7
39,4
39,1
39,1
39,4
39,2
38.8
40,2
38,8
37,6
37,2
36,8
37,8
38,4
38,2
37,7
37,7
37
36,7
37,5.
38,2
37,9
37,8
37,3
36,4
36,5
37,8
39,2
39,5
39,3
39,5 |
Abends.
39,7
39,9
39,4
40,1
39,6
39,3
39,8
39,8
38,9
38,1
38,1
38,2
39
39.4
38,9
38,1
38,5
37,7
37,3
37,5
39,5
39,1
37,8
37,6
37
39,5
39,6
38,2
39,8
39,5
39,5
Bemerkungen aus der Krankengeschicht.
|
|
|
Der typhöse Zustand wird bedeutender. Sensorium von Zeit
zu Zeit benommen. Rogeolen reichlicher. Vom 8 VII. war:
die Milz nicht mehr palpabel. Durchfall.
|
|
|
mn Lytischer Temperaturfall. |
Stuhlgang normal. Aufs Neue Temperatursteigerung. Am
13. VII. Auftreten von neuen Roseolen; am 16. VII. Milz
wieder palpabel. Der Zustand jedoch ziemlich gut, Pat.
klagt nur uber Schmerzen in den Beinen. Gesteigerte Re-
flexe. Am 16 u. 17. Antipyrin 0,5—0,3 gr.
an Besserung. Temperatur afebril.
Eine neue Fieberperiode von 11 Tagen (Recidiv N:o 2). Die
Milz am 31. VII. wieder palpabel; keine neuen Roseolen sicht-
ber. Der Zustand ziemlich gut. Tinct. Strophant. 10 Tr. X3.
5. VIIL—8. VIII. Sulphat. Chin. 0,80 d. d.
|Reconvalescenz.
Spårliche Roseolen; die Milz vergrössert. Erbsengelbe Stuhle.
Ord. Calomel 0,6.
Diagnose.
Febris ty-
phoides mit
protrahirtem
Verlauf und
2 Recidiven.
Febris ty-
phoides mit
Recidiv.
64
NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHR ÆUS. |
'Z| Name n.
S Alter.
i
|
4| Emma J., | 16
St AE
Magd. | 18
| |
5| Emil E., | 25.
28 dJ., 26
Telephonar- | 7"
beiter.
3.
4.
5.
6.
+.
15
16.
17
19
21
28.
25
27.
29.
1.
8.
6.
8.
10.
12.
6 GC K., | 26.
de
Magd. | 7.
28.
Datum.
VIE. 90
CNE: 4
X, 9
de >
XI. >
AI: 3
Al. 2
XI. >
XI. >
Sëch, “$
XI. >
JAG
ee, o ZE
+ Re
XI. >
Et 51
Al >
Al, à
XII. >
XII. >
AH: >
ZI: >
XII. >
XII. >»
X. 95
X. >
X. >
Su
-SP (UVIN
22
24
12
13
14
15
24
| 25
26
| 28
30
| 32
SK
47
|
40
42
45
49
Zeit der Zählung.
9,20
1,45
9,50
11,30
9
12,20
12
11,45
1,15
1,30
1,10
10
12
12
2,30
12
11,30
Uhr Nachm.
> Vorm. |
> Nachm.
> >
|
> Vorm. |
|
|
> Nachm.
> Mittags
> Vorm.
> Nachm.
> >
> >
» »
a >
> Vorm.
> Nachm.
> Mittags
> Nachm.
» Mittags
> Nachm.
» Mittags
> Vorm.
Diät.
Nur Milch.
Vom 9. XI. an
bekommt der
Pat. jeden Tag
auch 2 Eier
und Bouillon.
DerPatientbe-
kommt auch
Fleisch.
Auch Zwie-
back.
Nur Milch.
bi utt qez
-uaz Áno yna T
b g
S 2
Bluttrocken- |
pråparate.
DE
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 65
Temperatur.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor-
gens. Abends.
39,2 | 39,4 Febris ty-
phoides mit
89,2 | 39,4 Recidiv.
Die Patientin, die am 29:sten Krankheitstag fieberfrei war,
bekam am 40:sten Krankheitstag ein Recidiv von einer Du-
ration von 8 Tagen. Sie wurde als gesund aus dem Kran-
kenhaus entlassen.
39,7 | 40,3 | Kopfschmerz; Milz palpabel, Verstopfung. Calomel 0,6. Febris ty-
38,8 | 39,7 | Diazoreaction. Spärliche Roseolen. phoides mit
typischem
Während der folgenden 6 Tage Febris continua mit Abend-| Recidiv.
temperaturen von 38,3-—39,9 und Morgentemp. von 38,3—
39,7. Status dee Leukocytenzahl 27. X.—3. XI. 6300,
, 6400, , Å
39,1 | 39,2 | Benommenheit vermindert.
39 39,2
39,1 | 39
38,9 | 39,3 | Roseolen verschwunden.
38,6 | 38,7 | Die Milz nicht mehr palpabel.
Der Zustand während der folgenden 6 Tage bedeutend besser.
Die Temperatur nur einmal, am Morgen des 9. XI. 38°, sonst
niedriger. Leukocytenzahl 3900, 3700, 3200, 3500, 5300
37,8 | 38,7
39,1 | 40,1
39,9 | 40,5 | Die Milz ist wieder palpabel.
39,8 | 39,6 | Neue Roseolen.
39,1 | 39,2
37,5 | 38,6
37,4 | 37
36,4 | 36,3
36 | 36 |\Der Zustand bessert sich. Am 2. XII. ist die Milz nicht mehr
36,1 | 36,6 |{ palpabel; am 4. XII. bekommt der Patient Kleider.
36,5 | 36,4
36,6 | 37,2
a 5 = 13. XII. hat der Patient als gesund das Krankenhaus ver-
lassen.
Seit 5. X. unwohl, wurde die Patientin am 24. X. Lettlägerig. S
38,2 | 39,9 \ Ord. Calomel 0,6. Fobris ty
phoides mit
39,2 | 39,7 protrahirtem
40 40,1 Verlauf.
Nord. med. arkiv. Ärg. 1897. 5
66 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Diåt.
ON
Zeit der Zåhlung.
GO
-SJOqyanıy
"Wuqy ut [q uz
7| Gustaf K., | 8. XI. 95
12 Uhr Mittags
21 3: |
Magd |
| |
5. XI » | 13 (10,30 » Vorm; 3900 | — FE
6. XI. > | 14 110 > > 3700| — — |
RAL 391 T 00 3 » 3500 de. & |
15. XI. > 122110 > >» |Seit 16.XI. bei 58001 — |. |!
e e kommt die Pat. |
Hu Ale. 2 | 24 11,30 > kr pes Fleisch | 3100| — — |
| lund Zwieback.
EAI | 38 11,30 > > | 5200! — en
ds "E. 2 | 40 111,45 > » | 5200 | — re
|
|
|
|
|
8 A » Nachm.| Nur Milch. |
|
|
St, hs | |
Kutscher. EG 3 95146 3 > | 6200! — > |
10. XI. >» | 10 | 830 + Vorm: 5800 | — —
| 11. XI. » | 11 112,85 > Naohi. | 6300 | — — |
112. XL > |12 | Fr soj — |=|
MAL + 24 11,15 > Vorm. | 7 = — |
16. XI. >» | 16 | Lan + Nachm. 7400 — bech
LIR E. + 198 02 » Mittags 6200! — | —
20. XI. » !%0 |] 1,45 > Nachm. 7000] — =
23. XL. > 1282] 145 > > 6000 | — — |
24. XI. > | 24 111,30 > Vorm. | Auch Eier. | 7900 18,1% Bien |
| 26. XI. > | 26 | 2,15 > Nachm. 8005 — 771
| 27:31: 5 | 27 111 > Vorm. 7700! — rer
| 30, XE e 1,90 110,80,:>-,1-3 2000] — | — |
| 2 xm. > [8211 > >» 6700 | — |=|
IL 5 84 IE > > 7100 | — —
CL AE? > Nachm.| Der Pat. be-| 7900! — — |
| 8; MTL. > | 38 |
kommt auch :
[12,30 i > etwas Fleisch. 11800 |. — di
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 67
Temperatur.
—— Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor- atenas
gens
39.6 | 40.5 e Roseola-Flecken. Die Milz etwas vergrössert, nicht
9
palpabel. Im Harn Eiweiss; Diazoreaction. beide ty
Während der folgenden 5 Tage Febris continua mit Abend-| protrahirtem
temperaturen von 40—41,3 und Morgentemperaturen von! Verlauf.
39,6—40. Leukoeytenzahl 4700, 6000, 5200, 4300, 4300.
An der Ruckenseite beider Lungen feuchtes Rasseln.
40,1
39,9
39,9 | Die Roseola-Flecken sind verschwunden.
Das Fieber ist fortdauernd hoch mit Morgentemperaturen von Å
38,1—39,5 und Abendtemperaturen von 39,8—40,4. Leu-
kocytenzahl 3900, 3900, 3400, 2600, 4200; Bronchitis. 10.
XI. Zäblung auf Trockenpräparate: 37, 3% mononucleäre und
1 807 eosinophile Leukocyten.
|
| 38,1 | 89,8 | Von dem 17. XI. an sind die Temperaturen unter 38°
37,2 | 38,7 sen. Allmähliche Besserung. Leukocytenzahl 4500,
| 5300, 7100, 5800, 5000 (Zählungen jeden zweiten Tag).
|
von 38,1— 38,3. Sonst Wohlbefinden. Keine Zeichen eines
Während der Zeit vom 30. XI.—2. XII. Abendtemperaturen
37,5 | 38,3 Recidives. Seit 5. XII. normale Temperatur. Reconvale-
37.6 | 37.8 || scenz. Zählungen am 5, 7, 9, 11 und 16. XII. gaben resp.
á / 4900, 4800, 4100, 6800, 6800 Leukocyten.
| 39,4 | 40 er SES Zustand. Reichliche Roseola. Milz palpabel.! pp; ty-
| aker a phoides mit
39 39,4 | Empfindlichkeit in der rechten Kniebeuge. Ord. Calomel 0,60.| protrahirtem
| 38.7 | 39.9 Verlauf und
| El i Thromben in
| 39,1 | 40,1 | den beiden un-
| 39.2 | 402 teren Extre-
| Së È Stark typhöser Zustand. Thrombus in der Vena popl. dxt. Der) mitäten.
39,6 | 40,6 Patient bekommt jeden zweiten Abend 1 Gm. Chloral. Stühle
39,5 | 39,7 von charakteristischer Beschaffenheit.
40,3
39,5
40,2 | Die Roseola-Flecken sind werschwunden.
40,5
39
39
38,8
38,6
38,2
38,5 | EE
38,5 wer deutliche Zeichen eines Thrombus in der linken Vena
Il popl. und saphen. parv.
eg
43 | 1,80
2.
40 | 1
>
>
>
>
>
>
>
T
96
>
10. XII.
13. XII
21. XII.
68 NORD. MED. ARK. 1897, RT 20. — M.
Name u.
Alter
EN
7 | Gustaf K
21 I,
| Kutscher
Zz
=
m —L em gp
- ag mran Op m m ` E —— mm pm
= ———— mm -
De? CAT ra FRA D, wën em na See RAT ¿Ur e een in a AAA Sé
agnet I eg SEN KA? é vik ui A BART SETER rr
: ` € 3 a ee Være vu Man Po ==
Sen, SESCH ai bhar p An bag dee Zeen ve o dée Kë? E a PE ZS de hs => 27
BS? å bech, 2 Em ee mør de ZZ dy» PRE Frese ne E? ER
"I~. -~ LA e es SA SC AR. ene - = rs. v die ee DEN >= - - tr
e D TRES e 2 wg Se Fl nr EST A ph ur AS m en - oe —w-- — -iln nn
en ENS RP er (ech géingen s~. the CAT ÈS EE =
== o rer e zeg NA or "reg tt y ner Lt his Lyme mens and BAN NR 4 I
eine: Te m ide A Er es Sa tee SE E E SKS |
ye rate er * er Ji re == hd så
: å pr bete TG vet. ep, è
er Ae Ar Ar rr Va a Pl rå rn
pe ar er de 4 72 4 PG
< pa A ee Aimee ad kr 4 \ -
D am BE synt TY vha den rov ? eau
på
å = > > Ga i fe? > Lich dur 3 TAYS at RN e gd, Y. er "Cut AAA E
Waec: _ ET ED AT tg a rare SX AR a Far VA TER ET acht: — FA — em et yea td
Pr: Ee Se DRE PS Tann Lee m - RS ei
LEE ge A AN o i Siy a "id : E : Be GR < er? 23 rå Bb er gd tee
120 PTE TE EFTER oral er meme Er Le = er zeg A a CLARO WEST am æt TE Bechet OSET AE
der OPPTEKNE et
> opne av — - ii i m = ad - Elite apo ei
- e o - ' i dt a "Zeg ç ef
AT VNR ar ma TDN et RET PENGE > Be À rats. Er Ge" Au, putt la e i | ¿pe
AUR fg == nn Å — i La sm PO — 4 em pot 0 em ali d "ve > x
rå $
TNE | % e 22 Amea.: +
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 69
Temperatur. A
Kr ER Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose. | | |
or- | i
gens. Abends. |
38,8 | 37,9 Febris ty-
phoides mit
a 248 protrahirtem
38,6 | 38 Verlauf und
Thromben in
i den beiden
‚8 ‚1 I unteren Extre-
37,8 | 37,4 \Allmähliche Besserung. mitåten.
37,8 | 38,8 |
37,4 | 37,6 | se
37,7 | 37,8
Die Temperatur wåhrend der folgenden Tage afebril. Recon-
373 | 379 valescenz. Leukocytenzahl 12, 19, 28. I. 7500, 6200, 6200;
? i 3 und 5. II. 4100, 4800. Am 19. I. Zählung auf Trocken- S
präparat 28,4 % monon. 13/1200 eosin. |
Kein typhöser Zustand vorhanden. Milz vergrössert, nicht
39,3 | 40,4 |? palpabel. Spärliche Roseolen. Im Harn ein wenig Eiweiss.| Febris ty-
Diazoreaction. Verstopfung. Ord. Calomel 0,60. phoides.Leich-
38,7 | 40 te
r Verlauf
38,7 | 40,3 ohne Kompli-
38,6 | 89,9 cationen.
38,6 | 39,6
38.4 | 39,5
377 | 388 Die Roseolen sind verschwunden. In den folgenden Tagen
7 2 normale Temperatur. Die Reconvalescenz schreitet fort. Leu-
37,2 | 37,5 |, kocytenzahl 6000, 6400, 6800, 8400, 8000, 8600 (Zählang
jeden zweiten Tag). Am 12. XII. Zåblung auf Trockenprä-
parat: 32,6 % monon. 1?/ssz eosinophile Leukocyten.
26. und 27. XI. blutige Stühle. Reichlicher katarr-
Status typhosus, keine Roseolen, kein Milztumor. Am
38,5 | 39,8 lee Auswurf. Ord. Eis u. Ergotin. dialysat. 0,20, Inj.| Febris ty-
Blutuntersuchung am 28. XI. Håmoglobingehalt = 30 Fleisehl. phoides mit
Zahl d. r Blutkôrperch. = 2 Mill. protrahirtem
Verlauf; Reci-
38,4 | 39.2 | Grosse Hinfälligkeit. Temperaturen von 38,4—89,9. divs und Kom-
39 37,7 |(Die Temperatur, die einige Tage tiefere Remissionen zeigte,| plicationen
ist seit 7. XII. wieder höher mit Abendsteigeruugen von 39,3! von Darm-
39,3 | 40,3 | —40,8°. Fortfahrend reichliches Expectorat. Blutuntersuch- blutungen und
ung: Hämoglobingehalt = 35 Fleischl; Zahl d. r. Blutkörper-| schwerer se-
37,8 | 39 5: g 2ng
3 chen == 2,4 Mill. cundärer
36,8 | 37,8 Anämie.
36,8 | 37,2 DES
Normale Temperatur nach Lysis. Der Patient fühlt sich besser.
| 36,8 | 37,6
1897, Nr 20. — Me
NORD. MED. ARK.
70
ng:
Zeit der
| Krankheits-
tag.
Datum.
Z| Name u.
Alter.
5
n AA Pe ide kën a
ri
ry > dn. SEERE DATE mn re
us.
Lk ek å
er; re =
--
ME bä A re
“ATA =>
ss Ze"
"> wer
- ån
we — +
96 | 51 | 1 Uhr Nachm.
| À
8.
9
e EEN, SE dt Mer
mA RT E
EN OE AR
søge
ee ANE
Bd Gai SØ an Eh DE MINA >
— F er o mg a ER VER
e Te a on
33 J.,
Carl B.,
A a A
A A A
S
a
ri GI rd
4
Er
A Y A
Kei ` bei mn
ri 19 5
vd m m
3
E
O
E
eee:
> rs: 1.
D > FREE" mg EPA
SJ 8 «dr wi E = a
JD
Ls
27.
En Due >
TE
-
ep, dE A Se
PE DI
SW EE Æ er ms ul
AT u
cn > ur run nr
1
96
22. II.
zeg re bn Re
>
17
81. I. 96 |.15
>
10| Axel Ö.,
21 J.,
Arbeiter.
19 | 1,10
21 | 1,30
93 | 1,15
2. II
4. II.
H
3
3
>
6. II
G-A
I EDA AE på In A
wf ge 7 ee <> a a rev Vag re Ty Et dr
a teten
6 « "WE —— bal VT
bus h
RARE
EPS SE
"ibi
+ sree- RSR Cem zë "An We wë `"
eier an 5
de ege
WP LUE i
út»
RE
| rer HESS SELER
Nur Milch.
>
>
>
>
>
>
>
>
15 | 1,30
2
2
2
16
18
16. IV. 96
>
>
3
17. IV:
21. IV.
28. IV.
29. I.
Jonas J.,
81 J.,
Tischler
11
ER
= em: Vi
e E EE eent A a REED à
rs etpar A TT pe a 2 Rest ef mg
me Fry neigt. U re Kun
sr mei We ki rs Ah er
bl
E
22
24 | 1
>
>
25. IV.
LE ES Le
— pe +”
=
d Se
Ee
art sære
re D rc Ee
vL e 2 3 geb zë
31
Bo Ya
6. V.
27. IV.
ES ate
+,
>
21. VI.
16. VI. 96
18. VI.
a
erin.
12! Emma E
23
Bäu
Tau!
— "ve + Ör —-
LA. på
>
>
PO. gr Er
inge gre ms ng i gd IN A
— en
— {an
PA a om nn ot met een RER nn nn nn nn ve
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 71
Temperatur.
Mor-
gens.
Abends.
37,3 | 38,6
38,9 | 39,9
37,8 | 38,7
36,5 | 37,8
36,7 | 37
36,8 | 36,7
Afebril.
40,1 | 40,3
39,8 | 40,3
40,2 | 40,7
40,1 | 39,1
39,4 | 39,8
40,3 | 40,7
39,2 | 39,8
38,8 | 40,3
39,2 | 39,6
39,3 | 39,7
39,4 | 38,9
38 38,6
37,6 | 38,2
37,3 | 37,7
39,7 | 40,4
39,5 | 40,3
39.4 | 39,7
38,2 | 39,2
Bemerkungen aus der Krankengeschichte.
ist, ist seit 7. I. wieder febril und zeigt vom 7. 1.—17. I.
einen für den Abdominaltyphus el Ren Verlauf. Am 10. I.
E Temperatur, die mehr als zwei Wochen normal gewesen
„5.
Milz palpabel. Ord. Phenacetin
Reconvalescenz. Am 27 I. Blutuntersuchung. Hämoglobinge-
halt = 55 Fleischl. Zahl d. r. Blutkörperchen = 3,5 Mill.
Am 7. 11. Håmoglobingebalt = 60 Fleischl. Zahl d. r. Blut-
körperchen = 3,9 Mil.
tient wieder am 22. II. Er fühlt sich gesund. Blutunter-
suchung giebt Håmoglobingehalt = 70 Fleischl. Zahl d. r.
Blutkörperchen = 4,1 Mill.
Am 29. I. bedeutende Darmblutung. 30. I. Spärliche Roseo-
len und bedeutender, palpirbarer Milztumor. Grosse Schwäche
und Hinfålligkeit wåhrend der folgenden Tage. Hohes Fie-
Diagnose.
Febris ty-
phoides mit
protrahirtem
Verlauf; Reci-
dive und Kom-
plikationen von
Darmblutun-
gen und schwe-
rer secundårer
Anåmie.
Febris ty-
ber mit Abendtemperaturen über 40”. Ord. Tinct. thebaic.| phoides mit
+ Bi. Morgens am 7. II. Temp. 37,9”, darnach wieder Tem-| Komplicatio-
peraturen über 39. Grosse Hinfälligkeit, Delirien. Am Linen von Pleu-
IT. bedeutende Verschlimmerung des Zustandes, Meteorismus| ritis; Darm-
ach der Entlassung aus dem Krankenhause zeigt sich der Pa-
|
und grosse Empfindlichkeit des Bauches. Exitus.
blutangen und
Pat. anat. Diagn.: Ulcera typh. intest. c. perforatione. Peri-| perf. Perito-
tonitis ac. + Pleuritis fibrinos. ac. + Bronchitis ac. (MANN-
HEIMER.)
Status typhosus. Reichliche Roseolen, grosser und palpabler
Milztumor. Im Harn Eiweiss, Diazoreaction: Verstopfung.
Zählung auf Trockenpräparaten am 16. IV. giebt 46% mo-
non. und %/s7s eosinophile Leukocyten.
Seit 5. V. normale Temperatur, Reconvalescenz. Milz noch
am 20. V. palpabel, aber nicht am 22. V. Blutuntersuchung
an denselben Tag Hämoglobingehalt = 80 Fleischl, Zahl d.
r. Blutkörperchen = 3,7 Mill. Leukocytenzabl 9., 13., 18., 22.
E Besserung; Lysis.
| V. = resp. 5700, 7200, 6000, 5900
') Status typhosus. Febris continna. Kein Milztumor. Keine
Roseolen. Die Patientin starb nachher am 26. VII. in einem
Recidiv mit Komplicationen von Abscessen.
nitis.
Febris ty-
phoides ohne
Komplicatio-
nen.
Febris ty-
phoides mit
Komplicatio-
Pat. anat. Diagn.: Ulcera typhos. intest. + Abscess. miliar.| DER von Ab-
subphren. + Infarct. hæmorrh. pulm. (QUENSEL).
scessen.
72 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
|
|
Bluttrocken-
N
| A ER prå te.
| a ge rapara
ea Datum. |& >| Zeit der Zählung. | Dis. | B5 |G
| . e, Te Mono- | poai
& 3 5 | nuel. wi
| :
|
|
13 Sigrid S., 8. IV. 95 | 4 Vormivtags Milch 5900| — —
1 J., r SP
Dienerin. 11. IV. > 7 > 6250 | — utd
20. IV. > | 16 > > > 6800 | — =
| 16. IV. > |12 12 Uhr Mittag) Eier | 5400| — | —
|
24. IV. > 12011 > Nachm.| Zwieback 7500| — — |
14 Lorne L., 9. IV. > 1101 7,30 > > Nur Milch | 5000! — Sa,
d
Haushålterin.
15 = E., 16. VI. 96 | 916,15 > > Milch 4300 | — as
J., ;
Stallknecht. | 17. VI. > | 10 112,30 > ? 5300) — a
19. VI. > | 12 5400 | 36,1% i 41062.
22. VI. > | 15 |11 > Vorm. 6000! — ES
25. VI. > | 18 112 > Mittags 5700; — — |
116 ul N., | 6. X. 96 | 67 | 9,20 > Vorm. Gemischte | 5000] — | — `
16. X. > | 77 112,80 > Nachm. Kost 5400| — DEER
7.1. 97 1129| 2,30 > > 12000 | 17,1 3 |? 1084
71! Albert A, | 10. X. 96| 518 > Nachm. Milch 7300| — +
lex or 5,40 > > 6100| — | —
13. X. > 811,80 > > 8200! — = :
15. X. > | 10 | 7,30 > > 7600 | -- Ser
17.X. > | 12 | 8,15 > > 11500 | — _
19. X. > | 15 | 7,30 > > 7600 =: EXE
18| Karl A., 3 J.| 10. X. 96 | 5 | 8, > > Milch 7100] — _ :
12. X. > 7 | 5,40 > > 7000 | — =
13. X. > 8 | 1,30 > > 7000 | — Ven y
15. X. > | 10 | 7,30 > > 3001 — | 2
17. X > | 12 | 815 > > 9000 | — -
19. X > | 13 | 7,30 > > 7800| — ER
— s —_ -
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 13
Temperatur
RA GREEN Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor- Abends.
gens.
Schwach typhöser Zustand. Am 10. IV. spärliche Roseolen.|Febris typhoi-
39,5 | 39,4 || mi E e
, Milz vergrössert. Durchfall. Tonsillen bedeutend vergrös-| des (leichter
39,2 | 39,8 sert. Schmerzen beim Schlucken am 8. X. Ord. Calomel.| Verlauf ohne
0,80. Komplicatio-
36,7 | 37,6 | Milz palpabel. nen).
36,5 87,6 “Lys .
368 | 37.2 Allmåhliche Besserung. Temperatur afebril. Febris typhoi-
| i des mit Kom-
38,5 | 39 Exitus am 16 IV. an Peritonitis pur. perf. plication v.
perf. Perito-
nitis.
389 | 40.1 FREE typhöser Zustand. Durchfall. Am 17. VI. spårliche/Febris SES
É | Roseolen sichtbar. des
39 | 89,9 | Gelinde Bronchitis. Ord. am 16. VI. Antipyrin 1.
39 39,8
38,9 | 39,6
(Der Patient wurde erst am 40:sten Tage fieberfrei (Kompli-
39,8 | 40 age
: eation von Otitis med. sin.).
Die Patientin, die seit Anfang August 1896 an Fieber mitiFebris typhoi-
unregelmåssigem Verlauf gelitten hatte, bekam einige Tagejdes mit Kom-
vor der Fieberperiode einen schweren Schlag auf die linke| plication von
Hüfte. (Fractura colli femoris? Prof. Bere). Von dieser| Abscess.
Zeit ab Schmerzen im Beine, das auch geschwollen und nach
97 38.2 aussen rotirt geblieben ist. Von Zeit zu Zeit ist das Blut
å nach der Methode von Gruber und Vidal (D:r JUNDELL und
37 38,4 Verf.) mit positivem Erfolg untersucht worden. Allmählich
374 | 386 bildete sich ein schmerzhafter Tumor in der linken Inguinal-
i ae regione aus. Die am 8. I. ausgeführte Probepunction gab
Eiter, der eine Reincultur vom Bacillus typhosus (EBERTH)
| enthielt.
393 | 394 ee vergrössert, nicht palpabel. Gruber-Vidals Reaction (D:r|Febris typhoi-
g j JUNDELL) Calomel 0,15. des (leichter
37,9 | 38,9 | Spårliche Roseolen. Gelinder Durehfall. Kle
37,9 | 39,1 nen).
37,8 | 88,8
37,4 | 38,6 | Die Roseola-Flecken sind verschwunden.
36,8 | 38
Bruder des vorigen Patienten. Klagte die ersten Tage über|Febris typhoi-
385 | 36.8 sde ree Keine Roseolen, kein Milztumor. Die Serum-| des laeviss.
i ; giebt jedoch einen positiven Ausschlag (JUNDELL). Am
36,4 | 36,6 0. X. Ord. Calomel 0,1.
36,6 | 36,6
| 387 | 87,7
36,8 | 36,5
| 36,7 | 37
74 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
o — -—— u — - — ———— em — == — nn mere
|
— EE
| | | A | EE Bluttrocken- |
| | == pråparate. |
ES dr Al Datum. a4 3 Zeit der Zählung. | Diät. 53 A
| r. o == | Mono- ‘Eosin |
| d 55 | nad.
| 5 `
| |
, A | ER
19: Elin M., 4. XI. 96 | 24 i 8 Uhr Nachm. Milch 3600 | 58,2 % > 16%
| | 17 J., |
Dienerin. |
8. XI. > 28/9530 > > | 3700 68,7 % 1 Via
| 9. XI. > 7291880 > Vorm. ` 27 — | —
| | > > » .» 1,30 > Nachm. | 5200: — | —
| | > >» » > 9 > > 4000 | ze | =
| 12. XI > , 32 4500 | 33,2 x "se
| 13. XI. > 35 112 » Mittags: 3600 | — |=
| 14. XI. > 34 2300! — | —
|
|
| |
X VIL. Andere Krankheiten.
1. Tuberculosis. Zahlreich sind die Untersuchungen, die
man über die Veränderungen des Blutes bei der Tuberculose
ausgeführt hat. Bei diesen Untersuchungen sind auch die weis-
sen Blutkörperchen ein Gegenstand der Studien geworden, und
namentlich scheinen sie in den letzten Jahren die Aufmerksam-
keit in hohem Grade auf sich gelenkt zu haben. Ich werde
in dieser kurzgefassten Zusammenstellung nicht näher auf die
sehr umfassende Litteratur über diesen Gegenstand eingehen.
Unter den Forschern, die sich mit ihm beschäftigt haben, will
ich hier nur SÖRENSEN, HALLA, NEUBERT, Vv. LIMBECK, PICK,
REINERT, SADLER, RIEDER, STRAUER, STEIN und ERBMANN nennen.
Man scheint nunmehr darüber ziemlich einig zu sein, dass der
tuberculöse Process an und für sich keine Vermehrung der
weissen Blutkörperchen hervorruft. Zahlreiche Untersuchungen
haben auch dargethan, dass die weissen Blutkörperchen sowohl
bei Lungentuberculose und Tuberculose in der serösen Häuten,
wie bei Miliartuberculose trotz vorhandenem, mehr oder weniger
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 75
—— ~- ———— — — — <—.X— E Gen vm mm mm a dj fa kn de me te (Pa mig le
Temperatur.
| Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
or-
gens. oe
Stark typhöser Zustand. Milz palpabel. Die vorher reich- i |
40,2 | 40,4 | lichen Roseolen sind nunmehr verschwunden. Durchfall. (Zeie typ hór:
des mit Kom-
Die vorige Nacht und diesen Abend Abgang von gros- Prenn
sen Blutmengen per Rectum. Am 7 Uhr Vorm. und 12,15| "2" ee
392 | 39.4 U. Nachm. neue Blutungen (per Urethram?) Ord. Ergotin. we Le Se
dialys. 0,2X2, Antipyrin 1. Blutuntersuchung 9 U. Nachm. PI rg
39,4 | 40,1 | Hämoglobingehalt = 70 Fleischl. Zahl d. r. Blutkörperchen une
NE WS = 3,3 Mill. .
SA ` |fBronchianles Athmen und Knisterrasseln über der unteren
39 39,8 Hälfte der rechten Lunge hinten. Bedeutende Verschlim-
merung des Zustandes.
40,1 | 39,9
40,7 | 40,7 | Exitus. Die Section bestätigte die klinische Diagnose Febris
typhoides + Pneumonia acut. dxt, zeigte aber auch einen
eiterigen Erguss in der rechten und einen serösen in der
linken Pleurahöble.
hohem Fieber oft in normaler Anzahl vorkommen. Secundäre
Infectionen werden als die Ursache der Vermehrung der Leu-
kocyten angesehen, die man nicht selten bei tuberculösen Pro-
cessen findet (v. LiMBECK, STEIN und ErBMANN)?).
Dem Fehlen der Leukocytose bei einem Theil der tuber-
culösen Affectionen, wo keine Secundärinfectionen vorhanden
sind, haben v. Limpecx und RIEDER eine gewisse differential-
diagnostische Bedeutung beigelegt. Da die Bronchitis und
auch die Meningitis purulenta und epidemica von Leukocytose
begleitet, so könne man mit Hilfe dieses Zeichens eine tu-
berculöse Meningitis von dieser Krankheiten sowie eine Miliar-
tuberculose von einer diffusen, mit Fieber verlaufenden Bron-
chitis unterscheiden. Wir dürfen indessen nicht vergessen, dass
die tuberculöse Meningitis und die Miliartuberculose von einer
mässigen Vermehrung der weissen Blutkörperchen begleitet sein
können.
1) Durch eine umfassende Untersuchungsserie (40 Fälle) sind STEIN und ERBMANN
zu dem Schlusse gekommen, dass eine Leukocytose bei Tuberculosis nur unter
folgenden Bedingungen vorkommt: 1) bei Cavernenbildung, 2) bei chronischen
Eiterungen als Folge cariöser Processe, 3) bei terminalen exsudativen Entzün-
dungsprocessen, 4) bei Hyperplasie der Lymphdrüsen.
76 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Von 3 Fallen, die unter dem klinischen Bilde einer tuber-
culösen Meningitis verliefen, zeigten 2 bei den von mir vor-
genommenen Zåhlungen eine deutliche Leukocytose (12,600 und
13,600 Leukocyten). Rieber selbst fand in einem Fall 14,400
Leukocyten im Kbmm. Blut. In beiden meinen Fallen liess
sich indessen bei der Section konstatiren, dass Tuberculose auch
in andern Organen vorhanden gewesen war; namentlich haben
sich bei derselben die Lungen mit Tuberkeln übersäet gezeigt.
In 3 anderen Fällen, wo die klinische Diagnose: Tuberculosis
miliaris bei der Section bestätigt wurde, wurden für die weissen
Blutkörperchen ziemlich hohe Werthe (9,200, 10,700 und 14,900)
erhalten. Ca»or führt in seiner Monographie 8 Fälle von Miliar-
tuberculose ohne Leukocytose an. Von den übrigen 3 Fällen,
in denen sich eine geringe Vermehrung der Leukocyten fand,
war einer mit Cavernenbildung vereinigt und der zweite mit
einer hypertrophischen Lebercirrhosis komplicirt. Auch bei der
unkomplicirten tuberculösen Peritonitis soll die Leukocytose fehlen
(Cañor u. a.) Wenn also in einem gegebenen Fall die Diagnose
zwischen Tuberculose und nicht Tuberculose schwankt, dürfte das
Fehlen der Leukocytose in gewissem Grade für eine Tubercu-
lose sprechen, wogegen das Vorkommenen einer Vermehrung
der weissen Blutkörperchen keineswegs die Möglichkeit aus-
schliesst, dass das fragliche Leiden tuberculöser Natur ist.
2. Septische Processe. In Betreff des Einflusses der sep-
tischen Processe auf die Anzahl der weissen Blutkörperchen
haben sich bei den Autoren die verschiedensten Ansichten gel-
tend gemacht. v. LimBEcK konnte bei Sepsis puerperalis absolut
keine Leukocytose nachweisen, während SADLER in einem solchen
Fall eine schwache Andeutung von einer Vermehrung der weissen
Blutkörperchen fand, welche Vermehrung er jedoch als eine
Folge des Wochenbettes ansah. Kress konnte nur unmittelbar
vor oder nach einem Schüttelfrost eine Vermehrung der Leuko-
cyten im Blute konstatiren. Die meisten anderen Forscher,
RIEDER, HAYEM, SCHULTEN, PATRIGEON, RoscHER, u. a., haben
gleichwohl eine mehr oder weniger hochgradige Vermehrung
der weissen Blutkörperchen bei eiterigen Processen nachgewiesen.
Alle die Fälle von septischen Infectionen, die ich Gelegenheit
gehabt habe zu untersuchen und von denen ein Theil in meinen
Tabellen zu finden ist, zeigten eine Leukocytose. Die Ursache,
dass sich in Betreff des Verhaltens der Leukocytose bei Sepsis
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 77
so verschiedene Ansichten geltend gemacht haben, ist wohl nun-
mehr, nachdem 'TscmistowITscH und andere Forscher durch
experimentelle Untersuchungen neues Licht über die Genesis
der Leukocytose verbreitet haben, nicht schwer zu finden. Schon
im Kapitel von der Pneumonie habe ich Gelegenheit gehabt
darauf hinzuweisen, dass nicht nur die gelindesten, sondern auch
die schwersten Grade der Infection keine Vermehrung der weissen
Blutkörperchen hervorrufen. Dasselbe Verhältniss dürfte sich
auch in Betreff der septischen Processe geltend machen. Diese
Ansicht ist, gerade in Bezug auf diese Processe, vorher von
CaBor ausgesprochen worden, und v. LiMBEck scheint geneigt
zu sein, sie, wenigstens theilweise, zu acceptiren. Er sagt näm-
lich: »wir könnten dann vielleicht weiter schliessen, dass die
Leukocytose erregende Wirkung dieser Pilze (Staphylococcen
und Streptococcen) als ein Zeichen der Abschwächung ihrer
relativen Virulenz gegen den bestimmten Organismus aufzu-
fassen ist.»
Es ist mir als zweckmässig erschienen, in diesem Kapitel
der Anzahl der Leukocyten bei einem Theil anderer Infections-
krankheiten einige Aufmerksamkeit zu schenken. Hierbei muss
ich mich, da ich selbst keine Gelegenheit gehabt habe, bei diesen
Krankheiten Leukocytenbestimmungen auszuführen, auf die An-
gaben anderer Forscher stützen.
3. Variola. Bei dieser Krankheit sind besonders ausführ-
liche Untersuchungen von R. Picx (in 42 Fällen) ausgeführt
worden. Bei den leichtesten Fällen trat während des ganzen
Verlaufes der Krankheit keine Leukocytose auf. Schwerere
Formen zeigten, wenn sie ohne Komplicationen waren, im ersten
Stadium trotz vorhandenem hohen Fieber (40° und darüber) eben-
falls keine Vermehrung der weissen Blutkörperchen. Erst im
Suppurationsstadium trat eine Vermehrung der Leukocyten-
menge auf. Die schwersten Formen zeigten einen ähnlichen
Verlauf, jedoch mit dem Unterschied, dass die Leukocytose hier
von längerer Dauer war. Pick kommt zu dem Schlusse, dass
die Blatterninfection per se keine Vermehrung der Leukocyten
hervorruft, da sich im Initialstadium, und während das Fieber
am höchsten ist, keine Leukocytose findet (cit. nach v LIMBECK).
4. Cholera asiatica. Diese Krankheit verläuft nach Vircxow
Harem und Biernackı mit Leukocytose. Nach dem letztge-
78 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
nannten Forscher findet namentlich im Stadium algidum eine
bedeutende Vermehrung der weissen Blutkörperchen statt. Die
Falle, welche in diesem Stadium die höchsten Leukocyten-
zahlen zeigten, nahmen im allgemeinen einen ungünstigen Ver-
lauf. Doch finden sich auch ein Theil Fälle mit einem niedri-
geren Grad von Leukocytose in diesem Stadium, die einen
schlechten Ausgang nahmen (cit. nach v. LIMBECK).
5. Typhus exanthematicus. Die Angaben über die Anzahl
der Leukocyten bei dieser Krankheit scheinen einander zu
widersprechen. Während Tumas in 1 und Fee in 4 Fällen
derselben keine Vermehrung der weissen Blutkörperchen zu kon-
statiren vermochten, haben andere Forscher (EVERARD, DEMOOR
und WiLxs, cit. nach CaBoT) bei ihr eine Leukocytose gefunden.
6. Febris intermittens. BoEKMANN giebt an, bei dieser
Krankheit eine Vermehrung der Leukocytenmenge gefunden zu
haben. Andere Autoren, HALLA, v. Limpeck, PÉE, Grawirz
u. a. haben dagegen keine Leukocytose konstatiren können. Einige
dieser letztgenannten Forscher fanden sogar während der Fieber-
periode eine Verminderung der Leukocytenmenge im Blute,
welcher Verminderung beim Beginn der Regeneration des Blutes
ein schnelles Ansteigen der Leukocytenzahl folge. Bei den
chronischen Formen von Malaria-Erkrankungen fand GRAWITZ
eine gelinde Leukocytose.
7. Influenza. Nach Rieper und Casor verlaufen nicht
komplicirte Fälle von Influenza ohne Leukocytose. Von den
80 Fällen, welche der letztgenannte Forscher untersucht hat,
zeigte sich nur bei 7 eine geringe Vermehrung der Leukocyten-
menge, welche Vermehrung er geneigt zu sein scheint, Kom-
plieationen zuzuschreiben.
Ich kann hier nicht auf das Verhalten der Leukocytose bei
einer Anzahl anderer krankhafter Zustände eingehen, bei denen
die Bestimmung der Anzahl der weissen Blutkörperchen oftmals
von einem gewissen Werthe für die Diagnose sein könnte. Ich
verweise in dieser Hinsicht auf die übersichtliche Darstellung
des Gegenstandes, welche sich in Ca»or's Monographie findet.
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 79
XVIII. Kohlendunstvergiftung.
Eine Vermehrung der weissen Blutkörperchen ist bei Kohlen-
dunstvergiftung von Possert (in 1 Fall), Eaton (in 4 Fällen),
Mtnzer und Parma (in 2 Fällen), Cañor (in 2 Fällen) und
WARTBEN (in 1 Fall) gefunden worden. In Tabelle XXII sind
die Ergebnisse der Untersuchungen zusammengestellt, die ich in
sechs Fällen auszuführen Gelegenheit hatte. In diesen zeigte
sich immer bei der ersten Untersuchung, die an demselben Tage
ausgeführt wurde, wo der Patient in das Krankenhaus kam, eine
deutliche, zwischen 11,800 und 22,900 Leukocyten im Kbmm.
Blut wechselnde Leukocytose. Diese Vermehrung der Leuko-
cyten hatte indessen eine sehr kurze Dauer, indem ihre Zahl
schon am folgenden Tage wieder normal war. In einem von
Casor's Fällen hielt die Leukocytose noch am dritten Tage an.
Die Trockenpräparate, welche am ersten Krankheitstage
hergestellt wurden, zeigten in den Fällen 1, 2 und 6 eine be-
deutende Verminderung der mononucleären Zellen. In sämmt-
lichen Proben, die am 1. Tage genommen wurden, waren keine
eosinophilen Zellen zu entdecken. Die am zweiten Krankheits-
tage ausgeführten Untersuchungen ergaben im allgemeinen nor-
male Procentzahlen der mononucleären Zellen, und ın dreien der
Fälle konnte auch die Gegenwart von eosinophilen Zellen im
Blute konstatirt werden. Im Gegensatz zu KLEIN konnte ich in
den Präparaten, die ich durchmusterte, keine Myelocyten ent-
decken.
XIX. Phosphorvergiftung.
Tavssıs scheint der erste gewesen zu sein, der den Ver-
änderungen, die bei Vergiftung mit Phosphor im menschlichen
Blute eintreten, eine nähere Aufmerksamkeit geschenkt hat.
Ausser einer nicht unbedeutenden Vermehrung der rothen Blut-
körperchen (einer Polycythæmia rubra) fand er eine Verminde-
rung der Leukocyten, die in den Fällen, welche in Gesundheit
übergingen, transitorisch, in den letal verlaufenden bleibend war.
Etwas später veröffentlichte v. JAKscu seine Beobachtungen in
zwei neuen Fällen, wo er in dem einen die weissen Blutkörper-
80 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 20. — M. BRUHN-FÁHRAUS.
Tabelle
Kohlendunst-
> EE | Bluttrocken-
= =E räparste
T Åren e Datum. |Ë S Zeit der Zåhlung. Diåt. B S a
| SZ 2 SE | Mono-
T 5 5 Bosl
Br nuel. Be
1! Carl Er. H., | 28. XI. 95 | 118 Uhr Nachm.| Gemischte |14000| 9,92 8 1
SC 29. XI. > | 2|1 > Vorm. Kost. 6800 |33,52 gi 110
2| Maria Sy | 8.1. 96| 2112 > Mittag| Milch. —|22000 | Gage
Ladnerin.
3 are W., | 28. I. > 1 112,80 > Vorm 11800 |21,68 «| io
38 J.
Frau log 1 >| 1112 > Mittags 8000 121,87 6 e
4 | Katarina D., | 13. XI. > 119,45 > Vorm. Milch. 12900! — | —
SE XR 14. XI. > AA > Nachm.| Eier, Brei. | 7900 120,06 gi us
5 [Wilhelmina B.,| 13. XI. > 1 | 9.45 > Vorm. Milch. 16800! — | —
ati (14. XL >| 2/1 » Nachm.| Eier, Hafer- | 5400 41,19 Yus
suppe.
6 San K., | 18. XII. > | 1 11,80 > Vorm. | Gemischte |19100| 6,84% Yun
J. 3
Seemann, | 19. XU. > | 2 112,30 > Nachm. Kost 8700 |18,66 #1")
—
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 81
> -
— -ry
säs ir té
XXIII. a
|
vergiftung. N
Temperatur. ` |
— EE Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose. d
Mor- |abends.
ns.
Lii Te
m A
ap sé 3
we A
Bewusstlos in einer Kajüte gefunden, die mit Steinkohle ge
heizt worden war. Bei der Aufnahme in das Spital —
XI. am Abend — noch vollständig soporös. Hoppe-Seylers
pos. Erfolg. In der Nacht kehrte Intoxicatio e
— | 38,3 Co-Probe mit schwachem
| i Am folgenden Tag nur gelinder vaporibus car-
37.5 | 37,6 das Bewusstsein zuruck.
, d Schwindel. O Alb. Am 9. XII. gesund aus dem Spital| bonum can-
dentium.
entlassen.
pøse
PR. E
ho”
EA
A
acht. — Die Zimmer-
Bewusstlos in das Krankenhaus gebr
38.2 | 39,4 kameradin am Morgen todt gefunden. — Wegen einer im Intoxicatio e
? : Krankenhause aquirirten Pneumonie erst am 5. III. gesund vap. carb.cand,
entlassen.
os in das Krankenhaus gebracht.
-Reaction mit schwachem Intoxicatio e
Bei der Aufnahme Hoppe-Seylers Co
vap. carb. cand.
positiven Erfolg.
Am 5. II. gesund entlassen.
—
Pa — 98. I. — bewusstl
XI. — bewusstlos gefunden. Im
Zimmer war am vorigen Abend in einem eisernen Ofen mit
Steinkohle gefeuert worden und nachher die Klappe zuge-
macht. Bei der Aufnahme in das Spital — um 10 Uhr
SA 386 Vorm. — noch bewasstlos. Während der ersten Stundeni tytoxicatio e
; des Spitalaufenthaltes Zuckungen in den Armen. Mittel- å sl
37,8 38,2 grösse der Pupillen. Hoppe-Seylers Co-Probe mit nega- In
tivem Erfolg. Während des Vormittags kehrte das Bewusst-
sein allmählich zurück. Nachher Mattigkeit, Kopfschmerzen,
Erbrechen. Am 19. XI. gesund entlassen.
— 31,8 Zimmerkameradin der vorigen Pat. Ganz ähnlicher Verlauf. Intoxicatio €
vap. carb. cand,
37,6 | 31,8 Am 19. XI. gesund entlassen.
Wurde bewusstlos in einer Kajüte gefunden, die am vorigen
Abend mit Steinkohle geheizt worden war. Die Klappe war
56,1 37,9 nachher zugemacht worden. Bei der Aufnahme in das Spital Intoxicatio €
— um 9 Uhr Vormittags — bewusstlos. Am 20. XII. ge- vap. carb. cand.
37,1 36.5 sund entlassen.
Wurde am Morgen — 13.
H
ETE
eos Ms tn +
„al ëng Sar
yate
de
BT "keng D
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
82 NORD. MED. ARK. 1897, N:T 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
= Name n. Alter.
2
1 Ester D.,
fadnerin.
2 Hulda O.,
20 J
Dienstmädchen.
3 | Mimmi N,
24 J.,
Dienstmädchen.
Datum.
17.
19.
24.
IV.
. IV.
. XL
. XI.
. VI.
VI.
Sei
Ska,
96 |
a
1
10,30
11
9,20
11
Zeit der Zåhlung.
Uhr Nachm.
Vorm.
"wmqy WI qez
-49 90309]
11400
11300
11900
8100
38,57 x
18,26 x
42,85 8
15,25 %
22,34 8
He
He
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 83
XXIV.
vergiftung.
Temperatur.
RE BEN EE Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mor- | A bends.
Am 15. IV. verzehrte die Patientin eine Quantität Phos-
phor — von 8 Bündeln Zündhölzern abgeschabt. —
Eine halbe Stunde spåter wurde sie in das Kranken-
364 | 36.2 haus gebracht. Stundevlange Ausspilung des Magens.
i å Im Anfang roch das Spilwasser stark nach Phosphor, Kaesch
am Ende der Spülung war es aber geruchlos. Am ETS ae
folgenden Tage Schmerzen im Epigastrium, Erbrechen.
Intoxicatio e
0 Alb.
19. IV. Verschlimmerung. Schmerzen im Leibe, Brech-
377 | 382 reiz, Kopfschmerzen. Vergrösserung der Leber, be-
y ? ginnender Icterus. Alb. (3/00), Gallenfarbstoff, Cy-
linder.
38,3'| — 20. IV. Bluterbrechen. Exitus letalis. |
Ord. Aetherol. thereb. crud. Campher, Mo.
21. XI. Früh am Vormittage Einnshme von Phosphor —
374 | 37 von drei Bündeln Zündhölzern abgeschabt. Ununter- | Intoxicatio e
, brochenes Erbrechen. Um 11,50 Uhr Nachm. Exi- phosphore.
= Gm tus letalis.
21. VI. Einnahme von Phosphor — von 1 Bündel
— | 837,8 Zündhölzern sbgeschabt. Bei der Aufnahme in das
Krankenbaus 0 Alb. Intoxicatio e
phosphore.
37,5 | 37,9 Färbung der Sclerae. Keine Vergrösserung der Le-
Brechreiz und Erbrechen. Unbedeutende icterische
ber.
25. VI. Um 5,80 Uhr Vorm. Exitus letalis.
Ord. Magensusspúlong. Aetherol. thereb. crad.
84 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 20. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
chen in normaler Zahl fand, wåhrend sich in dem anderen eine
bedeutende Leukocytose (58750 Leukocyten im Kbmm.) zeigte,
die v. JAKSCH indessen als durch eine komplicirende gonorr-
hoische Salpingitis hervorgerufen betrachtete. Einer der Fälle,
welche v. LIMBECK beobachtete, zeigte ebenfalls (am 3. Tage)
eine bedeutende Leukocytose (12500).
Die 3 Fälle (Tabelle XXIV), die ich in der Lage ge-
wesen bin zu untersuchen, zeigten alle, wenigstens einmal im
Verlaufe der Krankheit, eine Leukocytose.
Aber während sich in Fall 1 bei den beiden ersten Un-
tersuchungen eine Hypoleukocytose fand, zeigten die beiden
andern Fälle bei der ersten Zählung eine geringe Vermehrung
der weissen Blutkörperchen.
Im Gegensatz zu V. JAKSCH und TaussiG konnte ich kein
einziges Mal eosinophile Zellen im Blute nachweisen.
XX. Anämische Zustände.
1. Chlorosis. Während die rothen Blutkörperchen bei
dieser Krankheit sowohl hinsichtlich ihrer Anzahl und Farben-
kraft, wie ihrer Grösse und Form ziemlich bedeutenden Ver-
änderungen unterworfen sein können, scheinen sich in Betreft
der Leukocyten keine beträchtlicheren Anomalien geltend zu
machen.
Was zuerst die Anzahl der Leukocyten anbelangt, so geht
aus den Untersuchungen der meisten Forscher (GRÆBER, REI-
NERT u. a.) hervor, dass sie im allgemeinen die normalen Gren-
zen nicht übersteigt. Muir fand jedoch oft eine Verminderung
derselben, wogegen CABOT nur ausnahmsweise und nur in den
schwersten Fällen niedrige Leukocytenwerthe erhielt.
In Bezug auf die Procentzahl der verschiedenen Leuko-
cvtenarten scheinen die Ansichten der Forscher etwas aus ein-
ander zu gehen. Die ersten Angaben über dieselbe stammen
von EINHORN her, der in den 4 Fällen, die er untersucht hat,
Werthe für die mononucleären Zellen (inclusive der Ueber-
gangsformen) fand, die zwischen 14,59 und 52 Proc. variir-
ten. GRABERS Werthe liegen im allgemeinen innerhalb
normaler Grenzen, die von ihnen nur ausnahmsweise (in 2
Fällen von 28) überschritten werden. Sowohl MUIr, wie
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 85
Ca»Bor fand jedoch in der Mehrzahl der Fälle eine procentische
Vermehrung der einkernigen Leukocyten. Nach den Unter-
suchungen des letztgenannten dieser beiden Forscher betraf
diese Vermehrung hauptsächlich die kleinen Lymphocyten.
Die eosinophilen Zellen sind nach den Angaben einiger For-
scher (EICHHORST, v. NOORDEN u. a.) bei der Chlorosis ein wenig
vermehrt. MÜLLER und RIEDER sowie ZAPPERT u. a. fanden ziem-
lich wechselnde Werthe. In ZAPPERTS 11 Fällen war die höchste
Anzahl 8,54 %, die niedrigste 0,65 %. Die Mehrzahl der Werthe
wechselte jedoch zwischen 1,55 % und 3,73 %.
NEUSSER theilte die Chlorosen in zwei Gruppen ein, von de-
nen die eine (die myologenen Chlorosen) sich durch ein reich-
liches Vorkommen von eosinophilen Zellen, die andere (die
lymphatischen Chlorosen) durch das Uebergewicht der Lympho-
cyten auszeichne. Der myelogene Typus soll sich auch von
dem anderen durch eine bessere Prognose unterscheiden, in-
dem bei ihm die Eisentherapie, welcher die lymphatischen
Chlorosen trotzen, von günstiger Wirkung sei. NEUSSERS An-
gaben haben indessen von späteren Forschern (RIEDER und
ZAPPERT) nicht konstatirt werden können.
In Tabelle XXV sind die Ergebnisse meiner eigenen Un-
tersuchungen in 8 Fällen von Chlorosis zusammengestellt. Was
die Anzahl der sämmtlichen Leukocyten betrifft, so scheint die-
selbe in allen Fällen ungefähr normal zu sein. Nur in einem
Fall (N:o 6) wurde bei einer Untersuchung ein höherer Werth
erhalten. Bei 3 Untersuchungen (in den Fällen 1, 3 und 6)
war die Prozentzahl der mononucleären Zellen höher als nor-
mal. Diese Fälle zeigten indessen bei anderen Untersuchungen
keine Vermehrung der mononucleären Elemente. Die Anzahl
der eosinophilen Zellen hielt sich stets innerhalb normaler
Grenzen.
So weit ich aus meinen Untersuchungen schliessen kann,
zeigen also die Leukocyten bei der Chlorosis sowohl hinsichtlich
ihrer Gesammtmenge, wie der Procentzahl der verschiedenen
Formen keine wesentlichen Abweichungen von den normalen
Verhältnissen.
2. Anemia perniciosa. Ein grösseres Interesse als bei
der Chlorose bieten die weissen Blutkörperchen bei der per-
niciösen Anämie dar. Beinahe alle neueren Forscher (HAYEM,
86 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
MUIr, GRAwITZ, CABOT u. a.) geben an, dass die Menge der
weissen Blutkörperchen bei dieser Krankheit vermindert sei.
Ausser bei eintretenden Komplicationen kann, wie es scheint,
aus unbekannten Ursachen auch sonst eine sogar ziemlich hoch-
gradige Leukocytose auftreten. LITTEN machte zuerst auf diese
bei der perniciösen Anämie vorkommenden, vorübergehenden
Vermehrungen der weissen Blutkörperchen aufmerksam, und
später schenkte ihnen v. NOORDEN eine besondere Aufmerksam-
keit. Der letztgenannte Forscher konnte in einigen Fällen
darthun, dass eine solche Leukocytose, die sich mit einem
Auftreten von zahlreichen Normoblasten im Blute verbun-
den zeigte, von einer Verbesserung der Beschaffenheit des
Blutes gefolgt war. Auch GRAWITZ hat solche >Blutkrisen» beo-
bachtet, die seiner Ansicht nach eine gute prognostische Bedeu-
tung haben.
Nach HayEMm, Mem, Capot u. a. ist die Procentzahl der
Lymphocyten bei der perniciösen Anämie oft vergrössert.
In 17 von 34 untersuchten Fällen fand CABOT, dass die Zahl
dieser Zellen 40 Procent überschritt Was die eosinophilen
Zellen anbelangt, so ist ihre Zahl nach Angaben von NEUSSER,
von V. NOORDEN, von GRAWITZ u. a. bei schweren Formen
der Anämie oft vermindert. CaABot fand das eine oder an-
dere Mal eine Vermehrung derselben. Als die Mittelzahl von
49 Untersuchungen in 34 verschiedenen Fällen fand er 2,7
Proc. Diese Forscher giebt auch an, dass bei perniciöser
Anämie in der Regel Myelocyten in geringer Menge vor-
kommen. So viel ich habe finden können, steht er mit dieser
Beobachtung allein.
In 3 Fällen. welche klinisch unter dem Bilde einer perni-
ciösen Anämie verliefen, habe auch ich Gelegenheit gehabt,
Leukocytenbestimmungen auszuführen. Nur in dem ersten Fall
ist indessen die klinische Diagnose bei der Section bestätigt
worden. Dieser Fall, der in allen Hinsichten einen für die
perniciöse Anämie typischen Verlauf hatte und den ich über
1 Jahr zu verfolgen vermochte, zeigte bei allen Gelegenheiten,
wo eine Zählung der weissen Blutkörperchen ausgeführt wurde,
eine Verminderung in der Anzahl derselben. Bemerkenswerth
ist es, dass sich gleichzeitig mit der Verpesserung, die nach
dem ersten Aufenthalt im Krankenhause sowohl in Bezug auf
die allgemeinen Symptome, wie besonders in Betreff der Be-
schaffenheit des Blutes eintrat, eine Tendenz zu einer Vermeh-
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 87
rung der weissen Blutkörperchen zeigte. Die letzte Verschlech-
terung, die mit dem Tode endete, war mit einer neuen Senkung
der Leukocytenzahl verbunden. !) Die Procentzahl der mono-
nucleären Zellen, welche während der ganzen Zeit Werthe ge-
zeigt hatte, die 30 % ein wenig überschritten, wuchs gegen den
Tod hin, so dass sie bis auf 62,8 stieg. Eine præmortale Ver-
mehrung der einkernigen Leukocyten (Lymphocyten) bei perniciö-
ser Anämie ist auch von Ca»or in 3 Fällen beobachtet worden.
Die übrigen zwei Fälle zeigten im Verlaufe der Krank-
heit hin und wieder subnormale Leukocytenwerthe, doch
geschah dieses nicht so konstant, wie in Fall 1. Die Pro-
centzahl der mononucleären Zellen hielt sich hier ungefähr
auf 30.
In keinem dieser 3 Fälle liess sich eine Herabsetzung des
Gehaltes des Blutes an eosinophilen Zellen konstatiren. Im
Gegentheil, es zeigten sämmtliche Untersuchungen, dass eosino-
phile Zellen sich in ziemlich reichlicher Menge im Blute
fanden.
3. Sekundåre Anåmien. Unter den sekundären Anämien,
die ich Gelegenheit gehabt habe zu untersuchen, will ich hier
kurz nur die Botriocephalusanåmie, die Bleianåmie und die
posthämorrhagische Anämie besprechen.
In zwei Fällen von Botriocephalusanämie zeigten die weis-
sen Blutkörperchen im allgemeinen Werthe, die innerhalb der
physiologischen Grenzen lagen. Die für die mononucleären Zel-
len erhaltenen Werthe wechselten zwischen 31,17 und 45,3 x.
Die eosinophilen Zellen wechselten in ihrer Anzahl zwischen
1 und 5 % sämmtlicher gezählten Leukocyten.
Zwei Fälle von Bleianämie boten hinsichtlich der Leuko-
cyten keine Abweichungen von dem normalen Verhältniss dar.
In Uebereinstimmung mit RIEDER, Muir und anderen For-
schern fand ich bei den posthåmorrhagischen Anåmien, von
denen ich 8 Fälle untersucht habe, die alle im Anschluss an
ein Ulcus ventriculi entstanden waren, in der nächsten Zeit
1) Dass eine hochgradige Senkung der Anzahl der weissen Blutkörperchen auch
bei hochgradiger secundärer Anämie vorkommen kann, habe ich Gelegenheit
gehabt zu beobachten. So zeigte ein Fall von Lebercirrhosis, wo die Zahl der
rothen Blutkörperchen kaum 2 Mill. war, eine Leukocytenzahl von nur 1000
im Kbmm. Blut. Rırper hat ebenfalls in einem Falle von Lebercirrhosis mit
hochgradiger secundärer Anämie eine bedeutende Herabsetzung des Leukocyten-
gehaltes des Blutes konstatiren können.
si,
t
"DER
Zeit der Zåhlung.
23. III. 96
NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS. —
Maria L.,
18 J.,
Dienst-
88
1
>
>
>
Mittags
g
«A
o
a
zZ
=
e D a n aA a
ES
o o ©
3 a g
= O D Q tr QA 10
Ré Re 1 D M'A LR, ‘+ Ranana
&
E RE
ES
26. II.
5. IV
96. OL.
IV
16. IV;
9
16. IV.
2. V
mädchen.
+ = z ap
ae Zu) Em DØR va
us - Dioni y
10. VI.
”
4| Susanna S
— RR me pe - —=— e må
À EE s4 zer ame a
RR ot > ER
+
RE vun En der kF ;
; eis Bet? (e e ees
? Š e hr =
` er : På st
-bò ai D TORE — - en) å va T
a at VG ne Lin Zeg: Fan RL dans \
A WW. VC Ammann me ©
u Ma
jr LA a nm nz a M A
| | væt e
+ e - À e - 2. ve E
m-l - e? y mb a Ce A botre pes ee vm d — gl mm ba
- ir zem er) à “+ gd ho 4 d
> met gn > gg y dl m
ØDE en te ee a
Te ad dn ES
kan
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 89
XXV.
Bluttrocken-
pråparate Temperatur.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mono- In . | Mor-
nue), |Eosin. gens. Abends.
Seit etwa drei Jahren allgemeine anåmische! Chlorosis,
Symptome.
Status præsens 26. III. 96. Herzdåmpfung ver-
grössert. Systolische Herzgeräusche. Bedeu-
ende Blåsse. Mattigkeit, Kopfschmerzen, Ohren-
sausen und Schwindelgefuhl.
ss å
27,61 «| 1970 | 37 37,8
— afebril.
Herzgeräusche schwächer. Gelinder Kopf-
schmerz.
Nur unbedeutende Kopfschmerzen. Die Patien-
tin wird heute verbessert aus dem Kranken-
hause entlassen. Ord. Pil. ferr. Bl. 4x3.
Im Jahre 1893 begonnene, allgemeine Mattig-| Chlorosis.
keit, Neigung zu Kopfschmerzen, saures Auf-
stossen, Erbrechen. 1894 Uleussymptome. In
den letzten Monaten rasche Verschlimmerung.
Status præsens 26. III. 96. Bedeutende Blässe
der Haut und der sichtbaren Schleimhäute.
Lautes Nonnensausen. Herzdämpfung nicht
vergrössert; schwaches accidentelles Geräusch.
— afebril.
Allgemeinzustand bedeutend verbessert.
Kein accidentelles Geräusch. Schwaches Non-
nensausen. Verbessert entlassen.
Ord. Pil. ferr. Bl. 4x3.
E zwei Jahren allmählich zunehmende Schwå-| Chlorosis.
30,88 %/88/1011 >
— — 3
che, Kopfschmerzen, Schwindelgefühl und Herz-
klopfen. Status presens 2. V. Herzdämpfung
vergrössert. Systolische Herzgeräusche, am
deutlichsten im zweiten linken Intercostalraum.
Enormes Nonnensausen.
Wespen bedeutend verbessert, fort-
fahrend systolische Geräusche.
1. VI. Verbessert aus dem Krankenhause ent-
lassen. Ord. Pil. ferr Bl. 4x3.
E Dia Jahr ab und zu Oedem in den Hän-| Chlorosis.
— o >
21,5 % | 8/1104 afebril. |
37,72 4/19/1127 >
44,68 %|13/1084 >
den und Füssen, Mattigkeit. In Mai 1896
rasche Verschlimmerung. Status præsens 10.
VI. Bedeutende Schwäche. Blässe der Haut
und der sichtbaren Schleimhäute. Herzdäm-
pfung etwas vergrössert. Accidentelles, systo-
lisches Herzgeräusch. 0 Alb.
29,77 %| 51/6968 | — | 38,1
å å
KR
Ei
i
å
e,
WT å
å
EA
NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M.
90
EEN
pi + m Di nm ee ron
Diät.
Gemischte | 3800000
Kost
Gemischte
Kost
Nachm.
>
3
>
?
>
Vorm å
»
Nachm.
5,45
2,30
0,30 Uhr Vorm.
>
Lis
>
>
>
>
10,30 > Vorm.
Zeit der Zåhlung.
1
7
1
11
>
»
»
>
>
>
>
>
>
>
3
Datum
21. VI. 96
ds da
6. XI.
23. VI.
3. X
9. E
12. XI.
4. X
20. X
28. XI.
GK
| 28. X.
es K.,
dd: `
Dienst-
mädchen.
Name u.
Alter
Hulda L.,
Li E
Laden-
mädchen
E N.
RES?
8| Hulda L.
22 J
D
z
ö
5
6
7
såå å
d
teg PAPP EE ERR SE Eege e e
E real SI ET er ERP e
Ce
SCH
KÉ D
pi ER E ev es rn er re.
gt; ii d md sl "eer |
Ras A Mäe På v ak?
y | Y NM D
A: KA deg CRT CA Å ap CAGA re PA EEE AA Ss
o r de ET AE u BT «2 M vop? e TT une
— ml me Zi, CA ve eg MA de A g
wia Ta mi md à OG) e q e > a ene "y å +
per up mo a | VAT ES - Le rs Lë - n
e Aë. zz 3 neben RES y. oo mp
PE at - å ste JN G
PA DK VET.
gg ED å
- Li
ET st RS DO ee à © "LA: a. 2
: e
gren
"o
nn 2
sem ek De _ -
e wt tt ut
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 91
Bluttrocken-
pråparate. Temperatur.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mono: Eosin. Mor: Abends.
nucl gens.
10. VI.—19. VI. Abendtemperaturen von 38—
— | | 371) 3771 { 38,3°; 20. VI—21. VI. afebril.
22. VI—24. VI. Abendtemp. von 38,4, 38,6
28,19% om) 378 | 386 |} una 38”, darnach afebril ER
Am 10. verbessert aus dem Krankenhause ent-
lassen. Ord. Pil. ferr. Bl. 4x3.
Seit mehreren Jahren allgemeine anåmische| Chlorosis.
Symptome: Kopfschmerzen, Ohrensausen, Flim-
mern vor den Augen et cet. Status præsens
3. X. Herzdåmpfung vergrössert. Acciden-
telles, systolisches Herzgeräusch, am deutlich-
sten über dem zweiten linken Intercostalraum.
35,16 #| 18/1006 > Bedeutendes Nonnengeråusch. Grosse Mattig-
keit. Lippen und Conjunctivæ auffallend blass.
Im Ausgeheberten — nach Ewalds Probefruh-
| stück — freie Salzsäure. Totalaciditåt 80°.
E 12. XI. wird die Patientin verbessert aus
— — afebril.
dem Krankenhause entlassen. Ord. Pil. ferr.
Bl. 4x3.
Seit 1!/2 Jahre Mattigkeit, Kopfschmerzen, Oh-| Chlorosis.
rensausen. Aufstossen und Schmerzen im Epi-
a SC afebril gastrium. Status præsens 4. X. Haut und
i sichtbare Schleimhåute blass. Herzdåmpfung
| nicht vergrössert. Accidentelles, systolisches
Herzgeräusch. Lautes Nonnengeräusch.
41.5 a | 30/1060 Mattigkeit und Kopfschmerzen vermindert.
Herzgeräusch undeutlicher.
Am 5. XII. gesund aus dem Krankenhause ent-
27,66 ei 19/1035 > lassen. Ord. Liq. ferr. alb. (Sal. Carlsb.+
v
Bicarb. natr.)
Bedeutende Blässe. Herzdåmpfung vergrössert.| Chlorosis.
Systolisches Herzgeräusch über dem zweiten
linken Intercostalraum. Nonnengeräusch.
Bedeutende Verbesserung. Das systolische Herz-
geräusch noch hörbar.
Ord. Pil. ferr. Bl. 4x3.
26,5 % | 277002 =
Krank seit 6 Monaten. Status præsens 11. X.| Chlorosis.
— — afebril. 96. Herzdämpfung nicht vergrössert; acciden-
telle Herzgeräusche. Lautes Nonnengeråusch.
Nonnengeräusch. Verbessert entlassen.
Ord. Tinct. martis 30 Tropf. 3 mal täglich.
Kein accidentelles Herzgeråusch. Nur schwaches
31,53 %| 15/1033 »
NORD. MED. ARK. 1897,
92
jg ON RE. né mp "NÉI peer AN “we
Zeit der Zählung.
Uhr Nachm.
8
12 Uhr Mittags|
ns
A TNA
i
> Nachm.
STA SDV
1,30 >
12,45
95
Datum.
6. IV.
10. IV:
3
3
9. IX.
11. III. 96
10. VII.
14. IV.
29: à €
10. V.
30. V.
29. VI.
SE 9%
8. X.
19. x.
EN EP SSA Fr Ay uam rt
+ — Per Weg OE > Co A
ar~ 57 Len u 7 LE par: `
års EN
ee N ett: Stor eh `
Karolina N.,
31 J.,
Frau
< db is
væ. RS enk TE z
PRES a e GA eg? EE d
ve Pa
08 e
e. 42%
a påny I tesk +
Sa Peer sn = 2
$ å
trå
SCH
æg) A
P., 38 J.,
Frau.
Ida
= Re.
RE TS +:
< o 4 a
s FØR WS
Ÿ
ZZ ef À pOr Lo.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 93
Bluttrocken-
räp À te. Temperatur.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
Mono- iposin.| MOT- | Abends.
nucl. gens.
Seit mehreren Jahren allgemeine Schwäche,| Anæmia per-
Kopfschmerzen und Symptome von gastrischen| niciosa pro-
Störungen. Am Ende des Jahres 1894 rasche) gressiva.
Verschlimmerung. Status præsens 10. IV.
Schwere anämische Symptome: Kopfschmerzen,
Schwindelgefühl, Ohrensausen, Erbrechen etc. ;
38 39,4 Hautfarbe wachsartig blass. Deutliche icte-
rische Färbung der Conjunctivae. Kleine Reti-
nalblutungen. Herz nicht vergrössert. Systo-
lisches Herzgeräusch ; Nonnensausen. Måssige
Lebervergrösserung; Milz nicht palpabel. Im
Blute spärliche Rollenbildung, Makro-, Mikro-
und Poikilocytose, Normo- und Megaloblasten.
— — 38,6 | 39 5. IV.—16. IV. Febris continua.
37 | 37,8 | Seit 17. IV. afebril.
|
|
|
|
37 37.2 |SMilz palpabel. Im A rides (nach Boas’
Probemahlzeit) O HCl, O Proenzyme.
Zustand verbessert. Fast keine Poikilocytose
31,47 «| */s11 | 37 37,1 mehr. Die Pat. wird heute aus dem Kranken-
| hause entlassen. Ord. Lig. ars. kal.
Die Pat. zeigt sich heute wieder. Subjectives
Wohlbefinden.
Die Pat. zeigt sich heute wieder. Subjectives
34,76 «| 58/698 | — — Wohlbefinden. Milz noch palpabel. Noch
systolischeg Herzgeråusch und Nonnensausen.
Zeigt sich wieder. Seit Weinachten Verschlim-
merung. Milz und Leber etwas mehr ver-
gróssert.
35,55 «| Bian
Heute wieder in das Lazarett aufgenommen.
Zustand sehr schlecht. Bedeutende Poikilo-
cytose. Ord. Arsen. natr. (3—4 mgm.) Am
10. VII. Exitus.
Pat. Anat. Diagnose: Functionelle Hyperplasie
des Knochenmarks. Degeneratio adiposs myo-
cardii. Gastrit. chron.; Stasis Deng et hepa-
tis et cet.
62,79 «| 4/199
eine åtiologisehen Momente bekannt. Ende! Anæmia par-
1893 allgemeine, subjective Symptome von) nicioss pro-
Anämie. Seit dieser Zeit jeden Winter wegen] gressiva.
Mattigkeit pike jeden Sommer verbes-
sert. Status præsens 8. X. Bettlågerig. Grosse
Mattigkeit, Herzklopfen, Ohrensausen, Schmer-
zen im Epigastrium und zuweilen Erbrechen.
— — | 37,5 | 38,1 Haut wachsartig blass. Conjunctivae und
SÆR — | 38 386 Schleimhaut des Mundes und Rachens in åus-
3 sersten Masse blass. Brustbein sehr druck-
— — | 37 38,3 || empfindlich, die übrigen Knochen nicht. Die
Diåt.
Gemischte
Kost
Kost
Nur Milch
Kost
Gemischte
Mittags
Nachm.
Zeit der Zåhlung.
7,45
12,30
>
>
Datum.
10: XL. 96-11
10. IX. 96
20: 26, - YE
17. XI.
22. IX.
21. X.
NORD. MED. ARK. 1897, Nir 20. — M.
Name u.
Alter.
Maria W.,
58 J.,
Frau.
94
=
5
11
- fe ie AA sa ETS e
SE SE
Sp Za armen wer
jon d . e ENE y e a = E
EE kar SET GN sek H ST |
Å mm eve an
. 4 A - a nee gen se Br -
4
~ AR gr peee ne Ja. ARIAS AS
CAS KEEN D PR EN ER tas. Beer ei £
vær kr LØR werde SET E sgua P
a A PL pe ap ter e
= AA A EEE es
r-
à =
LA ES ,
4 vi |
ML øm PS EN y e vn a. de
EK E KS, u.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 95
Bluttrocken-
pråparate.
Bemerkungen aus der Krankengeschichte. Diagnose.
ophtalmoskopische Untersuchung ergiebt nichts
Abnormes. Herzdimpfung vergrössert; acci-
dentelles, systoliches Herzgeråusch. Sehr star-
kes Nonnensausen. Leber etwas vergrössert.
Milz palpabel, von fester Consistenz. Im Aus-
geheberten (nach Ewalds Probefrühstück) keine
freie Salzsäure, keine Proenzyme, undeutliche
Milchsäurereaction, Totalacidität 10. Im Blute
zahlreiche Makro-, Mikro- und Poikilocyten,
ebenso kernhaltige, rothe Blutkörperchen.
X.—20. X. Febris continua, darnach afebril.
Die Pat. wird heute verbessert aus dem Kran-
kenhause entlassen. Ord. Liq. arsen. kalic.,
Infus amar.
34,59 %| 257372 37,2 |
Die Patientin hat zehn normale Geburten durch-
gemacht. Seit 3 Jahren oft kleine Hämorr-| Ansmia
hoidalblutungen. Seit einem Jahre fast be-| perniciosa
ständiger Durchfall. Im letzten Jahre rasche| progressiv.
Abnahme der Kråfte. Status præsens 3. VIII.
Haut und Schleimhåute blass. Gelinde Kopf-
schmerzen, Uebelkeit und brennender Schmerz
|
37,5 in der Ventrikelgegend. Im Blute Makro-, Mi-
kro- und Poikilocytose. Herzdämpfung normal.
Systolisches Herzgeräusch. Keine nachweisbare
Vergrösserung der Leber, die Milz nicht ver-
grösser. Im Ausgeheberten (nach Boas” Pro-
bemahlzeit) keine Salzsåure, keine Milchsåure,
keine Proenzyme.
|
136,96 æt 1°/sss| 37 |
E Befinden gut. Herzgeräusch noch
hörbar. Verbessert aus dem Krankenhaus ent-
lassen. Ord. Lig. arsen. kal.; Tinct. Martis.,
Lig. ferri alb.
— | — | 37 | 376
Heute wieder in das Lazarett aufgenommen.
Mit Ausnahme bedeutender Mattigkeit keine
subjectiven Symptome. Diarrhæ.
Fühlt sich besser. Heute verbessert aus dem
Krankenhause entlassen. Ord. Liq. arsen. kal.;
Emuls. obosa.
| Wieder in das Lazarett aufgenommen.
|
|
|
|
es 809
d — | 37 | 37,4
|
96 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÂHRÆUS.
nach der Blutung, wenn dieselbe von einer etwas grösseren
Bedeutung gewesen war, eine Vermehrung der weissen Blut-
körperchen. Diese »posthåmorrhagische» Leukocytose war im
allgemeinen nicht besonders hochgradig. Nur in einem Falle,
der später zum Exitus führte, überschritt der Werth 30000.
Die Vermehrung der Leukocyten hielt 2—4 Tage nach der
Blutung an, worauf wieder normale Werthe erhalten wurden.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
Litteratur-Verzeichniss.
ALTMANN. Ueber die Elementarorganismen und ihre Beziehungen
zu den Zellen. Leipzig 1890. Cit. nach Ehrlich.
ANDRAL, G. Essai d’h&matologie pathologique. Paris 1843.
ASCOLI, V. Sull’ iperleucocitosi digestiva. Il Policlinico 1896.
N:o 22 und 24.
BARKER, L. On the presence of iron in the granules of the
eosinophile-leucocytes. Johns Hopkins Hospital Bulletin. 1894.
BIEGANSKI, W. Ueber die Verånderungen des Blutes unter dem
Finfluss v. Syphilis et cet. Arch. f. Dermat. u. Syphilis 1892.
H. 1. Cit. nach S. Klein.
Derselbe. Leukocytose bei der croupösen Pneumonie. Deutsch.
Arch. f. klin. Med. 1894. Bd. 53.
. BIERNACKI. Deutsche med. Wochenschr. 1895. N:o 48. Cit.
nach v. Limbeck.
BIESIADECKI. Leukämische Tumoren der Haut und des Dar-
mes mit einig. Bemerkungen et cet. Wien. med. Jahrbüch.
1876. S. 233. Cit. nach Grawitz. S. 122.
BILLINGS, J. The leukocytes in croupous pneumonia. Johns
Hopkins Hosp. Bull. 1894.
Derselbe. The blood corpuscles in diphteria; et cet. Newyork
Medical Record 1896. N:o 17.
BIZZOZERO, J. Ueber die Natur der sekundären leukämischen
Bildungen. Virch. Arch. 1885. Bd. 99. Cit. nach Grawitz.
BOEKMANN, A. Ueber die quantitativen Veränderungen der
Blutkörperchen im Fieber. Deutsch. Arch. f. klin. Med. 1881.
Bd. 29.
BoucHuT, M. De la leucocythémie aiguë dans la résorption
diphtérique. Gaz. méd. de Paris 1868. N:o 25.
Derselbe. De la leucocythémie aigué et de la numération des
globules du sang dans la diphtérite. Gaz. d. Höpit. 1877.
N:o 94.
Derselbe. De la leucocythémie aiguë, causée par la diphtérite.
Gaz. d. Höpit. 1879. N:o 20.
BOUCHUT et DUBRISAY. De la numération des globules du sang.
et cet. Gaz. méd. de Paris 1878. N:o 14 und 15.
BUCHANAN, R. Leukaemia; et cet. The journal of Pathology
and Bacteriology. 1896. Vol. 4. N:o II.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 7
98
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
NORD. MED. ARK. 1897, N:T 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
BUCHNER, H. Die chemische Reizbarkeit der Leukocyten; et cet.
Berl. klin. Wochenschr. 1890. N:o 47.
CABOT, R. The diagnostic and prognostic importance of leuco-
cytosis. The Boston Med. and Surgic. Journ. 1894. N:o 12.
Derselbe. A guide to the clinical examination of the blood for
diagnostic purposes. London, Newyork and Bombay. 1897.
CANON, P. Ueber eosinophile Zellen und Mastzellen im Blute
Gesunder und Kranker. Deutsch. med. Wochenschr. 1892.
N:o 10.
CASTELLINO. Alteratione del sangue nella pneumonite fibrinosa.
Genova 1892. Cit. nach v. Limbeck.
CHETAGUROW, Å. Pathologisch-anatomische Veränderungen des
Blutes bei Typhus abdominalis. Diss. Inaug. (russisch) St. Peters-
burg 1891. (Ref. Mühlmann. Virchows Arch. 1891. Bd. 127.)
COHNHEIM, J. Vorlesungen über allgemeine Pathologie. Cap. IV.
Berlin 1877.
CRAIGIE et BENNET. Edinb. Med. Journ. Oct. 1845. Cit.
nach Kottmann.
CUFFER, P. Recherches sur les altérations du sang et cet.
Revue Mensuelle de Médecine et de Chirurgie. 1878. I.
DEMOOR. Annales de l'institut Pasteur. Févr. 1893. Cit. nach
Cabot.
DONDERS u. MOLESCHOTT. Holländische Beiträge. Bd. I. Cit.
nach Sörensen.
DoNNÉ. Mikroskopie der thierischen Flüssigkeiten. Uebersetzt
von Gorup. 1846.
DUPÉRIÉ, A. Globules du sang. Variations physiologiques et cet.
These de Paris. 1878.
EATON. Boston Medic. and Surgic. Journ. March 1895. Cit.
nach Cabot.
EHRLICH, P. Methodologische Beitråge zur Physiol. u. Path.
der verschiedenen Formen der Leukocyten. Zeitschr. f. klin.
Med. 1880. Bd. I.
Derselbe. Ueber die Bedeutung der neutrophilen Körnung.
Charité-Annalen. Bd. XII.
Derselbe. Ueber einen Fall von Anämie et cet. Charité-
Annalen. Bd. XIII. 1888.
Derselbe. Farbenanalytische Untersuchungen zur Histologie u.
Klinik des Blutes. Berlin 1891.
EICHHORST. Art. Chlorose in Eulenburgs Realencyklopådie.
3 Aufl. Bd. 4. Cit. nach v. Noorden.
EINHORN. Ueber das Verhalten der Lymphocyten zu den weissen
Blutkörperchen. Inaug. Diss. Berlin 1884.
EISENLOHR, C. Leucaemia lienalis, lymphatica und medullaris
et cet. Virch. Arch. 1878. Bd. 73. Cit. nach Grawitz.
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 99
39. ELZHOLZ, A. Neue Methode zur Bestimmung der absoluten
Zahlenwerthen der einzelnen Leukocytenarten et cet. Wien. klin.
Wochenschr. 1894. N:o 32.
40. ENGEL. Soc. f. inner. Med. Berlin 1896. Cit. nach Cabot.
41. EPSTEIN, J. Blutbefund bei metastatischer Carcinose des Knochen-
markes. Zeitschr. f. klin. Med. 1896. Bd. 30.
42. EscHERICH. Hydræmische Leukocytose. Berlin. klin. Wochen-
schr. 1884. N:o 10.
43. EwING. Newyork Medical Journal Dec. 1893. Cit. nach
Cabot.
44. FELSENTHAL. Hämathologische Mittheilungen. Arch. f. Kinder-
heilk. 1893. Bd. XV.
45. FLEMMING, W. Beiträge zur Kenntniss der Zelle u. ihrer
Lebenserscheinungen. Arch. f. mikr. Anat. 1882. Bd. 20. Cit.
nach Grawitz.
46. FRÄNKEL, A. Ueber akute Leukämie. Deutsch. med. Wochen-
schr. 1895. Cit. nach Virchows Jahresbericht.
47. FRORIEP. Cit. nach Virch. Ges. Abhandl. S. 182.
48. FucHs, A. Untersuchungen über die Leukocytose des Blutes
unter normalen und krankhaften Verhältnissen. Inaug. Diss.
Erlangen 1893. |
49. GABRITSCHEWSKY. Sur les propriétés chimiotactiques des leuco-
cytes. Annales de l'institut Pasteur 1890; Cit. nach Weigert.
Ueber Chemotaxis. Hygienische Rundschau 1891. N:o 15.
50. Derselbe. Klinisch-håmatologische Notizen. Arch. f. exper.
Pathol. u. Pharmakol. 1891. Bd. 28.
51. Derselbe. Du rôle des leucocytes dans l'infection diphtérique.
Annales de l'institut Pasteur. 1894. Cit. nach Schlesinger.
52. GLUGE. Anatom.-mikroskop. Untersuchungen 1841. H. 2. Cit.
nach Virch. Ges. Abhandl.
53. GOLLASCH, FRIEDLÄNDER u. EBERTH. Mikroskopische Technik.
1889. Cit. nach Zappert.
54. Derselbe. Cit. nach Neusser. Wien. klin. Wochenschr. 1892.
S. 42.
55. GOLDSCHEIDER, Å. und JACOB, P. Ueber die Variationen der
Leukocytose. Zeitschr. f. klin. Med. 1894. Bd. 25.
56. GOWERS, W. On the numeration of bloodcorpuscles. The
Lancet 1877. Vol. II.
57. Derselbe. The practition XX. July 1878. Cit. nach Her-
mann's Handbuch der Physiologie.
58. GRAEBER, E. Zur klinischen Diagnostik der Blutkrankheiten.
Arbeit. aus d. k. Ludwig-Maxim. Univ. zu München. 1890.
Bd. II. H. 2.
59. GRANCHER. Recherches sur le nombre des globules blancs du
sang å l'état physiologique. Gaz. méd. de Paris 1876.
60. GRAWITZ, E. Klinische Pathologie des Blutes. Berlin 1896.
100
61.
62.
63.
64.
65.
66.
67.
68.
69.
70.
ra
73.
74.
75.
76.
TT
78.
79.
80.
81.
82.
83.
NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BBUHN-FÅHRÆUS.
GRIESBACH, H. Zeitschrift f. wiss. Mikr. VII. 1890. Cit. nach
Gulland.
GRIGORESCU, G. Quelques expériences nouvelles sur le råle
hémapoetique de la rate. Verhandl. des X internat. med. Congr.,
Berlin 1890. Cit. nach Rieder.
GULLAND. On the granular leucocytes. The Journ. of Physiol.
1895—96. Bd. 19.
GUNDOBIN. Ueber die Morphologie und Pathologie des Blutes
bei Kindern. Jahrb. f. Kinderheilk. 1893. Bd. 35. Cit. nach
Grawitz.
GUTTMANN. Deutsch. med. Wochenschr. 1891. S. 1201. Cit.
nach H. F. Miller. Deutsch. Arch. f. klin. Med. Bd. 50. 1892.
HALLA, A. Ueber den Håmoglobingehalt des Blutes und die
quantitativen Verhåltn. et cet. Zeitschr. f. Heilk. 1883. Bd. IV.
HAMMERSCHLAG. Ueber Blutbefunde bei Chlorosen. Wien.
med. Presse 1894. N:o 27. Cit. nach Virchows Jahresbericht.
HARMSEN, W. Ueber die weissen Blutzellen im Blut des fieber-
freien Hämatothorax. Petersb. med. Wochenschr. 1894. N:o 39.
HASSMANN, 0. Zur diagnost. Verwerthbarkeit der Verdauungs-
leukocytose. Wien. klin. Wochenschr. 1896. N:o 17.
HAYEM, G. Sur les characteres anatomiques du sang dans les
phlegmasies. Compt. Rend. LXXXX. N:o 11. 1880.
Derselbe. Leçons sur les modifications du sang. Paris 1882.
Derselbe. Du sang et ses altérations anatomiques. Paris 1889.
HAYEM et NACHET. Sur un nouveau procédé pour compter les
globules du sang. Compt. Rend. LXXX. N:o 16. 1875.
HAYEM et GILBERT. Note sur deux cas de pneumonie typhoide.
Arch. general. de Med. Mars 1884.
HEUCK, G. Zwei Fälle v. Leukämie m. eigenthüml. Blut-resp.
Knochenmarksbefund. Virch. Arch. 1879. Bd. 78.
HIRT. Über das numer. Verhältniss zwischen den w. u. r.
Blutzellen. Müllers Arch. f. Anat. u. Physiol. 1856.
HOFMEISTER. Ueber Resorption und Assimilat. d. Nährstoffe.
Arch. f. exp. Path. und Pharm. 1880—87. Bd. 22.
HORBACZEWSKI, J. Beiträge z. Kenntniss der Bildung d Harn-
säure et. cet. Sitzungsber. d. Akad. d. Wissenschaft. Wien.
Bd. 100. 1891.
Huss, M. Sällsyntare sjukdomsfall. Separatdruck aus der Hygiea
1856.
V. JAKSCH, R. Ueber Leukämie u. Leukocytose im Kindesalter.
Wien. klin. Wochenschr. 1889. N:o 22 u. 23.
Derselbe. Klin. Diagnostik. Wien u. Leipzig 1889.
Derselbe. Ueber Diagn. u. Therap. d. Erkrankungen d. Blutes.
Prag. med. Wochenschr. 1890. N:o 31, 32, 33.
Derselbe. Ueber die prognostische Bedeutung der bei krupöser
Pneumonie auftretenden Leukocytose. Centralbl. f. klin. Med.
1892. N:o 5. j
KLINISCHE STUDIEN UBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 101
84.
85.
86.
87.
88.
89.
90.
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
101.
102.
103.
Derselbe. Beitrag zur Kenntniss d. acut. Phosphorvergift. d.
Mensch. Deutsch. med. Wochenschr. 1893. N:o 1.
JANOWSKY. Beitrag z. Kenntniss der Granulation d. weis.
Blutkörperchen. Centralbl. f. allg. Pathol. u. pathol. Anat. 1892.
Bd. 3. Cit. nach Zappert.
JOHANSSON, J. E. Ueber das Verhalten der Kohlensäureabgabe
und der Körpertemperatur bei möglichst vollständiger ausschlies-
sung der Muskelthätigkeit. Nord. Med. Arkiv. Festband. N:o 22.
JOLLY, J. Sur la numération des differentes variétés de globules
blancs du sang. Arch. de méd. expérimentale 1896. Tome 8
KANTHACK and HARDY. Wandering cells of mammalia. The
Journ. of Physiol. 1894—95. Bd. 17.
KIKODSE, T. Die pathol. Anat. d. Blutes bei croupöser Lungen-
entzündung. Inaug. Diss. (russisch) S:t Petersburg 1890.
KLEIN, S. Die diagnostische Verwerthung der Leukocytose.
Volkmanns klin. Vorträge. Neue Folge N:o 87. 1893.
KOBLANCK, A. Zur Kenntniss des Verhaltens der Blutkörperchen
bei Anämie et cet. Inaug. Diss. Berlin 1889.
KossEL, A. Deutsche med. Wochenschr. 1894. S. 146.
KOTSCHETKOFF. Die morphol. Blutveränderungen bei Scharlach.
Inaug. Diss. (russisch). S:t Petersburg 1891.
KOTTMANN. Die symptome der Leukämie. Inaug. Diss. Bern
1871.
Kovåcs, F. Zur Frage der Beeinflussung des leukämischen
Krankbeitsbildes durch complicirende Infectionskrankheiten. Wien.
klin. Wochenschr. 1893. N:o 39.
KREBS. Beitrag zur entzündlichen Leukocytose. Inaug. Diss.
1893. Cit. nach Roscher.
LAACHE, S. Die Anämie. Christiania 1883.
LAEHR, M. Ueber das Auftreten von Leukocytose bei der crou-
pösen Pneumonie. Berlin. klin. Wochenschr. 1893. N:o 36
und 37.
LATSCHENBERGER, J. Das physiologische Schicksal der Blut-
körperchen des Hämoglobinblutes. Sitzungsber. d. k. Akad. d.
Wissenschaft. Wien 1896. Bd. 55.
LEBER. Ueber die Entstehung der Entzündung und die Wirkung
d. entzündungserregenden Schädlichkeiten. Fortschr. d. Med.
1888.
LEICHTENSTERN, O. Untersuchungen über den Hämoglobingehalt
des Blutes in gesunden und kranken Zuständen. Leipzig 1878.
Cit. nach Reinert.
V. LIMBECK, R. Klinisches u. Experimentelles über die ent-
zündliche Leukocytose. Zeitschr. f. Heilk. 1890. Bd. X.
Derselbe. Grundriss einer klinischen Pathologie des Blutes.
Zweite Auflage. Jena 1896.
102
104.
105.
106.
107.
108.
109.
110.
115.
116.
117.
118.
119.
120.
121.
122.
123.
124.
125.
NORD. MED. ARK. 1897, Nr 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
LITTEN, M. Zur Pathologie des Blutes. Berlin. klin. Wochenschr.
1883. N:o 27.
Loos, J. Die Anämie bei hereditärer Syphilis. Wien. klin.
Wochenschr. 1892. N:o 20.
LORANGE. Quomodo ratio cellular. sanguin. albar. et rubrar.
mutetur ciborum advectione, ferri usu, febri intermittente. Diss.
Inaug. Regiomont. 1856. Cit. nach Virch. Arch. 1857. Bd. XII.
LöwIT, M. Ueber die Bildung roth. u. weiss. Blutkörperchen.
Sitzungsber. d. k. Akad. d. Wissensch. Wien 1883. Bd. 88.
Derselbe. Ueber Neubildung und Zerfall weisser Blutkörperchen.
Sitzungsber. d. k. Akad. d. Wissensch. Wien. 1885. Bd. 92.
Derselbe. Beiträge zur Lehre v. d. Leukämie. Die Beschaffen-
heit der Leukocyten bei d. Leukämie. Sitzungsber. d. k. Akad.
d. Wissensch. Wien 1887. Bd. 95.
Derselbe. Ueber die Präexistenz d. Blutplättchen et cet. Virch.
Arch. 1889. Bd. 117.
. Derselbe. Studien zur Physiol. u. Pathol. d. Bluthes u. d.
Lymphe. Jena 1892.
LUCIANI. Das Hungern; deutsch v. O. Fränkel. 1890. Cit.
nach v. Limbeck.
. MALASSEZ. De la numération des globules du sang chez les
mammiferes et cet. Compt. Rend. LXXV 1872.
Derselbe. Nouvelle méthode de numération des globules rouges.
et cet. Arch. de phys. 1874. Cit. nach Reinert.
Derselbe. Gaz. méd. de Paris 1876. S. 297.
Derselbe. Sur les perfectionnements les plus recents et cet.
Arch. de phys. 1880. Cit. nach Reinert.
MARAGLIANO. Beitrag zur Pathologie des Blutes. Verhandl. d.
XI. Congr. f. inn. Med. Berlin 1892.
MARFELS. Ueber das Verhältniss der farblosen Blutkörperchen
et cet. Moleschotts Untersuchungen zur Naturlehre d Menschen
u. d. Thiere. 1857.
MASSART und BORDET. Recherches sur l'irritabilité des leuco-
cytes et cet. Note présentée å la société royale des sciences de
Bruxelles 1890. Cit. nach Weigert.
MAYET. Arch. de physiologie 1888. N:o 5. Cit. nach Zappert.
METSCHNIKOFF, E. L'inflammation. Paris 1892. Cit. nach
Kanthack u. Hardy.
MEYER, H. Ueber den Einfluss einiger flüchtigen Stoffe auf die
Zahl d. farblosen Zellen im Kreislauf. Inaug. Diss. Bonn 1874.
MOLESCHOTT. Wien. med. Wochenschr. 1854. N:o 8. Cit.
nach Schmidts Jahrb.
MONTI u. BERGGRÜN. Ueber die im Verlaufe der lob. Pne-
monie d. Kinder et cet. Arch. f. Kinderbeilk. Bd. 17. H. 1.
Cit. nach Grawitz. S. 229.
Morse. The Boston Medic. and Surgic. Journ. March 7. 1895.
Ref. Schmidts Jahrb.
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 103
126.
127.
128.
129.
130.
131.
132.
133.
134.
135.
136.
137.
138.
139.
140.
141.
142.
143.
144.
145.
146.
147.
148.
149.
Derselbe. Boston City Hosp. and Surg. Reports 1895. Cit.
nach Jacob.
MosLER, F. Die Pathologie u. Therapie der Leukämie. Berlin
1872. Cit. nach Grawitz.
Murr, M. Contribution to the physiol. and pathol. of the blood.
Journ. of Anat. and Physiol. Vol. 25. 1890—91.
MULLER, J. Poggendorfis Annalen 1832. I. S. 539 u. 550.
Cit. nach Graeber.
MÖLLER, R. Klinische Beobachtungen über Verdauungsleuko-
cytose. Prager med. Wochenschrift 1890 (17, 18, 19).
MULLER, H. F. Zur Frage der Blutbildung. Sitzungsber. d.
k. Akad. d. Wischenschaft. Wien 1889. Bd. 98.
Derselbe. Zur Leukåmiefrage. Deutsch. Arch. f. klin. Med. Bd.
48. 1891.
Derselbe. Ueber Lymphämie. Deutsch. Arch. f. klin. Med. Bd.
50. 1892.
MÜLLER, H. F. u. RIEDER, H. Ueber Vorkommen und klinische
Bedeut. d. eosinoph. Zellen et cet. Deutsch. Arch. f. klin. Med.
Bd. 48. 1891.
MÜNZER, E. u. PALMA, 0. Ueber den Stoffwechsel des Menschen
bei Kohlendunst- u. Nitrobenzolvergift. Zeitschr. f. Heilk. 1894.
Bd. XV.
NAssE, H. Untersuchungen zur Physiol. u. Pathol. 1839. II.
S. 150. Cit. nach Virch. Ges. Abhandl.
Derselbe. Wagners Handwörterbuch der Physiologie. Cap.
Blut. 1842.
Derselbe. Ueber den Einfluss der Nahrung auf das Blut.
Marburg. 1850.
NEUBERT, G. Ein Beitrag zur Blutuntersuchung; speciell bei
der Phthisis pulm. et cet. Inaug. Diss. Dorpat 1889.
NEUDÖRFER. Virchows Jahresbericht 1894.
NEUMANN, E. Ueber Blutregeneration u. Blutbildung. Zeitschr.
f. klin. Med. 1881. Bd. III. Cit. nach Grawitz.
Derselbe. Notizen zur Pathol. d. Blutes. Virch. Arch. Bd.
116 Cit. nach Grawitz.
NEUSSER, E. Klinisch-håmatologische Mittheil. Wien. klin.
Wochenschrift 1892. N:o 3 u. 4.
v. NOORDEN, C. Untersuchung über schwere Anämien. Charite-
Annalen 1891. Bd. 16.
Derselbe. Die Bleichsucht. Wien 1897.
PALMA. Deutsch med. Wochenschr. 1892, S. 782.
PATRIGEON. Recherches sur le nombre des globules rouges et
blancs du sang. Thöse de Paris 1877 Cit. nach Boekmann.
PÉE, H. Untersuchungen über Leukocytose. Inaug. Diss. Berlin
1890.
PEKELHARING. Semaine médicale 1889. Cit. nach Weigert.
——- orm 27 =
= j +.
104
150.
151.
152.
153.
154.
155.
156.
157.
158.
159.
160.
163.
164.
165.
166.
167.
168.
169.
170.
171.
172.
NORD. MED. ARK. 1897, N:T 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
PFEFFER. Ueber chemotaktische Bewegungen von Bakterien et
cet. Untersuch. a. d. bot. Inst. in Tübingen. Cit. nach Weigert.
Pick, G. Klinische Beobachtungen über die entzündliche Leuko-
cytose. Prag. med. Wochenschr. 1890. N:o 24.
Pick, R. Arch. f. Dermatol. u. Syphilis 1891. Cit. nach v.
Limbeck.
PIORRY. Traité des altérations du sang. Paris 1840.
PoHL. Ueber Resorption u. Assimilation der Nährstoffe. Arch. f.
exp. Pat. u. Pharm. Bd. 25, 1888—1889.
POLETAEw, M. Sur la composition morphologique du sang dans
Vinanition par abstinence complète et incomplète. Arch. des
sciences biologiques et cet. St. Petersbourg 1893. Tome II.
POSNER. Deutsch. med. Wochenschr. 1893, S. 454.
POSSELT, A. Ein Fall von Kohlendunstvergiftung. Wien. klin.
Wochenschr. 1893. N:o 22.
DE PURY. Blutkörperchenzåhlungen bei einem Falle v. Leukämie
et cet. Virch. Arch. 1855, N:o 8.
QUINCKE. Ref. München. med. Wochenschr. 1890, N:o 1. Cit.
nach Grawitz.
REINBACH, G. Ueber das Verhalten d. Leukocyten bei malignen
Tumoren. Arch. f. klin. Chirurgie 1893. Bd. 46.
REINECKE, W. Ueber den Gehalt des Blutes an Körperchen.
Virch. Arch. Bd. 118.
REINERT. Die Zählung der Blutkörperchen und deren Bedeutung
f. Diagnose u. Therapie. Leipzig 1891.
RENAUT, J. Recherches sur les éléments cellulaires du sang.
Arch. de Phys., ser. II, 8. 1881.
RENDU. De l’appendicite chez les hysteriques. La semaine
médic. 24 Mars 1897.
RIEDER, H. Beitråge z. Kenntniss d. Leukocytose u. verwandten
Zustånde d. Blutes. Leipzig 1892.
Derselbe. Ueber das numerische Verhalten d. w. Blutzellen
bei Influenza, et cet. Minch. med. Wochenschr. 1892, N:o 29.
Derselbe. Atlas der klin. Mikroskopie des Blutes. Leipzig
1893.
RILLE. Archiv f. Dermatol. u. Syphil. XXIV, H. 6, 1892. Cit.
nach Zappert.
Derselbe. Ueber morpholog. Veränder. d. Blutes bei Syphil.
etc. Verhandl. des II intern. Kongr. f. Dermat. u. Syphil. in
Wien. Cit. nach S. Klein.
RÖMER. Ueber den formativen Reiz der Proteine Buchner's auf
Leukocyten. Berl. klin. Wochenschr. 1891. N:o 36.
ROSCHER, K. Blutuntersuchungen bei septischem Fieber. Inaug.
Diss. Berlin 1894.
SADLER, C. Klinische Untersuchungen über die Zahl d. corpuscul.
Elem. et cet. Fortschr. d. Med. 1892. Bd. 10, Supplementheft.
ofr,
KLINISCHE STUDIEN ÜBER DIE ZAHL DER WEISSEN ZELLEN. 105
173. SCHLESINGER. Arch. f. Kinderheilk. 1896, H. 5 u. 6. -
174. Derselbe. Cit. nach Grawitz, S. 124. i
175. SCHMIDT, A. Pflügers Archiv. Bd. XI, S. 547.
176. SCHNEYER. Das Verhalten d. Verdauungsleukocytose bei Ule.
rotund. u. Carcin. ventr. Zeitschr. f. klin. Med. 1895. Bd. 27.
177. SCHULTEN. Ergebniss einiger Untersuchungen in Puerperal-
krankheiten. Virch. Arch. XIV. Cit. nach Roscher.
178. SCHULTZE, M. Arch. f. mikroskop. Anat. Bd. I. 1865. | i
179. SCHULZ, G. Experimentelle Untersuchungen über das Vorkom- | på
men u. die diagnost. Bedeutung der Leukocytose. Deutsch. Arch. , ,
f. klin. Med. 1893. Bd. 51. d
180. SCHWARZE. Ueber eosinophile Zellen. Inaug. Diss. 1880. | | ý
181. SEMJAKIN. Inaug. Diss., St. Petersburg 1895. Cit. nach Jacob.
Ueber d. Einfluss artificiell erzeugter Leukocytoseveränderungen |
auf künstlich hervorgerufene Infektionskrankheiten. Zeitschr. f. |
klin. Med. 1896. Bd. 30. = |
182. SHERRINGTON. Proc. Roy. soc. LVI 1894. Cit. nach Gulland. |
183. V. SICHERER, O. Chemotaxis d. Warmblüterleukocyten ausser- OG
halb des Körpers. Münch. med. Wochenschr. 1896. N:o 41.
184. SONNENBURG, E. Pathologie u. Therapie der Perityphilitis.
Leipzig 1895.
185. SÖRENSEN. Undersögelser om Antallet af röde og hvide Blod-
legemer. Kjöbenhavn 1876.
186. SPILLING, E. Ueber Blutuntersuchung bei Leukämie. Inaug.
Diss. 1880.
187. STEIN u. ERBMANN. Zur Frage der Leukocytose bei tuberkulösen
Processen. Deutsch. Arch. f. klin. Med. 1895. Bd. 56, H. 3 u. 4.
188. STINZING. Ref. Münch. med. Wochenschr. 1890, N:o. 1. Cit.
nach Grawitz.
189. STRAUER, 0. Systematische Blutuntersuchungen bei Schwind-
süchtigen u. Krebskranken. Zeitschr. f. klin. Med. 1894. Bd. 24.
'
os; SF
190. TALAMON. Appendicite et péritonite hystérique. Semaine méd.
31. Mars 1897.
191. TAUSSIG, O. Ueber Blutbefunde bei acuter Phosphorvergift.
Arch. f. experim. Path. u. Pharm. 1892. Bd. 30.
192. THOMA, R. u. LYON. Ueber die Methode der Blutkörperzählung.
Virch. Arch. 1881. Bd. 84.
193. THOMA, R. Die Zählung d. weissen Zellen des Blutes. Virch.
Arch. 1882. Bd. 87.
194. THOMSON, ALLEN. (Cormack. Natural History of epidemic fever
London 1843.) Cit. nach Virch. Ges. Abh.
195. Tornow, F. Blutveränderungen durch Mársche. Inaug. Diss.
Berlin 1895 (ref. Virchows Jahresb.).
196. TSCHISTOVITSCH, N. Etude sur la pneumonie fibrineuse. An-
nales de Vinst. Pasteur 1891.
197. Derselbe. Sur la quantité des leucocytes du sang dans les
pneumonies fibrineuses á issue mortelle. Arch. des sciences bio-
logiques. St. Petersbourg 1893. Tome II.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 8
106
198.
199.
200.
201.
202.
203.
204.
205.
206.
207.
208.
209.
210.
211.
212.
213.
214.
215.
216.
217.
NORD. MED. ARK. 1897, N:r 20. — M. BRUHN-FÅHRÆUS.
Tumas, L. Ueber die Schwankungen der Blutkörperzahl et cet.
Deutsch. Arch. f. klin. Med. 1887. Bd. 41.
Uskow, N. W. Blut als Gewebe. 1890. Cit. nach Rieder u.
Tschistovitsch.
VELPEAU. Union médicale 1824, Tome 3; 1827, Tome 2. Cit.
nach v. Limbeck.
VIDAL, E. De la leucocythémie splénique. Gaz. hebdomad. III.
1856. Cit. nach Kottmann.
VIERORDT. Neue Methode der quantitativen mikroskop. Analyse
d. Blutes. Arch. f. physiolog. Heilk. Bd. XI. 1852.
VIRCHOW. Froriep's Notizen. Nov. 1845. Cit. nach Virch.
Gesamm. Abhandl.
Derselbe. Gesammelte Abhandlungen zur wissenschaftlichen Medi-
cin. 1856.
Derselbe. Cellularpathologie. Vierte Auflage, Cap. 9 u. 10.
Berlin 1871.
WAGNER. Nachträge zur vergleichenden Physiologie. 1838.
WALDSTEIN. Berlin. klin. Wochenschr. 1895, H. 17 u. 18.
WARTHEN. Virch. Arch. CXXXIV. Cit. nach Cabot.
WEISS, J. Das Vorkommen u. die Bedeutung der eosinophil.
Zellen et cet. Wien. med. Presse. 1891, N:o 41.
Derselbe. Arbeiten aus d. embryologischen Inst. d. Wien.
Univ. Cit. nach v. Limbeck.
WELCKER. Blutkôürperchenzählung u. farbeprüfende Methode.
Prag. Vierteljahrschr. f. die praktische Heilk. 1854. Bd. IV.
Derselbe. Grösse, Zahl, Volum. et cet. d. Blutkörp. bei Men-
schen u. Thiere. Zeitschr. f. ration. Med. Bd. XX. 1863.
WERTHEIM, E. Zur Frage der Blutbildung bei Leukämie.
Zeitschr. f. Heilk. 1891. Cit. nach H. F. Müller, S. 54.
WHARTON, JONES. Philosophical transactions 1846 I (S. 82).
Cit. nach Max Schultze.
WILKS. Ref. in Sajous’ Annual 1895. Cit. nach Cabot.
ZAPPERT, J. Ueber das Vorkommen der eosinophilen Zellen im
menschlichen Blute. Zeitschr. f. klin. Med. 1893. Bd. 23.
ZIMMERMANN. Ueber die Analyse des Blutes et cet. Berlin.
Ref. Schmidts Jahresb. u. Sörensen.
Ån Schlusse dieser Arbeit ist es mir eine augenehme Pflicht, meinen
verehrten Lehrern, den Oberårzten am Königl. Seraphimerlazareth
Herren Professoren R. M. Bruzelius und J. G. Edgren, sowie dem
Docenten Dr. S. A. Pfannenstill meinen tiefgefühlten Dank dafür
auszusprechen, dass sie mir gütigst das reichhaltige Material und wohl
versehene Instrumentarium der med. Klinik zur Verfügung gestellt
haben, wodurch meine Arbeit sehr gefördert worden ist.
Gleichzeitig bitte ich auch meinen Dank den Herren Doctoren
F. W. Warfwinge, Th. G. Hellström und J. G. Rissler dafür aus-
drücken zu dürfen, dass sie mir freundlichst die Benutzung des Ma-
teriales der unter ihrer Leitung stehenden Krankenhäuser gestattet
haben.
Ebenso ist mir mit grösster Bereitwillighet Einsicht in die Jour-
nale des pathologischen Institutes gewährt und sind mir Aufschlüsse
über die bei Operationen in den von mir hämatologisch untersuchten
Fällen gemachten Beobachtungen gegeben worden, weshalb ich gleich-
falls bitte, dem Chef des pathologischen Institutes, Herrn Professor
A. Key, sowie den Herren Professoren J. Berg und J. Äkerman und
dem Herrn Doctor Borelius meinen ergebenen Dank dafür sagen zu
dürfen.
Auch fühle ich mich gemahnt, hier dem Herrn Docenten Dr. J.
E. Johansson für die mir ertheilten freundlichen Rathschläge und
gegebenen Aufschlüsse bestens zu danken.
Stockholm 1997. Kungl. Boktryckeriet.
ege EE are IMPIDA AA wem vever a Edd mt Seng
FRAN a
e mo
x
— mm mn —— -y A
PT E AA
i - men sen
s 7 ER 2 Wl > =
Rer ek E
| D nie ane De ES TS à
- | e REG
feg --- EEN
a e sen w
et ee == Tiy a,
——
deg a "e AI
Be
er Fein
Leg: Sr es Ta ec
Ares
an Ts moine
EAN A hanté ror MN er i
QT me ee ue Ve dm em A
yr D + vi vise — pg Pen - no å
e A see "I ds pt > AR sus
— av a - T wa y
ir e Asena
ven
SR — le ME At A a
E MUITO
pop Gene
I
LA
" SAUT",
=
wart
In
al a
D i å a? PE e
Br eege
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 21.
Åben Sårbehandling ved Öjenoperationer.
Et Bidrag til svensk Medicinalhistorie.
Af
GORDON NORRIE.
Köbenhavn.
I det Festbind af Nord. med. Arkiv 1897, der er tilegnet
Prof. AXEL Key, findes en Artikel af Prof. Hjort om åben
Sårbehandling ved Öjenoperationer. I den Anledning frem-
kommer denne lille Afhandling som et Supplement til oven-
nåvnte Artikel, idet jeg antager, at mine Meddelelser ikke
ville våre uden Interesse for Prof. Hjort, og idet jeg håber,
at Prof. KEY herigennem vil modtage min Lykönskning, skönt
den kommer post festum, hvilket forhåbentlig vil blive tilgivet,
da mit Ämne er hentet fra den svenske Medicinalhistorie,
som Prof. KEY så ofte har vist, at han nårer stor Interesse for.
Jeg har tidligere i forskellige Afhandlinger fremdraget
Episoder af den svenske Oftalmologis Historie og navnlig vist,
at der i Sverige i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette
Århundrede fandtes flere ualmindelig fremragende Oftalmo-
loger, og ganske sårligt har jeg henledet Opmårksomheden
på den Betydning, som JoHAN Lorrens ODHELIUS har haft.)
Jeg viste den Gang, at ODHELIUS ved en Råkke gode
Observationer, der bevise hans gode lagttagelsesávne og hans
gode videnskabelige Omdömme, föres til at göre Iridotomien
gennem cornea ved Tillukning af Irisdiafragmet dels ved Ex-
sudatmasser i Pupillen, dels ved Levkomer, — og i denne
1) GORDON NORRIE: Johan Lorens Odhelius og hans Bidrag til Irisoperatio-
nernes Udvikling. Hygiea 1891, S. 161—189.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
IR __
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 21. — GORDON NORRIE.
Henseende er han den förste, der gör Forslag i den Retning
— og endelig ved cataracta accreta, og ligeledes her er han
vistnok den förste.
ODHELIUS har imidlertid også pråsteret betydeligt på andre
af Oftalmologiens Områder, hvad jeg forhåbentligt en Gang
skal få Lejlighed til at godtgöre, — her skal jeg henlede Op-
märksomheden på et Par af hans Afhandlinger, der angå Be-
handlingen af Katarakt.
Da Opvneuivs 30 Marts 1772 indtog sit Side som Assessor
collegii medici, opläste han en Afhandling: Påminnelser vid
det brukeliga såttet at bota ögats sjukdomar. I denne Af-
handling skriver han:
>I veten således huru ögat allena år underkastat nästan
så många slags bräckligheter som någon annan del af kroppen;
at vi där igänfinna både Chroniske och Acute, Universelle och
Particuliere, Continente och Intermittente, Idiopatiske och
Symptomatiske åkommor, och at läran om ögats botande grun-
das i allmänhet på enahanda indicationer, som dylika anstöter
på annan krops del.
»Men denna ovedersägeliga lärans tillämpning, hvad med-
len angår, har just gifvit mig största anledningen till dessa
anmärkningar; ty alla komma intet ihog den urskilnad som
ögats enskilte organisation och physiologie borde bereda af
de medel, som i en jämnlik siukdom i en annan krops del
skulle göra bästa nytta.
»BOERHAVE, den ingen Läkare kan nämna utan den äre-
fullaste åminnelse, som tydeligen ärkiände denna principe.
glömde dock denna varsamhet uti utöfningen; och hvad under
då om de fläste följa en så Stor Man ända in i hans bivägar.
»BOERHAVE, som gaf oss den första tydeliga lärdom om
inflammationer, och de indicationer som vid curen böra ihog-
kommas, som stadgade vårt begrep om siukdomens utgång,
igenom resolution, eller suppuration, eller mortification, har
och den utmärkta ära at denna hans Lära ännu i dag har i
allmänhet et odödeligt värde.
»En phlogosis biude vi således til at resolvera: med äder-
låtning, med diluentia, med derivantia; eller befordre vi des
suppuration med maturantia, refocillantia och tepida, eller ock
delens fränskiljande med incidentia, catheretica och antiseptica,
och på etdera sättet bota vi honom; i de två förra händel-
serne med fullkomligt eller nåstan fullkomligt återstållande af
ÅBEN SÄRBEHANDLING VID ÖJENOPERATIONER. 3
hålsan, men i den tredie håndelsen med bevarande af den
öfriga kropsdelen.
»Men ämne vi nyttia samma afsigter i tillämpning på ögat,
så såger oss strax förnuftet, och alla Lårare ståmma derom
öfverens, at resolution år den enda indication som egenteligen
bör sysselsätta en ögonläkare, hvilken eljest tager miste om
synens återstållande, som år hufvudåndamålet; ty suppuration
kan i ögats botande föga sättas i värdet öfver ögats förlust.
Hvad hielp har vel et siukt öga fådt om Pus, när det ej kan
evacueras eller resorberas, fyller stället af humor vitreus eller
aqvosus; Huru högnödigt blir det icke uti ögonmedels nytt-
jande tilse, det vi icke, tvärtemot vår förmodan, må befordra
en sådan olycklig belägenhet?
»Ogonsiukdomar hafva merendels sysselsatt visse Läkare
så allena, at de förtiänt det epithetet oculist, och dessa hafva,
liksom med myndighet, påtrugat de öfrige Läkare sine metho-
der. Öfverse vi bland sådanes antal en WooLHous, en MAI-
TREJAN, en SAINTYVES af de äldre, och en DAVIEL af de senare,
framlyser en gemensam method i ögoninflammationers botande,
och den samma få vi läsa hos MAUCHART, hos PLATNER, hos
Heister och hos BOERHAVE: omslager af varma grötar, af
stekta åplen m. m. blandade med oleosa, crocata, camfer, alun
och opium tilstyrkes öfveralt, och hvad under då om de bru-
kas? Resolution söker man genom tiocka krydposar, fylde af
stimulerande och odorifera, starkt kamfrerade och vårmde samt
ofta bestånckte med Spiritus, och når alt hopp dårom år borta
tyckes mången önska et godt pus och rådslå om medel til des
befråmjande.
»Svulnade ögonlock; en brännande hetta i ögongloben;
ophthalmiens utvidgande til uvea, choroidea och retina; con-
junctivæ uplöpande i phlyctener, m. m. kunna icke varna alla
från denna varma methoden. Man kommer dårvid intet ihog
huru Skaparen beredt ögat at tåla luften, utan man doppar
åtminstone tiocka compresser i varma och Spiritueusa omslager
och tiltåpper dermed ögonlocken; tårarne, som böra fugta ögon-
globen och småningom insupas genom puncta lacrymalia, stån-
ger man på det sättet qvare, de taga då snart skärpa och für-
öka orsaken til inflammationen; ingen Lärdom hämtas från
kopporne, där länge igänsvulnade ögonlock lämna efter sig de
envisa pterygia och levcomata på cornea transparens, och siuk-
domen nödgas man sluteligen räkna hulpen, i görligaste måtto,
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 21. — GORDON NORRIE.
där en suppuration i ögonkamrarne, eller emellan lamellerne
på cornea, ånnu gör resorptionen tvifvelagtig och synen föga
eller intet år återståld.»
»Samma method anvåndes efter Starr-operationen. Man
låse alla ofvannåmnde authorer, man rådfråga en HENKEL, en
VOGEL, en GUNTZ, en WARNER m. fl. så får man låra at appli-
cera flere compresser. [DEMOURS föreslår en masqve, som år
giord öfver ögat af gips eller vaxat linne innan det opereras,
och lägges i stället för Compresser på efteråt], doppade åtmin-
stone i liumma och spirituöse omslag, dessa befåstas med en
stadig linda, man lågger patienten på ryggen, i et varmt rum,
hela 8 dagarne, befaller honom ligga stilla, orörlig, och man
liksom frugtar före at bloden icke må bli nog upvärmd; ja
jag tror man ärnar drifva bort all fara genom svettning, ty
varma diluentia och diapnoica förekomma öfveralt.»
Han omtaler derpå nårmere Anvendelsen af Åreladninger
og Kantarider og siger derpå:
Men ifrån desse upgifter vil jag bana mig våg til en all-
män påminnelse, at nämligen ingen Method til inflammationers
botande kan, utan många undantag, lempas in på &gonen.»
»Ogats så aldeles sårskilte beskaffenhet; corneæ genom-
skinlighet, dess sammansåtning af nåstan oråknelige lameller;
ätskornes klarhet och Lentis fäste som så mycket bidrager
til objecternes tydeligare förestållande, blifva de skiljagtigheter
från all annan organisation af kroppens delar, at en ögonläkare
uti alla sina indicationer först och fråmst bör i begreppet ge-
nomvandra denna physiologien, når han til det ondas fördrif-
vande skal förordna låkemedlen.»
»Han nyttiar dá den allmänna methoden så långt han in-
stämmer dermed, men han viker därifrån samma ögonblick, et,
på annan krops del ganska nyttigt läkemedel skulle på ögat
kunna skada.»
»Hvad nytta göra icke liumma fomentationer af emollientia
uti all annan inflammation? men huru betånckeliga böra de
icke förekomma den som påminner sig huru han omögeligen
kan använda dem på ögat utan at relachera Corneæ lameller,
hvilka dårigenom samla på sig en local vatnsot, blifva dunkle
och åtskilde, samt huru tillika han måste betåcka och tilsluta
ögonlåcken, hvarigenom tårarne, som förut sagt år, aldrig undgå
at blifva skarpe; huru det onda således ökas; huru lamellæ
ÅBEN SÅRBEHANDLING VED ÖJENOPERATIONER. 5
corneæ på et ojåmt sått skiljas åt, och huru desse hinder uti
secretione humoris aqvosi och från glandlerne, hvilket han emot
sin förmodan åstadkommer, bereder de så envisa och blind-
görande Panni, Pterygia och Levcomata, at förtiga ögonläckens
infiltrationer.»
»Han betänker därföre huru ögat år ämnat at tåla luften,
sannerligen framför all annan del af kroppen, och huru den
ömtålighet et inflammerat öga af dagen och elden kiänner, och
som har sin orsak uti inflammationens vidsträckte säte, ofta
inpå sielfva Retina, kan bäst lindras genom mörker, som åter
kan ärhålles utan at utestänga luften.>
»Samma omtanka förekommer honom efter en Starr-Ope-
ration. Han tillägger därvid den sanningen at ögat, som nu
värckeligen är vulneratum, omögligen kan utan fara tåla tunga
compresser och täta bandager, när de anläggas öfver hela ögon-
globen, utan han finner snart på utväger at hindra eldens och
Solstrålarnes retelser, hvilka så aldeles äro skadelige.»
»Inför så uplyste Domare lärer jag icke vidare behöfva
utbreda de olyckeliga fölgder som en Låkare, med den sun-
daste method, kan emot all sin förmodan bereda i et siukt öga,
om han för hastigt lämpar de allmänna indicationes inflamma-
tionum dårhån; men ånnu torde jag få lof at inbegripa under
lika anmårkning alla sådane Operationer på det yttra ögat och
nåstgrånsande delar, de dår mer eller mindre medföra frugtan
för inflammation, huru nemligen varma omslager, huru hårda
compresser och tåta förbiudningar dår böra antingen aldeles
undvikas eller och med mycken låtthet anlåggas.»
Efter at have omtalt Operationer for pannus og ptery-
gium, nåvner han, at en Del Ojenlåger, f. Ex. RICHTER, GUERIN
og ACREL delvis have forladt de tidligere anvendte Metoder
ved Behandling af Inflammationer og bryder derpå selv fuld-
ståndig med Traditionen, idet han siger:
»Jag afstyrker därföre alla varma grötar, som läggas öfver
hela ögongloben, de må göras af hvad det vara må, icke ens
med acetum lithargirii efter GUERINS förslag, äfven som alla
omslag af stekta äplen, alun och ågghvita, eller hårdkokta
ägg, ensamme eller blandade med alun, som klyfvas och varme
eller svale pålåggas, alla kryddpåsar som betäcka ögonen, alla
spiritueuse och starkt camfrerade ögonvatn, med et ord, alla
medel som antingen hindra tårarnes fria aflopp och den tran-
spiration, som igenom lamellas Corneæ från humor aqveus
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 21. — GORDON NORRIE.
håller henne genomskinlig, eller med en hettande egenskap
värka på stillet, ty alla förr upråknade olägenheter beredas
diirigenom ;» :
>I alla dessa medels ställe borde första medlet vara at
doppa et fint linne i kalt källe- eller strömvatn, som är fritt
från heterogenea, och därmed tvätta et inflammerat öga flera
vinger om dagen, som ofelbart hielper, däräst icke det onda
härflyter antingen af crasi humorum, eller af en stadgad in-
flammation, eller en våldsam utvärtes orsak.>
I sin närmere Udvikling af sin Behandlingsmåde siger
ODHELIUS om Stäroperationerne, at han nästen alene benytter
Davies Operation, og om Efterbehandlingen siger han i en
Anmärkning: >Jag låter patienten gå uppe, om han vil, i en
mörk men sval kammare, och jag förbinder icke annorlunda ån
at sådane skygglappar kunna håftas som löst hånga framför
ögonen at än ytterligare afhälla liusstrålarne, och dem fugtar
jag endast med iskalt vatn, hvarmed de första dygnen ständigt
fortfares äfven som sielfva ögat ofta uttvåttas med rent kalt
vatn. Denna methodens formån har den glådiefullaste årfa-
renhet i rått många Casus bestyrkt, och framdeles vil jag up-
gifva dem för allmänheten.»
Man må nu ikke tro, at dette var en Flyvegrille hos
ODHELIUS, han kom gentagne Gange tilbage til det samme
Ämne. Ved sin Indträdelse i Kongl. Vetenskaps-Akademien
15 Februar 1775 — altså 3 År senere — holdt han en Tale:
Anmärkningar vid starr-operationen och den siukas skötsel
derefter» Efter at have beskrevet Operationen udtaler han:
»Nu år den egentliga Starr-Operationen förbi; den som
nyss var blind, ser, och utgången år ändå ofta oviss. Man
har kunnat göra Operationen med utmärkt färdighet och lika-
fullt få den sorgen, at en oöfvervinnelig inflammation gör hela
hoppet fruktlöst genom en påföljande suppuration, och den
blinde blir blind; derföre ligger mycken magt på den följande
tiden, at förekomma denna olycka.»
-Dertil har jag, likasom Prof. RICHTER funnit mycket bi-
draga om Patienten, både för och efter Operationen, genom
åderlåtning, kylande laxativer och acidum vitrioli m. m. hålles
uti samma regime, som vore en inflammationsfeber redan für-
handen; ty oaktadt de 3 första dagarne ofta helt stilla aflöpa,
så öfverfalles likafullt Patienten ibland och mot all förmodan
derutaf (det har hånt mig ibland, efter 9 dygns förlopp). Ögat
ÅBEN SÅRBEHANDLING VED ÖJENOPERATIONER. 7
betåcker jag endast med fina compresser, som låst hånga fram-
före och ståndigt hållas våte af kalt vatten, hvarmed ock den
sjuke sjelf ofta tvåttar och blöter det opererade ögat, besyn-
nerligen om mornarna. De flåsta operateurer bruka allahanda .
spiritueuse blandningar, åttika och Camfersolutioner, men min
förfarenhet förkastar dem; påminne vi oss, at ögat nu år verke-
ligen säradt, och at alle sistnåmde omslag antingen reta eller
hetta, så låre vi finna skål at üfvergifva dem. Inför Kongl.
Collegium Medicum har jag ock budit til at bevisa, at ögon-
inflammationer omöjeligen tåla at handteras med samma slags
Medicamenter, som inflammationer i allmånhet, utan fordra
sine egne medel.»
»Rummet bör hållas mörkt och svalt, der den opererade
sedan skal vistas och der han efter behag får gå uppe eller
ej: frisk luft insläppes som oftast, tobaksrök, os och dunkläder
i sängen undvikas, och vid minsta känning af värk i det ope-
rerade ögat, appliceras blodiglar, då ock mot hvar natt gifves
ett gran Opium med Nitrum, emedan, som den upmärksamme
Herr Prof. RICHTER äfven anmärker, inflammationen är här en
fölgd af nervernes retelser. Medelsalter göra nu besynnerligen
godt til at hålla lifvet öppet och böra flitigt nyttjas. Umgänge
med vänner, gladt sinne och godt hopp bidraga äfven, mer än
man skulle förmodat, til en lycklig utgång.»
»Så snart ljuset kan tålas, minskas mörkret, och så fort
sedan möjligt blifver, får Patienten gå ut i andra rum och
småningom i fria luften, vaktande sig allenast för blåst, dam,
rök, os, starkt eld- och solsken; Den försiktigheten lårer ock
en hvar finna nödig, at i förstone skona ögat, och mycket lång-
samt lita derpå at läsa och arbeta vid ljus.» . . ..
Endelig udgav Opmeuus 32 År senere (1807) en Bog:
>Afhandling om Ögon-Sjukdomar», hvori han siger om Efter-
behandlingen ved Depression og Extraktion: *
»Den opererade bör, efter bågge Methoderne, hållas i skumt
eller mörkt rum hela första veckan och intill 10:de dygnet;
framför ögat hånges 4-dubbelt linne, genom en öfver pannan
anlagt bindel, hvilken icke bör få röra eller trycka ögonlåcken;
detta linne hålles ständigt fugtigt med kallt vatten... Ögon-
låcken böra löst sammanhållas, ljuset icke nyfiket sökas, och
de utflytande våtskorne böra fritt utlöpa, som påstår hela första
dygnet, till hvilken ända nedre ögonläcket som oftast varsamt
neddrages af patienten sjelf. Patienten håller sig mycket
8 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 21. — GORDON NORRIE.
stilla, men behöfver ej ligga i sängen, utan kan vara därifrån
om dagen.» ..
Der kan näppe våre Tvivl om, at denne af ODHELIUS an-
givne Metode har våret benyttet af hans Elever, — og det var
vel alle Sveriges Låger, da han var Öfver-Medicus på Sera-
fimerlasarettet, og der er derfor så meget mere Grund til at
minde om denne märkelige Mands Fordomsfrihed og Selv-
ständighed,
Jeg kan ikke forlade ODHELIUS denne Gang uden at om-
tale, at han i sin ovennåvnte Afhandling om Stäroperationerne
anbefaler som det bedste at benytte en Kniv med tveågget
Spids, men ellers enågget, lige og jåvnt tiltagende i Bredde
fra Spidsen, så at den höjst er 21 til 3 Linjer bred. Dette er
vel nårmest samme Form som den BEErske Kniv. Desuden
benytter han en Kystotom, som med Fladen er »ståld uti halv-
cirkel, smal och helt hvass spitsig», og som »bör vara böjelig
nedan om det skärande bladet, och detta bör vara jämnsidigt,
och vid pass af 11 linies bredd, afsluttande mot spetsen, ti
den kan let indföres med sin stumpe Side — altså en Kysto-
tom, der ligner den nu almindeligst brugte.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 22.
Nordisk medicinsk literatur från 1897.
Normal anatomi, fysiologi och biologisk kemi: J.V. HuLr-
KRANTZ: Antropologiska undersökningar å vårnpliktige. — J. E. JOHANS-
SON, E. LANDERGREN, KLAS SONDÉN und ROBERT TIGERSTEDT: Beiträge
zur Kenntniss des Stoffwechsels beim hungernden Menschen. — E. LAN-
DERGREN: Ueber die Erstickungserscheinungen an den Kreislaufs- und
Athmungsapparaten.
J. V. HULTKRANTZ: KVL ANG undersökningar å vårnpliktige.
Tidskr. f. mil. hälsovård 1897, s. 1—31.
Efter en resumé af de undersökningar öfver de svenska várnplik-
tiges kroppslångd, som förf. förut offentliggjordt i tidskr. Ymer (ref.
i Nord. med. arkiv 1896), redogöres för några mera i detalj gående.
undersökningar inom vissa begrånsade områden af landet.
Ur de till kgl. medicinalstyrelsen insånda rapporterna öfver in-
skrifningsförrätiningarna har förf. sammanstålt uppgifterna angående
kroppslångden, fördelade på de enskilda håraderna eller socknarna inom
Uplands regementes, Hallands bataljons och Dalregementets inskrifnings-
områden, hvarvid han flerestädes funnit anmärkningsvärda olikheter i
berörda hänseende råda inom olika delar af ett och samma område.
en årsklass beväring från Vesternorrlands och Jämtlands rege-
mentens områden (resp. 699 och 546 man) har förf. vidare gjort mät-
ningar af kroppslängden och hufvudets diametrar samt bestämningar af
hår- och ögonfärgen, därvid födelseorten antecknats för att kunna sår-
skilja infödde och inflyttade. Afven vid denna undersökning visade
beväringen från olika trakter väsentliga differenser. Så t. ex. fann
förf. brakycefali förekomma hos 38 % af bevåringen från kusttrak-
terna af Medelpad, 40,8 % från Ångermanland, då dåremot den endast
förekom hos 15,6 % af bevåringen från det inre af Medelpad och hos
18,2 % från Jåmtland. Medelindex från de nåmnda områdena våxlade
mellan 76,97 (inre Medelpad) och 79,08 (Ångermanland). Angående
öfriga detaljer hänvisas till originaluppsatsen.
Förf. framhåller slutligen vikten af, att undersökningar utföras öfver
hela vårt land, innan förbättrad samfärdsel o. d. utplånar de antropo-
logiska differenserna mellan de olika landsdelarna.
Alb. Lindström.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 99. — LITERATUR.
J. E. JOHANSSON, E. LANDERGREN, KLAS SONDÉN und ROBERT TIGER-
STEDT: Beiträge zur Kenntniss des Stoffwechsels beim hungern-
den Menschen. Skand. Arch. f. Physiol., bd VII, s. 29.
Det i fråga varande hungerförsöket år det första, vid hvilket ut-
söndringsprodukterna blifvit fullständigt bestämda. Det egentliga hunger-
försöket omfattade 5 dagar och föregicks och efterföljdes af en period
på tvänne dagar med vanlig föda. Beräkningar äro utförda angående
födans tillgodogörande under matdagarna, ämnesomsättningen under
dessa dagar, ämnesomsättningen under hungerdagarna, aflagringen under
de efter hungerperioden följande dagarna; variationerna i kolsyre- och
kväfveutsöndringen under dygnets olika timmar samt förhållandet mellan
kol- och kväfveutsöndringen i urinen. Angående de siffervärden dessa
beräkningar lemnat hänvisas till originalafhandlingen. Af öfriga resultat
må anföras: bestämning af torrsubstansen i födan och motsvarande
tarmuttömningar lemnar en för praktiska behof tillräcklig kännedom
om tillgodogörandet af den med födan tillförda energimängden. Vid
hunger inställer sig organismen nästan redan på första dagen på ett
minimalvärde för ämnesomsättningen.
J. E. Ja.
E. LANDERGREN: Ueber die Erstickungserscheinungen an den Kreis-
laufs- und Athmungsapparaten. Skand. Arch. f. Physiol. VII, 1, s. 1.
Förf. söker bestämma, om de hvarandra liknande kvåfningsföre-
teelserna i kretslopps- och andningsorganen vore att hänföra äfven till
analoga orsaker. Han bestämmer först den relativa retbarheten och
uthålligheten hos de båda centra vid akut kväfning. Försöken gjordes
på vuxna kaniner och kattor. De operativa ingreppen utfördes under
narkos, och kväfningen företogs efter uppvaknandet. Andning och blod-
tryck registrerades med Hg-manometer; den eventuela muskelkrampen
medels en MAREYS’ tambour fästad vid buken. Bröst- och bukhälorna
öppnades, nerverna på halsen afskuros, och konstgjord andning inleddes.
Ryggmärgen afskars dessutom vid femte halskotan för bestämmandet af
verksamheten hos de spinala kärlcentra. Det visade sig, att kärlcen-
trum i förlängda märgen hufvudsakligen påverkas i första retnings-
stadiet, de spinala centra vid det andra; i tredje stadiet inträdde maxi-
mum af retning, som i regeln varade utöfver de terminala andetagen.
Hämmande hjärtnervernas centrum liksom andningscentrum påverkas
redan vid retningens början, dess retningsmaximum infaller under den
preterminala andningspausen, så att andnings- och hjärtstillestånd in-
träda samtidigt; med det sista andedraget är också hvarje spår af hjärt-
vagusverkan öfver.
Beträffande orsakerna till de preterminala andningspauserna och
de terminala andetagen söker förf. bestämma, huruvida det är fråga
om retning af en hämmande apparat eller om verkningar af spinala
andningscentra. För studiet af de sist nämnda anstälde förf. mer än
50 försök, erhöll likväl blott i 25 procent spinala andningsrörelser.
På grund af sina försök och i öfverensstämmelse med iakttagelser,
beträffande hämmande hjärtnerverna, kommer förf. till den slutsats, att
PATOLOGISK ANATOMI, ALLMÄN PATOLOGI OCH BAKTERIOLOGI. 3
de nämnda företeelserna framkallas genom retning af ett hämnings-
centrum i förlångda mårgen.
J. E. Ja.
Patologisk anatomi, allmän patologi och pakrerloiogi?
MYGIND: Demonstration af Skiagrafering med X-Stråler. — CHR. Rus:
RONTGENS X-Stråler. — MARIUS LAURITZEN: Kliniske Undersógelser e
Kvälstofudskilningens Forhold til den diåtetiske Behandling ved diabetes
mellitus. — MARIUS LAURITZEN: Om Sammenligning af EsBACHs og
KJELDAHLS Metoder. — VERMEHREN: D:o d:o. — MARIUS LAURITZEN:
Dro do — KJELDAHL: Svar til Dr. VERMEHREN. — VERMEHREN: Svar
til Prof. KJELDAHL. — VERMEHREN: Svar til Dr. LAURITZEN. — FEHR:
Om Acetonreaktioner. — I. JUNDELL: Ag af gonococcus Neisser
vid tvånne fall af gonorroisk metastas. CARL JANSON: Om infektions-
källan vid ansiktsros.
MYGIND: Demonstration af Skiagrafering med X-Stråler. Det köben-
havnske medic. Selskabs Forhandl. 1896—97, S. 9.
Forf. omtaler de Forsög, der have ledet til Erkendelsen af de
RÖNTGENske Stråler, forklarer de elektriske Apparater og demonstrerer
Skiagraferingen.
H. Jacobåus.
CHR. us: Röntgens X-Sträler. Hospitals-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 393
og .
Forf. omtaler först nogle äldre Iagttagelser, der med vort nuvä-
rende Kendskab til Sträler med meget ejendommelige Egenskaber stä
mindre uforklarlige, således de foto-fulgurale Billeder, samt de lagt-
tagelser og Experimenter, der mere eller mindre direkte have forberedt
RÖNTGENs Opdagelse, således LENARDs og CROOKEs Undersögelser;
tillige beröres de moderne Teorier om Atersvingninger i Bölger af for-
skellig Långde som Forklaring af Fånomenerne; herefter beskrives de
Apparater, man benytter, og de Vanskeligheder, der praktisk vise sig,
sårligt den generende Gnistdannelse ved Afbryderen og den under
Brugen indtrådende for stårke Luftfortynding i CROOKEs Rör. I Kort-
hed omtales til Slutning forskellige Tilfålde, til Dels efter egen Iagt-
tagelse, hvor man ved Hjälp af RÖNTGENs Stråler har fastslået en
Diagnose, og endeligt beröres de spredte Forsög på at anvende Strå-
lerne i Terapien.
H. Jacobåus.
MARIUS LAURITZEN: Kliniske Undersögelser over Kvålstofudskilnin-
gens Forhold til den diätetiske Behandling ved diabetes mellitus.
Doktordisputats. Köbenhavn 1897.
I Indledningen omtaler Forf. de forskellige Anskuelser, der have
gjort sig gäldende med Hensyn til Kvälstofudskilningen hos Diabeti-
kere, og derefter fölger en vejledende Oversigt over Materialet og de
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 22. — LITERATUR.
Undersögelsesmetoder, der ere blevne benyttede. Forf. har benyttet
ESBACHs Ureometer; i 8 Analyser foretoges Dobbeltbestemmelse efter
EsBACH og KJELDAHL; da der i de 7 fandtes 0,07 % höjere N-Tal
ved Ureometret end ved KJELDAHLs Metode, betragter Forf. det nåvnte
Tal som en konstant Differens og reducerer samtlige Kvålstofbestem-
melser i Overensstemmelse hermed; Sukker og Acetone bestemmes på
sådvanlig Vis; som Mål for Resorptionen benyttes et Middeltal, be-
regnet efter WEINTRAUDs Bestemmelser.
I Afhandlingens förste Kapitel omtales Forsög over Aggehvide-
omsätningen hos Diabetikere dels ved almindelig blandet Kost, dels på
antidiabetisk Diåt; efter at denne har våret anvendt nogen Tid, over-
stiger Kvålstofudgiften ikke mere Indtägten og Patienterne tiltage i
Vågt. I det fölgende Kapitel behandles Nåringsfedtets Indflydelse på
Aggehvideomsåtningen og Forsög med Aggehvidefedtdiäten hos 3 Pa-
tienter; alle tiltog i Vägt, den ene havde nogen Vanskelighed ved at
konsumere de store Mängder Fedt; hertil slutter sig en Udvikling af
Alkoholens Betydning i Äggehvidefedtdiäten.
I tredje Kapitel omhandles Kulhydraternes Betydning som ägge-
hvidesparende ved diabetes, og der anföres nogle Forsög med Mälke-
sukker og Lävulose; i det fölgende Afsnit omtales refererende den
nyeste Tids diätetiske Behandling af de sväre Tilfälde af diabetes, og
hertil knyttes Iagttagelser om Acetonuri og Diaceturi. Af Forfatterens
Resultater skal nåvnes, at visse Diabetikere med svår Glykosuri kunde
våre fri for Acetonuri og Diaceturi, når de fik relativt store Mängder
Kulhydrater; indskränkedes disse, optrådte Reaktionerne. Henfald af
Legemsåggehvide var ikke Betingelse for Acetonuri og Diaceturi. Reak-
tionernes Styrke forandredes ikke ved Indgift af store Mängder bicar-
banas natricus. é
I Afhandlingens sidste Kapitler behandles Aggehvidehenfaldet ved
coma diabeticum, hvor Forf., stöttende sig til egne Undersögelser,
hävder, at der henimod coma diabeticum opträder en mere eller mindre
stärk Forögelse af Äggehvidetabet, en Stigning, som dog muligvis kan
forklares ved en Indskrånkning af Kalorietilförslen og en Forögelse af
Diuresen; end videre Kvälstofudskilningen i Dags- og Naturin og Til-
fälde af diabetes forbundne med dårlig Resorption af Födemidlerne.
Afhandlingen afsluttes med 17 Sygehistorier, forsynede med meget
udförlige Tabeller og Redegörelse for en Räkke af Forf. udförte Be-
stemmelser af Födemidlernes Vågtforandringer ved Tilberedning.
H. Jacobäus.
MARIUS LAURITZEN: Om Sammenligning af Esbachs og Kjeldahls
Metoder. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 294.
I Anledning af, at Dr. VERMEHREN ved det mundtlige Forsvar
havde opponeret mod Forf:s Betragtning og Anvendelse af den fundne
Differens 0,07 %, offentliggör han nogle Analyser af Urin, fortyndet
med henholdsvis 1 og 2 Dele Vand, i hvilke EsBACHs Ureometer gav
0,07 % höjere N-Tal end KJELDAHLs Metode; hertil föjer Prof. KJEL-
DAHL, at han efter det foreliggende må antage, at Afvigelsen mellem
PATOLOGISK ANATOMI, ALLMÄN PATOLOGI OCH BAKTERIOLOGI. 5
de to Metoder vil våre at udtrykke ved en Differens og ikke ved en
Kvotient.
H. Jacobåus.
VERMEHREN: Om Sammenligning af Esbachs og Kjeldahls Meto-
der. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 351.
Forf. hävder, at man ikke vel kan tänke sig, at den fundne Diffe-
rens, 0,07 % N, skulde våre konstant, idet den for de mindste Tal
på EsBACHs Tabeller betyder en Afvigelse på 65 %, for de höjeste pá
6 %; end videre anförer han flere sammenlignende Analyser, hvor Diffe-
rensen er en anden, og viser, at man ved Fortynding får proportionalt
mindre Urinstoftal ved ESBACHs Ureometer.
H. Jacobåus.
MARIUS LAURITZEN: Om Sammenligning af Esbachs og Kjeldahls
Metoder. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 405.
Forf. håvder, at hans Resultater ikke göre Fordring på Almen-
gyldighed, medens han anser det for givet, at enhver, der arbejder med
et Ureometer, vil finde en konstant Differens imellem dette og KJEL-
DAHLs Metode; da Dr. VERMEHREN ved sine sammenlignende Analyser
af Diabetesurin efter de to Metoder, med Undtagelse af én, som Forf.
mener må skydes ud, har fundet en Differens på under 0,01 %, anser
Dr. LAURITZEN sit Standpunkt for stöttet ved Dr. VERMEHRENS
Undersôgelser.
H. Jacobåus.
KJELDAHL: Svar til Dr. Vermehren. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 407.
Forf. hävder, at man ikke a priori kan forkaste Dr. LAURITZENS
Standpunkt, og anförer til Stôtte Exempler fra den kemiske kvantita-
tive Analyse; besynderligt er det, at den fundne Differens i det om-
handlede Tilfälde er positiv.
H. Jacobåus.
VERMEER BRAG Svar til Prof. Kjeldahl. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5,
S. $
Forf. benågter, at han har håvdet, at en slig konstant Differens
overhovedet skulde våre utånkelig, men fremhåver på ny, at den ikke
kan findes i det omhandlede Tilfålde.
H. Jacobåus.
VERMEHREN: Svar til Dr. Lauritzen. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 408.
Forf. bestrider, at Dr. LAURITZEN har Ret til at udskyde en Ana-
lyse, hvor Differensen var 0,03 %, og håvder end videre, at man ikke
har Lov til at såtte en ringe Afvigelse = 0.
H. Jacobåus.
— a.
.
6 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 22. — LITERATUR.
FEHR: Om Acetonreaktioner. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 341.
Forf., der for en Del År tilbage har arbejdet med Spörgsmålet
om Acetonens Reaktioner, giver en kort Oversigt derover, idet han
stötter sig på omtr. 1200 Analyser. Han fremhåver sårligt, at alle
Pröver, som anstilles på Urinen, kun kunne hjålpe os til en Formod-
ning, om der findes Acetone i den eller ikke. Det er en uafviselig
Fordring, at man må arbejde med Urindestillatet; men heller ikke i så
Fald kan en enkelt Pröve bevise Acetonens Tilstedevårelse; kun når
samtlige Reaktioner give positivt Resultat, have vi Vished i så Hen-
seende.
H. Jacobåus.
I. JUNDELL: Renodling af gonococeus Neisser vid tvänne fall af go:
norroisk metastas. Hygiea 1897, I, s. 389.
fall 1. 31-årig timmerman. Omkring tre veckor efter en go-
norré tecken till en inflammation i senskidan för muse. tib. post. dext.
4 dagar senare tecken till en inflammation i högra handleden. Kultur-
prof från uretra visade gonokocker. Vid punktion af senskidan erhöls
ett varigt exsudat, i hvilket gonokocker påvisades direkt med mikro-
skopet och medels kultur på ascitesagar enligt KIEFER. Exsudatet
från handleden befans dåremot sterilt.
Omkring senskidan uppstod så småningom en större granulations-
hård, som inciderades. De med vissa mellantider under 3 veckor från
dessa granulationer exciderade profven visade sig vid kulturförsök inne-
hålla gonokocker. Några kolonier, uppkomna från dessa granulationer,
inokulerades på en pat. med tumor cerebri i sista stadiet och fram-
kallade en typisk gonorré. Detta år första gången som gonokocker
blifvit med säkerhet påvisade i en senskida.
Fall 2. 33-årig förvaltare. 5 veckor efter en gonorré symptom
af en gonit. sin. acut. I det genom punktion resp. incision erhållna
exsudatet påvisades gonokocker upprepade gånger medels kultur på
ascitesagar. Dessa gonokocker fingo göra trenne djurpassager. Icke
desto mindre hade de bibehållit sin specifika karakter, ty efter passa-
gerna framkallade de gonorré efter inokulation i en manlig uretra.
Jundell.
SS NE Om infektionskällan vid ansiktsros. Hygiea 1897, I,
8. .
Fórf. anser, att streptokockerna, som i allmánhet áro oskadliga
saprofyter i våra svalg, understundom kunna få en så hög grad af
virulens, att de först framkalla angina och coryza och sedan erysipelas,
eller också erysipelas direkt utan dessa mellanled, och att infektionen
vid ansiktsros vanligen tillgår på detta sått.
Edgren.
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 7
Speciel patologi och terapi: D. JacoBsom: Om Patogenesen
af delirium tremens. — F. LevIson: Urinsyren som Sygdomsärsag. —
Hans KAARSBERG: En Bemärkning i Anledning af Dr. 5. S. MÖLLERS
Foredrag om Klorosen. — KRAGELUND: Klorotiske Tilstande. — Hans
KAARSRERG: Äbent Brev til Dr. med. KRAGELUND. — KJELGAARD: Mor-
fininjektioner forsögt som systematisk Behandling ved Hämoptyse.
D. JACOBSON: Om Patogenesen af delirium tremens. Hosp.-Tidende, R.
4, Bd 5, S. 143, 165, 189, 221.
Forf. har på basis af et på Kommunehospitalets 6te Afdeling
samlet Materiale sögt at udrede Årsagerne til delirium tremens; han
har kun benyttet de ikke dödeligt forlöbende Tilfålde af delirium hos
Månd, fordi så vel de letale Tilfälde som de hos kvindelige Patienter
optrådende ikke kunde tilstråkkelig nöjagtig oplyses i anamnestisk
Henseende. Tilbage blive da 247 Tilfälde, af hvilke 202 vare ukom-
plicerede, 45 komplicerede med alvorligere Lidelser. Flertallet af
Deliristerne havde för det förste Anfald drukket meget og långe. Forf.
bar aldrig set noget Tilfålde af delirium hos en Person, der kun en
enkelt Gang eller for et kortere Tidsrum havde excederet; 77 % af
Patienterne vare i Alderen 30 til 50; som oftest have Deliristerne over-
vejende eller udelukkende drukket Brändevin, medens kun 6 % ude-
lukkende havde holdt sig til bajersk Ol; den daglige Ration varierede
fra 1 Pågl til over 1 Pot, kun et ringe Antal vilde kun indrömme
4 Pägl daglig.
Ikke alle Drankere få imidlertid delirium; der må altså en Lej-
lighedsårsag til, og af sådanne har Forfatterne nåvnet en hel Råkke,
deriblandt sårlig Travmer.
Angående Travmernes Betydning oplyser J., at vel har en Del (14)
af hans Patienter haft större Låsioner af denne Art; men når man
nöjere analyserer Tilfäldene, så viser det sig, at Patienterne enten have
våret i Prodromalstadiet eller i fuldt delirium, da de tildrog sig Travmet,
så at dette ikke kan anses for at have våret Foranledning til Deliriets
Udbrud. Derimod synes et tidligere stedfundet trauma capitis at kunne
få Betydning ved at forringe Hjärnens Modstandskraft; i omtr. 15 %
kunde et sådant påvises at have fundet Sted et eller flere År för Deli-
riets Udbrud.
Af de 45 komplicerede Tilfälde af delirium vare de 22 kompli-
cerede med Pnevmoni; når man medregner de letalt forlöbende Til-
fålde af delirium, finder man, at omtrent hver 8de Delirist tillige har
en Pnevmoni.
Det viser sig nu, at i Hovedmassen af Tilfåldene er delirium
tremens först opstået under Forlöbet af Pnevmonien, hyppigst på dennes
4de Dögn, själdnere både för og senere; Pnevmoni og delirium gå
imidlertid ikke jåvnsides; i 11 Tilfälde kom der kritiske Sövn, uden
at Temperaturen faldt, i 3 Tilfålde vedblev Deliriet, uagtet Pnevmoni-
krisen indtrådte; i 8 Tilfålde faldt dog Sövn og Krise sammen.
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 22. — LITERATUR.
Uagtet delirium tremens således ikke synes at kunne betragtes
som Resultat af en Infektion med Pnevmokokker, synes dog meget at
tale for at betragte den som en Art Infektionssygdom; herfor taler
blandt andet den kritiske Sövn, der i alle de ukomplicerede Tilfälde
afsluttede Deliriet; i 10 Tilfälde optrådte rigtig nok Deliriet igen efter
Sövnen, men först 2 til 3 Dögn senere, altså som en Art rechute, og
endte atter på samme Måde med en dyb Sövn; den kritiske Sövn ind-
trådte i de fleste Tilfälde (100) senest 3 Dögn, efter at delirium var
brudt ud; i 24 Tilfälde varede Deliriet 4 Dögn og nåede i 9 Tilfälde
5 Dögn. Prodromalstadiet synes at vare et Par Dage, og hele Syg-
dommens Forlöb tager altså 6 til 7, höjst 8 Dage; i et overvejende
Antal Tilfälde var det ukomplicerede delir. tremens ledsaget af Tem-
peraturstigning, og Sövnen medförte Tilbagevenden til normal Tempe-
ratur enten ved et brat Temperaturfald eller ved en sukcessiv Synken
af denne henimod Sövnen; også Albuminuri er en meget hyppig Kon-
plikation (i omtr. 60 %), om end Aggehvidemångden var meget vari-
erende, fra Spor til 1 til 11 p. M.; der synes at våre et vist Forhold
mellem Temperaturstigningen og Albuminurien. Nåsten altid lader et
betydeligt Vågttab sig konstatere, själden under 500 Gm.
Da J. selv kun har iagttaget 12 letale Tilfälde af ukompliceret
delir. tremens, har han samlet Sektionsresultaterne af alle sådanne Til-
fålde fra 1ste Januar 1890 til 1897 og derved fået 72 Tilfålde; i 45
af disse angives Milten at have våret stor, blöd, henflydende, i 9 Til-
fälde hyperämisk — kun i 7 Tilfälde erkläres Milten for normal; —
samtidig fandtes også parenkymatös Degeneration af Hjårte, Lever
og Nyrer.
Forf. närer den Overbevisning, at Behandlingen ikke er i Stand
til at afkorte Sygdommens Forlöb, og at sårlig Kloralbehandling ikke
er i Stand til at fremskynde den kritiske Sövn.
Idet Forf. altså mener, at delir. tremens har en vis Lighed med
en Infektionssygdom, tror han dog ikke på, at det just er en enkelt
bestemt Infektionsbårer, som alene kan fremkalde den, men formulerer
sin Opfattelse således, at den ved kronisk Alkoholforgiftning svåkkede
Hjårne ved et toxisk Plus foranlediges til delir. tremens; dette toxiske
Plus kan enten våre en ved Bakterieinfektion frembragt Gift eller
våre dannet ved Avtointoxikation fra Mave, Tarmkanal, Lever, Nyre
o. s. v. Herved vilde man også få en Forklaring på den hyppige
Forekomst af Recidiver. F. Levison.
F. LEVISON: Urinsyren som Sygdomsårsag. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4,
S. a Ee Diskussion. Det köbenhavnske medic. Selskabs Forhandl. 1896
Forf. protesterer mod Berettigelsen af Ordet »Urinsyrediatese> som
Fållesbetegnelse for arthritis, Nyregrus og en Mångde Affektioner, ved
hvilke Urinsyreudskillelsen synes foröget. Ved en Diatese må nemlig
forstås et sygeligt Anläg, beroende på et med Blodet cirkulerende ska-
deligt Stof; men talrige Undersögelser have vist, at Urinsyren ikke er
noget Giftstof, og at den ikke volder nogen Ulåmpe, så länge den 1
Oplösning cirkulerer med Blodet.
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 9
Heller ikke KoLIscH’s Forsög på at sätte en Alloxurdiatese i Steden
for Urinsyrediatesen lader sig håvde; Alloxurbasernes Mångde står ikke
i noget konstant Forhold til Urinsyreproduktionen og kan variere meget
betydeligt uden at medföre nogen Forandring af Befindendet.
Man har ment, at man for Alkaliernes Anvendelighed ved Behand-
lingen af disse Lidelser kunde e juvantibus slutte til en Urinsyredia-
teses Tilstedevärelse; men Alkaliernes terapevtiske Värdi indskränker
sig til at måtte Urinens for stärke Syremängde og derved sätte den i
Stand til at holde Urinsyren i Oplösning; nogen Forandring af Blo-
dets Reaktion kan ikke nås ved mådeholdne Doser af alkaliske Midler
og vilde man foröge Dosis så stårkt, at Blodet blev overmåttet med
Alkali, kunde dette kun medföre Skade, således som man jåvnlig har
set ved Behandling af arthritis, hvilket også nu anerkendes af de bety-
deligste Forskere på dette Område.
Sandsynligheden er da snarere for, at en stor Mångde forskellige
Lidelser före til en foröget Urinsyreproduktion, og at den forögede
Udskillelse af Urinsyre ikke er den fålles Årsag til de mange forskel-
lige Symptomer, men kun et Kendetegn på, at i mange Lidelser af
forskellig Art Blodets og navnlig de hvide Blodlegemers Omsåtning er
forandret således, at meget Nuklein i Legemet går til Grunde.
Når abnormt store Mängder Urinsyre i längere Tid udskilles med
Urinen, og sårlig når dennes Reaktion samtidig er stärk sur, udfäldes
Urinsyren som Krystaller allerede i Nyren og give Anledning til Irri-
tationstilstande af denne og i Längden til blivende patologiske For-
andringer, sårlig Skrumpninger.
Irritationstilstande af Nyrerne röbe sig ved talrige Reflexsympto-
mer, sårlig udstrålende Smerter, og ved mental Depression, således som
Forf. i tidligere Arbejder har udviklet. Särdeles tydeligt iagttages dette
hos Börn; L. har set karakteristiske Symptomer på Nyreirritation ved
Urinsyreudfåldning hos 21 Börn i Alderen fra 2 til 13 År.
Symptomerne ere: Gnavenhed, Uoplagthed, Tab af Madlyst og
urolig Sövn med hyppig Faren op, undertiden pavor nocturnus; der er
Kvalme, af og til Opkastning, jåvnlig Obstipation, Smerte, der hyppigst
lokaliseres om umbilicus, men i enkelte Tilfälde lokaliseredes til höjre
annulus inguinalis eller regio coecalis; desuden iagttoges hyppig Vand-
trångsel, ofte Skåren ved Vandladningen. — Temperatur og Puls nor-
male. I Urinen findes altid en Mångde Urinsyrekrystaller, desuden
Levkocyter og jävnlig Cylindre, så vel kornede som hyaline, ofte be-
satte med Nyreepitel.
Behandlingen består i at give så stor Mångde af Alkali, at Urinen
såttes i Stand til at holde Urinsyren i Oplösning, og i at foröge Diu-
resen, og ved denne Behandling svinde alle de nervöse Symptomer
som oftest i ét eller to Dögn.
Da Urinsyreudskillelsen beror på forstärket Henfald af hvide Blod-
legemer, vil styrkende Behandling, särlig Järn, Arsenik o. s. v., våre
hensigtsmåssig.
Bebandling så vel med Alkalier som med tonica må fortsåttes i
lang Tid, Måneder, undertiden År, når man vil sikre sig mod pludse-
lige Tilbagefald.
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 22. — LITERATUR.
Ved den påfölgende Diskussion fremhåvede Prof. FABER, at transi-
torisk Albuminuri hos Börn kunde skyldes Irritation af Nyrerne ved
Urinsyrekrystaller.
F. Levison.
HANS KAARSBERG: En gre i resa å af at? un S. Möllers
Foredrag om Klorosen. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S
KRAGELUND: Klorotiske Tilstande. Ugeskr. f. Låger, R. en Bd 4, S. 316.
HANS KAARSBERG: Åbent Brev til Dr. med. Kragelund. Ugeskr. f.
Låger, R. 5, Bd 4, S. 394.
Diskussion om Klorosen og om dennes mulige Forhold til Infek-
tioner og Diateser, särlig den såkaldte »urinsure Diatese».
F. Levison.
KJELGAARD: Morfininjektioner at ig) Rig Å He Behandling
ved Hämoptyse. Hosp.-Tidende, R. 4, B
Forf. meddeler et Tilfålde af jr A hos en Ftisiker,
som havde trodset al anden Behandling og bragt Pat. i en fuldständig
Kollapstilstand, men som standsede efter regelmässig Anvendelse af
Morfininjektioner 4 Gange daglig 1 Cgm.
F. Levison.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 11
Kirurgi och oftalmiatrik: C. M. Norman HANSEN: Om Kou-
junktivalplastik. — V. SAXTORPH STEIN: Om Avtoskopi. — H. MYGIND:
Bemårkninger om Stammen, med sårligt Hensyn til dens Årsager og Be-
handling. — H. C. SLOMANN: Afbrydning af Ansigtsskelettet fra basis
cranii. — H. C. SLOMANN: Resektion af ductus Stenonianus ved Exstirpa-
tion af et Karcinom; Indsyning af den centrale Stump i Kindens Slim-
hinde; Helbredelse uden Spytfistel — H. C. SLOMANN: Invaginatio ileo-
coecalis acute. Laparotomi og Desinvagination. Helbredelse. — TH.
RovsinG : Psevdomembranös pyelitis. — THORKILD ROVSING: Kliniske og
experimentelle Studier over Urinorganernes infektiöse Sygdomme. — H.
KLÆR: Om Indförelse af NÉLATONS Kateter. — Max MELCHIOR: Cystitis
og bacterium coli. — CaMILLUS NYrOPs Etablissement: Instrumentväsen.
C. M. NORMAN HANSEN: Om Konjunktivalplastik. Med Diskussion.
Det köbenhavnske medic. Selskabs Forhandl. 1896—97, S. 12.
H. meddeler et Tilfålde af perforerende Läsion af bulbus i Ciliar-
egnen, opstået ved Slag med en ophedet Tang. Da Såret var meget
stort og uregelmässigt, kunde Skleralsutur ikke anvendes, hvorfor H.
lösnede conjunctiva på bågge Sider af Såret i stor Udstråkning og
forenede Lapperne henover Såret. Resultatet blev sårdeles godt, hvor-
for H. anbefaler denne Fremgangsmåde for lignende Tilfålde; ligeledes
foreslår han ved Stäroperation, hvor der er Mistanke om blenorrhoea
sacci lacrymalis, at beskytte Korneasåret ved at löspräparere conjunctiva
ovenover og forene med Suturer henover Såret.
I Diskussionen bemärkede BJERRUM, at en sådan Konjunktival-
sutur ikke bör kaldes Konjunktivalplastik. Resultatet i det meddelte
Tilfälde var muligvis blevet lige så godt uden Sutur. Däkning af Stär-
snit i cornea med en Konjunktivallap anser B. for absolut uheldig af
Hensyn til den forögede Mulighed for Infektion. Vil man have en
Konjunktivallap, kan denne udskåres sammen med Korneasnittet; Sutur
er ikke at anbefale.
Edm. Jensen.
V. SAXTORPH STEIN: Om Avtoskopi. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 367.
Omtaler Avtoskopien, d. e. den direkte Laryngoskopi efter den af
KIRSTEIN angivne Metode. Forsögene ere anstillede på Köbenhavns
Poliklinik, Oreafdeling A. — STEIN benytter en kraftigt bygget, ret-
vinklet böjet Tungespatel (som findes aftegnet), der föres ned i For-
dybningen mellem Tungeroden og epiglottis, der presses forefter. Som
Lyskilde benyttes Gasblus eller elektrisk Belysning. Han har avtosko-
peret 150 Patienter med det Resultat, at han i omtr. 74 % har kunnet
se cart. aryt., bageste Larynxvåg og et större eller mindre Stykke af
Stemmebåndene; i omtr. 17 % har han set Spidserne af cartt. arytt.
og i Resten af Tilföldene kun epiglottis.
Schmiegelow.
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 22. — LITERATUR.
H. MYGIND: Bemiirkninger om Stammen, med sårligt Hensyn til dens
sager og Behan g. Hospitals-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 305 og 333.
re Keen Det köbenhavnske medic. Selskabs Forhandl. 1896—1897,
1d. .
Forf. omtaler Stammens Hyppighed, dens Ärsager, hvorunder Kön-
nets, Alderens, Arvelighedens, Näsesvälgsygdommenes og flere andre
Momenters större eller mindre Indflydelse på Lidelsens Optråden disku-
teres. Arveligheden spiller en stor Rolle, idet 59 af 140 stammende,
d. e. 42 %, havde Slågtninge, der stammede eller havde stammet.
Forf. anser Stammen for en Nevrose, der i åtiologisk Henseende
er beslågtet med de såkaldte Degenerations-Nevropatier. Afsnittet »Be-
handlingen af Stammen» beskäftiger sig med a) Forebyggelse af Stam-
men, b) Behandling af lette Tilfälde af Stammen og c) Behandling af
svärere Tilfälde af Stammen.
I den Foredraget ledsagende Diskussion i Medicinsk Selskab
deltog Dr. HADERUP, som mente, at Stammen optrådte hyppigst hos
Börn henimod Pubertetsalderen (1 %).
Schmiegelow.
H. C. SLOMANN: Afbrydning af Ansigtsskelettet fra basis cranii.
Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 261.
En 35-årig Mand, Alkoholist, pådrog sig ved at styrte ned fra
en Vogn forskellige Låsioner, en subkutan Overrivning af m. pectoralis
maj., Fraktur af scapula og andre mere overfladiske Låsioner. Der
var ingen cerebralia, ingen Blödning fra Orerne. Da han havde over-
stået et Deliriumsanfald, lagde man Mårke til en Asymmetri af Ansigts-
skelettet; han kunde kun i ringe Grad fjärne Tänderne fra hverandre,
överste Tandrákke var forskudt fortil og drejet til venstre; en i Mund-
hulen indfört Finger, der trykkede Overmundsfortänderne fortil, kunde
få hele Ansigtspartiet til at vippe, uden at der dog fremkaldtes nogen
strepitus. Der var abnorm Mobilitet ved radix nasi, ved överste late-
rale Hjörne af margo orbitalis på bågge Sider og omtrent midt på
bägge arcus zygomatici. Frakturen, der rimeligvis er opstået ved et
Slag på höjre Kindben, helede uden Komplikationer.
Kr. Poulsen.
H. C. SLOMANN: Resektion af ductus Stenonianus ved Exstirpation af
et Karcinom; Indsyning af den centrale Stump i Kindens Slim-
hinde; Helbredelse uden Spytfistel. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 264.
Under Excisionen af en tumor ved forreste Rand af m. masseter
borttoges et 11 Cm. stort Stykke af ductus Stenonianus; den centrale
overskårne Ende föres gennem Midten af masseter og Kindens Slim-
hinde tåt foran forreste Rand af ramus lateralis max. inf., hvor den
fixeres ved Suturer. — Reaktionslöst Forlöb.
Kr. Poulsen.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 13
H. C. SLOMANN: Invaginatio ileo-coecalis acuta. Laparotomi og Des-
invagination. Helbredelse. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 266.
En 43-årig Kvinde overfaldtes Dagen inden Indlåggelsen på Syge-
hus af håftige Smerter i Underlivet, Opkastninger, Afgang af lidt blodig
Afföring. Der konstateredes i venstre Side af Underlivet en pölsefor-
met tumor, og ved Rektalexplorationen föltes Ampullen aflukket af en
Prominens, der mindede om en svullen portio vaginalis. Ved store
Vandlavementer svandt tumor i rectum; men Svulsten i Underlivet
presisterede, hvorfor der 14 Dögn efter Sygdommens Begyndelse gjordes
Laparotomi i linea media; peritonæum lidt injiceret; der fandtes en
invaginatio ileo-coecalis, hvis distale Ende lå på venstre Side af Pro-
montoriet; ved Tråk i den indtrådende Tarm opnåes intet, derimod
foregik Desinvaginationen let ved at skyde det invaginerede Parti op-
efter. Der afgik flatus 2den Dag, men da der kom Trang til Afföring,
gaves et Par Dage 10 Opiumsdråber; herved standsedes Afgangen af
flatus, der kom Opdrivning af Underlivet, Feber, der först tabte sig
efter en Dilatation af sphincter, hvorved udtömtes en betydelig Mångde
Luft. Patienten udskreves helbredet.
Kr. Poulsen.
TH. ROVSING: Psevdomembranös pyelitis. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 4,
S. 213, 237.
I lang Tid har man vidst, at der med Urinen kunde afgå Mem-
branstykker, der i nogle Tilfälde bestod af nekrotisk Slimhinde, i andre,
og det de hyppigste, af Fibrinmasser, hvori talrige Bakterier; mau
antog, at disse Fibrinmasser skyldtes en krupös Betåndelse af Blårens
Slimhinde, og man talte om en cystitis pseudomembranosa. Forfat-
teren beskriver nu 2 Tilfålde af psevdomembranös pyelitis, hvor Blåren
var sund.
I. 43-årig Kvinde, der i långere Tid havde lidt af nephroli-
thiasis; i sidste Par År Afgang under stårke Smerter af större og
mindre Klumper, lignende kogt Köd; udenfor Anfaldene er hun smerte-
fri. Den venstre Nyre er forstörret; ved Kystoskopet ses Blåreslim-
hinden sund, der flyder pus og små Klumper ud af venstre ureter.
Urinen reagerer sur. Den mikroskopiske Undersögelse af Membran-
klumperne viste, at disse bestod af Fibrin og bact. coli i rigelig Mängde;
i Midten fandtes Konkrementer af urinsure Salte og oxalsur Kalk. Der
stilledes Diagnosen på primär nephrolithiasis med sekundär psevdo-
membranös pyelitis. Pat. afslog Operation, da hun befandt sig så vel
udenfor Anfaldene.
II. 51-årig Kvinde. I flere År nephrolithiasis og anfaldsvis Af-
gang af Membranmasser; de ligne olivenformede Masser, ere lagdelte,
blöde, lignende kogt Köd, i Midten indeholde de et blödt Konkre-
ment af Urater, mikroskopisk bestå de af Fibrin og Masser af bact.
coli. I April 96 fik Pat. et meget stärkt Anfald med peritonitiske
Symptomer, höj Feber, der först mindskedes, efter at der var udtömt
et Par Pågle pus, iblandet de omtalte Klumper. Den venstre Nyre
var svullen og öm; i Urinen, der var sur, en rigelig Mångde pus.
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 22. — LITERATUR.
Ved Kystoskopien viste Blåreslimhinden sig at våre normal; fra höjre
ureter udströmmede klar Urin, fra den venstre derimod pus. Der
göres den ?%/, Nefrotomi på venstre Side, hvorved udtómtes en stor
Mängde pus og Membranstumper; Nyren er omdannet til en Mångde
Hulrum, fyldte af Klumper og blödt Grus, nedad mod ureter föles.
Enden af et Konkrement. Der foretages derfor Nyreexstirpation, ureter
udskylles ombyggeligt, idet der samtidig lågges et Kateter i Blåren;
herved fjärnes en Del Membranstumper. Reaktionslöst Forlöb. Prä-
paratet viste en Pyonefrose med stärkt fortyndet Nyrevåv; Pelvisslim-
hinden glat, uden krupöse Aflejringer. Efter at Pat. var begyndt at
komme op, kom der Smerter ved Slatningen af Vandladningen og
Fornemmelse af et Legeme, der tyngede ned i Blåren. Ved Kysto-
skopet sås da i venstre Ureteregn et valnödstort Legeme rage frem i
Blåren, ved Sonden fås hård Stenlyd. Der gjordes sectio alta, og
Stenen, hvis ene Tredjedel ragede ind i Blåren, akkoucheredes ud;
den var af Störrelse som en stor Hasselnöd, havde en porös Overflade.
Blåresåret lukkedes, Kateter å demeure. Heling per primam. Pat.
har senere befundet sig vel.
Forf. er tilböjelig til at tro, at en Del af de som psevdomembra-
nöse Kystiter beskrevne Tilfälde er Pyeliter, hvor de kystitiske Sympto-
mer fremkomme ved Membranernes Passage gennem ureter og urethra.
Han stötter denne Antagelse dels på, at i hans Tilfälde var Blåreslim-
hinden normal, dels på, at den tilstedevårende Bakterie er bact. coli,
som han i et stort Antal Tilfälde har set giver pyelitis, sjåldnere cy-
stitis. Membrandannelsen anser han som noget specifikt for pågåldende
Bakterie. En nephrolithiasis skaffer Blödning og Fibrindannelse i pelvis,
en Koliinfektion tråder til og skaffer en pyelitis; når der nu er en
Stagnation ved en indkilet calculus, trives Bakterien vel og formerer
sig stärkt, den tränger ind i Membranmasserne og angriber de af disse
omsluttede calculi, som destrueres og blive poröse, til sidst smuldre
de hen. En dyberegående Betändelse af Slimhinden med krupöse Aflej-
ringer fandtes i ethvert Tilfälde ikke i det af Forf. opererede Tilfälde.
Kr. Poulsen.
THORKILD ROVSING: Kliniske og experimentelle Studier over Urin-
organernes infektiöse Sygdomme. Köbenhavn 1897. 267 Sider.
I det foreliggende Arbejde meddeler Forf. de Erfaringer, ban har
gjort angående Kystiternes Atiologi, siden han i 1889 udgav sin Doktor-
disputats: »Blärebetändelsernes Atiologi, Patogenese og Behandling».
Grundlaget for Afhandlingen dannes af 125 af Forf. nöje undersögte
Tilfålde. Som bekendt opstillede R. i sin Tid fölgende Former af
cystitis: de ammoniakalske og de sure; de förstnåvnte deltes atter i de
katarralske, opståede ved Indvirkning af urinstofdekomponerende Bak-
terier, og de suppurative, hidrörende fra urinstofdekomponerende og
pyogene Bakterier; de sure Kystiter vare tuberkulöse.
Forf. er senere fra forskellige Sider angreben for denne Ordning
af de åtiologiske Forhold; navnlig har man hävdet, at der findes flere
Former af sure Kystiter end de tuberkulöse, end videre er bact. coli
opstillet som den våsentligste ätiologiske factor, en Bakterie, som R.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 15
i sin Tid ikke skånkede videre Opmårksomhed. Det er disse forskel-
lige Angreb, som have fremkaldt Forf:s Arbejde, der er af stårk pole-
misk Natur.
Forf. har også fundet sure Kystiter, dog ikke så mange, som andre
have gjort, end videre har han også iagttaget Kolonbakterien; men i et
stort Antal Tilfålde har det ikke drejet sig om cystitis men om en
pyelitis med kystitiske Symptomer. Forf. håvder, at sådanne kunne findes
ved en fuldständig sund Blåreslimhinde, hvad han har konstateret ved
Kystoskopets Hjälp, og han fordrer, at denne Undersögelse skal våre
udført, för Diagnosen cystitis opstilles. End videre har han fundet, at.
Koloninfektignen, i Modsåtning til andres Meddelelser, er af en relativ
godartet Natur; Patienterne kunne leve i lang Tid i bedste Velgående,
trods det at Urinen kan vrimle af de omtalte Bakterier.
Först meddeles en Del Tilfälde af Bakteriuri, dels rene, dels så-
danne, hvor Urinen tillige indeholdt Pusceller; Bakterien var udeluk-
kende bact. coli. Bakteriurien er i meget själdne Tilfålde vesikal alene,.
hvad der for en stor Del beror på, at Infektionen hyppigst finder Sted
gennem Nyrerne; i den störste Del af Forf:s Tilfälde kunde Infek-
tionen kun våre sket ad Blodvejen. Findes en sol. continui, f. Ex.
fremkaldt ved calculi eller ved Instrumenters Indførelse, kan der til
Bakteriurien slutte sig en Betändelse; men denne er i Regelen over-
fladisk og angriber ikke Patienternes Sundhedstilstand i höjere Grad.
En lokal Blårebehandling er i Regelen illusorisk; man må udskylle
Nyrerne ved rigelig Vanddrikken (almindeligt kogt Vand, ikke alkaliske
Vande), måske kan Salol gavne; dog trodser Bakteriurien ofte enhver
Behandling.
I 2det Kapitel meddeles 21 Tilfälde af pyelitis uden cystitis,.
nogle dog med kystitiske Symptomer; men Kystoskopet viste Slimhin-
den naturlig. Urinen var sur og indeholdt kun bact. coli. Forf. pole-
miserer stärkt mod den Betydning, den GUYONske Skole har tillagt
denne Bakterie som Kystitismikrob. Han finder det märkeligt, at i
ingen af hans Tilfälde var Blåreslimhinden lidende trods det, at Urinen
indeholdt, og det i flere År, Myriader af Kolonbaciller. Og den alvor-
lige Fare, man har tillagt Infektionen, modbevises ved det Velbefin-
dende, Forf:s Patienter have nydt. Behandlingen har våsentlig gået ud
på at udskylle Nyrerne, Patienterne have måttet drikke 1}—2 Potter
kogt eller destilleret Vand daglig. Nogle er komne sig derved, på
andre er der gjort operative Indgreb, idet det ofte er en af og til
symptomlös nephrolithiasis, der ligger til Grund for Lidelsen.
Derefter omhandles i et 3dje Kapitel 14 Tilfälde af pyelitis med
komplicerende cystitis; i 11 var Urinen alkalisk, ammoniakalk, i 3 sur;
1 Gang drejede det sig da om en Tyfusinfektion, i de 2 andre om
Tuberkulose. Hvor Urinen var alkalisk, har det drejet sig om for-
skellige urinstofdekomponerende, pyogene Bakterier, og Infektionen har
våret ganske anderledes alvorlig end i de Tilfålde, hvor Kolibakterien
har behersket Sygdomsbilledet.
I ikke få Tilfälde har der väret nephrolithiasis, og det er utvivl-
somt denne, der ved Irritation har fremkaldt de for Infektionen nöd-
16 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 22. — LITERATUR.
vendige sol. continui. Hvor Urinen har våret alkalisk, er med Held
anvendt Borsyre i Forbindelse med rigelig Vanddrikken.
I 4de Kapitel omhandler Kystiterne. Forf. fastholder sin gamle
Inddeling og fremförer flere Exempler på den af ham opstillede, men
af mange angrebne cystitis catarrhalis, beroende på urinstofdekompo-
nerende, men ikke pyogene Bakterier, hvor det slimede, puslignende
Bundfald kun indeholder en enkelt Puscelle, men talrige Bakterier.
Helbredelse indtråder nåsten altid ved Borsyre eller et andet nevtrali-
serende Stof.
De suppurative Kystiter deles i de ammoniakalske (49 Tilfälde)
og de sure (13 Tilfälde). Blandt de förstnåvnte er fundet forskellige
urinstofdekomponerende, pyogene Bakterier, flere Gange sammen med
bact. coli; i nogle Tilfälde er denne så dominerende, så det kun ved
talrige Spredningsforsög lykkes at påvise andre urinstofdekomponerende
Bakterier; sådanne Tilfälde kunne let bringe én på den Tanke, at det
er bact. coli, der er den eneste inficerende Bakterie, og da denne ikke
kan dekomponere Urinstoffet, kan man forstå, at den GUYONske Skole
har lagt liden Vågt på denne Dekomposition, som for Forf. er så
vigtig ved Kystitens Opståen. Forf. opfatter den komplicerende Kolon-
infektion som vårende af meget ringe Betydning; det er de andre
tilstedevårende Bakterier, der bevirke Blårebetåndelser; måske kunne de
på en Måde kväles af den sig rigeligt formerende Kolibacil; men denne
er ikke en Gang i Stand til at vedligeholde Kystiten, når den er frem-
kaldt; i flere Tilfälde har Forf. standset Betändelsen ved Lapisinjektioner
trods det, at Kolonbacillerne ere vedblevne at våre tilstede.
Med stort Held har Forf. behandlet disse Kystiter med Lapis-
injektioner, 50 Gm af en 2 % Opl. har han ladet indvirke i en 4—5
Minutter, derefter har han udskyllet 3 Gange med sterilt Vand. Af
og til er Behandlingen smertefuld, Smerten lindres dog i Regelen ved
en Morfinstikpille.
Blandt de sure Kystiter har det i 5 Tilfålde drejet sig om Tu-
berkelbaciller, i 1 om bacillus typhi, i 4 om Gonokokker (en Gang
sammen med bact. coli), i 4 om bact. coli, i 2 om streptococcus pyo-
genes og i 1 endelig om en diplococcus aureus. Lapisbehandlingen
er god undtagen ved den tuberkulöse Infektion, der kråver en mere
indgående, i Regelen operativ Behandling.
5te Kapitel har til Overskrift: »Experimentelle Undersógelser»;
ved en Råkke Reagensglasforsög viser Forf., at bact. coli ikke er urin-
stofkomponerende, end videre, at denne Bakterie er i Stand til at over-
vålde, måske tilintetgöre pyogene Stafylo- og Streptokokker, Forsög,
som Forf. tager til Stötte for sin Antagelse, at de Forfattere, der kun
have fundet bact. coli ved den ammoniakalske cystitis, have overset den
urinstofdekomponerende og til Grund for Kystiten vårende Bacil. Ved
en Del Dyreforsög vises endelig, at den fra normal Tarm dyrkede
Kolonbacil ikke er patogen for Dyr; ved Forsög med Kolonbaciller
fra syge Menneskers Tarm eller Urin var Resultatet svagt negativt,
snart et let Ildebefindende, af og til en dödelig Intoxikation, stadig
uden tilstedevårende Suppuration; ved Indspröjtning i ureter eller pelvis
fik man en ikke särlig stärk Betändelse af Slimhinden, uden at Nyren
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 17
angrebes. Anderledes ved Forsög med de urinstofdekomponerende Bak-
terier, her kommer en håftig suppurativ pyelitis og nephritis. -
Til Slutning samler Forf. Resultaterne af sine Undersögelser og
sammenligner dem med andre Undersögeres. Han hävder Godartet-
heden af den hyppig tilstedevårende Koloninfektion, som let indfinder
sig, når Tarmen er lidende; den bevirker en i Regelen overfladisk
Betåndelse, når der er gunstige Betingelser for en sådan (sol. continui
ved calculi, Retentioner). En rigtig alvorlig cystitis fås kun ved de
urinstofdekomponerende Bakterier.
Kr. Poulsen.
H. KIÆR: Om Indförelse af Nélatons Kateter. Hosp.-Tidende, R. 4,
Bd 5, S. 409.
De blöde Katetere ere ofte vanskelige at indföre, idet de ikke
kunne styres; man er nödsaget til at fatte tät ved Spidsen, hvorved der
stilles store Fordringer til Håndens Desinfektion. Forfatteren mener,
man kommer ud over disse Ulåmper ved at indföre Kateteret med
Mandrin i.
Kr. Poulsen.
MAX MELCHIOR: Cystitis og bacterium coli. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd
4, S. 363, 385, 409.
Efter et Referat af forskellige Cystitisafhandlinger, der ere frem-
komne efter Forf:s Disputats (2Om cystitis og Urininfektion» 1893),
hvorved det fremgår, at bact. coli er den hyppigste Cystitismikrob,
anföres, at Forf. selv har undersögt 37 Tilfälde, 22 sure og 15 am-
moniakalske; flere Gange er Kystoskopet anvendt for at sikre Diagno-
sen; 13 Gange fandtes bact. coli, deraf 12 Gange i Renkultur. Forf.
polemiserer dernåst skarpt mod de af ROVSING fremsatte Anskuelser
(ROVSING: Om bact. colis Betydning for Urinvejenes Patologi. Hosp.-
Tid. 1895), som for Resten nylig ere pråciserede i hans Bog: Kliniske
og experimentelle Studier over Urinorganernes infektiöse Sygdomme,
Köbenhavn 1897; — MELCHIORs Afhandling er trykt inden Udgivelsen
af ROVSINGs Arbejde. MELCHIOR hävder, at bact. coli angriber Blå-
rens Slimhinde, at Ammoniurien kun spiller en underordnet Rolle, og
at Kystiterne hyppigst ere sure. Ved Forsög modbeviser MELCHIOR
ROVSINGs Antagelse, at Kolonbakterien ved sin rigelige Växt vil våre
i Stand til at hämme Udviklingen af andre urinstofdekomponerende
Bakterier, så at man får Indtryk af, at Kolonbakterien er den eneste
virksomme.
Kr. Poulsen.
CAMILLUS NYROPs Etablissement: Instrumentvåsen. Ugeskr. f. Läger, R. 5,
Bd 4, S. 321.
Beskrivelse og Afbilding af en steriliserbar Glassprójte (LUERs
Model), en DOYENs Suturlanse, sammes Propträkker til at tråkke Svul-
ster frem af Underlivet, forskellige Intubationsinstrumenter, samt en
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 22. — LITERATUR.
ganske snedig Trepan (tysk Opfindelse), hvorved man kan fjärne Ben-
skiver, hvis indvendige Diameter er mindre end den udvendige.
Kr. Poulsen.
Psykiatri: SÖREN HANSEN: Om Antallet af Epileptikere i Dan-
mark. — A. SELL: Om Antallet af Epileptikere i Danmark. — K. Pon-
TOPPIDAN: Hypokondri. Momenter af de funktionelle Nevrosers psykiske
Behandling. — Medicinsk Selskab og Prof. K. PONTOPPIDAN.
SÖREN HANSEN: Om Antallet af Epileptikere i Danmark. Ugeskr. f.
Låger, R. 5, Bd 4, S. 373.
A. SELL: Om Antallet af Epileptikere i Danmark. S. St., S. 419.
I Anledning af, at det i en Indbydelse til at yde Bidrag til Op-
rettelsen af en Koloni for Epileptikere var udtalt, at der i Danmark
formentlig findes omkring 10000 Epileptikere, meddeler HANSEN, at
Overlåge HALLAGER i en Artikel i Berlingske Tidende for 1 April d. A.
har håvdet, at Antallet rettelig bör sättes langt lavere, nemlig til om-
trent 3000. HANSEN opstiller en Beregning, hvorefter man kommer
til samme Resultat. — Derimod fastholder SELL, som angiver sig som
Ophavsmand til det anförte store Tal, at Sandheden ligger nårmere
ved dette, men at bägge Angivelser ere rent skönsmässige.
P. D. Koch.
K. PONTOPPIDAN: Hypokondri. Momenter af de funktionelle Nevro-
sers psykiske Behandling. Klinisk Forelåsning. Bibl. for Låger, R. 7,
Bd 8, S. 89.
Gennem en Oversigt over de forskellige Veje, ad hvilke det er
muligt psykisk at påvirke nervöse Patienter, kommer P. til en Anbe-
faling af den gamle disciplinerende og den särligt af MÖBIUS i den
nyeste Tid fremdragne afledende Metode, som våsentlig må söges gen-
nemfört ved på passende Måde at beskäftige den syge, eventuelt i sär-
lige, dertil indrettede Anstalter. Således opnås, også efter P:s Mening,
i Långden de bedste Resultater.
P. D. Koch.
Medicinsk Selskab og Prof. K. Pontoppidan. Ugeskr. f. Låger, R. 5,
Bd 4, S. 361. |
Udtalelse af Formanden for Medicinsk Selskab på dettes General-
forsamling d. 13 April 97, hvori Formanden på Selskabets Vegne gör
sig til Tolk for den Anskuelse, at PONTOPPIDANS »uforulåmpede For-
bliven i den Stilling, han indtager», i Ojeblikket vil våre den bedste
Garanti for en heldbringende Udvikling af Sindssygeväsenet i vort Land.
P. D. Koch.
VENERISKA SJUKDOMAR OCH HUDSJUKDOMAR. 19
Veneriska sjukdomar och hudsjukdomar: M. MÖLLER: Om
lungembolier vid injektion af olösliga kvicksilfverpreparat. — ERIK Pox-
TOPPIDAN: Urticaria chron. infantum.
M. MÖLLER: Om lungembolier vid Injektion af olösliga kvicksilfver-
preparat. Hygiea 1897, I, s. 297—321.
Förf. har under åren 1891—96 utfört 3,835 injektioner af åttik-
syradt thymolkvicksilfver, suspenderadt i flytande paraffin, på 315 pa-
tienter. Härvid har han iakttagit nämnda komplikation 43 gånger
hos 28 olika patienter. Hos 8 patienter inträffade komplikationen 2
gånger, hos 2 patienter 3 gånger och hos 1 ända till 4 gånger. In-
jektionerna utfördes intramuskulårt på vanligt sätt antingen strax bakom
och öfver trokantern eller i en med medianlinien parallel linie ungefär
6 cm. lateralt om denna. — Korta sjukhistorier meddelas öfver fallen.
De symptom, som förf. iakttagit, sammanfalla i hufvudsak med de förut
iakttagna och sårskildt af ODMANSSON noggrant beskrifna symptomen,
i början hosta, andnöd, frysning, feber, hållkånsla m. m. Afven med
fysikalisk undersökning kunde i en del fall helt obetydliga föråndringar
i lungorna påvisas, vanligen i form af rassel, någon gång föråndring
af respirationsljudet, gnidningsljud, en ringa dämpning, t. o. m. blodig
upphostning.
Förf., som var af den åsikt, att dessa symptom kunde bero pá
embolisk infarkt, företog för att vinna större visshet hårutinnan några
försök på kaniner. I en öronven insprutades en liknande suspension,
som anvåndes vid behandling af syfilis, i så liten dos, att djuret åt-
minstone ett par dagar öfverlefde injektionen. Symptom, som något
så når Öfverensstämde med de hos människor iakttagna, ofvan anförda,
upptrådde åfven vid dessa försök. Vid autopsi funnos makro- och
mikroskopiskt hårdformiga föråndringar i lungorna, motsvarande större
och mindre pnevmoniska härdar. Embolier af korn af det använda
kvicksilfvermedlet samt af oljedroppar antråffades i kärlen. Afven då
kvicksilfvermedlet, suspenderadt i mucilago gummi arab., på samma
sått insprutades, intråffade liknande föråndringar i lungorna. I en
annan undersökningsserie insprutades endast paraffinum liquidum, i en
tredje endast mucilago gummi arabici. I båda dessa serier visade
djuren inga föråndringar under lifvet, vid obduktion funnos endast
spridda, små, emboliska infarkter i lungorna. Då till slut thymolkvick-
silfver i paraffinsuspension insprutades intramuskulårt inträdde inga
lungsymptom. Håraf drager förf. den slutsats, att, om vid injektion
»intramuskulårt> af olösliga kvicksilfverpreparat lungsymptom uppträda,
man har anledning antaga, att detta beror därpå, att något af det inji-
cierade inkommit i en ven och åstadkommit embolier i lungorna. Där-
emot bero en del af samtidigt uppträdande allmänna och lokala symp-
tom såsom smak i munnen, digestionsrubbningar, blekhet, mattighet,
albuminuri, erytemer på en akut kvicksilfverintoxikation. Två fall, där
20 NORD MED. ARK., 1897, N:r 22. — LITERATUR.
sådana symptom upptrådt efter insprutning af lösliga kvicksilfverför-
eningar, bestyrka detta. För att förekomma uppkomsten af ofvan
nåmnda komplikation rekommenderar förf. att göra injektionerna sub-
kutant, såsom alltid sker på NEISSERs klinik, ett förfarande, hvaraf
förf. ej sett någon olågenhet.
Sederholm.
ERIK PONTOPPIDAN: Urticaria chron. infantum. Med Diskussion. Det
köbenhavnske medic. Selskabs Forhandl. 1896—97, S. 49.
Det blev under Diskussionen (Dr. WICHMANN) udhåvet, at den
omhandlede Affektion var strophulus, at samme var en hyppig Lidelse,
som vel i de färreste Tilfälde skyldtes Avtointoxikation fra Tarmkanalen,
Ventrikeldilatation eller Overfyldning med Nåring.
R. Bergh.
Obstetrik och gynekologi: Vis SJÖBERG: Två fall af inversio
uteri post partum. — Å. O. LINDFORS och ÅRTUR VESTBERG: Ett bidrag
till det maligna deciduomets kasuistik och patologi. — J. KAARSBERG:
Lidt Kasuistik om Underlivssvulster, fjärnede per vaginam. — INGOLF
LÖNNBERG: Om emfysem i bukvåggen efter laparotomi. — LEOPOLD
MEYER: Lärebog i Gynäkologi, fremstillet for Läger og medicinske Stu-
derende af Dr. —, under Samvirken med Prof. Dr. Fr HOWITzZ.
que å de Två fall af inversio uteri post partum. Hygiea 1897,
y $ > ;
Den första patienten, en 26-årig IV-para, som vid barnmorskans
uthemtande af placenta fick en plötslig inversion med åtföljande blöd-
ning och kollapssymptom. Vid förf:s ankomst, omkring 2 timmar se-
nare, gafs genast stimulantia, och uterus reinverterades, men pat. afled
omkring 10 minuter därefter.
Den andra patienten var en 21-årig förstföderska, som på ungefär
liknande sätt fått en inversion med blödning och kollaps. Förf. ankom
2 timmar därefter, utförde samma behandling som i förra fallet med
samma olyckliga rssultat.
Westermark.
A. O. LINDFORS och ARTUR VESTBERG: Ett bidrag till det maligna
deciduomets kasuistik och patologi. Med 1 tafla. Upsala läkareför.
förhandl., n. f., bd 2 (1896—97), s. 293—331.
C. S., 44 år, genomgått 2 förlossningar. Drufbörd d. H/, 96.
Blödningar från underlifvet, afmagring till marasm, vaxlik blekhet.
Intogs d. **/,, på Akademiska sjukhusets gynekol. klinik. Uterus för-
storad, fri, oöm; brungrå, något illaluktande flytning; feber. Uterus
växte. Klinisk diagnos: malignt deciduom. D. */,, totalexstirpation
OBSTETRIK OCH GYNEKOLOGI. 21
af uterus per vaginam. Död d. ?/19. — Vid obduktionen fans: allmän
atrofi och anemi, lungtuberkulos, fettdegeneration af hjärtkôttet. Opera-
tionsfåltet af friskt utseende. Inga metastaser.
Den exstirperade uterus hade i fundusdelen på väggens insida en
valnötstor tumör med den typiska byggnaden af ett malignt deciduom.
Särskild uppmärksamhet egnas i den histologiska delen åt svulstens
lokala utbredningssått, hvilket befinnes i väsentliga delar afvika från
förhållandena vid kancer. Förf. till den patologiska afdelningen (refe-
renten) ståller sig i opposition mot tendensen att likstålla det maligna
deciduomet med kancer.
Vestberg.
J. KAARSBERG: Lidt Kasuistik m Underlivssvulster, fjärnede per
vaginam. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 285.
Forf. gör en kort Meddelelse om Vaginalexstirpation af 2 myo-
matöse uteri og af 1 suppurerende Dermoidkyste. Dette sidste Tilfälde
har en säregen Interesse derved, at tumor afgav Födseishindring. Föd-
selen havde varet ret länge, inden det opdagedes, at tumor hindrede
Fosterets Passage, der först kunde finde Sted, efter at tumor var punk-
teret. Under Puerperiet indtrådte Suppuration, der nödvendiggjorde
tumors Fjårnelse ved Vaginaloperation, der forlöb med heldigt Udfald.
Den ene Uterusexstirpation havde dödeligt Udfald, idet det ikke lyk-
kedes at kupere den tilstedevårende sepsis ved Operationen. Den
anden forlöb heldigt.
F. Nyrop.
INGOLF LÖNNBERG: Om emfysem i bukväggen efter laparotomi. Hy-
gies 1897, I, s. 401.
Förf. meddelar sjukhistorierna till 3 fall af emfysem i bukväggen
från prof. NETZELs gynekol. klinik och har dessutom samlat 10 fall
ur literaturen. Det relatift ringa utbytet af literaturforskningen torde
vål bero på den omståndigheten, att man ansett komplikationen så
betydelselös, att ett offentliggörande icke ansetts nödigt.
Det första fallet gåller en 52-årig patient med fibromyom i uterus.
Efter dess exstirpation och buksårets förening uppkom ett emfysem i
underhudsbindvåfven. Buksåret närmast emfysemet gick upp och sup-
purerade. Emfysemet försvann efter omkring 10 dagar.
Det andra fallet gäller en 53-årig patient, som också blifvit ope-
rerad för fibromyom (supravaginal uterusamputation och stumpbehand-
ling enl. CHROBAK). 2 dagar efter operationen fans i högra hypo-
gastrium ett subkutant emfysem, som försvann på omkring 3 veckor.
Hudsåret låktes per primam.
Det tredje fallet gåller en 34-årig patient med tuberkulös, dubbel-
sidig ovarialtumör. Efter svulstens tömning och hopsyning förenades
buksåret partielt, sedan de mellan tumören och bukvåggen uppkomna
hålrummen utstoppats med jodoformgas. 2 dagar senare fans ett sub-
kutant emfysem, som försvann efter 20 dagar.
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 22. — LITERATUR.
Förf. anser, att emfysemet uppkommit genom instångning af luft
i cavum Retzii.
Westermark.
LEOPOLD MEYER: Lärebog i Å mo i, fremstillet for Låger og
medicinske Studerende af er Samvirken med Prof. Dr.
Fr. Howitz, med 49 drite "Tavler 61 Billeder i Texten. Köben-
havn 1897, Gyldendalske Boghandels Forlag. 526 S. og et Register.
Närvärende Lärebog er en kortfattet, praktisk Anvisning til de
gynåkologiske Sygdommes Erkendelse og Behandling; den er skreven
for praktiserende Låger og ikke for Specialister. Der er lagt Vågt på
at beskrive de i den daglige gynåkologiske Praxis forefaldende Mani-
pulationer så udförligt som muligt, så at Bogen afgiver en brugbar
Vejledning også for den mindre övede.
F. Nyrop.
Farmakologi, toxikologi, farmakodynamik och allmån
terapi: H. V. ROSENDAHL: Lärobok i farmakognosi. — TH. HusE-
MANN (Göttingen): Historische Notitz uber Phosphor. — M. ELFSTRAND:
Ueber die Pflanzenfamilie der Solanaceen vom pharmakologischen Gesichts-
punkte aus. — C. G. SANTESSON: Ueber das Gift von Heloderma suspec-
tum Cope, einer giftigen Eidechse. — K. HEDBOM: Om vissa organ-
extrakts inverkan å det isolerade och öfverlevande dåggdjurshjårtat. —
JACOBAUS: En ejendommelig Bivirkuing ved Laktofenin, med Diskussion.
— C. GEILL: Et Tilfälde af Kloralexantem.
H. V. ROSENDAHL: Lärobok i farmakognosi. Fjärde häftet (s. 385—572);
W. Schutz’ förlag. Upsala 1897. Be,
I och med detta häfte föreligger nämnda läroboksarbete färdigt.
Detta sista häfte innehåller afslutning af váxtdrogernas farmakognosi,
vidare framställning af droger ur djur- och stenriket, en farmakognostisk-
morfologisk öfversikt, farmakognostisk-geografisk karta samt fullständigt
register öfver arbetet. Hvarje grupp inom den morfologiska ófver-
sikten inledes med en allmänt-botanisk beskrifning på det organ hos
växten, som lemnar de till gruppen hörande drogerna. I hela arbetet
ingå 347 bilder. Å kartan finnes ett geografiskt drogregister.
C. G. Santesson.
TH. HUSEMANN ice Historische Notitz über Phosphor. Upsals
läkareför. förhandl., n. f., bd 2, 1897, s. 198—195.
Förf. meddelar i adamin till ALLARDs härstädes förut refere-
rade uppsats (om fosfor såsom abortivmedel), att fosfor användts såsom
abortivmedel i Tyskland redan före fosfortändstickornas tid (juli 1841);
i ett anfördt fall framkallades förgiftningen med råttmos.
C. G. Santesson.
FARMAKOLOGI, TOXOKOLOGI, FARMAKODYNAMIK O. ALLMÄN TERAPI. 23
M. ELFSTRAND: Ueber die Pflansenfamilie der Solanaceen vom phar-
makologischen Gesichtspunkte aus. Profförelåsning. Farmacevt. tidskr.,
årg. 38 (1897), n:r 7, s. 1 108.
Efter en öfversikt af Solanacé-familjens medicinskt viktiga arter
angifvas deras verksamma beståndsdelar, efter hvilkas kemiska natur
och verkan materialet indelas i 4 grupper: de mydriatiska medlen,
nikotinet, det saponinsubstanserna närstående solaninet och det hud-
retande capsaicinet. Förf. ingår därefter på de särskilda ämnenas ke-
miska egenskaper, särskildt på den under senare år lifligt bearbetade
frågan om det ömsesidiga förhållandet mellan de olika mydriatiska
alkaloiderna till atropingruppen, hvarjåmte han karakteriserar deras
verkningar och användning.
C. G. Santesson.
C. G. SANTESSON: Ueber das Gift von Heloderma sr! finde Cope,
einer giftigen Eidechse. Nord. med. arkiv. Festband, tillegnadt prof. A.
Key; mr 5, 1897; 48 sid., 1 bild i texten.
Förf. lemnar en skildring af den egendomliga, med giftapparat
försedda, amerikanska ödlan Heloderma suspectum Cope, af hennes lef-
nadsvanor samt af folkets och de amerikanska vetenskapsmånnens upp-
fattning angående djurets giftighet. Därefter redogör han för sina egna
försök öfver giftets väsentligen i förlamande riktning gående verkningar
på djur samt för sina och prof. K. A. MÖRNERs kemiska undersök-
ningar af samma gift, af hvilka synes framgå, att detta icke är någon
vanlig ägghvitekropp (albumin eller globulin) eller ett pepton, icke
någon alkaloid, ej häller ett enzym, utan sannolikt består af substanser,
tillhörande dels de nukleinhaltiga proteinämnenas, dels albumosernas
grupp. C. G. Santesson.
K. HEDBOM: Om vissa organextrakts inverkan å det isolerade och
öfverlefvande däggdjurshjärtat. Upsala universitets årsskrift 1897. Me-
dicin I. Upsala 1897. 46 sidor 8:v med 26 bilder i texten.
Förf. redogör i denna uppsats för försök enligt LANGENDORFFska
metoden på isolerade kanin- och katthjårtan med testisextrakt (»Séquar-
din»), samt extrakt på binjure, thyroidea, hypophysis cerebri, submaxil-
laris; mjålte, thymus, hjørne, muskler, njure, lunga och tunntarm. De
5 först nämnda organextrakten gáfvo utpräglade verkningar. Testie-,
binjure- och submaxillaris-extrakten stegrade pulsens både frekvens och
amplituder; binjureextrakt framkallade efteråt en hämning (?). Hypo-
physisextrakt tycktes i allmänhet blott stegra amplituderna; thyroidea-
extrakt nedsatte i större doser hjårtarbetet.
l C. G. Santesson.
JACOBAUS: En ejendommelig Bivirkning ved Laktofenin, med Diskus-
sion. Det köbenhavnske medic. Selskabs Forhandl. 1896—97, S. 38.
Findes i en större Afhandling i Bibliotek for Läger 1897.
Chr. Gram.
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 22. — LITERATUR.
C. GEILL: Et Tilfälde af Kloralexantem. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4,
S. 313.
Som Supplement til Forf:s Meddelelse om dette Amne i Ugeskr.
f. Låger 1896 meddeles udförligt et Tilfälde af Kloralexantem, der
var scarlatinalignende, ledsaget af Rödme i Mundhule og Svålg, og
Smerte og Stivhed i forskellige Led samt betydelig Feber (indtil 40,6”)
i over en Uge, desuden stårk icterus og senere stårk Afskalning i
Plader. Om Muligheden for scarlatina anförer Forf., at den »var ab-
solut udelukkket».
Chr. Gram.
Rättsmediein, undervisningsfrågor, medicinalvåsendet,
hygien, statistik och epidemiologi: K. CARÖE og G. NORRIE:
Den danske Lägestand. Kandidaterne 1891—96. — LIND: Indledning af
en Diskussion om forskellige Spörgsmål vedrörende den köbenhavnske
Lägestands Foreningsforhold. — Tiende Beretning fra Foreningen for Läge-
vågtsstationer 1896. — Sundhedsvedtägter. — BIERING: Justitsministeriets
Cirkulåre af 11 Juni 1895. — J. LEHMANN: Sundhedsvedtågterne i 1896.
— TRAUTNER: Beretning om Sygeplejesagens Stilling udenfor Köbenhav»
i 1896. — AXEL HERTEL: Om Arbejdsstillinger. — CHR. JÖRGENSEN:
De menneskelige Födemidlers kemiske Sammensåtning i grafisk Fremstil-
ling. — Kloakplanens Gennemförelse. — JUST-NIELSEN: Prostitutions-
spörgsmälet. Straf eller Sundhedsforholdsregel? — H. A. NIELSEN: Om
Koleraens Forhold til Tysklands Floder og de i disse fundne Spiriller.
K. CARÖE og G. NORRIE: Den danske Lägestand. Kandidaterne 1891
—1896. Tilläg til 6te Udgave. Köbenhavn 1897.
Biografiske Notitser om 407 ny Läger fra de i Titlen nävnte Är
og Liste over 128 i samme Tidsrum afdöde Läger.
Ar. Ulrik.
LIND: Indledning af en Diskussion om forskellige St smål vedrö-
rende den köbenhavnske Lågestands Foreningsforhold. Med Diskus-
sion. Det köbenhavnske medic. Selskabs Forhannl. 1896—97, S. 52.
Forhandling i det köbenhavnske medicinske Selskab.
År. Ulrik.
Tiende Beretning fra Foreningen for Lägevägtstationer 1896. Köben-
havn 1897. 40. |
Sygebesögenes Antal var 795, deraf 534 hos fattige, 231 hos
Personer af Middelstanden, 30 hos velhavende. — På Foreningens 2
Forbindingsstationer fik 129 tilskadekomne en forelöbig Forbinding.
Med Foreningens Ambulancevogne transporteredes i Årets Löb 105
tilskadekomne.
Az. Ulrik.
RÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET 0. 8. V. 25
Sundhedsvedtägter. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 217.
I en Redaktionsartikel göres Rede for den Virkning, som Loven
om Tilvejebringelse af Sundhedsvedtågter af 12te Januar 1858 har haft.
Loven påbyder ikke Sundhedsvedtägter for Landsognenes Vedkommende,
men lader deres Antagelse ,Ţ väre afhängig af vedkommende Amtsräds
Skön. Tilslutningen har i Årenes Löb våret vexlende og skyldes snart
truende Epidemier, snart vedkommende Myndigheders Interesse for
Sagen. Efter 40 Års Forlöb ere Sundhedsvedtägter nu indförte i alle
Köbstäder og Handelspladser og i Halvdelen af Landets Sogne; men
Vedtägternes Overholdelse lader for en stor Del af Landsognenes Ved-
kommende meget tilbage at önske.
Az. Ulrik.
BIERING: Justitsministeriets Cirkuläre af 11 Juni 1895. Ugeskr. f.
Låger, R. 5, Bd 4, S. 230.
Medens en Tvangsindläggelse på en Sindssygeanstalt tidligere
kunde ske i Henhold til en efter bedste Skön afgiven Lägeattest, giver
Cirk. af 11/, 95 en större Betryggelse for den personlige Frihed ved
at påbyde, at en Tvangsindlåggelse kun kan ske gennem Politimesteren,
når der foruden Begåring fra den, hvem Forsorgen for den pågåldende
retlig påhviler, foreligger Attest fra en avtoriseret Låge, der på Grundlag
af en i den nårmeste Tid anstillet Undersögelse bevidner, at den på-
gäldende er sindssyg og hans Indläggelse fornöden for at afvärge Fare
for ham selv eller hans Omgivelser. For et urigtigt Vidnesbyrd må
Lågen derefter kunne drages til Ansvar.
Ar. Ulrik.
J. LEN Sundhedsvedtägterne i 1896. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4,
S. ;
I 1896 fik Handelspladsen Marstal en Vedtägt, og af Köbstederne
ombyttede 4 (Nakskov, Nyborg, Randers, Fredrikshavn) deres äldre
Vedtägter med ny, mere tidssvarende. I Landsognene tilkom 9 Sund-
hedsvedtägter, nemlig 5 i Söre Amt, 2 i Maribo Amt, 1 i Svendborg
Amt og 1 i Århus Amt; 8 äldre Vedtägter ombyttedes med ny. Af
Landets 1 103 Landkommuner ere nu 552, altså Halvdelen, forsynede
med Sundhedsvedtägter; längst tilbage ere Ringköbing og Viborg Amt,
hvor henholdsvis kun 3,7 og 2,6 % af Landkommunerne have Sund-
hedsvedtägter.
Az. Ulrik.
TRAUTNER: Beretning om Sygeplejesagens Stilling udenfor Köben-
havn i 1896. Köbenhavn 18 8. pA
I 1896 fandtes i alt 156 Foreninger med 206 Sygeplejersker;
55 Foreninger i Byer (91 Plejersker), 101 Foreninger på Landet
(115 Plejersker). I »Foreningen til Understöttelse for Sygeplejersker
i Danmark» er nu indmäldt over 100 Sygeplejersker foruden en Del
passive Medlemmer.
Az. Ulrik.
26 NORD. MED. ABK., 1897, N:T 22. — LITERATUR.
AXEL HERTEL: Om Arbejdsstillinger. Med Diskussion. Det köbenhavnske
medic. Selskabs Forhandl. 1896—97, S. 22.
Efter en Omtale af de uheldige Arbejdsstillinger i Skolen, särlig
Skrivestillingen, fremdrages forskellige af Slöjdskoleforestander AXEL
MIKKELSEN päviste og i en af ham udgiven Bog, »Arbejdsstillinger>,
beskrevne og afbildede Legemsstillinger, som, formentlig til Skade så
vel for Individets Helbred som for Kraftudfoldelsen, ofte indtages under
Arbejdet. Den forkerte Stilling skyldes stundom Arbejdsredskabets
Form, men kan også skyldes gammel Vane og Mangel på Omtanke.
Sagen har Interesse så vel for Arbejdsherrer som for Låger og fortjåner
större Opmärksomhed, end der hidtil er vist den. — I den päföl-
gende Diskussion yttredes der, navnlig af CLOD-HANSEN, nogen Tvivl
om Spörgsmålets Räkkevidde, dels fordi den skäve Arbejdsstilling ofte
er en Betingelse for Avnernes og Kråfternes Anspåndelse, dels fordi
Stillingen for Arbejderen er et Individualitetsprodukt, som ikke uden
gyldige Grunde bör forkastes ud fra teoretiske Betragtninger.
Ar. Ulrik.
CHR. JURGENSEN: De menneskelige Födemidlers kemiske Sammen-
KA i grafisk Fremstilling. ?det omarbejdede Oplag. Köbenhavn
Az. Ulrik.
Kloakplanens Gennemförelse. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 289.
I Fölge en af Köbenhavns Kommunalbestyrelse nu vedtagen Plan
skal Aflöbet fra Byens Kloaker bortledes fra Havnen og föres over på
Ostsiden af Amager for der at udpumpes i Sundet på 20 Fods Vand-
dybde. I de nårmeste 3 Ar skal denne Plan gennemföres for den
sydlige Del af Byen (Vesterbro) og for Kristianshavn, derpå for den
indre By, og hertil vil da slutte sig et for den övrige Del af Byen
(Österbro) allerede gennemfört Anläg. Samtidig har Kommunalbesty-
relsen vedtaget at tillade Indförelse af Vandklosetter i den indre By
og på Vesterbro mod en årlig Afgift af 100 Kr. pr. Kloset; på Öster-
bro er Afgiften nu nedsat til 50 Kr.
Az. Ulrik.
JUST-NIELSEN: o dreid Jer Straf eller Sundhedsfor-
holdsregel? Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4, S. 241.
Medens Prostitutionsvåsenets Ordning hidtil har beroet på Straffe-
og Politiforanstaltninger, foreslås den for Fremtiden betragtet og organi-
seret som udelukkende sanitår Foranstaltning. I det Ojemed bortfalde
de gäldende Straffebestemmelser for Utugt m. m., og Foranstaltninger
mod Udbredelse af venerisk Sygdom lägges i Hånderne på et Sani-
tetsråd, bestående af en Overlåge som Chef, en Reserveläge og en
Politimand, og understöttet af et passende Antal Opdagelsesbetjånte.
Når en Kvinde giver grundet Anledning til Mistanke om at udbrede
venerisk Sygdom, skal det ved Brev påligges hende at indsende Attest
fra en avtoriseret Låge. Så fremt hun er sund, bortfalder Sagen, me-
RÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET O. 3. V. 27
dens hun i Tilfälde af Sygdom er pligtig til at lade sig behandle.
Overtrådelse af det givne Tilhold straffes med Böder, ved oftere Gen-
tagelse med Tvangsarbejde. Al Ret til at holde Bordel ophåves. En
sådan Ordning anses for mere human og mere betryggende mod Syg-
dommenes Udbredelse end den nuvårende.
Ar. Ulrik.
H. A. NIELSEN: Om Koleraens Forhold til Tysklands Floder og de i
disse fundne Spiriller. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 265 og 294.
Efter en Oversigt over de sidste Års Koleraepidemier i Tyskland
vises, hvorledes Teorien om en Infektion af det rindende Vand i Tysk-
lands Floder som en Hovedärsag til Epidemiernes Udbredelse efter-
hånden har måttet opgives. Mange af de i Flodvandet påviste og for
Koleravibrioner ansete Kommabaciller have vist sig ikke at våre ågte,
idet de give negativt Resultat ved den PFEIFFERske Pröve (Indpod-
ning på et ved Koleraserum immuniseret Dyr). Kun enkelte i mere
stillestående Vand kort efter stedfunden Iblanding af Koleradejektioner
fundne Vibrioner have vist sig at våre ågte. Bakteriologiske og epide-
miologiske Erfaringer stemme overens om, at en Flods, en Kanals
eller en Sös Vand kun på begränset Sted og i stärkt begrånset Tid
(nåppe udover 8 til 10 Dage) kan huse virulente Kolerabakterier.
Az. Ulrik.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
1
i
a
1
"
r = : | J — j => CT SA #3 N ag
e € ve ER > AICA SA å + Ai MUS "NE Tr eg a
- e e - å ' z AR ~ å e * Sk 18
e " v, ngt? YR SE Neue i - ó - $ d må 9 i I =
OS AV FR in Pa NFR PAS RARE ve 3 tiden um væ en, Ee EAN 3
gem, ie .. nd em gen SÉ ALT "gem H ~- ue La sz? e i — ba = enter «Hi: dk mg — Gei See — RS rs
RAP DO e -— Bro d
he * rg E Asil Petra"; b= as ver - — +. $ T rn -A er: Å
mz EE E sog eg LS VE T CCE EM dd ST A
-+e € . a 3 H e ? = > nn HÅ icat, A . pr TIS <
ANE a An. Mi nia y i > | R sn At PG „+ ee Pa, RS MENE ex d
at teg ka Kë Si A - E ver a es, de AS om - FEE Pte EAS er rs th.
- 7” = r AL å A a + rv p > - - gd re se" AT P e eege - me ye "ge Pay Pr 2 ”
TT et ER på WÉI AEN | Se EEN Neng Kë ET å ET E OR Der À kg VA AS ARE rt dant E
Le din e wi å an sk e VER d = nn - ber
en PÅ AD
pm erregen Ara? Ho Lepe Gi part E 3 Å
är À e e
na e SS EE Ee H
eg ET EDGE AE A ENTER ebe, en vw
GER le Fes qe
m de ae Fe “q? pos t dg mr ch tp: af E
x en À denen pm
¿XA PAS RE ` E
ren in BECH > PR på Å
I ć | km +
r > a å ge e ©
EEE H Wad HM gege > fr "ve = e e
i
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nur 23.
Comptes-rendus des traités
publiées au
Tome XXIX.
—
Ne 19.
V. SAXTORPH STEIN: Cas de mastoïdite de Bezold guéri pendant le
cours d’un érysipèle, avec examen fonctionnel.
Une femme, âgée de cinquante-huit ans, présentait, quatorze se-
maines après le commencement d'une otite moyenne aiguë gauche,
une tuméfaction grande, dure et profonde au-dessous de l’apophyse
mastoïde gauche et de l'extrémité supérieure du sterno-cleido-mastoi-
dien. Pas de fluctuation. Les téguments de l’apophyse et du cou
étaient normaux. Avant qu'une intervention påt avoir lieu, la malade
contracta un érysipèle, lequel, commençant par le nez, envahit l'oreille
malade et la tuméfaction. Pendant la marche de cette complication,
l'otorrhée rebelle tarit, la tuméfaction disparut, et après la desqua-
mation la malade se trouva entièrement rétablie. L'auteur dirige
tout particulièrement l'attention sur les examens de la fonction, qu'il fit
avec la suite continue de tons de BEZOLD-EDELMANN. A la première
> 450 ctm. !)
0
consultation, on trouva: voix chuchotée , v. de conversation
——— : 3 H e H, 0,7
55 am. Pour le mot danois »Abekat». Frontière inf. E fr. sup. 37"
Diapason vertex (A & ol, latéralisé å gauche et allongé. >RINNE>
(selon BEZOLD) — 8 pour les deux mémes tons (oreille droite non ex-
aminée par inadvertance). L'expérience de GELLE (avec 1'»e») positive
des deux cótés pour la conductibilité aérienne, negative pour l’osseuse.
Par conséquent, maladie de l'appareil de transmission avec affec-
tion du labyrinthe assez faible pour que >RINNE» ne fút pas positive,
et latéralisation si forte que >GELLÉ» était négative pour la conducti-
bilité osseuse de l'oreille droite relativement saine.
Deux mois aprés la guérison, on trouva:
| 450 ó E 0,5
Voix ch. > ctm. (Abekat); fr. inf. Dö fr. sup. et D. v. å
droite et un peu moins allongé qu'auparavant; »RINNE» = (A),
1) Chiffres au-dessus de la ligne, côté droit; ch. au-dessous de la ligne, côté
gauche.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 23. — COMPTES-RENDUS.
+= (a,); les deux diapasons, comme dans l'expérience de WEBER, sont
latéralisés à droite malgré la pratique de POLITZER. GELLÉ normale.
Par conséquent, la fonction de l'oreille gauche avait atteint et dépassé
celle de l'oreille droite, auparavant la plus normale. En outre, la
fonction de celle-ci s'était améliorée, indiquant peut-être une souf-
france sympathique passée. Du reste, les épreuves accusent une ma-
ladie de l'appareil de transmission commençante, mais relativement
peu avancée (»GELLÉ» normale) de l'oreille droite. La transmission
du ton des diapasons causée par cette maladie, donne pour résultat
que l'expérience de RINNE pour l'oreille gauche ne présentait pas une
normalité plus parfaite.
Tous les nombres des secondes, comptés à l’aide d’un chrono-
scope, constituent les moyennes de plusieurs mensurations. L'oreille
non examinée fut soigneusement fermée durant l'examen des frontières
et de la voix.
No 21.
GORDON NORRIE: Traitement ouvert des plaies dans les opérations
des yeux. Études relatives à l’histoire médicale de la Suède.
A propos de l’article de HJORT sur le traitement ouvert des plaies
(Nord. med. ark., Festband 1897), l'auteur mentionne que ce traite-
ment était très commun en Suède il y a 100 ans. L'auteur a précé-
demment prouvé que l'excellent oculiste et médecin JOHAN LORENS
ODHELIUS a pratiqué le premier l'iridotomie à travers la cornée dans
les cas de leucomes et de cataractes adhérentes. Dans une conférence de
1772, ODHELIUS soutenait que le traitement ordinaire de l’inflamma-
tion ne devait pas s'appliquer à l'oeil. Ni la chaleur ni l’occlusion
ne conviennent à l'oeil par suite de la structure de la cornée, et sur-
tout par la raison que l'écoulement libre des larmes en est empêché.
Selon O., la même règle s'applique au traitement après l'extrac-
tion de la cataracte et d'autres opérations. Il n'employait en consé-
quence qu'un carreau flottant de toile fine, maintenu devant l'oeil et
trempé dans de leau pure et froide. Le malade, dont l'oeil était
baigné plusieurs fois par jour avec de l’eau froide, était autorisé à
rester hors du lit, mais devait se tenir dans un appartement obseur
et frais.
O. énonça de nouveau sa manière de voir dans des mémoires
publiés en 1775 et en 1807. Selon toute probabilité, ce traitement
a été bien connu des médecins suédois élèves d'O., qui était mé-
decin en chef de l’hôpital de l’ordre des Séraphins à Stockholm.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
est
ES TI
s x ” re - et E er als a es * ` . — - [mæ — på
ZC d Enger å ar kg un r "ETT Ft” SOVA så ska "a VU > te
= d re = - + ër e a ee he je 7 Y A D i ,
> En o pe A E me TN Ar # AA en Sr GENE
m wir mer > —— gp LORITO q pe CT mm 3 , la bt WE eu DR ps -
a -<~ = ETS AI TT CEE E: L mans sp > =
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 24.
De anatomiska förändringarna hos genitalor-
- ganen efter sexuela operationer mot
prostatahypertrofi.
Af
BJÖRN FLODERUS.
Med 3 taflor.
I.
Bland de spårsmål inom prostatakirurgien, som får når-
varande ådraga sig det lifligaste intresset, år arten af de
sexuela indirekta prostataoperationernas inverkan på den för-
storade prostata. Af de första entusiastiska meddelandena
syntes vilja framgå, att efter bilateral testektomi i regeln en
högst betydande och hastigt försiggående volumsförminskning
af den hypertrofierade prostata uppstode, en process, som man
trodde sig böra uppfatta såsom en hastigt försiggående atrofi.
Denna uppfattning syntes ock vinna fullgoda stöd i de första
noggrannare anatomiska undersökningar, som verkstäldes å dy-
lika prostate.
Efter en kort tid gjorde sig dock en nyktrare uppfattning
i frågan gällande; man fann, att prostataförminskningen hvarken
var så konstant eller så höggradig, som af den först lemnade
statistiken tycktes framgå; ej häller kunde den anatomiska
undersökningen bekräfta de första positiva uppgifterna om, att
sjålfva operationen framkallat de degenerativa och atrofiska
förändringar, som påvisats i dessa prostate.
För att vinna närmare insikt i frågan har förf. ur den till-
gängliga literaturen samlat alla de fall, där prostata efter
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
—
+
eee
e -
2 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 24. — BJÖRN FLODERUS.
dylika operationer blifvit undersökt efter döden. Bland 32
dylika fall hade 22 behandlats med bilateral och ett med unila-
teral testektomi; å de 9 andra fallen hade verkstålts bilateral
operation å vasa deferentia.
Dessa efter döden verkstålda direkta undersökningar af
prostatæ måste tillerkånnas en vida större beviskraft ån de, som
endast å den lefvande patienten blifvit utförda, enär man i
dessa fall ju i allmänhet blott har att tillgå den åtminstone i
ovana händer mycket osäkra!) metoden af palpation från rectum
eller undersökning per urethram medelst sond samt i ett få-
tal fall intravesikal palpation inifrån blåsan efter verkståld
sectio alta.
I ett af BEGGS undersökt fall hade prostatapreparatet vun-
nits genom prostatectomia suprapubica.
Om vi till en början sammanstålla de fall, dår den vid
operationstillfället förstorade prostata efter verkståld bilateral
testektomi blifvit endast makroskopiskt undersökt efter döden,
finna vi uppgifterna om de ofta säkerligen helt flyktiga under-
sökningarna tämligen motsägande.
Af 11 dylika fall, som förf. kunnat samla ur literaturen,
hade 7 högst 3 veckor öfverlefvat operationen, hvaremot de
öfriga 4 fallen slutat letalt mellan 2—8 månader efter den-
samma.
I den förra gruppen uppgifves i 2 fall (Kıne, LrcuTy)
prostata efter 4 resp. 15 dagar hafva reducerats till hälften
af den storlek, som den egde före operationen, i ett tredje
fall (HAYNES) uppskattades dess förminskning 3 veckor efter
operationen till 1/4 af organets förra volum. I ett fjärde fall
ansåg sig HoucHIN hos en 11 dagar efter operationen afliden
patient å den likformigt förstorade, mjuka och slappa prostata
kunna konstatera tecken af nyligen försiggången volumsför-
minskning.
1) Såsom ett exempel på otillförlitligheten af en del af dessa uppgifter vill forf.
här anföra ett af GORDON opereradt fall, som senare undersöktes af CABOT
(Annals of Surgery XXIV. 1896, s. 308). G. uppgifver prostata strax före
den bilaterala testektomien vara >very large>; 22 dagar senare fann han vid en
då utförd lithotomia suprapubica organet vara >almost entirely absorbed» ocu
slutligen finner CABOT, som omkring 10 månader senare undersökte patienten,
prostata åter vara >very large>. Trovärdigheten hos liknande uppgifter synes
vara mer än tvifvelaktig.
ANAT. FORÁNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 3
I 2 andra fall konstaterade PoRTER och CZERNY 4, resp.
14 dagar efter operationen nårvaron af en stor lobus medius, och
i ännu ett fall fann slutligen BorELIus hos en 8 dagar efter
operationen afliden man en knölig och högst betydligt förstorad
prostata.
Vi gå nu att undersöka den senare gruppen af de 4 fall,
som en långre tid öfverlefde operationen.
I ett af dessa fall uppgifver HAYNES, att efter 2 månader
den före operationen ytterligt förstorade prostata återvunnit
sina normala proportioner. I de 3 andra fallen (CABOT, SocIN,
Davries-CoLLEY) kunde 5 resp. 7 och 8 månader efter opera-
tionen ingen förminskning af organet påvisas. De båda första
konstaterade vid sektionen nårvaron af en kraftigt utvecklad
lobus medius; i det senare fallet förelåg en betydlig förstoring
af ena sidoloben.
Tabellarisk öfversikt öfver de med bilateral testektomi behand-
lade fall af prostatahypertrofi, där prostata vid sektionen blifvit
endast makroskopiskt undersökt.
lakttagare. Dödsorssk.
'pvysurun
-103 "1PÅY ‘id
usjjw UIpLI
msg) 331138)
-gd ogor ‘14
"uapop yoo ‘do
KING ...... 4 d. 741)| — — Pnevmoni.
PORTER. . . .. 4 d. — — 74 >Cystdegeneration> af högra
njuren.
BORELIUS (op. af Cysto-pyelo-nefrit + pnev-
SCHILLER). . .| 8 d. = — 84 moni.
Hovuca . . . . | 1l d. — X — | Cor adiposum.
CZERNY (op. af Mos-
WEDEL). ... — — 63 Uremi.
LICHTY ..... 15 d. 59 — — | Uremi.
HAYNES. . . . . 3 v. — 62 — Uremi.
HAYNES. .... >? m. x — — Uremi.
CABOT ..... 5m. | — — 75 Uremi.
SOCIN. . . . . « 7 m — — 70
DAVIES-COLLEY .! 8m. | — — 13 Uremi.
1) Dessa tal angifva patientens ålder.
4 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 24. — BJÖRN FLODERUS.
Af ofvan stående sammanstållning skulle således framgå, att
i 3 fall en betydlig, i 2 fall en påtaglig samt i 6 fall ingen på-
visbar förminskning af prostata makroskopiskt kunnat påvisas
efter verkståld bilateral testektomi. Vid nårmare granskning af
de särskilda fallen synes för öfrigt framgå, att denna operationens
ovåntadt ringa inverkan på prostatas volumsförhållanden måhånda
ytterligare bör reduceras. Så låter t. ex. KINGS uppgift, att
prostata på 4 dagar förminskats »med minst hålften» redan a
priori mindre trovärdig, äfven för den, som ej från studiet i de
indirekta prostataoperationernas literatur från samma operatör
har sig bekant flere andra lika förvånande uppgifter, hvilka
äfven från framstående specialister på området (WHITE, CABOT)
rönt berättigadt misstroende. Uppgiften om, att i samma fall
en tydlig förminskning af både körtelsubstansen och stromat
förelåg, måste af samma anledning lemnas obeaktad, i synnerhet
- som en mikroskopisk undersökning icke synes hafva verkstälts.
De öfriga 4 uppgifterna om prostataförminskning efter opera-
tionen gålla från endast 3 iakttagare hemtade fall, vid hvilka
död i regeln intråffat helt kort tid efter operationen; dess-
utom föreligger i intet af dessa fall detaljerade uppgifter om
prostatas storlek. Anmårkningsvårdt år ock, att just i de 3 fall,
dår operationen haft tillfålle att ojåmförligt långsta tiden in-
verka på prostata, ingen förminskning af organet kunde påvisas,
ehuru det samma åtminstone i 2 fall (SocIN, CABOT) undersöktes
af erkånda specialister inom området.
Det omdöme vi således af denna lilla statistik skulle våga
fälla, rörande den dubbelsidiga testektomiens volumsförmin-
skande inverkan på den hypertrofierade prostata, blefve dårföre,
att detta inflytande vore mycket inkonstant och i de flesta fall
icke påvisbart.
Likasom sålunda efter verkståld testektomi den makrosko-
piska undersökningen af hypertrofierade prostatæ synes gifva
vid handen ringa och inkonstant volumsförminskning af or-
ganet, så synes åfven en liknande sammanstållning af enbart
makroskopiska undersökningar af prostata efter vasektomi fram-
visa liknande resultat. Förf. har ur literaturen kunnat samla
blott 5 dylika fall:
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 5
Tabellarisk öfversikt.
= ar S
SS | avj Sy] eg
= mg = 3 = . .
å S | 38 = Sr E
Operatór. ee | EB | 84 = Dödsorsak.
SS wc D, Du B ©
oB 8 > E, hue Br
Bo a ® je
3 = på > er pr mo
ĪSNARDI. .... 11 d. — — 82 Marasm.
ALLINA . + + . . 17 d. | — — 64 | Uremi.
ISNARDI . . . . . <3 m. | (68) 68 — Marasm.
HOFFMAN . . . .| 4m.| — | — x Ruptura vesicæ urinariæ. |
ÅLLINA . . . +. . | 9 m. | (70) 70 — Periproctitis. |
Enligt ofvan stående tabell finna vi, att i de båda fall (Is-
NARDI, ÅLLINA) dår död intrådde i andra resp. tredje veckan
efter operationen, samt i ett af de längre tid öfverlefvande
fallen (HOFFMAN) inga förändringar kunde påvisas.
I ett tredje fall (ISNARDI) uppgifves prostata, som vid den
nära 3 månader förut verkstålda vasektomien uppskattades till
ett litet åpples storlek, vara liten, sårskildt å höger sida.
Endast i ett fall (ALLINA) föreligger mera exakta uppgifter
om prostatas volumsförminskning efter den 9 månader förut
företagna operationen. Före denna uppskattades prostatas bakre
yta till en längd af 8 och bredd af 6 cm.; organet var något
ömmande för tryck samt hårdt till konsistensen. Sektionen
visade en delvis intravesikal prostatafórstoring. Lobus sin.
hade ett litet, intravesikalt, polypartadt utskott samt måtte i
longitudinel, sagittal och transversel diameter 4 resp. 5 och 3
cm. Högra loben egde blott halfva denna storlek, och i den fans
baktill en under kapseln liggande mindre abscess. Båda lo-
berna voro mycket mjuka; i enittytan framtrångde hampfrö—
ärtstora lobuli. Under förutsättning, att de före operationen
uppskattade måtten af prostata vore i hufvudsak rått uppfattade,
skulle vi hår hafva ett såkert konstateradt fall af höggradig
prostataförminskning hufvudsakligen i longitudinel riktning så-
som följd af vasektomi. Fallet erbjuder intresse åfven ur en
annan synpunkt. ALLINA påpekar nämligen, att förminskningen
var ojåmförligt mycket större i vånstra ån i högra loben samt
sätter detta förhållande i samband därmed, att på vänstra
sidan åfven arter. spermatica interna blef ligerad. Han tror
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
sig häraf kunna sluta, att förutom de nervösa relationerna
mellan testes och prostata äfven lokala cirkulationsrubbningar
i testes spela in vid de sexuela operationernas inverkan å den
hypertrofierade prostata. Den vid operationstillfället påtagligen
höggradiga kongestionen hos prostata samt uppkomsten af sup-
purativa processer i densamma måste likväl af lätt insedda skäl
i detta fall minska beviskraften af själfva operationens volums-
förminskande inverkan på organet. Dessa 5 fall synas altså
tala för, att den bilaterala vasektomien först efter något längre
tid samt äfven i så fall ingalunda konstant framkallar någon
volumsförminskning af den hyperhofierade prostata.
Ett på de enbart makroskopiska undersökningarna af pro-
stata grundadt omdöme om dessa sexuela operationers inverkan
i berörda hänseende måste sålunda blifva i hufvudsak negatift.
Större vikt än åt dessa fåtaliga och säkerligen ofta helt
ytliga undersökningar måste däremot tillerkännas de fall, där
prostata äfven blifvit underkastad en mikroskopisk, patologisk-
anatomisk undersökning.
Mikroskopiska undersökningar af prostata hafva publicerats
från 16 dylika fall.
Bland dessa hafva 11 behandlats med bilateral och ett med
unilateral testektomi samt de återstående 4 med bilateral ope-
ration å vasa deferentia. Till dessa 16 fall år förf. i tillfälle
att hår framligga undersökningsresultaten från 4 af prof. LEN-
NANDER å Upsala kirurgiska klinik opererade fall: 2 fall af
bilateral testektomi, ett af unilateral testektomi med motsidig
vasektomi samt ett af bilateral vasektomi. Å detta senare har
äfven verkstålts undersökningar rörande vasektomiens inverkan
på testes och deras utförsgångar.
Bland dessa 20 fall, där prostata mikroskopiskt undersökts
skola vi till en början betrakta de 13 fall, där bilateral testek-
tomi blifvit verkstäld.
ANAT. FORANDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 7
Tabellarisk öfversikt öfver testektomiens inverkan på den för-
storade prostata. (Mikroskop. undersökning).
Pr. Pr.
form. | oförm.
Iakttagare. Tid. Dödsorsak. Operation.
WHITE ..... 1'/s d.| 82 — | Uremi. Bilateral test-
ektomi.
CABOT . . . . . 7 d. — X — >
BORELIUS . . . . | 8 då. — 69 | Uremi.
Förf. (op. af LEN-
NANDER) . . .| 8 d. — TT | Pyelo-nefrit. >
WATSON. . « +. : 9 d. — 70 | Uremi. »
ROXBURGH (op. sf
Maxs.-MouL-
LIN) ue. à 10 d. | — 64 | Hjirtparalys. >
BORELIUS (op. af
GRAVE). . . . |12 d. — 75 | Pyelo-nefrit. >»
Förf. (op. af LEN-
NANDER) . . . |16 d. — 77 | Bronkopnevmoni. >
GRIFFITHS (op. af
CARVER), . . . 118 d. 74 — | Gangræna femoris. >
Bosc (op. af Rou-
VILLE) ... . | 5 v. — 76 | Marasm. >
BROOKS (op. af KEL-
SEY) . . . . . Da v.| — 69 | Uremi. ,
CABOT . .... Tv. — 16 | Uremi? >
BEGGS (op. af BRY-
SON) . . .L . . lår | — 65 | (Prostatasubstans ex- »
stirperad genom
prostatectomia su-
| prapubica)
HAYNES... vv. 2 v. | 74 — | Uremi. Unilateral
| testektomi.
| Förf. (op. af LEN-
| NANDEB) . . . . |4l/sm.| — 70 | Uremi. D:o + motsi-
| dig vasektomi.
Vid närmare granskning af dessa fall, framgår strax såsom
ett högst anmärkningsvärdt faktum, att man endast i de 3 tidi-
gast offentliggjorda fallen (GRIFFITHS, WHITE och HAYNES) trott
sig kunna påvisa genom operationen framkallade regressiva pro-
cesser i organet, hvaremot man i samtliga följande fall aldrig
vågat anse sig kunna konstatera någon som hälst histologiskt
påvisbar, specifik inverkan af testektomien på den hypertrofierade
prostata.
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
I betraktande dåraf, att man i synnerhet i behandlingsme-
todens första stadier i regeln ansåg sig kunna påvisa en på-
taglig, ofta höggradig och hastigt försiggående förminskning af
det förstorade organet, må det icke i högre grad förvåna, om
åfven en i genitalorganens inre byggnad så synnerligen vil
initierad forskare som GRIFFITHS, hvilken offentliggjort den
första af de i fråga varande undersökningarna, frestats att anse
de otvifvelaktigt ganska påfallande degenerativa, regressiva och
progressiva förändringar, som han i detta fall antråffade i pro-
stata, framkallade af operationen. Samma tanke i förening med
GRIFFITHS erkända auktoritet ledde säkerligen äfven WHITE och
HAYNES vid tydningen af de likartade analoga förändringar, som
de i sina fall kunde konstatera. Såsom den förnämste målsman-
nen för den negativa uppfattningen i frågan går Brooks, som
med stöd af ett noggrant undersökt och såsom det synes ob-
jektift bedömdt fall, uttalade såsom sin åsikt, att de degenerativa
förändringar, som förelågo (fettdegeneration i vissa epitelceller)
voro för litet utpräglade för att behöfva anses framkallade af
någon specifik inverkan af operationen, samt framhöll, att denna
synes vara utan påvisbar inverkan på prostatas inre struktur.
Brooks’ uppfattning af frågan har sedermera enstämmigt
biträdts af alla följande undersökare.
I alla fall utom ett har patienten blott en jämförelsevis kort
tid, nämligen högst 7 veckor, öfverlefvat operationen och äro
därföre alla dessa fall af mindre beviskraft för de eventuela
prostataförändringarnas definitiva utveckling.
Endast från det redan förut omnämnda fallet, där BEGGs
haft tillfälle att undersöka en af Bryson 1 år efter verkståld
testektomi från hypogastrium resecerad prostatatumör, kan äfven
i sist nämnda hänseende mera bestämda slutsatser dragas. I
detta fall visade sig prostata redan vid yttre undersökning vara
fullt ut så stor som före testektomien. Den mikroskopiska
undersökningen af det i detta fall af lått insedda skål fullt
fårska materialet visade åfvenledes intet spår af retrograda eller
inflammatoriska föråndringar, som kunde uppfattas såsom en
följd af den 1 år förut verkstålda operationen.
Efter denna förberedande öfverblick öfver undersöknings-
seriens utvecklingsgång torde det vara af intresse att nårmare
skårskåda arten af de patologiska föråndringar, man i de sår-
skilda fallen kunnat påvisa i prostata.
ANAT. FORÂNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 9
GRIFFITHS, hvilken såsom redan framhållits, offentliggjorde
det första fallet!) fann hos den 74-årige, 18 dagar efter en af
CARVER verkståld testektomi, af poplitealembolus med gangren
afliden man i hufvudsak följande förändringar i prostata. I
epitelet förelåg proliferation af cellerna, följd af en sekundär
fettdegeneration och atrofi. Häraf skrumpnade körtlarna, och
deras cylinderepitel omvandlades till låga kubiska celler. Samma
processer, cellproliferation med sekundår fettdegeneration och
atrofi, uppträdde äfven i bindvåfs- och muskelcellerna. Slut-
ligen kvarstodo endast relatift små mångder fibrös våfnad med
rester af körtelrör och glatta muskelceller.
GRIFFITHS betraktar dessa föråndringar i prostata såsom
framkallade af operationen samt anser, att denna gifvit impulsen
till en hastigt pågående atrofi af organet. * Han har därvid en-
ligt förf:s mening förbisett en viktig faktor, nämligen den, att
denna, såsom det tycktes, höggradiga inre destruktion af prostata
icke synes hafva framkallat en motsvarande förminskning i or-
ganets yttre dimensioner.
Uppgift om någon af operationen framkallad yttre volums-
föråndring af organet föreligger nåmligen icke; dåremot upp-
gifves prostata vid sektionstillfållet vara stor och till konsisten-
sen hårdare än normalt, uppgifter, som svårligen kunna ófver-
ensstämma med uppfattningen af, att organet vore säte för
hastigt försiggående degenerativa och atrofiska föråndringar.
En noggrann granskning af GRIFFITHS beskrifning af den
undersökta prostatas struktur, framtvingar dessutom oemot-
ståndligt den uppfattningen, att de hypertrofiska processerna
inom organet redan före operationen varit kombinerade med
en kronisk prostatitis, en uppfattning, som icke synes motsågas
af sjukhistorien.
Miktionen var nåmligen ytterligt frekvent och mycket
smärtsam; en svår cystit hade sedan flere månader förelegat,
och kateter hade anvåndts sedan 2 år, åtminstone på sista ti-
den med täta mellanrum. Blåsan företedde en betydande för-
tjockning af sin vägg samt inflammatoriska förändringar i slem-
hinnan. Prostata var, såsom ofvan framhållits, ännu vid sektio-
nen stor, samt något hårdare ån normalt. I organet antråffades
dessutom några fläckar till en utsträckning af ända till 1/2 tums
diameter, infiltrerade af extravaseradt blod. Dessa blödningar
1) Brit. med. Journ. 19% 1895.
5
10 NORD. MED. ARK. 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
synas väl svärligen kunna uppfattas annat än säsom travmatiska,
framkallade af de frekventa katetriseringarna.
GRIFFITHS uppgifver nu, att de af honom pävisade pro-
cesserna voro mest framskridna i de blodinfiltrerade partierna.
Äfven detta förhällande synes kraftigt tala för i fräga varande
processers samband med de travmatiska lesionerna af organet,
som enligt förf:s uppfattning underhållit den kroniska prosta-
titen samt medfört lokala cirkulationsrubbningar.
Liknande processer, som de af GRIFFITHS beskrifna, hafva
äfven om ock mähända i mindre utsträckning iakttagits i hy-
pertrofierade prostate af andra forskare, särskildt BORELIUS
(1897). Forf. har sjålf åfven varit i tillfålle att återfinna dem
hos en icke opererad, 68-årig prostatiker, som efter en tids
kateterbehandling afled i en genom septikemi framkallad nefrit.
Utan att våga bestrida möjligheten af, att de af GRIFFITHS
påvisade föråndringarna af prostata delvis föranledts af opera-
tionen, tror därföre fort, att man, trots GRIFFITHS’ obestridliga
auktoritet inom genitalorganens histologi, icke bör tillmåta hans
uppfattning af detta enda fall någon afgörande betydelse för
frågan.
Gå vi nu att granska den andra af de båda positiva upp-
gifterna om atrofiska föråndringar af prostatas struktur efter
bilateral testektomi, nämligen den af WHITE!) lemnade beskrif-
ningen på prostata af en 82 års man, som afled i uremi 1:
dygn efter operationen, finna vi, att han ansett sig kunna
påvisa typiska tecken af börjande atrofi hos organet. Hans
beskrifning af förändringarna hos organet lyder sålunda: >Kür-
telstromat visar börjande proliferation af bindvåfscellerna men
framför alt af muskelcellerna. Körtlarna hafva äfven börjat
fyllas af prolifererade cylinderceller, och här och hvar ses något
kornigt detritus i tubuli; några af cellerna synas innehålla små
fettkorn.»
Enligt förf:s uppfattning finnes åfven i detta fall intet, som
förbjuder att uppfatta de funna föråndringarna såsom en in-
flammatorisk process, som hår skulle vara mindre framskriden ån
i det af GRIFFITHS beskrifna fallet. En dylik uppfattning synes
icke sakna stöd i anamnesen. Miktionen hade under senare
tid varit mycket frekvent och besvårlig. Höggradig urininfek-
tion och uremi förefunnos. Total urinretention hade förelegat
1) Annals of Surgery, XXII, 1895.
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 11
sedan 6 dagar före operationen; kateter kunde icke införas i
blåsan, som dårföre måste punkteras.
Enligt förf:s uppfattning kan det icke anses alt för ogrun-
dadt, att i ett dylikt fall af höggradig kronisk cysto-pyelo-nefrit
antaga, att den inflammatoriska processen blifvit fortledd till
prostata, hvartill den sedan 6 dagar föreliggande totala reten-
tionen måste ytterligare predisponera genom den förökning i
kongestion, som den samma medfört till organet.
Vi torde vål dårföre, åtminstone tills vidare, få anse, att de
anmårkta föråndringarna i detta fall icke utan vidare böra upp-
fattas såsom en följd af operationen, i synnerhet i betraktande
af den ytterst korta tid, som denna haft tillfälle att inverka
hos den ålderstigne, döende och sålunda med ytterligt nedsatt
vital reaktionsförmåga utrustade patienten.
Slutligen bör förf. ej underlåta att anföra den redan förut
omnämnda, af Becas verkstålda undersökningen af en prostata från
en 65 års man 1 år efter utförd testektomi. Körtelns struktur
visade sig föga förändrad. De måttligt vida lumina voro tomma eller
innehållo sparsamt detritus och afstötta celler. Alveoler bildades
af 2—flere lager af korniga celler med normala kärnar. De
interacinösa och interlobära septa bildades af breda stråk af stora,
typiskt formade, glatta muskelceller med ringa inblandning af
bindvåf. Inga inflammatoriska, retrograda eller andra förändringar,
som kunde anses framkallade af testektomien, kunde påvisas.
Mikroskopisk undersökning af den hypertrofiska prostata
efter ensidig testektomi har i ett fall blifvit verkståld af HAYNES
hos en 74 års man, som afled i uremi 2 veckor efter opera-
tionen.
HAYNES fann i den samsidiga prostataloben körtelrören af
oföråndrad form men fylda af platta eller mindre talrika cylin-
driska, finkorniga epitelceller. I stromat antråffades talrika i
celldelning stadda muskel- och bindvåfsceller, fläckvis tätare,
fläckvis sparsammare och i senare fallet omvandlade i granula-
tionsvåfnad. I den motsidiga prostataloben fann han åfven-
ledes någon cellproliferation hos epitelet, men i stromat blott
spår däraf. HAYNES’ undersökningsresultat visar sålunda i huf-
vudsak öfverensstämmelse med de af GRIFFITHS och WHITE
lemnade uppgifterna, samt erbjuder ett synnerligen stort in-
tresse genom föråndringarnas nåstan uteslutande ensidiga loka-
li sation.
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS. .
Beviskraften hos dylika fall af ensidig sexuel operation, dår
undersökningen konstaterat, att den sjukliga processen uteslu-
tande eller åtminstone i öfvervägande grad anträffas å den ope-
rerade sidans prostatalob, måste af lått insedda skål i allmånhet
skattas högt. Detta fall torde dock enligt förf:s uppfattning
icke böra tillerkånnas en afgörande betydelse. Till en början
år undersökningen verkståld mycket tidigt, under en period,
dä man stod fullständigt beherskad af GRIFFITHS" och
WHITES uppfattning i frågan, hvarföre den troligen påverkats af
dessas auktoritet och sålunda måhända ej blifvit fullt objektift
bedömd.
Vidare bör framhållas, att de påvisade förändringarna icke
voro inskränkta till den opererade sidans prostatalob, utan
äfven, om ock i mindre utpräglad grad, påträffades i den audra
loben. Af lätt insedda skål kan ju dessutom processens öfver-
vägande lokalisation till ena sidan af prostata vara tillfällig,
och därföre kan under alla omständigheter någon större bevis-
kraft icke tillerkännas detta isolerade fall.
Ett noggrant studium af just dylika fall synes emellertid i
hög grad egnadt att föra vår kunskap i frågan framåt, och är
af denna anledning fallet värdt stor uppmärksamhet.
Tabellarisk öfversikt öfver de mikroskopiska undersökningarna
rörande inverkan af bilaterala operativa ingrepp å vas deferens
på den hypertrofierade prostata.
|
Tid Pr. |
Pr. rad |
Iakttagare. beger EE ERR Dödsorsak. Operation.
BORELIUS (op. af |
HANSSON) . . . | 19 d.| — 75 | Peritonit. Subkutan liga-
HACHE (op. af Far ak vade:
GUELLIOT) . . . | 24 d.| — 74 | Uremi? — —
BORELIUS (op. af
BERGENHEM) . 272 m.| — 87 — — Vasektomi.
BORELIUS (op. af
SÖDERBAUM) . . |2!/2 ml — 74 Peritonit. Vasotomi.
Förf. (op. af LEN- |
NANDER) . . . .[>lår| — | 66 | Akut lungödem. | Vasektomi.
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 13
Mikroskopiska undersökningar af prostata från patienter, å
hvilka utförts bilaterala operativa ingrepp på vas deferens mot pro-
statahypertrofi, föreligga af HAacHE och BorRELIUS. Redogörelsen
för den förres undersökning förbigås hår, enår en omfattande
suppurativ prostatit visade sig förefinnas, och fallet af denna an-
ledning år föga bevisande. Dock bör icke lemnas oomnåmndt,
att HacHE icke antråffade några förändringar af organet, som
enligt hans uppfattning kunde anses framkallade af operationen.
Af vida större betydelse år den af BoRELIUS *) lemnade
redogörelsen för 3 af honom undersökta fall. Prostata hade
i dessa fall hemtats i ens fallet 19 dagar, i de båda andra
fallen 21/2 månad efter operationen.
I ett af BoRELII fall (opereradt af Hansson) hade dock endast
en subkutan ligatur?) af vasa deferentia blifvit verkstäld, hvar-
jåmte förefans en större, in i prostata sig stråckande abscess.
I ett andra fall (opereradt af SÖDERBAUM) synas vasa deferentia
blott hafva blifvit genomskurna, ett ingrepp, som ej kan anses
ega samma radikala vårde som en verklig resektion af organet,
i synnerhet om samtidigt nerver i större utstråckning reseceras.
Att hår närmare redogöra för BoreELn för skandinaviska läsare
lätt tillgängliga, noggranna och i detalj meddelade undersök-
ningar synes vara Öfverflödigt; tillräckligt år att nämna, att han
såsom slutresultat af sina undersökningar anför, att han »icke i
något af dessa fall funnit något, som — kvantitatift eller kva-
litatift — skiljer sig från, hvad man kan finna i en vanlig hy-
pertrofisk prostata».
Till dessa jämförelsevis snart efter operationen aflidna och
delvis mindre radikalt opererade och af dessa båda anledningar
väl i allmänhet mindre beviskraftiga fall, år forf. hår i tillfälle
att foga ett, dår döden följde mer ån 1 år efter operationen,
som bestod af dubbelsidig resektion af vas deferens med sårskildt
aktgifvande på, att samtidigt i möjligast vidstråckt mon exstir-
pera angrånsande nerver.
En redan före operationen verkståld epicystostomi sörjde i
detta fall för, att prostata borde vara jämförelsevis fri från de
irritationer, som i mer eller mindre grad blifva en följd af
urinens tömmande per urethram, hvarföre fallet äfven i detta
hänseende — frånvaron af irritativa moment å prostata — måste
anses ovanligt rent och ega mer ån vanlig beviskraft.
1) Hygiea 1897.
2) Enl. senare meddelande verkståldes i detta fall subkutan vasotomi.
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
I.
Efter denna öfverblick af den föregående erfarenheten i
ämnet gär förf. nu att redogöra för sjukhistorierna och de
af honom verkstälda undersökningarna af genitalorganen hos de
ofvan nämnda 4 prostatici som å Upsala kirurgiska klinik af
professor LENNANDER behandlats medelst sexuela operationer.
Till herrar professorer LENNANDER, SUNDBERG och HAMMAR
år det förf. en angenåm plikt att hår framföra sin djupa tack-
samhet för det bistånd de lemnat honom vid hans arbete; den
först nämnde genom att ställa materialet till förf:s disposition, de
senare för den stora beredvillighet, hvarmed de öfvervakat un-
dersökningarna af prostata, resp. öfriga genitalorgan.
Nir L P. E., 77 år, landtbrukare, Harbo s:n. (Allm. kir.
journ., n:r 473, B, 1893).
Hypertrophia prostate cum retentione urinæ + cystitis + nephritis
interstitialis chronica. — Testectomia bilateralis. — Död 16 dagar
efter operationen. — Sektion.
Anamnes. Venerisk sjukdom förnekas. Pollakiuri har förelegat
sedan 3 år med 2 å 3 miktioner på natten; stundom förefans nattlig
inkontinens. Strålen blef tunn och svag, slutligen endast droppande;
sveda i urinröret upptrådde mot miktionens slut. Urinen var ån klar,
ån grumlig; aldrig illaluktande, blodig eller grushaltig. Dysurien for-
svärades altjämt, och natten mellan den 17 och 18 november 1893
instålde sig total urinretention med alt svårare smårtor i blås- och
njurtrakten, hvarifrån de strålade nedåt ljumskarna samt slutligen
spredo sig öfver hela buken och perineum. Kräkningar. Blåsan kunde,
enligt hans uppgift, kännas upp till ungefär 3 tvärfinger nedom nafveln.
Vid intagandet å sjukhuset den 19 november hade total retention
förefunnits sedan omkring 36 timmar, och blåsan nådde öfver nafveln;
först efter 11/2 timmes försök lyckades man införa en elastisk sonde
coudée, hvarefter uttappades omkring 300 kem. blek, klar urin, hvilken
befann sig under helt svagt tryck.
Genom den kvarlemnade katetern uttappades därefter hvarje timme
omkring 100 kem. urin.
Status den 20 november 1893.
Hull och muskulatur tämligen väl bibehållna. Lungemfysen.
Hjårtverksamheten något oregelbunden, tonerna rena, frekvensen 65.
Sömn och aptit goda. Afebril.
Blåsan når nu 3 cm. öfver symfysen. Hvar annan timme uttap-
pas urin till en mängd af 2000 kem. under dygnet. Urinen sur,
mörkbrun, grumlig, icke illaluktande; sp. v. 1,015; den samma innehåller
0,5 9/00 albumin, intet socker. Sedimentet bildas af talrika varceller,
enstaka röda blodkroppar, inga cylindrar.
Rektalpalpation: Prostata förstorad, särskildt sidoloberna; fingret
uppnår endast med svårighet och kan icke omfatta dess öfre kant.
ANAT. FORANDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 15
Ingen ömhet i njutrakterna.
21 november. Tappas hädanefter 3 gånger på dagen och sköljes
dårefter med borsyrelösning.
27 november. Enstaka hyalina cylindrar i urinen.
Operation den 28 november 1893 (LENNANDER). Kloroformeter-
narkos. Exstirpation af båda testes. Tamponad af såret. På aftonen
uppkommo smårtor i scrotum, som försvunno under natten.
29 november. Prostata oförändrad. Tappas 5 och sköljes 3
gånger på dagen. Allmänna befinnandet, matlust och sömn tämligen
goda. Börjat hosta; spir. ammon. anisat.
30 november. Sof på natten oafbrutet till kl. 4 f. m.; tappades
då på 350 kem.
1 december. Prostata kånnes något förminskad, särskildt sido-
loberna. Enår sekretionen från uretra senaste dagarna varit tämligen
betydlig, uttogs katetern.
2 december. Ofre kanten af prostata år palpabel. Kastat 200
kem. urin spontant under natten, på f. m. 250 kem.
3 december. Under natten flere spontana miktioner af tillsammans-
taget 300 kcm.; på e. m. 100 kem. Smärtor föregå miktionen,
som efterföljes af någon sveda i urinröret; densamma försiggår först
droppvis, derefter i svag stråle.
4 december. Miktionen ungefär såsom förra dygnet, dock blott
200 kem. under natten.
5 december. 150 kem. urin spontant under natten. Prostatas
öfre kant tydligt palpabel.
6 december. Sömnen oroad af täta trängningar till urinkastning.
Spontan miktion under dagen. Förbandsomläggning; såret rent.
7 december. Ofrivillig urinafgång under natten. Urinen starkt
varblandad. Hosta. Ronchi sonori. Dåmpning å vänstra lungan.
8 december. Urininkontinens under natten. Häftiga frossbryt-
ningar på e. m.; pulsen mycket oregelbunden. Börjande kollaps.
Konjak, kamfer, digitalis; grötar å vånstra lungan.
9 december. Någon allmän förbättring. Urinen håller rikligt
med var och blåsepitel.
10 december. Omtöcknad och slö. Urininkontinensen fortfar.
Pulsen mera oregelbunden.
11 december. Natten orolig. Fortfarande digitulis, kamfer, kon-
jak, samt anisdroppar, och strofantus. Pulsen oregelbunden; svår hosta;
dämpning å vänstra lungans bakre öfre del. Fullkomligt oredig.
13 december. Soporös. Vid rektalpalpation kan nu fingerspetsen
med lätthet läggas öfver prostatas öfre kant. Den högra loben år
mindre ån den vånstra och kan fullståndigt afgrånsas med fingret. Den
vånstra kånnes spånd, nåstan elastisk, och man kan icke med fingret
komma mellan sidoranden och båckenkanten.
