Skip to main content

Full text of "Nordisk Tidsskrift for Filologi"

See other formats 


r-^^HK. 

-<CS:    c. 

C<L^g:r        <j5^    <- 

«^*^ 

r-c:    c* 

c:^^    c&  *r. 

r  C!     c4 

r^?    *^  *^'^ 

j^K^'^ 

:  cf     <-4 

^^J^ 

.   'CC          u 

JC^  ^^E^       CST  '  CXI 

f^SS-^KL 

•CC          i« 

er ^KZ^    et'  cc^ 

&^^', 

9.    fc 

:^g  c  CC 

f  ^ 

:*3.^«,<:c<: 

CC;    d.C_ox<<-(t 

trøl    r~<- 

'  .<  »Gs; 

C«  '<3Ct<  (-et 

^^^^ 

■  c^^  ^ 

t<  c  «K_ 

Cf    c«  < 

'  j'^^^ 

B-    c  ««; 

'A       -  ■■                  CC    et 

"  -T^  ^ 

_:■  c  (SK? 

t                    CC   &  < 

^  «r   «st<«^    <«?. 

'•-JH 

<r     4£«iEZ'    <:<£ 

cl^ 

■c     «aer   <ar 

<  c 

c     ■  C3i^    <r?c 

,    .  <■ 

c      <Cs«"    c    c 

<      ^    ^ 

c     -iPiST'  o<r  ■.  ■^^  . 

^      ^^.    \1 

C  c^r:«r«c     ' 

c    <-«ggl_  c«r-        c 

t^C  « 

c    cCiT'  Cf  c  ' 

CC 

c  €;:fC 

f  c  Cf-e  < 
■■.  <c  c .  <;. 

•  c  o.< 

•  CCvJt 
V  CC 
f.<fcC<J 


^c&;.^^4GQ 


•^rr-*'< 


li. 


■-^S# 


-^ 

■  ■•<?.     ■ 

^ 

..  t" 

<-  CC 

4 

r'*^ 

c^ 

?• 

'    CC 

< 

V 

'CC 

C 

s  c 


'f    <■        CCL  '     c*:     -         .       , 

C<'  ^^^-■' 

':^^^c_  «£:_,..< 

H^t'^ 

^- 

^^  c-"'^3|Er" ''"C"'.' 

t'^    c 

^     ^^   ^R^     ' '  <" 

c<s^     «: 

fe  -  'c.4et     « 

^^   Cj^j^^C^C 

?  <3K^''C5 

■"CC  -'^l3K1^  ''i 

t.-  <CC /-<5 

^  ^:^^^«-'"«'C'    c 

C    c«'  .«3 

CA<i%i.«CX    ' 

C  «Co<r 

-Ct.C^i&<E  d'  '  ^■ 

Cr<C<    <tt 

a^k.^<ff 

E3W.:^HS*;    aJJ^  ,,  ^ 

^^'i 

t  <    .    r  -^^^^"^^Hir    "^5r  e 

c^-      -   <^^ 

S^  5- 

<^  '.     •?■  rf'il^ 

-  i^-'.^ggc;    Æj'v  c 

'^K         SSr 

-~^C^R9 

•  ""I^F'-^^Mm' 

'  "i^P^ 

•--•^-    <:"■.    <i^' 

^'■'t^r  C"  <r#" 

ii^V^^Si 

<r-r'<  CT 

V^  ^'C^KiW^i^H 

i^^Si^^ 

-«^  \-t 

-  <r''-  d 

^C  O^f^-t 

. -^B^K.  ^ 

<r  r  r>^ 

'  ^m_  mz 

r       '  'iÉ^E 

•x  ?  ^'-'^ 

.   crcc-c::  ■ 

^I^^C^  CT         ^ 

f  -ifj-^SR 

1' 

^<rc: 

iK:-c<:^"^  -i 

^'^^Sbi, 

^  ^^ 

i^ccc  .i 

Bvv^i'w 

.^   oi«: 

^t.  <^  CC         ^ 

B^Æ;,^    ■^P( 

\-   ■     ■       c. 

v^  <^€i: 

mzcc      m 

^S-^  1^     i'"' 

ii^-S 

^^c      ^ 

E^  .'■ 

^^ 

V      '^^^    «i 

^L':    5^  t-(r 

.51 

/_      cg:  «r- 

'^iSE^  ^  <2 

R^<c^v 

•»».^9 

f      C'^ .  ^^' 

'^CCC      ^ 

f   -•  V 

^           -'fi-C"  4CZ 

'   l^xt  -   ^ 

^fe^    r^C     ^-'^ 

1         ^ 

■  •'■-•C'  .  ■    Øi 

L    -SrtC-.  ^  ^ 

H^^^  ■  ^CT  ' '^ 

K  '   *^ 

^iJ^^'  JS 

^E-'  v^ucC 

¥::■-.■%- 

■i  im£.m 

r   '"■^'^  ^   .s 

^  '  fe'i<^: 

V-l'    % 

-    i  txm^^'^Æ 

^    ^v^^ 

f--  .  <c  r-^ 

^^. 

■-' ;«acrtc« 

"-Cj^^ 

i'- c 

t,   /   ar-. 

,.  •■    «;'c«T- ■.-,  ^g 

■'!'  r^- 

c   ^^  .■  ^^ 

-■  :5=r>x;<r' 

.^f  C^  ~> 

x'ccC^^C 

^ 

J^:^ 

pi 

^'-.c 

BlEE^ 

^:  %: 

zs^M 

c" 
C 

c 

"^f-'c^^ 

t 

;  c 

:C-  -      - 

(2<C' 
€(C' 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2009  with  funding  from 

University  of  Toronto 


http://www.archive.org/details/nordisktidsskri09kb 


/^^•/.'\  1 


r 


0^ 


//       NORDISK  TIDSKRIFT 


o 


FOR 


FILOLOGI. 


NT  RÆKKE. 


KIBNDE   BIND. 


3- 


/O 


KØBENHAVN. 
GYLDENDALSKE  BOGHANDELS  FORLAG  (F.  HEGEL  &  SON). 

TKYKT  HOS  J.  JORGENSEN  &  CO.  (M.  A.  HÅ.NNOVEE). 

1SS9-'JU.    -^   /pf  Z- 


//.   V  .  57 


Tidskriftets  redaktion: 


M    Cl.  Gertz.      Vilh.  Thomsen.      Ludv.  F.  A   Wimmer. 

professor,  dr.  phil.             professor,  dr.  phil..  professor,  dr.  phii. 

Kbhvn.                                    Kbhvu.  Kbhvn. 
Hovedredaktør. 

S.  Bugge,  Chr.  Cavallin. 

professor,  professor. 

Kristiaiiia.  lyuml. 


Medarbejdere  i  dette  bind: 

t  Birch,  F.  C.  C,  etatsråd,  dr.  phil.     København. 

Gertz,  M.  Cl.,  professor,  dr.  phil.     København. 

Hude,  Karl,  dr.  phil.     København. 

Jespersen,  Otto,  cand.  mag.     København. 

Kock,  Axel,  docent,  dr.  phil.     Lund. 

Nilen,  Nils,  lektor,  dr.  phil.     Skara. 

Nissen.  C.  A.,  dr.  phil.     København. 

Nyrop,  Kr.,  docent,  dr.  phil.     København. 

Persson,  P.,  docent,  dr.  phil.     Upsala. 

Sk r efsrud,   L.  O.,  missionær.     Ebenezer,    Santhai  Mission. 

Indien. 
Thoresen.    Valdemar,   cand.  mag.,    lærer  ved  latinskolen. 

Helsingør. 
Ussing,  J.  L.,  professor,  dr.  phil.     København. 


INDHOLD. 


Side 

Bidrag  til  Fortolkningen    af  Lovindskriften   fra  Gortyn.      Af   M. 

Cl.  Gertz 1. 

Sveuska  kou3onantatudier.  1 — V.     Av  Axel  Kock    140.  161. 

Bemærkninger  til  nogle  Steder   i    Horats's  Breve.     II.     Af  F.  C. 

C.  Birch • 186. 

Adnotationes  Thucydideae.     Scripsit  Carolus  Hude 211. 

Mecherne  i  A8.=;ani  og  deres  Sprog.     Af  et  Brev  fra  L.  O.  Skrefsrud  223 
Adnotationes  Lucianeae.  I.  De  tribus  Luciani  codicibus  ab  loanne 

Rhoso  scriptis.    II:  Recensentur  lacunae  quaedam  in  Luciani 

libris  relictae.     Scripsit  N.  Nilen 24 ! 

v6a(pi(r)  :  virtor,  liiito;  ."  lat.  nåtis,  nåtes.     Af  P.  Persson 307 

Acredula  og  6Xu?.vyuiv.     Af  Valdemar  Thoresen 313. 


Anmeldelser. 

Otto  Benndorf,  Wiener  Vorlegeblatter  fiir  arcbaologiscbe  Uebungen. 

1S88.     Af  J.  L.  Ussing ^:i 

Chr.  Larsstn,  Lære-  og  haandbog    i    det   tyske  forretningssprog. 

II.     1887.     Af  C.  A.  Nissen 2-10. 

L.  Morsbach,   Ursprung  der  neuenglischen  schriftsprache.     1888. 

Af  O.  Jespersen 320 

E.  Løseth,    Tristanromanens     gammelfranske    prosahåndskrifter. 

1888.     Af  Kr.  N 324. 

J.  U  Jarnik,    Neuer    vollst.    Index   zu    Diez'  Etymolog.    Worter- 

buche  der  rom.  Sprachen.     1889.     ki  Kr.  N. 324. 

Wiasenschaftliche  Grammatik  der  englischen  Sprache ;  nach  Foel- 

sing  neu  bearb.  von  J.  Koch.     1889.     Af  O.  Jespersen 325. 


Alfabetisk  fortegnelse 

over 
behandlede  steder  af  forfattere  og  texter. 


(Steder,    der   kun  ere  autørte  som  exempler  i  grammatiske,    lexikalske, 
historiske  eller  antikvariske  undersøgelser  medtages  ej.) 

ijicle 

G  O  r  ty  n  -  indskrift,  passim Iff. 

Horats,  Epist.  II,  1,  9f 186. 

—  —      II,  1,  53f. ' 187. 

—  —     II,  1,  134 188. 

—  ~~     II,  1,  169a 189. 

—  —      II,  2,  81  £f. 192. 

—  —      II,  2,  87ff 196. 

—  —     II,  2,  102ff 199. 

—  —      II,  2,  158ff. 202. 

—  —     II,  2,  183E  206. 

Thucydides  V,  9,  2;  10,  7;  18,  5 211. 

—  V,  20,  2;  34,   1 ;  36,   1  212. 

—  V,  38,  3;  59,  8;  66,  2 213. 

—  V,  97 ;  VI,  6,  2 ;  7,   1 ;  8,  2 214. 

—  VI,  9,   1;  11,  7;  12,  1;   13,  2 215. 

—  VI,  14;  17,  2;  17,  3 216. 

—  VI,   18,  2;  31,   1 217. 

—  VI,  34,  5;  38,5;  40,  1;  40,  2;  41,   1;  51,  1 218. 

—  VI,  53,   1;  54,  5;  55,  3;  60,  4;  62,  4;  65,  3;  67,  2.  219. 

—  VI,  68,  1;  77,  2;  80,  3;  82,  3;  88,  5 220. 

—  VI,  89,  4;  89,  6;  93,  2 221. 

—  VI,  98,  4;  103,  4 222. 


Trykfejl  o^  rettelser. 


P.  241  8cr.  est  a.   1447—1450,    ser.  oportuit  a.   1447—1500. 

—  246  VS.  8  pro  intellejjitur  repone  intellegatur. 

—  248  in  adn.  ■*)  (quae  ad  c  24  i-eferenda  est)  repone  rPjv  axtvriv  ttu*. 

—  249  adn.  -)  (post  iidem  et  -FSi)  add.  Vat.  LXXVl  et  LXXXVI. 

—  -     adn.  ')  V8.  1  repone  /niv  aov  talta  et  vs.  12,  13  aio;  ovv  (sic)  ovx. 

—  254  adn.   ')  repone  (pro  sed — habentj   (sic)   *,  sed  avro;  åxilvo;  thai 

L'^tt  y'uI-v  (sic  diserte)  SI.  adn.  *)  adde  :  Quod  Vulg.  X,xx  c.  2 
^uk^a]  om.  I'S2,  lacuua  ia  W^  refert  Sommerbrodt,  hacc  lacuua 
rasura  est,  sub  qua  latet  di/.u  a  pr.  m.  ser.  ('  et'   adhuc  restant). 

—  257  adn.    ^)  (inter   Ups.   et   Apparatiis)   adde  :  Vat.   LXXVI,   in    quo 

codiee  olim  fuisse  huue  libellum  probabiliter  opinatur  Rothstein 
1.  1.  p.  22-). 

—  260  et  261  (Vulg.  XXIV;  adde  :  c.  2  nov.   (sic)  åan  di  o6  om.  Marc. 

CCCCXXX  >  c.  2  tt;  Idxaåijjuiav  untovtwv]  t;  (sic)  dxaåij/^iav  lac.  uirtov 
c.  2    "iattmai  yi   iiii\  'ikav   (sic)   lac.   4   fere   litter.    uil      c.    10    di   mir- 

T8,-  om. 

—  263  VS.  18  ab  irao  pro  evanida  est  rep.  evanida  sunt. 

—  265  adn.  '-)  pro  XLVii  repone  XLVi. 

—  :^69  adn.  ^)  pro  2li^a>  repone  2l(i')<f>,  adde  :  (In  B  et  in  Vat.  LXXVI 

huius  libelli  initium  mutilatum  est;  B  a  c.  1  ilvai  do;«!,-  (sic) 
orditur,  Vat.  LXXVI  a  c.  20  J]r  Si  xal  Uyovat  (sic.  ni  f.)). 

—  270  adde  :  Vulg.   Lill   c    6   Nondåi]   ,iu    B  lacuna.  cui  inscriptum  ab 

alia  n-.auu  voftå.^  Sic  lacobitz.  io,uJ]  .'2  et  lacobitzio  teste  AF. 
No^ttåi  Xi9t,i\    ro/naXi^in  (sic  diserte)  I'  (novus  vsus      inc). 

—  279  VS.   17  pro  xai  repone  xai. 

—  282  adn.  ')  pro  iis  utor,  quas  rep.  iis  utor,  quibus. 

—  292  VS    27  pro  resarcitus  rep.  resartus. 

—  298  adn.  ')  pro  Asalanus  rep.  Asulauus. 

—  303  VB.   17  pro  poterunt  rep.  poterant. 

adn.  ''),  VS.   10  ab  irao  pro  uum  rep.  utruni. 


Bidrag  til  Fortolkningen  af  Lovindskriften  fra  Grortyn. 

Af  M.  Cl.  Gertz. 


Det  er  naturligt,  at  dette  Monument,  der  er  enestaaende 
i  sin  Slags  og  i  det  mindste  efter  min  Dom  det  betydeligste 
og  for  vor  Kundskab  til  den  græske  Oldtid  vigtigste  Stykke 
blandt  alle  de  bidtil  opdagede  græske  Indskrifter,  har  vakt 
mere  end  almindelig  Interesse  for  sig,  og  at  allerede  en  be- 
tydelig Række  baade  Filologer  og  Jurister  have  arbejdet 
paa  dets  Fortolkning.  Jeg  tillader  mig  i  den  følgende  Af- 
handling ogsaa  at  yde  mit  Bidrag  dertil  og  haaber,  at  det 
ikke  vii  findes  overflødigt. 

Ved  en  Forelæsning  over  de  græske  Statsantikviteter  i 
Efteraaret  1886  anvendte  jeg  en  Række  Timer  til  med 
mine  Tilhørere  at  gjennemgaa  en  Del  af  denne  Indskrift, 
og  jeg  førtes  derved  ind  paa  en  indtrængende  Undersøgelse 
af  hele  Monumentet.  Herved  benyttede  jeg  først  alene  Com- 
parettis  og  Biicheler-Zitelmanns  Udgaver,  og  paa  dette 
Grundlag  fandt  jeg  allerede  det  meste  af,  hvad  jeg  i  det 
følgende  har  fremsat  om  den  rette  Maade  at  læse  og  tyde 
Indskriftens  Enkeltheder  paa;  derefter  gjennemgik  jeg  den 
paany  med  omhyggelig  Benyttelse  ogsaa  af  Fabricius's  Ud- 
gave, Darestes  Oversættelse  og  særlig  Lewys  og  Brødrene 
Baunacks  Udgave;  senere  endnu  stiftede  jeg  Bekjendt- 
skab  med  de  Bidrag  til  Læsningen  og  Fortolkningen,  som 
ere  ydede  i  forskjellige  Tidsskrifter  af  Biicheler  (Rh.  Mus. 
XL— XLI),  Blass  (Neue  Jahrb.  131),  Dittenberger  (Hermes 
XX),  Meister  (Beitråge  zur  Kunde  der  indog.  Spr.  X),  Mer- 
riam    (the  American  Journal    of   Archaeology    1885;    sidste 

Nord,  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     IX.  1 


2  M.  Cl.  Gcrtz: 

Del  kjcnder  jeg  ikke),  Schaube  (Hermes  XXI),  og  desuden 
i  forskjellige  Recensioner;  derimod  kjender  jeg  ikke  Bern- 
hofts eller  J.  Simons  Arbejder,  og  en  og  anden  Recension 
er  vel  ogsaa  undgaaet  min  Opmærksomhed  eller  har  jeg 
ikke  kunnet  faa  fat  paa.  Det  er  gaaet,  som  jeg  kunde 
vente,  at  adskilligt  af  det  nye,  jeg  ved  den  første  Gjennem- 
gang  fandt,  senere  viste  sig  ogsaa  at  være  fundet  af  andre, 
hvis  Arbejder  jeg  benyttede  paa  et  senere  Trin;  da  jeg 
imidlertid  havde  fundet  det  ganske  selvstændig,  har  jeg  ikke 
villet  undlade  at  omtale  dette  paa  de  forskjellige  Steder, 
idet  *det  jo  har  sin  Interesse  og  Betydning  for  Erkjendelse 
af  Sandheden,  at  fiere  uafhængig  af  hinanden  have  opdaget 
det  samme;  Spørgsmaalet  om  Prioriteten  er  kun  af  under- 
ordnet Betydning,  og  jeg  overlader  gjærne  den  første  Plads 
til  de  andre,  som  ere  komne  mig  i  Forkjøbet  med  at  be- 
kjendtgjøre,  hvad  de  havde  fundet.  Jeg  vil  endnu  blot  til- 
føje, at  min  Afhandling  har  ligget  fæi'dig  siden  Foraaret 
1887 ;  nogle  Henvisninger  til  Brudstykkerne  af  den  yngre 
Gortynske  Lov,  som  er  bekjendtgjort  af  Comparetti  i  Museo 
Ital.  di  autich.  class.  II,  ere  først  indbragte  ved  den  ende- 
lige Revision  af  Afhandlingen  i  Marts  1888,  da  jeg  først 
lærte  disse  Stykker  at  kjende. 

I. 

(Ved  de  lodrette  Streger  betegnes  Liniernes  Afslutning  ilndskriften; 
hver  5te  Linies  og  hele  Columnens  Afslutning  betegnes  ved  en  dobbelt 
Streg.  I  []  tilføjes  do  Bogstaver,  der  antagelig  have  staaet  paa  Stenen, 
men  nu  ere  tabte;  Bogstaver,  der  indesluttes  mellem  k^"^  ere  til- 
føjede ved  Conjectur;  O  betegner,  at  det  indesluttede  læses  paa  Stenen, 
men  vist  skal  udslettes;  store  Bogstaver  antyde,  hvor  en  Rettelse  af  et 
Bogstav  er  foretagen.) 

S  eet.  I.  Cap.  I. 

§     1.      (K-  x'fXfv^bqoi   £   åoXoi  [xeXlei   nv\nifio}.Ev,   ngo  Sixnc  fte  nj'ev.  i.  i 


§     2.      ni    (S|s    xftyei,    xaradixnxffaTo    to    eXev&E(f\o    dey.n    atrttBqnvQ,    jo    1.2—13. 
Solo    nevT\B,    oTi   ujei  ,     xni    dixaxartjo    InyttaatW    sv    imq    rqiai 
cuiE(jtu^:    [n]t  [Se]  x(t\  ue  [lny]fi(T{t,    xuTnStxctSSsTo   to    uer\  Elevdeoo 


Col.  I 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  3 

Afhandliugen  falder  i  3  Dele.  Først  har  jeg  givet  en 
dansk  Oversættelse  af  hele  Indskriften,  formet  saaledes,  at 
jeg  bestræbte  mig  for  klart  at  lægge  for  Dagen,  hvordan 
jeg  opfattede  hvert  enkelt  Punkt.  Dernæst  har  jeg  i  Række- 
følge behandlet  en  lang  Række  enkelte  Steder  i  Loven  og 
søgt  at  paavise,  hvordan  de  bør  læses  og  fortolkes;  jeg  har 
herved  væsentligst  holdt  mig  til  og  knyttet  mine  Bemærk- 
ninger til,  hvad  der  var  fremsat  af  Blicheler-Zitelmann  og 
Brødrene  Baunack,  hvis  Arbejder  over  Indskriften  ubetinget 
indtage  den  første  Plads  af  alt,  hvad  der  hidtil  er  frem- 
kommet. Realfortolkningen  har  været  det  væsentligste  for 
mig,  og  derfor  er  jeg  særlig  kommen  til  at  holde  mig  til 
Zitelmann,  snart  med  Kritik  imod  ham,  maaske  oftere  endnu 
saaledes,  at  jeg  mere  indgaaende  har  søgt  at  forsvare  og 
begrunde  de  af  ham  vundne  Resultater,  hvor  de  vare  blevne 
antastede  af  andre.  Endelig  har  jeg  behandlet  Spørgsmaalet 
om  Indskriftens  Totalitet,  om  densGjenstaud  og  System  i  Lovop- 
tegnelsen, med  særligt  Hensyn  til  Schaubes  Afhandling  herom. 

For  Kortheds  Skyld  har  jeg  betegnet  de  forskjellige 
Udgaver  med  Begyndelsesbogstavet  af  Udgivernes  Navne; 
altsaa:  BZ  =  Blicheler-Zitelmann ;  Bk  =  Baunack;  C  =  Com- 
paretti ;  D  =  Dareste ;  F  =  Fabricius ;  L  =  Lewy. 

I. 
Novelle  til  deu  Oortynske  Husstaudsret. 

1ste  Afsnit.    Om  Husstanden  i  dens  ForJiold  udadtil  til  andre 

Husstande. 

1ste  Kapitel:     Stridigheder    om    en    Persons    Tilhøren 

til  en  Husstand. 

§    1.      Den,    som  agter  at  føre  Proces  om   en  Person,    der  er  fri    l 
eller    befinder    sig    som    Slave    hos    en  anden ,    maa    ikke 
lægge  Beslag  paa  ham  eller  føre  ham  bort  fra  den  anden, 
før  Rettens  Afgj øreise  falder. 

§  2.  Hvis  han  desuagtet  gjør  dette,  skal  Dommeren  kjende 
ham  pligtig  til  at  bøde  10  Staterer,  naar  den  bortførte 
er  en  fri,  og  5  Staterer,  naar  det  er  en  Slave,  fordi  han 
gjør  dette,  og  endvidere  skal  Dommeren  paabyde  ham  at 
slippe  den  bortførte  inden  tre  Dage.       Og   gjør   han   ikke 


M.  Cl.  Gtrtz; 


<nntenit,  ro  dolo  [dn\Qxv\nv  T[rtcJ  afieqag  fenniTTai: ,  tiqiv  xn 
/lfi|^«(rEi.  TO  ^e  xQOi'o  tov  dt[xtt](rt\\ctv  o[fi]pvvTa  xnntv.  at 
d'  rt»'i'iO(To|  ftB  ttj-tv,  TOV  bi)ittUTHV  Ofi[v]vvx\tt  xq[i\vEv ,  (ti  fie 
nnonovtot  fittiTvg.\ 


§     3.      ni  de   X«  ftolet   o  /icv   E/£t'5^[f^]oi'|   o   ^[e   S]oXov,   xngrovavg   e//6v,||    1.  n— ir. 
[orepojt   x'   tXev&Ennv   anonoviov\Ti. 

§     4.      nt    de   x'   avni   (5oAot  fioXiovTi  \  ttoviovtec  fov  fExnxÉQog   Bfi\BV,    cti    1.  17—23. 
fiev    xn  jjaiTvg   anonovet,    x\nTa   tov  ftnnvQn   dixadSev  ■   ai||5£   x' 
e    avnoTSQOtg  anonoviovTi   |   e  fieSaTBQci,    tov    dixaaxav    o\fivvvT(t 

XOIVBV. 


§     5.      e   <5e   X«   vixn&Bi   o  |  bxov,   [t]o|U  ^bv  bXbv&boov   ).nj'\n(Tni  tkv  nE[v]T'    !•  23—26. 
aftegnv,  tov  5e  (Jo||/.[oi']   sg  xeqavg  nnoSoi.iBv. 


§  6.  ni  dE\  xn  i.ie  '/.uyniret  e  i.ie  anoSoi,  dix(tx\aaTO  vixEv  to  fXEv  eXbv-  1.  2t>— 38. 
&Bqo  I  7re»T£xo)Tn  frTrtT£^«»'c  xai  (r^TUTBqa  Totc  nfiBgng  ^exrt(rr||«c, 
nqiv  xn  laynaBi  ,  to  de  do).o\  dsxa  mmBQavg  xni  daQXVttv\ 
Tttc  nfisgng  fExutnag,  ngiv  x  tt\no8oi  sg  xBQUvg.  e  8b  xn  xa- 
Ta8i\xttx(jei  o  dixnarng,  evinvTOi  n\\Qn8Se-d'&ai  t«  Tgngn  e  (iSiov, 
I  nhov   (5e   ^b.      to   8e   xgovo   tov   8t\xa(TTnv   of.ivvvTa   xqivbv. 


§     7.      ni  (5e  I  x«   vuBVEi   o   8o}.og,    o    xn    »7x«^e|t,     xahov    nvxi  finnvQov    1.38—48. 
8vov    8\\Qoueov    bIev&eqov     anodBix(TnT\o    etti    toi    vnoi,     ottb    xa 
raevet ,    e    ftliTo?    e    ukog   ngo    tovto   ■   ai   8e\  y.a  /la   xn).ti    b    ^b 
8eix<TEi,   xctTi(T\[TttT]o   TO   Blygnujevtt   ■   ni   8b   xa  ,He(5'||«i'roj'  n7io8oi 
Er   Toi   EvinvToi,]   Tnvg   aixloovg   iMunrc  eji£xaT|«OT«(rei. 


Til  ludskriftcu  fra  Gojtyn.  5 

dette,  skal  Dommeren  kjeude  ham  pligtig  til  at  bøde,  hvor 
det  drejer  sig  om  en  fri,  1  Stater,  og  hvor  det  drejer  sig  om 
en  Slave,  1  Drachme  for  hver  Dag,  der  yderligere  gaar  hen, 
indtil  han  slipper  ham;  er  der  Tvivl  om  disse  Dages  Antal, 
skal  Dommeren  skjønne  herom,  idet  han  aflægger  Ed.  Men 
hvis  han  benægter  at  have  foretaget  Bortførelsen,  skal  Dom- 
meren ligeledes  under  Edsaflæggelse  udtale  sit  Skjøn  herom, 
medmindre  der  da  foreligger  Vidneudsagn  i  Sagen. 

§  3.  Hvis  den  ene  Part  paastaar ,  at  den  omstridte  Person  er 
fri ,  den  anden ,  at  han  er  Slave,  skal  den  Parts  Vidners 
Udsagn  have  mest  Vægt,  der  udsige,  at  han  er  fri. 

§  4.  Hvis  Parterne  derimod  strides  om  en  Slave,  idet  hv^r 
især  paastaar,  at  denne  er  hans  Ejendom,  saa  skal 
Dommeren,  hvis  der  foreligger  Vidneudsagn  (fra  den  ene 
Side),  dømme  i  Overensstemmelse  hermed;  men  hvis  der 
enten  foreligger  Vidneudsagn  fra  begge  Sider  eller  ikke 
fra  nogen  af  Siderne,  skal  Dommeren  skjønne  i  Sagen 
under  Edsaflæggelse. 

§  5.  Hvis  den,  som  har  den  omstridte  Person  i  sit  Værge, 
taber  Sagen,  skal  han  inden  5  Dage  slippe  den,  der  er 
kjendt  fri,  og  overgive  i  Modpartens  Hænder  den,  der  er 
tilkjendt  denne  som  Slave. 

§  6.  Hvis  han  ikke"  gj ør  dette,  skal  Dommeren  dømme  ham 
til  at  erlægge  i  Bøde,  for  den  frie  50  Staterer  og  1  Sta- 
ter for  hver  Dag,  der  yderligere  gaar  hen,  indtil  han 
slipper  ham,  for  Slaven  derimod  10  Staterer  og  1  Drachme 
for  hver  Dag ,  indtil  han  overgiver  ham  i  Modpartens 
Hænder.  Men  man  (o:  den  vindende)  skal  afkræve  (den 
tabende  Bødesummen)  inden  et  Aar  fra  den  Tid,  da  Dom- 
meren har  dømt  ham,  saa  at  Bødesummen  allerhøjst  naar 
det  tredobbelte  af  den  ham  fradømte  Slaves  Værdi,  men  ikke 
"mere;  og  er  der  Tvivl  om  Dagenes  Antal,  skal  Dommeren 
skjønne  herom  under  Edsaflæggelse. 

§  7.  Hvis  Slaven,  med  Hensyn  til  hvis  Besiddelse  han  har  tabt 
sin  Sag,  har  Tilhold  i  et  Tempel,  skal  han  i  Nærværelse 
af  to  fuldmyndige ,  fribaarne  Vidner  stævne  sin  Modpart 
hid  og  paavise  ham  Slaven  ved  det  Tempel,  hvor  han 
har  Tilhold,  og  dette  skal  han  enten  gjøre  personlig  eller 
en  anden  paa  hans  Vegne;  men  hvis  han  ikke  foretager 
denne  Stævning    eller    ikke  kan  paavise  Slaven,     skal  han 


M.  Cl    Gcitz: 


§     8.      in    8b     x'    (tnoO^nrei  fi\ohofievtti:    utS   di[xn].;    juv   an\Xoov   itfiav    I-  48—50. 
xmnTiuaBL  (scribd.    xmnmaaBi). 

§     9.      (ti   8\\s.   xn   xo[(J(i\iov    nyei     e     xoaj.tiovTo\g     ai.Xoc,    s    x'    anoaint,    1.  60—54. 
,«oA£»',     xc'u    x\n    vixn&E(,    xuiiaitt^ev   n\n    a]c|[«|(/£^«]c   ayrc^B   t« 

B^QCtflBia. 


§  10.      [to]*'   [d]B   %Bvixn^itro   xh{i    tov   xo]\\ictxBi^iri.>v   «^o>'T<  «7i«to»'|  e|We»'.    '   jj  2. 


Cap.  II. 

$  1.  Il  xn  Tf'i'  e'/.evOeQor  e  |  lotv  BXBvdBgnr  xngTBi  oinei,  ex«|TO»'  ].  2— 16. 
OTfiTe^fo..-  xcanaiHUBi  .  a\i  de  x  anBJoci^o,  Sbxci  .  ni  Se  x  o 
<Joio||?  xov  bIbv&bqov  b  lav  BkEv&eQa\v ,  dinXsi,  xctTarTTaati  .  av 
8b  X  BX^vd^B^oq  foixBn  e  foixtav,  tibvtb  |  5a[^]x>'ayc  .  «t  8b  xa 
f[o]ixBvg  foixta  \  b  foixtav,  7i[E)']Te  aTmBqnvq.'\^\  Br8o&i8iuv  8oXnv 
ni  xn^TEi  8nfj\n(TttiTo ,  8vo  ainjBQnvq  xmaa\in(JBi  ■  ni  8b  xn 
8B8nfjv[n\uBvai'   7Ie|(5'     nfiB(tnr,     [o]8bXoi\,     ni     8b   x     er    ii<t\ti,    8v 

o8BXoVg    .     OQXlOTBQttV    8'     ^Wf^EV    T«V    SoXttV. 


8     2.      ni   xn   T«»>   eJAst/i&e^rti'   BninBfjEini   innEv   «xf|ro»'Toc   xndEajn ,    8Exa    i.  le- 20. 
(TimE\qav:   xninainaBi,   m   nnonorio\t,  fiairvq. 

§     3.      ni   xn   inr   BXev9BQnr\\  ftoixiov   ndB&Et   bv   nmqoc   £   bv   n\8BXnio  B    1.  20—28. 
Ev   TO   nrSQOi,   Bxmov   \    tnaTEQuvi:   xmnaTniJBi    .   ni    8e    xe\%'    nXo, 
TJEtTtxoyTtt   .   nt    8e   xn   inv  \  to   aniTHioo,   Ssxn    .    ni    8e   xo   8oXog 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  7 

erlægge  de  foreskrevne  Bøder.  Og  hvis  han  heller  ikke 
skaffer  Modparten  selve  Slaven  i  Hænde  inden  Aarets  Ud- 
løb, skal  han  yderligere  erlægge  saavel  Bødesummens  Be- 
løb som  Slavens  Værdi  én  Gang  til, 

§  8.  Hvis  den  omstridte  Slave  dør,  medens  Processen  om  liam 
staar  paa,  skal  han  (,  naar  han  taber  Sagen),  betale  hans 
Værdis  Beløb  én  Gang. 

§  9.  Hvis  det  er  en  Kosmos  eller  en  anden  en  Kosmos  til- 
hørende Person,  der  foretager  Bortførelsen,  skal  han, 
naar  han  har  nedlagt  sit  Erabede,  føre  Proces  om  den 
bortførte,  og  hvis  han  taber  denne,  skal  han  erlægge  de 
foreskrevne  Bøder,  beregnede  fra  den  Dag  af,  da  han  fore- 
tog Bortførelsen. 

§10.  Den  som  bortfører  en  Slave  fra  den,  der  har  tabt  Pro- 
cessen om  ham,  eller  en  pantsat  Slave,  skal  dette  ikke 
komme  til  Skade.  ii. 

2det  Kapitel:     Om    Husstandens  Krænkelse    ved  Vold- 
tægt   eller  Hor   fra   en  Persons  Side,    som    tilhører    en 

fremmed  Husstand. 
§  1 .  Hvis  nogen  (fri  Mand)  øver  Voldtægt  mod  en  Borgers  Søn 
eller  Datter,  skal  han  bøde  100  Staterer;  øver  han  det 
mod  en  fri  Ikke-Borgers,  skal  han  bøde  10;  øver  en  Slave 
eller  Livegen  det  mod  en  Frimands  (Borgers  eller  Ikke- 
Borgers),  skal  han  bøde  det  dobbelte  af  disse  Beløb;  øver 
en  Frimand  det  mod  en  Livegens  Søn  eller  Datter,  skal 
han  bøde  5  Drachnier;  øver  en  Livegen  det  mod  en  Liv- 
egens Søn  eller  Datter,  skal  han  bøde  5  Staterer.  Hvis 
nogen  tager  en  kjøbt  HusslaVinde,  som  endnu  er  Mø.  med 
Vold,  skal  han  bøde  2  Staterer;  er  hun  ikke  Mø,  skal 
han,  hvis  han  gjør  det  ved  Dagen,  bøde  1  Obol,  hvis  der- 
imod ved  Nattetid,  2  Oboler;  og  Slavinden  skal  være  nær- 
mest til  at  aflægge  Ed  i  Sagen, 
§    2.     Hvis  en  stræber  efter  at  opnaa  Samleje  med  en  fri  Kvinde, 

idet ,    skal    han  bøde   10   Staterer,    hvis    et 

Vidne  bevidner  det. 
§    3.      Hvis   en    gribes    i    Hor  med  en  Borgers  Hustru    i    hendes 
Faders  eller  Broders  eller  Mands  Hus,  skal  han  bøde  100 
Staterer,     men  hvis   det  sker    i  en  andens  Hus,    50;    hvis 
han  gribes  i   Hor  med   en  fri  Ikke-Borgers  Hustru,   10  Sta- 


8  M.  Cl.  Gertz: 

[toJIIv  eXBv&effttv ,    dinltc    xoTaffiaffejt    .    ui    de    xu    Solog    doi.o, 
nev\rB. 

§    4.      nuofsinajo  Se  uvti  nun\v(iov  iqiov  toi^  x«<58erTat|^'  to  evatAe^^evros  l-  28— 8C. 
«ÅÅi;6^||d^ai    Bv   Ktig   ttevx    «m£^««c,',|   to   8e   SoXo   toi   nnviui    uvti  | 
iittiivfjov   Svov  .   ai   Sb  xu  ft\e    (tlkvuETtti ,    eni    toic    eAo>'|ff<    e/xev 
x(jE&&ai,  onai  *a  Xb\[iovti. 


§     5.      (ti  Se  xa  ttovei  SoXo\(Tn&&at,  ouoijtti  rov  eAo|vTrt  to  nEVTExovjufTTu-  l-  36- 
lal^io   xni   nliotog  nevTov  ai>|ro>'  fiv  uvtoi  fExuaxov  e7r||a§iOjueyov, 
ro  S'  uTiETuiijo  I  T^irov  (tvTov,  TO  Sb  j:oixe\og  tov  nuoTuv  uteqov  «vt|oi', 
uoixiovT    sXev,  So).f)(T(t&\&ai  Sb  fiB. 


Cap.  III. 

§     1.      Al   x'«»E^    ["«]'    [t'^]  I*"«    <5f«x^[j]>'oj'[r]«j,    T«    /■«   a mra«    exer,    uti    Col.  II 

1.  45 — 55. 

txova  eie  ii\nQ  rov  avS^a,  xai  to  x«^7io  T\ttv  {v)B/uivav,  cti  x'ti 
Eg  TOV  fu\v  avTitg  xQEfiUTov,  xvTi  II  [x']£»'V7ia>'et  tuv  [efiivu]v,  ari 
x^Bt,   xai   -nevTE   aTUTeouvg",   iti   xo   a\vB^   aniog  et  Tng  [x]e[Q]ev(Ti\og. 


§     2.      a[/]   Se  TTOvtot   o  [aj-je^   [ue  at]|[Tio<;  e/u]ev,  tov  Sixaaruv  jj  o«ii'vra  55— Coi. 

xtjiver. 

S     3.      Hl    Se    ti    ftÅÅjo    TieQoi    to    avSgog,    tievtb    aT\aTBQttvg    xaTuiTTnaEi,  '•  i— 5 

xt/T«|   xu   jieijsi   aiTov   xoti    xu   7Ttto\e).ei    anoSoTo    avTov. 

§     4.      ov   Sb  x'||exffary£0-6Tf«,    Sixuxaui    t|«v    '^vvntx'    nnot.ioaui    tuv   n^\  1.  5-9. 
rf«i»'   nuo   uiivxlutov   {nH(j)    tuv\   Toxaiuv. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  9 

terer.  Hvis  en  Slave  gribes  i  Hor  med  en  Frimands  Hu- 
stru, skal  han  betale  det  dobbelte  af  disse  Beløb;  hvis 
det  er  med  en  Slaves  Hustru,  bøde  han  5   Staterer. 

§  4.  Man  skal  i  3  Vidners  Nærværelse  tilsige  den  i  Hor  greb- 
nes Frænder,  at  de  skal  udløse  ham  inden  5  Dage;  er 
han  en  Slave,  skal  man  tilsige  hans  Ejer  det  i  2  Vidners 
Nærværelse.  Og  hvis  han  ikke  faar  sig  udløst,  skal  de, 
som  har  grebet  ham,  have  fri  Raadighed  til  at  gjøre  med 
ham,  som  de  vil. 

§  5.  Hvis  han  paastaar,  at  den  anden  har  lokket  ham  i  en 
Fælde,  skal  denne  anden,  som  paastaar  at  have  grebet 
ham  i  Hor,  i  Forening  med  Mededsmænd  aflægge  Ed  paa, 
at  han  virkelig  har  grebet  ham  i  Hor  og  ikke  lokket 
ham  i  en  Fælde ;  han  skal  sværge  selv  femte,  hvor  Bøden 
er  50  Staterer  eller  derover,  saaledes  at  hver  især  ned- 
beder alt  ondt  over  sig  (,  hvis  de  sværger  falsk);  hvis 
Kvinden  er  en  Ikke-Borgers  Hustru,  skal  han  sværge 
selv  tredje,  og  hvis  det  er  en  Slaves  Hustru,  skal  denne 
Slaves  Ejer  sværge  selv  anden  paa  lignende  Maade. 

3 dje  Kapitel:   OmÆgteskabsOpløsning  ved  Hustruens 
Bortsendeise    eller    ved    Mandens    eller    den    barnløse 
Hustrus     Død,      og     om     Formuesf  orholdets     Ordning 
herved    mellem    Mandens    Husstand    og  Hustruens    op- 
rindelige Husstand. 
§     1.      Hvis  Mand  og  Hustru  skilles,  da  skal  hun  have  sin  egen 
Ejendom,    alt  hvad  hun  havde,    da  hun  gik  ind  til  Man- 
den,   fremdeles    Halvdelen    af  Formuesudbyttet,    hvis    der 
findes    noget    saadant    Udbytte    af    hendes  egen  Ejendom, 
fremdeles  Halvdelen    af  hvad  hun    ved  personligt  Arbejde 
har  bragt  til  Huse,    hvad    det    saa    end   monne    være,    og 
endelig  5  Staterer,   alt  under  den  Forudsætning,  at  det  er 
Manden,   som   er  Skyld  i  Skilsmissen. 
§    2.     Men  hvis  Manden  benægter  at  være  Skyld  deri,  skal  Dom- 
meren skjønne  herom  under  Edsaflæggelse. 
§     3.      Hvis    hun    bortfører    noget    andet,    som    tilhører    Manden, 
skal  hun  bøde   5  Staterer    og   tilbagegive    selve    det,    som 
hun  fører  bort  og  som  hun  tager  fra  ham. 
§    4.      Er  der  Ting,     med  Hensyn    til    hvilke    hun    benægter    at 
have    gjort    dette ,    skal  Dommeren    paabyde    hende   at  af- 

% 


10  M.  Cl.  Geitz; 


§     5.      o   T<    ^e   Tig   x'anofio\anva(ti   n(t(jsXet,   nevre  (TTitT\\Bijai\:  ^aanaxdati  1.  9—12. 
nui    TO   xp|fo«    rti'Tor. 

§     0.      iti  de  x'ul'/.oTT(jt\os  (Tvi'S<i(T'^act8dBi,   dexoc  aT[ttT]e\^nvg  TCttxanxnasi.  \.  12— ic. 
TO    t^t    x<je|toc   8in).Ei,   o    ii    x'o    <)ixitiTT(tg  ||  ouoiret    irvvenriTdxiTut.  \ 


§     7.      Al    (tie^   UTTud^itroi   lexvu   y.rtT\uhnov ,    itt    y.n   ket    u   j-vr«,   tb  ^a]    1.  17—24. 
(tvKtg  Exoraitv   vnvie&d^(t\i,   xuxi   x    o  ave8  8ot  xuth  ru  tyWqajjinEVtt 
(tvTi   txdixvQov   TO|<o>'   8(J0fieuv  eltv&e(jov .  (ti\  8e  n  xov  xexvov  nefjui, 
Bv8i\xoy   e^tv. 


§     8.      CII    Se    xu    uxexvuv\  xnxu'/.insi,     t«     Tf  /■«   «t'T«c  exEJly,     xoT[t]   x"    l.  24—31. 

'8[»'i']7i«»'6[t    Tajv   ej«[(]»'|a>',     xtt[i    x]o   xa^n[o]    xv  ev8[o]&bv    7r[e<Ja 

xov   t7ii^aXkovx[vv]     ftoiQce^v     ).nxe[v]^     xui    xi    x"  o     nvkS   801.    m 
EYwctxxai.   ni   8b   xi    uXXu   tibqoi,   bv\\8ixov   eubv. 


§     9.      ui  8e   yvvu   aiEx\yog   ano&avoi,   xa   xb  /•«  |   uvxac  xoiq  eni^aXXovai    '•  31—37 
a'n\o8oiÅEv,   xvxi   srvnavB  rav   B\fiivttv,   xcti   xo   xaqno,   ai   x'et   Bg   | 
TOV   yroi'   (evxug,   xav   E/Aiytt\y. 


^    10.         XOUiaXQU       Ml      xu      ).Bt     8ofiBV    I     aVBQ     s     ^Wtt  ,      B    fEjÅU      e     8vo8Bx\tt     1.   37—40 

aiuxe{iuvg   e   SvuSsxu   (yxux\eQov   xQEog,   nliov   8b  (ie. 


§11.      <ti    xj|r«  fdiv.kug  fuixtu   xoittei   Soo    |    £   anu&nrovxog,   xu  fu  uvxtt\c    1.40—44. 
exer.      uXXo   8'ai.   xi   nB(joi,  Ev8\txuv   sfiBv. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  H 

lægge  Reuselsesed  ved  den  buebærende  Artemis's  Billede, 
som  staar  ved  Amyklaion. 

§  5.  Hvis  nogen,  naar  hun  har  aflagt  denne  Rénselsesed,  fra- 
tager hende  noget ,  skal  han  bøde  5  Staterer  og  tilbage- 
give selve  Gjenstanden. 

§  6.  Hvis  en  Tredjemand  hjælper  hende  med  at  skaffe  noget 
bort  (fra  Mandens  Hus),  skal  han  bøde  10  Staterer  og  det 
dobbelte  af  den  Tings  Værdi,  som  Dommeren  efter  Eds- 
aflæggelse skjønner  at  han  har  hjulpet  hende  med  at 
skaffe  bort. 

§  7.  Hvis  en  Mand  dør  og  efterlader  sig  Børn,  maa  Hustruen, 
om  hun  vil  det,  indgaa  nyt  Ægteskab,  og  hun  skal  da 
have  sin  egen  Ejendom  og  desuden  det ,  Manden  maatte 
have  givet  hende  efter  Lovens  Forskrifter  herom  i  tre 
fuldmyndige,  fribaarne  Vidners  Nærværelse.  Men  hvis  hun 
fører  noget  bort,  som  tilhører  Børnene,  skal  der  rejses 
Retsforfølgning  mod  hende. 

§  8.  Hvis  Manden  derimod  efterlader  hende  barnløs,  skal  hun 
baade  have  sin  egen  Ejendom  og  Halvdelen  af  alt,  hvad 
hun  har  bragt  til  Huse  ved  personligt  Arbejde,  og  end- 
videre skal  hun  sammen  med  Mandens  arveberettigede 
erholde  en  Andel  af  alt  det  i  Huset  tilstedeværende  For- 
muesudbytte,  og  desuden  (have),  hvad  Manden  har  givet 
hende  efter  Lovens  Forskrifter.  Men  fører  hun  noget 
andet  bort,  skal  der  rejses  Retsforfølgning  mod  hende. 

§  9.  Hvis  en  Hustru  dør  barnløs,  skal  (Manden)  udlevere  til 
■  hendes  arveberettigede  baade  hendes  egen  Ejendom  og 
Halvdelen  af  alt,  hvad  hun  har  bragt  til  Huse  ved  per- 
sonligt Arbejde,  og  Halvdelen  af  Formuesudbyttet,  hvis  der 
findes  noget  saadant  stammende  fra  hendes  egen  Ejendom. 

§10.  Hvis  Mand  eller  Hustru  (,  naar  en  af  dem  dør,)  vil  give 
(den  overlevende)  Gave  for  ydet  Pleje,  maa  man  give  enten 
et  Klædningsstykke  eller  12  Staterer  eller  en  Gjenstand  af 
12  Staterers  Værdi,  men  ikke  mere, 

§11.  Hvis  en  Livegens  Hustru  skilles  fra  ham,  enten  ved  hans 
Død  eller  medens  han  endnu  lever ,  skal  hun  have  sin 
egen  Ejendom,  Men  hvis  hun  fører  noget  andet  bort, 
skal  der  rejses  Retsforfølgning  mod  hende. 

2* 


12  M.  Cl    Gertz: 


Gap.  IV. 

§     1.       •//    Ttxoi    ^t')'«   x|6[(>]e[i'o]i'0"«,    Bne).EV(fitt    toi    «||>'(^^t    kni.    (ttbjccv    .    .,_^2 
nt'Tt  fintr\vQoy  tqiov.   ni   8e  fte  8exiTui\T0,    em  rui  ^aiQi  efiev  to 
T£x|»'o>'  e  Tgnnev  e  ano&s^sv  .   oqx\ioteqo8  S'  e/jev  toc  x«5eo-T||avc 
xai  TOC  fiatTVQcirg,   ai  \  enelevtrav. 


§     2.       nt    åe   foiv.kn    t;-|xo(    xe^ei'OJ'ff«,   Ent}.hviTni  \  jol   nmTini    to    (tvdtjoc,  i,  ^-z Col. 

rg   o\nviE,   am  ficciTvoov   [8v]oi'  •  ||  «f   (^e   xa  fis   SextreTai,   em  TOt\         '    ' 
naffTcti   e/.tev   to  texror  rot   T|rtc  _foixeng.      at   de  toi   uvtoi    nv\Tiv 
(invioiTO   7j (io   TO   £i'tarr|o,    to   tiulSiov   e-ni   toi    naiTTni   ||   efxev   toi 
TO  foixeoc.     xo^xtO|Te^oj'   ?/<£)■   toj'   eneXev(Tttv\Tn  xni  toc  fictiTvgnvg. 


§     3.      ■}'\vra    xegevora     ni    nno^nloi   |    nnidiov    ngtv    eneXevani    x«[T]|(a    i.  s— n. 
T«   fyQttfiiiiera,    eXevdsgo   /.t\Ev   xnTnaTnasi    nevTexovTn  \  (nmegnvg, 
SoXo   nevTB   xni   ^\ixnTi ,     ai    xn    vixn&ei.      oi    de    xn  /<|e[TJ/[?]    ei 
(TTByn ,    onvi    e7JEXevae\\i ,     e   nvTor    ,iiB   ogei{ni),     ni    nno&\eie    to 
naiSior,   nnnTov   e/jev.\ 


§     4.      nt    xvrrniTo   xni   tbxoi  ^oix\en   fje   OTtvio/nevn,   trit    toi    r[o]|    tiwt^oc    i.  is— j 
naoTni   e/isr  to   THexrov.      ni   8'   o   nnTeg    ye   8uiit ,    e\m   Toig  tov 
u8eXmov   7itta\Tnig  eyei-. 


Til  liulskriflen  fra  Uorlyu.  13 


4(ie  Kapitel:      Om   Børn,     der    fødes    af    fraskilte    eller 

ugifte    Kvinder,     med    Hensyn    til    Spørgsmaalet    om, 

bvem    der     skal    have    Raudighed    over    dem,    eller    til 

hvilken   af  de  to   Husstande  de  skal  høre. 

§  1.  Hvis  en  (fribaaren)  Kvinde,  der  er  fraskilt,  føder  Barn,  skal 
man  bringe  det  til  hendes  Mand  hen  til  hans  Hus  i  Nær- 
værelse af  3  Vidner;  og  hvis  ban  ikke  vil  modtage  det, 
skal  det  staa  til  Moderen,  enten  hun  nu  vil  opfostre  eller 
udsætte  Barnet;  og  hendes  Frænder  og  Vidnerne  skal  være 
nærmest  til  at  aflægge  Ed  (til  Afgjørelse  af  det  Spørgs- 
maal),   om   de  har  bragt  Barnet  hid   (til  Manden). 

§  2.  Hvis  en  livegen  Kvinde ,  der  er  fraskilt,  føder  Barn ,  skal 
man  bringe  det  til  den  Mands  Ejer,  som  havde  hende  til 
Hustru,  i  Nærværelse  af  2  Vidner;  og  hvis  han  ikke  vil  iv. 
modtage  det ,  skal  Kvindens  Ejer  have  Raadighed  over 
Barnet.  Men  hvis  Jiun  atter  skulde  indtræde  i  Ægteskab 
med  den  samme  Mand  inden  Aarets  Udløb  ,  skal  denne 
Mands  Ejer  have  Raadighed  over  Barnet.  Og  han,  som 
har  bragt  Barnet  hid ,  samt  hans  Vidner  skal  være  nær- 
mest til  at  aflægge  Ed. 

§  3.  Hvis  en  fraskilt  Kvinde  udsætter  sit  Barn  uden  først  at 
bringe  det  hen  til  den ,  som  Loven  byder,  saa  skai  hun, 
hvis  det  er  et  fribaarent  Barn,  bøde  50  Staterer,  hvis  det 
er  et  livegent,  25,  hvis  hun  bliver  kjendt  skyldig  heri  af 
Retten.  Men  hvis  Manden  ikke  har  noget  Hus,  hvorhen 
hun  vil  kunne  bringe  Barnet,  og  hun  saa  ikke  kan  faa 
ham  for  Øje,  saa  skal  det  ikke  komme  hende  til  Skade, 
om  hun  udsætter  Barnet. 

§  4.  Hvis  en  livegen  Kvinde,  som  ikke  er  gift,  undfanger  og 
føder,  skal  hendes  Faders  Ejer  have  Raadighed  over  Bar- 
net; men  hvis  hendes  Fader  ikke  lever  ,  skal  hendes 
Brødres  Ejere  raade  over  det. 


14  M.  Cl.  Gertz: 


Sect.  II.  (Jap.  I. 

v>     ]        Tov   nmepn   jov  I  Texvov    xr«    tov    noBuazov    x  apigpoi'    suev    jn8    ^°^-  ^V. 
SaiiJioe,  II  x«t  T«f  fiajegu  tov  fov  aD|Tac   x^s^tuTov. 

§     2.      nc   x«   ^oo>'rt,|   /i6   ennvnvxov   efisv   8aTe\d^d^ni  .   ni   de   Tig  ceTct&Eie,    •■  27—31. 
nno8\annd^d-at    rot    mn/jsvoi,   a\\i   £J'^rtt«(. 


§  3.  E  8e  X  aniiff^ttvei  Tig,  \  <C(t^ leyav^  ftev  Tnvc  tv  noki,  x«|r(  x' er  1.31—44. 
Tttig  <C>r^TB'YCiiQ  Bvsi,  ai\g  xn  fie  fuixbvg  Bvfoixsi  e\ni  xofjni 
fuixiov,  xni  T«  TTQO^aiu  xa\\t  xn(fTatno8n,  n  xn  fis  fuixeog  ei,\ 
em  Toig  vmai  efiev,  t«  5'  «/.|å«  xQe^tmn  nuvTU  8aTe&&a\i 
xnXog,  xttt  Xnvxnvev  Tog  /ijev  vtvvg,  onoxioi  x  lovn,  8v\\o  noiqavg 
fsxnarov,  Ta8  8\e  ^vj'nteQnvg ,  onoiTnt  x'ioijn,  fitnv  uotgnv 
fexaaTa[v].\ 

§     4.      [5]rtTe[5-i9^]«<  (?)   8e   xni  t«  |U«t^[o]i«,   p|  x'    n7io&n[ve]i,   ni7ia[()]  t«   1.44—46. 

[anrgoin]  \\  e[ygmT]ni. 
§     5.      nt    8e   xueixnin   fie   ei\E ,    aT8j-(t   8e ,     Inxev    Tn&   0^[vj-]nTe\Qag ,     ni  1.  46— 4^. 

eyfjnrTni. 
§     6.      ni   8e   xn   ke\i   o   nnjeQ   8oog   lOv   Softev   Tn\i  onviofievni,   8oto  xnT«   1-  48—51. 

r|«   ej-nfiftevn,   nXiovn   8b   fie.\ 

§     7.      oTeini    8b    nQO&&'    edoxe   e    BneiT\nBV(re ,    rnvT     exav,    nXXn    8e  ^6 '■  ^^~^°^- 
\\nnoXttv[xttv]ev. 

§     8.      j-vrn   o[r]fct«   x\ijei.imn   fie   exet    e    [nn]TQo8   8ii\vTog    e    [n8]e).nto    e     l.  i    u. 
tniunBr\tTuvTug   e   anoltt[x]ov<Tu,   n\i  ox'  (fort.  anox')   o   tti&[tt]).evg 
<C(T^TttQTog  fxoffjl/itov,  01  (Ti'v  xr[A]/or,  TavT\ug  ftev  tt[n\o).ttvxttvev, 
Tni8   8b   ngo&&u  jue  e[>']5ixov   Sjujer. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  15 


2det  Afsnit.  Om  Husstanden  i  dens  indre  Forhold  og  visse 
dermed  i  nøje  Forbindelse  stadende  Punkter.  (Det  formues- 
retlige  Forhold  mellem  31edlemmer  af  samme  Husstand;  der- 
næst  Formuens    Overgang    til    beslægtede    ved   en   Husstands 

Opløsning.) 

1ste  Kapitel:   Om  Børns  Andel  i  Forældrenes  Formue. 

§  1.  Faderen  til  Børnene  skal  ogsaa  have  Raadighed  over 
Formuens  Deling,  og  Moderen  ligeledes  over  (Delingen  af) 
hendes  egen  Ejendom. 

§  2.  Saa  længe  de  lever,  skal  de  ikke  være  nødte  til  at  fore- 
tage nogen  Deling;  dog,  hvis  en  (Søn)  rammes  af  en 
Pengebøde,  skal  man  (•>:  Arveladeren)  afsondre  en  Del 
(hans  Arvelod)  til  ham  i  Overensstemmelse  med  denne 
Lovs  Regler. 

§  3.  Men  naar  en  (Fader)  dør,  skal  Husene  i  Byen  og  frem- 
deles alt,  hvad  der  findes  i  de  Huse,  i  hvilke  ikke  en 
paa  Landet  boende  Livegen  bor,  og  fremdeles  Smaakvæget 
og  Storkvæget,  medmindre  det  tilhører  en  Livegen,  til- 
falde Sønnerne;  men  al  den  øvrige  Ejendom  skal  man 
dele  smukt  mellem  sig,  og  Sønnerne,  saa  mange  som  der 
er,  skal  erholde  hver  især  en  dobbelt  Lod,  men  Døtrene, 
saa  mange  som  der  er,  hver  især  en  enkelt  Lod. 

§  4.  Ogsaa  Moderens  Ejendom,  naar  hun  dør,  skal  man  dele 
efter  Reglerne  om  Faderens  Ejendom. 

§  5.  Findes  der  ikke  andre  Ejendele  end  et  Hus,  skal  Døtrene 
have  Lod  efter  denne  Lovs  Regler. 

§  6.  Hvis  en  Fader,  medens  han  lever,  vil  bestemme  Medgift  for 
sin  Datter,  der  indgaar  Ægteskab,  skal  han  give  i  Over- 
ensstemmelse med  denne  Lovs  Regler,  men  ikke  mere. 

§  7.  Men  hvis  han  tidligere,  før  denue  Lov  udkom,  har  givet 
eller  tilsagt  nogen  Datter  noget,  skal  hun  have  dette, 
men  maa  ikke  faa  andet  ved  Arvedelingen. 

§  8.  For  saa  vidt  nogen  gift  Kvinde  ikke  har  Ejendom  enten 
efter  Gave  eller  Tilsagn  fra  Fader  eller  Broder  eller  ved 
at  have  faaet  Arv,  saa  skal  disse  Kvinder  (,  som  befinder 
sig  i  denne  Stilling)  fra  og  efter  det  Aar,  da  Aithaleus- 
skaren  beklædte  Kosmosembedet  gjennem  Kyllos  og  hans 
Embedsbrødre ,    tage   Arv;     men   for  dem,   der  er  (i  denne 


IG  M.  Cl.  Geitz: 


Cap.   II. 

§      1.      /•,'   x'    ri7i[o]dut'ei    (tvEf)    e    ^t'i'l« ,    «/    fjer'    xti    Jt[y.v](t    e    Eu,'    T£||x»'ov     Col.  V, 
Tex[itt]   £   e>    Tuviuv   rtjxj«,    rorro.-   ex[e»]    t«   xot««|Ta. 

§     2.      «t    (56    x[«]     tieiig    ei   toi'To|i',     {a)adelnioi    Se    to    [tt]no&(trov\TO';  ••  13— 17. 

XfXC      <ll)i[).'\7IlOV      T6X1'||rt       6      6?       TdVTOl'      TSXVU  ,       roi'T|oC       eXfiV       Trt 


xoe««Trt. 


ft 


3.      ttJ    Se    y.((  I  //ETK-    fct    Toi'To*',     (tStvniaL    8\e    to    nnodurovTUi^    xeV  i_  17— j^;. 
T(irT|«>'  TExva  e   eg  tov  xexvov  r6||xj'R,  rot'To^   exe*'  t«   x^e/<a|Ta. 

§     4.      (ti    Se   y.a   fieng   ei   lovToy,    |    oig   x'   eni^aXlet ,    onu   x'ei ,    t«    x^|e-       *■■"    *'*• 
^MKT[Ta]    Toi'Toc   ttvnttAs^^i^«!/. 

§     .5.      «^   <5e   |U6   Hev  £ni^aXlovxe\\g,  znq  foiy.ing  \^o\ixiveQ   x'l^oJTt  o  xA»^oc,  1.26—28. 

TOVTOyi,"    £|x8v    T«    X^e^l/ttT«. 

Cap.  III. 

§     1.      ^-/t   (5e   xoi\    eni^ulkovieg   ov  fiev   ket,\uvTL    Suje&dat    rn    xgefi(tT\\a,  1.28-39. 
oi     Se    ue ,     Sixttxacct  tov    St\xttaTav    em    TotA   keiovat-    S\aTe9d^ai 
euev  T«  xueftitTct  ■n\nvTtt,   nqiv  x«  SaTTovTni.    |    ni  Se  xn  Sixnxaavxog 
TO     S\\ix(taTn     xaQTei^     evasiei     e     «|^6«.    g    nefjei ,    Sexa    (rraT6pay|c 
xttTfifOTttwet  xru   to   x^eijoc   Sinlei.. 


§     2.       ri'«To»'   Se   y.ni    y.a(j\no    xui   f^e/itctg    xavntSeung    x\\é7iinolttiov    xqb-   1.  39—44. 
uuiov     ni     xtt    u\e    Xeiovii    SnTe[ddni     Inxen],     t[o\\v     SixnoT^nv 
ofirvtTic   x(}irn\i   nouTi    in    uo'/.ioi.ibvn. 


§     3.      [«Jt    [«5]|[e   xrt   XQeunTH   SnTtOfievot'  ||  /<£   ffw^t^vocrxovrt   a>'|7rt  zctv  1.  44—51 
ttVnffiv,   orer    rn   xueij\nTn,    xog   xn   nleiaTov   Si.Sot    nnoSofievoi   tuv 
Tiunv    I    Sin[/.\ny.<>i  i„y    r\(t\i'   enn(io\\lnv   fexnaiog. 


\ 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  17 

Stilling)  fra  et  tidligere  Tidspunkt  af,   skal  der  ikke   være 
Adgang  til  at  rejse  Retskrav  (paa  Arv). 

2det  Kapitel:      Om  fjærnere  staaende  Personers 
Arveret. 

§  1.  Naar  en  Mand  eller  en  Hustru  dør,  saa  skal,  hvis  der  er 
Børn  eller  Børnebørn  eller  Børnebørns  Børn,  disse  have 
Ejendommen. 

§  2.  Men  hvis  ingen  findes  af  disse,  men  derimod  Brødre  af 
den  afdøde  og  Børn  af  Brødre  eller  Børn  af  Brødres 
Børn,  skal  disse  have  Ejendommen. 

§  3.  Men  hvis  ingen  findes  af  disse,  men  derimod  Søstre  af  den 
afdøde  og  Børn  af  disse  eller  Børn  af  disse  Børn,  skal 
disse  have  Ejendommen. 

§  4.  Men  hvis  ingen  findes  af  disse ,  skal  de  ellers  arveberet- 
tigede, hvorfra  deres  Eet  saa  end  skriver  sig  (?),  modtage 
Ejendommen. 

§  5.  Men  findes  der  slet  ingen  arveberettigede,  saa  skal  de, 
som  udgjør  Husets  Klaros,  have  Ejendommen. 

3dje  Kapitel:      Regler  for  Arvedelin  gsmaaden. 

§  1.  Hvis  af  dem,  som  er  berettigede  til  Arv,  nogle  vil 
foretage  Deling  af  Ejendommen,  men  andre  ikke,  skal 
Dommeren  i  Retten  paabyde ,  at  Ejendommen  skal  staa 
under  deres  Raadighed,  der  vil  foretage  Deling,  indtil 
man  foretager  denne.  Og  hvis  nogen,  efter  at  Dommeren 
har  udstedt  dette  Paabud ,  med  Vold  trænger  sig  ind 
eller  bortfører  eller  bortslæber  noget,  skal  han  bøde  10 
Staterer  og  det  dobbelte  af  den  bortrøvede  Gjenstands 
Værdi. 

§  2.  Hvis  de  arveberettigede  ikke  i  Mindelighed  vil  foretage 
en  Deling  i  Lodder  af  den  levende  Besætning  og  Afgrøden 
og  Klæder  og  Smykker  og  Bohave,  skal  Dommeren,  idet 
han  aflægger  Ed,  skjønne  over  disse  Tings  Deling,  saa- 
ledes  at  han  tager  Hensyn  til  de  af  Parterne  nedlagte 
Paastande. 

§  3.  Hvis  de,  naar  de  deler  Ejendommen,  ikke  kan  blive  enige 
med  hinanden  om  Delingen,  skal  de  stille  Ejendommen 
til  Salg,    og    efter    at  have  solgt  den  til  den  højstbydende 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  rækko.     IX.  2 


18  M.  Cl.  Gortz: 


§     4.       i)(<TiofiE\rotfi   «^8    xoefimn   iiftiiv()ft\r.-   ■nn()Fiier   fioofiFrtrc  fT.e^v&fqovi:  j    f,i_.ri4. 
Toiirc   F   nktnvc.  || 

§     !).       avyajiit    f    O/do/,    y.rtjrt    rrt    rtv7\n.  l_2. 


Cap.  IV. 

§     1.      ./c     x'o     nmeS    Soei,    tov    to     7t|«t^oc     XQSftnTvv    nrtfj    viFoc  \  ^e    '•  2—12^ 
ove&&ni  fiede   y.nTn&i&\s&&ni.     nn   8e   %    nvToc   nrtaET\\(u   s   nrro- 
Xnxet,    nnoSido&&o,  j     nt    y.n     Xec.      ijfSb    tov     nmeQn     t«     ro\v 
Texrnr,     cni     x'     ninoi     n{t<Tor\r(ti     e     unokrtxovn,    fisSe     rn     i\nc 
jvvctixoQ    TOV   (trS^n   nno\\So&nt     /<£tV     FnKT-nFvcnu,    fteS'  |  vivv   t« 

T«C    fimQOS. 

§     2.      ni   d\B  Tig  TTQiniTO  e  xitTn&sno  b  B\ni(TnEV(TniTo,   nXlai  8^  F'^QnT\[Tn]i,    \.  12—25. 
rti   Tndn  T«  yQnfiumn   B'y\\gn[Trai,    t«  ijFv]\y.Qefimn   Bni  Tai   ftccTQi 
B/.t\EP  xéni  Tcei  '^vrnixi,   o  8'a7io\Soi.tBvog   e   xrtTn&Bvg  e  Bnt\anBV(rnrg 
TOi    TTQin/uBvoi  II    e    xrtTn&Ffievoi    s    eni(TnFv\aniitBvoi    SiuXbl    xctTn- 
<TTn\(jet ,    xia  ti   x    «AA'    «t«c   bi,    to   ttn\koov.      tov     8b     nQO&&a 

fiB    6»'|(^tX0)'     SjABV. 


^3.       ni    8f   xq   rejT/// i joAoc   nno/iokFi   nvni    to   x^|goc,    01  x'  nrntfioXiovTi,   1.  25—31. 
//|6   Fjuev   Trtc  i^imgog    e   rajc  -yvvnixoc,    <C  •  •  •  >?    ftohr,    one    x 
Bii\i^nl.XBi,   TiKQ   Toi   8ixn(TTni,\\e  fSxnvTo   e^'fjuTTnt. 


§     4.      ni     8b    x"     n\7ToihtvBi     lutTeg     TBxvn     xnTu't.i.no\v(T(t ,     tov     nnTBtjn    1  31- 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  I9 

skal  de  ved  Deling  erholde  hver  især  den  dem  tilkom- 
mende Andel  af  de  indkomne  Summer. 

§  4.  Naar  de  foretager  Delingen  af  Ejendommen,  skal  mindst 
tre  fuldrayndige,  frie  Mænd  være  tilstede  hos  dem  som 
Vidner. 

§     5.      Saaledes  ogsaa,  naar  en  bestemmer  sin   Datter  en  Medgift,    vi. 

4de  Kapitel:  Forbud  mod  Husstands  medlemmers  Ind- 
griben i  hinandens  For muesrettigh eder  og  Regler  for 

derved  foranledigede  Processer. 
§  1.  Saa  længe  Faderen  lever,  maa  ingen  modtage  noget  af 
Faderens  Ejendom  ved  Kjøb  eller  Pantsættelse  fra  Søn- 
nens Side ;  men  hvad  Sønnen  selv  har  erhvervet  sig  eller 
arvet,  maa  han  sælge,  om  han  har  Lyst.  Heller  ikke 
maa  Faderen  bortsælge  eller  bortlove  Børnenes  Ejendom, 
hvad  de  selv  har  erhvervet  sig  eller  arvet ,  heller  ikke 
Manden  Hustruens  Ejendom,  ej  heller  Sønnen  Moderens. 
§  2.  Hvis  da  nogen  skulde  kjøbe  eller  tage  som  Pant  eller 
lade  sig  love  noget  imod  nærværende  Lovs  Bestem- 
melser, saa  skal  (for  Fremtiden),  som  denne  Lov  by- 
der, Ejendommen  staa  under  Moderens  og  under  Hu- 
struens Raadighed,  og  den,  som  har  solgt  eller  pant- 
sat eller  lovet,  skal  til  den,  der  har  kjøbt  eller  faaet 
som  Pant  eller  modtaget  Løfte ,  betale  det  dobbelte  af 
Gjenstandens  Væi'di  og  desuden,  hvis  der  ellers  er  til- 
føjet ham  noget  andet  Tab ,  dettes  Beløb  én  Gang. 
Men  med  Hensyn  til  Handlinger  af  denne  Art ,  som 
ere  foretagne  i  Tiden  før  nærværende  Lov,  skal  ingen 
Retsforfølgning  kunne  rejses. 
§  3.  Men  hvis  Modparten  for  Retten  fremfører  den  Paastand 
om  den  Gjenstand,  hvorom  de  fører  Proces,  at  den  ikke 
tilhører  Moderen  eller  Hustruen ,  ^saa  skal  Dommeren 
skjønne  herom  under  Edsaflæggelse;  og  hvis  hin  faar 
kjendt  for  Ret,  at  Gjenstanden  ikke  tilhører  Moderen 
eller  Hustruen >>,  skal  man  derefter  føre  Proces  om  den 
paa  den  Maade ,  som  det  sig  hør  og  bør ,  for  den  Dom- 
mer, for  hvem  Loven  byder  at  gjøre  det  angaaende  hver 
enkelt  Gjenstand. 
§  4.  Naar  en  Moder  dør  og  efterlader  sig  Børn,  skal  Faderen 
raade  over  Moderens  Ejendom,    men  han  maa  ikke   sælge 

2* 


^(j  M.  Cl.  Gertz: 

xitiirtl^iui'  e((6»'  [  TOV  i^tm(joiof',  nniK^o&iti  ()s  fit\  .utdt  xKT«i^e,«e*',  oi 
X«  ,ue   T«   T6x||va    6n«jveffet   S()oi.ief:g   tovT6[c].| 

§      5.        I  n]t     1^6    T/c    ttAAf«    nQKtno    £    XaT«|^6tT0,    T«    jUeV    XQefittXtt    Bni  TOt|c    1-  37-    44. 

Texvoig  Efitv,  rot  i)e  7i(i/«/i|6voi  8  xccTa&BftBvoL  lov  anof^y^ouBvov  b 
TOV  xmn&pyiii  t«v|  dinlBinv  xaiaajuffui  ittg  t\i[itts,  xui  ti  x'aiX 
rtT«s    £/,   to   «|tAoo)'. 


§     6.      ni   (%   x'     (t}.Xnv    onviEt,     t«     Tlgxy«    [to]*"    [jj](tT()oioy   x«(jtéoo»'||.^   i.  44—40 

BjÅBV. 


Sect.  111. 

a)     ^/i   x'    £()"   dv[ayBviarc]    7ie\o(t[dBvr    e]    6Xs    uAAoTioAf«^'  vn'  av\nvxag   i.  46—55. 
BxofiBvoN  xBlo[fi]evo  Tijc  /.fffgTat,   £71/  rot  <uXva(tfiev\oi  ej.iBv ,   ■nqiv  x 
nnoSot   t[o]   B7ti^n\\Xkov.      ni   8b     xn    ^b     «|UoAo;-/o»'t|/     nj.ini     inv 
nXB&vv   B   UB   [x]eÅo,u£|[j']o   avTO  [}.]v(X<ti)^d-ni,   rov  Sixualiny  vfivvviu 
xgivBv   noQTi   t«|   [^ujoAto// £[»'«]. 


1))   V?  xt/v^-f^oVoj'?  I  ?y  jl  £71/   rnv   Bltvdti^mv   tkOov   o7iviki,  |  ehvO^eg'  \.^j~^'''' 

BjJBV    T«     TfiXI'rt     .     «/     Sb     x'I  (t     Bi.BvdBga     £71/     TOl'     SoloV  ,      So)J      Bfi\tV 

T«  Tfixy«  .  «/  tJfi  x'  £<,•■  Tott;  ai'T|()tc  fiargog  e/.£Vi'/£^«  x«/  ^oÅ«  || 
TExva  -yBrBTtti,  b  x  nno&nvBi  «  |  j.imB!>,  at  x'  £t  xQE/xarn,  toiv 
6Afi|v5-£^oj'5  £x£j'.  (Kt  (!>'  fiAfivS^E^otj  //£  £xo-£t£i',  Tore(?)  BniPnk)iov\ 
tuvg   avni).B&ai. 


c)      ./[/]     X      £Xs     <i(^||o(i«i:    TH){l\ni.lBVOg    6oXuV  (.IB  1l\Bi}HluVbl   TUV  ftXITBXOVl'     1.   10—15. 

a,«|£paj',    «/    rtr«   x«    tiquO^'    «tli/xe|x£(    s   vuxBiiov,     rot    jiBnuftBvloi 

Bl'i)tXUP     BjJty. 


Til  Indskriften  fra  Gortyu.  21 

eller  pantsætte  noget  deraf,  medmindre  Børnene  {^'-  Sønnerne), 
naar  de   er  fuldmyudige,  giver  deres  Samtykke  dertil. 

§  5.  Hvis  en  da  imod  denne  Lovs  Forskrifter  skulde  kjøbe 
eller  lade  sig  pantsætte  noget  (af  Faderen),  skal  Børnene  have 
Raadighed  over  Ejendommen,  og  han,  som  har  solgt  eller 
pantsat,  skal  til  den,  som  har  kjøbt  eller  faaet  som  Pant, 
bøde  det  dobbelte  af  Gjenstandens  Værdi  og  erstatte  ham 
det  Tab ,  der  ellers  maatte  være  forvoldt  ham ,  med  dets 
Beløb  én  Gang. 

§  6,  Hvis  (Faderen)  tager  en  anden  Hustru,  skal  Børnene  have 
Raadighed  over  deres  Moders  Ejendom. 

3dje  Afsnit:      Om    visse    uregelmæssige   ForJiold,     der    kan 

begrunde  en  Persons  Uenhøren    til   den   ene    eller  den  anden 

Husstand.     Arveregler  i  et  saadant  Tilfælde. 

a)  Hvis  en  er  solgt  som  Slave  til  Fjendeland  eller  fast- 
holdes under  Tvang  af  en  anden  Stat  og  nogen  da  ud- 
løser ham  paa  hans  Opfordring,  skal  han  være  under 
dens  Raadighed ,  som  har  udløst  ham ,  indtil  han  har  be- 
talt ham ,  hvad  han  bør.  Men  hvis  de  ikke  kan  blive 
enige  angaaende  Summen  eller  ikke  om,  at  han  har  fore- 
taget Løskjøbelsen  efter  hans  egen  Opfordring,  skal  Dom- 
meren under  Edsaflæggelse  afgive  sit  Skjøu  i  Henhold  til 
Parternes  Paastande. 

b)  (Hvis  nogen  har  en  Tjener  og)  denne  gaar  ind  til  en  fri  ^^• 
Kvinde  og  faar  hende  til  Hustru,  skal  Børnene  være  frie ; 
men  hvis  det  er  den  frie  Kvinde,  som  gaar  ind  til  Tje- 
neren, skal  Børnene  være  livegne  (Slaver)  (og  tilhøre  Tje- 
nerens Herre).  Og  hvis  der  af  den  samme  Moder  fødes 
baade  frie  og  livegne  Børn  (Slavebørn) ,  saa  skal ,  naar 
Moderen  dør,  de  frie  Børn  have  Ejendommen,  hvis  saa- 
dan  findes;  men  hvis  der  ikke  findes  frie  Børn  af  hende, 
skal  hendes  andre  arveberettigede  overtage  hendes  Ejen- 
dom. 

c)  Hvis  nogen,  som  har  kjøbt  en  Slave  paa  Torvet,  ikke 
lader  Kjøbet  gaa  tilbage  inden  60  Dage,  skal  der  rejses 
Retskrav  imod  (ham  som)  Ejer  for  de  Forseelser,  Slaven 
maatte  have  begaaet  mod  nogen  saavel  før  som  efter 
Kjøbet. 


22  M.  Cl.  Gertz: 


Sect.  IV.  Cap.  I. 

§     ].       '/'«/(    7i«||[t]^o«[o]xo[v]    v7ivieO(u   (tdtX7it\ot   T(»   najfjoc   tov   toiroj'  1-  16 — 21. 

T(>t|    !7i^et^[/](j"Tfu    .    ni.   de   x«    Ti^tec   nr(r|^oioxoi   lovTt    xadelnviojt 

TO   7r«|r^oc,    [tJo/.   sninQSij't.tnoi   onvi\\e&((i. 
§     2.      (u   i^e    X«  |U6  iovTt   a(5eAnto|t  to   nmQog,    vieed    Se    exe    a56i|7itov,  i-  21—27. 

imvie&oci    lot    roi   [ejc    to    7r|^e<.^iO"To    •    ai    5fi     xa   7iAte§  fovT|t 

nnT^oioxot  xvisag   exe   a5e||i7rtoJ> ,    «AAot   onviS'&at.  rot   Bn\i  Tot   £$ 

[t]o   7r^et[2'i]ffTO. 


§     3.      //<«»'   S'ibxtv   7ioT^JO/[o]xov   TOV   eni,^tti.\XovTu,   nlittS   Se.   [/wje.  1-  27—29. 

§     4.      nS  Se  x'  fitv|o^oc  et   o  8nt[^]ttX}.ov  onviev  e||  a  TiaT^otoxo?,   [cJtej'«*'  i-  29—35 
,«£»<,   at\\  x'   EJ,    exe»'  t«»'   naxqoio7io%>,    xn8\   S'   snixotgniag  navxog 
Totv  e;«|f»'«»'   nnoXnvxocvev  rov   Bni(i\nXXovTa   onviEv. 


§     5.      at   Se  x'   ano\\SQo/nog    tov    o  sni^uXXov  onv\i,ev  e^i,ov  e^iovanv  fis   !•  35—40. 
Isi   on\viev,   em   toti   nctTQOioxoi   b^ue\v   t«    x^e/^urn   nuvra   xcii  tov 
x|a^7io>',   n^stv   x    onvcBi. 


§  6.  (u  Se  X«  II  S^o^evg  lOv  o  eni^uXlov  e\^i,ovattv  Xeiovaav  07ivie\&ai  1-  40—52. 
jue  Xet  onviev,  fioXev  toc|  xuSeaTuvg  Tog  t«?  7r«T^oi|oxo,  o  Se 
Six(t[cT]T[ng]  (Jt[xarøe]||To  onviev  ev  Toig  S\y]oig  fie\v(n.  ni  Se  x« 
/<6  onviei ,  ai  62'^a|Tat,  t«  x^efinTn  navr  exovatt\v ,  ai  x  et 
aXXog,  TOt  eni^ittXXovT\i^  ni  S'  ent^aXXov  fA8  eie,  Tng\\nvXag  tov 
nniovTov   ort^[t   xn   Xei,   onvied^ai. 


§     7.      (Kt    Se   xn    To\i   eniflnXXovTi   e^iiuvan  fie   Xe\i   onvie&ni,    e   uvo^og   et  1. 52- Col. 
o  eni^\nXXov,   [an]oYv\oi   Se   «e»']e»'   ||    n   nnxQoioxog,   aTeyay    uev,\  ' 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  •        23 

4de  Afsnit:     Om.  Arvedøtre  og  Husstandens  Opretholdehe 
f/jennem  dem. 

1ste  Kapitel:     Om  Ægteskab    med  Arvedøtre. 

§  1.  En  Arvedatter  skal  ægte  en  Farbroder,  den  ældste  af 
dem,  der  er.  Er  der  flere  Arvedøtre  og  flere  Farbrødre, 
skal  hine  ægte  disse  efter  Alderen. 

§  2.  Hvis  der  ikke  er  Farbrødre ,  men  Sønner  af  Farbrødre, 
skal  Arvedatteren  ægte  den  først  berettigede  af  dem, 
nemlig  Sønnen  af  den  ældste  Farbroder;  er  der  flere 
Arvedøtre  og  flere  Sønner  af  Farbrødre,  skal  den  ældste 
Arvedatter  ægte  Sønnen  af  den  ældste  Farbroder,  den 
næste  Arvedatter  den  næstfølgende  Farbrodersøn  og  saa 
fremdeles. 

§  3.  Den  ægteskabsberettigede  maa  kun  faa  én  Arvedutter  til 
Ægte,  men  ikke  flere  (efter  hinanden). 

§  4.  Saa  længe  den  ægteskabsberettigede  er  umoden  til  at 
indgaa  Ægteskab  eller  Arvedatteren  er  umoden  (uanset 
om  han  er  det  eller  ej) ,  skal  Arvedatteren  have  Huset, 
hvis  et  saadant  findes,  men  den  ægteskabsberettigede 
skal  erholde  Halvdelen  af  Udbyttet  af  hendes  samtlige 
Formue. 

§  5.  Hvis  den  ægteskabsberettigede,  naar  han  er  i  Alderen 
mellem  16  og  18  Aar,  uagtet  saavel  han  som  hun  er 
moden  til  Ægteskab,  ikke  vil  ægte  hende,  skal  Arve- 
datteren raade  over  hele  Formuen  og  dens  Udbytte,  ind- 
til han  ægter  hende. 

§  6.  Hvis  den  ægteskabsberettigede,  naar  han  er  fuldmyndig 
(over  18  Aar),  ikke  vil  ægte  Arvedatteren,  skjønt  hun 
er  moden  til  Ægteskab  og  villig  til  at  ægte  ham ,  saa 
skal  Arvedatterens  Frænder  anlægge  Sag  imod  ham,  og 
Dommeren  skal  i  Retten  paabyde  ham  at  ægte  hende  inden 
to  Maaneder;  og  hvis  han  da  ikke  ægter  hende,  som 
skrevet  er,  saa  skal  hun  i  Besiddelse  af  hele  sin  Formue 
giftes  med  den  nærmest  derefter  ægteskabsberettigede, 
hvis  en  saadan  findes;  men  findes  der  ingen  saadan,  maa 
hun  gifte  sig  med  hvem  hun  vil  af  dem  der  bejler  til 
hende  af  hendes  Stamme. 

§  7,  Hvis  Arvedatteren,  skjønt  hun  er  moden,  ikke  vil  ægte 
den    (ligeledes    modne)     ægteskabsberettigede ,     eller    hvis 


■24  M    <'l-  Gertz: 

rt«  x'et,  ei'  TTolt  mil  !7«t^()(ox()|i'  exer  xcai  x'  evei  er  rut  crTBy\ni. 
rov  5'  nlkov  rnv  ej.iii'nr  ()\in).ftxov(Tnv  nXloi  07ri'tei>||«t  T«e  nvlng 
lor   aniovTov    |   OTiiii    xk   Xei,   nnoSmedni    S\e   tov   y.Qe/^KtTov   loi. 


§     8.      ni   (ie  /je\   eiev   ETTt^nl'/.ovTEi:   tm   (ttw)   n\ftTQoioxoi,    «['    ej^priTTf«,    1-  8—12. 
T«    x^lle/mT«    TrttJ't'    fx[oj'](T«i'    t«c    TTt'l^rtc    07ivtei&^[n]t    OT(;Ut     x« 

§9.      at   (5e    TRC   7riiA[n(]c    ;M6Ttc    Åejtoi   o[7i]vt6J',    toc   xndeaTnvc\   toc   t«c    '•  13—20. 
TiaTQoioKO   _fei[n]ni   x[|«t«   [t«fi    nvX]rtv,    oxi   ov   X[ei   o\nv\iBV   ttg, 
xni   fiev   T/i,-   [x'    (>]nviei,    e\v    tkic    tqiuxovtk.    e.   x«   j:pinoi'\Ti ,     ni, 
lip  ^(/<Ce]>",   nXloi    OTTViE&ni,   ojt^fii    v.n   vvrnTni. 


§  10.      ni     Ae     X«     7ir(T(»o||c     Soviog    s  uSsXnio    nnTQOio\xoc    ^evsTni,     ni    '•  20—27. 

XeiovTog  on\vier,  01  bSoxuv,  fis  Xeioi  onv\ie&ni,   ni  x  Bateiexvojni, 

8in\Xnxov(Tttv    rov   XQBfinrov,    ni  e||^^«TT«t,    [rt^A,]ot  onviE&[ni   t«]? 

7i\vXn[gj. 


§11.      ni  (^e  TBxvn  fte  Bie,  7tnrT\     s[x^ov[a\nv   rot   BmfinXXovTi    07Tv\ied^ni,    i-  27—30. 
ni   x'e/  •    ni   8b  fie,   «[tj   By()nTT\ni. 


§  12.       ynjnvBQ     ni    nnof^nvoi    nnT(}Ot\\oxoi    XBxrn    y.mnXinov,    ni    xn    Xei,\  ^-  30—83. 
onviB&o   T«c   nvXng   OTifii   xn   v\vrnTni,   nvnvxni   8b  fis. 

§13.      ni   de  Te[x)'rt   /.le  xmnXmoi  o  a7To&nvor,\  onvie&nnoi  Bni^nXXovii,  1.33—86. 
«||t  BYQniTni. 

§  14.      ni   (V    o    enicinlXov   t\nv   nmQoioxor   onviev    fie    e7T\i8n/.wg    bib,    n  '•  8g— 40. 
8e   nnTQoioxng  |   oQtfin  eie.   toi  entftnXXovTt  o\m<iF')^ni,    ni  B^Qmini. 


Til  Indskrifteu  fra  Gortyn.  25 

denne  ikke  er  moden  og  hun  besluttei-  ikke  at  ville 
vente,  saa  skal  Arvedatteren  have  Huset  i  Byen,  hvis  et  viii. 
saadant  findes,  og  alt,  hvad  der  er  i  Huset,  og  erholde 
Halvdelen  af  den  øvrige  Ejendom ,  hvorefter  hun  maa 
ægte  en  anden  af  sin  Stamme ,  hvem  hun  vil  af  dem 
der  bejler  til  hende;  men  hun  skal  afgive  til  den  først 
berettigede  hans  Andel  af  Ejendommen. 

§  8.  Findes  der  ikke  nogen ,  sora  er  berettigede  til  at  ægte 
Arvedatteren  efter  de  givne  Regler,  saa  maa  hun  i  Be- 
siddelse af  al  sin  Ejendom  ægte  den  af  sin  Stamme, 
hvem  hun  vil. 

§  9.  Men  hvis  ingen  af  Stammen  af  sig  selv  melder  sig  til  at 
ægte  Arvedatteren,  skal  hendes  Frænder  bekjendtgjøre 
blandt  Stammen,  at  ingen  af  sig  selv  har  meldt  sig;  og  hvis 
herefter  nogen  vil  ægte  hende,  skal  han  ægte  hende  inden 
30  Dage,  efter  at  Bekjeudtgjørelsen  er  sket;  men  hvis 
ikke,  maa  hun  ægte  en  hvilken  som  helst  anden,  hvem  hun 
nu  kan  faa. 

§10.  Hvis  en  bliver  Arvedatter,  efter  at  hendes  Fader  eller 
Broder  har  givet  hende  bort  i  Ægteskab ,  og  hvis  saa 
den  Mand,  hvem  de  har  givet  hende,  nok  vil  beholde 
hende  som  Hustru ,  men  hun  ikke  vil  beholde  ham  til 
Mand,  saa  maa  hun,  forudsat  at  der  er  Børn  af  Ægte- 
skabet, gifte  sig  med  en  anden  af  sin  Stamme  efter  at 
have  erholdt  sin  Andel  af  Ejendommen  efter  Lovens 
Regler  herom. 

§  11.  Men  hvis  der  ikke  er  Børn,  saa  skal  hun  i  Besiddelse  af 
al  Ejendommen  ægte  den,  der  er  berettiget  til  Ægteskab 
med  hende ,  hvis  en  saaJan  findes;  i  modsat  Fald  (maa 
hun  ægte)   efter  de  herom  givne  Regler. 

§  12.  Hvis  Arvedatterens  Mand  dør  efterladende  hende  Børn, 
maa  hun,  om  hun  vil,  ægte  den  af  sin  Stamme,  hvem 
hun  kan  faa,  men  hun  skal  ikke  være  tvungen  dertil. 

§13.  Hvis  derimod  den  afdøde  Mand  ikke  efterlader  hende 
Børn,  skal  hun  ægte  den.  der  er  berettiget  til  Ægte- 
skab med  hende  efter  Lovens  Regler. 

§  14.  Hvis  den,  som  er  nærmest  berettiget  til  Ægteskab  med 
Arvedatteren,  opholder  sig  i  Udlandet,  og  Arvedatteren 
er  giftefærdig,  skal  hun  ægte  den  nærmest  efter  hin  be- 
rettigede efter  Lovens  Regler. 

2 


20  M.  Cl.  Gert/.: 

§  15.      71  n-t()oio\\y.ov  d'afjer,  ai   x«   tiutbq  fte  ei  e    a\8tl7iio;  se  io  av[To]    \,  40—4«. 

Cap.  II. 
§     L      Tor  \  de   xoe,««To[f  xu]QTeQorg  Buev  T\ug  feQYtt[(T]in[g  log]  naTQoavg\  !•  *2— <«. 
[t]«[(5   Se ]/f<c   (!>"<«[A]«[»'xa]j'||£v   [rjav  ejjivav,  ag  %  tt{v\ot}\o\g 

-I    ^ 
§     2.      (Il    y   ar[o](JOi   trmai   fie   sie  en\i^a).).ov,  xav   nrngoioxov  xap|r£p«y  1-  *7— 53 

É[u]e»'  rov  xe  x^euaxov  x|«i  to   xn^no,   xoc   x'   »»[oj^oc   et,  T||po- 

ne&cti    \p\nQ   tcu   ^aT[^]i,   at   (Je  /i|«Te^  /^e   [5oot,  rno  tJoi^C^iu^ 


§§.      (ti   de  rig   onviot   ra\v   -nurQoioxov,   akXai   8^   [sj'J^arrai,    |  ned'o  e-  1-  63— Col. 
[y(i(i]r<C('^i   xoafi[ ]  ||  rovg   Bni§a[).Xovravg] 


§  3.  [at  rig  xctvoQOv  7ict\rQoioxov  xtt\raXinei,,  s  «i'[t«  eSiora  enaive\aei^  l-  2— 17 
TO?  nargoarg  e  ro]vg  uttr(jOttv\g  xarad^e^ev  \xui  unodo&ai  vneg\\ 
avrag,  xat  ovro  Sjixcciav  e/xsv  Tlav  orav  xai,  ruv  xa[Ta5^eo'zv  •  at 
5'|aAAat  7r^t]«tT0  rig  xQe^iara  s  |  xara&eiro  rov  rag  7ra[T^otoxo, 
tI«  ,t<]e»'  [xQ£]jjara  em  rat,  7raT^otox||ot  euev ,  o  S"  anodof/evog 
s  x«T|a^E)'c  TOi  Txgiufieroi  s  xaTa^6|//evot,  ai  xa  vixa&ei,,  8in}.si 
xa|rao"T«ffet ,  xai  ri  x"  ai.V  arag  si,  x\o  ani-oov  snixaxatrratTSi, 
a\\i  [xa]8e  ra  2'[^a^^]«T'  [ej'^aTTat  .  t]|o[v  5]6  nga&a  fi[e  ev]dixov 
euev.l 


§     4.      ni   8'   o   ttvriuoXog   a7ro/i[oA]to|i    »[j'tt]«    to   xgeog,    oi   x    avninolii\     1.  18—84. 
ovri,    fiB  T«tr   narooioxo   [£//]6v,||   o   (5[tx]«ffTa?   oftrvg   xQivero  .   at 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  27 

§15.      For  Arvedatter  skal  en  regnes,    naar  hun  ikke  har  Fader 
eller  Broder  af  den  samme  Fader. 

2det  Kapitfil:     Om  Bestyrelsen  af  Arvedøtres 
Ejen  dom. 

A.  §  1.    Over  Driften  af  Arvedatterens  Ejendom  skal  hendes  Far- 

brødre raade,  og  af  (Overskudet?)  skal  de  erholde  Halv- 
delen,  saa  længe  hun  ikke  er  moden  til  Ægteskab. 

§2.  Hvis  en  Arvedatter,  der  er  umoden,  ikke  har  nogen, 
der  er  berettiget  til  Ægteskab  med  hende,  skal  hun  have 
Raadighed  over  baade  selve  Ejendommen  og  dens  Ud- 
bytte, og  saa  længe  hun  er  umoden,  skal  hun  opfostres 
hos  sin  Moder,  men  hvis  Moderen  ikke  lever,  skal  hun 
opfostres  under  Morbrødrenes  Opsigt. 

Tillægsparagraf  til  1ste  Kapitel  (glemt  paa  det  Sted, 
hvor  den  skulde  staa);  Hvis  nogen  ægter  en  Arvedatter 
i  Strid  med  Lovens  Bestemmelser ,  skal  de  ægteskabs- 
berettigede  (anlægge  Sag,  understøttede  af  den  Kosmos, 
som  Loven  siger?). 

B.  §  3.     (Hvis    nogen  efterlader    sig  en  umoden  Arvedatter,    eller   ix. 

hvis  Arvedatteren  selv ,  naar  hun  er  moden ,  giver  sit 
Samtykke  dertil,  maa  hendes  Farbrødre  eller  Morbrødre 
pantsætte  og  sælge  paa  hendes  Vegne,  og  under  denne 
Betingelse)  skal  Salget  og  Pantsættelsen  have  Retsgyldig- 
hed ;  men  hvis  nogen  for  Fremtiden  i  Modstrid  mod 
denne  Lovregel  skulde  kjøbe  eller  modtage  som  Pant 
Ejendele  af  dem,  der  tilhører  Arvedatteren,  skal  Arve- 
datteren have  Raadighed  over  Ejendelene,  og  den,  som 
har  solgt  eller  pantsat,  skal  til  -den ,  som  har  kjøbt  og 
faaet  som  Pant,  hvis  denne  taber  Processen  om  Gjen- 
standen ,  bøde  det  dobbelte  af  dennes  Værdi  og  yder- 
mere erstatte  ham  det  Tab,  han  ellers  maatte  have  lidt,  med 
dets  Beløb  én  Gang,  efter  nærværende  Lovs  Bestemmelse; 
men  med  Hensyn  til  Handlinger  af  denne  Art,  som  er 
foretagne  i  Tiden  før  nærværende  Lov,  skal  der  ikke 
kunne  rejses  nogen  Retsforfølgning. 
§  4.  Men  hvis  Modparten  for  Retten  paastaar  om  den  Gjen- 
stand,  hvorom  de  fører  Proces,  at  den  ikke  tilhører  Arve- 
datteren, saa  skal  Dommeren  skjønne  herom  under  Eds- 
aflæggelse.      Og    hvis    hin    saa    faar    kjendt    for    Ret,     at 


gg  M.  Cl.  (feitz: 

I  de   vixcKTni   [jf.   Trtc    7r«T^[o<]ox|o    e[(*fi]»',     noXtv,    nne    xenifirtXXei, 
t  I  fhy.n(Tio   f-yfji'TTfti. 


Sect.  V. 

n.     §  1.     y/t    n(j[5]6xo-|«|u[6]vos   s   VEVixnfievo[g   e  evx]\\oinrcivg   oneXov   e  8vn-    i.  24—31 
^nloi.ts\vos  B  Sirtjrsmrt^erog   nno&tt\voi.,   e  rovtoi   nXXoljjc  emyn- 
A|[ev  Xe]io<Ci^,   'nqn  to  erinvTo,   o  Sf.   8ty.n\(7T(ts  ducnSSero  ttoqti 

TO     [«7l]o7r||oT'IO,(/E»'rt. 


\ 


{ 


§  2.     fti   ftev   X«   viyng   enilftolei,    o   Siyn<rTns   y.v  /iivnfiov,    \rti   y.rt   dnsi    1-  31—37. 
y.ni   TTolinrevEi,     Ai   8e    <C!;ue]>,   ii\nnvQSQ   ov   eniBnlkovTsg,     nv- 
<5ox|«<C!<5]>    8e   y.érxoiOTnv   xni   8in^olrtc   x\\ni    8tQS(nog    ftntrvgeg 
01  eniBlttlloTTes   nrroTcoviovTOV. 


§  3.     8     86    %     f<|7To/-f(7TOi'Tt,     8iy.n88%jo    o(/off|rte     t«     (fort.    o^io(J\ni.  L  37 — 40 
Te)   nvTov   y.fti   jovg  ^niTVQ\nvg   vtxev   to   nnXoov. 

§  4.     vivg  tt\\i   x'ftvStxfTBTni.   ng   x'    o   77«Te<C(^>  8oBt,    |  nvTov  n[r]e&ni  1-  40— 4S. 
xrtt  Trt   xpe_«n(TfK,|    rtT6   xrt   TXBnmni.      X. 

b.     §  1.     y/t   Tt?   xrt    7re^rt]i    (7ri{rt/]^[«x]ff£«  .     e   eg   7r8^rt}'(?)    Bni\&BVTL  jue  1.43—61. 
(t7Jo8i8oi,    ni    fiBv   K     fi(||7ro7ro»70jr/   finnvQBg    67?<o»'T|ec    to    ex«- 
TorCTTrtTfoo   y.nt    nli.o\%og  TQBBg,  to  /tetoroc  jueTre|e  to   SsxcKTTctTB- 
Qov  [8v]o,   To  fxBi\ovu[g]  ei'.r,   8ixnS8BTo  nop[T]t  t«  ||«?ro7ro[v]«o,«ej'rt. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  09 

Gjenstanden  ikke  tilhører  Arvedatteren,  skal  raan  der- 
efter føre  Proces  om  den  paa  den  Maade,  som  det  sig 
hør  og  bør,  -<for  den  Dommer> ,  for  hvem  Loven 
byder  at  gjøre  det  angaaende  hver  enkelt  Gjenstand. 

5te   Afsnit.      Om    Gjælds forpligter,    der   paahviler   en  afdød 

eller  fraværende,  og  deres  Overgang  paa  dennes  arveberettigede, 

samt  visse  analoge  Tillægsbestemmelser. 

a.    §  1.     Hvis    en   Mand.    der    er    gaaet    i    Kavtion    for    en   anden 
eller  er  Skyldner  efter  Tabet  af  en  Proces  eller  i  Følge 
Laan    paa     Hypothek    eller    efter    Tærningspil    (?)    eller 
efter  mundtlig  Aftale,  afgaar  ved  Døden,   og  hvis  saa  eu 
anden  bagefter  vil  gjøre   sit  Retskrav  paa  ham  gjældende, 
skal  han  gjøre  det  inden  Udløbet    af   et  Aar,    og  Dom- 
meren skal  da    dømme  efter  de  foreliggende  Udsagn  (af 
Vidner). 
§  2.    Hvis    man  anlægger    en    saadan  Efterproces    i  Anledning 
af  eu  tidligere  vunden  Proces,  skal  den  daværende  Dom- 
mer og  Retsskriver.  forudsat  at  de  lever  og  opholder  sig 
her    i  Byen,    gjøre    disse  Udsagn,    men    i    modsat   Fald 
skal    de,    som    er    pligtige    (kvalificerede)    dertil,    gjøre 
det  som  Vidner;  men  anlægger  man   den  i   Anledning  af 
Kavtion  eller  Laan  paa  Hypothek  eller  Spillegjæld  eller 
mundtlig  Aftale,    skal  de,    der  er  pligtige  dertil,    gjøre 
Udsagn  som   Vidner. 
§3.    Hvis  Vidnerne  uægter  at  vidne,  skal  Dommeren  paabyde, 
at  Sagsøgeren  skal  aflægge  Ed,    og  dømme  Vidnerne  til 
at  bøde  Processummens  Beløb   én  Gang  (?). 
§4.    (Analog  Tillægsbestemmelse:)  Hvis  eu   Søn  gaar    i  Kav- 
tion,   medens    hans  Fader   lever,    skal    det    mulige  Tab 
ramme  ham  selv  og  den  Formue,  han  selv  besidder, 
b.    §  1 .    Hvis  en  Borger,   der  bor  i  Udlandet,  har  sluttet  Kontrakt, 
og  hvis  han  saa,    naar    den    anden    sender   ham  Bud    til 
Udlandet  med  Ordre,    ikke    betaler    ham,    hvad   han    er 
skyldig,    saa  skal  Dommeren   dømme  i  Henhold  til  Vid- 
nernes Udsagn,  hvis  der  foreligger  saadanne,  fra  3  voxne 
Vidner,  hvor  Gjældssumraen  er    100  Staterer  og  derover, 
fra  2,    hvor    den    er    mindre    indtil   10   Staterer,    fra   1, 
hvor  den  er  endnu  mindre. 


30  M.  Cl.  Gertz: 

§  2.     ni    <ie  fjniTVQe\[g]    ub    \an\o\n\ovioiev,   e   x'    f[/]»9^e»    o   iTv\vnXlny.-   1-  61—54 
fr«[»'Ji:,    oieQOv  [xre    x|fiP.e[T]fifi    o  |  //F)'7to| /*  |f roe  .    ^     uTinuorrni     t 

(TVv\\ 

§  3.     araiBsa  est  cnra   prima  parte  Col.   X. 

c.    §  1.     amissa  fere  rst,  potest   h.ieC  fuisse:   [nveq  ylwniyi   m  ti  x«  i  ^7*jh3i4 

Xei   So/itev,   iisl  n).iov   e   nevisnovTn   <nmBQ\nrc   b   nsvTf-xnvTrc   ittu- 

TBi^o^v\\  XQBoc   .    [to?   5'e7i]/^[«//oi'7rtJ'c ,   |rtt   O   nvB()   7j]/.tn   ^[ote], 

«7ro5ov|T«)'c   TO    [«^2"i'?]"'»',   [exer   rn   XQ\siinrn,   ni    x]«   A6^[ovTJ]. 


§  2.     //«T^t  I  i5'    rfVj'Lcr    «i    Tf    x]n    i[gt    i)ouBv   e]||x«ror    o-Trt[T]eprt[vc]  6    '■  u— 20. 
fjBior,  n\Xiov  8e  fiB  •   «t  5e  nXm  SoiB,  ni\xre  leiovt  oi  eni^nXlovTeg, 
t\ov   nQ'^vQOV   nnudovTSc   t«   XQlSfinT    bxovtov. 


§  3.     ni    (^£    Tig    ons\\).ov    nQ'^VQOV    s    mnfiBvog    s    filoliofierng     Sixng  1-  20 — 25. 
Soie,   tti  I  ;i/8   Bie  T«   loinn   nxain   Tng  «|t«c,   ^ibSev   eg   y.QBog   e/nav 
rnv  I  8o(nv. 


§  4.     f)(j'Tpo[7i]o»'    |Ue    or6^a||f    xmaxBifievov ,    tiqiv    x    n).).x\a\^BTni    o  !•  25—32. 
xainS^evg,  fiBd^   n^nifÅo\Xov,    /jeSs    dexcra&ni,  /^ibS^   Bniff\nBv<7n&ttt 
fisdB    xnrn-d-B&ai    .    ni  \  6s    Tig  tovtov    ti    fEQy.irni,    /ued\\Ev     eg 
XQBog   Bfiev,   ni   nnonovio\i6v   8vo  /jniTVQBg.\ 


Sect.  VI. 

§     1.      ylvTTnvatr   sijbv,   otto   xn   ril   ilet.  1  33    34. 

§     2.       uunntrs&ni   ih    y.nT    nyoQur  |  xmit^eXufvov   tou    noXtmn\\v  nno  to   i.  34—39. 
Xno,   o   nnnyoqBvovTi   •\    o   8^  (tfjTtnvnfisvog   8oto   T\ni   ETniQeini   thi 
fni   nvTo   inQB\iov   xui   nQaxoov  foivo. 


Til  ludskriiteu  fni  Gorlya.  31 

§  2.  Hvis  der  ikke  foreligger  Vidneudsagn,  og  hvis  saa  Kontra- 
henten kommer  her  til  Byen,  saa  skal  han,  efter  den 
Opfordring  Sagsøgeren  nu  stiller  til  ham,  enten  fralægge 
sig  sin  Forpligtelse  med  Ed  eller x: 

§3 

§1.  [Hvis  en  Mand  vil  give  sin  Hustru  (eventuelle  Enke)  en 
Gave ,  maa  han  give  hende  (saa  og  saa  mange)  Staterer 
eller  en  Gjenstand  af  samme  Yærdi,  men  ikke  mere; 
giver  han  mere,  skal  hans  arveberettigede,  hvis  de  vil, 
kun  udbetale  hende  Pengene,  der  kan  tilkomme  hende, 
og  ellers  have  Ejendommen]. 

§  2.  Vil  en  Søn  bestemme  sin  (eventuelt  overlevende)  Moder  en 
Gave,  maa  han  give  100  Staterer  eller  derunder,  men  ikke 
derover.  Giver  han  mere,  skal  hans  arveberettigede, 
om  de  vil,  kun  udbetale  hende  Pengene,  der  kan  tilkomme 
hende,  og  ellers  have  Ejendommen, 

Analoge  Tillægsbestemmelser. 

§  3.  Hvis  en,  der  er  i  Gjæld  eller  er  idømt  en  Pengebøde  ved 
en  Proces  eller  er  i  Færd  med  at  føre  en  Proces,  giver 
en  Gave,  og  hvis  saa  Resten  af  Ejendommen  ikke  i 
Værdi  svarer  til  Gjælden  eller  Bøden ,  skal  Gaven  være 
ugyldig. 

§4.  En  Slave,  der  er  pantsat,  maa  man  ikke  kjøbe  (af  Pant- 
sætteren) eller  modtage  (som  Gave)  eller  lade  sig  love  eller 
modtage  som  Pant,  førend  den,  der  har  pantsat  ham,  har 
faaet  ham  indløst;  heller  ikke  med  en  Person,  der  er  Gjen- 
stand for  en  Retsstrid ,  maa  man  foretage  saadanne 
Handlinger.  Men  hvis  nogen  gjør  noget  af  dette,  skal 
det  være  ugyldigt,  naar  to  Vidner  vidne  i  Sagen. 


6te  Afsnit:     Om  Adoption. 

1.  Det  skal  være  tilladt  at  antage  en  Adoptivsøn,  fra  hvilken 
Familie  man  vil. 

2.  Man  skal  adoptere  offentlig  paa  Torvet,  naar  Borgerne 
er  forsamlede  dér,  fra  den  Sten,  hvorfra  Talerne  holdes. 
Og  den,  som  har  adopteret,  skal  give  sin  Hetaireia  et 
Offerdyr  og  en  Kande  Vin. 


32  M    <'l-  ^<^itz  : 

§     3.      x'ai\   fiev   x'    nt'BlcTui    TinvTn    tu   xof|l//«T»    y.m   /ne   avv{r)ei   fveain  1.  39-  4a 
T|ex)a,   TeX).efi   fifv   r«    t^ivn   xui\   t«   niTQoniru  t«  to  (trn(tvafie\ro 
xtivude&ttt,    (tnibQ   roig   j'Ireaiotc   ej-fiaiTut   .   ni    [<)](:   x«   /ue    ||    iat 
leA/ltj',   tti   eyiinrTtti,  ta  x[(>]g|,u«T«   Torc   ini^itlXoi'iuvg  6xfc|i'. 


S     4        «t   (^£   x'    ti   irecrf/]«   xfxv«   tul   av\n(tv(tuevuL,   nedu   nev   io»'  eoff  e-  1-  4S— Cul. 
c  /  L  J  II   r     1  ^    '         XI,   6. 

ror  TOJ'   nfinarior,     aine^   ai   ■d-\\t[le]iai   ano    rov   ctStXniov     htv- 

xn\rovxi,     at   8a   x    eQasvei    fis    lovlti    S^eXeiai    8e ,     [f]ifTfufioiQOV 

s\\[uBP  t]o»'   ctvnnviov.      xai    fie    B\nttvnvxov    Bfiev    r&kkBv    t[«    t|o 

nv]7iavttfiBVo,    xai   t«   xQefia\T^   araiiE&ai,     aii    x«    xaia\).inB\t    o 

(ti']7inrnj.ievoc,   nhvi   Se   tov\\    ctrnnrrofi   /.le   enixu^tr. 


§     5.      [tti   d'tt\no]&ttvoi-   o    avnnvTog   freaia  |  lexva   j^ie    xaTulinov ,     tiuq   i.  g— lo. 
to[k   t[o   av]nuvuuevo   ent(ia/.lovTav\g   avxoQev   xa   xqe^iaxtt. 

§     6.      «/    6\b   y.a  Ip.et]    o   avnuva^itvug ,    nnofei'n\a&0^o   xax'    ayoijttv   uno   i_  10—17. 
TO    Åo[o,     o\   unalyoQevorxi,    xaxafeXuev\ov   xov   nohuxav ,     av&e- 
fis[.  .  I  .  .  .  .  aliaiegnyg  ed  8t,xa(Tx\\eQior,  o  8e  nvct^iov  ngo  x(Tev\io  (?) 
unoSoxo  xoi  vmoqge&svxi.\ 


§     7.      fvvn  8e  fie  aftnaire&do  ^e8'\ave^og.  i-  18— 19 

§     8.      x^e^at   8e  xoi88e,  »[t  xa8e  xa  jgafi^ax^  e-yfjunae,  ||  xov  8e  nQO&&a,    1.  19—23. 
onai  xig  exei  a\finavxvi.  e  nag  afxnavxo,  fie   ex    b\v8ixov  e(iev.\ 


A  d  cl  i  t  a. 

Avigunov  og   x'    u^-ei    7i()o   8ixng,   |    aiei   sni8bxet)(u- 


\ 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  33 

§  3.  Hvis  den  adopterede  ved  Arv  overtager  hele  Formuen,  og 
der  ikke  ved  Siden  af  ham  findes  kjødelige  Børn,  skal 
han  fyldestgjøre  sin  Adoptivfaders  religiøse  og  verdslige 
Forpligtelser  og  overhovedet  overtage  Formuen  paa  samme 
Maade,  som  Loven  paabyder  det  for  de  kjødelige  Børn. 
Vil  han  ikke  fyldestgjøre  disse  Forpligtelser,  som  Loven 
byder,    saa  skal   de  ellers  arveberettigede  have  Formuen. 

§  4.  Men  hvis  Adoptivfaderen  ogsaa  har  kjødelige  Børn,  saa 
skal  Adoptivsønnen,  hvis  der  er  Sønner,  tage  Arv  sammen 
med  disse  efter  den  Regel,  hvorefter  Søstre  erholder  Arve- 
lod af  deres  Brødre;  hvis  der  derimod  ikke  er  Sønner, 
men  kun  Døtre,  skal  Adoptivsønnen  have  lige  Andel  med  ^i- 
disse.  Og  Adoptivsønnen  skal  da  ikke  være  nødt  til  at 
fyldestgjøre  Adoptivfaderens  Forpligtelser;  og  (i  alt  Fald) 
skal  han  kun  overtage  de  Ejendele,  Adoptivfaderen  efter- 
lader ham,  (med  de  derpaa  hvilende  Forpligtelser?),  men 
yderligere  Indrømmelser  skal  han  ikke  gjøre. 

§  5.  Hvis  en  Adoptivsøn  dør  uden  at  eftei'lade  sig  kjødelige 
Børn,  skal  Formuen  vende  tilbage  til  dem,  der  ellers  var 
arveberettigede  efter  hans  Adoptivfader. 

§  6.  Hvis  Adoptivfaderen  vil  det,  maa  han  atter  frasige  sig 
Adoptivsønnen  (og  skal  da  gjøre  dette)  paa  Torvet,  naar 
Borgerne  er  forsamlede,  fra  den  Sten,  hvorfra  Talerne 
holdes,  og  han  skal  henlægge  to  (?)  Staterer  i  Retslokalet, 
og  Retsskriveren  skal  give  dem  til  den  forstødte  Adoptiv- 
søn som  en  Gjæstegave  (?). 

§  7.  En  Kvinde  m.aa  ikke  adoptere,  ej  heller  en  umyndig 
Person. 

§  8.  Ved  Tilfælde  af  Adoption  nu  og  i  Fremtiden  skal 
man  forholde  sig  efter  de  Bestemmelser,  som  nær- 
værende Lov  indeholder ;  men  med  Hensyn  til  dem 
fra  Tiden  før  denne  Lov,  skal  der  ikke  længere  kunne 
gjøres  noget  Retskrav  gjældende,  hvorledes  nogen  saa  end 
er  stillet  enten  som  Følge  af  at  være  adopteret  eller  ved 
Arv  efter  en  Adoptivsøn, 

Spredte  Tillægsbestemmelser  til  Loven. 

a.  Den,    som  beslaglægger  og  bortfører  en  Person,    før  Pro- 

cessen  om   ham  afgjøres,   skal  altid   modtage  ham   hos  sig. 

Nord,  tidskr.  f.  61ol.     Ny  række.     IX.  3 


34  M.  Cl.  Gertz: 

b.  §  1.    Tov  StxniTTnv,   oit   /.lev   xrtTu]  fjnnvQnvc   ejQnnni   8i*n88\ev   e   ano-    1.26—31. 
ftoTor,   dtxnSSev  at   elj'QUTTai,   tov   d'ocllov    0|UVti>'T|«    xqivev    noQTi 
rn  /ioliOfiev\\tt. 


§  2.  yU  x" nno&nvEi  nQyvQov\  onelov  e  vevvnnfierog.  ui  /ufi|»'  x«  Xbiovti,  I.  31—42. 
oiq  yiBni^aXXev\  vtvnile&ni  rn  xpeurtT«,  rnv  «|t«v  vne^xmiaja/jEv 
xtti  Toll  nQYVffiov,  oig  xonelei,  exovT\nv  x«  xQSfiara.  cu  de  xa 
ju8  Xsi\ovri,  T«  |U6v  xQefittTn  em  zotjc  vtxnaavai  efiev  e  oit; 
xo\nelei  to  n^yvQiov,  nXlnv  Se\\  fjedefiinv  mav  efiev  Toi\c  eni- 
^ttXlovai. 


§  3.    «[T]6-dT"    ^e   v\neQ   fi[s]v  ro   [nn]jQog    xa   narQo\ia,   v7ie<CS'^    Se  l.  42 — 45. 
T«c  /xUTQog  T«   jua|Tpota.|| 
c.  Fvva   avd^og   «   xa   x^trsrntt,  |    o   dixaarug   oqxov   at   xn   dixttx\<TSt,  '•  ''fi— 53. 

ev  raig  fixuTi  u^eQaig  u\nofio(Tttto  naQiovrog  to  8txtt\artt,  oti 
x'enixalet.  •nQo_f[e]inaT\\o  [S^o  V7i]aQxov  ra<^8'^  Sixag  tni  Y'vva\ixt 
xai   joi   StxatTTat   xai   [t]oi|   ^\ya\fiovt   n(JOTerttQTOV   avxi   fv^ 


d.  Col.   XII  vv.    I  — 15   desunt. 

e.  MuTQt  vivNg  s   a[v]eQ   '^vvaixi   |    XQSftata    at    eSoxe,    ai    e'}'Qttj\T0  Col.  XII, 
7TQ0     tovde    TOV     yfjafj/Åatov,   |   fie     evdixov     Bftev.      ro     S^x'aTs\Qov 
Stdoj^ev,   tti-  sj'paTTat.Jl 


Taig  naT()otoxoig,  ai  xa  /.le  |  tovTt  OQnavodtxaaxai,  n\g  xuvoQot  i.  21—34. 
lovxt,  XQe&ai  xaT«  |  xa  e'yQaf.if^ieva.  onejJUJ /  8e  xa  |  7iaxQ[ot\o- 
xog  jU8  tovToc  ent\\^aXXovxog  fieS'  o(j7tavo8tx\a(Txav  nag  xat  f^taxQi 
TQa7ie\rai,  xov  Trrtrpo«  xai  xofi  //rtT|^o«  tovc  ej'Qafifievovg  x\a 
XQEfiaxa  xat  xav  enixaQni\\av  a^xvev,  onai  xa  <Cvv^vavTai 
xa\XXt(rra,  tiqiv  xonviexat.  onvi\s&ttt  Se  8vo8exu_pexia  e  nQeiy 
jova. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  35 

b.  §  1.  Hvad  der  staar  skrevet  i  Loven  at  Dommeren   skal  dømme 

om  i  Henhold  til  Vidneudsagn  eller  Ed,  derom  skal  han 
dømme,  som  Loven  foreskriver;  med  Hensyn  til  de  andre 
Ting  skal  han  under  Edsaflæggelse  skjøilne,  med  Hen- 
blik paa  Parternes  Paastande. 

§2.  Hvis  en  Mand  dør,  der  skylder  Penge  eller  har  tabt  en 
Proces ,  da  skal  de ,  som  er  berettigede  til  ved  Arv  at 
overtage  hans  Formue,  hvis  de  vil  betale  Processkylden 
for  ham  og  ligeledes  den  anden  Pengegjæld,  til  hvem 
han  skylder  den ,  have  formuen.  Men  hvis  de  ikke  vil 
det,  skal  de,  som  har  vundet  Processen,  eller  de,  til 
hvem  han  skylder  Pengene,  have  Raadighed  over  hans 
Formue,  og  der  skal  da  ikke  ramme  hans  arveberettigede 
noget  andet  Tab. 

§  3.  Faderens  Ejendom  skal  hæfte  for  Faderens  Skyldforplig- 
telser,  og  Moderens  Ejendom   for  Moderens. 

c.  Naar  Dommeren  har  paalagt  den  Kvinde,  som  skilles  fra 
sin  Mand,  at  aflægge  Renselsesed,  skal  hun  inden  20  Dage 
ved  Ed  i  Dommerens  Nærværelse  rense  sig  for  den  Be- 
skyldning, Manden  rejser  mod  hende.  Og  den,  som  be- 
gynder Processen,  skal  4  Dage  forud  i  Nærværelse  [af 
Vidner]     erklære     for    Kvinden    og    Dommeren    og    Rets- 

•     skriveren 


d. 


XII. 


Hvis  en  Søn  (allerede  før  nærværende  Lov)  har  givet  sin 
Moder  eller  en  Mand  sin  Hustru  Ejendele  til  Gave  i 
Overensstemmelse  med  de  Lovregler,  som  gjaldt  forud  for 
nærværende  Lov,  skal  der  ikke  i  den  Anledning  kunne 
rejses  Retsforfølgning.  Men  for  Fremtiden  skal  man  give 
efter  nærværende   Lovs  Forskrifter. 

Overfor  umyndige  Arvedøtre  skal  man,  hvis  der  ikke  findes 
Overformyndere,  rette  sig  efter  denne  Lovs  Forskrifter. 
Men  naar  en  Arvedatter  i  det  Tilfælde,  at  der  ikke  findes 
nogen  til  Ægteskab  med  hende  berettiget,  ej  heller  Over- 
formyndere ,  opfostres  hos  sin  Moder,  saa  skal  en  Farbroder 
og  en  Morbroder  til  hende,  som  Loven  siger,  bestyre 
hendes  Formue  og  Udbyttet  deraf  saa  fordelagtigt  som  de 
kan,  indtil  hun  bliver  gift.  Tndgaa  Ægteskab  maa  hun, 
naar  hun  er  tolv  Aar  eller  derover. 


36  M.  Cl.  Gertz  : 

II. 

.  §  1.     Til  Kol.  I,  1  —  II,  2. 

1,  1 — 2.  Det  er  uæppe  tænkeligt  andet,  end  at  Ordene 
slev&eQog  Og  i^oXoc  her,  ligesom  ogsaa  i  de  nærmest  følgende 
Linier  indtil  L.  14,  maa  betegne  den  Status,  som  den  om- 
stridte Person  faktisk  har  haft  forud  for  det 
Tidspunkt,  da  Retsstriden  begynder,  og  om  hvis 
Berettigelse  der  før  dette  Tidspunkt  ej  har  været  nogen 
Tvivl,  ligesom  den  efter  Lovbestemmelsen  her  ikke  tør  for- 
andres ved  Selvtægt  fra  den  Parts  Side,  der  ad  Rettens  Vej 
vil  søge  at  faa  Forholdet  forandret,  cfr.  Z  p.  83.  Naar 
dette  er  saaledes,  er  Z's  Bemærkninger  til  dette  Sted  p.  79 
ikke  ganske  korrekte;  thi  det  er  da  klart,  at  Ordene  og' 
x's'/.tvl/sooL  ftcklei  uvnifioKBv  kuu  kan  betegne  det  af  Z  under 
Nr.  2,  b)  anførte  Procestilfælde,  nemlig  det,  hvorved  der 
paastaas,  at  en  Person,  der  paa  det, angivne  Tidspunkt  fak- 
tisk er  elev&eQoc,  bør  være  Petitors  Slave  (viudicatio  in  ser- 
vitutem);  derimod  involverer  Ordene  og  y.it  du'/.ot  i.iekkei  nv- 
nifiolev  de  to  andi-e  Tilfælde,  nemlig  Z's  Nr.  1  =  Striden 
om  Ejendomsretten  til  en  Person ,  der  baade  i  det  givne 
Øjeblik  faktisk  er  Slave  og  hvis  Slavestilling  opretholdes  af 
begge  de  stridende  Parter,  og  dernæst  Z's  Nr.  2,  a)  =  viu- 
dicatio in  libertatem,  hvor  Petitor  paastaar,  at  en  Person, 
der  i  Øjeblikket  faktisk  befinder  sig  som  Slave  hos  Mod- 
parten, bør  være  fri.  Ved  de  samme  Ord,  elevd-egog  og  Solog, 
som  de  forekommer  i  Lin.  15 — 23,  betegnes  derimod  den 
Status,  som  under  Processen  paastaas  som  ret- 
mæssig tilkommende  den  omstridte  Person;  og 
endelig  betegner  de  samme  Ord  i  Lin.  23  ff.  den  Status, 
som  efter  Domskjen  delsen  tilkommer  den  hidtil 
omstridte  Person.  Saaledes  vexler  altsaa  disse  Ords  Betyd- 
ning efter  de  forskjellige  Stadier  af  den  hele  Proces,  hvortil 
de  forskjellige  Lovparagrafer  knytter  sig.  Smlgu.  (dog  paa 
en  noget  forskjellig  Maade)  Vexlingen  i  Betydningen  af 
elsvdeijog  (og  T-t'r«)  nedenfor  ved  II,  2 — 10.  Ved  o  exov  i 
L.  23   tænkes   der  da  nærmest  paa  den  Part,   som   har  den 


Til  Indskriften  fra  Gortyn  37 

Person  hos  sig,  der  indtil  Domskjendelsen  faktisk  stod  som 
Slave  og  som  en  ham  tilhørende  Slave,  saa  at  alle  disse  Ord: 

s  Se  y.it  vty.n&et  o  ev.ov  .  .  .  eg  y.eqnvg  nnodo/nev  mest  direkte  re- 
fererer sig  til  de  to  Tilfælde,  der  laa  involverede  i  Ordene 
og  xn  8ohii  ^b'/.Ul  avnij.iolev\  men  heller  ikke  det  Tilfælde,  der_ 
var  betegnet  i  Ordene  og  x  ekev&sgoi  ^ueV.st  avni/.toXsv,  tør  natur- 
ligvis her  være  ladet  ude  af  Betragtning,  og  til  dette  re- 
fererer sig   da  af  Ordene    i    Lin.  23  ff.    blot  disse:    s  ^e  x« 

tiy.n&st    o   ey.ov.   jov   doXov   eg   ycsgavg   renodo^uev.    Og   o   sxov   er   da  her, 

som  Z.  ogsaa  rigtig  siger,  at  forstaa  om  den  Part,  som  for 
Retten  optraadte  som  assertor  libertatis  for  den  Person,  der 
før  Kjendelsen  faktisk  var  fri,  men  som  Petitor  gjorde  Krav 
paa  som  sin  Slave,  og  som  Dommeren  nu  har  tilkjendt  ham 
som  hans  Slave.  Netop  paa  Grund  af,  at  Dommeren  nu 
har  erkjendt  ham  for  Slave,  kan  hans  assertor,  der  har 
taget  ham  under  sin  Beskyttelse  og  vel  ogsaa  faktisk  har 
ham  i  sit  Hus  for  at  sikre  ham  foreløbig,  betegnes  som 
hans  i  Øjeblikket  værende  Ejer,  o  exov. 