14 december. Altjämt soporös. Hostan ökad. Afled kl. 4,30 e. m.
16 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
Urintabell.
Urinmängd (kem.)
Med kateter tömd Spontant läten Albuminhalt (0)
19 november 1300 0 —
20 >» 2000 0 0,5
21 » 1500 0 —
22 » 1450 0 0,75
23 » — 0 —
24 » 1500 0 —
25 > 2000 0 —
26 > 1700 0 0,75
27 » 1500 0 —
28 » 1700 0 —
29 » 1100 0 —
30 » 1000 0 —
1 december 1500 0 —
2 » 600 450 —
3 > 500 400 —
4 » 800 >200 1
5 , 900 >150 25
6 » 800 — 3
7 > 800 — —
8 » 700 — spår
9—14 » — — —
Temperaturtabell?).
morg. aft. morg. aft.
19 november — 38,2 2 december 37,2 37,4
20 > 37,5 37,8 3 » 37,0 38,1
21 > 37,2 37,7 € "5 37,2 37,6
22 >» 37,1 37,6 5 > 37 1 37,1
23 » 37,0 37,6 6 » 37,1 37,5
24 » 37,2 37,6 7 » 37,2 37,7
25 > 37,0 37,2 8 > 37,3 38,8
26 » 36,5 37,3 9 » 38,4 38,4
27 » 36,7 37,0 10 » 38,4 38,1
28 > 36,9 37,3 11 » 37,8 38,3
29 > 37,8 38,2 12 >» 38,1 39,0
30 » 37,6 38,4 13 » 38,6 38.9
1 december 37,3 37,7 14 » 39,9 i
1) Hår såsom äfven i de andra fallen uppmättes temperaturen i rectum.
ANAT. FORÁNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 17
Sektion den 16 december 1893 (Obd.-journ. n:r 73).
Operationssåret rent.
Blásan fyld, nående 4 cm. öfver symfysen. Pleuritis adhæsiva
chron. bilater., dilatatio et hypertrophia cordis, arteriosclerosis valv.
aortæ et mitralis et arter. coronar., emphysema pulmonum bilater.,
broncho-pneumonia et bronchitis acuta bilater., nephritis interstitialis
chron. bilater.
Njurbåckena utvidgade, utan innehåll; deras slemhinna blek. Ure-
tererna något vidgade; deras slemhinna utan anmårkning.
Blåsans serosa utan anmärkning; organet innehåller omkr. 400
kem. i öfre lagren nåstan klar, i nedre grumlig, starkt varblandad, icke
illaluktande urin. Bläsväggen förtjockad, på insidan försedd med starkt
framtrådande trabekelverk. I slemhinnan åro öfveralt de gröfre kårlen
injicierade; hår och där synas fläckar af rosafårg, särskildt omkring den
högra utvidgade uretermynningen, framkallade af injektion i finare kårl.
Ofvanför trigonum Lieutaudii synes en 5-öres-stor, skifferfårgad flåck
med fina injicierade kärl i den nedre kanten.
Prostata år förstorad, med tydlig lobus tertius, hvilken såsom en
tvärgående 1 cm. lång vulst ligger tvärs öfver uretra mellan båda
sidoloberna. Dessa äro företrädesvis hypertrofierade, så att de i sin
främre del mellan sig sluta den till en vertikal springa hoptrångda
uretra. I sin helhet måter prostata i bredd 60 mm.; i höjd från spet-
sen till öfre kanten af lobus tertius 55 mm.; lobus tertius måter fram-
ifrån bakåt omkring 15 mm.
På fråmre sidan af lobus tertius synes en 5 mm. lång, vertikal
springa med slåta kanter, som underminerar slemhinnan och åter ut-
mynnar i pars prost. urethræ. Härigenom har en kanal, öfvertåckt af
en omkring 8 mm. lång slemhinnebrygga, bildats, hvilken synes genom-
släppa en medelgrof kateter. Vid tryck pá prostata framkommer rik-
ligt af en gulbrun, grumlig våtska. Å snittytan af sidoloberna, som i
sin helbet äro kuddlikt svällande, synas årt- till nöt-stora, upphöjda,
runda partier, omgifna af hvita, koncentriska, seniga stråk. Till
konsistensen år prostata mjuk, elastisk. Vid öfvergången till pars
membranacea urethræ år slemhinnan lifligt injicierad på en utsträckning
af 1 cm.
I aorta synas hår och där arteriosklerotiska fläckar, som såväl i
arcus, som vid afgången af aa. renales samt vid bifurkationen åro kalkin-
krusterade.
Epikris. Några påtagliga funktionela resultat af operatio-
nen kunde icke konstateras, ty den helt ofullståndiga förmåga af
spontan miktion, som visade sig förefinnas, då den kvarlemnade
katetern 3 dagar efter operationen uttogs ur blåsan, kan med
lika stort skål tillskrifvas den sedan 12 dagar bestående drå-
nagen genom uretra, ett antagande, som icke motsåges af den
omståndigheten, att helt snart en nedsåttuing å nyo uppstod i
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 24. — BJÖRN FLODERUS.
denna förmåga jåmte ökad dysuri och slutligen urininkontinens;
detta ehuru regelbunden kateterbehandling fortfarande anvåndes.
Rörande operationens inverkan på prostata framgår af de
upprepade rektalundersökningarna, att prostata först efter 3
dygn visade en börjande volumsförminskning, hvilken sedan
altjämt fortskred samt hufvudsakligen tycktes lokaliserad till
högra prostataloben. Vid sektionen visade sig prostata ganska
stor, särskildt fans äfven en väl utvecklad lobus intermedius.
Vid insnitt i sidoloberna visade sig dessa kuddlikt svällande
och till konsistensen elastiska, sålunda utan hvarje makrosko-
piskt tecken till skrumpning. Såsom nedan skall visas kunde
ej häller mikroskopiskt någon som hälst af operationen framkallad
förändring af det mycket bindväfsrika organet påvisas; ej häller
kunde någon olikhet i struktur å de båda sidoloberna konsta-
teras, egnad att lemna en förklaring öfver den kliniskt påvisade
olikformiga volumsförminskningen af organet. Att den i detta
fall under lifvet konstaterade påtagliga volumsförminskningen af
prostata här liksom i de öfriga fallen med största sannolikhet
bör åtminstone till allra största delen tillskrifvas en depletora-
tion af den kongestionerade prostata, skall längre fram når-
mare beröras.
Hvad själfva dödsorsaken vidkommer, så bör denna med
stor grad af sannolikhet hånföras till sjålfva operationen och
narkosen, då ju redan ett dygn därefter otvetydiga tecken af
en inom lungorna påbörjad infektion hade tillstött. Att de
sjukliga processerna i hjårta och njurar varit viktiga bidragande
faktorer till den olyckliga utgången behöfver väl knappast sår-
skildt betonas.
Såsom förloppet gestaltade sig efter operationen, måste
man därföre beklaga, att en operation utfördes å den föga mot-
ståndskraftige patienten; kanske han skulle hafva vunnit någon
tids dråglig tillvaro genom en fortsatt kateterbehandling eller
genom något annat operatift ingrepp, som icke kräft narkos,
t. ex. en operation enligt BOTTINI.
Innan redogörelsen för fallet afslutas, torde det icke böra
lemnas oomnämndt, att det samma tyckes vara ett bland de
allra första, som opererats med anledning af Ramms första pu-
blikation i ämnet.
Förf. har nämligen efter RAMMs första 2 operationsfall blott
kunnat finna ett af BOECKMANN tidigare opereradt fall, hvar-
före detta skulle vara det fjärde fallet af bilateral testektomi,
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI 19
företagen mot prostatahypertrofi, om man nåmligen bortser från
några redan före Ramms första pulikation af SINITZIN (från
1885) opererade fall, där ingreppet dock synes hafva företagits
utan teoretiskt fullt grundade förutsättningar.
Mikroskopisk undersökning af den i alkohol förvarade pro-
stata. Hematoxylinfärgning. April 1897. (Förf.). (Bild 1).
Såsom redan framhållits visar organet utpräglade lobuli,
hufvudsakligen bildade af koncentrisk bindväf.
I öfre delen af lobus medius kan konstateras en nåstan full-
ständig frånvaro af körtelelement; i dess öfriga partier ses i
trakten närmast uretra väl utvecklade körtlar, bildade af val
bibehållna epitelceller. Loben är sammansatt af bindvåf med
riklig inblandning af glatta muskelceller. Bindvåfven år syn-
nerligen cellrik; cellerna utgöras af såväl rundceller och fibro-
blaster som framför alt af vanliga bindväfsceller. En höggra-
dig proliferation af bindväfven förefinnes; den samma visar sig
dock öfvervägande vara af äldre datum. En starkt utpräglad
arterioskleros, som flerstädes ledt till verklig endarteriitis obli-
terans, återfinnes i samtliga delar af organet. Muskelcellerna
visa särskildt i lobus medius en höggradig hyalin degeneration,
så att cellernas midt är knutformigt uppdrifven af hyalina af-
lagringar.
I sidoloberna anträffas i hufvudsak liknande förändringar,
om ock i allmänhet mindre höggradigt utpräglade. Här finnas
i närheten af uretra partier med fullt typiskt utvecklade körtlar
af papillomatös form, bildade af väl bibehållna, höga cylinder-
celler.
I alla mer perifera delar af organet ses smärre, kolffor-
madt eller strängformadt anordnade cellansamlingar, omgifna
af ett massift lager af koncentrisk bindväf, hvars struktur an-
gifver dess härkomst vara af äldre datum — genom kronisk
bindväfsproliferation komprimerade och därigenom oblitererade
körtelrester. I dessa körtelrester kunna inga tecken af akuta
förändringar påvisas.
Bindväfven är i dylika partier mindre cellrik samt visar
sig äfven mera stråkformigt anordnad. Muskulaturen är spar-
sammare och mindre starkt hyalinvandlad än i lobus medius.
Den patologiska processen torde sålunda böra uppfattas
såsom en prostatahypertrofi med en kronisk indurativ prostati-
tis med tryckatrofi af de perifera körtelpartierna, höggradig
hyalinvandling i muskulaturen och en starkt utpräglad sklero-
20 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 24. — BJÖRN FLODERUS.
serande arteriitis. Däremot kunna inga som hälst af den verk-
stälda testektomien framkallade förändringar af organet på-
visas.
I enlighet med GRIFFITHS' uppfattning af prostatahypertro-
fien såsom en, tvänne olika stadier genomlöpande process, borde
den samma här uppfattas såsom en öfvergångsform mellan det
första glandulära begynnelsestadiet, som den redan till största
delen passerat, till det andra eller fibrösa slutstadiet, som
präglat sin karakter på de flesta partierna af organet.
Nær II. A. D., 77 år, fe d soldat, Väuge sn (Allm. kr.
journ., n:r 58, A, 1896).
Hypertrophia prostate cum retentione urinæ + cystitis + pyelont-
phritis bilateralis. — Testectomia bilateralis + epicystostomia. — Död
dagar efter första operationen. — Sektion.
Anamnes. Venerisk infektion förnekas. Några sjukliga symptom
från urinvågarna har han icke märkt förr än på hösten 1891, då efter
en förkylning plötsligt akut urinretention instålde sig med åtföljande
svåra smärtor. Anfallet håfdes fullkomligt genom en kortare tids ka-
teterbehandling. Han var nu fri från dysuri ånda till i december
1895, då han utan känd anledning och äfven denna gång utan iakt-
tagna prodromala symptom från urinorganen hastigt fick tåta, men icke
synnerligen smårtsamma trångningar till urinering omkring 1 gång i
timmen natt och dag. Polyuri synes samtidigt hafva förefunnits. Han
intogs den 1 februari 1896.
Status s. d.: Patienten år stor och grof; hull och muskulatur i
betraktande af hans höga ålder goda. Krafterna synas icke vara syn
nerligen nedsatta. Lungor och hjärta utan anmärkning. Pulsen jämn
och kraftig, frekvensen 68. Matlusten dålig, törsten ökad; affôringen
trög. Afebril.
Den starkt utspånda blåsan bildade vid intagandet en manshufvud-
stor, rund, mjuk, fluktuerande tumör, som i midtlinien nådde upp till
nafvelplanet, hvilket den något öfversköt till vänster om midtlinien.
Perkussionstonen å tumörens öfre del dåmpadt tympanitisk, å des
nedre del matt.
Rektalpalpation (Förf.): Prostata kännes oóm, hård, af en ci-
trons storlek. Bredden år omkring 7 cm.; dess ófre gräns nås icke
öfveralt tydligt af fingret. Den bakre ytan år jämn, starkt konvex;
den högra loben är något större och mera utbuktande än den vänstra.
Den intermediära midtfåran är otydligt utpräglad.
Sädesblåsorna äro icke palpabla.
Urinen år klar, ljusgul, sur, fri från albumin, socker och patolo-
giska formelement i det mycket sparsamma sedimentet. Urinmängden
omkring 2000 kem. i dygnet de närmaste dagarna efter intagandet.
Yttre genitalia utan anmärkning.
Dubbelsidigt ingvinalbråck.
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 21
Ingen betydligare ömhet i blås- eller njurtrakterna. Han erfar
föga obehag från blåsan, sedan han med en elastisk sonde coudée
n:r 16 (CHARRIÉRE), hvar 6:te timme tappas på 500 kem. urin,
hvarefter blåsan hvarje gång sköljes med 4 °/o borsyrelösning, hvaraf
100 kem. kvarlemnas.
Under denna behandling förblef hans tillstånd tåmligen godt under
de första dagarna; kateterns införande försiggick utan blödning eller
någon nåmnvård svårighet eller smårta.
5 februari. I urinen syntes vid andra tappningen, som icke var
förenad med någon ökad svårighet, blod i ringa mängd. Vid tredje
tappningen under dagen var urinen starkt blodfårgad. På aftonen miss-
lyckades införandet af den förut använda katetern, och lyckades man
först efter stora svårigheter att införa en silfverkateter n:r 20. Urinen
var äfven nu starkt blodblandad; 400 kem. uttappades. Blåsan var
starkt spänd och ömmande; svår värk, som han hufvudsakligen för-
lägger till penis, samt häftiga trängningar till urinkastning instälde sig.
Den totala urinretentionen kvarstår. På aftonen och under natten bör-
jade urinen att afgå spontant i små portioner.
6 februari. På morgonen misslyckades hvarje försök att införa
kateter. Man beslöt nu verkställa exstirpation af båda testes i afsikt
att därigenom framkalla depletoration af prostata samt med tanke på
att, om urinen därefter icke spontant afginge, punktera blåsan.
Operation den 6 februari 1896. (LENNANDER). Kloroform-eter-
narkos. Tvärsnitt genom scrotum. Exstirpation af båda testes samt
underbindning af funiklarne med massligaturer af katgut n:r III, lagda
i en af klämmtänger framkallad krossfåra. Silkwormgutsuturer i huden.
Under dagen afgingo spontant omkring 500 kem. urin. Fross-
brytningar. — Hög feber på aftonen.
Operation den 7 februari 1896. (LENNANDER). Kloroform-nar-
kos i TRENDELENBURGs läge. Sectio alta med en 7 cm. incision genom
linea alba. Peritonei omslagsställe låg i jämnböjd med symfysens öfre
kant. Blåsväggen genomskars mellan 2 grofva i den samma inlagda
katgutsuturer, hvarefter en blodig, något illaluktande urin uttömdes.
Mellersta prostataloben sköt in i blåsan, omgifvande urinrörets
mynning baktill och på sidorna. Orificium internum var så vid, att
pekfingret lätt kunde införas i den samma. Å bakre blåsväggen kännes
1 cm. ofvanför prostata ett tvärgående veck; här kännes blåsväggen
mycket fast. Med de nämnda katgutsuturerna framdrogs blåsväggen
mot huden.
Såret tamponerades med salolgas, sedan blåsan dränerats medelst
ett groft gummirör, som förenades med en CATHCARTS aspirations-apparat.
Efter operationen gafs subkutant 750 kem. fysiologisk NaCl-lösning.
Icke obetydlig kraftnedsåttning efter operationen.
Okad feber under dagens lopp.
8 februari. Minskad feber. Allmänna tillståndet nedsatt. Erhöll
på aftonen 600 kem. NaCl-lösning subkutant. Vin, kamfer.
10 februari. Allmänna tillståndet något höjdt. Nästan afebril.
12 februari. Feber. Urinen, som altjämt afgår genom dränage-
röret, är något mindre blodig.
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
Rektalpalpation (Förf.). Ingen påtaglig föråndring af prostata kan
konstateras.
14 februari 1896. Under de sista dagarna ha krafterna altjåmt
aftagit. Talet år omtöcknadt. Urinen har varit starkt grumlig af var,
men föga blodblandad. Hosta. Tecken af diffus bronkit å båda lun-
gorna. Behandlingen har utgjorts af digitalis, kamfer, konjak, vin,
spir. ammon. anisat., Rosén, grötomslag å ryggen.
Afled kl. 11,40 e. m.
Temperaturtabell.
morg. aft. morg. aft.
1 februari — 37,4 8 februari 38,0 37,2
2 » 37,8 37,3 9 > 37,8 38,4
3 > 37,0 37,3 10 > 37,4 37,8
4 » 36,9 37,3 11 > 37,5 37,4
5 » 36,8 37,4 12 > 38,1 39,0
6 » 31.8 39,9 13 > 37,9 38,5
7 » 39,7 40,2 14 » 37,9 38,6
Sektion den 18 februari 1896. (KARLBERG).
Operationssåren reaktionsfria.
Hjårtat något förstoradt. (Dilatatio cordis).
Lungorna emfysematösa. Utbredd, dubbelsidig bronkit och lung-
ödem.
Njur-kapslarna lossna tåmligen lått. Njurarnas konsistens betydligt
slapp. Ytan af ett flammigt utseende. Njurarna äro något förstorade:
den vänstra måter i längd 14 cm., i bredd 8 cm.; den högra resp. 14
och 7 cm. Vid insnitt svåller barken öfver snittytan, som år af ett
flammigt utseende med grágula och mera röda partier. Teckningen i
barken år otydlig. Parenkymet grumligt, ogenomskinligt. Smärre blöd-
ningar förekomma på några ställen. I pyramiderna finnas små ab-
scesser.
Njurbäcken och ureterer starkt utspända af ett tjockt, ljust, grå-
gult, varigt innehåll. Ett liknande innehåll fyller blåsan, hvars väggar
äro starkt förtjockade. Muskulaturen framträder på insidan såsom ett
upphöjdt trabekelverk. Slemhinnan gråsvart, missfårgad.
Prostata betydligt förstorad med tydligt utvecklad lobus tertius.
På bakre väggen af pars prostatica urethræ finnes en ytlig substansför-
lust, öfverbryggad af en del trådlika våfnadsrester, bakom hvilka man
med sonden kommer upp i en liten recess mot blåsans botten, skild
från blåsans lumen blott genom en slemhinnebrygga.
Arteriosklerotiska fläckar i aorta.
Från öfriga organ intet att anmärka.
Epikris. Detta fall utgör ett typiskt exempel på, huru yt-
terligt farlig kateterbehandlingen under vissa omståndigheter
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 23
kan gestalta sig. Hår förelågo alla betingelser för, att ett i
blåsan infördt infektionsåmne hastigt skulle framkalla en allvar-
sam och vidtomfattande infektion, nåmligen en betydande kon-
gestion af urinorganen, hvilken framkallades af en, sannolikt sedan
lång tid bestående och för tillfället mycket höggradig dilatation
af urinblåsan och kliniskt yttrade sig genom polyuri och he-
maturi. Endast dessa för en fortskridande infektion i så hög
grad gynsammma omständigheter kunna förklara infektionens
så ytterligt akuta förlopp.
Vid en återblick på fallet kan man efteråt icke underlåta
att beklaga, att epicystostomien icke utfördes förr, ån hår blef
fallet, men, såsom förhållandena gestaltade sig vid tidpunkten för
testektomien, förelågo då ånnu inga påtagligare tecken af någon
allvarsammare infektion såsom temperaturstegring eller fross-
brytningar, om ock redan mycket svåra tenesmer i blåsan hade
instålt sig, egnade att framkalla misstanke på en våldsam cystit.
Man sökte undvika att göra epicystostomi genom att i dess
ställe verkställa dubbelsidig testektomi. Denna operation råkade
nu blifva utförd i en mycket olycklig tidpunkt nämligen just
på den dag, under hvilkens senare förlopp de starka frossbryt-
ningar och den höga temperaturstegring tillstötte, som lemnade
otvetydiga indikationer till att med det snaraste öppna blåsan.
Troligt är för öfrigt, att själfva operationen i någon mon medver-
kat till exacerbationen af infektionen genom den ökning i kon-
gestion till njurarna, som är en oundgänglig följd af en narkos.
Detta ingrepp, som under andra omständigheter omedel-
bart skulle hafva utförts, vågade man nu i betraktande af pa-
tientens höga ålder och nedsatta tillstånd icke strax verkställa,
enär han sedan blott några timmar tillbaka genomgått en nar-
kos. Ganska ovisst synes dock vara, om en något tidigare
utförd epicystostomi skulle kunnat gifva förloppet en gynsam
vändning.
Fallet uppmanar emellertid kraftigt till att, då en mycket
akut urininfektion synes vilja uppstå, icke försumma en dyrbar
tid med mindre hastigt verkande ingrepp, utan ofördröjligen
lägga blåsan öppen för en fri dränage.
Beträffande testektomiens inverkan på den föreliggande dys-
urien, så finna vi, att under dagens lopp omkring 500 kem. urin
afgingo spontant. Detta förhållande kan dock icke anses bevisa
någon af operationen framkallad påtaglig förbättring, då ju redan
under närmast föregående dygnet urinen börjat afgå frivilligt.
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
I prostatas storlek och konsistens kunde 6 dagar efter testek-
tomien ingen påtaglig föråndring påvisas vid undersökning från
rectum; ej håller kunde den mikroskopiska undersökningen på-
visa några som hålst af operationen framkallade föråndringar i
organet.
Hufvuddödsorsaken torde hafva varit den dubbelsidiga py-
elo-nefriten. Den till döden bidragande utbredda bronkiten
måste vål tyvårr till stor del få skrifvas på de båda narkosernas
råkning.
Undersökning af den formalinhårdade blåsan och prostata.
Augusti 1896. (Förf.).
Blåsan år betydligt förstorad och tjockvåggig; den samma
måter i höjd 12 och i bredd 8 cm.; våggens tjocklek uppgår i
apex, corpus och collum till 6 resp. 14 och 18 mm. Organet
bildar en omkring 2 cm. djup posttrigonal ficka samt tvånne
mindre laterala fickor, belågna utanför lobb. latt. samt skilda
från den förra fickan genom sagittalt stående slemhinneveck.
Blåsans inre yta visar för öfrigt ett kraftigt utprågladt trabe-
kelverk, som innesluter små — högst årtstora divertiklar.
Prostata. Makroskopisk undersökning. Väl fripreparerad
från angrånsande bildningar våger prostata 131 gram.
Det starkt förstorade organet har i hufvudsak bibehållit
sin normala yttre form.
Inre uretralmynningen år dock något deformerad, enår
högra sidoloben med sin öfre bakre ånde något skjuter in i
blåsan, hvarvid den samma upplyfter ett omkr. 5 mm. djupt
veck af slemhinnan, som sålunda förtrånger orificii bakre del.
Detta veck, som i sig åfven innefattar några smårre stråk
af glatta muskler, bildar taket till en sinuös utbuktning af
bakre uretralvåggen. Mot detta veck har tydligen katetern
fastnat samt lacererat det samma, utan att dock trånga in långre
ån till det vesikala bladet.
Slemhinnan, som beklåder prostata, år öfveralt slät och jämn.
Någon uttalad lobus medius finnes icke, utan föreligger
en förstoring blott af sidoloberna.
Uretra, som genom dessa år hoptryckt till en sagittalt
stående, springformig kanal, eger å bredaste stållet, d. v. s. 2
cm. nedanför orific. int., en sagittal utsträckning af 2 cm. Ure-
tras bakre vägg bildar här en verklig recess i prostata.
Miktionshindret synes hufvudsakligen vara framkalladt af
sidolobernas kompression af pars prostatica, hvaremot det lilla
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 29
slemhinnevecket vid blåshalsen blott i mindre grad torde hafva
medverkat.
Mätning af organet angifver följande dimensioner af det-
samma:
longitudinel diameter: i midtlinien . . . . . . . .6 cm.
å lob. dext. . . . . - . . . 64 »
E JÅ 5 rd å 2e . 5,8 a
sagittal diameter: bakom uretra: upptill. . . . . . 2,5 »
i midten. . . . .2 >
nedtill . . . . . lz >
> > framför uretra: upptill . . . . . 2,8 >
1 midten. . . . . 2,5 »
nedtill (—1/2 cm. från apex). . . 1,5 >
Transversel diameter å bredaste stållet 7,5 cm.
Utriculus prostaticus år 22 mm. lång; dess fundus sticker
fritt ut bakom och ofvanför prostatas öfre kant.
Prostata eger öfveralt fast konsistens; ingenstådes kunna
några blödningar makroskopiskt påvisas.
Vid insnitt i vänstra loben öppnas några små — årtstora
hålor, innehållande vallmofrö — hirskornstora corpora amylacea.
Snittytan visar för öfrigt framspringande lobuli, särskildt i
organets nedre partier
Rundt om prostata, men framför alt å bakre våggen i
synnerhet å högra loben samt omkring sådesblåsorna antråffas
ett stort antal variköst utvidgade samt delvis trombotiserade
vener.
Mikroskopisk undersókning af prostata. Hematoxylin-
färgning. (Bild II).
Organets hufvudmassa består af bindväf och muskelväfnad;
körtelväfnaden uppträder jämförelsevis sparsamt samt fläckvis,
rikligast i trakten bakom och lateralt om uretra i prostatas mel-
lersta del.
Körtlarna förete öfveralt den vid prostatahypertrofi van-
liga beskaffenheten samt visa ofta den typiska, papillomatösa
förgreningen. Acini äro än nästan fullkomligt fylda af ett lager
väl utvecklade, regelbundet anordnade cylinderceller med mot
periferien hopade kårnar; oftare har en sekretstagnation i lu-
men ledt till afplattning af de papillomatösa utskotten, och ses
då nästan cystartadt omvandlade lumina, beklådda af mera
kubiskt afplattadt, men för öfrigt vål bibehållet epitel.
26 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 24. — BJÖRN FLODERUS.
Cellerna åro finkorniga samt visa sig vid osmiumfårgning
innehålla ett i allmånhet ringa, i ett fåtal celler dock icke obe-
tydligt antal fettkorn, likvål icke påtagligt mera, ån hvad som
ses i hypertrofiska prostatæ från icke opererade mån.
Lumina åro oftast fylda af klart sekret, som dock inne-
håller ett antal finare och gröfre detrituskorn.
Epitelcellerna i pars intermedia förete fläckvis pigmentde-
generation.
Å ett fåtal stållen i organets mera perifera del ses sam-
mandragna körtelrör med tomma lumina, klådda af ett lager
tunna, atrofiska epitelceller, som dock icke åro såte för dege-
nerativa processer — tydligen redan före operationen förefint-
liga, cirkumskripta körtelatrofier, som man också finner hos hy-
pertrofiska prostatæ från personer, som icke opererats.
Muskelvåfnaden upptråder i kraftiga stråk, samt synes
bilda omkring en tredjedel af prostatas massa. Muskelcellerna
visa i allmånhet låggradig, å några stållen dock ganska hög-
gradig, hyalin degeneration.
Bindväfven, som bildar organets hufvudmassa, år ganska
cellrik samt upptråder ån — i synnerhet i de centralare delarna —
såsom ett finare nätverk, å andra ställen — särskildt mot peri-
ferien — såsom organiserade, cellfattigare bindvåfsstråk, rikligt
uppblandade med muskelbalkar.
Förutom de talrika bindväfscellerna ses flerstädes, i syn-
nerhet i trakten bakom och lateralt om urinröret rundcellsin-
filtration med å några ställen börjande väfnadsnekros.
Blodkårlen åro i regeln fullkomligt oföråndrade, endast å
ett ringa fåtal ses helt låggradiga, sklerotiska processer.
Den mikroskopiska undersökningen af prostata kan således
icke påvisa några som hålst föråndringar, som kunna uppfattas
såsom följder af operationen, enär de atrofiska och degenerativa
processer, som förelågo, åfven kunna återfinnas hos icke ope-
rerade prostatici. Ännu ett faktum af negativ art, men ändock af
intresse, kunde påvisas, nämligen den nästan absoluta frånvaron
af sklerotiska kårlföråndringar — ett undantag bland många
till den af Lavunors och Guyon framstälda regeln, att prostata-
hypertrofien alltid är bunden vid arterioskleros i prostatas kärl.
Den akuta prostatiten, som tydligen blott helt kort tid
förelegat, har sannolikt varit en indirekt följd af kateteriserin-
gen och kan under alla omständigheter icke uppfattas såsom
en följd af operationen.
ANAT. FORANDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 27
Den patologiska processen hade hår i allmånhet blott pas-
serat det första eller glandulära af de ofvan berörda af GRIF-
FITHS framstålda utvecklingsstadierna; endast å ett fåtal ställen
ses, i synnerhet i prostatas perifera delar, körtelatrofier, tydande
på fibrös omvandling af organet.
r DL E. L., 70 år, torpare, Vänge s:n. (Allm. kir. journ.,
n:r 409, A, 1896.)
Hypertrophia prostatæ cum retentione urinæ + cysto-pyelo-nephritis
+ epididymo-funiculitis suppurativa sinistra. — Vasectomia deztra +
testectomia sinistra. — Spermatocystitis suppurativa + abscessus retro-
prostat. + nephritis acuta cum degenerat. amyloid. — Epicystostomia.
— Död 4!/s månad efter första operationen. — Sektion.
Anamnes. Venerisk infektion förnekas. Han har haft frekventa
behof af miktion sedan 13 år; sedan 10 år har urinen till största
delen tömts medelst kateter. Total retention har förelegat sedan 3
månader. Ofvergáende ansvällning och ömhet å högra och vänstra
skrotalhalfvan upptrådde för resp. 5 och 3 år sedan. Efter ett långt
och forceradt gående uppstodo i början af december 1896 åter tecken
af inflammation i högra testis.
Status den 9 december 1896.
Krafttillståndet godt. Lungemfysem; bröstets organ för öfrigt utan
anmårkning. Ringa temperaturstegring.
Urinen håller blott spår af albumin, eger sp. v. 1,018, år svagt
grumlig af levkocyter, mikrober samt enstaka epitelceller; inga cylindrar.
Högersidig, suppurativ epididymit med fistelbildning å skrotalbuden samt
funikulit; vänstra epididymis något förstorad, oôm; vänstra orkis utan
anmärkning.
Rektalpalpation. Prostatas bakre yta oöm; icke knölig eller hård;
dess höjd och bredd omkring 4 cm. Midtfåran palpabel blott upptill.
Högra sädesblåsan blyertspennetjock, mjuk, oöm; den vänstra kan
icke urskiljas.
Tappning af blåsan sker utan svårighet eller smärta med elastisk
kateter; behofvet påkommer ungefär hvarannan timme.
Operation den 10 december 1896. (LENNANDER).
Resektion af 3 cm. af vas deferens sin.; primära suturer. Ex-
stirpation af högra testis samt amputation af den starkt ansvälda fu-
nikeln vid annulus inguinalis externus. Det starkt ansvälda vas defe-
rens var i sin nedre del fullkomligt oblitereradt. Under dagen efter
operationen hade tillståndet så till vida försåmrats, som införandet af
den förut anvånda elastiska katetern misslyckades (kramp?), hvarföre en
fast kateter måste tillgripas. Efter ånnu ett dygn lyckades åter kate-
teriseringen såsom förut.
Läkningen af såren skedde tämligen trögt; dysurien förblef oför-
åndrad under de nårmaste veckorna efter operationen. Sedan den 17
januari 1897 märkte han, att en ringa urinmångd pressas ut ur uretra
vid defekationen. Han visade sig åter den 12 februari 1897.
28 NORD. MED. ARK., 1897, N: 24. — BJÖRN FLODERUS.
Kateterns införande mötte då mindre svårigheter ån förr; kateter-
behofvet påkommer något mindre ofta ån förut, nåmligen omkring 10
gånger på dygnet.
Urinen nåstan fullkomligt klar.
Rektalpalpation. (Förf.): Prostata kännes oöm, hård, slät, föga
förstorad.
Sädesbläsorna icke påvisbara.
Undersökningsresultatet grumlades af en stor, fluktuerande utfyllnad
framför rectum, hvilken uppfattades såsom en periuretral abscess.
Patienten tillräddes att omedelbart söka sjukhusbehandling, hvilket
råd han dock synes hafva följt först den 15 april, härtill föranledd af,
att han då misslyckades vid kateterns införande. Den starkt utspånda
blåsan tappades denna dag med metallkateter, sedan man misslyckats i
försöken att införa NÉLATONS eller elastiska katetrar.
Status den 17 april 1897:
Nedsatt nutritionstillstånd; höggradig mattighet och slöhet. Inga ödem.
Urinen ammoniakaliskt stinkande, grumlig; innehåller 1,6 % albu-
min; ingen reducerande substans. Det rikliga sedimentet bildas af
hyalina och korniga cylindrar, talrika levkocyter och epitelceller, kokker
och trippelfosfatkristaller.
Operation den 17 april 1897 (OLSSON):
Eternarkos. Epicystostomi. Mellersta prostataloben var betydligt
förstorad samt inskjutande i blåsan. I denna infördes ett drånrör, som
sattes i förbindelse med en CATHCARTS sugapparat.
18 april. Stor kraftnedsåttning efter operationen. Stertorös re-
spiration. Begynnande coma. Stimulantia: kamfer, digitalin, subkutan
koksaltstransfusion.
19 april 1897. Död kl. 11 f. m.
Sektion den 21 april 1897. Obd.-journ. n:r 51. (DAHLSTRÖM):
Cystostomisåret reaktionsfritt. Testektomi- och vasektomisåren åro
fullkomligt läkta och bilda smala ärrstrimmor. Lindrigt anasarka å
thorax.
Hjärtdilatation med hypertrofi och fläckvis parenkymatös degenera-
tion af muskulaturen. Begynnande skleros i aorta- och mitralisflikarna.
Cirkumskript, vånstersidig, akut, fibrinös plevrit; smårre subplevrals
blödningar å båda lungorna. Dubbelsidigt alveolårt lungemfysem samt
lungödem. Dubbelsidig katarral bronkit. Cirkumskript högersidig
bronko-pnevmoni.
Peritoneum utan anmärkning.
Amyloiddegeneration i mjälten (sagomjälte).
Njurarna äro lika stora (12 X 5,5 X 2,5 cm.); snittytan icke
svällande. Njurbarken gulgrå, nästan genomskinlig med otydlig teck-
ning; dess tjocklek 6—7 mm.; amyloid förekommer i ringa mängd.
Märgen år gräröd, tydligt skild från barken. Inga abscesser synliga.
Vid njurkapselns aflossande medföljer fläckvis parenkymet. Njurarnas
yta företer talrika större och mindre indragningar, som särskildt äro
utpräglade å den konvexa kanten. (Stora hvita njurar med någon
amyloid samt sekundär skrumpning.)
ANAT. FORANDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 29
Njurbåckena dilaterade; papillerna afplattade, föga framtrådande.
I den härifrån hemtade urinen antråffades talrika, hyalina, vaxlika,
korniga samt enstaka epitelcylindrar.
Uretererna lillfingertjocka, i sin nedre del försedda med utbukt-
ningar; slemhinnan blek.
Blåsan hopfallen, hållande en ringa mängd gulgrå, grumlig urin;
dess vägg förtjockad, insidan försedd med starkt framskjutande tra-
hekelverk, å hvars åsar slemhinnan är starkt rodnad och försedd med
tätt sittande, små blödningar. Uretermynningarna af vanlig storlek;
ofvanför dem finnas två, några cm. långa divertiklar, som utan svårighet
Jemna tillträde för fingret.
Prostata förstorad, särskildt dess högra lob, som är något mer än
valnötstor. Vänstra loben år omkring !/3 mindre än den högra. Sido-
Joberna äro vid genomsnitt gråbleka med några öfver snittytan sig
höjande lobuli, som visa koncentrisk strimmighet. I högra lobens late-
rala del finnes en hasselnötstor abscesshåla, fyld med grågrönt var.
I vänstra lobens snittyta ses äfvenledes var flerstädes framkomma.
Mellersta loben inskjuter i blåsan till en hasselnöts storlek. Dess
yta år mörkröd; dess ôfversta del visar vid insnitt ett kavernöst ut-
seende. Vid tryck framvåller ur körtelmynningarna i bakre delen af uretra
mellan prostataloberna ett varigt sekret. En införd sond inkommer i
en större abscesshåla på baksidan af prostata under dess kapsel. Ab-
scessen delar sig upptill i 2 grenar, hvilka inlöpa i sådesblåsorna, ur
hvilka vid insnitt tjockt, grönaktigt var framkommer. Utom dessa var-
härdar finnes en, under det fossa recto-vesicalis bildande peritoneal-
vecket belågen, plommonstor abscess, som icke synes ega kommunika-
tion med de förra. Dess vägg år grågrönt missfärgad; den samma
innehåller rent var samt grått, slemmigt sekret.
Bindvåfven mellan blåsan och rectum var dessutom å ett 5-óres-
stort område varimbiberad. Ringa grad af arterioskleros i aorta.
Epikris. Fallet erbjuder intresse i flere hånseenden; till
en början genom sjålfva operationsmetoden, som hittils blott i
ett fåtal: fall (VAUTRIN, BorerLus) blifvit använd. Ett snart
efter den första operationen upptrådande symptom, nåmligen
hastigt påkommen svårighet för kateterns införande saknar icke
motstycke i literaturen samt har uppfattats såsom en af det
operativa ingreppet framkallad, i regeln hastigt öfvergäende
reflexkramp af uretras muskulatur. Exempel på andra, mer
perifera, liknande postoperativa retningsfenomen finnas äfven-
ledes beskrifna, såsom kramp i mm. levator och sphincter ani,
nevralgier i scrotum eller ljumskarna, klimakteriska konges-
tioner i bäckenet, ja, t. o. m. ptyalismus.
Operationens verkan i funktionelt hånseende blef helt ringa
samt yttrade sig i en öfvergående minskning af kateteriserings-
behofvens frekvens. Den högst ofullståndiga förmågan af spontan
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 24. — BJÖRN FLODERUS.
miktion som uppstod efter operationen var utan all praktisk
betydelse.
Af stort intresse var sjålfva dödsorsaken. Den med amy-
loiddegeneration komplicerade akuta nefrit, som framkallade
döden, hade otvifvelaktigt sin grund i de sedan lång tid före-
fintliga båckensuppurationerna. Dessas ursprung synes vål med
största sannolikhet böra sökas 1 den vid obduktionstillfållet
konstaterade suppurationen 1 sådesblåsorna, till hvilka infek-
tionen säkerligen fortledts från epididymis genom vas deferens
sin. Dylika mellan blåsan och rectum föreliggande båcken-
suppurationer anträffas ej alldeles sällan vid obduktioner af
prostatici, samt synas då i allmänhet förklarade af falska vägar
eller ulcerationer 1 en divertikelartad eller stenförande blåsa
Här synes emellertid dess etiologi, såsom nämndt, vara en
annan.
Fallet visar äfven nödvändigheten af noggranna och upp-
repade rektalpalpationer, om de också här på grund af patien-
tens försumlighet blefvo utan nytta.
Patienten instälde sig nu för sent till den sista operationen.
Beträffande denna synes en prerektal incision bort gifva de bästa
chancerna att samtidigt lemna fri dränage för abscessbildnin-
garna och dränera blåsan; af dessa båda hufvudändamål kunde
genom sectio alta blott det senare vinnas. Måhända bör en rektal
cystotomi just i dylika förtviflade och med kroniska, djupt liggande
retrovesikala abscessbildningar komplicerade fall, ej alldeles
lemnas ur råkningen bland de metoder, mellan hvilka operatören
eger att vålja. Ingreppet tillfredsståller visserligen icke en mo-
dern aseptiks alla fordringar, men år hastigt utfördt, kråfver
icke narkos, samt måste anses ega en ganska afsevård palliativ
betydelse.
Undersökning af den formalinhårdade prostata den 25
april 1897 (Fürf.).
Makroskopisk undersökning.
Vikt 48 gram.
Hypertrofien år hufvudsakligen lokaliserad till lob. dextr.
och medius.
Uretra år höggradigt deformerad, omvandlad till en i sa-
gittal riktning stående springa af ända till 2 cm:s djup. Genom
högra lobens kraftiga proliferation har den samma erhållit en
starkt uttalad konvexitet åt vänster. I trakten af urinrórsmyn-
ningen år uretras lumen genom den i det samma utskjutande
ANAT. FORANDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 31
lobus medius omvandladt till en halfcirkelformad, framåt konvex
springa.
Den prostata beklådande slemhinnan år ôfveralt jämn
och slåt.
Prostata eger följande dimensioner:
Longitudinel diameter: i midtlinien 5,0 cm., lob. dext.
3,5 cm., lob. sin. 3,2 cm.; sagittal diameter: lob. dext. 3,5 cm.;
lob. sin. 3,0 cm.; transversela diametern å bredaste stållet upp-
går till 5 cm.
Högra loben år af en valnöts form och storlek samt de-
vierar, såsom redan framhållits, uretra; vånstra loben år betyd-
ligt mindre samt afplattad mot den förra.
Lobus medius år nåstan klotrund; till mer ån hålften af
sin utstråckning intravesikal. Dess diameter år omkring 2 cm.;
vid inenitt i den samma ses dess intravesikala del i stor ut-
sträckning ega kavernöst utseende: knappnälshufvudstora —
linsfröstora, dilaterade körtellumina.
Prostata eger för öfrigt öfveralt fast konsistens.
Snittytan visar i allmånhet föga uttalad lobulering; i den
högra lobens midt ses dock en nåra körsbårsstor, koncentriskt
lagrad tumör, som i hufvudsak har förlänat loben dess från
den vånstra loben afvikande form och storlek.
Mikroskopisk undersökning af prostata. Hematoxylinfårg-
ning. (Bild III).
Organet bildas till allra största delen af bindväf; muskel-
och körtelvåfnaderna uppträda i underordnad mängd.
Körtlarna åro i sidoloberna vål utvecklade, ofta stjårn-
formigt eller papillomatöst anordnade med fullståndigt bibe-
hållna, höga, cylinderformade celler; i lobus medius åro de till
största delen omvandlade till stora sekretfylda cystor, beklädda
af ett lager kubiskt, regelbundet epitel med vål utbildade
kårnar.
Å vissa stållen, sårskildt i lobus sinister ses talrika atro-
fierade, hopfallna körtelrör, bildade af ett lager kubiska celler.
Enär i dessas lumina vanligen saknas detritusrester, kunna dock
dessa atrofiska processer icke anses ega någon akut karakter,
utan måste uppfattas såsom följder af den ganska höggradiga,
kroniska, indurativa prostatit, för hvilken det hypertrofierade
organet i detta fall år såte.
Bindvåfven år nåmligen öfveralt synnerligen cellrik; cellerna
Aro dels rundceller, som å några stållen i sidolobernas bakre
32 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
delar öfvergätt till abscessbildning; dels fibroblaster samt vanliga
bindvåfsceller. I lobus medius ses åfven ett fåtal smårre, åldre
och yngre blödningar, som troligen orsakats af katetern.
Dessutom visar organet sårskildt i lobb. medius och dexter
ånda till hasselnötstora lobuli, bildade af koncentriskt anord-
nade bindvåfslager, som i sitt centrum innehålla körtlar.
Muskulaturen år tåmligen sparsam samt visar hår och
hvar ganska höggradig, hyalin degeneration.
Några påtagliga arteriosklerotiska processer kunna icke
påvisas i prostata.
Prostata företer sålunda bilden af en hypertrofi med flåckvis
väl uttalad lobering och i allmänhet äfven väl utbildadt körtel-
system, samt år dessutom såte för en kronisk indurativ pro-
statit.
Några atrofiska eller degenerativa föråndringar, som med
nödvändighet synas böra tillskrifvas själfva operationen, kunna
icke påvisas.
Nor IV. F. P., 65—66 år, f.d. nämndeman, Vesslands sn.
(Allm. kir. journ., n:r 299, A, 1894; 95, 370, B, 1895.)
Hypertrophia prostate cum retentione et incontinentia urinæ +
cystitis + nephritis interstitialis chronica. — Epicystostomia + vasectomia
bilateralis. — Permanent fistel. — Död omkring 1 år efter sista opera-
tionen. — Sektion.
Anamnes. Patienten har såsom yngre haft malaria. Föregående
sjukdom i urogenitalapparaten, venerisk sjukdom samt alkoholmissbruk
förnekas. Tidtals har han varit besynnerlig, processlysten.
Alt sedan våren 1892 har han lidit af dysuri, som under loppet
af ett år blef alt svårare. Urinträngniugarna blefvo täta samt på
kommo slutligen hvar annan timme; urinen afgick först efter en längre
stunds (omkring 10 minuters) smärtsamma krystningar först droppvis,
sedan stötvis i svag stråle. Ingen smärta under eller efter miktionen;
ingen urin-inkontinens; ingen yttre förändring af urinens beskaffenhet.
Nåtterna voro jämförelsevis lugna, då han afhöll sig från flytande föda
på kvällarna. Afföringen vanligen trög; alt sedan 14 års ålder ofta
hemorroidalbesvär. Allmänna hälsotillståndet för öfrigt tillfredsstål-
lande. Under början af år 1894 instälde sig urin-inkontinens under
nätterna. Efter en grundlig förkylning under en resa förvärrades i
september 1894 dysurien ytterligare, urinen afgick med större svå-
righet, och inkontinensen förelåg nu både dag och natt. Vid samma
tid uppstodo ödem i ansiktet och å nedre extremiteterna upp till
öfver knäna.
Status den 12 oktober 1894.
Allmänna tillståndet nedsatt, dock icke höggradigt. Han går
uppe. Någon afmagring. Lungorna något emfysematösa. Hjärt-
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 33
tonerna aflägsna; andra pulmonalis- och aorta-tonerna något förstärkta;
hjärtat för öfrigt utan anmärkning. En viss demens rödjes i talet.
Matlusten dålig; afföringen trög. Afebril. Ateriæ radiales slingrade,
arteriosklerotiska.
Miktionsbehofvet påkommer 2 gånger i timmen under dagen samt
en gång i timmen på uatten. Trängningarna äro häftigt påkommande,
men föga smärtsamma; sjålfva miktionen försiggår smärtfritt samt utan
större ansträngning. Urinsträlen år mycket tunn och svag samt af-
slutas stötvis under krystningar. För närvarande förefinnes blott ringa
urininkontinens. Urinen år klar, sur, sp. V. 1,013; dess mångd om-
kring 1300 kcm. på dygnet. Blod, albumin eller socker kunna icke
påvisas i den samma. Enstaka blåsepitelceller och levkocyter anträffas
dåri först efter energisk centrifugering.
Inspektion af buken visar en nära barnhufvudstor frambuktning af
partiet ofvanom symfysen, mest utpräglad åt höger. Vid perkussion å
samma område erhålles dåmpadt tympanitisk ton uppåt till midt emellan
nafveln och symfysen, åt sidorna till midten af lig. Pouparti, nående
långre åt högra sidan. Vid palpation å buken mårkes, förutom en
mera diffus och något ömmande resistens å det dåmpade området, en
elastisk, rundad, skenbart isolerad och rörlig tumör till höger om midt-
linien, nående wuppåt till 3 cm. under horisontala nafvelplanet. Vid
tappning af urinblåsan, som utan svårighet verkstålles med en NELA-
TONS kateter n:r 12 (Char.), försvinna fullständigt såväl den ofvan be-
skrifna resistensen som ock den högersidiga tumören, hvilka sålunda
visade sig bildade af den starkt utspånda urinblåsan.
Rektalpalpation (förf.): Prostata kånnes oöm, föga förstorad, sy-
metrisk, dess bakre yta hård. Ofre grånsen kan utan svårighet om-
fattas med fingret. Organet når ingenstådes fram till bäckenväggen.
Mot den starkt utspända och in i rectum frambuktande, elastiskt fluk-
tuerande, bakre blåsvåggen urskiljas tydligt de icke ömmande vesiculæ
seminales.
Testes, som äro tämligen små samt af något lösare konsistens än
normalt, ligga vanligen uppdragna mot annulus inguinalis externus.
Funiklarna samt yttre genitalia för öfrigt utan aumårkning.
Odem förefinnes å underbenen samt till ringa grad å låren och
nedre delen af buken.
Behandling. Fraktioneradt tömmande af urinblåsan; därefter skölj-
ning af den samma medelst 4 % borsyrelösning morgon och afton.
Laxantia. R
15 oktober. Okad urin-inkontinens under natten. En lindrig
frysning efter tappningen på aftonen samt ringa temperaturstigning.
18 oktober. Mattighet. Ar sångliggande. Starka frossbrytningar
på f.m. jämte värk i korsryggen och i högra njurtrakten. Fuktiga
rassel å lungorna. Låg feber.
19 oktober. Urin-inkontinensen har sedan ett par dagar före-
funnits i ökad grad samt åfven under dagen.
De dagar, då patienten ett par timmar före aftonkateteriseringen
erhållit sulpat. chin. (0,5—0,75 gr.), följas tappningarna vanligen (dock
icke konstant) af betydligt minskade eller inga frysningar.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
4 e 4 å `
34 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
21 oktober. Efter kvållstappningen uppstod en frosskakning, som
varade 3/4 timme.
24 oktober. Urinen blek, sur, grumlig, sp. v. 1,008; håller icke
mera albumin, än hvad som kan härledas från de i den samma före-
fintliga varcellerna, hvilka jämte en riklig mängd rörliga stafbakterier
bilda det tämligen sparsamma sedimentet. Inga cylindrar. Residual-
urinen har under sista veckan i allmänhet uppgått till omkr. 600 kem.
27 oktober. Efter tappningen på aftonen fick patienten svåra
frossbrytningar, som varade större delen af natten.
Miktionen försiggår fortfarande 2 gånger i timmen på dagen.
Urin-inkontinensen fortfar.
30 oktober. Okad feber på morgonen. Allmänna tillståndet för-
sämradt.
Operation den 30 oktober 1894 (DAHLGREN).
Kloroform-eter-narkos i TRENDELENBURGs läge. Sedan i blåsan
insprutats 350 kem. borsyrelösning gjordes sectio alta med en 8 cm.
lång longitudinel incision i linea alba omedelbart ofvanför symfysen.
Peritonealvecket sköts trubbigt uppåt. Blåsväggen inciderades med ett
2 cm. långt longitudinelt snitt mellan 2 förut i blåsväggen inlagda
silkessuturer. Det i blåsan införda fingret kunde påvisa, att orificinm
internum urethræ omgafs af en i blåsans lumen starkt framskjutande
prostatatapp, liknande en liten portio vaginalis uteri. Blåsans vägg
visade för öfrigt en utprägladt trabekulår anordning samt hade sin
största utsträckning uppåt åt höger. Någon tumör eller verklig diver-
tikel kunde icke påvisas. Blåssårets kanter framdrogos och fastsyddes
vid huden med 4 silkessuturer, hvarjämte äfven de 2 i bläsväggen först
inlagda silkessuturerna äfvenledes fastsyddes i huden. Ett groft gummi-
rör infördes i blåsan samt fixerades med 2 silkwormgutsuturer i huden.
Hudsárets vinklar hopsyddes med 3 silkwormgutsuturer. Salolgas-
tamponad af såret.
Hög aftontemperatur.
31 oktober. Måttlig reaktion efter operationen. Febern något
minskad. Urinen afgår blodblandad genom drånröret.
2 november. Allmänna tillståndet nedsatt på grund af matleda.
Urinen fri från blod, håller spår af albumin. I sedimentet antråffas
talrika varceller, kokker och baciller, men inga cylindrar.
6 november. Afebril.
10 november. Ekzem i särkanterna, enär urinen sedan nägra
dagar trängt ut bredvid röret. LASSARs pasta. Bläsan sköljes äfven
efter operationen med borsyrelösning 2 gänger dagligen.
Allmänna tillständet altjämt nedsatt pä grund af dälig matlust.
Sömnen tämligen god. Afebril. Odemet å underbenen nästan för-
svunnet.
14 november. Rektalpalpation (förf.): Prostata år af ett mindre
äpples storlek, något ömmande; dess bakre yta platt och slät; inter-
lobära midtfåran otydligt utpräglad. Ingen påtaglig olikhet förefinnes
mellan de båda loberna. Fingret når öfveralt ofvanför prostatas öfre
kant, i midtlinien ända till 2—3 cm. ofvanfór den samma. Sido-
loberna nå icke fram till bäckenväggen.
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 35
Sådesblåsorna åro tydligt palpabla såsom hårda strångar.
Operation den 15 november 1894 (LENNANDER).
Kloroform-eter-narkos.
Genom ett 4—5 cm. långt snitt på hvardera sidan, parallelt med
sådesstrångarna, blottades dessa, hvarefter deras gröfre kårl noggrant
frilades. Därefter exstirperades å hvardera sidan omkring 4 cm. af
funiklarna, dock med skonande af de förut frilagda gröfre kärlstam-
marna. De uttagna styckena visade sig bestå af vasa deferentia, större
grå nervstammar, smårre arterer och vener samt bindvåf, men inga
större kårl. Primåra silkwormgutsuturer i huden. Kollodium-dermatol-
salveförband.
Helt ringa reaktion efter operationen; på aftonen afebril; puls-
frekvensen 76.
21 november. Matlusten bättre. Allmänna tillståndet märkbart
höjdt. Temperaturen vanligen afebril sedan operationen.
22 november. De båda operationssåren läkta per primam. Sutu-
rerna uttogos. Något ödem i scrotum. Af epicystostomi-såret kvarstår
nu blott en smal fistelgång.
4 december. Matlusten god, krafterna betydligt höjda. STILLES
blåsfistelbandage anlägges. |
5 december. Lemnar i dag sängen. Urinröret genomslåpper,
ehuru trögt, en elastisk kateter n:r 18. Lindrig frysning efter son-
deringen.
6 december. Sängliggande. Feber. Någon ömhet förefinnes i
båda njurtrakterna. Urinen håller spår af albumin; i sedimentet finnes
blåsepitel, levkocyter, inga cylindrar.
8 december. Afebril. Ombeten kvarstår. |
14 december. Har åter lemnat bädden. Omheten borta. Urinen
albuminfri.
Rektalpalpation (förf.): Prostata visar ingen påtaglig föråndring
sedan den 14 nov. Afven å testes kan ingen förändring påvisas.
19 december. Utskrifves med vål slutande blåsfistelbandage.
Alt sedan operationen har all urin gått genom fisteln; blott några
droppar hafva någon gång pressats fram genom uretra.
Någon mera påtaglig försåmring af patientens psyke såsom följd
af operationen har icke kunnat påvisas.
Efter hemkomsten var allmänna tillståndet under de 3 första
veckorna rätt godt; matlusten och sömnen voro goda, afföringen trög.
Trängningar till urinkastning påkommo dock altjämt rätt ofta, minst
en gång i timmen. Då han bar bandaget tömdes all urin genom
fisteln, men ofta aftog han det samma, och rann då urinen båda vä-
garna, dock icke ofrivilligt ur uretra.
Genom urinens ständiga retning af huden bildades efter någon tid
ett ekzem å nedre delen af buken och genitaltrakten. Han misslyc-
kades vid ett tillfälle i slutet af februari 1895 i att åter anlägga ban-
daget, enär fisteln för mycket dragit sig tillsammans, och intogs där-
före några dagar senare åter å sjukhuset.
Status den 20 februari 1895.
36 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
Allmånna tillståndet nedsatt.
Urinen sur, grumlig, sp. v. 1,018 håller 3 %/00 albumin. I sedi-
mentet finnas talrika varceller och mikrober, såvål baciller som i syn-
nerhet kokker; inga cylindrar.
nedre hälften af buken nedanför nafveln, genitaltrakten samt
lårens insida märkes ett vätskande ekzem. Starkt ödem förefinnes ock
å penis och scrotum. vänstra lårets insida en stor furunkel. Decu-
bitus å båda trochanteres majores.
Behandling. Fisteln vidgades blodigt, hvarefter i den samma in-
fördes en gummislang, som fixerades med tvånne suturer i huden.
Blåssköljningar med borsyrelösning 3 gånger dagligen. LASSARs pasta
å ekzemet. Incision af furunkeln. BUROWs kompresser å decubitussåren.
26 februari. Fistelbandaget anlägges åter. Ekzemet nästan for-
svunnet. Sären ännu icke fullt läkta men rena.
Rektalpalpation (förf.): Å prostata kan altjämt ingen tvdlig for-
åndring konstateras.
Utskrifves.
I hemmet vanskötte han sig å nyo. Under långa tider anvånde
han intet bandage; vid dessa tillfällen tömdes urinen äfven i nämnvärd
mångd genom uretra, i synnerhet på morgnarna.
Iukom åter för observation i början af september 1895.
Status den 6 september 1895.
Allmånna tillståndet tåmligen godt. En viss grad af dementia
förefinnes altjämt. Pulsen regelbunden, något svag, frekvensen 72—80.
Afebril. Bröstets organ såsom den 12 okt. 1894. Matlusten och söm-
nen rått goda; afföringen trög. Intet ödem förefinnes.
Urinen ljusgul, klar, sur; fri från albumin.
Sedan bandaget påsatts gå blott helt små portioner urin genom
uretra, hvarvid han känner lindriga, dock icke smärtsamma trängningar.
Arren efter operationerna å vasa deferentia visu sig fullkomligt fria
från förhårdnad eller ömhet. Yttre genitalia för öfrigt oförändrade sedan
förra status; orchides dock möjligen något mjukare. Ingen ömhet å
blåstrakten. Fisteln synes i sin främre del epitelbeklädd; något in-
dragen under hudens vta, som där år rynkig. Ingen furunkulos eller
ekzem kring den samma.
Rektalpalpation (LENNANDER): Prostatas bakre vägg kånnes något
förstorad, hård, jämn och plan. Dess sidobegränsningar tydligt pal-
pabla i sina nedre delar. Upptill öfvergå sidobegrånsningarna utan
tydlig gräns i vesiculæ seminales. Dessa ömma obetydligt för tryck
och tyckas icke vara förstorade. Prostatas öfre mellersta gräns äfven-
ledes palpabel, något ömmande. Ingen känbar gräns mellan båda
loberna. För öfrigt intet att anmärka vid palpation från rectum.
I afsikt att så vidt möjligt ernå slutning af fisteln och därigenom
tvinga urinen att passera genom uretra, bär patienten i stället för
blåsfistelbandaget ett torfmullskuddförband öfver fisteln.
13 september. På morgnarua afgår en mindre mängd urin genom
uretra; för öfrigt blott helt obetydligt. Höggradigt ödem har i dag
uppstått å underbenen. Urinen ljusgul, grumlig, svagt sur, innehåller
albumin. Talrika varceller i sedimentet.
ANAT. FORANDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 37
19 september. Odemet minskadt. Urinen har i dag för första
gången i betydligare mångd (omkring 100 kem. 3 gånger under dagen)
afgått genom urinröret. Fisteln brånnes med termokauter. Allmånna
tillståndet rått godt.
20 september. Urinen svagt alkalisk, innehållande spår af albu-
min. Sedimentet håller talrika bläsepitel- och varceller.
23 september. Odemet försvunnet. Helt ringa urin har de sena-
ste dagarna låtits genom uretra; i dag afgick dock en större kvantitet
vid badet. Tillståndet för öfrigt oföråndradt.
7 oktober. Fistelns lumen betydligt reduceradt i storlek. Då
urinen i smärre portioner passerar uretra förmärkes det icke af patien-
ten; passagen af något större mångder urin på en gång föregås dår-
emot af en kort stunds smårtfria trångningar.
15 oktober. Urinen afgår i minskad mängd och blott droppvis
genom uretra, utan att patienten någonsin har förnimmelse dåraf.
20 oktober. Under senaste dagarna hafva flere försök gjorts att
med bråckbandsliknande bandage stänga till fistelns mynning, men utan
varaktig verkan.
23 oktober. Trots förbandet går nästan all urin genom fisteln.
Urinens beskaffenhet i hufvudsak oföråndrad.
28 oktober. Ett nytt i dag anlagdt pelottbandage synes göra god
tjänst; nästan all urin afgår genom uretra, och patienten känner, når
urinen passerar genom den samma.
5 november. Urinen går till största delen genom uretra, dock i
allmänhet patienten omedvetet. Allmänna tillståndet nedsatt; han år
alltid frusen samt lider stundom af verkliga frossbrytningar.
15 november. Trots bandaget passerar åter en icke obetydlig
mängd urin genom fisteln; största mängden tyckes likväl gå genom
uretra, dock eger han förnimmelse däraf, blott då några större por-
tioner passera. Sedan några dagar tappas han och sköljes dagligen
genom uretra med 4 % borsyrelösning. Urinen är ljusgul, tämligen
klar, svagt sur; håller spår af albumin samt i sedimentet blåsepitel-
celler och talrika varceller; inga cylindrar.
20 november. Tillståndet i allo oförändradt.
23 november. Under sista dygnen har han känt sig något ned-
satt, samt ofta lidit af frysningar. I dag feber med ihållande fross-
brytningar; känsla af håll, smärtor å hela thorax samt någon hosta.
Stark dyspné; talrika torra och fuktiga rassel å båda lungorna. Hjärt-
tonerna svaga; pulsen tämligen god, frekvens 86. Behandling: konjak,
kamfer, spir. ammon. anis., digitalis.
24 november 1895. Medvetslös. Starka trakealrassel. Hög feber.
Pulsen svag, regelbunden; frekvensen 120. Ajled kl. 1.30 e.m.
38 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
Urinmångdstabell (kem).
Urinmångd, spontant uttömd genom uretra.
21 september 1895 30
10 oktober
11 »
Foi
—
v wg 4 4 4 Y Y Y Y Y YO YY Y Y y yy oy
31 »
1 november
2 »
3 »
4
»
»
»
>
1 oktober >
»
>
» »
morg.
1894 —
37,8
36,8
36,9
36,3
36,4
37,6
37,4
37,9
38,0
37,4
36,0
36,5
97,8
37,0
36,9
37,2
37,5
37,5
37,4
38,4
37,9
37,6
37,4
37,6
37,4
Yi II Y AR HE. GE GE Ze Zu" GE JG Y JE JE RW Mr SE AE
4 oktober 1895 60
aft.
37,4
37,0
37,2
37,4
37,0
36,9
36,9
38,9
38,2
37,1
37.4
38,2
37,5
37,5
36,5
36,4
37,9
36,6
50 5 > > 50
90 6 > > 90
0 7 » > 110
40 8 > > 90
200 9 » > 70
60 10 » > 100
40 11 > 5 -2920
Temperaturtabell.
aft. morg.
37,4 5 november 1894 37,7
38,6 6 » > 36,9
37,1 på 5 TEN
37,2 8 » > 36,8
37,6 9 » » 36,4
37,8 10 > och därefter i re
37,4 geln afebril
38,7 4 december 1894 36,9
38,9 5 » > 37,0
38,0 6 » > 383
38,4 7 > » 38,2
37,9 8 » > 37,0
38,0 9 > > 870
37,4 10 > > 37,6
37,1 11 > > 38,0
38,0 12 » » 36,0
37,6 13 » > 310
38,4 14 > > 36,4
37,9 15 » » 36,4
38,4 4 novemb.!) 1895 37,1
39,6 5 > > 36,3
39,4 6 > » 36,0
39,0 15 > > 36,3
38,2 16 » > 36,2
37,9 28 » > 38,2
37,8 24 » » 38,3
1) Före denna tid i regeln fullständigt afebril.
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 39
Sektion den 26 november 1895 (obd.-journ. n:r 91) SUNDBERG:
Hjärtat något förstoradt, särskildt vänstra ventrikeln. Endokardiet
fläckvis förtjockadt. Valvula mitralis’ ränder något förtjockade. Hjärt-
köttet brunt. Arteriæ coronar. cordis icke sklerotiskt förändrade.
Lungorna: allmånt ödem och hypostas, mest i de nedre, bakre
partierna, som åro blott föga luftförande. I nedre delen af ileum 3
små sår af tuberkulöst utseende. Aorta något utvidgad med sklero-
tiska flåckar.
Prostatas konsistens fast och hård, något förstorad; längd: 5 cm.;
djup: vänstra loben 2,8 cm., högra loben 2,4 cm.; bredden 4,5 cm.
Lobus tertius framspringer såsom en drufstor valk inåt blåsan, fallaude
öfver urinrörets mynning såsom en valvel.
Blåsan starkt sammandragen, hönsåggstor, innehållande varlik våt-
ska. Slemhinnan förtjockad, hemorragiskt infiltrerad öfver de framträ-
dande trabeklerna. Inga sår eller difteritiska belåggningar. Genom en
trång fistelgång öppnar den sig framåt i regio hypogastrica.
Testes något lösa och bleka; för öfrigt utan anmärkning.
Epididymides och vesiculæ seminales utan anmärkning.
Uretererna icke dilaterade.
Njurarna något förminskade; resp. mått 6 x 4 X 2,3 cm. Kap-
seln lossnar långs konvexa randen med någon svårighet; denna visar
oregelbundna insänkningar med ojämna kanter. Organets yta längs
konvexa randen knottrig, för öfrigt slät. Till färgen bleka, brungrå:
konsistensen fast. Njurarnas suittyta visar tydlig skilnad mellan märg
och bark. Barken utefter konvexa randen fläckvis förtunnad till 3—4 mm.,
för öfrigt af normal tjocklek. Njurarna för öfrigt i allmänhet bleka,
icke missfärgade, synnerligen fasta. Ingen grumlighet eller andra för-
ändringar.
Njurbäckenas slemhinna utan anmärkning.
Epikris. Såsom ett moment af intresse må till en början
framhållas patientens ovanligt stora benägenhet för »kateter-
feber», desto mera anmärkningsvärd som kateterns införande
alltid skedde under antiseptiska kauteler samt försiggick utan
svårighet eller emärta samt aldrig medförde blödning. Denna
kateterfeber uppträdde företrädesvis efter den kateterisering,
som utfördes på aftnarna, samt yttrade sig öfvervägande i all-
männa febersymptom: frossbrytningar med temperatur- och
pulsstegring, hvaremot tecken till urininfektion i regeln voro
mindre utpräglade. Af särskildt intresse är ock, att några
dagars feber äfven följde på den sondering, som utfördes 5
veckor efter verkstäld cystostomi, då urinen ännu hade bestän-
digt aflopp genom fisteln. Huruvida eller till hvilken grad
denna ovanligt stora benägenhet för kateterfeber kan finna sin
E
40 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
förklaring i den malariainfektion, hvaraf patienten förut lidit,
mäste tils vidare lemnas oafgjordt.
Detta redan länge förmodade samband mellan malaria
och vissa fall af kateterfeber har föranledt några kirurger att
i dylika fall genom en före sonderingarna gifven kinados söka
förebygga utbrotten af kateterfebern. Dessa försök hafva ofta,
såsom 1 detta fall, utfallit lyckligt, och man har håri velat se
ett ytterligare bevis på ett beståmdt samband mellan de båda
äkommorna.
Sista tiden af patientens sjukhusvistelse upptogs af fäfänga
försök att bringa fisteln till läkning, försök som afbrötos af
hans oväntadt hastiga fränfälle.
Sjukhistoriens hufvudintresse ansluter sig dock till resek-
tionen af vasa deferentia och dess följder.
Till en början torde fallet, ätminstone så vidt förf. vid
studium ur den tillgångliga literaturen kan finna, vara ett
bland de allra första, där operation å vasa deferentia blifvit
utförd i fullt medveten afsikt att framkalla förminskning af en
hypertrofierad prostata.
Visserligen gjorde HARRISON redan omkring 1886 en sub-
kutan genomskårning af vasa deferentia hos en prostatiker;
dock skedde detta utan föregående noggrant studium af ämnet
samt blott i afsikt att genom ett möjligast lindrigt ingrepp
tillmötesgå patientens entrågna begåran att för botande af sin
dysuri undergå kastration.
Underbindning af vasa deferentia har derefter förordats af
RAMM !) samt af MEARS?) den 5 november 1894. IsNARDI utförde
1894 en vasektomi; patienten afled efter en tid i viskeralcancer,
hvadan sålunda måhånda icke en verklig prostatahypertrofi förelåg.
Förf. tror sig ega råttighet att utan vidare lemna obe-
aktad en af KING lemnad uppgift om en af denne operatör
redan den 3 september 1894 utförd bilateral »vasektomi». Vid
en på grund af recidiverande dysuri 10 månader senare verk-
ståld bilateral testektomi fann nåmligen King, att, ehuru han
ansett sig hafva resecerat de båda vasa deferentia till en längd
af 21/2 tum, de nu visade sig fullkomligt hoplåkta. Icke utan
skål framkastar WHITE den förmodan, att den nämnde for-
1) Ramm: Kastrationens Betydning i Prostatahypertrofiens Behandling. Kristianis-
Juli 1894.
2) MEARS: New-York med. Journ. Febr. 1895.
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. Ål
skaren i stället för vasa deferentia exstirperat ett par arterio-
sklerotiskt förtjockade arterer.
Hår ofvan beskrifna fall år således måhånda det första, dår
en verklig vasektomi utförts i fall af ren prostatahypertrofi.
Operatören lade redan i detta första fall hufvudsaklig vikt
på att jämte vasa deferentia i största möjliga utsträckning åf-
ven exstirpera de dessa kanaler åtföljande talrika nervstam-
marna, härvid utgående från den sedermera alt mera stadgade
uppfattningen, att det redan länge konstaterade sambandet
mellan prostata och testes förmedlas af en direkt eller indirekt
nervledning.
Detta fall år åfven, såsom redan förut betonats, det, dår
resektionen af vasa deferentia längsta tiden (1 år, 9 dagar)
haft tillfälle utöfva sin inverkan på en till anatomisk under-
sökning kommen prostata.
Hvad först beträffar de kliniskt iakttagna förändringarna
af prostata efter operationen, så voro dessa små, om ens några.
Rektalundersökningar, företagna omkring 1 resp. 3 och 10
månader efter operationen, kunde vid intetdera tillfället på-
visa några bestämda förändringar vare sig i form eller konsi-
stens å det redan före operationen icke synnerligen höggradigt
förstorade, hårda och föga elastiska organet, som vid sektionen
visade sig vara något större, än hvad man på grund af de
verkstälda rektalundersökningarna hade väntat. Att ej häller
den mikroskopiska undersökningen af prostata kunde konsta-
tera närvaron af några genom operationen framkallade för-
ändringar, skall nedan visas.
Hvad slutligen angår operationens verkningar i funktionelt
afseende måste äfven dessa betraktas såsom inga eller åtmin-
stone tvifvelaktiga.
Ehuru före operationen någon total urinretention aldrig hade
förelegat, ernådde patienten först ett par månader efter opera-
tionen en ytterst ofullkomlig förmåga af uretral miktion, nåm-
ligen vid de tillfållen då fisteln råkat blifva tilltåpt. Att han
dessförinnan någon gång varit i tillfälle att pressa ut några
droppar, kan icke anses ega någon praktisk betydelse.
En mera påtaglig miktionsförmåga per urethram ernådde
han först, sedan 10 månader efter operationen energiska försök
blifvit inledda att genom pelottbehandling hindra urinens af-
flöde genom fisteln. Men äfven vid dessa försök blef resul-
42 NORD. MED. ABK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
tatet mera en urininkontinens än en verklig miktionsförmåga,
ty i regeln egde han förnimmelse af urinens passage genom
urinröret, endast då någon gång större mångder uttömdes på
en gång.
Det år vål dårföre föga sannolikt, att fistelns fullkomliga
slutande i detta fall af långt gången blåspares skulle hafva
medfört någon större ökning af miktionsförmågan.
Under alla omständigheter måste, såsom redan framhål-
lits, operationens funktionela verkan ännu efter ett år betrak-
tas såsom ingen eller åtminstone icke påtaglig.
Betråffande dödsorsaken vill förf. ej lemna oanmårkt, att
det letalt förlöpande, akuta lungödemet måhånda åtminstone
delvis torde hafva hårledts från en förut mera latent förlöpande,
kronisk uremi.
Undersökning af den i 65 % alkohol hårdade blåsan och
genitalorganen: prostata och testes med dessas utförsgångar.
Augusti 1896 (Förf.).
Makroskopisk undersökning. Blåsan år sammandragen;
dess kavitet måter i longitudinel och transversel diameter
knapt 5 cm.
Organets inre yta visar sig i sina öfre och bakre partier
fint trabekulerad; dess fråmre hålft år slåt samt år i midt-
linien på grånsen mellan sin öfre och mellersta tredjedel tratt-
formigt utdragen framåt, hvarvid den üfvergär i en trång, rakt
framåt förlöpande, 1,5 cm. lång fistelkanal, mot hvilkens yttre
ända huden likaledes år trattformigt indragen.
De mediala kanterna af musculi recti abdom. ligga omkr.
3 mm. aflägsna från fistelns lumen. Bläsans vägg måter vid
vertex och å corpus något öfver 1 cm. i tjocklek; vid collum
eger den en tjocklek af 1,8 cm. samt öfvergår där utan ma-
kroskopiskt tydlig gråns i den 2 cm. tjocka fråmre prostata-
kommissuren. Omedelbart bakom lobus medius finnes en omkr.
l, cm. djup retroprostatisk recess. Bakom ett transverselt
stående interuretralt slemhinneveck finnes en större och ånnu
djupare posttrigonal ficka.
Prostata våger, noggrant fripreparerad från angrånsande
bildningar, 50 gr.
Organet visar förstoring af båda sidoloberna samt en kraf-
tigt utvecklad lobus medius.
ANAT. FORÁNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 43
Prostata eger följande dimensioner:
Longitudinel diameter: i midtlinien (inklusive lob. med.)
5,5 cm.; å lobb. lat. 4,5 cm.;
i sagittal diameter: upptill och i midten 3,5 cm., nedtill
(5 mm. ofvanför apex) 2 cm.;
i transversel diameter upptill 5 cm., å midten 4 cm., ned-
till (1 cm. ofvanför apex) 2,5 cm.
Sidoloberna hafva i hufvudsak bibehållit sin normala form.
Lobus medius, som kolflikt uppstiger från orificii bakre
omkrets, når upp 1 cm. öfver lobb. latt. samt eger i midt-
linien (troligen framkallad af kateteriseringen) en grund fåra,
som delar den samma i 2 nästan lika stora hälfter. Lobens
fråmre yta år kilformad med den 2 cm. breda basen uppåt;
spetsen öfvergär i uvula, som från sidorna år starkt samman-
tryckt samt skjuter 0,5 cm. in i uretras lumen såsom ett sa-
gittalt stående, kölformadt veck.
Urinrörets lumen bildar således i prostatas öfre del en
transversel springa; långre ned en sagittal, som i sin bakre
del af uvula uppdelas i 2 parallela hälfter. Ingenstädes ses
någon ulceration eller falsk våg.
Mikroskopisk undersökning. Hematoxylinfårgning.
Prostata. (Bild IV—V). Om de mera epitelfattiga peri-
fera partierna frånråknas, visar sig prostata till omkring
hälften af sin massa bildad af körtelvåfnad; resten utgöres
hufvudsakligen af bindväf; muskelvåfnaden år jämförelsevis
sparsamt förekommande.
Körtelväfnaden uppträder i växlande former. Vanligen
företer den samma den vid prostatahypertrofi mera vanliga typen
af acini, bildade af ett lager stora, regelbundna och vål utbil-
dade cylinderceller. Dessa acini ega dock hår alltid synner-
ligen trångt lumen, fyldt af grof-finkornigt innehåll. Cellerna
synas vål fylda af en substans med hyalint utseende, som inner
håller talrika, fina korn, hvilka dock efter osmiumfårgning visa
sig till blott jåmförelsevis ringa antal bestå af fett, som icke
kan påvisas i större mängd än hos på lika sätt preparerade
hypertrofiska prostate från män, som icke opererats.
De öfveralt regelbundet bildade och sinsemellan lika cell-
kårnarna ligga i regeln förskjutna utåt mot periferien af acini,
där de innanför membrana propria bilda en regelbunden
kantzon.
44 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 24. — BJÖRN FLODERUS.
Dårjåmte finnas andra stållen, dår lumen alldeles saknas
i acini, hvilkas celler ånnu bibehållit sin regelbundna form och
öfriga normala egenskaper.
Utom dessa partier med utseende af fullt benignt adenom
finnas andra, som sakna det typiska adenomets utseende:
solida epitelkolfvar, bildade af celler med mera oregelbundna
gränser.
Slutligen finnas partier, där cellproliferationen är ännu
mera atypisk; här anträffas i väfnadsmaskorna mellan muskel-
och bindväfsstråken långa strimmor, bildade af epitelceller af
sist nämnda karakter. Ingenstädes förete epitelcellerna några
påvisbara degenerativa eller atrofiska förändringar; ej häller
föreligga några tecken af abnormt stegrad celldelning. Endast
i trakten af utriculus prostaticus anträffas i granskapet af
uretra ett flertal cystartade epitelbildningar. Dessa böra dock
säkerligen uppfattas såsom dilaterade körtelgångar, som ock i
hypertrofierade prostate i regeln anträffas därstädes.
: Muskelväfnaden, som bildar kraftiga stråk, visar sig full-
komligt normal, fri från proliferations- eller degenerations-
fenomen.
Äfven bindväfven visar ringa förändringar; den samma är
tämligen cellfattig, i allmänhet finfibrillär. På grund af från-
varon af starkare bindväfsstråk visar organet blott otydligt
uttalad lobering. Blott fläckvis — särskildt i trakten af väl
utvecklade körtelacini — visar bindväfven tecken af pågående
proliferation: den är å dessa ställen cellrikare, samt ses där-
städes fibroblaster och ett finfibrillärt luckert nätverk. — Ingen-
städes förefinnas rundcellsinfiltrationer.
Kärlen visa här och hvar låggradiga, sklerotiska förän-
dringar.
Under det att förf. hår lemnar oafgjordt, huruvida i detta
fall den föreliggande adenomatösa processen i vissa partier af
organet antagit en malign karakter, ett antagande som dock
bland annat starkt motsäges af det kliniska förloppet, och
som för öfrigt synes blott föga minska fallets beviskraft
rörande vasektomiens inverkan på prostatas körtelsubstans, som
dock å de flesta ställen af organet egde utseende af ett fullt
benignt adenom, vill förf. här blott framhålla ett anmärknings-
värdt faktum, nämligen den nästan absoluta frånvaron af in-
flammatoriska processer i organet.
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 45
Att rundcellsinfiltration, som vid noggrant sökande mycket
ofta anträffas i hypertrofiska prostatæ, särskildt om urinvä-
garna varit infekterade eller kateterisering användts, hår all-
deles saknades, torde finna en osökt förklaring i den omstån-
digheten, att urinen hos den vasektomiserade patienten under
lång tid egt fritt afflöde genom fisteln, hvarigenom prostata
varit befriad från hvarje åfven fysiologisk kongestion, som åt-
följer de båda processer, vid hvilka organet måste anses intres-
seradt: den sexuela funktionen samt miktionsakten.
Denna fullståndiga frånvaro af inflammatoriska processer
hos prostata synes ega desto större intresse, som därigenom
undersökningsresultatet blir mera ogrumladt.
Förf. anser dårföre fullgoda skål föreligga för antagandet,
att den utförda vasektomien i detta fall ånnu efter mer ån ett
år icke framkallat några som hålst påvisbara föråndringar i den
körtelrika, hypertrofierade prostata.
Ductus ejaculatoru, sådesblåsorna samt de perifert om
operationsstället liggande delarna af vasa deferentia visa inga
påtagliga föråndringar. I deras lumina antråffas inga sperma-
tozoer.
Å de vasektomiserade delarna af funikeln hafva vasa de-
ferentia ersatts af fasta bindvåfsstrångar.
Tvärsnitt af funikeln centralt om operationsstållet (bild VI A)
visar å vas deferens följande föråndringar.
Vasa deferentia's lumen uppgår å högra och vånstra sidan till
0,5 å 0,6 resp. 0,25 à 0,3 mm. och år således trängre än normalt
(07 mm.). Lumina äro utfylda af ett nästan klart, finkornigt
innehåll, i hvilket spermatozoer icke anträffas. Epitelet år af
fullståndigt normal beskaffenhet, 2-lagradt; dåremot saknar
slemhinnan den normalt förefintliga, longitudinela veckningen,
utan år nästan fullständigt slät. Muskulaturen år atrofisk; den
företer icke den normala anordningen i kompakta lager, utan
Ar isårsprångd och delvis ersatt af interstitiel bindvåf.
Vas epidididymidis år tydligen utvidgadt, fyldt af ett kor-
nigt sekret, i hvilket spermatozoer i mycket stort antal an-
tråffas.
Äfven rete testis är, åtminstone å vissa rör, abnormt ut-
spåndt af ett sekret, i hvilket ses talrika spermatozoer (bild
VI B).
Testiklarnas utförsgångar visa sig således från rete testis
Anda till de centrala delarna af vasa deferentia mer eller mindre
—
46 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
påtagligt utspånda af ett sekret, i hvilket å de testes nårmare
liggande delarna antråffas talrika spermatozoer, ett förhållande
som i betraktande af dessa cellers ovanligt höggradiga resistens
icke i och för sig behöfver tyda på någon ånda i det sista på-
gående spermatogenes men åtminstone visar, att denna process
icke upphört omedelbart efter det operativa ingreppet å fu-
niklarna.
Frånvaron af veck å slemhinnan af vasa deferentia talar
ock för en atrofi af mukosan, möjligen i förening med ett ökadt
intrakanalikulårt tryck, som dock på grund af den betydliga
resistensen hos vas deferens’ vägg icke förmått åstadkomma någon
dilatation af organets lumen, utan år detta tvårtom till följd af
den organet angripande atrofien något trängre än normalt.
Förutom denna sekretstagnation och en med bindvåfsindu-
ration förenad atrofi af muskulaturen 1 vasa deferentia — en
process som finner en förklaring i upphåfvandet af organets
motoriska funktion, hvarjämte den samtidigt med vasektomien
verkstälda exstirpationen af nervstammarna väl också måste spela
en rol i samma riktning — kunde å de i fråga varande bildnin-
garna inga påtagliga, af operationen framkallade föråndringar
påvisas.
Slutligen år af intresse såväl konstaterandet af en fullstän-
dig obliteration af kanalen mellan de båda stumparna af vas
deferens som frånvaron af påvisbara förändringar i de perifert
om operationsstållet belägna vasa deferentia, vesiculæ seminales
och ductus ejaculatorii.
Tubuli seminiferi visa anmärkningsvärda förändringar
(bild VII).
Körtelrören mäta i diameter mellan 80—120 p och ega
sålunda blott omkring hälften af den normala (200 pu) bredden.
Deras lumina äro öfveralt synnerligen trånga; å vissa partier
t. o. m. knapt påvisbara.
Tubuli seminiferi visa tvá skilda celltyper; dels ett perifert
lager af mycket höga, smala, regelbundna cylinderceller med i
regeln basalt stående kärnar, dels ett eller flere inre lager af
runda celler med kornig protoplasma och stora, i liflig cell-
delning stadda kärnar.
I de trånga lumina ses dels dylika afstötta epitelceller,
dels grofkornigt detritus. Bland detta korniga detritus ses
äfven här och hvar hufvud af spermatozoer; dessa uppträda
dock ingenstädes i större antal samt saknas ofta alldeles.
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 47
Ingenstådes ses körtelrör af den normala typen, som äfven
förefinnes i senila testes: breda tubuli med vida lumina och
lifligt försiggående spermatogenes.
Ett mycket anmärkningsvärdt förhållande år den öfveralt
likformigt föreliggande förminskningen af tubuli seminiferi, en
process, som tydligen år förenad med en å vissa ställen af-
stannad, å andra betydligt minskad eller — i betraktade af
spermatozoernas resistenta egenskaper — kanske åfven hår redan
upphörd spermatogenes. De föråndringar, med hvilka en dylik
med nedsatt funktion förenad atrofi af organet skulle kunna
förväxlas, äro de senila; från dessa skiljer sig den samma dock
just genom sitt öfveralt likformiga upptrådande, hvarjåmte den
atrofiska processen ingenstådes ledt till fullståndig förstöring
af epitelet.
GRIFFITHS, som gjort de senila föråndringarna i testes till
föremål för omfattande studier, har nämligen med stöd af under-
sökningar från ett stort antal testes från äldre män funnit, att
de senila processerna i orchis uppträda till olika intensitet i
olika delar af organet, under det att ett stort antal körtelrör
i hufvudsak bibehålla sina anatomiska och spermatogena egen-
skaper. Vid den senila atrofien äro förändringarna dessutom
icke blott, såsom redan framhållits, lokaliserade till vissa par-
tier af orchis, utan de åro framför alt vida höggradigare, ån
hår var förhållandet, i det att epitelet slutligen kan fullstån-
digt försvinna och det endast af membrana propria bildade
röret drager sig tillsammans till en bråkdel af sin förra dia-
meter. Härvid antager membranens i normalt stadium skif-
formade celler en kubisk form och i de långst gångna stadierna
har det redan förut nåstan oblitererade lumen blifvit utfyldt af
ett luckert nätverk af finfibrillär bindvaf?).
Dylika processer kunde hår ingenstådes påvisas, och innan
en dylik form af atrofiska föråndringar i testis har konstate-
rats, torde man ega skål att anse de i detta fall föreliggande
förändringarna såsom framkallade af operationen.
Resultatet af författarens ofvan meddelade undersökningar
blir därföre i hufvudsaklig öfverensstämmelse med de af andra
publicerade liknande undersökningsresultaten, att det med stor
1) Förf. har genom prof. HAMMABs välvilja haft tillfälle att å Upsala histolo-
giska musei samlingar å preparater från en 70-årig man till fullo konstatera
riktigheten af dessa GRIFFITHS uppgifter.
48 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
grad af sannolikhet kan anses visadt, att aflågsnandet af testes
eller operativa ingrepp å vasa deferentia icke medföra histo-
logiskt påvisbara föråndringar å den hypertrofierade, senila
prostata. Däremot synes af fallet n:r IV framgå, att resektion
af vasa deferentia med åtföljande nerver, åtminstone efter lån-
gre tids inverkan, kan framkalla atrofiska föråndringar i testes,
föråndringar, som åro skilda från de vid senil atrofi påvisbara.
Äfven kunde i vasa deferentia påvisas sekretionsstas centralt
om de oblitererade stållena samt atrofiska föråndringar af dessa
organs muskulatur.
III.
Äfven om anatomiska förändringar efter i fråga varande
sexuela operationer icke kunna påvisas i den hypertrofierade
prostata, följer ingalunda såsom en direkt slutsats, att dessa
operationer öfver hufvud sakna berättigande vid den i fråga
varande sjukdomen. Hår måste åfven den kliniskt vunna erfa-
renheten få tala.
I sjålfva verket visar literaturstudier i åmnet ett alldeles
för stort antal af noggrant och opartiskt, ja, t. o. m. kanske
med förutfattad motvilja mot operationsmetoden iakttagna fall,
där efter en sexuel operation vunnits högst påtaglig såväl ob-
jektiv som subjektiv förbåttring, ehuru sjukdomen förut under
lång tid trotsat annan behandling, fall, dår t. ex. en flerårig,
total urinretention genom ingreppet blifvit häfd.
I betraktande af den predominerande rol, som Guyon och
hans skola vål med råtta tillmåta kongestionen såsom en faktor
vid prostatahypertrofiens symptomatologi, må det ej förvåna, om
man från flere håll och sårskildt från pariserskolans urinkirur-
ger (ÅLBARRAN m. fl.) trott sig finna en förklaring af de funk-
tionela förbåttringarna efter de sexuela operationerna just i en
minskning af denna vid prostatahypertrofi alltid föreliggande
kongestion.
En dylik depletoration af såväl blod- som lymfsystemet i
prostata kan vål svårligen med våra nuvarande resurser ana-
tomiskt konstateras. Den från några observatörer beskrifna
veckbildningen å prostatas eller recti slemhinna kan med kån-
nedom om dessa membraners elasticitet knappast anses fram-
kallade genom skrumpning af prostata; ej håller kan ett mikro-
ANAT. FORANDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 49
skopiskt påvisande af veckade eller hopfallna kårlvåggar anses
lemna otvetydiga bevis på en under lifvet minskad “fyllnad af
detta karl. Viktigare bevis fór, att en fórminskning af kon-
gestionen vunnits genom operationen, synas dåremot lemnas af
kliniska fakta.
Rektalundersökningar samt mätningar af prostatas längd
förmedelst sond hafva nåmligen åfven i de fall, dår inga struk-
turela föråndringar mikroskopiskt kunnat påvisas, 1 ett flertal
fall otvetydigt gifvit vid handen, att den förstorade eller starkt
utspånda prostata verkligen undergått en påtaglig volumsför-
minskning eller minskning i turgor. Om denna substansförlust icke
kan påvisas i prostatas organiserade våfnader, måste den samma
hafva sitt såte i de cirkulerande: blodet eller lymfan. Denna
genom operationen vunna depletoration torde för öfrigt inga-
lunda böra uppfattas såsom uteslutande eller kanske ens huf-
vudsakligen intresserande sjålfva prostatas i regeln icke synner-
ligen kärlhaltiga substans; fastmer — och detta synes ju äfven
låttare förklara operationens verkan i funktionelt hånseende —
torde den samma åfven stråcka sig till de mukösa och submukösa
delarna af pars prostatica urethræ och närliggande delar af
blåsan, hvilka våfnader, som bekant, åro försedda med talrika,
stora och ej sållan variköst utspånda kårl till den grad, att
våfnaden kan antaga nåstan kavernöst utseende. Kliniska rön
tala för en dylik af operationen framkallad minskning i slem-
hinnornas blodhalt. Så har man i några fall sett en sannolikt
från blåshalsen hårledd hematuri hastigt upphöra efter opera-
tionen; åfven har man i ett flertal fall sett en i samband med
kateteriseringen före operationen konstant upptrådande blödning
från pars prostat. urethræ strax efter ingreppet definitift för-
svinna. En ökad fyllnad just i de i fråga varande kårlsystemen
torde för öfrigt vara den vanligaste orsaken till de mera akuta
anfallen af urinretention; samma våfnader åro ock i första hand
utsatta för det trauma, som en kateter medför, och deras däraf
framkallade ansvällning torde ock vara en hufvudsaklig. anled-
ning till det icke sållsynta sakförhållandet, att en förut ofull-
ståndig urinretention, så spart katetern börjat anvåndas, blir
total. Så snart uretra i dessa fall hunnit ackomodera sig för
kateterns användning, minskas åter kongestionen och lemnas
dårigenom en friare passage för urinen.
Med kännedom om dessa kårlsystems stora patogena be-
tydelse samt de ofvan anförda kliniska erfarenhetsrönen synes
Nord. med. arkiv. Arg. 1897. 4
> <
+ kd »
— pr f > = e
Tin bs. vire. p
` nå o
.
50 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 24. — BJÖRN FLODERUS.
det sålunda högst sannolikt, att de i fråga varande operationernas
kurativa verkan i första hand måste tillskrifvas en inverkan på
i fråga varande kårl. Att samtidigt en ingalunda betydelselös
volumsförminskning af prostata i dess helhet samtidigt kan
uppstå, förnekas dårmed naturligtvis icke; dock synes denna
inverkan efter testektomien vida kraftigare och mera konstant
visa sig hos icke hypertrofiska ån hos hypertrofiska prostatæ.*)
En dylik volumsförminskning kan för öfrigt ofta vinnas
genom ett flertal andra, vida mindre ingripande förfaringssått.
Sårskildt kan den akuta ansvållning af prostata, som i regeln
åtföljer en akut urinretention, bringas tillbaka, så fort reten-
tionen genom palliativa medel blifvit håfd. Hår kan en volums-
förminskning ernås genom ett varmt bad med åtföljande sång-
låge, genom en laxerande behandling eller genom en punktion
af urinblåsan m. m. Lika litet som man i dessa fall varit
benågen att hånföra den skedda prostataförminskningen till en
förminskning af prostatas fasta våfnader, lika litet måste man
med nödvändighet hänföra den efter de sexuela operationerna
vunna förminskningen till en dylik.
På senaste tid har en den Guyonska och den GRIFFITHS—
Wurtzska uppfattningen kombinerande åsikt framstålts, nām-
ligen att de i fråga varande operationerna i första hand åstad-
komme en minskning af kongestionen i prostata, hvaremot
organets senare fortskridande volumsförminskning borde upp-
fattas såsom en atrofi af dess fasta våfnader.
Att ett bortfallande af könsfunktionen slutligen bör fram-
kalla en inaktivitetsatrofi af prostata låter ju a priori mycket
sannolikt, och kan vål möjligheten dåraf på vår nuvarande
inskränkta erfarenhet i frågan icke utan vidare bestridas. Dock
synes en dylik inverkan på ett organ, hvars sexuela funktion
redan förut år stadt i aftagande och i många fall vid opera-
tionstillfållet redan långe varit slocknad, ehuru den sjukliga
processen i det samma altjåmt fortskridit, i många fall böra
bli liten eller ingen.
En dylik inaktivitetsatrofi bör ju för öfrigt hufvudsakligen
intressera de mera direkt sexuelt funktionerande våfnaderna
af organet: epitelet och de körtelrören omgifvande glatta muskel-
cellerna, våfnader, som, enligt hvad vi veta, i hypertrofiska
1) Förf. har nyligen (Deutsch. Zeitschr. f. Chir. 1897) utförligt redogjort för vår
nuvarande erfarenhet om den en- eller dubbelsidiga testektomiens inverkan på
den icke hypertrofiska prostata.
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 51
prostate ju i regeln i mängd vida öfvertråffas af bindväf, som
i en del fall kan vara nästan enbart förekommande. I dylika
fall kan en fortgående skrumpning af organets fasta våfnader
icke våntas eller åtminstone icke i sådan utstråckning, att den
vinner praktisk betydelse. Vida större inverkan på prostatas
fasta våfnader kan dåremot våntas af en i yngre år verkståld
kastration.
Att hypertrofiska processer i prostata åtminstone i vissa
fall kunna uppstå, ehuru patienten sedan många år varit be-
röfvad ena!) eller t. o. m. båda?) testes har i några fall kunnat
konstateras.
Dylika fall synas påpeka ett, enligt författarens mening, i
allmänhet föga uppmårksammadt faktum, nämligen att det
intima inflytande, som testis otvifvelaktigt synes utöfva på pro-
stata hos yngre individer, ingalunda i samma mon gör sig gäl-
lande gent emot organ, som äro säte för den proliferations-
process, som oegentligt blifvit benämnd prostatahypertrofi.
1) Förf. a. st.
2) Moses, Therap. Monh. 1895.
52 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 24. — BJÖRN FLODERUS.
Förklaring till taflorna.
(HARTNACK: Okular II; objektiv IV, resp. VII.)
Bild I. A.
Horisontalsnitt ur öfre delen af lobus medius från fallet n:r I.
Ett flertal höggradigt skleroserade kårl, hvars våggar ega koncentrisk
lagring. Endast på två ställen ses lumina innehållande kårnar och cell-
rester, som troligen åro af epitelialt ursprung, nåml. dels å det spring-
formade lumen i bildens öfre kant, dels i det nåstan runda lumen i
bildens midtplan nära dess högra kant. Eljes saknas fullkomligt körtlar.
Dessutom framträder bindväfvens rikedom på celler och dess fläckvis
koncentriska anordning äfven å ställen, där inga lumina ses i centrum.
Bild I. B.
Horisontalsnitt ur nedre delen af lobus medius från fallet n:r I.
Körtelgrupper med fullt bibehållna epitelceller. Cellrik bindväf.
Bild IL A.
Horisontalsnitt ur vänstra sidoloben frän fallet n:r II.
Ett flertal väl utbildade, delvis cystöst utvidgade körtlar. I det
cellrika stromat ses talrika muskelcellkärnar.
Bild IL B.
Horisontalsnitt ur högra sidoloben af samma prostata.
Papillomatöst anordnadt körtelparti. Epitelcellerna väl bibehållna,
regelbundna, höga, cylindriska, med basalt belägna kårnar. I körtelns
lumen ses smärre, koncentriska konkrementer. Stromat år cellrikt samt
rikligt uppblandadt med muskelceller.
Bild III. A.
Horisontalsnitt ur vänstra sidoloben från fallet n:r III.
Körtelrikt parti. Körtlar af det vid prostatahypertrofi vanliga
utseendet. Cellrik bindväf. Talrika muskelcellkårnar.
ANAT. FÖRÄNDR. EFT. SEXUELA OPERAT. MOT PROSTATAHYPERTROFI. 53
Bild IT. B.
Sagittalsnitt ur vånstra hålften af lobus medius från samma prostata.
Rörformade körtlar med väl bibehällna epitelceller. Cellrik bind-
våf med fibroblaster.
Bild IV. A.
Horisontalsnitt ur lobus medius från fallet n:r IV.
Massiva körtelgrupper, skilda af kraftiga bindvåfsstråk. Acini i
allmånhet regelbundna, men alltid försedda med ovanligt trånga lumina;
i vänstra kanten äro körtlarna kolfformade. Cellfattig bindväf.
Bild IV. B.
Samma preparat, starkare förstoring.
Tått liggande, regelbundna acini med trånga eller nåstan oblitere-
rade lumina. De höga cylindercellerna äro fullständigt bibehällna samt
ega regelbundna former. Cellkårnarna åfvenledes normala och bildande
en kantzon mot basalmembranen. Fränsedt ett kraftigare stråk, å bil-
dens nedre högra kant, år bindvåfven ovanligt sparsamt förekommande.
Utanför detta ses kolfformade körtelpartier.
Bild V. A.
Horisontalsnitt nedanför lobus medius frän fallet n:r IV.
Kolf- eller strångformigt i bindvåfsmaskorna tätt inlagrad körtel-
substans, i hvilken endast undantagsvis ses lumina. Fibrillär, cellfattig
bindvåf, ordnad i parallela stråk kring körtlarna.
Bild V. B.
Samma preparat; starkare förstoring.
Kolfformade eller strångformade adenomatösa proliferationer af
flåckvis nåstan atypisk karakter och mindre regelbundet formade celler.
Bild VI. A.
Tvårsnitt af vas deferens dezt. mellan operationsstållet och testis
från fallet n:r IV.
Atrofi och bindvåfsinduration i i muskulaturen. Slemhinnan oveckad,
för öfrigt utan påvisbara förändringar. Lumen mäter 0,65 mm. i dia-
meter. Kanalens innehåll saknar spermatozoer.
Bild VI. B.
Rete testis sin. från samma patient.
Förutom en abnormt höggradig utspänning af vissa körtelrör ses intet
abnormt. Talrika väl utbildade hufvud af spermatozoer ses i sekretet.
54 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 24. — BJÖRN FLODERUS.
Bild YH. A.
Snitt genom högra testis från fallet n:r IV.
Tubuli seminiferi smala, med mycket förtrångda lumina. Den
patologiska processen år öfveralt likformigt utvecklad.
Bild VII. B.
Snitt genom vänstra testis från samma patient.
Tubuli seminiferi med helt trånga lumina, nästan fylda af radiärt
anordnade mycket höga cylinderceller med basalt liggande kärnar. Ett
mindre regelbundet inre lager af runda, med stora kärnar försedda
celler. Spermatogenes ingenstädes påvisbar.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
Nord. medic. arkiv. 1897. n:r 24 |
ang 1 —Ä— = — GC > - rn A APP a
t
Cm
a -
- cos SØ E ? VEG LF sen Å " ge zm AAA d 4 ra
| S y H KK A ée A ' ln ak Ze Tl a
tl y - | - ” y - 8 - om
E ov + D LA © dn la > D RS e d E i XY
a ee O NOIA q a, ere LE E E
så sd D y hy F -
Bt af» ud m E bg rech
e dl kand a oa» ren Di ih etha gai såre tn A e a? >, wn
we Se 7. 29 D, 1 + à Zoe Py KLE Ze
ee ECH DIR hor Ae wie he, Air es
ra. A P - å - op å A w pa "Be a ec 1 ve Far -á
4 me. rydde na tar AV eV $ . 3
Are sm GN jaim Y >: . ei -- ie u. ge AS e SC mer
md Ped ee RR > re 7
—A 0 ie én, AË RENE gt a pA EEG >
cz
4 WR:
+ > + e > A
p > ` 7 A at o > — -
— st —— 00 q geg $... . ~d. ec"? 3 z
C Se ` 2
LJ
du gs. td. Aë:
t ` ee al
p >» dr Ka Y Kg
å nn
- så
- — — nr MGE e ke A EV RE E pa ESA FRA PER
z > BCE - >> L d a en >» er, -- L'or Le mo” på SAL 4 a Ze - ET br > a ai >»
- SC e E PT eg: LEE det mig? a
. ka e = fer" v
v se y ' ne me mom e py e
yq... 2009 Ae raw: a àe ..
- DE um EN Ms "me
Nord. medic. arkiv, 1897, n:r 24.
ØRE d 4 dé
d Ga CE, EE Zero? T- ai. E e SCH
dt anch ZS 14 d pe H es E ei 2 CR 2 Ch sm CL ei rå \
ESA e DE O MØ > A se ie
LAR éi, Tab A d Ste fre, ØRN ZE e GR
ME) RO e tn ee
A ES E SIR E AE = SR HR SS fer
BAN Poo? "å en = EHS A me == are; She Pe) AO Fey
Sag in A A AN
eil Eee SEE ER EST
VOA en es PR TS E af E EE det Pr ue a ur. ?
EB UP E JEN MR EN
ee SR, D LE SET, : MLE Zu Dë SPARES
Re Be fe spit Gs af "eg
"E, EE Een, E
We CC Bei CH VE SV Te f
A ei ye Å Sera) 2) MON d A press
PET A SA pe
ad Be Re
SØLLE SED ERDE N
279
22, UA AA d 4 » `
f Få seo D Ki pr
IV:B. XAO A IAA
CL $ ro
vn fe Jä e > er Es STG de
Au Te A Er TE q?
CR ag o Ze degt "ag
' e © D zn? o A 4 € o % ete »
H Sa 8 7e" que G Ce y ge € 1/8 + Se ep
Ze Se rn A lé a 3 HÅ aoet 1 id [273 e
e T.S A SAR TEE Yo Zä 9 y ©
to = 9 ANT 2 + "sn e Se? # - ... A pi
AC ga Le eg $
V ce, Gë ee le: 0 pe 0 7°
fer D oc Y een "3 Ze PRAT |
ACTE: Je 6” Pe og Ns AA o $ d
Pê 7 900 + space ei? NT BEN
1298 64". of > ee E "mo uf ê € ôi e.:
sø ot os" Fare e MMS D BE 4
ae US, a ES re > AD Sg, NTRA
4 d ` "a IH
Ds å PP * vo å bås kg e sia : å 40) så / y E
" , fr ` + € . t 57 e j å S
ve en E NG Ae reg De.
p “ TT? ov d À eh CP gë f Y) Kan å
"äs ohren NA ge AE A Eté 7 ag
0 3 Ch å Fl : ep IDOL AA
x … Ey... 99 e ey ME … Gei SEE a E GSM
SUE Ne Aë d NT ee
| y 0 ar e d e $ e Bes "¿ZN o o 79 ¿hy / D y A OH A Le
d Pi e FOO AP ee > Ki ep ve 2.6 A e
4 > Le 0 o» sf T” $ Yen Ve IA das Ser
ON Pie ST oc” S Alar e A 0 . ep
| e se? >- Er] Ve e
te — SC Diese ee EA A tea >. % Ze
4) ec Ph tanl PE PTE L 27/0. / ar 3 ie
2 av ARS Pal ß å 056000 „X.
2 ve f | d 2 se
Fee + LP A 8
? X
Fall: Ze
pertrofi.
17
t prostatan
C
1
eEratiuner
exuela op
1
a5
Floder:te:
IV
a”
`
sv?
e%
vet
ve”
"+
V:P.
pe
eo > +
SÅ \ VEN Vi \ e Li CAM
A aw : Na à \
N - >» Kä | \ > ES RS
se va A ` WO NN Vira
4 e e Se "` Ne Nå > `
=. ig A Oy \
` E " KA" Ne a
Ki ~ | N N R
A o.
N a Ge? N N »
holm.
OCK
ter St
ach
1
Sch
W.
i i | y + -
i ii |. d | | pra
.os Se Bör - mm y . D
p . - ' - D . A . * 9 e + DÉI å 44 ` eh ir tt LÀ
i D g a . H t 5 i i JA i de Zu - vri
D å D - LE à vm TA e re - - ve 2 | | | ;
| ryan . E på - Pr ey H her Å | KAN ve on … ef À y — Ka D ` ze $ i . | KP e e Wa
| | e "S - v
| nr J - è Læ. så
D 4 | e AR i e 5 Ea å . D Ka i Y Hat
h ' D ba ; D D + i og i R i ske | 5 3 å e
. i + > YA, Le å - å à | |
| dad | te) CH SP: ae | = == > > AR, LUE ys -4
En se a por ? kn $ j do” - = i ware ed Els er ae ` Ts d WE A
Er a Aa LA La EE a e RAI Fée pa dës & er s: REN E AG te > Et ek, an =) "e er u. = pos eher Le weie > à Fr x:
d i me, et 1. = . d dé ini | e di = | = , — à
; S - - a KE ad Bakes: Pa) Y a pr PA av ER -ae q RK dk? IA DRE" TR ZT | d Ae KO LE > D å ` son e
we | wmd PE Leen BE + j AN en? > 4 de. N ] e D -4 Lé mm i ' A - se * Jå Ke SÉ ere- Nan må + b e d > ~
A Denise “he M % a Y LA | . e 1 x di a ke Lé - D 2 E - å — mr Nä | SCH ke AN ONE Le — aba Næ — Bred e > d Pa DT, i
ÅR Elle Are: hanen CS we Es É ket Ey ogro å ER are at y - PET) så Errar A Qe af tar fbe e. kr dte) > dd Vid en ar a SS HR eg. wer J,
3 å [ ¡"€ - + - pr ~ > —— iph sd D k > + nd | - À dren
e ES e A ` TE ai A d Dura DI ke P
bryte ee age y i a 159: : Li Ae pb Së D s- =
Se Pra q. > rir i gr. el Le y d : ; - a SE
Y WK PE Sé alt) På ET eg A wg J u ar i
2 gnr vore e geb era ELD fg ek
EE en ae Se re
Mö N . qmr rs po -bop vr ‘à wm
E z H aa rue hab SN D revy Ze
= pe he es CS E tre ee ENE x
r fee "S A Pier me — re re 2 a de deg me =
wo, e = Cd e A EN 7 in
nn y A EE y ATAN rogn 2 AE der NEE e > ez x
Dem Sat ee ON er ze gone ht ee
- — - åsen £ Å x | 8 >
i A å pu
—>4V A
p rs
= .
i ee A m Ze, hu
le ` | D ` - e e:
Wi > Å d ye 4 y à a a
Sa RARO
ni
e vær e
*
- mn
D ax À der e Kä DEM a 3
EE
y p AL D
ae år > ap
rå i
E EA AR Se Zi |
dE - SÆDEN > -
e wc eg
—L
g
a e" å
Ra JS 3 - - --
el we Re = d dc RR g x
— 3 e — Md LÆS ry op 7 *
> nn Mr r’ e Ar - een 3;
Trt wm E A TA sta ef AVE
a
v eg 4 ål -
ba Ll
Wa ew : gå på " LR
EPS
LØ DA PUS
pi
Käl
A ee,
vn.
LM .
(je +
å
DELL ` `
Ve
Jg"
\
Noe
gt
RT E
wre 27 dee
EAR Yo An gr se
wer a.
SÆR Www. -
Y a 4. ond bk
`~ = fä a FP
| ' yet
, ung e,
eh E GE
deg sårer 1 - A Lola TE
e -
— mg -
hé
I. | |
o i |
y 1
.
|
| i
|
H
- | ?
- .
- We, s
8
L A Le
| | '
{ S
u 3 ed "8 dt o > å
A PME PA rd og, i d
så Eg A O, i
e | 4 Nr AGE I ar "Aa Zn Uf EI e st? WW nen
| SN PE EIA LT VP DZ mE Den
4 _ i
. 4 |
LJ
G Thoten N
NN
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 25.
Om Resektion af Nyreväv i diagnostisk Öjemed.
Et Bidrag til Konservatisme i Nyrekirurgi.
Af
OSCAR BLOCH.
(Kgl. Frederiks Hospital. Köbenhavn.)
Enhver Kirurg, der jåvnligt bar udfört Operationer på
Nyrer, ved, at, hvad han finder ved Operationen, sårdeles ofte
ser helt anderledes ud, end han havde forestillet sig. Trods
alle de Arbejder, der ere foretagne for at hjålpe til en exakt
Diagnose af Nyrelidelser, står man endnu ofte rådvild. Man
har en så udförlig og nöjagtig Anamnese, som man kan önske
det; man har en gennem långere Tid fortsat, grundigt udfört
Analyse af Urinen i kemisk og bakteriologisk Henseende;
man har ved Kystoskopi, måske også Kateterisation af Ure-
tererne, sögt nårmere at danne sig Begreb om den tilstede-
värende >Nyresvulsts» Natur, — og dog strander man og stiller
en fejl Diagnose. Dette ligger i, at hvert enkelt af de Sym-
ptomer, der siges at våre karakteristiske for en bestemt Syg-
dom i en Nyre, kan mangle — eller kan findes ved en helt
anden Sygdom; således går det med Blödninger, Udsondring
af Krystaller og Celler. På den anden Side ser man heller
ikke Sikkerhed for Diagnosen ved at samle alle Symptomer
og betragte dem i Fällesskab; ti man kan f. Ex. have alle
Symptomer på en Nyresten, — og dog drejer det sig om et
Neoplasme. Dette kan jo ikke undre den, der ser på Syg-
dommen ud fra et mere almindelig-patologisk Standpunkt; ham
forekommer det endog helt naturligt, at der ikke findes noget
for en enkelt Nyresygdom patognomonisk Symptom.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 25. — OSCAR BLOCH.
Skulde vi i Korthed angive de Symptomer, vi mest kunne
stole på for at diagnosticere, at en Nyrelidelse overhovedet
existerer, da er det Påvisningen, helst gentagne Gange, af
Nyrecylindre, — ti sådanne kunne jo ikke stamme fra andre
Organer end Nyrerne, ere forholdsvis lette at kende og fore-
komme jo dog kun yderst sjåldent hos sunde Individer, —
samt Påvisningen af, at vesica er sund, hvortil jo Kystoskopien
stundom kan hjälpe. Det er, som bekendt, nemlig ingenlunde
sjåldent, at Nyrelidelser, der efter deres Våsen dog må hen-
regnes til de for kirurgisk Behandling tilgångelige, slet ikke
pråsentere sig som »Nyresvulst», dette Navn taget som Beteg-
nelse for en forstörret Nyre, hvad enten Forstörrelsen skyldes
en Hydronefrose, Tuberkulose, Neoplasme eller hvilket som
helst andet.
Kan man påvise en »Nyresvulst», letter det jo Diagnosen
meget; men de Symptomer, der siges at våre patognomiske for
Nyresvulster, ere det ingenlunde altid.
Man fordrer gårne af en Nyresvulst, at den kan påvises
ved Hjälp af det »renale ballotement», at man kan påvise, at
colon ligger foran Svulsten, at denne har afrundede Former,
ikke prominerer bagtil i Lumbalregionen og ikke fölger Respi-
rationens Bevägelser.
Intet af disse Symptomer sikrer Diagnosen; de bedste af
Symptomerne, ballotement og Tarmtonen foran Svulsten, kunne
også bedrage. Jeg har i forskellige Afhandlinger") om disse
Åmner illustreret dette ved Sygehistorier og har i de samme
Afhandlinger, af hvilke den förste omtaler en Patient, der blev
opereret i Oktober 1890, nårmere gjort Rede for, hvor nödven-
digt det ofte er at udföre Operationer i diagnostisk Öjemed.
Disse Operationer, der alle ere illustrerede ved Exempler
og i de meddelte Tilfälde have vist vist sig uden Fare, kunne
alt efter deres »Grad» ordnes i fölgende Räkke: 1) Punktur,
med eller uden Aspiration, udfört gennem Huden. 2) Incision,
som har til Hensigt at bane sig Vej til Nyren for at a) pal-
pere den; b) tråkke den frem og se på den samt palpere
nöjere, sårligt pelvis renalis; c) punktere den (med eller uden
1) Oscar BLOCH: Om kirurgisk Indgreb på Nyren i diagnostisk Ojemed, särligt
om et Tilfälde af Resektion af Nyrevåv. Hospitals-Tidende 1891, Nr 13. —
Yderligere Erfaringer om kirurgisk Indgreb på Nyren i diagnostisk Ojemed.
>Falsk Ballotement>. Nyt Tilfälde af Resektion af Nyrevåv. Hospitals-Tidende
1894, Nr 29.
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK OJEMED. 3
Aspiration) for at föle efter calculi eller vinde Klarhed om
Tilstedevårelse af Vädske eller blödt Indhold og vinde sådant
til mikroskopisk og bakteriologisk Undersögelse; d) göre Nefro-
tomi, i större eller mindre Udstråkning, for at se selve Nyre-
våvets Udseende og for at bane en Vej, gennem hvilken en
Finger kan trånge ind i pelvis renalis og föle efter calculi eller
andet; denne Nefrotomi göres altid i Nyrens konvexe Rand,
som »Sektionssnit»; e) excidere et Stykke Nyreváv, der strax
overföres i sterilt Glas, tört eller med sterilt Saltvand eller
Alkohol, for at kunne underkastes en bakteriologisk og mi-
kroskopisk Undersögelse, — altså en Resektion i diagnostisk
Öjemed.
Det er dette sidste Led i Råkken af de diagnostiske
Operationer, som skal våre denne Afhandlings specielle
Ämne.
Til alle disse Operationer, der foretages gennem Incision,
välges det lumbale, skrå Snit, fordi det er extraperitonäalt,
altså mindre farligt end det transperitonäale; til det skrå Snit
må ofte föjes et vertikalt Hjälpesnit, — jeg har i Regelen be-
nyttet de af MORRIS angivne Snit.
Hvad der mest har overrasket mig ved alle disse Opera -
tioner, er deres relative Farelöshed; det er påfaldende, hvor
meget man kan byde en Nyre, både sund og syg, og dog få
Heling af de anlagte Sår! Det er Kendskabet til disse For-
hold, der har drevet mig til at våre dristigere til at göre Re-
sektioner i diagnostisk Ojemed, end jeg forhen var.
Som alt nåvnt, véd enhver Kirurg, der har beskäftiget
sig mere indgående med Nyrekirurgi, hvor vanskelige Diagno-
serne ere; den, som ofte har gjort Operationer i diagnostisk
Öjemed, véd tillige, at det er meget svårt at se på en Nyre,
hvad den fejler; dens Farve, dens Glans eller Mathed, dens
Tegning i selve det blodige Nyrevåv, alt kan forekomme en
så vanskeligt at tyde, at man ligefrem drives til at göre Exci-
sion af et Stykke af Vävet for ved Mikroskopets Hjälp at
komme til nårmere Klarhed og derved få Hjalp til Afgörelse
af Spörgsmålet, om man skal operere yderligere på Patienten,
f. Ex. göre sekundår Nefrektomi.
Her skal nu göres et Forsög på at fremstille, hvad der
formentligt kan vindes ved
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 25. — OSCAR BLOCH.
Resektion af Nyrevåv i diagnostisk Öjemed,
hvilket dens Forlöb kan påregnes at våre, og ved hvilke Til-
stande 1) en sådan Operation kan våre indiceret.
Jeg tror at plådere bedst for Sagen ved först i kort Re-
sumé at gengive Sygehistorierne (der i udförlig Form findes i
Tillågget) og derpå at samle dem under mere almene Syns-
punkter.
I. Diagnose för Operationen vexler imellem calculus, pyelitis
l. gr. og ren mobilis. I anden Räkke Neoplasme; i tredje Räkke:
der er ingen Nyrelidelse.
Diagnose umiddelbart efter Operationen: Begyndende Neoplasme.
Diagnose efter Mikroskopi af det eæciderede Stykke Nyrevåv:
Nephritis 1. gr. med Mikrober.
Vilhelmine M., 33 År gl., har i 13 År haft Symptomer, der kli-
nisk ligne »>Nyrekolik», men tillige har hun haft en hel Härskare af
andre Symptomer, som hyppig Trang til Urinering, Menstruationsbesvär,
gastriske Tilfälde, Hovedpine, Hjårtebanken, Dyspnö, Hoste med gulligt
Expektorat, Nattesved, Afmagring.
Man kan påvise en noget forstörret og öm höjre Nyre. Urinen
fremböd, trods mange Undersögelser, intet abnormt. Diagnosen vak-
lede imellem calculus renalis, hydronephrosis med let pyelitis og ren
mobilis; först i 2den Råkke tánkes på Neoplasme, i 3dje Råkke pá,
at det slet ikke drejer sig om en syg Nyre. Med andre Ord, man
har ingen Diagnose, men finder en Explorationsoperation indiceret, fordi
hun er arbejdsudygtig.
Dagen för denne undersöges Urinen igen; den viser sig fremdeles
normal; dog giver Podning i Agar-Gelatine en Kultur af staphylo-
coccus pyogenes aureus.
Ved Operationen d. 19 Oktober 1890 kan man kun vanskeligt
tråkke Nyren frem af Såret, skönt den ikke er bunden ved Adhären-
cer; det lykkes dog nogenlunde, og man kan da se, at den er for-
störret, navnlig i Längderetning, dens fibröse Kapsel viser hist og her
små Ekkymoser, på flere Steder let frembuklede, blåligt gennemekin-
nende Partier. Dens Konsistens er snarere blódere end normalt; man
kan ikke föle nogen calculus, skönt dens hilus kan palperes tydeligt.
Nu göres explorativ Punktur på 5 forskellige Steder med en Nål, der
1) Det bör bemärkes, at Beskrivelsen af Operationen, og hvad der er set under
dennes Forlöb, er dikteret, medens den udförtes, hvorved Fremstillingen jo
vinder meget i Pålidelighed.
De mikroskopiske Undersögelser ere foretagne på Hospitalets kliniske La-
boratorium af den kliniske Assistent og, som det fremgår af Texten, senere
verificerede af forskellige, på hvis Dom jeg stoler.
>
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. Ə
föres så dybt, som man mener at kunne göre det uden at tränge helt
igennem Nyren; ingensteds föles herved noget abnormt. Der göres derpå
Incision, 6 Cm. lang, 14 til 2 Cm. dyb, på Nyrens konvexe Side; man
ser, at Nyrevävet er af rödliggrå Farve, lidt uigennemsigtigt; da jeg
endnu ikke er sikker på, om der dog ikke findes en begyndende Ny-
dannelse i dette Väv, foretages Resektion af et Stykke af Kortikalsub-
stansen. Såret i Nyren forenes med 7 Karbolalkoholkatgutsuturer. —
Diagnosen af mobil Nyre kan bestemt udelukkes.
Såret helede per primam uden Nyrefistel og uden Pusafsondring
fra Särhulheden.
Det fjårnede Stykke Nyrevåv viste ikke Tegn på Neoplasme, og
hermed var Tanken om fornyet Operation (sekundår Nefrektomi) op-
given; der fandtes ikke Tegn på nogen svårere Form af nephritis, deri-
mod på et enkelt Sted Koagulationsnekrose med nogle få Mikrober
[en Mellemting imellem cocci og Baciller (GRAMs Metode undersögt
af GRAM selv)|; i andre Snit fandtes enkelte Cylindre i Urinkanalerne.
Diagnosen: let nephritis med Mikrober.
Hr. Prosektor DAHL, der i April 1897 har undersögt flere i altså
omtr. 7 År opbevarede Balsampråparater, har i disse fundet talrige
staphylococci, så vel i tubuli som i capsula Bowmanni; Epitelets Til-
stand kan ikke långere bedömmes, da det er fuldståndigt opklaret i
Balsam.
Hun blev udskreven som helbredet *%/,, 1890.
5 År senere (?"/, 95) besöger hun mig. Hun er fuldståndig rask,
ser bleven et andet Menneske». Cikatricen er smuk, uden Adhärence
i Dybden; den har holdt sig lukket siden Udskrivelsen.
I. Diagnose för Operationen: Af Låge udenfor Hospitalet:
EMMETs Ruptur og retroflexio uteri. På Hospitalet: Nyrelidelse? Ingen
Diagnose.
Diagnose umiddelbart efter Operationen: Perinephritis chronica i
Form af Adhårencer. I övrigt fremdeles usikker.
Diagnosen efter mikroskopisk Undersögelse af det exciderede Stykke
Nyrevåv: Nephritis vera et interstitialis.
Emmily F., 35 År, har i 8 År haft Anfald af Smerter i höjre
»Renalegn», i Begyndelsen med 1 Måneds Mellemrum, men nu et
Par Gange om Ugen; de vare flere Dage, forhindre i at arbejde i
sit Hus. Behandlet for 3 År siden med EMMETs Operation og pes-
sarium for retroflexio uteri. Hun indlågges 1?/,, 1895.
Hun er feberfri; der kan ikke påvises nogen Nyresvulst. Urinen
er normal, indeholder kun en Del Pladeepitelceller. Hun fordrer Ex-
plorationsoperation, skönt man har fremstillet dennes Farer for hende.
20/14 1895 Operation. Det er besvärligt at tråkke Nyren frem,
fordi der er Adhärencer til Fedtkapslen, der på sine Steder, sårligt
opad, ere helt vanskelige at lösne. Nyren er langagtig; man kan ikke
bidigitalt föle nogen calculus. Overfladen blålig, på et enkelt Sted
mere blå; her punkteres og aspireres, men uden Resultat; den fibröse
Kapsel spaltes i 4 Cm:s Udstråkning og lågges til Siderne; den synes
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 25. — OSCAR BLOCH.
at kunne lösnes på normal Måde; selve Nyreus Overflade er glat, skin-
nende; et Stykke Nyrevåv excideres til mikroskopisk Undersögelse; da
det ses på et enkelt Parti at våre gråligt gennemskinnende, bestemmer
man sig til at forlänge Snittet; ved en 6 Cm. lang Nefrotomi åbnes
hilus, men der kommer ingen Vådske ud. En Finger indföres i pelvis
og calyces; der synes at våre nogen Dilatation, men man föler ingen
calculus og Våggene ere glatte. Man kan ikke stille nogen Diagnose
og nöjes derfor med, hvad der er gjort. Nyresäret sutureres med
Karbolalkoholkatgutsuturer, dog kan den fibröse Kapsel ikke forenes
nöje over det Sted, hvor Resektionen er gjort.
Den 2, udskreves hun efter Onske. Såret er lägt, og hun be-
finder sig vel, når undtages nogle Smerter i venstre (den ikke opere-
rede Sides) Underextremitet (hvorom Oplysning långere nede). Urinen
indeholder talrige kornede hvide Blodlegemer, Pladeepitelceller, enkelte
Epitelcylindre, talrige Baciller i Käder.
Det fjårnede Stykke Nyrevåv viste ikke Mikrober og gav heller
ikke Växt af sådanne i Agar-Gelatine. Efter Hr. Prosektor BORCHs
Verifikation er Diagnosen nephritis, så vel interstitiel som vera; der var
ved Operationen, som nåvnt, tillige perinephritis af gammel dato. Et
Pråparat, undersögt af Hr. Prosektor DAHL i April 1897, og som altså
har ligget i Balsam omtr. 1} År, kan ikke undersöges for Protoplas-
mets Vedkommende; der fandtes ikke Mikrober.
16 Februar 1896 meddeler hendes Låge, at hun er i alle Hen-
seender rask. Men det er värd at bemärke, at hun omtr. 7 Uger efter
Udskrivningen fik Anfald, der tydedes som Renalkolik, men i venstre
(den økke opererede) Side; disse Anfald varede i nogle Dage, og da
de vare svundne, vare alle Forandringerne af Urinen (smlgn. ovenf. ved
Udskrivningen) borte. Jeg så hende selv 17 Maj 1896 og konstate-
rede, at Cikatricen var fast og god.
Der er Grund til at tro, at Urinabnormiteterne efter Operationen
skyldes den ikke opererede Nyre (se herom den udförlige Journal), den,
man ikke anede var svg. .
26 Januar 1897, d. e. 1 År efter Udskrivningen, meddeler hendes
Låge, at »hun er glad og fornöjet, passer sit Hus; kan spasere uden
nogensinde at märke de Smerter i abdomen, som tidligere gjorde hende
til Invalid og tvang hende til at söge Sängen».
HI. Diagnose för Operationen: En Låge har diagnosticeret cal-
culi renales et vesicales. På Hospitalet tånkes på Tuberkulose; men
da der ikke findes 'Tuberkelbaciller, opgives denne Diagnose, og der
formodes calculus renalis.
Diagnose umiddelbart efter Operationen: Perinephritis chronica
med enormt stårke Adhårencer; pyelonephritis suppurans tuberculosa.
Diagnose efter Mikroskopi af det eæciderede Stykke Nyrevåv og
Undersøgelse af Pusset: Nephritis chronica med begyndende Atrofi.
Tuberkelbaciller i Pusset.
Peter J., 53 År, fik for omtr. 6 År siden typisk venstresidig
Nyrekolik» uden albumen, Blod eller Grus i Urinen; han lå til Sångs
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK OJEMED. 7
i 15 Uger For knap 1 År siden Smerter i glans penis efter Urine-
ringen, der blev hyppig; der var nu 1 Daa albumen. I Januar 1895
indlagdes han på et Hospital under Diagnosen calculi renales et vesi-
cales; men Lågen på Hospitalet fandt ingen calculus i vesica. Efter
Udskrivningen var der en Del Blod i Urinen, som det synes, efter
Undersögelsen.
Indl. 159 1895. Der er ingen »Nyresvulst»; överste höjre Hjörne
af prostata er noget hårdt; vesiculæ seminales frembyde intet abnormt.
Ingen Sten i vesica, der kun modtager lidt Injektionsvand. Urinen er
sur, plumret, indeholder talrige röde og hvide Blodlegemer, runde
Epitelceller; utvivlsomme kornede Cylindre. Kultur gav grålig Söm-
växt af cocci og Coccobaciller. Tuberkelbaciller kunne ikke påvises.
Han var meget lidende, mest af Smerter i perinæum ved den
hyppige Urinering; syntes på Vej til at blive sindssyg; man fandt
daglig Cylindre. Man tånker nårmest på calculus renalis, mener at
kunne udelukke Tuberkulose, da man trods mange Undersögelser ikke
har kunnet påvise Tuberkelbaciller.
Operation */¡p 1895. Da Nyren ligger dybt og höjt oppe og
man ikke kan tage den frem med Fingrene, gribes den med en Mu-
senx's Tang våsentligst i Kapseldele; den går itu, og der udtömmes
guliggrå, grynet Pusmasse; Nyren er herved lösnet fra Indsiden af den
fibröse Kapsel; den er af norfaal Störrelse, blåröd, glat på Overfladen,
men er ikke til at tråkke frem; Adhärencerne imellem Omgivelserne og
Kapselen ere meget faste. Konkrementer kunne ikke föles. Ved 3
Punkturer med Nål föles ingen calculus. Ved Aspiration fra hilus
lidt plumret Vådske; man kan ikke få Nyren så meget frem, at man
kan göre Nefrotomi; ved Hjälp af store Sårhager vinder man dog så
megen Plads, at man i Dybden kan udskåre en Tårning af Nyrevåvet,
derpå et mere kileformet Stykke, der når dybere ind i corticalis.
Blödningen ved alle Indgrebene har i det hele våret middelmådig.
2/, 1896 synes Såret lågt på når et hampefröstort, granulerende
Parti; der er ingen Retention eller Omhed. Men man kan ikke blive
klog på, om hans Smerter ere våsentligt formindskede.
I Pusset fra Nyren fandtes Tuberkelbaciller, ikke andre Mi-
krober.
De ved Resektion fjårnede Stykker Nyrevåv vare af blåligröd Farve,
som grynede (ikke ulig miliäre Gryn) på Overfladen, men kun spar-
somt i Dybden. I Våvet findes ikke Tuberkelbaciller, ej heller sikre
Kämpeceller, men rigelig Rundcelleinfiltration og organiseret Bindeväv
imellem de sparsomme Urinkanaler, der flere Steder ses språngte fra
hinanden ved Rundcelleophobninger. Epitelet synes ikke sårligt lidende.
Nephritis subchronica interstitialis, tuberculosa? Et Pråparat, undersögt
af Hr. Prosektor DAHL i April 1897, altså omtrent 13 År gammelt,
viser talrige Spol- og Rundceller imellem tubuli, talrige hyaline Cy-
lindre, samt hyaline glomeruli med fortykkede Kapsler. Der er end-
arteritis, men der kan ikke findes Tuberkler. Diagnosen er nephritis
chronica med begyndende Atrof.
26/ 1897, d. e. 1 År efter Udskrivelsen, meddeles mig: Såret
holder sig lägt for en Tid, men bryder da op igen, udtömmer Blod,
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 25. — OSCAR BLOCH.
pus og Urin for da atter at falde til Ro. Han har altid mere eller
mindre stårke Smerter ved Urineringen, stårkest, når Såret har åbnet
sig (1); de have da mest Säde i penis. Han kvitterer Urinen omtrent
hver halve til hele Time, så vel Dag som Nat. Urinen er altid tyk,
plumret, med stårkt Bundfald af pus, og lugter oftest ilde; der har
dog våret Tider, hvor den var klar; Mängden 21 til 3 Potter i Dögnet.
Trods alt dette er hans Almentilstand dog god nok, til at han kan
färdeg ude og arbejde.
IV. Diagnose för Operationen: Af Låge udenfor Hospitalet:
Hæmatocele i lig. latum eller appendicitis. På Hospitalet: Opiums-
parese af colon ascendens med pus; retrocoekal Absces eller Pyo-
nefrose.
Diagnose umiddelbart efter Operationen: Fremdeles usikker.
Diagnose efter mikroskopisk Undersögelse af det exciderede Stykke
af Svulstsåkkens Våg og af Pusset: Enorm mobil Pyonefrose med
Mikrober, först at kende ved Mikroskopi af Säkkens Våg, der viser
nephritis chronica interstitialis, måske med små Abscesser i Våggen.
Botilde Marie B., 48 År gl.. blev syg for 3 Måneder siden med
akute febrilia, og i de fölgende 3 til 4 Dage udviklede sig en Svulst
i höjre Side af abdomen, der bestemt siges för den Tid at have våret
normal. En Låge ordinerede opium, hvormed fortsattes i 3 til 4 Uger;
i Begyndelsen 6 Gange 10 Dråber, senere op til 100, en enkelt Dag
endog 120 Dråber vinum Thebaicum på én Dag. Hun lå i 10 Uger;
måtte kateteriseres flere Gange; senere mener hun, at alt med Hensyn
til Urineringen var normalt. Almentilstanden bedredes; men Svulsten
holdt sig uforandret.
10/2 1895: God Almentilstand. En fluktuerende, nästen undu-
lerende Svulst i höjre Side af abdomen, med mat Perkussion, opad
gående over i Levermatheden, uden Tarmtone på Forfladen, fölelig
ved Ballottementspröven, hvålvende Lumbalregionen frem; dens ind-
vendige Rand når ind over Midtlinjen, dens nederste Del ligger i
Båkkenet, utilgångelig for Palpation, kun föles den at hvålve höjre
Vaginalväg frem. Svulsten er så mobil, at den kan skydes over i ven-
stre Side af abdomen. Urinen er normal.
Man tänker på Anevrisme, der dog sikkert kan udelukkes. Neo-
plasme, som Sarkom med Kyster og Blödning, udgående fra ossa pelvis,
kan også udelukkes. Man mener at kunne udelukke Ovariesvulst og
stor Galdebläre og er mest tilböjelig til at diagnosticere Parese af
colon ascendens med stärk Udspiling (Opiumsparese). Ved Punktur
med Aspiration 1*/,y midt imellem umbilicus og spina ilei ant. sup.
udtömmes en fåkulent lugtende Väske, der ligner Artepuré; den inde-
holdt Baciller, men Mikroskopet gav ikke nogen Oplysning af diagno-
stisk Vårdi. Svulsten er snart igen af samme Störrelse som för Punk-
turen. Först d. 39/,, falder Tanken på, at den kunde våre en Pyonefrose
af usädvanlig Stórrelse; man havde ikke undersógt Urinen mere end
den ene Gang ved Indläggelsen, fordi den den Gang var normal.
Man henvender nu sin Opmårksomhed på Urinen; den indeholder albu-
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 9
men, men ikke Blod, talrige Baciller, der give grålig Sömvåxt, talrige
store kornede Pusceller, ingen Cylindre. Diagnosen vakler alligevel
imellem retrocoekal Absces, Parese af colon med Pusansamling og
Pyonefrose.
3/, 1896 Operation. Säkken lägges blot, punkteres og aspireres;
da der kommer Vådske, dilateres med en Finger; denne föler en stor,
glatvågget Hulhed; der udtömmes en stor Mångde pus (omtr. 1400
Kem. opsamles). Säkkens Våg er ret tyk, består som af flere Lag;
et Stykke excideres.
Pusset er uden fåkal Lugt, reagerer surt, stivner ikke ved Kog-
ning, kan ikke filtreres til Brug ved HELLERs Pröve, giver stärk Blod-
reaktion; viser tvivlsomme cocci; ingen Tuberkelbaciller.
5/, er Kateterurinen klar og normal.
3/, udskrives hun efter eget Onske i god Almentilstand med et
9 Cm. langt Drån i den resterende Del af Såret. På höjre Nyres
Plads findes en Intumescens, der ligner en noget formindsket, descen-
deret Nyre; ingen Omhed.
Det ¡júrnede Stykke af Såkkens Våg viste spredt i det rigelige,
organiserede Bindevävsstroma en Del med kubisk Epitel beklådte lu-
mina af Störrelse som mellemstore Samlerör i Nyren; glomeruli fandtes
ikke; — men dette Fund var nok til at stille Diagnosen Pyonefrose
og lede Efterbehandlingen i Overenstemmelse dermed. Et Snit, under-
sögt af Hr. Prosektor DAHL i April 1897, altså over 1 År gammelt,
viste rigeligt interstitielt Bindevåv; på flere begrånsede Steder er Våvet
infiltreret med Rundceller, navnlig omkring Karrene; små Abscesser?
14 Måneder efter Operationen meddeles det, at Såret har våret
lågt i de sidste 11 Måneder, og at hun i alle Henseender har det godt.
V. Diagnose för Operationen: Pyonephrosis af gammel dato.
Man tror at föle >Nyresvulst»; men det senere Forlöb viser, at en
Miltkyste har imponeret som »Nyresvulst».
Diagnose umiddelbart efter Operationen: Nephritis chronica.
Diagnose efter Mikroskopi af det exciderede Stykke Nyreväv:
Normal Nyre.
Mathilde H., 31 År gl., har siden sidste partus for omtr. I År
siden haft en Del Smerter i venstre Side af abdomen og har selv fölt
en Svulst på det smertende Sted. Man konstaterer med Lethed en
20 Cm. lang, 15 Cm. bred Svulst, der har de for »Nyresvulst» karak-
teristisk kliniske Symptomer. Urinen indeholdt röde Blodlegemer (men
der var en lille Polyp i urethra), Epitelceller (der dog muligt stammede
fra vesica), nogle cocci (der dog muligt skyldtes en tidligere Kateteri-
sation), — i Övrigt var den normal; särligt noteres, at man ikke kunde
påvise Cylindre. Man havde altså intet Holdepunkt for Diagnosen
af »Nyrcsvulstens» Karakter, men tror nårmest at stå overfor en Pyo-
nefrose.
Den !%, 1893 gör man Punktur med Aspiration gennem Huden
i Lumbalregionen. Det lufttomme Rum i Dieulafoys Apparat fyldes
strax med en grönlig, uklar Vådske, der strax overföres i sterilt Glas.
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 25. — OSCAR BLOCH.
Denne Vädske er alkalisk, särdeles rig på albumen, indeholder röde
Blodlegemer, fedtdegenererede Pusceller, store, rundagtige Epitelceller,
ligeledes fedtdegenererede, talrige Kolestearinkrystaller. Skönt der ved
klinisk Undersögelse ikke kan påvises Urinsyre eller Urinstof, tror man
dog, at der foreligger en Blanding af pus og Urin i en på Nyrevåvcts
Bekostning udviklet Säk; Puset antages for gammelt, eventuelt med
calculus, der delvis obturerer Mundingen af ureter; man er yderligere
forsikret om Diagnosen Nyresvulst, fordi der er Tarmtone foran hele
Svulsten. Man gör Explorationsoperation.
Den ?3/.. Man ser en lang, med enkelte blåligröde Bukler for-
synet, men i övrigt tilsyneladende normal Nyre. Der er ingen Adhå-
rencer, Nyren kan let trükkes helt frem udenfor Hudsåret. Ved Punktur
med Nål föles intet abuormt; ved Aspiration kommer der lidt blodig
Vådske, hvori nogle Tjavser. Der göres Nefrotomi i hele Nyrens Långde
og så dybt, at Fingeren kan komme ind i Nyrens pelvis; der föles
ingen calculus. Nyrens Snitflade ses som af en forvisket Teguing, og
corticalis har en gullig Farve; dette Billede bestyrker Opfattelsen af
en kronisk Nyrebetändelse, idet man mener ved den tidligere Punktur
at have udtömt al Vådske fra Nyrens pelvis. For at sikre sig Dia-
gnosen reseceres et Stykke af Nyrevåvet. — Nyresåret tamponeres med
Jodoformgaze; der anlågges altså ikke Suturer i dette.
Såret helede per primam uden Fisteldannelse. Hendes Almentil-
stand var god, og man kunde ikke påvise nogen »Nyresvulst», da hun
blev udskreven den $/,, 1893.
Det fjärnede Stykke Nyrevåv viste sig normalt.
Under disse Forhold og med Eriudringen om, at den fjårnede
Vådske ikke indeholdt Urinsyre eller Urinstof, måtte man opgive Dia-
gnosen Nyrelidelse. Jeg erklårede mig renonce på Diagnose. Men
allerede 6 Uger efter Udskrivelsen kunde jeg atter föle en Intumescens
i samme Region som tidligere; denne tog til, hun fik atter håftige
Smerter, og 6 November blev hun atter indlagt; hun er gravid og
man frygter, at den stärkt voxende Svulst skal komplicere Gravidite-
tens Forlöb, eventuelt Födslen. Svulsten når nu fra Midtlinjen helt
ud til Axillårlinjen, fra Kurvaturen til et Pur Fingersbredder over
crista ilei; der er Fluktuation og dåmpet Perkussion, der opad taber
sig i Hjårte- og Levermathed. Svulstens Overflade er glat, dens nederste
Rand fast, smuttende under Fingrene, så at man tånker på Randen
af Milten; der föles ingen Indkårvninger. Ballottement er lige så
tydeligt som sidst. Ingen Feber. Urinen normal, uden Mikrober.
Den */, 1894 göres Laparotomi. Det viser sig at våre en Kyste
i Milten; deune Säks Vägge syedes til Hudsäret, og Hulheden tampo-
neredes med Jodoformgaze, senere anvendtes Drän.
Hun gennemgik sin Graviditet på normal Måde, Födslen forlöb
ligeledes normalt, og Såret helede.
Den "7, 94 har hun det godt.
Hendes Låge meddeler 1%/, 1897, d. e. henved 4 År efter Nyre-
resektionen, at Cikatricen i Lumbalegnen har holdt sig lågt, at hun
ikke har Smerter ved Urineringen; Urinen kvitteres 4 til 5 Gange om
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 11
Dagen, ikke om Natten, i en Mångde af omtr. 1000 Kcm.; den er
klar og uden Lugt.
Laparotomisårets Cikatrice er også tilfredsstillende, uden Hernie-
dannelse; af og til har hun umotiverede, pludseligt optrådende Smerter
i dets Nårhed; Lågen mener, at de skyldes Adhårencedannelse og be-
grunder sin Mening ved, at der efter partus for 11 År siden opstod tru-
ende Ileustilfålde, ved hvilke Hindringen for Passagen tydeligt sås at
ligge i Nårheden af Laparotomicikatricen. Ved Hjålp af Ventrikel-
udskylning håvedes Tilfåldene.
VI. Diagnose för Operationen: Ren mobilis; måske calculus.
Diagnose umiddelbart efter Operationen: Ren mobilis; perine-
phritis chronica i Form af Adhärencer. I övrigt usikker; der findes
et lille Håmatom.
Diagnose efter Mikroskopi af det exciderede Stykke Nyrevåv:
Glomerulo-nephritis chronica.
Ane T., 41 År, forlöftede sig for 3 År siden, da hun var gravid
i 4de Måned, ved at båre en meget tung Kasse op ad en stejl Bakke;
hun aborterede; 2 Måneder senere fik hun atter en profus Metrorragi,
som svåkkede hende meget. Hun lå til Sings 1 År. Hun har siden
den Tid haft stårke Smerter, der begynde ved höjre Ribbens Kurvatur,
stråle ud i Ryggen og ned imod Symfysen; vare de sårligt håftige,
kunde de også stråle ud i höjre Arm og Ben; de optråde både Dag
og Nat, både når hun er oppe, og når hun ligger til Sångs; hun er
aldrig helt fri for Smerter. I de 3 Ar har hun stundom måttet kvit-
tere Urinen meget hyppigt, i andre Perioder ikke; hun har ikke obser-
veret noget bestemt Forhold imellem Smerterne og Urineringen; Urinen
har jåvnligt våret plumret.
Den 3, 1896 konstateredes en öm, mobil, ikke forstörret Nyre
på höjre Side. Ingen Feber. Urinen normal, fraset Krystaller af
oxalsur Kalk, andre Gange af Urinsyre. Hun observeres, og det synes
den *%/,, som om den mobile Nyre er forstórret; da hun vedblivende
erklårer at våre arbejdsudygtig, beslutter man sig til Operation under
Diagnosen: mobil Nyre, men ikke pyonephrosis, måske dog calculus.
Den %/, 1896 Operation. Nyrens Fremtråkning fordrer Lösning
af Adhärencer; da den er trukken frem udenfor Hudsåret, ser man
også faste Bindevåvstråde i den fibröse Kapsel, sårligt på dens konvexe
Side; disse lösnes forholdsvis let; dog kommer der et enkelt Sted
Tvårruptur af Kapslen. Nyren er af normal Konsistens, stålblå, gen-
nemskinnende af Farve; på et enkelt Sted ses et prominerende Parti;
her incideres; der udtömmes flydende og koaguleret Blod. Man er
ikke utilböjelig til at tro, at det er en under Extraktionen af Nyren
frembragt subkapsulär Blödning, men kan dog ikke herved forklare,
at der findes koaguleret Blod. Man spalter nu hele den fibröse Kapsel
langs den konvexe Side og lösner den til bägge Sider. Nyrevävets
Overflade er rödblå; i hilus ingen Tegn på Sten; heller ikke, da den
indvendige Våg af hilus palperes med en Finger, der föres gennem en
5 Cm. laug Incision gennem Nyrens konvexe Rand; der er heller ikke
12 NORD. MED. ARK., 1897, N: 25. — OSCAR BLOCH.
pus. Man exciderer 2 Stykker til mikroskopisk Undersógelse. Nyresäret
forenes med 6 Suturer af Karbolalkoholkatgut Nr 2. Det lösnede
perirenale Våv fattes med en dobbelt Katgut Nr 2, denne föres gennem
den fibröse Kapsel, derpå gennem en flere Cm. bred Bro af Nyresub-
stans, derpå gennem den fibröse Kapsel og endelig ud gennem peri-
renalt Våv på den modsatte Side; af sådanne Suturer anlägges 2; de
knyttes så fast, at Nyren fåstes til Såret i Blöddelene.
Den %/9 1896 er Såret helet per primam uden Fisteldannelse.
Urinen normal. Det ved Resektion fjärnede Nyrevåv viste Tegn på
kronisk glomerulo-nephritis. Hun udskreves den ?/¿ 1896 i Velbe-
findende.
Over et halvt År efter Udskrivelsen meddeler hendes Låge, at hun
befinder sig vel, passer sit Arbejde, har vundet i Kråfter; Urinen er
normal, ligesom Urineringen. Af abnormt synes der kun at findes
Smerter i Egnen af nederste costa, når hun löfter Armen eller böjer
columna.
Gennemser man de meddelte Tilfålde, der alle angå Pa-
tienter, som erklårede sig for arbejdsudygtige, vil man snart
få Öjet op for, at det i flere af dem vilde våre umuligt at
stille en exakt Diagnose, hvis man ikke havde mikroskopisk
Undersögelse af et excideret Stykke til Hjälp. Man må erin-
dre, at man meget sjåldent har Lejlighed til at se, hvorledes
en levende Nyre ser ud; måske man ved mere Övelse vilde
kunne nöjes med at se på Kapslen, Nyrens Overflade eller
Nefrotomi-Sår og ikke behövede at göre Resektion; men en-
hver vil vist indrömme, at, når man (som hos Vilhelmine M.
i Sygehistorien I, hvor Diagnosen vaklede imellem en let pye-
litis, begyndende Neoplasme eller at der muligt slet ikke fandtes
Nyrelidelse), i en forlänget »Nyre» ser små Ekkymoser hist og
her i den fibröse Kapsel samt blåligt gennemskinnende og noget
frembuklede Partier, »Småsvulster», ved Nefrotomi ser Nyre-
våvet rödliggråt af Farve og lidt uigennemsigtigt, — da må
Tanken falde på begyndende Neoplasme. Ligeledes står man
rådvild, når man (som hos Emmily F., Sygehist. II, hvor man
slet ikke havde nogen Diagnose, men kun en Formodning om,
at Nyren kunde våre syg), finder en langastig Nyre af blålig
Farve, der på et enkelt Sted af Kapslen er mere blå, og som
i det i övrigt rödlige Nyrevåv viser et enkelt Parti gråligt
gennemskinnende.
Hvis man i sådanne Tilfälde ikke får excideret et Stykke
Nyrevåv og ikke får det undersögt mikroskopisk, står man råd-
vild, om man skal foretage en sekundår Operation eller ej; ti
var det sikkert, at det var et malignt Neoplasme, vilde der jo
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 13
våre Indikation for sekundårt udfört Nefrektomi, og det med
forholdsvis gode Udsigter med Hensyn til Spörgsmålet om
Recidiv. I de to nävnte Tilfälde beroligede Mikroskopiens og
Bakterologiens Resultater ganske; i det förste Tilfälde fandt
man en let nephritis med Mikrober, i det andet en nephritis
vera et interstitialis; man undlod i bägge Tilfälde videre Ind-
greb, som det ses, til Held for Patienterne, som bågge ere
helbredede.
De samme Synspunkter göre sig gåldende lige over for
Påvisningen af Tuberkulose; de mange forskellige Trin af Be-
tåndelse, der i og for sig ikke vise noget for Tuberkulose
karakteristisk, kunne göre det umuligt at sige, om man står
lige over for denne Lidelse eller ej, för man har påvist det
ved Mikroskopi af et excideret Stykke. Hvad enten man nu
stiller sig reserveret med Hensyn til Indgreb på tuberkulöse
Nyrer, eller man mener, at man netop bör operere, — i hvert
Fald har man ved Resektion og Mikroskopi vundet meget for
Prognosen, idet der jo er en enorm Forskel på at have en
almindelig» Betåndelse eller en Tuberkulose. Som Exempel
på disse Forhold tjåner Peter J. (Sygehist. III), hvor man
klinisk diagnosticerede Tuberkulose, men opgav denne Dia-
gnose, da man ikke kunde påvise Tuberkelbaciller i Urinen,
og gik over til Formodning om calculus renalis. Efter Lös-
ning af stårke Adhårencer, hvorved tillige Nyren er lösnet fra
den fibröse Kapsels Indside, ser man en ikke forstörret Nyre,
glat, blåröd; Adhärencer forhindre i at tråkke den frem; man
kan ikke se, hvorledes den ved Nefrotomi frembragte Sårflade
ser ud; men man kan dog komme til at excidere et Stykke af
Nyrevåvet til mikroskopisk Undersögelse; dette Stykke be-
tragtes strax med blot Oje; det er blålig rödt, på Overfladen
besat med små Gryn (ikke ulig miliäre Gryn); sådanne findes
også i Dybden, men kun sparsomt. Dette Billede må bringe
Tanken på Tuberkulose; jeg standser da forelöbigt med Ope-
ration. Mikroskopien viser nu i dette Tilfalde ikke tydelige
histologiske» Tuberkler, ej heller Tuberkelbaciller i Våvet;
men det er jo, i Henhold til de ovenstående Bemårkninger,
ikke rimeligt, at man altid vil tråffe at excidere et Stykke
med tydelige Tuberkulosetegn. Hos vor Patient hjalp det til
den rette Diagnose, at man fandt Tuberkelbaciller i det ved
Operationen fra Nyrens pelvis fjärnede gulliggrå, grynede pus,
— og man vil vel i Regelen, når man ser nöje efter under
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 25. — OSCAR BLOCH.
Operationen, kunne fange lidt Vådske i et sterilt Reagensglas
til Undersögelse på Tuberkelbaciller.
Står man lige over for Tilfälde, ved hvilke der findes en
stor »Nyresvulst», vil Diagnosen jo i Regelen våre forholdsvis
let; man fejler vel i Regelen nåppe ved at sige, at det enten
drejer sig om malignt Neoplasme, (Sarkom, Kancer, Blandings-
svulster) eller Hydro- eller Pyonefroser. De maligne Neoplas-
mer kunne jo, selv om de ikke indeholde kystiske Hulheder,
give Fluktuationsfornemmelse; men i Regelen kan man ved at
tage andre Forhold til Hjålp, sårligt Anamnesen, Patientens
Alder og Almentilstand, vel nok komme til det rette Syn. Men
tår man over for en sårdeles stor Nyresvulst, der sikkert giver
Fluktuationsfornemmelse, altså sikkert indeholder Vädske, da
kan man våre stårkt i Tvivl. Botilde Marie B. (Sygehist. IV)
er et godt Exempel herpå; den Låge, der havde behandlet
hende, havde tånkt på Pusansamling bag colon ascendens, op-
stået som Fölge af appendicitis eller hæmatocele. Jeg selv
tånkte nårmest, efter at have udelukket Ovariekyste og Osteo-
sarkom (med Blödning og Kyster), udgået fra pelvis, på Parese
af colon ascendens, der måtte våre stårkt udspilet; denne skulde
våre fremkaldt ved de store Doser opium, hun havde brugt.
Ved Punktur med Aspiration gennem abdomens Forflade ud-
tömmes fäkulent lugtende Vådske med Baciller. Först senere
falder Tanken hen på, at den enormt store og så påfaldende
mobile Svulst kunde våre en Pyonefrose. Ved explorativ Ope-
ration kan det dog ikke klares; man kommer med Fingrene
kun ind i en enormt stor, pusfyldt Hulhed, hvis Vågge ere
glatte. Hvis jeg i dette Tilfälde ikke havde excideret et Stykke
af Säkkens Våg, som makroskopisk slet ikke lignede Nyrevåv,
havde jeg ikke kunnet stille nogen Diagnose; men Mikrosko-
pien hjalp; den viste, at der i organiseret Bindevåv fandtes
Rester af Nyrevåv, at der var en nephritis chronica. Hermed
var Efterbehandlingen og Prognosen givet.
»Nyrevulster» kunne narre på andre Mäder; jeg nävner
som Exempel Mathilde H. (Sygehist. V); hun har de kliniske
Tegn på en >Nyresvulst»; särligt nåvner jeg ballottement rénal
og Tarmtone foran Svulsten. Ved Punktur med Aspiration
gennem Huden har jeg udtömt Vädske og tror derefter, at der
foreligger en Blanding af pus og Urin i en på Nyrevåvets Be-
kostning udviklet Säk; jeg gör Explorationsoperation og ser
en noget langagtig, ligesom bugtet Nyre, hvoraf enkelte Partier
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 15
vare stärkt blåliggrönt dekolorerede i Modsätning til det i
Övrigt normalt farvede Nyrevåv; ved Nefrotomi ses Snitfladens
Tegning forvisket og af gullig Farve; det ser alt andet end
normalt ud; jeg gör da Resektion af et Stykke af Nyrevåvet,
— og ved Mikroskopi af dette findes det at våre ganske sundt!
dette er af stor Vårdi; det viser sig, at det kliniske Billede,
der havde alle de for Nyresvulst karakteristiske Fgenskaber,
har våret vildledende, at vi må söge efter en anden Diagnose.
I dette Tilfalde blev Diagnosen senere klaret ved en Laparo-
tomi; det var en Miltkyste, der havde simuleret en Nyresvulst.
Hos vor 6te Patient Ane T. (Sygchist. VI) har jeg dia-
gnosticeret mobil Nyre og har en Formodning om, at en cal-
culus muligt komplicerer Tilstanden. Jeg finder stårkt udtalt
fibrös perinephritis, en stålblå farvet Nyre, der på et enkelt
Sted viser et prominerende Parti, det indeholder til Dels koa-
guleret Blod; da Kapslen er lösnet fra Nyrens Overflade, ses
denne af en rödblå Farve; ved Nefrotomi findes ingen Sten.
Disse Farveforandringer i Forbindelse med den subkapsulåre
Ekkymose, som jeg ikke ubetinget kunde henfóre til trauma
under Extraktionen, fordi noget af dens blodige Indhold var
koaguleret, tvinge mig til Resektion af Nyrevåv til mikrosko-
pisk Undersógelse. Der göres Nefropexi. Det exciderede
Nyrevåv viser kronisk glomerulo-nephritis.
De 6 nåvnte Exempler vise formentligt alle Vårdien af
Resektion af Nyrevåv i diagnostisk Öjemed. For mig have
flere af dem haft den Värdi, at jeg har kunnet udelukke Tan-
ken om en begyndende malign Lidelse, der muligt kunde våre
helbredet ved en i Tide foretagen total Excision af det an-
grebne Organ; jeg har for de fleste af Tilfäldenes Vedkom-
mende kunnet stille en forholdsvis god Prognose ved Hjälp af
Mikroskopien af det exciderede Nyrevåv, en Prognose, som
Tilfaldenes senere Forlöb har vist var rigtig.
Men de her omtalte Operationers Vårdi og Tilladelighed
afhånge jo våsentligt af, om de ere forbundne med Farer?
I og for sig skulde man på Forhånd tro, at Fjärnelse af
et Stykke Nyrevåv gav et plus af Fare til de i Forvejen ret
indgribende ÆExplorationsoperationer, Punktur og Nefrotomi
m. m.; men ligesom disse sidste overraske ved at våre påfal-
dende farefrie, således overraskes man også ved, at Resektio-
nen ikke giver Anledning til Dannelsen af Urinfistel, hvad man
dog i alt Fald måtte vånte i de Tilfälde, hvor Nyren er syg.
16 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 25. — OSCAR BLOCH.
Tre af de ovenfor omtalte Patienter havde nephritis (Syge-
hist. I, II og VI), men have ikke Fistler; hos den ene er der
gået 5 År, hos den anden 1 År, hos den tredje 4 År efter
Operationssärets Heling. En Patient (Sygehist. V), hvis Nyre
var sund, har heller ikke Fistel; hos denne er det 4 År, siden
Operationen blev udfört. Hos en Patient med en enormt stor
Pyonefrose (Sygehist. IV) har Cikatricen holdt sig lågt i 11
Måneder. Hos en Patient med Tuberkulose (Sygehist. III) er
der derimod Fistel, der dog af og til lukker sig; men dette
kan jo ikke lågges Resektionen som sådan til Last; selv om
man blot havde gjort Nefrotomi, vilde det samme våre Til-
falde, eftersom han har sin tuberkulöse Nyre og Sygdommen
i denne vel skrider frem.
Altså — Resektion af Nyrevåv i diagnostisk Öjemed kan
udföres uden at give Urinfistel som Resultat, og dette hvad
enten Nyren er sund eller à betåndt Tilstand, ja selv om Våvet
indeholder Mikrober. Dette sidste forekommer mig sårligt in-
teressant — og skal våre Genstand for nogle Bemårkninger
långere nede.
Et andet Punkt, som det forekommer mig vård at bemårke,
er det, at Resektionen af et lille Stykke Nyrevåv kan virke
kurativt, — om ikke allene som sådan, så dog i Forbindelse
med de andre Indgreb i explorative Öjemed, Blottelsen af
Nyren, dens Fremträkning, hvorved Adhärencer lösnes, Punk-
turen med eller uden Aspiration og Nefrotomien — Resek-
tionen er jo altid det sidste Led i denne Räkke af Explora-
tionsoperationer.
Jeg har alt tidligere i en lille Afhandling *) meddelt 3
Exempler på, at de med Explorativoperationer behandlede Pa-
tienter kunne helbredes herved; det drejer sig i disse — som
i flere af de ovenfor meddelte Tilfälde — om Lösning af peri-
renale Adhårencer; Incisioner i små, ligesom kystiske, udvidede
Partier; Spaltning af indtrukne Partier, der se ud som cika-
tricielt retraheret Våv; Punkturer i Nyrevåvet, der, selv om
de ikke give Vädske, dog virke blodudtömmende; Bristninger
eller med Vilje udfört Lösning af den fibröse Kapsel fra Ny-
rens Overflade, delvist eller helt.
Hvorledes disse Indgrebs helbredende Virkning skal for-
klares, er jo mere end usikkert; om det f. Ex. er begrundet i
1) Oscar BLocH: Om den kurative Virkniug af små kirnrgiske Indgreb på Nyren.
Meddelt i det medic. Selskab i Kbhvn i Debr. 1891. Se Hosp.-Tid. 1892, Nr 1.
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 17
Blodudtömmelsen, i, at intrarenal Spånding håves, eller i, at
Adhärencer lösnes? Det forekommer mig meget rimeligt at
tro, at Smerter kunne håves, ved at perirenale Adhårencer lös-
nes. — Men der bliver en Del Tilfålde tilbage, hvor al Forkla-
ring glipper, hvor man må tage sin Tilflugt til det af Opera-
tionen forårsagede »psykiske Indtryk». Hvorom al Ting er, —
det synes sikkert, at disse små Operationer kunne virke helbre-
dende, — og flere af de i denne Afhandling meddelte Tilfälde
vise, at også större Operationer, som Nefrotomi gennem hele
Nyrens Substans, Palpation med Fingeren af dens pelvis og
Resektion af Nyrevåv til Mikroskopi, ikke forvärre Chancen
for Helbredelse i de Tilfalde, hvor Nyrevåvet kun er angrebet
i ringe Grad.
Hermed komme vi tillige til Spörgsmålet om Operationer-
nes Indflydelse på Nyrevåv, der er i betåndt Tilstand (nephritis
»vera» og interstitialis); man kan nemlig på Forhänd frygte, at
sådant ikke vil kunne tåle Incisioner, Palpationer og Excisio-
ner uden at reagere stårkt derpå. I Regelen vil man blive
overrasket ved, hvor liden skadelig Virkning Indgrebet har;
vi have alt set dette konstateret for vore Patienters Vedkom-
mende; iblandt disse er der 3, hvor der ikke fandtes pus, men
hvor Mikroskopet påviste nephritis, og hos alle 3 Patienter
helede Såret i Nyren uden Fisteldannelse. Sådanne Tilfalde
ere ikke enestående. Jeg har i Literaturen !) truffet et Til-
fälde, hvor et valnödstort Parti af Nyren fjårnedes ved kile-
formet Resektion, fordi man trode, at det var Såde for ma-
lignt Neoplasme; Såret blev tamponeret med Jodoformgaze og
Nyren fästet til Hudsåret; 3 Uger efter Operationen var det
lågt; Patienten döde nogle Måneder senere af cancer vesicæ;
Såret i Nyren var fuldståndigt helet, så man nåppe kunde se
Defekten, og dog var så vel det exciderede Stykke som den
hele Nyre ved Sektionen Säde for interstitiel nephritis.
Jeg har i en Räkke af Tilfälde af Pyonefrose, med eller
uden calculus, foretaget den hele Räkke af Explorationsopera-
tioner, endende med Resektion af Nyrevåv til mikroskopisk
Undersögelse, — og set dem forlöbe på samme Måde som de
Tilfálde, ved hvilke man kun har gjort Nefrotomi til Udtöm-
melse af pus. Men sårligt forekommer det mig vård at be-
märke, at der i et af de i denne Afhandling meddelte Tilfälde
d Te Zur Resection der Niere. v. Langenbecks Archiv, Bd 46, 1893,
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 25. — OSCAR BLOCH.
(Sygehist. I) fandtes Mikrober i Nyrevåvet, og at Såret hos
denne Patient dog helede uden Fisteldannelse — og endnu
var helet, da jeg så hende 5 År efter Operationen. Imidlertid
må man jo våre forberedt på at tråffe Tilfalde, ved hvilke
Nyren er så medtagen, at Explorationsoperationerne eller den
dermed forbundne Efterbehandling ikke kunne siges at våre
uden Fare.
Jeg meddeler fölgende Tilfälde, hvor der kom Gangrän
af hele Nyren; om denne skyldes Operationen, ved hvilken
Sårfladerne tamponeredes ret energisk med Jodoformgaze, eller
om den skyldes selve Nyrens stårkt betåndte Tilstand, er mig
ikke klart. I hvert Fald har Patienten, der var så overordent-
ligt medtagen för Operationen, stået sig ved Behandlingen,
eftersom han nu er fuldståndig rask.
VI. Pyelonephritis suppurativa. Operationes exploratoriæ: ne-
phrotomia; resectio substantiæ renalis diagnoseos causa (gangrena renis).
Hans Chr. N., 25 År gl., har for 4 År siden haft en cystitis, der
svandt i 3 Uger; for 13 År siden en gonorrhoea, der snart helbre-
dedes; for 1 År siden behandledes han med Obstipation i 18 Dage
for perityphilitis; men Smerterne sad den Gang i höjre Side af abdo-
men i Höjde med umbilicus.
For 24 Måned siden begyndte gnavende Smerter i höjre Renal-
egn; for omtr. 2 Uger siden måtte han gå til Sings, kom så ind på
Hospitalets medicinske Afdeling; her konstateres höj Feber, svagt ud-
talt Albuminuri, ingen Nyreelementer.
På Afd. C. indlagdes han ?/,, 1894; der konstateres en »Nyre-
svulst»; i Urinen hvide og råde Blodlegemer, Epitelceller, talrige kor-
nede og hyaline Cylindre, cocci og diplococci, der i Kultur give hvid-
lige Kolonier; ingen Tuberkelbaciller. Der er Feber. Jeg diagnosti-
cerer pyelonephritis suppurativa, måske med calculus, — dette fordi han
mener at have observeret gult Sand i sin Urin, — og gör Operation
12/10: det er noget vanskeligt at ligge Nyren blot; ved Punktur med
Aspiration udtömmes Blod, med Tilblanding af lidt hvidlig Vädske.
Man vil nu tråkke Nyren frem; der er lette Adhärencer opad fortil,
den er forstörret og af blålig Farve. En fornyet Punktur giver intet
Resultat. Gennem en 6 Cm. lang Nefrotomi indføres en Finger i pelvis
renalis; der er ingen calculus, intet pus. Da Blödningen er ret livlig,
bestemmer man sig til at tamponere Såret i Nyren; Blödningen standser
ret snart; et Stykke af Nyrevåvets kortikale Del reseceres. Tamponen
fjärnes; men da det atter blöder livligt, indlägges en ny imellem Nyre-
våvets Sårflader, og dens Ende ledes ud af Hudsåret.
Da man 2den Dag efter Operationen fjärner Nyretamponaden, kom-
mer der strax en Del venös Håmorragi; man må til sidst åbne Hud-
såret för at kunne tamponere Sårhulen virksomt; Nyrens Sår lades nu
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMFD. 19
urört. Det viser sig under det senere Forlöb, at hele Nyren gangrå-
nerer; d. */, 1895 er hans Sår helet uden Fistel, hans Almentilstand
god; Urinen viser svag Antydning af albumen ved HELLERs Pröve,
men er i övrigt normal.
Det fjårnede Stykke Nyrevåv viste ved GRAMs Metode ikke Mi-
krober; der var Ophobning af Levkocyter, isår langs Karrene, inter-
stitiel Betändelse og parenkymutös Degeneration af Epiteliet.
Det gangrånöse Våv fra d. */9 94 viste sig mikroskopisk at
bestå af Nyreväv.
2 År efter Udskrivelsen (d. %/, 1897). Han befinder sig vel,
arbejder som Maskinmester på et Dampskib; hans Urin er normal;
man kan ikke föle Forstörrelse af venstre Nyre. Cikatricen på höjre
Side har holdt sig lukket; man kan ikke föle noget abnormt på Ny-
rens Sted.
D. Yo og "in 1894 fjärnedes store Stykker gangrånerede flot-
terende Väv; Hovedmassen af disse viste sig ved Undersögelse i Maj
1897 af det i Alkohol opbevarede Pråparat at bestå af Blodkoagler.
(Prosektor DAHL.)
e
Om Operationens Udfórelse er der intet sårligt at bemårke;
den, der er fortrolig med Operationer pá Nyrer, véd, hvilke
Farer der overhovedet klåber ved disse, og vil forstå, at det
fra et teknisk Synspunkt betragtet ikke kan foröge Faren eller
kråver nårmere Beskrivelse, hvorledes man med Sax eller Kniv
exciderer et Stykke af den ene Sårrand. Jeg har altid sörget
for at excidere så meget, at der er rigeligt Materiale til for-
skellige Pråparationsmetoders Anvendelse på talrige Snit.
Det i Nyren frembragte Sår kan man, alt efter Omstån-
dighederne, behandle på forskellig Måde; Suturer med Karbol-
alkoholkatgut eller let Tamponade (med steril Gaze eller Jodo-
formgaze) ere de 2 Hovedmetoder, jeg har anvendt. Suture-
ringen forekommer mig at våre at foretråkke; den er med Held
anvendt hos Patienterne I, II og VI; men at man også kan
få Heling uden Fisteldannelse ved at tamponere Nyresáret,
viser Sygehistorien V. Er der en pussecernerende Hulhed, eller
drejer det sig om Tuberkulose, bör Tamponaden foretråkkes.
Den Del af Såret, der danner Adgangen til Nyren, be-
handles efter de almindelige Principer; jeg plejer at lågge et
Par dybe Muskelsuturer og suturere Hudsåret, alt med Karbol-
alkoholkatgut, kun ladende Plads for et tykt Drån og en, ikke
for fyldig, Tampon af steril Gaze eller Jodoformgaze. Som
Forbinding benytter jeg tör steril hydrofil Gaze, dåkket i vidt
Omfang af tört hydrofobt sterilt Vat.
20 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 25. — OSCAR BLOCH.
Det exciderede Stykke Nyreväv, der jo er taget med ste-
rile Instrumenter, föres strax under Operationen over i et tört
sterilt Reagensglas; muligt er det bedre at overföre det i steril
fysiologisk» Saltoplösning. Ved Undersögelsen podes först et
Stykke i Agargelatine eller andre Nåringssubstrater; derpå
behandles et Stykke med Frysemikrotom; de herved erhver-
vede Snit undersöges på; Mikrober og mikroskopisk efter at
våre farvede på forskellige Måder; en anden Del af Stykket
hårdes i Alkohol, indsmeltes i Paraffin o.s.v. Man har på
denne Måde alle Slags Präparationsmetoder til Sammen-
ligning.
Urinens Tilstand efter Explorationsoperationer på Nyren,
forbunden med Resektion af et Stykke Nyrevåv, er et interes-
sant Spörgsmål. Vi henvise i denne Henseende til de udför-
lige Meddelelser i Tillågget og notere her kun kort, at det er
påfaldende, så hurtigt de fremmede Bestanddele i Urinen efter
det enorme trauma på Nyren tabe sig; Blodlegemerne og Cy-
lindrene (disse sidste findes ikke en Gang altid) forsvinde, og
Urinen bliver normal.
Den Omståndighed, at man uden större Fare kan forskaffe
sig frisk, levende Nyrevåv til mikroskopisk og bakteriologisk
Undersögelse, forekommer mig også at have den Betydning, at
man kan give Histologerne Lejlighed til at studere Nyrernes
Bygning, sårligt Epiteliets Karakterer, nårmere. Herved vin-
des formentligt også Udbytte for Klinikerne, for hvilke mange
Former af nephritis stå som en Gåde, sårligt i Henseende til
Forlöb; det har således overrasket mig meget at få konsta-
teret nephritis hos Patienter, der dog have levet År derefter i
bedste Befindende (se f. Ex. Sygehist. I og II); man kan jo
tro, at der kan existere partielle, lokaliserede Betåndelser af
Nyrevåvet.
Skulde vi til Slutning opstille
Indikationer for Resektion af Nyrevåv i diagno-
stisk Öjemed,
kunne vi i Henhold til ovenstående formulere disse således:
Når man ved en Nyrelidelse har en usikker klinisk Diagnose
og denne ikke bliver klaret ved de almindelige Explorations-
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 21
operationer, der tillade at se og at palpere Nyren, ej heller
ved at se på den ved en Nefrotomi frembragte Sårflade i selve
Nyrevåvet, da bör man resecere et Stykke for ved Mikrosko-
pets og Bakteriologiens Hjälp at afgöre, om et så som sygeligt
udseende Parti skyldes en Betändelse eller Neoplasme eller
måske endog slet ikke er sygt. Den herved vundne Kundskab
vil våre af Värdi med Hensyn til Spörgsmälet, om man atter
skal underkaste Patienten en Operation, f. Ex. sekundårt göre
Nefrektomi. |
… Det hele Spørgsmål om Resektion af Nyrevåv i diagnostisk
Öjemed har jeg ment det rigtigt at belyse nårmere, fordi det
er et Bidrag i Retning af Konservatisme i Nyrekirurgi.
Tilläg.
De udförlige Sygehistorier.
I. Diagnose för Operationen vakler imellem calculus, pyelitis l. gr.
og ren mobilis. I 2den Räkke: Neoplasme. I 3dje Räkke: der er
ingen Nyrelidelse.
Diagnose umiddelbart efter Operationen: Begyndende Neoplasme.
Diagnose efter Mikroskopi af det exciderede Stykke Nyrevåv:
Nephritis 1. gr. med Mikrober.
Vilhelmine M., 33 År, gift med Styrmand, Svendborg. Indk.
13/, 90. Udskrabning, intrauterin Terapi ?9/,. Operation !9/,,. Ud-
skreven bedret 1%/,, 1890. 1)
Pat:s Moder lider af phthisis pulmon. En Broder skal have spon-
dylitis. Selv skal hun have väret rask som Barn og i Opväxten.
Menses fra 13 Års Alderen, regelmüssige, af 7 Dages Varighed, uden
molimina. Blödningen har altid våret ret rigelig. Födt 5 Gange ved
Naturen. lste partus for 11, sidste for 13 År siden; efter 2den partus
for 8 År siden lå hun til Sängs i 3 Måneder, havde Feber og Smerter
i Underlivet, mest i höjre Side. Efter 3dje partus havde hun cystitis.
Under hendes sidste Graviditet, altså for omtr. 3 År siden, begyndte
hun at få Smerter i höjre Side af Underlivet. Hun angiver, at Smer-
terne isår kom ved Bevågelser af foetus. Födslen rettidig, forlöb nor-
mal; men Smerterne i h. Side holdt sig og have siden så godt som
stadig våret til Stede, ere Dels fastsiddende, gnavende i nederste Del
5) For alle Sygehistorier gålder, at Operationsbeskrivelsen er dikteret, medens
Operatiomen blev udfört.
22 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 25. — OSCAR BLOCH.
af h. Side af Underlivet, dels strålende ud over Länderne og ned i h.
Ben, hvor de synes at fölge Forlöbet af n. ischiadicus. Smerterne
foröges i Menstruationsperioden, ere mindst i roligt Leje, tiltage ved
Bcvägelser. Foruden disse Smerter have siden sidste Födsel fólgende
Symptomer så godt som til Stadighed våret til Stede: Levkorré,
stårkest efter Menstruationsperioden. Stärk Svie under og efter Uri-
neringen. Hyppig Trang til Urinering. stundom kun udeblivende 4
Time, så godt som hver Nat. Hun vil ikke have bemårket noget ab-
normt ved Urinens Udseende. Menses indtrådte 4 Måneder efter partus,
ere ledsagede af Smerter i Underlivet og over Lånderne. Smerterne
indtråde Dagen för Blödningens Begyndelse og ophöre med den. En
Del gastriske Tilfålde, trykkende Smerter i cardia, Opstöd, Kvalme
og Opkastninger, isår efter Måltiderne.
Omtrent 5 Måneder efter Födselen fik Pat. stärkt Ildebefindende
med Feberfornemmelse, stårke Smerter i Underlivet, Kvalme, Hikke,
Opkastninger, Omhed af Underlivet. Hun mener ikke, at disse Til-
fálde stå i Forbindelse med Menstruatiousprocessen. Hun lå til Sings
i 5 Uger; i de förste 16 Dage var hun obstiperet. Tilfäldene tabte
sig efterhånden, og hun kom op nogenlunde restitueret, men stårkt
medtagen. 14 Dage efter gentage Tilfäldene sig; men denne Gang var
der tillige Diarré 8—10 Gange i Dögnet, og hun angiver, at Åbningen
indeholdt Blod i små Klumper og tillige gule Klumper, som hun mener
var >Materie». Denne Gang stod hun op efter 8 Dages Förlöb; men
1 Löbet af de påfölgende 3—4 Måneder havde hun stadig stårke Smerter
i Underlivet, kastede alt op, hvad hun nöd, havde Trykken i cardia,
Opstöd og Kvalme. Åbningen naturlig regelmåssig, indeholdt kun en
enkelt Gang Blod, og dette var da som smurt uden på fæces. Hun lå
snart til Sängs, gik snart oppe. Efter 3—4 Måneder bedredes Til-
standen noget, og det gik så nogenlunde til for 6 Uger siden. Menses
indtrådte da på regelmåssig Tid, vare rigeligere end ellers, ophörte
som sädvanlig efter 7—8 Dage. Et Par Dage derefter kom der imid-
lertid atter Blödning, og deune er så vedbleven meget rigelig og med
kun få Dages fri Mellemrum til for 8 Dage siden. I de sidste 5
Måneder har der jävnlig väret Odem af crura, navnlig hôjre. Foruden
alle disse Symptomer er Pat. hysterisk med globulus, Tilböjelighed til
Gråd og Latter uden sörlig Foranledning, Anfald af Ildebefindende
med Kulde og Hede, Kvalme og Opkastning. Desuden lider hun hyp-
pigt af Hovedpine. Får Hjärtebanken og Dvspnoe ved stärkere Bevå-
gelser. I de sidste 2 År har hun haft Hoste, isär om Morgenen.
Expektoratet sparsomt, består af gullige, grönlige Klatter. Ingen
Håmoptyse. Hun har haft Nattesved og er magret af.
Pat. er noget mager og bleg, tråt efter Rejsen. Der er Iudsänk-
ninger over og under claviculæ. På höjre Side Dåmpning over og under
clavicula, i supraspinata og överste Del af infraspinata. Respirationen
höres her svåkket, bronkial. Enkelte middelfine, fugtige Rallelyd. På
venstre Side måske let dämpet over apex. Respirationen sväkket, ikke
bronkial. Ingen Rallelyd. Stethoscopia cordis normal. Levermatheden
ikke udvidet. Underlivet blödt, ikke opdrevet. Der er en hel Del
Ömhed i cardia samt i hele b. Side af abdomen, isär nedad. I h. Side
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 23
af Underlivet er der större Resistance end i v., måske fremkaldt ved,
at hun på Grund af Omheden kontraherer sine Muskler. I det mindste
kan en Udfyldning ikke afgránses ved Palpation, ej heller ved Per-
kussion. Rectum fuld af fæces, hvilket umuliggör Exploration. Clysma
glycer. uden Virkning. Clysma aqvosum med Virkning.
14/9 Tp. ie I Dag hendes Udseende bedre. Portio vaginal.
viser til venstre. Lab. ant. knoldet, fast, i ringe Grad med Exkoria-
tioner at föle. Lab. post. ikke fast. Corpus uteri lidt anteflekteret.
Ulcerationen ses også med speculum på den röde, svulne portio vagi-
nalis. Der er et sangvinolent, målket Udflod af orificium uteri. Rp.
Hed Vaginaldouche 40°.
15/9 1 I Går Isse- og Nakkehovedpine, desuden Kvalme og
1 Gang O Som sädvanlig ringe Appetit. Sövnen forstyrret
mest af Smerter i b. Side af abdomen, ovenfor indenfor h. spina il.
ant sup. Hun har i sidste Dögn kun ladt Vandet 5 Gange og ikke
fra Kl. 8 Aften til Kl. 7 Morgen. Urinen sur, uden albumen, sanguis
eller Sukker.
16/9 AL =
Fik i Går codeinæ 2 Cgm 2 Gange. Menses ind-
trädte i Nat.
17/9 Fe E En Del Blödning i Går. Nu nästen ophört. Hun
har haft nogen Skåren ved Vandladningen, ledsaget af Smerter i h.
fossa iliaca og ud i Sideregionen. Mangler Åbning. Clysma glycerini.
18/9 4 Blödningen standset i Nat.
19/9 I Går 5 Gange dels tynd, dels grödet Afföring og
Smerter i abdomen. Fik epithema tepidum abdominis og vin. Thebaic.
gtt. 5. Har sovet nogenlunde; har eudnu Smerter i h. fossa iliaca.
Diæta febril. JI.
20/9 Fe Fremdeles ingen Blödning. I roligt Leje har hun
Smerter i h. Side af abdomen, til h. for umbilicus. Ved bimanuel
Undersögelse synes man at få Ballottement i Nyreegnen, hvor man
föler en större Resistance. Urinen med stårkt skyet Bundfald, som
ikke oplöses ved Kogning. Hyppig Trang til Urinering — 4 til 5 Gange
i Går, 3 Gange i Nat. Clysma glycer. med Virkning.
Under Kloroformnarkose konstateres, at canalis uteri er anteflek-
teret. Der göres Udskrabning af fungöse Masser, intrauterin Udskylning
med Karbolvand, Touche med Jodtinktur, indlägges Glycerintampon.
21/9 Si Befandt sig i Går ret vel. Siden i Aftes har der ind-
fundet sig Kvalme og en enkelt Opkastning; Smerter i h. Side af abdo-
men. Har kun sovet lidt. Spontan Vandladning 6 Gange siden Nar-
kosen. Ingen blodig Udsivning. Epitbema tepid.
Ved mikroskopisk Undersögelse af den med Kateter tagne Urin,
der er klar, findes ingen Formelementer, ingen Bakterier.
24 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 25. — OSCAR BLOCH.
SE Stikkende Smerter i abdomen. Fik codeinæ 2 Cem.
hvorefter Smerterne nåsten tabte sig. Sovet godt. Spiser godt. Smerter
i h. fossa iliaca. Mangler Abning på 3dje Døgn. Rp. Ol. ricini.
Angiver, at hendes Smerter ere af samme Natur som för Operationen.
Tamponen af eu Fejltagelse ikke skiftet i Går. Ilde Lugt. Karbol-
vandsirrigation. Jodoformgazetampon.
23/9 Se, Stadig Smerter i h. fossa iliaca og Brånden og Trykken
i cardia. Fik i Går Formiddags codeinæ 2 Cgm i Pille, 2 Piller.
Ingen Sövn, og Smerterne tabte sig ikke. Nöd intet i Går. 1 Gang
Åbning efter ol. ricini. Tungen fugtig, hvidlig. Puls 108. Der er
nogen Skåren ved Vandladningen. Urinen sur, uden albumen og Suk-
ker. Kun ladt Vandet 3 Gange i sidste Dögn.
Hun har for 15 År siden ligget 1 År 14 Dage under Professor
HOLMER for en Lidelse i h. Hofte. Hun gik derefter med Krykke i 10
Måneder, med Stok å År. På Hospitalet var hun bleven behandlet med
Extension og spansk Flue. Bevågelighed i Hofteleddet nu fuldståndig
fri, og hendes Lidelse i b. Side af abdomen er först begyndt for 14
År siden. Smerterne have altid haft samme Såde og Karakter, fra h.
Side af abdomen om over Lånderne til Ryggen og ned på Bagsiden
af höjre femur; de stråle ikke ned mod vesica. Smerterne foröges
under Menstruationsperioden, både för og efter, så at hun har holdt
Sängen; når hun går oppe, have Smerterne en stikkende Karakter; de
tabe sig ved Sångeleje; men der kommer da ofte af og til smertefulde
Jag fra höjre Side af abdomen om i Ryggen. Afhängig af Smerterne
synes tillige at våre en stärk Trykken i cardia med Kvalme og af og
til Opkastning. Hendes Ansigtsfarve er gulbrunlig med cloasmata.
På Kroppen er der ingen udtalt Bronzefarve, men dog en hel Del
brunlige Pigmentpletter på femora og Arme. Hun mener selv, at hun
er bleven mere brunfarvet under sin Sygdom.
24/9, Tp. i den fölgende Tid normal.
Hendes förste Smerteanfald for 14 År siden kom pludseligt om
Natten og våkkede hende. De kom fra h. Länderegion og strålede
ned i h. Ingvinalregion, ikke ned i femur; hun blev liggende, men
jamrede sig stärkt og trak Benene til sig. Hun sov ikke Resten af
Natten, fik Kulde, ingen Smerter i Skuldrene. Fölgende Dag jävnligt
lignende Anfald, tillige flere Gange Opkastning; hun måtte kvittere
Urinen särdeles hyppigt, omtr. hver ¿ Time. Der er aldrig observeret
Afgang af Sten eller Grus. Der ue ikke at have väret Urinsympto-
mer ved den å År forud for disse Anfald gennemgåede partus (sam-
menlign dog Hovedjournalen). Gjort opmårksom på det modstridende
i Referaterne, angiver hun nu, at der i Barselsångens förste Dage var
Smerter ved Urineringen. Smerteanfaldene fra Länden og nedad
ere senere blevne hyppige, men have kun strålet ned i femur, når
bun går, og da navnlig i udvendige Side, også ned i udvendige
Side af crus, endende foran melleolus int., hvor der også kunde
våre Ödem.
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 25
35/9. Nogen Skåren ved Vandladningen. Urinen svagt sur, ilde-
lugtende, ródfarvet. Den klares ikke fuldständigt hverken ved Kog-
ning, Salpetersyre eller Kali. Ved HELERs Pröve en lös, hvidgul Plade,
Urinen ovenfor målket. Ved Blodpröven kommer der en intens grön-
blå Farve (rimeligvis lidt Genitalblödning). Der er Exkoriationer på
genitalia ext., herfra måske den Skåren ved Urineringen; ligeledes
Rödme og let Exkoriation lige over sulcus infra natium. Pat. tåler
ikke h. Sideleje, da der så kommer Snurren langs Udsiden af h. Under-
extremitet ud i Täerne, og ved v. Sideleje er det, som om h. Halvdel
af abdomen blev for tung.
26/9. Exkoriationen på collum uteri endnu til Stede, men kun
ubetydelig. Efter Irrigation med alm. Vand indlägges Jodoformgaze.
31/9. Urinen, undersögt mikroskopisk, indeholder råde Blodlege-
mer, men ingen andre Formelementer.
28/9, Seponet. Epithema tepidum. Forsögsvis e. I.
29/9, Var oppe 2 Timer i Går, fik stärkere Smerter i h. fossa
iliaca og Smerte over Symfysen för Vandladningen. Dårlig Sövn. Kar-
dialgi og Kvalme.
30/9, Höjre Nyre kan fremdeles föles tydeligt; men det er van-
skeligt at sige, hvor vidt den er forstörret eller forandret i Konsistens;
fremdeles öm og Smerterne stadig til Stede, når hun er oppe. Hun
har i Hjemmet benyttet et stramt Underlivsbålte uden Gavn. Dia-
gnosen vakler mellem calculus, Hydronefrose og ren mobills. Frem-
deles klar Perkussion foran den palpable Nyre. Urinen sätter kun et
let skyet Bundfald ved Henstand. Rp. Carlsbadersalt.
1/10. Smerte i Går i h. Side af Länderegionen, da hun var oppe;
disse Smerter har hun også haft i roligt Leje i de sidste Dage; men
de forvårres, når hun rejser sig over Ende. Der kan under h. Kur-
vatur palperes et Legeme af Störrelse som en Nyre; det lader sig skubbe
op under Kurvaturen og synker ned igen, når hun rejser sig op.
4/10. Ved at kvittere Urinen märkede hun ligesom enkelte Gange
tidligere Smerter i h. Nyreegn, strålende ned i ingven. Der er Tarm-
perkussion, ens i bägge regiones hypochondriacæ. Man föler tydeligt
ved Ballottement i Ryggen, når hun ligger, den noget ömme som Nyren
formodede Intumescens. Ligger hun i Sideleje, har man noget vanske-
ligere ved at få Ballottementet. Under Gangen har hun stadig Smerter,
som om noget sank ned fra h. Nyres Sted mod h. Ingven, tillige
Smerter langs h. Underextremitet og i Foden, samt Hovedpine. Til-
fåldene tabe sig, når hun ligger til Sångs. Hun mener sig arbejds-
udygtig.
1/10. Klager over Smerter svarende til h. ureters Forlöb för og
efter Vandladningen.
13/10. Menses indtrådte; de skulle våre stärkere end sädvanligt;
ere dog ikke påfaldende rigelige. Stadig Smerte för og efter Vand-
ladningen.
16/10. Under den let fölelige, glatte Intumescens under Kurva-
turen er der fremdeles klar Tarmtone, og man föler ikke noget til
hepar.
Pa Ömbeden mindre. Hun önsker at opereres.
26 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 25. — OSCAR BLOCH.
18/10. Urin tages sterilt med Kateter; den er let blakket i Rea-
gensglasset, er sur, uden albumen og Sukker. Indeholder hverken Tu-
berkelbaciller eller andre Mikrober.
19/10. Operation.
Under Narkose er der i Begyndelsen stärk Spånding af höjre
musculus rectus; da denne har tabt sig, föler man lateralt for samme
den tidligere omtalte glatte Intumescens, der er den afrundede Nyres
Rand. Perkussionstonen fremdeles klar foran samme. Perkussion, fore-
tagen på Bagfladen, giver ingen Oplysninger. Skönt Diagnosen ingen-
lunde er sikker, formoder man dog i Henhold til Anamnesen om den
som Nyrekolik (for 11 År siden opståede) tydede Sygdom, at det drejer
sig om calculus eller pyelitis; först i anden Räkke kommer Neoplasme,
i tredje Råkke at det slet ikke er Nyren.
Under Kloroformäternarkose göres Explorationsoperation. Pat. er
i v. Sideleje på Sandpose, lidt proneret. Der göres Snit fra ydre Rand
af extensor dorsi communis en Fingersbred under costa XII til bageste
Axillårlinje, af 12 Cm:s Längde. Péan’er sättes på blödende Punkter.
Der er intet trigonum Petiti. Man forsöger dog at gå stumpt gen-
nem Fibrene af latissimus dorsi og skubbe den til Side, hvilket også
lykkes, og man går igennem ved ydre Rand af quadratus lumborum
og ser det pråperitonåale Fedtvåv pose sig frem. Såret toucheres med
Karbolvand 3 %. Det retrorenale Bindevåv er meget fedtholdigt, inde-
holder mange Vener og poser sig frem ved Respirationen; divideres
stumpt. Da den ene Hånd, som skal hjälpe til Fremtrångning af
Nyren, ikke virker, göres Hjälpeincision få Cm. fra den bageste Rand,
lodret nedad mod crista. Man kan derefter komme lettere ind. Costa
XII löftes i Vejret af en Assistents 2 Fingre, medens en anden Assi-
stents Fingre holde det sig nu fremposende peritonæum til Side fortil.
Det er alligevel svårt at få Nyren, der dog ikke har faste Adhärencer,
frem af Såret; det lykkes dog. Den fibröse Kapsel viser hist og her
små Ekkymoser. Nu punkteres med en skärende Kanyle på blålig
gennemskinnende og noget frembuklede Partier. Punkturen giver röd-
ligt, mörkt Blod, men man föler ingen calculi efter Punktur på 5 for-
skellige Steder. Nyren er i det hele af forandret Konsistens, snarest
blödere end normalt. Det bemärkes, at man har den helt ude af
Såret, dog ikke dens överste Parti, der bliver liggende helt oppe under
Kurvaturen, så at den kan palperes blödt med Fingrene. Den er for-
långet, dens Våv skinner på flere lidt frembuklede Steder blåligt igen-
nem. På dens konvexe Side göres Incision uden särlig Blödning på
et sådant blåligt Sted. Der dilateres, så at Snittet bliver i det hele
6 Cm. langt, på det dybeste Sted 14—2 Cm. dybt. I bilus föles intet
sårligt aparte; der göres en lille flad Excision af Nyrevávets corticalis
til mikroskopisk Undersögelse, omtr. å Cm. tyk, 14 lang, 3 höj. Nyre-
våvet er rödliggrät af Farve, lidt uigennemsigtigt; der bemärkes, at 2
Fingre komprimere nedenfor Iucisionsstedet. Der lågges derpå Suturer
på det inciderede Nyreparti, der fremdeles ikke foruroliger ved Blöd-
ning. Af en Fejltagelse blive 2 af Suturerne anlagte med Katgut Nr 2,
altså tykkere end Resten (i alt 7), der lägges med Nr 1. För Sutu-
rerne afklippes, toucheres Nyreoverfladen med Karbolvand 3 %, hvor-
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK OJEMED. 27
efter Nyren slippes tilbage. Man föler på ny efter og undrer sig atter
over dens Sukkulens og dens Långde. Der lågges 5 Ligaturer. Hver-
ken för eller efter Operationen er Nyrens Leje forandret eller at for-
andre, ej heller har man under de tidligere Explorationer fölt Tegn på
Mobilitet, som berettigede Diagnosen af ren mobilis. Der göres, efter
at de ved Snit gennemskårne Fibre af latissimus dorsi ere suturerede
sammen igen, Irrigation med Karbolvand 3 %. Der tamponeres med
Jodoformgaze, af hvilket en Ende lades ude af Såret. Derpå lågges
Etagesuturer i den vertikale Del af Såret, 2 dybe og 3 overfladiske,
tagende et stort Parti Våv. Derpå sutureres det horisontale Partis for-
reste Rand med 2, bageste Rand med 2 Suturer, alt Karbolalkohol-
katgut. Steril Gazekarbolvandsvatforbinding. Rullepude under Knå-
haserne. Ingen Kollapstilfålde efter Operationen, der varede 39
Minutter.
30/10. Hun vågnede först sent efter Narkosen, hikkede en Del.
Var lidt, men ikke särlig medtagen efter Operationen. Fik dog en
Kamferoljeindspröjtning. Kastet op 13 Gange. Ringe Sövn trods
inject. morph. Lidt blodig Gennemsivning. Havde stärkere Smerter
i Lånderegionen. En Del Smerter i abdomen, ens over det hele, står-
kest efter Opkastningerne. Intet peritonitisk habitus. Ingen Hikke
siden Narkosens Slutning. Pulsen noget lille. Kvitterede i Aftes, lig-
gende på Ryggen, i Bäkken 80 Grammer Urin, lidt plumret, indehol-
dende albumen, men ikke Blod. Kan ikke kvittere Urinen i Dag; der
tages med Kateter 200 Grammer. Nöd i Går 3 Pot Mälk og Ispiller.
Fik en Ispose på Halsen, hvilket synes at lindre på Kvalmen. Den
med Kateter tagne Urin viser stärk Albumenreaktion, indeholder ingen
Blod eller Sukker.
21/10 Tp. <A Temperaturen herefter stadig lidt over 38 om
Aftenen, normal om Morgenen, indtil d. ?/11, da den bliver helt normal.
I Aftes taget ved Kateter 220 Cem, nu 280 Cem klar, gul Urin,
da hun forgåves selv har prövet. Ved HELLERs Pröve en tyk Albu-
minring i Urinen fra i Aftes, medens den fra i Dag kun viser en
ganske tynd Ring.
Den för Operationen tagne Urin, der ikke viste Mikrober, gav i
Agargelatine allerede Dagen efter spredte gullig-hvide Kulturer, der
senere ere gule.
Den om Aftenen pá Operationsdagen sterilt tagne Urin, der var
let brunlig, viste som nåvnt ikke Blod ved Guajakterpentinpröven, men
mikroskopisk röde Blodlegemer, samt flere Urincylindre; de fleste af
disse hyaline, kun få hist og her kornede. Ved Farvning viste der
sig cocci, ret fine, så vel i enkelte af Cylindrene som fri i Urins
Bundfald.
Stykket, taget fra Nyren ved Operationen, kom strax i absolut
Alkohol.
Ikke Blödning mere på Stiklagenet; men det lugter af Urin. Der
er let Meteorisme i Dug, men mindre Ömhed af abdomen, ikke Tegn
pá peritonitis, idet Omheden efter hendes Sigende fremdeles stammer
28 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 25. — OSCAR BLOCH.
fra Opkastningerne. Ingen flatus. Clysma glycer. uden Virkning; har
kun nydt 1 Kop Havresuppe og 3 Kopper Målk.
32/10. Har kvitteret 610 Grammer Urin, sur, gullig.
Om Urinens videre Forhold henvises til Tabellen (S. 31).
24/10, Fremdeles Kvalme og Opkastning. Forbindingen skiftes.
Indtörret Blod i Gazen undtagen udfor Drånstedet, hvor der er ind-
törret Fibrin og Blod; den lugter af Urin. Såret reaktionslöst; ingen
Infiltration i Omfanget, ej heller Omhed. Jodoformgazen fjärnes, den
er 290 Cm. lang, lugter af Jodoform. Den formodes ved at have
komprimeret colon at have forhindret Passagen af flatus. Der indföres
et mellemtykt Drån, omtr. 6 Cm. langt. Forbindingens Skiften smerter
ikke. Habitus normal; ingen Tegn pá peritonitis. Har nydt et blöd-
kogt Ag, lidt Fisk, Välling, Bröd, 2 Kopper Mälk.
25/10. Ingen Gennemsivning. Afgået enkelte flatus siden Skift-
ningen. Ingen Sövn trods inject. morph. på Grund af smertefulde Ryk
i Ländeegnen, så snart hun var falden i Sövn. Lidt Blödning fra geni-
talia. — 6 Dage, siden hun har haft Åbning. — Rp.: Sal. therm.
Carol. artificiale, 1 Teskefuld.
27/10. Pat. havde rigelig Åbning, for förste Gang efter Opera-
rationen, efter ol. ricini, hvorefter hun fölte sig betydelig lettet. Kval-
men aftagen, men endnu styg Smag i Munden. Ingen Gennemsivning.
29/10. Smerter i cardia, hvorfor bicarb. natr., som hjalp.
1/11. Stadig nogen Kvalme. Fik Ispose på Ryggen, uden at det
dog hjalp. Spiser kun lidt. Ingen Opkastning. Forbindingen skiftes.
Intet i hydrofobe Vat, i Gazen lidt indtörret Sekret uden Lugt, ej
heller urinös Lugt ved det rödlige Sekret, som udtrykkes af Såret;
dette reaktionslôst. Dränet fjärnes. Suturerne kunne afstryges. Det
transverselle Sår er ikke fuldt lineårt forenet, men frembyder i sin ba-
geste Del en Sårflade, som står i Niveau med Huden. Forbindes
med steril Gaze, vådet i 3 % Karbolvand, samme Vat. Udseendet
naturligt.
5/1. Rp.: Acid. salicyl. Cgm 25 i 250 Gram Vand, 3 Gange
daglig.
5/11. Medens hun kvitterer Urinen, skal der våre Smerter i abdo-
men, midt mellem umbilicus og Symfysen. I övrigt Velbefindende.
8/11. Urinen svagt alkalisk, giver ved HELLERs Pröve en svag
Uklarhed over en Indikanring. Med Järnklorid farves Urinen intensiv
violet (stårk Salicylreaktion).
10/11. Urin tages sterilt til Undersögelse; den indeholder en Del
små, hvidlige Fnug, ellers klar. Der findes en betydelig Mångde Epitel-
celler af forskellig Form, dels store Pladeepitelceller, dels mindre ten-
formede og päreformede Celler, samt en betydelig Mängde store runde
Celler med en tapformet Udlöber og med stor, klar Kårne. Tillige
ses en overordentlig Mängde hvide Blodlegemer og ret talrige Cy-
lindre af kornet Udseende, dels korte, tykke og lige, dels längere,
smallere og krummede. Endelig findes en mylrende Mångde af de
samme Mikrober som sidst, mellemstore cocci, hyppigst ordnede i små
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 29
Kåder, men også i Grupper. Hyppigt ligge de således, at man kom-
mer til at tånke på Bakteriecylindre.
11/11. Under Urineringen Smerter på forreste Del af abdomen
på h. Side ned mod Symfysen, dog mindre stårke end för Operationen.
Urinen ved Henstand med hvidligt, fnugget, låst Bundfald, der ikke
klares ved Opvarmning, ej heller ved Salpetersyre, men med Kali;
Fosfaterne ikke rödlig farvede. Ingen Blodreaktion ved Guajakterpentin-
pröven. Urinen går klar gennem Filtret, ved Kogning bliver den ganske
let blakket, hvilket taber sig ved Eddikesyre. Ved HELLERs Pröve
ingen tydelig Albumenring.
A Ved at flektere femur angiver hun Smerter i h. fossa iliaca.
14/11, Lidt Gennemsivning. Forbindingen skiftes. Såret holder sig
lågt, intet at udtrykke, ej heller ved Hoste, intet Udflod eller andre
Tegn på Fistel. Kun lidt öm for Tryk fortil under costæ, men an-
giver dette mindre end för Operationen. Samme Forbinding.
19/11. Dreje sig i Sängen.
11/11. Nogen Smerte i h. Side af abdomen, når hun ligger på
h. eller v. Side, dog mindre end för Operationen. Urinen ret klar,
giver fremdeles stårk Salicylreaktion.
18/11, 1 Aftes, da hun vilde vende sig, pludselig stärke Smerter
i h. regio lumbalis, hvilke holdt hende vågen temmelig länge. Ube-
tydelige Smerter i Dag. Urinen klar, uden Blod.
20/11. Stadig Smerter i h. Side, nogenlunde svarende til Forlöbet
af ureter; temmelig stärke Smerter på dette Sted under Vandladningen,
også under Afföringen. Kun middelstärk Omhed for Tryk i h. fossa
iliaca. Urinen let diffust uklar med ringe hvidligt, fnugget, låst Bund-
fald, bliver uklar ved Opvarmning, klares med Salpetersyre. Ved
HELLERs Pröve ingen Albumenring.
21/11, Menses indtrådte; men de spontane Smerter derefter mindre.
22/11, Den sterilt tagne Urin er ved Henstand i Termostat bleven
ammoniakalsk.
23/11. Angiver af egen Drift, at Smerterne ere dels mindre háf-
tige, dels mindre trykkende end för Operationen.
26/11. Menses ophörte, Underlivssmerterne ligeså.
27/11. Sidde over Ende i Sängen.
29/11, Forbindingen skiftes 15de Dag. I Gazen lidt til Dels ind-
törret Sekret, svarende til det granulerende Sted, som er mindre, af
frisk Udseende. Ombed for Tryk. Perkussionen ikke dämpet, og man
föler forfra ikke noget abnormt. Ved Ballottement föles den samme
Udfyldning som tidligere, ingen Fluktuation. Det resterende Sår er
3—4 Cm. langt og 1 Cm. bredt. Granulationerne fjärnes med Fin-
geren. Forbindes med Jodoformborsyrepulver, Jodoformgaze og Vat.
Urinen klar, sur, holder sig klar ved Kogning og Eddikesyre, bliver
lidt brunlig med Kali; Fosfaterne ligeledes brunlige. Ved HELLERs
Pröve ingen Albumenring. Hun har brugt 21 Grammer Salicylsyre i
Pulver på 25 Cgm, 1 Pulver 3 Gange daglig. Forsögsvis e. 1.
1/13, Lidt Smerter i h. Side af abdomen, strålende om i Ryggen,
når Pat. er oppe. De tiltage, når Pat. kommer i Säng. God Appetit.
Udseendet frisk.
30 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 25. — OSCAR BLOCH.
5/12. Smerterne angives nu at våre de samme i Intensitet og
Karakter som för Operationen. Også Smerte ved Afföringen, svarende
til colon ascendens.
1/12. Har brugt 108 Pulvere = 27 Grammer. Under Gangen er
der, foruden Smerte i h. Side af abdomen, også Smerter i h. Fod,
langs n. peronæus superfic. Under og efter Defåkationen angiver hun
Smerter langs colon descendens. Smerter i h. regio lumbalis ved Stil-
lingsforandringer. Ser meget rask ud; sund Ansigtsfarve. Forbindin-
gen skiftes 8de Dag. Kun lidt indtörret Sekret, Såret helt lågt. Ved
bimanuel Palpation föles let Ballottement. Klar Perkussion fortil og
ikke udtalt mat på Bagfladen. Seponat Forbinding. Seponat Salicyl.
Urinen i det hele sur, klar. Urin tages sterilt, og der podes samti-
digt på det fra uretbra udlöbende. Den med Kateter tagne er sur,
den sidste med Kateter udtömte er ikke mere plumret end den förste,
som mäldt i det hele ret klar, af en strågul Farve, giver brunviolet
Farve med Jårnklorid. Holder sig klar ved Kogning. Ved HELLERs
Pröve ingen Albumenring, ingen Sukker.
9/12. Urinen endnu ikke väsentlig forandret efter Seponering af
Salicylsyre.
10/18. Mindre Smerter ved Bevägelse. Der er dels Hyperästesi af
Huden af h. Sidehalvdel af abdomen, dels Omhed for Tryk i Dybden.
11/12. Fremdeles Smerter ved Defåkationen. Mener, at de ere
borte, når hun får, hvad hun önsker: Karlsbadersalt. — Rp.: Karls-
badersalt.
18/19. Ved at stötte fastere til med h. Fod havde hun i Går
Smerter i överste Del af femur; föler sig tråt, har ikke sovet, da hun
ikke får narcotica mere.
17/13. Der stilles Opfordring til gentagen Operation, skönt hun
selv bestemt angiver, at Smerterne ere mindre häftige og mindre ryk-
kende end för Operationen, og at hun selv kan märke, at hendes Ud-
seende og Kråfterne ere bedre end för Operationen. Det fremstilles,
at der kun er ringe Chancer for Exstirpation.
19/12, Efter Aftale tager hun nu hjem for at se, hvad hun kan
udrette i sit Hjem.
Om Urinens Forhold henvises til Tabellen og Texten ovenfor.
Det ved Resektion fjårnede Nyrevåv blev i Tilslutning til Operatio-
nen undersógt af Hr. Prof. GRAM, Opfinderen af >Gram's Farvemetode»;
i et af Snittene fandt han en Plet, som han tydede som Koagulations-
nekrose, og heri fandtes få Bakterier, tykke, korte Mellemting imellem
cocci og Baciller; en svärere Form af parenkymatös eller interstitiel
nephritis fandtes ikke, derimod påvistes i andre Snit enkelte Cylindre
i nogle af Urinkanalerne.
Hr. Prosektor DAHL, der i April 1897 har undersögt flere, i altså
omtr. 7 År opbevarede Balsampråparater, har i disse fundet talrige
staphylococci, så vel i tubuli som i capsulæ Bowmanni. Epitelet
kan man ikke bedömme, da det er fuldståndig opklaret af Kanada-
balsamen.
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 31
Om Patientens senere Tilstand kan jeg meddele, at hun af egen
Drift besögte mig d. ?/11 1895, d. e. omtr. 5 År efter Operationen,
for at meddele mig, at hun var fuldståndig rask.
Hun var, som hun selv sagde, >blevet et andet Menneske». Hun
passer sit Hus, arbejder en Del, syr også for at fortjäne Penge. Uri-
neringen er normal. Cikatricen er smuk, uden Retraktion i Midten:
ingen Fistel. Ved Palpation ömmer hun sig lidt.
Vilhelmine M.
Vågt-
Gange | fylde.
Røde Blodlegemer, ingen andre Formele-
menter.
|
va Henstand et let skyet Bundfald.
Oktober |
1 380 I! — 1013
2 560 | — 1020
3 540 — 1025
5 900 | — 1013 | Urinen sur, uden albumen.
6 890 — 1015
8 800 — 1019
9 780 — 1020
10 1230 — 1020
11 1600 — 1010
12 900 5 1017
| 16 210 — 1030
18 1660 — 1013 | Urin sur, uden albumen og Sukker; ingen
Tuberkelbaciller eller andre Mikrober.
19 1500 — 1015 | Operation.
20 260 — — |Stårk Albumenreaktion, råde Blodlegemer,
flere Urineylindre, dels hyaline, dels
kornede; cocei.
22 610 3 — | Urinen sur.
23 1080 3 — | Urin uklar, ved HeLLERs Pröve svag Al-
bumenring.
32 NORD. MED. ARK., 1897, Nr 25. — OSCAR BLOCH.
A O
Urin- Antal
mängde | Gange |
i Kem. | pr Dóxn.
V
Datum. fylde.
24
26
21
28
29
31
|
|
|
|
|
November |
3
I OU fa
1000
1380
900
1200
1500
900
1110
1000
2200
1100
Ge NG
> Do Va
N TED ©
1011
1012
1012
1010
FG VG u WR
|
Urin sur.
Tydelig, men lös Albumenring.
Spor af albumen.
Rp.: Acid. salicyl. 25 Cem ter.
mm XP e ño e =
Urinen alkalisk (svagt), med Jårnklorid
intensiv violet. Cont. acid. salicyl. 25
Cgm ter. |
|
10 1700 6 1008 | Talrige Epitelceller, hvide Blodlegemer,
i ret talrige kornede Cylindre, mellem-
store cocci i Käder.
11 | 1730 5 1010 | Ved HELLERS Pröve ingen tydelig Albu-
menring.
12 1650 6 SS
Lë 1700 5 1010
15 | 1800 5 1010
16 1300 5 1015
| 7 | 1100 | 5 | 1010
' 18 1340 — | 1013 | Urin klar, uden Blod.
19 1800 | — | 1011
| 20 1400 5 | 1011 | Urin diffust uklar. Ved HELLERS Prôve
| | ingen Albumenring.
| 22 1530 5 1000 | Ved Henstand i Termostat bliver Urinen
ammoniakalsk.
| 26 1750 6 1010
| 27 1400 5 | 1011
| 28 1900 3 1011
29 1240 b 1015 | Urin sur, klar, ved HELLERS Pröve ingen
Albumenring.
30 1150 5 1011
December
1 1540 6 1012
2 1200 5 1009
3 1809 5 1010
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 33
Urin- Antal Vågt-
Datum. | mångde | Gange fylde.
|
Urin sur, uden albumen, sangvis og Sukker.
Seponat Salicylsyre. Urin sur, klar, bli-
ver brunviolet med Järnklorid.
Urin ikke våsentlig forandret efter Sepo-
nering af Salicylsyre. |
11 720 4 1010
12 1240 5 1012
13 1430 5 1010
14 740 3 1012
15 1300 6 1014
16 1000 5 1015
17 1200 5 1013
18 900 5 1012
(Fortsåttelse i n:r 30.)
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 26.
Om dissekerande hjärtanevrismer.
Patologisk-anatomisk afhandling.
Af
ARTUR VESTBERG.
Med 2 taflor.
Inledningsord.
Den 16 maj 1893 demonstrerade jag i Svenska läkaresäll-
skapet ett fall af patologisk föråndring, som jag betecknade
såsom ett dissekerande hjärtanevrism. 8!) De undersökningar
betråffande möjligheten och förekomsten af dissekerande anev-
rismer i hjårtat, som jag med anledning af detta fall hade
påbörjat, har jag altsedan fortsatt på tider, som tjånstegöromål
och andra behandlade uppgifter lemnat öfriga, altså med många
och långa afbrott i arbetet. Dessa undersökningar hafva alt
mer styrkt min uppfattning, att i månniskohjårtat förekommer
en anevrismform, hvilken med hänsyn till sin patogenes — i
mer eller mindre strång analogi med de förut kånda disse-
kerande kårlanevrismerna — bör betecknas såsom dissekerande
hjårtanevrism. Jug hoppas i det följande kunna visa, att så
verkligen år förhållandet, samt i någon mon klargöra de normal-
anatomiska betingelserna för dessa anevrismers uppkomst och
lokalisation med dåraf beroende varieteter.
Ur literaturen har jag samlat 59, som jag tror, hit hörande
fall, hvilka tillsammans med mitt eget utgöra i alt 60 fall.
Tyvärr äro icke alla dessa strängt bevisande för uppkomsten
som dissekerande i den mening jag skall söka nårmare preci-
sera. Detta beror icke blott på en många gånger ofullständig
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
beskrifning af fallen, utan har till en del sin grund i det för-
hållandet, att grånserna för den i fråga varande anevrismformen
gent emot andra på många punkter åro och måste vara diffusa.
För att redan nu kunna skissera en möjligast fullståndig bild
af dessa anevrismers patologiska anatomi — och sårskildt åfven
i kroniska former samt just i deras öfvergångar till andra anev-
rismarter — har jag i kasuistiken jåmte fall, som jag anser
omöjliga att förklara annorlunda ån såsom dissekerande, ansett
mig böra upptaga åfven en del fall, hvilka vid sidan af denna
tolkning inrymma möjlighet, om ock mindre sannolik, af ett
annat uppkomstsått. Antagligen ha vål också ibland subjek-
tiva moment spelat in, så att fall kommit att inflyta, som en
annan skulle uteslutit, och tvårt om.
De slutsatser betråffande patologien, som komma att dragas
ur den föreliggande kasuistiken, kunna dårför icke göra anspråk
på mera ån att lemna bidrag till en preliminår skissering af
det dissekerande hjårtanevrismets patologiska anatomi.
Från en annan synpunkt kan mitt arbete betecknas som
ett uppslag till en patologisk-anatomisk förklaring af en grupp
hittils dunkla och — som det synes mig — delvis missupp-
fattade fall af hjårtanevrism. Det skall kanske föranleda
beskrifvare af kommande fall att egna uppmårksamhet åt möj-
ligheten, att de kunna vara dissekerande, och att mera om-
sorgsfullt granska dem från denna synpunkt. Om detta uppslag
befinnes ega något bestående vårde, torde det dissekerande
hjårtanevrismets patologi sålunda i framtiden kunna grundas
på en tillförlitligare kasuistik ån den, som stått till mitt för-
fogande.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 3
I.
Allmän öfversikt af de anatomiska förutsättningarna för
dissekerande anevrismers uppkomst i hjärtat. Däraf
- beroende varieteter. Nödiga modifikationer i begreppet
»dissekerande anevrism».
Med ett dissekerande kärlanevrism menas en abnorm blod-
förande kavitet, belägen inuti arterväggen och kommunicerande
med kärlkaviteten samt uppkommen därigenom, att blodet
efter ofullständig bristning inifrån af kärlväggen inträngt mellan
ett inre och ett yttre lager af denna och i viss utsträckning
lössprängt dessa lager från hvarandra, öppnande ett rum mellan
dem. Att hjärtat icke skall vara synnerligt disponeradt att
blifva säte för en patologisk bildning, som i allo motsvarar
denna, företrädesvis från aorta närmare kända anevrismform,
kan man vid en blick på organets byggnad lätt förstå.
Hjärtväggen är icke i samma utpreglade grad som arter-
väggen ordnad i ytparallela lager. De relatift mycket tunna
vägglager, som motsvara kärlens intima och adventitia, endo-
kardiet och epikardiet, sammanhänga i allmänhet mycket fast
med myokardiet och detta vägglager, som — särskildt för
kamrarna — ensamt utgör så godt som hela den motstånds-
kraftiga väggen, utmärker sig alldeles icke för den ytparallela
lagring af väfnaden som artermedia, inom hvilken vägghinna
de dissekerande aortaanevrismerna företrädesvis uppkomma.
Endokardiet låter åtminstone i kamrarna knappast ens med
konst fridissekera sig från muskelvåggen [SaPPEY, 7!) a. 467;
HEN1B,2) s. 5—6], och epikardiet sammanhänger nästan lika
fast med dennes yttre yta (SAPPEY, a. st., e. 469) utom pá de
ställen, där det år rikare underbåddadt af fett, såsom i kärl-
fårorna.
Myokardiet har öfver hufvud taget en så ringa antydan
till verklig lagring med isolerade skikt, att dess uppbladande
alltid erbjudit anatomerna de största svårigheter. De muskel-
stråk, som skiljas på olika trådriktningar, bilda inga slutna
faskiklar, som fullståndigt afgrånsas genom luckrare bindvåfs-
septa, utan förbinda sig intimt med hvarandra genom tråd-
4 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. — ARTUR VESTBERG.
utbyte och genom de för hjårtmuskulaturen egendomliga ana-
stomoserna mellan muskelelementen — frånsedt muskelstråkens
i allmånhet icke ytparallela utan inveckladt omflåtade förlopp
(SAPPEY, a. st., s. 462; HENLE, a. st., s. 46). En verklig dis-
sektion af myokardlager från hvarandra i någon utsträckning,
utan slitning af muskelelement, kan sålunda hvarken med konst
utföras eller tänkas uppkommen genom en patologisk process.
Så strängt får man emellertid icke taga uttrycket sdisse-
kerande» i fråga om de med detta epitet betecknade anevris-
merna. Liksom rupturen af två medialager från hvarandra
— på olika djup i olika delar af det förändrade kårlvåggs-
området — ingalunda år någon dissektion i strång mening,
fordrar analogien att en tillåfventyrs inom myokardiet på lik-
artadt sätt uppkommen anevrismkavitet mellan två visserli-
gen rått artificielt skilda lager i våggen betecknas med det
för artererna håfdvunna namnet. Endast i den meningen år
ett dissekerande anevrism af något omfång inom myokardiet
tånkbart.
Till dessa rent strukturela svårigheter för uppkomsten af
ett dissekerande anevrism i hjårtvåggen kommer ytterligare en
fysiologisk, som icke förefinnes beträffande artererna. Den
kraft, som i de senares vågg åstadkommer lössprångningen af
vågglagren från hvarandra, år det intravaskulåra trycket i samma
kärl, hvars inre vågglager brustit. Där kan det yttre vågg-
lagret ge efter för detta tryck och aflågsnas från det inre, då
blodet endast har det yttre lagrets passiva mottryck, dess ela-
stiska spänning, att öfvervinna, under det att källan för blod-
trycket ligger på annat håll. Icke så vid ofullståndig ruptur
inifrån af en hjårtkavitets muskulösa vägg. Hår ligger källan
för blodtrycket inifrån i våggens egen kontraktion, och det
obrutna yttre muskellagret måste under kavitetens systole med
kraften af sin elastiska spånning + sin kontraktion pressas mot
det inre vågglagret och hindra blodtrycket att språnga dem
isår, så vida icke blodtrycket på grund af hela kavitetvåggens
samfålda kontraktion år så mycket starkare ån detta lokala
mottryck från det obrutna vågglagret, att det förmår öfver-
vinna detta + koherensen mellan vågglagren. Om detta icke
år alldeles omöjligt, hålst då ett jämförelsevis tunnt yttre mu-
skellager återstår obrutet, måste detta förbållande likvål vara
ett försvårande moment för uppkomsten af ett dissekerande
anevrism inom hjärtats muskelvågg, jämförd med artervåggen.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 5
Ånnu såkrare synes samma förhållande böra förekomma
uppkomsten af ett anevrism mellan endokardiet och myokardiet
eller mellan lager af det förra, dår detta på grund af struk-
turen annars vore möjligt, såsom i förmaken, dår endokardiet
år mäktigare och äfven mera dissekerbart från muskelvåg-
gen liksom mera delbart i skilda lameller (HENLE, a. st., s. 5,
LuscHKA"?), eller i kamrarna vid en patologisk förtjockning af
endokardiet, tillåfventyrs förbunden med en sekundår upp-
luckring af dess sammanhang med myokardiet. Då man icke
kan föreställa sig, att endokardiet efter sin bristning och lös-
skalning kunde våsentligt inbuktas i hjårtkaviteten, dår samma
tryck råder som det, hvilket utifrån skulle framkalla inbukt-
ningen, så måste den nybildade kaviteten i detta fall kunna
uppkomma så godt som endast genom partiel utbuktning af
hela det obrutna myo- och epikardiet. Detta vore vål tånk-
bart endast under förutsåttning, att endokardiets bristning in-
tråffat på en punkt, dår myokardiet vore sårskildt svagt —
normalt eller patologiskt — eller rent af defekt, såsom förhål-
landet kan vara i delar af förmaksvåggen.
Fortfarande under förutsättning — i analogi med de disse-
kerande aortaanevrismernas patogenes — af en ofullständig
ruptur inifrån af den fria våggen till en hjårtkavitet återstår
det att pröfva möjligheten af ett dissekerande anevrisms upp-
komst mellan myo- och epikardiet eller mellan lager af det
senare. I allmånhet torde man vål på forhand kunna antaga
som alldeles visst, att det normala epikardiet vid direkt ruptur
af de innanför detta liggande vågglagren ej skall ega resistens
nog att ensamt uppbåra det systoliska trycket, sårskildt i vån-
stra kammaren, där den spontana hjårtvåggsrupturen år ojäm-
forligt vanligast. Om dess i allmänhet intima sammanhang
med myokardiet är förut taladt. Äfven detta gör ett genom-
brott sannolikare än ett lösskalande af epikardiet. Endast vid
en abnorm förtjockning af epikardiet, hälst tillika med sam-
manväxning af båda hjärtsäcksbladen, låter det lättare tänka
sig, att en för öfrigt total hjärtruptur häjdas vid perikardiet,
och att det senare af blodtrycket hällre friskalas från myo-
kardiet än brister, hvarigenom ett dissekerande hjärtanevrism
skulle uppkomma. I sjålfva verket synes under de gjorda
förutsåttningarna denna möjlighet sannolikast.
För enkelhets skull har till en början förutsatts, att anev-
rismet skulle bildas genom det systoliska trycket i den kon-
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 26. — ARTUR VESTBERG.
traherade hjårtkaviteten. Emellertid låter det ju också tänka
sig, att en travmatisk tryckstegring i en hjårtkavitet med-
förde en ofullståndig ruptur af inre vågglager, och att blodet
af samma orsak intrångde mellan den slappa kavitetvåggens
lager under dess diastole, och sålunda ett dissekerande anev-
rism komme till stånd på samma passiva sått som i artervåg-
gen. Dock synes en travmatisk våggruptur snarare böra bli
total med ens. Den abnorma tryckstegring, som framkallat
rupturen, kan nämligen icke utjåmnas förr än det osamman-
tryckbara blodet vunnit ökadt utrymme (t. ex. i hjårtsåcken),
och svårligen kan detta supplementårrum vid ett momentant
våld beredas genom ett jåmförelsevis skonsamt friskalande och
utspånnande af ett yttre vågglager (t. ex. epikardiet) öfver
en kavitet, hvars vanliga inre tryck detta lager dessutom sedan
skulle kunna uthårda.
Lågges nu hårtill den större resistensen hos den nåstan
uteslutande muskulåra bjårtvåggen, i förhållande till det tryck
den har att uthårda, samt sållsyntheten af ulceröst-destruktiva
processer i det parietala endokardiet och de inre hjårtvåggs-
lagren i allmånhet — i jåmförelse med motsvarande förhål-
landen i aorta —, så kan det icke förvåna, att dissekerande
anevrismer i hjårtvåggen, fullt analoga med arterernas, knap-
past åro kånda.
Alt sedan BRESCHET ®) skref det första sammanfattande
arbetet om partiela hjårtanevrismer och tenderade att förklara
dem alla bero på inre, ofullständig ruptur af hjärtväggen, har
vål denna förklaring af många akcepterats för en del af de
akuta vägganevrismerna. Men härvid synas BRESCHET och
andra icke hafva uppfattat rupturen såsom utgångspunkt för
ett dissekerande framtrångande af blodet, utan låtit hålan upp-
komma genom en sukcessiv allsidig dilatation af rupturöpp-
ningen och tänjning af den förtunnade väggen utanför denna.
För min del har jag i literaturen ej lyckats påtråffa mer
ån ett enda fall af hjårtanevrism, som jag anser vara bevis-
ligen fullt analogt med de dissekerande aortaanevrismerna.
Det var, liksom det stora flertalet af dessa, mera en disse-
kerande ruptur, som snart blifvit fullständig och dödande, än
ett utbildadt anevrism. Fallet år beskrifvet af HILL (kas. n:r 52)
som »dissecting rupture of the heart». Rupturen var spontan,
och blodet hade i betydlig utstråckning uppdissekerat högra
förmakets vågg i två skilda lager samt bildat en kavitet mellan
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 7
dessa, innan det genombråt åfven det yttre af dem. Den pri-
måra rupturen omfattade endokardiet och en del af myokardiet,
alldeles som intima och en del af media fårst plåga genom-
brytas i aorta. Ett fall af kroniskt, partielt anevrism i vånstra
kammarens vägg år beskrifvet af CoRVISART (kas. n:r 48), hvil-
ket jag tror svårligen kunna förklaras på annat sått ån som
dissekerande. Enligt C. låg kaviteten mellan myokardiet och
viskerala perikardiet. Härtill kommer ytterligare några fall,
dår kaviteten till en del synes ha legat mellan myo- och epi-
kardiet, men hvilka jag af vissa skål föredrager att nåmna i
annat sammanhang.
Dessa få och till en del osåkra fall af mera fullståndig
öfverensstämmelse med de dissekerande aortaanevrismerna
skulle icke berättiga mig att uppställa det dissekerande hjärt-
anevrismet som en särskild form, om jag icke hade andra skäl
därtill. Jag anser nämligen, att hjärtats komplicerade byggnad
möjliggör flere och till en del helt andra former af anevrismer,
som måste betraktas såsom dissekerande, ån den jämförelsevis
enkla kårlvåggen. Når namnet dissekerande anevrism öfver-
flyttas på hjårtats område, måste dårför det begrepp, man bildat
sig dårom vid studiet af kårlanevrismerna, utvidgas och delvis
modifieras. Det våsentliga och bestående i begreppet år, att
anevrismkaviteten bildas genom sårskiljande af våfnadslager,
som normalt åro förenade med hvarandra.
Den första modifikation af begreppet, som hjårtats byggnad
nödvåndiggör, år att den primära inre rupturen ej ovilkorligen
måste vara direkt, d. v. s. utgå från just den hjårtkavitet, i
hvars vägg anevrismet ligger, då hjärtat i olikhet med aorta
år flerrummigt.
Det år — delvis af praktiska skål — till och med nådigt
att icke ens hålla på att utgångspunkten skall ligga i någon
hjårtkavitet. Det väsentliga år, att anevrismkaviteten skall
bildas — fullständigt eller hufvudsakligt — af från hvarandra
friskalade våfnadslager som tillhöra hjårtat. Den primåra rup-
turen, anevrismets mynning, kan ligga antingen i en hjårtkavitet
eller t. ex. i botten af en sinus Valsalvæ aortæ. Då denna
del af sinusvåggen, såsom HENLE visat, strukturelt mera tillhör
hjårtat ån aorta, ligger i detta medgifvande knappast något
oegentligt. Efter perforation af denna sinusvågg kan blodet
från aorta intrånga mellan normaliter förenade hjårtvåfnads-
lager och mellan dessa bilda anevrismhålor, alldeles kongru-
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
enta med dem, som uppstå vid genombrott af ettdera af dessa
lager. Det vore, enligt min uppfattning, alldeles oberåttigadt
att i den speciela patologien skilja dessa två identiska pro-
cesser på samma plats genom olika benämning, därför att
utgångspunkten år något olika, hålst då äfven orsaken till
genombrottet i båda fallen kan vara alldeles den samma, en
endokardit i aortaklaffarna.
Mera tveksam blir man om terminologien, når en perfora-
tion ligger högre upp i den verkliga aortavåggen, men blodet
nedtrångt och dissekerat upp lager, tillhöriga hjärtat, och i
synnerhet om genombrottet år sekundärt till en större anev-
rismbildning i aorta. Om jag i det följande kommer att råkna
med till dissekerande hjårtanevrismer åfven ett par sådana fall,
så sker det med erkännande, att detta år från teoretisk syn-
punkt måhånda mera oegentligt.
Genom denna utvidgning af begreppet dissekerande hjårt-
anevrism tillkomma ytterligare först och främst några fall till
de redan antydda af sådana anevrismer % hjärtats fria ytter-
väggar (kas. 49—51). Men därmed år ämnet ingalunda ut-
tömdt. Denna form, som närmast liknar arterernas, är tvärtom
den sällsyntaste bland de anevrismer, jag vill räkna till hjärtats
dissekerande. I motsats till de följande vill jag beteckna anev-
rismer af den nu berörda gruppen parietala.
Det år uppenbart, att de dissekerande vågganevrismer i
hjårtat, som ha sin utgångspunkt i sinus Valsalvæ och sålunda
bildas genom blodtrycket i aorta under bjårtats diastole, åro
oberoende af den fysiologiska inskrånkning i utvecklingsmöjlig-
heten, hvilken ofvan påpekades som följd af hjårtvåggens själf-
ståndiga kontraktion.
Detta år också i högre eller lågre grad förhållandet med
de följande formerna, dår anevrismet icke ligger i en fri ytter-
vågg af hjårtat.
Kasta vi först en blick på förhållandet vid hjårtats musku-
lösa skiljevåggar, så bestå dessa af tvånne mer och mindre
fullständigt sammansmälta vågglager, tillhöriga hvar sin af de
båda angrånsande kaviteterna. För så vidt hvardera kavite-
tens andel i septum tillsammans med samma kavitets fria vågg
hvar för sig kontraherar sig mot sitt centrum, skulle de båda
septalhalfvorna under systole stråfva att aflågsna sig från hvar-
andra, om de icke till ett helt sammanhölles af trådutbyten
och muskelanastomoser samt pressades mot hvarandra af den
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 9
för det samtidigt kontraherade kavitetparet gemensamma mu-
skulaturen. Det år i och för sig icke otänkbart — och erfa-
renheten bekräftar det — att dessa sammanhållande och isår-
dragande moment så hålla hvarandra i jämnvikt, att en från
endera sidan i det inre af septum, sårskildt kammarseptum,
intrångd blodkvantitet under systole verkar som en språngkil
mellan båda septalhalfvorna och öppnar en abnorm kavitet, ett
falskt anevrism, mellan dem. Lättast bör detta kunna inträffa,
om genombrottet skett från vånstra kammaren, då det intrån-
gande blodets tryck år högre ån vid motsatt förhållande.
Sådana fall, alla utgångna från vänstra kammaren, äro
beskrifna bl. a. af Kipp (kas. 36) och THOMPSON (kas. 32).
Ännu lättare synes det inträngande blodet kunna uppklyfva
kammarseptnm under diastole, då utgångspunkten för genom-
brottet är en sinus Valsalvæ aorte. Vackra exempel härpå
erbjuda bl. a. fall beskrifna af Pick och af Kipp (kas. 30 o. 37).
Några exempel finnas äfven på ett möjligen likartadt isärskil-
jande af förmaksskiljeväggens blad. Då emellertid samtliga
hit hörande fall — möjligen med undantag af THOMPsoNs (som
delvis synes öfvergått till den förut nämnda partetala formen) —
samtidigt torde falla under en annan ännu ej omtalad kate-
gori af diesekerande hjärtanevrismer, skall jag nu ej vidare be-
röra dem.
Till skilnad från öfriga grupper vill jag beteckna de nyss
nämnda anevrismerna (med läge mellan två septalblad) såsom
septalu dissekerande hjärtanevrismer. Naturligtvis gäller äfven
för dessa den förut — på tal om det parietala myokardiet —
gjorda anmärkningen, att ordet »dissekerande» får tagas cum
grano salis.
En tredje möjlighet för uppkomsten af dissekerande hjårt-
anevrismer erbjuda klaffarna. Dessa uppbyggas i hufvudsak
af tvänne med hvarandra sammanlödda endokardiilameller.
Under normala förhållanden år denna sammanlódning i all-
mänhet mycket fast. Dock säger HENLE (a. st., s. 13): a
själfva verket lyckas det på vertikala genomsnitt — — af
atrio-ventrikularklaffarna att draga i sär vidfästningsranden eller
basen kortare eller längre sträcka i tvänne genom lucker bind-
väf sammanbundna lameller, hvilka längre fram mot den fria
randen oskiljbart sammansmälta med hvarandra.» Och om se-
milunarklaffarna heter det hos samme auktoritet: »så vidt semi-
lunarklaffarna uppspringa från kammarväggen, låta de i ur-
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
sprunget och en kort stråcka dårifrån klyfva sig i två genom
lucker bindväf förbundna plattor. Den del, som uppspringer
från arteren och dess rot, år dåremot redan från ursprunget en
fast bindvåfsplatta.»
Under patologiska förhållanden (akut endokardit) kan åfven
i de fastare delarna sammanhanget betydligt uppluckras och
till och med abscesser bildas mellan båda bladen. Det fordras
då blott, att blodtrycket på något sätt får tillfälle att verka
inom »det potentiela mellanrummet» mellan klaftlamellerna, för
att detta skall utspånnas till en anevrismkavitet. Detta kan
ske från vånstra kammaren genom inbrott in i mitralis (kas. 53
o. 55) eller genom perforation af pars membranacea septi vid
mediala trikuspidalflikens fäste (kas. 58, 59) eller ock från
aorta in 1 en semilunarklaff (kas. 54, 60). Från sinus Vals.
kan blodet äfven bana sig våg in i främre mitralfliken och slita
sammanhanget mellan dess lameller samt bilda ett anevrism
mellan dem (kas. 57).
De intrakordiala tryckförhållandena sätta intet oöfvervin-
nerligt hinder för anevrismets utbildning. Vid utgångspunkt i
vånstra kammaren och låge i mitralis samt vid utgång ur sinus
Vals. och låge i en aortaklaff föreligga samma tryckförhållan-
den som vid vanliga klaffanevrismers bildning. Under klaff-
slutning ger den ej perforerade lamellen efter, utbuktas och
skiljes från den perforerade, i det blodet intrånger mellan båda.
Anevrismets riktning lyder den kända lagen. Det beror såker-
ligen på sårskilda predisponerande moment (varig infiltration
mellan lamellerna, uppluckring af sammanhanget), då undan-
tagsvis ett sådant uppklyfvande af klaffen intråffar vid direkt
genombrott af den ena lamellen. Dock torde det kunna såttas
i fråga, om ej vid akuta klaffanevrismer med trång mynning i
förhållande till såckens vidd detta uppkomstsått stundom blifvit
förbisedt. En enkel uttånjning af den ej perforerade lamellen
blott inom ulcerationens utstråckning bör ej kunna ge upphof
till någon större säck; därtill år våfnaden vid en akut endo-
kardit knappast nog seg.
Vid utgångspunkt i vänstra kammaren för trikuspidal-
och i synnerhet vid utgång ur aorta för mitralanevrismer är
möjligheten af båda lamellernas utbuktning, den ena mot för-
maket, den andra mot kammaren, naturligtvis mera oför-
hindrad.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 11
Det år visserligen något oegentligt att kalla sådana anev-
rismer »dissekerande», dår kaviteten ej enbart bildas genom
det intrångande blodets tryck, utan år mer eller mindre pre-
formerad genom en föregående suppuration mellan lamellerna.
Emellertid tror jag, att det icke år praktiskt utförbart att skilja
de på sådant sått uppkomna klaffanevrismerna från mera egent-
ligt dissekerande fall, dår klaffens klyfning genom blodet före-
gåtts endast af en ringare grad af destruktiv uppluckring
mellan lamellerna eller kanske varit underlåttad till och med
blott af ett individuelt luckrare sammanhang utan föregående
patologisk process i klaffens inre. Sannolikt utsträcker val
också blodet efter abscessens bristning »dissektionen» mellan
lamellerna något utöfver grånserna för den ursprungliga absces-
sen, hälst som bindväfven mellan lamellerna alltid torde vara
uppluckrad genom ödem och rundcellinfiltration i omgifningen
af den akuta abscessen. I alla håndelser år det hår fråga om
ett >dissekerande» förlopp enligt antaget patologiskt språkbruk,
vare sig det år inflammationen eller blodtrycket, som utfört
»dissektionen», och denna synpunkt torde i någon mon minska
olågenheten af det ej fullt korrekta i uttrycket. Båttre ån
»dissekerande» vore nog för dessa klaffanevrismer — och kanske
för de hår afhandlade hjårtanevrismerna i allmånhet — ut-
trycket tnterstittelt anevrism, som någon gång användts för de
dissekerande kårlanevrismerna och en gång åfven för ett hit
hörande hjårtanevrism (MaAcuIrE*5). Men då detta namn hvar-
ken i fråga om kårlanevrismerna eller betråffande de hjårt-
anevrismer, hvarom fråga år, blifvit allmännare antaget, har
jag föredragit att som hufvudbenåmning behålla det mera kånda
uttrycket och blott som synonym ibland användt det andra.
Åfven i patogenesen för de öfriga formerna af den för-
ändring, jag hår sökt sammanfatta under benämningen disse-
kerande hjårtanevrism, torde abscessen spela en rol. Och i
köttiga hjårtdelar, som kammarseptum — dår sårskildt Po-
TAIN 62) framhållit abscessen som orsaksmoment för dissekerande
anevrismer —, torde denna rol mera afvika från begreppet
dissekerande ån i bindvåfven mellan de seniga klafflamellerna.
Det år alldeles icke min afsikt att till de dissekerande råkna
hvarje akut hjårtanevrism, som kan hafva uppkommit ur en
muskelabscess med insmältning af ett större eller mindre kött-
parti. Men detta år en af de punkter, dår en skarp gråns för
det dissekerande anevrismet åtminstone för nårvarande ej låter
12 NORD. MED. ARK., 1897, Kr 26. — ARTUR VESTBERG.
eig draga. Möjligen blir uppfattningen af en del septala fall
som dissekerande hårigenom något hypotetisk.
Jag har i den föregående öfverblicken af de anatomiska
förhållandena kommit att skilja på 3 slag af dissekerande hjårt-
anevrismer, det parietala, det septala och det valvulära, samt
med exempel från min kasuistik sökt antyda, i hvad mon de
verkligen förekomma. Det återstår en fjårde form, som jag
till skilnad från de föregående vill kalla interparietal. Med
afsikt har den blifvit sparad till sist, ehuru nåra sammanhån-
gande med och delvis oskiljbar från den septala, emedan dess
förstående förutsåtter ett utförligare ingående på den normala
anatomien af det hjårtparti, dår den förekommer. Denna ana-
tomiska framstållning, som följer i nåsta afdelning, skall söka
ådacalågga, att det finnes ett parti af organet, där väggytor,
som till största del tillhöra hjärtat, äro luckert sammanvuxna
med hvarandra (utan att sammansmålta till septa). Det år
mellan dessa våggytor den — enligt hvad jag kunnat finna —
vanligaste formen af dissekerande hjårtanevrismer förekommer.
Därför kunna anevrismer af denna form lämpligen betecknas
som interparietala.
Söker jag med hånsyn till de förut gjorda modifikatio-
nerna 1 begreppet dissekerande anevrism ge en definition, som
omfattar de olika i hjärtat förekommande formerna däraf,
skulle den vål lydu ungefår så: ett dissekerande hjårtanevrism
år en med hjärtat sjålft eller början af aorta kommunicerande
patologisk kavitet, uppkommen genom ett af blodtrycket betin-
gadt sårskiljande från hvarandra af våfnadslager, tillhöriga
hjårtat.
Från teoretisk synpunkt år det en oeftergiflig fordran, att
dessa anevrismer skola anlåggas som interstitiela blodkavi-
teter, från början saknande egen vågg, i viss mon motsvarande
den gamla benämningen aneurysma spurium primitivum (1. dif-
fusum). Men lika vål som ett dissekerande aortaanevrism kan
ett motsvarande hjårtanevrism åfvergå till kroniskt och få en
mera sjålfståndig, sekundårt bildad vågg (blifva ett aneurysma
spurium consecutivum 1. circumscriptum). I detta stadium år
det väl icke alltid möjligt att skilja ett dissekerande hjärt-
anevrism från ett vanligt anevrism med samma låge, utgånget
ur hjärtat eller aorta. Stundom har det kanske från början
varit ett litet vanligt anevrism, som genom sin bristning gifvit
upphof till det nuvarande, dissekerande anevrismet. Afven
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 13
håri möter en svårighet att i verkligheten begrånsa, hvad
som hör till det dissekerande hjårtanevrismet, en svårighet som
tvungit mig att utesluta literaturfall, hvilka möjligen hört hit,
och som kanske icke håller alltid år lyckligt öfvervunnen i
fråga om de fall, jag ansett mig böra taga med.
IL.
Anatomisk undersökning af ett för dissekerande anev-
rismers uppkomst sårskildt disponeradt hjårtparti.
>Spatium peri-aorticum cordis».
Som bekant afviker hjårtsåcken dåruti från andra serösa
organhöljen, att dess omslagsrand vid öfvergången från det
viskerala till det parietala bladet icke bildar en i sig själf slu-
ten linie, omskrifvande en enkel port för de till och från or-
ganet löpande kärlen. Epikardiet öfver hjärtats kammardel
har tvänne från hvarandra skilda förlängningar, som mötas först
vid bådas öfvergång i det parietala bladet. Den ena bildar
en sluten skida kring de båda arteriela stammarna, den andra
bekläder förmaken och venstammarna, för så vidt dessa ega
serös beklädnad. Mellan båda dessa förlängningar af det viske-
rala bladet upp till deras nyss nämnda mötesställe ligger den
åt båda sidor mot hjärtsäckskaviteten öppna sinus transversus
pericardii som en återstod af den embryonala hjärtslingans
konkavitet. Botten af denna sinus har formen af en smal ränna,
bildad af det viskerala bladet, där detta löper ut åt två håll i
de båda förlängningarna. Då aorta ligger bakåt i den främre
och förmaken framåt i den bakre förlängningen, kan detta
äfven uttryckas så, att botten för sinus pericardii bildas genom
perikardiets öfvergång från aortas bakre till de båda förma-
kens främre yta. Skedde nu denna öfvergång så djupt ned
som i själfva ursprungsvinkeln mellan båda, så skulle å ena
sidan förmakens framväggar å den andra aortas bakre omfång
i sina intraperikardiala partier vara hvar för sig fullständigt
beklådda af serosa och vetta fritt mot hjärtsäckskaviteten. Så
år emellertid icke förhållandet. Öfvergången af serosan från
aorta till förmaken sker långs en linie, som på båda ligger ett
stycke ofvanför ursprungsvinkeln. I stållet för att trånga ned
till denne tager perikardiet en genvåg och slår en brygga
14 NORD. MED. ABK., 1897, Nir 26. — ARTUR VESTBERG.
mellan båda våggarna. Den nedersta delen af förmakens fram-
våggar och motsvarande del af aorta sakna således serös be-
klädnad och ligga emot hvarandra — dock ej omedelbart, utan
skilda af ett lager lucker, fettfórande bindväf, som utfyller
mellanrummet upp till perikardiibryggan. Denna brygga, som
år botten för sinus pericardii, år således på samma gång tak
för en bindvåfsficka närmast kring aortaroten. Fickan kan
vara mycket smal, så att den bildar endast ett tunnt, anlödande
bindvåfslager mellan väggarna, men blir genom inlagradt fett
ofta bredare, i synnerhet i vinkeln mellan båda förmaken.
Dess bredd liksom dess höjd varierar efter hjärtats rikedom
på fettväf. I längd sträcker den sig så långt, som aortaomfånget
gränsar till förmakens sinus, för att efter ett afbrott vid krans-
arterens utlopp på hvardera sidan fortsättas af ett liknande
bindväfsrum mellan aorta och conus art. dexter.
Där det nu angifna sammanhanget med högra förmaket åt
höger upphör, börjar aorta täckas af conus arteriosus dexter,
som i sned stigning svänger sig från dess högra öfver dess
främre till dess vänstra omfång för att där öfvergå i arteria
pulmonalis. Aortas sammanhang med conus dexter fortsättes
uppät och till vänster af sammanväxningen med arteria pul-
monalis. Så långt aortaväggen ligger mot den köttiga conus,
år sammanhanget dårmed analogt med förhållandet till för-
maken nedanför den nämnda perikardiibryggan. Forbindelsen
sker åfven hår genom en ytterst lucker, oftast fetthaltig bind-
våf. På båda hållen kan den sammanbindande våfnaden med
lätthet klyfvas, så att våggytorna blifva fria. Vida segare år
sammanhanget högre upp mellan aorta och lungarteren, hvarföre
gränsen uppåt för en lätt utförd naturlig friskalning af de an-
lödda ytorna vanligen sammanfaller med den köttiga conus'
öfvergäng i lungartervåggen. På högra sidan om denna öfver-
gångslinie bildas den öfre grånsen för bindvåfssprickan mellan
conus och aorta af epikardiet. Detta slår hår öfver rånnan
mellan bådas fria ytor en af fettväf starkt underbäddad och i
en mångd plicæ adiposæ lyftad brygga, motsvarande perikardii-
bryggan öfver fickrummet mellan aorta och förmaken.
Sammanlåggas de båda nu omtalade fickrummen, så be-
finnes aorta vid sitt ursprung till en viss höjd rundt om dess
omkrets (med undantag för kransarterernas utträdesställen)
vara omgifven af ett vertikalt sprickrum, fyldt med lucker,
åtminstone delvis fetthaltig bindväf, utåt begrånsadt af för-
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 15
maken och conus art. dexter, uppåt slutet till största del af
perikardiet, till en mindre del af den fastare sammanvåxningen
mellan aorta och lungarterstammen.
Detta bindvåfsrum år predilektionsstållet för de disseke-
rande hjårtanevrismerna och platsen för den vanligaste formen
af dessa den interparietala, som jag vill kalla den, då dess
kavitet uppkommer genom sårskiljande af de rummet bildande
hjärt- och aortavåggytorna. På grund af denna patologiska
betydelse hos i fråga varande bindvåfsspricka (och med sår-
skild hänsyn till dess utvidgbarhet) vill jag benämna den spa-
tium periaorticum cordis. För att i det följande undvika om-
skrifningar skola dess båda afdelningar benåmnas: förmaksdelen
(spatium atrio-aorticum) och conusdelen (spat. cono-aorticum).
Dessa båda afdelningar begrånsas från hvarandra af de
båda kransarterernas utloppsvågar från aorta till hjärtytan.
Den periferiska väggen för spatiet år hår nämligen afbruten,
så att detta sammanhånger till höger med hjårtats kransfåra
under högra hjårtörat, till vånster med kransfåran och fråmre
långdfåran under v. hjårtörat och art. pulm. Dessa spatiets
utmynningsstållen kunna för korthets skull benåmnas dess högra
och vänstra öppning (apertura spatii dextra et sinistra). I båda
aperturerna kring kransartererna ökas fettmassan i ansenlig grad,
och bindvåfven antager samma beskaffenhet som i hjärtytans kårl-
fåror, den blir mera seg och resistent ån i det egentliga spatiet.
Den högra aperturen bildar en lång och vid sin botten jåm-
förelsevis smal bresch i rånnan mellan conus dexter och högra
förmaket, den vånstra bildar en kort men bred passage mellan v.
förmakets sinus och conus art. dexter vid dennes öfvergång i art.
pulmonalis, som i sitt horisontala förlopp tåcker aperturen. Till
följd af conus-pulmonalis-axelns starka lutning mot aorta, måste
den del af spatiets tak, som bildas af sammanvåxningen mellan
art. pulm. och aorta samt följer linien för den förras öfvergäng
i conus dexter, slutta brant åt vånster, hvarigenom mynnings-
stållet för spatiets conusdel till vånstra aperturen mer eller
mindre starkt fôrtränges Denna under kårlens sammanváx-
ningsytor belågna, mot vånster förtrångda (stundom rent af
afstängda) ånddel af spat. cono-aorticum kan lämpligen benåm-
nas isthmus spatii.
Jag har icke funnit det nu omtalade spatiet beskrifvet i
de anatomiska handböckerna, och då dessas framställning af
det i fråga varande hjärtpartiets anatomi icke är tillräcklig för
16 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. — ARTUR VESTBERG.
att ge en klar uppfattning af de hår förekommande anevris-
merna, har jag anstält undersökningar på hjärtpartiet i fråga.
Resultatet af dessa har jag i det föregående kort skisserat,
men för förståendet af de i spatiet förekommande falska anev-
rismernas patogenes och anatomi blir det nödigt att något ut-
förligare ingå på dess topografiska förhållanden. Innan jag
gör detta, torde jag böra förutskicka några ord om tillvåga-
gångssåttet för min undersökning i denna del.
Med afseende på utgångspunkten för i fråga varande pato-
logiska bildningar från sinus Valsalvæ aorte och angränsande
del af vånstra kammaren år det företrådesvis af betydelse att
lära känna spatiets låge och utbredning i förhållande till aorta
och kammaren, eller med andra ord att kånna det område af
deras väggar, där en diskontinuitet kan öppna våg för dessa
kaviteters under högt tryck stående blod in i det preformerade
spatiet och sålunda bli utgångspunkt för ett dissekerande anev-
rism i detta.
För att bestämma låget af bindvåfsfickans :ófre gräns i förhållande
till aorta gick jag så till våga, att jag på hjårtan (som på vanligt sått
uppskurits vid obduktionerna) — med möjligaste undvikande af delarnas
inbördes förskjutning — från den spatiet täckande perikardiirånnans
botten på tåta afstånd instack nålar vinkelrått genom aortavåggen. Jag
fullföljde denna markering med nålar rundt om den uppklipta aorta,
således icke blott i den nyss nämnda rännan (öfver förmaksdelen) utan
äfven öfver kransarterernas ursprung (spatiets aperturer) och i nivå med
perikardiibryggan mellan aorta och conus dexter (conusdelen) så långt
som till den senares ófvergáng i art. pulmonalis. Nedre gränsen för
det intimare sammanhanget mellan de båda arterstammarna (öfre grån-
sen för isthmusdelen af spatiet) sammanfaller ungefår med pulmonal-
klaffarnas vidfåstningsrånder, hvilka på samma sått med nålar, införda
från den öppnade lungarteren, utpunkterades i aorta, för så vidt de
föllo inom sammanvåxningsytan mellan kärlen. Strängt taget går öfver-
gångslinien mellan den köttiga conus och lungarteren utvåndigt litet
ofvanför de djupare delarna af klaffarnas vidfästningsränder, hvarför
också spatiet, som följer conusmuskulaturen, uppskjuter något utanpå
viggen för lungarterens klaffsinus. Med denna lilla korrektion kunde
jag på de inskjutande nålspetsarna i den uppklipta aorta direkt afläsa
ôfre gränsen för bindvåfsspatiet rundt om kärlet, såsom den t. ex.
finnes framståld på bild 16 (lin. a'aa). Sedan utpunkterades på ena-
handa sätt utifrån gränsen mellan båda förmaken (sept. atriorum)
(bild 16, s.a.). Efter dessa markeringar genomkliptes perikardiibryg-
gan öfver spatiet och lossades pulmonalarteren från aorta, hvarefter
spatiets väggar varsamt fridissekerades från hvarandra ända ned till
dess botten, där båda väggarnas ursprung distinkt framträdde. Från
bottenranden infördes nu nålar vinkelrätt genom den tunna innervåg-
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 17
gen, och sålunda erhöls i aorta, resp. vånstra kammaren, en till låge
och form exakt afbildning af spatiets nedre gräns (bild 16, bb).
Jag har på detta sått preparerat omkring ett 70-tal fårska hjårtan
från personer af olika åldrar och kön, dock hufvudsakligen fullvuxna.
I alla dessa fall har spatiet funnits och med individuela växlingar i
utbredning såvål uppåt som nedåt i hufvudsak erbjudit de förhållanden,
som förut åro i korthet angifna och strax skola utförligare framstållas.
I 50 af dessa fall har jag, så noggrant jag kunnat, aftecknat det upp-
klipta hjärtpartiets inre — nedre delen af aorta med klaffapparaten
och vänstra kammarens aortadel med främre mitralflikens öfre parti —
i naturlig storlek och på skissen infört alla de med nålar punkterade
linierna med omsorgsfullt iakttagande af deras lågen till hvarandra och
till den afbildade ytans naturliga bildningar, specielt klaffapparaten.
Skissen af hjärtinteriören har jag alltid tagit på förhand, innan något
annat ingrepp än det nödvändiga uppklippandet af hjärtat företagits,
och därefter omedelbart inlagt på teckningen de särskilda projektions-
linierna, i mon som de med nålarna markerats. Viktigare utgångs-
punkter har jag därvid bestämt genom mätning och i öfrigt kontrol-
lerat de med ögonmått bestämda afstånden, så ofta jag funnit det
behöfligt. I de 50 kopior jag sålunda skaffat mig af lika många på
ofvan beskrifna sätt preparerade -— normala eller i detta afseende ovä-
sentligt förändrade — hjärtan har jag ett lätthandterligt och i alt vå-
sentligt pålitligt material för bedömande af det i fråga varande bind-
våfsrummets utbredning i förhållande till aorta och kammarväggen.
Bild 16 återger en af mina sålunda vunna hjärtskisser.
För att erhålla en bättre insikt om bindväfsrummets naturliga form,
än på denna väg kan vinnas, och för att utesluta de vid det nyss
nämnda preparationssättet möjliga förskjutningarna af de spatiet begrän-
sande delarna har jag emellertid studerat det samma äfven på härdade
hjärtan. Till det yttre möjligast normala hjärtan, som utskurits hela
ur liken med så långa vidhängande kärlstumpar som möjligt, fyldes
med MÜLLERs vätska eller formalin, hvarefter det väl utfylda hjärtats
kärl underbundos eller tillslötos med korkar. Hjärtat inlades i samma
vätska som det innehöll, och fick ligga däri, tils väggarna styfnat till-
räckligt för att behålla sin form, hvarefter kärlmynningarna öppnades,
och hjärtat fyldes med och nedsänktes i stark sprit för efterhärdning.
Så konserverade bjärtan användes för vertikala och horisontala snitt
genom spatiet. I förra fallet utskars det parti, som innehåller det i
fråga varande bindvåfsrummet, och uppdelades genom längdsnitt, lagda
i radiär riktning från aortaaxeln genom den centrala och periferiska
väggen för spatiet samt angränsande delar, så att hvarje snittplan un-
gefär vinkelrätt afskar det ringformiga spatiet. På detta sätt erhöls
en serie kilformiga bitar med aftrubbad inre kant, motsvarande aorta-
väggen och dess fortsättning i v. kammaren, samt yttre bas, bildad af
de omgifvande kaviteternas närmaste väggar. De kilformiga bitarna
från några hjärtan inbäddades i celloidin och skuros på mikrotom så,
att några öfversiktssnitt för makro- och mikroskopisk undersökning er-
höllos från den ena sidan af hvarje kil. I kanadabalsam inlagda (med
hematoxylin + eosin färgade) snitt från en fullständig serie af sådana
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. — ARTUR VESTBERG.
bitar ligga till grund för bild. 1—14, som äro noga kalkerade efter
snitten. Endast så många snitt äro aftecknade, som behöfvas för att
återge spatiet i dess hufvudsakliga formföråndringar och i dess olika
begränsning under förloppet kring aorta, hvarför snitten delvis ligga
på olika afstånd från hvarandra, mått utefter aortas periferi. Deras
lägen angifvas af de vertikala linierna med bild. 1—14 motsvarande
sifferbeteckning på bild 15. Denna bild år ritad efter samma hjårta
på så sått, att ytorna af de aftrubbade inre kanterna på de kilformiga
bitarna (= deras aorta- och kammarytor) äro kopierade och lagda i ett
plan intill hvarandra i naturlig följd. Man erhåller därigenom ungefär
bilden af ett jåmte aorta uppklipt hjårta med den inre ytan plant ut-
bredd. Spatiets ôfre (lin. aa) och undre begränsning (lin. bb) samt
grånskonturerna för de periferiskt om spatiet belägna delarna äro efter
utpunktering i snittlinierna angifna i projektion på aortas och kamma-
rens inre yta. Dessa periferiska delars liksom spatiigrånsernas förhål-
lande till aorta och kammaren år hår våsentligen det samma som i
skisserna från de enligt föregående metod preparerade hjärtana, såsom
framgår af en jämförelse mellan bild. 15 och 16. Den enda princi-
piela skilnaden år, att de på aorta tecknade, periferiskt om kårlet be-
lågna delarna hår (på bild 15) måste vara i horisontal riktning mera
sammantrångda ån 1 verkligheten, då de bilden sammansåttande bitar-
nas utåt tilltagande bredd (kilform!) hår tånkes lika med inre ytans.
Hos ett i verkligheten efter uppklippning utbredt hjärta (bild 16)
utjämnas detta förhållande till en del genom tånjning af den inre ytan.
Viktigast för den föreliggande uppgiften år i anatomiskt
afseende kännedomen om innerväggen för det bindvåfsrum,
hvilket för korthetens ekull betecknats såsom belåget kring
aorta. I sjålfva verket bidraga till den centrala eller inre våg-
gen för spatiet äfven andra delar än aorta, åtminstone om detta
namn tages 1 strång mening. Då just i denna vågg de lesioner
förekomma, hvilka öppna tillträde för blodet in i spatiet och
sålunda ge upphof till anevrismer dåruti, måste något närmare
ingås på de centrala våggdelarnas anatomi. Och för klassifika-
tionen af patologiska föråpdringar i denna trakt, såsom till-
höriga å ena sidan hjårtat, eller å den andra aorta, år det af
vikt att först och fråmst klargöra, hvar grånsen går mel-
lan den egentliga aorta och hjårtat. Denna gråns, som
vid första påseende förefaller så gifven, år 1 sjålfva verket icke
så enkel att draga. Aortas klaffapparat måste på både fysio-
logiska och patologiska grunder räknas till hjärtat, hvilket väl
också allmänt sker. Men då den har sitt fäste till största del
på kärlrörets vägg, blir frågan, huru mycket af denna som måste
DO!
medråknas till hjårtat.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 19
Den elastiska aortaväggen uppspringer ej direkt ur kam-
marvåggen, utan sammanhanget förmedlas af en mellanzon,
som år tunnare än den egentliga aortaväggen och till skilnad
från denna har fibrös struktur. HENLE kallar denna rörformiga
öfvergängszon aortaroten (andra författares fibrósa zon eller
ring kring vänstra kammarens arteriela mynning). Den om-
fattar enligt HENLE en smal halfmånformig, i båda ändar till-
spetsad strimma af kårlrörets vågg i de tre sinus Valsalvæ
långs semilunarklaffarnas ursprung samt de triangulåra fålten
under och mellan klaffarnas svängda sidodelar (spatia inter-
valvularia). Med denna fibrösa aortarot sammanhänga lika-
ledes fibrösa utlöpare uppåt på insidan af den redan elastiska
aortavåggen, hvilka förmedla klaffursprunget ofvanför den egent-
liga aortaroten vid vinklarna, dår klaffarnas åndar samman-
stöta. Hela detta parti, aortaroten med utlöpare, hvilket saknar
kärlväggastruktur, räknas riktigast till hjärtat. Gränsen mellan
detta och aorta går således ett litet stycke ofvanför klaffästena
1 sinus Valsalvæ, närmar sig dessa mot klaffändarna men stiger
på insidan af kårlröret så högt som klaffästena äfven i gräns-
vinklarna. Hela klaffapparaten med dess fäste samt botten-
delen af de periferiska sinusvåggarna komma således att tell-
höra hjärtat, ej aorta i sträng mening.
Aortarotens samhörighet med hjärtat framgår delvis äfven
af öfverensstämmelse i struktur. Dess nedre gräns är på inre
kammarytan påtaglig endast dår den utgår ur en köttig kam-
mardel. Detta år förhållandet med aortaroten vid nedre kanten
af högra ”) semilunarklaffen i dess mellersta och främre del
och vid fråmre delen af den vånstras nedre kant samt vid
mellanliggande spatium intervalvulare, således hufvudsakligen
den del, som på utsidan af hjårtat tåckes af conus art. dexter
(bild 15, mellan linierna 2, 1, 14, 13, 12). Hår sker rot-
ursprunget direkt ur kammarseptums främre köttiga del och
ur angränsande del af den likaledes köttiga fria kammarvåg-
gen. Muskelväggen skjuter, enligt HENLE, ett litet stycke upp
på utsidan af vänstra aortasinus djupaste del. Enligt hvad jag
funnit år detta icke konstant. Det var t. ex. icke förhållandet
hos det hjärta, som ligger till grund för bild. 1—15 (se bild.
10 och 11). Ännu vanligare eger det af HENLE för den vänstra
klaffen angifna förhållandet enligt min erfarenhet rum
* Aortaklaffarna benämnas, enligt HENLE, högra, vänstra och bakre, pulmonal-
klaffarna högra, vänstra och främre.
20 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. —— ARTUR VESTBERG.
beträffande delar af den högra klaffen, så äfven i det afbildade
fallet (bild. 12, 13, 14 och 1). Under fråmre spatium inter-
valvulare stiger muskulaturen på insidan bågformigt upp, så
att triangelns bas blir liksom de öfriga sidorna exkaverad
(bild 15 mellan lin. 11 och 13). På utsidan kan muskula-
turen hår stiga så högt upp, att klaffmellanrummet blir så godt
som fullständigt beklädt däraf, jfr bild 12.
Svårare år grånsen för aortaroten mot kammarvåggen att
såtta betråffande den förras återstående del, som ej uppspringer
ur köttig, utan ur senig och således med henne själf likartad
kammarvågg. I trakten för spat. intervalvulare mellan högra
och bakre klaffen och den senares högra del (bild 15, lin. 4
—5) sker ursprunget, nämligen ur pars membranacea septi
(bild. 4 och 5), under återstoden af bakre klaffen, dess inter-
valvularfålt mot den vånstra och angrånsande del af denna
klaff (bild 15, lin. 6—10, i detta fall ända t. o. m. lin. 11) från
senutbredningen vid basen af fråmre mitralfliken (bild 6—10).
HENLE påstår, att man fåfångt skulle söka efter en gråns mel-
lan aortaroten och främre mitralfliken på deras främre yta, och
låter grånsen på baksidan betecknas af ursprungslinien för för-
maksmuskulaturen, d. v. s. samma linie, som begrånsar spat.
atrio-aort. nedåt. Emellertid löper i en del hjärtan denna linie
så långt ner, att en smalare eller bredare rotstrimma under
den bakre klaffens fåste skulle förbinda intervalvularfålten på
ömse sidor om klaffen. Den kan undantagsvis få en bredd af
- ända till 5 mm. under klaffens djupaste del, och i regel får
man under intervalvularfåltet mellan den bakre och den vånstra
klaffen med samma begrånsningsprincip ett jämförelsevis
bredt fält, som med samma rått skulle räknas till aortaroten.
Det kan således i en del fall bli en rått stor våggyta under
bakre och angrånsande del af vånstra klaffen, som icke skulle
räknas till den egentliga kammaren utan till aortaroten. Men
denna princip för begrånsning af aortaroten år alldeles oriktig,
hvilket framgår af en jämförelse med högra hjårthalfvan. Skulle
man dår förfara efter samma princip, så tvunges man att be-
trakta den del af conus art. dexter, som utgör en fortsåttning
uppåt (i arteriel riktning) af sept. membranaceum och trikuspi-
dalringens främre omfång såsom tillhörig pulmonalisroten och
icke den egentliga kammaren. Dår skyddar emellertid den
köttiga konusvåggen från en sådan slutsats. I vånstra kam-
maren, dår motsvarande partis struktur ej fåller utslaget, måste
DISSEKERANDE HJARTANEVRISMER. 21
man hålla sig till analogien med högra kammaren, och den
omtvistade sträckan måste då hänföras till kammaren äfven
här och betraktas såsom en förlängning däraf uppåt i arteriel
riktning framför kammarens venösa fortsättning, förmaket, d.v.s.
såsom del af en conus arteriosus sinister, hvilken uppåt grän-
sar till aortaroten.
Akcepteras uppfattningen af den seniga väggstrimman
mellan aortaklaffarna uppåt och förmaksmuskulaturens ursprung
(mitralieringen) nedåt, där den finnes, som en vänstra kamma-
rens konusvågg, så får aortarotens nedre gräns hår samma form
och låge, som den har på kammarens insida dår, hvarest rot-
ursprunget år köttigt, d. v. s. den löper i nedåt konvexa bågar
tätt under klaffästena och gör en liten bukt uppåt i basen för
intervalvularfåltet. Och denna afgrånsning år åfven för inter-
valvularfåltet icke alldeles artificiel utan markeras (i motsats
till HENLES uppgift) i en del hjärtan genom en af cirkulära
förstårkningstrådar i aortaroten något förtjockad kant gent emot
den i regel tunnare konusdelen. Sá var fallet t. ex. i det på
bild 16 afbildade hjårtat.
Ger man noga akt på den ofta på detta sått markerade
konkava underkanten för aortaroten åfven i klaffmellanrummet
mellan den högra och den bakre klaffen (jfr bild 16), så finner
man stundom, att denna kant icke alldeles sammanfaller med
öfre kanten (klyfningsranden) af pars membranacea septi, utan
mellan båda finnes en tunnare våggstrimma (bild 16, c. s.).
Denna år då likaledes att uppfatta som en antydan till en
vänstra kammarens konusvågg, en membranös förlängning uppåt
af septi vänstra blad, förmedlande öfvergången till aortaroten,
på samma sätt som det högra bladet uppåt förlänges i den
köttiga conus dexter (jfr bild 4, där dock aortaroten med spat.
intervalvulare i detta fall direkt utgår ur septum) och längre
bak i förmaksväggen (bild 5).
I förbigående måste jag här anmärka ett misstag, som ofta
begås i uppfattningen af pars membranacea, i det man låter
den omfatta äfven det aortaroten tillhöriga spatium intervalvu-
lare ända upp till vinkeln mellan klaffästena. Denna del till-
hör icke septum, ty den skiljes liksom andra delar af aorta-
roten genom spat. periaort. från angränsande hjärtkaviteter (con.
dexter och h. förmaket), och den är icke »membranös», ty det
högra hjårthalfvan tillhöriga bladet af det förmenta septum är
köttigt (se bild 4). Denna missuppfattning har stundom in-
22 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. — ARTUR VESTBERG.
verkat på tolkningen af anevrismer i denna trakt. Jfr KıEın,®!)
v. Kezywioki,%?) s. 467. Därpå beror väl också v. KRZYWICKIS
uppgift om likemfysem i p. m. (a. st., s. 468).
Den på s. 19—20 antydda muskulära infattningen af aorta-
roten, som uppstiger på dess utsida i den del af dess omfång,
som tåckes af conus dexter, tillhör vånstra kammarens del af
muskelseptum. I det på bild 1—15 afbildade hjårtat samman-
hångde den intimt med högra kammarens septumdel, så att
endast fina bindvåfsstrimmor från spatiet nedtrångde mellan
båda (rikligast i bild 13). Men ganska ofta trånger spatiet
sjålft så djupt ned i sept. musculare, att detta i motsvarande
utstråckning verkligen klyfves i en höger och en vånster kam-
mardel. Det år där ej längre ett septum, och dess vänstra
blad måste lika väl som dess högra uppfattas som en själf-
ständig, ehuru lägre konusvågg, en köttig konusvägg för vänst-
ra kammaren. I rännan mellan båda muskelconi löper spa-
tiets bottendel (bild 16, vånstra ånden af lin. bb).
Vi finna således, att i analog utbredning med conus art. i
högra hjärthalfvan från främre omkretsen af venösa ostiets
fibrösa ring och från den framför detta liggande delen af skilje-
våggen mellan kamrarna åfven i den vånstra hjårthalfvan kan
utgå vågg från en conus arteriosus, hvilken vågg visserligen år
inkonstant och i jämförelse med den högras helt rudimentär.
För återstoden af konusomfånget, dår detta skulle utgå ur fri
yttervågg för kammaren, år grånsen mellan konusdel och för-
maksdel af kammaren på vånstra liksom på högra sidan all-
deles obeståmd, och möjligheten att hår råkna en större och
konstant konusdel äfven på vänstra sidan mera öppen.” En
del anatomer antaga också en conus sinister. Så heter det
hos RAUBER®): »mot ostium arteriosum företer (vänstra) kam-
maren en lätt spiralvriden fortsättning, conus arteriosus ven-
triculi simistri, som år mindre än högra sidans con. arteriosus
och stiger uppåt och till höger på baksidan af denna.» Når
man uppdissekerar spatium periaorticum cordis till dess botten,
år det i sjålfva verket just utsidan af denna conus arteriosus
sin., särskildt i dess bakre och septala del, för så vidt denna
eger en sjålfståndig vågg — jåmte aortaroten —, man fripre-
parerar.
* I våggen för con. art. dexter ingår för resten en betydlig del af muskelseptum
(främre öfre delen), som med samma rått och i samma utsträckning kan
tillråknas en con. sin.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 23
Hur obetydlig denna bakre-septala vågg för en vånstra
kammarens konusdel kan synas, har den dock, åfven dår den
knapt mer än antydningsvis förefinnes, som innervägg för
spatiets bottendel en särskild betydelse för de dissekerande
anevrismerna i detta. Dess bakre membranösa parti, som
bildar framvägg för spatiets förmaksdel mellan aortaroten uppåt
samt pars membranacea septi och förmaksmuskulaturens ur-
sprung ur mitralis senring nedåt, år nämligen ett locus minoris
resistentiae, där ulcerösa endokarditer, fortledda från aortaklaf-
farna, lätt åstadkomma genombrott af väggen med öppnande
af väg för kammarblodet in i spatiet. Detta parti är i regel
det tunnaste af hela innerväggen och, särskildt under mellan-
rummet mellan bakre och vänstra klaffen samt angränsande
del af den förra stundom nästan genomskinligt tunt. Detta
år också det allra vanligaste genombrottsstället. Ofvan liggande
aortarot markerar sig, som ofvan nämndt, ofta genom något större
tjocklek, men är äfven den i allmänhet tunnare än kärlväggen
i sinus Valsalvae, som i sin ordning är betydligt tunnare än
aortaväggen högre upp. Äfven frånvaron härstädes af musku-
lös infattning på aortarotens utsida gör denna del af i fråga
varande spatiivägg mindre resistent, och det är därför före-
trädesvis i motsvarande del af spatiet (förmaksdelen + delen
öfver sept. membranac.) som genombrott af innerväggen från
vänstra kammaren förekomma.
En helt annan betydelse för anevrismernna i fråga har
den vänstra kammarens septala konusvägg. Den är köttig och
mycket resistent mot genombrott liksom den utvändiga muskel-
infattning för aortaroten, som förekommer i denna del af dess
omkrets, äfven då egentlig konusvägg saknas. Primärt genom-
brott af spatiets innervägg i dess konusdel kan därför ske
nästan endast från sinus Vals. och spatia intervalvularia. Men
den muskelránna mellan de båda köttiga koni, hvari spatiet
vid nårvaro af en fri vånster konusvågg löper, anvisar dissek.
anevrismer i denna trakt en utvåg till förstoring genom dis-
sekerande klyfning af muskelseptum ifrån rånnans botten. På
detta sätt öfvergå dedissek. spatiianevrismerna hår utan
gråns i dissek. septalanevrismer. Visserligen kan ett anev-
rism i spatiet äfven utan den anvisning, som ligger i en förut bildad
muskelrånna mellan två konusvåggar, långs de fina bindvåfs-
sprickorna i muskulaturen från spatiets botten finna våg in i
septum och uppklyfva detta. Så borde t. ex. med lätthet
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
kunnat ske i det fall, som år afbildadt i radiärsnitt (bild 1—14),
särskildt på det ställe af spatiet, som år träffadt af det i bild
13 afbildade snittet.
Sammanfattas resultatet af den utredning, som nu lemnats
beträffande den inre eller centrala väggen för bindvåfsrummet
i fråga, så befinnes denna vågg vara sammansatt af 1) den del
af den egentliga aortavåggen, som utvåndigt ånnu ej uttrådt
ur hjårtat och fått fri serosayta, den kan kallas aortas ur-
sprungsdel, 2) aortaroten (enligt HENLE men delvis med modi-
fikation af dess nedre afgränsning) 3) en obeständig och i bredd
växlande väggstrimma, hvilken rättast uppfattas som vägg för
en vänstra kammarens conus arteriosus samt består af en bakre
semg och en fråmre eller septal, köttig del.
Den köttiga delen uppstiger delvis på aortarotens utsida,
utestånger den sålunda från spatiet och förstårker dettas vågg.
Den membranösa delen år däremot inre spatiwäggens tunnaste
del och jämte de under klaffåstena belägna delarna af aorta-
roten i motsvarande utsträckning, (i synnerhet således de bakre
spatia intervalvaluria) locus minoris resistentiae för de kontinut-
tetsrubbningar i spatiets vägg, som öppna det mot v. kammarens
kavitet.
Den nu behandlade innerväggen för spatiet bildas, som vi
sett, med undantag för den egentliga aortas andel däri
af delar, som måste tillråknas hjärtat. Denna våggs utsida år
betäckt och sammanlödd uteslutande med hjärtpartier. Som
ett helt måste spatiet således räknas till hjärtat, och anevris-
mer dåri måste, för så vidt de ej ega en sjålfståndig, från
annat håll i spatiet intrångd vågg, råknas som hjårtanevris-
mer.
Hvad spatiets yttre eller periferiska vågg betråffar, så år
förut med tillråcklig noggrannhet angifvet, hvilka delar som
ingå dåri: högra kammarens konusvågg och förmakens fram-
våggar. Vid isthmusdelens utlopp i vånstra spatiiöppningen
tillkommer en liten yta af art. pulmonalis som framvågg (bild
12), under det denna kårlstam för öfrigt täcker öppningen
uppifrån (bild 11). Äfven strax till höger om isthmus kan en
pulmonalisyta ingå (bild 14).
Som bilderna 1, 14, 13 visa, löpa en mängd fina bind-
våfsstrimmor från spatiet snedt utåt och nedåt i högra kam-
marens konusmuskulatur, och på bild 2 går en gröfre utlöpare
af spatiet i samma riktning. Detta torde ge ett uppslag till
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 95
förklaring af den starka inbuktning i denna del af högra
kammaren, som stundom förekommer hos dissek. septalanev-
rismer (Kas. n:r 27, 38 o. 39), under det dessa i regel ej synas
starkare utveckla sig mot högra kammaren, vare sig de utgått
från vånstra kammaren eller aorta. Sannolikt kunna dessa
sprickformiga bindvåfsrum i muskulaturen tillfälligt utvidgas och
bidraga till anevrismets tillväxt i denna riktning — delvis som
dissekerande muskelvågganevrism, om man så vill —, lika väl
som vägglösa anevrismer, såsom förut nåmndt, af samma skål
kunna nedtrånga i septum mellan kamrarna.
En annan strukturmöjlighet för ett dissekerande spatiums-
anevrisms utbredning genom den periferiska våggen erbjuder
uppenbarligen vinkeln mellan båda förmakens framvåggar, dår
dessa Ofvergá i förmaksseptum. Hår ser man på horisontal-
snitt genom fettrikare hjårtan makroskopiska fettstrimmor från
spatiet fortsätta sig djupt in i muskelseptum, i synnerhet i
dess midtplan, antydande en uppdelning af skiljevåggen i dess
båda förmaksblad. Här föreligger påtagligen till en viss grad
samma möjlighet för uppkomstenafett dissekerande septal-
anevrism mellan förmaken ur ett sådant anevrism i spatiets
förmaksdel, som för dylika anevrismer i kammarskiljeväggen
ur sådana 1 konusdelen af spatiet.
Liksom betråffande kammarseptum kan man ej håller hår
såtta någon skarp gråns mellan interparietala och septala diss.
anevrismer (jfr Kas. n:r 2, 12 o. 22), så mycket mindre som
septi pormala klyfningsvinkel vid öfvergången i framvåggarna
varierar 1 djup.
Det vore önekligt att närmare än redan skett kunna an-
gifva förloppet af bindvåfsrummets öfre begränsning dels för
vinnande af en mera exakt uppfattning om rummets vertikala
utstråckning i sin helhet, dels för beståmmande af höjden hos
den del af våggen, hvarmed den egentliga aorta bidrager. Det
sista vore af intresse hufvudsakligen för frågan, i hvilken ut-
stråckning ett genombrott af våggen för en sinus Valsalvae
kunde öppna tillträde för aortablodet in i spatiet, då faktiskt
dessa- vågglesioner jämte de, som genombryta spatiets vägg
mot vånstra kammaren, åro orsaken till de falska anevrismerna
i spatiet. Men då de individuela våxlingarna i grånsliniens
förlopp åro mycket stora, år en detaljerad beskrifning af de
olika möjligheterna därför af föga värde, och förhållandet måste
trots en sådan alltid pröfvas i det enskilda fallet, där en pato-
26 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUK VESTBERG.
logisk föråndring af antydd art kunde göra spörsmålet aktuelt.
I stållet för en beskrifning hånvisas till bilderna 15, lin. aa, och
16, lin. a’aa, såsom ett par exempel, huru linien kan löpa.
Trots våxlingarna förefinnes en viss lagbundenhet i grånskurvans
form. Den år lågst i förmaksdelen och höjer sig från botten
af den ficka, sinus transversus pericardii hår bildar, åt båda
sidorna mot kransarterernas, af fett rikligare kringbåddade ur-
sprung, i synnerhet den högras, hvarifrån den med conusart.dexter
stiger ånnu högre upp på aorta. Hår år förloppet mera regel-
bundet till följd af högra conus’ jämförelsevis intimare samman-
hang med aorta än i förmaksdelen, där väggförbindelsen år
vida mer förskjutbar. På sist nämnda sträcka kan perikardiet
någon gång sänka sig så djupt, att aortaväggen uteslutes från
spatiets begrånsning eller undantagsvis på någon punkt t. o. m.
ända till nedre gränsen för aortaroten (på bild 16 i spat. interv.
mellan vänstra och bakre klaffen), i hvilket fall spatiet på
denna punkt blir afbrutet, dårest ej, som i det afbildade
fallet, en konusvågg för vänstra kammaren finnes. Vanligtvis
år det dock i dessa fall endast på den ena spatiiväggen peri-
kardiet nedlöper så djupt, under det den andra (centrala) till
vanlig höjd år skild från perikardiet af fettväf, så att spatiet
snarare år förskjutet mot den senare våggen ån verkligt af-
brutet. En sådan förskjutning mot den centrala våggen måste
nödvändigt inträffa vid öfvergången till den breda vänstra
aperturen, där spatiet alldeles saknar periferisk vägg (bild 11),
och ånddelen af bottenrånnan för sinus pericardii år därför
icke spatiets verkliga öfre begrånsning, som till följd af fett-
anhopningen kring aorta vid vånstra kransarterens ursprung i
regel rycker betydligt högre upp (bild 10 och motsvar. linie
på bild 15). Därtill år ej hänsyn tagen på bild 16, där
öfre grånslinien felaktigt år lagd efter ånddelen af sinusrån-
nan djupt under kransarteren, hvarigenom spatiet i sin hel-
het i denna trakt antagligen blifvit markeradt alldeles för lågt
på bilden.
Den nedre grånsen för bindvåfsrummet följer, såsom af
det föregående framgår, aortarotens nedre gråns, sådan denna
förut blifvit bestämd (s. 21), men där en sjålfståndig vägg för
en conus arteriosus sin. finnes, dennes nedre gråns. Den kan
dock, såsom på bild 15 mellan lin. 14 (vånstra kanten af bil-
den) och 2, åfven löpa något ofvanför rotgrånsen, så att dju-
paste bottendelen af klaffickan — sårskildt för högra klaffen,
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 27
om spatiet hår ej nedtrånger i muskelseptum (såsom på bild
16) — ligger nedanför spatiets bottenrand. Skilnaden mot-
svarar då muskelinfattningen på utsidan af aortaroten. Äfven
bakom den bakre klaffsinus’ bottendel kan ursprunget för för-
maksmuskulaturen stundom uppstiga ett litet stycke på aorta-
roten med motsvarande förskjutning af spatiets bottenrand (bild
15, lin. 5—6).
Afständet mellan spatiets öfre och nedre gräns eller dess
absoluta höjd (parallelt med aortaaxeln) växlar, som antydt,
individuelt högst betydligt, hufvudsakligen med den öfre gråns-
liniens variationer, och sifferuppgifter härom hafva därför, som
nyligen framhöls, föga praktiskt värde.
För att ändock söka ge någon föreställning om vertikala utsträck-
ningen af det preformerade rum, som genom sin utspänning ger upp-
hof åt den vanligaste formen af dissekerande hjärtanevrismer, med-
delas här i tabellform resultaten af mätningar på hjärtskisserna i några
punkter af den sträcka, där den öfre begränsningen erbjuder enklare
och mera konstanta förhållanden.
Höjden i mm. hos spat. periaortic. i 8 punkter af dess cirkulära
förlopp.
| Itrakten| via h. |Midt för) DÄ | via | Vid [Midt för) Vid
l för h. bakre bakr vänstra
klaffens |h. spat. bakre v. spat.
kransar- i klaffens klaffens | . klaffens
ie bakre linterval-| ,. klaffens| `. inter- bak
rens | Ae högra midt, | änstra| valv akre
urspr. ` del. | del. i del.
Maximum.... 27 23 19 19 20 21 20 22
Medeltal .....| 16,1 10,9 7,6 8,2 8,9 8,4 8,2 8,7
Minimum.... 8 0 0 0 0 2 | 2 2
Anmårkning till tabellen. Till grund för dessa mátningar ligga 48
fall (för siffrorna i sista kolumnen 47) från fullvuxna. Noll-värdena
härröra från två fall, det ena i kolumnerna 2—4 (från vänster räk-
nadt), det andra i kol. 3—5. Åtminstone i det senare var noll-
värdet mera skenbart än verkligt (förskjutning af spatiet mot ena väg-
gen, jfr. föreg. s.). Några hjärtan voro hypertrofiska men ansågos ej
böra uteslutas, då de i fråga varande värdena hos dessa falla inom
samma gränser som i de fullt normala och då möjliga afvikelser t. f.
af hypertrofien liksom differenserna mellan mans- och kvinnohjårtan i
alla händelser äro obetydliga i förhållande till de individuela varia-
tionerna.
De båda spatiiväggarnas inbördes motsvarigheter framgå
af bild 15. Väggen för högra sinus Vals. ligger mot conus art.
28 NORD. MED. ARK., 1897, N: 26. — ARTUR VESTBERG.
dexter. Endast klaffickans ändar kunna göra undantag och
ligga, den bakre mot högra aperturen eller ofvanför spatiet
(bild 16), den främre mot art. pulmonalis (bild 12 och lin. 12
på bild 15). Den bakre klaffsinus ligger mot sept atrior. och
vinkeln mellan förmakens framvåggar så, att den ungefär med
2/3 motsvarar högra och med !/s vänstra förmaket. Bakre de-
len af den vånstra klaffen jåmte spatium intervalvulare mellan
båda de sist nåmnda fortsåtter motsvarigheten mot vånstra för-
maket till vänstra aperturen, hvilken motsvaras af klaffickans
fråmre del utom den allra fråmsta delen, som ligger mot art.
pulmon. eller conus art. dexter i spatiets isthmusdel eller dess
mynning (bild 15 mellan lin. 11 och fråmre klaffvinkeln). Dock
sträcker sig spatiet utanför de båda sist nämnda klaffsinus och
deras mellanrum i regel ej fullt så högt som dessa. På bild
15 går det ovanligt högt upp, på bild 16 ovanligt lågt. Högra
klaffmellanrummet ligger mot vinkeln mellan conus art. dexter
och högra förmaket (ofvanför den punkt dår båda dessa upp-
springa ur pars membranacea septi). Ofre spetsen kan skjuta
ofvanför spatiet, i regel med en mindre del än det vänstra
klaffmellanrummet. Främre klaffmellanrummet ligger mot co-
nus dexter (bild 16) eller art. pulm. (bild 12) vid isthmus spatii
eller dess mynning.
Af dessa motsvarigheter framgår utan vidare våggbildnin-
gen för ett dissek. anevriem i någon del af spatiet.
Till denna vål långa anatomiska framstållning har jag
ytterligare att lågga endast ett par anmårkningar om strukturen
af spatiiväggen på ett par ställen. Det redan påpekade locus
minoris resistentiae för genombrott, aortaroten särskildt i klaff-
mellanrummen och den membranösa conusvåggen, består af jåm-
förelsevis tunna fibrösa bildningar utan den tydliga uppdelning i
skilda vägghinnor, som utmärker aortaväggen och hjårtvåggen
i allmänhet. Ett genombrott inifrån — vare sig genom ulceration
eller ruptur — blir därför så mycket lättare totalt och en
dissekerande klyfning af aortaroten, som LANCEREAUX i sitt fall
(kas. n:r 47) synes antaga, eller en enkel utbuktning af yttre
vågglager efter bristning af inre, som TmHoma i enlighet med
sin teori för kårlanevrismerna tyckes förutsåtta i sitt fall (kas.
n:r 24), år därför en osannolik förklaring och alldeles onödig,
når man kånner det utanför liggande bindvåfsrummet, som så
lått vidgas till en anevrismkavitet.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 29
Den största — eller enda — svårigheten för förklaringen
af de dissek. anevrismernas uppkomst i spatium periaort. synes
mig ligga i det epikardiala takets i allmånhet så tunna beskaf-
fenhet. Det år ofta, både i normala hjärtan och öfver anevrism-
kaviteter, som inbukta mot hjärteäcken, rent af genomskinligt
tunt — och dock brister det åfven sekundårt så utomordent-
ligt sällan. Förklaringen härtill torde böra sökas i flere om-
ståndigheter. Så måste en del af blodtrycket förbrukas af frik-
tionen vid mynningen till anevrismet, då denna — som väl i
allmånhet från början — år trång. En annan del går under
anevrismets bildning förlorad på slitningen af bindväfven mel-
lan väggarna. Att denna, ehuru lätt dissekerad med konst,
under lifvet erbjuder ett ganska segt motstånd, antyder den
förhärskande såckformen hos anevrismerna i spatiet. I motsatt
fall borde dessa liksom i aortavåggen oftare utbreda sig större
sträcka inom spatiet, hvilket endast undantagsvis inträffar.
Anevrismet, ehuru akut, bildas nog icke momentant, och så får
epikardiet tid att under stimulus af en börjande utspånning och
tånjning förstärka sig genom våfnadsnybildning. I andra fall,
dår mynningen från början år större och förloppet måhånda
hastigare, har kanske en kronisk perikardit vid aortaroten,
sekundär till en kron. endokardit, som föregått anevrismbild-
ningen, redan utfört denna förstårkning.
Redan i föregående afdelning antyddes det nåra sambandet
mellan de septala dissek. anevrismerna och de interparietala.
(Exempel härpå lemna flertalet fall i kasuistikens afd. C samt
nr 2, 12 och 22 i afd. B.) De anatomiska orsakerna därtill
har jag sökt visa vid beskrifningen af spat. periaort. Men ane-
vrismerna i detta stå i själfva verket äfven de två andra for-
merna ganska nära och tyckas visa üfvergängar äfven till dessa.
Så kunna de, i synnerhet vid spatiets breda vånstra Öppning,
tråda ut under epikardiet på hjårtvåggens fria yta och delvis bli
parietala. (Se kas. n:r 6, 19, 31, 37; jfr äfven 39.) Vid genom-
brott af aortaroten just i ett klaffäste tråder spatiet i kommu-
nikation med »det potentiela mellanrummet mellan klafflamel-
lerna», och ännu genare år vågen uppenbart från botten af
spat. atrio-aortic. till ett valvulårt anevrism mellan lamellerna
af främre mitralfliken. (Jfr kas. n:r 47, 53, 55, 56, 57, 60; 6 och
14 samt äfven 23.)
Liksom de interparietala äro den vanligaste formen af dissek.
hjårtanevrismer, bilda de i viss mening grundformen för dessa,
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
ur hvilken de öfriga tre formerna, de septala, de parietala och
de valvulåra stundom kunna utveckla eig.
IM.
Historik.
Medan kärlanevrismerna varit kända ända sedan forntiden,
var det först från midten af 1700-talet som de första spridda
fallen af partielt hjårtanevrism iakttogos (Joan HUNTER 1757,
WALTER 1785, BAILLIE 1793). Från samma tid ökade det vak-
nande patologisk-anatomiska intresset hastigt det kasuistiska
materialet af det vida vanligare kårlanevrismet, och når turen
kom till hjårtanevrismet att få sin vetenskapliga bearbetning,
var den patologiska bilden af kårlanevrismet genom SCARPA
m. fl. redan i detalj utförd. Det förelåg då redan för dessa
anevrismers indelning ett ganska inveckladt anatomiskt system,
i hvars uppbyggande »de gamle kirurgernas patologisk-anatomiska
ifver hade táflat». Äfven det dissekerande kärlanevrismet, först
namngifvet och beskrifvet af Maunorr 1802, var efter LAËNNEC
mera allmånt kåndt.
Det var då helt naturligt, att uppfattningen af det partiela
hjårtanevrismet redan från början skulle i våsentlig grad be-
ståmmas af kunskapen om och teorierna öfver motsvarande
bildning i artererna. Det första betydande monografiska arbetet
öfver hjårtanevrismerna, redan omfattande en kasuistik af 84
fall, utgafs af Joan THURNAM 1838, och författarens stråfvan
går ut på att klassificera hjårtats anevrismer i analogi med
arterernas. Alla former af anevrism, som förekomma hos
kärlen, återfinnas enligt THURNAM”?) hos hjärtat med undantag af
aneurysma mixtum externum (tillkomsten af ett falskt anevriem
genom bristning af ett äkta), hvilket af anatomiska skäl ej kan
förekomma (anf. st., 8. 234—235, jfr s. 232).
THURNAM år också den förste, som anvånder benåmningen
dissekerande hjärtanevrism, i det han så betecknar 4 fall, pub-
licerade af Hope (kasuistik n:r 40—43). »Det synes», säger
han (anf. st, s. 233), sei olämpligt, att beteckna med namnet
dissekerande hjärtanevrism den form af sjuklig förändring, i
hvilken ett anevrism, såsom i d:r Hopes fall, bildar en kanal
under kammarens endokardium (the lining membrane of the
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 31
ventricle), hvilken öppnar sig på någon annan punkt. Analogien
mellan dessa och de sållsynta fall af arterielt anevrism, som
meddelats af LAËNNEC, GUTHRIE och SHEKELTON synes vara till-
råckligt päfallande» THURNAM ingår ej närmare på dessa anev-
rismers anatomi, men af det fullståndigast beskrifna bland
HoPEs sinsemellan analoga fall synes framgå, att dissektionen
ej skett under endokardiet, som Hope och THURNAM mena, utan
att anevrismkaviteten legat utanför hela hjårtvåggen af conus
arteriosus sinister (med undantag af pericardium viscerale), så-
ledes i det bindvåfsrum jag kallat spatium periaorticum eller i
dess vånstra apertur, och att det dissekerande hjårtanevrism
THURNAM kånner följaktligen torde motsvara den enligt min er-
farenhet vanligaste formen, det interparietala med dess öfver-
gång i det parietala.
Det uppslag THURNAM sålunda gifvit till låran om ett
dissekerande hjårtanevrism blef i det följande icke beaktadt
och synes småningom helt och hållet ha fått falla i glömska.
Orsaken härtill låg utan tvifvel dels i hans föga bevisande och
med den korta notisen ofullständigt samt knappast fullt riktigt
förklarade fall, dels i saknaden af en normal-anatomisk grund
till förklaringen af dessa och senare tillkomna fall af samma be-
skaffenhet. Härtill kom det misstroende mot THURNAMS försök att
analogisera hjårtanevrismerna med de många antagna anatomi-
ska formerna af arteriela anevrismer, hvilket ej kunde utebli,
sedan den minutiösa anatomiska systematiseringen af de senare
sjålfva genom CRUVEILHIERs och RokITANSKYs kritik råkat i
misskredit.
Däremot dröjde det ej länge, förr än en annan form sf
dissekerande hjårtanevrism blef uppståld, den valvulåra.
Det första fallet af klaffanevrism, i mitralis, beskrefs redan
1729 af Moranp, således tämligen långt före de första partiela
anevrismerna från hjärtväggen, men det nästa kom först 1824
genom LAËNNEO och FIZEAU. THURNAM kunde 1838 (anf. st.)
sammanstålla 5 fall. 1843 publicerade LöBEL två fall af klaff-
anevrismer, af hvilka det ena (Kas. n:r 53) var ett dissekerande.
LöBEus arbete har icke varit mig tillgängligt, men enligt BrAcH‘)
skall L. dåri hafva uttryckligt framhållit det dissekerande klaff-
anevrismet. Sedan Bracx redogjort för klaffanevrismernas indel-
ning i äkta och falska i analogi med kårlanevrismerna, fortsät-
ter han nåmligen (anf. st., s. 255): »Man har tillagt ånnu en
tredje art, och i synnerhet var det LóBEL, som särskildt beto-
32 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 26. — ARTUR VESTBERG.
nade denna art, aneurysma dissecans. Detta namn skulle an-
våndas för de fall, dår var eller andra sekret intrångde mellan
klafflamellerna, trängde dem isär och ballongformigt (blasen-
förmig) uppblåste dem. Också detta skulle sålunda föreställa
ett analogon till arterernas aneurysma dissecans.» Enligt Lor**)
skall äfven LANCEREAUX%) 1862 ha omtalat abscess mellan
lamellerna som en orsak till klaffanevrism.
Med undantag af några spridda kasuistiska meddelanden,
om hvilka mera längre ned, och ett par sannolikt hit hörande
rader i ROKITANSKYS Lehrbuch”) (s. 279) om anevrismer, upp-
komna genom fortsatt »Zerwiihlung» af hjårtköttet i kammar-
septum vid aortaklaffruptur, förekommer, så vidt jag kunnat
finna, i literaturen intet vidare om dissek. hjårtanevrismer före
1867, då PELvers%) berömda afhandling om hjårtanevrismerna
utkom. Tyvårr har det icke lyckats mig att anskaffa detta
viktiga arbete. Af de referat dårur jag funnit hos senare för-
fattare synes likvål framgå, att P. ej på annat sått berört frå-
gan om dissekerande hjärtanevrismer, än att han erkänt absces-
ser mellan klafflamellerna som orsak till akuta anevrismer mel-
lan dessa och omnåmt 2 fall, dår anevrismkaviteten utbildat sig
mellan bladen af valv. tricusp., samt möjligen uppfattat en del
anevrismer som belågna mellan de isårskilda lamellerna af sept.
membranac.°) Ej haller framgår af ARNOTTS referat af PELVETS
fall (Kas. n:r 44), att P. uppfattat detta som ett dissek. anevrism.
Några ord af LANCEREAUX 3» 36) 1881 bevisa, att han kän-
ner »ett slags dissekerande hjårtanevrism». På tal om den
ulcerösa endokarditen såger L: »tillåggom att i vissa fall den
ulcererande klaffens väfnadslameller lossna från hvarandra (se
décollent) och bereda rum för bildningen af en kavitet, som
förlänger sig ända in i hjärtats muskelsubstans eller åtminstone
under kammarendokardiet. Detta utgör ett slags dissekerande
hjärtanevrism.» Ehuru häraf synes framgå, att L. företrädesvis
åsyftat det dissek. klaffanevrismet, visar dock det enda exempel
han anför (Kas. nr 47), att det vid tiden för observationen
ej långre fans någon klaff kvar och således ej håller något
anevrism 1 den. Den från basen af den förstörda klaffen utgå-
ende anevrismhälan låg utanför aortaroten (enligt L. bakom
tunica media, jfr afd. II, s. 28, skiljande denna från epikardiet
(tunica externa enligt LANCEREAUX). Hår måste således ha
förelegat ett anevrism af den interparietala formen liksom i de
af THURNAM kända fallen.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 33
Följande år förekommer en publikation af PorAIn6), som
tydligen förråder kånnedom om en tredje form af dissek. hjårt-
anevrismer, den septala, n. b. i kammarseptum. P. meddelar
ett eget fall af anevrism i sept. ventr. (kas. n:r 34) och anser
detta uppkommet genom klyfning af septum efter ulceration
(perforation) af sinus Vals. aortæ. Anevrismer vid hjårtbasen
kring ostia arteriosa förekomma enligt PoTAINs epikris i syn-
nerhet emot septum, »dår hvarest det så att säga ej finnes några
muskeltrådar, utan våggarna åro bildade genom anlödning (ac-
colement) af båda kamrarnas endocardium, upptill genom en
mindre fullståndig anslutning af förmaks- och kammarendocar-
dium (l’adossement moins parfait des séreuses auriculaire et
ventricul).»
»Det år på detta sätt ett anevrism kan uppkomma den ena
gången under inflytande af en fortledd endokardit, börjande
med en myokardit, bildningen af en abscess i septum musculare
eller membranaceum. Då denna abscess brister in i ventrikeln,
bildar den en sekundår kavitet i kommunikation med denne,
fylles af blod och öfvergär i, hvad man skulle kunna
kalla ett dissekerande anevrism. En annan gång upp-
kommer lesionen genom ulceration af endokardiet, dess perfo-
ration, förstoring af kaviteten, vare sig tumören utbuktar mot
högra kammaren resp. förmaket eller den småningom isår-
lösande (décollant) de båda endokardiibladen trånger in mellan
förmaket och aortas ursprung och därpå framspringer vid
bjårtbasen.»
PoTAIN antager således förekomsten af dissekerande anev-
rismer i septum ventriculorum musculare och membranaceum,
utgångna antingen ur en abscess eller ur en ulcerös perfora-
tion af vånstra kammarens endocardium (septalblad), och han
kånner, att dessa anevrismer åfven kunna bana sig våg mellan
högra förmaket och aortas ursprung, altså intränga i hvad jag
kallat spatium atrio-aorticum och sålunda öfvergä till inter-
parietala i min mening.
Året därpå utkom en öfversikt af WicKHAM Lrae°®) öfver
hjårtanevrismerna, hvari författaren utan att begagna uttrycket
dissekerande genom sin framstållning synes måhånda antaga ett
slags dissekerande utbredning af ukuta septalanevrismer i följd
af ulcerös endokardit. S. 202 heter det om dessa: »Processen,
som leder till anevrismets bildning, underminerar hjärtats väf-
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
34 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
nader, och sålunda pråssas blodet vid hvarje sammandragning
af kammaren vidare in i septum. Ehuru det år riktigt, att det
akuta anevrismet ofta framskjuter mot tricuspidalis på samma
stålle som det kongenitala, så gråfver sig likvål det akuta
anevrismet ofta genom hjärtats våfnader i andra riktningar.»
Han nåmner flere exempel, delvis hemtade från fall, som jag
ej återfunnit.
Beträffande klaffanevrismer har Leac själf sett ett fall af
anevrism i pars membr. septi, hvilket klufvit isår lamellerna af
valv. tricusp. (kas. n:r 58), och synes vilja förklara äfven öfriga
kända fall af anevrismer i valvula tricuspidalis såsom anevris-
mer i pars membr., hvilka intrångt mellan tricuspidallamellerna
(anf. st., s. 203).
Slutligen förekomma i ett nyligen utgifvet arbete af Le-
TULLE*%) några ord, som möjligen syfta på i fråga varande
anevrismformer. Dår talas nåmligen om perforation af aorta-
ursprunget genom ulcerös endokardit »avec décollement des
couches sous-épicardiques du coeur et rupture secondaire de
l’epicarde, en un point plus ou moins éloigné de l'aorte».
Förutom ofvan stående anföranden ur literaturen, hvilka
samtliga mer och mindre säkert synas afse sammanfattande
omdömen om dissekerande anevrismers förekomst i hjårtat, vare
sig denna term anvåndts eller ej, finnes ett antal rent kasu-
istiska meddelanden af hit hörande fall med eller utan re-
flexioner om det enskilda fallets natur, några gånger med utta-
lande af dess egenskap af dissekerande anevr. eller af dess
samhörighet med andra fall, som ansetts dissekerande, men
utan försök till egen framställning af en hel grupp som pato-
logisk enhet.
Då ett fall af BEAUCHENNE?) 1810, där anevrismet, ehuru
nåstan fullståndigt inneslutet i sept. atrior., synes ha varit ett
vanligt aortaanevrism, utgånget från bakre sinus Valsalvæ, ute-
slutes, äro de äldsta fall af antagligen dissek. hjårtanevrism, jag
påträffat, Corvisarts 1818” och HANNAS 1835 (kas. n:r 48 o. 49).
Båda åro något osåkra men tillhöra, om de få anses som disse-
kerande anevrismer, den mest sållsynta, fjårde gruppen af dessa,
de parietala. CorvISART år oviss om anevrismets patogenes
men finner det påtagligt, att det bildats mellan hjårtköttet och
viskerala perikardiet. THURNAM, som undersökt HANNAs fall,
+ CORVISARTS fall observerades för resten redan 1796.
DISSEKERANDE HJARTANEVRISMER. 35
uttalar i en senare publikation?) (1840) det antagandet, att fallet
år ett falskt anevrism, som »uppdissekerat hjärtats muskelvägg».
Äfven i fräga om denna form af hjärtanevrism synes THURNAM
säledes hafva varit den förste, som däri sett ett dissekerande
anevrism.
1846 publicerade Topp det första fall (kas. n:r 3), som af
sin beskrifvare bestämdt betecknas såsom ett disseke-
rande hjårtanevrism, och samma år meddelar PEACOCK
ett fall af hjårtabscess, öfvergående i anevrism (kas. n:r 4),
hvilket han anser analogt med de af THURNAM som disseke-
rande betecknade Horr'ska fallen. 1852 har Peacock åter ett
fall (kas. n:r 28), som han jämför med de af Hope, THURNAM
och Topp beskrifna.
Öfriga författare, som beteckna sina fall såsom dissekerande
äro MURRAY (kas. n:r 51), Durozrzz (kas. n:r 31), HILL (kas. nr
52), GORDON (kas. n:r 46), LANCEREAUX och POTAIN (se ofvan,
kas. n:r 47 och 34) samt författaren*).
Ytterligare två författare hafva med sin beteckning af
fallen tydligen i sak afsett detsamma, ehuru de anvåndt an-
nat uttryck, nämligen DESPAIGNE (»anévrysme diffus du tissu
cellulaire périaortique, sous-épicardique», kas. n:r 19) och Ma-
GUIRE (»interstitial aneur. of the interauricular septum», kas.
n:r 22).
Utom de nu nämnda författarne, hvilka äfven genom fallens
beteckning visat sig enligt min äsikt rätt hafva uppfattat dem
säsom dissekerande eller interstiela hjärtanevrismer, är det nägra
som genom sin beskrifning eller epikris af fallen sä tydligt
ädagalägga samma uppfattning af dem, att det egentligen endast.
är ordet »dissekerande» som fattas. Särskildt gäller detta med-
delare af fall från septum ventriculorum och från hjärtklatfarna,
således de omräden af hjärtat, där den normal-anatomiska
förutsättningen för diesekerande anevrismer, en upplösbar sam-
manlödning af två själfständiga väfnadslager, kan förutsåttas
hafva varit mest känd eller lättast insedd.
Så måste det dissekerande septalanevrismet (i kammar-
septum) redan före PoTAIN varit riktigt uppfattadt af Pick
(kas. n:r 30), hvilken fann anevrismsäcken »bildad genom isär-
skiljande (separation) af de två lagren i sept. ventriculorum i
hela deras utsträckning.» Senare har äfven Kınp beskrifvit 3
fall (kas. n:r 35—37) såsom belägna mellan kammarskiljevåggens
båda blad. Om ett af dessa säger han t. o. m., att det från
36 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. — ARRUR VESTBERG.
sin. Vals. »dissekerat sig våg» nedåt och framåt. Nästan alla
de samlade fallen af dissekerande klaffanevrism förråda sina
författares uppfattning af dem som interstitiela.
HørarD och v. KRZYWICKI förtjäna att jämte DESPAIGNE
sårskildt omnåmnas såsom de ende bland de författare på detta
område jag kånner till, hvilka förrådt någon aning om tillvaron
af det bindvåfsrum kring aortaroten, hvilket jag i afdelning
II beskrifvit. HÉRARD (kas. n:r 11) förlägger nämligen den ena
af de anevrismatiska tumörer, som i hans fall bildats genom blo-
dets från perforationskanalen fortgående undantrångande af våfna-
derna, till »Pespace cellulaire», som förenar (högra) förmaket med
aorta, utan att nårmare ingå på detta espace cellulaire. DESPAIGNE
nämner i rubriken »le tissu cellulaire périaortique» som plats för
anevrismet och tillågger i texten attributet sous-épicardique för
det senare, men han beskrifver icke denna tissu périaortique
på annat sått, ån att han noga anger grånserna till omgifningen
för det dår belågna anevrismet. Då detta hufvudsakligen synes
ligga i vänstra öppningen af bindvåfsrummet kring aortaroten,
så afser han med benämningen »tissu cell. péri-aortique» må-
hånda endast anhopningen af fettvåf kring kransarterens början.
v. KRZYWICKI nämner (a. st., s. 468) »den intermediära bind-
väfven» mellan aortas elastiska våggplatta i h. sinus Vals. och
b. kammarens muskulåra vågg.
För öfrigt hänvisas till afd. V, kasuistik, där publikatio-
nerna under hvarje underafdelning meddelas i tidsföljd.
Detta år i hufvudsak alt jag i literaturen funnit, som, efter
hvad jag kan förstå, direkt eller indirekt antydt någon känne-
dom om dissekerande hjårtanevrismer, såsom jag uppfattar dem,
eller uppfattning af ett föreliggande fall såsom ett sådant
anevrism. I de allra flesta kasuistiska publikationer, jag hår
samlat, synes denna idé — afsiktligt eller oafsiktligt — varit
alldeles fråmmande för författaren, liksom det dissekerande
hjårtanevrismet icke nåmnes i de patologisk-anatomiska hand-
böckerna. Det har med ett ord icke vunnit burskap inom
patologien. Vål hafva, såsom af det ofvanstående framgår, en-
staka röster höjt sig, hvilka mer eller mindre beståmdt sökt
vindicera någon form af dissekerande hjårtanevrism — så LÖBEL
den valvulära, PoTAIN den septala — men de fåtaliga och skäligen
lama ansatserna i denna riktning ha icke vunnit allmännare
erkännande och tillslutning. Ingen har förut behandlat ämnet
i hela dess omfattning, sökt sammanställa ett större antal hit
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 37
hårande literaturfall, diskutera de anatomiska förutsåttningarna
för dissekerande hjårtanevrismers möjlighet, påvisa olika arter
dåraf samt skissera dessas bild som patologisk-anat. enhet.
Den som stålt sig en uppgift, nårmast beslåktad med den
föreliggande, torde vara DURAND, som 1883 skref sin gradual-
afhandling om anevrismer ur sinus Valsalvæ med intrakordial
utbredning, men icke ens han har inlåtit sig på undersökning
af de anatomiskt preformerade vågar, utefter hvilka dessa sinus-
anevrismer låttast kunna framtrånga genom upplösande af luckrare
bindvåfsförbindelser mellan sammanbundna hjårtdelar. Hvarken
Duranp eller andra, som skrifvit om anevrismer utgångna ur
sinus Valsalvæ, såsom THURNAM *?) och PEAKock 5°), eller an-
gränsande del af hjärtat, såsom WesT**), synas — med de
förut nämnda undantagen — ha klart uppfattat, att dessa anev-
rismer kunna få ett dissekerande förlopp inom hjärtat, vare
sig i egentlig mening af dissekerande anevrismer — Å. v. 8.
som blodkaviteter utan egen ursprunglig vågg -- eller genom
såttet för framtrångandet af deras slutna anevrismsåck.
IV.
Eget fall.
1. Sjukberåttelse.
Sjukberättelsen, författad af då varande med. kandidaten J. N.
WIRSEEN, har af professor J. G. EDGREN, på hvars afdelning patienten
låg, godhetsfullt stålts till mitt förfogande. Den meddelas hår i något
förkortad form.
A. H., 32 år, tjånstflicka, intagen på Serafimerlasarettets medic.
klinik n:r I d. 21 okt. 1892. Död natten mot d. 30 okt. s. å. —
Klinisk diagnos: Vitium organic. cordis [insufficientia valv. aorta
+ aneurysma arcus aortæ + insuf. valvulæ mitral.(?)] + nephritis
chron. c. exacerbatione hæmorrh. + uræmia + infarctus pulmon. (?) +
bronchitis.
Anamnes (enligt uppgifter af modern). Ingen hereditär disposi-
tion för hjärtfel. I barndomen genomgått lindrig skarlakansfeber och
mässling. Altifrån sitt 12:te år ungefär har patienten stundom klagat
öfver reumatoida smärtor och »ondt i bröstet» men har aldrig haft
akut ledgångsreumatism eller andra ledgångsaffektioner, ej håller någon
38 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
annan akut infektionsjukdom än de nämnda. Någon upplysning om
luetisk smitta har ej vunnits. Hostat tidvis sedan flere år; aldrig
hemoptys. Alt från barndomen lefvat under ogynsamma hygieniska
förhållanden, haft anstrångande arbete och under de senaste 4 åren
såsom tvåtterska fått slita mycket ondt samt varit utsatt för väta och
ogynsamma våderleksförhållanden. Adrog sig därigenom för 2 år sedan
en svår förkylning. Hälsotillständet har dock på det hela varit godt och
tillfredsstållande till de senaste åren. Först sedan 1 eller möjligen 2
år tillbaka tyckes hålsan blifvit något vacklande. Sedan denna tid har
patienten stundom erfarit smärta i hjärttrakten, och senaste sommarn
öfverföls hon en gång efter slutadt ansträngande arbete — dragande
af mangel — af en ytterst håftig smårta i hjårtat.
Början af nu varande sjukdom förlågges till midten af sistlidne
augusti. Hon började känna sig matt och allmänt nedsatt, fick frys-
ningar och feber, någon hosta samt kråkningar efter förtårande af föda.
Fastån dessa symptom fortforo, kunde hon fortsåtta med sitt arbete
ungefår en månad, men då sjukdomen småningom tilltog, måste hon i
midten af september upphöra dårmed och i slutet af månaden intaga
sången. Vid denna tid iakttogs, att urinen var mörkfårgad och grumlig
samt minskad till mångd. Samtidigt mårktes svullnud af fötterna. Till-
ståndet försämrades, hostan ökade med blodstrimmor i expektoratet
någon gång. Kräkningarna blefvo frekventare, samt frosskakningar med
1 timmes duration och dåröfver infunno sig så godt som regelbundet
efter hvarje middag och följdes af starka svettningar. Inga tecken på
utpräglade uremiska anfall förekommo, ingen medvetslöshet, ingen
kramp, men fradga iakttogs mellan läpparna några gånger. Hörsel-
förmågan aftog, men synen var orubbad. Någon af de sista nätterna
under patientens vistelse i hemmet öfverföls hon helt plötsligt af ett
anfall, kände sig — såsom hon berättade — »så egendomlig, förlorade
nästan helt och hållet medvetandet och arbetade så rysligt». Förutom
de ofvan nåmnda symptomen klagade hon under sjukdomens förlopp
ofta öfver tryck och oppressionskänsla i bröstet samt öfver smärtor,
utstrålande från hjärttrakten åt skuldran och armen, i förening med
hjärtklappning. — Skull tydligt ha afmagrat under sjukdomen.
Status præsens d. 26 okt. — Pat. intar hålst högersidigt låge,
vänstersidigt förorsakar smärta. Kroppskonstitutionen ganska god och
kraftig, hull och muskulatur någorlunda väl bibehållna. Huden torr,
af gulaktig blekhet, intet exantem, ingen tydlig cyanos. Ansiktet något
upppdrifvet, utan egentligt ödem. Fötterna ödematösa. Sensoriet sår-
skildt vissa stunder något omtöcknadt; somnolens, orolig sömn. Stun-
dom oskillerande rörelser i fingrarna. Temperatur 37,6°—38,8°. Puls
mjuk, full, något dikrot, regelbunden, celer, frekvens 76. Urinen
grumlig, smutsigt gråröd, sur, sp. v. 1,017; mängd för dygn 400 kem.;
albumin 0,18 %; rikligt mörkt sediment, innehållande röda och hvita
blodkroppar, epitelceller, urinsyrekristaller samt talrika hyalina, finkor-
niga, epitel- och enstaka blodeylindrar. Subjekt. symptom: hjårt-
klappuing, plötsligt uppträdande smärtor i hjärttrakten af stickande och
skärande natur, andnöd, värk och ömhet i magtrakten, ständiga kvålj
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 39
ningar, frekventa kråkningar, ganska svåra reumatoida smårtor, sårskildt
i nedre extremiteterna, samt retning till hosta.
Bröstkorgen normalt och kraftigt bygd. Lindrig utbuktning af
2:dra och 3:dje interstitiet på höger sida invid sternum. Tydlig vous-
sure af 3:dje och 4:de vånstra interstitiet i nårheten af sternum, Pulsa-
toriska rörelser öfver större del af hjårttrakten, starka sådana i fossa
jugularis och helt svaga i 2:dra högra interstitiet invid sternum. Den
starkaste pulsationen öfver hjärtat sammanfaller i liggande ställning
med den oreponerade mammillen, som visar tydliga, med pulsen syn-
krona höjningar och sänkningar, men vid palpatorisk undersökning be-
finnes hjärtstöten, om än svagare än nyss nämnda pulsation, ligga i
6:te refbensinterstitiet 2—3 cm. utanför mammillarlinien. Hjärtstöten
är ansenligt förstärkt och resistent, »fingret och stetoskopet lyftande»
samt af betydligt förökad bredd, så att den täckes först af 2—3 finger-
blommor. Den öfver hjärttrakten pålagda handen erfar en från hjärtats
spets uppåt öfver dess bas och manubrium till och med fossa jugularis
i styrka tilltagande systolisk, svirrande förnimmelse, så att denna från
att på det först nämnda stället vara helt svag i jugulum blir mycket
stark och tydlig. På sist nämnda ställe palperas äfven starka pulsa-
tioner.
Absoluta hjärtdämpningen begränsas uppåt af 4:de refbensbrosket,
åt höger af en linie, gående något till höger om vänstra sternalkanten,
och till vänster af en linie, löpande något utanför mammillarlinien.
Relativa hjärtdämpningen börjar uppåt vid 3:dje refbensbrosket, går
åt höger ett par cm. utanför högra sternalkanten samt åt vänster till
några cm. utanför mammillarlinien. Ofver de öfre, högra interkostal-
rummen i närheten af sternum förefinnes en viss dämpning, som fort-
såtter sig på manubrium.
Ofver spetsen år l:sta tonen starkt hörbar, mycket suddig och
obestämd, ej fullt afgrånsad men utan tydligt blåsljud. 2:dra tonen
däremot svag, likaledes obestämd, dock tydligt ersatt af ett blåsljud.
Vid flyttande af stetoskopet i riktning snedt uppåt och åt höger mot
aortas auskultationsställe förändras förhållandena sålunda, att 1:sta
tonen öfver hjärtats bas och öfre delen af corpus sterni öfvergår i
ett alt tydligare och i styrka tilltagande, ganska skarpt blåsljud, på
samma gång som blåsljudet, som ersätter 2:dra tonen, framträder alt
starkare. Ofver aortas auskultationsställe äro båda tonerna ersatta af
blåsljud och 1:sta tonens här starkast hörbart. Det diastoliska blås-
ljudet är däremot starkast öfver sternum till vänster om aortas auskulta-
tionsställe. Ofver pulmonalis och särskildt öfver manubrium äro 2 blås-
ljud hörbara, ett systoliskt starkare och mera sträft samt ett svagare
och mjukare diastoliskt. Således ingen akcentuering af 2:dra pulmo-
nalistonen, som hufvudsakligen är ersatt af blåsljud. Tonerna öfver
tricuspidalis suddiga och föga bestämda, dock utan blåsljud. — Ofver
carotis höres ett starkt systoliskt trummande och hvirflande ljud. 2:dra
tonen ej hörbar.
Starka pulsationer äro synbara ej blott öfver större arterer utan
äfven öfver mindre sådana. Därjämte förekomma häftiga pulsationer
öfver karotiderna och, såsom nämndt, i jugulum samt tydliga sådana i
40 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
epigastrium. — Ingen äkta (systolisk) venpuls. — I symmetriska ar-
terer kan ingen skilnad påvisas vare sig i pulsens styrka eller i tiden
för dess framträdande. — DUROZIEZska dubbelljudet öfver a. cruralis;
en skarpt begrånsad, klaffande ton öfver mindre och medelstora arterer.
Svag antydan till QUINCKEska kapillarpulsfenomenet (undersökning blott
i liggande stållning).
Respirationsljudet i allmånhet stråft, nedom scapula på v. sidan
svagt hörbart, på ett litet område stundom bronkielt; härstädes något
dämpad perkussionston, annars öfver lungorna normal ton. Lösa rassel
och rouchi öfver båda lungorna. — Lefvergrånser ungefär normala.
Ömhet öfver lefvern och större delen af buken. — Ammoniak i kräk-
ningarna.
Daganteckningar. Under de följande dagarna var tillståndet på
det hela tämligen oförändradt, men upphostningarna blefvo likformigt
blodblandade och utbildade uremiska anfall tillkommo. Under ett så-
dant anfall afled patienten natten mot d. 30 okt. kl. omkr. 12.
Behandling: Digitalis, vin, ol. ricini, lavement, linct. pector.,
infus. adonis, acet. kalic., tinct. strophanti, morfin.
Temperaturlista:
21/10 — 39,6 | 74/10 36,2 — 35,8 | /10 37,3 — 38,4
22710 38 — 40 | 25710 37,4 — 38,3 | 78710 38,4 — 37,1
28/10 37,9 — 38,3 | 7%710 37,6 — 38,8 29/10 37,1 — 38,2
Urinmångd:
22/10 500, ?3/10 300, 24/10 300, 75/10 300, ?6/10 400, *7/10 400,
28/10 450.
9. Obduktionsberättelse.
Liket obducerades af mig på Karolinska institutets patolog. afdel-
ning d. 31 okt. kl. 12 m., omkr. 36 timmar efter döden.
Kroppen af ordinär byggnad, muskulaturen något svag, hullet slapt.
Lått ödem i nedre extremiteterna, ansiktet uppdrifvet, slapt och pussigt.
Allmänna hudfärgen blek, läpparna, näsan och ögonlocken cyanotiska.
Ljusbrun pigmentering af linea alba, axillerna och veka lifvet. Flammiga
likblånader öfver kroppens baksida. Öfver korsryggen några pergament-
likt intorkade fläckar med afstött epidermis. Rätt kraftig likstelhet
kvarstår i alla ledgångar.
Hårda hjärnhinnan blek, af vanlig tjocklek och spänningsgrad;
dess insida glatt och fuktig. Med undantag af utbredningen öfver högra
pannlober är mjuka hinnan öfver hjärnans konvexa yta på det hela
tämligen blodfattig, och särskildt äro de stora intergyrala kärlstammarna
i allmänhet sammanfallna och tomma. Flåckvis förekommer dock en
finare kärlinjektion jämte diffus rosafärg med ytterst små punktformiga
blödningar, strödda öfver båda hemisfårerna. Starkast framträda dessa
förändringar öfver högra pannloben, där hyperemien är mera allmän.
Lindrig ökning af subaraknoidalvätskan särskildt i bakre delar. Hjärnans
vindlar och fåror väl markerade. Sidoventriklarna, öppnade i läge, ha
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 41
vanlig rymd och klart innehåll. I de basala cisternerna af mjuka hinnan
en rått stor kvantitet tunnflytande vätska. Mjuka hinnan på hjärnans
undre yta för öfrigt af samma beskaffenhet som på den öfre, åfven hår
en något starkare blodfyllnad och ekkymosering öfver högra pannloben.
Hinnan öfver alt af vanlig tunnhet, utan abnormt sammanhang med
hjárnbarken. Arterstammarna tunnväggiga och sammanfallna. Ventri-
kelependymet öfveralt glatt och jämnt, kärlplexus af normalt utseende.
Storhjärnhemisfärernas snittytor af en tämligen päfallande violett skift-
ning, hvaremot blodprickigheten ej synes väsentligt förökad. Hjärn-
substansen företer ökad fuktighet men vanlig konsistens. De basala
ganglierna, capsula interna, pons och medulla oblongata visa intet
anmärkningsvärdt. — De stora blodledarna på bjårnskålsbasen starkt
fylda af mörkfärgadt, hufvudsakligen flytande blod.
Underhudsfettet måter öfver buken något öfver 1 cm. i tjocklek,
öfver bröstet drygt 11/2 cm. Dess interstitiela bindvåf år riklig och
vattnigt genomdränkt.
I bukhålan 150 kem. tunnflytande vätska. Bukhinnan har i
allmånhet en diffus gråviolett fårg med skarpt framtrådande blodfylda
vener. Fossa Douglasii år genomdragen af en mängd tunna bindvåfe-
hinnor. som sammanbinda baksidan af uterus med rectum och ovarierna;
från de senare gå liknande adherenser öfver på tunntarmslingor och
processus vermiformis. För öfrigt visar peritonenm inga abnorma för-
hällanden.
Hvardera lungsåcken innehåller ungefär 150 kem. transsudat.
Hjårtsåcken innehåller ett par desertskedar smutsigt brunröd vätska
med ganska rikliga fibrinslamsor. I synnerhet vånstra hålften af dess
båda blad år lifligt injicierad med talrika små blödningar. Flåckvis år
ytan i motsvarande utstråckning belagd med en tunn fibrinhinna, som
med låtthet afskrapas, fläckvis år den matt utan beläggning. Förän-
dringen tilltager i intensitet upp mot hjärtbasen och kring de stora
kårlstammarna samt år allra starkast utbildad öfver en bakom aortas
ursprungsdel, mellan denna och de båda förmaken i hjärt-
såckskaviteten inskjutande abnorm förhöjning. Denna bildar
en halfannan cm. bred och ungefår hålften så hög, mot åndarna ovalt
afrundad ås, som, belägen ungefär i aortas ursprungsplan, med sin
långdriktning omfattar kärlet öfver en dryg tredjedel af dess omkrets.
Ofver denna prominens år ytan tjockare belagd af en ojämn, skör,
fibrinôs päls med smutsigt grågul färg. Under beläggningen år
våfnaden intensift blodinjicierad med större, diffusa, hemorragiska
fläckar.
Hjärtat betydligt förstoradt: längdmått från spetsen till vänstra
och högra sidan af lungarterens ursprung 11 och 14 cm. resp.,
största breddmått något nedanför kamrarnas bas 12,5 cm. Fettbelägg-
ningen rätt riklig. Vänstra kammaren är starkt, den högra i måttlig
grad utvidgad. Innehållet i vänstra hjårthalfvan en ringa mängd cruor,
i den högra något rikligare mängd fibrin, cruor och flytande blod.
Vänstra kammarens vägg mycket förtjockad, mäter i tjocklek (frånräk-
nadt trabekelverket och fettlagret) i mediansnittet strax nedom basen
16 mm., från midten ånda till nårheten af spetsen 14 mm., i lateral-
42 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. — ARTUR VESTBERG.
snittet på motsvarande ställen 14 och 12—11 mm. resp. Högra
kammarens vågg har vid basen en tjocklek af omkring 3 mm., hvilken
småningom aftager nedåt.
Vatten, som ingjutes genom aorta, afrinner ögonblickligt, så att
kärlet blir tomt, så snart vattenstrálen aflägenas. Efter kärlets upp-
klippning befinnes platsen för den bakre aortaklaffen intagas af en fritt
i aortas lumen inskjutande kropp af ungefär en krakmandels storlek
(bild 17, a. v.) Från ett basalt fäste vid kärlväggen, hvilket fullkom-
ligt motsvarar klaffåstet, år den riktad framåt och något uppåt ” med
en höjd från basen till toppen af 21/2 cm. Till formen kan den
jämföras med en kort och bred strut, som blifvit hoptryckt i en rikt-
ning. Dess långsta genomskårning, långs klaffåstet, år 3 cm., den minsta,
i vertikal riktning, 0,6—0,7 cm. Spetsen år aftrubbad, och från denna
löper till båda ändarna för klaffüstet en af gröfre knöliga prominenser
bestående kölformig förtjockning, som skiljer två bukiga ytor, en öfre
och en undre, de båda afplattade sidorna af struten. Af dessa år det
endast den undre, som tager våggfåste, den öfre slutar vid basen med
en fri kant, som ligger helt nära aortavåggen. Denna kant år tydligen
sjålfva klaffranden, lindrigt förtjockad, strångformigt afrundad, en smula
inrullad mot valvelfickan och utan markering af lunulæ; den synes
dårjemte vara något förlängd. För man spetsen af den nu beskrifna
kroppen nedåt, så skiljes denna kant från aortavåggen, lemnande till-
tråde till klaffickan och en fortsättning däraf i form af en kavitet, som
intager hela den beskrifna strutformiga kroppen. Denna år således
ingenting annat än den väskformigt utdragna klaffen. Botten i väskan,
som motsvarar den aftrubbade spetsen på yttre (kammar-) sidan, år genom-
bruten genom bristning i två taggiga flikar, hvilkas ojämnheter noga
passa in mot hvarandra, när de hoplåggus.** Båda ytorna af den
sålunda föråndrade klaffen åro skrofliga af större och mindre, gryniga
och korniga fôrhôiningar med en grumlig, matt, smutsigt grågul till
grågrön färg. Dessa smutsiga gyttringar bekläda äfven rupturkanternas
ytor, och genom dem är klaffens tjocklek uppdrifven till ett par mm.,
oberäknadt de förut anmärkta gröfre prominenserna på dess kammarsida.
Endast klaffranden är i det närmaste fri därifrån och af glatt, bindväfs-
artadt utseende. Från klaffens konkava sida griper knottrigheten i
ringa utsträckning öfver på angränsande del af aortaväggen. Annars är
kärlväggen af normalt utseende. Af de båda klaffar, som motsvara
koronararterernas ursprung, är den vänstra å den del af kammarsidan,
som närmast berör den bakre klaffen, på likartadt fastän mindre ut-
prägladt sätt knottrig och missfärgad; på samma sätt, men i ytterst
obetydlig utsträckning, bakre delen af den högra klaffen. Annars äro
båda dessa klaffar fria från akuta förändringar, däremot äro de lindrigt
förtjockade, i synnerhet i den afrundade, något uttänjda fria kanten,
* På spritpreparatet, som ligger till grund för teckningen, har den i fråga varande
kroppen sänkt sig, så att den i bilden år riktad framåt och något nedåt.
** Rupturöppningen har vid handtering af den sköra klaffen sedermera blifvit
betydligt förstorad, så att den på teckningen år mycket större än på det färska
preparatet.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 43
dår lunulæ saknas, samt afsmalnade (retraherade) och vid den gemen-
samma ursprungsvinkeln sammanvuxna med hvarandra. Det samman-
vuxna partiet (bild 17, 7) år strängformigt uttänjdt nedåt utefter
aortavåggen, på hvilken det bildar en låg ås, så att klaffändarnas
vidfåstningspunkt på kärlväggen nedryckt öfver */2 cm. och angränsande
fria delar af klaffrinderna omstjálpts mot kammarkaviteten med kanten
riktad nedåt mot hjärtspetsen, under det att de båda andra klaffändarna
och deras fästen intill den bakre klaffen hårutinnan förhålla sig normalt.
Båda de sist beskrifna klaffarna åro mjuka och böjliga. Från det
strångformigt utdragna klaffvinkelfåstet fortsätter en bönstor, skroflig
bindvåfsås (n) uppåt på aortavåggen halfunnan cm. ofvanför de normala
klaffvinklarnas nivå.
Omedelbart intill nedre kanten af den bakre klaffens fäste före-
finnes i de vånstra två tredjedelarna af dess utstråckning en ruptur
af kammarvåggen hvilken ruptur åt vänster (framåt) fortsätter sig äfven
under ungefär bakre tredjedelen af den vänstra klaffen. Denna mer än
centimetervidt gapande remna (A) begränsas nedåt af en skärformig
glattad bindvåfsfals, som löper längs basen af mitralis' främre flik.
Rupturöppningen bildar ingång till en hålighet, som har form
af en liggande ellipsoid och godt rymmer en medelstor paranöt. Denna
kavitet år belågen mellan aorta framåt och de båda förmaken bakåt
utan att framkalla någon synbar inbuktning af någonderas våggar.
Någon ofre rupturkaut är ej synlig i dess mynning, utan den vásk-
formiga bakre klaffens undre yta öfvergår omedelbart i hålans framvågg,
hvilken bildas af aortaväggens utsida i en utsträckning, som motsvarar
något mer ån halfva höjden af angrånsande (bakre) sinus Valsalvæ.
Taket för hålan utgöres af den hår vidtagande, uttånjda och mot hjårt-
såckskaviteten kupolformigt lyftade perikardiibryggan mellan aorta och
förmaken samt framkallar den härstädes utvändigt synliga, förr omtalade
prominensen. Hålans bakvägg ned till rupturkanten vid mitralflikens
bas bildas af båda förmakens framväggar och visar en glatt muskelyta.”
Mynningen är riktad nedåt och framåt. Från undre klaffytan fortsätta
sig på hålans vägg smutsfärgade, finknottriga efflorescenser, och ett tromb
lager bekläder den fläckvis. Aortaroten är i rupturöppningen motsva-
rande utsträckning af sitt bakre omfång och till motsvarande höjd upp-
lyftad ur sitt normala läge, ostiet ej förträngdt.
Den främre mitralfliken visar på sin kammaryta i närheten af
rupturöppningen en mängd spridda efflorescenser (u, u) af samma natur
som aortaklaffens, dels i form af små rundade plaques af smutsigt grågul,
torr, finkornig uppdrifning, dels i form af små skarpt utskurna ytdefekter
med en smal, fingrynigt upphöjd sårkant. Afven vid den fria randen
af klaffseglet förekomma några liknande plaques, dock endast på kam-
marsidan och ej i slutningsranden. Flere sensträngar till septala papillar-
muskeln äro knöligt ansvälda, och en af dem (t) år lössliten från
muskelfåstet, slutande med en sådan smutsigt gråhvit ansvållning. För
öfrigt äro mitralflikarna ej förändrade och ostiet af normal eller kanske
* Denna uppgift år, såsom den mikroskopiska undersökniugen visat, oriktig åtmin-
stone för nedre delen af viggen. Felobservationen torde bero på väggmem-
branens pigmentering (se mikrosk. undersökn.).
44 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. — ARTUR VESTBERG.
något ökad vidd. Parietala endokardiet i conus aort. och öfver öfre
delen af kammarseptum år något förtjockadt.
Högra hjårthalfvans klaffar oförändrade. Hjärtmuskulaturen slapp
och degig, af en utpråglad grågul strimmighet och flåckighet, som i
synnerhet genom endokardiet markerar sig med en språcklig teckning.
Kransartererna visa intet abnormt.
Aorta måter vid uttrådesstållet 6,5 cm. i omfång och behåller
samma vidd till afgängen af art. anonyma. Den framåt konvexa krök-
ningen af pars ascendens måhånda något litet förstårkt. Intima glatt
och jåmn, ej förtjockad.
De stora venstammarna liksom hjärtats egna vener starkt fylda af
tunnflytande, mörkfårgadt blod.
Lungorna tunga, degiga, knistrande för känseln, ytan dels gråröd
dels mörkare blåröd, det senare företrådesvis å begrånsade, något in-
sänkta, lobulåra fält i synnerhet i de fria randdelarna, som då kännas
skinnlikt sammanfallna utan luftresistens. Snittytor af ungefår samma
färg som den naturliga ytan, afge vid tryck — utom å de kollaberade
partierna — en riklig mängd finskummig vätska, som ôfveralt kan
fullständigt utpressas utan våfnadsbristning. Väfnaden förefaller t. o. m.
något segare men knappast mera resistent mot sammantryckning ån
vanligt. Inga infarkter.
Mjålten betydligt förstorad: längd 16,5, bredd 10,5, tjocklek 4
em. En diffust begränsad, speciestor senfläck på konvexa ytan. För
öfrigt år ytan fläckig dels af ett par brandgula, skarpt begränsade, i
periferien något indragna och från denna kullrigt framspringande partier,
dels af mörkare och ljusare blåröda fält, mer och mindre skarpt begrån-
sade mot den allmänna blågrå ytfärgen. Konsistensen på det hela något
lös. De brandgula fläckarna tillhöra den fria basala ytan af en plom-
monstor och en mandelstor, torr och fast, kilformig härd af ungefär
samma färg äfven i det inre men med en smal svafvelgul begränsnings-
zon. Dessutom förekommer en ungefär valnötstor härd med delvis
smutsigt grågul och delvis svartröd färg; därjämte några mindre, lik-
artade härdar, liksom alla de föregående mer och miudre tydligt kil-
formiga. För öfrigt är mjältpulpan lös, skör, ansvällande och af en
smutsigt rödgrå färg.
Njurarna starkt förstorade: längd 15 resp. 17 cm., bredd hos båda
7, tjocklek 6 cm. Ytan i allmänhet af mörkt gråröd färg, i ena ändan
blågrå liksom underliggande barklager på detta ställe. Barkens tjocklek
8—-10 mm. Barklagret ansväller något litet på snittytan. Dess färg
är spräcklig af dels blekt grågula, dels smutsigt gråröda, dels lifligare
röda partier. Märgsubstansen blåröd med skarpt markerade kärlknippen.
Konsistensen i det hela något ökad med mjukare partier.
Lefvern förstorad: största frontalmått 30 cm., högra lobens sagital-
mått 19, vänstra lobens 16 cm., högra lobens största tjocklek 7,5, den
vänstras 6 cm. Vikt 2,375 gr. Ytan glatt, närmast ligg. suspens. och
coronar. blåhvit af diffus kapselförtjockning, annars mörkt blåröd. Snitt-
ytan visar en särdeles tydlig teckning af allmänt förstorade acini med
rödbruna, knapt insänkta centrulfålt och jämförelsevis smala, grågula
periferiska ringar.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 45
Magsåcken af vanlig storlek och form. Slemhinnan diffust blåsvart
pigmenterad med fårgen upplösbar i finare teckningar samt glesare och
tätare blodinjicierad. Slemhinneytan glatt och jämn. Tarmen företer i
synnerhet stråckvis en gröfre venös injektion, som här och hvar i slem-
hinnan blir mera tåt och fin med små blödningar.
Båckenorganen uttogos ej.
Patologisk-anatom. diagnos: kronisk endokardit i aortaklafarna
med insufficiens, hypertrofi och dilat. af v. hjårtkammaren; partiel ruptur
af sammanhanget mellan aortaroten och v. kammaren, dissekerande hjårt-
anevrism; akut ulcerös endokardit, akut klaffanevrism; akut perikardit;
fettdeg. af hjärtmuskeln; kroniska stasorgan, lindrig hydrops; hyperemi
och blödningar i mjuka hjärnhinnan; partiel lungatelektas och lungödem;
akut infektionsmjålte med infarkter; kronisk parenkymatós nefrit («stor
spräcklig njure») med akutisering; kroniska adherenser i bäckenperi-
toneum.
3. Mikroskopisk undersökning.
För mikroskopisk undersökning utskuros följande bitar:
1) en centimeterläng strimma från väggen mellan anevrism-
och högra förmakskaviteten i anevrismets nedre del t. o. m. angrän-
sande parti af bindvåfsfalsen i mynningens nedre omfång;
2) en halfannan centimeter lång strimma genom nedre delen af
väggen mellan anevrismet och v. förmaket t. o m. den förut nämnda
bindvåfsfalsens öfre kant:
3) ett stycke från trakten af anevrismets främre och öfre vägg,
omfattande i ett sammanhang: a) nedre delen af aortavåggen med aorta-
roten i nårheten af bakre klaffickans midt, b) angrånsande del af den
anevrismatiska bakre klaffen fr. o. m. fästet, c) angränsande del af den
bakom aorta i hjårtsåcken inbuktande våggen för anevrismet.
Bitarna inbåddades i celloidin och skuros på mikrotom. Snitt
fårgades dels med hematoxylin och eosin, dels med metylénblått samt
efter GRAMs och WEIGERTs metoder och inlades i kanadabalsam.
I bitarna från båda förmaken utgöres våggen af dels en anevrismet
tillhörig fibrös våggmembran, dels förmakens muskulåra framvåggar.
Den högra förmaksvåggens tjocklek år omkring 1,5 mm., den vänstras
omkring 2 mm.
Anevrismets våggmembran måter i tjocklek 0,5—1 mm. och består
af tämligen kompakt, fibrillär bindvåf, hvilken i allmänhet företer en
ytparallel anordning af fibrillerna men med många oregelbundenheter
i trådriktningen. Mot kaviteten förekomma partiela uppdrifningar som
flacka, diffusa förhöjningar. På djupet åt förmaksvåggen till blir texturen
småningom mera lucker. I vänstra förmaksdelen finnas gröfre trombo-
tiska aflagringar på ytan, af matt kornigt eller glånsande hyalint
utseende. Delvis fortsåtter sig från ytbelåggningen ett likartadt hyalint
balkverk ett stycke in i själfva väggen, i hvars väfnad det utan skarp
gräns ofvergár (koagulationsnekros). Ett tunnare lager af samma beskaf-
fenhet tråffas i snitten från högra förmaksdelen.
46 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. — ARTUR VESTBERG.
Cellrikedomen hos membranen varierar mycket och oregelbundet,
år dock nåstan allestådes ojåmförligt mycket större ån i ett normalt
hjärtas aortarot och angränsande membranösa kammardelar. Bindväfs-
cellerna äro därjämte öfveralt stora, protoplasmatiska, ha ingenstådes
form af vanliga hinnceller. På cellrikare stållen antager våfnaden ut-
seende af en subakut granulationsvåfnad. I membranen förekomma
ganska rikligt smala, kårlförande stråk af luckrare bindvåf, delvis
infiltrerad med rundceller. I de luckrare partierna mot fórmaks-
väggen stark infiltration af flerkärniga rundceller, delvis med utpräglad
karakter af variga infiltrat. Rundcellinfiltrationen fortsätter sig
flerstädes i förmaksvåggens interstitiela bindvåf. I de nyss nämnda
luckrare våfnadssprickorna inom den fasta väggmembranen träffas rik-
liga anhopningar af amorft blodpigment, mest i små klumpar af
svålda bindvåfscellers storlek och form, till en del tydligt liggande i
sådana celler. Mikrokokker hår och hvar, i synnerhet bland de större
infiltraten på djupet.
Vid bindvåfsfalsen i nedre omkretsen af anevrismets mynning visa
snitten från högra förmaksdelen följande förhållanden. Endast ett litet
parti af nämnda bindvåfsfals år med i snitten. Det visar sig mot
anevrismkaviteten beklådt af ett helt tunt ytlager med samma byggnad,
som den nyss skildrade väggmembranen. Under detta vidtager med
ytterst skarp gråns ett nåstan cellfritt bindvåfslager, något tunnare ån
det nyss nåmnda, betydligt kompaktare ån detta och dels med skarp,
dels med diffus gräns öfvergående i en underliggande fast, sklerotisk,
cellfattig bindvåf. Denna tillhör påtagligen hjärtats ursprungliga
seniga våfnad vid basen af mitralfliken. Det dårifrån distinkt mar-
kerade, yngre ytlagret tilltager inåt anevrismet hastigt i tjocklek och
öfvergår så 1 dess förut skildrade våggmembran, på samma gång som
våfnadefalsen upphör.
Motsvarande parti af snitten från vånstra förmaksdelen, dår rand-
falsen något fullståndigare tagits med, visar likaledes, att denna består
af en kårne af gammal sklerotisk bindvåf med sparsamma, förgrenade
hinnceller, en våfnadsbild som annars ej förekommer i anevrismvåggen,
samt ett tunnare ytlager öfver dess kant af yngre bindvåf, som fort-
sätter sig i väggmembranen; men hår år gränsen mellan båda icke
skarp som på förra stället, utan den yngre öfvergår mera diffust i den
åldre.
I den tredje snittserien visar aortaklaffen det vanliga utseendet
vid en höggradig ulcerös endokardit. Klaffväggen år i sin helhet an-
svåld till halfannan millimeters tjocklek med knöliga uppdrifningar till
omkring det dubbla måttet. Klaffvåfnaden år altigenom nekrotisk,
på djupet med bibehållen fibrillår struktur, mot ytorna matt, finkornigt
homogeniserad, så att ursprunglig våfnad ej kan skiljas från möjliga
trombotiska aflagringar af likartadt utseende. Inom de matta ytlagren
ligga på klaffens båda sidor enorma massor af delvis konfluerande
bakterievegetationer, från hvilka mot djupet intränga mera lång-
stråckta kolonier, lemnande en djupaste intermediår zon jåmförelsevis
fri. Bakterierna synas hufvudsakligen om ej uteslutande vara strepto-
kokker och fårgas med alla de ofvan nåmnda metoderna för bakterie-
DISSEKERANDE HJARTANEVRISMER. 47
färgning. I de ytliga, degenererade klafflagren förekomma bland bak-
terievegetationerna rått betydliga kalkaflagringar, dels som fina korn
eller gröfre korniga koukrement, dels äfven som större homogena peiri-
fikatskållor. Enstaka hopar af levkocyter ligga fastklibbade vid den
fria ytan.
Utan skarp gräns öfvergär klaffbasen i aortaroten, från hvars främre,
mot klaffickan vettande yta ett tunnare lager af bakteriekolonier in-
tränger i våfnaden ungefär öfver så stor yta som till gränsen för bör-
jande kärlväggsstruktur. På baksidan, som ligger mot anevrismkavi-
teten, tränga bakterievegetationerna i omedelbar fortsättning af undre
klaffytans kolonier djupare in i väggen, till '/6—1/3 af dess tjocklek,
och ligga synnerligt tått. Endast i de af bakterier genomvuxna lagren
och omedelbart under dessa år våfnaden bår nekrotisk, återstoden af
våggen synes föga föråndrad. På bakre våggytan, som tillhör anev-
rismet, ligga ganska måktiga, homogent finkorniga eller fibrinöst trådiga
trombaflagringar, rikligt genomvuxna af kokkmassor.
Den egentliga aortaväggen ingår icke direkt i anevrismets vägg
och företer beträffande intima och media inga anmärkningsvärda för-
åndringar.
Vinkeln mellan den mot anevrismet öppna baksidan af aortaroten
och det något högre upp från kårlvåggen utgående, epikardiala taket
för detta utfylles af lucker bindvåf, som först adventitielt omger media
aortæ och skiljer denna från anevrismet och dårpå under epikardiet
öfvergår till subserös bindvåf, förstärkande den af det sist nämnda bil-
dade anevrismvåggen. Denna luckra, icke lagrade fibrillåra bindvåf
har altigenom ett granulerande utseende med stora, protoplasmarika
celler och öfvergår utan skarp gräns 1 det förtjockade epikardiet, som
bildar ett förtåtadt men likaledes granulerande ytlager af densamma.
Mot anevrismkaviteten begränsas den af en ganska tjock koagulations-
membran, bildande ett tått lagradt, groftrådigt balkvårk af fibrin, hvilket
utgör en fortsättning af tromblagret på den af aortaroten bildade anevrism-
väggen. Det öfverensstimmer i byggnad äfven med det pá den förut
beskrifna väggmembranen och i dess ytliga skikt träffade koagulations-
lagret. Någon egen fibrös väggmembran för anevrismet år däremot icke
synlig i de delar af dess vågg, som bildas af aortaroten och epikardiet.
Den granvlerande bindvåfven år öfveralt, men i mycket våxlande
ymnighet, infiltrerad af rundceller, hvilka delvis i epikardiet men i syn-
nerhet iupå anevrismet, strax under tromblagret å dess vågg hopa sig
till tåta purulenta infiltrat eller börjande abscesser. Denna suppura-
tion, som äfven utbredde sig öfver förmaksytorna af anevrismet, synes
vara uppkommen i anslutning till de bakterievegetationer, hvilka från
aortaroten och dess trombotiska beläggning i aftagande mängd fortsätta
sig under och i tromblagret på den perikardiala delen af anevrism-
våggen.
4. Epikris.
Af den mikroskopiska undersökningen kunna följande slut-
satser dragas:
48 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
Lo Anevrismet vid hjärtbasen har delvis en sjålfståndig
våggmembran, som icke har karakter af en utbuktad del af
hjårtats egen vågg ej håller innehåller några igenkånliga rester
af aortaroten eller den fibrösa hjårtvåggen mellan denna och
fråmre mitralfliken, dår mynningen år belågen.
2:0. Denna våggmembran måste dårför med stor sanno-
likhet vara nybildad, hvarför också dess perivaskulåra pigmen-
tering — i analogi t. ex med en pakymeningitisk neomembran
— talar, liksom dess vaskularisering och cellernas beskaffenhet
antyda, att en våfnadsbildning inom densamma fortfarande pågår.
3:0. Anevrismet, som i sin mot aortarotens utsida och hjärt-
såcken belågna del saknar egen vågg (vare sig sådan dår aldrig
kommit till utveckling eller en tilläfventyrs bildad våggmembran
senare blifvit förstörd genom bakterieinvasion och suppuration)
har med sannolikhet uppkommit efter bristning af samman-
hanget mellan aortaroten och den våfnadsfals vid mitralis’ bas,
hvilken makroskopiskt tedde sig som en afglattad rupturkant
och mikroskopiskt har den hårvarande bjårtvåggens seniga
byggnad med en fårskare våfnadsaflagring på sin först genom
bristningen frigjorda yta.
4:0. Våggmembranens tjocklek och i allmånhet fasta, fibrösa
byggnad förutsåtta en långre tids åtgång för dess bildning —
sannolikt åtminstone flere månader — och i följd däraf måste
anevrismet ega minst samma ålder, altså vara tämligen kroniskt.
5:0. Från den tillkomna ulcerösa endokarditen har infek-
tionen utbredt sig till nårmaste del af anevrismets våggar, dår-
ifrån framkallat en suppuration i omgifningen och sannolikt på
denna våg gifvit upphof till perikarditen, hvarför också den
senares makroskopiska lokalisation talar.
Den mikroskopiska undersökningen har således ådagalagt,
att den uppfattning af anevrismets ålder jag från början hade
(och hvilken jag vid min demonstration af fallet i Svenska
låkaresållskapet uttalade 92), nämligen att anevrismet var jám-
förelsevis fårskt och sekundårt till den ulcerösa endokarditen,
måste varit oriktig. Att det emellertid uppkommit på sätt jag
redan i obduktionsberåttelsen antog, nåmligen efter en ruptur
af sammanhanget mellan aortaroten och hjårtvåggen vid fråmre
mitralflikens bas i den därigenom uppkomna mynningens ut-
stråckning, synes mig den mikroskopiska undersökningen, om
icke fullt bevisa, åtminstone bekråfta som det sannolikaste för-
loppet.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 49
Ett godt stöd för denna uppfattning finner jag också i föl-
jande lilla experiment. För att klargöra för mig anevrismets
bildning sökte jag, innan jag ännu kände till bindvåfsrummet
kring aortaroten, att på normala hjärtan göra efter den för-
ändring, som den patologiska processen i detta afseende utfört.
Sedan jag sålunda genomskurit den fibrösa hjärtväggen i den
antagna rupturens läge och utsträckning, kom jag in i det framför
förmaksvåggen belägna bindvåfsrum, som jag sedan närmare
studerat, och kunde med lätthet aflägsna dess väggar från hvar-
andra samt inbukta perikardiibryggan mellan dem åt hjärtsäcken
till och sålunda åstadkomma en kavitet, till form, läge och
storlek alldeles öfverensstämmande med det naturliga preparatet.
Efter härdning i sprit — under den konstgjorda kavitetens ut-
spänning med en bomullstapp — hade jag en ganska trogen
modell af det naturliga anevrismet.
Under förutsättning, att en ruptur inträffat på det ställe
af hjärtväggen, som motsvarar anevrismmynningen och hvilket —
enligt hvad jag i afd. II. (s. 23 o. 24) visat — ingår i locus minoris
resistentie af den centrala väggen för bindväfsfickan kring
aortaroten, har förmaksdelen af denna ficka varit öppen för
blodet i den antagligen redan då hypertrofiska vänstra kammaren.
Blodet har inträngt mellan dess väggar, eprängt deras bindväfs-
förbindelse, aflägsnat dem från hvarandra, aflossat och upp-
lyftat epikardiet och sålunda bildat ett dissekerande anevrism.
Rupturöppningen, som icke behöfver med ens ha fått hela sin
slutliga utsträckning, har småningom dilaterats till mynning, i
mon som anevrismkaviteten utbildats, och, slutligen permanent
utspänd, fått sina ändvinklar afrundade samt antagit oval form.
Att vid en diskontinuitet hos hjärtväggen på detta ställe
ett akut anevrism verkligen kan uppkomma i denna del af
spatium atrio-aorticum, bevisar ett fall af MAGUIRE (kas. n:r 22).
Där fans endast en liten färsk, ulcerös perforation af väggen i
samma trakt som rupturen i mitt fall. Den dufäggstora anevrism-
håla, som genom denna mynning uppkommit, förlägges visser-
ligen i förmaksseptum nedanför och framför foramen ovale,
men med kännedom om sättet för septums öfvergång i de båda
framväggarna af förmaken lider det intet tvifvel, att hålan åt-
minstone till stor del låg framför septum, i klyfningsvinkeln
mellan förmaken, liksom i mitt fall, altså i spat. atrio-aorticum,
som MAGUIRE naturligen ej kånde till. (Jfr s. 25).
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. å
50 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
Äfven ARNoTTs mycket kroniska fall (kas. n:r 1), som till
utgångspunkt ungefär motsvarar mitt och icke synes kunna
förklaras annorledes än som ett dissek. anevrism i hela spat.
periaorticum, visar, att ett sådant kan börja har.
Fall af SHILLITO (n:r 8), Peacock (n:r 10), GooDFELLOW
(n:r 13), v. Bunn (n:r 16 och 17), West (n:r 20 och 21) och
THOMA (n:r 24), hvilka alla mer eller mindre fullständigt mot-
svara mitt eget till utgångspunkt och låge, bekråfta detsamma,
om de också ej ha fullt samma beviskraft som Maaurres.
PELVETs fall (n:r 44) synes vara af samma beskaffenhet som
MAGUIREs, såvida dess låge verkligen motsvarade ARNOTTS i
dess början.
Att äfven en vidstråcktare ruptur af aortaroten med för-
flyttning af den öfre rupturkanten från hjårtat till bildning af
en mynning för ett akut anevrism — såsom i mitt fall antages
vara förhållandet — verkligen förekommer, synes Moxons fall
(n:r 45) bevisa. Tyvärr säges icke, hvilken sida af aortaringen
som lósslitits, men med kännedom om den muskulära infatt-
ningen hos större del af denna (jfr afd. II, s. 23 o. 24), år det
knappast autagligt, att det var någon annan del ån den, som
ingår i locus minoris resistentiæ för innervåggen af spat. peria-
orticum, hvadan fallet åfven till lokalisation torde ha tåmligen
nära motsvarat mitt.
Då anevrismet i fråga måste uppfattas som äldre än pati-
entens sista sjukdom, får man i sjukhistorien ingen bestämd
hållpunkt beträffande tiden för dess början. Antagligt är väl,
att dess bildning stått i samband med den kroniska endokar-
diten i aortaklaffarna, och att det är yngre än denna. Endokar-
diten går väl åtminstone så långt tillbaka som till den tid —
1—2 år före döden —, då samtidigt med någon allmän försåm-
ring i hälsotillståndet smärtor i hjärttrakten började uppträda.
Emellertid synes den ha utvecklat sig ganska smygande. Närmast
torde den genom förtjockning och retraktion af aortaklaffarna
hafva framkallat en viss grad af insufficiens i aorta. Men från
början ej höggradig och väl kompenserad genom hypertrofi af
vänstra kammaren, medförde denna insufficiens länge ej några
svårare rubbningar.
Blott en enda gång före patientens sista sjukdom omtalas
symptom, möjligen tydande på någon mera akut rubbning i
hjärtat. Det var under hennes sista sommar, då hon en gång
efter ansträngning — dragande af mangel — öfverföls af en
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 51
ytterst häftig smärta i hjärtat. Om tillståndet närmaste tiden
därefter nämnes intet (uppgifterna äro ej erhållna af pat.
själf utan af hennes mor). Antages detta smårtanfall efter
ansträngande kroppsarbete hafva berott på en ruptur, som in-
ledt anevrismbildningen, så skulle anevismets ålder kunna vara
allra högst 5—6 månader. Detta är väl ungefärligen den kor-
taste tid, som väggmembranens bildning kan antagas hafva er-
fordrat. Måhända är den ännu äldre.
Det finnes emellertid i hjärtat spår af en annan gammal
ruptur, som möjligen också kan sättas i samband med nämnda
smärtanfall. De båda främre aortaklaffarna äro vid sitt mötes-
ställe sammanvuxna och det gemensamma fästet (bild 17, f)
neddraget utefter aortaväggen öfver !/2 cm. under de öfriga
klaffvinklarna. Ofvanför detsamma fortsätter på aortaväggen
en ärrig bindväfsås (n). Antagligen har här uppstått en par-
tiel ruptur af det förenade klaffästet från aortaväggen, hvar-
efter detta genom tänjning af den lacererade väfnaden under
aorta-blodtrycket på klaffarna småningom glidit ner och vuxit fast
på ett djupare ställe af väggen. Därför talar i synnerhet den
ärriga knölen i aorta, ty den liknar ej en vanlig ateromatös
härd, och sådana saknas för öfrigt fullständigt. Genom denna
sänkning af klaffändarnas stöd ha de kunnat omstjälpas mot
kammaren, hvilket i hög grad ökat insufficiensen.
Denna förändring talar i viss mon för att den kroniska
endokarditen under något skede af sin utveckling medfört
sådan strukturförändring hos de däraf angripna väfnaderna,
att dessa tenderat till ruptur, och den kastar på så sätt något
ljus öfver uppkomsten af anevrismet.
Åtskilliga fall omtalas af ruptur t. o. m. af (skenbart?) friska
aortaklaffar till följd af muskelansträngningar. Följande två synas,
ehuru mycket gravare, erbjuda någon anatomisk likhet med det före-
liggande fallet.
QUAIN’) meddelar följande fall. En smed erfor plötsligt under
arbete med släggan en pinsam känsla i hjårttrakten, åtföljd af vanmakt,
andnöd och ett egendomligt brusande ljud från bröstet genom halsen
och i öronen. Insufficienspuls, dubbelt blåsljud öfver aorta. Dog två
år senare. Stark hypertrofi och dilat. af vänstra kammaren; de an-
gränsande fästena för två aortaklaffar skilda från aorta-
väggen, så att klaffarna sänkte sig under den tredjes plan;
kanten af den ena klaffen litet everterad.
LINDMAN?!) omtalar följande. En förut frisk, kraftig man
ådrog sig i följd af en häftig kroppsansträngning (springande) under
52 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. — ARTUR VESTBERG.
fenomen af vanmakt och känsla af att något slets i sår i bröstet en
sjukdom, som föranledde honom att för andnöd, hosta och hjårtklapp-
ning uppgifva sin sysselsåttning och låta intaga sig på kliniken.
Karakteristiska symptom af en aortainsufficiens. Dog 6!/2 månader se-
nare. Afslitning af två inflammatoriskt sammanvuxna klaffar
från fåstet vid aortavåggen; hjårtat starkt förstoradt i alla rikt-
ningar.
Den akutiserade kroniska nefriten och den ulcerösa endo-
karditen framkallade i det föreliggande fallet gemensamt döden,
hvartill det redan kroniska anevrismet ej synes hafva haft nå-
gon direkt skuld.
Af de fysikaliska tecknen under lifvet torde dämpnin-
gen, utbuktningen och pulsationerna i de öfre högra
refbensmellanrummen invid sternum samt pulsatio-
nerna i jugulum hafva berott på anevrismet i fråga. Genom
sitt låge måste det ha förskjutit första delen af aorta framåt
och dess bakre del tillika uppåt. För hvarje systolisk utspånning
af anevrismet och dess mynning har denna förskjutning momen-
tant ökats och aortabågen lyftats upp mot jugulum, på samma
gång som pars ascendens kommit i bredare pulsatorisk kontakt
med bröstkorgens framvågg. Skenbart ha anevrismets pulsa-
tioner sålunda förstårkt aortas egna och dårigenom gifvit anled-
ning till diagnostiserandet af en dilatation hos aorta själf.
Beträffande det systoliska fremissementet med tillta-
gande styrka mot fossa jugularis och det i aortas riktning i
styrka tilltagande skarpa systoliska blåsljudet, som öfver
carotis blef ett »trummande och hvirflande» ljud, kunna dessa
fenomen vål tånkas bero dels på fortledda hvirfvelrörelser (resp.
ljud) i anevrismet, dels på liknande oskillationer i aorta, fram-
kallade af den i kårlet inkastade anevrismatiska klaffen. Nå-
gon verklig aortastenos förefans emellertid ej, utan pulsen och
de öfriga fenomenen i de periferiska artererna vittnade om en
ren aortainsufficiens. Äfven det diastoliska blåsljudet hänför
sig till denna och synes ej haft något med anevrismet att
skaffa.
Öfriga förändringar och symptom hafva för den föreliggande
uppgiften ett underordnadt intresse.
(Forts. i n:r 31.)
10.
11.
12.
13.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 53
Literaturförteckning.
De arbeten, som ej varit tillgängliga i original, utmärkas med * framför
forfattarenamnet.
ARNOTT, H.: Aneurysm of the left ventricle of the heart etc.
— Trans. of the Pathol. Society of London, vol. 19, 1868,
s. 149.
. *BEAUCHENNE: Bull. de la Faculté (Société?) de méd. T. II, 1810,
8. 38. — Refer. af DURAND, literaturfórt. n:r 11, s. 16 o.
THURNAM, literaturfórt. n:r 79, s. 381.
BENNET: Aneurysm of the aorta. — Dubl. quart. Journ., vol. 44,
1867, s. 444.
BIACH: Ueber Aneurysmen an den Herzklappen. — Med. Jahr-
biich. der k. k. Gesellsch. d. Aerzte, Wien 1878, s. 181.
BOSTROEM: Das geheilte Aneur. dissecans. — Deutsch. Arch.
f. klin. Med., b. 42, 1887—88, s. 33.
. *BRESCRET: Recherches et observ. sur l’anevr. faux consécut. du
coeur. Paris 1827. — Ref. af THURNAM, lit. n:r 78, CRAIGIE,
lit. n:r 9, s. 390, m. fl. förf.
V. BUHL: Beitrag z. pathol. Anat. der Herzkrankh., II. Ent-
ziindl. Defecte am Sept. ventr. u. anderen Stellen der Herz-
basis. — Zeitschr. f. Biologie, b. 16, 1880, s. 253.
. *CORVISART: Sur les maladies du coeur, 3:me éd. Paris 1818,
8. 282. — Ref. af CRAIGIE, lit. n:r 9, s. 360.
CRAIGIE: Observations and cases illustrating the nature of false
consec. an. of the heart. — Edinb. med. and surg. Journ.,
vol. 59, 1843, s. 356.
DESPAIGNE: Endocardite ulcéreuse etc. — Progrés médical, 2:e
sér. T. III, 1886, s. 863.
DURAND: Des anévrysmes des sinus de Valsalva å développe-
ment intra-cardiaque. Thése. Lyon 1883.
DUROZIEZ: Mémoire sur les anévr. du coeur et des valvules.
— Gaz. des Hopitaux, 1872, s. 782. — Obs. l:re. An. sig-
moido-ventric. gauche etc. Anf. st., s. 789.
v. DuscH: Mittheil. eines Falles v. Aneur. einer Semil.-klappe
d. Aorta. — Zeitschr. f. rat. Med., b. 10, 1851, s. 220.
54
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
EWART: Intra-cardiac an. ut the root of the aorta etc. — Trans.
Pathol. Soc. Lond., vol. 31, 1880, s. 95.
FIEDLER: Jahresber. d. Gesellsch. f. Natur- u. Heilk. in Dresden
1865—66, s. 123.
FINGER: Prager Vierteljahrschr. får d. prakt. Heilk. 1850, b. 2,
Ergånzungsbl., s. 21.
GALLIARD: Anevr. valvulaire aort. — Progrès méd., t. VIII,
1880, s. 997. — Ref. af SERGENT, lit. n:r 72, s. 555, efter
LAURAND, lit. nir 37.
GOODFELLOW: Aneurysmal pouch etc. — Trans. Pathol. Soc.
Lond., vol. 23, 1872, s. 53.
"GORDON: Brit. med. Journ. 1874 (?? ej återfunnet på anf. st.).
— Ref. af DURAND, lit. nir 11, s. 37.
HABERSHON: Pericarditis etc. False aneur. of the left ventricle
etc. — Trans. Pathol. Soc. Lond., vol. 6, 1855, s. 106.
"HANNA: Dubl. Journ. of med. science, 1835, s. 80. — Ref. i
ScHMIDTs Jahrb. I. Supplement-B., 1836, s. 383. Afv. THUR-
NAM, lit. n:r 79, s. 382.
HENLE: Handb. der Gefässlehre des Mensch., II. Aufl., 1876.
HÉRARD: Endocardite ulcéreuse à forme pyohémique. — Gaz.
des Hopitaux, 1865, s. 273 & 277.
HILL: Case of dissecting rupture of the heart. — Brit. med.
Journ., 1873, I, s. 403.
*HoLL: Med. Times and Gaz. April 1852. — Ref. i SCHMIDTs
Jahrb. b. 75, 1852, s. 306.
HoPE: Grundzüge der path. Anat., tysk edit. af KRÜGER, Berlin
1836, s. 104.
HOPE: A Treatise on Diseases of the heart etc., III Ed., London
1839, s. 320.
JACCOUD: L'Union méd. T. 30, 1866, s. 308.
"JANSEN: Nederl. Lancet, jul.—aug. 1853. — Ref. i SCHMIDTs
Jahrbüch., b. 82, 1854, s. 184 samt BIACH, lit. n:r 4,
s. 203.
KIDD, P.: Four cases of cardiac aneurysm. — Trans. Path. Soc.
Lond., vol. 36, 1885, s. 27.
KLEIN, G.: Zur Aetiol. der Aneur. der Pars membr. septi ventr.
— VIRCH. Arch., b. 118, 1889, s. 66.
V. KRZYWICKI: Das Sept. membranac. ventr. cord. etc. — ZIEG-
LERs Beiträge z. path. Anat., b. 6, 1889, s. 465.
*LAMBL: Aus dem Franz Josefs Kinderspit. zu Prag. Beobacht.
u. Studien aus dem Geb. d. pathol. Anat. u. Histol., 1860.
— Ref. af BIACH, lit. n:r 4, s. 208, 15. Fall.
*LANCEREAUX: Gaz. médicale de Paris, 1862. — Anföres af Lop,
lit. n:r 42.
LANCEREAUX: Des endocardites, et notamment de l'endocardite
végétante ulcéreuse. — Arch. gen. de méd., 1881, vol. I,
s. 389.
LANCEREAUX: Traité d'anat. pathol., t. II, Paris 1879—1881,
s. 752.
37.
38.
39.
40.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55
56.
57.
58.
59.
DISSEKERANDE HIÄRTANEVRISMER. 55
*LAURAND: Anévrysmes valvul. du coeur. These. Paris 1881.
— Anf. af SERGENT, lit. nir 72.
LEGG, J. WICKHAM: On cardiac aneurysms. — Med. Times and
Gaz. 1883, vol. II, s. 199.
“LEROUX: Bull. de la Soc. anat., 4 sér., II, 1878, s. 64. -—
Ref. i SCHMIDTs Jahrb., b. 197, 1883, s. 24.
LETULLE: Anat. pathologique, Paris 1897, s. 101.
LINDMAN: Deutsch. Arch. f. klin. Med., b. 25, 1880, s. 498.
LoP: Contribution à l'étude des anévr. du coeur. — Revue de
méd., XII, 1892, s. 561.
LUSCHKA: Anat. d. Mensch., b. 1, afd. II, 1863, s. 383.
*LÖBEL: Oesterr. med. Jahrb., Wien 1843, b. 33 — enligt BIACH,
lit. n:r 4, s. 195. 8. Fall.
*LÔBEL: Jahresber. des k. k. allg. Krankenh. zu Wien, 1870. —
Ref. af BIACH, lit. n:r 4, s. 223. 30. Fall.
MAGUIRE: Interstit. an. of the interauric. sept. — Trans. Path.
Soc., Lond., vol. 38, 1887, s. 100.
MAIER, RUD.: Ein Fall v. primärer Endocard. diphtherit. —
VIRCH. Arch., b. 62, 1875, s. 145.
MONEY: An. of heart; cerebral tumour; idiocy. — Trans. Pathol.
Soc., Lond., vol. 38, 1887, s. 97.
MOORE: An. of sinus of Vals. — Trans. Pathol. Soc. Lond.,
vol. 38, 1887, s. 100.
MoxoN: Case of ulceration of the aortic valves etc. — Lancet,
Lond., 1869, II, s. 608.
MURRAY: Dissecting aneur. of the wall of the right side of
the heart. — Trans. Pathol. Soc., Lond., vol. 20, 1869,
s. 131.
OGLE: Trans. Pathol. Soc., Lond., vol. 9, 1858, s. 119.
OGLE: Ulceration, partly of the anterior curtain of the mitral
valve, and partly of the anterior and left portion of the wall
of the left auricle. — — Aneurysmal pouch etc. — Trans.
Path. Soc., Lond., vol. 9, 1858, s. 131.
PEACOCK: Cases of partial aneurism of the heart, with remarks.
— Edinb. med. and surg. Journ., vol. 66, 1846, s. 261.
(Case 2d, s. 276.)
*PRACOCK: Monthly Journ., sept. 1849. — Ref. i SCHMIDTs
Jahrb., b. 65, 1850, s. 186.
PEACOCK: Obstruct. dis. of the aortic. valves, depend. on mal-
form. etc. — Report of proceed. of the Path. Soc., Lond.,
6th sess., 1851—52, s. 287.
PEACOCK: Obstruct. disease etc. — Trans. Path. Soc., Lond.,
vol. 12, 1861, 8. 75.
PEACOCK: Report on cases of dissect. aneur. — Trans. Path.
Soc., Lond., vol. 14, 1863, s. 87.
PEACOCK: An. of the ascend. aorta etc. with remarks on the
communications of the sacs of an. with tbe cardiac cavi-
ties etc. — Trans. Path. Soc., Lond., vol. 19, 1868, s.
111 (115).
56
60
61.
62.
63.
64.
65.
66.
67.
68.
69.
70.
71.
72.
73.
74.
75.
76.
77.
78.
79.
80
NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
. *PELVET, N.: Des anévrysmes du coeur. ‘Thèse. Paris, 1867.
— Ref. i VIRCH.-HIRSCHs Jahresber., II, s. 62, och af RAY-
NAUD, lit. n:r 66, samt af ARNOTT, lit. n:r 1, m. fl.
Pick. TH.: Fibroid degener. of the heart (syphilitic?). Aneur. etc.
— Trans. Path. Soc., Lond., vol. 19, 1868, s. 156.
POTAIN: Anevr. intracardiaque, perforat. interventr. etc. — Guz.
des Hopitaux, 1882, s. 721.
QUAIN: Å series of 4 cases illustrativ of the iujuries occasio-
nally sustained by the aortic valves during muscular efforts.
— Report of the proceed. of the Path. Soc., Lond., l:st sess.
1846—47, s. 36.
QUAIN: Disease of the aortic valves etc. False aneur. of
the heart etc. — Trans. Path. Soc. Lond., vol. 7, 1856,
s. 87.
RAUBER: Lehrb. d. Anat. des Mensch., II. B., I. Abth., Leipz.
1893, s. 43.
RAYNAUD, M.: Artikeln Coeur i Nouveau Dictionn. de méd. et
de chir. prat. par JACCOUD, VIII, s. 502 (Anévrysme).
RICHTER, WALTH.: Ueber die Beteilig. der Aorta an endokardit.
Prozess. — Inaug.-Diss., Kiel, 1891.
RINDFLEISCH: Zur Entsteh. u. Heilung des An. dissec. aortæ. —-
VIRCH. Arch., b. 131, 1893, s. 374.
ROKITANSKY: Handb. der speciell. pathol. Anat., I. B., Wien
1844.
ROKITANSKY: Lehrb. der pathol. Anat., III. Aufl., II. B., Wien
1856.
SAPPEY: Traité d’anat. descript., IV:me éd., t. Il:me, Paris
1888.
SERGENT: Des anévr. des valvules sigmoides de l’aorte. — Arch.
gen. de méd., 1894: 2, s. 547.
SHILLITO, BUXTON: Ulceration of the aortic valves, with aneur.
at their bases etc. — Trans. Path. Soc. Lond., vol. 9, 1858,
8. 79, 80.
SIMON, TH.: Ein Fall v. Aneur. der Mitralklappe etc. — Ber-
liner klin. Wochenschr., VIII, 1871, s. 437.
THEILE: SCHMIDTs Jahrb., b. 82, 1854, s. 184.
THOMA: Untersuch. über Aneurysmen, II. Mittheil. — VIRCH.
Arch., b. 112, 1888, s. 270.
THOMPSON, H.: Clinical lecture on a case of multiple an. etc.
— Med. Times and Gaz., 1877, II, s. 56.
THURNAM, JOHN: On aneurisms of the heart. — Med.-Chir.
Trans., 2nd ser., vol. 3, Lond., 1838, s. 187.
THURNAM, J.: On aneurisms, and specially spont. varicose an.
of the aorta and sinuses of Valsalva. — Med.-Chir. Trans.,
2nd ser., vol. 5, Lond., 1840, s. 323.
. "Topp: Clinical lecture on a case of cardiac dissecting aneur. —
Loud. med. Gaz., aug. 1846. — Ref. i Canst. Jahresb., Path.
d. Gefäss-Syst., s. 186.
81.
82.
83.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 57
VESTBERG: Fall af dissekerande hjärtanevrism. — Hygiea 1893,
Svenska läkaresällsk. förhandl., s. 121.
WEST, S.: Some aneur. of the heart, many of cases exhibiting
the effects of erosion. — Trans. Path. Soc. Lond., vol. 37,
1886, s. 154.
WEST, S.: Aneurysms of the aort. valves — — an. of pouch
of Vals. etc. — Trans. Path. Soc. Lond., vol. 37, 1886,
8. 160.
58 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
Förklaring till afbildningarna.
Bild. 1—14. Radiåra långdsnitt genom aorta från ett normalt
manshjårta, omfattande aortaroten samt nårmaste del af kårlvåggen och
vänstra kammarens bas jämte spatium peri-aorticum och omgifvande
delar. Jfr texten, s. 17—18. Naturlig storlek. Muskulaturen svart;
kårlvåggar och fibrösa delar samt bindvåfsstrimmor i muskulaturen hvita;
lucker, fettbaltig bindvåf streckad. På bilderna 1—7, som motsvara
högra hälften af aortas omfång, år kårlvåggen riktad till vänster (i för-
hållande till hjärtat, tvärtom i förhållande till åskådaren). Bilderna
8—14, som motsvara vänstra omfånget, äro vända på motsatt sätt.
De särskilda snittens lägen på omkretsen af aorta och hjärtbasen
framgå af de räta linierna med motsvarande sifferbeteckning på bild 15.
Bokstafsbeteckning:
a. c. d. arter. coronar. dextra.
a. €. 8. » > sinistra.
ao. aorta med rot och klaffapparat.
a. p. arteria pulmonalis.
a. sp. d. apertura spatii dextra.
a. 8p. 8. apertura spatii sinistra.
atr. d. atrium dextrum.
atr. 8. atrium sinistr.
au. d. auricula dextra.
c. d. conus arterios. dext.
C. 8 » 2 sinister, rudiment.
J.: senutbredning från basen af mitralklaffen.
i. sp. isthmus spatii.
m. muskulatur i vänstra kammaren.
mitr. valvula mitralis’ främre flik.
o. i. sp. orificium isthmi spatii.
p. pericardium.
8. a septum atrior.
8. m. pars membranacea septi ventric.
sp. spatium peri-aortic. cordis.
s. tr. botten af sinus transv. pericardii.
$. Y. septum ventriculorum musculare.
t. sensträng (chorda tendinea valvulæ tricusp.).
tr. valvula tricusp.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 59
tr. i. trigonum (spatium) intervalvulare.
v. p. d. valvula pulmonalis dextra.
v. p. 8. > » sinistra.
v. 8. vänstra kammarens fria vägg.
Bild 1. Snittet går genom främre omfånget af aorta (ao.) vid
djupaste delen af högra klaffens fäste, träffar det köttiga kammarsep-
tum (s. v.) och bakväggen af conus arterios. dest, (c. d.). Spatiet (sp.)
högt, smalt triangulärt. Dess tak bildas af perikardiet (p.), som närmast
aorta nedlöper i en smal ränna, och framför denna är lyftadt i plicæ
adiposæ. Dess botten strax ofvanför valvelfickans, men fina bindväfs-
strimmor, delvis fettförande, fortsätta ett stycke ned i muskelseptum
periferiskt om aortarotens köttiga infattning.
Bild 2. Snitt genom högra-främre omfånget af aorta vid utträdet
för högra kransarteren (a. c. d.), septum musculare och conus dexter.
Spatiet något bredare, i synnerhet upptill, där det innehåller första
delen af kransarteren. En gröfre utlöpare från spatiet i dess conus-
vägg ungefär på midten, fyld liksom detta af lucker bindväf med fett.
Botten som i bild 1, något djupare.
Bild 8. Snitt genom högra omfånget af aorta vid bakre delen
af högra klaffickan, septum musculare och conus dexter närmare dess
bas. Spatiet bredt triangulårt; öfre delen öfvergår omärkligt i fett-
beläggningen på conus, å hvars bakre sluttning breschen för högra
kransarteren börjar öppna sig. Arteren med grenar tvårskuren i spa-
tiet. Spatiets botten i jámnhójd med klaffåstets undre kant.
Bild 4. Snitt genom högra omfånget af aorta strax framför vin-
keln mellan den högra och den bakre klaffen, trigonum (spatium) inter-
valvulare (tr. 7.), pars membranacea septi ventricul. (s. m.), septum
musculare och conus arter. dexter nära dess bas. tr. = valvula tricus-
pidalis, hvars fåste i sept. membr. ligger längre bakåt och ej träffats.
t. år en senstrång, som utgår från gränsen mellan muskulåra och mem-
branösa delen af septum och tar fäste på klaffseglet. au. d. = högra
bjårtörats basala del, undre väggen, hvilande på det af fettmassa upp-
lyftade epikardiet. Spatiet vägglöst utåt, åt höger (vänster på bilden),
i klyftan mellan conus dexter och högra förmaket, spatiets högra
apertur (a. sp. d.). Af kransarteren synes endast en gren.
Bild 5. Snitt genom aorta — ungefär mellan första och andra
fjärdedelen (från höger) af bakre klaffickan —, pars membranacea et
muscularis septi ventr. och högra förmakets framvägg (atr. d.). Ur-
sprunget för septala trikuspidalfliken (tr.) delar pars membr. (8. m.) i
en ringa (öfre) förmaksdel och en bredare kammardel. Spatiet högt,
halfannan mm. bredt, upptill i närheten af aorta begrånsadt af en peri-
kardiiränna (8. tr.), botten af sinus transversus pericardii; slutar nedtill
i jämnhöjd med aortaklaffursprunget och begränsas af förmaksvåggens
och aortarotens ursprungsvinkel vid öfre kanten af sept. membranaceum.
60 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 26. — ARTUR VESTSERG.
Bild 6. Snitt genom aorta — ungefår midt i bakre klaffickan
—- och högra förmakets fråmre-septala vägg. Mellan aortaroten och
vänstra kammarens muskulatur träffas aponevrosen (f), som förbinder
sept. membr. med främre mitralflikens bas. Dess baksida (till vänster
på bilden) år beklädd med förmaksmuskulatur, tillhörig högra septal-
utbredningen nedtill (jfr bild 15, lin. 6) vid dess öfvergång i förmaks-
framvåggen och sept. membr. Högra atrio-ventrikularostiets plan ligger
ej transverselt i förhållande till axeln för aorta och v. kammaren utan
bildar med snittplanet i bilden en mycket spetsig vinkel, hvarför snittet
tråffat helt och hållet på förmakssidan om trikuspidalursprunget och
sålunda ej når högra kammaren utan fortfarande högra förmaket (resp.
förmaksseptum) nedtill, fastän vänstra kammaren år träffad. Spatiet
något smalare än på bild 5, annars ungefär lika.
Bild 7. Snitt genom aortas bakre omfång — i vänstra hälften
af bakre klaffickan — klyfvande sept. atriorum (s. a.) (dettas bakre
kant, till vänster på bilden, är snittkant). Nedre delen af förmak-
skiljeväggens köttmassa i snittet tillhör dess utbredning till vänster (jfr
bild 15, lin. 7) på baksidan af aponevrosen vid främre mitralflikens
bas (f), altså septi öfvergång till vänstra fórmakets främre vägg nere
vid ost. atrio-ventr. sin. — m. vänstra kammarens muskelvägg (snitt-
kant framåt, till höger på bilden) vid bakersta delen af sept. ventr.
Spatiet tämligen smalt trots läget hår i vinkeln mellan förmakens fram-
väggar. Nedre gräns tätt under klaffåstet i aorta.
Bild 8. Snitt genom aortas bakre omfång — i högra delen af
klaffvinkeln mellan den bakre och den vänstra klaffen —, trigonum
intervalvulare (tr. i.) och främre mitralfliken (mitr.) samt vänstra för-
makets framvägg (atr. s.). Aortas klaffäste snedskuret. Spatiets nedre
gräns sammanfaller ungefär med aortarotens (ingen tydlig conus arte-
riosus sin. härstädes i detta fall).
Bild 9. Snitt genom aorta — i bakre delen af vänstra klaff-
fickan —, främre mitralfliken samt vänstra förmakets framvägg och
öfvergängen till dess öfre vägg (snedt träffad). Spatiet ungefär som
på bild 8; dess botten tått under jåmnhöjd med nedre randen af
klaffästet. Utgångspunkten för aortaklaffens fäste år vid härdningen
något framskjuten mot ostiet med vinkelböjning af väggen. Tänkes
denna råtlinigt stråckt, bildas innervåggen för spatiets djupaste del af
en membranós strimma (c. s.) mellan aortaroten och främre mitral-
fliken, hvilken våggstrimma kan uppfattas som rudiment af en conus
art. sin. (Ett liknande förhållande finnes antydt på bild 7.) Rånnan
för sinus tr. pericardii genom fettbelåggning pá aorta förskjuten åt
förmaket, i botten dubbel.
Bild 10. Snitt genom aortavåggen vid uttrådet för vånstra krans-
arteren, senig (/) och köttig (v. 8.) yttervägg för vänstra kammaren.
Snittet träffar vidare främre förmaksvåggen (atr. 8.) i dess öfvergång
till vänstra hjärtörat. Kransarteren genomlöper i snittplanet spatiet,
som nedåt år öppet mot ringfåran på bjårtats yta, i det förmaksmuskula-
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 61
turens ursprung under hjärtörats bas svänger bakåt vid öfvergång i
laterala förmaksvåggen. Den ökade fettmassan kring kransarteren be-
klädes uppåt af perikardiet, bildande plicæ adiposæ, och detta öfver-
lagras af den fria undre ytan af arteria pulmonalis (a. p.), i dess
horisontala del.
Bild 11. Snitt genom aortaväggen i främre delen af vänstra klaff-
fickan och den muskulösa väggen till vänstra kammaren. Spatiet utan
annan yttervägg än perikardiet öfver fettmassan kring kransarteren
(delvis bortskuret af utrymmesskäl) år hår löst täckt af det fria hjärt-
örat (ej synligt på bilden). Uppåt täckes det af lungarteren, som in-
båddad i fettmassan svänger öfver i horisontal riktning. Spatiets ofre
gråns bildar den intimare sammanvåxningen mellan aorta och art. pulm.
vid öfvergången från adhesionsytans nedre till dess vänstra laterala
kant (jfr bild 15, korsningen af lin. y och aa vid lin. 11). Nedåt år
spatiet öppet mot sulcus long. ant. Spatiets vänstra apertur
(a. sp. 8.).
Bild 12. Snitt genom aortaväggens fråmre omfång — strax till
höger om främre klaffvinkeln — och angränsande del af vänstra kam-
marväggens bas. Träffar i sned riktning arteria pulmon. vid dess bakre
klaffvinkel. Af spatiet existerar hår blott en jämförelsevis låg och smal
spricka nedanför kärlväggarnas intima sammanväxning. Främre vägg
bildar art. pulmon., bakre vägg muskel-infattningen från vänstra kam-
marens vägg utanpå aortaroten. Nedåt öppnar sig spatiet mot sulc.
long. ant. Mynningen af isthmus spatii i vänstra aperturen
(o. i. sp.).
Bild 13. Snitt genom aortas frámre vágg — i vánstra delen af
högra klaffickan — och genom främsta (vänstra) delen af sept. ventri-
culor. Ur detta uppstiger å ena sidan conus art. dexter, träffad nästan
transverselt i djupa delen af vånstra pulmonal-klaffickan (v. p. 8.) och
fortsatt uppåt af art. pulm. i dess högre upp tråffade högra klafficka
(v. p. d.), å andra sidan aortaroten med dess köttiga infattning. Mellan
conus dexter framåt (till höger på bilden) och aortaroten ligger spatiet
(i. sp.), uppåt stängdt genom sammanvåxningen mellan aorta- och
pulmonalisvåggarna, nedåt genom sept. ventr. Från spatiets botten
fortsätter sig ned i septum en mängd fina muskelsprickor, fylda af
lucker bindvåf, hvarigenom spatiet hår blir obestämdt begrånsadt nedåt.
Isthmus spatii.
Bild 14. Snitt genom främsta delen af aortaväggen — till vänster
om högra klaffickans midt — sept. ventric., conus art. dexter och art.
pulmon. i dess högra klafficka. Spatiets öfre begränsning bildas åter
som i bild 1 af perikardiet öfver rännan mellan aorta och högra (bakre)
sluttningen af conus dexter, hår redan fortsatt af art. pulm. Nedre
del af spatiet som i bild 1.
Bild 15. Skematisk skiss i naturlig storlek af aortas ursprungsdel
och angränsande parti af vänstra kammarbasen, sedda inifrån. Teck-
ningen år sammanståld af de noga kopierade och till ett plan förlagda
62 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 26. — ARTUR VESTBERG.
inre (centrala) ytorna af den fullständiga serie snittbitar, som ligger
till grund för bild. 1—14. De med siffror markerade råta linierna
angifva låget för de på bilderna med motsvarande ordningsnummer
afbildade snitten. Af aortaklaffarna åro endast ursprungsytorna mar-
kerade. De horisontalt streckade ytorna beteckna de till samma plan
förlagda snittytorna af conus art. dexter (c. d.), högra förmakets late-
rala vägg (atr. d.) och förmaksskiljevåggen (s. a.) på den periferiska
ytan af snittbitarna. De äro införda på teckningen genom utpunk-
tering på de radiårssnitten motsvarande linierna af motsvarande gråns-
punkter för ytorna på dessa snitt samt punkternas sammanbindning
med ledning af de hår invåndigt afbildade bitarnas periferiska ytor.
På samma sätt äro också pulmonalisklaffarnas ursprungsránder (v. p. d.
och v. p. s.), grånslinien mellan conus art. dexter och art. pulmonalis
(2) samt spatiets öfre (aa) och nedre (bb) gränslinier projicierade pá
aortas resp. vånstra kammarvåggens inre yta. I vertikal riktning långs
de särskilda snittlinierna år bilden således fullt exakt. I horisontal
riktning år den det endast beträffande hjärtats och aortas inre yta
(frånsedt deras utbredning till ett plan) och tämligen exakt beträffande
spatiets ofre och nedre gräns, hvaremot alla beteckningar för mera
periferiskt belägna delar med hänsyn till snittbitarnas i verkligheten
utåt tilltagande bredd måst sammantrångas i horisontal rikt-
ning till ett utrymme, som motsvarar de inre ytornas.
Lin. aa spatiets ófre gräns.
> bb + nedre gräns, afbruten fr. o. m. lin. 10 t. o. m. lin. 12
(vånstra aperturen).
> y den vänstra (bakre) grånslinien för den fastare sammanväx-
ningen mellan aorta och lungarteren, ôfvertager fr. o. m.
lin. 11 till lin. 12 (i aperturen) den undre gränsliniens (x)
rol (vid och omkring lin. 13) att afstånga spatiet uppåt.
Vid snittlinien 12 sker öfvergången med en krök på gråns-
` kurvan.
Ofriga beteckningar åro de samma som på bild. 1—14.
Bild 16. Skiss af aortas ursprungsdel och angrånsande parti af
vånstra kammaren hos ett på vanligt sått uppklipt och utbredt normalt
kvinnobjárta. Naturlig storlek. De punkterade och streckade linierna
beteckna periferiskt om aorta- och kammarvåggen belägna partier, hvilka
medels vertikalt genom våggen införda nålar markerats på dess insida
(jfr texten, s. 16—17).
c. 8., €.8. tunnare, membranös våggstrimma mellan aortaroten (i spatia
intervalvularia markerad med streckning efter den i detta
fall särdeles tydliga förstärkningen af cirkulära trådknippen)
å ena sidan och pars membranacea septi, resp. ursprunget
för främre mitralfliken å den andra = antydningar till själf-
ständig vägg för en con. art. sinister.
ZR grånslinien mellan arteria pulmonalis och conus art. dexter
på dessas utsida.
a'a del af linien zz, som ingår i spatiets ôfre begränsning.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 63
aa återstoden af spatiets ófre gräns, bildad af epikardiet.
ya högra (främre) kanten af sammanväxningsytan mellan aorta och
art. pulmonalis.
bb spatiets nedre gräns, afbruten under främre delen af vänstra aorta-
klaffen och fråmre klaffmellanrummet (snittet ligger i vånstra
„ aperturen).
Ofriga beteckningar ha samma betydelse som i bild. 1—15.
Bild 17. Afbildning af hjärtat från egna fallet. Ungefär % natur-
lig storlek.
4A
. d.
8.,
ARR
o e
>
aur. 8.
a. Y.
Í
mynning till det dissekerande anevrismet.
art. coron. dextra.
a. c. 8.' art. coron. sin.
art. pulmonalis.
auricula sinistra.
aneurysma valvulare, rupturstället.
sammanvuxet parti af högra och vänstra aortaklaffarna.
årrig bindvåfsknöl i aorta i fortsättning af det nedflyttade
gemensamma fästet för högra och vänstra klaffarna.
endokarditiskt ansväld och afsliten sensträng.
endokarditiska härdar och sår.
. venæ pulmonales.
valvula semil. dextra aortæ, det mot kammaren omstjälpta
partiet.
valv. semil. sin. aortæ, bakre delen.
främre, mot kammaren omstjålpta delen af samma klaff.
INNEHÅLL.
Inledningsord. : voss D E Li AAA EGG 1.
I. Allmän öfversikt af de anatomiska förutsättningarna för disseke-
rande anevrismers uppkomst i hjärtat. Däraf beroende varie-
teter. Nödiga modifikationer i begreppet »dissekerande anevrism» 3.
II. Anatomisk undersökning af ett för dissekerande anevrismers upp-
komst särskildt disponeradt hjårtparti. »Spatium peri-aorticum
Cord SE KE DETS SoS ee OG 13.
IT. Historik 0 er, A sad 2 2 48 AS SSE A e o a 30.
TV. Bret fällts a vc Se SSE Sars SEK er ee 37.
Literaturförteckning . . . . . EEE Se AE ee Ana ENG ER.
Förklaring till afbildningarna . .... . .......... . vv. 58.
Stockholm 1397. Kungl. Boktryckeriet.
Me
E
så
rå
ei
Al
Nord. Medic. Arkiv. 1897, Nir 26.
Å. Vestberg.
Ye W
ig PENE
»
Nord. Medie. Arkiv, 1897, n:r 26. A. Vestberg.
Ljustr. Gen. Stab. Lit. Anst.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 27.
Deux cas de tabes avec ophthalmoplégie externe,
et de paralysie laryngée provenant de névrite
périphérique. *
Par
KARL PETRÉN.
(Travail du laboratoire de M. le Dr. DEJERINE, à la Salpétrière.)
——
HUTCHINSON 2%) a publié le premier cas d’ophthalmoplegie
totale dont l’examen microscopique avait été pratiqué (par
Gowzrs). L’ophthalmoplegie s'était, dans ce cas, développée
progressivement pendant plusieures années, et le malade était
mort avec les symptômes d'une paralysie generale (GowErs 24).
Il fut constaté une disparition presque totale des cellules
ganglionnaires des noyaux des IIIe, IV* et VIe paires.
Depuis lors, on a admis en général que l’ophthalmoplégie
(totale ou externe) est due le plus souvent à une lésion nuclé-
aire. Les cas de cet ordre observés au point de vue clinique
sont nombreux, mais le nombre des cas où l'on a pratiqué la
recherche anatomique est resté assez restreint. En général,
on a admis l'ophthalmoplégie externe comme le type de la
paralysie oculaire d'origine nucléaire, mais on l’a fait surtout
en partant d'arguments théoriques. Le fait que la paralysie se
limite au muscles externes du bulbe, a été facilement expliqué
par l'opinion émise par KAHLER et PICK ?9) 39) et assez générale-
ment reçue que les muscles internes de l'oeil seraient innervés
par une partie séparée du noyau de l’oculomoteur, savoir l'ex-
* Une publication du premier de ces cas a déjà été faite par DEJERINE et par
moi dans les Comptes-rendus de la Société de Biologie, du 25 Juillet 1896.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 27. — KARL PETREN.
trême partie antérieure. De plus, MAUTHNER *%) a donné une
nouvelle raison de l'origine nucléaire de l’ophthalmoplegie
externe, en attirant l'attention sur l'opinion, alors reçue, que
cette extrême partie antérieure du noyau recoit son sang de
la carotide interne (c'est-à-dire des communiquantes posté-
rieures), tandis que les autres parties du même noyau le reçoi-
vent du tronc basilaire.
Une grande partie des cas d'ophthalmoplégie sont observés
dans le cours du tabes ou de la paralysie générale. Je passe
maintenant à lénumération des cas de cet ordre, où l’examen
anatomique a été pratiqué, en commençant par les observa-
tions qui appuient l'opinion de l’origine nucléaire de cette
affection.
Dans deux cas de tabes avec ophthalmoplégie externe
totale (la VI* paire toutefois non paralysée dans l’un des cas),
Ross 55) a constaté une lésion très accusée des noyaux des
IIIe et IV* paires: les cellules ganglionnaires très altérées
et très diminuées de grandeur et de nombre. (L'état des noyaux
de la VIe paire n'est pas décrit.)
Dans le grand travail de WESTPHAL et de SIEMERLING, 63)
publié par ce dernier, sont décrits trois cas (II, III, VI) de
tabes avec ophthalmoplégie, dont deux (II, VI) étaient en
outre compliqués de paralysie générale. Dans tous ces cas,
les auteurs avaient constaté une dégénérescence marquée des
noyaux des III: et VIe paires. Le noyau du pathétique était
altéré dans un des cas, sain dans un autre, et n'avait pas été
examiné dans le troisième.
Broco et ONANOFF +) ont décrit un cas de tabes avec para-
lysie complète de la III” paire, où ils constatèrent la dispari-
tion de presque toutes les cellules des noyaux des oculomoteurs
et le remplacement de la plupart d’entre elles par de petits
amas protoplasmiques amorphes, de dimensions variables.
ZERI 55) a observé un cas de tabes »avec symptômes para-
lytiques et une ophthalmoplégie des deux côtés, où les noyaux
des IIIe, IVe et VIe paires étaient considérablement atrophiés.
Un cas de tabes et de paralysie générale avec ophthalmo-
plégie droite a été observé par BOEDIKER, ®) qui constata une
atrophie très marquée du noyau de l’oculomoteur droit, et une
lésion peu développée du noyau du VI nerf du même côté.
En outre, on possède cinq cas de paralysie générale avec
ophthalmoplégie des deux côtés [BoEDIKER, 5) WESTPHAL, 6)
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 3
WESTPHAL und SIEMERLING %)], dont trois cas * dans lesquels
on a observé une lésion très accusée des noyaux des III
et VIS paires. Dans l’un des cas [WESTPHAL und SIEMER-
LING%) VII], cependant, la fonction du VIe droit était conser-
vée, et le noyau correspondant sain; un autre cas des mêmes
auteurs (VIII), ne présentait qu'une parésie incomplète de l'ocu-
lomoteur droit; de plus, l’alteration du noyau de la III* paire
était moins marquée à droite qu'à gauche. Il y a toutefois
lieu d'appeler l'attention sur la circonstance qu'il y avait dans
le cas de WESTPHAL ©?) une névrite du pathétique, tandis que
le noyau de ce nerf ne présentait aucune lésion.
Dans un cas de tabes avec ophthalmoplégie, BUZZARD °) a
observé une destruction presque totale des noyaux de la VI?
paire, causée par des hémorrhagies, mais il n'a pas examiné
les noyaux des oculomoteurs.
DEJERINE et DARKCHEVITCH 15) ont trouvé, dans un cas de
tabes avec paralysie du VIe gauche, presque toutes les cel-
lules ganglionnaires du noyau correspondant abolies.
Un cas très ressemblant a été décrit par EISENLOHR: 20)
tabes avec parésie du VIe droit et dégénérescence du noyau
correspondant.
Enfin, MARINA 37) a récemment publié un cas de tabes
avec paralysie de l’oculomoteur droit, où il a constaté une
réduction très marquée des cellules ganglionnaires du noyau
correspondant, mais une atrophie du nerf encore plus pro-
noncée, et augmentant vers la périphérie. L'auteur admet
l'existence d'un processus névritique, indépendant de la lésion
nucléaire, et possédant une assez grande importance clinique.
D'autre part, diverses observations sont de nature à faire
soupgonner une origine périphérique pour certains de ces cas
d'ophthalmoplégie chronique survenant au cours du tabes.
Dans un cas de tabes avec ptosis de gauche, KAHLER %)
a trouvé les noyaux de la III paire normaux, mais il n’a pas
pratiqué l'examen des nerfs périphériques.
PITRES et VAILLARD 5?) ont constaté par contre, dans un
cas de tabes avec ophthalmoplégie totale de gauche, l'atrophie
complète de certains rameaux intramusculaires de l’oculomo-
teur; les noyaux de la VI* paire ne présentaient aucune lésion,
mais les auteurs n'avaient pas examiné ceux de la Ille.
+ Le dernier de ces cas a aussi été publié par THOMSEN. %)
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 27. — KARL PETREN.
Dans un cas de tabes avec ophthalmoplégie principalement
à gauche, OPPENHEIM 5) a trouvé les noyaux intacts, mais il n’a
pas procédé à l'examen des nerfs périphériques. D'autre part,
OPPENHEIM et SIEMERLING *7) ont observé un cas de tabes avec
parésie de l'oculomoteur droit, ou ils ont constaté une dege-
nérescence très accusée du tronc du nerf et une atrophie
presque complète des rameaux intramusculaires; les noyaux
de la Vie paire étaient intacts, mais l'examen des noyaux de
la IIIe paire n'a pas été pratiqué.
Enfin, il existe un cas, observé par DEJERINE, !*) qui semble
être d'un grand intérêt: dans ce cas, tabes avec ptosis des
deux côtés, il a constaté que les troncs de la III paire étaient
sains, mais les rameaux intramusculaires du releveur de la
paupière atrophiés; les noyaux n’ont pas été examinés.
Les observations que nous venons de citer rendent très
vraisemblable que l'ophthalmoplégie chronique survenant au
cours du tabes peut être causée par une névrite périphérique.
Cette opinion, d'abord énoncée par DEJERINE, 1) a été plus
ou moins contestée par quelques auteurs [MAUTHNER,*) WEST-
PHAL und SIEMERLING %)], mais acceptée par d'autres [ PITRES
et VAILLARD, 52) MARINA 37)]. Je ferai cependant remarquer
qu'évidemment aucun des faits cités ne fournit de preuve irré-
futable en sa faveur, vu que l’on ne connaît pas un seul cas
dans lequel on ait constaté à la fois des noyaux sains et des
nerfs atteints d'une névrite périphérique.
Grâce à l'exquise bonté de mon maître, M. DEJERINE, je
suis à même de publier ici les deux cas suivants, qui consti-
tuent l’un et l'autre des exemples incontestables d'une ophthal-
moplégie survenue au cours du tabes et relevant d'une névrite
périphérique.
I. Le nommé V. âgé de quarante-neuf ans, porteur au chemin
de fer du P. L. M., entre à l'hôpital Necker, salle Laënnec, N° 28,
service du professeur PETER, supplé par M. DEJERINE, le 17 Mai
1893.
Antécédents héréditaires. Père mort à 74 ans, alcoolique; mère
morte subitement à 69 ans. Frères et soeurs bien portants.
Antécédents personnels. Pas de maladie antérieure. Le malade
dit n'avoir jamais eu la syphilis; on ne constate aucune cicatrice sur
la verge, les ganglions inguinaux ne sont pas augmentés. Il ne paratt
pas avoir fait d’exc&s alcooliques. Depuis dix ans environ, il ressent
dans les membres inférieurs des douleurs fulgurantes et une sensation
d'engourdissement. Depuis quelques années, affaiblissement de la vue.
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 5
Il se présente à l’hôpital pour des troubles oculaires. Acuit& visuelle
diminuée, les paupieres tombées, et dyspnée, phénoménes qui remon-
tent à près de deux mois et qui se sont développés très rapidement.
tat actuel le jour de l'entrée.
Homme de haute taille, trés vigoureux.
Abolition des réflexes patellaires. Sensibilité cutanée (tact, dou-
leur et température) altérée aux membres inférieurs; retard de la trans-
mission: 5 å 6 secondes. Troubles de la marche: il titube et écarte
les pieds pour élargir sa base; Vincertitude de la marche est aug-
mentée quand il ferme les yeux, mais jl n'y a pas de signe de Rom-
berg bien net. La sensibilité et la force musculaire des membres supé-
rieurs intactes. Pas de paralysie de la face, de la langue, du pharynx
et des masticateurs; pas de troubles de la parole ni de l'ouïe.
Appareil oculaire. Chute des deux paupières, complète à droite;
à gauche l'oeil reste à moitié ouvert, et le malade peut relever spon-
tanément la paupière. Contraction des muscles frontaux et élévation
du sourcil des deux côtés (voyez le portrait, pl. 1).
Larmoiement persistant depuis le début de la maladie, dû pro-
bablement à la stase de la secrétion lacrymale, produite par l’absence
du clignement et l’immobilité des globes oculaires.
L'oeil droit tout à fait immobile; le gauche conserve un mouve-
ment d’abduction très limité, la cornée n'atteignant pas même l'angle
externe dans les tentatives d’excursion du globe en dehors.
Les pupilles sont peu dilatées. Elles réagissent lentement et
imparfaitement, surtout la droite, pendant les efforts d'accommodation.
Le réflexe lumineux est conservé des deux côtés, quoique affaibli. Le
réflexe à la douleur est conservé.
Réfraction et acuité visuelle:
O. D. Hypermét. 2 V=
O. G. > 2 V= 1
Fond de l'oeil normal. Limites du champ visuel normales. Per-
ception des couleurs intacte.
Diagnostic. Ophthalmoplégie externe complete avec parésie du
sphincter pupillaire et du muscle de l’accommodation de droite.
Appareil respiratoire. Le malade présente un état permanent de
dyspnée par paralysie des dilatateurs de la glotte. La respiration est
sifflante. De temps å autre la dyspnée augmente d'intensité, et il
survient des quintes de toux extrémement pénibles pour le malade.
A l'auscultation de la poitrine, on constate partout l'expiration pro-
longée avec råles confluents et sibilants, disséminés. — Le pouls est
lent, 60—70, régulier. L’auscultation du coeur ne révèle rien de
particulier sauf des bruits un peu sourds. — Pas de crises gastriques.
Rien du côté de l'intestin.
Le malade souffre d'incontinence d'urine.
Le malade fut soumis à une cure de frictions mercurielles et à
Viodure de potassium å haute dose. Son état n'en fut pas amélioré;
de jour en jour la dyspnée augmenta, et le malade succomba à un
étouffement le 6 juin au soir.
6 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 27. — KARL PETREN.
Autopsie faite trente-trois heures après la mort. Les racines posté-
rieures de la moelle épinière sont diminuées de volume et rosées dans
la région dorso-lombaire.
Encéphale. Rien de particulier à noter à la surface et sur les
coupes. Pas d'exsudat méningé å la base. Les racines et le tronc
des 3° et 6° paires des deux côtés sont fortement atrophiées et gri-
sâtres. Il en est de même des racines des pneumogastriques et des
spinaux. La 4° paire paraît normale. Les racines de l'hypoglosse
ont leur volume et leur coloration ordinaires. Il en est de même du
nerf optique.
Examen histologique des racines et des troncs nerveux. (Dis-
sociation à l'état frais, après l’action de l'acide osmique et du picro-
carmin.) L'examen a été pratiqué sur les nerfs et les racines des
deux côtés. Les lésions constatées dans ces différents nerfs sont des
lésions de névrite parenchymateuse aiguë (transformation de la myéline
en boules et en gouttelettes, disparition du cylindre-axe, hyperplasie
protoplasmique, multiplication des noyaux), tout à fait analogues à
celles que l'on rencontre dans le bout périphérique d'un nerf sectionné
depuis quelques semaines.
Dans les racines du spinal et du pneumogastrique des deux côtés,
les altérations sont très accusées. Plus de la moitié des tubes dans
le pneumogastrique sont atteints de dégénérescence wallérienne. Dans
le spinal, la lésion est plus prononcée et presque tous les tubes ner-
veux ont pris une apparence moniliforme par segmentation de la myé-
line. Dans tous les tubes altérés, le cylindre-axe a disparu. Les
récurrents et les nerfs musculaires des thyro-arytenoidiens latéraux pré-
sentent des altérations analogues à celles des racines du spinal, et les
tubes normaux y sont très rares. Les nerfs musculaires des crico-
aryténoidiens postérieurs sont complètement abolis; on ne voit aucune
fibre bien colorée. — Les racines et le tronc de la 3° paire des deux
côtés sont extrêmement altérés, et la très grande majorité des tubes
nerveux est en voie de dégénérescence. Les racines de la 6° paire
présentent les mêmes lésions des deux côtés que celles de la 3°. —
La 4° paire, par contre, aussi bien du côté droit que du côté gauche,
ne présente du côté des racines et du tronc que des altérations sinon
nulles, du moins tres douteuses.
En resume, l’examen histologique montre ici l'existence d'une
névrite parenchymateuse á marche aigué et au méme stade d'évolution
dans les différentes racines et nerfs examinés. A noter encore, entre
les tubes nerveux, la présence d'un grand nombre de corps granuleux
également caractéristiques de la marche rapide du processus.
Examen histologique du bulbe, de la protubérance des pédoncules
cérébraux et de la moelle épiniére á l'aide de coupes microscopiques
sériées, pratiquées après durcissement dans le liquide de Müller.
Méthodes de Weigert, Pal, Rosin, carmin, blue-black.
Moelle épinière. Dans toute la hauteur de la moelle, dégéné-
rescence très marquée des racines postérieures. La pie-mère sans alté-
ration. Quant à la moelle, les coupes de Pal ne donnent de diffé-
rence bien nette pour aucune des parties de la coupe, mais sur les
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 7
coupes de Rosin, carmin ou blue-black, la coloration des zones radi-
culaires moyennes des cordons de Burdach se présente un peu plus
forte que celle des autres parties de la substance blanche. Avec un
grossissement plus considérable, on y voit le tissu neuroglique légère-
ment augmenté. Cette augmentation n'est toutefois pas très évidente,
du fait qu'il y a dans ces parties une altération des fibres nerveuses
qui trouble les images.
Dans les coupes de Pal, les fibres sont considérablement gonflées,
mais elles ont conservé une coloration aussi forte que celle des fibres
normales, et l’on n’en peut pas observer la structure. Dans les coupes
de Rosin ou de blue-black ou encore mieux dans les coupes après
coloration en masse avec du carmin, il est possible de reconnaître que
Valtération a atteint de préférence ou seulement les cylindres-axes.
On peut constater comment ceux-ci se gonflent et se colorent moins
fortement, surtout dans les parties les plus centrales. Ainsi l’on ob-
serve beaucoup de fibres nerveuses gonflées présentant une partie cen-
trale peu ou point colorée, mais toute la zone périphérique du cylindre-
axe ou seulement quelques granules de la périphérie colorés (Fig.
I c). D'autres fibres ont les cylindres-axes dans le plan de la coupe
(transversale); ceux-ci sont en général plus ou moins recourbés, assez
souvent en deux ou trois inflexions, parfois, mais plus rarement en
forme de petite pelote (Fig. I 5). Cette altération des fibres nerveuses
existe, en dehors des parties indiquées des cordons postérieurs, dans
les parties postérieures des zones périphériques des cordons latéraux.
Elle est le plus développée dans la région dorso-lombaire et dans
l’intumescence cervicale. Aucune altération distincte des vaisseaux.
Enfin, je crois devoir faire spécialement observer qu'on voit sur
la moelle, durcie dans le liquide de Miller, les parties énumerées
ci-dessus, constituant le siége de cette altération des fibres nerveuses,
se marquer distinctement en jaune dans les coupes transversales, tandis
que les autres parties de la substance blanche présentent la coloration
foncée, normale, et cette différentiation de la moelle durcie n’a
aucunement dans les coupes de Pal la correspondance, à laquelle on
s'attendait.
La dégénérescence très marquée des racines postérieures
et l’augmentation peu développée du tissu neuroglique dans
les cordons de BURDACH prouvent que Von se trouve ici en
présence d’un tabes à son début, comme l'indique aussi l’ob-
servation clinique.
La description de l'altération des fibres nerveuses doit claire-
ment montrer que cette altération n'est absolument pas due
au tabes. Mais la coloration jaune des parties altérées sur la
moelle durcie dans le liquide de Müller, la coloration normale
des mêmes parties dans les coupes de Pal, le gonflement très
marqué des cylindres-axes, et le fait que ceux-ci ne se colo-
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 27. — KARL PETRÉN.
rent en même temps pas aussi bien, l’absence d'altérations des
vaisseaux et d'une forte augmentation du tissu neuroglique,
tous ces caractères sont décidément ceux de »l'altération ca-
chechtique de MINNICH».
Cette altération a été décrite en premier lieu par MInNICH,*3)
qui l’a observée dans quelques cas d'anémie pernicieuse, de
leucémie, de cancer, d'ictére chronique, de tumeur du cervelet
et de néphrite chronique. Je‘) Pai trouvé depuis dans un
cas de tuberculose, mais j'en ai pu constater l'abscence dans
neuf cas d'anémie pernicieuse. Il en résulte évidemment que
cette altération ne constitue nullement l’un des caractères de
l’'anémie pernicieuse, puisqu'elle est assez rare dans cette ma-
ladie, et qu'elle peut survenir dans plusieurs autres produi-
sant un état cachechtique. *
MINNICH 49) suppose que cette altération provient d'un
oedème de la moelle pendant les derniers temps de la vie,
occasionnant le gonflement des fibres nerveuses et les rendant si
fragiles, qu'elles se rompent en se rétrécissant par le durcisse-
ment. Quant å moi, je n'oserais pas affirmer avec une sûreté
absolue que cette altération ne peut être survenue après la
mort, mais il me semble très vraisemblable que, comme le sup-
pose MINNICH, elle se développe déjà pendant les derniers
temps de la vie. Quoi qu'il en soit, elle manque de toute
importance clinique, mais il faut bien s'y connaître pour ne
pas se tromper en la confondant avec d’autres altérations qui
donnent naissance å des symptômes cliniques; cela peut arriver
facilement, surtout si l’on ne procède pas à un examen micro-
scopique, la coloration jaune des parties provenant de cette
altération étant très nette sur la moelle durcie dans le liquide
de Müller.
Quant au cas présent, il me semble parfaitement clair que
Valtération décrite des fibres nerveuses n'est point due au tabes,
mais qu’elle a commencé pendant les derniers temps de la vie
(ou est survenue après la mort??); elle relève probablement
+ I] faut bien distinguer ees cas d'anémie pernicieuse avec altération cachech-
tique» des cas, d’ailleurs assez rares, de la même maladie, où elle est combinée
avec le tableau clinique, complètement développé, d'une maladie spinale due à
des dégénérescences et à des scléroses très accusées des cordons postérieurs et
souvent aussi des cordons latéraux. Des cas de cet ordre ont été publiés
d’abord par LICHTHEIM, puis par MINNICH,*) BOWMAN, moi) et plusieurs
autres auteurs; j'ai cru pouvoir démontrer qu’ils constituent une forme spéciale
de maladie de la moelle.
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 9
de l’état cachechtique, causé par les progrès rapides de la
maladie.
L'examen des coupes sériées pratiquées depuis l'extrémité infé-
rieure du bulbe jusqu'au-dessus des noyaux de la III paire, ne permet
pas de constater l'existence d’aucune espèce de lésions.
Le réseau des fibres nerveuses et les cellules ganglionnaires ne
présentent aucune espèce d'altération. Les cellules des noyaux du
spinal, du pneumogastrique, de la 3°, de la 6° et de la 4° paire, sont
aussi normales que les cellules des noyaux du facial et de l’hypo-
glosse. Elles sont tout aussi nombreuses que sur des préparations
provenant de sujets sains, et on ne constate pas de changement dans
la position de leur noyau. Dans les noyaux des cordons de Goll
et de Burdach, comme dans les colonnes de Clarke, le résau des
fibres nerveuses se présente bien conservé. En outre, tandis que les
racines des 3° et 6° paires, du spinal, du pneumogastrique et du
glosso-pharyngien présentent, à partir de leur émergence, des altéra-
tions considérables de névrite parenchymateuse, la partie de ces racines
qui est intra-bulbaire, intra-protubérantielle et intra-pédonculaire, n'offre
aucune espèce d'altération appréciable au Weigert ou au Pal. La
racine descendante du trijumeau et le faisceau solitaire sont sains des
deux côtés.
Au point de vue clinique, ce cas parait interessant en ce
qu'il constitue un exemple trés net d’ophthalmoplegie externe
et de paralysie laryngée à marche très rapide, survenues au
cours du tabes. Or, on sait que dans cette affection, ces
accidents ont en général une marche plus lente.
Au point de vue anatomo-pathologique, cette observation
constitue un exemple très net d'ophthalmoplégie et de paralysie
laryngée d'origine périphérique. Dans le cas actuel, en effet,
les lésions étaient celles de la névrite parenchymateuse aiguë et
tout à fait analogues à celles que l’on retrouve dans le bout
périphérique d’un nerf sectionné depuis quelques semaines.
Enfin, je viens encore appeler l'attention sur un fait qui
a déjà été signalé, et qui ne semble pas d'une interprétation
facile. Dans le cas rapporté ici, les racines des III: et VIe
paires, du spinal, du pneumogastrique et du glosso-pharyngien,
si profondément altérées dès leur émergence, étaient intactes
dans leur trajet intra-bulbaire, intra-protubérantiel et intra-
pédonculaire. En d’autres termes, la lésion des racines n'exis-
tait que dans leur trajet extra-encéphalique. Quant aux ra-
cines motrices, j y reviendrai. Si l'on ne considère que les
racines intra-bulbaires du pneumogastrique et les faisceaux
solitaires qui constituent probablement une racine sensitive de
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 27. — KARL PETREN.
la IX paire, c'est un état presque analogue å celui qu’on
observe dans la moelle épinière. En effet, les racines posté-
rieures sont ici très altérées dans leur trajet extra-médullaire,
tandis que l’on n’observe qu'une dégénérescence insignifiante
chez les cordons postérieurs, formés, comme on le sait main-
tenant avec une certitude complète, en majeure partie par le
trajet intra-médullaire de ces racines (PFEIFFER, SOTTAS, GOM-
BAULT et PHILIPPE, SAUQUEZ et MARINESCO, DEJERINE et SPILLER,
DEJERINE et THOMAS etc.) Au point de vue anatomique, les
racines descendantes du trijumeau et les faisceaux solitaires
sont tout å fait analogues aux cordons postérieurs; les fibres
de ces racines prennent en effet leur origine des cellules du
ganglion de Gasser et du ganglion du glosso-pharyngien (gan-
glion petrosum), comme les fibres des cordons postérieurs des
ganglions inter-vertébraux et les fibres des premières se termi-
nent dans les noyaux sensitifs de ces nerfs, comme les fibres des
derniers dans les noyaux des cordons postérieurs du bulbe.
On sait depuis longtemps, d’ailleurs, que dans les cas de
tabes au début, les racines spinales postérieures sont plus dé-
générées que leur prolongement dans la moelle, c’est-à-dire les
cordons postérieurs. Ainsi cette observation constitue un exemple
dun fait analogue quant aux fibres sensitives des nerfs crå-
niens. Cependant, ces faits ne sont pas encore expliqués. On
pourrait soupçonner, en effet, que les »faits» en question ne
sont qu'une erreur due à nos méthodes incomplètes, vu que
la structure anatomique des racines, différente de celle des
cordons (l'isolement des fibres des premières est plus complet
par suite d’un développement plus riche du tissu interstitiel)
fait qu'on reconnaît plus facilement une lésion légère des pre-
mières, du moins quand on n'emploie pas la méthode de
Marchi.* Évidemment ce n'est plus qu’une supposition dont
la preuve reste à faire, mais qui peut être contrôlée par l’em-
ploi de la méthode de Marchi dans des cas se prêtant à cette
recherche.
II. ** Le nommé Poul., âgé de trente-sept ans, briquetier, entre
à Bicétre, service de M. DEJERINE, le 17 mai 1886.
+ Jai essayé, de pratiquer la méthode de Marchi sur la moelle de ce cas, mais
en vain, la moelle ayant déjà séjourné trois ans dans le liquide de Müller.
++ L'observation clinique de ce cas est déjà publiée dans la thèse de J. MARTIN
(De l’atrophie du nerf optique, Berne 1889).
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 11
Antecedents héréditaires. Père mort å 47 ans, alcoolique, s’est
pendu après la mort de sa femme, décédée å 36 ans d'un cancer du
sein. Famille de quatre enfants dont deux morts d'affections aiguës,
non nerveuses. Grands-parents peu connus, rien de nerveux à la con-
naissance du malade. Marié, père de quatre enfants, dont deux morts
de méningite, et deux autres (deux et trois ans) bien portants.
Antecedents personnels. Scarlatine vers cinq ou six ans. Syphilis
en 1873: chancre, plaques muqueuses å la bouche et à l'anus.
En 1883, premiers symptômes de l'affection actuelle. Il remarque
qu'il perd l'équilibre lorsqu'il veut lancer les briques, opération qui
exige une certaine adresse. Å ce moment, il n’a pas ressenti encore
la moindre douleur lancinante. Déjà au mois de juin de la même
année, le malade remarque qu'il lance fortement les jambes et use
beaucoup les talons de ses souliers. Il entre alors å lu Charité (ser-
vice de M. DREYFUS), où on fait le diagnostic d'ataxie. Les troubles
locomoteurs augmentent encore, et en 1885 apparaissent de légères
douleurs lancinantes dans les genoux, les cuisses et les mollets. Il
est recu å ce moment å la Pitié (service de M. LANCERAUX), et les
médecins remarquent chez lui une chute de la paupiere gauche. A
partir de cette époque, il a de temps å autre un brouillard devant
les yeux, et quand il est fatigué par la lecture, il voit double.
Au commencement de l’année 1888, la vue subit un affaiblisse-
ment notable et rapidement progressif. Depuis une année, le malade
ne distingue plus que la clarté du jour; il voit les objets blancs et
entrevoit les personnes qui passent devant lui comme des ombres.
Depuis qu'il est aveugle, dit-il, c’est-à-dire depuis une année, il lance
beaucoup moins les jambes et sa marche est plus régulière. Depuis
le même temps le malade souffre de violents maux de tête.
État actuel (pendant l’année 1889).
Motilite. La force musculaire est encore considérable dans les
membres inférieurs. Couché, le malade résiste très bien à la flexion
et à l'extension passive de la jambe sur la cuisse. Cependant il ne
peut se tenir debout sans être soutenu, et d'ordinaire ne peut marcher
qu'à l’aide de son chariot. L’incoordination des membres inférieurs
est très visible lorsqu'on fait faire au malade certains mouvements
dans la position horizontale. A l'état de repos, on remarque des
secousses musculaires en même temps qu'une diminution du tonus. —
Légère incoordination dans les extrémités supérieures; la force des
muscles conservée.
La sensibilité au contact est diminuée aux membres inférieurs.
Les piqûres, le froid et le chaud sont bien perçus, mais avec un léger
retard. Dans les membres supérieurs, troubles de la sensibilité peu
prononcés: les contacts, les piqûres, le froid et le chaud sont perçus
sans retard. Parfois, et d'une manière transitoire, le malade remarque
que ses doigts ont un toucher moins fin et distinguent moins facile-
ment la nature des objets touchés: métal, bois, verre. — Réflexes plan-
taires très forts. Pas de signe de Romberg. Les douleurs lancinantes
ont diminué de fréquence et d'intensité depuis la cécité.
12 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 27. — KARL PETRÉN.
Examen des yeux. Ptosis à gauche. A droite, parésie des muscles
droit supérieur, droit externe et oblique inférieur. A gauche, parésie
des muscles correspondants, plus marquée pour les deux droits. Signe
d'Argyll-Robertson. Perception lumineuse conservée. Atrophie grise
des papilles.
Depuis, l’état du malade est resté principalement le même, mais
il est survenu des crises laryngées et une paralysie des dilatateurs de
la glotte. Le malade est mort d'un étouffement pendant l’année 1894.
Examen histologique des racines et des troncs nerveux. (Dis-
sociation à l'état frais comme dans le cas précédent.) Les lésions
constatées tout à fait différentes de celles du cas précédent: les fibres
ne sont presque jamais en voie d'altération; partout très peu de corps
granuleux ou d'augmentation des noyaux; les fibres sont seulement
atrophiées, ou aussi l’on trouve les gaines tout à fait vides. On voit
en un mot ici tous les caractères d'un processus à évolution chro-
nique et très lente.
Les nerfs suivants ont été examinés. Dans les racines du pneumo-
gastrique et du spinal, des deux côtés, existe une lésion très nette,
principalement marquée à gauche. Les rameaux périphériques des nerfs
du larynx sont encore plus altérés que les racines. La destruction
la plus complète s'observe chez les nerfs musculaires des crico-aryté-
noidiens postérieurs; ici l’on ne rencontre qu'un petit nombre des fibres
conservées et la plupart des gaines sont vides.
Les troncs de la 3* paire des deux côtés présentent une lésion
presque aussi grave que celle des rameaux périphériques du larynx.
Å la queue de cheval, la disparition des fibres est très accusée.
Moelle épinière. Durcissement dans le liquide de Müller. Colo-
ration d'après les mêmes méthodes que dans le cas précédent.
Abolition presque complète de la totalité des fibres des racines
postérieures tout le long de la moelle.
Les racines antérieures saines.
La pie-mère tout le long des cordons postérieurs épaissie, conte-
nante un très grand nombre de vaisseaux augmentés de volume et le
plus souvent remplis de sang. Cette altération est moins marquée
dans la région cervicale que plus bas.
Quant à la moelle, on remarque les altérations typiques d'un
tabes complètement développé.
Tout le long de la moelle, rétraciion des cordons postérieurs.
Ces cordons dans les regions sacro-lombaires et dans la partie infé-
rieure de la dorsale complètement dégénérés, sauf le bord antéro-
latéral (faisceau cornu-commissural), qui est partout conservé. Dans
la partie supérieure de la moelle dorsale et dans la moelle cervicale,
on voit dans la moitié postérieure des cordons de Burdach un certain
nombre de fibres qui se colorent par l’hématoxyline; dans la moitié
antérieure, seulement le bord antéro-latéral conservé: les cordons de
Goll et les zones de Lissauer complètement dégénérés.
Les capillaires des cordons postérieurs présentent des parois épais-
sies, offrant l'aspect d'une dégénérescence hyaline; cette altération peut
être suivie jusqu'aux noyaux des cordons postérieurs du bulbe.
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGÉE. 13
Les cordons antéro-latéraux sains.
Les cornes antérieures et lears cellules sans altérations. Les
cornes postérieures légèrement diminuées de volume. Dans les colon-
nes de Clarke, les cellules ganglionnaires tout å fait indemnes; le
réseau des fibres nerveuses disparu.
Tronc du cerveau. L'examen a été fait par des coupes sériées,
pratiquées depuis l'extrémité inférieure du bulbe jusqu'au-dessus des
noyaux de la III* paire. (Coloration comme auparavant.
La dégénérescence des cordons postérieurs peut être suivie jusqu 'å
leurs noyaux; elle reste compléte dans les cordons de Goll, mais dans
ceux de Burdach, les fibres saines augmentent un peu en nombre
vers le haut, en formant un stratum le long de la périphérie des cor-
dons (sauf du côté interne). La dégénérescence se limite ainsi au
centre de ces cordons, et y peut être suivie jusqu'aux noyaux externes
de Burdach, qui commencent en dedans des cordons dans leurs parties
externes, au dessus du bout inférieur des noyaux internes des mêmes
cordons.
L'examen des noyaux des cordons postérieurs ne permet de con-
stater aucune altération distincte des cellules. Le résau des fibres
nerveuses semble parfaitement conservé dans les noyaux internes des
cordons de Burdach (Fig. II a), mais il est presque complètement
disparu dans les noyaux externes des mêmes cordons (Fig. 11 5). Dans
les noyaux des cordons de Goll, le réseau semble en général bien
conservé, mais dans les parties les supérieures et dans les postéro-
supérieures, il est nettement atrophié (Fig. II f). L'examen de la
série de coupes alternantes de Pal et de carmin, permet de suivre la
zone des fibres dégénérées située en arriére de la substance grise des
noyaux, jusqu'aux parties de ces derniers ou le réseau des fibres ner-
veuses est atrophié.
Ruban de Reil sans trace d'altération.
Les faisceaux solitaires diminués de volume, surtout å gauche
(Fig. II 9); dans les coupes de carmin, ils présentent une sclérose
nette. Les racines des spinaux, des pneumogastriques et des glosso-
pharyngiens très atrophiées dans leur trajet intra-bulbaire. L’examen
de ces racines à leur émergence permet de constater une augmenta-
tion très accusée du tissu fibreux qui les entoure et un nombre
considérable des grands vaisseaux. Les cellules du noyau sensitif des
nerfs mixtes (XI, X° et IX) ne présentent aucune espèce de lésions.
Quant au réseau de ces noyaux, peu développé à l'état normal, je
ny ai pu constater aucune atrophie indiscutable, mais ces noyaux,
comme ceux de l’hypoglosse, présentent un assez grand nombre d'hé-
morrhagies, toutes très petites et récentes; les hématies encore bien
conservées. Aucunes traces d'tles de sclérose ni d'autres altérations
pouvant provenir d hémorrhagies plus anciennes. Dans le noyau moteur
du pneumogastrique, je nai pu constater aucune lésion des cellules. La
moitié inférieure du quatrième ventricule présente une légère épendymite.
Les cellules des noyaux des XII” (Fig. II À) et VII: paires par-
faitement conservées, et les racines intra-encéphaliques de ces nerfs sans
aucune altération.
14 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 27. — KARL PETRÉN.
Les racines descendantes du trijumeau profondément dégénérées
sur toute leur longueur (Fig. II c); dans les coupes de carmin, on
remarque une sclérose bien développée, et il ne reste qu'un petit nombre
de fibres. Dans la substance gélatineuse de Roland, en dedans de
cette racine, le réseau des fibres nerveuses est atrophié (Fig. II e);
cette lésion est nettement marquée, du moins au niveau de l'entrecroise-
ment des pyramides, où cette substance grise est le mieux développée.
— Quant aux racines ascendantes du trijumeau, je n'ai pas pu ob-
server de lésions incontestables; les cellules du locus coeruleus par-
faitement conservées, comme aussi celles du noyau moteur du trijumeau,
situé au niveau de la sortie du nerf. La racine venant de ce noyau
n'est pas altérée, et on peut parfaitement la différencier å la sortie du
nerf de la racine sensitive très dégénérée, qui est située ici un peu
en arrière et en dehors de l’autre.
Les racines de la VIS paire sont considérablement atrophiées dans
leur trajet intra-protubérantiel, et réduites à un tiers environ de leur vo-
lume normal. En examinant les noyaux du même nerf, on trouve le
plus grand nombre des cellules tout à fait indemnes, mais quelques-
unes paraissent légèrement altérées; elles sont réduites de volume, plus
fortement colorées que les autres, et leurs noyaux sont moins bien ou
nullement visibles. Dans tous les cas, la lésion du noyau est sinon
douteuse, du moins très legère, et ne peut aucunement expliquer celle
des racines. On constate dans le noyau quelques petites hémorrhagies
récentes.
Les noyaux et les racines du pathétique ne présentent aucune lésion.
Les racines intra-pédonculaires de la III paire paraissent quelque
peu atrophiées. Les cellules de toutes les parties du noyau bien con-
servées; seulement dans la partie postérieure un petit nombre de cel-
lules semblent avoir subi la même altération que certaines cellules du
noyau de la VI* paire, mais cette lésion est douteuse. Dans la partie
la plus antérieure du noyau, située au niveau de la commissure posté-
rieure, * on remarque un assez grand nombre d'hémorrhagies, récentes
comme celles constatées dans les noyaux des pneumogastriques, mais
un peu plus grandes.
Ce cas constitue un exemple incontestable d'une ophthalmo-
plégie externe, tout à fait chronique, survenue au cours du
tabes et relevant d'une névrite périphérique; en effet, les lé-
sions très legères ou douteuses des cellules des noyaux des
Ile et VI” paires ne peuvent aucunement expliquer l’atrophie
des nerfs, très accusée et subsistant depuis plusieurs années,
et les hémorrhagies observées dans les noyaux étaient, comme
je l’ai déjà dit, récentes et avaient évidemment été sans influ-
ence sur l’état des cellules.
+ Je laisse ici de côté la question de savoir si ce noyau est en rapport non
avec l’oculomoteur, mais avec la commissure postérieure, comme BERNHEIMER?)
l’a prétendu.
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 15
Si l’on parcourt lénumération faite au début de ce travail
des cas d'ophthalmoplégie dans le tabes et dans la paralysie
générale, ou un examen anatomique a été pratiqué, il est facile
de constater que les noyaux étaient atteints dans tous les cas
od il y avait eu une paralysie générale isolée ou compliquée
de tabes. La seule exception & ce fait est constituée par
l’observation de WESTPHAL, °?) dans laquelle le noyau du pa-
thétique était sain, mais le nerf dégénéré; il faut pourtant
remarquer, que Ton a récemment contesté que le groupe de
cellules généralement admis comme le noyau de la IV* paire
est en relation avec ce nerf (Kausca 5!).
D'autre part, parmi les cas de tabes sans les symptömes
de la paralysie générale, les cas ou une affection périphérique
est prouvée (les deux cas publiés ici) ou ceux ou elle semble
probable [Marrna,3) OPPENHEIM,*%) PITRES et VAILLARD, 52)
KAHLER,?) DEJERINE,**)] sont en nombre égal à ceux d'origine
centrale. Ainsi, on pourrait soupçonner que la paralysie géné-
rale dispose aux lésions des noyaux des nerfs moteurs du bulbe
oculaire, tandis que le tabes cause une névrite périphérique de
ces nerfs aussi souvent que la lésion nucléaire. Évidemment
il faut un nombre encore plus grand d'observations pour que
cette question puisse être considérée comme résolue.
On possède des observations analogues au sujet d’un autre
perf crânien moteur, le XII. On sait, par les travaux de
LUBINOFF, 35) de MENDEL, *!) de WESTPHAL et de SIEMERLING, 6)
que le noyau de ce nerf est souvent dégénéré dans la paralysie
générale. D'autre part, il existe quelques observations de tabes
compliqué d'hémiatrophie de la langue, ou l’examen anato-
mique a été pratiqué; dans deux cas de cet ordre, on a con-
staté une lésion du noyau de I'hypoglosse correspondant | Ray-
MOND et ARLAUD, **) HocH et MARIE,2?)] mais dans un autre
cas, l’atrophie était due å une nevrite périphérique (OBER-
STEINER 75),
L'ophthalmoplégie se développant sans tabes peut aussi
relever d'une névrite périphérique. En effet, MEYER*?) a publié
un beau cas de cet ordre, il y a déjà plusieurs années. C'était
celui d’un homme âgé, qui ne fut observé que dans les der-
niers jours de sa vie; il présentait une ophthalmoplégie externe,
totale et des troubles de la sensibilité très accusés. Tous les
noyaux des nerfs crániens étaient sans aucune espèce de lé-
sions, mais il fut constaté une dégénérescence aiguë, presque
16 NORD. MED. ARK., 1897, N: 27. — KARL PETRÉN.
totale, des nerfs des III, IVe et VIe paires, et une lésion bien
nette de plusieurs autres nerfs périphériques. Cette observa-
tion très intéressante est, au point de vue anatomique, tout à
fait analogue au premier cas rapporté ici, abstraction faite des
altérations peu développées dues au processus tabétique.
Il n'a pas été publié d’autres observations qui prouvent
aussi évidemment l'existence d'une ophthalmoplégie externe
d'origine périphérique, mais quelques-unes du moins semble-
raient la faire présumer. Ainsi, EISENLOHR, 21) DRESCHFELD, 19)
CHARCOT et MARINESCO !!) et MARINA #) ont observé chacun
un cas d'ophthalmoplégie externe (sans tabes), dans lequel
l'examen des noyaux et des troncs des III et VI° paires n’a
permis de constater aucune lésion. Si l’on veut essayer d'ex-
pliquer ces faits, il faut se rappeler l'observation très instruc-
tive de DEJERINE, 18) déjà citée: un cas de tabes avec ptosis
des deux côtés, les troncs de la III paire étant sains, mais les
rameaux intramusculaires du releveur de la paupière atrophiés.
En d'autres termes, la névrite peut quelquefois commencer
dans les rameaux tout à fait périphériques des nerfs et y rester
sans atteindre les troncs (du moins pendant un certain temps).
Quoique les nerfs intramusculaires n'aient pas été examinés
dans les cas cités ci-dessus, il est néanmoins très vraisemblable
que l’ophthalmoplegie est due à une névrite tout à fait péri-
phérique, explication sur laquelle MARINA") attire aussi l’atten-
tion. Il est encore à remarquer que ces auteurs ne semblent
pas avoir pratiqué la dissociation des nerfs à l'état frais après
l’action de l’acide osmique, la méthode la plus sensible à coup
sûr pour étudier les lésions des nerfs.
BRISTOWE 7) a observé un cas de maladie de Basedow avec
ophthalmoplégie externe, où il n'a pu constater aucune lésion
des noyaux, mais sans examiner les nerfs périphériques.
Enfin, on a probablement commis une erreur, en voulant
motiver l’origine nucléaire de l'ophthalmoplégie externe par l'ori-
gine différente des vaisseaux des diverses parties du noyau de
Poculomoteur; plusieurs auteurs ont démontré, en effet, dans le
courant de ces dernières années, que les rameaux du tronc
basilaire fournissent du sang à toutes les parties de ce noyau
[d'AsTros, 1) SHINNAMURA, 6) MARINA 37)].
Le commencement de la névrite dans les parties les plus
périphériques des nerfs, constitue évidemment l’évolution ordi-
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 17
naire de cette affection dans le tabes (comme aussi des autres
formes de névrite). Cette forme d'évolution est très probable-
ment due å une loi générale: une affection parenchymateuse
des fibres nerveuses atteint en premier lieu les parties les
plus peripheriques des fibres, vu que ces parties sont les plus
éloignées du centre trophique, et par conséquent les moins
résistantes aux actions morbides. On possède des exemples
trés nombreux de ce fait dans les maladies de plusieurs par-
ties du système nerveux. — Ainsi dans les deux cas rapportés
ici, on a pu constater que les nerfs intramusculaires du larynx
étaient plus dégénérés que les racines correspondants.
J'ai déjà signalé le fait que les racines des IIIe et VIe
paires étaient saines dans leur trajet intra-encéphalique dans
le premier cas, où l’ophthalmoplégie était récente; dans le se-
cond, où cette paralysie avait déjà duré plusieurs années, les
racines correspondantes étaient atrophiées (principalement celles
de la VIe paire). Cette différence entre les deux cas se laisse
évidemment expliquer par l'ascension de la névrite: dans le
cas aigu, elle n'avait pas encore atteint les parties des fibres
nerveuses les plus rapprochées de leur centre trophique.
Il existe aussi des observations parfaitement analogues au
sujet des nerfs moteurs des membres. Dans le grand travail
de DEJERINE!®) sur l’atrophie musculaire, survenant au cours
du tabes, cet auteur a démontré que celle-ci relève d’une
névrite périphérique, et que la névrite était dans tous les
dix cas examinés par lui d'autant plus accusée qu'on s'ap-
proche des extrémités périphériques des nerfs; en d'autres
termes, elle était ascendante. Le même fait a aussi été con-
staté par quelques autres auteurs | CONDOLÉON, 1?) PREVOST, 53)
RosoLIno CoLELLA 55); ce dernier n’a cependant pas examiné
des cas de tabes, mais de paralysie générale]. De plus, DE-
JERINE 1%) a remarqué que les racines antérieures étaient saines
dans six cas et dans les quatre autres ne présentaient que des
altérations très légères; dans ces derniers, il s'agissait d'amyo-
trophie évoluant depuis de longues années (trente ans dans un
cas, vingt ans dans un autre, les deux derniers depuis dix ans).
Dans les autres cas, la dégénérescence n'avait évidemment pas
encore atteint les parties des nerfs les plus rapprochées de
leur centre trophique. Comme on le voit, c'est un état de
chose analogue à celui observé dans les deux cas actuels pour
les nerfs moteurs des yeux.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 27. — KARL PETRÉN.
Le second cas a présenté des lésions non douteuses,
quoique très légères, des noyaux des III et VI paires. Comme
l’ophthalmoplegie avait duré plusieurs années, ces lésions doi-
vent évidemment être comprises comme des altérations rétro-
grades. Les cerveaux ayant été durcis dans le liquide de
Müller, l'examen des noyaux des nerfs cråniens n'a pas pu
être pratiqué à l’aide de la méthode de Nissl. Il est possible
que l'emploi de cette méthode eût révélé l'existence de modi-
fications du réseau de chromatine dans les deux cas. On sait
que, dans le courant des dernières années, des recherches à
l’aide de cette méthode nous ont fait connaître l’existence de
lésions des cellules ganglionnaires (filaments chromatiques des
prolongements nerveux en partie disparus, noyau émigré vers
la périphérie, partie centrale des cellules dépouillée des élé-
ments chromatophiles) dans des cas de névrite d'origine péri-
phérique, où les méthodes anciennes n’ont montré aucune
espèce d'altération [MAaRrINEsco,3)%) BALLET et DUTIL?)]; dans
d’autres cas, ces lésions rétrogrades se sont montrées aussi
sur des coupes à l'aide d'autres méthodes (DEJERINE et
Sorras 17). Pourtant, dans les deux cas examinés par moi, le
noyau des cellules n'était pas refoulé à la périphérie, et
occupait sa place habituelle. Du reste, ces lésions legères
du protoplasma cellulaire ne paraissent pas constantes dans
les névrites. Elles faisaient en effet défaut dans le cas de
SOUKHANOFF, 41) concernant une polynévrite alcoolique avec
lésions très accusees des nerfs périphériques. Dans ce cas
où, à l’aide de la méthode de Marchi, l’auteur put constater
des lésions dégénératives très accusées des cordons posté-
rieurs et des racines antérieures, les cellules des cornes anté-
rieures, examinées par la méthode de Nissl, ne présentaient
pas d'altérations.
J'ai déjà signalé que le premier cas n'offrait que très peu
d'altérations des fibres sensitives, sauf la dégénérescence des
racines dans leur trajet extra-médullaire et extra-encéphalique.
(J'omets ici l’altération dite cachéchtique des fibres nerveuses.)
Le second cas, au contraire, offre une destruction très accusée
de toutes les fibres du neurone sensitif du premier ordre, même
dans leur trajet intra-médullaire et intra-encéphalique, c'est-á-
dire des cordons postérieurs, des faisceaux solitaires et des
racines descendantes du trijumeau, tous analogues au point de
vue anatomique.
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 19
Une autre altération très étendue est l'atrophie du réseau
des fibres nerveuses de la substance grise, dans laquelle les
fibres du neurone sensitif du premier ordre se terminent. J'ai
pu constater cette atrophie dans les colonnes de Clarke, où
se terminent un grand nombre des fibres des racines posté-
rieures, dans certaines parties des noyaux des cordons de Goll
et de Burdach, où une autre partie de ces fibres finissent, et
dans la substance gélatineuse de Roland au niveau des racines
descendantes du trijumeau, où se terminent les fibres de
celle-ci. Dans le noyau sensitif des nerfs mixtes (IX, X,
XI), je n'ai pas pu constater, par contre, de réduction indiscu-
table du réseau, mais l'observation en est assez difficile par
la raison que le réseau de ce noyau n’est que peu développé,
même à l’état normal. Cette atrophie du réseau de la sub-
stance grise s'explique au surplus sans peine par la circon-
stance que ce réseau est constitué en grande partie par les
arborisations finales qui s’y terminent, et qui presque toutes
étaient dégénérées dans ce cas. Les cellules du neurone sen-
sitif du second ordre sont au contraire partout conservées: dans
les colonnes de Clarke, les noyaux des cordons postérieurs et
le noyau sensitif des nerfs mixtes.
LISSAUER #) est le premier auteur qui ait décrit l’atrophie
des fibres nerveuses dans les colonnes de Clarke. Cette lésion
a été observée depuis par tous les auteurs qui l'ont signalée
à l’attention, et elle est certainement constante dans cette ma-
ladie parvenue à un certain stade.
L'atrophie du réseau du noyaux des cordons postérieurs
dans le bulbe a été assez souvent observée. Une lésion de
ces noyaux a été décrite déjà en 1881 par KAHLER 22) et en
1882 par DEMANGE, 8) mais l’atrophie du réseau a surtout été
observée par OPPENHEIM #8), 17), #8), qui l’a souvent constatée.
Très probablement, elle est constante dans le tabes.
Je crois devoir insister ici sur un détail qui me paraît
digne d'intérêt et que j'ai déjà signalé dans la description du
second des cas ci-dessus: les noyaux internes des cordons de
Burdach avaient complètement conservé leur réseau de fibres
nerveuses, mais celui-ci n'existait plus dans les noyaux externes
des mêmes cordons. MonakKow *) a une fois réussi å faire sur-
vivre un jeune lapin auquel il avait divisé, par une coupe, toute
la moitié gauche de la moelle immédiatement au-dessous de
Ventrecroisement des pyramides. Il trouva le noyau interne
20 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 27. — KARL PETRÉN.
de Burdach en majeure partie conservé, mais le noyau externe
presque complètement disparu. Il en tira la conclusion que
le noyau interne est en rapport avec les fibres arciformes et
l’externe avec les cordons de Burdach. Comme le réseau des
fibres nerveuses de ces noyaux est constitué, en grande partie
du moins, par les arborisations finales des fibres qui y vont
aboutir, l’atrophie de ce réseau doit être une conséquence
nécessaire de la dégénérescence de ces fibres. Ainsi, la cause
de l’alteration des noyaux était analogue dans le cas de Mo-
NAKOW et le cas actuel: dans le premier, une destruction des
cordons de Burdach par une coupe expérimentale, dans le second
par un processus morbide. Il me paraît donc évident que lob-
servation publiée ici fournit une preuve nouvelle à l'appui de
l'opinion de Monakow quant å la fonction différente des deux
noyaux du cordon de Burdach.
La sclérose de la racine descendante du trijumeau a été
décrite dès 1876 par quelques auteurs [ PIERRET, 5!) HAYEM, 2)
FLECHSIG ??)] et depuis, elle a été observée plusieurs fois. Ce-
pendant, elle n’est pas constante. Dans quelques-uns des cas
où l’on constate cette lésion, on observe des troubles de la
sensibilité de la face pendant la vie, mais dans d’autres il n’a
pas été découvert de symptômes cliniques correspondants.
Les troubles laryngés ne sont pas des symptômes singu-
lierement rares dans le tabes. Les paralysies sont les troubles
les plus fréquents, et la paralysie tabétique porte principale-
ment sur les muscles crico-aryténoidens postérieurs (BURGER*).
Le plus souvent, il survient des crises laryngées dans les cas
où cette paralysie existe; cependant cette dernière n'est pas
toujours suivie de crises. Les cas ci-dessus fournissent des
exemples de ces troubles laryngés les plus ordinaires: para-
lysie des crico-aryténoïdiens postérieurs et crises laryngées.
La littérature de ces complications de tabes, observées au
point de vue clinique, est assez riche, mais l'examen microsco-
pique du bulbe rachidien et des nerfs périphériques n’a pas
été pratiqué dans un grand nombre de ces cas accompagnés
de troubles laryngés. Ces recherches anatomiques ont donné
des résultats assez différents. Dans quelques cas, on a con-
staté des lésions du noyau des nerfs mixtes: DEJERINE et
Lanpouzy 13): les cellules disparues ou remplies de pigment;
KAHLER 28): une sclérose, que l’auteur croit devoir attribuer å
une épendymite du quatrième ventricule; DEMANGE 19): une
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 21
sclérose; EISENLOHR *): atrophie d'un grand nombre de cellules
ganglionnaires; SEMON 5%): des foyers de dégénérescence dans
le noyau. En outre, dans un cas ou il n'y avait que des
crises gastriques, BUZZARD 1°) a observé une sclérose de la
partie latérale du noyau sensitif des nerfs mixtes.
Toutefois dans la plupart des cas présentant des symptômes
laryngés, on n’a découvert aucune altération de ce noyau
[JEan, 7) * Ross, 56) * SAUNDBY, 57) * Krauss, 5%) MARIE et Ma-
RINESCO3®) (un cas compliqué de maladie de Basedow), GIEson,?*)
PACETTI, *?) SCHLESINGER, 58) OPPENHEIM 19): deux cas, OPPEN-
HEIM et SIEMERLING *”) trois autres cas] ** J'ai constaté le
même fait dans les deux cas publiés ici.
Dans ces cas avec noyau sain, on a quelquefois observé
une atrophie et une sclérose plus ou moins complètes des fais-
ceaux solitaires [Ross, 56) MARIE et MARINESCO, 3) PACETTI, "?)
SCHLESINGER, 58) ÜPPENHEIM, 78) OPPENHEIM et SIEMERLING 1”):
le second des cas ci-dessus]; les cas d'EIsENLOHR 2°) et de
Buzzarp, !) avec une lésion du noyau, présentaient aussi une
atrophie de ces faisceaux.
D'autre part, il existe presque autant de cas, où ces fais-
ceaux et tout le bulbe rachidien étaient sains, sauf une lésion
des noyaux des cordons postérieurs, ce qui constitue très pro-
bablement une altération constante dans le tabes |KrAuss, 33)
OPPENHEIM, 49) GIESON, 2?) OPPENHEIM und SIEMERLING: 6) deux
cas, le premier et le troisième des cas ci-dessus].
Il existe cependant une autre altération anatomique constatée
dans tous les cas de paralysie laryngée, dans lesquels on en
a cherché. C'est Patrophie des nerfs périphériques (le tronc
du pneumogastrique, le récurrent ou les nerfs intra-musculaires
du larynx et surtout ceux des muscles crico-aryténoïdiens posté-
rieurs). Elle a été observée par JEAN, ?7) EISENLOHR, 29) SE-
MON, 39) SAUNDBY, 5”) Krauss, 3?) SCHLESINGER, 58) GIESON, 23)
OPPENHEIM, 281 OPPENHEIM et SIEMERLING 7) dans deux cas, ainsi
que dans les deux cas rapportés ici. La seule exception serait
un cas d'OPPENHEIM et de SIEMERLING où ils trouvèrent le
tronc du pneumogastrique et le récurrent sains, mais l'examen
* Les descriptions de scas de Ross, de JEAN et de SAUNDBY, sont muettes sur
l’état de ce noyau. WESTPHAL et SIEMERLING %) ont commis par conséquent
une erreur dans leur travail, d’ailleurs fait avec le plus grand soin, en disant
que le cas de Ross comportait une lésion du noyau mentionné.
** L'un de ces cas avait déjà été publié auparavant par OPPENHEIM. “)
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 27. — KARL PETRÉN.
des nerfs intra-musculaires n'ayant pas été pratiqué, l’observa-
tion n'est pas indiscutable. Ainsi, nous pouvons tirer avec une
forte probabilité la conclusion que la névrite des nerfs moteurs
du larynx est une lésion constante dans les cas de paralysie
laryngée survenue au cours du tabes. *
Pouvons-nous maintenant expliquer les troubles laryngés
par les altérations anatomiques qui viennent d’être énumé-
rées? BURGER,#) qui a fait le plus grand travail sur les
troubles laryngés dans le tabes, conclut que ces troubles
trouvent leur explication anatomique dans les altérations con-
statées du système nerveux central et des nerfs du larynx.
Dans les cas avec paralysie laryngée où a été pratiqué l’examen
anatomique, il a toujours été observé des lésions considé-
rables du bulbe sauf — — —. (Comme on le voit, les altéra-
tions constatées varient, puisque quelquefois les noyau pro-
pres du pneumogastrique et du spinal sont atteints, quelquefois
les faisceaux solitaires — — et quelquefois une partie des ra-
cines du pneumogastrique et du spinal dans leur trajet intra-
bulbaire.»
C'est évidemment une erreur. Une paralysie laryngée,
comme toute autre paralysie, quand elle n'est pas due à une
lésion de l'écorce ou des faisceaux pyramidaux, relève d'une
affection du nerf ou du noyau moteur correspondant. La para-
lysie laryngée ne peut pas relever de l’altération parfois observée
du noyau postérieur du pneumogastrique. Je crois spécialement
devoir insister sur ce fait, qu'on n'a décrit, dans aucun cas publié
jusqu'ici, de lésion du noyau antérieur du pneumogastrique et
du glosso-pharyngien (nucleus ambiguus) qui, d’après les auteurs,
forme le noyau moteur de ces nerfs; la sclérose quelquefois ob-
servée n'a atteint que le noyau sensitif postérieur. Ainsi, du fait
qu'une lésion du noyau moteur n'a jamais été constatée tandis
que la névrite périphérique a été trouvée dans (presque) tous
les cas où l’on en a fait l'examen, on peut évidemment tirer
la conclusion que la paralysie laryugée survenant au cours
du tabes relève, du moins en général, d'une névrite pert-
phérique.
+ Il faut remarquer que-l’examen laryngoscopique n'ayant pas été pratiqué dans
quelque-uns des cas mentionnés ci-dessus (JEAN, les deux cas d'OPPENHEIM et
de SIEMERLING), on n’a pas pu constater la paralysie laryngée, mais il est pro-
bable qu’elle a existé.
a
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGÉE. 23
S'il est ainsi possible d'expliquer la paralysie laryngée par
les altérations anatomiques constatées chez les nerfs, pouvons-
nous en faire de même pour les crises laryngées? Il est cer-
tain que la paralysie des crico-aryténoïdiens postérieurs con-
stitue une cause importante des crises, mais cette paralysie
pouvant exister sans crises et les crises sans paralysie, il y a
nécessairement d'autres causes. Ces autres causes, quelles
sont-elles? Nous n'en savons rien avec certitude. Cependant,
comme les faisceaux solitaires sont si souvent atrophiés et
qu'on admet généralement qu'ils constituent une racine sensi-
tive, il est assez probable qu'un trouble de la fonction des
fibres sensitives est une cause de ces crises, mais il nous est
encore impossible de dire en quoi ce trouble consiste. En
dernier lieu, comment expliquer le cas ou les faisceaux soli-
taires sont trouvés sains?
Il est bien connu depuis longtemps que les troubles de
la sensibilité dans les membres, qui résultent d'une lésion
des cordons postérieurs, c'est-å-dire du prolongement dans la
moelle des racines postérieures, peuvent tout aussi bien ré-
sulter d'une affection des fibres sensitives des nerfs périphé-
riques (névro-tabes périphérique, forme atactique des névrites).
Nous aurions donc quelque chose de tout å fait analogue, si
un trouble de la fonction qui reléve parfois d'une lésion des
faisceaux solitaires, constituant le trajet intra-bulbaire des racines
sensitives du glosso-pharyngien (et du pneumogastrique?) pou-
vait, en d'autres cas, relever aussi bien d'une névrite périphérique.
Celle-ci n’a toutefois été constatée dans le glosso-pharyngien
que dans deux cas [EISENLOHR, *) OPPENHEIM, *°)] mais l’exi-
stence en semble assez probable. D'ailleurs, comme les fibres
des nerfs périphériques sensitifs et celles des racines posté-
rieures partent, et en effet constituent une partie, des mêmes
cellules ganglionnaires (cellules des ganglions intervertébraux
et des ganglions totalement correspondants des nerfs crâniens),
quoiqu'elles aient une direction tout-à-fait contraire, elles ser-
vent nécessairement de voie à la même fonction, et une lésion
de Tune ou de l'autre doit évidemment produire les mêmes
symptômes.
Quant à l'affection du noyau sensitif des nerfs mixtes,
quelquefois, mais assez rarement observée, il me semble pos-
sible qu'elle ne joue aucun rôle dans l'évolution des crises
laryngées, car en général, les symptômes tabétiques relèvent
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 27. — KARL PETREN.
d'une lésion des neurones du premier ordre, et les cellules de
ce noyau constituent une partie des neurones du second ordre.
Il faudra, naturellement, une beaucoup plus grande somme
d'expérience pour en juger.
En résumé, les deux cas rapportés plus haut sont deux
cas de tabes avec ophthalmoplégie externe et paralysie laryngée,
accompagnée de crises.
L'un aigu: lésions accusées des racines postérieures de la
moelle et des racines sensitives des nerfs cråniens, mais trés
peu développées dans le trajet intra-médullaire des premiéres,
et altération nulle dans le trajet intra-encéphalique des se-
condes.
L'autre chronique: Jes racines sensitives comme dans
le cas précédent; mais leur trajet intra-médullaire et intra-
encéphalique nettement dégénéré; de plus: sur une très
grande étendue, atrophie du réseau des fibres nerveuses de
la substance grise; dans laquelle se terminent les fibres des
racines sensitives.
En outre, dans les deux cas, une névrite d'origine péri-
phérique des nerfs du larynx et des nerfs moteurs des
yeux; dans le cas aigu, restant totalement périphérique, dans
l’autre, atteignant jusqu'aux noyaux des nerfs; les noyaux
mêmes restant intacts (avec une très petite exception sans
importance quant au noyau de la VIe paire dans le cas
chronique).
Ainsi, ces deux cas fournissent la preuve indiscutable d’une
ophthalmoplégie externe dans le tabes, relevant d'une névrite
périphérique.
La critique de ces cas et de la littérature permet de tirer
la conclusion que l’ophthalmoplégie dans le tabes peut quelque-
fois relever d’une névrite périphérique et quelquefois d’une
lésion nucléaire. Cette dernière origine semble être rare dans
les cas de tabes sans les symptômes de la paralysie générale,
mais beaucoup plus fréquente dans la paralysie ou dans le
tabes compliqué des symptômes de la paralysie.
La paralysie laryngée relève d’une névrite périphérique.
L'atrophie des faisceaux solitaires semble parfois jouer un
rôle dans l’évolution des crises laryngées; certaines autres fois,
ces crises relèvent probablement d'une névrite périphérique
des nerfs sensitifs.
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 25
En résumé, les observations rapportées ici constituent de
nouveaux exemples du grand råle que la névrite périphérique
joue quant aux paralysies dans le tabes et probablement
aussi quant aux troubles des fonctions sensitives dans cette
maladie: röle qui a été démontré, il y a plusieurs années déja,
par les recherches importantes et nombreuses de mon maitre,
M. DEJERINE, et qui semble maintenant être reconnu par presque
tous les auteurs.
26
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
NORD. MED. ARK., 1897, Nir 27. — KARL PETREN.
Littérature.
D'ASTROS, L.: Pathologie du pédoncule cérébral. Rev. de Médec.,
T. 14, p. 1, 1894.
BALLET et DUTIL: Société médicale des Hôpitaux, 13 décembre,
1895 cit. d’après 17).
BERNHEIMER, S.: Ueber das Wurzelgebiet des Oculomotorius bei
Meuschen. Wiesbaden 1894 cit. d’après Neurolog. Centralbl.
1894, p. 750.
BLOCQ, P. et ONANOFF, I.: Sur un cas d'association tabéto-hysté-
rique. Tabes supérieur incipiens avec lésions des noyaux bul-
baires. Arch. de méd. expérim., T. 4, p. 387. 1892.
BOEDIKER, J.: Ueber einen Fall von chronischer progressiver
Augenmuskellåhmung. Neurolog. Centralbl., T. 10, p. 187.
1891.
BOEDIKER, J.: Neurolog. Centralbl., T. 14, p. 191. 1895.
BRISTOWE, J. S.: Cases of ophtalm. complic. with etc. The Brain,
octobre 1885, p. 313.
BURGER, H.: Die laryngealen Störungen der Tabes dorsalis.
Leiden 1891. |
BUZZARD, T.: On ophtalm. externe in conjonction with tabes
dorsalis. The Brain avril 1882, p. 34.
BUZZARD, T.: On posterior spinal sclerosis etc. The Brain, jan-
vier 1884, p. 461.
CHARCOT, J. B. et MARINESCO, G.: Comptes-rendus de la soc.
de Biologie, 23 février 1895.
CONDOLÉON: Contribution à l'étude pathogén. de l’amyotrophie
tabétique. Thèse p. 1. d. Paris 1887.
DEJERINE et LANDOUZY: Lésions bulbaires chez les ataxiques å
crise laryngée. Comptes rendus de la soc. de Biologie, 19 mai
1883, p. 367.
DEJERINE, J.: Comptes-rendus de la soc. de Biologie, 18 octobre
1884, p. 570.
DEJERINE, J. et DARKCHEVITCH, L.: Sur l'existence d'altérations
nucléaires dans certaines paralysies des muscles de l'oeil chez les
tabétiques. Comptes-rendus de la soc. de Biol. 1887, p. 70.
16)
17)
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
25)
26)
27)
28)
29)
30)
31)
32)
33)
34)
35)
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 27
DEJERINE, J.: Étude clinique et anatomo-pathologique sur l’atro-
phie musculaire des ataxiques. Revue de médec. 1889, p. 81,
208, 294.
DEJERINE, J. et SOTTAS, J.: Sur un cas de polynévrite motrice
å marche lente. Comptes-rendus de la soc. de Biologie, 15
février 1896, p. 193.
DEMANGE, E.: Chute spontanée des dents et crises gastriques
et laryngées chez les ataxiques. Rev. de médec., T. 2, p.
247. 1882.
DRESCHFELD, J.: One case of polioencephalomyelitis etc. Brit.
med. Journ. 1893, 22 juillet, p. 176.
EISENLOHR: Deutsche medic. Wochenschr. 1884, p. 554.
» Neurolog. Centralbl., T. 6, p. 337, 361. 1887.
FLECHSIG: Die Leitungsbahnen im Gehirn und Rückenmark.
Leipzig 1876.
VON GIESON, I.: A contribution to the pathology of the laryngeal
aud other crises in tabes dorsalis. Journ. of nerv. and mental
diseases, juillet, T. 15, p. 458.
GOWERS, W. R.: Diseases of the nervous system. Sec. edition.,
T. II. London 1893.
HAYEM: Gazette medic. de Paris 1876, p. 219, cit. d’après 28).
HUTCHINSSON, J.: On ophthalmoplegia externa. Medico-chirur-
gical transactions, t. 62, p. 307. 1879.
JEAN, A.: Ataxie locomotrice progressive. — Troubles ataxiques
du cóté du larynx et du pharynx. Le progrés médic., T. 4,
N? 20, p. 379. 1876.
KAHLER, O.: Beitrag zur patholog. Anatomie der mit cerebralen
Symptomen verlaufenden Tabes dorsalis. Prager Zeitschr. fir
Heilk., T. 2, p. 432. 1881.
KAHLER, O. und PICK, A.: Zur Localisation central bedingter,
partieller Oculomotoriuslåhmungen. Arch. får Psych. u. Ner-
venkr., T. 10, p. 334. 1880.
KAHLER, O. und PICK, A.: Zur Localisation partieller Oculo-
motoriuslåhmungen. Prager Zeitschr. f. Heilk., T. 2, p. 301.
1881.
KAUSCH, W.: Ueber die Lage des Trochlearis-Kernes. Neurolog.
Centralbl. 1894, p. 518.
KocH, P. D. et MARIE, P.: Contribution à l'étude de 1'hémi-
atrophie de la langue. Rev. de médec., T. 8, p. 1. 1888.
KRAUSS, ED.: Ueber einen mit Gelenkerkrankung und Stimm-
bandlähmung einhergehenden Fall von Tabes dorsalis. Berl.
klin. Wochenschr. 1886, N° 43, p. 744.
LISSAUER, H.: Ueber Veränderungen der Clark’schen Säule bei
Tabes dorsalis. Fortschritte der Medic. 1884, p. 113.
LUBINOFF, A.: Studien über die Veränderungen — — bei der pro-
gressiven Paralyse der Irren. Virch. Arch., T. 57, p. 371. 1873.
28
36)
37)
38)
39)
40)
41)
42)
43)
46)
47)
48)
49)
50)
51)
52)
53)
54)
NORD. MED. ARK., 1897, Nir 27. — KARL PETRÉN.
MARIE, P. et MARINESCO, G.: Coincidence du tabes et de la
maladie de Basedow. Revue névrol. 1893, N? 10, p. 250.
MARINA, A.: Ueber multiple Augenmuskellähmungen. Leipzig
und Wien 1896.
MARINESCO, M. G.: Les polyneuritis en rapport avec la theorie
des neurones. Comptes-rendus de la soc. de Biol., 30 no-
vembre 1895.
MARINESCO, M. G.: Sur un nouveau cas de polynévrite avec
lésions de réaction å distance dans la moelle épinière. Comptes-
rendus de la soc. de Biol., 16 mai 1896.
MAUTHNER, L.: Vorträge aus dem Gesammtgebiete der Augen-
beilkunde, T. 2. Wiesbaden 1889.
MENDEL, E.: Die progressive Paralyse der Irren. Berlin 1880.
MEYER, M. P.: Bulletin médical 1888, p. 222.
MINNICH, W.: Zur Kenntniss der im Verlaufe der perniciösen
Anämie beobachteten Spinalerkrankungen. Zeitschr. für klin.
Medic., T. 21, p. 25, 264 1892 et T. 22, p. 60 1893.
v. MONAKOW: Experimenteller Beitrag zur Kenntniss des Corpus
restiforme etc. Arch. für Psych. u. Nervenkr., T. 14, p. 1.
1883.
OBERSTEINER, H.: Ueber interfibrilläre Fettdegeneration der Mu-
skelfasern an einer hemiatrophischen Zunge bei Tabes. Arbeit.
aus dem Instit. f. Anat. u. Phys. des Centralnervensystems an
der Wiener Univ., T. 3, p. 182. 1895.
OPPENHEIM, H.: Ueber Vaguserkrankung im Verlauf der Tabes
dorsalis. - Berl. klin. Wochenschr. 1885, p. 53.
OPPENHEIM, H. und SIEMERLING, E.: Beitråge zur Pathologie
der Tabes dorsalis und der peripherischen Nervenerkrankung.
Arch. f. Psych. u. Nervenkr., T. 18, p. 98, 487. 1887.
OPPENHEIM, H.: Neue Beiträge zur Pathologie der Tabes dor-
salis. Arch. f. Psych. u. Nervenkr., T. 20, p. 131. 1888.
PACETTI, G.: Atti dell’ XI congresso medico internazionale.
Roma 1894, T. 4, p. 121.
PETRÉN, K.: Contribution à l'étude des altérations de la moelle
épinière dans l'anémie pernicieuse. Comptes-rendus du Nord.
medic. arkiv. Stockholm 1896, N° 7.
PIERRET: Symptömes céphaliques du tabes dorsalis. These p.
L d. Paris 1876.
PITRES et VAILLARD: Comptes-rendus de la soc. de Biol., 22
octobre, p. 569. 1887.
PREVOST, J. L.: Rev. médic. de la Suisse rom, T. 6, p. 649.
1886.
RAYMOND et ARTAUD: Note sur un cas d'hématrophie de la
langue survenue dans le cours d'un tabes dorsalis. Arch. de
Physiol. 1884, N? 3.
55)
56)
57)
58)
59)
60)
61)
62)
63)
64)
65)
TABES AVEC OPHTHALMOPLEGIE ET PARALYSIE LARYNGEE. 29
RosoLINO-COLELLA: Annali di Neurologia. Nuova Seria IX, cit.
d'aprés Neurol. Centralbl. 1892, p. 275.
Ross, J.: On a case of locomotor ataxia with laryngeal crises etc.
The Brain, T. 9, p. 24, avril 1886.
SAUNDBY, R.: Illustrations of locomotor ataxia. Birmingham
medical review, décembre 1886, eit. d'aprés 8).
SCHLESINGER, H.: Beiträge zur Klinik und patholog. Anat. der
Kehlkopfstörungen bei Tabes dorsalis. Wiener klin. Wochen-
schrift 1894, N? 26, p. 474.
SEMON, F.: Transactions of the clinic. soc. of London, T. 22,
1889, supplementary ref., p. 374.
SHIMAMURA, S.: Ueber die Blutversorgung der Pons- und Hirn-
schenkelgegenden, insbes. des Oculomotorius. Neurol. Central-
blatt 1894, N° 21—22.
SOUKHANOFF: Contribution à l’étude des changements du système
nerveux central dans la polynévrite. Archives de Névrol. 1896,
N° 6, p. 177.
WESTPHAL, C.: Ueber einen Fall von chron. progress. Låhmung
der Augenmuskeln etc. Arch. f. Psych. u. Nervenkr., t. 18,
p. 846. 1887.
WESTPHAL, C. und SIEMERLING, E.: Ueber die chron. progress.
Låhmung der Augenmuskeln. Arch. f. Psych. u. Nervenkr.,
T. 22. Supplement. 1891.
THOMSEN, R.: Zur patholog. Anat. der chron. progress. Ophthal-
moplegie. Festschrift zu Ehren des Prof. MEYER in Göttingen.
Hamburg 1891, cit. d’après Neurol. Centralbl. 1891, p. 302.
ZERI: Sulle alterazioni dei centri nervosi nella tabe. Rivista di
freniatria XVI, X, eit. d'aprés Virchows Jahresberichte f. 1895,
T. 2, p. 116.
30 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 27. — KARL PETREN.
Explication des figures.
Pl. 2.
+
I. Coupe transversale de la moelle du premier cas, région dorso-
lombaire, partie postérieure de la zone périphérique du cordon
latéral. Coloration avec blue-black. (Ocul. de compensation
4,45 mm., object. Apochrom. immers. 2 mm., Leitz.)
a. fibres normales.
b. fibres gonflées avec les cylindres-axes courbés dans le plan
horizontal. *
c. fibres moins altérées, les cylindres-axes colorés surtout
dans les parties périphériques.
d. tissu névroglique, un peu augmenté.
II. Coupe transversale du bulbe rachidien du second cas au niveau
du bout supérieur du noyau du cordou de Goll, å gauche. Colo-
ration d'aprés Pal. (Grossissement: 10/1.)
noyau interne de cordon de Burdach.
> externe > » > >
racine descendante du trijumeau.
corps restiforme.
substance gelatineuse de Roland.
bout supérieur du noyau du cordon de Goll.
faisceau solitaire.
noyau de 1'hypoglosse.
TAWAN IFA
III. Coupe transversale d'un bulbe normal au même niveau. Colo-
ration d’après Pal. (Grossissement: 1°/1.)
Meme signification des lettres.
* Les bouts de ces cylindres-axes courbés sont plus fortement colorés. Évidem-
ment ils ont pris ici une direction verticale, et la coloration plus forte est due
à une coupe transversale des cylindres-axes.
Stockholm, 1897. Kungl. Boktryckeriet.
Nord. Medie. Arkiv, N:r 27, 1897. K. Petrén. Pl. 1.
Nord. Medie. Arkiv, Kr 27, 1897. K. Petrén. Pl. 2.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nur 28.
Nordisk medicinsk literatur från 1897.
Patologisk anatomi, allmän patologi och bakteriologi:
I. JUNDELL: Om renodling af influensabaciller. — JOHAN STEIN: WI-
DALS bakteriologiske Tyfusdiagnostik. — MORDHORST: Om Nyregigtens
Oprindelse.
I. JUNDELL: Om renodling af influensabaciller. Hygiea 1897, II, s. 62.
Förf. har undersökt 15 fall medelst PFEIFFERs metod. I 8 af
dessa renodlades bakterien från sputa, i 7 fall anträffades den icke
medelst odling. 3 af fallen med negatift resultat utgjordes möjligen
af vanlig krupós pnevmoni».
E. Almquist.
JOHAN STEIN: Widals bakteriologiske Tyfusdiagnostik. Hospitals-
Tidende, R. 4, Bd 5, S. 531.
Forf. omtaler först, at Pröven beror på, at Tyfusbacillerne under
Indvirkning af Serum fra Tyfuspatienter klumpe sig sammen og blive
ubevågelige; derefter afhandles de forskellige Metoder, dels den, utvivl-
somt simpleste, mikroskopiske, dels den makroskopiske; denne kan
anvendes således, at man såtter Serum til en fårdig Bouillonkultur af
Tyfusbaciller, eller ved at tilså en Blanding af Bouillon og Serum.
Forf., der sårligt har benyttet den mikroskopiske og den förstnåvnte
af de makroskopiske Metoder, har i 11 Tilfälde af Tyfus fundet typisk
Reaktion; hos 20 Patienter med andre Sygdomme savnedes den; hos
10 Individer, der med större eller mindre Sikkerhed antages at have
haft Tyfus, reagerede 3, som for henholdsvis 4, 1å og 94 År siden
havde haft tyfoid Feber.
Forf. afhandler derefter Metoderne til at skaffe Serum tilveje samt
Fejlkilderne ved Tekniken; i så Henseende fremhåves sårligt, at der
kan findes sammenhobede Baciller i friske Kulturer, hvorfor disse bör
kontrolleres mikroskopisk, og at Bacillerne kunne have en meget for-
skellig Reaktionsåvne; han opstiller den Fordring, at man må kende
den »Race» Baciller, man arbejder med, og derefter bestemme Mängden
af tilsat Serum; efter at have omtalt forskellige Modifikationer af Me-
toden, som Anvendelse af Blod som Helhed, dels frisk, dels indtörret,
og döde Baciller, håvder Forf. til Slutning, at WIDALs Metode er en
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 28. — LITERATUR.
vårdifuld Forögelse af vore Undersögelsesmidler, når den anvendes med
Forsigtighed; sårligt pointeres, at man ikke må nöjes med en enkelt,
negativt udfaldende Undersögelse, men göre den om efter nogle Dages
Forlöb, og at et positivt Resultat kan skyldes, at Patienten tidligere
har haft Tyfus.
Diskussion. Det kôbenhavnske medicinske Selskabs Forhandlinger
1896—97, S. 63.
Låge 8. BANG omtaler, at han sammen med Låge V. DAMM har
forsögt Metoden på Kommunehospitalets medicinske Afdelinger. Han
suger Blod op med et Kapillårrör fra et minimalt Indsnit i Patientens
Ore; heraf kan en Dråbe Serum let udpresses, og Undersögelsen fore-
tages ved at sätte 1 Osken Serum til 4 Oskner Kultur, lägge Däkglas
på og under Mikroskopet studere Bacillernes Forhold. 7 Patienter
med Tyfus i det febrile Stadium gav alle positivt Resultat; 3, der
vare Rekonvalescenter kort Tid efter Feberens Ophör, ligeledes; af 5, der
vare Rekonvalescenter på 2den til 4de Måned, gav 3 typisk, 1 svagt
og 1 tvivlsomt Resultat. 21 Patienter havde for längere Tid tilbage
haft Tyfus; hos 9 af disse kunde man med Hensyn til Diagnosen kun
stötte sig til Patientens Udsagn, og de gav alle negativt Resultat; for
de resterende 12’s Vedkommende var Diagnosen af tidligere gennem-
gået Tyfus utvivlsom; 8 havde haft Sygdommen for 1—3 År siden, og
af dem gav 3 positiv Reaktion, medens de resterende 5 og 4 andre.
der havde haft Tyfus for over 3 År siden, gav negativt Resultat. 31
Patienter med forskellige, for störste Delen febrile, Lidelser viste ingen
Reaktion; hos en Patient med revmatisk Feber kom der imidlertid
Reaktion, dog kun ved 1 Serum til 4 Kulturvådske, medens den mang-
lede, når man blandede en Del Serum med 8 Dele af Bouillonkulturen ;
i et Tilfålde med tvivlsom klinisk Diagnose fandtes snart positivt, snart
negativt Resultat.
Prof. Dr. CHR. GRAM havde kun kunnet pröve Metoden på et
meget sparsomt Materiale. I et Tilfälde af Pnevmoni fandtes 1ste Dag
negativt, 2den Dag positivt, 3dje Dag negativt Resultat; i et Tilfålde,
hvor meget talte for Diagnosen Tyfus, uden at denne dog var sikker,
havde 3 Pröver givet negativt Resultat.
H. Jacobåus.
MORDHORST: Ya Nyregigtens Oprindelse. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5,
S. 470 og 493
M. har inder Mikroskopet studeret de Forandringer, som frem-
komme, når Urinsyre behandles med en Oplösning af Soda (4 Normal)
og fundet, at der dannes små sfåriske Legemer, der hurtigt voxe og
kunne nå en Störrelse, der er 50 Gange större end et hvidt Blod-
legeme; senere omdannes de til stjerneformede Krystaller; efter Forf.
bestå så vel Kugler som Stjerner af urinsurt Natron.
Kuglerne dannes i störst Mängde, når Urinsyren er tilstede i Over-
skud, eller når Vädsken i det hele er koncentreret, medens de ikke
vise sig, når der er betydeligt Overskud af Soda. Ved Tilsätning af
forskellige Salte som surt fosforsurt Natron, borsurt eller eddikesurt
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 3
Natron, udfäldes Uratkuglerne, derimod ikke ved Tilsätning af svovlsurt
eller salicylsurt Natron eller Kogsalt.
Af disse Forsög drager MORDHORST den noget dristige Slutning,
at Urinsyren i Blodet er i en Tilstand af små, mikroskopiske Urat-
kugler, og at den, når den aflejres, danner Uratnälene; Forf. drager
deraf meget indgående Slutninger med Hensyn til Gigtens Patogenese
og slutter med at anbefale Wiesbadens Kilde som Behandling.
F. Levison.
Speciel patologi och terapi: Fr. HALLAGER: De la nature de
Vépilepsie. — SÖREN HANSEN: Om Antallet af Epileptikere i Danmark.
— F. W. WARPVINGE: Ytterligare om kloros och järnbehandling. — H.
KÖSTER: Fall af larverad frossa. — MICHAEL RASMUSSEN: Epidemisk
icterus. — H. KÖSTER: Tre fall af trombos i bukhålans vener. — S. A.
PFANNENSTILL: Ett fall af isolerad orchitis parotidea hos en äldre person,
som i barndomen genomgått typisk påssjuka. — H. Köster: Fall af bly-
forgiftning.
FR. HALLAGER: De la nature de Vépilepsie. Etudes sur la physiologie
pathologique de Vattaque épileptique. Paris 1897. 181 Sider.
I denne Bog, som er udgiven på Fransk, söger Forf. at påvise,
at alle Fånomener af epileptisk Oprindelse lade sig forklare ved Anta-
gelsen af en Anåmi af Hjårnen. I en Indledning gennemgår han de
forskellige Teorier, som ere opstillede til Forklaring af Epilepsien,
nemlig den KUSSMAUL-TENNERske, den NOTHNAGELske og den HUGH-
LINGS-JACKSONske. Särlig den sidste, den kortikale Teori, som Forf.
kalder den, er ikke i Stand til at yde en tilfredsstillende Forklaring
på de epileptiske Fånomener. Dette opnås först ved en Forening af
denne med den vasomotoriske Teori, som Forf. derfor gör sig det til
Opgave at pröve overfor de forskellige Former af Epilepsi og alle de
Symptomer, som ytre sig i Forbindelse hermed. I det nåste Afsnit
gennemgår Forf. den experimentelt fremkaldte Epilepsi og kommer til
den Konklusion, at det epileptiske Anfald altid ledsages af en Sam-
menträkning af Hjärnens Kar, som optråder allerede, inden det egent-
lige epileptiske Anfald begynder, og at det epileptiske Anfald kun kan
fremkaldes ved Irritation af de Partier af Hjårnens Overflade, som også
er Udgangspunktet for den ikke-epileptiske Karsammentråkning. Så vel
klinisk som experimentelt er det tilstråkkelig godtgjort, at en pludselig
Anåmi af Hjärnen kan fremkalde et epileptisk Anfald. Og i Erfa-
ringerne fra de patologiske Iagttagelser, som Forf. omtaler i det föl-
gende Afsnit, finder han intet, som strider imod den vasomotoriske
Teori, medens denne ene synes i Stand til nogenlunde fyldesigórende
at forklare så vel de lokale som de universelle epileptiske Anfald og
Anfaldene af petit mal. Om der indträder det ene eller det andet
af disse, afhånger dels af den tilstedevärende Grad af Irritabilitet af
Hjårnen, dennes större eller mindre Prädisposition, dels af den sted-
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 28. — LITERATUR.
findende Pirrings Styrke. Ganske på lignende Måde forholder det sig
ved den reflektoriske Epilepsi, kun med den Forskel, at Pirringen her
ikke udgår fra de kortikale eller subkortikale Centrer, men fra et eller
undet Sted udenfor det centrale Nervesystem, hvortil Pirringen over-
föres gennem de sensitive Nerver. Også de forskellige Symptomer, som
ledsage det epileptiske Anfald, såsom Ansigtsblegheden, Pulsens, Blod-
trykkets og Pupillens Forhold, stå efter Forf:s Anskuelse i god Sam-
klang med hans Teori. Og på samme Måde forholder det sig med
de postepileptiske Fånomener: Amnesien, Paralyserne, Polyurien, Albu-
minurien og endelig de transitoriske psykiske Forstyrrelser, som Forf.
regner herhen, idet han ikke kan anerkende disse som psykiske ȁkvi-
valenter» for det epileptiske Anfald, men anser det for overvejende
sandsynligt, at de altid skyldes et forudgående Anfald, som dog i mange
Tilfålde unddrager sig lagttagelsen.
P. D. Koch.
SÖREN HANSEN: Om Antallet af Epileptikere i Danmark. Ugeskr. f
Låger, R. 5, Bd 4, S. 451.
Fastholder overfor Dr. SELL, at Antallet af Epileptikere i Dan-
mark efter alle Sandsynligbedsberegninger må sättes til omtrent 3000.
P. D. Koch.
F. W. WARFVINGE: Ytterligare om kloros och järnbehandling. Hygiea
1897, I, s. 489.
Förf. visar, att järn i form af subkutana insprutningar verkar en
hastig och såker ökning af hemoglobinhalt och antalet röda blodkrop-
par vid kloros. Hårvid anvånde han citras ferricus i dos af 10 cgm
3 gånger dagl. i 10 % lösning, sålunda en full gramspruta i sånder.
I allmänhet erfordrades 4 veckor till dess blodets beskaffenhet var nor-.
mal. Förbättringen i blodbeskaffenheten försiggick ungefär på samma
sätt som då 15 BLAUDska piller, d. v. s. 150 cgm sulphas ferrosus
dagligen togs per os.
Vidare har förf. pröfvat en del organiska järnföreningar, som före-
komma i marknaden och mycket rekommenderas, såsom liquor ferri
albuminati, ferratin, hemol och hemoglobin. Alla dessa medel visade
ingen eller mycket svag och långsam verkan, fick patienten pil. Blaudi,
gick förbåttringen raskt.
Järnet år, enligt förf., ett specifikt medel mot kloros; det bör ges
i stora doser, 15 BLAUDska piller dagl., och man bör fortsätta där-
med, tils blodundersökningen visar fullt normal halt af hemoglobin och
röda blodkroppar.
Edgren.
H. KOSTER: Fall af larverad frossa. Göteborgs läkaresällsk. förh. 1896,
protok., s. 10.
Hos en 25-årig man, som ej vistats i frosstrakt, upptrådde om
nätterna på bestämd tid anfallsvis en häftig hosta utan expektorat,
utan feber eller frysning. I lungorna kunde intet sårskildt påvisas,
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 5
och öfriga organ voro normala med undantag af mjälten, som var be-
tydligt förstorad. Efter kina försvann hostan och mjålten blef normalt
stor. Kort tid efteråt ett recidiv, som åfven försvann efter kinin.
Koster.
MICHAEL RASMUSSEN: Epidemisk ieterus. Hospitals-Tidende, R. 4, Bd 5,
S. 617 og 641.
R. har i en Landpraxis (Langeland) i Löbet af omtr. 1 År iagt-
taget en Epidemi af icterus; selv har han set 61 Tilfälde, fra andre
Låger har han Meddelelse om 12.
Sygdommen begyndte med Mavesmerter, Hovedpine, Kvalme; Pul-
sen var langsom og uregelmåssig, ingen Feber tilstede. I Sygdom-
mens förste Stadium, för Gulfarvningen indtrådte, var der af og til
Diarré, senere aldrig; derimod var Obstipation hyppig. Fæces vare i
Begyndelsen mörktfarvede, först senere indtrådte den lerede, grålige
Farve. I mange Tilfälde iagttoges Svulst af Lever og Milt: Sygdom-
mens förste Stadium, indtil Patienten begyndte at blive gul, varede i
Gennemsnit 5 Dage, — Gulfarvningen ligeledes omtr. 5 til 6 Dage,
dernäst kom en längere Periode af Anämi og Mathed. Forf. har ikke
kunnet bestemme Inkubationstidens Långde.
F. Levison.
fl. KOSTER: Tre fall af trombos i bukhålans vener. Göteborgs läkare-
sällsk. förh. 1896, s. 18
1. Hos en fullt frisk och kraftig man upptrådde plötsligen en
som det tycktes akut ileus med peritonit (smårtor i buken, håftiga
kråkningar och singultus, förstoppning), som ledde till död efter ett
par dagar, trots laparotomi. Sektionen visade en stor del af colon
descendens nåstan fråu flexura coli sin. samt hela flexura sigmoidea
gangrenöst missfärgade, medan öfriga tarmdelar voro normala. I peri-
toneum mörkröd, grumlig våtska, hår och hvar fibrinslamsor. Ingen
perforation. Tarmens slemhinna frisk utom i delen närmast coecum,
dår talrika svålda folliklar finnas samt i colon ascendens, dår enstaka
dylika finnas; dessutom antråffades i den öfversta, ej gangrenösa delen
af colon descendens en ulcerativ kolit; slemhinnan i det gangrenösa
partiet öfveralt glatt och skör, upptill ej skarpt, nedtill skarpt afsatt
mot den friska delen. Tarminnehället blodigt. I de afförande ven-
grenarna från det gangrenösa partiet liksom i stammen af v. mesent.
inf. smutsigt blåsvart, ej sönderfallande trombmassa, våfnaden kring
venerna blodimbiberad.
I epikrisen framhålles brandens egendomliga fördelning, i det blott
en del af vena mesent. inf. utbredningsområde var gangrenerad; ut-
gångspunkten år sannolikt att söka i en förutgående kolit.
2. Hos en 40-årig kvinna, som en tid efter en tyfoid fick ileus-
symptom, som häfdes genom laparotomi och visade sig bero på dels
utbredda adherenser mellan tarmarna, dels en afknickning genom fast-
vuxna omentalsträngar, uppstod en ny ileus en tid senare, som dock
håfdes genom lavemang. Hon afled kort därefter under symptom af
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 28. — LITERATUR.
en perforationsperitonit. Sektionen visade en utbredd gangren af hela
tunntarmen från strax nedom flexura duodeno-jejunalis åuda till några
centimeter från valv. Bauhini; i peritoneum fans ringa mångd blodig
vätska. Hela mesenteriet var tjockt, blodimbiberadt, venerna fylda
af mörka trombmassor. Tarminnehållet var blodigt, tarmvåggen för-
tjockad och blodinfiltrerad, slemhinnan glanslös, med kliliknande be-
låggning.
Någon orsak till ventrombosen kunde ej med såkerhet konstateras
i fallet; anmärkningsvärd var frånvaron af alla adherenser mellan tar-
marna, trots så nyss företagen laparotomi, vid hvilken dylika an-
träffades.
3. Hos en 27-årig man utbildades under förloppet af en tyfoid
plötsligen en tumör i v. hypokondriet under ökad feber, hufvudvärk
och kollaps; tumören nådde till höger om medellinien; den låg tätt
under bukbetäckningarna. Sektionen visade den bestå af den kolossalt
förstorade, infarkterade mjälten; hela v. lienalis var fyld af en, närmare
mjälten fastsittande, längre bort löst liggande trombmassa, som sträckte
sig löst in i vena porta ett kort stycke. Dessutom funnos små tromber
i mesenterialvenerna från nedersta delen af ileum.
Orsaken är, enligt förf., att söka i en bakteriel inverkan på in-
tima i v. lienalis med åtföljande trombotisering.
I sammanhang med fallen redogör förf. för hittils iakttagna lik-
nande fall samt lidandets etiologi, patol. anatomi och diagnos.
Köster.
S. A. PFANNENSTILL: Ett fall af isolerad orchitis parotidea hos en
äldre person, som i barndomen genomgått typisk påssjuka. Hygiea
1897, I, s. 529.
Patienten hade vid 10 års ålder genomgått påssjuka, vid 54 års
ålder insjuknade han plötsligt med lindrigt allmänt illamående, frys-
ningar och obetydlig feber. Ena testis var ansväld och ömmade för
tryck, inga andra sjukliga förändringar kunde påvisas. Efter några
dagars stillaliggande och isomslag inträdde fullständig hälsa. — I pa-
tientens familj hade de närmaste veckorna förut förefunnits fall af
typisk påssjuka.
Edgren.
H. KÖSTER: Fall af blyförgiftning. Göteborgs låkaresållsk. förh. 1896,
protok., s. 15
Ett fall, som anföres hufvudsakligast på grund af dess nu mera
sållsynta förekomst. Blyförgiftningen var en följd af målning af ett
skeppsskrof med mönja. Symptomen i fallet inskränkte sig till blysöm
och kakexi, samt tidtals upptrådande kolikplågor.
Köster.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 7
Kirurgi och oftalmiatrik: H. Kåster och A. LINDH: Hæma-
toma subdurale. Trepanation. — STRANDBYGAARD: Bemårkninger om pha-
ryngorhinitis og Ojensygdomme. — GOTTLIEB KLÆR: Den kroniske Larynx-
stenoses mekaniske Behandling. — A. LINDH: Kronisk ileus i följd af
kongenital missbildning af colon transversum och descendens. — Å. LINDH:
Njurkirurgisk kasuistik. — I. BORELIUS: Bidrag till den s. k. prostata-
hypertrofiens patologi och terapi. — EINAR LUNDSGAARD: Prostatahyper-
trofiens operative Radikalbehandling. — THORKILD ROVSING: Cystitis og
bact. coli. — A. RAHLFF: Nogle Bemärkninger til Dr. MELCHIORS Ar-
tikel om cystitis og bact. coli. — Max MELCHIOR: Cystitis og bact. coli.
— Tam. Rovsine: Dr. Max MELCHIOR hjemme og ude. — Å. RAHLFF:
Svar til Dr. MELCHIOR. — Max MELCHIOR: Cystitis og bact. coli. —
— ALFRED PERS: Om radikal Behandling af hydrocele testis. — GUDM.
MAGNUSSON: Tuberculosis humeri et scapulæ. Fjärnelse af humerus og
scapula. Helbredelse. — F. KAIJSER: Bidrag till kånnedomen om seröss
artriter, beroende på staphylomycosis. — ALFRED KIRSTEIN: Berigtigelse
til V. S. Steins Afhandling om >Avtoskopi». — S. STEIN: Om Avto-
skopi. — A. BORNEMANN: Kort Vejledning i Operationsövelser. — Kasui-
stik från lasarettslikarnes rapporter för 1896. — M. STILLE: Operations-
bord för laparotomier och gynekologiska operationer.
H. KÖSTER och A. LINDH: Hæmatoma subdurale. Trepanation. Göte-
borgs låkaresållsk. förh. 1896, s. 74.
Hos en potator uppträdde häftig värk i bakhufvudet, utan yrsel.
Efter några dagar utbildades en vacklande gång och benågenhet att
falla baklänges, småningom somnolens, ömhet öfver vänstra pannhalfvan
vid perkussion, pares af höger facialis och höger arm, medan högra
benet var normalt. Inga sensibilitetsrubbuingar, ingen staspapill. Slut-
ligen coma. Af skål, i fråga om hvilka hänvisas till epikrisen, ståldes
sannolikhetsdiagnos på en process i vånstra frontalloben, som tilltog
altjämt, utan att dess natur med säkerhet kunde afgöras. Vid trepana-
tion i ett plan, vertikalt genom fråmre hörselgångvåggen och horison-
talt genom ôfre orbitalranden, anträffades under duran en håla, fyld
af tunn, blodfärgad vätska. Ingen förbättring, död under natten.
Sektionen visade utom nämnda håla, som framifrån bakåt måtte 15 cm.,
från sida till sida 9 cm. och låg mellan dura och pia öfver vänstra
frontalloben och centralgyri, å hjärnbasen vid vänstra os etmoidale en
mindre, subdural blödning, och å motsvarande vänstra temporalloben en
liknande; dessutom fans i pons i vänstra halfvans nedre del en blöd-
ning med uppmjukning. Således ett hematom, hvars utgångspunkt
dock ej kunde bestämmas, då ingenstädes brustna kärl kunde påvisas.
Köster.
STRANDBYGAARD: Bemärkninger om pharyngorhinitis og Öjensyg-
domme. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4, S. 577.
Har blandt 350 Öjenpatienter fundet omtrent 100, hvis Lidelser
kunde antages at stamme fra en pharyngorhinitis. Med Hensyn til
Ojenlidelserne drejede det sig navnlig om conjunct. phlyctænularis og
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 28. — LITERATUR.
Keratiter, Korneapletter, Sygdomme i iris og corpus ciliare. — De
samtidige Lidelser i nasopharynx vare i Regelen akute eller kroniske
Katarrer med eller uden Vegetationer, Tonsilhypertrofi eller Nåsetil-
lukning.
Forf. kommer ind på Nåsesvålgrumslidelsernes åtiologiske Betyd-
ning for en stor Mångde Lidelser og giver i en sammentrångt Form
en Oversigt over et betydeligt Antal patologiske Tilstande, som kunne
udvikle sig på basis af Infektioner gennem Slimhinden i Näsesvälg-
rummet.
Schmiegelow.
GOTTLIEB KIÆR: Den kroniske Larynxstenoses mekaniske Behand-
ling. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 457 og 481.
Efter en kort Indledning, hvori Larynxstenosernes Åtiologi om-
tales, går Forf. over til Behandlingen, som omtales udförligt således,
som den har udviklet sig i Tidernes Löb. Sluttelig omtales 7 Til-
fålde af kronisk Strubestenose, som ere behandlede af SCHMIEGELOW,
TSCHERNING eller BONDESEN.
1) 10 Års gammel Pige, blev i Marts 94 trakeotomeret for skar-
latinós Difterit. Stenosen sidder under Stemmebåndene. Laryngo-
fissur, Excision af Stenosestedet. Bougibehandling. — Resultat: kan ånde
gennem larynx med tillukket Kanyle.
2) 28 Ars Kvinde. Syfilitisk Perikondrit, Kvålningsanfald, Tra-
keotomi. Behandledes med Intubation. Stenosen sad i Höjde med
cart. cricoidea. — Resultat: fri Respiration gennem larynx.
3) 21 Års Pige. Vanskeligt Dekanylement efter Trakeotomi for
Krup. Intubation. Udskreves helbredet.
4) 5 Ar gammel. Vanskeligt Dekanylement efter Trakeotomi for
Krup. Intubation. Laryngofissur, Fjärnelse af Granulationsmasser. —
Resultat: fri Respiration gennem larynx.
5) 19 Års gammel Mand. 15 Års gammel Stenose efter Trakeo-
tomi. Gentagne Forsög med Udblokning ad modum Schrötter; i den
sidte Tid Intubation. Bedring.
6) 31 Års Dreng. Vanskelig Dekanylement efter Trakeotomi for
Krup. Intubation. Bedring; men Intubering måtte opgives, da han
spyttede den ud strax. Bedring. Afbrudt Kuren.
7) 21 Års Dreng. Trakeotomi for Krup. Vanskelig Dekanyle-
ment. Intubation mislykkes. Gradvis Tillukning af Trakealkanylen
ved Hjälp af perforerede Kautshukproppe. Helbredelse.
Schmiegelow.
A. LINDH: Kronisk ileus i följd af kongenital missbildning af colon
transversum och descendens. Göteborgs läkaresällsk. förh. 1896, s. 17,
med 1 tråsnitt.
En sällsynt missbildning af tarmen hos en 5 års gosse hade gifvit
anledning till bilden af en ileus. Vid laparotomien befans nåmligen
colon transversum utspånd till en grof arms tjocklek, colon descendens
slutade uppåt i en lång ringformig blindsácksslynga. Kommunika-
tionen mellan dem utgjordes af en, 1 cm. lång, knapt lillfingertjock
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 9
tarmstrång, som blott medguf en minimal passage af tarmkontenta och
inträdde i colon descendens 30 till 35 cm. från divertiklets spets.
Entero-anastomos. Hälsa.
Köster.
A. LINDI: Njurkirurgisk kasuistik. Göteborgs låkaresållsk. förh. 1896,
Sid. .
Kort redogörelse för 2 fall af nefrektomi för njurkräfta med lyck-
ligt resultat och ett fall af nefro-litotomi, som år anmårkningsvårdt,
emedan, oaktadt patienten under 15 år lidit af symptom af njursten,
och sådan jämte njurgrus afgått i riklig mängd, man vid operationen
ej kunde finna några anmårkningsvårda föråndringar i njuren, icke ens
några stenar, endast grus i riklig mångd.
Slutligen redogöres för ett fall af ruptura renis subcutanea. Hos
en 36-årig man utvecklades efter en stöt i vekryggen en resistens till
höger om medellinien från nafvelplanet upp mot bröstkorgsranden utan
temperaturstigning, icterus eller urinföråndring. Vid lumbalsnitt, enligt
SIMON, antråffades strax under fascia lumbo-dorsalis en stor, af blod-
lefrar fyld håla, råckande uppåt under bröstkorgsranden, inåt till rygg-
raden, nedåt till höjden af spina ilei. Njuren kunde ej palperas i
hålan. Läkning.
I epikrisen omnåmner förf. ett förut af honom iakttaget fall af
subkutan ruptur af högra njuren, som låktes efter nefrektomi.
Köster.
1. BORELIUS: Bidrag till den s. k. prostatahypertrofiens patologi och
terapi. Hygiea 1597, I, s. 223, 591; II, s. 1
Först beskrifvas 19 museipreparat; därigenom redogöres för de
anatomiska formerna. Obduktionsprotokollen å Upsala patol. institu-
tion skärskädas med hänsyn till förekomsten af prostatahypertrofi. Af
1,851 manliga lik hade 89 hyp. prostatæ. Dessa beskrifvas tabella-
riskt. Omkring hälften af dessa fóretedde en lobus tertius. I 37 fall
angifvas kliniska symptom från urinvägarna ha framtrådt under lifvet.
Nästan samtliga 89 fall visade förändringar i hjärtat eller i kärlen.
Histologisk undersökning har verkstälts dels af några normala
prostata, dels af förstorade sådana och dels slutligen af prostata i några
fall, som under lifvet behandlats operatift. Såsom resultat af sina stu-
dier frambåller förf., att såväl i normalt stora som i hypertrofiska pro-
state förekomma atrofiska och degenerativa förändringar ofta i stor
utsträckning. I de tillfällen, där operation utförts, visade prostata
hvarken kvantitativa eller kvalitativa skiljaktigheter från en vanlig hyper-
trofisk prostata. Genom sina egna och andras histologiska preparat
anser sig förf. kunna påstå, att inga anatomiska förändringar framkallas
i en hypertrofisk prostata under de veckor, som följu efter en opera-
tion (kastration eller vas defer.-resektion). Det teoretiska resonnemang,
som ledt RAMM och WHITE, är icke hållbart; en embryologisk analogi
emellan uterus och prostata existerar icke.
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 28. — LITERATUR.
Arbetets senare hälft rör sig hufvudsakligen om kliniska frågor,
närmast om den operativa eller de operativa åtgärdernas resultat och
värde.
Från vårt land föreligga berättelser om 102 fall; 50 kastrationer,
46 vas defer.-resektioner, 5 fall med resektion på ena sidan och kastra-
tion på den andra. Af de 50 kastrerade ha 11 aflidit längre eller
kortare tid efter ingreppet; men i knapt ett enda fall kan operationen
såsom sådan anses ha betingat den dödliga utgången. I 27 fall hade
operationen gynsam effekt. Akut retention 14 fall, dito + cystit 2 fall,
dysuri 4 fall, kronisk retention 5 fall, retention och inkontinens 2 fall.
Förminskning af prostata konstaterades i 29 fall. I 2 fall intrådde en
öfvergående psykisk rubbning. Vas deferensresektionen har följts af
död i 10 fall (af 46). Förbättring i 28 fall. Akut retention 22 fall,
dysúri 2 fall, kronisk retention 4 fall. I 10 fall iakttogs förminsk-
ning af prostata. Inga psykiska störelser förekommo.
I sin helhet ger den samlade operationsstatistiken: förbåttrade
60 %, oförbåttrade 16 %, oviss utgång 4 %, döde 20 %. Indikationer
och kontraindikationer för den ena eller den andra operationen kunna
för närvarande icke ställas, men fortsatta försök torde få anses berätti-
gade och tillrådliga.
J. Åkerman.
EINAR LUNDSGAARD: Arr alen operative Radikalbehand-
ling. Köbenhavn 1897. 192 S
Afhandlingen, som er tilkendt Guldmedalje, er et Forsög på at
besvare en af Universitetet fremsat Prisopgave, der skulde dreje sig om
de forskellige operative Behandlingsmetoder for Prostatahypertrofien;
af Mangel på Tid har Forf. våsentligt beskåftiget sig med den mere
radikale Behandling og går mere let over de palliative Metoder: Ka-
teterbehandlingen, Blårepunkturen og Kystotomien. De radikale Meto-
der, der tilsigte en Formindskelse af prostatas lumen, deles i de direkte
(uretrale, rektale, perinäale Operationer og prostatectomia suprapubica)
og de indirekte (Underbinding af a. iliac. int., dobbelt og ensidig
Kastration samt Resektion af vas deferens). Forf. har samlet en Del
Sygehistorier fra Literaturen, tillige enkelte, ikke tidligere offentliggjorte
fra Köbenhavns Hospitaler; der findes således 308 Tilfålde med dob-
belt Kastration, heraf 49 döde, 23 uden Virkning, 10 tvivlsomme og
226 mere eller mindre bedrede; end videre 157 Tilfålde af Operationer
på vas deferens, heraf 20 döde, 28 uden Virkning og 109 mere eller
mindre bedrede. Forf. er dog stadig ret reserveret ved sine statistiske
Sammenstiliinger, da Materialet, således som det foreligger i Litera-
turen, er meget mangelfuldt, navnlig med Hensyn til Enderesultatet,
idet der findes for få Oplysninger om Patienternes senere Skäbne.
Det synes som om Kuastrationen lover en Del; det må dog erin-
dres, at den ofte er meget usikker i sin Virkemåde, — af og til ses
ikke den ringeste Indflydelse på Urinladningen, medens denne i et
nåsten kongruent Tilfälde strax bedres, — nogle köbenhavnske Syge-
historier vise dog, at en sådan Bedring kan våre rent forbigående.
Kr. Poulsen.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 11
THORKILD ROVSING: Cystitis og bact. coli. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4,
Polemik mod M. MELCHIOR i Anledning af dennes Afhandling:
Cystitis og bact. coli (Ugeskr. f. L., R. 5, Bd 4, S. 363 og fölgende).
Forf. fastholder sine Anskuelser om bact. colis Betydning for Cystiten.
Kr. Poulsen.
A. RAHLFF: Nogle Bemärkninger til Dr. Melchiors Artikel om cy-
stitis og bact. coli. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4, S. 449.
Kritiserer MELCHIORs Dyreforsög.
Kr. Poulsen.
MAT MELCHIOR: Cystitis og bact. coli. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4,
Replik til TH. ROVSING og A. RAHLFF.
Kr. Poulsen.
TH. ROVSING: Dr. Max Melchior hjemme og ude. Ugeskr. f. Läger,
R. 5, Bd 4, S. 512.
Replik til MELCHIOR.
Kr. Poulsen.
A. RAHLFF: Svar til Dr. Melchior. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4, S. 515.
Replik til MELCHIOR.
Kr. Poulsen.
MAX EE Cystitis og bact. coli. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4,
S. 5
Svar til TH. ROVSING i Anledning af dennes Artikel: Dr. M.
MELCHIOR hjemme og ude.
Kr. Poulsen.
ALFRED PERS: Om radikal Behandling af hydrocele testis. Afhandling
for Doktorgraden. Köbenhavn 1897. 129 S.
Forf. har fra köbenhavnske Hospitaler samlet 313 Tilfälde af
hydrocele, behandlede i Tidsrummet 1878—94; af disse ere 167 senere
undersögte. Der har våret anvendt Injektionsmetoden med Jod eller
Karbolvand og Incisionen, enten den VOLKMANNske, i en Del Tilfålde
modificeret (Indlåggelse af Jodoformgaze, Afviskning af testis’ Over-
flade), eller også, dog i et begrånset Antal, den BERGMANNske totale
Excision af det parietale Blad. Det har våret Forf:s Opgave at under-
söge Recidivernes Antal og om muligt Årsagerne til Recidivet, end
videre testis’ Tilstand efter Operationen. Det viste sig, at der kom
Recidiv efter Jodinjektionen i 21,7 %, efter Karbolinjektionen i 23,8 %,
efter den VoLKMANNske Metode i 14 %; men sidstnåvnte gav flere, af
og til faretruende Komplikationer. Betydning for Recidivet havde
Hydrocelets Störrelse, dets Alder, Sygdomme i testis og epididymis,
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 28. — LITERATUR.
endelig Komplikation med Hernier eller varikocele. Hvad endelig
testis’ Tilstand angår, så var der i enkelte Tilfälde efter alle Behand-
lingsmetoderne, mest dog efter Incisionen, konstateret en atrofisk Til-
stand; dog er det ikke altid let at afgöre, om denne ikke har våret
tilstede, medens Hydrocelet fandtes; dog synes det, som om Incisions-
metoden, der fremkalder en stärk Sammenvoxning af de seröse Blade,
herved kan fremkalde en atrofisk Tilstand af testis. Forf. sammen-
stiller stadig sine Tal med udenlandske Statistiker; men Sammenlig-
ningen må halte, då så få Tilfälde i Udlandet ere personligt undersögte
og en Meddelelse af Patienten er upålidelig, da Vedkommende ofte
ikke aner, at der findes et mindre Recidiv.
Forf. anbefaler Jodinjektionen som den mest farefri Metode;
muligt er det, at den af BRUNS anbefalede Injektion af ren Karbolsyre
vil våre god, da den kan anvendes ambulant; kun hvis der kommer
Recidiver, eller hvis tunica vaginalis föles forkalket, vil han råde til
Incision, end videre ved kongenite Hydroceler med stor abdominal
Kommunikation. Afhandlingen ledsages af Sygehistorierne, ordnede i
tabellarisk Form.
Kr. Poulsen.
GUDM. MAGNUSSON: Tuberculosis humeri et scapulæ. — Fjärnelse af
m og scapula, — Helbredelse. Hospitals-Tidende, R. 4, Bd 5,
S. i
Det drejer sig om en 21-årig Mand, der i 4 År havde lidt af en
venstresidig tuberkulås arthroitis humeri med Sånkningsabscesser og på-
fölgende Fistler. Den kariöse Proces var så udbredt, at Forf. fjårnede
kele Extremiteten med scapula. Forlöbet godt.
Kr. Poulsen.
F. KAIJSER: Bidrag till kännedomen om serösa artriter, beroende på
staphylomycosis. Hygiea 1897, I, s. 157.
Efter en inledning om ofvan nämnda ledaffektioners patogenes
afhandlar förf. i historiken dels föregående arbeten om serös artrit i
samband med en primår benhård, dels de 8. k. reumatiska ledaffek-
tionerna af serös natur, bägge betingade af stafylokocker. I kapitlet
kliniska symptom redogöres för 1) primär kapselstaphylomycosis, 2) serös
artrit vid förekomsten af en primör benhård. Den första afdelningens
fall sårskiljas i sådana med akuta och i sådana med kroniska symptom.
De akuta fallen ha ett förstadium med ôfvervägande allmänna symp-
tom; ett andra stadium med subjektiva och objektiva lokalsymptom af
häftig och påfallande art. Ofvergängen till det 3:dje stadiet sker omårk-
ligt under minskning af de subjektiva besvären. Men kapselförtjock-
ningen och funktionsrubbningen kvarstå. De kroniskt förlöpande fallen
börja mången gång efter ett trauma, gärna itereradt, och utveckla sig
intermittent med ansvällning af leden, utgjutning därinom och bind-
våfsaflagring i eller på kapseln. Funktionsrubbningen kan vara större
eller mindre men ger sig alltid tillkånna både aktift och passift.
Förf. har bakteriologiskt undersökt 11 fall; ett af dessa företedde
en primär benhård, öfriga betraktas som primära kapselaffektioner. I
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 13
två akuta fall funnos stafylokocker i tåckglaspreparat från funktions-
våtskan. Odling i nåringsvåtskor gaf bakterier, liknande eller identiska
med stapb. pyog. alb. Ett tredje fall af polyartikulår typ gaf endast
ytterst sparsamma bakterier i den centrifugerade vätskan från leden,
men talrika i kapseln. De funnos både i snitt och i odlingsmaterial
som ympats. Sex kroniska fall undersöktes, alla med positift utslag.
I två fall, hvilka på grund af de kliniska symptomen råknas hit, erhöls
negatift utslag vid undersökningen på bakterier. Vid de akuta for-
merna finnas bakterierna i både ledvåtskan och i kapseln; talrikare vid
en håftigare symptomkompler. Vid de kroniska formerna kunna sta-
fylokocker saknas eller förekomma ytterligt sparsamt i ledens flytande
innehåll; men de saknas nåstan aldrig i de förtjockade kapseldelarna.
Några djurförsök verkståldes. Renkulturer från serösa artriter inji-
cierades i 8 ledgångar på 5 kaniner. Reaktion följde, och vid sektio-
nen fann man en serös artrit med kapselförtjockning. 3 af de angripna
kaninernas ledgångar visade sig innehålla staph. alb., 2 voro fria
dårifrån. En försvagad staph. alb. insprutades på 2 försöksdjur. I
ena fallet erhöls en serös artrit; i andra fallet intrådde varbildning,
och djuret afled. Några andra försök vilja ådagalågga, att trauma
predisponerar för en ledaffektion, då staph. alb. insprutas intravenöst.
Nästa afdelning behandlar etiologi, patol. anatomi och prognos.
Quoad vitam år prognosen god liksom quoad valetudinem (? Ref.).
Då diagnosen afhandlas nämnes också något om särskiljandet från
reumatiska, gonorroiska, tuberkulösa, syfilitiska och deformerande led-
affektioner.
Behandlingen bör vara dels allmånt stårkande, dels lokal: punk-
tion, punktion med sköljning och insprutning, artrotomi (artrektomi).
17 sjukbistorier bifogas.
J. Åkerman.
ALFRED KIRSTEIN: Berigtigelse til V. S. Steins Afhandling om
»Avtoskopi». Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 518 og 603.
Korrespondance.
Schmiegelow.
S. STEIN: Om Avtoskopi. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 560.
Svar til ovenstående Replik af KIRSTEIN.
Schmiegelow.
A. BORNEMANN : Kort Vejledning i Operationsövelser. Köbenhavn 1897.
S.
Bogen er udarbejdet til Brug ved de for Marinens Läger indret-
tede Operationskursus og skildrer Underbindinger, Operationer på Nerve-
systemet, Amputationer, Exartikulationer, Resektioner og en Del andre
jåvnlig forekommende Operationer. Den ledsages af 15 smukt udförte
Tavler, på hvilke de forskellige Snit ere indtegnede.
Kr. Poulsen.
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 28. — LITERATUR.
Rasen från lasarettsläkarnes rapporter för år 1896. Hygiea 1897,
, 8. ;
J. BORELIUS (Karlskrona):
1) Atresia vaginæ, hæmatometra? hæmatokolpos.
2) Graviditas extrauterina.
3) Cancer flexuræ coli dextr. »Darmausschaltung».
4) Cancer penis + cancer pleuræ + cancer capsul. supraren. sin.
metastat.
5) Otitis media. Abscessus cerebelli.
6) Tumor cerebelli.
G. NAUMANN (Helsingborg) :
1) Epileps. Jacksonii post fracturam cranii c. depress. permagna.
Resectio cranii. Förbättring.
2) Actinomyces maxill. inf. et oss. temp. et parietalis d. Resectio
part. max. inf. o. s. v. Hälsa.
3) Cancer ventriculi. Abscessus abdomin. Gastroenterostomia.
Läkning.
4) Cancer pylori et curv. maj. c. dilatat. permagna ventriculi.
Gastroenterostomia. Hälsa.
5) Fistula uretero-uterina. Lithiasis cervic. uteri. Neprolithiasis.
Evidement. Nephrectomia. Hälsa.
6) Aneurysma popl. sin. c. gangrena anticruris. Amputatio
anticruris.
7) Cysta ovarii dextri c. torsione pedunculi. Ovariotomia. Hälsa.
8) Hernia crural. d. incarc. Gangrænosa. Resectio intest. ilei.
Hälsa.
C. A. BERGH (Gefle):
1) Om gallstensileus.
2) Om den intermitterande hydronefrosen.
3) Vulum punctum penetr. thoracis et abdom. c. prolapsu visce-
rum. Reposition och suturering. Hälsa.
4) Sarcoma retroperitonealis lat. d., exstirpatio. Hälsa.
5) Ileus. Laparotomi. Oper. f. anus præternat. Död.
6) Abscessus cerebelli.
J. Åkerman.
M. STILLE: Operationsbord för OAparetomler och gynekologiska ope»
rationer. Hygiea 1897, I, s. 289.
Bordet år uppvärmbart därigenom att hett vatten hälles i en ci-
stern, som befinner sig under pat:s båcken. Narkotisören kan stålla
bordet horisontalt eller mer eller mindre snedt (TRENDELENBURGs låge).
8 planscher bifogas.
J. Åkerman.
VENERISKA SJUKDOMAR OCH HUDSJUKDOMAR. 15
Veneriska sjukdomar och hudsjukdomar: Macnus MÖLLER:
Till frågan om injektionstekniken vid behandling af syfilis. — E. Pon-
TOPPIDAN: Den abortive Behandling sf Syfilis. — E. PONTOPPIDAN: Go-
norreens abortive Behandling. — E. PONTOPPIDAN: Urticaria chronica
infantam. -- GORDON NORRIE: Urticaria chronica infantum. — ÅRCTAN-
DER: Erytem, fremkaldt af primula obconica. — N. GRAM: Erytem, frem-
kaldt af primula obconica.
MAGNUS MÖLLER: Till frägan om injektionstekniken vid behandling
af syfilis. Hygiea 1897, I, s. 520.
Till fullständigande af sin uppsats om lungembolier vid injektions-
bebandling af syfilis redogör förf. hår för några försök, utförda på lik,
för att utröna i hvilka delar af glutealområdet fara för injektionsmas-
sans införande direkt i en större ven föreligger. — Förf. kommer på
grund af sina försök till följande slutsatser:
1) Största fara för veninjektion och lungemboli förefinnes vid djup
injektion å en punkt midt emellan spina ilei poster. super. och tuber
ischii omkring 6 cm. från medianlinien. Denna fara förefinnes ånnu,
men i aftagaude grad, från nämnda punkt räknadt lateralt mot tro-
chanter major och vertikalt mot tuber ischii.
2) Långt mindre risk i antydda afseende erbjuder öfre gluteal-
trakten ofvanför den horisontallinie, som tangerar trochanterns öfre spets.
3) Om man förlägger injektionen mindre djupt, supramuskulårt
eller i ytligare delen af musc. glut. maximus, så undgår man faran
af lungembolier.
Sederholm.
E. PONTOPPIDAN: Den abortive Behandling af Syfilis. Ugeskr. f. Låger,
R. 5, Bd 4, S. 505.
Forf. omhandler först Excisionsmetoden og omtaler korteligt de
forskellige Domme, som ere fåldede over samme. Han har siden 1891
udfört 13 Exstirpationer; de 12, som sloge Fejl, refereres korteligt;
ligeledes det ene, som skal våre lykkedes. Han mener fremdeles, at
man skylder at byde Patienterne denne Chance. Han omtaler den
ganske tidligt påbegyndte merkurielle Behandling af Sklerosen og dens
Historie (LIPP, KÖBNER, JULLIEN, SCHWIMMER) og afviser samme
som praktisk irrationel.
R. Bergh.
E. PONTOPPIDAN: Gonorreens abortive Behandling. Ugeskr. f. Läger,
R. 5, Bd 4, S. 457 og 484.
Forf. leverer först en Udsigt over denne abortive Behandlings
Historie, dernåst afhandler han selve Anvendelsesmäden af Instilla-
tionen i fossa navicularis med en 2 % Lapisoplösning. I Femåret
1891—95 har han blandt 2046 Tilfälde af akut Gonorré haft 160,
som egnede sig til abortiv Behandling, og Forf. har haft det själdne
16 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 28. — LITERATUR.
Held at se de 52 eller omtrent å af Tilfäldene helbredede. Der fölger
så en numereret skematisk Oversigt over de 160 behandlede Tilfålde.
R. Bergh.
E. PONTOPPIDAN: Urticaria chronica infantum. Hosp.-Tidende, R. 4,
Bd 5, S. 505.
Forf. udhåver det lidet indgående Kendskab til denne hos Börn
dog hyppige Affektion og mener, at samme skyldes Mangel på Sam-
virken mellem pädiatrisk og dermatologisk Erfaring. CALCOTT Fox,
som forener bågge, har derfor (1890) först kunnet give en ret fyldig
Fremstilling af denne Lidelse. Forf. (PONTOPPIDAN) omtaler deus
Forhistorie og dens forskellige Betegnelser (strophulus, lichen urticatus,
urticaria papulosa). I Femåret 1891—1895 har han set i alt 2604
Tilfålde af Hudsygdomme, hvorimellem 51 af almindelig og 29 af
infantil urticaria. Han omhandler Lidelsens Symptomatologi, Diagno-
sen (scabies, cimicosis, myiasis, kronisk prurigo) og dens patologiske
Anatomi (Forskel fra ägte urticaria). Ved Atiologien omhandler han
sårligt Alderen og udhäver, at Sygdommen väsentligt tilhörer de aller-
förste Barneår, sårligt det förste, at den er hyppigere i den varme
Årstid; derimod betvivler Forf. Indflydelsen af Arvelighed, Dentition,
rachitis og Maveudvidning, medens han akcentuerer Betydningen af
Overernåring og mener at også den infantile urticaria hovedsageligt
har sin Grund i en fra Fordöjelsesforstyrrelser udgående Avtoinfektion;
måske spiller også en foröget Urinsyreproduktion derved en Rolle.
Prognosen er i det hele god; dog er det muligt, at der som en Art
Fortsåttelse af den i en senere Alder optråder en prurigo Hebræ. Ved
Behandlingen må selvfölgelig först konstitutionelle og intestinale For-
styrrelser (Overernåring) rettes; Huden holdes kölig og fri for Irrita-
tion; sårligt kan mod Klöen måske anbefales Menthol (2 %) udvendigt
og indvendigt lidt Antipyrrin om Aftenen.
R. Bergh.
GORDON NORRIE: Urticaria chronica infantum. Hospitals-Tidende, R. 4,
Bd 5, S. 673.