For  saa  vidt  der  i  Ordene  og  xa  do).oi  fieXXei  nvniftoUv  er 
Tale  ogsaa  om  Processen  om  Ejendomsretten  til  en  Slave, 
kan  Lovbestemmelsen  her  i  L.  1 — 2  [hvad  ogsaa  Merriam 
har  gjort]  sammenstilles  med  den  Lovbestemmelse  af  Za- 
leukos,  der  omtales  hos  Polyb.  XII,  16,  4,  og  som  bød:  xoxtov 

delv   xQurelv   xuv   afKfia^rjTovfiévMV   lag   r7,c   y.Qiasag,   nufj'    or  t>;V  a^-oy^yiv 

ffv^i^uhei  fi'vsa&tti,  hvilke  sidste  Ord  af  Kosmopolis  hos  Lo- 
krerne udlagdes  saaledes:  nu(jå  lovrav  viiv  u^^uyiii'  aiel  ■j^ivsa&cxL, 
nctQ^   ole   ov  ea/ttxov  (\8t\on:ov  fi  /jyuvov  xiva  ^ej'ovoc  to  diaficfia^riTovfisvov, 

altsaa  som  Thalheim  Gr.  Rechtsalterth.  p.  113  udtrykker 
det,  at  „Zaleukos  den  thatsåchlichen  Besitz  einer  streitigen 
Sache  bis  zum  richterlichen  Austrage  dem  letzten  bonae 
fidei  possessor  zugesichert  hatte".  Jeg  ser  ganske  bort  fra 
Sætningens  Anvendelse  paa  det  specielle,  særdeles  vanske- 
lige Procestilfælde,  som  omtales  hos  Polybios.  Hos  Strabon 
p.  260  hedder  det  om  Zaleukos's  vofioYQCKfla,  at  han  awértt^sv 

tiXTi^v     é/.     ze     X  ojv    Koi,x  ly.Oiv    v  o /^t  in  tov    xcd   Aaxavixcop    xul   éx   xav 

Moeonayixixwy"^  dette  betegner  næppe  andet,  end  at  man  senere 
har  fundet  visse  Lighedspunkter  mellem  hans  Lovgivning 
og  de  andre,    som  nævnes,    uden   at   det   er  nødvendigt   at 


38  M.  Cl.  Gertz: 

tænke  sig  hans  som  en  direkte  Afledning  af  de  andre;  alle 
udgaar  de  fra  en  fælles  græsk  Grundkilde. 

I,    10 — 11.      TO     ^6    x^ovo    TOV    dixuarur    ofivvvnt   ygtvav.      Hv&d 

Bk  mener,  naar  han  p.  120  skriver:  „Unter  x^ovo^  verstehen 
wir  iiberall  in  Col.  I  die  Z  ahlungsfrist",  er  mig  ikke 
rigtig  klart;  men  skal  man  dømme  efter  de  paafølgende 
Ord:  „låsst  der  Verurteilte  die  ihm  vom  Richter  unter 
Schwur  zuerkannte  Frist  verstreichen,  ohne  zu  zahlen, 
so  wird  die  Busse  eingetrieben",  saa  synes  det,  som  om  han  for- 
staar  det  om  en  den  domfældte  af  Dommeren  indrømmet  Frist, 
inden  hvis  Udløb  den  Bødesum  skulde  være  betalt,  som  han 
efter  Reglen  i  L.  6 — 10  var  forpligtet  til  at  betale,  fordi 
han  havde  undladt  at  efterleve  Kj  endelsen  i  den  første  For- 
proces om  den  egenmægtige  oyup]  (L.  2 — 6)  gjennem  et  vist 
Antal  Dage,  efterat  den  ham  til  denne  Kjeudelses  Efter- 
levelse lovligt  indrømmede  Frist  af  de  første  3  Dage  (dette 
betyder  Artiklen  Talg)  efter  dens  Fældeise  var  udløben.  Er  dette 
hans  Mening,  maa  denne  Tolkning  dog  sikkert  erklæres 
for  urigtig.  Skulde  der  overhovedet  indrømmes  den  dom- 
fældte nogen  saadan  Frist,  hvortil  der  ikke  synes  at  have 
været  fjærneste  Grund,  saa  var  det  dog  naturligt,  om  dens 
Varighed  var  bleven  fastslaaet  direkte  ved  Loven  selv  (som 
paa  det  af  Bk  anførte  Sted  hos  Cauer^  N.  121  C,  23  ff), 
saaledes  at  den  blev  éns  for  alle ,  medens  det  var  lidet 
naturligt  at  overlade  det  til  Dommerens  Skjøn  (tilmed  under 
Edl)  at  bestemme  Fristens  Længde,  saa  at  den  kunde  blive 
forskjellig  for  de  forskjellige,  uagtet  deres  Forseelse  var 
éns.  Og  hvorfra  faar  Bk  sit  „so  wird  die  Busse  eingetrieben'*  ? 
og  af  hvem  bliver  den  inddreven?  Derom  har  Loven  jo  ikke 
et  eneste  Ord.  For  mig  staar  det  da  som  sikkert,  at  x^ojo.-, 
som  Z  p.  85  ogsaa  antager,  maa  betegne  det  Antal  Dage 
efter  Udløbet  af  den  lovlige  Frist  af  3  Dage,  hvori  den  dom- 
fældte sidder  Kjendelseu  i  den  første  Porproces  overhørig, 
og  for  hvilke  han  skal  betale  Mulkt  fur  sin  Trods  mod 
Kjendelsen  efter  Reglen  6 — 10,  Men  hvordan  kan  der  være 
Tale  om,  at  Dommeren  under  Ed  kan  komme  til  at  afgive 
sin  Kjeudelse  om,  hvor  stort  Antallet  af  disse  Dage  er, 
naar   jo    dog    baade  Udgangspunktet,    hvorfra   Dagene    skal 


Til  ludskrifteu  fra  Gortyn.  39 

tælles,  nemlig  Udløbet  af  3  Dages  Fristen,  og  Endepunktet, 
hvortil  Tællingen  skal  gaa,  nemlig  den  Dag,  da  den  dom- 
fældte virkelig  efterlever  Kjendelsen,  maa  betragtes  som 
staaende  vitterligt  fast  for  alle?  (Jeg  tror  nemlig  ikke,  at 
den  Bemærkning  af  Z  kan  være  rigtig:  „es  hatte  ja  doch, 
wenn  inzwischen  der  Ducirte  freigegeben  war,  zweifelhaft  sein 
konnen,  wann  die  Freigebung  geschehen  sei".)  Man  skulde 
jo  mene .  at  man  simpelt  hen  kunde  optælle  Dagene.  Der 
maa  vel  snarest  her  tænkes  paa  forskjellige  Undskyldnings- 
grunde,  som  den  domfældte  kunde  anføre  til  Forsvar  for, 
at  han  ikke  havde  efterlevet  Kjendelsen  inden  den  lovlige 
Frists  Udløb  eller  overhovedet  ikke  i  den  Tid,  for  hvilken 
Modparten  ktævede  Dagsmulkter  af  ham,  og  i  Henhold  til 
hvilke  den  domfældte  kunde  paastaa  sig  helt  eller  delvis 
fritaget  for  at  betale  den  ham  afkrævede  Bødesum;  Dom- 
meren maatte  da  ved  denne  anden  Forproces  (6 — 11)  efter 
sin  bedste  Samvittighed  skjønne  om  saadanne  Undskyldnings- 
grundes  Gyldighed  og  derefter  fastsætte  Forsømmelsestidens 
Dageantal  og  dermed  Bødens  hele  Beløb.  Paa  saadanne 
„Hinderungsgrunde  der  Kiickgabe"  tænker  ogsaa  Z;  hvad 
Lovgiveren  særligt  har  tænkt  paa,  faar  vi  vist  Oplysning  om 
i  Parallelstedet  nedenfor  L.  37  ff.,  hvor  der  efter  den  aldeles 
enslydende  Sætning  to  tie  xoovo  .  .  x(jiv8v  (i  hvilken  x()orog  be- 
tegner det  Dageantal,  for  hvilket  der  skal  betales  de  i  Lin. 
26 — 34  omtalte  Dagsmulkter  for  Forsømmelse  af  at  efter- 
leve Kjendelsen  i  selve  Hovedprocessen  ud  over  den  i  L. 
23 — 26  indrømmede  lovlige  Femdagesfrist  efter^Kjendelsens 
Fældeise)  følger  Sætningen:  «(  Se  y.u  vutvei  u  doh>g  kjI.  D&t 
kunde  jo  nemlig  lige  saa  godt  indtræde  her  under  For- 
processen,  at  den,  som  egenmægtigt  havde  foretaget  den  lov- 
forbudte tt^wj-);  af  en  omstridt  Person  (f.  Ex.  af  en  andens 
Slave,  som  han  vilde  kræve  som  sig  tilhørende),  mistede 
denne  Person  igjen  derved,  at  den  unddrog  sig  ham  og 
søgte  Tilflugt  i  et  Tempel,  og  det  kunde  da  være  umuligt 
for  ham  at  efterkomme  den  i  Lin.  5 — 6  mod  ham  afgivne 
Kjendelse  om  Personens  Udlevering  og  Restitution  i  dens 
tidligere,  forud  for  »t-ojt-/,  bestaaende  Status.  For  øvrigt 
kunde    der    vel    ogsaa    nok    tænkes    andre    Undskyldnings- 


40  M.  Cl.  Gertz: 

gruude,  til  hvilke  Billighed  bød  at  tage  Hensyn  ved  Mulk- 
teus  Fastsættelse;  men  denne  raaa  sikkert,  siden  den  saa- 
ledes  særligt  fremhæves .  have  været  den  hyppigst  fore- 
kommende. Det  er  vel  da  ogsaa  utvivlsomt,  at  Bestem- 
melserne i  Lin.  38 — 45,  skjønt  de  formelt  alene  er  knyttede 
til  Kjendelsen  i  Hovedprocessen,  dog  ogsaa  maa  gjælde  med 
Hensyn  til  den  anden  i  Lin.  6 — 11  omtalte  Forproces  om 
ulovlig  nywYi,.  hvis  Under  dennes  Forløb  den  samme  Und- 
skylduingsgruud,  at  o  6olo<  vuevei,  anføres. 

I,  11 — 12.  (ti  d'  avtioiTo  fjB  it-^ev.  Præs.  Inf.  ayev  staar 
ingenlunde  istdf.  Aor.  a^nj-elv.  men  betegner  den  tidligere 
udførte  Handling  {åyotyÉyv)  som  endnu  i  dette  Øjeblik,  da 
Processen  om  a/w^-^  begynder,  vedvarende  i  sine  Virkninger 
(somt;^en);  fl^'efj' er  altsaa  =  a7«;'6t»'  xal  txEtv.  [Saaledes  er  og- 
saa 1.  5  OT«  cfyei  =  uji  ".yrtY^  xal  i/^i-  Siesbve].  Bestem- 
melsen her  danner  Modsætningen  til  den  i  L.  2 — 3:  ai  8a 
x"  (tyu,  ved  hvilke  Ord  der  altsaa  betegnes  den  for  alle 
vitterlige  uywYt,,  hvis  Foretagelse  heller  ikke  <»  nyiov  søger  at 
benægte.  Det  er  klart,  at  for  saa  vidt  overhovedet  en  Be- 
nægtelse af  denne  Art  fremkom,  maatte  Spørgsmaalet  om 
dens  Sandhed  afgjøres  og  afgjøres  i  Disfavør  af  Neganten, 
før  den  i  L.  3  omtalte  x«T«^'K7y  i  den  første  Forproces  kunde 
finde  Sted,  og  Bestemmelsen  her  i  L.  11 — 13  kan  altsaa 
kun  knytte  sig  til  den  første  Forproces;  det  vilde  vist  være 
altfor  frit  med  Z  p.  85  f.  at  lade  den  knytte  sig  ogsaa  til 
den  anden  Forproces  og  at  lade  Ordene  ti  nqvéono  fu,  l'yeir 
ogsaa  gjælde  ==  el  (fwvéoi  Xocj-c'aut  fv  Talg  igialv  i^iéQuig]  men 
det  er  ogsaa  tvivlsomt,  om  der  i  det  hele  kunde  fremkomme 
noget  Spørgsmaal  herom,  da  man  jo  dog  skulde  synes,  at 
det  maatte  være  vitterligt  for  alle,  om  dette  var  sket  eller 
ikke  sket. 

I,  14—17.  Til  dette  Sted  bemærker  Z  p.  88,  37:  „Und 
wenn  Zeugenaussagen  ganz  fehleu?  Dann  wohl  auch  hier 
freie  Entscheidung  des  Richters'".  Men  hvis  det  skulde 
være  saaledes,  havde  der  sikkert  udtrykkeligt  staaet  en  der- 
paa  lydende  Bestemmelse  i  Loven;  at  underforstaa  den  her 
fra  Lin.  22  f.  gaar  næppe  an ,  da  Tilfældene  er  saa  for- 
skjellige.      Det  synes  altsaa,    som    om    deu,    der    har    villet 


Til  ludskriften  fra  Gortyn.  41 

hævde,  at  den  omstridte  Person  var  hans  Slave,  ubetinget 
har  været  forpligtet  til  at  føre  Vidner  for  sin  Paastands 
Rigtighed,  og  uaar  han  kunde  gjøre  dette,  medens  Mod- 
parten ikke  fremførte  Vidner  for  Frihedspaastanden,  gav 
Dommeren  hin  Medhold,  hvorimod  i  det  Tilfælde,  at  ingen 
af  Parterne  førte  Vidner ,  Dommerens  Kjendelse  afgjort 
maatte  lyde  paa  Frihed.  Man  maa  herved  betænke,  at  det 
jo  ogsaa  i  Reglen  maa  have  været  lettere  for  den,  der  vilde 
hævde  sin  Ret  til  en  som  Slave,  at  skaffe  Vidner  paa,  at 
han  var  det,  end  for  Modparten  at  faa  Vidner  paa  sin  Paa- 
stand ;  naar  hin  altsaa  ikke  kunde  skaffe  Vidner,  betragtedes 
det  naturligt  som  Bevis  paa  hans  Sags  Slethed,  og  dette 
(i  Forbindelse. med  de  andre  Betragtninger,  som  Bk  p.  121 
godt  har  fremstillet)  har  ledet  til  at  begunstige  assertor 
libertatis.  —  I  Beg.  af  L.  16  bør  man  vist  med  Blass  i 
Neue  Jahrb.  131  p.  479  læse  [oTe^o]t  s.  nedfr,  IX  53  og 
Buecheler:  Rh.  Mus.  XLI  p.  310. 

I,  34 — 37  er  et  meget  omstridt  Sted.  Bk  vil  (i  Over- 
ensstemmelse med  C  og  D)  sætte  Kommaet  først  efter 
ngadded-^ai  Og  lade  Forsætningen  ende  her,  hvorved  det  saa 
bliver  nødvendigt  at  underforstaa  nQaSde&S^at,  ogsaa  i  Hoved- 
sætningen: „wenn  aber  der  Richter  <gegen  ihn>  das  Urteil 
.  fållt,  dass  nach  Jahresfrist  <die  Busse  von  ihm>>  eingetrieben 
werden  solle,  so  <soll  sie>  hochstens  das  Dreifache  ^des 
Wertes  betragen>"  (korrektere  skulde  det  hedde:  „so  soli 
hochstens  d.  D.  d.  W.  eingetrieben  werden" ;  D's  og  L's 
Mistydning  af  de  sidste  Ord,  navnlig  af  x«  t^it^k,  forbigaar 
jeg).  Denne  Tolkning  hænger  sammen  med  Bk's  ovenfor 
omtalte  Antagelse  af,  at  der  skulde  have  været  indrømmet 
Dommeren  Ret  til  efter  eget  Skjøn  at  fastsætte  en  Be- 
talingsfrist for  disse  Forsømmelsesbøder,  en  Antagelse,  som 
jeg,  som  sagt,  finder  i  sig  selv  urimelig;  Umuligheden  af 
Tolkningens  Rigtighed  paa  dette  Sted  fremgaar  yderligere 
deraf,  at  man  paa  denne  Maade  jo  kommer  til  at  savne  et 
Modsætningsled,  omhandlende  det  eller  de  Tilfælde,  hvor  Dom- 
meren fastsætter  en  kortere,  maaske  ogsaa  en  længere  Be- 
talingsfrist end  etAar.  Ogsaa  har  den  hele  Sætning,  forekommer 
det  mig,    betænkelige   logiske  Mangler.      Jeg    betragter    det 


42  M.  Cl.  Gertz. 

med  BZ  (og  L)  som  sikkert,  at  Forsætuingen  bør  ende  med 
Ordet  dixniTTct.- ,  og  at  Hovedsætningen  er  Ordene  ttutvToi 
TiQndSei^&nt,  Og  de  følgende  Ord  betragter  jeg  som  en  til  denne 
Hovedsætuing  knyttet  Bestemmelse;  men  Sammenhængen  er 
efter  min  Mening  noget  anderledes,  end  de  antager.  Med 
Hensyn  til  s  Se  y.n  opfatter  nemlig  disse  Lærde  d  her 
som  en  Betingelseskonjunktion,  hvilket  efter  min  Mening 
slet  ikke  gaar  an;  thi  da.  der  ved  Ordet  nnia()rmn(Tei  her  jo 
utvivlsomt  sigtes  til  den  i  L.  26  ff.  (()tx«x(T«To  viy.tv)  omtalte 
Bødekjendelse,  som  afgives  af  Dommeren  mod  den  i  Hoved- 
processen domfældte  Part,  der  trodser  Kjendelsen,  og  af- 
gives i  en  Efterproces,  som  vistnok  finder  Sted  meget  snart 
efter  Udløbet  af  5  Dages  Fristen,  naar  den  domfældtes  onde 
Vilje  har  manifesteret  sig  tilstrækkeligt,  saa  er  et  „dersom" 
her  aldeles  ikke  paa  sin  Plads,  da  Dommeren  jo  ubetinget 
skal  y.HiaSiy.n^Eiv.  Blass  1.  1.  p.  479  har  rigtig  gjort  opmærk- 
som paa,  hvad  ogsaa  jeg  uden  at  kjende  hans  Bemærk- 
ninger havde  set,  at  dette  e  x«  i  visse  Tilfælde  antager  den 
simple  Tidskonjunktions  Betydning,  saaledes  som  i  denne 
Indskrifts  I,  52;  IV,  31;  44  f . ;  V,  9;  VI,  31;  VII,  6,  hvor 
det  betyder:  „naar,  efter  at";  det  findes  ogsaa  paa  denne 
Maade  paa  Steder,  hvor  som  her  en  Tidsfrist  udtrykkeligt 
er  angiven  (?'«*■  8f .  .  .,  mwroi  =  „i  Løbet  af  et  Aar.  efterat"), 

Ctr.   ndfr.    VIH,    18:     ev     mig     T^inxovrn,     e    xn   ^siTiorri,     hvor   Bk 

p.  86  uden  Grund  vil  læse  e  =  J/;  lidt  forskjelligt  er  Stedet 
hos  Cauer'^,  121  C  18  fi".,  hvor  der  er  angivet  et  bestemtere 
Tidspunkt,  efterat  .  . ;  herhen  hører  sikkert  ogsaa  det  af 
Bk  1.  1.  anførte  Sted  af  Cauer^,  119,  42:  noo  a/nerjnv  déxn,  i, 
xci  iiéXlwiTt  fo'rt^ni.Krxfr  ==  „10  Dage  før  det  Tidspunkt,  naar". 
(Vistnok  mindre  rigtigt  anfører  Blass  som  Exempler  der- 
paa    fra   denne   vor  Indskrift   Stederne  I,  23;  IX,  37,  52)*). 


*)  Senere  Bemærkning  (1888):    Fire    nye  Exempler  findes    i    de    nye 
Brudstykker  af  den  yngre  Gortynske  Lov   (Comparetti  i  Mus.  Ital. 

di  antich.  Class.  II,  2)  Col.  IV  6.  f.  (bis)  fit  anoåo99ai,  i  xa7té?.r9ei,  TO 
fyiituro]    Col.   Vil,  15^:    ai    ytt    ue    Ttfnuiunei^    f   y.a    mjiaTai,   tv    raii    tQiaxovt 

ici.ifiKii;\  Col.  VI,  16:  f  x'ctnoåoi  ro  ondui^a.  uvroz  uoXtTo.  Comparetti 
har  nu  ogsaa  erkjendt  den  rette  Betydning  af  dette  f  yir  (—  J«i 
=  J«.;,)  s.  1.  1.  p.  616. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  43 

Hvad  dernæst  angaar  ■n<jaS8s&&ni,  da  er  det,  eftersom  man 
jo  baade  kan  sige  n^dTTstv  og  (hyppigere)  nQnzTeo&n!  nvn 
ri  =  „kræve,  indfordre  noget  af  en",  lidt  tvivlsomt,  om  man 
skal  tage  ntjctddsd^d-m  (med  L)  i  aktiv  Betydning,  saa  at  Subjektet 
bliver  „man"  o:  „den,  som  bar  vundet  Hovedprocessen",  eller 
om  det  med  Bk  og  B  skal  tages  med  passiv  Betydning; 
men  tages  det  passivt,  vil  man  vist  have  at  underforstaa 
som  Subjekt  „han"  o:  den,  der  har  tabt  Hovedprocessen 
(o  i'/cof)  og  senere  er  idømt  Forsømmelsesbøderne.  og  jeg 
tror,  at  det  er  mindre  rigtigt,  om  det  end  maaske  sprogligt 
kan  forsvares  (cfr.  Polyb.  I,  72,  2),  naar  B  som  Subjekt  der- 
til vil  tage  xa  T^nQa,  hvilket  tværtimod  snarere  er  Tings- 
objektet,  der  bliver  staaende  uforandret  ved  Passiven  (Madv. 
Synt.  §  25);  jeg  anser  det  dog  for  rigtigst  (med  Ussing)  at 
tage  det  som  aktivt,  da  Aktiven  passer  bedre  til  Lov- 
sproget. Hvorledes  t«  r^uQn  og  de  andre  Akkusativer  gram- 
matisk er  at  knytte  til  ngnSdsd^d-m,  bar  jeg  allerede  angivet; 
dog  vil  jeg  tilføje,  at  de  synes  mig  at  være  knyttede  (efter 
Meningen)  noget  løseligt  dertil.  Hele  Stedet  oversætter  jeg 
da  saaledes:  „men  naar  Dommeren  har  afgivet  sin  Bøde- 
kjendelse,  saa  skal  man  (o:  den  vindende)  kræve  <!den  dom- 
fældte for  Bødesummen>  i  Løbet  af  et  Aar  derefter 
(o:  efter  Bødekjendelsens  Fældeise),  nemlig  for  en  Sum,  der 
er  lig  den  tredobbelte  Værdi  eller  mindre,  men  ikke  mere". 
Det  er  klart  af  de  herefter  følgende  Ord,  at  dette  Krav, 
i  det  mindste  naar  der  rejses  Strid  om  Forsømmelses- 
tidens  Varighed ,  maa  stilles  ved  et  nyt  Møde  mellem 
Parterne  for  Dommeren  (den  anden  Efterproces  efter  Hoved- 
processens Afgjørelse),  hvorved  Dommeren  da  ogsaa  har  at 
høre  paa  mulige  Undskyldningsgruude  for  Forsømmelsen  og 
derefter  at  bestemme  Forsømmelsestidens  Dageantal  og 
Størrelsen  af  det  hele  paaløbne  Bødebeløb.  At  den  dom- 
fældte foruden  at  betale  dette  Bødebeløb  ogsaa  var  pligtig 
til  at  udlevere  selve  Slaven,  hvis  dette  ikke  allerede  var 
sket,  behøver  vel  næppe  at  siges. 

Det  er  klart  og  er  allerede  indset  af  andre,  at  hele 
denne  Bestemmelse  kun  angaar  det  Tilfælde,  hvor  der  er 
Tale  om  Udlevering  af  en  Slave    (altsaa  om  Udlevering  af 


44  M.  Cl.  Gertz: 

deu,  (ler  før  Hovedkjendelsen  var  Slave  hos  <'  t/f-jr.  til  den 
vindeude  Modpart  soru  Laus  Slave,  eller  om  Udlevering  af 
den,  der  før  Hovedkjendelsen  var  fri  hos  sin  assertor  liber- 
tatis,  til  den  vindende  Modpart  som  hans  Slave);  det  viser 
Ordene  t«  Tntfj«.  som  umuligt  kan  forstaas  anderledes  end 
som  =  xh  Toiaan  t7^c  Tt^u?"?,  Og  om  tiui]  kan  der  kun  være  Tale 
ved  en  Slave.  Meu  hvad  Bestemmelser  gjælder  der  da, 
naar  Talen  er  om  den,  der  ved  Hovedkjendelsen  er  erklæret 
for   fri?     Man    kunde    maaske   tænke   paa,    at  lade   Ordene 

6    de   -lin   xrtTittin.Hxaei   u   diyKtarnQ,    evinvrni    ■nQtt88e&&cxi    Ogsaa    gjælde 

om  ham,  saa  at  denne  Bestemmelses  Indskrænkning  til  sær- 
ligt at  gjælde  om  Slaven  først  indtraadte  ved  Tilføjelsen  af 
Ordene  t«  r^irgn  y.TL,  og  man  maatte  da  antage  (hvad  Bk 
synes  at  gjøre  p.  122),  at  naar  Talen  var  om  en  fri  Mand, 
kunde  Bøderne  voxe  for  hele  Aaret  uden  den  med  Hensyn 
til  Slaven  gjældende  Grænse;  men  det  er  lidet  rimeligt,  at 
Loven,  om  dette  havde  været  dens  Mening,  ikke  skulde  have 
betegnet  det  udtrykkeligt.  Er  det  da  saaledes,  som  Z  p.  91 
siger,  at  „das  Gesetz  hier  sachlich  eine  Liicke  hat"?  Ja,  i 
visse  Maader  er  det  saa;  men  jeg  antager,  at  dette  Forhold 
har  havt  sin  gode  Grund  og  maa  forklares  anderledes,  end 
det  sker  hos  Z.  Har  man  end  indrømmet  o  t'/av  Lov  til  at 
beholde  den,  der  ved  Hovedkjendelsen  var  erklæret  for  fri, 
endnu  i  5  Dage  derefter  uden  Bøder  og  indtil  den  første  Efter- 
proces  mod  de  i  L.  26 — 31  omtalte  Bøder,  saa  har  man  dog 
ikke  villet  gaa  videre;  en  yderligere  Fastholden  af  ham 
som  Slave  har  sikkert  været  betragtet  som  in'8omto8i.a^6i,  som 
en  Kriminalforbrydelse,  og  om  denne  har  der  i  Følge  den 
hele  Natur  af  Lovgivningen  i  alle  disse  Kolumner,  der  ude- 
lukkende drejer  sig  om  privatretlige  Forhold,  ikke  kunnet 
være  Tale  her.  Et  lignende  Forhold  vil  vi  finde  senere  i 
Lovens  andet  Kapitel  (H,  24,  s.  ndfr.).  Det  er  da  ikke 
underligt,  at  Bestemmelsen  her  blot  angaar  Slaver;  det 
samme  er  ogsaa  Tilfældet  med  de  herefter  følgende  Lov- 
paragrafer, idetraindste  indtil  L.  50.  Det  er  da  ogsaa 
urigtigt,  naar  Bk  opfatter  Bestemmelsen  her  i  L.  34 — 37 
som  en  Parenthes;  og  desuden,  hvad  er  dog  Parentheser  i 
en  Lov  for  en  Uting? 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  45 

Der  opstaar  cleroæst  det  Spørgsmaal:  hvad  er  Meningen 
med  hele  denne  Lovbestemmelse  og  særligt  med  at  sætte 
Grænse  for  det  Beløb,  hvortil  Forsømmelsesbøderne  kan  stige? 
Herom  er  følgende  at  sige.  Man  vil  naturligvis  straffe  den 
forsømmeligp  og  Kjendelsen  trodsende  domfældte  ved  at 
lade  ham  betale  disse  klækkelige  Dagmulkter,  hvis  samtlige 
Beløb  kan  naa  en  ret  betydelig  Højde,  naar  han  gjennem 
længere  Tid  forsømmer  at  efterleve  Kjendelsen;  men  paa 
den  anden  Side  har  man  dog  ikke  villet  begunstige  under- 
fundig Færd  til  Skade  for  ham  af  Procesvinderen ,  som 
muligvis  nok  i  visse  Tilfælde  kunde  have  Fordel  af  at  lade  sin 
Modpart  gjennem  længere  Tid  vedblive  at  forsømme  Kjendelseus 
Efterlevelse,  navnlig  naar  Slaven  var  daarlig  og  Bødesummen 
kunde  voxe  ubegrænset.  Procesvinderen .  som  selv  skal  ind- 
drive Bøderne,  har  vel  nemlig  nok  Ret  til  at  kræve  Modparten 
strax  eller  hvad  Øjeblik  han  vil,  men  han  har  ingen  Pligt 
til  at  gjøre  det  strax,  men  blot  den  Pligt  at  gjøre  det  inden 
et  Aars  Forløb,  saa  at  han  altsaa  kan  lade  en  rum  Tid 
gaa  hen.  Lad  os  antage,  at  Bødesummeu  derved,  at  man 
ventede  saa  længe  som  muligt  med  at  kræve  den,  altsaa  et 
helt  Aar  paa  354  Dage,  voxede  til  sit  højest  mulige  Beløb, 
saa  vilde  dette  for  en  Slaves  Vedkommende,  hvorom  der  jo 
alene  er  Tale,  efter  de  angivne  Satser  i  L.  31 — 34  blive 
354  Dr.  4"  10  Staterer  ==  374  Drachmer;  da  nu  dette  Be- 
løb allerhøjst  maa  udgjøre  det  tredobbelte  af  Slavens  Værdi, 
vilde  denne  være  =125  Drachmer.  Det  vilde  sikkert  være 
en  temmelig  daarlig  Slave,  der  ikke  kostede  mere,  og  det 
Udbytte,  Herren  kunde  have  af  hans  Arbejde,  vilde  vel 
næppe  kunne  beløbe  sig  til  en  Drachme  om  Dagen; 
man  ser  altsaa,  at  hans  Herre  endda  kunde  tjene  en  Del 
ved  at  lade  sin  gjenstridige  Modpart  rolig  beholde  ham 
saalænge  som  muligt;  men  fandt  man  sig  nu  endogsaa  i, 
at  Herren  havde  denne  Fortjeneste,  fordi  man  paa  denne 
Maade  straffede  den  andens  Trods  mod  Retten,  saa  var 
det  dog  urimeligt,  om  man  havde  villet  indrømme  ham 
den  uden  nogensomhelst  Grænse.  Og  der  gaves  jo  endnu 
Slaver ,  f.  Ex.  Børn ,  hvis  Værdi  var  ringere  (s.  Biich- 
senschiitz,    Besitz   und  Erwerb   p.  201  ff.);    var  Slaven   saa- 


46  M.  Cl.  Gertz: 

ledes  kun  100  Dracbmer  værd.  vilde  det  højeste  Bødebeløb 
blive  300  Dracbmer,  saa  at  Herren  ikke  kunde  staa  sig  vied 
at  lade  Modparten  beholde  barn  mere  end  højst  280  Dage. 
om  ban  end  for  denne  Tid  havde  Udbytte  af  at  lade  det 
ske.  (Var  Slaven  paa  den  anden  Side  af  betydelig  større 
Værdi,  f.  Ex.  blot  to  Miner,  vilde  Herren  ved  at  undlade  at 
kræve  ham  udleveret  jo  ikke  engang  kunne  faa  det  dobbelte 
af  hans  Værdi  i  Bøde  for  et  helt  Aar,  og  jo  dyrere  han 
var,  desto  mere  maatte  det  ligge  i  Herrens  egen  Interesse 
at  kræve  ham  tilbage  hurtigst  muligt.) 

Z  p.  90  mener,  at  denne  Bestemmelse  her  knytter  sig 
ikke  alene  til  Bødekjendelsen  i  den  første  Efterproces  efter 
Hovedprocessen,  men  ogsaa  til  Bødekjendelsen  i  den  anden 
Forproces  i  Lin.  6 — 11.  Formelt  kunde  dette  maaske  gaa 
an ,  hvis  Ordene  i  Lin.  37 — 38  to  Sf  xqovo  .  .  xQtvev  stod  i 
Lin.  34  efter  KSQnvc;  dog  kunde  det  selv  da  være  betænke- 
ligt, eftersom  Bestemmelsen  her  kun  angaar  Slaver,  medens 
der  i  Lin.  6 — 11  ogsaa  er  Tale  om  frie  Mænd.  Men 
der  vil  da  ved  denne  Antagelse  komme  ret  besynderlige  For- 
bold frem.  Hvis  nemlig  den,  som  ved  egenmægtig,  ulovlig 
ttYto^Tj  satte  sig  i  Besiddelse  af  en  Slave,  der  var  hos  en 
anden  Herre,  som  en  ham  selv  tilhørende  Slave  og  beholdt 
ham  paa  Trods  og  saa  blev  idømt  de  i  Lin.  6 — 11  omtalte 
Bøder  derfor  — ,  hvis  han,  siger  jeg,  senere  vandt  Hoved- 
processen og  fik  sig  Slaven  tilkjendt  som  sin,  hvordan 
skulde  det  saa  gaa  med  Bøderne?  Ja,  saa  underligt  det 
end  kan  synes,  skulde  ban  vel  betale  dem  til  Straf  for 
sin  Trods ;  men  de  kunde  da  vel  i  det  højeste  løbe 
paa  indtil  Hovedkjendelsens  Dag ,  som  dog  næppe  med 
denne  simple  Procesmaade  har  kunnet  lade  vente  paa 
sig  et  helt  Aar,  og  saa  har  han  dog  sikkert  ikke  skullet 
udlevere  sin  egen  Slave  til  den  uretmæssige  Ejer  for  enten 
strax  at  faa  ham  tilbageleveret  igjen  af  denne  eller, 
hvis  denne  undlod  det,  saa  at  kræve  Forsømmelsesbøder  af 
ham.  Det  synes  mig  rimeligt,  at  Sagen  om  Bøderne  i  den 
anden  Forproces  i  det  hele  bar  maatte  foreligge  afgjort,  før 
Kjendelsen  i  Hovedprocessen  kunde  finde  Sted,  saa  at  den 
her  foreliggende  Bestemmelse  alene  angaar  den  første  Efter- 
proces.    Sandsynligvis   er  den  Selvhjælp,    som   omtales   som 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  47 

tilladelig  i  I,  55  f. :  tov  ^e  vsrtxnfxsvo  ctYovTi  ctnnTov  eftsv,  hyppigt 
kommen  til  Anvendelse  efter  den  i  Lin.  7  omtalte  xnjndiy.')], 
og  der  har  dermed  været  sat  en  Grænse  for  Tilvæxten  af 
disse  Bøder;  om,  hvordan  de  skulde  inddrives,  oplyses  der 
intet.  Jeg  skal  imidlertid  indrømme,  at  Sagen  er  noget 
dunkel ;  og  der  gives  vel  nok  de  Tilfælde,  hvor  Bestemmelsen 
her  passende  kunde  komme  til  Anvendelse  efter  den  anden 
Forproces,  nemlig  hvis  den  uretmæssige  r^j'wr  siden,  inden 
han  endnu  havde  udleveret  sit  Rov,  tabte  Hovedprocessen 
og  endda  beholdt  den  røvede  Slave. 

I,  45—48.  Her  kan  jeg  ikke  være  enig  med  Bk  i  at 
forbinde  Ordene  ^sS"  er  roi  eviavzoi,  og  de  to  af  ham  anførte 
Steder  af  Indskriften,  som  skal  bevise  Tilladeligheden  heraf, 
beviser  den  ikke;  i  VI,  29  har  fioXev  to  forskjellige  Bestem- 
melser hos  sig,  nemlig  1)  oTre  x'  sm^nUei,  som  sigter  til 
Formlen    for   Sagsanlæggelsen  ,    og    2)    Tino    toi    dixnami ,    f 

(=  nno  6i)  j^ey.naTo    syQccrtoii,    om    SagCUS    Forum;    Og    i  IX,  7(16) 

hører  «/./.«<  slet  ikke  sammen  med  m  rryde  t«  jodyf.im'  eyQimnL. 
Heller  ikke  kan  i.ntdé  forbindes  med  det  følgende  mVoi',  hvil- 
ket ellers  vilde  være  det  naturligste ,  fordi  man  ikke  kan 
se,  hvad  der  skulde  danne  Modsætningen  til  avrhv,  som  dog 
nødvendig  kræves,  naar  man  oversætter  Ordene  ved  „heller 
ikke  ham  selv"  eller  „ikke  engang  ham  selv".  Z  p.  92,  55 
har  da  vistnok  Ret,  naar  han  antager  ^ir,8i  for  anvendt  her 
i  Tilknytning  til  det  foregaaende  /u?,  .  .  jM9,  ;  det  hører  altsaa 
til  hele  Sætningen  nviov  uno8oi  ev  xoi  svinvToi  =  „og  hvis  han 
heller  ikke  udleverer  ham  selv  i  Løbet  af  det  første  Aar" 
(vel  efter  Hovedkjendelsen).  Der  er  i  den  foregaaende  Para- 
graf (L.  38 — 43)  Tale  om  et  Tilfælde,  hvor  den  domfældte, 
som  ikke  udleverer  Slaven  strax  efter  Hovedkjendelsen  og 
den  dertil  knyttede  lovlige  Femdagesfrist,  kan  blive  fritaget 
for  at  betale  de  fastsatte  daglige  Forsømmelsesmulkter 
(enten  helt,  hvis  Slaven  er  flygtet  fra  ham  til  Templet  endnu 
før  Femdagesfristens  Udløb,  eller  delvis,  hvis  det  først  er 
sket  nogen  Tid  efter  dette  Tidspunkt,  nemlig  i  dette  Tilfælde 
fra  den  Dag  af,  da  Slaven,  bevisligt  er  flygtet  til  Templet) ;  men 
det  er  en  Selvfølge ,  at  om  han  end  kan  slippe  for  P'or- 
sømraelsesbøderne,  kan  han  dog  ikke  fritages  for  sin  For- 
pligtelse   til    at  udlevere  Slaven ;    hvordan    han   nu  kan   faa 


48  M.  Cl.  Gertz: 

fat  pan.  denne,  ja  det  maa  blive  hans  egen  Sag  (thi  det  er  for 
ham  Forpligtelsen  stadig  gjælder  til  a,t  u^ndoWat  e/c  /el^ae,  og 
der  kan  ikke  være  Tale  om .  at  Procesvinderen ,  naar  han 
faar  Slaven  paavist  i  Templet,  selv  skal  søge  at  faa  fat  paa 
ham),  men  i  det  mindste  inden  et  Aar  skal  Slaven  være  ud- 
leveret. Hertil  føjes  der  nu  i  Lin.  43 — 45  den  Bestemmelse, 
at  hvis  den  domfældte  enten  ikke  paa  behørig  Maade  stæv- 
ner den  vindende  Modpart  hen  til  Templet  (hvor  Slaven 
virkelig  er)  og  påaviser  ham  dér  for  Modparten*),  eller  hvis 
han  vel  stævner  Modparten  til  Templet,  men  ikke  kan  paa- 
vise  ham  Slaven  dér  (fordi  han  ikke  er  dér  og  P^oregivendet 
er  falsk),  skal  hans  Undskyldning  for  ikke  at  have  udleveret 
Slaven  ikke  komme  ham  til  gode  ved  den  anden  Efterproces, 
men  han  skal  betale  Forsømmelseshøderne  til  det  højeste 
Beløb,  de  eventuelt  efter  Reglerne  kan  naa ;  og  Forpligtelsen 
til  at  udlevere  selve  Slaven  vedbliver  naturligvis  at  være 
uforandret.  Hertil  knyttes  saa  den  næste  Lovbestemmelse, 
den  hvorom  vi  her  tale,  og  dens  Mening  maa  sikkert  være 
denne:  „hvis  han  <Cikke  blot  ikke  benytter  sig  af  de  Ud- 
veje, Loven  tilsteder  ham  at  benytte  for  at  fri  sig  for  For- 
sømmelseshøderne, saa  at  altsaa  disse  vedblive  at  voxe  til 
deres  højeste  lovlige  Beløb,  men>  heller  ikke  udleverer 
selve  Slaven  i  Løbet  af  det  første  Aar  efter  Hovedkjendelsen 
(hvilket  er  den  længste  Frist,  der  indrømmes  ham),  saa  skal 
han  nu  <efter  Aarets  Ende>  yderligere  erlægge  {s7H7ca&- 
iinurni)  rnrc  anloovc  Tium'.-^\  Man  synes  her  ikke  at  have 
lagt  skarpt  nok  Mærke  til  Pluralisformen  i  disse  sidste  Ord; 
Z  (D  og  C)  forstaar  dem  i  det  mindste  ganske,  som  om 
der  stod  Singularis,  og  de  øvrige  har  ikke  klart  angivet, 
hvad  de  mener,  naar  de  oversætter  „die  einfachenSchåtzungen" 
(L)  eller  „die  einfach en  Bussen"  (Bk).  Sagen  er  denne:  inden 
Aarets  Udløb  kunde  den  domfældte  endnu  slippe  med  1)  at 
betale  Forsømmelseshøderne  til  det  højeste  opnaaede  Beløb 
og  2)  at  udlevere  Slaven;  men  naar  Aar  et  er  gaaet  til  Ende, 
uden  at  han  har  opfyldt  disse  Forpligtelser,  skal  han  ikke 
alene  opfylde  begge  disse  Krav,    men    de    bliver  hvert  især 


")   Dette  har  sikkert  maattet  gjøres  umiddelbart  efter  Slavens  Flugt  til 
Templet. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  49 

(derfor  Pluralis  xmnvg)  fordoblede  for  ham,  saa  at  han  nu 
1)  skal  betale  Forsømmelsesbødernes*)  hele  Beløb  dobbelt 
og  2)  udlevere  Slaven  og  derhos  betale  dennes  Værdi  én 
Gang  til;  dette  sidste  vil  vel  da,  naar  han  ikke  er  i  Stand 
til  at  udlevere  selve  Slaven ,  fordi  han  ikke  har  kunnet 
faa  ham  ud  fra  Templet,  blive  forandret  derhen,  at  han 
maa  betale  Slavens  Værdi  dobbelt  og  saa  slipper  fri  for 
Forpligtelsen  til  at  udlevere  selve  Slaven.  En  vis  Analogi 
til  dette  Forhold  i  den  Gortynske  Ret  har  man  i  Athen  i 
den  saakaldte  81x1]  i^ovlr,?  (som  actio  judicati)  og  i  Bestem- 
melserne om  Statsskyldnere,  der  ikke  betalte  deres  Gjæld 
inden  den  yderste  Frists  Udløb.  Det  er  vel  ogsaa  rimeligt,  at  i 
Gortyn  det  offentlige  har  sat  sig  i  Bevægelse  for  nu  efter  Ud- 
løbet af  den  yderste  Frist  at  tvinge  den  trodsige  domfældte  til 
at  efterleve  den  saaledes  skærpede  Kjendelse;  muligvis  har 
Bestemmelserne  om  Rettergang  for  at  fremtvinge  dette  staaet 
i  et  andet  Afsnit  af  den  hele  Gortynske  Ret  end  dette,  der 
hidtil  er  opdaget. 

Naar  den  Lovbestemmelse,  vi  her  har  behandlet,  er 
knyttet  saa  nøje  til  den  om,  hvordan  det  skal  gaa  nied 
Forsømmelsesbøderne  i  det  Tilfælde ,  at  den  domfældte 
(rigtigt  eller  falsk)  vil  undskylde  sin  Forsømmelse  med,  at 
Slaven  var  tyet  til  et  Tempel,  saa  er  vel  Grunden  dertil 
den,  at  netop  snarest  en  saadan  domfældt  vilde  afvente  den 
yderste  Frist  til  Aarets  Udløb  og  endog  overskride  denne 
Termin.  Var  hans  Undskyldning  virkelig  sand  og  havde  han 
paavist  dens  Sandhed  paa  behørig  Maade  for  Modparten,  saa 
slap  han  vel  for  Forsømmelsesbøderne,  men  hans  Forpligtelse 
til  at  udlevere  Slaven  holdt  sig  naturligvis  uforandret,  som 
før  blev  bemærket,  og  han  var  da  naturlig  opfordret  til  at 
vente  til  den  yderste  Termin,  der  var  ham  indrømmet  til 
Slavens  Udlevering,  for  at  forsøge,  om  han  dog  ikke  kunde 
faa  ham  fat,  inden  denne  Tid  kom,  kunde  han  ikke  faa 
ham  fat  forinden  og  udløb  saaledes  Fristen,  er  han  da 
sikkert  sluppet  med  at  betale  Slavens  dobbelte  Værdi  alene. 


*)  Ogsaa  i  den  yngre  Indskrift  Col.  VI,  7  findes  Plural.  ta;  ti/uavg  om 
Bødebeløb;  hvad  der  for  øvrigt  dér  muligvis  kan  have  været  Grun- 
den til  Pluralisformens  Brug,  er  det  os  nu  ikke  muligt  at  angive, 

Kord.  tidskr.  f.  filol.    Ny  række.     IX.  4 


50  M.  Cl.  Gertz: 

Men  den,  som  enten  var  saa  ligegyldig,  at  han  ikke  vilde 
benytte  Lovens  Vej  til  at  slippe  for  Bøderne  ved  at  stævne 
Modparten  til  Templet  og  dér  paavise  ham  Slaven,  skjønt 
han  kunde  det,  eller  som  løj  i  sit  Foregivende  om,  at  Sla- 
ven var  i  Templet,  idet  han  i  det  mindste  ikke  kunde  paa- 
vise ham  dér,  han  viste  et  saa  trodsigt  Sindelag  mod  Ret- 
ten, at  man  sikkert  kunde  vente,  at  han  vilde  fortsætte  sin 
Trods  til  det  yderste,  hvorfor  han  da  ogsaa  med  rette 
ramtes  af  den  skarpeste  Straf,  Loven  i  det  hele  kjendte. 
Om  andre  domfældte  var  det  vel  næppe  tænkeligt,  at  de 
vilde  gaa  saa  vidt;  de  vilde  næppe  vente  længere  med  at 
opfylde  deres  Forpligtelser,  end  til  den  anden  Efterproces, 
hvor  Kravet  paa  Forsømmelsesbøderne  stilledes  til  dem,  var 
bleven  afgjort. 

I,  48 — 50.  I  Modsætning  til  Z  p.  93  kan  jeg  kun  for- 
staa  Ordene  //o/.ui,uej«c  to«5  ^£x«c  om  „den  Tid,  i  hvilken  selve 
Hovedprocessen  varer",  fra  dens  Anlæggelse  til  dens 
Afgjørelse  ved  Domskjendelse;  Ordet  dixa  selv  viser  ogsaa 
naturligt  hen  til  denne  Opfattelse,  og  Bødesatsen,  t»c  anloor 
ti/Aav,  taler  aldeles  bestemt  derfor.  Jeg  forudsætter  her,  at 
der  ikke  finder  nogen  ulovlig  uym^-i]  Sted  og  altsaa  heller  ingen 
Forproces,  men  at  Slaven  (d.  v.  s.  den,  som  ved  den  ende- 
lige Domskjendelse  bliver  erkjendt  for  at  være  Slave,  eller 
om  hvis  Slavestand  der  i  det  hele  aldrig  har  været  Tvivl, 
medens  der  derimod  er  Tvivl  om  Ejendomsretten  til  ham;  hele 
denne  Paragraf  handler  nemlig  ogsaa  blot  om  Slaven)  lige  til 
sin  Død  bliver  hos  den,  der  før  Processens  Anlæggelse  var  hans 
bonae  fidei  possessor,  henholdsvis  hans  assertor  libertatis 
eller  hans  Herre.  Det  er  da  en  Selvfølge,  synes  jeg,  at 
naar  Processen  om  ham  er  rejst,  maa  den  fortsættes,  indtil 
der  kommer  en  Ende  paa  den  ved  en  Domskjendelse,  uan- 
set om  Personen  i  Mellemtiden- dør.  Gaar  nu  Kjendelsen 
ud  paa,  at  assertor  libertatis  eller  den  hidtilværende  Herre 
har  Ret,  saa  er  der  naturligvis  ikke  Tale  om  Pengebetaling 
hverken  i  den  ene  eller  den  andeniRetning;  men  gaar  Kjen- 
delsen dem  imod,  er  det  jo  lige  saa  naturligt,  dels  at  assertor 
libertatis,  fordi  han  har  forholdt  den  retmæssige  Ejer  hans 
Slave,  nu,  da  han  paa  Grund  af  Slavens  Død   ikke  kan  ud- 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  5] 

levere  ham  selv  til  den  retmæssige  Ejer,  dog  maa  betale 
denne  hans  Værdi,  dels  at  den  tidligere  Herre  ligeledes  maa 
erstatte  den,  som  nu  er  erkjendt  for  retmæssig  Ejer,  Sla- 
vens Værdi;  men  der  kan  heller  ikke  godt  være  Tale  om 
anden  Erstatning  end  den  simple  Værdi,  da  det  jo  forud- 
sættes, at  baade  assertor  libertatis  har  handlet  bona  fide 
ved  at  hævde  den  afdødes  Frihed,  og  at  den  tidligere  Herre 
har  været  bona  fide  possessor  af  den  afdøde  Slave.  Hvis 
der,  som  Z  mener,  ogsaa  (og  endda  nærmest)  var  Tale  om, 
at  Slaven  døde  i  Tiden  efter  Hovedkjendelsens  Fældeise 
(og  vel  ogsaa  Femdagesfristens  Udløb),  ser  man  ingen  Grund 
til,  at  den  domfældte,  som  havde  beholdt  Slaven  ud  over 
denne  Tid,  skulde  slippe  med  blot  at  erstatte  hans  simple 
Værdi  og  ikke  tillige  betale  Forsømmelsesbøder  for  Tiden 
mellem  Femdagesfristens  Udløb  og  Slavens  Dødsdag.  Som 
Subjekt  for  ano&nvei  er  det  da  ogsaa  naturligt  fra  Lin.  39 
at  underforstaa  o  dokoc,  o  x«  vtaa&ei. 

Medens  jeg  nu  saaledes  maa  hævde,  at  denne  Lov- 
bestemmelse tænker  paa,  hvad  der  kunde  ske  under  selve 
Hovedprocessen,  og  i  alt  Fald  aldrig  paa,  hvad  der  kunde 
ske  efter  dennes  Tilendebringelse  ved  Domskjendelsen,  finder 
jeg  det  meget  rimeligt,  at  den  kunde  overføres  og  anvendes 
ogsaa  paa  Forprocessen.  Naar  en  imod  Loven  havde  sat 
sig  i  Besiddelse  af  en  Slave,  der  var  i  en  Herres  Besiddelse, 
enten  for  at  hævde  hans  Ret  til  at  være  fri  eller  for  at 
hævde  sin  Ejendomsret  til  ham,  og  Slaven  saa  døde,  inden 
denne  Proces  un  nyet,  blev  afgjort,  saa  maatte  vel  o  a-yav  be- 
tale den  ulovligt  bortførte  Slaves  Herre  Slavens  Værdi.  Be- 
viste han  saa  senere  sin  Ret,  idet  vel  Processen  alligevel  er 
bleven  fortsat  til  Hovedkjendelsen,  saa  har  den  uretmæssige 
Ejer  maattet  betale  ham  Slavens  Værdi  tilbage  (,  og  for  den, 
der  blev  erklæret  for  fri,  har  det  vel  kunnet  være  en  Bøde, 
der  svarede  til  hans  Værdi  under  den  Forudsætning,  at  han 
var  Slave).  Men  et  saadant  Tilfælde  vilde  vel  dog  kun 
yderst  sjælden  indtræffe ,  da  det  er  utvivlsomt ,  at  For- 
processen er  bleven  afgjort  meget  hurtigt.  Og  for  øvrigt 
kunde  det  vel  ogsaa  oftest  indtræfi'e,    at  hele  Forprocessen 

4* 


02 


M.  CI.  Gertz: 


faldt    efter    den  Tid,    da    Hovedprocessen    allerede    var    an- 
lagt. 

I,  50 — 54.      (Læsemaaden  er   usikker   i  Slutningen;   jeg 
følger  B  og  Bk.)     Det  drejer  sig  her  især  om  Fortolkningen 
af  Ordene    s   maftiovioi   nlkug.      Medens  jeg  anerkjender  Bk's 
rigtige  Forklaring  paa  Ordene  e  yCnnoaini  („naar  han  har  fra- 
traadt  sit  Embede"),  undrer  det  mig  højligt,  at  han  har  kunnet 
fremsætte  (væsentlig  efter  C;  for  øvrigt  har  ogsaa  Blass  p.  479 
det  samme)    en    saa    besynderlig    Forklaring    paa   Ordene   e 
ywa^uovtoq  uUoi .  som  at  de   skulde  betyde:    „oder  ein  andrer 
Seinen  Sklaven>>    von  jemaudem  wåhrend  dessen  Kosmiou- 
tats".     At  der  ikke  kunde  anlægges  en  Proces  mod  en  Kos- 
mos under  hans  Embedstid,  finder  jeg  ganske  naturligt,   og 
dertil  er  der  jo  Analogier  nok  andre  Steder  fra;  men  at  en 
Kosmos,  naar  han  blev  forurettet  eller  ansaa  sig  for  forurettet, 
under  sin  Embedstid  ikke   skulde  have   haft  Lov  til  at  for- 
følge   Forurettelsen,    som    enhver    anden    Mand    havde,    var 
unaturligt  og  finder  vistnok  heller  ingen  Analogi  andre  Ste- 
der;   man  maatte   da  ogsaa  have  næret  en  utrolig  Mistillid 
til  Dommerens  Retfærdighedsfølelse  for  at  forbyde   dette.    I 
Hovedsagen   findes   den   rigtige  Tydning   af  Ordene  hos  BZ: 
„oder  auf  eines  Kosmos  Anordnuug  ein  Andrer",  og  hos  L: 
„oder  ^ihm^*,   wåhrend  er  Ordner  ist,   ein  andrer".      Men 
det    er    for    det    første    næppe    grammatisk   forsvarligt;    L's 
Tydning    vilde    ubetinget  kræve   et   -/.uafnovTi,    ikke   xoai.Horroc, 
og    den   absolute  Genitiv ,    som    efter    BZ    skal    foreligge    i 
xoa^ioviog  (hvilket  vel  skal  være  =  „idet  en  befaler  det  som 
Kosmos"),  støder  i  alt  Fald  her  min  Sprogsans,   foruden  at 
det   paa   denne  Maade   ikke   klart  betegnes,    hvad    der    dog 
skulde    betegnes  ,    at    den    omtalte    upoY),    sker    i    Kosmens 
Interesse,   hvilket   ogsaa   snarere   vilde  kræve  y.oafiiovu.      Om 
„ein  amtliches  ducere"    kan  der  fornuftigvis  ikke  være  Tale 
i  denne  Sammenhæng,   men  aj-eiv  maa  forstaas  i  Henhold  til 
L.  1 — 2  (cfr.  Z  p.  97).      Men  dernæst  er  der  maaske  ogsaa 
fra  Meningens  Side  Indvendinger    at  gjøre   mod  denne  Tyd- 
ning;   man  kan  nemlig  ikke,   synes  det,    nøjes   med  Bestem- 
melsen  „en  anden"    slet  og  ret,    men   maa  have  lidt  nøjere 
Oplysning  om,    hvad   Stilling  denne   anden  indtager,    for  at 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  53 

man  kan  forstaa,  hvorfor  ikke  denne  anden  selv  kommer  til 
at  spille  nogen  Rolle  i  den  paafølgende  Proces,  men  kun 
Kosmen;  at  dette  nemlig  er  Tilfældet,  synes  Bestemmelsen 
e  K  nnocnnt  bestemt  at  vise,  lige  som  det  ogsaa  er  underligt, 
at  en  almindelig  fri  Mand,  der  egnede  sig  til  selvstændigt  at 
optræde  som  Retssubjekt,  selv  om  han  foretog  sin  ulovlige 
Handling  paa  Anstiftelse  af  en  Kosmos,  ikke  skulde  kunne 
drages  til  Ansvar  derfor  under  Kosmens  Embedstid.  Dog 
kunde  man  lier  sige,  at  Kosmen  jo  saa  alligevel  vilde  blive 
indviklet  i  Processen,  hvilket  ikke  maatte  ske,  og  at  derfor 
Sagens  Behandling  mod  ham  udsattes,  til  Kosmen  fratraadte 
sit  Embede.  Af  Hensyn  til  det  grammatiske  maa  jeg 
imidlertid  tage  det  paa  en  anden  Maade,  og  jeg  tror  da 
sikkert,  at  vi  i  •/.oui.iiovzoc  har  en  simpel  Genetivus  possessivus; 
xoauiovTog  aUoc  er  da  =  „en  anden,  som  tilhører  en 
Kosmos",  enten  hans  Slave  eller  en  af  ham  afhængig  fri 
Person,  f.  Ex.  hans  Søn,  der  altsaa  ubetinget  kan  antages 
at  handle  i  hans  Ærende.  Som  Subjekt  for  Infinitiverne 
^MoAei-  .  .  iWTi(nnj.iev  maa  man,  tænker  jeg,  tage  rov  xoo-^/ton« 
(eller  subsidiært  maaske,  skjønt  jeg  tvivler  lidt  derom,  den 
af  ham  afhængige  nlloc,  for  saa  vidt  denne  Person  i  det 
hele  egner  sig  til  at  være  Retssubjekt);  og  ^tolsv  betyder 
ikke  „so  soli  man  processieren",  som  om  det  var  den,  fra 
hvem  Personen  er  bortført,  der  nu,  efter  at  Kosmen  var 
fratraadt,  skulde  anlægge  Sag  imod  ham,  men  det  betyder 
(som  vel  B  har  det):  „so  soli  er  (Kosmen  eller  hans  Sub- 
stitut) processieren".  Den,  som  njei.  er  jo  nemlig,  som  L. 
1 — 2  viser,  den  samme  som  den,  der  yéiMi  ct^iq^ifioMv  om  den  om- 
stridte Person,  som  hvis  retmæssige  Ejer  han  betragter  sig, 
og  det  er  da  ogsaa  ham,  der  fxolBi,  naar  Processen  anlægges; 
altsaa  i  dette  Tilfælde  Kosmen.  Det  passer  ogsaa  godt,  at 
de  to  Infinitiver  /.oAer  og  y-miaTn^ifv  saaledes  faar  samme  Sub- 
jekt. Forholdet  er  altsaa  dette:  overfor  Kosmen  gjør  man 
i  Betragtning  af  hans  høje  Stilling  den  Undtagelse  fra  Lov- 
reglen i  L.  1 — 2,  at  man  indrømmer  ham  selv  personlig 
eller  en  anden  af  ham  afhængig  Person  paa  hans  Vegne  og 
i  hans  Interesse  Retten  til  i  hans  Embedstid  at  foretage 
åywYi,  af  en  Person,  han  kræver  Ret  til  som  sin  Slave;  men 


54  M.  Cl.  Gertz: 

for  at  ikke  deune  Indrømmelse  skal  friste  nogen  Kosmos  til 
at  misbruge  siu  Embedsmagt  saaledes  i  egen  Interesse,  kræ- 
ver Loven,  at  Kosmos  øjeblikkelig,  naar  han  har  nedlagt 
sit  Embede,  skal  anlægge  Proces  mod  den,  fra  hvem  han 
har  foretaget  sin  dj-ojj-i,,  for  at  bevise  sin  Ret  til  at  have 
foretaget  den;  og  kan  han  ikke  dette  («t  y.u  ny.n&eL,  nemlig 
i  Hovedprocessen,  hvorimod  Forprocessen  her  falder  bort), 
saa  skal  han,  foruden  at  tilbagelevere  Slaven  eller  frigive 
den,  der  ved  Dommen  erklæres  for  fri,  betale  de  i  Lin.  7  ff. 
fastsatte  Bøder  for  den  ulovlige^Beslaglæggelse,  regnede  lige 
fra  den  Dag,  da  han  foretog  Beslaglæggelsen  (saa  at  ikke 
engang  de  3  Dage  i  L.  6  kommer  ham  til  gode),  og  indtil 
Kjendelsen  i  Hovedprocessen  falder.  Det  er  en  Selvfølge, 
at  hvis  han  efter  denne  Kj endelse  ikke  øjeblikkelig  efterlever 
den,  rammes  han  endvidere  som  enhver  anden  Privatmand 
af  de  Forsømmelsesbøder,  der  omtales  i  L.  26  ff. ,  ligesom 
overhovedet  vel  alle  Bestemmelserne  i  L.  ^4 — 50  komme  til 
Anvendelse  paa  ham. 

I,  55  —  II,  2.  Jeg  slutter  mig  her  til  Læsemaaden  hos 
BZ  og  Bk  og  finder  den  rigtige  Forklaring  fremsat  hos  Z 
p.  98  (under  a)  og  p.  99.  Blot  vil  jeg  tilføje,  at  denne  Pa- 
ragraf saavel  som  den  forangaaende  i  L.  50 — 54  indeholder 
mere  tilsyneladende  end  virkelige  Undtagelser  fra  Hoved- 
reglen i  L.  1 — 2;  navnlig  gjælder  det  da  om  denne  sidste  Para- 
graf, da  den  her  omtalte  o^'ur,  efter  som  hans  Ret  til  den 
Person,  som  beslaglægges,  er  aldeles  utvivlsom,  slet  ikke 
kan    gaa    ind    under    Bestemmelsen     i    L.    1  :     o?    xn    yeUei 

avnifiolev. 

§  2.     Til  Kol.  II,  2-45. 

II,  2 — 10.  Bestemmelserne  synes  ved  første  Øjekast  at 
være  noget  mangelfulde  og  at  lade  flere  mulige  Tilfælde 
uomtalte;  men  dette  beror  alene  paa  Tvetydigheden  af  Ordet 
Blev&eQo?.  som  synes  mig  at  være  overset  eller  dog  ikke 
skarpt  nok  fremhævet  af  de  tidligere  Kommentatorer*).     At 

*)    Med  Hensyn    til    Ordet    ywa    er   dets    Tvetydighed  paapeget    af  Z 
p.  112:  i  III,  44  (ligesom  i  hele  det  2det  Kapitel)  betyder  det  den 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  55 

Tor  8hv&t^o>  e  ritr  tAEvd^eony  i  II,  2 — 3  betyder  den  frie  Bor- 
gers Søn  eller  (ugifte)  Datter,  er  klart  nok  deraf,  at  det  til 
Modsætning  i  det  følgende  Led  har  unsmt^o,  som  =  „en  Afe- 
tairos's  Søn  eller  ugifte  Datter".  Subjektet  er  i  disse  to 
første  Led  nødvendigvis  o  slev&sooc:,  hvad  der  fremgaar  af 
det  følgende  (3dje)  Modsætningsled,  men  dette  u  éXevS-sgog 
maa  her  forstaas  i  videre  Betydning  end  det  tilsvarende  Ord 
i  L.  2 — 3,  idet  det  maa  omfatte  baade  Borgere  og  Afe- 
tairer,  der  som  personlig  frie'modsættes  Slaverne.  I  samme 
videre  Betydning  maa  man  tage  sXev&egog  og  eAevd-sga  i  L. 
6 — 8.  Det  er  altsaa  klart,  at  man  har  stillet  Borgere  og 
Afetairer  aldeles  éns  med  Hensyn  til  Forbrydelser  af  denne 
Art,  som  blev  begaaede  af  dem,  og  deri  er  der  dog  ikke 
nogen  Ubillighed;  at  man  har  stillet  dem  forskjelligt  med 
Hensyn  til  Forbrydelser,  der  blev  begaaede  mod  dem,  er  i 
god  Sammenhæng  med  Forholdet  i  alle  græske  Stater,  som 
jo  altid  stiller  Borgeren  højere  i  Værd  end  den  personlig  frie 
Ikke-Borger  (cfr.  Lp.  7,  16  extr.),  IL.  16  er  det  usikkert 
om  eXev&eon  skal  tages  i  den  snævrere  eller  den  videre  Be- 
tydning; er  det  sidste  Tilfældet,  er  det  at  mærke,  at  her 
gjør  det  ingen  Forskjel,  om  det  er  en  Borgers  eller  en 
Afetairos's  Datter,  den  i  denne  Paragraf  (L.  16 — 20)  omtalte 
Forbrydelse  .'udøves  imod,  lige  som  det  heller  ikke  gjør 
nogen  Forskjel,  af  hvad  Stand  Gjerningsmanden  er;  en  lig- 
nende Forbrydelse  mod  en  du'/.n  eller ^j^my.en  synes  derimod 
slet  ikke  at  være  bleven  straffet.  —  I L.  20  maa  jav  e.Aev&egm' 
betegne  en  Borgers  Hustru  paa  Grund  af  Modsætningen 
til  Tttv  TO  nnsraigo  i  L.  25;  Subjektet  (Gjerningsmanden)  er  i 
begge  disse  Tilfælde  (L.  20 — 25)  6  élsv&egoc  i  den  videre  Be- 
tydning,  da  Modsætningen  i  L.  25  er  o  dokog^  bIbv^bquv  i 
L.  26  er  ogsaa  at  tage  i  videre  Betydning,  baade  om  Bor- 
gerens og  om  Afetairos's  Hustru,  og  o  arads&e,,g  i  L.  30  er 
6  Bi.ev-&eQog  i  den  videre  Betydning. 

Mærkeligt  er  det,  at  der  i  dette  Stykke  kun  indeholdes 
Bødebestemmelser ,    medens    der    slet    ikke    tales  noget  om, 


fribaarne  Kvinde  i  Mods.  til  jroixfu ;    men  i  IV,  9  indbefatter  ywv« 
begge  Klasser  af  Kvinder. 


50  M    Cl.  Gertz: 

hvordan  Beviset  skal  føres  for  selve  Faktum;  det  syues  at 
tyde  paa,  at  Bødebestemmelserne  er  noget  nyt,  som  i  alt  Fald  i 
denne  Form  først  indføres  ved  denne  Lov,  medens  man  derimod 
m.H.t.  Bevisførelsen  for  Faktum  har  henholdt  sig  til  ældre  Rets- 
regler. Tør  man  maaske  af  den  Omstændighed,  at  der  i  L.  15 
omtales  Ed  som  Bevismiddel,  slutte,  at  Spørgsmaalet  om 
Faktum  i  disse  Sager  altid  er  bleven  afgjort  i  Henhold  til 
den  krænkede  Persons  Ed?  Vidneudsagn  var  jo  for  øvrigt 
ogsaa  tænkelige  her,  og  Ed  er  maaske  først  kommen  til 
Anvendelse,  naar  saadanne  ikke  fandtes.  Samme  Bemærk- 
ning kan  for  øvrigt  gjøres  om  adskillige  andre  Paragrafer  i 
denne  Lov. 

II,  11.  evdo&idiu  doXu  forklares  vel  rigtigt  af  BZ  og  Bk 
om  den  for  Penge  kjøbte  Husslavinde,  i  Modsætning  til 
foixen.  Men  det  er  noget  underligt,  at  der  ikke  tales  om 
lignende  Forseelser  mod  mandlige  Sovioi  /or(Ta»>;,Ta^  Tør  man 
maaske  deraf  uddrage  den  Slutning,  at  saadannes  Tal  i  det 
mindste  paa  den  Tid,  hvorfra  denne  Lovgivning  stammer, 
(ligesom  i  Sparta)  har  været  saa  ubetydeligt,  at  man  ikke 
har  fundet  det  værd  at  omtale  dem  særligt  i  Loven?  Neden- 
for i  IV,  34  omtales  for/.tkq  em  xouai  foiy.ioi'itg  \  deraf  maa 
man  vel  kunne  slutte,  at  der  ogsaa  har  været  /-oixeec.  som 
har  boet  i  Byen,  og  disse  har  da  gjort  Tjeneste  som  (fe^tu- 
7I0JTEC  hos  deres  Herrer,  saa  at  man  ikke  har  trængt  meget 
til  kjøbte  Slaver.  At  der  imidlertid  ogsaa  har  været  saa- 
danne paa  denne  Lovgivnings  Tid,  maa  betragtes  som  sik- 
kert, selv  om  deres  Antal  har  været  ringe;  cfr.  Z  p.  64,  44 
(;  med  Hensyn  til  det  dér  gjorte  Spørgsmaal,  om  Bestem- 
melserne i  Lovens  første  Kapitel  ogsaa  blot  gjælder  om  de 
kjøbte  Husslaver,  antager  jeg,  at  de  dog  først  og  fremmest 
gjælde  om  /oiy.ktc). 

II,  16 — 20  er  hidtil  næppe  bleven  forstaaet  eller  for- 
klaret rigtigt.  BZ  og  L  tager  Indskriftens  tniTiE^Bntv  for  at 
være  =  énm.tqi,iui;  L  oversætter  dernæst  énicpé^i,rtti  ui<fsiv  ved 
„verfiihrt  zum  Beischlafe"  uden  nogen  nærmere  Forklaring; 
B  oversætter  det  ved  „verfiihrt  zur  Begattuug",  idet  han 
p.  ly  i  Noten  bemærker,  at  inufé^ijiu  her  maa  tages  „medial: 
wenn    er    sich   zubringen   oder  uiichkomiuen  låsst.    mit    sich 


Til  Indskriften  fra  Gortyu.  57 

fiihrt"  [saaledes  ogsaa  Ussing],  og  i  Overensstemmelse  her- 
med mener  ogsaa  Z  p.  107,  at  den  Forbrydelse,  hvorpaa 
der  tænkes  her,  maa  være  „Verfiihrung,  ein  nicht  gewalt- 
sames  Stuprum  mit  einer  auf  Bitte  und  Forderung  des 
Thåters  einwilligenden  freien  Frau".  Men  der  er  mig  ikke 
noget  Sted  bekjendt ,  hvor  fnKf.é^iitai  har  den  Betydning 
(=  (ndyiiTm),  som  B  vil  tillægge  det,  og  jeg  tror,  at  den  i 
det  hele  er  uforenelig  med  Begrebet  af  Verbet  cfésju).  Her- 
til kommer  saa,  hvad  Z  p.  108  ogsaa  med  rette  finder  be- 
synderligt, at  denne  „Verfiihrung",  som  andensteds  sættes  lige 
med  fioixEiK,  her  straffes  saa  mærkelig  mildt  i  Sammenligning 
med  Voldtægt.  Bk  (ligeledes  Meister  og  D)  tage  smnsQeTni 
-=  sniTieiQciTcu,  Og  Bk  oversætter:  „wenn  jemand  einen  Anfall 
auf  die  Freie  macht,  sie  zu  missbrauchen",  D:  „celui  qui 
aura  commerce  avec  une  fille  libre";  Konstruktionen  med 
Akk.  kunde  vel  forsvares  ved  Henvisning  til  Pind.  Pyth.  H, 
34,  men  Sammensætningen  imnenjaa^ai,  findes  vist  næppe 
ellers,  og  jeg  ser  ikke,  hvad  éni  skal  til.  Hvad  dernæst 
angaar  Ordene  KxevojTo?  xtt^eo-T«,  opfatter  B  p.  12  dem  =  Cty.ovov- 
J04  mdeata  Og  oversætter  dem  saaledes :  „und  es  hort  es 
(=  davon)  ein  Verwandter" ;  men  selv  forudsat  Rigtigheden 
af  nxevovTog  =  uxovovtoc  vilde  Præsens  (o:  Samtidens)  Partici- 
pium dog  næppe  kunne  bruges  her  for  at  betegne  en  Hand- 
ling, som  jo  i  Tid  maatte  falde  efter  Hovedverbets  Hand- 
ling, og  den  hele  Bestemmelse  vilde  desuden,  som  Z  p.  107  f. 
siger,  være  temmelig  overflødig.  Blass  forstaar  Ordene  saa- 
ledes: „gegen  oder  ohne  den  Willen  des  Nåchstverwandten"  ; 
men  det  er  meget  problematisk,  om  cxy.evav  kan  være  =  anav, 
og  desuden  staar  der  ikke  den  bestemte  Artikel  foran  y-ndiarn ; 
endelig  tør  det  vel  forudsættes  omtrent  som  en  Selvfølge,  at 
det  ikke  sker  med  Slægtningens  Vilje,  saa  at  Bemærkningen 
bliver  overflødig;  og  skulde  det  tilføjes,  vilde  man  savne  et 
Modsætniugsled,  hvori  det  forudsattes,  at  det  skete  med 
Slægtningens  Vilje.  Bk,  D  og  L  husker  paa  Hesychios's  Glosse: 
axtvei  ■  T),Qel,  Kvn^ioi,  Og  Bk  oversætter:  „und  ein  Verwandter 
gewahrt  es"  (formodentlig  under  selve  Handlingen,  saa  at 
Præsens  Participium  bliver  rigtigt);  men  foruden  at  tri^éb) 
jo  ikke  simpelt  hen  betyder  „at  blive  var",  saa  gjælder  og- 


58  M.  Cl.  Gcrtz: 

saa  mod  denne  Tolkning  den  samme  Indvending,  at  Ordene 
i  denne  Form  indeholde  en  temmelig  overflødig  Bestemmelse; 
og  desuden  er  det  ikke  let  at  se,  hvorfor  saa  et  Vidne 
skulde  kræves  til  foruden  selve  denne  -/.mhaTn^.  L  over- 
sætter: „wåhrend  der  Vormundschaft  eines  Verwandten"  og 
ligeledes  D:  „qui  est  sous  la  garde  d'un  parent",  og  Z  p.  108 
finder  ogsaa  denne  Tydning  mulig,  men  erklærer  med  rette, 
at  den  hele  Bestemmelse  paa  denne  Maade  bliver  ganske 
overflødig,  da  man  kun  kunde  forklare  sig  dens  Tilføjelse  under 
den  vistnok  (i  alt  Fald  uaar  der  tænkes  paa  ærbare  Kvin- 
der) uantagelige  Forudsætning,  „dass  die  Gortynischen  Frauen 
unter  Umstånden  auch  ganz  selbståndig  und  unbevormundet 
gewesen  seien";  jeg  vil  tilføje,  at  hvis  denne  Bestemmelse 
overhovedet  skulde  ind,  maatte  man  allerede  have  ventet 
at  tinde  den  tidligere,  da  allerede  den  i  L.  3  og  ff.  omtalte 
elevt^e^H  dog  fortrinsvis,  ja  maaske  udelukkende,  betegner  den 
unge  ugifte  Pige,  som  selvfølgeligt  altid  befinder  sig  under 
en  Værges  Opsigt. 

Medens  jeg  nu  ikke  kan  slutte  mig  til  nogen  af  disse 
Forklaringer,  maa  jeg  desværre  indrømme,  at  jeg  ikke  selv 
er  i  Stand  til  at  opstille  nogen  sikker  ny  Forklaring;  men 
maaske  kan  jeg  dog  give  nogle^  Vink,  som  kan  lede  andre 
paa  Vej.  Det  tør  vel  da  anses  for  sikkert,  1)  at  der  her 
tales  om  en  Forbrydelse,  der  er  nær  beslægtet  med  den  i 
L.  2 — 16  omtalte,  hvortil  jo  Ordet  om«'  viser  hen;  2)  at 
denne  Forbrydelse  maa  have  haft  en  væsentlig  mildere  Charak- 
ter,  hvad  den  lave  Strafansættelse  viser.  Dens  mildere  Charak- 
ter  er  nu  sikkert  ogsaa  antydet  ved,  at  man  istdf.  xagrsi  omev  i 
det  foregaaende  her  faar  Udtrykket  snmeQeTnt.  omer;  det  synes  mig 
(og  ogsaa  V.  Thomsen)  her  naturligst  at  opfatte  enmeQeTcti  =  tm- 
^fiQ),i((i^  men  da  dette  Ver!)um  næppe  i  nogen  af  de  ellers  be- 
kjendte  Betydninger  kan  forbindes  med  t«)  e/.svi:^eonv  (det  person- 
lige Udtryk)  som  Objekt,  maa  det  vistnok  forbindes  med  Infini- 
tiven o/nc) ,  hvortil  da  rnv  s/.ev&sQdv  kan  slutte  sig  som  Objekt. 
For  Forbindelsen  af  fTiiifiQea&ut  med  Inf.  kjender  jeg  kun  ét 
Exempel,    nemlig  Polyb.  29,   9,    5    (Hultsch  p.   1205,   28  f.): 

TWJ'  ds  nokkibv  fnttpegofiétav  ^or,S^s7v ,  hvor  fnKfÉQBa&ni  maa  be- 
tyde:  „tragte  efter"  med  Bibetydningen :   „tilkjendegive  denne 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  59 

deres  Iver  i  Ord" ;  det  er  jo  eu  bekjendt  Sag,  at  Sindsstem- 
ningsverber  meget  ofte  anvendes  til  ogsaa  at  betegne  Sinds- 
stemningens Udtryk  i  Ord  eller  paa  anden  Maade,  Saaledes 
maa  anme^erf«  utnev  her  vel  nærmest  antages  at  betyde: 
„tragter  efter  (og  ved  sin  hele  Færd  viser,  at  han  tragter 
efter)  Samleje  med  den  frie  Kviude  (naturligvis  ulovligt, 
udenfor  Ægteskab)".  Her  bliver  altsaa  Tale  om  Forsøg 
paa  at  opnaa  ulovlig  kjønslig  Omgang,  uden  at  dette  dog 
virkeligt  opnaas,  saa  at  Forbrydelsen  blot  faar  Charakteren 
af  et  Attentat,  om  det  endda  kan  kaldes  saa ;  men  den  onde 
Vilje  maa  dog  have  lagt  sig  saa  klart  for  Dagen,  at  der, 
naar  der  rejses  Klage  derover  fra  den  fornærmede  Piges 
eller  hendes  Formynders  Side  ,  kan  være  Tale  om  at  faa 
dens  Tilstedeværelse  godtgjort  ved  Vidneudsagn.  En  uover- 
stigelig Vanskelighed  møder  mig  derimod  i  Ordene  ay.evovTog 
xadearu,  hvis  Bogstaverne  læses  rigtigt  paa  denne  Maade ;  thi 
der  var  vel  ogsaa  Mulighed  for  at  læse  nxevov  rog  x(xSeaTa{8) 
=  fJxetW  xovQ  KrfisdTnq  (augaaeude  8  for  vg  cfr.  III  50;  VII, 
29;  om  Udeladelsen  af  8  foran  8  cfr.  IX, .  35.  41;  XI,  44.  51; 
angaaende  dets  Udeladelse  her  paa  Grænsen  mellem  For- 
og  Eftersætning  smlgn.  Udeladelsen  af  o-  i  IV,  31  f.  Ti(T{a)ztYttvi\ 
yderligere  kan  det  bemærkes,  at  man  ellers  overalt  i  Ind- 
skriften kun  finder  y.ctSemtti  i  Flertal).  Men  hvilken  af  Læse- 
maaderne  man  end  vælger,  finder  jeg  ikke,  at  man  kan 
komme  nogen  Vegne  med  Hesychios's  Glosse  »xere«  •  t/j^e«; 
og  det  er  vel  ogsaa  tvivlsomt,  om  man  har  Ret  til  at  be- 
nytte den,  da  den  anføres  som  kyprisk,  ikke  som  kretisk. 
Læser  man  ay.Bvovioc  xndeaTu,  skulde  det  snarest  betyde:  „idet 
en  eller  anden  Slægtning  af  Pigen  begunstiger  hans  Plan  og 
hjælper  ham  derved";  det  vilde  være  en  yderligere  for- 
mildende Omstændighed  ved  Sagen  for  ham,  og  om  Rufferens 
Straf  har  der  vel  været  talt  paa  et  andet  Sted.  Ved  den 
anden  Læsemaade  skulde  man  vente  Betydningen:  ,,idet  han 
søger  at  besnakke  eller  paa  anden  Maade  bevæge  Pigens 
Frænder,  som  jo  ellers  passer  paa  hende,  til  at  lukke  Øjet 
til  for  hans  Planer  mod  Pigen".  Men  jeg  har  intet  at  an- 
føre til  Støtte  for  disse  Tydninger  af  ^txtvF^'. 


tjQ  M.  Cl.  Gertz: 

II,  24.  Kommentatorerne  har  rigtigt  gjort  opmærksom 
paa,  at  den  her  omtalte  Bødebestemmelse  bekræfter  Efter- 
retningen hos  Ailian  V.  H.  XII,  12;  naar  Ailian  kun  har  om- 
talt denne  ene  Bøde  (50  St.),  medens  der  her  nævnes  flere, 
er  det  vel,  fordi  de  Tilfælde,  hvori  denne  Bøde  faldt,  var 
de  hyppigst  forekommende.  Angaaende  det,  at  de  hos  Ailian 
omtalte  Æresstraffe,  der  sluttede  sig  til  Bøden,  ikke  om- 
tales her,  har  Z  p.  44  f.  udtalt  sig  meget  rigtigt,  naar  han  for- 
moder, at  Bestemmelsen  herom  har  kunnet  staa  i  det  Af- 
snit af  den  Gortynske  Lovgivning,  der  omhandlede  Straife- 
retten. 

II,  36.  Med  Hensyn  til  Opfattelsen  af  iWo(Ta&&(a  har 
Bk  efter  min  Mening  sikkert  Ret.  B  oversætter  det:  „er 
håbe  ihn  geknechtet",  men  dette  kan  jo  ikke  være  sket; 
der  skulde  i  alt  Fald  have  staaet:  „er  håbe  ihu  knechten 
wollen",  men  dette  kan  ikke  ligge  i  den  brugte  Verbalform. 
Subjektet  derfor  er  naturligvis  ror  ékovm-,  om  ham  siges  det,  at 
han  „i  egen  Interesse  og  for  at  gjøre  sig  en  Fordel  deraf 
har  lokket  den  saakaldte  paagrebne  i  en  Fælde",  saa  at 
denne  enten  slet  ikke  har  begaaet  eller  tænkt  paa  at  be- 
gaa  den  ham  paasigtede  Forbrydelse  eller  dog  i  alt  Fald 
ikke  er  greben  paa  fersk  (jjerning,  hvilket  efter  Lovens  Me- 
ning nødvendigvis  maa  til,  hvis  dens  Bestemmelser  skal  kunne 
anvendes  paa  ham.  —  Hvis  o  élorv  (som  her,  lidt  anderledes 
end  i  L.  34  f,  toi<  E).oym,  maa  betyde  „den,  som  paastaar 
at  have  grebet  den  anden")  ikke  med  den  foreskrevne  Ed 
af  sig  selv  og  Mededsmænd  har  kunnet  bevise  sin  Paastands 
Rigtighed,  er  han  utvivlsomt  bleven  ramt  af  Straf,  fordi  han 
saaledes  har  lagt  Snarer  for  den  anden;  men  ogsaa  dette 
har  vel  henhørt  under  Strafleretten ,  og  i  alt  Fald  har  det 
været  behandlet  for  en  anden  Dommer  end  den,  der  er 
virksom  ved  de  i  denne  Lov  omhandlede  Sager;  derfor  om- 
tales dette  Tilfælde  ikke  yderligere  her. 

§  3.     Til  Kol.  II,  45  —  III,  44. 

III,  7 — 9    (cnofiotTut    Totr  AiJTBuiv   nno  .■luvxi.nior    Ting    xnv   Toxcrtciv. 

At  F  (L,  B  Og  Bk)   har  Ret   i   at   skrive  Ordene  saaledes  (i 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  GI 

Modsætning  til  C  og  D).  kan  der  ingen  Tvivl  være  om; 
men  der  kan,  tror  jeg,  rejses  det  Spørgsmaal,  om  ikke 
Stenhuggeren  skulde  have  hegaaet  en  lille  Fejl  her.  Er 
Læsemaaden  rigtig ,  maa  man  oversætte  med  Bk  :  „den 
Reinigungseid  zu  leisten  bei  der  Artemis,  <indem  sie>  an 
das  Amyklaion,  an  die  Bogengottin  <herantritt>";  B  og  L 
har  vel  ogsaa  den  samme  Opfattelse  af  Ordene,  skjønt  de  i 
deres  Oversættelser  ikke  har  Bk's  Tilføjelser,  hvilke  ogsaa 
kan  have  deres  Betænkeligheder.  Det  bliver  da  nødven- 
digt at  forstaa  aqjsuiv  om  den  fra  sit  Billede  adskilte,  usyn- 
lige Gudinde  selv;  men  gjør  man  dette,  saa  havde  det  dog 
været  naturligt,  at  Ordene  na^  tuv  roxamv  havde  staaet  nær- 
mest efter  Agxefiiv,  foran  naq  Aiuvxkaiov.  Selve  Forbindelsen 
TDtr  A()Te/niv  nng  Afivxkaiov  synes,  naar  man  ikke  vil  optage  Til- 
føjelsen „indem  sie  herantritt",  snarere  at  tyde  paa,  at  man 
har  at  forstaa  mv  ÅqxBfnv  om  den  i  sit  Gudebillede  tilstede- 
værende og  af  det  repræsenterede  Gudinde ;  men  for  at  man 
saa  ikke  skal  faa  to  Billeder  af  "AgTSfug  paa  samme  Sted  (thi 
TUV  ro^lnr  maa  ogsaa  være  et  Artemisbillede),  maatte  man 
vel  udslette  nceo  paa  det  andet  Sted,  idet  man  antog,  at 
Stenhuggeren  urigtigt  havde  gjentaget  dette  Ord  (cfr.  «t  i  IV, 
16;  nai  i  VIII,  9);  man  maatte  da  forbinde  Ordene:  tuv  Aqts- 

fjiv   TUV   Toxcnav. 

III,  9 — 12  Og  13 — 16  synes  mig  at  være  slemt  misfor- 
staaede  af  BZ  p.  124  f.,  hvorimod  de  øvrige  har  det  rigtige; 
TI?  i  L.  9  maa  sikkert  være  den  fraskilte  Mand  selv  eller 
en,  der  handler  i  hans  Ærende,  naar  han  ved  Selvtægt 
søger  at  sætte  sig  i  Besiddelse  af  det,  han  paastaar  er  be- 
røvet ham  af  den  fraskilte  Hustru,  selv  efter  at  han  ved 
hendes  Edsaflæggelse  er  berøvet  Retten  dertil;  og  aUoTTgio? 
i  L.  12  maa  være  en  (fremmed)  Tredjemand,  der  optræder 
som  den  fraskilte  Hustrus  Hjælper  ved  Tyveriet  af  noget  af 
det,  der  tilhører  Manden  (;  at  det  ikke  ogsaa  kan  forstaas 
om  Mandens  Hjælper,  følger  ligefrem  af  Anvendelsen  af  Ver- 
bet avveyauTTsiv,  der  kun  kan  betegne  Bortførelsen  af  den 
fraskilte  Hustrus  Gods  fra  hendes  tidligere  Mands  Has). 

III,  29  havde  ogsaa  jeg,  før  jeg  saa  Bk's  Bog,  for- 
modet, at  der  burde  staa  lioignv  kuxev  (Xaxeh),  da  tkxt«*',  som 


62 


M.  Cl.  Gertz: 


B  vikle  skrive,  vilde  være  et  altfor  ubestemt  Udtryk.  Dog 
er  det  at  mærke,  at  man  ved  det  næstfølgende  Led  xr«  u  x'  o 
(tred  iht,  (ti  tyfjfiirnt  atter  maa  have  Infinitiven  tzfr,  som  først 
var  brugt,  tii  styrende  Verbum. 

III,  37.  xouivTua  maa,  siden  det  omtales  i  denne  For- 
bindelse ,  aabenbart  betegne  en  Gave  fra  Manden  til 
Hustruen  eller  omvendt  ved  Ægteskabets  Opløsning.  Men 
for  saa  vidt  dets  Opløsning  ved  Skilsmisse  her  i  Loven  altid 
tænkes  foregaaende  under  den  Forudsætning,  at  Manden  er 
aiTioc,  kan  der  efter  al  Rimelighed  ikke  være  Tale  om  nogen 
Gave  fra  den  ene  til  den  anden  i  Skilsmissetilfælde ;  for  saa 
vidt  har  altsaa  BZ  efter  min  Mening  Ret  imod  Bk,  naar  de 
forstaar  det  om  Gaver  i  Tilfælde  af  Ægteskabets  Opløsning 
ved  den  ene  Parts  Død,  og  Bestemmelsens  Plads  i  Loven 
taler  ogsaa  afgjort  for  dette.  Men  naar  de  forstaar  det  om 
„funeraticia".  Hjælp  til  Begravelsesomkostningerne  {fy.y.ofif"^eiv), 
kan  dette  næppe  være  rigtigt,  da  disse  jo  dog  vel  ikke 
skulde  udredes  af  den  overlevende  Parts  Særformue  alene; 
jeg  sætter  da  med  Bk  Ordet  i  Forbindelse  med  y.uiu";eir  i 
Betydningen  „pleje,  røgte",  betragter  det  som  en  Analogi 
til  det  homeriske  doim(ja  og  forstaar  det  om  „en  Gave", 
som  af  den  døende  skjænkes  til  den  overlevende  „til  Tak 
for  den  særlig  under  den  sidste  Sygdom  ydede  Pleje". 

III,  43 — 44.     (cX'/.o   iVni    TI    nSQui.   sri^ixov   Eiisr.      Cfr.    Z   p.  124, 

63 — 64.  De  nærmere  Regler  herom  maa  have  staaet  i  et 
andet  Afsnit  af  den  hele  Gortynske  Lovgivning,  og  man  har 
her  vel  blot  henholdt  sig  til  den  ældre  Ret;  ligeledes  paa 
de  Steder  ovenfor,  hvor  det  samme  Udtryk  findes. 

§  4.     Til  Kol.  III,  44  —  IV.  23. 

IV,  4  er  den  rigtige  Læsemaade,  som  L  (og  Blass  p.  484) 
først  har  set,  utvivlsomt  denne:  unviono  ttqo  to  enavTo;  jeg 
havde  ogsaa  fundet  den,  da  jeg  endnu  kun  benyttede  Ud- 
gaverne af  C  og  BZ,  som  skriver  onvioi  to  tiijoto  hviuvto  ,  idet 
jeg  baade  tvivlede  om  Rigtigheden  af  tt^wtoc  som  dorisk 
Form  og  tillige  saa,  at  onviev  i  aktiv  Form  ikke  kunde  gaa 
an,    da   det  kun   bruges   om  Manden,    som  tager  en  Kvinde 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  63 

til  Ægte,  og  aldrig  kan  bruges  om  den,  der  lader  en  Kvinde 
indgaa  Ægteskab  med  en  Mand;  man  maatte  altsaa  ber 
have  Mediumsformen  onvioiTo  om  den  fraskilte  j^otv.sre.  der 
ægter  sin  tidligere  Mand  paany.  —  Naar  Z  p.  113  om  denne 
Bestemmelse  siger:  „Es  ergibt  sicb  hieraus  vielleicht,  dass 
die  heirathende  Håuslerin  in  die  Gewalt  des  Herrn  ihres 
Mannes  trat" ,  saa  at  hun  dermed  skulde  løses  fra  sit  For- 
hold til  sin  tidligere  Herre,  kan  dette  næppe  være  fuldt 
rigtigt;  hun  kan  i  alt  Fald  ikke  blive  sin  Mands  Herres 
Ejendom  paa  samme  Maade  som  Manden  selv,  da  hun  jo 
ved  Skilsmisse  træder  tilbage  under  sin  forrige  Herre,  hvad 
der  klart  fremgaar  af,  at  hendes  Barn  kan  komme  til  at 
tilhøre  denne,  lige  som  han  ogsaa  optræder  som  hendes 
Patron. 

En  tilsvarende  Bestemmelse  om,  hvad  der  skulde  ske, 
naar  et  ved  Skilsmisse  ophævet  Ægteskab  mellem  fribaarne 
Personer  stiftedes  paany,  findes  ikke;  men  her  kommer  jo 
Spørgsmaalet  om  Ejendomsretten  heller  ikke  med  i  Spillet. 
Det  er  vel  en  Selvfølge,  at  det  efter  Skilsmissen  fødte  Barn, 
hvis  det  da  endnu  levede,  indtraadte  som  Barn  i  Faderens 
Hus,  ganske  som  om  Skilsmisse  ikke  havde  fundet  Sted. 

IV,  22.  em  Totc  ror  nSekniov  naajotic.  Altsaa  kundo  hen- 
des Brødre,  der  var  ^oixseg.  have  forskjellige  Herrer;  hvor- 
dan gik  det  til?  De  maa  dog  i  alt  Fald  oprindeligt,  saa 
længe  de  som  Børn  var  i  deres  Faders  Hus ,  alle  sam- 
men have  tilhørt  Faderens  Herre.  Det  er  vel  at  for- 
staa  saaledes  ,  at  naar  en  Herre  døde,  delte  hans  Sønner 
hans  froiicbs^  imellem  sig  lige  som  den  øvrige  Ejendom,  saa 
at  hver  især  fik  de  j:oixeeg,  der  hørte  sammen  med  de  Dele 
af  Ejendommen,  de  tik;  det  kunde  paa  den  Maade  nok 
hænde,  at  /-o^xeec.  som  var  Brødre,  kom  til  at  tilhøre  for- 
skjellige af  den  afdøde  Herres  Sønner,  naar  de  efter  deres 
egen  Faders  Død  som  fuldvoxne  Mænd  var  anbragte  paa 
forskjellige  Dele  af  Faderens  Herres  Ejendomme.  Deres 
forskjellige  Herrer  har  da  i  Forening  haft  Ret  til  at  be- 
stemme ,  hvad  der  skulde  gjøres  med  et  uægte  Barn  af 
deres  Søster,    som  vel  har  opholdt  sig  i  Huset  hos  den  ene 


(54  M.  Cl.  Gertz: 

eller  den  anden  af  Brødrene,    uden  at  hun  dog  derfor  sær- 
lifft  tilhørte  denne  Broders  Herre. 


§  5.     Til  Kol.  IV,  23  —  V,  9. 

IV,  23 — 27.  Her  synes  alle  tidligere  Kommentatorer  at 
konstruere  Ordene  saaledes,  at  rov  texvov  xm  tov  x(fB/.imov  bliver 
to  sideordnede  Genetiver,  afhængige  af  KnqifQov  e^Bv,  medens 
T«(5  8ni<noQ  opfattes  som  en  bagefter  løst  tilknyttet  epexegetisk 
Genetiv  (B)  eller  Gen.  respectus  (L:  „hinsichtlich  der  Tei- 
lung";  Bk:  „es  unter  sie  zu  teilen").  Men  en  saadan  efter- 
hængende  Genetiv  anser  jeg  for  sproglig  umulig  ved  Siden 
af  de  andre  Genetiver,  tilmed  da  den  jo  kun  kan  forbindes 
med  den  ene  af  de  forangaaeude  Genetiver,  nemlig  med  toi 
xfjefimor;  dernæst  vil  man  ikke  kunne  forbinde  Ordene  tov 
7i(ti8(jtt  TOV  TBnvov  xuQTSQov  s/jEv ,  udcu  at  der  saaledes  antages 
en  patria  potestas  for  Faderen,  som  der  ellers  langtfra  er 
noget  Spor  af  i  denne  Lov  (cfr.  Z  p.  109,  1),  og  som  i  alt 
Fald  her  vilde  omtales  paa  urette  Sted.  Jeg  er  derfor 
sikker  paa,  at  Ordene  bør  konstrueres  saaledes:  tov  nme^a 
TOV  Taxrov  hører  sammen  (betegnende  den  virkelige,  kjødelige 
Fader  i  Modsætning  til  en  Stiffader) ;  det  følgende  xn,  be- 
tyder „ogsaa"  (o:  netop  som  Følge  af  sin  Egenskab  som 
den  virkelige  Fader);  af  xn^refjov  sfter  afhænger  Genetiven  jnS 
Siaaioc:.  som  atter  styrer  den  anden  Genetiv  tov  xQE^mov.  Alt- 
saa:  „Faderen  til  Børnene  skal  ogsaa  have  Raadighed  over 
Delingen  af  Formuen"  imellem  dem.  Ordene  xaQTeqnv  e/iBv 
TuS   Satmog    er    selvfølgeligt    at    underforstaa    i    L.    27   efter 

TOV  fov   avrag   XQBftarov. 

IV  ,  29 — 31.  (ti  eyQciTTai  kan  efter  min  Mening,  i  det 
mindste  paa  dette  Sted,  naturligt  kun  forstaas  om  den  her 
i  Loven  strax  efter  følgende  Bestemmelse  om  Arveloddens 
Størrelse,  ikke  som  en  Henvisning  til  en  ældre,  før  denne 
Lov  gjældende  Rets  Bestemmelser,  som  Z  p.  131  (og  Schaube 
p.  216)  mener;  og  jeg  kan  heller  ikke  antage  Z's  øvrige 
Udvikling  her  for  rigtig.  Det  maa  vist  anses  for  sikkert,  at 
under  den  her  antagne  Forudsætning  om.  at  et  af  Børnene 
„var  bleven  idømt  en  Bøde"  (her  vist  ikke  tillige:  „havde  lidt 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  65 

et  eller  andet  Formuestab",  skjønt  dette  kunde  vel  ttxa&eie 
ogsaa  betyde,  cfr.  nm  i  VI,  43;  IX,  14;  Herod.  I,  32,  4). 
har  Faderen  strax  skullet  anvise  ham  den  Arvelod,  der  en- 
gang i  Tiden  (under  Forudsætning  af,  at  Formuen  vedblev 
at  staa  paa  samme  Punkt  som  i  det  nærværende  Øjeblik) 
vilde  komme  til  at  tilfalde  ham  efter  Faderens  Død;  fuld- 
stændigt at  overgives  til  den  domfældte,  for  at  Bøden  kunde 
blive  betalt  deraf,  uden  at  det  kom  de  øvrige  Børn  til 
Skade  i  nogen  Maade,  behøvede  vel  den  saaledes  afsondrede 
Arvelod  ikke  undtagen  i  det  Tilfælde,  at  Bøden  oversteg 
Arveloddens  Værdi  eller  ækvivalerede  dermed,  men  bestemt 
afsondres  fra  den  øvrige  Arvemasse  maatte  den,  for  at  den 
Rest,  der  blev  tilovers  efter  Fradrag  af  Bøden,  kunde  be- 
styres ganske  for  sig  uden  Forbindelse  med  de  øvrige  Sø- 
skendes Arveparter.  Den  Indvending  mod  denne  Tydning 
af  Ordene ,  som  Z  p.  131,  93  henter  fra  Bestemmelsen  i 
IV,  32,  har  næppe  noget  at  sige;  det  eneste  Tilfælde,  hvor 
der  kunde  synes  at  være  nogen  Vanskelighed,  er  vel  det,  hvor 
Arven  kun  bestod  i  ét  Hus  (IV,  46)  eller  ét  Hus  og  desuden 
nogen  rørlig  Ejendom;  men  Husets  Værdi  har  jo  kunnet 
ansættes  i  Penge,  og  Størrelsen  af  den  Lod,  der  skulde  af- 
deles  til  den  domfældte,  bestemmes  herefter;  i  Praxis  er 
man  sagtens  kommen  ud  over  denne  Vanskelighed*). 

IV,  31 — 37.  Forklaringen  af  dette  Sted,  som  den  gives 
hos  C,  vilde  med  Nødvendighed  kræve,  at  der  i  L.  33 — 35 
istedenfor  det,  der  nu  staar,  læstes:  evei,,  xat  rnvq  em  xoqui 
forAimw,  aig  au  fis  jroixBvc  ev^or/.si  („le  case  di  campagna  nelle 
quaii  non  abiti  un  servo");  desuden  bruger  denne  Indskrift 
aldrig  Ordet  jroncm  i  denne  Betydning  (thi  anderledes  staar 
det  i  V,  26) ,  men  kun  aTsya.  Mod  D  er  den  samme  Ind- 
vending at  gjøre.    BZ  oversætter:  „und  was  in  den  Håusern 


*)  Ogsaa  i  IV,  48  maa  jeg  i  Modsætning  til  Schaube  p.  216  opfatte 
ai  fyoattai  8om  gaaende  paa  selve  de  her  fremsatte  Bestemmelser 
om  Arveloddens  Størrelse,  ikke  som  Henvisning  til  den  ældre  Ret, 
som  vist  næppe,  saaledes  som  det  siden  skal  udvikles,  kjendte  til 
Arveret  for  Kvinden,  og  da  vel  særligt  ikke  i  dette  her  foreliggende 
Tilfælde.  Endnu  mindre  kan  jeg  billige  Schaubes  lignende  Op- 
fattelse m.  H.  til  /.ata  tu  sy^afiixtva  \  IV,  50  f. 
Nord.  tid8kr.  f.  filol.     Ny  række.     IX.  ft 


66  M.  Cl.  Gertz: 

dril)  ist,  denen  kein  Hausler  iuwohnt  der  auf  der  Stelle 
haust",  og  dette  sidste  „haust"  præciseres  af  Z  p.  137 
nærmere  saaledes,  at  det  skal  betyde  „seiue  Wirthscbaft 
bat",  bvorved  der  tillægges  dette  Verbum  foiy.iov  en  ellers 
ikke  bekjendt  (og  sikkert  umulig)  Betydning.  Fælles  for 
alle  disse  tre  Fortolkninger  er  det ,  at  t«k-  cneyati:  i  L.  33 
sættes  identisk  med  de  i  L.  32  omtalte  axt^arg  tuv?  er  noXt; 
Z  p.  139  f.  kommer  som  Følge  beraf  til  den  Antagelse,  at 
de  gortynske  Borgere  ikke  havde  nogen  „selbstbewirth- 
schaftetes  Grundeigentbum" ,  men  at  al  Grundejendom  paa 
Landet  var  overladt  til  Drift  af  deres  /•luxeg,-,  og  endvidere 
at  de,  da  de  dog  bavde  Kvæg,  bar  drevet  dette  „auf  die 
gemeine  Weide"  (som  rigtignok  synes  at  bave  maattet  til- 
børe  Mnoiterne  snarere  end  Borgerne).  Bk  oversætter:  „die 
Håuser  in  der  Stadt  und  was  <;an  Besitz^  in  den  Håusern 
entbalten  ist,  ausser  denen,  in  welcben  ein  Voikeus  wobnt, 
der  auf  dem  Lande  sein  Anwesen  bat"  (ogsaa  en  mærkelig 
Oversættelse  af  j^oiy.ior);  ban  maa,  for  at  der  skal  være 
nogen  Logik  i  deune  Oversættelse,  vel  mene,  at  ved  „den 
Håusern"  maa  der  tænkes  baade  paa  Huse  paa  Landet  og 
i  Byen.  Jeg  tror  nu,  at  der  er  en  Misforstaaelse  i  alle 
disse  Oversættelser,  netop  liggende  i  Fortolkningen  af  rms: 
(jxeyctu  i  L.  33  paa  den  ovenfor  angivne  Maade.  Det  fore- 
kommer mig  nemlig,  at  naar  Sønnerne  som  et  Præcipuum 
skulde  bave  ogsaa  alt  det.  der  fandtes  i  Husene  i  Byen 
(efter  Bk  tildels  ogsaa  Landbusene),  vilde  de  øvrige  Sø- 
skendes Arv  formindskes  i  en  Grad ,  som  er  meget  lidet 
trolig,  navnlig  naar  man  tænker  paa,  at  de  af  det,  som 
deltes,  endda  kun  skulde  bave  balv  Part  mod  Sønnerne.  Og 
foruden  dette  gjør  vist  ogsaa  sproglige  Grunde  denne  For- 
tolkning betænkelig:  6714  Ko^ui  frembyder  sig  som  en  saa  natur- 
lig Modsætning  til  er  noli,  at  det  uæppe  gaar  an  at  over- 
sætte det  anderledes  end  „paa  Laudet'' ,  bvad  da  ogsaa  de 
fleste  bar  antaget  (cfr.  Cauer''*  N.  119,  10;  181,  4),  og 
Relativsætningen  ui;  y.n  . .  foi-Muv  knytter  sig  saa  naturligt  til 
■taiq  (Tiejttii,  at  deu  ikke  kan  skilles  derfra;  men  naar  saa 
er,  bliver  det  nødvendigt  at  forstaa  laig  aiepug  om  Land- 
husene alene.    Man  bør  altsaa  vel  oversætte  saaledes:  „Hu- 


Til  Indskriften  fra  Gortyn  07 

sene  i  Byen  og  alt  hvad  der  findes  i  de  Huse,  som  ikke  en 
/■otxevc  bor  i,  der  har  sin  Bopæl  paa  Landet".  Sønnernes 
Præcipuura  bliver  da:  1)  Husene  i  Byen,  d.  v.  s.  Byg- 
ningerne alene,  uden  Indbo  eller  anden  Ejendom,  som  muligt 
findes  i  dem;  2)  Indboet  i  de  Landhuse,  som  ikke  er  be- 
boede af  /-oizeec,  vistnok  væsentlig  Avisredskaber  o.  desl., 
som  Sønnerne  kan  bruge  til  Driften  af  de  Dele  af  Land- 
ejendommen, derved  Arvedelingen  muligvis  tilfalder  dem; 
3)  Kvægbesætningen,  for  saa  vidt  noget  af  den  ikke  til- 
hører ^otxeec  som  deres  Privatejendom.  Arvemassen,  der 
gaar  til  Deling  mellem  alle  Arvingerne  efter  den  foreskrevne 
Hegel,  bestaar  da  af:  1)  Møbler,  Klæder,  Penge  osv. ,  som 
findes  i  Byhusene;  2)  Landhusene  (uden  Indbo  og  Besæt- 
ning), som  har  tilhørt  Arveladeren  umiddelbart  og  hvorfra 
han  har  drevet  en  Landbedrift;  3)  Landhusene  (med  det 
deri  værende  Indbo  og  dertil  hørende  /-oixeec) ,  som  har 
været  overladte  til  fomseg.  dog  saaledes,  at  det  Kvæg  (og 
vel  ogsaa  det  øvrige  Indbo),  som  privat  tilhører  disse  jcotxesc, 
ikke  gaar  med  ind  under  Delingen.  Muligvis  har  ogsaa  L  op- 
fattet Sagen  paa  denne  Maade,  skjønt  han  ikke  udtrykkeligt 
i  Noter  lægger  sin  Opfattelse  for  Dagen. 

IV,  43 — 44  tyder  Tegningen  af  Indskriften  hos  F  og  C 
ganske  vist,  saaledes  som  ogsaa  jeg  selv  havde  set,  hen  paa 
den  Læsemaade,  som  findes  hos  Bk:  j^exaarav  ■&{v\'y)ttTe{^a).  m 
de  KttL  ktI.\  dog  kan  jeg  ikke  ret  tro  paa  dens  Rigtighed. 
At  ^vyuTBga  er  en  aldeles  overflødig  og  Leddenes  Symmetri 
forstyrrende  Tilføjelse,  siger  Bk  selv,  og  det  er  kun  et  tarveligt 
Forsvar  for  den,  at  nogen  maaske,  hvis  dette  Ord  ikke  var 
tilføjet,  kunde  falde  paa  at  forbinde  fSKaaiav  med  (loigav] 
thi  saadant  noget  kunde  intet  fornuftigt  Menneske  falde 
paa.  Dernæst  vil  der  ved  denne  Maade  at  læse  Stedet  paa 
komme  meget  haarde  Ellipser  i  den  følgende  Periode,  idet 
man  dér  ikke  blot  maa  supplere  Verbet  i  Bisætningen:  m 
ds  y.ni  ia  ^caooin  <;5«ttc(W'to?>  ,  men  ogsaa  den  Infinitiv,  som 
skulde  udgøre  Hovedsætningen:  <.8iasd&tti'>  a^ne^.  j.  n.  t. 
Endelig  synes  selve  Betingelseskonjunktionen  i  og  for  sig  at 
være  meget  lidet  passende,  da  det  jo  er  en  Selvfølge,  at 
ogsaa  Mødrenearven   skal   deles,    naar  Moderen   dør.      Den 

5* 


68  M.  Cl.  Gertz: 

af  C  foreslaaede  Læsemaade  giver  det  naturlige  og  i  alle 
Henseender  tilfredsstillende  Udtryk  for  Meningen  (/■exaatdr  . 
\{8)(tTt{d-&)ni  (h  x«t),  Og  det  kan  næppe  være  muligt  andet,  end 
at  Tegningen  maa  være  lidt  urigtig  her. 

IV,  48  —  V,  9  indeholder  Bestemmelser  om  Medgift 
til  og  Arveret  for  Døtre,  hvilke  Bestemmelser,  som  Z  rigtigt 
har  gjort  opmærksom  paa,  finder  deres  naturlige  Plads  i  dette 
Kapitel  om  Arveretten,  efter  som  Medgiften  skal  træde  i 
Stedet  for  en  Arvelod.  Hovedbestemmelsen  indeholdes 
i  den  første  Paragraf,  IV,  48 — 51 ;  baade  Betingelsessæt- 
ningens Form  og  Præsens  Partcp.  onvio/jsvai  viser,  at  der  her 
kun  er  Tale  om  saadanne  Døtre,  der  bliver  gifte  i 
Tiden  efter  nærværende  Lovs  Udstedelse;  for  deres 
Vedkommende  skal  det  være  tilladt  deres  endnu  levende  Fader 
ved  deres  Giftermaal  (eller  Forlovelse)  at  give  dem  strax  den 
Sum  som  Medgift,  der  ellers  vilde  tilfalde  dem  senere  som 
Arvelod  i  Kraft  af  denne  Lovs  Bestemmelser  og  efter  Reglen  i 
L.  37  ff.  Det  er  fuldkommen  korrekt,  naar  der  her  i  L.  49 
staar  dousv  alene,  ikke  (^ouev  e  snianeram ;  et  Tilsagn  vilde 
nemlig  her  aldeles  ikke  have  nogen  Betydning,  da  det  jo 
ikke  kunde  give  dem  nogen  anden  Ret,  end  de  vilde  have 
efter  selve  Loven.  Den  anden  Paragraf,  IV,  52  —  V,  1,  taler 
om  saadanne  Døtre,  der  enten  allerede  er  bleven 
gifte  før  denne  Lovs  Udstedelse  og  ved  deres 
Giftermaal  har  faaet  anvist  en  Medgift  af  Faderen 
(der  ogsaa  her  tænkes  som  levende  endnu) ,  hvad  enten  nu 
denne  Medgift  strax  ved  Giftermaalet  er  bleven  udbetalt  dem 
(eiJoxe)  eller  blot  er  bleven  tilsagt  dem  (enevTieyae),  eller 
som  dog  i  det  mindste,  selv  om  Giftermaalet  først 
fuldbyrdes  efter  denne  Lov,  allerede  forud  har 
faaet  Tilsagn  om  en  Med{:ift;  Aorist  Indikativ  viser 
bestemt,  at  der  er  Tale  om  Bestemmelser,  som  er  trufne 
før  denne  Lovs  Givelse,  og  det  foreskrives  nu,  at  hvis  saa- 
danne Bestemmelser  allerede  er  trufne,  skal  de  staa  ved 
Magt,  selv  om  Medgiftens  Størrelse  efter  dem  ikke  er  lig 
med,  men  enten  større  eller  mindre  end*)  den  Arvelod,   der 


*)   At  der  særligt  tænkes  paa  dette  sidste  Tilfælde,   viser  Tilføjelsen: 
aXÅa  åt  ftt  anoiaiitatti ;  Og  det  var  jo  Ogsaa  det  vigtigste;  thi  havde 


Til  Indskriften  fra  Gortyu.  69 

vilde  tilfalde  disse  Døtre  efter  nærværende  Lov,  hvis  dens 
Bestemmelser  kom  til  Anvendelse  paa  dem;  end  ikke  i  det 
Tilfa^lde,  hvor  Medgiften  blot  var  tilsagt  og  ikke  virkelig 
udbetalt,  og  hvor  altsaa  Forandring  endnu  var  mulig,  maa 
der  rokkes  ved  det  givne  Tilsagn.  —  Den  tredje  Paragraf, 
V,  1 — 9.  omhandler  saadaune  Døtre,  'der  allerede 
har  indgaaet  Ægteskab  før  denne  Lov  {■j'vva  betyder 
„den  gifte  Kone"),  men  ikke  har  faaet  eller  har  nogen 
Medgift  eller  Arv;  med  Heusyn  til  dem  træffes  der  den 
Bestemmelse,  at  nogle  af  dem  skal  kunne  faa  Arv  efter  den 
nærværende  Lovs  Bestemmelser,  medens  der  nægtes  andre 
Ret  til  at  kræve  saadan  Arv,  og  Grænsen  mellem  begge 
Klasser  fastsættes  utvivlsomt  i  L.  5  f.  saaledes,  at  Kyllos's 
Kosmeaar  paa  en  eller  anden  Maade  bliver  bestemmende 
for  Adskillelsen  mellem  dem.  Af  Ordene  TimQoii  durrog  s 
f-TiianevattvtoQ  (om  det  endnu  uopfyldte  Tilsagn)  fremgaar 
det,  at  deres  Fader  kan  tænkes  som  endnu  levende  ved 
denne  nærværende  Lovs  Udstedelsestid  (som  betegnes  ved 
Præsens  exet  =  „har  i  det  nærværende  Øjeblik,  da  Loven 
udstedes");  men  paa  den  anden  Side  viser  Ordene  adsXmo 
[SovTog  s)  BniansvattvTog ,  at  Faderen  ogsaa  kan  tænkes  som 
allerede  død  før  dette  Tidspunkt,  da  ellers  Broderen  aldrig 
havde  kunnet  komme  til  at  træffe  saadanne  Bestemmelser. 
Foruden  de  i  disse  Verber  antydede  to  Maader,  hvorpaa 
j-vra  havde  kunnet  faaxoe^ar«,  hvis  hun  havde  faaet  og  havde 
dem,  angives  der  nu  ogsaa  en  tredje  Maade,  hvorpaa  det 
samme  kunde  være  sket,  nemlig  i  Partcp.  ccnolanovaa. ;  da  nu 
dette  Verbum  bruges  om  den  enkelte  Arving,  som  ved  Arve- 
laderens Død  erholder  sin  Arvepart,  saa  ligger  der  i  Anven- 
delsen af  Ordet  her  dels  det,  at  den  omtalte  Kvindes  Fader 
(eller  hvem  der  ellers  kan  tænkes  som  Arvelader  i  Forhold  til 
hende)  i  dette  Tilfælde  tænkes  som  allerede  død  før  det  Tids- 
punkt,   da  denne  Lov  udstedes,    dels,    hvad  der  fremfor  alt 


en  faaet  mere,  vilde  hun  vel  ikke  kræve  nærværende  Lov  anvendt 
paa  sig;  men  ganske  vist  kunde,  som  Ussing  bemærker,  de  andre 
Arvinger  i  det  Tilfælde,  at  der  var  lovet  eller  givet  mere,  kræve, 
at  Løftet  skulde  være  ugyldigt,  eller  at  en  Del  af  det  givne  skulde 
gives  tilbage. 


70  M.  Cl.  Gertz: 

niaa  fremhæves,  at  det  allerede  før  denue  Lovs  Ud- 
stedelse har  været  muligt  for  Kviuder  at  faa  Arv, 
men  at  det  desuagtet  kunde  være  sket.  at  de 
ikke  havde  faaet  den. 

Det  kau  da  være  rigtigt  nok,  naar  Z  (p.  116  o.  a.  St.) 
siger,  at  Kvindens  Arveret  er  noget  nyt,  der  først  er  ind- 
ført ved  nærværende  Lov;  men  ligesaa  sikkert  er  det,  at  de 
allerede  før  denne  Lov  har  kunnet  faa  Arr,  saa  at  der 
allerede  tidligere  maa  være  gjort  et  væsentligt 
Skridt  henimod  at  skjænke  dem  Arveret.  Gangen  i 
Udviklingen  af  Kvindernes  Arveret  i  Gortyn  antager  jeg  her- 
efter har  været  følgende.  Oprindeligt  har  Kvinderne 
sikkert  hverken  haft  Arveret  eller  overhovedet 
faaet  nogen  Arv,  hvorimod  jeg  ikke  vil  benægte  Mulig- 
heden af,  at  de  har  kunnet  faa  en  Medgift,  uden  at  dog  denne 
betragtedes  som  Erstatning  for  den  manglende  Arv;  der  kan  saa 
i  denne  Periode  muligvis  være  gjort  Indsigelse  for  Retten  mod 
Gaven,  navnlig  hvis  en  Fader  havde  givet  Datteren  noget  for 
meget,  og  dette  kan  da  have  medført,  at  man  senere  ved 
en  Lov  har  truffet  den  udtrykkelige  Bestemmel  se, 
at  Faderen  (Broderen)  kunde  give  sin  Datter  (Søster) 
Adgang  til  Arv,  dog  uden  at  der  var  foreskrevet 
noget  om  hendes  Arvelods  Størrelse,  saa  at  denne 
ganske  afhang  af  Faderens  (Broderens)  Vilje,  og  han  har 
saa  tillige  som  Erstatning  herfor  kunnet  give  eller  tilsige 
hende  det,  som  ellers  skulde  være  tilfaldet  hende  ved  Arv, 
som  Medgift  strax  ved  hendes  Giftermaal  ( —  her  har  vi 
Bestemmelserne  i  den  anden  Paragraf,  som  vi  før  omtalte  — ); 
men  endnu  beroede  det  ganske  paa  Faderens  (Broderens 
Vilje,  om  han  vilde  gjøre  Brug  af  den  Tilladelse,  som  denne 
Lov  gav  ham,  og  for  saa  vidt  han  ikke  havde  gjort  det, 
kunde  det  Tilfælde  indtræde,  som  omtales  her  i  Begyndelses- 
ordene af  den  tredje  Paragraf:  yw«  oieia  x^£/(«t«  ^t  exsi  .  . 
nno'/.cty.uKTn.  Endelig  kommer  saa  den  nærværende  Lov 
med  den  Bestemmelse,  at  Døtrene  skal  have 
Arveret  efter  Reglerne  i  IV,  31  —  48,  og  at  der 
istedenfor  den  eventuelle  Arvelod  kan  sættes  en  strax  ved 
Giftermaalet  udbetalt  Medgift   af  Arveloddens  Størrelse;    og 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  71 

ved  Siden  deraf  træffer  den  saa  i  anden  og  tredje  Paragraf 
visse  Bestemmelser  om,  hvordan  det  skal  gaa  med  de 
Døtre ,  som  allerede  er  bleven  gifte  før  nærværende 
Lovs  Udstedelse,  og  paa  hvilke  den  tidligere  Lovs  Bestem- 
melser enten  er  komne  til  Anvendelse  (i  Paragraf  2)  eller 
ikke  er  komne  til  Anvendelse  i  deres  Favør ,  fordi  Faderen 
ikke  har  villet  gjøre  Brug  af  den  Tilladelse,  hin  Lov  gav 
ham  (Paragraf  3).  Med  Hensyn  til  disse  sidste  Kvinder  er 
det  nu,  at  der  statueres  den  ovenfor  omtalte  Adskillelse 
mellem  dem  i  to  Klasser,  hvoraf  den  ene  begunstiges,  idet 
den  nærværende  Lov  faar  tilbagevirkende  Kraft  for  deres 
Vedkommende,  medens  der  ikke  indrømmes  den  anden  Klasse 
noget  Retskrav  i  Henhold  til  denne  Lov. 