Forf. har hos et Barn set urticaria opstå efter (animal) Vakcina-
tion og udbredende sig fra Arrene efter samme, og set denne Affek-
tion gentagende sig ofte, altid med Udgang fra det samme focus, og
det igennem fulde 8 År.
R. Bergh.
ARCTANDER: Erytem, fremkaldt af primula obconica. Hosp.-Tidende,
R 4, Bd 5, S. 553.
Forf. omtaler et Par iagttagne Tilfälde af denne (i övrigt vel-
bekendte) irriterende Virkning af Berörelse af ovennåvnte Plante.
R. Bergh.
OBSTETRIK OCH GYNEKOLOGI. 17
N. GRAM: legen, fremkaldt af primula obconica. Hosp.-Tidende, R. 4,
Bd 5, S. 602.
Her refereres atter et Par Tilfälde.
R. Bergh.
Obstetrik och gynekologi: C. BöcHer: Om Placentaretention.
C. BOCHER; Om Placentaretention. Hosp.-Tidende, R. 4, Bà 5, S. 556
og |
Forf., der praktiserer på Landet, er kommen til det Resultat, at
Placentaretentionen er et hyppigt Fänomen. Retentionen findes efter
hans Opfattelse i ethvert Tilfälde, hvor placenta i Löbet af et passende
Tidsrum — omtr. 1 Time efter Barnets Födsel — ikke födes fuld-
ständigt spontant eller bringes frem ved et samtidigt Tryk på uterus
og et let Träk på Navlesnoren, altså uden Hensyn til, om placenta
sidder fast i den övre Del af uterus eller ligger i det nedre Uterin-
segment, kun tilbageholdt af fastsiddende Hindepartier. Dette sidste
har väret Tilfäldet hos den störste Del af hans Patienter. I Löbet af
20 Ar bar han — fraregnet de Tilfälde, hvor han har ledet en fuld-
ständig normal Födsel, — samlet et Materiale på 114 Accouchements-
tilfälde, hvor han 66 Gange har truffet Placentaretention, nemlig 25
Gange efter Tangforlösning, 3 Gange efter Vending og Fremträkning,
3 Gange efter Fremträkning alene og 35 Gange efter en naturlig
Födsel. Han foreträkker de indvendige Håndgreb fremfor de udven-
dige, navnlig CREDÉs Metode. Hans Resultater have väret tilfreds-
stillende. Af samtlige 114 ere 2 döde, en af Eklampsi og en af akut
Anämi; i 6 Tilfälde opstod der Puerperalfeber. Af disse 6 findes de
5 på hans Liste over Placentalösninger — altså 5 af 66 = 7,6 %;
kun i et af disse Tilfälde kan Placentalösningen muligvis stå i For-
bindelse med Infektionen; i de övrige Tilfälde var der allerede Infek-
tion eller Arsag til Infektion för Placentalösningen.
F. Nyrop.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 28. — LITERATUR.
Pediairik: P. SILFVERSKIÖLD: Progressiv perniciös anemi hos ett
barn under 2 år.
P. SILFVERSKIOLD: Progressiv perniciös anemi hos ett barn under
2 år. Göteborgs låkaresållsk. förh. 1896, s. 47.
6 månader före döden började barnet febricitera, och under ståndig
i hög grad varierande feber blef patienten alt blekare, mjälten svålde
lindrigt, och blodundersökning visade en betydlig minskniug af de röda
blodkropparna ner till 1,252,000 med talrika poikilo- och mikrocyter,
riklig mängd enkårniga lymfceller, sparsam mängd eosinofila celler och
kårnhaltiga röda blodkroppar. Sektionen visade endast en betydlig
anemi af kroppens organ med fedtdegeneration af hjårtmuskulaturen
och i epitelet i njurarna. Körtlarna oförändrade.
Köster.
Farmakologi, toxikologi, farmakodynamik och allmän
terapis F. NORDENFELT: Om spateins, helleboreins och kokains tem-
peraturnedsättande verkan. — C. G. SANTESSON: Några ord om jårnhalten
i mjölk med hånsyn till det artiticiela uppfödandet af spåda barn. — F.
W. WARFVINGE: Ytterligare om kloros och järnbehandling.
E. NORDENFELT: Om spasteins, helleboreins och kokains temperatur-
nedsättande verkan. Göteborgs lükaresällsk. förh. 1896, protok., s. 2.
En efterpröfning af GUINARDs och GELEYs försök att genom in-
pensling å huden med vatten- resp. spritlösningar af ofvan nämnda
åmnen åstadkomma en nedsåttning af febertemperaturer: Resultatet var
fullkomligt negatift.
Köster.
C. G. SANTESSON: Några ord om SE i mjölk med hänsyn till
det artificiela uppfödandet af späda barn. (Meddelande i Svenska
låkaresållsk. d. 27/4 1897). Hygiea 1897, I, s. 572.
Förf. framhåller, att då komjölk i regeln år jårnfattigare ån kvinno-
mjölk, vid artificiel uppfödning — särskildt genom den öfliga späd-
ningen af komjölken — en betånklig järnbrist måste uppstå, en brist,
som naturligen icke tåckes genom tillförsel af grädde, mjölksocker o. d.
Det år, såsom HÖSSLIN förut framhållit, sannolikt, att det ofta mindre
gynsamma resultatet af den artificiela uppfödningen till en del berott
på järnbrist. Förf. uppfordrar till aktgifvande på detta säkerligen ej
oviktiga moment vid artificiel barnuppfödning.
C. G. Santesson.
RÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRAGOR, MEDICINALVÄSENDET O. Ss. v. 19
F. W. WARFVINGE: Ytterligare om kloros och järnbehandling. Hygica
1897, I, s. 489—519, med kurvbilder i texten.
Förf. redogör i denna uppsats nårmare och med talrika belysande
kurvor för sina högeligen viktiga och intressanta kliniska undersök-
ningar öfver jårnets rol vid klorosbehandling, hvilka han förut med-
delat i ett föredrag vid l:sta nordiska kongressen för invårtes medicin.
(Se kongressens förhandl., Nord. med. arkiv 1896, tillåggshåfte, s. 63
—65, samt referat i samma arkiv 1897, häft. 3, literaturöfversikt, s. 5.)
C. G. Santesson.
Råttsmedicin, undervisningsfrägor, medicinalväsendet,
hygien, statistik och epidemiologi: L. WOLFF: EDWARD JEN-
NER och vakcinationen. — De medicinske Läreanstalters >Udvidelse». —
TSCHERNING og Red. af Hosp.-Tid.: Kommunehospitalets Praktikantklini-
ker. — MYGGE og KNUD FABER: Kommunehospitalets Praktikantkliniker.
— VINGE: Ligernes professionelle Annonceringer. — Horst: D:o d:o.
— G. NIELSEN; D:o d:o. — A. ROVSING: Kollegialt. — S. MEYER: Do
— SELCHAU: Dro — G. BORCH: Rigsdagen og Lägestanden. — G. BORCH:
Det forestående Ligemöde. — G. BorcH: Om Sygekasser for velstillede.
— — gr: Statsunderstöttelse til Sygekasser, som ikke yde Medlemmerne
Lägehjälp. — E. ALMQUIST: Några ord om den kollektivntstüllning öfver
sjukvård och sanitåra arbeten i Sverge, som finnes utståld i Nordiska mu-
seet. — E. ALMQUIST: Några synpunkter angående läroböcker i Hygien.
— HAMMERICH: Epidemilov. — H P. ORUM: Kommunens Sygepleje-
skole. — AXEL MIKKELSEN: Arbejdsstillinger. — Ernst BOLIN: Sjuk-
ligheten i Upsala under åren 1895 och 1896, — H. WESTERGAARD: Sta-
tistiske Iagttagelser over Tändernes Tilstand hos köbenhavnske Skolebörn.
— THORLAKSEN: Om Tandkaries og dens Udbredelse, sirligt med Hensyn
til Börnene i Köbenhavns Kommuneskoler. — KLAS LINROTH: Berättelse
till kgl. medicinalstyrelsen om allmånna hålsotillståndet i Stockholm under
året 1896. — HENRIC BENCKERT: Göteborgs hálsovirdsnimnds ärsberät-
telse för 1896. — Aus. BERLIN: Förste provinsialläkarens ärsberättelse
om hälso- och sjukvården i Stockholms lin för år 1896. — H SÖRMAN:
Årsberättelse från förste provinsiallåkaren i Malmöhus lån för år 1896.
Jämte en bilaga om barnsängsfeberns förekomst i riket 1890—94. — H.
NORDENSTRÖM: Årsberättelse från förste provinsialläkaren i Ostergötlands
lin för år 1896. — P. SÖDERBERG: Förste provinsialläkarens ársberit-
telse öfver hålso- och sjukvården inom Hallands län år 1896. — ERNST
BJÖBEMAN: Förste provinsialläkarens ärsberättelse öfver hälso- och sjuk-
vården inom Vestmanlands lån år 1896. — AuG. SJÖBLOM: Förste pro-
vinsiallåkarens i Vesternorrlands län Årsberättelse för år 1896. — G.
EKEROTH: Årsberättelse från förste provinsialläkaren i Vesterbottens län
för år 1896. — GUSTAF NORBERG: Årsberättelse för år 1895 från förste
provinsiallåkaren i Södermanlands lån. — C. O. ELFSTROM: Utdrag ur
hálsovárdsnimndens ärsberättelse för 1896. — Indretning af Vandklosetter
i Köbenhavn. — Renovationssagen i Köbenhavn. — NEUMANN: Om en
forbedret Ordning af den såkaldte Natrenovation. — C. E. WALLER: För-
brånningsugnen vid Fejan.
L. WOLFF: Edward Jenner och vakcinationen. Göteborgs lükaresällsk.
förh. 1896, s. 1.
Minnesord med anleduing af 100-årsdagen af vakcinationens infö-
rande den 24 maj 1796. Köster.
20 NORD MED. ARK., 1897, N:r 28. — LITERATUR.
De ae eee Låreanstalters >Udvidelse». Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4,
S. ;
I den forlöbne Rigsdagssamling blev det på Foranledning af det
medicinske Fakultet og med Konsistoriets og Ministeriets Billigelse
vedtaget at erhverve for det offentlige en i umiddelbar Nårhed af det
tidligere kirurgiske Akademis Bygning liggende Ejndom, som agtes
anvendt til forelöbig Afhjälpning af den Pladsmangel, hvorunder Uni-
versitetets medicinske Undervisning långe har lidt. I Bygningen agtes
indrettet Lokaler for den kirurgiske Instrumentsamling, det anatomiske
og det patologisk-anatomiske Museum og de til disse Samlinger hörende
Arbejdsrum, Mikroskopisale og Laboratorier, fremdeles et hygiejnisk og
et farmakologisk Laboratorium. Ugeskriftets Red. frygter for, at denne
såkaldte midlertidige Ordning i lang Tid vil blive en alvorlig Hindring
for den radikale Udvidelse, Omdannelse og Udflytning af det kirur-
giske Akademi, det kgl. Frederiks Hospital og Födselsstiftelsen, som så
länge har våret påtänkt, og som med hver Dag bliver mere nödvendig.
Ar. Ulrik.
TSCHERNING og Red. af Hosp.-Tid.: Kommunehospitalets Praktikant-
kliniker. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 591, 608, 638, 662.
MYGGE og KNUD FABER: Kommunehospitalets Praktikantkliniker.
S. St., S. 685.
Diskussion om, hvor långe den nuvårende Ordning af den kliniske
Undervisning for studerende ved Kommunehospitalet i Köbenhavn må
siges at have fungeret.
Az. Ulrik.
VINGE: Lågernes professionelle Annonceringer. Ugeskr. f. Låger, R. 5,
Bd 4, S. 481 og 563.
HOLST: > > > S. St., S. 540.
G. NIELSEN: » > > S. St., S. 541.
Diskussion om Regler mod faste Annoncer i Dagspressen, benyt-
tede af Låger som Reklame.
Ar. Ulrik.
A. ROVSING: Kollegialt. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 589.
S. MEYER: > S. St., S. 630.
SELCHAU: 3 S. St., S. 656.
Diskussion om kollegiale Stridsspörgsmåls Afgörelse ved Voldgifts-
kendelser og disse Kendelsers Gennemförelse, i fornådent Fald ved Ex-
klusion af Lägeforeningen.
Ar. Ulrik.
G. BORRE Rigsdagen og Lågestanden. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4,
S. ;
Efter en Redegårelse for det Udbytte, som den sidste Rigsdags-
samling har bragt for Landets sanitåre Forhold, i hvilken Henseende
RATTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET O.S.v. 21
sirlig Foranstaltningerne mod Tuberkulose i det vedtagne Tilläg til
Epidemiloven bör nåvnes, dröftes Udsigterne for en Medicinalreform og
den Taktik, som Lägestanden bör fölge for at göre sine Krav gäldende
overfor Folkerepråsentationen.
Ar. Ulrik.
G. BORER Det forestående Lägemöde. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4,
S. å
Indeholder Programmet for det almindelige Lågemöde, som d. 17
og 18 Avg. d. Å. afholdtes i Fredericia. Blandt Forhandlingsgenstan-
dene findes Spörgsmålene om Afgörelse af Dissenser mellem Medlem-
merne, om Exklusion, om Kampen mod Tuberkulosen (SCHEPELERN),
om Skolehygiejnen (A. HERTEL), om Anvendelse af kemiske Lysstráler
(S. BANG) og af Róntgenske Stráler (MYGGE), om Tvangsindliggelse
af sindssyge (BUNTZEN).
Ar. Ulrik.
G. DE : Om Sygekasser for velstillede. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4,
S. 099.
Da der blandt Lágerne har vist sig delte Meninger om, hvorledes
de med Hensyn til Honorarspórgsmálet bör stille sig overfor Syge-
kasser for velstillede, vil dette Spörgsmål blive optaget til Dröftelse
på det forestående Lägemöde i Fredericia.
Ar. Ulrik.
—S: Statsunderstöttelse til er som ikke yde Medlemmerne
Lägehjälp. Ugeskr. f. Lüger, R. 5, Bd 4, S. 452.
En Understöttelse som den i Overskriften angivne anses for util-
rådelig og ikke stemmende med Lägestandens Interesser.
Az. Ulrik.
. ALMQUIST: Några ord om den kollektivutställning öfver sjukvård
och sanitära arbeten i Sverge, som finnes utståld i Nordiska mu-
seet. Hygiea 1897, I, s. 645.
E. ALMQUIST: Några synpunkter angående läroböcker i Hygien.
Hygiea 1897. Sv. läkaresällsk. förhandl., s. 134.
E. Almquist.
HAMMERICH: Epidemilov. Kôbenhavn 1897.
Optryk af Lov om Foranstaltninger mod smitsomme Sygdomme
og Regulativerne om Desinfektion og Behandling af Lig med vedföjede
Anmärkninger.
Az. Ulrik.
H. P. ÖRUM: Kommunens Sygeplejeskole. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4,
S. 510.
Ved Köbenhavns Kommunehospitaler fra 1 Maj 1897, i Henhold
til en på Budgetet for 1897 givet Bevilling af 3000 Kr., indfört en
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 28. — LITERATUR.
teoretisk Undervisning af Sygeplejersker. Hidtil have 60 Elever del-
taget. Hver Elev får 4 Timer ugentlig Undervisning af to ved Hospi-
talet ansatte Reservelåger. Fagene ere: Anatomi, Fysiologi, almindelig
Sundhedsläre og Hjälp ved Ulykkestilfälde.
Ar. Ulrik.
AXEL MIKKELSEN: Arbejdsstillinger. Köbenhavn 1896. 286 S.
Bogen indeholder en af mange Afbildninger ledsaget Beskrivelse
af de abnorme og sundhedsskadelige Arbejds- og Hvilestillinger, sam-
menlignede med de naturlige og sundhedsmässige. Materialet er ind-
samlet ved Iagttagelser gennem en längere Årråkke; trykte Kilder ere
ikke anvendte. Skriftet er udgivet med Statsunderstöttelse.
Ar. Ulrik.
ERNST BOLIN: Sjukligheten i Upsala under åren 1895 och 1896.
Upsala läkareför. förhandl, n. f., bd 2, s. 629.
E. Almquist.
H. WESTERGAARD: Statistiske Iagttagelser over Tändernes Tilstand
hos köbenhavnske Skolebörn. Tidsskr. for Sundhedspl., Bd 6, S. 18.
Redegörelse for Resultatet af omtr. 10000 Undersôgelser. Herom
må henvises til selve Afhandlingen, som er ledsaget af talrige Tabeller.
Az. Ulrik.
THORLAKSEN: Om Tandkaries og dens Udbredelse, sårligt med Hen-
syn til Börnene i Köbenhavns Kommuneskoler. Tidsskr. for Sund-
hedspleje, Bd 6, S. 1.
For at tilvejebringe en Statistik over Udbredelsen af Tandkaries
hos Skolebörn, i Lighed med, hvad der i denne Sag er sket i andre
Lande, nedsatte »Tandlågeselskabet i Köbenhavn» for et Par Ar siden
et Udvalg, bestående af Tandlågerne CARSTENSEN, HADERUP og THOR-
LAKSEN. Dette Udvalg foretog med Assistance af forskellige Kolleger
Undersögelser blandt Börnene i Köbenhavns Kommuneskoler efter et
Skema, der var udarbejdet efter Samråd med Prof. H. WESTERGAARD,
som også har bistået ved Bearbejdelsen af det indsamlede Materiale.
Hovedresultatet er, at i Barnealderen (7—13 År) 21 % af Tänderne
ere angrebne af Tandkaries. Af Sexårstinderne ere i Års Alderen
allerede 33 % angrebne, i 13 Års Alderen endog 60 : Den anden
store Kindtand, som normalt först skal bryde frem i hær Års Al-
deren, fandtes i 13 Års Alderen hos 3,1 % af Börnene, men af de
frembudte Tänder vare allerede 4 angrebne. Särlig slet var Forholdet
hos rakitiske Börn.
Afhandlingen slutter med at omtale de vigtigste Regler for Tand-
pleje som det bedste Middel til at forebygge Tandkaries.
Ar. Ulrik.
RÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET O. $. V. 23
KLAS LINROTH: Berättelse till kgl. medicinalstyrelsen om allmänna
er a ständer i Stockholm under äret 1896. Stockholm 1897, 97
+ 67 s. dit.
HENRIC BENCKERT: Göteborgs hälsovärdsnämnds årsberåttelse för
1896. Göteborg 1897, 60 s. + 30 tab. 4:t.
AUG. BERLIN: Förste provinsialläkarens årsberåttelse om hälso- och
sjukvården i Stockholms lån för år 1896. Stockholm 1897, 69 s. 4:t.
H. SÖRMAN: Årsberättelse från förste provinsiallåkaren i Malmöhus
lån för år 1896. Jämte en bilaga om barnsingsfeberns förekomst i riket
1890—94. Malmö 1897, 66 + 7 s. 4:t.
H. NORDENSTRÖM: Årsberättelse från förste provinsiallåkaren i Öster-
götlands lån för år 1896. Linköping 1897, 63 s. dit.
P. SÖDERBERG: Förste provinsialläkarens årsberåttelse öfver hälso-
och sjukvården inom Hallands län år 1896. Halmstad 1897, 68 s. dit.
ERNST BJÖRKMAN: Förste provinsiallåkarers årsberåttelse öfver
ee och sjukvården inom Vestmanlands lån år 1896. Vesterås
, 60 s. dit.
AUG. SJÖBLOM: Förste provinsialläkarens i Vesternorrlands län ärs-
berättelse för år 1396. Hernösand 1897, 50 s. 4:t.
G. EKEROTH: Årsberättelse från förste provinsiallikaren i Vester-
bottens lån för år 1896. Umeå 1897, 34 s. 4:t.
GUSTAF NORBERG: Årsberättelse för år 1895 från förste provinsial-
läkaren i Södermanlands län. Nyköping 1896, 44 s. Siv.
C. O. ELFSTRÖM: Utdrag ur hälsovärdsnämndens ärsberättelse för
1896. Sundsvall 1897, 8 s. dit.
E. Almquist.
Ja dren ing af Vandklosetter i Köbenhavn. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4,
S. .
I et nyt Regulativ for Husspildevandsledninger af 1ste Maj 1897
har Köbenhavns Magistrat fastsat en Del Bestemmelser for Indretning
af Vandklosetter, indeholdende tekniske Forskrifter. Vandklosetter kunne
nu mod en årlig Afgift indrettes over hele Byen. Så vel Magistratens
som Sundhedskommissionens Tilladelse skal i hvert enkelt Tilfälde först
indhentes.
Az. Ulrik.
Renovationssagen i Köbenhavn. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4, S. 442.
Red. minder om, at den Frist af 6 År nu er forlöben, efter hvil-
ken Köbenhavns Magistrat havde påtänkt at nedlägge Latrinoplagene i
Rådmandsmarken og på Amagerfålled i Byens Nårhed, og spörger, om
Forberedelser dertil nu ere trufne.
Ar. Ulrik.
NEUMANN: Om en forbedret Ordning af den såkaldte Natrenovation.
Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 436.
Forf. har som Medlem af en af Frederiksbergs Kommunalbesty-
relse udsendt Kommission besögt Rostock, Stade og Neumiinster og
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 28. — LITERATUR.
beskriver nu det i disse Byer benyttede Töndesystem. Töndernes Skift-
ning foregik i dem alle lugtfrit om Dagen efter Påskruning af lufttåtte
Låg; men Töndernes Rensning var mangelfuld, bedst dog i Neumiin-
ster, hvor der anvendtes Törvemel. Bedre vilde det våre at benytte
overhedede Vanddampe; men hertil fordres Tönder af Metal, helst Stål.
Ar. Ulrik.
C. E. WALLER: Förbränningsugnen vid Fejan. Hygiea 1897, II, s. 244.
Hår meddelas beskrifning och afbildningar öfver en vid Fejans
karantån nyuppförd ugn för uppbrånning af fæces och annan orenlighet.
E. Almquist.
Berättelser från sjukvärdsanstalter: Beretning om St. Hans
Hospital og Statens Sindssygeanstalter i 1896. — R. BERGH: Vestre
Hospital i 1896. — Arsberåttelse från Kronprinsessan Lovisas vårdanstalt
för sjuka barn i Stockholm år 1896. — Arsberättelse (n:r 9) från barn-
sjukhuset >Samariten» i Stockholm för 1896. — KLEE: Beretning om
Silkeborg Vandkuranstalt for 1896. — FLÖYSTRUP: Beretning fra den
medikopnevmatiske Anstalt for 1896. — ANDERSEN: Århus Vandkuranstalt
8
Beretninger om St. Hans Hospital og Statens Sindssygeanstalter i
1896. Köbenhavn 1897.
St. Hans Hospital for sindssyge (Overläge ROHMELL).
Antallet af Patienter var ved Årets Begyndelse 432 Mänd og
580 Kvinder, i alt 1 212, ved dets Slutning 445 Månd og 574 Kv.,
i alt 1019. Der indkom 103 Mänd og 112 Kv., afgik 90 Mänd og
118 Kv., behandledes i alt 535 Mänd og 692 Kv., tilsammen 1 227.
Sygdomsformen ved Indlåggelsen var Melankoli hos 43, Mani hos 32,
Forrykthed hos 44, Slövsind hos 91, Idioti hos 5. Samtidig led 33
(22 Mänd og 11 Kv.) af fremskridende Paralyse, 10 (4 Mänd og 6 Kv.)
af Epilepsi. Blandt Årsagerne kan nåvnes Puberteten hos 13, Alder-
dom hos 16, Drik hos 22, Syfilis hos 25, Fattigdom hos 14, ägteska-
belige og andre Sorger hos 11, arveligt Anläg hos 71. Sundhedstil-
standen har väret god. Behandlingsresultaterne vare: 55 helbredede,
55 bedrede, 15 uhelbredede, 83 döde. Dödsärsagen var hos 21 (16
Månd og 5 Kv.) dementia paralytica, hos 11 Tuberkulose.
Sindssygeanstalten ved Vordingborg (Overlåge HELWEG).
Patienternes Antal var ved Årets Begyndelse 474 (242 Månd og
232 Kv.), ved dets Slutning 470 (234 Månd og 236 Kv.). Der ind-
kom 71 Mänd og 83 Kv., afgik 79 Mänd og 79 Kv., behandledes i
alt 313 Mänd og 315 Kv., tilsammen 628. 23 Patienter overförtes
til Middelfart. Sygdomeformen ved Indläggelsen var Mani hos 52,
Melankoli hos 61, Vanvid hos 23, Slövsind hos 15, ikke sindssyge
BERÄTTELSER FRÅN SJUKVÅRDSANSTALTER. 25
vare 3; samtidig led 10 Mänd af progr. Parese. Blandt Årsagerne an-
föres arvet Disposition hos 14, Disposition efter tidligere Anfald hos
17, Pubertet hos 9, Misbrug af Alkohol hos 6, Syfilis hos 7, Over-
anstrångelse hos 8, Familjesorg hos 7, ökonomiske Sorger hos 8, Kå-
restesorg hos 7. Behandlingens Resultater vare: 62 helbredede, 20
bedrede, 43 uhelbredede, 30 döde, 3 ikke sindssyge. Dödsärsagen var
hos 10 Månd og 1 Kvinde paralysis progr.
Sindssygeanstalten ved Middelfart (Overlåge LANGE).
. Patienternes Antal var ved Årets Begyndelse 415 (211 Mänd og
204 Kv.), ved dets Slutning 572 (281 Måud og 291 Kv.). Der ind-
kom 116 Mänd og 148 Kv., afgik 46 Månd og 61 Kv., behandledes
i alt 327 Mänd og 352 Kv., tilsammen 679. Den store Tilgang
skyldes den Omständighed, at Anstaltens nybyggede Plejestiftelser i
Årets Löb toges i Brug. Sygdomsformen ved Indlåggelsen var Mani
hos 26, Melankoli hos 47, Forrykthed hos 30, Slövsind hos 161.
Samtidig led 6 Månd af progr. Parese, 3 Månd og 2 Kv. af Epilepsi.
Af de under Mani og Melankoli opförte ere 25 Tilfålde rettere at be-
tegne som Forvirring. Blandt Årsagerne anföres arvelig Disposition hos
152, Pubertetsudviklingen hos 26, Sväkkelse ved mange Födsler hos 21,
Klimakterium hos 16, Senilitet hos 14, Syfilis hos 12, Drik hos 45,
Kontusion af Hovedet hos 16, Skuffelse i Kårlighed hos 15, Sorg over
Dödsfald hos 15, Familjesplid hos 11. Behandlingens Resultater vare:
45 helbredede, 23 bedrede, 11 uhelbredede, 28 döde.
Sindssygeanstalten ved Århus (Overläge HOLM).
Antallet af Patienter var ved Årets Begyndelse 275 Månd og
276 Kv., i alt 551, ved dets Udgang 265 Månd og 274 Kv., i alt
539. Der indkom 64 Mänd og 83 Kv., afgik 74 Mänd og 85 Kv.,
behandledes i alt 339 Mänd og 359 Kv., tilsammen 698. Til Mid-
delfart overfórtes 33 Patienter. Sygdomsformen ved Indläggelsen var
Mani hos 47, Melankoli hos 49, Forrykthed hos 37, Slövsind hos 8,
ikke sindssyge 6. Samtidig led 5 Mänd og 1 Kv. af progr. Parese
og 1 Mand og 1 Kv. af Epilepsi. Blandt Årsagerne anföres ägte-
skabelige Sorger hos 7, ökonomiske og andre Sorger hos 5, Drik hos
6, Syfilis hos 4, Influenza hos 6, religiös Bearbejdelse, Missionsmöder
hos 9, Disposition efter tidligere Anfald hos 16, arvelig Disp. hos 68.
Behandlingsresultaterne vare: 45 helbredede, 18 bedrede, 56 uhelbre-
dede, 35 döde, 5 ikke sindssyge. Dödsårsagen var hos 6 paresis progr.,
hos 6 Pnevmoni, hos 7 Tuberkulose.
Sindssygeanstalten i Viborg (Overläge HALLAGER).
Antallet af Patienter var ved Årets Begyndelse 338 (159 Månd
og 179 Kv.), ved dets Udgang 339 (161 Mänd og 178 Kv.). Der
indkom 13 Måud og 9 Kv., afgik 11 Mänd og 10 Kv., behandledes
i alt 172 Mänd og 188 Kv., tilsammen 360. Sygdomsformen ved
Indläggelsen var Forrykthed hos 6, Slövsind hos 14. Samtidig led 2
26 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 28. — LITERATUR.
Månd og 1 Kv. af Epilepsi. Årsagen var hos 11 arvelig Disposition,
hos 4 Epilepsi. Der döde 20, deraf 6 af Pnevmoni.
P. D. Koch.
R. BERGH: Vestre Hospital i 1896. Beretning om Kommunehosp., Oresunds-
hosp. o. 8. v. for 1896. Köbenhavn 1897. (Sirtryk 39 S.)
På Hospitalets 2 Afdelinger behandledes i alt 1838 (1196 + 642)
Individer; ét Dödstilfälde (Barn). — Antallet af de offentlige Fruentim-
mer var 607 ved Slutningen af 1896; Söstaden Köbenhavn har ved
en Befolkning af omtr. 408000 Individer i 1896 kun haft i alt 798
Individer praktiserende som offentlige Fruentimmer. Denne offentlige
Prostitution har ydet 1150 Indläggelser af i alt 436 forskellige Fruen-
timmer. I Overensstemmelse med Hospitalets årlange Erfaringer ere
de privatboende Sköger (med 631 Indläggelser på 266 Ind.) indlagte
mindre hyppigt end de i (34) Bordeller kasernerede (med 519 Ind-
låggelser på 115 Ind.), således som nöjere detaljeret. — Fra den
anden, den for den hemmelige Prostitution reserverede Afdeling, udskre-
ves 553 Individer, hvis forskellige Livsstilling m. m. detaljeres. —
De respektive Ejendommeligheder af de på de to Afdelinger forekom-
mende Affektioner specificeres; Själdenheden af Indlåggelser på anden
Afdeling af Individer med psevdoveneriske Affektioner betones, hvori-
mod den relative Hyppighed af Vulviter (6 : 1) så vel som af Vagi-
niter (11:0) og Kondylomer (27:7 % af Indläggelserne) kontrasterer
ligesom også Forekomsten af Sytilis (92:66) og isår af förste Udbrud
af samme (57 : 22).
De forskellige Kategorier af de psevdoveneriske Affektioner speci-
ficeres nårmere samt deres ulige Hyppighed på de to Servicer. Genital
herpes forekom på förste Service hos 87 Individer, hos de 68 af men-
struel Natur; på den anden hos 30, deraf hos de 21 menstruel. Her-
hen hörer også Flertallet af de ejendommelige genitale Papler, som
på förste Afdeling sås hos 17, på den anden hos 7, og som hos
henholdsvis de 15 og 5 forekom hos tidligere luetiske Individer og
måske vare post- eller parasyfilitiske Tilfälde. Dette samme gälder
måske for en Del (7 + 5) af de Tilfälde af epitheliasis oris, som sås
hos 41 Individer på förste, hos 5 på anden Afdeling. — Dernåst om-
tales forskellige simple genitale professionelle Låsioner, og slutteligt
Affektioner, som kun stode i fjärnere Forbindelse med disse Individers
Levevis (Fnat, Fladlus, Mykoser o s. vi: Hyppigheden af en katar-
ralsk angina (52 + 62 Individer) ndhäves.
Af de veneriske Katarrer var Uretriten den hyppigst forekom-
mende (939), dernåst Cervikalkatarren (247) samt Affektionerne af det
vulvo-vaginale Kertelapparat (124). — Med Vulvit indkom 7 (1 + 6)
Individer, med Vaginit 11 (0+11). En Liden af det vulvo-vaginale
Kertelapparat sås hos 124 (50 + 74) Individer, hos 51 alene på
højre, hos 44 alene på venstre og hos 29 på bägge Sider. Udfloddet
var hos de 86 purulent, hos 17 hvidligt, hos 2 honniugagtigt; hos 19
forekom Absces, hos de 12 på venstre Side, kun hos ét stinkende.
Macula gonorrhoica sås hos 45; Svulst af de indre Lyskeknuder hos 4.
Behandlingen medtog gennemsnitsvis lidt over 41 Dage. — De aller-
pue
BERÄTTELSER FRÅN SJUKVÅRDSANSTALTER. 27
fleste Sköger erhverve hurtigt Uretrit, som hos mange af dem bliver
kronisk, latent med Rekrudescenser, med hvidligt Udflod, som under-
tiden aldrig indeholder Gonokokker, men andre Bakterier (20 Tilr.);
undertiden kan intet Udflod påvises, men i Afskrab fra Våggene af
urethra kan dog påvises Gonokokker. På förste Afdeling forekom 477
Tilfålde, af hvilke de 172 vare purulente; Stranguri angaves kun af
18, stårke reflektoriske Vandtrångsler af 7, to havde en let Katarr af
Blårehalsen. Hos 15 sås en periurethritis, hos 4 den kroniske hyper-
plastiske Form af Uretralpapillen. Uretral (gonorroisk) Revmatisme
forekom hos 3, hos ét Konjunktivit, hos to urticaria eller multiformt
Erytem; en ingvinal Monadenit sås hos to Individer. Behandlings-
varigheden var gennemsnitlig henimod 32 Dage. Paruretrit forekom
hos 87 Individer, hos de 50 sammen med Uretrit. På den anden
Afdeling indlagdes 462 Individer med Uretrit, af hvilke de 242 havde
purulent Udflod; Stranguri angaves af 36, vesikale tenesmi af 30;
hos 23 forekom Periuretrit, hos 3 let cystitis. Hos 7 opstod uretral
(gonorroisk) Revmatisme, hos 5 er. nodosum eller polymorphum, hos
5 en ingvinal Monadenit. Behandlingen medtog gennemsnitsvis 47
Dage. De 93 Individer havde Paruretrit, de 90 tillige Uretrit. —
En simpel Cervikalkatarr sås hos 151 (96 + 55) Individer, en gonor-
roisk hos 96 (61+ 35). Behandlingen medtog 39 og 62 Dage. —
Rektal Gonorre pävistes kun hos 11 (6 + 5) Individer, Behandlingen
medtog gennemsnitsvis 44 og 57 Dage.
Kondylomer i Anogenitalregionen sås på förste Afdeling hos 89,
på anden hos 159 Individer. Säde, Behandling o. s. v. detaljeres.
Veneriske Sår (med specifike Baciller) sås hos to (1 + 1) Indi-
vider. — Ingvinale Buboner, hvis Oprindelsesforhold detaljeres, fore-
kom hos 10 (4 + 6) Individer, hos de 5 (2 + 3) suppurerende.
For Syfilis bebandledes 158 voxne Individer, på förste Afdeling
66, på anden 92; de 79 (22 + 57) havde det förste Udbrud, 79 Re-
cidiv. Af de offentlige Fruentimmer havde, som sädvanligt, et stort
Antal, de 7 af 22, pådraget sig Syfilis i det förste Ar af deres Funk-
tion. Hos 14 af disse Individer sås, således som nårmere detaljeret,
Induration, men aldrig extragenital. Af de 57 på anden Afdeling
forekomne Tilfälde viste de 23 Induration, som hos de tre var extra-
genital. Indurativt Ödem af Läber eller Nymfer sås hos 17 Individer.
Svulst af Lymfeknuder manglede ikke hos noget af disse 79 Individer,
og altid vare da gl. ingvinales svulne, derefter gl. cervic. postt. (41)
o. 8. v. De såkaldte Prodromer manglede, således som närmere detal-
jeret, kun hos 22 Individer; 13 Individer havde periosteale Omheder,
Miltsvulst föltes hos ét, hos 4 syntes Patellarreflexerne forógede, hos
4 iagttoges Temperaturstigen. Udbredte kutane Syfilider manglede
hos 14 Individer; de 54 viste roseola, de 7 smäpapulöse Syfilider,
storpapulöse (papulate, lentikuläre) sås hos 8, hos det ene tillige en
höjresidig iritis. Seborroe iagttoges hos 8, Håraffald hos 23, Kru-
ster på Härbunden ligeledes hos 23. Slimpapler sås kun hos 26 til
den anden Afdeling hörende Individer. Muköse Syfilider (Katarrer)
forekom ofte, Erytem af Svålgslimhinden m. m. hos 44, af Könsslim-
hinden i det mindste hos 19. Behandlingstiden var gennemsnitlig 75
28 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 28. — LITERATUR.
Dage, og Behandlingen altid merkuriel, med (for det meste 50) Inunk-
tioner å 3—5 Gm. Mundirritation optrådte hos 4, en let (merkuriel)
colitis hos 2, Mellituri hos ét, Albuminuri hos 9, både denne og hine
vare forsvundne ved Udskrivningen. En Tiltagen i Vågt sås hos de
42, en Aftagen hos 26, hos 11 holdt Vägtforholdet sig uforandret.
Recidiv sås hos de 79 Individer. Med et förste Recidiv indkom
38, som alle tidligere vare behandlede merkurielt. Afstanden tra det
förste Udbrud, sammes Karakter o s. v. detaljeres ved dette som ved
alle de senere Udbrud. De 21 viste Eruptionsprodromer, de 3 med
periosteale Omheder, to med Miltsvulst. Generelle Hududbrud mang-
lede hos 7; de 26 havde roseola, 4 småpapulöse og 3 storpapulöse
Syfilider; hos ét Individ med Recidiv efter 10 Ar forekom en stor
suppurerende subkutan Gummition. Med et andet Recidiv indkom 21
Individer; de 7 havde roseola, de 4 storpapulöse Syfilider, tre suppu-
rerende Gummitioner, ét en dobbeltsidig irido-chorioideitis og ét en
destruktiv rhinitis. Et tredje Recidiv sås hos 11 Individer, det ene
havde en betydelig Volar- og Plantarhyperkeratose med Skorper af —
1 Cm:s Tykkelse. Med et fjärde, femte og sjette Recidiv indkom hen-
holdsvis 3, 1 og ét Individer. Fire endelig indlagdes med efter Råkke-
fölge ubestemmeligt Recidiv, det ene med en dobbeltsidig ¿rido-chorioi-
deitis, de tre med suppurerende Gummitioner.
Af samme 158 Individer havde kun de 6, omtr. 3,8 %, Temperatur-
forhöjelse, oftest (4) med förste Udbrud. Hos 49 fandtes en overfla-
disk Strubelidelse, hos de 25 med förste Udbrud. Nogen Svulst af
Milten syntes at kunne påvises hos 3 Individer.
De 156 Tilfälde behandledes merkurielt, ét med Svededekokt med
Sublimatpiller, 5 med Sublimatinjektioner, de övrige med Påsmöringer
af unge, hydrargyri. Mundirritation under Behandlingen opstod hos
5 Individer, omtr. hos 3,2 %, eolitis hos 5, Albuminuri med eller uden
Cylindruri hos 12. En Tiltagen i Vågt under Behandlingen påvistes
hos 80, en Aftagen hos 58, hos 19 holdt Vägtforholdet sig ufor-
andret.
Menstruationsuordener (uden påviselig Graviditet) forekom på för-
ste Afdeling hos 30 (af 436) Individer, på anden hos 57 (af 380).
Af ovennåvnte 436 forskellige Sköger vides de 10 eller henimod
2,8 % at have födt; de 6 af samme havde eller havde haft lues. De
6 af disse Mödre, og 3 af dem havde haft Syfilis, fik fuldbårne og
sunde Börn, således som nöjere detaljeret, et af dem döde hurtigt; to
andre tidligere luetiske Mödre aborterede i 5te til 6te Måned. — På
den anden Afdeling vides 36 Födsler at våre faldne på 380 forskellige
Individer, d. e. 9,5 % af dem ere blevne gravide. Födslens Udgang
kendtes imidlertid kun for 24. De 11 af disse (36) Individer havde
eller havde haft Syfilis; af de luetiske Mödre födte de 5 fuldbårne
Born, af hvilke det ene allerede skal våre död efter få Dage, et andet
efter 2 Måneder, et tredje kongenit-syfilitisk (Papler, epiphysitis, Testi-
kelsvulst, Parese) helbrededes (empl. hydrargyri); af de 3 andre (lueti-
ske) Mödre födte den ene 10 Uger for tidligt et Barn, som strax döde,
den anden fik en macereret Abort i 6te Måned, og den tredje abor-
terede i 3dje Måned. Af de 15 ikke-luetiske Individer födte de 13
BERÄTTELSER FRÅN SJUKVÅRDSANSTALTER. 29
fuldbårne og sunde Börn, af hvilke dog de to snart döde; og de to
aborterede i 5te og anden Måned.
Sluttelig fólger en Räkke Oplysninger om de ikke-professionelle
Lidelser, for hvilke offentlige Fruentimmer ere behandlede i andre af
Köbenhavns Hospitaler; af sådanne 39 Individer havde de 16 Liden
af de indre Genitalier, for lignende bleve 132 behandlede på Vestre
Hospital.
R. Bergh.
Årsberåttelse från Kronprinsessan Lovisas vårdanstalt för sjuka barn
i Stockholm år 1896. N:r 43.
Under år 1896 har å anstalten vårdats 471 barn, hvaraf 261 på
medicinska och 210 på kirurgiska afdelningen; af dessa hafva på in-
vårtes afdelningen 188 utskrifvits såsom friska eller förbåttrade, 23
såsom oförbåttrade, på utvårtes afdelningen hafva 148 utskrifvits friske
eller förbåttrade och 7 oförbåttrade. Dödlighetsprocenten har under
året utgjort för hela anstalten 5,94 %, för medicinska afdelningen 8,81
och för den kirurgiska afdelningen 2,38 %. Dödsorsakerna hafva varit
lungtuberkulos i 5 fall, meningitis tuberculosa i 12 fall, tuberculosis
miliare ac. i 1 fall, tumor cerebri i 2 fall, abscessus cerebri i 1 fall,
sarcoma pulmonum i 1 fall, pneumonia acuta i 2 fall, samt uti ileus,
vitium cordis, nephritis chronica och akut tarmlidande hvardera 1 fall.
Då hela antalet döde utgjort 28 och de i tuberkulösa sjukdomar af-
lidne uppgått till 18, hafva altså dödsfallen i tuberkulos utgjort 64 %
af hela antalet aflidna och endast 4 barn hafva aflidit i icke obotliga
sjukdomar.
Underhållsdagarnas antal för barnen har uppgått till 21,158 och
för hvarje vårdadt barn i medeltal till 45; medelkostnaden för hvarje
patient har uppgått till 79: 06 kronor och för hvarje patient per dag
till 1: 82 kronor.
På anstaltens medicinska poliklinik hafva råd och ordinationer
kostnadsfritt lemnats åt 2,407 barn, på den kirurgiska polikliniken
hafva 967 barn behandlats; samfälda poliklinikpatienter för året utgöra
3,374 barn.
sjukhuset hafva under året utförts 128 större operationer och
dessutom i större antal incisioner och utskrapningar af fistlar och
abscesser, anläggande af gipsbåddar m. m.; antalet polikliniskt utförda
operationer har uppgått till 167, oafsedt ett större antal mindre ope-
rationer.
Af smittosamma sjukdomar hafva under året förekommit pertussis
10 fall, scarlatina 2 fall, difteri 8 fall och morbilli 8 fall.
C. Flensburg.
Årsberättelse (n:r 9) från barnsjukhuset ”Samariten” i Stockholm
för 1896.
Sjukhuset Samariten med sina 18 ordinarie sängplatser (jämte 2
platser för tillfållig isolering) bar under 1896 lemnat vård åt 215
barn, 167 medicinska och 48 kirurgiska fall. Såsom friska hafva utgått
107 medicinska och 35 kirurgiska fall, såsom förbåttrade 31 invårtes
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 28. — LITERATUR.
och 8 utvårtes patienter; 14 medicinska och 3 kirurgiska fall hafva
oförbåttrade utskrifvits och 7 patienter hafva under året aflidit, alla i
invärtes sjukdom. Dödlighetsprocenten har altså utgjort 3,26 %; döds-
orsaken var i 3 fall tuberkulos, i 1 fall organiskt hjårtfel och i 3 fall
akut lunginflammation med svåra komplikationer.
Af smittosamma barnsjukdomar hafva under året förekommit ett
importeradt fall af difteri, hvilket affördes till epidemisjukhuset utan
att vidare sprida smitta. I morbilli insjuknade 1 barn, hvilket isole-
rades å sjukhuset utan att meddela sjukdomen åt något annat barn.
Af scarlatina och pertussis hafva flere fall intråffat under året och
hvad scarlatinafallen betråffar kråfdes upprepad vådring och desinfek-
tion af sjukhuset innan smittan var definitift oskadliggjord.
Underhållsdagarnas antal för barnen har uppgått till 6,095 och
medeltalet underhållsdagar för hvarje vårdadt barn till 28,35; medel-
kostnaden för hvarje patient per dag har uppgått till 1: 57 kronor.
C. Flensburg.
a Beretning om Silkeborg Vandkuranstalt for 1896. Köbenhavn
SUT.
I 1896 havde Vandkuranstalten 233 Kurgister, af hvilke 73 tid-
ligere have gennemgået Kure ved Anstalten. Sygedagenes Antal var
8093. 94 Kurgäster opholdt sig 6 Uger og derover ved Anstalten.
En Oversigt over Kurens Resultater gives i tabellarisk Form. Blandt
de behandlede Sygdomme vare Nervelidelser, som sådvanlig, de hyp-
pigst forekommende (84 Tilfålde).
Ax. Ulrik.
FLOYSTRUP: Beretning fra den medikopnevmatiske Anstalt for 1896.
Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 529.
F. Levison.
ANDERSEN: Århus Vandkuranstalt 1895—96. Århus 1897.
Anstalten har i de forlöbne 2 År våret benyttet af 194 Patienter.
Tangludbade ere indförte.
Ar. Ulrik.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 29.
Comptes-rendus des traités
publiées au
Tome XXIX.
m
No 24.
B. FLODERUS: Les altérations anatomiques des organes génitaux après
gd en sexuelles dans l’hypertrophle de la prostate. (Avec
planches.
L'auteur a recueilli dans la littérature 32 cas d'opérations sexuelles
contre l'hypertrophie de la prostate, dans lesquels cet organe a été
exploré aprés la mort. Dans 16 de ces cas, l'exploration avait été
uniquement macroscopique, mais en outre microscopique dans les 16
autres. A ces 16 derniers cas, l’auteur joint l’histoire de la maladie,
et rend également compte de 4 cas pareils d'hypertrophie de la pros-
tate opérés par Mr le professeur K.-G. LENNANDER á la clinique
chirurgicale d'Upsal. Dans 2 de ces cas, il fut effectué une testec-
tomie bilatérale. Les malades, ågés de 77 ans, ne survécurent respec-
tivement que 16 et 8 jours å l'opération. Sur un vieillard de 70 ans,
avec suppuration dans l'un des testicules, cet organe fut exstirpé, et
l'on opera simultanément une vasectomie opposée. Il survécut 41/,
mois å l'opération. Dans le quatrième cas, il fut effectué, sur un
malade de 65 ans, une vasectomie bilatérale avec exstirpation des nerfs
accompagnant le vase déférent. Il mourut un peu plus d'une année
apres l’operation. On explora de méme aprés la mort les testicules
du sujet avec leurs annexes. Les 3 derniers malades avaient aussi subi
l’épicystostomie par suite d'infection dans les voies urinaires supérieures.
Résultat de l'opération au point de vue fonctionnel insignifiant ou nul.
La cause de la mort fut, dans les divers cas, la broncho-pneumonie
avec pyelo-nephrite, la pyélo-néphrite, la spermacystite suppurative
avec nephrite parenchymateuse, et dans le dernier cas un oedéme aigu
‚(ur&mique?) des poumons.
L'auteur résume les résultats des explorations dans les 20 cas od
la prostate a été explorée microscopiquement après l'opération sexuelle:
testectomie bilatérale, 13 cas; testectomie unilatérale, 1 cas; testec-
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 29. — COMPTES-RENDUS
tomie unilatérale avec vasectomie opposée, 1 cas; vasectomie bilatérale,
5 cas. Il arrive å la conclusion que la diminution extérieure incons-
tante et rarement poussée å l'excès de la prostate hypertrophiée, n'est
pas due å des altérations qu'il soit possible de découvrir dans les tissus
organisés de la prostate, mais ou elle doit être considérée comme pro-
voquée par une diminution des éléments de tissu circulants de l’or-
gane, le sang et la lymphe. Suivant Mr FLODERUS, cette diminution
de la congestion reçoit son importance au point de vue fonctionnel
moins de la dépléthoration de la substance propre de la prostate, que
de la diminution de remplissage des systèmes muqueux et submuqueux
de la partie prostatique de l’uröthre et du col de la vessie. L’auteur
cite un grand nombre d'expériences cliniques à l'appui de sa manière
de voir. Il estime que les processus pathologiques découverts par
GRIFFITHS, WHITE et HAYNES après la testectomie, et considérés par
eux comme des suites de l'opération, sont principalement provoqués
par une prostatite préexistante. Il refuse dans tous les cas à l’opinion
de ces auteurs une importance décisive pour la question, d'autant que
ces cas sont précisément les premiers publiés, et que l'opinion men-
tionnée sur les effets de l'opération n’a pas pu être partagée par des
explorateurs plus récents.
Selon Mr FLODERUS, il n'est pas impossible que les opérations
sexuelles en cause provoquent dans la prostate normale des altérations
influant même sur les tissus organisés de ce corps, mais il estime
qu’elles n'aménent pas, dans la prostate sénile hypertrophiée, des
altérations sensibles chez les éléments solides des tissus, du moins
pas dans une extension qui leur donne une importance pratique
comme facteurs thérapeutiques. Mr FLODERUS signale que dans l'hy-
pertrophie de la prostate, les éléments spécifiques de l'organe, le
système glandulaire et les gatnes musculaires entourant ce système,
sont d'ordinaire surpassés au point de vue de la masse par le tissu
lamineux, dont on est difficilement en droit d'espérer une diminu-
tion par l'opération. L'absence d'altérations produites par l'opération
dans les tissus organisés de la prostate, n exclut pas du reste en
elle-même, aux yeux de Mr FLODERUS, la justification des procédés
opératoires.
Les 14 figures jointes au mémoire montrent l'épithélium glandu-
laire complètement conservé sur presque tous les points. On voit çà
et lå des tubes glandulaires atrophiés, que l’auteur estime toutefois
être dus à une compression déjà existante avant l'opération, produite
par le tissu lamineux proliférant, vu qu'il n'existe aucun signe d’altera-
tions plus aiguës. Il peut être constaté des taches de dégénération
graisseuse assez considérable de l'épithélium ou de transformation hya-
line de la musculature. On ne trouve néanmoins pas d'altérations
qui ne puissent être rencontrées à un égal degré chez les prostates
hypertrophiques d'hommes non opérés. Sclérose artérienne très déve-
loppée dans la prostate du premier cas, faible ou nulle dans les
autres.
Chez le malade de 66 ans opéré depuis une année, les testicules
présentaient une réduction presque partout uniforme des tubes sémini-
DES TRAITES Nos 24, 25 et 26. 3
fères à la moitié de leur périphérie normale, ainsi que des lumens
presque obturés. Tubes glandulaires formés d’une couche extérieure
de cellules régulières, à protoplasma clair et noyaux placés basale-
ment, ainsi qu'une ou plusieurs couches intérieures de petites cel
lules arrondies à protoplasma granuleux, et grands noyaux en voie
rapide de sectionnement cellulaire. On rencontra, sur plusieurs points
des lumens, des têtes de spermatozoaires, mais nulle part des sper-
matozoaires typiques. Mr FLODERUS voit dans les altérations men-
tionnées les suites probables de la vasectomie, et ces altérations
sont distinctes, selon lui, de celles trouvées par GRIFFITHS dans
Patrophie sénile.
“ Le rete testis et le vase de l’épididyme étaient anomalement disten-
dus par une secrétion riche en spermatozoaires, mais á tous autres
égards ne présentaient pas d'altérations. Lu partie des vases defe-
rents située entre le testicule et le lieu de l'opération montrait l’atro-
phie de la musculature, la suppression du plissement de la muqueuse
et un faible rétrécissement du lumen. Au lieu de l’operation, les
vases deferents avaient été remplacés par des cordes de tissu lami-
neux. Il ne put pas étre tracé d'altérations évidentes sur les autres
parties des vases déférents, aussi peu que chez les vésicules séminales
et dans les conduits éjaculatoires.
Ne 25.
OSCAR BLOCH: Sur la résection du tissu rénal pratiquée dans un but
diagnostique.
Étude relative au conservatisme dans la chirurgie du rein.
Tout chirurgien avant l'habitude des opérations rénales, sait com-
bien la diagnose exacte des maladies du rein est difficile; il n'existe
guère de maladie rénale ayant son symptôme pathognomique propre.
Ce fait n'étonne pas du reste le praticien qui considère les maladies
sous le point de vue de la pathologie générale. Les meilleurs symp-
tômes, quant à la diagnose en général, sont les démonstrations des
cylindres rénaux, d'une vessie saine et d'une »tumeur du rein». Or, ces
symptômes n'existent pas toujours, et quant à la démonstration des
symptômes les plus sûrs d'une »tumeur du rein», à savoir celle du bal-
lottement rénal et celle de la présence du colon devant Ja tumeur,
j'ai prouvé par des exemples que ces symptômes peuvent facilement
nous tromper. Il est donc souvent nécessaire de pratiquer des opéra-
tions dans un but diagnostique, savoir la ponction avec ou sans aspira-
tion à travers la peau et l'incision lombaire, qui permet: a) de palper
le rein; b) de le faire sortir et de l’examiner; c) d'y faire une ponc-
tion, avec ou sans aspirateur, et de constater ainsi la présence d'un
calcul, d'un liquide ou de points å consistance molle; d) d'effectuer
une néphrotomie pour explorer le tissu rénal lui-méme et frayer un
chemin par lequel le doigt puisse entrer dans le bassinet et palper;
e) d'enlever un lambeau du parenchyme pour lui faire subir un examen
bactériologique et microscopique. C'est ce procédé, la derniére des
4 NORD. MED. ABK., 1897, N:r 29. — COMPTES-RENDUS
opérations diagnostiques, la résection du tissu rénal dans un but dia-
gnostique, qui sera le sujet de mes remarques.
Tout chirurgien qui s'est occupé plus spécialement de la chirurgie
du rein, et qui a souvent pratiqué les opérations diagnostiques, sait
combien il est difficile de diagnostiquer la maladie d'un rein par la
vue. La couleur, l'éclat ou le terni de sa surface, le dessin du tissu
rénal sanglant, tout peut nous paraître si difficile à interpréter, qu'on
est pour ainsi dire forcé d'enlever un lambeau du parenchyme pour
l'examen microscopique, afin d'établir clairement la diagnose et de
décider la question d'une opération ultérieure (par exemple une néphrec-
tomie secondaire).
Six fois je ne pus parvenir à tirer une diagnose exacte, quoique
je fusse à même d'examiner en détail la surface sanglante du tissu rénal;
c'était en dernier lieu l'examen microscopique d'un lambeau enlevé,
qui fixait la diagnose.
Dans une première observation, qui date de 1890, la diagnose
avant l'opération balançait entre le calcul renal, une pyelite légère
ou le rein mobile ; vint ensuite l’idée d'un neoplasme; en dernier lieu
on présuma qu'il ne s'agissait pas d'une maladie rénale. Opération
exploratrice indiquée par | "incapacité de travail du malade. Rein grossi;
l'enveloppe fibreuse offre de petites ecchymoses, et ça et lå des parties
légèrement proéminentes, d'un aspect bleuåtre et transparent, par con-
séquent des tumeurs diminutives; la consistance un peu plus molle
qu'à l'état normal. Malgré cing ponctions exploratrices, on ne trouve
pas de calcul; une incision fait constater que le parenchyme rénal est
d'une couleur , grise rougeâtre, et quelque peu opaque. N'étant pas
encore sûr qu'on n'ait pas affaire à un néoplasme en germe, on pra-
tique la résection d’un lambeau de la substance corticale. La diagnose
fut: néphrite légère avec microbes.
Dans la deurième observation où Von était à court de diagnose
et soupçonnait seulement une maladie du rein je trouvais un rein
allongé, d’une couleur bleuâtre, sauf à un point unique de la capsule,
où la couleur était plus foncée, et qui dans son parenchyme rougeåtre
ne présentait qu'un seul endroit gris et transparent. On pensera que
Von avait peut-être affaire dans ce cas å un néoplasme en germe.
Je fis la résection, et découvris une nephrite parenchymateuse et inter-
stitielle.
Dans ces deux cas, on renonga å tout traitement chirurgical
ultérieur, fort heureusement pour les malades, qui guérirent tous
les deux.
Dans le troisième cas j'avais diagnostiqué la tuberculose, mais
jabandonnai cette diagnose, parce qu il me fut impossible de décou-
vrir des bacilles dans l'urine, et je supposai alors l'existence de calculs
rénaux. Après avoir enlevé quelques fortes adhérences, opération dans
laquelle le rein se détache de son enveloppe fibreuse, on découvre un
rein lisse, bleu rougeåtre, d'une grandeur normale. Les adhérences
empêchent de le faire sortir; on ne peut observer de visu la coupe
produite par la néphrotomie, mais on parvient à enlever un lambeau
du tissu pour l’examen microscopique.
DES TRAITÉS Nos 24, 25 et 26. 5
A Voeil nu, ce lambeau est bleu rougeåtre, å surface garnie de
granulations ressemblant å des grains miliaires, et qui se voient aussi
clairsemées dans le parenchyme. Ces phénomènes semblant dénoter
la tuberculose, je renonce à opérer pour le moment. Dans ce cas,
l'inspection microscopique ne démontra ni tubercule histologique indu-
bitable, ni aucun bacille de la tuberculose dans le parenchyme, mais
on trouva par contre des bacilles dans la matière jaune grisâtre et
granuleuse du bassinet, dont l'opération provoqua l’écoulement.
Dans la quatrième observation j'avais affaire à une tumeur fluc-
tuante et mobile d'une grandeur tellement énorme, que personne n'y
aurait vu une tumeur rénale. Le médecin, qui lavait traitée, s'était
cru en présence d'un grand abcès situé derrière le colon ascendant,
provenu d'une appendicite ou d'une hématocèle. Abstraction faite
d'un kyste ovarien et d'un ostéosarcome (avec hémorrhagies et kystes)
ayant comme point de départ les os pelviens, je penchais pour une
parésie du colon ascendant dilaté à un haut dégré, parésie due aux
fortes doses d'opium que la malade avait prises. Une ponction avec
aspirateur donne issue à un liquide d’une odeur féculente et contient
des bacilles. Ce n'est que plus tard, qu'il me vint à l'esprit que la
tumeur énorme et extrémement mobile pouvait être une pyélo-néphrite.
Une opération exploratrice ne fournit pas d'éclaircissement; le doigt
entre dans une cavité énorme, remplie de pus et dont les parois sont
lisses. Si, dans ce cas-là, je n'avais pas enlevé un morceau de la
paroi du sac, ne ressemblant macroscopiquement pas du tout à du
tissu rénal, je n'eusse pu porter aucune diagnose; mais le microscope
nous aida; il démontra, qu'il se trouvait, dans un tissu lamineux orga-
nisé, quelques restes de tissu rénal; la maladie était donc une pyelo-
néphrite chronique suppurante et par conséquent toute incertitude quant
au traitement et à la prognose était écartée.
Des »tumeurs rénales peuvent nous tromper d'autres manières.
Ma cinquième observation présente les symptômes cliniques d'une »tu-
meur du rein», surtout j'accentue le ballottement rénal et le son tym-
panique devant la tumeur. Une ponction avec aspirateur donne du
liquide, que je regarde comme signe d'une vieille pyélo-néphrose; je
pratique une opération exploratrice, et je constate un rein légèrement
allongé; quelques parties de la surface se présentent un peu saillantes,
d'une couleur rouge bleuåtre intense; une néphrotomie nous fait voir
les contours des pyramides un peu effacés, et la coupe d'une couleur
jaunåtre; le tissu n’a pas du tout l’air normal. J'en enlève un lam-
beau et le microscope fait découvrir que le tissu est complètement sain.
Le fait est d'une grande valeur, parce qu'il montre que l'aspect cli-
mique de la maladie, qui présentait tous les signes caractéristiques d’une
tumeur du rein, nous a trompés et qu'il nous faut chercher une autre
diagnose. Une laparotomie nous donna plus tard dans ce cas une
diagnose indubitable: c'était une kyste de la rate qui nous avait fait
croire à l'existence d'une tumeur rénale.
Chez ma sirième malade, j'ai diagnostiqué un rein mobile, peut-
être compliqué d'un calcul rénal. Je trouve une périnéphrite fibreuse
très prononcée; le rein, d'une couleur bleu d'acier, présente à un seul
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 29. — COMPTES-RENDUS
endroit une partie proéminente, qui contient du sang partiellement
coagulé. On détache la capsule de la surface, qui se présente d'une
couleur rouge bleuåtre; une néphrotomie ne nous fait trouver aucun
calcul. Le changement de couleur, uni å l’ecchymose sous-capsulaire
me force d’enlever un lambeau pour l’examen microscopique, ce qui
me fait constater une glomerulo-nephrite.
Ces six observations prouvent toutes, å ce que je crois, la valeur
de résections du tissu rénal dans un but diagnostique. A l’aide d'une
résection jai pu dans plusieurs cas faire abstraction de maladies ma-
lignes en germe dont l'existence eût peut-être exigé une exstirpation
totale du rein, et j'ai été à même de porter une prognose.
Mais la valeur et Vadmissibilité des opérations en question doi-
vent, cela va sans dire, dépendre essentiellement de la question de
savoir si elles sont dangereuses?
Trois des malades susdites souffraient de nephrite (obs. I, II et
VI), mais n'avaient pas de fistules urinaires; chez la première la plaie
opératoire se maintient cicatrisée depuis 5 ans; chez la deuxième, de-
puis 7 an, chez la troisième, depuis 6 mois.
Une malade (obs. V), dont le rein était sain, n’a pas de fistule
non plus; chez elle, la plaie se maintient cicatrisée depuis 4 ans.
Chez une malade, avec une pyonephrose enorme (obs. IV), la plaie
se maintient cicatrisée depuis 11 mois. Une malade tuberculeuse (obs.
III) est affectée d'une fistule, ce qui est parfaitement naturel.
Ainsi, la résection du tissu rénal dans un but diagnostique peut
se pratiquer sans aboutir à une fistule urinaire, n'importe que les
reins soient sains ou enflammés, ou même que le tissu contienne des
microbes, ce qui surtout me semble intéressant et sera plus loin l’objet
de quelques remarques. |
Un autre fait qui me semble digne d’être noté, c'est que la ré-
section du tissu renal peut produire un effet curatif, si non en soi, du
moins jointe aux autres opérations exploratrices: la mise à découvert
du rein, l’extraction qui nécessite le détachement d'adhérences, la ponc-
tion avec ou sans aspirateur, la néphrotomie; la résection est forcé-
ment la dernière des opérations exploratrices.
Dans une communication de 1891 j'ai déjà relaté 3 observations
qui prouvent que les malades peuvent être guéris par les opérations
exploratrices; dans ces cas-là, ainsi que dans plusieurs des cas sus-
dits, il s’agit de détachements adherences perirenales; d'incisions
faites à des parties kystiquement élargies et à des parties retrecies,
ressemblant à du tissu cicatriciel; de ponctions des reins, qui, même
dans les cas où elles ne donnent pas issue à un liquide, exercent
néanmoins leur effet par une évacuation de sang; de ruptures acciden-
telles de la capsule; de détachements projetés, partiels ou totaux, de
la capsule de la surface du rein.
L'explication de l'effet curatif de ces opérations est plus que dou-
teuse; cet effet, est-il dû à l'évacuation du sang, à la suspension de la
tension intrarénale ou bien au détachement des adhérences? Il me
semble très probable que le détachement des adhérences peut faire
cesser les douleurs, mais il y a des cas où toute explication me fait
DES TRAITÉS Nos 24, 25 et 26. 7
défaut et od il faut recourir å »l’impression psychique> de ces opéra-
tions. Quoi qu'il en soit, il me semble hors de doute que de petites
opérations peuvent produire un effet curatif, et plusieurs des observa-
tions relatées dans ce mémoire prouvent que des opérations plus gran-
des: la nephrotomie å travers le rein entier, la palpation digitale du
bassinet, la résection du tissu rénal, n'aggravent pas les chances de la
guérison, si le tissu du rein n’est que légèrement attaqué.
Mais dans le cas ou il y a une néphrite très prononcée, ou que
l’état de santé est en général abimé, où la marche de la maladie après
l'opération prouve l'existence de complications, où, comme par exemple
dans un cas que j'ai traité, il nous fallut tamponner la plaie rénale
par suite d'hémorrhagies, dans de tels cas, dis-je, toutes ces mani-
pulations pourront nuire en compromettant la vitalité du tissu rénal.
Dans son mémoire, l'auteur communique un cas pareil od le rein
attaqué se gangrénait; heureusement l'autre rein était sain, et le ma-
lade était en bonne santé deux ans après l'opération.
Il ny a rien de spécial à dire quant à la pratique de l'opéra-
tion et au traitement de la plaie opératoire.
Le lambeau de tissu rénal enlevé, bien entendu à l’aide d'instru-
ments stériles, est immédiatement après l’excision introduit dans une
éprouvette sèche et stérile; peut-être vaudrait-il mieux le déposer dans
une solution saline stérile »physiologique». D'abord, on enséme dans
de la gélatine agar ou dans d'autres milieux de culture; puis on pra-
tique quelques coupes à l’aide d’un microtome à congélation; les
coupes produites sont colorées de manières différentes; d'autres parties
du fragment enlevé sont durcies dans l'alcool et montées å la paraf-
fine etc.
On obtient de cette manière toutes sortes de préparations pour
ses études comparatives.
Il est très interéssant d'étudier l’état de l'urine après les opéra-
tions exploratrices. Ici je me contente de mentionner le fait étonnant
que les éléments étrangers de l'urine se dissipent très vite après
l'énorme insulte traumatique du rein; les hématies et les cylindres
(qu'on n’y trouve pas même toujours) disparaissent, et l'urine devient
normale.
Il me semble aussi que le fait que, sans courir le risque de
dangers considérables, on peut se procurer du tissu rénal frais et vi-
vant, est d'une certaine importance pour les histologistes, qui ont aussi
l'occasion d'étudier plus exactement l'anatomie du rein, surtout celle
de Uépithélium, ce dont probablement aussi les cliniciens peuvent
tirer profit.
Pour moi, j'ai été fortement surpris de la constatation d'une né-
phrite chez des malades qui se sont néanmoins portés on ne peut mieux,
même des années après celte constatation (v. obs. I, II et VI).
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 29. — COMPTES-BENDUS
Si, pour terminer, je passe å la précision des indications de la
résection du tissu renal, faite dans un but diagnostique, je pense qu’on
peut les formuler ainsi:
Quand on a affaire à une maladie des reins mais que l'on ne
possède aucune diagnose clinique certaine, et qu'il est impossible d'en
formuler une á l'aide des opérations exploratrices générales qui nous
permettent de voir et de palper le rein, pas méme å l’aide d'une
nephrotomie, dont la coupe permet d’examiner de visu le tissu rénal
lui-méme, il y a lieu dans ce cas d’enlever un lambeau du tissu
pour constater, au moyen de la microscopie et de la bact£riologie,
si l'aspect pathologique du tissu est då å une inflammation ou å un
néoplasme, ou si peut-étre Paspect nous trompe et le rein n'est pas
malade du tout. — Les connaisances ainsi obtenues seront d'une grande
valeur quant å la question d'une opération ultérieure (par exemple
une néphrectomie secondaire).
Ainsi, la résection du tissu renal, faite dans un but diagnostique,
doit être regardée comme une opération qui contribue au conservatisme
dans la chirurgie du rein.
No 26.
ARTUR VESTBERG: Des anévrysmes disséquants du coeur. Mémoire
d'anatomie pathologique, avec 2 Planches.
Un cas personnel amena l’auteur å faire des études anatomiques
et littéraires sur la possibilité de la présence d’ anévrysmes disséquants
dans le coeur. Le résultat de ces recherches fut qu'il existe dans le
coeur de l’homme une forme d'anévrysme qui, en analogie plus ou
moins stricte avec les anévrysmes disséquants des vaisseaux, peut ètre
désignée comme anévrysme disséquant du coeur.
Le chapitre I contient un aperçu général des conditions d'ana-
tomie normale régissant la genèse, dans le coeur, de l'anévrysme dissé-
quant, et un exposé des variétés distinctes de ces anévrysmes que rend
possibles la différence de la construction du coeur d'avec celle des
vaisseaux, avec les modifications de la notion d'»anévrysme disséquant»
appelées par cette difference de structure quand on transporte la notion
mentionnée dans le domaine de l'organe cardiaque. L’auteur definit
l’anevrysme disséquant du coeur comme une cavité pathologique com-
muniquant avec le coeur même ou avec l'origine de l'aorte, due au
decollement, par la pression du sang, des lames des tissus du coeur.
L'affection se produit sous les 4 variétés suivantes:
1. La variété parietale, ou la cavité de l’anévrisme située entre
les couches des parois extérieures libres du coeur;
2. La variété septale, ou la situation de l'anévrysme entre les
deux feuillets de la cloison interventriculaire ou interauriculaire;
3. La variété valvulaire, entre les deux lames d'une valvule
cardiaque;
DES TRAITÉS Nos 24, 25 et 26. 9
4. La variété interparietale, se produisant entre les surfaces exté-
rieures des parois du coeur, qui présentent entre elles des adhérences
låches à l’état normal (sans former une cloison unique).
Le chapitre II est consacré à l’examen anatomique d'une partie
du coeur où l’on rencontre la possibilité de la dernière variété men-
tionnée, la plus commune, de l'anévrysme disséquant.
Autour de l'origine de l'aorte s'étend un espace cellulaire sous-
épicardique, dont la paroi périphérique ou extérieure est formée
en partie par les parois antérieures des oreillettes, en partie par le
cône artériel de droite. Mr VESTBERG nomme espace péri-aortique
du coeur cet espace qui, de son så, n'a pas encore été décrit. Sa
paroi centrale ou interne est formée, si on veut la déterminer plus
rigoureusement: 1°, par la partie la plus profonde de la paroi de
l'aorte; 2°, sous cette partie, par la racine de l'aorte, appartenant au
coeur par sa structure, et portant les attaches des valvules, sous les-
quelles elle forme les espaces intervalvulaires de HENLE; 3°, d'une
strie pariétale inconstante, située entre la racine de l’aorte vers le haut,
et la zone fibreuse de la valvule mitrale, ainsi que la cloison inter-
ventriculaire vers le bas, cette strie devant être considérée comme la
paroi d'un cône artériel gauche. Le tissu cellulaire, lâche, adipeux,
remplissant l’espace mentionné, soude la paroi centrale appartenant en
majeure partie au coeur, à la paroi périphérique appartenant en entier
à cet organe.
A la rupture de la paroi centrale depuis le ventricule gauche ou
depuis un sinus de Valsalva, le sang peut pénétrer dans l'espace, en
décoller les parois l’une de l’autre, soulever le toit formé par l'épi-
carde, et établir ainsi un anévrysme disséquant dans tout ou partie
de l’espace péri-aortique, ce qui provoque un anévrysme disséquant
interparietal du coeur.
De l’espace péri-aortique, le sang peut pénétrer plus loin encore
entre les deux feuillets de la cloison des ventricules ou de celle des
oreillettes, circonstance qui rend impossible de tirer une limite nette- `
ment tranchée entre les anévrysmes disséquants interpariétaux et les
anévrysmes disséquants septaux. Il existe en outre des transitions des
anévrysmes interpariétaux aux anévrysmes pariétaux, en ce que la paroi
périphérique de Pespace est interrompue par les issues des artéres
coronaires (»orifices de l'espace»); par suite, un anévrysme de l’espace
peri-aortique peut même pénétrer ici entre l'épicarde et le myocarde
de la paroi exterieure libre du coeur.
Les orifices mentionnés de l’espace en séparent la partie limitée
par le cöne de droite en dehors (la »partie du cöne»), de la partie
limitée par la paroi des oreillettes (la »partie auriculaire»).
Le chapitre III est consacré å l’histoire de l'anévrisme disséquant
du coeur.
Le chapitre IV déerit au point de vue clinique et pathologique
le cas traité personnellement par l’auteur: Femme de 32 ans. Endo-
cardite chronique et aiguë ulcéreuse. Rupture partielle de la paroi
intérieure (centrale) de l’espace, entre les valvules sigmoides de l'aorte,
la valvule postérieure et la valvule gauche, d’un côté, et la base
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
10 NORD. MED. ARE., 1897, Nir 2% — COMPTES-RENDUS
de la valve antérieure de la valvule mitrale, de l’autre, avec forma-
tion dun mévrysme disséquant dans la partie auriculaire: de l’espace.
L'anévrysme offre le type: chronique, avec une membrane: pariétale
secondaire. Népbrite parenchymateuse chronique et aiguë. Le décès
survient pendant une crise urémique.
Chapitre V. Exposé des cas. L'auteur a recueilli dans la lå
térature 59 cas d’anevrysme dissequant du coeur, dont if donne
l'exposé.
Chapitre VI. Aperçu de la. pathologie des, anévrysmes dissé-
quants du. coeur, basé sur les matériaux recueillis.
De la totalité des 60: cas, 47 étaient interpariétauz au. septaur
Gmpossibilité de les séparer rigoureusement les uns des autres), un
certain nombre avec: transitions partielles au. type pariétal; 5 étaient
pariétauz et 8. valvulaires:. Parmi lea. cas mentionnés. en premier lieu,
l’anevrysme ocoupsit dans 1 caa la totalité de l'espace: péri-aortique,
dana 25 cas la. partie auriculaire et. dans. 13 la partie. du cóne, tandia
qua 8 cas: ne permettaient pas de localisation spéciale,
Les caa valvulsires non compris, le point de. départ était una
carité: du coeur dana 31 cas (le ventricule gauche dans tous lea. esa
sauf un, ds: nature pariétale, parti de l'oreillette droits), et dana Lë
cas le sinus. dø Valaalva.
La cause de la lésion qui avait frayé le passage au sang dans
les couches cellulaires interatitielles ou entre les parois. dw coeur, était
dans la plupart des cas une: endocardite, généralement de: nature aiguö
eb ulcérausæ Parfois un abecés parett s'être: préformé dans la cavité
de l’anévrysme. Dans d'autres cas, la lésion de continuité a été. pro-
duite par: une altération athéromateuse de Vaorte ou par la: rupture
d'un anévrysme ordinaire. Dans deux cas la rupture: primaire était
probablement traumatiqua.
Les anévrysmes interpariétaue affectent fréquemment la. formo
d'une poele, mais, s'ile oceupent la plus grande partie de l’espace
póri-aortique, prennent de préférence la forme de cette partie. Quand
d est situé dane Ik cloison des ventricules, l'anévrysme peut se
diriger per exception: vera læ cavité du ventricula droit, mais il
pereft former le plus souvent un ployement diffus des deux feuiliets
septaur vers les: eavités ventriculhires, parfois avec décollement, sur
toute leur étendue, des deux feuillets de la cloison. interventriculaire.
La forme de l'ouverture peut trahir la naissance de l’anévrysme par
une rupture linéaire, ou offrir: une forme plus arrondie: dans les per-
forations ulcórsuses. Ces anévrysmes manquent d'abord, naturellement,
d'une paroi indépendante, mais il peut se. former une membrane secon-
daire dans les cas chroniques Om constate fióquemment la présence
d'un contenu trombotique. La rupture de Panévrysme a eu lieu dans
plus de le moitié des cas, mais seulement une seule fois en dehors,
du côté du péricarde. La rupture secondaire du côté des cavités
eardiaques provoque des communications: anormales entre elles; et l'in-
soffivance de l'aorte: à l'issue de l'anévryane. d'un: sinus de Valsalva.
Parfois aussi wne rupture inteme du côté d'une cavité du. coeur æ été
DES TRAITÉS Nos 24, 25 et 26. 11
la cause la plus directe de la mort, ce qu'une rupture du côté du
pericarde doit nécessairement amener.
Dans 2 des cas pariétaux, la cavité se trouvait entre les feuil-
lets soudés du péricarde et la paroi droite du coeur, avec issue d’ané-
vrysmes rompus de l'aorte, et dans 2 cas dans l’intérieur de la paroi
du ventricule gauche, dont un avec issue de la cavité de la chambre
et l’autre du sinus gauche de Valsalva. Le 5° cas était une rup-
ture disséquante de la paroi de l'oreillette droite, totalement analogue
à un anévrysme disséquant de l'aorte.
Parmi les cas valvulaires, 2 appartenaient aux valves de l'aorte,
avec issue de la cavité de l’aorte; 2 provenaient du pli septal de la
valvule tricuspide, avec issue du ventricule gauche, et 4 du pli mitral
antérieur, avec issue tant du ventricule que du sinus de Valsalva de
l’aorte le plus rapproché.
Stockholm, 1897. Kungl. Boktryokeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 30.
Om Resektion af Nyreväv i diagnostisk Öjemed.
Et Bidrag til Konservatisme i Nyrekirurgi.
Af
OSCAR BLOCH.
(Kgl. Frederiks Hospital. Kobenhavn.)
(Udförlige Sygehistorier; Fortsåttelse fra n:r 25.)
II. Diagnose för Operationen. Af Låge udenfor Hospitalet:
EMMETS Ruptur og retroflexio uteri. På Hospitalet: Nyrelidelse?
9: ingen Diagnose.
Diagnose umiddelbart efter Operationen. Perinephritis chronica
i Form af Adhärencer. D. efter Undersögelse af det exciderede Stykke
Nyrevåv: Nephritis vera et intestinalis.
Emmily F., 35 År g:l, gift med fhv. Skibsfórer, Roskilde. Ind-
lagt 12/11 1895. Opereret 29/11. Udskreven ?!/12 1895. Der synes
ikke at våre artritisk Disposition i Pat:s Familie. Hun har lidt af
»Mavekatarr»; ellers våret rask. Har fódt 4 Gange ved Naturen;
Barselsängene normale; sidste Födsel for 14 År siden. Menses have
väret regelmässige; har haft en Del Levkorré. Hun er fra Rus-
land, men har opholdt sig her i Landet de 25 sidste År. For 8 År
siden (3 År efter den nästsidste Födsel) begyndte hun uden hende
bekendt Lejlighedsårsag at lide af Smerter i höjre Lumbalregion; i
Begyndelsen kunde der våre en Måneds frit Mellemrum imellem Smerte-
anfaldene; men efterhånden ere de tiltagne i Hyppighed og Intensitet;
Smerterne komme nu et Par Gange om Ugen. De begynde i Regelen
hen ad Aften, isär når hun har ansträngt sig i sit Hus om Dagen,
som en gnavende Fornemmelse i höjre Lumbalregion, stråle herfra om
i höjre Sidedel af abdomen henimod umbilicus, undertiden over hele
överste Del af abdomen; de tiltage jåvnt i Intensitet, holde sig står-
kest i bôjre Lumbalegn og under höjre Kurvatur, ere kontinuerlige,
stadig som gnavende. Når hun får disse Smerter, må hun, der er en
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ABK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
virksom Kone i sit Hus, lägge sig til Sångs; de vare da i 1 eller 2
Dage, lindres ved en Varmedunk, anbragt på de smertende Steder, og
aftage gradvis. Forsöger hun at stå op, för Smerterne have tabt sig,
blive de strax så forvårrede, at hun atter föler sig umulig til Arbejde.
Smerterne ere aldrig strålede ned imod Symfysen eller op i Ryggen;
hun har aldrig haft Smerter i venstre Renalregion. Når Smerterne
ere stärke, får hun stundom Kvalme, af og til tillige Opkastning.
Hun har i de sidste 2 Graviditeter våret fri for Smerter i disses sidste
2 til 3 Måneder.
Urinen skal altid have våret klar: hun har ikke bemårket Konkre-
menter. Hendes Låge har gentagne Gange undersögt Urinen og fundet
den normal. Kun under Smerteanfaldene må hun kvittere Urinen hyp-
pigt, og hun mener, at dens Mängde da er tiltagen; under sidste An-
fald har hun således kvitteret en större Mångde på en Gang. Hun har
aldrig haft Smerter ved Vandladningen.
Fraset Hovedpine Dagen efter et overstået Anfald, har hun ellers
ikke frembudt sygelige Symptomer.
For 3 År siden er hun bleven behandlet af en Gynåkolog med
Emmets Operation, Retning af en Deviation af uterus og Indläggelse
af et pessarium, men bedredes ikke herved.
For å År siden behandledes hun af en anden Låge med Massage
af abdomen og Lumbalregionen, ligeledes uden Virkning. I övrigt
har hun fået Antifebrin, Antipyrin, kun en själden Gang Opiater.
Varmedunken har väret hendes bedste Tröst.
Hun har haft en Hund for omtr. 8 År siden og kan ikke benågte
Muligheden af at våre bleven slikket af den.
Den objektive Undersögelse frembyder iutet andet abnormt, end
at hun er noget öm for Tryk nedenfor höjre Kurvatur; man kan ikke
påvise nogen bestemt Intumescens, svarende til höjre Renalegen, men
er dog tilböjelig til at tro, at der föles en Udfyldning, ligesom man af
og til har en utydelig Fornemmelse af ballottement. Ved rektovaginal
Exploration föles corpus uteri noget retroflekteret og måske lidt stort;
i övrigt intet abnormt.
37.8
18/19, Tp. 37° i
(om også ved Operationen på uterus for 3 År siden, kan ikke oplyses,
men er vel sandsynligt). Et Kateter i vesica föler intet abnormt.
Urinen er klar, kun den sidste Del indeholder en Del fine Fnug; sur,
indeholder hverken Albumin, Blod eller Sukker; gelatinerer ikke med
Kali; den viser en Del Pladeepitelceller, men ingen Cylindre eller
andet abnormt. Podning i Agargelatine gav ikke Kultur (7/11 og 9/12.)
Fik i Aftes (efter Anmodning) Antifebrin og Varmedunk. I Dag:
Epith. tepid. aqvosum.
14/11, Sc D. 720 i 5 Gange. Vf. 1012. Menses tilstede.
Atter i Nat Smerter. Kateterurinen i Dag mindre plumret, sur, inde-
holder hverken albumen eller Sukker; indeholder en Del Pladeepitel-
celler, ingen Cylindre.
Hun er kateteriseret en Gang for 10 År siden
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 3
19/11, = D. 1150 i 4 G. Vf. 1012. Ingen Smerter. Urinen
såtter et skylignende Bundfald; er sur; ingen Cylindre; enkelte röde
Blodlegemer. Menses ere fremdeles tilstede. Der föles endnu den om-
talte ubestemte Udfyldning; ingen balloitement. Ingen Ombed.
16/11. äre D. 500. Vf. 1012. 3 G. I Dag föles ingen Ud-
fyldning. Er nu fri for Smerter. Ingen Cylindre.
17/11. a Var 6 Timer oppe i Gár og befandt sig vel. I Luften.
I Urinen findes en Del Pladeepitel, enkelte cylinderformede Urinsyre-
ophobninger, en meget tvivlsom Cylinder af den ágte Slags. Nogle
Konglomerater, der ligne Cylindre, ere máske sammenkádede Epithel-
celler uden Kårne.
1811, EN Har spaseret et Par Timer, men ikke fået de Smerter,
man våntede. Man föler den tidligere omtalte Intumescens, men har
fået Indtrykket af, at det er hepar. Ingen Cylindre i Urinen.
19/11. u D. 500. 2 G. Vf. 1012. Ingen Smerter. Man har
fremstillet for Pat., at man ikke har nogen Diagnose, og at en Ex-
plorationsoperation er farlig; hun må da selv afgöre, om hendes Smer-
ter ere så stärke, at hun vil löbe den Risiko. Hun erklärer uden Op-
fordring, at Smerterne umuligt kunne våre »nervöse». Hun gör i det
hele et meget roligt og fornuftigt Indtryk.
20/11, Ss 300. 1012. Ingen Smerter. Hun vil, at der skal
foretages Operation.
Under Kloroformåternarkose Skråsnit parallelt med og et Par Centi-
meter nedenfor costa XII, fra extensor dorsi communis til Bråmmen
for klar Perkussion; det er 9 Cm. langt. Man kommer hurtigt ind på
det retrorenale Fedtvåv, der prominerer i Såret og bevåger sig ved
Respiration. Da Palpationen viser, at Nyren ligger meget dybt, be-
stemmer man sig til Hjälpesnit nedad; man må da gennemskäre
Bundter af musc. obliqvus abdominis ext. Man kan nu indföre det
meste af Hånden i Såret og föler, at Nyren er mobil; men man kan
dog ikke tråkke den ud af Såret; den smutter atter let bort; man må
derfor lösne den lidt mere af dens Fedtkapsel; endelig lykkes det at
få den helt frem; dens Adhårencer til Fedtkapselen ere på sine Steder,
sårligt opad, helt vanskelige at lösne. Nyren er langagtig; man föler,
ved at palpere pelvis bidigitalt, ingen calculus. Dens Overflade er blå-
lig, på et enkelt Sted mere blå; her punkteres og aspireres; men der
kommer ikke Vüdske; Nålen föler heller ingen calculus; man inciderer
dette Sted; den fibröse Kapsel spaltes i 4 Cm. Udsträkning, lägges til
Siderne med anatomisk Pincet; den synes at lösnes på normal Måde;
selve Nyrens Overflade er glat, skinnende; man exciderer et Stykke af
Nyrevåvet; da det skal i sterilt Glas, tabes det, hvorfor man exciderer
et nyt Stykke, mere fra Dybden; der er en ret livlig Blödning. Det
exciderede Stykke viser sig på et enkelt Parti gråligt gennemskinnende.
Blödning fra en Vene standses ved Fingertryk. Da man har set den
4 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 30. — OSCAR BLOCH.
omtalte Forandring af Nyrevåvet, bestemmer man sig til at forlánge
Snittet; det er nu 6 Cm. langt, 3 Cm. bredt; da man åbner hilus,
kommer der ingen Vädske. En Finger indföres i pelvis og calyces;
der synes at våre nogen Dilatation; men Våggene ere glatte, og der er
ingen calculus. Man kan ikke stille nogen Diagnose og nöjes derfor
med den omtalte Resektion af Nyrevåv i diagnostisk Ojemed.
Blödningen, der har väret rigelig, standses strax, da der lägges
Karbolalkoholkatgutsuturer, der fatte en Bro af Kortikalsubstansen, et
Par Cm. bred på hver Side af Såret. På det Sted, hvor Resektionen
er gjort, lykkes det ikke at forene den fibröse Kapsel helt. Til Kom-
pression og Udtörring er der under hele Operationen benyttet tår
steril Gaze; hermed trykkes Såret nu rent; Nyren reponeres; der lågges
7 Suturer, hvoraf en anlågges således gennem Muskel, Fascie og Nyre-
våv i et Par Cm:s Tykkelse, at Nyren holdes fåstet noget op til Sårets
Overflade, mest som et point de repére, hvis den mikroskopiske Under-
sögelse skulde vise, ut der er Grund til at foretage uy Operation en
af de nårmeste Dage. Der er ingen Blödning, som fordrer Ligatur.
Der lågges Drån i överste, Jodoformgazeméche i nederste Vinkel.
15 Suturer i Huden — alt Karbolalkoholkatgut. Sidste Sutur anlägges
36 Minutter efter Operationens Begyndelse. Forb. med steril Gaze-
Karbolvands-Vat-Forbinding.
au 37.9
Ju. 38.6
inj. morphica Ctgm 1; derefter dog kun 1 Times Ro; atter stärke
Smerter i hele abdomen, dog navnlig i höjre reg. lumbalis. 8 Gange
Opkastning. I Aftes ved Kateter 240 Kbetm (Vf. 1015), i Morges
selv kvitteret 250 Kbctm (Vf. 1015). Kun nydt Ispiller. Habitus ret
naturlig; hun er dog lidt kongestionneret på Kinderne. P. 80, regel-
måssig, kraftig. Tungen ren, fugtig. Den med Kateter tagne Urin
var i Begyndelsen klar, senere mörk, blodig og uklar; den indeholder
talrige råde Blodlegemer, til Dels ordnede i cylinderformede Ophobninger;
ikke fundet Pladeepitelecller. 23,5 ?/00 Urinstof. Podning i Agar-Gela-
tine gav ikke Växt (set sidst 7/12). Det ved Operationen fjårnede
Stykke Nyrevåv gav heller ikke Växt af Mikrober i Agar-Gelatine.
22/11. D. 550 i 2 Gange. Vf. 1015. 22 9/00 = 11 Gram Urin-
stof. Urinen fremdeles stårkt blodig, af samme mörk brunlige Farve,
indeholder röde og en Del hvide Blodlegemer, en enkelt Cylinder, der
dog rimeligvis er en Blodeylinder.
Hele Dagen i Går Smerter i Såret og i abdomen, sov bedre på
inj. morphica; stadig Kvalme, 4 Opkastninger. Nydt Mälk, Havre-
suppe, Rödvin, Sodavand. Der er afgået flatus.
23/11. =. D. 710 i 4 Gange. Vf. 1025. 22,1 %/00 = 16 Gram
Urinstof. Urinen klarere. Befindende som i Går, flere Gange Opkast-
ning (i alt 6), 2 Gange tynd Åbning. Endnu Smerter. Forbindingen
gennemsivet, lugter af Urin; i dens dybe Del er Blod og Urin indtörret.
Såret fuldständig uden Reaktion; Jodoformgazetamponen fjårnes; et
Stykke af denne tages i sterilt Glas; det indeholder ikke Mikrober; et
Stykke, podet i Agar-Gelatine, viser ikke Växt (set sidst 7/12); det
Hele Dagen i Går stärke Smerter, hvorfor i Aftes
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTIK OJEMED. 5
indlagte Drån lades urört; i Jodoformgazens Sted indlägges et Drän.
Steril Gaze-Karbolvands-Vat-Forbinding.
22/11, ar D. 300. Vf. 1025. 21,2 9/00 = 6 Gram Urinstof.
Urinen stärk grålig farvet, med Buudfald af grålige Tjavser og Klumper.
Stadig stårke Smerter, navnlig i midterste Del af abdomen fra cardia
til Symfysen, stårkest, når hun nyder noget. 2 G. tynd Afföring, ret
rigelig. Mindre Kvalme, ingen Opkastning. Fik i Aftes inj. morphica.
Har stårke Smerter i venstre crus, mest i Midten af sura.
25/11. LA D. 700. Vf. 1025. 55,2 %/00 = omtr. 28 Grammer
Urinstof. Urinen er nu klarere; den med Kateter tagne er helt klar;
indeholder enkelte Pladeepitelceller, enkelte hvide Blodlegemer, ingen
Cylindre. Fremdeles, dog sårlig i Nat, og det trods inj. morphica,
stärke Smerter, isär over Symfysen. Nyder fremdeles kun flydende
Kost. Forbindingen tår. Rep. pulv. glycyrrhizæ composit.
26/11. Sc D. 240 Cbetm, men kun for Dagen. Vf. 1020.
20,5 9/00 Urinstof. Nu bedre, har haft Åbning efter clysma glycerini.
27/11. SE D. 580. Vf. 1020. 40 9/00 = 35,2 Gram Urinstof.
Forbindingen er dog stårkt gennemsivet, med urinös Lugt.
Om det videre Forlöb med Hensyn til Tal for Urin henvise vi
til Tabellerne.
38.6
28 20.9
OR
29/11 Ser Forbindingen skiftes 6:te Dag. Såret er helet per
primam; Katgutsuturerne kunne afstryges; kun ringe Omhed; bägge
Drån forkortes. Samme Forbinding.
Hun bedres nu kendeligt. Urinen ser normal ud, med lille, svå-
vende Sky, og indeholder hverken albumen, Blod eller Sukker d. ”/12.
Der er dog %/12 en Temperatur Ki og Hovedpine. Forbindingen skif-
tes, men her ses intet aparte; det bageste Drän fjärnes, det forreste for-
kortes, og der anlägges samme Forbinding. Urinen er fremdeles nor-
mal 3/13; men Aftentemperaturen holder sig forhöjet (ved 39), og da
der kommer Smerter ved Urineringen 6/12, viser det sig tillige, at
Urinen nu er plumret, med tykt, slimet Bundfald, stårkt alkalisk, bliver
mere plumret ved Kogning, klares lidt ved Salpetersyre, hvorved den
bruser stärkt op. Ved HerLLers Pröve en meget tyk Albuminring;
ingen Reaktion på Blod eller Sukker; der findes talrige röde og hvide
Blodlegemer, talrige korte og lauge Baciller, ingen Cylindre; enkelte
Pladeepitelceller. Rep: 1 Gram Salicylsyre i 200 Grammer Vand 3
Gange daglig; samt dagligt Borvandsudskylning.
7/12. sg Fårre Smerter. Endnu Gennemsivning af Urin på Stik-
lagenet. Urinen ser mindre blodig ud.
8/12. =. Smerterne ved Vandladningen ophörte. Kvitteret Urinen
3 Gange; Kateterurin er klar, försı imod Slutningen noget uklar; stärkt
6 NORD. MED. ARK., 1897, Kr 30. :— OSCAR BLOCH.
alkalisk. — Hendes Temperatur holder sig derefter normal til Ud-
skrivelsen.
9/12. Forbindingen skiftes. Dränet er skubbet ud, og da der ikke
kan udtrykkes noget fra de nu granulerende Drånsteder, fjårnes det.
Jodoformgaze-Vat-Forbinding.
Endnu den "/12 er Urinen alkalisk; der udtömmes denne Dag
noget slimet, sammenhångende, alkalisk pus; der er talrige degenererede
Pusceller, korte og lange tykke Baciller, til Dels sammenhängende i
Käder, der have samme Form, men tillige cocei i Kultur (18/12), ingen
Cylindre. Der er Smerter i venstre crus, isär i sura. (Smlgn. Efter-
skrift.) 16/12. Urinen lys, let uklar, men sur.
17/13. Såret holder sig lågt. Vat. E lecto.
19/18. Ingen Smerter i Lumbalegnen. Ingen Smerter ved Uri-
neringen. Urinen kun lidt plumret. Derimod forvolder venstre Under-
extremitet hende en Del Pine, som hun kender fra de sidste 3 Födsler;
der er intet Ödem. Urinen indeholder talrige kornede hvide Blod-
legemer, Pladeepitelceller, enkelte Epitelcylindre, talrige Baciller, i
Kåder.
20/13. Sep. Salicyl. (Brugt 18 Gmm.) Rep: Decoct. fol. uvae
ursi. Venstre Underextremitet generer fremdeles. Såret holder sig
lågt. Udskrives til fortsat Behandling 1 Hjemmet.
Om Urinens Forhold henvise vi til Tabellen og til Texten ovenfor.
De ved Resektion fjårnede Stykker Nyrevåv viste fölgende: 1)
Stykket fra Kortikalsubstansen er 3 Cm. langt, 0,75 Cm. bredt, 0,5
Cm. tykt. 2) Stykket fra Dybden er 2 Cm. langt, 2 bredt, 0,75 tykt.
I Våvene findes ikke Mikrober, og der kommer heller ikke Våxt af et
Stykke, der hensättes i Agar-Gelatine i Termostat. Efter Hr Prosektor
Borcxs Verifikation er Diagnosen: interstitiel Nefrit og nephritis vera.
(Ved Operationen fandtes perinephritis veteris dati.) Et Pråparat, der
blev undersögt af Hr Prosektor DanL i April 1897 og altså har ligget
i Balsam i omtr. 14 Ar, kan ikke undersöges for Protoplasmets Ved-
kommende; der fandtes ikke Mikrober.
Om Patientens senere Tilstand kan jeg meddele fölgende, der
skyldes hendes Lige:
9 Januar 1896. »Hun har siden Udskrivelsen fortsat Borvands-
udskylningen daglig og nydt Decoct. folior. uvae ursi; hun havde dog
stadig Smerter ved Urineringen, og Urinen indeholdt 2 °/oo albumen.
Hun kom til Sångs, fik epithema tepidum, Tanninpiller, Diät o. s. v.
Albumenmängden aftog hurtigt til 1 %/00; hun kom da atter op.»
12 Februar 1896. »Hun fik få Dage efter atter Smerter over
Symfysen og Iskuri. Der var megen Slim i Urinen og 14 °/oo al-
bumen; samtidig fik hun Symptomer på calculus i venstre Nyre (den
ikke opererede); der indfandt sig nyrekolikagtige Smerter, der varede
i nogle Dage; disse svandt; al albumen svaudt af Urinen, ligeledes
Slimen. Hun er nu oppe daglig og befinder sig så vel, som hun ikke
har befundet sig i mange Tider.»
Datum. Urinmångde | Antal | Vågt-
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 7
17 Maj 1896 ser jeg hende selv. Hun er fed, glad, har efter
sårlige Anstrångelser af og til om Aftenen nogen >Gnaven» i Egnen
af venstre Nyre. Operationssåret holder sig lågt.
26 Januar 1897 9: 1 Ar efter Udskrivningen. Hendes Låge
meddeler, at »hun er glad og förnöjet, passer sit Hus; kan spasere
uden nogen Sinde at mårke de Smerter i abdomen, som tidligere gjorde
hende til Invalid og tvang hende til at söge Sången».
Emmily F.
i Kem. | Gange. | fylde. Urinstofmängde. *)
November
1895.
13 — — — — Urinen sur, uden albumen, Blod
eller Sakker. Pladeepitelceller,
men ikke Cylindre. Podning
| i Agargelatine gav ikke Kultur.
14 720 5 11012 = Som den 13de.
15 850 4 ¡1012 — Fremdeles ikke Cylindre.
16 500 3 | 1012 — Ingen Cylindre eller andre
abnorme morfologiske Ele-
menter.
17 — — — — En Del Pladeepitelceller, en-
kelte cylinderformede Urinsyre-
ophobninger. En meget tvivl-
som Albumencylinder. Måske
| Epitelcellecylindre uden Kårne.
18 — — | — — Ingen Cylindre, men en Del
| Pladeepitelceller og Urater.
19 500+ | 2 11012 —
20 | 300 — |1012 2
Operation
21 490 — |1015 23,5 %00 Talrige röde Blodlegemer, till
Dels i Cylinderform. Inger
Pladeepitelceller. Podning i
Agargelatine giver ikke Växt
(set sidste Gang 7/13).
22 550 2 11015122 °/oo = omtr. 11 Gm| Brun Blodfarve. Talrige råde,
enkelte Pladeepitelceller. En
en Del hvide Blodlegemer,
| enkelt Blodfarvestof?-Cylinder.
1) Angående Tallene for Urinstofmängden på denne og de efterfölgende Tabeller minde vi om,
at
de ikke ere fuldt pålidelige, da der jo afgår Urin gennem Såret og ofte tillige ved Defäka-
tionen. Et + ved Siden af »Urinmängden» angiver, at man har observeret en sådan Afgang
af
Urin sammen med fæces.
Datum. Kem Gange. | fylde. Urinstofmängde.
November
1895.
23 710 4 11025 122,1 9 00 = omtr. 16 Gm
24 300 2 11025 | 21,2 %00 = 6 >
25 700 3 11025 155.2 %0= > 8 >»
26 240 + 1 11020 | 20,5 %00
27 880 4 11020140 %0= 35,2 >
28 500 2 |1020 |27,8 %0= > 14 >
29 800 2 11016 | 22,8 9700 = 18 >
30 1050 5 11015118 %o= > 19 >
December.
1 1040 4 11015|18,5 %0= > 19 >
2 800 2 11010118 9/00 = 14,4 >
3 1190 4 11012118. Bo
4 910 4 |1015 | 19,1 %/00 = 17,2 >
5 880 4 1105 | 15 8 %0= > 14 >
6 440 3 — 122,7 w= > 10 »
7 780 2 11010 | 14,2 9/00 = 10,3 >
8 990 3 |1010| 14,2 2/00
9 750 3 11015 | 15,8 %00 = 12 5
10 800 3 11020116,5 Yo= > 13,2 >
11 250 + 2 11020 | 20,8 %00
NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
Urinmångde | Antal | Vågt-
Urin grålig, med rigeligt Bund-
fald af grålige Tjavser og
Slimklumper.
Kateterurin helt klar; enkelte
Pladeepitelceller og hvide
Blodlegemer; ingen Cylindre.
I det hele klar Urin, kun få
Fnug.
Sur, uden albumen eller Blod
— i det hele normal.
Plumret, tykt slimet Bundfald,
stärkt alkalisk; ingen albu-
men, ingen Blod eller Sukker.
Talrige röde og hvide Blod-
legemer, talrige korte og lange
Baciller. Ingen Cylindre. Rep.
1 Gm Salicylsyre i 200 Gm
Vand 3 G. dagl. Dagl. Bor-
vandsudskylning.
Alkalisk.
Mindre alkalisk, mindre uklar.
Med Kateteret fjårnes noget
slimet sammenhängende, alka-
liske pus. Talrige degene
rerede Pnsceller, ingen Cy-
lindre; talrige korte og lange
Baciller, til Dels i Käder; ved
Kultur samme Form, men
tillige cocci (29/13).
SEENEN er ee m
Er EE a o y. OÍ RES CPE PP PE mm EE ETNE EE
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 9
Urinmångde | Antal | Vügt-
Datum. i Kem. | Gange. | fylde. Uriustofmångde.
December. |
12 915 + | 3 |11015117,3 2:00 = 15,5 Gm | Klarere, dog endnu alkalisk
pus.
13 990 3 |1015 | 15,5 © 00 = 15,4 »
14 300 + + — 11015 | 11,7 %% Cont. Salicyl 1 Gm bis.
15 950 + 3 |1012 | 11,6 ° 00 = 11,5 »
16 640 — 11015 | 17,7 9:00 = 11,8 »
17 250 + + + 3 |1015 16,4 % 00 E. lecto.
18 700 — 11015 | 17,3 © 00 = 12 >
19 — — — | 11,5 o Talrige kornede hvide Blod-
legemer, Epitelceller, enkelte
Epitelcyliudre. Talrige Ba-
ciller og Bacilkäder.
20 755 — 11015 | 14,2 %0= omtr. 10 > | Sep. Salicyl., hvoraf er brugt
18 Gm. Rep. decoct. fol.
| uvae ursi.
Udskrives d. ?!/12 1895. Se Journalen om videre Forlöb.
II. Diagnose för Operationen: En Låge har diagnosticeret calculi
renales et vesicales. På Hospitalet tånkes på tuberculosis renis; men
da der ikke findes Tuberkelbaciller, opgives denne Diagnose, og man
tror på calculus renalis.
Diagnose umiddelbart efter Operationen: Perinephritis chronica
med enorm stärke Adhärencer. Pyelonephrosis suppurans tuberculosa.
Diagnose efter mikroskopisk Undersögelse af det erciderede Nyre-
våv og bakteriologisk Undersögelse af Pusset: Nephritis chronica med
begyndende Atrofi. Tuberkelbaciller i Pusset.
Peter Jensen, 53 År, Pantelåner og Klinker. Indl. 13/9 1895.
Opereret 7/10 1895. Udskreven 7/1 1896.
Af den lange Sygehistorie udhåves fölgende:
For omtr. 6 År siden typisk venstresidig Nyrekolik uden albumen
eller Grus i Urinen. Han lå til Sängs i omtr. 15 Uger, havde flere
Gange Anfald af voldsomme Smerter, der dog holdt sig i Lumbal-
regionen; Urineringen var fri, uden Blod.
For omtr. å År siden en orchitris sinistra, der var temmelig langvarig.
For knap 1 År siden Smerter i glans penis efter Urineringen, der
blev hyppig, også indfandt sig om Natten; Urinen indeholdt 1 9/00
albumen. Behandledes med varme Bade, Tannin og Opiater.
I Januar 1895 (for 9 Måneder siden) steg Albumenmångden til
2 9/00, Smerterne i penis vare uforandrede; han indlagdes på S:t Josefs
Hospital under Diagnosen calculi renales et vesicales; Lågen her kunde
ikke påvise Sten i vesica; der var hyppig smertefuld Urinering, men
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
ringe Mångde pus i Urinen; Tuberkelbaciller fandtes; lokal Behandling
var resultatlös. Et Par Dage efter at han var udskreven, fik han (4
April) en Blödning per urethram af omtrent 250 Kbctm:s Mångde. I
Maj fik han purulent Udflod af urethra, der behandledes med anti-
gonorroiske Midler. I Juni 1895 Smerter og Svulst i venstre Hånd-
led, der svandt ved Salicylsyre og Sängeleje.
Denne Meddelelse, der stammer fra Lågen, suppleres med fölgende
Oplysninger fra Patienten selv:
Der kom jåvnlig lidt Blod per urethram, efter at vesica var bleven
sonderet med Instrumenter; Urinen, der tidligere skönnedes af ham at
våre lidt uklar. er i de sidste 5 Måneder bleven mere pluneret, men
bar ikke lugtet ilde. Hans Besvår ved Urineringen er stårkest om
Dagen, og han kan ikke tåle at köre. Han har brugt Lapisudskylninger,
der smerte ham meget. Han mener selv ikke at have haft Feber; han
er afmagret en Del.
Ved Indläggelsen 19/9 1895 er han bleg, men ikke särligt mager.
Der konstateres ikke noget abnormt ved abdomen, navnlig ingen »Nyre-
svulst». Han ómmer sig ved exploratio rectalis, isär svarende til överste
venstre Hjörne af prostata, hvor man synes at kunne föle et lille Parti,
som er hårdere, men ikke kan isoleres fra det övrige Våv. Vesiculæ
seminales frembyde intet abnormt.
14/9. En ThomPsoNs Stensonde indföres let; man föler Väggene
besatte med colonnes, föler ingen calculus. Ved Borvandsinjektion sy-
nes han at föle håftige Smerter; der kan kun injiceres lidt, för han
presser på; hans Smerter blive stärke, da der er injiceret 155 Kbctm.
I Sonden findes et Koagel; ingen stårkere Blödning.
Urinen, tagen med Sonden i sterilt Glas, er uklar, plumret, sur,
reagerer på albumen og Blod, ikke på Sukker. Den indeholder tal-
rige röde og hvide Blodlegemer, enkelte runde Epitelceller; i et af
Pråparaterne fandtes to utvivlsomme kornede Cylindre. Ingen Tuberkel-
baciller eller andre Mikrober i Däkglaspräparatet. Podning i Agar-
Gelatine gav imidlertid efter 3 Dage grålig Sömväxt af talrige cocei
og cocci i Käder, men i et andet Podeglas fra samme Urin ingen Växt.
Den fölgende Dags (!5/9) sterilt tagne Urin, der også indeholdt Cylindre,
viste 2 Dage senere grålig Sömvåxt af cocci og Kokkobaciller.
Den fölgende Tids Undersögelse viste, at Pat. havde hvppig og
smertefuld Urinering, der dog lindredes under Brugen af 1 Gram Anti-
pyrin 2 Gange daglig, Opiumssuppositorier på 10 Ctgm om Aftenen,
samt daglig Borvandsudskylning. Smerterne havde mest deres Såde i
perinæum, strålende ud i penis, men også i höjre femur og andre
Steder, kun själdent, i Samenligning med tidligere, i venstre Renalegn;
hans Kone angiver, at han ofte har klaget sig over denne Side i
Hjemmet. I det hele er han ikke til at stole på; han gör Indtryk af
at våre på Veje til at blive sindssyg. Da man ikke fik ham bedret
ved forandret Terapi (Copaiva-Balsam, derivantia o. a.), og da Urinen
stadig ved daglig Undersögelse viser Cylindre (dels kornede, dels
hyaline), da Kystoskopien ikke giver Oplysning om Lidelse af vesica,
diagnosticerede man, i Henhold til Anamnesen, venstresidig Nyrelidelse
og foreslår ham en Explorationsoperation, dog uden at vånte, at hans
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 11
peno-perinæale Smerter skulle håves derved. Man har ingen Diagnose
af Nyrelidelsens Art, men tänker närmest på calculus. Tuberkulosen
mener man at kunne udelukke, da den i Löbet af 3 Uger så jävnlig
udförte Analyse aldrig har pävist Tuberkelbaciller. Den tidligere be-
handlende Läge har ment en Gang at have fundet Tuberkelbaciller;
en Pröve, tilsendt ham, indeholdt dog nu efter hans Mening ikke Tu-
berkelbaciller. I de 3 Uger, han har våret observeret, har han våret
feberfri. Om Urinens Forhold m. m. henvise vi til Tabellerne.
7/10 1895: Operation. Lumbalt Skråsnit med lodret Hjålpesnit
nedad. Nyren ligger dybt; den uvderlagte Sandpose og Assistentens
Hånd på Forfladen af abdomen kunne ikke bringe den nårmere til Opera-
tören; den ligger tillige höjt oppe; man kan ikke drage den frem med
Fingrene; man bestemmer sig til at tråkke den frem med en Museux's
Tang; denne har våsentligst Tag i Kapseldele; der går dog under
Traktionerne Hul, og under ret stårkt Pres udtömmes en gulliggrå, grynet
Pusmasse, hvoraf fanges i sterilt Glas; senere kommer der mere pus
frem, der også fanges til Undersógelse. Da der er en Del paren-
kymatös Hämorragi, irrigeres med varmt Borvand. En Finger föler
nu, at Nyren nu er lösnet på Indsiden af den fibröse Kapsel; den er
af normal Störrelse, blåröd, glat på Overfladen; men den er ikke til
at tråkke frem; Adhårencerne imellem Kapslen og Omgivelserne ere
meget faste. Man föler ingen Konkrementer; man punkterer med en
fin Nål under Vejledning af Fingeren, senere med en grovere, i alt
på 3 Steder i 4 å 5 Ctm:s Dybde, men föler ingen calculus; derpå
punkterer man i Retning af hilus; ved lufttomt Rums Aspiration op-
suges lidt plumret Vädske, ligeledes ved Aspiration med Håndkraft,
men kun lidt; det fanges i sterilt Glas. Man kan ikke få Nyren så
meget frem, at man kan göre Nefrotomi. Ved Hjälp af store Sår-
hager vinder man dog så megen Plads, at man i Dybden kan udskäre
en Tårning af Nyrevåvet, derpå et mere kileformet Stykke, der når
dybere ned i corticalis. De optages bågge i sterilt Glas (de viste sig
ved senere Måling at våre henholdsvis 0,75, 0,75 og 1 Centimeter og
1,5, 1,5 og 0,5 Cm. store). Blödningen har i det hele váret middel-
mådig. Af blödende Arterier i Adgangssåret til Nyren ligeres kun én.
Der indlägges en Jodoformgazetampon og et Drån; Såret forenes
i övrigt med 9 Karbolalkoholkatgutsuturer; den sidste anlägges 30 Mi-
nutter efter den i det hele besvärlige Operations Begyndelse. Den
forbindes med tör steril Gaze og sterilt hydrofobt Vat. Ingen Kollaps;
Pulsen dog lille.
De i sterile Glas opfangede Pröver af pus viste talrige Tuberkel-
baciller, sårligt i det ved Aspirationen optagne; ikke andre Mikrober i
Däkglaspräparat. Kulturforsôget i Agar-Gelatine viste ingen Mikrober
(10de Dag), hvoraf man også tör slutte, at det var Tuberkelbaciller.
‘ho. 50. Ingen Kollaps. En Del ikke särligt blodigt Udflod
på Stiklagenet. Den kvitterede Urin er blodig. Han har ikke haft
Smerter i perinaeum eller penis ved Urineringen; disse Smerter, der
tidligere have domineret Sygdomsbilledet, opfattes derfor som Reflex-
smerter.
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
39.9
flatus og for stram Bandage have generet ham meget. Har haft
ubetydelig Smerte i glans penis.
De fölgende Dage bedredes han; der var ikke Smerter.
Angående Urinen m. m. henvise vi til Tabellen.
12/10. Forbindingen skiftes 5te Dag, da den er stärkt gennem-
sivet og lugtende af Urin; i dens dybeste Del ses et tilsyneladende
frisk Koagel, der dog viser sig at indeholde cocci. Såret er uden in-
flammatorisk Reaktion. Jodoformgazetamponen fjärnes, medens Drånet,
hvori der er et Koagel, beholdes. Forbinding med steril Gaze og ste-
rilt hydrofobt Vat. Dränsekretet indeholdt cocci, diplococci og enkelte
Baciller, ikke Tuberkelbaciller; Kulturforsög gav grålighvid Sömvåxt
med samme Indhold.
15/10, I Går atter Smerter ved Vandladningen, som det synes, i
hele Forlöbet af urethra; disse Smerter vise sig de fölgende Dage at
have Såde i urethra, ikke som forhen i glans, de indfinde sig kun
under Urineringen, og han er fri for Smerter i omtrent 1) Time
derefter.
Han er feberfri 15/10 til 31/10.
18/10 skiftes Forbindingen. Såret helet undtagen på Dränstedet.
Drånet forkortes til 5 à 6 Cm. Forb. med Jodoformguze, sterilt hv-
drofilt og sterilt hydrofobt Vat. Man tvinger ham, der synes at have
meget vanskeligt ved at observere sig selv og svare bestemt, til at
give ordentlig Besked; han erklårer, at Smerterne ikke ere så stårke
som för Operationen og have skiftet Såde, da de nu sidde langs pars
pendula urethrae.
26/10. Forbindingen skiftes. Ingen Retention, men endnu pus fra
den granulerende Dränkanal; der indlägges et tyndere Drän, ved Siden
af dette Jodoformguzeméche, og han forbindes som d. 18/10 med Jodo-
formgaze-Vat-Forbinding. Han angiver, at Smerterne ere mindre intense,
og at han i det hele er lindret ved Operationen.
31/10 begynder Aftentemperaturen at stige; der kommer stärkere
Smerter og hyppigere Urinering (omtr. 8 Gange i Dögnet).
9:40. Tympanitisk Udspiling af abdomen uden Afgang af
3/11. SS Forbindingen skiftes. Såret trikker sig godt sammen;
der står kun lidt pus; dette viser sig ikke at indeholde Tuberkelbacil-
ler. men enkelte diplococci. Särkanalen irrigeres med Borvand, Dränet
fjärnes. Der indlägges Jodoformgazeméche og forbindes med Jodoform-
gaze-Vat-Forbinding.
Ved Rektalexploration föles til venstre for Midtlinien i Egnen af
prostata som et hampefröstort Legeme under Slimhinden, men prostata
er ikke forstörret og vesiculæ seminales föles ikke. Försögsvis e lecto.
Han befandt sig ret vel ved at våre oppe, skönt Temperaturen
om Aftenen var 39.4 til 39.8 og Urinen d. €/11 indeholdt mere Bund-
fald end sådvanligt. Smerterne ved Urineringen angaves også at våre
stärkere, det var Hensynet til hans almene Sindstilstand, der dikterede
at lade ham komme op. Den */11 ere Klagerne stärkere og Pusbund-
faldet rigeligere; da man har talt om Anlåggelse af en Fistel over Sym-
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 13
fysen, klager han de fölgende Dage mindre. Trods Opiumssupposito-
rier om Aftenen vedbliver han dog atter senere at klage stärkt; Pus-
mångden i Urinen tiltager; den er sur. Temperaturen bliver nu mindre
höj; den 13/11 begynder man med Udskylning med: Formol 40 Gram,
Alkohol 100 Gram, deraf 1:500 Vand til Udskylning.
Man lader strax det indspröjtede löbe ud igen. Man fortsåtter
med disse Formolinjektioner, der ikke smerte; men hans vesica (eller
han selv?) vil ikke lade det blive inde; man oppå dog at holde omtr.
100 Grammer inde i et eller 2 Minutter. Den ??/11 noteres, at han i de
sidste Dage har haft langt färre Smerter ved Urineringen; Aftentempe-
raturen, der indtil den 18de var kun lidet forhöjet, er den 19, 20 og
21: 39.5, 40.3 og 38.9, men bliver derefter normal i en hel Måned
(til 29/12), og det synes virkelig, at hans Smerter aftage.
Imidlertid er Forbindingen på Grund af Gennemsivning skiftet d.
9/1, 1/1 og 25/11; der er stadig ingen inflammatorisk Reaktion, men
Fistlen secernerer rigeligt. Den 25/11 seponeres Formolinjektionerne
(og dec. fol. uvae ursi, hvoraf han har brugt 8 Gange 30—250). I
deu fölgende Tid variere hans Angivelser om Smerterne meget; man
kan ikke blive klog på, om han i det hele er bedret eller ikke.
1/12, Kun på det tidligere Dränsted et lille Fistel; men der viser
sig dog påfaldende stärk Sekretion d. 19/12, da der atter må skiftes.
Man injicerer Jodoform-Glycerin i Fistlen.
Fra 29/12 til 25/12 akute febrilia, der näppe have noget med hans
Nyrelidelse at göre. Temperaturen er derefter atter normal, til han
udskrives.
2/1 96 skiftes Forbindingen 14de Dag: Der er kun lidt og nåsten
indtörret Sekret. Såret synes lågt på når et hampefröstort, granulerende
Parti; ingen Retention, ingen Omhed. Jodoformgaz-Vat-Forbinding.
I nogle Dögn angiver han nu at befinde sig vel; så er der atter
Smerter. Han udskrives til fortsat Behandling i Hjemmet 7/1 96.
Om Urinens Forhold m. m. henvise vi til Tabellen.
De ved Resektion fiärnede Stykker Nyrevåv vare af blåligröd
Farve, som grynede (ikke ulig miliåre Gryn) på Overfladen, men kun
sparsomt i Dybden. I Vävet findes ikke Tuberkelbaciller, ej heller
sikre Kämpeceller, men rigelig Rundcelleinfiltration og organiseret
Bindevåv imellem de sparsomme Urinkanaler, der flere Steder ses
språngte fra hinanden ved Rundcelleophobninger. Epiteliet synes ikke
sårligt lidende. Nephritis subchronica interstitialis tuberculosa? Et Prä-
parat, undersögt af Hr Prosektor DAHL i April 1897, altså omtr. 11 År
gammelt, viser talrige Spoleceller og Rundceller; mellem tubuli talrige
hyaline Cylindre samt hyaline glomeruli med fortykkede Kapsler. Der
er endarteritis; men D. kan ikke finde Tuberkler. Diagnosen er: Ne-
phritis chronica med begyndende Atrofi.
Om Patientens senere Tilstand har jeg fået Meddelelser fra hans
Läge d. 26 Januar 1897, omtr. 1 Är efter Udskrivelsen.
På mine Spörgsmål ere Svarene:
14 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 30. — OSCAR BLOCH.
Såret holder sig lågt for en Tid, men bryder da op igen, ud-
tömmer lidt Blod, pus og Urin for da atter at falde til Ro; den långste
Tid, det har våret lågt, er omtr. 1 Måned. Han har altid mere eller mindre
stärke Smerter ved Urineringen, stårkest, når Såret har åbnet sig; de
have da mest Säde i penis. Han kvitterer Urinen hyppigt sá vel Dag
som Nat, ofte endog hver halve Time, i det mindste hver Time. Uri-
nen er altid tyk og plumret med stårkt Bundfald af pus; i Sommer-
tiden var den dog en Tid lang temmelig klar; dens Lugt er oftest styg.
Han kvitterer 24 til 3 Liter i Dögnet. Trods denne mindre gode Til-
stand er hans Almenbefindende ikke dårligt; han er ved godt Huld,
har kunnet arbejde af og til som Klinker; i Sommer fårdedes han ude,
körte, endog lange Ture, spiser godt.
Urin-
Peter Jensen.
Forholdene vedbleve at vire omtrentlig de samme den fölgende Tid. Der fandtes stadig
Cylindre, mest kornede, af og til hyaline.
Tuberkelbaciller kunde ikke påvises.
Datum. Sch Sea Ka Urinstofmångde.
September. |
13 1065 9 11010 —
14 1300 | 13 |1010 — Urinen sur, indeholder Blod og
albumen, ikke Sukker. Talrige
róde og hvide Blodlegemer, en-
kelte runde Epitelceller; kornede
Cylindre. Ingen Tuberkelbaciller
eller andre Bakterier i Däkgles-
pråparat fra den sterilt tagne Urin,
dog i Agargelatine. Sómvart af
talrige cocci, men i et andet Glas
ingen Växt.
15 1385 | 11 |1010 — Rep. Borvandsudskylning. Rep. |
16 | 1140 | 10 |1012| 13,3 tie = 18,4 Gm Fr LG å 10 Cem.
17 1150 10 1012 18,1 0700 = 18,5 3 Antipyrin 1 Gm 2 G. dagl. |
18 1175 8 [1011| 18,1 %o = 20,8 > D. */9: e lecto. |
|
|
|
D. Sie: Seponat. Antipyrin. =;
balsam. Copaivæ.
Ungv. sinapinum.
D. */10: Seponat. Copaiva og |
Opium.
Inj. morphica.
Codein vesp. 3 Cgm.
|
|
|
|
Oktober.
7 1450 13 11011)! Operation.
8 770 8 11012 — Albumen og Blod, ikke Sukker. |
9 1260 | 15 |1012 —
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 15
Urin-
Datum. | mängde
i Kem.
Antal | Vägt-
Gange. | fylde. Urinstofmängde.
10 1425 | 13 11013 —
11 1450 | 13 [1011 —
1520 | 16 11011 —
1625 | 12 |1015 — Urinen ikke blodfarvet, men dog
stårk Blodreaktion. Mindre volu-
minöst Pusbundfald.
Rep. Saltsyremixtur.
bd bd
O wv
Vi anföre for den folgende Tid kun spredte Tal for at skaffe en Oversigt.
19 1160 | 12 11018 —
| 23 1000 | 12 11011 — Atter Opiumssuppositor. å 5 Cgm
én Aften.
28 1000 | 12 11010 u Seponat. Saltsyre. Rep. decoct.
fol. uvee ursi.
Kloralmorfin vesp.
November.
1 1150 7 11012 —
3 1000 | 10 |1011|15,8 9/00 = omtr. 15 Gm
I den fölgende Tid varierede Urinmångden imellem omtr. 1000 og omtr. 1200, Antallet
som forhen omtr. 10 til 12.
| 11 1015 | 13 |1012 — Et Par Aftener Opiumssupposi-
torier.
18 1170 12 11012 Ke D. "3/11: Formol 40, Alkohol
28 1200 | 10 11010 — 100; deraf 1:500 til Udskyl-
| ning af vesica efter Borvands-
udskylning.
JävnligOpiumssuppositorier vesp.
D. "11: Seponat. Formolinj.
Cont. Borvandsinj.
'December.
4 1360 | 13 |1007 — I December jåvnlig Opiums-
5 1785 13 11008 e suppositorier å 5 Cgm.
6 1435 13 11007 —
7 1330 11 |1006 —
8 1550 11 |1011 —
9 935 8 11010 —
|
10 | 1050 | 18 |1010 =
Derefter ere Forholdene atter som för denne korte Periode af let foröget Diurese.
Datum.
16 NORD. MED. ARK. 1897, Nir 30. — OSCAR BLOCH.
Urin-
mångde
i Kem.
Antal
Gange.
Vågt-
fylde.
Urivstofmüngde. |
|
|
1475 11 |1012 —
Udskrives.
IV. Diagnose för Operationen: Af Läge udenfor Hospitalet: Hæ-
matocele i lig. latum eller appendicitis. På Hospitalet: Opiumsparese
af colon ascendens med pus; retrocoekal Absces eller Pyonefrose.
Diagnose umiddelbart efter Operationen fremdeles usikker.
Diagnose efter mikroskopisk Undersögelse af det erciderede Våv
og af pus: Enorm Pyronefrose med Mikrober, först at kende ved
Mikroskopi af Säkkens Våg, der viser nephritis chronica interstitialis,
muligt med små Abscesser i Våggen.
Botilde Marie B., 48 År, gift med Fiskehandler. Sjelborg ved
Varde. Indl. 19/12 1895. Opereret °/ı 1896. Udskreven 4/4 1896.
Pat., der er af sund Slägt, har tidligere altid våret rask. Menses
indfandt sig i 20 Års Alderen, have altid väret regelmässige, afbrudte
af 5 normalt forlöbende partus, den sidste for 4 Ar siden. Hendes
nuvårende Sygdom begyndte for 3 Måneder siden; hun var Aftenen i
Forvejen gået rask til Sings; om Morgenen fölte hun sig ilde, med
Hovedpine, Kuldegysninger, Mathed, og blev liggende. Hun väntede
netop i disse Dage sine menses. I de fölgende 3 til 4 Dage blev
höjre Side af hendes abdomen Såde for stårk Svulst; hun ved ikke,
hvor denne optrådte först; det synes at have våret nedadtil; hun an-
giver bestemt, at Underlivet tidligere har väret naturligt. Hun fölte `
ikke Smerter eller Omhed ved det svulne Parti; men Tråtheden og
Hovedpinen tiltoge. En tilkaldt Låge ordinerede Ro i Sängeleje,
epith. tepid. abdomini og hun fik vinum Thebaicum 6 Gange 10 Drå-
ber daglig; denne Medikation fortsattes i 3 til 4 Uger; dosis af Opium
forögedes; en Dag har hun således fået 120 Dråber vinum Thebaicum.
Hun lå til Sångs i 10 Uger; i den förste Tid lå hun som i en Dös,
men forstod dog Tiltale; hun nöd kun lidt Mälk; Urinen måtte flere
Gange tages med Kateter; om dens Mångde var aftagen, véd hun ikke.
Senere har Urineringen väret fuldständig naturlig; hun har aldrig set
Blod eller pus i Urinen. Åbning måtte fremkaldes ved clysma. Der
var Odem af venstre crus; det svandt ved Brug af uldent Expulsiv-
bind. Lidt efter lidt bedredes hendes Almentilstand, men Svulsten af
Underlivet holdt sig omtrent uforandret; i de sidste 14 Dage har hun
siddet oppe i en Stol hver Dag, også gået lidt omkring. Menses, som
hun netop våntede i de Dage, hun blev syg, udebleve ved Sygdommens
Begyndelse; de indfandt sig först 8 Uger senere og vare da spar-
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 17
sommere end ellers. De vare sidste Gaug tilstede for 8 Dage siden
og vare da rigeligere end sädvanlig, dog ikke påfaldende profuse.
Ved Indläggelsen d. 1%12 95 gör hun et kraftigt, sundt og na-
turligt Indtryk. Temp. 37.4. Puls 84, kraftig, regelmåssig. Tungen
fugtig, ren.
Höjre Side af abdomen ses stårkt udspilet af en Intumesceus, der
föles at strikke sig opad under Kurvaturen, nedadtil ned i Bäkkenet,
bagtil når den columna, fortil indad når den Midtlinien til omtr. 5 Cm.
ovenfor lig. Fallopii; herfra går Grånsen med en tydeligt fölelig, af-
rundet Rand bueformet hen imod Midten af lig. Fallopii for at fort-
såtte sig ned i Bäkkenet, medens Gränsen indad imod Midtlinien i
övrigt tydeligt kan föles som en indad konkav Rand.
Huden over Intumescensen er overalt normal, foldelig. Over-
fladen föles glat, Kousistensen er vel fast; men der föles dog sikker
Fluktuation, nåsten som Undulation så vel på Forfladen som ved Bal-
lottementspröven; hele Svulsten kan forskydes, så at Halvdelen af dens
Masse med Lethed kan bringes over i hendes venstre Side. Perkus-
sionen er overalt mat, kan opad ikke afgrånses fra Leverdåmpningen.
Man kan ikke påvise nogen tympanitisk Perkussionslyd foran Svulsten,
der kunde tydes som en foran samme liggende colon ascendens. Höjre
regio lumbalis ses noget fremhvälvet; man föler som nåvnt ballotte-
ment. Venstre Side af abdomen frembyder intet abnormt.
Bägge mammæ ere små og slappe, der kan udtrykkes lidt Mälk.
Ved Rektovaginalexploration föles höjre Vaginalväg noget fremhvälvet
af den omtalte Intumescens; corpus uteri er noget forstörret, let at
isolere, retroflekteret, med fundus liggende helt tilbage i Båkkenets
Hulhed; den lader sig temmelig let rette; man kan ikke föle nogen
Stilk imellem uterus og Svulsten; ti de kunne beväges uafhängigt af
binanden. Til höjre föles et lille mobilt, ovarielignende Legeme.
Urinen er sur, indeholder bverken albumen, Blod eller Sukker.
11/13 I.
"837.8
13/12. en Uterus har holdt sig efter Repositionen. Hun har
haft Hovedpine; 1 Gang Opkastning. Der er rigelig Mälk i bägge
mammæ.
18/19. = 4 Gange rigelig, naturlig Äbning, sidste Gang tynd.
Fremdeles ingen Ömhed eller Smerter af abdomen; tumor er kende-
ligt större, när nu med sin mod venstre konvexe Rand 3—4 Cm. over
Midtlinien. Kvitteret 315 Kbetm Urin i 2 Gange, men en Del afgået
ved Defäkationen; Vf. 1022.
4/13, 2. Urin 465 i 2 Gange; Vf. 1021. Lidt Kvalme; in-
gen Opkastning; ingen Äbning; döser en Del. Man undersöger pä
Tilstedevärelse af Anevrisme uden positivt Resultat; der er hverken
Expansion, Pulsatian eller soufle. Tumor rager midt imellem umbili-
cus og Symfysen til venstre for Midtlinien og synes her at pråsentere
sig som en tynd Säk; ovenfor og indenfor spina ilii synes man at föle
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
en fastere Plade. I övrigt Forholdene som forhen. Ved Exploration
kan Fingeren med Lethed nå promontorium; man kan ingensteds föle
Tegn på Svulster udgående fra Bäkkenbenene (Sarkomer). Uterus
stadig mobil. Vesica föles rummelig; Kateteret devierer ikke; den
sterilt tagne Urin er skarpt sur, indeholder også Urater og en Del
hvide Blodlegemer, ellers intet abnormt.
Der göres Prövepunktur ved Aspiration med DrIxuLaFoys Apparat
med ret tyk Trokar, midt imellem umbilicus og spina ilii ant. sup.;
der udtömmes en fäkulent lugtende Vådske, der ligner Artepuré. Säk-
ken bliver derefter slap, giver en klarere Tone; Tarmtouen rykker frem.
Man mente at have udelukket Anevrisme og Håmatocele; Diagnosen
er nu, efter Udtömmelsen af Vådsken, fremdeles usikker; man hålder
nårmest til den Tanke, at det drejer sig om en Udvidning af colon
ascendens med Stagnation, fremkaldt ved de store Doser Opium, måske
stående i Forhold til en begyndende ulcerativ Proces (ulcus eller Neo-
plasme) i Tarmen. Forbindes med steril Gaze-Karbolvands-Vat-For-
binding.
Den udtómte Wädske, der er vanskelig at filtrere ved HELLERS
Pröve og derfor ikke kan undersöges på albumen, giver tydelig Blod-
reaktion, men ikke Sukkerreaktion; der er 1300 Kbctm af Vf. 1014.
Der er ikke Galdefarvestofreaktion. Mikroskopisk ses talrige store, kor-
nede Pusceller, talrige Fedtnåle, enkelte strukturlöse Klumper uden
Tvårstribning (halvt fordöjede Muskeltråde?), enkelte Endotel- eller
Blåreepitelceller(?). Af Mikrober findes enkelte Baciller, liggende 2
og 2 i Räkke. I Präparatet kunde man ikke påvise Stivelse (ved Jod).
15/13, Kvittret 225 Kbctm Urin. Vf. 1019. Havde i Går
stärke Smerter, der strålede op imod cardia, hvad de ikke forhen have
gjort, senere ikke; har sovet uden hypnoticum. 4 Gange sparsom,
tynd Åbning, til Dels afgået i Sången; denne Åbning frembyder intet
abnormt, ligner ikke det ved Aspirationen udtömte. Der er ingen
Tegn på peritonitis.
16/13. A Urin 375 i 4 Gange. Vf. 1020. Har haft 6 Gange
tynd Åbning; den samlede Mångde kun ringe, indeholder nogle, ikke
sårligt härde Klumper. Fremdeles ikke Tegn på peritonitis.
17/13, SS Iugen Åbning. Lidt blodigt Udflod på Stiklagenet.
Fra den 20de til den 26te var Temperaturen normal; efter Brug
af pulv. glycyrrhize comp. og mixt. amaro-alkalina blev Äbningen na-
turlig. Diuresen noget rigeligere.
28/13, äre D. 600++; 2 G. Vi. 1010.
37/13. = D. 600 +; 2 G. Vf. 1013. Man føler under Forbin-
dingen, at Intumescensen er voxet.
28/13. D. 540+; 3 G. Vf. 1013. Punktursåret er lägt
Svulsten er så stor som för Punkturen, vel afgränset, rundagtig, også
nedad, spändt elastisk, med ballottement.
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 19
39/48. u D. 800+; 3 G. Vf. 1010.
30/13. u D. 930+; 3 G. Har hver Dag naturlig Åbning.
Ved Ballottementspröven imponerer Svulsten som en stor, fyldt Renal-
absces. Urineringen synes normal. Urinen, tagen med Kateter i sterilt
Glas, viser albumen og Blod, ikke Sukker; den indeholder talrige,
korte og lange Baciller, af hvilke enkelte ligge i Käder, talrige store
kornede Pusceller, enkelte Pladeepitelceller, ingen Cylindre; Kultur i
Agar-Gelatine viste (5/1 96) grålig Sömväxt af samme Slags Baciller
samt enkelte coccobacilli.
81/13, ER
1/1 1896. LEA Når hun ligger i venstre Sideleje, falder Svulsten
fortil nedad til venstre bort fra Lumbalregionen, men kan med en
Håud atter löftes op imod denne; de mellemliggende Muskellag föles
tydeligt.
8/1, EN I Går naturlig Åbning. Kateterurinen er til sidst plum-
ret; den er sur, reagerer på albumen og Blod, ikke på Sukker;
gelatinerer med Kali; indeholder ikke Cylindre, men talrige kornede
hvide Blodlegemer og talrige Baciller. Almentilstanden i det hele god.
Man har fremdeles ingen sikker Diagnose; vakler imellem retrocoekal
Absces, Parese af colon med Pusansamling (hvad man dog ikke tror
på som existerende) og Pyonefrose. Da man ikke vinter Gavn af
Punktur med Aspiration, har man bestemt sig for explorativ Operation.
Der göres Lumbalsnit som ved almindelig Operation for Nyreexcision
(Morris); det retrorenale Fedtväv tränger sig stärkt frem. Svulsten,
der af en Assistents Hånd trykkes op imod Såret, punkteres, og der
aspireres med DrzuLaFoys Apparat; da der kommer Vádske, dila-
teres med en Finger, der let tränger ind i en stor, glatvågget Hulhed;
herved udtömmes en stor Mångde pus. Af Väggen, der er ret tyk og
flerlaget, exciderer man et Stykke til mikroskopisk Undersögelse; det
tages i sterilt Glas. En Finger i Hulheden og en anden på Bugvåggen
föle tydeligt de mellemliggende Bugvågslag. Hulen synes aflukket
opad; der er ikke Tegn på fæces i Indholdet. Ved Manipulationerne
pumpes let Luft ind og ud. Der indlågges Drån. Såret i Blöddelene
vaskes med steril Gaze, vådet i 3 % Karbolvand, der sutureres med 5
Karbolalkoholkatgut n:r 2, så at kun Dränstedet er frit. Der forbindes
med Jodoformgaze, tör steril Gaze og hydrofobt Vat. Sidste Sutur
anlågges 8 Minutter efter Operationens Begyndelse
Den udtômie Vädske, i alt 1350 Kbctm., er i tykt Lag grönlig,
ikke lugtende pus; den reagerer sur, kan ikke filtreres til Brug ved
HELLERS Próve; den stivner ikke ved Kogning; giver stärk Blodreak-
tion. Indeholder tvivlsomme cocci, ingen Tuberkelbaciller. Podnings-
resultatet er des vårre ikke opfört i Laboratorieprotokollen.
1/1. D. 415. 4 G. Vf. 1020. Ingen Smerte; 2 Gange Op-
kastning; en Del Kvalme. Sovet uden narcoticum. Forbindingen
stårkt gennemsivet.
20 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
Sa. ==. Sparsom naturlig Åbning i Går. Fik vin. Thebaicum
gtt 25. Ingen Lugt ved Sekretet i Forbindingen. Kateterurin er
ganske klar, kun det sidste indeholder en Del fine Fnug; den er sur;
indeholder ikke albumen, Blod eller Sukker; gelatinerer ikke med
Kali; mikroskopisk: kornede Urater, ingen Cylindre eller andre abnorme
morfologiske Elementer. Ved Kultur findes grålig Växt af Baciller.
Det exciderede Stykke viser mikroskopisk, at der spredt i det
rigelige organiserede Bindevåvsstroma findes en Del med kubisk Epitel
beklådte lumina af Störrelse som mellemstore Samlerör; glomruli så
man ikke.
Denne Undersögelses Resultat, sammenholdt med Urinens Forhold,
stötter Diagnosen: pyonephrosis.
38.2
6/1. 375: Ingen Smerter. God Sövn.
VI ud Forbindingen skiftes 4de Dag. Hvad der kunde hele
per primam, ses at våre helet. Katgutsuturerne kunne afstryges; der
er intet at udtrykke. Dränrörene forkortes. Forb. med steril Gaze-
Karbolvands-Vat-Forbinding. Der er ingen Omhed af abdomen. Per-
kussionen af det tidligere matlydende Parti giver nu klar Tone. Urinen
615 i 3 G. Vf. 1020, klar med Bundfald af Urater, sur, indeholder
hverken albumen, Blod eller Sukker.
8/4, u Befandt sig i Går ilde, men har sovet godt. En Del
serös-lignende Gennemsivning.
38.5
9/13. "er, Senere Velhefindende. En Del nåsten vandigt Udflod
på Stiklagenet.
Derefter fremdeles godt Befindende, normal Åbning. Ingen Feber.
15/1. Forb. skiftes 8de Dag. Ingen Retention; Dränet beholdes.
Perkussionslyden på Forfladen overalt klar. Samme Forbinding.
Kateterurin sur, indeholder hverkeu albumen, Blod eller Sukker;
ved Hezrers Prôve en stärkt farvet Ring. Trods Centrifugering findes
så få hvide Blodlegemer, at man må lede efter dem; der er talrige
Baciller. Derefter fremdeles feberfri og Velbefindende.
28/4; La 680. Vf. 1017. Den gennemsivede Forbinding
skiftes 8de Dag: ret styg Lugt ved dybeste Del; der er også en Del
pus i Gazen; intet at udtrykke. Dränet forkortes til 6 Cm. Samme
Forbinding. Urinen, fint plumret i Reagensglasset, viser en Del hvide
Blodlegemer, få Pladeepitelceller, talrige Baciller.
Derefter fremdeles feberfri.
31/1. Den gennemsivede Forbinding skiftes 8de Dag. Der er
mindre pus i Forbindingen. En indfört Finger föler, at den store
Hulhed har trukket sig sammen; en lang Pincet måder ingen calculus.
Drånet forkortes til 4 Cm. Jodoformgaze-Vat-Forbinding.
Fremdeles Velbefindende og ingen Feber.
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 21
8/3, 1 Forb. skiftes. En Del tynd sero-purulent Vädske i dy-
beste Del. Ingen Retention. En Finger föler fremdeles en stor Hul-
hed. Samme Forbinding.
e åå Stärkt gennemsivet Forbinding; i denne en Del tyndt
Sekret, men intet, der ligner pus; ingen Retention; det tykke Drån er
udstödt og lader sig ikke indföre; der indlägges et tyndere, og der ud-
flyder da en Del tynd, let blodig Vádske. Samme Forbinding.
33/2. Sc Forb. skiftes. Endnu nogen Retention af pus. Der
indlågges et långere Drån. Samme Forbinding.
Derefter fremdeles feberfri. Den ?°/s forkortes Dränet til 3 Cm.
Den !!/s er der ret rigeligt pus. Hun kommer op.
19/3: Der er en Del ildelugtende pus i Forbindingens dybeste Del;
ingen Retention. Dränet, der er udskudt, kan ikke indföres på ny og
fjârnes. Det må dog atter indföres d. 2°/s, da der fremdeles er en
Del pus i Forbindingen. Hun befinder sig i al denne Tid vel og er
feberfri.
3/4. Den noget gennemsivede Forbinding skiftes 7de Dag; den
indeholder ikke meget Sekret; der er intet at udtrykke fra Fistlen.
Lidt nedenfor Kurvaturen föles en Intumescens, der ligner en noget
formindsket og descenderet höjre Nyre. Der er ingen Omhed. Dränet,
som er omtr. 9 Cm. langt, beholdes. Jodoformgaze-Vat-Forbinding. Hen-
des Almentilstand er god; hun önsker at udskrives for at fortsätte Be-
handlingen i Hjemmet.
Om Urinens Forhold henvise vi til Tabellen.
Det ved Resektion fjårnede Stykke af Intumescensens Såk er be-
skrevet ovenfor, Side 52. Et Snit, undersögt af Hr Prosektor DAHL i
April 1897, altså over 1 År gammelt, viste rigeligt interstitielt Binde-
väv; på flere begränsede Steder er Vävet stärkt infiltreret med Rnnd-
celler, navnlig omkring Karrene; små Abscesser?
Om Patientens senere Tilstand kan i Fölge Brev af ?5/11 96 fra
hendes tidligere Låge omtr. godt 7 Måneder efter Udskrivelsen oplyses
fölgende:
Hun synes ikke at have sögt Lägers Hjälp i den forlöbne Tid.
Hun meddeler, at der kom Vådske ud af Fistlen de förste 3 til 4 Må-
neder; men i de sidste 3 til 4 Måneder har Såret holdt sig lågt. Hun
befinder sig meget vel. Ved Lägens Undersógelse ses Cikatricen fas t
og »pálidelig». Abdomen er naturligt, uden Omhed; der kan ikke föles
nogen »Svulst». På den tidligere Svulsts Sted fóles ved dybt Tryk
noget mere Resistance end på venstre Side, men ingen Ujåvnbeder; slet
ikke öm. Ved vaginal Exploration föles intet abnormt. »Urinen naturlig».
Som Svar på de af mig stillede Spörgsmål meddeler Patienten
selv d. 4 Marts 1897, omtr. 1 År og 2 Måneder efter Operationen :
22 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 30. — OSCAR BLOCH.
»Holder Såret sig lågt?» Ja. »Har De Smerter ved Vandladningen ?>
Nej. »Hvor mange Gange lader De Vandet om Dagen?» 4 Gange.
»Om Natten?» 2 Gange. »Hvorledes ser Urinen ud?» Klar. »Lugter
Urinen ilde?» Nej. »Hvor meget Urin lader De i et Dógn?» 10 Pågle
(= 2500 Kcm.).
Bothilde Marie B.
Urinmångde | Antal | Vågt-
Datum. i Kem. Gange. | fylde. Urinens Forhold.
Urinstofmängde. !)
December
1895.
13 315++++| 2 11022
— Urinen sur, indeholder hverken
albumen, Blod eller Sukker.
14 465 2 |1021 | — Urinen skarpt sur, plumret af
Urater. Mikroskopisk Urateylin- `
| dre og hvide Blodlegemer. |
Punctura abdominis c. aspiratione. |
15 225 2 11019 — |
16 | 375+ 4 11020 — |
17 | 475 5 |1020 - |
18 250 + + 2 11014 — |
19 375+ 4 11018 — |
20 | 700 5 |1018 = |
21 875 5 11018 — |
22 625 + + 2 |1012 —
23 485 + 2 11016 — |
24 525 + + 2 11011 —
25 355 + + 2 11013 —
26 600 + + 2 11010 —
27 600 + 2 11013 —
28 540 + 3 11013 —
29 800 + 3 |1010 —
30 930 + 3 |1010 = Indeholder albumen og Blod, ikke:
Sukker. Talrige korte og lange
Baciller, enkelte liggende i Kader.
Talrige Pusceller, enkelte Plade-
epitelceller; ingen Cylindre. Kul-:
tur d. 5/1 1896: grålig Sömvart
af korte og lange Baciller, en-
kelte coccobacilli. |
1) + betyder, at der er afgået Urin sammen med Defäkation; den er ikke opsamlet for sig.
Datom.
Januar
1896
12
13
14
15
16
233%
Februar.
1
Ci À © BD
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 23
Urinmängde
i Kem.
360+ +
415
615
640+
425+
645 +
750
1350
550 +
770
860 + +
625+ +
860 +
165 + +
45+ + +
1000
1330
1010
1000
870 +
686 +
815 + +
1860
Antal
Gange.
©
CN © © MN
m 0) å DO å på bi NN ©
19 Y 9 ©
1010
1020
1020
1010
1011
1011
1014
1008
1015
1016
1020
1013
1018
1020
1024
1017
1018
1020
1016
1022
1020
1018
1020
1018
1014
Urinstofmångde.
Operation.
27 9/00 = 21 Gm
Omtr. 27 Gm
Urinens Forhold.
Operation. Urinen d. %1 1896:
sur; albumen og Blod, ikke
Sukker; gelatinerer med Kali. Kor-
nede Urater; ikke Cylindre eller
Blodlegemer.
Urinen sur, indeholder Urater, men
hverken albumen, Blod eller
Sukker.
Urinen sur; ingen albumen, Blod
eller Sukker, men ved Hellers
Pröve en stårkt farvet Ring.
Trods Centrifugering må man lede
efter de få hvide Blodlegemer.
Talrige Baciller. Kultur: grålig
Växt af Baciller.
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
à nd
Datum. Wie ag ar fylde | Urinstofmängde. Urinens Forhold.
Februar
7 1420 4 11014 —
8 740+ 8 11018 —
10 1145 4 |1092 —
11 550 + 2 |1023 — |
12 660 8 |1018 — |
13 1300 + 8 |1013 SS |
14 865 + ++ | 3 11017 — |
15 460+ 8 11015 — |
16 840 3 |1020 — |
20 1510 4 11016 23,9 Gm
23 | 565 3 | 1022 — |
24 575 2 (1022 — |
|
I den fölgende Tid varierede Tallene på samme Måde, dog uden at der kvitteredes större |
Mångder; men man må erindre, at Pat. ikke kan låres til at kvittere Urin for sig, når hun
har Defäkation.
Marts.
15 1080 | 4 11018 =
16 955 4 |1019 =
17 1280 4 |1012 å
18 1290 + 3 11015 =
19 800 3 [1015 Em
20 550 8 11015 å
21 610 3 11016 en
22 1155 4 |1011 =
23 1270 4 [1018 =
24 855 + 3 |1017 =
25 1300 4 11016 =
26 755 + 3 11018 17 Gm
27 225 2 11024 =
990 + 3 11016 =
29 1335 + 3 [1012 —
860 8 11015 — |
31 475+ 8 1020 å |
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJFMED. 25
Urinmångde
i Kem.
Urinstofmångde. Urinens Forhold.
Udskrives d. 4/4 1896.
V. Diagnose för Operationen: Pyonephrosis af gammel Dato. Man
tror at föle Nyresvulst; men det senere Forlöb viser, at en Miltkyste
har imponeret som »Nyresvulst».
Diagnose umiddelbart efter Operationen: Nephritis chronica.
Diagnose efter Mikroskopi af det exciderede Stykke Nyreväv: Nor-
mal Nyre.
Mathilde H., 31 År, gift med Restavratör, Fredensborg.
Indl. 15/8 93. Operation ?%/e. Udskreves bedret ®/s 93.
Ingen Tilfälde af tumores eller Tuberkulose i Date Familie.
Pat. har våret rask som Barn, ikke våret skrofulös. Hun har födt
5 Gange; de 4 Börn leve og ere raske, det 5te döde 3 Uger gammelt.
Sidste partus for omtr. å År siden. Under sidste Graviditet havde hun
en Del Smerter i v. Side af Underlivet; Smerterne holdt sig efter partus
(ved hvilken placenta måtte lösnes), men sad mere om mod Lumbal-
regionen. Smerterne have våret tilstede daglig, men kun af og til i
Löbet af Dagen, have ikke våret särlig voldsomme, aldrig ledsagede af
Opkastning eller Ildebefindende. I de sidste 8 Dage har hun nåsten
ingen Smerter haft. Smerterne stråle ikke ned mod Symfysen eller
femora, have ikke Karakter af Koliksmerter. Efter partus märkede
hun selv en tumor i v. Side af Underlivet; hvor vidt den er voxet
siden, kan hun ikke oplyse. Vandladning har våret naturlig, ikke
hyppig; hun behöver ikke at lade Vandet om Natten. Vandladningen
smertefri, Urinen har ikke indeholdt Blod eller Grus. Urinmängden
har ikke väret vexlende og Vandladningen ikke sårlig hyppig. Äbnin-
gen har våret i Orden. Menses kom 3 Måneder efter partus, havde
våret noget stårke de 2 sidste Gange; lidt Smerte för Blödningens
Indtråden. Ingen Symptomer fra Brystorganerne; ingen Ventrikel-
symptomer. Hun er i det sidste halve År bleven noget mager, mat og
tråt, men har dog gået oppe og passet sit Arbejde hele Tiden. Hun
er noget bleg og mager. Stetoskopi giver intet abnormt. Underlivet
slapt, med talrige vitiligines; det er fremhvålvet i v. Side af en tumor,
som fra Kurvaturens yderste Del stråkker sig nedad til en Håndsbred
fra Symfysen og 3 Fingersbred fra spina ilii ant. sup.; indad når den
Midtlinien, udad går den noget om mod Lumbalregionen. Tumor er
omtr. 20 Cm. ovenfra nedad, omtr. 17 fra Side til Side, er jåvn på Over-
26 NORD. MED. ARK., 1897, Nat 30. — OSCAR BLOCH.
fladen, elastisk, synes fluktuerende, er nogenlunde bevägelig så vel opad,
nedad som fra Side til Side, er ikke öm, bevåges ikke ved Respira-
tionen. Perkussionstonen over den overalt dåmpet. Spidsen af h. ren
synes fölelig; i övrigt intet abnormt ved Abdominalundersógelsen. Tarm-
ansæ tegne sig tydeligt gennem Bugvåggen. Ved exploratio vaginalis
(expl. rectalis ikke foretagen på Grund af Fäkalophobning) kan der
ikke föles nogen Sammenhång mellem uterus og tumor. Talrige varices
og Odem af crura.
16/6. Temperatur Fik i Aftes epithema tep. abdomini og
37
36,9"
clysma glycerini m. s. V.
Kvitteret Urinen 2 Gange, 550 Kem., Vägtf. 1020. Den mod
umbilicus vendende Kant af tumor er afrundet, buttet; der föles ingen
Indkärvninger på den.
Urinen sur, uden albumen, sangvis eller Sukker.
Aldrig kateteriseret för for 8 Dage siden her på Hospitalet, da
hun var til Undersögelse. Urin viste, efter Centrifugering, röde og hvide
Blodlegemer, Epitelceller, ingen Krystaller; på Bakterier undersögtes
ikke, men der var lidt Blod fra urethra, hvor der var en lille Polyp.
Der er ingen Konturforskel at se i de 2 regiones lumbales, ved Av-
skultation fås kun Aortapulsation. Med Kateter tages i sterile Glas
Urin, der indeholder en Del frie Fnug. 130 Kem. udtómmes. Der er
dog tympanitisk Perkussion over nederste Ende af tumor.
17/6. Tp. ai D. 750 Kem. Vägtf. 1022. Ingen Afföring efter
clysma glycerini, men efter ol. ric.
3 Gange Åbning. Man kan stikke en Hånd ind mellem musculi
recti, og ved Hoste er der Fremdrivning af viscera. Centrifugeret
Urin viser enkelte röde Blodlegemer, mange Epitelceller, ingen Cylindre,
mellemstore cocci, til Dels ordnede i Kåder.
Om Urinens videre Forhold henvises til Tabellen.
19/6. Lidt Smerter i v. Side. Urinen indeholder en enkelt, noget
kornet Epitelcelle, ingen röde eller hvide Blodlegemer, ingen Cylindre.
Urin er tagen med Kateter, derefter Udskylning af vesica med Borvand.
Efter almindelig omhyggelig Rensning, trykkes tumor af Assistent
bagtil og punkteres med ret stor Trokar, lufttomt Rum. Da Hanen
åbnes, udflyder hurtigt en grönlig, uklar Vådske, som senere overföres
i sterilt Glas. Forbindes med Jodoformgaze, Jodoformcollodium, steril
Vatforb. Diagnosen Pyonephrose er derved bleven yderligere sikker.
20/6. Strax efter Punkturen i Går fik huu Smerter i v. Side af
abdomen, mest fra v. Nyreregion hen mod cardia, men også i den
övrige Del af abdomen, så at hun måtte kaste op. Der har ingen
Opkastning våret siden; men der har holdt sig Smerte fra v. Nyre-
region henimod cardia, dog mindre stärk. Har sovet godt på pilula
codeinæ 0,03.
Punkturvådsken reagerer alkalisk, indeholder betydelige Mångder
albumen, så den nåsten stivner ved Tilsätning af Salpetersyre. Mikro-
skopisk indeholder den talrige röde Blodlegemer, en Del meget stårkt
fedtdegenererede Pusceller; en Del af dem ere revnede, så Fedtdråberne
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK OJEMED. 97
ere blevne frie; ligeledes findes en Del Epitelceller, mest rundagtige,
2 til 3 Gange så store som Puscellerne og i samme Tilstand af Fedt-
degeneration. Cholestearinkrystaller findes i rigelig Mångde. Vädsken
indeholder ikke Urinsyre eller Urinstof (ved kemisk Undersögelse).
Der gjordes Podning i Agar-Gelatine; ingen Våxt i Dag.
21/6. Ingen Opkastning. Endnu lidt Smerter, der gå tvärs igen
nem abdomen på tumors Sted. Disse Smerter har hun kendt siden
September efter Födselen og i ringe Grad et Par Måneder för Föd-
selen for omtr. å År siden.
32/6. Har stadig Smerter i v. Nyreregion, som have forstyrret
Sövnen i Nat. Den henstillede Urin samler kun et lille löst Bund-
fald. Lokal Omhed stårkere udtalt end för Punkturen. Om i forreste
Axillårlinie, ikke på Punkturstedet. Perkussionstonen er nu tympa-
nitisk over hele Forfladen, hvor tumor för fóltes. Ved Ballottements-
pröven föler man den endnu, men mere blöd og eftergivelig. Knudrede
Masser föles ikke. Åbningen har ikke våret knoldet, men fuldståndig
naturlig. Rp. ol. ricini, Gm 10, clysma glycerini til Aften og Morgen.
23/6, Mindre Smerte i sidste Dögn. Operation.
Man formoder Blanding af Urin og pus i en på Nyrevävets Be-
kostning udviklet Sök. Pus gammelt, eventuelt med calculus, obtu-
rerende delvis ureters Munding. Man vil göre Nefrotomi, og selv om
Nefrektomi er indiceret, vil man först sekundårt udföre denne.
Under Kloroformæternarkose placeres Pat. i höjre Sideleje med
Sandpose. En Assistent trykker med flad Hånd tumor fra den abdo-
minale Side hen imod regio lumbalis. Der lågges Snit parallelt med
12te costa, en Fingersbred nedenfor samme, på Grånsen af klar Per-
kussion hen til ydre Rand af extensor dorsi communis. Efter Gen-
nemskåring af Hud og Fascie kommer man ind på Musklerne, der
ligge så tåt sammen, at der ikke er Tale om noget trigonum Petiti,
hvorfor man inciderer. Der er rigelig venös Blödning, da det retro-
renale Fedt kommer frem. Der er også Blodextravasal i dette, sand-
synligvis fra Punkturen. En Tarm kommer frem. Da man ikke kan
orientere sig, ligger man hjälpende Snit, lodret på förste. Rummet
mellem crista og 12te costa er meget lille; det lykkes dog at få Nyren
fat. Den gör ikke Indtryk af at våre sårlig medtagen, noget lang og
bugtet. Der punkteres i den konvexe Del, aspireres med lufttomt
Rum. Man inciderer nu under ret rigelig Håmorragi, da man ved
2 Punkturer, en af disse med Aspiration, ikke kan få andet end Blod,
hvori blandet en Del tynde, små Tjavser, og Nefrotomi foretages i hele
Nyrens Långde og så dybt, at Fingeren kunde komme ind til calyces
uden at föle nogen calculus. Da Hämorragien er ret livlig, sättes 2
Péans på. Snitfladen af Nyren viser forvisket Tegning og gullig
corticalis; man tråffer ingen större Ansamling, og i Relation til, hvad
man har bemårket om mindre, fölelige tumores og Forandring af Per-
kussion efter Punktur, må man mene ved den explorative Punktur at
have udtömt den störste Mångde af Vådsken. Man lägger Jodoform-
gaze i Nyren for at standse den ret rigelige venöse Blödning. For at
sikre sig Diagnosen beslutter man sig til atter at tage Nyren frem og
excidere et lille Stykke. Der tamponeres nu med Jodoformgaze, for-
28 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
uden i Nyresåret, et större Stykke i selve Operationssåret, og lågges 2
dybe Suturer i bageste transverselle Del af samme, 4 Hudsuturer, hvoraf
3 i den vertikale Del. Sidste Sutur anlagt 29 Minutter efter Opera-
tionens Begyndelse. Enkelte Bugter af Nyren vare stärkt blåligrödt
dekolorerede, det övrige Nyrevåv ret naturligt farvet. Det bemärkes,
at alle Palpationer og Indgreb på selve Nyren vare sårlig lette at
udföre, da den lå helt fremme. Et kileformet Parti af Nyren, 3 Cm.
langt, 13 Cm. höjt, opfanges i sterilt Glas. Forb. med steril Gaze-
«arbolvandsvatforbinding.
Den ved Punktur udtömte blodige Vådske indeholder Tjavser, som
vise sig mikroskopisk at indeholde talrige Pusceller, til Dels fedtdege-
nererede, talrige frie Fedtdråber; en enkelt stårkt fedtdegenereret Epi-
telcelle; ingen Cholestearinkrystaller. I den centrifugerede Vädske findes
ved GraMs Farvemetode ganske få cocci; men Vádsken er ikke op-
bevaret sterilt; ingen Tuberkelbaciller.
Det exciderede Stykke Nyrevåv farves dels med Alunkarmin, dels
efter GRAM; Vävet synes normalt; der synes ikke at våre Svulst af
Epitelet og ingen Rundcelleinfiltration; ingen Cylindre i Kanalerne.
(Snittene ere skärne med Frysemikrotom, et Stykke af Våvet lagt i
Alkohol, et Stykke podet i Agar.) Der fandtes ingen Bakterier i
Våvet. Ingen Kultur i Agar 5 Dage senere.
24/6 Tp. u En Opkastning lige efter Operationen, en Gang i
Aftes og en lille Opkastning i Morges. Klagede over stärke Smerter
hele Dagen i Gär fra cardia ud i v. Nyreregion. Fik i Aftes Kl. 6
inject. morph. 0,01, hvorefter Ro et Par Timer, klagede derpå atter
over Smerter, fik Kl. 114 codeine Cg. 3 uden Virkning, derefter
Kl. 44 til Morgen codeinæ Cg. 2 uden Virkning. Har kvitteret
310 Gm Urin i 4 Gange, Vågtfylde 1026. Ingen Hikke, ingen flatus.
Har nydt kuap 3 Pgl. Mälk, Ispiller, Vin + Vand. Törster meget.
Stadig Smerter i abdomen. Stärkt kongestioneret til Ansigtet. Sveder
meget. Puls 102, kraftig, regelmässig. Respiration 50, stönnende.
Underlivet noget udspilet, ömt. Forbindingen stärkt blodig gennem-
sivet. Urinen stärkt blodig 1ste Gang efter Operationen, senere mindre
og mindre blodholdig. Stärk Meteorisme. Der indlägges Rektalrör lige
ovenfor sphincter. Den sidst ladte Urin indeholder, centrifugeret, röde
og hvide Blodlegemer, en Del Cylindre, dels hyaline, dels kornede,
dels Blodeylindre; talrige Epitelceller, mest fra de ledende Veje.
25/6 eet, Smerter fra cardia ud i v. Nyreregion. Fik i Aftes
ol. ricini Gm 10, injekt. morph. Cg. 1, hvorefter god Sövn. 3 Opkast-
ninger i Går, 1 i Nat. Afgået 5 flatus. Ingen Abning. Har nydt 3 Pgl.
(= 750 Kem.) Målk, lidt Vålling, Havresuppe og Ispiller. Har svedt en
Del; törster meget. Tungen fugtig, hvidlig belagt. Puls 116, kraftig,
regelmässig. Respiration 30. Underlivet stärkt udspilet, ikke särlig
ömt. Forbindingen skiftes; endnu en Del fugtigt Blod i midterste Del
af Guzen. Såret reaktionslöst. Jodoformgazeméchen fjärnes med
Forsigtighed. Der står derefter en Del frisk Blod af blåligt Udseende.
Der indlägges et tykt Drän. Den vertikale og transverselle åbentstå-
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 29
ende Del af Såret formindskes med 2 Suturer af Karbol-Alkoholkatgut
N:r 2, 1 å hver Del. Steril Gazekarbolvandsvatforbinding.
26/6 Ss, Puls 104, kraftig, regelmässig. Respirationen 30, regel-
måssig. Som sådvanlig Smerter i abdomen ud i v. Nyreregion. Svedte
en Del, törstede meget og kastede 3 Gange op. Fik Kl. 9 inject.
morph. Cg. 1. Smerterne svandt, men hun sov ikke på Grund af
stadig Kvalme og 14 små Opkastninger i Nat indtil Kl. 5, derefter
fik hun nogen Ro, blundede lidt og klager til Morgen kun over nogen
styg Smag i Munden. Er endnu lidt spåndt over abdomen, ingen
Omhed. Forbindingen lidt blodig gennemsivet bag på. Har nydt
2 Ag, 14 Pgl. (= 375 Kcm.) Målk, lidt Vålling, Sodavand, Portvin,
Ispiller. 5 Gange Afgang af flatus, 3 Gange Hikke. Urin lidt mere
blodig end forrige Dögn, men ikke röd. 4 D. pl. (bedste Pleje).
37/6 u Der afgik et Par flatus; befandt sig vel. Hen på
Eftermiddagen klagede hun over Udspånding af Underlivet og Smerter
i Såret. Fik i Aften clysma glycerini, uden Virkning, og codeinæ
Cg. 3, hvorefter god Sövn til Kl. 1 og herefter afbrudt Sövn. Mange
flatus, stadig Trang til Afföring. Har nydt: 4 Liter Målk, 1 Tallerken
Suppe, Te, et Par Stykker Franskbröd, 1 Ag, Sodavand, Hindbärsaft
+ Vand. Seponat Sodavand. Ingen videre Smerter til Morgen, i ingen
Ömhed af Underlivet, der er lidt mindre udspilet end tidligere; rigelig
Gennemsivning af Urin og mörkt Blod, men i sparsom Mångde. Urinen
makroskopisk ikke blodfarvet. Ved Henstand i Spidsglas et höjt, tykt,
hvidgult Bundfald. Ved mikroskopisk Undersögelse indeholder den talrige
hvide Blodlegemer, sparsomme röde, talrige Epitelceller af forskellig Form
og Störrelse, dels sammenhångende i store Flager, en enkelt Cylinder.
38/6 Si Puls kraftig, regelmässig. Respiration 24. Befandt sig
ret vel, kun lidt Smerter i Såret. Ubetydelig Åbning i Aftes, tynd.
I Morges clysma glycerini uden Virkning. Dårlig Smag i Munden.
Underlivet faldet godt, ikke ömt. Sov godt på codeinæ Cg. 3. Har
nydt: Risengröd, 2 Äg, 1 Liter Målk, Te, Franskbröd, Portvin 1 Glas.
Rep. ol. ricini. |
39/6. Naturlig Afföring i Nat efter Olien. Befandt sig ret vel.
Der er lidt Beie i Såret, men ellers ingen Smerter. Ingen Omhed
og ingen Udspiling af abdomen. Appetiten nogenlunde. Forbindingen
skiftes 4de Dag. Forbindingen er imbiberet med Urin og grönlig
Vådske, Såret reaktionslöst; der er nogen gullig Ekkymose nedad bagtil
for spina ilii ant. sup. I Drönet et tilsyneladende aseptisk Koagel.
Drånet forkortes til 4 Cm. Steril Gazekarbolvandsvatforbinding. Skönt
der ikke er Ekzem, indsmöres Zinkamylumvaseline, da hun har klaget
en Del over Svie på Ryggen. Den sidst ladte Urin sur, klar, med en
let svåvende Sky. Menses indtrådte efter godt 14 Dage (plejer at våre
3 Uger mellem Perioderne), uden Smerter.
80/6 En 3 Gange Åbning, naturlig. Appetit god. Sover uden
narcoticum. Ingen Udspiling eller Ömhed af abdomen. Ubetydelig
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
Gennemsivning. Urinen ved Henstand lidt karbolfarvet, dens Udseende
plumret. Menses tilstede.
2/7 2 2 Gange Äbning, god Sövn, Velbefindende. Stärk Gen-
nemsivning. Svien har tabt sig, efter at der er brugt Zinkamylum-
vaseline. Urinös Lugt står om Patienten.
a. 37,9
Nr
Sôvn. Endnu lidt Menstrualblödning. Fremdeles en stor Mängde Urin
på Stiklagenet. Urinen indeholder talrige röde, sparsomme hvide Blod-
legemer, ingen Cylindre, talrige Epitelceller.
1 Gang naturlig Åbning. Klager over Hovedpine; god
4/7 = Velbefindende. Af og til ubetydelige Smerter i Siden
og lidt Hovedpine.
5/7 I Går stärk Hovedpine og Smerter fra cardia om i
begge regiones lumbares, samt til Dels oppe i Skuldrene. Fik codeinæ
Cg. 3, hvorefter afbrudt Sövn. 1 Gang jåvn Åbning. Menses op-
hörte. Forbindingen skiftes 6te Dag. Dränet er udskubbet. Såret
fremdeles reaktionslóst, kun gabende på Drünstedet. Intet Ekzem i
Omfanget, intet at udtrykke. Dränet fjärnes. Irrigeres med Borvand,
indsmöres Zinkamylumvaseline. Samme Forbinding. De stikkende
Smerter fra för Operationen have tabt sig.
6/7 = Klagede i Går over Smerter i Extremiteterne. Hyppig
Urinering (7 Gange). Ingen Pletter i Halsen, kun lidt Rödme i
fauces. Smerter i Halsen. Har svedt en Del. Når hun tråkker Vejret
dybt, er der Smerter i v. Forflade af thorax, men Respirationen er
fuldståndig normal. Kun lidt Gennemsivning. Urinen ved Henstand
plumret. Fik i Aftes acidi salicylici, bicarb. natr., aa 3,0. Rp. Pulv.
acidi salicyl. Cg. 20 d. i. aqva, 3 Gange daglig.
8/7 e 1 Gang rigelig naturlig Afföring. Velbefindende. Ingen
Smerter i abdomen; stadig nogen Hovedpine, sårlig om Eftermiddagen.
10/7 sd Gullig Urin, der ved Henstand såtter et ikke sårlig
tykt, snavset Bundfald. Kun ringe Gennemsivning.
2217 da Forsigtig pá Ambulance. — 8. d.
18/7, Befandt sig vel ude.
15/7, I Går Hovedpine, hvorfor vesica glacial.
17/7. Klagede i Går over Smerter fra cardia til umbilicus, derfra
strålende ud i v. Side af Ryggen. Ingen Kvalme eller Opkastning.
Vedvarende Hovedpine. Nästen ingen Gennemsivning.
18/7. Urinen er ved Henstand med en svüvende fnugget Sky, kun
svagt sur. Den tages med Kateter i sterilt Glas. Denne Urin er stärkt
sur; det sidste i Kateteret er plumret, ellers er den klar, lysgul. Den
indeholder talrige hvide Blodlegemer og Epitelceller, til Dels sammen-
hångende i store Flager; talrige Bakterier af Form som Stave, der ikke
farves efter GRAM, ingen cocci. Hun spiser godt; hun klager over
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 31
lidt Smerter tvårs over cardia; de kunne tabe sig, når en Pude flyttes
eller lignende.
19/7. Forbindingen skiftes 14de Dag; kun lidt i det hydrofobe
Vat; i Gazen er Del indtörret, af Urin stinkende Sekret, kun en 1-krone-
stor, ikke indtörret Plet. Såret helet per primam; kun en 1-órestor
Granulation tilbage. Samme Forbinding. — Sidder over Ende i Sången
under Måltiderne.
20/7. Befandt sig vel siddende.
31/7. Når hun drejer sig på Siden, föler hun i abdomen Smerter,
som ikke gå ud i Ryggen.
25/7, Befinder sig vel, når undtages nogen Trykken i abdomen
fra venstre Kurvatur og nedefter.
26/7. Forbindingen skiftes 7de Dag. Intet i det hydrofobe Vat.
I Gazen kun ubetydeligt slimet Sekret. På Dränstedet en årtestor
granulerende Plet, tg. lapide infernali, som tränger 14—2 Cm. i
Dybden. Hun klager fremdeles, når hun ligger på Siden, over Smerter
i cardia, som dog ikke ligne hendes tidligere Symptomer, men som
hun kender fra en tidligere Graviditet. — E. 1. siddende.
Der tages Urin med Kateter i sterilt Glas; den viser kun få hvid-
lige Fnug, er svagt sur, uden albumen, sangvis eller Sukker, giver
svag Pusreaktion. Spredes i 2 Fortyndinger på Agar-Agar. Centri-
fugeres. 1 Bundfaldet en Mängde dels röde, dels hvide Blodlegemer,
desuden mange store flade, dels runde, dels kantede Epitelceller, ikke
ganske få Cylindre, hyaline og Epitelcylindre. I Däkglaspräparat fandtes
Mikrober, som nårmest lignede Baciller. Dagen efter Våxt af korte
Stave.
38/7. Stadig Smerter i cardia. Fik i Aftes bicarb. natrici 1 Teske-
fuld. Seponat acid. salicylicum, som hun har brugt i 17 Dage (20 Cg.
bis). Rp. subnitr. bismuthici 30 Cg., bicarb. natr. 1 Gram. 1 Pulver
3 Gange daglig for Måltiderne. — Spasere.
29/7, Atter de samme Smerter. Hun er öm på et Parti, der
svarer til överste Del af venstre musculus rectus lige under Kurvaturen.
Rp. ungv. sinapinnm. Det er väsentlig Bevägelse, der fremkalder
Smerterne.
%/7. Stinget tabt sig efter Sennepskagen; men hun er endnu
öm. Sovet godt uden narcoticum.
81/7. Et nyt Sting, ved at dreje sig i Nat, fra bageste Axillár-
linje om i Lumbalregionen.
!/8, Den lokale Omhed i överste Del af venstre rectus har tabt
sig. I Nat har der våret Smerte fra Lumbalregionen strålende fortil.
Sårene lägte. Seponat Forbinding.
3/8. Atter i Går klagede hun over Smerter i regio lumbalis. Fik
en Sennepskage, der hjalp, og hun har sovet ret godt; efter Badet i
Går befandt hun sig ret vel; ved bimanuel Undersögelse endnu lidt
Omhed; men man föler ingen Intumescens ved ballottement.
3/8. Var i Går 5 Timer oppe; Velbefindende. Ubetydelige Smer-
ter. Operationssäret holder sig lågt. Den skrå Del af Cikatricen er
11, den vertikale Del 44 Cm. laug. Sammenstödsstedet let deprimeret.
Ved Ballottementspröven i Dag heller intet at föle.
32 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 30. — OSCAR BLOCH.
4/3. Velbefindende; men klager dog over Sting på samme Sted.
Rp. Charta sinapisata.
5/8. I Nat häftige Sting, som ikke veg for Omslag eller Senneps-
kage. Stinget stråler ud i Skulderen, endnu ikke fortaget sig. — 8. d.
6/8. Stinget mindre i Nat efter Omslag.
1/8. Stinget mindre häftigt, men endnu tilstede; der er Dämp-
ning 3 Fingersbred nedenfor Kurvaturen.
8/8 1893. Udskrives.
18/9 1893. Såret holder sig smukt formet. Lågen meddeler, at
Urin, tagen med Kateter, viser sig så vel kemisk som mikroskopisk nor-
mal. Der er en Intumescens i v. hypochondrium, hvis Natur er van-
skelig at klare. Til Observation af Lågen.
Senere Laparotomi for Miltkyste; ud i Maj 1894.
Om Urinens Forhold henvises til Tabellen og Texten ovenfor.
Det fjårnede Stykke Nyrevåv viste sig i frisk Tilstand normalt
(Smlgn ovenf. 8. 60).
Om Patientens senere Tilstand meddeler hendes Låge i Brev af
14/3 1897, d. e. henved 4 År efter Operationen på Nyren, at Cikatricen
i Lumbalegnen har holdt sig lågt, at hun ikke har Smerter ved Uri-
neringen; Urinen kvitteres 4 til 5 Gange om Dagen, ikke om Natten,
i en Mångde af omtr. 1000 Kcm.; den er klar og uden Lugt.
Laparotomisårets Cikatrice er også tilfredsstillende, uden Hernie-
dannelse. Af og til har hun umotiverede, pludseligt optrådende Smerter
i dets Nårhed; Lågen mener, at det skyldes Adhärencedannelse og be-
grunder sin Mening i, at der efter partus for 14 År siden opstod
truende Ileustilfälde, ved hvilke Hindringeu for Passagen tydeligt sås
at ligge i Närheden af Laparotomicikatricen. Ved Hjälp af Ventrikel-
udskylning håvedes Tilfäldene.
Mathilde H.
Antal Vågt-
Datum: Gange. | fylde.
Röde Blodlegemer, mange Epitelceller,
ingen Cylindre, mellemstore cocci i
Kåder.
28,6 9/00 Urinstof = 10,72 Gm.
En enkelt Epiteloelle; ingen Cylindre.
14,28 Gm Urinstof.
Operation.
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 33
Urin- Antal
3 Vägt-
Datum. | mängde | Gange
i Kem. |pr Dögn. fylde.
Juni.
24 440 4 1025 |Röde og hvide Blodlegemer. En Del
Cylindre, dels hyaline, dels kornede, dels
Blodeylindre.
25 640 7 1030
26 675 6 1025
27 550 6 1025 | Talrige hvide, sparsomme råde Blod-
legemer, talrige Epitelceller, 1 enkelt
Cylinder.
28 440 6 1025
29 390 5 1020
30 225 — 1025
Juli.
1 500 å 1016
2 500 4 1016
3 800 4 1025 |Talrige röde, sparsomme hvide Blod-
legemer, talrige Epitelceller, ingen Cy-
lindre.
4 650 4 1022
5 1175 4 1020
6 435 7 1020 |Urinen plumret ved Henstand, stärkt
alkalisk, uden albumen, sangvis, Sukker
og pus.
7 645 6 1022 | Rep. acid. salicyl. 20 Cer ter.
8 625 5 1025
9 450 — 1025
10 500 — 1025 | Gullig Urin, der ved Henstand sätter et
ikke sårlig tykt, snavset Bundfald.
11 735 5 1020
12 600 — 1018
13 600 5 1018
14 800 — 1018
15 625 b 1020
16 725 5 1022
17 1150 5 1020
18 950 5 1012 | Ret talrige hvide Blodlegemer og Epitel-
celler i store Flager; talrige Bakterier
af Form som Stave, der ikke farves
efter GRAM, ingen cocci.
19 735 — 1015
20 760 — 1020
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
34 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
Antal e
Gange Vågt-
i Kem. |pr Dögn.
fylde.
18,8 Gm Urinstof. Ret mange hyaline
og Epiteleylindre. Växt af korte Stave.
12,4 Gm Urinstof.
Seponat Salicylsyre.
20,8 Gm. |
31 1150 — 1015
August.
1 1500 — 1016
2 850 — 1020
3 1050 — 1015 |
4 1100 — 1020 | |
5 1500 — 1010
7 750 | — | 10% |
Udskrives d. ®/s 1893.
VL. Diagnose för Operationen: Ren mobilis; måske calculus.
Diagnose umiddelbart efter Operationen: Ren mobilis; perine-
phritis chronica i Form af Adhåreucer. I övrigt usikker; der et lille
hæmatoma.
Diagnose efter Mikroskopi af det exciderede Stykke Nyrevåv:
Glomerulo-nephritis chronica.
Ane T., 41 År, gift med Fisker, Frederikshavn. Indkommen ??/s
1896, operatio 15/9, udskr. helbredet 97/10 1896.
Pat:s Foråldre leve og ere raske, hun har selv altid våret rask
indtil for 3 År siden, da hendes nuvärende Lidelse begyndte. Menses
altid regelmässige. 7 Gange partus, altid ved Naturen; 3 Börn ere
döde som små. For 3 År siden, da Put. var gravid i 4de Måned,
overausträngte hun sig ved at bäre en Hummerkasse med Fisk foran
sig op ad en stejl Bakke og aborterede; Blodtabet var meget betyde-
ligt, og Pat. var meget medtagen derefter. 2 Måneder efter Aborten
fik hun atter en profus Metrorragi, som yderligere sväkkede hende.
Hun lå i det hele til Sings i et År. Siden da begyndte hun at få
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 35
en Smerte, som begyndte ved höjre Kurvatur og herfra strålede ud i
Ryggen og ned mod Symfysen; når de vare sårlig håftige, kunde de
også stråle ud i h. Arm og Ben. Smerterne ere siden da stadig tagne
til, de vexle i Styrke, optråde både Dag og Nat og ere lige stårke,
hvad enten hun er oppe eller ligger til Sings. Smerterne skildres som
sammensnörende, gnavende. Helt smertefri er hun aldrig. Smerterne
ere isår i de 3 sidste Måneder tagne til, så at hun har måttet ligge
til Sängs den meste Tid; hun har kun af og til våret oppe. I de
sidste 3 År har hun tillige lagt Mårke til en Ejendommelighed ved
Vandladningen, idet hun til Tider har måttet lade Vandet meget hyp-
pigt (omtr. hver halve Time), til andre Tider med långere Tids Mel-
lemrum (dog själden over omtr. 6 Timer); hun angiver, at hun under-
tiden föler Lettelse i sine Smerter, når hun har ladt Vandet; noget
bestemt Forhold mellem Smerterne og Vandladningen kan hun dog
ikke angive. Hun har lagt Mårke til, at Urinen undertiden blev
plumret og tyk ved Henstand; men hun har aldrig bemårket Grus eller
Blod i den. Hun har haft god Appetit og er ikke magret af; Åbnin-
gen har altid våret i Orden. Pat. ser ganske flink ud, sund Ansigts-
farve, ikke mager. Abdomen er slapt, blödt; ved Palpation föler man
en Resistance i höjre regio cardiaca, samme Sted, hvor Pat:s Smerter
udgå; hun ömmer sig ved Tryk her, nogen bestemt Form af Resi-
stancen fås ikke. I höjre fossa iliaca föles intet. Når Pat. sidder
op i Sängen, forsvinder Resistancen i h. regio cardiaca, og Pat. er
heller ikke långere öm her; derimod föler man ved bimanuel Palpa-
tion i h. fossa iliaca et Legeme af Nyreform, som er ömt for Tryk
og som forsvinder igen, når hun lågger sig ned.
30/8, Tp. Sc, Smerterne i sidste Dögn kun svage, have mest
haft deres Säde i h. regio hypochondriaca, ikke i Länderegionen. De
komme med Mellemrum, kunne endog våre Timer borte. I Nat er
hun ikke våkket af Smerte, hvad der kunde ske i Hjemmet. Tydelig
Resistance ved ballottement og udtalt Ömhed; Gurglen ved Tryk, hvor
man synes at kunne föle coecum smutte. I Sideleje föler man også
en öm Resistance, men dog ikke tydelig. Ingen Konturforskel at se
i de to Renalregioner; sidder hun over Ende, er der Kontraktion af
Bugmusklerne, hvilket forhindrer Palpation. Der er af og til Smerter
langs n. ischiadicus, endende i hallux, mindre i 2den Tå; de synes
kun at komme, når hun har gået; de have ikke vist sig inden nuvå-
rende Sygdoms Begyndelse. De findes kun i h. Ben. — Aldrig for-
hen kateteriseret. Katetret föler ingen Sten i vesica. Urinen er i
Reagensglas strågul, klar, med enkelte Fnug, reagerer nevtral, inde-
holder ingen albumen, Blod eller Sukker. Rp.: Epithema tepidum.
Podning fra Urin d. %/s i Agar viser d. */9 grålig Overfladeväxt, med
lidt Växt langs Podestikket af Kokker. I Dikglaspráparat findes ingen
formede Bestanddele eller Mikrober. Temperaturen indtil operatio
81/8, Ikke videre Smerter i Går, god Sövn i Nat. I Rygleje
fåles tydeligt nederste Halvdel af h. Nyre under Kurvaturen öm for
Tryk. Når hun rejser sig over Ende, föles den at skyde sig ned i h.
36 NORD. MED. ARK., 1897, N: 30. — OSCAR BLOCH.
fossa iliaca. Man kan også i Rygleje forskyde Nyren nedad og indad,
så at man kan föle den i hele dens Udstråkning; den föles lidt slap,
af naturlig Form. Diurese: 575 Kem. i 3 Gange. Vägtfylde 1018.
Urinen såtter ved Henstand en svåvende Sky. Ingen Cylindre, talrige
Krystaller af oxalsur Kalk (samt Pladeepitelceller fra vagina). 24,8 9/00
= 14,26 Grammer Urinstof.
Om Urinens videre Forhold henvises til Tabellen.
1/9. Havde Klemsel i abdomen og fauces, fik pulv. effervescens
med god Virkning, Afföring efter ol. ricini. Ingen bestemte Smerter,
som kunne henföres til höjre Nyre. Urinen ved Henstand med et fnugget
Bundfald. Med Kateter tages Urin i sterilt Glas til Undersögelse på
Cylindre. Den er klart, med ganske fine Fnug. Mikroskopisk findes
enkelte Epitelceller, ellers intet.
8/9. Ingen Tilfälde i Går, sovet uden hypnoticum. Henstillet
Urin er diffus uklar, sur. Hun angiver fremdeles at kunne have meget
betydelige Smerteanfald, der synes hende at komme umotiveret, og at
hun averteres om disse Smerteanfald forud, ved at Urinen er råd for-
oven og gul forneden og stårkt plumret. I Urin findes ingen Bakte-
rier, enkelte Epitelceller, ingen Cylindre. Podniug giver ingen Växt.
5/9. I Går kun Hovedpine. Urinen nästen klar, kun med
fine Fnug.
6/9. — E. l. — Urinen indeholder Epitelceller, enkelte Levko-
cyter, ingen Cylindre, desuden Krystaller af Urinsyre og Urater.
9/9. Urinen diffus uklar ved Henstand; den fra i Morges ret
klar, strågul; menses, der indtrådte d. 7/9, endnu tilstede. Med
Kateter tages Urin, der kun er fint plumret; den reagerer alkalisk.
Hun har ikke gjort Indtryk af at våre sårlig dårlig her på Hospitalet,
er også selv overrasket derover, idet hun vedblivende holder på, at hun
var uarbejdsdygtig hjemme. Hun gör et meget pålideligt og ikke hy-
sterisk Indtryk.
10/9. Stärke Smerter i Går under h. Kurvatur mellem Spidsen af
9de costa og umbilicus, vare kun tilstede omtr. 1 Time, have ikke
senere vist sig. Höjre Nyre föles i Dag lidt fyldigere, er mere öm
og mere spåndt; god Sövn i Nat.
11/6, I Går omtr. $ Time håftige Smerter i höjre Parasternal-
linje, herfra strålende omkring Hypokondriet til columna; samtidig var
der Smerter i h. Underextremitet, om for eller bag, véd hun ikke, en-
dende i hallux. Smerterne kom mellem Kl. 12 og 1 og indfandt sig
atter Kl. omtr. 7, tabte sig i Löbet af 4 Time, da hun havde fået
epithema tepidum. Smerterne skildres som meget slemme, ikke strå-
lende ned mod Symfysen. Bimanuelt föler man det samme som för.
Urinen, kvitteret i Går, er efter Henstand kun svagt gullig farvet; den
i Dag kvitterede er ganske strågul; der synes ikke at våre Konkre-
menter. I Sideleje synes tumor at smutte op under costæ. Tryk på
abdomen bringer den ikke frem i Lumbalregionen; hun synes ikke öm
ved Palpation.
18/9. Ingen Smerter i sidste Dögn. Hvis det skulde dreje sig
om Vandrenyre, vilde man dog tro, at denne var forstörret. Ved-
OM KESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 37
bliver at angive at väre decideret öm ved bimanuel Palpation af h.
Side, ikke i v. Side. I venstre Sideleje ligger ren ikke for, og med
underlagt Pude kan man heller ikke få den frem; også i Rygleje er
ren ikke let at föle.
15/9, Ingen Smerter i sidste Dögn. Man föler Nyren tydelig
smutte under höjre Kurvatur. Man formoder mobil Nyre, tror ikke
på Pyonefrose, kan ikke udelukke Muligheden af en Tilstedevårelse
af calculus.
Operation under Kloroformäternarkose. Skräsnit 10 Cm. langt,
en Fingersbred nedenfor 12te costa; man kommer let til det retro-
renale Fedtvåv, går stumpt med Fingre op gennem dette. Der er ikke
udtalte Adhärencer, men dog er Lösning af Nyren noget besvärlig; man
vil dog ikke bestemme sig til at göre vertikalt Hjålpesnit endnu. For at
lette Fremtråkningen fatter man nederste Pol af Nyren med en Pincet,
akkucherer den langsomt ud, må dog noget hen imod nederste Pol
lösne nogle Adhårencer. Man ser nu også, da Nyren kommer ud,
faste Bindvåvstråde i den fibröse Kapsel, sårlig på den konvexe Side.
Disse lösnes forholdsvis let, et enkelt Sted Tvärruptur af Kapslen.
Nyren selv er af normal Konsistens, dog måske lidt lang, stålblå gen-
nemskinnende, på et enkelt Sted med et prominerende Parti. Her
incideres, der kommer kun flydende og koaguleret Blod. Man spalter
nu hele den fibröse Kapsel langs den konvexe Side og lösner den til
bågge Sider. Nyrens Overflade rödblå; i hilus ingen Tegn på Sten,
heller ikke i Substansen; man gör et Snit i den konvexe Del, kompri-
merer med Finger for Blödningens Skyld, tränger ind i hilus med
Finger, föler ingen Sten. Exciderer 2 Stykker til mikroskopisk Under-
sögelse. Da der heller ikke kommer pus, bestemmer man sig til at
lukke Såret, gör det med Katgut Nr 2, fattende dybe Partier, knyt-
tende ret låst og dog fast. Den middelmådige Hämorragi standses
strax ved Anläggelse af 6 sådanne Suturer. Nefrotomisåret er omtr.
5 Cm. langt; ved Tryk på hilus kan man få noget Blod til at spröjte
frem mellem de anlagte Suturer. Nu fattes det lösnede perirenale Våv
med en dobbelt Katgut Nr 2, derpå gennem den fibröse Kapsel og en
flere Cm. bred Bro af Nyresubstans, atter fibröst Väv og perirenalt
Våv på modsat Side; sådan lågges i alt 2. Derpå reponeres Nyren
efter at väre törret med tör steril Gaze. Disse 2 Suturer knyttes nu
fast, så at Nyren fästes til Blöddelssåret; der indlägges 1 Drin, törres
med tör steril Gaze, der lågges dybe Suturer ovenfor og nedenfor
Drånet, i alt 2. I Hudsåret lägges 10, alt Karbolalkoholkatgut Nr 2.
Sidste Sutur anlagt 24 Minutter efter Operationens Begyndelse. For-
bindes med tår steril Gaze og tört hydrofobt Vat. Colon sås ikke
under hele Operationen, garderet af en Assistents Finger. Det blålige,
prominerende Parti var måske et frisk subkapsulårt Håmatom, frem-
kaldt ved Extraktion af Nyren. Nyren lå under Operationen ude og
blev forevist Tilskuere. Excision og andre Manipulationer foretoges
ude, hvorfor også meget sikkert. Man vänter normalt Nyrevåv, og at
Diagnosen ren mobilis er rigtig. Ingen Kollaps efter Operationen.
Om Resultatet af Nyrevåvets mikroskopiske Udseende se nedenfor.
38 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
I Blod findes kun röde Blodlegemer, ingen Bakterier; Podning;
ingen Växt d. 22/9,
16/9, Tp. EL Stárke Smerter hele Dögnet. 6 Gange Opkast-
ning i Går, 5 Gange i Nat; fik Kl. 3 æther spir. gtt 15, i Aftes
inject. morph. Cgm 1, hvorefter ret god Sövn. Kvitteret Urinen i Går
og i Nat. Blev kateteriseret i Aftes. Ingen Gennemsivning. Klager
over Törst. Den kort för Operationen ladte Urin er klar, den senere
kvitterede er plumret, kun den förste lidt blodfarvet, giver Blodreak-
tion; den sidst ladte, giver ingen Blodreaktion med Guajak-Terpentin.
I Urinen fra i Aftes röde Blodlegemer, i langstrakte Hobe, men
ikke som egentlige Cylindre. Enkelte Flager af Epitelceller med Kår-
ner, gullig farvede.
17/9. sn Mindre Smerter, 1 Opkastning, ingen Hovedpine, ikke
afgået flatus. God Ro efter inject. morph. Cgm 1, af og til spändt i
abdomen. Ser lidt mere naturlig ud.
Urinen giver ved HELLERs Pröve en svagt udtalt Albuminring,
intet Blod eller Sukker. Mikroskopisk indeholder den lange Stave, til
Dels i trådlignende Käder, og ellers Urater, enkelte Pusceller, ingen
röde Blodlegemer eller Cylindre. Podning giver grålig Overfladeväxt
og i Dybden Växt af korte og längere Stave.
18/9, ad Stadig Kvalme; har kun nydt lidt Vålling og 1 Pot
Målk. Der er afgået 4 flatus. Urinen noget plumret af Urater, inde-
holder Urinsyrekrystaller, reagerer surt, indeholder ingen albumen eller
Sukker.
19/9, Der er for förste Gang Urin på Stiklagenet; det synes
ikke at komme fra Forbindingen. Forbindingen skiftes 4de Dag; der
er intet i det hydrofobe Vat, i Gazen indtörret Blod, slet ingen Fug-
tighed; Såret reaktionslöst. I Drånet et affarvet Koagel; ingen Lugt
af Urin; intet at udtrykke. Dränet fjärnes; forbindes med tår steril
Gaze, hydrofobt Vat. Rp.: Fuld Kost. — Podning fra Drån giver
d. 22/9 ingen Växt.
Pat. stadig lidt febril om Aftenen, medens Temp. om Morgenen
er normal, indtil d. 5/10, da også Aftentemp. bliver normal.
20/9, Spiser nåsten intet. I Urinen Pladeepitelceller, enkelte Pus-
celler, ingen Gylindre.
23/9, Velbefindende, dog lidt Smerter i Nat i Ryggen. Urinen,
der er fint fnugget, reagerer surt, ingen albumen ved HELLERs Pröve,
ej heller farvet Ring. Mikroskopisk indeholder den ingen Bakterier,
sparsomme röde Blodlegemer, Pusceller, enkelte runde og påreformede
Epiteloeller, en enkelt gennem 2 Synsfelter sig sträkkende cvlindroid
bugtet Dannelse, lignende en hyalin Cylinder. Desuden Urater. Pod-
ning giver d. ??/9 grågul Overfladevåxt af korte Stave.
3/10. Forbindingen skiftes 14de Dag. I Gazen ubetydeligt ind-
törret Sekret. Katgutsuturerne kunne afstryges. Såret helet per pri-
mam. Bimanuelt föler man Nyren på den anviste Plads. Der er nåppe
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 39
Ombed for Tryk. Man dåkker med Vat. Urin tages sterilt; den er
absolut klar, lys farvet, heller ikke det sidste i Kateteret er uklart; den
er sur, uden albumen, Blod eller Sukker. Indeholder (centrifugeret)
kun nogle Pladeepitelceller, enkelte Levkocyter, ingen Cylindre.
6/10. I Går en Del Smerter nedenfor h. Kurvatur, mest i Para-
sternallinjen, tiltagende henimod Aften. Der gaves Kl. 83 ungv. sinap.
i 3 Time; medens den lå, klagede Pat. over stårke Smerter, der tiltog,
efter at den var tagen af. Pat. fik da epith. tepid., æther spir. gtt
15 bis, da der tillige var nogen Kvalme. Hun har sovet noget. Smer-
terne nu ophörte, men endnu Kvalme. Hun har ved sine Klager i Nat
forstyrret de andre Patienter på Stuen.
"fo. Ingen Smerter i sidste Dögn. Såret holder sig reaktions-
löst, ingen Omhed; har kun spist lidt. Urinen indeholder mikrosko-
pisk talrige Urater, en Del Urinsyrekrystaller, enkelte Levkocyter, ingen
Cylindre. Rp.: Aqua communis Gm 1000 daglig.
14/10. Velbefindende. Pat. har fået et Underlivsbälte med Side-
elastik, der synes at passe godt. — E. |.
15/50, Var 2 Timer oppe, havde Kvalme, 4 Gange Opkastning.
17/10. Var 2 Timer oppe, uden Kvalme eller Opkastning.
31/10. Var oppe i 5 Timer, befandt sig vel. — S. d.
23/10. Ved Synsundersögelse findes for bägge Öjne M. 10 oftal-
aa) S < Ze, ingen Astigmatisme. Rp. — 4,00.
Er med korrigerede Briller meget tilfreds, ogsä med sin
Almentilstand.
Om Urinens Forhold henvise vi til Tabellen og til Texten ovenfor.
Det ved Resektion fjårnede Stykke Nyrevåv viste, at Epitelet i
de snoede Kanaler er stårkt kornet; der findes hyaline Cylindre i de
HENLEske Slynger, hist og her små hyaline glomeruli med fortykket
Kapsel. Arterierne ere normale. Diagnose: Kronisk glomerulo-nephritis.
Om Patientens senere Tilstand meddeler hendes Låge i Brev af
6/4 1897, d. e. godt å År efter Operationen:
»Pat. har befundet sig betydeligt bedre, er tiltagen i Huld og
Kråfter og passer sit Arbejde i Hjemmet. Cikatricen holder sig frem-
deles lägt; hun er ikke öm ved Tryk af denne, derimod ömmer hun
sig ved Tryk på nederste costa og ved Forsög på at palpere Nyren.
For 1 Måned siden begyndte hun at föle Smerter svarende til nederste
costa, når hun rakte Armen i Vejret, og hun föler også Smerter samme
Sted, når hun böjer columna. Der er ingen Smerte ved Urineringen;
hun kvitterer Urinen 4 til 5 Gange i Dögnet, som Regel ikke om
Natten. I sidste Dögn har hun kvitteret omtr. 1000 Kem. Urinen
er klar, lys, sur, uden pus, albumen eller Blod; ved Henstand dannes
der en let svåvende Sky, men intet Bundfald; den lugter ikke ilde.»
40 NORD. MED. ARK., 1897, N: 30. — OSCAR BLOCH.
Ane T.
Urin- | Antal |y; FETT TT SE GR
Datum. | mängde| Gange Ho Urinstofmångde.
i Kem. |pr Dögn.
Avgust. |
31 575 3 1018 | 24,8 %0 = 14,26 Gm | Urin nevtral, uden albumen, SS
og Sukker.
September. |
1 — — — | 22,3 9/00 Ingen Formelementer eller Mikro- |
ber, ingen Cylindre; Podning giver
Overfladeváxt og Växt af cocci)
langs Podestikket. |
2 1125 6 [10131] 17,5 °/oo = 19,69 > | Pladeepitelceller, enkelte Levkocy- ;
ter, ingen Cylindre.
3 775 6 11022! 27,8 e = 21,5 > | Ingen Bakterier, ingen Cylindre,
Krystaller af fosforsur Kalk. |
4 925 6 ¡1016 — Enkelte Levkocyter, Krystaller af! |
oxalsur Kalk, ingen Cylindre. |
5 1025 6 |1020| 16,7 9/00 = 17,12 > | Enkelte Levkocyter, Epiteleeller, |
ingen Cylindre. |
| 6 800 6 11019) 25,6 % = 20,48 > | Krystaller af Urinsyre og Urater.
7 765 5 11010| 19,8 %oo = 15,15 > | Epitelceller, Levkoeyter, röde Blod-
legemer (menses), ingen Cylindre. |
8 800 6 11020! 24,2 “o = 19,86 > | Ingen Cylindre. |
9 1075 5 11013! 20,8 °/o = 21,82 > | En Del Urinkrystaller, Levkooyter, | |
ingen Cylindre.
10 1200 6 ¡|1012| 14,6 °/% = 17, 40 > | Ingen Cylindre, et Par Krystaller:
af oxalsur Kalk, få Levkocyter. :
11 1100 6 11016| 15,6 Oe = 17,6 > | Sparsomt Pladeepitel, enkelte Ler- `
kocyter, ingen Krystaller, ingen
Cylindre.
12 1300 7 1012| 13,4 %o = 17,42 > | Epitelceller i Flager, Urater, ingen |
ylindre, ingen Bakterier; Pod-'
ning giver gröngul Overfladevårt
af cocci. |
13 1175 6 11010! 13,4 09/00 = 15,75 > | Krystaller af oxalsur Kalk.
14 875 6 [1010 —
15 800 6 1014 — Operation.
16 895 — log 3,84 9/00 = 1,72 > | För Operation.
E 22,5 “o = 9,11 > | Efter Operation. Små Urinsyre-
krystaller, ingen Cylindre.
17 560 4 1025 | 81,8 °/oo = 17,81 > | Lange Stave i trådlignende Käder, |
| enkelte Pusceller, ingen röde Blod-
legemer eller Cylindre.
18 650 6 110281 28 Oe = 18,20 >
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 41
30 740 5 1020 | 28,5 %00 = 21
Urin- de Vågt- :
Datum. rn fylde. Urinstofmångde.
Kem. |pr E, In
September.
19 790 7 1022 | 38,4 %0 = 30,84
20 370 4 1025 | 38,4 °/o = 12,36
21 620 6 1020 | 35,8 ia = 22,20
22 665 6 1020 130,2 “o = 20,8
23 800 8 1022128 %oo0 = 22,4
24 540 å 1020 | 28,8 Gin = 10,55
25 685 4 1018 | 26,4 °/o = 16,76
26 645 5 1020 | 26,4 %00 = 16,88
27 645 5 1018 | 25,1 e = 16,19
28 590 4 1020 | 26,4 %00 = 15,58
29 850 å 1016|21 ` Gin = 17,85
Oktober.
1 845 4 1016 | 19,4 °/o = 16,32
2 980 6 1015 | 17,67 9/00 = 17,25
| 3 785 1015| 19,2 ai = 15
4 575 4 1018 | 24,8 9/00 = 14,13
5 665 5 1015 | 19,9 %o = 13,28
6 855 5 1015 | 15,12 9/00 = 15,7
7 430 3 1010| 7 %o= 3,01
8 1285 5 1006 | 6,04 ia = 7,76
9 960 4 1011| 7,80 Yo = 7
10 1305 4 1010| 8,10 9/00 = 10,75
11 525 3 1014| 8,10 Yo = 4,25
12 820 4 1013| 7,55 %o= 5,19
13 1050 5 1014 | 11,1 Ma = 11,66
14 1380 6 1012| 7,88 %o = 10,12
15 725 3 1013| 5,63 %o = 4,08
16 1625 4 1008| 5,49 9/00 = 8,92
Gm | Ingen Bakterier.
>
Pladeepitelceller, enkelte Pusceller,
ingen Cylindre.
Runde og påreformede Epitelceller,
Pusceller, en enkelt cylindroid
Dannelse, lignende en hyalin Cy-
linder.
Podning fra d. Die giver grågul
Overfladevåxt af korte Stave.
Ingen Bakterier, enkelte Plade-
epitelceller og Levkocyter, ingen
Cylindre.
Talrige Urater, en Del Urinsyre-
krystaller, enkelte Levkocyter,
ingen Cylindre. Rep. aquæ com-
munis Gm 1000 dagl.
42 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
Oktober.
17 5 1015| 8,10 %/o = 7,90 Gm
18 4 1016 | 8,01 Be = 8,89 >
19 4 1010! 6,90 Bien = 9,14 >
20 4 1014 | 11,2 Mie = 10,86 >
21 3 1014 | 10,3 %o= 9,79 >
22 3 1012| 7,3 9/00 = 6,02 > |
23 3 1015| 7,6 9/00 = 823 >
24 1050 3 1008| 7,47 %/00 = 7,84 >
25 | 1700 | a |1007| 4,26 % = 7,24 >
26 550 2 1011 | 10,6 %/o= 5,83 >
27 660 | 2 |1008 = |
Udskrives d. 27/10 1896.
VII. Pyelonephritis suppurativa. Operationes exploratoriæ: Ne-
phrotomia; Resectio substantiæ renalis diagn. causa. (Gangræna renis.)
Hans Chr. N., 25 År g:l, ugift. Indl. fra med. Afd. ?/10 1894.
Operation 1?/10 1894. Udskr. som helbredet Dis 1895.
For 4 År siden havde Pat. cystitis; der var hyppig Urinering og
Blod i Urinen. Uden lokal Behandling svandt disse Tilfilde i Löbet
af 3 Uger. Han mener, dens Årsag var Forkólelse. Der var ikke
Smerter i Lumbalegnen. For 13 År siden en Gonorré, som Pat. selv
behandlede med Zinkvandsinjektioner; han var snart rask.
For 1 År siden blev han i 2 Måneder behandlet for >perityphlitis»;
han blev holdt obstiperet i 18 Dage. Ved at spörge ham ud erfarer
man, at Smerterne havde deres Såde i höjre Side af abdomen i Höjde
med umbilicus, de vare ikke udstrålende, ikke forbundne med Kolik;
der var ingen Opkastning.
Han har aldrig bemårket Grus eller Sten i Urinen; men denne
har stundom indeholdt et brunligt, fint Bundfald, som Fingeren kunde
föle som »Smákorn».
Hans nuvårende Sygdom begyndte for omtr. 24 Måned siden uden
ham kendt Grund. Han fik Smerter i höjre regio lumbalis, mistede
Appetiten, var tråt og mat og tog af i Huld. Dette er tiltaget; han
gik oppe i de förste 2 Måneder og passede sit Arbejde. Smerterne i
h. regio lumbalis have Säde nedenfor costa XII, ere stadig tilstede
som gnavende, komme ikke i Anfald, ere vårst om Natten. Ingen
Opkastninger. Han må kvittere Urinen lidt oftere end normalt, men
der er ikke Smerter. Defäkationen lidt träg, men ellers normal.
For 16 Dage siden sögte han Hospitalets medicinske Afdeling fra
24/9 til %/10. Her konstateredes forhöjet Temperatur (indtil 40° om
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK ÖJEMED. 43
Aftenen; om Morgenen omkring 38 eller lidt derover). Diuresen var
i Regelen omkring 2000; Vågtfylden varierede fra 1010 til 1019.
Urinen var i Begyndelsen sur, senere alkalisk (fik Soda), enkelte Gange
blodig farvet, men uden Koagler; der var stadig stårk Blodreaktion,
svag Albumenreaktion; ved gentagne mikroskopiske Undersögelser er
der fundet talrige röde Blodlegemer, snart få, snart flere hvide Blod-
legemer, men ingen Nyreelementer, ingen Tuberkelbaciller.
Foruden bicarbonas natricus har han fået Fenacetin og Salol.
På kirurgisk Afd. C. indkom han ‘/10.
Af den objektive Undersögelses Resultater anföres her kun:
På Stedet for höjre Nyre föles bimanuelt en större Intumescens,
spåndt elastisk, men ikke bestemt at afgrånse; fortil er der Tarmtone; Om-
heden er kun ringe. Urinen er svagt sur, reagerer på albumen og
Blod, ikke på Sukker. Han er aldrig forhen kateteriseret. Den med
Kateter tagne Urin, der ved Slutningen af Kateterisationen har samme
Udseende som ved dens Begyndelse, indeholder hvide og röde Blod-
legemer, en Del Epitelceller, dels kantede, dels påreformede, samlede
i större Flager, klare; talrige kornede og hyaline Cylindre; cocci, diplo-
cocci (og Baciller?); ingen Tuberkelbaciller. Podning i Agargelatine
gav senere hvidlige Kolonier af cocci og coccobacilli.
Der var ingen tenesmi urinales. Den 19/10 havde han i det for-
löbne Dögn i 4 Gange udtömt 1080 Kcm., af Vägtf. 1010; i näste
Dögn i 7 Gange 2000 Kem. med Vägtf. 1010; heri indeholdtes 14,2 9/00
= 28,4 Grammer Urinstof. — Temperaturen var OP De den 12/10
38,8” 37,9
var den a D. 2200; Vägtf. 1010.
Man diagnosticerer pyelonephritis suppurativa, måske med cal-
culus.
12/13. Operation.
Lumbalt, skråt Snit efter MORRIS; det er noget vanskeligt at lågge
Nyren blot. Man gör Punktur med Aspiration, hvorved der udtömmes
Blod, i hvilket lidt hvidligt er tilblandet; man gör Lüngdesnit i Blöd-
delene for at komme lettere til Nyren; den kan nu föles tydeligt; da
man omskriver den med en Finger, föles den let adhärent opad fortil,
den er forstörret, af blåligröd Farve. Man gör atter, men dybere,
Punktur, men uden Resultat; derpå göres Nefrotomi, omtr. 6 Cm. langt
Snit i Nyrens konvexe Rand; den indförte Pegefinger föler de glatte
Sider af pelvis og calyces; om de ere dilaterede, kan man ikke afgöre;
man föler ingen calculus, ser ikke pus. Blödningen fra Nyresnittet er
mörk blålig og så livlig, at man bestemmer sig til at tamponere selve
Nyresåret med Jodoformgaze; herved standser Blödningen ret snart.
Man gör nu Resektion af et Stykke kortikalt Nyrevåv, 2 Cm. langt,
14 Cm. höjt, I Cm. tykt. Man fjärner Tamponaden af Nyresáret;
men fornyet Blödning fordrer, at der atter indlägges en Tampon i
Nyresåret; denne, der strax standser Blödningen, ledes ud af Hudsåret.
Et udspilet Parti, som man mente var colon, men som man dog antog,
muligt kunde våre en Sök med pus, punkteres med Aspiration, men
44 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
med negativt Resultat. Der lägges 6 Karbolalkoholkatgutligaturer på
Arterier i Musklerne; et Drån indlägges ved Siden af Jodoformgaze-
méchen, men ikke ind i Nyresåret, et andet Drån fortil i Såret; dette
irrigeres med Borvand; 6 dybe Katgutsuturer; en Silketråd i Nyresårs-
tamponen for let at kunne tråkke den ud; 13 Katgutsuturer i Hud-
sårene. Forbinding med steril Gaze og sterilt hydrofobt Vat. Den
sidste Sutur anlagdes 35 Minutter efter Operationens Begyndelse.
18/10. Tp. nn Kun 1 Gang Opkastning; for övrigt har han
haft det godt. Drukket 2 Poiter Mälk; sovet noget p& 3 Cgm Kodein.
Kvitteret 1400 Kem. Urin i 5 Gange, Vågtf. 1012. Urinen er sur,
indeholder albumen og Blod, ikke Sukker. Der er afgäet flatus; ikke
Tegn på Meteorisme. Forbindingen er stärkt gennemsivet, men kun
svagt blodfarvet. Han får Citronlimonade, Välling, Fisk, Mälk.
14/10. a 2den Dag efter Operationen skiftes Forbindingen, der
indeholder en Del Urin og Blod, for at fjärne Jodoformgazeméchen;
dette göres meget forsigtigt; men der kommer strax en Del venös
Håmorragi. Man lågger Jodoformgaze ind i Blöddelssåret for at tam-
ponere; men nu kommer der Blod ud af Dränrörene, hvorfor man
åbner den bageste Del af Såret for at tamponere mere i Dybden; dette
göres med 4 Jodoformgazestrimler; der forbindes med steril Gaze og
hydrofobt Vat.
15/19, 7 Gange Opkastning i sidste Dögn og en Del Kvalme.
Han har haft Smerter i h. Side af Underlivet, og der er ikke afgået
flatus. Fik i Aftes æther spir. gtt 30 og i Nat Kl. 12 Kodein 2 Cgm.
Har ikke sovet synderligt. Abdomen ikke sårligt opdrevet eller spåndt;
föler Trang til Åbning. Har kvitteret 450 Kem. Urin i 6 Gange.
Vågtf. 1010. Forbindingen er stärkt gennemsivet, men kun lidt blod-
tingeret. Medens Pulsen i Går var lille, frekvent, udsvömmende, er
den i Dag naturlig, men dog frekvent. Et dösigt Udtryk i Går, som
lod befrygte exitus, har i Dag tabt sig; han er fremdeles bleg og
noget apatisk.
16/19, a D. 1350 i 6 Gange. Vägtf. 1010. Befandt sig i
Går lidt bedre; 2 Gange Opkastning. Urinen er klar, i Spidsglas
plumret, men giver ikke större Bundfald ved Henstand, er sur og inde-
holder ikke albumen eller Blod. Da clysma glycerini i Aftes ikke
virkede, fik han pulv. glycyrrhize comp. og i Morges atter Glycerin-
clysma med Virkning. Der er afgået flatus. Ikke Tegn på peri-
tonitis.
Han retter sig nu godt; Diuresen tiltager (d. 17/10 er den 2200
Kem., d. 18/10 2900). Da Temperaturen atter er i Stigning, ordine-
redes 50 Cgm Salicylsyre i 200 Grammer Vand 2 Gange daglig.
Forbindingen skiftes 8de Dag (d. ??/10); der er indtörret Blod i den
dybeste Del; i övrigt stårkt gennemsivet, af urinös Lugt. Drånene og
Jodoformgazetamponerne fjärnes uden Blödning fra det gabende Sår;
i et af Drånene er der et tilsyneladende aseptisk Koagel, der dog viser
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 45
sig at indeholde talrige cocci og Stave. Der indlägges ny Jodoform-
gazetampou, og han forbindes med Jodoformgaze, sterilt hydrofilt og
sterilt hydrofobt Vat. Da Salicyl giver ham Kvalme og han har haft
Opkastning, seponeres den. Herefter taber Kvalmen og Opkastningen
sig. Han befinder sig vel de fölgende Dage, men Aftentemperaturen
vedbliver at våre forhöjet (over 39°).
Forbindingen skiftes atter ?7/10, da den lugter; der er grödet og
rödt, slimet Sekret samt noget nekrotiseret Bindevåv. En lille reste-
rende Hudbro i Såret spaltes, så at hele Såret nu er gabende. Det
synes, som um det er hele Nyren, der er gangråneret; med Pincet fjår-
nes uden Blödning et Stykke; det indeholder en Del cocci og Baciller
og viste sig mikroskopisk at bestå af Nyrevav.
Da Forbindingen 4 Dage senere skiftes på Grund af stårk Gen-
nemsivning, kan man uden Vold ved Pincet fjårne en meget stor Klump
dels tjavset, dels homogent gråligt Våv, der fremdeles imponerer som
Nyrevåv. Särhulen granulerer, men ikke overalt. En Finger kan retro-
peritonåalt föres helt ned, så at man kan föle os ilei imellem Fingrene
6—8 Cm. nedenfor dets crista uden at man ellers i Hulheden kan
föle noget, der minder om Nyren. Der anlägges Jodoformgazetampo-
nade og Jodoformgazevatforbinding.
6te Dag herefter (d. 7/11) skiftes Forbindingen atter; Sårhulen er
granulerende, men slap; der irrigeres med Borvand; man kommer med
Glasröret helt ned i Bäkkenhulheden. På det Sted, hvor man vilde
antage Resten af Nyren med dens Kar, föler en Finger en blöd Klump;
den fölger frivillig med en Pincet uden Blödning, ligger altså aldeles
lös; under Vand er Våvet flotterende tjavset. Bidigitalt föles Bugvåg-
gen tydeligt, uden mellemliggende Substans på Nyrens Plads; man er
nu sikker på, at det er hele Nyren, der er gangråneret. Der ind-
lågges Drån og Jodoformgazeméche; samme Forbinding som sidst.
Under alt dette har Temperaturen väret forhöjet (over 39° om
Aftenen, lidt over 38° om Morgenen), og Diuresen har våret normal.
snarest foröget.
Fra nu af bedres alt jåvnt. Dränet fjärnes d. 7/12; Urinens For-
hold vexle noget, der er herved en Tid Smerter ved Urineringen; men
d. 12/3 1895 kommer han oven Sånge; d. 4/2 er Såret lågt. Han er
da ved godt Huld og Kråfter; på den bortgangrånerede Nyres Plads
föles bimanuelt, svarende til Operationsarret, en ret fast Infiltration.
Udskrives helbredet d. %/s 1895.
Om Urinens Forhold henvise vi til Tabellen; her omtales også
Fundet af Mikrober m. m.
Det ved Resektion fjårnede Stykke Nyrevåv viste ved GRAMs
Metode ingen Mikrober; Ophobning af Levkocyter, isär langs Karrene,
Interstitiel Betåndelse; parenkymatös Degeneration af Epitelet.
Det gangrånöse Viv fra */10 94 viste sig mikroskopisk at bestå
af Nyrevåv.
De d. %/10 og d. 7/11 1894 fjärnede store Stykker gangränesce-
rede, flotterende Våv.
46 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
Ved Undersögelse i Maj 1897 af det i Alkohol opbevarede Prå-
parat viste Hovedmassen af samme sig at bestå af Blodkoagler (Pro-
sektor DAHL).
Jeg har undersögt Patienten d. 2/1 1897, d. e. 2 År efter Ud-
skrivelsen.
Han har befundet sig vel, spiser og sover godt, forretter sit Ar-
bejde som Dampskibsmaskinmester, hvilket ofte fordrer Nattearbejde
og hyppigt giver Anledning til, at han snart er udsat for stärk Varme,
snart for almindelig Temperatur. Det eneste, han har bemärket, er,
at han stundom får lidt stikkende Smerter i venstre (den ikke opere-
rede) Lumbalregion; han mener at have iagitaget, at Urinen ikke så
sjåldent er af et Udseende, der må tydes, som at den indeholder Over-
skud af urinsure Salte. Han kvitterer Urinen 4 til 5 Gange om Dagen,
under rolige Forhold (når han ikke har Nattetjäneste) ikke om Natten;
Mängden angiver han at våre normal, som för han blev syg. Hans
Urin indeholder hverken albumen eller Blod, kun en Del amorfe urin-
sure Salte (den var klar ved Udtómmelsen og har henstået i no-
gen Tid).
Cikatricen på Operationsstedet har stedse holdt sig lukket og har
ikke generet ham; den er af Udseende som en noget atrofieret Hud,
3 til 4 Cm. bred; ikke öm; ved bimanuel Palpation föles intet ab-
normt; på venstre (ikke opererede) Side kan man ikke påvise en (kon-
pensatorisk) forstörret Nyre.
Hans Chr. Nielsen.
KS SES SS SES SS ERE Jonte EE mm pr sa vr rm
Urin-
Datum. | mångde
i Kem. |pr Dögn.
Reaktioner m. m.
1010 |Sur. Albumen og Blod; ikke Sukker.
Mikroskopi: röde og hvide Blodlegemer.
Pladeepitel. Kornede og hyaline Cy-
lindre. Ingen Tuberkelbaciller.
1010 |14,2 9/00 Urinstof = 28,4 Gm.
1010 |Aldrig forhen kateteriseret. Urin tages
sterilt. Den er sur; albumen og Blod,
ikke Sukker. Talrige kornede Cylindre;
kantede og påreformede Epitelceller.
Hvide og röde Blodlegemer. Cocci,
diplococci (og Baciller?). Ingen Tuber-
kelbaciller. Podning i Agargelatine;
d. 17/10 viste: hvidlige Kolonier af cocci
og coccibacilli.
Operation 1%/10 1894.
1012 |Sur; albumen, Blod; ikke Sukker. Ikke
Tuberkelbaciller. Talrige kornede Cy-
lindre, en Del Blodoylindre; få hvide,
talrige röde Blodlegemer.
13 1400
14 2000 1010
EI RE D D 2 à
233
November.
1
ea % 0 HW
OM RESEKTION AF NYREVÄV I DIAGNOSTISK OJEMED.
1350
2200
1950
1750
1250
1950
1800
1650
1500
2100
1600
1250
1650
1850
1900
1800
1600
O) OD I el 00 00 00
on
a}
00 00 00 00 «1 0
1012
1011
1010
1010
1012
1012
1011
1010
1012
1011
1019
1012
1012
1011
1011
1012
1012
1012
1010
1012
1010
1011
47
Reaktioner m. m.
Sur. Ingen albumen eller Blod. Sidste
Portion helt klar, strågul med små Fnug,
der give Bundfald af guliggrå Farve.
Langt färre Cylindre end tidligere. Tal-
rige Urinsyrekrystaller, enkelte cylinder-
formede Urinsyreophobninger. En Del
röde, få hvide Blodlegemer.
Färre Cylindre; iövrigt som d. 7/10; des-
uden nogle Epitelcylindre og degene-
rerede Pladeepitelceller.
Meget fin Albumenring ved Hellers Pröve.
Ingen Blod.
Klar, strågul. Tydeligt albamen; svagt
Blod.
Ved Henstand normalt udseende Urin
med svåvende Sky; dog albumen.
Svagt albumen og Blod.
Svagt sur. Önsker: Sodavand.
Urinen holder sig klar, men kun svagt
sur. Seponat Sodavand.
Fremdeles påfaldende klar Urin, skönt
der er Gangrån af Nyrevåvet. Dette
indeholder diplococci, Baciller og Bacil-
küder.
Klar, gul; let skyet Bundfald. Ingen
albumen eller Blod.
48 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 30. — OSCAR BLOCH.
n Urin- Antal Vägt-
atum. | mångde | Gange fylde. Reaktioner m. m.
i Kem. |pr Dögn.
November.
8 1375 6 1012
9 1750 8 1012
10 1700 7 1011
11 1450 5 1010
12 1500 5 1011
13 1800 5 1011
14 1400 5 1011
15 1600 6 1012
16 1800 6 1012
17 1150 5 1012
Diurese og Vägtfylde holdt sig fremdeles omkring de nävnte Tal; ligeledes
Tallene for, hvor mange Gange han kvitterede Urinen i Dögnet. Her anföres
derfor kun om Reaktionerne.
21 — — — [Urinen holder sig klar, sur. Ingen al-
bumen, Blod eller Sukker.
25 — — — |Som den 21de.
December.
7 — — — I Albumen ved Hellers Próve.
8 — — — | Ingen albumen.
11 — — — |Ingen albumen.
22 — — — | Albumen.
26 — — — | Sur; ingen albumen eller Blod.
27 — — — | Sur, indeholder pus: der er nogen Smerte
i urethra ved Urineringen.
30 — — — | Atter normal.
Januar.
3 1475 11 1014 |Smerter i höjre Renalegn, Skiren ved
Vandladningen; hyppig Urinering; alt i
Löbet af 4 å 5 Timer.
41
4 1575 7 1015 | Temperatur 391
5 1675 6 1015 | Ret stärk Albumenreaktion og Blod. ln-
gen Cylindre, en Del råde og hvide
Blodlegemer, en Del Urater.
6 835 9 1014 | Sur, stärkt plumret af Urater. Albumen,
men ikke Blod eller Sukker. Ingen
Cylindre.
Under Brug af bicarbonas natricus ere Tilfäldene d. ?/1 1895 som för denne
lille Episode.
OM RESEKTION AF NYREVAV I DIAGNOSTISK OJEMED. 49
21 10%
I ; '
| y Urin- Antal Vägt- | |
' Datum. müngde | Gange e 5 | Reaktioner in. in.
i ET = ylde.
| å Kem. !pr Dögn. |
| |
Januar. | |
15 110 | 6 1014 | Nevtral: albumen, men ikke Blod eller
i | | | Sukker.
| SE i
i7 1150; 6 1015 | Ikke tydeligt albumen. Stärk sur. Smer-
i | | ter i urethra igen. Cont. Bicarbonaa
| | | | i natricus.
| 2 Dä 1013 | Nevtral, ved Henstand sur. Ingen al-
| bumen, Blod eiler Sukker.
23 | 1300 ' 6 ` 1014 | Ingen albumen.
|
|
1 |
än 1025 ' | | 1014 | Atter Smerter, Tenesmi. Urin diffus
| i uklar, alkalisk, hvorfor Seponat. Soda-
| | pulver.
29 1300 8 1013
31 1000 D 1013 |Sur; ingen albumen.
| Februar. | |
Klar. Ingen Smerter. Autydning af AL
| 4 1050 : 4 į 1013
| | bumenring ved Hellers Pröve. Vel-
befindende.
Udskrives d. Bin 1895.
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 31.
Om dissekerande hjärtanevrismer.
Patologisk-anatomisk afhandling.
Af
ARTUR VESTBERG.
Med 2 taflor.
(Forts. från n:r 26.)
V.
Kasuistik.
A. Fall, intagande hela spat. peri-aort. cordis (1 fall).
1. H. ARNOTT)). 1868. Anevrism från vänstra kammaren, sling-
rande rundt om aortaroten.
Kvinna, åldern ej angifven, med uterus-kråfta. Dessutom symp-
tom af hjärtsjukdom: känsla af beklåmning i bröstet, andnöd, tillfällig
hjärtklappning. Abnorm dämpning öfver 2:dra och 3:dje refbens-
brosken, nående till högra sidan af sternum; starkt systol. blåsljud öfver
hela bröstet, starkast vid hjärtbasen; starkt fremissement; förlångdt arte-
rielt diastole. Långsam död utan vidare hjårtsymptom.
Sektion. Från öfre delen af vånstra kammaren bakom och
under aortamynningen utgick en vid ficka, som stråckte sig
bakåt, uppåt och till vånster, med en öppen mynning af 5
em. diameter. Eudokardiet syntes hår ogenomskinligt och förtjoc-
kadt, men ingen bestämd lesion kunde upptäckas. Oppningen ledde
in i en, fyra finger (5—7 cm.) vid kanal, som stråckte sig rundt
om aortaroten, så att den bildade ett omfångsrikt utsprång
ofvanpå hjärtbasen och omgaf kärlet som en fullständig
ring. Midt emot centrum af lungarteren syntes en fåra an-
tyda en förut varande delning af den långa såcken i tvånne mindre
och väckte i förstone tanken på ursprunglig bildning af två själfstän-
diga cystor, som öppnat sig i hvarandra och därpå i kammaren.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:f 31. — ARTUR VESTBERG.
Emellertid syntes intet tvifvel förefinnas om fallets råtta natur: en
mycket ovanlig form af anevrism från vänstra kammaren af ganska
betydlig ålder. Dess väggar voro 4—6 mm. tjocka, fibrösa, i stor ut-
sträckning förkalkade och besatta med benplattor och brosklik massa,
så att den i hjärtsäcken inskjutande valken hade benhård fasthet. Ka-
nalen. var nästan fyld af fast, adherent, lagradt fibrin med ett centralt
lager af färskare, röd trombmassa. Sannolikt hade knappast något blod
funnit väg till anevrismet under sista tiden. Vänstra kransarteren gick
normal och öppen öfver anevrismet, den högra hade däremot förträngts
af detta, möjligen alldeles tilltäpts 2,5 cm. från ursprunget. Myn-
ningarna till aorta och lungarteren samt förmakskaviteterna betydligt
förträngda af anevrismet. Hjärtat för öfrigt friskt utom någon hyper-
trofi af vänstra kammaren. Ingen perikardit. Ringa ateromatös för-
ändring i aorta. Mikroskopisk undersökning visade ingen degen. af
hjärtköttet; inga spår af parasitära bildningar (hydatid structure) i
anevrismets innehåll. — A. anser fallet vara för gammalt att döma
om naturen af de tidigare förändringarna men ser i PELVETS fall (n:r
44) med ulcerös perforation af endokardiet och efterföljande utbuktning
af öfriga våfnader en motsvarighet till sitt eget i tidigare stadium.
Frånvaro i detta af lesion hos endokardiet vid mynningen förklaras af
föråndringens ålder. — Från öfriga organ mårkes: cancer uteri, fårsk
peritonit, hydronefros (? »sacculation of both kidneys»), akut pnevmoni,
lemningar af gammal tuberkulos i lungorna.
Ånevrismet synes icke kunna förklaras på annat sått ån
genom antagandet af en enorm utspänning af hela spatium
peri-aorticum; den förtrångning, som först troddes tyda på ur-
sprunglig uppdelning i två kaviteter, motsvarar uppenbarligen
isthmus spatii. (Ref.)
B. Fall, belågna i förmaksdelen af spat. peri-aort., inklusive
förmaksseptum (25 fall).
2. ROKITANSKY 6). 1844.
Som exempel på ruptur af ett akut hjårtanevrism anför R. (a. st.,
s. 458) följande fall.
al hjärtat från en 9 år gammal gosse med mycket dilaterad och
hypertrofisk vänster kammare och ett särskildt å septum mycket för-
tjockadt endocardium finnes på öfversta delen af septum strax under
aortaklaffarna ett årtstort, trasigt (gerissenes) hål, hvilket leder till en
nötstor säck. Säcken, som uppstått genom utgråfning (Auf-
wühlung) i hjärtköttet, år belägen i förmakens skiljevägg
och utbuktar mot högra förmaket med en hampfröstor bristning
i sitt bakre omfång.»
R. anmärker i detta sammanhang, att bristningen af de akuta
hjårtanevrismerna högst sannolikt i de flesta fall betingas af samma
moment, som förorsakat deras uppkomst, d. v. s. inflammation och
inflammatorisk uppluckring af väfnaderna, varbildning i hjärtköttet.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 3
Från en mynning med angifvet låge kan anevrismet ej
inkomma i förmaksseptum utan att först uppklyfva högra delen
af spatium atrio-aorticum. Synes hufvudsakligen hafva legat i
det senare. (Ref.)
3. Tonn??). 1846. Fall af dissek. hjårtanevrism.
36-årig brånnvinssupare. Blodhosta; dyspné, dårpå orthopné; de-
lirium; icterus; hydrops universalis; lefverförstoring. Puls 112, svag, celer
(hüpfend); blåsljud vid hjártspetsen, på 2:dra dagen också vid basen.
Agghvita i urinen.
Sektion. Dilatation af bägge hjärtkamrarna, hypertrofi af den
vånstra; mitralinsufficiens. Strax ofvan aortaursprunget en kanal
från aorta till (vånstra) kammaren; dårsammustådes ett nöt-
stort anevrism, som bildade framspräng i högra förmaket
(Hof). — Aorta ateromatös. Lunghyperemi, apoplekt. hård i ena
lungan.
Synes ha legat i högra delen af spat. atrio-aort. (Ref.)
Topp anför 2 liknande fall, nämligen ett af BEAUCHENNE?)
samt HANNAs fall (kas. nr 49).
BEAUCHENNES fall refereras af DURAND!!), s. 16, sålunda:
30-årig man. 3—4 uns serum i hjårtsåcken; hjärtat mycket
dilateradt. Anevrism af en stor valnöts omfång, inmynnande i aorta
omedelbart ofvanför bakre aortaklaffen. Anevrismsäcken bildade ett
mycket ringa utsprång i hjärtsäcken, låg nästan fullständigt innesluten
i förmaksseptum och utbuktade i båda förmakskeviteterna, något mer i
den vänstra än i den högra. Den företedde 4 små utsprång, hvilka
uppfattades som sekundåra anevrismer.
BEAUCHENNES fall synes ha varit ett vanligt anevrism.
4. PEACOCK %). 1846. Fall af partielt hjårtanevrism. — (A. st.,
fall 2, s. 276).
35-årig kvinna, utsvåfvande, alkoholist, hade gjort fosterfördrif-
ningsfórsók med stor dos af ett kvicksilfverpreparat. Reumatiska
smärtor ett par månader före döden. Sista tiden: affektion i knå-
leden, delirium tremens, tillfälliga anfall af svår andnöd.
Sektion. Hjärtsäcken utspänd af opakt, gulfärgadt serum, färsk
exsudatbeläggning, mäktigast på förmaken, kårlstammarna vid hjärtat
och öfver loppet af kransartererna. Hjärtats kaviteter och väggar af
normala mått. Ofriga klaffar friska, man aortaklaffarna mycket för-
åndrade, mest den bakre, dårnåst den högra, den vånstra i mindre
utsträckning. Förändringen bestod i fibrinösa beläggningar, uppmjuk-
ning till ytterlig skörhet samt perforerande rupturer af klaflarna. Ge-
nom aflossande af den högra och af den bakre klaffens baser från
deras fåsten vid fibrösa zonen hade bakom hvardera klaffen uppkommit
en kavitet, som i förstone togs för en dilatation af motsvarande sinus
Valsalvæ. Kaviteten bakom högra klaffen stod genom en liten öpp-
ning vid klaffbasen i kommunikation med vänstra kammaren. Båda
4 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 31. — ARTUR VESTBERG.
dessa säckar vid aortaursprunget kommunicerade med en kavitet be-
lågen i förmakens våggar. Denna kavitet var tvårummig till följd
af partiel uppdelning genom förmaksseptum. Den bildade ett sårskildt
utspråug i hvardera förmaket. Dess båda afdelningar rymde hvardera
en större hasselnöt och syntes vara beklädda af en särskild väggmembran.
De innehöllo var, blandadt med koaguleradt blod. De delar af för-
maksvåggarna, som begränsade säckarna mot förmakskaviteterna, voro
mycket förtjockade genom ödem, under det att på den yttre eller
hjärtsäckssidan varet syntes genom den förtunnade abscessväggen.
Okning af subaraknoidalvåtskan, aunars iutet abnormt från hjår-
nan; lungor friska, måttlig hydrops i h. plevra.
PEACOCK antager som sannolikast en varig inflammation af för-
maksväggarnas muskelsubstans i samband med den reumat. inf. i
lederna, varets framträngande mot fästet för förmak och kamrar med
perforation af kammarseptums bas och genombrott till vånstra kamma-
ren under högra aortaklaffen samt dess vidare intrångande bakom den
högra och den bakre klaffen till motsvarande sinus Vals. Perikarditen
sekundär till abscessen. Genombrotten i kammaren och i aortaursprun-
get anses ungefår samtidiga med den letala förstöringen af bakre klaf-
fen, men om lifvet fortvarat, skulle blodet dels från vånstra kammaren
under systole, dels från aorta under diastole intrångt i de förut bil-
dade kaviteterna, i senare fallet med regurgitation till kammaren, och
en liknande förändring uppkommit som i HOPEs fall (n:r 40—43)
»hvilka THURNAM betraktar som analoga till de s. k. dissekerande
anevrismerna i artererna». P. anser således hår ännu icke ett anevrism
utan en abscess föreligga, men han ser i fallet det nårmaste stadium
till anevrismbildning ur brusten abscess, som iakttagits, och således
ett bevis för detta uppkomstsått hos hjärtanevrismer (anf. st., 8. 275).
Antagas två ursprungligen skilda abscesser i spat. atrio-
aort. eller två skilda inbrott af blodet till detta genom den
vid klaffästena brustna aortaroten, låter fallet mest otvunget
förklara sig, nämligen som ett interstitielt anevrism i spat.
atrio-aort. framför de förtjockade(!) förmaksvåggarna och ome-
delbart under det genomskinliga epikardiet. (Ref.)
5. JANSEN. ?) 1853. Ovanlig form af anevrism i sinus Valsalvae.
55-årig man, arbetare. Kakexi; kron. ulcerationer i fot; erysipelas
kring såren och öfver vänstra armbågsleden en månad före döden;
senare smårtor i höger axelled och arm, ödem i hand och underarm;
feber blott i början; bronkit; normal cirkulation och respiration.
Plötslig död efter kortvarig beklämningskänsla.
Sektion. Hjärtat af vanlig storlek och fasthet. Ost. art. sin.
något vidgadt, liksom aorta ascend. Högra och vånstra aortaklaffarna
kroniskt förtjockade. Bakre klaffen ovanligt degenererad och mycket
förtjockad, båda dess ytor skrofliga och korniga; den består af en gul-
hvit, skör massa (mikroskopiskt: fettdroppar och kornig substans). Liksom
en af de förut nämnda klaffarna har den i närheten af fria kanten en
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 5
oregelbunden öppning. Klaffranden ej förlängd, men klaffickan för-
storad och nedåt nående 2 linier under de andras nivå. Mellan den
bakre och den högra klaffen år ostiets vågg delvis skroflig genom
endokardiets afstötning, hår synas två i midten intryckta förhöjningar.
Den del af aortavåggen, som motsvarar bakre klaffen, år starkare
hvålfd utåt och företer i nårheten af klaffen en rundad öpp-
ning, som leder in i en bönstor, oregelbunden, såckformig
håla, delvis fyld af blod och fibrin. Denna håla ligger å ena
sidan mot arterväggen mellan 2 valvulæ sigm. och har hår en liten,
genom fibrin sluten öppning, å den andra förlänger den sig mot högra
förmaket, där den inbuktar väggen som en vårtformig kropp af 1,1
tums långd och omkring 0,4 tums bredd, belågen strax ofvan valv.
tricusp., >hinten neben der Scheidewand». Vid basen af den säcklika in-
buktningen, hvars vägg år »måttligt tjock», finnes en liten remna, sluten
af en blodpropp och ledande till en rund öppning i förmaksvåggen. En
sond, införd genom kavitetens andra mynning i arteriela ostiet, utkommer
genom nyssnåmnda öppning i högra förmaket. Strax under sist nåmnda
parti, i vinkeln mellan trikuspidalklaffen och högra kammarens vågg
synes en årtstor förhöjning, hvilken kan intryckas, som vore den
väggen till en håla (förlängning af anevrismet i sept. ventr.). Klaffen år
i omkretsen och senornas vidfåstningspunkter förtjockad och ojåmn.
För öfrigt år högra hjärtat normalt. Under den stora såckformiga
hålan ligger i bindväfven mellan arter och förmak en årtstor, gulgrå,
grötig massa, som till största del består af var och en kornig substans
(abscess? infekterad tromb? V.).
Vånstra kammarens endocardium på några stållen förtjockadt.
Främre mitralfliken förtjockad i närheten af sin fria kant. Dess för-
maksyta visar flere vårtiga förhöjningar, särskildt längs vidfåstningsran-
den, delvis halfärtstora. Dessa förhöjningar, åtminstone några af dem,
äro blåsformiga wupplyftningar af endokardiet, som låter aflösa sig i
flere lager. Därunder ligger på många ställen en gulaktig, fast (mikro-
skopiskt: mestadels kornig, delvis trådig), på andra en grötig, af var-
koppar bestående massa. En af dessa förhöjningar år en be-
grånsad, såckformig hvålfning af klaffmembranen med sprick-
formig öppning på toppen. På kammarsidan af denna klaff-
del leder en afrundad, trekantig, trattformig öppning till
nyss nämnda säckformiga hvålfning. Blott i omkretsen af denna
öppning år endokardiet något skrofligt. Aorta ateromatös.
Den plötsliga döden anses bero på det från aorta utgångna anev-
rismets bristning till högra förmaket.
Det med en »hals» på aorta sittande anevrismet år vål
med största sannolikhet att uppfatta som ett akut, dissek. anev-
rism i högra delen af spat. atrio-aortic. efter ulcerös perfora-
tion af aortaroten i botten af sinus Vals. THEILE 5) anser, att
klaffanevrismet i mitralis uppkommit genom varbildning mellan
klafflamellerna och varets genombrott åt undre ytan, hvarpå
blodet under systole intrångt mellan lamellerna och såckfor-
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
migt lyftat den öfre. Enligt denna uppfattning, som stödes af
de multipla subendokardiala härdarna på samma klaff, skulle
här äfven föreligga ett interstitielt klaffanevrism.
6. HABERSHON *%). 1855. Falskt anevrism i vänstra kammaren.
23-årig kvinna. Utsväfvande. Lindrig reumatism i knäet. Gonorré?
Diastoliskt biljud öfver aortaklaffarna. Sedan akut reumatism, turbu-
lent bjårtverksamhet, dofva hjärttoner. Fyra sista dagarna våldsam
dyspné, »whitb a rolling action of the heart».
Sektion. Serös perikardit med färsk fibrinbeläggniug vid hjärt-
basen nära vänstra kammarens öfre del. Härstädes, tätt till vänstra
hjärtörat, ett rundt utsprång. Hjärtat något förstoradt. Mitralis
frisk. Rundt aortamynningen sträckte sig ett band af färska vegetationer.
Vänstra klaffen nästan förstörd, ersatt af vegetationer, de öfriga friska.
Bakom den sjuka klaffen och just vid mynningen af kransarteren fans
en liten ficka, som kommunicerade med en oregelbunden
kavitet »i kammarens substans» af !/s tums utsträckning
bakom (främre fliken af) mitralklaffen och uppåt nående till
aorta. Den var nära att genombryta till hjärtsäcken. Kaviteten
hade ingen bestämd vägg, den innehöll en oregelbunden fibrin-
massa, som var insmält i centrala delen och fyld med hafflytande var.
En del sådan vätska, som var af rödaktig färg, fans också på utsidan
af tromben; konstaterades mikroskopiskt som var. Första delen af
kransarteren gick längs öfver den öfre delen af kaviteten. Säcken
mynnade ganska fritt in i aorta. Fettdegen. af myokardiet. — Akut endo-
kardit syntes ha stött till en kronisk förändring, ulceration bakom
aortaklaffen hade följt därpå, och blodutgjutning skett >into the sub-
stance of the heart». — För öfrigt fans: dubbelsid. serös plevrit, lung-
ödem, stark bronkit, infektionsmjålte m. m.
Det falska anevrismet måste ha legat i vänstra delen af
spat. atrio-aort. och dess mynning samt nedtrångde möjligen
därjämte något mellan klafflamellerna af mitralis' främre
flik. (Ref.)
7. QUAIN 6). 1856. Falskt hjårtanevrism, kommunicerande med
aorta och sannolikt äfven med högra fórmaket och hjärtats yta.
65-årig f. d. marinsoldat med utsvåfvaude lefnadssätt. Intogs på
sjukhus för diarré och afled 14 dagar dårefter. Hade ej företett symp-
tom af hjärtsjukdom.
Sektion. Hjärtsäcken utspänd af blodigt serum. Hjärtat vägde
510 gm. Fastsittande på platsen för en af aortaklaffarna, döljande
denne, fans en vegetationslik massa af en half valnöts storlek. En af
de angrånsande klaffarna var åfven delvis innesluten; denne och den
fria klaffen voro förtjockade och fasta.
Den vegetationslika massan bestod af lefrad blodmassa med ett
tunt skal af fibrin och befans sammanhänga med ett sönderfal-
lande blodkoagel (some broken down clot), innesluteti vånstra
kammarens substans. Den i kammarsubstansen inneslutna massan
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. T
var hasselnötstor och sträckte sig mot högra förmaket, hvars vägg den
sköt uppåt och inåt, så att den blef synlig i förmakskaviteten som en
liten mörkfärgad förhöjning. En sannolikt intravital perforation fans
hår. Härden sträckte sig också utåt och blef synlig mellan vänstra
kammaren (aorta? Ref.) och högra förmaket. »Härifräu syntes exsuda-
tionen af blodigt serum i hjärtsäcken hafva skett, ty membranen (epi-
kardiet, Ref.), som betäckte härden (this clot), var ytterligt tunn».
Mikroskopisk undersökning af härdens vägg tätt intill den mest för-
åndrade klaffen visade tecken af kron. inflammation: nybild. bindvåf,
degener. muskeltrádar, fettdetrit: (fatty matter) och granula. Förf. tänker
sig förloppet så: kron. infl. i aortaklaffarna med starkare förändring
af en bland dem och i angränsande hjärtsubstans med uppmjukning af
denna, hemorragi, bildning af ett falskt anevrism, (secundär?) kom-
munikation mellan detta och aorta, tilltäppning af mynningen genom
den vegetationslika trombmassan med håmmande af vidare blödning.
— Ofriga organ: lefvercirros, granulår njuratrofi.
Perforationen af aortavåggen (aortaroten) år vål det pri-
mára. Hematomet (det falska anevrismet) ligger i högra delen
af spat. atrio-aortic. och får sin förklaring först genom detta
rum. Bristning till hjårtsåcken synes ej ha förefunnits. (Ref.)
8. SHILLITO”). 1858. Ulceration af aortaklafarna med anev-
rism vid deras baser.
Köpman. Reumat. feber för 16 år sedan. Sedan 3 mån. symp-
tom, som mycket liknade frossans. Sängliggande 1 mån. före döden.
Intet sjukligt från hjärtat eller andra inre organ. Puls 68, full, re-
gelb. Kina utan effekt. 16 dagar före döden svår prekordial
oppresion under ett anfall och spart därefter de första
hjärtsymptomen: puls 100—130 (vid anfall), dikrot; hastigt till-
tagande systoliskt blåsljud, starkast öfver 3:dje högra refb.-br. vid ster-
num; diastoliskt biljud. Ofta smärta och oppresion i hjärttrakten, åt-
följda af svår dyspné. Några dagar senare: betydligt starkare blåsljud,
betydligt ökad hjärtdämpning, smärtan ökad under anfallen, af slitande
karakter, delirier. Puls och subj. befinnande förbåttrades några timmar
före döden, men en våldsam kramp tycktes snart angripa hjärtat, och
döden följde inom 2 timmar.
Sektion. (Pat.-anatom. beskrifning af PEACOCK.) Hjärtat förskjutet
åt vänster och nedåt, ansenligt förstoradt, vikt 510 gm. Omkring 300
gm sangvinolent vätska i hjärtsäcken. Hjärtytan belagd med ett tunt
lager färskt exsudat, i synnerhet vid basen. Högra ost. venos. och ar-
terios. mycket vida, mitralostiet något litet. Aortamynningen blott ?/3 af
vanligt omfång. Båda kamrarna högeligen förstorade, den vänstra där-
jämte mycket hypertrofisk. Vänstra förmakskaviteten mycket
reducerad genom en tumör af !/2 ankäggs storlek, hvilken
inskjuter från främre väggen; i dess topp en öppning af ett
3-pennys storlek (16 mm. diam.). Den fria mitralfliken förtjockad,-
mynningen genom tumörens tryck sannolikt hindrad från exakt slutning.
Aortaklaffarna och basen af vänstra kammaren betydligt förändrade. Högra
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
klaffen retraherad, kanten förtjockad och indurerad, motsvarande sinus
mycket förminskad. Bakre och vånstra klaffarna förstörda, ersatta af en
fast massa, hvilken framskót som ett betydligt hinder för blodströmmen
från kammaren, under det klaffmembranen fläckvis fattades, så att en
sond genom mjuka fibrinaflagringar kunde införas från aorta i kammaren
(insufficiens). Under aortamynningen fans en lång men smal
öppning, som ledde in i en kavitet, belägen mellan semilunar-
klaffarna och det fria mitralseglet. Denna kavitet var utgråfd
»i vänstra kammarbasens substans» på dess vänstra och bakre sida samt
framsköt i vänstra förmaket, bildande den beskrifna tumören. En
sond kunde lätt införas från vänstra kammaren genom öppningen in i
kaviteten och vidare in i vänstra förmaket; men ehuru klaffarna också
voro perforerade, fans ingen direkt kommunikation mellan kaviteten och
aorta. Kaviteten var nästan fyld af delvis dekolorerade blodkoagel, >och
ventrikelsubstansen rundt om hade undergått fibro-kartilaginös degenera-
tion, var blek och starkt indurerad». Aorta något dilaterad, eljes nor-
mal. — Brandig abscess i större delen af högra lungans nedre lob,
200—250 gm blodigt serum i lungsäcken; lefvern något förstorad:
mjålten stor, innehöll liksom njurarna infarkter.
PEACOCK autager ett gammalt klaffel bestående i sammanvåxning
o. 8. v. af vänstra och bakre aortaklaffarna, med progressiv stenos af ostiet
och samtidigt med detta en långsam perforation af kammarbasen, tils
slutligen anevrismkaviteten bildades. Därefter har en akut endokardit
i kammarbasen tillkommit med förstöring af vånstra och bakre aorta-
klaffarna. P. medger dock möjligheten att förändringen i sin helhet
kan vara af fårskare ursprung, liksom den otvifvelaktigt fortskridit mycket
hastigt mot slutet. Hade lifvet varat långre, skulle anevrismet brustit
äfven till hjärtsäcken, lika väl som till förmaket.
Det i fråga varande anevrismet år antagligen ett dissek. an.
i spatium atrio-aorticum. Den fibro-kartilaginösa degenerationen
och indurationen af ventrikelsubstansen kring anevrismet år
något dubiös, då kammarvåggen hår redan normalt år senig.
Denna föråndring behöfver i alla håndelser ej ha intråffat efter
anevrismbildningen, som möjligen år sekundår till den akuta
endokarditen. (Ref.)
9. OGLE 53), 1858. Anevrism, bildadt genom adhesion af fibrin
till kanterna af ulcerös perforation; kavitet i hjårtvåggen, samman-
hångande med det förra.
24-årig soldat. Ingen uppgift om föreg. hjärtlidande eller reu-
matisk feber. Intogs för gonorré och fick under behandlingen för
denna symptom af elakartad scarlatina, dårpå af pnevmoni och plevrit
samt slutligen af endo- och perikardit. De sista 9 dagarna svår smärta
i hjårttrakten. Hjärtdämpn. nådde från klavikeln till närheten af 7:de
refbenet. En egendomlig, skarp knåpp (click) hördes vid slutet af
första tonen, tydligt skild från den andra, som var normal, genom det
vanliga intervallet. 5 dagar före döden var pulsen mjuk, frekvens 96,
blef dårpå oregelbunden och intermittent; dagen före döden frekv. 148.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 9
Sektion. Mynningen till den säcklika kaviteten i fråga var sex-
penny-stor (19 mm. genomek.) och belägen mellan föreningen af två
aortaklaffar. Kanten omgifven af framspringande färska fibrinmassor,
som också adhererade till kammarytan af de närbelägna aortaklaffarna.
Kaviteten, hasselnötstor, buktade bakåt in i vänstra förmaket och var
tom, blott ett fast fibrinlager på våggen. I samband med denna kavitet,
på dess vänstra sida, fans midt i hjärtväggen en liten exkava-
tion, som innehöll litet mjukt, smältande, fibrinóst material. Denua
kavitet syntes vara framkallad genom ulceration.
Färskt fibrin var aflagradt på alla hjärtats klaffar, ehuru i mindre
mängd på den högra halfvans. Mycket färsk fibrinbelåggning på hjärtats
yta. Högra kammaren dilaterad med förtjockad vägg.
Infarkt med varig smältn. + pnevmoni i vänstra I. Mjältinfarkt.
Mesenterialkörtlar betydligt förstorade.
Förf. antager en ulcerös perforation af mitralflikens bas, adhesion
af fibrin till hålets kanter på förmakssidan med sekundär tillslutning
af hålet samt fibrinets exkavation till ett falskt anevrism genom blod-
trycket. (Jfr OGLE ?). Anser hela förändringen uppkommen under
sista sjukdomen, sannolikt närmast beroende på scarlatinan.
Hufvudkaviteten kan möjligen ha varit ett vanligt akut
klaffanevrism eller troligare ett interstielt anevrism i spat. atrio-
aort., men kaviteten »in the middle of the heart's walls» kan
vål på denna plats ej gårna förklaras annat ån som belågen
i spat. atrio-aortic. (Ref.
10. Peacock 5°). 1861. Litet anevrism vid basen af vänstra
kammaren.
27-årig man. Sedan någon tid dyspné, hosta, vattsot; plötslig
död med symptom af akut affektion i larynx.
Sektion. Jämte den sjukliga förändringen i larynx (hvarom intet
meddelas) befuns hjärtat högeligen förstoradt, vikt 480 gr. Dilat. af
alla hjärtkaviteter. med hypertrofi af vänstra kammaren. Mitralostiet
mycket förträngdt, klafflikarna starkt förtjockade och indurerade. Afven
aortamynningen betydligt förträngd med mycket förtjockade, samman-
smälta och indurerade klaffar. Under det förenade fästet för den vänstra
och den bakre klaffen fans en liten halfmånformig öppning med
förtjockade och indurerade kanter, ledande in i en kanal,
som öppnade sig till en hasselnötstor anevrismatisk säck.
Säcken låg på utsidan vid aortas början och framkallade genom sitt
tryck en liten inbuktning af aortaväggen å ena sidan och af förmaket
å den andra.
P. anser, att förändringarna i mitral- och aortaklaffarna börjat
intrauterint eller vid mycket ung ålder och påstår, att det ej är
ovanligt att vid liknande fall af mycket betydlig och gammal aorta-
stenos en utbuktning af vänstra kammarens vägg, t. o. m. ett ut-
prågladt anevrism, som här, kommer till stånd vid basen af aorla-
klaffarna. Stundom går en kanal från kammaren till aorta på utsidan
af de sjuka klaffarna. Det kan då vara tvifvelaktigt, om förändringen
10 NOKD. MED. ARK., 1897, KT 31. — ARTUR VESTBERO.
börjat som ett anevrism från aortas ursprung eller som en perforation
från kammaren, hvilken öppnat sig i aorta. P. anser det senare vara
det vida vanligare.
Mynningens form och kanternas beskaffenhet antyda åfven
i detta fall en (gaminal) perforerande ruptur hvadan anevrismet,
som ligger i spat. atrio-aortic., torde ha uppkommit som disse-
kerande. (Ref.
11. HÉRARD *). 1865. Endocardite ulcéreuse å forme pyohémique.
20-årig flicka. Förut alltid frisk, insjuknade hon omkring 5 veckor
före döden håftigt med frysningar, hufvudvårk, ledsmårtor och feber.
De reumat. smårtorna upphörde, men de öfriga symptomen försvå-
rades efter tillfållig lindring. Vid inkomsten på sjukhus omkring 3
veckor före döden: systoliskt, stråft bläsljud öfver hjärttrakten, starkast
vid basen. Puls liten, frekvent. Prekordialsmärtor. Pulsen blef sedan
ytterligt frekvent, tidvis periodisk. Feber med starka frysniugar. Kråk-
ningar, diarré. Tillståndet försämrades, tilltagande andnöd och pre-
kordialångest, död under kväfningssymptom.
Sektion. Hjårtsåcken starkt utspänd af sero-purulent exsudat,
båda bladen tjockt belagda af psevdomembraner. Hjärtat af ungefär
normalt omfång, muskulaturen fettdegenererad. Omedelbart under en
aortaklaff fins en oregelbunden ulceration, som åstadkommer en abnorm
kommunikation med högra förmaket. Kanterna af såret äro på kammar-
sidan betåckta med fibrinösa vegetationer. Den öfverliggande klaffen
förtunnad, perforerad på flere punkter. De öfriga klaffarna, liksom
aorta och öfriga delar af vänstra hjärthalfvan friska.
På förmakssidan år öppningen mindre, regelbundnare, fibrinbelägg-
ningarna svagare. Ofvanför denna mynning finnes en i för-
maket framspringande körsbårsstor tumör med blodigt inne-
håll. Denna tumör grånsar till den nyss nåmnda kommu-
nikationskanalen, likasom en annan, likaledes blodhaltig
men vida större tumör, belägen i bindväfsrummet (l'espace
cellulaire) som förenar förmaket med aorta. Blodet, som
kontinuerligt trångt sig genom perforationen i endokardiet, synes ha
undantrångt våfnaderna ofvanför den ulcerösa fistelgången och på sått
och vis bildat ett dubbelt auevrism. — Lungorna ödematösa, hyperemiska
med en liten tuberkulös hård i den enas spets. Börjande fettdeg. af
lefvern, cirkumskript, fibrinös perihepatit. Mjälten lindrigt förstorad.
Fettdeg. af njurarna. Ruptur och hematom i musculi recti abdom.
Pachymeningitis int. hæmorrh. Ofriga organ friska.
Ulcerös perforation af kammarvåggen för spat. atrio-aort.,
inträngande af blodet i två riktningar inom spatiet (kanske
efter dubbel abscessbildning — jfr PrAcocks fall n:r 4) med
bildning af dubbelt dissekerande anevrism, slutligen genombrott
åfven af förmaksvåggen midt emot det primåra perforations-
stället i kammarvåggen. — Obs. »l’espace cellulaire», jfr historik,
8. 36. (Ref. |
DISSEKERANDE HJARTANEVRISMER. 11
12. Jaccoub?). 1866.
Kvinna. Några få dagar före döden inkom pat. med ytterligt
svag och ytterst frekvent hjärtvärksamhet. 2 dygn senare var den
långsammare; vid hjärtbasen dubbelt bläsljud: 1) systoliskt, sträft,
tåckande första tonen och intervallet till den andra; 2) diastoliskt,
kortare, mjukare; vid spetsen likaledes 2 blåsljud men af annan kvalitet
och annan duration. Diagnos: lesion af aortakl. + förändring i mitralis.
Sektion. Insuff. och stenos i aorta. Mitralis och högra hjårt-
halfvan normala. Vid basen af vänstra kammaren ett valnöt-
stort anevrism, hvilket utvecklat sig i det inre af förmaks-
och kammarskiljeväggarna (dans l'épaisseur des cloisons
inter-auriculaire et inter-ventriculaire). Det var synligt utanför
aorta, som täckte detsamma pâ dess framsida. Anevrismet kommuni-
cerade genom 2 ôppningar å ena sidan med vånstra kammaren å den
andra med aorta. — I anevrismets patogenes anses stenosen i aorta
mynningen ha spelat en rol. Det dubbla blåsljudet vid basen anses
bero på föråndringen i aortaklaffarna, de båda vid spetsen på anevrismet.
I både sept. atriorum och sept. ventr. kan samma inter-
stitiela anevrism ej ligga utan att samtidigt intaga mellanliggande
högra del af spat. atrio-aortic., där också detta synes till hufvud-
saklig del ha varit belåget (»synligt utanför aorta som tåckte det-
samma på dess framsida»). Jfr anm. till RoKITANSKYS fall (n:r 2).
(Ref.)
18. GOODFELLOW 18). 1872. Anevrism från vänstra kammaren
tätt intill fåstet för en aortaklaff.
48-årig man, portvakt. Sjuknade 1/2 år före döden med hjärt-
klappning, anfall af andnöd och smärta i bjårttrakten, hvilka symptom
fortforo med tilltagande styrka. Anasarca. Puls 64, tillfälligt inter-
mittent, celer (jerking). Lyftning af hela framsidan af bröstet för hjårt-
impulsen; starkt systoliskt blåsljud och diastolisk suddighet, snart öfver-
gående i blåsljud, starkast hörbara midt på sternum i jåmnhöjd med
3:dje refbensbrosket. Båda blåsljuden hördes öfver carotis och subclavia.
Albuminuri. Blodigt expektorat.
Sektion. Hjärtat hypertrofiskt, dilateradt, specielt vänstra kammaren.
Aortaklaflarna förtjockade och besatta med vegetationer; den mot främre
mitralfliken svarande klaffen ulcererad och delvis aflossad. Mellan
dess vidfästningsrand och mitralklaffen fans mynningen till
ett anevrism af !/2 tums genomskärning. Säcken hade konisk
form samt uppsteg mellan bakväggen af aorta och vänstra förmaket,
som var starkt komprimeradt, böjde om framåt och slutade med en
rundad ånde, som sköt in i hjärtsäcken. Väggen var här genom-
skinligt tunn, tydligen på väg att brista. Ingen tromb i kaviteten. —
Hemorrag. infarkter i ena lungan; stasmjälte, stasnjurar.
Öfverensstämmer till utgångspunkt och lokalisation nära
med mitt eget fall. (Ref.)
12 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 31. — ARTUR VESTBERG.
14. RUD. MAIER #1). 1875. Fall af primär difteritisk endokardit.
39-årig bryggardrång. Genomgätt flere lunginflammationer och
dubbelsidig plevrit. Insjuknade akut omkr. 3 veckor före döden: hög
feber med dagliga frossbrytningar, håll i sidan (mjålttrakten), full hård,
sedan hastig puls, dyspné; rassel, dåmpn., bronkialresp. öfver högra
lungan; sopor, meningeala retningssymptom, död.
Sektion. Hjärtsäcken utspånd af serös vätska; ekkymoser i epi-
kardiet. Hjärtat stort, vänstra kammaren något hypertrofisk, conus
arteriosus (dext.) vidgad. Pulmonalklaffarna i kanten, aortaklaffarna i
sin helhet kroniskt förtjockade; de senare ateromatöst flickiga med
strimmiga och vårtiga förtjockningar på båda ytorna. Dessutom år
kammarytan af aortaklaffarna grumlig och kornigt-strimmigt belagd.
‚Aortalamellen i bakre klaffen dels afstôtt, dels lossnande, särskildt i
fickans högra hälft. »Vänstra och bakre aortaklaffarna ulceröst per-
forerade på det stålle, dår båda fickorna sammanstöta, och dårifrån till
midten af båda sträcker sig ett 11/3 cm. långt, 1 cm. bredt hål,
omgifvet af sönderflikade, såriga kanter. Förstöringen går
djupt, och därifrån leder en kanal genom basen af sept.
atriorum in i vånstra förmaket öfver basen af valvula bicu-
spidalis främre eller aortaflik, hvilket ställe visar sig sprick-
formigt, nästan i 2 cm. utsträckning, sönderslitet.» Från detta ställe
år endokardiet å förmakssidan af klaffseglet i riktning nedåt ytligt
bladformigt aflossadt och grumladt. »Det ulcerösa rupturstället sitter
alltså just i sammanstötningen af vänstra och bakre fickan, och per-
forationen går icke direkt inifrån utåt, utan snedt inifrån och uppifrån
utåt och nedåt, bildande en ulcerös kanal, så att sept. atriorum icke,
såsom annars måste varit fallet, perforeras något nedanför foramen
ovale utan först öfver främre mitralfliken. Kanterna af kanalens aorta-
mynning äro trasiga och förtjockade genom en delvis fibrinös inlag-
ring, hela öppningen år rundad. I kanalen själf visar sig muskel-
väfnaden likaledes söndersliten och sönderklyftad, genomsatt af små
fibrinfransar och klumpar. Förmaksmynningen däremot år sprickformig
med skarpa ränder.» Den löper parallelt med ostiets periferi. Nedre
kanten, tämligen råtlinig, motsvarar just basalpartiet af mitralfliken, den
öfre mera ojåmn af sönderslitning med finkornig och fibrinös inlagring.
Nedåt från rupturstållet år >tunica intima» på förmaksytan
af klaffliken söndersliten och lösskalad från underlaget i ut-
stråckning nåstan ånda ned till slutningsranden, så att den bildar en
lösgjord, flotterande membran. Den nedre delen af denna membran
föga förtjockad men grumlad, den ôfre, som stöter till rupturstället,
förtjockad med en trasig, tandad kant. Den öfriga delen af mitral-
klaffen erbjuder blott gamla förtjockuingar, särskildt vid slutnings-
ränderna och någon förtjockning af senstrángarna. Mikrosk. under-
eökning visade ulcerös endokardit med massor af mikrokokker, sådana
också i »kanalens» muskelvägg. — I aorta ringa aterom. flåckighet.
Svålig plevrit, lobulära pnevmonier i högra lungan; infekt.-mjälte,
missbildade njurar; subkapsulår njurabscess med genombrott i njur-
bäckenet; utbredda extravasat i mjuka hinnan. — MAIER uppfattar
fallet som en primår, akut, ulcerös endokardit, uppkommen i kron.
DISSEKERANDE HJÄHTANEVRISMER. 13
förändrade klaffar. »De djupa destruktionerna i hjärtat kunna väl ha
hunnit utbildas under sjukdomens hela duration men svårligen på
kortare tid.» På arten af de makroskop. förändringarna i hjärtat in-
låter sig M. ej vidare.
Den »ulcerösa kanalen» torde svårligen kunna förklaras på
annat sått ån såsom ett akut interstitielt anevrism i spat. atrio-
aortic. Kort innan blodet genom ruptur af anevrismet funnit
aflopp i vånstra förmaket, synes det ha lössprångt det med
färmaksendokardiet sammanhängande våfnadslagret (förmaks-
lamellen) af fråmre mitralseglet, utan att hår något dissek.
anevrism hunnit utbilda sig. (Ref.)
15. LEROUX 39%), 1878.
18-årig skråddare. Sedan 2 månader gastriska och febersymptom.
Gaf vid inkomsten på sjukhuset intryck af en tyfös sjuk. Starkt blåsljud
i stället för första ton vid hjärtspetsen. De närmaste dagarna fross-
brytningar, svettningar, stark remitterande feber, katarr i lungspetsarna,
blodspottning. Tecknen på lungkatarr och tyfösa symptom förblefvo
dominerande. Slutligen delirier; oregelbunden hjärtvärksamhet med
biljud, usel puls. Död på 16:de dagen af observationen.
Sektion. Ulcerös endokardit i ost. aort. Bakre aortaklaffen på
2 ställen perforerad. Från det ena perforationsstållet sträckte
sig en anevrismatisk utbuktning dels åt sept. ventriculor.
dels åt vänstra hjärtörat till. Den samma var delvis fyld med
tromber och syntes vara utgången ur en abscess. Hemorragisk peri-
kardit. — Hyperemi i lungorna; infarkter i mjålte och njurar.
Så vidt af det korta referatet kan slutas, synes fallet ej
kunna förstås annorlunda än som ett akut interstitielt anevrism,
hvilket från en ulcerös perforation af aortaroten vid bakre klaff-
fåstet utbredt sig åt båda sidorna dårom uti spatium atrio-
aort. (V.)
16. v. BUHL”). 1880. Subakut anevrism i hjårtbasen mellan bakre
och vänstra aortaklaffarna. — (Fall 3, anf. st., s. 260.)
Inga upplysningar om patienten. — Bakre aortaklaffen mycket
trasig af ett brustet klaffanevrism; vártiga vegetationer på rupturkan-
terna. Alla aortaklaffarna förtjockade. Mellan bakre och vänstra
klaffen och åt v. bicuspidalis till befinner sig ett tvårrundt,
åggformigt hål i endokardiet med skarpkantad, som med måj-
sel uthuggen rand. Det utfyller nästan fullständigt vinkeln mellan
båda klaffarna, medgifver bekvåmt lillfingrets införaude och leder in
i en anevrismatisk säck, som utvändigt blåsformigt höjer sig vid
aortaroten, mellan denna och v. hjårtörat. I säcken ligga tromblager.
Våggen år ytterst tunn, bestående nåstan blott af perikardiet, och nåra
sitt genombrott. Bicuspidalis” aortaflik, liksom v. aortaklaffen, fläckvis
besatt med vegetationer. V. k. år i följd af långvarig aortainsufficiens
excentriskt hypertrofierad. — Exempel på lokalisation mellan högra och
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
vänstra aortaklaffen af en anevrismbildande destruktion i följd af ulcerös
endokardit. Subakuta betecknar V. BUHL detta och följande fall på
grund af partiel låkning af endokarditen jåmte fårsk endocarditis (anf.
st., s. 266).
Utbredning mot vänstra öppningen af spatiet. (Ref.)
17. v. BUHL. 1880. Subakut anevrism i hjårtbasen mellan bakre
och vänstra aortaklaffarna; genombrott till vänstra förmaket. — (Anf.
st., fall 4, s. 261.)
Vid ett (med det föregående) analogt fall af akut, partielt
anevrism mellan bakre och vänstra aortaklaffarna och i basen
af bicuspidalis aortasegel tränger fickan utåt i två riktningar, fram-
skjuter dels med storlek af en borsdorferrenett mellan aorta och vänstra
förmaket med hotande genombrott till hjärtsäcken, dels med flere knölar
och hvälfningar in i vänstra förmaket och har perforerat till detta.
Detta fall år till ursprung och låge nåra beslåktadt med
mitt eget. (Ref.)
18. EWART!*). 1880. Intrakordialt anevrism i aortaroten, brustet
till högra förmaket.
36-årig man. Efter reumatiskt anfall var patienten sedan flere
år tillfälligt utsatt för smärta i hjárttrakten, hjärtklappning och andnöd.
Halftannat år före döden blefvo dessa symptom ständiga. 1/2 år före
döden mycket förstorad hjärtdämpning, sträft systoliskt blåsljud. Sista
tiden tilltagande smärta i epigastrium och interskapularregionen, pul-
sation öfver hela bjärttrakten, dubbelt blåsljud vid hjärtbasen, det systo-
liska hörbart ända ner vid aorta abdominalis. Dödsorsak: tilltagande
andnöd och kraftuttömning.
Sektion. Omedelbart under föreningspunkten för de två
bakre aortaklaffarna en cirkelrund öppning nära ?/4 engelsk
tum (19 mm.) i genomskärning, ledande in i ett anevrism.
Detta vidgade sig med ens till en rundad, obetydligt aflång kavitet,
som sträckte sig utefter hela högra förmaket och betydligt förträngde
detta bakåt. Det utbuktade uppåt under spetsen af högra hjärtörat,
som vid sin bas var skildt från de stora kärlstammarnas ursprung, och
slutade med ett något afplattadt utsprång i högra förmaket midt mel-
lan mynningen af vena cava inferior och hjärtörat. Ett cirkelrundt
hål, mindre än 1/4 tum (6 mm.) i genomskäring fans på midten af
utsprånget i högra förmaket, som därigenom kommunicerade med anevris-
mets kavitet. Bakre delen af aorta vid dess urspruug bildade en något
rörlig skiljevägg mellan anevrismets och aortas kaviteter. De båda
bakre klaffarna hade sannolikt deltagit i väggens rörelser och dessutom
delvis höjts och sänkts, alt eftersom mynningen till anevrismet öppnades
eller slöts. De voro mycket större än normalt. Aorta mycket atero-
matös, något dilaterad vid roten. Alla hjärtkaviteter betydligt dilat.,
i synnerhet vänstra kammaren, utan anmärkningsvärd hypertrofi (? hjärtats
vikt uppges till 790 gram! Ref.) E. anmärker, att anevrismets genom-
brott till högra förmaket ej medförde något viktigt kliniskt symptom.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 15
Anevrismet har från samma utgångspunkt som i de när-
mast föregående fallen i detta utbredt sig till högra delen af
spat. atrio-aortic. och dess utlopp under högra hjårtörat. (Ref.)
19. DESPAIGNE!®). 1886. Ulcerös endokardit, klaffanevrism;
anévrysme diffus du tissu cellulaire periaortique. Hemoperikard.
19-årig man. Blef 4 veckor före döden sängliggande sjuk med
frysningar, sviudelanfall och matthet. Intogs 9 dagar senare på sjuk-
hus: våldsam hufvudvårk, svindel, allm. hyperestesi; föga objektift; feber.
Intet från hjärtat. Led- och muskelsmärtor tillstôtte. Febern oregel-
bunden med stora remissioner, frysningar och svettningar. Digestions-
rubbningar, andnöd, herpes. 14 dagar före döden mårktes de första
förändringarna i hjärttonerna, som blefvo dofva, obestämda med
förlånguing af l:sta tonen vid basen. Mot slutet ytterlig andnöd, ytterst
svår hufvudvårk, slutligen ansiktskramp och hastig död.
Sektion. Hjärtsäcken utspånd af lefradt blod, hjärtat afplattadt,
tomt. Nästan fullständig fettbeläggning af främre ytan med tjockt fett-
lager vid spetsen. Myokardiet mjukt. Små rosafärgade vegetationer
på vänstra bakre sidoomfänget af lungarteren, eljes ingen perikardit.
Det viskerala perikardiet år öfver en liten yta, belägen mellan conus
arteriosus och vänstra hjärtörat, upplyftadt till ett speteigt utsprång, på
hvars topp finnes en gulaktig fläck med en liten central ruptur, som
förorsakat blodutgjutningen i hjärtsäckskaviteten. Det hela liknar tåm-
ligen en furunkel med sin varpropp. Bakre och vånstra aortaklaffarna
angripna af ulcerös endokardit. Vinstra klaffen uppbär en skör, fungós
fibrinmassa (champignon fibrineux) af en större hasselnöts volum (klaff-
anevrism?). Denna massa år å andra sidan förenad med stora mi-
tralseglet. På detta, som företer en lindrig diffus förtjockning, förefinnes
i den nyss nämnda vegetationshärd motsvarande delen af dess aorta-yta
en utbredd ulceration, som urgråft klaffen utan att fullständigt genom-
bryta den. Framtill år sjålfva ursprunget för aorta inom
samma vegetationshård perforeradt, så att det lemnar blodet
tilltråde till ett slags akut anevrism, som nyligen uppkom-
mit och år beläget kring aorta och under epikardiet. Anevris-
met, som år blodfyldt, begrånsas på följande sått: »framåt af den del
af epikardiet, som år utspånd mellan högra delen af vänstra hjärtörat
och den fråmre (vånstra) kransarterens synbara ursprung; — bakåt och
till vånster af den vertikala delen af vånstra förmaket, hvilken motsva-
rar vinkeln mellan båda mitralflikarna — — —; — slutligen uppåt
af samma epicardium, som stråcker sig mellan aorta, nedre kanten af
pulmonalarteren och vena cava sup.» Detta anevrism — af en stor
hasselnöts volum — har brustit in i hjärtsäcken genom fissuren på det
förut nåmnda utsprånget. En andra rupturöppning i form af en 3
mm. lång och helt smal vertikal fissur, omgifven af en ekkymos, ledde
in i angränsande del af vänstra förmaket omedelbart ofvanför stora
mitralseglets insertion. — Den tredje aortaklaffen förtjockad. Högra bjår-
halfvan frisk, likaså aorta i återstoden af sin utsträckning. Hjärtats
vikt 320 gram. — Lungemfysem; stor, fast mjålte; hyperemi i njurarna
16 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 31. — ARTUR VESTBERG.
med infarkt i den ena; partiel hyperemi i tarmen, några förstorade
mesenterialkörtlar; stor staslefver.
Obs. författarens »tissu cellulatre péri-aortique». Jfr därom
afd. historik, s. 36. Fallet år uppenbart ett dissekerande anevrism
i vänstra ånden af spat. atrio-aortic. och dettas utmynning på
hjårtytan. (Ref.)
20. WEST). 1886. Anevrism vid basen af mitralklafen. —
(Anf. st., fall 2, s. 157.)
Stenarbetare; inga kliniska uppgifter.
Hjårtat allmånt dilateradt, mest på vånstra sidan, ringa hypertrofi.
Den högra och den bakre aortaklaffen äro sammansmälta till en, förenings-
stållet markeradt blott af en ås. Från fråmre delen af den förenade klaffen
utskjuter en förkalkad oregelbunden massa, 2,5 cm. lång, nåra 2 cm.
bred, och intager nåstan hela aortamynningen, men en våg för blodet
har blifvit öppnad genom förstöring af större delen af de bakre klaf-
farna. Alla de delar, med hvilka denna massa kom i beröring, äro
skrofliga med vegetationer, och omedelbart mellan och under den
främre (vänstra? Ref.) och bakre klaffen — motsvarande
toppen af den beskrifna massan, nåstan exakt i midten af
septala (fråmre) mitralflikens bas — finnes öppningen till
ett anevrism, omgifven af vegetationer. Anevrismet, ovalt, af
en liten hasselnöts omgång, år synligt på hjärtats utsida och ligger
mellan aorta och pulmonalarteren (? under den senares horisontala del?
Ref.) med högra förmaket omedelbart på sin högra sida. — Infarkter
i lungorna och årr efter sådana i ena njuren.
WEST framhåller i inledningen detta och följande fall som exempel
på anevrismer, uppkomna genom erosion af viggen från fórkalkade
vegetationer. De fårska vegetationerna uppfattas som beroende på re-
aktiv inflammation, hvilken bör skiljas från akut, ulcerös endokardit.
Samma anmärkning som under n:r 17.
21. WEST. 1886. Anevrism + basen af valvula mitralis. — (Anf.
st., fall 3, s. 158.)
Museipreparat. Ingen sjukhistoria. — Båda kamrarna dilaterade.
Förkalkade, flikiga vegetationer på kanterna af alla aortaklaffarna, några
öfver 1 cm. långa. Vid basen af mitralis’ aortaflik och mellan mot-
svarande två aortaklaffar fins en oval öppning, 9 mm. lång, 6 mm.
bred, omgifven af vegetationer och ledande in i en kavitet, som
ligger mellan vånstra förmaket och roten af aorta samt år svnlig från
utsidan af hjårtat.
Samma anmårkning som under föregående fall.
22. MAGUIRE?9). 1887. Interstitial aneurism of the interauricular
septum.
Moribund patient, död strax efter inkomsten. — Hjärtat mycket
förstoradt, hufvudsakligen vånstra kammaren, som var starkt hypertrofisk,
DISSEKERANDE HJARTANEVRISMER. 17
föga dilaterad. Aortamynningen ytterligt förträngd, genomslåppande
blott en fingerspets; dess klaffar förtjockade, rigida, kalkinkrusterade.
Till största delen förkalkade stora massor af inflammatoriskt material
med färskt vtlager af fibrin intogo föreningsställena af klaffarna, huf-
vudsakligen på deras öfre yta, förtrångande koronarartererna. På klaff-
ränderna och några fläckar under dem ringa aflagring af fibrin, delvis
med ulceration. Aorta jämförelsevis frisk. I förmaksseptum nedanför
och framför for. ovale en dufåggstor, mot båda kavieteterna
utbuktande cysta, beklädd med ett lager af hvitt, ej lagradt fibrin
och för öfrigt fyld med mörka, något föråndrade blodlefrar. En liten
ulceration, tåckt med fibrinaflagring, påtråffades omedelbart under för-
eningsstållet mellan de två bakre (bakre och vånstra, Ref.) aortaklaffarna,
kommunicerande genom en liten öppning med blodsåcken, som för
öfrigt var sluten. Det var således ett interstitielt anevrism, hvars ut-
gångspunkt varit en ulceration i endokardiet, som brutit sig in i för-
maksseptum.
Ett fårskt dissekerande anevrism i spat. atrio-aortic., liksom
i mitt fall beläget i vinkeln mellan båda förmaken, möjligen
förlångdt in i septum atrior. Jfr s. 25 0. 49. (Ref.)
28. MOORE#?). 1887. Anevrism i sinus Valsalve.
21-årig man, död efter sex anfall af reumatisk feber. — Anevris-
mets mynning, !/3 tum (8 mm.) i diameter, låg bakom mellersta
(högra? Ref.) aortaklaffen i djupaste delen af sinus Vals. Kanten
för mynningen var tjock, rundad, utan vegetationer. Alla aortaklaffarna
fransade af mjuka, trasiga vegetationer och delvis förstörda. Anevrismet
sprang fram som en treflikig tumör, omkring */4 tum bred, i högra för-
maket vid öfre ytan af valv. tricusp. Mellan sin mynning i sinus Vals.
och valv. tricusp. utbredde anevrismet sig nedåt mellan lagren
af öfre delen af pars membranacea septi och i trikuspidal-
klaffens substans. Insidan af anevrismet var skroflig och kaviteten
delvis fyld med fibrin. Betydlig mitralstenos, lindrig trikuspidalstenos,
pulmonalklaffar normala. Vänstra kammaren mycket dilat., obetydligt
hypertrofisk. — Aortaklaffarnas tillstånd antydde sannolikheten att
anevrismet var ett akut sådant.
Anevrismet synes 1) ha intagit högra delen af spat. atrio-
aort. i dess öfvergång till spat. cono-aort. eller dess högra ut-
lopp samt 2) ha nedträngt mellan lagren af pars membr. septi
och 3) möjligen därifrån mellan septala trikuspidalflikens la-
meller. (Ref.)
24. THoMA’®). 1888.
TH. meddelar tillsammans med aortaanevrismer, uppkomna genom
ruptur af aorta ascendens’ inre lager, följande fall af hjårtanevrism.
Fullvuxen man, okänd ålder. — Sektion. Sero-fibrinös-hemorr.
perikardit. Hjärtat betydligt förstoradt, i synnerhet vänstra kammaren
hypertrofisk och dilaterad. Pulmonal-, tricuspidal- och mitralklaffar i
det närmaste oförändrade. Ostium arteriosum sin. starkt förträngdt ge-
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
nom sammanväxningar mellan de fibröst förtjockade, delvis förkalkade
aortaklaffarna. Endast klaffmötet mellan den vänstra och den bakre
klaffen fritt från sammanväxning. Fria delar af klaffränderna dels glatta,
indurerade, dels skrofliga med små substansförluster och vårtiga fibrin-
beläggningar, som hindra fullständig slutning. Ostiet har form af en
2—3 mm. bred spricka mellan rigida klaffar, hvilken börjar i kårlaxeln
och i riktning åt vänster och bakåt når till aortavåggen. Omedel-
bart under sist nåmnda stålle på våggen finnes i denna en
sprickformig, vertikal öppning af 10 mm. längd och 1—3
mm. bredd. Den motsvarar till låget det triangulära rummet under
och mellan de konvergenta vidfåstningsrånderna för den bakre och den
vänstra semilunarklaffen. Nedåt når den till roten för mitralis’ aortaflik.
Genom denna öppning kommer man in i en valnötstor säck,
hvilken uppifrån tåckes af vänstra hjärtörat. Oppningens kanter för-
tjockade, svåliga, delvis förkalkade, fläckvis glatta, fläckvis usurerade.
I synnerhet de usurerade stållena innehålla insprångda kalkpartiklar.
Säckens väggar äro beklädda med en glatt, 0,5—1 mm. tjock bindväfs-
membran. Ingen ruptur af såcken, ingen kommunikation med krans-
artererna. Den vänstra koronarart. löper mellan såckens undre vägg
och öfre randen af myokardiet till vånstra kammaren på vanlig plats
i sulcus atrio-ventric. Ofre kanten af anevrism-såcken når på utsidan
af aorta omkring 8 mm. ofvanför ett plan genom semilunarklaffarnas
öfre rånder. (En afbildning visar ett skemat. horisontalsnitt genom
anevrismet något nedanför nyss nämnda plan. Anevrismet ligger i snit-
tet njurformigt kring aorta i utstråckning från och med vånstra tredje-
delen af den bakre klaffen till midten af den vånstra klaffen, men skiljer
sig framåt från artervåggen och hela vågen från det periferiskt om det-
samma belågna vånstra förmaket samt synes hela vågen ha en sjålfstån-
dig vågg (epikardiet + nybildadt vågglager. Snittet går tydligen genom den
fria, kupolformiga delen af anevrismet. Ref.) Endokardiet i öfrigt oför-
ándradt. Myokarditiska bindväfssträk. Högra kammaren och vänstra
förmaket dilat. utan hypertrofi. Aortas begynnelsedel dilat., innerytan
glatt, belagd med en tunn, svårt aflossbar membran (mikrosk.: diffus
arterioskleros af ringa grad). Koronarartererna dilat. med sparsamma
hvitaktiga flåckar i intima. — Lindrig kron. interst. nefrit. — Diagnos
af hjärtförändringen: kron., fibrös och ulcerös endokardit med stenos
af ost. art. sin. och insuffic. af aortaklaffarna; hypertrofi och dilat.
af vånstra kammaren; ruptur af aortaroten nedanför klaffarna
med bildning af ett såckformigt rupturanevrism; perikardit. —
TH. påpekar den ofvanför liggande aortastenosens betydelse som orsaks-
moment för rupturen genom tryckstegring på platsen vid kammarsystole.
Äfven insufficiensen kan ha bidragit såsom »egnad att förhöja pulsens
stötande karakter.
Dissekerande anevrism i spat. atrio-aortic. och i dess vänstra
öppning; anevrismet af tämligen gammalt datum. Jfr s. 28. (Ref.)
25. Vv. KRZYWICKI 22), 1889. Aneurysma verum sin. Vals. dextri
aortae med perforation. — (Anf. st., fall 4, s. 473.) Förut beskrifvet
af FIEDLER 15),
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 19
20-årig tjånstflicka. Intogs 8 mån. före döden för vänstersid.
plevrit. exsudat. Snart tillkommo abnorma fenomen från hjärtat: häftig
hjärtklappning, stickningar i hjärttrakten o. 8. v.; systol. blåsljud öfver aorta.
Utgick 41/2 månader efter inkomsten utan väsentlig ytterligare förändring
i hjärtat men återkom efter 12 dagar med tecken på insufficiens och
stenos i mitralis. Snart tillstötte allmänna stasfenomen. Tilltagande
allm. hydrops.
Hjårtat (efter 30-årig förvaring i sprit) normalstort, vånstra kam-
maren föga dilat., ej hypertrofisk, högra kammaren mera dilaterad med
4 mm. tjock vägg. Aorta mycket trång (5 cm.), tunnvåggig, ej
ateromatös. Afven pulmonalis trång. Alla klaffar ytterst tunna. Bakre
sin. Vals. aortae tåmligen utvidgad. I bakre delen af högra sin.
Vals. aortae en tvároval sprickformig ingångsöppning med
svåliga ränder till en bakåt riktad, omkring 2!/2 cm. djup
inbuktning, hvilken som en anevrismatisk säck med ytterst tunt,
nästan genomskinligt, membranöst hylle af ungefär en fingerborgs form
inskjuter just i vinkeln mellan mediala och fråmre trikuspidalseglet.
Den tillhör mera det dilaterade högra förmaket än högra kammaren
och har i spetsen en linsfröstor perforation till högra förmaket. Såcken
har tämligen trång hals. Väggen består blott af tunn bindvåf och
högra kammarens endocardium. — Allmån hydrops, kron. stasorgan,
lungödem. — Enligt FIEDLER hindrade anevrismet fullstållig slutning
af valv. tricusp. K. antager (anf. st., s. 482) ett primärt äkta anevrism
i högra sinus Vals. (på grund af tryckstegring genom aortastenos) med
senare bristning af intima och media (svåliga perforations-
kanter!), hvarefter det påtrångande blodet såckformigt in-
stjålpt högra endokardbladet i högra hjärtkaviteten. Endo-
kardiet måste därvid ba undergátt en enorm tänjniug. Dödsorsak:
anevrismets bristning.
Fallet motsvarar till utgångsprunkt och låge närmast MooREs
fall (n:r 23). Efter bristning af sinusväggen har blodet från
aorta intrångt i och utspånt den ofvan sept. membranac. be-
lägna delen af spat. peri-aortic. Den ur spatiet bildade anevrism-
kaviteten har vid sin dilatation mött minsta motståndet i högra
bjårthalfvan och dårför buktat in uteslutande dit. (Ref.)
26. Eget fall, se afd. IV, s. 37.
C. Fall, belägna à conusdelen af spat. peri-aort., inklusive
kammarseptum (13 fall).
27. FINGER!®). 1850.
31-årig man. Sedan långre tid symptom af aortainsuff.; albuminös
hydrops; icterus.
Sektion. Hjärtat betydligt förstoradt genom excentrisk hypertrofi
af vånstra kammaren, i synnerhet af septum. Gammal endokardit i
vänstra kammaren. Atrioventrikularklaffar normala; 2 pulmonalklaffar
20 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
sammansmälta till 1. Aortaklaffarna betydligt skrumpnade, sammanvuxna,
förtjockade, broskhårda med fettigt sönderfallande gula partier; deras
yta besatt med mestadels organiserade, vårtlika aflagringar. Basen af
den högra bakre klaffen var aflossad; därifrån ledde en ärt-
stor, af trasiga kanter omgifven öppning in till ett valnöt-
stort anevrism, belåget i öfre delen af sept. ventricul. Genom
klaffens lossnande kommunicerade det både med aorta och vänstra
kammaren. Det bildade under lungarterens »inre» klaff en klotformig
uppdrifning af den därstädes normala muskulaturen och var fullkomligt
fyldt med ett fast, färskt fibrinkoagel. Dess väggar beklädda med en
glatt, fibrös membran. Septalmuskulaturen i närmaste omgifningen
senigt förtätad. — Anasarca, serös hydrops i hjärt- och lungsäckar samt
bukhålan; stor infektionsmjålte; muskotlefver; spåcknjure.
Anevrismet synes genom sin utgänpspunkt (ruptur af aorta-
roten vid bakre (?) klaffens fäste) snarare bort tillhöra förmaks-
delen af spat. peri-aortic., men har dissekerat sig framåt på djupet
genom spat. cono-aort. ånda till isthmus och sannolikt nedtrångt
klyfvande äfven i köttiga kammarseptum. Jfr s. 23. (Ref.
28. PEAcOCK5), 1852. Litet an. i sept. ventriculor.
40-årig man. Förut aldrig allvarligt sjuk. 11 veckor före inkom-
sten på sjukhuset opasslig med lindriga reumatiska och dyspeptiska
symptom. Svår andnöd och smärta genom epigastrium tillkommo snart
efter inkomsten. Starkt, stråft systol. blåsljud öfver öfre delen af sternum
och i hjárttrakten, ingen andra ton. Andnöd och smärta i epigastrium
tilltogo. Dog i dubbelsid. pnevmoni 3 veckor efter intagandet.
Hjärtat. Någon hypertrofi och dilat. af vänstra kammaren. Aorta-
klaffarna förändrade i stor utsträckning. Den högra och den bakre
klaffen förenade till en stor klaff, ofullständigt delad på öfre ytan. Den
bakre och den vånstra klaffen partielt sammanvuxna. Sammanvåxningen
gammal, sannolikt medfödd (? Ref.). Vid basen och något till
vånster om högra klaffen fins en liten öppning, ledande in
i en säck, belägen i kammarseptums substans. Säcken bildar
ett litet utsprång i h. ost. venos. En andra och större öppning,
ledande in i samma säck, var belägen i mellanrummet mellan högra och
bakre klaffarna. En kommunikation fans äfven mellan säcken och
högra sinus Vals., men denna var sannolikt postmortal. Säcken hassel-
nötstor, var beklädd med en distinkt membran men innehöll ej någon
lagrad tromb. Vegetationer af färskt datum på aorta- och mitralklaffarna
samt endokardiet i vänstra kammaren. — P. anmärker att fallet mycket
liknar sådana beskrifna af HOPE, THURNAM och TODD.
Läge ungefär som i föregående fall, säckens hufvuddel
något längre bakåt. (Ref.)
29. HoLL?). 1852. Anevr. i kammarsept.; plötslig död genom
ruptur till högra förmaket.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 21
30-årig man. Reumatism i nåstan alla större leder. Dubbelt
blåsljud på hela främre ytan af bröstväggen. Förstorad hjärtdämpn.
Puls stor, celer (springend). Plötslig död efter några dagar.
Sektion. Hjärtadt förstoradt, alla dess kaviteter utspända af mjuka
svarta blodkoagel. Vånstra kammaren hypertrofisk. Båda de bakre aorta-
klaffarna visade vid sin bas tåmligen stora öppningar med förtjockade
kanter. Omedelbart under aortaklaffarna var i sept. ventr. en
öppning, som ledde in i en oregelbunden, valnötstor håla, be-
lågen i hjårtköttet. Anevrismsåcken var fyld med ett våggarna
blott löst vidhängande koagel. Muskelväfnaden i anevrismets omgifning
mjukare och mörkare ån de öfriga delarna. I bakre delen af an.-såcken 2
små rupturöppningar, ledande in till högra förmaket ungefär !/a tum öfver
kanten af trikuspid. På förmaksendokardiet i närheteu af rupturöpp-
ningarna flere små fibrinexkrescenser. Mitral-, trikuspidal- och pul-
monalklaffarna friska. Inga spår af ateromatös process i endocardium
eller aorta. I öfrigt friska organ.
Interstit. anevrism i sept. ventric. och spat. cono-aort., baktill
öfvergripande på spat. atrio-aort. (Ref.)
80. Pick*!), 1868. Anevr. i högra kammaren och i sept. ventric.
31-årig skräddare. Sjuk sedan 2 år med hosta och smärta i bröstet
samt betydlig afmagring. Abscesser under armen för 18 månader sedan.
Skall ej ha haft syfilis. Kakektiskt utseende. Hjärtadt mycket förstoradt,
spetsen förskjuten nedåt och till höger. Starkt blåsljud tätt under örat
till vänster om pulmonalklaffarna under klavikeln; blåsljud på 1:sta
tonen till väuster om spetsstöten; starkt blåsljud på båda tonerna
tätt under sternum. Aortainsuff.-puls. Samma tillstånd 14 dagars tid,
därpå tämligen plötslig död. Hade haft en blodkråkning. |
Sektion. Hjärtat mycket stort; kaviteterna okontraherade, inne-
höllo ringa mängd blod. Gammalt, organiseradt exsudat på hjärtytan.
Högra kammaren starkt dilaterad; endokardiet fibröst förtjockadt; bind-
våfsvandlade trabeculæ carneæ, myokarditiska svålar, utgående från endo-
kardiet, stark fettdegen. i muskulaturen. Dufåggstort anevrism, utgående
med lillfingervid öppning (från högra kammaren) strax under semilunar-
klaffarna. Vånstra kammarens vågg mycket mera normal, kaviteten dilaterad.
I septum mellan kamrarna fans en fluktuerande an-
svållning. Denna visade sig vara en säck, fyld med blod
och kommunicerande med aorta genom en liten öppning, ej
tillräckligt vid att genomslåppa lillfingerspetsen, belägen i
botten af en sinus Vals., omedelbart bakom en af aortaklaf-
farna. Säcken var af stort omfång och syntes vara bildad
genom isårskiljande af de två lagren i sept. ventriculor.
från hvarandra i hela deras utsträckning. Det högra hjärtsidan
tillhöriga lagret var utomordentligt förtunnadt, och på ett ställe var
muskulaturen alldeles försvunnen, så att blott det förtjockade endokardiet
skilde såcken från kammarkaviteten. En bröstvårtformig förlångning af
såcken insköt i högra förmaket med en ulcerös öppning på sin topp,
hvarigenom säcken kommunicerade med högra förmakskaviteten. I
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
anevrismets inre fans en liten kvantitet lagradt fibrin och något fly-
tande blod. Kanterna af mynningen till aorta afrundade, glatta.
Stasorgan; gammal tuberkulös hård i lungorna; fibrös perihepatit;
inga vidare tecken på syfilis utom förstorade ljumskkörtlar och årr efter
en bubo; ankylos i ena knäleden.
Ett synnerligt vackert exempel på ett nåstan totalt interstit.
anevrism i kammarseptum med förlångning mot spat. atrio-aort.
eller spatiets högra utlopp. (Ref.)
31. DUROZIEZ!?). 1872. Anévrysme sigmoido-ventriculaire gauche,
faisant communiquer le fond de la sigmoide aortique gauche avec le
ventricule gauche.
39-årig man. Bagare och soldat. Haft lindrig frossa; vårdats
längre tid för en bubon. Hosta om vintrarna. Hjärtklappning sedan
lång tid. 4 månader före döden måste han söka sjukhusvård. Status
1 vecka före döden: blek med cyanot. läppar, ödem i synnerhet i benen;
otydl. hjårtimpuls, betydande dämpning, 13 cm. hög, 20 cm. bred; intet
fremissement; venösa undulationer på halsen; blåsljud på första tonen från
spetsen till basen, andra tonen försvagad; puls 108, regelb. De följande
dagarna: puls 100—120, regelb. Pat., som mest vistades uppe, intog
hälst en viss sittande ställning och hade häftiga kvåfningsanfall. Två
dagar före döden: spetsstöten i 7:e interst. långt utanför mamillen;
blásljud på La tonen längs vänstra kanten af hjártat, blåsljud på 2:a
tonen öfver aorta. Dubbelljud öfver cruralis mycket tydligt. Efter
att sista aftonen ha haft häftiga kvåfningsanfall utstötte han vid försök
att stiga upp i sången ett par skrik och dog.
Sektion. Hjärtat enormt, hjärtsäcken tom. Spetsen bredt afrun-
dad, kaviteter dilaterade, kamrarna vida mer än förmaken, väggarna ej
förtjockade i proportion till dilatationen. Muskulaturen fast. Trikusp.-
ostitet dilateradt, klaffen insufficient. Mitralis sluter väl. Aorta mycket
insufficient, klaffrånderna mötas nästan fullständigt, men till vänster
inbuktar i vånstra kammaren en valnötstor ficka, på midten
genomborrad af ett lillfingervidt hål. Från botten af vånstra
klaffen intrånger man i den abnorma fickan, som fördjupar sig
till vänster om lungarteren under perikardiet i jämnhöjd med
(au niveau de) kammarskiljevåggen. Kammarhålet till fickan har
en framspringande, afrundad, ingenstådes trasig kant. Vidare märkes i
vånstra kammaren vid basen af fickan en samling af små varhårdar,
liknande en herpeseruption.
Aortaklaffarna en smula förtjockade, kårlets vidd normal. Spår af
inflammation i art. pulmonalis.
Hydrothorax, lungorna hyperemiska med apoplexier. Stas-mjälte och
stasnjurar. Ett öfvertaligt refben och öfvertaliga binjurar på vånstra sidan.
DUROZIEZ anmärker, att anevrismet år valvulårt såsom beläget under
vänstra klaffen men öfvergår på framsidan af aorta och utbreder sig
till vänster om arteria pulmonalis på fråmre delen af septum under
perikardiet; »c'est un veritable anévrysme dissequant».
Förf. lemnar oafgjordt, om anevrismet föregåtts af en abscess, som
brustit, eller en ulceration, som börjat vare sig i aorta eller i kammaren.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 23
Frambäller, att blåsljudet på andra tonen upptrådt först på slutet, som om
aortainsufficiens förut ej funnits, blott stenos t. f. af tumören i mynningen,
men vill ej absolut förneka, att insufficiens kunnat finnas sedan långe. På
grund af missbildningarna och palpitationerna lång tid förut såttes äfven ett
kongenitalt ursprung i fråga. Sjukdomen antog grav form 4 mån. före döden.
Ett dissekerande anevrism, belåget i fråmsta delen af kam-
marseptum (?), vänstra mynningsstället för spat. cono-aort. och
angränsande del af spatiets vänstra apertur. Anevrismets in-
buktning i vänstra kammaren bevisar dess ursprungliga utgäng
ur sinus Valsalvæ. (Ref.)
82. THOMPSON). 1877. Multipla anevrismer.
20-årig man, handelsbitråde. Den enda föregående allvarsamma
sjukdomen uppkom genom en spark af en håst öfver nedre delen af
bröstet på vänstra sidan för 8—9 år sedan. Spottade blod under 1/2
timme efter olyckshåndelsen men aldrig sedan; måste hålla sig inne 6
veckor. Sista insjuknandet 1/2 år före döden: bröstsmärtor, andnöd.
En månad senare: smärta i hjårttrakten och lumbalregionen; starkt
blåsljud ersåttande 1:a tonen öfver hela hjårttrakten, starkast i dess
öfre och centrala del; därmed synkroniskt fremissement vid bjärtbasen
och öfver högra kammaren; 2:a tonen oren vid basen, båda to-
nerna otydliga öfver carotis; blåsljudet synkroniskt med carotispulsen,
föregick rudialispulsen; halsvener dilaterade, ej pulserande. — Fort-
gående försämring, tecken på lunginfarkter; senare digestionsrubbningar,
slutligen hjårnsymptom. Högsta temp. 40,2”. — 2 1/2 månad före döden:
dubbelt blåsljud öfver sternum, båda tonerna öfver carotis suddiga; stö-
tande (? »jarring») puls. — 5 dagar före döden: ursprungliga blåsljudet
betydligt mjukare, 2:a tonen klar öfveralt; halsvenpuls.
Sektion. Hjärtat hypertrofiskt. På högra sidan var con. art. ofant-
ligt dilaterad med oregelb. förtjockade väggar och innehöll en massa
sköra vegetationer, utgående från det oregelbundet senigt förtjockade
endokardiet upp till vidfästningsranden för pulm.-klaffarna. 1 1/4 cm.
under klaffåstet funnos i fråmre delen af kammarseptum 2
perforationer, en rund korppennvid, den andra triangulär med 9
mm. sida. Båda öppningarna fransade med vegetationer utom framåt
och nedåt, dår bådas kanter voro runda, glatta och sammanhåugande
med det förtåtade endokardiet i conus. Vid öppnandet af vånstra
kammaren skar man in i en säck, begränsad af en tjock mem-
bran, som sammanhångde med endokardiet genom en glatt,
trång mynning i mellanrummet mellan två columnæ carneæ
Säcken var belägen nära hjärtats bas, till en del i kammarvåggen men
hufvudsakligen i septum. Den parietala delen var liten; den septala
var oval med 3 cm. längd uppifrån nedåt och 1*/4 cm. djup. Dess
glatta väggmembran korsad af talrika åsar, som angäfvo de omgifvande
muskelknippena. Säcken gick rått genom septum och öppnade sig i
conus arteriosus genom de två förut beskrifna hålen. Från de angrän-
sande kanterna af båda mitralflikarna intill septum uppsteg en grupp
af vegetationer i det dilat. vånstra förmaket, och ofvanför var det för-
24 NORD. MED. ARK., 1887, Nir 31. — ARTUR VESTBERG.
tjockade endokardiet betåckt med vegetationer. Alla klaffar utom tricuspi-
dalis slöto vid vattenprof. — Opaka fläckar i mjuka hjärnhinnan med små
förbeningar. Anevrism i v. art. foss. Sylv.; ramollitionseysta i v.temp.-loben.
Aldre kavernor i ena lungan; multipla anevrismer i lungarterer; »emboliska
pnevmonier» med insmältning; emboliska infarkter i lunga och mjälte.
I motsats till öfriga anevrismer, hvilka uppfattas som emboli-
ska, betraktar TH. septalanevrismet som följd af travmat
(håstsparken). Den högra kammaren år mera utsatt för våld, och
muskeltrådar tillhörande dess andel i septum antagas ha brustit
eller uppmjukats vid travmat, och septum i följd dåraf i mot-
svarande utsträckning gifvit efter för det större trycket från
vänstra kammaren. Blodet har banat sig våg in i septum
och dår utgråft en håla för sig i omedelbar nårhet till den
skadade delen af högra septallagret samt slutligen fullståndigt
genombrutit septum efter att småningom hafva gråft en tunnel
genom detsamma. Anevrismet år af afgjordt kronisk typ. Mu-
skelknippena i dess vågg synas blott ha undantrångts af det
framskridande anevrismet utan bristning. Endokarditen år se-
kundär. TH. synes således anse anevrismet vara på sätt och
vis ett åkta anevr., från vånstra kammaren, hvars septallager
ej skulle brustit vid travmat. Dock synes en primår ruptur
af vänstra lagren i septum till följd af ett våld, som träffat
högra kammaren och möjligen momentant inbuktat septum mot
den vånstra (altså på den konvexa och genom våldet mera
tånjda sidan af mellanvåggen) fullt så antaglig. Dårigenom skulle
blodet direkt haft vågen öppen till det inre af sept. eller spat.
cono-aort. och dårifrån etablerat ett dissekerande anevr. (Ref.)
38. v. BUHL”). 1880. Anevrism i sept. ventriculor. — (A. st.,
fall 2, s. 257).
Ingen sjukhist. — Hjärtat. Undre ytan af vänstra och högra
aortaklaffen besatt med tjocka trombotiska vegetationer, som svulstlikt
inskjuta i kammaren. Midt genom tromberna och mellan båda klaffarna
löper parallelt med hjärtats längdaxel en glappande spricka, som på
djupet vidgar sig till en omfångsrikare håla, skarpt begränsad af
endokardiet (??). En sond löper i två riktningar, å ena sidan mot högra
kammaren tått under pulmonalklaffarna, å den andra öfver insertionen
af fråmre trikuspidalfliken in i högra förmaket. Ehuru processen således
ej intråffade på platsen för sept. membranaceum, har destruktionen likvål
— fránsedt den direktare vågen till högra kammaren under förenings-
stället mellan vänstra och högra pulmonalisklaffen — banat en andra
våg snedt framifrån och från vånster bakåt och åt höger, ett förlopp
som måste hafva berott på inflammation och ulceration.
Fallet år enligt V. BUHL ett akut aneurysma cordis partiale i sept.
veutricul., framkalladt genom endocarditis ulcerosa.
DISSEKERANDE HJARTANEVRISMER. 25
Fallet får sin nöjaktiga förklaring först genom kännedom
om spat. cono-aorticum, hvilket efter inbrott af blodet från vån-
stra kammaren (och antagligen före rupturen till den högra)
ledt det dissekerande anevrismet just på den preformerade väg,
som förf. anser ha banats först genom inflammatorisk destruk-
tion. (Ref.
84. POTAIN®). 1882. Anévr. intracardiaque, perforation inter-
ventriculaire etc.
55-årig skräddare. Fullståndig helsa till för 3 mån. sedan. Digestions-
rubbningar. 14 dagar före inkomsten på sjukhuset för första gången
palpitationer och ledsmårtor. Vid inkomsten: starkt systol. fremisse-
ment i mellersta delen af hjärttrakten; ej förstorad hjårtdåmp.; dubbelt
blåsljud: 1) systoliskt, starkt, med 2 maxima, det ena vid hjårtbasen,
svagt fortledt mot aorta, det andra vid spetsen, 2) diastoliskt, svagt,
mjukt, ihållande under hela diastole. Puls 112—116. Hastig död
under loppet af 6 timmar.
Sektion *. »Vid basen af högra kammarkaviteten finnes
en valnötstor, sekundär kavitet, som öppnar sig genom två små
hål, det ena (till högra kammaren, Ref.) i fråmre delen, af 5—6 mm.
genomskåring med glatt, något skarp kant, det andra (till aorta?
jfr långre ned. Ref.) belåget i botten och framför sinus Valsalvæ; denna
kavitet år intet annat ån ett anevrism i hjårtvåggen, jåm-
förligt med arterernas». — — Det har brustit vid fråmre och mellersta
delen af aortas högra semilunarklaff med två öppningar, den ena i
(vånstra) kammaren (sekundår ruptur af anevrismet? Ref.), den andra
i botten och framför sinus Valsalvæ (den primåra ruptur som ledt till
bildning af anevrismet? Ref.). — — Gången mellan aorta och kammaren
år ytterligt fin och tillåter med möda genomförande af en vanlig stilett.
Ingen hjärthypertrofi. I bakre delen af vänstra kammaren finnes en
smal senstrång, som i stållet för att fåsta sig på valvula mitral. tar
fäste upptill på septum på sådant sätt, att den måste ha satts i vibration
af blodströmmen. Retydliga ateromatösa förändringar i aorta. »Det
synes ganska sannolikt, att föråndringen börjat i aorta. En
af dess plaques bör ha varit utgångspunkt för någon ulcera-
tion och för uppklyfningen (décollement) af septum. Den
hastiga döden måste tillskrifvas en asystoli, ett afbrott i cirkulationen.
Autopsien ger ingen direkt förklaring dåraf; ingen kongestion eller in-
flammation i lungor eller hjårna; ingen embolism».
POTAIN uppfattar detta och analoga fall såsom något, »som
man skulle kunna kalla ett dissekerande anevrism». (Jfr. afdeln.
III, s. 33.) P. säger sig ha funnit endast 6 jämförliga fell i
literaturen, af hvilka endast GORDONS och ToDDEs (Topps?) nåm-
nas (utan literaturanvisning).
* Fallet ofullst. och oklart beskrifvet, hufvudsakl. behandladt från klin. synpunkt.
ef.
26 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 81. — ARTUR VESTBERG.
I hvad mon anevrismet fördelar sig på septum och på spat.
cono-aort., år hår som i andra fall omöjligt bestämma. (Ref.)
85. Kınnp°®). 1885. 4 fall af hjärtanevrism. — (A. st., fall 2,
s. 127.)
21-ärig arbetare af frisk familj. För 14 veckor sedan reumatisk
feber för första gängen. Sängliggande 8 veckor med prekordialsmärta
men utan andnöd. Mäste för omkring 1 mänad sedan upphöra med
arbetet för hjårtklappning och dyspné jämte hosta och lindrig hemoptys.
Vid inkomsten tecken på hjärthypertrofi och dilatation, aorta- och mitral-
fel samt ödem i lungbaserna. Led af svår prekordialsmårta och dyspné
under vistelsen på sjukhuset men var feberfri hela tiden. Hjärtinsuffi-
ciensen tilltog oafbrutet, och han afled 4 veckor efter intagandet.
Sektion. Hiårtats vikt 700 gr. Aorta dilat., tunnvåggig, föga
tjockare än pulmonalis. Aortaklaffarna sammanvuxna, starkt insuffi-
cienta, mynningen delvis stängd af en stor vegetationsmassa. Vänstra kam-
maren enormt dilaterad, blott föga bypertrofisk. Vänstra förmaket och
högra hjärthalfvan dilaterade och något hypertrofiska. Mitralostiet dilat.,
trikuspidalostiet öppet för fem finger. Några få ateromatösa flåckar på
fråmre mitralfliken. Ingen annan föråndring i atrio-ventr. eller pulmonal-
klaffarna.
Aortaklaffarna ytterligt angripna. Den vänstra främre och den
bakre delvis bibehållna, den högra nästan fullständigt försvunnen. Mot-
svarande fästen för den högra och den vänstra klaffen till aorta mellan
kransartererna förstördt. På denna plats nedhånger en vegetationsmassa
från aorta mot kammaren. Under och bakom denna massa fins en
likartad men mindre vegetation fästad vid lemningarna af den högra
aortaklaffen. Vegetationernas yta år litet förkalkad. Mellan dessa
två vegetationshärdar fins i öfre, främre delen af kammar-
skiljevåggen en lillfingerspetsvid, cirkulår öppning, ledande
in i ett anevrism, som gråft sig ned mellan muskellagren i
septum till omkring '/2 tums djup. Mynningens kanter äro glatta
samt, liksom omgifvande endocardium och anevrismvåggarna, opaka och
något fibrósa (fibroid). Anevrismet synes ha utvecklat sig just framför
pars membranacea, sannolikt i följd af friktion mellan endokardiet och
den omnåmnda nedhångande vegetationsmassan. Innehöll blott postmor-
tala koagel, ingen tromb.
Den vänstra och den bakre aortaklaffen äro mycket förtjockade och
retraherade med något ojåmn yta. De angrånsande åndarna af bakre
och högra klaffen sammansmålta med kommunikation mellan valvel-
fickorna under en stränglik brid, som löper mellan aorlavåggen och
ofre kanten af den sammansatta klaffen. Tätt framför och till höger
om denna strång fins en likartad bildning, som löper i samma riktning
men år belägen i vinkeln mellan klaffbasen och aorta. Bakre klaffen
utbuktar betydligt mot kammaren och år uppenbart dilaterad.
Kransartererna friska. Lungor hyperemiska och ödematösa; öfriga
organ oföråndrade.
Samma anmärkn. som under föreg. fall.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 27
86. KIDD. 1885. 4 fall af hjårtanevrism. — (Anf. st., fall 3,8. 129.)
43-årig kusk. Reumatisk feber 2!/2 år sedan. Tedsmårtor både
förut och efteråt. Andfådd sedan 6 månader. Vid inkomsten tecken
på stenos och ineuff. i aorta samt insuff. i mitralis. Ringa albuminuri.
Svår smärta i hjårttrakten. Annars intet anmårkningsvårdt. Dog efter
1 månad under tecken på hjårtinsuff.
Sektion. I bjårtsåcken 140 kem. serös vätska. Hjärtats vikt 425
gram. Aortamynningen högeligen förtrångd af vegetationer. Båda
ostia venosa af normal vidd. Vänstra kammaren mycket hypertrofisk,
föga dilaterad, vånstra förmaket och högra kammaren något dilaterade.
Endokardiet i vänstra kammaren, särskildt öfver conus aort., opakt;
papillarsmusklernas toppar hvitaktiga. Mitralis’ sensträngar förtjockade;
några få vegetationer på »förmaks-kanten» (auricular margin) af fråmre
mitralfliken och tillhörande senstrångar. Aortaklaffarna högeligen deforme-
rade, mycket förtjockade och — nåstan uteslutande på kammarytorna —
besatta med stora vegetationsmassor med skrofliga, litet kalkinkrusterade
ytor. Högra och vänstra klaffarna mycket mer angripna än den bakre.
Mellan de nedre kanterna af vånstra och högra klaffen
fins ett anevrism, som intager öfre och fråmre delen af ven-
trikelseptum. Anevrismet leder emot högra kammaren, stötande till
lungarteren bakom dennas septalklaff, från hvilken det år skildt af föga
mer än sjålfva arterväggen. Anevrismet skickar äfven en prolongation
framåt och till vänster under vänstra hjärtörat, och ett litet
tubulöst divertikel, som genomslápper en gröfre sond, leder 1/2
tum nedåt mellan lagren af kammarseptum. Hufvuddelen af
anevrismet rymmer en spansk nöt. Dess väggar ha en mjuk, hvitaktig,
skroflig beklådnadsmembran med spridda små vegetationer. Det var
fyldt med postmortala koagel. Kransart. friska. — Lungódem, muskot-
lefver, infarktmjálte, lindrig kron. parenk. nefrit.
KIDD anser, att friktion af vegetationsmassorna mot endokardiet
framkallat ulceration af detta och anevrismet i septum. Detta år up-
penbarligen af akut bildning. Detta och föregående fall »erbjuda en
lånk i beviskedjan, som sammanbinder perforation af hjårtvåggar med
friktion af pendulerande vegetationer från klaffar». (A. st., s. 132.)
Ett interparietalt anevrism i främre delen af spat. cono-aort.
med en förlängning genom isthmus till vänstra aperturen och
en andra förlångning ned i sept. ventr. (Ref.)
87. KIDD. 1885. 4 fall af hjårtanevrism. — (Anf. st., fall 4, 8.130.)
47-årig stenarbetare. Kronisk reumatism tidvis under 20 år. En
gång sängliggande 5 månader, tror sig ej haft feber. Tilltagande and-
fäddhet de 3 senare åren. Fysikaliska tecken på aortafel och mitral-
insufficiens med dilat. och hypertrofi af vänstra kammaren. Diastoliskt
blåsljud från basen till spetsen. Dubbelt blåsljud i vånstra inter-
skapulartrakten. Tre månader efter denna undersökning intogs patienten
på sjukhus med sympt. af hjärtinsufficiens och dog 3 dagar därefter.
Ingen prekordialsmårta. Inga hjårtsymptom hade observerats 3 år
före döden.
28 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 81. — ARTUR VESTBERG.
Sektion. Hjärtats vikt 650 gram. Stor dilatation och hypertrofi
af samtliga bjårtkaviteter. Stark aortainsuffic., mynningen obetydligt
förtrångd. Ostia venosa något dilaterade. Endokardiet i vänstra kam-
maren i allmånhet opakt, på öfre delen af septum tydligt fibröst.
Papillarmusklernas spetsar hvitaktiga. Muskulaturen flåckvis fettdeg.
Mitral- och trikuspidalklaffar friska. Aortaklaffarna sammanvuxna i
kanterna, mycket årriga och retraherade. Den bakres öfre kant fene-
strerad.
Högra sinus Vals. år förlängd nedåt till en vid, oregel-
bunden anevrismkavitet, som nedlöper mellan septums mu-
skellager inemot halfannan tum. Kaviteten utbreder sig
framåt och till vänster i ventrikelvåggen i cirkulär riktning
bakom roten för lungarteren och tått under sulcus atrio-
ventric. Anevrismet sträcker sig under vänstra hjärtörat
nåstan upp till corpus atrii. Hår innehåller det en lagrad tromb,
men år för öfrigt fyldt med postmortala blodlefrar. I anevrismets
fråmre del inemot en tum (2,5 cm.) under aortaklaffen fins i kammar-
septum en årtstor, ojämnt afrundad öppning, som förbinder anevrismets
kavitet med kammarens. Kanterna mjuka, obetydligt skrofliga. Anevrism-
väggar fibrösa. Intet anevrism af själfva sinus Valsalvæ.
Anevrismet synes hafva börjat i botten af högra klaffickan,
hvarifrån det »dissekerat sig våg» nedåt och framåt. — Första
delen af aorta dilaterad, ärrig, med förkalkningar; kärlet alt igenom
mycket ateromatöst, kransartererna obetydligt ateromatösa, öppna. — Lung-
emfysem. Ofriga organ friska. — Alla tre KIDDs fall äro enligt KIDD
exempel på anevrism, beroende pá endocarditis, akut eller kronisk, af
reumatiskt ursprung. (A. st., s. 133.)
Ett vackert exempel på ett dissekerande anevrism, som
löper i spat. cono-aort. cirkulärt framför aortaroten från primära
rupturstållet i botten af högra klaffickan, dissekerande nedtrånger
djupt (12 tum) i kammarseptum och fortsätter genom nästan
hela vänstra aperturen, där det synes ha öfvergått till parietalt
(tätt under sulcus atrio-ventricularis»). (Ref.)
88. WEST’). 1886. Anevrism i vänstra sinus Vuls., utveckladt
mellan art. pulmonalis och septum. — (A. st., fall 4, s. 164.)
30-årig, kraftig man. God hålsa till omkring 7 veckor före döden.
Från denna tidpunkt hade han varit krasslig utan bestämda symptom,
då han efter lyftande af en tung börda 5 dagar före döden plötsligt
angreps af andnöd och smårta i hjårttrakten och måste upphöra med
sitt arbete. Blef alt såmre och måste söka sjukhusvård. Förnekade
reumatism och syfilis. Vid inkomsten svag och kollaberad. Puls 100,
oregelbunden, intermittent; ringa ödem. Hjärtdämpn. förstorad; ut-
bredd impuls; starkt dubbelt blåsljud öfver hela hjärttrakten. Dubbelt
fremissemeut, uppfattadt som perikarditisk gnidning. Död under kollaps-
symptom dagen efter inkomsten.
Sektion. Synechia pericardii. Hjårtat starkt dilateradt och något
hypertrofiskt, dilatation starkast i högra halfvan. Vikt 666 gm. I högra
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 29
kammaren mellan pulmonalklaffarna och motsvar. trikuspidal-
flik en nästan cirkulär uppdrifning, godt 11/2 tum i diameter. På
den yta, som vette mot spetsen, fans en köttig massa och i midten af
denna en oregelbunden öppning af 8 mm:s genomskåring. Denna ledde
in i en anevrismkavitet, som motsvarade uppdrifningen. Våggen omkring
3 mm., närmast öppningen tjockare af de köttiga vegetationerna. Myn-
ningen till detta anevrism var nåstan cirkulår med omkring
15 mm. genomskåring och låg i vänstra främre (= vänstra)
sinus Vals., dår dess nedre rand bildades af aortaklaffens förtjockade
kant. Högra fråmre (= högra) sinus likaledes något dilaterad. Anev-
rismets vägg mot vänstra kammaren utgjordes af det förtjockade sept.
membranac. (??). Omedelbart ofvanför de föråndr. sinus var aorta-
väggen förtjockad med kroniska ateromatösa föråndr. Vänstra kam-
maren hypertrofisk, något dilaterad. Hjärtat fettdegeneradt. — Ett ärr
1 lefvern, annars intet syfilitiskt.
Anevrismet har hår gått motsatt våg mot i föregående fall,
från v. sinus Vals. dissekerat sig fram i spat. cono-aort. åt hö-
ger och bakåt ånda till pars membranacea, som uppgifves ha
skilt det från vänstra kammaren. Detta år möjligt, endast
om det uppklufvit äfven membranösa delen af septum. Tro-
ligare år, att det hår legat ofvanför pars membranacea i den
del af spat. periaort., hvars vågg mot vånstra kammaren så
ofta oriktigt råknas med till pars membranacea. Jfr afd. II,
s. 21—22. (Ref).
89. v. KRZYWICKI®). 1889. Aneurysma spur. sin. Vals. dextri
c. perforat. — (Anf. st., fall 5, s. 475.)
40-årig man. Förut frisk; lues 5—6 år sedan; åtskilliga recidiv.
Kraftigt bygd, gjorde ånnu en vecka före döden en fotvandring på 10
km. 4 dagar senare fann tillkallad läkare honom »iskall om hela krop-
pen», betäckt af klibbig svett, starkt cyanotisk med svår dyspné. Något
förstorad hjärtdämpning, systoliskt, diffust utbredt blåsljud. Fortgående
försämring till döden. Pulsen liten, frekvent; höggradig kollaps med
yttersta kyla i huden. — Häftig andnöd redan 2—3 dagar, innan läkare
tillkallades.
Sektion. Hjärtat (spritprep.) förstoradt genom dilatation af kam-
rarna; stark fettbeläggning. På högra hjärthalfvans främre
yta tått under pulmonalis ursprung, mellan denna, högra
hjártórat och början af aorta ascendens, synes en godt
hönsåggstor framhvålfning, belagd med ett starkt fettlager.
Aortavåggen starkt svåligt förtjockad (5 mm.); intima genomsatt
af ateromatösa svålar och härdar. Högra kammarens muskulatur lätt
hypertrofisk. I våggen för högra sinus Vals. aortae tått under
ursprunget för art. coron. dextra en centimeterlång, tvår-
gående spricka med svåliga rånder och omgifven af en atero-
matös hård. Denna öppning leder in i en framåt riktad, duf-
åggstor håla, »som bildats genom nedtrångande af motsvarande del
30 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 31. — ARTUR VESTBERG.
af muskelvåggen för högra kammaren». Våggen framhvålfver sig som
en valnötstor säck i högra kammaren framför mediala trikuspidalseglet
och ost. pulmonale. I spetsen af anevrismet en färsk, linsstor perfora-
tionsöppning, som direkt kommunicerar med hålan. Till den inre ytan
adhererar en omkring 3 cm. djup, lagrad trombbelåggniug. Återstoden
af hålan var fyld med fårska blodlefrar. — Stark ateromatos i aorta och
öfriga kärl, inga andra luetiska förändringar. Stasfenomen.
Stort dissekerande anevrism efter ruptur af högra sinus
Valsalvæ, beläget i spat. cono-aort. och därifrån dels nedskju-
tande mellan bladen af muskulåra kammarseptum, dels upp-
stigande till hjårtytan under epikardiet öfver spatiet (öfvergäng
till parietalt). (Ref.)
D. Fall, sannolikt belågna i spat. peri-aort. cordis men utan
nårmare lokalisation. (8 fall.)
40—48. Hopg?6 27), 1836.
HOPE omtalar kort 4 egna fall af partielt hjärtanevrism,
hvilka THURNAM (se nedan) betecknar som dissekerande hjårtanev-
rismer. I alla 4 fallen hade en ateromatös (steatomatous)
degeneration af aorta förstört basen till en af valvulæ sig-
moideae, under hvilken en kanal bildat sig, hvilken under
vänstra kammarens endocardium ledde in i ett anevrism ai
kammarens muskelsubstans» (i senare arbetet heter det: »in the
substance of the auriculo-ventricular septum»). Kaviteten stod i alla
fallen genom en andra öppning i förbindelse med kammaren. I två
af fallen var anevrismet hasselnötstort, i det tredje valnötstort och
i det fjärde hönsåggstort. I de tre först nämnda fallen var väggen
invåndigt bildad af fibrös våfnad med ateromatösa (steatomatösen) af-
lagringar; i det 4:de var den nästan öfveralt förbenad, endast mot
kammarkaviteten fibro-kartilaginös. Om det sist nämnda fallet anmårkes,
att anevrismet utifrån ej var omgifvet af någon muskelsubstans. Trom-
botiskt innehåll fans i intet af fallen. — Af det fjärde fallet med-
delas en teckning med förklaring (Diseas. af the Heart, s. 622, bild
20): »ett ossifieradt, åggstort anevrism i vänstra kammarens muskel-
substans, kommunicerande med aorta genom en svanpennvid öppning
under basen af en valvula sigmoidea». Teckningen visar, att öppningen
befinner sig i botten af den vånstra klaffickan något bakom dess midt.
En sond, införd i anevrismet från aorta, utkommer i ventrikelkaviteten
genom en andra mynning, som år omkring 10-örestor, rundad, med
underminerade, delvis något flikiga kanter. Mynningens öfre kant lig-
ger ett par mm. under djupaste delen af vånstra aortaklaffens vidfåst-
ningsrand; dess högra (bakre) kant gör en liten inskåring i vånstra
delen af fråmre mitralseglets bas. Genom uppklippning af anevrismets
vägg mot vänstra kammaren från vänstra (främre) kanten af mynningen
kan man se dess kavitet fortsätta sig framåt nedanför mellanrummet
mellan den vänstra och den högra aortaklaffen. Baserna af öfriga
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 31
aortaklaffar ateromatöst förtjockade. Stark hypertrofi af vänstra kam-
marens vägg. — Patienten var en gammal kvinna med svåra all-
månna bjärtsymptom. Uppgift på fysikaliska tecken saknades. I ett
af de öfriga fallen konstaterades blåsljud på andra hjärttonen och torde
ha funnits i alla t. f. af regurgitation till vänstra kammaren, hvilket
också nästan bevisades af pulsus celer i ett af dem. De allmänna
symptomen i alla fallen voro de vid organiska hjärtsjukdomar vanliga.
THURNAM 7?) anför Hopes 4 fall (anf. st., appendix, s. 263
—4, nir 31, 32, 36 o. 37) samt betecknar hvart och ett kort
och godt »dissecting aneurism». Med stöd af fyra andra fall
af hjärtanevrismer, i hvilka säcken hade alldeles samma läge
men ej kommunicerade med aorta, ogillar han Horzs åsikt, att
anevrismerna i dennes fall utgått från aorta, och finner det
sannolikare, att de ursprungligen bildats i kammaren samt se-
nare brustit till aorta t. f. af samtidig sjuklig förändring i dess
klaffar (anf. st., s. 221). Hope citerar i 3:dje upplagan af sitt
arbete ?7) (s. 323) utan all gensaga detta TH:s uttalande. De
fall, på hvilka Tx. grundar det, äro dock i detta afseende föga
bevisande. De äro knappast analoga med Hores, betecknas af
Tu. ej håller som »dissekerande», två af dem tvärtom uttryck-
ligt som aneurysmata vera.
De Horzska fallen synas ha varit interparietala anevrismer,
förmodligen i spat. atrio-aort. Det afbildade (4:de) fallet låg
till största delen i vänstra aperturen. Jfr s. 30—31. (Ref.)
44. PELVET 6), 1867. Ett af P. afbildadt och beskrifvet fall öfver-
ensstämmer nära med ARNOTTS *) fall (kas. n:r 1) i läge och synes mot-
svara detta i ett tidigare stadium. En kavitet af ett dufåggs stor-
lek framspringer från öfre delen af vånstra kammaren bred-
vid aortaroten,kommunicerande med hjärtat genom tre trasiga,
ulceröst uppkomna öppningar, två mellan och en tått under
aortaklaffarna. A. anmärker, att detta uppenbarligen år resultatet
af en endokardit, som ledt till ulceration af endokardiet och efter-
följande utbuktning och fibroid degeneration af återstående våfnader.
Om ofverensstimmelsen med ARNOTTS fall i låge äfven
gäller utgångspunkten, så låg anevrismet ganska säkert i spat.
atrio-aort. (V.)
45. Moxon %). 1869. Akut anevrism i hjärtat och i aorta, för-
orsakade af kontakt med vegetationer.
25-årig arbetare. Ej haft reumatism eller syfilis; lyftat tungt i
sina dar. 7 mån. före döden hosta och andfåddhet, därpå svår smärta
kring hjärtat vid ansträngning; svullnad i benen. ek mån. senare
sjukhusvård: aftårdt utseende; puls 80, full, bård; starkt systol. blåsljud
öfver hjärttrakten, särskildt öfver sternaländen af 2:dra högra interkost:r;
32 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
spetsstöt i bie interst.; dyspné. 1 mån. senare: blåsljudet dubbelt,
spetsstöten förflyttad nedåt; alb. i urinen; yrsel.
Sektion. Hjärtat bypertrofiskt och dilateradt, i synnerhet vänstra
kammaren. Muskulaturen fast, köttfärgad. Mitralis’ sensträngar för-
längda, klaffen normal. Aortaklaffarna högeligen förändrade, de sär-
skilda segmenten ej urskiljbara, blott en valvelficka kunde spåras.
Aortaringen förstörd, i det den ena sidan dåraf var förflyttad
från hjårtat genom mynningen till en valnötstor, akut anev-
rismkavitet i öfre delen af ventrikelvåggen. Klaffarna bildade
en blomkålslik massa med en särskildt tjock och fast förlängning uppåt
i aorta. På dennas anslagsstålle var aortavåggen brusten eller perfore-
rad, i det intima och media genombrutits och adventitia utbuktats till
bildande af en såck, rymmande en bondböna (akut aorta-anevrism).
Denna säck låg 11/4 cm. ofvanför öppningen till anevrismet i hjärtat.
Detta senare motsvarade en prominent vegetationsmassa och intog den
plats, som kom i kontakt med denna. Kammarytan af främre mitral-
fliken och några dess sensträngar beklädda med vegetationer. Aorta
anmärkningsvärdt tunn och slapp. — Lindrig hydrops; gammal infarkt
i ena lungan; stor infektionsmjålte med infarkter; lefver och njurar
förstorade, börjande »katarral» inflammation i de senare.
Synes med afseende på uppkomstsåttet vara ett fårskt mot-
stycke till mitt fall, hvilket det med stor sannolikhet motsvarat
äfven i lokalisation. Jfr s. 50. (Ref.
46. GorDON!?). 1874. Aneurysma dissecans cordis.
Man, ålder ej angifven. Inkom på sjukhuset för en häftig smärta
i epigastrium med hosta och blodigt expektorat. Krepiterande rassel vid
basen af högra lungan och framtill; för öfrigt stråft respirationsljud.
Kongestion åt lefvern. Det enda tecken från hjärtat, som kunde kon-
stateras, var »un bruit de roulement».
Sektion. Man fann bakom en af aortaklaffarna och utan insuf-
ficiens hos dessa en ruptur af aortainom sinus Valsalvae. Opp-
ningen kommunicerade med en auevrismatisk såck, belågen
i vånstra kammarens vågg; denna såck hade nedtill öppnat sig i
hjártkaviteten. Den var fyld med en massa »orguniseradt fibrin». —
Lungorna voro såte för en diffus apoplexi.
Af det korta referatet synes det troligt, att anevrismet till-
hört den vanligaste, interparietala, formen. Orden a vänstra
kammarens vágg» skulle väl antyda ett parietalt anevrism, men
få sannolikt, likasom det liktydiga uttrycket i föregående fall
och det ofta förekommande: » kammarens substans», anses
bero på ovetskap om det preformerade bindvåfsrummet kring
aortaroten. (V.)
47. LANECEREAUX 85, 86), 1881.
44-årig dagsverkare. Ingen anamnes. Blek ansiktsfärg, cyanotiska
låppar, ytterlig andnöd; utbredd hjårtdåmpning, dubbelt blåsljud öfver
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 33
hjårtbasen, fortledt öfver aorta; frekvent puls, feber. Död 2 dagar efter
inkomsten.
Sektion. Gammal obliteration af hjörtsåcken. Hjärtat stort, högra
balfvan dilat., den vänstra hypertrofisk; myokardiet blekt, gulaktigt med
en större sklerotisk härd i vänstra kammarens spets. Högra hjärt-
halfvans klaffar och mitralis normala. Aortaklaffarna insufficienta och
påtagligt förändrade; blott en af dem har bevarat sin form; en är
förtjockad, på kammarytan betäckt af vegetationer, under hvilka finnes
en rätt stor substansförlust. Den tredje klaffen är förstörd, reducerad
till några i kammaren nedhängande trasor. Denna klaff visar vid
sin bas en hasselnötstor exkavation med varbelagda väggar.
Exkavationen sträcker sig bakom tunica media (aortaroten.
Ref.) aortæ, som den skiljer från tunica externa (epikar-
diet. Ref. Jfr s. 28). Aorta och kransartererna friska. — Hydro-
thorax, lungemfysem och hypostas; förstorad mjålte med abscesser och
smältande infarkter; äldre infarkt-årr i njure; förstorad staslefver; tarm-
ekkymoser; thyreoidea förstorad, degenererad, delvis petrificerad.
Fallet anfôres af L. som »exempel på ett slags dissekerande hjärt-
anevrism». (Jfr afd. historik, s. 32.)
I aortaroten vid klaffåstet, dår rupturen intråffat, som
ledt till anevrismets bildning, existerar ingen sårskild media.
Anevrismet låg ganska visst i spat. peri-aort. (förmaksdelen?)
(Ref.)
E. Dissekerande anevrismer i hjårtats fria yttervåggar (5 fall).
48. CORVISART $). 1818.
Neger, 27 år. Intogs 1796 på Hôpital de la Charité i ett till-
stånd af yttersta beklämning och ångest, så att någon anamnes ej
kunde erhållas. Respirationen var hindrad (constrained) och afbruten.
Han erfor litet smärta i bröstet, »which further emitted a good sound
all over»; klagade öfver häftig smärta i mag- och lefvertrakten. Puls
liten, mjuk, frekvent. Följande dag tillkom en så profus nåsblödning,
att den påskyndade döden, som intråffade samma dag.
Sektion. Hjärtat af vanlig storlek, men öfre och laterala delen
af vånstra kammaren var tåckt af en tumör, nåstan så stor
som hjårtat, och hvars bas omårkligt öfvergick i (was con-
founded with) organets våggar. För att utifrån skåra sig in
till tumörens centrum måste man klyfva ett brosklikt lager, något
tjockare ån kammarvåggen. Substansen, som bildade tumören, hade
visserligen broskkonsistens men behöll utseende och färg af muskel-
våfnad. Insidan af tumören innehöll lagrad trombmassa alldeles som
i en anevrismkavitet på extremiteterna, men blekare. Kaviteten
kommunicerade med kammarens inre genom en liten öpp-
ning med glatt kant. Det var påtagligt, tilligger CORVISART, att
denna tumör bildats mellan hjärtköttet och viskerala perikardiet, som
intimt adhererade till såckens yta.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
34 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
Mitralis förtjockad och ossifierad. — Magen och tarmarna inne-
höllo en betydlig mångd blod.
CORVISART gör följande reflexioner: »huru förklara bildningen af
en sådan tumör? Kan den bero på en ofullståndig ruptur af hjårtats
inre muskelvågg? Kan ett inre lager af hjärtmuskulaturen lacereras af
någon orsak? Kunna de inre lagren ha undergått dilatation och bildat
ett anevrism, under det de yttre förblifvit hela?»
Detta kroniska anevrism's uppkomstsått år osåkert, men
hypotesen om en akut anlåggning genom dissekerande klyfning
af kammarvåggen (inom myokardiet?, mellan myo- och epi-
cardium?) efter ruptur af inre lager synes vara den enda
någorlunda tillfredsstållande förklaringen. (V.)
49. HANNA?) 1835. Aneurysma aortae.
31-årig, ovanligt kraftig man, ridlårare. Fick ett par dagar efter
fall från hästen plötsligt hjärtklappning med illamående och led sedan
stindigt af hjårtklappning. Snart dårefter förnam han till vånster om
bröstbenets midt »ein lautes Krachen», hvarpå brännande smärtor in-
funno sig, hvilka stundom utstrålade under scapula och långs armen,
voro ihållande och veko först för digitalis. Når förf. såg patienten,
var denne mycket afmagrad och försvagad med vanliga symptom af
hjártlidande, andnöd, hjärtklappning, hosta o. s. v. Puls liten men
regelbunden. Mellan 2:dra och 3:dje refbenet nära sternum hördes
»das laute Rauschen einer Flüssigkeit nebst einem zwar in der ganzen
Herzgegend, besonders aber an jenem Punkte vernehmlichen Doppel-
schlage». En tydlig skafning (Scheuern) kändes på detta ställe. Klar
perkussionston dårstådes. Tillständet försämrades, svår ångest af kväf-
ningskånsla. Efter en dosis opium (ej föreskrifven af läkare) momentan
lättnad, ätföljd af ett häftigt kväfningsanfall och död.
Sektion (omfattade blott hjärtat). Fibrinös perikardit. Hjärtat
dubbelt så stort som vanligt. Vänstra kammarens yttre vägg
inneslöt en håla af en liten apelsins omfång, hvilken bil-
dade en prominent tumör i öfre, främre delen af kammar-
kaviteten, från hvilken den var skild endast af det be-
tydligt opaka och förtjockade endokardiet. I ytterväggen var
muskelvåfnaden alldeles utplånad som genom tryck. Väggen var för
öfrigt betåckt med fibrin. Anevrismet kommunicerade med vånstra
sinus Vals. aortæ, ungefär 8 mm. under krausarterens ursprung
genom en liten, rund, glatt mynning af ett par liniers genomskäring.
Det synes ha framsprungit endast eller hufvudsakligen mot vånstra
kammarkaviteten och hotade att brista dit. — Alla hjårtats klaffar
friska. Aorta af vanlig storlek och friskt utseende.
THURNAM ”?), som själf undersökt preparatet, år på grund
af mynningens mycket ringa omfång i förhållande till anevrism-
såckens och på grund af anamnesen böjd antaga, att fallet år
ett falskt anevrism, hvilket »uppdissekerat hjärtats muskelvägg»
(a. st., 8. 383).
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 35
Anevrismet skulle således vara analogt med föregående
fall, sådant jag sökt förklara detta, ehuru med annan utgångs-
punkt för den travmatiska rupturen. Sannolikare synes mig
en uppkomst på samma våg som i DUROZIEZ' fall (n:r 81), med
hvilket detta öfverensståmmer i de flesta afseenden, ehuru det
tyckes hafva haft ett mera exklusift parietalt låge. (Ref.)
50. BENNET?). 1867. Aorta-anevrism.
40-årig kolbårare. Arbetat tungt och farit illa i sitt lif. Intogs
omkring 1 månad före döden på sjukhus. Häftig hosta och hjärt-
klappning; ödem, ascites, bronkit; mycket ökad hjärtdämpning; ytterst
håftig och oregelbunden hjårtvårksamhet; starkt systoliskt blåsljud öfver
hela hjärttrakten, starkast midt på sternum, fortledt öfver aorta och
kårlstammarna ända ned i bäckenet. Mycket ågghvita i urinen. Ofver-
gående ömhet midt öfver sternum; hjärtstöten starkast på denna punkt.
Förbåttring första tiden, men dårpå försåmring med tilltagande hydrops
och ortopné till döden.
Sektion. Omedelbart bakom sternum ett anevrism, som låg öfver
hjärtbasen och trängde den bakåt. Sternum vidvuxet tumören och usu-
reradt. Perikardiet genom fasta och gamla adhesioner fastvuxet vid
hjårtat och likaledes fast förenadt med sternum, dår hvarest tumören
tryckte mot detta, så att anevrismsåcken syntes nästan helt
och hållet vara bildad af det adherenta perikardiet. Anev-
rismet innehöll massor af lagradt fibrin, hvilka i synnerhet fylde den
del af säcken, som sträckte sig ned under aortamynningen. Aorta-
ostiet mynnade direkt i såcken, dess klaffar voro fullståndigt friska och
slutande. Bakvåggen af anevrismsäcken bildades af högra
fórmakets och högra kammarens väggar; tumören inbuktade: i
båda dessa kaviteter och komprimerade trikuspidalostiet. Nedåt sträckte
sig anevrismsäcken längs framsidan af högra kammaren till 2 fin-
gers bredd öfver diafragma. Aortas fibrösa väfnad kunde spåras
från kärlet ofvanpå tumören ett stycke af dess vägg, men ej öfver
hela tumören. Det syntes sannolikast, att anevrismet nått sitt
stora omfång ej genom tilltagande dilatation af (den anev-
rismatiska) sinus Valsalvae utan genom ruptur af denna i
det adherenta perikardiet. Högra kransarteren vid ursprunget
tillsluten. Vänstra kammaren hypertrofisk, men dess ostier normala.
— Stora granulerade njurar.
Ett slags dissekerande hjårtanevrism under de samman-
lödda hjärtsäcksbladen efter ruptur af aortaanevrism. (Ref.)
51. MURRAY bi 1869. Dissekerande anevrism i högra hjärthalf-
vans vågg.
30-årig skråddare. Pat., förut frisk, hade påtråffats sanslös på
gatan och förts till sjukhus, där han dog efter 1 timme. Dubbelt blåsljud
vid hjärtbasen, systoliskt vid spetsen.
Sektion. Perikardiet öfveralt adherent, mycket förtjockadt, med
exsudatrester mellan bladen. Valnötstort aortaanevrism, utgående från
36 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
framvåggen strax ofvanför klaffarna och af den oblitererande perikar-
diten bundet vid högra hjärtväggen, neddraget öfver sulcus atrio-ventri-
cularis dexter. Säcken innehöll lagradt fibrin och cruor. Bristning
af aortaanevrismet med blödning under pericardium visce-
rale, som därigenom lyftats från de högra hjärtkaviteternas
väggtillbildningafen mycket stor kavitet, hvilken genom en trång
öppning kommunicerade med aortaanevrismet. Kaviteten i hjårtvåggen.
hvilken starkt förtrångde högra förmaket och kammaren, var utspåud af
omkr. 100 gm cruormassa. Därjämte fans ett fåtal, tunna och måttligt fasta,
lagrade fibrinlameller fåsta vid våggarna, hvilka voro fasta med skroflig
yta. Däraf sluter M., att en mindre kavitet måste ha existerat någon
tid, ehuru utan symptom, och först efter förnyadt genombrott af den
ursprungliga, sannolikt tillslutna rupturöppningen utvidgats till sitt vid
sektionen funna omfång med kompression af högra hjårthalfvan och
hastig död.
Analogt med föregående fall. (Ref.)
52. HILL”). 1873. Fall af dissekerande hjärtruptur.
65-årig kvinna. Träffades midt under vanlig hälsa af akut smärta
i hjärttrakten, åtföljd af stark dyspné och kräkning; lindrig kollaps,
oregelb., mycket svag hjårtverksamhet, inga blåsljud. Tillståndet för-
bättrades betydligt efter stimulantia, men efter ett dygn plötslig död.
Medvetandet bibehållet till slutet.
Sektion. Hjärtsäcken fyld af blod, som uttrådt genom en ruptur
i högra förmaket. Vänstra hjärthalfvan betydligt hypertrofisk, den
högra mycket atrofisk. Muskulaturen allmänt fettdegenererad. Intet
valvelfel. Rupturöppningen gick ej tvärt genom förmaks-
våggen, utan först hade endokardiet och en del af den dege-
nerade muskulaturen genombrutits, hvarefter >blodet i be-
tydande utstråckning åt alla håll uppdissekerat hjårt-
väggen i två skilda lager och slutligen genombrutit det
yttre lagret till hjärtsäcken» 5 cm. närmare vena cava
sup., än genombrottsstállet i det inre lagret låg. Båda öppningarna
voro små. Det genom denna dissektion uppkomna mellanrummet i
hjårtvåggen var fyldt med ett lager af alldeles fårskt koaguleradt blod.
— Lungor friska. Lefver och njurar fettdegenererade.
Detta fall af fårskt dissekerande vågganevrism i hjårtat
öfverensstämmer till alla delar med de dissekerande rupturer
af aortaväggen, som utgöra flertalet af de därifrån beskrifna
dissekerande anevrismerna. (Ref.)
F. Dissekerande klaffanevrismer (8 fall).
58. LÖBEL*). 1843. Anevrism i aortafliken af mitralis i följd af
varhårdar i hjårtsubstansen.
32-årig man, kommissionär. Några månader förut ledgångsreu-
matism. Insjuknade på nytt i samma sjukdom och intogs efter några
DISSEKERANDE HJARTANEVRISMER. 37
dagar på sjukhus. Stark feber, hjärtklappning, ihållande tryckkänsla
i hjártgropen. Efter 3 timmar en lungblödning på !/2 liter och kort
dårpå död under kvåfningsanfall.
Sektion. Hjärtat förstoradt, vänstra kammaren dilaterad och
hypertrofisk. I hjártkóttet, under och bakom insertionen af lung-
arteren i conus arteriosus, »altså i öfversta delen af främre väggen
för vänstra kammaren och i det angränsande septum ventriculorum>
fans en nästan hasselnötstor, oregelbunden härd och under denna
en andra, mindre härd, båda innehållande tjockt, grårödt var (absces-
ser i spat. cono-aort. Ref.). Bådas vägg syntes utåt ekkymoserad
men bildade inåt en med endokardiet sammansmält svål, 1—11/3
lin. tiock. Ur den första härden ledde flere fina sinus in mel-
lan lamellerna af den högra aortaklaffen, enstaka t. o. m. in i
klaffickan. Den andra härden genombröt med en ärtstor, trasig öpp-
ning det närbelägna endokardiet strax ofvanför aortafliken af mitralis.
Under och bakom denna rupturöppning fans en andra något mindre,
skild från den förra genom ett luckert, köttigt septum. Denna ledde
in till en tredje och minsta varhärd, som sänkte sig ned
mellan lamellerna af bicuspidalis' aortaflik på sådant sätt,
att den upplyftade den mot förmaket vettande klaff-lamellen
till en hasselnötstor, anevrismatisk säck, till största del
fyld af fast fibrinmassa. Säcken var på ett linsstort skrofligt
ställe mycket förtjockad och silformigt genombruten åt kammarkaviteten,
på ett annat ställe besatt med en fast anlödd vegetation af en ärtas
omfång. Både aorta- och mitralisklaffarna besatta med fasta vegeta-
tioner, de förra på båda ytorna men i synnerhet rikligt på inre (kam-
mar-)ytan och närmast öfre omgifningen af den nämnda angränsande
öppningen i aortafliken af mitralis. — Höggradigt lungödem.
Interst. anevrism i främre mitralfliken efter genombrott till
vänstra kammaren vid klaffens bas af en abscess mellan klaff-
lamellerna. Dessutom abscesser och »dissekerande» vargångar
inom spat. periaort. med utlöpare mellan lamellerna af en aorta-
klaff samt inbrott i klaffickan och i vänstra kammaren. (V.)
54. v. DuscH "2 1851. Anevrism i en aortaklaf.
36-årig sockerarbetare. 1 månad före döden akut pnevmoni
med recidiv och protraheradt förlopp. Tecken på organiskt hjärtfel.
Död under fenomen af hektisk konsumtion. En vecka före döden:
bomberad hjärttrakt; ökad breddämpning; öfver kamrarna inga hjårt-
toner hörbara, ett stråft ljud under både systole och diastole, andra
pulmonaliston utomordentligt förstårkt, andra aortaton normal, puls liten,
frekvent; ödem vid fotlederna.
Sektion. Gamla adherenser mellan hjårtsåcksbladen framtill, fibrinös
perikardit i synnerhet vid basen af vånstra kammaren. Vid basen af högra
kammaren åt septum till sitter en hasselnötstor kropp, som utgöres af
en, vål linietjock, fibroid kapsel, hvilken innesluter två rum, innehållande
tjockt gulgrönt var med grofkorniga kalkkonkrement (kron. abscess i
spat. periaort? Ref.) Art. pulmonalis och conus art. dexter vida, högra
38 NORD. MED. ARK., 1897. N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
kammaren för öfrigt liten. Högra sidans klaffar normala. Vänstra
kammaren hypertrofisk, något dilaterad, dess conus mycket vid. Mi-
tralis insufficient, jämte sensträngar förtjockad, vaskulariserad. Endo-
kardiet i vänstra förmaket grumladt, i vänstra kammaren förtjockadt,
subendokardiala ekkymoser. Aortaklaffarna insufficienta, ostiet för-
trängdt; klaffränderna och fästena fibröst förtjockade. Bakre klaffen
företer en hasselnötstor tumör, som till större del inskjuter
i kammaren, föga i klaffickan. Tumören ligger mellan de
båda endocardiiblad, som bilda klaffen, och håller dem
skilda från hvarandra. På den mycket uppluckrade ytan
mot aorta fins en oregelbunden, tvärgående remna, som bildar
ingång till svulstens håla. Kammarbladet i klaffen är likaledes skört
och bräckligt men ej brustet. Hålan mellan de båda bladen år fyld
med sköra, sönderklyftade gulgrå fibrinkoagel och kalkkonkrement.
Utbredd förkalkning vid klaffens bas. Aorta normal. — Fibrinös
pnevmoni, adhesiv plevrit; staslefver; stor mjälte med infarkt; infarkt
i ena njuren; ekkymoser i peritoneum.
v. D. anser klaffanevrismet sekundärt till endokarditen, vågar ej
afgöra om det fans vid inkomsten (1 månad före döden), tror det ej
vara särdeles gammalt. Det kan ha uppkommit antingen ur en abscess
mellan klaffbladen, hvilken tömt sig genom den förefintliga öppningen,
eller direkt genom diastoliskt anslag af blodet, som först rumperat
den inflammatoriskt uppluckrade yttre klafflamellen, dårefter infiltrerat
sig i klaffen och trångt den inre lamellen mot kammaren. Fiuner
det senare alternativet sannolikast, då det förra bort medföra pyemi.
Intet af de fysikaliska tecknen hänförde sig till anevrismet som sådant.
Dissekerande anevrism i bakre aortaklaffen, möjligen ut-
gänget ur abscess. (Ref.)
55. LAMBL 9). 1860. Aneurysma coni aortici in valvula bicu-
spidali.
53-årig man, död på dåranstalt »an hydrops catarrhalis». Inga
kliniska uppgifter angående hjärtat.
Sektion. Högra aortaklaffen har normal storlek och form. >Den
vänstra och den främre» (= den bakre och den vänstra? V.) hafva
sammansmält till ett gemensamt segel utan annat spår af den ursprungliga
delningen på kammarytan än en diffus valk, som i midten af vidfästnings-
rauden åt kammaren till öfverhänger och stänger en oval lucka af 8
mm. längd, 4 mm. höjd. På aortaytan däremot kvarstår ännu en
uppdelning af seglet i 2 hälfter genom en 3—4 mm. tjock ås, som
håller hela klaffseglet nästan 1 cm. aflägsnadt från aortaväggen. Åsen
utgår med bred bas från aortaväggen något nedanför de öfriga fäste-
punkterna för klaffarna (klaffvinklarna) och fäster sig med en smalare
spets vid klaffseglet i botten för sinus rätt ofvanför den ofvan nämnda
luckan, som på kammarsidan markerar den ursprungliga uppdelningen
i två klaffar. Den styfva åsen medför en lätt stenos i ostiet, hvar-
jämte klaffarna äro insufficienta genom afrundning och förtjockning
(retraktion? Ref.) Den under klaffseglet vid aortaroten be-
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 39
fintliga luckan leder in i en rymlig håla med talrika sinu-
ositeter, som alla åro inneslutna i det inre (fråmre) seglet
af mitralklaffen. De största genomskäringarna af hälan belöpa
sig till nåra 1,5 cm. De båda bladen af endokardiet, hvilka
bilda klaffseglet, åro på sådant sått aflågsnade från hvar-
andra och uppblästa, att förmaksytan företer flacka, kull-
riga förhöjningar, kammarlamellen däremot ett stort antal
såckformiga utbuktningar, på hvilkas toppar papillarmusk-
lernas senor fästa sig. I det inre iakttar man efter öppnande af
anevrismet ett antal större afdelningar samt mindre, klyftformiga och
rundade fördjupningar med flytande blodinnehåll. Såväl yttre som
inre ytan åro fullkomligt glatta samt likformigt tunna och genom-
skinliga. Den såckformiga uppblåsningen af klaffseglet torde ha be-
tingat en stenos af venösa ostiet utan att nödvåndigt hafva varit för-
bunden med insufficiens af klaffen. Förhållandet i aortaostiet lemnar
intet tvifvel öfrigt, att anevrismets uppkomst berott på en endokardit
i conus (aorticus).
Vackert specimen på ett gammalt dissekerande anevrism
i fråmre mitralfliken efter perforation från vånstra kammaren
af aortaroten — eller kammarens membranösa conusvågg —
samt blodets inbrott sannolikt först i spatium atrio-aorticum
och dårifrån mellan klafflamellerna. Sekundåra inbuktningar
åfven mot kammarkaviteten genom traktion af chordæ ten-
dineæ. (V.)
56. LÖBEL 4). 1870.
30-årig man, »Schriftenmaler». Hosta och afmagring sedan 8 månader.
Intogs på sjukhus 10 veckor före döden. Hjärtstöt i 6:te interst. 1
tum utanför mam.-lin., »lyftande». Hjärtdämpn. förstorad i synnerhet i
längdriktning, i tvärriktning knapt öfverskjutande meddellinien. Vid
hjårtspetsen ett blåsande, hvinande, systoliskt biljud; 2:dra pulmonaliston
akcentuerad. Särskildt påfallande var in medio sterni (altså från
ostium aorticum) »ein hauchendes systolisches Geräusch» och ett exkvi-
sit musikaliskt, utdraget, pipaude, diastoliskt ljud, som fortleddes långs
aorta till 2:dra högra interkostalrummet. Pulsus celer (klopfend, tönend).
Efter en månad utvecklade sig småningom anasarca. I 9:de veckan
hemorragisk infarkt i högra lungan. Under denna tid blefvo två kon-
fluerande, skarpa, sågande ljud i vånstra kammaren hörbara, af hvilka
det systoliska likaledes hade en pipande biklang.
Sektion. Hjärtat förstoradt i längd, vänstra kammaren hypertro-
fisk. På aortasidan af septala fliken af den i synnerhet mot
insertionen förtunnade bicuspidalis ett ärtstort hål, genom
hvilket man inkommer i en tvåflikig säck, belägen på för-
makssidan. Säcken är hopveckad vid basen och toppen af båda ut-
buktningarna samt visar några linievida, sprickformiga remnor, som
tilltäppas dels af lösa blodkagel, dels af fibrin. Väggen till den om-
kring kastanjestora såcken fortsåtter sig i klaffvåfnaden men skiljer sig
40 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
från denna genom uppluckring och succulens samt skroflighet hos
ytan. Anevrismet inträngde fistulöst äfven i aortaklaffen och
perforerade äfven den.
Bicuspidalis’ senträdar besatta med hirskornstora vegetationer. De
nedträngda, slappa aortaklaffarna på sin kammaryta längs fria randen
likaledes besatta med tuppkamlika, gelatinösa vegetationer; exkrescen-
serna på den bakre och den vänstra klaffen i trakten af noduli sönder-
slitna och rupturställena dolda af blodkoagel. — Råd hepatisation i
högra lungan. Lefver, njurar »förtätade» och förstorade, magslemhinnan
skiffergrå.
Sannolika förloppet: 1) perforation från sinus Vals.(?) till
följd af den akuta endokarditen med blodets intrångande samma
våg som i föregående fall (eller abscess mellan klaffbladen
och varets genombrott i motsatt riktning), 2) interstitielt anev-
rism i fråmre mitralfliken, 3) direkt genombrott till vånstra
kammaren, hvarefter denna perforat.-öppning under systole öf-
vertagit rolen af ingång till anevrismet och detta mer öfver-
gått till den vanliga typen för klaffanevrismer, 4) rupturer till
förmaket. (V.)
57. SIMON”). 1871. Anevrism i mitralklaffen.
16-årig arbetare. Frisk till 5 veckor före döden; från denna tid
andnöd, hjårtklappning, dock arbetsför till 8 dagar före döden, då
han insjuknade akut med en plötslig och ihållande frossbrytning. På
tredje sjukdomsdagen häftiga krampanfall, sedan dess medvetslös. _Fe-
ber, omkring 39,6"; liten puls, frekv. 142; resp.-frekv. 48. Okad
breddämpn. öfver hjärtat; utomordentligt svaga hjärttoner utan biljud.
Sista dagen: talrika petekier; kollaps.
Sektion. Serofibrinös perikardit med utbredda blödningar och tu-
berkellika knottror i perikardiet. På mitralis' aortaflik en rundad pro-
minens, sammansatt af fasta, gulhvita fibrinkoagel. Efter partielt aflågs-
nande af dessa syntes i midten af klaffseglet, intagande största delen
af detta, en rundad substansförlust, 2,5 cm. hög, 3 cm. bred, hvilken
var utfyld af de ofvan nåmnda fibrinkoaglen, och hvars rånder voro
omrullade utåt. Också bakåt utbuktade klaffen, och hår funnos 2
små öppningar, en större, oval, 1 ?/4 cm. bred, ej fullt 1 cm. hög,
belägen utåt till vänster ungefär 1 1/4 cm. från klaffinsertionen, samt
en mindre, rund, knapt 1/2 cm. i genomskärning, belägen 2 cm. från
den förra i jämnhöjd med denna nära föreningen af båda mitral-
flikarna. Afven hår voro kanterna mycket tydligt utåt rullade. Säle-
des fans i aortafliken af mitralis en af fibrinkoagel fyld
stor kavitet, hvilken genom en stor öppning på främre, två
små på bakre ytan kommunicerade med kammaren (resp.
förmaket. Ref.). Denna håla gränsade uppåt till aortaklaf-
farna och befans äfven stå i direkt kommunikation med
(klaffickorna bakom) de »yttre» (= den bakre och den vänstra,
Bef.) aortaklaffarna. Det förelåg således ett klaffanevrism,
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 41
utgånget från den »yttre» (= vänstra, Ref.) aortafickan och
intrångdt i mitralis. Den omkring ärtstora kommunikationsópp-
ningen låg i botten på fickan, omgifven af fibrinkoagel, som aflagrats
på det skrofliga klaffendokardiet. Den vänstra hälften af klaffen med
nodulus var djupt utbuktad. Afven den »inre» (= bakre) aortafickan
hade en af fibrinbelåggning dold kommunikation med mitralanevrismet.
Dåremot fans ingen direkt förbindelse mellan båda klaffickorna. Den
fråmre (högra) aortaklaffen visade fettdegenerade flåckar och enstaka
fibrinaflagringar samt, liksom den bakre, förtjockning och fördubbling
af nodulus. En kilformig gul hård i vänstra kammarens myocardium
5 cm. ofvanför spetsen med sin bas riktad mot perikardiet. Ekkymoser
i högra kammarens endocardium, flåckar af fettdeg. i dess muskulatur.
Embolier i kransartererna. Enstaka gulaktiga, något framspringande
fläckar i aorta. — Hudblödningar; emboliska encefalomalacier, extrava-
sat i pia; färska lunginfarkter, bronkit; infektionsmjålte(?); äldre och
yngre infarkter i njurarna; hemorr. infarkt i mesenteriet.
Förloppet torde varit hufvudsakligen det samma som i
föregående fall. Att anevrismet ursprungligen bildats intersti-
tielt genom det diastoliska aortatrycket och sekundärt brustit
till vänstra kammaren liksom till förmaket, bevisa de äfven
mot kammaren utåt rullade rupturkanterna. (Ref.)
58. LEGG?8). 1883. På tal om kongenitala anevrismer i pars membra-
nacea septi (med mynning i vänstra kammaren) meddelar LEGG (a. st., 8.
202) följande: »Jag har nyligen påtråffat ett mycket intressant fall. —
— — Anevrismet var riktadt mot trikuspidalringens plan och åtskilde
sålunda trikuspidalklaffens lameller från hvarandra samt
åstadkom en kavitet mellan dem, så att såcken syntes gråfva
sig in i sjålfva trikuspidalklaffens egen substans».
Detta och nästföljande, därmed analoga fall äro sannolikt
icke disekerande anevrismer i sträng mening, dá de antag-
ligen från början ha en själfetändig vägg i det anevrisma-
tiska vänstra kammar-bladet af pars membranacea. Genom
bristning af detta primära anevrism kunna de dock antagas
eventuelt öfvergå till verkligt dissekerande. I alla händelser
få de sitt intresse af sin klaffen uppklyfvande utbredning och
torde från denna synpunkt försvara en plats bland dissek.
hjärtanevrismer. (Ref.)
59. MONEY*%). 1887. Hjärtanevrism.
5-årig kvinlig idiot. Syfilis sannolik. Diverse abnormiteter i
skallen och ansiktet. Afven bröstet något deformt. Starkt systol.
blåsljud öfver hjärtat.
Sektion. Anevrism i pars membr. septi ventric., hängande i högra
kammaren med mynning till den vänstra. Ett hål med rund, glatt
kant, af 2 mm. genomskäring nära dess spets. Anevrismets väg-
42 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 31. — ARTUR VESTBERG.
gar äro bildade af tricuspidalis’ septala flik. Dess kavitet
synes ha uppkommit genom öppuande af det »potentiela
mellanrummet» mellan septalflikens lameller. Hela trikuspi-
dalklaffen år förtjockad och oböjlig, en af flikarna perforerad. Klaffen
har ett »bukigt» (»puuchy») utseende, i synnerhet septala flikarna, de
äro faktiskt konvexa. Mitralis har en likartad beskaffenhet, dess större
fik år mycket konvex mot kammarkaviteten. — Hjärntumör (sannolikt
syfilom, jfr referat i Brit. Med. Journ. 1884, II, s. 909); fibröst-ostiga
bronkialkörtlar.
Se anm. under föregående fall.
60. GALLIARD!”). 1880.* Aorta-klaff-anevrism.
42-årig man. Ej reumatism. Dyspné, palpitationer, ödem. Till
höger om sternum, i jåmnhöjd med 3:dje refb. ett stråft blåsljud,
som började med första tonen och delvis tåckte den audra samt ut-
bredde sig nedåt längs sternum och hördes äfven på ryggsidan. Plöts-
lig död under sömnen.
Sektion. Stort hjärta, vänstra kammaren hypertrofisk. Vänstra
aortaklaffen förtjockad, indurerad med en ateromatös härd. På den
högra främre, å dess öfre yta, ett ärtstort hål med söndriga
(déchiquetés) kanter, lemnande tillträde till en anevrism-
ficka, utgräfd i klaffens inre och sträckande sig in i kam-
marens muskelvägg. Anevrismet hade en annan mynning på kam-
marsidan. Dess form oregelbunden.
>Förutom den lilla kaviteten, som bildats mellan klaffens
båda lameller och var tapetserad med ateromatösa plaques, fans ett
divertikel, bildadt genom dissektion af hjärtmuskeln».
I den föråndrade klaffens fria kant fans ett annat mindre diver-
tikel och på aortasidan ytterligare en liten depression, början till en
analog bildning.
SERGENT 7?) anser anevrismbildningarna bero på kronisk aortit i
klaffen.
Dissek. anevrism i den högra, ateromatösa aortaklaffen,
sekundår ruptur till kammaren. Anevrismet fortsåtter sig genom
aortaroten ut till närmaste del af spat. cono-aort.(?). (Ref.)
Utom dessa 8 fall af dissek. klaffan. och ett par förut re-
fererade fall af interparietala an., som möjligen delvis öfver-
gått till valvulärt dissekerande (HABERSHON, MOORE) samt JAN-
SENS, dår båda slagen tyckas förekomma samtidigt och obe-
roende af hvarandra, finnes ett mera tvifvelaktigt fall i tricu-
spidalis, beskrifvet af THURNAM”?) (fall 10, s. 253) och ett i mitra-
+ För sent erhållen anvisning på orig.-publikationen har hindrat fallets införande
på rått ställe i kasuistiken (efter a:r 57).
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 43
lis, flyktigt omnämndt af RoKITANSKY &?) (s. 502). Från en varhärd
i hjärtköttet (spat. atrio-aort.? Jfr s. 29. Ref.) går i RoKITANSKYS
fall, som sannolikt hör hit, en sinus in 1 aortafliken af bicu-
spidalis. Öfver denna år klaffen från kammaren uppsliten och
hela sinus förvandlad till en anevrismatisk såck.
VI.
Öfversikt af de dissekerande hjårtanevrismernas
patologi.
1. Låge och utgångspunkt.
Dessa 60 mer och mindre såkra fall af dissekerande hjårt-
anevrismer fördela sig på de skilda formerna på följande sått.
Interparietala, d. v. s. fullständigt eller delvis belägna i
spatium periaorticum cordis, åro, så vidt af beskrifningarna synes
framgå, icke mindre än 47 fall, således öfver ?/4 af hela an-
talet. Därvid måste dock den inskrånkningen göras, att några
varit hufvudsakligen septala, och att det i många fall ej kan
afgöras, i hvilken utstråckning anevrismet inkråktat på nåmnda
spatium och på septum. Af dessa interparietala anevrismer
tillhöra: 1 fall hela spatiet rundt om aorta, 25 förmaksdelen
och ungefår hålften så många, 13, conusdelen af spatiet, om
ock i några fall gränsen mellan båda afdelningarna något öf-
verskrides. De återstående 8 fallen kunna ej med visshet når-
mare lokaliseras, men sannolika skål tala för, att de ytterligare
skulle öka öfvervikten i frekvens för förmaksdelen gent emot
conusdelen.
Som rent septala framstållas nåstan alla conusdelen till-
höriga fall, då författarna ej känna eller taga hänsyn till något
mellanrum mellan de båda coni arteriosi, resp. mellan conus
dexter och aorta, men i mera utpråglad grad kammarseptum
uppklyfvande synas endast 'THomPsons, två af KIDDs (n:r 36 o. 37)
samt framför alt Pıcks fall hafva varit. Den verkliga pars
membranacea septi torde vål, ehuru vanligen fast fogad, under
patologiska förhållanden kunna uppklyfvas, dock kånner jag
intet såkert fall af anevrism mellan dess båda blad, om ej
möjligen Moores, där anevrismet uppgifves tillika hafva in-
trängt i septala trikuspidalflikens substans. — Ehuru möjlig-
44 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 31. — ARTUR VESTBERG.
heten af en patologisk uppklyfning af främsta delen af för-
maksseptum ännu mindre torde kunna förnekas (jfr 8. 25), ha de
fall från förmaksseptum, som föreligga (RokITANSKY, MAGUIRE,
JACCOUD), antagligen till största del legat framför det egentliga
septum i vinkeln mellan de båda förmaksframvåggarnas öfver-
gång i detta och således tillhört spat. atrio-aorticum. I Jac-
coups fall uppgifves anevrismet ha legat i både förmaks- och
kammarskiljeväggen.
Af de interparietala anevrismerna synas ätminstone 4 eller
5 fall (Arnott, Durozızz, ThHomPsoN(?), KIDD, or 37, och
KRZYWICKI, n:r 39) delvis hafva öfvergripit pá fria hjärtväggar
och säledes bildat öfvergäng till den parietala formen. Rent
parietala äro af alla 60 endast 5, delvis mindre säkra fall.
Denna form synes altså vara den sållsyntaste af alla.
Till den sista formen, den valvulåra, höra — förutom ett
par möjliga ôfvergängsfall bland de interparietala (HABERSHON,
MOORE) och ett fall af dissekerande nppklyfning af fråmre
mitralfliken vid ruptur af ett sådant anevrism (MAIER) samt
ett sannolikt fall i samma flik tillsammans med ett själfstän-
digt anevrism i spat. atrio-aort. (JANSEN) — 8 fall af de 60.
Utgångspunktens låge för samtliga fall med undantag af
de valvulåra, hvilka bilda en mer fristående grupp, framgår af
nedan stående tabell:
Anevrismer i spat. atrio-aort.*... 16 A ` 5 1 | 26
Ån. i spat. cono-aort., inkl. septala 6 1 | 6 — 13
An. med obest. låge inom spat. |
O A 2 1 1 4 8 |
Parietala aneyrismer................ 2 — — 5 |
Summa fall 26 | 6 | 15 | 5 | dg ;
Af denna tabell framgår, att de från hjårtat utgångna
fallen af dår upptagna anevrismformer åro vida vanligare ån
* ABNOTTS fall medråknadt såsom hithörigt till utgångspunkt.
"+ Ur vänstra kammaren i alla fall utom ett af de parietala (HILL), där utgánge-
punkt ver högra förmaket.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 45
de ur aortakaviteten utgångna fallen. Råknas till de ur hjår-
tat utgångna äfven fallen från platsen för det rumperade klaff-
fästet, hvilket ju anatomiskt tillhör hjärtat, (utom 1 fall af
Peacock, nr 4, där anevrismet genom den ofullständiga rup-
turens riktning öppnade sig hufvudsakligen mot sinus Valsalvæ,
och som således bör räknas till aortafallen), så erhållas för
anevrismer, utgångna ur hjärtat, och sådana utgångna ur aorta-
kaviteten frekvenstalen 31 och 16 resp. Denna öfvervikt för
de förra beror nåstan uteslutande på anevrismerna i förmaks-
delen af spat. periaort. och torde, liksom de sist nåmndas dub-
belt större frekvens ån anevrismernas i conusdelen (26:13), få
sin hufvudsakliga förklaring af det i afdeln. II (s. 23—24) påvisade
locus minoris resistentiæ hos våggen mellan kammaren och
spatiets förmaksdel. I alla fallen af anevrism i spat. atrio-
aort. med utgång ur vänstra kammaren utom 1 (ROKITANSKYs)
ligger mynningen inom denna del af våggen och i de flesta
just under mellanrummet mellan den bakre och den vånstra
aortaklaffen, dår detta tunna våggparti i regel har sin största
vertikala utstråckning (jfr 8. 20).
I fallen af anevrism i conusdelen af spat. periaort. med
utgångspunkt i kammaren synes mynningen, som naturligt år,
ha legat tått under eller mellan aortaklaffarna, oftast mellan
den högra och den vänstra. Endast i THomPsoNs, sannolikt
travmatiska fall låg den lågre, mellan två columnæ carneæ.
Vid de 12 ur aortakaviteten utgångna fallen af anevrism i
spatiet låg mynningen 1 gång i bakre klaffickan, 3 gånger i
vånstra, 3 gånger såkert och ytterligare 3 gånger sannolikt i
högra klaffickan; om de 2 återstående ej uppgift. De flesta gånger
synes den ha legat intill klaffåstet.
Af de 5 parietala fallen tillhörde 2 vånstra kammarens vågg,
det ena (CORVISART) med utgångspunkt i kammarkaviteten, det
andra (HANNA) 1 vånstra sinus Valsalve. 2 voro utgángna ur
brustna aortaanevrismer och lågo mellan högra hjårthalfvans
vågg och de sammanvuxna hjårtsåcksbladen (BENNET, Murray).
Det 5:te fallet (HILL) var en dissekerande ruptur af högra för-
makets våge.
Bland de 8 valvulåra fallen låg anevrismet i 4 fall i fråmre
mitralfliken, 2 gånger med utgång ur vånstra kammaren vid
eller ofvanför klaffseglets bas (LÔBEL, n:r 53, LAMBL), 2 gånger
med sannolik utgång ur sinus Valsalvæ (LÖBEL, n:r 56, SIMON).
I 2 fall låg det i en aortaklaff (bakre, v. DuscH, högra,
46 NORD. MED. ARK., 1897, N: 31. — ARTUR VESTBEKG.
GALLIARD) med utgång ur klaffickan samt i 2 i septala trikus-
pidalfliken med utgång ur vänstra kammaren (Lese, Money).
2. Etiologi.
Conditio sine qua non för uppkomsten af ett dissekerande
hjårtanevrism år blodets intrångande antingen tvårt igenom det
ena af de båda våfnadslager, som sedan skola begrånsa kaviteten,
eller på annan våg in mellan dessa. I båda fallen fordras en
primår kontinuitetsrubbning.
Bland de patologiska orsaksmoment, som med blodtrycket
samverka till åstadkommande af denna, tillkommer första rum-
met endokarditerna och naturligen företrådesvis de ulcerösa
formerna af dessa.
Akut eller subakut ulcerös endokardit synes hafva förorsakat
det primåra genombrottet åtminstone i 22 af de 47 interparietala
(+ septala) fallen. I ytterligare några fall, bland dem mitt
eget, har ulcerös endokardit förefunnits men anevrismet synts
vara äldre än denna. Äfven bland de valvulära dissekerande
anevrismerna synes den ulcerösa endokarditen jämte abscessen
spela hufvudrolen som etiologiskt moment. Naturligtvis år det
betråffande de interparietala företrådesvis de ur kammaren och
på grånsen till sinus Valsalvæ i sjålfva klaffåstet utgående
fallen, som bero på ulcerös endokardit, men åfven vid primår
lesion i angrånsande del af sinus Valsalvæ kan orsaken vara
en dit fortskriden endokardit (JANSEN, Moore). Den akuta in-
fektiösa endokarditen synes med låtthet kunna utbreda sig, så
långt rotstrukturen når på aorta, såsom håndelsen var med den
sekundåra, ulcerösa endokarditen i mitt fall. Men åfven vid
genombrott högre upp i aortavåggen för sinus Valsalvæ kan en
akut endokarditisk beröringsinfektion från den sjuka klaffen vara
orsak, hvarpå HABERSHoNs fall synes ge ett exempel, * under
det att, som bekant, den så vanliga ateromatösa processen i
aorta gärna upphör vid ingången till klaffickan. Detta sekun-
dåra öfvergripande på aorta af endokarditiska processer har blifvit
påvisadt af bl. a. RIcHTER%), hvilken särskildt framhåller dess
betydelse för den spontana aortarupturen.
Utom i ett stort antal bland de nyss nåmnda fallen af akut
ulcerös endokardit har kronisk endokardit förefunnits och sanno-
+ I Moxons fell hade på samma sätt uppkommit ett särskildt aorta-anevrism.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 47
likt stått i ett mera direkt orsaksförhållande till anevrismet i
åtminstone 9 interparietala samt ett par valvulära fall. En kro-
nisk endokardit kan på flere sått tånkas underlåtta en ruptur
eller perforation genom blodtrycket. Först och fråmst kan den
ge upphof till regressiva nutritionsrubbningar 1 våfnaden, bl. a.
till ateromatösa hårdar och sårbildningar, liknande dem vid kron.
aortit (kron. ulcerös endokardit, endocarditis ulcerosa atheroma-
tosa ORTH). Måhända ge, förutom (GALLIARDs, QUAINS och
FrnGErs fall exempel hårpå. För det andra intråffar såkert i
många fall af kron. endokardit ej blott en verrukös utan åfven
en ulcerös akut exacerbation, som sedan läkes och anatomiskt
flyter samman med den kroniska processen, ja den kroniska
föråndringen i klaffapparaten torde ibland från början varit ut-
gången ur en mindre malign, akut eller subakut, ulcerös endo-
kardit, som gått till relativ hälsa, såsom särskildt v. BuHL fram-
hållit. På något af de sist nämnda sätten torde HoLLs, Kipps
4:de fall (n:r 37) och LAMBLs fall böra tolkas, såvida det först
nämnda ej var en pågående akut ulcerös endokardit. Kipp
anser nåmligen, att anevrismet i hans fall beror på endokarditen
och ej på den samtidiga ateromatosen i aorta. ARNOTT synes
åfven antaga en akut ulcerös början i sitt gamla fall, ehuru det
ej tyckes ha visat någon påtaglig kron. endokardit. Af de
orsaksmoment, DUROZIEZ såtter i fråga, synes mig det, som hån-
för fallet till denna grupp, måhånda ha största sannolikhet för
sig. För det tredje kunna genom endokarditen uppkomna för-
kalkade massor i aortamynningen rent mekaniskt ledera väggen.
Denna friktionens mekaniska betydelse framhálles af Kibp (n:r
35—36) samt af West (n:r 20—21), som mig synes dock med
underskattande af infektionens betydelse, ty en vanlig ulcerös
endokardit synes hafva varit med i Wests fall och i Kipps t.
o. m. gifvit upphof till de lindrigt förkalkade vegetationerna.
Slutligen kan en kronisk endokardit i aortaklaffarna indirekt befor-
dra såvål anevrismbildningen som sårskildt den initiala rupturen
(vid utgångspunkt för anevrismet ur kammaren) genom tryck-
stegring inom kammaren. Detta år i synnerhet fallet vid aorta-
stenos, som funnits i åtskilliga fall och i några tillskrifves större
betydelse som orsaksmoment (PEACOCK, n:r 8 och 10, Jaccoup,
THoMA). I samma riktning verkar också i allmänhet som ett
bidragande orsaksmoment den vål oftast på föregående kron.
endokardit beroende hjårthypertrofien specielt af vånstra kam-
maren, som omtalas i flertalet fall.
48 NORD. MED. ARK,, 1897, N:r 81. — ARTUR VESTBERG.
Som en mellanlånk i orsakskedjan mellan endokarditen och
anevrismet torde stundom en abscess vara inskjuten. Emellertid
måste hår äfven möjligheten af en sekundär suppuration i anev-
rismet och dess vågg tagas i betraktande. Detta orsaksmoment
torde vara möjligt vid alla former af dissekerande hjårtanevris-
mer. Tydligast pávisadt år det vid det valvulåra (LöÖBEL, n:r
53, JANSEN), men har varit sannolikt äfven i andra fall, såsom
i ett af Pracocks (n:r 4) och i Leroux's. Hit hör möjligen
också RoKITANSKYs fall.
Näst efter endokarditen (inklusive hjårtabscessen) kommer
väl i frekvens såsom orsak den ateromatósa processen + aorta,
ehuru den måste stå långt tillbaka för den förra, då dess egent-
liga område ligger högre upp i kårlvåggen ån den del, hvari-
från i fråga varande anevrismer utgå. Denna orsak antages af
Hore i hans 4 fall, var säker i det ena af v. KRzYWICKIs (n:r
39), sannolik i PoTAINns och antaglig äfven i ett af Wests fall
(n:r 38) samt möjlig i Topps. I v. KRZYWICKIs fans säkert
och i Wests förmodligen syfilis. Syfilis förelåg sannolikt
åfven i Picks fall med samma utgångspunkt för anevrismet,
men aorta tyckes ej varit ateromatös. Troligen tyder atero-
matosen i aorta hos Topps 36-årige patient (supare) också på
syfilis.
I tredje rummet bland etiologiska moment torde vål få
stållas ett vanligt anevrism, som föregått och genom sin ruptur
framkallat det dissekerande, ehuru detta orsakssammanhang
endast undantagsvis skulle kunna demonstreras. Ett litet brustet
äkta anevriem från en sinus Valsalvæ eller den fibrösa hjärt-
basen torde efter någon tid genom blodtrycket alldeles uppgå
i det sekundåra anevrismet och ej långre kunna skiljas från
detta. Möjligen år Picks fall exempel härpå. Så förklarar
också v. KRZYWICKI sitt ena fall (n:r 25), där det ursprungliga
anevrismet skulle berott på för trång och för tunnvåggig aorta
(hypoplasi). Två af de parietala fallen höra med visshet hit
(BENNET, MURRAY), likaså två af de valvulära (LEGG, Money),
där anevrismet låg i pars membranacea och antagligen var
kongenitalt. I det ena fallet (medfödd?) syfilis. Kanske hör
hit EwarTs etiologiskt dunkla fall, där reumatism föregått, men
den mycket ateromatösa aorta hos den 36-årige mannen också
synes antyda syfilis.
I CorvisARTs mycket gamla fall var mitralis förtjockad och
ossifierad. I den knappbåndiga notisen om GoRDONs, saknas
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 49
etiologisk uppgift. Den spontana hjårtrupturen i HILLs berodde
på fettdeg. af myokardiet.
Trauma uppgifves som sannolika och enda orsaken i ett
fall af septalt (THOMPSON) och ett af parietalt anevrism (HANNA).
För betydelse af travmatisk tryckstegring t. ex. i följd af
kroppsanstrångning såsom bidragande orsaksmoment saknas
tillräckliga hållpunkter i sjukhistorierna, men möjligen skulle
härpå kunna tyda den långt större frekvensen hos män än hos
kvinnor. I 50 fall med uppgift om könet: 40 mån och 10 kvin-
nor. Bland 26 fall med uppgift om yrket, var detta i 16 af
beskaffenhet att kunna tånkas medföra större kropsanstrång-
ningar (arbetare 6, soldat 3, stenarbetare 2, tjånstflicka 2, kol-
bårare 1, bryggardrång 1, ridlårare 1), men naturligtvis uppges
yrket företrädesvis i de fall, där det kan misstänkas vara af
etiologisk betydelse. För det stora antal fall, som berott på
akut ulcerös endokardit, torde i fråga varande orsaksmoment dess-
utom ej kunnat göra sig gållande.
De flesta fallen komma på den kraftigaste åldern. Bland
43 fall med åldersuppgift tillhörde 6 åldern 16—20 år, 11
21—30 år, 15 31—40 år, 4 41—50 år, 3 51—60 år; i 1 var
åldern 5 år, (kongenit. an. i pars membr.), i 1 9 år och 1 2
öfver 60 år.
3. Patologisk anatomi.
Lage och utgångspunkt hafva redan i förvåg blifvit be-
handlade, då de erbjödo viktiga synpunkter för etiologien.
Med afseende på kavitetens form år det s. k. såckformiga
anevrismet, naturligtvis ofta med större eller mindre oregel-
bundenheter och variationer, den förhårskande typen, och detta
redan i flertalet färska fall. Detta synes för de interpartetala och
septala anevrismerna, hvilka framställningen tilsvidare
uteslutande skall afse, tyda på ett ganska stort motstånd mot
blodets isårsprångande af vågglagren, såsom i det foregående (afd.
II, s. 29) redan blifvit påpekadt. Dock finnas åfven fall, dår formen
mera råttat sig efter utbredningen af den preformerade bind-
våfssprickan mellan de anlödda hjårtvåggarna eller af de sam-
mansmålta septalbladen. Det vackraste exemplet på det förra
erbjuder ArnoTTs fall, där anevrismet tunnelformigt gick genom
hela spat. periaort. med en förtrångning i dess isthmusdel, och
på det senare Picks fall, dår anevrismet tyckes flackt ha
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 4
50 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 31. — ARTUR VESTBERG.
utbredt sig mellan båda bladen af kammarskiljevåggen i hela
dess utsträckning. En ganska fullständig utbredning inom
conusdelen af bindvåfsrummet visar ett af Kipps fall (n:r 37).
Ibland ha jåmte en hufvudkavitet funnits smalare utlöpare från
denna i någon sträcka af bindvåfsrummet kring aortaroten.
Så genom isthmusdelen i ett annat af Kipps fall (n:r 36), där
tillika en annan förlångning dök ned mellan bladen af kammar-
septum. — I Marzrs fall bestod anevrismet endast i en »ulcerös
kanal». I Moorzs bildade det en treflikig tumör, o. s. v.
Utrymme har anevrismet beredt sig dels genom ett mera
diffust aflägsnande från hvarandra af de våggbildande
våfnadslagren eller kavitetvåggarna, dels genom starkare
inbuktning i någon eller flere af angrånsande kavite-
ter. I förra fallet blir anevrismkaviteten mera förtrångd i en
riktning, afplattadt såckformig. Detta synes ha varit fallet med
flertalet af de septala anevrismerna i kammarseptum och deras
ofvan liggande interparietala delar, vare sig de utgått ur vånstra
kammaren eller aorta. Så särskildt i Picks och i Kipps sista
fall med större utbredning inom septum. Men når en starkare
utbuktning hår förekommer, sker den åt högra kammaren i dess
conus art. (FINGER, ve KRZYWICKI, nr 39, och WEST, n:r 38).
Två af dessa fall utgingo från sinus Vals., det tredje (FINGERs)
från platsen för klaffästet, öppet både mot kammaren och aorta.
(Jfr afd. II, s. 25). Dåremot år en större eller mindre inbukt-
ning mot förmakskaviteterna, endera eller båda alt efter låget,
regel för anevrismerna i förmaksdelen af spatiet antingen af
anevrismkaviteten i sin helhet eller i form af en sårskild,
svärtformig» förlängning däraf. Betydligare intrång på högra
förmaket gjorde anevrismet i JANSENS och EwaARTs fall, på det
vänstra i SHILLITOS och GOODFELLOWsS, på båda i ARNOTTS. In-
buktningar 1 aorta eller vänstra kammaren äro sällsynta och
förutsätta utgångspunkt i motsatt kavitet. Så var aorta förträngd
i ARNOTTS fall och dess vägg lindrigt inbuktad i ett af PEAcocks
(n:r 10), hvaremot Durozizz’ fall (liksom HANNAS parietala)
framkallade betydlig inbuktning mot kammarkaviteten. Mot
hjärtsäckskaviteten utbuktade anevrismet i många bland fallen
från förmaksdelen af spatiet, t. ex. i mitt eget, samt i några
från conusdelen. I betydligare omfång insköto i hjärtsäcken
anevrismerna i ÅRNOTTs, det ena af v. BuHLs (n:r 17) och af
v. KrzywICKIs fall (n:r 39) samt i de fall, där anevrismet till
större del låg i spatiets vänstra öppning.
DISSEKERANDE HJARTANEVRISMER. 51
Enkelt har det dissekerande anevrismet varit i alla fall
utom HÉRaARDs, där två kaviteter funnos, och JANSENs, där
sannolikt ett dissekerande klaffanevrism fans jåmte det inter-
parietala, samt, om man så vill, Peacocks fall n:r 4, där anev-
rismet torde anlagts dubbelt.
Storleken växlar i de festa fall mellan en hassel- eller
spansknöts och en valnöts eller ett dufäggs omfång. I ett af
v. Buxus (n:r 17) var hufvuddelen stor som en borsdorferrenett.
I Kipps sista fall var den oregelbundna kaviteten vid och ned-
trängde inemot halfannan tum i kammarseptum. I ett af Wests
(n:r 38) bildade anevrismet en cirkulär uppdrifning i högra
kammaren, godt 1!/2 tum (3°/a cm.) i genomskäring, och i
SHILLITOS insköt det i vänstra fórmaket med Us ankäggs om-
fång. I ett af HoPEs var det åggstort. I v. KrzyWICKIs ena
fall (n:r 39) bildade anevrismet en valnötstor framhvålfning i
högra kammaren och en hönsåggstor i hjärtsäcken. I ARNOTTS
var den anevrismatiska kanalen 4 finger vid och hade en dia-
meter af 5—7 cm.
I fårska fall har mynningen form antingen af en mera run-
dad, ulcerös perforation eller af en aflång rupturspricka. Det
förra synes vara det vida vanligare. Kanten år då stundom
angifven som trasig och besatt med vegetationer. I PELVETS
fall funnos 3 ulcerösa perforationer, som ledde in i anevrismet,
och i ett af Pracocks (n:r 28) funnos 2 ingängsöppningar från
kammaren. Exempel på en fårsk ruptur af aortaroten synes
Moxons fall erbjuda. I ett annat af Peacocks (n:r 4) bildade
likaledes ruptur — från aortasidan — af 2 klaffästen ingångar
till det ursprungligen dubbla anevrismet. I ett af v. BuuLs fall
(n:r 33) utgöres ingången till anevrismet af en glappande spricka
i hjärtats långdriktning under och mellan 2 aortaklaffar, men
möjligtvis afses dårmed endast remnan i den vid mynningen
belågna vegetationsmassan.
Når anevrismet blir åldre, tenderar mynningen naturligtvis
att af blodtrycket småningom vidgas och antaga en mer cirkel-
rund eller åtminstone oval form med afglattad kant. Mitt fall
synes vara ett godt exempel på denna afrundning af en ruptur-
sprickas åndvinklar. Dock ges det äfven äldre fall med mer eller
mindre tydliga spår af rupturkarakter hos ingångsöppningen, så-
som den nedre rupturlåppens bestånd i form af en fals i mynnin-
gens nedre omfång i mitt fall. Thomas fall erbjuder ett vackert
exempel på en åldre, genom ruptur uppkommen ingång från
52 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 31. — ARTUR VESTBERG.
kammaren. Mynningen var dår sprickformig, vertikal, af 10
mm. långd och 1—3 mm. bredd samt låg under och mellan de
konvergenta vidfåstningsrånderna för den bakre och vånstra
semilunarklaffen; kanterna förtjockade, svåliga, delvis förkalkade,
fläckvis glatta, fläckvis usurerade. Med samma lokalisation var
mynningen i ett af PEacocks fall (n:r 10) en liten halfmån-
formig öppning med förtjockade och indurerade kanter, och i
ett af v. BuxLs subakuta fall (n:r 16) utgjordes den, äfven där
lika belågen, af ett tvårrundt, åggformigt hål med skarpkantad,
som med en måjsel uthuggen rand. Den långstråckta formen
i SHILLITOS fall, som af PEACOCK anses kroniskt, tyder måhända
också på uppkomst ur en lineår ruptur. Vackra exempel på in-
gångsöppning i form af en lineår ruptur i aorta ge V. KRZYWICKIS
båda fall. I det ena (n:r 39) utgjordes mynningen af en centi-
meterlång, tvårgående spricka med svåliga rånder, omgifven af
en ateromatös hård, i det andra (n:r 25) var den en tvåroval,
sprickformig öppning med svåliga ränder.
Mynningen kan i fårska fall vara ganska liten i förhållande
till kaviteten. Så stod i MAGUIRES fall det dufåggstora anev-
rismet blott genom en liten ulcerös perforation i kommunikation
med kammaren och var för öfrigt slutet. I äldre fall kan den
någon gång, som i EwArTs och mitt, ha en betydligare vidd.
Störst var den väl i ARNOTTS urgamla fall, där den höll 5 cm.
i genomskärning.
Hvarje verkligt dissekerande anevrism måste från början
sakna en själfständig vägg. De från omgifningen lånade väg-
garna framgå direkt ur utgångspunkten och låget, jämförda med
den anatomiska framstållningen i afd. II, (sårskildt på s. 27—28)
och behöfva dårför hår icke på nytt behandlas. Om når- eller
frånvaron af egen vägg för anevrismet innehålla de kasuistiska
publikationerna ofta ingen direkt upplysning, men dår kaviteten
år bildad efter ett färskt genombrott af väggen för det prefor-
merade bindvåfsrum, hvari den ligger, kan man naturligtvis
utan vidare förutsåtta saknaden af egen våggmembran. Detta
synes ha varit förhållandet med flertalet af de sammanstålda
fallen men år mer eller mindre uttryckligt framhållet endast i
9 eller 10 fall.
Vid längre tids bestånd torde väl alltid ett förtåtadt bind-
våfslager utbilda sig på kavitetens vågg, vare sig den fortfa-
rande ligger öppen för det cirkulerande blodet eller den af-
stänges därifrån genom trombbildning. Såsom PEacock 5 55),
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 53
BosTROEM *) och RINDFLEISCH 6) visat, eger detta rum i de dis-
sekerande aortaanevrismerna, där den nybildade våfnaden t. o.
m. kan differentieras till en fullståndig intima, som strukturelt
ej kan skiljas från en vanlig, frisk eller sjuk intima. För de
vanliga bjårtanevrismerna år det längesedan kändt, att de på
sin insida kunna få nybildade endokardlager, t. o. m. i bety-
dande antal och tjocklek (Rokrransky*), s. 454—455). Det år
ju också just tillkomsten af en nybildad vågg, som med tiden
förvandlar ett aneurysma spurium diffusum till circumscriptum.
Det samma måste kunna blifva förhållandet med de disseke-
rande hjårtanevrismerna, hvilka från allmån patologisk syn-
punkt kunna råknas till de sist nåmnda, falska anevrismerna.
Däraf följer, att närvaron af en själfständig våggmembran
hos ett hjårtanevrism icke i och för sig utesluter dess egenskap
af dissekerande, om låget, mynningens beskaffenhet eller andra
förhållanden tala för dess uppkomst som sådant. Men natur-
ligtvis år det just i dessa äldre fall svårare och väl stundom
omöjligt att afgöra uppkomstsåttet. (Jfr s. 12—13.)
I mitt fall fans åtminstone partielt en sjålfståndig, !/2—1 mm.
tjock bindväfsvägg, hvilken med stor sannolikhet var helt och
hållet nybildad. Åfven i Tuomas fall fans en glatt, nybildad
bindväfsmembran af alldeles samma tjocklek och i FINGERS en glatt
fibrös membran samt i THomPsons en tjock membran, som sam-
manhångde med vänstra kammarens endocardium genom myn-
ningen. Af mera akut bildning och kanske ej als organiserade
voro väl de särskilda våggmembraner, som omtalas af KIDD
(n:r 36: en hvitaktig, skroflig beklådnadsmembran med spridda
små vegetationer) och PEAcocK (n:r 4: abscessmembran?, n:r 28:
kanske verklig bindväfsmembran).
Vidare omtalas kroniska förändringar i väggen i all-
mänhet utan uppgift om själfständig sådan. Betydligast voro
dessa i ARNOTTs mycket gamla fall, där anevrismets väggar
voro 4—6 mm. tjocka, i stor utsträckning »förkalkade och be-
satta med benplattor och brosklik massa». Äfven i ett af Ho-
PEs fall var anevrismet »ossifieradt». I de tre öfriga fallen af
samma författare var väggen fibrös, liksom i ett af Kipps (or
37). I ett annat fall af Krpp (n:r 35), hvilket med all sanno-
likhet var subakut, voro väggarna »opaka och något fibrosa
(fibroid). I Quams fall träffades vid mikroskopisk undersök-
ning af väggen intill den förändrade aortaklaffen tecken pá
kronisk inflammation, bl. a. nybildad bindvåf. (Jfr också SHIL-
54 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
LITO-PEACOCKs fall, n:r 8, och anmärkningen efter det samma.)
Å andra sidan har väggen å ett mot hjärtsäcken eller en hjärt-
kavitet inbuktande parti stundom varit förtunnad ånda till
genomskinlighet.
Trombotiskt innehåll har funnits i många fall. I ARrNOTTs
var kanalen nåstan fyld af fast adhererande, lagradt fibrin med
ett centralt lager af färskare röd trombmassa, så att knapt
något blod syntes ha funnit våg till anevrismet på sista tiden.
I Gorbons fall var kaviteten likaledes fyld af en massa »orga-
niseradt» fibrin och i QUAINS af »some broken down clot», hvil-
ket innehåll genom mynningen fortsatte sig in i aorta i form
af en half-valnötstor, vegetationslik massa af lefradt blod med
ett tunt skal af fibrin, inneslutande en af klaffarna. 1 ett af
v. KrzywICcKIs fall (n:r 39) fans en 3 cm. djup, lagrad tromb-
belåggning, och i ytterligare 8 eller 9 fall omtalas större eller
mindre mångd trombotiskt innehåll. I öfriga saknades tromb
eller framgår ej af uppgifterna, om sådan funnits.
I HABERSHONS fall var tromben stadd i varig småltning och
i ett af Pracocks (n:r 4) innehöll kaviteten var, blandadt med
koaguleradt blod. I LANCEREAUXs var väggen varbelagd, och i
MAIERS tråffades massor af mikrokokker i den ulcerösa kana-
lens vågg. I mitt fall mikrokokkvegetationer och variga infiltrat
i delar af våggen och tromblagret.
Frånråknas de två fall, dår anevrismet haft en dubbel eller
tredubbel ingängsöppning från samma kavitet (vänstra kamma-
ren), och där någon af dessa öppningar möjligen varit en se-
kundår ruptur, (samt således åfven den sannolikt postmortala
kommunikationen med aorta i ett af dessa fall), har ruptur af
väggen förekommit i 26 fall af de 47, altså i mer än halfva
antalet. Den upptråder således vid dessa anevrismer långt of-
tare än vid vanliga hjårtanevrismer (fränräknadt de valvulära),
dår den år sållsynt, men ojåmförligt mera sållan ån vid disse-
kerande anevrismer i aorta, där den år långt öfvervägande
regel. Rupturerna fördela sig på de skilda kaviteterna på föl-
jande sått:
Oafgjordt om anevrismet utgått ur vänstra kammaren
och brustit till aorta eller vice versa i. . . . . . 5 fall
Trpt 5 fall
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 55
Trpt 5 fall
Med utgångspunkt i vånstra kammaren har anevrismet
brustit till
aorta I . . . 2 1. 2 2 nn. 1 fall
högra kammaren i . 1 >
vänstra förmaket i . . . . 2: 2 2 2 2 »
högra förmaket i. 4 >
högra kammaren och högra formaket i i.. l> 9,
Med utgångspunkt i klaffåstet har anevrismet bru-
stit till
vänstra förmaket i . . . . . .. o... Ifall
vänstra förmaket och hjårtsåcken i . . . 1 > 3,
Med utgängspunkt i aortakaviteten har anevrismet bru-
stit till
vänstra kammaren i 3 fall
högra kammaren i . REENEN E
högra förmaket i. . . . . 3 >»
vänstra kammaren och högra förmaket i i. l >
båda kamrarna" i . 1 > 10 >
S:a 26 fall
Aortainsufficiens har sáledes genom bristning af anev-
rismet át olika háll uppkommit (eller en fórut varande fór-
stårkts) i icke mindre án 16 fall, och diverse abnorma kom-
munikationer mellan hjårtkaviteter ha etablerats i många
fall.
Rupturen har varit dubbel: till samma kavitet i 2 fall,
till skilda kaviteter i 3 eller 4 fall.
Högst anmårkningsvårdt år, att den omedelbart dödande
rupturen till hjårtsåcken bland alla 47 fallen intråffat blott
en enda gång (DESPAIGNE), ehuru väggen mot hjårtsåcken i
flere fall varit genomskinligt tunn, och ruptur dit synts hota.
QUAINs uppgift om sannolikt genombrott till hjärtsäcken i hans
fall synes vara oriktig. Denna sållsynthet af ruptur utåt står
i skarp motsats till förhållandet vid de dissekerande aorta-
anevrismerna, som i regel hastigt döda genom snart intråffande
ruptur åfven af vågglagren utanför anevrismet. Denna motsats
får endast till en del sin förklaring af det djupare låget hos
de i fråga varande hjårtanevrismerna (jfr afd. II, s. 29).
+ POTAINS fall: Säkert till högra kammaren, till den vänstra något osäkert till
följd af den oklara beskrifningen.
56 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBEKG.
Betråffande formen af rupturöppningen år den hår
liksom i andra anevrismer i färskt tillstånd antingen mera run-
dad, då perforationen år resultat af en progressiv atrofi hos
ett parti af väggen (DurozIzz), eller sprickformig vid lineår
ruptur (MAIER, DESPAIGNE, förmaksrupturen). Hartill kommer
en tredje form för genombrottet, den ulcerösa eller suppura-
tiva, beroende på infektion af väggen från samtidig akut endo-
kardit (HérarD, DESPAIGNE, hjårtsåcksrupturen?). Äldre per-
forationer visa motsvarande sekundära förändringar till de
primåra mynningsrupturernas (THOMPSON).
Många fall ge ingen bestämd hållpunkt beträffande ruptu-
rens ålder. I några var den alldeles färsk, såsom i JANSENS,
DESPAIGNES, ett af v. KrzyWICKIs (n:r 25) och HoLLs, där den
uppfattades som nårmaste dödsorsak. Troligen var detta fallet
äfven i Picks samt i det andra af v. KRzyWICKIs (n:r 39)
och i Wests fall (n:r 38) med tämligen hastig död. Att
döma af sjukhistorien år det sannolikt, att i Wests fall den af
köttiga vegetationer omgifna perforationen till högra kammaren
från ett anevrism ur sin. Vals. aortæ uppkommit i följd af en
kroppsanstrångning och var 5 dagar gammal. Den 3-penny-
stora öppningen till vänstra förmaket i SHILLITOS fall synes
efter anamnesen ej kunna varit mer ån högst 16 dagar gammal,
kanske var den mycket färskare. I THompsons fall voro däremot
perforationerna till högra kammaren af ett anevrism från den
vånstra såkert ganska gamla (dilatation och hypertrofi af conus
art. dexter). Så har väl ock varit förhållandet i en del fall,
där anevrismet kommunicerat både med aorta och vänstra
kammaren samt utgångspunkten varit oviss.
Rupturöppningarna betecknas i allmånhet som små, i några
fall anges de som hampfrö- till linsstora. De fall af intrakor-
dial ruptur, som ansetts dödande, synas ej hafva hört till de
större: 2 små rupturöppningar i Horns fall, en linsstor perfora-
tion i v. Krzywickis, en liten remna i JANSENs (alla till högra
förmaket med utgång för anevrismet i HoLLs fall ur vänstra
kammaren och i de båda andra ur aorta). Närmare upp-
ges storleken i några fall: fürmaksöppningen var i DESPAIGNES
en 3 mm. lång och i MAIERS en nåra 2 cm. lång spricka,
vid mera rundad form har den varit årtstor i 3, 8 mm. i ett,
lillingervid i ett och 3-pennystor i ett (SHILLITO). Af de båda
gamla perforationerna till högra kammaren i THoMPsons fall var
den ena korppennvid, den andra triangulär med 9 mm:s sida.
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 57
Uppkomsten af dessa anevrismer måste vål alltid tånkas
mer eller mindre akut, men deras ringa benågenhet att brista
utåt möjliggör hår relatift oftare ån vid de dissekerande aorta-
anevrismerna en långre duration, om icke de samtidiga, ofta
mycket grava föråndringar, som betingat deras uppkomst, förr
döda patienten. Den öfvervågande såckformen visar, såsom
förut år påpekadt, att de åro mindre progressiva och sannolikt
mindre våldsamt uppkommande än de nyss nämnda aortaanev-
rismerna, och antagligen bli de mången gång snart statio-
nåra, få sin vågg förstårkt genom bindvåfsnybildning och
öfvergå i kronisk typ. Vilkoret för detta fortbestånd år hår
icke — såsom vid de dissekerande aortaanevrismerna — ett
sekundårt inbrott i den fysiologiska blodbanan, och detta hotar
hår tvärtom patientens lif, då det åstadkommer abnorm för-
bindelse mellan skilda hjårtkaviteter med cirkulationshinder
och eventuelt blandning af arterielt och venöst blod.
Början synes icke vara så allarmerande, som den oftast år
vid de dissekerande aortaanevrismerna, och på anevrismets
uppkomst möjligen beroende symptom blanda sig i sjukhisto-
rien med bilden af grundlidandet, så att tidpunkten för upp-
komsten ej låter närmare bestämma sig. Sannolikt kan början
i en del fall vara rent af smygande och intråffa midt under
skenbar hälsa (v. KRZYWICKI, n:r 39). Om SHILLITOS fall, såsom
Peacock år böjd antaga, varit af kronisk natur, synes det icke
föranledt några hjårtsymptom förr än de sista 16 dagarna, och
de då intrådande anfallen af prekordial oppression, hvilka in-
ledde de objektiva föråndringarna, skulle då liksom dessa hån-
föra sig uteslutande till den akuta endokarditen och perfora-
tionen af anevriemet. Emellertid synas sjukhistorierna liksom
de anatomiska förhållandena ge vid handen, att anevrismet i
många af de samlade fallen varit af kort duration. I de fall,
dår anevrismet påtagligen berott på en ulcerös endokardit, har
denna, möjligen med undantag af några subakuta fall (v. Buan,
KoD), ej kunnat vara synnerligt gammal, och i ett par ha de
första hjårtsymptomen eller sjukdomen upptrådt först 2 till 3
veckor före döden (MAIER, DESPAIGNE). Å andra sidan finnas
icke så få, mer och mindre kroniska fall. Hit höra ganska
säkert ARNOTTS, ett af Peacocks (n:r 10), EwARTs, THOMAS, mitt,
FINGERs, THomPsoNs, ett af Kipps (n:r 37) och ett af KRZY-
wicKis (n:r 39) samt Hopes 4 fall. Möjligen äro att räkna hit
äfven det andra fallet af KRZYWICKI, Picks, DUROZIEZ's, WESTS
58 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
sista och Gorpons fall. Mycket kroniska voro ett af Horzs
och framför alt Arnotts fall. Det trauma, som torde varit
orsak i THOMPSONS, hade intråffat 8 till 9 år före döden, hvil-
ken duration ej håller motsåges af de anatomiska företeelserna.
Af samtliga 47 fallen torde 22 vara att uppfatta som akuta
eller subakuta, 13 till 18 som kroniska; återstående 7 till 12
fall åro i detta afseende obeståmda.
De anatomiska följderna af anevrismet äro i hufvudsak
dels sådana, som bero af dess inverkan på omgifningen
såsom tumör, dels de som betingas af våggens ruptur. I
förra afseendet framkallar anevrismet förskjutning af angrån-
sande delar, såsom aorta i mitt fall, eller förtrångning af nåst-
liggande kaviteter. I några fall synas genom anevrismerna
framkallade förtrångningar af kaviteter eller mynningar varit
af betydelse. I Arnotts fall förträngde det gamla ringformiga
anevrismet betydligt aortas och pulmonalarterens mynningar
samt båda förmaken, dock utan att dessa förtrångningar med-
fört andra påfallande föråndringar i kaviteternas vidd och våg-
garnas tjocklek ån en måttlig hypertrofi af vånstra kammaren.
Äfven i Durozızz’ fall var conus aorticus förträngd genom det
valnötstora, inbuktande anevrismet, som dock genom sin (möj-
ligen blott ett par dagar gamla?) ruptur tillika öppnade en
falsk våg för kammarblodet till aorta (altså äfven aortainsufh-
ciens). Hjärtat var enormt med i synnerhet dilaterade, för-
hållandevis ej så hypertrofiska kamrar. En viss grad af aorta-
stenos torde väl också ha uppstått i Quams fall, ej genom
anevrismet sjålft men genom den dårifrån fortsatta, dock
antagligen ganska fårska trombbildningen i ostiet (hjårthyper-
trofi till följd af kronisk endokardit, men inga hjårtsymptom
under lifvet). Förträngning af conus dexter genom anevrismet
måste ha funnits i FINGERS, ett af Wests (n:r 38) och KRZY-
WICKIs ena (n:r 39) fall. I Fingers nämnes ingen särskild hy-
pertrofi eller dilatation af högra hjärthalfvan, men i WestTs var
den starkt dilaterad och i KRrzyWICKIs var högra kammaren
dilaterad samt lått hypertrofisk (i båda fallen tillika regurgita-
tion till högra kammaren från aorta genom en dock sannolikt
blott några dagar gammal ruptur af anevrismet; i WEsTs syne-
chia pericardii). Starkare förträngning af högra förmaket om-
talas i EWARTs och af det vänstra i SHILLITOs fall, där tumören
tillika ansågs hindra fullståndig slutning af valv. mitralis, lik-
som af tricuspidalis i ett af v. Krzywickrs fall (FIEDLER).
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 59
Om den genom ruptur af anevrismet så ofta intrådande
aortainsufficiensen med regurgitation dels åt vånstra kam-
maren, dels åt andra håll år redan förut taladt, likasom om
abnorma kommunikationer mellan hjårtkaviteter i
följd af ruptur. Dessa medföra naturligtvis cirkulationshinder
af olika art och grad, på hvilka respektive hjärtdelar efter
någon tid svara med hypertrofier och dilatationer, som kompli-
cera möjligen förut bestående förändringar af samma beskaf-
fenhet i följd af klaffel eller andra orsaker. Sårskildt fram-
hålles hypertrofi och en ofantlig dilatation af conus dexter i
THOMPSONS fall med gammal perforation till högra kammaren
af ett septalanevrism, utgånget från den vänstra.
Om också i allmänhet icke omedelbart dödsbringande, äro
dessa sekundära rubbningar, särskildt perforationen med dess
följder, naturligtvis icke likgiltiga för patientens hälsa, utan
torde i betydelse ungefär motsvara liknande effekter af andra
organiska hjärtfel, medfödda eller förvärfvade, hvartill här
kommer, att de i regel träffa redan på annat sätt sjuka hjärtan.
Att ruptur dock stundom kan bli omedelbar dödsorsak är förut
framhållet. Särskildt måste detta alltid vara fallet med den
lyckligtvis sällsynta rupturen till hjärtsäcken.
Tillfalligtvis torde anevrismet genom trombbildning kunna
bli en källa för embolism. En tillfällig följd af anevrismet
år på sått och vis åfven den perikardit, som i en del fall,
såsom mitt, uppstår genom infektion af den mot hjårtsåcken
liggande anevrismvåggen. Däremot år en kronisk adhesiv peri-
kardit öfver anevrismet hår — till skilnad från vanliga hjårt-
anevrismer — undantag och endast delfenomen af en allmån
syneki, som ej synes ha utgått från anevrismet.
Bland öfriga komplikationer från hjårtat komma naturligtvis
främst de i så nära kausalsammanhang med anevrismerna stä-
ende endokarditerna. Endokardit, kronisk, akut eller båda
delarna, synes ha förelegat i åtminstone 33 fall af de 47. Akuta
klaffanevrismer omtalas i några fall, ett samtidigt hjårt-
våggsanevrism — med det sållsynta låget i högra kammaren
— i Picks fall, samtidigt akut aortaanevrism i Moxons och
multipla kårlanevrismer i THOMPSONS.
Hvad slutligen dödsorsaken betråffar har den endast i fyra
fall af författarne uppgifvits direkt bero af anevrismet, nåml. dess
ruptur (se ofvan). Sannolikt står, såsom redan nåmndt, den mer
och mindre hastiga döden äfven i Picks, ett af KRZYWICKIs (n:r 39)
60 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
och ett af Wests (n:r 38) fall i samband med intrakordial brist-
af anevrismet. Misstänkta i detta afseende äro också DurozIEz,,
PoTAINS och SHILLITOS fall. I de allra flesta fall synes hjärt-
sjukdomen i sin helhet ensam eller i forening med komplika-
tioner varit dödsorsak. Endast i ARNOTTS fall med uteruskråfta,
akut peritonit och akut pnevmoni samt i ett af Pracocks fall
(n:r 10) med en akut larynxaffektion tyckes dödsorsaken varit
oberoende af bjårtats tillstånd.
Påfallande år den jåmförelsevis stora frekvensen af
hastiga eller plötsliga dödsfall vid dessa anevrismer. I
ungefår hålften af de fall, som lemna någon uppgift om döds-
såttet, nåmnes döden plötslig eller åtminstone mer eller mindre
hastig. Detta förhållande jämte den omständigheten att i så
godt som alla dessa fall tråffats rupturer af anevrismet, hvilka
af beskrifningen att döma kunnat vara fårska, tyder måhånda
på en större rol för dessa anevrismer som dödsorsak, ån för-
fattarne i de särskilda fallen tillerkänt dem.
Det skulle nu återstå att nämna något om de parietala
och de valvulära dissekerande anevrismernas patolo-
giska anatomi.
De parietala åro för fätaliga och sins emellan för olik-
artade samt delvis äfven för osäkra att tillåta några allmän-
giltiga slutsatser. HiLLs fall, där anevrismet, af sjukhistorien
att döma, var 1 dygn gammalt, år af särskildt intresse därför
att det visar, huru en dissekerande hjårtruptur om ock såsom
yttersta sällsynthet dock kan gestalta sig, både kliniskt och
anatomiskt, fullkomligt analogt med det vanligaste förloppet
vid de dissekerande aortaanevrismerna. HANNAs gamla fall
slår möjligen en brygga till de interparietala (jfr Durozrez'
fall), men låter liksom Corvisarts likaledes mycket gamla fall
endast gissningsvis förklara sig som belåget mellan ursprung-
ligen från hvarandra lösslitna lager af den fria hjårtvåggen,
utan att dessa lager numera kunna närmare bestämmas. De
båda återstående (BENNET, MURRAY) äro uppenbart disseke-
rande anevrismer i hjärtväggen under epikardiet, men ha i
fråga om mynning och ursprung föga med hjärtat att skaffa.
Af de valvulåra voro de båda i tricuspidalis (Lege,
MONEY) antagligen från början och möjligen fortfarande vanliga
anevrismer i pars membranacea septi, hvilka trängt in mellan
bladen af klaffens där fästade flik. Så kan däremot icke varit
förhållandet med Moorzs delvis hit hörande fall, om det nu
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 61
verkligen låg mellan klaffbladen. I Moneys fall var anevris-
met brustet vid spetsen.
Af de båda anevrismerna i sortaklaffar var v. DuscH's
hasselnötstort, belåget mellan bakre klaffens lameller men huf-
vudsakligen inbuktande i kammaren, föga i klafickan; mynnin-
gen sprickformig, ingen ruptur åt kammaren; klaffbladen upp-
luckrade, sköra; innehåll fibrin och kalkkonkrement; — kron.
och akut (?) endokardit, hjårtabscess. I GALLIARDs fall årtstor
mynning med söndriga kanter, likaledes mot klaffickan, oregel-
bunden anevrismficka mellan klaffbladen, divertikelartadt fort-
satt i muskelvåggen; ruptur till kammaren; våggen tapetserad
med ateromatósa plaques; dessutom ett par små, börjande
klaffanevrismer; kronisk ateromatös endokardit.
Bland de 4 eller 5 (JANSEN) fallen från mitralis, hvilka
alla lågo i den främre fliken, voro i LöBELs äldre fall och
i LAMBLs anevrismerna öppna endast mot kammarkaviteten,
hvadan de måste utgått ur denna. I LöBELs fall visade sam-
tidigt flere, delvis brustna abscesser, af hvilka en med flere
fina gångar fortsatte sig mellan lamellerna af en aortaklaff,
ganska tydligt anevrismets patogenes. Författaren härleder
detta också ur en abscess, som brustit vid basen af mitral-
fliken, hvarifrån abscessen resp. anevrismet sänkt sig ned
mellan klaffbladen. Det silformiga genombrottet af kammar-
lamellen på ett linsfröstort, skrofligt, förtjockadt ställe var san-
nolikt en sekundår ruptur, kanske i följd af en hår lokaliserad
akut endokarditisk hård. I båda fallen låg mynningen såledee
högt upp vid basen af mitralis eller tått under aortaklaffarna
(LAMBL), och anevrismet, som bildats af det systoliska kammar-
trycket, hade i LöBELs fall hvälft sig fram endast åt förmaks-
sidan på sådant sått, att det lyftade förmakslamellen till en
hasselnötstor, anevrismatisk säck. I LAMBLs kroniska fall där-
emot, hvilket tyckes erbjuda ett vackert exempel på ett totalt
dissekerande klaffanevrism, var icke blott förmakslamellen lyftad
i flere flacka, kullriga förhöjningar, utan hela klaffseglet »upp-
blåst» med ett stort antal såckformiga utbuktningar på kammar-
sidan. Detta förhållande, som i förstone synes paradoxalt, då
samma kammartryck måste ha verkat på båda sidor af lamellen,
får sin tillfredsstållande förklaring däraf, att papillarmusklernas
senor fåstade sig på de såckformiga utbuktningarnas toppar.
Kammarlamellen har efter lossnandet från förmaksbladet kun-
nat ge efter för senstrångarnas systoliska spånning och dåri-
62 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
genom inbuktats mot kammaren, under det blodet inpressades
mellan bladen. Innehåll: i LöBELs fall fast fibrinmassa, i
Lampıs flytande blod. I LöBELs fans akut och i LAMBLs kro-
nisk endokardit.
I Jansens fall gäfvo de subendokardiala, delvis variga
hårdarna sannolik förklaring till klaffanevrismets uppkomst: ab-
scess mellan klafflamellerna, bristning till vänstra kammaren,
såckformigt anevrism, sekundår ruptur af förmaksbladet.
I Simons fall fans, förutom de gifvetvis sekundåra kom-
munikationerna med vänstra förmaket, förbindelse både med
kammaren och aorta i sinus Vals. Med råtta antager SIMON
den ärtstora mynningen till aorta vara anevrismets utgångs-
punkt. Den betydliga öppningen mot kammaren måste —
synes mig — ha uppstått under kammardiastole och genom
aortatrycket i anevrismet, efter som dess kanter voro omrullade
utåt (mot kammarkaviteten), hvilket naturligtvis icke hindrar,
att efter uppkomsten af denna kommunikation kammartrycket
under systole bidragit att förstora anevrismet genom förmaks-
lamellens ytterligare utbuktning mot förmaket. Innehåll: fasta,
gulaktiga fibrinkoagel.
Mindre klart ställer sig patogenesen i LöBzLs andra fall,
hvars natur af dissekerande anevrism också år mindre viss.
Emellertid synes den ärtstora kammarmynningen vara för liten
i förhållande till det kastanjestora anevrismet, om det skulle
tånkas vara ett vanligt, i synnerhet ett akut, klaffanevrism
(jfr s. 10), och dess fistulösa intrångande i en aortaklaff med
perforation af denna låte vål svårligen förena sig med detta
antagande. Tänker man sig däremot en abscess i främre
mitralfliken i samband med den akuta endokarditen med brist-
ning vid flikens bas (till en sinus Valsalvæ? ej tydligt af fram-
stållningen hvart perforationen gick), anevrismbildning genom
blodtrycket (från aorta?), direkt genombrott till vänstra kam-
maren med ytterligare förstoring af anevrismet genom det
direkta kammartrycket, torde fallet bli enklast förklaradt. Det
skulle således vara en motsvarighet till Simons fall eller möj-
ligen till LöBELs äldre och LAMBLs. Säcken var tváflikig med
sprickformiga rupturer åt förmakssidan.
Hvad slutligen det kliniska beträffar, har jag i referaten
af de sårskilda fallen i korthet tagit med det våsentliga af
DISSEKERANDE HJÄRTANEVRISMER. 63
sjukberåttelserna, så vidt det synts stå i samband med hjårt-
förändringarna. Afsikten därmed har varit att belysa de ana-
tomiska föråndringarna, sårskildt deras orsaker och ålder, samt
att dårigenom i någon mon kunna kontrollera den anatomiska
uppfattningen. Uppenbart förekommo i åtskilliga fall, liksom i
mitt eget, under lifvet fysikaliska tecken, som böra tillskrifvas
anevrismet som sådant eller af dess bristning beroende sekun-
dåra föråndringar. Att söka utföra någon analys af dessa
symptom eller i allmänbet att söka separera det dissekerande
hjårtanevrismets kliniska bild från komplicerande föråndringars
har emellertid icke ingått i planen för detta — så vidt jag vet
— första arbete öfver åmnet. Det vill endast vara ett försök
till preliminår utredning af i fråga varande anevrismers pato-
logiska anatomi.
Tillågg.
Följande uttalanden af SERGENT, om hvilka jag för sent
erhållit kånnedom, hade bort beröras i historiken.
I framstållningen af aortaklaffanevrismernas patogenes fram-
håller SERGENT (lit. n:r 72, 8. 562) beträffande den kroniska,
enligt S. på ateromatos beroende formen af dessa, att de an-
tingen kunna uppkomma på likartadt sått som de akuta, »eller
ock år det en ateromatös hård, hvars småltning — — förstör
samtliga klaffens lager och tillåter blodet att intrånga (s'in-
filtrer), att bilda ett slags dissekerande anevrism — —.
Det år i synnerhet i detta fall man ser dessa dissekerande
klaffanevrismer uppkomma, på hvilka LAURAND lemnar flere
exempel. Man kan få se blodet framtrånga vidare med bild-
ning af förlångningar (af anevrismet), hvilka utbreda sig lång
sträcka under endokardiet och genom sin bristning kunna åstad-
komma en kommunikation t. ex. mellan kamrarna.» — Sidan
566 omtalas, att inflammationen från den sjuka klaffen kan
utbreda sig till angrånsande klaff och framkalla ett nytt anev-
rism, t. ex. från bakre aortaklaffen till fråmre mitralfliken.
+Oftast år det vid dessa utbredningar i grannskapet fråga om
verkliga dissekerande anevrismer, förorsakade af ateromatos.
En ateromatös hård i en aortaklaff har öppnat sig, blodet har
64 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 31. — ARTUR VESTBERG.
intrångt och åtskilt klafflagren och anevrismet bildats; sedan
har blodets inträngande (l'infiltration) undan för undan gripit
öfver pá angränsande klaff» (Jfr min afhandl., s. 29). — —
»Man har t. o. m. beskrifvit dissekerande anevrismer, som ut-
bredt sig genom fortskridande under endokardiet och tvårt
genom myokardiet ånda till en klaff i högra hjårthalfvan med
bildning af ett sekundärt anevrism därstädes.» (Moores fall?
Ref.) — LAURANDS afhandling (lit. n:r 37), som åberopas af
SERGENT, har jag tyvårr ej lyckats skaffa mig.
A. Y.
INNEHÁLL.
o Sid.
Wo KASUIBUR sva AR A ET e 1.
VI. Öfversikt af de dissekerande hjårtanevrismernas patologi . . . . . 43.
A AS AA 63
Stockholm 1897. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nr 32.
Bidrag till kånnedomen om utbredd primår
sarkomatos i centrala nervsystemets mjuka
hinnor.
Af
FREY SVENSON.
(Från Serafimerlasarettets klinik för nervsjukdomar.)
Med 2 taflor.
Under slutet af år 1895 och förra hälften af år 1896 vår-
dades å Serafimerlasarettets nervklinik ett fall af tumor cerebri,
som kom till sektion, och som särskildt beträffande sin pato-
logiska anatomi visade sig erbjuda rått mycket af intresse.
Dess anatomiska diagnos blef: Myxosarcoma alveolare multi-
plex pie matris + angiosarcoma plexiforme pie fissuræ occi-
pito-temporalis dextræ + ependymitis sarcomatosa. Utbredda
svulstbildningar i de mjuka hinnorna åro icke vanliga och af
fall, som kunna råknas till samma grupp som denna, kånner
man endast ett fåtal, hvarföre ett offentliggörande torde kunna
anses låmpligt. Hår nedan skall dårför redogöras för fallets
kliniska förlopp, för svulstens histologiska byggnad och grun-
derna för ofvan stående diagnos’ ställande, tillika med en öfver-
sikt af de i literaturen förekommande fall af detta slag, som
kunnat påtråffas.
Det anatomiska materialet har välvilligt öfverlåtits af Karo-
linska institutets patologisk-anatomiska institution.
Sjukhistoria.
Johan Kling, 15 år.
Anamnes, sammanståld efter uppgifter från det sjukhus, där patienten
närmast före intagandet å Serafimerlasarettet vårdats samt efter jour-
naler, förda af med. kand. SUNDKVIST och KJELLBERG.
»Ingen nervsjukdom i slåkten bekant. Sedan sex år har patienten
lidit af epileptiska anfall, hvilka med åren tilltagit i frekvens och
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 32. — FREY SVENSON.
styrka. För flere år sedan behandlades han för dessa en tid med brom-
salter, en tid med zinkoxid; i båda fallen utan effekt. Anfallen ha
ej föregåtts af någon aura; de ha bestått i ryckningar i höger arm
och ben och vållat honom stora smärtor. Under de sista 4 till 5
månaderna ha anfallen understundom fått en svårare karakter. Ryck-
ningarna, som äfven nu börjat i höger arm och ben, hafva nämligen
under medvetslöshet snart öfvergått till allmån kramp, kvilken sedan
eftertrådts af coma.
Anfallen ha under den tid patienten vårdats å sjukhuset i all-
månhet inträffat en gång hvarje eller hvarannan vecka, ofta äfven flere
gånger i veckan; mellan anfallen ha någon gång iakttagits ryckningar
i höger arm och ben.
Under senare åren har patienten klagat öfver hufvudvårk samt
öfver smärtor i höger arm och ben. Under lasarettsvistelsen dessa
sista 8 månader har observerats, att han dessemellan varit totalt
smärtfri.
Under de sista 5 till 6 månaderna har patienten blifvit mer och
mer psykiskt och fysiskt nedsatt. I april 1895 började han att klaga
öfver att synen försvagades. Denna har sedan dess så småningom
varit i ständigt aftagande. Emellertid vill det synas, som om patienten
då och då haft stunder, då han sett bättre, ty någon gång har man
hört honom utropa, att han »nu såge bra igen». Det har ej kunnat
afgöras, om patienten på sista tiden varit fullständigt blind eller ej.
Dubbelsidig staspapill observerades redan i mars 1895. Någon månad,
innan synen började aftaga, blef hans tillstånd sådant, att han ej kunde
gå och stå utan bjälp. Hans gång dessförinnan beskrifves såsom osäker
och raglande, företrädesvis åt ena sidan (kan ej nu uppgifva åt hvil-
kendera).
Förlamningssymptom ha ej förefunnits. Kräkningar ej förekommit.
Svindelanfall ej observerats. Pulsen aldrig befunnits anmärkningsvärdt
förlångsammad.>
Patienten intogs å Serafimerlasarettets nervklinik den 25 september
1895. Han företedde då följande sjukdomsbild:
Sängliggande, vanligen intagande ryggläge eller högersidigt läge.
Liten till växten och af synnerligen klen kroppsbyggnad. Hullet obe-
tydligt och musklerna svagt utvecklade, hudfärgen blek. Hufvudskålen
välbildad, vid knackning å den samma markerar patienten möjligen
någon smärta öfver panntrakten. Uppgiften dock sväfvande, utpräglad
ömhet säkert ej förekommande.
Patienten klagar stundom öfver hufvudvärk och öfver smärta i
högra benet, dessemellan är han säkerligen smärtfri, ty han besvarar
ofta frågan, om han är sjuk, med ett nej.
Patientens anletsdrag äro ej stupida eller slappa. Blicken egen-
domligt frånvarande, möjligen beroende på oförmågan att fixera och
på de vida pupillerna. Han ligger mestadels stilla utan att intressera
sig för omgifningen. Minnet nästan försvunnet så når som på få
enstaka fakta och på en del utanlexor. Tankegången trög; flere
gånger måste en fråga ställas till honom, för att man skall få svar.
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 3
Humöret ej anmärkningsvärdt nedståmdt. Patienten år mycket látt-
skråmd.
Ingen form af afasi.
I båda ögonen åro papillerna af smutsgrå fårg och utan tydliga
gränser. Kärlen öfver papillerna synas bitvis ej. Venerna något dila-
terade, slingriga. Artererna smala. Dessutom hår och där i ögon-
botten hvita fläckar, en större sådan öfver högra macula.
Pupillerna reagera ej för ljus och ej för ackomodation. I öfrigt
ögonens rörelser normala.
Från öfriga kranialnerver intet att anmärka.
Sensibiliteten öfver hela kroppen normal, utom möjligen att upp-
fattandet af smärtförnimmelser kommer något sent efter retningen.
Den grofva kraften i armar och ben ganska väl bibehållen, och
vid motståndsrörelser visar han sig kunna sätta ett rätt betydligt mot-
stånd. Muskelrörelserna utföras osäkert och långsamt. Patienten kan
endast stå en helt kort stund och kan ej gå utan hjålp. I armarna
ingen ataxi. Vid passiva rörelser möter man i början ett visst mot-
stånd, som dock inom kort löses.
Reaktion för elektricitet normal.
Patellarreflexer förstärkta, mest å vänster sida, antydan till dorsal-
klonus å vänster ben. Ofriga reflexer normala.
Sedan patienten vistats någon tid å sjukhuset, påkommo kramp-
anfall. Vid första anfallet var krampen lokaliserad till vänster sida, i
den högra förekommo endast darrningar; de sedermera påkommande
anfallen ha alltid varit dubbelsidiga. De börja med ett skri och följas
af fullständig medvetslöshet.
Under vistelsen å lasarettet har sjukdomen mycket sakta progre-
dierat. De psykiska rubbningarna liksom de öfriga symptomen ha
blifvit mera utpräglade, och de epileptiforma anfallen ha tilltagit i fre-
kvens. Högst få och obetydliga nya symptom ha tillträdt.
Status; maj 1896.
Patienten är liten till växten, med hull och muskulatur klent
utvecklade. Krafter belydligt nedsatta. Sängliggande, intager hvilket
läge som hälst. Temperatur afebril, puls omkring 100 i minuten.
Urinen håller ej socker. Från lungor, hjärta, urinorgan intet att
anmärka. Kräkningar förekomma då och då, för öfrigt intet från
digestions-organen.
Patienten klagar öfver till pannan lokaliserad hufvudvärk och öfver
smärtor i benen än det ena och än det andra. Vid förfrågan om ömhet
för palpation får man växlande svar, tämligen konstant markerar dock
patienten smärta vid knackning å högra tinningtrakten, stundom äfven
å vänstra. Hufvudvärken och bensmärtorna äro ej ständigt ihållande
utan endast stundvis påkommande, mestadels någon gång hvarje dag.
Dessemellan befinner sig patienten, som det tyckes, ganska väl, är vid
godt lynne, ler ofta och svarar på förfrågan om hans hälsa med ett
fryntligt: »jo, jag mår så bra så».
Patientens andliga verksamhet synes arbeta med ett trögt och,
som det tyckes, defekt maskineri, som gifver ett särdeles enformigt,
baltande och svårframkommet arbete till resultat. Den spontana
4 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 32. — FREY SVENSON.
tankeverksamheten inskränker sig nära nog till den, som framkallas af
kroppssensationerna. Han säger till om han år hungrig, om det gör
ondt någonstådes, om han behöfver utråtta sina behofver, och då hans
tankeverksamhet ger sig utom detta område, tyckes det vara framkal-
ladt af de synhallucinationer, som otvifvelaktigt förekomma. Dessa
taga i allmänhet, förefaller det, gestalten af förut upplefda händelser.
Han befinner sig ut på ängarna och leker, i trädgården, i sitt hem, i
ladugården, på afträdet o. s. v. Understundom ser han tomtar med
röda mössor och någon gång »svarta gubbar», som injaga häftig för-
skräckelse i hunom. Såsom uttryck för en reflekterad andlig verk-
samhet får man väl knappast taga det, att patienten som oftast rabblar
upp »fader vår», sjunger en andlig sång eller dylikt. Detta förekom-
mer nämligen så ofta (stundom tjogtals gånger dagligen) och så omo-
tiveradt, att det förefaller, som skulle dessa föreställningar af en hän-
delse länkas in i associationskedjan och resultera i hvad som nämnts.
Att hans reflektionsförmåga ej är fullständigt död, visar det, att han
om ock efter mycket upprepande kan besvara en fråga. Den måste
dock röra sig om de allra enklaste förhållanden, t. ex. om hans befin-
nande eller om ett inpluggadt, mycket elementärt vetande. Fordras
någon vidlyftigare tankeoperation, kommer han genast till korta. Enk-
lare handlingar kan han ock efter tillsägelse utföra. Minnet inskränker
sig till de allra gröfsta konturerna af hans föregående lif, undan-
tagandes de sista åren, hvaraf han har knapt ett minne kvar, och till
några inpluggade skollexor och sånger. Föreställning om tiden saknar
han fullständigt. Patientens lif är nästan helt och hållet en automats,
det är endast de allra gröfsta drifterna, som kunna framkalla en vilje-
yttring hos honom. Känslan för behag och obehag tyckes förefinnas;
han yttrar sig om välbefinnande eller illamående, äter med god eller
dålig smak och tycker t. ex. om musik. Sinnesståmningen år, då han
ej lider af några smärtor, såsom sagdt, snarare glad än sorgsen. Pa-
tientens affekter äro i allmänhet ej särdeles lifliga, men han är ytterligt
lättskrämd. Om man närmar sig till honom, atan att han märker det,
och vidrör honom, skriker han högt till, faller i darrning i hela krop-
pen, och det dröjer en god stund, innan han lugnat sig.
Ogonens uttryck äro, till följe väl af blindheten, frånvarande och
stirrande. Anletsdragen äro stela, och vid minspelet framträder en viss
tröghet i de verksamma musklernas rörelse.
Som oftast träffas patienten af epileptiforma anfall. De på-
komma utan någon slags regelbundenhet, ibland flere gånger dagligen,
ibland med dagars, ja, ehuru sällsynt, veckors mellanrum. De äro ej
bundna vid någon viss tidpunkt på dagen, utan påkomma när som
hälst så natt som dag. Såsom förebud till anfallen förmärkes hos
patienten en viss oro, han vrider och vänder sig, jämrar sig sakta och
på förfrågan om, huru han mår, svarar han, att han har hufvudvårk.
Anfallen börja med ett skri, patienten kastar sig därefter några gånger
fram och tillbaka i sängen, så börjar en allmän tonisk kramp. Nacken
böjes bakåt, bålen ställes i opistotonus-ställning, oftast med starkare
sammandragning af höger sida, ben och armar böjas och dragas mot
bålen. Vid försök att sträcka dem möter man ett kraftigt motstånd.
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 5
Käkarna pressas mot hvarandra, och ansiktets muskler sammandragas
starkt, så att ögonen kraftigt slutas, munvinklarna dragas åt sidorna,
och tandraderna delvis blottas. Respirationsmusklerna äro än i inspira-
tions- än i exspirationskramp. Ansiktet år lätt cyanotiskt. Hjärt-
verksamheten år under anfallen jämn och regelbunden, ej påskyndad.
Endast enstaka kloniska ryckningar och darrningar förekomma. Pa-
tienten kvider under anfallen smått men år fullkomligt reaktionslös.
Sedan krampen varat en eller annan minut, faller han i ett komatöst
tillstånd för att inom kort åter gripas af ett nytt krampanfall, och så
fortsåttes en tid, växlande mellan ungefär 1 till 2 timmar.
Kranialnerver:
Patienten år fullkomligt blind. Pupillerna äro dilaterade ad maxi-
mum, reaktionslösa för såvål ljus som ackomodation. Den oftalmosko-
piska undersökningen visar å höger öga staspapill, öfvergående i atrofi,
på vånster fullt atrofisk papill.
Om det, att patienten hör klockan först mycket nåra örat, beror
på nedsatt hörsel eller på hane i allmänhet tröga hjärnverksamhet, kan
icke afgöras. Han uppfattar åfven ganska lågmåldt tal.
Vånstra ansiktshalfvan förefaller något mindre rörlig ån den högra.
Då patienten visar tänderna, drages munnen något öfver åt höger, och
då han rynkar pannan, blifva rynkorna djupare på höger ån på vån-
ster sida.
Spinalnerver:
Motilitet. Den aktiva rörligheten år möjlig i de båda extremitet-
parens alla ledgångar, men rörelserna utföras särdeles långsamt och
med stor fumlighet. Mot försök att passift böja och sträcka lemmarna
kan han såtta ett rått betydligt motstånd, så att den grofva kraften
knappast synes nedsatt. Passiva rörelser möta i benen någon rigiditet,
som dock snart slappas. Armarna kan patienten använda ganska
bra. Han kan t. ex. hålla och använda ett vattenglas, en smörgås
o. d. Bálens och benens rörelser synes han däremot nästan fullstän-
digt sakna förmågan att koordinera. Försöker man att sätta honom
på en stol, glider han ned, om han ej fasthálles. Gör man försök
att ställa honom på benen, sjunker han handlöst till golfvet, och
åfven med stöd under armarna kan han ej göra det ringaste försök
att gå.
Sensibilitet. Sensibiliteten synes, så vidt möjligt varit att pröfva,
till alla kvaliteter bibehållen, men retningen fordrar för att komma
till medvetandet en större intensitet och ett långre tidsförlopp ån
normalt.
Reflexer. Patellarreflexer förstärkta mest å vänster ben, en lindrig
dorsalklonus kan framkallas å bägge sidor. Ofriga reflexer normala.
' Blåsa och rectum funktionera normalt.
Inga vasomotoriska och trofiska rubbningar förefinnas.
Under den följande tiden progredierade symptomen sakta men
märkbart. De psykiska förmögenheterna blefvo alt mera defekta, all-
männa hålsotillståndet blef alt sämre, och anfallen tilltogo i frekvens
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
och duration. Några nya hårdsymptom uppträdde ej. Den 23 juli
föll patienten i ett komatöst tillstånd, han låg och jämrade sig sakta,
svarade ej på tilltal, pupillerna voro starkt kontraherade, och han svet-
tades mycket ymnigt. Några få gånger afbröts detta komatösa till-
stånd af allmånna konvulsioner. Afled samma dag.
Diagnos: Tumor cerebri.
De skål, på hvilka denna diagnos grundades, torde vål knap-
past behöfva sårskildt framhållas. Symptomkomplexen i fråga
kan vid ett sådant förlopp som detta endast orsakas af tvånne
sjukliga processer, nåmligen af en hjårntumör eller af en kro-
nisk hydrocephalus. Differentialdiagnosen mellan dessa båda
sjukdomar var, såsom framhölls vid demonstration af patienten
å kliniken, i detta fall strångt taget omöjlig, ty de symptom,
som ej direkt berodde på det ökade trycket, de stegrade re-
flexerna och koordinationsrubbningarna, åro vanliga vid en
kronisk hydrocephalus och en perifer lesion af hjårnnerverna
ingalunda ovanlig, enår genom ventriklarnas utspånning hjår-
nans undre yta pressas mot basis cranii, och symptom från
hjårnnerverna åstadkommas. Att man bestämde sig för dia-
gnosen tumor, berodde vål dels på frånvaron af intermittens i
sjukdomsförloppet, dels pá den visserligen genom obduktions-
resultaten oförklarade, men faktiskt förefintliga ömheten i pann-
regionen, och kanske mest på den omståndigheten, att man vid
fråga om en vanlig och en mera ovanlig sjukdom såsom antag-
ligast anser den förra, om man för detta antagande har en ån
aldrig så liten grund, naturligtvis alltid med en viss reserva-
tion för den senare.
Obduktionsberåttelse den 24 juli 1896. D:r QUENSEL.
»Liket af spenslig kroppsbyggnad. Hull och muskulatur klent
utvecklade. Allmänna hudfärgen blek, öfver ryggen röda likflåckar.
På vänstra höften är huden på ett omkring 1-örestort område mörkt
brunaktig, intorkad. Å nedre delen af högra underarmen ett några cm.
långt operationsärr. Likstelhet kvarstår.
Kalotten välformad, tunn. På sågytan märkes ingen diploéhalt,
på midten ser man på främre delen synnerligen djupa insänkningar
efter araknoidalfransar. Dura betydligt spänd, af vanlig genomskin-
lighet. I sinus longitudinalis tämligen riklig mängd, tunnflytande,
mörkt blod. Insidan af duran blek, jämn och glatt, något torr.
konvexiteten af hjärnan synas gyri tillplattade, sulci grunda.
Mjuka hinnorna äro af vanlig tjocklek.
I sinus transversus tämligen riklig mängd blodblandad vätska.
Hårda hinnan å skallens bas utan anmärkning.
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 7
Å basen af hjårnan visa frontal-, temporal- och occipitalloberna
intet anmårkningsvårdt, mjuka hinnorna hår af normal tjocklek och
blodhalt. Vidare finner man å basen af hjårnan, kring chiasma opti-
cum och vid infundibulum en i omkrets 2-örestor tumörmassa af fast
konsistens och gråaktig färg, infiltrerande mjuka hinnorna och på höger
sida åfven nervus opticus, hvilken hår år omkring dubbelt så tjock
som normalt. I denna svulst finner man karotiderna å bågge sidor
invåxta, men fullt rörliga. Framför svulsten finner man längs nervi
olfactorii i mjuka hinnorna å en stråcka af 4 till 5 cm. några större
eller mindre circumskripta, gråaktiga förtjockningar, och bakom tumören
äro de mjuka hinnorna diffust förtjockade ända till bakre randen af
pons. På denna sträcka år därjämte höger nervus oculomotorius för-
tjockad, infiltrerad af svulstmassa. Den vånstra oculomotorius flåckvis
svulstinfiltrerad i nervskidan, bildande smärre utbuktningar. Nervi
trochleares fria, nervi trigemini fastväxta intill de förtjockade hinnorna,
särskildt den högra. Nervi abducentes, särskildt den högra, samman-
vuxna med de förtjockade hinnorna samt den vänstra åfven med pons.
Nervi faciales och accustici visa sig särskildt & höger sida förtjockade
och infiltrerade. Öfver hela medulla oblongata åro binnorna förtjoc-
kade, visande tättsittande, låga, kullriga svulstartade uppdrifningar.
Nervi IX och X synas äfven förtjockade, svulstinfiltrerade, särskildt &
höger sida. :
undre ytan af lilla bjårnan spridda, talrika, låga, fasta, gråhvita,
circumskripta förtjockningar uti mjuka hinnorna.
Vid öppnandet af sidoventriklarna synas de betydligt utspånda af
en klar, serös vätska, hvars mängd kan uppskattas till omkring 400
kem. Utvidgningen träffar särskildt bakre och undre hornen å vänster
sida. Afven III:dje ventrikeln betydligt utspånd. Aquæductus Sylvii
af normal vidd. IV:de ventrikeln utspånd. Öfveralt i sidoventrik-
larna, Ill:dje och IV:de ventriklarna förekomma på ependymet små,
fina korn, gråaktiga, genomskinliga. Dessutom ser mau strax framom
nucleus caudatus å båda sidor talrika, knappnälshufvudstora eller större,
runda eller långsträckta upphöjningar af gråaktig, genomskinlig färg,
delvis fasta, delvis mjuka, slemmiga. Liknande upphöjningar finner
man äfven annorstädes, särskildt i bakre hornet af höger ventrikel,
för öfrigt spridda i sido- och IV:de ventriklarna.
den bakre delen af höger sidoventrikel finnes en svulst, som
utfyller mynningen af undre hornet, och som härifrån sträcker sig på
mediala ytan af bakre hornet 4 cm. bakåt och 1,5 cm. nedåt på me-
diala ytau af bakre hornet, minskande i tjocklek och bredd nedåt.
Svulsten har jämn yta, år till större delen af mörkt gråröd färg, till
konsistensen merendels fastare ån omgifvande nervsubstans men flåckvis
lösare. Plexus chorioides synes förlöpa å svulstens öfre yta utan att
vara als intresseradt af den samma. Tumören motsvarar på ytan af
hjärnan bakre hälften af gyrus hippocampi. Afven å öfre ytan af lilla
hjärnan i dess främre del synas de mjuka hinnorna diffust gråaktigt
förtjockade.
Hjärnsubstansen år i öfrigt af vanlig fasthet och visar på snittet
något minskad blodprickighet, men vanlig fuktighet.
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
Från öfriga organ intet annat att anmårka, ån att i båda lungornas
nedre lober funnos några mindre, spridda, färska blódningar.»
Makroskopisk beskrifning af svulsten efter hårdningen.
I trigonum interpedunculare förefinnes (se tafla I, bild 1) en något
mer än tumändstor, rundad tumör, omslutande de båda karotiderna, chi-
asma och en del af nervi optici, täckande infundibulum och de båda cor-
pora mamillaria. Lossas dess bakre fåstepunkter och upplyftes tumören,
ligga dessa senare bildningar fullkomligt fria, och man finner, att svul-
sten tillhör mjuka hinnorna och bindes nu vid hjärnbasen endast
genom de omkringvåxta synnerverna. Med denna tumör såsom medel-
punkt utgå svulstvegetationer framåt, åt sidorna och bakåt. Framåt
förefinnes långs arteriæ cerebri anteriores en obetydlig svulstinfiltration,
belägen i mjuka hinnorna i främre stora fissuren, samt dessutom
några, med denna ej sammanhängande, platta knottror å basis utefter
nervi olfactorii. Åt sidorna utgå längs arteriæ fossæ Sylvii åt höger
en obetydlig, åt vånster en mera ansenlig, platt, utefter hjårnytan sig
smygande svulstvegetation. Bakåt följer svulstmassan sammanbindnings-
grenarna mellan arterie fossæ Sylvii och arteriæ cerebri posteriores
och spånner så två bryggor mellan den nåmnda, runda tumören och
infiltrationerna å pons. pons äro, såsom synes å bilden, infiltra-
tionerna anordnade i tre, framtill sammansmälta hufvudsträk, som följa
den ena arteria basilaris, de andra pons' sidopartier, inbåddande de
hår framtrådande nerverna. Medulla oblongata och öfre delen af cer-
vikalmärgen äro (tafla I, bild 4) omgifna af en svulstmassa, mera betydlig
å sidorna och ventralt ån dorsalt, dår den upptråder i form af större
eller mindre, platta knottror. Läugre ned i cervikalmärgen har svulst-
massan reducerats till en högst obetydlig hinnförtjockning. Om svulsten
fortsatte sig längre ned på medulla spinalis och där förefans i ringa
eller betydlig utveckling, kan olyckligtvis ej afgöras, då ryggmärgen
ej tillvaratogs vid obduktionen. Sidoinfiltrationerna å pous fortsätta
sig på lillbjårnan, å hvars så väl öfre som undre yta finnas talrika,
dels med hvarandra sammanhängande, dels fria svulstplattor af olika
storlek. Några få dylika plattor finnas ock å de delar af stora hjär-
nans undre yta, som hvila på tentorium cerebelli. Konvexiteten af
hjärnan synes vara fri från svulstknottror.
Hvad med föregående beskrifning velat fastslås, år svulstens karakter
att hufvudsakligen följande kårlen våxa krypande efter ytan, bildaude
mer eller mindre utbredda, långsträckta eller rundade, föga öfver om
gifningens nivå sig höjande infiltrationer. De visa sig öfveralt tillhöra
mjuka hinnorna, följa dem in mellan vindlarna men kunna med största
lätthet lossas från nervsubstansen, som förefaller alldeles oskadd öfver-
alt utom i medulla oblongata, hvilken är något deformerad, och där
på ett ställe en svulsttapp tränger sig in i substansen.
Konsistensen är fast och seg. Endast med rätt stor svårighet
kan man sönderslita svulstmassan. På snittytan kan man urskilja, att
ett finmaskigt bindväfsnät spinner sig genom den samma.
D e a
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 9
Hjårnnerverna äro, såsom synes å bild I, nästan allesammans in-
båddade i svulstmassan, endast de båda throchleares och vånstra oculo-
motorius göra härifrån undantag. nervernas skidor synas hår och
där små svulstknottror. Med stor lätthet kunna de emellertid utskalas
ur svulstmassan och synas endast obetydligt påverkade af trycket, något
som gör frånvaron af alla symptom från de samma förklarlig.
Utom dessa svulstbildningar å hjärnans yta förefinnes en i högra
sidoventrikeln prominerande, större tumör (tafla I, bild 2). Den år utdra-
get påronformad, har sin största höjd och bredd strax nedom öfvergången
från bakre till undre hornet, stråcker sin breda ånde något in i det
förra och sin smala ånde nästan ända till spetsen af det senare, lig-
gande på den mediala och undre ytan, parallel med gvrus hippocampi,
således motsvarande låget af eminentia collateralis Meckelii. Den
har en längd af 7 cm., och dess största bredd år omkr. 24 cm. Epen-
dymet år öfver den samma bibehållet, i öfre delen besatt med små
knottror af varieraude storlek, nedtill år det liksom upplyftadt, veckadt
och sôndertrasadt. Vid frontalsnitt genom svulsten finner man, att i
dess öfversta del (bild 2. där strecket år draget), själfva svulstmassan
utgöres af en obetydlig vegetation i fissura occipito temporalis, som
buktat upp mot ventrikeln den fullkomligt bibehållna grå och hvita sub-
stansen samt ependymet (tafla I, bild 3). Den lossar mycket lått från om-
gifvande hjärnsubstans. Vid studiet af snitt sukcessive längre och längre
ned vinner man den upplysningen, att till svulstens volummaximum
svulstmassa alt mer och mer tilltager i kvantitet, och att hjärnsub-
stansen blifver alt tunnare och tunnare. På sidorna år grånsen mellan
de båda väfnaderna tydligt markerad, men på högsta hvälfningen år
stundom svårt att bestämma, hvar nybildning slutar och nervsubstans
börjar. Längre ned visa snitten ett aftagande af svulstmassan och
mera bibehållen hjärnsubstans. Tumören, som hår beskrifves, gör så-
ledes intryck att vara en i fissura occipito temporalis växande nybild-
ning, som utan att i högre grad svulstvandla hjärnsubstansen under
sin tillväxt förtränger och förtunnar den samma, bildande en af nerv-
váf beklådd svulst i högra sidoventrikeln, intagande platsen af den
af nämnda sulcus orsakade upphöjningen — eminentia collateralis.
Tumörens konsistens år i de basala delarna tåmligen fast, i de
ofre däremot ganska mjuk, och dess massa låter hår med lätthet sönder-
dela sig i trådformiga bildningar.
Mikroskopisk undersökning af svulsten.
Materialet har fixerats och härdats i 1 % formalin, efterhårdats i
alkohol af olika koncentration från 40 till 96%. Inbåddning i celloidin
och parafin. Den senare inbåddningsmetoden syntes mindre fördel-
aktigt ha inverkat på våfnaden, enär parafinsnitten visade särskildt den
myxomatösa våfnaden mindre vacker än celloidinsnitten, hvarför såväl
beskrifningen som teckningarna härleda sig från celloidinsnitt. Dessa
ha våxlat i tjocklek från 10 till 25 u. Af fårgningsmetoder ha an-
vändts hematoxylin + eosin (snabbfärgning), längfärgning i hematoxylin
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
med affärgning i svagt saltsur alkohol, BIONDI, VAN GIESON-ERNST,
RISSLER, WEIGERT-PAL, samt fårgning i fuchsin, metylenblått och
nigrosin.
Först skall nu klargöras den histologiska strukturen af
svulsten, där den makroskopiskt ter sig säsom en obetydlig
förtjockning af mjuka hinnorna, och där man säledes kan an-
taga den vara yngst. Detta år fallet i cervikalmårgen samt
på några andra ställen, där intill större infiltrationer förefinnas,
smårre hinnförtjockningar. Snitt i de tre olika dimensionerna
te sig i hufvudsak lika, och den beskrifning, som hår lemnas
af tvärsnittet, gäller i tillämpliga delar för snitten i de andra
riktningarna.
Den på de omnämnda ställena förefintliga förtjockningen
visar sig vara orsakad af spåda cellvegetationer, som ligga
intill och i direkt kontinuitet med plans koncentriskt gående
bindväfsfibriller; med sin perifera yta vetta de fritt ut i subara-
knoidalrummen. Vegetationerna utöras dels af små, begränsade
knottror, dels te de sig på tvårsnittet såsom långstråckta bild-
ningar, understundom upptagande ånda till 1 af ryggmårgens
omfång. Deras yttre grånser åro mestadels parallela med pian,
men på sina stållen sårskildt kring nervröterna förtjocka de
sig och bilda relatift betydliga utbuktuingar.
Söker man rått på ett normalt stålle af den subaraknoi-
dala bindvåfven och följer denna mot de omtalade cellvegeta-
tionerna, skall man finna, att endotelet, hvilket normalt ter sig
såsom en belåggning af ovala, på ett visst mellanrum från hvar-
andra liggande, starkt ljusbrytande kårnar, åt vegetationen till
svåller an, bildar kubiska eller cylindriska celler med klar
protoplasma, som understundom resa sig på kant, så ser man
2 till 3 lager af dylika celler utanför hvarandra, tills slutligen
med ens en större anhopning celler upptråder. Det år natur-
ligtvis endast undantagsvis, man möter en så typisk anordning;
ibland ser man utanför cellanhopningen endast ett ansvåldt
endotel, ibland ett flerlagrigt, direkt följande på ett normalt
endotel. Kärndelningsfigurer ha icke kunnat påvisas i dessa
celler, men fixering och härdning torde ej ha varit så lämpliga
för deras framtrådande.
Cellvegetationerna bestå af 3 olika celltyper, som upp-
träda än hvar för sig, än tillsamman.
Det ena slaget utgöres af späda celler (tafla II, bild 5) med
tämligen stor, än oval, än rund kärne, med hematoxylin ganska
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 11
starkt fårgbar, betydligt kornig, skarpt begrånsad, och hvilken
år omgifven af en tunn protoplasmazon, som åt alla håll ut-
sånder utlöpare. Dessa utlöpare utgå, såsom sagdt, oftast åt
alla riktningar, men icke sållan åro två hvarandra motsatta de
båst utvecklade, så att cellen får en spolformig typ. Under-
stundom omslutas två till tre kårnar af samma, utlöpare utsån-
dande protoplasmamantel. De olika utlöparna förena sig med
liknande från nårliggande celler och bilda sålunda en ganska
vacker myxomatös våfnad. Cellkroppens och utlöparnas proto-
plasma år ganska starkt kornig, glånsande och fårgar sig med
vanliga protoplasma-fårgningsmedel, kanske tager den till sig
något mera hematoxylin ån protoplasman hos celler i allmån-
het. I luckorna i det af utlöparna bildade nåtverket kan ingen
som hålst struktur upptåckas.
Det andra cellslaget eller råttare våfnadsslaget, ty det år
ju oegentligt att tala om celler, dår cellgrånser saknas, utgöres
af kårnar, till byggnaden fullkomligt med myxomcellernas öfver-
ensståmmande, som utan någon bestämd ordning ligga inbäd-
dade i en gemensam protoplasmamassa (tafla II, bild 6). Denna
utmårker sig för en utpråglad kornighet utom på några stållen,
där den år alldeles homogen, i ofärgadt snitt vaxglånsande
vid fårgning med hematoxylin + eosin tagande till sig rått
mycket af det förra fårgningsåmnet och med ett utseende
nära Öfverensståmmande med de bildningar, som finnas inuti
den fullt utvecklade svulstvåfnaden, och som afbildas i bild 8.
Dessa båda beskrifna väfnadsslag förekomma än hvar för sig,
än tillsamman, och då ligger den sist nämnda väfnaden under-
stundom centralt, men oftast perifert om den myxomatösa väf-
naden.
Inbåddade i de af dessa våfnadsslag bildade vegetationerna
ligger det tredje cellslaget (bild 5 och 6 a). Det består af
runda eller ovala celler med en homogen, glånsande, nåstan
kornfri protoplasma, som i allmånhet år ganska skarpt begrån-
sad, och med ovala, nästan blåsformiga, ytterst finkorniga kår-
nar, hvilka ligga i cellens midt. Både protoplasman och
kårnarna färga sig mycket sparsamt med vanliga färger, kårn-
membranen tager dock till sig ganska intensift hematoxylin
och kontrasterar skarpt mot den med undantag af en eller
ett par nucleoli nästan ofärgade kärnkroppen. Üellerna göra
således fullkomligt intrycket af endotelceller. Karakteristiskt
år, att de upptråda i form af kolfvar, som slingra sig så starkt,
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 82. — FREY SVENSON.
att det år endast undantagsvis, man får se dem löpa rakt något
längre stycke. De ligga dels inuti cellmassorna, dels slingra
de sig mycket ofta utom de samma och bilda då i subara-
knoidalrummen liggande, ofta mycket inkrånglade slyngor. I
knottrorna på ependymet, hvilka, såsom vi skola se, ha en
byggnad mycket nära öfverensståmmande med dessa cell-
vegetationers, har jag sett kolfven slingra sig ut i ventrikeln
för att snart åter dyka in igen. Somliga af dem äro otvifvel-
aktigt solida; cellfylda tvärsnitt ser man ofta, som bestämdt
icke kunna tydas såsom möss-enitt, andra äro lika otvifvel-
aktigt försedda med lumen. Detta senare år i synnerhet fallet
i litet äldre delar af svulstbildningen och i ependymknottrorna.
Lumen omgifves ofta af flerlagrigt endotel, understundom af
blott enlagrigt. Hår och dår i dessa lumina finner man röda
blodkroppar. I de cellvegetationer, som nu beskrifvas, har
deras sammanhang med kårlen icke kunnat konstateras, dår-
emot har detta flerfaldiga gånger varit fallet i proliferations-
zonen af åldre svulstpartier och i ependymknottrorna. Redan
på ett antagligen mycket tidigt stadium af endotelkolfvarnas
utveckling ser man dem omgifna af en späd, finbrillär bindväf
(bild 6), och på ett åldre stadium finner man en mycket tydlig
bindvåfsmembran omkring de samma.
Dessa förut beskrifna svulstvegetationer sitta omedelbart
pá pia-bindväfven, som vid de yngre år visserligen något för-
tjockad men för dfrigt fullt normal, vid de åldre dåremot åro
bindväfsbalkarna hår och där sårsprångda af en proliferation
af celler af den förut beskrifna myxomcelltypen.
Därmed kan den histologiska beskrifningen af svulstens
antagligen yngsta delar anses vara uttömd, och skildring af
den mikroskopiska strukturen hos de på basen af hjårnan be-
fintliga knottrorna och infiltrationerna skall nu lemnas. De ha
alla tillika med den runda tumören kring chiasma fullt iden-
tisk byggnad. Det mest utmårkande draget för denna år en
uttalad alveolår anordning af svulstelementen (tafla II, bild 7,
ritad efter ett BionDI-färgadt tvärsnitt af en svulstknottra öfver
lillbjårnan). Bäst framträder detta på tvårsnittet, som först
och utförligast skall studeras, sedermera anföras de modifika-
tioner, som de öfriga snitten erbjuda.
Den alveolära strukturen uppkommer därigenom, att från
bindvåfven vid svulstplattans bas ett sirligt nåtverk af fibril-
lår bindvaf spinner sig genom hela svulstmassan ut mot den
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 13
perifera ytan. Bindvåfven år mycket finfibrillår, på några
ställen kan ingen struktur als i den samma upptäckas, den år
hår homogen, starkt glånsande, såsom det tyckes, hyaliniserad,
dock utan att den antager sådana former som i cylindromen.
Den år mycket kärnfattig; man kan ibland få genomleta långa
sträckor utan att träffa på en enda kårne. De alveoler, som
af detta bindvåfsnåtverk bildas, äro å tvärsnittet, såsom synes
å bild 7, mot periferin små, ibland rymmande endast ett fåtal
celler, och ligga hår liksom vid basen med sin långsta dia-
meter i svulstens långdriktning. De mellersta alveolerna ha
dåremot en mera tvårståld riktning, eller åro alldeles oregel-
bundet anordnade och af mycket våxlande storlek. Denna
anordning år dock ingalunda öfveralt genomförd, tvårtom grum-
las regelbundenheten på mångfaldiga stållen, och alveolerna
ligga huller och buller om hvarandra och åro af mycket olika
dimensioner. Nätverket år ej slutet, utan de olika i alveolerna
inrymda cellhoparna kommunicera flitigt med hvarandra, sår-
skildt i tumörens basala delar.
Alveolernas storlek är i de olika delarna af svulsten mycket
växlande. I de äldre partierna äro de små, och bindväfs-
massan kan här nästan täfla i volum med cellerna; i partier,
som kunna antagas vara yngre, d. v. s. i de minsta knottrorna
och i periferin af de större, ha de däremot en ganska betydlig
storlek, och cellernas massa är mångfaldigt öfverlägsen bind-
väfven, hvilken blott såsom ett fint reticulum genomspinner
cellväfnaden.
I bindväfven förlöpa svulstens kärl. På tvärsnitten finner
man mestadels äfven kärlen i tvärsnitt, endast här och där
påträffas ett längd-skuret. Det färre antalet ha normala eller
ej obetydligt förtjockade väggar, de flestas väggar äro tunna
och utgöras blott af endotelet och en späd adventitia.
På ej så få ställen af svulsten finner man, att alveolerna
äro anordnade med sin längdaxel koncentriskt kring kärlen, så
att kärltvärsnittet synes omgifvet af de ena utanför de andra
liggande, af gröfre bindväfsbalkar skilda, af finare stråk sönder-
delade cellringar. Detta dock ingalunda så talrikt, att det åt
svulsten gifver någon bestämd karakter.
Innehållet i alveolerna utgöres till allra största delen af
celler med myxomcellens utseende. Vid isolering finner man
de mest mångfaldiga former. Fullkomligt runda celler, spol-
formiga, men mestadels åro de stjårnformiga. De åro försedda
14 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 32. — FREY SVENSON.
med en tämligen stor, väl färgad, ganska kornig kårne, om-
gifven af en större eller mindre protoplasmamantel, som åt alla
håll utsänder utlöpare. Tillsamman bilda de en myxomatös
våfnad, fullkomligt liknande den som förefinnes i de förut be-
skrifna hinnförtjockningarna, och som afbildas i bild 5. Äfven
hår finner man den andra våfnadstypen, d. v.s. kårnar liknande
myxomcellernas, inbäddade i en kornig protoplasmamassa, som
ej visar spår till cellgränser, men i betydlig mindre utstråckning
ån det förra våfnadsslaget. Stundom förekommer den ensam
utfyllande en alveol, stundom tillsamman med myxomatös våf-
nad och ligger då alltid central om denna senare. Dessutom
ser man hår och hvar, liggande enstaka i de andra väfnade-
slagen, stora, ovala, kårnlösa celler, som tyckas vara samman-
satta helt och hållet af tåmligen ansenliga, runda, skarpt be-
grånsade, i eosin starkt sig fårgande korn.
I en del alveoler, sårskildt i de större, finnas rått egen-
domliga bildningar. De te sig på det ofärgade preparatet som
vaxlikt glånsande, homogena, vid stark förstoring ytterligt fin-
korniga, om de hyalina broskens mellansubstans påminnande
massor, i hvilka på somliga ställen runda eller stjärnformiga
celler äro inbäddade (tafla II, bild 8); på andra ställen äro cel-
lerna sparsamma eller saknas alldeles. Stundom äro cellerna
frappant regelbundet anordnade, på andra ställen ligga de utan
den ringaste regelbundenhet. Mellansubstansen färgas med
hematoxylin men ej med sura anilinfärger. De äro rätt skarpt
begränsade från omgifningen, sända ofta utlöpare ut i den
samma, och understundom passa närliggande celler in i hålig-
heter på kanten. Stundom äro de försedda med vakuoler,
större eller mindre, hvilka ofta begränsas af förtätad mellan-
substans, som intensivare färgar sig än omgifningen. Dessa.
bildningar utfylla aldrig helt och hållet en alveol utan ligga i
deras midt, omgifna stundom endast af myxomatös väfnad, stun-
dom af båda de ofvan beskrifna väfnadsslagen, detta särskildt i
de större alveolerna. I senare fallet är vanligen anordningen
en sådan, att längst i periferin ligga myxomcellerna, som då ofta
närma sig spolformen med längsta diameter i radieriktningen,
därefter den korniga massan och innerst den beskrifna bild-
ningen.
Äfven i cellsträngarna finnas här och hvar lakuner af olika
storlek, stundom ganska väl begränsade, dock ej af en särskild
membran, stundom med mycket oregelbunden gräns.
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 15
Kärl äro ytterligt sparsamma inuti alveolerna, de hålla sig,
som sagdt, mestadels till bindväfven, någon gång får man emel-
lertid i de samma se snitten af tunna kärl.
Yt- och längdanitten afvika från tvärsnittet endast i det
afseendet, att cellstrångarna äro mera långsträckta, längden 3
till 4 gånger öfverträffande bredden, detta gäller ock om de
hyalina bildningarna. Kärlen ser man på dessa snitt betydligt
oftare i längdsnitt än tvärsnitt.
Den föregående beskrifningen gäller om svulstdelar, som
afslutat sin perifera proliferation; i de delar, där en sådan är i
gång, blir bilden i proliferationszonen en annan än den, som
förefinnes i andra delar. Alveolerna äro här mycket stora,
öppna mot subaraknoidalrummen och fylda af de båda mång-
omtalta väfnadstyperna. Men i dessa förekomma äfvenledes
bildningar, som saknas i den fullt utbildade svulsten, nämligen
endotelslyngor, fullkomligt öfverensstämmande med de, som
finnas uti de yngsta svulstvegetationerna. De äro mycket tal-
rika, slingra sig flitigt dels inuti väfnaden och dels fritt i
subaraknoidalrummen och det i så stor mängd, att snittet stun-
dom är fullkomligt fransadt af dessa slyngor. De äro här oftare
försedda med lumen än på det förut beskrifna stället, innehålla
rätt ofta röda blodkroppar, och man kan ej sällan se dem
sammanhänga med kärl djupare ned i svulstsubstansen. Man
får häraf den föreställningen, som skulle bildningen af dessa
slyngor föregå den egentliga svulstbildningen.
Återstår nu beskrifningen på den mikroskopiska byggna-
den hos den stora, i högra sidoventrikeln prominerande tumören
och hos ependymknottrorna.
Hvad den förra beträffar, så är strukturen i dess basala
delar och i dess bakre del, motsvarande bild 3, samt delvis i
dess perifera mot hjärnsubstansen liggande delar analog med
byggnaden hos de basala infiltrationerna. Cellerna i alveolerna
ha dock en någon annan skepnad, i det de på många ställen
ej äro stjärnformiga utan mera spolliknande och ligga radade
på hvarandra. Detta desto mera utprägladt ju närmare man
kommer svulstens centrala, hufvudmassan af den samma utgö-
rande del. Denna har ett rätt afvikande utseende. Hvad som
i fråga om denna olikhet mest faller i ögonen är den totala
frånvaron af bindväfsstroma. Detta ersättes af kärl, som till
större delen tyckas löpa i riktning från sulcus occipito-tempo-
16 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
ralis’ mynning mot dess djup, i det man på sagittal- och
frontalsnitt möter mest längdenitt, på horisontalsnitt mest tvår-
snitt, dock ingalunda uteslutande utan äfven på respektive snitt
af motsatta slaget. Delar af slyngor finner man hår och dår.
De ha ett vidt, med röda blodkroppar proppfyldt lumen och
en tåmligen tjock adventitia af en mycket finfibrillår, hår och
hvar nästan strukturlös bindvåf. Glatta muskelceller saknas i
kårlvåggen helt och hållet. De ha alla samma storlek och upp-
lösa sig ingenstådes inom tumören i kapillarer. Beträffande
deras förhållande till hvarandra får man det intrycket, som hade
man framför sig ett kårlnystan, mellan hvilkets trådar celler
voro inlagrade. Naturligtvis vill jag ingalunda påstå detta
nystan vara entrådigt, tvårtom torde det vål vara sammansatt
af en hel massa flitigt sig slyngande kårl. Kring dessa kårl
gruppera sig nu svulstens cellelement på ett ganska karakteri-
stiskt sått. Nårmast kring kårlen ligga vanligtvis i enkelt lager
spolceller med en finkornig protoplasma och en rått stor glån-
sande kårne. De håfta med sin ena pol vid kårlets adventitia
och omgifva det samma som en mantel. På tvärsnittet (tafla II,
bild 10) radiera de ut från kårlet såsom medelpunkt och om-
gifva det samma som en gloria. På längdsnittet (tafla II, bild 9)
ligga de i rad med långsidan mot hvarandra utefter kårlet. De
tyckas ganska fast håfta vid kårlvåggen, enår man vid isolering
mycket ofta finner kårlen besatta med grupper af dylika celler.
Utanför dessa åro cellerna dels kornigt sönderfallna och dels
myxomvandlade, och mest centralt finner man ofta en hyalin
bildning, alldeles liknande den som förut beskrifvits (bild 8).
Denna har oftast långstråckt form med långdaxeln i kårlens rikt-
Ding, i tvårsnitt år den tåmligen rund eller något oregelbunden.
På några få stållen åro k&rlen ersatta af balkar af en mycket
finfibrillär bindväf, som på sina ställen år nästan kårnlös och
hyalin, och mellan dessa ligga sparsamma, ganska vål bibe-
hållna, aldrig myxomvandlade celler. I tvårsnittet af sådana
balkar ser man ej så sållan ett skrumpet endotelrör, och man
får det intrycket, att kårlens adventitia hypertrofierat och tagit
råda på dess lumen. Denna modifikation af svulstens byggnad
förekommer endast på några få stållen.
Innan jag ôfvergär till beskrifningen af ependymets för-
åndringar, vill jag redogöra för svulstens förhållande till nerv-
substansen. Genast má då framhållas, att den lemnat den
samma i märkvärdig grad oberörd. Hvad beträffar de basala
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 17
svulstvegetationerna, äro de i regel genom ett tämligen tjockt
bindvåfslager skilda från nårliggande nervsubstans, endast på ett
stålle i medulla oblongata har svulstvåfnaden tappformigt intrångt
i nervsubstansen och förstört den samma, och antydan till början
af ett sådant intrångande finnas å några andra stållen af samma
parti af centrala nervsystemet; dessa svulsttappar tyckas ha
följt kärlen in i nervsubstansen. Utom härigenom har nerv-
substansen lidit genom det tryck, som svulstbildningarna utöf-
vat. En blick på dfre cervikalmårgen (bild 4) visar, att denna
på ena sidan blifvit tillplattad, och under mikroskopet ser man,
att det perifera glialagret år betydligt förtjockadt, och att huf-
vudsakligen i sidosträngarna men äfven i de öfriga en icke
obetydlig degenerationsprocess fürefinnes. Nerver och nerv-
rötter ha mycket bra stått emot trycket. De flesta åro, åfven
om de ligga alldeles inbåddade i svulstmassan, fullkomligt nor-
mala med vackra myelinskidor och tydliga axelcylindrar, på
några få stållen blott har jag tyckt mig finna den hårdvisa
degeneration, som WESTPHAL omnämner (se nedan). Genom
ett missgrepp vid dissektionen kom, ledsamt nog, vänstra faci-
alis icke särskildt att undersökas.
Den stora tumören har särskildt i botten på fissuren till
icke obetydlig grad diffust öfvergripit på nervsubstansen, på
öfriga ställen har denna genom svulstens tryck atrofierats, så
att i grå substansen pyramidcellerna försvunnit och den samma
myxomvandlats och blifvit enormt kärlrik. Dessutom ligger
hårstådes en otalig massa psammomkorn.
Om föråndringarna i ependymet kan jag fatta mig kort.
Det samma år i sin helhet betydligt förtjockadt. Denna för-
tjockning träffar till större delen det under ependymcellerna
liggande glia-lagret, hvilket utgåres af stora, rikt förgrenade
celler, hvilkas cellkropps långdriktning år parallel med ependy-
mets ytutbredning, och hvilkas utlöpare till större delen åfven
de löpa i samma riktning. Det subependymåra lagrets kärl-
rikedom år betydligt ökad. Ependymcellerna äro på sina ställen
bortfallna, på andra ställen förekomma de åter i flere lager
utanpå hvarandra, och stundom ser man, att de prolifererat till
ganska stora cellhopar, som prominera in i ventrikeln. I dessa
proliferationer åro cellgrånserna mycket otydliga. De större,
makroskopiskt upptåckbara ependymknottrorna, som på icke
få ställen äfven de synas framgå ur en proliferation af epen-
dymet, bestå af de tre våfnadsslag, som beskrefvos vid tal om
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
de tunna hinnförtjockningarna, som antogos vara den basala svul-
stens yngsta delar. Den kornrika protoplasmamassan med de vål
bibehållna kårnarna år fullkomligt öfverensstämmande med den
på sagda ställen förekommande, och hår och hvar träffar man
på samma egendomliga, homogena ställen som där. Den år
dessutom af samma utseende som de cellproliferationer från
ependymet, som nyss beskrifvits. Endotelslyngorna äro hår-
stådes sårdeles talrikt förekommande, åro mycket vackra med
tydligt begränsade celler, ha ofta ett blodkroppar innehållande
lumen och kunna som oftast ses sammanhånga med kårlen i
det subependymåra lagret. Myxomcellerna ha hår ett från de
förut beskrifna något afvikande utseende. Deras kårne och
cellkropp åro mindre, deras protoplasma förefaller fastare och
år nåstan kornlös, deras utlöpare åro nåstan ogrenade, långa och
utstråla åt alla riktningar. De ha sålunda en frappant likhet
med vackra gliaceller.
Hår och hvar i dessa förut beskrifna svulstbildningar finner
man enstaka eller i grupper liggande psammomkorn. Spar-
samt förekomma de äfven i ependymknottrorna, talrikast i den
stora tumören i fissura occipito-temporalis, dock ingalunda till
så enormt antal, som de, såsom sagdt. förefinnas i den nårmast
denna tumör liggande nervsubstansen.
Histogenes.
Innan man går in på den egentliga histogenesen, torde
vara skål att diskutera, huruvida de bildningar, som nu be-
skrifvits, åro analoga, åro yttringar af samma sjukliga process.
Råttast skulle kanske vara att gömma denna diskussion, till
efter klargörandet af genesen, men jag tror, att denna frågas
afgörande nu förenklar den följande beskrifningen, och förhål-
landet emellan dessa bildningar år så klart, att detta ingen
svårighet torde möta.
Hvad beträffar de tunna hinnförtjockningarna och svulst-
vegetationerna på hjårnans bas, så kan man på många stållen
se .dem direkt öfvergå i hvarandra, cellslagen inuti de senares
alveoler äro ju af fullkomligt samma typ, som de uti de först
nåmnda förekommande, och de perifera delarna af de utveck-
lade knottrorna ha alldeles samma utseende som hinnförtjock-
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 19
ningarna. Häraf tyckes framgå, att nämnda bildningar äro olika
utvecklingsgrader af samma svulstvegetation. Att endotelslyn-
gorna fattas i de större knottrornas fullt utvecklade delar,
beror på en omständighet, som senare skall anföras. Förelig-
ger nu intet tvifvel, att dessa bildningar äro analoga, så följer
däraf med lika stor visshet, att ependymknottrorna äfven stå i
allra närmaste släktskap till de samma, ty de äro ju, såsom vi
hafva sett, fullkomligt lika byggda med de späda cellvegeta-
tionerna, och den lilla modifikation, som myxomcellerna erbjuda,
äro icke större, än att den kan förklaras såsom beroende på
lokaliteten.
Den stora, in i högra sidoventrikeln prominerande tumören
har ett direkt sammanhang med delar, som äro af fullt samma
byggnad som de basala vegetationerna, dess bakre och basala
delar samt delvis dess sidodelar ha ju en alveolär byggnad i
alt dfverensståmmande med deras, den år otvifvelaktigt en pia-
tumör, som endast sekundårt intresserat nervsubstansen, och
man finner i den samma tendens till myxomvandling och hya-
lin degeneration som i öfriga delar af svulstbildningen. Detta
torde vara nog skål för att räkna den tillsamman med öfriga
vegetationerna och för att antaga dess afvikande byggnad
såsom en på ett eller annat sått uppkommen modifikation.
Mycket konstladt vore ju att anse den såsom en svulstbildning
inuti svulsten, och öfriga författare, i hvilkas fall svulstbild-
ningar af från de öfriga afvikande byggnad förefunnits (se
literaturöfversikten), ha icke en gång diskuterat saken utan an-
tagit den såsom a priori själffallen.
Gå vi nu till histogenesen, torde vara båst att hvar för
sig skårskåda uppkomsten af cellerna, af kårlen och af bind-
våfven i de typiska svulstvegetationerna.
Såsom redan torde ha framgått af den histologiska beskrif-
ningen, år det min åsikt, att cellerna i svulsten ha sitt ur-
sprung från subaraknoidalrummens endotelbekladnad. Endotel-
cellerna antaga en kubisk eller cylindrisk form, resa sig på
kant, som vore dem rummet för trängt, lagra sig i flere lager
öfver hvarandra för att slutligen öfvergå i en cellvegetation,
bestående af myxomceller och af en kornig massa, i hvilken
väl bibehållna kärnar äro lagrade. Det är således antag-
ligt, att beläggningsendotelet råkat i proliferation, men att en
myxomvandlande tendens kommit till och åstadkommit, att
endotelcellernas afkomlingar blifvit alt annat än lika sina för-
20 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
fader. I hvilket förhållande till hvarandra den myxomatösa
våfnaden och den korniga massan stå, år icke godt att afgöra;
på några stållen, dår den senare legat centralt och de förra
perifert, har jag trott den vara en föregångare till myxom-
våfnaden, enår i den samma synts luckor, som tydde på en
dylik omvandling, men jag har dock stannat vid såsom antag-
ligast, att förhållandet år tvårtom, att den korniga massan år
en degenerationsprodukt af myxomcellerna och en föregångare
till hyalinvandlingen, detta kanske mest beroende på anord-
ningen i de större alveolerna, dår understundom dessa tre våf-
nader tråffas tillsamman, och då myxomvåfnaden har sitt låge
mest perifert, så den korniga massan och i centrum hyalin-
bildningen. Såsom hyalin anser jag nämligen de i bild 8 fram-
stålda bildningarna, i ofårgadt snitt vaxglånsande, och som fårga
sig icke alt för starkt i hematoxylin och endast svagt i sura
anilinfärger. Hvarpå det beror, att dessa senare färger icke
bita, ehuru det motsatta förhållandet skulle vara karakteristiskt
för hyalin, vet jag icke, kanske därpå att de ej blifvit fullt
vattenfria, hvilket lär fordras; jag har dock ingen als tvekan
att föra dem till denna grupp af degenerationsprodukter, ty i
sarkom, där hyalinvandlingen kan sättas utom all fråga, har
jag sett alldeles dylika bildningar.
Endotelkolfvarna och cylindrarna, hvarifrån leda de sitt
ursprung, och hvilket blir deras öde? Såsom redan är sagdt,
kan man på sina ställen se dem utgå från kärlen, och liksom
de utgå från kärl, blifva de omsider kärl. På äldre partier
ser man dem nämligen försedda med lumen, i detta finner man
ofta blodkroppar, de omgifva sig med ett bindväfshölje, de ut-
tänjas alt mer och mer, blifva enlagriga, och kärlet är färdigt.
I öfverensstämmelse härmed saknas de i den fullt utbildade
svulsten, men i proliferationszonens stora alveoler finner man
glomerulusliknande bildningar, som otvifvelaktigt äro fullt öfver-
ensstämmande med de slyngor, som kanta svulsten.
Svulstens bindväf uppstår delvis af den subaraknoidala
bindväfvens balkar, men till ännu större del har den nog ett
annat ursprung; man ser nämligen de unga kärlen och för
resten äfven endotelkolfvarna omgifna af ett bindväfslager, som
synes mäktigare i ju äldre partier, man studerar, och det är
icke otroligt, att denna räcker till att bilda både adventitia
och alveolbalkar, kärlen löpa ju också till större delen inom
svulstene bindväf. Dessutom finner jag ingalunda otroligt, att
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 21
af myxomcellerna sjålfva bildas bindväfsfibriller. I de stora,
unga alveolerna finner man nåmligen ett fint reticulum af bind-
våf, och man får ovilkorligen det intrycket, som hade myxom-
cellerna antagit fastare form, stråckt ut sina utlöpare på långden
och bildat bindväfsfibriller. Någon omöjlighet härför föreligger
icke, då ju de äro ättlingar af från mesenkymet stammande
celler.
Huru den modifikation af svulstens byggnad, som repre-
senteras af den stora tumören, skall anses hafva uppkommit,
är naturligtvis icke godt att afgöra, men man kan nog göra
några icke osannolika antaganden. Såsom vi funnit af beskrif-
ningen öfver den mikroskopiska byggnaden, är den ett alldeles
typiskt specimen af den svulstart, som WaLDEYER benämnt
angiosarcoma plexiforme. Nästan hvarje ord af hans definition
på denna svulst passar in på i fråga varande nybildning. Denna
svulstart anses uppkomma genom proliferation af kärlen och
den dem omgifna cellbeklädnaden, som förekommer i en del
organ såsom i testikeln, i koxygealkörteln, i parotis och i hjär-
nan. Skulle nu icke denna tumörbildning kunna anses ha upp-
kommit på ett sådant sätt? Utan tvifvel. Ingen omöjlighet
föreligger, för att subaraknoidalkärlen i denna trakt kommit
i lifligare proliferation än å andra delar, och att de dem omgif-
vande peritelcellerna vegeterat och bildat svulstens cellmassa.
Härför tala åtskilliga saker. Svulstens celler stå ju i mycket
intimt sammanhang med kärlens adventitia. De omgifva den
som en sluten mantel, och vid isolering häfta de gruppvis fast
vid kärlväggen. På några ställen har man ock kunnat se kärlen
omgifna af låga, kubiska celler, och det torde väl icke vara
stort vågspel att anse dessa som förstadier till de spolformiga
celler, som förefinnas i svulstens hufvudmassa. De kring kär-
len grupperade cellerna äro väl att antaga såsom de yngsta,
och de mera perifert belägna såsom äldre åt myxom och hyalin
degeneration hemfallna celler.
Om ependymknottrornas histogenes skall jag fatta mig
kort, den är fullt analog med den, som beskrifves vid fråga
om pialfortjockningarna. Hufvudmassan af dess celler bildas
genom proliferation af ependymet, som man inemot knottrorna
ofta ser förtjockadt och flerlagrigt. Endotelslyngorna stamma
22 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
från kårlen i det subependymåra lagret, dårom år ingen oså-
kerhet rådande; på många stållen har deras sammanhang kun-
nat konstateras, somliga af dem ôfvergä äfven hår till kärl.
Någon alveolår struktur utbildar sig icke hårstådes, möjligen
beroende därpå, att dess våfnad, som hår representerar bind-
våfven, gliavåfven icke år lämpad för en sådan anordning, möj-
ligen dårför att proliferationerna hår icke komma till större
utbredning.
Betråffande svulstens tillvåxt och spridning torde icke många
ord behöfva yttras. Den håller sig, såsom redan något påpekats,
i allmånhet inom subaraknoidalrummen. Tillvåxten har hufvud-
sakligen varit perifer, så att svulstknottrorna fått ett platt ut-
seende och visa en trogen afgjutning af subaraknoidalrummens
form, och deras tjocklek beståmmes dårför i allmånhet af dessas
rymlighet (bild. 1 o. 4). Aldrig har svulsten befunnits genom-
bryta araknoidean utan alltid varit begrånsad mot subduralrum-
met med bindväf. Om den utvecklat någon betydligare volum,
såsom i medulla oblongata och i flssura occipito-temporalis,
har det alltid varit på nerveubstansens bekostnad, och den har
då vegeterat in i de kärlen följande piatrattarna.
Hvad spridningen i diskontinuitet betråffar, så år det otvif-
velaktigt, att denna skett på det sätt, som af A. Key påpekats,
nämligen förmedels strömningarna i subaraknoidalrumınens serösa
våtska. Spridningen af seminierna har i allmånhet icke varit
långvåga, ty man upptåcker sållan några knottror på långt af-
stånd ifrån hvarandra, de hålla sig ju också tåmligen troget till
hjårnbasen, och håruti får man vål söka förklaringsgrunden till,
att de af samme författare påpekade retentionsstållena för svulst-
seminierna, nervernas utträdesställen ur kaviteten och arak-
noidalfransarna, blifvit skonade från metastaser. I hjårnans inre
hålrum torde väl seminierna förts af våtskan genom foramina
Magendi och lateralia, möjlighet finnes dock för, att de kommit
från den stora i ventrikeln prominerande tumören, enår nerv-
substansen öfver densamma bitvis var mycket tunn och tillika
med ependymet söndertrasad. Att söka beståmma någon mo-
dersvulst, från hvilken sedan utsåde skett, år hårvidlag nog
icke möjligt. Symptomen gifva ingen ledning, och storleken
af svulsten i fissuren beråttigar oss icke att antaga den som
modersvulst, då den visade en ovanlig kårlrikedom, och i följd
dåraf en hastigare våxt på densamma måste antagas.
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 23
De hår uttalade åsikterna om svulstbildningarnas histogenes
skulle jag vilja sammanfatta i några satser:
1. Alla hår beskrifna bildningar äro identiska med hvar-
andra och orsakade af samma sjukliga process.
2. Cellerna åro i de basala vegetationerna att hårleda
från subaraknoidalrummens beläggningsendotel, i ependymknott-
rorna från ependymet och i den stora svulsten från kårlens
peritel.
3. Bindvåfven hårstammar, dår den förekommer, dels från
den subaraknoidala bindvåfvens balkar, dels från bindvåf af
okåndt ursprung, som medföljer de nybildade kärlen, dels möj-
ligen från svulstens egna celler.
4. Kårlen bildas i de basala vegetationerna och i epen-
dymknottrorna genom proliferation och slyngbildning af de
färdiga kårlens endotel, i den stora svulsten dr deras upp-
komstsått okändt.
5. Svulstbildningen i sin helhet har således att tacka för
sin uppkomst en proliferativ tendens hos celler af i allmänhet
endotelial natur, och erbjuder en viss modifikation af byggna-
den, alt efter som det år det ena eller andra slaget af endotel,
som prolifererat — subaraknoidulrummens endotel, ependymet,
kårlens peritel. Denna proliferativa tendens har följts af en
med den jämsides löpande tendens till myxomvandling och hyalin
degeneration.
Psammombildningen.
Som jag hade ett fall till undersökning, hvilket till ganska
betydlig mängd innehöll sådana egendomliga bildningar, som
utgöra den mest karakteristiska beståndsdelen i de svulster,
som VIRCHOW benämnt psammom, och som därför kunna kallas
psammomskorn, var naturligt, att jag något skulle försöka stu-
dera sättet för dessa bildningars uppkomst i detta fall. Innan
jag meddelar resultatet af dessa undersökningar, vill jag lemna
en kortfattad framställning om de olika åsikterna i denna fråga,
enär en sådan framställning icke passar ihop med den öfriga
literaturöfversikten och därför lämpligast torde meddelas här.
VircHow, hvilken som sagdt år den, som gifvit dem namn,
framställer den åsikten, att de möjligen kanna uppkomma ge-
nom någon slags cellbildning eller bildas i bindväfvens inter-
24 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 32. — FREY SVENSON.
cellularsubstans, men att en stor del af de samma bildas såsom
enkla konkretioner genom kalkaflagring i fibrinkoagula mellan
väfnadselementen STEUDENER biträder denna senare åsikt och
såg i ett af sina fall ett delvis psammomvandladt fibrinkoagel.
Denna åsikt gåller nog endast för de mera oregelbundna bild-
ningarna, som ej visa denna vackra koncentriska teckning, som
utgör ett af psammomkornens karakteristika. Det år nåmligen
svårt att tro, att denna beror på blott och bart den kristalli-
serade kalken: ljusbrytande förmåga, ty den borde i sådant
fall försvinna vid urkalkning, något som icke år förhållandet,
hvarför man nog får anse koncentriciteten såsom en egenskap
hos bildningarnas organiska grundlag. CAMILLO GoLGI ansåg
dylika bildningar uppkomma antingen genom koncentriskt lag-
rade, platta, till lameller sammanfogade celler, eller genom på
ett liknande sätt anordnade bindvåfsfibriller. STEUDENER, som
egnat ett ganska ingående studium åt frågan, anser, ehuru han
åfvenledes, såsom sagdt, biträder VircHows uppfattning, lika-
ledes att de kunna bildas genom en koncentrisk lagring af till
svulstens element hörande celler. Till honom ha anslutit sig
de flesta af följande författare, och deras åsikter differera en-
dast med afseende på cellernas ursprung. ROBIN anser dem
härstamma från araknoidalepitelet, och detta gör äfven NEU-
MANN, som dock använder den riktigare beteckningen endotel.
EBERTH och ARNT likställa dessa bildningar med kankroid-
perlor och ha rått egendomliga uppfattningar om cellernas upp-
komst; den förre anser, att »epitelcellerna» stamma från lym-
foida celler, som sitta på balkarna i subaraknoidalrummet, den
senare från hvita blodkroppar, som ligga i lakuner mellan kår-
lens media och adventitia. STEUDENER anser dessutom, att de
långa, oregelbundna bildningar, som understundom finnas i
psammomer, uppstå genom kalkaflagring inuti bindväfsfibril-
lerna. I alla dessa åsikter frånkännas psammomkornen alt
sammanhang med kärlen. CornIL och RANVIER och ARNOLD
däremot sätta ett alldeles direkt sammanhang mellan dessa
bildningar och kärlen. De båda förra ha kallat dylika svul-
ster sarcomes angiolithiques, och ‘kärlen i de samma äro, säga
de, intet annat än blodkanaler, hvilkas väggar äro bildade af
svulstens egna celler, som äro stora och platta, hinnliknande.
Dessa celler äro särdeles löst sammanfogade, så att de lätt skiljas
från hvarandra och så bildas recesser i den omgifvande väfvaden,
i hvilka blodet inströmmar. Kring dessa recesser anordna sig
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 25
omgifningens celler i koncentrisk lagring och förkalka. Reces-
serna våxa, eller kanske råttare den våxande svulstvåfnaden
trånger kårlet från det bildade psammomkornet, det pedunku-
leras och ligger slutligen, sedan pedunkeln sammantrångts och
atrofierat, fritt. ARNOLD tillmäter Afvenledes han kärlen en
stor betydelse vid psammombildningen men motsåtter sig be-
ståmdt recessbildning. Det år egentligen i artererna, som en-
ligt honom kornen bildas, och de bildas inuti kårlets lumen, i
dess media eller i dess adventitia. Beträffande kalkaflagringen
inuti lumen, anser han sig ej kunna afgöra, om en trombbild-
ning föregår, eller om kalken lagrar sig i intiman och sedan
växer in mot lumen; han tyckes dock med tanke pá VIRCHOWS
åsikt vara böjd för att antaga det förra. I median försig-
går kalkaflagringen omedelbart, i adventitian efter foregående
proliferation af denna hinnas våfnadselement. Man kan hår
iakttaga alla olika storleksgrader från de knappast mikrosko-
piskt upptåckbara till de som makroskopiskt kunna förnimmas.
HiPPEL har iakttagit de af CorNIL och RANVIER omtalade stjäl-
karna, har sett dem förena psammomkornen sinsemellan och
med endotelknoppar. Sådana har han sett delvis förkalkade
och med delvis bibehällna endotelceller. Angående stjålkarnas
och endotelknopparnas natur kan han icke gifva något utlå-
tande, och han har aldrig sett dem sammanhånga med kårl.
PauL ERNST, den siste författare i denna fråga, som jag
kånner till, ansluter sig i allmånhet till föregående författare
undantagandes, tyckes det, CoORNIL och RANVIER och tillägger,
att den cellerna sammansmåltande process, som föregår kalk-
vandlingen, och hvilken Brzossero och BozzoLo benämnt scle-
rose, namnet hyalinvandling, med stöd af studier, som han
anstält med det af VAN GIESON angifna färgningsämnet pikro-
rubin, som han anser gifva en för hyalin karakteristisk fårg-
reaktion.
Psammombildningarna förefunnos i detta fall i alla delar
af svulsten, sparsamt i de basala och ependymknottrorna, mera
talrikt i den stora tumören i fissura occipito temporalis. Allra
talrikast voro de förekommande i nervsubstansen, som grån-
sade intill den stora tumören. Så länge jag höll mig till själfva
svulsten, kom jag icke psammombildningarnas genes på spåren,
men då jag började studera de i nervsubstansen förefintliga,
fann jag bilder, som ledde mig till att utbilda en åsikt i frågan.
Jag år ledsen, att denna åsikt ej Öfverensstämmer med någon
26 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 32. — FREY SVENSON.
af de föregående och således kommer att öka de många före-
fintliga förklaringssätten, men de bilder, jag sett, ha tvingat
mig härtill. Närmast öfverensstämmer den med CornILs och
RANVIERs samt ÅRNOLDS.
Genast efter en flyktig genommönstring af preparaten,
trängde sig den tanken pá mig, att psammomkropparna måste
stå 1 något slags förhållande till kärlen. De delar nämligen
af svulsten, som innehöllo talrikast med psammomkorn, voro
de kårlrikaste; man såg icke sällan psammombildningar med
grenadt utseende, alldeles som voro de bildade af förkalkade
kärl, oftast sågos de sitta alldeles som knoppar på sjålfva
kårlen, och slutligen funnos de liggande inuti kårlens lumen.
dels i en ampullarlik utvidgning af mindre kårl och dels inuti
den i svulsten inbåddade arteria carotis i en tromb. Ej under
således, att jag ansåg dem stå i något slags förhållande till
kårlen, och att jag började att försöka för mig klargöra, hvar-
uti detta förhållande bestod.
Mycket snart blef det förhållandet klart, att de allra flesta
voro försedda med långre eller kortare stjålkar, understundom voro
två eller flere förenade medelst samma stjälk (tafla II, bild 11 a,).
De tycktes dels omfattas af stjälken, såsom lågo de i en am-
pullarlik utvidgning af den samma, dels sutto de som knoppar
på den samma. Stjålken var i allmånhet smal, ej rymmande
en tvärstäld blodkropp, deras kanter voro dubbelkonturerade
och i de samma syntes tvårskurna, långstråckta kårnar, full-
komligt liknande endotelens och äfven i den ljusa zonen mellan
kanterna funnos åfven hår långstråckta, ovala kårnar, fullkom-
ligt påminnande om endotelkårnar, hvilka blefvo tydliga först
vid djupare inställning. För öfrigt var den substans, som bil-
dade stjålkarna, mera ljusbrytande ån omgifningen och fårgade
sig ej med rubin men tog dåremot till sig ej obetydligt af
neutrala anilinfårger. Jag fick därför den uppfattningen, att
jag hade för mig fina, af endotelceller bildade kanaler och
kunde icke bitråda den åsikt, som uttalats af STEUDENER, hvil-
ken konstaterat deras talrika förefintlighet, att de bestodo af
bindväfsfibriller, i sådant fall borde ju också förhållandet till
de omnåmnda fårgerna vara så godt som omvåndt. Inom kort
fann jag stjålkar, som hade ett vidare lumen, och i hvilka jag
upptäckte ett fåtal blodkroppar (bild 11 a,). Att dessa stjälkar
voro en slags blodförande kanaler — kanske vanliga kapil-
larer — var således ådagalagdt, och det återstod att finna deras
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 27
sammanhang med notoriska kärl. Äfven beträffande denna
fråga blef icke sökandet förgåfves. Från tvärsnittet af ett stort
kärl (bild 11 c) såg jag utgå tvänne stjälkar af det breda sla-
get, den ena af dessa grenade upp sig, och i hvar och en af
dessa grenar låg ett psammomkorn, det ena vid slyngans slut,
det andra i dess lumen, som sedan fortsatte på andra sidan.
Den andra stjälken bar i sin ändpunkt två psammomkorn.
Snittet hade träffat så lyckligt, att man kunde följa den ena
stjälkens lumen ända in till kårlets intima, den andra kunde
man ej följa långre ån till kårlets vågg, men den bar till gen-
. gåld i sin närmast det samma belägna del 4 till 5 röda blod-
kroppar. Bädas sammanhang med kärlet kan således anses
konstaterad. Kärlets vägg var så tillvida egendomligt, att dess
adventitial-bindvåfsfibriller voro särsprängda, och i luckorna låg
rikligt med kårnar; det var mycket stort; bilden representerar
vid pass 1 af våggen.
Huru bildades nu inom dessa kärl psammomkornen? Många
af kornen såg man omgifna af celler med aflånga kärnar oftast
i ett lager, stundom äfven i flere; det var således antagligt, att
de bildades af celler. Huru man kan tänka sig tillvågagångs-
sättet visar bild 11 b. Man ser där flere psammomkorn me-
delst stjålkar förenade med hvarandra och med blindt slutande,
kolflikt utvidgade bildningar, i hvilka man ser anhopade en
grupp kårnar, och jag finner icke osannolikt, att dessa åro för-
stadier till psammombildningen. Dylika, blindt slutande, kolf-
likt utvidgade rör ser man som oftast utgå ifrån kårlen (bild 11 d
visar en sådan; genom misstag blef ett af de sämsta beträffande
kårnanhopningen i kolfven afritadt). En partielt förkalkad så-
dan kolf har jag ledsamt nog icke kunnat finna, men ganska
ofta ser man ett rör, som i sin kolflikt utvidgade ånde bår ett
psammomkorn. HIPPEL, som meddelar en bild, alldeles lik-
nande bild 11 b, med en mycket vacker endotelkolf, såger sig
flere gånger sett sådana partielt förkalkade, och hans uppgift
kompletterar således i detta afseende min.
Psammombildningen i de större, fullt utvecklade kårlen
tyckes försiggå på ett sätt någorlunda analogt med det förut
beskrifna. Studerar man nämligen de talrika tvärsnitt af större
kärl, som förekomma, finner man här och hvar små, vid väg-
gen häftande endotelproliferationer med något så när koncen-
trisk anordning (bild 11 e), än endast bildande en liten upp-
höjning på intiman, än utfyllande större delen af lumen; i förra
28 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 32. — FREY SVENSON.
fallet äro kärnarna väl bibehällna men cellgrånserna otydliga
och liksom sammansmålta, i senare fallet strukturen nåstan
homogen och med rikliga kalkkorn. Dylika ses ej sållan sit-
tande på kårlet och icke håller sållan liggande fria i den om-
gifvande substansen (bild 11 f visar en fri liggande cellproli-
feration, som 1 midten kalkvandlats).
Hvilken natur ha nu dessa egendomliga endotelrör, som i
sig innesluta psammomkornen? De utgå från kärlen och ha
ett lumen, som står i sammanhang med dessas lumen; de åro
således kårlbildningar, och att de verkligen åro en slags egen-
domliga kårl, och sammanhanget ej blott år skenbart visas
dåraf, att de mycket ofta innehålla blodkroppar. Men en slags
underliga kårl åro de, hvilkas lumens vidd ej stå i den min-
sta proportion till storleken af de kärl, från hvilka de utgå,
och hvilka ofta sluta blindt. Bättre skulle de nog göra skål
för namnet recesser, som ÜORNIL och RANVIER gifvit dem; att
deras väggar skulle vara bildade af omgifningens celler, år
emellertid i detta fall helt enkelt en omöjlighet, då de flesta
af de hår beskrifna bilderna härleda sig från nervsubstans, som
ännu icke svulstvandlats. Jag skulle vara böjd för att upp-
fatta dem såsom resultaten af en slags misslyckad kårlbildning.
Kärlen äro på dessa ställen stadda i en mycket liflig nybild-
ning, deras endotel besitter en stor proliferativ kraft, en hel
massa kårlskott skjutas, den större delen af dem komma till
utbildning och tråda i cirkulationens tjånst, några ha af någon
anledning icke tillräcklig kraft till utveckling, de stanna af i
våxten, blifva en slags vattenskott, om jag så må uttrycka mig,
hvilka aldrig kunna öfvertaga någon funktion, och kalken slår
sig ner i dem på låmpliga stållen såsom i så många andra
funktionsodugliga organ. Endotelproliferationerna skulle kunna
förklaras på sådant sätt, att endotelet, som saknar kraft att
framtrånga genom väfnaden — jag antager då en kärlbildning
analog med den som förut beskrifvits förekomma inom svul-
sten — dock eger kvar en viss nybildande kraft som resulterar
i bildandet af cellkolfvarna.
Huruvida äfven på annat sätt psammomkorn ha bildate,
kan jag icke afgöra. En förkalkning af en tromb år ju inga-
lunda omöjlig och skulle ju kunna försiggå i dessa förkrympta
kårl lika så vål som i fullt utbildade, och möjlighet för en
sådan uppkomst vill jag ingalunda förneka. Huru det emel-
lertid skulle gå till, att på sådant sätt denna koncentricitet,
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 29
som utgör en karakteristisk egenskap hos psammomkornen, och
som bibehållas efter urkalkningen, uppkommer, medger jag
mig icke kunna förstå. Det enda skulle vara en sukcessiv
lagring i tromben, en lagring som på något sått åstadkommer
en sådan föråndring i dess fibrin, att en skiktning åfven, sedan
kalken borttagits, kvarstode. Svårt år att tånka sig, huru detta
skulle gå till i dessa fina rör, och man borde väl, i fall sådant
vore förhållandet, någonstådes finna tromber, som utgjorde
psammomkornets förstadium.
Hvarpå psammomkornens kolossala växling i storlek beror,
har jag förgåfves försökt att få klart för mig. Om den beror
på en lagring af förkalkade våfnadslager, det ena utför det
andra, eller dårpå att endotelkolfvarna proliferera till en viss
olika storlek, hvilka därefter förkalkas, och psammomkornen
sedan bibehålla denna storlek, ha preparaten icke lemnat mig
någon upplysning om. Skål tycker man sig finna både för det
ena och det andra untagandet. Omkring en hel del psammom-
korn finner man, att våfnaden lagrat sig koncentriskt, kring
andra saknas denna lagring helt och hållet. Att endotelkolf-
varna före förkalkningen ha en mycket våxande storlek år
faktiskt. Något skål, som mera talar för den ena eller för den
andra orsaken, förefinnes emellertid icke; skulle jag uttala en
förmodan, vore det nog till förmon för den senare, som mest
stämmer ôfverens med det bildningssätt för psammomkornen,
som jag antagit.
Skulle jag vilja sammanfatta de bildningssått för psam-
momkornen, som i denna svulst kunnat konstateras, blefve det:
Psammomkornen bildas:
1) inuti fina, från kärlen utgående, någon gång blodkroppar
innehållande rör, hvilkas storlek ofta ej står i rimlig propor-
tion till de kärl, ifrån hvilka de utgå, troligen genom förkalk-
ning af endotelproliferationer inuti de samma;
2) i de normala kärlens inre genom kalkaflagring i endotel-
proliferationer från intiman;
3) i cellvegetationer, som sitta utanpå kärlen eller afsnörda
från de samma, möjligen proliferationer från intiman, som ut-
stjälpts och afsnörts.
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
Fall af utbredd primår svulstbildning i
A Sjakdoms-
Kön. förloppe
Kliniska symptom i tidsfoljd. |
långd.
3 mánader.| Hufvudvårk, till fullkomlig demens sig
stegrande slöhet, sömnlöshet, strabismus
convergens, incontinentia alvi et urine.
Svårighet att stå och gå. Död. — Kronisk
hydrocephalus.
Kvinna,
47 år.
2 | EPPINGER. Man, 36 dygn. | Hastigt insjuknande (dock förut en langre |
1875. 37 år. tid kväljninger) med värk i pannan och
nacken samt kräkningar. Tróg afforing,
myrkrypningar i extremiteterna, svaghet!
i vänster arm, styfhet i ryggraden, svag-
het i benen, epileptiforma anfall, död. —
— Meningitis cerebrospinalis.
|
|
|
|
|
|
|
8 | SCHULTZ. Kvinna, 3'/2 mån. |Smärtor i ryggen, smärtor och myrkryp:
1885. 16 år. ningar i armarna, lamhet i armarna, $
samma fenomen i benen, nedsättning af,
sensibilitet i armar, bål och ben, patellar |
reflex borta å höger ben, svag å vänster,
svårighet att andas, somnolens, temperatur:
stegring, död. — Akut meningo-myelitis.:
|
|
RICHTER. Gosse, 3 månader.| Nackstelhet, kråkningar, obstipation, dl
1886.
9 år. månna konvulsioner, blindhet, allmän seg:
het, död. |
a — > m
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR.
centrala nervsystemets mjuka hinnor.
31
Makroskopisk beskrifning.
Mjölkig grumling af mjuka hin-
norna på basen, flere hvitgula
knottror i pian öfver insulæ
Reilii. Svulstbildning i båda
lungorna.
På hjärnans konvexa yta samt
på basen förtjockade meninger,
samt egendomligt glänsande
knottror och plaques, de senare
ända till !/2 eme diameter.
Lossade svårt från corticalis,
som var mjuk och degig. Pia
mater spinalis förtjockad och
försedd med liknande knottror.
I longorna, lungsäckarna och
perikardialhålan små svulst-
bildningar af med de förut
beskrifna öfverensstämmande
utseende.
En gråröd svulstmassa, af än
fastare, ån mjukare konsistens,
uppfylde hela subaraknoidal-
rummet från conus till med.
oblongata, i cervikal- och lum-
balmårgen omslutande hela
ryggmärgen, i dorsaldelen en-
dast baktill. Inträngde på
ett stålle tappformigt i rygg-
mårgen.
m
Utbredda gråhvita svulstvegeta-
Å tioner på undre ytan af högra
tinningloben och på lillhjärn-
hemisferernas undre yta. En
större svulstvegetation på
främre delen af lillhjärnans
öfre yta, hvarifrån den fort-
sätter sig in i 4:de ventri-
keln. På ryggmärgen dels
begränsade härdar, dels mera
utbredda svulstbildningar, som
öfvergripit på ryggmärgens
substans.
Mikroskopisk beskrifning.
På insidan af araknoidea större
eller mindre plattor, väl be-
gränsade, bestående af kubiska
celler med blåsformiga kärnar.
Dylika på subaraknoidalrum-
mens balkar och kärl, omgifva
mantelformigt hjärnkärlen och
sänka sig med dessa in i
hjärnsubstansen. I lungorna
typisk kankroid.
Endoteliala väl begränsade cel-
ler, som utfylde subaraknoi-
dalrummen och hade isär-
sprängt pians bindväfsbuntar,
bildande än en- än flercelliga
rader. Afven subpialt en be-
tydlig cellinfiltration, som
med kärlen sänkt sig ned i
nervsubstansen. Kärlfattig.
Samma byggnad visade knot-
trorna i lungorna, lungsicken
och pericardium.
Stora, vål begrånsade, endote-
liala celler, som lågo avord-
nade i ett nåtverk af tunn-
viggiga kärl. Arachnoidea
normal.
Tydligt alveolar struktur, dår
septa utgöras af fibrillår bind-
våf, de mellanliggande cel-
lerna större eller mindre,
runda eller oregelbundna. I
proliferationszonen liknande
epitelceller. Intrångde i nerv-
substansen antingen i form
af strångar eller öfvergrep dif-
fust på nervsubstansen, detta
senare i lillhjårnan.
Histogenes.
Utgången frän
membranlösa
celler, som före-
finnas å arak-
noideans insida
och å subarak-
noidalrummets
balkar. Dessa
celler af bind-
väfsnatur.
Från subarak-
noidalrummens
endotel.
Från pia mater.
Piaendotelet, kär-
lens peritel.
mn —-———=—===— EE ge
Grupp.
anquu pepopopue yılyyagıq fo
‘INJUU [U|3J0PUS
yqəqıq 19[[99 SBALTA YDO ‘safa WJEIJajOPU> Uy] 378330 wos “1938 [uAg
-opua UPIJ 19930 wos *ıajsjuag
19[[20 SUAJIAY uəu aile gitt
32 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
Å 5 Sjukdoms-
Författare. Kön. förloppe Kliniska symptom i tidsfoljd.
Publikationsår.| Dödsålder. långd. |
| ; år. | Periodvisa smärtor i korset, högra låret och :
| 1888. 42 år. underbenet, myrkrypningar i båda bene,
| förlamning i höger ben, svårighet att låta
| urin. Dubbelseende utan påvisbar stra-
|
ov
O
:
gg
=
5
to
bism, smärtor i ländkotpelaren vid tryck,
pares i vänster ben, försvunna patellar-
reflexer först å höger, så å vänster ben.
Bronkopneumoni, död.
6 JANSEN. Kvinna, 3 år. | Från barndomen epileptiforma anfall. Döf-
1895. 30 år. het först å höger, så å vänster öra, smärtor
i högra ögat och högra panntrakten, smår-
tor och därpå förlamning i båda benen.:
svaghet i höger arm, dubbelsidig staspa-
pill, sensibilitet nedsatt å högra ansikts- '
halfvan, högersidig abducens och farialis-
förlamning. Apati, coma, död.
7 | HARBITZ. Man, 2 månader.| Smärtor i låndregiouen, hufvudvårk, kräk-
1896. 29 år. ningar, frysningar, nacksmårtor, nedsatt
hörsel, pupillolikhet, cystit. Dyspné, ned-.
satt syn, ögonmuskelförlamning. Nedsatt
rörelseförmåga i armarna, förlamning i
benen. Något nedsatt sensibilitet å extre-
miteterna, bortfallna patellarreflexer. Ster
rad dyspné, cyanos, död. .
8 |Undertecknad. Man, 6 år. Epileptiforma anfall att börja med end
1897. 15 år. i höger sida, sedan allmänna konvulsicte
förenade med medvetslöshet. Hufvudrüt.
blindhet (staspapill), kraftlöshet. psykisk
svaghet, oförmåga att koordinera bále»
och benens rörelser, lindrig vånstersidk
facialispares, förhöjda patellarreflexer mest
å vänster ben. Tilltagande kraftlöshet 0%:
slöhet. Död.
|
i
|
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR.
Makroskopisk beskrifning.
Platt svulst af ärt-storlek
pons’ undre yta. Talrika
kuottror af rödgrå färg, från
körsbärs- till hasselnötstora, å
fram- och baksidan af rygg-
mårgen, liksom kring cauda
sequinas nerver, hvilka nedtill
voro inbåddade i eu 18 cm.
lång svustvegetation.
Svulst af 4,8 cm:s längd och
2,6 cm:s bredd på högra si-
dan af pons och stråckande
sig upp efter crus cerebelli
ad pontem under flocculus in
i högra lillhjärnshemisferen.
Den hade vegeterat omkring
högra facialis och acusticus
samt tryckt på och skjutit åt
sidan högra trigeminus och
abducens.
I högra delen af vermis supe-
rior och infiltrerande högra
crura ad pontem och ad cor-
pora quadrigemina en mjuk,
gråröd, omkring valnötstor
svulst, som prominerade in i
4:de ventrikeln, hvars högra
bottenhalfva den betäckte. På
ryggmärgen svulstinfiltratio-
ner, baktill och i fissura an-
terior i cervikslmärgen, bak-
till och på sidorna i dorsal-
och lumbalmårgen.
Svulstknottror och svulstinfil-
trationer på hjårnbasen, såvål
å stammen som å hemisfe-
rernas underyta. Medulla
oblongata omgifven af en nå-
stan kontinuerlig svulstmantel,
som betydligt aftog i tjocklek
ned mot cervikalmårgen. I
fissura occipito-temporalis dex-
tra en stor svulstvegetation,
som betydligt prominerade i
sidoventrikeln. Svulstknottror
på ependymet i ventriklarna
från knappnålshufvud- till
hampfrö-stora.
Mikroskopisk beskrifning.
Angio-sarkom med celler af ån |Kärlens
rund, ån kantig, ån spollik
form. Utbredd hyalin dege-
neration af kårlens adventitia
och af cellsträngarna.
Sammanhängde fast med pian,
väl afgránsad från nervsub-
stansen utom på några få
stållen. Tydligt slveolår struk-
tur, septa bildade af glän-
sande, homogen bindväf, cel-
lerna mycket olika men huf-
vudsakligen af tvä typer, dels
små, kubiska eller kortcylin-
driska, dessa talrikast, dels
hår och dår liggande, stora,
polyedriska.
Svulsten består af två cellslag,
dels af större eller mindre,
spol- eller stjårnformiga cel-
‚ler, som likna unga bindväfs-
celler, dels smä, runda eller
polyedriska, med stora kürnar
och obetydlig protoplasma.
De ha en något så når alveo-
lår anordning — de spolfor-
migs bildande alveolväggarna.
Svulsten i cerebellum består
endast af små, spolformige,
storkärniga celler. Mycket
kürlrik. Hyalin degeneration
här och där.
Pregnant uttalad alveolår struk-
tur. Septa af finfibrillår, kårn-
fattig, hår och dår homogen
bindvåf. Cellerna inuti alve-
olerna myxomceller, eller ock
består innehållet af en kornig
massa utan cellgrånser men
väl bibehállna kårnar. Tumö-
ren i fissura occipito-tempo-
ralis består af små, spolfor-
miga celler, som äro anord-
nade i rader kring de talrika
kärlen. Hyalin degeneration
och psammombildningar här
och hvar.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
Histogenes.
eritel
och subarak-
noidalrummens
endotel.
Från subarak-
noidalrummens
endotelbelågg-
ning, från cel-
lerna mellan
ians bindväfs-
untar och frän
kärlens peritel.
De mjuka hin-
norna, kärlens
peritel.
Subaraknoidal-
endotelet, kär-
lens peritel, epen-
dymet.
‘myeu per[2popue zjfygagiq fo 19/20 suyjLay gan ‘12/00 *[VILDOPUO uyız 399340 wos “49 nas
Grupp.
34 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
i na Sjukdoms- i
Författare. Kön. förloppets Kliniska symptom i tidsföljd.
Publikationsår.| Dödsålder. längd.
9 | OLLIVIER. 6 mánader.| Paroxysmal hufvudvårk, förenad med nack-
1837. . kramp. konvulsioner, kräkningar, amauros
och dilaterade pupiller, smärtor i hels
kroppen, sårskildt i ryggen, sensibilitet
och motilitet ostörda. Död under allmånns
konvulsioner.
10 | SCHULTZE. ic 5 månader | Hufvudvårk, kräkningar, somnolens, dub-
1880. i belsidig neuroretinitis, stelhet i nack- och
ryggmuskulaturen, förlamning i nedre ex-
tremitetparet, konvulsioner, död.
Hufvudvårk, kråkningar, svaghet i armarna,
och PASTEUR. 22 år. från ryggraden i armarna utstrålande smär-
Fall 1. tor, dubbelsidig neuritis optica, förlam-
1887. | ning af båda musc. recti oculi externi.
Förlamning i såväl armar som ben, bort-
fallna patellarreflexer. Coma. Död.
11 | CouPLAND Kvinna, 4 månader.
12 | CourLAND Flicka, |2 månader. | Trauma. Förlamning i nedre extremite-
och PASTEUR.) 4'/s år. terna, smärtor i bakhufvudet och nacker,
Fall II. | blindhet (papiller gråa med obestämd:
1887. | gränser). Någon fumlighet i armarıs,
öfvergående i förlamning. Okade smärtor,
dubbelsidig ptosis. Död.
18 | SCHATALOFF | Troligen |Ejrefererad.| Ej refererad.
och gosseåldern.
NIKOFOROFF.
1887.
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 35
Makroskopisk beskrifning.
lillhjärnans baksida en duf-
äggsstor svulst och längs hela
ryggmårgens baksida en halft
cylinderformig svulstinfiltra-
tion, fast, likformigt rosaröd,
kårlrik.
På undre ytan af lillhjårnan
en 2-kronestor, platt svulst-
massa, och motsvarande denna
inuti lillhjärnssubstansen en
tumör af ungefär samma ut-
bredning. I ryggmärgens dor-
sala del en öfre ärtstor och
en nedre körsbärsstor svulst,
i ländregionen en svulst af 5
em:s längd och 2 cm:s bredd.
Motsvarande de bäda senare
tumörer af samma utbredning
i ryggmärgssubstansen.
Rundt kring hela medulla spi-
nalis en kontinuerlig, hela
märgen omslutande svulst-
infiltration, som i form af
spridda plattor fortsatte sig
öfver medulla oblongata och
pons till corpora mamillaria.
På nerverna i cauda sequina
här och där svulstknottror.
Lilla hjärnans undre yta under
araknoidea betäckt med en
grå svulstmassa, som från 4:e
ventrikeln sträcker sig öfver
undre vermis och delar af
hemisfererna. Ryggmårgens
bakre yta i hela dess längd
belagd med er svulstmassa,
mindre riklig upptill, i större
mängd nedtill i lumbalmir-
gen, dår den omsluter åfven
sidopartierna.
Svulstplattor, som förefunnos
å hjårnbasen, på hjärnhemi-
| sferernas temporal- och fron-
tallober, på lillhjärnans onder-
sida, på pons och medulla
oblongata. Hela medulla spi-
nalis omgifven af ett på några
ställen 1 cm. tjockt fordral
af svulstväfnad.
Mikroskopisk beskrifning.
Mellan araknoidea och pia å | Sarkom.