Det  vil  nu  være  naturligt  at  antage,  at  Kyllos's  Kos- 
meaar,  som  er  den  Tidsgrænse,  der  bestemmer  Adskillelsen 
mellem  disse  to  Klasser,  maa  spille  en  vis  Rolle  i  Kvin- 
dernes Arverets  Udviklingshistorie  i  G(jrtyn,  og  der  bliver 
da  Spøi-gsmaal  om,  hvad  det  er  for  et  Aar.  Her  antager 
nu  C,  D  og  Bk,  at  det  er  det  Aar,  fra  hvilket  selve  den 
nærværende  Lov  stammer;  men  jeg  anser  dette  for  umuligt 
af  flere  Grunde.  For  det  første  er  der  den  sproglige  Grund, 
at  der  staar  Præs.  Indikativ  exet  og  Impf.  ty.oafnbv;  man  vil 
fra  hint  Standpunkt  forsvare  Anvendelsen  af  disse  Tidsformer 
saaledes,  at  man  siger,  at  de,  der  har  affattet  Loven,  har  tænkt 
paa,  at  den  jo  ogsaa  er  givet  for  Fremtiden,  og  at  de  derfor 
har  hensat  sig  paa  fremtidige  Læseres  Standpunkt,  for  hvem 
altsaa  det  Tidspunkt,  da  denne  Lov  blev  givet,  nemlig 
Kyllosaaret,  ligger  som  noget  forbigangent  (derfor  txoir/jtov), 
medens  den  først  i  Fremtiden  indtrædende  Forudsætning 
for  denne  Lovparagrafs  Anvendelse,  set  fra  denne  fremtidige 
Læsers  Standpunkt,  vil  være  nærværende  (derfor  Præsens 
exet).  Men  enhver  Lov  maa  jo  dog  selvfølgeligt  ved  Valget 
af  sine  Tidsudtryk  først  og  fremmest  stille  sig  paa  de 
Læseres  Standpunkt,  som  skal  læse  den  i  dens  Udgivelses- 
øjeblik,  og  naar  den  da  vælger  Præs.  Indikativ,  maa  dette 
først  og  fremmest  betegne  selve  dette  Øjeblik,  og  Impf.  maa 
i  Forbindelse  dermed  betegne  et  forud  for  den  selv  liggende 
Tidspunkt;  skulde  der  enten  særligt  eller  derhos  have  været 


72  M.  Cl.  Gertz: 

betegnet  et  fremtidigt  Tidspunkt,  maatte  der  ikke  have  staaet 
0T6ta  fixet,  men  othu  VI it  exbi  (cfr.  f.  Ex.  Tabul.  Heracl.  I.  v. 
121  fF.).  Dernæst  er,  hvad  ogsaa  Z  p.  141  gjør  opmærksom 
paa,  en  saadan  Datering  af  denne  Lov  selv  enestaaende  paa 
hele  Lovtavlen,  og  jeg  vil  tilføje,  at  den  er  helt  urimelig 
her;  paa  denne  Maade,  med  den  bestemte  Angivelse  af 
Kosmeaaret,  kunde  Loven  have  dateret  sig  i  et  Præscriptum 
foran  hele  Lovgivningen,  og  saa  havde  en  lignende  Datering 
kunnet  findes  inde  i  Loven  (cfr.  f.  Ex.  Tab.  Her.  I,  95. 
121  f.);  men  naar  intet  Præscriptum  fandtes,  maatte  der 
inde  i  Loven  dateres  paa  lignende  Maade,  som  vi  ellers  tinde 
det  overalt  her  i  denne  Lov,  naar  dens  Datum  angives  som 
Udgangspunktet  for  Anvendelsen  af  en  af  dens  Bestemmelser, 
nemlig  ved  denne  Udtryksmaade :  «<  ox«  laSe  t«  yqauuma 
BYQnncu  (cfr.  VI,  15;  IX,  16-,  XII,  16  fi".);  altsaa  viser  den 
Dateringsmaade,  som  her  er  valgt,  ogsaa  afgjort  hen  til,  at 
der  menes  et  forud  for  nærværende  Lov  liggende  Datum. 
Endelig  er  der  ogsaa,  foruden  de  formelle  Misligheder,  som 
følger  med  denne  Antagelse,  svære  Misligheder  fra  Meningens 
Side.  Jeg  forbigaar  her  D,  hvis  Oversættelse  af  V,  4 — 6  er 
ganske  umulig  (ou  recueillis  par  elles  dans  un  partage, 
avant  l'année  ou  Æthaléa  fut  pour  la  quatriéme  fois 
[archonte]  et  ou  Kyllos  et  ses  coUégues  furent  Cosmes) ;  jeg 
holder  mig  til  Bk,  med  hvem  C  stemmer  overens  i  det 
væsentlige  i  Oversættelsen  af  V,  1 — 7,  idet  de  ogsaa  begge 
har  Læsemaaden  i  L.  4  f. :  §(  ox'  6  Al&nlevg  o-t«^toc,  inoa^iw  ol 
axv  KvIIm  (hvor  «  ox«  skal  være  et  kortfattet  Udtryk  for: 
/  tj'^('((fejo,  oze).  Bk  oversætter  da  saaledes:  „Wenn  eine 
Frau  Besitztumer  <gegenwårtig  noch>  nicht  hat,  sei  es, 
dass  .  .  .  oder  dass  sie  ihr  als  Erbteil  zugefallen  sind, 
<gemåss  den  Bestimmungen>  wie  <sie  festgesetzt  wurden>, 
als  der  A.  Startos  <die  oberste  Leitung  hatte>,  Kosmionten 
Kyllos  und  Genossen  waren,  —  diese  Frauen  sollen  sie  er- 
halten".  Jeg  vil  i  alt  Fald  foreløbigt  ikke  anke  over  de 
mange  Tilføjelser,  heller  ikke  over,  at  (tnoXaixaver  i  L.  7  over- 
sættes anderledes  end  det  samme  Verbum  i  L.  4,  endelig 
heller  ikke  over  det  tilføjede  „gegenwårtig  noch"  ,  hvor 
„gegenwårtig"  rigtignok  er  et  løjerligt  Ord,  naar  det  erindres, 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  73 

at  exBi  skal  forstaas  „fra  en  fremtidig  Læsers  Standpunkt" ; 
men  hvordan  staar  det  nu  til  med  hele  denne  Bestem- 
melse ?  For  det  første  indeholder  den  eller  kan  den  dog 
indeholde  en  umulig  Forudsætning.  Vi  tænker  os  nemlig 
hensat  i  Fremtiden  og  møder  der  en  Kvinde,  paa  hvem 
denne  Lovparagraf  skal  komme  til  Anvendelse;  Forudsæt- 
ningen derfor  er  jo,  at  hun  ikke  har  faaet  eller  har  nogen 
xQBfittTa  i  det  Øjeblik,  hvortil  vi  tænker  os  hensat;- men  hvordan 
vil  hun  kunne  være  i  denne  Situation ,  naar  den  Mulighed 
tænkes,  at  hendes  Broder  kunde  have  givet  eller  tilsagt 
hende  saadan  Ejendom,  hvilket  jo  nødvendigt  forudsætter,  at 
Faderen  maa  være  død  før  dette  antagne  fremtidige  Øje- 
blik, medens  der  paa  den  anden  Side  efter  Ordene  intet  er 
til  Hinder  for,  at  han  kan  være  død  efter  denne  Lovs 
Givelse,  hvilket  tvært  imod  desto  snarere  vil  være  Tilfældet, 
jo  la'ngere  fremme  i  Tiden  man  tænker  sig  dette  Øjeblik  lig- 
gende? maatte  hun  da  ikke  i  Kraft  af  selve  denne  Lovs  Be- 
stemmelser ved  Faderens  Død  være  kommen  i  Besiddelse  af 
xgéunTfi,  naar  da  Loven  ikke  var  bleven  overtraadt?  Og  herpaa 
kan  der  dog  vel  ikke  tænkes;  thi  Loven  giver  ikke  den 
Forskrift,  at  den  skal  følges,  for  det  Tilfælde,  at  den  er  bleven 
overtraadt:  det  vilde  være  en  mærkelig  Lovbestemmelse. 
Og  fremdeles,  hvordan  kunde  hun  være  kommen  i  den  Si- 
tuation z^euKT«  ,«e  exev ,  naar  den  Mulighed  tænkes  (ved 
Partcp.  uno'/.axovart),  at  hun  kunde  have  modtaget  Arv?  Thi 
der  maa  dog  vel  herved  først  og  fremmest  tænkes  paa  Arv 
efter  Faderen ,  som  altsaa  paa  dette  fremtidige  Tidspunkt 
maa  være  død,  hvoraf  vilde  følge,  at  hun  maatte  sxer  y-fje^mu, 
hvis  ikke  Loven  var  bleven  overtraadt;  paa  anden  Arv  kan 
der  ikke  godt  tænkes,  da  man,  som  Z  p.  141  rigtigt  siger, 
ikke  kan  forstaa,  hvorfor  Modtagelsen  af  anden  Arv  skulde 
kunne  udelukke  hende  fra  Arv  efter  Faderen.  Men  overser 
vi  nu  ogsaa  disse  Bibestemmelser,  som  gjør  Forudsætningen 
for  Lovparagrafens  Anvendelse  i  Fremtiden  umulig,  og  holder 

vi    os    alene    til    Ordene    ■ywu   oret«   XQefiam  fie   enei   natoos   Soviog. 

aio}i  . . . .  Kvilog,  zuvTctg  uev  anoluvxavev,  hvad  siger  saa  disse  Ord 
i  Bk's  Oversættelse  andet,  end  at  Kvinder  i  Fremtiden,  som  ikke 
allerede  er  affundne  ved  Medgift  efter  nærværende  Lovs  Be- 


74  M    Cl.  Gertz: 

stemmelser,  skal  tage  ÅrvV  Meu  denue  Bestemmelse  maa  jo 
betragtes  som  aldeles  overflødig  efter  den  Bestemmelse  om 
Kviudernes  Arv,  som  allerede  er  givet  i  IV.  37  ff.  Maaske 
kunde  man  tænke  sig  den  gjentaget  her  af  Hensyn  til  den  føl- 
gende Modsætning;  lad  os  derfor  med  det  samme  se  lidt 
paa  disse  Ord:  read  8e  n^o&S^a  //e  Brdixuv  e/.itf.  hvilket  efter  Bk 
skal  være  et  forkortet  Udtryk  for:  rwr«/«  di,  «'i;  'édoixt  —  u 
lyquTiTo  TiQo  Tm'dt  tojv  yQ(t/.tu(aior  Og  oversættes  saaledes :  „gegen 
die  fiTiheren  aber  (o:  imod  de  Kvinder,  der  paa  en  eller 
anden  Maade  havde  faaet  Gods  efter  en  ældre  Lovs  Be- 
stemmelser) soli  nicht  Klage  anhangig  gemacht  werden". 
Jeg  vil  ogsaa  her  se  bort  fra  de  vilkaarlige  Supplementer, 
som  aldeles  ikke  naturligt  kan  udtages  af  det  foregaaende, 
og  blot  spørge:,  hvorfor  skulde  der  vel  overhovedet  kunne 
rejses  Klage  imod  disse  „tidligere"  Kvinder?  Det  kunde 
dog  vel  kun  være,  fordi  de  havde  faaet  mere,  end  der  til- 
kom dem  efter  nærværende  Lov;  men  man  skulde  synes,  at 
denne  Bestemmelse  ogsaa  var  temmelig  overflødig,  da  man 
jo  kunde  holde  sig  til  Ordene  i  IV,  52:  oretca  8b  nQo&&' 
edoxe  e  enEaneiafi,  rfn'x'  e/.sv.  Fortolkningen  hos  C  syues  for 
saa  vidt  at  være  rigtigere,  som  han  vist  opfatter  raid  8s 
Tioo&da  som  en  Interessens  Dativ,  altsaa  =  „de,  som  tid- 
ligere har  faaet  eller  arvet,  skal  ikke  have  Adgang  til  at 
rejse  nyt  Retskrav" ;  men  ogsaa  paa  denne  Maade  bliver  Be- 
stemmelsen ganske  overflødig  efter  den  i  IV,  52  f. 

Jeg  antager  det  hermed  for  bevist ,  at  der  ved  Kyllos- 
aaret  betegnes  et  Aar,  som  ligger  forud  for  nærværende 
Lov,  og  Z  er  kommen  til  den  samme  Anskuelse  (maaske 
ogsaa  L);  i  det  hele  har  Z  vist  den  rette  Opfattelse  af 
Stedet,  saa  at  min  Udvikling  blot  skal  tjene  til  yderligere 
at  støtte  hans  Anskuelse.  Naar  nu  dette  Aar  er  valgt  som 
Tidsgrænse  mellem  de  to  Klasser  Kvinder,  synes  det  mig, 
som  før  sagt,  rimeligt,  at  dette  Aar  maa  have  spillet  en  vis 
Rolle  i  Kvindernes  Arverets  Historie  i  Gortyn,  og  jeg  vil 
da  opstille  den  Formodning,  at  det  er  det  Aar,  hvori  hin 
af  mig  antagne  første  Lov  blev  given,  der  gav  Faderen  Til- 
ladelse til  at  give  sine  Døtre  Arv  og,  som  Erstatning  for 
den ,    en    til    den    tiltænkte   Arvelod    svarende    Medgift    ved 


Til  Indskrifteu  fra  Gortyn.  75 

deres  Ægteskab.  Det  kunde  syires  naturligt  og  billigt  at 
lade  den  nye  Lov  faa  tilbagevirkende  Kraft  for  de  Kvinders 
Vedkommende,  paa  hvem  denne  ældre  Lovs  Bestemmelser 
havde  kunnet  komme  til  Anvendelse,  meu  ikke  er  komne 
til  Anvendelse,  fordi  deres  Fader  (Broder)  ikke  har  villet 
gjøre  Brug  af  den  i  hin  Lov  givne  Tilladelse,  saa  at  Bro- 
deren, hvis  Faderen  var  død,  nu  sad  inde  med  hele  Arven, 
hvoraf  han  nu  efter  den  nye  Lov  maatte  give  sin  gifte 
Søster  en  Søsterlod;  derimod  har  man  ikke  ment  at  burde 
tage  noget  Hensyn  til  de  Kvinder,  paa  hvem  ikke  engang 
hin  ældre  Lov  havde  kunnet  faa  Anvendelse.  Man  kan  og- 
saa  nok  forstaa,  at  man,  naar  man  først  havde  givet  hin 
ældre  Lov,  ikke  har  kunnet  blive  staaende  ved  det  halve 
Skridt  henimod  at  give  Kvinderne  Arveret,  som  den  betegner; 
var  det  f.  Ex.  passeret,  at  en  Fader  havde  benyttet  den  givne 
Tilladelse  paa  den  Maade,  at  han  begunstigede  en  Datter 
alt  for  meget,  maatte  dette  vække  Modstand  og  medføre,  at 
man  enten  gik  tilbage  til  det  gamle  eller,  hvad  der  var 
naturligere,  uu  tog  Skridtet  fuldt  ud  og  fastsatte  Arveret 
med  bestemte  Regler  om  Arveloddens  Størrelse  —  og  dette 
er  vist  sket  snart  efter  den  tidligere  givne  Lov.  Lad  os 
antage,  at  en  Kvinde  er  bleven  gift  i  sit  12te  Aar,  og  at 
hendes  Giftermaal  er  faldet  i  selve  Kyllosaaret;  hendes 
Fader  kan  da  i  dette  Aar  vel  ikke  have  været  under  30 
Aar  gammel;  nu  forudsættes  der  jo  den  Mulighed,  at  hen- 
des Fader  allerede  kunde  være  død  paa  det  Tidspunkt,  da 
nærværende  Lov  udstedes;  der  kan  da  vel  højst  ligge  40 
Aar  mellem  de  to  Loves  Tid,  men  muligvis  og  vel  snarere  er 
det  et  meget  kortere  Tidsrum.  —  Det  vil  være  klart,  at  den 
anden  Paragraf  altsaa  indeholder  en  Bekræftelse  af  de  Be- 
stemmelser, der  er  trufne  efter  den  ældre  Lov;  den  tredje 
Paragraf  har  kun  kunnet  have  Betydning  for  et  kortere 
Tidsrum  efter  nærværende  Lovs  Udstedelse. 

Selv  om  man  nu  imidlertid  ikke  skulde  gaa  ind  paa  denne 
Hypothese  om  Kyllosaarets  Betydning,  som  giver  en  saa  naturlig 
Forklaring  paa  nærværende  Lovs  Bestemmelser,  saa  maa  man 
dog  sikkert  fastholde,  at  Kyllosaaret  betyder  et  tidligere 
Tidspunkt,  om  Grunden  til  hvis  Valg  man  da  intet  véd,    og 


76  M.  Cl.  Gertz: 

altsaa  oversætte  saaledes:  „For  saa  vidt  nogeu  gift  Kvinde 
ikke  ejer  nogen  Besiddelse  enten  efter  Gave  eller  Tilsagn 
fra  Fader  eller  Broder  eller  ved  at  have  faaet  Arv,  saa 
skal  de  gifte  Kvinder,  som  befinde  sig  i  denne  Stilling 
fra  og  efter  det  Aar,  da  Aithaleusskaren  beklædte  Kosme- 
embedet  <gjennem>  Kyllos  og  hans  Kolleger,  tage  Arv; 
men  for  dem,  der  er  besiddelsesløse  fra  tidligere  Tid,  skal 
der  ikke  være  Adgang  til  at  rejse  Retskrav". 

Hvad  angaar  Enkelthederne  i  Stedet,  er  der  især  Tvivl  om 
den  rette  Læsning  af  Ordet  at  i  L.  4 — 5.  Læsningen  af  dette  Ord 
som  u  og  de  dermed  følgende  Forklaringer  hos  Bk  og  C 
har  jeg  allerede  gjendrevet.  I  Revue  crit.  1885,  n.  44  vil 
Th.  Reinach  have  «  opfattet  =  depuis,  cfr.  VI,  15;  IX, 
15;  men  hvorfor  staar  saa  ox«  tilføjet  her?  At  læse  det 
som  Artiklen  ni  (B)  gaar  ikke  an,  da  der,  hvis  Artiklen 
overhovedet  kunde  bruges  her ,  i  alt  Fald  havde  maattet 
staa  Akk.  toc  som  Forløber  for  det  kommende  mvrac  //ev; 
thi  Bestemmelsen  her  hører  naturligvis  sammen  med  Hoved- 
sætningen TuvTttc  iibv  (tTiolnry.nrtr,  ikke  med  den  forangaaende 
relative  Betingelsessætning  t-v*-«  oTem  (=  m  tic  j-vm)*). 
Derimod  kan  der  være  Mening  baade  i  med  L  at  læse  det 
som  Relativpronominet  «V  (skjønt  der  da  vistnok  for  Tydelig- 
heds Skyld  allerede  var  bleven  føjet  et  /xev  til  dette  Relativ, 
s.  Madvigs  Synt.  §  189  Anm.  4)  og  med  F  som  Betingelses- 
konjunktionen  ai.  Ved  begge  disse  Læsninger  nødes  man 
til  at  statuere   en  Ellipse,  idet  man   maa  underforstaa:   xqb- 

/.Ktjct    ys   sxorai   Tuvror   Tivt     rgonoi    (Tqiat    j^eroi.iev(f^     desuden    bliver 

man  nødt  til  at  opfatte  ox«  som  noget  unøjagtigt  brugt,  idet 
det  her  ikke  betyder  alene  „dengang  da",  men  (Z  p.  141): 
„dengang  da  og  siden  efter  at";  man  kunde  her  erindre 
om.  at  nedenfor  i  XI,  19  betyder  loldåe  ikke  alene  „de  nu 
levende"  men  „de  nu  og  i  Fremtiden  levende",  men  det  er 
dog  noget  anderledes,  da  Loven  jo  naturligt  skuer  frem 
fra  sit  eget  Tidspunkt  til  Fremtiden.  Betænkelighederne 
herved,    som  disse  to  Læsninger  altsaa  underligger,    skjønt 


'')    Z  p,  142  holder  sig  op^saa   til  Læsningen   ai,    men    for  Resten   af- 
viger han  lidt  fra  B  p.  25,  4. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  77 

jeg  auser  dem  for  de  eneste  mulige,  hvis  Texten  overhovedet 
er  rigtig,  har  bragt  mig  paa  den  Tanke,  om  der  ikke  skulde 
foreligge  en  lille  Fejl  her  enten  fra  Stenhuggerens  eller  fra 
vore  Afskriveres  Side.  Skulde  det  ikke  kunne  tænkes,  at 
der  var  indhugget  (eller  afskrevet)  ASOK(A) ,  medens  det 
rigtige  var  ACOK(A)?  Et  anUn  som  parallel  Dannelse  til 
suiy.n  Og  f^oxrt  (f§oTe)  Og  ensbetydende  med  det  sidste  vilde 
være  ganske  korrekt,  saa  at  det  ikke  vilde  have  noget  at 
sige,  om  det  ellers  ikke  skulde  findes  bevidnet;  og  det  vilde 
hjælpe  os  over  alle  Vanskeligheder.  (wcjpoTe  citerer  Steph. 
Thes.  først  fra  Joannes  Malalas,  hos  hvem  det  p.  176,  18 
endog  skal  findes  i  Formen  hnujB  i  Codd. ;  det  skal  ogsaa 
findes  i  nogle  Codd.  hos  Diod.  Sic.  XIII,  64  extr.  Ussing 
meddeler  mig,  at  han  ogsaa  havde  tænkt  paa  unoxa.) 

Ordene  i  denne  Sætning  er  ellers  i  det  hele  klarede 
rigtigt  ved  Bidrag  fra  de  forskjellige  Fortolkere.  Der  kan 
næppe  være  Tvivl  om,  at  o  Ai&nXevg  aTngrog  =  de  andensteds 
forekommende  ul  Al&rdelg,  og  at  vi  her  har  Navnet  paa  en  Af- 
deling af  Befolkningen  i  Gortyn,  som  vel  kaldes  en  (xm^roc,  men 
maa  være  omtrent  ensbetydende  med,  hvad  der  ellers  hedder 
en  (fvXi'i,  siden  man  ogsaa  finder  enl  xwv  ^YlUiov  (rwr  Jvnnvwv) 
xo(Tj,tiuvTcov.  Der  har  altsaa  ved  Siden  af  de  tre  gamle  doriske 
Fyler  i  de  kretiske  Stæder  ogsaa  været  andre  Fyler, 
hvoriblandt  den  med  Navnet  Al&uUeg  findes  i  flere  Stæder; 
jeg  minder  her  om  Fylen  AljLnUsq  i  Sikyon,  'Y^ra&ioL  i  Ar- 
gos,  de  8  Fyler  i  Korinthos,  hvoriblandt  sikkert  ogsaa  de 
tre  gamle  doriske  har  været,  da  man  jo  finder  3  Fyler  i 
Syrakusai  og  fra  Kerkyra  har  "yIUbq  bevidnet  i  Indskrifter 
(af  de  øvrige  nævner  Hesychios  Fylen  Kwunnloi) ;  paa  samme 
Maade  finder  man  i  Teos  og  andre  iooiske  Stater  to  nye 
Fyler  BoQslg  og  Oivojneg'  ved  Siden  af  de  fire  gamle  ioniske 
Fyler.  Imellem  disse  Fyler  er  Kosmeembedet  altsaa, 
synes  det,  gaaet  paa  Omgang;  da  den  samme  Fyle  saaledes 
mange  Gange  kunde  komme  til  at  afgive  Folk  til  Kosme- 
embedets  Beklædelse  (efter  Aristoteles  saaledes ,  at  Kos- 
merne  toges  af  visse  fornemme  Slægter,  som  der  altsaa  maa 
have  været  nogle  af  indenfor  hver  (/v>'.7^  eller  maQTvg),  var  det 
ikke  nok  ved  en  Datering  at  sige  tnl  Ald^aXioiv  xorr/jivvTui'  (ox' 


78  M.  Cl.  Gertz: 

ol  .li f) (die.:  rAofTulm) ,  men  (ler  luaatte  ogsaa  i  en  epexegetisk 
Genetiv  (Nomiuativ)  tilføjes  Navnene  paa  dem  al  Fylens 
Medlemmer,  som  i  det  givne  Aar  var  Kosmer.  Saa  faar  vi 
da  Udtrykket:  ux'o  ^ild-iciei:  (jr^^ro,*  fy.oau'ur,  Ol  (xvv  At'/./.(i» ;  saa- 
ledes  maa  der  nemlig  interpungeres,  og  det  er  meningsløst 
med  Bk  og  L  at  sætte  Komma  efter  oTaproc,  forbinde  t'xoauW 
alene  med  ol  avv  iir//o»,  og  saa  rent  ud  af  Luften  gribe  et 
Verbum,  som  vilkaarligt  suppleres  efter  ajuQTog.    Forbindelsen 

6   Ai&cdeig    crra^roc   (=    ol   /tid-(''/.ésg)    ixoai.i'ov   vækker   ikke   nogen 

sproglig  Betænkelighed;  Valget  af  Singularis  vilde  ogsaa 
ligefrem  være  umuliggjort  ved ,  at  Flertalsbeteguelsen  oi  avv 
KvVkm  skulde  følge  efter. 

§  6.     Til  Kol.  V,  9  —  VI,  2. 

V,  23.  Med  Hensyn  til  Opfattelsen  af  Ordene  ono  x'h 
følger  jeg  Z  p.  144,  Anra.  34;  den  Fortolkning,  han  har  i 
Texteu  under  a):  „woher  auch  immer  und  wie  sie  verwaudt 
sein  mogen",  vilde  vistnok  kræve,  at  der  stod  Pluralis  iovti 
istdf.  et.  Dog  er  jeg  ikke  ganske  sikker  paa,  at  et  saaledes 
kan  vise  tilbage  til  tm^nlXei  og  betyde  „deres  Ret  skriver 
sig".  Ussiug  vil  tage  ono  xei  t«  xQe^Ktia  sammen  i  Bet.  „dér, 
hvor  Ejendommen  er"  ,  saa  at  det  „kun  er  de  paa  Stedet 
boende  Slægtninge,  der  arver,  ikke  de,  der  er  flyttede  bort 
eller  bor  i  Udlandet".  Men  otio  x«  maatte  i  alt  Fald  betyde 
„dér,  hvor  saa  end",  ikke  simpelt  „dér,  hvor",  og  saa  bliver 
enten  denne  Bemærkning  ganske  overflødig  eller  foreskriver 
en  lidet  sandsynlig  Deling  af  det  paa  forskjellige  Steder 
liggende  Gods  mellem  de  paa  de  forskjellige  Steder  boende 
Arvinger;  og  desuden  maa  ono  y.u  i  X,  33  (det  eneste  Sted, 
hvor  det  endnu  findes)  sikkert  betyde:  „hvorfra  saa  end". 

V,  25 — 28.  Med  Hensyn  til  Forstaaelsen  af  disse  Ord 
(y.).aoog  =  de  livegne  xA«^a»Ta<)  slutter  jeg  mig  til  Z  p.  64 
(144),  Blass  og  Bk.  Curt  Wachsmuths  Opfattelse  (Gott. 
Nachr.  1885,  n.  5)  af  Bogstaverne  oy./.u^oc  som  et  Adjektiv  i 
Akk.  Plur.  =  ('(UoxAr^ovc  ,  hvilket  atter  temmelig  vilkaarligt 
sættes  =  i(Toxi.a(jovg .  kan  jeg  ikke  gaa  ind  paa  og  dermed 
heller    ikke    paa    at    forstaa   Ordene    tag  foixiug   ountg   xtoixi 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  79 

=  loig  olxeiov?  =  affines,  besvogrede.  Schaubes'  Forstaaelse 
af  Stedet  p.  222  synes  at  tyde  paa,  at  han  helt  har  over- 
set Pronominet  tovtov^,  hvis  Tilstedeværelse  gjør  hans  For- 
tolkning ganske  umulig.  Merriam  vil  forstaa  -Aagog  =  yevo.:, 
yevyiiTui ,  „the  descendents,  howewer  remote ,  but  still  traced, 
of  the  original  Dorian  settler  on  the  original  allotment  of 
land";  saa  interessant  denne  Opfattelse  end  er,  bør  det 
dog  vistnok  betegnes  som  højst  problematisk,  om  man  tør 
tillægge  xXafjog  denne  Betydning,  og  desuden  kunde  disse 
j-evvliai  vel  komme  til  at  gaa  med  ind  under  de  forud  nævnte 

eni^ic/.XovTsg. 

V,  42  er  det  klart  nok,  at  man  skal  supplere  duTs  til 
til  daTs&{S^)tti  men  derefter  mangler  der  endnu  4  eller  5 
Bogstaver.  Supplerer  man  nu  med  B  x«/.wc  eller  t/i'éc,  støder 
det  efter  min  Mening  lidt,  at  de  forangaaende  Ord  staar  i 
Genetiv,  medens  det  dog  havde  været  noget  naturligere,  om 
de  havde  staaet  i  Akkusativ  som  Objekt  for  duTed-^ca;  jeg 
tror  derfor,  at  man  hellere  bør  supplere  Subst.  luxeu,  som 
kan  være  Objekt  for  8ttTB&&ut  (ligesom  man  jo  siger  dåauaS-ai, 
(loiqaq)  Og  styre  Genetiverne.  Hvis  Arvingerne  altsaa  ikke 
vil  dele  disse  Partier  af  Arven  i  ligelige  Dele,  hvorom  de 
kan  kaste  Lod,  skal  Dommeren  foretage  Delingen,  saaledes 
at  han  dog  tager  Hensyn  til  t«  ^o'uo^evu.  hvorved  vel  menes 
de  fra  den  ene  eller  den  anden  af  de  uenige  Arvinger  fremsatte 
Paastande  om,  at  Arveladeren  har  tiltænkt  dem  den  eller 
den  bestemte  enkelte  Gjenstand  af  dem,  der  skal  deles,  eller 
noget  lignende.  Vod  Tvaiu  i  L.  39  menes  vel  ikke  blot 
Kvæget,  men  ogsaa  (kjøbte)  Slaver  og  Slavinder. 

§  7.     Til  Kol.  VI,  2  —  46. 

VI,  12 — 25.  Her  maa  jeg  erklære  mig  fuldkommen 
enig  med  Z  p.  174    i    hans  Opfattelse   af  Forholdet  mellem 

de    to   Sætninger    (tlXai   S"   e-j^gaxTui,   og   «t   t«^6   t«   j'^«,«^«!«   e^^ar- 

T«t;  de  har,  saa  fristende  det  end  kunde  være  at  forbinde 
dem  med  hinanden  og  henføre  den  sidste  som  Relativ- 
bestemmelse til  den  første,  aldeles  intet  at  gjøre  med  hin- 
anden ,  men  den  første  slutter  sig  til  Forsætningen  at  ^e  ng 


80  M.  Cl.  Gertz: 

.  .  sTiifTnFvaniTo  Og  indeholder  blot  i  fyldigere  Form  den 
samme  Modalitetsbestemmelse,  som  i  Parallelstedet  IX,  7  f. 
er  givet  med  det  blotte  (dhu  (thi  dette  Supplement  er  vist 
sikkert),  hvorimod  den  sidste  slutter  sig  til  Eftersætningen 
(xa  aev  x^e/mr«  xrA.)  som  en  deuue  indledende  Modalitets- 
bestemmelse.  Man  bør  altsaa  oversætte  saaledes :  „Men  hvis 
nogen  for  Fremtiden  (denne  Betegnelse  ligger  i  Optativerne) 
skulde  kjøbe  (saadan  Ejendom)  eller  lade  sig  den  pantsætte 
eller  tage  mod  Tilsagn  derom,  og  der  (selvfølgeligt  i  nær- 
værende Lov)  staar  skrevet  anderledes  (=  „tvært  imod  hvad 
deuue  Lov  i  de  foregaaende  Bestemmelser  byder"),  saa 
skal  i  Overensstemmelse  med  denne  Lovs  Bud  (som  følger) 
Ejendommen  gives  i  Moderens  eller  Hustruens  Vold  osv." 
Z  selv  har  rigtigt  gjort  opmærksom  paa,  at  Stillingen  af  Sæt- 
ningen ru  Tnde  t«  YQUfÅfiUX  e'^QarTcu  i  IX,  15  f.  tydeligt  uok 
viser,  at  den  knytter  sig  til  Eftersætningen  og  ikke  maa 
forbindes  med  aUat  som  Relativbestemmelse  hertil,  saaledes 
som  det  sker  hos  D,  L  og  Bk  (maaske  endogsaa  hos  B); 
paa  denne  Maade  vilde  ogsaa  denne  Relativsætning  blive 
ganske  overflødig,  da  Sætningen  nUai  8'  e^'^wTra« ,  hvis  Per- 
fektum viser,  at  der  tales  om  nærværende  Lovs  Bestemmelser, 
alene  for  sig  vil  sige  ganske  det  samme,  som  man  faar  ud 
ved  at  forbinde  de  to  Sætninger  (D:  „contrairement  å  ce 
qui  est  écrit  dans  la  préseute  loi" ;  Bk:  „den  gesetzlichen 
BestimuiDngen,  wie  die  gegenwårtigen  hier  lauteu.  zuwider"); 
eller  ogsaa  skulde  man  i  den  græske  Text,  for  at  den  skulde 
svare  til  disse  Oversættelser,  have  andre  Udtryk,  som  f.  Ex. 

uXXctt    5e   inde  t«   YQnufimn   ey^nTiai     eller    nXXcti   a   taSe   rot   yqafificttn 

ey^ctTTtti  (eller  exet).  Oversættelsen  af  m  (==  «)  som  „quando" 
(Comparetti)  eller  „depuis"  (Reinach)  er  næppe  tilladelig. 
Sætningen  «/  mSe  tu  j-fjctfiftarn  eyortTTnt  kuude  maaske  synes 
at  være  overflødig  ved  den  af  mig  i  Overensstemmelse  med 
Z  fulgte  Fortolkning;  uaar  den  imidlertid  er  tilføjet,  er 
dette  vel  sket  dels  for  at  betegne  det  følgende  Lovbud  som 
noget  fuldstændig  nyt,  der  ikke  har  været  gjældende  i  den 
ældre  Ret  men  først  er  indført  ved  nærværende  Lov,  dels 
for  i  Samklang  med  de  forudgaaende  Optativer  bestemt  at 
indskærpe,  at  nærværende  Lovs  Bestemmelser  kun  skal  finde 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  81 

Anvendelse  overfor  saadanne  Retskrænkelser  af  den  i  For- 
sætningen omtalte  Art,  som  maatte  indtræde  i  Tiden  efter 
nærværende  Lovs  Fremkomst;  det  samme  indskærpes  der- 
næst   yderligere     ved    Tilføjelsen    af   Modsætningen :    tov    åe 

TtgoS-&a   fie   svdixov   e/.isv. 

Med  Hensyn  til  Forstaaelsen  af  Ordene  t«  xQefåuTu  em  T«t 
ficttQi  eusv  antager  jeg,  hvad  jeg  ogsaa  har  søgt  at  udtrykke  i 
min  Oversættelse,  at  de  bør  opfattes  saaledes,  som  Z  an- 
tyder i  Noten  41  paa  S.  173,  medens  han  i  Texten  følger 
den  Opfattelse,  som  findes  hos  alle  de  andre  Fortolkere 
(undtagen  maaske  B),  hvorefter  det  kun  skulde  paabydes, 
at  deu  solgte  (pantsatte,  bortlovede)  Gjenstand  skulde  til- 
høre Moderen  (Hustruen),  hvem  den  uretmæssigt  var  berøvet. 
Dette  var  noget  saa  selvfølgeligt,  at  et  saadant  Paabud 
næsten  maatte  betragtes  som  overflødigt;  desuden  burde  der 
vel  saa  ikke  have  staaet  det  altomfattende  xQefAuru,  raen 
xQeo?;  endelig  maa  man  naturligt  vente,  at  naar  Sønnen  (Man- 
den), der  staar  som  den  naturlige  Bestyrer  af  Moderens 
(Hustruens)  Ejendom,  misbruger  denne  sin  Stilling  til  at 
disponere  ulovligt  over  Ting  af  denne  Ejendom,  maa  Besty- 
relsen fratages  ham  helt  og  holdent;  og  dette  er  efter  min 
Mening  ogsaa  netop  bestemt  i  disse  Ord,  idet  det  siges,  at 
Ejendommen  fra  nu  af  skal  gives  i  Ejerindens  Vold.  Hvor- 
dan det  saa  derefter  skal  gaa  med  dens  Bestyrelse ,  om 
hun  skal  bestyre  den  selv  eller  have  en  anden  Værge,  er  et 
andet  Spørgsmaal,  til  hvis  Løsning  Loven  her  ikke  giver  os 
noget  Middel.  Al  Tvivl  om,  at  denne  Forstaaelse  er  den 
rette,  bortfalder  for  mig  ved  Sammenligning  med  Anven- 
delsen af  det  samme  Udtryk  i  V,  32  f. 

Angaaende  Ordene  tov  8s  ngo&&a  her  og  i  IX,  17  deler 
jeg  (efter  at  have  raadført  mig  med  V.  Thomsen)  ikke  Bk's 
Opfattelse,  at  de  bør  tages  som  Maskulinum;  det  er  for 
kunstlet  med  dette  Udtryk  ,  der ,  altfor  kortfattet ,  skulde 
staa  istedenfor  det  fyldigere:  tov  de  nQo&S-a  allai  tovtov  ti 
nenoLsaoTov.  Naturligst  er  det  at  tage  det  som  Neutrum,  og 
Genetiven  er  da  den  saa  ofte  i  denne  Indskrift  forekommende 
Genetiv,    der  maa  gjengives  ved:    „med  Hensyn  til".     Ogsaa 

Nord.  tidskr.  f.  filol.    Ny  række.    IX.  g 


82  M.  Cl.  Gertz: 

To«Wfc  og  TO'  iif  nuu&,'ht  XI,  19.  21  tages  sikkert  bedst  som 
Neutrum. 

Reglerne  om,  hvordan  den  bedragne  Moder  (Hustru) 
skal  faa  sin  Ejendom  tilbage,  over  hvilken  Sønnen  (Manden) 
ulovligt  har  disponeret,  er  ikke  angivne  her  i  selve  Loven, 
vel  fordi  det  betragtedes  som  overflødigt.  Sandsynligvis  er 
det  gaaet  saadan  til,  at  hun  har  rejst  Sag  mod  den  Tredje- 
mand, der  ved  Kjøb  eller  Pantsættelse  var  kommen  i  Be- 
siddelse af  Gjenstanden  (cfr.  IX,  13:  «t  y.a  vixa&ei .  scil  6 
n(}itt^svo:   »(  xutct&éfjievoQ \   thi   skulde   o   anoSofievo^  e  xujof&evc   være 

Subjekt,  havde  Ordene  <u  x«  vr/.u&ei  vistnok  maattet  staa 
efter  xcna^svg).  I  denne  Proces  inddrages  da  Sønnen  (Man- 
den), som  ved  sin  ulovlige  Disposition  har  bragt  Gjenstanden 
over  til  Tredjemanden;  hvis  nu  Dommeren  tilkjender  hende 
Retten  til  Gjenstanden,  maa  Tredjemanden  selvfølgeligt  ud- 
levere hende  den ,  men  han  faar  da  Erstatning  derfor  af 
den  uretmæssige  Disponent  efter  Reglerne  i  VI,  18 — 24. 

VI,  25 — 31.  Dette  Sted  er  af  alle  med  rette  paralleli- 
seret med  Stedet  i  IX,  18 — 24,  men  viser  en  paafaldende 
Kortfattethed  i  Affattelsen  i  Sammenligning  dermed;  fuldt  ud 
skrevet  burde  der  have  staaet  saaledes :    cti  8e  x    o  uvjiuoloi; 

anofiolei  uvni  to  x^eoc,  oi  x'  (tvnii.toliovTi,  j.ie  bjabv  t«c  fiujQoc  e  rag 
Ywuty-oi.  <Co  Sixttcnag  uftvvg  xgirSTu  .  ui  8b  vixnarti  fxe  eftev  rag  i:inr(iog 
e  T«s  Y'^vur/.og^,  uo/.ev,    unt   x    s.ni^u).KtL,    nuij   joi    8iy.a<Txni,   e   f&xuino 

BYQcnrut.  Jeg  er  nu  for  mit  Vedkommende  temmelig  sikker 
paa,  at  denne  Kortfattethed  skyldes  en  Fejl  af  Stenhuggeren, 
der  paa  Grund  af  det  fremtrædende  Homoioteleuton  har 
oversprunget  alle  de  indklamrede  Ord;  man  har  naturligvis 
maattet  finde  sig  deri ,  naar  Fejlen  var  gjort ,  da  man 
jo  ikke  kunde  kassere  Indskriften,  som  var  indhugget  paa 
den  allerede  færdige  Bygnings  Væg,  og  Skaden  var  heller 
ikke  stor ,  da  man  jo  kunde  holde  sig  til  det  senere 
kommende  Parallelsted  for  at  se ,  hvad  Meningen  var. 
Men  at  det  er  en  Fejl.  slutter  jeg  deraf,  at  Lov- 
bestemmelsen her  bliver  ganske  uklar  ved  denne  Ude- 
ladelse, og  at  det  kun  bøder  tarveligt  paa  Uklarheden,  om 
man  paa  dette  Sted  forstaar  uno/jolei,  som  =  „beviser  for 
Retten,  at  ikke",  medens  det  i  IX,  18  maa  betyde,  hvad 
der  i  sig  selv  ogsaa  er  rigtigere,  „erklærer  for  Retten,  at 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  83 

ikke";  desuden  er  det  jo  klart,  at  hvis*  der  skulde  finde  eu 
Forkortelse  i  Formularen  Sted  paa  noget  af  de  to  Steder, 
maatte  det  naturligt  være,  ikke  paa  det  første  Sted,  men 
tvært  imod  paa  det  sidste,  hvor  jo  da  ogsaa  virkelig  Ordene 
TTrt^  Toi  dixnarnt  er  udeladte  og  ikke  savnes,  da  Meningen  af 
e  fey.naxo  eyQnTJca  er  tydelig  nok  gjennem  Parallelen  med  det 
første  Sted.  —  Hvad  nu  dernæst  Fortolkningen,  af  Stedet  an- 
gaar,  erklærer  Z  sig  i  Grunden  fallit  i  denne  Henseende, 
om  end  ikke  med  rene  Ord  (p.  175);  L  indlader  sig  al- 
deles ikke  paa  nogen  nærmere  Forklaring  her  paa  dette 
Sted,  men  ved  Parallelstedet  i  Kol.  IX  erklærer  han  sig  (p.  20, 
N.  65)  ude  af  Stand  til  at  forstaa,  hvad  der  menes  med  den 
anden  af  de  to  dér  omtalte  Processer ;  de  øvriges  Forklaringer 
er  saa  usammenhængende  og  uklare,  at  jeg  ikke  kan  slaa 
mig  til  Ro  ved  nogen  af  dem.  Hovedspørgsmaalet,  paa  hvis 
Afgjørelse  hele  Stedets  Forstaaelse  beror,  er  dette:  hvem 
er  den  omtalte  6  åvrnioloQ'}  Vi  har  i  Sagen,  som  den 
hidtil  er  omtalt,  tre  Personer,  nemlig  Moderen  (Hustruen), 
Sønnen  (Manden)  og  endelig  Tredjemanden,  som  ved  den 
ulovlige  Disposition  er  kommen  i  Besiddelse  af  den  om- 
stridte Gjenstand;  jeg  vil  betegne  dem  henholdsvis  med  M, 
S  og  T.  Kan  da  nu  o  mtlyoXoQ  være  S?  Ganske  vist  var 
han  den,  der  nærmest  havde  Muligheden  for  at  nedlægge  den 
her  omtalte  Paastand,  at  Gjenstanden  ikke  tilhørte  M;  men 
da  Kravet  jo  efter  det  før  udviklede  sikkert  rettes  af  M 
mod  T,  hvorimod  S  kun  impliceres  i  Sagen,  kan  S  ikke  godt 
betegnes  som  o  ajr/^MoAoc  eller  som  den,  der  ano/^okel,  hvilket 
vel  dog  kun  kan  siges  om  en  procesførende  Part.  Saa  maa 
altsaa  o  avj'^oloi  nødvendigvis  betegne  T;  thi  den  bestemte 
Artikel  taler  imod,  at  der  kan  menes  en  i  Processen  ind- 
trædende Fjerdemand,  der  imod  M  rejser  Krav  paa  den  om- 
stridte Gjenstand,  hvad  jeg  en  Tid  havde  tænkt  paa.  Og  T 
kan  vel  ogsaa  nok  i  Tillid  til  S,  som  er  hans  Auctor  for 
Salgets  Retmæssighed,  rejse  en  saadan  Paastand.  Striden 
synes  nu  i  Hovedsagen  at  dreje  sig  om,  for  hvilket  Forum 
Ejendomsprocessen  skal  behandles.  Hvis  T  ikke  nedlægger 
den  her  omtalte  Protest,  men  lader  alt  komme  an  paa,  om  M, 
paa  hvem  da  hele  Bevisbyrden  i  Sagen  falder,    positivt  kan 

6* 


84  M.  Cl.  Gertz: 

bevise  sin  Ret  til  -Gjenstandeu,  forhandles  Sagen  til  den 
endelige  Afgjørelse  for  den  i  hele  denne  Lov  omtalte  dixaarac, 
Familieretsdommeren ,  og  taber  han  her  Sagen,  saa  sker. 
hvad  der  er  sagt  forud  i  L.  12 — 25.  Hvis  han  derimod  be- 
stemt nedlægger  den  Protest,  fie  eftev  tag  jjurgog,  saa  kommer 
det  først  til  eu  Forhandling  for  Familieretsdommeren,  hvorved 
denne  hører  paa  T's  Grunde  for  sin  Protest  og  saa  i  Hen- 
hold til,  hvad  han  har  faa'et  at  høre,  og  sin  subjektive  Dom 
om  T's  hele  moralske  Personlighed  under  Ed  udtaler  sit  Skjøn 
om,  hvorvidt  der  bør  tages  Hensyn  til  hans  Protest  eller  ej. 
Hvis  han  nu  skjønner,  at  den  ikke  bør  tages  til  Følge,  saa 
forhandles  selve  Ejendomsprocessen  videre  for  ham  til  den 
endelige  Afslutning,  som  om  Protesten  slet  ikke  var  ned- 
lagt. Skjønner  han  derimod,  at  der  er  noget,  som  taler  for 
Protesten,  saa  afviser  han  Sagen  fra  sit  Forum;  hans  Kjen- 
delse  berøver  ikke  M  Retten  til  at  forfølge  Sagen  videre, 
idet  hans  Dom  kun  har  Charakteren  af  et  Præjudicium,  men 
M  maa  gaa  hen  til  en  anden  efter  Sagens  Art  n.vrmere 
bestemt  Domstol,  idet  Sagen  skjønnes  ikke  at  høre  under 
Familieretten  og  den  for  dennes  Omraade  ansatte  Dommer. 
Denne  Ejendomsproces  for  det  nye  Forum,  som  M  nu  an- 
lægger mod  T,  der  er  støttet  af  hint  Præjudicium,  som  dog 
lige  saa  lidt  som  andre  Præjudicia  nødvendigt  medfører,  at 
Kjendelsen  i  Ejendomsprocessen  af  den  nye  Dommer  gaar  i 
samme  Retning,  er  det  da,  som  betegnes  ved  Ordene  fiolev 
ons  X  Bni^nD.ei  .  .  .  eyQUTrnt..  Subjektet  for  /loXav  maa  være 
M;  Ordene  one  x  sm^auet  maa  forstaas  om  Maaden  og  For- 
men, under  hvilken  M  skal  indlede  Processen  efter  de 
derom  foreskrevne,  rimeligvis  paa  andre  Tavler  omtalte  og 
os  ubekjendte  Regler,  som  kan  have  været  forskjellige  efter 
den  omstridte  Gjenstands  forskjellige  Art  eller  Værdi;  Ordene 

nng   xoi   Sixacnai   e    (lokalt,    =    n(t(j   oi)   f^txnaio   (Genetiv)     ey(jnTrcti 

angiver  derimod  det  nye  Forum,  for  hvilket  M  skal  procedere 
Ejendomsprocessen,  og  som  ligeledes  paa  andre  Lovtavler 
kan  have  været  fastsat  som  forskjelligt  efter  Stridsgjen- 
standeus  Art  og  Værdi.  Hvorledes  nu  Sagen  videre  har 
været  behandlet  for  det  nye  Forum,  faar  vi  naturligvis  intet 
at  vide  om  i  denne  Lov.     Men  det  er  vel  nok  at  antage,  at 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  85 

hvis  T  tvært  imod  Præjudiciet  skulde  tabe  siu  Sag  her,  har 
det  haft  samme  Følger  for  S,  som  om  Sagen  var  behandlet 
til  Ende  for  Familieretsdommeren. 

VI,  31—36.  Denne  Bestemmelse  fortolker  Z  p.  129 
saaledes:  „Beim  Muttererbgut  hat  der  Vater  Verwaltung 
und  Niessbrauch;  bei  Tochtern  und  so  lange  die  Sohne 
minderjåhrig  sind,  unbeschrånkt;  sind  die  Sohne  volljåhrig, 
so  bedarf  er  zur  Veråusserung  .  .  .  ihrer  Zustimmung,  — 
und  da  unser  Gesetz  wohl  voraussetzt,  dass  bei  Lebzeiten 
des  Vaters  das  ganze  Muttererbgut  ungetheilt  bleibt ,  sind 
dadurch  auch  die  Tochter  und  minderjåhrigen  Sohne  ge- 
schiitzt".  Men  altsaa  skulde  de  (hvis  jeg  ellers  her  for- 
staar  Z  rigtigt)  slet  ikke  være  sikrede  mod  saadanne  Dis- 
positioner af  Faderen,  naar  der  ikke  var  voxne  Sønner;  thi 
disse  Dispositioner  maa  vel  dog  gaa  ind  under  „die  Ver- 
waltung". Dette  synes  dog  lidet  rimeligt,  og  det  kan  næppe 
heller  med  rette  sluttes  af  Ordene;  thi  disse  forbyder  i  al 
Almindelighed  Faderen  at  disponere  over  Børnenes  Mødrene- 
arv og  indrømmer  ham  kun  Tilladelse  dertil  i  ét  eneste  Til- 
fælde, nemlig  det,  at  der  er  voxne  Sønner,  som  giver  ham 
deres  Samtykke  til  saadanne  Dispositioner;  men  ellers  maa 
det  antages,  at  han  i  alle  andre  Tilfælde  har  været  ude- 
lukket derfra,  og  da  ganske  specielt  i  det  Tilfælde,  hvor 
der  kun  var  Døtre  og  umyndige  Sønner,  altsaa  netop  i  det 
Tilfælde,  hvor  han  efter  Z's  Mening  skulde  have  haft  den 
ganske  uindskrænkede  Dispositionsret.  Skjønt  Loven  ikke 
angiver  det,  er  det  dog  rimeligt,  at  Børnenes  mødrene  Fræn- 
der har  kunnet  varetage  Børnenes  Ret  mod  den  egenmægtigt 
disponerende  Fader  i  Henhold  til  den  følgende  Bestemmelse 
i  L.  37—44. 


§  8^     Til  Kol.  VI,  46  —  55. 

VI,  46 — 49.  Læsningen  af  disse  Linier  er,  hvad  Be- 
gyndelsen angaar ,  usikker.  De  Udfyldningsforsøg ,  som  er 
gjorte  af  C  og  L,  fører  til  saa  aabenbare  Urimeligheder,  at 
jeg  tror  helt  at  turde  forbigaa  dem  her  ,  ligesom  ogsaa  D's 
Forklaring;    BZ  er  ikke  kommen  til^nogen  sikker  Anskuelse 


86  M.  Cl.  Gertz: 

om  Læsemaaden ;  jeg  holder  mig  da  aleue  til  Bk,  der  skri- 
ver og  oversætter  saaledes: 

inevog  xéAo[(/]«Vo  n|c  IvasTcti:  „Wenn  jemand  unter  die  Feinde 
verkauft  ist,  als  zu  fremder  Stadtgemeinde  gehorig  unter 
Zwang  festgehalten ,  und  es  lost  .ihn  einer  aul  seinen 
Wunsch". 

Herimod  har  jeg  nu  at  indvende  følgende:  1)  at  ntuniou 
skulde  kunne  bruges  med  samme  Betydning  som  ne^noj,  er 
ikke  bevist;  2)  nsQnuo&Ji  .  .  .  é%6/nBvos  er  et  ugræsk  og  sprog- 
lig urigtigt  Udtryk  for  nsQiua&sk  ...  å'/t^rai;  3)  man  vilde 
næppe  have  brugt  den  absolute  Genetiv  ékojnévov  her  isteden- 
for  den  simple  Objektskasas  éUfievov,  4)  Ordene  f|  cVuo-noUng 
.  .  f/o,«/ero?  er  enten  ganske  overflødige  eller  vel  snarere 
endog  urigtige,  naar  de  opfattes  saaledes,  som  Bk  opfatter 
dem,  thi  ved  at  blive  solgt  til  Fjendeland  bliver  man  dog 
ikke  „zu  fremder  Stadtgemeinde  gehorig".  Endelig  er  selve 
Formen  éÅo,«£Voi'  højst  tvivlsom;  thi  i  L.  52  mangler  der  et 
Bogstav  foran  elouevo,  og  det  kan  næppe  være  andet  end  K, 
saa  at  der  dér  bør  læses  /.uofjero  mno ,  hvilket  ogsaa  passer 
lige  saa  godt  som  eller  bedre  end  tlo^Bro  cano ;  men  naar 
saa  er,  bør  man  selvfølgeligt  ogsaa  i  det  foregaaende  have 
Verbet  xéXo/.tai, ,  saa  at  Opfattelsen  af  xe/.oftevo  i  L.  48  som 
=  xal  éiofiévov  næppe  er  holdbar.  Jeg  anser  det  da  for 
rigtigere  at  skrive  Stedet  saaledes: 

ni   x'    ed   dv\^(T/xevi(xrg]    7re|^«[^ei'T'    s]   exe   ccAÅonoXin  g    vn     av\nvxng 

BX0/4BV0N  xBlo/jevo  Tig  ivaBrni  =  „hvis  nogen  udløser  den ,  der 
er  solgt  (som  Slave)  til  Fjendeland,  eller  som  fastholdes 
under  Tvang  af  en  fremmed  Stat,  paa  den  paagjældendes 
egen  Opfordring". 

Jeg  har  antaget,  at  Stenhuggeren  ogsaa  her,  som  flere 
andre  Steder  i  Indskriften ,  har  forvexlet  Bogstaverne  n  og 
M  Og  har  skrevet  sxouBvog  for  exot.erov.  Der  sondres  da  (ved  e 
==  ?,)  meget  rigtigt  mellem  to  forskjellige  Maader,  hvorpaa 
en  Gortynsk  Borger  kan  være  kommen  i  den  Situation  at 
være  bunden  i  Udlandet:  han  kan  være  bleven  taget  til 
Fange  i  Krig  med  en  fjendtlig  Stat  og  solgt  som  Slave  til 
en  af  dennes  Borgere,  eller  han  kan  muligvis  som  tilrejsende 


Til  Indskriften  fra  GorLyn.  87 

eller  Metoik  i  en  hvilken  som  helst  fremmed  Stat  (ikke  just 
fjendtlig)  have  paadraget  sig  Skyldforpligtelser  eller  andre 
Forpligtelser,  ifølge  hvilke  han  er  tvungen  til  at  blive  dér 
og  ikke  kan  komme  hjem,  før  han  er  løst  derfra.  Det  alene 
fra  dette  Sted  kjendte  Ord  c\Uo7iollct  er  en  Dannelse,  der 
svarer  til  dklodi,i.u(t  hos  Platon  Legg.  p.  954  E  og  blot  be- 
tyder ('dAt,  7r6/./c:  det  forangaaende  éxg  har  samme  Betydning 
som  ellers  vn6  ved  Passiv  (cfr.  Madv.  Synt.  §  78  Anm.)  og 
er  valgt  istedenfor  vn6  af  Hensyn  til  det  paafølgende  vn 
rit'nrxa^.  Der  er  skrevet  abIoubvov,  ikke  otslo/Aevov,  dels  for  sær- 
ligt med  Vægt  at  fremhæve  denne  Omstændighed  ved  Løs- 
kjøbelsen  (s.  Madv.  §  181  Anm.  6),  dels  fordi  Akkusativen 
omtrent  forbød  sig  af  sig  selv  efter  det  forangaaende  exo- 
fisvoy.  Præsens  Participium  kan  særdeles  godt  forsvares,  idet 
Opfordringen  til  Løskjøbelsen,  om  den  end  er  fremsat  forud 
for  denne,  dog  tænkes  som  bestaaende  under  og  gjentagen 
samtidig  med  Løskjøbelsen.  Med  Hensyn  til  dette  Stykkes 
øvrige  Fortolkning  slutter  jeg  mig  ellers  ganske  til  Z  p.  166  f. 
[Meister  har  ogsaa  foretaget  Rettelsen  til  exo^evov  og  ind- 
sat Verbet  xuoum  lige  som  jeg;  med  hans  øvrige  Læse- 
maade  kan  jeg  ikke  være  enig;  endelig  har  ogsaa  Compa- 
retti  i  Mus.  Ital.  Il,  2  p.  618  fundet,  at  vi  her  maa  have 
Verbet  xelo^tti,  som  møder  os  igjen  i  den  yngre  Lov  Kol. 
V,  4]. 

§  8^     Til  Kol.  VI,  55  — VII,  10. 

Atter  her  er  Læsningen  af  de  første  Ord  meget  usikker, 
og  det  er  højst  sandsynligt,  at  F  ikke  har  kunnet  læse  Bog- 
staverne klart  her  i  den  nederste  Linie,  i  det  mindste  ikke 
dem  alle.  Hvad  Meningen  af  Ordene  maa  være,  er  uden 
Tvivl  rigtigt  indset  og  udviklet  af  Z  p.  65  f.,  som  har  paa- 
vist,  at  Subjektet  i  det  første  Led  maa  være  et  Ord,  der 
betegner  en  ufri  Person,  og  at  der  gjøres  Forskjel  mellem 
to  Tilfælde,  nemlig  1)  det,  at  den  ufrie  Person  gaar  ind  til 
den  frie  Kvinde  som  Jiendes  Mand,  og  2)  det,  at  en  fri  Kvinde 
træder  ind  i  en  Slaves  Hus  som  hans  Kone.  Er  dette  rigtigt, 
hvad  jeg  for  min  Del  ikke   tvivler   om,    tilbagevises   hermed 


88  M.  Cl.  Gertz: 

de  Forklaringer ,  som  er  fremsatte  af  CDL.  Af  de  over- 
leverede Bogstaver  ukxeiiftQUTov .  hvorunder  der  muligvis  i 
næste  Linie  har  staaet  et  Par  Bogstaver,  hvoraf  det  første 
kan  være  et  a,  har  nu  B  dannet  6  éxei&'  fqtjiwv  lu  x,  Bk 
derimod  o  éxel&'  égoiov  (hvorimod  han  ikke  tager  Hensyn  til 
Bogstaverne  i  L.  56,  men  i  Beg.  af  VII,  1  indskyder  et  é 
-=  at);  begge  Læsninger  er,  idet  der  ved  dem  begge  bliver 
Tale  om  „en  Person  fra  fremmed  Land'' ,  udgaaede  fra  en 
Forestilling  om  en  Sammenhæng  mellem  denne  og  den  foran- 
gaaende  Lovpassus,  som  vistnok  er  urigtig,  i  alt  Fald  højbt 
problematisk,  da  det  er  klart,  at  vi  her  har  en  efter  sit 
Indhold  helt  forskjellig  Lovparagraf,  der  næppe  kan  staa  i 
nogen  som  helst  Forbindelse  med  den  foregaaende.  Læse- 
maaderue  er  da  ogsaa  i  sproglig  Henseende  betænkelige, 
hvad  de  selv  indrømmer,  og  kan  kun  klares  ved  temmelig 
halsbrækkende  Fortolkninger,  der  endda  ikke  fører  hen  i  den 
Retning,  hvori  de  efter  Z's  sikkert  rigtige  Opfattelse  af  Me- 
ningen burde  gaa.  Idet  jeg  holder  mig  til  denne  og  derhos 
antager,  at  F  kan  have  fejlet  med  Hensyn  til  et  Par  Bog- 
staver,   formoder  jeg,    at  der  skal  staa:  oi  (=  w)  x   u  &tQu- 

nov.\   OLL   X     I    Bni    luv   eXev&ÉQav   e).&ov   OTivist     =-=     „hvis    nogen    har 

en  Tjener  og  han  gaar  ind  til  en  fri  Kvinde  og  faar  hende 
til  Kone".  Ved  ^tgdncjv  forstaar  jeg  den  hos  Herren  i  Byen 
levende  og  som  hans  Vaabenknægt  tjenende  /ojxeic,  idet  jeg 
minder  om,  hvad  der  staar  hos  Eustath.  ad  Dionys.  Perieg. 

Oo3,    og  ad   11.    p.  1024:   S^eganoiv   åoi'Xov   imXocptQOv   dr/Aui    xurct   tt^v 

Ki}i]jon>  ^Xoxraav;  naar  der  i  det  andet  Led  (VII,  3)  ikke  staar 
&tQcm(ov,  men  5oT Aos-,  saa  antager  jeg  dovXog  her  for  en  Fælles- 
benævnelse  for  foLxBxi  og  /^ixTwj'tyToc  (iovXoq ,  hvllke  i  dette 
andet  Tilfælde  stilles  aldeles  lige,  medens  der  i  det  første 
indrømmes  /otxevi  en  Begunstigelse,  som  man  ikke  har  villet 
indrømme  den  anden  Art  Trælle  efter  deres  i  det  hele  meget 
lavere  Stilling.     Naar   der  er  valgt  Udtrykket  med  Dativ  (o» 

X    I    &eQdncov)   istedenfor   at  sige  al' xn  ^'t-eQcmcov  énlj.  s.  e.  ottvIii,    kan 

dette  vel  have  sin  Grund  deri,  at  man  ved  denne  Dativ  har 
villet  betegne  den,  til  hvis  Husstand  Børnene  af  saadanne 
Ægteskaber  skulde  høre,  i  alt  Fald  naar  de  skulde  være 
Slaver.     Formodningsvis  tilføjer  jeg,  at  muligvis  endnu  ét  af 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  89 

de  i  F's  Tegning  givne  Bogstaver  kan  reddes,  hvis  man  tør 
antage,  at  man  i  denne  Dialekt  har  kunnet  sige  ^sgonwr  for 
å-eganujv^  ligesom  man  i  Gortynisk  og  ellers  har  o  for  «  i 
TSTogeg  Og  (i  det  mindste  i  andre  doriske  Dialekter,  cfr.  Tab. 
Heracl.  I,  103.  132)  xo&agd?  for  x«^«^oc;  smlgn.  ygocpevg  C 0,1161^ 
nr.  58,  15;  120,  16.  31;  133,  2;  134,  3.  Endnu  maa  jeg 
tilføje  ,  at  Th.  Reinach  i  Rev.  crit.  1885  nr.  44  var  falden 
paa  en  lignende  Tanke  som  jeg,  idet  han  antog,  at  der  i  de 
dunkle  Bogstaver  skjulte  sig  Ordet  olxoS^eganav. 

§  8^     Til  Kol.  VII,  10—15. 

Her  har  ogsaa  Ussing  (smlgn.  Comparetti  i  Mus.  Ital.  di 
antich.  class.  II  p.  624  ff.)  rigtigt  indset,  at  det  meget  om- 
stridte neQau'io),  som  er  bleven  forklaret  paa  mange,  tildels 
ganske  urimelige  Maader,  maa  betyde  „redhibere,  lade  Kjø- 
bet  gaa  tilbage"  (egl.  vel:  „overføre  Slaven  igjen  til  sin 
forrige  Herre'').  6  nsnu^évog  bliver  da  den  samme  Person  som 
o  nQiocfievoc,    dog  vel    at  mærke  saaledes,    at  hin  Benævnelse 

som    6   nenafiévog   ==    o    naatag    først   egentlig   tilkommer    o   TiQitt- 

fievog  fra  den  Dag  af,  da  de  60  Dage  er  forløbne,  uden  at 
han  har  ladet  Kjøbet  gaa  tilbage  i  denne  Tid ;  fra  denne 
Dag  af  opløses  da  fuldstændigt  Forholdet  mellem  Slaven  og  hans 
forrige  Herre,  og  det  er  naturligt,  at  den  nye  Herre  da  og- 
saa overtager  Ansvaret  lor  sin  Slave,  selv  for  hvad  denne 
maatte  have  forset  sig,  før  Kjøbet  fandt  Sted.  Dativen  ved 
evåixov  BfiBv  maa  her  betegne  den,  mod  hvem  Retskrav  kan 
■gjøres  gjældende,  og  sprogligt  set  er  dette  vel  lige  saa 
godt  muligt,  som  at  Dativen  kan  betegne  den,  der  kan  rejse 
Retskrav,  saaledes  som  den  maatte  forstaas  i  V,  7  f.  Som 
det  synes,  har  i  den  Gortynske  Ret  i  den  ældre  Tid,  før 
denne  Lov  forandrede  Forholdet,  den  tidligere  Herre  endnu 
efter  Salgets  endelige  Afslutning  maattet  bære  Ansvaret  for, 
hvad  Slaveo  havde  gjort,  medens  han  var  i  hans  Eje.  An- 
gaaende  Antallet  af  „dies  utiles"  til  Redhibitionen  havde 
Bticheler  i  Rhein.  Mus.  N.  F.  XL  p.  478  rigtigt  sammen- 
lignet Stedet  i  Digg.  XXI,  1,  31,  22,  som  ogsaa  Ussing  hen- 
viser til. 


90  M.  Cl.  Gertz: 

§  9.     Til  Kol.  VII,   15  — VIII,  42. 

VII,    54    ff.        f    nvo^oc    ti    o   £7T«f?|aÅ/o»'    [xn\i     fi[t    Aet    /iBr]Bv    |    n 

nnjQoioxog.  Saaledes  supplerer  B  og  Bk  den  i  L.  55  moleste- 
rede Indskrift,  og  at  de  i  Modsætning  til  FCL  i  det  mindste 
efter  Meningen  har  truffet  det  rette,  kan  der  næppe  være 
nogen  Tvivl  om.  Derimod  er  det  vist  sikkert,  at  de  ikke 
har  truffet  de  rigtige  Ord ;  thi  det  tredje  Bogstav  efter  nXXov, 
hvoraf  der  endnu  er  Spor  tilbage,  har  sikkert  været  et  O, 
ikke  et  S  {-^  i),  og  det  derpaa  følgende  Tegn  kan  vel  have  været 
etM,  men  det  kan  ogsaa  godt  have  været  de  tæt  til  hinanden 
staaende  Bogstaver  ^iV;  efter  et  Bogstavs  Rum  følger  dernæst 
noget,  der  nærmest  ser  ud  som  Resten  af  et  S,  og  saa  er 
der  Plads  for  4  eller  5  Bogstaver,  indtil  man  kommer  til 
EN.     Jeg  tror  derfor,    at  man  bør   læse,   hvad  der   vil  give 

samme    Mening:    e    (tio^ug   si    o    f-m^ttU.or.    ana'yvoi    ('>£    i.iBvtv    (t    nn- 

T^otoxoc.  Verbet  unoyiyvomyM  =  „åt  opgive,  beslutte  sig  til 
at  ikke"  har  vel  sædvanligt  Artiklen  (t6  eller  Tot)  eller  Næg- 
telsen (M>;  foran  den  deraf  afhængige  Infinitiv,  men  at  det 
ogsaa  kan  have  den  simple  Infinitiv  efter  sig,  er  utvivlsomt, 
og  det  findes  da  ogsaa  f.  Ex.  hos  Plut.  Thes.  6.  Agesil.  24  extr. 
Anton.  34  i  Arrian  Exp.  I,  23,  5  osv.  Bk  vil  tage  f  som 
=  et  =  „wenn  nåmlich" .  idet  han  opfatter  denne  anden 
Betingelsessætning  .,als  eine  Erlåuterung  des  ersten";  dette 
kunde  gaa  an,  hvis  der  i  den  første  Sætning  stod  „kan" 
og  ikke  „vil",  men  nu  gaar  det  ikke  an.  Man  maa  vende 
tilbage  til  den  ellers  herskende  Opfattelse  af  e  =  T,,  saa  at 
der  skjelnes  mellem  de  to  Tilfælde:  1)  at  hun  vel  kan,  men 
ikke  vil,  og  2)  at  hun  ikke  kan  i  Øjeblikket  og  heller  ikke 
vil  vente,  til  Muligheden  indtræder. 

VIII,  13  /t(o(  =  „vil  af  sig  selv,  uden  nogen  Opfor- 
dring fra  andres  Side";  smlgn.  V,  42  Ibiovu:  „vil  med  det 
gode,  i  Mindelighed". 

VIII,  16  gaar  det  sikkert  næppe  an  at  opfatte  ov  /« 
oTTt'ter  xig  som  et  Spørgsmaal,  da  man  næppe  vil  kunne  paa- 
vise  Exempler  paa  on  anvendt  foran  et  saadaut  Spørgsmaal; 
det  maa  opfattes  som  simpelt  hen  fremsættende  (direkte  eller 
vel  snarest  indirekte)  Tale,    og  uaar  lei  opfattes  som  /e<ot  i 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  91 

L.  13,  er  der  heller  intet  at  anke  paa  denne  Sætnings  For- 
bindelse med  det  følgende. 


§  10.     Til  Kol.  VIII,  42  —  IX,  24. 
VIII,  42 — 46.    Her  supplerer  man  den  molesterede  L.  45 

SaaledeS :     [x]«t     [tag     enin(xQn]iag    St.rt[/.]a[vy.n]vev    (FBLi)    eller     [tJkc 

[tV  Bniy.«Q7j]iuQ  (5i\  (C)   eller  [t]«[5  8'e7ii>iaQn]tng  i).  (Bk).      Sporene 
i  Begyndelsen   af  Linien    viser  nærmest  hen  til  mg  eller  radi; 
men  enncagmag  kan  ikke  være  rigtigt.     For  det  første  er  der 
foran   Endelsen   t«?   som  Rest   af  det   forangaaende   Bogstav 
en  skraa  Streg  \  tilbage,  som  umuligt  kan  tilhøre  Bogstavet 
C  (=  7i).      Dernæst   passer  entxa^nmg   heller  ikke   efter  Me- 
ningen;   thi   hvad  skal   vel  tænkes   som   Subjekt  for  Verbet 
8in'/.c(vx<xviv?   Nærmest  maatte   man  jo  tænke  paa  to?  nuToonrg, 
og  grammatisk  taget   er  vel   intet   andet   muligt;    men  naar 
disse  skal  have  Halvdelen   af  inixa^nln  til  Deling  mellem  sig 
( —    dette    betyder  Sialarxavev ,    der    altid    anvendes    om    den 
endelige,   afsluttende  Deling   af  noget  mellem  to  eller  liere, 
cfr.  VIII,  4.  24;    V,  50  — ),     og    endvidere    den   ægteskabs- 
berettigede    i    Henhold    til   Reglen   i   VII,  29—35  skal  have 
den    anden  Halvdel   deraf,    hvad   bliver   der   saa   tilbage  til 
Arvedatteren    at    leve  af?     Cfr.  Z  p.  159.      Man   kunde   vel 
sige,    at    Farbrødrene    saa    skulde    underholde    og    opdrage 
hende  mod  denne  Godtgjørelse;    men   det  var  dog  en  lovlig 
stor  Godtgjørelse,  og  det  var  urimeligt,  om  ikke  i  det  mindste 
en  Del  af  den  e^nva  tkc  BnmnQniag ,    som  der  her  er  Tale  om, 
skulde  henlægges   til  Forøgelse  af  Arvedatterens  Formue  og 
.  ikke    gaa    i    Farbrødrenes    Lomme.      Skal    da    maaske    den 
ægteskabsberettigede    tænkes    som    Subjekt  ?       Allerede    af 
sproglig  Grund  gaar  dette  ikke  an,    da   en   Ellipse   af  dette 
Subjekt   vilde  være   utilladelig;    men    desuden    vilde   jo   saa 
Bestemmelsen  her  kun  være   en  Gjentagelse    af    den    i   VII, 
29  ff.      Samme  Indvendinger  vilde    der    være    at  gjøre  mod 
Opfattelsen  af  o  ini^allMv  som  Subjekt  for  uvoQog  e«;  desuden 
er  det  jo  her  sikkert  forudsat,  at  Onklerne  og  derimellem  o 
eni§aÅ,lcjv    er    myndige ,     siden     de     skal     bestyre    Formuen. 
Subjektet  for  uvoQog  ti  kan  kun  være  « ^laT^otoxoc ;  menskulde. 


92  M    Cl.  Gvrtz: 

hvad  der  mi  ir  den  eneste  tilbagestaaende  Mulighed,  mv 
naxQoioxov  være  Subjektet  for  dinlavnnvev  (Bk),  havde  det  vist- 
nok ogsaa  udtrykkeligt  maattet  tilføjes;  og  desuden  vilde 
denne  Bestemmelse  ogsaa  have  været  overflødig,  da  man, 
uaar  intet  andet  udtrykkeligt  bestemtes  om  den  Halvpart  af 
f'nixagnia,  som  blev  tilbage  efter  Fradrag  af  den  i  VII,  29  ff. 
omtalte ,  maatte  tænke  sig ,  at  den  tilfaldt  Arvedatteren. 
Der  skal  vistnok  staa  noget  helt  andet  end  intyngnlng ,  og 
jeg  er  temmelig  sikker  )3aa,  idet  jeg  antager  Stregen  foran 
Ktg  for  en  Rest  af  M  (=  a),  at  man  bør  læse:  Ta(^  (eller  ra?) 

8e    nBQioding    dini.nvxavsv,     idet    da    toc    nuT^octvg    bliver   Subjekt 

for  dette  Verbum,  dxrin  som  dorisk  Form  for  ovvln  findes 
hos  Plat.  Cratyl.  p.  401  C,  hos  Okellos  o.  a.*).  Forholdet 
bliver  da  dette:  Arvedatterens  samtlige  Formue  (undtagen 
Huset)  skal  bestyres  af  alle  hendes  Onkler  paa  Faders  Side 
i  Forening,  ikke  udelukkende  af  den,  som  er  berettiget  til 
Ægteskab  med  hende,  naar  hun  bliver  myndig;  naturligvis 
er  denne  Bestemmelse  truffen,  for  at  denne  Onkel  ikke  som 
Enebestyrer  af  Formuen  skal  føle  sig  fristet  til  at  gjøre  sig 
selv  uretmæssig  Fordel  ved  Bestyrelsen  deraf  paa  hendes 
Vegne.  Af  det  samlede  Udbytte  af  Formuens  Drift,  for- 
modentlig for  hvert  enkelt  Aar,  skal  nu  efter  Reglen  i  VII, 
"29  ff.  den  ægteskabsberettigede  Onkel  først  forlods  erholde 
Halvdelen  {(molrty/åveiv);  af  den  anden  Halvdel  skal  der  først 
og  fremmest  tages ,  hvad  der  medgaar  til  Arvedatterens 
Underhold  og  Opdragelse  og  vel  ogsaa  Ydelser  til  Staten, 
og  Overskudet  (?ie^too-(oe) ,  som  bliver  tilbage  efter  Fra- 
drag af  dette,  skal  deles  i  to  Halvdele,  hvoraf  den  ene  hen- 
lægges til  Forøgelse  af  Arvedatterens  Formue,  medens  den 
anden  Halvdel  af  dette  Overskud  overlades  samtlige  Onkler 
til  indbyrdes  Deling  mellem  sig  {8ialayx«vEiv)  som  Godt- 
gjørelse  for  deres  Ulejlighed  med  Formuens  Bestyrelse  og 
for  ved  disse  Fordele  at  bevæge  dem  til  ærlig  og  sam- 
vittighedsfuld Bestyrelse  af  den  (cfr.  Dem.  or.  27,  60  f.). 


*)  Om  man   maaske  i  den  Gortynske  Dialekt  snarere  skulde  have  en 
Form  som  TtsQiama?,  tør  jeg  ikke  afgjøre. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  93 

VIII,  47—53.  Den  molesterede  L.  52  supplerer  (C)B 
Bk  (rigtigere  end  FL)  saaledes:  «.-  Se  ^|«Te^  fis  [eis,  nag  T]oi[g 
ft]aTQO}<ji  I  TQnne&ca.  Men  dette  er  næppe  ganske  rigtigt. 
Istedeul'or  sie  havde  man  snarere  raaattet  vente  8ooi  som  IV, 
21;  dernæst  er  nag  sikkert  urigtigt  ved  Siden  af  den  føl- 
gende Pluralis,  da  det  vel  dog  sjælden  vil  være  Tilfældet, 
at  alle  Morbrødrene  bor  sammen  i  ét  Hus,  hvilket  jo  maatte 
være  Forudsætningen  for,  at  Arvedatteren  kunde  opfostres  nag 
Toic  /uazgoai  (anderledes  er  Forholdet  med  nag  tul  nmqi  VIII, 
51  og  XII,  26);  da  nu  Tgicpsa&ai  vn6  xtvi  („under  nogens 
Varetægt  og  Opsigt")  er  et  ikke  sjældent  Udtryk,  s.  Papes 
Lex.  s.  V.  vno  B  3,  formoder  jeg,  at  man  ogsaa  her  bør 
skrive  vno  xot.^  jaar^oo-i  („under  Morbrødrenes  Tilsyn",  medens 
hun  selvfølgeligt  vedbliver  at  bo  i  det  hende  af  Faderen 
efterladte  Hus).  Der  er  dog  den  Ting  i  Vejeu  for  at  skrive 
8ooi  vno,  at  der  efter  Tegningen  kun  synes  at  være  Plads 
for  6  Bogstaver;  men  det  er  jo  muligt,  at  Rummet  ikke  er  saa 
ganske  nøjagtigt  udmaalt,  saa  at  der  i  Virkeligheden  nok 
kunde  staa  7;  ellers  vilde  jeg  skrive  eis  vno. 

VIII,  53 — IX,  1  har.  som  det  tydeligt  nok  fremgaar  af 
den  bevarede  Forsætning,  indeholdt  en  Bestemmelse  om, 
hvad  der  skulde  ske  i  det  Tilfælde,  at  nogen  ægtede  en 
Arvedatter  i  Strid  med  denne  Lovs  forud  anførte  Regler 
{uXXai  S'e^QUTTni) ;  men  Bestemmelsen  er  bleven  uklar  ved 
Molesteringen  af  VIII,  55  og  den  øverste  Del  af  næste 
Kolumne.  Det  er  klart,  at  der  maa  have  været  aabnet  en 
Udvej  for  ol  ém^iållovTBq  til  at  forfølge  et  saadant  Lovbrud; 
da  der  nu  i  IX,  1  sikkert  har  staaet  xovg  tni^ullovTnvg ,  er 
det  højst  safid synligt,  at  vi  her  har  Hovedsætningens  Sub- 
jekt, og  der  kan  vel  heller  ingen  Tvivl  være  om,  at  Hoved- 
sætningen har  begyndt  med  VIII,  55  og  har  endt  med  IX,  1. 
da  den  derefter  følgende  Lovpassus  vistnok  har  krævet  alle 
Linierne  fra  IX,  2  af.  Efter  de  usikre  Spor  af  Bogstaverne 
i  L.  55  vil  jeg  da  opstille  den  Formodning,  at  der  kan  have 
staaet  saaledes   i   Hovedsætningen   fra  L.  55:    Cejoe[apa]t 

(a)S  K02M0    I    Tovq   eni^a[lXovTavq  ^åoIbv]    =    ned'    o   sj'^fzTCft    xoa/^o 
(==   fisxa  Toi'   y.6(T/xov,  fiexF    ov  j'^ypaTiTai)   t.   s.   fX.    ==     „saa    skal    de 

berettigede     begynde     Retsforfølgning     i     Forbindelse     med 


94  M.  Cl.  Gertz 

(o:  understøttede  af)  den  Kosmos,  med  hvem  Loven  byder  det". 
Det  er  højst  sandsynligt,  at  i  Gortyn  en  enkelt  af  Kosmerne 
har  haft  et  Retshegemoni  i  saadanne  Sager  om  Arvedøtre 
ligesom  o(}xmv  (og  i  visse  Tilfælde  noUnuQxo?)  i  Athen.  Lov- 
bestemmelsen er  affattet  meget  kort,  idet  man  paa  dette 
Punkt  har  henholdt  sig  til  den  ældre  Ret  og  ladet  den  ved- 
blive at  gjælde;  i)-Qnrni  (der  synes  ved  en  Fejl  at  have  staaet 
tyfjuTi;  om  ijQccrai  =  tyfjctnm  S.  VIL  47)  henviser  til  denne 
ældre  Ret  lige  som  III,  20  f.;  29  f.  X,  45;  og  deri  har  været 
angivet,  hvilken  Kosmos  der  havde  disse  Sager. 

IX,  2 — 7.  Det  er  naturligt,  at  ethvert  Supplement  her 
maa  blive  usikkert ;  men  at  Bk  skulde  have  truffet  det  rette 
med  sine  Supplementer,  er  vist  mere  end  tvivlsomt.  Han 
formoder,  at  der  har  staaet,  at  „naar  en  efterlader  en  Arve- 
datter, skal  hendes  Farbrødre  og  Morbrødre,  hvis  de  selv- 
har  Ejendom,  have  Lov  til  kun  at  pantsætte  og  sælge  af  denne 
deres  egen  Ejendom,  og  denne  Pantsættelse  eller  dette  Salg 
alene  skal  have  Retmæssighed''.  Men  hvilken  logisk  Sammen- 
hæng er  der  vel  her  imellem  Forsætning  og  Eftersætning? 
og  er  det  ikke  en  ganske  overflødig  Lovbestemmelse  at  give  en 
fuldkommen  selvstændig  Mand  Tilladelse  til  at  sælge  og 
pantsætte  af  sit  eget  Gods  (anderledes  staar  jo  Sagen  i  VI, 
5  f.)?  og  hvorledes  vilde  endelig  en  saadan  Bestemmelse 
passe  ind  i  Sammenhængen  her,  hvor  der  aabenbart  kun 
skal  tales  om  Dispositioner  over  Arvedatterens  Gods?  Der 
kan  næppe  være  nogen  fornuftig  Tvivl  om ,  at  Z  har  Ret. 
naar  han  p.  160  mener,  at  her  „ein  Fall  wird  angegeben, 
in  dem  Verkauf  und  Verpfåndung  von  Sachen  der  Erb- 
tochter  giltig  sein  soli";  det  viser  ogsaa  den  følgende  Mod- 
sætning ai  d'  al). ni  y.r).  ,  som  ellers  vilde  være  meningsløs; 
og  det  er  jo  en  Selvfølge,  at  Arvedatterens  Farbrødre  og 
Morbrødre,  som  bestyrede  hendes  Formue  (ofr.  XII,  23  ff.), 
herved  maatte  kunne  komme  til  at  foretage  slige  Trans- 
aktioner paa  hendes  Vegne  og  til  hendes  Fordel ,  og  man 
har  da  sikkert  ikke  tænkt  paa  rent  at  forbyde  dem  at  fore- 
tage slige  Transaktioner,  men  kun  fastslaaet,  at  de  skulde 
gjøre  det  til  hendes  Tarv  og  ikke  til  egen  Fordel.     Herefter 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  95 

kunde  jeg  tænke  mig  Stedet   suppleret  paa  følgende  Maade 
(med  24 — 25  Bogstaver  i  hver  Linie): 

\(ti  Tig  x'«)'ooor  7itt]TQoioxov  yitt\inkinei,  ■?  «i)[t«  s8iov<t  enni.ve\<Tei, 
TO?  nuTQoftrg  e  to]»'c  ,««rpoa»'|?  xmotS^eftev  [xat  nnoSo&ai  vne^  \  nvjng, 
xtti  ovjo  6]ixaiav  Sfisv  xlav  ovav  xui  xnv  xn\Tud'B(Tiv.  ni  S'ytXXni 
nqi\aLTO    .    .    . 

„Hvis  en  efterlader  sig  en  umyndig. Arvedatter,  eller 
hun  selv  myndig  (men  endnu  ugift)  giver  sit  Samtykke  der- 
til, maa  hendes  Farbrødre  eller  Morbrødre  ( —  det  kan  jo 
nemlig  tænkes,  at  der  kun  er  Morbrødre  — )  pantsætte  og  sælge 
paa  hendes  Vegne  (og  i  hendes  Interesse),  og  under  denne 
Betingelse  skal  Salget  og  Pantsættelsen  have  Retsgyldighed; 
men  hvis  paa  nogen  anden  Maade  (,  end  denne  Lov  byder, 
altsaa  ikke  med  hendes  Samtykke  og  ikke  i  hendes  Inter- 
•esse,  men  til  Formuesbestyrernes  egen  Fordel  og  som  om 
Gjenstanden  tilhørte  disse  selv)  nogen  skulde  kjøbe"  osv.  — 
Det  synes,  som  om  efter  den  ældre  Ret  Formuesbestyrerne 
har  kunnet  handle  mere  selvraadigt,  i  alt  Fald  uden  Arve- 
datterens Samtykke. 

§  ll^     Til  Kol.  IX,  24  —  43. 

Dette  Stykke  handler  om,  hvorledes  man  skal  søge  for- 
skjellige  Arter  af  Forpligtelsesforhold  opretholdte,  naar  den, 
paa  hvem  Forpligtelsen  hvilede,  er  afgaaet  ved  Døden.  De 
technisk-juridiske  Udtryk,  som  forekommer  her,  gjør  For- 
tolkningen vanskelig  og  usikker;  desuden  synes  der  at  være 
Fejl,  som  skyldes  Skjødesløshed  hos  Stenhuggeren,  hvis  da 
ellers  Halbherr  rigtigt  har  gjengivet,  hvad  der  staar  paa 
Stenen. 

IX,  24 — 3L  (tvdexartfievo?  kan  sikkert,  efter  hvad  man 
kjender  til  dette  Ord  som  Retsudtryk,  kun  betyde  „den, 
der  er  gaaet  i  Kavtion  for  en  anden  som  Selvskyldner". 
Betydningen  af  vsvixa^tevog  kan  efter  Anvendelsen  af  Verbet  i 
denne  Indskrift  (f.  Ex.  I,  23.  55)  heller  ikke  være  tvivl- 
som ;  det  maa  betegne  „den,  som  har  tabt  en  Proces",  hvor- 
ved Forpligtelsen  til  en  eller  anden  Udredelse  er  gaaet  over 
paa  ham ;    det   er   en  lille  Skjødesløshed   ved  Lovaffattelsen, 


96  M.  Cl.  Gertz: 

naar  dette  Participium  er  sat  paa  anden  Plads  i  Rækken, 
medens  det  burde  have  staaet  paa  første  Plads  som  nxu  i 
L.  31,  da  dette  Tilfælde  ikke  behandles  ganske  paa  samme 
Maade  som  alle  de  andre.  —  Herefter  har  Bk  og  allerede 
Blass  rigtigt  indset,  at  der  bør  læses:  e  evxoiuKtv^  oneXov,  og 
jeg  selv  havde  ogsaa  fundet  det  samme,  før  jeg  kjendte 
deres  Bemærkninger;  det  var  mig  nemlig  klart,  at  det 
maatte  være  galt.  naar  de  tidligere  Behandlere  af  Indskriften 
i  L.  34  f.  læste:  avdoxtt{d)  8'  extv  xuioinv ,  da  Infinitiven  exsv 
vilde  være  sprogligt  uforklarlig,  hvorfor  man  her  maatte  læse 
saaledes :  avdoxu{d)  ås  xivxoioTnv  (=  xui  Evxoioi(tv) ;  jeg  havde 
ogsaa  sat  Ordet    i  Forbindelse    med   forskjeilige    Hesychios- 

glosser :  xoluv  (^xaov .  xo'iior .  xovov)  =  fvixvQOv ;  xotdCeiv  (xcua^etv. 
xovdani)  =^   ive-/vi}itl,eiv\    xcjct&eig   =   fvej(V(j(tadbi'<:]    xoiaaov   =  iTvvS^eg 

=  compone  pignore  dato.  Ordene  betyder  vel  altsaa:  „den, 
som  skylder  Panter" ;  Pluralis  kan  betegne  de  iorskjellige 
Arter  af  Panter,  som  kan  tænkes  (fvéxvQov  og  vnu&lxr,).  Det 
er  at  forstaa  saaledes,  at  der  blot  har  været  en  Aftale 
mellem  Debitor  og  Kreditor  om,  at  den  og  den  af  hins 
Ejendele  skulde  gjælde  som  Pant  til  denne,  uden  at  denne 
enten  havde  faaet  Ejendelen  udleveret  som  haandfaaet  Pant 
eller  sat  et  Mærke  derpaa  som  Hypothek;  naar  da  Debitor 
var  død,  maatte  Kreditor  jo  søge  at  faa  Aftalen  anerkjendt 
og  opretholdt;  man  behøver  næppe  for  at  forklare  Stedet 
at  ty  til  Antagelsen  af  et  lignende  Forhold  her  som  det,  der 
omtales  hos  Dem.  34,  .50,    hvor  der  tales   om   en  Skylduer 

Toic     ånvetmnli     ov     nnQctuydiv     xdc     vno&iixag.        Bk     Vil     have  ,      at 

fvxoiuTa  skal  betyde  nuQctxaTuf^l^xr,  Depositum  (idet  han  afleder 
xotuj' af  xet/ua,  hvilken  Afledning,  selv  om  den  er  rigtig,  dog  ikke 
behøver  at  medføre  denne  Betydning  af  évxoioxa)-^  Pluralis 
bliver  paa  denne  Maade  vanskeligere  at  forklare.  Blass  op- 
fatter evxoioTni  som  „Geld ,  fiir  welches  ein  Pfand  gegeben 
ist";  dette  bliver  i  Realiteten  den  samme  Tydning  som  min, 
hvis  der  da  ikke  ved  „gegeben  ist"  menes,  at  Pantet  virkelig 
skal  være  udleveret  Kreditor,  hvilket  jeg  ikke  kan  antage 
er  sket;  thi  saa  behøvede  Kreditor  jo  næppe  at  frygte  for 
sit  Tilgodehavende.  Herefter  kommer  Ordene  s  din^ako/isvog 
6  din_fein(tfievog,  som  er  højst  duukie.     Bk  vil  drage  Oplysning 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  9^ 

om  Betydningen  af  disse  Ord  af  det  forangaaende  irxoiota 
=  7iagotxnttt&i]xt] ,  uagtet  det  er  temmelig  vilkaarligt  at  sta- 
tuere en  Sammenhæng  imellem  disse  Ord  og  hint;  Retten 
dertil  skulde  bevises  ved  Fortolkningernes  Rigtighed,  men 
de  er  vistnok  højst  tvivlsomme,  dm^nlofi^vog  skal  være  = 
nnQtty.cand-i7tr,v  unoaTegi,aag ,  „den  som  har  Vægret  sig  ved  Ud- 
levering af  et  Depositum";  men  naar  Debitor,  hvad  Aor. 
Partcp.  viser,  allerede  har  gjort  sig  skyldig  heri  en  Tid  før 
sin  Død,  hvorfor  har  Kreditor  da  ikke  lagt  Sag  an  imod  ham 
strax,  medens  han  selv  endnu  levede?  hvorfor  rejses  Kravet  nu 
først  efter  hans  Død?  Stedet  i  Aristoph.  Schol.  Plut.  373 
giver  heller  ikke  nogen  sikker  Støtte  for  denne  Forklaring; 
af  dette  kunde  man  i  det  højeste  komme  til  den  Opfattelse, 
at  ditt^ccko/jEvo?  betød  „den,  som  har  bedraget  en",  hvilket 
ogsaa  nok  kunde  passe  med,  hvad  man  ellers  véd  om  dette 
Ord.  Er  dette  rigtigt,  hvorom  jeg  dog  tvivler,  da  saadant 
noget  næppe  hører  herhen,  maa  man  vel  tænke  sig,  at  Kreditor 
og  Debitor  have  haft  et  vist  Forretningsforhold  med  hin- 
anden, hvorved  denne  har  bedraget  hin  (f.  Ex.  som  sin 
Kompagnon),  og  at  Bedrageriet  først  er  kommen  for  Dagen 
ved  Debitors  Død.  L's  (og  Biass's)  Forsøg  paa  at  bringe 
dette  Sted   i  Forbindelse   med   det   dunkle    Udtryk  hos  Plu- 

tarch   sept.    sap.    COnV.    3    (rolg   alvlj-fiaai   oKTJiEQ    natQCtYakoiC   /^»/Tctt 

xnl  8ia§ttV.BTai  nQoq  ivxvxovraq)  Qg  derefter  at  forstaa  det,  som 
om  der  her  er  Tale  om  „Spillegjæld",  er  maaske  det,  der 
kommer  Sandheden  nærmest;  det  antager  ogsaa  V.  Thomsen. 
8Laj:sinn^evoQ  forklarer  Bk  om  „den,  som  har  truffet  Aftale 
med  en  anden  om  Tilbagegiveise  af  et  Laan  eller  Deposi- 
tum";  jeg  tror,  at  det  betegner  den,  som  har  indgaaet  en 
(hvilkensomhelst)  mundtlig  (men  dog  vel  i  Vidners  Over- 
vær sluttet)  Kontrakt  eller  Aftale ,  og  andet  og  mere  har 
man  heller  ikke  Ret  til  at  slutte  om  Ordets  Betydning  af 
Stederne  hos  Aristot.  Oecon.  p.  1351^,  5,  Ethic.  Eud.  p.  1243% 
31,  ibd.  ^  7  og  lamblich.  vit.  Pythag.  §  124.  I  Overensstemmelse 
med  sin  Opfattelse  af  8ia§aUea-&tti  ==  „wiirfeln"  vil  Blass  o^- 
i&tte  dinjrBinaa&tti.  ==  „wetten" ;  det  kan  maaske  gaa  an,  men 
Parallelsteder  findes  næppe. 

Nord.  tidskr.  f.  filol.    Ny  række.    IX.  7 


98  M.  Cl.  (^ertz: 

Hvad  de  nu  herefter  følgende  Ord  augaar,  havde  jeg  lige 
som  Bk  og  Blass  først  tænkt  mig,  at  man  skulde  læse  miuo- 
Xeaaxo  iiqo  tu  Bviavio]  det  passer  da  ogsaa  meget  godt  til  Me- 
ningen. Subjektet  for  enifioXeauTo  er  selvfølgeligt  den  afdøde 
Skyldners  Fordringshaver ;  ved  inl  i  Sammensætningen  betegnes 
denne  Proces  som  kommende  bag  efter,  rejst  efter  hans  Død. 
Men  foran  disse  Ord  gaar  nu  Bogstaverne  •  ejovrumUoH/g 
( —  der  mangler  vist  intet,  men  mellem  o  og  c  har  der  vel 
enten  staaet  et  forkert  Bogstav,  som  Stenhuggeren  har  ud- 
slettet, eller  ogsaa  er  det  blot  en  Fejl  i  Stenen  selv  — ). 
Disse  har  de  fleste  været  enige  om  at  læse  som  I  lorrw 
i'dloc.  hvilke  Ord  de  drage  hen  til  Forsætningen  ;  kun  C  danner 
en  Undtagelse,  idet  han  tager  e  =  «t  og  oversætter:  „se 
(c'é)  altri  per  lul"  og  mener,  at  „si  allude  a  chi  possa  rap- 
presentarlo  ne'  suoi  irapegni  dopo  la  sua  morte"  ,  hvortil 
han  saa  knytter  et  mærkeligt  F'orsvar  for  Singularis  aiXog; 
men  dette  „espressione  troppo  laconica"  vil  vist  ingen  gaa 
ind  paa.  L  oversætter:  „oder  diesem  (dem  Verstorbenen) 
ein  andrer  <etwas  schuldet>-"' ;  men  en  saadau  Ellipse  er 
ganske  umulig,  og  dette  er  tilstrækkeligt  til  at  fælde  hans  For- 
klaring ,  saa  at  jeg  kan  spare  mig  Gjendrivelsen  af  den, 
for  saa  vidt  der  er  Tale  om  dens  Mening.  Mere  sproglig  til- 
ladelig er  vel  Z's  Forklaring  (p.  170):  „oder  ein  Anderer 
diesem  (auf  diese  verschiedenenWeisen)  <schuldend  stirbt>" 
eller  Bk's:  „oder  ein  andrer  <Cder  zu>>  jenem  <Cin  solchem 
Schuldverhåltniss  steht'">,  scil.  „stirbt";  dog  falder  det 
noget  svært  at  forklare  Dativen,  der  jo  i  alt  Fald  ikke  kan 
sættes  i  Forbindelse  med  vsvucnuevog .  og  Ellipserne  er  be- 
synderlige nok.  Men  fra  Meningens  Side  er  der  det  at  ind- 
vende mod  denne  Tolkning,  at  enifioleamo  jo  ikke  kan  have 
det  samme  Subjekt,  naar  der  tænkes  paa  denne  Tilføjelse 
7,  toi'to)  nUog.  som  uaar  der  tænkes  paa  den  forangaaende 
Hove. Idel  af  Forsætningen;  thi  det  er  dog  en  Selvfølge,  at 
Kravet  paa  den  afdøde  Debitors  afdøde  Debitor  i  anden 
Række  (som  betegnes,  ved  nX'/.o?)  maatte  rejses  af  hins 
Arvinger ,  medens  derimod  kun  Kravet  paa  hin  selv 
rejses  af  hans  Kreditor.  Desuden  vilde  de  to  Tilfælde 
ikke  være  væsentlig  forskjellige ,  saa  at  der  ikke  var 
nogen    Grund     til     at     specificere    det     i    Ordene    ",    tovtu 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  99 

ciUoc  betegnede.  Jeg  tror  du,  at  der  her  ved  en  Fejl  af 
Stenhuggeren  er  udfaldet  nogle  Bogstaver,  som  lignede  de 
nærmest  foregaaende,  og  at  der  skal  læses:  e  tovtoi  aXlog 
E7iiuult<ioi.  fio'Ås^anro  ttqo  to  eviavTo.  Eller  ogsaa  er  de 
ganske  utydelige  Bogstaver  først  i  L.  29  at  læse  anderledes, 

saa  at  der  har  Staaet:    enLftoX\ev  Isioi,   ngo   to   snavto   {sci\  eniftolav, 

idet  da  denne  Inf.  er  udeladt  i  Hovedsætningen,  som  i  III, 
37;  VI,  1;  VIII,  18;  angaaende  Overgangen  derfra  til  Imper. 
åixaddsTo  cfr.  VII,  43—45;  X,  33—37).  Ved  aUog  menes 
selvfølgeligt  Fordringshaveren;  det  i  sig  selv  noget  ubestemte 
Udtryk,  som  ikke  let  kunde  undgaas,  naar  der  ikke  skulde 
bruges  vidtløftige  Omskrivninger  svarende  til  de  forskjellige 
Participier,  bliver  efter  sin  Mening  aldeles  klart  af  den 
følgende  Passus  i  L.  31  ff.  tovtoi  staar  lidt  unøjagtigt,  men 
det  er  klart  nok,  at  der  i  Virkeligheden  menes  hans  „Bo 
og  Arvinger".  Angaaende  Oversættelsen  af  Ordene  s.  ovfr.  S.  29. 
IX,  31 — 37.  I  disse  Linier  indeholdes  nu  Reglerne  om, 
hvem  der  skal  kaldes  til  at  vidne  i  Sagen,  og  der  gjøres 
da  en  Forskjel  mellem  det  Tilfælde,  hvor  Forpligtelsens 
Grund  er  en  vly.a,  at  nemlig  Fordringshaveren  har  vundet  en 
Proces  mod  den  afdøde,  og  de  øvrige  Tilfælde,  hvor  dens 
Grund  er  en  eller  anden  af  de  andre  nævnte  Ting.  For  den 
rette  Forstaaelses  Skyld  maa  det  her  fastholdes,  at  ol  ém^aUovTeg 
aldrig  i  og  for  sig  selv  kan  betyde  „de  beslægtede  eller  paa- 
rørende", men  det  kan  kun  faa  denne  Betydning  som  Følge 
af  Sammenhængen,  hvori  det  staar;  i  og  for  sig  selv  betyder 
det  kon  dem,  oig  ém^akkei  TI  af  den  ene  eller  den  anden 
Grund,  og  i  Sammenhængen  her  er  der  kun  Tale  om  dem, 
ole  éni^uUet  i^iagTVQeYv,  hvem  det  tilkommer  at  vidne  paa  Grund 
af  deres  Forhold  til  det,  der  har  været  Forpligtelsens  Grund. 
Det  første  Tilfælde,    hvor   denne  Grund   er  Wx«,    indeholdes 

da  i  disse  Ord:  at  jxev  x«  vixag  enifiolei,  o  dixaaTng  ttv  ^va^ov,  ai 
xtt  doei  xai  noUuTtvai^   ot,  8e  fiaiTvgeg   oi    snL^aX/.ovTeg  ^     hvortil     er     at 

underforstaa  anonoviovTov  Ira  L.  37.  Det  er  nu  her  klart 
i  og  for  sig,  at,  naar  Fordringens  Grund  er  en  rlxa,  maa 
den  Dommer,  som  i  sin  Tid  har  fældet  den  for  Fordrings- 
haveren gunstige  Retskjendelse,  samt  hans  Hjælper,  den  da- 
værende Mnamon,  være  selvskrevne  til  at  aTiononev  om  For- 

7* 


100  M.  Cl.  Gertz: 

firingens  Retmæssighed,   og   man   skulde  paa  Forhaand    tro. 
at  der  ikke  behøvedes  yderligere  Udsagn  af  andre;  imidlertid 
antages    det    almindeligt,    at  der  i   dette  Tilfælde   endnu  er 
andre   egentlige  Vidner    (thi  hine  to  har   man  vel  ikke  godt 
kunnet  betegne  med  dette  Navn),   og  at   disse   betegnes  ved 
de  følgende  Ord    oi  de  /.lunviieg  oi  eni^nXXovzBc..     Her  oversætter 
nu  Bk:  „so  sollen  (der  Richter  und  der  Mnamon,  soferu  . . .), 
anderer  seits    die  Zeugen ,    nåmlich    die  Erben    des  Ge- 
storbenen   .  .  .    Aussage   thun";    men   hvor  finder  man  „an- 
dererseits"  udtrykt  saaledes  som  her  ved  det    blotte  (^£?   og 
hvad  har  den  dødes  Arvinger,    selv  om   eni^aU.orreg    i    denne 
Sammenhæng  kunde  betyde    dette,   at  gjøre  i  denne  Sag,  da 
det  jo  dog  maa  betragtes  som  højst  tvivlsomt,  om  de  særligt 
har    kunnet    vide    Besked    om    hin   Proces?    Det   var  jo   da 
ogsaa   besynderligt,   om   de   skulde   kaldes  til   at  vidne  i  en 
saadan  Strid,  hvor  de  jo  snarere  maatte  staa  som  Sagsøgerens 
Modpart.  Blass  fortolker  omtrent  som  Bk :  „sollen  aussagen  der 
Richter  .  .  .  und  ausserdem  als  die  Zeugen  die  verwandten"  ; 
her  forstaar  jeg  oven  i  Kjøbet  ikke  Artiklen  ved  „die  Zeugen", 
den  maatte  da  helst  være  borte.    B  har  (efter  Meningen)  om- 
trent det  samme  som  disse;  DC  betragter  jeg  det  som  over- 
flødigt at  gjendrive.     L  læser  o15b,  ikke  or  Sé,   og  oversætter: 
„sollen  diese   (der  R.  und  M.)   als  Zeugen   und  die  Zustån- 
digen  (aussagen)'' ;  men  hvor  kommer  dette  ual  fra,  som  ind- 
skydes?    Alle    disse   Fortolkninger    har    da    deres   Mangler, 
og  en   ny  maa  søges.    Som  ovenfor  sagt,  skulde  man  tro,  at, 
hvis    Dommeren    og    Mnamon    levede    og  kunde    udtale   sig, 
maatte  dette  være  nok,  saa  at  der  først  blev  Spørgsmaal  om 
andre  Vidners  Udsagn,  naar. hines  manglede;  jeg  tilføjer  nu 
her,  at  denne  Betingelsessætning  ai  y.u  doet  xm  noXiarBvei  inde- 
holder   noget    i    den    Grad   selvforstaaeligt,    at   man   skulde 
anse  den  for  ganske  overflødig,    som    den  staar  her;  den  vil 
først  faa  nogen  Betydning,   naar   dens  Modsætning   føjes  til; 
men  den  mangler  vi,  hvis  Overleveringen  er  rigtigt  optegnet, 
og  Stenhuggeren   ikke   har   begaaet  nogen  Fejl.     Antager  vi 
derimod,  at  O  i  or  Se  er  urigtigt  angivet  eller  indhugget  istdf. 
A,   og  at   Stenhuggeren  har  glemt   ME  foran  /jnnvijeg,   faar  vi 
baade    hele    Sætningen    grammatisk    rigtigt    formet    og     en 
tydelig  Tale,   hvori   intet  Ord   er  overflødigt,   og  et  Indhold, 


Til  Indfkriften  fra  Qortyn.  101 

der  svarer  til,  hvad  man  maatte  vente;  da  hedder  det  nemlig: 

ni  ftev  X«  vixng  enifiolsi,,  o  dixnajag  xo  fivn^ov.  m  xn  ^oei  k«/. 
nahnrfvei,    (scil.    nnonovtovTOv),    ni    (^6<C«s>,    fiacTvgeg    ui   ent^nkXovrsg 

(sc.  nnonoviovTOf),  nvduy.nd  5e . . . .  nnonoviovTov.  Angaaende  Enkelt- 
hederne i  dette  Sted,  vil  jeg  blot  endnu  bemærke,  at  Bk  vistnok 
mindre  rigtigt  opfatter  nolmiBvei  =  „biirgerliche  Stellung 
hat",  og  at  det  afgjort  er  urigtigt,  naar  Z  p.  54  synes  at 
opfatte  det  som  =  „offeutlicher  Beamter  ist"  ;  det  betyder 
vistnok  kun  simpelt  hen:  „opholder  sig  i  Staten,  blandt 
Borgerne",  med  hvilken  Betydning  jeg  ogsaa  mindes  at  have 
set  Ordet  i  de  Delfiske  Frigivelsesdokumenter  (i  Øjeblikket 
har  jeg  kun  det  Exempel,  der  findes  hos  Cauer  ^  nr.  212,g, 
hvor    Kvinden    Nikaia    sælges    til   ApoUon,    wore    élev&éqnv 

elfAEv   noliXBvovanv   aviav   el   xa    d^eA/y).       Ogsaa   Blass    tager   det 

simpelthen  ==  inidrjfAi/^  der  tænkes  paa  det  Tilfælde,  at  han 
kan  være  rejst  bort  fra  Staten  og  bo  i  et  fremmed  Land. 
Det  er  for  Resten  besynderligt,  at  Verberne  er  Singularis, 
som  om  Subjektet  alene  var  6  ftvdfiov;  naturligvis  maa  dog 
begge  Verber  forstaas  lige  saa  fuldt  om  6  Sixaata? ;  s. 
Kriigers  Griech.  Gramm.  §  58,  3,  1  og  63,  4.  For  øvrigt 
synes  dette  Sted  at  vise,  at  i  Gortyn  den,  som  havde  tabt  en 
Proces,  just  ikke  altid  har  skyndt  sig  saa  særdeles  med  at 
udrede  det,  han  efter  at  have  tabt  den  skulde  udrede,  siden 
der  kan  være  Tale  om,  at  de  da  i  Retten  siddende  Personer 
kan  være  døde,  naar  denne  nye  Proces  kommer  for. 
Endelig  vil  jeg  bemærke,  at  det  er  klart,  at  det  i  det  her 
omtalte  Tilfælde  vistnok  kun  er  Sagsøgeren,  der  fører  de 
paagjældende  Vidner  frem.  Ved  ol  fm^ålXovxeg  tænkes  der 
da  her  sikkert  nærmest  paa  dem,  der  har  været  Vidner  ved 
de  i  sin  Tid  mellem  Kreditor  og  den  nu  afdøde  Debitor 
sluttede  Transaktioner  og  derfor  er  inde  i  Sagen. 

IX,  37 — 40.  8  de  xanofBinovTi  oversætter  C  ved:  „se  (gli 
opponenti)  oppougan  diniego" ;  som  Subjekt  tænker  han  sig 
(mod  al  sproglig  Rimelighed)  den  i  L.  28  omtalte  nlloq  eller  egent- 
lig uUoL.  Stedfortræderne  for  den  afdøde  Debitor,  og  mener,  at 
disse  simpelt  hen  „benægter  Rigtigheden"  af  Vidnernes  Ud- 
sagn, hvad  unofemovTi  aldrig  kan  betyde.  D  siger:  aprés 
avoir  re^u  les  déclarations,  le  juge  .  .  .",   som  om  anojraint^vji 


lO'i  M.  Cl.  Gertz: 

kunde  være  -=  nnononovn*).  Hvad  L  mener  med  sit:  „wenn 
sie  aber  in  Abrede  stellen",  véd  jeg  ikke.  B  oversætter: 
„wenu  sie  aber  versagen",  og  Z  p.  171,28  forklarer  ano^eiTJom 
=  1^1,  miocpavloiev  (IX ,  5'2) ,  „wenn  sie  niclits  auszusagen 
wissen";  Bk  synes  at  være  af  samme  Mening  (men  for  øvrigt 
knytter  han  nogle  løjerlige  Bemærkninger  dertil  p.  136  f.  om, 
at  der  savnes  et  Modsætningsled,  som  skulde  angive,  hvad 
der  skulde  ske,  «i  uev  x«  ftanygeg  anonoviuvTt :  det,  han  savner, 

Staar  jo  i  L.  30:    o  ducaatag  dixuSStio  Tiogri  in  anonovio/ueva).    Heller 

ikke  denne  Oversættelse  synes  at  kunne  forliges  med  den  sæd- 
vanlige Betydning  af  ttno^sirrai;  det  kan  sikkert  kun  betyde 
„hvis  de  nægter  at  vidne",  unddrager  sig  deres  Vidne- 
pligt, som  altsaa  har  været  bindende  i  Gortyn  ligesom  i 
Athen ;  alene  paa  denne  Maade  kan  man  ogsaa  forstaa,  at 
der  i  det  følgende  (efter  Bk's  vistnok  rigtige  Opfattelse  af 
vixev  =  (fégsiv)  kan  blive  Tale  om  en  Bøde  som  Straf  for  de 
gjenstridige  Vidner,  hvorimod  en  Erklæring  fra  deres  Side 
om  intet  at  vide  om  Sagen  næppe  kunde  paadrage  dem 
Straf.  —  De  følgende  Ord  skriver  nu  CL  saaledes:    d(,i(a8déi(o 

6f.i6aag   t«   ccvtojv   xnl   xbvg  /jttnvQnvg   pi.X7,v   to   unloov.      C    OVersætter 

og  omskriver  dette  saaledes:  „giudichi  giurando  (il  giudice) 
le  cose  loro,  e  il  valore  di  una  volta  (la  cosa  o  somma) 
vinta  (in  giudizio)  abbiano  (da  chi  soccombe  in  giudizio)  i 
testimoni".  Herimod  er  at  indvende:  1)  dutnddhco  o/<oo-«c  er  et 
betænkeligt  Udtryk  af  den  Grund,  at  Dommeren  ellers  over- 
alt i  Loven  kun  aflægger  Ed,  hvor  han  x^/Vet.  aldrig  hvor 
han  dixdddei,,  Og  disse  to  Udtryk  holdes  skarpt  ud  fra  hin- 
anden ellers;  det  skulde  vel  ogsaa  hedde  ofwaavg;  2)  hvorfor 
skal  man  have  Pluralisformen  t«  nvrcbv,  le  cose  loro?  det  var 
dog   naturligt,  at   der   kun   tænktes   paa  én  Sag  og  én  Sag- 


'')  Ogsaa  Blass  p.  479  Not.  2  tager  anoj:einat  som  Aoristform  til 
anonovw  og  opfatter  da  i  som  Tidskonjunktion  =  „efter  at  de  har 
gjort  deres  Vidneudsagn";  men  for  ikke  at  tale  om  den  højst 
tvivlsomme  Berettigelse  til  at  bringe  disse  to  Verbalformer  i  For- 
bindelse med  hinanden,  da  jo  (pwviu)  har  sin  egen  Aorist,  saa  om- 
stødes hans  Forklaring  derved,  at  han  i  det  følgende  (med  BZ) 
læser  ufiuaayra  •■•  »tz^;-* ;  thi  naar  der  er  Vidneudsaga,  tyer  man  ikke 
til  Partens  Ed. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  103 

Søger,  og  det  vilde  være  hensigtsløst  at  bruge  Flertallet 
(hvorved  der  vel  skal  tænkes  paa ,  at  Sagerne  kan  rejses 
af  de  flere  forskjellige  Grunde,  som  er  nævnede  forud?); 
3)  endelig  er  det  noget  aldeles  nyt,  som  næppe  kjendes 
noget  andet  Steds  fra  og  i  sig  selv  er  urimeligt,  at  Vidnerne 
skal  have  nogen  Løn  for  deres  Tjeneste  i  Sagen.  L  over- 
sætter: „soli  der  Richter  auf  seinen  Eid  erkennen,  dass  es 
ihr  Eigenthura,  und  dass  die  Zeugen  gewinnen  das  Eiufache"; 
herimod  er  de  samme  3  Indvendinger  at  gjøre,  og  desuden 
den,  at  det  er  sproglig  umuligt  at  udtrykke  „dass  es  ihr 
Eigenthum"  ved  t/  miuv.  Bk  har  den  samme  Skrivemaade 
paa  det  nær,  at  han,  som  sagt,  skriver  vUbv,  og  han  over- 
sætter: „soli  er  nach  Schw^urentscheid  in  ihrer  Sache  das 
Urteil  fallen,  und  dass  die  Zeugen  das  Einfache  zu  zahlen 
haben'";  herimod  gjælder  de  to  første  Indvendinger  atter 
(og  naar  Bk  vil  forsvare  Sixnddtro  ofioang  ved  Henvisning  til 
oi-iorrsi  i  III,  16,  saa  er  det  meget  misligt,  da  o/^oaei  dér 
naturligst  er  at  opfatte  som  et  kortfattet  Udtryk  for  o^ioaaq 
ytQiru)\  mod  Bestemmelsen  om  Vidnerne  maa  der  siges,  som 
ovenfor  sagt,  at  den  ikke  passer,  naar  man  tillægger  unofBinovit, 
den    Betydning,    Bk    vil.      BZ    vil    med    en    Rettelse   skrive: 

SixnSSéio  ofiua nvTu  rtiTfjy  xal  xbvg  /uairvQavg  vix-ifV  to  onXooV.    „soll  er 

urtheilen,  dass  schwore  er  selbst  und  die  Zeugen  und  ersiege 
das  Eiufache"  ;  men  det  er  rigtignok  besynderligt,  at  Vidnerne, 
som  „erklærer  intet  at  vide  om  Sagen",  skal  nødes  til  at 
sværge,  endog  om  det  blot  var  som  Mededsmænd;  man 
kan  dog  vel  heller  ikke  antage,  at  alle  Vidnerne  er  saa 
gunstigt  stemte  mod  Sagsøgeren,  at  de  frivillig  vil  være  hans 
Mededsmænd,  og  Mededsmænd  lader  sig  vel  overhovedet 
kun  tænke  som  frivillige;  endelig,  naar  der  er  Tale  om  An- 
vendelsen af  saadanne,  kræves  der  vist  altid  et  bestemt 
Antal,  ikke  som  her  et  tilfældigt.  Og  saa  er  ogsaa  Fortolk- 
ningen af  anofSLnovTi,  næppe  holdbar.  —  Man  bør  da  vel  gaa 
en  anden  Vej  for  at  finde  Meningen;  og  jeg  tror  da  med 
BZ,  at  der  i  ofioau^  virkelig  er  en  Fejl,  idet  Stenhuggeren 
ved  at  tænke  paa  det  hyppigt  forekommende  o/^wg  kqivbxo, 
ofivvvjn  y.Qivev  er  kommen  til  at  skrive  ofiofrng,  hvor  der  burde 
have   staaet   Inf.    ofionar^  det  følgende  xaavjov  læser  jeg  som 


104  M.  Cl.  Gertz: 

r  unvxtjv  =  tb  ctvxiv,  idet  a  (hvis  det  ikke  ved  en  Fejl  er 
skrevet  istdf.  e)  er  fordoblet  ved  eu  Stenhuggerfejl  paa  lig- 
nende    Maade     som     i     V,    14    {nadeXnioi),     VIII,    30    (aK»e^)    og 

maaske  III,  24  {xaarexvov);  Elision  af  e  i  re  foran  det  samme 
Pronomen  findes  f.  Ex.  i  den  kretiske  Indskrift  hos  Cauer  ' 
nr.  119,  10.  Herefter  oversætter  jeg  hele  Stedet  saaledes: 
„Men  hvis  Vidnerne  nægter  at  vidne,  skal  Dommeren  dømme, 
dels  at  han  selv  (Sagsøgeren)  skal  sværge,  dels  at  Vidnerne 
skal  bøde  den  omstridte  Gjenstands  enkelte  Beløb."  — 
Naar  Dommeren  ikke  kan  faa  Vidnerne  til  at  udtale  sig, 
og  man  ikke  vil  overlade  det  til  hans  eget  Skjøn  at  afgive 
Kjeudelse  {xqIvbiv),  er  der  naturligvis  ingen  anden  Udvej  end 
den  at  bruge  Sagsøgerens  Ed  paa  sin  Fordrings  Retmæssig- 
hed som  Bevismiddel  og  altsaa  lade  Dommeren  paalægge 
ham  en  saadan  Ed  (cfr.  III,  5  ff,  XI,  47).  Vidnerne,  som 
antages  at  kunne  vidne,  saa  at  deres  Vægring  maa  betragtes 
som  en  Spillen  under  Dække  med  Modparten,  dømmes  med 
rette  til  en  Bøde,  der  tilfalder  den  vindende  Part;  hvis 
altsaa  Sagsøgeren  sværger,  faar  han  ikke  alene  sin  Fordring 
anerkjendt,  men  ogsaa  dens  Beløb  én  Gang  til  udbetalt  af 
Vidnerne;  hvis  han  derimod  unddrager  sig  Eden,  erkjendes 
selvfølgeligt  hans  Fordring  for  uberettiget,  og  Vidnerne,  som 
saa  antages  at  have  villet  begunstige  ham,  maa  betale  For- 
dringens enkelte  Beløb  til  den  afdødes  Bo. 

IX,  40 — 43.  Her  er  der  Tvivl  om  den  Infinitiv,  som 
har  staaet  i  L.  42  efter  avTov ,  idet  man  kun  har  Bog- 
staverne a.e&ttt.  sikre,  hvorimod  det  andet  Bogstav  i  Ordet 
er  utydeligt.  F  har  skrevet  éll&ni,  som  vel  næppe  kan  for- 
klares paa  nogen  Maade;  alle  de  øvrige  skriver  efter  C's 
Forslag  ayed^tti.  uagtet  rigtignok  Sporene  af  Bogstavet  (en 
lodret  Linie)  langtfra  tyder  paa  Bogstavet  y  (a).  Men  selve 
dette  Ord  bereder  ogsaa  Vanskeligheder  for  Forstaaelsen. 
Forbundet  med  uvt6v  som  Subjekt  maa  det  jo  betegne,  „at 
der  skal  lægges  Beslag  paa  hans  Person",  saa  at  han  føres 
i  Gjældsfængsel ;  men  at  antage  en  Personalexekution  mod 
en  Kavtionist,  naar  der  ellers  ikke  er  Spor  af  den  i  Loven, 
er  dog  højst  betænkeligt,  navnlig  naar  man  tænker  paa  det 
fremskredne    Standpunkt     i    Retsudviklingen,     hvorpaa    den 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  105 

Gortynske  Lov  i  det  hele  staar,  og  hertil  kommer  saa  den 
endnu  større  Besynderlighed,  at,  da  aye&ai  ogsaa  skal  for- 
bindes med  det  følgende  xa  xge/jona  som  Subjekt,  maatte  man 
antage  en  Forbindelse  af  Personalexekution  med  Realexeku- 
tion  (se  Z  p.  131  f.).  Og  vilde  man  overhovedet  kunne 
bruge  Udtrykket:  t«  xQB^uona  ft^eiat?  Jeg  tror  det  ikke.  Men 
jeg  tvivler  heller  ikke  om,  hvad  Sporene,  ogsaa  klart  nok 
viser  hen  til,  at  man  skal  læse :  axe&ai  ==  uzHi&ui  =  åraa&ai 
(af  axtt  =■  „Bøde,  Skade,  Tab").  Der  foreskrives  da,  at  „hvis 
en  Søn  gaar  i  Kavtion,  medens  hans  Fader  endnu  er  i  Live, 
skal  det  muligvis  derved  foranledigede  Tab  og  Skaden  ramme 
ham  selv  (ikke  hans  Fader),  og  —  tilføjes  der  til  nærmere 
Bestemmelse  —  det  skal.  ramme  den  P'ormue,  som  Sønnen 
selv  besidder  som  sin  Særejendom".  Verbet  atuad-ai,  forbundet 
med  en  Personbetegnelse  som  Subjekt  fandtes  ovenfor  i  IV,  29  f., 
og  den  dér  anførte  Lovbestemmelse  kan  altsaa  ogsaa  komme 
til  Anvendelse  her,  dog  først  naar  det  viser  sig,  at  Sønnens 
Særeje  ikke  er  i  Stand  til  at  dække  Tabet  ved  Kavtionen ; 
at  Verbet  ogsaa  kan  forbindes  med  et  Tingssubjekt  som  xa 
xgefiaxa,  er  vel  i  Grunden  en  Selvfølge,  men  for  øvrigt  findes 
der  sikkert  ogsaa  et  andet  Exerapel  herpaa  i  selve  denne 
Lov,  nemlig  nedenfor  i  XI,  42,  hvor  mærkeligt  nok  ogsaa 
det  andet  Bogstav  af  denne  Infinitiv  er  forvsundet,  og  hvor 
man  ligeledes  ved  Konjektur  har  skrevet  a^e&ai,  skjønt  her 
Udtrykket  ax«  i  XI,  34  f.  og  41  burde  have  vist  hen  til, 
at  det  rette  Ord  var  nxex^ai  =  „rammes  af  Bøden,  hæfte 
for  Gjælden".  [Blass  har,  som  jeg  siden  har  set,  ogsaa 
villet  sætte  dette  åxi,&&ai  ind  her  i  IX,  42 ;  mærkeligt  nok  har 
han  ikke  set,  at  det  skulde  staa  i  XI,  42;  han  har  villet 
indføre  den  aktive  Aoristform  axuaei  istdf.  axuc  ei  i  VI,  23.  48 
og  IX,  14,  hvilket  jeg  dog  betvivler  er  rigtigt.  I  den  yngre 
Gortynske  Indskrift  findes  axed-ai  bevaret  i  Kol.  V,   14.]. 

§  IP.     Til  Kol.  IX,  43— X,  ?. 

Det  er  rigtignok  vanskeligt  at  behandle  dette  Lovafsnit, 
hvis  Begyndelse  og  tildels  Midte  er  stærkt  molesteret,  og 
hvis   Slutning    ganske   mangler,    idet    den   maa   have   staaet 


106  M.   Cl.   Gertz: 

i  dfi  øverste  6— 7  Linier  afKol.  X.  men  jeg  vil  dog  vove  et 
Forsøg. 

Strax  i  Begyndelsen  er  Bogstaverne  i  L.  44,  som  var 
indhuggede  tværs  over  en  Sammenføjning  i  Muren,  noget 
utydelige,  men  der  er  dog  Antydninger,  som  viser  hen  til, 
at  der  maa  have  staaet  saaledes:  m  nc  y.u  nsqtt\i  avvttkhmaei.. 
Af  det  sidste  Ord  er  Bogstaverne  aw..X..(Tei  vist  sikre  nok; 
Bogstavet  «  er  repræsenteret  ved  en  skraa  Streg  under 
Sammenføjningen  (/),  og  til  det  hører  vel  ogsaa  den  i 
nogen  Afstand  derfra  staaende  lidt  buede  Streg  ,  der 
rigtignok  snarest  ser  ud  som  Resten  af  et  7r(C),  men  muligvis  er 
Stregen  blot  falden  lidt  uheldigt  ud*);  af  det  andet  >l  er  den 
lodrette  Streg  under  Linien  tilbage,  men  det  følgende  nx  er 
helt  borte.  Imidlertid  viser  Ordets  Forekomst  i  L;52  f.  henpaa, 
at  man  har  haft  det  i  det  foregaaende.  og  det  er  vistnok  lidet 
tvivlsomt ,  at  CLBk  med  rette  har  skrevet  avvttlXaKvei  her 
(B  har  avvalXaTtattvTi.,  men  dertil  er  der  ikke  Plads).    Dernæst 

bør   der   vistnok  med   CL   læses:    e   eg   ne()nv   em^tvTi    ae   anodidoi: 

kun  om  det  sidste  Bogstav  i  negnv  kan  der  være  Tvivl,  og 
BBk  har  læst  det  som  g.  Om  hvad  der  derefter  staar  i 
L.  45 — 50  kan  der  ikke  være  Tvivl;  et  Par  Smaafejl  af 
Stenhuggeren  har  man  rettet  med  Sikkerhed,  nemlig  sQiovTsg  i 
L.  46  til  E^tovxec  og  er«  i  L.  50  til  erg.  da  Noniinativen  er  absolut 
nødvendig.  Hvad  Fortolkningen  angaar,  vil  jeg  her  ikke 
indlade  mig  paa  at  imødegaa  de  forskjellige  afvigende  An- 
skuelser, men  blot  fremsætte  min  egen,  som  maa  tale  for 
sig  selv.  Ordet  Tre^a  opfatter  jeg  =  i  negnln  Yh-  „Udlandet" 
(eller  blot  „fremmed  Stat",  som  ligger  udenfor  Gortyns 
Grænser),'  cfr.  Aischyl.  Suppl.  249  ('^62);  vi  har  det  først 
i    local    Dativ    ne^m ,    dernæst    i    Akkusativ    styret    af    eg    i 


*)  Blass  p.  484  har,  idet  han  fulgte  dette  Spor,  skrevet  awnXifjoasi 
(„er  med  til  at  befragte  et  Skib",  hvorefter  cmStin  ogsaa  forstaas 
i  lignende  Retning);  ogsaa  jeg  har  været  inde  paa  det  samme, 
men  har  opgivet  det,  dels  fordi  der  saa  burde  staa  av^nXiQuaam^ 
hvortil  Sporene  slet  ikke  viser  hen,  dels  fordi  paa  denne  Maade 
Kontrahentens  blivende  Ophold  i  Udlandet  ikke  faas  frem,  og 
dette  er  sikkert  nødvendigt  for  at  forklare,  at  Sagen  kan  være 
omtalt  her  i  denne  Lov. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  107 

Formen  e^  nsgnv.  Vanskeligt  er  Verbet  eni&Evri\  Bk  har 
aldeles  vilkaarligt,  trods  Præpositionens  Forskjellighed,  sat 
det  i  Forbindelse  med  Subst.  evnoiom  og  oversætter  da 
„einem,  der  ihm  von  auswårts  <!Geld>-  anvertraut  hat", 
uden  at  kunne  anføre  noget  til  Støtte  herfor;  jeg  holder  mig 
til  den  velbekjendte  Betydning  af  Ordet  „give  Paalæg,  Ordre" 
og  sætter  Stedet  her  særligt  i  Forbindelse  med  Steder  som 
Herod.  III  42:  f?  Æjvmov  fn£&7,xe  „gav  (et  Brev)  i  Kommis- 
sion at  sende  til  Ægypten";  V,  95  (Thukyd.  I,  129),  og  jeg 
forstaar  da  eg  nsQuv  eniS-svn  =  „den,  som  har  sendt  Bud  til 
Udlandet"  til  sin  kontraktmæssige  Debitor  dér  om  Ud- 
betaling af  det,  der  ifølge  den  indgaaede  Kontrakt  skyldes 
ham.  Læser  man  eg  nsgug  eniB-evn,  hvad  der  vel  ogsaa  er 
muligt,  maatte  det  betyde:  „den,  som  har  sendt  Bud  med 
Ordre  om  at  faa  sig  den  kontraktmæssige  Udbetaling  sendt 
hjem  fra  fremmed  Land".  Forholdet  tænker  jeg  mig  er 
dette:  en  Gortynsk  Borger  har  sluttet  en  Kontrakt  med  en 
eller  anden  Gortynier,  der  har  bosat  sig  i  en  fremmed  Stat 
(ikke  med  en  Borger  af  en  fremmed  Stat,  da  Loven  jo  kun 
regulerer  Retsforholdet  mellem  Gortynske  Borgere),  og  denne 
er  herved  bleven  hin  en  Pengesum  skyldig;  nu  sender 
Kreditor  fra  Gortyn  Bud  til  den  anden  om  at  faa  sit  Til- 
godehavende udbetalt,  men  Debitor  nægter  at  „betale,  hvad 
han  skylder"  (dette  betyder  fie  anudidot).  Saa  skal  Kreditor 
gjøre  sin  Ret  gjældende  imod  ham,  hvilket  selvfølgeligt  maa 
ske  for  Domstolene  i  Gortyn,  og  det  gjælder  da  først  om, 
at  han  ved  disse  kan  faa  sin  Fordrings  Retmæssighed 
anerkjendt.  Nu  betragtes  da  først  det  Tilfælde,  hvor  Sag- 
søgeren kan  opstille  Vidner  for  sin  Fordring,  og  Bestem- 
melsen her  lyder  da  som  følger  (L.  43 — 51):  „Hvis  en.  der 
bor  i  Udlandet,  har  sluttet  Kontrakt,  og  hvis  han  saa,  naar 
den  anden  har  sendt  Bud  til  Udlandet,  ikke  betaler  ham 
hvad  han  skylder,  saa  skal  for  det  Tilfældes  Skyld,  at  der 
foreligger  Udsagn  fra  myndige  Vidner,  fra  tre,  hvor  Beløbet 
er  100  Staterer  eller  mere,  fra  to,  hvis  det  er  mindre  indtil 
10  Staterer,  fra  ét,  hvis  det  er  mindre  <end  10  Staterer>, 
Dommeren  fælde  sin  Kjendelse  <om  Fordringens  Gyldig- 
hed>  i  Henhold  til  de  foreliggende  Vidneudsagn", 


lOH  M.  Cl.  Gertz: 

Men  nn  kati  det  jo  va-re,  at  der  iiie;en  Vidner  er;  og 
Debitor  er  i  Udlandet;  hvad  skal  der  saa  gjøres?  Uden 
videre  kan  Dorastolen  ikke  anerkjende  Kreditors  Fordring; 
der  maa  sendes  Stævning  til  Debitor,  og  det  kommer  da  an 
paa,  om  han  møder  eller  ej.  Det  første  Tilfælde  synes  at 
være  behandlet   i    de   nærmest  paafølgende  Ord.  der  vistnok 

med     F    maa    læses    saaledes:     m     de    /.latrvgsi;    jje    anonovioiev,    I 

X  e[l]i>ei  o  avvtt/j.axanvg ;  vel  er  I  i  e^^et  usikkert,  men  der  er 
kun  Plads  til  et  smalt  Bogstav  som  netop  X.  Efter  denne 
Forsætning  begynder  nu  Hovedsætningen,  indledet  med  en 
Relativsætning;  jeg  tror  ikke,  at  der  er  skjellig  Grund  til 
at  tvivle  om  Rigtigheden  eller  Muligheden  af  Formen  oregov 
for  onorsQov,  som  B  har  villet  sætte  i  Stedet  (se  ovenfor  ved 
I,  16  i  Beg.  af  Linien) ;  derefter  er  der  bevaret  den  lodrette 
Streg  af  et  Bogstav,  og  derefter  er  der  Plads  for  2  Bog- 
staver, hvorefter  saa  følger  eie .  «t  med  Plads  til  et  smalt 
Bogstav   mellem  e   og   det    utydelige   «.      Herefter   formoder 

jeg,    at    der    bør    Staa:    oteqov   x«   xeXetm    o   utvnouevug,   e   nnofioacti 

t  avv — |.  Altsaa  bliver  disse  Liniers  Mening  denne:  „Men 
hvis  der  ikke  foreligger  Vidneudsagn,  hvis  saa  den,  der 
(som  det  paastaas)  har  sluttet  Kontrakten,  kommer  hid,  saa 
skal  han  (gjøre)  hvilken  af  Delene  den,  som  rejser  Beskyld- 
ning mod  ham,  byder,  (nemlig)  enten  med  Ed  fralægge  sig 
Kontrakten  eller  — ". 