Piatumórerna, alveolär byggnad,
septa af tätt bredvid hvaran-
dra lagrade spolceller, alve-
olernas innehåll] typiska rund-
celler. Tumörerna i nerv-
substansen rundcellsarkom. J
ryggmärgen för öfrigt dege-
nerativa processer, de i svulst-
massan inbäddade nervråtterna
friska.
Tämligen kärlrikt, småcelligt
rundcellsarkom. De från pian
in i nervsubstansen indykande
kärlen omgifna af en rundcell-
mantel och inuti ryggmärgen |
eirkumskripta härdar af rund-
celler. Ryggmärgssubstansen
säte för betydliga degenera-
tiva processer. Nervrötterna
friska.
Smäcelligt rundcellsarkom, me-
ra kårlrikt i lillbjärnan än
å öfriga ställen. Cellerna un-
gefår af en hvit blodkropps
storlek. Lillhjärnstumören in-
tresserar ej obetydligt nerr-
substansen.
Angio-sarkom, som ingenstådes
öfvergripit på nervsubstansen,
men som genom tryck betyd-
ligt deformerat ryggmärgen
och i den samma framkallat
betydliga degenerationspro-
cesser.
Pia mater.
Pia mater.
Pia mater.
Pia mater.
Pia mater.
—
"Moyes vyrdk, je uopeufSlq vajey wos qoo Lotteiopug uy sepopuuy usy (a Sonden suyjlay ‘rayspnag
36 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — PREY SVENSON.
== — mn mm gg EE En ON
Författare. sjukdom |
| förloppets Kliniska i tidsföljd.
" IPublikationsår.| Dådsålder. | längd. een en
Hufvudvårk, svindel, smärtor i ry
krampanfall med medvetslöshet, psykisk:
rubbningar, abducenspares å vänster öga,
DE pstellarreflexer men inga rubbningar
motiliteten, pupillstelhet för ljus och
ackomodation, fullkomlig demens. Död.
14 | WESTPHAL. Kvinna, | 5 veckor.
1894. å
15 år
|
|
|
|
|
15 Busch. Gosse, 1 år. | Hufvudvärk, kräkningar, omtöckning, vås-
1896. 9 år. stersidig abducenspares, aftagande af synen, '
blindhet (strophia nervi optici e neuri-
tide), svindel, vacklande gång, inga moti- |
liteterubbningar, förhöjd patellarrefler å
höger sida, sopor. Död under asfyzi.
16 LENZ. Man, 1 år. Smårtor i skuldergördeln och ryggen, i
. 1896. 23 år. armar och ben mest på höger sida, smår-
tor i högra ansiktshalfvan, svaghet i höger
ben och båda armarna, nystagmus, neo-
ritis optica på båda sidor. A pati, mis
nesslöhet, vånstersidig abducensfórlamnisz.
fullståndig förlamning af armar och ben,
bortfallna patellarrefiexer. Hallucinatio-
ner, sopor, död. |
Tre
'
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR.
Makroskopisk beskrifning.
rödaktiga, på
glatta, fasta tumörer i vånstra
thalamus opticus, från chiasma
till medulla spinalis en diffus
förtjockning af de mjuka hin-
norna. Omgifvande hela rygg-
märgen såsom en mantel
fanns en svulstvegetation, som
var rikligast i dorsalmårgen
och något aftog nedåt och
uppåt. Konsistensen tämli-
gen hård, snittytan af gråröd
färg.
På lillhjärnans öfre sida en
sammanhängande svulstbild-
ning, som skonat nervsubstan-
sen, däremot var vermis in-
ferior uppgången i en svulst-
vegetation. Hela ryggmärgen
mer eller mindre fullständigt
omgifven af en svulstmassa,
som fortsatte sig öfver me-
dulla oblongata och följande
tela chorioidea växte in i 4:de
ventrikeln.
I främre delen af corpus cal-
losum tvänne mindre, circum-
skripta svulstbildningar. Rygg-
märgen omgifven af en mäktig
svulstmassa, som i hög grad
sammantryckt och deformerat
den samma.
Svulsten bestod
Mikroskopisk beskrifning.
bildning. I nerver och nerv-
rötter dels mer eller mindre
utbredd diffus degeneration,
dels små, runda inuti ner-
verna belägna degenerations-
härdar. Svulstmassan öfver-
griper ingenstädes på rygg-
märgen och har ej orsakat
några förändringar i den-
samma.
Rikt nätverk af större och min-
dre kårl, hvilkets maskor åro
fylda af rundceller.
af ovala eller
runda, korta celler, mellan
hvilka i tumörens perifera
delar fans ett fint bindvåfs-
reticulum. Utom dessa hår
och dår stora, platta, kan-
tiga, gangliecelliknande celler.
Grånsen mot nervsubstansen i
allmånhet skarp, men den var
mycket deformerad och dege-
nererad i cervikalmårgen.
Histogenes.
snittytan | Rundcellsarkom med riklig kärl- | Pia mater.
Pia mater.
Pia mater. De
stora cellerna
anses stamma
från subarak-
noidal-endote-
let.
37
Grupp.
'moyaus exsidAy Ju
uopuuS3Âq vajer wos yoo “1arajopua ugay sepopiey uux [a Funadsan svypray ‘198[nAS
38 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
Literaturöfversikt.
I den literatur, som stått till buds, ha kunnat återfinnas 15 fall
af utbredd primör svulstbildning i centrala nervsystemets mjuka
hinnor; korta referat af dessa och af mitt eget låmnas i med-
följande tabell (sid. 30). På grund af ämnets begränsning till
fall, där svulstbildningen hufvudsakligen hade sitt säte i menin-
gerna och endast sekundärt intresserade andra delar, har jag
måst utesluta flere af andra anförda fall, exempelvis SoyKas,
HIPPELS, GANGUILLETS, GAUPP8, ORMEFORDS och Foxs m. fl. så-
som varande antingen små tumörer eller sådana, som ej hade
sitt hufvudsakliga såte i de mjuka hinnorna.
Många reflexioner skola icke knytas till de refererade
fallen. De äro ju för få, för att några allmännare slutsatser
skulle kunna dragas, men ett försök att något ordna desamma
kan vål dock icke anses otillåtet. Såsom synes ha de indelats
i tre grupper: 1) svulster med endotelialt ursprung och endo-
telial celltyp; 2) svulster med endotelialt ursprung, men hvilkas
celler förlorat sin endoteliala typ; 3) svulster, hvilkas ursprung
ej kan hårledas från endotelier, och hvilka te sig såsom typiska
rundcellsarkom med större eller mindre rikedom på kärl. In-
delningsgrunden år således en tvåfaldig dels histogenesen, dels
morfologin, detta af den anledning, att jag tror en enhetlig
inledningsgrund icke vara möjlig. Den som låge nårmast vore
naturligtvis histogenesen, men denna år i många fall endast
tillnårmelsevis beståmbar och kan endast anses absolut, då den
nybildade våfnaden till fullo öfverensstämmer med den, hvari-
från den utgått. Afviker cellbyggnaden, kan naturligtvis aldrig
uteslutas, att under utvecklingens gång en cell af annan art
och annat ursprung blifvit inmångd bland de öfriga och seder-
mera gifvit upphof till svulsten. Öfverensståmma däremot väf-
nadselementen till fullo, så kan ju omöjligen antagas annat,
ån att antingen de utbildade cellerna genom någon slags ret-
ning råkat i proliferation, eller att en af våfnadens anlåggnings-
celler från utvecklingens tider kvarglömts och gifvit upphof till
nybildningen. Hvilken af dessa båda antaganden, som har den
största sannolikheten för sig, kan hår naturligtvis icke disku-
teras, då det vore att gifva sig in på de två hufvudteorierna
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 39
för svulsternas etiologi, som kåmpa om herravåldet, teorierna
om embryonalt anlag och om infektiös retning. Att just en
del af dessa svulster i någon mon tala för denna senare teori,
skall något i det följande vidröras.
Af de till första gruppen hörande fallen äro EBERTHs och
EPPINGERs fall otvifvelaktigt rena. Att den förre förklarade
svulstbildningen såsom uppkommen från lymfoida celler, be-
rodde därpå, att han då ännu icke kunnat öfvertyga sig om
förefintligheten af det af Axez KEY och Rerzıus först beskrifna
belåggningsendotelet i subaraknoidalrummen. EPPINGER, som
vid beskrifningen af sitt fall kommenterar EBERTHs, anser de
båda fallen vara fullkomligt likvärdiga och benämner dem »En-
dotheliom der meninx pia». Det tredje fallet i gruppen, som
beskrifvits af ScHuLz och af honom benämnts sarkom, är mera
tvifvelaktigt, och det är efter stor tvekan jag fört det hit och
gör det med viss reservation. Jag gör det därför, att ScHuLz
angifver, att svulsten bestod af stora, endoteliala celler, därför
att den utgick från pia mater, pia mater då liktydig med de
mjuka hinnorna, således lika väl från dess endotel som från
någon annan del af den samma, och slutligen därför, att jag
fått ett visst stöd i LENZ, som anser fallet för ett endoteliom.
Förutom dessa har jag i literaturen endast träffat på ett
typiskt fall till af endoteliom i mjuka hinoorna, det af hvilket
ZIEGLER i sin lärobok lemnar en afbildning, men som icke
kunnat utförligare refereras, enär dess historia ej meddelas.
LENZ, som varit i tillfälle att se preparat af detta fall, angif-
ver, att det hufvudsakligen var cellerna mellan bindväfs-
balkarna, som prolifererat, på somliga ställen äfven kärlens
peritel.
Skall nu för dessa fall namnet endoteliom bibehållas, eller
når det utbytes mot ett annat? HAUSEMANN år radikal i detta
afseende, han tyckes vilja, att namnet endoteliom skall utplånas
från jorden och ersättas med respektive sarkom eller karcinom.
LUBARSCH anser detta vara att gå för långt, hålet endotelcel-
lerna ha sina speciela morfologiska egenskaper; dels är näm-
ligen kornighet i protoplasman finare och olika anordnad än
hos epitelcellerna, och dels te sig de båda cellslagens mitoser
olika. LuBArscHs åsikt synes mig vara den mest tilltalande.
Begränsar man namnet endoteliom till svulster, hvilkas celler
ha endotelial typ, och som utgått från en endotelial våfnad, torde
begreppet ej medföra stor förvirring inom onkologin; den förra
40 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
beståmmelsen afgrånsar dem från sarkomen, den senare från
karcinomen. |
Bestämdt af annan art år den grupp svulster, för hvilka
CAMILLO GoLar först införde namnet endoteliom, och hvilka
sedermera tilldelats en hel del andra namn: epiteliomata af
ROBIN, tumeurs fibroplastiques af LEBERT, och på grund af i
dem ofta upptrådande egendomliga kalkbildningar psamomata
af VIRCHOW och sarcomes angiolithiques af CoRNIL och RAN-
VIER. Dessa svulster utgå oftast från dura mater, äro i mot-
sats till de nyss beskrifna små, sållan öfver valnötstora, lång-
samt växande, kärlrika eller kårlfattiga, mjuka eller hårda.
De respektera i allmånhet nårliggande våfnader och förlöpa
ej sållan symptomlöst. Hvilket af de anförda namnen, som
skall anses såsom det båsta, tilltror jag mig icke att afgöra,
och en diskussion härom skulle föra mig utom ämnet; det år
endast den beståmda olikheten mellan de båda svulstarterna,
jag velat frambálla. Kanske stå de i samma förhållande till
de typiska endoteliomen, som fibromen till sarkomen, de förra
således mera analoga med en fårdigbildad, de senare mera
med en embryonal våfnad. Härför tyckes tala den omständig-
heten, att i psammomen cellerna ha tendens till ytutbredning,
i det de bilda stora cellplattor, något som icke år regel hos
endoteliomen.
Hvad nu angå de endoteliom, som hår åro i fråga, ha de
träffat personer af respektive 47, 37 och 15 år. Förloppet var
i alla tre fallen hastigt, 36 dygn till 3} månad. Sjukdomen
manifesterade sig akut; symptomkomplexerna voro i de tre
fallen hvarandra tämligen olika, i EBERTHS symptom af ökadt
intrakranielt tryck, i EPPINGERs uteslutande meningitiska symp-
tom, i ScHuLz' slutligen symptom af en meningo-myelit, denna
olikhet naturligtvis beroende på olika lokalisation och olika
grad af öfvergripande på nervsubstansen. Anmärkningsvärd år
forefintligheten af metastaser i EPPINGERS fall och kombina-
tionen med lungkankroid i EBERTHs Om i detta senare de
båda processerna stodo i något förhållande till hvarandra, år
ej godt att afgöra; EBERTH själf anser dem fullkomligt fristá-
ende från hvarandra, och de tyckas ha erbjudit våsentliga olik-
heter i byggnad.
Till grupp II ha förts de svulster, som utgått från endo-
teliala celler, men hvilkas celler förlorat sin endoteliala karakter.
De fall, som råknats hit, åro inklusive mitt eget till antalet fem.
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 41
Såsom HARBITZ framhållit, äro de sannolikt att uppfatta såsom
en slags öfvergångsformer mellan endoteliom och sarkom, och
som det icke vore praktiskt att uppställa en ny svulst-art,
torde den frågan böra diskuteras, till hvilken af de båda de
skola föras. Lämpligast år nog att föra dem till den senare
svulstarten och gifva dem helt rätt och slätt namnet sarkom,
om man så vill tillsamman med något adjektiv, som närmare
bestämmer egendomligheten i byggnad. Dels torde nämligen
på ofvan anförda grunder histogenesen ensam ej kunna utgöra
indelningsgrunden för svulsternas artindelning, och dels finge
nog, om man ville drifva begreppet endoteliom in extremis,
en hel del sarkom vandra öfver till endoteliomens led. De
celler, som bekläda bindväfvens saftrum, räknas ju till endotel-
cellerna, och det skulle helt säkert i många fall kunna påvisas,
att typiska sarkom från dem ledde sitt ursprung. Just de
svulster, som förts till denna grupp, visa till fullo att endote-
liernas afkomlingar i betydlig grad kunna afvika från sina
modercellers utseende. Det är på grund af föregående resonne-
mang som jag faststält den patologiskt-anatomiska diagnosen i
mitt fall till: myxosarcoma alveolare multiplex pie matris.
Svulstvegetationen är i allmänhet mycket utbredd, upp-
träder dels i form af sammanhängande större infiltrationer, dels
såsom större eller mindre platta knottror. Den skonar i all-
mänhet väl nervsubstansen, men tränger sig dock här och där
strångformigt in i den samma, följande kärlens förlopp. På
ett eller annat ställe proliferera svulstcellerna rikare än å
andra delar och bilda större nybildningar, hvilka i allmänhet
diffust öfvergripa på nervsubstansen; så uti RICHTERs, HARBITZ'
och mitt fall. Hvad strukturen beträffar år den alveolär. CRA-
MERs fall utgör dock härifrån ett undantag, i det i detsamma
alveolsepta ersättas af ett rikt kärlnätverk. Alveolernas septa
bildas i RıcHTERe, JANSENS och mitt fall af vanlig fibrillär bind-
våf, i HArRBITZ' fall af spol- eller stjårnformiga, unga bindväfs-
celler liknande celler. Alveolarinnehället utgöres i alla fallen
utom mitt af runda eller polyedriska, små celler; i JANSENs fall
förefinnas utom dessa större spolformiga eller kantiga celler, i
mitt fyllas maskorna af en myxomatös våfnad. På de stållen,
dår en större svulst bildats, saknas alldeles bindvåf och hela
svulstmassan utgöres af vanligen spolformiga celler och kår),
cellerna, såsom det tyckes, stammande från kårlens peritel.
På dessa stållen har således svulsten en med angiosarkomen
42 NORD. MED. ARK., 1897, Nr 32. — FREY SVENSON.
fullkomligt öfverensståmmande byggnad, hvilket faktum till
fullo visar de i fråga varande nybildningarnas nära fråndskap
med sarkomen. Hyalin degeneration förefinnes i CRAMERS,
HARBITZ' och undertecknads fall.
Betråffande dödsåldern för de personer, som burit dessa
nybildningar, var den i alla fallen utom CRAMERS under 30 år.
Sjukdomsförloppens långd afveko i högst betydlig grad från
hvarandra, 2 månader till 6 år. Mitt fall var det som utgjorde
det största undantaget. Sjukdomen tog i detta fall mer ån
dubbelt så lång tid, som det längsta af de öfriga. Emellertid
var i detta under hela fyra år det enda symptomet epilepti-
forma anfall, och kunde man såsom i JANSENS antaga, att en
genuin epilepsi varit för handen, skulle sjukdomeforloppet kunna
reduceras till 2 år. Detta låter sig nog ej göra, enår den att
börja med uppträdde såsom en Jacksons epilepsi och först
sedermera tog karakter af allmänna epileptiska konvulsioner.
Symptomen voro en blandning af tryckstegringens vanliga
symptom och lokalisationssymptom från hjärnan och ryggmärgen.
Stasispapill konstaterades i RICHTERs, JANSENS och underteck-
nade fall, således i fall, där mera voluminösa svulstvegetationer
förefunnos; om detta symptom förefans i HARBITZ' fall, angifves
icke. I CRAMERS fall förefunnos endast ryggmårgssymptom, i
HARBITZ' både hjärn- och ryggmårgssymptom, i de tre öfriga
endast hjårnsymptom.
De till den tredje och största gruppen förda fallen erbjuda
den mest enhetliga bilden, så vål med afseende på tidpunkten
för upptrådandet, förloppet som byggnaden. I alla fallen var
ryggmårgen mer eller mindre fullståndigt omgifven af en cy-
linderformig svulstvegetation. I några fall förefunnos större,
från hinnorna utgående svulstmassor, som Öfvergripit på nerv-
substansen; i OLLIVIERS, i COUPLANDS och PASTEURs 2:dra fall,
i BuscHs och i ScHuLzEs. I andra åter förekommo inuti nerv-
substansen skilda från hinnorna tumörbildningar; i WESTPHALS
och Lenz’. I ScHuLzEs fall förefunnos, motsvarande tumörerna
i hinnorna, svulstbildningar inom ryggmårgen, men af annan
natur än dessa; CouPLANDs och PASTEURS första fall och ScHA-
TALOFFs och NIKOFOROFFs hade ej att uppvisa några circum-
skripta svulstbildningar als. Till sin histologiska natur voro
alla svulsterna sarkom, mer eller mindre kårlrika; i de fall,
dår upplysningar kunnat vinnas — alla utom de två, som an-
föras efter referat — var det fråga om rundcellsarkom. I
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 43
Lenz’ fall funnos utom runda celler stora, polyedriska, ganglie-
celliknande, som han ansåg härstamma från endotelet, och i
SCHULTZES fall hade tumörerna i mjuka hinnorna alveolår struktur.
Dessa fall skulle kanske kunna betraktas såsom öÖfvergångs-
former till föregående grupp och visa, huru flytande grånsen
mellan dessa båda grupper år. Nervsubstansen hade dels kom-
primerats och dårigenom hemfallit åt mer eller mindre utbredd
degeneration, dels hade långs kårlen svulstringar vegeterat in
i den samma. I Lenz’ fall förekom hålbildning inom cervikal-
ryggmärgen. Metastaser utom centrala nervsystemet förefunnos
i intet till denna grupp hörande fall liksom i intet tillhörande
den föregående.
Medeldödsåldern för alla fallen är 13 år, för föregående
grupper tillsamman 31 år. Äldsta fallet (Lenz) 23 år, yngsta
(COUPLAND och PASTEUR) 41 år. Det manifesta sjukdomefór-
loppet varierar från 1 år (Lenz) till 21 månad (CouPLAND och
PASTEUR, 2:dra fallet). Utom Lenz’ fall öfverskrider af de
öfriga endast BuscHs halfåret.
I alla fallen förefunnos symptom af ökadt tryck. Hufvud-
värk, kräkningar, apati, förlångsammad puls samt öfver hela
laget utom i WæestPHALs fall neuritis optica. Lokala symptom
från hjärnan voro för handen i alla utom i OLLIVIERs och
SCHULZES fall, dessutom i alla symptom från ryggmärgen och
dess hinnor, hufvudsakligen bestående i radierande smärtor,
förlamningar i såväl ófre som undre extremiteterna samt i för-
åndring af reflexerna, vanligtvis fullståndigt försvinnande af de
samma.
Till sist kan jag icke underlåta att fästa uppmärksamheten
på den stora likhet, som förefinnes mellan dessa utbredda svulst-
bildningar och granulationsvåfnad, något som CouPLAND och
PASTEUR betona. OPPENHEIM påpekar också att en viss ytlig
likhet förefinnes mellan syfilitisk granulationsvåfnad och utbredd
pialsarkomatos, men tror, att frånvaron såväl af degenerations-
produkter som af kårlföråndringar skyddar för misstag. Huru
som hålst får man, då man studerar dessa fall, dår en öfver
en vidstråckt yta utbredd, tåmligen likformig nybildning, upp-
atått på en mycket kort tid, det intrycket, som skulle ett sjuk-
ligt agens inverkat på hinnorna i stor utstråckning och orsakat
en cellproliferation som resulterat i en svulstbildning, och man
har svårt att tvinga in tanken i COHNHEIMS teori, äfven om
man skulle antuga förefintligheten af ett mångtal svulstgrodder
44 NORD. MED. ARE., 1897, N:T 32. — FREY SVENSON.
eller ett mycket hastigt utplanterande af seminier från en mo-
dersvulst.
Till d:r Francis Harerrz, Kristiania, och särskildt till
prof. A. Key och F. LENNMALM frambäres ett varmt tack för
vålvilliga råd och upplysningar.
SABKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR. 45
Literatur.
ALMKVIST: Ett fall af plexiformt sarkom. Nord. med. arkiv, 1894.
ARNOLD: Ein Myxosarcoma teleangiectodes cysticum der Pia mater
o.s.v. Virchows Archiv, bd 51, 1870.
ARNOLD: Ein Beitrag zu der Lehre von dem Bau und der Entwickelung
der Psammome. Virchows Archiv, bd 52, 1871.
ARNT: Ein Cancroid der Pia mater. Virchows Archiv, bd 51, 1870.
Busch: Ein Fall von ausgebreiteter Sarcomatose der Häute o. s. v.
Deutsche Zeitschr. får Nervenheilkunde, bd 9, 1896.
COUPLAND och PASTEUR: Two cases of diffuse sarcoma of the spinal
pia mater. Transactions of pathological society o. s. v., 1887.
CRAMER: Ueber multiple Angiosarkome der Pia mater spinalis o. s. v.
Dissertation. Marburg 1888.
EBERTH: Zur Entwickelung des Epithelioms (Cholesteatoms) der Pia
0.8. v. Virchows Archiv, bd 49, 1870.
EPPINGER: Endotheliom der Meninx pia o. s. v. Prager Vierteljahr-
schrift, bd 125, 1875.
ERNST: Ueber Psammome. Zieglers Beiträge, bd 11, 1892.
GANGUILLET: Beitråge zur Kentniss der Riickenmarktumoren I. Dis-
sertation. Bern 1878. Ref. Virchow-Hirsch Jahresbericht 1878.
GAUPP: Casuistische Beiträge zur pathologischen Anatomie des Rücken-
marks und seiner Häute. Referat och fullständigande af ZIEGLER.
Zieglers Beiträge, bd 2, 1888.
GoLGI: Ueber Bau und Entwickelung des Psammomse. Referat af
FRAENKEL i Virchows Archiv, bd 51, 1870.
HAUSEMANN: Ueber »Endotheliome». Deutsche med. Wochenschrift
1896. Referat af LUBARSOH, a. st.
HARBITZ: Om endoteliomer og dermed beslægtede svulstarter. Norsk
Magazin for Lægevidenskaben, 1896.
HARRIS: On a case of multiple cerebral tumours. Brain 1886.
HIPPEL: Ein Fall von multiplen Sarkomen des gesamten Nerven-
systems und seiner Hüllen o. s. v. Deutsche Zeitschr. für Nerven-
heilkunde, bd 2, 1892.
JANSEN: Ein Sarcom der Pia mater. Virchows Archiv, bd 139, 1895.
KEY, AXEL: Om svulstmetastaser inom centrala nervsystemets serösa
banor o. s. v. Nord. Med. arkiv 1879.
KLEBS: Beiträge zur Geschwiilstenlehre. Prager Vierteljahrschrift,
bd 133, 1877.
LENZ: Ein Fall von diffus ausgebreiteter Sarkombildung der Pia mater
spinalis. Zieglers Beiträge, bd 19, 1896.
46 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 32. — FREY SVENSON.
LUBARSCH: Endotheliome i LUBARSCH und OSTERTAG: Ergebnisse der
allgemeinen Pathologie. 1897.
MALLASSEZ: Sur le Cylindrome. Archiv de l’anatomie et de la phy-
siologie o. 8. v., 1883.
MESCHEDE: Ein Sarcom am Rückenmark o. s. v. Deutsche Klinik
1873.
NEUMANN: Ueber Sarcome mit endothelialen Zellen o.s.v. Archiv
der Heilkunde, 1872.
OLLIVIER: Traité des maladies de la moëlle epinière. Paris 1873.
Referat af COUPLAND och PASTEUR, a. st.
OPPENHEIM: Die Geschwülste des Gehirns. Berlin 1896.
> Die syfilitischen Erkrankungen des Gehirns. Berlin 1896.
ORMEROD: Partial perforation of skull-cap. in cerebral tumour. Brit-
tish medical journal, 1887, II.
QUENSEL och BOHEMAN: Ett fall af recidiverande sarcoma plexiforme
byalinum o.s. v. Nord. med. arkiv, 1890.
RICHTER: Ueber ein Fall von multiplem sarcom der inneren Menin-
gen des Centralnervensystems. Prager med. Wochenschrift 1886.
ROBIN: Recherches anatomiques sur l'épitélioma des séreuses. Journal
de l’anatomie et de la Physiologie o. 8. v., 1869.
SCHATALOFF och NIKOFOROFF: Wijestnik psykiatrii o s. v., 1887. Ref.
af BUscH, a. st.
SCHULZ: Das Endothelcarcinom. Archiv der Heilkunde, 1876.
> Neuropathologische Mittheilungen o. 8. v. Archiv für Psy-
kiatri, bd 16, 1885.
SCHULZE: Ein Fall von eigenthümlicher multipler Geschwulstbildung
des centralen Nervensystems und seiner Hüllen. Berliner klin.
Wochenschrift, 1880.
SOYKA: Ueber den Bau und die Stellung der multiplen Neurome.
Prager Vierteljahrschrift, bd 135, 1877.
STEUDENER: Zur Kentniss der Sandgeschwülste. Virchows Archiv,
bd 50, 1870.
WALDEYER: Die Entwicklung der Carcinome. Virchows Archiv, bd 55,
1872.
WESTPHAL: Ueber multiple Sarkomatose des Gehirns und der Ricken-
markshäute. Archiv får Psykiatri, bd 26, 1894.
VIRCHOW: Die krankhaften Geschwülste. Del II. Berlin 1864—65.
ZIEGLER: Lehrbuch der allgemeinen und speciellen pathologischen
Anatomie. 7:de upplagan. 1892.
SARKOMATOS I CENTRALA NERVSYSTEMETS MJUKA HINNOR, 47
Förklaring till taflorna.
Tafian I.
Bild 1 (naturlig storlek). Utvisande svulstens utbredning å hjärn-
basen.
Bild 2 (naturlig storlek). Den i högra sidoventrikelns bakre och
undre horn prominerande tumören.
Bild 3 (naturlig storlek). Genomsnitt af den i fig. 2 afbildade
tumören i dess bakre del, visande svulstmassans begrånsning till fissura
. occipito-temporalis.
Bild 4 (naturlig storlek). Tvärsnitt, utvisande den svulstmantel,
som omgaf öfre cervikalmårgen.
Taflan II.
Bild 5 (Leitz obj. 7, ok. 3). Tvärsnitt genom ett ställe af de
tunna hinnförtjockningarna, visande myxomväfven. Vid a del af en
endotel-kolf.
Bild 6 (Leitz obj. 7, ok. 3). Tvärsnitt från samma plats som
fig. 5, visande den cellgrånsfattiga väfnaden. Vid a endotelkolfvar.
Bild 7 (Leitz obj. 3, ok. 3). Tvärsnitt genom svulstknottra från
lillhjárnan.
Bild 8 (Verick obj. 3, ok. 3). Hyalin bildning.
Bild 9 (Verick obj. 3, ok. 3). Lángdsnitt af kärl med omgif-
vande cellmantel frán stora tumóren.
Bild 10 (Verick obj. 3, ok. 3). Tvärsnitt af kärl från stora
tumören, visande cellernas låge som en krans kring kårlet med långd-
axeln i radieriktning.
Bild 11 a—f (Leitz obj. 7, ok. 3). Bilder till förklaring af
psammombildningen.
Stockholm 1898. Kungl. Boktryckeriet.
Nord. med. arkiv.1897.n:r 32.
Ester Johansson del. BTK,
a
Frey Sven on. Uibreid sarkomatıs Tafi. I
-
kd
der lth St ltashter. “ccrhe!
DL dé ortlashter, Nockrheint
ord med arkiv. 1897 nr 32.
N
3
4
——— pp mn nen
nn ` arme >:
i = es
E E DA E
<
"A
sr Fa
UtbredA sarkomatos Tail 11.
on.
€
+
Fres Sven
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. N:r 33.
Nordisk medicinsk literatur från 1897.
Normal anatomi, fysiologi och biologisk kemi: C.G.
SANTESSON: Eine Methode für künstliche Circulation durch das isolirte
Froschherz. — AXEL JOHANNESEN: Om Fedtbestemmelser i Melken. —
ERIK HOLMGREN: Om förekomsten af s. k. mucinogen i spottkörtlar. —
CARL TH. MÖRNER: Studier öfver svafvelsyrehalten i benens aska. — S.
HYBINETTE: Kan tyrosin påvisas genom sublimation?
C. G. SANTESSON: Eine Methode für künstliche Circulation durch das
isolirte Froschherz. (Vorläufige Mittheilung. Aus dem physiolog. Labora-
torium des Carolinischen Institutes in Stockholm.) Centralbl. f. Physiologie,
bd XI, n:r 8, 10 juli 1897, s. 265—271, med 4 bilder i texten.
Kanyler inbindas i v. cava inf. och i aorta. Vid frampumpande
af blodet verka hjärtats egna klaffar. Hjärtat utskáres ej ur kroppen
utan bibehåller stödet af förbindelsen med bakom liggande delar, hvari-
genom insufficiens undvikes. Preparatet inneslutes lufttått i en glas-
låda, genom hvars lock de till- och afförande blodledningarna löpa.
Med lådan kommunicerar (medelst en luftfyld slang) en ELLIS’ pistong-
rekorder, som anger hjårtats volumföråndringar. De till- och afförande
blodledningarna kommunicera genom sidoledningar med 2 små låtta
tambourer, hvilka uppteckna växlingar i sidotrycket (arter- och ven-
pulsen). Cirkulationshastigheten uppmätes eller registreras. Stora
blodmångder tillföras ur cisterner, anordnade såsom Mariotte'ska flaskor.
— Apparaten år åfven afsedd för förgiftningsförsök.
C. G. Santesson.
AXEL JOHANNESEN: Om Fedtbestemmelser i Melken. Norsk Magaz. for
Lägevid. 1896, S. 908—916.
De i Kvinde- og Komelk indeholdte Melkekugler frembyder For-
skelligheder. I den förste varierer Diametren mellem 2,5 og 12 u,
når under Tiden op til 15 å 20, ja selv, skönt yderst sjelden, til 30 u.
På den anden Side har der også vist sig Melkekugler af et stövformigt
Udseende.
I Begyndelsen af Patningen har disse vist sig at våre af en tem-
melig ujåvn Störrelse med Variation fra 2,5 til 12 å 15 u. Ved
Slutningen af samme er de ofte mere jävnt store 7 å 8 u.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 33. — LITERATUR.
I Komelk er Kuglerne gennemgäende mindre, men mere jävne af
Störrelse.
Som Middeltal har Forf. fundet i Kvindemelkens Fedtgehalt 3,21 %
(fra 0,5 til 6,65). I umiddelbar Närhed af Kristiania har han i Ko-
melk fundet 3,5 %. Hos Telemarks- og Gubrandsdalskjör er fundet
3,6 resp. 3,7 % og i Sätermelk indtil nåsten 4 %.
Til klinisk Brug er det bedste GERBERs Acidlaktobutyrometer, der
giver Resultater, som ikke afviger mere end 0,7 % fra de ved Vågts-
analyse fundne Tal. Også GERBERs Butyrometer anbefales. Resul-
taterne med begge disse stemte indbyrdes overens.
Laache.
ERIK HOLMGREN: Om förekomsten af s. k. mucinogen i spottkörtlar.
Upsala läkarefören. förh., n. f., bd 2, s. 521.
Mucinogena substanser — d. v. 8. sådana, som vid behandling
med lämpliga kem. agentier (t. ex. svag alkalilösning) öfvergå till
mucin — hafva tidigare anträffats: af GIACOSA i groddåggets hylle,
af HAMMARSTEN i mantelsekretet från Helix pomatia. Förf. har tagit
under pröfning den frågan, huruvida någon motsvarighet därtill före-
finnes åfven i de starkt mucinproducerande submaxillariskörtlarna från
nötkreatur. Svaret utfaller negatift. Under sina härpå riktade försök,
påträffade förf. i den efter körtlarnas noggranna urlakning med vatten
mucinfria, olösta resten en nukleoproteid, som går i lösning vid mas-
sans behandling med 0,05 % ammoniak eller 1 % sodalösning. Den
innehåller omkr. 15 % kväfve, och ger vid kokning med mineralsyra
bl. a. xantin och guanin samt reducerande substans, i hvilket sist
nämnda hänseende den öfverensstimmer med den af HAMMARSTEN
beskrifna pankreasproteiden.
Carl Th. Mörner.
CARL TH. MÖRNER: Studier öfver STONTSIITTORRISEN i benens aska.
Upsala läkarefören. förh., n. f., bd 2, s. 450.
Efter att hafva uppvisat, till hvilka missledande resultat använ-
dandet af vanlig lysgas (till följd af dess konstanta förorening med
svafvel) vid benens inaskning leder, redogör förf. för några med till-
bjålp af spritbrånnare utförda inaskningsförsök. I den dårvid erbållna
benaskan kunde svafvelsyra i hvarje fall påvisas; i askan från dågg-
djursben år mängden helt ringa, 0,01—0,08 % (å torrsubstans beråk-
nadt), påtagligt större i askan från några fiskars ben, 0,09—0,14 % —
och detta, ehuru, såsom WEISKE förut ådagalagt, den ursprungliga
bensubstansen i sig sjålf icke innehåller någon preformerad svafvelsyra.
Denna vid benens inaskning bildade svafvelsyra hårstammar icke, såsom
WEISKE antagit, från partiel oxidering af benkollagenets svafvel — den
upptråder nåmligen i samma mångd, åfven om benmassan endast lin-
drigt rostas i slutet kårl, ja till och med om denna process får fortgå
i kolsyre- eller våtgas-atmosfer — utan från en i olika benslag våx-
lande, särskildt i däggdjurens ben ytterst ringa mängd kondroitin-
svafvelsyra.
Carl Th. Mörner.
PATOLOGISK ANATOMI, ALLMAN PATOLOGI OCH BAKTERIOLOGI. 3
S. HYBINETTE: Kan dl ta pávisas genom sublimation? Nord. med.
arkiv, 1897, n:r 8, s. 1—4.
Se comptes-rendus, Nord. med. arkiv, 1897, n:r 12, s. 4.
Patologisk anatomi, allmán patologi och bakteriologi:
ARTUR VESTBERG: Om dissekerande hjärtanevrismer. — Fr. HARBITZ:
Om Endoteliomer og dermed beslågtede Svulstarter. — P. AASER: Den
bakteriologiske Diagnose af Difteri — nogle praktiske Vink. — LYDER
NICOLAYSEN: Bakteriuri som Årsag til eneuresis diurna. — HEIBERG
HANSTEEN: Gonokokkor i suppurerende Buboner. — JENS BUGGE: Histo-
risk Oversigt over Tuberkuloslaren.
ARTUR VESTBERG: Om dissekerande hjärtanevrismer. Med 2 taflor.
Nord. med. arkiv, 1897, n:r 26, s. 1—64 & n:r 31, s. 1—64.
Se comptes-rendus, Nord. med. arkiv, 1897, n:r 29, s. 8.
FR. HARBITZ: Om Endoteliomer og dermed beslågtede Svulstarter.
Norsk Magaz. for Lågevid. 1896, S. 1189—1217.
Forf. giver först en Fremstilling af, hvad der nu i Almindelighed
forståes ved Endoteliomer og de forskellige patologiske Anatomers
Stilling til Spörgsmålet. Det omtales også, hvordan man nåppe fra
Embryologien kan hente den fulde teoretiske Berettigelse for at op-
stille Endoteliomerne som egen Svulstgruppe. — Dernäst beskrives
Endoteliomernes Bygning og hyppigste Lokalisationer, og Forf. konklu-
derer med at opstille Endoteliomerne som en egen Svulsigruppe under
Bindevävssvulsterne, ved Siden af Sarkomerne, med hvilke Svulster de
synes at våre nårbeslågtede.
I et fölgende Kapitel skildres nöjagtig to Tilfälde af endotelio-
matós Svulstdannelse. — 1) Det ene lokaliserede sig i abdomen og
ytrede sig som en diffus svulstagtig Infiltration over en större Del af
peritoneum; ejendommelige var talrige Strikturer af Tyndtarmene som
Fölge af Svulstens retraherende Tendens. Nogen Udgangspunkt fra et
Organ med Epitelbeklädning kunde ikke påvises. Svulsten bestod af
i langagtige Drag og Striber anordnede små, storkernede Celler, som
efter sin Form og Bygning närmest måtte antages for at våre af binde-
våvsagtig Natur og at skrive sig fra en Proliferation af Endotelcellerne
i Spalterummene.
I det andet Tilfälde drejede det sig om en diffus Svulstinfiltration
i Rygmarvens tynde Hinder, stråkkende sig ind i 4de Ventrikel og
cerebellnm; Tilfäldet rammede en 29 År gl. Arbejder og endte döde-
ligt efter knapt 2 Mäneders Forlöb. Histologisk viste Svulsten en
Bygning nårmest som et Angiosarkom med sårdeles rigelige endotelio-
matöse Nydannelser — altså på Grånsen mellem Sarkomerne og Éndo-
teliomerne og dannende en af Overgaugsformerne imellem disse.
Harbitz.
4 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
P. AASER: Den bakteriologiske Diagnose af pirer — nogle prak-
tiske Vink. Den norske Lägeforenings Tidsskr. 1897, S
Forf. gennemgår den Teknik, han har skabt sig Se Grundlag af
de flere tusind Difteriundersögelser, han har haft Anledning til at göre
ved Ullevold Sygehuse. I omtr. 40 % af Tilfäldene er det lykkedes
ham at stille den positive Diagnose af Däksglaspräparatet af Belägget
alene. Til Udsäden anvender han altid en steriliseret Vatpensel. I
Mangel af Varmekasse kan man efter hans Forsög med Held anbringe
Kulturröret i et Blikfuteral i den syges Sång eller i en indvendig
Brystlomme.
Til Slutning göres opmårksom på en Del Omståndigheder, der
kan medföre et fejlagtigt Resultat: den såkaldte »Psevdo»-difteribacil,
Mangel på Ovelse hos den, der gör Udsåden, eller Tilstedevårelsen af
Saprofyter som b. subtilis, der dåkker hele Serumfladen og hindrer
Difteribacillernes Udvikling.
Yngvar Ustvedt.
LYDER NICOLAYSEN: Bakteriuri som Årsag til enuresis diurna. Norsk
Magaz. for Lågevid. 1896, S. 1012—1019.
Forf. meddeler 8 Tilfålde, af hvilke 4 fremböd Bakteriuri (bacillus
coli). Her er utvivlsomt at söge Sygdommens Årsag. En anden Sag
er det, om Tilstanden skyldes en Affektion af Urinblåren (KROGIUS)
eller er at betragte som Udtryk for en let Irritation af Nyrebåkkenet
(ROVSING).
Behandlingen vil bestå i Udskylling af Blären med Lapisoplös-
ning. Hvis Pat. samtidig får Påbud om at lade Vandet hver eller
hveranden Time, kan der påregnes i alt Fald en betydelig Bedring.
Desuden Salol o.s.v. indvendig.
Laache.
HEIBERG HANSTEEN: Gonokokker i suppurerende Buboner. Norsk
Magaz. for Lägevid. 1897, S. 219—223.
Det har lykkedes Forf. at påvise Gonokokker i Bubonerne i 3
Tilfälde af gonorroisk Ureter, hvis Sygehistorie han nårmere refererer.
JENS BUGGE: Historisk Nét over Tuberkuloslåren. Norsk Magaz.
for Lägevid. 1897, S. 938—956
Et kort Resumé om de vigtigste Anskuelser, som har våret gjort
gåldende på Tuberkuloselärens Område. Forf. dvåler navnlig ved
LAENNECs, VIRCHOWs og VILLEMINs Teorier.
Laache.
SPECIEL PATOLOGI! OCH TERAPI. 5
per, patologi och terapi: ANTON Voer: Hysteria virilis.
— M. Maire: Et Tilfälde af hemiatrophia facialis progressiva. —
H. KÖSTER: Ett fall af nevrotisk gangren. — RAGNAR VOGT (Assistent-
läge ved Gaustad Sindssygeasyl): De forskellige Metoder til Bestemmelse
af Temperatursansens Forhold under patologiske Tilstande og deres Värd.
— I. C. MÖLLER: To Tilfälde af Myxôdem. — E. NORDENFELT: Ett
fall af aneurysma cordis (ventriculi sin.). — ROLF BERG: Et Tilfälde af
atypisk Pnevmoni. — S. FEILBERG: En själden Årsag til Hikke. — STORM
BULL: Det Littenske Diaphragmafånomen. — O. BORCHGREVINK: Ulcus
ventriculi perforatum. — H. KOSTER: Fall af ulcus ventriculi. — LUDVIG
KRAFT: Tarmgangrán, fremkaldt ved Emboli og Trombose af Mesenterial-
karrene. — H. KÖSTER: Om primär dermatomyositis acuta & chronica. —
P. AASER: Om WIDALs Serumdiagnose af Tyfoidfeber. — JOHAN MyGGE:
Om den diagnostiske Betydning af springende Temperatur, med särligt
Hensyn til den såkaldte intermitterende Leverfeber. °
ANTON VOGT: Hysteria virilis. Norsk Magaz. for Lågevid. 1897, S. 78—80.
En 42 År gl. Sadelmager blev 27 Maj 1896 under Arbejdet plud-
selig »lam i venstre Side». Han angav at våre lam eller slap i ven-
stre Arm og Ben, Gangen var god; kun havde han let for at snuble.
Ved Undersôgelsen konstateredes foruden Hemiparese tillige Hemianå-
stesi og Hemianalgesi samt Indskrånkning af Synsfeltet på venstre
Side, ophävet Hörsel for Ur på v. Ore, Lugt og Smag ophåvet på
venstre Side. Venstre testis hyperåstetisk. Pat. var selv uvidende om
den totale venstresidige Anästesi for alle Sanser. Intet udpriget hyste-
risk Temperament. Transfest lykkes på Huden med en 5-Ore og for
Ojet med en 2-Krone.
Han havde tillige udtalt Polyuri med 3000 Gm Urin i Dögnet,
hvoraf omtr. 1700 Gm om Natten.
Der anvendtes Suggestiousterapi. Pat. farklaredes, at Polyurien
vilde svinde om 2 Dage. Dette skede også, idet Urinmängden faldt
til 1500 Gm pr Dögn, og han lod ikke Vandet om Natten fra nu af.
Dernåst helbrededes også alle de övrige Symptomer ved fornyet
Suggestion i Löbet af 2 Dage.
Pat. udskreves fuldt helbredet.
Laache.
M. ur MAIRE: Et Tilfälde af hemiatrophia facialis BEN ERR Hosp.-
Tidende, R. 4, Bd 5, S. 689.
En 9-årig Pige uden Disposition begyndte, da hun var omtrent
34 År gl., at få en lille gulbrunlig Plet foran venstre Öre. Fra denne
Begyndelse har hendes nuvårende Lidelse udviklet sig jåvnt. Den viser
sig som Asymetri af Ansigtet, hvis venstre Halvdel er formindsket i
alle Dimensioner. Atrofien sträkker sig til Fedtväv, Knogler og Muskler.
Venstre Öre er omtr. 1 Cm. mindre end höjre. Også venstre Tunge-
halvdel er atrofisk. Sensibiliteten normal. — Angående Atiologien
udtaler Forf., at »Infektion måske spiller en Rolle, men at den dog
6 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
sikkert i mange Tilfálde pá den ene eller anden Måde kräver Nerve-
systemet som et Mellemled for at få Atrofien i Stand (ascenderende
neuritis?).» Som Terapi anbefaler han Forsög med >FINSENs Lysbe-
handling» eller >RÖNTGENs Stráler».
P. D. Koch.
H. KOSTER: Ett fall af nevrotisk gangren. Göteborgs läkaresällsk. förh.
9 8.
Hos en frisk pojke, hvars broder efter hjårninflammation lidit af
talrika epileptiforma anfall, fick efter ett epileptiskt anfall akut gan-
gren af trakten öfver vånstra klinkans midt. Denna var skarpt begrån-
sad mot omgifvande våfnad, den utbredde sig ej vidare och inskrånkte
sig till huden. Midt inne i det gangrenerade partiet fans normal
våfnad. Läkning under årrbildning. Inga vidare anfall.
Förf. anser sannolikt, att gangrenen år ett motstycke till den af
CHARCOT under namn af »decubitus acutus» vid spinalaffektioner och
apoplexier iakttagna branden, från hvilken den dock skiljes genom
frånvaron af tendensen att utbreda sig och det gynsamma förloppet.
Nämnda gangren har utom i ofvan nämnda lidande iakttagits äfven
vid tyfus och tyfoid, men hittils ej vid epilepsi.
Köster.
RAGNAR VOGT (Assistentläge ved Gaustad Sindssygeasyl): De forskellige Me-
toder til Bestemmelse af Temperatursansens Forhold under pato-
ne p nande og deres Värd. Norsk Magaz. for Lägevid. 1897,
S. 369—416.
Efter at have undersögt Störrelsen af det termiske Nulpunkts Sving-
ninger under forskellige Forsögsomständigheder og efter at have påvist,
hvorledes den mindste märkbare Forskel mellem 2 på hinanden föl-
gende termiske Irritamenter forholdsvis hurtig tiltager, eftersom disse
fjärner sig fra Värdien af det termiske Nulpunkt, söger Forf. at afgöre,
efter hvilket Princip Temperatursansens Forhold lader sig bestemme
med störst mulig Nöjagtighed. Det viser sig da, at Bestemmelsen af
de mindste märkbare Forskelle mellem 2 på hinanden fölgende Varme-
resp. Kuldeirritamenter, hvoraf det ene mest mulig svarer til det ter-
miske Nulpunkts Värdi, bedst fyldestgör dette Krav.
Med Udgangspunkt heri fastsättes ved smlgn. Undersögelser de
sandsynlige Fejlgränser ved Bestemmelsen af de termiske Indifferens-
bredder (jfr Prof. LEEGAARD, Norsk Magaz. for Lägevid. 1889), der
efter Forf:s Mening er den eneste »talmåssige» Metode, der fyldestgör
det kliniske Krav på Enkelhed.
Med Hensyn på Hudoverfladens Topografi er Forf. delvis kommet
til andre Resultater end tidligere Undersögere.
I. C. MÖLLER: To Tilfålde af Myxödem. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 715.
Beretning om 2 Tilfälde af Myxödem hos äldre gifte Kvinder
(47 og 54 År); hos bägge Patienter var Sygdommen kommen til Ud-
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 7
vikling i en sen Alder, og der indtrådte en relativ Helbredelse under
fortsat Brug af Thyreoideapråparater.
F. Levison.
E. NORDENFELT: Ett fall aneurysma cordis (ventriculi sin.). Göte-
borgs läkaresällsk. förhandl. 1896, s. 91.
En 52-årig man, som i mars blifvit öfverkörd och klåmd å bröstet
och sedan klagat öfver smårtor af obeståmd natur i ryggen, befans vid
undersökning lida af en förtätning af h. lungspetsen. Hjärtat normalt.
Sista veckan anfall af hjärtklappning och smärtor i hjärttrakten samt
audtäppa. Objektift å hjärtat intet att konstatera. Plötslig död.
Sektionen visade pericardium utspåndt af koagulerad blod, synekier å
framsidan af hjärtat. Vid hjärtspetsen ett valnötstort aneurysma, med
sin spets fåstadt vid diaphragma, dess bredd 4 cm., dess längd 3 cm.;
med en 23 em. bred oval öppning mynnade det in i v. kammarens
nedersta del. Muskelvåfnad saknades i dess vägg nästan öfveralt, och
å dess baksida fans en tvärgående, 14 cm. lång, oregelbunden ruptur.
Hjärtköttet gulgrátt, skört, valvler och mynningar normala. Ih. Inng-
spetsen ärriga indragningar.
Förf. ger därefter en kort öfversikt af liknande fall. Orsaken
anser förf., på grund af att främre koronararteren var förtjockad och
ej kunde följas längre än till aneurysmahalsen samt att muskelväfnad
saknades, vara en arterioskleros med sekundär ischemi och bindväfs-
bildning, understödd af en aflupen perikardit. Huruvida det i anam-
nesen omnämnda travmat haft nägon betydelse, vägar förf. ej afgöra.
Köster.
ROLF BERG: Et Tilfälde af atypisk Pnevmoni. Norsk Magaz. f. Lågevid.
1897, S. 464. Te g CS
Forf. refererer et Tilfälde af Pnevmoni, optrådende under Bil-
ledet af en Pyåmi med Udgang i Helbredelse efter en Måneds Forlöb.
Patienten, en 21-årig Pige, blev syg */, 96. Temperaturen viste
först en febris continua omkr. 40° indtil !5/,, da der indtrådte en Krisis
med Fald til 37°, hvorpå atter Opblussen af Feberen, der nu viste et
uregelmässigt Forlöb med stärke Stigninger (lige til 41°) og fald til
under det normale omtrent som ved Anfald af Intermittens. — Fysi-
kalske Tegn på pnevmonisk Infiltration först i höjre övre Lap, så i
midtre Lap og tilslut i venstre apex. De fysikalske Symptomer var
forövrigt meget vexlende. Aldrig var en hel lobus afficeret. De kli-
niske Symptomer fra Lungerne var forövrigt lidt udtalte og Almen-
tilstanden trods Feberen ret god. Sputum som Regel ufarvet muko-
purulent, kun 3 Gange såes nogle sejge blodtingerede Klatter. —
Sygdomsbilledet lignede närmest det for Streptokokpnevmonier be-
skrevne. — Forf. fandt dog trods gentagne Undersögelser aldrig Strepto-
kokker i sputum, kun Diplokokker af Udseende som FRÄNKELs Pnev-
mokok.
Kr. Thue.
8 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
S. FEILBERG: En sjålden Årsag til Hikke. Norsk Magaz. f. Lägevid. 1896,
S. 1130 1132. j i de
Forf. refererer et Tilfälde, hvor en 42-årig Mand gennem Måneder
havde lidt af en halvt generende Hikke. Ved Inspektion af farynx
fandtes basis af Tungen at våre Sidet for en usädvanlig stärk Svulst
af det almindeligvis der sparsomt forekommende adenoide Våv; den
hypertrofiske Tungetonsille präsenterede sig som en trelappet Svulst.
Efter Fjärnelse af Svulsten standsede Hikken.
H. Hopstock.
STORM BULL: Det Littenske Diaphragmafänomen. Norsk Magaz. for
Lägevid. 1896, 5. 1005—1011.
Forf. finder som Resultat af omkring 1300 Undersögelser, at Fåno-
menet ofte mangler hos normale og ofte kun findes på den ene Side.
Han har kun ganske undtagelsesvis kunnet se det på den syge Side
ved plevritiske Exsudater, hvorfor det kun själden vil få Betydning
som differentialdiagnostisk Märke ved Spörgsmål om sub- eller supra-
freniske Exsudater. Störst praktisk Betydning har Fånomenet ved Be-
dömmelsen af Fölgetilstande efter Plevriter o. 8. v. På Grund af visse
Fordringer, som må stilles til de lokale Forhold, kan Metoden neppe
få nogen udstrakt Anvendelse for den almindelige Praktikus.
Laache.
O. BORCHGREVINK: Ulcus ventriculi perforatum. Norsk Magar, f. Lā
vid. 1897, S. 66—77. 2
En 42 Är gl. Mand havde i 2 Är frembudt Symptomer på Mave-
sår i Form af Dyspepsi og Smerter. Ingen Håmatemese, ingen sorte
Afföringer.
15de Okt. 96 strax för Aftensmaden, 4 Timer efter sidste Måltid,
medens han sidder stille, ifård med at tage sin Medicin, fik han plud-
selig voldsomme Smerter i höjre Side af Epigastriet. Han skreg i
vilden Sky, blev ligbleg og kunde ikke röre sig. Bragt i Seng, fik
han en rigelig, ikke blodig Bråkning. Ved Midnatstid indbragtes ban
på Rigshospitalet.
Har klaget over heftige Smerter i Underlivet, som var excessivt
ömfindtligt fra Epigastriet til mellem Navlen og Symfysen, mindre i
Sidepartierne.
Laparotomi. Efter Lösning af omentum majus fandtes på Pylorus-
partiets Bagside et cirkelrundt Hul af Blyants Omfang. Såret exci-
deres til Mandelomfang og Form, lukkedes dernåst med en Rad
CZERNYs Silke-Knudesuturer.
Efter Operationen sangvinolente Bråkninger. Da der optrådte
Fånomener på en Tillukning af pylorus, foretogs 23de Dag Gastro-
enterostomi. Död 24de Dag.
Ved Sektion fandtes, svarende til curvatura major, et stort ulcus
(5x5 Cm.). Den exciderede Perforationsábning er fast, lineárt til-
helet. Mikroskopisk viser der sig i Ulcerationens Rand begyndende
Karcinom. Laache.
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 9
H. KÖSTER: Fall af ulcus ventriculi. Göteborgs läkaresällsk. fórhand!. 1896,
protok., s. 26.
Ett dödligt förlöpande fall på grund af ostillbar blödning, som
förorsakats af ett i sårbotten inmynnande ulcereradt arterielt kärl.
I epikrisen framhålles huru som, åfven om operationen utförts,
man sannolikt ej lyckats finna såret dels på grund af dess ringa stor-
lek, dels på grund af dess ogynsamma låge i nårheten af cardia.
Koster.
LUDVIG KRAFT: Tarmgangrån, fremkaldt ved Emboli og Trombose
af Mesenterialkarrene. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 733 og 757.
Efter at have berårt disse Lidelsers sjåldne Forekomst refererer
Forf. 5 nye Tilfålde:
Tilf. I. Hos en 38-årig födende udviklede sig en septisk Endo-
metrit, i Tilslutning hertil Tegn på en svår Lungelidelse og endelig
peritonåale Symptomer, under hvilke Patienten dåde.
Sektion: Endometritis og Trombedannelse i Parametriets Vener,
Trombemasser i Lungerne samt i aorta abdominalis en embolus; aa.
meseraica sup., lienalis og renalis vare tromboserede. Fra en Meter
nedenfor pylorus til lidt nedenfor valvula Bauhini var Tarmvåggen mis-
farvet, Slimhinden og til Dels muscularis gangrånöst henfalden.
Tilf. II. En 34-årig Mand pådrog sig ved et Togsammenstöd
forskellige Läsioner. Underlivet var udspilet, ömt, navnlig i venstre
Side; clysmata gav ingen Afföring; Underlivet åbnedes ved Kolotomi-
snittet, og der udflåd nogen fötid Vådske; ved at efterse Kröset til
8. Romanum fandtes en Ruptur af peritonæum. Patienten döde 2 Dage
senere.
Sektion: Kröset til S. Romanum rumperet i så stor Udstråkning,
at man med Lethed kunde före en knyttet Hånd gennem Rupturen;
på den Tilbåftningen modsatte Side af 8. Romanum fandtes en To-
kronestor Gangrån.
Tilf. III. En 57-årig Mand, der tidligere havde frembudt sikre
syfilitiske Symptomer, fik stärke Underlivstilfälde; der diagnosticeredes
Galdestenskolik. I en Uge holdt disse Tilfälde sig med vexlende In-
tensitet; så kom der ileuslignende Symptomer; ved Abning af Under-
livet fandtes misfarvede Tarme. Patienten döde kort Tid efter Ind-
ebet.
= Sektion: Vv. porta, meseraica sup., lienalis tromboserede. Tar-
men i 4} Meters Udsträkning fra duodenum misfarvet, med begyn-
dende Gangrändannelse.
Tilf. IV. En 37-årig Mand blev syg omtr. 14 Dage för Dödens
Indträdelse med häftige Smerter i cardia, Kvalme og Opkastninger;
samtidig med disse Symptomer blev Almenbefindendet mere og mere
lidende, og Döden indtrådte under Kollape.
Sektion: Ved Underlivets Åbning en mörkt blodröd, let grönlig,
omtr. 1 Meter lang Tarmslynge, der var snoet om det tilsvarende
10 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
Stykke mesenterium som om en Stilk; Stillingen udrettedes let. Tar-
men meget mör. Venerne i Mesenteriet, som svarede til den snoede
ansa, vare tromboserede; ligeledes vv. porta, lienalis og meseraica sup.
Tilf. V. En 37-årig Mand blev syg 10 Dage för Indläggelsen
med sväre, men vexlende Underlivstilfälde, der efterhånden formede sig
til Billedet af en ileus; der foretoges en explorativ Laparotomi, som
viste en misfarvet Tarmslynge, der åbnedes. Död få Timer efter
Indgrebet.
Sektion: Störste Delen af Tyndtarmen var mörkeröd og mör;
vv. porta, lienalis, meseraica sup. tromboserede.
Med Hensyn til Tilf. I bemärker Forf., at man utvivlsomt må
antage, at en embolus fra Parametriets tromboserede Vener har lösnet
sig og givet Emboli og Trombedannelse i Lungerne; herfra er så atter
Lidelsen i aorta abdominalis og v. meseraica sup. udgået. Tilf. II
står ganske isoleret, da Forf. ikke har kunnet finde noget lignende
beskrevet i Literaturen. I Tilf. III og V viste Mikroskopi af Port-
årens Våg ganske samme Billede; i den förste Observation var der
vel konstaterede syfilitiske antecedentia, i det andet derimod ikke.
Forf. tror dog, at bägge må tydes som Exempler på luetiske Pylefle-
biter og anförer Tilfälde fra Literaturen, der formentlig stötte denne
Antagelse. I Tilf. IV mener Forf., at en Torsion af Tarmen har
fremkaldt en Trombedannelse i Mesenterialvenerne, som så har grebet
videre om sig; han omtaler nogle analoge Tilfälde, der dog som Regel
ere tydede således, at Trombosen skulde våre det primåre, volvulus
det sekundäre.
Endelig giver Forf. en indgående Fremstilling af den omhandlede
Sygdoms patologiske Anatomi og kliniske Billede samt behandler Mu-
ligheden af at stille en Diagnose; han gör i så Henseende opmärksom
på, at i hans Observationer manglede det så hyppigt iagttagne og
vårdifulde Symptom: Tarmblöduingen. Med Hensyn til Behandlingen
mener Forf., at en Resektion af Tarmen i de Tilfälde, hvor Gangränen
ikke er altfor udbredt, måske kunde give nogen Chance.
H. Jacobæus.
H. KOSTER: Om primär dermatomyositis acuta & chronica. Nord. med.
Arkiv, 1896, Nir 18, S. 1—74.
Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1897, n:r 12, 8. 1.
P. AASER: Om Widals Serumdiagnose af Tyfoidfeber. (Meddelelse fra
Ullevold Sygehuse, lete Afd.) Den norske Lägeforenings Tidsskr. 1897, S. 85.
Forf. har under Tyfoidfeberepidemien i Kristiania Hösten 1896
undersögt efter WIDALs Metode 150 Blodpröver, hvoraf 91 fra sikre
Tyfoidfeberpatienter. Hvad Teknikken angår, har han indfört den Praxis,
at han med en spids bistouri stikker lidt dybt ind i den afvaskede
Fingertop og opsamler Blodet i en almindelig Glaspipette, der er givet
en Böjning således, at den vide Del kan holdes horizontal, medens
Spidsens Abning holdes under Indstikket (i Texten er Tegning ved-
SPECIEL PATOLOGI OCH TERAPI. 11
föjet); allerede efter meget kort Tid får han den tilstråkkelige Serum-
mångde, hvis Virkning altid undersöges i Fortynding 1—10 og 1—20
under Mikroskopet. Forf. bruger altid den mikroskopiske Metode og
anser den for tilstråkkelig alene uden den makroskopiske Reaktion i
Kulturen.
Blandt 15 Patienter, undersögte i laste Uge, gav Pröven positivt
Resultat allerede på 3dje Dag hos 2 og på 4de Dag hos 4; i Rekon-
valescentsstadiet skal, efter WIDAL, Blodet tabe sin agglutinerende Evue;
dette har ikke Forf. kunnet konstatere, idet indtil ét År efter gennem-
gået Tyfoidfeber Blodet hos en Sygeplejerske på Ullevold gav positiv
Reaktion. — Reaktionen er ikke lige intens i alle Tilfälde, uden at
dette afhänger af, om casus er gravt eller let (i 2 Tilfålde opnåedes
positiv Reaktion med en Fortynding 1—1000). I et Tilfålde af Abort
under Tyfoidfeber fandtes, at Amniosvädsken og Fosterets Blod gav
negativt Resultat, medens Moderens Blod gav positivt; Placentarblodet
viste sig også virksomt, men 100 Gange svagere end Moderens.
Hos en Pat. med sikker Tyfoidfeber gav WIDALs Pröve negativt
Resultat, og hos 2 Patienter med Rosen og Blodforgiftning gav Prö-
ven positivt Resultat. Endvidere var Pröven positiv hos 3 Börn, der
indlagdes til Observation sammen med en af sine Söskende, der led
af en fuldt udviklet Tyfoidfeber. Når undtages en mådelig Forstör-
relse af Milten, fremböd de ikke under hele Hospitalsopholdet noget
positivt Tegn på Sygdommen.
98,9 % af de undersögte sikre Tyfoidfebertilfälde gav således posi-
tivt Resultat. Forf. vil efter det anförte ikke anse WIDALs Pröve som
noget absolut sikkert diagnosticum, men den vil våre en god Stötte
sammen med andre Tegn.
Y. Ustvedt.
JOH. MYGGE: Om den diagnostiske Betydning af springende Tempe-
ratur, med särligt Hensyn til den såkaldte intermitterende Lever-
feber. Med 8 Zinkotypier. Nord. med. Arkiv, 1897, N:r 14, S. 1—62.
Se comptes-rendus. Nord. med. Arkiv, 1897, Nir 17, 8. 4.
12 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
Kirurgi och oftalmiatrik: Gorpon NORRIE: Åben Sårbehand-
ling ved Ojenoperationer. — ALBIN DALÉN: Experimentels undersökningar
öfver desinfektion af ögats bindehinua. — MAGNUS GEIRSVOLD: Ataninger
med Karbolsyre ved ulcera corneæ. — O. B. BULL: Bör Ikke-Specialister
udföre Operationer for Skelen? — AAGE A. MEISLING: Om Hemianopsi.
— EDMUND JENSEN: Om keratitis bullosa. — JOHAN WIDMARK: Om
gräsen för det synliga spektrum. — A. LINDH: Hjärnskada. — V. Sax-
TORPH-STEIN: Et Tilfilde af BEZOLDs mastoiditis, helbredet ved erysi-
pelas, samt Funktionsundersögelse. — E. SCHMIEGELOW: Strubekarcinomet,
dets Diagnose og Behandling. — TH. CAPPELEN: Vulnus cordis. Sutur
af Hjártet. — JOHAN NICOLAYSEN: Den kirurgiske Behandling af dila-
tatio ventriculi. — Å. LINDH: Operationer för magkräfta og magsår under
1896. — ALEXANDER HoLsT: Hernia inguinalis incarcerata; Cystocele.
— K. BELFRAGE: Fall af gallsten, behandladt med cholecystotomi och
choledochotomi. — Oscar BLocH: Om Resektion af Nyrevåv i diagnostisk
Ojemed. Et Bidrag til Kouservatisme i »Nyrekirurgiv. — Fr. RAMM:
Sarcoma renis, nephrectomia. Helbredelse. — C. A. LJUNGGREN: Ofver-
talig urinblása med urinretention. — BJÖRN FLODERUS: De anatomiska
förändringarna hos genitalorganen efter sexuela operationer mot prostata-
hypertrofi. — A. LINDH: Operationer (castratio) för prostatahypertrofi. —
Fr. Ramm: Kastration ved Prostatahypertrofi. — G. GABRIELSEN: Kastra-
tion ved Prostatahypertrof. — CHRISTEN LANGE: Bidrag til Skoliosens
Atiologi. — J. ROLL: Behandlingen na den medfådte Klumpfod. — Kasui-
stik från lasarettslåkarnes rapporter år 1896. — Göteborgs låkaresållskaps
förhandlingar. — J. BUCHHOLTZ: Det såkaldte >anatomiske» Brokbind. —
SoPHUS BANG: En ny Injektionspröjte.
GORDON NORRIE: Åben Sårbehandling ved RE Et Bidrag
til svensk Medicinalhistorie. Nord. med. Arkiv, 1 N:r 21, S
Se comptes-rendus, Nord. med. Arkiv, 1897, N:r 23, S. 2.
ALBIN DALEN: Experimentela undersökningar öfver desinfektion af
EE Nord. med. arkiv, 1897, a:r 13, s. 1—53 och n:r 18,
Se comptes-rendus, Nord. med. arkiv, 1897, n:r 17, 8. 1.
MAGNUS GEIRSVOLD: Ätsninger med Karbolsyre ved ulcera corneæ.
Norsk Magaz. for Lägevid. 1897, S. 568—572
Som et letvindt og virksomt Middel ved inficerede Hornhindesár
anbefales Atsning med acid. carbolic. liquid. på en almindelig Bow-
MANS Knopsonde — gentaget nogle Gange med en Dags Mellemrum.
Metoden har vist sig särdeles virksom ved Hypopyoukeratiter efter
travmatiske Läsioner af cornea, selv ved Tilstedevärelsen af suppura-
tive Dakryocystiter. En let Atsning anbefales også som profylacticum
efter Fjårnelse af Fremmedlegemer i cornea.
Fordele ved Metoden er dens Enkelhed, den kråver ingen Appa-
rater eller specialistisk Färdighed; Behandlingens Varighed er ligeså
kort og de funktionelle Resultater ligeså gode som efter Spaltning eller
Termokavstik.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 13
Metoden anvendes nu på Rigshospitalets Öjenafdelning, og Resul-
taterne har våret tilfredsstillende.
Geirsvold.
O. B. BULL: Bör Ikke-Specialister udföre Operationer for Skelen?
Norsk Magaz. for Lägevid. 1896, S. 1225—1233.
I et tyndt befolket Land, som Norge, bliver Lågerne ofte nöd-
saget til at befatte sig med meget, som Låger, der virker under andre
Forholde, kunne overlade til Specialister. Blandt dette hörer også
Strabismer, hvorfor Tenotomi hidtil vel så godt som har våret den
eneste Operation, som Landslåger har udfört.
Resultatet er imidlertid efter en Tenotomi oftest mindre tilfred-
stillende, da det ikke er Overvågten af en enkelt Muskel, men Ojets
Stilling inden capsula Tenoni, som er det bestemmende. Er denne
abnorm, kan Fejlen i Öjets Stilling langt lettere rettes på ved Frem-
lägning af Muskelen med Kapselen (altså uden at präparere den lös)
samtidigt med at Muskelen på den Side, hvorhen Ojet devierer, teno-
tomeres, — end ved at man alene tenotomerer denne sidste.
Forfatteren beskriver en Operationsmåde som har givet ham de
bedste Resultater, sammenlignet med flere andre der også har våret
forsögt.
AAGE A. MEISLING: Om Hemianopsi. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 777.
Forf. omtaler Diagnosen af Hemianopsi i Almindelighed og med-
deler derefter forskellige herhenhörende Sygehistorier, deriblandt et
Tilfålde af hemianopisk Farveblindhed, hvor Funktionsformindskelsen i
den syge Side også lod sig påvise ved BJERRUMs Metode. End videre
refereres 2 Tilfålde af temporal Hemianopsi, hvor Defekterne afgrån-
sedes nöjagtigt ved en Linje lodret gennem Fixationspunktet.
Edm. Jensen.
EDMUND JENSEN: Om keratitis bullosa. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4,
S. 755 og 779.
Forf. skelner mellem primär og sekundär Bulladannelse, eftersom
Lidelsen opstår i et hidtil sundt eller i et sygeligt forandret Oje. Den
förste Form er den oprindeligt af HANSEN GRUT beskrevne, recidive-
rende bullöse keratitis af travmatisk Natur (»Neglekeratitis»). Blandt
50 000 Patienter fandtes denne Lidelse i 37 Tilfálde, hvoraf 31 Kvin-
der, 6 Mind. Sygdommens enkelte Symptomer omtales närmere og
belyses ved Sygehistorier. Med Hensyn til Tidspunktet for Bulladan-
nelsens Opståen meddeles 3 Tilfälde, hvor Blären dannedes i umid-
delbar Tilslutning til Läsionen, medens det ellers er Regelen, at der
ligger én til flere Måneder imellem. I ét af disse Tilfälde var bullas
Indhold håmorragisk. — End videre anföres Exempler på, hvorledes
Infektion kan komplicere Forlöbet. — Ved Omtalen af Behandlingen
advares mod for rigelig Brug af Kokain.
Edm. Jensen.
14 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 33. — LITERATUR.
JOHAN WIDMARK: Om gränsen för det synliga spektrum. Ofversikt af
kgl. Vetensk.-akad. förhandl. 1897, n:r 5.
Undersökningarna hafva gjorts i syfte att fastställa gränsen för
det synliga spektrum åt den ultravioletta sidan. Det därvid använda
spektroskopet utgjordes af ett ROWLANDs konkavgitter af 1,67 krök-
ningsradie och ungef. 3 cm:s diameter med 14,438 linier på engelsk
tum, så uppstäldt att dess midtpunkt, spektroskopets springa och oku-
larets midtpunkt bildade en rätvinklig triangel. Ljuskällan var en
elektrisk båglampa med en styrka af 15 Ampere, försedd med poler
af jårn. I hela spektroskopet ingingo inga andra brytande medier ån
ett okular af kvarts.
Undersökningarna gåfvo följande resultat:
Det normala människoögat uppfattar endast en ringa del af de
ultravioletta strålarna. Gränsen för det synliga spektrum växlar för
olika personer, men ligger i allmänhet innanför L—M och endast »
sällsynta undantagsfall utanför. dessa linier.
Strålarna uppfattas direkt och icke genom fluorescens. De iakt
tagas lättare excentriskt än centralt.
Aldre personer uppfatta en mindre del af de ultravioletta strå-
larna än yngre personer. Denna olikhet är föga märkbar intill 55 år,
men efter denna åldersgräns tydlig och efter 64 år särdeles framträ-
dande. Gränsen för det synliga spektrum är efter sist nämnda år i
regel tillbakaskjutet in i det violetta fältet.
Orsaken till människoögats ringa förmåga att uppfatta ultravioletta
strålar är i främsta rummet linsens absorbtion. Aflägsnas linsen, upp-
fattas en stor del af strålarna. Hos en del starropererade samman-
faller gränsen för det synliga spektrum i det närmaste med gränsen
för hornhinnans absorbtion.
Den violetta delen af spektrum är för de starropererade betydligt
förlängd. Gränsen växlar för de olika undersökta mellan À 340—370.
Widmark.
~
A. LINDH: Hjärnskada. Göteborgs läkaresällsk. förhandl. 1896, s. 108.
En 13 års gosse hade under kälkbacksåkning ränt mot en karl,
som hållit i handen en bleckkanna med lång pip, hvilken förorsakat
ett sår å gossens vänstra ögonlock med efterföljande flegmoner kring
den något framträngda ögonbulben. Vid undersökning befans orbital-
taket 2 cm. från dess ytterkant hafva en fingertjock perforationsöpp-
ning, i hvilken hjärnmassa buktade ned, och macererad sådan utrann.
Dránage. Småningom anfall af medvetslöshet och ryckningar i högra
ansiktshalfvan, slöhet, afasi, pares af b. facialis’ nedre gren, deviation
af tungan åt höger, pares af h. armen. Vid revision och punktion af
hjärnan antråffades ej något var. Därefter förbättring och hälsa.
Hjårnsymptomen anser förf. vara en följd af reaktiva processer
kring såret i pannan.
Köster.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 15
V. SAXTORPH-STEIN: Et Tilfälde af Bezolds mastoiditis, helbredet
ST NOPE am! Funktionsundersögelse. Nord. med. Arkiv,
N:r —
Se comptes-rendus, Nord. med. Arkiv, 1897, N:r 23, S. 1.
E. SCHMIEGELOW: Strubekarcinomet, dets Kë og Behandling.
Mad 8 Zinkotypier. Nord. med. Arkiv, 1897, N:r 7, S. 1—66.
Se comptes-rendus, Nord. med. Arkiv, 1897, N:r 12, S. 3.
TH. CAPPELEN: Vulnus cordis. Sutur af Hjärtet. Norsk Magaz. for Lå-
gevid. 1896, S. 285—288.
Vedkommende Patient blev bragt på Hospitalet en Time efter at
have fået et Stiksår i 4de venstre Interkostalrum i midtre Axillarlinje
og var bevidstlös, ligbleg, koldsvedende med ufölbar Puls, Respiration
44, intet Spidsstöd, fjärne svage Hjårtelyd ved hójre Sternalrand og
over sternum. På venstre Side hverken Hjärtelyd eller Respirationslyd,
heller ingen Bevägelse af venstre Brysthalvdel ved Respiration, mat
Perkussionslyd over For- og Sidefladen. Der var ved Indkomsten ingen
Blödning fra Såret, og der kom heller ikke Luft ud og ind under
Respirationen.
En Times Tid senere kom der nogen Blödning fra Såret efter en
Bräkning; der foretoges Resektion af 4de og 3dje costa og det viste
sig, at Knivspidsen var trängt ind i venstre pleura uden at lådere
Lungen, derfra ind i Perikardiehulen og Hjärtet, hvor der fandtes et
Snitsår i Muskulaturen og en overskåren större Arterie men ikke Per-
foration. Blödningen fra art. coronaria var sivet ud i pleura og havde
komprimeret venstre Lunge.
Arterien blev omstukket og Hjårtesåret sutureret — et vanskeligt
Stykke Arbejde, əda Hjärtet ved hver Kontraktion gjorde hoppende
»Bevägelser frem mod Såråbningen og under Diastole faldt helt til-
»bage, samtidigt med at Lungen ved hver Inspiration fyldte Bryst-
hulen.»
Blódningen stoppede, og Patienten levede i 24 Dögn. Ved Ob-
duktionen viste Dödsårsagen sig at våre — foruden Anämien — Peri-
kardit beroende på Mikrokokker. Såret i Hjärtet var aggluttineret.
La Johan Nicolaysen.
deser NICOLAYSEN: Den kirurgiske Behandling af dilatatio ventri-
e Prüveforeläseing over selvvalgt Amne for den medic. Doktorgrad 7/11
1895. Norsk Magaz. for Lägevid. 1896, S. 353—370.
Forelåsningen handler om Indikationerne for kirurgisk Indgreb
ved dilatatio ventriculi (undtagen ved cancer), Operationsmetoderne og
såvel de umiddelbare som senere funktionelle Resultater af Behand-
lingen. Forf. omtaler til Slut 3 af ham opererede Tilfålde.
Til Operation kommer i Regelen kun de höjeste Grader af Ven-
trikelinsufficiens, som ikke långere påvirkes af medicinsk Behandling,
hvilket sidste har sin dybere Grund i, at Årsagen ikke er påvirkelig
for en Pylorusstenose. Når Patienterne begynder at aftage hurtig i
Vågt bör Kirurgen skride ind.
16 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
Medens det ikke er af sårlig Betydning at få oplyst, forinden man
opererer, om Dilatationen er atonisk eller beror på Stenose, så er det
for Prognosens Skyld meget vigtigt at kunne afgöre, om der foreligger
cancer eller ikke, og som et vårdifuldt Tegn anförer Forf. den for-
holdsvis hurtige Udvikling af Symptomerne hos en Kräftpatient i Mod-
såtning til den årevise Tiltagen af Besvårlighederne hos dem, hvis
Dilatation beror på ikke-malign Årsag.
Den kirurgiske Behaudlings Mål er at retablere Ventrikelens mo-
toriske Funktion ved at håve Pylorusstrikturen (Pyloroplastik) eller
omgå Hindringen (Gastro-enterostomi). Den sidste Operation bör fore-
tråkkes for BIRCHERs Indfoldning ved atoniske Dilatationer. Forf:s
Tilfälder ere fölgende:
I. 32-årig Kvinde, dyspeptiske Besvärligheder i 2 År, stårkt af-
magret (fra 60 Kilo til 44 Kilo). Udtalte Pylorusstenose-Symptomer,
fri Saltsyre tilstede. Der föltes en glat, bevågelig, hönseågstor tumor
pylori, som havde våret fölt også tre Måneder för, og som i den for-
löbne Tid ikke havde forandret Störrelse eller Bevågelighed. — ?2/, 93
Laparotomi, hvorved tumor viste sig som en Muskelhypertrofi om et
ulcus pylori. Gastro-enterostomia anterior, hvorefter Ophör af alle
Besvårligheder og hurtig Tiltagen i Vågt. 7 Måneder senere under-
sögtes Ventrikelens Motilitet der fandtes normal. Fri Saltsyre kunde
ikke påvises (neutraliseret af Tarmsaft?). Efter 1 År og 4 Måneders
Forlöb kom Pat. atter under Behandling med dobbelsidigt sarcoma
ovarii, men desuden med betydelige Stenosesymptomer fra Ventrikelens
Side. Operationen viste, at Åbningen mellem Ventrikel og Tarm havde
trukket sig sammen til 4 Cm:s Diameter, der forsögtes Dilatation med
Hegar, men hun döde 8 Dage efter af Inanition. Den för omtalte
tumor viste sig ved Sektionen som en muskulär Hypertrofi af pylorus.
II. 33-årig Kvinde. Lues som ung. Hämatemese for 12 År
siden. Betydelig motorisk Insufficiens af Ventrikelen. April 1894:
Gastro-enterostomia anterior, hvorefter betydelig Bedring af alle Symp-
tomer. 1 År senere undersögtes Ventrikelens Motilitet. 7 Timer efter
LEUBEs Prövemiddag ophentedes omtr. 150 Gm galdefarvet tynd Våd-
ske, hvori en Del ufordöjede Ködrester.
III. 35-årig Kvinde. Håmatemeser i 1882, 1888 og 1890.
Efter den sidste udviklede der sig en dilatatio ventriculi og på Grund
af Smerten og Afmagriug gjordes d. */, 1894 Gastro-enterostomi. Som
Årsag til Insufficiensen fandtes ved pars pylorica et 2-kronestort ulcus
med papirtynd Bund. Dette Parti indfoldedes ved Sutur i Ventri-
kelen. Rask Bedring. Motiliteten undersögtes 1 År og 3 Måneder
senere og fandtes omtrent normal.
Johan Nicolaysen.
A. LINDH: Operationer för magkräfta och magsår under 1896. Göte-
borgs lükaresällsk. fórhandl. 1896, s. 40.
1) Gastro-enterostomia posterior med godt resultat i ett fall af
kancerstenos af pylorus.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 17
2) Resectio pylori för en kancer från pylorus till midten af cur-
vatura minor och ringformigt kring ventrikeln med lyckligt resultat.
Den resecerade ventrikeldelen måtte längs curvatura minor 10—11 cm.,
långs curvatura major något mindre.
3) Resectio pylori med godt resultat för en tumör från midten
af curvatura minor till bakre våggen af ventrikeln genom pylorus ett
stycke in på duodenum. Ungefär halfva ventrikeln resecerades.
4) Resectio pylori för en tumör från pylorus till 6—7 cm. in på
curvatura minor. Å tumörens framsida fans en perforation, som täckts
genom talrika adherenser mellan ventrikeln och lefvern. Den mikro-
skopiska undersökningen konstaterade ett ulcus ventriculi.
Köster.
ALEXANDER HOLST: Hernia inguinalis incarcerata; Cystocele. Norsk
Magaz. for Lägevid. 1896, S. 401—402.
Hos en 73 År gl. Kone med venstresidigt inkarcereret Ingvinal-
hernie blev der foretaget Herniotomi med Radikaloperation, og efter
Lösning og Bortklipning af den stårkt fortykkede Broksåk viste det
sig, at Urinblåren havde våret intimt sammenvoxet med Broksåkken,
og at et 2-kronestort Stykke af Blåren var klippet bort, idet Brok-
säkken blev exstirperet.
Urinblären sutureredes og der indlagdes Kateter å demeure. 15
Dage senere kom der en liden Blårefistel, som lukkede sig i Löbet af
4 Uger. Patienten oplyste efter Operationen, at hun i de sidste År
havde havt Urinbesvår, som lettedes ved at öve et Tryk med Hånden
mod Brokket.
Johan Nicolaysen.
K. BELFRAGE: Fall af gallsten, behandladt med cholecystotomi och
choledochotomi. Göteborgs läkaresällsk. förhandl. 1896, s. 102.
Redogörelse för ett med lyckligt resultat behandladt fall af gall-
sten. Ur gallblåsan tömdes 101 stenar, ductus cysticus var likaledes
utfyld af stenar, en, den största, satt fast i ductus choledochus, vågde
73 gm och aflägsnades genom långdsnitt i ductus.
Annu 11 år efter operationen var pat. frisk.
Köster.
OSCAR BLOCH: Om Resektion af Nyrevåv i diagnostisk Öjemed. Et
Bidrag til Konservatisme i ”Nyrekirurgi”. Nord. med. Arkiv, 1897,
N:r 25, S. 1—33 & N:r 30, S. 1—49.
Se comptes-rendus. Nord. med. Arkiv, 1897, Nir 29, 8. 3.
YR. RAMM: Sarcoma renis, nephrectomia. Helbredelse. Norsk Magaz.
for Lägevid. 1896, 8. 1020—1024.
Patienten, et 2 År gammelt Drengebarn, havde 1 År gammel havt
Pnevmoni og senere våret lidt sygelig, havde små febrilia, Underlivet
blev påfaldende stort, og 6 'Måneder för Indkomsten på Sygehuset var
der opdaget en Klump i höjre Side af Underlivet, Urinen normal.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
Ved Indläggelsen fandtes Underlivet stärkt udvidet mest på höjre
Side af en spåndt, elastisk, som det syntes lobulår tumor, der indtog
omtrent hele höjre Halvdel af abdomen, gav mat Perkussionslyd und-
tagen i et 3 Finger bredt tympanitisk Bålte langs Leverranden og
kunde bevåges lidt fra rectum af men var ellers ubevågelig. Temp.
37,8. Tumor blev exstirperet gennem et transperitonealt Snit langs
höjre rectus og viste sig at våre et Rundcellesarkom i höjre Nyre.
Der optrådte intet Shok efter Operationen, og Barnet udskreves hel-
bredet efter 18 Dage.
Johan Nicolaysen.
C. A. LJUNGGREN: Öfvertalig urinblása med urinretention. Nord med.
arkiv, 1897, n:r 9, s. 1—12.
Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1897, n:r 12, s. 5.
BJÖRN FLODERUS: De anatomiska förändringarna hos genitalorganen
efter sexuela operationer mot prostatahypertrofl. Med 3 taflor.
Nord. med arkiv 1897, n:r 24, s. 1—54.
Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1897, n:r 29, s. 1.
A. LINDH: Operationer (castratio) för prostata-hypertrofi. Göteborg-
läkaresällsk. förhandl. 1896, s. 80.
Redogörelse för 4 fall af kastration för prostatahypertrofi. I det
första förbättrades urinkastningen men icke en för handen varande
bläskatarr; i de öfriga fallen synes operationen knappast hafva medfört
någon nytta. Urinen tycktes dock i alla fallen hafva gått något låt-
tare ån före operationen. Den 4:de opererade, en 80-åring, afled på
grund af bronkopnevmoni efter kronisk bronkit.
Köster.
FR. RAMM: Kastration ved Prostatahypertrofi. Tillägshefte til »Norsk
Magaz. for Läger» 1896, S. 1—73.
I den foreliggende Bog gennemgär Forf. de talrige kirurgiske
Behandlingsmetoder ved Prostatahypertrofi, og kommer til den Slut-
ning, at de dels ere farlige og dels ikke hjålper, hvorefter han udvikler
sin bekendte Idé om at anvende Kastration, fordi prostata herved atro-
fierer i Lighed med Uterusmyomer. Ref. skal tillade sig at henvise
til det i dette Tidsskrift 1895 som Nr 29 trykte Foredrag og kun
omtale Forf:s Slutningsoversigt, hvori han fremhåver, at en paretisk
Blåre kan genvinde en Del af sin tonus, når Hindringen for Udtöm-
melse er borte, at en »cachexia testipriva» er meget själden, og at Döde-
ligheden af Operationen er for höjt ansat i de foreliggende Statistikker,
fordi der ikke er gjort skönsomt Valg af Patienter.
Efter de af andre udförte mikroskopiske Undersögelser antager
Forf., at det förste — glanduläre — stadium af Hypertrofien er det
gunstigste Tidspunkt for Kastration, og at man måske bör kunne låre
at skelne dette fra det senere, fibröse stadium ved Palpation.
KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 19
Arbejdet indeholder foruden Sygehistorier fra de opererede 7 Pa-
tienter (hvoraf en död af Septikåmi på Grund af bestående Cystit) en
hel Del interessante Iagttagelser om Atrofi af prostata efter Kastra-
tion for tumor, Tuberkulose, ved Monorchisme, ved medfödt Atrofi af
testis o. fl.
Johan Nicolaysen.
G. GABRIELSEN: Kastration ved Prostatahypertrofi. Norsk Magaz. for
Lägevid. 1896, S. 1025—1028.
En 73-årig Mand havde i 2 År lidt af hyppig og smertefuld nisus
(3—4 Gange i Timen om Natten); prostata föltes forstörret, ömfindtlig,
og der kom nisus ved Tryk på den, Urinen normal, Residualurin 40
Kem. D. */,, 1895 Kastration. Delirier efter Operationen, men
allerede efter 6 Dögn Bedring af Bläresymptomerne og 44 Måned efter
var Almentilstanden så god som för Sygdommen; han måtte urinere
2 til 3 Gange om Natten, noget som han havde plejet at göre i flere
r, men befandt sig ellers fuldständig vel. Recidualurin fremdeles
40 Kcm. Forf. antager at Virkningen skyldes en Forandring i Cirkula-
tionsforholdene, hvorved den tilstedevårende kroniske Prostatit er hel-
bredet. Johan Nikolaysen.
CHRISTEN LANGE: Bidrag til Skoliosens Ätiologi. Hosp.-Tidende, R. 4,
Bd 5, S. 785.
Forf. har set flere Börn, hvor der samtidig med en Skoliose fandtes
Hjärtefell med betydelig Forstörrelse af cor. Den til höjre konvexe
Krumning af columna gik fra 1ste til 8de Ryghvirvel og var kompen-
seret af en fladere venstresidig konvex Krumning i det nedenfor lig-
gende Parti af Rygsöjlen. Det oplystes, at Hjärtelidelsen havde våret
tilstede för Skoliosen, og Forf. er tilböjelig til at antage, at denne
skyldes den tilstedevårende betydelige Udvidning af cor, som under
Systole giver en Fremdrivning af Brystkassen, stärkest på venstre Side;
herved udöves gennem de elastiske Ribben et Tråk på Hvirvlerne, der
efterhånden på Grund af Ledfladernes Form kommer til at vise den
Form af Skoliose, som fandtes hos pågåldende Patienter.
Kr. Poulsen.
J. ROLL: Behandlingen af den medfödte Klumpfod. Norsk Magaz. for
Lägevid. 1896, S. 1077—1104.
Anatomiske Undersögelser viser, at den foreliggende Deformitet
har sit Udgangspunkt i de ossöse Partier, ikke alene i Foden selv,
men i Underextremiteten, der i sin Helhed er roteret udenfra nedad.
Alle andre Modifikationer er af sekundär Beskaffenhed.
Ligeoverfor det operative Indgreb må skelnes mellem dens Udfö-
relse för og efter Puberteten. Erfaring viser, at alle Operationer på
Benet — PHELPS's undtagen — er forkastelige för denne Tid, da de
senere fremkalder Deformitet af Foden. Efter Puberteten kan benyttes
PHELPS's Operation, andre er overflödige. Efter WOLFF og LORENZ
vil enhver ossös Operation våre unyttig.
20 NORD MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
Ved Behandling af Klumpfod hos Barnet, hvilket Forf. specielt
beskåftiger sig med i denne Afhandling, må vi sågodtsom udelukkende
holde os til ikke-operative Metoder, blandt hvilke atter KÖNIGs og
WOLFFs sikrest förer til Målet.
LORENZs Metode, der kun er en Modifikation af de to andre, er
mindre at anbefale, idet den oftere giver Anledning til pes valgus.
Til at modarbejde Rotationen af Underextremiteten tjener forskel-
lige Apparater; desuden anbefales i visse Tilfälde lineår Osteotomi af
tibia, — alt dette er dog overflödigt, så fremt det sörges for, at Barnet
går tilstråkkeligt på den redresserede og indgipsede Fod (jfr WOLFF:
Das Gesetz der Transformation der Knochen).
I Modsätning til den vanlige Opfatning at skride til Operation
strax efter Födslen, tilråder Forf. at vente omtrent 10 Måneder, for at
Barnet fra den Tid, det begynder at gå, kan disponere over en alle-
rede redresseret Fod. Ti de mere alvorlige Tilfålde lader sig ikke
helbrede uden Gibsbandage, men denne medförer hos ganske små Indi-
vider flere Ulemper, idet navnlig Foden kan dislocere sig inde i Ban-
dagen, som derfor må fornyes. Dernäst er denne mindre heldig for
Fodens Udvikling just i den Periode, da Barnets Våxt er stårkest.
Fremdeles er det heldigt, at Barnet strax begynder at gå på den ind-
gibsede Fod. Bedömmelsen af, om det foretagne Redressement er til-
sträkkeligt, er vanskelig för man har set Barnet gå. Der tabes intet
ved at vente. Desuden er det tidlige Redressement, foretaget som en
gymnastisk Ovelse, langsomt og daglig, kun at foretråkke i benigne
Tilfålde.
Ran från lasarettsläkarnes rapporter år 1896. Hygiea 1897, II,
Sid. .
E. LINDSTRÖM (Karlshamn):
1) Otit. med. purul. c. vitrit. proc. mastoid. s. + trombophle-
bitis sin. transv. Trep. af proc. mast. Underbindning af v. jugul. int.
Trepan. och utrymning af sin transv.
2) Fall af gangren å penis och scrotum.
J. Äkerman.
Göteborgs läkaresällskaps förhandlingar. Hygiea 1897, II, s. 209.
A. LIND: Fall af cancer cranü. D:o.
WALTER: Hygiea 1897, II, s. 213. Splenektomi; död.
CARLSON: Ett fall af kronisk sup. otitis med. med secros i pars
mast. och förlust af jåmnvikten; operation; hålsa. D:o, s. 224.
Fynd af proc. vermif. i bräcksäcken vid operation af inklämdt
bråck. D:o, s. 227. J. Akerman.
J. BUCHHOLZ: Det såkaldte ”anatomiske” Brokbind. Norsk Magaz. f.
Ligevid. 1896, S. 1029—1031.
Forf advarer mod Brugen af det såkaldte »anatomiske» Brokbind,
da det er fejlagtig konstrueret og slet ikke frembyder nogen effektiv
Däkkelse og den udvidede Lyskekanal. H. Hopstock.
VENERISKA SJUKDOMAR OCH HUDSJUKDOMAR. 21
DENE BANG: En ny Injektionspröjte. Hospitals-Tidende, R. 4, Bd 5,
S. i
En med Afbildninger forsynet Beskrivelse af en Spröjte til Serum-
injektioner.
Kr. Poulsen.
Veneriska sjukdomar och hudsjukdomar: E. WELANDER:
Några undersökningar om jod och kvicksilfver. — KARL KOHMANN: Om
Metylenblåt ved Behandling af den akute Gonorré. — R. HERTZ: Om
Itrolets Anvendelse ved Gonorrhoe. — O. FricH: Et Tilfälde af herpes
zoster cervicalis, kompligeret med total Facialisparalyse. — CHR. BERGH:
Om acne rosacea, dens Atiologi og Behandling. — C. Boeck: Et Tilfalde
af acanthosis nigricans. >Dystrophia papillaire et pigmentaire». — C.
RASCH: Om Hududslet ved medikamentel Brug af Borsyre og Borax.
E. WELANDER: Några undersökningar om jod och kvicksilfver. Hygies
1897, II, s. 181.
I anledning af några tillämnade försök med behandling af syfilis
medelst insprutning af våtska från en syfilitiskt hydro-sarcocele, företog
förf. en del försök för utrönande, huruvida antagligt vore, att de sup-
ponerade syfilis-(anti-)toxinerna öfvergå i en hydrocelevåtska. Under
förutsättning, att dessa toxiner förhålla sig analogt med en del kemiska
ämnen, kanske med jod, gjordes först försök med detta ämne samt i
några fall åfven med salicylsyra. Metoden för jodens påvisande bestod
i att ett litet stycke oblat, genomdrånkt med den våtska, som skulle
undersökas, utsattes för inverkan af ångor från rykande salpetersyra.
Den minsta mängd, som med denna metod kunde påvisas, var 1:20
till 30 tusen. Härvid undersöktes äfven jodens förekomst i blodet vid
intagning af jodkalium i olika doser och under olika förhållanden.
Blodet samlades efter koppning, serum afskildes och undersöktes på
ofvan nämnda sätt. Därvid visade sig, att jod knappast kunde påvisas
i serum efter intagande af 1 gm jodkalium, i större mängd och längre
tid om större doser intogos, eller om en mindre dos ofta repeterades.
Vid intagande af 1 gm 3 gånger om dagen med 4 timmars mellan-
rum kunde sålunda jod ej als påvisas; vid en dos af 6 gm om dagen
erhöls svag reaktion; vid intagning af 10 gm om dagen ganska stark jod-
reaktion. Vid sådana större doser erhöls nu också jodreaktion i hydro-
celevätska, där den vid mindre doser ej kunnat påvisas, i vesikatorie-
blåsor och äfven i många andra patologiska vätskor. Jodhalten i dessa
visade sig vara proportionel mot jodmängden i blodet. Ofvergången i
körtelsekret sker på annat sätt, vissa körtlar visa förmåga att äfven ur
ett jodfattigt blod afskilja ett starkt jodhaltigt sekret. Särskildt år
detta fallet med sekretet från spottkörtlar, njurar och cervix uteri. —
Afven kvicksilfret fann förf. fördeladt i kroppens vätskor och lyckades
påvisa dess förekomst i hydrocelevåtska samt äfven att dess mängd
där var i viss mon proportionel mot samtidigt genom urinen afskildt
kvicksilfver.
22 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 33. — LITERATUR.
Till dessa undersökningar knyter förf. några allmånna reflexioner
öfver jodens och kvicksilfrets olika sått att resorberas och afskiljas ur
organismen, hvilka utgöra en resumé af förf:s kånda föregående under-
sökningar hårom.
Slutligen drager förf. några praktiska slutsatser med afseende på
jodens och kvicksilfrets olika sått att inverka på de syfilitiska symp-
tomen. Jod, som hastigt resorberas och elimineras, bör för att såkert
utöfva sin inverkan på dessa symptom gifvas i större doser 6—10 gm
om dagen. Kvicksilfver resorberas långsamt och elimineras ånnu lång-
sammare ur organismen. Den kraftigaste metoden för behandling af
svåra fall af syfilis (sönderfallande gummata o. s. v.) bör således bestå
i stora jodkaliumdoser saamtidigt med att en kraftig kvicksilfverbehand-
ling (injektion af olösliga salter, smörj- (resp. påstryknings-)kur inledes.
Då man kan antaga, att tillräcklig kvicksilfvermångd resorberats för att
ensamt kunna utöfva full verkan på syfilisprocessen, afbrytes jodkalium-
behandlingen och kvicksilfverbehandlingen fortsättes ensam. Förf. tror
sig nåmligen hafva såkert iakttagit, att symptomen, sårskildt de tertiåra,
långre tid uteblifva efter behandling med kvicksilfver ån efter ensamt
behandling med jod.
Sederholm.
KARL KOHMANN: Om Metylenblåt ved Behandling af den akute Go-
norré. Norsk Magaz. for Lägerid. 1897, S. 832.
Urethra renses först med en 2 %:s Oplösning af Borsyre, hvorpå
injiceres med en almindelig Gonorrhoespröjte en 2 %:s Oplösning af
Metylenblåt, der lades inde i nogle Minuter; dette gentages hver eller
hver anden Dag. Udfloddet ophörer gerne efter 8 til 10 Dage, i Höj-
den efter 3 Uger.
R. HERTZ: Om Itrolets Anvendelse ved Gonorré. Hosp.-Tidende, R. 4,
Bd 5, 8. 665.
Af de som antiseptica så forroste Sölvsalte har CREDÉ sårligt
anbefalet /trolet, det citronsure Sölvilte (1 : 3800). Forf. har på Kom-
munehospitalets 4de Afdeling (HASLUND) forsögt Midlet hos 17 gonor-
roiske Individer uden at have sporet nogen sårlig god Virkning deraf.
R. Bergh.
O. FRICH: Et Tilfålde af herpes zoster cervicalis, kompliceret med
total Facialparalyse. Norsk Magaz. for Lägevid. 1896, S. 1125—1129.
Efter at en herpes zoster cervicalis havde varet hos en 75-årig
Mand i en 12 Dage, optrådte pludselig en Nat under et voldsomt
Smerteanfald en total Paralyse af höjre facialis; under Elektricitet
svandt Paralysen ganske i Löbet af 3 Uger. Forf. antager som en
mulig Grund til Forbindelsen mellem begge disse Sygdomme den Om-
ständighed, at Grene af plexus cervicalis på flere Steder anastomoserer
med Facialisgrene.
H. Hopstock.
VENERISKA SJUKDOMAR OCH HUDSJUKDOMAR. 23
CHR. BERGH: Om acne rosacea, dens Ätiologi og Behandling. Norsk
Magaz. for Lägevid. 1897, S. 836.
Forf. söger Sygdommens Årsag i den tilstedevärende Rinit, der
findes sågodtsom hos alle Patienter med råd Näse.
Man finder nöjagtig samme Forhold inde i Näsekaviteten som
udenpå samme.
Behandlingen, der består i Dacrocyl med Sonde i Näsen og med
(Pege- eller Ring-)Fingeren i pharynx og Retrofaryngealrummet, giver
gode Resultater, hvorpå Exempler omtales.
Ved Siden heraf forordnes også sådvanlige hygiejniske Forholds-
regler.
C. BOECK: Et Tilfälde af acanthosis nigricans. ”Dystrophia papil-
laire et pigmentaire”. Med 1 Planche. Norsk Magaz. for Lägevid. 1897,
S. 273—285.
Af denne själdne Affektion, der, såvidt Iagttagelserne hidtil råkker,
udelukkende synes at forekomme hos Individer, der lider af Kråft i et
eller andet Organ, isär Abdominalkråft, meddeles et Tilfälde hos en
52-årig Frue, der förste Gang fremstillede sig hos Forf. d. 8de Juni 93.
34 Ar tör Hudsygdommen begyndte at udvikle sig, var Pat. opereret
for Brystkråft. Intet Recidiv. Samtidig med eller lidt forud for Ud-
viklingen af Hudsygdommen fölte hun i de senere angrebne Partier en
intens Stikken og Klöen i Huden. Denne angrebes först på Halsen,
siden udbredte Sygdommen sig dels nedover Kroppen og Yderlem-
merne, dels opover Ansigtet, idet dog visse särlige Regioner fortrinsvis
angrebes, nemlig foruden Halsen Partiet omkring Midjen, sårlig Navlen,
Huden over genitalia og anus samt i alle Ledböjningerne, isår på
Overextremiteterne. Huden over disse her nåvnte Regioner var i höj
Grad overpigmenteret og viste samtidig et nåsten vortet Udseende på
Grund af de stärkt fremtrådende Hudpapiller. Huden var dog trods
dette gennemgående blöd, hvor ikke en tilstedevårende Hyperkeratose
gjorde den mere ru, som f. Ex. på og omkring Navlen. Farven var
dels en brunlig som på Halsen, dels en mere gråsort eller skiferfarvet
som omkring Navlen og genitalia. Kort efter Huden angrebes også
Slimhinden i Munden, idet Papillerne ganske sårlig på den hårde Gane
efterhånden i den Grad forlångedes, at man formlig kunde skille dem
som Håret med en Kam. — Urinmängden var allerede i de förste
Dage, Pat. af Forf. undersögtes, betånkelig liden, gennemsnitlig kun
4 Liter i Dögnet. Der forsögtes derfor våsentlig af denne Grund en
Behandling med Binyre dels t Afkog, dels som Glycerinextrakt, og
Urinmängden steg herunder strax til 1 Liter i Dögnet. Med denne
Behandling fortsattes ihårdigt omtrent 9 Måneder, indtil der begyndte
at udvikle sig en Del hurtigt voxende Svulster nede i Underlivet og
Kråfterne samtidig raskt begyndte at aftage. Disse Svulster diagnosti-
ceredes som kankröse, og Pat. döde 28de Maj 1894.
Sektion ikke tilladt. |
Af det mikroskopiske Fund kan särlig fremhäves, at Forf. fandt
Bindevåvsfibrene i Hudpapillerne usådvanlig tynde og fine, og at Over-
24 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
gangen mellem dette sorte ligesom finkornede Bindevåv i selve Pa-
pillen til Bindevåvet umiddelbart under denne med sine normalt ud-
viklede mägtige Bindeeåvsbjelker var overordentlig brat. Forf. er
tilböjelig tll i dette Forhold af Hudpapillernes Bindevåv at se noget
af det väsentligste ved den patologiske Proces i Huden. Overhudens
Pigcellelag fandtes derimod gennemgående ikke mägtigere end normalt.
Forf. holder derfor også forelöbigt Benåvnelsen >dystrophia papillaire et
pigmentaire» for den heldigste.
C. B.
C. RASCH: Om Hududslet ved medikamentel ER af Borsyre og
Borax. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 709.
Forf. leverer et Oversigt over de hidtil bekendte Tilfålde af For-
giftning ved Borsyre og Borax, särligt over de ved samme fremkaldte
Dermatoser, og meddeler et på Kommunehospitalet (Overlåge HASLUND)
forekommet Tilfälde af svär Borsyredermatose. Den 55-årige, tertiär-
syfilitiske Patient havde länge lidt af en kronisk cystopyelonephritis,
mod hvilken en Homoeopat ordinerede en Borsyreoplösning (20—750);
i Löbet af nogle Måneder fortårede Pat. 80 Gm Borsyre. Pat. led
da af en nästen generel exfoliativ Erytrodermi, udgående fra cirkum-
pilåre Affektioner, samt af en neuritis optica. I Löbet af henimod 3
Uger helbrededes Pat. (Pudring, Kinin).
R. Bergh.
- Obstetrik och gynekologi: C. M. ULLMAN: Hafvandesksp i ett
rudimentårt, ofullständigt kanaliseradt uterushorn. — DREJER: Om den
obstetriciske Behandling af Puerperaleklampsien. — OSCAR SEMB: En kri-
tisk Fremstilling af Uterindeviationernes patologiske Betydning. — K. A.
WALTER: Gyuekologisk kasuistik.
C. M. ULLMAN: Hafvandeskap i ett rudimentårt, ofullständigt kanali-
seradt uterushorn. Göteborgs låkaresållsk. förhandl. 1896, s. 97.
Hos patienten, som förut genomgått en normal partus, upphörde
plötsligen fosterrörelserna i 2:dra graviditetens 7:de månad. Sedan
dess sjuk; 3 månader senare blödning. Småningom minskning af buken,
feber. 11 månader efter sista menstruationen konstaterades: Patienten
mager, mammæ slappa, buken ojämnt uppdrifven, fosterhufvud kánnes.
Per vaginam portio vaginalis fast och liten, uterus liten, fundus åt
höger, modermunnen med jämna kanter, något öppen, sond 6 cm.
Högra åggstocken ej kånbar, vänstra fornix nedskjuten, fyld af en ela-
stisk svulst, ej skiljbar från fostrets såtes-ånde. Diagnos: ektopisk gra-
viditet. Vid laparotomi antråffades fosterkroppen tått under peritoneum
utan tydlig fruktsäck därstädes; fostret uttogs lätt, hvarvid omentet,
som upptill bildade fruktsäcken, medföljde. Placenta löstes lätt och
öfvergick omärkligt i hvad som fans af hinnor, hvilka utbredde sig åt
OBSTETRIK OCH GYNEKOLOGI. 25
höger och på bukvåggen, upptill sammanhångde med omentet och hade
sitt fäste dels och hufvudsakligen i den fasta massa, som känts i fornix,
dels ut mot högra båckenhalfvan. Nedersta delen af ågghålan utgjordes
af en från vänstra sidan af lifmodern utgående, tjock muskelmassa, på
hvars yttre sida tuba och ovarierna hade sitt fåste; något lig. rotundum
dock ej pávisbart. Stumpen amputerades, pedunkeln fixerades extra-
peritonealt enligt HEGAR. Fostrets längd 44 cm., vikt 1,650 gm.
Omkrets af det amputerade stycket vid öfre ånden 24 cm., vid ampu-
tationsstållet 18, dess höjd 6,5 cm. Muskulaturen skör, sönderfallande,
från dess botten går en 2,5 cm. lång, fin kanal, som slutar blindt;
där nedom ingen antydan till kanal. Strax ofvan amputationssnittet
sitter ovariet med sin tuba, båda af normalt utseende, tuban perme-
abel hela vågen utom i den interstitiela delen, där knappsonden möter
motstånd.
Fallet förlöpte lyckligt, och 2 år senare genomgick patienten en
normal partus.
Köster.
DREJER: Om den obstetriciske Behandling af Puerperaleklampsien.
Norsk Magaz. for Lägevid. 1896, S. 885—905.
Bortset fra de Farer, som DÜHRSENs Metode frembyder, forlanger
den også en vis Ovelse og teknisk Fårdighed, hvorover ikke enhver Låge
råder, medens den ublodige Dilatation i Almindelighed ikke vil frem-
byde uoverstigelige Vanskeligheder.
Ifölge Forf. er Kolpeurynter-Metoden god i og for sig selv, men
ikke meget praktisk i Norge på Grund af de betydelige Temperatur-
vexlinger. Han foreslår derfor manuel Dilatation i dyb Narkose.
Dette udförtes i 3 Tilfålde (1 I-para der döde, 2 pluriparæ der
kom sig) og kan opnåes först ved Hjälp af HEGARs Stave eller andre
Dilatatorier og dernåst med Fingeren, indtil orific. ext. har en Dia-
meter af 3 Cm., hvorefter Vending efter BRAXTON HIcks. En Fod
förtes ned i Skeden, idet Hinderne sprängtes. Förend Udträkning
foretoges, blev Modermunden lidt efter lidt dilateret til en Diameter
af omtr. 8 Cm., idet der med en Finger af den ene Hånd, der bragtes
ind over den stramme Rand, blev trukket afvexlende i forskellige Ret-
Dinger, snart til Siderne, snart fortil eller bagtil, medens der samtidig
med den anden Hånd blev trukket på den nedhentede Fod, i modsat
Retning. Efter at tilsträkkelig Dilatation var opnået, foretages Udträk-
ning på vanlig Måde.
Under Operationen föltes i intet af Tilfäldene Sammenträkninger
i Livmoderen förend, umiddelbart efter at Barnet var födt, da Organet
kuglede sig som efter en almindelig Födsel. For at hindre Slappelse
fjärnedes placenta med Hånd i Livmoderen umiddelbart efter at Barnet
var afnavlet, hvorefter uterus omtr. 1 Time efter komprimeredes bima-
nuelt. Blödningen meget liden.
26 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
OSCAR SEMB: En kritisk Fremstilling af Uterindeviationernes pato-
logiske Betydning. Norsk Magaz. for Lágevid. 1897, S. 873—894.
Forf. giver en Oversigt over de forskellige Anskuelser, som har
våret fremsat om Betydningen af Uterusdeviationerne og de Slutninger,
man kan drage til Forståelsen og Behandlingen af disse Tilstande.
K. A. WALTER: Gynekologisk kasuistik. Göteborgs läkaresällek. förhandl.
1896, s. 85.
Kort redogörelse för följande fall:
1) Cervikalkancer, uppkommen intra graviditatem. Partus provo-
catus med därpå följande vaginal hysterektomi. Hälsa. Pat. var en
32-års kvinna, VII-para.
2) Oophoritis dextr. jämte vånstersidig atretisk uterushalfva. La-
parotomi. Volvulus af ileum. Död. Sektionen visade ingen förbin-
delse mellan den atretiska uterushalfvan och den till höger liggande
lifmodern.
3) Vaginalsarkom. Exstirpation af vänstra vaginalhalfvan hos
en 19-årig kvinna med blödningar sedan 9 månader. Död 1 månad
senare af lungmetastas.
4) Cystosarcoma ovarii sin. Marsurpialisation. Död på grund
af hjörtsvaghet 9 dagar efter operationen. I fallet funnos talrika ad-
herenser.
5) Hystero-epilepsi vid sklerocystiska ovarier. Kastration. Hälsa.
Då hos en 28-årig kvinna status epilepticus hotade, företogs kastration.
Under första året efter operationen två gånger för sinnessjukdom i
omkring 4 månader vårdad å hospital. Ar sedan dess (operationen
skedde för 5 år sedan) frisk.
6) 7) Två fall af resp. ovarial- och parovialcysta, opererade
med godt resultat.
Köster.
PEDIATRIK. 97
Pediatrik: Arer, JOHANNESEN: Lokal Asfyxi, kombineret med
Funktionsforstörrelser fra Hjårnens Side. — AXEL JOHANNESEN: Sarcoms
pelvis hos et 11 Måneder gammelt Pigebarn. — ADOLPH MEYER: Engel-
ske Börnehospitaler.
AXEL JOHANNESEN: Lokal Asfyxi, kombineret med Funktionsforstör-
relser fra Hjärnens Side. (Med koloreret Planche.) Norsk Magaz. for
Lägevid. 1897, S. 1—11.
Et 2 År gammelt Guttebarn begynder ved tilsyneladende Foran-
ledning at skrante.
Efter 2 Måneders Forlöb begyndte begge Födder at svulme op,
blev kölige, erholdt en rödlig Farve, blev Säde for Knuder. Tilstan-
den erklåredes af Låge for Knuderosen.
Nogen Tid efter kom der på truncus et Exantem, bestående af
»hidsige, röde Prikker». Det var stärkt klöende, har holdt sig hele
Tiden, men ikke altid väret lige fremtrådende. 14 Dage å 3 Uger
efter Exantemets Optråden på truncus begyndte Händerne at svulme
op, Fingrene blev tykke og tillige med Händfladerne stärkt röde og
klöende, nogen Tid senere indtråder Afskalling af Huden i plantæ
og palmæ.
På samme Tid som Födderne antog en blålig Farve, begyndte
Pat. lidt efter lidt at blive slap, kunde neppe holde Hovedet oprejst,
glemte at gå, vilde helst ligge; talte nåsten aldrig, men sutrede og
gråd eller skreg.
Efter 4 til 5 Måneder gik de sygelige Symptomer tilbage. Barnet
blir roligt og begynder fra Tid til anden at tale. Det begynder også
at krabbe på fire, at sidde oprejst og interessere sig for Omgivelserne.
Også Talen vendte tilbage.
Fuldkommen Helbredelse indtrådte efter en Varighed af Sygdom-
men af 14 Måneder.
Laache.
AXEL JOHANNESEN: Sarcoma pelvis hos et 11 ner gammelt Pige-
barn. Norsk Magaz. for Lägevid. 1897, S. 285—295
Pat. var et 11 Måneders Pigebarn, der fremböd Vanskeligheder
ved Defåkation og Urinladning; der måtte kateteriseres. Strax efter
Indkomsten d. 12te Avgust 1896 konstateredes i det lille Båkken ved
Rektalexploration en tumor på venstre Side i Hulningen af os sacrum,
stråkkende sig til tuber ischii og til os coccygis. Udsträkningen opad
lod sig ikke sikkert bestemme. I Löbet af 2 til 3 Uger tiltog Svul-
sten betydelig i Störrelse, så den til Slutning nåsten opfyldte hele det
lille Båkken. Döden indtrådte 4 September. — Ved Sektionen fandtes
extraperitonealt en knytnåfvestor tumor mellem rectum og os sacrum,
opfyldende hele det lille Båkken og trykkende Organerne bagfra fortil
mod Symfysen. Svulsten syntes at udgå fra Bindevåvet og hångte
ikke på noget Sted sammen med det lille Båkkens Ben eller Orga-
28 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
nerne i samme. Den bestod af en grålig medullär Masse og viste sig
mikroskopisk at bestå af runde og ovale storkjärnede Celler. Den var
meget karrig, isär indeholde den talrige Lymfekar (sarcoma globocellu-
lare lymphangiectaticum).
tg MEYER: Engelske Börnehospitaler. Bibl. f. Låger, R. 7, Bd 8,
S. |
Forf. giver heri en Oversigt over, hvad han så i Londons Börne-
hospitaler under et flere Måneders Ophold. Sårlig Omtale skånkes de
tuberkulôse Sygdomme og Ernäringssygdomme, samt de forskellige
Metoder for den kunstige Ernåring af Småbörn.
G. G. Stage.
Farmakologi, toxikologi, farmakodynamik och allmån
terapi: P. BERGMAN: Ueber die Reflexerregbarkeit der Frösche bei
Hemmung der Cirkulation. — E. EHLERS: Ignis sacer et Sancti Antonii.
— H. JacoBÆæus: Om moderne Medikamenter og medikamentel Terapi.
— CHR. GRAM: Kreosotkarbonat og Guajakolkarbonat i store Doser ved
Lungetuberkulose. — H. POULSEN: To Tilfälde af icterns catarrhalis efter
Brugen af Laktofenin. — A. F. R. Harg: I) Ködpiller, II) Aggesnaps
med Smör. — A. F. R. HALK: Tyggepastiller.
P. BERGMAN: Ueber die Reflexerregbarkeit der Frösche bei Hem-
mung der Cirkulation. Zur Beleuchtung der central-nervösen Wirkungen
der Herzgifte. (Aus dem physiol. Laboratorium des Carolinischen Instituts.)
Skandinav. Archiv f. Physiologie, bd VII (1897), s. 198—221.
Efter upphäfvande af cirkulationen hus grodor förlamas centrala
nervsystemets reflexretbarhet hastigt (på omkr. 30—50 min.). Digi-
talia påverkar reflexretbarheten blott sekundårt, genom håmning af cir-
kulationen; helleborein däremot ökar först (i måttlig dos) centrala
nervsystemets reflexretbarhet, verkar dårefter (vid större doser direkt)
förlamande på den samma. »Koksaltgrodorna» torde icke kunna anföras
som bevis emot, att centrala nervsystemets retbarhet hos grodor år i
hög grad beroende af blodtillförseln; utspolas de grundligt, så dö de
snart. I fråga om åtskilliga intressanta detaljer hånvisas till originalet.
G. G. Santesson.
E. va Ignis sacer et Sancti Antonii. Bibl. f. Låger, R. 7, Bd 8,
S. 324.
Som Tillåg til en tidligere Afhandling (1895) meddeler Forf.
nogle historiske Oplysninger om fordums Tilvårelse af Antoniter-Klostre
i Angeln (Slesvig) og i Præstö (Sjælland), så vel som i Norge. Exi-
stensen af Antoniter-Klostre i Skandinavien i Middelalderen skulde da
tale for Forekomsten af tidlige Ergotismeepidemier, om hvilke Histo-
rien intet har berettet.
R. Rergh.
FARMAKOLOGI, TOXOKOLOGI, FARMAKODYNAMIK 0. ALLMÄN TERAPI. 29
H. JACOBÆUS: Om moderne Medikamenter og medikamentel Terapi.
Bibl. f. Låger, R. 7, Bd 8, S. 110 og 179.
Forf. omtaler först den Måde, hvorpå nu til Dags — väsentlig
på Foranledning af tyske Fabrikker — kemiske Produkter på basis af
nogle få Dyreforsög kastes ud på Markedet som Medikamenter, og
advarer mod kritiklös Brug af disse Stoffer. Herefter fölger en om-
hyggelig samlet Fremstilling af de nye Medikamenter, som ere frem-
komne i de sidste 4—5 År, ordnede efter Stoffernes kemiske Konstitu-
tion, samt Omtale af nye Indikationer for Anvendelse af nogle åldre
Lågemidler.
Forf. omtaler ved de forskellige Stoffer deres Udseende, Oplöse-
lighedsforhold, Dosis, de opstillede Indikationer for deres Anvendelse
samt det Resultat, man er kommen til ved deres Anvendelse i Kli-
niken. End videre anförer han de Bivirkninger, man har fundet ved
forskellige af disse Stoffer.
Forf. meddeler herunder fra Kommunehospitalets 3dje Afdel. et
Tilfälde, hvor Laktofenin, anvendt i ringe Dosis (1 Gm dagl.), efter
Brugen af 143 Gm gav icterus.
Ved Omtalen af Sekalepråparaterne kritiserer Forf. Brugen af Se-
kale ved Blödninger, som ikke hidröre fra uterus, og stiller sig tviv-
lende overfor deres Nytte.
Afhandlingen slutter med en alfabetisk Fortegnelse over de om-
talte Stoffer.
Johannes Bock.
CHR. GRAM: Kreosotkarbonat og Guajakolkarbonat i store Doser ved
Lungetuberkulose. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 797.
Forf. giver först en Fremstilling af de omtalte Stoffers kemiske
Sammensåtning og anförer dernåst de Forsög, han har anstillet. Han
har givet indtil 18 Gm Kreosotkarbonat daglig og har aldrig iagttaget
Forgiftningssymptomer. Selv hos Patienter med nephritis har Midlet
ikke gjort Skade. |
Som Resultatet af sine Undersôgelser angiver Forf., at i Flertallet
af Tilfäldene synes Bedringen at våre indtrådt hurtigere og at våre
mere vedholdende ved denne Behandling end ved Kreosot i alminde-
lige Doser; men han har iagttaget, at selv meget store Doser ikke ere
i Stand til at hindre det stormende Forlöb af en phthisis.
Johannes Bock.
H. POULSEN: To Tilfälde af icterus catarrhalis efter Brugen af
Laktofenin.
Forf. har i 2 Tilfälde efter Brugen af Laktofenin iagttaget icterus
catarrhalis. I det ene Tilfälde var der brugt 12 Gm Laktofenin i
Löbet af 8 Dage, i det andet (Forf. selv) 54 Gm i Löbet af 4 Dage.
Der formenes ikke samtidig at våre forekommet Tilfälde af icterus på
det pågåldende Sted.
Johannes Bock.
30 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
A. F. R. HALK: I) Ködpiller, II) Äggesnaps med Smör. Ugeskr. for
Läger, R. 5, Bd 4, S. 562.
A. F. R. HALK: Tyggepastiller. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 641.
Johannes Bock.
Rättsmedicin, undervisningsfrågor, medicinalväsendet,
hygien, statistik och epidemiologi: G. BascH: ASKLEPIADES fra
Prusias (Kios) og den metodiske Skole. — JUL. PETERSEN: Anatomen og
Kirurgen SOPHUS AUGUST VILHELM STEIN — JUL. J. WIBERG: AMBRO-
ISE PARE og hans Behandling af Skudsår. — ZAHRTMANN: En Annonce.
— ALFRED BENZON: D:o d:o. — S. MEYER: D:o d:o. — EHLERS: Ure-
tral (Gantzel). — —d: Lägernes professionelle Rejser. — —n: D:o d:o. —
RENDTORPF: do do — Dr. C. i Z: D:o d:o. — X + Y: Professionelle
Annonceringer. — Å. ROVSING: Kollegialt. — S. MEYER: Do — Spek-
tator: Den almindelige danske Lägeforenings 24de Måde. — Lägernes
Forsikringsforening. — BorcH: Den almindelige danske Lägeforening 1857
—1897. — Lägestandens godgörende Institutioner. — V. DETHLEFSEN :
Sygekassesagens Udvikling i Ringköbing Amt. — HANS KAARSBERG: Nogle
Bemärkninger, fremkaldte ved Distrikteläge DETHLEFSENs Foredrag i Ring-
köbing. — RENDTORFF: Sygekassesagens Udvikling. — BORBH: Sygekasser
for velstillede. — DREYER: Indledende Foredrag til Diskussionen om Syge-
kasser for velstillede ved Lägemödet i Fredericia. — O + Y: Kongressen
i Moskwa. — POULSEN (Grenå): Udförelse i Praxis af Epidemilovens $ 18.
— SADOLIN: Karantäneläge CLOD-HANSEN om Arbejdsstillinger. — CLOD-
HANSEN: Om Arbejdsstillinger. — BONDESEN: line fra den kgl.
Vakcinationsanstalt for Året 1896. — AXEL ULRIK: Om Plejehjem for
spåde Börn. — H. A. NIELSEN: Om Oldtidens Byhygiejne. Med Diskus-
sion. — Diskussionen om Tuberkuloseloven. — ED. KAURIN: Meddelelser
fra en Stipendierejse til Täringsanstalter i Tyskland og Schweitz. — AXEL
OLST: Om den akute Diarrhoes Årsagsforhold. — FRANCIS HARBITZ:
rsagsforholdene ved Tyfusepidemien i Kristiania Hösten 1896. — ANDR.
BWCKER: Epidemi af akut Muskelrevmatisme. — R. TORKILDSEN: Tyfoid-
feber og Melken.
G. RASCH: Asklepiades fra Prusias (Kios) og den metodiske Skole.
Norsk Magaz. for Lägevid. 1896, S. 416—463.
Som ASKLEPIADES’s Födested angives almindelig Prusa i Bithy-
nien; men Forf. antager, stöttet på et psevdo-Galensk Skrift, at det
snarere var Prusias, som oprindelig hed Kios. PLINIUS's Beretning
om A's Optråden i Rom og hans Uvidenhed i Lågekunsten, gendrives;
af andre Kilder vides, at A. för sin Ankomst til Rom havde prakti-
seret som Låge både i Lilleasien og i Gräkenland. Han var Stifter
af det förste solidar-patologiske System og tog herved sit Udgangspunkt
i de atomistiske Filosofers Läre; dog anså han ikke Atomerne for
udelbare og ligeartede, men foranderlige og fulgte heri HERAKLEIDES
PONTIKOS. — Sygdom opstår ved Forstyrrelse af Forholdet mellem
Atomerne og Rummene mellem dem (Porerne, Gangene), og for det
meste er det en Stase og Opdyngning af Atomerne, som bevirker syge-
lige Tilstande. — Behandlingen måtte altså gå ud på at håve Obstruk-
RÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET 0.8. e, 91
tionen i Porerne og skaffe Atomerne sit uhindrede Löb, og dertil
brugte A. Massage (som hvis egentlige Opfinder han ifölge CELSUS
bör anses), aktive og passive Bevägelser, Bade o. s. v., medens han
gjorde liden Anvendelse af Medikamenter. — Hans talrige Skrifter er
tabte; men en Del Fragmenter findes i senere Forfatteres Vårker og
meddeles i Afhandlingen.
Den metodiske Skole er stiftet af ASKLEPIADES's Discipel THE-
MISON. Denne tog intet Hensyn til Atomerne, men lagde Vägten kun
på Porernes (Gangenes) Beskaffenhed; af deres abnorme Sneverhed eller
Udvidning (Striktur-Solution: Metodikernes såkaldte Kommuniteter) af-
hang alle Sygdomme. Til Åtiologi, Sygdommens Side, individuelle
Forskelligheder toges intet Hensyn. Behandlingen bestod i at anvende
slappende Midler mod Striktur, adstringerende mod Solution. Mod
de mere härdnakkede kroniske Lidelser anvendtes den säkaldte meta-
synkritiske eller cykliske Kur, hvilken närmere beskrives i Afhandlin-
gen. GALENs Fremstilling af det metodiske System og PLINIUS's Be-
retning om Lägeforholdene i Rom meddeles; ligeledes anföres, hvad
man ved om en Del Metodikere, hvis Navne er bevarede. Metodis-
mens Spor indigennem Middelalderen forfölges og ALPINIs Forsög i
det 17de Årh. på at rehabilitere den omtales; der meddeles også i
denne Anledning en Del Ytringer af BAGLIVI. Det JOHN-BROWNske
Systems ydre Lighed med Metodismen påpeges.
G. Rasch.
JUL. PETERSEN: Anatomen og Kirurgen Sophus August Vilhelm
Stein. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 713.
Foruden en Skildring af STEINS Liv og Virksomhed meddeles
der tre af STEIN i sin Tid holdte, ikke tidligere trykte Indlednings-
foredrag.
Jul. Petersen.
JUL. J. WIBERG: Ambroise Paré og hans Behandling af Skudsär.
Bibl. f. Läger, R. 7, Bd 8, S. 269.
Afhandlingen giver en smuk Fremstilling af AMBROISE PARÉs
Liv og hans Behandling af Skudsår.
Jul. Petersen.
ZAHRTMANN: En Annonce. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 749 og 816.
ALFRED BENZON: > > > » > > 775.
S. MEYER: > > > > > > 815.
EHLERS: Uretral (Gantzel). Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S: 799.
En Låge havde i en Annonce anbefalet et Arkanum og henvist
til et bekendt farmacevtisk Firma, som fralägger sig Ansvar for og
Del i denne af flere Indsendere påtalte Fremgangsmåde.
Az. Ulrik.
32 NORD. MED. ARK., 1897, Nir 33. — LITERATUR.
—d: Lägernes professionelle Rejser. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 707.
—n: > > > > > > > > 790
og 847.
RENDTORFF: > > > > > > S. 845.
Dr. C. i 2: > > > > > > » 846.
Ar. Ulrik.
X + Y: Professionelle Annonceringer. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 795.
Forsvar for mådeholden Benyttelse af Avertering i Dagspressen.
Ar. Ulrik.
A. ROVSING: Kollegialt. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 703.
S. MEYER: > » > > > > 765.
Fortsat Diskussion om Voldgift i kollegiale Stridsspörgsmål.
Az. Ulrik.
Spektator: Den almindelige danske Lägeforenings 24de Måde. Ugeskr.
f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 797.
Kritiske Bemårkninger om Mödets Program.
Ar. Ulrik.
Lägernes Forsikringsforening. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 816.
Opfordring til at indtråde i denne Forening, stiftet 1891 med
det Formål gennem samlet Livsforsikring, i Fölge Overenskomst med
Selskabet »Winterthur», at opnå visse Fordele for de forsikrede. Med-
lemstallet- er nu 250.
Az. Ulrik.
BORCH: Den almindelige danske Lägeforening 1857—1897. Ugeskr. f.
Löger, R. 5, Bd 4, S. 803.
Oversigt over Foreningens Virksomhed og Udvikling i det nåvnte
Tidsrum. Medlemsantallet er nu 922, medens Antallet af Låger i
Danmark er mellem 1300 og 1400.
Az. Ulrik.
en godgörende Institutioner. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4,
S. ;
I Anledning af Lågemödet i Fredericia gives en kort Statusopgö-
relse for »de danske Lägers Hjälpeforening» (Medlemstal 471, Formue
112000 Kr. og 46 000 i Legater), »Understöttelsesforeningen for dan-
ske Lägers trångende Enker og foräldrelöse Börn» (Medlemstal 550,
ingen Formue), »Friboliger for Lágeenker» (ejer 2 Ejendomme med 4
Friboliger), »Lägernes Enkekasse» (280 Medlemmer, Formue 272 700 Kr.
og 153300 Kr. i Legater) og »de danske Lägers Sygekasse» (223
Medlemmer).
År. Ulrik.
RÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET 0. S. V. 33
V. DETHLEFSEN: Sygekassesagens Udvikling i Ringköbing Amt. Uge-
skrift f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 601.
Sygekassesagens stårke Udvikling, som begunstiges af Loven om
anerkendte Sygekasser af 1892, berörer Lägernes Interesser på mange
Mäder og gör en fålles Optråden af Lägestanden önskelig. Alene i
Ringköbing Amt findes nu 60 Sygekasser; 47 af disse have tilsammen
5072 Medlemmer og omfatte med Familjer omtr. 12 680 Individer,
som nyde godt af Lägernes Rabat, som er 20 % af Lägernes Mini-
mumstaxter. Derved opstår et Tab af Indtägter, som dog måske noget
opvejes ved, at Kasserne fortriusvis have Tilgang fra en Samfunds-
klasse, som ellers ikke er i Stand til at skaffe Lågestanden nogen
Fortjäneste. Forskellige Forslag til Forholdsregler fra Lägernes Side
fremsättes.
Az. Ulrik.
HANS KAARSBERG: Nogle Bemärkninger, fremkaldte ved Distrikts-
låge Dethlefsens Foredrag i Ringköbing. Ugeskr. f. Läger, R. 5,
Bd S
E Sygekassesagens Udvikling. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4,
S. ‘
Diskussion i Anledning af DETHLEFSENS Artikel.
Ax. Ulrik.
BORCH: Sygekasser for velstillede. Ugeskr. f. Liger, R. 5, Bd 4, S. 827
og Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 841.
Meddelelse fra alm. dauske Lågeforenings Bestyrelse, at Låge-
mödet har vedtaget, at det ikke anerkender den i Ringstedegnen stif-
tede »Sygeforening» for ligestillet med bestående Sygekasser og derfor
ikke kan anbefale de lokale Låger at give denne eller lignende For-
eninger nogen Rabat på Lägehjälp.
Az. Ulrik.
DREYER: Indledende Foredrag til Diskussionen om Sygekasser for
de ved Lågemödet i Fredericia. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4
S. ;
En fra Gårdmandsklassen i Ringstedegnen udgået Bevägelse har
fört til Dannelse af en Sygekasse, som kräver en meget betydelig Rabat
som Betingelse for Engagement af Läger. Disse indankede Sagen for
den lokale Kredsforening, som atter forlangte den forelagt for den alm.
danske Lägeforening. Sygekassen önsker Svar inden 1ste September og
forbeholder sig, såfremt Overenskomst ikke nås, da at söge tilveje-
bragt »anden Lägehjälp».
Ar. Ulrik.
Ö + Y: Kongressen i Moskwa. Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 709.
En Indsender kräver en Redegörelse for Anvendelsen af de Rejse-
stipendier, som af Rigsdagen ere bevilgede til danske Deltagere i
Kongressen. Ar. Ulrik.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
34 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
POULSEN (Grenå): Udförelse i Praxis af Epidemilovens $ 18. Ugeskr
f. Låger, R. 5, Bd 4, S. 628.
Redegörelse for Foranstaltninger, som i givne Tilfålde ere trufne
for at forhindre Udbredelse af Smitte ved Salg af Målk fra smittede
Steder.
Ar. Ulrik.
SADOEIN: Karantånelåge Clod-Hansen om Arbejdsstillinger. Hosp.-
Tidende, R. 4, Bd 5, S. 697.
CLOD-HANSEN: Om Arbejdsstillinger. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 5, S. 748.
Nogle af CLOL-HANSEN fremsatte kritiske Bemärkninger under en
Diskussion i Medicinsk Selskab om Värdien af det af Slöjdlärer AXEL
MIKKELSEN beskrevne System af Arbejdsstillinger underkastes en när-
mere Dróftelse af SADOLIN, som finder dem lidet tråffende. CLOD-
HANSEN präciserer närmere sine Indvendinger, som i Hovedsagen gä
ud pä, at det ikke gälder om at udfinde andre Arbejdsstillinger end
dem, som nu en Gang falde Arbejderne naturligst, men om at skaffe
bedre Värktoj, kortere Arbejdstid og sädanne Lettelser, som Arbejdernes
Alder, Kön og Helbred kräve.
Ar. Ulrik.
BONDESEN: Ärsberetning fra den kgl. Vakcinationsanstalt for Äret
1896. Ugeskr. f. Läger, R. 5, Bd 4, S. 665.
Af 77 indpodede Kalve viste 9 sig syge, hos 8 fandt intet Anslag
Sted; de övrige 60 gave 404 Gm Rästof, der udbragtes til 130 320
Portioner Vakcine. I den varmeste Tid af Sommeren var Vakcinens
Holdbarhed mindre god og sväkkedes vderligere ved Forsendelsen. Der
foreligger Meddelelse om Resultaterne af 39901 offentlige Vakcina
tioner med animal Vakcine; positivt Anslag indtraf i 91,28 % af disse.
Az. Ulrik.
AXEL ULRIK: Om Plejehjem for spåde Börn. Tidsskr. f. Sundhedspleje,
R. 1, Bd 6, S. 107.
Fordelene ved spåde Börus Anbringelse i Enepleje fremhåves med
en Afhandling af HEUBNER som Udgangspunkt. En meddelt Statistik
for de ni År, i hvilke Plejehjemmene i Köbenhavn have väret under-
kastede Sundhedskommissionens Tilsyn, viser en betydelig Aftagen af
Dödeligheden blandt spåde Plejebörn, sårlig af Dödsfald på Grund af
Sygdomme i Fordöjelsesorganerne. Tilsynet har bestråbt sig for at
göre Enepleje, specielt for spåde Born, til Regel og tillader kun und-
tagelsesvis flere Börns Anbringelse i samme Hjem.
Az. Ulrik.
H. A. NIELSEN: Om Oldtidens Byhygiejne. Tidsskr. f. Sundhedspleje, R. 1,
Bd 6, S. 49. Med Diskussion. Det köbenhavnske medic. Selskabs Forhandl.
1896—77, S. 62.
Efter historiske Kilder beskrives Vandforsyning, Aflöbsforhold, offent-
lig Renlighed m. m. i Babyloniernes, Assyrernes, Jödernes, Agypternes.
RÄTTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET O. 8. V. 35
Gråkernes og Romernes store Byer. Sluttelig vises, hvorledes Byhygiej-
nens höje Standpunkt hos Oldtidens Folk aflöses af fuldståndigt Forfald
i Middelalderen; först i de sidste 4 til 5 Decennier har vor Kultur-
periode på dette Område nået et Resultat, som kan jåvnföres med Old-
tidens. Angående Enkelthederne, som ikke lade sig referere i Korthed,
henvises til Afhandlingen.
Az. Ulrik.
Diskussionen om Tuberkuloseloven. Det medic. Selskabs Forhandl., Kristi-
onia 1896—97.
Som Grundlag for Diskussionen tjente det af Medicinaldirektör
HOLMBOE og Overlåge KLAUS HANSSEN udarbejdede Lovforslag. Alle
rede i 1884 fremsatte Overläge C. F. LARSEN Tanken om specielle
Foranstaltninger mod Tuberkulose, udgående fra den Anskuelse, at den
var smitsom. Det nu fremsatte Lovforslags vigtigste Punkter er föl-
gende:
Tvungen Anmeldelse af ethvert Sygdomstilfälde til Sundhedskom-
missionen, der har at före Tilsyn med de inden hvert Distrikt fore-
kommende syge;
tvungen Indlággelse på Sygehus, når de hygieniske Muligheder i
Hjemmet ikke lader sig ophäve;
Desinfektion af Boligen efter Flytning og Dödsfald.
Ved Siden deraf indeholder Lovudkastet en Del specielle Bestem-
melser angående offentlige Lokaler, Vårksteder, Skoler o. s. v. samt til
Slutning et Kapitel om Täringshospitaler, hvilket ingår som et våsent-
ligt Led i de foreslåede Foranstaltninger.
T den vidtlöftige Diskussion, som har sluttet sig til Loveudkastet,
har meget forskellige Meninger gjort sig gåldende. At Sygdommen er
smitsom, antuges af de fleste. Der meddeles Exempler på, at Sygdom-
men gennem syge Individer var bragt til Bygder, hvor den för var
ukendt. Lovudkastet går ud fra, at en af de visentligste Kilder til
Sygdommens Udbredelse er bacilleholdige Afsondringer fra tuberkulöse
Individer og retter sine Bestråbelser for ut uskadeliggöre disse, Syns-
punkter, der også deltes af de fleste Talere, medens enkelte fastholdt,
at vort Kendskab til Udbredelsesmåden endnu var for usikkert til at
man kan skride til Lovbestemmelser, hvilke, når det gälder en så ud-
bredt Sygdom som denne, vil ramme en stor Del af Befolkningen.
Det synes dog som om i det medicinske Selskab Lovens Forsva-
rere var talrigere end dens Modstandere. Disse sidste fremholdt Frygten
for, at Loven skulde virke inhumant ved at de tuberkulöse på en Måde
offentlig brändemärkedes. Det at våre tuberkulös vilde, som en Taler
udtrykte sig, ikke blive en beklagelig Tilstand, Genstand for Medmen-
neskers Deltagelse, men en Forbrydelse, der skulde forfölges med alle
til Lovens Rådighed stående Midler. Herimod indvendtes, at det var
en tvivlsom Humanitet, der ikke vilde våre med på at beskytte den
sunde Del af Befolkningen mod Smitte. Det var fornemmelig Anmel-
sespligten, offentlig Kontrol og Tvangsindliggelse på Sygehus, som var
Genstand for den störste Meningsforskel. Anmeldelserne skulde våre
diskretionåre og alene ske til Sundhedskommissionens Ordförer, der er
36 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
Låge, ligesom den våsentligste Del af den frygtede Kontrol vilde bestå
i at beläre den syge og hans Omgivelser om, hvorledes han kan undgå
at blive farlig for sine Medmennesker. Smittefrygten måtte derved sna-
rere tänkes at blive dämpet end öget, en Opfatning, hvorpå Loveudka-
stets Modstandare dog ikke vilde gå ind.
Desinfektion efter forefaldende Dödsfald akcepteredes af alle. Skulde
der derimod også våre tvungen Desinfektion ved Flytning, frygtede flere
for, at den syge vilde prostitueres. Måske kunde dette uudgåes, om
der fandtes Bestemmelser om Desinfektion ved enhver Flytning.
Lyder Nicolaysen.
ED. KAURIN: Meddelelser fra en Stipendierejse til Tåringsanstalter
i et oeren og Schweitz. Norsk Magaz. for Lägevidenskaben 1897, S. 137
Forf. har i Studieöjemed besögt fölgende Anstalter: Falkenstein,
Ruppertshain, Heiligenschwendi, Davos, Görbersdorf, Grabow, Malchow
og Blankenfelde.
AXEL HOLST: Om den akute Diarrhoes Årsagsforhold. Den norske Låge-
forenings Tidsskrift 1897, S. 63.
Efter at have omtalt, at den akute Diarrhoe fremkalder 10—11 %
af alle Dödsfald i Kristiania, göres kortelig Rede for den senere Tids
Opfatninger af Diarrhoens Atiologi. Forf. håvder stårkt Sygdommens
Infektiösitet, hvorfor også taler den mårkelige Aftagen af Spådbörne-
nes Dödelighed af Diarrhoe i Hamburg efter Indförelsen af Sandfiltre
1893. Man har også set Diarrhoer, der må antuges at skyldes pyo-
gene Bakterier som Stafvlokokker f. Ex. hos Börn, som dier Mödre
med Mastit, eller Streptokokker som i de af Forf. i >Festskrift for
Prof. H. HEIBERG» beskrevne Melkeforgiftninger. Den hyppigste Årsag
synes dog at våre bact. coli eller Varieteter af denne, der også er
fundet som Årsag til flere »Forgiftninger» med Köd o. s. v.
Forf. har undersögt 47 Tilfälde af Diarrhoe, hvoraf Halvparten
var >Sommerdiarrhoe». I 5 Tilfålde fandtes ikke bact. coli, i 1 Til-
fålde kun Mikrokokker, i de öfrige derimod bact. coli og altid i store
Mängder, ligesom der også mikroskopisk i Exkrementerne såes talri-
gere coli-lignende Stave end normalt. Enkelte Gange fandtes desuden
en Del Stave, der farvedes å la Gram, og Mikrokokker.
Af de 41 Tilfälde, hvor bact. coli fandtes, gjordes ved 2 ikke
Dyreforsög og ved 3 lette fremkaldte Fodringsforsôg på Dyr ingen
Reaktion. Resultaterne af Fodringsforsögene med Kulturerne fra de
övrige 36 resumerer Forf. således:
A) I 11 Tilfålde, d. e. 23 % af alle undersögte 47 Tilfålde, må
det anses for sikkert, at de fundne Coli-baciller besad Diarrhoe- resp.
enteritvåkkende Egenskaber; de fremkaldte tildels håmorragisk Enterit
med Död og bact. coli i alle Organer; Forsögene anstilledes våsentlig
på Kaniner, men også på Kalve, samt på Mus. Disse Forsög leverede
også Bevis for, at visse hidtil lidet kendte Komplikationer fra Urin-
vejernes Side, der kan opträde under Forlöbet af en akut Diarrhoe.
RATTSMEDICIN, UNDERVISNINGSFRÅGOR, MEDICINALVÄSENDET 0. 8. V. 37
kan bero derpå, at de enteritvåkkende Colibaciller slår sig på Urin-
vejerne.
Forf. fandt enkelte Varieteter af Colibaciller, der ikke gav Indol
eller koagulerede Melk, men kun omdannede denne sidste til en gul-
agtig, tynd, peptonrig Vådske; denne Varietet stemmer ganske med
den af P. F. HOLST beskrevne »Gaustadbacil» og synes også at stemme
overens med Bakterierne fra en Del andre beskrevne Ködforgiftninger.
B) I 22, d. e. i omtr. 47 % af de undersógte Tilfålde, má det
anses for sandsynligt, at de ledsagedes af enteritvåkkende Varieteter
af bact. coli. Under Forsögene med Kalve kom Forf. lidt efter lidt
til den Antagelse, at diarrhoevåkkende Colibaciller overhovedet fore-
kommer meget udbredt i vore Fjös.
I 70 % af samtlige Tilfålde er der altså fundet Varieteter af bact.
coli, der er enteritvåkkende.
C) I denne Gruppe stiller Forf. et Tilfälde af primär pyåmisk
Infektion af Tarmkanalen: Et 6 Måneders Barn döde efter en ube-
tydelig slimet Diarrhoe med palbabel Miltsvulst og höj Feber. I Snit-
pråparat gennem Tyndtarmen med Indhold såes tätpakkede Mikrokokker
som ved malign Endokardit; Kulturen gav udelukkende Våxt af sta-
phylococcus pyogenes aureus, der var patogen for Mus og Kaniner ved
Fodring.
Til Slutning nåvner Forf., at han har gjort Forsög med »Coli-
serum> uden endnu at have fået noget Resultat; derimod har han i
nogle Tilfälde af kronisk Diarrhoe (hvorfor der fandtes Kädekokker)
set god Virkning af Jodkalium (5 å 7,5 til 250,00, 1 Spiseske 4 G.
dagl.); ved akut Diarrhoe såes ingen overbevisende Virkning.
Ustvedt.
FRANCIS HARBITZ: Årsagsforholdene ved Tyfusepidemien i Kristiania
Hösten 1896. Norsk Magaz. for Lågevid. 1897, S. 894—937.
Epidemien begyndte i Slutningen af Avgust og angreb fra 27
Avgust til 19 September i alt 95 Personer. Efter en relativt stille
Periode optrådte en Rekrudescens i Oktober, således at 146 Individer
angrebes fra 15 Oktober til 6 November. Senere i November og i
December var Tilfåldene atter mere spredte. Forf. betragter denne 2
Ganges Opblussen indenfor et relativt kort Tidsrum som et for denne
Epidemi karakteristisk Tråk.
En anden Ejendommelighed lå deri, at Sygdommen i Stedet for
at sprede sig over den hele By, lokaliserede sig til visse Punkter, visse
Gader, visse Huse og i Särdeleshed til visse lukkede Etablissementer
f. Ex. Fångsler, et Hospital o. s. v.
Forf. udelukker Muligheden af en Infektion gennem Drikkevandet
våsentlig fordi Sygdommen optrådte i Området for forskellige Vand-
ledninger og konkluderer med at Melken er Infektionens Vehikel.
Det fremgår af Undersögelserne, at alle Etablissementer, hvor Syg-
dommen herskede, fik sin Melk fra en og samme Kilde. Derimod lod
der sig ikke påvise, hvorfra Melken igen var blevet inficeret. Men
når man betånker, at Melken ofte kommer til Hovedstaden fra langt
38 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
bort liggende Distrikter er det forståeligt, at Melkens Infektion kan
have fundet Sted på forskellige Måder.
Ved Mangel på Renslighed kan et enkelt Tilfälde af Tyfoidfeber
våre tilstråkkelig til at inficere betydelige Kvantiteter Melk.
ANDR. BÄCKER: Epidemi af akut Muskelrevmatisme. Beretning til Me-
dicinaldirektören. Norsk Magaz. for Lågevid. 1896, S. 1234—1238.
I Skiens Lägedistrikt samt en stor Del af Bratsbergs Amt op-
trådte i Juni—Juli 1896 en Epidemi, der karakteriserede sig ved Rev-
matisme i Muskulaturen på Bryst og abdomen.
Sygdommen begyndte nokså pludselig med temmelig heftige Smer-
ter, der på de nävnte Steder forefandtes såvel fixe som flyttende sig.
De tiltog ved Bevågelse og Tryk; ved Säde i Brystkassen kunde de
endog fremkalde Åndenöd. Moderat Feber (30°—39,5°), Hovedpine,
ofte i Form af Supraorbitalnevralgi, lette Dedolationer. Hududslet på-
vistes ikke.
Plevrit, isär tör, var hyppig tilstede, også Perikardit, en eller to
Gange Pnevmoni og i 2 Tilfälde Orkit. Plevriten optrådte lste eller
2den Dag. Sygdommen varede 3 til 6 Dage, men Recidiv var nokså
hyppig, isår så fremt Pat. under Rekonvalescensen for tidlig gik ud
eller optog sit Arbejde.
Om eventuel Smitsomhed er det vanskelig at udtale sig på Grund
af dens store og hurtige Udbredelse. I et eller to Tilfålde syntes
imidlertid Overförelse fra Individ til Individ at måtte antages med en
Inkubation af 1 til 2 Dage.
Der er kendt 470 Tilf., men i Virkeligheden har der våret langt
flere, men som ikke er kommet til Lågernes Kundskab.
På flere Gårde måtte man afbryde Angra pá Grund af
Sygdom hos Folkene.
DAAE har i 1872 i Magazinet beskrevet en analog Epidemi under
Navn af kontagiös epidemisk Muskelrevmatisme.
S. L.
R. TORKILDSEN: Tyfoidfeber og Melken. Medicinsk Revue 1896.
Forf. omhandler Betydningen af Melken som Årsagsmoment til
Udbredelse af Tyfoidfeber. Han anfórer som Exempel herpå en i
Bergen stedfunden Epidemi, der svarer til UFFELMANNs Ord, »at en
Tyfoidepidemis Distrikt i Regelen vil dåkkes af det tilsvarende (Vand-
eller) * Melkeleveranceområde».
* Parenteserne tilföjet her.
BERÄTTELSER FRÅN SJUKVÅRDSANSTALTER. 39
Berättelser från sjukvårdsanstalter : Kysthospitaiet på Refs-
nås. 21de Årsberetning for Året 1896. — Beretning om Virksomheden i
Dronning Louises Börnehospital og de med samme forbundne offentlige
Polikliniker i 1896. — LYDER NICOLAYSEN: Meddelelser fra Rigshospi-
ee Afdeling. Beretning om Afdeliugens Virksomhed 1893
J.
Kysthospitalet på Refsnäs. 21de Årsberetning for Året 1896. Fölge-
blad til Ugeskr. f. Låger, R. 5, Bd 4, Nr 31.
Indeholder de sädvanlige Meddelelser om Kysthospitalets Virk-
somhed i det forlöbne År.
G. G. Stage.
Beretning om Virksomheden i Dronning Louises Börnehospital og de
mod samme forbundne offentlige Polikliniker i 1896. Kobenhavn
Indeholde de sådvanlige Meddelelser om Hospitalets Virksomhed i
det forlåbne År.
G. G. Stage.
LYDER NICOLAYSEN: Meddelelser fra Rigshospitalets pediatriske Af-
deling. Beretning om Afdelingens Virksomhed 1898—95. Norsk
Magaz. for Lågevid. 1896, S. 1218—1224.
Der omtales särlig de anvendte Ernáringametoder (HEUBNER,
STEFFENS, NESTLE, RIEDERT, kondenseret usukret Melk af Märke
»Viking» fra Toten).
Antallet af Patienter stiller sig således:
Gutter. Piger. Sum. Tilbageliggende.
1893:
108 85 193 33
1894:
105 73 178 25
1895:
97 95 192 43
Poliklinisk er behandlet 3 623 Patienter.
40 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
Militär hälsovård: RoLr Hertz: Brev fra Grükenland. — ROLF
Hertz: Militärkirurgiske Notitser fra den gräsk-tyrkiske Krig. — AXEL
PAULSEN: Meningitis cerebrospinalis epidemica i Köbenhavns Garnison. —
C. ULRICH: Om Sundhedsforholdenc ved 23. Bataillon, särlig om den epi-
demiske Optråden af scarlatina og parotitis i Sommerhalvåret 1896. —
V. ANDERSEN: Forsög med Forbindingskapsler. — VOGELIUS: Om For-
holdet mellem Brystmål og Höjde, belyst ved Målinger af 3000 vårne-
pligtige. — G. L. BJERRING: Det nye Kaserneetablissement for Garde-
husarregimentet på Österfälled. — H. C. von HARTEN: Om Indretningen
af Vaskerum for Mandskabet på Kaserner. — JoH. MÖLLER: Om Syge-
bårernes Uddannelse og Anvendelse.
ROLF HERTZ: Brev fra Gråkenland. Hosp.-Tidende, R. 5, Bd 4, S. 518.
ROLF HERTA å rug uke Notitser fra den gråsk-tyrkiske Krig.
S. St., S. 577.
Nogle Notitser om, hvad Forf. iagttog under sin Virksomhed som
Låge ved den gråske Hår, navnlig vedrörende Lasaretterne og de
såredes Behandling.
Joh. Möller.
AXEL PAULSEN: Meningitis tn epidemica i Köbenhavns
Garnison. Militärlägen, Årg. 5, S. 108.
Til Berigtigelee af de gennem Pressen fremkomne fejlagtige Med-
delelser om den epidemiske cerebrospinalmeningitis, navnlig at denne
Sygdom er egen for Soldater og så godt som udelukkende optråder
på Kaserner, giver Forf. nogle statistiske Oversigter, som vise, at den
nåvnte Sygdom i Tidsrummet 1884—1896 er optrådt i Köbenhavn
med 452 Tilfålde, af hvilke kun 41 ere forekomne blandt Garnisonens
Mandskab. En närmere Undersögelse af Oversigterne udviser, at Syg-
dommens Optråden i Garnisonen i de store Tråk fölger Svingningerne
i Byens Epidemi, og at Sygdommen er optrådt på de fleste af Kaser-
nerne, 21 Gange med et eneste Tilfälde og kun 5 Gange i små Grup-
per, en Optråden, der synes ganske at udelukke en tilstedevårende
Kaserneinfektion (ved Smittekim. beroende i Bygningerne fra tidligere
Tilfálde), men naturligst forklares ved stedse ny Import fra Byen og
(i de 5 Smågrupper af Tilfålde) ved personlig Smitteoverförelse. —
Blandt Sövärnets Mandskab har der i det nåvnte Tidsrum väret 14
Tilfälde af epidemisk cerebrospinalmeningitis. — Antallet af Dödsfald
har for samtlige 452 Tilfáldc i Byen våret 239, d. e. nästen 53 %;
af Garnisonens 41 Tilfälde endte 23, d. e. 56 %, med Döden.
Joh. Möller.
C. ULRICH: Om Sundhedsforholdene ved 28. Bataillon, sårli
den epidemiske Optråde en af RTL og parotitis i Sommer Ste
året 1896. Militärlägen, Årg. 5, S.
Af Skarlagensfeber viste sig 15 EN deraf 11 i de sidste to
Tredjedele af Maj. Tilfäldene vare i det hele ikke svåre, og der ind-
MILITÄR HÄLSOVÅRD. 41
traf intet Dödsfald. Sygdommens Forlöb og Udbredelsesmåde, dens
Vedhången ved et enkelt Kompagni gav den et afgjort Pråg af en
Epidemi. Forf. meddeler udförlig de sanitäre Foranstaltninger, der
bleve trufne i Anledning af denne Epidemi, af hvilke sårlig skal frem-
håves det 2 Gange ugentlig foretagne Eftersyn af Mandskabet i afklådt
Stand, Indlåggelse på Garnisonssygehuset af ethvert mistånkeligt Til-
fålde, en gennemgående og grundig Desinfektion samt Bataillonens
Udflytning i Lejr på Osterfålled d. 22 Maj. Allerede efter 3 Ugers
Varighed havde Sygdommen mistet sin epidemiske Karakter; i Juni—
Avgust viste sig kun 4 Tilfälde. — Fåresyge optrådte i April med et
enkelt Tilfålde; först 5 Uger efter, midt i Maj, begyndte en epidemisk
Udbredelse, der hurtigt blev betydelig; i Maj angrebes 55, i Juni 45,
i Juli 4 og i Avgust 1, i alt 106 af Bataillonens 568 Mand; Syg-
dommen var godartet, medförte ingen Dödsfald, ingen Recidiver, 13
Gange orchitis. — Ligesom ved Skarlagensfeberen tydede Epidemiens
hele Form og Karakter på Sygdommens Opståen og Udbredelse alene
ved Smitte, ikke på nogen Kaserneinfektion. — Bägge Sygdommes
epidemiske Karakter ophörte hurtigt efter Bataillonens Udlåggelse i Lejr,
en Foranstaltning, der, som det nårmere påvises, efterfulgtes af en bety-
delig Aftagen af Sygeligheden i det hele. — Sluttelig fremhåver Forf.
den betydelig större Tilböjelighed hos Landboerne til at angribes af
epidemiske Sygdomme, idet der af samtlige disse Sygdomme forekom
forholdsvis 3 Gange så mange Tilfålde hos Landboerne som hos
Köbenhavnerne; af Mäslinger og Färesyge angrebes kun hine, ingen
af disse.
I et Tillåg omtaler Forf. flere hygiejniske Foranstaltninger, der
bleve trufne i Lejren på Osterfälled under Bataillonens Udlågning der,
nemlig Badningen, der skete ved Overspröjtning fra Bataillonens Spröjte
i et dertil indrettet Telt, Latrinerne, hvortil benyttedes Tönder, der
desinficeredes med Klorkalk, Pissoirerne, der ligeledes bestode i Tön-
der, fyldte med Törveströelse, som nogenlunde borttog Lugten, og den
ved Bataillonen oprettede Fålleshusholdning med en Forplejning, der
viste sig meget hensigtsmåssig.
Til foranstående som Foredrag i Militårlågeforeningen meddelte
Afhandling sluttede sig en Diskussion, af hvilken et Resumé er givet
i >Militårlågen», Årg. 5, S. 210. Denne Diskussion angik våsentlig
rsagerne til den forholdsvis store Sygelighed, som i en Arräkke har
vist sig i den med 2 Infanteriregementer belagte Sölvgadens Kaserne.
BONDESEN hävdede sin tidligere fremsatte Formening, at Årsagen til
denne Sygelighed for en våsentlig Del måtte söges i Kasernen selv.
Mod den heraf udledede Antagelse, at Kasernen måtte betragtes som
inficeret, således at den gemte på forskellige Smitstoffer fra tidligere
Sygdomstilfålde. og at dette var Grunden til den store Sygelighed i
Kasernen, toge nästen alle Deltagerne i Diskussionen til Orde, idet de
fremhåvede, at de foreliggende Omståndigheder meget mere talte for
en Import af Sygdommene ude fra og deres Udbredelse i Kasernen
ved Smitte; men der udtaltes tillige fra forskellige Sider, at den uhel-
digt byggede og indrettede Kaserne måtte antages at begunstige denne
Udbredelse. — En våsentlig Betydning som Årsagsmoment for Sygelig-
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 4
42 NORD. MED. ABK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
heden i Sölvgadens Kaserne tillagde KIER (ligesom tidligere) Rekru-
teringen, idet Landboerne, som udgjorde Hovedbestanddelen af denne
Kasernes Belågning, ved statistiske Undersögelser havde vist sig bety-
delig mere disponerede for Sygdomme og sårlig for visse smitsomme
epidemiske Sygdomme end Köbenhavnerne, der for en stor Del alt
inden den militäre Tjänestetid havde gennemgået disse Sygdomme, og
som i det hele vare mere vånnede til Hovedstadsforholdene end de
för Indkaldelsen til Tjänesten under helt andre Livsvilkår levende
Landboere.
Joh. Möller.
V. ANDERSEN; Forsög med Forbindingskapsler. Militärlägen, Årgang 5,
S. 169.
De så kaldte Forbindingspakker, hvormed i nogle Landes Häre
hver Mand påtånkes udrustet i Fälten, har Forf. opgivet som Middel
til Selvhjälpsforbinding, der under Kamp skulde benyttes af den sårede
Soldat eller en Kammerat, men fastholder dog Anvendeligheden af
disse Pakker som en Art Reserve af Forbindingsmateriale, der under
Kamp vil kunne benyttes af Sygebärerne og navnlig af Lågerne; en
sådan Reserve må anses for önskelig, idet det må befrygtes, at Behold-
ningen i Kantinetornystren og Kantinen under intensive Kampe med
mange sårede snart vil kunne slippe op. Men de tidligere Former for
Forbindingspakker tilfredsstille efter Forf:s Formening ikke de For-
dringer, der bör stilles til en sådan Pakke, navnlig Pålidelighed og
Holdbarhed. Forf. har derfor anset det for heldigere at benytte Metal-
kapsler til Forbindingspakker, og efter et med sådanne austillet förste
mindre heldigt Forsög, for hvilket göres Rede i Afhandlingen, har han
konstrueret en Kapsel af Järnblik med tilloddet Låg, der let åbnes
ved en simpel Mekanisme; Indholdet er et Kalikobind og et Stykke
Vat; den pakkede og lukkede Kapsel bliver steriliseret. Nogle af disse
Kapsler anbragtes forsögsvis på Soldater af forskellige Våbenarter, idet
de indsyedes i Frakkens höjre Baglomme og bares her i 4 Måneder;
de medförte ingen Gene, viste sig at våre holdbare og ved bakterio-
logisk Undersögelse at have bevaret deres Sterilitet.
Joh. Möller.
VOGELIUS: Om Forholdet mellem Brystmål og Wée eg belyst ved Må-
linger af 3900 vårnepligtige. Militärlägen, Årg. 5, S. 95.
Efter at have givet en Oversigt over Brystmålingen i de forskel-
lige Arméer og omtalt den forskellige Betydning, der tillågges denne
Måling med Hensyn til Bedömmelsen af de vårnepligtiges Tjånstdyg-
tighed, og de forskellige Måder, hvorpå den kan udföres, meddeler
Forf. Resultaterne af de af ham ved en Session i 1896 efter det danske
Regulativ for Bedömmelsen af värnepligtige foretagne 3 900 Bryst-
målinger. Disse Resultater, der ere närmere oplyste ved Tabeller og
Kurver, ere fölgende: 1) Brystomfanget er relativt mindre hos store
Folk end hos små, og det aftager stärkt og meget regelmässigt. 2) Ex-
pansionen (Forskellen mellem Målene efter fuldendt aktiv dybeste Ind-
ånding og efter fuldendt aktiv dybeste Udånding) tiltager både absolut
MILITÄR HÄLSOVÅRD. 43
og navnlig relativt med Legemshöjden. — Altså, når de höje Folk
have en smal Brystkasse, have de til Gengäld en större Expansions-
åvne. Foruden den Betydning, dette Forhold kan have for Bedöm-
melsen af vårnepligtige, er det efter Forf:s Formening også fysiologisk
set af stor Betydning. Lungernes Vitalkapacitet (målt ved den Luft-
mängde, som kan udåndes ved dybeste Expiration) står som bekendt i
et nogenlunde konstant Forhold til Legemshöjden; da nu Brystomfanget
hos höje Folk er relativt mindre end hos lave og Vitalkapaciteten er
mindre for et lavere Brystomfang end for et höjere, så opnås den
Vitalkapacitet, der tilkommer vedkommendes Legemshöjde, ved, at Ex-
pansionen bliver större.
Joh. Möller.
G. L. BJERRING: Det nye Kaserneetablissement for Gardehusarregi-
mentet på Österfälled. Militärlägen, Årg. 5, S. 143.
Byggegrunden er 74 Td. Land stor og af god Beskaffenhed. Mand-
skabet er anbragt i 2 treetages Bygninger, 1 (til 120 Mand) for Re-
krutterne og 1 (til 108 Mand) for de tjånstgörende; samtlige i Kaser-
nen inkvarterede gifte Underofficerer bo i 2 särskilte Bygninger. Desuden
findes 2 Administrationsbygninger, der foruden Kontorer m. m. inde--
holde Boliger for nogle Officerer, end videre en Bygning for Marke-
tenderi og for Fälleshusholdning, samt en Infirmeri- og Badebygning
med Brusebade; end videre en Värkstedsbygning, Stalde, en Gymnastik-
og Figtesal, 2 Ridehuse og flere mindre Bygninger. — Afhandlingen
er ledsaget af 2 Planer.
Joh. Möller.
H. C. von HARTEN: Om Indretningen af Vaskerum for Mandskabet
på Kaserner. Militärlägen, Årg. 5, S. 117.
Forf. giver en historisk Fremstilling af Kasernevaskerummenes
Indretning, der for Tiden er fastsat således: Gulvet i Rummet af Jårn
og Sten, dåkket med Beton og derover et Lag Asfalt; Bordene af
Skifer med löse Vadskeskåle, 1 til 2 Vandhaner og Fald mod en Vask.
Antallet af Skåle er bestemt således, at 5 Mand ere fålles om én Skål;
i den Hast, hvormed Vasken om Morgenen må foretages, er der ofte
ikke Tid til en tilstråkkelig Afskylning af Skålen efter hver Bruger,
og heri ligger tillige en Fare for Smitteoverförelse; men selv en rige-
ligere Forsyning, så at hver Mand havde sin Skål, vilde ikke forhindre,
at samme Skål brugtes i Fläng af flere. Forf. har derfor foreslået at
opgive Skålene og i Steden for dem anbringe en Råkke Bruser over
Vaskebordene; herved opnås Sikkerhed for, at hver Mand kommer til
at vaske sig i rent Vand, og at Vaskningen kan blive grundig. Så-
danne Bruser ere forsögsvis anbragte på to Kaserner og befundne meget
hensigtsmåssige. Under Vaskebordene er der anbragt lignende Bruser,
bestemte til Fodvask, ved hvilke det bliver muligt at skaffe Mandskabet
en lettere Adgang tll den isår for Fodfolksafdelinger så nödvendige
Fodpleje. — Forskellige Enkeltheder ved de ommäldte Bruser omtales
nårmere og oplyses ved en Tegning.
Joh. Möller.
44 NORD. MED. ARK., 1897, N:r 33. — LITERATUR.
JOH. MÖLLER: Om Sygebärernes Uddannelse og Anvendelse. Militär-
lågen, Årg. 5, S. 87.
Foruden de egentlige Sygebårere, hvis Anvendelse under Kamp
herefter väsentlig vil blive indskrånket til ved Hjälp af Sygebåren at
skaffe de sårede hurtigst muligt bort fra Kamppladsen, bliver der frem-
tidig (i Fålge Bestemmelser, der findes meddelte oven anf. Sted, S. 131)
ved den danske Hår uddannet Sygehjålpere, d. e. dertil egnede menige,
der årlig udtages af det våbenövede Mandskab for i omtr. en Måned
at gennemgå en Skole, hvori de oplåres i på Kamppladsen at yde de
sårede en forelöbig Hjålp uden dog at behandle Sår mere, end hvad der
er päträngende nödvendigt (f. Ex. standse en Blödning og tildäkke et
åbent Sår), idet den egentlige Sårbehandling alene foretages af Lågerne).
En sådan Sygehjälper medgives hver Bäre, medens andre uden at våre
knyttede til Bårerne, i Terrånet opsöge de sårede, for at disse kunne
hjålpes på den nåvnte Måde, medens de afvånte Bårernes Komme. —
Om Uddannelsen i Skolen for Sygehjälpere gives nårmere Meddelelser.
Joh. Moller.
Stockholm 1898. Kungl. Boktryckeriet.
NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1897. Nir 34.
Compte-rendu du traité
publié au
Tome XXIX, N° 32.
FREY SVENSON: Contributions å la connaissance de la sarcomatose
Bu diffuse dans les membranes molles du système nerveux
central.
Le sujet, âgé de 15 ans à l’époque de sa mort, commença par
souffrir, au côté droit, d'attaques de crampe qui passèrent peu à peu
å des convulsions générales compliquées d'une perte totale de la con-
naissance. Au bout de quatre ans survinrent des maux de tête, la
déperdition des forces et la cécité par suite de stase papillaire, la
diminution des fonctions psychiques, l'impossibilité de coordonner les
mouvements du tronc et des jambes, la parésie faciale de gauche, le
renforcement des réflexes patellaires, particulièrement dans la jambe
gauche. Après six ans de maladie, la mort survint en quelques jours
d'état comateux interrompu par des crises de crampe.
A Vautopsie, on trouve la base du cerveau occupée, de la scissure
médiane à la moelle cervicale supérieure, par des mamelons de tumeurs
grands et petits appartenant en entier aux membranes molles, qui ont
épargné en général la substance nerveuse et sur quelques points seule-
ment y plongent des tampons avec les vaisseaux. On rencontre aussi
des mamelons pareils au côté supérieur et au côté inférieur du cer-
velet (fig. 1). Au ventricule latéral de droite se voit de même un
néoplasme pyriforme (fig. 2) occupant la partie inférieure du prolonge-
ment occipital et du prolongement temporal. La coupe le montre
consister en une tumeur qui, dans le sillon occipito-temporal, a dilaté
et aminci la substance nerveuse en l’&pargnant toutefois en général, sauf
au sommet même de la tumeur, où celle-ci a attaqué par places la sub-
stance cérébrale voisine. L'épendyme des ventricules latéraux du III”
et du IV”* ventricule ainsi que de l'aqueduc de Sylvius est recouvert
de saillies grises et molles de la grosseur d’une tête d'épingle à celle
d'un pois.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897.
2 NORD. MED. ARK., 1897, N:T 34. — COMPTE-RENDU
Dans les parties plus récentes, oü le néoplasme ne se montre que
comme un léger épaississement des membranes, la structure histologique
consiste en végétations récentes formées de trois espèces de tissu.
La partie prépondérante 8e compose de cellules à noyau fortement
granuleux, nettement limité, entouré d'un mince manteau de protoplasme
envoyant des embranchements de tous les côtés (fig. 5). Ces em-
branchements se réunissent à d'autres venant de cellules voisines, et
il en résulte un tissu ressemblant à celui du myxome. On rencontre
de plus une espèce de tissu composé de noyaux pareils en tout à ceux
qui viennent d'être décrits, enfouis dans une substance grenue où il
est impossible de découvrir des limites cellulaires (fig. 6). Ces espèces
différentes de tissus sont tantôt juxtaposées, tantôt superposés, et, au
point où l’espace sous-arachnoïdien s'élargit, toujours å sa membrane
limite interne. A côté de ces végétations cellulaires, l’endothelium
pavimenteux est fréquemment tuméfié ou composé de plusieurs couches.
On rencontre, dans ces amas de cellules, des matras de cellules rondes
ou polygonales, à protoplasme clair et à noyau nettement limité (cellu-
les endothéliennes, fig. 5 et 6 a). Ces corps sont ou solides ou aussi
offrent cå et lå des lumens dans lesquels on peut voir quelques rares
corpuscules sanguins, ou dont il est aussi possible de constater par
places la connexion avec les vaisseaux sous-jacents.
Les saillies de l’&pendyme ont une structure conforme å celle qui
vient d'étre decrite, mais les cellules de myxome sont plus gréles et
ressemblent beaucoup å de grandes cellules de neuroglie.
Les tumeurs parfaitement developpees de la base du cerveau se
distinguent par une structure alvéolaire (fig. 7). Les parois s'en composent
d’un fin tissu conjonctif fibrillaire dans lequel s’engagent les vaisseaux
de la tumeur. Les alvéoles sont remplies de cellules semblables å celles
que l'on trouve dans les petites tumeurs.
Ces cellules se présentent séparément ou réunies, offrant en général,
dans ce dernier cas, la disposition que les cellules de myxome se trou-
vent principalement à la périphérie, et que les masses de tissu sans
limites cellulaires occupent une position plus centrale. On rencontre
parfois au centre des alvéoles des formations se composant d'une sub-
stance probablement hyaline, luisante, homogène et à grains très fins,
dans laquelle des cellules stelliformes sont encastrées avec une régula-
rité plus ou moins grande (fig. 8). Dans les zones de prolifération,
les tumeurs montrent une structure correspondant de très près à celle
des végétations naissantes.
La grande tumeur du sillon occipito-temporal offre une construc-
tion basale analogue, dans ses parties périphériques inférieures, à celle
des formations alvéolaires décrites plus haut. Elle forme dans les
autres parties un angiosarcome typique de Waldeyer. Elle se compose
d'une abondance de vaisseaux méandreux à grand lumen et à aventice
épaisse, entre lesquels se voient les cordons cellulaires. Les cellu-
les, fusiformes, à noyau luisant, assez grand, entourent, dans la
périphérie des cordons, les vaisseaux comme d'un manteau (fig. 9
et 10), et aux essais d'isolation se montrent solidement attachées
à l’aventice. Plus au centre, elles offrent une disposition moins régu-
DU TRAITÉ No 32. 3
liere, et sont fréquemment dégénérées. On constate souvent au centre
des cordons des formations hyalines pareilles å celles reproduites dans
la figure 8.
La tumeur est considérée comme une formation néoplastique partie
de l’endothélium de l’espace sous-arachnoidien; il s’est formé, dans le
sillon occipito-temporal, une prolifération du périthélium des vaisseaux,
et dans les ventricules, l’&pendyme a joué le même rôle que celui de
l’endothelium sur d'autres points. Les vaisseaux proviennent des matras
de l’endothelium, et le stroma tant des fibres du tissu connectif de
Varachnoide que du tissu connectif accompagnant les vaisseaux, et peut-
être aussi des cellules mêmes de la tumeur. Le néoplasme est exclusi-
vement limité à l’espace sous-arachnoïdien, et végète sur quelques rares
points dans la substance nerveuse, dont il suit les gaînes périvasculaires.
La diffusion s’est opérée par l'écoulement du liquide séreux.
On trouve des grains de psammome dans la tumeur même, mais
ils sont surtout très nombreux dans la substance nerveuse entourant la
tumeur. Se rattachant aux opinions de Cornil et Rauvier et d'Arnold,
l’auteur en met la formation en connexion avec les vaisseaux, considé-
rant qu'ils se produisent dans de fins tubes contenant parfois des cor-
puscules sanguins partant des vaisseaux, dont souvent la grandeur est
hors de proportion avec celle du vaisseau mère, probablement par suite
de la calcification des proliférations endothéliennes qu’ils contiennent.
Ils peuvent aussi se former, à l'intérieur des vaisseaux normaux,
dans des proliférations endothéliennes venant de l'intime, de même que
dans des végétations cellulaires établies sur les vaisseaux, ou aussi en
detachées, probablement des proliférations de l'intime renversées et dé-
tachées par étranglement. M:r SVENSON cite à l'appui de sa manière
de voir les figures 11 a—f.
L'auteur a recueilli dans la littérature 15 cas de formation de
tumeurs primaires diffuses dans les membranes molles du système ner-
veux central. Il a été possible de les répartir dans les trois groupes
suivants: I, tumeurs d'origine endothélienne et avec type de cellules
endothéliennes; II, tumeurs d'origine endothélienne, mais dont les cellu-
les ont perdu leur type endothelien; III, tumeurs dont l’origine n'a
pas pu étre tracée depuis l'endothélium et qui offrent d'ordinaire la
construction de sarcomes de cellules rondes.
Les cas appartenant au groupe I, les endothéliomes purs, ne sont
qu'au nombre de 3 (EBERTH, EPPINGER et SCHULTZ). Formations
de tumeurs diffuses, généralement grèles, avec cellules endothéliennes,
qui ont provoqué des symptômes variables. Développement rapide, marche
aiguë à durée maximum de 3 !/2 mois. Se
Au groupe II appartiennent 5 cas (RICHTER, CRAMER, JANSEN,
HARBITZ et celui de l’auteur). Doit étre considéré comme la forme
de transition entre l’endotheliome et le sarcome. Formations diffuses
de néoplasme dans les membranes molles, offrant cå et lå de grandes
végétations limitées, et attaquant parfois la substance nerveuse. Partent
de l’endothelium sous-arachnoïdien. Presentent en général une structure
alvéolaire avec cellules d'un aspect assez variable. Durée de la malu-
4 NORD. MED. ARK., 1897, N: 34. — COMPTE-RENDU.
die: 2 mois å 6 ans. Outre les symptômes de pression, images
morbides variant avec la localisation.
Les cas rapportés au groupe III (OLLIVIER, SCHULZE, COUPLAND
et PASTEUR: 2 cas, SCHATALOFF et NIKOFOROFF, BUSCH, WESTPHAL et
LENZ) sont des cas de sarcome typique des cellules rondes, et offrent
Vimage morbide la plus uniforme. Atteignent en général les jeunes
personnes; âge moyen de la mort 13 ans; marche rapide: 2 !/2 mois å
1 an; augmentation de la pression et symptömes locaux variant avec
la place de la tumeur.
Stockholm 1898. Kungl. Boktryckeriet
TILL LÄRAN
OM
SYPHILIS CONGENITA
AF
PROFESSOR E. ÖDMANSSON
TILLÄGGSHÄFTE TILL NORD. MED. ARK. BD 29. 1897.
STOCKHOLM 1898
KUNGL. BOKTRYCKERIET. P. A. NORSTEDT & SÖNKR
De material, som ligger till grund för denna hufvudsakligen
statistiska afhandling, har från och med 1870 blifvit samladt
af mig såsom öfverläkare vid Stockholms Stads och Läns kur-
hus till hösten 1888 och därefter vid sjukhuset S:t Göran, som
vid sistnämnda tid började fungera såsom kommunens vård-
anstalt för veneriska sjuka med undantag af de prostituerade.
Under denna tid hafva syfilitiska patienter och särskilt syfi-
litiska späda barn endast undantagsvis blifvit intagna å andra
sjukhus. Däremot har å Allmänna Barnhusets poliklinik under
hela tiden råd lemnats för alla barnsjukdomar och sålunda äfven
för syfilis, hvarjämte späda syfilitiska barn i mindre antal
blifvit behandlade å sjukhusets egen och på senare tid väl äfven
tillfälligtvis å andra polikliniker.
Å nämnda sjukhus har årligen intagits ett något växlande
antal af syfilitiska kvinnor, som befunnit sig i hafvande till-
stånd eller nyligen födt. Flertalet af kvinnorna hafva redan
under graviditeten inkommit å sjukhuset, för att där vårdas.
Af dessa har en del kvarstannat till partus, som försiggått å
Allmånna Barnbördshuset, hvarifrån de, som fått lefvande barn,
snart återkommit, för att jåmte dessa observeras och i håndelse
af behof behandlas. Andra hafva utgått före förlossningen men
till största delen åter infunnit sig når syfilis visat sig hos
moder eller barn. Många bland mödrarna hafva först efter för-
lossningen inkommit å sjukhuset med sina barn vanligen från
hemmen, men ofta nog direkt från något af barnbördshusen.
Någon gång hafva fall förekommit, dår barnen haft kongenital
syfilis, men mödrarna förnekat syfilis hos sig själfva och säkra
symptom dåraf ej kunnat konstateras.
Genom stort tillmötesgående af Allmånna Barnbördshusets
chefer, för hvilket vi ej kunna vara nog tacksamma, hafva vi
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 1
2 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
i många fall till undersökning erhållit liken efter fostren vid
abort eller då de aflidit snart efter födelsen likasom kvinnornas
efterbörd.
En stor del af mödrarna har utgjorts af ogifta, fattiga
kvinnor utan nårmare anhöriga, som kunnat taga vård om dem
och barnen. För att underhålla dessa, åro de ofta nödsakade
att utackordera dem så billigt som möjligt och genom arbete
söka skaffa nödiga medel därtill. Då detta kan vara svårt eller
omöjligt, blir följden den, att barnen flyttas från ett stålle till
ett annat, och häraf uppstår en mångdubbel fara för syfilis” at-
bredning genom de spåda barnen. Sådana fall hafva ej sållan
förekommit, dår fostermödrarna och åfven deras familjemed-
lemmar på detta sått fått syfilis. För att i möjligaste mon för-
hindra detta, hafva vi med sjukhusstyrelsernas goda minne ofta
låtit moder och barn kvarstanna å sjukhuset vida långre, ån
deras hålsotillstånd nödvåndigt kråft. Likaledes hafva de barn,
som efter födelsen hållit sig symptomfria, aldrig af oss ut-
skrifvits före tredje månadens slut, såvida ej mödrarna beståmdt
fordrat det.
Då vi sammanfatta dessa omståndigheter, att flertalet af
mödrarna intagits å sjukhuset redan under hafvandeskapet, att
vi stått i nåra förbindelse med Allmånna Barnbördshuset, att de
barn, som förblifvit symptomfria, i regeln icke utskrifvits före
tredje månadens slut, samt att vi haft full frihet att vårda de
syfilitiska barnen, så länge vi ansett lämpligt, torde det få med-
gifvas, att vi haft ett mer än vanligt godt tillfälle att följa
fallen. I afscende å syfilis hos spåda barn kunna i fråga varande
sjukhus, det ena efter det andra, i sjålfva verket betraktas som
kommunens barnsjukhus.
Då syfilitiska barn anmälts till intagning å sjukhuset, hafva
vi alltid sökt att samtidigt få in mödrarna, ej blott för att er-
hålla de bästa vårdarinnorna åt barnen utan äfven, för att, då
så ansetts nödigt, underkasta kvinnorna antisyfilitisk behand-
ling. Detta har ej alltid lyckats, hvadan ett dock jåmförelsevis
ringa antal af barnen vårdats af andra än mödrarna. Dessa
barn hafva ej kunnat införas i vår statistik utom i enstaka fall,
då mödrarna infunnit sig och lemnat nödiga upplysningar. Åt-
skilliga fall hafva uteslutits på grund afi ett eller annat viktigt
afseende bristfälliga anteckningar. Däremot har ett fåtal in-
tagits, där af oss behandlade mödrar födt i hemmet, och vi
kunnat noga följa dem och barnen under någon tid.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 3
Efter skedd gallring omfattar undersökningen 343 fall med
345 barn (två tvillingpar). Af mödrarna hafva elfva vårdats
två och en tre gånger på skilda tider och med olika barn.
Dessa fall hafva blifvit ordnade på 4 afdelningar:
Afd. I, dår modern haft syfilis före konceptionen;
» II, dår modern blifvit smittad samtidigt med koncep-
tionen eller nåra denna tid;
» III, dår modern blifvit smittad under hafvandeskapet
och
» IV, dår modern förnekat syfilis, och vi ej med såkerhet
kunnat konstatera dess tillvaro hos henne, men
barnet haft medfödd syfilis.
Såsom en låmplig utgångspunkt hafva vi sammanfört alla
fallen i tabell I (se sid. 5), som för de tre första afdelningarna
år uppståld efter tidpunkten för modrens infektion samt för alla
visar förlossningarnas utgång och de lefvande födda barnens
öde under observationstiden. Hvarje afdelning behandlas dår-
efter för sig, hvarvid de utlåggningar och anmårkningar göras,
som kunna anses påkallade, och slutligen följer en kort samman-
fattning af de viktigare resultat, som undersökningen lemnat
med dårtill fogade kommentarier. Vid denna framstållning har
jag i fråga om de enskilda fallen i allmånhet kunnat fatta mig
kort, enår jag af flere skål ansett mig böra i form af bilaga
meddela alla fallen och dårföre kan referera till bilagan. Uti
denna bilaga har i de enskilta sjukhistorierna i allmänhet endast
kunnat upptagas det nödvåndigaste för fallens bedömande,
d. v. s. en kortfattad uppgift om symptomen hos moder och
barn samt förloppet af det senares sjukdom och likaledes ett
kort angifvande af de patologiska föråndringar, som tråffades
vid obduktionerna. Tiden för barnens födelse med särskildt an-
gifvande, då denna egt rum å barnbördshusen, vidare tiden för
barnens och mödrarnas intagande å sjukhuset samt barnens död
i de letala fallen år noga anförd och detta åfven i den tanken,
att möjligen någon för saken intresserad skulle vilja från en
eller annan synpunkt vidare bearbeta det samlade materialet
och dårvid kunna begagna journalerna vid sjukhusen och barn-
bördshusen.
Materialet år i så måtto homogent, att jag sjålf med ganska
få undantag fört anteckningar öfver mödrar och barn samt
verkstält obduktionerna. Till följd af bristande tid hafva de
senare ej alltid kunnat utföras så noggrant, som önskligt varit,
4 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
och sårskildt har den mikroskopiska undersökningen af fårska
likdelar fått stå tillbaka. I fråga om bensystemet har jag van-
ligen, för att ej stycka liken för mycket, då mödrarna merendels
befunnit sig å sjukhuset, nöjt mig med att förutom bufvudskålen
undersöka nedre ändan af femur och den öfre af tibia samt
några refben; i många fall har dock undersökningen varit mera
fullståndig. |
Undersökningen gåller mödrar och barn. Hvad barnens
fåder angår, hafva vi visserligen varit i tillfålle att se och be-
döma ett ej obetydligt antal af dessa, men i fråga om det stora
flertalet hafva vi varit hånvisade till de uppgifter, som kvin-
norna lemnat vid en vanligen noggrann och i många fall upp-
repad examen.
nn nn rn
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 5
Tabellen I.
Sammandrag af alla fallen.
= Lefvande födda.
Es zn nd a
og po me
E 3, = © æe Ze |Utskrifna.
> > LR mr Eja a
= ie laos 150 It
a E ST Lei Lë
P E Leif ekle SVG SIS =
= ° A 27 SIS S e B ke
lolas ies ES les
DH . J md © d: +
88 EA EEG ERE
—. po, pue
Fésgles|relrlé
ark |" E|æE |=|:
5 à i 2 i x
Afdelning I. |
Modern smittad före konceptionen.
ON O Nas dte) 3 —|—= — 1 21 2 1—
Y DEAN RON Én, ee E Le al 313 2 1
EEE II: KEIER ek aka
Sch "AE o Å NR ie GE
Tr ST ee Ne Sek TS sl GEM
ebe ert E ën aa —| 1 B |15| 118 911
TRE E AA eg EN Fe 3 3| 219215
TT Led EN fo =) 3 3 | 101 5112 115
TE OR MS 13! — 6 1 4! 2131118
en ee Mill 95| —|11 1 71 619 114
un
SS
B
E
GI
kent
junk
S
Ss
em
Ri
E
E
SS
ech
ER
Z
Afdelning II.
Modern smittad samtidigt med kon-
ceptionen eller nära denna tid. .| 44| —/18 6 7 | 13 |13| 2/11
Afdelning 111.
Modren smittad under hafvandeskapet.
EIA NE SI 8 1 > I UR ES
Me be ge 18| 19| 8 4 4| 41 16
EE Ge LO RE CRE 35| 36/11 8 5 |13|) 1/11
ØDE LEESE So AN 34| —| 9 7 6 |10| 1/14
A ME PR ONE | 311 — 3| 5 4 | 6| 1/21
AR: EA E 18 —| 11 — 8 111 —| 6
OE AE een Se il — ës 9 |10| 113
TE ROS PP ee ee 2 | 5|—| 4
9 Å JIN PE a 6| —|— — | 5| 4 11 1
Summa |174|176/88| 25 | 70| 48 |64] 6
Afdelning IV.
Modern förnekar syfilis, och säkra
symptom dåraf kunna ej hos henne
upptåckas, barnet har kongenital
EE a a Rod så IN —|—
1) Barnens antal år endast infördt, då det varit olika mådrarnas.
4 11 | — | 6 27
6 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Afdelning I.
Modern syfllitisk före konceptionen.
Till denna afdelning höra 110 kvinnor, af hvilka 12 voro
under 21 år, 66 mellan 21—30 år, 30 mellan 31—40 samt 1
öfver 40 år. Gifta voro 25 och ogifta 85, hvaribland 5 konku-
biner.
En blick på första afdelningen af tab. I, med hvilken vi
till en början sysselsåtta oss, visar, att förlossningarnas utgång
och de lefvande födda barnens öde gestaltat sig mycket olika
efter den olika tid, som förflutit mellan moderns infektion och
konception. Sålunda komma alla aborter utom en och alla till-
fållen af ofullgångenhet samt yttre symptom af syfilis vid födelsen
på de fall, dår moderns syfilis vid sista konceptionen icke varit
äldre än 3 år. Det år nu en redan gammal erfarenhet, att faran
för fostren år desto större, ju nårmare till tiden infektionen ligger
konceptionen, och förminskas, i den mon de åro åtskilda, men
så bjårt som i denna statistik framtråder förhållandet van-
ligen icke.
Dels på grund af denna stora olikhet och dels för lättare
öfversikt kan det vara lämpligt att särskildt beröra dessa två
grupper, där mödrarna varit inficierade mer eller mindre än 3
år före konceptionen.
Till den första gruppen höra 23 fall. Resultatet af förloss-
pingarna i dessa fall blef en abort, femton barn, som efter
födelsen fingo symptom af syfilis, och sju barn, hvilka höllo sig
friska under observationstiden.
Den kvinna (se bil., fall 1), som aborterade, var prostitu-
erad och syfilitisk sedan omkring 6 år samt hade redan en gång
fått ett dödfödt barn. De förändringar, som träffades i placenta,
voro ej af specifik natur, och i fosterkroppen fans ingenting
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. i
att anmärka. Det år därföre, särskildt med fåstadt afseende å
kvinnans yrke, mycket möjligt, att aborten ej berott på hennes
syfilis.
De 15 barn, hos hvilka syfilitiska” symptom uppträdde efter
födelsen, voro fullgångna och nåstan alla vål utvecklade. Hos
6 af dem visade sig tecken till lues i första, hos 6 i andra och
hos 3 i tredje månaden. Alla, med undantag af ett, som vid
inkomsten var synnerligen klent, behandlades med kvicksilfver.
8 utskrefvos som symptomfria, 3 som förbåttrade och 4 som
döda. Af de förbåttrade afled det ena snart och ett hade vid
utskrifningen tecken till hydrocephalus. De 4 barn, som afledo
å sjukhuset, bortrycktes af interkurrerande sjukdomar; hos det
ena fans dock vid obduktionen en affektion i luftstrupen af
tvifvelaktig natur (fall 45). Hos tre af barnen tråffades mjålt-
svulst och hos ett dårjåmte osteokondrit.
Alla mödrarna till dessa barn utom två (fall 36, 39) in-
kommo till sjukhuset, sedan sjukdomen upptrådt hos barnen och
för deras skull. Hos en af kvinnorna (fall 39) hade i hafvande-
skapets tredje månad uppstått ett ulcererande hudutslag å vånstra
underbenet — utan tvifvel syfilitiska hudtuberkler — och hos
en annan (fall 38) efter partus grupperade papler. Dessa två
kvinnor ville förut hafva varit symptomfria sedan någon tid
efter infektionen och den då genomgångna behandlingen. Så
var åfven förhållandet med 11 af de öfriga, och endast två hade
några år dårefter fått nya symptom och då åfven blifvit be-
handlade.
En af kvinnorna (fall 34) hade 1879 blifvit inficierad sam-
tidigt med sin första konception och då hos oss behandlad två
gånger under hafvandeskapet. Barnet var fullgånget och höll
sig friskt under observationstiden — öfver 3 månader — men
dog vid 5 månader af tarmsjukdom. Gift med en annan och
frisk man aborterade hon 1882 och 1884 och fick dårefter med
samme man 1886 och 1888 friska, ånnu lefvande barn. Efter
mannens död 1890 ingick hon snart en ny förbindelse. Dåraf
följde 1891 ett barn, som var friskt i 3 månader, men då hastigt
dog af »diarré», vidare 1893 ett barn, som sjuknade i andra
månaden, höll sig ständigt klent och dog vid 18 månader af
vatten i hufvudet» och slutligen 1895 det barn, för hvars skull
hon nu sökt sjukhuset. Detta barn var vid födelsen fullgånget,
blef klent i andra månaden, företedde tydliga symptom af syfilis,
genomgick kvicksilfverkur och utskrefs förbåttradt.
8 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Med anledning af den mårkliga successionen af friskt barn,
syfilitiska barn, dårefter friska och så åter syfilitiska barn,
medan hon sjålf hela tiden skall hafva varit symptomfri, skulle
möjligen någon vara benägen för den åsikten, att den siste äkte
mannen på nytt infört sjukdomen i familjen, men dels var
kvinnan lifligt öfvertygad om hans oskuld i detta afseende och
dels företedde han vid noggrann undersökning af mig icke
minsta tecken till syfilis.
De 7 barn, som förblefvo symptomfria, så långe vi hade
tillfålle att följa dem, voro alla vål utvecklade. Fyra af dem
inkommo direkt från Barnbördshuset, två från hemmen i tredje
månaden och ett senare. Två voro vid utskrifningen öfver 6
månader gamla, två mellan 4—6 månader, ett 3—4, ett nära 3
månader och ett i 2:a månaden.
Utaf mödrarna till dessa barn hade en (fall 88) antagligen
själf kongenital syfilis. Hon kunde ej förmås stanna tillräckligt
långe och afhördes ej vidare. Tre af de öfriga (fall 89, 90, 92)
hade utpråglade tertiåra symptom.
En kvinna (fall 93), som blifvit smittad 6—7 år före sista
konceptionen, hade snart blifvit behandlad med smörjkur i S.
Kort dårefter nytt utslag, som öfvergick i sårnader. Sedermera
årligen vårdad å samma kurhus under 3—4 månader. Under
de sista 3 åren aldrig fullt fri från utslag. Kring 3 år efter
infektionen hade hon fått ett barn, som var friskt i 10 månader
men då dog i akut sjukdom. Vid inkomsten nu å sjukhuset
var hon hafvande i 9:e månaden, hade å sin kropp tallösa större
och mindre ärr af olika färg samt skorpbildningar och sår.
Efter partus fick hon ett nytt ymnigt utslag af ytliga hud-
tuberkler eller, om man vill, papulo-tuberkler, hvaraf många
öfvergingo i ytliga sår. Barnet, som var fullgånget och diade
sin moder, höll sig fullkomligt friskt under 7 månader å sjukhuset.
En annan af dessa kvinnor (fall 90), som blifvit smittad af
ambarn kring 7 år före sista konceptionen och då kraftigt be-
handlad, hade kring 5 år dårefter fått ett barn, som var friskt
i 21/2 år men då dog af akut bröstsjukdom. Åter hafvande
fick hon i början af graviditeten ondt i halsen och utslag vid
anus. Hon inkom å sjukhuset i 7:e månaden och hade då en
stor, typisk, mukös papel vid anus, en betydlig katarral angina
och måttlig allmån adenit, genomgick smörjkur och födde ett
fullgånget barn, som förblef symptomfritt öfver 3 månader. Möj-
ligen förelåg hos modern en reinfektion.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 9
Sex af de 23 kvinnorna voro förstföderskor och 17 omfö-
derskor. Af dessa senare hade 7 före infektionen fått 9 friska
barn, och 16 efter infektionen men före sista konceptionen födt
31 gånger, hvarvid resultatet blifvit 10 aborter, 6 ofullgångna
eller svaga barn, 3 fullgångna barn, som efter födelsen fingo
symptom af syfilis och snart afledo, samt 12 antagligen friska
barn.
Aborterna upptrådde nårmast efter infektionen utom i två
fall, nåmligen fall 34 (se ofvan) och 37, dår kvinnan, som an-
tagligen var smittad i senare hålften af hafvandeskapet och
behandlades kort efter partus, först fick ett ofullgånget snart
dödt barn och dårefter två aborter. Hennes sista barn var full-
gånget och fick syfilitiska symptom efter födelsen. Sju af abor-
terna inträffade inom 3 år efter infektionen, de öfriga senare.
Några af fallen erbjuda ett ganska stort intresse såsom
exempel på, huru olika moderns infektionsförmåga gentemot
fostren kan gestalta sig. Anmärkas bör, att i dessa fall kvin-
norna vid första anfallet af syfilis erhållit en än ordentlig än
ringare behandling och sedan varit utan behandling, samt enligt
eget påstående symptomfria, hvarpå naturligtvis ej år att lita.
I fall 43 smittades kvinnan af sin åkta man under haf-
vandeskap 1875. Abort i 7:de månaden. Under 1877 och 1878
fullgángna men svaga barn, som afledo efter några dagar genom
blödning från nafveln. Det sista barnet, födt 1880, fick i 6:e
—7:e veckan lindriga symptom af syfilis. Hår se vi en vanlig
och successiv förbåttring af förlossningens utgång.
I fall 36 hade modern fått två friska barn före infektionen.
Snart efter denna hår behandlad dock mycket ofullständigt.
Fem år efter infektionen ett fullgånget barn, som, efter alt att
döma, var fritt från syfilis men smittades vid 5 års ålder af
sin yngre syster, hvilken var född 8 år efter moderns infektion
och utan all fråga hade kongenital syfilis. Kvinnan inkom nu
å sjukhuset år 1880 hafvande i be månaden. Födde en full-
gången men något klen flicka, som i första månaden fick symp-
tom af lues. Således hår ett fall, dår modern 5 år efter infek-
tionen fått ett friskt barn men 8 och 10 år efter densamma
syfilitiska barn.
I fall 35 var modern smittad i hafvandeskapets 5:e månad.
Det första barnet fick symptom af syfilis i andra månaden, och
detsamma var förhållandet med n:r 2, som föddes tre år dår-
efter. Det sista barnet, födt omkring 8 år efter moderns infek-
10 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
tion, företedde äfvenledes syfilitiska symptom i andra månaden.
Detta barn var vid födelsen något klent, de öfriga friska. Alla
barnen vårdades å sjukhuset, och de två första afledo där. Olika
fåder till barnen. Likformigheten i fråga om förlossningarnas
utgång och tiden för barnens insjuknande år anmärkningsvärd,
i synnerhet om man besinnar den långa tidsskilnaden mellan den
första och sista förlossningen.
I två fall förekommo med såkerhet friska barn mellan
syfilitiska och så möjligen åfven i ett tredje. Ett af dessa, fall
34, år ofvan anfördt. I fall 46 hade modern haft 5 barn i
äktenskapet. Nir 1, födt före infektionen, var förut friskt men
afled vid 3 månaders ålder af akut lungsjukdom. Smittad af
mannen 1886 och då snart en gång behandlad. Barnet n:r 2
från 1888 dödfödt; n:r 3, från 1889, friskt, afled vid 14 måna-
der af barnkolera; n:r 4, från 1890, alltid frisk, lefver. Slutligen
föddes n:r 5, fullgängen, 1892, fick syfilitiska symptom i Za
månaden och intogs då jåmte modern å sjukhuset.
I fall 44 hade kvinnan kring 2 år efter infektionen födt
ett ofullgänget barn, som dog på 3:e dygnet. Gift med en frisk
man fick hon 2 år efter det förra ett fullgånget barn, som höll
sig friskt i 3 månader men så dog af »tandslag». Året dårpå
ett fullgånget barn, som i 4:e veckan fick symptom af lues och
hår vårdades.
De öfriga 9 af i fråga varande 16 kvinnor hade efter infek-
tionen endast fått ett barn före det sista hår vårdade. Af de
första förlossningarna framgingo i 4 fall aborter, i 1 ofullgånget
barn och i 4 friska barn. Aborterna följdes i ett fall af ny
abort och i tre af fullgängna barn, som fingo syfilis efter födel-
sen, det ofullgångna af ett efter födelsen syfilitiskt. Tre af
kvinnorna födde såväl sista som första gången friska barn. De
hade alla tertiär syfilis. Den fjärde (f. 41) var smittad i haf-
vandeskapets 7:e månad, erhöll å sjukhuset specifik behandling
för primär affektion och fick ett barn, som höll sig friskt i 2
månader, då modern ej ville stanna längre. Det sista barnet,
öfver 6 år efter det första, fick syfilis i 2:a månaden. Modern
omtalade då, att det första barnet hållit sig friskt och ännu
lefde.
Om nu dessa 31 förlossningar adderas till de i tab. I upp-
tagna, hade sålunda dessa 23 kvinnor efter infektionen födt 54
gånger och därvid erbållit 11 dödfödda, 6 ofullgångna, ej lifs-
kraftiga barn, 18 fullgångna barn, som efter födelsen fingo
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 11
symptom af syfilis, samt 19, såvidt kändt år, friska barn. En
af mödrarna hade efter all sannolikhet kongenital syfilis; de
öfrigas smittningstid låg mellan 19 och 3 år före sista koncep.
tionen, dock endast hos 2 öfver 10 år. En jämförelse mellan
de två barnflockarna från samma kvinnor men från olika tid
efter infektionen visar till full evidens den stora inverkan, som
tiden har till förminskning af syfilis' vådlighet för afkomman.
I den tidigare skaran på 31 foster förekommo 10 aborter och
6 ofullgångna barn, i den senare på 23 foster en abort och
ingen ofullgången.
I fråga om fåderna till de i tab. I upptagna 23 barnen
uppgäfvo 2 gifta kvinnor, att de voro smittade af sina äkta
mån — en af dessa vårdades å sjukhuset kort efter hustruns
infektion — medan 19 vidhöllo, att enligt deras öfvertygelse
den siste barnfadren var frisk och hans ställning i detta afse-
ende i 2 fall måste anses osäker.
Till denna afdelnings andra grupp, i hvilken moderns in-
fektion egt rum inom 3 år före sista konceptionen, hörde 87
kvinnor. Dessa fingo 19 aborter, 13 ofullgångna, svaga eller
med syfilitiska symptom vid födelsen behäftade barn, 39 full-
gångna eller nåra fullgångna barn, hos hvilka efter födelsen
upptrådde symptom af syfilis samt 16 barn, som förblefvo symp-
tomfria under observationstiden.
Tab. I utvisar, att 17 aborter af 19 tillhöra kvinnor, som
blifvit smittade inom ett år före konceptionen, medan endast
en abort kommer på hvardera af de föregående två åren. Där-
emot tillhöra endast två ofullgångna första årsklassen, men 11
de bägge öfriga. Det lider intet tvifvel, att denna åtskilnad i
förlossningarnas utgång i första rummet år att söka i tidens
inverkan pá sjukdomens intensitet vid öfvergången på fostren.
De kvinnor, som blifvit smittade nåra tiden för konceptionen,
hafva fått flere aborter, de öfriga flere lefvande men ofullgängna
eller svaga barn. Detta år så mycket såkrare, som behandlingen
i allmänhet varit vida kraftigare för de förra än för de senare.
Hårvid bör dock ej förbises, att ett så ringa antal aborter i
andra och tredje året efter infektionen torde höra till undan-
tagen.
Af aborterna inträffade 7 i 8:e och Oe månaderna tillsam-
mantagna, 1 i 7:e—8:e, 7 i 7:e och 4 i den Ge eller därunder.
Om vi, för att hafva afdelningens alla aborter samlade, med-
12 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
taga den i första gruppen, få vi ånnu en, eller 8 i 7:e må-
naden,
Placenta undersöktes i 13 af dessa 20 fall och företedde i
5 fall ingen eller obetydlig förändring, i 3 fall villös placentit
— jag begagnar detta namn i stället för de väl långa, som före-
slagits af ERCOLANI och FRÄNCKEL —, i ett fall villös placentit
och förändring i nafvelsträngens kärl, i ett fall förändring i
dessa kärl med ojämn blodfördelning i kakan, i ett fall betydlig
atrofi i en del af kakan (placenta quasi succenturiata), i ett
fall talrika, hvita infarkter jämte någon atrofi och i ett fall fatal
blödning. Det yngsta af barnen med specifik förändring i pla-
centa var i 7:e månaden.
I 10 af fallen studerades fosterkroppen och befans i 5
vara utan makroskopiska förändringar, medan i 4 träffades
osteokondrit af växlande grad och i ett (från början af 9:e
månaden) några mindre, pnevmoniska härdar i lungorna, blöd-
ning i hjärnans sidoventriklar samt osteokondrit. Intet af dessa
5 sist nämnda foster var under 8:e månaden.
Af de 13 till andra kategorien, ofullgångna m. m., hörande
barnen var ett (f. 24) ofullgånget men lifskraftigt. Barnet diade
sin moder och fostrade sig ganska väl, fick syfilitiska symptom
i 2:a månaden, vårdades två gånger å sjukhuset och utskrefs
symptomfritt, men afled vid 3 års ålder af tuberkulos.
Sex barn voro ofullgångna och svaga, ej lifskraftiga. Ett
af dessa (f. 30), som diade sin moder, håmtade sig men höll
sig altjåmt klent, inkom i början af 3:e månaden å sjukhuset,
svagt men utan tydliga symptom af syfilis. Fick efter någon
tid kvicksilfverbehandling. I fjärde månaden tecken till hydro-
cephalus. Utskrefs pá moderns begäran men intogs åter och
afled vid 10 månaders ålder. Vid obuktionen tråffades ependy-
mit med obliteration af bågge bakre hornen i hjårnans sido-
ventriklar och betydligt förstorad mjålte. Ett annat barn (f. 22)
fick symptom af lues i 2:a månaden, började genomgå merku-
rialkur i den 3:e, men afled därunder. Post mortem fans
ependymit med partiel obliteration af de bakre hornen i sido-
ventriklarna, en stor mjälte samt bronkopnevmoni. Af de öfriga
4 barnen företedde ett (f. 32), som afled på 4:e dygnet, en an-
senlig blödning från hjärnventriklarnas väggar med sönderslit-
ning af dessa. Hos ett barn, som afled på 16:e dygnet, var
nafveln ej läkt; tydlig peritonit fans ej, men stor mjälte,
metastatiska abscesser i lungor och njurar samt perikardit. De
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 13
två återstående af dessa barn, af hvilka det ena afled kort efter
födelsen och det andra efter 16 dagar, företedde en betydlig
hyperemi i hjärna, lefver och mjålte.
Sex barn, af hvilka 5 fullgångna och ett nåra fullgånget,
hade vid födelsen eller dagarna dårefter syfilis i form af pem-
phigus, hvartill hos de flesta kommo andra tecken. Alla voro
klena och afledo snart, 25—54 dagar gamla. Hos ett af barnen
(f. 31) tråffades en nötstor till utseendet något åldre hemorra-
gisk hård i högra fråmre hjårnloben, interstitiel hepatit, stor
mjålte och cystoida bildningar i thymus, medan hos de öfriga
förekommo interkurrerande sjukdomar, såsom peritonit, entero-
kolit, plevropnevmoni, i ett par af fallen dårjåmte mjåltaffek-
tion och i ett osteokondrit.
I tre af dessa 13 fall undersöktes placenta och befans
utan anmärkning i två, medan i det 3:e förekom endoflebit
i nafvelstrångens kårl och atrofi i ett ej obetydligt randparti.
Uti 39 fall af denna grupp föddes barnen fullgångna eller
nåra fullgångna och symptomfria men fingo sedermera symptom
af syfilis. I 7 af fallen visade sig dessa symptom i barnets
första månad, i 19 fall i den andra, i 9 i den tredje och i 4
fall efter tredje månadens slut. Alla barnen behandlades med
mercurialia utom 5, för hvilka på grund af omständigheterna,
vanligen barnens usla tillstånd, en sådan behandling ansågs
olåmplig. Utaf dessa barn utskrefvos 18 som symptomfria, 6
som förbåttrade och 15 som döda. Ett af första och två af
andra kategorien rapporterades sedermera som döda. I ett af
de senare fallen (f. 80) fick det något för tidigt födda barnet
symptom af syfilis i början af andra månaden, behandlades å
sjukhuset och utskrefs på moderns begåran med kvarstående
osteokondrit å vånstra radius. Intogs åter efter nårmare 3 må-
nader och hade då enligt modern haft svullnader å pannan i 2
veckor. Där funnos två ansvällningar med blek hud, degig
konsistens och otydlig fluktuation. I dess midt kändes defekter
i benet med skarpa ränder. Då barnet skrek, spåndes betäck-
ningen, och man kånde tydlig pulsation. Barnet hade dårjåmte
en periostit å vänstra öfverarmen. Ord.: Hydr. c. creta. An-
svållningarna i pannan började snart sjunka in och bendefek-
terna minskas. Detta fortgick så, att vid barnets utskrifning i
7:e veckan benet å den ena af dessa fläckar kändes normalt,
medan å den andre ännu fans en ringa perforation. Barnet
afled 5 veckor dårefter af enterokolit, och jag erhöll hufvudskålen
14 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
till undersökning. Se dess angående bilagan. Antagligen har
hår förefunnits en gummös pachymeningitis externa med per-
foration af benet och en betydlig hyperostos i omgifningen,
hvilken kvarstod efter barnets död.
Endast i 5 fall kunde syfilis betraktas som den egentliga
dödsorsaken, och äfven i några af dessa tillkommo sjukdomar
af annan natur. I f. 64 intogs barnet i Ze månaden d 19/12
1884 såsom misstånkt för syfilis men utan tydliga symptom,
fiek sådana i början af 5:e månaden och dåribland tecken till
hydrocephalus samt behandlades med kvicksilfver. Symptomfri
efter 3 månader med frånseende af det uppstående frontalbenet.
Kvarstannade långe och genomgick ånnu en behandling utan
nya symptom. Utskrefs d. */» 1885 men återkom d. 1/9 med
tecken till djupt hjárnlidande och afled d. 19/10. Vid obduktio-
nen fans trombos i art. basilaris och carotis dextra med för-
ändring i kärlväggarna och betydlig ramollition i hjärnan, samt
dårjåmte ependymit i hjårnans sidoventriklar med partiel oblitera-
tion af de bakre hornen; härtill kom en gammal förtjockning
af mjåltkapseln. (Se i öfrigt bilagan). I två fall (f. 53 och
82) tråffades post mortem ependymit i hjårnans sidoventriklar
och dårtill i ena fallet tecken på kolit, i det andra plevrit och
förstorad mjålte. I två fall (f. 51 och 52) förefans interstitiel
hepatit och dårtill ena gången nefrit, den andra bronkopnev-
moni och stor mjålte. I öfrigt förekommo flerehanda sjukdomar
som närmaste dödsorsak, såsom gastroenterit med eller utan
nefrit, kapillår bronkit, miliartuberkulos. I öfver hälften af
dessa sista fall tråffades mjåltansvållning eller rester efter en
mjåltaffektion, i 3 af dem osteokondrit.
I fråga om de 4 barn, hos hvilka syfilis yppade sig först
efter tredje månadens slut, kan man med alt skål misstånka,
att de två (f. 69 och 74) blifvit inficierade efter födelsen, hvarom
vidare långre fram.
Placenta undersöktes blott i 3 af dessa 39 fall och visade
sig frisk med frånseende af en betydlig kalkafsättning genom
hela kakan i det ena af dem.
Af de 16 till gruppen hörande barn, som under observa-
tionstiden ej visade symptom af syfilis, utskrefvos från sjuk-
huset 3 i 5:e och 6:e månaden, 6 i 4:e månaden och 2 nåra 3:e
månadens slut, medan 1 barn uttogs i 3:e månaden, 1 i den 2:a
och 1 redan i La månaden, ett följde vi under första månaden
i hemmet, och ett af barnen afled å sjukhuset i 2:a månaden at
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 15
enterokolit samt företedde vid obduktionen inga tecken på syfilis.
Af de för tidigt uttagna dog ett inom kort, medan ett annat
ännu lefde friskt vid 5 års ålder. Fyra af de öfriga anmäldes
efter hand som döda af akuta sjukdomar.
Det förtjänar kanske beaktande, att alla mödrarna till
dessa barn utom en hade manifesta symptom af syfilis under
hafvandeskapet. Alla fingo specifik behandling, somliga både
före och efter konceptionen, andra endast under graviditeten (se
tab. II och för detaljer bilagan).
I 9 af fallen undersöktes placenta, och befans frisk eller
med obetydliga, ej specifika föråndringar i 7 fall, medan i ett
(fall 101) träffades endarterit i nafvelsträngens arterer med an-
senlig cellproliferation i intima och äfven infiltration af celler
i muscularis. Bägge kärlen sände grenar till ett större, atrofiskt
randparti. Vi våntade med såkerhet syfilis hos barnet. Detta
uppföddes artificielt, hade stundom ojämn affóring, och mjälten
kåndes något under refbensranden, men tydliga symptom ute-
blefvo, och det utskrefs ganska vål nårdt, vid något öfver 3
månaders ålder. Modern omtalade sedan, att barnet i det hela
hållit sig friskt men vid 8 månaders ålder fått hosta och snart
aflidit. I ett casus (fall 97) funnos kort efter öfvergången på
kakan ett par mindre, gulbvita flåckar å venens intima. Det
var detta barn, som afled å sjukhuset i 2:a månaden af entero-
kolit.
Bland kvinnorna i denna grupp funnos 49 förstföderskor
och 38 omföderskor. De senare hade före infektionen tillsam-
mans födt 44 gånger, hvarvid förekommit 2 aborter. Efter in-
fektionen men före sista konceptionen hade 20 af dem genom-
gått 22 förlossningar, hvarvid resultatet blifvit 13 aborter, 3
ofullgångna och svaga barn samt 6 barn, som efter födelsen
fått symptom af syfilis.
Alla aborterna intråffåde vid de förlossningar, som följde
nårmast efter infektionen utom en (fall 57). I detta fall var
modern smittad i 5:e månaden af hafvandeskapet, fick en ordent-
lig kur i 7:e och 8:e månaden och födde ett fullgänget barn,
som dog på 4:e dygnet af blödning i hjärnans hinnor. Aborten
förekom något öfver ett år därefter. Hennes sista barn var
fullgánget och fick syfilitiska symptom efter födelsen. Sex af
de öfriga kvinnorna aborterade mindre ån ett år efter infektio-
nen och sex mindre ån två eller dåromkring. Två af kvinnorna
hade ej fått någon behandling, fyra ringa och sex ordentlig kur
16 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
en eller flere gånger, alla vanligen snart efter infektionen. Af
dessa kvinnors andra barn i ordningen, hvilka åro upptagna i
tab. I, voro två ofullgångna, nio fullgångna men efter födelsen
syfilitiska, medan i det återstående fallet (fall 101, se hår ofvan)
barnet förblef utan tydliga symptom i 3 månader.
De ofullgångna barnen, hvaribland ett tvillingpar, tillhörde
två kvinnor, som blifvit smittade under hafvandeskapet. Den
ena hade ej fått någon specifik behandling, och den andra födde
under pågående behandling. Af dessa sista barn hade ett
pemphigus vid födelsen och dog snart, det andra fick syfilitiska
symptom i 2:a månaden.
Af mödrarna till de 6 hit hörande barn, hvilka föddes full-
gångna och sedan fingo symptom af syfilis, voro 5 inficierade
under hafvandeskapet och en kring ett år före konceptionen.
En af de förra hade ej fått någon behandling, en ringa behand-
ling och tre en ordentlig kur, medan den sist nåmuda fått en
kraftig behandling. Af dessa kvinnors i tab. I upptagna barn
var ett ofullgånget och dog snart, de öfriga voro fullgångna
men fingo syfilis.
Om dessa 22 förlossningar adderas till denna grupps förut
omhandlade 87, får man 109 förlossningar efter infektionen af
dessa 87 mödrar. Däraf framgingo 32 aborter, 16 ofullgångna,
svaga eller vid födelsen med syfilitiska symptom behåftade barn,
45 fullgångna eller nåra fullgångna barn, som efter födelsen
fingo syfilis, samt 16 under observationstiden symptomfria barn.
Ifall afdelningens bägge grupper sammanföras, finna vi, att
de 110 kvinnorna före infektionen födt 53 barn, hvaribland 2
dödfödda, och efter infektiouen 163 barn med 43 aborter, 22
ofullgångna o. 8. V., 63 efter födelsen syfilitiska samt 35, såvidt
bekant år, från syfilis fria barn.
Mortaliteten för hela den sist nåmnda barnskaran uppgick
till 64,4 % men, om endast de barn, råknas, hos hvilka syfilis
ansågs vara för handen, till 58,2 %.
Om vi hålla oss till de i tab. I upptagna och sålunda af
oss nårmare följda fallen, visar sig, att mortaliteten bland barnen
för afdelningens första grupp eller de fall, där moderns syfilis
var öfver 3 år vid hennes sista konception, uppgick till 21,1 y
men om ett sedermera dödt barn medräknas till 26,1 %, och, ifall
endast de syfilitiska medtagas, äfvenledes till 26,1 % (då intet af
de symptomfria dog). För afdelningens andra grupp voro de
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 17
motsvarande siffrorna 54 %, 64,4 % och 57,5 % samt för hela af-
delningen 47,3 % 56,4 % och 50, % För de fall ensamt, där
moderns syfilis uppstått inom ett år före konceptionen, belöpte
sig barnens mortalitet till 63,2 % enligt tab. I, 71,1 % om de efter
utskrifningen döda medtagas, och 65,8 % om endast de syfilitiska
inberåknas.
Tabell II lemnar en öfversikt af mödrarnas specifika be-
handling, med förlossningarnas utgång dårefter ordnad. En jåm-
förelse af fallen, för att bedöma behandlingens inverkan på för-
loppet, torde hafva ringa vårde, såvida ej jåmförelsen gåller
fall, dår mödrarnas infektion intråffat ungefår lika lång tid före
konceptionen, och tidens inverkan sålunda, såvidt görligt år, kan
uteslutas. Siffrornas ringa storlek hindrar dock en delning af
fallen i afdelningens andra grupp längre än i 3 flockar eller
årsklasser. Dessa sammanfattas, och slutligen tillägges en öfver-
sikt af behandlingen i afdelningens första grupp.
Vid kvinnornas behandling med kvicksilfver hafva vi huf-
vudsakligen användt smörjkur och kvicksilfverjodur, på senare
tiden äfven tämligen ofta intramuskulära injektioner med olös-
liga preparater, mest thymolkvicksilfver. Till förklaring af
rubrikerna å tabellen bör nämnas, att vi till en ordentlig be-
handling räknat 30 smörjningar med en något växlande kvan-
titet salfva, 3 gram kvicksilfverjodur, 6 thymolkvicksilfver-
injektioner å 10 cgrm eller därutöfver, men för enskilda fall,
i synnerhet då mer än en kur gifvits, i tabellen gått under detta
mått. Till ringa behandling hafva vi, då blott en kur lämnats,
räknat mindre än 25 smörjningar, nämnvärdt mindre än 3 grm
kvicksilfverjodur, mindre än 5 injektioner eller därunder.
För att ej få altför många rubriker hafva vi till sista be-
handlingsrubrikens första tidsafdelning hänfört ej blott sådana
fall, där kvinnan fått två ordentliga kurer både före och efter
konceptionen, utan äfven sådana, där bon erhållit två före och
en efter eller en före och två efter konceptionen.
Det inses häraf lätt, att, om också de fall, som tillhöra
olika behandlingsrubriker, i allmänhet i fråga om behand-
_ lingens kvantitet äro ganska skiljaktiga, detta dock icke alltid
är förhållandet.
Den första årsklassen visar i det hela behandlingens vikt
och värde för utgången, men påfallande är, att resultatet i de
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 2
18
NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Tabell II.
uauorndaouoy 910,
uorxajur surapour 10] Uopig, |
——
—__ a sm
$ F-**094D
1$ € Jepun Y 873 fe a
18 6 19470
Ingen behandling . . .
Mödrarna Barnen
Specifik behandling Lefvande födda.
ka Endast un- =Q Ut-
|a| [der hafvan- S Ei Si Si skrifna
=! deskapet Bel sj as
GÅ ES tata: 4 ® | e o
Gab | el JEFTE- ar
Behandlingens 81213 |2|2s|2 2.2922 g|-
. — —. og
kvantitet. 8131821931" Des < SE F |Z| TD
ISSIeisle PB | SR | are CAISSE 3%
= Z. Du ES e Ee » 5170 en
E ola sas HS ss = 5131
515181" | & læ SE! 2| 2128
Filed ad Ola Saj HEr
E Et ör
5 | = = i
Ingen behandling . . .
Ringa >
Ordentlig > Ss A Ze
1) En eg a e a
2) Två eller flere gånger
Ingen behandling . . .
Ringa >
Ordentlig > Ko A
1) En gg, sr. el
Ingen behandling . . .
Ringa >
Ordentlig > e e
1} En din ¿o +...
Ingen behandling . . >
Ringa >
Ordentlig > ICH:
De geg. s A rss 9/24! 1| 11 1l—36f11
2) Två eller flere gånger | 9 18/—— —| 628 3|
Ringa >
Ordentlig > kl å
LI Ze dag +++
2) Två eller flere gånger | *
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 19
fall, dår modren fått en ringa behandling före eller efter kon-
ceptionen icke åro såmre utan snarare båttre ån i sådana, dår
hon erhållit en ordentlig kur och i 7 fall af 21 en dylik både
före och efter konceptionen. I tre af dessa 7 fall (fall 14, 17
och 33) hade den första behandlingen försiggått kort före kon-
ceptionen, den andra i två fall i början af graviditeten och i
det tredje i 7:e och 8:e månaden, men dår följde 2 gånger abort
och en gång ofullgånget barn.
Bland de 10 fall, i hvilka behandlingen kunde anses kraf-
tigare, voro sju, dår kvinnan blifvit två gånger behandlad under
hafvandeskapet. I alla dessa fall föddes fullgångna barn, af
hvilka 3 sedermera fingo syfilis, men 4 förblefvo symptomfria
under observationstiden, som för 3 af dem räckte öfver 3 må-
nader. I de tre öfriga fallen framgick ett barn, som sedan fick
syfilis, och två aborter. I ett af de senare (fall 6) hade kvinnan
under 9 månader före konceptionen blifvit 3 gånger behandlad
med i alt 80 smörjningar och fick i hafvandeskapets 7:e och 8:e
månad 4 thymolkvicksilfverinjektioner å 10 cgrm, då abort päkom.
I det andra (fall 4) hade hon vid första anfallet (kring 6 måna-
der före konceptionen) fått 5 kalomelinjektioner å 10 cgrm och
samma behandling kort före konceptionen samt 4 dylika injek-
tioner i 9:e månaden. I detta sist nåmnda fall likasom i ett af
de ofvan nämnda (fall 17) kan. det misstänkas, att behandlingen
varit vållande till den olyckliga utgången, hvarom mera längre
fram.
I detta tidiga stadium af moderns syfilis eger kvicksilfver
endast ringa förmåga att hindra syfilis’ utveckling hos fostret,
och först i de fall, dår modern erhållit två kurer under haf-
vandeskapet, framtråder enligt denna statistik dess verkan tyd-
ligare åtminstone så till vida, att aborter och ofnligängna barn
uteblifvit.
Den särskildt i fråga om aborternas frekvens i 2:a och 3:e
årsklassen framtrådande förbåttringen år, såsom redan fram-
hållits, utan tvifvel mest beroende af tidens inverkan på moderns
syfilis. Alla de hit hörande 49 kvinnorna med undantag af 3
hade vid första anfallet af syfilis fått kvicksilfverbehandling,
ordentlig i 34, ringare i 12 fall. Af de 34 hade 12 fått ånnu
en och 4 flere kurer, vanligen snart efter den första och nåstan
alltid inom ett år efter infektionen. I hvad mon denna behand-
ling influerat på nu i fråga varande förlossningar år omöjligt att
med visshet afgöra. Tabell II angifver emellertid för bågge
20 NORD. MED ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
årsklasserna en förbättring i mon af behandlingens större kvan-
titet. Inom andra årsklassen år denna förbättring särdeles
tydlig, men beror hår mycket på en senare behandling i en del fall.
I 7 af dess 27 casus fick modern nåmligen behandling åfven
under hafvandeskapet, och i alla dessa utom ett, dår abort in-
träffade, föddes fullgångna barn, af hvilka två fingo lindrig
syfilis men icke mindre än fyra förblefvo symptomfria under
observationstiden, som för två öfversteg och för ett uppgick till
nära 3 månader. I de öfriga 20 fallen föddes endast 3 så
kvalificerade barn. Om man frånser dessa 7 fall och för bägge
dessa årsklasser i öfrigt sammanför rubrikerna »ingem och
ringa» behandling med sina 15 fall å ena sidan och de öfriga
rubrikerna med sina 27 fall å den andra, finner man, att i fråga
om förlossningarnas utgång någon, dock ringa skilnad förelig-
ger, men däremot en mycket ansenlig i afseende å mortaliteten
hos barnen, som för de förra uppgick till 73 & och för de senare
till knappt 41%. I denna lägre mortalitet torde man hafva rätt
att se en inverkan af den förutgångna kraftigare behandlingen.
I 2:a och 3:e årsklassen har visserligen aborternas antal
varit ringa, men resultatet dock i det hela ganska ogynsamt.
Den jämförelsevis tillfredsställande utgång, som förlossningarna
fingo i de 7 fall af 2:a årsklassen, där mödrarna erhölllo beband-
ling under hafvandeskapet, visar hän på vikten af en sådan
äfven i detta stadium af kvinnans syfilis och utan afseende på
den förutgångna behandlingen. Å andra sidan häntyder den på,
att dårvid en kur under graviditeten har större verkan, ån då
moderns syfilis daterar sig från första året före konceptionen.
I det fall af abort (fall 2), som inträffade inom 3:e års-
klassen, hade kvinnan kring 2 år före konceptionen fått en
ordentlig kur å sjukhuset; i det inom andra årsklassen (fall 3)
var hon inficierad kring 15 månader före konceptionen och hade
under året, som föregick denna, blifvit 3 gånger ordentligt be-
handlad likasom en gång i 4:e månaden af hafvandeskapet.
Vid sammanstållningen af de tre årsklasserna angifver ta-
bellen, att behandlingen haft en betydlig inverkan, om man ser
på barnens mortalitet, som för de fall, i hvilka modern ej er-
hållit någon behandling, uppgår till 80 % och för de öfriga be-
handlingskategorierna till resp. 72, 51 och 41%. Det propor-
tionsvis vida större antal af aborter, som hår framtråder vid den
tredje än andra behandlingskategorien, år så till vida endast sken-
bart, som det nåstan helt och hållet beståmmes af första årsklassen.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 21
Ju större tidsskilnaden är mellan behandlingen och haf-
vandeskapet i fråga, desto mindre kan man draga några slut-
satser rörande behandlingens inverkan. Detta gäller särskildt
om afdelningens första grupp och så mycket mera, som fallens
antal år så ringa. Tab. II antyder visserligen åfven hår en
lyekligare utgång af förlossningarna, då modern fått åtminstone
en ordentlig behandling åndå denna varit ringa, men detta
beror hufvudsakligen därpå, att 4 kvinnor med utpräglad tertiär
syfilis, såsom man kunnat viinta, fått friska barn likasom en
kvinna, som hade symptom på grånsen till tertiåra.
Ofvanstående siffror åro alt för små, att bilda bas för ett
såkrare omdöme i den viktiga frågan om behandlingens in-
verkan på förlossningarnas utgång och mortaliteten hos barnen
med alla dess detaljer, men de hafva dock sitt intresse och
kunna tjäna som inlägg i en större statistik.
Om det nu icke lider något tvifvel, att tiden och behand-
lingen hafva ett stort inflytande på moderns infektionsförmåga
gentemot fostret, framgår det dock tydligt såvål af tab. II som
dårtill gjorda erinringar, att många oregelbundenheter före-
komma, till hvilkas förklaring hvarken tiden eller behandlingen
äro tillräckliga. Af tvänne kvinnor, smittade lika lång tid före
konceptionen och behandlade på samma sätt, kan den ena så-
lunda få abort, den andra ett lifskraftigt om också syfilitiskt
eller till och med friskt barn. Eller kan man få se en kvinna,
som erhållit en obetydlig behandling, föda ett lifskraftigt barn,
medan en annan, hvilken erhållit en kraftig behandling, abor-
terar eller föder ett ofullgånget och svagt barn.
Till dessa oregelbundenheter kan man tänka sig åtskilliga
orsaker. För de fall, dår oaktadt en kraftig behandling ut-
gången blifvit olycklig, får man söka anledningen dåruti, att
vissa fall äro refraktära för kvicksilfrets inverkan, det må nu i
det enskilda fallet vara modern eller fostret. Bland öfriga or-
saker, som åro tillgångliga för undersökning, kan möjligen
syfilis" når- eller frånvaro hos fadern förtjäna beaktande. Om
vi nårmare ingå på denna fråga, visar sig följande. Af de 87
till afdelningens andra grupp hörande kvinnorna uppgåfvo sig
med bestämdhet 27 vara inficierade af den vid sista befrukt-
ningen verksamme mannen och 38 af annan samt frisk person,
medan i afseende å 22 saken måste betecknas som osäker,
emedan kvinnorna i åtskilliga fall hade svåfvande uppgifter och
i andra ej såkert visste, hvem som var fader och dårtill i några
22 NORD. MED. ARK. 1897. — E. ÖDMANSSON.
casus anteckning ej blifvit gjord. Af de 27 föreningar, dår
bägge föräldrarna voro syfilitiska vid kvinnans sista konception,
framgingo 8 aborter, 5 ofullgångna och svaga barn, 9 sedan
syfilitiska och 5 under observationstiden symptomfria. I de 38
fall, där modern ensam skulle vara smittad, voro motsvarande
siffror 7, 5, 17, 9 och i de osäkra 22 fallen resp. 4, 3, 13 och 2.
Det är onekligt, att i de fall, där bägge föräldrarna hade sy-
filis, utgången var ej obetydligt sämre än i dem, där modern
ensam var smittad. Vid närmare undersökning finner man, att
af de 27 i förra serien 15 och således mera än hälften af mö-
drarna voro inficierade mindre än ett år före konceptionen, af
de 38 i den senare serien endast 14, och att således de förra
befunno sig i ogynsammare ställning. Ser man åter på be-
handliugen och därvid använder samma rubriker som i tab. II:
singen», oringa» O. 8. V., finner man för förra serien siffrorna 4, 6,
12, 5 samt för den senare resp. 1, 7, 14 och 16, hvaraf fram-
går, att den förra fick en långt mindre kraftig behandling.
Dessa förhållanden förklara fullt nöjaktigt olikheten i förloss-
ningarnas utgång inom de två serierna och någon hållpunkt
för den meningen, att faderns infektionsförmåga adderats till
moderns, och att det sämre resultatet däraf varit en följd, före-
finnes ej.
Innan första afdelningen lemnas, vill jag beröra en om-
ständighet, som ej saknar intresse. Då man betänker, att från
och med 1870 flere tusen kvinnor af de lägre samhällsklasserna
här i Stockholm blifvit inficierade med syfilis och dårutaf öfver
2,000 förutom de prostituerade blifvit vårdade å förut nämnda
gjukhus samt tillika, att, såsom redan är nämndt, syfilitiska
patienter och särskilt syfilitiska späda barn endast undantagsvis
vårdats å andra sjukhus, kan man ej annat än finna hela an-
talet fall i vår första afdelning ganska litet. Sårskildt måste
man förvåna sig öfver det ringa antalet i afdelningens första
grupp, låt också vara, att många af dessa kvinnor aflidit eller
afflyttat från staden. Af kvinnor, som fått syfilis mer än 3 år
före sista konceptionen, blefvo endast 23 intagna, hvaribland
några från landsorten, och af barnen voro blott 15—16 behäf-
tade med syfilis. Man tvingas till det antagandet, att kvin-
norna, sedan 3 år förflutit mellan deras infektion och konception,
mera sällan gifva syfilis åt sin afkomma. Några närmare och
bestämda data i detta afseende kunna ej lemnas, och ett sådant
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 23
antagande strider såkerligen emot mångas mening, men å andra
sidan måste det medgifvas, att våra kunskaper om den tids-
långd, hvarunder moderns eller föråldrarnas syfilis i regeln öfver-
går på barnen, äro ganska ringa. Den syfilidologiska litera-
turen lemnar talrika exempel på långvarig infektionsförmåga
hos föräldrarna, men de utgöra undantag och måste såsom så-
dana uppfattas. De statistiker, som forefinnas från vanliga
sjukhus, barnsjukhus eller andra offentliga anstalter, kunna hafva
stort intresse, men för berörda fråga ega de föga vårde. Sedan
kvinnorna upphört att föda syfilitiska barn och att få recidiv
af sin sjukdom, försvinna de ur synkretsen, och af de åldre års-
klasserna år det endast ett fåtal, som kvarstår på scenen. Det
år af detta fåtal, som statistikerna måste uppgöras, medan den
stora massan icke kommer med i råkningen.
Enskilda forskare hafva försökt att på grund af egen er-
farenhet beråkna durationen af föråldrarnas infektionstörmåga.
Sålunda vill Kassowrrz!) sätta dess minimum till 7 år och maximum
till 14 år med en medelsiffra af 10 år vid spontant förlöpande,
icke genom kvicksilfver bekämpad syfilis. Men dels äro de
fall, af hvilka han dragit sina konklusioner, till antalet altför
få, att i denna viktiga fråga tillerkännas någon större betydelse,
och dels kan det i våra dagar anses omöjligt att erhålla någon
nåmnvård statistik af denna beskaffenhet, enår såkerligen en-
dast undantagsvis syfilis, fastän känd, får under många år
grassera i en familj, utan att man genom föräldrarnas och i
första rummet moderns specifika behandling söker förhindra
sjukdomens öfvergång på barnen.
Att erhålla tillräckliga och säkra statistiker i denna fråga
torde höra till de fromma önskningarnas område, men det år
ganska sannolikt, att desamma, dårest de kunde komma till
stånd, skulle visa betydliga skiljaktigheter för olika platser,
beroende på flere omståndigheter och dåribland kanske åfven
den olika benägenhet, som de lägre samhällsklasserna hafva
att låta behandla sig för syfilis.
1) Die Vererbung der Syphilis. Medizin. Jahrbucher., Wien 1875, s. 450.
24 NORD. MED. ARK. 1897. — E. ÖDMANSSON.
Afdelning II.
Modern smittad samtidigt med konceptionen eller nära
denna tid.
Denna afdelning år för statistiken nödvåndig, men kan ej
blifva noga afgrånsad. I alla sådana fall, där kvinnan vid
konceptionstiden ofta eller upprepade gånger haft samlag, kan
man aldrig med visshet veta, om infektionen till tiden samman-
faller med konceptionen eller den intråffat kort förut eller
efteråt. Bland de hår upptagna fallen finnas sådana, dår man
på grund af kvinnans noggranna uppgifter och andra omstån-
digheter kan med såkerhet antaga en samtidighet, men de åro
få. I allmänhet har jag till denna afdelning räknat de fall, i
bvilka vid den examen, som företagits med kvinnan, enligt
hennes uppfattning minst 9—10 veckor och högst 3 månader
eller däromkring, legat mellan konceptionen och de sekundära,
syfilitiska symptomens utbrott, hvarvid stundom primåraffektio-
nens uppkomst kunnat vara en god ledning. I mer ån ett fall
har vår första anteckning fått justeras efter partus, då det visat
sig, att kvinnan ej haft reda på tiden för konceptionen. I några
fall har närmare precision ej kunnat vinnas, men de hafva
hvarken med någon säkerhet kunnat hänföras till första eller
tredje afdelningen och dårföre inregistrerats i den andra. Att
under sådana förhållanden åtskilliga casus hår åro upptagna,
där infektion och konception icke äro samtidiga, år otvifvel-
aktigt. För egen del hyser jag den åsikten, att i dessa fall
mödrarna snarare blifvit smittade i hafvandeskapets första må-
nad ån före konceptionen, och dårföre talar också det ringa
antal, som jag ansett mig böra hånföra till den förra af dessa
tider.
I fråga om moderns inverkan på fostret har det så till vida
ingen betydelse, om hon smittats samtidigt med eller efter kon-
ceptionen, att denna inverkan i bågge fallen blir postkoncep-
tionel, och äfven om modern smittats en eller ett par veckor
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 25
före konceptionen, måste vi, såvidt för nårvarande kan dömas,
antaga, att hon först efter densamma kan inficiera sitt foster.
I alla de till denna afdelning råknade fall, dår barnen fått
syfilis, år denna, såvidt den utgått från modern, postkonceptionel.
Två af kvinnorna påstodo sig vara befruktade af en och
smittade af en annan man. Det år mycket möjligt, att så
varit förbållandet med en eller annan af de öfriga, men det år
högst antagligt, att i de allra flesta fallen samme man befruktat
och smittat kvinnan, och att barnfadren varit syfilitisk vid
kvinnans konception, låt vara att i åtskilliga fall infektion och
konception till tiden ej fullkomligt sammanfalla.
Till denna afdelning höra 44 kvinnor, af hvilka 5 under
21 år, 32 mellan 21—30 och 7 mellan 31—40 år. Fem voro
gifta och 39 ogifta och ibland de senare en konkubin.
Förlossningarnas utgång blef 18 aborter, 6 ofullgångna eller
svaga barn, 7 efter födelsen syfilitiska barn samt 13 barn, som
under observationstiden förblefvo symptomfria.
Af aborterna upptrådde 10 i 8:e och 9:e månaden tillsam-
mans, 2 i 7:e—8:e, 3 i den 7:e och 3 i 6:e månaden eller där-
under.
Fosterkropparna undersöktes i 9 af dessa fall och företedde
inga makroskopiska föråndringar utom en gång betydlig osteo-
kondrit och en gång mjältansvällning med perisplenit; det förra
af dessa fall i 7:de, det senare i 9:e månaden.
I 10 af fallen undersöktes placenta och befans utan an-
märkning i 3 fall, tunn och blek i 3, medan i 3 fall träffades
en måttlig villös placentit, mest i de öfre delarna af kakan
samt i ett fall endarterit och endoflebit i nafvelstrångens
kärl med ojämn blodfördelning i placenta. Af de sist nämnda 4
fallen voro 2 i 7:e och 2 i 8:e—9:e månaden.
Till den andra kategorien höra 6 barn. Af dessa voro 4
ofullgångna och svaga. Ett dog efter 17 timmar, ett annat på
15:e dygnet, medan två lefde i nära sex veckor. Hos ett af
dessa upptrådde papulös syfilid och mjåltsvulst. I två af fallen
träffades vid obduktionen en stor mjålte och osteokondrit, hos
ett atrofiskt barn inga makroskopiska föråndringar och i ett
fall endast tecken på kolit. På grund af brist på lämpligare
plats hiträknas fall 19, där barnet ansågs fullgänget, men vid
födelsen hade ett utbredt exantem å sin kropp. Detta ökades,
och då modern jåmte barnet en vecka senare inkom på sjuk-
huset, hade det senare öfver nästan hela kroppen ett utslag,
26 NORD. MED. ARK 1897. — E. ÖDMANSSON.
som i alla afseenden till efflorescensernas form, färg, gruppering
liknade ett fall af erythema multiforme (Hebra). Blödning
från nafveln påkom snart, och barnet afled på 9:e dygnet. Desto
vårre kom jag ej i tillfålle att obducera detsamma. Utslaget
kan ej anses hafva varit af syfilitisk natur utan beroende af en
infektion af okänd beskaffenhet. I det sjette och sista af dessa
fall hade barnet vid födelsen pemphigus å händer och fötter
och afled följande dag. Vid obduktionen funnos å lungorna
19—20 kring årtstora ån isolerade ån i grupp stående gummi-
svulster och en förstorad mjälte.
Placenta undersöktes i två af fallen och visade sig i det
ena utan anmärkning, medan i det andra fans en villös pla-
centit mest i öfre delarna.
Hos de 7 barn, som föddes fullgångna och efter födelsen
fingo symptom af syfilis, upptrådde dessa 3 gånger i första, 3
gånger i andra och en gång i fjårde månaden. I 5 fall be-
handlades barnen med mercurialia. Två utskrefvos som symp-
tomfria, två som förbåttrade och tre som döda. Af de först
nåmnda afled ett snart af tarmsjukdom. Ett annat af barnen
(fall 28), som jåmte modern inkom direkte från barnbördshuset,
fostrade sig vål. I fjårde månaden uppstodo tecken till hydro-
cephalus och mjålten ansvålde, men i öfrigt funnos inga symp-
tom af syfilis. Barnet utskrefs på moderns entrågna begåran
och afled snart. Ett annat var vid födelsen något klent och
hade stor mjälte, som ännu mera ökades, och en envis tarm-
katarr, men inga andra symptom af syfilis. Hos de 3 på sjuk-
huset aflidna tråffades vid obduktionen i ett fall bronkopneo-
moni, mjåltförstoring och osteokondrit, i ett annat interstitiel
hepatit m. m. och i det tredje, där barnet hann en ålder af
nära 21 månader, allmän tuberkulos.
I tre af fallen undersöktes placenta, som var frisk i ett
fall, företedde en tämligen betydlig kalkafsättning i ett och
talrika hvita infarkter i det tredje.
Af de 13 barn, som höllo sig symptomfria, voro 3 vid ut-
skrifningen från sjukhuset öfver 6 månader gamla, 2 mellan
4—6 månader och 6 mellan 3—4 månader, medan ett barn
afled dårstådes redan i första månaden af lunginflammation
utan att under lifvet eller post mortem visa tecken till syfilis,
och ett i hemmet åfven i första månaden af tarmsjukdom. Ett
af barnen dog efter ett par månader af okänd sjukdom. Två
höllo sig friska vid 1—1!/s års ålder.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 27
I 6 af dessa fall undersöktes placenta och företedde i 5
inga eller ringa föråndringar, medan i ett fall (fall 44) moder-
kakan var frisk men å umbilikalvenens intima förefans en liten,
upphöjd, gulhvit flåck.
Af mödrarne voro 29 förstföderskor och 15 omföderskor.
De sednare hade före infektionen fått 27 barn, hvarutaf ett
ofullgänget snart dött, de öfriga friska.
Mortaliteten bland barnen var ganska hög. Enligt Tab. I
uppgick den till 65,» %, om de efter utskrifningen döda med-
råknas till 72,7 %, och ifall endast de upptagas, hos hvilka sy-
filis ansågs konstaterad, till 65,9 %.
Tabell III gifver en öfversigt af mödrarnas specifika be-
handling och i sammanhang dårmed förlossningarnas utgång
och de lefvande födda barnens utskrifning.
| Mödrarna. Barnen.
| — _ — ee
| Speeifik behand- |
| ling under haf- Lefvande födda. |
| vandeskapets |
| SE) lol | secs |
| | | ale fe le 5 | Utskrifna.
| | er n = Ola 0150 |
=| |Glolel 225 "| + | on | |
II |5|S FAEN EE ola ole | = |
FEE A sir | ia SE |S
PERSEN METER
GT SEE TI ml=21848 2
E AIRES s|&8|9 ss |S le)
| |“ [all (see le | I” |
Pol dale fela: |
a | æ | © © |: A
| | E SA eben |
i GEI FE | |
Ingen behandling. . . . . . 46 |- —|— EN 9] 4 4 — 1} 1 -| A
Å | | Er | Bi |
Ringa EEE ÆR, —— 611-7411 1| 1| 2— 1
Ordentlig > ........[l——— — CSO — Les 7 —| —|
| |
ÅT EE EET IP E 3, 4! e. 151 7111 3| 4) Le 5|
| | | | |
I DNR EEE vie AN DEI 1 4 8139 3—| 3! 7| Y 2 1!
Af denna tabell framgår, att behandlingen haft en ganska
stor betydelse för fallens utgång, om man jåmför de två första
behandlings-kategorierna med den fjärde. Den tredje synes
åfven visa ett båttre resultat genom antalet af de barn, som
förblifvit symptomfria, men dårvid förekommer, att två af dessa
4 barn äro just de, som afledo i första månaden af interkurre-
rande sjukdomar, hvadan deras ställning år osäker.
Tydligt är, att resultatet af behandlingen, den må tillämpas
när som hälst under hafvandeskapet, är mycket svagt, såvida
28 NORD. MED. ARK. 1897. — E. ÖDMANSSON.
den ej upprepas, och åndock enligt denna statistik föga tillfreds-
stållande. Den förnyades i 13 fall, hvarvid förekommo tre
gånger abort, tre gånger fullgångna barn, som fingo symptom
af syfilis, och 7 gånger barn, som under observationstiden, hvil-
ken för alla uppgick till mer än tre månader, förblefvo friska.
Om vi vilja något närmare sysselsätta oss med dessa 13 fall,
finna vi, att vid ett fall af abort kvinnan hade fått 6 + 8 injek-
tioner med 10 eem thymolkvicksilfver och i ett annat 4 + 3
grm kvjodur. Hit har jag äfven räknat ett fall (fall 8), där
kvinnan under förra hälften af hafvandeskapet erhållit 3 gram
kvjodur och efter inkomsten å sjukhuset i 6:e månaden fick 11
sublimatinjektioner å 1'/2 cgm, då fostret hastigt dog och abort
intråffade.
I de 3 fall, dår barnen föddes fullgångna och sedan fingo
syfilis, genomfördes behandlingen en gång fullständigt. I ett
fall inkom modern andra gången först i 9:e månaden och partus
påkom, då hon endast fått 18 smörjningar. I det tredje fallet
instålde sig modern först i 6:e månaden och fick med afbrott
11 injektioner med 7 cgm thymolkvicksilfver.
I de fall, dår barnen förblefvo symptomfria, gåfvos två
kurer fullståndigt 5 gånger, medan i två fall kvinnan andra
gången inkom så sent, att behandlingen blef ofullståndig. I ett
af de förra dog barnet i första månaden af enterokolit.
I 4 af dessa 13 fall börjades första behandlingen i 3:e må-
naden, i 7 fall i den 4:e, i ett i hvardera af 5:e och 6:e må-
naden.
Om vi vilja tillse behandlingen i de 6 öfriga fallen, dår
barnen höllo sig symptomfria under observationstiden, finna vi,
att modern i de fem fått en ordentlig kur, i det sjåtte ingen
behandling. Detta sista (fall 33) var just ett af dem, dår
kvinnan ansåg sig såker om att hafva blifvit samtidigt haf-
vande och smittad. Barnet observerades öfver 7 månader.
För att kunna genomföra behandlingen två gånger — långre
torde man sållan hinna på sjukhus — erfordras emellertid två
saker, hvaröfver vi ej åro herrar. Det första vilkoret år, att
fostret lefver tillräckligt länge; två af våra patienter inom denna
afdelning, som erhållit första behandlingen i god tid, aborterade
i resp. 5:e och 7:e månaden. Det andra år, att kvinnan dels
för första kuren infinner sig i rättan tid och dels ordentligt
återkommer, hvilket i många fall och af olika skål under-
låtes.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 29
I denna likasom i den första afdelningen förekomma oregel-
bundenheter, som visa, att tiden för moderns infektion och be-
handlingen långtifrån alltid äro bestämmande för förlossningarnas
utgång. Sålunda får man äfven hår se ett friskt barn vid
ingen eller ringa och abort vid kraftig behandling eller vid en
behandling af samma valör den ena gången abort, den andra
ett friskt barn.
30 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Afdelning III.
Modern smittad under hafvandeskapet.
För att afgöra, hvilka fall borde råknas till denna och ej
en föregående afdelning har jag gått så till väga, som förut vid
andra afdelningen år antydt, och sålunda hit hänfört sådana fall,
i hvilka det af moderns examinerande framgått, att tre månader
eller dåromkring förflutit ifrån konceptionen och tilldess konstitu-
tionela, syfilitiska symptom iakttogos. På samma sätt har jag
sökt bestämma, i hvilken månad af hafvandeskapet moderns
infektion egt rum, hvarvid dock en kortare tid eller omkring 10
veckor lagts till grund för beräkningen. Tiden för primår-
affektionens uppkomst och dess beskaffenhet har dårvid ofta
kunnat leda vårt omdöme. I många fall hafva kvinnans symp-
tom visat sig kort före hennes intråde å sjukhuset och i några
(10) fans då ännu blott primåraffektion. Det förtjänar an-
mårkas, att af de till afdelningen hörande 174 kviunorna 116
vårdades å sjukhuset redan under hafvandeskapet, och 27 in-
kommo direkt från barnbördshusen, hvadan de i allmänhet hade
utvecklingen af sin sjukdom i godt minne. Bland de återstående
31 voro de flesta sådana, som smittats under de sista månaderna
af hafvandeskapet, och hvilkas syfilis ej långe existerat. Att
emellertid misstag kunnat begås och ett eller annat fall räknats
till denna afdelning, som egentligen bort höra till en föregående,
kan ej förnekas, men de äro säkerligen få. Vi återkomma
längre fram till denna sak. Däremot har antagligen i åtskilliga
fall felaktig månad angifvits, enår det ej sållan varit omöjligt
att med visshet afgöra, om slutet af den ena månaden eller
början af den andra vore den råtta tidpunkten.
Till denna afdelning höra 174 kvinnor med 176 barn, af
hvilka först nämnda 25 voro under 21 år, 117 mellan 21—30 år,
30 mellan 31—40 och 2 öfver 40 år. Af dem voro 24 gifta och
150 ogifta, ibland de senare 6—8 konkubiner.
_ Afdelning III af tab. I, som år uppståld efter de olika
månaderna af hafvandeskapet, i hvilka moderns infektion anses
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 31
hafva inträffat, visar riktigheten af den nu allmänt gällande
åsikten, att faran för fostret år störst, då modern smittats under
det tidigare stadiet af graviditeten, och sedermera efter hand
minskas. Fråmst i farlighet för fostret har första månaden
visat sig, och dårefter kommer den andra. Tredje och fjårde
månaden stå hvarandra nåra och förete likaledes talrika aborter
och stor mortalitet, om de också i båda dessa afseenden komma
efter de första. Femte och sjette månaderna kunna betraktas
som en öfvergångstid, af hvilken den femte månaden närmar
sig de föregående och den sjette de efterföljande månaderna.
I den förra har aborternas frekvens betydligt sjunkit, men de
finnas dock, och antalet af ofullgångna barn år ej ringa, hvar-
jåmte mortaliteten år mycket stor. I den senare åter finnes
visserligen dock endast en abort på 18 fall, — möjligen var
kvinnan smittad redan i femte månaden — men intet ofull-
gånget barn, och dödligheten år ganska måttlig. Från och med
sjunde månaden förekommer hvarken abort eller ofullgånget
barn. I motsats till hvad af de fleste författare anföres, upp-
trådde syfilis ofta eller i sju fall af nio hos barnet, dår modern
blifvit smittad i åttonde månaden och i ett fall, dår hennes infek-
tion sannolikt egt rum i början af nionde månaden (möjligen
dock i slutet af den åttonde).
Utgången af de 176 förlossningarna blef 38 aborter, 25
ofullgångna, svaga eller med syfilitiska symptom vid födelsen
behåftade barn, 70 under observationstiden syfilitiska samt 43
symptomfria barn.
Af aborterna upptrådde 24 i 8:e och 9:e månaden tillsamman,
2 i 7:e och 8:de, 6 i den 7:e och 6 i 6:e månaden eller dår-
under.
I 18 af fallen undersöktes fosterkroppen och befans utan
makroskopisk föråndring i 12, medan i 5 iakttogs osteokondrit,
i 2 fall mjåltaffektion och i ett interstitiel hepatit. Af dem med
specifika förändringar var ett i 7:e, de öfriga i Be och 9:e
månaden.
Placenta undersöktes i 21 fall. Den var frisk eller utan
specifika föråndringar i 6 fall, medan i 2 förefans villös pla-
centit, i 4 villös placentit och föråndring i nafvelstrångskårlen
samt i 9 mer eller mindre betydlig förändring i dessa kärl,
hvarvid kakan kunde förete en eller annan ej specifik abnormitet.
Af fallen med specifik föråndring var ett—två i 7:e, de öfriga i
8:e och 9:e månaden.
32 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Af de ofullgängna barnen voro 4 lifskraftiga. Ett af dessa
utskrefs i slutet af 4:e månaden, utan att hafva företett symptom
af syfilis, och afhördes ej. Ett annat visade ej under vistelsen
å sjukhuset (jåmt 3 månader) tecken till syfilis men vårdades
snart dårefter för denna sjukdom å poliklinik. De två öfriga
fingo syfilis och utskrefvos symptomfria.
Ofullgängna och ej lifskraftiga voro 19 barn. Endast 4 af
dessa hunno en ålder af 3 veckor, och det äldsta lefde 67 dagar.
Tre af barnen blefvo ej obducerade. Ett, som var atrofiskt,
företedde inga makroskopiska föråndringar. I två fall (fall 51
och 57) afledo barnen genom blödning från nafveln; blödning
äfven i huden; vid obduktion ingenting att anmärka utom ecky-
moser i plevrabladen i ena fallet. I ett fall (fall 44) antråffades
ej obetydlig blödning i stora hjårnans mjuka hinnor, i ett annat
(fall 60) blödning kring medulla obl., vidare (fall 45) blödning
i lilla hjärnans kortikalsubstans jämte allmän hyperemi i hjärnan
och dess hinnor och (fall 43) i corpora striata. Detta sista
barnet likasom dess tvillingsyster visade en ansenlig blodöfver-
fyllnad i hjärna, lefver och mjälte. I fall 50, där barnet endast
lefde 3 timmar, tråffades talrika punktformiga blödningar i sub-
kutana bindväfven, muskler och serüsa hinnor samt en ej obe-
tydlig blödning öfver tentorium, dårjåmte allmån peritonit, stor
mjålte, interstitiel hepatit m. m. I fall 47 var nafveln oläkt,
utan tydlig föråndring i umbilikalkårlen, men allmån peritonit,
ikterisk lefver, eckymoser i lungsáckarna och hemorragiska här-
dar i lungorna. I fall 59 artade sig barnet till en början tåmligen
bra, fick i början af andra månaden enterit och allmän anasarca,
i midten af samma månad symptom af syfilis, kort dårefter
blödning ur mun och nåsa samt afled snart; vid obduktionen
hjårnanemi, interstitiel hepatit, stor mjålte, högersidig plevrit.
I fall 54 befans hufvudskålen mer ån vanligt förbenad, hvar-
jämte träffades mjältförstoring och interstitiel hepatit. I fall
53 inkom det svaga barnet i döende tillstånd och anmärktes
post mortem ingenting annat ån en stor mjålte med peri-
splenit. I fall 56 fans en allmän hyperemi i peritoneum, mest
venstra sidoregionen och kring mjälten, som likasom lefvern
var blodrik och svåld. I fall 39 var barnet atrofiskt men lefde
61 dagar. Vid obduktionen iakttogs subkutant ödem i jugu-
lum och en slapp, blek ansvållning å luftstrupens mynning
och nårmaste delar; preparat från mukosan och submukosan
visade under mikroskopet talrika levkocyter och baciller (se
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 33
bilagan). I fall 61 fostrade sig barnet till en början ganska
vål, fick i början af 3:e veckan ett pemphigusartadt utslag å
hånder och fötter samt fjållande papler å hakan. Förbåttring
under kvicksilfverbehandling. Enterokolit och död. Vid obduk-
tionen ependymit i hjårnans sidoventriklar och osteokondrit
m. m.
De tvä äterstäende barnen företedde vid födelsen symptom
af syfilis, det ena i form af pemphigus och det andra af multipla
benaffektioner. Det förra afled på 3:e dygnet, och vi kommo ej
i tillfälle att obducera detsamma. Det andra fick genast kvick-
silfverbehandling och utskrefs symptomfritt.
I 10 af dessa fall undersöktes placenta, som var frisk eller
utan specifik föråndring i 7 fall, medan i 2 tråffades villös
placentit och i ett lindrig förändring i nafvelstrångens kärl.
I 70 af de till denna afdelning hörande fallen voro barnen
vid födelsen fullgångna eller nåra fullgångna och symptomfria,
men fingo symptom af syfilis under observationstiden. Dessa
visade sig i 31 fall under första, i 27 under andra, i 2 under
tredje och i 10 fall efter tredje månadens slut. I 58 fall blefvo
barnen behandlade med mercurialia. Såsom symptomfria ut-
skrefvos 25, förbättrade 6 och döda 39. Af de först nämnda af-
ledo 4 snart af akuta sjukdomar och af de förbättrade 2. Döds-
orsaken var i 7 fall blödning från flere organ, hufvudsakligen
hjårnans hinnor, men vanligen åfven huden, i enskilda fall nåsa
och mun, ögonlocken, underlåppen, ingången till larynx m. m.
En gång (fall 75) träffades ett betydligt hæmatoma duræ matris
jåmte allmån hemorragisk pakymeningit, den senare 2 gånger
(fall 72 och 118), två gånger (fall 86 och 109) blödning öfver
och under tentorium och en gång (fall 92) under detsamma och
ned kring medulla oblongata. Hit råknas åfven fall 124, dår
barnet fick syfilitiska symptom i slutet af andra månaden, be-
bandlades och blef symptomfritt, men mot slutet af femte må-
naden fick blödning från ventrikeln, därefter huden, och afled
under andnöd. Vid obduktionen fans en kolossal thymus och
en högst betydlig blödning kring denna. Rörande alla dessa
fall hänvisas i öfrigt till bilagan. I icke mindre än 11 fall
f‘refaus en hjärnaffektion i form af ependymit i ventriklarna,
hufvudsakligen i sidoventriklarna i olika utvecklingsstadier och
utbredning. Vi äterkomma längre fram till denna hjärnaffek-
tion. 1 nägra af dessa fall anträffades ingen annan dödsorsak,
medan i de flesta funnos andra syfilitiska förändringar säsom
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 3
34 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
mjåltsvulst, interstitiel hepatit (2 gånger) eller interkurreraude
sjukdomar. I ett af dessa fall (fall 107) utvecklade sig en
svampbildning i oesophagus, hvaraf förorsakades brandiga sår
dårstådes. I 4 andra fall fans såsom dödsorsak interstitiel
hepatit; i alla dessa var mjälten ansvåld. I 15 fall utgjordes
dödsorsaken af interkurrerande sjukdomar, och i 7 af dessa funnos
tecken till syfilis i form af mjältsvulst och någon gång osteo-
kondrit, medan i 8 fall syfilitiska organföråndringar ej kunde
upptåckas. I två af fallen tråffades rachitis, en gång å hufvud-
skålen och en gång i refbenen. I två fall gjordes ej obduktion.
I 25 af dessa fall blef placenta undersökt och befunnen frisk
i 10 fall samt med icke specifika föråndringar i 10, medan i 2
tråffades en måttlig villös placentit och i 3 föråndring i nafvel-
strångens kårl, endast i det ena något betydligare.
Af de 43 barn, hvilka upptagits såsom symptomfria under
observationstiden, voro vid utskrifningen 12 öfver 6 och 5 mellan
4—6 månader gamla, medan 9 utskrefvos i 4:e månaden, 12 i
3:e, 1 i 2:a och 4 i första månaden. Ej mindre än 8 af dessa
barn afledo å sjukhuset, hvaraf 3 öfver och 5 under 3 månader
gamla. Dödsorsaken var sjukdomar i lungor, mage och tarm-
kanal samt därtill en gång ansiktsros, en gång abscess längs
urachi förlopp med peritonit samt en gång pyleflebit. Af de
uttagna barnen anmåldes snart 3 som döda.
Placenta undersöktes i 16 af dessa fall och visade sig frisk
eller utan specifika förändringar i 14, medan i ett (fall 133)
nafvelstrångsvenens intima var hvitgul och förtjockad i en ut-
sträckning af 3 cm. från insertionen och i det andra (fall 143)
så vål venen som den ena arteren förtedde en dylik föråndring.
Det förra af dessa barn vårdades å sjukhuset i 2 månader, 12
dagar, det senare i 3 månader på en dag når. Bågge fostrade
sig vål, voro vid utskrifningen friska och afhördes ej.
De fall, i hvilka modern blifvit inficierad under de tre sista
månaderna, förtjäna ett litet särskildt kapitel. Endast i tre af
dessa casus var kvinnan föremål för behandling före partus, och
i ett af dem var behandlingen endast påbörjad, når förlossningen
intråffade. Med frånseende af de två fallen, i hvilka barnet i
det ena utskrefs direkt från Barnbördshuset och i det andra för-
blef symptomfritt under vistelsen å sjukhuset, utgöra de öfriga
27 fallen en afdelning för sig, i hvilken ingen behandling stört
det naturliga förloppet. I dessa föddes 13 barn, som fingo syfilis
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 35
efter födelsen och 14, som förblefvo fria dårifrån. Mödrarna
uppgåfvo i 3 fall, att barnen blifvit födda något för tidigt, men
i öfrigt voro de fullgängna och väl utvecklade.
I de casus, dår barnen fingo symptom af syfilis, ansågs
modern 5 gånger inficierad i 7:e, 7 i 8:e och en gång i 9:e må-
naden. I detta sist nämnda fall uppträdde specifika symptom
hos modern i slutet af 6:e eller början at 7:e veckan efter par-
tus. Det år möjligt, att hon blifvit smittad redan i slutet af
8:e månaden, enär partus och puerperium kunna bafva retar-
derat utvecklingen af symptomerna. Af samma skål låter det
tänka sig, att ett eller annat af dem, hvilka upptagits såsom
smittade i 8:e månaden, rätteligen tillhöra den 7:e.
Af de syfilitiska barnen fingo enligt moderns uppgitt 2 eller
kanske 3 symptom af sjukdomen i första månaden efter födel-
sen, 8 i den andra, 1 i fjärde och 1 i femte månaden. Det
sist nåmnda barnet (fall 120), hvars symptom voro obetydliga,
var såkerligen inficieradt efter födelsen och sannolikt åfven det
nåst sista. I detta fall (fall 125) yppade sig moderns symptom
i 5:e veckan efter partus och barnets i den 14:e, och den förra
omtalade, att hennes vårtor varit såriga. Barnet afled å sjuk-
huset af gastroenterit + nefrit och fórctedde vid obduktionen
inga organsjukdomar af syfilitisk natur. Sex af barnen utskref-
vos såsom symptomfria, 2 som förbåttrade och 5 som döda,
hvaribland det nyss omtalade. Vid de öfrigas obduktion tråffa-
des en gång blödning kring en stor thymus (fall 124), en gång
ependymit (fall 130), medan en gång en stor abscess å halsen
(fall 127) och en gång nefrit (fall 119) dödat barnen; i alla
dessa fall förefans mjåltaffektion i mer eller mindre grad.
Af de barn, som under observationstiden höllo sig symp-
tomfria, voro vid utskrifningen 7 öfver 6 månader gamla, 1 i
6:e, 2 i 5:e, 1 i 4:e och 3 i 3:e månaden. Tre af dem afledo å
sjukhuset, det ena af bronkopneomoni + oedema glottidis, de
andra af enterokolit. Två af dessa voro i Ze månaden, ett i
den 5:e.
Af de 8 mödrar, som enligt vår statistik voro inficierade i
8:e och Oe månaden, fick 1 sina syfilitiska symptom i 3:e—4:e,
2 i die, 4 i 5:e och 1 i 6:e—7:e veckan efter partus. Några af
dessa fall och särskildt det sist nämnda synas utvisa, att fostrets
infektion kan ega rum, då modern befinner sig i början af
andra inkubationsstadiet eller kort efter primåraffektionens upp-
komst. Två af de öfriga kvinnorna (fall 171 och 174), som
90 NORD. MED. ARK., 1897 — E. ÜDMANSSON.
voro smittade i 9:e månaden, och hos hvilka primåraffektionen
började observeras några dagar efter partus, fingo friska barn.
Hos hålften af barnen upptrådde symptom af syfilis senare
än hos modern, medan de hos den andra hälften visade sig
ungefär samtidigt eller enligt mödrarnas påstående till och med
något tidigare. Dessa senare fall håntyda på, att syfilis hos
fostret och det spåda barnet kan vida hastigare utveckla sig
ån hos den vuxne, såvida man ej får antaga, att, såsom ofvan
år antydt, utvecklingen af dessa mödrars lues blifvit retarderad
genom partus och puerperium.
En viss osäkerhet råder — märkligt nog --- ännu rörande
den tidpunkt af hafvandeskapet, efter hvilken en med syfilis
smittad kvinna ej långre kan anses vara i stånd att inficiera
sitt barn. Mer ån en framstående författare yttrar sig med
reservation eller mindre bestämdt i saken, medan andra med-
gifva, att infektionen kan ega rum, då modern fått sin sjukdom
i åttonde månaden. För öfrigt saknas ej såkra uppgifter i detta
afseende. Sålunda omtalar Flindt i sin mycket läsvärda af-
handling") 7 fall från Kommunehospitalet i Köpenhamn, dår i
de flesta modern med säkerhet blifvit smittad efter 7:e månadens
slut och i 2 kanske i den 9:e. I fråga om 8:e månaden borde
inga tvifvelsmål kunna hysas, och ingenting beråttigar att neka
möjligheten åfven för 9:e månaden åtminstone i dess början och
särskildt i. sådana fall, där primäraffektionen utvecklar sig
mindre långsamt.
Om vi för denna afdelning vilja bedöma, i hvad mon för-
lossningarnas utgång och mortaliteten bland barnen varit bero-
ende af behandlingen, låter det sig ej göra, att sammanfatta
alla fallen, enår de, i hvilka modern smittats under de tre sista
månaderna, i det närmaste icke erbållit någon behandling men
utgången varit vida gynsammare ån för de föregående, men det
möter åfven hinder att sammanstålla de sex första månaderna.
Den sjette bildar en tydlig öfvergång från den farligare till den
mindre farliga smittningstiden, då visserligen en abort förekom,
men inga ofullgångna barn och dödligheten, såsom redan anförts,
var ganska måttlig, hvartill kommer, att flertalet af de dit hö-
rande fallen icke varit föremål för specifik behandling. Den
femte månaden sluter sig dåremot till de föregående på grund
—
1) Den congenite syphilis. Köbenhavn 1878. s. 128 o. f.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. ot
af den stora dödligheten, om också aborternas antal var vida
mindre. För att undvika altför stor vidlyftighet men lemna
tillråeklig öfversikt af stållningen, har jag i en afdelning af
tab. IV redogjort för de två första, i en annan för de fem
första och slutligen för de fyra sista månaderna, alt i fråga
om mödrarnas behandling och i sammanhang dårmed förloss-
ningarnas utgång och mortaliteten bland barnen.
Tabell IV.
Modern Barnen
| | Tiden för WEEN | Tiden för Lefvande födda
| behandlingen
2 | | | = 3
E lg ITA Ti
5 FER oe a onl m) =al o se| > ela ¿Elo ISE
E EE as efe
= 2 SEP Eid JEPP
= EIH I 1° 1° [> Wäi 5 | EEE
Ben AC IN #1 | FJ Eee
ET TRÅ
| SCH LT IN EN |
ngen behandling | 4¡— A —|—|—|— | dren 4 t— AS EN BE ZS
Ringa > | 413 N — | DI 4 4 1- || +
Ordentlig > | === —=|=¡=| — | SR sc — SAS
1) En gång. . . | 15 so 1 410) — 1665 3| 2|3—| 7
2) Två gånger . .| 411 REM be SS d 4 || 2| 22111
27| øj18|-|-|-|-— F 1 | vinn) 4] 2814 5| 5| 4| 5/1] 8
Ingen bebandling | 37 A 4 E 14|— = ne - 37114 9| 14 | — | 4 217
bis ` "2 | 31 3 118 6 Mod — | va 3212 d 7 | 5 [10-10
Ordentlig > 19 5110111115) Ale 1 | 4144) 50/10 7| 21 | 12 DN 1/24
1) En gång. . .| — —|— ER | —| —|-|-| = | — —|—|—
2) Två gånger . . | 10 il al 8 ai ai a PE EEG — || 5! ol 10! 111] 6! 21511) 8
Gar vissent 1 777 shore 48 | 19 ba 44
Ingen behandling 0 | ln 11 9! 6| — |-- ne 37 il 19 | 17 |23| 2111
Ringa > 2 8 211-1 — [| 5 sj 21 313-12
Ordentlig > | — AR JH] — À ||] — | = |- |
1) En gång. . TE 4 1 — - sl sl 11 ala-ı
2) Två gånger . . sal —|—|—!—|— no! fro för La pala! — | — PRE
ei -|-|-|-|-lstal 9! el — |—i1o!—| 47) 1)! 22 | 24 |90| adu
38 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Inom den första gruppen å tabellen inträffade abort i alla
de fall, 8 till antalet, dår mödrarna erhållit ingen eller ringa
behandling. Då de fått en ordentlig kur, var antalet af lefvande
födda barn betydligt öfverlågset de dödfödda eller som 10 till
6. Bland de förra förekommo dock ej mindre ån 5 ofullgångna.
Af de 5 fullgångna fingo 3 syfilis, medan 2 förblefvo friska. I
de 4 fall, dår moderns behandling upprepades, framföddes endast
fullgångna barn, af hvilka 2 blefvo syfilitiska och 2 Löllo sig
friska. Siffrorna åro visserligen icke stora, men det synes dock
vara otvifvelaktigt, att behandlingen utöfvat en ansenlig inver-
kan på förloppet likasom att för ett någorlunda godt resultat
en kraftig och upprepad behandling år nödvåndig.
I tabellens andra grupp, dår modren blifvit smittad un-
der de fem första månaderna, visar sig ett långt båttre resultat
än i förra gruppen i de fall, där modern fått ingen eller ringa
behandling, men detta beror tydligen dårpå, att i många af
fallen moderns infektion intråffat långre fram under hafvande-
skapet. Denna omståndighet gör sig åfven gållande i andra
gruppens öfriga fall och försvårar bedömandet af behandlingens
inverkan. I de casus, dår modern fått en ordentlig kur, var de
dödfödda och ofullgångna barnens antal vida mindre och de
symptomfrias större, ån då hennes behandling var ringa, men
dödligheten bland barnen var nästan densamma eller som 68 %
till 68,75%. I de 10 fall, där modern blifvit två gånger be-
handlad, förekom endast en abort samt ett ofullgånget barn, och
mortaliteten var vida lägre eller 40 %, men endast två af dessa
barn undgingo syfilis. Aborten tillhörde den enda kvinna från
femte månaden, hvars behandling upprepades. Af de 8 kvinnor
från samma månad, hvilka erhöllo en ordentlig kur, föddes 5
barn, som efter födelsen fingo syfilis, och 3, som förblefvo friska.
I det hela har förlossningarnas utgång varit dålig och mortali-
teten bland barnen mycket hög.
En viktig anledning till det dåliga resultatet bör sökas
dåruti, att, med frånseende af dem, som smittas i första och
kanske åfven andra månaden, kvinnorna i allmånhet instålla
sig så sent till behandling, att denna ej kan upprepas, och ofta
nog uppskjutes den till efter partus. Icke mindre ån 37 af dem,
som blifvit inficierade under de fem första månaderna, voro utan
behandling under hafvandeskapet. Detta var redan förhållandet
med 4 från andra månaden, och dårefter ökas antalet, så att dit
hörde & af 35 från Ze 11 af 34 från 4:e och 14 af de 31
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 39
kvinnor, som voro smittade i femte månaden. De, som instålt
sig, hafva endast undantagsvis blifvit behandlade två gånger
och ofta nog har behandlingen afbrutits genom abort eller
partus.
På grund af dessa omständigheter äro i fråga om behand-
lingen de fall, i hvilka kvinnan fått sin syfilis under hafvande-
skapet med undantag af de första månaderna, i en vida såmre
stållning, ån då hon blifvit smittad före eller vid konceptionen,
enår i senare fallet rymlig tid finnes för behandlingen. Då så
ske kan, bör utan afseende på den åsikt, som man annars kan
hysa om rätta tidpunkten för syfilis" behandling i allmänhet, de
konstitutionela symptomens upptrådande ej invåntas, utan be-
handlingen börjas, så snart primäraffektionen år säkert diagnosti-
cerad. Denna år nu ofta obetydlig och förbises, men, åfven då
den år mera uttalad, instålla sig patienterna sållan i detta sta-
dium. Så har dock understundom inträffat, och vi hafva i en
del af dessa fall, dock ej i alla, genast skridit till behandling
med kvicksilfver. I sådana fall, där tid saknats för en inter-
mittent behandling och inga kontraindikationer förefunnits, hafva
vi stundom förstårkt behandlingen genom dess prolongerande
och sålunda gifvit ännu några injektioner med längre mellantid,
en del smörjningar hvarannan dag eller kvicksilfverjodur med
eller utan kort uppehåll.
Vid moderns ipfektion från och med sjette månaden ståller
sig utsikterna för fostret på helt annat och båttre sått ån förut.
Naturligtvis år grånsen i verkligheten ej så skarp som i våra
tabeller. I de 47 fall, som utgöra sista gruppen i tab. IV, och
i hvilka kvinnan blifvit smittad under de 4 sista månaderna,
framföddes, med frånseende af en abort, endast fullgångna eller
nåra fullgångna barn, af hvilka flertalet eller 24 förblefvo symp-
tomfria under observationstiden, som för 15 var öfver 3 månader
och för 6 mellan 2—3 månader. Behandlingen spelade hårvid
en ringa roll. Endast i 5 fall erhöll kvinnan en ordentlig kur,
och af barnen fick det ena syfilis, medan de öfriga höllo sig
fria dårifrån. Antalet år altför litet, att dåraf draga några
slutsatser, men det förekommer ganska sannolikt, att, då kvin-
nan endast en kort tid haft syfilis, och fostret genom födelsen
snart befrias från den syfilitiska modern, en kur lege artis ofta
nog kan rädda barnet från sjukdomen i fall, där den annars
skulle blifvit dess lott. Det är blott skada, att kvinnorna under
dessa omståndigheter sållan infinna sig i råttan tid.
40 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
I det föregående har jag nårmare redogjort för de fall från
de tre sista månaderna, i hvilka mödrarna ej erhållit någon
specifik behandling. En sammanstållning af dylika fall från
hela afdelningen har ett ganska stort intresse. Härvid anmär-
kes, att alla de kvinnor, som smittades i första månaden, erhöllo
specifik behandling.
Tabell V.
Las ES SR |
| = | = SS 3 A Utskrifna |
Elle Ejaele e] al |
Tiden för moderns infektion 18 | DIR SSI) ge |
| I. | & IB JE: ss PS vs | = Eu
MA E SNE & |
| co > > IS SIS £| 5 = plo |
| EIT Pelle
EAN Å |
| | Pad |
HS mien saa oi (4 mere mr
| I
| 2:a > Bee SEEREN
Dre Ge Er NTE | 8) 4| 2| 2) -|-]- es,
EEE `. AR Ie kb |11| 5| 4| 2| — E 5
Due EE PT SNE, 141 1| 3¡10|—| 8 | 1} 9
bend bo CEET lat 1 0 #12 3
T:e > E E Sr här dat — D GI 7 1 3 |
| |
S:e Ke Or Be GA | 4 les — 7 21 5B|—l| i
| |
dé. ML Lao EE gl Sta ea
| "am 9188 17127 slo
Vi se hår det naturliga förloppet i 74 fall, i hvilka möd-
rarna blifvit inficierade från och med hafvandeskapets andra
månad. I nära anslutning till infektionstiden visar sig en suc-
cessiv förbåttring i förlossningarnas utgång. Från andra måna-
den förekomma endast aborter, från den tredje lika många
aborter och lefvande födda, hvaraf dock hålften ofullgångna.
från den femte ett betydligt öfvervågande antal af fullgängna
om också sedermera syfilitiska barn, medan, når modern smittats
från och med sjette månaden, nåstan alla barnen åro fullgångna
och en stor del af dem förblifva friska. Fostrens öde står så-
lunda i det nårmaste beroende af tidpunkten för moderns infek-
tion. Detta framgår redan tydligt af tab. I och IV, men ånnu
mera af tab. V.
Denna tidpunkt år dock därvid ej den enda bestämmande
faktorn. Visserligen hafva enligt tab. V i alla fall, dår modern
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 41
inficierats från och med andra till och med femte månaden, bar-
nen fått syfilis, men dår finnas dock för fallen inom samma
månad från och med den tredje olikheter, i det att åtminstone
en del af barnen varit fullgängna och lefvat någon tid och från
femte månaden en ganska stor procent kunnat utskrifvas symp-
tomfria. Denna olikhet blir mera i ögonen fallande från och med
sjette månaden, enär nu äfven friska barn födas. Ibland fallen
från denna månad iutråffade sannolikt en abort, medan sex
fingo syfilitiska symptom efter födelsen, och fyra förblefvo symp-
tomfria — en mycket olika utgång, oaktadt modern fått syfilis
ungefär vid samma tidpunkt i alla fallen. Samma förhållande
förefinnes i 7:e och 8:e månaden, om också ingen abort där
förekommit.
Vi finna vidare af tab. V, att detta förhållande kan ge-
stalta sig ganska olika för olika månader. Således förblefvo af
11 barn från 7:e månaden 6 symptomfria men endast 2 af 9
från den 8:e. Häraf framgår tydligt, att fostrens infektion kan
inträffa på mycket olika tid efter moderns. Äfven då modern
smittats i slutet af 8:e månaden och sannolikt äfven i början
af den 9:e, kan barnet få syfllis, men i andra fall kan det för-
blifva friskt, fastän modern fått sin syfilis i början af 6:e må-
naden. Att i våra fall intet barn från de föregående måna-
derna undgått syfilis bevisar ingalunda, att syfilis är obligatorisk,
och detta kan anses ådagalagdt därutaf, att i vär andra afdel-
ning ett barn förblef fritt från syfilis, oaktadt modern ej erhållit
specifik behandling. Därtill kommer, att ett barn från 5:e må-
naden (fall 100) sannolikt var smittadt efter födelsen, och i ett
par fall från samma månad barnets syfilitiska symptom voro
ringa, kanske tvifvelaktiga.
Så långe vid dessa olikheter det endast år fråga om en
våxlande intensitet af sjukdomen, kan man söka förklaringen
dåruti, att en olika kvantitet af det syfilitiska giftet passerat
placenta, men för de många fall, där barnen förblifvit fria från
syfilis, år det uppenbart, att detta gift ej kunnat genomtrånga
de hinder, som placenta stålt däremot. Jag afser hår från
möjligheten af en syphilis tarda i ett eller annat fall. Af det
ofvan anförda framgår, att denna genomgång af placenta, dår
den eger rum, kan försiggå på mycket olika tid etter moderns
infektion i de enskilda fallen. Hvad hårvid år alldeles tydligt för
de fyra sista månaderna, gäller säkerligen äfven för de föregående,
så länge placentaförbindelse förefinnes mellan moder och foster.
42 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Då vi söka orsakerna till förlossningarnas olika utgång i
fallen inom vår tredje afdelning, måste vi sålunda i första rum-
met fästa oss vid tidpunkten för moderns infektion, vidare vid
placentas olika permeabilitet för det syfilitiska giftet och i sam-
manhang hårmed vid den olika kvantitet af giftet, som i de en-
skilda fallen öfvergär på fostret.
Om vi också icke känna anledningen till placentas olika
permeabilitet för det syfilitiska giftet, så utgör detta intet håll-
bart skål för förnekandet af densamma. Att stilla permeabili-
teten i sammanhang med tillfälliga lesioner å placenta, såsom
kärlruptur, kan i fråga om syfilis ej godkännas, enär i de allra
flesta fall infektion eger rum men i många af dessa placenta år
fullkomligt frisk eller företer andra obetydliga föråndringar
men ej blödning.
I de fall, dår en nöjaktig behandling eger rum, kan ut-
gången väsentligen bestämmas af denna. Visserligen har be-
handlingen i våra fall intagit en blygsam plats bredvid andra
faktorer. Men, om vi i fråga om densamma varit herrar, hade
resultatet utan tvifvel blifvit ett annat och båttre. Bristen i
detta afseende framtråder i vår tredje afdelning tydligare ån i
de föregående, enär händelserna, moderns infektion och barnets
födelse, äro sammanträngda inom en kortare och ofta mycket
kort tid.
Hvad hår närmast ofvan blifvit sagdt om fallen från tredje
afdelningen, gäller i väsentlig mon äfven den andra, enär möd-
rarna inom denna icke kunna skänka syfilis åt fostren förrän
under hatvandeskapet.
Här kan vara en lämplig plats att i korthet anföra den
behandling, som vi användt för barnen.
Därvid bör i första rummet omnämnas, att i den ojämförligt
största delen af fallen mödrarna vid inkomsten å sjukhuset
ammat sina barn och därmed fortfarit längre eller kortare tid.
I sådana fall, dår mödrarna hafva recenta och virulenta symp-
tom men barnen ännu ej visa tecken till syfilis, kan med skål
tveksamhet råda, huruvida man bör låta dem fortsåtta digif-
ningen. Med få undantag hafva barnen fått stå risken mot
den stora fördelen att dia sina mödrar, men dessa hafva, sna-
rast möjligt, erhållit specifik behandling och jämn tillsyn egnats
deras bröstvårtor, hvarjämte de ständigt uppmanats till försik-
tighet.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 43
Af mercurialia har under hela tiden hydrargyrum c. creta varit
vårt hufvudmedel, som i allmänhet visar stor verksamhet emot
syfilis och vål tåles af barnen. Till nyfödda hafva vi vanligtvis
gifvit det i dos af 3 cgrm 2 gånger dagligen med socker i
pulver, som ingifvits i litet mjölk, och ökat dosen efter barnets
ålder. En kur har, dår så kunnat ske, vanligen råckt 6 veckor.
Merendels hafva mödrarna dårefter utgått men ofta nog åter-
kommit för ny behandling af barnen, då sjukdomen åter visat
sig. I många fall hafva de kvarstannat långre å sjukhuset, och
behandlingen af barnen upprepats vid nya symptom och stundom
äfven utan sådana.
Äfven smörjkur har ofta blifvit använd i sådana fall, där
barnens hud haft en viss fyllighet och inga sårnader därå före-
funnits. Salfvan, vanligen i dos af ett halft gram, har blifvit
lätt ingniden och kroppsdelen väl inlindats till följande dar, då
platsen blifvit aftvättad eller barnet fått bad.
Andra behandlingsmetoder och preparat hafva sällan kom-
mit till användande. Under några år försökte vi i åtskilliga
fall garfsyrad kvicksilfveroxydul, som synes vara ett gauska
godt medel åtminstone mot lindriga symptom, men vi hafva
lemnat det för de ofvan anförda. Jodkalium har endast undan-
tagsvis blifvit nytjadt för späda barn.
Noggrann renhållning af barnet har iakttagits, lokal be-
handling liksom bad flitigt blifvit använda.
Af mödrarna inom tredje afdelningen voro 108 förstföder-
skor och 68 omföderskor. De senare hade före infektionen
framfödt 109 barn, hvaribland en abort på grund af »skråmsel»
och ett svagt, snart dödt foster.
Mortaliteten bland de efter infektionen födda 176 barnen
uppgick för första gruppen å tab. IV, där mödrarna voro smit-
tade under hafvandeskapets två första månader, till 78,6 % efter
dödsfallen å sjukhuset, 85,1%, om de sedermera som döda rappor-
terade medräknas, och 75 %, om endast de medtagas, hos hvilka
syfilis ansetts vara för handen. Motsvarande siffror för andra
grupper utgjorde resp. 70,5 %, 75,2 % och 70,5 %, för tredje grup-
pen 31,9 % 38,3 och 27,7 % samt för hela afdelningen 60,2 %.
65,5 % och 59 %.
Innan jag lemnar denna afdelning, kan jag ej undgå att
beröra två företeelser inom literaturen, som därmed stå i nära
44 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
sammanhang. Den ena af dessa år KAssowITZ' teori om fort-
plantningen af kongenital syfilis.
En lång erfarenhet hade visat, att en möder, som fått syfilis
under hafvandeskapet, kunde föda ett syfilitiskt barn, och ingen-
ting ansågs tala emot, att därvid det syfilitiska giftet genom
placentarcirkulationen fördes från moder till foster. KAssowTzz !)
uppträdde emot denna åsikt och förmenade, att i dylika fall
antingen modern haft syfilis före konceptionen, eller att fadern
vid prokreationen gifvit syfilis åt fostret. Han vill endast er-
kånna en form af kongenital syfilis eller den e generatione,
hvarvid han anser moder och fader kunna vara lika verksamma.
Afhandlingens i flere afseenden framstående beskaffenhet
och kanske äfven det bestämda språket gjorde intryck och
skaffade ej få anhängare åt KassowrTz, men de bevis, som han
framlade för riktigheten af sina påståenden, befunnos dock för
svaga att låta hans mening trånga igenom.
Då Kassowrrz förklarat alla i literaturen förekommande fall,
som talade för den åldre åsiktens riktighet, vara otillförlitliga
och felaktiga, offentliggjordes efter hand flere dylika casus, i
hvilka alla de postulater, som Kassowrrz uppstält för vederhäf-
tighet, voro uppfylda. Kassowırz tycktes nu blifva tveksam,
och under 1884 uttalar han sig?) dårhån, att en öfvergång af
det syfilitiska giftet från modern till fostret genom placenta år
möjlig om också i relatift sällsynta fall. Man kunde nu hafva
trott, att han öfvergifvit sin förra ståndpunkt, men af CASPARYS sista
inlägg i frågan?) vill det synas, att KassowrTz ännu håller pá
sin teori och äfven har meningsfränder.
Utan att hår kunna inlåta mig på någon vidlyftig diskus-
sion, vill jag på grund af sakens stora vikt framhålla vissa
synpunkter från min erfarenhet, som tala emot Kassowrrz och
för den äldre åsiktens riktighet. Bland orsakerna till denna
enligt hans tro felaktiga äldre mening anför han 4) otillförlitlig-
heten i uppgifterna rörande tiden för syfilis uppträdande hos
modern. >Auch hier ergibt sich eine Erklärung dafür, warum
angeblich in den letzten Schwangerschaftsmonaten die Über-
tragung nicht mehr stattfinden soll. Wenn nähmlich die Infec-
tion wirklich in den letzten Monaten vor sich gegangen ist, so
1) Medizinische Jahrbücher. Wien 1875, s. 359 o. f.
?) Verteljahrsschrift. f. Derm. und Syph. Ref. 1884, s. 198 o. f.
3) Vierteljaressch. für Derm. und Syph., 1896, s. 7.
DA st. s. 423 o. f.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 45
ist zur Zeit der Entbindung, wo die Mitter gewöhnlich zur
ersten Beobachtung kommen, die Constatirung des Zeitpunktes
der Ansteckung noch mit einer gewissen Verläslichkeit möglich.
Je weiter dieser Zeitpunkt nach hinten rückt, desto mehr Ge-
legenheit zu Irrthümern ist gegeben, desto leichter werden die
im Beginne der Schwangerschaft zum Vorschein kommenden und
durch die vorrückende Gravität, wie bekannt, enorm begünstig-
ten Condylomata lata, welche schon der Ansdruck der allge-
meinen und vielleicht Monate alte Syphilis sind, mit dem über-
sehenen Primäraffekt verwechselt, und daher irrttimlicher Weise
der Beginn der Krankheit in die Schwangerschaft verlegt,
während schon zur Zeit der Conception auch die Syphilis der
Mutter (vielleicht sogar neben die des Vaters) ausgebildet war.»
I det föregäende (s. 30) har jag anfört, huru vi gätt till väga
vid bestämmandet, hvilka fall borde hänföras till vär tredje afdel-
ning och hafvandeskapets särskilda mänader och därvid nämnt,
att vi ofta haft ledning för värt omdöme af för handen varande
primåraffekter. På denna sak vill jag hår närmare ingå. Hos
47 af våra till tredje afdelningen hörande 174 patienter hafva,
såsom af bilagan framgår, vid deras inkomst å sjukhuset kon-
staterats typiska primåraffekter, medan i ett fall en sådan var
exstirperad på annat sjukhus. Vidare tråffades i 12 fall sår
eller infiltrater, som, utan att vara typiska, antagligen voro
primåraffekter, i 5 fall erosioner å vulva utan hårdnad, i 3 fall
årr efter sår och i 3 fall enkla schankrar, medan kvinnan i 11
fall omtalade, att vid hennes insjuknande först uppkommit en
sårnad, som vanligen stått flere veckor före det egentliga utsla-
get, och som vid kvinnans inkomst merendels varit öfvervuxen
af mukösa papler. Af de tydliga primåraffekterna tillhörde 38
sådana fall, där modern blifvit inficierad under de 6 första må-
naderna af hafvandeskapet.
Om man hårmed jåmför primåraffekternas frekvens hos ett
lika stort antal icke hafvande kvinnor, som instålla sig för be-
handling vid första anfallet af syfilis — och det hafva vi gjort
— finner man, att den träffas ungefär lika ofta, som ofvan år
anfördt. Jag skulle också förestålla mig, att denna proportion
öfverensstämmer med de flesta syfilidologers erfarenhet. I af-
seende å primåraffektens frekvens motsvara sålunda våra fall,
hvad man vanligen tråffar hos kvinnan, och alla dessa fall höra
dårför naturligen tillsamman.
46 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
KASSoWITZ synes, då han skref, icke hafva haft höga tankar
om fackmännens förmåga att skilja en syfilitisk primäraffekt
från en mukös papel. Den differentiela diagnosen kan vara
ganska svår, men detta inträffar blott undantagsvis och i den
allmänna form, hvaruti Kassowrtz klädt sin mening, förtjänar
dårför denna icke något afseende.
Då primäraffektion förefinnes, kan man utan tvifvel med
större såkerhet yttra sig i fråga om tiden för infektionen, men,
åfven om den saknas, kan denna tidpunkt vanligen ganska
noga bestämmas, då, såsom hår var förhållandet, de syfilitiska
symptomen i de flesta fall endast funnits en kortare tid och
ifall man gifver sig själf tid för undersökningen och patienten
tid till eftertanke. Bedrågliga uppgifter kunna möjligen före-
komma, men de åro såkerligen i denna fråga mycket sållsynta.
Kvinnan kan hafva förbisett första anfallet af sytilis; detta
hånder någon gång, men vanligen undgår det icke en erfaren
låkare, når anfallen ligga hvarandra nåra. Lindriga konstitu-
tionela symptom kunna hafva stått någon tid, innan patienten
observerat dem, och syfilis kan i enskilda fall hafva utvecklat
sig något långsammare än vanligt. I de bägge senare håndel-
serna gåller det blott en kortare tid, och det år just för dylika
falls skull, som jag beråknat 3 månader mellan konceptionen
och de sekundåra symptomens uppkomst, för att hånföra infek-
tionen till första månaden af hafvandeskapet och ej till en före-
gående tid. Jag vågar dårför påstå, att i de fall, som blifvit
upptagna i tredje afdelningen, kvinnorna, möjligen med ett eller
annat undantag, blifvit inficierade under hafvandeskapet och
icke vid konceptionen eller dessförinnan.
KassowiTz framhåller vidare som anledning till den »orik-
tiga> uppfattningen, att faderns hälsotillstånd i regeln ej år
beaktadt. »Daher kommt es auch, dass selbst jene Autoren,
welche diese Art der Übertragung für möglich halten, zumeist
zugeben missen, dass sie ausbleibt, wenn die Mutter in den
letzten 3 Monaten inficirt wird. In diesen letzten Fällen sind
nämlich der Inficierende und der Vater des Kindes zwei ver-
schiedene Personen oder, wenn sie identisch sind, ist es wenigstens
warscheinlich, dass sich der Vater den inficirenden Affekt erst
nach der Zeugung des Kindes zugezogen hat, so dass zur Zeit
der Conception noch beide Eltern gesund waren. Je weiter der
Zeitpunkt der Infektion gegen die Conception hin zürück verlegt
wird, desto unverlässlicher werden die Angaben und desto grösser
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 47
wird die Wahrscheinlichkeit, dass der inficierende Mann und der
Vater des Kindes in eine Person zuzammenfallen, dass also,
wenn auch die Mutter bei der Conception noch nicht syphilitisch
war, doch weningstens der Vater des Kindes, welcher sie infi-
ciert, schon eine kranke Samenzelle zur Befruchtung des ge-
sunden miitterlichen Eies lieferte. Man hat daher auch umge-
kehrt das Recht, in jenen wenigen Fällen, in denen die Infec-
tion der Mutter nach der Conception unzweifelhaft ist und
dennoch ein Kind mit offenkundigen hereditären Syphilis geboren
wird, die Vererbung von Seite des Vaters als sichergestellt zu
betrachten.»
Hvad den förra delen at yttrandet betråffar, år ett med-
gifvande, att en moder ej kan gifva syfilis åt sitt foster, då hon
smittas under de tre sista hafvandeskapsmånaderna, såsom af
andras och våra observationer ådagalågges, fullkomligt oriktigt
i fråga och Ve och Se månaden samt sannolikt äfven början
af den 9:e.
KassowITz antager vidare, att, når samma person år fader
till barnet och efter konceptionen smittat modern, samt denna
födt ett syfilitiskt barn, dårvid tillgått sålunda, att fadern vid
prokreationen inficierat fostret och sedermera modern, utan att
denna har något med fostrets syfilis att göra. Det låter ju för
enskilda fall ganska vål tånka sig, att en syfilitisk fader vid
kvinnans konception varit fri från symptom, som kunnat öfver-
föra syfilis, men att sådana sedermera upptrådt, och att han då
smittat henne. Men hvad skall man såga om massan, som hår
föreligger? Af kvinnorna påstodo 116, att de voro smittade af
barnfadren och 26 af annan man, medan i afseende å de åter-
stående saken af förut anförda skål måste anses osäker. Äfven
om någon afprutning göres på den första af dessa kategorier,
hvilket jag anser råttvist, enår många kvinnor ogårna erkånna
sig vara smittade under hafvandeskapet af någon annan än
barnfadren, år dock antalet så stort, att KAssowitz förklaring
af saken, att i alla dessa fall fadern vid prokreationen inficierat
fostret och sedermera någon gång under hafvandeskapet modern,
år och blir en orimlighet.
Slutligen vill jag fåsta uppmårksamheten på det ytterst
nåra samband, som eger rum mellan tidpunkten för moderns
infektion under hafvandeskapet samt förlossningarnas utgång
och barnens mortalitet, såsom i det föregående blifvit påvisadt
och af en blick på tab. I, IV och V framgår. Denna öfverens-
48 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
ståmmelse år alldeles oförenlig med Kassowrtz' uppfattning och
låter endast förklara sig genom antagandet, att en kvinna, som
smittats under hafvandeskapet, kan gifva syfilis åt sitt foster,
och att denna infektion af fostret år så mycket såkrare, ju
nårmare moderns infektion ligger tiden för hennes konception.
Dessa skål tala, såsom mig synes, med all beståmdhet för
den åldre åsikten, att en hafvande kvinna kan smitta sitt foster
genom placentarcirkulationen och emot Kassowrrz’ teori. Denna
teori år skadlig för hela läran om kongenital syfilis, enär den
vill undanrycka den enda fasta grundval, som vi ega för be-
dömandet af kongenital syfilis’ härstamning och bör bekämpas
af alla, som önska någon reda i denna så invecklade och af
hypoteser öfverfylda disciplin.
FOURNIERS lära om hereditär och postkonceptionel syfilis och
deras olika malignitet uppfordrar åfven till gensaga.
Inom den franska skolan uttalades i detta århundrades
början den åsikten, att den syfilis, som vid prokreationen in-
ympats på fostret, år af svårare art ån den, som uppstår under
fostrets vidare utveckling och i sådana fall, dår modern blifvit
inficierad efter konceptionen. CazENAVE,!) som hyllade denna
mening, ansåg, att endast den förra gjorde skål för namnet
hereditár, medan den senare borde kallas kongenital. Denna
berodde på infektion genom det syfilitiska virus, den hereditåra
formen dåremot icke på någon direkt inverkan af det syfilitiska
giftet utan på den syfilitiska konstitutionen eller det syfilitiska
temperamentet hos den ene eller bägge föräldrarna. Drpay*)
bestrider riktigheten af CAZENAVES mening, framlägger en stati-
stik, som talar mot densamma och kommer till den slutsatsen,
att alla påståenden om en djup olikhet i infantil syfilis efter
olikheten af dess källor sakuar all grund.
Efter denna tid kan man visserligen få se samma åsikt om
den olika graviteten frambållen dock mera i förbigående. och
några bevis för dess riktighet hafva, mig veterligen, ej blifvit
anförda. Författarne hafva också utan undantag sammanfört
alla fall af medfödd syfilis under en sjukdomsbild, om de också,
i fråga om sjukdomens etiologi, afhandlat alla de sått, hvarpå
fostrets infektion kunde tånkas ega rum.
1) Traité des syphilides. Paris 1843, s. 129 o. f.
*) Tratté de la syphilis des nouvenunés. Paris 1854, s. 168 o. f.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 49
Frågan har på sista tiden fått ett större intresse genom
den illustre syfilidologen Fourniers uppträdande till dess besva-
rande.!) Han vill till bereditår syfilis endast räkna sådana fall,
dår bågge föråldrarna eller endera af dem redan vid prokrea-
tionen var behäftad med syfilis, och utesluter alla fall, där fostret
kan antagas hafva blifvit inficieradt efter prokreationen eller
— hvilket år detsamma — dår modern blifvit smittad under
hafvandeskapet och gifvit syfilis åt sitt barn. Den senare formen
kallar han postkonceptionel syfilis. I sin bok sysselsåtter sig
FOURNIER endast med den förra af dessa former och berör den
senare blott i förbigående.
Som skål för sin mening anför FOURNIER i första rummet,
att den postkonceptionela syfilis ej motsvarar, hvad man enligt
det medicinska språkbruket uppfattar under begreppet hereditet.
Hvad språkbruket beträffar, torde det få medgifvas, att de fleste
medici i dagligt tal med hereditår syfilis afse medfödd syfilis
utan afseende på smittningssättet. Om man åter utgår från
hereditetsbegreppet, kan det i våra dagar med alt skål ifråga-
sättas, om syfilis e generatione med rätta kan kallas hereditår.
Definitionen af hereditet må stålla sig något olika, men innebår
alltid, att det år i befruktningsdelarna — ägget och sperma-
tozoen — immanenta egenskaper och anlag, som öfverföras till
fostret. Så länge man kunde nöja sig med det syfilitiska tem-
peramentet hos föråldrarna som sjukdomskålla, fans plats för
hereditår syfilis inom den egentliga hereditetens område, men
det går numera ej långre. Den hereditåra syfilis i inskrånkt
mening likasom den postkonceptionela måste vi anse bero på en
infektion, förmedlad af ett contagium vivum, åfven om detta ånnu
ej blifvit demonstreradt. Den förras uppkomst kunna vi ej före-
ställa oss på annat sätt, än att det syfilitiska virus, således en
främmande kropp, tillfälligtvis inkommit i ägget från moderns
blod eller ditförts af den befruktande spermatozoen. Till sitt
väsende och natur måste vi uppfatta denna infektion som full-
komligt likartad och densamma, om den drabbar fostret in
statu nascenti eller i ett senare stadium af dess utveckling.
Det är långt ifrån första gången, som en liknande anmärk-
ning göres. Jag vill i detta afseende endast hänvisa till E.
Lang ?) och L. Rrocrzux. °)
1) L'Herdité syphilitique. Paris 1891.
2) RT uber Pathologie und Therapie der Syphilis. Wiesbaden 1884—
3) Syphilis. Heredité paternelle. Paris 1888, s. 9 o. f.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 4
50 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
FouRNIER betonar vidare, 1) att vid hans âtskiljande af
bereditår och postkonceptionel syfilis det ej blott år fråga om
ord, utan att däremot svara kliniska olikheter, och han fortsätter
sålunda: »A priori, en effet, le bon sens préjuge, que très diffé-
rentes å divers titres, doivent être deux maladies, dont l’une
naît avec le germe, fait pour ainsi dire partie de germe, qu’elle
infecte dès le premier instant de la formation, et dout l’autre
se borne a sévir sur un foetus déjà plus ou moins formé, déjà
plus ou moins avancé dans son développement. Puis, a poste-
riori, l’observation confirme cette induction, en montrant que la
véritable syphilis héréditaire est infiniment plus grave pour le
foetus, infiniment plus meurtrière pour lui (sans parler de diffe-
rences d'un autre genre) que la syphilis dont il vient a être
affecté a diverses périodes de sa vie intra-utérine.»
Den erfarenhet, som jag varit i tillfälle att samla, gâr i en
helt annan riktning än den hår af Fournier framlagda, och jag
kan därföre omöjligen dela hans uppfattning i denna fråga.
I det föregående tror jag mig nöjaktigt hafva visat, att i
de fall, som upptagits i vår tredje afdelning, mödrarna, möjligen
med ett eller annat undantag, blifvit inficierade med syfilis
under hafvandeskapet. Vidare har jag ådagalagt det nåra sam-
band, som existerar mellan tidpunten för moderns infektion under
hafvandeskapet samt förlossningarnas utgång och mortaliteten
hos barnen. Detta nåra samband synes mig vara det båsta
bevis, som öfver hufvud kan lemnas, åtminstone i fråga om ett
större antal fall, för barnens infektion genom deras mödrar.
För att ej göra omsägningar får jag hänvisa till hvad i dessa
afseenden förut blifvit anfördt.
Om det nu får anses bevisadt, att mödrarna i vår tredje
afdelning blifvit smittade under hafvandeskapet och sjålfva gifvit
syfilis åt sina foster, hafva dessa sålunda haft postkonceptionel
syfilis i FournIErs mening. Det kan då vara skål att i fråga
om förlossningarnas utgång och mortaliteten hos barnen jåm-
föra denna afdelning med den första, i hvilken mödrarna fått
sin syfilis före konceptionen och barnens syfilis dårföre, för att
begagna FourNiers uttryck, år en verklig hereditår syfilis.
Hvad då först förlossningarnas utgång betråffar, blef resul-
tatet uti 110 fall, där modern hade syfilis vid konceptionen, 20
aborter, 13 ofullgångna, svaga eller vid födelsen med syfilitiska
1) A. st, 8. 11 0. f
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 51
symptom behäftade barn, 54 barn, som efter födelsen fingo
symptom af syfilis, samt 23 barn, hvilka förblefvo symptomfria
under observationstiden. I 174 fall (176 barn), i hvilka modern
var inficierad under hafvandeskapet, voro motsvarande siffror
38, 25, 70 och 43. I procent utgjorde dessa olika kategorier
för första afdelningen resp. 18,2 %, 11,8 %, 49,1 % och 20,9 %
samt för den tredje 21,6 %, 14,2 %, 39,8 % och 24,4 %. Håraf
framgår, att vid postkonceptionel syfilis hos barnen antalet af
såvål dödfödda som ofullgångna varit proportionsvis större. Visser-
ligen hafva något flere af dessa barn ån af de andra förblifvit
symptomfria under observationstiden, men, i det hela taget,
måste resultatet anses icke obetydligt såmre vid postkonceptionel
syfilis än vid hereditår syfilis sensu strictiori.
En jämförelse mellan de bägge afdelningarna i fråga om
mortaliteten hos barnen torde lämpligen ställas så, att de fall,
i hvilka modern fått syfilis under året närmast före koncep-
tionen, jåmföras med dem, i hvilka hennes infektion intråffat
under de två första månaderna af hafvandeskapet, fallen från
de tre nårmaste åren före konceptionen tillsammantagna med
dem från de fem första månaderna af graviditeten samt slut-
ligen de fall, där moderns infektion ligger mer än tre år till-
baka i tiden före konceptionen, med dem från de 4 sista må-
naderna af hafvandeskapet. Vi finna då mortaliteten i fallen
från första året före konceptionen uppgå till 63,2 % enligt tab. I,
till 71,1 %, om därtill räknas alla de efter utskrifningen döda
barnen samt till 65,8 %, om endast de barn upptagas, hos hvilka
syfilis ansetts vara för handen. För fallen från de två första
månaderna af hafvandeskapet belöpa sig motsvarande tal till
78,6 %, 85,7 % och 75 %. Hår torde vara skål att inflicka mor-
taliteten hos barnen i vår andra afdelning, dår modern smittats
samtidigt med konceptionen eller nära denna tid, enär denna
afdelning i fråga om tiden för moderns infektion ligger emellan
de bågge andra. Den belöpte sig till resp. 65,9 %, 72,7 % och
65,9 %. För fallen från de 3 åren nårmast före konceptionen
år dödligheten bland barnen 54 %, 64,4 % och 57,5 % och för
dem från de fem första månaderna af hafvandeskapet 70,5 %,
75,2 % och 70,5. Slutligen få vi för de fall, dår modern smittats
mer än tre år före konceptionen, talen 21,7%, 26,1 % och 26,1 %
samt för dem från de fyra sista månaderna af hafvandeskapet
31,9 %, 38,3 % och 27,7 %. För hela första afdelningen, där
modern hade syfilis före konceptionen, uppgick barnens mor-
52 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
talitet till resp. 47,3 %, 56,4 % och 50,9 % samt för tredje af-
delningen, dår modern smittats under hafvandeskapet, till 60,2 %,
65,3 % och 59 %.
Håraf finna vi, att mortaliteten hos barnen varit betydligt
större för tredje än första afdelningen, vare sig att man jämför
hela afdelningarna eller deras sårskilda delar med hvarandra,
om man undantager de sista af dessa delar, dår skilnaden år
ringa. Den år till och med högre för hela tredje afdelningen
än för de fall af den första, där moderns infektion ligger inom
tre år före konceptionen.
Om vi fåsta oss vid de patologiska föråndringar af syfilitisk
natur, som träffades vid obduktionerna, och för hvilka vi redo-
gjort, få vi erkånna, att de ingalunda varit mindre talrika eller
lindrigare vid fallen i tredje ån i första afdelningen, snarare
tvärtom i fråga om vissa förändringar i hjärnan och dess hinnor.
Dårutaf framgår osannolikheten af kliniska olikheter i fallen
inom de bägge afdelningarna, och sådana existera enligt vår
erfarenhet i sjålfva verket icke.
Man torde kanske ej böra fästa altför stor vikt vid en stati-
stik af denna art, når fallens antal icke år större än hår, sår-
skildt i vår första afdelning, men obestridligt år, att postkon-
ceptionel syfilis hos barnen icke år den lindriga form af syfilis,
som Fournier anser den vara, utan minst lika svårartad och
mördande, som då mödrarna haft syfilis före sin konception. I
bägge fallen beror, i allmänhet sedt, utgången i första rummet
på tidsskilnaden mellan moderns konception och infektion, men
ingalunda ensamt därpå, om denna infektion inträffat före eller
efter konceptionen.
Då vi äro inne på denna fråga, vill jag ej underlåta att
anföra ett annat skål emot Fournrers lära, hvilket ensamt år
tillräckligt att visa svårigheten eller omöjligheten, att skilja
syphilis congenita i två former efter moderns eller föräldrarnas
infektion före och moderns efter konceptionen. De allra flesta
syfilidologer antaga, att modern kan smitta sitt foster på två
sätt, antingen därigenom, att det syfilitiska virus förefinnes i
ovulum vid befruktningen eller att detsamma under fostrets ut-
veckling öfverföres till detta genom placentacirkulationen. Frågan,
huruvida efter dessa olika smittningssätt syfilis uppträder olika
hos fostret, har ofvan blifvit berörd och, på grund af hvad i
denna afhandling blifvit anfördt, måste jag besvara denna fråga
med ett obetingadt nej. FOURNIER antager visserligen, att kli-
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 53
niska olikheter förefinnas, men han låter oss ej veta, hvaruti
dessa bestå. De kunde för öfrigt ej angifva någon åtskilnad i
sjukdomens våsende utan endast i dess intensitet och ej ens
detta för alla fall. Men om så år förbållandet, år det i sjelfva
verket i det enskilda fallet af kongenital syfilis, dår modren
varit inficierad före konceptionen, omöjligt att med säkerhet
afgöra, om barnet har sin syfilis redan från ågget eller seder-
mera fått densamma per placentam.
I sådana fall, där bägge föräldrarna äro syfilitiska före
moderns konception, kan det synas ännu säkrare, att fostrets
syfilis är en syphilis e generatione, men därvid få vi ej glömma, att
äfven de, som ställa faderns infektionsförmåga gentemot fostret
mycket högt, dock medgifva, att infektionen ofta uteblifver, då
modern är frisk, och detta äfven vid nyligen förvärfvad syfilis
hos fadern. Altså, äfven medgifvet, att alla de antagna smitt-
ningssåtten — från faderns sperma och moderns ovulum samt
från modern genom placenta — äro riktiga, kan man aldrig,
när modern är smittad före konceptionen, med visshet bestämma,
om barnets syfilis är hereditär i inskränkt mening eller post-
konceptionel. Postkonceptionel syfilis hos fostret är därföre icke
liktydig med postkonceptionel syfilis hos modern, ty ingenting
talar emot, att en prekonceptionelt smittad moder kan under
hafvandeskapet gifva syfilis åt sitt barn.
54 NORD. MED. ARK., 1897 — E. ÖDMANSSON.
Afdelning IV.
Modern förnekar syfilis, och såkra symptom kunna ej
hos henne upptåckas, barnet har kongenital syfilis.
För de fall, som skola räknas till denna afdelning, erfordras,
att modern under observationstiden ej företett såkra tecken på
syfilis och förnekar syfilitiska antecedentia, samt att hos barnet
finnas tydliga symptom af kongenital lues. Fall, dår tvifvel
om den syfilitiska naturen af hos barnen eller eventuelt hos
modern förekommande sjukliga företeelser skäligen kan hysas,
kunna således ej hiträknas.
Till denna afdelning höra 15 fall, hvaribland ett, i hvilket
modern två gånger blifvit intagen å sjukhuset med syfilitiskt
barn. Antalet af dessa fall måste förefalla ytterst ringa, då
man å ena sidan jämför det med mängden af kvinnor, som,
gjälfva erkåndt syfilitiska, vårdats här med sina barn, och å den
andra betänker, att inträde å i fråga varande sjukhus aldrig
nekats för något barn med lues, samt att med denna sjukdom
behåftade barn icke eller endast undantagsvis intagits å andra
sjukhus. Antalets obetydlighet blir så mycket mera anmårk-
ningsvård, då man jämför det med t. ex. KassowItz' statistik.
KassowITz, hvars undersökning åtminstone till stor del gäller
samma samhällsklasser som vår, tror sig sålunda i 119 före-
ningar — jag förmodar både äktenskap och konkubinater —
hafva funnit barnfadern ensam syfilitisk i 43 och modern i 10,
medan bågge voro inficierade i 23 och saken ansågs tvifvelaktig
i 43 fall. Af de 76 fall, där förhållandet syntes klart ådaga-
lagdt, var således fadern ensam smittad och modern fri från
syfilis i mer ån hålften. Minst 43 af 119 kvinnor med syfili-
tiska barn skulle således, om Kassowrtz' uppfattning vore riktig,
vid intagning å sjukhuset hafva blifvit inregistrerade i denna
afdelning. Detta visar mer ån något annat, huru under olika
förhållanden meningarna rörande ursprunget till kongenital syfi-
1) A. st. s. 382.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 55
lis kunna på ett rent af båpnadsvåckande sått gestalta sig olika.
På grund af sitt material anser KAssowItz, att medfödd syfilis
oftast direkt härstammar från fadern, medan mitt material med
största bestämdhet angifver modern som den egentliga källan
till barnets syfilis och faderns direkta inverkan som mycket
underordnad och osåker. Den erfarenhet, som jag varit i till-
fålle att samla i min enskilda praktik, går i samma riktning.
Hvad nu mödrarna i våra fall betråffar, funnos aldrig till-
räckliga skål till diagnos af syfilis. Med undantag af två före-
tedde visserligen alla en mer eller mindre allmån dock vanligen
ringa adenit. Detta betyder dock i och för sig icke så mycket,
då man merendels i synnerhet hos yngre individer finner en eller
annan hård eller lått förstorad körtel å dessa stållen, i synnerhet
ljumskar och hals. Hos några (fall 3, 9, 13 och 14) träffades
dårjåmte andra obetydliga patologiska fenomen, som ej kunde
ståmpla egarinnan som syfilitisk. I fall 2 hade hon vid intag-
ningen å sjukhuset andra gången i ena munvinkeln en efflorescens,
som något liknade en mukös papel, men snart försvann för
lokal bebandling utan att nya symptom visade sig.
På grund af barnens snart intråffade död stannade en del
af kvinnorna endast en kortare tid på sjukhuset, men flertalet
voro föremål för en noggrann observation under ett par måna-
der, stundom långre tid, och i 3 fall återkommo mödrarna med
sina barn, då dessa fingo nya anfall af sin sjukdom.
En del af kvinnorna voro utan tvifvel sanningsenliga och
yppade, hvad de visste, medan i flere fall vår öfvertygelse var,
att de visste mer än hvad de yppade. Såsom synnerligen miss-
tänkt kan nämnas kvinnan i fall 7. Hon hade under likartade
förhållanden med flere års mellantid intagits å sjukhuset två
gånger med syfilitiska barn och sökte sista gången dölja sin
föregående vistelse därstädes, hvartill kommer, att barnen hade
olika fäder. I fall 13 hade kvinnan flere år förut fått missfall.
I fall 14 hade kvinnan redan fått ett syfilitiskt barn och skylde
nu på sin vida yngre man, men denne hade just under hen-
nes första hafvandeskap vårdats hår för dröppel och ej haft
syfilis.
Rörande barnens fåder fingo vi, med frånseende af det nyss
nåmnda, inga andra upplysningar ån dem, som kvinnorna lem-
nade. De voro ganska växlande, i det att somliga icke kände
närmare till männens hälsotillstånd, medan andra bestämdt ville
fritaga dem, och åter andra ville hos dem hafva observerat sjuk-
56 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
domsfenomen, som kunde misstånkas för att vara syfilitiska
eller uppgåfvo, att de haft syfilis eller venerisk sjukdom.
Af de 15 barnen skola 4 vid födelsen hafva varit mer eller
mindre ofullgångna, de öfriga fullgångna. Med få undantag
ammades de af mödrarna och fostrade sig till en början vål,
men fingo symptom af syfilis, 5 i första, 5 i andra och 5 i
tredje månaden. Till den sista kategorien råknar jag barnet i
fall 1, dår en envis snufva uppstod i början af 3:e månaden,
men tydliga symptom af syfilis först observerades i den 4:e.
Med mercurialia behandlades 12 af barnen, medan 3 vid inkom-
sten voro så klena, att dylik behandling ansågs olåmplig. Sex
utskrefvos som symptomfria, 2 som förbåttrade och 7 som döda.
Dödsorsaken var i 5 fall hufvudsakligen att söka i deras syfilis,
om också i de två andra sjukdomar tillkommit; i ett fall fans
allmin peritonit, och i ett utvecklade sig tidigt tuberkulos, som
dödade barnet.
I betraktande af förlossningarnas utgång i dessa fall och
barnens förhållande efter födelsen, torde man utan fara för
misstag kunna påstå, att, i allmänhet sedt, den smittokälla,
hvarifrån barnen fått sin syfilis, redan existerat någon tid, åt-
minstone i ett eller annat, i åtskilliga fall kanske i flere år.
Denna omständighet förklarar tillräckligt, att dessa mödrar, om
de en gång haft symptom af syfilis, vid tiden för observationen
kunde vara fria dårifrån. Ett förbållande har ej kunnat annat
än göra oss misstånksamma i fråga om kvinnornas frihet från
syfilis, åfven om vi ville frånse andra omståndigheter, som tala
dåremot. Under tidens lopp hafva flere kvinnor intagits för
tertiär syfilis, hvilka med alt utseende af trovärdighet försäkrat,
att de före dessa symptoms uppträdande aldrig hos sig förmårkt
några tecken till syfilis men tillika omtalat, att de förut haft
ett eller annat missfall och barn, som varit klena och snart
aflidit. De hafva tydligen förbisett sina egna tidiga syfilitiska
symptom. Detta år för öfrigt en gammal erfarenhet, som vi
sett bekråftad.
Sedan detta var skrifvet, inkom en af de hår omtalade
kvinnorna å sjukhuset den 18/9 1897. Hon intogs förra gången
den 5/s 1890 med ett 7 veckor gammalt, syfilitiskt barn, som
utskrefs den 17/4 symptomfritt i öfrigt men med förstorad mjålte.
(Se bilagan afd. IV 13). Efter någon tid började kvinnan lida
af vårk i hufvud och extremiteter, fick 2 år dårefter svullnad i
pannan och sår i gommen samt behandlades då af låkare med
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 57
jodkalium. Värken äterkom och har sedan mer eller mindre
plägat henne. För 3 är sedan, efter stöt, ett envist sär & högra
underbenet, för hvilket äfven användes jodkalium. Nya sär &
samma ställe våren och sommaren 1897. Vid sista inkomsten
klagar hon öfver värken, företer en betydlig hyperostos å högra
underbenet och ett större orent sår å benets bakre del, ett blekt
vid benet fästadt ärr i hårda gommen och ett ytligare å bakre
svaljväggen. Barnet hade hållit sig klent under de första åren
men sedan tagit sig. Den nära 8-årige gossen är af medelhöjd
och ordinär kroppsbyggnad. Hufvudskålen något bred och platt
antydande aflupen rachitis. Ogon och öron friska. Alla kvar-
sittande mjölktänder dåliga, alla incisivi i underkäken och en
i öfverkäken nya och ganska vackra. Liflig och glad. Går i
skola och är lika långt kommen som sina jämnåriga.
Denna kvinna, som redan 1884 fått missfall, hade utan
tvifvel syfilis 1890 och gaf då denna sjukdom åt sitt barn.
Hon vidhåller nu, att hon 1890 ej visste af sin syfilis. Där
återstå således endast 13 kvinnor, hvilka ej företett eller er-
känt sig hafva haft symptom af lues. Det sannolikaste torde
vara, att en del af dem väl känt tillvaron af sin sjukdom men
fördolt den, och att de återstående liksom den nyss nämnda haft
lindrigare symptom af syfilis, som de förbisett eller ringaktat.
58 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Den föregående undersökningen omfattar i de tre första
afdelningarna en serie af syfilitiska kvinnor med sina barn, af
hvilka först nämnda somliga blifvit inficierade med syfilis på
vidt skilda tider före konceptionen, och en antagligen hade
kongenital syfilis, andra vid konceptionen och slutligen andra
under hafvandeskapets förlopp. Hela antalet uppgår till 328,
af hvilka 110 tillhöra den första, 44 den andra och 174 den
tredje af dessa afdelningar. Af de 330 barnen voro 76 död-
födda, 44 ofullgångna, svaga eller behåftade med syfilis vid
födelsen, medan 131 voro fullgångna eller nåra fullgångna och
symptomfria vid födelsen men sedan fingo syfilis, och 79 för-
blefvo symptomfria under observationstiden. Dödligheten bland
barnen uppgick enligt tab. I till 56,1% men, om de efter ut-
skrifningen döda medräknas, till 63% och, om blott de uppta-
gas, hos hvilka syfilis ansetts vara för handen, till 57 %.
Vi hafva funnit, att, når moderns syfilis varit åldre ån tre
år före konceptionen, likasom då hennes infektion intråffat under
de 4 sista månaderna af graviditeten, fostrens syfilis vanligen
upptrådt i lindrigare former och ofta uteblifvit, men varit desto
svårare, ju nårmare i bågge fallen moderns infektion legat
tiden för konceptionen. Denna år, så att såga, centrum i den
för barnet farligaste tiden, som dårjåmte omfattar det nårmaste
året före densamma och två eller snarare fyra månader inpå
hafvandeskapet. Dessa sårskilda delar af den farligaste tiden
åro ej skarpt afgrånsade från hvarandra, enår moderns infektion
samtidigt med konceptionen sållan år fullt bevislig, och hon, då
infektionen egt rum endast en kort tid före konceptionen, först
efter denna kan gifva syfilis åt sitt barn.
Endast i ett mindre antal fall har det lyckats oss att er-
hålla underråttelse om de utskrifna barnens vidare öde, oaktadt
mödrarna utlofvat en sådan, men gifvet år, att många af dem
inom kort aflidit af syfilis eller andra sjukdomar. Vi hafva
annoterat 22 dödsfall bland dem, och ett litet antal hafva vi
hört omtalas eller äfven sett som 4-, 5- och 8-åringar, men, oss
veterligen, ingen enda vid pubertetsåldern eller som vuxen.
Vår mortalitetsstatistik kan därför ej göra anspråk på att an-
gifva den verkliga dödligheten, men som gradmätare af faran
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 59
för barnen vid de olika tiderna för moderns infektion eger den
sitt vårde.
Aborternas antal uppgick, såsom nämndes, till 76. Inom
första afdelningen inträffade 7 i 8:e och 9:e månaden tillsam-
man, 1 i 7:e—8:e, 8 i 7:e och 4 i 6:e månaden eller därunder.
För andra afdelningen belöpte sig motsvarande siffror till 10,
2, 3 och 3 samt för tredje afdelningen till 24, 2, 6 och 6. Man
finner häraf, att aborterna i allmänhet kommo tidigare, då kvin-
norna fått syfilis före konceptionen, något senare, då deras in-
fektion inträffat vid eller nära konceptionstiden, och sist, då de
blifvit smittade under hafvandeskapet.
Detta faktum låter ej förklara sig af tillfålligheter eller
behandlingen, men vål dåraf, att mödrarna i första fallet kunna
hafva smittat fostren ånda från konceptionstiden, men i de bågge
andra fallen först sedan hafvandeskapet fortskridit en kortare
eller längre tid. |
Inom första och andra afdelningen förekomma ganska stora
växlingar i tiden för abortens inträdande och äfven i den tredje
har den ej sällan instält sig på ganska olika lång tid efter
moderns infektion. I afseende å andra och tredje afdelningen
ligger den förklaringen närmast, att det syfilitiska virus i de
enskilda fallen passerar placenta på olika tid efter moderns
infektion. Det är också sannolikt, att modern, äfven då hon
smittats före konceptionen, åtminstone långt oftare än man för
närvarande vill antaga, inficierar sitt barn först under hafvande-
skapet och då än tidigare än senare.
Om vi särskildt fåsta oss vid de tidiga aborterna i 6:e
månaden eller dessförinnan, så tillhörde alla den farligaste perio-
den. I proportion till alla aborterna, förekommo de ungefär
lika ofta inom alla afdelningarna. Två eller sannolikt tre af
kvinnorna (afd. III 2, 30, 28) hade ännu ej fått secundaria, då
aborten uppträdde; alla de öfriga hade manifesta konstitutio-
nela symptom under hafvandeskapet. Fem af dem hade ej
erhållit någon specifik behandling, fem aborterade under pågå-
ende behandling, och af dessa hade två blifvit behandlade före
konceptionen, två hade slutat en ordentlig kur under hafvande-
skapet, en hade erhållit en kur före konceptionen och i ett fall
var fostret antagligen dödt före behandlingens början.
Den närmaste orsaken till abort är väl utan tvifvel att
söka i fostrets död, då denna i de flesta fall kan konstateras,
innan något tecken till förlossningsarbetets början föreligger.
60 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
I en stor del af våra fall hafva vi sökt följa fostrens tillstånd
in utero, såvidt detta kunde utrönas af deras rörelser och hjärt-
verksamhet. Icke så sållan har dårvid konstaterats en öfver-
gående svaghet i fostrens rörelser och äfven då och då ett
betydligare påskyndande af hjårtverksamheten, hvarvid modern
stundom samtidigt varit illamående men vanligen icke. Någon
gång hafva dessa symptom från barnet, då förhållandena annars
varit låmpliga, utgjort indikation för upprepande af moderns
behandling, eller dess förstårkande. I många af de fall, dår
abort intrådt, hafva vi gjort dylika undersökningar. Det år
hufvudsakligen fosterrörelsernas mindre frekvens och försva-
gande, som dårvid iakttagits såsom förelöpare till deras död
och aborten, medan fosterljudet i allmänhet hållit sig mårkvår-
digt lika och normalt till nåra slutet af fostrens lif och endast
någon gång, då undersökningen skett kort före deras död, en
betydligare frekvens konstaterats. Denna iakttagelse rörande
fostrets hjärtverksamhet häntyder på, att någon feberrörelse ej
förefinnes hos detsamma under detta svaghetstillstånd. I flere
fall har barnets död inträffat mindre än ett dygn, efter det vi
funnit alt normalt. I andra fall har det dröjt flere dagar eller
äfven veckor, hvarvid vanligen rörelserna successivt blifvit alt
svagare. Någon gång har katastrofen utan föregående admoni-
tion inledts af en eller annan häftig rörelse hos fostret, hvar-
efter döden snart inträdt, eller hafva rörelserna under en eller
annan dag varit mycket oroliga och därefter svaga, till dess de
upphört.
I 25 fall äro anteckningarna noggrannare. I 5 af dessa
följde döden mindre än ett dygn, efter att vi funnit fostrets
tillstånd utan anmärkning, i 4 fall inom 3 dygn och inalles i
16 fall inom en vecka, medan i 3 fall fostret företett tecken
till svaghet närmare 2 veckor, i 3 fall kring 3 veckor, i 2 fall
kring 4 veckor och i ett fall däröfver. I några casus hade
rörelserna enligt kvinnans påstående varit svaga ifrån dess
början. I 3 af fallen inträffade aborten dagen efter fostrets
död, i 2 andra dagen o. s. v. eller inalles i 17 fall inom en
vecka, i 1 fall i andra veckan, i 3 i tredje veckan, 1 i fjårde,
1 i sjette och 2 i sjunde veckan. Kvinnorna funno sig meren-
dels fullkomligt vål under den tid, då de huro det döda fostret.
I några, 5—6 fall, kunde ingen abnormitet iakttagas hos
fostret, då modern började klaga öfver spånning i buken och
fick smävärkar, hvarefter fostret snart dog. I ett eller annat
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 61
fall afled fostret, medan kvinnan hade ett kortvarigt illamående
af olika beskaffenhet och någon feberrörelse. Vi voro aldrig i
tillfålle att konstatera något dylikt, då kvinnan hade syfilitiska
prodromer eller vid utbrottet af hennes första konstitutionela
symptom.
I fall af den först anförda och vanligaste arten kunde så-
lunda fostrens sjukdomssymptom fortfara en olika lång tid före
dess död. I några af de hastigast förlöpande intrådde fostrets
död kort efter det, att en intramuskulår kvicksilfverinjektion
tilldelats modern, och man kan möjligen dårvid tånka på något
sammanhang dem emellan. Vi återkomma snart till dessa fall.
I de öfriga liksom i dylika fall i allmänhet måste vi i första
rummet söka anledningen till fostrets sjukdom och död i syfilis’
direkta och allmånna inverkan, då den så ofta icke förklaras
genom patologiska föråndringar i fosterkroppen eller dess
adnexer. I den förra träffas i flertalet fall inga makroskopiska
föråndringar af syfilitisk natur. De finnas visserligen ofta nog
men sållan af sådan betydelse, att de i och för sig kunnat för-
orsaka fostrets död. Patologiska förändringar i placenta äro
däremot mycket vanliga och ofta af sådan beskaffenhet, att
de måste tagas med i råkningen vid bedömande af orsaken till
den letala utgången.
Det år två patologiska processer i placenta, som dårvid
spela en framstående roll, nåmligen villös placentit samt endar-
terit och endoflebit i nafvelstrångens kårl. Den förra kan
verka fördårfbringande dels genom att försvåra eller hindra
blodeirkulationen i de villösa kärlen och dels genom att in-
kråkta på platsen för moderns blod i de intervillösa rummen,
de senare genom att lågga hinder i vågen för fosterblodets
rörelse till kållan för fostrets nutrition och dess fria aflopp från
placenta.
Den villösa placentiten, hvilken benämning jag för kort-
hetens skull användt, och som af FRÄNCKEL kallas »deformirende
Granulationszellenwucherung der Placentarzotten» börjar vanli-
gen i öfre delen af placenta och i midten af kotyledonerna,
utbreder sig åt sidorna och dårefter ned emot chorion. Fostret
lefver sällan så länge, att den år likformigt utsträckt öfver hela
kakan. Då den, såsom någon gång bånder, tråffas i sin början,
såsom en med serotina sammanhångande, till formen rundad
ganska vål begrånsad, blek, i snittet kornig och homogen, något
torr, tåmligen hård men vid något starkare tryck skör hård i
62 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
-en eller flere kotyledoner, kan den lätt nog förväxlas med en
svulstbildning eller en s. k. hvit infarkt. I fråga om denna
senare begås dock såkerligen långt oftare misstag i motsatt
riktning. FRANCKEL finner det karakteristiska för denna pla-
centarförändring uti organets tilltagande i volum och vikt samt
mikroskopiskt den: tjocka, plumpa formen hos villi och anser
orsaken till denna deformitet ligga i en proliferation af talrika
medelstora celler i villi, komplicerad med en proliferation i
deras epitelmantel. Häruti kan man ej annat än gifva Frinc-
KEL rått; jag skulle endast såsom caracteristicum vilja tillägga
sjukdomens benägenhet att i den nämnda ordningen utbreda
sig öfver hela placenta. En antagligen från de i villi befintliga
embryonala cellerna utgående riklig proliferation af medelstora
celler år hufvudsaken i denna sjukdomsprocess, och utan den-
samma har man icke för sig en placentit i ErcoLaNI—FRÄNCKELS
mening. Att kårlvåggarna mer eller mindre kunna deltaga i
sjukdomsprocessen kan ej bestridas, men att, såsom en del för-
fattare vilja, göra kårlaffektionen till utgångspunkt för det hela
och hufvudsak, kan ej vara beråttigadt.
Denna placentit förekommer enligt min erfarenhet vida
mindre ofta än FRANCKEL och andra författare antaga.
Föråndringen i nafvelstrångens kårl kan omfatta ett, två
eller alla kärlen. Den tillhör hufvudsakligen den moderkakan
närmaste delen af strängen, men träffas äfven ofta i de uti
chorion förlöpande kårlgrenarna. Sjukdomsprocessen kan intaga
hela kårlets lumen eller uppträda flåckvis, det senare mest i
venen. Den kan vara ytlig eller gå på djupet och dårvid intres-
sera muscularis och stundom åfven adventitia. Ofta år kårlet till
följd af våggens förtjockning förtrångdt i högre eller lågre grad.
Ofta finnas våggfasta tromber af olika ålder, icke sållan obtu-
rerande tromber i en eller flere kårlgrenar, någon gång i en
arterstam. Från patologisk anatomisk synpunkt torde man
böra skilja mellan en enkel, till fettdegeneration och kalkvand-
ling tenderande process och en specifikt syfilitisk. Den senare,
som utmårker sig genom en riklig proliferation af till formen
våxlande celler, har sitt hufvudsåte uti intima, om också vanli-
gen muscularis och stundom äfven adventitia år intresserad.
Den specifika naturen af såväl placentiten som kärlaffek-
tionen har blifvit förnekad och patologiska anatomerna ex pro-
fesso yttra sig ej beståmdt i frågan. Något typiskt fall af denna
placentit likasom af den, så att säga, cellulära formen af kärl-
e —— — A TT ý
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 65
affektionen har dock, mig veterligen, ej blifvit offentliggjordt,
dår syfilis med såkerhet kunde uteslutas. Hvad åter betråffar
den ateromatösa formen af den senare, kan man ej beståmdt
hålla på dess uteslutande förekomst vid syfilis, om det också
år anmårkningsvårdt, att den synes så sållan förekomma, då ej
syfilis år med i spelet. Denna frågas afgörande kan ej anses
tillhöra syfilidologerna.
Dessa placentarföråndringar kunna i de enskilda fallen före-
komma i en mycket olika grad, och i förhållande dårtill inverka
de mer eller mindre störande på fostrets nutrition och utveck-
ling. I lindrigare eller äfven måttlig grad kunna de träffas hos
fullgångna och lifskraftiga barn, i svårare vål någon gång hos
fullgångna men sållan om någonsin hos lifskraftiga. I sina
högre grader förklara de utan svårighet fostrets dekadans och
död. I ett fall af abort, dår endera eller bågge dessa förån-
dringar förefinnas, år det ingalunda alltid lått att afgöra, i hvad
mon dessa eller den allmånna infektionen förorsakat fostrets
död; ofta torde de dårvid hafva samverkat.
Man träffar äfven andra förändringar i placenta, hvilka
visserligen icke åro af syfilitisk natur, men, då de finnas till-
sammans med de förut nåmnda, kunna bidraga till fostrens död.
Dit hör en icke sållsynt atrofi af våxlande form i en randdel
af kakan, hvilken stundom kan vara ganska betydlig. Man
kan någon gång få se den från en patologiskt föråndrad
umbilikalarter till det atrofiska partiet gående grenen själf för-
ändrad, ja till och med obturerad af en gammal tromb. Här-
vid ligger den föreställningen nära, att atrofien kan hafva sin
grund i dylika kårlföråndringar genom embolier eller hämmad
nutrition af villustrådet och dess grenar. Möjligen förhåller det
sig understundom på detta sått, men å andra sidan tråffas en
likartad atrofi vid friska nafvelstrångskårl och äfven i fall, där
syfilis ej år för handen. Hit hör vidare en någon gång före-
kommande klen utveckling af placenta, som kan vara ovanligt
liten och tunn.
Blödningar uti placenta af olika ålder åro en vanlig före-
teelse än utan än med de till syfilis räknade förändringarna. |
allmänhet hafva de föga att betyda i nu omhandlade fråga eller
såsom orsak till fostrens död, men undantag kunna finnas, och
dit hör fall 17 afd. I, där kvinnan aborterade i slutet af 4:e
månaden och en del af moderkakan var söndersliten genom
blödningen.
64 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
S. k. hvita infarkter af olika låge, storlek, form, fårg och
åfven konsistens förekomma mycket ofta både vid och utan
syfilis. De kunna ej i och för sig anses hafva något inflytande
på fallens utgång. I de casus, där de funnos i största mängd,
voro barnen fullgångna och väl utvecklade. I patologiskt
anatomiskt hänseende dem närstående eller med dem identisk
är den förtätning öfver chorion, som så ofta och i olika grad
anträffas, vanligen till formen platt men ej sällan höjande sig
upp i kakan såsom infarkt. Gummata har jag aldrig haft till-
fälle att se i placenta, men äfven om de förekomma, kunna de
ej hafva något att betyda i fråga om fostrens död. Enskilda
författare ställa en stundom förekommande mer eller mindre
betydlig kalkafsättning inuti kakan i sammanhang med syfili-
tiska kärlförändringar. Dylika fall hafva vi ej så sällan iakt-
tagit, men därvid i öfrigt funnit placentarsubstansen likasom
nafvelsträngskärlen friska. Den mäktiga beskaffenhet, som sero-
tina någon gång företer, utan makro- eller mikroskopisk för-
ändring i öfrigt, kan ej anses vara patologisk i vanlig mening;
det är svårt att afgöra, om den har någon betydelse för pla-
centas och därmed fostrets utveckling.
Frekvensen af placentarföråndringarna vid olika utgång af
förlossningarna har för de särskilda afdelningarna blifvit an-
gifven. Vid en sammanfattning finner man, att placenta under-
söktes i 44 fall af abort och dårvid befans frisk eller utan spe-
cifika förändringar i 19 fall, medan i 8 förekom villös placentit
i olika utbredning, i 5 fall villös placentit och föråndring i
nafvelstrångens kärl samt i 12 fall förändring i dessa kärl en-
samt, eller kunde hår som i de bågge föregående håndelserna
finnas en eller annan ej specifik föråndring i kakan. I 15 fall,
dår barnen voro ofullgångna eller svaga, voro de motsvarande
talen 10, 1, 2 och 2, i 30 fall, dår barnen voro fullgångna och
fingo syfilitiska symptom efter födelsen resp. 25, 2, 0, 3 samt
slutligen i 34 fall, dår barnen förblefvo symptomfria under
observationstiden, resp. 29, 0, 0 och 5.
Håraf framgår, att dessa placentarföråndringar långt oftare
förekomma vid abort ån annars. Sjålfva en följd af den syfili-
tiska infektionen måste de på grund af sitt såte ofta förorsaka
störelser i fostrets utveckling och vitalitet, utan att dock, såsom
redan år antydt, denna inverkan noga kan preciseras, då den
allmånna infektionen alltid måste anses vara för banden och
ofta ensam dödar fostret. Huruvida dessa förändringar i pla-
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 65
centa spela någon rol i de fall, där förlossningsarbetet börjar,
utan att fostret företett något sjukdomssymptom, år svårt att af-
göra. Möjligheten kan ej förnekas, och de hafva funnits i fler-
talet af dessa fall.
Specifika föråndringar i placenta hafva tråffats ganska ofta
hos ofullgängna och klena barn samt kunna då äfven högre
grader af dem förekomma, men hafva varit långt mera såll-
synta och vanligen mindre betydande, då barnen varit full-
gångna och efter födelsen fått symptom af syfilis. I 5 fall fans
föråndring i nafvelstrångens kårl, då barnen ej företedde symp-
tom af syfilis under observationstiden. De äro förut på sina
platser i korthet omtalade. I tre af dem tillhörde sjukdoms-
processen endast venen och var i två fall mycket obetydlig,
medan i ett venen och den ena arteren och i ett bägge artererna
voro angripna. Två af barnen voro under 3 månader vid ut-
skrifningen och kunna dårför lemnas ur råkningen. Utaf de
tre öfriga gjordes endast i det ena nårmare undersökning af
kårlen, hvarest tråffades en föråndring, som måste anses vara af
syfilitisk natur, nåmligen en ganska betydlig cellproliferation i
intima och muscularis. Barnets moder var smittad omkring ett
år före konceptionen och hade under hafvandeskapet manifesta
symptom af sjukdomen. Barnet företedde en ringa mjåltansvåll-
ning men inga tydliga symptom af lues, så långe vi följde det-
samma eller något öfver 3 månader. Det kan dock ej förklaras
fritt från syfilis.
En eller annan författare antager, att syfilis kan lokali-
sera sig i placenta och lemna fostret oskadadt. Detta synes
föga sannolikt, om också ej omöjligt.
Tidpunkten för moderns infektion synes ej hafva haft nå-
gon inverkan på frekvensen af de som specifika ansedda pla-
centarföråndringarna, enår de förekommit proportionsvis lika
ofta, då modern varit smittad före som vid eller efter koncep-
tionen. Det bör kanske härvid anmärkas, att vi ej varit i till-
fålle att undersöka någon placenta, då modern blifvit smittad
från och med hafvandeskapets Ve månad. I 6 fall från Ge
månaden funnos dessa föråndringar ej.
Det har förut blifvit antydt, att i några fall behandlingen
möjligen kunde anses hafva vållat fostrens död. På senare tid
har man flere gånger hos vuxna konstaterat en förgiftning med
dödlig utgång efter injektion af calomel, och det år ju tänkbart
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 5
66 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
att vid dylik injektion å hafvande kvinna och en hastig absorp-
tion fostret kan få för stor dos af kvicksilfver.
De fall, som mest tala för en sådan inverkan af behandlin-
gen, åro F. 4 och 17 i afd. I. I det förra hade kvinnan blifvit
smittad nårmare ett år före konceptionen och två gåuger be-
handlad, omkring 6 och 3 månader före denna tid med 5 calo-
melinjektioner å 10 cgrm. Hon inkom å sjukhuset i början af
9:e hafvandeskapsmånaden och fick 4 injektioner af samma be-
skaffenhet. Fosterrörelser och fosterljud höllo sig normala. Den
sista injektionen gafs på f. m. d 11/4 1888. Vid middagstiden
var fosterljudet kraftigt, 138. På aftonen kånde kvinnan or-
dentliga rörelser, påföljande morgon helt svaga och dårefter
kunde hvarken rörelser eller fosterljud iakttagas. Kvinnan fann
sig vål, och fyra dagar dårefter påkom abort. Placenta rund
17 + 17 med en tjocklek af högst 1,6 cm. och sålunda något
tunn. Substansen något mindre blodrik ån vanligt men lucker
och utan föråndring; kårlen friska. Fosterkroppen 49 cm. lång
vål utvecklad, macererad. I de blodimbiberade organerna kunde
ingen makroskopisk förändring upptäckas; äfven benen friska.
Thymus var betydligt större än vanligt, dess substans utan an-
märkning.
Det efter alt att döma friska fostrets hastiga död kort efter
en injektion och under en kanske något forcerad behandling,
utan att dödsorsaken framgick af fosterkroppens och placentas
undersökning, gjorde då på mig det intryck, att fostrets död
kunde bero på kvicksilfverförgiftning, fastän modern ej före-
tedde tecken på intoxikation.
I det andra fallet hade kvinnan fått syfilis kort före kon-
ceptionen och då erhållit 35 smörjningar å 3 grm. Hon inkom
å sjukhuset i fjärde månaden och fick thymolkvicksilfverinjek-
tioner å 10 cgrm. Dagen efter fjärde injektionen påkom en
ganska ymnig blödning från genitalia, som upprepades dagen
därpå, och den därpå följande inträffade abort. Först efter blöd-
ningens början omtalade patienten, att hon dagen efter alla in-
jektionerna haft en om också ringa blödning, som snart uppbört.
Placenta var i öfrigt välbildad och frisk, men ett större parti
å dess öfre del var sönderslitet och infiltreradt med delvis koa-
guleradt blod.
Hastiga och oväntade dödsfall förekommo i öfrigt flere
gånger efter injektion, såsom uti fall 6 i afd. I, fall 8 och 12 i
afd. II samt fall 25 och 36 i afd. III. Af dem vill jag här
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 67
endast anföra fall 8 afdelning II, enär injektionen gjordes med
sublimat 1,5 cgrm. Kvinnan, som fått syfilis under halfäret
närmast före konceptionen och då erhållit behandling med kvick-
silfverjodur, inkom i 6:e—7:e månaden och fick sublimatinjek-
tioner. Fosterrórelser och fosterljud utan anmärkning. Dagen
efter den 1l:e injektionen omtalade kvinnan, att fostrets rörelser
under natten upphört och fosterljud kunde ej upptåckas. Abort
2 dagar därefter. Kvinnan fann sig väl. Fosterkroppen visade
ingen patologisk förändring. Däremot fans en måttlig sådan i
nafvelstrångens alla kärl.
I ett af de öfriga fallen anvåndes calomel till injektion, i
de andra thymolkvicksilfver. Dessa fall åro ej rena, enår i
dem alla specifika och vanligen betydliga föråndringar funnos
i placenta eller nafvelstrångens kärl. Då därtill kommer, att
lika hastiga dödsfall iakttagits vid andra och lindrigare be-
handlingsmetoder, ja till och med då kvinnan varit utan speci-
fik bebandling, kan man svårligen fåsta något afseende vid
dessa fall. I afseende å de två först anförda kvarstår min miss-
tanke, och under alla förhållanden kunde saken förtjäna att i
korthet beröras.
Af de lefvande födda barnen voro 44 ofullgångna, svaga
eller företedde symptom af syfilis vid födelsen. De kunna, så-
som redan skett i de sårskilda afdelningarna, låmpligen indelas
i tre kategorier, af hvilka den första omfattar de barn, som vål
voro ofullgångna men dock lifskraftiga, den andra dem, som
voro ofullgångna och svaga, ej lifskraftiga samt den tredje dem,
som vid födelsen visade symptom af syfilis.
Till den första kategorien hörde fem barn. Hos ett af dessa
kunde inga tydliga tecken till syfilis konstateras under dess
vistelse på sjukhuset (öfver 3 månader). De öfriga fingo syfilis
och blefvo efter behandling symptomfria. Tre af dessa afhördes
ej vidare, medan det fjårde afled af tuberkulos vid 3 års ålder.
Till den andra kategorien kunna råknas 30 barn, af hvilka
flere såkerligen aflidit in utero, om de ej blifvit i förtid utstötta.
Dessa bilda, sá att säga, en öfvergång till de fall af abort, där
denna tyckes utgå från modern före fostrens död. Af de 30
barnen afledo 10 inom ett och två dygn och ånnu två inom
första veckan, 5 i andra, 5 i tredje veckan, medan de öfriga 7
lefde 35—83 dagar och ett blef 10 månader gammalt.
68 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
I 9 fall funnos tydliga symptom af syfilis vid barnets födelse
eller närmaste dagar därefter, hvarutaf pemphigus i 8 fall. Två
af dessa barn afledo redan under första dygnet, de öfriga lefde
i 25—54 dagar. I det återstående fallet hade barnet multipla
benaffektioner och utskrefs symptomfritt.
För fyndet vid de 32 obduktionerna har jag redogjort vid
de särskilda afdelningarna. Dåraf visar sig, att mjältaffektion
antråffades i 13 fall och patologiska förändringar i de öfriga
inre organen såsom lefver, lungor och hjårna i 8 fall, hvartill
kommo blödningar i flere fall och i olika organ. Den anmärk-
ning kan göras, att såvål i dessa casus som i fallen af abort
syfilitiska föråndringar i inre organ funnits vida sparsammare
än enligt åtskilliga andra offentliggjorda statistiker. Orsaken
till denna olikhet vågar jag ej afgöra. Möjligen kan den, åt-
minstone delvis, bero därpå, att kvinnorna i våra fall oftare er-
hållit specifik behandling.
Till de fullgångna eller nära fullgångna och efter födelsen
syfilitiska barnen hörde 131. Flere af dessa ansågos vara födda
en eller annan vecka för tidigt, och så var sannolikt förhållandet
med en del af dem, men säkra data kunna ej lemnas, enär vi
ofta voro hänvisade till mödrarnas uppgifter.
Symptom af syfilis uppträdde enligt våra anteckningar hos
47 barn i första månaden, hos 55 i den andra, 14 i tredje och
hos 15 efter tredje månadens slut. I något mer än hälften af
fallen fingo vi därvid rätta oss efter mödrarnas utsago, och, då
de lätt nog kunna begå misstag, är det antagligt, att i en del
fall uppgiften är origtig. I 61 casus, där barnen inkommo till
sjukhuset direkt från barnbördshusen eller hemmet under första
månaden, voro de motsvarande siffrorna 27, 21, 6 och 7, och så-
lunda företedde flere syfilitiska symptom i första än i andra
månaden.
Om vi vilja söka bedöma, huruvida tidpunkten för moderns
infektion haft något inflylande på tiden för symptomens upp-
komst hos barnen, finna vi, att i 54 fall, där moderns infektion
ligger före konceptionen, specifika symptom visade sig hos barnet
13 gånger i första månaden, 25 i den andra, 12 i den tredje
och 4 efter tredje månadens slut, medan motsvarande tal i 77
fall, där modern smittats vid eller efter konceptionen, äro 34,
30, 2 och 11.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 69
Om hårvid frånses sista siffran i bågge serierna, hvartill
vi skola återkomma, visar sig, att symptomen i allmänhet ut-
vecklat sig vida långsammare i den förra ån i den senare se-
rien. Håraf kunde man lått nog frestas till antagandet, att
symptomen hos barn i allmänhet uppstå desto senare, ju äldre
moderns syfilis år, men en nårmare undersökning af den förra
serien, som representerar vår första afdelning, visar, att så icke
år förhållandet. I 15 fall, dår modern var smittad mera ån 3
år före konceptionen, fingo 6 barn symptom i första, 6 i andra
och 3 i tredje månaden, medan i 35 fall, dår modern fått syfi-
lig mindre än 3 år före konceptionen, motsvarande siffror äro 7,
19 och 9. Det år sålunda hufvudsakligen de färskare fallen, i
hvilka de syfilitiska symptomen visat sig jämförelsevis sent.
Äfven en analys af den sista gruppen på 35 fall med dess tre
årsklasser gifver ej något stöd för antagandet, att tiden för
symptomens upptrådande står i direkt förhållande till sjukdomens
ålder. Detta gåller sålunda för hela serien i jåmförelse med
den andra men ej för dess sårskilda delar. Hvarpå denna sken-
bara motsågelse beror, år ej lått att såga. Siffrorna åro ej
stora, och tillika bör anmårkas, att det år i förra seriens fall,
som vi oftast erhållit uppgifterna af mödrarna.
Når symptom af syfilis först upptråda efter tredje månadens
slut, bör man alltid misstånka, att barnet blifvit inficieradt efter
födelsen, såvida ej sårskilda omståndigheter tala för medfödd
syfilis. Utaf de 15 fall, som tillhöra denna kategori, måste vi
anse sjukdomen kongenital i de fyra, enår i dessa vid obduk-
tionen antråffades ependymit i hjårnans sidoventriklar, och denna,
åtminstone så vidt för nårvarande år kåndt, ej kan anses före-
komma vid ackvirerad syfilis hos spåda barn. I ett af dessa
fall (afd. I, 64) hade barnet vid inkomsten i 3:e månaden in-
tertrigo och ett misstånkt utslag kring knålederna, men detta
försvann utan specifik behandling, och tydliga symptom af sy-
filis, hvaribland hydrocephalus, visade sig först i början af 5:e
månaden. I ett fall (afd. II, 28) observerade vi utvecklingen
af hjärnaffektionen under 4:e månaden såsom första och med
undantag af en ringa mjåltansvållning enda symptomet af lues.
I ett tredje fall (afd. III, 117) vårdades barnet å sjukhuset i
nära 2 månader utan att förete symptom af syfilis, intogs åter
i början af Ge månaden med misstänkta symptom, som funnits
omkring en månad, och afled 2 månader dårefter. Det år möj-
ligt, att i dessa 3 fall ependymiten börjat redan i 3:e månaden.
70 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
I det återstående fallet (afd. I, 57) kan med skål missstånkas,
att det illa vårdade barnet haft symptom af syfilis redan i
tredje månaden.
Af de öfriga hit hörande 11 barnen voro efter all sannolikhet
de flesta och kanske alla smittade efter födelsen. Två af mödrarna
hade fått syfilis något mera än ett år före konceptionen, de öfriga
nio under hafvandeskapet från och med 3:e till och med 8:e må-
naden. Fem hade erhållit specifik behandling, de sex sist un-
der hafvandeskapet smittade ingen sådan behandling. Alla barnen
voro fullgångna och vål utvecklade, och alla diade sina mödrar.
Åtta af dessa barn inkommo till sjukhuset direkt från All-
männa Barnbördshuset. I sex fall undersöktes placenta och be-
fans utan specifik förändring, vanligen utan anmärkning. Bar-
nen fostrade sig vål under hårvaron, och vid utskrifningen voro
fem tre månader gamla eller dårutöfver och ända till fem må-
nader, ett våra två månader och två ej fullt en månad. Två
återkommo med nyss utbruten syfilis i fjårde månaden och,
ifall sjukdomen var ackvirerad, hade åtminstone det ena bar-
nets infektion egt rum å sjukhuset (afd. III, 112); dess moder
hade mukösa papler m. m. Sex barn voro 5—10 månader gamla
vid andra intagningen, och de syfilitiska symptomen hade endast
stått en kortare tid; ett af barnen (afd. III, 120) var sannolikt
smittadt af modern under vistelsen å sjukhuset.
De tre återstående barnen voro födda i hemmet. Ett af
dessa var vårdadt å sjukhuset någon tid under andra och tredje
månaden, återkom vid 51/s månads ålder och hade då haft sina
syfilitiska symptom i två veckor. Ett inkom först i femte må-
naden, och hade syfilis hår upptrådt i midten af den fjårde.
Det sista barnet inkom först vid 7 månaders ålder och hade
haft symptom af syfilis under högst två månader.
Ett och annat af dessa barn var vid inkomsten oroligt och
något blekt, men intet af dem kakektiskt eller egentligen
svagt, de flesta vål utvecklade och vid godt bull. De syfilitiska
symptomen voro alltid lindriga, vanligen mukösa papler å den
ena eller andra kroppsdelen. Lindrig snufva fans endast hos
två och blott hos en obetydlig mjältansvällning. Alla under-
kastades specifik behandling och blefvo snart symptomfria samt
utskrefvos såsom sådana förutom ett barn, som kvarhöls för
moderns skull, fick en enterokolit och afled, utan att vid ob-
duktionen något tecken till syfilis kunde konstateras. För når-
mare detaljer i de enskilda fallen måste jag hänvisa till bila-
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 71
gan (afd. I 69, 74 och afd. III 68, 74, 87, 100, 111, 112, 115,
120 och 125).
Förutom dessa sannolika fall af barnets infektion genom
modern post partum, förekommo två fall med typisk primår-
affekt hos barnet, en gång å hakan och en gång å vecket mel-
lan penis och scrotum, hvartill kom adenit å vederbörlig ort
och i vanlig tid secundaria. De äro i bilagan upptagna under
rubriken: symptomfria under observationstiden (afd. III 138,
157).
Det år utan tvifvel anmärkningsvärdt, att ej flere barn,
som undgått syfilis under sin intrauterina utveckling, seder-
mera smittas af mödrarna, fastän dessa ofta nog äro behäftade
med färska symptom. På sjukhuset hafva vi under dessa för-
hållanden stådse manat till försiktighet, men likvål hafva i
några fall barnen antagligen blifvit smittade af sina mödrar
under vistelsen dårstådes. I hemmen dåremot anvåndes ofta
föga försiktighet, och man kunde tycka, att endast få barn skulle
slippa helskinnade undan. Det kan dårför ej förvåna, att den
s. k. Profetas lag uppkommit och försvaras. I vårt bakterio-
logiska tidehvarf kan man ej förneka möjligheten af en tempo-
rår immunitet hos barnet, men såkert år, att i så fall denna år
mycket ojämn och att ackvirerad syfilis ej sällan skulle kon-
stateras, om mera uppmärksamhet ägnades dåråt. Då moderns
syfilis år känd, torde låkarne vanligen utan närmare pröfning
uppfatta en hos barnet befintlig syfilis som medfödd, och möd-
rarna själfva hysa samma mening. En omständighet, som bi-
drager till misstaget, år den stora sållsyntheten af typisk pri-
måraffektion hos de spåda barnen.
De yttre symptomen från hud och slemhinnor, som barnen
förete, åro i allmånhet vål utpråglade och, då dårtill kommer
barnens habitus och ofta symptom från andra organ, år diagno-
sen af kongenital syfilis i regeln ej förenad med större svårig-
het. Men ofta nog åro de yttre symptomen ringa eller ej karak-
teristiska och, om dårtill inga tydliga tecken från andra organ
förefinnas, kan diagnosen vara svår eller åfven omöjlig. Man
kan visserligen i dylika fall uppskjuta behandlingen i afvaktan
på såkrare symptom, och detta har också alt emellanåt egt
rum hos oss, men symptomen kunna förblifva oansenliga, och
man anser sig ej böra lemna barnen utan behandling. En rask
förbättring af patienternas allmänna tillstånd och de befintliga
72 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
symptomen hafva vanligen i dylika fall visat syfilis’ närvaro.
Stundom inkomma barnen svaga och eländiga samt behäftade
med ej specifika sjukdomar så väl å huden som i andra organ,
hvilka kunna åtminstone tils vidare försvåra eller omöjliggöra
en rätt diagnos, I några af våra i bilagan upptagna fall måste
diagnosen af barnens syfilis anses tvifvelaktig.
I ganska många, 17—18, fall hafva inga yttre symptom
från huden förefunnits och med få undantag äfven snufva sak-
nats. Under dylika omständigheter hafva sjukdomstecken än
från det ena än från det andra organet fått leda omdömet.
Oftast har en inträdande mjältsvulst varit hållpunkten och där-
till merendels barnens nedsatta allmänna tillstånd och ringa
eller afstannade utveckling, så vidt den genom vägning kunde
konstateras. I några dylika fall har barnet efter genomgången kur
utskrifvits, utan att andra symptom iakttagits. I andra fall har
barnet aflidit och vi post mortem antingen ej funnit något an-
nat tecken till syfilis än mjältsvulsten eller annat organlidande
såsom interstitiel hepatit (afd. III, 93) eller ependymit (afd. I,
81). Stundom har en enkel eller multipel benaffektion med
eller utan psevdoparalysi varit det enda specifika symptomet;
vanligen har dock åfven mjåltsvulst existerat. Någon gång har
tecken på ett abnormt intrakranielt tryck varit det första symp-
tomet af syfilis. Slutligen hafva kort efter barnets födelse upp-
komna blödningar i huden, vanligen snart följda af tecken på
en hjårnaffektion, varit den enda ledningen för diagnosen. Hår-
vid bör dock ej förbises, att i alla dessa fall moderns syfilis
varit kånd och barnens syfilis, så att såga, våntad.
Det år ej min afsikt att hår nårmare ingå på syfilis' alla
symptom och organsjukdomar, hvilket för öfrigt skulle vara af
ringa vårde, utan vill jag endast beröra några af dem.
Af alla inre organ afficieras mjälten utan jämförelse oftast
vid kongenital syfilis. Vanligen upptråder mjåltaffektionen i
form af en kronisk splenit, men kan stundom visa sig i mera
akut form, hvarvid organets förstoring intråder hastigt med mer
eller mindre retning till omgifvande peritonæum, någon gång så-
som en vål utpråglad lokal peritonit med betydlig ömhet, så
att barnet skriker vid minsta rörelse eller tryck å partiet. Vid
tillfällig obduktion finner man då därstädes en väl begränsad
inflammation i peritonæum med sero-fibröst exsudat. Mjält-
affektionen har alltid ett långsamt förlopp. Vid långre observation
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 73
kan man iakttaga, att svulsten efter hand aftager och äfven
kan försvinna. I äldre fall finner man vid obduktion en mer
eller mindre betydlig förtjockning af mjältkapseln som den
enda resten af processen, eller kan ännu ansvällningen delvis
kvarstå. Ej sällan träffas sammanväxning mellan mjälten och
omgifvande delar.
Mjältens förstoring kan i allmänhet utan svårighet konsta-
teras, enär den till följd af sin ställning till omgifningen, så
vidt möjligt är, utvidgar sig i riktning nedåt, och man därvid
snart känner dess nedre del under refbensranden. På grund af
erfarenhet från obduktionsbordet anser jag mig dock ej böra
antaga mjåltförstoring, då endast vid höjden af inspiration ett
svagt anslag träffar det under refbenen intryckta fingret. På
perkussionens utslag kan man aldrig lita.
Emellertid kan det inträffa, att man vid obduktion finner
en betydlig mjältansvällning, som oaktadt noggrann undersök-
ning ej iakttagits under barnets lifstid, hvilket beror på följan-
de omständighet. Om man vid obduktion af späda barn när-
mare studerar mjältens läge, finner man ofta nog densamma
hvila i ett veck af peritonæum, som bildas af mesocolons ännu
i utveckling stadda yttre blad och från bukväggen sträcker sig
till öfre delen af curvatura coli sinistra. Detta peritonealveck
kan redan kort efter barnets födelse vara ganska obetydligt,
men ofta träffas det väl utveckladt och bildar ett verkligt sus-
pensorium lienis. Någon gång är det så bredt och djupt, att en
tredjedel, ja hälften af mjälten kan ligga nedsänkt i detsamma.
Under barnets utveckling minskas det i allmänhet och träffas
mera sällan i andra året. Ett par af de största har jag dock
funnit i slutet af första året. I de flesta fall då mjältförstoring
eger rum, glider mjälten ur detta suspensorium, och sänker sig
därjämte nedåt bukkaviteten, hvarföre den blir lätt åtkomlig för
palpation. I sådana fall, där peritonealvecket är större och
djupare, kan mjälten endast ofullständigt eller alldeles icke
skilja sig från detsamma. Annu mera blir detta förhållandet,
om genom en retning till peritonæum och bindväfsnybildning
mjålten fåstes vid vecket och omgifningen. Under sådana om-
ständigheter kan mjälten ej sänka sig nedåt utan måste för-
storas uppåt och då hår hinder möta från diaphragma och lefvern,
blir den vanligen vinkelböjd och till formen oregelbunden. Här-
vid kan man vid obduktion blifva üfverraskad af, att finna en
mjåltsvulst, som man förut förgåfves eftersökt.
14 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
I fråga om frekvensen af mjåltaffektionen kan nämnas, att
vid 44 fall af abort med obduktion densamma antråffades en-
dast 3 gånger, däremot i 15 fall hos 44 ofullgångna barn och i
73—74 af 131 fall, dår barnen fingo syfilitiska symptom efter
födelsen.
Under hela tiden har jag ej försummat att vid obduktio
nerna undersöka thymuskörteln, men aldrig sett någon abscess
eller varinfiltration i densamma. I tre fall (Afd. I 21 och 31,
Afd. III 124) hafva vi funnit cystoida bildningar med jämna,
glatta väggar och ett tunnflytande, något grumligt innehåll,
hvaruti under mikroskopet visade sig fetthaltiga lymphoida
celler, fettkornkulor och fritt fett, men aldrig varkroppar. I de
två förstnåmnda fallen hade körteln den för barnets ålder nor-
mala storleken och syntes i öfrigt vara utan föråndring. I tre
fall var körteln betydligt större ån vanligt, och i ett af dem
(Afd. III 124) kolossal. I detta senare träffades en nästan nöt-
stor cystabildning i körtelns nedre del, men hvarken i detta
eller de öfriga fallen kunde vid mikroskopisk undersökning nå-
gon pathologisk föråndring i körtelvåfnaden iakttagas, och det
var således endast fråga om en hypertrofi, medfödd eller efter
födelsen tillkommen. Uti ett hår icke upptaget fall från 1897
var thymus i sin helhet förvandlad till en rundad nötstor cystoid
bildning med tunnflytande något blodfårgadt innehåll och ojåmn,
gropig vågg. I några fall har jag funnit thymus ovanligt liten
och slapp, hvarvid organet synes hafva varit atrofieradt.
De hos syfilitiska foster ofta upptrådande blödningarna
hafva från många håll varit föremål för uppmärksamhet. Med
rätta har framhållits, att, innan syfilis i det enskilda fallet kan
anses hafva förorsakat blödningen, andra möjliga anledningar
måste kunna uteslutas, hvarvid man vanligen afsett septisk in-
fektion. Hårigenom har utan tvifvel frågan vunnit i klarhet,
men från klinisk och äfven pathologisk-anatomisk synpunkt
kunna svårigheter uppstå, om man ej för diagnosen af septisk
infektion fordrar tydliga för densamma talande makroskopiska
föråndringar i ett eller flera organ utan i detta afseende god-
kånner mikroskopisk demonstration af mikrokokker. Då me-
ningarna hårutinnan synas vara delade och likaledes i fråga om
de kårlföråndringar, som af enskilda forskare, sårskildt Mraöek 1),
1) Vierteljahrssch. für Derm. und Syph. 1887, s. 117.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 79
anses vara für handen vid de på syfilis beroende blödningarna,
måste hela denna fråga anses tillhöra framtidens dom.
Det kan möjligen bidraga till frågans utredning, om dit-
hörande fall samlas och sålunda de förhållanden, hvarunder
blödningen visat sig, blifva altmera belysta. Från denna syn-
punkt vill jag, med hånvisning till bilagorna, i korthet samman-
fatta vår erfarenhet i saken. Då i flera af våra fall inga syfi-
litiska organförändringar träffades hos fostren, vill jag erinra
därom, att alla mödrarnas syfilis var höjd öfver alt tvifvel och
i alla fallen ej gammal.
Blödning fans endast i ett fall (Afd. I 2) vid abort (44
obduktioner). Fostret i Se månaden. Dir träffades blodcoagula
i hjärnans sidoventriklar och därtill några pneumoniska härdar
i lungorna samt osteokondrit.
I 10 fall fans blödning hos 30 ofullgångna och svaga barn af
hvilka 26 obducerades. I tre af dessa fall kan septisk infektion
anses hafva varit för handen (Afd. III 47 och 50 samt Afd. II
19). I det första af dessa tråffades olåkt nafvel, allmån peri-
tonit, hemorrhagiska hårdar i lungorna och eckymoser i pleura-
bladen; i det andra, där barnet dog efter tre timmar, funnos peri-
tonit, punktformiga blödningar i underhud, muskler, serúsa
hinnor och en ej obetydlig blödning i subduralrummet öfver
tentorium, vidare leptomeningit, mjåltsvulst och interstitiel he-
patit. Det tredje barnet (ej obduceradt) företedde vid födelsen
ett erythema multiforme, fick på 8:e dagen blödning ur nafveln
och dog på den 9:e.
I två fall (Afd. III 51, 57) uppstod på Ge och Se dagen
blödning ur nafveln, och barnen afledo snart. I begge fans dår-
jåmte blödning i huden, i det ena eckymoser i pleura. I det
ena voro umbilikalartererna väl kontraherade, i det andra den
ena arteren öppen; å ingendera syntes någon makroskopisk för-
ändring i väggen. De företedde ej någon tydlig syfilitisk organ-
sjukdom.
I fem fall träffades blödningen ensamt i hjärnan eller dess
hinnor, ån mer ån mindre (Afd. I 32, Afd. III 48, 44, 45, 60).
Någon specifik organsjukdom visade sig icke hos något af dessa
barn, men placentarföråndringar hos två af dem. Det äldsta
lefde 9, ett 4 och de öfriga endast ett dygn.
Hos ett barn af 8, som vid födelsen voro fullgångna men hade
symptom af syfilis i form af pemphigus, fans blödning i fråmre
högra hjårnlobens hvita substans samt dårjåmte mjåltsvulst och
16 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
interstitiel hepatit. Barnet (Afd. I 31) lefde 42 dagar; den
hemorrhagiska hården var tydligen af något åldre datum, och
sannolikt hade blödningen intråffat kort efter födelsen, så vida
den ej redan förut ågt rum.
I 131 fall, dår barnen voro fullgångna och vid födelsen
symptomfria men sedan syfilitiska, träffades blödning 7 gånger
vid 60 obduktioner. Alla fallen tillhörde vår tredje afdelning. I
ett af dem (F. 124) påkom blödningen först, då barnet genom-
gått antisyfilitisk behandling och var 5*/2 månad gammalt.
Den upptrådde dels i huden dels och hufvudsakligen kring en
enormt förstorad thymus. Fallet, som förut år omnämndt, kan
svårligen råknas till nu ifrågavarande blödningar. I tre fall
förefans en ansenlig pachymeningitis hemorrhagica, i det ena
med hematombildning. I ett fjårde fall (F. 109) tråffades blöd-
ning öfver och under tentorium, hvarvid det mesta blodet var
koaguleradt och klumpvis lått fåstadt vid dura, som var hypere-
misk men utan att något tydligt exsudat i form af en pseudo-
membran kunde eftervisas. Detta fall nårmar sig en pachyme-
ningit och bör kanske som sådan uppfattas. Författarne hånföra
i allmånhet icke den hemorrhagiska pachymeningiten till sy-
philis hæmorrhagica, antagligen på grund af den inflammatoriska
karakteren i den förra. Frågan år dock ej så lått att afgöra.
I ett af våra fall (F. 72) fostrade sig barnet till en början vål,
fick lindriga symptom af syfilis i 6:e veckan och afled 56 dagar
gammalt. Vid obduktionen fans en utbredd hemorrhagisk pachy-
meningit och åfven någon leptomeningit med uppmjuknings-
härdar i hjärnmassan; en om också ringa mjåltförstoring var
åfven för handen. Detta fall vill man ej gårna stålla i paritet
med den form af blödning vid syfilis, som nu år i fråga, men i
de öfriga 3 fallen år förhållandet något annorlunda. I ett af
dessa (F. 75) visade sig på 3:e dagen blödning i huden på flera
stållen, barnet föll i dvala på 5:e dagen och afled vid en ålder
af 63 dagar. Hår fans ingen tydlig syfilitisk organsjukdom,
men en betydlig föråndring i nafvelstrångens kårl. I ett fall
(F. 118) fick barnet på 6:e dagen blödning från ena nåsgången,
därefter successive från underläppen, huden och underhuden
samt afled på 21:a dygnet. Utom pakymeningiten fans hår be-
tydlig mjåltförstoring och interstitiel hepatit. I det sista fallet
(F. 109) började barnet på andra dagen lått blöda ur bågge
högra ögonlocken, föll hastigt och dog på tionde dagen; kort
före döden uppträdde blödning från mun och näsa. Vid
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 77
obduktionen fans blådning kring det ena cartilago arytenoides.
Ingen organsjukdom förefans och placenta var ej undersökt.
Dessa tre fall sluta sig till de vanligen till syphilis hemorrhagica
råknade fallen så vål genom blödningens snara upptrådande
efter barnens födelse som kanske åfven dess multiplicitet, men
å andra sidan var pakymingiten, åtminstone i två af dem, full-
komligt likartad med den i det förstnåmnda fallet, och de måste
anses till sin natur identiska med detta.
I de två återstående fallen (F. 86 och 92) förefans en gan-
ska betydlig blödning, i det förra i subduralrummet öfver och
under tentorium jemte eckymoser i pleura, i det senare i de
mjuka hinnorna å lilla hjårnans bakre del och nedåt kring
med. oblongata. Det ena barnet lefde 9, det andra 2 dagar.
Inga syfilitiska organsjukdomar utom kanske i det ena en ringa
mjåltförstoring. Placenta ej undersökt.
Blödningarna hafva sålunda mycket sällan visat sig vid
abort och likaledes, i synnerhet om fallen med pakymeningit
frånråknas, då barnen varit fullgångna och symptomfria vid fö-
delsen, en gång af åtta hos ett fullgånget barn med pemphigus
men jämförelsevis ofta, äfven om man afser från fallen med
septisk infektion, hos de ofullgångna och svaga barnen. Blöd-
ningen har ån tråffats i ett organ ån i flera, oftast i hjårnan
och dess hinnor, dårnåst i hud och underhud. Till kvantiteten
har den varit ganska olika, men vanligen ej obetydlig och så-
lunda utgången från något större kårl, om också kapillåra blöd-
ningar, särskildt i pleura, icke sällan förekommit.
Om MRACEK's indelning af ifrågavarande blödningar uti »Blu-
tungen bei syfilitischen> och »Syphilis hæmorrhagica neonatorum»
och hans uppfattning i öfrigt accepteras, kan knapt något enda
af våra fall råknas till den senare formen.
En ingalunda ovanlig företeelse vid kongenital syfilis år
en hjärnaffektion, som vanligen går under benämningen hydro-
cephalus, då den under barnets lifstid diagnosticeras, men som
bör vål skiljas från vanlig kronisk hydrocephalus.
VircHow D fäste först uppmärksamheten på sammanhanget
mellan syfilis och hydrocepbalus. Det måste, säger han, i fråga
om hydrocephalus ventricularis alltid vara tvifvelaktigt, om man
skall kunna uppfatta den som syfilitisk, om jag också i ett fall
af hydrocephalus congenitus vid syphlis congenita på grund af
1) Krankhafte Geschwülste. Zw. Bd. Berlin 1864—1865. s. 452.
78 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
den betydliga förtjockningen af ependymet och förekomsten af
små fettdegenerationshårdar i detsamma ej hyser tvifvel om, att
det verkligen var fråga om en syfilitisk .affektion. Inom den
syfilidologiska literaturen har man visserligen fasthällit samman-
hanget mellan syfilis och hydrocephalus, men i det hela ägnat
frågan ringa uppmårksamhet. Att så skett åfven inom andra
af medicinens områden, framgår tydligt af två samlingsarbeten
från senare tiden öfver de luetiska affektionerna af det centrala
nervsystemet hos barnen. Konts!) yttrar sig i frågan om hy-
drocephalus helt kort och dårhån, att, medan hydrocephali all-
månt antages som följdsjukdom till syphilis congenita, år det vid
hydrocephalus ventricularis ganska ofta tvifvelaktigt, om man
skall kunna anse den vara af syfilitisk natur. Han anför Vir-
chows observation och vidare, att Steffen iakttagit inflammation
af den plexus choroides beklådande pia. FiscnL*) framhåller
VircHows ásigt och omnämner därvid, att närvaron af fettdege-
nerationshårdar blifvit bekräftad af Senator men bestridd af
JASTROWITZ. Han omtalar vidare fall af hydrocephalus hos sy-
filitiska barn iakttagna af BÂRENSPRUNG, STEENBERG och HUTSCHIN-
son och meddelar slutligen efter referat Sanpoz’ afhandling
om hydrocephalus vid kongenital syfilis. ¡SANDOZ anför 4 nog-
grannt observerade fall från barn i en ålder af flera veckor
till några månader med 3 obduktioner. Hos alla patienterna
funnos specifika symptom af syfilis före upptrådandet af hydro-
cephalus. De kliniska symptomen voro alltid desamma och för-
loppet hastigt. Från pathologisk-anatomisk synpunkt kunde
man förutom den vanliga för hydrocephalus egendomliga för-
ändringen eftervisa en betydlig inflammation i ventriklarnas
ependym liksom hyperæmi och oedem i plexus choroides, hvilka
senare fynd SANDOZ anser karakteristiska för processens syfili-
tiska natur. Prognosen år dålig; blott i ett fall afstannade sjuk-
domen genom energisk antisyfilitisk therapi. Enligt ett annat
referat (Jahrbuch fir Kinderheilkunde B. XXVII s. 192) kom-
mer SANDOZ till följande slutsatser. Det finnes syfilitisk hydro-
cephali. Denna år antingen medfödd eller utvecklar sig under
de första lefnadsmånaderna. Den beror högst sannolikt på en
inflammation i hjårnventriklarnas våggar (ependymet) och plexus
framkallad af hereditår syfilis. Prognosen år alltid tvifvelaktig.
1) Pediatrische Arbeiten. Preisschrift. Berlin 1890.
2) Zeitschrift f. Heilkunde. XI Bd. 1890. s. 312.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 79
Enskilda symptom kunna aftaga, den allmånna utmattningen
och hydrocephalus göra dock oupphörliga framsteg.
I alla hår citerade fall har man haft eller trott sig hafva
att göra med vanlig kronisk hydrocephalus hos syfilitiska sub-
jekt. Det år dock ganska möjligt, att mer ån ett af dem varit
af annan beskaffenhet.
Den ifrågavarande hjårnaffektionen vid kongenital syfilis
utgöres i pathologiskt-anatomiskt afseende af en inflammation
i hjärnventriklarnas, hufvudsakligen sidoventriklarnas ependym.
Antagligen finnes alltid under sjukdomens utveckling ett seröst
exsudat i ventriklarna, men detta kan vara af så olika kvan-
titet, att i ett fall under barnets lifstid tydliga tecken till
ökadt intracranielt tryck förefinnas, medan i ett annat sådana
tecken helt och hållet saknas. Under processens fortgång
förtrångas de bakre hornen i sidoventriklarna, deras våggar
sammanvåxa och hornen oblitereras i olika utstråckning från
deras spetsar inåt, hvarvid exsudatet resorberas. I ett fall (Afd.
III 104) påträffades en dylik sammanvåxning i yttre delen af
af den ena sidoventrikelns främre och midtelparti.
Sjukdomsprocessen tillhör, som sagdt, hufvudsakligen sido-
ventriklarna, men kan stundom med låtthet följas in uti tredje
och fjårde ventriklarna. I de förra upptråder den ån partielt
än mera allmänt, dock så, att centralganglierna vanligen äro
fria eller blott deras grånsdelar intresserade. Ofta år den längre
avancerad i den ena än den andra ventrikeln. Ependymet vi-
sar sig i olika grad och utsträckning mjölkigt förtjockadt, van-
ligen glatt och jämnt men någon gång besatt med tallösa fina `
granulationer, medan i en del af fallen den underliggande hvita
hjårnsubstansen synes vara fri, men i andra dess ytligare del
tydligen år fastare än vanligt till konsistensen. Endast i ett
fall (Afd. III 101) träffades en större kvantitet föga grumlig
serös vätska i ventriklarna vid plattryckning af hjärnans gyri;
i öfriga fall hade resorption af exsudatet, där det funnits, redan
ägt rum. Detta fall var också det enda, i hvilket icke för-
trångning och obliteration i de bakre hornen förekom; ependy-
miten var allmån i sidoventriklarna och dessas yta besatt med
granulationer. Annars var förträngning och obliteration kon-
stant men till utsträckningen mycket växlande, i det att den
stundom endast intog hornens spetsar, ån större delen eller nåstan
hela hornen; ofta år den af olika grad på bågge sidor och
finnes någon gång endast på den ena. Plexus choroides har
80 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
företett en olika blodhalt, men någon i ögonen fallande förån-
dring har ej iakttagits; möjligen hafva vi ej alltid dåråt ågnat
tillräcklig uppmärksamhet.
För mikroskopisk undersökning af det förändrade partiet
hafva användts preparat inbäddade i paraffin och celloidin samt
färgade med hematoxylin-eosin, rubin och jårn-hematoxy-
lin. Af ependymets epithel förefinnas endast här och där obe-
tydliga och ofta i aflossning stadda rester; cellernas utlöpare
äro ej skönjbara. Ependymet är i olika grad och ofta betyd-
ligt förtjockadt. I det fall, der sammanväxning af den ena
ventrikelns sidodel förefans och snitten bifvit lagda vertikalt mot
detta ställe, ser man ependymet från bägge sidor tilltaga i
tjocklek och sammanflyta; den uppkomna föreningen han följas
ganska långt på djupet. Så väl de finare kärlen i ependymet
som de gröfre på gränsen till den hvita hjárnsubstansen och
äfven kärlen i dennas ytligare del äro i allmänhet starkt blod-
fylda. Deras väggar förete vanligen ingen tydlig förändring,
men här och där äro nämnda gränskärl synnerligen vida och
hafva ansenligt förtjockade väggar. Antalet af kärnor i neurog-
lian är vanligen förökadt men ojämnt. På sina ställen äro de
mycket talrika och tätt liggande. Till storlek, form och fårg-
ning skilja de sig ej från de vanliga här befintliga; någon tyd-
lig protoplasma kring dem visar sig ej. Själfva neuroglian före-
ter vanligen ingen synbar förändring, men här och där finner
man mest i djupare delen af ependymet men äfven närmare
ytan en väfnad, som i alla afseenden liknar vanlig lockig bind-
väf. Några degenerationsprodukter förekomma ej, men detta
kan, särskildt hvad fettet beträffar, bero på härdnings- (Millers
lösning och sprit) och preparationsmetoden. Man kan således
konstatera en förtjockning af ependymet och hyperemi i det-
samma likasom på gränsen till och inuti den hvita substansen,
här och där med utvidgning af kärlen och förtjockning af deras
väggar, vidare en proliferation af cellelementerna i neuroglian
och på sina ställen en bindväfsnybildning i denna.
Denna sjukdomsform skiljer sig sålunda från vanlig kronisk
hydrocephalus därutinnan, att processen, och detta, såsom vi
skola se, oberoende af behandlingen, har en bestämd tendens
att stanna, medan hjärnans sidoventriklar delvis oblitereras och
exsudatet resorberas. Detta exsudat han vara så betydligt, att
sjukdomen under patientens lifstid har bilden af en hydroce-
phalus, men detta är långt ifrån alltid och, där sådana tecken
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 81
finnas, försvinna de åter förutom det vanligen mer eller mindre
uppstående pannbenet. Hydrocephalus år dårför endast ett in-
konstant symptom af denna sjukdom, för hvilken ependymit synes
vara den rätta benämningen såsom angifvande sjukdomsproces-
sens så vål hufvudsåte som inflammatoriska natur. För den
patologiska förändringen, sådan denna vanligen visar sig vid
obduktionen, kan ependymskleros (ZIEGLER) vara ett passande
namn, men från klinisk synpunkt år det olåmpligt. Hårmed
vill jag ej hafva bestridt möjligheten, att en kronisk hydroce-
phalus i vanlig mening kan uppstå på syfilitisk grundval, men
vi hafva aldrig observerat något sådant fall, och under alla
förhållanden böra dessa sjukdomsformer vål åtskiljas.
I processens så vål makro- som mikroskopiska karakterer
år det svårt att leta fram något specifikt syfilitiskt, så vida ej
sjukdomens förlopp och ventriklarnas partiela obliteration år
egendomlig för syfilis. Det år också möjligt. att fortsatta kom-
parativa mikroskopiska studier kunna påvisa olikheter mellan
de olika formerna af ependymit.
Den patologiska föråndringen har vanligen varit begrånsad
till hjårnans ventriklar, men i två fall (afd. III, 67, 103) funnos
dårjåmte post mortem rester af en inflammation i hjårnans mjuka
hinnor i form af några mindre, i regress varande varinfiltrater
och tillika i det ena fallet fibrillår sammanvåxning mellan de
mjuka hinnorna och dura. Detta håntyder på, att retnings-
processen stundom kan hafva större utbredning, så vida ej det
blott varit ett tillfålligt sammantråffande.
Af denna hjårnaffektion har jag iakttagit 22 fall med 17 obduk-
tioner men år öfvertygad, att i mera ån ett fall, dår barnet blifvit
utskrifvet såsom symptomfritt eller förbåttradt, denna sjukdoms-
process förefunnits. Den har af oss aldrig observerats vid abort
utan först kortare eller längre tid efter barnets födelse. I 10
af fallen upptåcktes den ej förr ån vid obduktionen. Det yngsta
af dessa barn (afd. III, 101) var vid sin död 1 månad 7 dagar,
det äldsta i 7:e månaden, medan representanter funnos för alla
de mellanliggande månaderna. I de öfriga 12 fallen observera-
des symptom af sjukdomen en gång i slutet af första månaden
(afd. III, 88), 4 gånger i början af 3:e, 2 i 4:e, 1—2 i 5:e, me-
dan i 3 fall barnen inkommo till sjukhuset först i 7:e—10:e
månaden med utpråglade tecken till hydrocephalus. Sjukdomen
upptråder sålunda på ganska olika tid efter barnens födelse, och
de tidigaste af våra fall båntyda på, att den möjligen någon
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 6
82 NORD. MED. ARK., 1897. -— E. ÖDMANSSON.
gång kan börja intrauterint. Dess duration kan ej noga be-
ståmmas, enär man med full säkerhet hvarken kan känna dess
början eller slut. I ett fall (atd. I, 64) åtgingo nåra 3 måna-
der från den tid, då tecken tili ökadt intrakranielt tryck visade
sig och till dess de försvunnit utom det uppstående pannbenet.
I två fall, där vi dock ej följde med från början, tycktes unge-
får samma eller något långre tid hafva åtgått, i ett fall om-
kring 5 månader. Vanligen hafva andra symptom af syfilis
existerat någon tid, innan tecken till hjårnaffektionen visade sig,
men stundom hafva de kommit ungefår samtidigt eller till och
med hjårnsjukdomen först observerats.
Tydliga svmptom af sjukdomen kunna ej sållan saknas
eller vara så ringa, att de lått nog förbises. De viktigaste ut-
göras af tecken till ökadt tryck inom kraniet såsom utbuktad,
spånd och vanligen starkt pulserande fråmre fontanell, mer
eller mindre betydlig venfyllnad kring densamma och stundom
öfver hela fråmre delen af hufvudet, framdrifning af panu-
benet, någon gång i dess stålle bakhufvudet förstoradt, hvar-
till kan komma svårighet för barnet att vål uppbåra hufvudet
I ett fall (afd. III, 104) förekom endast lindrig exophtalmus och
oförmåga att fixera med ögonen. I de fall, som gingo till
förbåttring, funnos blott sådana trycksymptom i högre eller lågre
grad. Men i några casus, dår inga (afd. III, 88, 110) eller
måttliga (afd. III, 104) dylika tecken funnos eller de voro pá
återgång (afd. I, 30) visade sig på olika tid före barnets död
en annan symptomgrupp. De annoterade symptomen voro då-
sighet och sömnaktighet, stundom omvåxlande med oro och skrik,
likgiltighet för föda och långsamt diande, dyspné, benågenhet
för kråkning, i ett fall vidöppna och stirrande ögon. I ett fall
(afd. I, 22) hade patienten under vid pass 2 veckor före döden
konvulsiviska ryckningar i extremiteternas och ryggens musk-
ler, i ett fall (afd. I, 30) mer ån en vecka före döden ett kramp-
anfall. I flere fall upptrådde dylika motoriska störelser några
timmar, kanske en dag före döden, men sådana åro ju ej ovan-
liga hos döende spåda barn, och de kunna hafva berott på an-
dra orsaker. Konvulsiviska anfall måste dårför betraktas som
mera sållsynta vid denna form af ependymit. Tydliga paralysier
eller pareser förekommo ej; endast en gång en antydan därtill.
I allmänhet hafva barnen varit klena och svaga, men det för-
tjänar kanske anmärkas, att i några fall, där öfriga syfilitiska
symptom varit ringa, barnen under någon tid så vål i sjuk-
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 83
domens början (afd. II 28), som under dess vidare förlopp (afd.
I, 59) fostrat sig vål och varit lifliga.
Diagnosen af sjukdomen måste hufvudsakligen baseras på
nårvaron af tecken på ökadt intrakranielt tryck, men vinner stöd af
andra förbållanden. Vi hafva sålunda vanligen haft för oss barn,
som efter födelsen till en början fostrat sig oklanderligt, dårefter
fått symptom af syfilis och något senare tecken till hjårnaffek-
tioner, om också undantag i dessa afseenden förefunnits. Sjuk-
domen förlöper afebrilt, paralysier och pareser saknas, och efter
någon tid börja tecknen på hydrocephalus att gå tillbaka. Om
dylika tecken icke finnas men väl andra symptom af en hjärn-
sjukdom, så betyda vål dessa i och för sig föga för en differen-
tiel diagnos, men äfven nu kunna vissa af nyss nämnda förhäl-
landen, såsom tidpunkten för sjukdomens upptrådande, nårvaron
af andra tecken på syfilis och feberfriheten vara en ledning för
omdömet. Af de hjårnaffektioner, till hvilka syfilis kan gifva
upphof, skulle en betydligare blödning i hjårnans hinnor någon
gång kunna missleda, sårskildt i sådana fall, dår trycksymp-
tomen åro mindre utvecklade. Dessa blödningar upptråda dock
nästan alltid kort efter födelsen, och döden år vanligen ej långt
borta. I ett fall (afd. III, 75) lefde barnet öfver 2 månader med
ett ansenligt hæmatoma duræ matris, hvarvid dock blödning i
huden börjat redan tredje dagen efter födelsen, och barnet snart
föll i dvala. Tecknen på abnormt intrakranielt tryck gingo
tillbaka, barnet vaknade upp ur sin dvala, och tydliga pareser
saknades, men sjukdomen hade från början karakteren af ett
vida djupare lidande, så att något misstag svårligen kunnat
göras, åfven om icke blödningen i huden visat vågen för en
riktig diagnos.
En förvåxling med vanlig kronisk hydrocephalus kan i bör-
jan ega rum och intråffar utan tvifvel ofta, men den hår i fråga
varande formen af hydrocephalus finnes aldrig, så vida vår er-
farenhet räcker, vid barnets födelse, uppnår endast en ganska
måttlig grad samt har en beståmd tendens att gå tillbaka, om
det också kan dröja några eller flere månader. Den fråmre
fontanellen kan i ett och annat fall vara något stor, men i re-
geln år den icke förstorad, och i flere casus har den varit mindre
ån vanligt, hvilket senare sammanhånger dårmed, att hos barn
med kongenital syfilis hufvudskålens förbening, mera allmänt
eller partielt, icke sällan år längre avancerad än normalt och
fråmre fontanellen dårvid liten, stundom mycket liten. Denna
84 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
omståndighet kan försvåra diagnosen af vår hjårnaffektion, och
man bör i sådana fall ej underlåta att studera hufvudskålens
suturer och bakhufvudets relativa storlek. I ett dylikt fall (afd.
HI, 104) träffades, såsom ofvan år antydt, ependymit — hår
saknades dock de vanliga tecknen ej helt och hållet — och i
ett annat (afd. III, 66) fans efter all sannolikhet denna sjuk-
dom, men barnet hemtade sig, och vi kommo ej i tillfålle att
kontrollera diagnosen genom obduktion.
Sjukdomens prognos år ej lått att noga angifva, då åtskil-
liga omståndigheter kunna inverka på utgången. I tre fall ut-
skrefvos barnen såsom symptomfria med frånseende af det upp-
stående frontalbenet. I ett af dessa (afd. I, 59) kom modern
och visade barnet vid tre års ålder. Gossen var vål utvecklad
och hade ett friskt utseende, godt hull samt ganska goda tån-
der; endast det vertikala pannbenet erinrade om det förflutna.
Ett af dessa barn (afd. I, 64) återkom efter kort tid med en
annan hjärnsjukdom, som medförde döden. Det tredje barnet
(afd. I, 65) intogs ånnu en gång vid 16 månaders ålder för mu-
kösa papler. Flickan var något mager men hade god matlust
och artade sig vål, var liflig och glad. Hade 14 tånder af hvil-
ka de öfre framtånderna mindre goda. Pannbenet ånnu upp-
stående. Fontanellen nåra förbenad. Afhördes sedan ej. I tre
fall uttogos barnen i förtid af sina mödrar. Ett af dem (afd. I,
57) var ej obetydligt, ett annat (afd. I, 35) föga förbåttradt,
medan hos det tredje (afd. II, 28) symptomen nyligen upptrådt.
Detta sist nåmnda barn, hvars allmånna tillstånd var sårdeles
godt, afled omkring en månad dårefter, enligt uppgift af hydro-
cephalus; de två andra afhördes ej vidare. Af de öfriga 16
fallen funnos endast 3 (afd. I, 30 och afd. III, 101, 104), i
hvilka hjårnaffektionen post mortem befans ensam eller med
föråndringar i andra organ, som ej kunnat hafva något infly-
tande på den dödliga utgången; två af barnen voro dock klena
och svaga. Annars träffades komplicerande sjukdomar, som
utan tvifvel i flertalet af fallen dödat barnen. Dessa fall åter-
finnas i bilagan (afd. I, 22, 53, 82; afd. III, 61, 67, 88, 103.
107, 110, 114, 117, 130 samt afd. IV, 7). En omständighet,
som kanske ej bör förbises, är den, att i flere af fallen sjuk-
domsprocessen i bjärnans ventriklar vid obduktionen tycktes vara
aflupen, om också någon full säkerhet båruti ej förefinnes. Om
alt sammanlågges, kan prognosen vid denna hjårnaffektion i
och för sig ej anses så dålig, åtminstone hvad barnens når-
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. 85
maste framtid angår, men då det gemenligen gåller klena och
genom syfilis försvagade barn, och ofta andra sjukdomar till-
stöta, blir utgången i de flesta fall olycklig.
I 4 fall anvåndes ingen specifik behandling, och i några
casus dog barnet kort efter behandlingens början, men sjuk-
domens förlopp, så vidt vi kunde följa densamma, likasom de
patologiska föråndringarna post mortem voro desamma som i
de behandlade fallen. Häraf framgår, att sjukdomsprocessen
har ett typiskt förlopp, som år oberoende af behandlingen.
Detta åter talar för en våsentlig olikhet mellan denna hjårn-
affektion och vanlig kronisk hydrocephalus, såsom vi redan för-
ut antydt. Å andra sidan försvåras därigenom bedömandet, om
och i hvad mon behandlingen med kvicksilfver inverkar på
sjukdomsprocessen, hålst denna i de icke behandlade fallen ej
varit längre avancerad än i de behandlade. I de casus, där
hjårnaffektionen ej blifvit upptäckt förr än vid obduktionen,
finnes ingen hällpunkt för omdömet i detta afseende. I de
öfriga hafva vi aldrig kunnat konstatera något hastigare af-
brott i sjukdomens utveckling utan endast i en del fall ett
långsamt aftagande af trycksymptomen, vida skildt från den
snabba verkan, som kvicksilfver i några af dessa fall utvecklat
och vanligen utvecklar i fråga om de lindriga syfilitiska symp-
tomen å hud och slemhinnor äfvensom å barnens allmänna till-
stånd, dår inga djupare organlidanden föreligga.
Den specifika behandlingens inverkan vid i fråga varande
hjärnaffektion år sålunda ej i ögonen fallande och hastig, men
kan dårför ej förnekas, och i de fall, dår barnen utskrefvos som
symptomfria eller förbåttrade, hade den blifvit anvånd. Då
bjårnaffektionen sårskildt skall afses, måste den vanliga be-
bandlingen förlångas eller snart förnyas.
BILAGA.
I denna bilaga, som innehåller en kortfattad framställning
af alla fallen, åro dessa i de tre första afdelningarna ordnade
efter tidpunkten för moderns infektion och, då denna år lika,
efter tiden för fallens observation. I de enskilda fallen har,
såsom redan blifvit nämndt, i allmänhet endast det för deras
bedömande nödvåndiga kunnat införas jåmte data för mödrar-
nas intagning å sjukhuset och förlossning, barnens utskrifning
m. m. Till vidare förklaring och sårskildt af en del förkort-
ningar vill jag hår tillägga några ord.
Bilagan var ursprungligen uppståld i tabellarisk form, hvar-
vid i fråga om kvinnornas ålder funnos 3 rubriker nåmligen:
under 21 år, 21—30 och 31—40 år, medan för de få kvinnor, som
äro öfver 40 år, den bestämda åldern angafs. Då i sista ögon-
blicket formen ändrades, bibehöllos åldersrubrikerna såsom be-
svårliga att föråndra. I den nuvarande inledningen till sjuk-
historierna står u. för under, G. för Gift, Og. för Ogift, Inf.
för Inficierad, Kone. för Konceptionen, Behandl. för Behandling,
Ok. för Okåndt, utskr. för utskrifvet och fb för förbåttradt.
Kvinnornas specifika behandling såvål före som under sista
hafvandeskapet har alltid egt rum å sjukhuset, dår ej annor-
lunda år anfördt. Injektionerna med kvicksilfverpreparater hafva
med få undantag varit intramuskulåra. Vid användande af calo-
mel och thymolkvicksilfver har dosen alltid varit 10 cgrm, dår
ej annan dos år utsatt. Vid smörjkuren hafva 2—3 grm salfva,
merendels det senare, sållan mera blifvit anvånda.
Många af kvinnorna, i synnerhet i första afdelningen, hafva
förut vårdats en eller flere gånger å sjukhuset för syfilis. Detta
framgår i hvarje fall af inledningen och år dårför icke sållan
utelemnadt i den korta journalen, som endast undantagsvis upp-
tager symptomen vid patientens föregående vistelse å sjukhuset.
Kvinnornas behandling efter partus har, såsom varande af
mindre vikt i alla de fall, dår åfven barnen haft syfilis, vanligen
då ej blifvit omtalad. Tiden för kvinnornas inkomst å sjuk-
huset år noga angifven. I alla fall, där kvinnan intagits under
hafvandeskapet och icke före partus år utskrifven, har hon,
90 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
med undantag af få fall, där förlossningen hastigt påkommit
och dårför försiggått å sjukhuset, alltid vid dess början blifvit
förd till Allmänna Barnbördshuset, hvarifrån hon jämte barnet,
dårest ej abort intråffat eller fostret hastigt dött, återkommit
till sjukhuset vanligen efter ungefår en vecka. Tiden för hen-
nes återkomst år, för att undvika all vidlyttighet, oftast ej an-
gifven. Vid abort, eller då barnet dött kort etter födelsen, hafva
vi, såsom förut år omtaladt, i många fall fått tillfålle att under-
söka fostrens kroppar, och gåller detta ej blott för sådana fall,
dår kvinnan inkommit från sjukhuset till barnbördshuset eller
dårstådes företett symptom af syfilis, utan åtven i flere fall, dår
den symptomfria kvinnan uppgifvit sig för kortare eller längre
tid sedan hafva varit vårdad å sjukhuset för syfilis. Den be-
handlingsmetod, som blifvit använd för barnen, år intörd, men
i öfrigt hånvisas till det, som förut blifvit anfördt rörande bar-
nens behandling. Slutligen vill jag nämna, att några namn-
förkortningar blifvit nytjade, nämligen S. H. för Sjukhuset, B. B.
för Allmänna Barnbördshuset, S. B. B. för Södra Barnbördshuset
samt B. H. för Allmånna Barnhuset.
Afdelning I.
Modern syflitisk före konceptionen.
A. Barnen dödfödda.
Fall 1.
Modern 21-30 år; 08.; inf. 5-7 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 31 smörjningar och 2 år dårefter 25 sublimat-
injektioner å 1,5 cgr.; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 7:e månaden.
Prostituerad. Abort kring 2 år efter infektionen. Sannolikt sedan denna
tid symptomfri. Fick å BB ett macereradt foster d. !/ıs 1889. I foster-
kroppen kunde inga patologiska föråndringar upptåckas. Placenta företer en
betydlig atrofi å en del af randen. Två å tre cm. utanför detta parti 2 om-
kring 5-örestora, kokardlika kotyledoner; mellanliggande del vanligen så tunn,
att hinnorna synas ligga inpå hvarandra, men mikroskopet visar öfveralt rest
af placentarvåfnad. Flere infarkter längs placentas rand. Dess massa något
tunn och blodfattig men Iucker. Nafvelstrångens kårl utan anmårkning.
Fall 2.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 31/3 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Fostret i ge månaden.
Förstföderskn. Nu symptomfri. Fick å BB ett dödt foster d "3 1880.
Placenta frisk. Hos fostret antråffades tämligen betydliga blodcoagula i hjår-
nans sidoventriklar, i vänstra lungans öfre lob flere mer än årtstora, gräröda,
från omgifningen ej skarpt begrånsade hårdar, liknande vanlig lobulår bron-
kopnevmoni, i flere ben ansenlig osteokondrit.
Fall 3.
Modern u. 21 år; 0g.; inf. Lis år före kone. Behandl.: under
året före kone. två gånger 6 thymolkvicksilfverinjektioner och
kvicksilfverjodur (3,5 grm); under hafvandesk.: i 4:e månaden
30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Fostret i 7:e månaden.
Förstföderska. Flere gånger behandlad å SH för syfilis. Vid sista
intagningen d. (Gi 1892 hafvande i början af 4:e månaden: var då symptom-
fri. Utgick d. 7» och födde i hemmet ett dödt foster.
Fall 4.
Modern 21-30 år; og.; inf. Lal år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 5 calomelinjektioner och samma behandling kort
92 NORD. MED ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
före konceptionen; under hafvandesk.: i 9:e månaden 4 calo-
melinjektioner.
Smittad af barnfadern? Nej. Fostret i 9:e månaden.
Förstföderska. Vid sista inkomsten å SH d *% 1888 hafvande i början
af 9:c månaden: hade mukösa papler, papulös syfilid m. m. Fosterrörelser och
fosterljud normala till d. :4 Samma dag sista injektionen. Vid middags-
tiden fosterljudet kraftigt, 138. På aftonen goda rörelser. Följande morgon
svag rörelse, därefter ingen och inga fosterljud. Kvinnan, som fann sig väl,
tick å BB d. 194 en fullgängen men död fiicka. Placenta kanske något tunn
(1,6 cm), och dess substans något mindre blodrik ån vanligt, men lucker och
utan förändring; kärlen friska. Fosterkroppen 49 cm. lång, väl utvecklad,
macererad. Inga makroskopiska förändringar; endast kan anmärkas, att thymus
är betydligt större än vanligt, dess substans blek, homogen, tämligen fast till
konsistensen: benen friska.
Fall 5.
Modern 21-30 år; og.; inf. !/2-1 år före konc. Behandl.: under
3:e och 2:a månaden före kone. 2 calomelinjektioner och 2 gr.
kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 8:e månaden.
Förstföderska. Fosterrórelsen kändes ej under 6 dagar före partus. Fick
å BB den "äis 1888 ett macereradt foster. Placenta 15 och 16 cm. i diameter,
nära 3 cm. i tjocklek, stor och tung, blek, endast närmast chorion med en svag
rödaktig förgning. Substansen tåt, torr som vore den kokt. Nafvelstrångens
kärl friska, hålla en mycket ringa kvantitet blod. Fosterkroppen 35 cm. lång.
Starkt macererad. Ej obetydlig osteokondrit; i öfrigt utan föråndring. Pla-
centa företedde såväl makro- som mikroskopiskt en höggradig villös placentit.
Fall 6.
Modern 31-40 år; g.; inf. */2-1 år före konc. Behandl: under
året före konc. 3 gånger behandlad med inalles 80 smörjninger
af läkare i staden; under hafvandesk.: i 7:e och 8:e månaden
4 tbymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Nej. Fostret i 8:e månaden.
Förut 3 friska barn i äktenskapet. Smittad å ena bröstvårtan af foster-
barn. Mannen hitintils frisk. Vid inkomsten å SH d. Zu 1890 mukösa
papler och adenit. Fosterrörelser och fosterljud normala. Sista injektionen
d. %/u. D. tı e m. började rörelserna blifva svaga och upphörde d 3.:
modern ville dock hafva kånt en svag rörelse den 6. och 8.: efter d. 4. kunde
vi ej höra fosterljud. Fick å BB d. 9. ett macereradt foster. Placenta tåm-
ligen stor och tung, långsträckt 18 och 122 cm. i midten af kotyledonerna
ånda till 3 cm. i tjocklek, blodfattig, företer en allmån villös placentit, något
mindre uttalad nårmast chorion: nafvelstrångens kårl friska. Fosterkroppen
42 cm. lång: ringa osteokondrit; annars ingenting att anmärka.
Fall 7.
Modern 21-30 år; og.; inf. !/2-1 år före konc. Behandl.: under
4:e och 3:e månaden före konc. 6 thymolkvicksilfverinjektioner;
under hafvandesk.: i 7:e månaden å lånets kurhus 6 smörj-
ningar, då abort intrådde.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 7:e månaden.
con gör me ” `
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I A. 93
Förstföderska. Aborterade å BB d %;10 1800. Placenta af vanlig stor-
lek i öfrigt men något tunn, sårskildt långs randen, hvaraf ett mindre parti
år i hög grad atrofiskt. Spridda i kakan och merendels tangerande serotina
funnos 9 infarkter af olika storlek och vanligen rundad form, af rödgrå till
hvitgul färg och fast konsistens; placentamassan i öfrigt något mindre blod-
rik men lucker. Hinnor och kärl friska. Fosterkroppen macererad, utan ma-
kroskopiska förändringar. Den ovanliga, gula, nästan citrongula färgen i en
del infarkter berodde på, att det villösa epiteliet fans kvar men var fett-
degeneradt.
Fall 8.
Modern 3140 år; og.; inf. !/2-1 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 1 thymolkvicksilfverinjektion och 35 smörjningar;
under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 8-9:e månaden.
Före infektionen ett friskt, ännu lefvande barn. Fick å BB d. % 1894
ett dödfödt foster; hade ej kånt rörelser under de 9 sista dagarna. Placenta
af vanlig storlek, något blek men lucker och utan andra föråndringar ån
några små infarkter såvål vid serotina som chorion. Fosterkroppen utan
tydliga förändringar. Modern symptomfri.
Fall 9.
Modern 21-30 år; og.; inf. !/2-1 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 30 smörjningar; under hafvandesk.: i 3:e och
4:e månaden 21 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 4:e månaden.
Ett friskt barn före infektionen. Vid sista inkomsten å SH d 3!/7
1894 mukösa papler, roseol m. m. Fick d ?!/js någon värk i ryggen och
aborterade helt hastigt d. 22. Placenta vål utvecklad och till utseendet frisk,
helt och hållet löst från serotina.
Fall 10.
Modern 21-30 år; og.; inf. under Lis år före kone. Behandl.: 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 7:e månaden.
Före infektionen ett friskt barn, som nyligen blifvit smittadt af modern
och med henne intogs å SH d *%/ 1870. Kvinnan hafvande sedan januari,
hade kort dårefter fått utslag vid anus, hvilket sedan kvarstått. Vid inkom-
sten klen och svag, hade mukösa papler vid vulva och vid anus, adenit.
Fosterrörelser då ordentliga. Fick d '/s ett macereradt foster, som synes ej
hafva blifvit närmare undersökt.
Fall 11.
Modern 21-30 år; og.: inf. under Lis år före konc. Behandl.: 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 7:e månaden.
Förstföderska. Inkom å SH d. °/ı 1871 kort efter älskaren, han med
rest efter primäraffektion och roseol, hon med mukösa papler och adenit.
94 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fick endast lokal behandling och bad. Utgick och födde i hemmet den Ze
ett dödt foster, som enligt barnmorska skall hafva varit 6 månader gammalt.
Fall 12.
Modern 21-30 år; og.; inf. under !/2 år före konc. Behandl.: före
kone. 0; under hafvandesk.: i 3:e och 4:e månaden 16 smörj-
ningar; någon stomatit.
Smittad af barnfadern? Nej. Fostret i 8:e-9:e månaden.
Barnmorska. Förut ett friskt, ännu lefvande barn. Enligt sin tro haf-
vande i början af maj 1871. Vid inkomsten d "/e enkla schankrar i vulva
och öppen bubon i vånstra ljumsken. Inokulation från ett sår gaf positift
resultat. Någon tydlig primäraffektion visade sig ej, men d */s började en
papulös syfilid uppkomma, sedan mukösa papler och angina papulosa. Foster-
rörelser i början af september och sedan ordentliga. Natten mellan d. 1. och
2. jan. 1872 allmänt illamående och frossbrytningar samt då och då småvår-
kar. Den 2. hördes intet fosterljud. Fick d. 3. å BB ett dödt foster.
Fall 13.
Modern 21-30 år; og.; inf. under !/2 år före konc. Behandl.: före
konc. ©; under hafvandesk.: i 7:e och 8:e månaden 39 smörjningar.
Smittad af barnfadern. Ja. Fostret i 8:e månaden.
Förstföderska. Vid inkomsten d fie 1877 ymnig, miliär, papulös syfilid
m. m. Haft utslag sedan februari. Antagligen hafvande i slutet af april.
Fosterrörelser och fosterljud länge normala. De förra började i midten af
december blifva svagare. Fosterljudet hördes rent och kraftigt d. "iis 138—
144. Kvinnan kände rörelser sista gång d. */1 på aftonen och fick d 3 ett
dödt foster. Placenta företer en ojämn blodfördelning och några delvis af-
fårgade blodcoagula. Alla nafvelstrångens kårl hafva i en utstråckning af 3
cm. från kakan en gulhvit färg å ytan och förtjockade väggar samt äro mer
eller mindre förträngda. Fosterkroppen, af 42 cm:s längd, visar en måttlig
osteokondrit, annars ingen förändring.
Fall 14.
Modern 21-30 år; og.; inf. under !/2 år före konc. Behandl.:
kort före kone. nåra 4 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk.:
i 5:e och 6:e månaden 5 calomelinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 7:e-8:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen d. 10—12 december 1886. Vid sista
inkomsten å S. H. d. "/4 87 mukösa papler och papulós angina. Den */s bör-
jade hon känna fosterrörelser. De höllo sig normala till början af juli, blefvo
dårefter alt svagare och upphörde d. 13. Fosterljudet förut normalt, under-
söktes ej sista veckan. Abort å BB d. */;. Placenta 12 och 15 cm., ganska
tjock, företer en måttlig, villös placentit hufvudsakligen i öfre delarna och
midten af kotyledonerna; substansen hår blodfattig. Den ena nafvelstrångsarte-
ren i en utsträckning af 3—4 cm. förträngd och dess vägg förtjockad, visande i
genomsnittet 3 koncentriska lager af olika fårg. Den andra arteren företer
endast en gulhvit intima; så åfven venen, men hår finnas 14—15 cm. uppåt
flere mindre, diskreta, uppböjda, gulhvita flåckar. Fosterkroppen 37—38 cm.
lång, företer en ansenlig osteokondrit i flere ben, annars inga tydliga för-
ån dringar.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I A. 95
Fall 15.
Modern 21-30 år; g.; inf. under 1/2 år före kone. Behandl.: kort
före kone. pillerkur under 3—4 veckor af låkare i staden; under
hafvundesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i ze månaden.
För 3 år sedan medelst instrument förlöst från ett dödt barn. Vid in-
komsten å SH d *% 1891 angina papulosa, pigmentfläckar efter en papulös
syfilid, ringa adenit. Hade ej känt fosterrörelser sedan d. '%e, och fosterljud
hördes ej. Aborterade å BB d. "ix Placenta, som vid undersökningen varit
förvarad i sprit, visade inga tydliga föråndringar.
Fall 16.
Modern 21-30 år; og.; inf. under !/2 år före kone. Behandl.:
före konc. 0; under hafvandesk.: i 5:e och Ge månaden 35
smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 7:e månaden.
För 4 år sedan ett friskt barn, dödt af »diarre» vid 5 månaders ålder.
Sista regleringen d. 10 november 1891. Under julen utslag å armarna och
därefter å genitalia. Vid inkomsten å SH d. */4 1892 mukösa papler, roseol
m. m. Fosterljud och fosterrörelser normala. Utgick före partus och fick
något efter midten af maj ett dödt foster å S. BB.
Fall 17.
Modern u. 21 år; og.; inf. under !/2 år före konc. Behandl.:
vid första anfallet och kort före konc. 35 smörjningar; under
hafvandesk.: i 3:e och 4:e månaden 4 tbymolkvicksilfverinjek-
tioner.
Smittad af barnfadern? Nej. Fostret i 4:e månaden.
Förstföderska. Vid sista inkomsten d %/s 1893 mukösa papler å vulva
och angina pap. Den */4, dagen efter sista injektionen, pákom en blödning från
genitalia, som blef ganska ymnig. Den upprepades följande dag, och den 25
framfödde hon sitt lilla foster. Hon omtalade nu först, att dagen efter de
tre första injektionerna en blodfärgad afsöndring från vagina visat sig men
snart upphört. Placenta vålbildad. dess öfre del intages ett större parti
af ett blodcoagulum och år söndertrasadt genom blödningen.
Fall 18.
Modern 21-30 år; og.; inf. under !/2 år före konc. Behandl.:
före konc. O; under hafvandesk.: i 2:a och 3:e månaden 32
smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 6:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i början af augusti 1893. I midten af
september utslag å vulva, som altmera ökats. Vid inkomsten d. "/10 mukösa
papler, roseol, angina, ringa adenit. Utgick före partus och aborterade i
hemmet d. */ 94.
96 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 19.
Modern u. 21 år; og.; inf. under !/2 år före konc. Behandl.:
kort före konc. 6 thymolkvicksilfverinjektioner; under haf-
randesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i Ge månaden.
Förstföderska. Inkom d. Le 1890 med flere primåraffektioner å vulva
och ljumskadenit. Den ‘/« erythema pap. 4 bål och armar. Efter 3:e injek-
tionen tecken till lungemboli. Utgick symptomfri d. "iis Snart därefter
. gravida. Abort d. mu Inkom d "/11 med mukösa papler, roseol, leucoderma
å halsen.
Fall 20.
Modern u. 21 år; 08.; inf. under '/s år före konc. Behandl.: före
kone. O; under hafvandesk.: 8 smörjningar, då partus påkom.
Smittad af barnfadern? Nej. Fostret i 7:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i början af maj 1895. Hon hade då
sedan 2 veckor en sårnad å vulva. Under juni utslag vid anus och seder-
mera flera kroppsdelar. Vid inkomsten å SH d */10 rest efter primåraffek-
tioner, mukösa papler, papulös syfilid i olika utvecklingsstadier, allmån adenit.
Fosterrörelser och fosterljud normala, det senare dock vanligen något hastigt,
160. Det hördes sista gängen d Bu, då kvinnan omtalade, att rörelserna
voro svaga. Den 9. hördes det ej, men kvinnan påstår sig ännu d. 10. hafva
känt en svag rörelse. Fick å BB natten till d. 12 ett macereradt foster.
Placenta 20 och 16—17 cm., hår och där nära 3 cm. i tjocklek, anemisk,
företer en allmän villös placentit, dock mindre uttalad nära chorion. Flere
större och mindre blodcoagula i massan. På flere ställen förtätning öfver
chorion, hår och där höjande sig upp i kakan i form af infarkter. Foster-
kroppen 35—36 cm. lång, macererad, utan tydliga förändringar.
B. Barnen ofullgångna, svaga eller vid födelsen företeende
symptom af syfilis.
Fall 21.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 ar före konc. Behandl.: vid
första anfallet 21/2 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. O.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnet utskr. dödt.
För 3 år sedan ett friskt barn. Smittad af ammbarn och då hår värdad.
Fick d. ®/ıo 1870, antagligen å BB, ett ofullgänget, klent barn, som hade
hudlösheter å fingrarna och under följande dagar fick blåsor å händer och
fötter. Vid inkomsten å SH d ie modern symptomfri. Barnet svagt,
med pemphigus å hånder och fötter, missfårgning af ansiktets nedre del,
snufva. — Ord. sublimatbad. — Utslaget försvann, men barnet föll altjämt,
diade svagt, var däsigt och fick anasarca å nedre extremiteterna. Afled d.
10/11. Vid obduktionen befans nafveln läkt, men där visade sig allmän peri-
tonit och nefrit, hvarjåmte påtråffades några mindre, cystoida bildningar i
thymus, som var af vanlig storlek och utseende i öfrigt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I B. 97
Fall 22.
Modern 21-30 år; g.; inf. 2-8 år före kone. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Fick ett dödfödt barn i mars 1874 kort efter infektionen och behandla-
des då å SH med tonica, hade kronisk nefrit och var klen. Förlöstes d.
1/1 1876 från ett ofullgånget och svagt barn. Det diade modern och tog sig
ej obetydligt. I början af andra månaden snufva och ojåmn afföring, dår-
efter utslag. Vid inkomsten d ”/s 76 modern symptomfri; hade sin nefrit.
Barnet någorlunda nutrieradt men litet, hade snufva, papulös syfilid och mjålt-
förstoring. — Ord. hydr. c. creta. — Gick utför; hade konvulsiviska ryck-
ningar i extremiteterna och ryggen; fick kutana och subkutana abscesser eller
8. k. syphilis nodosa. Afled d *%s. Vid obduktionen, frånsedt huden, bilateral
bronkopnevmoni; mjåltsvulst; ependymet i hjårnans sidoventriklar mjölkigt
förtjockadt och deras bakre horn delvis oblitererade; fråmre fontanellen helt
liten och hufvudskålens förbening långre hunnen ån vanligt.
Fall 23.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 3,5 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
För 7 år sedan ett friskt barn. Vid första anfallet af syfilis behandlad
å SH; efter utskrifningen någon gång halsaffektion men annars inga miss-
tänkta symptom. Fick d !?/s 1885 å BB en fullgången gosse, som vid födel-
sen hade flere varfylda blåsor å hånder och fötter. Han diade modern, bekom
snart utslag i ansiktet och snufva. Vid inkomsten å SH d fie modern
symptomfri. Barnet tåmligen vål nårdt; ansiktet grådaskigt med skorpigt
utslag å hakan; betydlig snufva och svårighet att dia; flere skorpbildningar
å händer och fötter; en del naglar bortfallna, andra lösa; heshet. — ord. hydr.
c. creta — Någon förbättring. Fick diarré, som förminskades, men barnet
föll af och dog d 5/10. Vid obduktionen peritonit; ansvällning af flere peyer-
ska fläckar och en del solitära körtlar i groftarmen likasom af flere mesen-
teriekörtlar; ringa osteokondrit.
Fall 24.
Modern 31-40 år; og.; inf. 2-8 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet nåra 3 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnet utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hår behandlad vid första anfallet af lues. Fick d. *%
1888 en ofullgången gosse, som diade modern och fostrade sig ganska bra.
Den "ia fick barnet snufva och heshet, hvarjämte märktes, att det ej rörde
armarna. Vid inkomsten d. ?!/7 modern symptomfri. Barnet håller 46 cm. i
längd och våger 3 kilo. Snufva, heshet, mjåltförstoring och osteokondrit å
flere ben. — Hydr. c. creta och empl. hydrarg. kring de sjuka benåndarna. —
Det lilla barnet hemtade sig och tog sig stadigt. Kvarblef långe och genom-
gick i början af 1889 en ny merkurialkur utan tydliga symptom. Utskrefs
. 8/5 89 väl nård och symptomfri utom någon mjåltförstoring; vägde 8!/s kg.
terkom d. %9 samma år och hade då sedan någon tid mukösa papler vid
anus. — Tannat. hydrarg. — Utskrefs symptomfri d ?/u. — Afled vid 3 års
ålder af miliartuberkulos.
Nord med. arkiv. Årg. 1897. 7
98 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÜDMANSSON.
Fall 25.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 8 thymolkvicksilfverinjektioner och 6 månader före
sista konc. 35 smörjningar; under hafvandesk.: jodkalium.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnet utskr. dödt.
För 7 år sedan ett friskt &nnu lefvande barn. Vårdad å SH två
gånger för syfilis, sist d. 19/11 91—%/1 92 för periostit å bägge tibiæ och ett
sår å högra underbenet. Inkom d. !9/; 1893 med ett större, ytligt sår å samma
stålle och rest af periostiten. Hafvande sedan juli. Fosterrörelser och foster-
ljud utan anmärkning. Den äis började vattnet att afgå utan tydliga värkar.
Den 22 fick hon å BB en ofullgången gosse i asfyktiskt tillstånd och snart
död. Placenta af vanlig storlek, något tunn mot rånderna; substansen frisk
med frånseende af ett par små infarkter; likaså kårl och hinnor. Vid obduk-
tionen fans en betydlig blodrikedom i mjälte och lefver likasom hjärnan och
dess hinnor; talrika eckymoser i pericranium ex. et int.
Fall 26.
Modern 31-40 år; g.; inf. 17/2-2 år före konc. Behandl.: 4-5
månader efter infektionen 32 smörjningar; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnet utskr. dödt.
Ett friskt barn före infektionen. Smittad af ammbarn och då vårdåd
å S. H. Gifte sig !/s år därefter. Abort i 7 månaden. Åter hafvande födde
hon d. 5/11 1872 ett nära fullgänget men litet och klent barn, som hade var-
blåsor å händer och fötter. Dessa intorkade, men en papulös syfilid uppkom
snart, och barnet föll alt mer. Afled i hemmet d. %/12, kort efter ett konvul-
siviskt anfall. Jag såg barnet först dagen före dess död.
Fall 27.
Modern 21-30 år; og.; inf. 11/2-2 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 37 smörjningar; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnet utskr. dödt.
Tre år före infektionen ett fullgånget barn, som snart afled. Smittad
under hafvandeskap 1873 och då hår vårdad (se afd. III 80). Nu åter haf-
vande med en annan man. Vid inkomsten d %11 1875 hade modern endast
en mukös papel å insidan af underlåppen och behandlades lokalt. Foster-
rörelser mera svaga; fosterljud normalt, vanligen 138—144. Fick å BB den
2/3 1876 en ofullgängen och klen gosse. Placenta utan anmärkning. Vid
återkomsten till SH d 8/2 var barnet svagt och atrofiskt, diade med svå-
righet. Föll alt mer och dog d. 18. Vid obduktionen nafveln ej fullt läkt,
men ingen makroskopisk föråndring i umbilikalkårlen eller i peritoneum.
Mjålten betydligt förstorad; metastatiska abscesser i lungor och njurar; peri-
kardit med rikligt fibrinöst exsudat.
Fall 28.
Modern 31-40 år; og.; inf. 11/2-2 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 21/2 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. O.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I B. 99
Konkubin. Förut två friska barn. Smittad under hafvandeskap och
kort efter partus hår vårdad (afd. 111 34). Ater hafvande fick hon å S BB
d. 29/7 88 en fullgängen men svag flicka. Vid inkomsten å S. H. d. äis modern
symptomfri, men blek och nåstan utan mjölk. Det klena barnet hade pem-
phigus i olika utvecklingsstadier å hånder och fötter samt slemmig, stinkande
afföring. — Calomel invårtes och sublimatbad. — Snufva och flytning ur ena
örat tillkom. Afled d. */s. Vid obduktionen befunnos en del peyerska fläckar
och solitära körtlar i tarmkanalen ansvålda; mjälten föga förstorad men med
en fibrinós beläggning 4 en del af ytan; betydlig atelektas i lungorna; ingen
tydlig förändring å benen.
Fall 29.
Modern u. 21 år; og.; inf. 1-1!/s år före konc. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Vid första anfallet af syfilis behandlad å S. H. men
endast med lokala medel och bad. Fick d %/s 1879 en fullgången gosse, som
tycktes vara frisk i öfrigt men hade en blåsbildning å vänstra stortån. På
tredje dygnet flere blåsor å händer, fötter och underben. Fick snart snufva
och ojämn afföring. Vid inkomsten d. 19'g var modern symptomfri, barnet
ytterst klent, diade med svårighet. Hela nedre delen af ansiktet brungrått,
lätt fjällande, snufva. Talrika blåsbildningar å nämnda ställen, friska och
intorkande jämte skorpor och hudlösheter. Sjönk altmera. Subkutana absces-
ser. Afled d. "7. Vid obduktionen vänstersidig plevropnevmoni och ringa
högersidig plevrit; i öfrigt, frånsedt huden, ingenting att anmärka.
Fall 30.
Modern u. 21 år; 0g.; inf. 1-1!;/2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 30 smörjningar; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Här vårdad för första anfallet af syfilis. Åter hafvande
fick hon i hemmet d !5/s 1880 en ofullgángen gosse, som diade modern men
höll sig svag. Vid inkomsten d ?9/s modern symptomfri. Barnet klent och
oroligt, hade snufva och ojämn afföring. Efter någon tid gafs hydr. c. creta,
hvaraf förbättring följde, men nutritionen var dålig och tecken på hydroce-
phalus uppträdde i slutet af juli. Utskrefs på moderns bestämda begäran d.
30/8, men intogs åter d. %/10 i ett eländigt tillstånd med tecken till ökadt
intrakranielt tryck, papulös syfilid, stor mjälte och tarmkatarr. Fick till en
början oljeemulsion m. m., sedan hydr. c. creta. Förbättrades efter någon tid
men höll sig fortfarande klen och mager. Framemot jul började hufvudets
omfång förminskas, men barnet blef härunder dåsigt, respirationen var något
ansträngd, och han diade särdeles långsamt. Den Six 81 påkom ett kortvarigt
anfall, då hufvudet drogs bakåt och ansiktet blef blåaktigt. Okad apati och
respirationssvårighet. Afled d ji Vid obduktionen befans ependymet i
hjärnans sidoventriklar förtjockadt och närmaste partiet af hjärnans hvita
substans hård för känseln och fast till konsistensen, det högra bakre hornet
fullständigt, det vänstra nära oblitereradt; mjälten betydligt förstorad. I
öfrigt inga tydliga makroskopiska förändringar.
Fall 31.
Modern 21-30 år; og.; inf. 1-1!/, år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 30 sublimatinjektioner å 1,5 gr. och 3 månader
därefter 25 dylika injektioner; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnet utskr. dödt.
100 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fórstfóderska. Värdad å SH två gånger för syfilis. Inkom i haf-
vandeskapets Je månad d. 4/12 1885 och hade då endast obetydliga exkoria-
tioner å vulva. Fick d !*/13 å BB. en liten och klen flicka. Vid återkomsten
till S. H. d. 28 var barnet svagt, gulblekt och hade pemphigus å hånder och
fötter. — Hydr. c. creta. — Afled d. %/1 86. Vid obduktionen visar sig huf-
vudskålen vida mera förbenad ån normalt, fråmre fontanellen helt liten. I
högra främre hjärnlobens hvita substans nära 3 cm. från spetsen och något
närmare öfre än undre ytan finnes en nôtstor håla, fyld af ett äldre löst
blodcoagulum och en rostbrun vätska. Hålans vägg beklådd med en tunn,
hår och där felande, något luddig membran; omgifvande hjärnmassa fast.
Hjärnans hvita substans i allmänhet lätt rosafärgad, den grå blek. Mjålten
förstorad. Allmän interstitiel hepatit. I thymus, som år föga om något för-
storad, finnas 4, knapt ärtstora ihåligheter med ett tunnflytande, mjölkigt
innehåll och jämna, glatta väggar. Körtelsubstansen blek utan förändring.
. Fall 32.
Modern 31-40 år; og.; inf. 1/2-1 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 3,6 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. O.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Vårdad å SH för första anfallet af lues. Inkom i
slutet af Be hafvandeskapsmånaden d. 3/4 1873. Hade endast en kataral
angina. Fosterrörelser och fosterljud normala, de senare något långsamma.
Den 16 starka rörelser under en halftimme, sedan svaga, upphörde d. 17.
Fosterljud hördes d. 18, nu något hastigare, 156. Fick samma dag ett litet
atrofiskt barn med torr rynkig hud, hvilket ej kunde dia. Pulsen nåstan
okånbar, hjårtverksamheten jåmn, 126 (som vid inkomsten in utero). Den 21
upptrådde talrika men korta, konvulsiviska anfall med i inspirationsstållning
saspenderad respiration och stundom trismus med skum för den framskjutna
munnen. Den 22 iakttogs pares i vänstra ansiktshalfvan, tydlig vid barnets
skrik, och vänstra armen. Ur barnets mun framkom något litet af en svart-
aktig massa, som ej tillvaratogs. Afled samma dag. Vid obduktionen ej obe-
tydlig diastas af hufvudskålens ben; vindlarna å hjärnans öfre yta tillplattade.
Sidoventriklarna utspånda af ett stort blodcoagulum, som stråcker sig ned i
3:e och 4:e ventrikeln: närmaste del af de förras väggar sönderslitna genom
blödningen; i bakre delen af högra corpus striatum en bönstor af ett blodcoagu-
lum fyld håla. Gastromalacia nigra. Mjälten ej förstorad och i öfrigt ingen
makroskopisk föråndring i barnets kropp.
Placenta något tunn i allmånhet och ett större randparti atrofiskt.
Substansen företer en ojämn blodhalt men år lucker. Alla nafvelsträngens
kärl i närheten af kakan förändrade; den ena arteren på en helt kort sträcka
betydligt förtrångd och fyld af en fast tromb; dess grenar å kakan starkt
kontraherade, en del af dem gå till det atrofiska partiet.
Fall 33.
Modern 21-30 år; og.; inf. under 1/2 år före konc. Behandl.:
kort före konc. 35 smörjningar; under hafvandesk.: i T:e och
8:e månaden 6 thymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Vid sista inkomsten d 2910 1893 gravida i Ve månaden.
Hade mukösa papler, roseol m. m. Fosterrörelser och fosterljud utan anmärk-
ning. Fick å BB d. °/ıs en ofullgángen och klen flicka. Modern hade föga
mjölk, och barnet kunde ej suga ordentligt ur flaskan. Låg mest i dvala och
afled den 19. Vid obduktionen fans en betydlig blodrikedom i hjårnan och dess
hinnor, likasom i lefver och mjälte, men inga tydliga patologiska förändringar.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I C. 101
C. Barnen fullgångna eller nåra fullgångna och vid födelsen
symptomfria, under observationstiden syfilitiska.
Fall 34.
Modern 42 år; 8.5 inf. öfver 10 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 30 smörjningar och några månader dårefter 17
smörjningar; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a mána-
den; utskr. förbåttradt.
Smittad våren 1879 samtidigt med konceptionen och då hår vårdad
(afd. II 38). Behandlad två gånger under hafvandeskapet. Barnet symptom-
fritt under observationstiden (öfver 3 månader). Ny förbindelse med en frisk
man, med hvilken hon gifte sig. Abort 1882 och 1854, därefter friska ännu
lefvande barn 1886 och 1888. Enka 1890; snart konkubin och sedan hustru
till en frisk man. I maj 1891 ett fullgånget barn, som var friskt i 3 måna-
der men då fick en tarmsjukdom, hvaraf det snart dog. Under 1893 full-
gånget barn, som i andra månaden blef klent och var ständigt sjukligt samt
förklarades af låkare bafva vatten i hufvudet; afled vid 19 månaders ålder.
Ater hafvande fick hon den '% 1895 en fullgången gosse, som diade modern
och till en början artade sig vål. I 8:e veckan började harnet blifva oroligt,
fick snufva och ojämn afföring, snart därefter brunaktiga fläckar i ansiktet,
efter hand öfver en stor del af kroppen. Vid inkomsten å SH d. äis 1896
år modern fri från alla sjukdomssymptomer utom ett ringa kliande eczem å
underbenen och vill ej hafva haft tecken till syfilis sedan förra hårvaron; har
tillräcklig mjölk. Barnet ej illa nutrieradt, men utseendet kakektiskt. Stark
snufva. Talrika låga, lentikulåra, lätt fjällande, brungrå papler i ansiktet mest
pannan, ett rikligt fläckigt, lätt pigmenteradt utslag å största delen af krop-
pen, hår och dår höjande sig till låga men tydliga papler, dels lått fjållande
els utan fjällning. Lösa, gröna, slemmiga öppningar. Mjälten betydligt för-
storad. Ringa albuminuri. — Ord. hydr. c. creta. — Förbåttring af utslaget,
men fall i vikt. Den ?7'g Hemorragisk nefrit med talrika korniga tubular-
afgjutningar och sönderfalllande epitel i urinen. Upphörde med kvicks.,
som återtogs d. 18/4, sedan njurblödningen upphört. Barnet tålte nu medlet
väl. Stadig om också långsam förbättring. Utskrefs d */7 i öfrigt symptom-
fritt och tämligen väl nutrieradt men blekt, och mjälten ännu tämligen stor.
Fall 35.
Modern 31-40 år; 08.5 inf. 7-10 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 24 smörjningar (stomatit); under hafvandesk. O,
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. förbåttradt.
Friskt barn 1869. Smittad under hafvandeskap 1570. Syfilitiska barn
1870 och 1873, bågge hår vårdade (afd. III 94 och hår nedan 52). Fick
å S BB d ?/ 18:8 en fullgängen men något klen flicka, som diade modern.
I Ve veckan oro, snufva och utslag. Vid inkomsten å SH d. °!/s modern
symptomfri. Barnet någorlunda nutrieradt, oroligt. Snufva, missfårgning
kring munnen och låpparna torra; talrika, låga, delvis fjållande papler å ben
och underarmar: ojämn öppning; adenit i ljumskarna. — Hydrarg. c. creta. —
Förbåttrades efter hand och utskrefs symptomfri d. "/u. Á tekom d. 29712
med ragader i munvinklarna och tecken till hydrocephalus (något stor,
102 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
spänd och pulserande främre fontanell, ansenlig veninjektion kring densamma
och framåt pannan, samt uppstående frontalben). — Hydrarg. c. creta. —
Suppurerande adenit vid ena käkvinkeln. Utskrefs på moderns begäran den
1/4 79, förbättrad. Veninjektionen å hufvudet minskad, men tecken till intra-
kranielt tryck kvarstodo ännu. Olika fäder till barnen.
Fall 36.
Modern 31-40 år; og.; inf. 7-10 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet ringa behandling med calomel invårtes; under
hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. förbåttradt.
Två barn före infektionen. Smittad 1871 och snart hår bebandlad. Ett
barn 1876, som i det hela varit friskt men nu sedan 3 veckor har utslag vid
anus. Ett barn 1879, som hade ett blåsformigt utslag vid födelsen och stån-
digt hållit sig klent, samt behandlats af låkare med smörjkur och piller.
Kvinnan inkom å S. H. d. %/, 1881, var då hafvande i 5:e månaden, af kraftig
kroppskonstitution och symptomfri. Fick å BB d Ye en fullgängen men
något klen flicka, som diade modern. Visade redan i första månaden symp-
tom af syfilis i form af snufva, papulös syfilid och onychi. — Hydr. c. creta.
— Utskrefs förbättrad d. Bin, men skall hafva dödt snart därefter. Vid in-
komsten hade modern med sig de två ofvan nämnda barnen, flickor, af hvilka
den äldre var vålbildad och af friskt utseende, men hade typiska mukôss
papler vid anus och roseol å bålen, medan den yngre var klent utvecklad
med stor buk, ansvåld mjälte och rakitiskt cranium samt dålig tandbildning.
Den åldre flickan var sannolikt smittad några månader förut af sin syster.
Olika fåder till barnen.
Fall 37.
Modern 31-40 år; 0g.; inf. 7-10 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet rök-kur i N. snart efter partus; under haf-
vandesk. O.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a mána-
den; utskr. dödt.
Smittad 1874 och antagligen under senare delen af hafvandeskapet.
Snart därefter ett ofullgånget barn, som afled på 13:e dygnet. Ofullgängna
macererade foster 1875 eller 1876 samt 1877. Fick å BB d. °%,s 1882 en
fullgången och frisk flicka, som uppföddes med flaska. Fostrade sig ej vål,
och i andra månaden uppkommo utslag å flere kroppsdelar. Vid inkomsten
d. #/ıo modern symptomfri. Barnet magert, kakektiskt, med snufva och
skorpigt utslag i pannan, talrika större och mindre subkutana abscesser å
höfter och ben, något förstorad mjälte, heshet, hosta och försvårad respiration.
— Afled d. Bu Vid obduktionen lemningar efter de öppnade, delvis stora
abscesserna, dubbelsidig bronkopnevmoni, mjålten något men föga förstorad.
mus fader till de tre första barnen. Det sista barnets syfilis kanske tvif-
velaktig.
Fall 38.
Modern 31-40 år; og.; inf. 5-7 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 32 sublimatinjektioner å 1,5 cgr.; under haf-
vandesk. 0.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I C. 103
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hår vårdad vid första anfallet. Fick i midten af okto-
ber 1090 en fullgången flicka, som fostrade sig vål, men i 9-10:e veckan fick
utslag. Vid inkomsten d. !%/ı modern symptomfri. Barnet tämligen väl uu-
trieradt, hade snufva och papulös syfilid. Ord. thym.-kv.-inj:r å 2 cgr. Ut-
skrefs symptomfri men intogs åter d. (Dis med mukösa papler, papulös syfilid
och angina papulosa. Ord. smörjkur. Utskrefs d. "fin Sista gången hade
modern grupperade papler å vänstra underarmen.
Fall 39.
Modern 21-30 år; og.; inf. 5-7 år före kone. Behandl.: några
månader efter sjukdomens början i O. injektioner hvarannan dag,
osäkert huru många; under hafvandesk.: jodkalium å annat
sjukhus.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Tre år efter infektionen abort i 7:e månaden. Förut symptomfri under
flere år fick hon i 3:e månaden af sista hafvandeskapet utslag och sår å
vänstra underbenet. Fick å BB d Div 1891 en fullgången gosse. Vid in-
komsten å SH d. */4 företer modern å vänstra underbenets midt talrika tätt-
stående, mer eller mindre pigmenterade, ytligare och djupare årr efter ett
utslag, som efter all sannolikhet bestått af hudgummata. Barnet vål nårdt
och till utseendet friskt. I 4:e veckan kontraktur i höftlederna, psevdopara-
lysi i högra armen med ansvållning å radii och humeri nedre ändar, äfven
vånstra armen slapp och föga rörlig men ingen tydlig uppdrifning å benen;
mjältsvulst; hydrocele sin. — Smörjkur. — Alla symptom försvunno utom
mjåltansvållningen, som kvarstod vid utskrifningen d. ??/7
Fall 40.
Modern 31-40 år; og.; inf. 5-7 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 3 gr. kvicksilfverjodur och 3 år dårefter något
mindre; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Smittad 1885 och då hår vårdad. Konkubin sedan 1889 till en frisk
man. Abort i maj 1891. Fick å BB d. %/4 92 en fullgängen gosse, som
diade modern och till en början fostrade sig vål. I 4:e veckan utslag i an-
siktet. Vid inkomsten å SH d Ze modern symptomfri. Det tämligen väl
nutrierade barnet hade en betydlig missfärgning kring munnen med blödande
läppar, papulös syfilid och mjáltsvulst. — Tann. hydrarg. — Osteokondrit å
vänstra radius. Utskrifven d. °/s.
Fall 41.
Modern 31-40 år; og.; inf. 5-7 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 1 calomelinjektion och 1/2 gr. kvicksilfverjodur,
då partus påkom; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
104 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Smittad 1888 under hafvandeskap och då vårdad å SH (se afd. III 162).
Vill sedan ej hafva haft symptom af syfilis. Ater hafvande med en annan
och efter hennes tro frisk man fick hon å S BB d. !,1 1894 en fullgången
och väl utvecklad gosse, som diade modern och fostrade sig väl, till dess han
i 5:e veckan blef orolig och fick utslag först vid anus, sedan å andra kropps-
delar. Hårtill kom snart en förlamning i armarna och antagligen ömhet,
enår han skrek, då hon fattade uti dem. Barnet fick bad och efter två veckor
började han röra armarna. Vid inkomsten d. "e modern symptomfri. Barnet
ganska väl närdt, men slapt och gråblekt, någon snufva. Ett ymnigt utslag
å bål och extremiteter af dels låga ofta lätt fjällande papler och lätt pig-
menterade fläckar, en del fjällande; flere ytliga sårnader kring anus; mjälten
betydligt förstorad. — Hydr. e creta. — Utskrefs d. ?/4 Intogs åter d *%'s
blekt och slapt med snufva, stor mjälte och lungkatarr. — Hydr. c. creta.
— Tog sig ganska bra och utskrefs d. ?7/10.
Fall 42.
Modern 21-30 år; og.; inf. 4-5 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet och kort efter partus i H. pillerkur; under haf-
vandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. symptomfritt.
Antagligen smittad under hafvandeskap 1866: abort. Fick d. ?7/7 1870
en fullgången gosse, som diade modern. I 9-10 veckan utslag först å hakan,
sedan å andra kroppsdelar och snufva. Vid inkomsten d. 2/1: modern symp-
tomfri. Barnet vål nutrieradt men skrikigt och oroligt, har snufva, papler
å hakan, mukös papel i ena mungipan, flåckigt, lått pigmenteradt utslag å
underbenen med en eller annan inblandad låg papel, mukösa papler i knå-
vecken, adenit i ljumskar och hals. — Hydr. c. creta. — Utskrefs på moderns
begäran d. ?!/19 och fick fortsätta med behandlingen.
Fall 43.
Modern 21-30 år; g.; inf. 4-5 år före kone. Behandl.: vid första
anfallet smörjkur och därefter piller af d:r S.; under haf-
vandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i aa måna-
den; utskr. symptomfritt.
Smittad 1875 under första hafvandeskapet af mannen, som hår vårdades.
Abort i 7:e månaden. Barnet n:r 2 födt 1877, fullgånget men klent, blödde
ur nafveln och dog på 15:e dygnet. N:r 3 födt 1878, fullgånget och svagt,
dog likaledes genom förblödning ur nafveln men på 6:e dygnet. Läkare sökte
i bägge fallen stilla blödningen men förgåfves. Ater hafvande fick hon d.
15/1 1880 en fullgången och kraftig flicka, som diade modern. I 7:e veckan
oro, snufva och utslag. Behandlad polikliniskt från d in, var ganska vil
närdt, men blekt, hade snufva och fjällande fläckar å händernas och fötternas
insidor. — Smörjkur. — Symptomfri.
Fall 44.
Modern 31-40 år; g.; inf. 4-5 år före konc. Behandl.: vid första
anfallet 35 smörjningar; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a mána-
den; utskr. dödt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I C. 105
Två friska barn före infektionen. Smittad 1875 och då hår vårdad.
Ett barn 1877, ofullgånget, dog på 3:e dagen. Gift 1878 och mannen frisk.
Ett barn 1879, som var fullgånget och fostrade sig vål med afled hastigt
vid 3 månaders ålder af »tandslag». Fick å BB d 193 1880 en fullgången
och kraftig gosse, som diade modern. I 4:e veckan utslag i ansiktet och
snart annorstädes. Vid inkomsten d. 2!/1 1881 modern symptomfri. Barnet
eländigt med missfärgadt ansikte; riklig papulös syfilid å armar och ben i
olika utvecklingsstadier, fjällande och skorpbelagd; händer och fötter fjällande
å insidorna; snufva och något förstorad mjälte. — Hydrarg. c. creta. — För-
bättring, men barnet fick en betydlig phlegmone å vänstra armen och afled
d 1/2. Vid obduktionen, förutom infiammationen i armen, ringa mjáltsvulst
och osteokondrit.
Fall 45.
Modern 21-30 år; og.; inf. 4-5 år före konc. Behanul.: vid
första anfallet smörjkur i B.; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Konkubin till en enligt hennes tro frisk man. Födde å
BB d ?7/g 1882 en fullgángen flicka, som diade modern. Barnet fick snart
snufva och i 3:e veckan utslag, som altmera ökats, nyligen förlamning i
armarna. Vid inkomsten d. 1:10 modern symptomfri. Barnet tämligen väl
nårdt. En stor del af ansiktet brungrått med fjållande papler och flåckar,
torra, spruckna läppar, talrika fjällande papler å armar och ben, sparsam-
mare å bålen, betydligt förstorad mjälte. Barnets armar ligga orörliga utåt
sidorna, underarmarnas undre ändar ansvälda. — Ord. hydrarg. c. creta. —
Förbättring. Den 20 kunde armarna upplyftas och svullnaden var minskad.
Den 27 fick barnet någon svårighet att respirera, hastig och svag puls, någon
ägghvita i urinen. Den 31 öppnades en tämligen stor abscess å högra lårets
utsida. Andnöden minskades något genom bruk af ånginandning men fortfor,
och barnet afled d. Zu. Vid obduktion fans bronkopnevmoni i högra lungans
bakre delar. Alla stämband i luftstrupens främre delar svälda, vulstiga; vid
deras främre fäste finnes en mindre men djup sårnad, i hvars botten den
blottade spetsen af epiglottis visar sig. Mjälten ej obetydligt förstorad.
Fall 46.
Modern 31-40 år; g.; inf 45 år före kone. Behandl.: vid första
anfallet pillerkur af d:r L.; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Fem barn i äktenskapet. N:r 1 (före infektionen) afled vid 3 månaders
ålder af akut lungsjukdom. Smittad af mannen 1886. Barnet n:r 2 dödfödt
1888. N:r 3 från 1889 ständigt friskt, afled hastigt af barnkolera vid 14
månaders ålder. N:r 4 från 1890, alltid frisk, lefver. Åter hafvande fick hon
d "/s 1892 en fullgángen och kraftig gosse, som uppföddes med flaska och
fostrade sig väl under en månad men därefter blef orolig och fick utslag.
Vid inkomsten den 5/10 1892 modern symptomfri. Barnet väl närdt, hade
snufva, missfärgning kring munnen med torra blödande läppar, ett rikligt
utslag å bål och extremiteter af rundade, svagt gråbruna, ej fjällande fläckar,
mjältsvulst. — Ord. tann. hydrarg. — Förbättring. Gastroenterit. Afled d.
3/13. Vid obduktionen gastromalacia nigra, ansvällning af peyerska och soli-
tära körtlar i tarmkanalen likasom en del mesenterialkörtlar, hemorragiska
hårdar i lungorna, oedema glottidis, förstorad mjålte.
106 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÜDMANSSON.
Fall 47.
Modern 21-30 år; og.; inf. 3-4 år före konc. Behandl.: vid första
anfallet nära 3 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. O.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Två år efter infektionen fullgånget men svagt barn, som fick utslag å
kroppen och dog vid en månads ålder. Fick d. 3/s 1889 en något liten men
fullgängen och till utseendet frisk flicka, som fostrade sig väl till slutet af
andra månaden, då hon fick utslag vid anus, som sedan kvarstått. Vid in-
komsten d. 1% modern symptomfri. Barnet väl närdt hade stora delvis
exulcererande papler vid anus, i ljumskar och några lårverk, någon adenit i
ljumskar och hals — Tann. hydrarg. — Snar förbättring. Utskrefs d. Zou.
Fall 48.
Modern 21-30 år; og.; inf. 3-4 år före konc. Behandl.: vid första
anfallet 6 thymolkvicksilfverinjektioner; samma behandling å
sjukhusets poliklinik hösten 1891 och under 1893; under haf-
vandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 3:e mána-
den; utskr. symptomfrltt.
Förstföderska. Smittad i slutet af 1890 och snart hår vårdad. Sista
regleringen i febr. 1894; fick d. !7/u en fullgången och väl utvecklad flicka,
som ammades af fostermoder. I slutet af januari oro, snufva och utslag vid
anus. Uppvisades å sjukhusets poliklinik, där syfilis misstänktes och vidare
amning afráddes. Vid inkomsten d. % 95 modern symptomfri. Barnet vil
nårdt. Oro, snufva, heshet, fjällande nummulära papler vid näsflyglarna,
fjällande fläckar å händer och fötter, förstorad mjälte. — Ord. hydr. c. creta.
— I början af april abscederande adenit vid vänstra kåkvinkeln. Artade
sig i öfrigt väl och utskrefs d !3/s. Inkom åter d. 7/11 med fostermodern,
som blifvit smittad å ena bröstvårtan. Barnet vackert och ganska i
hade ragader i munvinklarna, snufva, och mjålten ånnu något förstorad. —
Ord. hydr. c. creta. — Utskrefs d. "/is.
Fall 49.
Modern 31-40 år; g.; inf. 2-3 år före kone. Behandl.: under år
1867 3 gånger vårdad för lindriga secundaria med inalles 15
smörjningar och 5 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a mána-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Smittad 1866 före äktenskapet, och mannen enligt hennes
tro frisk. Hafvande fick hon i 4-5 månaden utslag å ena skuldran, som för-
svann, sedan hon erhållit jodkalium. Födde d. *!/o 1869 en fullgången flicka,
som diade modern, efter en vecka fick snufva och ojämn afföring samt i 4:e
veckan utslag. Vid inkomsten d. %/11 modern symptomfri, barnet magert,
med snufva och riklig papulös syfilid. Ord. hydr. c. creta. Snar förbåttring.
Utskrefs d. 3/1 70. Återkom d. ' med liknande symptom, fick smörjkur
och utskrefs d. 4/6.
Fall 50.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 år före kone. Behandl.: vid första
anfallet 2 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I C. 107
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. dödt.
Två år före infektionen ett friskt, ånnu lefvande barn. Smittad 1867.
Missfall i 3:e månaden sommaren 1869. Åter hafvande inkom hon i 8:e må-
naden d. !%s 1870 symptomfri. Fick å BB d. %/; en fullgängen gosse, som
uppföddes artificielt, höll sig klen och hade ojämn affóring. I början af Be
månaden papulös syfilid och mjältsvulst. Ord. smörjkur. Förbättring. Fick
bronkit och afled d. ?/1 71. Vid obduktionen kapillär bronkit, ansväld
mjälte med förtjockad kapsel, osteokondrit.
Fall 51.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 år före konc. Behandl.: vid första
anfallet kvicksilfverjodur i ringa kvantitet; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Smittad 1868. Fick d. % 71 en fullgången och vål ut-
vecklad flicka, som snart fick någon snufva, men fostrade sig väl till 6:e-7:e
veckan, då utslag uppkom vid anus, sedan å andra kroppsdelar. Vid inkom-
sten d. Le modern symptomfri. Barnet uselt med snufva, missfärgadt ansikte,
ragader i munvinklarna, våtskande papler vid anus och å låren, fjållande å
armarna, abscederande adenit å halsen. Ord. sublimatbad. Afled d. '%. Vid
obduktionen interstitiel hepatit, mjälten föga om något förstorad, nefrit,
lungkatarr.
Fall 582.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 år före konc. Behandl.: vid första
anfallet 24 smörjningar; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Friskt barn 1869. Smittad under hafvandeskap 1870 och då här vårdad
(afd. III, 94). Fódde d äis 73 4 BB en fullgången gosse, som diade modern
och efter ett par veckor fick snufva och ojämn afföring. Den *% utslag å
händer och fötter, följande dag i ansikte och auus. Vid inkomsten d. %/e
modern symptomfri, såvida ej dit skall råknas obetydlig adenit i ljumskar
och hals. Barnet magert och klent, svagt kvidande med betydlig snufva och
försvårad respiration, ett allmånt ytterst rikligt, gråbrunt, mest makulöst
men på många stållen låga papler bildande, hår och dår skorpigt utslag, en
ytlig och luddig sårnad å hårda gommen, betydlig mjåltförstoring; diar med
svårighet, och modern har ringa mjölktillgång. — Ord. hydrarg. c. creta och
sublimatbad. Under natten till d. 5/7 5 konvulsiviska anfall; afled på morgo-
nen. Vid obduktion iakttogs hjärnanemi; lefvern stor och tung, fästad vid
bukvågg och diaphragma genom ett tunt, klibbigt exsudat, interstitiel hepatit
af växlande grad i olika delar af organet; mjälten förstorad, beklådd med en
lös psevdomembran; dubbelsidig bronkopnevmoni.
Fall 53.
Modern 21-30 år; g.; inf. 2-8 år före kone. Behandl.: vid första
anfallet 19 smörjningar, då partus påkom; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
108 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Smittad före äktenskapet och under hafvandeskap 1874 samt då hår
vårdad jämte tvillingar, som snart afledo (afd. III 43). Mannen skall hafva
gått fri från infektion. Fick d. iw 77 en fullgängen och kraftig flicka, som
diadc modern, fostrade sig bra under en månad, men fick därefter snufva och
utslag samt föll af. Behandlades af läkare och förbättrades men försämrades
åter. Vid inkomsten d % 1878 modern symptomfri och kraftig men med
ringa mjölk. Barnet klent med missfärgadt ansikte, gapande mun och spruckna
läppar, å armar och ben ett dels papulöst, dels makulöst, hår och där lätt
fjällande utslag, talrika figurerade sårnader kring anus, flere subkutana och
kutana abscesser af olika storlek å nedre extremiteterna; heshet. — Hydr. c.
creta. Föll altmer och dog d. 194. Vid obduktionen träffades en ej obetydlig,
mjölkig förtjockning af ependymet i hjärnans sidoventriklar med partiel obli-
teration af bakre hornen och närmaste del af hjärnans hvita substans hård
för känseln; vidare ansvällning af de solitåra körtlarna i groftarmen.
Fall 54.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 år före kone. Behandl.: under
första året efter infektionen 3 gånger smörjkur, sista gången i
A.; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. symptomfritt.
Prostituerad. Sista behandlingen under början af hafvandeskap hösten
1877. Fick i april 1878 ett fullgånget barn, som skall hafva dött vid 3
månaders ålder af syfilis. Ater hafvande fick hon d Ze 79 en fullgången
gosse. Hon ammade barnet, som höll sig friskt i nära 3 månader, då det
blef oroligt och fick utslag. Vid inkomsten d. 7/11 modern symptomfri. Bar-
net vål nårdt, men oroligt och skrikigt med ragader i munvinklarna, papulös
syfilid mest å bålen, våtskande papler vid anus; mjålten kånnes endast vid
Pre minen -— Ord. hydr. c. creta. — Utskrefs symptomfri och frodig
den 27/12.
Fall 55.
Modern 31-40 år; g.; inf. 2-3 år före kone. Behandl.: vid första
anfallet 30 smörjningar; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a månaden;
utskr. symptomfritt.
Fåre infektionen ett friskt barn. Smittad af mannen våren 1878 och
då hår vårdad. Missfall våren 1880. I december 81 en fullgången flicka,
som diade modern och höll sig frisk i 8 veckor, men fick då utslag i ansiktet.
Vid inkomsten d. *s 82 modern symptomfri. Barnet, vål nårdt, har en ganska
djup brunaktig färgning å ansiktets nedre del, under hakan två större up
höjda, våtskande papler, flere ytliga sårnader vid anus, någon adenit. Ord.
hydrarg. c. creta. Snar förbättring. Utskrefs d Ze
Fall 56.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 år före kone. Behandl.: kring
3/4 år efter infektionen 2 gr. kvicksilfverjodur, ville ej stanna;
under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I C. 109
Förstföderska. Efter behandlingen våren 1882 tidtals vårk i underbenen
men inga tydliga syfilitiska symptom. Fick å S BB d. !/11 83 en fullgången
flicka, som diade modern och till en början artade sig vål. I 9:e veckan
snufva och utslag hastigt utbredande sig. Vid inkomsten d. *s 84 modern
symptomfri. Barnet ytterst klent med snufva, missfärgning kring mun och
nåsa, ymnigt utslag af låga papler å armar och ben, mjåltsvulst, adenit. Låg
som i dvala och diade svagt. — Hydr. c. creta. — Afled d !5/⁄2 Vid obduk-
tionen iakttogs en anmårkningsvård hjörnanemi och en betydlig förstoring
af mjälten med fläckvis förtjockad kapsel men inga andra makroskopiska
förändringar.
Fall 57.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-8 år före konc. Behandl.: vid första
anfallet 4 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet efter 3:e må-
naden; utskr. förbättradt.
Smittad under hafvandeskap 1886 och då å SH vårdad jämte barnet
(afd. III 86). Abort våren 1888, då hon påstår sig hafva burit fostret 2
månader efter dess död. Fick d. !/s 89 en fullgången flicka, som diade mo-
dern och fostrade sig vål under 7 veckor, hvarefter hon lemnades till foster-
moder. Därifrån hemtogs hon vid 3 månaders åider i ett eländigt tillstånd:
läkaren, som tillkallades, sade henne lida af tarmkatarr. Bättrade sig något
men höll sig klen. Först i slutet af februari 1890 iakttogs utslag å ansikte
och armar. Vid inkomsten d. % 90 modern symptomfri. Barnet klent med
stor buk, snufva, heshet, ragader i munvinklarna, papulöst utslag å panna
och armar, mjältsvulst och tecken till hydrocephalus (uppstående frontalben,
tåmligen stor, spånd och pulserande fontanell och stark veninjektion dårom-
kring). — Tann. hydrarg. — Utslaget försvann och allmånna tillståndet för-
bättrades. Utskrefs på moderns begäran d "is Fontanellen var då mindre
spånd och veninjektionen minskad.
Fall 58.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 år före konc. Behandl. Q.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Smittad under sommaren 1888, hade en långre tid utslag å genitalia,
som kom och gick. Abort sommaren 1890. Åter hafvande nyåret 1891 fick
hon d. 17/10 en något för tidig men frisk gosse, som diade modern och artade
sig vål under en månad men dårefter fick snufva, ojåmn afföring, utslag vid
anus och flåckar i ansiktet. Vid jultiden uppstod hos modern efter en stöt
å högra fotryggen, en sårnad, som ej ville låkas utan jämt ökades. Vid in-
komsten d. Zu 92 har modern ett större njurformigt, djupt och orent sår å
nåmnda stålle samt grupperade papler å armarna och högra knåt. Barnet
tåmligen vål nårdt. En stor del af ansiktet såsom pannans nedre hålft, hela
omgifningen af nåsa och mun liksom hakan har en skarpt framtrådaude
brungrå fårg utan diskreta efflorescenser, pigmentflåckar efter utslag å benen,
någon mjåltförstoring. Ord. tann. hydrarg. Snar förbättring. Utskrefs d. 3/6.
Fall 59.
Modern 31-40 år; og: inf. 2-3 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 3 gr. kvicksilfverjodur och 2 månader dårefter 6
thymolkvicksilfverinjektioner; under hafvandesk. 0.
110 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Smittad hösten 1888 och då hår vårdad. Fick d. 1
1891 eu fullgängen gosse, som till en början diade modern. I början af 3:e
månaden något utslag i ansiktet och vid anus, som sedan funnits ån mer ån
mindre. Vid inkomsten d. !7/2 92 modern symptomfri. Barnet väl skött och
ej illa nårdt, med någon missfärgning kring munnen, ragad i ena mungipan.
tåmligen betydlig mjåltsvulst och tydliga tecken till hydrocephalus; fråmre
fontanellen dock ej större än vanligt. Barnet bär väl upp hufvudet, år lifligt
och gladt. Ord. smörjkur. Blef snart fri från utslaget och fostrade sig bra.
Då de utskrefvos den ?'/s hade barnets hufvuddiametrar ej ökats på 2 må-
nader, fontanellen var insjunken och veninjektionen ringa. Modern kom
och visade gossen d. */s 94. Han hade friskt utseende och godt hull, ganska
bra ee Pannan uppstående och hufvudets öfre yta något platt annars
välbildadt.
Fall 60.
Modern 31-40 år; og.; inf. 2-3 år före kone. Behandl.: vid första
anfallet 6 thymolkvicksilfverinjektioner; under hafvandesk. O.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a mána-
den; utskr. symptomfritt.
Konkubin. Smittad under senare delen af hafvandeskap 1890 fick hon
i början af 91 en fullgången gosse, som i andra månaden fick utslag. Vår-
dades jåmte modern å SH, hade mukösa papler, psoriasis plant. och coryza,
fick sublimatbad och utskrefs symptomfri: lefde ånnu sommaren 1894 och var
frisk. Åter hafvande fick hon den '% 94 en fullgången flicka, som diade
modern. Efter en vecka flek barnet ett blåsformigt utslag å hånder, fötter
och lår, som försvann för lokala medel efter 14 dagar. I slutet af juni
märkte modern, att barnet skrek, då hon fattade i dess armar, och att vänstra
armen var svullen. Vid inkomsten d 57 modern symptomfri. Barnet, ganska
väl nutrieradt, har fjällande fläckar å händer och fötter efter utslaget. Bägge
armarna ligga orörliga längs kroppen, och barnet ömmar tydligen vid deras
upplyftande. Ansvillning af vänstra radii både öfre och nedre likasom den
högras öfre ånde. Ingen snufva eller mjältsvulst. Ord. smörjkur. Snar för-
ee benaffektionen försvann fullståndigt. Tog sig stadigt och utskrefs
en 7/8.
Fall 61.
Modern 21-30 år; g.; inf. 2-3 år före konc. Behandl.: vid första
anfallet 6 tbymolkvicksilfverinjektioner och nåra ett år dårefter
30 smörjningår; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Före infektionen två ännu lefvande friska barn med sin äkta man
Smittad af honom sommaren 1891 och snart hår vårdad. Vill efter sista
behandlingen ej hafva haft misstinkta symptom. Abort i 8:e månaden 1893.
Fullgången gosse d. ‘#/11 94, som diade modern. Hade nästan från början
snufva, men fostrade sig ganska bra till midten af januari, då han ej ville
röra vänstra armen och skrek vid dess beröring; efter någon tid tycktes äfven
benen ömma. Vid inkomsten d. !%/s 95 modern symptomfri. Barnet tämligen
väl utveckladt, har snufva och snörflande respiration. Huden fin och ren;
endast å scrotum och vid anus några obetydliga erosioner. Vänstra armen
TILL LÄRAN OM SYPHILIS OONGENITA. IC. 111
orórlig med ansvållning å nedre ändarna af radius och ulna samt öfre af
humarus; äfven nedre ånden af högra radius något uppdrifven. Mjälten för-
storad. Ord. hydr. c. creta. Snar förbättring. Utskrefs d. 29/4; mjälten
ännu stor.
Fall 62.
Modern 31-40 år; og.; inf. 2-3 år före konc. Behandl.: under
första året efter infektionen 2 gånger 6 och 1 gång 5 thymol-
kvicksilfverinjektiouer; följande året 21 smörjningar; under haf-
vandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Ett ånnu lefvande friskt barn före infektionen. Smittad 1890 och flere
gånger hår behandlad. Sedan våren 91 konkubin till en enligt hennes tro
frisk man. Missfall julen 1892. Ater hafvande fick hon d. ' 94 en full-
gången och kraftig flicka, som fostrade sig vål, oaktadt modern hade klen
mjölktillgång. I slutet af februari oro och utslag vid anus. Vid inkomsten
d "äis modern symptomfri. Barnet, väl närdt, har mukösa papler vid anus
och omgifningen, ragad i vänstra munvinkeln, en hvitgrå, luddig fläck å
vänstra främre gombågen; snufva; vänstra armen slapp och föga rörlig utan
tydlig ansvållning af benen. Ord. smörjkur. Utskrefs symptomfri d. 6/4.
Intogs åter d. !?/n för en sårnad i vänstra munvinkeln, för hvilken läkare
ordinerat hydr. c. creta. Fick fortsätta. Den 512 lunginflammation. Afled
d. 10. Vid obduktionen lobär pnevmoni i vänstra lungans nedre lob. Thymus
stor, öfver 7 cm. lång och motsvarande i öfriga dimensioner. Substansen
likformig, blek och af fast konsistens.
Fall 63.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-3 år före konc. Behandl.: vid första
anfallet 6 thymolkvicksilfverinjektioner och ett år därefter vid
recidiv samma behandling; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Smittad hösten 1891 och snart hår behandlad. Fick å
BB d. 27/2 1894 en fullgängen men liten flicka, som diade modern. Efter 6
veckor började hon blekna, få hosta och ojåmn afföring. Vid inkomsten den
1/5 modern symptomfri. Barnet tämligen väl närdt men blekt, har betydlig
snufva, stor mjålte och ett ej typiskt utslag vid anus. Ord. hydr. c. creta.
Den ”' iakttogs kontraktur i högra höftleden: barnet skrek, dá man ville
sträcka benet. Tog sig efter hand och utskrefs symptomfritt d. "ix: mjälten
dock ännu svåld. Intogs åter d. 10. Hade haft messling. Nu blek, mager
och slapp, har en utbredd lungkatarr men inga symptom af syfilis. Ord.
linet. pector. Hennes tillstånd fortfor, dåsighet och feberrörelse tillkom, och
barnet afled d. */u. Vid obduktionen fans en bönstor, ostig hård i vänstra
lungans nedre lob, dylika härdar i några bronkialkörtlar; tallösa miliar-
ete i lungorna och den förstorade mjälten, sparsamma i njurarna och
efvern.
Fall 64.
Modern 21-30 år; og.; inf. 11/2-2 år före kone. Behandl.: under
första året efter infektionen 4 gånger bahandlad med inalles 10
gr. kvicksilfverjodur och 35 smörjningar; under hafvandesk. 0.
112 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet efter 3:e må-
naden; utskr. dödt.
Förstföderska. Smittad våren 1882 och flere gånger hår vårdad. Fick
d */9 84 en fullgängen gosse, som diade modern och fostrade sig väl. I 9:e
veckan utslag vid anus och omgifningen. Vid inkomsten d. '%2: modern
symptomfri. Barnet, väl närdt, företer endast en vanlig intertrigo och dår-
jämte öfver knäna några låga papler af misstänkt utseende; detta utslag för-
svann snart genom renhållning. I början af februari 1885 fick barnet snufva
och någon missfårgning upptrådde kring munnen, hvarjåmte vi snart började
mårka tecken till hydrocephalus; fråmre fontancllen ej större ån vanligt. —
Hydrarg. c. creta. I slutet af april voro symptomen från hjärnan försvunna
förutom det uppstående frontalbenet; han bar nu vål upp hufvudet, som förut
gärna hälst lutade framåt. Den '% fick modern utan föregående admonition
en vånstersidig hemiplegi, som endast långsamt och ej fullständigt gick till-
baka för behandlingen. Barnet fostrade sig vål under tiden, genomgick utan
nya symptom en merkurialkur på 6 veckor från midten af juli. De utskref-
vos d. */9 men återkommo d 14. Barnet hade snart efter utskrifningen börjat
blifva oroligt, ej velat taga föda och fått ryckningar i ansiktet. Efter in-
komsten låg barnet apatiskt med hastig och försvårad respiration, ansenlig
venfylnad å hjåssan samt stundom påkommande konvulsiviska anfall (darr-
ning i hela kroppen, ögonen vridna nedåt och åt vänster och vänstra mun-
vinkeln dragen bakåt). Då och då uppgifver han ett skrik, vill ej taga föda,
öppningen trög. Han placerades några dagar i ångskåp, hvarefter respiratio-
nen blef lättare, och fick afförande lavementer. Den 18 ord. kvicksilfverjodur
och jodkalium i små doser. Efter d. 22 inga konvulsioner. Blef mera vaken
och ville hafva föda, men kunde till en början ej svålja mer ån några droppar
i sånder. Vi mårkte nu en pares i vånstra armen och vånstra ansiktshalfvan.
Den ?/ıo försämring och tillståndet ungefär som vid inkomsten, men större
oro. Paresen tycktes vara försvunnen. Dagen före döden kroppen stråckt
och stel. Afled d. !3/10. Vid obduktionen iakttogs följande: Riklig subaraknoi-
dalvåtska kring hela stora hjårnan, mest å öfre ytan. I fråmre delen at
arteria basilaris en 1 cm. lång obturerande, tåmligen fast råd tromb. I högra
carotis int. strax före delningen en obturerande fast affärgad tromb, som
fortsättes in i art. corporis callosi och äfven i art. foss. Sylv., men hår
slutar snart med en tappformig ånde. Hjärnsubstansen i bakre *’s-delarna af
occipitalloberna lös sammansjunkande med venös blodfylnad i den hvita, all-
mån i den grå substansen. Betydlig ramollition i högra frontalloben, i syn-
nerhet främre och sidodelarna; högra parietalloben lös men utan sönderfallning.
Högra corpus striatum insjunkande, lös. Allmän ependymskleros i såväl sido-
som tredje och fjärde ventriklarna; bakre hornen i de förra korta och trånga.
Mjåltkapseln företer en gammal förtjockning. I öfrigt inga makroskopiska
föråndringar.
Vid mikroskopisk undersökning af de trombotiserade hjärnartererna
framträder intima föga eller icke. Tromberna, vanligen fästade vid den
kraftigt utvecklade och till utseendet friska membrana fenestrata, bilda ett nåt-
verk af grofva, finare och finaste trådar med inströdda talrika af hematoxylin
starkt färgade kårnar och mycket ofta maskorna fylda af blodkorpuskler.
Muscularis, i vida mindre grad adventitia infiltrerad med rundceller i våx-
lande ofta betydlig mängd och stundom ojämnt, så att i samma tvärsnitt af
kärlet man kan få se muskelhinnan normal och ansenligt förändrad.
Fall 65.
Modern 21-30 år; 0g.; inf. 1!/2-2 år före konc. Behandl.: vid första
anfallet 5 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. förbättradt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I C. 113
Förstföderska. Smittad senhösten 1884 och då hår vårdad. Fick d. !/s
87 en fullgången flicka, som diade modern. I början af andra månaden utslag
vid anus, som försvann för lokal behandling men återkom och sedan kvarstått.
Vid inkomsten å SH d ?/9 modern symptomfri. Barnet något magert och
slapt med mukösa papler vid anus och i lårvecken samt tydliga tecken till
hydrocephalus. Ord. hydr. c. creta. Utslaget minskades och försvann och
äfvensä efter hand symptomen från hjärnan med undantag af det uppstående
frontalbenet; den tåmligen stora, spånda fontanellen minskades betydligt under
arnets hårvaro och sjönk in, medan veninjektionen försvann. Utskrefs d. 5/12.
terkom d. Zo 1888 med mukösa papler vid anus och omgifningen. Frontal-
benet som vid förra utskrifningen. Hade 14 tänder, framtänderna i öfver-
käken mindre välbildade, de öfriga vackra. Ord. Hydr. c. creta. Utskrefs
d ‘/ ännu något mager och slapp men liflig och glad; kunde gå med ringa
stöd; fråmre fontanellen nåra förbenad.
Fall 66.
Modern 21-30 år; og.; inf. 11/2-2 år före kone. Behandl.: vid första
anfallet 4?/s gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Smittad under hafvandeskap 1886 och kort efter partus vårdad å SH
jämte barnet (afd. III 85). Inkom åter hafvande i Ge månaden d. %/9 87 och
hade en mångd papillomer å vulva men inga tydliga tecken till lues. Fick
å BB d. *’/1 en fullgången flicka, som diade modern. Placenta frisk. Barnet
fostrade sig till en början väl, fastän modern hade otillräcklig mjölk. I
midten af februari gastroenterit. Den "äis anmårktes en pares i vänstra
armen utan upptäckbar ansvällning å benen; den var försvunnen efter en
vecka. I början af mars någon gråbrun flåckighet å öfverläppen och en del
fjållande flåckar å pannan; dagarna dårefter ett sparsamt, flåckigt utslag å
armar och ben. Ingen snufva eller mjåltsvulst. Ord. smörjkur. Förbättra-
des snart och utskrefs d. Hie, Modern fick i februari en papulös syfilid och
genomgick en injektionskur.
Fall 67.
Modern 21-30 år; og.; inf. 1-11/2 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 20 sublimatinjektioner å 6 mgr.; under haf-
vandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. fb.
Smittad snart efter första konceptionen och då hår vårdad (afd. III 1).
Åter hafvande med en annan man inkom hon d. 22/11 1871 i ett klent till-
stånd, antagligen konvalescent efter tyfoidfeber. Fick å BB d. % 72 en
fullgången flicka, som till en början artade sig vål men d. % började få en
. papulös syfilid, snufva och mjåltförstoring; utslaget blef allmänt och ymnigt.
Ord. sublimatbad. Symptomen försvunno. Stannade långe men utvecklade
sig måttligt. Utskrefs d. */s 1873.
Fall 68.
Modern 21-30 år; og.; inf. 1-11/2 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet kvicksilfverpiller och vid recidiv någon mixtur,
alt i K.; under hafvandesk. O.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 8
114 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Fick d. 191 1874 en fullgángen flicka, som diade modern.
I andra veckan oro och ojämn afföring, i den be utslag. Flickan smittade en
äldre kvinna, som vårdade henne under en kort tid. Vid inkomsten å SH
d 1%, 75 modern symptomfri. Barnet tämligen väl nutrieradt, hade snufva,
rhagader i munvinklarna, fjällande papler och fläckar å ansiktet samt hän-
dernas och fötternas insidor. Stor mjálte. Ord. Hydr. c. creta. Utskrefs
den !!/e.
Fall 69.
Modern 21-30 år; og.; inf. 1-11/2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 40 smörjningar och !/2 år därefter 2 gr. kvick-
silfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet efter 3:e
månaden; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Smittad våren 1878 och då behandlad å SH. Inkom d.
30/10 1879, hafvande i 7:e månaden; hade mukösa papler och en ringa adenit.
Fick endast lokal behandling och bad. Fosterrörelserna svaga men togo upp
sig och voro sedermera likasom fosterljudet ordentliga hela tiden. Fick å BB
d %/1 80 en fullgången och väl utvecklad gosse, som diade modern, oaktadt
denna länge hade symptom af parametrit. Barnet fostrade sig ganska väl,
om det också höll sig något magert, och hade ej företett minsta symptom af
syfilis, då de utskrefvos d *%%. Anmärkas bör, att placenta var frisk med
undantag af en tämligen ansenlig kalkinkrustation genom hela massan. De
áterkommo d. (ies Barnet oroligt och något klent med rhagader vid mun-
vinklarna och fjällande fläckar å händer och fötter. Ingen snufva eller mjält-
svulst. Skall hafva haft symptomen i 14 dagar. Ord. hydr. c. creta. Absce-
derande adenit vid vånstra kåkvinkeln. Symptomfri. Framemot jul återkommo
liknande symptom och dårjåmte onychi å nåstan alla fingernaglarna. Fick
samma behandling och utskrefs frodig och väl närd d 19: 82. Modern sista
gången utan symptom. Barnet antagligen smittadt af modern flere månader
efter födelsen.
Fall 70.
Modern 21-30 år; g.; inf. 1-1!/s år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 16 smörjningar af låkare i staden; under haf-
vandesk. Q.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Smittad af fosterbarn i början af 1877 och behandlad af läkare med
smörjning, men måste upphöra på grund af stomatit. Missfall i 7:e månaden
i augusti samma år. Fick en fullgängen flicka d 14/10 1878. Denna diade
modern och fick i andra veckan någon snufva och ojåmn afföring. Vid in-
komsten d. "/1 79 modern symptomfri. Barnet ganska väl nutrieradt, har -
betydlig snufva och brunaktiga fläckar vid näsan och å hakan, men inga
andra på syfilis håntydande symptom. Ord. hydrarg. c. creta. Utskrefs d.
22/9, Kvinnans man skall hafva gått fri från syfilis.
Fall 71.
Modern 21-30 år; 08.; inf. 1-19/2 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 3 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk.: i 6:e
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I C. 115
—9:e månaderna omkring 5 gr. kvicksiifverjodur af läkare i
staden.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Smittad sommaren 1880 och då hår vårdad. Fick d.
30/4 82 en något för tidig men frisk gosse. Modern hade vid inkomsten d.
22/5 papulós angina och mukösa papler å vulva, barnet snufva, papulös syfilid
och mukösa papler vid anus. Ord. hydrarg. c. creta. Utskrefs d. *.
Fall 72.
Modern 21-30 år; og.; inf. 1-1!/2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet i två repriser inalles 61/2 gr. kvicksilfverjodur;
under hafvandesk. O.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Smittad i maj 1880 och då hår vårdad. Fick d. (is 82
en fullgången flicka, som diade modern och höll sig frisk i 4 veckor, men
därefter fick ett fjällande utslag å händer och fötter. Vid inkomsten d. ??/7
modern symptomfri. Barnet, ganska vål nårdt, har lindrig snufva, betydlig
fjållning å håndernas och fötternas insidor, någon missfårgning kring mun-
nen och ringa adenit. Ord. hydrarg. c. creta. Utskrefs den "in Afled
snart af okånd sjukdom. |
Fall 73.
Modern 21-30 år; g.; inf. 1-1!:2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet bebandlad å kurhus i landsorten men osäkert
huru; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i ga måna-
den; utskr. dödt.
Före infektionen två friska barn med sin åkta man, som smittat henne
i början af hösten 1883. Fick d. 31/7 85 å BB en fullgången flicka. Denna
fostrade sig vål i 5 veckor, då snufva och utslag å kroppen uppstod. Vid
inkomsten d. fin modern utan symptom. Barnet någorlunda nårdt, men blekt,
slapt och oroligt. Fjållande och skorpiga papler å ansiktet och flere kropps-
delar. Snufva. Mjälten något förstorad; feber, hosta och bronkit. Afled
d. 25. Vid obduktionen högersidig bronkopnevmoni, stor mjålte, njurarnas
corticalis något grumlig, ringa osteokondrit.
Fall 74.
Modern 21-30 år; g.; inf. 1-1!/2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 5 calomelinjektioner och några månader dårefter
2 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk.: i 1:a och Za må-
naden 8 injektioner med 5 cgr. oxid. hydr. flav.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet efter 3:e må-
naden; utskr. symptomfritt.
En frisk gosse 1886 med sin man. Smittad under hafvandeskap 1887
och då hår vårdad (afd. III 34). Åter hafvande hösten 88 och strax dårefter
116 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
hår behandlad, hade mukösa papler och angina papulosa. Fick d. 8/7 89 en
fullgången och kraftig flicka, som diade modern och fostrade sig väl. Nära
ett halft år efter partus fick modern å högra benet ett knöligt utslag, som
snart öfvergick i sår. Vid inkomsten d. (iis 90 hade modern å högra under-
benet, låret och klinkan flere ulcererande hudtuberkler, å scnare stållen stå-
ende i grupp; hon år något blek men i öfrigt frisk och har tillräcklig mjölk.
Barnet vål utveckladt och af friskt utseende, har en stor mukös papel på
hvardera sidan af anus och ringa adenit, men år i öfrigt symptomfritt. Mo-
dern kan ej med säkerhet uppgifva, huru länge barnet haft utslaget, men
såger, att det år 1 eller högst 2 månader. Modern fick jodkalium, barnet
hydr. c. creta. De utskrefvos pá moderns begäran redan d. (äis Behandlades
bågge polikliniskt samma år för syfilis. Barnet antagligen smittadt af mo-
dern efter födelsen.
Fall 75.
Modern u. 21 år; op: inf. Li år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 6 thymolkvicksilfverinjektioner; 1/2 år därefter
31/2 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a mána-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Smittad å öfverläppen vid en pantlek i början af 1893
och då hår vårdad. Fick d. *s 1895 en fullgängen gosse, som uppföddes
artificielt och fostrade sig mindre vål. I midten af maj utslag vid anus och
annorstädes. Vid inkomsten d. Sie modern symptomfri. Barnet magert och
skrikigt; snufva; sammanflytande papler vid anus, en platt papel vid högra
ögonbrynet; grupper af svagt fjällande papler å underarmar och händer, huf-
vudskålen vålbildad men fråmre fontanellen helt liten, nafvelbråck, lung-
katarr. Ord. smörjkur. Föll altmera, dåsighet, albuminuri med hyalina,
vanligen lätt korniga tubularafgjutningar. Afled d. "Ze Vid obduktionen
fans en purulent bronkit med bronkopnevmoni i högra lungan; njurarnas
kortikalsubstans företer något stora corp. Malp. men annars ingen tydlig ma-
kroskopisk föråndring.
Fall 76.
Modern 21-30 år; og.; inf. 1-11/2 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 7 tbymolkvicks.-injektioner; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Smittad i slutet af våren 1893 och då hår vårdad. Fick
å BB d Si: 95 en fullgången gosse, som diade modern. Artade sig väl till
slutet af augusti, då han blef orolig, fick snufva och hosta, d 8—9 sept.
utslag å fötterna samt å hakan. Vid inkomsten d. '% hade modern några
slappa papler å vulva. Barnet väl närdt men blekt och oroligt; ringa snufrs;
sparsamma låga och fjällande papler och fläckar å underben, lår och högra
fotryggen, några å hakan; mjälten förstorad. Ord. hydr. c. creta. Rask
förbåttring. Utskrefs d. %/10.
Fall 77.
Modern 21-30 år; g.; inf. 1/2—1 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 40 smörjningar; under hafvandesk. 0.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I C. 117
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i da måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska (?). Smittad af fosterbarn å bröstvårtorna hösten 1868
och vårdad å SH i början af 1869. Fick d 194 1870 en fullgången gosse,
som diade modern och till en början fostrade sig vål. I början af juni blef
barnet oroligt, fick snufva och ett fläckigt utslag. Vid inkomsten d ?%/7 mo-
dern symptomfri. Barnet ytterst klent, dog inom ett dygn. Vid obduktionen
befans mjålten betydligt förstorad med en delvis organiserad belåggning;
dårjåmte tråffades oedema glottidis men ingen tydlig föråndring i lungorna.
Näsa och svalg blefvo ej undersökta.
Fall 78.
Modern 21-30 år; g.; inf. !/2-1 år före konc. Behandl.: några
månader efter infektionen 25 sublimatinjektioner å 8 mgr.; un-
der hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. fb.
Friskt barn före infektionen. Smittad af ammbarn å ena vårtan hösten
1870 och på nyåret 1871 hår vårdad jåmte fosterbarnet, som afled af syfilis,
och hennes eget 20 månaders gamla barn, som äfven blifvit inficieradt. Miss-
fall i april 1871. Fick d äis 72 en fullgången gosse, som diade modern och
höll sig frisk i 2 månader, men därefter fick snufva, ojämn afföring och
utslag å kroppen. Barnet behandlades upprepade gånger för syfilis af doktor
Z. I början af 1873 uppstod hos modern ett utslag, som öfvergick i sår.
Vid inkomsten d. "1 73 hade modern ulcererande hudgummata kring bägge
knålederna, högra armen och höfterna. Barnet ganska vål nårdt med vanliga
tecken till måttlig rachitism å det något stora hufvudet; kan ej stå eller gå;
buken stor; glupsk matlust; afföringen blek, stinkande; mukösa papler vid
anus. Behandlades först med diet och karlsbadervatten m. m. och fick sedan
smórjkur. Utskrefs d "e Fadern skall hafva undgått smitta.
Fall 79.
Modern 21-30 år; og.; inf. */2-1 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 5 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 1:3 måna-
den: utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande kort efter behandlingens slut fick hon d. 7/1
1883 en fullgången gosse, som efter 2 veckor lemnades till fostermoder. I
fjårde veckan blef barnet klent, fick utslag i ansiktet m. m. Vid inkomsten
d As 84 modern symptomfri; barnet magert och eländigt med snufva, fjål-
lande flåckar kring mun och haka, någon mjåltförstoring, adenit, stor buk
och diarré. Föll altmera och dog den 15. Vid obduktionen konstaterades
E annat än tecken till en kronisk kolit; mjälten föga om något för-
storad.
_ Fall 80.
Modern 21-30 år; g.; inf. !/2-1 år före kone. Behandl.: vid första
anfallet 20 smörjningar och snart därefter 100 piller; efter omkr.
2 mån. 40 smörjningar, alt vid poliklinik; under hafvandesk. 0.
118 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. förbåttradt.
Före infektionen ett friskt ånnu lefvande barn. Smittad nårmare ett
år före sista konceptionen och af en annan person ån barnfadern, med hvil-
ken hon nu år gift, och som blifvit undersökt af mig samt befunnen frisk
Fick å BB d "3/12 95 en flicka, som ansågs något för tidig. Barnet, som
ammades af modern, höll sig friskt till d. '%, då det blef oroligt och följande
dagen fick utslag. Vid inkomsten d %/ı 96 har modern 4 armar och ben
pigmentflåckar efter en papulös syfilid och därtill leukoderma colli. Barnet
något litet men tämligen väl nårdt. Snufva. Näsa, öfverlåpp och haka an-
svålda, rödbruna, lätt fjällande. En nummulår papel å vänstra kinden, spar-
samma låga papler å benen, hålarna röda. Någon adenit. Mjålten kånnes
endast vid inspirationen. Nedre ändan af vänstra radius något svåld. Ord.
hydr. c. creta. Osteokondriten ökades, och barnet tappade i vikt, men tog
sig sedan och utskrefs på moderns begäran d. ?%/2 symptomfritt utom någon
ansvållning å vänstra radius. Barnet intogs åter d. !%/s 96; hade då för något
öfver 2 veckor sedan börjat blifva klent, och modern hade iakttagit ansväll-
ningar å dess panna. Flickan år ganska vål nård, men blek och orolig. har
snufva och nästan lerfirgad afföring. I pannan visa sig två rundade ansvåll-
ningar, den ena midt för den högra, den andra strax innanför den vånstra
tuber frontale, med blek hudbetåckning, slapp, något degig konsistens och
otydlig fluktuation. I deras midt kånnes en med långdaxeln vertikalt ståld
åt ändarna tillspetsad defekt i pannbenet med skarpa ränder; den högra fullt
3, den vänstra öfver 2 cm. lång och bägge i midten 2 cm. breda. Då barnet
skriker, spånnes ansvållningarna och man kånner tydlig pulsation. De s
ej ömma vid tryck. Fråmre fontanellen normal likasom hufvudskålen i öfrigt.
Barnets vänstra arm hålles stilla och i midten af öfverarmen finnes en ganska
betydlig ömmande periostit. Ord. hydr. c. creta. Den 3/6. Ansvällningarna i
pannan insjunkna och tyckas defekterna i benet vara något minskade, sår-
skildt deras nedre spetsar. Armen röres bättre. Den 10. Bendefekternas
förminskning nu mycket tydlig, mest den högras. Denna förminskning gick
nu märkvärdigt hastigt, och den *%/s var den å högra sidan belägna fullkom-
ligt sluten utan kännbar ojämnhet i benet, medan till vänster ännu förefans
en helt ringa öppning i detsamma. Barnet, som till en början föll i vikt,
har tagit sig betydligt men år ännu blekt; dess afföring normal; ansvällningen
å vänstra öfverarmen i det närmaste försvunnen. Utskrefs d. *'7 på moderns
begäran. Barnet afled hastigt d. ®/s i enterokolit. Vid obduktionen funnos
tecken till nämnda sjukdom; mjälten af vanlig storlek. Hufvudskålen, som
jag sedermera erhöll i prepareradt skick, företer betydlig olikhet med andra
från barn af samma ålder. Hela frontalbenet och fråmre delen af o. parie-
talia ansenligt förtjockade, och gäller detta såväl diploe som benlamellerna.
samt det hela ogenomskinligt utom de förut nämnda sjuka fläckarna. Ytorna
hafva en hvitaktig färg och synas dårå talrika, punktformiga öppningar för
kårlen. Motsvarande den större perforationen till höger å os frontale synes
yttre ytan normal och således restaurationen fullståndig, medan å insidan
finnes en betydlig fördjupning med en ansenlig uppdrifning af omgifvande
benparti, inre ytan af fläcken hvit, homogen. Å den mindre härden till
vånster finnas samma förhållanden fastån i lågre grad, och hår tråffas ånnu
en liten sprickformig öppning i benet. Sjukdomsprocessen har antagligen
bestått uti en pachymeningitis externa gummosa med perforation af benet.
som under behandlingen gått tillbaka, medan en betydlig hyperostos å omgif-
ningen kvarstått.
Fall 81.
Modern 21-30 år; og.; inf. under 1/2 år före konc. Behandl. 0.;
under hafvandesk.: i tredje månaden 20 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; ‚utskr. dödt.
Jet
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I C. 119
Förstföderska. Efter utskrifningen snart nya symptom. Fick å BB d.
(ir 1892 en fullgången flicka, som diade modern. Vid inkomsten d. ?!/s mo-
dern fri från symptom, och likaså barnet. Den förra sinade snart. I midten
af juni fick barnet någon snufva och större röda fläckar å händernas och
fötternas insidor, som snart började fjälla. I början af juli enterokolit, hvar-
till kom nästan fullständig anuri. Afled d. Dis Vid obduktionen tecken till
kolit och nefrit.
Fall 82.
Modern 21-30 år; og.; inf. under 1/2 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 30 sublimatinjektioner och ungefår vid tiden för
konceptionen 18 smörjningar af låkare i staden; under haf-
vandesk.: i 5:e och Ge månaden 25 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Smittad i början af 1874 och 2 gånger behandlad. Sista
regleringen i juni samma år. Vid inkomsten d. ‘/ rest efter en papulös
syfilid och vänstersidig irit. Fostret kvicknade d "on, I slutet af samma
månad en laryngit med ett par små mukösa papler å introitus. Fick å SH
d. 7/s 75 en fullgången gosse, som diade modern och fostrade sig väl. I bör-
jan af tredje månaden började barnet falla af, fick någon mjåltförstoring,
men inga såkra tecken på syfilis. I slutet af september tillstötte en vånster-
sidig plevrit, och barnet afled d. 2/9. Vid obduktionen fans en plevrit med
betydligt fibrinöst exsudat, förstorad mjälte och förtjockning af ependymet i
hjärnans sidoventriklar med partiel obliteration af högra bakre hornet.
Fall 83.
Modern 31-40 år; 08.; inf. under !/2 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 25 smörjningar; under hafvandesk.: i 8:e och
9:e månaderna 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Smittad i okt. eller början af nov. 1873 och hår vårdad
%/1—% 74 för primåraffektion å underläppen, adenit, roseol, mukösa papler
å vulva, papulós angina m. m. Utgick emot råd d. ?/12 och fick d. ?/12 en
fullgången men liten gosse, som diade modern och fostrade sig tämligen bra
till början af 3:e månaden, då han blef klen och fick utslag. Vid inkomsten
d % 75 modern symptomfri; barnet svagt med missfärgning och skorpigt
utslag i ansiktet, papulös syfilid, snufva och förstorad mjålte samt flere sub-
kutana abscesser å benen. Ord. hydr. c. creta. Vid punktion af abscesserna
ej obetydlig blödning. Utskrefs d. */4.
Fall 84.
Modern 21-30 år; og.; inf. under 1/2 år före kone. Behandl. 0;
under hafvandesk.: i 2:a och 3:e månaden 3 och i 6:e och 7:e
41/3 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i La måna-
den; utskr. dödt. |
Förstföderska. Hade vid första inkomsten d. !5/2 1882 primåraffektion.
adenit, papulös syfilid, vid den andra d. "e mukösa papler och angina papu-
120 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
losa. Fick 4 BB d. *%10 en fullgången gosse, som efter återkomsten till SH
sattes på artificiel föda, dá modern saknade mjölk. Den °!/ıo anmårktes,
att barnet ständigt höll högra knäet krökt och skrek, då knäleden stråcktes,
hvarvid en ringa ansvällning förefans å lårets nedre ånde. Den 7/11 samma
förhållande med vänstra benet och d "äi med vänstra öfverarmen, hvars
nedre ånde isynnerhet främre del ansvålde; därtill kom något ödem i under-
ben och fötter. Vi väntade andra symptom af syfilis, men de uteblefvo.
Den %1 ord. hydr. c. creta. Den 31 betydlig förbättring af benaffektionerna,
och d. 7/12 återstod föga däraf. Under följande dagar fick barnet entcrokolit
och afled d ??/12. Vid obduktionen fans ansvällning och pigmentering af de
solitåra körtlarna i groftarmen och någon bronkit. Benen ej undersökta
eller ingen makroskopisk föråndring.
Fall 85.
Modern 21-30 år; g.: inf. under 1/2 år före kone. Behandl.: före
kone. 0; under hafvandesk.: i 2:a och 3:e månaden 31 sublimat-
injektioner à 1,5 cgr., i 8:e och 9:e månaden 3 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. fb.
Förstföderska. Hafvande i juni 1884. Antagligen smittad en månad före
kone., fick hon i midten af juli utslag å bål och genitalia. Vårdades hår från
d. 15/8 för papulös syphilid och mukösa papler. Snart utskrifven återkom hon
d 173 85 med mukösa papler i mängd. Kraftig kvinna. Fick å BB d. %s
en fullgången flicka. Placenta frisk till parenkym och kärl. Modern hade
ringa mjölktillgång. Barnet fick i 7:e veckan ett kroniskt diarré, som ned-
satte detsamma. I början af 3:e månaden papulös syfilid å flere kroppsdelar
och någon mjältförstoring. Ord. hydr. c. creta. Utskrefs d. 1577 symptomfri
men blek och mindre kraftig; vårdades 2 gånger s. å. för syfilis. Lår snart
hafva dött.
Fall 86.
Modern 31-40 år; g.; inf. under !/2 år före kone. Behandl.: före
kone. 0; under hafvandesk.: i 2:a och 3:e månaden 2 gr. kvick-
silfverjodur; ville ej stanna.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Abort i 2:a månaden hösten 1890 efter en större kroppsansträngning.
Smittad af mannen kort före konceptionen i slutet af sommaren 1891 och hår
vårdad d. ”/1—!%32 för primåraffektion, mukösa papler m. m. Fick å BB
d. 1% 92 en fullgángen gosse, som diade modern och artade sig bra, men i
7:e veckan fick utslag å flere kroppsdelar. Vid inkomsten d. Lo modern symp-
tomfri. Barnet ganska väl närdt, men oroligt, har snufva, papulös syfilid,
mukös papel å hårda gommen, mjåltförstoring, ojåmn afföring. Ord. tann.
hydrarg. Osteokondrit å högra öfverarmens nedre ånde. Tog sig snart och
utskrefs d. ?°/10; mjälten ännu förstorad. Intogs åter d. 16% 94 med papulös
angina. Hade 14 tånder, i öfrigt vålbildade, men i midten af de öfre incisivi
fans en tvärfära. Mjälten kändes nu ej. Ord. hydr. c. creta. Utskrefs d.
19/5. Lefde frisk i januari 96.
Fall 87.
Modern u. 21 år; 0g.; inf. under 1/2 år före kone. Behandl.: före
kone. 0; under hafvandesk.: i 4:e och Be månaden 45 smörj-
ningar i U.; i den 7:e och 8:e 6 thymolkvicksilfverinjektioner.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I D. 121
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. fb.
Hafvande i november 1889. Under julen utslag å kroppen, som kvar-
stod. Behandlad i U. mars—april 90. Vid inkomsten å SH d 9/s mukösa
papler, roseol och flere enkla schankrar, som hon haft ett par veckor. Fick
å BB d * en fullgången gosse, som diade modern. Fostrade sig väl. I
midten af november någon snufva och mjåltförstoring och därefter mukösa
papler vid anus. Ord. thymolkvicksilfverinjektioner å 2 cgr. Utskrefs den
16/13 91. Inkom åter med modern men utan tydliga symptom af lues.
D. Barnen symptomfria under observationstiden.
Fall 88.
Modern 21-30 år; og.; inf. öfver 10 år före kone. Behandl.:
under uppväxten i detalj okänd; under sommaren 1892 å SH
25 smörjningar å 4 gr.; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 1-2 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Född d. 19% 1869. Hennes moder blef smittad under
sitt tredje puerperium och behandlades snart dårefter å kurhuset i H. Snart
åter hafvande födde hon i laga tid vår patient och efter henne ånnu 4 barn,
af hvilka det första skall hafva dött af syfilis vid 13 veckors ålder, medan
de öfriga ånnu lefva och åro friska. Patienten omtalar, att hon var frisk
och som de öfriga syskonen till 11 års ålder, då hon efter en skada å högra
underbenet fick sår dårstådes, som kvarstod i flere år, medan nya kommo i
omgifningen. Vid 12 år bulnad och sår i hårda gommen, och vid 18 år sår
å vånstra underbenet. Vid 19 år intagen och skött å sjukhus, dår benen
låktes. Fick där jodkalium, förut af läkare flere gånger piller och mixtur.
Kvinnan intogs å SH d. ?/7 1892 och hade då en betydlig uppdrifning af
högra, mindre af vånstra tibia, stora i rånderna oregelbundna vid benen
fästade bleka ärr 4 bägge underbenen, perforation af hårda och äfven mjuka
gommen med väl läkta ränder, ett större ärr å bakre svalgväggen; talet
nasalt. Hon har något öfver medelhöjd, och fullt ordinär kroppsbyggnad.
Mammæ helt små. Yttre genitalia väl utvecklade. Hon fick sin reglering
vid 19 år, medan systrarna började menstruera redan vid 16 år. Vill ej
hafva idkat coitus; hymen dock osäker. Tänderna alla i behåll och fullt
oklanderliga. Synen god, hörseln något nedsatt efter nyligen genomgången
influensa, men ingen upptäckbar förändring i öronen. Ar något anemisk och
klagar öfver hufvudvärk. Fick 25 smörjningar och jodkalium från 2 gr. i
stigande till 4 gr. pr dag. Utgick d Däin Vårdades åter för kortare tid
följande vinter. Inkom hafvande i 8:e månaden d. 5/& 96. Hafvandeskapet
gått normalt, och hon kunnat arbeta hela tiden. Hade fått en stöt å högra
underbenet och hade där en obetydlig sårnad. I öfrigt som förut. Brösten tagit
sig ej obetydligt, dock små. Fosterrörelser och fosterljud jämna och utan
anmärkning. Fick å BB d. !/; en fullgången gosse. Placenta med frånseende
af någon kalkinkrustation i serotina och en ringa randinfarkt frisk. Vid
återkomsten till SH d. !9/; vägde barnet 3,s kilo, diade modern, hvars bröst
väl ej voro stora, men fasta och höllo riklig mjölk. Gossen fostrade sig väl
under härvaron, men modern ville ej stanna längre än till d. Sie
Kvinnan hade efter all sannolikhet medfödd syfilis. Hon påstår sig
hafva varit symptomfri till 11 års ålder, men därpå torde ej vara att lita.
122 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 89.
Modern 31-40 år; g.; inf. öfver 10 år före konc. Behandl.: tio
år efter infektionen 10 smörjningar och nära 3 gr. kvicksilfver-
jodur; sedan jodkalium; under hafvandesk. 0.
Smitttad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 4-6 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Bondhustru, 33 år. Smittad vid 13 år antagligen af modern och då
vårdad å SH (1851) med lokala medel och bad. Åter intagen 1861 för ulcera-
tion i mjuka gommen och 1863 för ozæna, som sedan funnits. Fick 1863 ett
friskt, ännu lefvande barn. Förlöstes d. 7/s 1871 från en fullgängen flicka.
Intogos å SH d 2/7, modern kakektisk, hade ozæna och kronisk nefrit,
afled under hårvaron. Barnet, väl utveckladt, höll sig friskt och utskrefs
den 22/98,
Fall 90.
Modern 31-40 år; og.; inf. 7-10 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet en ringa kvantitet kvicksilfverjodur; ett år dår-
efter 3 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 4-6 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska (?). Smittad för 9 år sedan och så vidt hon vet symp-
tomfri under 7 år. Hafvande i juni 1869 fick hon i fjårde månaden flytni
och stank ur näsan. Barnet fullgånget. Vid inkomsten 4 SH d !/e 70 hade
modern ozæna och blottadt ben å hårda gommen. Barnet frodigt och friskt.
Utskrefs d 3/s. Modern fick jodkalium.
Fall 91.
Modern 31-40 år; og.; inf. 7-10 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 35 calomelrökningar och därefter 4 gr. kvick-
silfverjodur; under hafvandesk.: i 6:e och 7:e månaden 24
smörjningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 3-4 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Smittad af ammbarn 1866. Under 1871 ett barn, som höll sig friskt i
213 år och då dog af akut bröstsjukdom. Åter hafvande i slutet af 1873
fick hon efter någon tid ondt i halsen och utslag vid anus. Vid inkomsten
d. */s 1874 har kvinnan en stor, typisk, mukös papel vid anus, en i
katarral angina och måttlig allmän adenit. Utgick men återkom före partus.
Fick & BB d. ®/s en fullgängen gosse, som diade modern, höll sig frisk och
fostrade sig väl under härvaron. Utskrefvos d. ?/11.
Fall 92.
Modern 31-40 år; og.; inf. 7-10 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 3 gr. kvicksilfverjodur; flere gånger jodkalium
under kortare tid af olika läkare; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern! Nej. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I D. 123
Ett barn 1880, som dog vid 3 år af lunginflammation. Någon tid efter
barnets födelse vårdades modern å SH för första anfallet af syfilis. Några
år därefter och till följd af yttre våld sår & högra underbenet, som ökades
i storlek och kvarstod 5—6 år. Likaledes efter stötar 1890 envist sår å
vänstra låret och 1891 i pannan. Fick d ** 7 1889 en fullgången flicka, som
fostrade sig väl och höll sig frisk. Vid inkomsten d */10 91 företedde mo-
dern ett stort, blekt ärr å vänstra underbenet, ett mindre å vänstra låret
samt ett betydligt å högra sidan af pannan med flere, djupa, orena sår i om-
gifningen, en 2-örestor exostos under högra tuber frontale, ett större stråligt
årr å mjuka gommen och ett å bakre svalgvåggen. Barnet vål utveckladt
och friskt; dess öron, ögon och tänder normala. Utskrefvos d. 23/12.
Fall 93.
Modern 21-30 år; og.; inf. 5-7 år före konc. Behandl.: vid första
anfallet 30 smörjningar och sedan nåstan hvarje år en dylik be-
handling i S.; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
Ett friskt barn för 7 år sedan och ungefår ett år före infektionen, som
afled vid 17 månader af okånd sjukdom. Omkring 4 år efter infektionen ett
barn, som var friskt i 10 månader, men så dog i akut sjukdom. Kvinnan
snart efter första anfallet behandlad med smörjkur å kurhuset i S. och seder-
mera hvarje vinter under 3—4 månader för ett utslag, som öfvergått i sårna-
der. Genom behandlingen har det försvunnit eller förbåttrats; under de 3
sista åren har hon dock aldrig varit fullt fri från utslag. Vid inkomsten å
SH hafvande i 9:e månaden, företer tallösa i allmänhet ytliga ärr af olika
färg och storlek å bål och extremiteter med en mängd skorpbildningar och
därunder ytliga sår. Allmänna tillståndet tämligen godt. Fick å BB d. !?/;
73 en fullgången gosse, som diade modern. Placenta frisk. Under puerperiet
minskades utslaget betydligt, men återkom snart i ymnighet och utgjordes
af ytliga hudtuberkler eller snarare papulo-tuberkler, som belades med skorpor
och öfvergingo i sår. Barnet fostrade sig i allo vål och höll sig friskt. Mo-
ae smörjkur och jodkalium, samt blef slutligen läkt. Utskrefvos den
[3 ;
Fall 94.
Modern 21-30 år; og.; inf. 4-5 år före kone. Behandl.: vid första
anfallet 28 smörjningar; under hafvandesk.: i T:e och 8:e må-
naden 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Prostituerad. Smittad 1873. Inkom hafvande i 7:e må-
naden d. %/10 1877 såsom misstånkt för syfilis men utan tydliga symptom.
Fick å BB d. *ı 78 en fullgängen gosse, som uppföddes vid flaska. Placentar-
substansen i öfrigt frisk, men serotina år måktigare ån vanligt och från
densamma stråcka sig talrika septa stundom djupt ned i kakan. Nafvel-
strångens kårl friska. Barnet höll sig friskt och företedde ej symptom af
syfilis. Utskrefs d. *;s.
Fall 95.
Modern 21-30 år; og.; inf. 2-8 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 30 sublimatinjektioner å 1 cgr.; under de två
124 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
följande åren 27 å 30 smörjningar; under hafvandesk.: jod-
kalium.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid 3-4 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Prostituerad. Vid inkomsten d !% 80 hafvande i 5:e
månaden, hade ulcererande hudtuberkler. Fick å BB d. !/ıo en fullgången
flicka. som fostrade sig vål och ej företedde något tecken till syfilis. Ut-
skrefvos d. 91 81. Modern fick kvicksilfverjodid + jodkalium.
Fall 96.
Modern 31-40 år; 0g.; inf. 1!/2-2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 44 smörjningar, inom ett år 25 smörjningar; un
der hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 4-6 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Två friska barn före infektionen. Smittad hösten 1870 och hår vårdad.
Inkom d. !/s 73 från BB, där hon d. 3/4 fått en fullgängen flicka, som diade
modern. Denna hade grupperade papler å nacken och hakan. Barnet artade
sig; i allo väl och visade inga symptom af syfilis. Utskrefs d. "9. Modern
fick ingen specifik behandling.
Fall 97.
Modern 21-30 år; g.; inf. 11/2-2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 2 gr. kvicksilfverjodur; ville ej stanna; under
hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 1-2 måna-
der; utskr. dödt.
Fem friska barn före infektionen. Smittad af sin äkta man i slutet af
1874. Inkom d. !% 77, hafvande i 9:e månaden. Fosterrörelser vanligen
svaga, fosterljud normalt. Fick å BB d. ?/s en fullgången flicka, som upp-
. föddes vid flaska. Fostrade sig till en början tämligen bra, men fick i Za
månaden enterokolit och subkutana abscesser. Afled d. 294. Vid obduktionen
endast tecken till tarmkatarr. Modern hade vid inkomsten några muküsa
papler, som försvunno under puerperium. Placenta af något växlande tjock-
lek, men snbstansen frisk utom några små infarkter. Kort efter öfvergången
på kakan ett par små gulhvita fläckar å venens intima.
Fall 98.
Modern 21-30 år; og.; inf. 1-11/2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 60, efter 4-5 månader 30 kvicks.-piller af låkare
i staden; under hafvandesk.: i 8:e och 9:e månaden 39 smörj-
ningar.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska Inkom d. ?!/s 1878 hafvande i 8:e månaden, hade talrika
mukösa papler å vulva. Fick å BB d. 2%, en fullgången, något liten flicka,
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I D. 125
som diade modern. Placenta frisk med frånseende af två mindre infarkter
invid serotina. Barnet fostrade sig vål och var utan symptom af syfilis.
Utskrefs d. %/7. Skall hafva hållit sig frisk till 6 månaders ålder men då
dött å BH af lunginflammation.
Fall 99.
Modern u. 21 år; og.; inf. 1-11/2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 20 smörjningar i C.; under hafvandesk,: i 5:e
och Ge månaden nära 5, i 8:e och 9:e 31/2 gr. kvicks.-jodur.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 3-4 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Inkom d. *”'u 81 hafvande i 4:e månaden, hade mukösa
papler å vulva och papulös syfilid sedan kort tid. Fosterrörelser i sinom tid
normala. Fosterljudet i allmänhet långsamt, gick ofta ned till 114 i minuten.
Afven moderns puls vanligen långsam. Kraftig kvinna. Fick å BB d. */s
82 en fullgången flicka, som diade modern. Placenta timglasformad, frisk till
parenkym och kärl. Barnet artade sig synnerligen väl. Utskrefs d. Sie
Afled inom kort af »diarré».
Fall 100.
Modern 31-40 år; og.; inf. 1-11/2 år före konc. Behandl.: vid
första anfallet 3 gr. kvicksilfverjodur; under hafvandesk. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observatidnstid 3-4 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Fick & Pro Patria d Min 89 en nära fullgången gosse.
Vid inkomsten d. 9/10 lemningar efter mukösa papler hos modern, som ammade
sitt barn. Detta var vål utveckladt och företedde under hårvaron inga tyd-
liga tecken till syfilis. Utskrefs friskt och knubbigt d. */1 90. Modern fick
kvicksilfverjodur under 6 veckor.
Fall 101.
Modern 21-30 år; og.; inf. 1-11/2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 3 gr. kvicksilfverjodur och några månader dår-
efter 4 calomelinjektioner; under hafvandesk.: i 6:e—9:e måna-
den 10 thymolkvicksilfverinjektioner, de 4 sista hvarannan vecka.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 3-4 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderaka. Smittad hösten 1888 och snart hår vårdad 2 gånger.
Inkom d. 5/4 90, hafvande i Ge månaden, hade mukösa papler och angina
papulosa. Fick å BB d. !7/7 efter tängförlossning en fullgängen och stor gosse;
kunde ej amma. Placenta företer en ganska betydlig atrofi å en randdel af
10 cm:s längd, substansen i öfrigt utan anmärkning. I bägge nafvelsträngs-
artererna förefinnes en ej obetydlig endarterit i en utsträckning af 3—4 cm.
från kakan; bågge sånda grenar till det atrofiska partiet; venen utan för-
ändring. Barnet hade tidtals ojämn afföring men fostrade sig i det hela bra.
Mjälten kändes något litet under refbensranden. Utskrefs ganska väl närdt
och utan att hafva visat tydliga tecken på syfilis d. ??/10. Skall hafva varit
friskt till i mars 1891, då det fick någon lungsjukdom och snart afled.
126 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 102.
Modern 21-30 år; og.; inf. 1-1!/2 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 30 smörjningar; !/2 år därefter 21 smörjningar;
under hafvandesk.: i 3:e och 4:e månaderna 6 thym.-kv.-inj.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Ett friskt ånnu lefvande barn före infektionen. Smittad hösten 1893
och snart nog hår vårdad, likasom sommaren 1894, då hon aborterade (afd.
I, 9). Åter hafvande i april 1895, led af svår hufvudvärk och behandlades &
sjukhusets poliklinik. Fick d. ®/ı 96 en fullgången flicka, som till en början
diade modern. Vid inkomsten d. 3/s modern symptomfri, medan barnet hade
en utbredd intertrigo men var fritt från syfilitiska symptom och snart till-
frisknade med lokala medel. Utskrefs d. 7/4 med modern, som genomgått en
smörjkur.
Fall 103.
Modern 31-40 år; g.; inf. !/2-1 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 30 smörjningar; under hafvandesk.: i 4:e och
5:e månaden 4 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid under 1
månad; utskr. symptomfritt.
Fyra barn i äktenskapet före infektionen. Smittad sommaren 1881 å
ena bröstvårtan af eget dibarn, som blifvit inficieradt af en inneboende
kvinna. Modern och barnet vårdades å SH samma års höst, mannen och tre
andra barn, som efter hand fått syfilis, sommaren och hösten 1882. Åter
hafvande i maj 1882, intogs å SH d */o och hade då mukösa papler å vulva.
Utskrefs d. 8711, födde i hemmet d % 83 ett fullgánget och friskt barn, så-
som modern efter kortare tid omtalade.
Fall 104.
Modern 31-40 år; g.; inf. !/2-1 år före kone. Behandl.: vid
första anfallet 6 thymolkvicksilfverinjektioner; under hafvandesk.:
i 9:e månaden 1 thymolkvicksilfverinjektion, då partus påkom.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 2-3 måna-
der; utskr. symptomfritt.
Förstföderska (?). Smittad i slutet af 1890 och snart hår vårdad. Inkom
kort före partus d. ie 91 med mukösa papler å genitalia; hade psoriasis vul-
garis. Fick å BB d. *7/ en fullgängen flicka, som diade modern. Placenta
utan anmärkningsvärd förändring. Barnet fostrade sig väl, visade ej symp-
tom af syfilis och utskrefs d. *?/ Modern genomgick smörjkur. Barnet lefde
i januari 96, ståndigt friskt.
Fall 105.
Modern 31-40 år; g.; inf. under 1/2 år före konc. Behandl.: före
kone. 0; under hafvandesk.: i 2:a och 3:e månaden 44 smårj-
ningar; i 6:e och 7:e 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 3-4 måna-
der; utskr. symptomfritt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. I D. 127
Förut 3 friska barn med sin man. Smittad af honom kort före sista
konceptionen inkom hon d. *9 71 med mukösa papler, angina, adenit, hvartill
snart kom en miliär papulós syfilid, som blef envis. Fosterrörelser d. 15/19,
De höllo sig svaga under hela tiden. Fosterljud normalt. Fick å BB d. !5/s
en fullgången men något liten flicka, som diade modern under de två första
månaderna. Barnet fostrade sig bra och höll sig friskt. Utskrefs d. ?%/s.
Lefde ånnu friskt efter 2 år.
Fall 106.
Modern 21-30 år; 08.; inf. under !/2 år före kone. Behandl.:
före kone. 0; under hafvandesk.: i 9:e månaden 15 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 3-4 måna-
der; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Någon tid före konceptionen utslag å genitalia, som sedan
fortfarit. Vid inkomsten d. "/s 72 talrika mukösa papler, papulös angina
och betydlig adenit. Fick å BB d ??/s en fullgängen flicka, som endast en
kort tid ammades af modern. Artade sig väl och företedde ej symptom af
syfilis. Utskrefs d. 8/7.
Fall 107.
Modern u. 21 år; og.; inf. under !/2 år före kone. Behandl.:
före kone. O; under hafvandesk.: i 2:a och 3:e månaden 35, i
den 5:e och 6:e 16 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid under 1
månad; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Inkom d. '%s 81 hafvande i början af andra månaden,
hade talrika mukösa papler å och kring genitalia, som hon haft ett par må-
nader. Utgick före partus. Fick å BB d. '% 82 en fullgången gosse. Pla-
centa frisk. Inkommo d ?7'4. Barnet fostrade sig väl, fastän modern hade
otillräcklig mjölk. Modern tvingade sig ut d. !%s. Barnet afled snart af
okånd sjukdom.
Fall 108.
"Modern 21-30 år; og.; inf. under !/2 år före kone. Behandl.:
före kone. 0; under hafvandesk.: i Ga och 3:e månaden 7 thy-
molkvicksilfverinj:r; i 8:e och 9:e månaden 8 dylika injektioner.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 3-4 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Secundaria kort före konceptionen. Vid första hårvaron
förbisågs graviditeten. Vid andra inkomsten d Si 1890 mukösa papler, an-
gina m. m. Fosterrörelser och fosterljud normala. Fick å BB d. "is en full-
gången gosse, som diade modern. Placenta frisk i öfrigt, företer talrika större
och mindre förtåtningar öfver chorion. Barnet fostrade sig synnerligen vål
och var vid utskrifningen d iz ett riktigt praktexemplar. Afled kort där-
efter å BH af barnkolera.
Fall 109.
Modern 21-30 år; og.; inf. under !/2 år före kone. Behandl.:
vid första anfallet och kort före konc. 6 thymolkvicksilfverinjek-
128 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
tioner; under hafvandesk.: i 5:e och 6:e månaden 35 smörj-
ningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 1-2 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Före infektionen ett friskt ännu lefvande barn. Smittad vid jultiden
1889 och hår vårdad följande vår. Snart dårefter hafvande. Vid inkomsten
d 20/9 90 mukösa papler, roseol m. m. Fick å BB d. !?/s 91 en fullgången
ficka, som diade modern. Placenta företer en tämligen betydlig allmän kalk-
afsättning och en liten infarkt, men år annars frisk. Barnet fostrade sig
väl, men modern utgick redan d. 93.
Fall 110.
Modern u. 21 år; og.; inf. under !/2 år före konc. DBehandl.:
vid första anfallet 35 smörjningar; ny bebandling en knapp må-
nad därefter med 6 thym.-kv.-inj:r och jodkalium; under haf-
vandesk.: i Are och Be månaden 4 thym.-kv.-inj:r + jodkalium;
i 7:e och 8:e 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 4-6 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Vid första inkomsten den "is 1894 primäraffekt och
lindriga secundaria. Kort efter behandlingens slut sparsamma lentikulära
papler i ansiktet och snart ulcererande hudtuberkler därstädes och å högra
skulderregionen; behandlad å sjukhusets poliklinik. Koncipierade under denns
tid. Vid inkomsten d */o ärr å dessa ställen med ytliga skorpbeklådda sår
i ränderna. Det å skuldran ganska stort, keloidlikt. Kvinnan år vålbygd
och af friskt utseende. Utgick d. **/ıo men återkom d. "913 med nya särnader
i randen af ärren. Fick å BB d. ?/1 96 en fullgången gosse. Placenta utan
anmårkning. Barnet diade modern, som hade riklig mjölk, fostrade sig vål
samt utskrefs friskt och frodigt d. 3/6.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. II A. 129
Afdelning II.
Modren smittad samtidigt med konceptionen eller nära
denna tid.
A. Barnen dödfödda.
Fall 1.
Modern 31-40 år; og. Behandl.: 0.
Fostret i 7:e månaden.
Förstföderska. Hafvande och, som hon med såkerhet tror, samtidigt
smittad, kort före jul 1869. I 5:te veckan därefter hudlösheter å vulva,
kring midten af mars utslag å kroppen, hufvudvärk och mattighet. Värdad
å annat sjukhus d. */4—*!/s antagligen utan kvicksilfver. Kände fosterrórelser
sista gång d. Dis Fick å BB d. ?/7 ett dödt foster. Vid inkomsten å SH
d. !2/; mukösa papler å genitalia, papulös syfilid, allmän måttlig adenit.
Fall 2.