Med  avv  ophører  Kol.  IX.  og  den  øverste  Del  af  Kol.  X 
er  helt  tabt;  man  kan  ikke  engang  med  Sikkerhed  udfylde 
dette  avv,  men  maaske  nok  formode,  at  det  andet  Alternativ 
har  været:  „eller  øjeblikkeligt  opfylde  Kontrakten".  Klageren 
har  da  stillet  deu  ene  eller  den  anden  af  disse  Fordringer 
til  den  sagsøgte;  har  denne  ikke  villet  gaa  ind  paa  det  til- 
budte, har  han  maattet  vælge  det  andet  Alternativ.  —  Her- 
med kan  nu  imidlertid  Loven  ikke  have  endt;  der  maa 
endnu  have  været  omtalt  det  Tilfælde,  hvor  den  sagsøgte 
ikke  møtier  (og  der  ingen  Vidner  er),  og  vel  ogsaa  det,  hvor 
den  paa  Vidneudsagn  efter  L.  43—50  domfældte  sagsøgte  ikke 
efterlever  Kjendelsen  :  begge  Dele  kan  godt  have  været  omtalte 
i  en  og  samme  Paragraf,  da  der  i  dem  begge  viser  sig  Trods 
fra    Debitors    Side.       Her    har    der    da    muligvis    staaet    en 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  109 

Bestemmelse  af  den  Art,  som  A.  Schaube  savner  i  sin  inter- 
essante Artikel  i  Hermes  XXI  p.  231  om  Systemet  i  hele 
denne  Gortyuske  Ret,  eu  Bestemmelse,  som  kunde  have  for- 
klaret os,  hvordan  hele  denne  Lovpassus,  der  i  dens  bevarede 
Del  kun  handler  om  et  Kontraktsforhold  og  altsaa  maatte 
henhøre  under  Obligationsretten,  har  kunnet  komme  ind  paa 
disse  Lovtavler,  som  udelukkende  drejer  sig  om  Familie- 
retten eller,  som  Schaube  med  et  fyldigere  Ord  vil  kalde 
det,  Husstandsretten.  Det  er  rimeligt,  at  en  Kontraktbryder 
af  denne  Charakter  er  bleven  betragtet  som  „en  død 
Skyldner",  saa  at  dette  Lovafsnit  har  dannet  en  Parallel  til 
det  ovenfor  i  Kol.  IX,  24 — 40;  maaske  har  der  da  været  en 
vis  Pligt  for  hans  Slægtninge  og  eventuelle  Arvinger,  som 
var  forblevne  hjemme  i  Gortyn  ,  til  at  overtage  hans  For- 
pligtelser, naar  Kreditor  (muligvis  ved  Edsaflæggelse)  havde 
bevist  Berettigelsen  af  sit  Krav.  Men  hvorledes  Reglen  herom 
har  været  formuleret,  maa  vi  lade  staa  uafgjort  hen. 

§  11  c.     Til  Kok  X,  7(?)— 32. 

X,  7(?) — 25.  Af  de  3  i  nøje  Forbindelse  med  hinanden 
staaende  Lovparagrafer,  som  indeholdes  i  dette  Stykke,  er 
den  første  gaaet  tabt;  men  der  kan  vel  ikke  være  megen 
Tvivl  om,  at  Bk  rigtigt  har  anet,  hvad  dens  Indhold  var, 
ligesom  han  ogsaa  meget  snildt  har  søgt  at  restituere  Slut- 
ningen deraf  ved  Hjælp  af  det  lille  Brudstykke  med  Bog- 
staver af  5  paa  hinanden  følgende  Linier ,  som  Halbherr 
fandt  i  Møllebækken.  Jeg  har  med  fuld  Bevidsthed  om, 
hvor  stor  Usikkerheden  er  i  Enkelthederne  (saaledes  navnlig 
m.  H.  t.  det  af  mig  valgte  Tal  nevtsxovia)  prøvet  paa  at 
restituere  hele  Paragrafen  saaledes,  som  man  vil  se  ovfr.  S.  30. 
—  Med  Hensyn  til  Fortolkningen  af  de  første  to  Paragrafer 
kan  jeg  i  det  hele  slutte  mig  til  Z  p.  126  ff.,  dog  betragter 
jeg  det  med  Bk  som  afgjort,  at  dæi  Infinitiv,  der  maa  under- 

forstaas    til    at   /.«   leiovji.    kun    kan    være    anodofiev   {rov   a^^vgov), 

ikke  Bxev  T«  uge^uttztt ;  thi  om ,  at  de  arveberettigede  efter 
Manden  eller  Sønnen  vilde  have  Ejendommen,  kan  der  dog 
vel    ikke     godt    være    Spørgsmaai    eller    Tvivl.       Altsaa    er 


110  M.  Cl.  Gertz: 

Meningen  med  Bestemmnielsen  den,  at  naar  Manden  eller  Søn- 
nen ved  sin  Gave  til  Hustruen  eller  Moderen  har  overskredet 
den  lovlige  Grænse,  er  Gaven  egentlig  ugyldig;  men  man 
har  dog  fundet  det  billigt  at  tilstede  de  arveberettigede, 
hvis  de  vilde  det,  at  opretholde  Gaven,  dog  med  den  Ind- 
skrænkning ,  at  den  ikke  oversteg  det  lovbestemte  Beløb 
(det  synes  at  ligge  i  nnoSovTsc:  „efter  at  have  givet  hende, 
hvad  der  tilkommer  hende").  Derimod  har  Kvinden  ikke 
selvraadig  kunnet  sætte  sig  i  Besiddelse  af  det,  Arveladeren 
havde  bestemt  for  hende. 

Angaaende  Fortolkningen  af  den  tredje  Paragraf  er  der 
intet  at  tilføje  til  Z's  Udvikling  p.  176;  om  Bestemmelsens 
Plads  i  det  hele  System  se  Schaube  p.  232. 

X,  25 — 32.  nuiv  X  atfTvaerni,  som  de  fleste  læse  med  C 
i  L.  26,  kan  sikkert  ikke  være  rigtigt,  da  man  hverken 
noget  Steds  ellers  finder  en  saadan  Aoristform  af  Verbet 
a^Ti'o)  (a^Tt'rw).  ej  heller  kan  give  nogen  tilfredsstillende  For- 
klaring paa  Ordet  her,  som  stemmer  med  dets  øvrige  An- 
vendelse. Bk  har  vist  Ret,  naar  han  læser,  hvad  Sporene 
lige  saa  godt  kan  vise  hen  til:  ngiv  x  n).'t.v<jtT(u,  hvilket  maa 
betyde:  „før  Pantsætteren  har  faaet  løskjøbt  ham"  o:  „har 
faaet  ham  indløst  (for  sig)",  ved  at  betale  den  Sum,  hvorfor 
han  er  sat  i  Pant.  Naar  dette  er  sket,  er  det  klart,  at  den 
pantsatte  Slave,  selv  om  han  maaske  tidligere  har  været 
overladt  til  Panttageren,  maa  være  vendt  tilbage  til  Pant- 
sætteren, saa  at  det  alene  kan  være  ham.  af  hvem  der  kan 
være  Tale  om  at  kjøbe  ham.  Naar  Z  derfor  p.  178  op- 
stiller det  Spørgsmaal:  „an  wen  richtet  sich  das  Veråusse- 
rungsverbot  des  verpfåudeten  Sklaven?"  og  i  Betragtning 
af,  at  Panttageren  enten  kan  faa  Pantet  i  sin  Besiddelse 
eller  ikke.  mener,  at  der  kan  tænkes  baade  paa  Panttageren 
og  Pantsætteren  som  den,  til  hvem  Forbudet  mod  at  sælge, 
give  osv.  rettes,  saa  tror  jeg,  at  denne  tilføjede  Bestem- 
melse TiQiv  x  aAlvtrsrai  klart  uok  viser,  at  der  kun  kan  være 
Tale  om  Pantsætteren,  ligegyldigt  hvordan  det  saa  er  gaaet 
med  Pantet;  men  for  øvrigt  tyder  dog  det,  at  det  forudsættes, 
at  Pantsætteren  kan  have  Mulighed  for  at  foretage  saa- 
danne  Transaktioner  med  den  pantsatte  Slave,  nærmest  paa, 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  IH 

at  en  saadan  pantsat  Slave  i  Gortyn  regelmæssigt  er  ved- 
bleven at  være  hos  Pantsætteren  og  ikke  er  udleveret  til 
Panttagereu.  I  samme  Retning  peger  ogsaa  Stedet  i  I,  55  f., 
hvor  TOV  ■AHiay.siuevov  maa  betegne  den  pantsatte  Slave,  som  er 
bleven  Panttagerens  Ejendom  derved,  at  Indløsningsterminen 
er  forsømt,  og  som  det  nu  herefter  tillades  Panttagereu  at 
lægge  Beslag  paa  og  føre  bort  til  sig.  —  Med  Hensyn  til 
nvTQOTioi  (tjiiniinoÅ.og  rettes  uaturligvis  Salgsforbudet  mod  den> 
der  i  Øjeblikket,  før  Processens  Afgjørelse,  faktisk  besidder 
ham  som  Slave,  men  med  Mulighed  for,  at  han  enten  kan 
komme  til  som  Slave  at  gaa  over  i  en  andens  Besiddelse, 
naar  Processen  om  ham  bliver  afgjort,  eller  at  han  kan  blive 
erklæret  for  fri;  idet  ogsaa  den  sidste  Mulighed  haves  for  Øje, 
har  Loven  netop  valgt  det  neutrale  Udtryk  avTQOTiog,  ikke  doXog, 
cfr.  XI,  24.  —  en  anononoiev  dvo  iKurvosg.  Hvad  skal  devidue? 
Formodentlig  det,  at  Sælgeren  og  maaske  ogsaa  Kjøberen 
(Modtageren)  har  vidst,  at  den  Person,  med  hvem  de  fore- 
tog de  omtalte  Transaktioner,  paa  den  Tid  var  xajaxEi/^svog 
eller  afiniuolog,  saa  at  de  har  handlet  mod  Lovens  udtrykke- 
lige Bud;  Sagen  imod  dem  rejses  altsaa  ved  avrgonog  xma- 
y.eiixevog  af  Panthaveren,  ved  avxQonog  ajjmyoXog  af  den,  som 
afkræver  dennes  faktiske  Herre  ham,  enten  for  at  faa  ham 
til  sin  egen  Træl  eller  for  at  faa  ham  erklæret  for  fri. 


§  12.     Til  Kol.  X,  33  — XI,  23. 

X,    44 — 45.      xuvrale-d-uL   otLneg    loig   "yvsaiois   BYQanai.      Herved 

maa  der  vel  sigtes  til  Bestemmelser  i  den  ældre  Ret,  som 
vedbliver  at  gjælde;  disse  Bestemmelser  kjender  vi  nu 
ikke,  men  vi  tør  vel  nok  antage,  at  der  blandt  dem  har 
været  en,  som  har  været  analog  med  og  senere  hen,  efter  at 
det  her  foreliggende  Afsnit  af  Lovgivningen  har  bestaaet  en 
Tid,  er  bleven  afløst  af  den  Bestemmelse,  vi  tinder  nedenfor 
i  XI,  31 — 45.  Thi  vel  tales  der  dér  ikke  udtrykkeligt  om  t« 
^veaiH  Ttxvu,  men  de  maa  dog  i  første  Række  høre  med  til 
dem,  oig  x'ani^aX'Aei  avaiks^ai  xa  xgefiaxu.  —  xul  avni'/.e&ut,  =  „og 
overhovedet    (for    ikke    at    speciticere    alt  nærmere)    skal 


112  M.  Cl.  Gertz: 

han  overtage  Godset";  naar  det  opfattes  saaledes.  bliver 
Udtrykket  dog  noget  taaleligere.  skønt  Z  har  Ret  i  at  kalde 
Sætningen  daarligt  stiliseret  (p.   163,  15). 

X,  46  te'Uev,  ai  tyqcmai  er  vist  blot  et  kortfattet  Udtryk, 
som    man   har   valgt  istedenfor  at  gjentage  det  hele  fyldige 

Udtryk  i  L.  42-    tbXXbv   t«    ttiva   xiti   m   uviQOTiira   t«   to   avnnvufievo. 

X.  48,  fif.  Den  Lovparagraf,  som  her  begynder,  maa 
efter  min  [og  Ussings]  Mening  have  en  stærk  Interpunktion  i 
XI,  1  efter  amnvror.  Og  ligeledes  i  XI,  3  efter  Ordene:  x«t  fte 

enavnvxov   tfiev   reÅ/.ey   T[a  to  (tv]nnv(xuevo ;    thi    hvis    man,    hvad  LBZ 

Bk  gjør,  vilde  lade  ogsaa  den  følgende  Infinitiv  x«<  («miA<^f«  =) 
nvni'u&ai  være  afhængig  af  //a  snavnvxov  Bfiev.  maatte  x«t  i  Betyd- 
ning være  =  fiT,åé  (Siesbye  sammenligner  hermed  Xen.  Cyrop. 
I,  4,  25;  Eorip.  Iph.  Aul.  1373;  Troad.  99f.;  Homer  B.  251 
og  413),  og  fir,ds  vil  ikke  kunne  bestaa  ved  Siden  af  det 
følgende  de.  Altsaa  maa  y.m  t«  y.QSfim'  nvuus&m  xtL  opfattes 
som  en  ny,  fra  det  foregaaende  adskilt,  positiv  Bestemmelse, 
som  ogsaa  CD  har  gjort,  og  adskilles  derfra  ved  stærkere  Inter- 
punktion*). Hvad  nu  Indholdet  af  denne  sidste  Bestemmelse 
angaar,  er  det  ikke  ganske  klart,  hvad  der  menes ;  imidler- 
tid, medens  der  i  det  foregaaende  har  været  talt  om  en 
Deling  af  Arvemassen  mellem  Adoptivsønnen  og  de  kjøde- 
lige  Børn,  uden  at  der  foreligger  nogen  Bestemmelse  fra 
Arveladerens  Side  om,  at  de  og  de  Dele  af  Ejendommen 
specielt  skal  tilfalde  den  og  den  af  Arvingerne,  synes  Ud- 
trykkene mig  her  at  vise  hen  til,  at  Adoptivfaderen  her 
(selvfølgeligt  med  Iagttagelse  af  de  fastsatte  Regler  om 
Arveloddens  Størrelse)  har  udset  visse  Ejendele,  som  han 
særligt  ønsker  at  efterlade  Adoptivsønnen  (ingenlunde  som 
blotte  Erindringsgaver) ;  og  det  foreskrives  da:  „og  han 
skal  overtage  de  Ejendele,  som  Adoptivfaderen  efterlader 
ham".  I  Sammenhæng  med  den  foregaaende  Bestemmelse, 
at  „han  ikke  skal  være  nødt  til  at  opfylde  sin  Adoptiv- 
faders Forpligtelser",  fordi  disse  naturligt  kommer  til  at 
hvile  paa  de  kjødelige  Børn,  der  arver,  maa  vel  da  denne 
Bestemmelse  forstaas  saaledes.  at  naar  han,   hvad  jo  en  vis 


*)  Der  burde  derfor  S.  32  have  staaet  Hemikolon  efter  avnuvai^ivo. 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  113 

Billighed  kunde  tale  for,  frivillig  paatog  sig  en  Del  af  disse 
Forpligtelser  (særligt  t«  avT^omva,  thi  t«  &ivtt  er  vel  altid 
faldne  paa  de  kjødelige  Børn),  saa  skulde  han  dog  kun 
overtage  de  Dele  af  Ejendommen  med  de  derpaa  hvilende 
Forpligtelser,  som  Adoptivfaderen  havde  udset  til  ham  med 
Iagttagelse  af  Lovens  og  Billighedens  Fordringer.  Hvis 
dette  er  rigtigt,  maa  vel  de  følgende  Ord  forstaas  saaledes: 
„men.  videre  Indrømmelser  skal  Adoptivsønnen  ikke  gjøre" 
med  Hensyn  til  Overtagelse  af  den  afdødes  Forpligtelser; 
dette  vilde  vel  ogsaa  bedst  passe  til  den  Betydning,  som 
Verbet  imxaQeiv  ellers  findes  at  have.  Tydningen  bliver  dog 
noget  tvivlsom,  saa  længe  man  ikke  véd  noget  bedre  Besked 
om  Ordet  nXivi\  mod  den  gængse  Opfattelse  af  dette  som 
=  nlelovi  synes  Dittenberger  med  rette  at  have  gjort  Ind- 
sigelse; det  ser  nærmest  ud  som  en  Adverbialform  („i  Ret- 
ning af  det  mere",  „yderligere"),  som  ogsaa  C  mener  (men 
hans  Forklaring  af  énixaqsiv  er  sikkert  umulig);  se  ogsaa 
G.  Meyer,  Gr.  Gramm.  ^  §  116.  Ved  den  almindelige  Op- 
fattelse af  disse  Ord  (f.  Ex.  D :  „il  ne  pourra  prendre  davan- 
tage";  Bk:  „zu  grosserem  <;Anteil>>  aber  soli  er  nicht 
zugelassen  werden")  bliver  denne  Bestemmelse  ganske  over- 
flødig, cfr.  Z  p.  164. 

XI,  14 — 15.  Da  der  efter  avd-e^B  højst  er  Plads  til  2 
Bogstaver  og  foran  (o-JTaxe^aj'?  højst  til  4,  vilde  vel  Supple- 
mentet ttvd-efiB[v  b\B  Svo  cr]T«Te^aj'?  have  størst  Sandsynlighed 
for  sig  af  de  hidtil  fremsatte  Forslag.  Men  for  øvrigt  tvivler 
jeg  dog  lidt  om  dets  Rigtighed ;  Overgangen  fra  Imperativen 
{anofBina&d^o)  til  Infinitiven  {av&s^Bv)  og  derfra  atter  til 
Imperativen  {anodoxo)  synes  mig  stødende,  og  intet  tilsvarende 
Exempel  findes  i  Indskriften  (derimod  nok  fra  den  mere 
upersonlige  Infinitivform  til  den  personlige  Imperativform, 
s.  Bk.  p.  77);  Handlingen  uv&b^ubv  burde  vel  korrekt  ogsaa 
gaa  forud  for  unofBLna&d-m^  ikke  som  her  følge  bag  efter. 
Jeg  opstiller  derfor  den  Formodning,  at  man  hellere  burde 
supplere  saaledes:  avd-BfiB\yo\q  dvo  a^jiatBgavg.  I  Sammensæt- 
ninger med  Tt&rijxi  forekommer  saa  ofte  den  mediale  Form 
anvendt  aldeles  ensbetydende  med  den  aktive,  at  et  av&8fiBvog 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.    IX.  g 


114  M.  Cl.  Gertz: 

=  nv&Bv:  næppe  bør  volde  Betænkeligheder.  Hvad  tiooxvevio 
eller  ngo  xaevio  er,  véd  jeg  ikke.  At  tage  n^o  =  lUrl  (Bk: 
„an  Stelle  eines  Gastgeschenkes" ;  B:  „als  Gastgeschenk") 
gaar  vist  ikke  an ,  da  n^o  i  Bet.  (hu  eller  %nf(}  (paa  denne 
Maade)  vist  kun  staar  ved  Personbetegnelser;  cfr.  Soph.  Oed. 
R.  10.  Oed.  Col.  811.  Eur.  Alk.  326.  Xen.  Cyrop.  IV,  5,  44 
og  denne  Indskrift  I,  43.  Da  der  i  en  af  de  gamle  Ind- 
skrifter fra  Gortyn  i  Mus.  Ital.  II  (nr.  82,  4)  omtales  en 
^evioc  xofffiog,  har  man  tænkt  paa,  at  der  ogsaa  kunde  sigtes 
til  ham  her;  men  hvorfor  skulde  xoafio  saa  være  udeladt? 
og  hvorledes  kunde  Artiklens  Udeladelse  forsvares'?  Mulig- 
vis har  man  i  Gortynisk  haft  et  Ord  ngoxaeviov  med  samme 
Betydning  som  det  homeriske  ^siviior,  og  det  sidste  Bogstav 
N  kunde  da  være  glemt;  vi  vilde  saa  komme  tilbage  til  B's 
Forklaring,  som  sikkert,  hvad  Meningen  angaar.  er  mest  til- 
talende. 

XI.  19 — 23.  Med  Hensyn  til  Opfattelsen  af  loidds  og 
TOV  de  ngo&&tt  som  Neutrum  (imod  Bk)  s.  ovfr.  S.  81  f.  M.  H.  t. 
(tfinavTVL  maa  man  sikkert  følge  den  Forklaring,  som  er  givet 
af  Blass  i  N.  Jahrb.  131  p.  485  og  Dittenberger  i  Hermes 
XX  p.  573 -ff. 

§  13.     Til  Kol.  XI,  24  —  XII,  34. 

XI,    24 — 25.       avzqonov    og    x'aj'ej     ngo     dixag    aiei    STndexB^cti. 

Saaledes  maa  der  utvivlsomt  læses;  den  Læsemaade,  som 
C  (D)  følger,  vilde  medføre,  at  Bestemmelsen  faldt  helt  uden 
for  det  System  af  Retssætninger .  som  har  Plads  paa  disse 
Tavler.  Læsemaaden  hos  L  er.  som  Bk  har  paavist,  urigtig  af 
sproglige  Grunde;  hans  Forklaring  af  tniSexE&ai  =  „entgegen- 
treten"  er  næppe  heller  holdbar.  Bk  vil  oversætte  Ordene 
saaledes:  „Einen  Menscheu  soli  man  uuter  allen  Umstånden 
an  sich  nehraen  diirfen.  wenn  ihn  jemand  vor  der  gericht- 
lichen  Eutscheidung  wegfiihrt".  og  han  paralleliserer  denne 
Bestemmelse  med  den,  som  findes  i  Indskrifterne  hos  Cauer^ 
n.  123,  37  ff,;  125,  31  ff.,  at  hvis  nogen  øver  Uret  mod  de  og 
de  Personer  eller  deres  Gods,  i^éaro}  tw  nuQaYEvofiivta  éniXa^ia&at 

xnl   i(ov   acifxttTCOv   xal  ;(QifiaTrt    et'   rig    xa   uyi/    (hvortil    kunde    føjeS 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  115 

lignende  Bestemmelser  af  de  Delfiske  Frigivelsesindskrifter, 
som  f.  Ex.  hos  Cauer^  n.  215,  15  fi".;  211,  17  £f.;  213,  12  ff. 
osv.).  Men  det  er  meget  tvivlsomt,  om  man  har  Lov  til  at 
parallelisere  emSsxe&m  her  med  det  paa  de  andre  Steder  fore- 
kommende i7nXa}i§uv%iT&ai  {<jvlsiv)\  endnu  mere  tvivlsomt  er 
det,  om  mei  her  er  et  passende  Æqvivalent  for  riv  nnoaysvo- 
fievov  (tov  7i«^«T'u/;^fa'oj'Ta)  de  andre  Steder;  endelig  mangler 
jo  her  aldeles  det  vigtige  é^elvai,  (xvqIov?  elvai),  idet  „diirfen" 
kun  findes  i  Bk's  Oversættelse.  Jeg  tror  derfor  ikke  paa 
denne  Forklaring  og  heller  ikke  paa  den  hos  B,  som  synes  at 
vidne  om  den  samme  Opfattelse;  endelig  lægger  Z  p.  100 
ogsaa  noget  meget  vigtigt  til,  som  slet  ikke  staar  her  og  ikke 
havde  kunnet  udelades,  idet  han  oversætter  saaledes:  „Wenn 
ein  Mensch  vor  dem  Process  von  dem,  der  ihn  als  Sklaven 
beansprucht,  eigenmåchtig  fortgefiihrt  ist,  und  sich  dem 
angeblicheu  Herrn  wieder  entzieht,  so  darf  ihn  ein 
Jeder  unter  allen  Umstånden  (immer)  bei  sich  aufnehmen", 
hvortil  der  saa  knyttes  en  videre  Forklaring.  Efter  min  Mening 
kan  Ordene  ikke  betyde  andet  end  dette:  „Den,  som  bort- 
fører en  omstridt  Person  (fra  det  Sted,  hvor  han  er)  før 
Retsstridens  Afgjørelse,  skal  altid  (under  alle  Omstændig- 
heder) modtage  ham  i  sit  eget  Hus";  og  jeg  antager,  at 
denne  Bestemmelse  er  bleven  givet  for  at  standse  et  Rets- 
kneb,  som  saadanne  mod  Loven  (I,  1 — 2)  handlende  Beslag- 
læggere havde  brugt  for  med  større  Held  at  kunne  nægte 
Beslaglæggelsen  og  Bortførelsen,  idet  de  nemlig  har  bort- 
ført den  omstridte  Person  til  et  andet  Sted  end  deres  eget 
Hus  og  holdt  ham  skjult,  saa  at  man  havde  Vanskelighed 
ved  at  finde  ham  og  paavise  deres  Skyld.  Det  viser  sig  da 
ved  denne  Bestemmelse ,  hvad  der  ganske  sikkert  ogsaa 
gjælder  om  alle  de  følgende,  at  de,  uagtet  de  er  skrevne 
med  samme  Skrift  som  den  øvrige  Lov,  dog  er  af  noget  senere 
Dato,  tilføjede  Tid  efter  anden,  efter  som  Praxis  havde  vist 
deres  Nødvendighed  eller  Ønskelighed,  eller  efter  som  man 
har  villet  forandre  hidtil  gjældende  Retssætninger.  Saa- 
ledes har  ogsaa  Schaube  p.  215,  som  jeg  senere  har  set, 
opfattet  Forholdet. 

8* 


116  M.  Cl.  Gertz: 

XI,  2f) — 31.  Denue  Tillægsbestemmelse  maa  have  sin 
Grund  i ,  at  der  har  kunnet  rejses  og  i  Praxis  virkelig  er 
bleven  rejst  Tvivl  om ,  hvorvidt  Dommeren  i  enkelte  af  de 
i  Loven  omtalte  Tilfælde  har  skullet  dixnddtv,  d.  e.  afgive  sin 
Kjeudelse  uden  selv  at  aflægge  Ed  paa  at  ville  dømme  efter  sin 
Samvittighed  og  sit  bedste  Skjøn,  eller  han  skulde  o/jwvtn 
x^ivBv,  d.  e.  afgive  sin  Kjendelse  efter  en  saadan  Edsaflæggelse; 
om  StxnS(hv  i  Betydningen  „at  give  en  eller  anden  retslig 
Forskrift  eller  Paabud"  (som  f.  Ex.  I,  5;  III,  7;  V,  31)  er 
der  selvfølgeligt  ikke  Tale  her.  Tvivlen  kunde  maaske  være 
foranlediget  ved,  at  der  i  denne  Lov  oftere  ikke  findes  an- 
givet bestemte  Regler  for,  hvorledes  Beviset  for  det  om- 
spurgte  Faktum  skulde  føres;  se  min  Bemærkning  ovenfor 
til  Kol.  II,  2 — 10,  S.  55  f.  Muligvis  har  et  saadant  Tvivlsmaal 
kunnet  rejses,  naar  der  f.  Ex.  blev  Spørgsmaal  om  Af- 
gjørelseu  af,  hvorvidt  den  Forseelse  havde  fundet  Sted  eller 
ej,  som  omtales  i  V,  11 — 15,  37  ff.  Men  paa  Grund  af 
denne  Bestemmelses  utvivlsomt  saratidige  Optegnelse  med 
den  følgende  i  L.  31  —  45  er  det  næsten  rimeligt,  at  Tvivlen 
er  bleven  rejst  om  Forstaaelsen  af  Sr/.nddtTo  i  IX.  30. 

XI,  31 — 45  er  en  Suppleringsbestemmelse  til  Arveretten, 
cfr.  Bemærkningen  ovenfor  til  Kol.  X,  44  ff.  Men  af  Be- 
gyndelsesordene er  det  klart,  at  denne  Bestemmelse  ogsaa 
knytter  sig  til  den  Lovpassus,  der  findes  i  Kol.  IX,  24—40, 
som  Schaubc  p.  234  gjør  opmærksom  paa,  og  netop  mest 
derfor  er  Tillægsbestemmelsen  kommen  til  at  staa  paa  denne 
Tavle.  Angaaeude  Infinitiven  ars&ai,  som  bør  skrives  i  L.  42, 
s.  Bern.  til  IX,  40—43. 

XI,  46  ff.  opfattes  af  næsten  alle  som  en  Tillægs- 
bestemmelse til  det  Afsnit  af  Loven,  der  begynder  II,  45, 
og  specielt  til  den  Paragraf  indenfor  dette,  som  indeholdes 
i  III,  5 — 9,  idet  Udtrykket  oqxoi'  m  x«  dixuxaei  og  det  følgende 
anoj-ioaaio  Synes  at  vise  hen  til  dixaxam  anouoacei  i  III,  6  f.  Mod 
dette  sidste  har  dog  Bk  gjort  Indsigelse,  „weil  hier  in  XI 
die   Ausdriicke    doch    gar    zu    allgemein    wåren:    grade    die 

Hauptsachcn    ««'  Sé   n   ulXo   néqoi   TO    åvdqlc    und     ov    di  x    fxaavve- 

aéioLi  wiirden  fehlen,    deren  Erwåhnung   in   diesem  speciellen 
Falle  mindestens   eben   so   uuentbehrlich  wåre,    als  das  ^-wo 


Til  Indskriften  fra  Gortyn  117 

avdgog  ci  xn  xQivérm'^  Denne  Indvending  synes  mig  dog  ikke 
at  have  nogen  videre  Betydning;  naar  man  i  al  Korthed  vilde 
antyde,  hvilket  Lovafsnit  Tillægsbestemmelsen  skulde  slutte 
sig  til,  var  det  naturligt  netop  at  vælge  Ordene  ywn  .  . 
xQivetai,  der  angiver  den  for  det  hele  Afsnit  til  Grund  lig- 
gende Forudsætning;  ved  Udtrykkene,  der  taler  om  Eden,  hen- 
vistes der  vistnok  tilstrækkelig  klart  til  den  Paragraf  indenfor 
det  hele  Afsnit,  der  specielt  havdes  for  Øje,  og  de  ganske  spe- 
cielle Forudsætninger  for  Befalingen  i  denne  Paragraf,  nem- 
lig de  Sætninger,  som  Bk  savner,  var  dermed  gjort  over- 
flødige paa  dette  Sted.  Dog  tør  jeg,  skjønt  jeg  har  for- 
svaret den  almindelige  Opfattelse,  ikke  bestemt  benægte,  at 
Bk  kan  have  Ret.  naar  han  vil  bringe  noget  helt  nyt  ind 
her:  han  antager,  at  der  er  tænkt  paa  Beskyldninger,  som 
Manden  retter  mod  sin  Kone,  naar  han  vil  skilles  fra  hende, 
og  som  hun  her  faar  Befaling  til  at  fralægge  sig  med  Ed, 
hvis  hun  ikke  ved  Skilsmissen  vil  lide  et  Formuestab  analogt 
med  det,  der  paalægges  Manden  ovenfor  i  II,  45  ff . ,  hvis 
Skylden  er  hans.  Den  Hovedbestemmelse,  hvori  det  forud- 
sættes, at  Skylden  er  Kvindens,  maa  da  have  staaet  paa  en 
anden  Tavle  og  have  tilhørt  den  ældre  Ret ,  som  i  dette 
Punkt  opretholdtes  paa  den  Forandring  nær,  som  indførtes 
ved  nærværende  Tillægsbestemmelse.  En  sikker  Afgjørelse 
om,  hvilken  Opfattelse  der  er  den  rette,  vilde  dog  kun 
kunne  gives,  hvis  man  havde  den  øverste  Del  af  Kol.  XII, 
som  indeholdt  Slutningen  af  denne  Lovpassus.  For  øvrigt 
er  jeg  enig  med  Bk  i,  at  Ordene  o  n  x  enixnkst,  maa  sættes  i 
Forbindelse  med  det  foregaaende  som  Objekt  for  uno/Aoaono 
(„hun  skal  med  Ed  fralægge  sig  den  Beskyldning ,  han 
maatte  rejse  mod  hende"  [nemlig  m.  H.  t.  uretmæssig  Bort- 
førelse af  noget  af  hans  Gods  ved  Skilsmissen?]  ),  saa  at 
der  først  efter  Bmxakei  sættes  en  stærk  Interpunktion;  og  jeg 
maa  tilstaa,  at  jeg  ikke  kan  indse,  hvad  der  skulde  være  i 
Vejen  for  denne  Forbindelse.  Ogsaa  det  næste  har  Bk  sand- 
synligvis   suppleret  rigtigt:     n^oj^einmo   [8^u   vn]ftSjy.ov   T«((5)    dixag. 

hvilke  sidste  Ord  da  er  at  forstaa  om  Manden,  som  be- 
gynder paa  denne  Proces  (om  ulovlig  Tilegnelse  af  Gods 
fra  Hustruens  Side?). 


118  M.  Cl.  Gertz: 

XII,  16—20  er  et  Supplement  til  X,  7—20,  tilføjet,  efter  at 
der  havde  været  en  Retsstrid  om,  hvorvidt  Bestemmelsen 
hist  oppe  skulde  kunne  anvendes  til  derefter  at  erklære 
Gaver  for  ugyldige,  som  var  givne  før  denne  Lov  og  stred 
mod  den.  For  øvrigt  synes  man  heraf  at  maatte  slutte,  at 
denne  Tillægsbestemmelse  (og  dermed  selvfølgeligt  ogsaa  de 
forangaaende)  ikke  kan  være  givet  saa  særdeles  lang  Tid 
efter  Hovedbestemmelsen,  hvortil  den  knytter  sig;  thi  de 
Gaver,  hvorom  der  her  er  Tale,  er  jo.  som  Z  rigtigt  har 
paavist  af  Udtrykkene  i  Hovedbestemmelsen,  kun  saadanne, 
om  hvis  Udbetaling  der  bliver  Spørgsmaal  efter  Giverens 
Død,  og  Bestemmelser  om  dem  kan  man  vel  næppe  antage  for 
at  være  trufne  meget  længe  før  Giverens  Død.  Det  maa  natur- 
ligvis være  efter  et  saadant  Dødsfald,  at  den  Retsstrid  er 
kommen  frem ,  som  har  foranlediget  denne  Tillægsbestem- 
melse. 

XII,  21— 34  er  Supplement  til  VIH,  42— 53  og  IX,  2—24. 
Dette  Tillæg  maa  stamme  fra  en  Tid  (vistnok  adskilligt 
senere  end  de  foregaaende) ,  da  man  har  prøvet  en  ny 
Institution  med  ognarodixaatcn  (en  Slags  Overformyndere,  der 
havde  at  vaage  over  Arvedøtres  Opdragelse  og  Bestyrelsen 
af  deres  Formue),  uden  at  dog  denne  Institution  endnu 
havde  fæstuet  sig;  det  er  maaske  affattet  temmelig  snart 
efter,  at  man  første  Gang  havde  indført  ognrtvodixcctnrn  netop 
for  at  gjøre  en  Prøve  med  dem,  uden  at  man  endnu  var 
aldeles  bestemt  paa  stadigt  at  ville  beholde  dem.  Saaledes 
omtrent  har  ogsaa  Schaube  p.  234  f.  opfattet  Sagen.  Men 
naar  vi  uu  her  øjensynligt  kun  har  en  Tillægsbestemmelse 
angaaende  disse  oQnrtvodtxnaTai,  hvor  har  saa  Hovedbestem- 
melsen om  dem  staaet,  som  anordnede  deres  Indsættelse  til 
Formuesbestyrere,  istedenfor,  hvad  der  tidligere  er  forudsat 
altid  at  skulle  gjælde  og  ogsaa  her  forudsættes  paany  at 
kunne  indtræde ,  at  Bestyrelsen  overlades  til  Arvedøtrenes 
Onkler?  Schaube  mener,  at  den  har  staaet  „aufbesonderen 
Tafeln  und  an  besonderer  Stelle",  og  man  kommer  nærmest 
til  at  tro.  at  han  tænker  sig  disse  særlige  Tavler  som 
knyttede  som  et  Anhang  til  den  ældre  Lov  om  Husstands- 
retten,  hvortil  alt  i  disse  12  Kolumner  slutter  sig  som  No- 
veller;   men    da    en   saadan  Bestemmelse  jo   selv    i    højeste 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  119 

Grad  vilde  have  Charakteren  af  en  Novelle,  skulde  man  anse 
det  for  naturligt,  at  den  havde  været  optaget  netop  i  selve  disse 
Kolumner.  Der  er  da  vistnok  heller  intet  til  Hinder  for  at 
antage,  at  denne  savnede  Hovedbestemmelse  om  ludførelsen 
af  oonavodmnaToti,  kan  have  staaet  i  den  XH  Kolumne,  hvis 
hele  øverste  Del  savnes,  vistnok  hele  15  Linier.  Den  her 
staaende  Tillægsbestemmelse  kan  jo ,  lige  som  den  er  den 
sidste  i  Rækken,  saaledes  ogsaa  godt  være  tilføjet  adskillig 
Tid  efter  den  nærmest  forangaaende  i  L.  16 — 20  og  altsaa 
ogsaa  senere  end  det,  der  har  gaaet  forud  for  denne. 

Om  Enkelthederne  i  dette  Stykke  har  jeg  ikke  meget 
at  sige.  Med  Hensyn  til  den  tilsyneladende  Lakune  i  L.  24 
efter  ons  dømmer  jeg  som  Bk.  Om  man  i  L.  31  skal  an- 
tage en  Fejlskrift  og  læse  x«  <Cvv'^vnvTut.  eller  med  Merriam 
læse  xavavTtti  Og  antage  et  Verbum  avn/xai  =  dvynfim,  kan 
være  tvivlsomt;  dog  synes  det  sidste  mig  noget  betænkeligt, 
da  man  jo  to  Steder  i  Indskriften  (VHI,  20.  32  f.)  sikkert 
har  vvvafxai  (desuden  wfatov  i  Indskriften  hos  Bk  p.  166,  B, 
1.  5 — 6),  men  ingensteds  ellers  uvn^im  ,  og  desuden  Sten- 
huggeren saa  let  kunde  komme  til  at  gjøre  den  Fejl  at 
udelade  w  foran  v. 

Hvad     angaar     Ordene     Tor     naxgou     xca     tofi     {.nnqoa.     tov? 

s^QUfifievovg,  er  Meningen  heraf  ikke  rigtig  klar.  I  Lov- 
paragrafen VIII,  42 — 46  er  der  nemlig  kun  Tale  om  to? 
nciTQOttvg,  i  VIII,  47 — 53  kun  om  lovg  fxaxQonvq  (og  endda  ikke 
bestemt  som  Formuesbestyrere,  skjønt  dette  vel  maa  under- 
forstaas,  smlgn.  IX,  4);  ingensteds  er  der  som  her  Tale  om, 
at  en  Farbroder  og  en  Morbroder  i  Forening  optræder  som 
Bestyrere,  heller  ikke  om,  at  alle  Farbrødre  og  Morbrødre 
i  Forening  er  det,  saaledes  som  Z  p.  158  forstaar  Sagen, 
idet  han  ibd.  n.  40  opfatter  Singularis  her  som  staaende 
istedenfor  Pluralis,  hvortil  det  for  øvrigt  er  højst  tvivlsomt 
om  han  har  Ret.  Tilfældet,  hvortil  der  her  sigtes ,  er 
imidlertid  ganske  særligt,  og  der  synes  slet  ikke  at  være 
tænkt  paa  det  ved  Reglerne  i  VIII;  det  er  nemlig,  som  Z 
1.  1.  rigtigt  har  indset ,  det  Tilfælde ,  at  der  af  flere  Arve- 
døtre, efter  at  hver  em^akkuv  har  faaet  sin ,  bliver  én  til- 
overs, til  hvilken  ingen  ægteskabsberettiget  Farbroder  findes, 
ej  heller  nogen  anden  eni^alkov.      Det  er  vel  muligt,    at  der 


120  M.  Cl.  Gertz: 

til  Bestyrelse  af  hendes  Formue  er  indsat  denne  Kommis- 
sion af  en  af  de  med  hendes  Søstre  gifte  Farbrødre  og  en 
af  hendes  Morbrødre,  f.  Ex.  den  ældste  af  hver  Slags. 
Derom  har  der  maaske  været  en  Bestemmelse  i  den  ældre 
Ret,  som  paa  dette  Punkt  er  bleven  opretholdt,  og  til  denne 
sigtes  der  da  her  ved  rovg  ByQa^^tevovQ  =  „de,  som  Loven  nævner". 
Dog  maa  den  ældre  Bestemmelse  om  deres  Virksomhed  vist 
have  været  noget  forskjellig  fra  den,  vi  finde  her  i  XII, 
24  ff.,  da  man  ikke  godt  kan  antage,  at  man  her,  tilmed  i 
dette  sene  Tillæg,  simpelt  hen  vilde  have  gjentaget  den  ældre 
Rets  Bestemmelser  om  dette  Forhold.  Ligeledes  er  maaske 
Bestemmelsen  i  XII,  32  ff.  om  Alderen,  hvori  Arvedatteren 
maa  indgaa  Ægteskab ,  helt  ny  eller  dog  forskjellig  fra, 
hvad  der  hidtil  har  været  gjældende. 


Efterskrift. 


Mine  Kolleger,  Prof.  Ussing,  Prof.  V.  Thomsen  og  Do- 
cent Siesbye  har  haft  den  Godhed  at  gjennemgaa  min  Af- 
handling og  meddele  mig  deres  Bemærkninger  dertil.  Nogle 
af  disse  er  benyttede  i  selve  Afhandlingen;  andre  vilde  jeg 
gjerne  omtale  her  til  Slutning. 

I,  10.  Til  min  Forklaring  af  Ordene  ^o  de  x^ovo  tov 
dtxaaxar  ofivvvTn  xQivsv  p,  38  f.  bemærker  U.:  „Hvad  Tiden  an- 
gaar,  behøver  man  ikke  at  tænke  paa  Undskyldningsgrunde, 
hvis  Mulighed  slet  ikke  antydes  i  Loven.  Ved  en  daglig 
Mulkt,  især  naar  der  ikke  kan  fastsættes  et  bestemt  Punkt, 
som  Kl.  12  Middag,  er  det  altid  en  Skjønssag,  hvorvidt 
den  første  og  sidste  af  Dagene  skal  regnes  med.  Ligesaa: 
naar  Dommen  f.  Ex.  er  fældet  om  Fredagen,  og  Slaven,  der 
skal  frigives  iv  xnXq  tqktIv  fifisQaig,  frigives  om  Mandagen ,  er 
det  saa  én  Dag  for  sildig  eller  ikke?"  —  Men  var  der  blot 
Tale  om  dette,  saa  at  Striden  kun  kom  til  at  dreje  sig  om 
én  Dag  mere  eller  mindre,  saa  vilde  der  dog  vistnok  have 
dannet  sig  saa  bestemte  Regler  for  Beregningen   af  Tiden  i 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  121 

denne  Henseende,  at  man  ikke  behøvede  at  overlade  Af- 
gjørelsen  her  til  Dommerens  under  Ed  afgivne  Skjøn.  Og 
at  der  særligt  ikke  tænkes  paa  det  af  U.  sidst  antydede 
Spørgsmaal,  hvorvidt  Tredagesfristen  er  nøjagtigt  overholdt 
eller  ej ,  det  fremgaar  klart  af  Ordene  t«c  nfiSfjng  fsy.naTng, 
niJiv  X«  Ift'^affei,  som  forudsætter  en  længere  Forsømmelse. 
Jeg  tror  da  vedblivende,  at  min  Fortolkning  er  den  rette; 
og  om  end  Undskyldningsgrunde  ikke  er  antydede  her,  saa 
er  de  det  nedenfor  efter  den  ligelydende  Sætning  ved  Hoved- 
processen L.  37  ff.,  hvor  det  ogsaa  var  mere  paa  sin  Plads, 
og  hvorfra  det  let  kunde  uuderforstaas  her  oppe. 

I,  50 — 54.  V.  Thomsen  meuer,  at  xoa/JiovTog  dog  maa  op- 
fattes som  Gen.  absol.  (med  BZ);  rigtignok  finder  han  det 
paafaldende,  at  Betegnelsen  af,  at  det  sker  „i  hans  Inter- 
esse" eller  „paa  hans  Vegne"  mangler,  men  han  mener  dog, 
at  den  rette  Forstaaelse  maatte  give  sig  saa  tilstrækkelig 
klart  af  Sammenhængen ,  at  Udeladelsen  blev  undskylde- 
lig. Siesbye  tvivler  ogsaa  om  Rigtigheden  af  min  Opfattelse 
af  xoaiiiovTos  som  Gen.  poss.  (det  korrekte  eller  almindelige 
græske  Udtryk  vilde  være  ttv  toI  xoafiéovTog  xvq) ;  dog 
gjør  han  opmærksom  paa  Stedet  i  III,  1 — 2:  t*  nllo  to 
avdgog  (alm.  græsk :  t/  cilXo  tuv  tov  avdfjog),  som  i  alt  Fald  er 
nogenlunde  analogt.  Smlgn.  ogsaa  III,  23:  n  tov  tbxvov.  Han 
opstiller  den  Formodning,  at  Stenhuggeren  kunde  have  ude- 
ladt  et   ngo  eller  vnég  foran   xoa/xiovTog. 

IV,  4.  Siesbye  billiger  Læsemaaden  ngo  to  eviavro,  men 
gjør  dog  opmærksom  paa  det  usædvanlige  i  Anvendelsen  af 
ngo  med  denne  Betydning  („før  Udløbet  af")  i  en  positiv 
Sætning;  i  en  negativ  findes  det  Plat,  Phædr.  p.  248  E.  [I 
den  yngre  Gortynske  Indskrift  findes  ngo  som  her  i  Kol.  IV, 

15:    ai   8s   X«    ngo   to   zgovo   «7io^OTatJ 

V,  25 — 28.  „Med  Hensyn  til  xkago?  =  xkagcbTai  jfr. 
Cauer^  27,  4  xag  awagxlag  ==  tovg  avvag/ovTag ;  ligl.  104,  3  Og 
108,  1  samt  ia^iogyln  253,  6."  Siesbye.  Endnu  nærmere 
Analogier  ere:  uvoila  =  ixvaiTUi,  Athen.  XV  p.  696  A,  Strab. 
p.  542;  siXaTeia.  nevsuTsia  Aristot.  Pol.  p.  1264^,  35;  1269% 
36;  SovXela  Thukyd.  V,  23,  3. 


132  M.  Cl.  Gerts: 

VII,  9.  „Mærk  Ordet  exatur  =  „er  fødte  af  hende". 
Bekker  skriver  z,  100  &eaG  élififievm  i  ét  Ord;  ligeledes  v, 
130  «>»,?  «|ei(Ti  ^-evf'Mr^c-,  men  i2,  377.  387,  397  deler  han  [men 
ikke  Rzach]  det  i  to  Ord.  Jfr.  her  i  Indskr.  X,  41  awet; 
vel  findes  awéivai  andensteds,  men  mon  saaledes  uden  Dativ 
-=  „findes  foruden,  være  tilstede  foruden  en  anden"?" 
Siesbye. 

XI,  24 — 25.  V.  Thomsen  bemærker  hertil:  „Er  det  dog 
ikke  =  „Hvis  nogen  bortfører  en  Slave  .  .  .,  skal  man  til 
enhver  Tid  modtage  (optage,  give  Husly  til)  denne"  (nem- 
lig ,  naar  han  selv  kommer  til  en)  ?  Her  behøves  intet 
f^elvai.  hvilket  derimod  er  nødvendigt  ved  fnihtu^uvtai^cu, 
som  jo  betegner  en  bestemt  aktiv  (offensiv)  Optræden."  — 
Jeg  indrømmer,  at  ved  denne  Forklaring  skal  éleivm  ikke 
blot  ikke  tilføjes,  men  endog  være  borte ;  men  jeg  tror,  a 
hvis  der  skulde  være  Subjektsforandring .  vilde  man  i  Bi- 
sætningen have  valgt  Udtrykket  med  at  tic  xu  og  ikke 
med  oq  xa.  Jeg  har  derfor  bibeholdt  min  Forklaring.  — 
Ussing  mener,  at  min  Forklaring  „lader  Lovgiveren  befale 
det  selv  samme,  som  han  har  forbudt".  Det  kan  jeg  dog 
ikke  indse.  Lovens  Bud,  at  ingen  maa  a^ew  n^h  dixi,g,  op- 
retholdes selvfølgeligt;  men  man  forudser,  at  dette  alligevel 
vil  ske,  og  man  paabyder  da,  for  at  Forseelsen  lettere  kan 
konstateres,  at  Beslaglæggeren  skal  optage  den  bortførte  i 
sit  eget  Hus  og  ikke  underfundigt  anbringe  ham  andensteds 
for  at  skjule  sin  Forseelse;  gjør  han  desuagtet  dette,  føjer 
han  en  ny  Forseelse  til  den,  han  gjør  sig  skyldig  i  ved  sin 
lovstridige  ft^'w^v 

II,  15.  III,  49.  IV,  6  Angaaende  Udtrykket  oQxioTtQoc 
bemærker  V.  Thomsen:  ,.I  Oversættelsen:  „nærmest  til  at 
aflægge  Ed"  ligger,  at  den  anden  Part  ikke  er  saa  nær  der- 
til, men  dog,  efter  den  første,  ogsaa  kan  gjøre  det.  Jeg 
antager  snarere,  at  Komparativen  her  betegner:  den  af  de 
to,  paa  hvem  Prædikatet  er  anvendeligt,  i  Modsætning  til 
den  anden,  paa  hvem  det  ikke  er  anvendeligt  (som  de^heQog 
o.  a.),  altsaa  at  ogxwTSQog  blot  =  „edspligtig''  ell.  lign.  Imidler- 
tid   kan    det   jo    være,    at   den   valgte   Oversættelse   er  for- 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  123 

sigtigere."    Min  Opfattelse  af  Ordet  er  for  øvrigt  den  samme 
som  Thomsens. 


III. 

Jeg  skal  nu  til  Slutning  tilføje  nogle  Bemærkninger  om 
den  Gortynske  Lovindskrift  i  dens  Helhed,  navnlig  med  Hen- 
blik paa  A.  Schaubes  oftere  nævnte  Afhandling:  „Object 
und  Composition  der  Rechtsaufzeichnung  von  Gortyn"  i 
Hermes  XXI  p.  213—39. 

Det  har  i  høj  Grad  interesseret  mig  i  denne  Afhand- 
ling at  se  den  Opfattelse  gjort  gjældende,  at  de  mange 
enkelte  Retsbestemmelser,  vi  her  finde  optegnede,  er  at 
se  fra  ét  enkelt  Synspunkt,  at  der  er  én  Traad,  som  gaar 
igjennem  og  forbinder  dem  alle;  selv  den  fortræffelige  Zitel- 
mann  havde  ikke  fuldt  faaet  Øjet  op  for  dette.  Jeg  kan  da  i  det 
hele  slutte  mig  til  S,  naar  han  p.  218  siger,  at  Objektet  for 
hele  denne  Retsoptegnelse,  der  foreligger  i  „de  tolv  Tavler" 
fra  Gortyn  ( —  gid  man  dog  blot  kunde  blive  fri  for  denne 
misvisende  Betegnelse  I  — )  ikke  er  andet  end  „Familie- 
retten". S  foretrækker  med  et  af  ham  selv  dannet,  mere 
omfattende  Ord  at  kalde  det  „Hausstandsrecht" ;  det  er 
endda  næppe  vidtomfattende  nok,  naar  man  tænker  paa,  at 
Kollateralers  og  endog  fjærnere  Slægtninges  eller  Quasi- 
Slægtninges  (Fyleters)  Ret  kommer  til  Omtale  dér,  hvor  vi 
finde  Bestemmelserne  om  Arv  og  om  Ægteskab  med  Arve- 
døtre, og  man  burde  da  maaske  hellere  sige  „Husstands-  og 
Slægts-Ret".  Alle  eller  dog  saa  godt  som  alle  de  enkelte 
Bestemmelser  hører  hen  herunder;  men  de  falder  i  to  for- 
skjellige  Klasser,  idet  de  dels  drejer  sig  om  Husstandens 
Personer  (deres  Tilhøren  til  den  ene  eller  den  anden  Husstand, 
Krænkelser  af  visse  bestemte  Arter  mod  en  Husstands  Per- 
soner fra  anden  Side  osv.)  ,  dels  er  af  formuesretlig  Cha- 
rakter.  „Der  Hausstaud"  ( —  jeg  vilde  hellere  sige:  „Hus- 
standen og  Slægten"  — j    ist  es,    der   in   unserem  Gesetz  in 


124  M.  Cl.  Gertz: 

vielen  Beziehungeu  noch  als  Hechts-  und  Verraogensgeraein- 
schaft  erscheint;  seiiie  Rechtssphåre  festzustellen ,  die  als 
ein  in  sich  gesclilossenes,  eiuheitliches  Rechtsgebiet  auch 
eiuera  bestiinraten,  besonderen  Gerichtshofe  zugewiesen  war, 
ist  die  Absicht  der  Rechtsaufzeichnung  von  Gortyn".  Dette 
betragter  jeg  som  det  sikre  og  blivende  Resultat  af  S's  Af- 
handling. Imidlertid  forstaar  det  sig  af  sig  selv,  at  denne 
Side  af  den  hele  Gurtyuske  Ret  ikke  kunde  blive  helt  uden 
Berøring  med  andre  Sider  deraf;  og  der  er  ogsaa  ret  inter- 
essante Vidnesbyrd  herom  i  selve  den  foreliggende  Lov. 
Saaledes  se  vi  i  VI,  25—31  og  IX,  18—24  omtalt  Rets- 
spørgsraaal,  som  begynder  at  behandles  for  den  Dommers 
Forum,  der  er  „Slægtsretsdommer",  om  jeg  maa  tillade  mig 
at  bruge  dette  Udtryk,  men  som  under  visse  Forudsætninger 
maa  henvises  til  et  andet  Forum  for  dér  at  finde  deres  endelige 
Afgjørelse;  og  hvad  der  her  er  angivet  direkte,  maa  nød- 
vendigvis underforstaas  andre  Steder,  hvorom  jeg  henviser  til 
mine  Bemærkninger  til  I,  34—37  (p.  44);  II,  24;  II,  36. 
Det  har  vel  da  ogsaa  kunnet  ske  ,  at  man  ,  blot  af  rene 
Hensigtsmæssigheds-  og  Nemhedshensyn ,  lod  Slægtsrets- 
tlommeren  endeligt  afgjøre  visse  Retsspørgsmaal,  som  paa  en 
eller  anden  Maade  kom  i  Forbindelse  med  Slægtsretten, 
medens  de  ellers  efter  deres  indre  Charakter  vel  snarere 
hørte  andensteds  hen;  saaledes  er  der,  synes  det  mig,  i  III, 
12 — 16  Tale  om  en  ren  obligatio  ex  delicto,  som  imidlertid 
tages  med  her  i  denne  Ret,  og  noget  lignende  maa  vel  og- 
saa siges  om  Bestemmelsen  i  X,  20 — 25. 

S  stræber  dernæst  at  paavise  Kompositionen  af  Loven 
og  gjøre  Rede  for  det  System,  Lovgiveren  har  fulgt  ved 
Ordningen  af  dens  enkelte  Bestemmelser,  og  han  tinder  da. 
at  disse  er  ordnede  i  to  Rækker,  som  han  i  alt  Fald  for 
Hovedlovens  Vedkommende  tænker  sig  holdt  ude  fra  hin- 
anden ,  nemlig  efter  som  de  angaar  „der  Hausstaud  nach 
aussen"  eller  „nach  innen".  Jeg  kan  bifalde  denne  Son- 
dring mellem  de  to  Rækker,  for  saa  vidt  der  temmelig  na- 
turligt maa  gjøre  sig  en  saadan  Sondring  gjældende  ifølge 
Sagens  Charakter;  men  for  øvrigt  er  jeg  bange  for,  at  S 
her    har  været    en    strængere   Systematiker    end   Lovgiveren 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  125 

selv ,  at  han  altfor  skarpt  har  villet  gjøre  dette  Hensyn 
gjældende  som  alene  bestemmende  for  Lovparagrafernes 
Ordning,  uden  at  indrømme,  at  andre  Hensyn  (særligt  til 
Analogien)  kan  have  spillet  ind  med,  hvad  jeg  tror  har 
været  Tilfældet.  Jeg  antager  derfor  ikke.  at  der  har  været 
den  fuldkommen  strænge  Ordning  i  Lovgivningen,  som  S  mener ; 
dog  har  jeg  derfor  ingenlunde  ringere  Tanker  om  Lov- 
giverens Kunst  og  Evne  til  at  systematisere,  heller  ikke  mener 
jeg,  om  jeg  end  indrømmer,  at  der  ei  en  vis  „Uorden"  i  Lov- 
paragraferne, at  det  har  været  synderlig  vanskeligt  for  Dom- 
meren trods  dette  at  linde  sig  til  rette  i  Loven ;  thi  naar 
alt  kommer  til  alt,  er  dens  Omfang  da  endelig  ikke  saa 
stort,  at  en  Dommer,  selv  med  en  temmelig  middelmaadig 
Hukommelse,  ikke  skulde  have  kunnet  lære  den  uden  ad, 
i  det  mindste  saa  vidt,  at  han  vidste,  paa  hvad  Sted  han 
havde  at  søge  den  enkelte  Bestemmelse ,  han  i  hvert 
givet  Tilfælde  havde  Brug  for.  For  imidlertid  at  se,  hvor- 
vidt S  har  haft  Ret  til  at  se  det  af  ham  supponerede  Sy- 
stem gjennemført  saa  strængt  regelmæssigt,  som  han  an- 
tager, eller  om  ikke  jeg  snarere  har  Ret,  maa  der  først 
tales  et  Par  Ord  om  den  foreliggende  Lovs  Beskaffenhed  og 
Egnethed  til  at  tjene  som  Grundlag  for  Erkjendelse  af  Lov- 
giverens System. 

Her  maa  det  da,  som  S  ogsaa  har  gjort,  først  frem- 
hæves, at  vi  her  ikke  har  selve  Hovedloven  om  den  Gor- 
tynske  Husstands-  og  Slægts-Ret  for  os ,  men  en  Novelle 
eller  rettere  en  Samling  Noveller  til  den  ældre,  i  alt  Fald 
indtil  videre  ukjendte  Hovedlov,  hvis  Bestemmelser  derved  paa 
flere  Maader  modificeredes  og  vel  sagtens  ogsaa  forøgedes, 
medens  meget  andet  i  den  vedblev  at  være  gjældende  Ret; 
at  det  er  saaledes,  fremgaar  dels  af  de  direkte  Henvisninger 
til  den  ældre  Lov,  sooi  findes  spredte  rundt  omkring  i  den  fore- 
liggende Samling  Lovbestemmelser,  dels  deraf,  at  der,  som 
Zitelmann  oftere  har  paavist,  i  næsten  hvert  eneste  Afsnit 
af  den  foreliggende  Lov  savnes  vigtige  Bestemmelser,  som 
man  ikke  kan  tænke  sig  skulde  have  manglet  i  en  fuld- 
stændig Lov,  og  som  man  derfor  maa  antage  har  staaet  i 
den  ældre  Hovedlov,    hvis  Regler  paa   disse  Punkter   altsaa 


126  M.  Cl.  Gertz: 

fremdeles  er  bleven  opretholdte.  Dernæst  njaa  det  ogsaa 
bemærkes ,  hvad  S  med  rette  har  gjort  stærkt  gjældende 
navnlig  i  Modsætning  til  Biicheler-Zitelmann,  at  den  Lov- 
samling ,  vi  her  har  for  os  ,  ikke  er  fremkommen  i  hele  sit 
Omfang  paa  én  Gang,  men  gjennem  flere  Trin,  saa  at  dens 
Bestemmelser  sondrer  sig  i  forskjellige  Lag,  mellem  hvilke 
det  imidlertid  kan  være  vanskeligt  med  Sikkerhed  at  drage 
Grænsen.  Nu  er  det  klart  nok,  at  et  fuldgyldigt  Grundlag 
for  en  Dom  om  Lovgiverens  Kunst  og  for  at  drage  Slut- 
ninger om  hans  System  vilde  man  egentlig  kan  have,  naar 
man  havde  selve  Hovedloven  og  dertil  endda  turde  forud- 
sætte, at  denne  i  sin  Helhed  var  fremkommen  paa  én  Gang, 
af  en  enkelt  Støbning,  hvilket  jo  ikke  absolut  behøvede  at 
være  Tilfældet.  Subsidiært  kunde  man  vel  ogsaa  nøjes  med 
en  Novelle,  der  i  hele  sit  Omfang  var  fremgaaet  samtidigt 
af  en  enkelt  Revision  af  Hovedloven,  som  Afsnit  for  Afsnit 
fulgte  Hovedloven,  uagtet  man  her  vilde  have  mindre  Sikker- 
hed i  sit  Grundlag,  fordi  en  saadan  Revision  jo  naturligt  tidt 
maatte  overspringe  Bestemmelser,  der  ikke  skulde  forandres, 
og  Novellen  derved  faa  Huller,  der  kunde  gjøre  Erkjendelsen 
af  Systemet  dunklere.  Meu  en  Novelle,  der  bestaar  af  flere 
Lag,  stammende  fra  forskjellige  Revisioner,  ved  hvilke  man 
muligvis  den  anden  Gang  tog  det  med,  man  havde  ladet 
urørt  første  Gang,  er  rigtignok  et  misligt  Grundlag  at  ar- 
bejde paa,  naar  man  vil  erkjende  Systemet.  Det  kan  egent- 
lig kun  lade  sig  gjøre,  naar  det  lykkes  at  paavise  og  nogen- 
lunde bestemt  afgrænse  et  Lag  af  en  temmelig  betydelig  Ud- 
strækning, der  i  hele  sit  Omfang  stammer  fra  én  Revision. 
Saa  bliver  det  da  Spørgsmaalet,  om  der  i  den  foreliggende 
Lov  lader  sig  paavise  et  saadaut  Lag.  Det  mener  nu  S  at 
der  gjør,  og  det  samme  mener  ogsaa  jeg;  men  hermed  op- 
højer ogsaa  vor  Enighed. 

S  antager,  at  det  første  store  Lag  gaar  fra  I,  1  til  VI, 
46;  derefter  kommer  et  andet,  noget  mindre,  fra  VI,  46  —  X, 
25;  paa  Bestemmelsernes  Ordning  indenfor  disse  støtter  han 
sin  ovenanførte  Dom  om  Lovgiverens  System.  Jeg  for  mit 
Vedkommende  betragter  det  som  meget  tvivlsomt,  om  der  i 
det  hele  tør   sættes  nogen  Laggrænse  ved  VI,  46;    og  hvad 


Til  Indskriften  fra  Gortyn.  127 

angaar  Eudegrænsen  for  det  andet  Lag ,  tror  jeg  bestemt 
at  kunne  paavise,  at  S  her  har  Uret.  Ser  man  paa  den 
rent  ydre  Form  af  Indskriften,  er  der  i  denne  Henseende 
intet,  som  kunde  berettige  til  at  antage  en  Laggrænse  før 
ved  IX,  24 ;  det  lille  aabne  Rum  i  Linien  VI,  46,  hvor  S  sætter 
Grænsen,  er  ikke  større  end  det,  der  findes  f.  Ex.  i  II,  2; 
20;  27  og  mange  andre  Steder.  Ved  IX,  24  kunde  der  der- 
imod, naar  man  blot  (eller  dog  væsentligt)  ser  paa  det  ydre, 
maaske  være  Anledning  til  at  antage  en  Grænse;  thi  den 
Lovpassus,  der  staar  i  IX,  24—43,  synes  at  maatte  være 
analog  med  den  derefter  følgende  (,  om  end  Forholdet  er  for- 
dunklet ved  den  sidstes  mangelfulde  Overlevering,)  og  altsaa  at 
maatte  være  opstaaet  samtidigt,  og  nu  træffer  dét  sig  saa,  at  der 
imellem  dem,  i  IX,  43,  findes  det  mærkelige  Skilletegn  x,  som 
ellers  ikke  er  benyttet  i  Indskriften  og  navnlig  ikke  i  hele 
det  foregaaende  Stykke  ( —  det  kjendes  ogsaa  fra  en  senere 
opdaget  og  af  Comparetti  i  „Museo  italiano  di  antichitå 
classica"  vol.  II  1886  publiceret  Indskrift  fra  Latos  paa 
Kreta  — );  dets  Anvendelse  kunde  da  maaske  tyde  paa,  at 
man  her  havde  at  gjøre  med  en  anden  Stenhugger  og  altsaa 
vel  ogsaa  med  et  andet  Lag  af  Indskriften.  Dog  er  dette 
Argument  maaske  ikke  helt  fyldestgjørende  til  derpaa  at 
bygge  Antagelsen  af  en  Laggrænse  ved  IX ,  24  ,  og  i  saa 
Fald  er  der  i  det  ydre  intet,  som  antyder  en  saadan,  før 
X,  32.  S's  Antagelse  om  en  Lagdeling  ved  VI,  46,  maa  da 
støttes  ved  rent  indre  Grunde,  og  her  er  det  at  det  efter 
min  Mening  skorter  paa  fyldestgjørende  Grunde,  som  jeg 
om  lidt  skal  søge  at  vise;  foreløbig  har  vi  jo  da  et  ret 
stort  sammenhængende  Stykke  at  bygge  paa  i  vor  Søgen 
efter  Systemet,  naar  vi  holder  os  til  Partiet  I,  1  —  VI,  46. 

Med  Hensyn  til  dette  Parti  kan  jeg  nu  i  det  hele  være 
enig  med  S,  hvorfor  jeg  skal  fatte  mig  derom  i  største  Kort- 
hed. Det  falder  klart  nok  i  to  Afsnit,  af  hvilke  det  første 
gaar  indtil  IV,  23  og  atter,  som  jeg  i  Overensstemmelse 
med  S  har  gjort  i  min  Oversættelse,  kan  deles  i  4  Kapitler; 
alle  Bestemmelserne  heri  kan  siges  at  angaa  Husstanden 
„nach  aussen",  men  paa  noget  forskjellig  Maade,  idet  der  i 
de  to  første  Kapitler  er  Tale    om  en  Husstands  Eet  overfor 


128  M.  Cl.  Gertz: 

en  helt  fremmed  og  fra  den  adskilt  Husstand,  medens  i  de 
to  sidste  Kapitler  de  to  Husstande ,  om  hvis  Ret  overfor 
hinanden  der  tales ,  hidtil  har  været  forbundne  med  hin- 
anden ,  men  nu  skilles  ad ,  hvormed  følger  Ordningen  af 
Retsforholdet  imellem  dem  dels  i  formuesretlig  Henseende, 
dels  m.  H.  t.  Spørgsmaalet  om  visse  Personers  Tilhøren  til 
den  ene  eller  den  anden  Husstand.  Det  andet  Afsnit  gaar 
fra  IV,  23  til  VI,  46;  S  har  inddelt  det  i  3  Dele,  hvorimod 
jeg  har  fundet  det  rigtigst  at  statuere  en  Deling  i  4  Ka- 
pitler, idet  jeg  deler  hans  anden  Afdeling  (V,  9  —  VI,  2)  i 
2  Kapitler,  fordi  Reglerne  om  Arvedelingsmaaden  (V,  28  — 
VI,  2)  naturligst  maa  tages  for  sig  som  noget,  der  slutter 
sig  accessorisk  i  lige  Grad  til  de  to  forangaaende  Stykker 
(IV,  23  —  V,  9,  særligt  da  til  IV,  31—48,  og  V,  9—28),  ikke 
specielt  til  det  sidste  Stykke  alene.  Bestemmelserne  i  dette 
Afsnit  angaar  i  det  hele  Husstanden  (for  det  2det  Kapitels 
Vedkommende  hele  Slægten)  i  dens  Forhold  indadtil;  dog 
har  Bestemmelserne  i  VI,  12 — 31  og  37 — 44,  da  en  Person 
fra  en  fremmed  Husstand  i  dem  spiller  en  meget  væsent- 
lig Rolle,  en  noget  heterogen  Charakter  og  slutter  sig  mere 
som  et  ydre  Paahæng  til  Resten. 

Her  kommer  vi  nu  til,  hvad  S  anser  for  Lovens  andet 
Lag;  vi  skal  nu  se,  hvad  der  har  foranlediget  ham  til  at 
sætte  en  Laggrænse  her,  og  hvorvidt  dette  er  berettiget. 

Vi  møder  da  først  i  VI,  46  —  VII,  15  et  Afsnit,  inde- 
holdende 3  Bestemmelser,  der  aabenbart  ikke  staar  i  nogen 
Forbindelse  med  hinanden  indbyrdes.  Den  første  af  disse 
(VI,  46 — 55)  omhandler  Spørgsmaalet  om  en  fra  fremmed 
Fangenskab  løskjøbt  Mands  Stilling  (som  selvstændig  fri 
Mand  eller  som  Slave  i  Løskjøberens  Husstand)  og  slutter 
sig  altsaa,  som  ogsaa  S  mener,  nærmest  til  Stykket  I,  1  — 
II,  2;  det  samme  er  Tilfældet  med  den  3dje  Bestemmelse 
(VII,  10 — 15),  som  omhandler  Spørgsmaalet  om  Kjøberens  eller 
Sælgerens  Ansvar  for  en  kjøbt  Slaves  Forseelser  eller,  med  andre 
Ord,  om,  til  hvis  Husstand  Slaven  skal  regnes  for  at  henhøre. 
Imellem  dem  er  nu  indskudt  den  2den  Bestemmelse,  som  har 
en  ret  mærkelig  Charakter;  den  bestaar  nemlig  af  to  Para- 
grafer, af  hvilke  den  første  bestemmer,  under  hvilken  Betingelse 


Til  Indskriften  fra  Gortyu.  129 

Børn  af  en  fri  Kvinde  med  en  (5oAoj  {&eQrinor)  skal  være 
slev&tQa  (henhøre  til  den  frie  Kvindes  Husstand),  og  under 
hvilken  de  skal  være  8oka  (henhøre  til  den  trælbundne  eller 
livegne  Faders  Herres  Husstand),  saa  at  man  her  har  noget, 
der  slutter  sig  nærmest  til  Stykket  HI,  44  —  IV,  23;  den 
anden  Paragraf  omtaler  Arveretten  efter  en  saadan  fri 
Kvinde  og  slutter  sig  altsaa  nærmest  til  Stykket  V,  9 — 28. 
Efter  dette  Afsnit  følger  saa  et  nyt,  behandlende  Arvedatter- 
retten  ,  hvilket  altsaa  slutter  sig  til  Arveretten  i  det  hele, 
og  det  samme  kan  ogsaa,  synes  det.  siges  om  de  herefter 
følgende  Bestemmelser  i  Afsnittet  fra  IX,  24  —  X,  25,  hvor 
S  sætter  Endegrænsen  for  det  andet  Lag  (;  dog  siges  det  næppe 
med  fuld  Ret  m.  H.  t.  Bestemmelsen  i  X,  20 — 25).  Det  er  for 
at  støtte  sin  Hypothese  om  Lovgiverens  Systematisering  af 
Bestemmelserne  efter  de  to  Rubriker  „der  Hausstand  nach 
aussen"  og  „nach  innen",  hvorefter  vi  jo  fandt  Bestem- 
melserne ordnede  i  Stykket  I,  1  —  VL  46  ,  at  S  har  an- 
taget, at  der  ved  VI.  46  begynder  et  nyt  Lag,  stammende 
fra  en  ny  Revision  af  Hovedloven;  denne  Revision  skal  have 
begyndt  med  at  gribe  tilbage  i  Hovedlovens  første  Del,  hvor- 
fra den  da  har  hentet  Bestemmelserne  i  Afsnittet  VI,  46  — 
VII,  15,  som  angaar  „der  Hausstand  nach  aussen",  og  er  der- 
efter gaaet  over  til  Hovedlovens  anden  Del,  af  hvilken  nu 
Arvedatterretten  og  det  øvrige  har  faaet  en  ny  Behandling 
her  i  anden  Afdeling  af  Novellens  andet  Lag,  der  altsaa  an- 
gaar „der  Hausstand  nach  innen".  Men  S  har  her  overset 
eller  er  i  alt  Fald  gaaet  for  let  hen  over  det,  at  Afsnittet 
VI,  46  —  VII,  15  jo  dog  ikke  ganske  rent  handler  om  „der 
Hausstand  nach  aussen"  ,  eftersom  jo  den  anden  Bestem- 
melses anden  Paragraf  (VII,  4 — 10)  bestemt  angaar  „der 
Hausstand  nach  innen";  der  er  altsaa  dog  begaaet  Brud 
her  paa  den  strænge  Systematisering  efter  de  antagne  Ru- 
briker, og  den  vilde  i  det  højeste  kun  nogenlunde  være 
iagttaget,  hvis  i  dette  første  Afsnit  den  anden  og  tredje  Be- 
stemmelse havde  byttet  Plads.  Men  hermed  falder  den  ene- 
ste Støtte  for  S's  Antagelse  af,  at  et  nyt  Lag  i  Novellen 
begynder  ved  VI,  46,   og  under   disse  Omstændigheder  faar 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  ra'kkc     IX.  9 


130  M-  Cl.  Gertz. 

• 
(let  forøs;et  Vrogt,  at  der  ikke  i  Lovens  ydre  Form  er  noget 
Tegn  paa  en  Jiaggrænse  her;  jeg  tror  dermed  at  have  be- 
vist min  Ret  til  at  tvivle  om  Rigtigheden  af  denne  An- 
tagelse af  S  og  dermed  ogsaa  om  Rigtigheden  af  hans  An- 
tagelse om  en  fuldkommen  stræng  og  nøjagtig  Gjenuem- 
førelse  af  det  Rubriceringsprincii),  som  S  mener  at  Lov- 
giveren havde  fulgt  uden  andre  Hensyn.  Jeg  antager  altsaa,  at 
vi  endnu  i  Bestemmelserne,  der  følger  efter  VI,  46,  har  Be- 
stemmelser, der  tilhører  den  samme  Lovrevision  og  Optegning, 
som  har  givet  os  alt  det  foregaaende,  og  at  altsaa  navnlig 
ogsaa  analoge  Bestemmelser  til  dem  i  Afsnittet  VI,  46  — 
VII,  15  har  staaet  paa  en  tilsvarende  Plads  i  den  ældre 
Hovedlov.  Der  er  da  at  søge  en  Forklaring  paa,  hvorfor 
Lovgiveren  har  anbragt  disse  Bestemmelser  paa  dette  Sted 
og  derved  er  afveget  fra  det  Rubriceringsprincip,  han  synes 
at  have  fulgt  i  den  forangaaende  Del  af  Loven.  Og  denne 
Forklaring  er  efter  min  Mening  at  søge  deri.  at  de  tre  Be- 
stemmelser i  dette  Afsnit  omhandlede  Retstilfælde,  som  efter 
deres  Natur  synes  at  maatte  have  været  dels  temmelig 
sjældne  og  exceptionelle,  dels  ganske  accessoriske,  saa  at 
Lovgiveren  ikke  har  villet  omhandle  dem  ,  førend  han  i 
Rækkefølge  havde  givet  de  Bestemmelser,  der  omhandlede 
det  mere  almindelige  og  regelmæssige,  hvortil  saa  det  andet 
kunde  slutte  sig  som  et  Tillæg.  At  han  paa  den  anden  Side 
ikke  har  villet  vente  med  at  anbringe  disse  Bestemmelser, 
indtil  han  havde  behandlet  Arvedatterretten,  synes  mig  ogsaa 
let  forklarligt;  denne  var  nemlig  af  saa  stort  et  Omfang,  at 
hine  3  Bestemmelser,  hvis  de  først  skulde  have  været  an- 
bragte efter  den,  vilde  være  bleven  fjærnede  alt  for  langt 
fra  de  Lovafsnit,  hvortil  de  naturligst  sluttede  sig;  og  des- 
uden er  Arvedatterretten  et  saa  ganske  ejendommeligt  Af- 
snit af  den  hele  Arveret,  at  det  ikke  kunde  forstyrre  meget, 
om  den  sondredes  lidt  fra  dennes  øvrige  Del  ved  dette  lille 
Indskud.  Hvad  endelig  angaar  den  noget  „uordentlige" 
Orden  ,  i  hvilken  Indskudets  3  Bestemmelser  er  bleven 
stillede,  synes  Lovgiveren  herved  at  være  hit  ven  ledet  af 
det  Hensyn,  at  der  i  de  2  første  Bestemmelser  var  Spørgs- 
maal     om    j-;aadanne    Personers    Stilling ,     der    under    visse 


Til  Indskriften  fra  Gortyn  131 

P^veutiialiteter  kunde  være  f'Aev.^^F^o/ .  medens  der  i  den  3dje 
udelukkende  tænkes  paa  8ovkoi.  Det  viser  sig  altsaa  ogsaa 
her ,  at  andre  Hensyn  har  kunnet  gjøre  sig  gjældende  og 
indvirke  bestemmende  paa  Lovgiveren  m.  H.  t.  den  Ord- 
ning, hvori  han  valgte  at  opføre  Lovbestemmelserne,  end 
blot  det  ene,  som  S  hævder. 

Hvad  angaar  Novellens  4de  Afsnit ,  Arvedatterretten 
(Vn,  15  —  IX,  24),  mener  jeg  med  S,  at  Zitelmanu  (p.  43. 
149)  dømmer  for  strængt,  naar  han  erklærer  Ordenen  heri 
for  mere  forvirret  end  i  noget  andet  Afsnit  af  Loven;  men 
dog  tror  jeg,  at  man  ikke  kan  kjende  den  saa  helt  fri  for 
Forstyrrelse,  som  S  vil,  og  jeg  er  heller  ikke  ganske  enig 
med  ham  om  Afsnittets  Inddeling,  hvorfor  jeg  her  vil  frem- 
stille min  Anskuelse  om  Sagen.  Afsnittet  falder  i  to  Ka- 
pitler; Grænsen  imellem  dem  er  efter  min  Mening  at  sætte 
ved  Vni,  42,  idet  Definitionen  af,  hvad  en  7i«t^o<oxoc  er  (VHI, 
40 — 42),  naturligst  synes  mig  at  slutte  sig  som  Endebestem- 
melse til  det  forangaaende,  ikke  som  Indledningsbestemmelse 
til  det  følgende,  som  S  mener,  idet  han  antager,  at  den  er 
bleven  anbragt  her,  „da  sich  aus  ihr  ergibt,  um  welche  Ver- 
wandte  es  sich  im  folgenden  Abschnitt  nur  handeln  kann" ; 
til  at  antyde  dette  behøvedes  et  saadant  Vink  slet  ikke, 
navnlig  da  i  det  følgende  de  bestemte  Slægtningsnavne 
{naTQouvg,  ^meij ,  fmjQoai)  er  givne,  ikke  det  almindelige 
xttdsaTni.  Snarere  kunde  man  have  ventet ,  at  Definitionen 
var  bleven  stillet  allerforrest  i  det  hele  Afsnit ,  hvad  der 
havde  været  nok  saa  rationelt;  Lovgiveren  har  vel  stillet 
den  her ,  fordi  den  kunde  have  lige  megen  Betydning  for 
begge  Afsnittets  Dele,  saa  at  eu  passende  Plads  for  den 
kunde  være  paa  Overgangsstedet  mellem  dem.  Det  første 
Kapitel  handler  nu  om  Arvedøtres  Ægteskab  og  behandler 
denne  Materie  i  følgende  Underafdelinger: 

A:  Rækkefølgen  af  de  ægteskabsberettigede  blandt  de 
nærmeste  sidebeslægtede,  hvis  saadanne  findes ;  her- 
under gjøres  der  Adskillelse  mellem  det  Tilfælde, 
hvor  der  kun  er  én  Arvedatter,  og  det,  hvor  der  er 
flere.     VH,  15—29. 

9* 


132  M.  Cl.  GpHz: 

B:  Arvedatteren  antagnes  for  ugift,  uaar  hini  bliver  Arve- 
datter; der  gives  saa  Kegler  for  det  formuesretlige 
Forhold  mellem  en  saadan  Arvedatter  og  den  ægte- 
skabsberettigede,  som  antages  at  være  tilstede,  og 
derved  opstilles  forskjellige  Undertilfælde:  1)  begge 
Parter  eller  dog  i  det  mindste  Arvedatteren  er  nvoQoc 
(VII,  29 — 35);  2)  Arvedatteren  er  e^iovtrn  og  villig  til 
at  ægte,  den  anden  Part  er  ogsaa  e^iiov,  men  uvillig 
til  at  ægte,  VII,  35 — 52;  der  gjøres  her  ogsaa  For- 
skjel    mellem    det    Tilfælde,    at    den    anden    Part    er 

a)  nnodooiiog,  Og  det,  at  han  er  b)  <Vjo/<erc:  3)  Arve- 
datteren er  e^iovan,  men  a)  uvillig  til  at  ægte  den 
anden    Part ,    som    er    bSiuv    og    villig ,    eller    hun    er 

b)  uvillig  til  at  vente  paa  den  anden  Part,  der  endnu 
er  nvoQoq:  VII,  52  —  VIII,  8. 

C:  Der  liudes  ingen  ægteskabsberettigede  blandt  de 
nærmeste  Kollateraler,  og  der  indrømmes  da  Arve- 
datterens Fyleter  en  subsidiær  Ægteskabsret:  VIII, 
8 — 20.  (Om  Arvedatteren  er  ugift  eller  gift  eller 
Enke,  angives  her  ikke.) 
D:  Arvedatteren  antages  for  allerede  gift,  naar  hun  bliver 
Arvedatter ;  der  adskilles  to  Undertilfælde ,  nemlig 
1)  at  der  er  Børn  af  dette  Ægteskab  (VIII,  20—26), 
og  2)  at  der  ingen  Børn  er  (26 — 30). 
E:  Arvedatteren  bliver  Enke:  1)  der  er  Børn  (VIII,  30 — 

33);  2)  der  er  ingen  Børn  (33—36). 
F:   Den    ægteskabsberettigede    er    borte    i    Udlandet,    og 
Arvedatteren   er  giftefærdig ,    saa    at    hun    ikke    maa 
afvente  hans  Komme:  VIII,  36 — 40. 
Saaledes   er   altsaa  Materien  ordnet,    og  jeg   tror  ikke, 
at  man  har  Ret  til  at  kalde  denne  Ordning  uklar;   derimod 
kunde    man    maaske   nok   sige,    at   den   ikke    synes   at  være 
ganske  rationel,  idet  alle  de  Undertilfælde  skulde  have  været 
betragtede  først,    som  kunde  indtræde  under  den  Forudsæt- 
ning,   at   der  var    en   ægteskabsberettiget   af  Kollateralerne, 
og  først  derefter   det  Tilfælde,    hvor  ingen   saadan   fandtes; 
Bestemmelserne   under  C  kunde  altsaa  synes  at  være  komne 
ind  alt  for  tidligt.    Imidlertid  har  dette  sin  gode  Grund,  og 


Til  Indskriften  fra  Gortyu.  138 

Lovgivereu  har  af  økouomiske  Heusyu  haudlet  meget  rigtigt 
i  at  anbringe  C  her.  Allerede  under  B  havde  han  ikke 
kunnet  behandle  Tlifældet  i  VII,  40 — 52  fuldstændigt  uden 
at  komme  ind  paa  Fyleternes  Ægteskabsret,  og  endnu 
mindre  lod  dette  sig  gjøre  ved  Tilfældet  i  VII,  52  ff. ,  hvor 
Forudsætningen  er  af  den  Art,  at  den  omtrent  bliver  den 
samme  som  den,  at  der  ingen  ægteskabsberettiget  er;  det 
laa  da  ganske  naturligt  for  ham  i  Sammenhæng  hermed  i  det 
hele  at  behandle  Fyleternes  Ægteskabsret  udførligt;  han 
befriede  sig  derved  ogsaa  for  Nødvendigheden  af,  naar  han 
kom  til  Tilfældene  under  DEF ,  at  maatte  gjøre  vidtløftige 
Gjeutagelser,  og  kunde  her  nøjes  med  det  korte  alloi  onv^e&ai 

T«?   nvin^   (26)    eller   onvie&ai   xoi   Eni^ai-lovTi   oh    g^^aTToti   (35,     idet 

Fyleterne  ogsaa  gik  med  ind  under  dette  Begreb  rot  em^aUovTi). 
„Uordenen"  har  altsaa  sin  meget  rationelle  Grund. 

Efter  den  ovenomtalte  Overgangsbestemmelse  i  VIII, 
40 — 42  følger  nu  Afsnittets  andet  Kapitel,  om  Bestyrelsen 
af  Arvedatterens  Formue  (mens  hun  er  ugift);  det  falder  i 
to  Dele:  1)  Bestemmelserne  om,  hvem  der  skal  være  For- 
myndere for  hende  og  Formuesbestyrere ,  medens  hun  er 
nvuQoi::  VIII,  42  —  53;  herunder  betragtes  atter  2  Tilfælde, 
nemlig  a)  at  der  er  (ægteskabsberettigede)  Farbrødre,  og 
b)  at  der  ikke  findes  saadanne;  dernæst  gives  der  2)  nær- 
mere Regler  for  Formuesbestyrernes  Ret  til  at  disponere  over 
Arvedatterens  Gods:  IX,  2 — 24.  Men  imellem  disse  to  Dele 
er  der  i  VIII,  53  —  IX,  1  indskudt  en  Bestemmelse,  hvis 
ludhold  vel  ikke  er  ganske  sikkert,  da  Indskriften  her  er 
molesteret,  men  hvoraf  dog  saa  meget  er  sikkert,  at  der  htr 
har  været  Tale  om,  hvad  der  skulde  gjøres  i  det  Tilfælde, 
at  en  Arvedatter  indgik  Ægteskab  med  Tilsidesættelse  af 
de  i  Afsnittets  første  Kapitel  givne  Regler.  Hvad  har 
denne  Bestemmelse  at  gjøre  her?  Dette  er  det  mig  umuligt 
at  forstaa ,  og  jeg  kan  heller  ikke  forstaa  den  Maade, 
hvorpaa  S  har  villet  forklare  dens  Anbringelse  her;  jeg  kan 
ikke  se  andet,  end  at  den  burde  have  været  anbragt  i  første 
Kapitel  paa  allersidste  Plads  i  dette,  og  det  er  da  en  drøj 
Uorden,  naar  den  først  kommer  dér,  hvor  den  nu  staar. 
Men  jeg  er  rigtignok  tilbøjelig  til  ikke  at  lægge  Skylden  tor 


134  M.  Cl.  liertz: 

denuc  Uorden  paa  selve  Lovgiveren,  men  paa  Stenhuggeren, 
der  sandsynligvis  har  glemt  denne  Passus  paa  det  rette 
Sted  og  nu  har  villet  anbringe  den  her  nederst  i  Kolumnen; 
dette  er  kun  lykkedes  ham  tildels,  da  der  ikke  blev  ordent- 
lig Plads,  og  dette  har  vistnok  netop  bidraget  til,  at  den 
delvis  er  bleven  saa  molesteret. 

Herefter  følger  der  nu  et  nyt  (5te)  Afsnit:    S  lader  og- 
saa  dette  høre  med  til  Novellens  andet  Lag  og  sætter  Ende- 
grænsen derfor  ved  X,  25,  og  jeg  vil  foreløbig  gaa  ind  her- 
paa.      Afsnittet  indeholder  først   en   Lovpassus  IX,  24 — 43, 
hvori   der  tales  om  den  Fremgangsmaade,    en  Kreditor   har 
at  følge  for  at  opretholde  sit  Gjældskrav,  uaar  haus  Debitor 
er  død,  og  Regler  gives  for  saadanne  Sagers  Behandling  for 
Domstolen;    Kreditorens  Modpart    maa  jo   sikkert  være  den 
afdøde  Debitors    Bo   og  Arvinger,    og    altsaa    slutter    denne 
Passus   sig   til  Arveretten    („Hausstand  nach  inuen").      Der- 
efter følger   en    anden  Passus  (IX,  43  —  X?),    som   er  mole- 
steret ved  Tabet  af  den  øverste  Del  af  Kol.  X,  men  antage- 
ligt  (se  Kommentaren  ovenfor  S.   108  f.)  som  sit  væsentlige 
charakteristiske  Mærke  har  indeholdt  en  Bestemmelse,  hvor- 
ved de  i  Gortyn    boende    Slægtninge   til    og   eventuelt  arve- 
berettigede efter  en  i  Udlandet   bosat  Gortynier  forpligtedes 
til  at  kavere  for  en  Gjældsforpligtelse,  han  havde  paadraget 
sig  ved  Kontraktsbrud  overfor  en  anden  Gortynier  i  Gortyn 
selv,    for  saa  vidt   Skyldneren    ikke    selv   afgjorde   Gjælden; 
denne    Bestemmelse    vilde    da    ogsaa    angaa    „der    H.    nach 
innen"  og,  om  end  staaende  Arveretten  tjærnere,  dog  kunne 
være  kommen  ind  her  ved  en  ret  naturlig  Analogi  med  den 
foregaaende  Passus.     Herefter  har  der  fulgt  en  odje  Passus, 
vistnok    i    to   Paragrafer,    af  hvilke   den   første,    der  nu  er 
tabt,  har  handlet  om  Størrelsen  af  den  Gave.  som  en  Mand 
lovmæssigt  kunde   bestemme    for    sin   eventuelt  efterlevende 
Hustru,    og  fastsat,    at  denne  Gave,    hvis  den  var  for  stor, 
egentlig  skulde  være  ugyldig,  men  dog  i  det  mindste  inden- 
for det  lovmæssige  Maal  kunde  opretholdes  af  Mandens  arve- 
berettigede,   naar  de  vilde  det;    den   anden  endnu  bevarede 
Paragraf  (X.  14—20)    har    indeholdt    en  aldeles   tilsvarende 
Bestemmelse    om    en  Gave ,    som    en  Søn    bestemte   for   sin 


Til  ludskriftcii  fra  Gnrtyu.  135 

eveutuelt  efterlevende  Moder.  Altsaa  slutter  denue  Passus 
sig  ogsaa  til  Arveretten  („H.  nach  inueu").  Herpaa  kom- 
mer nu  i  X,  20 — 25  en  Passus,  som  bestemmer,  at  en  Gave, 
der  gives  af  en  Person  ,  som  er  i  Gjæld  saavel  af  andre 
Grunde  som  specielt  i  Følge  Tabet  af  en  Proces,  eller  af 
en  Person,  som  har  en  endnu  uafgjort  Proces,  der  muligvis 
kan  bringe  ham  i  Gjæld,  skal  være  ugyldig,  forudsat,  at 
ikke  Resten  af  haus  Bo  overstiger  Gjældens  Beløb.  Jeg 
kan  med  S  (p.  232)  gaa  ind  paa  at  antage,  at  der  her  kun 
tænkes  paa  Gaver  fra  en  Slægtning  til  en  anden,  skjønt  Tig 
i  L.  20  ikke  bestemt  viser  dette;  men  antager  man,  at  der 
er  Taler  om  Gaver  in  fraudem  creditoris  til  en  hvilken  som 
helst  Person  i  al  Almindelighed,  som  Zitelmann  gjør  (p.  176, 
48),  saa  bliver  det  aldeles  uforklarligt,  hvordan  denne  Be- 
stemmelse i  det  hele  har  kunnet  komme  ind  i  denne  Del 
af  den  hele  Gortynske  Lovgivning,  hvorimod  man  ved  S's 
Antagelse  dog  i  det  mindste  kan  se  en  Tilknytning  dertil. 
At  der  skulde  være  Tale  om  Gaver  af  Debitor  for  Døds- 
tilfældes Skyld,  er  der  ikke  fjærneste  Antydning  af,  og  til 
Arveretten  slutter  da  denue  Passus  sig  vel  ikke;  derimod 
antager  S  dog ,  at  den  maa  gaa  ind  under  Rubriken  „der 
Hausstand  nach  inuen",  vel  netop  fordi  baade  Giveren  og 
Modtageren  hører  til  samme  Slægt.  Men  det  er  ikke  dette, 
hvorpaa  det  her  kommer  au;  der  er  her  ikke  Tale  om 
Fastsættelse  af  Husstaudsmedlemmers  Ret  overfor  hinanden, 
hvilket  dog  vel  altid  maa  til,  naar  Bestemmelsen  skal  hen- 
føres under  denne  Rubrik,  men  tvært  imod  om  Fastsættelsen 
af  deres  Ret  til  Formuesdispositioner  i  Forhold  til  en  Per- 
son af  eu  fremmed  Husstand.  Snarere  maatte  denne  Passus 
altsaa  henføres  under  Rubriken  „der  H.  nach  aussen"  ;  men 
den  staar  i  det  hele  som  yderst  løst  knyttet  til  Slægts- 
retten  ,  næsten  endnu  løsere  end  Bestemmelserne  i  III, 
12—16;  VI,  25—31,  IX,  18.  Det  er  kun  den  Omstændig- 
hed, at  der  er  Tale  om  Gaver  imellem  Slægtninge,  der  har 
medført  dens  Anbringelse  i  Slægtsretten ;  og  det  er  alene 
Analogien  med  den  nærmest  forudgaaende  Bestemmelse  om 
eventuelt  ugyldige  Gaver  mellem  Slægtninge,  der  har  ført 
Lovgiveren  til  at  anbringe  den  netop  paa  dette  Sted.      Meu 


l.'JO  M.  Cl.  Gertz: 

det  af  S  antagne  Rubriceriugsprincip  er  altsaa  atter  her 
brudt,  og  det  viser  sig  da,  at  andre  Hensyn  har  været  be- 
stemmende for  Lovbestemmelsernes  Ordning  end  dette,  nem- 
lig her  blot  og  bart  Analogihensyn  —  livad  der  for  øvrigt 
kunde  være  meget  berettiget. 

Som    ovenfor    bemærket,    sætter  S   her  Begyndelsen   af 
Lovens  3dje  Lag  (til  hvilket  han  henfører  hele  Resten,  hvil- 
ket for  øvrigt  ikke  er   meget  korrekt,   da  han   selv   (p.  232) 
antager,    at   der  indenfor   dette  er  at  sondre  mellem  en  hel 
Række    forskjellige  Lag,    nemlig   et  nyt   for   hver   Gang   en 
Lovpassus  begynder  i  eu  hel  ny  Linie) ;   hvad  der  har  ledet 
ham    hertil  ,    er    følgende.      Den    første    Lovpassus    her,    X, 
25 — 32,  indeholder  et  Forbud    mod  at  foretage  visse  Trans- 
aktioner   (Salg.  Pantsættelse,  Gave,  Løfte)    med   eu  Person, 
der  er  pantsat,   eller  om  Ejendomsretten  til  hvem  der  føres 
Proces,    og   erklærer  slige  Transaktioner,    hvis  de  desuagtet 
foretages,    for  ugyldige.      „Der  Abschnitt   ist   also   eine  Er- 
gåuzung   zum  Anfangspassus    des   gauzen  Gesetzes;    die  Ver- 
duukelung   des    Rechtszustandes   soli   vermieden,    die   Frage 
der  Zugehorigkeit    nicht    weiter    coniplicirt   werden".     Revi- 
sionen har  altsaa    her    atter    grebet    tilbage    i    Hovedlovens 
første  Del ,    hvor    der    handledes   om    „der    Hausstand   nach 
aussen";    og  da  S  nu  mente,    at  den  nærmest  forudgaaende 
Passus  handlede  om  „der  H.  uach  innen",  maatte  hau.   for 
at  redde  sit  Rubriceringsprincip,    se  Begyndelsen   til  en   ny 
Revision,    et    nyt    Lag,    i   denne   Passus.      Eftersom  jeg  nu 
tror  at  have    vist.  at  S  har  dømt  urigtigt  om  den  Passus  i 
X,  20 — 25,    og   at   der   i    den   allerede  er  sket  et  Brud  paa 
hans  Rubriceringsprincip,    foreligger    der   selvfølgeligt  ingen 
Grund    for    mig   til   at   sætte   en  Laggrænse  her  ved  X,  25; 
og  jeg  tror  aldeles  positivt  at  kunne  bevise,  at  det  er  urigtigt 
at  gjøre  dette.    Det  er  nemlig  at  mærke,  at  man  baade  i  denne 
Lovpassus  (L.  30  f.)   og  i   den   foregaaeude  (L.  24)  har  det 
mærkelige  Udtryk  ,uedtr  s?  ygsog  efisv,    som  ikke   findes  noget 
andet  Sted  i  Loven;   dette  staar  for  mig  som  et  uimodsige- 
ligt Bevis  paa  .    at    begge   disse  Bestemmelser   hænger    nøje 
sammen    og    er    udgaaede    fra   en    samtidig    Lovrevision    og 
Lovopteguing    (i  IX,  6   har   man   et  helt   andet  Udtrjk  for 


Til  Indskritteu  fra  (jlortyu.  137 

det  samme:  Siy.uior  eusv).  Spørger  mau  nu  om,  hvad  der 
har  foraDlediget  Anbringelsen  af  denne  Passus  netop  paa 
dette  Sted,  saa  tinder  jeg,  at  det  ligesom  ved  den  fore- 
gaaende  Passus  blot  er  et  Aualogihensyn,  der  her  har  vir- 
ket, hvorfor  Tilknytningen  ogsaa  er  meget  løs;  blandt  de 
forskjellige  Transaktioner,  som  her  forbydes,  er  ogsaa  Given 
og  Loven,  det  at  lade  sig  give  og  love  noget  {Sexoa&at  kul 
En'crneiactS-ai),  Og  dette  har  været  nok  for  Lovgiveren  til  at 
knytte  denne  Passus  til  de  foregaaende,  hvor  der  ogsaa  er 
Tale  om  eventuelt  ugyldige  Gaver. 

Spørgsmaalet  om,  hvorvidt  der  maaske  var  at  statuere 
en  Laggrænse  ved  IX,  24,  saa  at  det  andet  Lag  af  Loven 
kunde  have  indeholdt  Stykket  IX,  24  —  X,  32,  har  jeg  alle- 
rede berørt  tidligere  og  sagt,  at  Tilstedeværelsen  af  Skille- 
tegnet i  IX,  43  næppe  var  en  fyldestgj ørende  ydre  Grund 
til  at  antage  en  saadan,  tilmed  da  det  kun  findes  én  Gang. 
Indre  Grunde  synes  der  heller  ikke  at  være;  thi  et  Afsnit 
med  Bestemmelser  analoge  til  disse  her  synes  ogsaa  pas- 
sende at  kunne  have  haft  sin  Plads  i  Hovedloven,  efter  at 
Arverettens  Behandling  dér  har  været  sluttet  med  Afsnittet 
om  Arvedøtreue.  Nedenfor  i  X,  39 — 45  er  der  Allusion  til 
et  Afsnit  af  den  ældre  Hovedlov,  hvori  der  har  været  Tale 
om  den  Forpligtelse,  der  paahvilede  en  afdøds  kjødelige 
Børn,  til  med  Overtagelse  af  Arveladerens  Formue  ogsaa  at 
overtage  hans  Forpligtelser  mod  Guder  og  Mennesker,  og 
til  de  sidste  hører  da  vel  først  og  fremmest  de  haus  Ejendom 
paahvilende  Gj æld sfor pligteiser;  til  dette  Afsnit  kan  Bestem- 
melser analoge  med  dem  her  i  IX,  24  —  X,  32  naturligt  have 
sluttet  sig. 

Derimod  kan  der  næppe  være  nogen  Tvivl  om ,  at  vi  i 
det  nu  følgende  Stykke ,  X,  33  —  XI,  23,  har  et  helt  nyt 
Lag  i  Novellen,  skrivende  sig  fra  en  senere  Revision;  ydre 
Vink  derom  er:  1)  det,  at  dette  Afsnit  i  Modsætning  til, 
hvad  der  ellers  er  gjennemgaaende  i  hele  den  foregaaende 
Del,  begynder  med  en  ny  Linie;  2)  at  det  i  tiere  Sætninger 
har  en  noget  sjusket  og  uklar  Affattelse,  hvorpaa  der  heller 
ikke  findes  Exempler  tidligere .  saaledes  i  Sætningen  X, 
39 — 46;    XI,  3 — 6.      Paafaldende  er  ogsaa  de  i  dette  Afsnit 


138  M-  ^1    Geitz: 

alene  forekommende  Ordformer:  nhvi  (XI.  5)  og  Htmnnvi 
(XI,  22).  At  der  for  øvrigt  allerede  i  den  a-ldre  Hovedlov 
har  været  et  Afsnit  om  Adoption,  kan  man  se  af  XI,  19 — 23; 
hvor  det  har  haft  sin  Illads  dér,  ei-  tvivlsomt;  maaske  har 
det  været  umiddelbart  foran  Arvedatterretten.  Til  Arve- 
retten maa  det  naturligt  have  sluttet  sig,  og  det  forekommer 
mig  meget  underligt,  at  S  har  villet  henføre  dette  Afsnit 
under  sin  første  Rubrik  „der  Hausstand  uach  aussen".  Vel 
er  der  her  Tale  om  „Ubergang  aus  einera  Hausstand  in  den 
anderen",  og  for  saa  vidt  kunde  Afsnittet  siges  at  staa  paa 
Overgangen  mellem  den  første  og  den  anden  Rubrik;  men  dette 
er  dog  ikke  Hovedsagen  i  dette  Forhold.  En  Adoptivsøns 
Antagelse  maa  stilles  analogt  med  en  kjødelig  Søns  Fødsel, 
og  det  er  en  Foranstaltning,  hvis  Formaal  det  er  at  sørge 
for,  at  der  indenfor  Husstanden  tindes  en  Person,  som  kan 
opretholde  den  og  overtage  Arven  efter  Husherrens  og  Arve- 
laderens Død,  og  netop  derfor  slutter  Adoptionsretten  sig 
saa  naturligt  til  Arveretten  og  angaar  efter  næsten  hele  sit 
Omfang  Husstandens  indre  Forhold.  Da  Adoptionen  imidler- 
tid er  en  uregelmæssig  Maade  at  opretholde  Husstanden 
paa  og  skatte  Arvinger  til  Veje,  har  den  vel  først  kunnet 
behandles  efter  det  Afsnit,  hvori  den  regelmæssige  Arveret 
var  behandlet;  derimod  har  den  nok  kunnet  omhandles,  før 
man  tog  Afsnittet  om  Arvedøtrene,  da  Husstandens  Opret- 
holdelse gjennem  disse  ogsaa  er  et  uregelmæssigt  Forhold, 
og  der  vel  næppe  har  været  Tale  om  Arvedøtre,  hvor  der 
var  en  Adoptivsøn ,  idet  denne  har  været  betragtet  som 
staaende  lige  med  en  kjødelig  Broder  til  Døtrene. 

Resten  af  Loven  er  en  Række  Tillæg,  som  jeg  med  S 
antager  er  tilføjede  efterhaanden  til  forskjellig  Tid,  efter 
som  Rettens  Praxis  havde  vist  deres  Nødvendighed  eller 
Ønskelighed;  for  deres  Optegnelse  til  forskjellig  Tid  vidner, 
som  S  har  gjort  opmærksom  paa,  den  Omstændighed  ved 
deres  ydre  Form,  at  der  (vistnok  hver  Gang  et  nyt  Tillæg  er 
føjet  til)  er  begyndt  i  en  ny  Linie,  tilmed  saaledes,  at  der 
to  Gauge  er  gjort  Brud  paa  den  ellers  iagttagne  Optegnelses- 
maade  f^oi'or^jo., /,«V,»'  (i  XI.  24  og  26).  At  for  øvrigt  disse 
Tillæg,   uanset   at   de   er  Ira  forskjellige  Tidspunkter,    i  det 


Til   liKlskrit'ton  fra  Gortyu.  139 

hele  syues  at  være  tilføjede  i  Løbet  af  en  temmelig  kort 
Tid  efter  Hovedstykkets  Optegnelse,  har  jeg  bemærket  i 
Kommentaren  til  XII,  16—20.  De  fleste  af  dem  knytter  sig 
til  Bestemmelser  i  selve  Novellens  Hovedstykke,  saaledes 
Tillæggene  XI,  24—25,  XI,  26—45,  XH,  16  —  20,  rimeligvis 
ogsaa  det  i  XI,  46  ff. ;  uklart  er  Forholdet  med  XII,  21  ff. 
I  øvrigt  vil  jeg  angaaende  alle  disse  Tillæg  henvise  til  min 
Redegjørelse  ovenfor  i  Kommentaren. 


Svenska  konsonantstudier. 

Av  Axel  Kock. 


1.     Om  g-  och  </A-ljuden. 

Som  bekaut  autar  m^iu  vanligeu,  att  ord  sådaua  som 
saylipc ,  dyyhp  etc.  i  fsv.  riksspråket  uttalades  med  den 
gutturala  (palatala)  såugbara  frikativan,  och  detta  utan 
all  reservatiou.  I  overensståmmelse  bårmed  brukar  man 
i  normaliserad  skrift  upptaga  dylika  ord  med  digrafen 
y]t.  Aven  om  detta  icke  år  oriktigt,  eftersom  de  åtminstone 
i  vissa  skrifter  fråu  1300-talet  skrivas  med  gh'p,  så  skall 
jag  nedau  soka  påvisa,  att  i  vart  aldre  sprak  ^/^-Ijudet  (d. 
V.  s.  den  gutturala  eller  palatala  sångbara  frikativan)  i  når- 
heten  av  Ijudet  d  åtminstone  i  åtskilliga  bygder  overgick 
till  Ijudet  g  (den  gutturala  eller  palatala  sångbara  explosi- 
van).  For  att  ådagalågga  detta  skall  jag  granska  en  min- 
dre del  av  tre  skrifter,  en  från  1300-,  en  från  1400-  och  en 
fråu  1500-talet,  och  vi  skola  då  finna,  att  den  uåmnda  Ijud- 
utvecklingeu  forekommer  i  dem  alla,  fastån  icke  i  samma 
utstråckning. 

Av  Codex  bureanus  (från  omkring  mitten  av  1300- 
talet)  bar  jag  granskat  s.  128  r.  13  —  s.  152  (inklusive)') 
och  dårvid  funnit,  att  omedelbart  framfor  p  alltid  skrives 
g  i^ick&gh):  sagpe  (128,  13;  14;  22;  så  26  ggr.),  sagpo  (129; 
9;  så  uio  ggr.),  sugfdjho  (150,   17),    \aype  (130,  6;   143.   19), 


')    Det  ar  mojligt,    att  i   vissa  delar  av  skriften  regela  tillåmpas  med 
mindre  konsekvens  an  i  det  av  mig  granskade  partiet. 


Axel  Kock:  Svenska  konsonantstiulier.  141 

lagpos  (143,  17),  fyh/Pt^  (142,  15;  153.  6),  fol(,])e  (134,  8), 
rogpe  (136,  12),  p?gpe  (136,  12),  plogp  (139,  26),  dygpa  stena 
(15 i,  24).  Hårifrån  tinues  intet  undautag  utotn  \m\iLfdlghpn 
(152,  10),  till  hvilket  gh  —  i  skriften  eller  uttalet  —  over- 
forts från  inf.  och  pres.  folghia. 

Undantag  utgora  dåremot  naturligtvis  icke  odygh.  („odygd" 
136,  8),  frygh  („frojd"  141.  17),  i  hvilka  ord  liksom  i  audra 
dylika  (jmf.  Schagerstrom:  Om  tyska  lånord  med  M  s.  9 
noten)  det  slutljudande  d  bortfallit.  Tvårtom  bekråfta  de 
min  regel.  Språket  fordrog  icke  Ijudforbindelsen  ghd.  Når 
den  slutade  ett  ord,  bortfoll  dårfor  d,  och  man  hck  dygl)  \ 
når  den  stod  i  midljud,  overgick  dåremot  gh  till  g.  och  man 
fick  dyg'pa  stena,  sagpe  etc. 

Ljuden  g  och  gh  uttryckas  i  andra  stållningar  med 
resp.  tecknen  g  och  gh^)  (talrika  exempel  på  hvarje  sida). 
Undantag  gora  blott  foljande  ord:  salogar  (130,  5),  aldrogar 
(135,  6),  hogre  (145,  14),  hogra  (145,  18),  sigia  (146,  2),  dag- 
leka  (151,  12).  Jag  skall  lemna  oavgjort,  huruvida  i  något 
bland  dessa  ord  <7-ljud  vårkligen  åsyftats;  emellertid  finner 
man  annars  t.  ex.  nopoghar,  salogha,  Hoghro,  fæghrind,  sighia, 
daghleka  etc.  etc. 

Bonaventura  (hskr.  från  borjan  av  1400-talet)  an- 
vånder  på  de  tjugo  forstå  av  mig  granskade  sidorna  g  och 
gh  med  storsta  konsekvens:  g  for  ,^-ljud  (gudhi,  læggia  etc.) 
gh  for  gJ)-\jnå  (plæghadho  2)  etc).  Inga  undantag  finnas. 
Åven  i  foljande  fall  brukas  g  (ej  gh): 

1)  i  forbindelsen  gdh:  lagdho  (2,  22;  9,  6).  nidhirlagdhe, 
wtlagdh,  sagdhe  (7,  12;  7,  14  etc. ;  sju  ggr.),  s  ag  dho  {tre  gg,r.), 
legdho  („lejde"  14,  2),  dygdh  (15,  27),  odygdh,  dygdhanna, 
dygdhelica,  dygdheliMn,  frygdh  (två  ggr.) ,  frygdhadhe,  sliigdh, 
slogdhin  (två  ggr.). 

Undantag  gor  endast  sloghdhin  (17,  17). 


^)   Jagr  tager    ej   hånsyn  till  håndskriftens   sått  att   återgiva  Ijudfor- 

bindelserna  ng  och  ngn. 
'^)  Man  finner   så  val  huynadhe  (15,   11),    hugnadh   (11,    6)    etc.    som 

hughnadh  (19,  26),    hughnadhin  (20,  6),    liksom    i  nysv.  rapr.  ånnu 

uttalas  såvfil  hungnad  som  hug-nad. 


142  Axf'l  Kock: 

2)  i  avledningar  på  -lict  av  adjektiv  på  -ogber.  -n(/hei-: 
værdoqhet  (11,  23),  hehændoghot,  hfpJafilict. 

3)  i  ordet  .staflhffa  (8,  7). 

I  åtskilliga  andra  inedeltidsskrifter  brukas  //  och  f/h 
etter  våsentligen  sanima  norm. 

Också  i  (det  av  mig  genomgåDgua  Marci  evangelium 
av)  Gustav  I/s  bibel  anvåndas  (/h  och  g  med  fullkomlig 
konsekveus  for  resp.  (/h-  och  ,^-ljud.  Teckuet  //  brukas 
av  en 

1)  når  i  fsv.  den  sångbara  gutturala  frikativan  (gh- 
Ijudet)  et'terfoljdes  av  Ijudet  d,  vare  sig  att  a)  detta  Ijud 
omedelbart  efterfoljde  den  gutturala  frikativan.  eller  b)  Iju- 
den  voro  skilda  genom  något  mellanliggaude  Ijud. 

a)  Man  fioner  alltså  folgdc  (impf.  23,  1^)  bis;  24,  2; 
26,  1  etc),  tijgde  (24,  2;  29,  1;  33,  1),  sorgde  (26,  1),  leegde 
(31,  1),  frogd  (25,  1),  eenogdet-  (29,  1),  hdhregda  (23,  2;  24, 
1 ;  26,  1  tre  ggr.  etc).  Undantag  gor  blott  hoghdemie  (30, 
2).  Gustav  I. 's  bibel  overensståraraer  alltså  i  denna  punkt 
med  Cod.  bur. ,  Bonaventura  och  andra  medeltidsskrifter, 
hvad  bruket  av  g  betråifar,  men  under  det  att  de  senare 
skrifterna  anvånda  gp  eller  gdh  (frggdh  etc),  skrives  i  Bi- 
bel u  gd  (frogd  etc). 

b)  Man  finner  vidare  frågadhe  (27,  1;  27.  2;  28,  1  bis; 
29,  1;  29,  2  tre  ggr.;  31,  2;  33.  1;  33,  2  bis;  34,  1), 
plågadhe  (25,  2;  33,  2;  34,   2);  hcfrågadhe  (28,  2),  heklagadhe 

(33,  2);  hehagadJie  (26,  2),  torargad(h)('S  (26,  1;  32,  2). 
Något  undantag  finnes  icke  ^),  och  man  moter  således  aldrig 
t.  ex.  något  fråghadhe,  skrivet  med  gh-^  och  detta  oaktat 
man  i  motsats  till  hår  auforda  exempel  med  g,  efterfoljt  av 
dh,  genomgående  finner  gh  i  frågha  (31,  2),  heliagliar  (23,  1), 
beklagha  (24.   1),  forargliar  (29,   1)  etc   etc. 

2)  i  avledningar  på  -het  av  adjektiv  på  -igh:  welligheet 
girigheet  etc. 


^)    Forstå  talet  angiver  bladet,  den  andra  sidan  på  bladet. 

^)  Såsom  sådana  kunna  naturligtvis  icke  Hiightlilhctdaghen .  Påscha- 
hoghtidhennc  råknas,  i  hvilka  gh  och  dh  tillhora  skilda  komposi- 
tionsleder,  hvilka  åvcn  brukas  såsom  sjålvståudiga  ord. 


Svenska  konsonantstudier.  143 

3)  i  orden  stadhfia  (27,  2  bis),  stadhf/ar  (27.  1  bis), 
stadgar  (27,2),  fradligadhes  (28,  2);  hit  hor  ock  fraghgas  {2S, 
2) ,  som  utaii  tvivel  år  tryckfel  for  fradhgas.  Dåreraot  gh 
efter  t.  ex.  I  (Jielgha  31,  2)  och  r  {herglien  32,   1). 

Dessutom  brukas  g  (ej  gh)  konsekveut  i  det  utlåndska 
sinagoga,  synagoga  samt  (åtminstone  ofta)  framfor  t  {dt)  och 
s  i  ord  sådana  som  Mgt  (23,  2),  sivagt  (33,-  1),  folgt  (24,  1) 
folgdt  (34,  1),  sagdt  (23,  2),  scdigt  (32,  1),  hinnogt  (26.  2), 
wdgs  (26.  2),  kr/jgshrcchternar  (33,  2),  årligs  (31,  2);  åveu 
jtUgsedh  (33,  2)  i). 

Godtyckligt  har  jag  icke  furinit  g  brukas  i  st.  f.  gh 
utom  i  mogeligh  (29,  1;  aunars  mogltdigh.  nidghelighit  etc.) 
och  kanske  i  forargelse  (29,  1  bis;  men  arghesta,  hergh, 
korghar  etc.j.  Fattigdom  (31,  2)  år  ingen  godtycklighet. 
Ordet  skrives  på  samma  sått  t.  ex.  2  Kor.  113,  2  tre  ggr. ; 
Lac.  51,  2. 

Att  g  framfor  t  och  .s-  i  hogt,  u'dgs  etc.  vårkligen  be- 
tecknade  ett  annat  Ijud  an  gh  i  hogli ,  ivdgh  etc,  betvivlar 
ingen.  Som  bekant  har  Ijudet  gh  i  fsv.  (liksom  g  i  nysv.) 
stor  tendens  att  framfor  t,  s  overgå  till  h,  och  ett  mellan- 
Ijud  melian  gh  och  h  år  just  g.  Anslutning  tiil  hogh  vållade, 
att  man  jåmte  hoht  uttalade  åven  hoght  och  vål  också  vårk- 
ligen hogt.  Skrivningen  hogt  återgiver  tydligen  detta  svå- 
vande  uttal. 

Det  år  i  och  for  sig  icke  omojligt,  att  ord  sådana  som 
Bonaventuras  och  Bibelns  hæJaghet.  vellighed  i  andra  sta- 
velsen låtit  ^A-ljudet  overgå  till  .'/-Ijud  framfor  det  foljande 
h,  men  så  vitt  jag  ser,  kan  ej  något  egentligt  bevis  hårfor 
fraradragas,  eftersom  det  också  år  mycket  mojligt,  att  man, 
for  att  i  skriften  undvika  de  två  sammanstotande  h- 
tecknen,  utan  stod  i  uttalet  skrev  hælaghet  etc.  i  st.  f. 
hælaghhet  etc,  och  tilis  något  bevis  for  motsatsen  blivit 
funnet,  anser  jag  detta  senare  antagande  vara  det  sanno- 
likaste. 

Dåremot  år  det  naturligtvis  omojligt,  att  man  utan  stod 
av  uttalet  skulle   under  medeltiden   (i  Cod.  bur.)   hava  skri- 


')    Om  Ijudforbindelsen  ngn  se  nedari. 


144  Axel  Kock: 

vit:  fifi[l^f.  p^ou^  etc. ;  och  sfufdhr  etc.  uncUr  1400-talet  och 
sagde  etc.  under  1500-talet  återgiva  dårfor  tydligtvis  också 
uttalet.  Att  tånka  sig,  att  man  av  något  slags  ortografisk 
nyck  skulle  utan  stod  av  uttalet  konsekvent  skriva  fr<h/n(/J>r 
men  frdgha,  bc/daf/afl/ie  men  hcJiJar/ha  etc.  i  r3ibe]n.  år  på- 
tagligen  också  omojligt.  Ty  man  kan  icke  tilliro  datidens 
ortografer  att  konsekvent  tillampa  en  så  hogst  forunderlig 
råttstavningsregel  som  den,  att  når  (/h  skulle  i  samma  ord, 
men  åndå  icke  omedelbart,  efterfoljas  avdh,  utelemna  h 
i  digrafen  gh]  och  detta  framfor  allt  icke,  når  man  be- 
sinnar,  att  1500-talets  ortografi  annars  ingalunda  drog  sig 
for  att  sammanstålla  tåmligen  overtlodiga  bokstavstecken. 
Jag  påminner  om  sådana  skrivningar  i  Bibeln  som  tilreedde, 
leedde  etc.  med  efter  hvarandra  foljaude  ee  och  dd,  om  /f  i 
stallet  for  f  i  a/f,  haff  etc,  om  det  stumma  d  i  liijrdt  etc. 
etc.  Och  om  vidare  i  frågadhe  etc.  endast  en  ortografisk 
regel  tillåmpats ,  så  hade  man  åtminstone  våntat.  att  en 
likartad  regel  skulle  tillåmpas  i  sfadhga .  men  hår  år  det 
vid  sammanstotniug  av  dh  och  gh  icke  det  forstå,  utan  det 
audra  /«,  som  fått  giva  vika.  Hårav  framgår,  att  det  icke 
år  fråga  om  en  ortografisk  regel  utan  om  en  Ijudovergång 
gh  >  g  i  nårheten  av  Ijudet  d. 

Vi  kuuna  alltså  konstatera  foljande,  åtminstone  dialek- 
tiska,  Ijudlagar: 

1)  den  gutturala  (palatala)  sångbara  frikativan  (////) 
overgår  till  motsvarande  explosiva  (g),  når  den  efterfoljes 
av  Ijudet  d.  a)  Detta  intråtfar  i  vissa  bygder  (represen- 
tanter:  Cod.  bur.  och  Bonaventura) ,  endast  når  ^//-Ijudet 
omedelbart  efterfoljes  av  5-ljudet:  laf/pc  (av  laghpe),  dygp 
(av  dyglip)  etc.  b)  I  andra  Irakter  (representerade  av  Gu- 
stav I. 's  Bibel)  ej  blott  i  Ijudforbindelsen  ghd,  utan  ock  når 
^A-ljudet  genom  mellanliggande  Ijud  skiljes  från  d-ljudet: 
tijgde  etc,  frågadhe  etc.  1  tijgde  etc.  har  genom  senare 
Ijudutveckling  gd  overgått  till  gd:  jmf.  s.  150. 

2)  ^A-ljudet  overgår  till  Ijudet  g  i  Ijudforbindelsen  dgJt 
(Bonaventura  och  Bibeln):  stadhga,  fradhgas  etc;  så  ock 
nodhgas  (2  Kor.  114,  2),  uucdhgas  (Rom.  9o,  1),  wredhgens 
(Eph.  121,  1). 


Svenska  konaonantstudier.  145 

Når  i  Marci  evangelium  av  Gustav  I.'s  Bibel  såsom 
nåmnt  en  gang  moter  hoghdenne,  så  forklaras  det  genom 
anslutning  —  i  uttal  eller  stavning  —  till  adj.  hogh;  dår- 
emot  hogdenne  t.  ex.  Matth.  5 ,  1 ,  hogden  Luc.  36,  2  etc. 
Fattigdom  (se  s.  143;  ej  fattiglidom)  synes  visa,  att  gh  over- 
gick  till  g  ej  blott  framfor  6  utan  ock  framtor  d,  men  Ijud- 
forbin  delsen  ghd  var  i  fsv.  mycket  sållsynt.  . 

Den  hår  påvisade  Ijudutvecklingen  gh  >  g  har  intresse 
sårskilt  i  sådana  ord  som  frågadhe,  emedan  de  utgora  ett  —  så- 
som mig  synes  —  såkert  exempel  på,  att  en  foljande  konsonant 
kan  påvårka  en  foregående,  fastån  de  ej  stå  omedelbart  in- 
till  hvarandra.  Utvecklingeu  fråghadhe  >  frågadhe  år  val 
snarast  (liksom  saghdhe  >  sagdhe,  stadhgha  >-  stadhga)  att 
uppfatta  såsom  en  art  dissimilation :  av  de  två  efter  hvar- 
andra foljande  frikativorna  foråndrades  den  ena,  nåmligen 
^A-ljudet,  till  motsvarande  explosiva.  Dissimilation  intrader 
som  bekant  åven  annars  mellan  konsonanter,  som  ej  stå 
omedelbart  intill  hvarandra  {nyhil  av  lyJcil  etc),  men  det 
anmårkningsvårda  med  den  hår  påvisade  Ijudutvecklingen 
år,  att  en  dissimilation  intrått,  fastån  Ijuden  icke  åro  iden- 
tiska.  Det  likartade  hos  dem  år  blott  bådas  natur  av 
frikativor.  Ljudutvecklingen  fråghadhe  >  frågadhe  år  dår- 
for  snarast  att  sammanstålla  med  den  bekanta  Ijudover- 
gången  i  sanskrit  och  grekiska  hhudh  >  hudh,  (pv&  >»  nvd-. 
Hår  har  en  dissimilation  intrått  mellan  de  efter  hvarandra 
foljande,  men  av  en  vokal  från  hvarandra  skiida  aspiraterna, 
så  att  den  forrå  overgått  till  motsvarande  oaspirerade  Ijud 
liksom  i  frågadhe  den  forstå  frikativan  overgått  till  mot- 
svarande explosiva.  Utvecklingeu  hhudh  >  hudh  år  dock  ej 
fullt  likstållig  med  overgangen  fråghadhe  >  frågadhe,  efter- 
som aspirations-elementet  (Ji)  i  en  aspirata  år  ett  i  viss 
mån  sjålvståndigt  Ijudelement,  hvadan  alltså  i  hhudh  vårk- 
ligen  samma  Ijud  (nåmligen  A-ljudet)  i  viss  mån  fore- 
kommer två  ganger. 


Når  jag  ovan   framstållt  Ijudovergången  ghd  >  gd  så- 
som  måhånda    blott   dialektiskt  intrådande,    har    det    skett 

Nord.  tjdskr.  f.  lilol.    Ny  række.     IX.  10 


146  Axel  Kock: 

delvis  med  hånsyn  till  nysv.  rspr.  Detta  har  nåmlipen  i 
vissa  ord  med  Ijudforbindelseu  ghd  i  fsv.  visserligeu  Ijud- 
forbindelsei)  gd,  men  i  andra  jd.  Så  hava  vi  i  nysv.  lagd, 
sagd.  dugde,  dygd,  bygd  etc;  dåremot  fråjd,  hdjd,  helbrdjda 
(åven  uttalat  helhriigda) .  hojd,  slojd ,  frdjd\  också  fo^jd, 
haljd  (åven  uttalat  halgd]  jnif.  Tamm :  Fonetiska  kånne- 
tecken  på  lånord  i  nysv.  rspr.  s.  25.  Brate:  Bezzenbergers 
Beitråge  XII  2  i).  Atl  i  hvarje  enskilt  fall  med  visshet  av- 
gora,  når  i  nysv.  ord  med  jd  detta  år  den  Ijudlagsenliga 
utvecklingen  av  ghd  .  eller  når  j  intrångt  från  nårstående 
former ,  synes  mig  vara  vanskligt.  Emellertid  uppståller 
Tamm  den  regeln,  att  fsv.  gh  Ijudlagsenligt  overgår  till 
^ys\.  j  „emellan  en  palatal  vokal  och  fsv.  p,  nysv.  d" ,  och 
så  våsentligen  åven  Brate.  Under  denna  form  år  regeln 
dock,  så  vitt  jag  kan  se,  icke  riktig,  ty  efter  y  blir  fsv. 
ghp  till  nysv.  gd:  dygd,  hlygd  (om  hygd  jmf.  s.  147).  Åven 
om  man  antoge,  att  ^-Ijudet  inforts  till  hlygd  från  hJyg ,  så 
torde  ^-Ijudet  i  dygd  ej  kunna  forklaras  genom  påvårkau 
från  något  annat  ord  (samhorigheten  med  diiga  år  for  svag, 
for  att  detta  ord  skulle  kunnat  utova  inflytande).  Obs. 
åven  att  t.  ex.  i  Sorbygdmålet  (i  Bohuslån),  dår  dygd,  hygd 
hava  o-ljud,  de  åven  fått  j:  dojd,  hqjd. 

I  sådana  ovan  avhandlade  ord.  som  nu  hava  jd,  skrevs 
ånnu  på  1700-talet  gd.  och  detta  åven  på  en  tid.  då  man 
(åtminstone  i  vissa  trakter)  uttalade  jd.  Så  stava  t.  ex. 
Serenius  och  Sahlstedt  foJgd^  f'>'ogd,  hogd,  slogd,  frågd,  hel- 
hregda  (så  vanligen  ånnu)  men  dåremot  hcyda  (Serenius), 
hejdfaj  (Sahlstedt).  Sahlstedt  skriver  ock  t.  ex.  folja  impf. 
fcilgde:  hqja,  hogde;  leja.  Icgde  etc.  Av  Hof:  Sv.  Språkets 
Skrifsått  (tryckt  1753)  s.  88  framgår  emellertid,  att  han 
(som  var  våstgote)  uttalade  påfoljd,  nojd,  hojd  etc.  Till 
nysv.  impf.  foljde,  Idjde  etc.  har  y-ljudet  lått  kunnat  over- 
foras från  inf,  och  pres.  fcilja,  Icija  etc.  Så  ock  till  fbljd, 
håljd  (jåmte  hlilgd)  från  folja,  folje  och  från  lidlg  (uttalat 
hålj)  etc.  Suarare  gora  sådana  ord  som  liiijd  svårighet.  Att  an- 
taga  en  Ijudlagsenlig  utveckliug  lioghd  >  hogd '>  hogd '>  hojd 
år  fdga  tilltalande.  Dåremot  skulle  ^-Ijudet  i  hojd  kunna  så 
forklaras,  att  sedan  hoghd  blivit  hogd,  man  genom  påvårkan 


Svenska  konsonantstudier.  147 

från  adj.  1w<ih  (jmf.  den  i  Bibeln  någon  gåug  motande  skriv- 
ningen hof/hd  jåmte  hogd)  återinforde  (//i-ljudet  i  hoghd,  hvar- 
efter  genom  en  senare  Ijudutveckling  ghd  blev  ^"d  I  fler- 
talet  uysv.  ord  skulle  jd  kunna  så  eller  på  ett  liknande 
sått  forklaras.  Slojd  kunde  påvårkas  av  adj.  slogher  {slog 
ånnu  t.  ex.  i  Sahlstedts  ordbok),  frdjd  av  adj.  frægher,  det 
foga  folkliga  ordet  frdjd  kanske  av  nht.  freude,  liksom  detta 
ord  givit  sin  betydelse  åt  det  svenska  frdjd  (isl.  frygP  dåremot 
„herlighed  ved  en  ting"  ;  jmf.  Tamm:  Om  forn-nord.  femi- 
nina på  -ti  och  på  -ipa  36).  Helbrdgda  uttalas  såsom  nåmnt 
ofta  med  //-Ijud,  Hdjdfa)  intar  under  1700-talet  åtminstone 
i  sin  råttstavning  en  undantagsstållning.  —  Men  mojligt  år 
det  ock,  att  Bibelns  hogd^  frogd  etc.  och  nysv.  rspråkets 
hojd,  frdjd  etc.  hava  utvecklats  i  olika  bygder,  liksom  åven 
annars  Gustav  I.'s  bibel  icke  sålian  har  drag  av  en  dialekt, 
som  iugalunda  sammanfaller  med  vart  nysv.  rspr. 

Med  subst.  hygd  och  impf.  hyggde,  part.  hyggd  till  ver- 
bet hygga  forhaller  det  sig  på  ett  sårskilt  sått.  Aven  dessa 
ord  skrivas  i  (de  granskade  delarna  av)  God.  bur,,  Bona- 
ventura  och  Gustav  I.'s  Bibel  med  g:  hygde  (God.  bur.  149, 
5;  Bon.  12,  10;  Bib.  31,  1),  hygdinne  (Bon.  9,  15),  hygdenne 
(Bib.  25.  2),  landzltygden  (Bib.  34,  2).  Men  hvad  som  år 
anmårkningsvårt,  år,  att  orden  (ordet)  i  God.  bur.  och  Bon. 
hava  (har)  d  (ej  ])  och  dh).  Forhållandet  år  detsamma  i 
textkodex  av  Ostgota-lagen,  som  har  impf.  hygde  (B.  8,  3), 
part.  hygdær  (B.  1,  6),  hygdum  (G.  3;  ES.  3,  2),  subst.  byg- 
dir  (B.  44  pr.),  hygda  halkær  (B.  rubr.  bis),  och  detta  ehuru 
denna  hskr.  såsom  tecken  for  Ijudet  d  anvånder  p  och  som 
tecken  for  den  sångbara  gutturala  (palatala)  frikativan  gJi. 
Åtminstone  i  åtskilliga  trakter  har  det  alltså  redan  i  den 
tidiga  fsv.  hetat  bygd  (subst.),  hygde  (impf.),  bygder  (\>art.)^). 
D.  V.  s.  att  man  i  overensståmmelse  med  inf.  och  presens 
byggia  etc.  havt  ^-Ijud  i  dessa  ord,  hvarfor  d-ljudet  over- 
gick  till  d,  liksom  detta  var  fallet  efter  Ijudet  g  i  Ijud- 
forbindelsen  ng  m.  fl. :  isl.  impf.  hengda  etc.    Jmf.  med  impf. 


')    Schlyters  ordbok  upptar  såsom  normal-form  av  subst.  bygd,  by ghp; 
Soderwall  byghp. 

10* 


148  ^^^^  Kock: 

bygde   i  Cod.  bur.  det   i  samma  skrift  motande  stygdes  (136, 
6),  impf.  av  styggias. 

Då  ovanstående  undersokning  torde  hava  visat,  att  med 
stor  konsekvens  skiljes  niellan  g  och  gh  i  Gustav  I. 's  Bibel, 
så  fortjenar  det  nåmnas,  att  den  fsv.  Ijudforbindelsen  ghl 
måhånda  vid  denna  tid  dialektiskt  overgått  till  gi.  Man 
finner  åtminstone  sådan  stavning  som  segla,  seglde  „seglade", 
seglat  (åtskilliga  ex.  i  Apostl.  88,  1),  segUt  (ib.  88,  2),  haglet 
(Joh.  Upp.  161,  2),  någlt  („naglat",  Kol.  125,  2),  reglo  (2  Kor. 
114,  2  bis),  reglonnes  (ib.).  Dåremot  så  val  seghel  (Es.  10, 
1;  Hez.  84,  2),  haghel  (Joh.  Upp.  161,  2)  som  seghren, 
någhra  etc.  Om  den  hår  anmårkta  stavningen  segla  etc. 
återgiver  uttalet,  så  har  dock  Ijudovergången  ghl  >  gi  ej 
på  1500-talet  genomtorts  i  hela  det  svenska  språkområdet, 
ty  enligt  Aurivillii  beståmda  uppgift  i  Cogitationes  (tryckt 
1693)  s.  83  brukades  enligt  hans  uttal  ånnu  den  gutturala 
frikativan  i  seghla,  reghla,  naghla  etc,  liksom  han  skrev 
orden  med  gh. 

Att  Ijudforbindelsen  ngn  i  Gustav  I.'s  Bibel  skrives  gn 
i  lugn  etc,  behover  ej  sårskilt  nåmnas.  Dåremot  fortjenar 
det  antecknas,  att  åven  i  twagne  (27,  1),  otwagna  (27,  1  bis), 
sonderslagne  (25,  2),  framdragne  (31,  2)  skrives  gn  (ej  ghn), 
fastån  man  finner  draghit  etc  med  gh,  och  fastån  vi  i 
nysv.  hava  dragna,  tvagna  etc.  med  ^-Ijud  liksom  dragit, 
tvagit  etc.  Den  Ijudlagsenliga  utvecklingen  av  fsv.  pvaghna 
etc.  vore  tvangna  etc. ,  och  det  år  anslutniug  till  de  obojda 
formerna  tvagen,  tvaget,  som  i  nysv.  rspr.  vållat,  att  vi  ut- 
tala  tvagna  etc.  med  g-\jnå.  I  Gustav  I.'s  Bibel  foreligga 
de  Ijudlagsenligt  utvecklade  formerna,  och  hårmed  kan  jåm- 
foras,  att  man  enligt  Salbergs  vittnesbord  på  1600-talet  ut- 
talade  bongna  (Aksel  Andersson:  Om  Joh.  Salbergs  Gram- 
matica  svetica  s.  62),  fastån  vi  nu  (med  anslutning  till  bage) 
uteslutande  hava  uttalet  båg-na  med  ^-Ijud.  Jmf.  betråf- 
fande  den  Ijudlagsenliga  overgangen  av  fsv.  ghn  uWngn  och 
dess   storande   genom  påvårkan  av  beslåktade  ord  t.  ex.  det 


Svenska  konsonantstudier.  149 

nysv.  varbet  egna,  som  uttalas  dels  ångna,  dels  (genom  på- 
vårkan  av  egen)  eg-na. 

Den  hår  framstållda  åsikten  betråffande  uttalet  av  Bi- 
belns  tivagne  etc.  såsom  tivangne  bekråftas  dårav ,  att  man 
finner  otroghna  (28,  2)  med  gh^  och  denna  skrivning  av 
ordet  moter  åven  i  audra  delar  av  Bibeln  {troghne  Matth. 
19,  2  bis;  Lucas  48,  1;  48,  2;  1  Kor.  104,  1  etc).  Att 
denna  ortografi  återgiver  uttalet  med  frikativa,  år  uppen- 
bart,  och  orsaken  till  att  i  troghna  frikativau  bibehållits 
framfor  n,  år  tydligen  den,  att  frikativan  i  detta  ord  år  av 
relativt  ungt  datum:  av  troin  utveckladas  troghin,  och  gh 
overfordes  sedan  åven  till  trona,  d.  v.  s.  troghna.  Frikativan 
har  autagits  av  troghna  forst  efter  den  tid,  då  i  pvaghna 
etc.  frikativan  overgått  till  explosiva  eller  nasal.  Antoge 
man  åter,  att  tivagna  trots  skrivningen  med  gn  uttalats 
tivaghna,  så  forstode  man  ej  den  olika  ortografien  av  twagna 
etc.  å  ena  sidan  och  av  troghna  å  den  andra. 

Aven  av  tagha  (fsv.  taha)  moter  participium  Borttagnan, 
Borttagne,  Borttagna  (alla  23,  2  etc.)  med  gn,  ehuru  formen 
fordom  hetat  takne  etc.  med  k.  Då  man  i  Bibeln  finner 
tagha,  togh  etc.  med  gh,  liksom  dragha,  drogh  etc,  så  år  det 
troligt,  att  gn  i  Borttagne  etc.  icke  representerar  Ijuden 
g  -\-  n  och  utgor  ett  minne  av  det  aldre  kn,  utan  att 
Borttagne  uttalats  med  ngn  liksom  framdragne  etc,  vare  sig 
nu  att  k  i  takin,  takne  så  tidigt  blivit^^,  att  Ijudforbindelsen 
ghn  overgick  till  ngn  samtidigt  i  taghne  och  draghne,  eller 
att  man  senare  i  anologi  med  dragha  :  drogh  :  drangne  etc. 
bildade  tagha  :  togh  —  tangne. 

Med  den  ovau  framstållda  uppfattningen  av  twagne  etc 
stammer  det  vål  overens,  att  åtminstone  dialektiskt  Ijudfor- 
bindelsen ghn  redan  tidigt  i  fsv.  overgått  till  ngn,  hvilket  fram- 
går  av  sådana  skrivningar  som  piængn  for  'piæghn,  gangn  for 
gaghn  etc.  (se  RydqvistIV,  334,  Lundgren:  Språkliga  intyg  om 
hednisk  gudatro  i  Sverge  s.  21,  Noreen  i  Arkiv  III,  4  not  2) 
och  bekråftas  av  sådana  exempel  som  fagne  (Bonaven- 
tura),  fagno  (Birg.),  faghne  (Med.  Bib.  II;  citat  hos  Soder- 
wall)  av  part.  fangin  med  g(h)n  i  st.  f.  ngn.      For  ovrigt  år 


150  Axel  Kock: 

det  val  tvivelaktigt,  om  r/w  i  sådana  fsv.  ord  som  gagn  all- 
tid  utmårker  ngn.  Vid  Ijudutvecklingen  från  ghn  till  ngn 
har  val  funnits  ett  mellanstadium  gn  (d.  v.  s.  ^-Ijud  -\- 
w-ljud),  eftersom  Ijudfysiologiskt  sett  _r/-ljudet  (med  tuugan 
fast  sluten  till  gommen)  intar  ett  mellanstadium  mellan  frika- 
tivan  gh  (med  tungan  endast  lost  berorande  gommen)  och 
nasalen  ng  (med  tungan  fast  sluten  till  gommen). 


II.     Till  Ijudutvecklingen  d  >  d. 

Gustav  I.'s  Bibel  brukar  med  storsta  konsekvens  dh, 
dår  fsv.  riksspråket  har  Ijudet  d\  d  åter,  dår  detta  har  Iju- 
det  d.  Emellertid  anvånda  de  fem  forstå,  av  mig  for  denna 
frågas  undersokning  sårskilt  granskade,  kapitlen  av  Marci 
evangelium  d  åven  i  foljaude  fall 

1)  i  Ijudforbindelseii  rd:  ordet  (9  ggr.),  sporde  (3  ggr.), 
spordes  ^),  giorde  (o  ggr.),  Iddhergiording,  tverdigh,  ZåVfZe  (impf. 
4  ggr.),  scrijftldrde  (3  ggr.),  scri/ftlårda,  tvitneshyrd,  horde 
(5  ggr.),  reUferdigha,  tvarda  (4  ggr.),  ivarder  (9  ggr.),  giord, 
ferdigh,  hårdeligha,  ivorden,  ivordo  (pi.;  5  ggr.),  wordo  (impf. 
konj.  sg.) ,  jord  (4  ggr.) ,  jordenne  (2  ggr.) ,  jorden,  jordena 
(2  ggr.),  hoordet,  fidhordat,  skordetijdhen,  swijna  hiord,  hiorr 
den,  (gacJc  tina)  fer  de,  (gicJc  sina)  ferde.  Hårifrån  finnes 
intet  undantag. 

2)  i  forbindelsen  gd.  Exemplen  anforda  ovan  s.  142. 
Intet  undantag  finnes. 

3)  i  forqiiaffde  (25,  1).  Att  denua  stavning  ej  år  god- 
tycklig,  framgår  av  forqiiaffde  (Matth.  11,  1;  Luc.  41,  2), 
leeffde  (Matth.  17,  2;  Marc.  31,  1),  leffde  (Rom.  97,  1),  til- 
kraffde    (Exod.  57,  1),    Landzlioffdingar    (Dan.   103,   2,    flera 

ggr-)- 

4)  i  ordet  Iridie  (24,  1).  Denna  stavning  moter  aven 
annars  ytterst  ofta  (eller  alltid)  i  Bibeln;  se  kapitelover- 
skrifterna. 


')   De  ord,  efter  hvilka  ej  angives,  huru  ofta  de  antraffats,   hava  an- 
tecknats  blott  en  gang. 


Svenska  konsooantstudier.  151 

5)  i  forbindelsen  ds,  t.  ex.  Guch. 

I  utlåndska  namn  såsom  Judea,  Judam,  Dauid  antråffas 
d,  och  i  overensstammelse  dårmed  ock  Judesha  (23,  1). 
Såsom  godtycklig  skrivning  med  d  kan  anfciras  blott  he- 
reder (23,  1). 

Som  bekant  år  åven  i  fsv.  urkunder  skrivningen  dz 
vanlig  i  ord  sådana  ^ovagudz^  hordz^  och  den  sammanhånger 
dårmed,  att  d-ljudet  framfor  s  hade  tendens  att  overgå  till 
t.  Denna  tendens  genomfordes  emellertid  icke  fullståndigt, 
emedan  t.  ex.  gen.  guz  ((/iidfJiJz)  påvårkades  av  nårstående 
former  med  d  {gudh,  yudhi  etc.) ,  så  att  man  jåmte  uttalet 
guts  (ofta  i  fsv.  återgivet  med  gus)  också  hade  guds,  och  val 
åven  det  mellau  båda  liggande  guds  (jmf.  Kock:  Studier  II 
444).  Stavningen  guds  återgiver  på  låmpligt  sått  detta 
svåvande  uttal.     Jmf.  ovan  gs,  gt  i  ivdgs,  hogt  etc. 

Skriftens  konsekventa  bruk  av  d  och  dh  visar,  att  vid 
denna  tid  Ijudet  d  overgått  till  d  i  de  fsv.  Ijudforbindelserna 
rd  och  gd  och  val  åven  i  Ijudforbindelsen  vd  {forquaffde  etc), 
under  det  att  d-ljudet  bibeholls  i  hadh,  hud/tit,  sadhe,  medh, 
sddh,  kwadh,  SJwdhohrodhen  etc.  Ljudforbindelsen  rd  hade 
t.  o.  m.  redan  utvecklats  från  rd  till  supradentalt  d  (jmf. 
s.  152).  Troligeu  har  man  ock  uttalat  eller  kunnat  uttala 
tridie  med  fZ-ljud,  ehuru  man  finner  t.  ex.  bidhia  (j\larc. 
26,  2),  hidhien  (ib.  30,  2  bis). 

Hår  må  nåmnas,  att  jag  på  spridda  stållen  i  Bibeln 
funnit  sådana  skrivningar  som  dodadhe  (Rom.  97,  1 ,  men 
omedelbart  efteråt  dodha,  dodhenom,  dodhe) ;  vi  dåre  dodadhe 
(Apok.  155,  2;  159,  1),  dodadher  (ib.  153,  2),  sJcodadhe  CSl-drc. 
34,  1;  Dan.  105,  1);  bodadhe  (Marc.  34,  2  bis).  Dock  moter 
man  åven  dh  i  andra  stavelsen  av  dessa  och  dylika  ord: 
dodhadhe,  sJcodhadhe.  Hår  år  en  differentiering  på  våg  att 
genomforas,  liknande  den  ovan  omtalade  i  fråghadhe  > 
frågadhe  etc. 

Att  stavningen  jord  etc,  frogd  etc.  vårkligen  angiver 
ett  uttal  med  «Z-ljud  (ej  d-ljud),  får  en  synnerligen  god  be- 
kråftelse  dårav,  att  enligt  Aurivillii  uttryckliga  uppgift  (i 
hans  halvtannat  århundrade  senare  utgivna  Cogitationes  s.  67, 
69)    man   på   hans  tid   uttalade   såvål  bord,    Jiård    som   ock 


152  ^x®'   J'^ock: 

frogd,  hogd,  nogd  med  (i-ljud,  fastån  han  hade  kvar  5-ljud  i 
had,  strid,  adla,  nedre  etc. 

Ljudforbindelsen  rd  hade  emellertid  pål500-talet  redau 
sammansmålt  till  supradentalt  d,  hvilket  framgår  dårav,  att 
fsv.  hirpir  vid  denna  tid  heter  heerde  med  e-ljud  i  penultima. 
Fsv.  i*  overgår  nåmligen  till  nysv.  e  endast  i  oppen  stavelse 
(se  Kock:  Studier  II,  454  £f.,  462).  Man  torde  dock  kunna 
antaga,  att  utvecklingen  fråu  rd  till  supradentalt  d  åtminstone 
dialektiskt  intrått  redan  på  1400-talet.  I  palmskoldska  hskr. 
nr.  393  på  Uppsala  bibliotek,  innehållande  „Gamla  ord- 
språk"  ,  hvilken  håndskrift  åven  annars  stundom  låter  t  i 
oppen  stavelse  overgå  till  e  (t.  ex.  lewir  408;  vethith  481, 
fredhen-  706,  sethir  „sitter"  363,  1047),  moter  man  nåmligen 
åven  herdhin  (386),  och  stavningarua  heerde,  herde.  herdhe 
antråffas  några  ganger  också  i  andra  skrifter  från  1400-talet 
(belåggstållen  i  Soderwalls  ordbok).  I  brev  från  biskop  Ar- 
vid Kurck,  skrivna  1511 — 13,  moter  fyra  ggr.  hesode  i  st.  f. 
hesorde  „besorjde"  (belåggstållen  i  Soderwalls  ordbok),  hvilken 
stavning  kanske  också  antyder  supradentalt  d-ljud^). 

Hår  må  nåmnas,  att  i  Jutlandslageu  „th  og  d  findes 
afvekslende  i  iorth,  iord,  måske  på  grund  af,  at  man  har 
udtalt  ordet  med  begge  dele"  (Lyngby:  Udsagnsordenes  boj- 
ning  i  jyske  lov  s.  10)  2). 


^)  På  en  sammanblandDing  av  tecknen  for  supradentalt  n  (d.  v.  s.  rn) 
och  for  deutalt  n  (d.  v.  s.  n)  tyder  m  åh  an  da  åven  den  på  upp- 
repade  stallen  i  Med.  Bib.  II  från  1526  forekommande  skrivningen 
baswrn  „basun"  (belåggstållen  hos  Soderwall). 

^)  Brate  har  i  aldre  Vestmannalagens  Ijudlåra  s.  48  ff.  sokt  gora  tro- 
ligt, atl  i  det  sprak,  som  nåmnda  skrift  represeuterar ,  6  overgått 
till  d  i  stavelseslut  men  bibehållits  i  borjan  av  en  stavelse  (alltså 
bud,  ord  men  bn-dit,  or-dit).  Emellertid  visar  den  av  Brate  med- 
delade  statistiken  for  bruket  av  tecknen  d,  6,  p  i  lagen,  att  den- 
nas  skrivsått  i  denna  punkt  år  till  den  grad  vacklande,  att,  en- 
ligt min  åsikt,  någon  dylik  slatsats  icke  kan  dragas. 


Svenska  konsonantstudier.  153 

III.     Psv.  mn:  nysv.  m. 

Rydqvist  anmårker  i  Sv.  Spr.  Lagar  IV,  346,  att  fsv. 
verbet  stæmna  „sammankalla"  och  subst.  stcemna  „samman- 
komst"  motsvaras  av  nysv.  ståmma,  utan  att  han  soker  an- 
giva  orsaken  till  forandringen.  I  Sv.  landsm.  I,  322  synes 
Noreen  vilja  så  uppfatta  forhållandet  mellari  dessa  ord  åven 
som  mellan  fsv.  stamn:  nysv.  stam,  fsv.  stunin:  nysv.  stom, 
hY.ramn:  nysv.  rawi(svart),  Fåromålets  rwwm:  nysv.  (fiskyow, 
klare  *Jcrufni  „inkrom"  i  Fåromålet:  nysv.  (in)Z;rom,  att  mn  i 
nysv.  rspr.  utan  vidare  inskråokning  Ijudlagsenligt  overgått 
till  m.  Håremot  talar  emellertid  på  det  beståmdaste ,  att 
nysv.  rspr.  annars  bibehållit  Ijudforbiudelsen  mn:  domna, 
håmnas  etc. ;  hamn,  famn,  namn,  jdmn  etc.  Det  år  såker- 
ligen  denna  omståndighet,  som  foranlett  Noreen  att  i  Ord- 
dubletter i  nysv.  s.  40  soka  en  annan  forklaring  av  m  (i 
st.  f.  aldre  mn)  i  åtminstone  vissa  bland  de  nåmnda  orden, 
i  det  att  han  påpekar  det  „h\.ranin . .,  vart  ram  i  ramsvart, 
som  redan  i  fsv.  tid  (se  Rydqvist  III,  153)  forlorat  sitt  slu- 
tande  n,  mojligen  emedan  det  uppfattats  såsom  varande 
artikeln;  jmf.  stom  af  fsv.  stom(p)n,  stam  (på  fartyg)  af  fsv. 
stamfpjn. " 

Jag  kan  dock  icke  haller  ansluta  mig  till  denna  Noreens 
formodan,  att  orden  i  riksspråket  skulle  hava  forlorat  n, 
emedan  det  uppfattades  såsom  artikel.  Såvål  i  fsv.  som  i 
nysv.  år  ju  best.  formen  av  subst.  på  -m  tvåstavig.  Det 
heter  på  fsv.  domin  {domen) ,  på  nysv.  dommen  etc.  (icke 
dessutom  domn  etc. ;  såsom  någon  gang  daln  i  st.  f.  dalen 
etc),  och  detta,  under  det  att  ord  på  -mn  i  obeståmd  form 
bibehålla  sin  enstavighet:  namn,  hamn  etc.  (icke  nornen^ 
hamen  etc).  Under  dessa  forhållanden  kunde  -n  i  stamn 
ej  missuppfattas  såsom  artikeln. 

Det  år  tånkbart,  att  en  sådan  Ijudlag  tillåmpats,  att 
slutljudande  -mn  overgått  till  -mfmj,  midljudande  -mn-  fram- 
for  vokal  bibehållits,  men  att  Ijudlagens  vårkningar  sedan 
genom  analogi-inflytande  utplånats,  så  att  man  fått  dels 
uteslutande  stam,  stammen  etc. ,  dels  uteslutande  namnet, 
namn  etc.     Då  jag   emellertid   icke    —  åtminstone  for  når- 


154  Axel  Kock: 

varande  —  kan  for  rspr.  påvisa  eu  dylik  Ij udlag,  tanker 
jag  mig,  att  forlusten  av  -n  i  ovan  avhandlade  ord  fratn- 
kallats  av  foljande  omståndigheter. 

Både  i  fsv.  och  i  nysv.  bortfaller  n  ur  Ijudforbindelsen 
nm  omedelbart  framfor  </,  t  i  sådaua  former  som  næmde,  næmt  av 
næmna,  subst.  næmd  (isl.  nefnd),  iamt  av  iamn  etc.  På  så  sått 
har  man  av  verbet  stæmna  fått  impf.,  part.  stæmde,  stæmder, 
stæmt.  Emellertid  har  man  i  fsv.  och  nysv.  ett  verb  .stæmma, 
stcimma,  „dåmma,  håjda"  (isl.  stemma)  åven  som  ett  annat 
nysv.  stdmma  (ett  instrument  etc).  Då  impf.  och  part.  av 
alla  verben  hette  stæmde,  stæmder,  stæmt,  så  låt  man  ver- 
bet stæmna  under  påvårkan  av  sitt  impf.  och  part.  och  med 
anslutning  till  verben  stæmma  (ståmma)  antaga  samma  form 
(stdmma).  Subst.  stæmna  har  sedan  åven  foråudrats  till 
stdmma  genom  påvårkan  av  det  uåra  beslåktade  verbet  och 
val  åven  under  inflytaude  av  subst.  stdmma  „rost" ,  hvilket 
i  viss  måu  tillhorde  samma  begrepps-sfer  (talets)  som 
stæmna,  stdmma  „sammankomst,  debatterande  forsamling". 

I  Ijudforbindelsen  mns  bortfaller  n  såvål  i  fsv.  som  i 
uysv. :  fsv.  stums  (V^GL.,  SML.),  gen.  av  stumn  „stubbe"; 
nams  (VGL.  IV),  gen.  av  namn  (se  Schlyters  ordbok  809); 
nysv.  namsdag  for  namnsdag ;  fsv.  famshogher  (S.  J.)  ^)  av 
famn  etc.  Så  ock  melian  m  och  en  annau  konsonant  an  .9 
i  fsv.  famtaha  (Bir.  IV),  aldre  nysv,  famtag,  famtaga,  fam- 
tagning,  famtagen  (så  t.  ex.  i  Sahlstedts  ordbok,  som  dår- 
emot  har  famn),  i  fsv.  iænif/oper,  iæmmgkii  etc.  På  lik- 
nande  sått  forloras  n  mellau  två  konsonanter  i  t.  ex.  fsv. 
hydrshin  (Lg.  III)  av  hiorn-,  barsdJ(l)  (Lt'k.,  BSH.)  av  hams-, 
harsliJcer  (Lg.  III;  jmf.  Nårpesmålets  haslig  „barnslig"  med 
supradentalt  s)  av  harnsliker,  fort(Ii)  (BSH.  IV  och  V  upp- 
repade  ggr.)  av  fornt,  al(n)hoghi  etc,  i  nysv.  ham(n)huse  etc. 
På  så  sått  har  ock  nysv.  ramsvart  uppstått  av  ramnsvart. 
Då  det  enkla  ramn  gått  ur  bruk,  kunde  w-ljudet  nåraligen 
ej  bibehållas  i  ram(n)svurt  genom  påvårkan  från  det  enkla 
ordet.     Se  nedan  om  nattram. 


')   De   utan   specialcitat  ur   fsv.  skrifter  hamtade  exemplen   aro   sam- 
lade ur  Soderwalls  ordbok,    S:s  forkortningar  anvåndas. 


Svenska  konsonantstudier.  155 

Det  fsv.  sfanm  forlorar  n  i  de  två  enda  hittilis  påvisade 
komposita  stamhoe  (Uppl.-l.,  VML.),  stamshut  (Rydqvist  VI). 
Att  ordet  aven  på  svensk  botten  såsom  forstå  samman- 
såttningsled  ingått  i  åtskilliga  andra  komposita,  blir  hogst 
troligt  av  de  isl.  stafn-gluggr,  -hvUa,  -lag^  -leggia,  -lé,  -lok. 
-rekkia,  -sveit,  -sæng,  -fiald.  I  dessa  eller  dylika  komposita 
uppstod  (likasom  i  stamhoe^  stamskut)  formen  stam-  åven- 
som  i  gen.  stam(n)s. 

Till  stadgandet  av  det  nysv.  stam  har  dock  åven  en 
annan  omståndighet  bidragit.  I  undersokningar  over  svensk 
språkhistoria  20  (se  ock  Lyttkens  och  Wulff:  Svenska  språ- 
kets  Ijudlåra  s.  218)  har  jag  havt  tillfålle  visa,  att  d  for- 
loras  i  Ijudforbindelsen  nd,  når  nd  står  i  en  relativt  oak- 
centuerad  stavelse,  under  det  att  nd  bibehålles  i  fullt  ak- 
centuerad  stavelse.  Vi  hava  så  t.  ex.  fortfarande  land,  sand 
etc.  men  dåremot  Ostergyllen,  Vdsfergyllen^  Smålen,  tusen  etc. 
av  Ostergytland,  VæstergytJand.  Småland^  J^usand  etc.  Så- 
som fsv.  exempel  på  likartad  forlust  av  d  kunna  tillåggas 
kakin  jåmte  kakind  (jmf.  Glossaret  till  VGL.),  fæghrin  (MD.  och 
Med. -Bib.  I,  543,  11)  j'åmte  fæghrind.  På  alideles  samma  sått 
har  (åtminstone  i  vissa  trakter)  mn  i  relativt  oakcentuerad 
stavelse  Ijudlagsenligt  overgått  till  m,  under  det  att  mn  bi- 
behållits  i  fullt  akcentuerad  stavelse.  Att  endast  få  exempel 
finnas  på  Ijudutvecklirigen  mw>m^),  forklaras  dårav,  att  ut- 
talet  med  mn  oftast  behålles  genom  påvårkan  av  motsvarande 
enkla  ord.  I  overensståmmelse  med  nåmnda  regel  attalas 
åtminstone  i  sydligaste  Sverge  ofta  Kå(r)lsham,  Limham  i 
st.  f.  Kårlshamn,  Limhamn,  men  dåremot  alltid  hamn,  Karls- 
hdmn  etc. 

Det  enkla  stam  „skeppstam"  brukas  knappt  långre, 
men  de  sammansatta  fram-,  hak-,  skepps-stam  åro  alltjåmt 
gångbara.  I  dessa  utvecklades  formen  -stam,,  åtminstone  i 
vissa  trakter,  Ijudlagsenligt,  och  den  overfordes  sedan  från 
dessa  komposita  åvensom  från   de  ovan  avhandlade  stamhoe 


')  Jag  kan  dårfor  ej  haller  med  visshet  avgora,  om  denna  Ijudutveck- 
ling  intrader  blott  når  m(n)  åro  slutljud,  eller  åven  når  de  efter- 
toijas  av  vokal. 


156  -A^xel  Kock: 

etc,  till  det  enkla  ordet,  hvilkets  form  dessutom  stadgades 
såsom  stam  genom  anslutning  till  det  andra  av  språket  an- 
vånda  stam  „truncus" ,  hvilkets  betydelse  ej  låg  så  syuner- 
ligen  aflågset. 

Liksom  framstamn  etc.  Ijudlagseuligt  blivit  framstam 
etc,  så  har  nattramn  Ijudlagseuligt  blivit  nattram.  Sist- 
nårnnda  form  upptages  nåmligen  av  Lexicon  liucopense  (1640) 
uch  av  Liebezeits  Dictionarium  på  latin,  svenska  och  tyska 
(1700)  med  betydelseu  „ama,  nycticorax,  ptynx"  ^),  av  Schen- 
bergs  Lexicon  lat.-svecanum  (1739)  med  betydelsen  „Spec- 
trum", och  i  betydelseu  „nattsolare"  brukas  ordet  nattram 
(men  med  langt  a)  ånnu  åtminstone  i  Skåne  åven  av  bil- 
dade  personer.  Ljudutvecklingen  nattramn  >>  nattram  mojlig- 
gjordes  dårav,  att  det  enkla  ramn  holl  på  att  gå  ur  bruk 
och  numera  år  obrukligt;  så  oversattes  både  av  Lex.  liuco- 
pense, Liebezeit  och  Schenberg  corvns  med  Tiorp  (ej  med 
ramn).  Dock  kvarlevde  det  enkla  ramn  i  ålderdomlig  stil 
ånnu  till  åtminstone  omkring  år  1700^). 

Att  inh'om  fordom  hetat  Hnkromn,  blir  tåmligeu  troligt 
av  isl.  krof   „the   cut-up   carcase    of  a   slaughtered  auimal", 


1)  Hår  må  nåmiias,  att  1a,geln  caprimulgus ,  som  val  år  identisk  med 
den  av  Lexicon  lincopense  och  av  Liebezeit  „ama"  etc.  benåmnda 
fågeln,  i  den  aldre  svenskan  aven  kallas  natrafn  (Levin-Mollers 
Sv.-franska  ordbok  1745),  nattraffen  (WoUimhaus'  Syllabus  av  år 
1649)  och  nattraf  (Serenii  ordbok  av  år  1741) ,  samt  att  (enligt 
Rydqvist  VI)  Variarura  rerum  vocabula  upptar  nattraffn  i  betydel- 
sen „flådermus".  Det  år  tydligea  fågelns  danska  namn  nat(te)ravn, 
som  upptagits  i  svenskan,  ehuru  man  hår  åven  brukat  det  om 
flådermoss.  WoUimhaus'  nattraffen  år  val  endast  en  mindre  kor- 
rekt stavning  for  nattraffn.  Eniellertid  synes  Serenii  nattraf  visa 
att  -«  kunde  forloras  i  denna  annars  for  svenskan  såsom  slutljud 
fråmmande  Ijudforbindelsen  -vn,  ifall  nattraf  icke  mojligen  beror 
på  tryckfel. 

■^)  Så  finner  man  i  Gamla  Psalmbokens  ps.  75  v.  5  liggta  for  hund  och 
rampne  i  1567  års  j^pplaga.  1  flera  andra  upplagor  rampner;  på 
motsvarande  stalle  i  åtskilliga  andra  upplagor  (bearbetningar) 
ramner;  i  en  ramne-  1  blott  tre  manualer  moter  på  motsvarande 
stalle  den  avvikande  formen  ram(m)er  (se  hårom  Beckmans  Psalm- 
historia  s.  693).  Denna  sållsyntare  sidoform  har  val  intrångt  från 
något  bygdemål  (och  delvis  kanske  åven  overforts  från  det  samman- 


Svenska  konsonantstudier.  157 

jånifort  med  Fåromålets  krunfjgi  ^)  „iukrom  ,  soppklimp" 
(jmf.  Noreen:  Sv.  landsm.  I,  322)  och  bestyrkes  av  det.fsv. 
hvetehrdø  Jcrumne  „inkromet"  av  hvetebrod  (upptaget  i  Soder- 
walls  ordbok).  I  så  fall  har  -mn  i  inkrom(n)  åtminstone  i 
vissa  trakter  Ijudlagsenligt  blivit  -ni  (något  enkelt  hromn 
finnes  ej).  Emellertid  har  val  inkroni  (som  betyder  ej  blott 
„inålvor"  utan  ock  „den  mjuka  massan  i  brod,  frukter"  etc), 
i  alla  håndeiser  delvis  påvårkats  av  fsv.  krumma  „inkrom  i 
brod"   (jmf.  mnt.  krome  etc). 

Rom  av  romn  (jmf.  isl.  hrogn^  Fåromålets  rumn)  torde 
forst  hava  uppstått  i  de  talrika  komposita,  hvari  ordet  in- 
går  såsom  forstå  och  såsom  sista  sammansåttningsled.  I 
nysv.  rspr.  år  samraansåttningen  fiskrom  ensam  nog  lika 
vanlig  som  det  enkla  7'om\  jmf.  Sahlstedts  uttryck  i  hans 
ordbok  ,,romm  alias  fiskrom".  Dessutom  ingår  -rom  i  en 
raångd  andra  komposita  med  olika  fisknamn  till  forstå 
sammansåttningsled:  torsk-,  gådd-,  ahhorr-rom  etc;  i  grad- 
rom  etc.  —  vidare  såsom  forstå  kompositionsled  i:  rom- 
fisk, -kavle,  -kylsa,  -korn,  -lossning,  -sdttning,  -tid,  -sill, 
-sten  etc. 

Det  nysv.  stom  „pråsthemman"  år  val  såsom  enkelt  ord 
numera  alldeles  obrukligt ,  men  ånnu  anvåndes  det  lik- 
betydande  stomhemman,  och  fsv.  har  præstastompn  (Uppl- 
lagen,  yngre  hskr.).  Ett  av  Rydqvist  III  från  år  1687  an- 
fort  stombn  visar,  att  det  enkla  ordet  ånnu  inemot  år  1700 
kunde  hava  kvar  -n.  I  præstastomn  forlorades  n  åtminstone 
i  vissa  trakter  Ijudlagsenligt;  så  kanske  ock  i  stom(n)hemman 
(ehuru  h  ej  år  en  konsonant  i  vanlig  mening) .  och  från 
dem  har  formen  stom  overforts  till  det  knappt  brukliga 
enkla  ordet.  Hårvid  har  val  dock  påvårkan  av  ett  annat 
stom,  biform  till  stomme  „bål,  resning,  upprånning"  etc, 
och    åven    det  uttalat  med  slutet   o-ljud,    spelat    en    roll^), 


satta  nattram,  som  långre  an  ramn  hållit  sig  i  språket).  Kietz  an- 
for  t.  ex.  från  Ostergotland  och  Smålaud  ram  „korp". 

')    Så  vitt  jag  ser,  hade  man  dock  våntat  krungni,  ej  krunggi. 

^)  T,  ex.  Serenius  anfor  „stom  frame,  shell,  stomen  (sic)  af  et  hus." 
Detta  SV.  stome,    stomme  år  på  grund  av  sitt  slutna  o-ljud  ej  att 


158  Axel  Kock: 

hvilket  mcijlig^jordes  dårav,  att  den  egentliga  betydelsen  av 
stomn,  stomn( hemman)  alldeles  gått  forlorad  for  språk- 
medvetandet. 

Med  ovan  gjorda  utredning  vill  jag  icke  påstå,  att  for- 
lusten  av  n  i  Ijudforbindelsen  mn  i  alla  dialekter  skulle  vara 
att  forklara  på  samma  sått  som  forlusten  av  detta  n  i  ovan 
avhandlade  nysv.  riksspråksord.  Fastmer  år  det  mycket 
mojligt,  att  i  någon  dialekt,  dår  (såsom  tallet  år  t.  ex.  i 
vissa  trakter  av  Uppland;  jmf.  Schagerstrom  i  Sv.  landsm. 
II,  4,  26)  -mn  Ijudlagsenligt  blivit  -men :  namen  „na.mn'^  etc, 
detta  -en  har  kunnat  uppfattas  som  artikeln ,  och  att  dår- 
igenora  i  dylika  mål  forkortade  former  på  -m  uppstått. 

Dialektiskt  har  for  ovrigt  kanske  redan  i  fsv.  slut- 
Ijudande  -mn  åven  i  fullt  akcentuerad  stavelse  overgått  till 
-m(ni),  liksom  det  av  mn  utvecklade  -mpn  dialektiskt 
kanske  blivit  -mp.  Hårfor  tala  foljande  exempel.  Suso  har 
faam  for  famn  [belåggstålle  i  Soderwalls  ordbok ;  åven  i 
Våtomålet  fam  men  nanin ,  sdmn^)'\,  och  det  i  samma 
skrift  tre  ggr.  motande  ncmipm   (av  utg.  åndrat   till  nampn\ 


sammanstalla  med  isl.  stofn,  fsv.  stiimn  (såsom  vauligeu  skett; 
obs.  donina  etc.  med  oppet  o-ljud),  utan  ordet  ar  val  identiskt 
med  got.  stoma  „stoff,  gegenstand".  —  Emellertid  synas  orden 
stom,  stomhemman  delvis  hava  sammanblandats  med  det  i  vissa 
bygdemål  brukliga  stumm,  stomm,  ifall  orden  icke  mojligen  ursprung- 
ligen  varit  identiska.  Detta  senare  ord  (=  isl.  stofn  „tråstam",  fsv. 
stumn  „stubbe")  betyder  1)  tråstubbe  (Fini.)  2)  stubb  (Osterg.  och 
Fini.)  och  ingår  i  sammansattningarna  stummgårde,  stommgårde 
„åkergårde,  dår  såden  nyligen  ar  måjad"  (Fini.,  Uppl.),  stommåker 
(Fini.)  (obs.  åven  stymma  „ploja  en  nyss  avmåjad  åker"  Uppl.; 
åstymmelse  „kvarlemningar"  Kl.)  Aven  Ihres  Glossarium  svio-goth. 
har  stomm  „stubb"  och  stommgårde.  Nu  inlågger  emellertid 
Westes  ordbok  (1807)  ej  den  ovan  angivna  betydelsen  („pråst- 
hernman")  '\  stomhemman.,  utan  han  bånvisar  vid  stom,  stomhemman 
till  stubbehetnman,  hvilket  liksom  stubbjord  återgives  „défriché  (sur 
les  communaux)" ,  alltså  „nyodling",  och  denna  betydelse  har 
Stubbe-jord  åven  i  Spegels  ordbok.  Weste  har  vål  alltså  i  det  i 
stomhemman  ingående  st07n  tånkt  sig  betydelsen  „stubbe". 
-)  Rietz  anfor  t.  ex.  från  Våsterbotten  bamm  „stjålk,  stam"  vål  av 
bamn  (jmf.  Noreen  i  Sv.  landsm.  I,  323,  Kock  i  Tidskr.  for  Fil. 
N.  R.  Vil,  310),  från  Bohuslån  fålleshamm  „samfålld  betesmark" 
av  hamn  „betesmark". 


Svenska  konsonantstudier.  159 

jraf.  utg:s  .,  Antnårkningar")  syne'^  angiva  uttalet  namm 
(med  slntet  av  m  tonhist?);  Patriks  s.  har  rani,  for  ramn 
(jnjf.  ovan  s.  lo3),  Sv.  Dipl.  N.  S.  II  699  tmmp  for 
nampn.  Obs.  vidare  sådaua  skrivningar  som  fornampn  (Lg. 
11!),  fornampn  (ib.  och  Rk.  III),  impf.  av  fornima,  hempn 
(Di.)  f.  hem .  fæmpn  (Bir.  I  367)  av  utg.  åii drat  til  1  fcimp 
„fem". 

Till  ytterligare  belysning  av  det  ovan  påvisade  bortfallet 
av  n  i  rspr.  melian  två  konsonanter,  skall  jag,  forbigående 
sådana  allbekanta  fall  av  konsonantsynkope  som  fsv.  hes(k)t, 
bryggis(k)t  etc.  etc,  ur  fsv.  anfora  några  andra,  som  kanske 
varit  mindre  påaktade:  halfmargiæl  (åtta  ggr.  i  ett  diplom 
från  år  1316)  for  half'markgiæld,  hæWien  (SD)  for  hælften\ 
hulninger  (Schlyters  ordbokj  for  halfninger\  glomslika  (KL. 
Bir.  Su.  MP.)  for  glomsklihi ;  heslikare  (Bir.  I),  heslikhet  (ib.) 
f.  heskl-;  —  funkar  (Bil.  flera  ggr.)  f.  fimtkar;  apnar  (ST.), 
affnar  f.  aptnar,  afftnar ;  angislika.  ængislika  (ofta)  f.  angisilika, 
ængistlika;  aposlar  (flera  ex.)  f.  aposthr;  arfskipning ,  erff- 
skipning  (m.  fl.  former  i  S.  J.)  f.  -skiptning;  vesgota  (MELL.) 
f.  vestgota ;  frænkona  (Schlyters  ordb.;  Bil.),  frænskaper  (Schly- 
ters ordb.),  frænlingar  (PK.)  f.  frænd-\  forhanla  (Lg.  III); 
forvanla  (FM.);  — fulworne  (Di.)  i.fnhvordhne  (jmf.  nysv.  illa- 
vuren,  i  hvilket  ord  j>  forst  forlorats  i  ill(evurQ)ne  etc, 
hvarefter  formen  utan  ^  segrat),  —  hidghne  >  hdne  (sedan 
dårefter  hulin);  mopna  liæfp  f.  mopghna  hæfp  (se  om  dessa 
två  sista  ord  Soderwall  i  hans  ordbok  och  hos  Rydqvist  VI), 
bærsman  (RK.  III,  S.  D.  IV)  f.  hærghsman;  hærslagh,  -rætter 
etc;  bærning  rått  ofta  for  bærghning ;  bormestare  flera  ggr. 
(i  SJ)  for  horghmæstare ;  val  ock  borskarl  (FH.)  for  borghs- 
karl;  impf.  fylde  (Bi.),  foldhe  (MP.)  for  fylg(h)pn;  besorde 
(RK.  III)  f.  bes6rg(h)pe  etc;  —  halpænivger  (Schlyters  ordb.) 
f.  halfp.r;  halmargiæl  (SD.)  f.  halfm-  etc. 

IV.     Ljudovergång  från  kk  till  gg  i  nysvenskan. 

I  nysv.  har  Ijudforbindelsen  kk  i  den  relativt 
oakceutuerade  senare  kompositionsleden  Ij  udlågs- 
enligt    overgått    till    gg.      Detta  år  fallet   i   argbigga   av 


160  Axel  Kock:  Svenska  konsonantstudier. 

fsv.  hilxlda,  byJckia  (ordeDS  identitet  har  blivit  insedd  redan 
av  Rydqvist  III)  och  i  det  av  Serenii  ordbok  upptagna 
gossflijgga  ,,ramp  ,  tomboy ,  tomrig"  ,  alltså  „gladjeflicka, 
skoka"  av  *gossflycJi'a  (yossflicka).  Att  det  i  f/ossflygga  in- 
gående  -flygga  år  identiskt  med  flicJca,  framgår  dårav,  att 
Serenius  (under  flicka)  återgiver  åven  poyhflicka  med  „tom- 
boy". F-ljudet  i  gossflygga  talar  kanske  for  att  ordet  flichi 
ursprungliugen  havt  ?/-ljud.  Se  betråffande  de  olika  forsoken 
att  hårleda  ordet /(f^c^*a  Ihre:  Glossarium,  Rydqvist,  III,  277  ff., 
Brate:  Aldre  Vestmannalagens  Ijudlåra  21.  Kock:  Under- 
sokningar  i  svensk  språkhistoria  75  f..  Bugge  Arkiv  IV,  118. 
Når  Serenius  har  hycka  „hynda"  med  y  meuargbigga  med  i, 
så  beror  åven  detta  på  akcentueringen.  I  bykkia  har  genom 
påvårkan  av  det  foljande  j  i  den  relativt  oakcentuerade 
senare  kompositionsledens  y  overgått  till  i  liksom  i  Ros- 
piggar  av  Rosbyggiar  etc.  (se  Kock:  Arkiv  IV  163  ff.).  Dock 
vore  det  åven  mojligt,  att  «-ljudet  i  argbigga  utgått  från 
den  urspr.  fsv.  nom.  bikkia,  ^-Ijudet  i  Serenii  bycka  från  de 
urspr.  oblika  kasus  bykkiu.  —  Hvarfor  Brate  (Aldre  Vest- 
mannalagens Ijudlåra  s.  22  noten)  antar  Ijudutvecklingen 
arghbikkia  >  *argbittja  >  *argbiddja,  hvilket  „på  analogisk 
våg"  skulle  hava  utbytts  mot  argbigga,  inser  jag  icke.  Fsv. 
-kki-  overgår  till  nysv.  -kk-:  vcekkia,  stækkia,  drikkiaisnhst.), 
pækkias,  bykkia  etc.  >  vdcka  etc. 

Ljudutvecklingen  kk  >  gg  i  argbigga,  gossflygga  år  ana- 
log med  ljudutvecklingen  k  >  gh  i  senare  kompositionsleden 
SiY  Sverike  >•  Sverighe  (se  Kock:  Svensk  akcent  I,  120).  Ar 
gh  i  det  i  den  sena  fsv.  forekommande  pigha  (ex.  i  Ryd- 
qvist VI  och  hos  Schlyter),  nysv.  piga  att  så  forklara,  att 
fsv.  pika  forst  utvecklats  till  pigha  i  de  talrika  samman- 
såttningar,  hvari  ordet  ingått  eller  ingår  såsom  senare  kom- 
positionsled  (fsv.  fæstepika,  nykiJpika,  nysv.  barn-,  brud-, 
hus-,  kammar-,  koks-,  ladugårds-,  små-,  tjdnste-,  ung-piga), 
hvarefter  ^A-ljudet  antagits  åven  av  det  enkla  pigha^  I 
Studier  I  38  f.  har  jag  framstållt  ett  annat  forslag  att  for- 
klara pika  >  piga. 

Lund,  maj  1888. 


161 


Svenska  konsonantstudier. 

Av  Axel  Kock. 


V.     Om  fornsvenskans  r-ljud. 

I  Svensk  Akcent  II  427  ff.  sokte  jag  besvara  den  frågan, 
hvarfor  slatljudande  r  ofta  forloras  i  sådana  fsv.  former 
som  nom.  pi.  mask.  sJioghQ(r)  'skogar',  fastån  det  alitid 
kvarstår  i  t.  ex.  nora.  sg.  skor/her  (mindre  ofta  skrivet  skoghir, 
skoghær,  skoghar).  Jag  kom  till  det  resultat,  att  bevarandet 
av  r  i  skogher,  siter  'sitter'  etc.  och  dess  avnotning  i  pi. 
skogha(r),  pres.  gome  jåmte  gomir  etc.  beror  dårpå,  att  r  i 
skoghe)\  siter  etc.  var  vokaliskt,  i  gomir  etc.  konsonautiskt. 

Sedan  har  Brate :  Aldre  Vestmannalagens  Ijudlåra  83  ff. 
underkastat  frågan  om  fornsvenskans  r-ljud  en  undersok- 
ning,  våsentligen  grundad  på  noggrann  statistisk  granskning 
av  det  material,  som  nåmnda  lag  erbjuder.  Delvis  år  jag 
beredd  att  akceptera  det  resultat,  hvartill  Brate  hår  kom- 
mer; till  flera  av  hans  åsikter  kan  jag  dåremot  icke  an- 
sluta  mig. 

Enligt  Brate  har  den  omståndigbeten,  huruvida  det  slut- 
Ijudande  -r  uppstått  av  urnordiskt  -R  eller  av  urnordiskt  -r, 
spelat  en  roll  vid  dess  behandling  i  fsv.,  så  att  urnord.  -r 
kvarstår  i  fapir ,  mopor  etc,  i  skogher,  siter  etc,  men  ur- 
nordiskt -s  ofta  forloras  i  pi.  gopi(r),  pi.  skogha(r)  etc.  Så  till 
vida  år  jag  av  Brates  åsikt,  som  åven  jag  tror,  att  det 
endast  år  det  urnordiska  slutljudande  -R  (ej  -r),  som  kan 
forloras  i  fsv.,  och  jag  år  så  ujycket  villigare  att  håri  an- 
sluta  mig  till  Brate,  som  jag  oberoende  av  hans  undersok- 
ning  sjålv  en  gang  varit  inne  på  en  våsentligen  likartad 
tankegang,  dårtill  foranledd  av  fornsvenskans  olika  behand- 
ling av  -r  i  slåktskapsorden  fapir  etc.  å  ena  sidan  och  i 
skog}ia(r),  kalla(r)  etc.  å  den  andra,  sjirnt  av  -r  i  de  ofta 
oakcentuerade  peer  'dåi',  Jiær  'hår',  Iwar  'bvar'  a  ena  sidan 
och  i  de  ofta  oakcentuerade  pce(rj,  mæfrj^  scefrj  'åt  dig, 
mig,  sig',  hvufrj  'hvem'    å   den   andra.     Brate   anfor    såsom 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     IX.  11 


162  Axel  Kock: 

stod  for  sin  åsikt  blott  slåktskapsorden  fdpir  etc.  samt  for- 
men annur  i  VML.  I.  Enligt  min  mening  åro  dessa  ord 
dock  mindre  bevisande,  eftersom  det  vore  tånkbart,  att  r  i 
fapir  etc.  bibebållits  genom  påvårkan  dels  av  fapirin  etc, 
dels  av  dat.  sg.  fæpcr  ocb  av  pi.  fæfer,  fcepra,  fæprom,  under 
det  att  -r  i  annur  skulle  kunnat  bevaras  under  inflytande 
från  annarr,  annarrar,  annarre,  annarru,  annars,  aprir  etc. 
Dåremot  bar  intet  nårstaende  ord  kunnat  vålla,  att  -r  i 
strid  med  Ijudlagarna  bibebolls  i  partiklarna  j><er,  hær, 
Jivar  ^).  Hvad  som  emellertid  i  mina  ogon  sårskilt  bestyrker 
antagandet  av  två  fsv.  r-ljud  ånnu  i  relativt  sen  tid,  år,  att 
enligt  Wimmers  undersokning  (Dobefonten  i  Åkirkeby  kirke 
74)  forngutn.,  som  stod  språket  i  det  landfasta  Sverge  så 
nåra,  ånnu  inemot  år  1300  bade  kvar  de  båda  olika  r-ljuden 
(urnord.  b  ocb  r). 

Dåremot  tror  jag  —  i  motsats  till  Brate  —  dels  att 
ett  r-ljud  i  vissa  fall  konstant  bevarats,  ehuru  det  ej  år 
eller  varit  urnord.  -r,  dels  att  vid  forlusten  eller  bevarandet 
av  det  ursprungliga  -b  vissa  av  Brate  forbisedda  faktorer 
spelat  en  bogst  våsentlig  roll. 

Brate  anser,  att  ord  sådana  som  nom.  sg.  shogher,  pres. 
siter  etc.  en  gang  bavt  r-ljud  (ej  s-ljud) ,  ocb  att  detta  år 
orsaken  till  det  konstanta  bevarandet  av  -r  i  fsv.  Han 
yttrar  nåmligen  (s.  86):  „nu  veta  vi  från  de  runinskrifter, 
som  skilja  melian  de  båda  r-ljuden,  att  r  efter  konsonant 
ofvergick  till  r."  Av  uttrycket  synes  framgå,  att  detta 
skulle  vara  en  allmånt  erkånd  sanning.  Det  år  mig  dock 
obekant,  att  ett  dylikt  bruk  av  r-ljuden  blivit  ådagalagt. 
Dåremot  år  det  kant  ocb  allmånt  erkånt,  att  slutljudande 
-R  efter  dental  (men  icke  efter  andra  konsonanter)  over- 
gått  till  -r  redan  på  en  tid,  då  -r  bibebolls  i  andra  ståll- 
ningar.  Detta  framgår  av  talrika  runinskrifter,  som  konse- 
kvent skilja  mellau  runorna  for  r  ocb  for  r  (se  t.  ex.  Wim- 
mer  i  Kort  udsigt  over  det  pbii.-bistoriske  samfunds  virk- 
sombed 1876—1878  s.  18  f.,    Die  runenscbrift   s.  297;   332; 


*)   Man  kan  ej  antaga  inflytande  från  therest,  hvaris(t),  då  dessa  former 
forst  senare  påvisats. 


Svenska  konsonantstudier.  163 

Døbefonten  i  Åkirkeby  kirke  s.  43;  s.  71  f.).  Så  låser  man 
t.  ex.  på  den  storre  Jållinge-stenen  haraltr  men  kuuukR,saR; 
på  Tryggevålde-steuen  rakiihiltr,  batri  meu  f.iiR.  futiK;  på 
Århusstenen  augutr,  tupr  men  aslakR,  kuiiulfn,  rulfR,  kiinukaR. 

Det  vore  ju  emellertid  tånkbart,  att,  faståu  denna  regel 
hårskat  under  en  något  aldre  period,  man  under  en  något 
senare  tid  låtit  --s  overgå  till  -r  av  en  efter  andra  kon- 
sonanter an  dentaler,  och  att  Brate  på  vissa  runstenar 
ansett  sig  hava  gjort  en  dylik  iakttagelse,  ehuru  han  dårom 
mig  veterligen  intet  offentliggjort.  For  att  undersoka  detta 
har  jag  genomgått  ruuiuskrifterna  i  de  hittills  utkomna 
håftena  (1 — 4)  av  Antiqvarisk  Tidskrift  X,  innehållande  av 
Brate  publicerade  runversar,  och  jag  har  dårvid  fucnit,  att 
bland  de  hår  upptagna  inskrifter,  som  skilja  melian  R  och 
r,  en  hel  mångd  bevarat  b.  efter  labiala  eller  gutturala 
konsonanter,  under  det  att  helt  få  i  dylik  stålluing  au- 
vånda  r.  Så  har  t.  ex.  Liljegren  1277  (Ant.  Tskr.  X,  248) 
eilifR  liksom  sueinaR,  lifiR,  stafiR,  men  fapur  etc. ;  Liljegren 
1342  (Ant.  Tskr.  X,  267)  rifuikR,  bruuulfR,  kifulfR,  hialniR, 
men  fapur,  harpa  etc;  Liljegren  992  (Ant.  Tskr.  X,  220) 
fastulfR,  heriulfR,  men  ristu,  fapur  etc. ;  Eneberga-stenen  (Ant. 
Tskr.  X,  318)  piupuIfR  liksom  paR  (isl.  ^eir)  men  fapur  etc. 
Forhållandet  år  detsamma  eller  våsentligen  detsamma  med 
t.  ex.  Liljegren  914,  952,  979,  81,  503,  851  (och  852),  864. 
Aven  om  en  eller  annan  av  dessa  runinskrifter  med  -s 
bevarat  efter  labialer  och  gutturaler  mojligen  skulle  vara 
aldre  an  den  tid,  då  -R  efter  dental  overgick  till  -r,  och 
således  for  ifrågavarande  åmne  icke  vara  bevisande,  så 
torde  dock  obetingat  flertalet  bland  dem  vara  yngre  an 
nåmnda  tidpunkt  och  således  vara  vittnesgilla,  eftersom  en- 
ligt Wimmer  Ijudutvecklingen  -R  >  -r  efter  dental  åt- 
minstone  i  Danmark  forsiggått  redan  omkring  år  900. 

Annu  kraftigare  tala  dock  sådana  runinskrifter  emot 
Brates  uppfattning,  som  visa  -R  bevarat  efter  guttural  eller 
labial,  ehuru  de  hava  exempel  av  en  på  ord  med  -r  efter 
dental.  Sådana  åro  t.  ex.  Liljegren  1590  (Ant.  Tskr.  X,  296) 
med  butniuutr  liksom  raistu  men  butraifR  liksom  paiR ;  Lilje- 
gren 1267  (Ant.  Tskr.  X,  243)  med  mislr  (=  mesir),  iutr  liksom 

11* 


]fi4  Axel  Kock: 

l'apur  mon  uiiipikR  (onipmffr)  liksom  uaii,  mataR  otc. ;  Lilje- 
gren  378  (Ant.  Tskr.  X,  79)  med  bitr  (kompar.  befr)  liksom 
kirua  f.gora')  etc.  men  raknilfa  liksom  miRi  (konip.  meiri) 
etc. ;  Liljegien  805  (Ant/rskr.  X,  152)  med  soiir  (dvs.  siandr) 
liksom  raisti  men  ulifR  liksom  saR,  aftiR  etc.  Hår  kan  ock 
nåmnas  den  gottlåndska  Hauggrån-stenen  med  sigmufr,  brupr 
(ack.  pi.),  kaiRuipr  men  kaiRlaifR  liksom  ruiiaR  etc.  (Wimmer: 
Døbefonten  i  Åkirkeby  kiike  s.  71). 

Nu  medgives  det,  att  en  och  annan  inskrift  finnes,  som 
synes  antyda,  att  -i^  dialektiskt  overgått  till-r  åven  efter 
lubialer.  Så  bar  Liljegren  913  (Ant.  Tskr.  X,  189)  ej  blott 
kaiRuatr  och  aimfr  utan  ock  utanir  men  dåremot  uaR,  saR ; 
Liljegren  928  (Ant.  Tskr.  X,  196)  bar  hikiiifr,  aulfr  men  paiR 
etc.  Båda  dessa  stenar  finnas  i  Sodermanland,  och  i  två 
andra  sormlåndska  runinskrifter  (Liljegren  878;  Ant.  Tskr. 
X,  317)  finnas  liknaude  former^). 

Huvudfrågan  år  emellertid,  hvilken  betydelse  som  bor 
tillskrivas  dessa  —  och  på  andra  stenar  miijligen  forekom- 
mande  likartade  —  ristningar,  når  man  skall  avgora,  hvar- 
for  fsv.  så  gott  som  all  tid  bevarar  -r  i  nom.  sg.  skogfier  etc. 
Foljande  omståndigheter  synas  mig  vid  sporsmålets  besva- 
rande  vara  av  vikt. 

Då  al  la  fsv.  urkunder  hava  kvar  -r  i  sko  (/her ,  siter 
etc. ,  under  det  att  -r  i  de  allra  flåsta  urkunder  ofta 
eller  stundom  forloras  i  pi.  sl'oghar  etc,  så  maste  den  olik- 
het  i  uttalet  av  -r  {-er)  i  sg.  sJcogher  och  pi.  skoghar,  som 
foranlett  dess  olika  behandling,  hava  varit  gemensam  for 
liela  det  fsv.  s  prak  områd  et.  Nu  torde  av  det  nyss 
auforda  till  fullo  hava  framgått,  att  åven  om  i  någon 
trakt  (såsom  Sormiaud)  -K-ljudet  overgått  till  -r  ej  blott 
efter  dentaler  utan  åven  efter  labialer  (och  gutturaler?),  så 
har  en  dylik  Ijudutveckling  ej  blivit  ådagalagd  for  fsv.  i 
allmånhet  och  torde  ej  haller  for  deuua  kunna  ådagalåggas. 
Tvårtom  har  —  åtminstone  så  vitt  man  hittills  vet  —  run- 
stenarna  i  de  flåsta  bygder  endast  tillåmpat  regeln,    att  -n 


^)  Daromot    år    val  Bugges    tydning    av    lekr    på    Liljegren   692  (Ant. 
Tskr.  X,  130)  såsom  „tanger"  mindre  såker. 


Sveuska  konsonantstudier.  165 

overgått  till  -r  efter  dentaler,  under  det  att  -R  annars 
kvarstod.  Hårav  foljer,  att  bevarandet  av  -(e})'  i  nom.  sg. 
skogher  etc.  i  fsv.  icke  kan  forklaras  på  det  av  Brate  fore- 
slagna  såttet. 

Detta  vinner  delvis  bekråftelse  genom  en  annan  om- 
ståndighet.  Det  år  endast  helt  få  runstenar,  som  med 
någorlunda  stor  såkerhet  kunna  dateras.  Detta  år  emeller- 
tid  fallet  med  den  gottlåudska  inskriften  på  Åkirkeby-funten, 
som  av  Wimmer  troligen  med  råtta  såttes  till  omkring  år 
1280.  Denna  inskrift  skiljer  mellan  b  och  r,  och  har  R 
åven  efter  labial  i  sihrafn  (Wimmer  s.  43).  Men  detta  talar 
for,  att  -R  i  dylik  stållning  åven  i  fastlandets  sprak  i  de 
flåsta  bygder  låuge  bevarats. 

Jag  kan  under  dessa  forhållanden  icke  finna  annat 
an  att  den  av  mig  (i  Svensk  Akcent  II  427)  framstållda 
uppfattningen  av  r-ljudet  i  nom.  sg.  shogJier,  pres.  sg.  loper 
etc.  år  den  riktiga.  I  nutidens  svenska  uttalas  loper  alltid 
tvåstavigt,  men  i  vissa  trakter  med  vokaliskt  r-ljud  utan 
foregående  e-ljud,  i  andra  bygder  med  konsonantiskt 
r-ljud  med  foregående  vokal  (ett  e-liknande  Ijud).  Ingen 
torde  betvivla,  att  det  forrå  (det  i  mellersta  Sverge  anvånda) 
uttalet,  år  det  ursprungligare  ^).  Att  åven  vid  tiden  for 
våra  ålsta  urkunders  nedskrivande  loper  var  tvåstavigt, 
framgår  dårav ,  att  ett  vokaltecken  skrives  framfor  -r 
(loper,  lopir,  lopær  eller  lopar).  Det  finnes  dårfor  intet  skål 
att  betvivla,  att  man  vid  denna  tid  allmånt  eller  så  gott 
som  allmånt  hade  i  behåll  det  ursprungiigare  av  de  uttal, 
som  ånnu  anvåndas,  dvs.  att  ldj)er  i  fsv.  liksom  ånnu  i 
raånga  bygder  uttalades  med  vokaliskt  r-ljud.  Dårmed  år 
saken  också  klar:  det  vokaliska  -r  kvarstod  alltid  (i  H^j^er, 
skogher  etc);  det  konsonautiska  -r  (^  urnord.  -s)  kunde 
forloras  (i  skoghar  etc). 

Jag  tager  for  givet,  att  ingen  vill  forklara  det  kon- 
stanta  bevarandet  av  -r  i  skogher,    loper    (efter  guttural  och 


Av  lopr,  enstavigt  med  konsonantiskt  r  (jmf.  isl.  hleypr)  blev  forst 
lopr,  tvåstavigt  med  vokaliskt  r;  sedan  loper,  tvåstavigt  med  e  + 
konsonantiskt  r. 


166  Axel  Kock: 

labial)  på  ett  sått,  i  siter  (efter  dental)  på  ett  annat.  I 
skogher^  loper  maste  kvarståendet  av  -(e)r  bero  dårpå,  att 
det  var  vokaliskt;  vi  hava  alltså  att  antaga  samma  orsak 
till  dess  bevarande  i  siter. 


Brate  anser,  att  det  urnordiska  -R  i  aldre  Våstmanna- 
lagens  sprak  behandlats  enligt  foljande  regel:  det  bortfaller 
framfor  konsonant  och  in  pausa,  men  kvarstår  framfor  vokal 
—  detta  i  overensståmmelse  med  -r  i  det  moderua  engelska 
uttalet  — ,  ocb  han  meddelar  en  utfcirlig  statistik  till  den 
granskade  texten  for  att  bestyrka  sin  sats.  Såsom  Brate 
delvis  sjålv  namner,  år  denna  statistik  dock  i  flera  fall  foga 
bevisande.  Att  det  urnordiska  --b  emellertid  bortfaller  inne 
i  ord  framfor  konsonant,  framgår  av  de  normala  fsv.  for- 
merna andanir,  tungonar  etc.  utan  -r  i  penultima  åveusom 
dårav,  att  Våstmanna-lagen  vauligen  saknar  r  i  sådana 
juxtapositioner  som  holstapa  mæn  (ej  holstapar  mæn),  hvilket 
Brate  också  påpekar. 

Dåremot  bekråftar  den  av  honom  over  nåmnda  lag 
meddelade  statistikeu  for  behandlingen  av  -r  in  pausa  inga- 
lunda  hans  regel.  Tvårtom  finnes  -r  „in  pausa  i  slutet  af 
en  mening"  23  ggr  och  saknas  i  samma  stållning  blott  10 
ggr,  och  „in  pausa  i  slutet  af  en  sats  inuti  meningen" 
finnes  -r  20  ggr,  saknas  10  ggr.  For  så  vitt  man  av  dessa 
siffror  kan  draga  någon  slutsats,  så  visa  de  tvårtom,  att  -r 
i  Våstmanna-lagens  sprak  (hålst)  bibehålles  in  pausa.  Ehuru 
overensståmmelsen  med  engelskan  hårigenom  blir  mindre, 
så  år  dock  denna  behandling  av  -r,  a  priori  sett,  minst  lika 
sanuolik,  som  att  -r  in  pausa  skulle  avnotas.  eftersom  kon- 
sonanter vid  konsonantsammanstotning  over  huvud  hava 
storsta  tendensen  att  forloras. 

Emellertid  år  det  enligt  min  åsikt  våsentligen  andra 
omståudigheter  an  stållningen  i  satsen,  som  avgjort.  huru- 
vida  det  slutljudande  r,  hvilket  på  urnordisk  standpunkt  var 
-B,   forloras  eller  icke. 


Svenska  konsonantstudier.  167 

Det  har  redan  lange  varit  kant,  att  det  huvudsakligen 
år  i  vissa  bojuingsformer,  som  -r  forloras,  under  det  att  det 
i  regeln  eller  nåstan  alitid  kvarstår  i  andra;  jmf.  t.  ex. 
Soderwall:  Några  anm.  ofver  de  Svenska  kasusformerna 
under  medeltiden  s.  2,  s.  5  f.,  s.  10.  Brates  från  aldre 
Våstm.-lagen  meddelade  statistik  visar,  att  forhållandet  i 
denna  skrift  år  i  detta  avseende  våsentligen  detsamma  som 
i  de  flåsta  andra  någorlunda  samtidiga  urkunder,  som  oftare 
visa  forlust  av  -r.  Jag  tillåter  mig  att  med  begagnande  av 
denna  statistik  och  med  hjalp  av  de  annars  från  fsv.  skrifter 
kånda  forhållandena  soka  utreda,  hvarfor  -r  (av  --b)  i  vissa 
former  merendels  kvarstår,  i  andra  merendels  forloras. 

Brate  soker  oftast  så  forklara  detta  faktum,  att  boj- 
uingsformer med  (i  regeln)  bevarat  -r  skulle  genom  påvårkan 
från  andra  former  hava  utbytt    -K-ljudet  mot  r-ljudet. 

Jag  kan  icke  ansluta  mig  till  denna  åsikt. 

Nom.  och  ack.  pi.  av  svaga  fem.  hava  i  aldre  Våst- 
manna-lagen  alitid  (16  ggr)  -r  utom  två  ggr  i  formen  liunu 
i  st.  f.  hmur.  Detta  bevarande  av  -r  i  eghur  etc.  skall 
enligt  Brate  bero  på  „analogiskt  inflytande  från  -ur  uti 
andra  åndeiser  såsom  hos  slågtskapsorden,  i  N.  sg.  f.,  N.  A. 
pi.  n.  annur,  ukur,  ipur,  i  subst.  af  gestalten  fiætur^  væpur 
o.  s.  V."  Det  år  dock  hogst  osannolikt,  att  någon  av  de 
anforda  formerna  skulle  i  nåmnvård  mån  hava  kunnat  på- 
vårka  de  feminina  pluralerna  eghur  etc.  Intet  bland 
dessa  ord  på  -ur  (dvs.  ursprungligt  -ur,  ej  ursprungligt  -ur) 
år  nåmligen  en  substantiv  plural-form^). 


^)  Håremot  kan  icke  invåndas,  att,  då  prepositionerna  yvir,  undir, 
æptir,  fyrir  (jmf.  got.  iifar,  undar,  aftaro)  i  stallet  for  urspr.  -r 
antagit  -R  genom  påvårkan  av  de  talrika  substantiv- andelserna 
med  -R,  detta  visar,  att  ett  dylikt  utbyte  knnnat  forsiggå  i  ord, 
som  hade  få  beroringspunkter.  Det  ar  nåmligen  en  alldeles  sår- 
skild  omståndighet,  som  framkallat  utbytet  av  -r  mot  -R  i  dessa 
prepositioner,  den  nåmligen,  att  de  såsom  proklitiska  ord  så 
ofta  omedelbart  foregingo  substantiv,  adjektiv  och  pronominer 

med--B.  I  ett  sådant  uttryck  som  t.  ex.  *aftir  tidiR  'efter  tider ' 

antog  aftir  -R  genom  en  art  antecipation  av  det  foljande  -R  på 
ungefår  samma  sått,  som  man  i  italienskan  av  egli  amano  'de  ålska' 
fått,  eglino  amano,   och  vål  alldeles  som  isl.  jåmte  cnir  heztu,  menn 


168  Axel  Kock: 

Enligt  en  av  Brate  i  Bezzenber^ers  Beitråge  XII.  41  ff. 
framstålld  teori  skulle  den  i  Våstm. -lagen  I  två  ganger  an- 
tråffade  formen  hunu  utan  -r  vara  en  dualform  och  bora 
sammaLstallas  med  de  grekiska  ityoyve.  i'^'e/iws,  8slifl.vB.  Det 
år  dock  enligt  min  uppfattning  allt  for  djårvt  att  med  hjalp 
av  denua  blott  två  ggr  i  nåmuda  lag  påvisade  form  (låt 
vara  att  det  på  båda  stållena  år  fråga  om  två  kvinnor) 
gora  en  direkt  sammanstållning  med  så  avlågsna  bojnings- 
former  som  u^j-Civb  etc,  och  atminstone  tilis  vidare  forhaller 
jag  mig  dårfor  skeptisk  betråffande  riktigheten  av  den  av 
Brate  foreslagua  furklaringen  av  liunu. 

1  aldre  Våstm. -lagen  hava  såclana  presensformer  som 
ælskar  (3  sing.)  -r  38  ggr,  saknar  r  9  ggr,  och  ånnu  oftare 
ega  presensformer  sådana  som  gomir  (3  sing.)  kvar  sitt  -r: 
r  finnes  81  ggr,  saknas  4  ggr.  Brate  antar,  att  presens- 
formerua  ælskar,  gomir  med  ursprungligt  -R  så  påvårkats  av 
presensformerna  giver  etc.  (av  starka  verb)  och  lægger  etc. 
(av  vokalforåndrande  svaga  verb),  att  de  efter  dessa  antogo 
r-ljud  i  st.  f.  fi-ljud,  och  såsom  stod  for  denna  hypotes  anfor 
han  det  av  mig  i  Svensk  akcent  påvisade  forhållandet,  att  i 
nysv.    rspr.    presensformen  gommer  etc.  utbytt  flerstavighets- 


fått  enu  heztu  menn  genom  påvarkan  av  det  foljande  heztn  på  den 
omedelbart  foi-egående  proklitikan  enir.  Då  adverbet  par  icke  på 
dylik  våg  kunnat  utbyta  -r  mot  -R,  bor  paR  i  Einang-inskriften 
enligt  min  uppfattning  ej  forstås  som  adv.  dår,  såsom  Wimmer  gor, 
utan  som  nom.  pi.  fem.  paR  (isl.  pær),  såsom  lUigge  tolkar  det, 
vare  sig  att  iuskriftens  (dagau  paR  runo  faihido)  foljande  ord 
runo  år  en  mindre  noggrann  skrivning  for  runOR  (Bugge)  eller  en 
beråttigad  ack.-form  (Brate  i  Bezzeubergers  Beitrage  IX,  198). 
Eller  vore  det  for  djårvt  att  antaga,  att  -R  i  runo(R)  forlorats 
genom  diasimilation  på  grund  av  foregående  r  (jmf.  nedan)?  — 
Då  fsv.  ytterst  ofta  i  strid  med  vokalbalans-lagen  har  undi  och 
åven  någou  gåag  æfti  i  stallet  for  zmde,  æfte  (Kock:  Studier  II, 
252,  254),  skulle  detta  oregelbundna  l)evarande  av  -i  kanske  liksoni 
det  oregelbundna  bevarandet  av  -i  i  fsv.  aldriyh  (se  Kock:  Svensk 
akcent  II,  323;  Studier  II,  271)  kunna  forklaras  dårav,  att  orden 
undi,  æpti  lange  hade  fortis  på  ultima.  (Brate  har  anf.  arb.  182 
sokt  forklara  andra  former  av  prepositionen  æptir  genom  det  an- 
tagande,  att  orilet  lange  varit  oxy tonerat.)  Se  dock  Kock:  Studier 
II,  252,  254  orn  ett  annat  sått  att  forklara  i  i  fsv.  undi,  æfti, 
hvilket  val  år  alt  foredraga. 


Svenska  konsonantstudier.  169 

akceutueriugen  mot  enstavighets-akceiituering  uuder  påvårkan 
av  giver,  lægger  etc. 

Man  bor  emellertid  besinna,  att  (enligt  Rydqvists  beråk- 
ning)  fem  sjåttedelar  av  alla  nysvenska  verb  bojas  som 
ælslca,  under  det  att  verben  med  samma  bojning  som  giva 
och  liigga  tilisamman  nu  torde  uppgå  endast  till  omkring 
halvtannat  hundratal.  Forhållandet  var  i  fornspråket  våscnt- 
ligen  detsamma.  Det  vore  dårfor  ytterst  forvånande,  om 
den  fåtaliga  presensgruppen  giver  -  lågger  skulle  kuunat 
påvårka  den  mångdubbelt  talrikare  gruppen  ælshar.  Men 
att  detta  var  omojligt,  framgår  till  fullo  dårav,  att  på  den 
tid,  då  påvårkan  skulle  hava  egt  rum,  ælskar  hade  åudelsen 
-ar  med  konsonantiskt  r,  giver  och  lægger  dåremot-cr  (i 
aldre  Våstmannalagen  -ir)  med  vokaliskt  r.  Hårtill 
kommer  vidare,  att  ælskar  hade,  liksom  åonu  i  dag,  fler- 
stavighets-akcentuering;  giver  och.  lægger  dåremot  liksom  ånnu 
enstavighets-akcentuering.  Den  av  Brate  från  nysv.  åberopade 
parallela  påvårkan  haller  nåmligeu,  hvad  dessa  verb  betråffar, 
icke  streck,  eftersom  nysv.  iilskar  ju  icke  efter  giver,  lugger 
foråndrat  sin  gamla  akcentuering. 

Det  år  emellertid  forst  i  ganska  sen  tid,  som  den  nysv. 
presensformen  gommer  antagit  enstavighets-akc.  efter  giver, 
lågger \  ånnu  på  1700-talet  akcentuerade  man  nåmligen  enligt 
Hofs  vittnesbord  gffmmer,  ett  uttal,  som  ånnu  kvarlever  i 
vissa  bygdemål  (se  Kock:  Svensk  akcent  I,  93).  Men  innan 
denna  akcentforåndring  egde  rum  i  gffmmer,  hade  utan  tvivel 
—  och  det  var  just  det  nodvåndiga  vilkoret  for  den  nya 
akcentueringens  genomforande  —  åudelsen  -er  i  gommer  och 
i  giver  -  lågger  erhållit  samma  uttal ,  dvs.  att  (i  motsats 
till  forhållandet  i  fornspråket)  gommer  i  vissa  bygder  borjat 
uttalas  med  vokaliskt  -r,  liksom  redan  i  fornspråket  tallet 
var  med  giver  -  lågger ,  under  det  att  i  andra  trakter  ett 
vårkligt  vokalljud  (e)  utvecklats  framfor  r  i  giver  -  lågger 
i  overeusståmmelse  med  uttalet  av  gommer  redan  i  forn- 
språket. Under  dettas  herravålde  (och  således  också  på 
aldre  Våstm.-lagens  tid)  torde  dåremot  uttalet  av  gomir  med 
konsonantiskt  -r  samt  fierstavighets-akc.  och  av  giver -lågger 
(i  Våitm.-lagen  1  givir,  Ueggir)  med  vokaliskt  r  och  enstavig- 


170  Axel  Kock: 

hets-akc.  hava  varit  så  pass  olika .  att  ett  overflyttande  av 
r-ljudet  från  den  ena  ordgruppen  till  den  andra  år  foga 
sannolikt. 

Sjålv  medgiver  Brate,  att  han  icke  kan  lorklara,  hvar- 
for  uom.  pi.  mask.  av  starkt  bojda  adjektiv  ((/opir)  i  aldre 
Våstm. -lagen  merendels  har  -r. 

Jag  tror  alltså,  att  de  diskuterade  bujningsformerna 
icke  antagit  ^-Ijud,  utan  att  bevarandet  och  forlusten  av 
slutljudande  -r  i  en  mangd  (val  de  fiasta)  fsv.  urkunder,  till 
hvilka  åven  aldre  Våstm. -lagen  år  att  råkna,  åtminstone  till 
våsentlig  del  forklaras  genom  foljande  forhållanden. 

Under  det  att  det  vokaliska  -r  (i  goper,  giver  etc.)  åven 
som  det  konsonantiska  r  (i  fapir,  mopor  etc),  som  mot- 
svarar  urnord.  r,  hade  ett  fullt  tydligt  och  kraftigt  uttal, 
Ijod  dåremot  det  konsonantiska  -r  (i  pi.  skoghar ,  pres. 
ælskar  etc),  som  motsvarar  urnordiskt  -b. ,  relativt  svagt. 
Detta  vållade,  att  detta  senare  konsonantiska  -r  stundom 
forlorades.  Men  ehuru  detta  val  någon  gang  intråffade  i 
alla  former  med  dylikt  -r,  egde  forlusten  foretrådes- 
vis  rum  i  sådana  former,  som  vid  sin  sida  hade 
nårstående  och  for  ovrigt  likalydande  former 
utan  r.      Hår  har  alltså  en  analogi-invårkan  forsiggått. 

Jag  skall  soka  motivera  denna  mening. 

I  Våstm.-lagen  I  saknar  nom.  pi.  av  starka  maskuliner 
-r  8  ggr  och  har  -r  blott  4  ggr.  Overvikten  av  sådana 
nominativer  som  doma,  rætti  har  framkallats  dårav .  att  de 
aldre  nom.  domar,  rættir  med  svagt  uttalat -r  forlorat  detta 
genom  påvårkan  av  ack.  pi.  doma,  rætti.  På  enahanda  sått 
saknas  i  nom.  pi.  av  svaga  maskuliner  -r  14  ganger  och 
finnes  2  ggr,  hvilket  forklaras  av  påvårkan  från  ack.  pi. 
anda  på  nom.  pi.  anda(r).  Detta  bekråftas  genom  en  jåm- 
forelse  med  motsvarande  feminina  substantiv  och  med  nom. 
pi.  på  -ir  av  adjektiven.  Nom.  och  ack.  pi.  av  svaga  femi- 
niner hava  -r  16  ggr  och  sakna  -r  blott  2  ggr;  nom.  och 
ack.  pi.  av  starka  femininer  hava  -r  20  ggr,  sakna  det  12 
ggr;  nom.  pi.  mask.  obest.  form  av  adjektiven  har  -r  26  ggr, 
saknar  -r  13  ggr.  Nominativer  sådana  som  de  fem.  eghur, 
sakar,  gærpir  bibehollo  i   regeln  -/•  (i   motsats  till  nomina- 


Svenska  konsonantstudier.  171 

tiverna  anda,  doma,  rætti) ,  emedan  deras  ackusativ-former 
voro  lika  med  nominativ-formerna ,  och  former  utan  -r 
alltså  icke  kunde  intrånga  i  nominativen  från  aokusativen. 
I  motsats  till  nom.  pi.  rætti  av  subst.  vætter  bibeholl  nom. 
pi.  gopir  av  adj.  goper  merendels  -r,  emedan  motsvarande 
ack.-form  go^a  med  -a  icke  eller  foga  påvårkade  nom.  pi. 
gopir,  under  det  att  ack.  pi,  rætti  med  -«'  kunde  med  sig 
likdana  nom.  pi.  rættir. 

Det  stammer  också  val  med  min  regel,  att  (såsom  det 
vill  synas)  nom.  och  ack.  pi.  fem.  av  adjektiv  hava  -r  4  ggr, 
sakna  det  1  gang  (gopar)-.  då  ack.  liksom  nooi.  hade  -r,  bi- 
beholls  detta  merendels  i  båda  kasus.  Når  i  fsv.  skrifter 
-r  oftare  saknas  i  sådana  nominativer  som  skoghar  (av  en 
mask.  a-stam)  an  i  sådana  nom.  som  rættir  (av  en  mask. 
?-stam;  jmf.  Soderwall:  De  svenska  kasusformerna  s.  5), 
så  beror  detta  av  liknande  omståndigheter.  Som  bekant 
har  språket  flera  feminina  ^-stammar  an  a-stammar,  men 
omvånt  flera  maskulina  a-stammar  an  *-stammar,  så  att 
nom.  sådana  som  gærpir  (fem.)  åro  talrikare  an  nom.  av  typen 
sakar  (fem.),  men  nom.  av  typen  skoghar  (mask.)  allmånnare  an 
nom.  av  typen  rættir  (mask.).  Genom  påvårkan  av  nom,  pi. 
iem.  gærpir  etc.  på  nom.  pi.  mask.  rættir  etc.  kunde  formen 
rættir  dårfor  relativt  val  skyddas  ifrån  att  likdanas  med 
ack.  rætti,  under  det  att  de  mindre  talrika  nom.  pi.  fem.  sakar 
etc.  icke  nåmnvårt  kunde  skydda  de  talrika  nom.  pi.  mask. 
skoghar  etc.  från  att  likdanas  med  ack.  pi.  skogha  etc. 

„Vokaliskt  slutande  stammar"  utelemna  tidigt  -r  i  nom. 
sg.  mask.,  t.  ex.  subst.  kæpsi(r),  sio(r),  adj.  hla(r)  (Soder- 
wall: anf.  skrift  s.  2).  Forlusten  av  -r  i  subst.  kæpsi(r), 
sio(r)  etc.  beror  på  formens  anslutning  till  ack.  sg.  kæpsi, 
sio.  Nom.  sg.  mask.  blafr)  har  forlorat  r  dels  genom  på- 
vårkan från  nom.  sg.  fem.  bla,  dels,  och  kanske  våsentligen, 
genom  inflytande  från  andra  vokaliskt  slutande  stammar 
med  y  i  roten:  grar,  rar  rå,  prar  (det  sammausatta /^m^ar?), 
frir,  tror,  fror,  fror.  I  dessa  forlorades  nåmligen  -r  Ijud- 
lagseuligt  genom  dissimilation  (se  nedan),  och  fornspråket 
synes  hava  egt  lika  många  eller  ungefår  lika  mauga  vokaliskt 
slutande  adjektiv- stammar  med  r  i  roten  som  dylika  utan  r 
i  roten  (jmf.  de  i  Rydq[vist  II  41G  tf,  auforda  orden).      Når 


172  Axel  Kock: 

t.  ex.  ack.  skogh  ej  utovat  samma  infly tande  på  nora.  skogher 
som  sio  på  sior ,  och  nar  t.  ex.  nom.  sg.  fem.  go^  ej  med 
sig  likdanat  nom.  sg.  mask.  goper,  så  beror  det  uaturligtvis 
dårpå,  att  likheten  mellan  sio-sior ,  hla-hlar  var  betydligt 
ligt  storre  an  mellau  skogh-skogher  eller  melian  gop-goper. 
Sior  var  nåmligen  enstavigt  liksom  sio  och  hade  ett  endast 
svagt  uttalat  r-ljud;  hlar  enstavigt  liksom  hla  och  hf; de 
samma  svaga  -r.  Dåremot  hade  shogher,  goper  fullt  tyd- 
ligt uttalat  »'-Ijud,  och  dessa  ord  voro  (redan  på  denua 
tid)  tvåstaviga,  under  det  att  skogh,  gop  voro  enstaviga. 
Men  såsom  en  allmån  sats  galler,  att  ju  storre  likheten 
mellan  två  former  år,  desto  låttare  sammanfalla  de  genom 
analogi-in  vårkan. 

Nu  forstår  man  ock,  hvarfor  presensformer  sådana  som 
celskar  och  gdmir  i  Våstmanna-lagen  I  merendels  bevarat  -r: 
inga  tillråckligt  nårstående  former  utan  -r  funnos ,  med 
hvilka  celskar  och  gdmir  kunde  likdanas. 

Hårmed  åro  alla  de  bojningsformer  grauskade,  for  hvil- 
kas  bruk  av  -r  Brate  (Aldre  Vestm. -lagens  Ijudlåra  94  f.) 
lemnar  statistik,  utom  gen.  sg.  av  starka  fem.,  hvilken  form 
sakuar  -r  6  ggr  och  har  -r  blott  2  ggr.  Detta  stammer 
val  overens  med  den  av  Soderwall  anf.  skrift  s.  10  med- 
delade  uppgiften,  att  r  i  gen.  sg.  -ar  ofta  utelemnas.  Två 
faktorer  synas  hava  samvårkat  till  att  gora  sådana  gen.  som 
saka  (fem.),  hoka  (fem.),  rætta  (mask.)  vauligare  an  sakar, 
hokar,  rættar.  Dels  har  val  gen.  sg.  sakar,  rættar  etc.  med 
svagt  uttalat  -r  likdanats  med  motsvarande  plurala  genitiv- 
former saka,  rætta;  dels  har  rættar  etc.  påvårkats  av  den  i 
sådana  juxtapositioner  som  rætta  dagher  ingåeude  gen.  sg. 
rætta,  ty  åtmiustone  i  aldre  Våstm.-lagen  lorlorar  ju  det 
genitiva  -ar  i  regeln  sitt  -/•  i  juxtaposition  framfor  konso- 
nant, och  en  påvårkau  från  rætta  i  rætta  dagher  etc.  på 
gen.  rættar  mojliggjordes  så  val  dårav,  att  juxtapositioner 
voro  i  fsv.  (liksom  i  uysv)  mycket  vauliga,  som  ock  dårav, 
att  gråusen  mellau  en  genitiv  juxtaposition  och  två  fri- 
stående ord,  av  hvilka  det  forrå  var  en  genitiv,  var  i  forn- 
språket  ånuu  mera  tiytande  au  i  våra  dagar. 


Svenska  konsonantstudier.  173 

Men  åven  en  annan  oinståndighet  an  analogi-påvarkan 
från  nårstående  former  har  foranlett  fullkomlig  forlust 
av  det  (urnord.  -e  motsvarande)  slutljudande  -r.  Foljande 
Ijudlag  har  nåmligen  gjort  sig  gållande:  slutljudande  -r, 
som  motsvarar  urnord.  s,  har  forlorats,  når  i 
samma  ord  fanns  åven  ett  aniiat  ;-ljud').  Dock 
har  av  lått  begripliga  skål  mycket  ofta  deuua  Ijudlag  till 
folje  av  systemtvånget  icke  kunnat  tillåmpas.  Når  t.  ex.  i 
nom.  pi.  burur  'hal'  -r  Ijudlagsenligt  skulle  forloras,  har  det 
bibehållits  under  inflytande  från  de  talrika  feminina  on- 
stammar ,  som  Ijudlagsenligt  bevarade  -r  (kunur ,  vikur, 
flughur  etc). 

Genom  denna  Ijudlag  forklaras  foljande  ord  i  nysv.  och 
fsv.  riksspråket. 

a)  Ehuru  (enligt  Rydqvist  II  452)  adverbet  mer  aldrig 
forlorar  -r.  saknas  detta  ofta  i  de  sammansatta  optarme, 
ofterme  (se  t.  ex.  glossaret  till  MELL).  nærme  (ib.  och  nedan 
vid  redogorelsen  for  Add.  till  yngre  VGL. ;  nærmi  åven  i 
en  gammal  variant  till  Uppl.-l.  enligt  Rydqvist  II  444), 
fiærme  (på  det  enda  stalle,  dår  ordet  moter  i  VGL.  I  en- 
ligt Rydqvist  II  443,  ehuru  -r  i  denna  skrift  annars  sålian 
forloras). 

b)  Ror  (isl.  reyrr,  got.  raus)  har  redan  i  fsv.  differen- 
tierats  i  ro  och  ror.  Det  slutljudande  -r  i  rofrj  bortfoll; 
i  former  av  ror  med  r  i  midljud  bibeholls  dåreraot  detta 
Ijud.  Se  Rydqvist  II  82  om  våxlaude  genus  for  ror 
och  ro. 

c)  Fyri  (firi)  anvåndes  genomgående  i  st.  f.  fyrir  (firir) 
i  flera  urkunder  såsom  Add.  till  VGL.  II  (jmf.  nedan), 
Våstm. -lagen  I  (enligt  Brate),  hvilka  annars  merendels  eller 
ofta  bibehålla  -r.  I  overensståmmelse  hårmed  hava  vi  i 
nysv.  fore,  ehuru  over,  under,  efter  bevarat  -r^). 


>)  Måhånda  borde  regeln  så  formuleras,  att,  når  ett  annat  r  finnes  i 
samma  ord,  -r  forloras,  oberoende  av  huruvida  det  varit  urnord.  -E 
eller  -r,  men  jag  kan  icke  (åtminstone  for  nårvarande)  anfora 
exempel  på  dylik  forlust  av  -r  (=  urnord.  -r). 

')   Obs.  dock,  att  åven  isl.  har  fyri,  furi  jåmtc  fyrir,  furir. 


174  Axel  Kock: 

d)  På  detta  sått  fcirklaras  val  bast  den  olika  behand- 
lingon  av  k\.  \)\.  (iomarar  etc.  och  andar  eic.  Orden  på -arar 
hava  i  nysv.  -are,  fastån  -r  bibehållits  i  andra  maskulina 
substantiv:  nysv.  dommare  etc.  men  andar  etc.  Jmf.  nedau 
om  det  redan  i  Uppl. -lagen  motande  domæræ  (nom.  pi.). 

Hårigeuom  sprides  val  Jiven  Ijus  over  de  nysv.  be- 
ståmda  formerna  nom.  pi.  tunyorna,  andarne  etc.  utan  -r, 
hvilka  hår  kunna  anforas  såsom  i  viss  mån  utgorande  en, 
om  ock  tran  en  annan  språkperiod  håmtad,  parallel  till 
ovan  beliandlade  ord.  I  fsv.  hette  det  tungonar  eller  tun- 
gona,  andanir  eller  andane.  Når  man  i  den  aldre  nysv.  från 
de  obest.  formerna  tungor,  andar  inforde  r  i  de  beståmda 
formerna,  valde  man  artikelformerna  utan -r  (alltså  -na,  -ne\ 
icke  -nar,  -nir)  for  att  undvika  de  två  efter  hvarandra  fol- 
jande  r  i  *tungornar  etc,  och  detta  ehuru  nysv.  i  andra 
substantiva  bojningsformer  antog  det  -r,  som  i  fsv.  var  vack- 
lande  {andar,  tungor  etc). 

For  dissimilations-frågans  utredning  har  jag  genom- 
gått  Additamenta  till  yngre  Våstgotalagen  (Collins  och 
Schlyters  upplaga  s.  222—253). 

Dessa  Additamenta  tillhora  den  grupp  av  fsv.  urkunder, 
som  i  r  ege  In  bibehålla  slutljudande  -r.  Så  finner  man 
hår  t,  ex.  festar  (nom.  pi.  fem.),  losir  (presens),  c^tir,  ship- 
tir,  gifnir,  iorpcer  (gen.),  allir,  vt  Jcomnir  etc.  etc.  En 
mångd  exempel  på  hvarje  sida.  Dåri  overensståmmer 
skriften  emellertid  med  t.  ex.  aldre  Våstm.-lagen,  att  -r 
rått  ofta  forloras  i  genitiva  juxtapositionsleder,  som  omedel- 
bart  efterfoljas  av  en  annan  på  konsonant  borjande  juxta- 
positionsled ,  t.  ex.  manæpæ  dagh  (11,  5  bis,  11,  6  etc.) 
nempdæman  (1),  piænistæ  man  (1).  Liksom  i  andra  skrifter 
intråffar  det  åven  hår.  att  det  slutljudande  -r  (=  urnord.  -s) 
undan  tags  vis,  fastån  i  denna  skrift  mycket  sålian, 
forloras,  utan  att  uågon  direkt  orsak  dårtill  synes  tinnas. 
Denna  forlust  sammauhånger  emellertid  troligen  med  det 
svaga    uttal,    som   -r    (=    urnord.    -s)    over    huvud    hade^). 


^)   Blott  i  foljande  ord  har  jag  antecknat  forlust  av -;•,  utau  attea  sar- 
skild  orsak  kan  angivas:  sumi  (nom.  pi.  mask.  11,  12),  vuini  (nom. 


Svenska  konsonantstudier.  175 

Meu  det  anmarkningsvårda  år,  att  detta  -r  konsekveut 
eller  relativt  ofta  saknas  i  foljande  former,  som  innehålla 
åveu  ett  aniiat  -r: 

a)  Best.  formen  pi.  av  hot:  lotrenæ  (7,  8;  7,  10  bis), 
ater  botrcenæ  (11,  17;  enligt  utgivarna  i  st.  f.  æterhotrænæ), 
manhdtrænæ  (11,  19),  manbotrenæ  (ib.).  Någon  form  ho- 
trenær  'boterna'  med  bevarat  -r  finnes  icke;  ej  haller  någon 
sådan  form  av  nå^ot  annat  ord  med  samma  bojning  som  bot. 

b)  Prep.  firt,  fyri,  fori  (11,  3;  11,  4;  11,  5  etc.  ytterst 
ofta).  Något  exempel  med  bevarat  -r  i  detta  ord  finnes 
icke.  Dåremot  hava  prepositionerna  iuir  (7,  25 ;  10  etc), 
vndir  (7,  25  etc.)  alltid  kvar  r-ljudet. 

c)  Nom.  pi.  av  orir  heter  dræ  (12,  2  bis),  losoræ  (11, 
11),  wærphorce  (ib.).  Någon  plural  form  drær  torde  icke 
finnas.  Dåremot  t.  ex.  epær  (nom.pl.  13,  1),  allir  tolf  mannæ 
eper  (nom.  pi.;  ib.). 

d)  Det  heter  nærme  (ej  nærmer)  på  det  enda  stalle  (11, 
16),  ordet  moter,  och  åven  e)  fyri  (13pr. ;  råkneordet 'fyra') 
på  det  enda  stalle,  detta  ord  antråfi^ats. 

Samma  omståndighet  har  framkallat  forlust  av  -r  i 
luctræ  (gen.  sg.  fem.  for  luMrar;  3  pr.;  5  pr.);  och  från 
andra  delar  av  VGL.  II  kunna  såsom  exempel  på  samma 
form  utan  -r  anforas  enldpræ  (G.  B.  11),  annoghre  (for 
anno'pghrær  ib.,  jmf.  Rydqvist  II  387). 

Dissimilation  har  kanske  vållat  forlusten  av  -r  åven  i 
læghræ  (pres.;  12,  2),  æptir  rættæ  ræfsingær  (5  pr.),  ærfpe 
(pi.  av  subst.  ærf])-^  12,  2)  och  (?)  pre  (fem.  'tre'  2,  13;  5, 
2;  6  pr. ;  6,  4).  J\Jen  dåremot  ærfpir  (t.  ex.  11,  4),  æruær 
('arvingar'  11,  5).  Det  slutljudande  -r  har  hår  uaturligtvis 
bevarats  genom  påvårkan  av  andra  feminina  *-stammar  och 
mask.  aw-stammar. 

Dessutom  saknas  -r  1)  i  gen.  sing.  fem.  av  beståmda 
artikeln :  nempdinnæ  (2,  9) ,  fiærpungs  nempdinnæ  (3  pr. ;  3, 
4 ;    3,    6 ;   3,7),    hæras  nempdinnæ  (5  pr.) ,    hæraznempdinnæ 


pi.  7,  15),  Hl  hiælpæ  (7,  2),  tiuipæ  (gen.  12,  1),  borhape  (uo:ii. 
pi.  fem  12,  2;  for  borghapar;  dissimilation?),  forepæ  (nom.  pi.  13 
pr.),  biltughi  (nom.  pi.  mask.  7,  22). 


17fi  Axel  Kock: 

(7,  "26).  samt  av  prou.  sin:  til  smid  sinnæ  (2,  10),  dottor 
sinnæ  (8)  —  2)  ofta  i  J)e,  pee  (nom.  pi.  mask.  7,  11;  7,  17; 
8;  9,  1;  13,  1  etc. ;  men  åven  peer  11,  1  etc.)  och  11,  16; 
13,  1  i  twee,  twe  (nora.  pi.  mask.  'två';  men  tuer  2  pr.;  tuar 
nom.  pi.  fem.  2,  13). 

Ehuru  jag  icke  noggrannt  studerat  Upplandslagens  be- 
handling av  -r,  så  fortjeuar  i  detta  sammauhang  nåmnas, 
att  deuna  skrift,  som  mera  sålian  låter  sliitljudande  -r  for- 
loras,  dock  har  i  nom.  pi.  mask.  pe  t.  ex.  M.  12,  7  bis,  och 
att  den  enligt  Sehlyters  glossar  brukar  nom.  pi.  mask. 
tve  jåmte  iver.  Hår  antråffas  åven  gen.  sg.  fem.  best.  form 
utan  -r,  t.  ex.  husfrunnæ  (p.  8,  1),  konunriæ  (ib.) ;  dock  moter 
i  gen.  sg.  åven  anuars  stundom  æ  i  st.  f.  -ær,  och  detta 
ej  blott  i  juxtapositioner. 

For  att  i  Add.  till  VGL  II  forklara  forlusten  av  -r  i 
gen.  sing.  fem.  av  best.  artikeln  -innæ  i  st.  f.  -innær  och  i 
sinnæ  i  st.  f.  sinnær  (av  poss.  pron.  sin)  skulle  man  kunna 
tånka  sig,  att  -r  forlorats  genom  dissimilation  redan  på  den 
tiden,  då  orden  hade  formerua  *enRaR ,  *sinRaR.  Jag  år 
dock  mindre  bojd  att  antaga  detta,  då  Add.  hava  hænnær, 
hennær  (8;  gen.  sg.  av  hon),  och  man  i  så  fall  våntat  åven 
hænnæ  (dock  moter  gen. -formen  hennæ  i  VGL  II  A.  etc, 
enligt  Collins  och  Sehlyters  glossar).  Man  skulle  ock  kunna 
antaga  en  dissimilation  i  den  något  aldre  (=  isl.)  formen 
nempdarinnar.  Men  då  denna  forklaring  ej  låmpar  sig  for 
gen.  sinnæ,  så  (åven  om  de  autydda  forklariugarua  åro 
mojliga  for  vissa  urkunder)  tror  jag,  att  de  från  Add.  an- 
tecknade  gen.  -innæ,  sinnæ  snarast  bora  forklaras  genom  an- 
slutning  av  gen.  sg.  hinnar  (innar),  sinnar  till  gen.  pi.  mask., 
fem.  och  neutr.  hinna  {inna),  sinna.  Det  gemensamma  for 
hinna  och  hinnar,  sinna  och  sinnar  år  icke  blott,  att  de  åro 
genitiver,  utan  ock  att  de  hava  langt  n  samt  i  ultima  ett 
a-ljud. 

Då  nom.  pi.  mask.  av  adj.,  som  bekant,  på  analogisk 
våg  från  substantiven  erhållit  -/%  så  kunde  man  antaga  att 
pe,  tve  direkte  motsvara  de  got.  pai,  ticai,  och  att  alltså  -r 
i  dessa  oi'd  dialektiskt  forst  sent  (eller  icke  alls)  autogs. 
Orsaken  hårtill  åter  kunde  vara  den,    att   orden   såsom  en- 


Svenska  konsonantstudier.  177 

staviga  mindre  påvårkades  av  de  merendels  tvåstaviga 
substantivformer,  från  hvilka  -/•  skulle  inforas.  Emellertid 
kan  pe  jåmte  peer  också  forklaras  dårav,  att  formen  pe  ur- 
sprungligen  uppkom  i  proklitisk  stallning  framfor  konsonant 
[jraf.  nedan  om  vi(r),  i(r)],  och  så  kunna  måhiinda  aven  de 
pronominella  nora.  pi.  fem.  pa  (11,  19  och  ['?]  12  pr.)  samt 
uoni.  pi.  mask.  pessi  (2,  9)  forklaras.  Det  kan  dårfor  vara 
mera  tillfålligt,  att  just  formen  tve  ett  par  ggr  antråffas 
utan  -r,  och  jag  vågar  ej  lågga  någon  vikt  dårpå. 

For  att  ytterligare  bestyrka  mitt  antagande  av  dissi- 
milatorisk  forlust  av  -r  efter  r  vill  jag  namua  foljande. 

Upplandslagen,  dår  forlust  av  -r  icke  år  vanlig,  an- 
vånder  enligt  glossaret  såsom  pi.  av  ra  'råmårke'  ra  (ej  rar), 
prece  (fem.  pi.)  i  st.  f.  preær ,  och  i  Æ.  1,  1  bis,  V.  1  pr. 
står  fiuri  nom.  pi.  (men  V.  1  pr.  åven  fiurir);  |).  8  pr. 
domceræ  (nom.  pi.)  i  st.  f.  domærær. 

Av  Brates  statistik  for  Våstm. -lagen  I  kan  man  erfara, 
att  nom.,  ack.  pi.  fem,  av  adjektiv  {gopar  etc.)  i  denna  lag 
4  ggr  hava,  1  gang  sakna  -r.  Men  i  samma  lag  saknar 
nom.,  ack.  pi.  fem.  pria^  prea  (av  tre)  -r  112  ggr  och  har 
-r  blott  2  ggr.  I  samma  lag  saknar  (såsom  nåmnt)  pre- 
positionen  fyri^  firi  (fori)  alltid  -r,  ehuru  detta  stundom 
finnes,  stundom  saknas  i  prepositionerna:  undi(r) ,  yvi(r), 
æpti(r). 

Hvarken  i  de  hittilis  utkomna  håftena  av  Soderwalls 
ordbok  eller  i  Rydqvist  II  har  jag  antråffat  beståmd  form  på 
-enar  {-inar),  -enir  {-inir)  av  sådan a  ord  som  hænder,  fæper 
etc.  utan  blott  hændrina,  hotrina,  getrena,  dottrina,  systrena, 
fædhrene,  fotrene,  frændrini  etc.  utan  -r.  Aven  om  former 
med  -r  finnas  någonstådes  (hvilket  år  mojligt),  så  torde  de 
vara  mycket  sållsynta. 

Hos  Rydqvist  II  604  beter  det:  „Mycket  sållsynta  åro 
bevisstållen  for  ett  ostympadt  -rar  i  adj.,  part.  preter.  och 
pron.,  såsom  Run-Urk.  871  Jcoprar  (for  goprar)  och  det  hår 
s.  576  anforda  annarrar  ur  aldre  VGL.  Antingen  plågar 
intråffa,  att  det  sista  r  uppoffras,  t.  ex.  enlopræ,  halfra, 
annopughra,   pylikra,    siælfra,    eller    att,    hvilket   någon  gang 

Xord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     IX.  12 


178  Axol  Kook: 

hånder.    det   forstå  r  undertryckes  t.  ex.   fullær-/^    [belågg- 
stållen  an  foras]. 

Det  år  obehovligt  att  från  hcslåktado  spruk  anfora  pa- 
ralleler till  den  hår  pAvisade  dissimilatoriska  f<irmågan  hos 
-r,  ty  denna  år  allbekant.  Dåremot  fortjenar  det  antecknas. 
att  ursprungligt  r  i  midljud  genom  dissimilation  forlorats  i 
fsv.  hropunffer  m.  'syskou-barn  på  fådernet',  hropmif/c  m., 
hropimga  f.,  jåinforda  med  isl.  hræpriingr  ^  hræprimr/a ,  fsv. 
hroprunger,  hroprunge.  Att  en  dissimilation  hår  intrått,  in- 
ses  sårskilt  dårav,  att  jåmte  fsv.  systrunf/cr,  systninge,  fty- 
strunga  icke  några  *stfstimger  etc.  påvisats.  Dåremot  år  det 
icke  sannolikt,  att  fsv.  miærpre:  fsv.  miærpc,  nysv.  mjårdc 
år  att  upi)fatta  såsom  dissimilation,  eftersom  åven  finskan 
(hvarifrån  ordet  kanske  lånats;  se  Thomsen:  Den  got.  sprog- 
klasses indflydelse  på  den  finske  134)  har  merta^  och  isl. 
har  mærp.  Men  når  nysv.  av  de  två  fsv.  formerna  miærpre, 
miærpe  valt  den  senare,  så  saramanhånger  det  med  strå- 
van efter  att  undvika  Ijudforbindelsen  -rdr-.  Jmf.  omvånt 
den  bekanta  nysv.  dissimilationen  fordra  >  fodra.  Att  man 
vid  dissimilationen  fick  fodra  (ej  forda)  sammanhånger  val 
dårmed,  att  språket  redan  egde  ett  verb  fodra. 

Avgor  nu  denna  fsv.  dissimilation,  vid  hvilken  tid  de 
nrnord.  r-  och  r-ljuden  sammanfollo?  Då  slutljudande  -r 
(=  urnord.  -r)  fnrloras  icke  blott  efter  uruord.  -r  (i  gen. 
sg.  hiMræfr]  etc.)  utan  åven  efter  urnord.  r  (i  fyrifr],  ro[r] 
etc),  så  visar  detta,  att  vid  tiden  for  dissimilationen  de  två 
r-ljuden  stodo  hvarandra  åtminstoue  mycket  nåra.  Det 
år  emellertid  mojligt,  att  de  redan  från  gammalt  voro  hvar- 
andra så  lika,  att  det  ena  kunde  dissimilatoriskt  påvårka 
det  andra  (jmf.  ?  Einaug-stenens  rnno[R])  ,  och  i  så  fall 
kan  språket  hava  bibehållit  de  två  på  olika  sått  bildade 
Ijuden  ånnu  efter  dissimilationens  intrådande.  Men  det  år 
åven  mojligt,  att  de  två  r-ljuden  till  sitt  bildningssått  ali- 
deles sammanfallit  vid  tiden  for  dissimilationen,  och  då  bor 
man  val  antaga,  att,  ehuru  bildningssåttet  blivit  detsamma, 
de  ånnu  voro  hvarandra  (såsom  slutljud)  olika  i  uttals- 
styrka,  hvilken  omståndighot  fciranledde  deras  olika  be- 
handling   i    fsv.  (pær  'dår'   men   p(e(r)    'åt  dig'    etc).      Man 


Sveriska  konsonantatudifr.  |y9 

torde  darfor  åtminstone  tilis  vidare  bora  inskrånka  sig  till 
det  uttalandet,  att,  då  Ijudeii  synas  till  sitt  bildniugssått 
hava  sammanfallit  i  fgntn.  omkring  år  1300  (VVinimer:  Døbe- 
fonten i  Åkirkeby  kirke  74),  det  år  troligt,  att  detta  sam- 
manfallande  egde  rum  i  (de  flasta  bygder  av)  det  laudfasta 
Sverge  något  så  når  vid  samma  tid. 


Efter  ovan  gjorda  utredning  framståller  sig  den  frågan, 
hnruvida  forlusten  av  -r  (=  urnord.  -r)  beståmts  ute- 
slutande  av  analogi -inflytande  från  nårstående  former 
(nom.  pi.  sJiogha(r)  efter  ack.  pi.  shogha  etc.)  samt  av  dissi- 
milatoriskt  inflytande  från  fc'iregående  r  (ptra  av  prear  etc), 
och  om  således  Brates  mening,  att  ordets  stållning  i 
satsen  bårvid  skulle  varit  avgorande,  over  huvud  år  oan- 
taglig. 

Vid  statistiska  beråkningar  for  denna  fragås  under- 
sokning  maste  man,  så  vitt  jag  forstår,  i  våsentlig  mån 
taga  hånsyn  till,  huru  ofta  -r  forloras  och  bevaras  i  en 
och  samma  bojningsform,  om  man  vill  komma  till  någor- 
lunda  pålitliga  resultat  —  en  undersokningsmetod,  som 
Brate  vål  delvis  men  icke  tillråckligt  tillåmpat,  for  att  man 
skulle  vara  beråttigad  att  draga  något  såkert  resultat  av 
si  utsiffrorna  i  hans  statistik. 

Jag  skall  anfora  ett  exempel.  Enligt  Brates  åsikt  skall 
-r  forloras  i  satssammanhanget  framfor  konsonant.  Då  han 
nu  nåmner,  att  detta  också  år  fallet  i  VML.  I  229  ggr, 
under  det  -r  i  dylik  stållning  år  bevarat  endast  118  ggr, 
så  stammer  detta  ju  något  så  når  med  regeln.  Men  be- 
sinnar  man,  att  i  de  229  exemplen,  som  bekråfta  regeln, 
ordet  prm  (i  st.  f.  prear;  ack.  pi.  fem.)  så  ofta  ingår,  att 
om  detta  ord  undantages,  fallen  (såsom  Brate  sjålv  nåmner) 
utgora  endast  120,  så  ståller  sig  frågan  på  ett  helt  annat 
sått.  I  prea  har  -r  forlorats  av  en  sårskild  grund  obe- 
roende  av  ordets  stållning  i  satsen,  nåmligen  genom  dissi- 
milation.  Prea  kan  alltså  icke  komma  med  i  råkningen  vid 
den  nu  diskuterade  frågans  bedommande.     Men  då  tala  120 

12* 


ISO  Axel  Kock: 

fall  for.  118  fall  emot  Brates  regel;  eller  mod  andra  ord: 
texten,  på  detta  sått  grauskad,  avgor  alldeles  ingenting. 
Ånnu  ogynnsammare  ståller  sig  saken,  om  man  betraktar 
h-  såsom  konsonant  och  tar  de  10  ggr,  då  -r  kvarstår  frani- 
for  h-  med  i  råkuingen,  ty  i  så  fall  tala  bland  hår  diskute- 
rade  ord  blott  120  fall  for  men  128  emot  Brates  regel. 

Emellertid  har  han  åven  meddelat  statistiska  uppgifter 
hetråffande  den  frågan,  i  hvilken  mån  Hera  olika  bojniugs- 
formers  bruk  av  -r  talar  for  eller  emot  hans  regler,  fastån 
han  sjålv  synes  lågga  mindre  vikt  på  dessa  uppgifter,  efter- 
som han  icke  kan  forklara,  hvarfor  vissa  bojningsformer 
strida  emot  regierna. 

Jag  skall  tillåta  mig  att  an  en  gang  begagna  Brates 
statistik.  Sjålv  finner  han  de  ifrågavarande  sifferuppgif- 
terna  endast  ofullkomligt  stårama  med  regeln,  och  detta  år 
också  fallet,  når  man  så  uppfattar  frågan,  som  han  gor. 
Jag  skall  emellertid  soka  visa,  att  de  i  sjålva  vårket  rått 
bra  ståmma  med  regeln  for  forlusten  av  -r  i  satssammau- 
hanget,  om  man  nåmligen  gor  foljande  ej  ovåsent- 
liga  modifikation:  man  må  begagna  sifferuppgifterna 
endast  till  att  forklara  det  oregelbundna  bruket  (resp. 
den  oregelbundna  forlusten)  av  -r. 

Så  hava  nom.  och  ack.  pi.  av  starka  fem.  inerendels 
-r  i  overensståmmelse  med  min  ovau  (s.  170  f.)  uppstållda 
regel  (sahar).  Det  år  alltså  blott  den  oregelbundna  for- 
lusten av  -r  i  dessa  former,  som  behover  forklaras.  Då 
dessa  oregelbundna  former  utan  -r  forekomma  11  ggr  med, 
men  blott  1  gang  mot  regeln  for  bruket  av  -r  i  satssamman- 
hanget'),  så  stammer  detia  ju  fortråffligt.  —  Nom.  pi.  mask. 
av  adj.  hava  meren dels -r(.<70J>?V)  i  overensståmmelse  med  min 
regel  (s.  171).  Mera  sålian  saknas  -r,  men  detta  eger  rum 
9  ggr  med,  blott  4  ggr  mot  sandhi-regeln.  —  Nom.,  ack. 
pi.  av  svaga  fem.  hava  i  overensståmmelse  med  min  regel 
alltid  -r  utom  2  ggr:  1  gang  med.  1  gang  mot  sandhi- 
regeln.  —  Tredje  pers.  sing.  av  sådana  presensformer  som 
ælsJcar  hava    i    enlighet   med   min   regel   merendels  -r,    men 


1)  Kallas  nedan  „sandhi-regeln". 


Svenska  kuusonautstudier.  181 

niir  (let  uudautagsvis  sakiias,    intråffar  det  b  ggr  uied,  blott 

1  gang  mot  saudhi-regelu.  —  Presensformer  sådana  som 
goniir  hava  mereudels  -r  enligt  min  regel ,  men  når  det 
någou  gang  saknas ,  intråffar  det  blott  i  overen sståmmelse 
med  saudbi-regeln  (4  ggr).  —  Nom.  pi.  av  starka  mask. 
{sJioghar,  rættir)  saknar  oftast  -/•  enligt  min  regel.  Hår  år 
det  alltså  bevaraudet  av  -r,  som  bebover  forklaras,  och 
det  mera  sållsyuta  kvarståeudet  av  -r  eger  rum  o  ggr  med, 
blott  1  gåiig  mot  saudhi-regelu.  —  Nom.  pi.  av  svaga  mask. 
iandar)  saknar  merendels  -r  overensståmmande  med  min 
regel;  formen  har  dock  -r  1  gang  med,  1  gang  mot  sandhi- 
regeln.  —  Gen.  sg.  av  starka  subst.  (holcar)  saknar  oftast  -r\ 

2  ggr  bar  formen  dock  -r  och  båda  gångerna  mot  sandhi- 
regeln,  men  talet  (2)  år  så  lagt,  att  det  bar  foga  be- 
tydelse. 

De  anforda  siffroruas  korrekthet  minskas  dock  i  någon 
(men  vål  icke  våseutlig)  man  dårigenom,  att  Brate  vid  upp- 
stållande  av  sandhi-regeln  menat,  att  -r  borde  forloras  åven 
in  pausa,  hvilket  eraellertid  torde  vara  mycket  tvivelaktigt 
(se  ovan  s.  166),  åvensom  mojligen  dårigenom,  att  jag  be- 
gagnat  Brates  siffror,  utan  att  taga  hånsyu  till,  huravida  -r 
mojligen  stundom  forlorats  genom  differentiering.  Kanske 
skulle  talen  ståmma  ånnu  båttre,  om  man  toge  hånsyn  till 
dessa  omståndigheter. 

Men  då  i  alla  håndeiser  de  bekråftande  talen  for  de 
olika  bojningsformerna  åro  tåmligen  låga,  tror  jag,  att  man 
bor  tillmåta  dem  blott  en  relativ  bevisningskraft,  så  att 
man  blott  kan  påstå  det  vara  sauuolikt  1)  att,  når  så- 
dana bojningsformer,  som  merendels  bibehålla  -r ,  undan- 
tagsvis  forlora  det,  sådant  foretrådesvis  intråffar  framlor 
konsonant  i  satssammanhanget  2)  att,  når  bojningsformer, 
som  merendels  forlora  -r,  undantagsvis  bibehålla  det,  så- 
dant foretrådesvis  intråffar  framfor  vokal  i  satssamman- 
hanget. 