Modern u. 21 år; og. Behandl.: 0.
Fostret i 8:e månaden.
Förstf. Osäker i uppgifterna. Antagligen smittad samtidigt med kon-
ceptionen 'eller omkr. denna tid i januari 1871, secundaria i början af april.
Vid inkomsten d. !3/e mukösa papler å genitalia, papulós angina, adenit.
Utskrefs d. */; och fick 4 BB d. ”/s ett dödt foster; hade ej känt rörelser
under de två sista dagarna.
F all 3.
Modern u. 21 år; og. Behandl.: I 3:e månaden 1 gram kvick-
silfverjodur; i den 6:e 16 smörjningar.
Fostret i 9:e månaden.
Förstf. Vid inkomsten d. ??/s 1871 hafvande i andra månaden. Hade
en större och flere mindre, enkla schankrar å vulva. Den förra visade sig
vara en chancre mixte. Fick efter någon tid mukösa papler och angina papu-
losa. Började behandlas, men kunde ej förmås att stanna. Återkom i Ge
månaden. Afven nu behandlingen kort, enär hon var klen och hade diges-
tionsstörelser. Fick å BB d. ?/11 ett fullgånget macereradt foster. Rörelser
kändes ännu d. 20. Kvinnan fick en svårartad syfilis.
Fall 4.
Modern 31-41 år; og. Behandl.: I 5:e och Ge månaden 4 gram
kvicksilfverjodur; i den 8:e och 9:e nära 3 gram.
Fostret i 9:e månaden.
För 2!/s år sedan en frisk, ännu lefvande gosse. Sista regleringen i
september 1879, i oktober sår i vänstra lab. majus och i slutet af november
Nord. med. ark., 1807. 9
130 RORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
utslag å genitalia och kroppen i öfrigt, Vid inkomsten d. 1°/1 1880 talrika
och stora, mukösa papler å vulva, däribland en på platsen för det första
såret, roseol å bålen, måttlig adenit. Fosterrörelserna, som förut varit kraftiga,
blefvo under hela sista månaden svaga och sällsynta. Fosterljudet, af vanlig
frekvens, iaktogs dagen före förlossningens början. Fick å BB då */s ett
dödt foster af 45 cms långd. Placenta, tåmligen stor och tung, företer en
allmän, måttlig, villös placentit, mest i öfre delen. Nafvelsträngens kärl
friska. Fostrets mjålte betydligt förstorad och fåstad vid omgifningen. Tal-
rika eckymoser i pleura. I öfrigt ingenting att anmårka.
Fall 5.
Modern u. 21 år; og. Behandl.: I 3:e och 4:e månaden 4*/s gram
kv.-jodur.
Fostret i 5:e månaden.
Förstf. Prostituerad. Sista regleringen i början af januari 1882. Vid
inkomsten d. ??/s primär affektion och adenit i ljumskarna. Den !7/s roseol.
Fick d fix å BB ett macereradt foster.
Fall 6.
Modern 21-30 år; og. .Behandl.: I 7:e och 8:e månaden pil. by-
drarg. under 3 veckor före fostrets död.
Fostret i 8:e månaden.
Förstf. Hafvande, som hon tror, d. % 1882, men samlag med barn-
fadern både kort förut och efteråt. I midten af oktober utslag vid anus och
snart å vulva. Vid inkomsten d. ?/s 83 talrika mukösa papler å nämnda
stållen, papulös angina, allmån måttlig adenit. Fosterrörelser och fosterljud
normala. Kvinnan började snart klaga öfver spånning i buken och tryck-
ning nedåt, medan lifmodren ofta kändes hård. Vi gåfvo några gånger l':
cgr morfin till natten, sednast d. ?8/s, då dessa fenomen voro synnerligen fram-
trådande. Fosterrörelserna under denna dag oroliga, fosterljudet på middagen
kraftigt 144—150. Följande dag kände kvinnan inga rörelser, och vi kunde
ej höra fosterljud. Fick å BB d. "ii ett macereradt foster. Placenta 17 och
11 cm., något tunn och blek; kärlen friska. Fosterkroppen utan makrosko-
piska föråndringar.
Fall 7.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 6:e och 7:e månaden 3 gram
kv.-jodur.
Fostret i 8 månaden.
Förstf. Sista regleringen och samlaget omkring midten af mars 1884.
Någon tid dårefter hudlösheter å vulva, hvilka åter minskades. Nytt utslag
dårstådes i slutet af maj, hvilket kvarstått. I augusti utslag å bål och e:
tremiteter. Vid inkomsten d. % talrika mukósa papler 4 vulva, lentikulår,
papulös syfilid, måttlig allmän adenit. Fosterrórelser och fosterljud utan an-
märkning. Utgick före partus och fick d. ?!/1 ett dödt foster, hade ej känt
rörelser under sista veckan.
Fall 8.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 3:e och 4:e månaden omkring
3 gram kv.-jodur af D:r L.; i den 6:e och 7:e 11 sublimatinjek-
tioner å 1,5 cgm.
Fostret i 7:e månaden.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. II A. 131
Förstf. Sista regleringen i början af september 1885. Från d. "/u
skött af läkare för ett sår i vulva, som hon haft i flere veckor. Den 21/11
roseol och någon tid dårefter papulös angina. Vid inkomsten d. ?/s 1886 mu-
kösa papler och adenit. Fosterrörelser och fosterljud normala. Efter 11:e
injektionen dog barnet hastigt. Fick å BB d ”/s ett macereradt foster.
Placenta företer en ojämn blodfördelning, substansen lucker och frisk. Alla
nafvelstrångens kårl hafva i en utstråckning af 3—4 cm. från kakan hvit-
aktiga något förtjockade våggar. I fosterkroppen inga tydliga föråndringar.
Fall 9.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 6:e—8:e månaden 5 calomel-
injektioner, den sista 3 veckor före partus.
Fostret i 9:e månaden.
Ett friskt barn 8 månader före sista konceptionen. Sista regleringen
i början af april 1887. Kort efter midsommar utslag å genitalia och snart
å andra kroppsdelar. Vid inkomsten d. "ie mukösa papler, ymnig papulös
syfilid, papulós angina, adenit i ljumskar, nacke m. m. Fosterrörelser| och
fosterljud normala, Under mer än 2 veckor före partus erfor kvinnan emellanåt
småvärkar och uterus kändes hård. Fosterljudet höll sig vid 126—138, under-
söktes ej de sista dagarna. Kvinnan kände rörelse ännu d. ?/12. Fick d. 412
& BB ett dödt foster. Placenta 16 och 16, företer å öfre delen och mot midten
af kotyledonerna villös placentit, tre infarkter i ett något atrofiskt parti af
randen, nafvelsträngens kärl friska. Fosterkroppen af 46 cms längd, utan
tydliga förändringar.
Fall 10.
Modern 31-40 år; og. Behandl.: I 5:e och Ge månaden 6 in-
jektioner med 5 cgr oxid. hydr. flav.; fostret var möjligen redan
dödt vid behandlingens början.
Fostret i 6:e månaden.
Fyra barn i äktenskap, nu konkubin. Sista regleringen i juni men
kanske hafvande sedan maj 1888 Fram emot slutet af juli sårnad i öfversta
delen af vänstra låret, i början af september utslag å vulva. Vid inkomsten
d. %/10 å insidan af vänstra lärets öfversta del en mer än 2-örestor, rundad,
gråbran flåck, lått upphöjd å randen, som fjållar, mukösa papler å vulva,
papulös angina, ej obetydlig adenit i begge ljumskarne, nacke m. m. Kort
före inkomsten hade hon börjat kånna små fosterrörelser, men dårefter inga
tydliga rörelser, och vi hörde intet fosterljud. Fick å BB d. !/12 ett mace-
reradt foster af 30—31 cms längd. Möjligen har fostret lefvat någon tid
efter hitkomsten. Placenta och fosterkropp utan föråndring.
Fall 11.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 6:e—8:e månaden 3 gram kv.-
jodur med afbrott för lindrig stomatit.
Fostret i 8:e månaden.
Förut ett friskt, ånnu lefvande barn. Sista regleringen kring midten
af november 1888. Under sjålfva juldagarna sårnad i perinæum. Från midten
af januari till. midten af februari allmänt illamående och hufvudvårk; låg
hela tiden. Härunder utslag å vulva och kring anus. Vid inkomsten d. ?*/4 89
rest efter primåraffektion i form af ett svagt upphöjdt infiltrat, talrika mu-
kósa papler å nämnda ställen, ringa adenit å ljumske, hals m. m. Foster-
132 NORD. MED. ABK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
rörelser och fosterljud normala till d. ??/e, då de förra började blifva svaga,
medan kvinnan erfor en jämn spänning i buken. Den !/7 inga rörelser, och
fosterljud hördes ej. Abort på våg till BB d. */s. Kvinnan hade under tiden
funnit sig väl. Placenta och fosterkropp skola ej hafva företett något pato-
logiskt.
Fall 12.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 7:e månaden 2 thymol. kv.
injektioner, då fostret dog.
Fostret i 7:e—8:e månaden.
Förstf. Sista regleringen i början af maj 1889. I slutet af samma
månad sårnad å vulva, hvilken länge kvarstod. Först i augusti utslag vid
anus och därefter å vulva. Vid inkomsten sammanflytande mukösa papler i
perinæum och kring anus, erosioner å de ödematösa labia majora, katarral
angina, måttlig adenit. Fosterrörelser och fosterljud till en början normala.
Den "12 blefve de förra svaga och bägge upphörde d. 9. Kvinnan, som då
fått 2 thym. kv.-injektioner, fortsatte kuren och fann sig vål. Fick å BBd.
Di ett starkt macereradt foster af 38—39 cms längd. Placenta 14 och 113
cm., i midten två cm. tjock, afsmalnande mot ränderna, tung, å öfre delarna
blek, tät och tydligen säte för villös placentit. Nafvelstrångens kärl friska.
Fosterkroppen företer kanske en ringa osteokondrit.
Fall 13.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 4:e och Be månaden 6 thym.
kv.-injektioner; i 7:e och 8:e 8 injektioner, de två sista hvar-
annan vecka.
Fostret i ae månaden.
Förstf. Sista regleringen i slutet af oktober 1890. Utslag vid genitalia
och omgifningen i början af januari 1891. Vid inkomsten d. !%/s mukösa
papler å vulva och vid anus, roseol, papulös angina, adenit i ljumskar m. m.
Fosterrörelserna till en början normala, sedan mycket växlande i styrka och
frekvens, kändes sista gång d. "/e. Fosterljudet jämnt och rent hela tiden,
vanligen 144—150, hördes ännu den 24. Fick å BB d. Di: ett macereradt
foster. Placenta rund, 16 cm., helt tunn, isynnerhet å ena halfvan: sub-
stansen blodfattig men lucker. Den ena arteren innehåller vid öfvergången
på kakan en affärgad tromb, dess inre yta hvitgul och väggen förtjockad.
Den andra arteren normal. Venen företer en mindre, hvitgul, lått upphöjd
fläck. Fosterkroppen ej undersökt.
Fall 14.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: 0.
Fostret i 6:e månaden.
Förstf. Sista regleringen i februari 1891, i maj utslag å genitalia och
bålen. Fick å BB d ”/s ett dödt foster. Vid inkomsten d. "/s rester efter
papler å vulva, roseol, adenit.
Fall 15.
Modern 12-30 år; og. Behandl.: I 5:e och 6:e månaden 35 smörj-
ningar.
Fostret i 7:e månaden.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. II A. 133
Förstf. Sista regleringen i midten af oktober 1892. En af dagarna
före jul utslag å genitalia, som sedan fórefunnits. Vid inkomsten d. !7/s 93
mukösa papler å vulva, faryngit., adenit å ljumskar, nacke m. m. Foster-
rörelser och fosterljud normala. Utgick d 9%s men återkom den 5/4 Oaktadt
hon var symptomfri, hade vi tänkt återtaga behandlingen d. ®/s, men den 4
upphörde fosterrörelser och fosterljud. De förre hade varit något svaga de
nårmaste dagarna. Fosterljudet hördes den 3 normalt, 150. Kvinnan fann
sig väl och fick å BB d. ?!/s ett macereradt foster. Placenta, i öfrigt frisk,
företer en mindre randinfarkt och några små delvis affärgade blodcoagula i
massan. Kärl och hinnor friska. I fosterkroppen en betydlig osteokondrit.
Fall 16.
Modern 21-30 år; g. Behandl.: I 5:e och 6:e månaden 30 smörj-
ningar (påstrykning) å 4 gr.
Fostret i oe månaden.
Förut 4 barn i äktenskapet, hvaraf de två äldsta lefvande och friska,
de öfriga döda af olika sjukdomar. Åter hafvande i augusti 1893 fick hon
efter någon tid en ansvällning och sår å högra labium majus, i midten af
november utslag å vulva, som hastigt ökades. Vid inkomsten å SH d. !3/;
1894 tallósa mukösa papler å vulva och bakåt anus, svagt roseol å bålen,
papulös angina, måttlig adenit i ljumskarna, ringa annorstädes. Fosterrörelsen
som vid förra hafvandeskapen; fosterljud normalt. Utgick symptomfri d 16%.
Fick d. !% ett dödt gossebarn, som ansågs fullgánget. Hade ej känt rörelser
under sista veckan.
Fall 17.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: 0.
Fostret i 8 månaden.
Förstf. Det första och smittande samlaget d. 4/7 1893, då hon blef haf-
vande. I september utslag å genitalia, som sedan kvarstätt. Fick d Dia 94
en dödfödd flicka. Rörelserna hade upphört dagen förut. Vid inkomsten d.
30/3 talrika mukösa papler i vulva och lårvecken, adenit i ljumskar och annor-
stádes. Genomgick smörjkur och utskrefs d. "is,
Fall 18.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 4:e och 5:e månaden 3 thymol-
kvicksilfver-injektioner och 2 gr. kvicksilfver-jodur.
Fostret i 7—8 månaden.
Förstf. Sista regleringen i slutet af juni 1894. Framemot slutet af
september utslag å bålen. Under någon tid förut klåda i vulva. Vid in-
komsten d. !!/ıo ansvällning och någon hårdnad å vänstra lab. min., ymnigt
roseol å bål och extremiteter, en större körtel i vånstra ljumsken, flere små
i bägge, några å halsens sidor m. m. Den *%/11 hördes första gången foster-
ljud, kvinnan kånde rörelser d. 27. De höllo sig svaga, fosterljudet normalt,
hördes d. ‘1/12 140 i minuten. Under följande natt kände kvinnan ringa eller
inga rörelser, och d. */: 95 kunde hvarken rörelser eller fosterljud uppfattas.
Kvinnan fann sig väl och fick d. 7/1 å BB ett macereradt foster. I foster-
kroppen inga makrosk. förändringar. Placenta långsträckt, 14 och 7—10 cm.,
i allmänhet tunn, isynerhet å midtelpartiet, hvars ränder äro atrofiska. Sub-
stansen i öfrigt blek men lucker; kärlen friska.
134 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÜDMANSSUN.
B. Barnen ofullgångna, svaga eller vid födelsen företeende
| symptom af syfilis.
Fall 19.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: 0.
Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i augusti 1874 fick hon i tredje månaden ut-
slag vid anus och dess omgifning. Framfödde å BB d. äis 1875 en gosse,
som ansågs fullgången men redan vid födelsen företedde ett upphöjdt, röd-
flåckigt utslag å kroppen, som ökades under följande dagar. Vid inkomsten
å SH d *;s hade modern talrika torra, slappa papler vid anus och perinzum
samt ringa adenit. Kraftig kvinna: fann sig vål efter förlossningen och hade
god mjölktillgång. Barnet hade ett sårdeles ymnigt, upphöjdt, ej fjållande
erytem öfver hela kroppen med dels diskreta, vanligen 10—25-örestora, ofta
i periferien mörkare, ej sällan i midten insänkta efllorescenser, och dels större
och mindre in formam gyratam sammanflytande fläckar, medan händer och
fötter visade en allmån intensiv rodnad. I ansiktet var utslaget rikligt,
dissemineradt. Det hela tycktes vara ett typiskt fall af erythema multiforme
generale (Hebra). Gossen var orolig, hade snufva och ojåmn afföring. Natten
till den 21 påkom en ringa blödning från nafveln, som fram på dagen blef
ymnigare. Vi försökte håmma den med jårnkloridlösning och tryckförband,
men förgåfves. Blödningen fortfor, och barnet afled samma dag på aftonen.
Genom en olycklig tillfällighet aflägsnades detsamma före obduktionen.
Fall 20.
Modren 21-30 år; og. Behandl.: 0.
Barnet utskr. dödt.
Förstf. Sista regleringen i januari 1880. I april eller slutet af mars
fläckar å kroppen och utslag vid genitalia. Utslaget försvann på försommaren
men återkom i juli. Vid inkomsten d %9 miliär, papulös syfilid och mukösa
papler å vulva. Värkar pákommo hastigt den (a, och hon fick å SH ett
litet foster, antagligen i början af 9:e månaden, som å händer och fötter
hade flere pemphigusblåsor. Barnet ville ej dia och afled följande dag. Vid
obduktionen funnos i bakre delarna af lungornas både öfre och nedre lober
inalles 19-20 årtstora, ån isolerade, ån i grupp stående hårdar. I snittet
tråda de fram öfver den insjunkande omgifningen, förete en smal periferisk
injektionszon, en rödgrå eller mera grå yta, vanligen med gulaktiga punkter
och strimmor i midten — tydligen gummata. Deras konsistens likformig och
fast. Mjälten ej obetydligt förstorad, blodrik. I öfriga organ ingenting att
anmårka.
Fall 21.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 3:e och Ae månaden 41,3 gr.
kvicksilfverjodur.
Barnet utskr. dödt.
Prostituerad. Förut ett friskt, ännu lefvande barn. Sista regleringen i
mars 1882. Vid inkomsten d. 2°, primäraffektion, roseol, mukösa papler m. m.
Utgick d (Bis, men återkom d. ?%/11 med erosioner å vulva och ett svagt roseol.
Fosterrórelser och fosterljud utan anmärkning. Fick å BB d. * 11 en klen
gosse, antagligen i början af 9:e månaden, vågde endast 2 kilo. Han tycktes
taga sig' men fick enterokolit och afled d. %1 83. Vid obduktionen endast
tecken på en kronisk kolit. Placenta utan anmärkningsvärd förändring.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. II B. II C. 135
Fall 22.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: 0.
Barnet utskr. dödt.
Förstf. Osäker i uppgifterra. Några månader efter konceptionen utslag
å vulva, som försvann men återkom och sedan kvarstått. Fick å SBB d. %10
1883 en flicka, omkring en månad för tidigt. Vid inkomsten å SH d. "9/10
hade modern flere, nu torra papler å vulva, angina, och ringa allmån adenit.
Barnet, litet och svagt men symptomfritt, diade modren. Sedan det varit
oroligt några dagar, visade sig sparsamma brunaktiga låga papler kring
munnen och snufva. Snart upptrådde ett papulöst utslag öfver större delen
af kroppen och mjälten ansvålde. Ord. hydr. c. cret. Gick utför och afled
d 79/11. Vid obduktionen fans en stor mjálte och någon osteokondrit.
Fall 23.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: 0.
Barnet utskr. dödt.
Förut ett friskt, ånnu lefvande barn. Hafvande sist i juli eller i början
af augusti 1884. I oktober utslag å genitalia och snart dårefter flåckigt ut-
slag å bålen. Hafvandeskapet som det föregående. Fick 4 BB d. */s 1885
en flicka, kring 6 veckor för tidigt. Vid inkomsten d. !/« företer modern en
samling torra papler å labia majora och måttlig allmän adenit. Barnet,
atrofiskt, kunde ej dia, låg mest tyst med knappast märkbar respiration, och
afled d. '%. Vid obduktionen inga makroskopiska förändringar.
Fall 24.
Modern 21-30 år; g. Behandl.: I 8:e månaden */s gr. kvicksilfver-
jodur, då partus påkom.
Barnet utskr. dödt.
Förstf. Antagligen hafvande i oktober 1886. Kort före jul utslag å
genitalia, som sedan altjämt funnits. Vid inkomsten d. !/s talrika och stora
mukösa papler å och omkring genitalia, roseol, angina, adenit i ljumskar m. m.
Fosterrörelserna till en början lifliga, blefvo d. 6 svaga och kändes ej de två
sista dagarna. Fosterljud d ®/s kring 180, under följande dagar ej räkneliga.
Fick å BB. d. 11 en ofullgången gosse, som tycktes vara död vid födelsen,
håmtade sig men afled efter 17 timmar. Placenta, stor för barnets ålder och
tung, företer en allmån måttlig villös placentit mest å öfre delarna. Nafvel-
strångens kårl friska. I fosterkroppen, som år 40 cm. lång, tråffas en stor
mjålte och en tåmligen betydlig osteokondrit.
C. Barnen vid födelsen fullgångna eller nåra fullgångna
och symptomfria, under observationstiden syfilitiska.
Fall 25.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 7:e och 8:e månaden 25 smörj-
ningar.
Symptom hos barnet i 2:a månaden; utskr. symptomfritt.
136 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fôrstf. Vårdad å SH för enkel schanker %/s—%%/4 1869. Snart efter ut-
skrifningen smittad och hafvande, men, såsom hon tror, af olika mån. Vid
midsommar upphöjdt utslag å vulva. Vid inkomsten d 8/11 talrika mukösa
apler, roseol, adenit. Fick å BB d. %/1 1870 en liten men frisk flicka, som
ade modern och fostrade sig väl till utskrifningen d Sin Intogs åter den
6/4 och hade missfärgning kring munnen, snufva, heshet, fläckig och papulös
syfilid. Ord. hydr. c. creta. Utskrefs d !9/s.
Fall 26.
Modern 21-20 år; og. Behandl.: I 3:e och Ae månaden 30 smörj-
ningar; i den 9:e 18 smörjningar, då partus påkom.
Symptom hos barnet i La månaden; utskr. förbättradt.
Förut ett friskt, ännu lefvande barn. Sista regleringen i början af januari
1879. Vid första inkomsten d. ?7/s mukösa papler, papulös syfilid, adenit.
Hafvandeskapet förbisågs. Utgick d ?5/s, men återkom d. */9 med liknande
symptom. Fosterrörelser tidtals något svaga. Fosterljudet vanligen 120—126,
sjönk stundom till 114, ja till 108. Fick å BB d. %/9 en nära fullgången
men något klen gosse. Placenta utan anmärkning. Barnet, som diade modern,
var vid återkomsten till SH något mager, hade torr, fjällande hud, förstorad
mjälte och stora fontaneller. D. 16/10 ord. hydr. c. creta. Efter hand betydlig
förbåttring. På nyåret ökad mjåltsvulst och tarmkatarr. Fostrade sig sedan
tämligen bra och utskrefs d. !9/6 symptomfri i öfrigt men något mager och
med stor mjålte. Den ansenliga mjältsvulsten var det enda tydliga symp-
tomet af syfilis.
Fall 27.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I Ge och Ze månaden 32 smörj-
ningar.
Symptom hos barnet i 1:a månaden. Utskr. dödt.
Förstf. Sista regleringen i mars 1850, då hon hade två samlag kort efter
hvarandra. I juni allmänt illamående och utslag i genitalia och underar-
marna, i angusti ömmande knölar i pannan. Barnet kvicknade i början af
augusti. Vid inkomsten d. "ie klen och matt med talrika mukösa papler A
genitalia, erythema papulatum, periostit å frontalbenet, allmån måttlig adenit.
Fosterrörelser och fosterljud normala. Utgick d. 2/11 men återkom d. Së med
sitt 1 månad gamla gossebarn, som företedde betydlig snufva, ragader i mun-
vinklarna samt papulös angina. Ord. hydr. c. creta. Barnet tycktes båttra
sig, men fick en lungkatarr och afled hastigt d. ”. Vid obduktionen funnos
i bägge lungorna flere årt-bönstora bronko-pnevmoniska härdar och allmän
bronkit, höggradig osteokondrit i flere ben och något förstorad mjålte. Vid
8 dagars ålder hade barnet blifvit lemnadt till fostermoder, som blef smittad
och inficierade sitt eget barn.
Fall 28.
Modern 31-40 år; og. Behandl.: I 4:e och 5:e månaden 30 smörj-
ningar, i den 8:e och 9:e 4 gr. kvicksilfverjodur.
Symptom hos barnet efter 3:e månaden. Utskr. förbåttradt.
Förstf. Anser sig hafvande och smittad d * 1881. I augusti utslag
å bål och genitalia. Vid första inkomsten d. “o mukösa papler, erytem,
adenit. Utgick d. 7/10, återkom d. 9/12 med liknande symptom och angina
papulosa. Fosterrörelser och fosterljud normala. Fick å BB d. '% 82 en full-
gången flicka, som diade modern. Placenta företer talrika, hvita infarkter
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. II C. 137
dels vid randen, dels högre upp i massan, vanligen i sammanhang med sero-
tina; substansen i öfrigt frisk, likasom hinnor och kärl. Barnet fostrade sig
vål. Fram uti maj fick modern nya symptomer af syfilis och sinade. Barnet
höll sig hulligt, men hufvudet började vål mycket tilltaga i omfång, medan
dess panna blef mera framåthvålfd. Främre fontanellen något stor och spänd
med tåmligen betydlig veninjektion i omgifningen; barnet bår ej vål upp sitt
hufvud. Dess mjålte visade åfven någon förstoring, men andra tecken till
syfilis förefunnos ej. Uttogs af modern emot råd den ie Vägde vid in-
komsten 2,2 k., vid utskrifningen 6,2 k. Intogs snart å BH och afled dår af
hydrocephalus d. %/.
Fall 29.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 3:e —5:e månaden 4 gr. kvick-
silfverjodur.
Symptom hos barnet i 2:a månaden; utskr. dödt.
Fôrstf. Sista regleringen i slutet af januari 1882. I februari sår och
samma dag hon inkom å sjukhuset utslag å kroppen. Vid inkomsten d. !8/4
primåraffektion å vänstra lab. minus, roseol, angina, adenit. Kvinnans be-
handling måste mer än en gång afbrytas till följd af recidiverande inter-
mittens. Sedan fostret kvicknat, höllo sig rörelser och fosterljud hela tiden
normala. Fick å BB d. %1 en fullgängen och kraftig flicka, som diade mo-
dern. Fostrade sig till en början väl, men d Bis började hon blifva orolig,
fick snufva och några låga papler i ansiktet, snart en allmån betydlig papulös
syfilid å armar och ben, mukösa papler vid anus och något förstorad mjúlte.
Ord. hydr. c. creta. Abscederande adenit vid bägge kåkvinklarna, onychi. Höll
sig klen, vårdades länge och afled slutligen d '/s 1884 i tuberculosis pul-
monum, lienis, meningum.
Fall 30.
Modern 21-20 år; og. Behandl.: I 6:e—9:e månaden 2 calomel-
injektioner och 4 gr. kvicksilfverjodur.
Symptom hos barnet i 1:3 månaden; utskr. dödt.
Två år före sista konceptionen ett ofullgånget barn, som afled på tredje
dygnet. Åter hafvande i oktober 1887 med en annan man, fick hon under
un ondt i halsen, snart utslag å bål och genitalia. Vid inkomsten d. "/s
talrika mukösa papler å och kring vulva, roseol, papulös angina, täm-
ligen betydlig adenit i ljumskar, nacke m. m. Fosterrörelserna under de två
sista månaderna svaga, fosterljudet normalt, dock växlande i frekvens. Fick
å BB d. */7 en fullgängen gosse. Placenta med fránseende af en tämligen be-
tydlig kalkafsåttning genom hela kakan frisk. Barnet, som var något magert
och klent, höll sig utan vidare anmärkning under de första dagarna efter
återkomsten till SH, men i början af augusti blef det svagt, fick svårighet
vid respirationen och afled d. 10. Vid obduktionen fans intenstitiel hepatit
och betydlig blodfyllnad i lungornas bakre nedre delar.
Fall 31.
Modern under 21 år; og. Behandl.: I 6:e och 7:e månaden 8
thymolkvicksilfverinjektioner å 7 gr. en gång i veckan; där-
efter 3 injektioner hvarannan vecka.
Symptom hos barnet i 2:a månaden; utskr. symptomfritt.
Förstf. Sista regleringen i april 1891. I förra hälften af juli utslag
å bål och genitalia, men vill förut hafva haft hudlösheter i vulva, som för-
138 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
svunnit. Vid inkomsten d in talrika, mukösa papler å genitalia, roseol,
måttlig adenit i ljumskar nacke m. m., analgesi å ett parti af vånstra låret.
Fosterörelser ech fosterljud normala. Fick å BB d. %/1 92 en fullgängen och
kraftig flicka, som diade modern. Fostrade sig i början vål, men i 6:e veckan
började hon falla i vikt och blifva orolig, fick efter hand sparsamma, fjällande
papler kring munnen, ragader i munvinklarna, snufva och ringa mjältför-
storing. Ord. tann. hydrarg. Några subkutana abscesser. Hemtade sig
raskt och utskrefs vacker och frodig d. !%. Afled snart därefter af »tarm-
inflammation».
D. Barnen symptomfria under observationstiden.
Fall 32.
Modern 31-40 år; g. Behandl.: I 5:e och Ge månaden 25 smörj-
ningar.
Barnets observationstid 3-4 månader; utskr. symptomfritt.
Förut 3 friska barn i äktenskapet. Smittad af mannen, hos hvilken
hon såg ett flåckigt utslag. Sista regleringen i april 1870. Framemot mid-
sommartiden utslag å kroppen, förut under någon tid vårk i hufvud och
armar. Vid inkomsten d. */9 papulóst erytem, papulös angina, ringa allmän
adenit. Utskrefs d. 1%/ıı och fick i hemmet d ?7/ı ett fullgänget och friskt
barn. Inkom ej på sjukhuset, men jag undersökte barnet d. 1 och !%s samt
fann det friskt och frodigt. Modern hade då en papulös angina; ord. kvick-
silfverjodur.
Fall 33.
Modern 21-30 år: og. Behandl.: 0.
Barnets observationstid öfver 6 månader; utskr. symptomfritt.
Friskt ånnu lefvande barn för 5 år sedan. Enligt sin öfvertygelse haf-
vande och smittad d. !?/1 1873. Något efter midten af mars utslag å under-
armarne, dårefter å andra kroppsdelar, sedan svårt att svålja och i slutet af
sommaren värk och svullnad i högra knåleden. Fick d. "710 en fullgängen
gosse. Efter partus minskades symptomen och hon sökte ammtjänst å BH,
men skickades därifrån hit. Vid inkomsten d. °!/ıs ymnig lentikulär papulös
syfilid i olika utvecklingsstadier, pharyngit, allmän men obetydlig adenit.
Barnet frodigt, fostrade sig vål och företedde ej minsta symptom af syfilis,
diade modren. Denna genomgick en smörjkur. De utskrefvos d "e 74.
Fall 34.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 5:e-7:e månaden 3?/3 gr. kvick-
silfverjodur; under sista månaden jodkalium i små doser.
Barnets observationstid 4-6 månader; utskr. symptomfritt.
Förstf. Sista regleringen i midten af mars 1876. Efter midten af maj
utslag å genitalia. Vid inkomsten d. Pr: mukösa papler å vulva, roseol, ringa
adenit i ljumskar och annorstådes. Fosterrörelser och fosterljud normals.
Fick å BB d 1/11 en något liten men frisk flicka, som diade modren. Pla-
centa, med frånseende af tämligen betydlig kalkinkrustation och ett par af-
fårgade, lagrade blodcoagula öfver chorion, frisk. Barnet artade sig vål och
höll sig friskt under hårvaron. Utskrefs d. 15/5 77.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. II D. 139
Fall 35.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 3:e och 4:e månaden 30 smörj-
ningar; i den Be och ge 29 smörjningar.
Barnets observationstid öfver 6 månader; utskr. symptomfritt.
Förstf. Hafvande i dec. 1877. Vid inkomsten d */1 78 primäraffektion
å högra nymfen med ödem i omgifningen och måttlig adenit i ljumskarna.
I midten af februari mukösa papler å labia majora, samt dårefter roseol och
körtelsvulst i nacken. Utskrefs symptomfri d. !/s, återkom d. %s med mu-
kösa papler å vulva. Fosterrörelser och fosterljud normala. Fick å BB d.
26/9 en fullgången gosse. Placenta utan anmärkning. Barnet, som var något
magert och måste såttas på artificiel kost, fostrade sig bra. I andra månaden
iakttogs en ringa mjåltförstoring, men i öfrigt inga tecken på syfilis. Ut-
skrefs frisk och ganska frodig den !% 79; mjälten kändes föga. Den !9/4
1880 omtalade modern, att barnet hela tiden varit friskt.
Fall 36.
Modern 21-30 år; og. Behandl: I Ae och 5:e månaden 27 smörj-
ningar, i den Oe 2*/s gr. kv.-jodur.
Barnets observationstid öfver 6 månader; utskr. symptomfritt.
Förstf. Sista regleringen i november 1878. Kring midten af januari
utslag å genitalia, som altmera ökades. Vid inkomsten d. !/s mukösa papler,
roseol, angina, måttlig allmän adenit. Utgick d !% men återkom d. #/7
symptomfri, för att afvakta nedkomsten. Fick å BB d. '% en fullgången
flicka. Denna höll sig frisk till en början, men, då moderns mjölk fram i
september blef otillråcklig, föll hon af och utvecklade sig långsamt. Genom-
gick äfven kikhosta. Symptom af syfilis visade sig ej. Utskrefs d. !3/s 1880.
Fall 37.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 6:e och 7:e månaden 32 smårj-
ningar.
Barnets observationstid 4-6 månader; utskr. symptomfritt.
Ett barn förut, dog vid 7 månaders ålder af akut sjukdom. Sista reg-
leringen på nyåret 1879, i slutet af mars hufvudvårk, utslag å kroppen, dår-
efter å genitalia. Vid inkomsten d äis talrika mukösa papler å och kring
genitalia, papulös angina, adenit. Fick å BB d. %/9 en fullgängen gosse, som
diade modern, fostrade sig vål och ej företedde något tecken till syfilis. Ut-
skrefs d. 4/2 80. Modern fick under tiden ett nytt anfall af syfilis och genom-
gick smörjkur. De återkommo d. *%s, modern med roseol, barnet friskt och
skall så hafva varit hela tiden.
Fall 38.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 4:e och Be månaden 30 smörj-
ningar, i 8:e och 9:e månaden 17 smörjningar.
Barnets observationstid 3-4 månader; utskr. symptomfritt.
Förstf. Påstår sig samtidigt hafvande och smittad nnder påsken 1879.
I slutet af juni svullnad och sårigheter å vulva. Vid inkomsten d. !5/7 primär-
affektion i fossa navicularis, svullnad och exkoriationer å labia majora, roseol,
angina, adenit å ljumskar och hals. Utskrefs d. */9 men återkom d. */10 och
140 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
hade då mukôsa papler å vulva. Fick å BB d. '%3 en fullgängen flicka.
Modern hade otillräcklig mjölk och barnet fick i andra månaden en tarm-
katarr men hämtade sig och utskrefs d. %/s 80, utan att hafva visat symptom
af syfilis. Höll sig frisk någon tid, men afied vid 5 månaders ålder af
>diarré».
Fall 39.
Modern 31-40 år; og. Behandl.: I 4:e och 5:e månaden 3%/s gr.
kvicksilfverjodur, i den 8:e och 9:e mánaden nára 3 gr. af
samma medel.
Barnets observationstid 3-4 mánader; utskr. symptomfritt.
Förstf.(?) Mindre vetande. Hafvande sedan början af maj. Vid in-
komsten d. "ie 1880 talrika mukösa papler å genitalia och adenit. Utslaget
skall hafva funnits någon kortare tid. Utgick men återkom d. %/12 med
mukösa papler och papulós angina. Fick å BB d. '% 81 ett fullgånget barn
som diade modern. Placenta frisk till parenkym och kårl. Barnet fostrade
sig väl, företedde inga symptom af syfilis, utskrefs d. 97.
Fall 40.
Modern 81-40 år; g. Behandl.: I 5:e och Ge månaden 31/s gr.
kvicksilfverjodur.
Barnets observationstid under 1 månad; utskr. dödt.
Eger 4 barn i åktenskapet, hvaraf 3 lefva. Sista regleringen i början af
november 1881. I början af februari ondt i halsen och snart utslag å vulva.
Vid inkomsten d "äis svår hufvudvárk, mukösa papler, papulós angina, tåm-
ligen ringa adenit. Ville ej stanna längre än till d. 94 men fortsatte behand-
lingen. Fick i hemmet d. '/s en flicka, som ansågs fullgången och diade sin
moder, fostrade sig vål under 8 veckor, då hon fick en tarmsjukdom och
snart afled.
Fall 41.
Modern under 21 år; og. Behandl.: I 3:e och 4:e månaden 35
smörjningar, i 8:e och 9:e månaden 40 smörjningar.
Barnets observationstid 3-4 månader; utskr. symptomfritt.
Fôrstf. Sista regleringen i maj 1883. Vid inkomsten d. (ii: primär-
affektioner (2), papulös syfilid, adenit. Utgick d. Sie, återkom d. °/ıs med
roseol, papulös angina. Fick å BB d. "is 84 en fullgängen flicka, som diade
modern, fostrade sig väl och ej visade något symptom af syfilis. Utskrefs
d. %s. Utackorderades på landet och dog hösten samma år i okänd sjukdom.
Fall 42.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 4:e och 5:e månaden 35 smörj-
ningar, i den Ve 30 smörjningar.
Barnets observationstid under 1 månad; utskr. dödt.
Fôrstf. Påstår sig hafva blifvit hafvande och smittad nyårsnatten 1892.
Någon tid dårefter sveda å vulva, i början af mars utslag. Vid inkomsten
d. '/4 primåraffektion i fossa navicularis, erythema apulosum, periostit å os
frontis, adenit i ljumskar, nacke m. m. Fick å BB I /9 en fullgängen gosse,
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. II D. 141
som diade modern. Placenta företer en betydlig kalkafsåttning öfveralt i
massan, ett par mindre infarkter, men år i öfrigt frisk till parenkym och
kärl. Barnet måste i 4:e veckan sättas på flaska, fick kort därefter en ente-
rokolit och afled d. ?/10. Vid obduktionen fans en fläckig injektion i tarm-
kanalen samt en pnevmoni i högra lungans öfre lob. I öfrigt ingenting att
anmärka; benen friska.
Fall 43.
Modern 21-30 år; og. Behandl.: I 4:e och 5:e månaden 35 smörj-
ningar, i 7:e och 8:e 30 påstrykningar å 4 gr.
Barnets observationstid 3-4 månader; utskr. symptomfritt.
Ett år före sista konceptionen fullgånget barn, som snart afled af någon
tarmsjukdom. Åter hafvande i augusti 1892. I början af november utslag
å genitalia. Vid inkomsten d. %/12 talrika mukösa papler å vulva, måttlig
adenit i ljumskar m. m. Fick å BB d. 19% en fullgången och kraftig gosse,
som diade modern. Placenta frisk med frånseende af en tåmligen allmån för-
tätning öfver chorion. Barnet artade sig väl och visade ej minsta tecken till
syfilis. Utskrefs d. %. Modern fick, fastän symptomfri, smörjkur i juli—
augusti.
Fall 44.
Modern 21-30 år; g. Behandl.: I 8:e och 9:e månaden 27 smörj-
ningar.
Barnets observationstid 3-4 månader; utskr. symptomfritt.
Förut två barn med sin åkta man. Denne, som år sjöman, var efter
flere månaders frånvaro hemma d. /10—*/1 1893. I januari 1854 började
kvinnan lida af hufvudvårk och mattighet. Först i början af mars märkte
hon utslag å genitalia, men medgifver, att hon ej så noga undersökte sin
kropp utan kunnat hafva haft något utslag förut. Vid inkomsten d. 8/6 1894
mukösa papler å vulva, vid anus och å låpparna, flåckigt, pigmenteradt utslag
å armar och ben, adenit i ljumskar, nacke med flere stållen. Fosterrörelser
och fosterljud normala. De förra blefvo svagare, sedan en del fruktvatten
afgått den (äis Fosterljudet höll sig vid 138—150. Den 7/7 afgick åter en
kvantitet vatten, och d %/7 fick hon å BB en flicka, som ansågs 3 veckor för
tidig. Placenta liten men tjock; substansen frisk; nafvelstrångsvenens intima
har kort före öfvergången på käken en hvitgul färgning, artererna friska.
Vid återkomsten till SH vägde barnet 2,255 kilo, var litet, men artade sig
väl och diade modern. Visade inga tecken till syfilis. Utskrefs d. */10; vägde
då nåra 5 kilo. Modern genomgick smörjkur. |
142 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Afdelning III.
Modern smittad under hafvandeskapet.
A. Barnen dödfödda.
Fall 1.
Modern 21-30 år; 08.5 inf. i 1:a månaden. Behandl.: i 5:e och
Ge månaden 20 sublimatinjektioner å 6 mgr.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i Ge månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i slutet af april 1870. Kring midten
af juni sår i vulva, i augusti utslag å genitalia och bålen. Vid inkomsten
d. 1/9 mukösa papler å vulva, roseol, allmän adenit. Fosterrörelser och foster-
ljud normala. Insjuknade hastigt d. ??/10 med värk i buken, kräkningar och
någon feberrörelse. Aterstäldes snert, men efter sagda dag kunde hvarken
fosterrörelser eller fosterljud iakttagas. En känsla af tyngd och tryckning
nedåt ljumskarna; i öfrigt alt väl. Värkar d. %/12; födde följande dag A BB
ett macereradt foster.
Fall 2.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 1:3 månaden. Behandl.: i 4:e och
5:e månaden 2 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i Se månaden.
Förstföderska. Vårdad å annat sjukhus d *%/4—1% 1875 för sår i vulva
och suppurerande bubon, efter hvilken fistelgång kvarstod. Kort dårefter
hafvande. Smittad af samme man, fick hon i slutet af juli åter sår i vulva.
Vid inkomsten å SH d "iis mjukt sår i fossa navic. och några mindre i om-
gifningen. Snart nya sår och dåribland ett å högra nymfen, hvilket blef
hårdt, samt adenit i ljumskarna. Den */9 ordinerades kvicksilfverjodur. Då
abort d. *%ıo påkom, hade secundaria ännu ej visat sig, men de uppträdde i
början af november, och hon fick en envis syfilis. Inga makroskopiska för-
ändringar i placenta och fosterkropp.
Fall 3.
Modern 21-30 år; 0g.; inf. i 1:a månaden. Behandl.: i Ae och
5:e månaden 11/2 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i Se månaden.
Förstföderska. Prostituerad. Vid inkomsten d. 7/10 1880 erosion & mo-
dermunnen, adenit, mukôsa papler å genitalia, roseol, hvilka sist nämnda s
tom stått en kort tid. Abort natten till d. 2/10. Fosterkroppen af 19%
cm:s långd, utan upptåckbara föråndringar. Placenta 7 + 8 cm. i diameter.
Uppifrån sedd år ena halfvan af kakan långt blekare ån den andra. den
förra finnes kring hela randen en förhårdnad eller, om man vill, en infarkt-
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III A. 143
bildning, betydligast i midten, där den går 1!/s cm. inåt kakan. Å hela
detta parti företer serotina en mer eller mindre betydlig förtjockning. För-
tåtning öfver chorion isynnerhet långs de större kårlen. Moderkakans sub-
stans i öfrigt och nafvelstrångens kårl friska.
Fall 4.
Modern u. 21 år; og.; inf. i La månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 9 injektioner med 5 cgr. ox. hydr. flav., den sista
sex dagar före aborten.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 8:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen slutade d. % 1888. Värdad å SH d.
25/—5/8 för ett mindre, ej tydligt indureradt sår vid högra Bartholinska kör-
telns mynning. I början af oktober utslag i vulva och ondt i halsen. Vid
inkomsten d. *%12 talrika mukösa papler å genitalia och vid anus, papulös
angina, ringa adenit. Fosterrörelser och fosterljud normala till d. ?/2 89, då
smävärkar päkommo, som hon till en början sökte dölja; därefter inga rörel-
ser eller fosterljud. Abort d. 4 å BB. Placenta företer villös placentit i öfre
delen af kakan och mest i midten af kotyledonerna, några mindre blodcoagula
och en infarkt. Talrika eckymoser i fostrets lungsäckar, annars ingenting
att anmärka i fosterkroppen.
Fall 3.
Modern 21-30 år; og.: inf. i 1:3 månaden. Behandl.: i 4:e och
5:e månaden 35 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Fostret i 8—9:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i juli 1898 och då hafvande med en
frisk person. Några veckor dårefter samlag med en annan man. I slutet af
augusti sårnad å vulva. I början af oktober utslag å genitalia, som hastigt
ökades. Vid inkomsten å SH d 7'u diskreta och sammanflytande mukösa
papler å vulva, åfven dår såret hade sin plats, adenit i ljumskar m. m.,
roseol, papulös angina. Kraftig kvinna. Fosterrörelser och fosterljud nor-
mala. De förra blefvo svaga och sällsynta d ?72 94. Följande dag hördes
fosterljad som förut 144—150; den därpå följande kunde ingendera iakttagas.
Kvinnan fann sig väl. Fick å BB d. !t'g ett dödt kvinligt foster. Placenta
af 17 + 14 cm:s diam. företer två midt emot hvarandra liggande atrofiska
randpartier, af hvilka det ena ganska ansenligt, och två infarkter; substansen
i öfrigt utan anmärkning. Bägge nafvelsträngsartererna visa betydligt för-
ändrade och förtjockade väggar samt äro förtrångda. En till det större
atrofiska partiet gående gren är vid afgångsstället fullständigt obturerad ge-
nom en fast, gammal tromb. Venen företer endast en mindre något upphöjd,
gulhvit fläck å intima. Fosterkroppen utan makroskopisk förändring.
Fall 6.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 1:a månaden. Behandl.: i 5:e och
6:e månaden 35 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 9:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i slutet af september 1893. Sist i okto-
ber sår i vulva. Vid inkomsten d. (in follikulåra sår å labia majora och
körtelsvulst i bågge ljumskarna. Inokulation från ett af såren gaf positift
resultat. Såren läktes tämligen snart med jodoform, men något upphöjda
144 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
degiga infiltrater kvarstodo. Utskrefs d "/1+ och återkom d. !$/; 94 med
mukösa papler å vulva och papulös angina. Fosterrörelser och fosterljud
normala. Utgick d Dia och fick i hemmet d 1% ett dödt foster.
Fall 7.
Modern 42 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i T:e och 8:e
månaden 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 9:e månaden.
Förstföderska (?). Sista regleringen i juni 1871. Utslag å kroppen
i slutet af oktober. Vid inkomsten d. Zi mukösa papler, pedo syfilid,
angina m. m. Fosterrörelser och fosterljud normala. Behandlingen slutade
d 1% 72. Den 1% blefvo rörelserna svaga och upphörde följande dag, då
någon blödning från genitalia uppträdde. Fick d 12 å BB ett nära full-
gånget, dödt foster.
Fall 8.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i 5:e och
Ge månaden 3 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 9:e månaden.
För 3 år sedan ett friskt, ännu lefvande barn. Nu prostituerad. Sista
regleringen i augusti 1880. Vid inkomsten d %/12 allmän adenit, mukösa
papler, roseol, som hon haft någon tid. Utskrefs d. Gin 81 och fick å BB Å
13/5 ett dödt foster.
Fall 9.
Modern 31-40 år; g.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i 6:e och
Ze månaden 21/s cgr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 9:e månaden.
Fem barn i föregående äktenskap, nu omgift och smittad af mannen.
Sista regleringen i augusti 1880. Secundaria i början af januari 81. Vid
inkomsten d. ®/s sammanflytande mukösa papler å vulva, roseol, allmän adenit.
Fosterrörelser och fosterljud utan anmärkning. Sedan symptomen till stor del
försvunnit, ville hon ej stanna längre. Utgick d. "is och fick i hemmet d.
4/s ett dödt foster.
Fall 10.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i 7:e och
8: månaden nära 3 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 8:e månaden.
Förstföderska. Hafvande i april 1885, fick hon i augusti utslag å och
kring genitalia. Vid inkomsten d !*/ıo mukösa papler å nämnda ställen och
mellan flere tår, roseol, adenit i ljumskarna, ringa annorstädes. Fosterrörelser
och fosterljud normala. Efter att hafva varit svaga några dagar upphörde
de förra d. W/1. Fick å BB d 30 ett macereradt foster. Placenta företer på
flere ställen å dess öfre del och hufvudsakligen i midten af kotyledonerna
villös placentit; intima i alla nafvelsträngens kärl hvitaktig, förtjockad,
venen å en fläck trång med två affärgade, väggen vidhåftande tromber.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III A. 145
Fall 11.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 8:e månaden.
Förstföderska. Hafvande i oktober 1891: fosterrörelser i slutet af februari.
Vid sistnämnda tid ondt i halsen och utslag å genitalia, som altmera ökades.
Hade vid nyårstiden känt sveda i vulva. Vid inkomsten d !8/s talrika mu-
kösa papler å vulva och vid anus, betydlig angina, måttlig adenit å ljum-
skarna, ringa å andra ställen. Fosterrörelserna hade under sista veckorna
efter hand aftagit i frekvens, kåndes helt svagt dagen efter inkomsten, då
jag äfven iakttog ett hastigt fosterljud, men därefter kunde ingendera upp- .
fattas. Fick å BB d. %/s ett dödt foster. Fosterkroppen 40—41 cm. lång,
utan makroskopisk förändring. Placenta 16 och 14!/: cm. i diameter, med
en tjocklek af ånda till 2,6 cm., sålunda stor. Substansen öfveralt blek,
innehåller en större kvantitet svagt rödfårgad våtska (ödem). Några små
blodcoagula under serotina. Nafvelsträngsvenen 1 cm. under placenta betyd-
ligt förtrångd och med förtjockad vägg, företer strax därunder en kort men
ansenlig spolformig utvidgning. Den ena arterens intima hvitgul.
Fall 12.
Modern 21-30 år; og.; inf. i ga månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 7:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i slutet af augusti 1892. Vid jultiden
utslag kring anus och ondt i svalget. Fosterrörelser i början af januari 93,
upphörde att kännas i slutet af februari. Aborterade å BB d. UA Vid in-
komsten d */s en krans af mukösa papler kring anus, papulös angina, allmän
måttlig adenit.
Fall 13.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 6:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i oktober 1893. I slutet af december
sår i vulva och i början af februari utslag å genitalia och kroppen i öfrigt.
Vill ej hafva känt fosterrörelser. Fick å S BB d. '/4 94 ett dödt foster. Vid
inkomsten d. 1?/s torra rester efter mukösa papler å vulva, lentikulära papler
å ansiktet och bålen; ringa allmän adenit.
Fall 14.
Modern 31-40 år; og: inf. i 2:a månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 7:e månaden.
För 3 år sedan ett fullgänget barn, som utackorderades och dog efter 5
veckor. Sista regleringen i oktober 1893. I februari 94 utslag å vulva och
snart fläckar å kroppen. Fick å BB d. Si ett dödt foster. Vid inkomsten
å SH d ‘/6 papler å vänstra labium majus, måttlig adenit i ljumskar, nacke
m. m.
Fall 15.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden sublimat invårtes (30 cgr.)
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 9:e månaden.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 10
146 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Förstföderska. Hafvande i april 1869. I slutet af augusti utslag & och
kring genitalia. Vid inkomsten d. %/11 sammanflytande mukösa papler å labia
majora, impetigo capitis, måttlig allmän adenit. Sedan kvinnan haft små-
värkar ifrån d. 1%, 70, förlöstes hon d. 17 från ett dödt macereradt foster af
50 cm:s längd. Placenta af vanlig storlek och dess substans frisk. Nafvel-
strångsvenen företer en betydlig föråndring med kalkafsåttning i intima,
hvilken lätt kan aflossas. Den ena arterens intima år hvitgul, förtjockad.
Fosterkroppen utan makroskopisk förändring.
Fall 16. |
- Modern u. 21 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 8:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i mars 1870. I början af juli sår i
vulva. Vid inkomsten d. !4/9 primåraffektion å vänstra labium majus och vid
urinröret, adenit i ljumskarna, mukösa papler vid anus; snart dårefter syno-
vit i några ledgångar. Dagen före förlossningens början hördes fosterljud.
Fick d ”/1 å BB ett dödt foster.
Fall 17.
Modern 31-40 år; 08.; inf. i 3:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 7—8:e månaden.
Fyra barn i åktenskap; nu konkubin. Sista regleringen i augusti 1873.
På nyåret 1874 utslag å bålen och snart å genitalia. Fosterrörelser d 8/1.
I början normala blefvo de svaga i slutet af februari och upphörde i midten
af mars. Vid inkomsten å SH d. '/4 kändes inga rörelser, och fosterljud kunde
ej uppfattas. Kvinnan hade talrika mukösa papler å och kring genitalia,
igmentfläckar å bålen, allmän adenit. Fick ett macereradt foster d. ?«
Foeterkröppen, som är 37 cm. lång, och placenta utan makroskopiska för-
ändringar.
Fall 18.
Modern 31-40 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 7:e månaden.
Friskt barn för 3 år sedan. Sista regleringen kring midten af maj 1875.
Något före midten af september ömhet och sveda i vulva, i slutet af oktober
utslag å genitalia och bålen. Vid inkomsten d. °/ıı anemisk och klen; miliär
papulös syfilid, mukösa papler å vulva, måttlig allmän adenit. Fosterrörelser
och fosterljud normala. Ord. järn och bad. Den 910 frossbrytningar och
feber, värk i ryggen. Den 30 värkar. Fick å BB d. !/i2 ett dödt foster.
Placentarsubstansen utan anmärkning; allmän, hår och där betydlig förtätning
öfver chorion. Intima i alla nafvelsträngens kärl hvitaktig, kärlen utan för-
trängning.
Fall 19.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 8:e måna-
den 10 smörjningar; stomatit.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 8:e månaden.
För 2 år sedan ett friskt, ännu lefvande barn. Sista regleringen i juni
1878. Värdad å SH d. %9—5/10 för ett sår å högra labiun majos, misstänkt
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III A. 147
men ej typiskt. Kort efter utskrifningen flåckigt utslag å bålen och svårighet
att svälja. Vid andra inkomsten d. Zu mjukt ärr efter såret, mukösa papler,
roseol, angina papulosa, adenit. Fosterrörelser och fosterljud till en början
normala, de senare långsamma. Sedan d %/1 fosterrörelser svaga, upphörde
d. 23; d. 20 fosterljudet 126—132. Fick å BB d. 5/s ett macereradt foster.
Placenta något tunn med ojämn blodfördelning; alla nafvelstrångens kärl mer
eller mindre föråndrade, venen förtrångd. I fosterkroppen en tåmligen betydlig
osteokondrit.
Fall 20.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 7:e må- `
naden 17 smörjningar, men fostret redan dödt.
Smittad af barnfadern? Nej. Fostret i 7:e månaden.
Förstföderska. Antagligen hafvande i slutet af maj 1878. Smittad af
annan man, fick hon i slutet af september sår å högra labium majus, i no-
vember utslag å genitalia m. m. Vid inkomsten d 9/12 talrika mukösa papler
å vulva, en stor å platsen för såret, angina papulosa, ringa allmån adenit.
Fosterrörelser vill hon ej hafva kånt förrån i början af november: de höllo
sig svaga och upphörde d. %/u. Efter inkomsten hvarken rörelser eller foster-
ljud. Fick d. ia ett macereradt foster. Placenta företer ett par mindre
blodcoagula öfver chorion; i öfrigt utan anmärkning, Så äfven fosterkroppen
utom ringa osteokondrit.
Fall 21.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 6:e—8:e
månaden 40 smörjningar, de sista 10 hvarannan dag.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i ae månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i december 1878. Någon tid därefter
flytning från genitalia. I slutet af april 79 allmänt illamående och d. 1°/5—
12/5 utslag å vulva, som hastigt ökades. Vid inkomsten d "ie talrika mukôsa
papler, rikligt roseol, papulös angina, ringa allmän adenit. Fosterrörelser och
fosterljud normala. De förra efter d. "ies mera svaga och sällsynta, upphörde
d. 20. "Dagen förut hördes fosterljudet rent och kraftigt, 138—144. Fick å
BB d äis ett dödt gossebarn.
Fall 22.
Modern 21-30 år; 0g.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 7:e—8:e
månaden 2 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 7—-8:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i midten af maj 1884. I början af
augusti sår å öfverlåppen, i midten af september utslag å kroppen. Vid in-
komsten d. (ër primåraffektion i midten af öfverlåppen, svålda submaxillar-
körtlar, talrika mukösa papler å vulva, roseol, angina. Fosterrörelser och
fosterljud normala. Den ”/12 hastigt påkommande värkar; fick samma dag å
BB ett antagligen nyligen dödt foster. Placenta stor och tung, företer en
villös placentit af våxlande grad, ån inskrånkt till den öfre delen, ån gående
på djupet, flere blodcoagula i massan. Kärl och hinnor friska. I fosterkrop-
pen, Pom är 38—39 cm. lång, ringa osteokondrit och förtjockning af mjält-
apseln.
148 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 23.
Modern 31-40 år; 08.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 8:e må-
naden en injektion med 5 cgr. Ox. flav.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 8:e månaden.
Förstföderska. Anser sig hafvande sedan juli 1888. I slutet af novem-
ber allmänt illamående, i midten af december utslag å genitalia. Vid inkom-
sten d. 1%/2 89 talrika mukösa papler å genitalia, adenit i ljumskar, nacke
m. m., laryngit. Fosterrörelserna, förut kraftiga, svaga under de två sista
veckorna, så äfven vid inkomsten. Den 20 fosterljudet 150. Den 21 på mor-
gonen kändes ett par starka rörelser, därefter inga; fosterljudet, hastigt och
svagt, hördes några timmar därefter. Fick å BB d. */2 ett dödt foster. Pla-
centa stor, företer en allmån villös placentit mest uttalad å öfre partierns.
Färska blodcoagula i några kotyledoner. Nafvelstrångsvenen visar en gulhvit
SCH, flåck å sin intima, den ena arteren har förtjockade väggar och år
förträngd.
Fall 24.
Modern 21-30 år; g.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 16 smörjningar i form af påstrykning å 4 gr.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 8:e månaden.
Två friska barn i äktenskapet. Hafvande i maj 1892. Smittad af man-
nen, sedan hon återkommit från en resa under juli. I början af november
utslag å genitalia. Vid inkomsten d. 13 mukösa papler å och kring genitalia,
lentikulär papulös syfilid, angina, lindrig allmän adenit. Fosterrörelser och
fosterljud normala. Den 24 på middagen var fosterljudet som förut 144,
rörelserna under denna dag svagare än förut. De blefvo på aftonen ännu
svagare och kändes sista gång följande morgon. Kvinnan fann sig väl; fick
å BB d. 30 ett macereradt foster. Placenta mindre blodrik, men utan för-
ändring. Så äfven fosterkroppen; främre fontanellen helt liten.
Fall 25.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 3 thymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 8:e månaden.
Förstföderska. Antagligen hafvande i slutet af maj 1889. I början af
november utslag å genitalia. Vid inkomsten d. im talrika mukösa papler,
roseol, adenit i ljumskar, nacke m. m. Fosterrörelser och fosterljud normala.
Den !/ı 90 blefvo de förra sparsamma och upphörde d. 3. Sista injektionen
d. 31/12. Fick 4 BB d !!/s ett macereradt foster. Placenta tunn i allmänhet,
isynnerhet den ena halfvan, hvars randdel år atrofisk i olika grad. Serotina
något rynkig och kotyledonindelningen föga utpråglad. Placentarsubstansen
i öfrigt blodfattig. Såväl venen som bägge artererna förete den vanliga för-
ändringen äfven inpå kakan och likaså deras till det atrofiska partiet löpande
grenar. Fosterkroppen utan makroskopisk förändring.
Fall 26.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 6:e och
Ze månaden 20 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 7:e månaden.
TTLL LÄRAN OM SYPHILIS CONGERITA. III A. 149
Förstföderska. Sista regleringen i januari 1891. Smittad i slutet af
maj. Någon tid därefter sår i vulva. Vid inkomsten d. !/7 5 skleroser å
labia majora, adenit i ljumskarna. Den !!/ roseol. Fosterrörelser omkring
midten af juni, helt svaga. Vi kunde ej med säkerhet höra fosterljud. I
början af augusti känsla af tryck nedåt i buken. Fick å BB d. ‘/10 ett ma-
cereradt foster, som ansågs vara i 7:e månaden; nodus verus å nafvelstrången.
Fall 27.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 7:e månaden.
Förstföderska. Inkom d. 5/s 1875 från BB, där hon d. %/1 fått ett dödt
foster i 7:e månaden. Hade en samling mukösa papler kring stolgången och
måttlig allmån adenit. Utslaget hade hon haft omkring 3 veckor före partus.
Fall 28.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Ae månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 6:e månaden.
Förstföderska. Hafvande i april 1877, fick hon d. %10 ett dödt barn,
som ansågs vara i Ge månaden. Tre veckor efter partus fläckigt utslag å bål
och extremiteter, någon tid därefter värk och rodnad först i högra sedan äfven
i vänstra ögat. Behandlades af ögonläkare. Vid inkomsten å SH d. "Bin
vänstersidig irit och allmän adenit. Genomgick smörjkur.
Fall 29.
Modern 31-40 år: og.; inf. i Ge måuaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 8—9:e månaden.
Förut två friska, ånnu lefvande barn. Hafvande i januari 1878. Efter
början af maj intet samlag. I juli utslag i vulva, i augusti ondt i halsen.
Fostret kvicknade i juni. Fosterrörelserna kraftiga till d. ®/s—?/s, under de
två sista dagarna ofta påkommande och oroliga; därefter under två dagar
svaga, hvarefter de upphörde. Fick å BB d. !7/9 ett macereradt foster. I
dess kropp fans en betydlig interstitiel hepatit med miliära gummata och
osteokondrit. Kvinnan inkom å SH den */9, hade papulös syfilid, angina,
måttlig adenit.
Fall 30.
Modern u. 21 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 5—6:e månaden.
Förstföderska. Prostituerad. Hafvande i mars 1878. Vid inkomsten d.
3/8 nära anus en rund sårnad utan typiskt utseende. Fick å BB d. '% ett
dödt foster. Fosterkroppen utan makroskopisk förändring. Efter återkomsten
visade sig d. */s hos kvinnan en lentikulär papulös syfilid.
Fall 31.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 8:e må-
naden 22 smörjningar, då fostret dog.
Smittad af barnfadern? Nej. Fostret i ge månaden.
150 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Förstföderska. Sista regleringen i september 1878. Smittad d. 8—10
januari 79 af annan man. Omkring 2—3 veckor därefter sår i vänstra lår-
vecket, i slutet af mars utslag å vulva och bålen. Vid inkomsten d */s mu-
kösa papler å vulva, en stor dylik å vånstra lårvecket, dår såret haft sin
plats, roseol, papulös angina, allmån måttlig adenit. Fosterrörelser och foster-
ljud ordentliga, de förra dock ej starka. De blefvo efter hand svagare och
uppfattades sista gång med säkerhet d. 24. Den 23 var fosterljudet 132.
Fick d. *% å BB ett macereradt foster. Placenta företer fläckvis å öfre delarna
villös placentit, i öfrigt en mycket ojämn blodfördelning, en större rand-
infarkt. Alla nafvelstrångens kårl betydligt föråndrade före öfvergången på
kakan, venen snsenligt förtrångd, artererna i mindre grad. I fosterkroppen,
som år 42 cm. lång, inga makroskopiska förändringar.
Fall 32.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i ge månaden.
Förut ett friskt ännu lefvande barn. Inkom å SH d. !9/:2 1879 från
S BB, där hon d iw fått ett dödt flickebarn, som ansågs vara i 8:e månaden.
Kvinnan hade haft utslag å genitalia sedan början af november. Fosterrörel-
serna hade upphört två veckor före partus, efter att några dagar hafva varit
frekventa och oroliga. Vid inkomsten hade patienten, som var anemisk och
klen, mukösa papler å vulva, körtelsvulster i ljumskarna m. m.
Fall 33.
Modern 21-30 år; g.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i Ze och
8:e månaden 34 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 8:e månaden.
Ett barn med sin åkta man i slutet af 1878, utackorderades snart på
landet och dog vid 7 månaders ålder i okånd sjukdom. Mannen vårdad å SH
för syfilis. Sista regleringen i april 1880. Fostret kvicknade i september:
rörelsen svagare ån förra gången, I slutet af oktober flåckigt utslag å bålen
och ondt i halsen. Vid inkomsten d. !/u hufvudvårk, ymnigt roseol, papulös
angina, ringa allmän adenit. Fosterljud normalt. Utgick d. 8/12 och fick under
qorn i hemmet ett dödt foster. Kvinnan vårdades å SH 1882 för syfilis och
e under de följande åren stundom symptom af sjukdomen. Inkom d. 29/s
1889 med två halfårsgamla tvillingar, modern själf symptomfri, barnen elän-
diga men utan tydliga tecken till lues. Det ena af dem dog snart af allmän
miliartuberkulos, det andra, som tydligen hade samma sjukdom, uttogs snart
därefter af modern.
Fall 34.
Modern 21-30 år; g.3 inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 5 calomelinjektioner å 10 cgr.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 9:e månaden.
Förut ett friskt ännu lefvande barn. Sista regleringen i juni 1887. I
slutet af december utslag å vulva m. m. Vid inkomsten å SH d !9/; 88 mu-
kösa papler, roseol, papulös angina, måttlig allmän adenit. Fosterrörelser och
fosterljud normala. Sista calomelinjektionen d. Mäi Utgick emot råd d "/s
och fick d. 4/s å 8 BB ett fullgänget dödt foster. Placenta af vanlig storlek,
blek, år antagligen säte för en måttlig villös placentit; ett större och några
mindre blodcoagula i massan; större och mindre förtätningar öfver chorion.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III A. 151
Alla nafvelstrångens kärl något förändrade efter öfvergången på kakan. Fostrets
mjålte ansenligt förstorad. Betydlig osteokondrit. Kvinnan påstår sig vara
smittad af sin äkta man, men denne har nyligen undersökts af läkare och
befunnits frisk.
Fall 35.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i Be månaden. Behagdl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i 8:e månaden.
Förut ett friskt ånnu lefvande barn. Hafvande i februari 1881. I slutet
af juli kvisslor i blygden. Vid inkomsten d. **/s flere mindre primäraffektio-
ner å labia majora och adenit i ljumskarna. Efter midten af september mu-
kösa papler å vulva, erytem å bålen m. m. Fosterrórelser och fosterljud
under tiden normala. Den !/ıo på aftonen en häftig rörelse af fostret och
dårefter kunde hon ej uppfatta några rörelser och vi ej höra fosterljud. Fick
å BB d. Mi ett macereradt foster. Placentas diameter 16 X 12; kakan helt
tunn med ringa blodhalt men substansen lucker. Alla nafvelstrångens kårl
förändrade, bägge artererna på en mindre fläck starkt förtrångda. Foster-
kroppen, af 42 cm:s längd, utan makroskopisk förändring.
Fall 36.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Be månaden. Behandl.: i 8:e—9:e
månaden 2 calomelinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 8:e—9:e månaden.
Förstföderska. Prostituerad. Vid inkomsten d. *!/s 1887 hade hon ra-
gader i munvinklarna, papulös angina, laryngit och allmän adenit. Ord. calo-
melinjektion. Dagen efter andra injektipnen omtalade hon, att fosterrörelserna
upphört, och fosterljud kunde ej upptäckas. Fick 4 BB d. Dis ett macereradt
foster. Placenta 18 + 1513 cm.; ingenstådes öfver 1 cm. i tjocklek, sålunda
mycket tunn och därtill tillspetsande sig mot randen. Kotyledonindelningen
otydlig: serotina här och där förtjockad. Placentas substans likformig, vida
mera grofmaskig än vanligt, blodrik. Nafvelsträngsartererna sammanflyta nära
placenta i en gemensam stamm och förete här bägge endarterit. En hår från
den ena utgående gren obturerad af äldre, fast tromb. Venen visar en
måttlig endoflebit. I denna och den ena arteren mindre, väggfasta tromber.
Fosterkroppen utan anmärkning.
Fall 37.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl.: i 6:e—9:e
månaden 2 calomelinjektioner och 41/2 gr. kvicksilfverjodur med
afbrott på 3 veckor.
Smittad af barnfadern? Ok. Fostret i 9:e månaden.
Förstföderska. Sista regleringen i maj 1887. I början af oktober sår i
vulva. Vid inkomsten d. Zi primåraffektion i fossa navic. och adenit i
ljumskarna. Den *%/11 roseol. Fosterrörclser och fosterljud länge normala.
De förra blefvo svaga under sista veckan af februari och kändes sista gången
natten till d. ?/s; denna dag kunde fosterljud ej upptäckas. Placenta platt
och tunn, öfre delarna blodfattiga, dock ojämnt. Talrika förtåtningar öfver
ehorion. Alla nafvelsträngens kärl till sina väggar förändrade i en utsträck-
ning af 2 cm. från kakan. Den ena arteren vid öfvergången på placenta
fullständigt obturerad genom en fast affärgad tromb i en längd af nära en
em. I fosterkroppen någon osteokondrit men inga andra förändringar.
152 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 38.
Modern u. 21 år; og.; inf. i 6:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Fostret i ge månaden.
Förstföderska. Hafvande i mars 1876. Utslag å genitalia sannolikt i
slutet af oktober. Fosterrörelser i augusti, kändes sista gången d. 1/11. Fick
å BB d. 14/1 ett macereradt foster, som ansågs vara i Be månaden. Vid in-
komsten å SH d. "in hade kvinnan talrika mukösa papler å labia majora,
angina, allmän adenit. Placenta utan tydlig förändring. Möjligen var modern
smittad i 5:e månaden.
B. Barnen ofullgángna, svaga eller vid födelsen företeende
symptom af syfilis.
Fall 39.
Modern u. 21 år; 08.; inf. i La månaden. Behandl.: i 6:e och
7:e månaden 40 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr, dödt.
Förstföderska. Sista regleringen i augusti 1876. I midten af november
utslag å vulva, som altmera ökades. Vid inkomsten å SH d 15/1 1877 tal-
rika mukösa papler å genitalia och vid anus, roseol, angina och allmån adenit.
Fosterrörelser och fosterljud normala. Fick å BB d. ?!/s en ofullgången, klen
gosse. Placenta företer å öfre ytan en trasig väfnad, som bundit den vid
uterinvåggen, men år i öfrigt utan anmårkning. Barnet, svagt och atrofiskt,
tog sig något, oaktadt modern ej hade mjölk. I början af maj klenare, föll i
dvala och dog d. 11. Vid obduktionen iakttogs hjärnanemi och följande
egendomliga förändring. Subkutant ödem i jugulum. Epiglottis’ och luft-
strupens hela mynning betydligt ansvälda. Deras yta jämn, utan defekter,
af grågul färg; det hela slapt sammansjunkande; den grågula färgen öfvergår
åfven på tungroten strax framför epiglottis, hvars spets dock har naturlig
färg. Partiets begränsning mot omgifningen år ganska skarp men blek, medan
i det annars bleka transversalsnittet skönjes en om också ringa injektionszon.
Förändringen omfattar än endast mukosan, än äfven submukosan, synes vara
betydligast i lig:a ary-epiglottica. Under mikroskopet ser man talrika rund-
celler och en mångd stafformiga bakterier. Lungorna utan föråndring med
en af några mindre, atelektatiska fläckar. Öfriga organ utan tydlig
rån g. |
Fall 40.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i 5:e och
6:e månaden 29 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Förut ett friskt barn. Sista regleringen i början af augusti 1869. I
början af december utslag i vulva och snart å bålen. Vid inkomsten d. 15/12
mukösa papler, roseol, angina, tämligen betydlig adenit i ljumskarna, ringa
annorstädes. Utskrefs d Si men återkom d. %/4 70 klen och matt med nya
symptom. Fosterrörelser och fosterljud till en början normala, men de förra
blefvo snart svaga. Fick å BB d. !!/s en fullgången men mycket svag flicka,
som hade pemfigusblåsor å vånstra foten och afled efter 16 timmar.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III B. 153
Fall 41.
Modern u. 21 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 25 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i början af april 1872. Kring midten af juni
sårnad i vulva och mot slutet af juli allmänt illamáende och utslag å geni-
talia. Vid inkomsten d “/a en ytlig sárnad på ett upphöjdt, degigt infiltrat
å högra lab. majus, mukösa papler å vulva och vid anus, papulös angina,
adenit. Fosterrörelser kände hon d. 5/9. Fick å BB d. !?/ı2 en ofullgängen
men symptomfri gosse, som någon tid diade modern. Han fick kolit, ett
eczemartadt utslag och några subkutana abscesser, men hemtade sig och före-
tedde under härvaron inga tydliga symptom af syfilis. Utskrefs d. 4/4 73.
Fall 42.
Modern 21-30 år; g.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i Ge och
7:e månaden 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnen utskr. döda.
Förut ett friskt ännu lefvande barn med samme man, Hafvande i slutet
af januari eller början af februari 1893. Utslag å genitalia kring midten af
maj. Vid inkomsten d. !%7 mukösa papler, roseol, angina, adenit. Utskrefs
på egen begäran d. '% och fick två dagar därefter tvillingar, som voro ofull-
gångna och afledo efter ett och halftannat dygn.
Fall 43.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 7:e må-
naden 19 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnen utskr. döda.
Förstföderska. Sista regleringen under sista dagarna af oktober 1873,
I februari 1874 sår i vånstra lårvecket. Kring midten af mars utslag å geni-
talia. Vid inkomsten d. % en större, något upphöjd, granulerande sårnad utan
tydlig induration i vänstra lårvecket, betydlig adenit i vänstra ljumsken,
mukösa papler, roseol. Fick å SH d. ?9/; ofullgängna tvillingar, af hvilka den
ena, flicka, dog samma och den andra, gosse, följande dagen. De hade en
placenta med sepimenterna i midten, 22 och 17 cm. i diameter, frisk. I foster-
kropparna träffades en betydlig blodfylnad i lefvern och hjärnans hinnor,
hvartill hos gossen kom en blödning i bakre delen och gare partiet af
bågge corpora striata, mest den högra. Fråmre fontanellen hos bågge fostren
isynnerhet gossen helt liten.
Fall 44.
Modern u. 21 år; og: inf. i 3:e månaden. Behandl.:i 8:e måna-
den 20 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Sista regleringen kring d. 1 november 1878. I midten
af februari sår i perinæum och kring en månad dårefter utslag å genitalia.
Vid inkomsten d '% 1879 talrika mukösa papler å och kring vulva, däribland
en stor å platsen för det första såret, roseol, angina, allmän ringa adenit.
Svaga fosterrörelser, normalt fosterljud. Fick å BB d ?/7 ett klent, ofull-
154 NORD. MED. ARK. 1897. — E. ÖDMANSSON.
gånget manligt foster, som afled samma dag. Placenta utan anmärkning. Vid
obduktionen fans en ej obetydlig blodutådring i hjärnans mjuka hinnor såväl
å organets öfre som undre yta. Inga tydliga förändringar i öfrigt.
Fall 45.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 3:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Sista regleringen i augusti 1877. I slutet af november
sår å vulva. Vid inkomsten d. Di 77 ett större, orent sår å vänstra lab.
maj. mera liknande en enkel schanker, men inokulation gaf negativt resultat.
Betydlig adenit i ljumskarna. Erytem å panna och underarmar. Angina.
Fosterrörelser och fosterljud normala. Fick å BB d. iis en liten och klen
gosse. Placenta företedde en tämligen betydlig atrofi å ett randparti och en
hvit infarkt, var i öfrigt utan föråndring. Barnet diade dåligt, låg tyst med
svag respiration och afled d. */s. Vid obduktionen fans en betydlig blod-
fylnad i hjärnan och dess hinnor och ett &rtstort blodcoagulum i lilla hjär-
nans grå substans vid organets öfre yta. I öfrigt ingenting att anmärka.
Fall 46.
Modern u. 21 år; 08.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i ge må-
naden 1?/s gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Sista regleringen i april 1882. Utslag å genitalia i
början af oktober. Vid inkomsten d. "!/ıs mukösa papler, roseol, adenit. Fick
å BB d %/12 ett kvinligt foster af 46 cm:s längd, som var svagt och afled
på andra dygnet.
Fall 47.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Konkubin. Förut ett friskt ännu lefvande barn med samme man. Sista
regleringen i februari 1884. I juli utslag å flere kroppsdelar. Fick d. 73/9 4
BB (?) en gosse, som ansågs 6—7 veckor för tidig. Vid inkomsten d. Säin företer
modern, som år blek och svag, talrika mukösa papler i vulva, dylika i mun-
giporna och på tungan och allmän adenit. Barnet litet, atrofiskt, med rynkig
hud, diade svagt, afled d. */10. Vid obduktionen befans nafveln oläkt och
sårig: umbilikalkårlens väggar utan tydlig förändring: artererna hålla fasta
tromber, venen något flytande blod. Allmän peritonit. Lefvern ikterisk,
snarare liten och slapp. Mjälten ej förstorad. Eckymoser i plevrabladen; i
bägge lungornas öfre lob några små hemorragiska härdar. Hjärnan utan
förändring; så också benen.
Fall 48.
Modern 21-30 år; g.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 5 calomelinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. symptomfritt.
Förut 3 friska barn med sin äkta man. Åter hafvande i slutet af juli
eller början af augusti 1887. Fostret kvicknade i december. I början af
januari utslag å genitalia och snart ondt i halsen. Smittad af mannen, som
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. II B. 155
erkänt sitt fel. Vid inkomsten d. !!/s 88 talrika mukösa papler å vulva, stor-
flåckigt roseol, papulös angina, förstorade körtlar i ljumskar, nacke m. m.
Fosterrörelser och fosterljud normala. Utskrefs på egen begäran d: %/s och
födde d. 30 en ofullgängen gosse, som diade modern och var symptomfri till
6:e veckan, då han fick utslag, hvarjåmte högra armen och benet tycktes vara
lama. Behandlades ute af läkare och uppvisades för oss d. */s, dá han endast
hade en mukös papel vid anus. Barnet behandlades ännu ett par gånger ute.
De inkommo å SH d %/4 1889. Modern hade ulcererande hudtuberkler å
vänstra öfverarmen och högra benet, som kommit och gått sedan hösten 1888.
Barnet företedde en större sårnad vid anus. fick tannat. hydrarg. och låktes
snart. Modern inkom åter d. Di 1893 med ulcererande gummisvulst i tungan
och periostit. Gossen hade varit frisk efter utskrifningen. Hon hade nu med
sig en gosse född i juli 1891, som hållit sig frisk och var så åfven nu.
Fall 49.
Modern u. 21 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 6:e och
7:e månaden 35 påstrykningar å 4 gr.; i 8:e och 9:e månaden
4 thymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Sista regleringen i början af juni 1894. I midten af
september sår i vulva och i slutet af oktober utslag vid anus. Vid inkomsten
d. *ıı primåraffekt vid commiss. vulv. posterior, mukösa papler vid anus,
adenit i ljumskarna, ringa annorstädes. Den "11 roseol. Fosterrörelser och
fosterljud normala. De förra upphörde helt hastigt d. '*/1 95 för två dagar,
men togo upp sig, utan att dock sedan blifva så kraftiga som förut. Foster-
ljudet under nämnda dagar 180 eller dårutöfver, höllo sig sedermera vid 150
—160. Fick å BB d %s en fullgången men liten flicka. Placenta 17 + 16
i diameter; dess tjocklek något ojämn: två tämligen stora infarkter i ett tunt
parti af randen, i öfrigt ingen anmärkning. Vid återkomsten till SH d. !5/g
modern symptomfri med god mjölktillgång. Barnet, som vågde 2,66 kg., håller
vänstra armen och vänstra benet krökta och skriker vid vårt försök att sträcka
dem. Vänstra knäleden svåld med tydlig om också ringa fluktuation; ansväll-
ning å nedre ändan af vänstra femur, ringa å den högra, å öfre ånden af
vånstra humerus, mindre å nedre inre delen af detta ben och nedre åndan af
högra radius. Modern hade andra dagen efter barnets födelse förmårkt svårig-
heten att stråcka dess arm och ben. Inga symptom af syfilis i öfrigt. Den
17/s ord. hydr. c. creta. Förbättring började efter en vecka och fortgick sta-
digt. Den !/s voro benaffektionerna i öfrigt försvunna, men caput humeri sin.
var ånnu svåldt. och armen kunde ej fullt stråckas, antagligen på grund af
kontraktur i biceps. Ord. empl. hydrargyri öfver skulderleden och arm-
rörelser. Barnet fostrade sig väl. Vi misstänkte en tid ependymit med
hydrocephalus, men de ringa symptomen gingo tillbaka, och i öfrigt förekom-
mo inga tecken till syfilis. Barnet genomgick ny behandling juli—augusti.
Gs utskrifningen var barnet kanske något litet, men vål utveckladt, vågde
‚ss kg.
Fall 50.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
En frisk ännu lefvande flicka med annan man. Sista regleringen i slutet
af februari 1878. Den 20—21 juli sår i vulva. Vid inkomsten d. 7/s två
Per å vänstra, en å högra lab. maj., måttlig adenit i ljumskarna.
osterrörelser och fosterljud utan anmårkning. Under hårvaron inga andra
symptom tydande på konstitutionel syfilis än små ragader i munvinklarna
156 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
och en liten fjällande fläck å öfverläppen. Fick å BB d. */ə ett ofull
kvinligt foster, som afled efter 3 timmar. Placenta stor och tung, 22 + 17
cm. med en tjochlek af 3 cm., företer en allmän betydlig villös placentit; alla
nafvelsträngens kärl hafva en hvitgul intima i närheten af kakan. Foster-
kroppen af 34 eme längd. Såväl i subkutana bindvåfven som i muskler och
serösa hinnor finnas talrika punktformiga blödningar. Allmän peritonit med
betydligt sero-fibrinöst exsudat. Mjälten något förstorad med förtjockad kapsel.
Lefvern föga om något förstorad, företer nära undre randen åt höger och mest
å undre ytan flere mjölkiga tm à af kapseln. Substansen ikterisk,
af fast konsistens; snittytan homogen. förut nåmnda stålle har den sist-
nämnda å en fläck samma utseende som vid s. k. råd atrofi, och våfnaden
innehåller hår talrika små kalkskållor. Nära detta parti visar sig en bönstor
svulstliknande bildning med jämn smittyta och betydlig kalkinkrustation.
Gallblåsan innehåller ringa blek galla. Njurarnas corticalis grådaskig, sväl-
lande i snittet. Betydligt ödem i hjärnans mjuka hinnor med varinfiltration
å sidoregionerna; ej obetydlig blödning öfver tentorium i subduralrummet.
Lindrig osteokondrit. I lefvern visar sig under mikroskopet en allmän inter-
stitiel hepatit, hufvudsakligen interacinös, i den lilla svulsten en kårnrik
bindvåf jämte gulfärgade, korniga eller i fettdegeneration stadda lefverceller
samt kalkskållor.
Fall 51.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Prostituerad. Intogs d. ?%/11 från BB, där hon d 20 fått
en gosse i 8:e månaden. Omkring 3 veckor före partus hade hon fått utslag
vid anus och företedde nu därstädes mukösa papler samt därjämte angina,
impetigo capitis och en betydlig allmän adenit. Placenta utan anmärkning.
Barnet klent och atrofiskt, diar svagt. Den 28. Sedan i natt blödning från
nafveln, fortfar i form af" stillicidium. Flere större hemorragiska fläckar å
scapul- och klavikular-regionerna, en å högra underbenet. Vi sökte stanns
blödningen ur nafveln genom järnkloridlösning och tryckförband men för-
gäfves. Nya större eckymoser i mag- och halsgropen. Afled d. 29. Vid
obduktionen funnos å nåmnda stållen blodinfiltration i huden och subkutans
bindväfven. I nafvelvenen ett mindre blodcoagulum; artererna väl kontra-
herade med ringa blodhalt. Eckymoser i pleura. I öfrigt ingenting att an-
mårka.
Fall 52.
Modern u. 21 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 2 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i juni 1881. I november svullnad i vulva och
flytning, framemot jul utslag. Vid inkomsten d. '%/ı 1882 mukösa papler å
vulva, roseol, papulös angina, allmän adenit. Fick å BB d. äis en gosse i
8:e månaden. Barnet diade modern, fostrade sig ganska bra och företedde
under hårvaron inga symptom af syfilis. Utskrefs d. "Zi och vägde då 3, kg
Skall någon tid dårefter hafva blifvit behandlad å poliklinik för A
Lefde ännu våren 1884. Modern fick missfall i tredje månaden i dec. 1883.
Fall 53. |
Modern 21-30 år; 08.; inf. i Ge månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnet utskr. dödt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III B. 157
Förstföderska. Hafvande i juli 1883. Vid jultiden uttslag å vulva m.
m. Fick i hemmet d ix 84 ett ofullgånget och klent foster. Vid inkomsten
d. 3/4 hade modern mukôsa papler vid anus och roseol. Barnet eländigt, dog
samma dag. Vid obduktionen fans en tämligen betydlig mjältansvällning med
perisplenit men inga andra tydliga föråndringar. Modern vårdades hösten
samma år för ett nytt anfall af syfilis.
Fall 54.
Modern 31-40 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Två barn förut med en annan man. Inkom d ?/11 1886 från S BB, där
hon d. 3!/10 fått en ofullgången flicka. Hon hade kring en månad före partus
fått utslag å blygden och företedde nu flera mukösa papler å labia majora
och betydlig adenit i ljumskarna, ringa annorstådes. Barnet litet och svagt,
vågde 1,912 gr. med tunna klåder, tycktes taga sig till en början men föll i
dvala och afled d. 5/12. Vid obduktionen befans hufvudskålen mer än vanligt
förbenad, främre fontanellen helt liten. Mjälten ansenligt förstorad. Lefvern
äfven stor med ojämn blodfördelning; snittytan homogen; konsistensen fast.
Öfriga organ utan anmårkning.
Fall 55.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 8:e må-
naden 12 smörjningar; fick upphöra på grund af diarré.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. symptomfritt.
Ett lefvande friskt barn med annan man. Sista regleringen i början af
mars 1892. Omkring midten af augusti utslag å bålen, snart å genitalia. Vid
inkomsten å SH d. */9 mukösa papler å vulva, roseol, måttlig adenit i ljum-
skar, nacke m. m. Klen och nervös. Fosterrörelser och fosterljud normala.
Fick å BB d. %/11 en flicka, omkring en månad för tidigt. Placenta företer
en mycket ojåmn blodfördelning och några blodcoagula i massan. I alla naf-
velstrångens kårl år intima hvitaktig och ogenomskinlig. Barnet vågde knapt
24 kg. men huden dock tämligen fyllig. Diade modern och fostrade sig väl.
Företedde inga symptom af syfilis och utskrefs d. ?/s 93; vägde då 4,4 kg.
Uppvisades d. Yi. Barnet var då något slappt, hade mjáltfórstoring, snufva
och några fjällande fläckar under hakan. Osäkert, huru länge symptomen
stått. Intogs d. '%s, fick tannat. hydrarg. och utskrefs symptomfri d. ?9/s
Fall 56.
Modern 42 år; g.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 7:e och 8:e
månaden 6 sozojodolkv.-inj:r å 8 cgr.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnet utskr. dödt.
Förut med 3 mån 5 lefvande barn, alla utom det sista förtidiga, samt
2 missfall. Sista regleringen i februari 1894. I början af juni smittad å
vänstra bröstvårtan af sin 2-åriga dotter, som åter blifvit inficierad af sin
äldsta syster, hvilken hår vårdats för syfilis. Barnet intogs å SH d !5/g och
modern, som från denna tid behandlades polikliniskt, d. ‘+. Hon hade en
stor primåraffekt. å vårtan, en mandelstor körtel under randen af m. pectoral.,
en mindre i vånstra axillen, vidare roseol, mukösa papler, angina. Foster-
rörelser och fosterljud utan anmärkning. Vattnet började afgå d. '% och d.
17 fick kvinnan å BB ett kvinligt foster af 41 cm:s långd. Barnet kunde ej
dia, men höll sig någorlunda till d. 22, då respirationen blef svag, cyanos
158 NORD. MED. ARK 1897. — E. ÖDMANSSON.
inträdde och döden följde d. 24. Placenta frisk. Vid obduktionen fans en
allmån hyperemi i peritonæum, mest i vånstra sidoregionen och kring mjålten,
som år något svåld och å ytan har en lått aflossad fibrinös belåggning.
Lefvern blodrik. Lungornas bakre delar lått atelektatiska.
Fall 57.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i Be månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i september 1869. I början af februari föl-
jande år sår i vulva. Vid inkomsten d. ?%/2 primåraffektion vid commiss.
vulv. post. och å vänstra lab. minus, adenit i ljumskarna. I midten af
mars impetigo capitis och efter hand fjällande papler vid nåsflyglarna, pso-
riasis palmaris. Fosterrörelser och fosterljud normala till slutet af april, då
de förra blefvo svaga. Fick å BB d. %/s ett flickebarn i Be månaden. Vid
deras återkomst till SH d. 11 var barnet svagt, hade någon blödning ur naf-
veln, som ej kunde håfvas med anvånda medel. Förut ringa om också jåmn
blef den betydligare d. 14 och barnet afled d. 15. Den 13 hade några hemor-
ragiska fläckar uppstått å barnets rygg. Vid obduktionen var nafveln sårig
och missfärgad; den ena arteren föga kontraherad och fyld af ett löst blod-
. coagulum, den andra väl aan br eden och likasom venen tom. Ingen tydlig
föråndring i kårlvåggarna. flåckarna på ryggen blodinfiltration i hud och
subkutan bindvåf. I öfrigt ingenting att anmärka.
Fall 58.
Modern 31-40 år; 08.; inf. i Be månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska (?). Konkubin. Hafvande i mars 1871. I slutet af okto-
ber utslag å vulva, som altmera ökades. Fick å BB d. *%/1 ett klent barn.
Vid inkomsten d. ‘/13 hade kvinnan mukösa papler å och kring vulva, alopeci,
adenit i ljumskar, nacke m. m. Barnet ytterligt magert och atrofiskt men
utan tydliga symptom af syfilis; afled d. 14. Vid obduktionen funnos inga
makroskopiska föråndringar; förbeningen å hufvudskålen långt framskriden,
fråmre fontanellen helt liten.
Fall 59.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Be månaden. Behandl.: Se må-
naden kvicksilfverjodur i ringa kvantitet.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i april 1872. Fosterrörelser i början af sep-
tember. Omkring midten af oktober sår i vulva. Vid inkomsten d. *ıı pri-
måraffektion å högra labium minus, adenit i ljumskarna. Den 17/11 roseol.
Normala fosterrórelser. Fick å BB d. */11 ett ofullgänget foster, men symp-
tomfritt, diade modern och artade sig någorlunda. I början af andra månaden
intestinalkatarr och snart allmän anasarca under förminskad urinafgáng. Då
urinen någon tid därefter kunde erhållas, fans ej albuminuri. Förbättring.
I midten af januari missfärgning i ansiktet, papulös syfilid, snufva. Ord
sublimatbad. Den "äi blödning ur näsa och mun, mörk öppning. Ryckningar
i extremiteterna. Afled d. 7. Vid obduktionen befans hjärnan i sin helhet
särdeles anemisk. Högersidig plevrit. Mjälten betydligt förstorad, fastväxt
vid omgifningen. Lefvern stor; snittytan blek, ikterisk, homogen: konsisten-
sen särdeles fast; gallblåsan håller något grågrön galla. Njurarna utan makro-
on föråndring. Gastromalacia nigra; tarmkanalen och öfriga organ utan
rändring.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 159
Fall 60.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Sista regleringen i mars 1879. Fosterrörelser i augusti.
I september sår i vulva. Vid inkomsten d. ®/ıo 5 primäraffektioner å vulva
ringa adenit i ljumskarna. Den 14/10 roseol, som blef ymnigt, och snart till-
kom angina. En af primåraffekterna öfvergick transformatione in loco i en
typisk mukös papel, medan de öfriga bibehöllo sin ursprungliga karakter.
Fosterrörelser och fosterljud ståndigt normala; följdes ej noga sista veckan.
Fick å BB d. % 80 en ofullgången flicka, som afled följande dag. Placenta
tjock företer en allmän villös placentit utom partiet närmast chorion, som år
blodrikt och luckert; några mindre blodcoagula i några kotyledoner. Nafvel-
strången afsliten nåra kakan, så att endast en liten del af venen medföljer;
dess intima gulhvit. Fosterkroppen tåmligen vål utvecklad. Ett större blod-
coagulum omgifver med. obl. och stråcker sig in i 4:e ventrikeln. I öfrigt
inga tydliga föråndringar.
Fall 61.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl.: i 8:e må-
naden ?/3 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i augusti 1885. I slutet af februari eller början
af mars 86 flytning från genitalia och värk. Vid inkomsten d % samman-
flytande mukösa papler å vulva och omgifningen, impetigo capitis, angina,
adenit i ljumskar, nacke m. m. Fick å BB d * en ofullgängen men symp-
tomfri gosse. Moderns mjölk blef snart otillräcklig. Den ls ett pemphigus-
artadt utslag å händernas och fötternas insidor på låg papulös bas, fjällande
papler å hakan. Den 13 ord. hydr. c. creta. Barnet tog sig ganska bra men
i midten af juni pákom en enterokolit och det afled d. ?/7. Vid obduktionen
visa sig de solitära körtlarna svälda och skifferfärgade, så äfven enskilda
peyerska fläckar. Bakre hornen i hjärnans sidoventriklar korta och trånga,
ependymet i ventriklarna delvis mjölkigt förtjockadt; närmaste delen af hvita
substansen fast till konsistensen. Osteokondrit.
C. Barnen vid födelsen fullgångna och symptomfria, under
observationstiden syfilitiska.
Fall 62.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 1:a månaden. Behandl.: i 4:e och
be månaden 28 smörjningar; i 8:e och 9:e 21/3 gr. kvicksilf-
verjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i slutet af maj 1884. I midten af juli sårnad
å öfverlåppen. Vid inkomsten d. ?/ primåraffektion å öfverlåppen, ansvälda
submaxillarkörtlar, mukösa papler å vulva, roseol. Fosterrörelser den */ıo.
Utgick d. 22/10 men återkom d. **/1 85 med papulös angina och mukösa papler.
160 NORD. MED. ARK. 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fick 4 BB d. */a en väl utvecklad gosse, som diade modern. Placenta företer
några blodcoagula nära serotina och en större randinfarkt, men annars frisk
likasom kärl och hinnor. Den '%4 började barnet blifva oroligt, fick ojämn
afföring, snart snufva och låga papler å hakan, därefter å flere kroppsdelar,
samt mjältansvällning. Den %/« ord. hydr. c. creta. Utskrefs väl d. 9/7.
Skall hafva dött samma års höst af diarré.
Fall 63.
Modern 31-40 år; g.; inf. i La månaden. Behandl.: vid första
anfallet 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förut tre barn med sin åkta man. Två af barnen smittades af fadern
genom kyssande, det ena å öfverlåppen, det andra å vänstra öfre ögonlocket.
Smittad af det förra fick modern för två veckor sedan sårnader vid bröst-
vårtorna. Vid inkomsten hade kvinnan, som var hafvande i andra månaden,
primäraffektioner vid bägge mamillerna och adenit i axillerna. Utskrefs
symptomfri, innan secundaria visat sig. Fick d. '% 1892 en fullgången flicka,
som uppföddes artificielt och höll sig frisk in uti andra månaden, då hon blef
orolig och klen. Kvinnan inkom åter å SH med barnet d. !5/7. Hon hade
sjålf långt avancerad lungtuberkulos och afled d. "Zi Barnet, ganska väl
- nárdt, hade snufva med blodig afsöndring, förstorad mjálte och ansvällning å
nedre ånden af vänstra öfverarmen, som hölls orörlig och tydligen ömmade
vid tryck. Ord. tann. hydrarg. Efter en vecka flytning ur högra örat
och snart facialparalysi, som sedan kvarstod. Barnet blef i öfrigt symptom-
fritt och tog sig ganska bra. På nyåret några abscederande körtelsvulster &
halsen. Ny behandling. Mot slutet af våren började rachitis visa sig å
tubera front. et parietalia. Denna tilltog, oaktadt barnet fostrade sig fullt
oklanderligt. Den Di kräkningar och diarré. Föll hastigt och dog d 26.
Vid obduktionen funnos tecken på gastroenterit och nefrit; därjämte ett
typiskt cranium natiforme (Parrot), öfriga ben friska. Fadern och de två af
honom smittade barnen vårdades hår äfven.
Fall 64.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i Be och
6:e månaden 40 smörjningar; i 7:e och 8:e mån. 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. fb.
Två barn förut med samme man. Åter hafvande i mars 1878. I slutet
af maj sår i vulva; i början af juli utslag å genitalia och ansvällning å
pannbenet. Vid inkomsten d. ?7/7 oedema durum och en ytlig sårnad å
vänstra lab. maj., adenit i ljumskarna, roseol, mukösa papler, periostit å os
frontis. Fosterrörelser och fosterljud normala. Då de förra i början af okto-
ber blefvo svaga, återtogs behandlingen. Fick å BB d. '%3 en något klen
gosse, som diade modern. Placenta hår och dår tunn mot rånderna men i
öfrigt utan anmärkning. Barnet fostrade sig ganska väl till i midten af
andra månaden, då det började blifva oroligt och dess mjålte ansvålde efter
hand ganska betydligt. — Hydr. c. creta. — Förbåttrades snart men utveck-
lade sig mindre väl. Fick ny behandling och utskrefs d. ®/s tämligen bra
nård, men mjälten ännu stor.
Fall 68.
Modern u. 21 år; og.; inf. i ga månaden. Behandl.: i 6:e—8:e
månaden 8 thym.-kv.-inj:r; de två sista med längre mellantid.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 161
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 1:a mána-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i maj 1859. I början af oktober utslag å geni-
talia. Vid inkomsten d. ?7/10 talrika mukösa papler å och omkring vulva,
adenit i ljumskar, nacke m. m., lentikulår papulös syfilid, periostit å pann-
benet. Fosterrörelser och fosterljud vanligen normala, de förra stundom
svaga. Fick å BB d. !% en fullgången gosse, som diade modern någon tid.
Placenta företedde en villös placentit i öfre delarna och hår och dår endast
i midten af kotyledonerna. Kärl och hinnor friska. Vid återkomsten till
SH var barnet ganska långt men magert och slapt, samt hade förstorad
mjálte. Den %s visade sig låga, fjällande papler å ansiktet, snart utbredande
sig, och därtill snufva samt högersidigt hydrocele. — Hydr. c. creta. Absce-
derande adenit vid vänstra kåkvinkeln. Barnet föll altmera och dog d 23.
Vid obduktionen tråffades anemi i de flesta organ, bronkit, förstorad, vid
omgifningen fastvåxt mjälte; högra testis större än den vänstra med tydligare
septa och mellanliggande partier mera svållande ån vanligt.
Fall 66.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i 6:e—-8:e
månaden 7 thymolkvicksilfverinjektioner, därefter 2 med längre
mellantid.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a mäna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i slutet af april 1890. Kring midten af aug.
utslag å genitalia, som ökats. Vid inkomsten d. ??/9 talrika, mukösa papler
å och kring vulva samt å tungan, angina, adenit i ljumskar m. m. Fick å
BB d. Di 91 en fullgängen gosse, som diade modern. Placenta frisk med
frånseende af några små randinfarkter; den ena nafvelstrångsarterens intima
hvitaktig och dess vågg förtjockad; flere mindre, affårgade, våggfasta tromber
å dess yta. Barnet artade sig till en början vål, men i slutet af första må-
naden blef det oroligt, fick snufva och mjältförstoring. Den */s ord. tann.
hydrarg. Barnet tog sig i vikt, men höll sig blekt och slapt. Kunde ej
vål uppbåra hufvudet, som sjönk bakåt eller åt sidorna. Bakhufvudet stort,
pannan något låg och bakåtlutande. Fråmre fontanellen ej utbuktad och mindre
än vanligt, ingen veninjektion. Sagittalsömmen mera öppen än normalt. Bar-
nets utseende ovanligt slött och tungan ståndigt hångande fram ur munnen.
Tog kvicksilfver till d. ?;s, och behandlingen återtogs d. 1: Hufvudskålens
form förbåttrades efter hand, och utseendet blef småningom mera lifligt. Då
gossen utskrefs d. ?/ıo var han grof och frodig, vägde 10 k., men ännu blek,
och mjälten ännu stor om också mindre än förut. Intogs åter d. "/12 med
ulcererande papler vid anus. Hade fallit betydligt i vikt. Ord. smörjkur.
Tog sig ganska bra och utskrefs d. %/4 92.
Fall 67.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 5:e och
Ge månaden 35 smörjningar, i den Oe kvicks.-jodur (21/2 gr.).
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Ett barn för 4 år sedan, som snart afled i okånd sjukdom. Hafvande i
slutet af juni 1873. I början af oktober sår i vulva. Vid inkomsten d 191
två primåraffektioner å högra, en å vänstra lab. maj., adenit i ljumskarna.
Den “11 roseol å bålen, körtelsvulst i nacken. Fosterrörelser och fosterljud
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 11
162 NORD. MED ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
i allmänhet normala. Den °;s 74 visade sig irit hos modern. Fick 4 BB d
31/38 en fullgängen och väl utvecklad flicka. Placenta utan förändring med
frånseende af några mindre randinfarkter och flåckvis förtåtning öfver chorion.
Nafvelstrångsvenens och den ena arterens yta hvitaktig och dess våggar för-
tjockade; den andra arteren slutar blindt och tömmer sig i den förra genom
den vida ram. communicans. Barnet, som diade modern, började d. SA blifva
oroligt, fick någon snufva. Denna fortfor, och barnet fostrade sig ej vål, men
tydliga symptom af syfilis kunde ej upptäckas. Den Se iakttogs en tämligen
stark venfylnad kring fråmre fontanellen, som var något spånd. På morgonen
d. 6 ett anfall af cyanos och försvårad respiration. Hämtade sig efter ett
afförande lavement, men två nya anfall förekommo snart, och flickan dog vid
det sista. Vid obduktionen iakttogs följande: Hufvudskålen vålbildad: å
hjärnans främre vänstra del år dura fästad vid de mjuka hinnorna genom flera
fina bindväfsträngar: å högra occipitalloben äro de mjuka hinnorna å en
mindre flåck mjölkhvita, förtjockade; bakre hornen i bågge sidoventriklarna
nästan fullständigt oblitererade, men ventrikelvåggen i öfrigt utan tydlig för-
ändring; blodledarna och de större venerna i hjärnan hålla tämligen mycket
blod, annars äro hjäruans alla delar bleka. Mjälten betydligt förstorad, men
vinkelböjd; dess kapsel förtjockad. Hjärtat stort: ansenliga affärgade coagula
i bägge förmaken och inpå mitralvalvlen. A den senare finnas flere öfver-
taliga fibriller, af hvilka de flesta fästa sig å den flik, hvarifrån de utgå,
men två gå öfver denna och äro fästade vid den andra flikens rand. Endo-
cardium i vånstra ventrikeln mjölkigt förtjockadt. Njurarna utan makrosko-
pisk föråndring, men urinen håller något ågghvita. I öfrigt ingenting att
anmårka.
Fall 68.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i G:e—9:e
månaden 10 smörjningar — stomatit — därefter 4 gr. kvick-
silfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet efter 3:e mä-
naden; utskr. symptomfritt.
Förut två barn, det sista dödt af njursjukdom vid !2 år. Hafvande i
november 1879. I början af april 1880 utslag å genitalia. Vid inkomsten d.
29/4 talrika mukösa papler å vulva, papulös syfilid, måttlig, allmän adenit.
Fick å BB d. ?/s en fullgänden flicka, som diade modern. De äterkommo först
d. !7/9 och utskrefvos på moderns begäran d *;'10, utan att syfilis visat sig hos
barnet. Inkommo åter d. 3⁄1 81, modern behäftad med mukösa papler och
flickan, som var ganska vål nård, likaledes med mukösa papler vid anus och
å vulva, men i öfrigt symptomfri. — Hydr. c. creta. — Hon utskrefs frisk
d. ?7/7 med modern, som under tiden blifvit två gånger behandlad för recidiv.
Afven under följande vinter genomgick kvinnan specifik behandling. Hon
inkom d. *ı 1887 med en flicka, född i april 1885. Denna hade alltid varit
frisk till en månad före inkomsten, då hon fick utslag, hade nu mukösa papler
vid anus. Modern hade ulcererande gummata å pannan och talrika årr å
underbenen efter sår, som kommit och gått under flere år. Hon hade flyttat
från stålle till stålle. Det förra af dessa barn var möjligen smittadt af mo-
dern post partum, det senare antagligen af annan person.
Fall 69.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i Ge och
Ze månaden 21/2 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 1:a månaden;
utskr. dödt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 163
Förstföderska. Hafvande i november 1880. I midten af april 81 utslag
å vulva. Vid inkomsten d ?/s mukösa papler å genitalia och allmän måttlig
adenit. Utgick emot råd d. "9 och fick å BB i Upsala en fullgången flicka,
som tycktes vara frisk, men efter 2 veckor fick blåsor å hånder och fötter
samt annat utslag å kroppen och dog vid 5 veckors ålder. Modern in!:om i
februari 1887 med ulcererande gummata å bågge underarmarna.
Fall 70.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a mäna-
den; utskr. fb.
Förstföderska. Hafvande i december 1881. I slutet af maj eller början
af juni 82 utslag å vulva, som kvarstått. Fick å BB d. *9 en fullgången
flicka, som diade modern. Vid inkomsten d, 7/10 hade modern talrika nu
torra papler å vulva och perinæum samt ringa adenit. Barnet, som förut '
fostrat sig vil, började i 6:e veckan falla af och fick fjällande papler kring
mun och handlofvar samt vätskande papler vid anus. — Hydr. c. creta. —
Nytt liknande anfall på nyåret 1883, i februari lindriga tecken till hydroce-
phalus, men de minskades, och barnet fostrade sig ganska bra samt utskrefs
d 174. Inkom åter d 3,7 med mukösa papler vid anus, förstorad mjälte och
något uppstående frontalben. — Hydr. c. creta. — Uttogs snart af modern.
Fall 71.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 6:e—8:e
månaden 4 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Sista regleringen i början af december 1885. I slutet
af april 86 utslag å genitalia. Vid inkomsten d. *!/s tallösa, mukösa papler
å och kring vulva, adenit i ljumskarna, ringa annorstädes. Fick å BB d.
1978 en nära fullgängen gosse. Placenta ovanligt liten och tunn men utan
tydlig förändring: kärlen friska. Barnet, som vid återkomsten till SH d ?8/s
vägde Za kg. och diade modern, artade sig väl till en början, men redan d.
14/9 började han falla i vikt och blifva slapp. Snart visade sig en paronyki
å några fingrar och tår, snart å nåstan alla; dårtill kom en ringa blodig af-
söndring från näsan. Den 24 ord. hydr. c. creta. Den io iakttogs, att bägge
armarna lågo orörliga och att ungen skrek, då man fattade uti dem, men
ingen svullnad kunde upptåckas å benen. Förbåttrades snart, sedan 4 naglar
fallit bort, men behandlingen måste d. 18 upphöra på grund af diarré, åter-
togs d. '°/ıı i form af smörjkur; paronykien hade börjat på nytt och mukösa
papler uppstått å scrotum. På nyåret abscederande adenit vid högra käk-
vinkeln. Fostrade sig sedan ganska väl och vägde vid utskrifningen d. */s
6,8 kg.
Fall 72.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl. i 6:e—9:e
månaden 10 injektioner med oxid. hydr. flav. å 5 cgr.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Ett lefvande och friskt barn med samme man. Hafvande i oktober 1887.
Något före midten af mars 88 ondt i halsen och snart utslag å kroppen. Vid
164 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
inkomsten d. !%4 blek och klen, med mukösa papler å vulva, papulós syfilid
i olika utvecklingsstadier, angina, periostit å högra andra refbenet, ringa
adenit i ljumskar och annorstädes. Symptomen envisa. Efter 9:e injektionen
symptom af lungemboli. Fosterrörelser och fosterljud under hela tiden nor-
mala. Fick å BB d. */7 en väl utvecklad gosse, som till en början fostrade
sig väl, oaktsdt modersmjölken snart blef otillräcklig. I slutet af augusti
började han få en dock obetydlig snufva, sedan en ringa missfärgning kring
munnen, var något orolig och skrikig men hade god matlust. Då en tydlig
mukös papel visade sig vid anus, gafs d. "Ye hydr. c. creta. Den + blef
barnet klent, fick någon hosta och påskyndad respiration, hvarvid öfver
lungorna ej hördes något annat abnormt ån ett eller annat sonort ljud och
något förlängd expisration. Den 16 diarré, som fortfor d. 17; dyspné. Afled
samma dag. Ingen förlamning eller pares kunde iakttagas. Vid obduktionen
fans en hemorragisk pakymeningit kring hela stora hjärnan. Vänstra fron-
tallobens främre nedre sidodel fästad vid dura. Vid aflossning öppnas en
nära kastanjestor uppmjukningshård, hvars centrum år sónderfiytande. Vid
öfvergången mellan öfre och mellersta tredjedelen af gyr. central. ant. et
post. dexter, mest den förra, åro de mjuka hinnorna infiltrerade, gulhvita och
hjärnmassan lätt insjunken. Hår finnes en nötstor uppmjukningshärd, i den
hvita substansen, öfvergående på den grå. Infiltrationen i hinnorna stråcker
sig småningom aftagande till fiss. Sylvii. Hjårnans hvita substans i allmånhet
rosafärgad, den grå blodrik. De centrala ganglierna och öfriga delar af hjår-
nan friska; så åfven kårlen å basis cerebri. Alla öfriga organ utan makro-
skopisk förändring; endast mjälten obetydligt förstorad.
Fall 73.
Modern 31-40 år; g.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: en ringa
kvantitet kvicksilfverjodur i 8:e månaden.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Gift och hafvande i oktober 1887; mannen vårdsd på
våren samma år på SH för syfilis. I mars 1888 utslag å vulva och ondt i
halsen. I juni behandlad å SH:s poliklinik för mukösa papler och angina:
uteblef snart. Fick d. 27/7 en fullgängen flicka, som diade modern och till en
början fostrade sig väl. Den '% utslag å barnets kropp och d 14 lamhet i
dess armar. Vid inkomsten d. '”9 hade modern mukösa papler å tungan och
måttlig allmån adenit. Barnet, ganska vil nårdt, småkvider jåmnt. Någon
snufva. Låga brungrå papler i olika utvecklingsstadier å nedre extremite-
terna och handryggarna. Någon mjåltförstoring. Bägge armarna hållas orör-
liga; ingen tydlig ansvällning å deras ben. — Hydr. c. creta. — Snar för-
bättring. Utskrefs d. "*/ıı.
Fall 74.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 6:e och
7:e månaden 30 smörjningar å 3 gr.; i den 8:e och 9:e 3 gr.
kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet efter 3:e må-
naden; utskr. symptomfritt.
Ett numera dödt barn för 5 år sedan. Hafvande i oktober 1888. I
slutet af januari 89 sår i vulva och därför behandlad å länets kurhus. Vid
inkomsten d. °!/s mukösa papler å vulva; roseol, angina, adenit å ljumskar
och hals. Fick å BB d Ze en fullgången flicka. Placenta skall ej hafva
visat någon patologisk föråndring. Barnet, som diade modern, fostrade sig i
allo väl. Den %/10 uppträdde ett scarlatiniformt utslag öfver hela kroppen,
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 165
som efter 3 dagar försvann under mjällartad fjöllning. Symptom af syfilis
visade sig ej, och flickan utskrefs frisk och väl närd d. */11. Moder och barn
äterkommo d. "ie 90. Den förra hade mukösa papler, det senare, som var
ganska frodigt, papulös syfilid å bålen, papulös angina och någon adenit.
Hade haft utslaget i 4 dagar. Ingen snufva eller mjåltförstoring. Uttogs af
modern d. 7/e. Antagligen smittad af denna efter första utskrifningen.
Fall 78.
Modern u. 21 år; og: inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 6 thymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i maj 1890. I förra hålften af oktober utslag
i vulva, som altmera ökats. Vid inkomsten talrika mukösa papler, angina,
adenit i ljumskar och annorstådes. Blek och klen, hade kronisk magkatarr,
som först behandlades. I midten af januari kvicksilfverbehandling. Foster-
rörelser och fosterljud utan anmärkning. Fick å BB d. *;: en flicka, som
ansågs fullgången men endast vägde 2,615 kg. Placenta företer en nästan
allmän, till graden växlande förtätning öfver chorion, än platt, än höjande sig
upp i kakan i form af infarkter, 3—4 små randinfarkter; substansen något
blek men lucker; betydlig endarterit och endoflebit i nafvelsträngens kärl,
mest den ena arteren, som är förträngd. Barnet hade dagen efter födelsen
tagit bröstet och synts vara friskt. Den 28 iakttogos några blåröda fläckar
å dess kropp och likaså d. 29. Den !/s visade det sig oroligt, blef alt sämre
och föll i ett dvallikt tlllstánd. Vid inkomsten å SH d %/s låg barnet tyst
och stilla med slutna ögon och ytterst blekt ansikte; främre fontanellen sna-
rare något liten, men utbuktad, spänd och pulserande, omgifven af några väl
fylda vener. Blåaktiga hemorragiska fläckar på huden å flere kroppsdelar.
Ingen förlamning att upptäcka. Kan ej dia modern men tager litet mjölk ur
sked. Den 7 började barnet fatta flasknappen (modern hade ingen mjölk), och
från d. 10 kunde det ordentligt taga sin näring. Det blef nu småningom
mera vaket, blekheten minskades, och främre fontanellen sjönk in; vägde d.
74 3 kg. Den 54 började flickan åter försämras utan tydlig orsak och föll
altmera. Den 27 förefans å högra glutalregionen en större, djupt liggande något
fluktuerande svulst, som vid incision höll flytande och koagulerad blod. Afled
d 29/4. Ingen förlamning eller pares hade kunnat iakttagas. Vid obduktio-
nen fans ett mycket betydligt hæmatoma duræ matris, intagande största delen
af högra parietalbenet, ganska fast till konsistensen, af mörkt rödbrun fårg
och beklädt med ett tunt lager af dura, hvilket hår och där år missfärgadt
nekrotiskt. Å öfriga delar af duras hela inre yta en mängd större och min-
dre, i affårgning stadda, hemorragiska belåggningar. Hematomet år måktigast
baktill och motsvarande detta parti år en del af occipitalloben iutryckt och
tillplattad. Hår finnes en betydlig ramollition i hjärnans hvita substans och
de djupare delarna af den grå. Samma förändring om också ej så betydlig
finnes i våxlande grad å hemisferens hela öfre och sidodel; endast gyr. front.
sup. synes vara fri. Högra sidoventrikelns bakre horn oblitereradt; corpus
striatum tillplattadt utan synbar föråndring i öfrigt; thalamus opt. helt liten,
rundad, hård. Vänstra hemisferen samt öfriga delar af hjärnan utan anmårk-
ning. Så åfven kroppens andra organ.
Fall 76.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
166 NORD. MED. ARK. 1897. — E. ÖDMANSSON.
Förut ett ånnu lefvande friskt barn. Hafvande i september 1889. Om-
kring midten af januari 90 ömhet å genitalia och flytning, i mars utslag å
kroppen. Fick å BB (?) d. %s en något förtidig flicka. Kunde ej amma.
Vid inkomsten d. !%s lämningar efter mukösa papler å genitalia, pigment-
flåckar efter utslaget å armar och ben, adenit i ljumskar m. m. Barnet något
magert men symptomfritt. Den 7/7 anmårktes, att barnet föga rörde högra
armen; nedre ånden af öfverarmen något ansvåld. Mjålten förstorad. —
Hydr. c. creta. — Efter 5 veckor armen normal. Inga nya symptom af lues.
Fram uti augusti gastroenterit. Föll i marasm och dog d Dia Vid obduk-
tionen fans hyperemi i tunntarmens nedre del med ansvållning af peyerska
flåckarna och några hampfröstora sår i en af dem. En del mesenterialkörtlar
ansvälda. Mjälten föga förstorad men fästad vid bukväggen.
Fall 77.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i Ge och
7:e månaden 30 smörjningar å annat sjukhus.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Frånskild hustru. Tre barn i äktenskapet. Hafvande i mars 1891,
fick hon i juni sår i vånstra munvinkeln, vånde sig till sjukhus, dår såret
diagnostierades som syfilitiskt och exciderades i midten af juli. Tre veckor
därefter allmänt illamående och snart fläckigt utslag å bål och armar. Genom-
gick då smörjkur. Fick å BB d ‘is en fullgången gosse. Placenta med
fränseende af ett par små randinfarkter frisk. Vid inkomsten å SH d. *-
1892 företer modern ett stråligt, mjukt ärr, där primåraffekten haft sin plats:
symptomfri. Barnet, som diat modern, hade varit oroligt och haft ojåmn
afföring. I 7:e veckan utslag å ansiktet och å nedre extremiteterna. Hade
nu snufva, fjillande papler å ansikte och hals, flere subkutana abscesser å
nedre kroppsdelarna, förstorad mjålte. — Tann. hydrarg. — Utskrefs d 3 s.
De äterkommo d (is 1898, modern med grupperade syfilitiska papler, barnet
gracilt men symptomfritt.
Fall 78.
Modern 21-30 år; 0g.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i Ge må-
naden 12/2 gr. kvicksilfverjodur af läkare i staden.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i början af juni 1891. I oktober utslag å
vulva och ondt i halsen. Fick å S BB d. *%s 92 en fullgången gosse, som
diade modern. I tredje veckan fick barnet snufva och utslag i ansiktet. Vid
inkomsten d. '%s hade modern angina och en måttlig allmän adenit; i öfrigt
symptomfri. Barnet oroligt; munnens hela omgifning fjållande och skorpig
af rödbrun färg; blödande ragader å läpparna; snufva; fjällande fläckar å
knäregionerna. — Hydr. c. creta. — Den 26 pseudoparalysi i armarna, mest
den högra; nedre änden af högra humerus något sväld. Snar förbättring.
Modern uttog barnet redan d. 13/5.
Fall 79.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 167
Förstföderska. Hafvande i mars 1872. I midten af september allmånt
illamående och snart ett fläckigt utslag å bålen. Fick å BB d. 712 en full-
gången gosse. Moderns högra lab. majus var ansvåldt och hårdt samt sårigt,
men detta försvann under puerperium. Vid inkomsten å SH d. ia hade
modern en betydlig adenit i ljumskarna och annorstädes, en torr papel å
högra lårvecket. I slutet af januari en miliår, papulös syfilid, som blef envis.
Genomgick smórjkur. I juni hufvudvärk, därefter vänstersidig hemiplegi,
afasi, strabism. div. sin., stupiditet. — Ord. smörjkur och jodkalium. För-
bättring men åter försämring. Afled d. ” 1874. Vid obduktionen fans en
gammal ej obturerande tromb i högra art. f. Sylvii och uppmjukningshårdar
i corpus striatum (mest nucl. lenticularis). Barnet var vid inkomsten klent,
diade till en början modern. I femte veckan snufva, mjåltförstoring, papulös
syfilid. — Hydr. c. creta. — Föll hastigt. Buken stor och ömmande, mest
öfver mjälten, hastig respiration, fina rassel öfver lungornas bakre och undre
delar. Afled d. ?/2 1873. Vid obduktionen träffades en betydligt förstorad
vid omgifningen fästad mjälte, interstitiel hepatit, dubbelsidig bronkopnevmoni.
Fall 80.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 37 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
För 3 år sedan fullgången gosse, som snart dog af bröstsjukdom. Haf-
vande i juli 1873; i början af februari 1874 upphöjdt utslag å vulva. Vid
inkomsten d. %/2 talrika mukösa papler å genitalia, angina, allmän adenit.
Fick å BB d. %/4 en väl utvecklad gosse, som diade modern. Placenta utan
anmärkning. Barnet fostrade sig ej väl, hade ojämn afföring. Den Ze iakt-
togs en betydlig ansvållning af mjålten och ömhet vid tryck dåröfver. —
Smörjkur. — Snar förbättring och artade sig sedan länge väl. Vid jultiden
snufva med blodig sekretion och ett allmånt eczem. Föll småningom. I
april periostit efter hand i vånstra ringfingrets första falang, vånstra lilltåns
metatartalben, vänstra ulna. m. m. — Hydr. c. creta. — Någon förbättring
å en del ben, men allmänna tillståndet klent. Den f/s flere konvulsiviska
anfall. Afled samma dag. Vid obduktionen befunnos några bronkialkörtlar
ostiga; en mindre ostig hård i högra lungan, sparsamma miliartuberkler i
lungorna, talrika i den förstorade mjälten och lefvern; en större tuberkel,
som utgående från pia mater sånkt sig djupt in i gyr. angularis sin.; mjölkig
förtjockning af hinnorna i omgifningen.
Fall 81.
Modern 21-30 år; og: inf. i Ae månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i november 1874; i början af april 75 sår i
vulva. Vid inkomsten d. Ais primäraffektion å clitoris och måttlig adenit i
ljumskarna. Den 1% roseol. Fosterrörelser och fosterljud normala. Fick å
BB d */s en gosse, som uppföddes vid flaska. Vid återkomsten till SH var
gossen klen, hade tarmkatarr och nefrit; förbättring. Den !;1:0 oro och snufva
samt betydlig mjältansvällning. — Hydr. c. creta. — Höll sig klen. I mars
76 åter snufva och fjållande papler i ansiktet. — Smörjkur. — Efter någon
tid lungkatarr, som blef kronisk. Småningom förtåtning i vånstra lungan.
Den "in 77 konvulsiviska anfall, d. 17 sopor. Afled d. 24. Vid obduktionen
168 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
kronisk pnevmoni i vänstra lungan, ostiga bronkialkörtlar, miliartuberkler i
pee M den förstorade mjälten och lefvern, basalmeningit med betydlig hydro-
cephalus.
Fall 82.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Ae månaden. Behandl.: i 6:e och
7:e månaden 4 gr. kvicksilfverjodur; i den 9:e kvicksilfverjodur
under kortare tid.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a mána-
den; utskr. dödt.
Ett barn för 5 år sedan, dog snart af maginflammation. Hafvande i
oktober 1881; i början af mars 82 sår å vulva. Vid inkomsten d. Zi primär-
affekt å bägge lab. maj. och vänstra lab. min. Den !?/; roseol. Fosterrörelser
och fosterljud normala. Utskrefs d. '*;s men återkom d. 4/7 med papulös an-
gina. Fick den iis å BB en fullgängen flicka. De återkommo d. */17. En
vecka dårefter fick barnet ett papulöst utslag vid anus och vulva, något
misstånkt men ej typiskt. Snart upptrådde gastro-enterit och bronkit. Bar-
net afled redan d. ”/s. Vid obduktionen tecken på sistnämnda sjukdomar.
Barnets syfilis tvifvelaktig.
Fall 83.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Ae månaden. Behandl.: i 6:e—8:e
månaden 41/2 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a mána-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i april 1884; i senare bålften af augusti sår
i vulva. Vid inkomsten d. ?%9 primåraffektion å högra lab. maj. et min,
ringa adenit, roseol, faryngit. Utskrefs d. 15/15. Födde d. '4/1 85 i hemmet
en fullgången flicka, som snart sattes på artificiel kost. I 4:e veckan snufva
och utslag. Vid inkomsten å SH d */2 var barnet oroligt, ansiktet miss-
färgadt med fjällande papler kring mun och haka, samt blödande ragader å
läpparna; snufva. — Hydr. c. creta. — Försämriag, hosta med lösa rassel i
lungornas nedre bakre delar och andnöd. Afled den ??/s. Vid obduktionen
dubbelsidig bronkopnevmoni, mjåltförstoring, osteokondrit.
Fall 84.
Modern 21-30 år; g.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 6:e—8:e
månaden 41/2 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. fb.
Förstföderska. Hafvande i augusti 1885; på nyåret sårnader i vulva.
Vid inkomsten d !?/s primäraffektion å bägge lab. maj., adenit i ljumskarna,
roseol, angina. Utgick d. % och fick i hemmet d. '% en fullgången gosse,
som diade modern. Uppvisades d. fäi Barnet var magert och hade paronyki
å några fingrar och tår, men inga andra tydliga symptom af syfilis. — Hydr.
c. creta. — Afhördes ej.
Fall 85.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl. 0.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 169
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. friskt.
Förstföderska. Hafvande i augusti 1885; vid jultiden sår i vulva, i
februari upphöjdt utslag å genitalia. Fick å S BB d. 7/s 86 en fullgången
flicka. vid inkomsten till SH d. '% hade modern flere stora, mukösa papler
å lab. maj. och perinæum, adenit i ljumskar, nacke m. m. Barnet, vål nårdt,
diade modern. Den ?9'; iakttogs en betydligt mindre rörlighet å de högra än
de vånstra extremiteterna, och de syntes ömma vid passiva rörelser, men nå-
gon ansvällning å benen kunde ej konstateras. Den */s sparsamma låga papler
i ansiktet, snart, dock få, å andra kroppsdelar. — Hydr. c. creta. — Utskrefs
frodig och symptomfri d. "ën Várdades samma års vinter och hösten 1887
för syfilis.
Fall 86.
Modern u. 21 år; 08.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 7:e och
Be månaden 3 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i La måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i april 1886; emot midten af oktober utslag å
genitalia och bålen. Vid inkomsten d. "iw flere låga, våtskande papler å
lab. maj., roseol, måttlig allmån adenit. Fosterrörelser något ojåmna; foster-
ljud normalt. Fick å BB d. *’/1 87 en fullgången gosse. Han tycktes vara
frisk och artade sig vål till d. 30, då han blef orolig och ej ville taga bröstet.
Den 31 blef han tyst, låg i dvala och afled följande natt. Inga konvulsioner
eller förlamningar kunde iakttagas. Vid obduktionen befans stora hjärnans
såväl hinnor som substans blodrika. Såväl öfver som under tentorium i
subduralrummet en ej obetydlig kvantitet mörk, flytande blod, mest å senare
stället, där det omspolade med obl. Talrika eckymoser i plevra. I öfrigt
ingenting att anmårka utom en ringa osteokondrit.
Fall 87.
Modern 31-40 år; g.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 3 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet efter 3:e
månaden; utskr. friskt.
Förut en ånnu lefvande, 3-årig gosse. Anser sig smittad af denne, som
år utackorderad men besökt hemmet på söndagarna. Det kan dock ej ädaga-
låggas, att gossen varit smittad före modern. Denna blef hafvande i februari
1886; i augusti ondt i halsen och snart utslag i vulva. Vid inkomsten d.
15/10 mukösa papler å genitalia, papulös angina, svålda körtlar såväl innanför
underkäken som i ljumskarna. Fick å BB d. %/11 en väl utvecklad gosse.
Placenta något tunn men frisk. Barnet, som diade modern, höll sig friskt å
SH, men modern utgick redan d. '%2. De intogos åter d. */4 87. Barnet,
som var vil nårdt och af friskt utseende, hade mukösa papler vid anus och
i några lårveck; ingen snufva eller mjåltsvulst. Utslaget hade visat sig d.
10/4. — Hydr. c. creta. — Utskrefs d */s. Annu en gång behandlad för lik-
nande symptom i början af 1888. Antagligen smittad af modern post partum.
Fall 88.
Modern 31-40 år; og.; inf. i Ae månaden. Behandl.: i 7:e—9:e
månaden 7 calomelinj:r, de 3 sista med 2—3 veckors mellantid.
170 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Konkubin. Ett barn med samme man, födt d. 19 1886, hvilket hon
fortfarande låt taga bröstet, då hon i april 1887 åter blef hafvande. I juli
emottog hon ett 6 veckor gammalt barn till amning, som var klent. hade
utslag vid anus och hastigt dog i slutet af augusti. Omkring en vecka efter
dess död uppstod ett sår å hennes högra, snart åfven vånstra bröstvårtan.
Vid inkomsten å SH d !3/⁄10 primäraffektion vid bägge vårtorna, svålda körtlar
i axillerna, talrika mukösa papler å vulva, angina m. m. Fosterrörelser nor-
mala: så åfven fosterljudet, som mot slutet blef långsamt, stundom endast
114. Fick å BB d. %/1 88 en fullgången flicka. Placenta, som år något stor
och tung, företer en villös placentit hufvudsakligen å öfre delen och mest
framträdande i midten af kotyledonerna; kärl och hinnor friska. Barnet fick
till en början taga kvinnans vänstra bröst, som var väl läkt, men sattes
snart på flaska. Det fostrade sig väl till d. 7?727—?972, då det började blekna,
blifva likgiltigt för födan och få benägenhet för kräkning, hvartill efter hand
kom en alt större sömnaktighet. Huden höll sig ren: endast uppstod vid
anus en låg valkartad ansvällning. Mjälten kändes under refbensranden dock
föga. Främre fontanellen liten, ej prominerande och inga andra tecken till
hydrocephalus. Föll altmera och afled d. */s. Vid obduktionen fans epen-
dymit i hjärnans sidoventriklar och bägge bakre hornen trånga, deras spetsar
oblitererade; flammig rodnad i hjärnans hvita substans; vidare bilateral
bronkopnevmoni; mjälten något förstorad och med färska adherenser fästad
vid diaphragma; njurarnas korticalsubstans sväld med ojämn injektion och
några små blödningar i pyramiderna. Kvinnans första barn, hvilket hon
efter sårens uppkomst ej lät dia, undgick syfllis.
Fall 89.
Modern 21-30 år; og.: inf. i Ae månaden. Behandl.: i 7:e—9:e
månaden 10 injektioner med 5 cgr. oxid hydr. flav., de två sista
med längre mellantid.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i oktober 1887, i februari 88 sårnad i vulva,
kring midten af mars utslag å kroppen och svårighet att svälja. Vid inkom-
sten d. "/4 primäraffektion å vänstra lab. maj., adenit i ljumskar m. m.,
erythema papulatum, angina. Fick å BB d. °° en väl utvecklad gosse. Pla-
centa något blek men substansen lucker och utan föråndring med frånseende
af en större randinfarkt. Barnet, som diade modern, artade sig vål. Den
24/9 anmårktes någon snufva och hudlöshet vid ena mungipan jämte någon
mjältförstoring. — Hydr. c. creta. — Snart symptomfritt i öfrigt, men mjäl-
ten tåmligen stor. I början af december abscederande adenit vid vänstra
käkvinkeln. Utskrefs d %/s 89 ganska frodigt. Afled d %/5 s. å. efter några
dagars lungsjukdom.
Fall 90.
Modern 31-40 år; og.; inf. i Ae månaden. Pehandl.: i 7:e—9:e
månaden 8 injektioner med 5 cgr. oxid. flav.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i slutet af juni 1889; i början af januari 90
utslag å vulva. Vid inkomsten d !9/; talrika mukösa papler å genitalia.
måttlig allmån adenit. Fosterrörelser och fosterljud normala i öfrigt, men
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 171
ett tämligen stråft biljud vid det senare. Fick å BB d. ?4 en fullgängen
gosse. Placenta företer en större och två mindre infarkter, i öfrigt utan
anmärkning. Barnet, som diade modern, var något klent och magert, men
tog sig ganska bra. Den ?5 började det blifva oroligt, få ojämn afföring och
någon snufva. Buken började ansvålla, och d. 15 var den betydligt uppdrif-
ven med ansenlig veninjektion öfver, äfven något under nafveln. Mjälten
och lefvern ansenligt förstorade. Ytlig respiration. Hastig puls. Ingen feber.
Barnet synes föga ömma vid undersökning. Samma tillstånd med ökad svag-
het under följande dagar. Afled d ?!s. Vid obduktionen anmärktes: Hufvud-
skål och hjärna friska: någon atelektas i lungornas bakre nedre delar: mjälten
betydligt förstorad med fläckvis förtjockad kapsel och mörkröd substans; lef-
vern stor och tung samt af mycket fast konsistens, dess snittyta vanligen
grågul, något vaxliknande, homogen, med öfveralt spridda små gulhvita punk-
ter samt här och där kring de större portalkärlen partier med en flammig
körsbärsfärgad rodnad, i hvilka fläckar acini äro tämligen tydligt markerade:
gallan tunn, brunaktig. I öfriga organ ingenting att anmärka.
Fall 91.
Modern u. 21 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i augusti 1869: i april 70 utslag å vulva.
Fick d. "95 en gosse, som ansågs fullgängen och diade sin moder omkring en
månad. Redan efter en vecka snufva, ojämn afföring, utslag kring munnen,
därefter andra kroppsdelar. Vid inkomsten d 5/7 hade modern mukösa papler,
fjällande papler i nacken, angina, allmän måttlig adenit. Barnet emacieradt.
Munnens hela omgifning gråbrun. Å ansikte, rygg och axlar vesico-pustler
af olika storlek och af skorpbildningar täckta erosioner; flere subkutana
abscesser å hjässan och högra benet. Buken stor; diarré: mjälten ansväld.
Adenit å ljumskar och hals. Afled d. 97. Vid obduktionen anasarca å hän-
der och underarmar, subkutana abscesser af olika storlek, förstorad mjälte
med förtjockad kapsel, interstitiel hepatit, njurarna utan tydlig förändring
och urinen albuminfri, pigmenterade körtlar i colon, varhärdar i ett par för-
storade körtlar i högra ljumsken.
Fall 92.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 35 sublimatinjektioner å 4 mgr.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i december 1869; i början af maj 1870 sår i
vulva. Vid inkomsten d Ze primäraffektion å vänstra nymfen och i vänstra
lårvecket, adenit i ljumskarna. Den !% erytem å bålen. Utskrefs symptom-
fri d. %/s, men intogs åter d. '%o. Fick å BB d. "9 ett fullgänget barn, som
var svagt och afled efter ett par dagar. Vid obduktionen, som förråttades å
SH, fans en betydlig blodutådring i lilla hjårnans mjuka hinnor baktill och
nedtill, omspolande med obl., som var utan makroskopisk föråndring, men
sannolikt lidit tryck af det betydliga extravasutet. I öfrigt ingenting att
anmårka.
Fall 93.
Modern 31-40 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl. 0.
172 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
För 6 år sedan ett ånnu lefvande friskt barn. Hafvande i mars 1870;
i slutet af september svårt att svälja och snart utslag i blygden. Vid in-
komsten d. %/11 talrika mukösa papler å vulva, angina, adenit. Fick å BB d.
63 ett litet men i öfrigt väl utveckladt barn. Den %1 71 började barnet
blifva klent. Den 5 ödem i vånstra benet; vånstra sidan af buken utstående
och kåndes hår den betydligt förstorade mjålten. Den 6 ödem i högra benet
och bukbetäckningarna; nafveln ej läkt, ulcererande: urinen fri från albumin;
diarré; feber. — Hydr. c. creta. — Afled den 26. Vid obduktionen iakttogs
allmän anasarca; buken betydligt uppdrifven; nafveln sårig och missfärgad;
bukkaviteten innehåller ett kvarter af en svagt grumlig våtska med några
genomskinliga membranösa coagula; peritonæum glatt utan afsåttningar eller
nämnvärd injektion; mjälten ansenligt förstorad, delvis fastvåxt vid omgif-
ningen; lefvern stor, af gråbrun färg, homogen snittyta och fast konsistens;
lungornas bakre delar atelektatiska, de fråmre emfysematösa; njurarna utan
makroskopisk förändring; urinblåsan nästan tom; hjärnanemi.
Fall 94.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Be månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 24 smörjningar — stomatit.
Smittad af barnfadern. Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förut ett barn, aflidet i tarmsjukdom. Hafvande i mars 1870.
midten af oktober utslag i vulva. Vid inkomsten den ?ıı talrika mukösa
papler, impetigo capitis, allmän adenit m. m. Fick 4 HB d. */ıs en liten
men frisk flicka, som diade modern. Under sista dagarna af januari 71 fick
barnet snufva, papulös syfilid, snart ymnig, och mjältförstoring. — Smörjkur.
— Utskrefs symptomfritt d %/4. Intogs åter d. 1%o klen och svag med mu-
kösa papler vid anus, snufva, bronkit. Afled d. iw Vid obduktionen fannos
rester efter en högersidig plevrit, allmän bronkit med några mindre bronko-
pnevmoniska härdar, nefrit.
Fall 95.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i Be månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 20 smörjningar — stomatit.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Sista regleringen i slutet af april 1873; i slutet af sep-
tember sår i vulva och omkring 5 veckor dårefter utslag å genitalia samt
svårighet att svälja. Vid inkomsten d %11 oedema durum å högra lab. maj.
med sår å dess nedre del, mukösa papler å vulva och kring anus, roseo
angina, allmån adenit. Fick å BB d. % 74 en vål utvecklad gosse, som diade
modern. Den %/s fläckigt utslag kring barnets mun, som snart sammanflöt,
snufva, ojämn afföring. — Hydr. c. creta. — Fjållande fläckar å händer och
fötter. Utskrefs d. % symptomfri. Inkom åter d. "ie från fostermoder i
ett eländigt tillstånd, hade diarré och ständiga kräkningar, hvilka oaktadt
använda medel fortforo. Föll i dvala, fick under sista natten konvulsioner
och afled d Die Vid obduktionen fans en nästan allmän leptomeningit kring
stora hjärnan; vänstersidig bronkopnevmoni; ansvälda pigmenterade körtlar i
groftarmen.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 173
Fall 96.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i Be månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Fick å BB d. Sie 1876 en füllgängen flicka. De intogos
å asylen och hår visade sig i tredje veckan hos barnet utslag kring anus,
därefter å ansiktet samt snufva. Vid inkomsten å SH d */11 förnekade mo-
dern envist syfilis hos sig sjålf, men medgaf sedermera, att hon omkring 2
månader före partus fått utslag å kroppen och dessförinnan haft sår å vulva.
Hon hade ett mjukt årr å högra lab. maj., adenit i ljumskarna, mest den
högra, samt pigmenterade flåckar å underbenen. Barnet, som diade modern
var klent, munnens hela omgifning missfärgad, låga, svagt fjällande papler
å flere kroppsdelar, stor mjälte, ojämn afföring. — Hydr. c. creta. — För-
båttrades i öfrigt, men mjáltsvulsten snarare ökades, och snufvan fortfor.
Den ?/1 vänstersidig otitis interna och snart äfven pá högra sidan. Afled d.
2573, Vid obduktionen fans varbildning i ena trumhålan, en djupt liggande
abscess å halsens vänstra sida; mjälten betydligt förstorad och fästad vid
omgifningen.
Fall 97.
Modern u. 21 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Sista regleringen i oktober 1878; i slutet af maj 1879
utslag å vulva. Vid inkomsten d. "ie mukösa papler å lab. maj., papulös
angina, allmän adenit. Fick å BB d. %s en väl utvecklad flicka. Placenta
skall hafva varit frisk. Barnet, som diade modern, fostrade sig vål. Den
31/9 jakttogs en ansvållning å nedre ändarna af högra radius och ulna med
minskad rörlighet i handen. Denna ansvållning gick åter tillbaka, men bar-
net var något klent och tilltog ej i vikt. Den °!/ıo observerades några små
papler vid anus, ragader i högra munvinkeln och flytning från högra örat,
hvartill snart kom mjåltansvållning. — Hydr. c. creta. — Utskrefs d. 3/2.
Skall hafva dött i maj s. å.
Fall 98.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 5:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. fb.
Förstföderska. Hafvande i slutet af febr. 1881; i oktober utslag å genitalia,
som hastigt ökades. Fick å BB d. ?/13 en fullgången, något klen flicka. Vid
inkomsten å SH d "/12 hade modern torra lemningar efter mukösa papler å
vulva, papulös angina, allmän adenit. Barnet, tämligen stort men magert
och slapt, diade modern. Den % 82 oroligt och skrikigt; d 13 ett upphöjdt
utslag å haka, händer och fötter. En del af efflorescenserna utvecklade sig
till stundom ärtstora blåsor med grumligt innehåll, medan andra fjällade
eller skorpbelades. — Hydr. c. creta. — Utslaget var försvunnet i tredje
veckan, men barnet höll sig klent, utan att nya, tydliga symptom af syfilis
visade sig. Det hemtade sig sedan småningom under behandling med china
och utskrefs förbättradt d. 8&4. Skall hafva aflidit någon tid därefter.
174 NORD. MED ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 99.
Modern u. 21 år; og.; inf. i Be månaden. Behandl. O.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i maj 1881: i dec. upphöjdt utslag å genitalia.
Fick å S BB d. Mis 82 en fullgängen flicka, som diade modern. Vid inkom-
sten d. "in hade modern flere större mukösa papler å lab. maj. och ringa
adenit, fick efter någon tid ett ymnigt roseol å bålen. Barnet artade sig väl
till en början. Efter att hafva varit oroligt några dagar, fick det den *;s
snufva och ett erythema papulatum å underarmar och händer. — Hydr. c.
creta. — Utslaget försvann snart, och barnet fostrade sig ganska bra. Ut-
skrefs d. 19.
Fall 100.
Modern 31-40 år; g.; inf. i Be månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet efter 4:e
månaden; utskr. symptomfritt.
En frisk gosse i äktenskapet nu 1!/s år gammal. Hafvande i augusti
1881. Hennes gosse smittades af en inneboende prostituerad kvinna, fick
symptom af syfilis i början af december och behandlades å poliklinik. Vid
jultiden fick modern ondt i svalget och högra örat, i februari utslag å geni-
talia. Vid inkomsten hade hon, som var svag och anemisk, förstorade med
mukösa papler tåckta tonsiller, mest den högra, mukösa papler å vulva, stor-
flåckigt roseol och ansvålda submaxillarkörtlar. Ord. jårn och china. Fick
å BB d. ??/s en fullgången gosse. Placenta utan anmärkning med fránseende
af några hemorragiska hårdar. Barnet, som diade modern, fostrade sig vål
under härvaron men utskrefs på moderns begäran redan d. '%. Den Six
uppvisade hon barnet, som var väl närdt och fritt från symptom af syfilis;
sjålf hade hon fått recidiv och erhöll kvicksilfverjodur. Sedan barnet varit
oroligt några dagar, visade sig d *7/s—s utslag å flere kroppsdelar. Den
4/9 infann hon sig med gossen, som hade mukösa papler å scrotum och några
lårverk samt ett vackert roseol å bålen. — Hydr. c. creta. — Snart förbått-
radt, lugnt och frodigt. Ingen snufva eller mjältsvulst. Barnet behandlades
å SH:s poliklinik för lindriga symptom af syfilis i januari och augusti 188.
Var under hela tiden vål nårdt och kraftigt. Sannolikt år, att det smittats
af modern efter födelsen.
Fall 101.
Modern u. 21 år; og.s inf. i 5:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Antagligen hafvande i början af juni 1890. I början af
januari 91 utslag å genitalia. Fick å BB d. */s en något för tidig gosse.
Vid inkomsten d. % har modern talrika, dels torra, dels våtskande papler å
lab. majora, adenit i ljumskar, nacke m. m., angina. Barnet, som diade mo
dern, fick redan på 4:e dagen ett utslag, som det hade vid inkomsten. Det
bestod af omkring 20 öfveralt spridda efflorescenser, delvis låga papler delvis
ur dylika framgängna lins-årtstora vesico-pustler. Gossen var klen och mager,
men diade bra. Ingen snufva eller mjåltsvulst. Sparsamma nya efflorescenser
af samma form utvecklade sig. Den "is ord. tann. hydrarg. Erosionerna
under några intorkade vesico-pustler höjde sig upp och liknade mukösa papler.
P
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 175
Under natten till d. %/s blef barnet oroligt, frampå morgonen alt svagare och
afled på förmiddagen d. 6. Vid obduktionen befans hufvudskålen vålformad,
hjårnans gyri plattryckta, en ansenlig kvantitet serös våtska i de utvidgade
sidoventriklarna, hvilka öfveralt förete ependymit med tallösa, fina granula-
tioner å ytan, den närmast ligrande delen af hjärnans hvita substans ganska
fast till konsistensen, medan hjårnmassan i öfrigt år mera lös. Ofriga organ
utan anmårkning.
Fall 102.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Be månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Två ånnu lefvande friska barn med annan man. Hafvande i december
1890. I midten af hafvandeskapet flytning från genitalia och omkring 7
veckor före partus utslag därstädes. Fick å BB (?) d. (e 91 en fullgången
flicka; otillräcklig mjölk. Vid inkomsten d. '%9 hade modern flere större, nu
torra papler å vulva och måttlig adenit. Barnet väl närdt. Den 7/10 oroligt;
någon snufva; förstorad mjälte. — Tann. hydrarg. — Nya symptom af syfilis
visade sig ej, och baruet fostrade sig ganska bra, men mjälten var ansenlig.
Den Di kräkningar och diarré. Hastig kollaps. Afled d. 26. Vid obduktio-
nen gastromalaci, ansvållning af en del peyerska fläckar och mesenterialkörtlar;
mjälten betydligt förstorad, fästad vid omgifningen.
Fall 103.
Modern 21-30 år; og.; inf. i be månaden. Behandl.: i ge må-
naden 4 thymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i april 1891. Vid inkomsten d 7/12 ansväll-
ning och erosioner å labia minora, adenit i ljumskarna, roseol, angina. Fick
å BB d. *% 82 en väl utvecklad flicka. Placenta frisk med fränseende af en
till graden våxlande förtåtning öfver chorion. Barnet diade modern och artade
sig i allo vål. Modern, som under någon tid haft hufvudvårk och stundom
någon yrsel, fick i början af mars en total högersidig facialparalysi, erhöll
6 thymolkvicksilfverinjektioner och förbåttrades snart: dock kvarstod en ringa
pares. Hos barnet iakttogs d !*/s ett erytem å fotsulorna och följande
dag å högra handens insida. Då därtill mjälten ansvålde, ord. smörjkur.
Utslaget började snart fjålla, och nya symptom visade sig ej. Barnet var
lugnt, hade ordentlig matlust och afföring, men höll sig blekt och tilltog föga
eller icke i vikt. Den !% oro och kräkningar, hvilka fortforo följande dag
och d. 20 voro af svartaktig färg. Däsighet, små ryckningar i flere kropps-
delar. Afled d. 20. Vid obduktionen anmärktes följande: Främre fontanellen
helt liten, hufvudskålen i öfrigt välbildad; blodledarna och dura tämligen
blodrika: mjuka hinnorna och hjärnan af måttlig blodhalt, de förra på en
mindre fläck å högra temporallobens öfre gyrus förtjockade, hvitaktiga: täm-
ligen betydlig ependymit i högra sidoventrikeln, mindre i den vånstra likasom
i tredje och fjårde ventriklarna, bakre hornet i högra sidoventrikeln nåstan
helt och hållet oblitereradt, endast dess spets i den vånstra, sidohornen friska;
mjålten något förstorad med förtjockad kapsel; magsåckens yta belagd med
en lätt afskrapad, svartgrå massa och finnes en såväl makro- som mikrosko-
piskt fullkomligt likartad i larynx och trachea ånda ned till bifurkationen.
Tarmarna och öfriga organ utan tydlig föråndring.
176 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 104.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 35 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förut ett barn, som afled vid 5 års ålder af lunginflammation. Haf-
vande i slutet af april 1891; i början af oktober sår i vulva och fram uti
november utslag å kroppen. 'Vid inkomsten d. ‘ha primäraffektion å högra
lab. maj., mukósa papler å vulva, roseol, adenit i högra ljumsken, ringa
annorstädes. Fick å BB d */2 92 en kraftig gosse. Placenta frisk. Barnet,
som diade modern, fostrade sig till en början väl. Den %—%/3 oro och ojämn
afföring, blödande ragad i högra mungipan; ringa snufva någon gång med
blodigt sekret. D. 16 hudlösheter vid anus, som höjde sig och liknade mukösa
papler; d. 21 tydlig mjältförstoring. — Tann. hydrarg. — Förbättring intrådde
snart, men barnet höll sig blekt och oroligt. Den “/s anmårktes, att det ej
bar ordentligt upp sitt hufvud, utan ville detta sjunka bakåt eller åt sidorna,
mest den vånstra; pannbenet ej framstående; fråmre fontanellen något liten,
men spånd| och pnlserande, utan nämnvärd veninjektion i omgifningen; bak-
hufvudet proportionsvis stort och sutura sagittalis nog öppen: nystagmus.
Barnet förbättrades i vissa afseenden; fontanellen sjönk in, och det kunde
båttre uppbåra hufvudet, men höll sig oroligt och tilltog föga i vikt. Det
bleka ansiktet hade ett egendomligt uttryck genom de vidöppna och stirrande
ögonen. Den "äis ännu oroligare, fick ej behålla födan, buken insjunkande;
inga konvulsioner eller pareser; lått respiration. Afled d. 22. Vid obduktio-
nen anmårktes: Hufvudskålen i öfrigt normal, men fråmre fontanellen liten;
hjårnan och dess hinnor måttligt blodfylda; högra sidoventrikeln helt liten
genom sammanvåxning och obliteration af dess sidodel, hvarvid öfre våggen
i stållet för att utanför centralganglierna göra en svång nedåt i en skarp
vinkel öfvergår på dessa; denna ventrikels bakre horn fullståndigt, den vånstra
ventrikelns delvis oblitereradt; ependymet mjölkigt förtjockadt såvål i sido-
som i tredje och fjårde ventriklarna; mjälten betydligt förstorad, fästad vid
diaphragma och bukväggen.
Fall 105.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i Be månaden. Behandl.: i 9:e må-
naden 3 thymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. symptomfritt.
För 3 år sedan ett friskt ännu lefvande barn med samme man. Sista
regleringen i december 1891; i midten af maj 92 sår å högra sidan af vulva
och omkring midsommar betydligt utslag å genitalia. Vid inkomsten d !5:s
talrika mukösa papler å vulva, papulös angina, allmän måttlig adenit. Fick
å BB d. 3/e en fullgången gosse. Placenta frisk. Barnet, som diade modern,
fostrade sig väl. Den /1 iakttogs en svagt brunaktig missfärgning af an-
siktets hela nedre del. Denna blef betydligare, medan fjällning tillkom: där
jämte uppstod snufva, mjältansvällning och sparsamma låga papler å bägge
knåregionerna. — Smörjkur. — Paronyki å vånstra ringfingret. Förbåttra-
des snart och artade sig sedan väl. Utskrefs d. !;s 1893 ganska frodig. Nå-
gon mjåltansvållning kvarstod.
Fall 106.
Modern 31-40 år; g.; inf. i 5:e månaden. Behandl. 0.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. II C. 177
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i februari 1892; i september utslag å vulva
och ondt i halsen. Födde i hemmet d 513 en fullgången flicka. I fjärde
veckan fick barnet, som diade modern, snufva och utslag å fiere kroppsdelar
samt behandlades å poliklinik med smörjkur. I början af februari ansvålde
flickans genitalia och då detta försvårades, inkom modern med henne d. %/3.
Modern hade en hård ansvällning å högra lab. min., mukösa papler 4 vulva
och vid anus, angina. Barnet hade inga tydliga symptom af syfilis, men
gangren i hela inre delen af vulva. Under jodoformbehandling renade sig
fåltet snart, men under låkningen intrådde en betydlig retraktion å partiet
och, då den var fullståndig, befans urinrörets mynning i botten af hålan och
någon särskild ingång till vagina kunde ej upptäckas. En finare mjuk sond
kunde med lätthet införas i flickans blåsa. Utskrefs d '%. Inkom åter,
sjålf utan symptom af syfilis, med mormodern, som hade blifvit smittad af
barnet och nu hade primåraffektion å underlåppen, roseol m. m.
Fall 107.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Be månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 6 thymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:2 måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i september 1892; något före midten af mars
93 sår vid anus och framemot slutet af april utslag å vulva. Vid inkomsten
d. */s primåraffektion å bägge sidor om anus, mukösa papler å vulva, papulös
angina, allmän adenit. Fick å BB d. * en väl utvecklad gosse. Placenta
frisk med frånseende af en mindre randinfarkt och någon förtätning öfver
chorion. Barnet, som diade modern, fostrade sig väl. Den *; anmärktes, att
barnet höll alla extremiteterna mera orörliga och tycktes ömma, då man
sträckte de nedre: ingen märkbar ansvållning å benen. — Hydr. c. creta. —
Rörligheten återkom snart, men barnet föll något och diade mindre kraftigt.
Den ”/a kräkning och diarré: fick upphöra med kvicksilfret. Förbåttrades
men kräkning förekom emellanåt. Den !5/9 var det uppkräkta mörkt, nästan
svart. Blodig vätska började visa sig å barnets läppar, och vid rengöring af
munnen träffades en likartad massa som det uppkräkta. Under mikroskopet
syntes däruti talrika cellformer, fett, mer eller mindre affärgade blodkorpuskler
samt ett rikligt svampmycelium med ganska grofva, ofta parallelt liggande,
oledade trådar. Barnet afled d. fie Vid obduktionen anmärktes: Hjärnan
och dess hinnor bleka; ependymet i sidoventriklarnas botten mjölkigt för-
tjockadt, högra bakre hornets spets oblitererad, dess närmaste del förträngd.
Magsäcken innebåller en svartgrå flytande massa, efter hvars afspolning slem-
hinnan är glatt, blek, utan erosioner. Innehållet i tunntarmens öfre del mörkt,
ljusare nedåt, och i groftarmen finnas gulgrå fæces. Matstrupens slemhinna
har en svartgrå beläggning; dess öfre hälft utan förändring. En å två cm.
öfver cardia träffas en mer än ärtstor, rundad fläck, där slemhinnan är miss-
färgad, brandig med demarkation mot omgifningen, nära det förändrade par-
tiets öfre gräns ett mera långsträckt, smalare, brandigt ställe och mellan bägge
ett större oregelbundet slemhinnan perforerande sår med tvära ränder; öfriga
delar af slemhinnan gråhvita, förtjockade. Ofriga organ utan makroskopisk för-
ändring, så äfven benen. I det förändrade partiet af oesophagus visar sig
under mikroskopet en riklig, diffus infiltration af rundceller i slemhinnan,
mindre i submukosan och äfven mellan muskelbundtarna; synnerligen stark
är denna infiltration å sårranden, och å såret är slemhinnan helt och hållet
borta, medan i submukosan här och där synas trombotiserade kärl. Belägg-
ningen i oesophagus innehåller ofvannämnda svampbildning i stor mängd.
Nord. med. arkiv. Årg. 1897. 12
178 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 108.
Modern 31-40 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl.: i 7:e och
Se månaden 6 thymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i december 1892; något före midten af maj
sårnader i vulva. Vid inkomsten 4 skleroser i vulva, adenit i ljumskarna,
ringa annorstädes, storfläckigt roseol. Utskrefs på egen begäran d */;. Födde
i hemmet d %/ en fullgängen gosse, som uppföddes artificielt. I slutet af
la månaden utslag. Visades å poliklinik, dår syfilis diagnosticerades och
barnet erhöll hydr. c. creta. Vid inkomsten å SH d. */11 var barnet klent,
munnens närmaste omgifning missfärgad med blödande ragader å läpparna,
händernas och fötternas insidor röda, fjällande, flere naglar torra, affallande,
nedre ändarna af bägge radii ansvälda och rörligheten i armarna ringa. —
Hydr. c. creta. — Den 18 tog han knappast flaskan, så äfven d. 19, låg tyst
och stilla, blef kylig om händer och fötter, afled samma dag. Vid obduktio-
nen befans nafveln öppen men ej sårig; man inkommer i en stor, tom umbili-
kalarter, bildad 3 cm. under nafveln genom sammanflöde af de bågge kårlen;
dess vågg jåmn och glatt, något skifferfårgad; de bågge artererna hålla fasta
bleka tromber; allmån peritonit; mjålten föga om något förstorad. I flere
ben såsom nedre åndarna af lårben och strålben samt de öfre af skenbenen
finnas tecken på en aflupen osteokondrit. Epifysen sitter mer eller mindre
snedt mot diafysen, i synnerhet å den ena radius, dår en tydlig vinkel före-
finnes. I detta likasom å det ena lårbenet visa sig omedelbart under brosket
några små ihäligheter med ganska glatta väggar, medan öfveralt annars brosk
och ben äro väl förenade. Binjurarna större än vanligt, hvilket hufvudsak-
ligen kommer på den breda, fasta, rödgrå medullarsubstansen.
Fall 109.
Modern u. 21 år; 08.; inf. i Be månaden. Behandl. O.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Sista regleringen i slutet af augusti 1895; kring midten
af mars utslag å vulva, som sedan kvarstått. Födde å BB d äis 96 en full-
gången gosse; modern nästan utan mjölk. Vid inkomsten å SH d %/s hade
modern mukösa papler å vulva och allmän adenit. Hon omtalar, att dagen
efter barnets födelse visade sig en ringa blödning från de högra ögonlocken,
hvilken sedan fortfarit. På femte dagen blef barnet svagt och ville ej taga
ur diflaskan. Vid hitkomsten vågde gossen 2,7 kg., var dåsig, ville ej taga
näring och afled följande dag. En helt obetydlig blödning fórefans å yttre
delen af ögonlocken nära randen; kort före döden inträffade en måttlig sådan
från nåsa och mun. Vid obduktionen fans något intorkad blod å ögonlocken,
efter hvars afsköljande ingen tydlig lesion syntes å huden, dåremot vid genom-
snitt en ringa blodimbibition i huden och subkutana bindvåfven. Hufvud-
skålen välbildad. Å öfre ytan af tentorii vånstra halfva och ett stycke uppåt
finnes ej obetydligt extravaserad blod i subduralrummet, hår och dår åfven
något i de mjuka hinnorna. Största delen af blodet år klumpigt koaguleradt
och fåstadt vid dura, som hår år lifligt injicierad, men ej företer någon tydlig
exsudatbildning. Ringa blödning äfven å tentorii högra sida likasom under
detsamma. Å luftstrupens öfre, bakre del och högra sida visade sig en ej
obetydljg mörkröd ansvållning; vid insnitt fans ett det högra cartil. aryte-
noides omgifvande blodcoagulum af en mindre platt bönas storlek; brosket
något intryckt, så att orificium laryngis syntes oregelbundet. Eckymoser i
plevrabladen. I lungornas bakre delar någon atelektas och emfysematös ut-
vidgning i de fråmre.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 179
Fall 110.
Modern 21-30 år; g.; inf. i 6:e månaden. Behundl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Förut ett friskt barn med samme man. Hafvande i december 1874, i
augusti 75 hufvudvárk och ondt i halsen. Födde d. .9 en fullgängen gosse,
som diade modern. Efter två veckor blef barnet kinkigt, fick snufva och
ojåmn afföring samt omkring en månad dårefter utslag å ansikte och bål.
Vid inkomsten d. *.1: hade modern papulös angina och måttlig allmän adenit.
Barnet, af tämligen godt hull, företedde en grådaskig ansiktsfärg och betydlig
snufva, gråbruna, svagt fjällande fläckar å bålen, sparsamma å extremiteterna,
stor buk och betydligt ansvåld mjälte. — Hydr. c. creta. — Den fu Van-
ligen dåsig och apatisk, dessemellan orolig och skrikig: någon hosta. Den
8 ville han ej dia. Den 9. Cheyne-Stokes respirationsfenomen; vid respira-
tionscykelns början inträder ofta en sprittning i kroppen, hvarvid ögonen
öppnas och pupillerna vidgas för ett ögonblick. Då han kvider, framträder
högra nasolabialvecket tydligare än det vänstra. Urinen fri från albumin.
Afled samma dag. Vid obduktionen anmärktes: hufvudskålsbenen, mest fron-
talbenen, tjocka, deras inre yta ojämnt refflad; främre fontanellen liten; hjär-
nans mjuka hinnor och dess substans blodfattig: ependvmet i sidoventriklarna
mjölkigt förtjockadt i olika grad, de bakre hornens spetsar oblitererade; når-
maste delen af hvita substansen fast till konsistensen. I bukkavitetens vån-
stra öfre del några uns af en grumlig, något blodfärgad vätska. Mjälten
betydligt förstorad med en luddig beläggning å ytan: dess substans fast mörk-
råd. Någon stelektas i lungornas bakre delar. I öfrigt ingenting att anmärka.
Fall 111.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 6:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet efter Ze
månaden; utskr. symptomfritt. |
Ett barn för 5 år sedan alltid friskt. Hafvande i maj 1882; i slutet
af november sår i vulva. Vid inkomsten d. %/11 primäraffektion å vänstra
lab. maj. et min., adenit i vänstra ljumsken, ringa i den högra. Den Bi 88
roseol och papler i hårfästet. Fick å BB d. *%2 en fullgängen flicka. Pla-
centa frisk utom en ej obetydlig kalkafsättning i hela massan. Modern, som
hade god mjölktillgång, fick efter återkomsten till SH specifik behandling.
Barnet frodigt och symptomfritt, fórblef sá under hårvaron. Utskrefs d. Zi
Uppvisades d. je och var då symptomfri. De intogos åter d. 39/;. Barnet,
som var vid godt hull, hade en större mukös papel vid anus, fjällande fläckar
å hånder och fötter, någon snufva och adenit, ingen mjåltsvulst; utslaget
hade stått i 3 veckor. — Hydr. c. creta. — Paronyki å några fingrar. Snar
förbättring, symptomfritt. fostrade sig väl. Utskrefs den "io Sannolikt
smittad af modern post partum.
Fall 112.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Ge månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet efter 3:e må-
naden; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i februari 1883; före midten af oktober utslag
å vulva, som snart ökades. Vid inkomsten d. 2/11 mukösa papier å genitalia,
roseol, impetigo capitis, adenit i ljumskarna, ringa annorstädes. Fosterrörelser
180 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
och fosterljud normala, det senare stundom följdt af ett stråft biljud. Fick
å BB d “/u en fullgången gosse. Placenta utan anmärkning. Barnet, som
diade modern, fostrade sig ej rått vål, men denna hade otillråcklig mjölk, och,
sedan det blifvit satt på artificiel kost, gick det bra. Utskrefs d 15'2 1884
ganska vål nård och symptomfri. Redan 4—5 dagar dårefter utslag å under-
ben och ansikte. Intogs åter d. ”/2 något oroligt och affallet med ett rikligt
utslag af låga, delvis fjällande papler och fläckar å ansikte, armar och ben,
en mindre, ytlig sårnad å hårda gommen, ringa eller ingen snufva; mjålten
ej förstorad. — Hydr. c. creta. — Utskrefs d 9.
Fall 113.
Modern u. 21 år; 08.; inf. i 6:e månaden. Zehandl.: å 8:e och
9:e månaden 3 calomelinjektioner och 1 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Antagligen hafvande i augusti 1887; i februari 88 utslag
i vulva. Vid inkomsten d. */s primåraffektion å clitoris, papillomer, adenit i
ljumskarna; d. %/4 mukösa papler å lab. maj. och roseol. Fick å BB d "5
en ej alldeles fullgången men symptomfri flicka. Placenta frisk. Barnet, som
endast en kort tid diade modern, hade vid återkomsten till SH inga tydliga
tecken till syfilis, men bågge benen höllos uppdragna med starkt krökta knån,
och hon skriker våldsamt, då man söker sträcka dem. Efter 1!/2 vecka bör-
jade barnet extendera benen och efter hand fullständigt. Hon fostrade sig ej
väl, var än något bättre än sämre; inga tydliga symptom af syfilis, endast
på ringa mjältförstoring. Afled d. "ie Anteckningen vid obduktionen gått
rlorad.
Fall 114.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 6:e månaden. Behandl.: i 9:e må-
naden 2 injektioner med 5 cgr. oxid. hydr. flav.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Antagligen hafvande i december 1887; i augusti 1888
utslag å flera kroppsdelar. Vid inkomsten d. (ie talrika mukösa papler å
genitalia, lentikulär papulös syfilid å extremiteterna, papulös angina, måttlig
adenit i ljumskar m. m. Fick å BB d. ??/9 en nära fullgängen flicka. Pla-
centa frisk. Barnet, som diade modern, fostrade sig till en början vål. Den
22/49 iakttogs någon snufva och en del svagt fjällande brungrå låga papler
och fläckar å knäregionerna, underarmarna och ryggen: barnet hade varit
oroligt några dagar. — Hydr. c. creta. — Den Ei ofvannåmnda symptom
försvunna, men barnet år blekt och svagt, fixerar aldrig med ögonen; ögon-
globerna tydligen något framstående; främre fontanellen liten, ej utbuktad
och ingen veninjektion däromkring. Utskrefs d. '%/13 men de Aterkommo d.
194 89. Barnet blekt och slapt, hade diarré, men inga yttre symptom af
syfilis; tycktes taga sig men föll snart och afled d. Bis Vid obduktionen
fans en ansvållning och pigmentering å de solitära körtlarna i groftarmen
och åfven en del mesenterialkörtlar svålda; mjålten ej förstorad, men kapseln
fläckvis förtjockad; hufvudskålen vålbildad, men främre fontanellen något
liten; hjärnmassan blek; ependymit i bägge sidoventriklarna, vänstra bakre
hornet nästan fullständigt oblitereradt likasom spetsen af det högra. I öfrigt
ingenting att anmärka.
Fall 115.
Modern 21-30 år; g.; inf. i 6:e månaden. Behandl. 0.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 181
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet efter 3:e må-
naden; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i slutet af september 1888 fick hon i slutet
af april 89 sår i vulva och flere veckor däretter utslag därstädes. Födde i
hemmet d. %; en fullgången gosse. Vid inkomsten d ?”;s hade modern, som
var blek och anemisk, talrika mukösa papler å genitalia, papulös angina,
alopeci, adenit i ljumskarna m. m. Barnet, som diade modern, var kraftigt
och fostrade sig väl under hárvaron. Modern utgick redan d "+, sedan hon
erhållit 6 thymolkvicksilfverinjektioner. De återkommo d. 3,12 och uppgafs,
att barnet varit friskt till 2 veckor före sistnåmnda tid, då det fått utslag.
Gossen hade nu talrika små men typiska mukösa papler å scrotum, några
lårveck och vid anus, rodnad i svalget, adenit i ljumskarna; mjålten kanske
lindrigt förstorad; godt hull och matfrisk. — Tann. hydrarg, — Snart för-
bättrad. Utskrefs på moderns begäran d 5/2 90, återkom d. 1%s med raga-
der i munvinklarna och papulós angina. — Hydr. c. creta. — Utskrefs symp-
tomfri och vid godt hull d "i. Sannolikt smittad af modern efter födelsen.
Denna kvinnas åkta man hade fått sår å penis i mars 1889 och vårdudes å
SH samtidigt med sin hustru.
Fall 116.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Ge månaden. Behundl.: i 9:e mà-
naden 2 thymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i början af februari 1590; i början af oktober
utslag å genitalia. Vid inkomsten d ie ansvållning af lab. min. med flere
erosioner, gonorré, roseol, adenit i ljumskar och annorstädes. Fick å BB
d 3/n en väl utvecklad gosse. Placenta företedde många, minst 20, infurkter
af olika storlek. Flertalet gingo från serotina till växlande djup i kakan
och stundom ånda till chorion, medan andra stråckte sig från chorion uppåt,
några förefunnos vid randen och slutligen enstaka midt i kotyledonerna.
Substansen i öfrigt, liksom hinnor och kärl friska. Barnet. som diade mo-
dern, fostrade sig vål. I början af januari 1891 fick det snufva, dårefter ett
ringa fjållande papulöst utslag å superciliarregionerna och hakan, ragad i
ena munvinkeln, hvarjämte mjälten började kännas under refbensranden, och
en ansvällning uppstod å högra stortåns metatarsalben. — Tann. hydrarg. —
Symptomfri. I maj åter snufva och oro, ragad i eua munvinkeln och några
röda fläckar å tungan. — Smörjkur. — Utskrefs d. ? 7 synnerligen väl ut-
vecklad och kraftig. De återkommo d "Ze Kvinnan omtalade, att gossen
varit liflig och artat sig vål. Efter att under några dagar ha visat sig orolig
och haft föga sömn, fick han d. 19 ett anfall af medvetslöshet med häftiga
sträckningar af kroppen, som varade !4 timme. Dårefter tyst och likgiltig.
Ett nytt anfall påkom d. 21, och därefter låg han i dvala. Efter inkomsten
ville han ej taga nåring: låg mest tyst på rygg med slutna ögon och vida,
föga rörliga pupiller samt då och då nystagmus; Cheyne-Stokes respirations-
typ med pauserna vida långre ån andningstiden, hvilken inleddes med en
stråckning af hela kroppen, stundom endast böjning och stråckning af vånstra
benet; feber och hastig puls: albuminuri: ganska lifiiga patellarreflexer och
åfvenså lifliga rörelser vid kittling eller lätta nålstygn under fötterna. Samma
tillstånd fortfor: ofta påkommo ryckningar än mera allmänna än i enskilda
lemmar. Afled d. “10 Vid obduktionen träffades några ostiga körtlar vid
högra lungans rot. en mindre, ostig härd i högra mellersta lungloben med
talrika miliartuberkler i omgifningen: lungorna i öfrigt utan förändring:
basilar-meningit med betydlig hydrocephalus och rikliga miliartuberkler, hvilka
kunna följas uppåt fossa Sylvii och på gyri centrales anteriores et paracentra-
les; sparsamma miliartuberkler i lefver, njurar och mjälte.
182 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 117.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 6:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet efter 3:e må-
naden; utskr. dödt.
Förut ett barn, som dog af kikhosta vid 5 månaders ålder. Hafvande
i september 1892; i mars 93 två sår i vånstra lab. maj, som sammanflöto: i
april utslag i pannan och därefter å vulva. Födde å BB d. %s en nära full-
gången flicka. Vid inkomsten d. 15 hade modern en äldre men typisk pri-
måraffektion å vänstra lab. maj., adenit, mukösa papler å genitalia, corons
venerea, alopeci, angina. Ammade barnet. Ord. smörjkur. Barnet hade
vånstersidig konjunktivit med talrika gonokokker. Förbåttrades snart och
fostrade sig väl under härvaron. Utskrefvos d. !%s. Barnet återkom med
sin fostermoder d. "/u. Det hade för en månad sedan fått utslag vid anus
och hade sedan en vecka ett blåsformigt utslag mest å bålen. Nu magert
och med stor buk; betydlig intertrigo med papelformade efflorescenser vid
anus och å vulva; talrika röda, dels diskreta dels sammanflytande, af en epi-
dermisring omgifna flåckar, alla lemningar efter större och mindre blåsor samt
därjämte 5—6 ärt-bönstora bulle med nästan klart innehåll och blek omgif-
ning; snufva; adenit å ljumskar och hals. Ett fåtal nya blåsor uppstodo,
men de upphörde snart: under lokal behandling förbåttrades barnet hastigt,
och d. /1 var utslaget försvunnet med kvarlemnande af någon fläckighet.
Barnet fostrade sig någorlunda, men buken var stor, öppningen blek och
snufva, stundom något blodig, fortfor. Under juldagarna dubbelsidig lung-
inflammation, efter hvilken fiickan snart nog hemtade sig. Under natten till
d. 7371 94 oro och kråkningar samt ofta påkommande ryckningar i kroppen.
Afled på morgonen. Vid obduktionen fans en mjölkig förtjockning af epen-
dymet i hjårnans sidoventriklar, och den nårmaste delen af hvita substansen
fast till konsistensen: högra bakre hornet nästan fullständigt oblitereradt,
spetsen af det vänstra; hjörnsubstansen blodrik. Lungornas nedre bakre
delar förete atelektas och bronkit. Lefvern stor, snittytan blek och homogen,
konsistensen fast; gallan tunn, brunaktig. Mjälten föga om något förstorad.
alla refbenen, mest de nedre, år förbeningsgrånsen ansvåld och visar de
vanliga tecknen på rachitis; öfriga ben utan makroskopisk förändring.
Fall 118.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Ge månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a mána-
den; utskr. dödt.
Förut ett friskt ännu lefvande barn. Sista regleringen i juli 1895; om-
kring en månad före förlossningen matt och klen, snart körtelsvulst i nacken.
skorpor i hårbotten och utslag å vulva. Fick å BB d %4 96 en fullgången
gosse. Vid inkomsten å SH d. 17 hade modern mukösa papler å genitalia.
roseol, allmån adenit. God mjölktillgång. Barnet hade två dagar förut haft
en ringa blödning ur vänstra nåsgången, annars artat sig väl. Från d ?2
dagligen blödning från samma stille, från d. 25 ett ringa men ständigt stilli-
cidium ur ett par punktformiga lesioner å underlåppen. Den 27 ord. hydr.
c. creta, Den 27 affüringen svartgrå. Den 28 hemorragiska fläckar å fötter,
rygg och vänstra armen; ville ej dia. Afled d 394. Vid obduktionen fans
en hemorragisk pakymeningit öfver hela högra hemisferen utom bakersta
delen. En psevdomembran kan öfveralt aflossas från dura, och i denna finnas
talrika, mindre och större, ånda till bönstora klumpar af stelnad blod, samt
motsvarande de sistnämnda ansenliga fördjupningar å hjärnans vta. Ringa
blödning här och där i de mjuka hinnorna. Hjärnans öfriga delar mycket
bleka men utan förändring i öfrigt. Mjälten ej obetydligt förstorad. Öfriga
inre organ anemiska. Ventrikelns slemhinna uppmjukad men inga erosioner
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 183
syntes där eller i tarmarna. Benen utan förändring. Ringa blodinbibition å
de blåaktiga flåckarna å huden.
Fall 119.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Fick å BB d !%ıı 158-2 en fullgången flicka och remit-
terades dårifrån till SH såsom misstånkt för syfilis. Symptomen hade under
puerperiet gått tillbaka, så att å SH syfilis ej med säkerhet kunde konsta-
teras, hvadan kvinnan på egen begåran utskrefs efter 14 dagars observation.
Vid jultiden fick hon och barnet ungefår samtidigt utslag. Vid inkomsten
d */ 53 hade modern mukösa papler vid anus, papulós angina och allmän
måttlig adenit. Ord. kvicks.-jodur. Barnet, magert och oroligt, hade miss-
färgning kring munnen, ragader å läpparna, snufva, hudlösheter kring anus,
allmän adenit och någon mjåltförstoring. — Hydr. c. creta, — Tycktes taga
sig men föll hastigt från d. "ia, upphörde att dia, hade sista dagen konvul-
sioner och afled d. ?/2. Vid obduktionen fans nefrit och en ringa mjältsvulst
men inga andra föråndringar.
Fall 120.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet efter 3:e må-
naden; utskr. symptomfritt.
För 6 år sedan ett ännu lefvande friskt barn. Hafvande i början af
juni 1882; i januari 83 sårnad i vulva och i slutet af februari utslag å bålen.
Vid inkomsten d Za primåraffektion å præput. clitoridis, adenit i ljumskarna,
roseol. Fick å BB d. % en väl utvecklad flicka, som diade modern. Barnet
fostrade sig väl och utskrefs med modern d **/7, utan att hafva företett det
minsta symptom af syfilis. Modern hade genomgått en merkurialkur. De
återkommo d. *. Barnet hade en kortare tid efter utskrifningen fått en
hudlöshet å öfverlåppen och hållit sig oroligt. Vid inkomsten hade det fallit
i vikt, var skrikigt och hade klen matlust; munnens närmaste omgifning
något missfårgad och flåckig: å insidan af öfverlåppen ett nåra årtstort,
ytligt, nästan rent sår på mjuk botten: körtelansvållningar vid underkäken
och å halsen. Ingenting i öfrigt att anmärka. Det allmänna tillståndet för-
bättrades, men symptomen voro envisa. Särnaden å läppen läktes, men nya
hudlösheter kommo i omgifningen. På nyåret visade sig ett par större, röda,
svagt upphöjda flåckar å barnets tunga och något senare en gråhvit, luddig
exkoriation å hårda gommen. Ingen mjåltansvållning eller andra symptom
men flickan höll sig mager och blek. Den % ord. hydr. c. creta. Utslaget
å mun och gom försvann snart, och hon tog sig ganska bra. Utskrefs d "eo
Fall 121.
Modern 31-40 år; og.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i maj 1888, födde hon å BB d. ?;s 89 en full-
gången gosse, som diade modern. Denna hade två veckor före partus fått
utslag å genitalia. Vid inkomsten å SH d. °°» företedde hon mukösa papler
å vulva, roseol, allmån ringa adenit. — Ord. kvicksilfverjodur. — Barnet vål
184 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
närdt och symptomfritt. Sedan det varit oroligt några dagar, iakttogs d. *“:s
snufva, mjältansvällning och några låga papler å hakan. — Hydr. c. creta.
— Utslaget ökades likasom mjáltens storlek och bägge testes voro stora.
Den */4 ord. smörjkur. Förbättring. Erysipelas ambulans d ”'s—'%. Bar-
net hemtade sig snart och utskrefs ganska väl nárdt d ?7/s. Mjälten kändes
föga, och testes tycktes vara normala. Den fråmre fontanellen var helt liten
och suturerna ganska fasta.
Fall 122.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. fb.
Förstföderska. Tystláten och osäker i uppgifterna. Fick d. 1,9 1859
en gosse, som hon tror, ett par veckor för tidigt. Någon tid före partus sår
i högra munvinkein och några veckor efter förlossningen utslag å genitalia.
Vid inkomsten å SH d */10 flere, stora, mukösa papler å labia maj., en större
dylik å högra munvinkeln, en körtelsvulst vid högra käkvinkeln, ringa adenit
å ljumskar och halsens sidor. Barnet, som diade modern, var väl närdt och
symptomfritt. I början af november blef det oroligt och tycktes ömma, då
man lyftade detsamma, utan att någon benansvällning eller annan orsak kunde
upptäckas. Då därtill det ej tilltog i vikt ord. d. 711 hydr. c. creta, som
det tog till d. */1. Blef lugnt och stilla samt tilltog åter i vikt. Fram uti
februari åter blek, kinkig och slapp, hvilket fortfor. Hufvudet tycktes vara
stort i förhållande till det lilla ansiktet, men hufvudskålen utan anmårkning
och inga tydliga tecken till hydrocephalus. Utseendet slött, och tungan hängde
vanligen fram ur munnen. Fram på våren abscederande adenit vid bågge
kåkvinklarna. Tog sig sedermera men långsamt, var klent, hade ganska god
matlust men höll sig magert. Inga tydliga tecken på syfilis visade sig; mjål-
ten var dock något ansvåld. Vid utskrifningen d 37 vägde gossen endast
91/2 kg. Intogs åter d. än Hade ett par veckor förut blifvit klen och snart
fått något utslag. Hade en ytlig sårnad i vänstra mungipan, några små
våtskande papler vid anus och en gråaktig fläck å vänstra tonsillen, hvar-
jämte mjälten kändes något. Vägde 10 kg., var slapp och mager, matlust
och afföring oklanderlig. Ville ej stödja på benen och hade endast två tånder
(i öfverkäken). — Thymolkvicksilfverinjektioner å 1*/3 cgr., hvaraf han fick
fyra. Utslaget försvann snart, och allmånna tillståndet förbåttrades. Utskrefs
d. */10. Afled snart efter messling.
Fall 123.
Modern 31-40 år; g.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Två friska barn med sin äkta man. Hafvande i början af april 18903,
fick hon en fullgången gosse d. ?/1 94. Mannen, sjöman, hade hemkommit d.
32/10 och åter afrest efter två dagar. Några veckor därefter hade kvinnan
fått ett sår å högra labium maj., hvilket läktes kort efter partus. Först 6
veckor efter förlossningen skall utslag hafva uppstått å genitalia och kroppen
i öfrigt. Vid inkomsten å SH d. * hade hon flere mukösa papler å och
kring genitalia, roseol, angina, adenit i ljumskarna m. m. Ord. smörjkur,
Barnet, som diat modern i 5 veckor, hade i den 6:e fått utslag i ansiktet
och därefter vid anus. Vid inkomsten ganska väl nårdt men blekt, hade en
krans af mukösa papler vid anus, pigmenterade flåckar efter ett utslag å
extremiteterna, snufva, mjåltförstoring. — Hydr. e creta. — Förbättringen
till en början långsam, sedan raskare, och barnet utskrefs symptomfritt d. ?.;.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 185
Kvinnan fasthöll med bestämdhet sina nyssnämnda uppgifter, och det år ju
tånkbart, att utvecklingen af syfilis någon gång kun så förlångsammas genom
hafvandeskapet och förlossningen.
Fall 124.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 8: månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 3:e måna-
den; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i oktober 1871 födde hon å BB d. '47 72 en
fullgången gossc. I början af augusti upptrådde hos modern utslag å under-
benen, snart annorstädes. Vid inkomsten å SH d ju hade hon en riklig,
lentikulår, papulös syfilid och å underbenen dårjåmte skorpbelagda ytliga
sårnader, adenit i ljumskar m. m. Ord. sublimatinjektioner och, då de smär-
tade, kvicksilfverjodur. Barnet, som diade modern, hade snart efter födelsen
fått snufva men annars fostrat sig väl. Något före midten af september
ville det ej röra armarna och skrek, då man fattade uti dem. Snart dår-
efter utslag å benen. Vid inkomsten vål nårdt men blekt. Ett tåmligen
rikligt utslag af låga. delvis nammuläre papler å klinkor och nedre extremi-
teter, vätskande papler å scrotum: ringa adenit. — Sublimatbad. — Efter
15 bad var utslaget försvunnet. Den Zu började barnet hosta, och under
följande dagar påkom någon näsblüdning. Den 5 märkte modern, att vid en
kräkning uppkom mörk, klumpig blod med mjölken. Den 7 och följande
dagar hemorragiska fläckar å flere kroppsdelar. Någon andnöd och heshet.
Föll hastigt och dog d. 10. Vid obduktionen anmärktes: Kroppen väl nutrie-
rad; lindrig blodimbibition 4 de många bläaktiga fläckarna. Hjärnan och
dess hinnor bleka, utan förändring. Främre mediastinum innehåller ett högst
betydligt blodcoagulum, som äfven sträcker sig något framför pleura costalis och
nedåt yttre ytan af pericardium. Detta coagulum omgifver öfveralt en enormt
förstorad thymuskörtel, som intager en stor del af mediastinum ända ned
mot diaphragma. Den är kägelformig och består af en mindre öfre och en
större nedre del, förenade genom ett smalt strängformigt parti. Substansen
af vanligt utseende och konsistens, i den öfre delen helt blek, i den nedre
något mera blodhaltig. I den senare finnes en nära nötstor cystalik håla
med tunnflytande, något grumligt innehåll. Hjärtat och aorta friska, likaså
lungorna utom någon katarr i de gröfre bronkierna. Mjålten ej obetydligt
förstorad, genom äldre adherenser fästad vid bukvåggen. Lefver, njurar,
pancreas m. m. utan förändring. Ventrikeln innehåller litet grönaktigt slem:
i fundus några små eckymoser utan synbar læsio continui: tarmkanalen blek.
Fall 125.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 8:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet efter 3:e må-
naden; utskr. dödt.
Förstföderska. Efter normalt hafvandeskap fick kvinnan d. *,7 1873 en
fullgängen flicka. I slutet af augusti uppkommo nästan samtidigt ett ymnigt
utslag å kroppen, skorpor i hårbotten och vårk i högra ögat, i september
alopeci m. m. Vid inkomsten den "Tu mukösa papler å vulva, lentikulår,
papulös syfilid, papulös angina, högersidig irit och betydlig allmän adenit.
Ord. smörjkur. Barnet, som diat modern i 3 månader, hade dårunder varit
friskt. Modern omtalar, att hon stundom haft små hudlösheter å vårtorna.
I början af november blef burnet oroligt, fick snufva och dårefter utslag.
Vid inkomsten ganska vål utveckladt, men oroligt och blekt, hade ragader i
munvinklarna, dels torra dels våtskande papler å hakan och halsen, papulös
syfilid å nedre extremiteterna och betydlig adenit. — Smörjkur. — Den % 12
186 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
symptomfritt och af friskt utseende. Den ?%ı fick barnet kräkningar och
diarré, blef dåsigt och afled d. 24. Vid obduktionen iakttogs gastromalaci,
hyperemi i groftarmen och nefrit men inga andra förändringar.
Fall 126.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 8:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Konkubin. Fick å BB d. 3;7 1875 en fullgängen flicka. I
slutet af samma månad utslag å genitalia och ondt i halsen. Vid inkomsten
å SH d % talrika mukösa papler å och kring vulva, papulös syfilid, angina,
allmån adenit. Ord. kvicks.-jodur. Barnet, som diade modern, blef i tredje
veckan oroligt, fick snufva och snart ett fläckigt utslag i ansiktet. Vid in-
komsten år barnet något vanvårdadt; nedre delen af ansiktet mörkfärgadt,
hår och där fjällande med ragader i munvinklarna; snufva; låga papler å
underarmar och händer, förstorad mjälte, adenit. — Hydr. c. creta. — Ut-
skrefs symptomfritt d. "711. De áterkommo d. 7/s 1876, modern behäftad med
mukösa papler m. m., barnet med papulös syfilid. Den förra fick kv.-jodur,
det senare hydr. c. creta. Utskrefvos d !?/4. Barnets mjálte ännu kännbar.
Fall 127.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 8:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 1:a måna-
den; utskr. dödt.
För 4 år sedan ett friskt, ännu lefvande barn. Fick d 3/10 1875 å S
BB en fullgången gosse. Omkring 2 veckor före partus sår å vulva, som
läktes under puerperiet. En månad efter förlossningen fläckigt utslag A
kroppen. Sökte ammtjånst å BH och sändes därifrån till SH. Vid inkomsten
d. %/12 ett något pigmenteradt, mjukt ärr efter såret å högra lab. maj., ym-
nigt roseol, papulös angina, allmän adenit. Ord. kv.-jodur. Barnet, som diat
modern, hade i tredje veckan fått utslag i ansiktet. Vid inkomsten klent
nutrieradt och kakektiskt, hade snufva, ragad i ena munvinkeln och betydligt
ansvåld mjálte. — Sublimatbad, sedan hydr. c. creta. — Försåmring. Afied
d "/1. Vid obduktionen fans en stor, djupt liggande abscess å högra sidan
af halsen, stråckande sig upp till halskotorna, nedåt under bröstmusklerna,
utgångspunkten osåker: mjålten likasom lefvern stor. Undersökningen afbru-
ten och ofullståndig.
Fall 128.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 8:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. symptomfritt.
För två år sedan ett friskt ännu lefvande barn. Födde å BB den '.
1884 en fullgángen gosse. I 4:e veckan därefter fick hon ondt i halsen: sökte
ammtjänst å BH och observerades där i 14 dagar, hvarefter hon fick lämna
platsen. Vid inkomsten å SH d “10 har hon roseol å buk och armar, mu-
kösa papler å vulva, angina, adenit i ljumskar m. m. Ord. kv.-jodur. Bar-
net, som diade modern, hade i "e veckan fått utslag å flere kroppsdelar.
Vid inkomsten ganska vål utveckladt: oroligt och skrikigt: ansiktet grådaskigt
med låga papler å och under hakan, talrika dylika papler och fläckar delvis
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III C. 187
fjållande å nedre extremiteterna och bålen, mjålten något förstorad. — Hydr.
c. creta. — Snar förbättring. Utskrefvos d (ia,
Fall 129.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 8:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a måna-
. den; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Konkubin. Förlöstes d. "is 1885 å S BB från en fall-
gången gosse. Under hafvandeskapet hos sig ej förmårkt något sjukligt, men
omkring en månad efter partus fick hon ett flåckigt utslag å bålen och öm-
mande fläckar i hufvudet. Vid inkomsten d '%; mukösa papler å högra lab.
maj., roscol å bålen, papulös angina, adenit i ljumskarna m. m. Ord. kvick-
silfverjodur. Hos barnet, som diat modern och till en början artat sig vål,
upptrådde efter en månad utslag. Vid inkomsten tåmligen vål nårdt, oroligt;
ansiktet rödt, fjällande, munnen halföppen med torra spruckna läppar; snufva;
flere våtskande, skorpiga papler i några halsveck, mjålten föga om något för-
storad. — Hydr. c. creta. Snar förbättring. Utskrefs ganska frodig d. 73/8.
Afled följande månad i barnkolera.
Fall 130.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 8:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Symptom hos barnet i 2:a måna-
den; utskr. dödt.
Kvinnan fick för 6 år sedan ett ånnu lefvande friskt barn. Födde å
BB d Sie 1891 en, som hon tror, något för tidig flicka. Hade i augusti haft
samlag med en annan än barnfadern, men iakttog ingenting misstänkt hos
sig förr än fullt en månad efter partus, då utslag uppträdde. Vid inkomsten
d. 91/11 miliär papulös sytilid å flere kroppsdelar jämte sparsamma, lentikulära
papler, corona venerea, en mukös papel å högra lab. maj., flere mindre, sub-
kutana tuberkler å högra knåregionen, katarral angina, adenit i ljumskar m.
m. Ord. kv.-jodur. Barnet hade till en början diat modern, sedan en annan
kvinna. I början af november fick det snufva och i slutet af samma månad
utslag å kroppen. Vid inkomsten tåmligen vål nårdt, men oroligt, hade
snufva med blodig sekretion; hakan missfärgad: papulös svfilid, hår och där
fjällande, å alla extremiteterna, äfven handryggarna, sparsamt å bålen: mjäl-
ten något förstorad. — Smörjkur. --- Natten till d. 9 12 kräkning och diarré.
Krafterna föllo hastigt, och barnet afled d. 10. Vid obduktionen anmårktes:
Hufvudskålen vålbildad: måttlig blodhalt i hjärnan och dess hinnor; ependy-
mit i sidoventriklarna; vånstra bakre hornet nåstan fullståndigt oblitereradt
likasom spetsen af det högra. Magsåckens slemhinna uppluckrad med grenig
injektion hår och där; tarmslemhinnan blek. Mjålten något förstorad. Lef-
vern snarare liten, lått ikterisk, snittytan gulgrå, homogen, konsistensen fast.
Fall 131.
Modern 31-40 år; g.; inf. i 9:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Symptom hos barnet i 2:a mána-
den; utskr. fb. ,
Kvinnan hade med sin äkta man förut sju barn, af hvilka några dött i
akuta sjukdomar men flertalet lefde och voro friska. Sista gången hafvande
i april 1892 fick hon d '9 93 en fullgången gosse. Under hennes puerpe-
rium erkånde sig mannen vara smittad och vårdades snart dårefter å SH för
188 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
syfilis (primåraffektion, roseol, angina). I början af mars eller omkring 6
veckor efter förlossningen iakttog modern ett utslag vid gossens anus och
snart därefter å hakan, hvarjämte han fick snufva och hosta. Några dagar
dårefter upptrådde hos henne sjålf utslag först i nacken, snart dårefter å an-
sikte, armar, bröst. Vid inkomsten å SH hade hon ett synnerligen rikligt
utslag af dels erythema papulatum, dels lentikulåra papler, hvaraf talrika i
ansiktet, en våtskande papel å vånstra lab. maj., katarral angina, heshet och
förstorade' körtlar i ljumskarna, nacken m. m. — Ord. smörjkur. — Den °;s
högersidig irit. Barnet, som till en början diut modern, var vid inkomsten
tåmligen vål nårdt, men slapt med gulblek, kakektisk ansiktsfårg och ödem i
ögonlocken, hade snufva, fjällande och skorpiga papler på och under hakan,
våtskande papler vid anus och betydlig mjåltsvulst. — Tann. hydrarg. —
Den % abscederande adenit framför vänstra örat. Förbättringen fortgick
därefter stadigt, och vid utskrifningen den */s var barnet lugnt och i öfrigt
symptomfritt men ånnu blekt, och mjålten var stor.
D. Barnen symptomfria under observationstiden.
Fall 132.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i 6:e-8:e
månaden 40 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i mars 1878; i slutet af juli fläckigt utslag å
kroppen. Vid inkomsten d. % mjukt ärr å vänstra lab. maj., mukösa papler
å vulva, roseol, angina, måttlig adenit i ljumskarna, ringa annorstädes. Ut-
skrefs symptomfri d. ‘lu. Fick å BB d. Hi en fullgången flicka, som diade
modern. Vid inkomsten å SH d. **/1 79 modern fri från symptom; barnet
ganska frodigt, fostrade sig vål och företedde ej minsta symptom af syfilis
under hårvaron. Utskrefvos d. */7. Barnet skall kort därefter hafva intagits
å BH och dår dött af njursjukdom.
Fall 133.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i 5:e-6:e
månaden kvicks.-jodur (2 gr.), i den 8:e-9:e samma behandling.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förut ett barn, som dog kort efter födelsen. Hafvande i augusti 1880;
under julen utslag å bålen. Vid inkomsten d. ?/1 81 ymnigt roseol, mukös
papel å vånstra lårets öfre del, adenit i ljumskar m. m. Utgick emot råd
d. 4/2, men återkom d. %/3 med mukösa papler å vulva och papulós angina.
Fick å BB d *'w en fullgängen gosse. Placenta frisk med fránseende af
någon förtåtning öfver chorion; nafvelstrångsvenens intima gulhvit, något för-
tjockad i en utsträckning af 3 cm. från kakan; artererna friska. Barnet
diade modern och fostrade sig i all» väl under härvaron samt företedde inga
tecken på syfilis. Utskrefs d %s.
U
Fall 134.
Modern u. 21 år; 08.; inf. i Za månaden. Behandl.: i 7:e-8:e
månaden 41/2 gr. kvicksilfverjodur.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III D. 189
Smitttad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid 4-6 må-
nader; utskr. dådt.
Förstföderska. Prostituerad. Sista regleringen i juni 1881. Vid in-
komsten den !%ıo mukösa papler å vulva, papulös angina, adenit. Fick å
BB d !/s 82 en nära fullgången flicka. Placenta frisk med frånseende af
en infarkt. Modern saknade mjölk, men barnet fostrade sig i det hela bra
och företedde ej symptom af syfilis. I slutet af juli påkom en gastroenterit,
och barnet afled d "Ze Vid obduktionen tecken på denna sjukdom men inga
syfilitiska föråndringar.
Fall 135.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 2:a månaden. Behandl.: i 5:e och
6:e månaden 3 gr. kvicksilfverjodur, i den 8:e och 9:e samma
behandling.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid under 1
månad; utskr. dödt.
Förstföderska. Prostituerad. Antagligen hafvande i slutet af juni 1881.
Vid inkomsten d. !9/u flere sår å vulva, till utseendet enkla schankrar. I
början af december lentikulår, papulös syfilid, som blef ymnig, angina, adenit.
Utskrefs symptomfri d. Ais 82, återkom d. Mis med mukösa papler och papulös
angina. Fick å BB d. °/s en fullgången flicka. Placenta företer flere större
och mindre hvita infarkter, men år i öfrigt frisk till parenkym och kärl.
Kort efter inkomsten fick barnet ansiktsros och afled d äis Vid obduktionen
inga tydliga organföråndringar.
Fall 136.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i Ge må-
naden smörjkur, som måste afbrytas för stomatit.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 3-4 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förut ett friskt ännu lefvande barn. Hafvande i mars 1878; i början
af augusti svullnad och sår i vulva. Vid inkomsten d. */s tre primåraffek-
tioner å vulva, adenit i ljumskar m. m., roseol, angina. Födde å BB d. *%/12
en fullgången gosse. Placenta något blek men Jucker och frisk och så äfven
kärlen. Barnet diade modern och fostrade sig väl samt visade inga symptom
af syfilis. Utskrefs d. ®js 79.
Fall 137.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 6:e och
7:e månaden 30 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 2-3 måna-
der; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Sista regleringen i april 1878; i början af augusti sår-
nader i vulva. Vid inkomsten den !P/s erosioner å vänstra lab. maj. utan
typiskt utseende jämte någon adenit i ljumskarna. I början af september
började låga papler uppstå i vulva, och den ??/9 funnos talrika, våtskande
papler, impetigo capitis och katarral angina. Fick å BB d. % 79 en full-
gången gosse. Placenta något tunn men annars utan anmårkning. Barnet,
190 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
som diade sin moder, artade sig ganska bra och företedde ej symptom af
syfilis. Utskrefs d. 2/4,
Fall 138.
Modern 31-40 år; g.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 6:e och
7:e månaden 21 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnet inficieradt efter födelsen;
utskr. symptomfritt.
Förut två friska barn med sin åkta man. Hafvande i slutet af maj
1879; i slutet af oktober utslag å bålen, snart å genitalia. Vid inkomsten
d %/11 talrika mukósa papler å och kring vulva, däraf en större å vänstra
lab. maj. med ej obetydlig infiltration i huden. betydlig adenit i ljumskarna,
ringare annorstådes, storflåckigt roseol, angina. Utskrefs på egen begåran
d. */1. Födde å BB d. ‘/s 80 en fullgången gosse. Modern ammade barnet.
som höll sig friskt till d ’e—7;e, då det började blifva oroligt och fick ett
utslag vid penis. Den (ie uppvisades för oss gossen, som till höger vid radix
penis och öfvergående på scrotum företedde en rundad, mer ån årtstor erosion,
väl begränsad, med en gråaktig beläggning och afsöndrande en klar vätska;
den hvilade på ett något större ganska mäktigt, elastigt infiltrat. Ingen
adenit i ljumskar eller annorstädes. Den ?;7 var erosionen läkt men infiltratet
ännu större och en tydligen typisk skleros. Nu fans en körtelsvulst å högra
ljumsken och några små å halsen samt därjämte ett småflåckigt utslag med
inblandade låga papler å buken och någon fläckighet kring munnen. Barnet
visades nu en gång i veckan. Utslaget blef efter hand mycket ymnigt, platta
papler upptrådde å scrotum, perinæum och lårvecken, snufva samt nya körtel-
svulster i ljumskarna och å halsen. Sklerosen höll sig mycket ansenlig, röd-
brun till färgen, lätt fjällande. Härunder var barnets allmänna tillstånd
ganska godt, han diade bra, och öppningen var ordentlig. Den *;z ord. hydr.
c. creta. Förbättring inträdde snart, men, då modern tydligen slarfvade med
ingifningen, öfvertalades hon att inkomma på sjukhuset med barnet. Skle-
rosen kändes då (d. Bei mycket tydlig, väl begränsad och var något höjd öfver
omgifningen. Utslaget kvarstod delvis. Nu följde rask förbåttring, och barnet
utskrefs d. '%ıo symptomfritt i öfrigt men en degig lämning fans efter pri-
måraffektionen och en tåmligen betydlig adenit.
Fall 139.
Modern 31-40 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i Ge och
Ze månaden 8 injektioner med 5 cgr. Ox. hydr. flav.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 4-6 måna-
der; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande sedan februari eller början af mars 1888; sår
å genitalia i juni och utslag å kroppen i slutet af juli. Vid inkomsten d.
13/g primåraffektion och mukösa papler å vulva, roseol, papulös angina. Utgick
d 3/10. Födde å BB d. */1 en nära fullgängen flicka, som diade modern och
fostrade sig väl. De intogos å SH d mis 89. Modern hade ett papulöst
erytem och angina. Ord. kvicksilfverjodur. Barnet något litet och magert,
men diar bra. Dess fråmre fontanell helt liten och hufvudskålens förbening
i öfrig långt hunnen, pannan låg. Fritt från tydliga symptom af syfilis och
förblef så under hárvaron. Utskrefs d 73/4.
Fall 140.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 3:e månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 8 thymolkvicksilfverinjektioner.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III D. 191
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 3-4 måna-
der; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hufvande i slutet af oktober 1889; i mars 90 utslag å
vulva, snart å bålen. Vid inkomsten d. !3/e talrika mukösa papler å geni-
talia, lentikulära papler å bålen, papler å tungan, adenit i ljumskar och an-
norstådes. Födde å BB d. '/s en fullgången gosse. Placenta företedde ett 5
cm. långt atrofiskt parti vid randen, i öfrigt utan anmärkning. Barnet diade
modern och artade sig väl. Den "/u visade sig å insidan af öfverlåppen en
liten hudlöshet, och barnet hade några mindre körtelsvulster vid underkåken.
Hudlösheten läktes hastigt, och barnet utskrefs d. **/1 med tillsägelse åt mo-
dern att genast infinna sig, om barnet ej förblef friskt, men hon afhördes ej.
Modern hade under hösten genomgått en ny behsndling.
Fall 141.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Ae månaden. Behandl.: i 6:e má-
naden 30 smörjningar.
Smittad af varfifadern? Ja. Barnets observationstid öfver 6
mmåtiader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i juli 1871; i början af oktober sårnad i vulva
och omkring en månad dårefter ett betydligt utslag dårstådes. Vid inkomsten
d 1/11 några orena cj typiska sår å vänstra lab. maj. på sväld bas, talrika
mukösa papler å genitalia och omgifningen, adenit i ljumskar och hals. Ino-
kulation från såren gaf negatift resultat. Den */ fosterrörelser. Fick 4
BB d */s 72 en fullgängen gosse. Modern hade otillräcklig mjölk, men bar-
net artade sig väl och utskrefs särdeles frodigt med modern d. 3/7 utan att
hafva visat något symptom af syfilis. De vårdades åter hösten 1872 och
våren 1873; barnet företedde aldrig tydliga symptom af lues.
Fall 142. É
Modern 31-40 år; og.; inf. i 4:e månaden. Behandl.: i 9:e må-
naden 12 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid 4-6 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förut ett friskt ännu lefvande barn. Sista regleringen i okteber 1875.
I början af april 76 mattighet, hufvudvårk och snart utslag kring anus och
å vulva. Vid inkomsten d. %/5 mukösa papler å vulva och tungan, papulös
angina, adenit i ljumskar m. m. Fosterrörelser och fosterljud normala i öfrigt,
men biljud vid det senare. Fick å BB d ie en fullgängen gosse. Placentas
substans utan anmärkning, men serotina år fläckvis tjockare än normalt, och
öfver chorion finnes nåstan öfveralt en mer eller mindre betydlig förtåtning.
Barnet fostrade sig väl och höll sig frisk, utskrefs d 2/10. Modern fick efter
återkomsten från BB en irit och genomgick smörjkur.
Fall 143.
Modern 21-30 år; e: inf. i Ae månaden. Behandl.: i 9:e må-
naden 22 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 2-3 måna-
der; utskr. symptomfritt.
199 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
‚ Fôrut ett friskt barn med sin äkta man. Missfall genom skråmsel 1877.
Sista regleringen i april 1878; i november ondt i halsen och efter någon tid
utslag å genitalia. Vid inkomsten d. ?/; 79 talrika mukösa papler å vulva
och flere under brösten, ragader å läpparna, alopeci, allmän adenit. Hennes
man inkom kort efter henne med rest efter primäraffektion, pap:lóst erytem
m. m. Fick å BB d. ”/ en liten men frisk flicka. Placenta företer ett ej
obetydligt atrofiskt parti vid randen och en större randinfarkt, substansen
annars utan anmärkning. Nafvelstrångsvenens och den ena arterens intima
gulhvit och väggen något förtjockad; arteren starkt utbuktad kort före inser-
tionen; ramus communicans oblitererad. Barnet diade modern och fostrade
sig väl samt höll sig fri från symptom af syfilis, utskrefs d. %/, frodig: vågde
vid inkomsten 2,7 kg., vid utskrifningen nåra 6 kg. Modern fick ingen be-
handling under sista hårvaron.
Fall 144.
Modern u. 21 år; 08.5 inf. i 4:e månaden. Behandl.: i T:e och
Be månaden 4/2 gr. kvicksilfverjodur.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets vvservationstid 3-4 måna-
der; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Prostituerad. Hafvande i juli 1882. Vid inkomsten d.
12/13 flere till utseendet enkla schankrar å vulva. Den */1 roseol och katarral
angina. Fick å BB d. ?%s en fullgången gosse. Barnet diade modern och
fostrade sig väl samt fóretedde ej symptom af syfilis. Utskrefs d ?/s.
Fall 145.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Ae månaden. Behandl.: i T:e och
Se månaden 4 calomelinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
Förut ett ännu lefvande och friskt barn. Hafvande i juli 1887; foster-
rörelser i november. Omkring midten af december utslag å vulva. Vid in-
komsten d. ?/1 88 ödem i venstra lab. maj. med flere rena, röda exkoriationer
och några dylika i det högra labiet, roseol, lentikulåra papler, adenit i ljum-
skar m. m. Utskrefs symptomfri d "is Fick å S BB d. % en fullgången
flicka, som diade modern och fostrade sig väl. I 3:e och 4:e månaden hade
det något utslag å klinkorna, som snart försvann, och under sista tiden någon
hudlöshet å läpparna. Vid inkomsten d. */s hade modern en liten papelbild-
ning i högra munvinkeln, var i öfrigt symptomfri. Barnet, som var frodigt
och lugnt, hade en obetydlig erosion å underlåppen, som snart försvann utan
behandling. Utskrefvos d. ?7/4. Modern fick 3 injektioner med salicyls. kv.
oxid (10 cgr.).
Fall 146.
Modern 21-30 år; 0g.; inf. i Ae månaden. Behandl.: i T:e må-
naden 30 påstrykningar; i 9:e Pil. hydr.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. dödt.
Två ännu lefvande friska barn, det sista i oktober 1895. Åter hafvande
i april 96; i början af augusti sår i vulva och omkring midten af september
utslag å kroppen. Vid inkomsten d. %/10 två primäraffektioner och några små
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III D. 193
mukösa papler å vulva, ymnigt roseol, fjällande papler i ansiktet, måttlig
allmän adenit, blåskatarr med hematuri sedan en månad. Den sistnämnda
behandlades först, men d. %/10 gafs smörjkur i form af påstrykning. Fick å
BB d Wi 97 en fullgängen flicka, som diade modern. Barnet fostrade sig
väl till d min då det fick en gastroenterit och afled d 20 på morgonen.
Aftonen förut hade en svartaktig massa framkommit ur nåsa och mun. Vid
obdukticnen fans gastromalacia nigra med betydlig uppmjukning af den i
aflossning stadda slemhinnan. En likartad massa träffades i tunntarmens
nedre del och i mindre kvantitet äfven i larynx och trachea. De nedersta
peyerska fläckarna och en del solitära körtlar i groftarmen svälde; mesente-
rialkörtlarna föga om något förändrade. Njurarnas corticalis något ansvåld
och grådaskig. Mjälte, ben likasom öfriga organ utan anmärkning.
Fall 147.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 21 smörjningar, därefter jodkalium, 1 gr. dagligen.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid under 1
månad; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i augusti 1874; i slutet af januari 75 sår å
underläppen och i slutet af februari utslag å vulva. Vid inkomsten d !7/s
primåraffektion å midten af underläppen, betydlig ansvållning af flera sub-
maxillarkörtlar, talrika mukösa papler å genitalia. Fick å BB d ?7/s en full-
gången gosse. Placenta frisk. Vid återkomsten till SH d. ?/e var barnet
klent och svagt men utan syfilitiska symptom; äfven modern svag och utan
mjölk, behåftad med perimetrit. Barnet föll alt mera: ville efter d. 17 ej
taga flaskan; betydlig afmagring; kyliga extremiteter; gulgrön afföring. Afle
d. 18. Vid obduktionen anmårktes: nafveln låkt; vena umbilic. innehåller en
tjock varlik våtska, som åfven delvis fyller portam hepatis och dårifrån kan
följas å ena sidan inuti lefverkårl af 3:e—4:e ordningen och å den andra i
de större mesenterialvenerna. Kärlväggen öfveralt hvitgul å ytan, förtjockad.
Lefvern blodrik, något ikterisk; inga metastatiska härdar. I öfrigt ingenting
anmårkningsvårdt.
Fall 148.
Modern u. 21 år; og.; inf. i 5:e månaden. Behandl.: i 6:e och
7:e månaden 5 calomelinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid 1-2 måna-
der; utskr. dödt.
Förstföderska. Prostituerad. Sista regleringen i maj 1887. Vid in
komsten d. !%/ıo 4 primäraffektioner å vulva, hvilka funnits en vecka; adenit
i ljumskarna. Den %#/10 ord. calomelinjektioner. Utskrefs d !!/1 1888, utan
att hafva företett secundaria. Födde i hemmet d */1 en fullgången flicka.
Placenta frisk med frånseende af två bönstora randinfarkter. Barnet artade
sig bra men afled efter en månad i en hastigt förlöpande okånd sjukdom.
Modern inkom åter d. "ia och hade då mukösa papler, papulós angina och
allmån adenit.
Fall 149.
Modern u. 21 år; og.; inf. i Be månaden. Behandl.: i 9:e má-
naden 4 thymolkvicksilfverinjektioner.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 3-4 måna-
der; utskr. symptomfritt. |
Nord. med. ark., 1897. 13
194 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Förstföderska. Sista regleringen i mars 1891; i början af oktober utslag
å genitalia. Vid inkomsten d. '%/11 tallösa, mukósa papler å och kring vulva,
psoriasis palm., adenit i ljumskar m. m. Fick å BB d. ?/:s en fullgången
flicka. Placenta företedde en betydlig kalkafsättning genom hela kakan och
en randinfarkt men var i öfrigt utan föråndring. Barnet fostrade sig vål,
oaktadt moderns mjölk snart blef otillråcklig, och visade inga tecken till
syfilis. Utskrefs d % 92. Skall hafva aflidit å BH d % af barnkolera.
Fall 150.
Modern 21-30 år; 0g.; inf. i Be månaden. Behandl.: i 7:e och
8:e månaden 35 påstrykningar å 4 gr. salfva.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 3-4 måna-
der; utskr. dödt.
Förstföderska. Sista regleringen i maj 1892. Omkring midten af nov.
utslag å genitalia. Vid inkomsten d /12 talrika erosioner å vulva, roseol,
adenit i ljumskar m. m. Fick å BB d. ??/2 93 en fullgången gosse. Placenta
något tunn, företer ett par hvita infarkter men år i öfrigt utan anmärkning
likasom hinnor och kärl. Modern sinade snart, men barnet fostrade sig i allo
väl. Den !%/,; iakttogs en ansvällnuing å barnets bukvågg från nafveln till
svmfysen af vid pass 4 cm:s bredd, tillspetsande sig uppåt; hudbetäckningen
blek. Då svullnaden ökades, nafveln frambuktade och fluktuation intrådt,
öppnades den tydligen längs urachi förlopp befintliga abscessen d. 17, hvar-
vid ej obetydligt var utflöt. Då emellertid afflödet blef otillräckligt, och
svulsten åter ökades, gjordes en incision längre ned och drånagerör inlades.
Barnet föll altmera och afled d. 31. Vid obduktionen fans 2—3 cm. under
nafveln en mindre, nekrotisk fläck å abscesshålans bakre vägg med perfora-
tion inåt bukhålan, allmän peritonit med rikligt fibrinöst exsudat och sam-
manlödning mellan tarmslyngorna. Abscesshálan, som räcker ned mot sym-
physis pubis, väl begränsad, dess vägg lätt skifferfärgad. Urinbläsan nästan
tom, utan förändring. Mjälten betydligt förstorad, mörkröd, något lös. I
öfrigt ingenting att anmärka.
Fall 151.
Modern 31-40 år; e: inf. i Ge månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 26 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid under 1
månad; utskr. symptomfritt.
Två friska, ännu lefvande barn med samme man. Dessa bägge barn
smittades af en inneboende kvinna och fingo i juni 1870 sårnader vid mun-
giporna, någon tid dårefter utslag vid anus m. m. Modern, som var hafvande
sedan januari s. å. fick i slutet af juli ondt i halsen. Vid inkomsten å SH
d. % hade kvinnan ett brandigt sår å högra tonsillen, öfvergående på fråmre
gombågen och uvula, ansvålda submaxillarkörtlar, roseol, svår hufvudvårk.
Utskrefs på egen begäran läkt d '°/ıo och födde d. 17 en fullgängen flicka.
Hon instålde sig en kort tid dårefter, och då var barnet ånnu friskt. De två
andra barnen sköttes å SH samtidigt med modern för syfilis.
Fall 152.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 6:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. symptomfritt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III D. 195
Förstföderska. Sista regleringen i slutet af februari 1876. 1 oktober
utslag å genitalia, som efter hand ökades. Födde å BB d. %/12 en fullgången
gosse. Placenta frisk med fränseende af tämligen betydlig kalkafsåttning i `
kakan. Vid inkomsten d. "ii funnos flere nu torra och i regress varande
papler å vulva och vid anus, ringa adenit. Barnet diade modern och höll sig
friskt under hårvaron. Utskrefs d */2 77.
Fall 153.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 6: månaden. Behandl.: i 9:e må-
naden kv.-jodur.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Sista regleringen i slutet af april 1876. I slutet af
november sår å vulva och under juldagarna utslag å och kring genitalia.
Vid inkomsten d. 5/1 77 i vecket mellan högra lab. maj. och minus en större
ytlig sårnad på fast bas, talrika mukösa papler å vulva och vid anus, katar-
ral angina, måttlig adenit i ljumskar m. m. Fick å BB d. 7/s en fullgången
flicka, som under de tre första veckorna hade en envis konjunktivit men
fostrade sig vål och under vistelsen på SH ej företedde symptom af syfilis.
Utskrefs d. %/4.
Fall 154.
Modern 21-30 år; og.; iuf. i Ge månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 3-4 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Fick en ännu lefvande frisk gosse för 4 år sedan. Hafvande i maj
1877; vid jultiden allmänt illamående och hufvudvárk, d. 7/1—%1 78 fläckigt
utslag å bålen och snart svullnader i pannan. Vid inkomsten d 38/1 rikligt
roseol, periostit å pannbenet, allmån måttlig adenit. Samtidigt inkom barn-
fadern med en primäraffektion, som han fått af henne. Födde å BB d. %/3
en fullgången gosse. Placenta något liten och tunn, företer några blodcoagula
i massan och en randinfarkt, substansen något blek men lucker och kårlen
friska. Barnet diade modern, artade sig väl och utskrefs frisk d. "äis Mo-
dern genomgick under sista hårvaron smörjkur.
Fall 155.
Modern 31-40 år; og.; inf. i Ge månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förut två friska ånnu lefvande barn. Hafvande i december 1879. Un-
der hafvandeskapets två sista månader flytning från genitalia och 3—4 veckor
före partus utslag å kroppen. Födde å BB d. äis 80 en fullgängen gosse
och såndes dårifrån till SH. Vid inkomsten ett rikligt utslag af lentikulåra
papler å de flesta kroppsdelar, mukösa papler å vulva, betydlig allmän adenit.
Hade dårjåmte en gammal psoriasis vulgaris. Ord. kv.-jodur. Barnet diade
modern till en tid, fostrade sig äfven sedan väl och visade inga tecken på
syfilis. Utskrefs d. 5/12.
Fall 156.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i Ge månaden. Behandl. 0.
196 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 3-4 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Ett friskt ännu lefvande barn. Hafvande i januari 1879; i slutet af
september utslag å blygden. Fick å BB d. */10 en fullgängen gosse. Vid
inkomsten å SH d. 4/11 hade modern talrika, dels torra dels våtskande papler
å och kring vulva, katarral angina, temligen betydlig adenit i ljumskar m.
m. Barnet artade sig i allo vål och företedde ej minsta symptom af syfilis.
Utskrefs knubbig och frisk d. ?/2 1880.
Fall 157.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Ge månaden. Behandl.: i Be och
9:e månaden 35 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 4-6 må-
nader; utskr. symptomfritt och sedan smittadt.
Förstföderska. Hafvande i juni 1881; under julen sår i vulva och i
början af februari utslag å genitalia. Vid inkomsten d. is 82 primåraffek-
tion å vänstra lab. maj., adenit i ljumskar m. m., mukösa papler å vulva,
katarral angina. Fick å BB d *%/3 en fullgängen flicka. Denna, som diade
modern, fostrade sig vål; fick i juli en bronkit, som något nedsatte henne,
men hemtade sig och utskrefs med modern d. */s, utan att hafva visat minsta
tecken till syfilis. Modern hade i juni fått roseol och genomgått merkurial-
kur. De återkommo d. "3/10. Modern hade mukósa papler å vulva och tungan.
Flickan hade, sedan hon upphört att dia modern, fått tarmkatarr, var vid
inkomsten något slapp och mager men utan symptom af syfilis. Modern fick
kvicksilfverjodur och barnet behandlades för sin tarmkatarr. Den %/1 iakt-
togs å barnets haka något till höger om medellinean en årtstor lått upphöjd
fläck med något infiltrerad bas. Den vidgade sig småningom, infiltratet blef
fastare och d. ®/ı 83 började den vätska sig. Innanför underkäken uppträdde
härunder i medellinean en och åt sidorna flera kórtelsvulster. Den *% var
efflorescensen nåra 25-örestor, en platt papelformig upphöjning, lått torkande
å ytan, som år honungslik med en brunaktig färgnyans; infiltrationen under
densamma ganska betydlig. Den ?9/; började sparsamma låga rödbruna papler
uppstå å bålen, efter hand å hals, armar och hufvud. Barnet var nu oroligt
och skrikigt. Utslaget blef ganska ymnigt, fjällade här och där; å tungan
uppträdde några röda fläckar. Den !% ord. hydr. c. creta. Den %/2. För-
bättring i alla afseenden. I midten af mars messling, som afbröt behand-
lingen, men denna återtogs d. */s. Under tiden hade uppstått en ansvällning
å 4:e vänstra metacarpalbenets och bägge 4:e metatarsalbenens öfre del. De
senare gingo tillbaka, men den förra ökades och gick till caries och abscess-
bildning. D. °/s upphördes med kvicksilfverbehandlingen. Flickan var då symp-
tomfri med frånseende af bensjukdomen och adeniten. Genomgick ny behandling
i augusti—september i form af smörjkur. Hon fostrade sig ganska bra och
kvarstannade till d. */4 84. Hon var då väl närd, kunde gå ordentligt och
hade fått de vanliga tänderna; framtänderna i underkäken något dåliga.
Efter primäraffektionen fans ett ytligt ärr. Benaffektionen hade läkts men
återkommit, och benet var blottadt å en liten punkt; detta ben hade blifvit
efter i utvecklingen, så att den 4:e metacarpo-phalang. leden låg vida högre
upp än de öfriga.
Modern intogs å SH d !% 1886 jämte en d. ??/s samma år född flicka,
som hade syfilis och afled efter kort tid af gastro-enterit. Den förut omta-
lade flickan inkom med modern. Hon hade efter utskrifningen fostrat sig
ordentligt och ej haft några misstänkta symptom, var nu frisk och välskapad.
Efter primäraffektionen förefans ett litet upphöjdt något stråligt ärr och å
metacarpalbenet ett indraget vid benet fästadt ärr. Annu en gång hade jag
tillfålle att se henne under 1889, då hon åfven var frisk, något gracil till
kroppsbyggnaden men i öfrigt utan anmärkning. Ogon och öron friska. Fram-
tänderna vexlade, ganska goda.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III D. 197
Fall 158.
Modern 21-30 år; og.; inf. i Ge månaden. Behandl.: vid första
anfallet 40 smörjningar (påstrykning).
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid under 1
månad; utskr. symptomfritt.
Förut ett barn, som afled vid 6 veckors ålder. Sista regleringen i midten
af juli 1894: i slutet af januari 95 sår å vulva och sist i februari utslag å
kroppen. Vid inkomsten å SH d %s primäraffektion å prep. clitoridis, adenit
i ljumskar m. m., rikligt roseol å bålen, fjållande papler vid nåsflyglarna.
Fick å BB d. ?7/4 en fullgången gosse. Placenta frisk till parenkym och kärl.
Barnet fostrade sig vål, men modern kunde ej förmås att stanna. Utgick d.
"M/s. Annu i slutet af juli var barnet friskt.
Fall 159.
Modern 31-40 år; g.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 2-3 måna-
der; utskr. dödt.
Förut två friska barn med samme man. Hafvande i februari 1871 fick
hon d. !?/;i en fullgängen flicka. Hade under hafvandeskapet känt sig frisk
till 14 dagar före partus, då hon blef matt och hade frossanfall hvarannan
dag. Några dagar efter partus våtskande fläckar å vulva, som sedan kvar-
stått. Vid inkomsten å SH d 7%, 72 talrika mukösa papler å vulva, papulós
angina, adenit. Ord. smörjkur. Barnet hade varit friskt till i början af
januari, då det fått en tarmkatarr. Vid inkomsten var det ytterst klent och
afled följande dag. Vid obduktionen funnos tecken på en kolit, men i öfrigt
ingenting att anmårka.
Fall 160.
Modern 31-40 år; g.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förut två friska barn. Hafvande i midten af maj 1887 åtog hon sig
d */9 ett 8 månader gammalt fosterbarn. Detta fick i slutet af oktober utslag
i munnen och vid anus, återtogs af modern vid jultiden. Ungefär samtidigt
dårmed fick vår patient svårighet att svålja uch en körtelsvulst till vånster
vid underkäken. Den *.> 88 födde hon en fullgången flicka. Dagen förut
visade sig ett fläckigt utslag å hennes ben, snart öfver en stor del af kroppen.
Vid inkomsten d. %4 voro bägge tonsillerna, mest den vänstra, ansvälda och
likasom fråmre gombågarna besatta med mukösa papler; flera ansvålda körtlar
till vånster innanför underkåken, en vid högra kåkvinkeln, ett par små kört-
lar kånnbara i ljumskarna; roseol. Barnet friskt och frodigt, diade modern
och höll sig fritt från syfilis. Utskrefs d. *%s. Modern genomgick smörjkur.
Hon hade med sig en 9 års flicka, som blifvit inficierad af samma fosterbarn.
Fall 161.
Modern u. 21 år; og.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid 4-6 må-
nader; utskr. dödt.
198 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Förstföderska. Sista regleringen i januari 1887; i juli sår i vulva. Vid
inkomsten d. '%s en större skleros å commissura vulv. post. och foss. navic.,
en mindre å vånstra lab. min. Måttlig adenit i högra ljumsken, ringa i den
vänstra. Fick å BB d. % en nära fullgången flicka. Vid förlossningen hade
på grund af den betydliga svullnaden ett snitt blifvit lagdt utåt och nedåt
genom labia majora. Dessa sår voro ånnu ej låkta vid kvinnans återkomst
till SH d. 21 och emellan dem låg den nu everterade betydliga sklerosen.
Den f/10. Roseol å bålen, som snart ökades, fjällande utslag kring munnen.
Ord. calomelinjektion. Barnet fostrade sig ganska väl, oaktadt modern sak-
nade mjölk. Den */o fick det genom moderns bristfälliga omvårdnad ett
intertrigo och därefter allmänt eczem och en del subkutana abscesser. För-
båttrades snart och fostrade sig ganska bra. I midten af december upptrådde
en lungkatarr, som tilltog. Barnet föll af och dog d %ı 88. Vid obduktio-
nen tråffades en bronkopnevmoni i lungornas bakre nedre delar samt oedema
glottidis. Inga tecken till syfilis; benen friska.
Fall 162.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 7:e månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 1 calomelinjektion och dårefter kvicksilfverjodur till
partus.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Sista regleringen i juni 1887; i början af februari 88
sårnader i vulva. Vid inkomsten d. "is fyra typiska primåraffektioner å
vulva och måttlig adenit i ljumskarna. Fick å BB d. 14 en fullgången
flicka, som till en början diade modern men snart fick flaska. Barnet fostrade
sig vål och visade ej tecken till syfilis, men modern ville ej stanna långre
än till d '%. Modern företedde ej tydliga secundaria, men vårdades hår
1894 med ett syfilitiskt barn (afd. I 41); hon omtalade då, att hår omhand-
lade flicka hällit sig frisk.
Fall 163.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i januari 1890; i slutet af augusti sårnad i
vulva. Födde d. ?%/10 en fullgängen flicka. Under dagarna efter partus iakt-
tog hon utslag först å sina armar, sedan bålen. Vid inkomsten d. "/1 pri-
måraffektion å commissura vulv. post., erosioner å vulva, ymnigt roseol, allmån
adenit. Ord. thymolkvicksilfverinjektion. Barnet, som blott en kortare tid
diat modern, var vål utveckladt och förblef symptomfritt under hårvaron.
Utskrefvos d. 1/2 96. De äterkommo d. %s. Modern hade fått ett nytt anfall
af syfilis. Ord. kvicksilfverjodur. Flickan, som varit utackorderad, hade ett
impetigo-liknande utslag å klinkorna och kikhosta. Utslaget försvann snart
för lokala medel. Hon var ganska vål nård och höll sig fri från symptom
af syfilis. Utskrefs d. ?8/7.
Fall 164.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. III D. 199
Förstföderska. Hafvande i februari 1892; i slutet af september sårnad
i vulva. Vid inkomsten d *ıı primåraffektion å högra lab. maj., några ero-
sioner å den vånstra, adenit i ljumskar m. m., roseol å bålen. Fick å BB
d 1/11 en nära fullgången flicka. Vid återkomsten till SH d 1/11 fick mo-
dern genomgå smörjkur. Barnet, som diade modern, fostrade sig synnerligen
väl och var under hårvaron utan tecken till syfilis. Utskrefs d */ 93. De
återkommo d. ?5/7, modern behäftad med mukösa papler och papulös angina:
fick smörjkur. Barnet hade hela tiden varit friskt och var så åfven nu.
Utskr. d */s. Flickan afled kort därefter af »diarré».
Fall 165.
Modern 21-30 år; 08.; inf. i 7:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
Ett år före sista konceptionen ett litet och klent barn, som dog efter
13 dagar; det var rent å kroppen, men andades med svårighet. Åter haf-
vande i februari 1892 med en annan man födde hon d '%/11 en fullgången
flicka. Under hafvandeskapet märkte hon ingenting sjukligt hos sig, men
omkring en vecka efter partus visade sig utslag. Vid inkomsten d */1 1893
ett tämligen ymnigt, lätt pigmenteradt roseol å extremiteterna; någon adenit
i ljumskar m. m. Ord. smörjkur. En månad efter behandlingens slut svår
vårk i hufvudet och bågge skenbenen, papulös syfilid; en vacker leukoderma
hade utvecklat sig å halsen. Fick åter smörjkur och detta upprepades tredje
gången, då liknande symptom åter upptrådde. Barnet, som diade modern,
fostrade sig i allo väl samt utskrefs friskt och frodigt d. 8/ə.
Fall 166.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 7:e månaden. Behandl.: strax före
partus 5 smörjningar.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
Förut en frisk ånnu lefvande gosse. Hafvande i början af juli 1899;
omkring midten af februari 93 sår å vulva. Vid inkomsten d. il primår-
affektion & vänstra lab. maj., adenit i vänstra ljumsken, ringa i den högra,
rikligt roseol, katarral angina. Ord. smörjkur. Alskaren vårdades hår poli-
kliniskt för första anfallet af syfilis. Kvinnan fick 4 BB d. % en fullgången
flicka. Placenta utan anmärkningsvärd förändring. Barnet diade modern,
artade sig vål och företedde ej symptom af syfilis, men modern utgick redan
d. Us De återkommo d %. Modern hade en betydlig papulös angina och
roseol; fick smörjkur. Barnet, som hela tiden diat modern, hade varit friskt
och var så under hårvaron. Utskrefvos d. 29/10.
Fall 167.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 7:e månaden. Behandl.: i 8:e och
9:e månaden 30 smårjningar (påstrykning) å 4 gr.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid under 1
månad; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Sista regleringen i början af juni 1894. Vid inkomsten
d ?!/; 1895 primiraffektion å högra lab. maj. et minus samt någon adenit i
ljumskarna. Hon hade haft såren 2—3 veckor fåre inkomsten. I midten af
200 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
februari roseol å bål och extremiteter. Utgick d ??/s och fick å BB d */z
en fullgången och vål utvecklad gosse. Utskrefs dårifrån och låt sig ej
vidare afhöra.
Fall 168.
Modern 31-40 år; g.; inf. i 8:e månaden. Behandl. O.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 4-6 måna-
der; utskr. symptomfritt.
Förut sex barn med sin äkta man. Åter hafvande födde hon d. * >
1888 en fullgången flicka. Ungefår 3 veckor efter förlossningen vårk i huf-
vudet och flera ledgångar, snart utslag å bål och genitalia. Hade plågat
umgånge med mannen till det sista och, sedan hon insjuknat, fått veta, att
han var smittad. Hon behandlades någon tid polikliniskt, men intogs d. *%e
och företedde då alopeci, papulöst erytem, mukösa papler å genitalia, angina
och måttlig allmån adenit. Ord. kvicksilfverjodur. Barnet, som diat sin
moder och varit friskt hela tiden, var vål utveckladt och fritt från symptom
af syfilis samt förblef så under hårvaron. De utskrefvos d. ®/s.
Fall 169.
Modern 31-40 år; og.; inf. i 8:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 4-6 måna-
der; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i maj 1888 födde hon d %/2 89 en fullgängen
flicka. Två å tre veckor före förlossningen sveda vid urinkastningen och
ungefär 2 veckor efter partus vätskande upphöjningar å vulva, sedermera
utslag å andra kroppsdelar. Vid inkomsten d. *!/s mukösa papler å vulva,
roseol, papulös angina, adenit. Ord. inj:r med salicyls. kvicks.-oxid. Barnet,
som till en tid diat modern, var särdeles väl utveckladt och under härvaron
fritt från symptom af syfilis. Utskrefvos d. ?9/c.
Fall 170.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 9:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i december 1879 födde hon d. !/ıo 80 en full-
gången flicka. Hade vårdats å SH d ?7/1—?8/s under diagnosen: enkel schan-
ker. Hon ammade sitt barn i 6 veckor och tog då tjånst som amma i en
enskild familj. En kort tid därefter började hon lida af värk i hufvud,
armar och underben med känsla af svaghet och slapphet i dessa delar, men
hade härunder god mjölktillgång och födde barnet med lätthet. I midten af
december visade sig ett utslag å armarna, snart å andra kroppsdelar. Vid
inkomsten d. 39/12 hade hon en utbredd maculo-papulös syfilid å bålen, spar-
sammare å extremiteterna, allmän adenit. Ord. kvicksilfverjodur, som togs
med afbrott, då någon stomatit uppstod. I mars grupperade papler och huf-
vudvärk. Ord. smörjkur. Barnet var vid inkomsten väl utveckladt och friskt.
Fick i slutet af februari snufva och lungkatarr, hvilken var envis och ned-
satte detsamma, men det hemtade sig och fostrade sig sedan väl samt före-
tedde inga symptom af syfilis. Utskrefvos d. 3/s. Det främmande barnet,
som hon ammat, skall hafva förblifvit friskt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. II D. 201
Fall 171.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 9:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Hafvande i november 1891 födde hon å BB d. 31/7 92
en flicka, som ansågs ett par veckor för tidig men var frisk. Från april
till midten af juli hade kvinnan bott hos en familj, dår hon skötte ett litet
barn, som hade utslag vid mun och anus. I början af augusti och under
vistelsen på BB fick hon en ömmande ansvållning vid högra långfingrets
nagel. Där uppkom en sårnad och nageln började lossna. Hon vände sig till
en poliklinik, där man borttog större delen uf nageln. Under denna tid eller
5—6 veckor efter förlossningen upptrådde ett utslag å hennes armar, dår-
efter å lår och ansikte. Vid inkomsten d 911 långfingrets nedre ånde klubb-
lik, rödblå, hård; nageln till största delen borta, dess bådd upphöjd, skorpig;
lentikulåra, fjållande papler å underarmar, lår, nacke, ansikte, håndernas in-
sidor; en större hård körtel i högra axillen, obetydliga å hals och ljumskar;
vårk i flera ledgångar. Ord. smörjkur. Barnet, som diat modern, var vål
nårdt vid inkomsten; sattes på artiflciel föda. Fostrade sig väl och var fri
från alla tecken på syfilis. Utskrefvos d Dia Modern vårdades sedan 2
gånger för svårartad syfilis. Barnet, som var med henne, förblef friskt.
Fall 172.
Modern u. 21 år; 0g.; inf. i ge månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ok. Barnets observationstid öfver 6
månader; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Fick en fullgängen flicka d.*/10 1891. Vill först i början
af januari 92 hafva märkt utslag å genitalia, som sedan kvarstått. Vid in-
komsten d. %/4 talrika nu till större delen torra papler å vulva och perinæum,
betydlig adenit i ljumskar, nacke m. m., ragad i vänstra mungipan, mukösa
papler å tungan, betydlig angina. Ord. thymolkv.-inj:r. Barnet, som diat
modern en månad, var vid inkomsten ganska väl utveckladt, hade en betydlig
intertrigo, som snart försvann vid renhållning. Var fritt från symptom af
syfilis och artade sig väl under hårvaron. Utskrefvos d. ?/s.
Fall 173.
Modern 31-40 år; og.; inf. i 9:e månaden, Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Nej. Barnets observationstid 2-3 må-
nader; utskr. dödt.
Förstföderska. Hafvande i september 1891. Under senare delen af haf-
vandeskapet bodde hon hos sin syster. Dennas lilla dotter, som antagligen
blifvit smittad af en inneboende prostituerad kvinna, inficierade sin moder
och moster. Den senare lämnade systern d. t/s och födde å BB d *% en
fullgången gosse. Hon ammade barnet en månad och återtog därefter sin
plats som kokerska. Den 12—13 augusti iakttog hon utslag å kroppen, ondt
i halsen och fick värk i ett knä. Vid inkomsten d "/9 hade hon ymnigt
roseol, papulös angina å den förstorade högra tonsillen, ansvålda submaxillar-
körtlar, några små körtlar kännbara å hals och ljumskar. Ord. smörjkur.
Barnet vid inkomsten ganska väl närdt och fritt från symptom af syfilis.
Fick d. '%9 gastroenterit och afled d. 22. Vid obduktionen funnos tecken på
en utbredd kolit och ansvållning af en del mesenterialkörtlar men i öfrigt
inga patologiska förändringar. Det ursprungligen smittade barnet intogs
redan i juli, dettas moder i september och i slutet af året en fostermoder,
som blifvit inficierad af samma barn.
202 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 174.
Modern 21-30 år; og.; inf. i 9:e månaden. Behandl. 0.
Smittad af barnfadern? Ja. Barnets observationstid 3-4 måna-
der; utskr. symptomtritt.
Konkubin. Förut en frisk ännu lefvande flicka. Fick efter normalt
hafvandeskap en fullgången gosse d. '%13 1894. Hon steg upp efter 4 dagar
och började syssla. Hade en känsla af stramning i bakre delen af vulva och
trodde sig hafva fått en bristning vid partus. Där uppstod en sårnad, som
sedan förefunnits. Omkring d. '/z 1895 fick hon värk i flera ledgängar och
sömnaktighet, snart dårefter utslag å vulva och svullnad å pannbenet. Vid
inkomsten d. "Din en ganska betydlig skleros å commissura post., måttlig
adenit i ljumskarna, mukösa papler å vulva och två ömmande periosteala
svulster å pannbenet. Den 21 roseol å bål och armar. Ord. smörjkur. Bar-
net, uppfödt vid flaska, väl närdt, företedde under härvaron inga symptom
af syfilis. Utskrefvos d. '%. Barnfadern infann sig d. '9/12 94 å poliklini-
ken och hade då primåraffektion samt adenit i ljumskarna.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. IV. 203
Afdelning IV.
Modern förnekar syfilis, och tydliga symptom däraf kunna
ej upptåckas, barnet har kongenital syfilis.
Fall 1.
Modern u. 21 år; og. Barnet fullgånget; symptom af syfilis i
3:e månaden; utskr. dödt.
Förstföderska. Vill ej hos sig hafva mårkt några symptom af gan Barn-
fadern skall enligt hennes påstående hafva varit vårdad å SH för venerisk
sjukdom, men i så fall har han begagnat falskt namn. Efter normalt haf-
vandeskap födde hon d. Mis 1870 en fullgången flicka, som diade modern.
Efter 2 månader fick kvinnan ammtjänst å BH. Barnet, som hon medförde,
var då friskt, men fick snert dårefter snufva, hvilken fortfarit. Då flickan
vnr nåra 4 månader, uppstod ett utslag å hennes ansikte och extremiteter.
hvilket efter någon tid började fjälla. Syfilis diagnosticerades, och de sändes
till SH d. "is Vid inkomsten modern symptomfri; har dock en lindrig
adenit å ljumskar och hals. Barnet ganska vål nutrieradt men blekt och
oroligt. Snufva. Huden å pannan lindrigt fjällande. Låga brungrå, lätt
fjällande papler å extremiteterna. Mjälten betydligt ansväld. Måttlig allmän
adenit. Ord. sublimatbad. Den "Hi utslaget delvis försvunnet. Allmänna
tillståndet sämre. Lungkatarr. Urinen håller något albumin. Afföringen
blek. Afled d. 11/2. Vid obduktionen finnes dubbelsidig bronkopnevmoni; be-
tydlig förstoring af mjälten, som är fastväxt vid omgifningen; lefvern stor,
af fast konsistens, företer en interstitiel hepatit och en betydlig fettdegenera-
tion af lefvercellerna i yttre delen af acini; främre fontanellen helt liten och
hufvudskålens förbening längre hunnen än vanligt vid denna ålder.
Fall 2.
Modern, 21-30 år; og. Barnet fullgänget; symptom af syfilis i
3:e månaden; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Påstår både sig sjålf och barnfadern vara fri från syfilis.
Fick d. */9 1870 ett fullgånget barn, som diade modern och fostrade sig väl
till midten af december, då det fick snufva och utslag kring anus. Behand-
lades å BH:s poliklinik och blef båttre, men symptomen återkommo på nyåret.
Vid inkomsten d. ?5/s 71 hade modern ej obetydlig adenit i ljumskarna, ringa
å halsen men annars intet, som håntydde på syfilis. Barnet, klent och lidande,
hade fjållande papler i ansiktet, mukösa papler vid anus och omgifningen,
snufva och något förstorad mjälte. Ord. hydr. c. creta. Från analtrakten
utvecklade sig en erysipelas ambulans, som ytterligare nedsatte barnet, men
utslaget försvann. Utskrefs den ?!/4. De intogos åter den "Bio 71. Modern
hade i högra munvinkeln en ärtstor, skorpbeklädd efflorescens, liknande
en mukös papel. Den försvann vid lapistouchering. Barnet hade mukösa
papler å munvinklarna, vulva och vid anus; mjälten ännu förstorad. Hade
fortfarande diat modern. Hydr. c. creta. Utskrefvos d. Dis,
204 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
Fall 3.
Modern 21-30 år; og. Barnet fullgånget; symptom af syfilis i
1:a månaden; utskr. dödt.
Förstföderska. Fick d. % 1871 ett fullgånget barn, som hon ammat.
Barnfadern fick vid jultiden utslag i ansiktet och var klen; hos sig har hon
ej mårkt något sjukligt förutom en obetydlig flytning från genitalia ett par
veckor före förlossningen. Vid inkomsten d. ?7/s företer modern en tämligen
betydlig adenit i ljumskar och å halsen, samt några ej typiska acneliknande
efflorescenser å högra underarmen, handryggen och bröstet samt fläckar efter
dylika; de skola hafva uppstått efter förlossningen. Barnet, som till en
början fostrade sig väl, fick efter någon tid snufva och ojämn afföring, i
slutet af februari utslag å kroppen. Vid inkomsten är barnet magert och
klent; ansiktet missfårgadt; snufva, rikligt utslag af låga papler å bål och
extremiteter: ringa adenit; buken spänd; trög afföring; dyspné. Afled d.
30. Vid obduktionen bilateral plevrit; mjälten föga om något förstorad, men
kapseln fläckvis förtjockad; interstitiel hepatit.
Fall 4.
Modern 31-40 år; og. Barnet fullgånget; symptom af syfilis i
2:a månaden; utskr. dödt.
Fem år före sista konceptionen ett fullgånget barn, som afled vid 5
månaders ålder af diarré. Hon anser barnfadern, som år något till åren och
länge känd, frisk och vill ej hos sig hafva märkt något misstänkt. Hon fick
d * 1871 en fullgången gosse, som diade modern och artade sig tämligen
bra till in i 5;e veckan, då han blef klen, fick snufva och snart utslag å an-
sikte, armar och ben. Vid inkomsten d. */s kan hos modern inga symptom
af syfilis upptåckas. Barnet, ytterst klent, kan ej dia: ikterisk hudfårg;
missfärgning kring munnen med ragader å läpparna: låga fjällande papler å
extremiteterna; buken spänd. Låg mest i dvala, hade stundom ryckningar i
högra sidan och afled samma dag. Vid obduktionen fans allmän peritonit
och en betydlig förstoring af mjälten; i öfrigt ingenting anmårkningsvårdt,
men hufvadet synes ej hafva blifvit undersökt.
Fall 5.
Modern 21-30 år; og. Barnet fullgånget; symptom af syfilis i
3:e månaden; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Anser sig själf likasom barnfadern fri från syfilis; haft
umgänge med honom i 3 år. Fick d, ”/s 1871 en fullgången gosse, som diade
modern och fostrade sig vil till slutet af maj, då han började blifva orolig
och få dålig matlust, i början af juni utslag vid anus och efter hand å andra
kroppsdelar. Vid inkomsten d. '% är modern fri från symptom af syfilis.
Barnet tämligen väl nutrieradt, men oroligt och skrikigt. Missfärgning kring
munnen och ragader i munvinklerna; miliära papler å flere kroppsdelar, mest
extremiteterna; röda flåckar å fotsulorna; excoriation å hårda gommen; mjålten
något förstorad. Ord. smörjkur. Snar förbättring. Utskrefvos d. "1.
Fall 6.
Modern 31-40 år; og. Barnet ofullgänget?; symptom af syfilis
i 1:a månaden; utskr. symptomfritt.
För 8 år sedan ett friskt ånnu lefvande barn. Sedan 2 år samlag endast
med en man; vet ej, om han varit smittad. Vill sjålf ej hafva haft tecken
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. IV. 205
till syfilis. Fick d. */1 1873 en enligt hennes tro 3 veckor förtidig men
frisk gosse, som till en början diade modern och artade sig väl till i 4:e
veckan, då han blef orolig, fick utslag i ansiktet och snufva. Vid inkomsten
d. äi har modern en ringa allmän adenit men inga tydliga tecken på syfilis.
Barnet magert och oroligt. Snufva. Hela munnens omgifning har en ganska
intensiv brunaktig färgning och fjällar. Fjällande fläckar å händer och fötter.
Buken stor och spånd. Ord. smörjkur. Förbåttring, som ostördt fortgick.
Utskrefs d. *s 74. Intogs åter d. '/4 med mukösa papler vid anus, snufva
och stor mjålte. Ord. hydr. c. creta. Vaccinerades d. %/s och alla 6 pust-
lerna utvecklade sig väl. Utskrefs d 18,71.
Fall 7, 8.
Modern 31-40 år; og. Det första barnet fullgånget; symptom
af syfilis i La månaden; utskr. symptomfritt. Det andra bar-
net fullgånget, symptom i 2:a månaden; utskr dödt.
Under 1865 fick hon en frisk, ännu lefvande gosse. Intogs å SH d "1
1870 med en 6 veckor gammal flicka. Ville själf ej hafva haft symptom af
syfilis och kånde ej barnfaderns hålsotillstånd. Barnet var fullgånget vid
födelsen och diade modern. I 3:e veckan hade det börjat blifva oroligt, få
ojåmn afföring och snufva, hvartill efter en vecka kom utslag. Vid inkomsten
hade modern ringa ellmån adenit men inga tydliga symptom af syfilis. Bar-
net oroligt och magert, hade låga fjållande papler å nedre delen af bålen och
extremiteterna, åfven hånder och fötter, dår å en del efflorescenser funnos
skorpbildningar, å ena handen en pemphigusartad bläsbildning. Fick smörj-
kur och utskrefs symptomfri d. %. Samma kvinna inkom d. 191 1878 med
en späd gosse, som var född d. *%11 1877 och fullgången. Hos modern kunde
endast konstateras några små hårda körtlar i ljumskar och å halsen. Barnet
hade fostrat sig vål under en månad men dårefter blifvit oroligt, fått snufva
och ojåmn afföring, efter ett par veckor utslag å kroppen. En vecka före
inkomsten blef buken spånd och andtåppa uppstod. Barnet år tåmligen vål
nutrieradt, men blekt, kakektiskt. Huden kring munnen och å hakan fjål-
lande. Fjållande papler å händernas och fötternas insidor. Buken starkt
spind; barnet skriker vid dess undersökning. Mjålte och lefver kännas stora.
Ytlig respiration. Ord. hydr. c. creta. Föll altmera och ated d ”/1. Vid
obduktionen anmärktes: Hufvudskålens förbening långt framskriden och främre
fontanellen helt liten. Hjärnans gyri väl utvecklade. Hjårnmassan blodfattig.
I bägge sidoventriklarna, mest den högra, ej obetydlig ependymakleros; bägge
bakre hornen till en del oblitererade. Mjälten betydligt förstorad med för-
tjockad kapsel. Lefvern stor och tung, snittytan homogen, gulgrå med talrika
miliära gummata. Atelektatiska fläckar i lungorna. Ringa osteokondrit.
Anmärkas bör, att kvinnan vid sista inkomsten sökte dölja, att hon
varit hår 1870. Olika fåder till alla barnen.
Fall 9.
Modern 31-40 år; og. Barnet fullgånget; symptom af syfilis i
Ze månaden; utskr. symptomfritt.
Fem barn i åktenskap; mannen, förut altid frisk, afled i lunginflamma-
tion. De tre äldsta barnen döda vid olika ålder i akuta sjukdomar, de två
lefva friska. Anser både sig själf och den nuvarande älskaren frisk. Fick
d äis 1880 en fullgängen gosse, som till en tid diade modern och höll sig
frisk i 2 månader, men dårefter fick utslag först vid anus. Vid inkomsten
d. */11 har modern en lindrig allmän adenit, men inga säkra symptom af
syfilis. Barnet tämligen väl nårdt, har flera brunaktiga fläckar kring näsa
och mun, fjållande flåckar å underarmarna och dåribland några typiska num-
mulåra papler. Mjälten något förstorad. Ord. hydr. c. creta. Snar förbätt-
206 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
ring. Utskrefvos d. !%ı. Äterkommo d. ”/s, då barnet hade mukösa papler
vid anus och lårveck. Fick samma behandling och utskrefs d. 11/7.
Fall 10.
Modern 21-30 år; og. Barnet ofullgånget; symptom af syfilis
i 2:a månaden; utskr. fb.
Förstföderska. Vill själf ej hafva haft tecken till syfilis, men tidtals blek-
sot och flytning från genitalia. Hos barnfadern observerade hon någon tid före
sin nedkomst brunaktiga fläckar å pannan och benen. Fick d. ®/ıı 1884 en flicka,
som skall hafva varit en månad för tidig, men frisk till utseendet. Barnet,
som diade modern, fick i 6:e veckan snufva. utslag å händer och fötter samt
föll af. Vid inkomsten å SH d 9: 85 kunde hos modern ingenting annat
misstänkt upptäckas än en ringa allmän adenit och en obetydlig rodnad å
bakre svaljväggen utan subjektivt obehag. Barnet magert, oroligt och kvi-
dande. Trakten kring mun och haka brunröd, hår och där våtskande; mun-
nen öppen med torra läppar; händer och fötter starkt fjällande; händerna
krökta, utstråckas aldrig. Mjålten ej märkbart förstorad. Ord. hydr. c. creta.
Förbättring började snart och barnet utskrefs d. % magert och med förstorad
mjälte (den ansvälde efter inkomsten) men annars utan symptom.
Fall 11.
Modern 21-30 år; og. Barnet fullgånget; symptom af syfilis i
3:e månaden; utskr. dödt.
Förstföderska. Vill sjålf ej hafva haft syfilis, men barnfadern lår hafva
behandlats för venerisk sjukdom för flera år sedan:: hon har dock ej sett
något misstänkt hos honom. Fick d. % 1886 å BB en liten, men, som hon
tror, fullgången flicka. Denna låmnades till fostermoder och uppföddes vid
flaska; har hållit sig klen. I början af maj utslag å ansikte och kroppen i
öfrigt. Vid inkomsten d. ?7/s fans hos modern en ringa allmän adenit. Hon
företeddde å bägge labia majora ett stråligt ärr »efter en sjukdom i barn-
domen» och äfven å buken några dylika ärr. Barnet oroligt och skrikigt.
Munnens omgifning brunaktig och torr. Ymniga fläckar och låga papler,
delvis lätt fjällande, å bål och extremiteter. Buken stor och spänd med tal-
rika injicierade hudvener. Lefverns rand kännes långt ned och hård. Mjälten
betydligt förstorad. Afföringen blek, leraktig. Ord. hydr. c. creta. Någon
förbättring tycktes inträda, men barnet föll snart åter och afled d. ”/e. Vid
obduktionen fans en betydlig interstitiel hepatit och mjåltansvållning.
Fall 12.
Modern u. 21 år; og. Barnet ofullgånget; symptom af syfilis
i 2:a månaden; utskr. symptomfritt.
Förstföderska. Barnfadern skall hafva haft syfilis, men själf vill hon ej
hafva förmårkt något symptom däraf. Fick d. 39/s 1889 en flicka, som sades
vara 6 veckor för tidig. Barnet, som diat modern till kort före inkomsten,
var friskt under en månad, men fick då snufva och snart utslag vid anus.
Vid inkomsten d. *%s funnos hos modern en ringa adenit å ljumskar och
hals, men inga tydliga symptom af syfilis. Barnet klent och magert. Stark
snufva. Munnens omgifning missfärgad; flera ragader å läpparna. Vätskande
papler vid anus; fjällande papler å armar och ben. Mjälten betydligt försto-
rad. Ord. hydr. c. creta. Förbåttrades och det syfilitiska utslaget försvann,
men barnet fick talrika ytliga och djupare abscesser i hud och subkutan
bindväf, som voro envisa. Utskrefs d. ”/9 magert och med kvarstående mjålt-
förstoring men i öfrigt symptomfritt.
TILL LÄRAN OM SYPHILIS CONGENITA. IV. 207
Fall 13.
Modern 31-40 år; og. Barnet fullgánget; symptom af syfilis i
1:a månaden; utskr. fb.
För 10 år sedan ett friskt ännu lefvande barn. Missfall i 6:e månaden
för 7 år sedan. Vill sjålf ej hafva haft tecken till syfilis och aldrig mårkt
något misstånkt hos den man, hvars konkubin hon år sedan 2 år. Fick d.
15/1 1890 en fullgången gosse, som hon ammat. Barnet fostrade sig väl i 2
veckor, då ett utslag uppkom å klinkor och ben, som efter hand ökats. Vid
inkomsten finnes hos modern en ringa allmän adenit, men inga säkra tecken
på syfilis. Barnet ganska väl nutrieradt men blekt och oroligt; någon snufva;
munnens omgifning brunröd, fjällande; ett rikligt fläckigt och papulöst utslag
å bål och extremiteter; paplerna i olika utvecklingsstadier; mjälten förstorad;
någon adenit i ljumskar och hals. Ord. hydr. c. creta. och sublimatbad 2
gånger i veckan. Förbättring inträdde snart. Utskrefs på moderns begäran
d. 17/4 ännu något blek och med förstorad mjälte.
Fall 14.
Modern 31-40 år; g. Barnet ofullgånget; symptom af syfilis i
2:a månaden; utskr. dödt.
Fick ett barn i juli 1890 med sin nuvarande äkta man. I andra mäne-
den fick barnet utslag och sköttes flere gånger å poliklinik för syfilis samt
dog i december 1892 af någon bröstsjukdom. Vill aldrig sjålf hafva haft
syfilis eller något, som dårför kunde misstånkas, men låter förstå, att hennes
24-årige man vårdats å sjukhuset för venerisk sjukdom. Detta år riktigt,
men han hade endast gonorré. Kvinnan fick d. fia 1892 en flicka, som an-
sågs vara en månad för tidig. Detta likasom förra barnet diade modern och
höll sig tåmligen bra under 6—7 veckor men föll då af och fick utslag. Vid
inkomsten d. */s 1893 funnos hos modern några små hårda körtlar i ljum-
skarna och vånstra sidan af halsen samt en torr follikular ansvållning å
vänstra labium majus, meu inga säkra symptom af syfilis. Barnet någor-
lunda närdt, men ytterst klent och kvidande. Huden blek, nästan vaxlik,
med en mängd helt svaga gråbruna fläckar å större delen af kroppen; ödem
å handryggarna; små körtelsvulster å ljumskar och hals; mjälten förstorad.
Diar svagt. Föll altmera och dog d. 23. Vid obduktionen befans hjårnan
synnerligen anemisk. Mjälten betydligt förstorad med förtjockad kapsel.
Lefvern snarare liten; snittet blekt, homogent; konsistensen fast. Lungorna
ovanligt blodfattiga. Thymus helt liten och slapp. Ofriga organ utan an-
mårkning.
Fall 15.
Modern 21-30 år; og. Barnet fullgånget; symptom af syfilis i
2:a månaden: utskr. dödt.
Förstföderska. Vill ej hafva förmårkt någon sårnad, utslag eller annat
misstänkt å sin kropp. Barnfadern känner hon ej närmare, ej haft umgänge
med honom sedan Ze hafvandeskapsmänaden. Fick å BB d ?9/s 1893 en full-
gången frisk gosse, som diade modern och fostrade sig vål in i 7:e veckan,
då han började blifva orolig och få utslag. Hon tog själf ammtjänst i en
familj, medan en bekant ammade hennes eget barn. Detta uppvisade hon
för familjens läkare, som tillrädde henne att lämna tjänsten och begifva sig
hit med barnet. Vid inkomsten d äis har modern en lindrig allmän adenit
och ringa rodnad i isthmus faucium men inga tydliga tecken till syfilis.
Barnet ganska vål nutrieradt. I ansiktet, mest hakan och superciliarregionen,
låga fjällande papler och skorpbildningar, ragader i munvinklarna; snnfva:
208 NORD. MED. ARK., 1897. — E. ÖDMANSSON.
ett fläckigt lätt pigmenteradt utslag å bål och extremiteter, å benen hår och
där papulöst; hudlösheter kring anus; mjälten betydligt ansvåld. Ord. hydr.
c. creta. Barnet förbåtttrades snart och var d Pio symptomfritt med från-
seende af mjältsvulsten. Fram uti augusti började barnet falla af, blifva
blekt, ej ökas i vikt och få hosta. Vi försökte återtaga hydr. c. creta, men
lämnade det snart, då försåmringen pågick. Där uppstod först en, sedan flera,
mindre, ytliga, oregelbundna sårnader å mjuka gommen, hvilka envist kvar-
stodo. Barnet gick småningom utför under tilltagande hosta och förtåtning
i lungornas öfre delar samt afled d. Six 1894. Vid obduktionen fans en be-
tydlig tuberkulos i bronkialkörtlarna och lungorna; mjälten förstorad. fästad
vid omgifningen.
... æ
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11