Hår  fortjenar  ett  yttrande  av  Rydqvist  (IV,  429  noten) 
anforas.  Enligt  honom  „har  Gustaf  I:s  Bibel  1  Mos.  24:  7  vthii, 
Carl  XII:s  vtu  for  utur;    och   så  i   allmånhet  framfor  konso- 


182  Axel  Kock: 

uaut.  Jml".  Lat.  a,  ab."  Hiinncd  vill  Kydqvist  viil  silga. 
att  uuligt  haus  iakttagelsc  dessa  bibelvårk  ioretradesvis 
bruka  vt(h)u  framfor  kousouaut,  vt(Ji)iir  framl'or  vokal.  År 
iakttagelseii  riktig  ^) ,  sa  sprider  deu  Ijus  over  det  faktum, 
att  vi  av  fsv.  vir,  ir,  hvilka  prouomiua  redau  tidigt  ol'ta 
forlorade  -r,  i  nysv.  fått  vi,  I,  ehuiu  de  flåsta  ord,  som  i 
fsv.  dels  hava,  dels  sakua  r,  i  nysv.  ega  former  med  -r. 
Vir,  ir  brukades  liksom  utur  ofta  i  proklisis  (jmf.  de  uysv. 
vi  Jcopa,  ictUr  staden  etc),  men  vi  Iwpa  etc.  uttalas  såsom 
ett  ord.  Forhållaudet  var  uaturligtvis  enahanda  med  fsv. 
vir  Icdpom  etc,  och  foljdeu  hiirav  blev,  att  -r  i  vir,  ir,  utur 
behaudlades  liksom  -r  {=  uruordiskt  a')  iune  i  ord,  dvs. 
att  det  avuottes  framfor  kousonant,  liksom  r  forlorades  fram- 
for artikelns  n  i  andanir,  tungonar  etc.  Då  nu  språket  har 
obctiugat  fiera  verb,  som  borja  på  konsonant,  an  sådanu 
som  borja  på  vokal  (jmf.  t.  ex.  listorua  pa  verb  i  Wimmers 
Formlåra),  så  forstår  man,  hvarfor  formerna  vi,  i  blevo  de 
segrande.  På  enahanda  sått  år  val  åven  det  uysv.  de  av 
fsv.  per  (men  redau  tidigt  pe;  jmf.  ovan  s.  176)  att  tyda. 
Hårigenom  forklaras  ock,  hvarfor  prepositionerna  yvir,  imdir, 
ceptir  relativt  ofta  sakua  r  i  fsv.,  faståu  ingen  uårståeude 
form  utan  -r  kunde  påvårka  dem.  Av  dessa  ord  hava  dock 
formerna  med  -r  segrat  i  nysv.  ^). 


Slutligen  skall  jag  med  ett  par  ord  beroia  deu  frågan, 
huruvida  forlasten  och  bevarandet  av  -r  i  uågon  måu 
sammanliåuger  med  akcentueriugen.  Efter  att  i  Svensk 
akceut  II  4;27  ff.  hava  diskuterat,  hvad  som  syntes  mig  tala 
for,  och  hvad  som  syntes  mig  tala  emot  ett  dylikt  antagande, 
lemuade  jag  frågan   for  ovrigt  obesvarad    och    stanuade  vid 


')   Regeln  tillåmpas  dock  ickt'  konsckveut. 

'^)  Det  må  nåmnas,  att  Serenii  Sv.-engelska  ordbok  (1741)  under  ar- 
tikeln  ifrån  brukar  ifrån  såsom  ad  verb  (hvar  i/rdn,  hårifrdn,  till 
och  från,  utan  ifrdn,  uti/rdn)  men  ifrå  såsom  preposition  fore 
konsonant  {i/rd  sig  3  ggr;  ifrd  mig,  ifrd  den  dagen);  något  ex. 
på  prep.  ifrd(n)  med  foljande  vokal  anfores  icke  dår. 


Svenska  konsonantstudier.  183 

foljaiide  reserverade  sats:  „Fråuvarou  af  levis  synes  hafva 
bidragit  till  iorl usten  af  -r  åtmiustone  i  nysv.  pi.  på  -are 
{dommare  etc.)".  Brate  oppouerar  sig  (s.  84)  mot  rnitt 
resouneinang  ocli  stodjer  sin  opposition  i  våseutlig  måu  på 
en  omståndigLet ,  som  jag  också  sjålv  framhållit  såsom 
talande  emot  min  sats,  nåmligen  frånvaron  av  levis  i  dan- 
skan. Sedan  bar  det,  efter  bvad  jag  tror,  lyckats  mig  visa 
(Arkiv  for  nordisk  filologi,  ny  foljd.  I,  66  fl.),  att  foru- 
jutskau  egt  en  motsvarigbet  till  den  fsv.  akcenteu  levis,  ocb 
att  forbållandet  sannolikt  en  gang  varit  detsamma  i  den 
ovriga  forndanskan.  Från  detta  hall  moter  val  dårfor  nu- 
mera  intet  direkt  binder  for  det  antagandet,  att  levis  bavt 
intlytande  på  bevarandet  av  fsv.  -r.  Då  det  emellertid  ovau 
av  mig  visats,  att  forlusten  av  -r  i  nysv.  /ore,  dommare  etc, 
{tungorna  etc.)  kan  forklaras  genom  dissimilatiou ,  ocb  då 
denna  forklaring  torde  vara  den  en  da  mojliga  i  fsv.  ror: 
ro  (med  fortis),  fsv.  optarmc  av  optarmer  etc.  (med  semifortis 
på  ultima),  så  år  jag  mast  bojd  att  antaga,  att  det  år  dissi- 
milation,  som  foraulett  forlusten  av  -r  också  i  prep.  fyri 
nysv.  fdre\  domara  nysv.  dommare  etc.  (nysv.  tungorna  etc). 
Forlusten  av  -r  i  nom.  pi.  av  adj.  mask.  blodogc,  gode.  fem. 
hlodoga,  goda  (jmf.  Svensk  Akcent  anf.  st.)  kan  dåremot  ej 
forklaras  på  detta  sått,  men  av  denna  form  ensam  vågar 
jag  ej  draga  den  slutsatsen,  att  levis  spelat  någou  roll  vid 
bevarandet  av  -r,  eftersom  biodoge,  gode  val  också  kunna 
tydas  på  annat  sått  an  genom  akcentueringens  invårkan  på 
-r  (jmf.  Svensk  Akcent  anf.  st.). 

Forlusten  av  -r  i  prep.  iitu(r),  de  prouominella  vi(r), 
i(r),pe(r)  sammaubånger  med  ordens  proklitiska  natur,  men, 
såsom  det  vill  synas  (se  ovan  s.  182),  år  det  åtminstone 
foretrådesvis  den  sidan  bos  procliticæ,  att  de  utan  minsta 
paus  omedelbart  ausluta  sig  till  foljaude  ord  (ocb  icke  den 
andra  egenskapen  bos  procliticæ :  att  sakna  fortis),  som  fram- 
kallat  forlusten  av  -r.  I  ocb  for  sig  år  det  emellertid  mycket 
sannolikt,  att  ett  over  buvud  svagt  uttalat  r-ljud  alldeles 
forstummades  i  språkets  svagast  akcentuerade  stavelser,  ocb 
åtminstone  tilis  vidare  år  det  dårfor  en  oppen  fråga,  om 
forlusten   av   -/•    i    de   delvis   under  olika   perioder    motande 


184  Axel  Kock: 

fsv.  æ(r) ,  nysv.  d  'est',  uysv.  va  for  var  'erat',  1600-talets 
pla  for  ijlår,  ha  •)  iiJr  har,  fsv.  mcefrj,  pæ(rj,  sæ(r)  'at  mig, 
dig,  sig'  etc.  framkallats  av  ordeus  akceutloshet  (oberoeude  av 
deras  stålluing  i  satsen  for  ovrigt),  eller  om  -r  i  dem  ur- 
spruugligeii  fiirlorats  eudast  framfor  kousouaut  i  satssammau- 
hauget. 

Miu  up})fattiiiiig  av  forusveuskaus  ^-Ijud  ilr  alltsu  fcil- 
jaude. 

Språket  egde  ett  vokaliskt  /-Ijud  såsom  slutljud  efter 
konsouaut,  t.  ex.  slioghcr  (uom.  sg.).  Detta  /'-Ijud  kvarstur 
alitid,  och  det  omedelbart  fore  r  stående  vokaltecknet  an- 
giver den  vokalklang,  hvarmed  r-ljudet  uttalades  (vauligeu 
skogher,  stundom  shoghær,  slioghir\  i  en  och  annan  skrift 
slcoghar). 

Språket  hade  konstjnautiskt  r-ljud  i  ovriga  ståll- 
ningar.  Når  det  konsonantiska  r  motsvarar  urnordiskt  r, 
kvarstår  det,  t.  ex.  fapir,  pær  'dår'.  Når  det  konsonantiska 
r  motsvarar  urnordiskt  r,  kan  det  forloras.     Detta  intråtfar 

a)  alltid  i  midljud  framfor  artikelns  n,  t.  ex.  andanir; 
ofta  —  kanske  Ijudlagseuligt  —  i  midljud  framfor  foljande 
med  konsonant  borjande  juxtaposition,  t.  ex.  manapa  dagher. 

b)  i  slutljud.  Bortfall  kan  intråffa  i  hvilken  bojuings- 
form  som  hålst,  hvilket  val  tyder  på  ett  svagt  uttal  av 
detta  -r.  I  flertalet  former  bevaras  emellertid  merendels  r. 
Forlusten  beståmmes  nåmligen  våsentligen  efter  foljande 
normer : 

I)  Når  i  samma  ord  ett  anuat  r-ljud  finnes,  bortfaller 
-r,  ifall  bortfallandet  ej  hindras  genom  systemtvånget.  Så 
forklaras  t.  ex.  1)  fsv.  mer  men  optar-,  nær-,  ficer-me  2)  diffe- 
rentieringen fsv.  ror :  ro  3)  fsv.  fyrifr],  nysv.  fore  men  under, 
over,  efter  4)  domarar  >  dommare  etc.  5)  fsv.  botrenafr]  etc. 
G)  fsv.  gen.  fem.  luMrafr]  etc.     [7)  nysv.  andarne  etc.]. 


1)  Denna  form  brukades  såsom  hjålpverb  men  ej  såsom  „mcaingens 
hufvudverb"  ånnu  under  forrå  hålften  av  detta  århundrade  (se 
STeuska  Ak:s  språklåra  s.  73),  och  den  brukas  kanske  ånnu  såsom 
hjålpverb. 


Svenska  kouaonantstudier.  185 

II)  Slutljudaude  -r  bortkustus  geuoni  aualogi-påvarkan 
ytterst  ofta  i  saclana  foriiier,  som  vid  siu  sida  hade  uår- 
ståeude  och  l'or  ovrigt  likalydande  former  utau  -r,  t.  ex.  i 
uom.  pi.  donia  (i  st.  f.  domar;  efter  ack.  doma),  nom.  pi. 
rætti  (sabst. ;  i  st.  f.  rættir ;  efter  ack.  rcetti) ,  anda  (i  st.  f. 
andar ;  efter  ack.  anda),  uom.  sg.  6«o  (i  st.  f.  sior ;  efter  ack. 
sio),  under  det  att  slutljudaude  -r  anuars  i  regelu  bibeliålles, 
t.  ex.  Dom.,  ack.  pi.  saJcar,  gærpir,  timyor^  uom.  pi.  av  adj. 
gopir,  gopar ;  pres.  sg.  celshar,  gomir. 

I  Aldre  Våstmauna-lageu  synes  ordets  stållniug  i  satseu 
så  till  vida  hava  utovat  ett  iullytaude,  som  1)  uår  bojuiugs- 
former,  som  mereudels  bibehålla  -r  (uom.  pi.  sahar  etc), 
uudautagsvis  forlora  det,  detta  iutråffar  foretrådesvis  i  sats- 
sammanhauget  fore  konsonant  —  2)  når  bojuiugsformer, 
som  merendels  forlora  -r  (uom.  pi.  mask.  doma(r)  etc.) 
uudautagsvis  behålla  det,  detta  iutråffar  foretrådesvis  i  sats- 
sammanhanget  fore  vokal. 

Den  fullståudiga  forlusteu  av  -r  i  fsv.  utur,  vir,  ir,  Per 
(aldre  uysv.  vtii,  uysv.  vi,  I,  de)  torde  hava  forsiggått  i  or- 
dens proklitiska  stållniug  fore  konsonant. 

Lund,  maj  1888. 


Bemærkninger  til  nogle  Steder  i  Horats's  Breve. 

Af  F.  c.  c.  Birch. 


II. 

II,   1,  9  fg.: 

Ploraverc  suis  non  respondere  favorem 
Speratuui  mer  i  tis. 

Lambiu,  den  eneste  af  de  mig  bekjendte  Fortolkere, 
der  har  givet  en  sproglig  Tydning  af  dette  Sted,  omskriver 
det  til  „questi  sunt,  eum  favorem,  quem  a  populo  spera- 
bant,  non  esse  suis  in  eum  meritis  parem"  og  henviser  til 
det  aldeles  lignende  Sted  i  Satirerne  II,  8,  60:  Kespon- 
sura  tuo  numquam  est  par  fama  labori.  Men  er 
respondere  i  dette  sidst  anførte  Vers  synonymt  med  parem 
esse,  indeholder  Verset  jo  en  utaalelig  Tautologi,  og,  hvad 
vort  foreliggende  Sted  angaar,  skulde  der  da  ifølge  simpel 
Logik  istedenfor  speratum  have  staaet  comparatum  e.  1. 
En  ganske  anden,  efter  hvad  der  er  sagt  mig,  fra  en  mundtlig 
Meddelelse  af  Madvig  stammende  Forklaring  af  Stedet  er 
given  i  Goldschmidts  Ordbog  under  respondeo,  idet  dette 
Verbum  her  tages  i  den  Betydning,  hvori  det  fortrinsvis 
bruges  i  Retssproget  og  om  Soldaterudskrivning,  „kommer 
tilstede,  indfinder  mig",  og  suis  meritis  henføres  som 
Ablativ  til  speratum,  „som  de  havde  ventet  for  (o:  for- 
medelst) deres  Fortjenester".  Efter  Madvigs  egen  Bemærk- 
ning i  hans  latinske  Sproglære,  3die  Udg.  §  257  A.  2,  finder 
jeg  det  imidlertid  betænkeligt  i  meritis  som  Ablativ  at 
lægge  Betydningen  „formedelst".  Jeg  mener,  at  respondere 
baade  her  og  i  det  ovenfor  anførte  Parallelsted  af  Satirerne 


Bemærkninger  til  no^le  Steder  i  Florats's  Breve.  187 

betyder  „gjeugjælde,  løune",  jfr.  Cic.  ep.  ad  Att.  IV,  3  extr. : 
Quinti    iratris   liberalitati    subsidiis  amicorum   respondemus; 

ad  fain.  XV,  21,  3:    cui  quidcm   ego  aiiiori amore 

certe  respoudebo ;  de  seiiect.  9 :  quæ  maguitudo  observautiæ 
tot  beueiiciis  respuudere  poteritV;  Ov.  fast.  IV,  641:  t'ructu 
uou  respondente  labori.  Stedet  bliver  derefter  med  passiv 
Omskrivuing  at  oversætte  saaledes:  „(de)  beklagede  sig  over, 
at  deres  Fortjenester  ikke  løuiiedes  med  den  Auerkjendelsc, 
de  havde  gjort  Regning  paa". 

II,  1,  53  fg.: 

Nævius  in  manibus  non  est  et  mentibus  hæret 

Pæne  recens? 

Spørgsmaalstegnet  efter  recens  istedenfor  det  tidligere 
Punctum  er  først  sat  af  Bentley,  men  derefter  af  alle  føl- 
gende Udgivere  med  Uudtagelse  af  Fea  og  nu  nylig  Ritter. 
Da  jeg  anser  deune  lutcrpuuction  for  rigtig  og  nødvendig, 
skulde  jeg  ikke  have  berørt  Stedet,  naar  det  ikke  var  for 
at  berigtige  Fortolkernes  mindre  correcte  Tydning  af  non, 
som  de  her  tillægge  samme  Betydning  som  nonne.  Efter 
Madvig  til  Cic.  de  fin.  II,  10  og  lat.  Sprogl.  3.  Udg.  §351  c 
Anm.  betegner  et  Spørgsmaal  med  nonne  en  Forvisning  om, 
at  Noget  er  saa,  et  Spørgsmaal  med  non  en  Forundring 
over,  at  Noget  ikke  er  saa  (ikke  sker)  og  en  Tvivl  om 
Muligheden  af  denne  Nægtelse,  hvortil  han  dog  føjer  den 
Bemærkning,  at  nonne  ogsaa  findes,  hvor  man  skulde  vente 
blot  non.  Derimod  bemærker  han,  vistnok  med  god  Grund, 
Intet  om,  at  ogsaa  omvendt  non  findes  for  nonne.  De  Be- 
vissteder, der  dels  i  Commentarerne  til  det  her  omhandlede 
Sted  af  Horats  dels  i  de  almindelige  Lexika  anføres  for  en 
saadan  Sprogbrug,  indeholde  i  Virkeligheden  ingen  Und- 
tagelse fra  Madvigs  Regel.  Cic.  p.  Roscio  com.  2,  5:  non 
amentia  est?  betyder:  er  det  Andet  end  Galskab  eller:  vil 
Da  nægte,  at  det  er  Galskab?  Havde  der  staaet  nonne, 
vilde  Meningen  være:  er  Du  ikke  enig  med  mig  i,  at  det  er 
Galskab?  eller:  ikke  sandt,  det  er  Galskab?  Hor.  carin.  III, 
20,  1:    Non  vides  .  .  .  .?  betyder:    Ser  Du   da   ikke?  eller: 


188  F.   C.  C.  Birch: 

Er  Du  bliuJ  Ibr?  Nouue  vides  .  .  .  .?  vilde  betyde:  Ser 
Du  ikke  uokV  Paa  det  her  foreliggeude  Sted  betj'der  Nævius 
in  uiaiiibus  uun  est  .  .  .  .  V  Er  N.  maaske  ikke  i  Publicums 
Hænder   .  .V    eller:    Er    N.    uiaaske    ude    af    Publicums 

Hænder  .  .  .  .  >  Havde  der  staaet  nonne,  vilde  det  betyde: 
Eorholder  det  sig  ikke  saa,  at  N.  er  i  Publicums  Hæn- 
der .  .  .  .  ?  eller:  Ikke  sandt,  N.  er  i  Publicums  Hænder  .  .  .? 
Zunipt  bar  i  Ciceros  Verriuer  V,  32,  84  „si  ....  Cleo- 
menes  iussus  est  imperare,  non  omnis  honos  ab  isto  .... 
sublatus  est?"  støttende  sig  paa  et  eneste  af  de  bedre 
Haandskrifter  og  med  Henvisning  til  Verr.  Il,  51),  145  og 
Hl,  52,  121,  hvor  der  overensstemmende  med  Haandskrifterne 
bør  læses  nonne,  ogsaa  her  forandret  non  til  nonne  i  den 
fejlagtige  Tro,  at  non  ikke  skulde  kunne  indlede  et  Spørgs- 
maal,  der  udgjorde  Eftersætningen  til  en  Aarsags-  eller  Be- 
tingelsessætning; de  senere  Udgivere,  Jordan  og  Halm,  have 
med  Rette  gjenoptaget  non.  —  Med  Hensyn  til  Indholdet 
skal  jeg  endnu  bemærke,  at,  hvad  her  er  sagt  om  Nævius, 
alene  har  Hensyn  til  haus  Digt  om  den  første  puniske  Krig. 
ligesom  der  ovenfor  ved  Charakteriseriugen  af  Ennius  kun  er 
sigtet  til  hans  Aunales.  Med  Ordene  adeo  sanctum  est 
vetus  omue  poema  afslutter  Horats  Omtalen  af  disse  Roms 
to  ældste  episke  Digtere.  Først  med  V.  55  tager  han 
Dramatikerne  for,  om  hvem  der  saa  i  V.  60  fg.  siges:  Hos 
ediscit  et  hos  arto  stipata  theatro  spectat  Roma  potens  eet. 

n,  1,  134: 

Poscit  opem  chorus  et  præsentia  numiua  sentit. 

Præsentia  numina  sentit  forstaas  i  Almindelighed 
om  Chorets  og  Digternes,  særlig  Hymnedigternes,  Begejstring, 
der  lader  dem  føle,  stundom  endog  skue,  den  anraabte  Gud- 
dom som  aabenbareude  sig  for  dem  og  personlig  nær- 
værende. Saaledes  carm.  II,  19,  1  fg. :  Bacchum  in  remotis 
carmina  rupibus  vidi  docentem  og  Ov.  fast.  VI,  7:  Fas  mihi 
præcipue  voltus  vidisse  deorum,  vel  quia  sum  vates,  vel 
quia  sacra  cano.  Da  imidlertid  de  omhandlede  Ord  høre 
med  til  Begrundelsen  af  den  i  V.  124  Digteren  tillagte  For- 


Bemærkninger  til  nogle  Steder  i  Horats's  Breve.  189 

tjeneste,  at  hau  nemlig  er  utilis  urbi  —  hvad  der  nærmere 
paavises  i  V.  126  paa  det  physiske,  V.  127  paa  det  intellec- 
tuelle,  V.  128—31  paa  det  moralske,  V.  132—38  paa  det 
religieuse  Omraade,  men  ikke  kan  sluttes  af  Begejstringen 
i  og  for  sig  —  maa  præsentia  her  hellere  tages  i  den 
ikke  mindre  almindelige  Betydning  af  propitia,  saa  at  Me- 
ningen bliver:  Choret  anraaber  om  Hjælp  og  fornemmer, 
at  Guderne  naadigt  høre  dets  Bøn  (til  Byens  Bedste). 

II,  1,  169  fgg.: 

håbet  comoedia  tanto 
Plus    oneris.    quanto    veniæ    minus.      Adspice, 

PI  a  u  t  u  s 
Quo  pacto  partes  tutetur  amantis  ephebi, 
Ut  patris  attenti,  lenonis  ut  indisiosi; 
Quantus   sit  Dossennus  edacibus  in  parasitis. 
Quam  non  adstricto  percurrat  pulpita  socco; 
Gestit    enim    nummum     in     loculos    demittere, 

post  hoc 
Securus.  cadat  an  recto  stet  fabula  talo. 

Trods  de  mange,  tildels  hinanden  modsatte  Tydninger, 
der  foreligge  af  dette  Sted,  navnlig  af  Ordene  quo  pacto 
tutetur  i  V.  171  og  Quantus  sit  Dossennus  i  V.  173, 
er  det  endnu  ikke  lykkedes  nogen  af  P'ortolkerne,  aller- 
mindst de  nyere,  at  give  en  tilfredsstillende  Forklaring  af 
Stykket  i  dets  Helhed.  Efter  min  Opfatning  er  Tankegaugen 
denne:  Det  er  svært  at  skrive  en  god  Komedie.  Se  blot, 
hvilken  Umage  Plautus  gjør  sig  for  at  gjennemføre  sine  be- 
kjendte  Charakterer,  og  omvendt,  hvor  højt  Dossennus  vel 
rækker  i  sin  Skildring  af  de  forslugne  Snyltegjæster,  hvor 
skjødesløs  hans  Stil  er;  thi  det  er  ham  kun  om  at  gjøre  at 
tjene  Penge;  forresten  er  det  ham  ligegyldigt,  om  hans  Stykke 
gjør  Lykke  eller  ej.  Fjernest  fra  denne  Opfatning  er  vist- 
nok Ribbeck,  der  henfører  Alt,  hvad  der  siges  i  Versene 
171 — 76,  til  Plautus  og  uddrager  følgende  Mening  deraf: 
„Um  Kunst  und  Ehre  ist  es  Plautus  nicht  zu  thun,  nur  um 
eine  volle   Kasse".      Men    ogsaa    hos    de    øvrige   Fortolkere 


190  F.  C.  C.   liirch: 

møder  os  et  mærkeligt  Fejlsyn  paa  Betydningen  af  de  to 
Exempler  Horats  anfører  til  Bekræftelse  af  det  foregaaende 
almindelige  Udsagn  om  Komedieskrivningens  Vanskelighed. 
Saaledes  mener  H.  Schiitz .  at  begge  Exempler  va^senlig 
skulle  tjene  til  at  belyse,  hvad  der  V.  165  fg.  er  sagt  som 
Ros  og  i  den  følgende  Linie  som  Dadel  om  Romernes 
naturlige  Kald  til  Tragedieskrivning ,  hvilket  ogsaa  skal 
gjælde  om  dem  for  Komedieskrivuingens  Vedkommende,  og 
at  derfor  det,  der  siges  baade  i  V.  171  fg.  om  Plautus  og  i 
V.  173  om  Dossennus  er  at  forstaa  som  Ros,  medens  Dad- 
len først  kommer  i  V.  174  og  vel  nærmest  er  rettet  mod 
Dossennus.  men  dog  ogsaa  tildels  skal  ramme  Plautus.  Alle 
de  andre  nyere  Fortolkere  og,  saavidt  jeg  kan  se,  ogsaa  de 
fleste  af  de  ældre  mene  derimod,  at  Sætningen  håbet  co- 
moedia  tanto  plus  oneris  etc.  gjør  det  til  en  logisk 
Nødvendighed  at  opfatte ,  hvad  der  umiddelbart  derefter 
siges  om  Plautus,  som  en  Dadel  og  forklare  derfor  quo 
pac  to  i  V.  171  som  =  quam  male,  idet  de  forøvrigt  an- 
gaaende  Horats's  Dom  over  Plautus  henvise  til  a.  p.  270. 
hvor  han  tillægger  Forfædrene,  der  beundrede  og  anpriste 
Plautus's  Versbygning  og  Vittighed  (numeros  et  sales),  alt- 
for stor  Overbærenhed,  for  ikke  at  sige  ligefrem  Dumhed. 
Men  hvor  stræng  denne  Dom  end  lyder,  berettiger  den  jo 
ingenlunde  til  af  den  at  slutte,  at  han  ogsaa  skulde  bryde 
Staven  over  hans  Charaktertegning ,  som  det  i  sig  selv  er 
usandsynligt ,  at  Horats ,  naar  han  endelig  her  vil  dadle 
Plautus ,  skulde  rette  sin  Dadel  netop  mod  den  Side  af 
hans  Digtning,  hvor  hans  Mesterskab  var  allerubestrideligst. 
Wieland  har  dog  forsøgt,  men  med  ringe  Held,  at  afslaa 
denne  Indvending,  idet  han  bomærker,  at  Horats  kun  dadler 
Plautus's  Tilbøjelighed  til  at  overdrive  og  carikere  og  over- 
ensstemmende dermed  oversætter  Stedet  saaledes :  „Man 
sehe  nur,  mit  welchem  groben  Pinsel  Plautus  einen  jungen 
Verliebten  ....  sudelt".  Noget  nærmere  det  Rigtige  er 
Lambin  kommen,  naar  han  mener,  at  Horats  mulig  har 
villet  betegne,  „Plautum  esse  putidum  et  usque  ad  fastidium 
diligcntem  in  describendo  iuvene  amante"  etc.  Sagen  er, 
at  tutetur,  eg.  værner  om,   som  Intensivform  her  ikke  be- 


Beinærkning;er  til  uoglo  Stedor  i  Ilorat<5's  Breve.  191 

tegner  Charakterernes  Gjennemførelse  som  fuldbyrdet  Hand- 
ling, men  kim  den  ihærdige  Bestræbelse,  Omhuen  og  Møjen, 
som  Charakterernes  Gjennemførelse  har  krævet.  Quo  pac  to 
partes  tutetur.  hvorledes  han  stræber  at  gjennemføre 
Charaktererne,  er  altsaa  hverken  =  quam  male  eller  quam 
bene  p.  t..  men  derimod  =  qua  cura  eller  quam  laboriose 
p.  t.  o:  hvilken  Umage  han  gjør  sig  for  at  gjennemføre 
Charakterne.  Heri  ligger  vel  nærmest  en  Ros;  men  dette 
er  en  Smagssag;  det  Væsenlige  er,  at  Exemplet  saaledes 
forstaaet  netop  beviser,  hvad  det  skal  bevise,  nemlig  at  det 
er  svært  at  skrive  en  god  Komedie.  —  Om  den  i  V.  173 
nævnte  Dossennus  vide  vi  Intet  med  Sikkerhed  andensteds- 
fra.  Om  der  i  Atellanerne  ved  Siden  af  de  andre  staaende 
Charaktermasker,  Bucco,  Maccus,  Pappus,  ogsaa  har  været 
en  burlesk  Figur  af  dette  Navn,  være  sig  en  Aretalogos,  en 
gammelklog,  pukkelrygget  Mand,  et  Slags  Caricatur  afÆsop, 
eller  efter  Andres  Mening  en  Spasmager ,  „ein  pfiffiger 
Beutelschneider",  som  Teuffel  i  sin  Litteraturhistorie  kalder 
ham,  anser  jeg  med  Schiitz  for  tvivlsomt.  I  intet  Tilfælde 
synes  her  at  kunne  være  Tale  om  en  saadan  blandt  Snylte- 
gjæsterne  optrædende  Person  hos  Plautus,  mod  hvem  des- 
uden efter  det  Foregaaende  Dadlen  i  dette  og  de  næst- 
følgende Vers  slet  ikke  er  rettet.  Ligesaa  usandsynlig  er 
enkelte  nyere  Fortolkeres  Antagelse  ,  at  Dossennus  her 
skulde  være  brugt  som  et  Appellativura  og  være  at  opfatte 
som  Prædicatsord  i  Sætningen,  saa  at  Meningen  blev  enten, 
som  Kriiger  vil,  at  Plautus  i  sin  Skildring  af  Snyltegjæsterne 
viser  sig  som  en  Dossennus  o:  Harlekin,  eller,  som  Ritter 
omskriver  det:  „quam  callidus  sit  Plautus  in  describenda 
parasitorum  edacitate".  Navnet  Dossennus  forekommer  nu 
hos  Seneca  ep.  89,  6,  hvor  han,  efter  at  have  bemærket,  at 
Romerne  stundom  brugte  det  græske  Udtryk  o-oqp/«  i  Stedet 
for  det  latinske  sapientia,  tilføjer:  „quod  et  togatæ  tibi  an- 
tiquæ  probabunt  et  inscriptus  Dossenni  monumento  titulus: 
Hospes  resiste  et  sophian  Dossenni  lege".  Men  heraf  tør 
dog  neppe  uddrages  nogen  Slutning  om,  at  denne  Dossennus 
selv  har  været  Forfatter  af  fabulæ  togatæ,  endnu  mindre 
om,    at  han  er  den  samme,  som  Horats  omtaler.      Derimod 


19;>  F-  C,   C.  Birch : 

anfører  PliniDS  nat.  hist.  XIV,  92  to  Vers,  hvori  der  er 
Tale  om  at  blande  Vin  med  Myrrha ,  af  en  Fabius  Dos- 
seunus,  om  hvem  altsaa  saa  meget  er  vist,  at  lian  var  Dig- 
ter, men  heller  ikke  mere.  Men  selve  det  foreliggende  Sted 
og  dets  Sammenhæng  med  det  Foregaaende  lader  mig 
ikke  i  Tvivl  om,  at  den  her  nævnte  Dossennus  har  været 
en  paa  Horats's  Tid  om  just  ikke  levende,  dog  bekjendt, 
men,  i  alt  Fald  efter  hans  Dora,  temmelig  maadelig  Lyst- 
spildigter. Quautus  er  som  paa  enkelte  andre  Steder 
ambigue  dictum,  saa  at  der  uden  væsenlig  Forskjel  i  Me- 
ningen ligesaa  godt  kunde  have  staaet  quantulus.  Jfr. 
Plaut.  Rud.  I,  2,  6G:  homunculi  quanti  estis!  Cic.  or.  130: 
quæ  qualiacunque  in  me  sunt  (me  enim  ipsum  poenitet, 
quanta  sint)  etc.  Lucau.  Phars.  IV,  378:  discite ,  quam 
parvo  liceat  producere  vitam  et  quantum  natura  petat. 

II,  2,  81  fgg.: 

Ingenium,  sibi  quod  vacuas  desumpsit  Athenas, 
Et  studiis  septem  dedit  anuos  insenuitque 
Libris  et  curis,  stataa  taciturnius  exit 
Plerumque     et     risu     populum     quatit;     hic    ego 

r  e  r  u  m 
Fluctibus  in  mediis  et  tempestatibus  urbis 
Verba  lyræ  motura  sonum  connectere  diguer? 

Meningen  af  dette  paa  forskjellige  Maader  mistydede 
Sted  opfatter  jeg  saaledes: 

Naar  en  begavet  Musedyrker,  der  til  Opholdssted  har 
kaaret  sig  det  stille  Athen  —  hvor  i  Modsætning  til  For- 
holdene i  Rom  netop  gunstige  Betingelser  ere  tilstede  for 
en  productiv  Aandsvirksomhed  —  og  som  der  har  ofret  syv 
Aar  til  lærde  Studier  og  er  graanet  af  Læsning  og  Hoved- 
brud, —  i  Stedet  for,  som  man  skulde  vente,  at  lægge  sin 
Lærdom  og  Veltalenhed  offentligt  for  Dagen  —  som  oftest, 
naar  han  kommer  ud  iblandt  Folk,  ikke  engang  aabner 
Munden  til  almindelig  Samtale  eller  blot  et  høfligt  Goddag, 
men  vandrer  omkring  i  dybe  Tanker,  tausere  end  en  Billed- 
Ktøtte,  saa  at  han  faar  Mængden  til  at  briste  i  Latter,  hvor 


Bemærkninger  til  noglo  Stoder  i  Horats's  Breve.  193 

meget  mindre  kan  da  jeg  —  der  som  Digter  i  endnu  højere 
Grad  end  Videnskabsmanden  behøver  Stemning  og  Inspira- 
tion for  at  producere  —  her  i  Midtpunktet  af  det  bølgende 
Verdensliv  og  Kæmpebyens  Stormbulder  føle  Lyst  til  kunst- 
mæssigt  at  knytte  Ord  sammen,  der  skulle  fremlokke  Lyrens 
Klang? 

Stykket  har  sin  Plads  i  den  humoristiske  Opregning  af 
de  mangehaaude  Grunde  og  Betragtninger,  der  afholde  Ho- 
rats  fra  at  efterkomme  sin  fraværende  Ven  Florus's  Bøn 
om  at  sende  ham  et  og  andet  lyrisk  Digt.  Det  indeholder 
en  mere  skjemtefuld  end  alvorlig  ment  og  derfor  just  heller 
ikke  slaaende  Bevisførelse  gjennem  en  treleddet  Antithese: 
ingenium  —  ego  i  V.  84,  Athen  —  Rom,  Stumhed —  lyrisk 
Digtning.  Naar  nu  Orelli  uden  nogen  Modbemærkning  af 
de  senere  Bearbejdere  af  hans  mindre  Udgave  og  ligesaa 
Doderlein  ved  ingenium  have  tænkt  sig  en  Digtertype,  den 
førstnævnte  bestemtere  en  ung  romersk  Digter,  der  efter  et 
fleraarigt  Ophold  i  Athen  er  vendt  tilbage  til  Rom  ,  hvor 
han  „sibi  displicens  ae  meticulosus"  ved  sin  Taushed  og  sit 
sære  Væsen  kun  er  til  Spot  for  Folk,  have  de  vistnok  taget 
aldeles  fejl  af  Horats's  Mening.  I  Skildringen  af  ingenium 
findes  ikke  et  eneste  Træk,  der  tyder  paa,  at  der  med  dette 
Udtryk  skulde  være  ment  en  Digter,  og  den  allerede  frem- 
hævede Modsætning  mellem  ingenium  og  ego  leder  i  alt 
Fald  nærmest  Tanken  hen  paa  en  Ikke- Digter.  Havde  Ho- 
rats  med  den  her  skildrede  Personlighed  ment  en  Digter, 
vilde  Skildringen  ogsaa  være  i  en  mærkelig  Strid  med,  hvad 
der  foran  i  V.  77  fg.  var  sagt  om  Digterne  i  Almindelighed 
(scriptorum  chorus  omnis):  de  sky  Byerne,  denne  har  valgt 
sig  Athen  (rigtignok  vacuas)  til  Opholdssted;  de  elske  den 
fri  Natur  (nemus),  denne  stænger  sig  inde  i  sit  Studere- 
kammer; de  finde  efter  deres  Skytsgud  Bacchus's  Forbillede 
mest  Behag  i  il  dolce  farniente,  denne  dyrker  sine  Studier 
med  en  til  Overmaal  anstrængt  Flid.  Saavel  efter  den  hele 
Charakteristik  selv  som  efter  dens  Sammenhæng  med  det 
Foregaaende  og  Efterfølgende  (hvilken  sidste  Schiitz  med 
Urette  finder  uklar)  kan  der  næppe  være  Tvivl  om,  at  der 
her  som  Modsætning  paa  den  ene  Side  til  Digterne  i  Al- 
Nord,  tidski.  f.  filol.    Ny  række.    IX.  13 


194  F.  C.  C.  Birch: 

mindelighed,  der  elske  Skoven  og  niliil  agere,  paa  den  andeu 
Side  til  Horats,  der  færdes  i  det  travle,  larmende  Rom,  er 
skildret  en  homo  unibratilis,  en  Stuelærd,  der  i  det  menneske- 
tomme Athen  i  (de  normerede)  syv  Aar*)  og  med  iha-rdig 
Flid  har  studeret  artes  liberales,  fortrinsvis  vel  Philosophi 
og  Rhetorik,  men  ikke  har  tænkt  paa  selv  at  optræde  som 
Digter.  At  de  lærde  Studier  i  Athen  og  navnlig  Studiet 
baade  der  og  i  Rom  af  Veltalenhedens  Theori  med  dets 
indtil  Smaalighed  strænge  Methodik  ikke  saa  sjældent  førte 
til  Resultater,  der  lignede  det  her  beskrevne,  mangler  der 
ikke  Vidnesbyrd  om.  I  Theæt.  p,  174  c  lader  Plato  saa- 
ledes  Sokrates  sige:    o  toiovto?  (Philosophen)    ....    utnv    tv 

SixnKTtTjQtw  11  nov  aXXo&t  nvuyxacr&j/  negl  xwr  nagn  n68ag  xnl  tur  év 
d(pS-aXfiot^  dmXf/yscT&ni,  ■j^éXaTn  nnqi^Bi  ov  ^i'ivov  ØQrrrnic:  aXlu  xnl  toi  ulXo) 
o^Xm, xal  t]    ttc/r/iWOfftTTj   8hvi.,   Su^nv   n^eXreQing   TTf/^F/o^ir/j,   Og 

som  et  ikke  usædvanligt  Tilfælde  ved  den  senere  Tids  rhe- 
toriske  Øvelser  anfører  Quinctilian  (X,  .3,  12):  Accidit  in- 
geniosis  adolescentibus  frequenter,  ut  labore  consumantur  et 
in  silentium  usque  descendant.  Medens  det  saaledes  turde 
være  klart,  at  den  af  Horats  skildrede  Person  er  en  i  sig 
selv  concentreret,  med  Hensyn  til  det  virkelige  Liv  og  dets 
Krav  upraktisk  og  indtil  Stumhed  uproductiv  Stuelærd, 
bliver  det  derefter  et  Spørgsmaal,  hvorvidt  han  desuagtet  er 
at  opfatte  som  en  Mand  med  grundig  og  omfattende  Lær- 
dom, maaske  endog  en  dybsindig  Tænker  eller  tvertimod 
som  „homo  ineptus  et  hebes".  en  blot  og  bar  Pedant  og 
aandelig  Krøbling.  Med  Undtagelse  af  Wieland,  der  ved  et 
underligt  Feilsyn  er  kommen  til  at  betragte  den  hele  Skil- 
dring som  en  Satire,  dog  hverken  rettet  mod  Digterne  eller 


O  Hen  almindeliore  Forklaring;  af  Ordene  septcm  anno  g  i  Y.  82, 
hvorefter  de  lig^esom  nonum  prematnr  in  annum  skulle  opfattes 
som  et  hyperbolisk  Udtryk  for  en  lang  Tid,  tilfredsstiller  mipr  ikke 
ganske.  Kan  man  end  ikke  med  Dousa  (comment.  in  Hor.  cap. 
XI,  p.  668),  til  hvem  Th.  Schmid  slutter  sig,  fra  Stedet  her  hente 
noget  fuldgyldigt  Bevis  for,  at  et  fuldstændigt  Stndiecursus  i  Athen 
omfattede  syv  Aar,  er  jeg  dog  tilbøjelig  til  i  Udtrykket  at  se  en 
Hentydning  til  de  syv  artos  liberales,  der  udgjorde  det  alminde- 
lige enkykliske  Dannelsescursus ,  saaledes  at  et  Aar  roaa  tænkes 
anvendt  paa  hvert  Fag. 


1 


Bemærkninger  til  nop;lo  Steder  i  Horats's  Breve.  195 

(le  Stuelærde,  men  mod  det  banausiske  Publicum,  have  For- 
tolkerne paa  Grund  dels  af  Udtrykket  insenuit  dels  af 
den  Personen  tillagte  Stumhed  hyldet  den  sidst  anførte  Op- 
fatning. Men  hverken  senium  eller  taciturnitas  har  hos 
Horats  nogen  for  Alvor  særdeles  nedsættende  Betydning; 
hverken  det  ene  eller  det  andet  udelukker  Begavelse ,  ja 
ikke  engang  Talent  (jfr.  I,  18,  47:  inhumanæ  senium  Ca- 
menæ).  I  insenuit  libris  et  curis  ligger  unægtelig  den 
Betydning,  at  han  har  tilsat  sin  ungdommelige  Friskhed  og 
Livslyst,  er  forlæst  eller  forstuderet,  men  ikke  at  han  er 
fordummet.  Heller  ikke  kunde  det  vel  let  være  faldet  Ho- 
rats  ind  til  Undskyldning  for  sin  Ulyst  til  at  digte  at  paa- 
beraabe  sig  en  enfoldig  og  aandsfattig  atheniensisk  Stu- 
dents let  forklarlige  Taushed.  Vanskeligere  lader  det  sig 
afgjøre,  om  han,  som  Cruqius  mener,  skal  henføres  til  den 
Klasse  Lærde ,  „qui  ceteros  (homines)  veluti  e  sublimi 
despiciunt" ,  eller  —  hvad  der  dog  forekommer  mig  rime- 
ligere —  hans  Taushed  kun  har  sin  Grund  i,  at  han  er 
upraktisk  og  folkesky.  I  sidste  Fald  vil  han  ikke  være  ulig 
den  Type  paa  Stuelærde,  som  Poul  Møller  har  havt  for  Øje, 
da  han  i  sin  Hilsen  til  Henrik  Steffens  skrev: 

En  Mester  i  Tankernes  Riger 
Hel  tidt  er  paa  Jorden  forsagt. 
En  Spot  for  de  dejlige  Piger 
Og  dristige  Svendes  Foragt; 
Thi  bleg  som  en  Skygge  fra  Graven 
Med  Øjet  han  blinker  for  Sol: 
Naturen  har  lukket  ham  Haven, 
Og  kroget  han  sidder  paa  Stol. 

Om  exit  i  V.  88  er  brugt  i  egentlig  Betydning  =  foras 
it,  eller  om  det  er  =  evadit,  ender  med  at  blive,  bliver  til 
Slut,  er  heller  ikke  let  at  afgjøre.  Dog  er  jeg  tilbøjelig  til 
at  foretrække  den  først  anførte  Opfatning,  dels  fordi  der 
for  Betydningen  evadit  næppe  kan  anføres  andet  Parallel- 
sted end  a.  p.  22  currente  rota  cur  urceus  exit?,  hvor  der 
altsaa    er    Tale    om    en    kunst-    eller    maskinmæssig    Frem- 

13* 


196  !•'•  C-  C    Bircli: 

bringeise,  medens  det  er  tvivlsomt,  om  her  i  Analogi  der- 
med kan  underforstaas  e  studiis,  dels  ogsaa  fordi  den  føl- 
gende Sætning  „risu  populum  quatit"  forekommer  mig  at 
vinde  i  Anskuelighed,  naar  der  i  Forvejen  er  sagt,  hvad  der 
ellers  maa  underforstaas:  „naar  han  kommer  ud  iblandt 
Folk".  Men  hvilken  af  de  to  Betydninger  man  end  fore- 
trækker, maa  der  paa  Grund  af  Modsætningen  til  det  føl- 
gende hi  c  nødvendigvis  forudsættes  et  efter  de  syv  Aars 
Forløb  om  end  kun  for  kort  Tid  fortsat  Ophold  i  Athen. 

II,  2,  87  fgg.: 

Frater  erat  Romæ  consulti  rhetor,  ut  alter 
Alterius  sermone  meros  audiret  honores, 
Gracchus  ut  hic  illi,  foret  huic  ut  Mucius  ille. 
Qui  minus  argutos  vexat  furor  iste  poetas? 
Carmina  compono,  hic  elegos.     Mirabile  visu 
Cælatumque   novem  Musis   opus!     Adspice   pri- 

mum, 
Quanto  cum  fastu,  quanto  niolimine  circum- 
spectemus  vacuam  Romanis  vatibus  ædem; 
Mox   etiam,    si  forte  vacas,    sequere   et   procnl 

audi , 
Quid    ferat    et    quare    sibi    nectat    uterque   co- 

ronam. 
Cædimur  et  totide m  piagis  oonsumimus  hostem 
Lento  Samnites  ad  lumina  prima  duello. 

Baade  af  ældre  og  nyere  Fortolkere  har  dette  Sted  paa 
flere  Punkter  faaet    en    dels  mindre   nøjagtig    dels   ligefrem 

urigtig  Tydning.      Mirabile  visu opus   forstaar 

Orelli  og  flere  andre  saaledes,  at  Horats  og  den  anden  Dig- 
ter, saasnart  de  faa  Øje  paa  hinanden,  udraabe  disse  Ord, 
den  Ene  om  den  Andens  Arbejde.  Men  Intet  tyder  endnu 
her  paa  et  Ordskifte  mellem  de  to  Digtere;  Beskrivelsen  af 
deres  Møde  begynder  først  med  Adspice  primum.  Efter 
at  have  sagt,  at  Digterne  ere  ligesaa  ufornuftige  som  hine 
to  Brødre,  der  ifølge  indbyrdes  Overenskomst  altid  lovpriste 
hinanden,    anfører    hnn    som  Exempel   sig  selv,    der    skriver 


Bemærkninger  til  no^le  Sleder  i  llorats's  Breve.  197 

lyriske  Digte,  og  eu  anden  Digter,  der  skriver  Elegier,  hvilke 
han  med  det  Samme  ironiserende  anpriser  som  et  uforligne- 
ligt Mesterværk.  Det  forekommer  mig  nu  ikke  usandsynligt, 
at  Horats  ved  det  pompeuse  Sprog  har  villet  hykle  en 
respectfuld  Auerkjendelse  af  Elegien  som  en  højere  Kunst- 
form end  hans  carmina,  Viser.  I  ethvert  Fald  kan  Enkelt- 
talsformen  opus  med  de  tilføjede  Bestemmelser  ikke,  som 
Schiitz  mener,  paa  en  Gang  være  at  forstaa  om  Oderne  og 
Elegierne,  hvad  der  ogsaa  vilde  være  i  Strid  med  V.  87  fg., 
hvor  enhver  af  de  to  Brødre  vel  siges  at  rose  den  anden, 
men  ikke  sig  selv.  Derimod  maa  jeg  lade  det  uafgjort,  om 
Ordene  skulle  opfattes  som  et  ironisk  Beundringsudraab 
eller  —  idet  Punctum  efter  el  ego  s  forandres  til  Komma 
og  Udraabstegnet  efter  opus  til  Punctum  —  simpelt  hen 
som  Appositum  til  elegos.  —  Ved  vacuam  Romanis 
vatibus  ædem  bemærker  Kriiger  kun  i  ubestemt  Alminde- 
lighed,  at  dermed  menes  et  Tempel,  der  staar  aabent  for 
de  romerske  Digtere  til  Benyttelse  ved  deres  Forelæsninger. 
Efter  Indholdet  af  det  forudskikkede  quanto  cum  fastu  &c. 
er  der  dog  for  mig  ingen  Tvivl  om,  at  Ordene  ere  at  for- 
staa om  det  bekjendte  Apollotempel  paa  Palatinerbjerget 
med  det  dertil  hørende,  af  August  stiftede  Bibliothek,  der 
tillige  er  bleven  benyttet  som  Auditorium.  At  Romanis 
vatibus  ikke,  som  nogle  Fortolkere  antage,  er  Ablativ,  men 
Dativ,  kan  med  Rimelighed  sluttes  af  Sammenhænget  her, 
men  end  mere  af  I,  3,  17:  scripta ,  Palatinus  quæcunque 
recepit  Apollo.  Det  foran  staaende  circumspectemus 
betyder  „betragte  fra  alle  Sider"  og  ikke,  som  det  i  Al- 
mindehghed  forklares,  „se  os  længselsfuldt  om  efter",  hvad 
der  ikke  ret  vel  forliges  med  quanto  cum  fastu,  og 
hvori  derhos  synes  at  ligge,  at  de  gaa  forbi  Templet,  Men 
sequere  i  V.  95  betyder  næppe,  som  Schiitz  formoder, 
„følg  os  videre  fort"  ni.  til  det  andensteds  beliggende  Fore- 
læsningslocale,  men  „følg  med"  ni.  enten  ind  i  Templet  — 
dog  ikke  til  den  Del  af  samme,  hvor  de  to  Digtere  toge 
Plads ,  og  hvor  Forhandlingerne  førtes ,  hvad  der  niaaske 
ikke  engang  var  tilladt  —  eller  blot  til  Indgangen  ,  i  et- 
hvert Fald  til  et  Sted ,    hvor  han  i   nogen  Afstand  (procul) 


198  F.  C.  C.  Birch: 

dog  som  rolig  og  udenfor  Væddekampeu  staaeude  Iagt- 
tager kunde  høre,  hvad  der  foregik.  Ganske  anderledes  har 
rigtignok  Lambin  forstaaet  procul,  uaar  han  bemærker: 
procul  dixit,  quia  (Florus)  longe  ab  eo  aberat,  ni.  i  Pan- 
nonien  eller  Dalmatieu  i  Tiberius  Neros  Følge.  Men  havde 
procul  denne  Betydning,  maatte  det  vel  allerede  være  føjet 
til  adspice  i  V.  92;  ved  den  ene  som  ved  den  anden  Op- 
fordring, har  Horats  uden  videre  forudsat,  at  Florus  under 
Læsningen  af  hans  Brev  vilde  i  Tanken  hensætte  sig  paa 
Skuepladsen  for  de  skildrede  Forhold;  ved  at  minde  ham 
om,  at  han  i  Virkeligheden  var  langt  borte  fra  den,  vilde 
han  kun  have  forstyrret  Illusionen.  —  Om  ferat  i  næste 
Linie  er  =  proferat  recitando  eller  adferat  ad  recitaudum, 
er  vanskeligt  at  afgjøre;  dog  foretrækker  jeg  den  sidst- 
nævnte Opfatning  som  den  nærmestliggende.  —  Endel  For- 
tolkere, blandt  dem  Wieland,  Th.  Schmid,  Orelli  og  Doder- 
lein,  have  antaget,  at  i  den  næstfølgende  Saftning  sibi  er 
brugt  i  reciprok  Betydning,  saa  at  sibi  uterque  skulde 
være  =  alteri  alter,  som  i  Græsk  undertiden  éavrolg  ved  en 
Incurie  forekommer  for  åXkiikoig.  En  saadan  Brug  af  det 
reflexive  Pronomen  er  imidlertid  uden  Exempel  og  uantage- 
lig ved  et  Subject,  éxnrsQoc  eller  uterque,  i  Enkelttal.  Quare 
betyder  her  ikke  „hvorfor" ,  som  Ove  Kjær  oversætter  det, 
men  „hvorved,  ved  hvilket  Middel,  paa  hvad  Grundlag",  saa 
at  Sætningen  bliver  at  oversætte  saaledes:  „hvorved  hver 
især  af  os  knytter  sig  Krandseu"  eller  noget  friere:  „hvor- 
paa  hver  især  af  os  grunder  sin  Adkomst  til  Krandsen".  Denne 
Betydning  af  quare  er  vel  ikke  almindelig,  men  forekommer 
dog  selv  hos  de  bedste  Forfattere:  Cæsar  b.  Gall.  V,  31,  5: 
Omnia  excogitautur,  quare  nec  sine  periculo  maneatur  et 
languore  militum  et  vigiliis  periculum  augeatur  („man  ud- 
tænker alt  muligt,  der  maatte  have  til  Følge,  at  .  .  ."); 
Cic.  p.  Roscio  Am.  33,  94:  perniulta  sunt,  quæ  dici  pos- 
sunt,  quare  intelligatur  .  .  . ;  Plancus  i  Cic.  ad  fam.  X, 
21,  1:  omnia  feci,  quare  miuore  sollicitudiue  vestra  perdi- 
tis  resisterem;  Nep.  Cat.  2,  3:  multas  res  novas  in  edic- 
tum  addidit ,  quare  luxuria  reprimeretur.  —  Den  følgende 
Linie  „Cædi mur"  &c.  „Jeg  faar  Knubs  og  overdænger  min 


1 


Bemærkuiugcr  til  uogle  Steder  i  Horats's  Breve.  199 

Modstander  med  ligesaa  iiiauge  Knubs"  have  de  Heste  For- 
tolkere —  sagtens  i  den  Tro,  at  Horats  ogsaa  her  har  villet 
fastholde  Ligheden  med  de  to  Brødre,  der  sige  hinanden 
meros  houores  —  forstaaet  om  en  enkomiastisk  Væddekamp, 
i  hvilken  de  to  Digtere  overbyde  hinanden  i  gjensidig  Lov- 
prisning; „certamus  in  niutuis  laudibus  proferendis"  siger 
Orelli,  og  ligesaa  Kriiger:  „Die  gegenseitigen  Lobhudeleien, 
wo  es  gilt  Lob  und  Lob  einander  zu  spenden,  werden  ver- 
glichen  mit  dem  Gefechte  von  Gladiatoren".  En  anden, 
men  ikke  heldigere  Forklaring  giver  Schiit/  (i  Tilslutning 
tilLambin):  „Der  Kampf  ist  der  rivalisirende  Vortrag  selbst; 
die  Wunden  .  .  .  die  Langeweile,  die  sie  dabei  auszustehen 
haben".  Verset  er  utvivlsomt  at  forstaa  ikke  om  Fore- 
dragene, men  om  det  efter  dem  følgende  Ordskifte,  i  hvil- 
ket de  Kæmpende  skrømtvis  gik  løs  paa  hinanden;  om 
Lovprisningen  er  der  først  Tale  i  V.  99  fgg.  Den  hele 
Aet  er  selvfølgelig  Hambug;  den  endelige  Sejr  synes  saa 
meget  ærefuldere  for  begge  Digterne,  naar  en  haardnakket 
Tvekamp  (lentum  duellum)  er  gaaet  forud. 

II,  2,  102  fgg. 

Multa  fero,   ut   placem  genus  irritabile  vatum, 
Quum  scribo  et  supplex  populi   suffragia   capto; 
Idem  finitis  studiis  et  mente  recepta 
Obturem  patulas  impune  legentibus  aures. 

„Jeg  finder  mig  i  Meget  for  at  have  Fred  med  det 
pirrelige  Digterfolk,  naar  jeg  skriver  paa  Noget  og  ydmygt 
bejler  til  Publicums  Gunst;  men,  naar  mit  P'orfatterskab  er 
til  Ende  og  jeg  atter  er  kommen  til  Besindelse,  lukker  jeg 
gjerne  mine  lydhøre  Øren  for  Forelæserne  (ni.  ved  at  holde 
mig  borte  fra  deres  Sammenkomster),  der  saaledes  slippe 
for  Strafien  af  min  Kritik". 

Doderlein  og  Keller  slutte  —  trods  Lambins  Advarsel 
—  Stykket  med  Spørgsmaalstegn  efter  aures,  hvorved  Me- 
ningen bliver  lige  den  modsatte  af  den  nys  angivne,  nemhg 
at  Horats,    ogsaa  naar  han  ikke  længer  producerer  og  hans 


200  F.  C.  C.  Birch: 

furor  poeticus  er  ophørt,  vil  høre  de  andre  Digteres  Op- 
læsuiuger.  Begge  motivere  deres  Tegusætning  med  den  Paa- 
stand, at  Coujunctiveu  obturem  kun  i  en  Spørgesætning 
kan  have  potential  Betydning;  i  Analogi  med  prætulerim  i 
V.  12G  skulde  det,  mene  de,  ellers  have  heddet  obturaverim. 
Tanken  selv  er  imidlertid  i  den  (Jrad  stridende  mod  Ho- 
rats's  baade  her  og  andensteds  udtalte  Modbydelighed  for 
det  æsthetiske  Cliquevæseu,  at  det  paa  ingen  Maade  gaar 
an  at  tillægge  ham  den.  Dersom  altsaa  obturem  her  ifølge 
Sprogbrugen  ikke  kan  forstaas  potentialt  som  „beskedent 
Udtryk  for,  hvad  Forfatteren  under  de  givne  Omstændig- 
heder vil  være  tilbøjelig  til" ,  vil  ingen  anden  Udvej  staa 
aaben  end  at  forklare  det  som  styret  af  det  foregaaende 
ut.  Hvad  Horats  kan  have  havt  in  pette  og  trøstet  sig 
med  i  Situationens  Pinagtighed,  vil  derved  mindre  correct 
blive  udsagt,  som  om  det  allerede  fra  først  af  hørte  med 
til  hans  Hensigt:  „jeg  finder  mig  i  Meget  for  at  stemme  de 
andre  Digtere  gunstigt  for  mit  Arbejde,  saalænge  jeg  har 
det  for,  men  for  saa  ogsaa  (idem),  naar  jeg  er  færdig  der- 
med, at  forskaane  mine  Øren  for  længer  at  høre  paa  dem". 
Nødvendigheden  af  denne  vistnok  ikke  ret  tilfredsstillende 
Fortolkning  er  dog  næppe  virkelig  tilstede,  da  Doderleins 
og  Kellers  Paastand  sikkert  lader  sig  paavise  som  uholdbar 
endog  for  den  ciceronianske  Sprogbrugs  Vedkommende. 
Madvig  (lat.  Sprogl.  3.  Udg.  §  350  b)  bemærker  om  den 
potentiale  Coujuuctiv  ved  bestemte  Subjecter  kun ,  at  den 
er  hyppigst  i  første  Person,  og  at  her  i  Activ  mest  bruges 
Futurum  exactum.  I  potential  Betydning  forekommer  Præs. 
Conj.  1ste  Person  i  Udtrykket  haud  sciam  an  Cic.  de  orat. 
1,  255;  n,  18—72—209;  Tuse.  IH,  55  (hvor  rigtignok  Prof. 
Whitte  —  opusc.  philul.  ad  J.  N.  Madvigium  a  discipulis 
missa  p.  88  —  vil  læse  haud  scio  an,  hvad  der  vistnok  med 
Rette  misbilliges  af  H.  J.  Muller  i  Zeitschr.  f.  d.  Gymnasial- 
wesen  XXXI,  12  S.  731  fg.);  de  amic.  51;  Liv.  IX,  15,  10; 
i  andre  nægtende  Sætninger  Cic.  ep.  ad  Att.  IX,  10,  5: 
Ego  quidem  tibi  non  sim  auctor,  si  Pompeius  Italiam  relin- 
quit,  te  quoque  profugere;  Liv.  XXI,  18,  6:  Ego  au  tern  non 
....  quærendum  censeam ;    i   bekræftende   Sætninger    (for- 


i 


Bemærkninger  til  uoglc  Steder  i  Horats's  Breve.  201 

uden  velim.  uulim,  maliiii)  Cic.  de  off.  I,  b:  Perfectuni  olti- 
ciimi  rectuni  opinor  voceums  (hvor  det  tilføjede  opiiior  viser, 
at  vocemus  ikke  er  at  forstaa  om  en  gjensidig  Opmuutring); 
Ov.  Met.  XV,  106  l'g. :  primaque  e  cæde  ferarum  iucaluisse 
putem  maculatum  sauguiue  ferrum  (hvor  den  nu  alminde- 
lige Læsemaade  putem  rigtignok  skyldes  Heiusius  og  kun 
støtter  sig  paa  tre  af  ham  ikke  nævnte  Haandskrifter).  — 
Obturem  aures  tage  Fortolkerne,  forsaavidt  de  udtale  sig 
om  dette  Udtryks  Betydning,  i  mer  eller  mindre  egentlig 
P'orstand ,  idet  de  opfatte  Handlingen  som  betinget  af,  at 
Horats  ogsaa  finitis  studiis  besøgte  de  andre  Digteres  Fore- 
læsninger. „Sie  (o:  die  anderen  Dichter)  wiirden  also", 
siger  Fr.  Jacobs  (leet.  Ven.  S.  207),  „wenn  er  sich  terner 
bei  ihnen  einfånde  und  die  Last  der  Langeweile  ertriige, 
impune  legentes  sein" ,  og  med  Hensyn  til  Forstaaelsen  af 
det  her  omhandlede  Udtryk  ligesaa  Schiitz:  „ich  wiirde  (in 
dem  gegebenen  Falle,  wenn  man  eine  Vorlesuug  halt)  mir 
uugestraft  die  Ohren  verstopfen".  Men  Horats's  fortsatte 
Tilstedeværelse  ved  Forelæsuiugerne  ligger  selv  som  en  tænkt 
Mulighed  fjernt  fra  hans  Tanke.  Obturare  aures  betyder 
her  ligesom  claudere  og  obserare  aures  (ofte  ogsaa  de  til- 
svarende Udtryk  i  andre  Sprog)  simpelt  hen  „ikke  ville 
høre"  (jfr,  Cic.  de  am.  24,  90:  cuius  aures  clausæ  veritati 
sunt  og  Hor.  epod.  17,  58:  Quid  obseratis  auribus  fundis 
preces?),  saa  at  Meningen  bliver:  „naar  jeg  har  ophørt  at 
digte,  vil  jeg  ikke  længer  høre  Forelæserne,  men  holde 
mig  borte  fra  deres  Møder".  —  Endnu  staar  det  Spørgs- 
maal  tilbage,  om  impune,  som  Lambin  og  efter  ham  de 
fleste  ældre  Fortolkere  have  ment ,  er  at  forbinde  med 
obturem,  eller,  hvad  Jacobs  og  flere  yngre  foretrække, 
med  legentibus.  Mod  den  første  Opfatning  taler  Cæsuren 
og  Ordstillingen,  hvorhos  Orelli  ikke  uden  Grund  bemæ'rker: 
„Verbum  legentibus  sine  epitheto  incredibiliter  languet". 
Men  skjøndt  jeg  derfor  mener,  at  det  helst  maa  forbindes 
med  legentibus,  vil  jeg  dog  ikke  med  Jacobs  og  af  de  yngre 
Fortolkere  Kriiger  og  Lembcke  ber  som  i  Begyndelsen  af 
Juvenals  første  Satire  .,Semper  ego  auditor  tantum,  nun- 
quamne  reponam? Impune  ergo  mihi  recitaverit  ille 


202  F    C.  C.  Birch: 

togatas,  Hic  elegosV"  tage  det  i  Betyduiugen  „uden  at  jeg 
gjør  Gjengjæld  ved  at  forelæse  miue  Digte",  rneu  hellere 
overenssteumiende  med  V.  1)7  „cæ  di  in  ur"  &c.  forstaa  iin- 
puue  legeutibus  om  „Forelæserne,  der  ved  min  Fra- 
værelse slippe  tor  Straffeu  af  miu  Kritik". 

II,  2,  158  fgg.: 

Si   proprium    est,    quod    (juis    libra    mercatus    et 

ære  est, 
Quædam,  si  credis  cousultis,  maucipat  usus, 
Qui  te  pascit  ager,  tuus  est,  et  villicus  Orbi, 
Cum  segetes  occat  tibi  mox  frumeuta  daturas, 
Te  domiuum  seutit.     Das  uummos,  accipis  uvam, 
Pullos,  ova,  cadum  temeti:  iiempe  modo  isto 
Paullatim  mercaris  agrum,  fortasse  trecentis 
Aut  etiam  supra  uummorum  milibus  emptum: 
Quid  refert,  vivas  uumerato  nuper  an  olim? 
Em  p  tor  Aricini  quondam  Veieutis  et  ar  vi 
Emptum     coenat    olus ,     quamvis     aliter     putat; 

emptis 
Sub  uoctem  gelidam  lignis  calefactat  aenum; 
Sed    vocat    usque    suum,     (j[ua    populus     adsita 

c  e  r  t  i  s 
Limitibus  vicina  refugit  iurgia;  tauquam 
Sit    proprium    q  u  i  d  q  u  a  m  ,    p  u  n  c  t  o    q  u  o  d    m  o  b  i  1  i  s 

boræ 
Nunc   prece,    nuuc   pretio,    nuuc   vi,    uuue    morte 

suprema 
Permutet  dominos  et  cedat  in  altera  iura. 

Tankegangen  i  dette  paa  tiere  Punkter  urigtigt  tydede 
Stykke  er  denne:  „Dersom  Ejendom  virkelig  erhverves  enten, 
som  almindeligt  antages,  ved  lovformeligt  Kjøb  eller  ogsaa 
efter  Juristernes  Lære  ved  længere  Tids  Brug  (Hævd),  saa 
er  jo  den  Mark,  der  føder  Dig.  din.  For  dine  Penge  faar 
Du  hver  Dag  dine  Fødemidler  og  tilforhandler  Dig  saaledes 
lidt  efter  lidt  det  Stykke  Jord,  som  Ejeren  maaske  har  be- 
talt i   dyre  Domme.      Naar  Du  kun   har.    hvad  Du  behøver 


Bemærkninger  til  nogle  Steder  i  Horats's  Breve.  203 

for  at  leve,  er  det  jo  en  ligegyldig  Sag.  om  Du  bar  betalt 
Pengene  derfor  nylig  eller  for  mange  Tider  siden.  Den 
store  Godsejer  bar,  skjøndt  ban  selv  ikke  mener  det,  lige 
saa  vel  som  Du  kjøbt  den  Kaal,  ban  spiser,  det  Brændsel, 
bvormed  ban  opbeder  sin  Kjedel,  men  desuagtet  kalder  ban 
stadig  sit,  bvad  der  ligger  indenfor  den  Grændse,  bvor  Pop- 
lerne ,  der  bleve  plantede  ved  de  fastsatte  Skjel,  flyede 
(o:  søgte  at  undgaa)  Stridigbeder  med  Naboerne,  som  om 
man  kan  eje  Noget,  der  hvert  Øjeblik  snait  som  Følge  af 
Bønner  snart  for  Betaling  snart  ved  Vold  snart  ved  Døden, 
der  ender  Alt,  kan  skifte  Herre  og  gaa  over  i  fremmede 
Hænder."  1  Modsætning  til  den  almindelige  Definition  af 
proprium  som  det,  quod  quis  libra  mercatus  et  ære  est, 
siges    der   altsaa   nu   fra  Pbilosopbiens  Synspunkt ,    at  Intet 

er  proprium,    puncto   quod  mobilis   boræ cedat   in 

altera  iura,  og  med  Hensyn  til  de  Retslærdes  Sætning  quæ- 
dam  mancipat  usus  med  den  deraf  uddragne  Slutning  „qui 
te  jjascit  ager,  tuus  est"  bemærkes  strax  efter  i  V.  175  fg. : 
perpetuus  usus  uulli  datur.  Rigdom  er  altsaa  kun  et  ind- 
bildt Gode. 

IV.  158  skreves  tidligere  i  Almindeligbed  og  er  i 
Lembckes  sidste  Udgave  endnu  skrevet  mercatur  et  ære. 
De  Heste  andre  nyere  Udgivere  læse  ifølge  det  ældste  Blan- 
dinske  og  enkelte  andre  Haandskrifters  Autoritet,  som  oven- 
for er  skrevet,  mercatus  et  ære  est,  bvad  der  vel  er  at 
foretrække  i  Betragtning  af,  at  Perfectformen  ber  som  mere 
correct  bedre  passer  til  den  juridiske  Terminologi.  —  Af 
noget  større  Betydning  er  Spørgsmaalet  om  Læsemaaden 
og  Forklaringen  af  et  Par  Ord  i  V.  160  fg. ,  bvor  Haand- 
skrifterue  dele  sig  temmelig  ligeligt  mellem  den  almindelige 
Læsemaade  daturas  og  daturus,  hvilket  sidste  Dacier, 
Fea,  Bacb  og  senest  Keller  foretrække  som  formentlig  bedre 
motiverende  det  følgende  te  dominum  sentit.  Men  og- 
saa  naar  der  skrives  daturas,  er  derved  tydelig  nok  be- 
tegnet, bvad  der  ber  skal  siges,  at  nemlig  den  tiltalte  Per- 
son (tibi  O:  Horats  i  Modsætning  til  Orbi)  faar  —  rigtignok 
ikke  udelukkende  —  Udbyttet  af  Sædemarken  og  forsaavidt 
er  Bruger,  altsaa  i  Medfør  af  quædam  mancipat  usus  efter- 


204  F.  C.  C.  Birch: 

haauden  bliver  Ejer  af  deu.  Desuden  er  det  vel  tvivlsomt, 
hvorvidt  dåre,  der,  soui  strax  efter  i  das  nu m mos,  egent- 
lig siges  om  Kjøberen,  ligesaa  passende  kan  siges  om  Sæl- 
geren; endelig  var  det  jo  ikke  villicus  men  Ejeren  selv, 
Orbius,  der  solgte  Afgrøden.  I  Forbindelse  med  det  om- 
meldte ugrundede  Savn  af  tilstrækkelig  Motivering  staar  det 
uden  Tvivl,  naar  i  V.  162  i  Stedet  for  sentit  et  Pariser- 
haandskrift  (Kellers  i.)  har  sen  tis,  hvilket  Haberfeldt  op- 
tog, eller  naar  Merkel  og  J.  H.  Voss  ville  læse  sen  ti. 
Sagen  er,  at  man  urigtigt  har  taget  s  en  tit  i  den  intellec- 
tuelle  Betydning  „erkjender"  —  Orelli:  aguoscit  —  og  ikke 
gjort  sig  klart,  at  det  her  er  at  forstaa  i  den  mere  sandse- 
lige  Betydning  „faar  at  føle,  føler  Virkningen,  isæ^r  den 
skadelige  Virkning,  af  Noget".  Jfr.  Od.  II,  7,  9:  Philippos 
et  celerem  fugam  sensi,  Liv.  45,  28,  6:  qaæ  quisque  Persei 
bello  privatim  aut  publice  sensisset  (havde  gjennemgaaet, 
selv  havde  oplevet);  med  to  Accusativer  som  her:  Od.  IV, 
6,  1  fgg. :  (|uam  proles  Niobæa  magnæ  viudicem  linguæ  .... 
sensit;  Val.  Max.  5,  3  extr. :  eo  usque  (eam)  sensit  inimi- 
cam.  Hyppigst  forekommer  denne  Betydning  i  de  forbi- 
gangne Tider  (s.  Madv.  lat.  Sprogl.  2.  Udg.  §  450  b  Anm.), 
dog  ogsaa  i  de  andre:  Phædr.  V,  2,  5 — G:  Jam  curabo, 
sentiat,  quos  attentarit;  Cic.  Cat.  2,  12  extr.:  qui  in  urbe 
se  commoverit,  sentiet,  in  hac  urbe  esse  consules  eet.  Ste- 
det her  er  altsaa  at  forstaa  saaledes:  naar  Orbius's  Avls- 
karl harver  den  Mark,  der  bagefter  skal  forsyne  Dig  med 
Fødemidler,  fornemmer  han  i  Gjerningen  Dig  som  sin  Herre 
o:  hvad  det  vil  sige  at  arbejde  i  din  Tjeneste. 

Numerato  i  V.  1G6  oversætter  Goldschmidt  (lat.-dansk 
Ordb.  under  numero)  ved  (om  Du  lever)  „af  Noget,  der  er 
betalt"  og  betegner  denne  Brug  af  uumerare  (med  Tingen, 
nuiu  kjøber,  som  Object),  paa  hvilken  han  imidlertid  ikke 
anfører  noget  andet  Exempel,  som  poetisk.  Men  numerare 
kan  i  Betydningen  betale  o:  udbetale  ogsaa  hos  Digterne 
kun  have  det,  man  udbetaler  (pecuuiam,  stipendium,  mer- 
cedem) ,  aldrig  derimod  det,  man  ved  Betalingen  tilkjøber 
sig,  til  Object.  Lembcke  har  undgaaet  Fejlen,  idet  han 
forklarer  numerato  som  upersonlig  Ablat.  abs.  („efterat  Ud- 


Bemærkninger  til  nogle  Steder  i  Horats's  Breve.  205 

betaling  er  sket");  mon  vivas  lades  derved  altfor  ubestemt. 
Jeg  vil  derfor  hellere  forstaa  Sætningen  saaledes:  „Hvad 
gjør  det  til  Sagen,  om  Pengene,  hvoraf  Du  lever  (o:  for 
hvilke  Du  har  kjøbt  det,  hvoraf  Da  lever),  ere  betalte  for 
nylig  eller  for  længe  siden?" 

I  V.  170  fg.  henfører  man  i  Almindelighed  certis  li- 
mitibus  som  Abl.  instr.  til  refugit,  idet  Grændseskjellene 
opfattes  som  tjenende  Poplerne  til  Redskaber;  adsita  for- 
klarer man  saa  enten  som  Lambin  =  viti  maritata  eller 
som  Kriiger  og  Schiitz  med  noget  større  Rimelighed  =  ad- 
sita ad  fines  agri.  Jeg  foretrækker  imidlertid  med  Lembcke 
at  forbinde  Ordene  som  Dativ  med  adsita.  Naar  Schiitz 
forkaster  denne  Forklaring,  fordi  limites  efter  hans  Mening 
først  ved  Træplautningen  ere  blevne  certi,  da  er  denne  An- 
tagelse i  Strid  med  den  baade  naturlige  og  virkelige  Frem- 
gangsmaade.  Ved  Træplantningen  blive  Grændseskjellene 
vel,  som  Varro  de  r.  r.  I,  15  siger,  tutiores,  men  afmaalte 
og  afsatte,  altsaa  certi,  maa  de  aabenbart  have  været  for- 
inden. —  Refugit  har  i  dobbelt  Henseende  givet  Anstød, 
først  ved  Perfectformen  i  Stedet  for  Præsens,  dernæst  fordi 
man  har  ment,  at  refugere  kun  kan  siges  om  Ejerne,  men 
ikke  om  Mærketræerne.  Bentley  synes  at  være  den  eneste 
af  Fortolkerne,  der  har  forstaaet  denne  alle  de  bedre  Haand- 
skrifters  Læsemaade  rigtigt,  naar  han  bemærker:  refugit 
sic  intellige,  tanquam  ea  olim  causa  manu  sata  esset  po- 
pulus,  ut  litem  de  finibus  inter  vicinos  ortam  sedaret;  men 
desto  mere  undrer  det  mig,  at  han  desuagtet  erklærer  ikke 
at  kunne  forsone  sig  med  Perfectet  og  i  Texten  har  optaget 
et  Par  mindre  gode  Haandskrifters  Læsemaade  refigit.  Af 
de  øvrige  tilhobe  overflødige  Rettelsesforsøg  skal  jeg  kun 
nævne  Ribbecks  (efter  Sigende  ogsaa  Madvigs)  refutat  som 
det  unægtelig  mest  tiltalende.  De  nyere  Udgivere  have  nu 
efter  min  Mening  gjort  rigtigt  i  at  beholde  refugit,  men  for- 
klare det  urigtigt  som  Aorist;  „sie  hat  abgewehrt  und  wehrt 
noch  ab",  er  Kriigers  Gjengivelse.  Schiitz,  der  henviser  til 
de  to  Intet  bevisende  Steder:  Virg.  Æn.  2,  12  („animus 
meminisse  horret  luctuque  refugit")  og  10,  804  („præcipi- 
tant  .  .  .  diffiigit  arator"),   erklærer   sig  endog  fristet  til  at 


206  F.  C.  C.  Birch: 

antage,  at  Versemaalets  Fornødenherl  nn  og  da  kan  have 
medvirket  til,  at  Perfectformerne  af  lugere  og  dets  Com- 
posita  ere  brugte  saaledcs  i  Stedet  for  Præsens.  Men  Be- 
tydningen af  det  aoristiske  Perfectum,  der  undertiden  fore- 
kommer hos  Digterne  om,  hvad  der  er  sket  mange  Gange 
og  plejer  at  ske  (i  enkeltvis  forekommende  Tilfælde,  s.  Madv. 
lat.  Sprogl.  3.  Udg.  §  335  Anm.  o,  jfr.  gr.  Ordfnl.  §  111 
Anm.  a).  passer,  saavidt  jeg  skjønner,  slet  ikke  her,  hvor 
Horats  taler  om  al  Ejendoms  usikkre  Varighed  og  frakjender 
den ,  der  engang  i  forrige  Tider  har  kjøbt  et  Stykke  Ager- 
land (emptor  quondam  arvi),  Ret  til  fremdeles  at  kalde  det 
sit.  Jeg  opfatter  refugit  simpelt  hen  som  historisk  Perfec- 
tum, .,flyede  o:  søgte  at  undgaa".  Rofugere  betyder  nemlig 
hverken  „undgaa"  (evitare)  eller  „afværge" ,  men  „søge  at 
undgaa"  (vitare,  Cic.  ad  fam.  10,  31:  periculum  refugere), 
og  det  er  saaledes  aldeles  correct,  naar  Hensigten  med  Træ- 
plantningen er  udsagt  i  Fortid ,  altsaa  som  samtidig  med 
Kjøbets  Afslutning  (emptor  quondam)  og  Arealets  Afgrænds- 
ning,  medens  i  Modsætning  dertil  den  efterfølgende  Tid  er 
betegnet  med  usque,  ..stadig"  eller  .,fremdeles"  (ikke  at 
forstaa  om  Rummet  „ligetil",  der  ligger  i  qua).  Heller 
ikke  den  anden  Indvending  mod  refugit,  der  lød  paa,  at 
det  vel  kunde  siges  om  Ejeren,  men  ikke  om  Træerne,  kan 
jeg  tillægge  nogen  Betydning.  En  lignende  Overførelse  af 
Handlingen  eller  Hensigten  fra  Personen  til  Tingen,  der 
tjener  ham  til  Redskab,  findes  hos  Varro  1.  c:  ne  .  .  .  li- 
mites  ex  litibus  indicem  quærant,  hvor  endog  Grændse- 
skjellene  ere  personificerede;  Verg.  Æn.  XH,  898:  saxum  ... 
limes  agro  positus ,  litem  ut  dirimeret  arvis ;  Prop.  IV  (V), 
4.  G :  fistula  poturas  ire  iubebat  oves. 

H,  2,  183  fgg. 

Cur  alter  fratrum  cessare  et  ludere  et  ungui 
Præ  fe  rat  Herodis  palme  ti  s  pinguibus,  alter 
Dives  et  importunus  ad  umbram  lucis  ab  ortu 
Silvestrem  flammis  et  ferro  mitiget  agrum, 
Scit  Genius,    natale  comcs  qui  temperat  astrum. 


Bemærkninorer  til  nnpjle  Steder  i  Horata's  Breve.  207 

Naturæ  deus  humanæ,  mortalis  in  unum- 
quodque  caput,  vultu  mutabilis,  albus  et  ater. 

Meningen  er:  „Om  Grunden  til  at  selv  to  Brødre  kunne 
have  stik  modsatte  Tilbøjeligheder  med  Hensyn  til  Maaden 
at  tage  Livet  paa,  kunne  vi  kun  sige,  at  den  ligger  i  begges 
forudbestemte  og  medfødte  Personlighed,  eller,  udtrykt  i 
Folketroens  Sprog:  den  kjendes  kun  af  hin  Genius,  der  er 
tilstede  ved  ethvert  Menneskes  Fødsel  og  bestemmer  dets 
Charakter  og  fremtidige  Skjæbner,  den  dødelige  Menneske- 
naturs Gud,  der  ifører  sig  lige  saa  mange  forskjellige  Skik- 
kelser, som  der  gives  enkelte  Menuesker". 

Fortolkerne  betegne  med  Rette  dette  Stykke  som  et 
Hovedsted  om  Genietroen  hos  Romerne.  Saaledes  som  Ind- 
holdet i  Almindelighed  er  blevet  opfattet,  faar  imidlertid 
Charakteristiken  af  Genius  for  en  væsenlig  Del  Udseende 
af  temmelig  vilkaarligt  at  være  anbragt  her  og  omtrent 
lige  saa  godt  at  have  kunnet  faa  Plads  paa  ethvert  andet 
Sted,  hvor  der  var  Tale  om  denne  Guddom;  saa  løs  og  til- 
dels uforklarlig  bliver  Sammenhængen  mellem  det,  der  i  de 
to  første  Linier  siges  om  de  to  Brødre,  og  Adskilligt  af 
hvad  der  ifølge  denne  Opfattelse  siges  om  Genius.  Mis- 
forstaaelsen  viser  sig^maaske  tydeligst  i  den  almindelige 
Opfatning  af  de  sidste  Ord,  vultu  mutabilis,  albus  et 
ater,  som  de  allerfleste  Fortolkere  —  af  de  nyere  blandt 
andre  Orelli  og  Lembcke  (s.  Registeret  under  Genius),  som 
det  synes ,  ogsaa  Kriiger ,  og  ligesaa  Forfatterne  paa  den 
romerske  Mythologis  Omraade,  Hartung  (Rel.  d.  Romer  I 
S.  35),  Preller  (Rom.  Myth.  S.  568),  Schoemann  (de  dis 
manibus  &c.,  opusc.  acad.  I  pag.  371)  —  forstaa  saalodes. 
som  om  Genius's  Udseende  rettede  sig  efter  Indehaverens 
omskiftelige,  snart  lykkelige  snart  ulykkelige,  Skjæbner  og 
aandelige  Tilstande.  Men  de  to  Brødres  Naturel  og  Aands- 
liv  er  netop  ikke  betegnet  som  omskifteligt;  den  ene  tager 
gjennemgaaende  Livet  let,  den  anden  gjør  sig  det  stadig 
surt;  Genius's  proteusagtige  Skikkelse  beror  alene  paa  de 
Personligheders  Forskjellighed,   i  hvilke  han  individualiserer 


208  F-  C.  C.  Birch: 

sig;  for  det  ene  Menneske  er  h;iu  uforanderlig  lys  (albus), 
for  det  andet  lige  saa  uforanderlig  mørk  (ater).  Her  kan 
altsaa  ikke,  som  Fortolkerne  i  Almindelighed  have  forstaaet 
Ordet,  ved  Genius  være  ment  den  individuelle  Genius,  det 
enkelte  Menneskes  særlige  Guddom ,  der  selvfølgelig  ikke 
kan  identificere  sig  med  andre  Mennesker.  Wieland  gjen- 
giver  rigtignok  i  V.  187  Navnet  ved  „der  Genius  von  Bei- 
den" ;  men  i  denne  Betydning  barde  der  uden  Tvivl  have 
været  tilføjet  uterque  eller  utriusque,  ligesom  der  strax 
efter  maatte  have  staaet  utrumque  caput  i  Stedet  for 
unumquodque  c.  Om  den  enkelte  Genius  vilde  ueppe  heller 
i  s.  V.  kunne  siges:  natale  temperat  astrum.  Det  var 
saa  langt  fra ,  at  det  enkelte  Menneskes  Genius  bestemte 
dets  Horoscop,  at  Forholdet ,  som  Schiitz  ogsaa  erkjender, 
meget  mere  var  det  omvendte  (Pers.  VI,  18  fg.:  Geminos, 
horoscope,  varo  producis  genio).  Den  enkelte  Genius  fødes 
nemlig  samtidigt  med  Mennesket  (una  genitur,  siger  Labe- 
rius  hos  Non.  Marc.  c.  2  §  392;  quodammodo  cum  homine 
gignitur,  Apul.  de  deo  Socr.  15  p.  151)  og  kan  altsaa  ikke 
bestemme  hans  Constellation ,  hvad  der  forudsætter  hans 
Tilva^relse  forud  for  Menneskets  Fødsel.  Genius  maa  der- 
for her,  som  Diintzer  rigtigt  har  set,  efter  den  hele  Sam- 
menhæng opfattes  i  mere  universel  Betydning  og  forstaas 
om  den  Gud,  der,  som  Varro  (hos  August,  de  civ.  dei  VII, 
18)  siger,  præpositus  est  ae  vim  håbet  omnium  rerum 
giguendarum,  altsaa  om  Avlekraftens  og  Frembringelsens 
Gud  i  Almindelighed.  Særlig  sørger  han  for  Menneske- 
slægtens Forplantning  og  Bevarelse,  hvorfor  han  af  Gramma- 
tikeren Aufustius,  Ciceros  Samtidige,  (hos  Paul.  diac.  p.  94) 
kaldes  deorum  filius  et  pareus  hominum,  ex  quo  homines 
gignuntur,  af  Laberius  (Non.  Marc.  p.  119)  generis  nostri 
parens  og  her  af  Horats  i  samme  Betydning  naturæ  deus 
human æ.  Som  den  Gud,  der  bestemmer  ethvert  Menne- 
skes Fødselsstund  og  Fødselsstjerne,  ved  han  (scit  i  V.  187) 
selvfølgelig  ogsaa  —  hvad  der  derimod ,  som  foran  be- 
mærket ,  maa  antages  at  ligge  udenfor  Grændsen  af  den 
enkelte    Genius's    Viden    —    hvoraf    det    kommer ,     at     de 


Bemærkninger  til  nogle  Steder  i  Horats's  Breve.  209 

menneskelige  Natureller  ere  saa  forskjellige.  Kun  i  Ud- 
trykkene VU  Itu  mutabilis,  albus  et  at  er  møde  vi  Fore- 
stillingen om  den  universelle  Genius's  Individualisation  som 
Enkeltgenier  i  de  forskjellige  Mennesker^). 

Tilbage  staar  det  vanskelige  Spørgsmaal  om  Ordene 
mortal  is  in  unumquodque  caput,  der  af  samtlige 
Fortolkere,  forsaavidt  de  anse  Haandskrifternes  Læsemaade 
mortalis  og  Skilletegnet  efter  caput  for  rigtige,  henføres 
til  deus.  Men  efter  de  foreliggende  Vidnesbyrd''')  tænktes 
genius ,  selv  den  individuelle ,  ikke  anderledes  end  som 
udødelig,  og  allermindst  vilde  han  betegnes  som  dødelig 
med  det  Samme  det  betones,  at  han  er  Gud,  hvad  der  for 
Romerne  sikkert  vilde  være  en  contradictio  in  adjecto.  Jeg 
mener  derfor  —  hvad  en  ikke  philologisk  Bekjendt  af  mig 
først  har  bragt  mig  paa  Tanke  om  —  med  den  gamle  Ud- 
giver og  Commentator  Badius  Ascensius,  at  mortalis  er 
som  Genitiv  at  henføre  til  natur æ  humanæ,  men  tillige, 
afvi gende  fra  ham ,  at  in  unumquodque  caput  bør  for- 
bindes  med  vultu  mutabilis,  hvortil  disse  Ord  saaledes 
føje  en  ingenlunde  overflødig  nærmere  Bestemmelse,  —  alt- 
saa,  at  der  intet  Skilletegn  sættes  efter  humanæ  og  ca- 
put, derimod  Komma  efter  mortalis.  Tilføjelsen  af  flere 
Adjectiver  uden  Forbindelsespartikel  til  samme  Substantiv 
er  ikke  sjelden,  især  hvor  det  ene,  sædvanlig  som  her  det 
nærmeststaaende,  udgjør  et  Fælledsbegreb  med  Substantivet, 


*)  Den  universelle  Genius  synes  ogsaa  at  være  ment  hos  Tibul  IV, 
5,  hvor  V.  9  den  elskende  Kvinde  anraaber  Genius  med  Udtrykket 
Magne  Geni  og  derefter  V.  19  fg.  med  Ordene:  At  tu,  Natalis 
(O:  Geni),  quoniam  deus  omnia  sentis,  Adnue  (Talen  er  om  den 
elskede  Ynglings  hemmelige  Tanker ,  som  hendes  egen  særlige 
Genins  vel  neppe  kan  antages  at  kjende  eller  raade  over). 

^)  Apul.  de  deo  Socr  c.  15  p.  151:  is  deus,  qui  est  animus  suus 
cuique.  quamquam  sit  immortalis,  tamen  quodammodo  cum  ho- 
mine  gignitur  og  August,  de  civ.  dei  VII,  6,  hvor  han  udtrykke- 
lig siger,  at  Varro  henregnede  Genierne  til  de  udødelige  Aander 
(hvilket  Sted  Preller,  rom.  Myth.  S.  74,  forresten  maa  have  læst 
underligt,  naar  han  har  faaet  den  modsatte  Mening  ud  deraf). 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     IX.  14 


210        F.  C.  C.  Birch:  Bern.  til  nnf^lr'  Stoder  i  Horats's  Breve. 

s.  Drakenborch  til  Liv.  I.  14,  7:  Et  tum  quidem  ab  nocturno 
iuvenili  ludo  in  castra  redeunt,  og  Ramshorns  lat.  Gr.  §  152, 
2,  a.  Schoemanns  (opusc.  I  S.  380  Not.)  forrosten  tiltalende 
Rettelse  af  mortalis  til  mortallum  anser  jeg  derefter  for 
ufornøden. 

I  Januar  18S9. 


Adnotationes  Thucydideae. 

Scripsit  Carolus  Hude. 


Llb.  V  cap.  9  §  2.  iV«  lU?';  tw  to  x«t'  oh^ov  xnl  fi%  (incev- 
Ttt$  xtv(%vs{eiv  xtI.]  Offenrlor  in  verbis  x«t  oU-yov,  quae  seinper 
alibi  Thucydides  significatione  adverbii  paulatim  posuit 
(cf.  I,  fil,  5;  69,  3;  V,  82,  2;  VI,  34,  4);  nam  locum  q.  e. 
IV ,  10 ,  4  ,  ubi  substautivum  nli,&oq  praecessit,  excipio. 
Suspicor  x«t'  liUyovQ  (cf.  III,  78,  1;  111,  1)  scriptiim  fuisse, 
id    quod    scboliastes    totiim    locnm    interpretans    {Sw  to  anx' 

olijovg   r^ing  fiéXXeiv   é^iivui   rrfi   nolBas   xtX.)    posuit;    ideiH  mendum 

VIII,  38,  3  correxit  Dobreeus. 

C.    10    §   7.      Tw    u8oxr,T(o    xnl    f^nnh'i]g]     Stahlius    codd.    dllOS 

deteriores  secutus  Kruetiero  ])raeeunte  particulam  ynl  ex- 
puuxit,  quod  dure  adverbium  f^nnivrfi  post  adiectivum  »^ox^to) 
positum  esset;  sed  ad  ea  quae  sequuntur  relatum  haud 
sane  piaeet.  Fortasse  igitur  adiectivum  glossa  verborum 
Tw  f^nnlv7]Q  est,  ut  verba  n8.  xnl  deleuda  sint;  cf.  adver- 
bium naQax(}lfm  I,  22,  4  et  VI,  56,  3  similiter  positum. 

\j.     18     ^     5.       ^ovXof.tiv(tQ    Tnxrng     f^écrrco     ^v/j-fiå^ovg     noisiadni 

(tvTovg  li&r)v(tloig]  Iii  hac  scriptura  prouomen  axTovg  nullam  ex- 
plicatiouem  håbet.  Kruegerus  satis  audacter  aixo%>i,^iovg 
coniecit,  Stahlius  verba  ^ovlo^évug  rnvrng  spuria  esse  sibi, 
non  mihi  persuasit.  Equidem  duas  emendandi  vias  video. 
ut  aut  ai^Tot?  HS-rjvttlovg  (de  verbo  l^ecm  cum  sententia  infinita 
coniuncto  cf.  §  4,  de  pronomine  nvroig  sine  necessitate  po- 
sito  cf.  Krueg.  gr.  §  52;  10  adn.  10)  scribatur  aut  dativo 
ai'To/?  re]iosito  verbum  J^^T/m/otc  removeatur;  quarum  prior  ut 
lenior  mihi  quidem  magis  placet. 

14* 


212  Carolus  Hndp: 

C.    20    §    2.        axonstTb)     dé    Ttc    xmu    tove    %qcvovc    xnl    ^i^     twv 
xtL]        AruoldiuiU      verba     tv-     unuQi&^riaiv     twv     ovufn'aiov      post 

(TTjfinivuviav  recte  transposuisse  certuin  habeo;  necdura  tamen 
locus  s^natus  est.  Dure  eniin  accusativus  t7,v  ttn(tQ!&fxr,aiv  ad 
praepositionem  xkt«  refertur  et  nimis  libere  participium  nt- 
ijTBvaaq  postpositum  est.  Qua  re  intellocta  Schuetzius  ri, 
ånaQt^fii,(Tei  scriptum  voluit;  sed  cum  scboliastes  in  loco 
enarrando  [ii,  é^agi^f^sia&a  fir,TB  tovc  uQxovtng  xxX.  posusrit,  euni 
noii,(Tai:,  nou  mcnevnaq  in  libro  suo  invenisse  veri  simile  est. 
De  usu  periphrastico  verbi  noiélv  cff.  I,  144,  2;  VI,  60,  4. 

C.    34    §  1 .      i,8ri   'iiXuvTCov   «iTo7c   to)v   nnlt    Øquxijc   fieTct   BQnalSov 

é^el&ovxav  (ttqutkotcov]  Hanc  codicum  scripturam  sanam  esse 
ut  credam  vix  adducor;  nam  traiectio  illa  usitatissima,  qua 
significatio  loci  substactivo ,  non  verbo  (h.  1.  i]x6vTrov)  appli- 
catur,  hoc  loco  verbis  (isru  BqcktISov  f^bX&ovtcdv  additis  ob- 
scurior  iusto  esset.  Ine])te  ad  praepositionem  excusandam 
locum  q.  e.  III,  5,  1  (ol  éx  rwv  yl&rivcov  nQsa^Fic  iiX&ov)  confert 
Stahlius  (an  iam  Poppo?),  quae  verba  pro  ol  rg  t«c  )4&!,vac 
TtQÉa^eig  i,l&ov  dicta  esse  vult;  immo  valent:  ol  nQécr^eic  f'x  tun- 
X^TlvSrv  IXS-ov.  Loci  corruptelae  articulo  twv  post  (■)Qiixr,g 
addito  medebatur  Kruegerus;  equidem  praepositionem  fnl 
reponendam    esse    potius    crediderim    (de    verbis    tnl    o^uxi]^ 

cif.    I.    nO,    3;    VIII,    79,    4:    xcnanXevanvtec   t'nl  rrfi    MvxnXrjc). 

C.    36    §    1.     —     nnQrtivovvTeg    oxi   ^nXifnn   tnvtu    (codd.    xnvrn) 
TB   '}'ip>(o(Txeiv   xnl   nsiQntr&ni  Boiarovc   xrX.]    Hic  locUS  inconcinnitato 

summa  laborat,  cum  accusativum  Bouoxovg  pro  subiecto  verbi 
nBiQcta&ai  baberi  necesse  sit,    quae   constructio   ajjud  verbum 

naQaiVB~iv     et     per     se    ipsa    insolita    et,     cum    xninn    xs   ^i-yvoxTxetr 

praecesserit.  durissima  est.  Quam  difficultatem  violentissime 
ita  Stahlius  removit,  ut  nv&ig  fiBxu  (xotTCiv)  [Boiaxav  .J/^^'e/ov?] 
AnxEdaifjovioig  noiiiam  [|v/y|U«;fovc]  scriberet;  ueque  enim  Argivos 
cum  Boeotis,  sed  cum  Argivis  Boeotos  Lacedaemoniorum 
socios  iieri.  Verum  id  ipsum  maxime  agebant  Clenbulus  et 
Xenares,  ut  Argivi  socii  Lacedaemoniorum  fierent,  id  quod 
ita  facilius,  si  Argivi  non  soli,  sed  Boeotis  adscitis  cum  illis 
egissent,  fore  putabant  (cf.  c.  37,  2:  vofilCen'  yf'Q  (tv  xxX.). 
Itaque  verba  (ibxu  Botaxtåv  ^q^bIovc  sanissima  sunt,  sed  post 
neiQua&ai  verbum    nei&Biv,    opinor .    excidit ;    nomine  autem 


I 


Adnotatioues  Thucydideae.  213 

Boiaxbiv  pro  (T(fbiv  posito  siguificatur,  quautam  vim  Boeoti 
Argivis  se  applicantes  ad  societatem  horum  et  LacedaemoDi- 
orum  efficieiidaui  habituri  fuerint. 

C.  38  §  3  inutiliter  idem  Stalilius  fiei  avxCiv  \)xo  //ex« 
rtJv  scripsit;  uec  enim  hoc  loco  de  eo  agitur,  ut  in  Argi- 
voruiu  societatem  recepti  Boeoti  cum  his  Lacedaemoniorum 
socii  fiant,  id  quod  ille  vult,  sed  ut  Boeoti,  cum  Argivis  et 
Coriuthiis  se  applicaverint,  societatem  cum  Lacedaemoniis 
laciant,  ae  non  his  adversentur  (cf.  verba:  Sedioieg  ^lii  ivavxia 
Aaxedaifjovloig  noiifluai,  xoig  éxelvwv  dq)e(TTOjai  Kogiv&loi?  ^vvofivvvTBg). 
Quod  autem  Stahlius  nos  de  diversis  partibus,  quam  tamen 
notionem  locutioni  /tier«  tav  AaxeSaiixoviuv  j'lyveix&at  inesse  non 
necesse  est  (cf.  Plat.  apol.  p.  32  c),  cogitare  vetat,  monendum  est, 
iam  illo  tempore  bonam  gratiam  Lacedaemoniorum  et  Athe- 
uieusium    immiuutam    fuisse    (cff.    cc.    35   et   36,    in    primis 

c.    36,    1    vorba   éléu&ai,  yuQ    {nv)    Aaxe8«i(ioviovQ    ngh    xijq     '4&7]vnib)v 

tX^Qag  xttl  diakvaecjg  xm>  vnovSav  ml.,    quae  quamvis   dura   sint 

sana   iudico    [cf.    SUpra   VV.    dialvaai  xhq   anovåag]). 

c.    59    §    3.       'innoi   8é   txvxdlg   ov   nuQiiCrixv '   ov  j'Oq   no)   ol  M&t]- 

vaioL  /xovoi  xb)v  ^v^ifiuxoiv  /^xoj'.]  In  hac  scriptura  verba  ^6vov  xC)v 
^v^ljdxwv  prorsus  abundant;  contra  mentio  equitatus  Athe- 
uiensium  requiritur.  Nam  eo,  quod  c.  50,  3  duobus  annis 
ante  mille  Atheniensium  equites  Olympiae  adfuisse  dicun- 
tur ,  noster  locus  non  magis  perspicuus  fit.  Suspicor 
Thucydidem  scripsisse:  ov  yåq  na  ol  J4&ijvaioi,  (oV)  fiovoi  xav 
^vfifiuxojv  (elxov),  i,xov \  uam  verbo  elxov  propter  similem  ter- 
minationem  verbi  »>ov  omisso  ut  relativum  removeretur 
proximum  fuit.  De  collocatione  cf.  VII,  43,  4:  —  i,(Tav,  ItpQaCov. 
C.  66  §  2.  fittXiaxa  dlj  ol  Aaxeåuifiovioi  ég  o  éfiéfiviivxo  iv 
xuvxoj   to)  xttigoi   i^eni-d^rifiav   ■    8iå    ^gaxslug    yag    xxL]     HunC   locum 

multifariam  temptatum  {laxsdaifioviovg  Madvigius,  é^ecpaniaav 
Meinekius,  alia  alii  couiecerunt) ,  uisi  quod  e  coniectura 
Stahlii  iimcturae  seutentiarum  restituendae  causa  finhdia  8é 
scribendum  est,  sanum  esse  mihi  persuasum  est.  Nam 
Lacedaemonios  si  minus  formidine,  at  tamen  admiratione  • 
perculsos  esse,    ex  iis  quae  praecedunt  satis   apparet    {ogdat 

8i    iiki/yov   xxl.) ,     et   Verbis    Slk    (ignxsrng  ycnQ   [xeXli^aeag   f,   nagnaxevri 

amolg  éylyvexo   non    significatur,    eos   cum   exigua  cunctatione 


214  Carolus  Hude: 

apparatum  proelii  l'ecisse,  sed  eos  hoc  necesse  esse  vidisse, 
quae  senteutia  Latine  oratione  obliqua  proferretur:  cum 
exigua    cunctatione   apparatum    sibi   fore.      De  im- 

perfecto     sic     posito     cfif.    VI,     99,    1:      }/neQ    ^qnxriatov    éj'l'yveto 

avnoig  xtX.  ;  Demosth.  LUI,  24;  Tac  Hist.  IV,  6  (steruebatur). 
—  In  §  4  nescio  an  participio  ;^w^ot'o-«t  (codd.  x^qov(ji.)  cor- 
rupto  particula  aal  addita  sit.  Verba  7rA>>  oXiyov  ut  glossam 
Badhainium  ante  me  delevisse  video. 

C.  97.  —  nlXaq  xe  x«t  vr,aibJToti  vavxQmoQcov  xal  na&evéate^oi 
éié^av  ovTBg  et  [i't,  nsQij'évoKT&B.^  „praesertiin  si  iusulaui  iique 
aliis  infirmiores  maris  dominos  non  sustineatis."  Sic  satis 
apte  locum  vertit  Stahlius  nec  tameu  plane  enarravit.  Nam 
Atlienienses  ita  maxime ,  si  civitas  insulana  impetum  non 
reppulerit,  sibi  securitatem  paratum  iri  dicere  in  couspicuo 
est;  cui  rei  minime  convenit ,  quod  Melii  aliis  inlirmiores 
esse  dicuntur,  quae  res  ad  famam  eorum  augendam  pertinere 
non  potest.  Itaque  Kruegerus  se  åacpotUaiEQoi  pro  åad^BvéaxBQoi 
malle  dixit,  Badhamius  vero  vuvKgåroqsq  ovx  ihf&etévieQoi  scri- 
bendum  esse  censuit,  quorum  utrumque  a  veritate  rerum 
abhorret.  Sed  leniore  medela  locus  sanabitur,  si  commatis 
ante  verba  xal  et  ei  positis  (sic  iam  in  vulgata  est)  verba 
xal  åaS^.  ét.  oyze?  hoc  modo  vertemus:  quanquam  aliis  in- 
firmiores; ea  scilicet  re  quod  Melii  insulani  erant,  infir- 
mitas  eorum  quodam  modo  Atbeniensibus  compensabatur. 
De  particula  xal  pro  xalnEQ  posita  cff.  c.  7,  2;  VIII,  93,  1. 

Lib.  VI  cap.  6  §  2.  el  SvQuxuaioi  —  (r/v7ovff<]  ^m(jp1^^^/(»«vTe^,■ 
((5^aqp5^g^90VT8g  codd.)  scriptum  fuisse  veri  simile  est;  nam  so- 
ciis  Atheniensium  perditis  demum  Syracusaui  imperium  to- 
tius  Siciliae  habituri  erant. 

C.  7  §  1.  —  aiTov  HVExofiiaavto  Tiva  — ]  Ncscio  an  pro 
nrex.  (r eportaruut)  un s xofilaavTo  (a S portaruut)  scribendum 
sit ;  necdum  enim  Lacedaemonii  redieruut.  Infra  (§  2) 
scriptura Laurentiani  tovg  fiév  iv^Oqysaiq  restituenda  est;  par- 
ticulae  fikv  respondet  8e  quod  proxime  sequitur. 

C.    8    §  2.      n,v   ri   nsQLYlyvritat,   axioiq   tov   noXéfiov\    sive  Verbuui 

nsqi/^ijvead-ai,  hoc  loco  prospere  c  eder  e  sive  reliquum 
esse  signiticat,  quarum  notionum  haec  mihi  quidem  aptior 
esse    videtur,    post   »>  partic.  té  iusereuda  est;    nam  bellum 


i 


Adootalionos  Thucydideae.  215 

ipsum  duces  Athenienses  uou  solum  cum  Selinuntiis,  sed 
etiam  Leoutinorum  restitueudorum  causa  cum  Syracusanis 
gesturi  fuerunt;  quod  si  feliciter  j^estum  alias  res  ageudi 
tempus  iis  reliquisset,  cetera  quoque  e  commodo  Atheuien- 
sium  administrare  iubebautur. 

C.  9  §  1.  (TKsxijaa&aL ,  ei  ot^ieivov  é(niv]  Sic  codd.  praeter 
Laurentianum,  qui  axéyj.  x(xl  li^t.  exliibet  (post .  xal  mauus  sec. 
ei  addidit).  Fortasse  Tbucydides  et  xal  (uum  re  vera)  n/i. 
scripsit.  —  §  2.  akXa  f  «  av  Yiyvbjijiib}  ^éljKTTa]  sic  baud  dubie 
recte  Madvigius  (adv.  crit.  I  p.  400)  scripturam  codicum 
(aU«  I  ttv)  correxit ,  uisi  quod  pro  S  av  fortasse  av  per 
crasiu  scriptum  fuit. 

C.  1 1  §  7.  oncog  néXiv  8i  ohyaQX'^oig  éni^ovlsxovaav  o^ewg 
(fvla^6(ie&a  (de  indic.  cff.  mei  comm,  crit.,  p.  30)]  Verba  di" 
okiYagxcag  saua  csse  ut  credam  adduci  uou  possum.  Quae 
enim  in  capp.  10  et  11  Tbucydides  Niciam  dissereiitem 
fecit,  ea  omnia  eo  spectaut,  ut  Athenienses  Lacedaemonios 
in  pace  aggrediendi  occasionem  cap tantes  cavere  iubeat; 
sed  paucorum  poteutiae,  qua  bostes  utebautur,  nec  uUo 
verbo  mentionem  fecit  nec  per  se  ipsa  mentio  hoc  loco  satis 
couvenit.  Vix  enim  fieri  potest,  ut  his  verbis  solis  occulta 
insidiandi  ratio  Lacedaemoniorum  significetur,  quod  nimis 
obscurum  est.  Itaque  crediderim,  verbum  Ihyuqx^f^'i  sicut 
VIII,  90,  1  ex  o^oloylag  corruptuui  esse  et  Thucydidem  verba 
(5i'  o^ioX.  pro  ev  anovding  (cff.  II,  5,  5;  VII,  18,  2)  posuissc; 
uam  verbum  viuokoyla  (cf.  VI,  10,  3)  sicut  verbum  anov8ul  in 
notiouem  pac  i  s  transire  potuisse,  vix  quisquam  negabit. 
De  praep.  8i,a  sic  posita  cff.  VIII,  40,  3  (5m  nollov  S^oqv^ov) 
et  Krueg.  gramm.  §  68,  22  adn.  2. 

C.  12  §  1.  ttvxCiv  (de  SU  o)  loyovg  fiovov  nagaaxofiévovg] 
Sic  vulgo  e  correctura  Bekkeri  (codd.  ABF:  ccirftjy)  scribitur; 
ego  quidem  e  codd.  CEM  potius  »tTorc,  quod  non  minus 
apte  verbis  tw  ror  nélag  xivdvvio  opponitur,  scripserim ,  nisi 
torte  Tbucydides  avrav  uvtoig  (ipsos  de  sno  nihil  prae- 
ter verba  praebentes)  scripsit. 

C.  13  §  2.  ^vviftpav  ngog  2.  to  ngmov  7i6Xefiov\  sic  recte 
Valla  a  principio  interpretatus  coniecit   (codd.  rhv  ngmov); 


216  Carolus  Hude: 

secl  dubito  au  post  n(janov  artic.  tov  iuterciderit,  qui  apte 
de  bello  quod  eo  ipso  tempore  gerebatur  poni  potuit. 

C.    14.      TV   fiév   Iveiv    —   (dxiuv   (rj^en]    Subiectuill   verbi    iJxtiv 

praesidein  comitioruin  esse,  eo  veri  simile  fit,  quod  idem  subiec- 
tum  verbi  ;'e»'to-.^«f  quod  sequitur  ost;  quam  in  partern  etiain 
roliquus  locutionis  uiriHv  i/biv  usus  Thucydideus  fert  (cf.  lex. 
Betautii).  lu  conspicuo  auteiu  est,  inulto  aptius  dici,  praesi- 
dem  legum  solutarum  reum  tieri  uou  posse,  quam  hoc  ipsum 
legum  solvendarum  facinus  crimini  non  fore.  Sed  offendor 
articulo  to  apposito,  qui  vix  satis  ea  re  quod  infiuitivus 
praepositus  est  excusatur;  quam  ob  rem  tov  fiiv  iveiv 
scribendum    esse    opiuor     (cf.    II ,    GO ,   7  :     tot    adixelv    ahiuv 

C.  17  §  2  coniectura  Stahlii  noXncjv  (vulg.  -  reiav) 
testimonio  Palatini,  codicis  haud  spernendi,  comprobatur; 
qui  idem  I,  73,  2  axpéXei,,  quod  comm.  crit.  p.  104  rescri- 
bendum  censueram,  exhibet.  Obiter  commemorare  libet, 
mihi  VIII,  106,  1  coniecturam  xnvTric  (cf.  I.  1.  p.  83)  ab 
manu  secunda  codicis  Laurentiani  praereptam  esse,  id  quod 
nescio  quo  modo  dum  scripturam  mauus  primae  satis  per- 
spicuaui  examiuu  ueglexi.  —  §  5.   ^iyimov  8],  avrovq  (i.  e.  tot  c 

dnkiTag)   ftpBVfffitvri    i,   "^Ei-i-cig    xtÅ.J     xgi][iaia  xpevdetT&at   uici    llCet.    CI. 

Xen.  Anab.  V,  7,  35  (laudavit  Stalilius),  unUxag  em  en- 
ti  ri  vix  licet.  Rescribas  aiToi-  i.  e.  in  ea  re  (co m pu- 
tand a  decepta);  cf.  IV,  108,  4:  étpeviT(xévoig  (lév  iJ)?  M&ijvnicjp 
dwafisag. 

C.  17  §  3.  —  (iTi  8e  exttfftog  1/  éx  tov  i.ij'tov  nei&eiv 
oi'eTtti  ?(  axaaiåiav  anb  tov  xoivov  lafioji'  itXhiV  yiiV ,  fii,  xmog- 
^waag  ,    olxi](Teiv ,    xavxa  sroifia'QeTaL.j      Haec    verba    Stahlius    Use- 

nerum  (mas.  Rhen.  XXV  p.  587)  secutus  sic  iuterpretatur, 
ut  oTi  couiuuctiouem  et  verba  uni  toT  xoivov  Xa^av  et  /<;/ 
xaTOQ&ioiia^  de  peculatu  qui  improspere  successerit  dicta  esse 
velit;  pronomen  TatT«  igitur  ad  verba  nlXi,v  p^v  olxi,aEiv  refert 
(Classeuius  pro  hoc  tovto  positum  mavult).  In  hac  tamen 
iuterpretatione  haud  pauca  offenduut.  Primum  obiecto  par- 
ticipii  A«(?wv  difficulter  caremus,  difticiiius  quidem  quam  loco 
q.  e.  II,  97,  4,  quem  ille  aifert;  quam  ipsam  ob  rem  fieri 
vix  potest  quiu  verbum  <m  antepositum  pro  pronomine,   non 


Adnotatioues  Thucydideae.  217 

conianctioue  accipiamus.  Deiude  satis  ridicule  umiR's  la- 
bium  Sicularuin  iucolae  peculatum  facere  ab  Alcibiade  insi- 
mulautur ,    et   quae   praecedunt  verba   impediuut ,    ue  verba 

oit    —     éioifnilETKi     de     principibus     (cf.     SCbol. :     luv    dri/.ia^co'ybjv 

fAaTTog)  solis  dicta  esse  putemus.  Pronomeu  dcuique  mvia 
satis  dure  ad  infiuitivum  refertur.  Itaque  ad  enarrationem 
Baueri,  quocum  scholiastes  facere  videtur,  oju  pro  prouomiue 
et  obiecto  participii  Xa^cjv  accipientis  refugieudum  censeo, 
cui  uumerum  pluralem  pronominis  Tarx«  non  obstare  Stahlius 
quoque  concedit.  Sed  offensionem  maximam  duae  res  mo- 
ventj  unum,  quod  verbum  olexat  mire  incalcatum  est,  alterum 
quod  verba  anb  rov  xoivov  nullum  sauum  sensum  habent, 
cum  incolas  urbium  omuia  quae  emigrautes  secum  portaturi 
fuerint  de  publico  sumpsisse  veri  miuime  simile  sit.  Equi- 
dem  putaverim,  verbo  otxi'yo-et  iu  olni,<Tuv  corrupto  verba  unh 
rov  Koivov  ■  oi'sjai  ad  locum  explicaudum  addita  in  contextum 
irrepsisse,  totumque  locum  sic  verterim:  sed  quae  quis- 
que  vel  oratione  ad  persuadendum  composita  vel 
per  seditionem  uactus  aliam  ter  ram,  si  res  non 
prospere  cesserit,  habitet,  ea  com parat. 

C.    18    §    2.       énsl,    siye    7'(rv/«^ o i e  y    nuvieg    /,   (fvhixgiv oX b  v   oig 

xgswv  iloiix^eiv,  —  xirdvvevoifisv  •]  Mutationem  persouarum  hic 
tactam  ineptam  esse  recte  videns  Wexius  xivSwevoiev  couiecit; 
sed  verba  atixv  nsgl  avrr^g  av  Tavniiq  de  imperio  Atheuieusium 
agi  (cf.  paragraphi  initium)  satis  declarant.  Scripsit,  opiuor, 
Thucydides  nuvxbig,  quo  adverbio  corrupto  verba  primae 
personae  t^irvxnCoi^f^ev  et  {fvlon^ivolfisv  iu  tertiam  facillime 
trausieruut.  Paulo  infra  nescio  an  rectius  oTiwt;  fiij  (codd. 
iu»,  onojg,  Haackius  fii  nog)  scribatur. 

C,    31    ^    1.       ofitjg    8é   Tf    naQoiuji   (tiiifiy   Sia  rb   nkii&og   sxaffTw*' 

cv  éwQcov  tJi  oipei  avs&afjvovv.]  Vakle  displicent  duo  (lativi,  cui 
rei  ut  mederetur  Stahlius,  verbis  Sia  —  éw^av  deletis,  Vallam 
loci  seutentiam  solam  (aspectu  pr  ae  sentis  potentiae) 
reddentem  secutus  geuetivum  xr^tr  naQovaijg  Qu^iig  dativo  sub- 
stituit;  sed  verba  quae  delevit  interpretamenti  similitu- 
dinem  fere  uullam  habent.  Mihi  quidem  veri  similius  est, 
ante  vv.  tj,  Zipei  in  codd.  praepos.  iv  intercidisse  et  verba 
iv  X.  o.  cum  vb.  åvsd-åqaovv  iuugeuda  esse.     Eadem   praeposi- 


218  Carolus  Hude: 

tione  etiam  c.  49,  2  aute  i/  lyjBL  vix  caremus,  ubi  tamen 
mutatioue  leviore,  xhv  scribeiites  (ci'.  v.  c.  c.  60,  5:  xciv  loiiw), 
restituere  possumus. 

C    34    §    5.       ol   ds   ftsz'    iiXiybiv   é(po8iio)'   u)g   énl  Vttv/Åaxlu   ntQui- 

a&évTBg  xil.]     Nouiie  vavfinxiu  O* ty)  scripsit  Thucydides? 

C.  38  §  5.  ttlXtt  8i,  |UJ/  fiejo  noXi-uv  laovo/neia&at  i]  Allte 
noUiv  artic.  TtJy  iutercidisse  videtur;  uam  qui  sequuutur 
oi  avTol  (homiues  eiusdem  generis),  ii  ipsi  ol  noXXol 
suut,  cf.  §  4 :  Toi'c  noXXovg.  Sic  etiuui  scholiastes  {laoTi/ioi 
elvai  fiEza  tav  noXXiov)  legisse  videtur. 

c.  40  §  1.  Madvigius  (adv.  crit.  I  p.  320)  verba  »; 
afia&édTUTol  éate  optimo  iure  seclusit,  sed  aliud  vitium  eum 
reliquisse  arbitror;  verba  euim  Lv  éyi  ol8a  'EXXi'iVCJv,  quae 
suum  locum  post  w  navxcjv  å^vrexbjiaToi  habeut,  illo  iuterpre- 
taineuto  iuculcato  transposita  esse  videntur.  —  Infra  (§  2) 
verba  xal  si  {^xovrai  'A&i]vaioi)  nulluui  sauum  sensum  babent ; 
scribendum  est:  ei  xal  (si  re  vera)  I'.  J4. 

C.    40   §    2.        avt),     d'     étp^    avr^§    axonovaa    xovg    re    Xoyovg   å(f 

i^b}v  c5c  i'^^rt  dvvDcfiévovg  xQLVEi  xtP..]  Laureutianus  codicum  solus, 
quautum  scio,  tSe  iq^a  (i o V X o fiétovi:  exbibet,  quae  scriptura 
cum  neque  errore  neque  currectura  facile  oriri  potuerit 
baud  dubie  geuuina  est;  8vvafxivovQ  autem  interpretamentum 
verbi  ^ovXeaS^at,  bac  significatioue  rarius  positi  (cff.  lexica) 
habemus.      Similis    buius    verbi    usus    loco    q.  e.    V,    65,    2 

(SijXuv    T7,c     t'l  "Aqj'ovi;     énaniov     dvu)(Ci}()i](TBb)i:     zi^v     naQOxaav     axaiQOV 

TiQo&vfilttv  nvåX},ipiv  (iovXo/uév7jv  Bivtti)  inest,  ubi  editores  hodie 
male  script uram  a  Plutarcbo  huuc  locum  aft'ereute  (mor. 
p.  797  c)  praebitam  (lovXafieyov  jjraetulerunt;  uempe  femiuiuo 
parum  intellecto  masculiuum  ad  Agidem  ipsum  relatum 
substitutum  est.  Hac  sola  i'orma  participii  seuteutiam  ver- 
borum  Sutvoelrai  xnxuv  xr^xo  uir&txi  explicari  posse  Classenius 
coutendit,  non  demoustravit. 

C.  41  §  1  e  Laurentiano  Toiaita  åé  rescribeudum  est, 
cf.  adu.  Stahlii  ad  I,  44,  1.  Eundem  omnium  codicum 
errorem  c.   19  §  1  correxit  Bekkerus. 

C.     51     §     1.        nvX'da     TLVu     fvojxodofiijfiévtjv     xixxcjg]     t  ortasse 

Thucydides  avwxo8o^r,fiévi,v  (re  s  tit  u  tam)  scripsit;  uam  sem- 
per  alibi  verbo  évoixo8oftéiy  significationem   alicubi  aedifi- 


i 


Adnotationes  Thucydideae.  219 

caildi  dat.  —  Illtra  (§  2)  c5c  sidov  to  (n^)aTSv^a  tvdov  {ov)  scri- 
benduiu  esse  censeo. 

C.  53  §  1.  énl  te  J4lxi^i6di]V  —  xnl  én  nXkovg  xivåg  idiv 
(TrgaTitOTav     rov    i.ist'     avxov    fiBixiivv^ivav    xrA.J         btahlius    Olasse- 

uium  partic.  nB^niv.  pro  geuetivo  absoluto  ad  tivuq  rclato 
accipientein  recte  refellit  ille  quidem,  sed  temeru  ipsu  ad 
remedium  deleudi  {tCjv  aTQaxiaxdv)  refugit.  Facilius  mea 
quidem  senteutia  locus  sanabitur,  si  scribemus:  rav  o-t^.,  twv 
(fiév)  (isT  nvTov  xtA.,  cum  alii  simul  cum  eo  —  delati 
essent,    alii    vero    de    Hermis.      Cff.  loci  c.  61  §  1 :    x« 

/.ivaitxa,    bjv  énahiuc  %v   (o   J4i.xi(ii(<8i)c),   et   §   6 :   ot  ^vvSia^e^hi^iivoi,. 

C.  54  §  5.  ov8e  yccQ  T?,v  ttXXijV  nqxh^  inax&^g  i^v  —  xmB- 
iTTi]<Taio-     xttl    instiidevanv    énl    nlelaxov   8'>i   rvgavvoi    ovxoi    xri.]      Ml- 

rum  est,  huius  laudis  priorem  partern  de  Hipparcbo  solo 
Thucydidem  protulisse,  quippe  qui  id  ipsum  agat,  ut  Hip- 
piam  ,  non  Hipparcbum  imperium  exercuisse  demoustret 
(cff.  c.  54,  2  et  c.  55,  1);  mibi  igitur  quamvis  a  mutatione 
gravi  abhorreuti  suspicio  quaedam  restat,  énax^£~t?  ),<j«v  — 
xaiB(TTi,(TavTo  scriptum  tuisse,  quod  certe  iis  quae  sequuntur 
melius  convenit. 

C.    55    §    3.      åXlo   xal   ditt   TO   tiqotbqov   ^vvij&bc   xxi..]     Particu- 

lam  xa*,  quae  nec  apte  cum  vv.  xal  ov/  —  i]n6Qij<TBv  coniuugi- 
tur  (Krueg.)  nec  melius  ad  vv.  nolloj  tJ*  n.  tov  aaqjalovg  re- 
fertur  (sic  Stahlius,  adeo  verteus),  cum  Laurentiano  potius 
omiserim. 

C.   60    §  4.    —    8bivov   noiovfiBi'ot   nqoJBqov,   bi   toic   éni^ovksvoviag 

(jtfoiv  Tw  nh\S^Bi  fiif  Bi(TovTai\  Verbum  Biaovxai  prorsus  huiguere 
apparet;  xbIoovxui  scriptum  fuisse  suspicor  (et.  Meisterb.  gr. 
inscr.  Attj  §  43,  25). 

C.  62    §  4.      xal   xdlXa   XQi]fiaxiiTa(;   xal   Xa^av   xiA.]     Scribendum 

est  T«  t'  fxAine;  uam  vv.  x(f.  aUu  iis  ipsis  quae  sequuutur  de- 
fininntur. 

C.  65  §  3  fortasse  ånoxganouBvot  scribendum  est,  cf. 
I,  51,  2,  ubi  in  aliquot  codd.  (A,  F)  ånoxganofiBvoi  in  htiotqb- 
nofiBvoi  mutatum  est. 

C.  67  §  2  post  vv.  xoi'c  }iiv  (mUxaq  Laureutianus  solus, 
quantum    scio,    navxaq    exhibet,    quod  verbum  cum  ob  bo- 


220  Carolus  Hude: 

moeoteleutou  facillime  excidere  potuerit  lestituendutu  est; 
senteutiae  quideui  loci  aptissimum  est. 

C.    08    §    1.    —    Ol    nd^Eafiev   énl   xhv   axilv   «j'&iv«;J    Vei'ba   rhv 

avxbv  uec  per  se  facile  iutelleguutur  uec  iis  quae  sequuutur 
explicautur;    Thucydides    liaud    dubie    xoi o vtov    scripsit,    cf. 

C.  77  ^  2.  —  TOftr  8s  ug  éxitatoig  ri  n^oaijvég  Xé-j^uvteg  åvvnviui 
xnxovQj'sTv  i\  Dativus  Toiq  8é  ad  partic.  kéyovxeg  referri  vix  pot- 
est   et  duobus   membris   orationis   quae   praecedunt  (rovg  fitv 

—  diKXTnvni,  tov?  8t  —  txnole^iorv)  couveuieuter  tertiuiu  iur- 
matum  esse  veri  siinile  est;  itaque  suspicor,  zoi?  8é  scrip- 
tuin  fuisse,  quod  cur  in  dativum  trausiret  dativus  éxå<noig 
causa  esse  potuit.  Ceterum  termiuationes  -oig  et  -ovg  saepis- 
sirne  iuter  se  commutatas  esse  satis  constat;  velut  Palatiiius 
c.  24,  3,  quanquam  tdlg  ^h  praecessit,  xovg  S"  exhibet. 

C  80  §  3.  SeofiB&tt  dé  xal  i.inQTVQ(fis&n  ctfiu,  ei  fti,  7i6/(ro;ue»'J 
nei&ofisv  scribeuilum  esse  videtur;  neque  eiiim  legati  Syra- 
cusauorum  testaturi  eraut,  sed  eo  ipso  tempore  testabantur. 
Coutrarium  vitium  nescio  au  c.  86,  1  {xal  otoi  Tavtn  fii,  doxel, 
avtl)  zb  EQyov  éU'j'x^i)  lateat,  ubi  Thucydidem  éXiy^si  scrip- 
sisse  suspicor;  uaiu  verba  itvrh  xi  iq^ov  uon  de  iis  quae  se- 
quuutur, quibus  uou  res  gestae,  sed  oratioues  Siceliotarum 
coutinentur ,  iutellegi  possunt ,  sed  ad  ea  quae  proxime 
praeceduut,    quae   temporis    futuri   suut    {ovO'  oiS'  na&sveig  uv 

—  eiev  i.  e.  taovxai),  referenda  suut. 

O.    82    §    3.    —   revxol  8s   tov   vnh  ^itaiXsT   ngoxagov   ovxtov   iijBfio- 

vig  xniaiTxavxeg  oixovftBP^  Verbum  olxoxfi&v  sic  nude  positum 
ferri  non  posse  Classenius  et  Stablius  iure  couseutiunt;  sed 
quae  ipsi  ad  locum  sanaudum  coniecerunt  {iaxvo^sv  vel 
i^QxovfiEv  ille,  liic  olxeiotfiE&n),  nec  mibi  uec  aliis,  opinor,  pia- 
cent.     Ego    quidem    verbum    oixov^bv    sauum ,    sed   pro   avxol 

adiectivum     ntxovofioi     (et.   III,    39,    2:     aindvo^ol    re    olxovvxeg^ 

scribendum    esse    existimo;    quo    restituto   uotiones   avrovofioi 

et     iiye^oveg     aptissime     x]     AnxeSnifiovibiv     agxi     '<f^     t,j'eiuovtn     (ci. 

paragraplii  iuitium)  opponuntur. 

C.    88   §    5.      ifQOVQovg   xe   Tiefinovxiov   xnl   ^oij&ovvtojv^    iu    Laur. 

scribitur  «jr^.  éans^novxav,  satis  bene;   sed  xe  particula  per  se 


Adnotationes  Thucydideao  291 

ipsa  haud  minus  apta  est.  Fortasse  Thucyrlides  (pqovqovq  t' 
fffTie/iTiorrwj' scripsit;   nam  litterae  o-t  in  o-  et  an  in  n  (sicut  nn 

in    0-71,   cf.    VIII.    13,    ubi    in    Codd.    A  E  M  ^isvlanov   pro   fievlnnov 

scriptum  est)  facile  trausire  potuerunt. 

C.  89  §  4.  riftn  dé  xnl  (sic  Laur, ;  similiter  III,  112,  4 
et  V.  33,   1    in   deterioribus   quibusdam  codd.   xnl  intercidit) 

Tjje   TioXecog   8tjfwx()aTovjjév7ig   ru   noXla   ovnj'^V  i,v  xoli;  nn(}OviTiv  f'nsax^^nt.l^ 

An  in  plerisque  rebus  tantummodo  res  publica  Atheni- 
ensium  arbitrio  populi  illo  tempore  administrabatur?  immo 
in  omnibus  fere,  opinor.  Vide  igitur,  ne  drji^oxQ.  [ru]  nolXr, 
ttvifYXT]  scribendum  sit,  quae  verba,  nisi  memoria  me  fallit, 
Plato  in  apologia  Socratis  posuit.  Paulo  iufra  (§  5)  verba 
«c  T«  n  ol  LT  IX  h  glossematis  speciem  prae  se  ferunt;  ab  Alci- 
biade  quidem  dicta  irrisionem  tacitam  audientium  vel  potius 
legentium  provocant  (cf.  c.   15  §§  3  et  4). 

C.  89  §  6.  fnel  SrjfioxQaTt'nv  ys  xal  f'^iyvarTxofiev  ol  cpQOVovvTsg 
TI,   xnl   nvTug   ovSevbg   av  xsiqov ,    uao)   xnl   loido^iiffaifii-^    Hunc    locum 

plerique  editores  sic  eiiarrare  conati  sunt,  ut  eum  mutilatum 
haberent,  scholiastam  secuti.  qui  xnl  nmbc  nv  e^u  ovSevig  i,ttoi' 

loidoQi,(Tatfii    nvTi]V ,     offo*    xnl    ysj-Knn    vn     nxTifi   %8lximni     adnotavit ; 

velnt  Herwerdenus  ante  loiSoaitam^i  verba  ftéj^KTTn  éyxh'i^nTn 
f'/ia  supplet.  Verum  nescio  an  ille  locum  iam  antiquitus 
corruptum  et  ad  intellegendum  difficiliorem  de  suo  repara- 
verit;  prima  certe  eius  verba  scholii  sirailitudinem  nullam 
habent.    Ego  quidem  pro  eo,  q.  e.  Srifiox^nTinv  ys  xnl  fYiyvioaxonev, 

SrjftoxQnxi  n g   yB   x  nT S'yij'vcoaxofisv   vel   xnTnyiY^omxo^iEv    (de  errore  cff. 

comm.  crit.  ad  Thucyd.  p.  109,  not.  2)  scriptum  fuisse  cre- 
diderim,  quo  verbo  restituto  reliqua  facillime  intellegentur: 
nam  populare  quidem  imperium  contemn  ebamus 
(cf.  c.  34,  8)  qui  s a p i m  u  s ,  et  ego  i p s e  non  minus 
quam  alius  quisquam  conteranam  (se.  xnTn^iYvuffxoifii, 
cf.  Kriig.  gr.  §  69,  7  adn.  2),  ut  qui  (cT.  c.  99,  5)  etiam 
obiurgem  (cf.  Madv.  synt.  ed.  germ.g  §  139).  Dubito  ta- 
men  an  Thucydides  xnv  pro  xnl  scripserit. 

C.  93  §  2.  —  xnl  TV  nnQnvTi'xn  xnl  toTc  fv  tI,  SixeXln  néftnei*' 
Tivn  Tiii(it(t!nv.\  Infinitivus  locutioni  tov  vovv  nfjonéx^iv  additus 
defendi  fortasse  potest;  praestiterit  taraen,  cum  dativus  r/ 
énnetxia^ei.  praecedat,  Toi  nuQ.  vel  Tw  TO  nnQ.  scribcre. 


222  C.  Hude:  Adnotationes  Thucydideae. 

C.    98    §   4.       xni    T(ov    yld^j/vnlMv    (fivltf    fii'n    toiv    unXtuor    xni    ol 
innrjg  fier    nxT(ov   ndviBc   FTQSipnvTo   Torc  J(~)v  ^vQUKoaicov  innéag  7i(jorT^(t- 

Uivxeq  — ]  Nescio  an  ■n^oa^nlvvTUQ  Thucydides  scripserit; 
nam  Athenienses  munientes  nisi  a  Syracusanis  lacessitos 
quievisse  veri  simile  est. 

C.    103    vj   4.        ola    8k    eixig    av&QcontJV    unofiovvTdiv    x«l    fiuXXov 

r,  nqlv  noXioQxovfiévav,  — ]  nescio  an  recte  Laurentianus  solus, 
quod  sciam,  adverbium  n^^v  omittat;  hoc  enim  tempore 
Syracusani  non  solum  obsidebantur,  sed  paene  inclusi  erant 
cff.  §   1;  VII,    1,   1;  2,  4. 


Meclierne  i  Assam  og  deies  Sprog. 

Af  et  Brev  fra  L.  0.  Skrefsrud. 


[Mecherne  (jf.  Cust,  A  sketch  of  the  raodern  languages  of  the 
East  Indies,  1878,  s.  98;  Damant,  Notes  on  the  locality  and  popula- 
tion of  the  tribes  dwelling  between  the  Brahmaputra  andNingthi  rivers, 
Journ.  of  the  Asiat.  Soc.  of  Gr.  Britain  and  Ireland,  1880,  s.  233)  høre 
til  Kachari-Koch -gruppen  af  den  tibeto-barmanske  sprogfamilie,  der 
atter  er  et  led  af  den  store  østasiatiske  æt,  som  man,  efter  en  ejen- 
dommelighed, der  næppe  er  oprindelig  og  i  ethvert  tilfælde  ikke  til- 
hører alle  de  enkelte  sprog,  almindelig  betegner  som  „enstavelses- 
sprogene".  Om  dette  folk  og  andre,  der  stå  det  nær,  jf.  for  øvrigt  for- 
uden de  ovennævnte  arbejder  Ilodgson  ,  On  the  Aborigines  of  North- 
Eastern  India,  i  Journ.  of  the  As.  Soc.  of  Bengal  1849,  I,  s.  351  ff.,  og 
samme,  On  the  origiu  of  the  Kocch,  Bodo  [=:  Mech]  and  Dhimal,  smst. 
1849,111,  s.  702  fi.  (hertil  støtter  Max  Miiller  sig  i  Letter  to  Chev.  Bunsen 
on  the  classification  of  the  Turanian  languages  s.  111  ff.,  230  ff.).  Nogle 
ordfortegnelser  ere  meddelte  i  den  forste  af  disse  afhandlinger  af 
Hodgson  s.  456  if.  (Bodo),  i  Huntei''s  Comparative  Dictionary  of  the  Lan- 
guages of  India  and  High  Asia,  London  1868,  og  hos  Damant  anf. 
st.  s.  254.  Om  sprogets  grammatiske  bygning  og  nojagtige  lydfor- 
hold er  der  derimod  hidtil  kun  fremkommet  yderst  tarvelige  oplys- 
ninger (nogle  lidet  tilgængelige ,  i  Indien  udkomne  grammatiske  ar- 
bejder om  beslægtede  sprog  anføres  i  Techmers  Internat.  Ztschr.  f. 
allg.  Sprachwiss.  II,  s.  81),  og  nedenstående  skildring  får  af  denne 
grund  en  så  meget  storre  interesse.  —  De  forste  sider  af  dette  til  pro- 
fessor FausbøU  adresserede  brev  have  tidligere  været  trykte  i  tid- 
skriftet „Dahkwala"  1888,  nr.  5,  s.  106  ff.;  redaktionen  har  imidlertid 
ikke  taget  i  betænkning  at  optage  det  hele  her  i  sammenhæng,  så 
meget  mere  som  de  to  tidskrifters  læsekredse  for  storste  delen  turde 
være  temmelig  forskellige.  V.  Th.j. 


Ifølge  den  Engelske  Regjerings  sidste  Census  tæller 
Indiens  Urbefolkning  omkring  75  Millioner  Mennesker. 
Disse    ere    delte    i    omkring    200    Stammer    og    tale    næsten 


224  I---  O.  Skrefsrud: 

lige  saa  mange  forskjellige  Sprog,  naar  man  regner  temme- 
lig afvigende  Dialekter  som  Sprog. 

En  Del  af  disse  Stammer  har  mere  eller  mindre  været 
udsatte  for  arisk  Paavirkning  og  har  ogsaa  delvis  antaget 
PTindu-Sæder.  medens  andre  derimod  med  Held  have  bevaret 
deres  Eiendommelighed ,  og  selv  deres  Sprog  har  holdt  sig 
temmelig  frit  for  arisk  Paavirkning.  Til  disse  sidste  høre 
unægtelig  Kharwarerne ,  d.  e.  Cole -Stammerne  og  San- 
thaierne. 

Disse  Stammer  vil  jeg  imidlertid  gaa  forbi  idag,  for 
siden  at  beskrive  dem  noiere,  og  begynde  med  det  næsten 
ukjendte  Mech-folk.  Denne  Folkestamme  tæller  omkring 
1  Million  Sjæle  og  bor  i  Assam,  fra  Jalpaiguri  ved  Khoch- 
behar  i  Vest,  næsten  op  til  Debrngar  imod  Øst,  fra  Brahma- 
putra  mod  Syd  til  Himalayarne  mod  Nord. 

Dette  Folks  Physiognomi  er  dels  mongolsk  dels  kau- 
kasisk. Grunden  til  denne  Forskjellighed  i  Physiognomien 
kjender  Mech-folket  selv  ikke;  men  den  Kjendsgjerning,  at 
Folket  er  inddelt  i  tiere  Stammer,  giver  os  maaske  de  fornødne 
Oplysninger.  Medierne  ere  nemlig  inddelte  i  7  forskjellige 
Stammer,  og  det  er  sandsynligt,  at  L'olket  i  forhistoriske 
Tider,  medens  de  endnu  boede  paa  Nordsiden  af  Himala- 
yarne, dannedes  til  en  Nation,  ved  at  flere  forskjelligartede 
Stammer  slog  sig  sammen  til  eet  Folk.  Mecherne  sige 
nemlig  selv,  at  de  engang  levede  paa  Nordostsiden  af  Hima- 
layabjerget og  der  dannedes  til  eet  Folk. 

Med  deres  egentlige  Historie  maa  jeg  vente,  indtil  jeg 
kjender  den  noiere,  og  kun  indskrænke  mig  til  Folket,  som 
det  nu  er,  og  til  deres  Sprog. 

Mechfolkets  Forfatning  er  patriarkalsk,  og  den  øverste 
Ledelse  ligger  i  Stamuiehoveders  Hænder ,  som  kaldes 
Ggrak\  De  leve  i  Landsbyer,  som  have  flere  baade  Lang- 
gader og  Tværgader.  De  ernære  sig  ved  Agerbrug,  som  de 
kjende  udmærket  godt  og  hvori  de  endog  overtræffe  Hin- 
duerne; deres  Vandingssystem  er  fortræffeligt.  De  ere  for 
det  meste  velstaaende,  og  mange  iblandt  dem  endog,  efter 
indiske  Forhold,  rige.  Kvinderne  forfærdige  alle  deres  Klæ- 
der, ogsaa  Silketøjer,  og  det  er  forunderligt,  hvor  smagfuldt 


Mecherne  i  Assam  opf  deres  Sprog.  225 

de  lave  dem.  Mændene  ere  delvis  hoie  og  delvis  temmelig 
smaa.  Kvinderne  ere  plumpe,  sunde  og  kraftige.  Mecherne 
ere  oprigtige,  humoristiske  og  derhos  meget  fredsommelige. 
De  have  egentlig  kun  een  stor  Feil:  Drukkenskab. 

Deres  Gudsdyrkelse  er  meget  enkelt.  Den  bestaar  i  at 
give  Svin  og  Hons  til  visse  usynlige  Bjergaander,  mest  til  én, 
som  de  anse  for  deres  Skytsgud,  som  de  kalde  Shijudev  og 
som  sandsynligvis  er  identisk  med  Ariernes  Shib  eller  Mo- 
hadev.  De  andre  Guder  anses  som  Shijudevs  Tjenere  og 
staa  under  hans  Befaling.  I  Nødens  Tid  paakalder  man 
ikke  saa  meget  Shijudev  som  den  indiske  Gudinde,  Moha- 
devs  Kone,  Kali. 

Som  Verdens  Skaber  og  Opholder  kjende  Mecherne  til 
Navnet  Thakur,  som  ogsaa  er  det  Navn,  der  paa  Santhali 
betegner  den  eneste  sande  Gud.  Dog  offre  de  ikke  til 
Thakur,  da  de  anse  ham  for  god,  hvorfor  man  ikke  be- 
høver at  frygte  noget  ondt  fra  ham.  Mærkværdigt  er  det, 
at  Santhaierne  heller  ikke  offre  til  Thakur  længere,  uagtet 
deres  Traditioner  melde ,  at  Sauthalernes  Forfædre  i  den 
graa  Urtid  tjente  ham  alene. 

Naar  et  Barn  er  født ,  komme  Mecherne  af  Landsbyen 
sammen  og  give  det  Navn,  men  der  staar  ellers  ingen 
religiøs  Ceremoni  i  Forbindelse  dermed. 

Naar  en  ung  Mand  ønsker  sig  en  Kone,  gaar  han  først 
omkring  fra  Landsby  til  Landsby  for  at  udsøge  sig  en. 
Naar  han  har  fundet  en,  som  behager  ham,  tager  han  med 
sig  en  20—30  Mænd  og  gaar  til  Landsbyen,  hvor  Pigen  er, 
og  simpelthen  røver  hende.  Det  hænder  da  ikke  sjælden, 
at  Pigens  Forældre ,  hvis  de  ikke  kunne  lide  den  unge 
Mand,  samle  en  stor  Mængde  sammen,  give  ham  med  haus 
Ledsagere  en  god  Dragt  Prygl  og  jage  dem  ud  af  Lands- 
byen. Hvis  derimod  den  unge  Mands  Parti  er  det  stærkeste, 
tage  de  Pigen  med  Magt  ved  høi  lys  Dag  og  føre  hende 
hjem.  Hans  Forældre  sammenkalde  da  Venner  og  Naboer 
til  et  Festmaaltid.  Pigens  Forældre  blive  ogsaa  indbudne. 
Naar  Spisen  er  færdig,  sættes  de  to  lykkelige  iigeoverfor 
hinanden,  og  Bruden  rækker  derpaa  Brudgommen  hans  Ris. 
Dette  udgjør  Vielsen. 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     IX.  15 


226  L.  O.  Skrefarud: 

Pigens  Forældre  have  allerede  før  Giftermaalet  mod- 
taget Størsteparten  af  Kjøbeprisen,  som  varierer  fra  60  til 
300  Rupis,  alt  efter  som  den  unge  Mand  er  rig  eller  fattig. 
Ofte  faar  han  ogsaa  Pigen  for  intet.  Ikke  sjælden  dog  maa 
han,  hvis  han  ikke  kan  betale  for  sig,  tjene  hos  sin  Sviger- 
fader i  7  Aar.  Hvis  Svigerfaderen  iugen  Drengebørn  har 
og  han  lider  sin  Svigersøn,  giver  hau  ham  hele  sin  Formue, 
naar  han  bliver  gammel.  I  modsat  Tilfælde  tilfalder  Arven 
Svigerfaderens  Slægtninge. 

Mecherne  elske  Drik,  Musik  og  Dans.  De  tilberede 
selv  deres  Brændevin  af  Ris.  Deres  Dans  er  mangeartet, 
men  den  fornemste  Dans,  de  have,  er  en  Efterligning  af  Paa- 
fuglene,  naar  de  parres.  De  have  ikke  faa  deilige  Melodier, 
ikke  blot  i  MoU,  men  ogsaa  i  Dur,  som  er  meget  sjældent 
blandt  disse  vilde  Stammer.  Deres  fornemste  musikalske 
Instrumenter  ere  en  Art  af  en  lang  Tromme,  Fløite  og  Violin. 
Disse  lave  de  selv.  Deres  Violin  har  4  Strænge,  hvoraf 
Kvinten  er  høit  e,  Bassen  lavt  E,  og  Mellemstrængene  staa 
begge  i  a.  Deres  Fløite  begynder  i  D.  Derfra  8^*  g,  a,  h 
og  c.  Fløiten  har  kun  5  Hul,  3  for  den  venstre  og  2  for 
den  hoire  Haand.  De  spille  admærket  baade  paa  Fløite  og 
Violin. 

Mændene  ere,  lig  Hinduerne,  klædte  i  Bhuti  og  Chador. 
Det  første  af  disse  er  et  Stykke  Tøi  bundet  om  Livet  og 
Benene  til  en  Art  af  Benklæder,  medens  deres  Chador 
kastes  over  Skuldrene  til  en  Art  af  Toga.  Kvinderne  klæde 
sig  i  Saris,  et  Stykke  Tøi,  som  de  binde  om  Livet  under 
Armene,  hvorved  de  have  Hænderne  frie. 

Kvinderne  ere  store  Yndere  af  Smykker,  saasom  Arm- 
baand,  Fingerringe,  Ørenringe,  Næseringe  og  Halsbaand. 
Selv  Mændene  pryde  sig  med  lignende  Smykker,  med  Und- 
tagelse af  Næseringe,  som  de  udelukkende  overlade  til  Kvin- 
derne. Mech-Kvinderne  ere  ikke  skredne  saa  langt  frem  i 
Civilisation ,  at  de  lig  Santhai  -  Kvinden  bære  Chignon  i 
Haaretl 

Naar  en  Mech  dør,  bliver  han  enten  begravet  eller 
kastet  i  Floden  eller  brændt.     Ligbrænding  er  dog  en  Skik, 


Mecherne  i  Assam  og  deres  Sprog.  227 

de  have  lært    af   Hinduerne ,    og    det    oprindelige    var    Be- 
gravelse. 


Mech-Sproget  hører  til  det  agglutinerende  Stadium 
og  har  29  Lyd,  af  hvilke  8  ere  Vocaler  og  21  Consonanter. 
Der  er  flere  af  disse,  som  ere  eiendommelige  for  Mech- 
sproget,  og  tre  Lyd,  som  hidindtil  troedes  at  være  eien- 
dommelige for  Kharwarsprogene. 

Vocaler : 
a,  æ,  c,  «,  å,  o,  o,  u. 

Med  Undtagelse  af  o  ere  de  andre  Vocaler  lig  vore 
Skandinaviske.  Dette  o  er  et  neutralt  o,  paa  samme  Maade 
som  det  sidste  e  i  gjore  er  et  neutralt  c.  Denne  Lyd  er 
mere  o  -  lig  end  det  Engelske  o  i  nation ,  idet  Læberne 
bringes  nærmere  hinanden,  end  Tilfældet  er  ved  Udtalen  af 
den  Engelske  Lyd. 

Consonanter: 

Gutturaler  li;  hh,  7,  n,  n\  Z,-' ; 

Palatal  j ; 

Dentaler  t\  n,  n';  /,  r,  r'; 

Cerebraler  Ih,  d; 

Labialer  />',  i)//,  h,  m,  m' ; 

Sibilant  sh. 

Ved  Gutturalerne  h,  kh  og  g  er  intet  at  bemærke,  da 
Lydene  ere  lig  vore;  n  er  vort  ng  i  Seng;  /i'  er  lig  den 
foregaaende  Lyd,  med  Undtagelse  af  at  Lyden  bliver  af- 
brudt hurtigt  ved  Udtalelsen  af  sidste  Halvdel,  idet  Aanden 
drages  indad ;  h'  er  et  halvt  k  med  samme  korte  Afbrydelse 
i  Udtalen,  som  er  Tilfældet  ved  ti.  Naar  man  hører  Be- 
duinerne udtale  Arabisk,  hører  man  en  lignende  kort 
Afbrydelse  i  Udtalen,  og  jeg  tror  at  have  bemærket  noget 
lignende  hos  de  jydske  Bønder. 

Det  palatale  j  er  som  det  Sankritiske  rene  j  sT. 

15* 


228  L.  O.  Skrefsrnd: 

Mechsproget  har  intet  dentalt  t,  med  Undtagelse  af  det 
halve  t\  som  ogsaa  har  den  Eiendommelighed,  at  Udtalen  i 
Enden  afbrydes  kort.  Dette  er  ogsaa  Tilfældet  med  r\  som 
ellers  er  et  rent  dentalt  r  med  Undtagelse  af  den  korte 
Afbrydelse  i  Enden. 

Det  cerebrale  th  er  ligt  det  Sankritiske  V  eller  det 
norske  t  i  „gjort",  udtalt  som  paa  Østlandet  i  Norge  o:  j6t\ 
d  er  ligt  det  Sanskritiske  3"  eller  d  i  det  Norske  „gjorde" 
O:  jodde. 

Det  labiale  p'  er  et  halvt  p,  med  den  samme  korte  Af- 
brydelse i  Udtalen  ved  Enden,  ogsaa  ni'  har  den  samme 
korte  Afbrydelse  i  Udtalen. 

Sibilanten  sh  er  som  det  Engelske  sh  eller  vort  norske 
5^;  i  skjont  eller  det  tydske  sch. 

Substantivet. 

Substantivet  i  Mechsproget  kan  siges  at  have  12  Casus, 
nemlig  1.  Nominativ;  2.  Genitiv;  3.  Possessiv;  4.  Dativ; 
5.  Accusativ;  6.  Ablativ;  7.  Instrumentalis;  8.  Locativ; 
9.    Relativ;    10.   Inclusiv;    11.    Locativ-Genitiv;    12.   Vocativ. 

Singularis. 


Nom. 

hinjao-aW 

Kvinden 

Gen. 

hinjao-ni 

Kvindens 

Poss. 

hinjao-hoV 

Kvindens  (hun  har) 

Dat. 

hinjao-npF 

til  Kvinden 

Acc. 

hinjao-hhgu 

Kvinden 

Abl. 

hinjao-n  iphraik'' 

fra  Kvinden 

Instr. 

hinjaO'jgn' 

ved,  med,    gjennem  Kvinden 

Loc. 

hinjao-niaoW 

i,  paa,  til  Kvinden 

Rel. 

Mnjao-gik' 

i  Henseende  til  Kvinden 

Incl. 

hinjao-ginp 

med,  saavelsom  Kvinden 

Loc.-Gen. 

hinjao-nlaoni 

indeni  Kvinden 

Voc. 

g  hinjao! 

0  Kvinde  I 

Pluralis 

dannes  ved  at  tilfoie  phgi\  altsaa: 

hinjao-phgr-ah''  Kvinderne  o.  s.  v. 


Mecherne  i  Aasam  og  deres  Sprog.  229 

Nominativ  er  som  vor  Casiis  af  samme  Benævnelse. 
Genitiv  bliver  brugt  baade  til  at  betegne  Ophav  (Verdens 
Skaber)  og  Besiddelse  (Mandens  Hus).  Possessiv  bruges  til 
at  betegne,    at    man  har   noget,    som  det  latinske  Est  mihi 

og  det  hebraiske  y.  Dativ  har  ren  dativisk  Betydning 
(jeg  bringer  ham  Hesten;  jeg  bragte  hende  Kaaben). 
Accusativ  bruges  som  vor.  Ablativ  bruges  kun  i  Betydning 
af  Separation  (han  kommer  fra  Byen),  ikke  tillige  som 
Instrumentalcasus.  Instrumentalis  bruges,  foruden  til  at  be- 
tegne Middel  (med,  ved,  gjennera),  ogsaa  som  Associativ 
(sammen  med).  Locativ  betegner  baade  en  Hvilen  paa  et 
Sted  og  en  Bevægelse  mod  noget,  og  endelig  har  den  Bi- 
betydningen af  ved  (han  er  i  Huset,  han  gaar  til  Byen, 
ved  Guds  Naade  er  jeg  vel).  Relativ-Casus  betegner  en 
Forbindelse  med  eller  et  Hensyn  paa  noget  (han  blev  døbt 
i  Guds  Navn,  jeg  sendte  noget  i  hans  Navn;  man  siger  saa 
ogsaa  paa  Mechsproget).  Inclusiv-Casus  betegner,  at  noget 
includeres,  bliver  indbefattet  i  (han  bragte  Træet  tillige- 
med Grenene;  han  kjøbte  Ageren  tilligemed  Grøden). 
Locativ-Genitiv  betegner,  at  noget  er  indeni  noget  andet, 
men  ikke  nødvendig  hører  dertil :  no-ao-ni  ^)  manshi-phor-ak' 
o:  Hus-i-ets  Folk,  Hus-indrets  Folk,  d.  e.  Folket  i  Huset. 
Vocativ  behøver  ingen  Forklaring. 

Adjectiverne. 

Disse  declineres  almindeligvis  ikke.  De  sættes  under- 
tiden foran,  undertiden  efter  Substantivet,  og  i  sidste  Til- 
fælde har  Substantivet  ikke  Casusendelsen,  men  Adjectivet. 
Manshi  er  Mand,  Menneske,  gaham  er  godt,  god,  og  nu  er 
at  se:  An  manshi  gaham-hliou  nu-baiJi  O:  jeg  saa  en  god 
Mand.  I  første  Tilfælde  hedder  det  saa:  Gaham  manshi- 
khgu  nu-haili'  an  o;  jeg  saa  et  godt  Menneske,  eller  det  gode 
Menneske. 

Adjectivernes  Comparation  sker  paa  følgende  Maade: 
shari  eller  khuri,  der  betyder  saa  meget  som  „end",  sættes 
efter  Substantivet,  som  staar  i  Dativ,  og  shin,  som  betyder 
„mere",  sættes  efter  Adjectivet:  an-nok' -khiiri  bip  gaham-shin 


^)    [Således  i  mskr.J 


230  L-  O.  Skrofanid: 

O:  mig-end  han  god-mere  (er),  han  er  bedre  end  jeg.  For 
at  betegne  Superlativ  sætter  man  hpi,  o:  alle,  foran  JcJfuri; 
Bip  hpi-iwJc'-Jchtri  galiam-shin  o:  han  er  bedre  end  alle, 
bedst. 

Numeralierne 

gaa  op  til  8,  siden  bruges  Bengali-formerne.  1.  .s7«,  2.  nai, 
'å.  thani,  4.  hri,  5.  ha.  6.  dok\  7.  shini,  8.  khcin\  Disse 
sættes  efter  Ordet. 

Pronominerne. 


Sing. 

Plur. 

1  Pers. 

an  jeg 

jon  vi 

2      — 

non  du 

npn-shpr  I 

2      — 

ngn-than  De 

npn-thani-phpr  I 

3      — 

1)1  han,  hun 

hi-shor  de 

3     — 

/;/  det 

hi-phpr  de  (Ting) 

Et  g  sættes  ofte  efter  hvert  af  disse  Pronominer:  arm, 
ngnp  o.  s.  v.  Om  dette  kun  er  for  Vellydens  Skyld,  eller 
om  det  danner  et  forlænget  Pronomen,  ved  jeg  ikke. 

Relative  Pronominer. 

Saavidt  jeg  kan  skjønne ,  har  Mechsproget  egentlig 
ingen  relative  Pronominer.  Vistnok  bruges  nn  jc  og  jae  som 
saadanne;  men  disse  ere  kun  laant  Gods.  Mecherne  bruge 
Participier  for  at  udtrykke  det  relative  Forhold:  DinpiJv 
phpi-nai  manslii-ali'  an-ni  hhuthmn  o:  (Den)  idag  kommende 
Mand  (er)  min  Slægtning. 

luterrogative  Pronominer. 

Shpr  hvo? 
ma  hvad? 
håhe  hvilken? 
Disse  declineres  som  Substantiver. 

Demonstrative  Pronominer. 

Be  denne,  dette; 
hpi  hin,  hint; 
hi  den,  det. 
Disse  declineres  ikke. 


Mecherne  i  Åssam  og  deres  Sprogø. 


231 


Mechsproget  bar  som  andre  Sprog  en  Mængde  adjectivi- 
ske  Pronominer. 


Indefinit  Præsens 
Definit  Præsens 
Decisivt  Præsens 

Consecutivt  Præsens 
Conditionalt  Præsens 

Impendent  Præsens 

1.  Aorist 

2.  Aorist 
Futurum 
Indefinit  Præteritum 

Imperfectum 

Decisivt  Præteritum 

Frequentativt  Præteritum 
Conditionalt  Præteritum 

Impendent  Præteritum 

1.  Plusquamperfectum 

2.  Plusquamperfectum 
Infinitiv 

Partic.  aoristi 
Conditionalt  Participium 

Adverb.  Participium 
Supinum 

Gerundium  og  Partic. 


Verbet. 

hip  than  p  han  gaar. 

hip  than-dpn  han  gaar  nu,  er  gaaende. 

hip  than-nplv  han  vil  (er  bestemt  paa 
at)  gaa. 

hip  than-naih'  han  gaar  ellers. 

hip  than-gpu  han  vil,  vilde  gaa  (i 
det  Tilfælde). 

hip  than-np  slipi  han  er  i  Begreb 
med  at  gaa. 

hip  fhan-haik''  han  gik,  har  gaaet. 

hip  than-ak''  han  gik,  havde  gaaet. 

hip  tlian-fipn.    han  skal,  vil  gaa. 

hip  tlianp  mon'  han  gik,  pleiede  at 
gaa. 

hip  than-dpn  mpn'  han  gik  da,  var 
gaaende. 

hip  than-np  mon'  han  vilde ,  be- 
stemte sig  til  at  gaa. 

hip  than-nai  mpn''  han  pleiede  at  gaa. 

hip  t]uin-(jpii  mpn''  han  vilde  have 
gaaet. 

hip  than-np  shpi  mpn''  han  var  i  Be- 
greb med  at  gaa. 

hip  than-hai  mpn    han  havde  gaaet. 

hip  than-a  mpn^  han  havde  gaaet. 

thannpJv    at  gaa. 

than-nanpilv   havende  gaaet. 

than-hla  i  Tilfælde  af  at  gaa  eller 
have  gaaet. 

than-pi/v    fhan-pilv    gaaende  gaaende. 

nai-piW  than!  gaa  for  at  se  {nai 
at  se). 

than-naiJv   gaaende,  Oaaendet. 


232  L-  O.  Skrefsrud: 

Imperativ  than-ni  lad  mig  gaal 

than  gaa  (du)  I 
tlian-thon  lad  ham  gaal 
Præliminært  Imperativ      than-tho-ni  lad  mig  forst  gaal 

than-thok''  gaa  (du)  forsti 
than-tho-thon  lad  ham  forst  gaal 

ludefinit  Præsens  bruges  i  ganske  almindelige  Udsagn, 
saasom:  Mechfolket  spiser  Kjød,  de  drikke  Brændevin,  de 
skyde  Vildt. 

Definit  Præsens  betegner,  at  noget  gaar  for  sig,  medens 
man  udtaler  samme  om  det,  saasom :  Manden  er  nu  gaaende, 
har  allerede  begyndt  at  gaa  og  holder  paa  dermed,  medens 
man  taler  derom. 

Decisivt  Præsens  betegner,  at  man  har  bestemt  sig  til, 
vil  gjore  noget,  saasom:  Jeg  bliver  ikke  her,  jeg  vil  gaa 
hjem,  det  er  en  afgjort  Sag. 

Consecutivt  Præsens  betegner,  at  noget  vil  følge  paa  en 
anden  Gjerning.  hvis  man  gjor  den,  og  bruges  efter  at  man 
har  formanet  en  til  ikke  at  gjore  den  Gjerning,  saasom: 
Spis  ikke  deraf,  du  dør  ellers;  ror  ikke  derved,  ellers  gaar 
det  itu,  ellers  faar  du  Skjænd. 

Conditionalt  Præsens  bruges  i  den  anden  eller  sidste 
Del  af  et  conditionalt  Udsagn,  saasom:  Hvis  du  kom  til 
ham,  vilde  du  blive  meget  venligt  modtagen.  Det  bruges 
ogsaa  som  Optativ:  Ich  mochte  gern  Ihre  Tochter  fiir  meinen 
Sohn  bekommen  (sml.  til  Kone).  Det  bruges  ogsaa  paa  en 
meget  eiendommelig  Maade,  som  ikke  synes  at  staa  i  nogen- 
somhelst  Forbindelse  med  dets  conditionale  Betydning. 
Hvis  to  af  os  følges  ad,  men  den  ene  bliver  lidt  tilbage 
paa  Veien,  og  jeg  ankommer  alene,  sporger  Manden  i  Hu- 
set: Hvor  er  din  Ven?  Dertil  svarer  jeg:  Bio  phoi-ggn  han 
kommer  (strax),  vil  være  her  i  et  Øieblik.  Det  bruges  og- 
saa i  Forbindelse  med  visse  Verber  istedetfor  indefinit  Præ- 
sens: Mithi-(jgu  an  jeg  ved;  pJigi-ngk^  lia-ygn  an  jeg  kan 
komme. 

Impendent  Præsens  betegner,  hvad  man  i  visse  Sprog 
kalder  inchoativt  Præsens,  i  andre  derimod  Paulo-post-futu- 
rum,  nemlig  at  man  er  i  Begreb  med  at  gjore  noget. 


I 


Mecherne  i  Assam  o^  deres  Sprog,  233 

1.  Aorist  er  et  simpelt  Præteritum,  et  Punkt  i  Tiden 
og  bruges  baade  som  Passé  og  Perfectum. 

2.  Aorist.  Ordet  Aorist  for  denne  Tid  i  Mechsproget 
er  utilfredsstillende,  da  denne  Benævnelse  ikke  giver  En 
noget  korrekt  Begreb  om,  hvorledes  denne  Tid  bruges.  Det 
Franske  Passé  antérieur  kommer  Betydningen  nærmere,  idet 
man,  naar  man  paa  Mechsproget  benytter  denne  Form,  be- 
tegner, at  det,  som  gjordes,  er  ophævet  igjen.  Siger  man 
nemlig:  Bio  than-ak\  saa  betyder  det  vel  „han  gik",  men 
man  forstaar  tillige ,  at  han  er  kommen  tilbage.  Denne 
Form  bruges  ogsaa,  naar  man  vil  betegne,  at  noget  fandt 
Sted  for  længere  Tid  tilbage  og  har  tabt  sin  Interesse,  er 
ikke  længere  af  nogen  Vigtighed:  P^rfædrene  sagde. 

Futurum  bruges  som  vort. 

Indefinit  Præteritum  er  dannet,  som  man  ser,  af  Inde- 
finit Præsens  og  betyder  det  i  Datiden,  som  Præsens  be- 
tyder i  Nutiden,  hvorfor  det  betegner,  at  noget  fandt  Sted 
paa  en  indefinit  Maade.  Det  bruges  ogsaa  som  Frequentativ, 
men  i  mere  ubestemt  Betydning  end  det  egentlige  Frequen- 
tativ. 

Imperfectum  betegner  en  Linie  i  Tiden,  at  noget  gik 
for  sig  i  Datiden,  medens  noget  andet  indtraf:  Han  holdt 
paa  at  skrive,  var  skrivende,  da  jeg  kom. 

Decisivt  Præteritum  betegner  Villiens  Bestemmelse,  at 
man  ikke  blot  tænkte  paa  at  gjore  noget,  men  at  det  var 
afgjort,  at  man  bestemte  sig  til,  vilde  gjore  det.  Denne 
Form  betegner  intet  conditionelt,  men  noget,  man  bestemte 
sig  til:  Jeg  vilde  gaa  til  Byen,  men  min  Kone  blev  syg, 
derfor  kunde  jeg  ikke  gaa. 

Frequentativt  Præteritum.  Det  er  noget  vanskeligt  at 
forstaa,  hvorledes  den  frequentative  Betydning  i  Datiden 
udvindes  af  den  consecutive  Betydning  i  Præsens,  men  saa- 
ledes  forholder  det  sig.  Denne  Form  bruges  hyppigst,  naar 
man  vil  udtrykke,  at  man  pie  i  ede  at  gjore  noget. 

Conditionalt  Præteritum  betegner,  at  noget  vilde  have 
fundet  Sted  under  visse  Forudsætninger:  Havde  du  gjort 
dit  Arbeide  ordentligt,  saa  vilde  jeg  have  givet  dig  din 
fulde  Betaling. 


234  !-<•  O.  Skrefsrud: 

Impendent  Præt*^ritum  betegner,  at  noget  allerede  var 
i  Begreb  med  at  ske,  naar  noget  andet  indtraf:  Jeg  var 
i  Begreb  med  at  gaa  til  Byen,  da  du  kom. 

1.  Plusquamperfectum  betegner,  at  noget  allerede  forud 
var  sket,  da  noget  andet  indtraf,  og  at  det  ikke  var  blevet 
forandret:  HaD  havde  lagt  sig,  da  jeg  kom,  og  han  var 
liggende. 

2.  Plusquamperfectum  betegner,  at  noget  havde  fundet 
Sted,  da  noget  andet  indtraf,  men  at  det  var  blevet  forandret 
igjen,  førend  det  andet  indtraf:  Han  havde  lagt  sig,  førend 
jeg  kom,  men  af  en  eller  anden  Aarsag  var  han  staaet  op 
igjen,  saa  at  jeg  fandt  ham  oppe,  da  jeg  kom. 

Infinitiv  bruges  omtrent  paa  samme  Maade  som  paa 
Norsk. 

Participium  Aoristi  bruges  som  paa  Græsk. 

Conditioualt  Participium  benyttes  istedetfor  det  tinite 
Verbum  i  det  forste  Led  af  conditionale  Udsagn:  Non  than- 
hla  aribg  fhan-r/ou  o:  hvis  du  gik,  gik  jeg  ogsaa. 

Adverbialt  Participium  er  en  Fordobling  af  Supinum  og 
])eteguer  Maaden,  hvorpaa  man  ter  sig,  medens  man  gjor 
noget:  Hun  gik  grædende,  han  kom  Isende,  han  vandrer 
syngende,  idet  han  synger. 

Supinum  betegner  Hensigten  „for  at"  og  staar  i  For- 
bindelse med  Verber,  som  betegne  Bevægelse:  Han  gaar  for 
at  bade,  han  kommer  for  at  se. 

Imperativ  behøver  ingen  Forklaring. 

Præliminært  Imperativ  betegner ,  at  man  skal  gjore 
noget  forud  for  noget  andet:  Spis  forst  og  gaa  da  til  dit 
Arbeidel 

Passiv  dannes  ved  at  sætte  ja  „blive"  efter  Roden  af 
Verbet  og  saa  foie  Tidsendelserne  til:  an  nn-hailc'  jeg  saa; 
an  mi-ja-hailS  jeg  blev  seet. 

Reflexiv  findes  ikke  under  en  særegen  Form  paa 
Mechsprogct;  man  betjener  sig  af  Ordet  gao  „selv"  for  at 
udtrykke  samme:  Bip  <iao-lchou  nai-dori  han  ser  sig  selv. 

Reciprocal  udtrykkes  ved  at  sætte  jp?a?'  mellem  Ver- 
bets Rod  og  Tidsteguet:  An  hi-jgiV  hn-jplai-haiJc'  jeg  sloges 
med    ham;    hi-jgn     hi-jgn'    rai-jglai-haik''     de    to    samtalede, 


Mecherne  i  Assam  o^  deres  Sprop.  235 

talte  meci  hinanden  ;  rai  or  at  tale,  rai-jolai  er  at  con- 
versere. 

Causativ  udtrykkes  paa  to  Maader,  en  Maade,  hvor 
Causativtegnet  sættes  efter  Verbets  Rod,  foruden  Infinitiv- 
mærke, og  den  anden  Maade,  hvor  Infinitivmærket  sættes 
til  Verbets  Rod  og  derpaa  Causativtegnet.  I  første  Tilfælde 
betyder  det  at  formaa,  foraarsage  til  at  gjøre  noget  og  i 
andet  Tilfælde  at  tillade  en  at  gjøre  noget:  Saheh-aJv  an- 
Jihpu  Im-ho-hailv  Herren  foraarsagede  mig  til  at  slaa;  Saheh- 
aJv  an-hhpu  bu-nok'  ho-haiJv  Herren  tillod  mig  at  slaa.  I 
Passiv  lyder  det  saaledes:  Sahch-alv  an-lchgu  hu-ja-hp-baiJc'' 
Herren  foraarsagede  mig  at  blive  slaaet;  Saheh-aK  afi-Jchpu 
bu-ja-noJv  hp-baiF  Herren  tillod  at  jeg  blev  slaaet.  Causa- 
tivtegnet er  hp  at  give. 

Conjunctiv.  Man  danner  Conjunctiv  ved  at  sætte 
gpn'  til  de  forskjellige  Tider,  f.  Ex.:  Bip  than-p-gpn'  det 
kan  være,  at  han  gaar  nu  og  da;  Bip  than-dpn-fipri'  det  er 
muligt,  at  han  nu  er  gaaende;  Bip  than-f/pu  gpn'  det  er 
muligt  han  vilde  gaa  (under  saadanne  Omstændigheder); 
Bip  tlmn-gpn'-qpn''  det  kan  hænde,  han  vil  (skal)  gaa  (imor- 
gen),  o.  s.  V.     Alle  Tider  have  Conjunctiv. 

Negativ. 

Den  negative  Form  er  forskjellig  fra  den  bejaende. 
Indefinit  Præsens  Bip  than-a  han  gaar  ikke  (aldrig); 

Definit  Præsens  Bip  than-a-hhpiM ; 

Decisivt  Præsens  Bip  than-a; 

Consecutivt  Præsens  Bip  fhan-nai-nona; 

Conditionalt  Præsens        Bip  thari-nai-nona ; 
Impendent  Præsens  Bip  than-a; 

1.  Aorist  Bip  thari-a-Jchpik'' ; 

2.  Aorist  Bip  tlian-a-khpik' ; 
Futurum  Bip  than-nai-nona ; 
Indefinit  Præteritum          Bip  than-a  mon'; 
Imperfectum                        Bip  fhan-a-khpi  mpn' ; 
Decisivt  Præteritum          Bip  than-a  mpti' ; 
Frequentativt  Præteritum  !?*(?  than-a  mpn'' ; 
Conditionalt  Præteritum  Bip  than-nai-nona  mon'; 


230  Skrefsrud:  Mecherne  i  Assam  og  deres  Sprog. 

Impendent  Præteritum     Bip  than-a  mon'; 

1.  Plusquamperfectum      Bip  than-a-lchpi  mpn' ; 

2.  Plusquamperfectum       Bip  than-a-khpi  mpn'; 
Conditionalt  Participium   than-a-hla  i  Tilfælde  af  ikkeatgaa; 
Gerundium  than-pi  ikke  gaaende. 

Jeg  forglemte  at  bemærke,  at  Mechsproget  bar  en  sær- 
egeu  Form  i  1.  Aorist  ved  Spørgsmaal :  Than-khp  na  fhnri 
dia?     Gik  han  eller  gik  han  ikke? 

1.  Aorist  har  ogsaa  en  egen  Form  i  Negativ,  naar  man 
foresatte  sig  at  gjøre  noget,  men  ikke  gjorde  det:  Bip  phpi- 
npF  thpn-a-mpu\  phpi-a-hhp  i-  shpi  han  havde  sagt,  at 
han  vilde  komme,  han  kom  ikke. 

Jeg  maa  nu  ophøre  for  denne  Gang.  Jeg  har  bedt 
Dr.  Heuman  at  skrive  en  indgaaende  kort  Fremstilling  til 
Dem  af  det  deilige  Santhalsprog,  og  det  har  han  lovet  at 
gjore 

Ebenezer  6.  4.  88. 


Anmeldelser. 


Otto  Beimdorf,  Wiener  Vorlegeblåtter  fur  archåologische  Uebun- 
gen  1888,  mit  Unterstiitzung  des  k.  k.  Ministerium  fiir 
Cultus  und  Unterricht  herausg.      Wien   1889.      12  Taf.   fol. 

Naar  Archæologien  i  vore  Dage  har  kunnet  hæve  sig  til 
selvstændig  videnskabelig  Betydning,  skyldes  dette  vel  først  og 
fremmest  den  overordentlige  Forøgelse  af  Materialet,  der  er  til- 
vejebragt ved  omfattende  og  med  den  største  Omhu  og  Nøjagtig- 
hed foretagne  Udgravninger,  men  dernæst  ogsaa  den  videnskabe- 
lige Behandling  af  Monumenterne,  idet  Kundskaben  til  dem  sta- 
dig mere  udbredes  ved  Gibsafstøbninger  og  troværdige  Afbild- 
ninger, navnlig  igjennem  Fotografien  og  ætsede  Lystryk.  Man  kan 
nu  stille  langt  større  Fordringer  end  tidligere  til  Afbildningernes 
Nøjagtighed ,  og  Undervisningen  kan  drives  methodisk  og  skole- 
mæssig. Et  fortrinligt  Hjælpemiddel  dertil  er  de  ved  de  tyske 
Universiteter  anvendte  „Vorlegeblåtter".  Ved  disse  øves  Eleverne 
i  at  se  de  antike  Billeder  fuldstændig  igjennem  i  alle  Enkelt- 
heder ,  at  forstaa  det  Fremstillede  og  i  det  vedtagne  og  almen- 
forstaaelige  Sprog  at  gjøre  rede   for  det. 

Iblandt  disse  Samlinger  indtager  det  sidst  udkomne  Hefte 
en  overordentlig  høj  Rang.  Det  er  ikke  blot  tidligere  udgivne 
Afbildninger,  der  her  ere  gjentagne,  men  flere  af  dem  gjengives 
efter  nye  Undersøgelser  af  Originalerne  med  alle  de  Rettelser, 
som  blev  en  Følge  deraf;  det  er  eu  ny  Kollation ,  der  er  fore- 
taget, og  en  saadan  har  her  ikke  vist  sig  mindre  nødvendig  end 
ved  gamle  Forfatteres  Texter. 

Den  første  Afdeling  af  dette  Hefte,  Taf.  1— VII,  inde- 
holder de  ældste  bekjendte  Vaser  med  Kunstnernavne,  først  korin- 
thiske  Vaser  af  Timonidas,  Chares  og  Milonidas ,  og  bøotiske  af 
Gamedes  og  Theozotos;  dernæst  de  attiske,  og  først  iblandt 
dem  „de  græske  Vasers  Konge",  Frangois- Vasen,  som  i  1844 
blev  funden  ved  Chiusi  og  nu  findes  i  Firenze.  Den  første 
Publication  i  Monumenti  dell'  Instituto  IV  pi.  54 — 57  er  for- 
træffelig, men  den  trængte  dog  meget  til  Eftersyn  i  det  Enkelte, 
ikke  at  tale  om  at  et  lille  Stykke  af  samme  Vase  er  blevet 
fundet  senere.  Nu  foreligger  den  i  en  lidt  formindsket  men  paa 
mange  Steder  rettet  Udgave.    Man  faar  ved  at  gjennemgaa  denne 


23b  J-  L    Ussing:   Anni.  af 

dobbelt  Respekt  for  Tegnerens  Dygtighed.  Ved  Siden  af  den 
gammeldags  Stivhed  og  Ubehjælpelighed ,  der  nødvendig  niaaUe 
findes  i  et  Arbejde,  som  sikkert  ikke  er  yngre  end  dot  6te  Aarh. 
f.  Chr.,  ser  man  ikke  blot  stor  FJid,  men  ogsaa  en  sikker  Haand 
og  en  stor  Sans  fer  Bevægelse  og  Charakteristik.  Den  nærmere 
Undersøgelse  af  dette  Monument  skyldes  især  W.  Reich  el, 
som  har  gjort  rede  for  denne  „neue  Aufnahme  der  Frangoisvase" 
i  „Archiiologisch-epigr;iphische  Mittheiluugen  aus  Oesterreich-Un- 
garn  Bd.  XII'".  Idet  jeg  udtaler  min  store  Paaskjønnelse  af 
dette  Arbejde,  kan  jeg  dog  ikke  undlade  at  fremføre  et  Par 
smaa  Udsættelser.  I  Beskrivelsen  af  Jagten  paa  det  kalydoniske 
Vildsvin  staar  der  S.  12:  „Kastor  und  Polydeukes  scheiuen  zu- 
sammen  einen  Speer  zu  handhabeu".  Dette  er  aldeles  umuligt. 
Hvad  der  her  antages  for  ét  Spyd,  danner  ogsaa  i  Tegningen 
ikke  en  lige  Linie,  men  der  er  en  lille  Brydning  i  Linien;  det 
er  to  Spyd ,  saaledes  som  Sammenligningen  med  de  følgende 
Kæmperpar  tydelig  viser.  Naar  det  S.  18  ved  Fontænebyg- 
ningen paa  Troilosbilledet  hedder:  „die  mittlere  Saule  ist  vor 
den  anderen  durch  ein  reicheres  Kapitell  ausgezeichnet",  tør 
dette  sikkert  ikke  antages  for  Forsæt,  men  kun  for  en  Flygtig- 
hed i  Tegningen ;  det  var  Personerne  mere  end  Architekturen, 
hvorom  det  gjaldt.  Endelig  findes  S.  20  en  Misforstaaelse. 
„Die  Rechte  des  Schwimmers  fasst  mit  untergesetztem  Daumeu 
nach  dem  Ufer".  Selv  om  her  havde  været  en  Strandbred, 
havde  det  været  en  lidet  hensigtsmæssig  Maade  at  gribe  efter 
den  paa.  Nej,  Manden  svømmer  i  rum  Sø,  men  han  svømmer 
saaledes,  som  Russerne  svømme  nu  til  Dags,  idet  de  kaste  først 
den  ene   og  saa  den   anden  Arm   lige  ud  foran  sig. 

Franrois- Vasen  bærer,  som  bekjendt,  Navnene  Klniui  iy^ucftrev, 
"Æ^^oT/wos  tnoleatv.  Efter  den  følger  Taf.  IV,  2  a — d  en  Skaal 
med  Indskrift  Eqvotiuo^  tnolsaev.  Om  dette  skal  læses  'Æ'^^ot/wov- 
eller  mulig  (HJe^yotifiog,  véd  jeg  ikke;  men  Tegningen  er  sikkert 
ikke  udført  af  Klitias;  den  viser  en  meget  ringere,  flottere  og 
formodentlig  senere  Arbejder.  Jeg  véd  ikke,  om  det  er  i  Erkjen- 
delsen  heraf,  at  Benndorf  i  den  medfølgende  „Verzeichniss  der 
Tafeln"  —  andon  Text  findes  ikke  —  har  givet  denne  Skaal 
Nr.  3  i  Stedet  for  Nr.  2  ;  rigtigt  er  det  i  ethvert  Fald,  at  den 
er  bleven  skilt  fra  Frangois-Vaseu ;  den  burde  maaske  skilles 
ved  flei'e  Numre.  —  De  følgende  3  Tavler  indeholde  de  inter- 
essante Vaser  med  Exekias'  Navn,  blandt  hvilke  den  vaticanske 
Amphora  med  Acbilles  og  Aias,  der  spille  Tæruinger,  særlig  ud- 
mærker sig.  Hermed  ophører  Rækken.  Do  følgende  Perioder, 
hvor  Epiktetos  og  hans  Samtidige  malede  Skaale  med  sorte  Fi- 
gurer indvendig  og  røde  udvendig,  og  endnu  mere  den  næste, 
hvor  Kunsten  kulminerer  i  Vaserne  med  udelukkende  røde  Fi- 
gurer, have  givet  os  en  saa  stor  Mængde  af  Vaser  med  Kunst- 
neres Navne  paa,  at  det  vilde  være  urimeligt  at  optage  dem 
alle;    men    det   vilde  være    højst  ønskeligt,    om   Prof.   Benndorf  i 


Benndorf,  Wiener  Yorlegeblåtter.  239 

følgende  Hefter  af  „Vorlegeblatter"  vilde  give  Udvalg  af  dem  ud- 
førte med   den  samme  ^Nøjagtighed  som   disse. 

Tavlerne  VIII  og  IX  indeholde  Bryllupsfremstillinger,  den 
første  tagen  fra  malede  Vaser,  den  sidste  fra  romerske  Sarko- 
fager. Vaserne  VIII  Nr.  1  og  7,  bekjendte  fra  Stackelberg,  frem- 
stille uden  Tvivl  Bryllupstog.  Nr.  2 ,  en  høj ,  smal  Amphora  i 
Athen  synes  at  fremstille  Brudens  Gang  til  Badet  før  Bryllupet, 
som  det  endnu  er  Skik  i  Ægypten.  3  og  4  have  kun  et  al- 
mindeligt erotisk  Indhold.  Brudstykket  5,  restaureret  Nr.  6,  er 
særlig  interessant  ved  sin  ejendommelige  Form,  hvoraf  et  Exem- 
plar  ogsaa  kan  sees  i  Antiksamlingen  i  Kjøbenhavn.  Uagtet 
Benndorf  endnu  bestandig  tvivler  —  han  kalder  det  endnu  her 
„ein  råthselhaftes  Geråth,  angeblich  Firstziegel"  —  kan  der  dog 
næppe  være  nogeu  Tvivl  om,  og  det  er  klart  udviklet  af  Stud- 
niczka  i  den  ogsaa  af  Benndorf  citerede  Artikel,  at  det  virkelig 
er  et  Fronttegl.  Det  maii  have  været  bestemt  til  at  dække  Gavl- 
spidsen over  et  lille  Trækapel  til  Ære  for  den  Afdøde ,  et  He- 
roen ,  saaledes  som  vi  finde  dem  efterlignede  i  Marmorsteler. 
Nogle  af  disse  —  der  existerer  vel  omtrent  20  Exemplarer  — 
ere  fundne  i  Grave ,  og  have  altsaa ,  i  det  Mindste  i  dette  Til- 
fælde, ikke  virkelig  været  brugte  som  Fronttegl,  men  nedlagte 
som  en  Antydning  af  det  Heroon,   der  skyldtes   den  Afdøde. 

Den  sidste  Afdeling,  Taf.  X — XII,  samler  de  forskjellige  For- 
søg, man  har  gjort  paa  at  restaurere  Polygnots  Maleri  af  Trojas 
Undergang  i  Leschen  i  Delphi  og  behandler  saaledes  et  af  de 
interessanteste  Spørgsmaal  i  den  ældre  græske  Kunsts  Historie. 
Efter  Caylus  smukke,  men  fuldstændig  i  den  moderne  Kunsts 
Aand  udførte  Restauration,  følge  Siebelis',  Gebhards ,  Lloyds  og 
Riepenhausens,  der  alle  bestaa  af  isolerede  Grupper,  henkastede  uden 
egentligt  Sammenhæng  ;  derefter  Welckers,  der  tænker  sig  en  pyra- 
midal Opstilling,  som  i  et  Gavlfelt,  hvilket  selvfølgelig  ikKe  passer 
til  en  Væg.  K.  F.  Hermanns  Anordning  i  Gottinger  Winkelmanns- 
program  1849  foreligger  ikke  i  nogen  udført  Tegning,  og  kunde 
derfor  ikke  faa  nogen  Plads  i  Vorlegeblatter.  Han  tænker  sig  3 
Rækker  over  hinanden  med  9  Billeder  i  hver;  dette  synes  heller 
ikke  at  give  nogen  Helhed.  Den  sandsynligste  Fremstilling  giver 
uden  Spørgsmaal  Benndorfs  egen  af  Kobberstikker  Michalek  op- 
tegnede Restauration.  Det  hele  Rum  er  fyldt  paa  en  meget 
sandsynlig  Maade.  Til  Tegningerne  er  der  gjennemgaaende  be- 
nyttet Motiver  fra  antike  Monumenter,  navulig  græske  Vaser. 
Kunstneren  vil  sagtens  kalde  dette  et  aandløst  Mosaik ;  men  Ar- 
chæologen  glæder  sig  over  den  virkelig  antike  Aand,  der  møder 
ham  i  disse  vel  bekjendte  Figurer ;  at  det  skulde  være  den  store 
Kunstner  Polygnots  egne  Frembringelser,  vil  han  naturligvis  ikke 
paastaa.  Indskrifterne,  hvormed  Billedet  er  forsynet,  ere  skrevne  i 
det  ejendommelige  Alfabet,  vi  kjeude  fru  Polygnots  Fødeø  Thasos; 
de  ville  derfor  kun  kunne  læses  af  dem,  der  have  studeret 
den     oldgræske    Epigraphik.       Denne  Nøjagtighed    var    formentlig 


'240  Nissen:  Anm.  af  Larssen,  Lære-  og  haandbog. 

næppe  nødvendig;  i  Delphi  er  det  dog  vel  sandsynligt,  at  Poly- 
guot  har  skrevet  med  det  samme  Alfabet,  som  ellers  brugtes 
der   og  i  det  store  civiliserede   Hellas. 

J.  L  Ussing. 


Chr.   Larsseii,     Lære-    og    haandbog    i   det  tyske  forretningssprog, 
2deD  del.      Christiania,  Cammermeyer,    1887.      338   S.   8. 

Forf.  har  i  denne  Bog  (1ste  Del,  der  skal  behandle  Form- 
læren, er,  saavidt  vides,  endnu  ikke  udkommen)  nedlagt  sine 
Erfaringer  fra  en  mangeaarig  Virksomhed  som  Lærer  i  tysk 
Sprog  og  Handelskorrespondance  og  leveret  et  aldeles  originalt 
Forsøg  paa  at  bygge  Indøvelsen  af  tysk  Syutax  paa  Sprogstof, 
hentet  næsten  udelukkende  fra  Forretningssproget.  Hans  Frem- 
gangsraaade  er  den,  at  hvert  Kapitel,  som  omfatter  et  bestemt 
Kapitel  af  Syntaxen  (eller  en  Del  af  et  saadant),  begynder  med 
en  Samling  korte  Regler,  holdte  i  et  tydeligt  og  klart  Sprog 
og  —  saavidt  Anm.  kan  skjøune  efter  en  Gjeunemlæsning  —  i 
korrekt  Form,  ledsagede  af  korte  tyske  Exempler  med  norsk 
Oversættelse ;  derefter  en  større  Exempelsamling  med  lige  over- 
for staaende  Oversættelse,  saa  en  Samling  norske  Exempler  til 
Oversættelse  paa  Tysk,  og  endelig  Anmærkninger  af  blandet 
fraseologisk  og  grammatikalsk  ludhold;  længere  frem  i  Bogen 
indskydes  korte  ,  formularagtige  tyske  Forretningsbreve  med 
Oversættelse,  efterhaandeu  længere  og  vanskeligere  Breve.  Efter 
at  saaledes  hele  Syntaxen  er  indøvet  ved  Regler,  Exempler  og 
Oversættelse  til  Repetition  af  det  lærte,  meddeler  Forf.  S.  233 
— 259  en  Samling  tyske  Breve  over  de  forskjellige  i  Forretnings- 
livet forekommende  Emner,  formentlig  bestemte  til  Indøvelse  af 
den  forskjellige  Udtiyksmaade  i  Norsk  og  Tysk,  maaske  ogsaa 
til  Udenadslæren;  derpaa  S.  260  —  291  en  Samling  norske  For- 
retningsbreve til  Oversættelse  paa  Tysk,  med  tilhørende  An- 
mærkninger ;  derefter  en  kort  Samling  Formularer  til  tyske 
Forretnings-Dokumenter,  og  endelig  en  alfabetisk  Ordfortegnelse 
paa  38  Sider  med  skematiske  Oversættelser  og  Henvisninger  til 
de  Steder  i  Texterne,   hvor  Ordet  har  været  brugt  og  forklaret.  — 

Et  Arbejde  som  dette  kan  naturligvis  kun  bedømmes  rette- 
lig ved  fortsat  Brug,  og  Anm.  skal  derfor  indskrænke  sig  til  den 
Bemærkning,  at  Bogen  ved  Gjennemlæsuingeu  gjør  et  godt  og 
paalideligt  Indtryk ;  hvorvidt  Forf.  har  løst  den  Opgave,  han  har 
sat  sig,  „at  forene  Theori  og  Praxis'',  anderledes  og  bedre,  end 
dette  kan  ske  ved  andre  Stiløvelser,  kan  Anm.  ikke  bedømme, 
men  derimod  vel  skjønne,  at  han  her  har  skabt  et  fortræffeligt 
Læremidilel  for  det  Institut,  han  forestaar.  Bogen  er,  hvad 
Papir  og  typografisk  Udstyrelse  angaar,  et  Mønster  paa  en 
Lærebog. 

C.  A.  Nissen. 


Adnotationes  Lucianeae 

Scripsit  Pi.  Nilen. 


I.    De  tribus  Luciani  codicibus  ab  loanne  Bhoso  scriptis. 

Inter  graecos  illos,  qui  XV  saeculo  in  codicibus  descri- 
bendis  versabantur,  nemo  maiorem  numerum  librorum  sub- 
scriptorum  reliquit  quam  loannes  Rhosus  Cretensis  ^),  quem 
a.  1447 — 1450  innumeros  scripsisse  codices  testatur  Gardt- 
hausen^).  Ex  his  codicibus  cum  unum  Venetiis  ante  duos 
annos  inspexissem,  nota  mihi  iam  erat  Rhosi  manus,  cum 
mense  novembri  a.  1888  Valentini  Rose  V.  Cl.  commendatione 
mihi  permissum  est  liberaliter,  ut  bibliothecaé  Gorlicensis 
Milichianae  codicem  Lucianeum  in  bibliotheca  regia  Beroli- 
nensi  examinarem.  Collatis  quae  e  codicibus  Rhosianis 
optime  repraesentaverunt  Sabas,  Watteubach,  Omont  — 
Zanettianae  autem  tabulae  praesto  tum  non  erant  in  biblio- 
theca Berolinensi  —  mihi  persuasi  a  Rhoso  scriptum  esse 
codicem  illum,  de  eaque  re  dubitari  non  posse  vidi,  cum 
Venetiis  Rhosi  codices  Marcianos  iterum  inspiciens  ea  contu- 
lissem,  quae  e  Gorlicensi  delineaveram.  Membranarum 
genus  plane  idem  est  atque  in  codicibus  Rhosi  nomine  sub- 
scriptis,  iidem  litterarum  ductus,   iidem   colores  rubricatorii, 


')  Non  sibi  constat  Rhosus  in  nomine  scribendo;  subscribit  enim,  ut 
haec  adferam,  in  cod.  Marc.  Zan.  gr.  CCLXXX  /tiQl  ....  Itadwov 
nqta^vtéqov  ^waov  (sic)  tov  xQijrog-,  in  cod.  Marc.  Zan.  gr.  CCCL.XXXIV 
åia  /«(ooi-  e/xov  Iwdvvov  ^uaov  (sic)  toii  y.Qtjtog — •  Maximam  autem  fuisse 
illis  tempoiibus  in  personarum  nominibus  scribendis  inconstantiam 
notum  est. 

^)  Griech.  Palaeographie,  Leipz.  1879,  p.  326  et  327,  ubi  codices  a 
Rhoso  scripti  subscriptique  enumerantur. 

Nord.  tidskr.  f.  filol.    Ny  række.     IX.  ■  Jg 


242  N.  Nilen: 

eadem  constitutio  indicis,  eadem  fere  omnia  quae  eadem 
esse  possunt. 

Satis  accurate  descriptus  est  hic  codex  in  maiore  editions 
lacobitzii^),  qui  cum  codicem  ipse  contulisset  totum^),  de- 
scriptiones  Schneideri  atque  Antonii  breviter  complexus  est. 
Antonii  autem  libellum,  ut  qui  exteriorem  codicis  descrip- 
tionem  habeat  plenam  atque  fere  accuratam,  ne  post  laco- 
bitzium  quidem  neglegere  licet. 

De  aetate  codicis  A  haec  håbet  Schneider:  ^Manus  a 
primo  ad  extremura  omnia  ....  exaravit,  litteris  formae 
recentioris,  qualis  seculi  14  erat  ....';  haec  autem  Geissleri 
verbis  usus  Anton:  ^Literarum  formå  plane  eadem,  quae  in 
bibliotheca  D.  Marci  a  Zanetto,  Specimine  I.  Sec  XV  ex  cod. 
CCCLXXXIV  delineata  conspicitui'^). 

Contuli  ex  A  paucos  tantummodo  libros  librorumque 
partes  vidique  bene  eum  esse  a  superioribus  collatum.  Itaque 
ea  quae  in  singulis  libris  vel  praetermissa  ab  illis  vel  per- 
peram  lecta  inveni,  in  aliud  tempus  reservabo  adferamque 
pauca  quae  in  cod.  A  describendo  non  commemoraverunt 
superiores  *). 

In  indice  codicis  numeri  quidam  XV  vel  XVI  saeculo 
scripti  sunt,  quos  ita  recensebo,  ut  appareat,  ad  quos 
Luciani   libros  pertineant.     Stichometrici  non   possunt   esse 


')  Lucianos  ex  rec.  Caroli  lacobitz,  Vol.  I,  Lips.  1836,  Praef.  p. 
VII— XII. 

-)  Codicem  A  —  sic  autem  post  lacobitzium  vulgo  notant  codicem 
Gorlicensem  —  contuleruut  ante  me:  I.  G.  Geissler,  C.  E.  Ch. 
Schneider,  C.  Th.  Anton,  E.  Struve,  C.  lacobitz,  Franc.  Fritzsche, 
lul.  Sommerbrodt  et  Antonio  teste  (antequam  in  nostra  custodia 
esset,    Leigh  Prof.  . . .  .,  deinde  Heyne  Gottingensia'. 

^)  Haec  ab  Antonio  dici  et  lacobitzium  videtur  fugisse  et  P'ritzschium, 
quorum  uterque  Gorlicensi  plurimum  tribuit  in  textu  constituendo. 
Codex  autem  ille  Marcianus  a  Rhoso  scriptus  est.  In  eadem  via 
atque  me  fuisse  iam  Geisslerum  vidi  post  Gorlicensem  examinatum 
Rhosique  manum  agnitam;  nam  Antonii  librum  primo  non  con- 
tuleram. 

^)  Fritzschii  verba  —  Lucianus,  Vol.  I  P.  I,  Rostochii  1860,  Praef.  p. 
III  —  eiusmodi  sunt,  ut  veri  simile  sit  Antonii  librum  ab  eo 
inspectum  non  fuisse. 


Adnotationes  Lucianeap.  243 

hi  numeri^);  ad  nullum  meorum  codicum  —  sexaginta  autem 
Luciani  codices  perlustravi  —  possunt  pertinere;  Paulus 
Vogt  Cl.  V.,  qui  de  multis  ipse  quoque  codicibus  Lucianeis 
disseruit,  ne  ex  suis  quidem  ullum  esse  me  docuit,  qui  tantum 
numerum  paginarum  haberet:  at  cum  baud  dubium  esse 
videatur,  quin  ad  alium  quendam  librorum  orainem  pertine- 
ant,  in  conspectu  eos  posui,  ut  in  ceteris  quoque  codicibus 
examinandis  respici  possent.  Vides  autem  neque  omnes  libellos 
numeris  instructos  esse  et  a  Vulg.  VIII  dialogo  quodam 
orsum  esse^),  si  ad  quem  codicem  referuntur  numeri  illi. 

In  marginibus  saepissime  occurrunt  singula,  bina,  terna 
puncta.  Horum  non  exigua  pars,  quae  ad  leviores  scribendi 
errores  indicandos  pertinebat,  erroribus  a  Rhoso  ipso  cor- 
rectis  erasa  est;  qua  re  adducor,  ut  ea  quoque  puncta,  quae 
adhuc  in  marginibus  exstant,  a  Rhoso  scripta  esse  credam. 
Eam  autem  manum,  quae  secunda  appellatur  et  a  lacobitzio 
et  a  Fritzschio,  saepius  Rhosi  ipsius  esse  mihi  persuasi  suspi- 
corque  nullam  aliam  manum  in  textu  corrigendo  versatam  esse. 

Mutilatus  est  in  fine  codex  A  neque  ultimos  libros  con- 
tinet  ex  iis,  quos  nira^  ille  indicat;  tegumentum  autem  eius, 
quod  XVI  saeculi  speciem  prae  se  fert^),  adeo  apte  codicem 
continet,  ut  non  post  eum  hoc  tegumento  compactum  nltimi 
illi  libri  abscindi  potuerint. 

Scholiis  carere  Gorlicensem  Antonii  verbis  usus  tradit 
lacobitz*),  suis  Fritzsche'').  Håbet  autem  hic  codex  cum 
adnotationes  paucas  tum  scholium   ad  Vulg.  XXIX   initium 


')  Satis  erit  adferre  quod  in  editionibus  Aldinis  octo  paginas  capit 
Vulg.  XXVII,  unam  paginam  et  dimidiam  Vulg.  LIII;  horum 
autem  libellorum  451  ille  håbet  ascriptum  in  indice,  hic  709. 

^)  Numeri  autem  1,  2,  3,  4,  5  al.  vetant  de  miscellaneo  quodam  codiee 
cogitare,  nisi  statueris  eiusmodi  codicem  aliquem  a  Luciani  dia- 
logis incepisse  aliorumque  scriptorum  libros  hic  illic  interiectos 
habuisse. 

^)  Simillimum  est  tegumentis  codicum  quorundam  Miegianorum 
bibliothecae  Upsaliensis,  quos  suo  aere  paratos  a.  1648  Argentorato 
secum  in  Sueciam  transportavit  loannes  Scheffer,  Haec  autem 
tegumenta  XVI  saeculi  esse  constat. 

■*)  Lucianus,  Vol.  I,  Lips.  1836,  Praef,  p.  IX. 

')  Lucianus,  Vol.  I  P.  I,  Rostochii  1860,  Praef.  p.  III. 

16* 


244 


N.  Nilen: 


pertinens  fieXirrj — roSe  quod  recte  ex  eo  in  alio  volumine  ad- 
fert  lacobitz  ipse^). 

Conspectum    numerorum    liunc   in    modum    ordinandum 
censui :  ^) 


Ordo  libro- 

Numeri ascripti 

Ordo  librorum  ad 

numeros  ascriptos 

coustitutus 

1 i 

rum  qui  est 
in  codice  A 

o 
'u 

o 

a 

i 

Ordo  librorum  vuigabus 

(3) 

406 

19 

XXVI.  Ver.  hist.  I 

(4) 

451 

20 

XXVII.  Ver.  hist.  II 

(5) 

813 

31 

LXVI.  Navigium 

(8) 

709 

26 

LIII.  Hippias 

(18) 

879 

33 

c.     1—9 

(19) 

894 

34 

c.  10—12 

(23) 

903 

35 

LXX.  Satur- 

c.  19—24 

(24) 

911 

36 

nalia 

c.  25—30 

(25) 

914? 

37 

c.  31—35 

(26) 

923? 

38 

c.  36—39 

.      (32) 

530 

22 

XXXVII.  Demonax 

(33) 

778? 

29 

LXII.  Longaevi 

(34) 

500 

21 

XXXIV.  Lexiphanes 

(36) 

334 

18 

XXV.  Quom.  hist.  conscr. 

(37) 

801 

30 

LXIV.  De  dipsadibus 

(42) 

14 

6 

VIII,xx.  Dear.  iud. 

(45) 

100 

17 

XII.  Charon 

(51) 

716 

27 

LVm.  Adv.  Ind. 

(55) 

862 

32 

LXXIV.  Deor.  conc. 

(56) 

559 

23 

XLV.  Gallus 

(57) 

619 

24 

XL  VII.  Bis  acc. 

(59) 

672 

25 

LI.  Rhet.  praec. 

(62) 

749 

28 

LXI.  De  domo 

')  Lucianus,  Vol.  IV,  p    134,  Lips.  1841. 

-)  De  iis  nuraeris  non  mihi  constat  satis,  quibus  ?  ascripsl. 


Adnotationes  Lucianeae. 


245 


Ordo  libro- 

Numeri  ascripti 

c«    ^ 

5  fc,  0 

S-i       flC       r^ 

rum  qui  est 
in  codice  A 

Ordo  libro 

numeroa  a 

constiti 

Ordo  librorum  vulgatus 

c3 
O 
"Cl 

3 

o 
o 

s 

(4) 

30 

7 

XXIV 

(7) 

3 

1 

III 

(67) 

(12) 
(14) 

4 

6 

2 
3 

VIII.  Dial.  deor 

IX 
X 

(18) 

9 

4 

XIV 

(20) 

11 

5 

XVI 

(3) 

55 

12 

III 

(4) 

57 

13 

IV 

(68)^ 

(6) 

61 

15 

X.  Dial.  mort. 

XXII 

(V) 

60 

14 

XXI 

(8) 

67 

16 

XVIII 

■   (6) 

42 

8 

IX 

(69), 

(9) 
(10) 

44 
46 

9 
10 

IX.  Dial.  mar. 

X 

XI 

(14) 

48 

11 

XIV 

In  bibliotheca  Medicea  Laurentiana  duo  codices  chartacei 
exstant  Rhosi  manu  scripti,  PI.  XXXII  Cod.  XLVm  et  PI. 
LVII  Cod.  XLVI.  In  his  quoque  adeo  manifesta  res  est,  ut 
qui  Rhosi  manum  accuratius  contulerit,  dubitare  non  possit. 
Bandini,  peritissimus  ille  codicum  existimator,  qui  biblio- 
thecae  illius  codices  praeclare  descripsit,  haec  håbet  de 
LVII, XL VI:  'Codex  .  . .  chartaceus  Ms.  in  8.  Saec  XV  manu, 
ut  videtur,  Rhosi  Cretensis  exaratus'.  Miscellaneus  est 
XXXIIjXLVIII.  Foliis  1 — 39  continentur  'Theognidis  Sententiae' 
ab  alio  librario  scriptae;  Rhosi  manu  scripta  esse  fol.  40 — 123, 
quae  Lucianea  continent,  non  animadvertit  Bandini.  Hos 
autem  codices  una  cum  aliis  libris  a  me  examinatis  saepius 
tractare  opus  erit. 


24G  N.  Nilen: 


II.     Becensentur  lacunae  quaedam  in  Luciani 
libris  relictae, 

Luciani  codices  editionesque  si  accuratius  examinaveris, 
vacua  quaedam  spatia  in  textu  relicta  invenies  satis  saepe, 
ita  tamen,  ut  non  omnes  libri  eiusmodi  lacunas  habeant, 
pauci  maiore  lacuuarum  numero  insignes  sint.  Quae  res  cum 
interdum  ex  apparatu  critico  lacobitzii,  Fritzschii,  Sommer- 
brodtii  —  ut  hos  editores  adferam,  intellegitur,  tamen  a  nullo^ 
quod  sciam,  separatim  tractata  est,  cuius  rei  causam  in  eo 
ponendam  esse  opinor,  quod  parvus  numerus  lacunarum 
adhuc  fuit  notus.  Itaque  utile  duxi  de  his  lacunis  ita  agere, 
ut  in  conspectu  quodam  positae  melius  possint  atque  facilius 
recenseri.  Sequar  autem  ordinem  librorum  Lucianeorum 
vulgatum;  lemmata  e  lacobitzii  editione  Teubneriana  repe- 
tam;  lacunarum  sedem  nota  lac.  indicabo,  quam  notam  ubi 
videris  simpliciter  positam,  sic  habeto  e  lemmate  apposito 
posse  colligi.  quot  fere  litterarum  lacuna  sit  relicta;  ubi  ad 
lemmatis  litteras  non  quadrat  lacuna,  e  verbis  meis  appa- 
rebit,  quot  litterarum  esse  mibi  visa  sit.  Exitus  atque  initia 
foliorum,  paginarum,  columnarum  ;;  nota,  versuum  nota  I 
designabo. 

Vulg.  I.  S  omnium.^)  c.  7  anei  fm]  anei  lac.  1  littcrac 
relicta  énl  <1k^) 

c.    18   5i,ttq>&s(^(or  sntgQcoa&i^aExai]  Siacp&slgar,  laC.  3  fere  litter. 


1)  A'ulg.  I  non  habent  BEH  Laur.  XXXII,xm,XLViii,  LVII,XLVi 
Mut.  Pal.  LXXIII  Vat.  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii:  AFQ 
(D?NRTUVYZr)  edd.,  Fritzschii:  iidem  testes  et  <:^■^■.Q(2^),  Sommer- 
brodtii:  AC3[/'(/)'/^/J  Ups.  —  Semel  moneam  h.  1.  de  testibus  a  me 
examinatis  —  qui  sint  hi  testes,  e  conspectu  codicum  apparet  — 
alitor  a  me  tradi  interdum  atque  a  superioribus.  Quod  ubi  fit 
vel  simpliciter,  mihi  credere  licet. 

^)  unsi  sTtl  S2-  (post  et  ex  i/  corr.  erasa  est  i  nota)  liniii  (de  accentu  non 
constat)  énl  £i^  in  (P  plene  exscr.  est  «  in  mg.  cod.  <t^  unti  — 
(sic)  ser.  m.  rec. 


Adnotationes  Lucianeae.  247 

Vulg.  II.    Prometlieus  es  in  verbis.^)    c.  3  wU' ei  pj 

xttl  xdgiev  <jpatVotTo]«AAa  fi  lac.  ^ctQievxa  (potlvoiTO  Laur.  LVII, XXVIII^). 
C.    6    STTOXovfiévtj  T«  noXktt,   xoi'C  tov   dialåfov   éTU'Qovg]  énoxov^iévi]^ 

tit  lac.   SictXoyov  érmituvi]  Laur.    Conv.  Soppr.  LXXXVIII  Urb. 
CXVIII  (t«  sine  acc.  Urb.)*). 

c.    7    fial,Xov   dé  /XI/   xal   aXXo   tv  toiovto?   <paveli]v   é^ttnaTb)v\f.iciXXov 

då  xttl  lac.  é^anuTcov  rø5I.     Lacuna  10  fere  litter.  est  in  r,  15 
fere  in  ø,  2  fere  in  51,  ubi  post  lac.  novus  versus  incipit*). 

c.    7    avvTe&sixcog'   nXiiV   tJAAa]    Ffl'    avvTe&Bixévai   laC.    aXXa   Si   (et 

Marc.  CCCCXXXV?)^). 

Vulg.  III.  Nigrinus.  ^)  In  hoc  dialogo  non  paucis  locis 
lacunas  a  prima  manu  relictas  håbet  Palatinus  CLXXIV,  ubi 


1)  Vulg.  II  non  habent  ABF^/^Laur.  XXXII,xiii,XLViii,  LVIT,xlvi,li 
Mut.  Pal.  LXXIII  Ups.  Vat.  LXXVI;  habent  (t>^  sed  in  partibus 
recentioribus.  Apparatus  lacobitzii :  DE(RTUVXYZ)  edd.,  Fritz- 
schii:  iidem  et  </>(M),  Sommerbrodtii:  EM3lri2. 

^)  Rubricatorio  liquore   a  pr.   ni  f.   ra.  supra  lacunam  -i-  sci-.  est  et 

in  mg.  ~-  a).}.  si  /xsr  /aQiev  cpaivoito  xal  naXiv  liXX  cl  /nij  /UQisrta  (palvoito. 
In  nullo  alio  codice  inveni  il  /ukr^  sed  xul  omittunt  non  pauci.  Hic 
autem  locus,  ut  multi  alii  loci  lacunosi,  quos  longum  est  tractare 
h.  1,,  uberius  describetur  in  codicum  meorum  lectionibus  dispo- 
nendis. 

^)  hnoxovfiéri]  sine  lacuna  om.  Laur.  LVII,xxviii,  in  quo  cod.  aute 
tanoXXå  a  vsu  transitur  ad  vsura.     åno/ov/uh)],  (sie)  håbet  21. 

^)  ui, — (paviiiiv  sine  lacuna  om.  Laur.  LVII,xxviii,  in  ras  ur a 
håbet  E  a  pr.  m.  ser.,  si  Sommerbrodtii  verba  intellexi,  sed 
totovto  habent  et  i2a  et  Sommerbrodtio  teste  E  (m.  2) ;  forsitan  liceat 
suspicari  in  E  hoc  quoque  loco  lacunam  fuisse  eamque  a  ^m.  2' 
expletam  esse  (cfr.  Vulg.  LXXII  c.  7  et  c.  25.) 

°)  De  E  silentium  est.  S2  autem  in  hoc  libello  adeo  arte  se  applicat 
ad  E,  ut  ex  E  ipso  desci'iptus  esse  possit. 

«)  Vulg.  III  non  habent  AEFH  Laur.  LVII,xlvi  Pal.  LXXIII  Ups. 
Apparatus  lacobitzii:  BMQ(RTUVX?Y)  edd.  et  Bourdeloti  codex 
quidara  Florentinus,  Fritzschii:  iidem  et  2l/"c/>12(//-'),  Sommerbrodtii: 
Mri2  (Mut.  -^F).  Cfr  Nilen,  Luciani  codex  Mutinensis,  Ups.  1888. 
In  21  Nigrinus  ser.  est  fol.  290 — 309  et  initium  Nigrini  (c.  1  init. 
usque  ad  jtv^olfnjv)  iterum  ab  eodem  librario  fol.  404^  vs  4 — 1 
ab  imo;  quod  post  404  fuit  folium  — fuit  autem,  ut  e  quaternionis 
signo  in  scidula  residua  a  pr.  m.  scripto  apparet,  quaternionis  va 
fol.  VIII  —  abscissum  est;  fol.  404"*"  inter  finem  Vulg.  LIX  et 
Nigrini  initium  lacuna  relicta  est  inscriptioni;  quattuor  illos  versus 
delendos    esse    significavit  pr.  ni  f.   m.  ipsa.     Fol.  405^  incipit  (a 


248  N.  Nilen. 

quae  deerant  alio  atramento  suppleta  sunt.     Horum  locorum 

—  neqiie  enim  opus  est  adferre  omnes  —  nonnullos  exponam 

ita,  ut  O  ea  includam,  quae  in  lacunis  relictis  scripta  sunt. 

Epistula  n^og  Tuv]  sic  Urb.  CXVIII  n^ig  rasura  3  litter.  ;: 

rav  Mut.*). 

C.     2     anb    ^e&),«6T^/(a?    (Txrj)ijon(x)v]anu    Y^cofierQi     lac.     (T%rji.turo)v 

Pal.  CLXXIV. 

c.  2   ag  idåxei  nenoiiifiévi^   sic  LauF.  XXXII, XIII,   sed  c5?  édoxei 

lac.   4  litter.  nenoirifiévr]  Laur.  LVII,LI. 

c.  3   navza   {dir^YtianfiTjv]    Pal.    CLXXIV. 

C.  3   Tr,v   énl  Tr,g  'EUocåog]    sic   Laur.    XXXII,XIII,    sed   T»,j'   enl 

Ti,g  ....  éXlåSog  Laur.  LVII,Li.     Puncta  illa  quattuor  in  lacuna 
6  fere  litter.  a  pr.  ni  f.  m.  ipsa  scripta  sunt. 

c.    8    nequi'^m'.     /tOYK.   Ev   lé^eig]neQidj'0}v    (:  ev)     Xé(jei)g.    Pal. 

CLXXIV. 

c.    12    TfjéxpofiKi-   1,  ^lév  uQxi,]  TQéiiiouca-      lac.  3   vel   4   litter. 

i]   fiév   et  g /il    51. 

c.    20   oTt   y-niTOL  fiaQTvgo/ASVijg]  un   xal   laC.   /.lagTvgovfiévijg    Laur. 

XXXII,XLYIII^). 

C.  21  TO  dé  xctivCxaTov]  to  Ss  lac.  3  litter.  rel.  N  xaivoTutov  a^). 

C.   21    xttra{(pd)elv]   Pal.   CLXXIV. 

c.    24  TiiV   (TxeviiV  (.leTaXa/j^oivovaLJTitV   lac      (Txev),v  fieTa{§aXX)ov(Jv 

Pal.  CLXXIV. 

c.    25   et  26   Xtjuixutcjv.  åfÅshi]   hj/jucaav  lac.  9  fere  litter. 


quaternione  r(/)  Vulg.  I,  qui  liber  ut  ceteri  a.  pr.  m.  ipsa  rubrica- 
torio  liquore  inscriptus  est.  Epistula  autem  neutro  looo 
exstat  in  21.  Codex  V^  Epistulam  tantum  håbet,  non  ipsum 
Nigriaum. 

')  Hane  autem  Nigrini  partern  aut  e  Mutinensi  ipso  aut  ex  eius 
apographo  quodam  descriptam  håbet  Urb.  CXVIII,  cuius  descrip- 
tionem  brevi  editurus  sum.  De  ceteris  codicis  Mut.  in  Nigrino 
rasuris  cfr  cod.  Mut.  descriptio. 

2)  yal  enotavi,  sed  fieri  potest,  ut  xai  vel  xaC  scriptum  exstet, 

=*)  De  huius  editionis  lacunis  pauca  dicentur  infra. 

*)  Fritzsche:  ,certo  supplemento  edidi:  t»,v  axevi^v  rwv  xoXdxoy  juera- 
Ha/iiidvovai".      /uiTa^idXXovai  håbet  etiam  Q. 


Adnotationes  Lucianeae.  249 

Vulg.    IV.     ludicium    vocalium.^)      c.    4    åg^a/.(évb,)v 

naqavofieiv,    —     vniq    ■yvufpåXXav^     ocQ^ajjévcov     lac.     xva(på),(ov     LaUF. 
XIjXIII. 

C.  8  y.ttl  x6jTvfia]xal  xa  lac.  fia  Vat.  LXXVI,  qoi  in  marg. 
TTv  håbet. 

Vulg.    V.     Timon.  ^)      c.     12    nnQado&rja-u^ievog;   én    txefVovc,] 
nnQadff&rjdo^evog;   laC.    3   fere   litter.     :    én     éxetvovg   SI. 

C.    14    u8iKtt   TttVT«,    naltti  fiév   éxeXva   altiaa&aij    ccdixa   rav  .... 

nnXuL  /xsv  éxetvu  aixia  .  .  .  .  T  (codex  Poli)  teste  Fritzschio  ^). 

c.    29    xnl   dvaxc/Toxog   xul   dtatfevTtxug,]    xal    Svaxa    laC.    diacpevTi- 

xbg  Vat.  LXXXVP). 

c.    34  oluco^sa&E  i\87j  xnlToijoi/iKO^Ea&E  laC.  xairoi  Vat.  LXXXVI^). 
C.    38    énl    xecpakiiV    s^aa&elg    x-i^g    olxlag^énl    xBcpalijv    laC     t% 

olxhg  Vat.  LXXXVP). 

c      39    tf    dixélhf    vnttxovaeiai]    De    hoc    loco    lacobitz: 
^dixéXhj]   post  hane  vocem   sequuntur   in   A    septem    puncta'. 


')  Yulg:.  IV  non  habent  BE  Laur.  XXXII,XLvni,  LVII,xiii,XLVi  C.  S. 
LXXXVIII  Pal.  LXXIII.  Apparatus  lacobitzii:  AFM(TUVXYZ) 
edd.,  Sommerbrodtii :  ACM.'iH'j^i}  Mut.  Ups.  —  Hune  libellum  a 
Fritzschio  ante  multos  annos  editum  non  contuli. 

2)  Vulg.  V  non  habent  BEFHc/>  Laur  XXXn,XLViii,  LVII,xlvi,li 
C.  S.  LXXXVIII  Mut.  Pal.  LXXIII.  Apparatus  lacobitzii:  ALO 
(NRTUVXY  (Codex  Fabri')  edd.,  Fritzschii :  iidem  et  WSi,  Sommer- 
brodtii: ACM^rWSl  Ups. 

^)  adiy.ov,  ndXai  fiiv  aov  tavta  altiua&ai  ^a  et  ceterae  ante  Schmiederum* 
teste  Fritzschio,  qui  ibidem  vera  de  c  tradit.  Ex  a  nihil  adnotavi 

b   ita   habere   vidi,   c   autem   aåixa  talta   aov,   ndXai  /uiv  exeuvwv  alliua&ai 

(sic).  Exemplar  Marcianum  (n:o  38578)  ed.  Aldinae  b  in  mg.  håbet 
scriptum  Trio;  oi/v  ovx  aåi.y.a  tavta  aov  ndXai  juiv  sastia  altiaa9ai  81C, 
sed  ixtlva  ita  scriptum  est,  ut  hxeivuiv  legere  potuerit  lil^rarius  in 
compendiis  interpretandis  rudis  atque  tiro.  Similiter  autem  saepius 
erravisse  credo  editionis  c  typothetas;  cfr  quae  de  edd.  bc  ex- 
ponentur  infra.  uåixov  nuXai  fiiv  aov  tavt  sxsiva  altiaa&at.  sic  Si,  nisi 
quod    al    ex    al    fortasse    COrr.    i2^      aåtxa    tavta    aov    ndlai   fiiv    éxelva 

altiaa&ai  sic    ^  (et  qui  tavta   aov  håbet)  Ups.   et  Fritzschio   teste 
OVN  Vat.  LXXVI.      Ups.  ante  udixa  ut  ceteri  testes  håbet  no>;  ,uev 
oiix  (sic). 
*)  Fritzsche,  cuius  in  usum  hic  codex  aVj  Ignatio  Guidio  collatus  est, 
haec  håbet:  ^in  R  sic  est:  xal  dva  diaipevttxo;  spatio  vacuo'. 

dvai'.u9ei'.ro;   Si   et   V. 

")  Haec  lacuna  a  Guidio  non  observata  est. 

'')  Codex  O  traasponit  teste  Fritzschio  s'iaj&k;;  énl  xe(fa?.tjv  (,ita  O'). 


250  N.  Nilen: 

Fritzsche:  jiiiter  t»/  di)ctX/.r/  et  vnunoiatim  vacuum  est  spatium 
lineis  sex  (nou  ^septem')  expletum  in  A'^). 

c.    41    vné()vd(JOV   ^a(}v    y.ul    ii^v    nfjoaorpt^v    vn(:^)',di(JToy]vné^v&Qov 

lac,  v7ieQi]8i(nov  Vat.  LXXXVI. 

c.   44   åvdgixijg  éfinsKO/jev]  avdqiKtog  laC.  2  littsi'.  ^evw/uev  Jl,   sed 

num  vacua  iam  esset  haec  lacuna,  indicare  praetermisi. 

c.  48  ifieis^  8e  ol  7itt).tti  ^vi'i'id^eig]  Fritzsche :  .undecim  litteras 
ol  nu/.tti,  ^vvi'i  om.  R,  sed  håbet  spatium  vacuum'^). 

c.    50    ov    ^uvov    xnlog    xtt-ya&og^]    ov    (.luvov       laC.    a^a&og   Vat. 

LXXXVI  3). 

c.    56   TO)v  åXoiv  noihv  8s  i,  évveå7iQovvog\xb)V  alXcov  laC   yeox^wvog 

{o}  ni  f.  non  oi-)  Vat.  LXXXVI. 

c.    57    d>Ya&é;    ri;    ficjv    naQctxéxQova/jaij    oi    aya&e    laC.    ;    aoaxé- 

xQova/^ai  sic  enotavi  e  Vat.  LXXXVI  (a  vsu  transitur  ad 
vsum)^). 

Vulg.  VII.  Prometheus.^)  c.  10  et  11  iysivor  tisqI] 
éxelva-   lac.   2   vel.   3   litter.   nsgl  Jl  Mut. 

Vulg.  VIII.  Dialogi  deorum.'^)  V.'^)  Ex  hoc  dialogo 
paucos  eorum  locorum  adferam,  ubi  codex  si,  ut  saepe,  ver- 
suum  quorundam  exitus  umore  deletos  håbet,  ea  autem  quae 


')  Pergit  Fritzsche:  jhoc  spatium  ejusque  puncta  sex  in  A  docere 
debebant,  vocem  quandam  sex  fere  literarum  legi  non  potuisse 
eoque  omissam  esse.  plane  sic  in  cod.  Vatic.  K,  et  in  ipso  quidem 
Timone  locis  septem  modo  una  vox  modo  plures  sunt  omissae  non 
sine  spatio  vacuo.' 

^)  Hane  lacuuam  non  animadverteram ,  sed  Guidio  credendum  est, 
ut  qui  Timonem  ex  hoc  codice  videatur  contulisse  totum.  Post 
gvvt'j&eia  W  om.  y.at  sed  suprascr.  pr.  m. 

^)  Fere  idem  håbet  Fritzsche,  cuius  editio  non  ad  manus  mihi  erat 
hunc  codicem  examinanti. 

*)  Fritzsche:  ^w  ya^^j . . .  R  spatio  vacuo'.  Rectius  haec  a  me  descripta 
esse  credo. 

«*)  Vulg.  VII  non  habent  AEFH^p- Laur.  XXXII,XLViii,  LVII,xlvi,li 
C.  S.  LXXXVIII  Pal.  LXXIII.  Apparatus  lacobitzii:  B(ILMRTUVXY) 
edd.,  Fritzschii:  iidem  et  2l$i2,  Sommerbrodtii:  M/'<7>i2. 

«)  Vulg.  VIII  non  habent  E*  Laur.  LVII,xiii  C.  S.  LXXXVIU  Mut. 
Pal.  CLXXIV.  Multi  codices  non  omnes  dialogos  habent,  id  quod 
etiam  de  Vulg.  IX  et  X  dialogis  valet.  Hane  autem  rem  h.  1.  in 
singulis  dialogis  recensere  longum  est. 

')  Apparatus  lacobitzii :  ABCFLMlINTDV.^)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et 
21^.2,  aommerbrodtii:  Ar-F£>. 


Adnotationes  Lucianeae.  251 

in  .0.  evanuerunt  in  cod.  Marc.  CCCCXXXV  lacunis  relictis 
omissa  sunt.     Haec  in  (  )  ponam: 

c.    2    itjioX{inbiv    f'fié    T?,v    v6)    i   fioj]     C.    2    TavQog    {^Bvo^Evoq.)    \ 
nX]^v\    C.    2   £71^   x(e(fa);XT]v  ^oi\    C.    2    av  ds   {xal  T?y»');    xvXiy.aj.     Plura 

h.  1.  adferre  non  opus  est  ad  rem  illustrandam. 

XVII*)  c.    2  O)  "AnoUov;  I8é]  w  «7toAAov,-   lac.   4   fere   litter. 

XVIII  ^)  c.   1  ve^Qov.  oQuq]  ve^gov :  lac.  3  fere  litter.  op«?  ^. 

XXV  ^)   c.    1   ZEYi:.    o\u   —  xQi\(jixiTo  ttvToiq]   i.    6.    totum 
caput  1  )  jpro  his  lacuna  est  in  M'  teste  Fritzschio. 

c.    2    oifitti   deduog  fi^   iy-néaij   ux'tow,]    oi^iai   8e8i,oiq  fii]   .  .  .   éy.néai] 

nvTog  A  Fritzschio  teste  (de  olfAai  8sdi,a)g  et  de  avTog  Fritzschii 
silentio  videtur  credi  posse).  ^profecto  verba  nonnulla  exci- 
disse  certo  indicio  sunt  ista  o(,««t  et  avrog,  quae  nunc  (ut 
unus  optime  Hemsterhusius)  ^sententiam  onerant"  (sic  Fritz- 
sche)5). 

XXVI  ^)   c.    1    vvo/iimi.    ttTocQ]    vvvo^mi,  \  lac.    3    fere  litter 

cnaq    W. 

C.  2  {.luhdTtt-  nojg]  /.luhaztt  lac.  2  fere  litter.  nug  Ups. 

c.    2   wv;   nXi,v   all']    lov.   lac.    ålla   UpS. 

C.    2   XQiialijrjV,   ovTot]xgri(Jii.t'>iV   laC.    3    fere   litter.    oinoi    V'. 


^)  Apparatus  lacobitzii:  AB(I^)  edd. ,  Fritzschii:  iidem  et  2l^ii(C), 
Sommerbrodtii :  AWSl. 

-)  Ante  låi  ia  A  signum  esse  testantur  mutatae  personae.  id«  håbet 
Ups.  quoque. 

3)  Apparatus  lacobitzii:  AB^(ITUVXY)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et 
C^WSl,  Sommerbrodtii:  AWSl  Ups. 

*)  Apparatus  lacobitzii:  AB{CMj)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  Stv-iS, 
Sommerbrodtii:  AWSl.  Dialogi  XXV  et  XXVI,  qui  aliam  habent 
in  aliis  codicibus  sedem,  in  edd.  abc  ante  Vulg.  LXXV  collocati 
sunt.  r  in  ultimae  paginae  versu  ultimo  inscriptionem  håbet 
tantum  dialogi  XXV. 

^)  ,/n;  å/.niaij  vulgo  tacentibus  qui  'Hj'pnM  contuleruut'.  Haec  a  Fritz- 
schio dici  non  animadverteram,  quo  fit,  ut  non  possim  definite 
adfirmare  nullas  h.  1.  esse  lacunas  in  B'USi  Ambr.  Laurentianis;  ^ 
Ups.,  ex  quibus  omnes  dialogos  contuli  totos,  lacunosi  non  sunt  h.  I. 

®)  Apparatus  lacobitzii:  ABCM^  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  21*^12, 
Sommerbrodtii:  A^Sl. 


252  N.  Nilen: 

Vulg.  VIII, XX.  ^)   Dearum  indicium,     c.  3  a^-poTxo?  Sé 

xttl   deivag   ufjeiog,   «n']a^potxo,"   8e   xal   lac.    vug   oQBiog.  2  vel    3  litter. 

lac.  aW  Ups. 

C.    4    il    jovTo    noXv7iQaj'novovaa\]    ri —  lac.    5    fere  litter. 

noXvnqaYiiovovatt'.    Ups. 

C.  4  71^0?  zavrr^v  iSiu  laXsiv  /nSfiyji/uoi'gav  ^OQ  xal  ovx  yicpQoSirrjg 
rd  roittvttt.  EPM.  Kai  uvxi]  axsdiv  TfttV«  ^e  7,^eT0-  8ib  fii,  ;jfa^e7ra>? 
£;^e  i^Tjd^  oi'ov  /xstovextéiv,  el  Jt]nQo  lac,  idi'a  XaXelv  /jefixpi'fiotQOv  joo 
xot    ovn    tt(f>QoSiTi]q    T«    ToiaxTa    laC.  ^to,    n),   %a).sno}g   tye   ijii   d'otov 

lac.   et  TI  Ups. 

C.    5   cKTTs^av  Xttl   (T-/e86v  ye   x«T«]a(7Ts^a)v  laC.   xctx«  UpS. 

C.    5    Xttl   TV   'j'CioyttQOV    ulov    nxQi^cog]xttl   laC.    :    laC.    uxQi(io)g   UpS. 

C.  5  r/xwv  tov  dixa(ni)V  rov  Iln^i-r.  HPA.  Hov  Sé  scniv:]  -ifiojv 
lac.    I    lac.    vnov   d'stniv.   Ups.  ^) 

C.  5  cpaiveiai.  EPM.  TavTjj.  w  "HQtt,  n^bg  xa  Xtti,u  negiaxonBi] 
(palvsrai   nåvTug  laC.    6   fere   litter.    nSQiaxonei    UpS. 

C.  5  nagn  då  TifV  nXsvqttv,  ov  to  uvtqov  tv&a  ti]v  n^i^TiV  ugitg. 
HPA.  J4).X'  Ol'/  ogo)  t\v  uyéXriv.  EPM.  Iliog  (pi,g;  ov/  vgug  §ol8itt  xato. 
TOV    ijjov    oxTwal    8ttXTvlov]naQtt    8s    tov    laC.     14    fcrC   litter.   xal   t»,v 

ttYshjv  \  ogag  lac.  50  fere  litter.  ;  lac.  2  litter.   daxTvlov  Ups.^) 

c.    5   EP3I.   lAlV   ixeivog]égiJ.   laC.    éxBivog   UpS.*) 
C.   7   xeXeiei     8é    as    8ixtt(ni,v    '^svsa&tti]xei.evsi    lac.     2     Iltter.    I 
8ixtt<rtr,v  8é  '^evéa&tti    UpS.  ^) 

c.    7   xtt)  og  T6   avrog  eZ  xat]xaio?  te  laC.    2  litter.   xal    OpS. 
c.    7   IniTgsnoi),    tov    8e   aj'ojvog  to  ci&lov  eiW/]    énngénBi   lac.    12 

fere  litter.  tov  «^Aoj':  :  bXgij  Ups. 

c.  7  i'(5&»  Tt  x«t  ^ovleitti.  ^11  KAAH.  (fi]ai,  AABETJl.  nag  ov 
ovv,    10    SéanoTu    'Egfil,,     8vvr,&Bii,v    t^w    ■&vr{tog    ttVTog   xal   dygolxog    ov] 


*)  Vulg.  VIIIjXX  non  habent  3>"  iique  quos  ad  Vulg.  VIII  (adn.  ») 
enuraeravi,  excepto  Mut.  —  Apparatus  lacobitzii:  ABCDM^(TUVY) 
edd.,  Fritzschii:  iidem  et  21,  Sommerbrodtii:  ACi2. 

^)  Post  lanonis  personam  onov  di  iaziv  (compendiose)  Mut.  et  ni  f.  S2. 

^)  iv9a  xal  (sic)  tl^r  ayéXt]v  oqu^  e.  q.  8.  Mut.  Si  (et  Fritzschio  teste  Mv) 
oQa; — tijv  ayéhiv  (post  tijv  dyéXiiv)  om.  BAC.^21  Fritzschio  teste.  — 
Ceteras  codicum  varietates  longum  est  exponere  h.  1. 

■*)  åV'  transponunt  Fritzschio  teste  Sl^^VU. 

^)  åh  om.  J]  dixuati;v  yévéa&at  håbet  Mut.,  sed  å  pr.  m.  ex  ■/  corr.;  for- 
tasse  suprascriptum  erat  åixaariiv  in  codice  illo,  unde  Mut.  descrip- 
tus  est. 


Ådnotationes  Lucianeae.  253 

Ida  lac.    19   fere  litter.      lac.    17  fere  litter.   é^u  x>vt}Tbg  avrlg 

&v  xttl  a^'Qoixog  UpS.  ida  xal  ri  ^ovlerai'  lac.  2  fere  litter.  ri  xocki] 
(prjai  Xa^SToi-  laC.  2  fere  litter.  nag  av  oiv  å  dsanoTU  égfiij  dvvrj&elriv 
ttvTog-  &vi}Tog  xal  a^Qoixog  av  Mut.  ^) 

C.    7   Tu  '^ccQ   Toiavrcx   xglvsiv  xdv   å^qav  nalXov\   xa  -yttQ  roiavroc,  \ 

lac.  fiDcXXov  Ups. 

c.    9   tag    åvo    xag    vevtxiifiémg]    sic    B,     sed    huDC    in    modum 

scripta  sunt:  fol.  45""  col.  2  exit  tag  dvo  \\  46'  col.  1  vs 
1  —  in  hoc  autem  codice  27  fere  litteras  capiunt  singuli 
columnarum   versus  —   vacuus    rel.    est;    vs    2  incipit    \   t«? 

vevixTj^svag  ^). 

Vulg.  IX.')  Dialogi  raarini.  II"*)  c.  2  åvéxavaa  évavaa- 
fiBvog  o  acpSQov  dévdgov  ånu  rov  ogovg,  écpuvrjauv  anoKQvnreiv  avTovg 
neigafievof  éj'd)  8t  avi.kcc^av  tivag  a'UTwJ',  toffneg]  énéxaiov  ivavcafievog 
lac.  Sévdgov  åno  tov  ogovg,  écpavtjaav  lac.  j  laC.  avtovg  neigafievor  éya 
Sk   avlXa^av  tivag   laC.    aaneg   UpS.^) 

XV ^)  C.  3  nagoxovfiévrjv  riv  J^fUfiighriV  l'/fov]  nagoxovfiévrp'  Tr,v 
lac  £;fO)v  Ups.^) 


')  Variant  alii  quoque  testes  non  pauci.  Codicum  Mut.  et  Ups.  lacunae 
non  videntur  artius  inter  se  coniunctae  esse.  Ulae  enim  eo  con- 
silio  positae  esse  possunt,  ut  aut  dictum  illud  eminentius  fieret  aut 
ut  personarum  vices  quaedam  significarentur,  Upsaliensis  codicis 
lacunae  hoc  quoque  loco,  ut  saepe,  nisi  e  codice  aut  lacunoso  aut 
alia  quadam  clade  adfecto  ovtae  esse  non  possunt. 

^)  Fol.  46''  col.  1  VS.  ultimus  exit  c.  10  tov  tpo  :■  col.  2  vs  1  inc. 
jSe^ov  e.  q.  s.,  ita  ut  inaequaliter  scriptae  sint  huius  paginae  columnae. 

=*)  Vulg.  IX  non  habent  EHcj^  Laur.  LVII,xiii  C.  S.  LXXXVIIIMut. 
Pal.  CLXXIV;  dial.  v  et  xv  håbet  W. 

*)  Apparatus  lacobitzii :  ABCFM(TV^)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  2112, 
Sommerbrodtii:  AS2. 

^)  Has  tantum  varietates  adferam:  ^arcy.avaa]  inixavaa  Ai2F,  inixavaa 
21'  (f/iaj  avtcn]  Ai2F,  avtojv  tnag  (B)  21  et  v'  teste  Fritzschio.  E 
ceteris  lacunis  apparet  dubium  esse,  num  ultima  illa  lacuna  trans- 
positioni  codicum  (B)2l  conexa  sit. 

«)  Apparatus  lacobitzii:  BCF(TUVY^)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  2l?P"i2, 
Sommerbrodtii :     WS2. 

'')  tt  xal  ante  *^r  addunt  nonnulli  testes,  quod  additamentum  huic 
lacunae  conexum  esse  vix  crediderim. 


254  N.  Nilen: 

Vulg.  X,    Dialogi  mortuorum.^)    III 2)   c.  2  *Vti;  vir 

orv]    iaii   lac.    2   fere    litter.    vvv   o\v   '^'  (ian   vel    potius   h.    1.   éaTiv 

per  comp.  ser.  est)^). 

VJI^)     c.     2     to    y.r,v6(f,(tVTe :   y.nt]    w  Zi,rv(pm'JB  laCUDE    llbi    5    vel 

6  litterae  erasae  suut  anl  w. 

IX ^)    c.    4   évtsivoQ   johvv   iy.Aii(}0%'6fir,aé  fiov   xal  vvv]    ixeivoc   lolvvv 
éxkr,govufii,aé  /jov  laC.    6    fere    littcr.    xal  viv    V^^). 

XVI  ^)  C.   1  tcncv:  ov  [iiv  oiV]  sic. /i    iaiiv,  lac.  5  fere  litter. 
oKfievovv  H'  {éaiiv  vel  potius  11.  1.  éaxi  per  comp.  ser.  est). 

c.    2    ttvtlc   Eirai.    oQct   ^-ovv]    aixoc   eivar   laC.    6   fere    litter.    ogc 
o\v    W^). 

XX  ^)    C.     2    Ki'Qoq    iiTjiv    oi'Tog    Si]    xvQog    éaji    oi-io.- 


1)  Vulg.  X  non  habent  EH  Laur.  LVII,xiii  C.  S.  LXXXVIII  Mut. 
Pal.  CLXXIV.  Håbet  *  in  parte  vetusta  hos  dialogos  (fol.  253— 
260):  XV — XXVII  c.  9  ^«^az£fiJ>;  et  in  parte  recentiore  (fol.  261—268) 
hos:  XXVII  c.  9  nqo;  ro  usque  ad  finem,  XXIX,  XXX,  XII,  I,  II, 
XXVIII.  III,  XIV.  XIII.  IV,  V — XI  (cfr  Vitelli,  Spicilegio  Fiorentino, 
Museo  Italiano  di  antichitå  classica  Vol.  I,  Punt.  I  p.  29).  Eundem 
plane  ordinem  qui  nunc  est  in  <t>  observat  Ambros.  A  CCXVIII 
Pte  Inf.,  qui  codex  omnibus  iis  locis,  quos  ex  eo  ad  Vulg.  X  con- 
tuli,  cum  f/>  ita  congruit,  ut  ex  eo  descriptus  esse  possit;  contuli 
autem  satis  multos  locos.  Vides  dubitari  non  posse,  quin 
haec  Ambrosiani  pars  e  <t>  post  recentiorem  huius 
codicis  partern  a  </i^  additam    orta  sit. 

^)  Apparatus  lacobitzii:  ABCDMO^  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  "^^W, 
Sommerbrodtii:  Ar'FSl. 

^)  ianv:  parva  lac,  ut  solet  in  personarum  vicibus  significandis,  vvv 
oiv  ii;  supra  vvv  ser.  est  Menippi  nomen.  21  teste  Fritzschio  håbet 
Ian.  ME.  vvv  otr. 

*)  Apparatus  lacobitzii:  BO(MTV^)  edd.,  Fritzschii:  iidem  ef^ffy-FS}, 
Sommerbrodtii:  r^F£2. 

^)  Apparatus  lacobitzii:  BM0(TUV7^)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  2t</>=/^i2, 
Sommerbrodtii:  r'PSi- 

^)  Jxtivo; — fiov]  haec  om.  21'  teste  Fritzschio. 

')  Apparatus  lacobitzii:  BDMO(TV.^)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  21  (/''^i2, 
Sommerbrodtii:  r^fil^SI. 

*)  iairh;  elvai  B021?',  airo;  exiho;  iltcn  <t>S2  et  v'  (sic  Fritzsche.  et  recte 
ille  quidem  quod  ad  .Q  attinet,  sed  (t>  h.  1.  iyiho;  habere  neque  in 
mea  coUatione  adnotatum  invenio  neque  apud  Sommerbrodtium, 
cuius  causa  </>  iterum  contulit  Vitelli.  airu;  tUar  'iJQa  yovv  (sed 
y'ovv,  ut  solet,  S2)  meae  collationes  codicum  <JiS2  habent. 

3)  Apparatus  lacobitzii:  BMO(NTVXz/)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  2l(jr>'F.J2 
Sommerbrodtii:  Vr<t>4'Si. 


Adnotationes  Lucianeae.  255 

Sa  '<!'  (linea  illa  in  rasura  8  fere  litter.  a  pr.  ni  f.  m.  du  eta 
est)  1). 

XXVII  ^)  c.  1  ov8iv  8É0V.  KPAT.  "'EyaY'  ovv  nol  8ir)fi](Tontti  vfxiv  u 
eidov    vnoTS    KUilfiiv   kutu   Tr;v   o8Cv.    JIOF.    Ailyr^acti,   w  KqiiTrfi-^    ovdév 

dtov:  \  parva  lac.  ad  novam  personam  significandam  relicta 
est;  personae  nomen  quoddam  prope  evauidum  in  marg.  a 
rubricatore  ser.  est;  post  lacunam  pergit  librarius  «yoj  8é  xal 
8ir,Yi,(xofioct  lac.  ;  tj  xQchrig  Laur.  LVII,XXVIII  ^). 

c.  2  et  3  cpidXrtQ  nivzB  yqvauq  y.al  xvfi^la  xixxaQa  fiE&'  éavxov 
tyav.  u  8é  J4Q(jity.7]g]  (fiuXag  xs  /gvaus  xal  y.vfi^i'a  laC.  15  fere  litter. 
o    8s   oQffocxriQ    V^). 

C.    3    x«t  v)}   Ai    ovn  l'tde^voq  xi^v  oi//n']  Kctl  lac.  9  fere  litter. 

TTjV    Ol^iV     ^f. 

C.  4  vno  xi,v  nvyi,v.  o^«c]  vnh  xi^v  Tivyi^v.  lac.    6   fere  litter. 

C.    6    nvxovq   ngogSQa^tuv   énl   to   noQ&fiEXoy'\    avxovg  laC.    ngog    xo 

noQ&fieiov  w  (de  et  non  satis  niihi  constat)^), 

c.    6   dg   av   énixri8eiOL)g   nlevaaijiU'   xal  nnguj    log  av  iniX7j8si(i)g.  laC. 

7  fere  litter.  naQu  w  (ok  h.  1.  per  compendium  illud  ser.  est, 
quod  in  hoc  codice  solet  ''  significare). 

c.    7   8avei(Txiicvg   o   éx   nlar,g   y.al]   8aQi   laC.  4  ferelitter.  y.al    t^. 

c.  8  et  9  xov  §iov;  xovxov  ovv]  xov  §iov  :  lac.  7  fere  litter. 

xovxov    W  ^). 


')  Codicum  varietates,  quas  longum  est  exponere  h.  1.,  alibi  tractabo ; 
hoc  tantum  monere  liceat,   codicem   W  ia  hoc  dialogo,  ut  saepe,  a 
pr.  m.  ipsa  multis    ocis  correctum  esse. 
2)  Apparatus  lacobitzii:  ABCFMO(RTUV^)  edd.,  Fritzschii:   iidem  et 
S[$!P"i2,  Sommerbrodtii :  Ar^^Si.     Aliquot   lacunas   codicis   ^  de- 
scripsit  ante  me  Sommerbrodt. 
^)  vfiiv — dti]yr^aat   om.   W  et  Fritzschio   teste   BO;   in  huius  loci  vicinia 
plurimae  sunt  codicum  varietates ;   W,  ut  hane  unam  adferam,  inter 
V)  y.odttii'-  et  ioiy.a;  lacunam  5  fere  litter.  håbet,  ubi  personae  nomen 
quoddam  videtur  fuisse  scriptum. 
*)  re  (vel  ti)  quod  B02t(f/>)  quoque  habent,   ex  é  corruptum  esse  pro- 
babiliter  coniecit  Fritzsche;  vides  autem  e  lacunae  amplitudine  non 
licere  iudicare,  qua  ratione  téaaana  illud  scriptum  fuerit  in  codicis 
¥^  exemplari.   ^nS^  kavtov  ttttaqa  O. 
^)  jnova  persona  post  ri;i  nvyi^r  et  iterum  tu  l^yov  in  A' (sic  Fritzsche). 
®)  nqo{a)dQuixoiv  in  F  omitti  testantur. 
'')  olv  in  B0$  omitti  testantur. 


25G  N.  Nilen: 

c.    9    an!)   xctlcifiov   xnl   oq/uiuc   £</0)]    iijio   xrtXanov  lac.    txcjv,    V^. 

C.    9    aiexroc  te   xnl    nqoaéxi    /(oXug    xnl    u^v8qov    ^Xénoiv.     JIOF. 

Eixa    TOioi'Tog     wr    ^'7,1'    i'i&eleg;    JlTJl.    iV'ar    7i8ii\    utexvos    -^e    laC.     15 

fere  litter.  %a)-oQ  aal  ufivSQov  §Hnwv,  lac.  i^Sv  w^). 

XXVIII^)    c.    1    el   0T;x£Ti   Siap'cjvai   ^adiuv]   el  lacuna  ubi  5  vel 

6   litt.  erasae  sunt  diapioptti  ^uSwv  v^^). 

c.    2    TO    uvåqeTov    åvécf/v    xal    nayycova    i^7\vej'xag,    i'J    to     arSQelov 

lac.  1,  w. 

Vulg.  XI.  Menippus.^)  c.  3  et  4  el  (xit  XvaixeWiv  vneli^- 
^avov.    inel    8e]     el    ^Ui    XvaiieXeh'    laC.    5    fere    litter.    énel    8é    Vat. 

LXXVI.^) 

Vulg.  XII.  Charon.^)  c.  3  et  4  Ti,v  axoni,v;  XAP.  Kat\ 
TV'  axo  lac.   y.nl  Vat.    LXXVP). 

c.  7  (tno&m'ovxa,  noXXu  qaipojSovrxog^  ano&nvovxa-  lac.  3  vel  4 
litter.    H   nagaQQntpaSovvxog  Jl  ^). 

C.   8    e^oxog    avS-Qantov    xe<jpaA7jv]     t'lo/oc     «    lac.     xe(pnXiiV     Vat. 

LXXVI. 

C.    12   et   xxi^auLXo   avv  xolg   aXXoig\    el    xxrjlanuo    laC.    Totc    ukXoig 

Vat.  LXXVI.  9) 


^)  atexrog  yt  xal  n^ooétt  e  BO  adferuntor. 

")  Apparatus   lacobitzii:    BMO(TDVXY^)    edd.,    Fritzschii:    iidem    et 

2l$i2,  Sommerbrodtii:  m^. 
^)  si  ovxiti   dianoqw.    yvwiai    di    ov    ^aåtov     Fritzsche    ex    21    adfert,    nisi 

quod  de  si  nihil  testatur. 
^)  Vulg.  XI  non  habent  AEFsp  Laur.  XX3:II,xlviii,  LVII,xlvi  C.  S. 

T.XXXVTTT    Mut.    Pal.    LXXIII    Ups.    Apparatus    lacobitzii:     BGO 

[CLMNRTUVX9YZ  (cod.  Bourdeloti  Flor.)]  edd.,  Fritzschii:   iidem 

et  ØS2,  Sommerbrodtii:  C^rSl. 
^)  vjitZciftfiavov  in  B0G21  oraitti  testantur. 
6)  Vulg.  XII  non  habent  E(F)H$?^  Laur.  XXXII,XLViii,  LVII,XLVi 

C.  S.   LXXXVIII  Mut.  Pal.  LXXIII    Ups.      Apparatus    lacobitzii. 

ABC    (LMNRSTUVY)    edd.,     Fritzschii:     Sli^.Q*    (i.    e.    Marcianus 

CCCCXXXV),    Sommerbrodtii:    A2li2i2-  (ultima  Sommerbrodtii  ed. 

non  in  promptu  mihi  est). 
'')  In  £2  Laur.  XXXII,Xiii,  LV1I,L1  nullam  h.  1.  esse  varietatem  testari 

possum. 
*    ano&atovta,  naqaqqaxpiadovvtog    sine    la  C     Laur.    XXXII,xin  (Laur. 

LVII.lt  uno  fol.  amisso  haec  non  håbet,  Urb.  CXVill,  quem  lacu- 

nosum   h.  1.   esse   non    adnotavi,    iterum   inspicere  temporis  causa 

non  poteram). 
')  avv  Tou]    Il  roU  teste   Fritzschio  B21  et  v.     avv  rolg  diserte  £1  Laur 

LVII,!-!  (de  ceteris  nihil  testatus  sum). 


Adnotationes  Lucianeae.  257 

C.     14    na(jotdei^     »'(Jr^]     nag    lac.     2     fere    litter.     Seig    7,8)1    Vat. 

LXXVL 

Viilg,  XIII.  De  sacrificiis. ^)  c.  d  xav  /.lév  &v>j  ns, 
m<(oxot<vzai  ndviec]  xnl  suv  &v)/  t/c  4  litterae  {talg  n\  f.)  erasae 
sunt  i  5  vel  6  litterae  erasae  sunt  ex^xovvToii  nuvxec  Sl^). 

Vulg.  XIV.  Vitarum  aiictio.^)  c.  19  luf.i^avs-  to  8siva] 
Xafi^ttve  lac.    3   litter.    ;   tov  deivtt   sic    w^}. 

Vulg.  XV.  P  i  s  c  a  t  o  r.  ^)  c.  8  t«  dicKpogu  diaXvea&ui  iiiduvrai; 
Xoyov]   Tct   didcpoQn   lvs<T&ni   rasura    17    fere    litter.    H    didovTuc    loj^ovg 

Laur.  LVII,Li.  Litterarum  erasarum  Ima  videtur  fuisse  n,  in 
4ta  vel  5ta  accentus  fuit  ',  in  13ma  vel  14ma  accentus  '  vel 
spiritus  '  vel  utrumque.  In  marg.  int.  a  m.  rec.  ser.  est  SUt] 
(om.  ds)  zh  8ut<fOQtt  kvsa&m  (reliqua  abscissa  sunt).  Viginti 
fere  litter.  esse  rasuram  iudicat  Vitelli,  qui  post  IvBa&ai  in 
t  suo  :  interpungi  testatur^). 


')  Vulg.  XIII  non  habent  EH^W  Laur.  XXXII,XLViii,  LVII,xlvi 
Pal.  LXXIII  Ups.  Vat.  LXXVL  Apparatus  lacobitzii:  ABCF 
(MRSTUVY)  edd. 

"')  xav  /uf&vij  ti^,  si/io/ovvtat  ;  ndvtsg  in  rasura  ser.  sunt  a  pr.  m.  in  Mut. 
Laui'.  LVII,LI,  qui  in  hoc  libello  mirum  quautum  codici  A  suffra- 
gatur,  non  variat  nisi  quod  xdv  juh  s-v>i  n',-,  håbet.  ,xar]>!ai  sar  FM. 
&vti\ius9v>i  A'  teste  lacobitzio. 

^)  Vulg.  XIV  non  habent  BEFH  Laur.  LV1I,xiii,xlvi  C.  S.  LXXXVIII 
Mut.  Pal.  LXXIII  Ups.  Apparatus  lacobitzii:  ACMiRTUVXYj;  edd., 
Fritzschii:  iidem  et  ^WSl.  —  Adferam  e  W  hos  loco-;.  ubi  pr.  m. 
ipsa  (W^)  alio  fonte  udL.Lito  in  rubricandu  atque  in  textu  descri- 
bend(j  —  ita  rem  actam  esse  alio  loco  non  paucis  exemplis  con- 
firmabo  —  lineis  rubricatis  lacunas  a  W^  relictas  explevit:  c.  13 
to  naqdnav.  ti  tavta\  tonaQunav  ^^  ti  taltic  C.  13  dnfi^iog.  w\  dniiQog. 
6)  c.  13  et  14  yskuiv ;  au  ås]  yskun' ;  —  av  ås  C  15  au.  [iiov]  av  — 
l^iov    C.    27  dia  Tavta.  noaovj  åid  tavta    ^^   nuaov      C.  27  ^dufiavf.  ti]  Xd/^flays 

—  ti  His  autem  locis  eo  consilio  relictas  esse  lacunas  apparet, 
ut  a  rubricatore  personarum  nominibus  explerentur;  personarum 
nomina  in  lacunis  relictis  saepissime  scripsit   W'. 

*)  jin  A  post  Xd/iifjavs  mutatae  personae  signum'. 

*)  Vulg.  XV  non  habent  EFH  Laur.  XXXlI.XLViii,  LVILxiii.XLvi 
C.  S.  LXXXVIII  Mut.  Pal.  LXXIII  Ups.  Apparatus  lacobitzii: 
ABCxM(DRTUV2lr)  edd.,  Fritzschii:  iidem  ^t  ^W,  Sommerbrodtii: 
åB^I'PSI  Codd.  $  Laur.  XXXIl,xiii,  LVII,li  ;id  Sommerbrodtii 
editionem  coutulit  Vitelli  (Museo  Italiano  di  antichitå  classica  Vol. 
I  Punt.  I  p.  22—29). 

*)  Ad  608  testes  se  applicat  h.  1.  Lanr  LVII,IjI.  qui  codicem  H  se- 
quuntur  ducem. 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     IX.  17 


258  N.  Nilen: 

C.    10   jl   aoi   Tovro/jn]   rig    lac.    4    litter.     Zvop,n    L.'lUr.    LVII,LI 

(pnncta  .  . . .  esse  iu  lacmia,  ut  Vitelli  håbet,  non  adnotavi)^). 

c.  33  IxeTvoi,  oTt]  fxth'ui  2  vel  3  litt.  erasae  sunt  i  lin  B^). 

c.  40  txorreQ-  el  Si]  sic  Laur.  XXXII, XIII,  sed  txovreg  lac. 
7  fere  litter.  d  8é  Laur.  LVII.li. 

Vulg.  XVI.  Cataplus.3)  o.  2  et  3  H6S,,v  ^6Xiq  noxi 
xmégxernti.  KASIO.  Mi]néTL\  ^ndrjV  fiijig  noTt  lac.  10  fere  litter. 
jM>;xm  Laur.  LVII.XLIII. 

c.  5  vutti;  nctQiTs]  vfislg.  nå.  '  rasura  2  fere  litter.  re  Mut. 
(sub  rasura  videtur  latere  qi]  vel  qqi  vel  qiv)^). 

c,  5  nåvxeq  i,Si]  novjBQ  .  .  )'di,  Ups.  Puncta  illa  in  rasura 
ser.  sunt.  Cfr  F.  et  A''). 

c.  14  Ti,v  (ni  TOV  "Ai8i]v  (figovunv  t)8vv'  iniajQicpovxcti,  'yovv  elg 
Tovnlaca  xnl  loaneQ  ol  dvasQCOTsg]  Tir  oduv  Tt,v  inl  tov  lac.  10  fere 
litter.      ént(n(j((povTni     -yo^'^     "V     lovnitrtj     wane(j     laC.      wxec     Laur. 

Lv^.xLIII^). 

Vulg.  XVII.  De  mercede  conducti  s. '')  c.  29  uXV  nei 

Tt    xnl    nQoaBnifieiQOvvTeg,    eSc    jU?^    vvaTa<^eir    Soxolev.   dtt]   ("dV   t    In  C.    5 
fere    litter.     nQocenifiexQovvTsg    (ig    fiti     vvaru^eiv     duxui     laC.     (i    fere 

litter.  Sel  Urb.  CXX^). 


')  Quidam  codices  h.  1.  habent  ti  (rov  ri  uvo/ua  (vel  totnoua). 

-)  sxiitoi  å'utL  quidam  testes,  sed  notae  in  B  erasae  potius  possunt 
fuisse  «  vel  xa9'  quam  dt. 

3)  Vulg.  XVI  non  habent  BEU  «F  Laur.  XXXn,XLViii  LVII,XLVI,LI 
C.  S.  LXXXVIIl  Pal.  LXXIII  Apparatus  lacobitzii:  ACF 
(DMNRTUVX)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  3l<-^i2  (Mut.,  e  quo  codice 
coUationem  Sonimerbrodtii  libro  sno  adiunxit). 

^)  Multas  rasuras  atque  lacunas  in  hoc  libello  e  codicibus  meis  hal)eo 
enotatas;  rasurae  iliae  omnes  eiusdemmodi  sunt  atque  haec;  lacu- 
nae  aatem  sine  rasuris  relictae  ad  vices  personarum  videntur  per- 
tinere  omnes  praeter  eas  quae  a  me  adferuntur. 

^)  ,ttiv  oåov  «>;»■  eni  rov  udijv  (péQovaav  21'  teste  Fritzschio;  idem  testatur 
in  21<J>  et  V  xac  aute  vtann)  omitti.  ImaTiiiipuvrai  yovv  ti;  rovniaw  om.  F 
(lacobitzio  et  Fritzschio  testibus),  inl  ru\  'Aiåijv  (pioovaav  sine  lac. 
om.  Ups.  —  Mut.  et  Si  non  variant  h    1. 

«)  Vulg.  XVII  non  habent  BFHv>  Laur  XXXn,XLViii  Pal.  LXXIII 
Ups.  Vat.  LXXVl.  2lpparatus  lacol.itzii:  ACE(MRTUVYi-.^)  edd., 
Fritzschii:  iidem  et  (J'Sl. 

')  dXi'  del  ti  xal  TtQog  Inifittqovvtti  Mut.  (ri  autem  ita  ser.  est,  ut  ttov 
legi  potuerit). 


Adnotationes  Lucianeae.  259  ■ 

C.    30  fiovovov/l  (pex'xtéo^,    l^v   dt]    uovorov/i-   lac.    6    tei'G    litter. 

7,v  Ss  Urb.  CXXi). 

Vulg.  XIX.     Pro  lapsu   inter  salut.^)     c.  16  jn  F 
post  Xoyianbv  vacuum  spatium'. 

c.    18    et    19    y.ttl   nvtr,.    eoixa   d']   xnl   avt    lac.     1     vel    2    litter. 

•I'ojx«  8t  Laur.  XXXII. XLYlll. 

V  U  1  g;.    XX.     H  e  r  m  o  t  i  m  U  s.  ^)     c.  9  naQU  rov  uo-/ovTn  ivay/OQ] 

nuQH  TOV  ctQ  lac.  hvay/oq  II  et  Marc.  CCCCXXXV. 

c.    9    ev   XcT'&i    ixsivo?    n^oaq^vg]    ^bv    ia&i    éxeivoc    (lam    Sequitur 

vacuum  spatium,  in  quo  est  litura)  ngoaqjvg  G'  lacobitzio  teste*). 

c.  10  i   /uttxttQie,  [Aslsi]  w  1.1  lac.  ijslsi.  Il  Marc.  CCCCXXXV. 

c.  33   &T}Qia  T's   Tot   cji-]   .pro  yé  joi  iu  Jl  lacuna'  Somraer- 
brodtio  teste. 

c.    33    y.oQV&os   lEV(Tuov<n   ^éxo}7iov\    xvqv&oq   laC.   fxhanov   Jl. 

C.    33    et    34   fiSQei   Ixko-toc"    o   nkttrav]   fiÉQei   laC.    o    nXaTOiv    Jl. 

C.  34  snl  TTolv]  Jnl  tov  (cuiii  lacuua)  Ji"  Somraerbrodtio  teste. 
c.  46  loioi'Tov  (ivdga]  jpro  livåQa  est  rasura  in  12'  Sommer- 
brodtio  teste. 

c.    7 1    x£j'>(i'   finxuQlav]   ^xevi,v   xnl  fiuxagiav  EG./2.    at  recte  xsvr,v 

^laxctQinv  V  et  sec.  m.  H,  ubi  i]v  est  in  rasura  cum  quattuor 
litterarum  spatio,  ut  a  p.  m.  item  fuerit:  xevr,v  xal  (luxaQlav  (sic 
Fritzsche). 

Vulg.    XXI.    Hero  do  tus.  ^)       c.     5     axéqinvvv    TLVtt    oqéyBL] 

azscpavov  xtva  lac.  2  fere  litter.  jsi  Laur.  XXXII, xlviii. 
c.  .5  Tr{v  luyxw  «i'to{]  tiv  lac.  aitov  idem  codex. 


')   qievy.talog  Mut. 

•-)  Vulg.  XIX  nouhabent  B  ■7' Laur.  LVII.XIII  Ups.  Vat.  LXXVI.  De 
E  et  Mut.  cfr.  Nilen,  Luciani  cod.  Mutineusis,  Ups.  1888.  Appa- 
ratus  lacobitzii:   AEF(CMTDVXl  edd. 

^)  Vulg.XXnon  habeiit  ABFc^JfLaur.  XXXII,xlviii  C.  S.LXXXVIII 
Mut.  Pal.  LXXin  Ups.  Vat.  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii:  CEG 
(MRTUV)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  ESi.  E  codice  i2  hunc  liljellum 
totum  contulit  Sommerbrodt,  ego  inspexi  tantum  in  foliis  descri- 
bendis,  quo  factum  est,  ut  tres  me  fugerent  lacunae  a  Sommer- 
brodtio  adnotatae. 

*)  ,s/:eTro;  statim  sequitur:  hine  ille  error'  (sic  Fritzsche^. 

^)  Vulg.  XXI  non  habent  liEF-/^  Laur.  XXXII,xiii  LV11,xiii,li  Mut. 
Ups.  Vat.  LXXVL  Apparatus  lacobitzii:  AC{MNU)  edd.  —  Cod.  £2 
contulit  Sommerbrodt. 

17* 


260  N.  Nilen: 

V  11 1  g.  XXII.  Zeuxis.  M  c.  '2  x«r'  iunvilv  åyBvufiiiV,  ixelva 
évsvoovv.    ovy.oiv]    y.rtT     t'iJccvTov    fvevuovv    lac.     7     ferc     Htter.     oiy.oi'v 

Laur.  XI,XIII^). 

Vulg.  XXIII.  Ilarmonides.^)  c.  1  tYaovKu  ^ut]  eliju 
lac.  fis  Ji  et  Marc.  CCCCXXXV. 

c.    1    Ev   TTOion'   ididci^o)]   svnoiMv   laC.    Su^o)   iideui. 

C.    1    TO   axoi^sc   xttl   fj.inveiv]   to   cixoifiag   laC.    tunvuv   iideiU. 

C.  1  ffiueléi  xitl  vno^ttkXsiv]  éi^fieXég  laC.  ;  vjio^alleiv  iideni  (  i 
autem  de  Jl  tantum  valet). 

c.  2  post  ToiQ  afxeivov  xfuvai  \  dvvafih'oig  reliqua  usque  ad 
libelli  fiuern  desunt  in  /i,  qui  63  fere  versuum  spatium 
vacuum  reliquit;  sunt  autom  singiili  versus  in  hac  codicis 
parte  55  fere  litter.  apj)aretque  ad  reliquani  libelli  partern 
capiendam  sufficere  hoc  spatium.  Marc.  CCCCXXXV  eadem 
omittit  spatiumque  sufficiens  håbet  relictum*). 

Vulg.  XXIV.  Scytha.^)  In  hoc  libello  magnus  est 
numerus  omissionam  lacunarumque  in  si  Marc.  CCCCXXXV. 
in  quibus  describendis  litteras  omissas  adfi-rre  satis  erit 
plerumque,  ad  quaruni  uumerum  lacunae  quadrent: 

c.  1  (Joq)bg  fisv  Om.  fia&iig  xwv  uqiaxav  om.  xdiv  mlo  ODl. 
c.  2  ov.  tOTL  8é  ov  om.  c.  3  (t?)£  iutrazo  Om.  £^i}  Om.  yjoipode 
om.  evji   oni.        eXev   om.         ovaa   Om.  C.    8   énifislovfiBvog   Om. 

jed-ii7t(og   1)111.        éy.iov   tivni    0111.        o    Tu^uQig,   f|   OUl.        fV   nxoQEi   Om. 


')  Vulg.  XXII  non  habent  ABEFIIv^-  Laur.  XXXII,x^I,XL^^II 
LVII,i,xiil,Ll  Mut.  Ups.  Vat.  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii:  M 
(RTUVY)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  n<^f>  (77  autem  jMonacensem' 
codicem  quendam  notat  Fritzsche). 

-)  JxtZvu  accessit  ex  <^M.     om.  n  ut  videtur'  (sic  Fritzsche). 

^)  Vulg.  XXIII  non  habent  AB '7^  Laur.  XXXII.xin.XLviiiLVII,Xiii,Li 
Mut.  Ups.  Vat  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii:  EF(MRTUVY)  edd. 
Codicem  £2  coutulit  Sommerbrodt. 

*)  Post  hunc  libellum  Ei2  Marc  CCCCXXXV  habent  Vulg.  LXV. 
Codicis  E  folium  6,  si  catalogorum  descriptiouem  recte  interpre- 
tatus  sum  —  Thorapsonii  autem  oatalogus  non  differt  h.  1.  a  cata- 
logo  a.  1808  edito  —  desinit  in  verbis  toI,-  a^enov  yohat  åvia,uhoii. 
Cfr  quae  ad  Vulg.  LXV  exponam. 

5)  Vulg.  XXIV  non  habent  AHF'P  Laur.  XXXII.xiii.xiAiii 
LVIl,i,Xlll,Li  Mut.  Dps.  Vat.  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii: 
EH(MU)  edd. 


Adnotationes  Lucianeae.  261 

Si"  fxeh'ov-  ov  yctQ  /jtiCQnv]  dt'  tfinvTov  lac.  uixqIiv  xnl  ante  tovto 
ona.  fXB7vog  om.  r«  TsievToln  om.  di,f^ono'  om.  axeveiv  y.al  om. 
C.  9  (9ot'A  om.  TO  réXog,  ag  fii,  axécfttlog]  tc  jéi.og  laC.  icpalog  sic 
oiTtyo?  |UOf  eiVexof]  or  lac.  IVexa  ^tc  rot  rw  om.  yifJovTO  om. 
«0i6y  Tt  om.  liy.o)  om.  x«xg»oc  om.  Ts^ove  si  om.  C.  10  TT/^ 
nttQoSavaag  om.  xQvyjOfioti  inki]  om.  o-  Tr^oo-eATS^wi-  om.  avvayaviaxaig 
XQM^o  TiQog]  avvttyojrKTTog  laC.  s?  J4vn%dgaidi,  xal  oinog]  a  laC.  oiixoe 
0)  ^évs,  TioX  om.  xai  ov  om.  i9^oaV,  ^ii'o  5«  om.  ^£  xal  Xoyav]  di 
lac.  6)v  nuQa^aXloig  riv  i)  Si  nciga]  nctgot^uAoi  laC.  naget  g  avrovg 
om.  i&éXovffi  yag  om.  cikloig  0111.  C.  11  ffftov,  vlbg  xul  nmi]Q,  6] 
ig   TOV  vliv   lac.    o      li^STa-'   ae,   ovtco]    a^erai    lac.    oww    (paulo    infra 

ante  cmo  sine  lac.  at  om.) 

c.  3  Codicis  Laur.  LVII,XLVI  fol.  119  Bandiui  testatur 
in  verbis  cae  ^ivuve  Tol  doxiiAcoTUTov  desinere ;  relicta  tamen 
esse  jfolia  quatuor  ad  detectum  suppleiidum'.  Hune  aiitem 
codicem  quod  ad  lacunas  attinet  examinare  nescio  quo  modo 
oblitus  sum. 

Vulg.    XXVI.       Ver.    hist.    I.  ^)    c.    9   ^BxéaQOv   i^ani]qir,iiivi]v\ 

fiBxéaQov  B^r)QTr,fiévriv  T.  Linea  illa  in   rasura   3   fere   litter. 

ducta  est  (a  r^  ni  f.);  in  marg.  evanidae  quaedam  litterae 
a  r**  scriptae  cernuntur.  quarum  has  tantum  legere  poteram: 

Vulg.  XXVIII.  Tyrann  icida. ^)  c.  IS  fiskkovjav  ilnldag 

XQOvav.    inax'Tbr]    ^sX'Kovjujv    lac    én     niiov   Vat.    LXXX\  III    Laur. 

LVII,XIII  a4). 

Vulg.  XXIX.  Abd  icatu  s. '^I  c.  \  xkt  ff.iov  8é  tov  S-BganBr- 
aavTog  [xovov   lictiverai,.   rov  (itv   ovv  ^na&ov\    x«t'    é^iov    8i    rov    ■&    lac. 


')  Vulg.     XXVI     non     habeut      YiEH'p      Laur.      XXXII,xiii,xlviii 

LVII,xiii,XLVl,Li   Pal.  LXXIII   Upe.  Apparatus  lacobitzii  :    ACFM 

(RSTDVXY</5)edd.  Codicem  12  contulcrunt  1.  Sommerbrodt  et  H.  van 

Herwerden. 
^)  ,eianijQtijfiévtjf    A.      eitjottj/itéyrjr    V.'   lacobitzio   teste.      eitiQtij/iiévrjv   ex    12 

adfert  Sommerbrodt. 
2)  Vulg.     XXVIII     non     habeut     EHc^7^     Laur.   XXXII,xiii,XLViii 

LVII,XLVi,Li  Mut.  Ups.  Vat    LXXVI.   Apparatus  lacobitzii:  ABCF 

(MTUVXY^)  edd. 
*)  iXaiåa;  /qljvwv  om.  B  teste  lacobitzio. 
*)  Vulg.  XXIX  ab  iis  libris  abest,   a  quibus  Vulg.  XXVIII.  Apparatus 

lacobitzii  idem  est  in  utroque  libello. 


262  N.  Nilen: 

15  fere  litter.  riv  ^nv  olv  ui,r»!>v  n  et  Marc.  CCCCXXXV.  In 
lacuna  illa  angustiore  alia  (|uae(l;ini  manus  Bessarionis  manui 
non  dissirailis  eQunevactvjoc  j.iovui'  //nc'jfrnti  com])eudiose  scripsit 
in  utroque  codice. 

c.  3  énmeaofiévov  lov  unnov,  ^laog  nXoYov  xnl  ru/uov  nnrivtj  xal 
^Xtt(Tcprifi'ag  n()0)r£iqovQ  xnl  dixaarf^Qiov  (Txv&qiotiov  xni  ^oi,v  xal  OQyiiV 
xal  oAw?  /oA?]c  /jeaTtt  ndvta.  5ib  di^  éni  laC.  6  fere  litter.  tov 
xfifxov  ;  ftlffog  (iXoj'OV  xul  unrjVi,  xal  ^Xnacpr^iiinc  laC.  7  fere  litter. 
SixaaTiigiov  axv&Qionij'  xal  §oi,v  xal  oq^h^'  '<«^  f'Acj?  lac.  9  fere  litter. 

Slo  dl,  SI.  In  Marc.  CCCCXXXV,  ubi  eaedem  lacunae  fuisse 
mihi  videntur.  quae  deerant  supplevit  sive  manus  illa,  quam 
Bessarionis  opinor  esse,  sive  Cosmas  librarius,  ita  ut  iam 
scriptum  exstet  émnsaouévov  e.  q.  s.  ut  in  lemmate  usque  ad 
8ia  di,  (sic),  uisi  quod  voj^iov  suprascriptum  est,  quod,  ut  in  ./l, 
omittitur  in  versu.  De  axvvfgconbv  xal  ^oi,v  xal  cQpiV  ex  neutro 
codice  satis  mihi  constat;  haec  enim  enotare  praetermiseram. 

c.  7  wero  j'«9  SV  eivni  i^iaviag  eldog  xal  /.ilav  i/jV  voaovj  oiero  yuQ 
évBlvai  [xavlug  sidog  lac.   r/^r   jocoj'  21  *). 

Vulg.  XXXII.  Alexander.^)  c.  14  rv/rj  ri,  aya&J,  ég 
Ti,v    n6hv\    Tv/Vi    t1,    aya&t,    el    laC.    tIjV    nuXn'    Auibr.     A    CCXVIII 

Pte  luf. 

c.    22    Tiap'    aitoi   al   xvifilSeg,   axonov   ii    ovofia^    nag     aiTW  laC. 

tZ  tvofia  Vat.  LXXVP). 


')  Forsitan  suspicari  liceat  hane  lacunam  emendandi  cuidam  studio 
tribuendam  esse;  vides  autem  ^iav  eodem  fere  modo  scribi  posse 
atque  fiavCav. 

')  Vula,  XXXII  non  habeiit  AE  Laur.  XXXII,xiii.XLViii  LVII, 
i,xiii,XLVi,Li  c.  S.  LXXXVIII  Mut.  Pal.  LXXIII  Ups.  Appa- 
ratus  lacobitzii:  BCFH(MKTUVY)  edd.,  Fritzschii;  iidem  et  (2tr) 
(I>W£i  Marc.  DXVII  (et  CCCCXXXV).  Mareianorum  codicum  coUa- 
tiones,  ut  semper,  Sommerl)rodtio  debet  Fritzsche,  31/"  in  hoc  libro 
e  Dindorfii  ed.  Lipsiensi  cogjnitos  håbet.  Codicis  ii  lectiones  sup- 
plevit H.  van  Herwerden  (Plutarchea  et  Lucianea,  Trai.  ad  Rh. 
1877) 

^)  Fritzsche:  ^aunou  ti  wofia  Si  Marc    DXVII  <t>'MF  et  qui  u/.onov  B  et 

V.  uX).o  nov  ti  ovo/xa  'F.  xuTttov  ti  nt/u/ua  Marc.  CCCCXXXV,  xontoii  tt 
ovofia  C.  ntfi/iia,  y.onov  ?  ti  nénfia  marg.  B  scriptura  xontoii  pro  dxufiov 
mali  correctoris  est,  qui  ad  aliud  medicamentum,  coptam  aberrarat, 
quae  et  xontij  et  xontuv   dicitur'.     Quae  e  cod.  B  adfert  Fritzsche, 


Adnotationes  Lucianeae.  263 

C.  25  coaneQ  itt  //t'^»/C  ^^(t&eluQ  nrnfptQovTec  (Xvvotccvto  fVi'  «i't(ji] 
cotrneQ   fx  nedrig  (ictS^Biag   avn(piQOVTBg   laC.    in    nvrhv   Pal.  GLXXIV  ^). 

C.  33  txovTog,  WTiva  7T(joaTi,aeTai  rov  Siddaxctko^'^  txoviog  laC. 
Siddcrxttlov    W. 

C.  50  énl  ffol  8}j  cpotQ^unx]  ^dij  om.  B,  at  est  lacuna'  (sic 
recte  lacobitz  ad  cod.  B  fol.  24"^  col.   1  vs.   13). 

c.  51  et  52  MoQipi  é(iaQ'yovhg  sig  (jkii,v  x^b^X'-^Q^T'^  iBiipBi  qxiog. 
"Al^Xag]    fioQq)Bv.    §a(jyov   lac.   20   fere   littei".    aXkog  Vat.    LXXVP). 

c.  53  2n§ttQ8ttXuxov  fialax  "Axiig  nllog  i]v.  xal  nå}.iv\  (Tix^ugSaxov 
/.ti'da    lac.    xat    ncihv   Vat.    LXXVI  ^). 

C.  53  TTQug  oSvvTiV  tiXbvqov  —  Kvi^iiåa  xQiBfr&ni,  xélofiai  dgoaitjv 
TE   xéhjTog-^    ngug   oåvvijv   nlevQov   laC.    xÉloficci    ågoalijv    te    xctl    k)jTovg: 

Pal.  CLXXIV^). 

c.  55  é(TBX&6vta  (IB  ég  t)>  nohv]  ,pro  his  lacuua  iu  9^' 
Sommerbrodtio  teste. 

c.  55  bXiiv  6  Aovxiavog  —  enTj^o/t)/)']  Jacuna  in  '1'  Sommer- 
brodtio teste. 

c.  60^-;««*  iicuxog  iuTQhg\  xul  lac.  7  fere  litter.  latgog  Ambr. 
A  CCXVlil  Pte  luf. 

Vulg.  XXXIII.  De  saltatioue.^)  c.  2  xvxhxciv]  xvxUav 
cum  spatio  jnter  t  et  w'  r  Sommerbrodtio  teste. 


ea  sic  legi  —  scripta  sunl  in  fol.  19^  marg.  inf.  —  y.o'intov  /t  fia- 
(vel  (i^na-)  et  haec  quidem'adeo  evanida  est,  vix  ut  legi  possint; 
quae  sequuutur  y.ontov  (sic)  n  ni/ijuu  facilia  siint  ad  legenduni.  Haec 
autem  aduotatio  a  scholiasta  codicis  B  scripta  est.  Monendum  est 
non  pauca  codicis  B  scholia  scholiorumve  reliquias  a  lacohitzio 
omissa  esse:  quamquam  non  parvam  f uisse  in  his  rebus  et  Schu- 
barti  et  laeobitzii  diiigeutiam  eonfiteri  oportet. 

')  Fritzsche:  ^warnQ  iy.  fii^m'  %r\lit>'l'  Marc.  DXVII  wansf)  y.al  ex  fié9>i; 
nFM  et  v'. 

^)  Ad  codicem  B  h.  1.,  ut  fere  semper,  se  applicat  Vat.  LXXVI  ad 
illiusque  codicis  varietatem  apta  est  lacuna.  Codicum  varietates 
longum  est  digerere;  cfr.  Fritzschii  apparatus.  Idem  valet  de  ea 
lacuua  quae  ex  eodem  codice  iufra  adfertur  in  c.  53. 

')  Cfr.  adu.'^). 

■*)  Fritzsche:  ,re  y.ehjtovg  $  Marc  DXVII.  ti  y.ehitol;  S2.  sed  rå  y.i  Xrjtovi 
(disjuncte)   FM   et  V-   te   y.al  hjtov;    Hf*"'. 

*)  Vulg.  XXXIII  non  habent  BF'FLHur.  XXXll,xiii,  xlvih,  LV1I,i, 
XIII,  XLVi,  LI  Mut.  Ups.  Vat.  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii:  ACE 
(MTUVYi^)  edd.,  Sommerbrodtii:  A'UrSi. 


264  N.  Niléu: 

c.    47    xrd    I,   7/Åtc    u(foQftnj:^  x(a    r^    lac.    5    tcre  litter.   v  »(fOQfiag 

A,  sed  in  i,  IXi — a  corr.  pallidiore  atraraento  fortasse  pr. 
m.  ipsa;  in  mg.  +  P^'-  ui  f.  m.  suu  atrameuto '). 

Vulg.  XXXI  V\  L  exiphanes.  '^)  c.  8  avaQ^ixr,aa/jevog 
énicpOQiiuaj  ttvaqQix^fanuevoQ   hlC.    énKpuQr/fia   FFjH  Urb.  CXVIII  MarC. 

CCCCXXXV  a.  Lacuua  8  fere  litter.  est  in  Urb.  et  in  a, 
10  fere  in  r,  12  fere  in  Marciano  utroque.  25  fere  in  A. 
åvagix )j(T nfÅtvog   håbet   F     uvaggi/iaanevoc    Urb. 

C.  1^  ^hficcsOVToc,  }'iV  TtvaJ  ^XifÅu^ovxa  lac.  3  tere  litter.  i,v 
Tiva   a. 

Vulg.  XXXVI.     De   astrologia.  ^)     c.    6    Mveofiévoiai, 

xai  olxBia   ^w«]   xiveofiévoiai.  xnl  olxBia   laC.    swa   FSl  ^   (vel  i2*?)   Urb. 

CXVIII  Mai  c.  CCCCXXXV  Vat.  LXXXVIII  a  xivsofiévoiirv  xal 
lac.  9  fere  litter.  :  lac.  6  fere  litter.  ^wa  Laur.  LVII,  LI  xiveo^ué- 
voiai  lac.  14  fere  litter.  \  lac.  3  fere  litter.  s'w«  Laur.  LVII,  l. 
Lacuua  9  fere  litter.  est  in  rjl  Urb.  Marc.  CCCCXXXV  a, 
14  fere  in   Val.  LXXXVIII.      otxt«   et   i'wt«  håbet  r     oixla   et 

s'w«  J2'  ovx  ei'a  et  ioju  Vat.  LXXXVIII  ex  quo  de  xiveoftéroiai 
uihil   enotavi  ^). 

c.  10    xttt   uv&gii)7ioi:  xcil    larQO-:   xnl   kéojv   xal   jojv   olkoiv   IxokttovJ 

xctl   ttv&Qconog   •   xnl   lécov.  laC.    6    fere    litter.     xal    Tb)v    txarTTOv   Vat. 

Lxxxvnp). 


•)  Sommerbrodt  in  suis  codicibus  ita  ser.  esse  testatur  aute  onpoQnai'. 
in  rSi  xal  ijåtZ;  (sic  a  quoque  teste  lacobitzio),  in  21  ijd«?,  jOm.  xal  >;' 
(sic  Sommerbrodt).  lacobitz,  qui  codicis  A  lacunam  animadvertit, 
de  suis  —  A  autem  omitto  h.  1.  —  haec  refert:  ^xal  vXif  dipoQ/nag 
E  V  .   xal   tjåtlg  åtpoq/xccg  a.    dipoQ/ua:   ■'ocl  "Hit;  reliquae   et  T  . 

2)  Vulg.  XXXIV  non  habent  DF??  Laur.  XXXII.  xiii.  XLViii,  LVII 
I,  XI.VI,  LI,  C  S.  LXXXVIII  Mut.  Pal.  LXXIIl  Ups.  Vat.  LXXVI 
Apparatus  lacobitzii:  AE(SUY)  ed'1. 

')  Vul^.  XXXVI  non  habent  AHFW  Laur.  XXXU,  XLvni,  LVII, 
XLVi,  C.  S.  LXXXVIII  Mut.  Ups.  Vat.  LXXVI.  Apparatus  laco- 
bitzii: CE(RTUVX)  edd. 

•*)  xivfo,uiroiat  xal  olxia  i;oja  sine  lacuua  habent  2lt*al.  LXXIIl,  quorum 
ille  •  ante  xal  interpungit,  hic  post  oixta  a  versu  transit  ad  versum, 
xtveojusvoiai  xal  ^wa  sine  lacuua  Laur.  XXXII,  Xin.  De  E  silen- 
tium est,  nisi  quod  otxia  ibi  legi  testantur. 

*)  xal  raiiqog  ante  xal  Xiuv  om.  vides,  qui  scribeudi  error,  ut  in  causa 
videtur  fuisse  lacunae  relinquendae,  ita  fortasse  non  fuit  in  Vati- 
cani  exemplari. 


Adnotationes  Lucianeae.  265 

C.    25   fitjSnj.in    fiiiSs    éc    nolsjjoi'^^)     iir^Snfin    laC.    ,«>,    Så    fV    nole- 

ixov  r  Vat.  LXXXVIII  Pal.  LXXIII  Laiir.  LVII,  XXVIII,  qui 
ut,  5'e?  håbet.  Lacuna  i)  fere  litter.  est  in  Vaticano  utroque, 
12  fere  in  Laureutiano.  8  vel  4  in  Palatino,  qui  —  —  — 
a  pr.  ni  f.  m,  in  lac.  scripta  håbet. 

Vulg.  XXXVII.  Demonax.  2)  c.  6  rovc  ngoao^uUianv- 
Tug\  jovg  ngoa  ....  ofidr,(TnvTag  (cum  rasura)  *  teste  (le  Fu- 
ria  (ap.  Fritzschium). 

c.  9  TttQctiTouépoig  éfxfiekiog  diBlé%&i}  xalj  Tngmiouévoig  éy§Qi&oig 
lac.   10  fere  litter.  xal  Ups. 

c.      10    TO    néYLGTOV    tb)v\     T«    ^Hg^     .     .     .     TbiV     K. 

C.    12     «x     TiaK^iotj]    Jy.   nm  diiig    (cum    spatio)     F'    teste 

Fritzschio. 

c.    15     tT^c    ccfj,ifti^ollag    ffxu^ififXTv    Kal\    rrg    åiKfi^oll-ag    :     luC.    xal 

Ups. 

C.  29  ^Aytt&oxXiovg  8e  tov  lIsginaTijJixov  fiéya  (pgovovvtog  oti 
fiovog  ttxnog  soTi  y.ul  ngonog  rar  dialBXTixojv ,  Equj]  otj'a&oxi.éovg  8é 
noTB    TOV    neqmnTTjTiKov    laC.        otl    fiovog    avTog    iffTi     nnl    nocoTog    ton' 

lac.  7  fere  litter.  £9*^  Ups.  Post  tav  luiius  litterae  notam 
scribere  orsus  erat  librarius  —  fortasse  xnl  compendiura 
—  quam  ipse  in  in  vel  simile  aliquid  mutatam  voiuit. 

c.    52   éa&ioi,    Oi'ei  ovv,   8<jpjj]   éa&loi,    laC.    s'cjpij    Vat.    LXXVI. 
c.    54   'Povcfivov   TO)'   Kvnqiov    —    AÉ^w]    qov<fivov   lac.    Hyo)  Ups. 
c.    54    l8oiv    inl   noli'    Tolg    neginuTOigj    idojv   laC.    toig   negnicnoig 

Ups. 

Vulg.    XXXVIII.    Amores.^)      c.    2    nglv   ?;   Af,|«t  Tot>? 

ngotégovg^    ngt^v    lac.    5    fere    litter.     s«t    TOJ'    iTBgov    Urb.    CXVIII. 


^)   Sio  sine  lacuna  2la  Laur.  LVII,li,   uisi  quod  fti,åafia  /uijåi  habent. 
^)   Vulg.    XXXVII    non    habent    EH*^   Laur.    XXXII,    XLVili,     LVII, 

XIII,  XLVii,    LI,     Pal.      LXXIII,      habent     Pal.     CLXXIV       Vat. 

LXXVI     et    in    partibus     vetustis     ft>Si.       Apparatus    lacobitzii: 

ABCFK(TUVY)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et(r'R)</>,  ex  quibus  omnibus 

eae  tantum   lacunae    adieruntur .    quas   ad    c.   6,    c.  10,    c.    12    ex- 

posui. 
')    Vulg.  XXXVIII   nun    habent  ABH'^^/  Laur.  XXXII,   XLVIII.  LVII, 

XIII  Mut.  Ups.  Vat.  LXXVI,  håbet  SI,   sed  iu   parte   recentiore. 

Apparatus  lacobitzii:  DEF(MTUVYrÆ)  edd. 


266  N.  Nilen: 

Vulg.  XXXIX.  Imagi  II  es.  ')  c.  7  xnjn  tiiV  /lunnnjv 
HaXiara]   xnxa   ti,v   lac.   fiaXiaza    Aiubr.    A    CCXVIII   Pte    Inf". 

Vulg.  XL.  Pro  i  in a g  i n i b u s.  ^)  c.  15  év  iivTidiKoiq] 
.particulam  év,  quae  in  libris  nostris  exciderat,  omuino  re- 
stituendain  diixi.  abscissa  liaec  eraut  cuin  niargine  in  E.' 
Sic  Solanus  lacobitzio  teste. 

c.  19  oidk  Tot'To]  sic  a  diserte,  sed  ^autc  has  voces  iu  A 
vacuuui  spatium  et  litura'  (sic  lacobitz). 

c.  26  ov  fjovov  di  Tot't,"  åv&Qomovg  nvxovs  S-eotg  aneixd^Bi,  allit 
xal  Ti,v  Evcf'(i(j(l()V  xo,«>(v]  a  diserte,  sed  ov  (.lovov  8f  rovg  av&QConovg 
nvrovg  lac.  10  tere  litter.  evifog^iov  xåfiijv  r  ov  jjovov  8s  zovg 
avTovg  lac.  14  tere  litter.  evcfog^ov  x6/.tiiv  sic,  si  recte  descripsi, 
Urb.  CXVIII;  sed  de  x6i.n,%'  nihil  aduotavi  ex  Urb.,  de  or 
[xovov  di  uihil  e  r^}. 

Vulg.  XLI.  Toxaris.  ^)  c.  28  xal  rit  qjcjQta  d^écpeQOv] 
xal  ta  (p  lac.  écpegor  Ainbr.  A  CCXVIII  Pte  luf.  (fortasse  I' 
ser.  est,  euutavi  autem  I)  ■^). 

c.  43  unndvi,axii)v   to  yovv   loaoviov   ic(id^i]\  ano&vjvxcjv  laC.  ;  tqi&t] 

Pal.  CLXXIV. 

Vulg.    XLII.        AsinUS.  ^)      c.    7   t«  fiiv   ovtco   yvfivtt]    ^oiTf.) 

om.  F.  at  est  lacuna'  (sic  lacobitz). 


1)  Vulg.  XXXIX  uon  babent  EF^/^  Laur.  XXXII,  xiii,  XLViii.  LVII, 
I,  XIII,  XLVi,  LI  C.  S.  LXXXVIII  Mut.  Pal.  LXXUI.  Ups.  Vat. 
LXXVI.     Apparatu8  lacobitzii:  ABCiMRTUVY./)  edd. 

2)  Vulg.  XL  non  babent  BHSl'^-  Laur.  XXXII,  xiu,  XLVin,  LVII,  i, 
XIII,  LI,  C.  S.  LXXXVIII  Mut  Ups.  Vat.  LXXVI.  Habent  £iV 
in  recentioribus  partibr.s  (de  F  teste  utor  Vogtio  meo).  Appa- 
ratus  lacobitzii:  ACEF(MTUVY.</)  edd. 

^)  lacobitz:  ,&sol?  dnetxattt  om.  AC.  in  F  desunt  verba:  dnnxaLti 
ukXci  y.ai  ttji;    at    est   lacuua    et   in  mrg.  reperiuntur.      »coT;  dnti- 

y.u^tiv  A.  —  dXlci  xat\  åi.la  di)  xai  AC  De  avS^uiJloui  aitov;  &tol;  10 
F  scriptis  num  e  silentio  lacobitzii  concludere    liceat,    dubium  est. 

*)  Vulg.  XLI  non  habent  EF'/'  Laur.  XXXII,  xiii,XLViii,LVII,  i,  xiii, 
LI,  C.  S  LXXXVIII  Mut.  Ups.  Vat.  LXXVI.  Håbet  Si  sed  in  re- 
centiore  parte.     Apparatus  lacobitzii:  ABCM(TUVY^X)  edd. 

*)    (puQtia  håbet  B  teste  lacobitzio. 

*)  Vulg.  XLII  non  habeut  BE  (-/^  autem  c.  44  in  verbis  fiaatdaag  e/nol 
>;Xavvor  s;  noXiv  (sit)  desinit)  Laur.  XXXII,  xiii,  Xtviil,  LVII,  i, 
xiir,  xxvm,  xlvi,  li  Mut.  Pal  LXXIII  Ups.  Vat.  LXXVI.  Habent 
(t>Si  sed  in  recentioribus  partibus.  Codicem  W  coutulit 
Sommerbrodt.      Apparatus    lacobitzii:    ACFM   (TUVY/V)    edd.    et 


Adnotationes  Lucianeae.  267 

c.  34  'mnoig  **'^'*.  f'^o)]  'innoig  lac.  4  litter.  f'^w  a  (ViTTO/c 
xttl    lac.     9    fere    litter.    alloig-   éyw  Pal.    CLXXIV       'innon;   .... 

^riffiv  akloig.  éyio  sic  fortassB   codex  Courierii   ^Marciauus',    iu 

Cuius   mavg.  :  •aoI   aysi   avv   alXoiQ  Xnnoig   xcxl   ....    aai   (iXXoig  . 

f^w    sic    fortasse    ^       'innoi?    a-yei    avv    ^    aÅioic   •   éyw  r.     sed    «;'££ 

(xrr  ex  ('yt;o-tv  ni  f.  coiT.  est  ab  alia  manu  (r^);  uum  qiiid 
iu  codicis  r  margine  scriptum  sit,  non  habeo  aduotatum. 

c.  38  o/.>i  zji  Kbinjj  8ii8(i)y.ttv\  0/.7J  t?]  nolBi  tw  8it8(oy.nv  fl. 
si  recte  enotavi :  hunc  locum  cum  denuo  inspiciendum  signi- 
ficavissem  a.  1887.  tamen  casu  praetermisi.  Iu  SiéSuxav 
de  8iB  tantum  mihi  coustat. 

Vulg.  XLIV.  luppiter  tragoedus.  ^)  c.  15  ^-IvtI 
noXkav    av,     å    ovdgeg    &eoi',^     uvil    noXluv    co    lac.    6    vel     7    litter. 

&Bol  Vat.  LXXVI 2). 


duo  praeterea  codices  Courierii  (quos  21  et  ©  uotat  lacobitz,  A  et 
r  Courier).  —  Laurentianus  C.  S.  LXXXVIII,  quem  alibi  describam, 
valde  conturbatus  est  in  hoc  libro.  —  Codex  r  (Vat.  XC)  post 
finem  libri  håbet  subscriptum  a  pr.  m,  ipsa  Xovxiavov  intro/uii  tSiv 
Xovxiov  usta^ooifvxsewv:  —  eandem  ex  ,A'  suo  subscriptiuoem  adfert 
Courier,  qua  re  ductus  recte  fortasse  suspicatur  M.  Rothstein 
(Quaest.  Lucianeae  p.  42)  ,A'  Courierii  eumiem  esse  posse  atque  n 
Haec  autem  quaestio  difficillima  est ,  cum  non  satis  accurate 
distinctae  videantur  esse  siugulorum  codicum  notae  apud  Courierium. 
Quod  in  libelli  inscriptione  lacobitz  adfert  codicem  quendani  Cou- 
rierii pro  JOYKI02  habere  JorKi:i,  hane  inscriptionem  et  ad  ?* 
pertinere  testari  possum  et  ad  r  Urb.  CXVIII;  in  r  /.ovxt;  in  /.ov- 
xio;  aut  a  pr.  m.  ipsa  aut  ab  Alexandre  emendatore  correctum  est; 
in  Urbinatis  indice  ab  eadem  manu  confecto,  quae  codicis  par- 
tern vetustiorem  scripsit,  '/.ovxi;  ser.  fuit ,  sed  ;.  adrasum  est,  o  au- 
tem erasum;  initium  libelli  a  manu  recentiore  suppletum  est;  de 
subscriptione  ex  Urb.  nihil  nio  testatum  esse  vidi  sero.  ^'  autem 
non  potest  esse  (Marcianus'  Courierii,  ^P  enim  et  signo  caret 
Bibliothecae  Nationalis  Parisiensis,  et  a  Morelli,  ut  Venetiis  relic- 
tus,  signo  V  notatur;  de  £1  vix  potest  cogitari,  qui  subscriptione 
illa  cc^reat;  e  ceteris  codicibus  Marcianis,  quos  Parisiis  inspicere 
potuerit  Courier,  nullus  est  qui  Vulg.  XLII  habeat.  Cum  in  Vati- 
canorum  2"  et  21  margiuibus  uumeri  capitum  stilo  plumbagineo 
per  totum  hunc  librnra  satis  recenti  manu  scripti  sint,  fieri  potest, 
ut  ad  Courierii  collationem  ret'erendi  sint  hi  numeri.  Courier  au- 
tem de  21  mentionem  fecisse  non  videtur. 

i)  Vulg.  XLIV  non  habent  BE11'^7>•  Laur.  XXXII.  XLViii,  LVII. 
XLVi,  LI,  Pal.  LXXIII  Ups.  Apparatus  lacobitzii  :  ACDF 
(MTUVY^)  edd. 

^)   av  om.  A  teste  lacobitzio. 


068  N.  Nilen: 

C.    3f)     ttXoyo)     tpoQil;    JAM.     A'nl.     TIM.     En    nvd^^anoi]    nXoj-oi 

tpoQtt;  vnl  ■  lac.  3  vel  4  litter.     x^ganoi  Vat.  LXXVI  ^). 

Vulg.    XLV.      Gallus.  '^)       c.     3    /joixevaav   6  "AQr/g]    u   oqtjc 

iioc/  lac.  au)v  Laur.  XXXII,  XLVIII. 

c.  4  ni  I.  TOV  av&Qoynor,  ci  ctkexTQvuv.  AAEK.  '£xetyo?]  tov  av- 
^Qoinov  lac.  4  ni  f.  litter.  ixetvog  Laur.  XXXII,   XLVIII '). 

Vulg.    XLVIII.       De     paiasitO.  ^)      c.    10    fnaiveiv    rélog, 

édvvttto]  énaivslv  ■.  lac.  8    fere  litter.  edvvmo  Ambr.  A  CCXVIII 
Pte  Inf.5). 

c.    49   xnl   ev&vg   cifi«   fw   /jccxeffd-ai,]    xccl   ev&ig   (iftn    laC.    4    terc 

Iltter.  fittxea&cti  Ambr.  A  CCXVII  Pte  Inf. 

Vulg.  XLIX.  Au  achar  si  s.  ^')  c.  1  énixmansaav  nvcc- 
xvntBtv  ovn  éu\  inixatn  rasura  15  litter.  ovx  ia  fli^  fol.  15t>^; 
altero  autetn  locu  fol.  159^  ubi  a  '/>  ipso  hic  locus  scriptus 
est,  ueque  lacunam  cerni  ullam  niemini  neque  rasuraui. 

c.    12   ntTog  év  ^éaoig^   ntVoe   laC.    8   fere   litter.   év  néffoig   a. 

c.    24    avvoixsiovvieg   avxa]    avvoixei,   laC.    3    fere   litter.   re?   nvra 

Laur.  XI.    XIII     ((Tvvoixei  autera  euotaveram,  fortasse  recte). 

c.  28  et  29  evxoXdyiBQOv  (pSQOiBv.  t»,v  fiévioi  xoviv  inl  to  érav- 
Tfor]     BvxoXoneQor   laC.    10    vel    11    litter.    TtiV  /jévrnt     xovir     laC.     10 

fere  litter.  to  évnvtlov  Laur.  XI,  XIII. 


')  åXoyi't  <poQa  om.  F  testc  lacobitzio,  qui  haec  addit:  Elt  ar&nwjroi] 
lii  av9()wnoi  ./.  conf.  Schol. 

-)  Vulg.  XLV  non  habent  BEFHy^  Laur.  LAU,  xlvi,  li.  C.  S. 
LXXXYIll  Pal.  LXXIIL  Apparatus  lacobitzii:  ACG  (LMTUVY^) 
edd.,  Fritzschii:  iidera  et  f/>i2.  —  Suot  autem  in  Gallo  aliae  quoque 
Laurentiani  XXXII,  XLVlli  lacunae;  quas  ideo  non  descripserara, 
quia  ad  personaruna  vices  significandas  pertinere  mihi  videbantur 
omnes;  quod  num  recte  iudicaveriiu,  non  satis  scio. 

^)  De  tov  nihil  adnotaveram  ex  hoc  codice.  tor  om.  Mut.  et  Sommer- 
brodtio  teste  £2  tov  av9Qtonov  om.  Ups.  et  lacobitzio  Fritzschioque 
testibus  A;  eadem  in  ^  quoque  omitti  veri  simile  est,  qui  codex 
cum  saepe  tum  in  Gallo  fore  semper  cum  Ups.  congruat  quam 
artissime. 

*)  Vulg.  XLVIII  non  habent  BEH  Laur.  XXXII,  xiii,  XLViii,  LVII, 
XIII,  XLVI,  LI,  C.  S.  LXXXVIII  Mut.  Pal.  LXXIII  Ups.  (Vat.  LXXVI 
fin.  mutil.  est.)  Apparatus  lacobitzii:  A(C)F(MTUVY)  edd. 

*)  Cfr  quod  paulo  infra  ad  tovro  tiXo;]  iu  F  tovto  om.  testatur  laco- 
bitz. 

•■•)  Vnlg.  XLIX  non  habent  ABF?^  Laur.  XXXII,  xlviii,  LVII,  xiii, 
XLVI,  C.  S.  LXXXVIII  Mut.  Pal.  LXXIII  Ups.  Vat.  LXXVI.  Appa- 
ratus lacobitzii:  (G)E(UVY)  edd. 


Adnotationes  Lucianeae.  269 

C.    29    TOV    ^vnor    nnufffiu    xnlj    tov    gvnov    (inofffin    lac.    3    vel    4 

litter.  xat  Laur.  XI,  XIII,  in  quo  paulo  ante  a  novo  folio 
alia  mauus  incipit. 

Vulg.     L.        De     luCtU.  \)        c.     10     åvunofintfioi]     iii     Mut. 

.inter  -m  et  -uoi  spatium  interced. ;  scripserat.  ut  videtur, 
ttvttnviuni^uoifioi^  (sic  Bertolotto)  ^). 

c.    16     Toi     UTOfiiov    vnsQ^vi^ttL^    TOV    (TTOfiiov     n    hlC.    xvipai    \  at. 

LXXVI  71BQL  ni  f.  orsus  erat  scribere  librarius,  sed  n  illud 
raox  ipse  delevit;  in  marg.  a  pr.  ni  f.  m.  ipsa  vnsQ  ser.  est. 

c.    16    o'iog   si   (TV,    q^aXay^bgj   oiog   avcp   lac.    1    litterae   (pockaxQuv 

(sic  enotavi)  Vat.  LXXVI,  sed  olo?  av  litteris  (9  et  «  supra- 
scriptis  transpouenda  esse  indicavit  pr.  fortasse  m.  ipsa;  in 
mrg.  pr.  ni  f.  m.  el  av  scripsit.  Fortasse  quod  qp  legi  el 
fuit  compendiose  scriptum  in  exemplari  illo,  unde  descriptus 
est  hic  codex,  nam  ^  suprascriptum  cernere  mihi  videbar; 
num  (fftlttxouv  minus  recte  enotavissem  pro  (pnXaxQog,  examinare 
tempus  non  fuit  post  lacobitzii  editionem  collatam. 

c.  19  at'Tov  ég  iffxav  x«t]  nvxhv  lac.  9  fere  litter.  y.al  Vat. 
LXXV'I  in  mig.  pr.  ni  f.  m.  ég  //^c5v,  sed  de  notis  t5v  non 
liquet  propter  compendium  fere  evanidum;  ég  {fiag  autem 
scriptum  non  fuisse  constat'). 

Vulg.  LI.      Rhetorum    praeceptor.  *)      c.  25  et  26 

ffiianaaafAevog.      Eiev^   snLanaaujiievog   laC.    8   fere   litter.   eiev  a      sni-- 

anaaotfisvog  •  lac.  5  fere  litter.  :  eiev  C  (et,  ut  opinor,  b,  quam 
non  inspexi  h.  1.)  ^). 

Vulg.  LII.  P  bil  op  sendes.  ^)  c  6  åa&eviKov,  otiots] 
Bff^e  lac.  onoTe  Vat.  LXXVI     in  mrg.  pr.  ni  f.  m.  vihov. 


*)  Vulg.  L  non  habeat  E  Laur. XXXII,  XLViii,  LVII,  xiii,  xlvi  Ups. 
Apparatus  lacobitzii:  ABCF(MPVY)  edd. 

'^)   ava7tojuntfj.ui]  dvanå/unet  fioi  AC  teste  lacobitzio. 

')  avr'ov]  avtu  A  teste  lacobitzio  I,-  »/^co>]  B  ap.  lacobitzium  tt^o- 
i'ifiai  vulg.  et  Bertolotto  teste  Mut. 

4)  Vulg.  LI  noa  habeat  EF3lr*  Laur.  XXXII,  ^uwiii.  LVII,  xiu,  xlvi. 
Apparatus  lacobitzii:  A(B)CD(MUVY)  edd.,  Soinmerbrodtii:  (B)yu-i2. 

*)  inianaai/xsvo:;^  smanaaansvoi  aiitou  M  Schol.  (pro  var.  lect.)  teste 
lacobitzio. 

6)  Vulg.  LII  non  habent  ABEF'FLaur.  XXXII,  xui,  XLviii,  LVH, 
I,  xui,  XLVI,  LI,  C.  S.  LXXXVIII  Mut.  Pal.  LXXIII  Ups.  Appa- 
ratus lacobitzii:  M(UVY/)  edd.,  Fritzschii:  iidem  et  *.  Sommer- 
brodt  cod.  S2  contulit. 


270  N.  Nilen: 

C.    7    xrtfioi^sv   TOV   udvvTtt   t/c  fivj'(ti.r,c   ovTui]   xufjo&Bv   odovrn   71,^ 

hic.  oi'TO)  Vat.  LXXVI  in  nirg.  pr.  ni  f.  m.  vj-nXijc:  (doaccentu 
non  mihi  constat;  quod  ante  v  ser.  fuit  abscissuia  est)  *). 

c.  8  tJ^c  xéxyrfi  oi'vov  le  nuQri'yyéli.ioi'  unéxB(T&ni]  rii,c  xé/vifi  xnl 
nnQn^yékltJv  lac.    6    fere   litter.   u-néxmd^nL  Pal.    CLXXIV. 

C.  8  r«  vocn'iftma;  "E^Oiye,  j'r  (Vå^w,  el  ^ij  ndvv  T't,v  oiv«  xoqv^^tj^ 
,uefTToc  ehjv.  wc  niajE'ieiv  xh  e^co  xnt  fÅTiSér  xoiviovovvzn  rolg  iVcJo^e*' 
énejreiQovrn    ru    voai^^tnxn    ^tsru    ^ri^uuTicjv]    t«    vuai/iinTd    laC.     '17   iere 

litter.     ^£1«  ^7/,uar/wj'  Pal.  CLXXIV  2). 

c.     10     TOV    inl   TovTCOv   ffoqptffTr-v,]    jTov   dnl  tov         ao(fi<TJi,v   (sic) 

J2'  Sommerbrodtio  teste  ^). 

c.  25  xe&vrilo^év(,)v]  js&vr,  /.lévav  (sic)  Si'  Sommerbrodtio 
teste. 

c.    30  jtnoXeluyVjad-e,    t]r   d'   é^io,]    unoXoyet  laC.   3    vel    4    litter. 

Iv  if  fj-i'o  Vat.  LXXVI  (utruin  ei  an  si  ser.  esset,  testari 
praetermiseram)'^). 

c.     40     ovdév    fi),     xnqa^ij]     ov8e     laC.     2     litter.      Tf<^(<^7/      Vat. 

LXXVP). 

Vulg.  LI  I  I.  Hippias.'')  c.  1  onoaoi  ^i,  loyovq  ^idvov] 
0710(701  lae.  4  iere  litter. /.o^-o/c  ;Moj'or  Lnur.  XXXII. XLVIII  (lo^oig 
niihi  videor  enotavisse). 

c.    4    «ÅA«    nuvv    TiQO(T(ivxijg   xccl    oQ&iogj  ix'/.Xu    nuvv   (t    laC.   5   Iere 

litter.      xttl  tg^toc  Laur.  XXXII.XLVIII. 


^)   ,rov  »Jovra]   post  tov  fortassi«  adjectivum  excidit'  (sic  Fritzsche). 

^)  Pro  vulg.  plro  >coQvu>i;  fitato;  $  håbet  «»;!'  oiva  xo^uf>/^  /usaro;  teste 
Fritzschio  —  Haec  autem  codicis  Pal.  lacuna  in  homoeoteleuto 
posita  est  sine  dubio  exemplaris  eius,  unde  Pal.  dcscriptus  est. 

^)   åjii  rovttov]   åjTt   rovtit   $a   inl   rovrwr  et   suprascr.    ini  rovrot   M      inl    rov- 

Tcuv  V  (sic  Fritzsche). 

'')  unoXoY>ioo/j.ai  coniecit  Frilzsche.  anukfkt'fytiaS-t]  v  uno).oyi\aofxat  U  dnoki- 
}Myiia9t  Tj  unoÅoYi'iao/iiai  Y«/>Ma  lacobitzio  Fritzschioque  testibus. 

*)  ovdtv  fiij  ra()d^ij  lacobitzii  est  eoniectura  a  Fritzschio  recepta.  Fritz- 
sche: ^ijåiv  ftij  tttQciiij  <&Ma.  ovdif  oo  ^i,  rarpacfij  V,  quod  in  Quaestt. 
p.  45  et  366  defendebani  probante  Bekkero,  denique  Coljetus  V.  L. 
p.  192  uvåiv  /uij  raQci-st  conjecit'. 

«)  Vulg.  LIU  non  habent  E  Laur.  XXXlI.xiii,  LVII.XLV].  LI  (Mut.) 
Pal.  LXXIII  Ups.  Apparatus    lacobitzii:    AHF  (LMNU)  edd. 


Adnotationes  Liicianeae.  271 

C.  7  TQEi:  y.ra  oiToc  d^e(fj.ii'tg  nvikuvs  nrtQE/eTni.  Xovaocfiivu)  Sf 
ivBaxl   aoi   fii^    tqbIq   x   lac.    8    fere    litter.    nvtXov?    naQéx^int'    ^ov 

uttfiévb)  8t  evs  lac.  ,a?/  Laur.  XXXII, XLVIII. 

Vulg.     LIV.     Bacchus.  \)        c.     1     tuv     éXscpdvroyv,     el]     twv 

élecpavTav  \  lac.  1  vel  "2  Iltter.  el  Laur.  XXXILxLVIIl  (sic 
enotavi  addidique  hane  lacuDam  videri  eo  ortam  esse,  quod 
litteram  e  in  versus  initio  tortuose  scripsisset  Rhosus. 

c.    2    vnovTtQnTriyeiv    Ss    8vo,    i'vct]    vnoatQaTrij-eXv    lac.     7    vel     8 

litter.  IV«  Laur.  XXXII,XLYIII. 

c.  2  T«c  xåfiag,  ottoté]  tkc  xofjinq  lac.  1  litterae  onCxe  Laur. 
XXXII,XLVIII. 

Vulg.  LV.  Hercules.^)  c.  1  ovouuC,ov(n  (pavji]  énovo/Au^ovai 
lac.  1  vel  2  litter.  cpavj  Q,  qui  non  interpungit  h.  1. ;  uiaiora 
autem  interpuncta  paulo  supra  versum  solet  ponere  Q  in  1 
vel  2  litter.  lacunis. 

C-  4  T7(V  071«  T\v  XeiQioeaaav  uqiaaiv]  ti,v  vnavi^v  leiQio  laC.  5 
vel  6  litter.  ucpiuaiv  et  in  rarg.  :  Laur.  XXXII,XLVIII. 

C.  6  TO  ifÅttVTov.  x«t]  TO  iuctvT  lac.  1  fere  litterae;  x«t  Laur. 
XXXILxLViii'). 

Vulg.  LVIl.  Muscae  encomium.'*)  c.  1  onoxav  Ixne- 
Too-rtCT«]  oTioTtij'  lac.  raaufftt  Laur.  XXXIIjXLYIII  («  exscripsi 
addidique  '  accentum  saepius  ita  a  Rhoso  scribi,  ut  '  accen- 
tui  similis  sit). 

c.    2   Tuv   meqijiv   oi'te   x«t«   T«e   imQiSnq  fiexit    nrjdr^fittxoq    ovSs    ug 

ol  a(f.t,xeg]  xiov  nxe  lac.  4  fere  litter.  ov8e  t5c  o-(p/]x8?  Laur.  XXXII, 
XLVIII  (num  ovxe  —  ni]8ifjMxoq  aliam  sedeiu  occupaverint,  dicere 
non  possum,  quia  has  res  examinanti  non  aderant  mihi 
recentioruni  editiones. 


O  Vulg.  LIV  non  habent  EH^  Laur.  XXXILxni,  LYII,xlvi,  li  Pal. 

LXXIII,  Vat.  LXXVI.     Apparatus  lacobitzii:  .\BCFQ  MUV)  edd. 
2)  Vulg.  LV  uon  halieiit  EH    Laur.  XXXII,xiii,  LVII  XLVi,    li      Pal. 

LXXIII  Ups.  Vat.  LXXVI. —?»■  contulitSommerbrodt.  — Apparatus 

lacobitzii:  AHCFQ(V)  edd. 
^)  Interrogandi  uotam  post  tu  å/navtov  håbet  Mut    quoque. 
")  Vulg.  LVII  non  habent  EH  Laur    LVII,XLvi  Ups.    —     W  contulit 

SomiDurbrodt.  —  .■\pparatus  lacobitzii:  ABFQ(UV)  edd. 


272  N.  Nilen: 

Vulg.  Ti VI II.  Adversus  in  i]  octu  m.  ^)  In  posteriore 
huius  libelli  parte  lacunas  quasdana  in  v  cerni  adnotaveram 
ante  duos  anuos  easque  ad  fol.  37'  (c.  21  el'y.aan  xazu  Toito 
nxTio-  —  c.  25  y(n  /neLQctxicov  xuv  t^toQcov)  maxime  pertinei'c.  Quae 
res  cmn  nie  fugisset  Marcianos  codices  nupt-r  iteruin  exami- 
nanteni,  spero  me  amicorum  opera  de  his  lacunis  brevi  cer- 
tiorem  futurum,  ut  in  codicis  w  descriptione  tractari  possint. 

Vulg.  LIX.  De  c  al.  non  tern.  cred.^)  c.  12  x«t  rofTo 
fivvov]  xctl  Tovjo  rasura  5  fere  litter.  fiovov  Ups. 

Vulg.    LX.      Pseudologista.  ^)      c.    4    n^olo'ybjv  sig   6 

''Ei.ej'xog.^    nQoXiryoiv   lac.    2    vel    3    litter.    SIS,   o   l'Aej'/oc,    Si.    sed    etc 

sine   lacuna   Marc.   CCCCXXXV.   ubi    litterae   ig  in  rasura 
scriptae  sunt. 

6     c     3  F        4é4^         '»  1     f  "ic3  »ri  .) 

),    (tv(ti(T-/vvT'n        '     ovau    snr,^vvs\    >,    nvat,(T-/vvTin   ov   laC.    o 

vel  4  litter.  ini\uvvs  Ji,  sed  ovan  sine  lac.  Marc.  CCCCXXXV*). 

c.  20  (tvnSéosir]  uråd  .  .  .  .  A  lacobitzio  teste ;  ego  adno- 
tavi  post  nvnd  lacunara  esse  7  fere  litter.  in  A  et  in  nirg. 
ser.  esse  +1  ut  non  raro.     avru  post  lac.  håbet  A. 

Vulg.  LX  I.  De  domo.^)  c.  4  énsl  évédv  axin  netQutfiSvog] 
insiSi,  fvéSv  lac.  5  vel  6  litter.  nsiQiousvog  Vat.  LXXVI.  In 
lacuna  -r  nota  ser.  est ;  num  quid  in  mrg.  ser.  sit,  non  habeo 
adnotatum^). 

c.    13    et    14   xsxoafiri/névovg.  "ETSQog]    vtsxoafirifiiroig   laC.    3   vel    5 

litter.  fjEQog  Mut. 

c.  19  ^laioTatdv  xe  ov]  ^miotm  rasura  2  litter.  ov  Mut. 
(fortasse  ante  rasuram  ^lawjcno  ser.  est). 


M  Vulg.  LVIII  non  habent  BEH  Laur.  XXXlI.XLViii,  LVII.xiii.  XLVi. 

LI  Pal.  LXXIIl.  —   W£i  coutulit  Sommerhrodt    —  Apparatns  laco- 

bitzii:  AF(CMUVY)  edd 
'^)  Vulg.  LIX  non  habent  BEH?P' Laur.  XXXlI,XLvni,  LV1I,XLVI  Pal. 

LXXIIl.  Apparatus  lacobitzii:  ACDFGMPQ(VY)  edd. 
3)  Vulg.  LX    non  habent   B%W  Laur-  XXXII, xiii.   XLViii.    LVIl,i,   hi 

C.   S.    LXXXVIII    Mut.    Ups.    Vat.  LXXVI.      Apparatus    lacobitzii: 

ACEFM(VY)  edd 
•»)  lacobitz:    ^ouaa]   ante   hane   vocem    deesse    aliquid  videtur,  quae  est 

etiam  Godofredi  Hermanni  sententia'. 
*)  Vulg.  LXI  non  habent  E^  Laur.   XXXII,xx.viii,    LVlI.xili,    xi-vi, 

Pal.    LXXIIl    Ups.   Apparatus    lacobitzii:    ABF(21UVY)  edd. 
*)  lacobitz:  eTTcl]  AB  éntidi,  v  et  F. 


Adnotationes  Lucianeae.  273 

C.    25    f'nl   Ss   TOi<Tois   u   IISQasis]  énl   (5f   to  lac.  u  negaevg  AmhT. 

A  CCXVIII  Pte  Inf. 

Vulg.  LXIII.  Patriae  encomiura.^)  c.  1  i,Sov7ig,  t5c 
1-710  TI)?  vTiEQ^oXiis  tav]  sic  sine  lac.  r  Marc.  CCCCXXXV  Ups. 
et  ni  f.  Mut.,  sed  in  si  inter  t,Soviig  \  et  t5c  lacuna  est  vel 
rasura  20  fere  litter. ;  in  Ups.  ug  usque  ad  rav  litteris  solito 
grandioribus  ser.  sunt. 

Vulg.  LXIV.  De  dip  sad  i  bus.  2)  c.  6  ddxmjv.  xnUavocoTo 
xoQccg    Tolov    nlS^ovj    l)8vvr,v    \    laC.     10    fere    litter.    tov    ni&ov    Pal. 

CLXXIV. 

Vulg.  LXV.  Hesiodus.^)  c.  1  i^svivo%ttg]  vo-/ag  (sic) 
incipere  dicitur  codicis  E  folium  quoddam  (folium  7'  esse 
e  catalogorum  verbis  concludi  potest)  superioribus  usque  ad 
i^Bvi\  aliorum  foliorum  interitu  omissis;  a  voxnc  incipit  codicis 
SI  quoque  fol.  331'  vs  25;  in  si  autem  superiora  usque  ab 
initio  dialogi  5  versibus  coartata  scriptura  a  pr.  m.  ipsa 
scripta  sunt,  quae,  si  non  minus  arte  scripta  essent  quam 
cetera,  plus  6  versuum  spatium  capere  debebant.  Apparet 
librarium  primo  spatium  quoddam  reliquisse,  ubi  Vulg.  XXIII 
fiuis  et  Vulg.  LXV  initium  scribi  possent,  tum  ne  nimis  par- 
vum  Vulg.  XXIII: o  spatium  relinqueretur.  solito  artius  Vulg. 
LXV  initium  5  illis  versibus  scripsisse.  In  Marc.  CCCCXXXV 
totus  hic  dialogus  aequabiliter  scriptus  est^). 

Vulg.    LXVI.      Navigium.^)      c.    4    xuv    ^vQcdv    tåg    éni- 

^oXag  xttl]  Twv  ^vqaav  rag  ini  lac.  8  fere  litter.  xal  Laur.  LVII,I^). 

I)  Vulg.  LXIII  non  habent  EFII^fLaur.  LVII,  XLVi,  m  Pal.  LXXIII 

Vat.  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii:  AB(Y)  edd. 
^)  Vulg.  LXIV  non  habent  B^FLaur.  XXXII,   xiii,  XL  vi,  LVII,  xiii, 

LI  Mut.  Ups.  Vat.  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii:  AEFO(MUVY)  edd. 

—  xat  Javaolo  xuoag  tolov   rtid-ov]   ta?  tov    nvS-ov    AEFO   lacobitzio    teste 

(sine  lacuna,  ut  videtur). 
')  Vulg.   LXV  non  habent  BW  Laur.   XXXH,  xiii,  LVII,  i,  XLVin 

Mut.  Ups.  Vat.  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii:  AEF(UVY)  edd. 
*)  Haec  codicum   Marcianorum   quasi  lacuna,   ut  supra  exposui,   cuni 

lacuna  ad  Vulg.  XXIII  finem  capiendum  relicta  cohaeret. 
*)  Vulg.  LXVI  non  habent  BEF^^Laur.  XXXII,    xiii,   XLViii,  LVII, 

XLVI,  LI  Mut.  Pal.  LXXIII  Ups.  Vat.  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii : 

AD(M2lUVXYr.<^)    edd.,    Fritzschii:  iidem   et  codicum    t>£i   partes 

recentiores. 
®)  Fritzsche :   r<hv  i^vQaoiv  ta?  sTtipoXai;]  </>  et  V,   sed  twv  fivQom'  lni(iov3iai  (sic) 

Ai2,  onde  conjicio:  ta?  tSxv  pyqauni  åni;ioXdi. 

Xuid.  tidskr.  1.  filol.     Ny  række.     IX.  18 


274  N.  Nilen: 

C.    10   Tcy   ^TQOfi^lxov-   Svdr]   tov    aiQo^ixov   lac.    2    fere    littci*. 

Svoiv  Urb.  CXVIII  (p.  rec.)^). 

c.    22    nctidaq   WQalovg  vaov  8ia%i).iov<;,   ål  unufftig  iXiy.luQ  o  ti  Tiep] 
n(u8ag   WQalovg.   f'l   </7ra   laC.    ijh   laC.    urinsQ   Laur.    LVII,I. 

C.    23    /t;,Mors   ixovTsg]   /v/ioi'?   laC.    7    fere    litter.    ixovxsg    Pal. 

CLXXIV. 

c.  24  ''iQOi  8riXn8i]  l()oi  y.nl  lac.  8  fere  litter.  Sijladi,  rij^^). 
c.  26  sxneaorrng]  f'x  (cum  lacuna)  Ji  Sommerbrodtio  teste 
(ap.  Fritzschium). 

c.    31    et    32    ttitol     avunaquai.    nqo'Cw^Bv]     avxol    <JVfinu(t     laC. 

nQoaiafxev  rø^.  Lacunam  7  vel  9  litter.  reliquit  r,  15  fere '^^ 
Puncta  in  *  nulla  sunt  in  lacuna  illa,  ut  Fritzsche  opiuatur^), 
ae  ne  rasura  quidem  uUa. 

c.    45    (Tvvenilct^elv.     xalroi    évhg    tov    avw^xaioTuzov    ngocrSsi,    og 
negL^é/uBvov    ae    nnvaei\    avvenda^élv    ;    laC.    unius    versUS    ;    navaei 

Laur.  LVII, XXVIII.  Hic  antem  versus  a  ]  navaei  pertinet 
usque  ad  o  ékU^oQog  \  *). 

Vulg.  LX  VIII.     Peregrinus.^)    c.  11  et  12  y.al  nqo- 

axaTr(v    éni'^Qafpov    (toj'    ^tYdv    yovv    éxelvov   å'xt    aé^ovat  tov   (iv&Qanov 


^)  Fritzsche;  2tqoiC/ov  edd.  vett.,  atQOft/ui/ov  D,  recte  autem  atQotiriixov 
AS2(t>jY  cum  Bastio  Epist.  Cr.  p.  57.  —  lacohitz  et  Fritzsche: 
åvelv]  ÅJa.  åvolr  Sl<T>v.  jhuic  voci  V.  praefigitur  v/r/L.,  quod  perso- 
nae  signuni  deest  in  Å'  (quod  (male'  omissum  esse  iudicat  Fritz- 
sche). —  De  ceteris  codicibus  silentio  lacobitzii  et  Fritzschii  cre- 
dere  vix  licet. 

2)  Fritzsche  (de  Furia):  ^y.al  å>ilad",i  (cum   octo  literarum  la- 

cuna) <5' (om.,  ut  videtur,  i^o«);  quod  cum  sero  animadverterim  neque 
diserte  testatus  sim    rectius   me  enotavisse  e  «/>,  fieri  sane  potest, 

ut   erraverim.      looi  y.al  mw/ol  di;Xaåii   D       Iijoi   y.al   noiiaaitai   (sic)   dijkadli 

V  (testibus  lac.  et  Fr  ).  —  Si  ex  incerta  quadam  adnotatione   mea 
concludere    licet,    legisse    mihi    videor    in    A    Tyoi    yal  åtiXuåti    sine 
lacuna. 
•*)   Fritzsche:    ^aiitul    av/anaQtåQsvttv    autoi;    ^ovXmvxai    rtvag    [tivag   [iovlovtai 

D)  D  et  V.  adhuc  incertum  est,  utrum  ffi  olim  habuerit  ainol  avfi- 
naQuxfiv,  anne  potius  vulgatam,  quao  sive  mera  interpolatio  fuit 
sive  pars  soholii,  nihil  ea  ne  fingi  quidem  potest  absurdius'.  Hane 
autem  codicis  <^  partem  et  lacuna  illa  multo  rocentiorem  vides 
esse  et  cum  r  codicc  vetustissimo  adeo  arte  consentire,  ut  de 
communi  origine  dabitari  non  possit.  —  ^niioaiwfiev  Ai2<^Ya'. 

■*)  as  om.  n  Sommerbrodtii  (^solus'  teste  Fritzschio). 

")  Vulg.  LXVIII  non  habent  K{B)E<t>'F  Ambros.  A  CCXVIII  Pte  Inf, 
Laur.  XXXII,  xui,  xlviii,  LVII,  i,  xiii,  li,  C.  S.  LXXX,VIII  Mut. 


Adnotationes  Lucianeae.  275 

TOV    fv    xji    TlnXnKTihnj    (tvnaxoloiiia&svjn.j    on    {xaivi^v    lavTijV     zeAerv' 

elat'iyaj'Bv  eg  tov  ^iov-)  xore]  erasa  suDt  in  91  quae  (  )  inclusi, 
sed  non  diibium  est,  quin  editionis  alicuius  ope  hodie  quoque 
legi  possint.  (91  ab  A  11a ti  o  videtur  tractatus  esse.) 

c.    12    ixtvovv   é^nQnuaca  nBiQWfievoi  hvtov^  éxivovv  neigufxBvoL  lac. 

5  vel  6  litter.  avjuv  Laur.  XI,xiii. 

c.  13  XnEtxa  8k  (o  vouO'&éTT]g  o  ngcjtog  tneiasv  avrovg  wc)  DcSeXtpo} 
navTBC  bIbv  ciXXi'ilav,  énBidav  «n«§  Ttnqn^ttVXBg  S'sovg  pév  rovg  'EXXi]- 
vixovg  nnagvrcrcjvrai,  tov  Sé  åvsaxoXonia^uévov  éitBivov  ao(pi(TTi,v  uvtoov 
TjQoaxvvatat  xal   x«t«)   xovg   sxbIvov   vofiovg  (?tc5fft.]    in  91   paulo    plus    3 

versuum  est  rasura,  quam  eadem  atque  in  c.  11  et  12  ra- 
tione  indicavi. 

Vulg.    LXX.      Saturnalia.  ^)       c.     10    mt^e/xvwrat,    åXla] 

érndBi-  i  xvv  lac.  5  fere  litter.  -uXXa  Ambr.  A  CCXV'III  Pte  Inf.  ^). 


Ups.  Vat.  LXXVI.  —  Exstat  hic.  liber  in /"Fi2(pp.  recc.)  aliis.  Appa- 
tus  lacobitzii  et  Fritzschii:  FMa  (edd.).  —  Codicis  r  indicem 
ab  ipso  Allatio  confectum  esse  probabile  est,  qui  custos  fuit 
Bibliothecae  Vaticanae  sub  Alexandro  VII,  quem  Luciani  Peregri- 
num  in  atrum  indicem  relatum  deleri  iussisse  monet  Fritzsche. 
Non  omnes,  ut  Fritzschio  videntur,  terras  catholicas  praeter  unam 
Galliam  Alexandro  VII  obsecutas  esse,  inde  apparet,  quud,  ut  ipse 
vidi,  in  codicibus  editionibusque  non  paucis  hodie  quoque  exstat 
Peregrinus.  Ambrosianus  ille  Peregriuum  neque  saeculo  XVII 
ineunte  habuit,  quo  tempore  in  I.  V.  Pinelli  manibus  erat,  qui 
alterum  indicem  eius  confecit,  neque  habuit  umquam,  si  de  folio- 
rum  quaternionumque  constitutione  recte  iudicavi. 

')  Vulg.  LXX  non  habent  Ed^'P  Laur.  XXXII,  xiii,  LVII,  li  C.  S. 
LXXXVIII  Mut.  Ups.  Vat.  LXXVI.  Quidam  codices  Epistulas  tan- 
tum  habent,  ut  Laur.  XXXII,  XLViii,  LVII,  i  Marcianus  CCCCXXVII. 
Libelli  Saturnales  in  nonnullis  codicibus  varie  disturbati  vel  muti- 
lati  sunt :  in  codicis  S2  parte  recentiore  (fol.  360"^ — 363'")  post  c. 
12  scripta  sunt  c  19 — 39  (Epistulae  Saturnales),  c.  13—18  (Leges) 
inter  Vulg.  XXIX  et  LXX V  (fol.  374)  exstant;  mutilum  fuit  ni  f.  vel 
alio  quodam  modo  laesum  exemplar  illud,  unde  c.  1—12  a  codicis 
il  librario  exscripta  sunt;  quo  ordine  libelli  disponendi  essent, 
indicavit  in  cod.  i2  Bessarionis  ni  f.  ipsius  manus,  eumque  ordinem 
cum  vulgato  consentientem  observat  Cosmas  codicis  Marc. 
CCCCXXXV  librarius.  Codicis  r  folia  in  hac  Luciani  parte  distur- 
bata  sunt,  ita  tamen,  ut  neque  ullus  libellus  omittatur  et.  c.  13 — 18 
suam  teneant  sedem.  In  B  ad  ordinem  vulgatum  omnia  scripta 
sunt  usque  ad  c.  20  aXX'  >)  /uiv  ytj.  aajtoQog,  in  quibus  verbis  desinit 
huiuscod.  fol.  ultimum.  Apparatus  lacobitzii :  AC(BP')M(UVX2l)  edd 

^)  iniådxvwvai\  sic  ^2  m.'  in  A  imåeixvvTai  A  teste  lacobitzio. 

18* 


276  N.  Nilen  : 

C.    28    oTiwc   UV   6   TQfiyog   xeiev;/]    Zncog  laC.   5  fore  litter.  xeXevui 

Laur.  LVII,i»). 

Vulg.  LXXI.  Convivium.2)  c.  18  fir,d"  ixalvov  utbqtiI 
TOV  y.aigiv  eivai  firjdé  xevov  éxélevae]  fiij  S'éxéivov  ttjeqiiri  lac.  3  vel 
4  litter.  tov  naiqlv  elrai  laC.  4  fere  litter.  ixilavae  SI  Urb. 
CXVIII.  Supra  hane  lacunara  ^7,de  xeruv  litteris  iara  fere 
evanidis  scripsit  Sl^  ^). 

Vulg.  LX XI I.   De  Syria  dea.*)    c.  7  r^wf^u«.  xal  tovto 

éxaoTOv  iieog  ^l'^verai,  to  xal  é/jev]  &o}vfin  (xat  tovto,  éxaazov  tteog 
■ylvetai,-  TO  xal)  \  éfiev  F  (et  l^)  Quae  (  )  inclusi,  ea  in  lac. 
24  vel  25  litter.  a  pr.  m.  lelicta  paulo  minoribus  litteris 
scripsit  alia  quaedam  manus  aut  primae  aequalis  aut  certe 
prima  non  multo  recentior.  xal  tovto  éxriaTov  h.  ^'/^vfi-r«*] 
.deerant   in  E,  sed  lacunae,  quae  aderat,  inscripta'. 

c.    17   TOV   vi'V   iovTa  fii,   sfifievat  tov   T),v   k^/»,v  j'^^'^vrifÅévov,    alX'] 

TOV  vrv  £ovTrt  lac.  «U'  rEsi  Marc.  CCCCXXXV.  Lacuna  27  vel 
29  litter.  est  in  r.  35  fere  in  si,  25  fere  in  Marc.  CCCCXXXV^ 5)_ 

c.    18    (fr&ovov   ngo^evéeiv   IrjTQixi/.]   cpovov   laC.    t?jT^/x?/   FSl   MarC. 

CCCCXXXV  et  E  (ex  quo  non  ad  fer  tur  varietas  illa  irjTQixri). 
Lacuna  14  fere  litter.  est  in  rsi,  8  fere  in  Marc.  CCCCXXXV. 

C.  25  (TBCJVTov  ovToi  åeixéXiov  EQj'Ov  noivog  åvdgcixv  tnQij^agj  aeavTov 
(ot'TWC    aexéhov    sqyov    /lovvog    avdocov)    tngij^ag   r  (et   T^).    Quae    (  ) 

inclusi,  ea  in  lac.  27  vel  29  litter.  a  pr.  m.  relicta  scripsit 
manus  quaedam  recentior.  De  E  haec  traduutur:  oVtw]  Jioc 
ad  uv8qu)v  usque  aliena  manus  implevit  in  E,  ubi  lacuna  erat\ 


')  x^Xivn]  xiXivoi  Marc,  CCCCXXVn  et  fortasse  alii. 

2)  Vulg.  LXXI  non  babent  BEFc^^  Laur.  XXXII,  XLViri,  LVII, 
XL VI  C.  S.  LXXXVIII  Pal.  LXXIII  Ups.  Apparatus  lacobitzii: 
AD(MUVY^X)  edd  et  (Umis  codicuni  Vaticanorum'  quem  /'  esse 
opinatur  Fritzsche;  Fritzschii:  iidem  et  S2;  J  autera  Fritzschii 
causa  contulit  Car.  Schenkl,  cuius  collatioue  usus  Fritzsche  sigla 
X  .in  qninque  dialogis'  (Vulg.  XLIV,  XLV,  XLVI,  LUL  LXXI) 
deleri  posse  existitnat  reposita  J  pro  jS.. 

^)  fiii  ål   sxelvov  sic  xtH  sine  lacuna  håbet  Mut. 

")  Vulg.  LXXII  non  habent  EFSl*'/^  Ambros.  A  218  Pte  Inf.  Laur. 
XXXII,  xni,  XLViii.  LVII,  I,  XIII,  xlvi.  m  C.  S.  LXXXVIII  Mut. 
Pal.  LXXIII  Dps.  Vat    LXXVL  Apparatus  lacobitzii:  E(Mi)  edd. 

*)  /uij  usque  ad  y«yfv>;i"^";»'  diserte  habent  ae  (et  b?).  ,ti/i]«^tv  edd'.  (in 
c  ita  scriptum  esse  testari  possum). 


Adnotatioues  Lucianeae.  277 

c.   32  (pogéei,  h'%ylg]  qogéei  lac.   5  vel    6    litter.    i-v^vk  fi-    et 
Marc.  CCCCXXXV. 

c.    39    év   de^ifj   TOV   vijov   énideixvvovart]   év   Sa^ii,   to    laC.     10    vel 

12   litter.   -tp>bv  émdeixvvovaa   Pal.    LXXIII      xo  in  TOV  corr.  pr. 
ni  f.  m.  ipsa  suprascripta  nota  '  cum  accentu, 

c.    55   écravrtg   vnia/véBtat.   isléffag]  ég   atnS-t?   vnLtTxvalexni,-   laC.    3 

fere  litter.  TeUaag  Pal.  LXXIII.  Supra  vai  pr.  ni  f.  m.  ipsa   e 
scripsit. 

Vulg.  LXXIII.     Demosthenis  encomium.^)     c.  19 

"la^rjvbv   i,   xQvaaXnKttTov^    la   laC.    4    fere   litter.    vuv   'i,   /^vo-jjAaxatov 

Pal.  CLXXIV).  (In  v  nota  librarius  dubitavit.) 

c.    29    post    riiV    yuQ    y)vxr(v   å  ^OKTiXev   ngbg  ^lav   avzov   xctTaxeiv 

ttdvvttxov  (sic)  in  Pal.  CLXXIV  sequitur  lacuna  plus  100  litter., 


O  Vulg.  LXXIII  non  habent  E^  Laur.  XXXII,  xiii,  XLVm,  LVII, 
I,  XLVi,  LI  Mut.  Ups.  Vat.  LXXVI.  Apparatus  lacobitzii:  ABFG 
(MUV)  edd.  —  Codices  plerique  plane  diversam  in  quibusdam  tex- 
tus  dispositionem  habent  atque  editioues  receutiorum  post  Gesne- 
rum;  voteres  autem  editiones  in  universum  codicum  ordinem  ser- 
vant.  Hune  autem  in  modum  singulas  huius  libri  partes  disponunt: 
codices:  1)  c.  1  init  —  c.  29  xatixnv  i^ådvvatov) 
Gesner:      1)  c.    1   init.  —  c.   29  xazi/siv  {dåvvarov) 

uodices:  2)  c.  33  ov  ^oimtCa;  ovå"  iv&a  tL  firi  —  C.  37  xal  åvva/utv  avlXéyti 
Gesner:  3)  c  29  tC  å'ov  ^wvta  xartiXi'j(fate  —  c  33  nloov;  9Qijj.fiata  yiiv 
codices:  3)  c.  29  xi  å'ov  ^wra  y.areth'jcpats  —  C.  33  noqov;  -^Qé/u/uata  yi^v 
Gesner:  2)  c.  33  ov  jioiwtiag  oi/å'  h&a  n  fil]  —  c.  37  y.al  åvvafiiv  avi.liyti 
codices:  4)  c.  37  em^utixeig  arUov;  —  C  50  fin. 
Gesner:     4)  c.  87  imfn'ixui  atuXovg  —  c  50  fin. 

In  parte  1)  ådvrutov  om.  ABF  et  fortasse  alii;  in  parte  2)  emstxwg 
pro  ov  ^-soitxititt;  håbet  G,  cfr  pars  4)  6vx  Botwriag  6  å'ir9a  ti  (om.  uri) 
reponit  Gesner;  in  parte  3)  cum  in  multis  variant  AFBGa  tum 
avXXiyti  omittunt;  in  parte  4)  pro  sTiifxt'jxcig  aro^oi;;]  sic  A  émxciatoXov; 
håbet  B  imeixwi  atokuv;  (ti  supra  ih  ser.  est  in  F)  Fa  ante  ini/uyjxstg 
(quod  et  ipsum  in  G  omittitur)  o  di  addunt  edd.  excepta  a. 

lacobitzio  in  his  rebus  disponendis  usus  sum  teste.  Codices 
AB/'i2  ipse  examinavi  vidique  recte  de  codicum  AB  ordine  disputa- 
visse  lacobitzium,  in  codicibus  autem  rS2  eundem  atque  in  AEF 
ordinem  servari.  Probabile  est  etiam  codices  ^  Pal.  CLXXIV 
eodem  modo  ordinatas  habere  singulas  partes;  ad  quorum  codicum 
ordinem  lacunasque  in  hoc  libro  iterum  accuratius  examinandas 
redire  nondum  mihi  licuit. 

Gesneri  transpositionem  commendari  lacobitz  monet  suffragio 
codicis  G,  in  quo  sic  legi  testatur:  xaréxetv  ov  [iomtia;.  ti  d'ov  xti. 


278  N.  Niléa: 

post  quam  ser.  sunt  c.  33  luel;  Sf  ^ottov  av  usque  ad  c.  34 
Twv  tnXav  ^laaxifi  (sic,  sed  confiDia  tautum  lacunarum  aescrip- 
seram,  quo  fit,  ut  dicere  non  possim,  num  iu  iis  quae  inter- 
iacent  (inter  av  et  xoiv)  ulla  sit  varietas)  tum  post  50  fere 
litter.  lacuuain  pergit  librarius  c.  34  x«t  to  t7>  j-vd)fii,g  e.  q.  s.  ^). 

c.    33    et    37    nogovg   ^gé/jfiajn   y),v]  nuQOvg     t«-   j'»,v  ^Qififiaxa  fp] 

tum  post  lac.  5  fere  litter.  cnokovg  anonéi^nei]  sic  *,  sed  utrum 
inifj-i,xeig  plauB  omissum  esset  an  alio  quodam  loco  collocatum, 
nou  adnotavi.  In  mg.  rec.  m  {én?)ixsiaT6lovg  cinonsfinei:^). 

Vulg.    LXXV.     CynicuS.^)     c.    14    nQoaé&iixi   tu«-    ovjcjul] 

sic  c  diserte,  sed  ngoaé^rixev  lac.  8  fere  litter.  ovzaal  A^^). 

c.     16     nvttiSéaimov     rolg]     avaidéaiaiov     laC.     7     vei     8     litttT. 
tdlg   a*). 

Vulg.    LXXV  I.       Soloecista.^)       c.    7    ézégov    a(fi(naveiv] 

sic  C  diserte,  sed  ézéQov  lac.  2  vel  3  litter.  »qpt o-ravet v  a^). 

c.   7   tcpij,  TV  ^KQvvaiv]  sic.  c  diserte,    sed  tcpij  lac.  10   fere 
litter.  TO  §aQvvsiv  Pal.  CLXXIV^). 


Vulgatum  ordinem  secutus  librorum  Lucianeorum  pluri- 
mas  lacunas  in  codicibus  editiouibusque  iuventas  exposui 
supra.  Multas  autem  lacunas  consulto  praeterii^), 
quarum   primum   genus   est  earum,   quae   lacunae   vix  dici 


1)  Cfr  quae  in  superiore  adnotatione  exposui. 

2)  Vulg.  LXXV  non  habent  BEFEcj^WSl  Laur.  XXXII,  xiii,  XLViii, 
LVII,  1,  XLVi,  LI  C.  S.  LXXXVIII  Mut.  Pal.  LXXIII  Vat.  LXXVI. 
Appai'atus  lacobitzii:  AG(UVY)  edd. 

')  xal  xoofiov  x<^Q^^  2knie  nQoaé9iixcv  ora.  A  teste  lacobitzio;  håbet  c 
diserte;  num  eadem  21  omittat,  non  examinavi.  —  ma]  muv  tCsic)  G'. 

■*)  tot,-]  /.låUov  Toi;  lacobitzio  teste  (A)  G.  edd.  excepta  a. 

*)  Vulg  LXXVI  non  habent  BEF*Laur.  XXXII,  XLViii.  LVII,  xiii, 
(xxviii),  XLVI  Pal.  LXXIII.  Apparatus  lacobitzii:  A(UVY)  edd. 

^)  céfitpoj  post  aiptatdvetv  om.  A  Ups.  a,  håbet  c  diserte. 

'')    {(pr;,   to]    sni  to  UpS. 

*)  Quod  lacunarum  genera  quaedam  a  me  praeterita  esse  dico,  non 
ita  accipiendura  est,  quasi  plane  praeterierim ;  inveniuntur  enira 
supra  e  quibusdam  generibus  pauca  exempla  allata,  quae  ad  rem 
illustrandam  apta  esse  iudicabam. 


Adnotationes  Lucianeae.  279 

possint  :  nara  interdum  ob  membranam  chartamve  non 
satis  bene  praep aratam  atramentum  ab  altera  folii 
parte  peiietravit,  quo  factum  est,  ut  librarius  in  folio  verso 
scribens  spatia  quaedam  vacua  relinqueret,  ne  litterae  cou- 
funderentur^);  similiter  lacunae  non  raro  relictae  inveniuntur 
in  foliis  versis,  ubi  ab  altera  parte  scriptum  erat  in 
rasura  a  prima  manu  ipsa;  et  has  lacunas  et  illas, 
quarura  paulo  siipra  mentionem  feci,  in  membranaceis  codi- 
cibus  satis  raro  occurrere,  vix  est  quod  moneam.  Aliud 
lacunarum  genus  praeterii  earum,  quae  in  librorum  atque 
dialogorum  inscriptionibus  eo  consilio  positae  sunt,  ut 
quasi  raembra  quaedam  inscriptionum  distinguerentur^);  cuius 
rei  pauca  exempla  satis  habeo  adferre:  1)  geminae  iu- 
scriptioues  parvo  intervallo  disiunguntur,  ut  'C^v^i?,  I 
avTioxog :      ngolaXia.  r;   {quKltfi :^)   2)   inter   dialogorum 

personas  saepius  intercedunt  intervalla,  ut  e^jw?;?  anillbiv. 
Xrixb)  xal  i[Qa:  /.tevinnov  xal  alaxol:  3)  scriptoris  nomen 
lacuna  interiecta  interdum  ascribitur,  ut  lovmog  v,  ovog 
kovxiocvov:^)  —  Has  autem  lacunarum  varietates  alio  loco 
tractare  atque  componere  melius  erit^).  —  Tertium  genus 
earum  lacunarum  non  id  egi,  ut  exponerem,  quae  ad  perso- 
na rum  vices  significandas  positae  originem  suam  prae 


')  Hoc  autem  lacunarum  genus  cam  in  multis  multorum  scriptorum 
codicibus  est  frequentissimum  tum  quod  ad  Luciani  codices  attinet 
in  Vat.  LXXXIX. 

^)  Idem  valet  de  subscriptionibus;  in  paucis  autem  codicibus  emnes 
libri  subscriptiones  habent,  in  codicum  parte  multo  maiore  sub- 
scriptiones  aut  paucae  inveniuntur  aut  nuUae. 

')  Haec  autem  lacunarum  species  in  recentioribus  codicibus  est  fre- 
quentissima,  rarior  in  vetustioribus. 

'')  AsciMbitur  nomen  scriptoris  —  et  saepius  quidem  sine  lacuna  — 
non  solum  in  miscellaneis  codicibus  sed  interdum  etiam  in  aliis. 

*)  Quod  ad  inscriptiones  attinet,  magna  cautio  cum  saepe  adhibenda 
est  tum  in  iis  codicibus  aestimandis,  qui  inscriptiones  in  lacunis 
a  pr.  m.  relictis  additas  habent  a  rubricatore;  interdum  enim  ru- 
bricatoris  manus  primae  manui  ne  aequalis  quidem  est  neque  in 
iis  codicibus,  ubi  pr.  m.  ipsa  rubricatoris  muncre  functa  est,  nisi 
textus  descriptionem  codicumque  varietates  comparaveris,  dici 
poterit.  num  ex  eodera  fonte  inscriptiones  ortae  sint  atque  textus 
descriptio. 


280  N.  Nilen: 

se  ferant.  Quae  ut  in  cognationibus  constituendis  magni 
sunt  raomenti,  ita  non  e  veris  lacunis  ortae  sunt;  nam 
plurimi  codices  intervallis  quibusdam  relictis  significant  per- 
sonarum  vices,  nomina  autem  personarum  saepe  supra  ver- 
sum  addita  sunt,  saepe  in  marginibus,  interdum,  ubi  lacunae 
relictae  sunt,  personarum  nomina  plane  omittuntur  *).  — 
Quartum  genus  lacunarum  in  edition  i  bus  autiquis- 
simis  invenitur  interdum;  eas  autem  lacunas  dico,  quae  in 
typis  plagulisque  disponendis  ortae  sunt  neque  in  ullo  codice 
inveniuntur;  de  eiusmodi  lacunis  pauca  expouam  infra,  ubi 
de  Florentina  editione  a  agetur.  Quamquam  id  egi,  ut  pau- 
oas  tantum  eiusmodi  lacunas  adferrem  supra,  tamen  fieri 
potest,  ut  satis  magna  pars  earum,  quas  ex  a  attuli,  hoc  in 
numero  ponenda  sit;  utilius  aatem  mihi  videbatur  eas  quo- 
que  adiungi,  de  quarum  origine  non  constabat'^).  —  Quin- 
tum  genus  lacunarum  ortum  est,  cum  in  lacunis  rasura 
effectis  nihil  rescriberetur;  ingens  est  in  codicibus  earum 
numerus  satisque  habui  paucas  adferre,  cum  neque  fieri 
posset,  ut  omnes,  quotquot  euotavissem,  h.  1.  adferrem  neque 
omnino    utile    videretur    omnes    praeteriri.      Harum    autem 


^)  Personarum  nomina  in  nonnullis  codicibus  addiderunt  nibricatores 
vel  scholiastae,  ut  in  codice  3*";  sed  in  illis  quoque  codicibus  nomina 
—  sive  ob  alias  quasdara  causas  sive  quod  in  ipso  versu  scripta 
invenerunt  —  una  cum  textu  interdum  scripserunt  librarii.  Inter- 
dum in  nominibus  appingendis  alios  fontes  adhibuerunt  rubrica- 
tores  atque  librarii;  ita  saepius  egit  codicis  W  rubricator,  qai 
idem  est  atque  librarius;  quae  res  ita  explicari  poterit  fortasse,  si 
statuerimus,  eos  libros  in  codice  illo,  cuius  textum  describebat,  aut 
nullis  personarum  nominibus  aut  paucis  iustructos  fuisse;  exstant 
autem  eiusmodi  codices  Lucianei,  quamquam  nullum  cognovi,  qui 
totus  sit  eiusmodi. 

^)  Huic  generi  haud  dissimilis  est  earum  lacunarum  species,  quae 
in  codicibus  ortae  sunt,  cum  a  pagina  traiisiens  ad  paginam  ulti- 
mum  primumve  versum  vacuum  relinqueret  librarius.  Harum  lacu- 
narum, cum  plura  adferri  possent,  uuum  txeraplum,  attuli  e  cod. 
B  (Vulg.  VIII,  XX,  c.  9).  Similem  originem  prae  se  ferunt  omis- 
siones,  repetitiones,  transpositiones  a  librariis  saepe  fac- 
tae  in  transit u,  quas  et  plurimas  esse  et  ad  textus  historiam 
illustrandam  gravissimas  apparebit  e  codicuro  BrSiW  al.  descrip- 
tionibus. 


Adnotationes  Lucianeae.  281 

lacunarum  plurimae  correctoribus  debeutur  saepiusque 
cum  aliis  correctionibus  atque.  interpolationibus  artissime 
coniunctae  sunt.  —  Sextum  genus  ponere  liceat  earum, 
quae  primae  manui  numquam  tribui  possint,  cum  ob 
codicum  folia  umore  situque  corrupta  litterae  quaedam 
legi  non  possint.  Eiusmodi  codicum  clade  orta  est  sine 
dubio  pars  satis  magna  lacunarum.  In  cod.  Urb.  CXVIII 
multae  litterae  umore  adeo  corruptae  sunt,  ut  saepe  ne  ali- 
orum  quidem  codicum  ope  legi  possint;  nondum  autem  con- 
stat  e  cod.  Urb.  lacunas  ullas  in  aliis  codicibus  ortas  esse, 
ideoque  satis  habebo  exempla  quaedam  ex  hoc  codice  infra 
adferre,  si  in  quo  codice  iidem  loci  inveniantur  lacuuosi,  ut 
sciri  possit,  unde  lacunae  ortae  sint.  De  simili  cod.  Muti- 
nensis  clade  pauca  exposui  superiore  anno  in  eius  codicis 
descriptione.  Hue  ea  quoque  pertinent,  quae  ex  si  attuli 
supra  ad  Vulg.  VIII,v  c.  2,  ubi  Marc.  CCCCXXXV  ex  Ji 
descriptus  lacunas  håbet. 

Venio  iam  ad  eos  codices  in  conspectu  ponendos 
breviterque  recensendos,  qui  eo  consilio  a  me  examinati 
sunt,  ut  lacunae  in  textu^)  Luciaueo  relictae  iudagarentur. 
Stellulis  notatos  novem  codices  a  me  non  examiuatos  ad- 
sumam,  quos  lacunosos  esse  ex  aliorum  collationibus  apparet. 
Praeter  ea  lacunarum  genera,  quae  supra  exposui,  lacunas 
in  textu  Luciaueo  relictas  me  inveuisse  nullas  scito,  nisi  eas, 
quae  ad  vulgatum  librorum  ordinem  descriptae  exstant  supra. 
Vides  autem  in  lacunosorum  numero  esse  optimum 
fere  quemque  atque  antiquissimum  e  codicibus 
adhuc  examinatis.  Quod  ad  eos  codices  attinet,  e  quibus 
nullae  lacunae  a  me  adferuutur.  heri  sane  potuit,  ut  una 
vel  altera  lacuua  oculos  meos  superiorumque  effugeret;  nam 
eiusmodi  laborem  —  quem  et  utilem  esse  et  tandem  ali- 
quando  suscipiendum  facile  mihi  concesseris  —  neque  facile 


^)  Scholia  quoque  non  poteram  non  examinare  plurima  in  codicibus 
inspiciendis  atque  conferendis.  De  scholiorum  autem  lacnnis  non 
agam,  quod  et  longum  est  et  ab  alio  V.  D.  fiet  sine  dubio,  cum 
in  scholiorum  Lucianeorum  editione  paranda  iam  diu  versetur  G. 
Bert  ol  Otto  Accedit,  quod  neque  id  egi  hac  re  cognita,  ut  scholi- 
orum omnium  plenam  collatiouem  instituerem,  et  alia  est  iuterdum 
scholiorum  propago  atque  librorum  ipsorum. 


282  N.  Nilen: 

est  ita  absolvere,  ut  reliquias  persequentibus  nihil  restet 
neque  in  his  rebus  —  id  quod  signiticavi  supra  —  dedita 
opera  indagandis  versati  suut  priores,  quo  fit,  ut  prima  haec 
sit  eiusmodi  lacunarum  quasi  recensio.  Ne  in  iis  quidem 
codicibus,  quos  lacuuosos  esse  osteudi,  omnes  esse  omnino 
lacuuas  deprehensas  confirmare  audeo. 

Dolendum  est,  quod  fere  omnium  codicum  indices  ita 
ordinati  sunt  adhuc,  ut  non  facile  eos  possimus  contueri. 
Quamquam  non  paucorum  codicum  conspectum  brevi  in  doc- 
torum  manibus  futurum  esse  habeo  compertum.  Vaticauorum 
codicum  indices  ad  vulgatum  librorum  ordinem  confecti  ex- 
stant  in  catalogis  manuscriptis;  quos  indices  temporis  causa 
describere  non  potui;  feci  autem  quod  fieri  a  me  potuit,  ut 
de  codicibus  et  meis  et  editorum  hac  in  re  iudicari  posset, 
nam  ad  lacunosos  Vulgatae  libros  adnotavi  supra,  et  a  qui- 
bus  eorum  codicum,  qui  separatim  enumerabuntur  iufra, 
quemque  librum  abesse  scireni  et  qui  apparatus  esset  laco- 
bitzii,   Fritzschii,    Sommerbrodtii. 

Codicum  conspectum  ita  instituam,  ut  in  quoque  codice 
primum  nota  nomenque^)  ponatur,  deinde  significetur,  cuius 
saeculi  videatur  esse,  tum  lacunae  euumereutur.  Eas  autem 
lacunas  a  ceteris  separatas  ponam,  in  quibus  consensus 
quidam  codicum  cernitur.  Quibus  rebus  interdum  addam, 
si  quae  vel  ad  codicum  naturam  illustrandam  necessaria 
mibi  visa  sunt  vel  ad  eam  de  qua  agitur  rem  certius  iudi- 
candam. 

Antequam  ad  codices  recensendos  veniam,  non  possum, 
quiu  omnibus  iis  agam  gratias,  quorum  benevolentia  atque 
beneficio  faetum  est,  ut  horum  studiorum  labor  mibi  levare- 
tur.  Quorum  in  numero  ante  omnes  ponendi  sunt  biblio- 
thecarum   praefecti    eorumque    collegae    minores. 


1)  Notis  codicum  iis  utor,  quas  lacobitz  eumque  secuti  Fritz- 
sche  aliique  usi  sunt.  Monendum  autem  est  21 '/^i2  notas  a  Fritz- 
schio  positas  esse.  Ceterae  notae  a  Fritzschio  aliisque  positae 
eiusmodi  sunt,  ut  iis  uti  nou  potuerim,  cum  a  lacobitzio  ad  alios 
codices  iam  essent  adhibiti  (ut  R  Fritzschii,  R  Bertolotti,  al.). 


Ådnotationes  Lucianeae.  283 

Quanta  clarissimis  illis  viris  a  me  debeatur  gratia,  satis  iu- 
tellegent  qui  experti  sciunt,  quantum  valeat  in  his  rebus 
eorum  beuevolentia. 


Ambrosianus  A  CCXVIII  Pte  luf.,  cluirtaceus  sae- 
culo  XVI  non  recentiur^).  Vulg.  XXXII  c.  14,  c.  60  (nomen 
proprium  om.),  XXXIX  c.  7  (nomen  proprium  om.),  XLI  c. 
28,  XLVIII  c.  10,  c.  49,  LXI  c.  25,  LXX  c.  10.  Cfr  quae  ad 
Vulg.  X  exposui   supra. 

Q  =  Augustanus  tertius  chartaceus,  saec.  XIV  vix 
recentior^).  Vulg.  I  c.   18  (et  sic  interdum),  LV  c.  1. 

A  =  Go  ri  ic  en  sis,  chartaceus  saec.  XV  a  loanne  Rhoso 
scriptus3).  Vulg.  V  c.  39,  VIII,xxv  c.  2,  XXXIII  c.  47,  XL  c. 
19,   LX   c.  20.  Consensus:   Vulg.  XXXIV  c.  8,  LXXV  c.  14. 

*F  =  Guelferbutauus  primus,  ^seculo  tertio  decimo 
non  recentior^),  membranaceus  praeter  74  folia,  quae  char- 
tacea  suut'  teste  lacobitzio,  ^saec.  XIV''  teste  Fritzschio. 
Vulg.  XIX  c.  16,  XXXVII  c.  12,  XLII  c.  7.  Consensus:  Vulg. 
XL  c.  26. 

*G  =  Guelferbutauus  secundus,  ^recentissiraus 
chartaceus'  teste  lacobitzio.     Vulg.  XX  c.  9. 


')  Cfr  quae  ad  A^ulg.  LXVIII  adnotavi. 

^)  Q  ante  me  contulerunt  C.  lacobitz  et  L.  Spengel,  cuius  collatione 
in  Nigrino  utitur  Fritzsche.  Hune  codicem  ut  in  bibliotheca  regia 
Berolinensi  examinarem,  liberaliter  mihi  permisit  bibliothecae 
Monacensis  praefectus. 

')  Cfr  harum  adnotationum  pars  I. 

■*)  Multis  rebus  adducor,  ufe  saeculo  XIII  recentiorem  F  esse  credam ; 
quod  ideo  monendum  est,  quia  huic  codici  multum  saepe  tribuitur 
a  lacobitzio  atque  Fritzschio,  quos  in  codicis  Gorlicensis  aetate 
constituenda  valde  erravisse  iam  constet  (cfr.  harum  adnotationum 
pars  I).  Quamquam  non  ita  de  eius  aetate  dubito,  ut  multo  mi- 
noris  eum  aestiniandum  esse  censeam,  si  vel  XV  saeculo  scripta 
esse  demonstrari  potuerit  pars  eius  quaedam. 


284  N.  Nilen: 

*E  =  H arieian u s  ;i964  ,pliit.  LXIV  B  18  membra- 
naceus'  (^Wittianus  s.  Marcianus')  .seculi  llmi'  teste  Solano, 
^a  Baane  in  Arethae  usum  circa  annum  914'  exaratus  teste 
Maassio  (Mélanges  Graux  p.  759).  E.ecte  sine  dubio  iudi- 
cavisse  Maassium  mihi  dixit  Bruno  Keil  V.  Cl.,  qui  ipse 
quoque  et  E  inspexit  et  Apologetarum  codicem  Parisinura  a 
Baane  subscriptum.  —  Exemplum  scripturae  e  Vulg.  XXXIV 
c.  1  et  2  sumptum  edidit  Thompson,  ex  quo  exemplo  apparet, 
singulos  huius  codicis  versus  totidem  fere  litteras  capere 
atque  spatia  ea,  quae  in  codicis  P.  partibus  quibusdam  iuter 
singularum  lacunarum  initia  intercedunt  (ofr  Vulg.  XXIII  et 
XXIV);  nam  quod  non  plane  aequales  sunt  spatia  illa  co- 
dicis i2,  ue  versus  quidem  codicis  E  plane  eandem  habent 
omnes  longitudinem,  cum  tines  versuum  lineam  terminalem 
egrediantur  interdum.  Qua  de  re  ut  facilius  iudicare  pos- 
sint  lej;entes,  adferani  ex  E  aliquot  versuum  initia  atque 
exitus:  Vulg.  XXXIV  c.  2  o  KaX'UKXrfi-  \  eha  —  -vvv  8é.  \  Idtj 
—    TT,v    si'    \   XrjV   (sic)    —    i8i]   ye    \    et   paulo    infra  tqI    i    nnXai  — 

Tr,v  \  T^aftiv  —  c  yag  \  (h.  1.  noH  plane  expletus  est  versus)  i 
n<TjQn§r,X(iTijg.  His  autem  rebus  adducor,  ut  maculis  quibus- 
dam vel  plicis  credam  determinari  in  E  litteras  quasdam 
fere  evanidas ;  nam  quod  lacunae  nullae  his  locis  adferuntur, 
editionum  ope  saepius  legi  posse  vidi  litteras  in  codicibus 
umore  situque  laesas;  librarios  autem  alioruni  codicum  ope 
destitutos  lacunas  iu  tali  codice  describendo  reliquisse  non 
mirum  est  (cfr  quae  de  Solani  collatione  dicentur  infra).  Ex 
iis  autem  quae  ad  Vulg.  XXIII  et  LXV  exposui  supra  veri 
simillimum  vides  esse  ex  E  ipso  descriptos  esse  libros  quos- 
dam  eorum,  quos  in  parte  recentiore  håbet  J2;  accedit  quod 
cum  lectionibus  ex  E  allatis  fere  semper  in  his  libris  con- 
gruit  codex  Jl  —  nonnullas  autem  varietates  a  me  ex  Jl 
enotatas  in  E  quoque  esse  oculosque  conferentiuui  fugisse 
probabile  est.  Quod  si  haec  recte  disputata  sunt,  iam  saeculo 
XV  ita  mutilatus  fuit  E,  ut  uunc  est  in  libris  XXIII  et  LXV  *). 


n  De  codicibus  E  Mut.  componendis  egi  in  Mutinensis  descriptione 
(p.  14,  15;  cfr  adn.  3  ad  p.  13  pertinens);  post  haec  scripta  e 
tabula  Thompsoniana,   quam  in  bibliotheca  regia  Berolinensi  inspi- 


Adnotationes  Lucianeae.  285 

—  Lacunae  autem  ex  hoc  codice  adferuntur  hae,  quas  ad 
cousensum  codicum  pertinere  apparet  omnes:  V^ulg.  XXXIV 
c.  8.  LXXII  c.  7,  c.  17,  c.  18,  c.  25.     Quod  ad  Vulg.  II  c.  7, 


cere  mihi  licuit,  ab  alia  manu  E  scriptum  es«e  comperi  atque  Muti- 
nensem.  Vides  autem  nihilo  minus  de  iis  componendis  cogitari 
posse:  codicis  E  folia,  ut  iara  scio,  12  X  S|  inches  sunt;  Mutinen- 
sis  folia  295  X  235  mm.  sunt  et  T.  W.  Allen  auctore  (Notes  upon 
Greek  manuscripts  in  Italian  libraries,  Classical  Review  1889) 
11^  X  9  inches.  Dubium  autem  est,  num  aeque  vetustus  sit  Muti- 
nensis  atque  E.  Licet  suspicari  (cfr.  Maass  1.  1.)  e  codicis  E 
parte  amissa  descriptum  esse  posse  Mutinensem,  vel  totum  vel 
Vulg.  XVII  excepto,  qui  liber  in  utroque  codice  exstat.  Quas 
suspiciones  ideo  non  retinendas  duxi,  ut  in  codice  E  iterum  de- 
scribendo  conferendoque  adnotentur  uon  varietates  solum  libro- 
rumque  ordo  hodiemus  sed  etiani  singulorum  foliorum  initia 
exitusque.  Examinanda  est  ex  hoc  codice  etiam  constitutio  quater- 
nionum  videndumque,  num  ab  Aretha  ipso  scripti  sint  scriptive 
esse  possint  numeri  illi,  quos  tradunt  esse  librorum  quaternionumque. 
Nonnulli  autem  libri  una  cum  foliis  quibusdum  ver  si  s  exire 
apparet  e  ratione  a  me  aliorum  codicum  auxilio  instituta.  E  prio- 
rum  descriptionibus  videtur  constare  ordinem  librorum  hunc  iam 
quidem  esse:  1)  Vulg.  XIX  (init.  mutil.),  incipit  enim  Jol.  1'  a 
c.  8  {rto'u;)  to  Tta^dåo^ov  2)  Vulg.  XVIII  inc.  ifol.  2'  pertinetque,  ut 
videtur,  ad  fol.  5^  finem  3)  Vulg.  XXIII  (fin.  mutil. ;  cfr  quae  ad 
hane  codicis  E  partem  exposui  ad  Vulg.  XXIII  et  LXV)  inc. 
,fol.  6'  pertinet  autem,  ut  videtur,  ad  fol.  6^  vs.  fere  21,  ita  ut  15 
fere  versus  abscissi  sint  (cfr  Solani  verba  1.  1.)  4)  reliquiae  Vulg. 
LXV  jfol.  7';  jfolio  nuuc  septimo  quaternionis  nota  MH  antiquitus 
subscripta  est'  teste  Maassio,  quod  utrum  ad  fol.  T""  pertineat 
an  ad  fol.  7'^,  magni  interest  scire;  hic  autem  Luciani  liber  ad 
fol.  8^  vs  33  vel  36  potest  pertinere  5)  Vulg.  XXIV  inc.  ,fol.  8^' 
potestque  ad  fol.  Il''  finem  pertinere  6)  Vulg.  XXV  inc.  jfol.  11^' 
pertinet,  ut  videtur,  ad  fol.  25""  finem  atque  1000  fere  versibus  cou- 
tinetur  (Jineas  singalis  paginis  trigenas  senas'  esse  in  cod.  E  testa- 
tur  Maass,  apparetque,  ut  ipse  vidi  in  Lexiphane  (e  tabula  Thomp- 
soniana),  de  hac  summa  binos  versus  esse  detrahendos  in  iis 
paginis,  a  quibus  libri  non  mutilati  incipiunt;  fol.  enim  73''  versus 
håbet  34  inscriptionis  spatio  excepto).  7)  Vulg.  LXTS'  inc.  (fol.  25^'' 
potestque  ad  fol.  27^  vs  fere  24  pertinere  8)  Vulg.  XVII  inc.  jfol. 
27',  fin.,  ut  videtur,  mutil,,  nan::  catalogus  haec  håbet:  ^pauca  hic 
juxta  finem  mutila',  debebat  autem  fere  ad  fol.  39"'  finem  pertinere 
hic  liber;  ultima  autem  lectio  ex  E  adfertur  c.  42  leXti^viag, 
quod  in  decimo  a  libri  fine  versu  scriptum  fuisse  oportet.  9) 
Vulg.  XLIX  inc.  ,fol.  39'''  10)  Vulg.  LXXII  inc.  ,fol.  50*^'  11 1 
Vulg.  XXXIII  inc.  (fol.  60'''  pertinetque,  ut  e  tabula  Thompsoniana 


286  N.  Nilen: 

XXXVI  c  6,  c.  -25,  XL  c.  26  attinet.  ubi  r  aliiqup  codices 
lacunosi  sunt,  his  locis  videndnm  erit.  num  satis  accurate 
investigata  sit  primae  manus  scriptura;  Vulg.  XXXIII  c.  2 
parva  lacuna  e  r  solo  adfertur,  de  E  silentium  est.  Vulg. 
LXXII  c.  7,  c.  25  lacunae  codicis  E  —  idem  autem  de  r 
valet  —  expletae  sunt,  quod  si  hoc  in  E  quoque,  ut  in  r  factum 
esse  testari  i)0ssum,  ante  saeculuin  XV  factum  est.  non 
mirum  esse  apparet,  si  qui  codices  ex  E  oriundi  nullas  his 
locis  habeant  lacunas.  In  si  Marc.  CCCCXXXV  neque  has 
lacunas  vidi  neque  eas,  quas  paulo  supra  attuli  e  Vulg.  II 
et  XL;  loci  autem  e  Vulg.  XXXIII  c.  2,  XXXVI  c.  25  allati 
ad  vetustam  codicis  Jl  partem  pertinent^). 


concludere  licet,  ad  fol.  72^^  finem.  12)  Vulg.  XXXIV  Jol.  73' 
(intellege  fol.  73'  vs  1).  13)  Vulg.  XXXV  ,fol.  78'.  14)  Vulg.  XXXVI 
Jol.  80'.  15)  Vulg.  XXXVIII  .fol.  88^'.  16)  Vulg.  XL  Jol.  98'.  17) 
Vulg.  LX  Jol.  104'.  18)  Vulg.  XX  Jol.  UC^ '.  19)  Vulg.  II  Jol. 
133'.  Cfr  quae  de  codicis  S2  parte  recentiore  exponam. 
^)  Adferri  oportet  Pa  quae  de  codicum  Ei2  origine  communi  opinatus 
erat  Fritzsche  (Vol.  I  P.  I,  Rostochii  1860,   Praef.  p.  XI):    .Witti- 

anus  (E) Egregius  liber  ex  Italia  avectus  esse  creditur  et 

dici  etiam  „Marcianus"  solet :  qui  si  primum  in  numero  fuit 
Vcnetorum,  caetera  ejusmodi  est  hic  Wittianus,  ut  ex  eo  Somnier- 
brodtii  Marcianus  num.  434  videri  possit  fluxisse'.  Ex  iis  autem 
libris,  qui  Fritzschii  Vol.  1  P.  I  continentur,  praeter  Vulg,  XXV 
Quom.  hist.  conscr.  nullus  exstat  in  utroque  codice  scriptus. 
Atqui  hic  ipse  liber  primus  est  eorum,  quos  cod.  S2  pars  recentior 
continet.  Vides  veri  simile  esse  Fritzschii  iudicium  ex  hoc  ipso 
libro  factum  esse.  Apparet  autem  e  codicum  lectionibus  a  Fritz- 
schio  ad  Vulg.  XXV  allatis  semper  fere,  ubi  ei  satis  constet  de 
utriusque  codicis  scriptura,  eadem  in  utroque  codice  scripta  esse 
eosque  ita  congruere,  ut  saepissime  congruant  soli.  Codice  S2  col- 
lato  vidi  interdum  e  Sommerbrodtii  silentio  falsa  de  S2  collegisse 
Kritzsehium.  —  Vol.  II  P.  II,  Rostochii  1869,  Praef.  p.  VIII  haec 
håbet  Fritzsche:  .Solanus  ipse  demonstravit  se  in  Ilermotimo' 
(Vulg.  XX)  jUtpote  festinantem  ea  tantura  loca  consuluisse,  quae 
sibi  negotium  facessivissent  neque  hunc  dialogum  ab  se  conferri 
integrura  potuisso.  Quidnam  Marciano  codice  (E)  postea  factum 
sit,  nescitur:  (est  autem  idem  atque  llarl.  5694)  .hoc  tantum  scio, 
illum  ab  alio  Marciano  no  434  (i2)  qui  etiamnum  Venetiis  est 
di  f  fer  re  eique  pr  ae  s  tåre.'  Cfr  et  quae  ad  Vulg.  XXIV  aJ.  de  co- 
dicis SI  lacunis  exposui  et  quae  modo  dixi  maculis  quibusdam  E 
videri  contaminatum  esse  interdum.     Fortasse   et  his  ipsis  lacunis 


Adnotationes  Lucianeae.  287 

Moiienduiu  est  h.  1.  e  Solani  verbis  a  lacobitzio  ad 
Vulg.  XXV  c.  40  laudatis  non  satis  apparere,  num  sine 
lacuna  og  ante  i,ds(og  omiserit  pr.  m.  codicis  E. 

Laurentianus,  XI,xiii,  chartaceus  saec.  XIV^).  Vulg. 
IV  c.  4,  XXII  c.  2,  XLIX  c.  24,  c.  28  et  29  (bis),  c.  29, 
LXVIII  c.  12. 

Laurentianus,  XXXII,xlviii  chartaceus  saec.  XV  a 
loanne  Rlioso  scriptus.  Vulg.  III  c.  20,  XIX  c.  18  et  19, 
XXI  c.  5  (bis),  XLV  c.  3,  c.  4,  LUI  c.  1,  c.  4.  c.  7  (bis), 
LIV  c.  1,  c.  2,  c.  2,  LV  c.  4,  c.  8,  LVII,  c.   1,  c.  2. 

Laurentianus  LVII,i,  chartaceus  saec.  XV 2).  Vulg. 
LXVI  c.  4,  c.  22,  LXXc.  28.  Consensus:  Vulg.  XXXVI  c.  6. 

Laurentianus  LVII,xni,  membranaceus  saec.  XIII. 
Consensus:  Vulg.  XXVIII  c.  18. 

Laurentianus  LVII,xxviii,  chartaceus  saec.  XV ^).  Vulg. 
II  c.  3,  X,xxvii  cl,  LXVI  c.  45.  Consensus:  XXXVI  c.  25. 

Laurentianus  LVII,xliii,  chartaceus  saec.  XVI.  Vulg. 
XVI  c.  2  et  3,  c.  14  (bis). 


et  coUatorum  silentio  deceptus  est  Fritzsche,  nam  semper  fere  ea 
ipsa  in  £2  quoque  scripta  sunt,  quae  ex  E  adferuntur,  ut  c.  3  Ixarwi 
ES2  c.  7  [iio%'  :  (iXla  i2  et,  ut  videtu;-,  E  c.  8  dvai]  I  E  1]  (non  d)  £i 
c.  17  uviiq  om.  Ei2  c.  32  aiitT-j;  to]  avt7'>  :  To  (ut  videtur)  E  (Jn  E 
duo  puncta,  quibus  in  hoc  cod.  personae  solent  designari'),  Si  au- 
tem  håbet  aiJTtu  parvam  lac.  (ad  novam  personam  signiScandam)  tu. 
Raro  inter  se  dissentiunt,  ut  c.  10  avtou  E  avrw  i2.  Cfr  quae  de 
ordine  librorum  exponam  infra. 

^)  Fol.  34—124  (vel  125?)  scripti  sunt  Luciani  libri  non  pauci.  In 
iis  quae  fol.  1—33  contiuentur  (est  autem  jPhiloiiis  ludaei  De  vita 
Moysis  lib.  I')  lacuuae  quaedam  in  textu  relictae  sunt,  quarum  has 
enotare  satis  habebara:  ;  ov  nuw  tiay.^av  dipeatiixura  davvt  lac  10 
fere  lltter.  y.ul  ^adiw;  d  nnoe  :  nCroi  to  vixijasiv  ctQCi;  /.leru  tJ},-  ot  lac.  12 
fere  litter.  ro;  svnloovtjg  e.  q.  s.  —  Peregrinum  in  hoc  codice 
exstare  aduotavi.  Vulg.  lY  Bertolotto  contulit  e  Laur.  XI,xiii,  quem 
R  notat. 

^)  Hic  codex  in  quibusdam  partibus  saepissime  cum  Laur.  LVII,Li 
congruit  easdemque  in  Anacharsidis  Phalaridis,  aliorum  epistulis 
atque  ille  håbet  lacunas;  neque  tamen  totus  ex  eo  descriptus  pot- 
est  esse;  quam  rem  alio  loco  exponam. 

')  Laur.  LYII,xxviii  libros  ita  dispositos  voluit  librarius,  ut  ante 
dialogos  ponerentur  oi  novonqiaunoi  kiyot. —  Vulg.  LXXVl  periit. 


288  N-  Nilen: 

Laurentianus  LVII,xlvi,  chartaceus  saec.  XV  a  loanne 
Rhoso  scriptus  *).  Vulg.  XXIV  c.  3  (cfr  quae  ad  li.  1.  ad- 
notavi). 

Laurentianus  L VII.li ^)  membrauaceus  saeculo  XII  non 
recentior,  si  ultima  folia  exceperis  (fol.  277 — 279),  ubi  ma- 
nus quaedam   recentior   (saec.    ni   f.  XV)    Vulg.    XVII   c.    33 

■nlovaln   tivI   —   libelli   finsm,    c.    42   ahla    dé   éXo/ievog   (sic)    SCrip- 

sit3).  Vulg.  III  C.  2.  c.  3,  XV  C.  8,  c.  19,  c  40.  Consen- 
sus:  Vulg.  XXXVI  c.  6. 

0  =  Laurentianus  (di  Badia)  Conv.  Soppr.  LXXVII  "*) 
Ilunc  codicem  descripsit  Vitelli  1.  1.  —  1)  Pars  vetusta  mem- 
l)ranacea,  X  ut  videtur  saec.  scripta,  quae  saepe  rautilata 
est.  Vulg.  I  c.  7,  XXXVII  c.  6,  LXXIII  c.  33  et  37.  2) 
Pars  recentior,  duobus  foliis  exceptis  chartacea,  a  duabus 
vel  tribus  manibus  scripta  (ø^*  saec  XIV,  ut  vid.,  ^^  saec. 
XIV  vel  XV.  ut  vid.,  *'=  manui  fi^^  fere  aequalis,  quae  duo 
illa  folia  membranacea  implevit).  Vulg.  XLIX  c  1  {t"^). 
Con  sensus:  Vulg.  II  c.  7  (0^),  LXVI  c.  24  (*^),  c.  31  et 
32  (øl-). 

Laurentianus  C.(onv.)  S.(oppr.)  LXXXVIIP),  mem- 
brauaceus saec.  ut  mihi  videtur,  XV'  exeuntis;  multae  huius 


^)  Cfr  hariim  adnotationum  pars  I. 

^)  K  Laur.  LVII.LI  Vulg.  XV  contulit  Vitelli,  qui  L  hunc  cod.  notat, 
Vulg-.  IV  Bertolotto,  qui  eadem  nota  utitur. 

Anacharsidis,  Phalaridis,  aliorum  epistulas  interiectas 
håbet  hic  codex  iuter  Vulg.  XLIX  et  Vulg.  L.  Multae  in  his 
epistulis  relictae  sunt  lacunac,  de  quibus  in  huius  codicis  descrip- 
tione  agam.  Cfr.  quae  ad   cod.   Laur.  LVII,i  adnotavi. 

')  Ab  ea,  ut  mihi  videbantur,  haec  scripta  sunt  manu.  quae  codicis 
Laur.  C.  S.  LXXXVIII  partern  principalem  scripsit.  Certe  membra- 
narum  genus  plane  idem  est  atque  illud,  quo  utuntur  et  codicuiii 
Gorlicensis  (A)  Laur.  C.  S.  LXXXVIII  librarii  et  is  qui  codicis  £2 
partern  recentiorem  scripsit. 

••)  Cfr  quae  ad  Vulg.  X  et  exposui.  —  Codices  jmouasterioruni  sup- 
pressovum'  non  describuntur  in  Bandini  catalogo,  ut  qu;  post  eius 
tempora  in  bibliothecam  Laurentianam  transportati  sint.  Cfr  etiam 
catalogus  infra  laud. 

*)  Cfr  catalogus  manuscriptus  qui  inscribitur  ,Supplementum  alterum 
ad  catalogum  codicum  graecorum  latinorum  etc.  bibliothecae 
Medictae  Laurentianae,  Tora.  I,  continens  biblioth.  Abbatiae  Flo- 
rentinae   mss.    codices'    (p.   317—322)   e   quo   haec   adferam:    <Saec. 


Adnotationes  Luciaiieae.  289 

codicis  partes  a  manu  fere  aequali  correctae ,  suppletae, 
variis  lectionibus  instructae  sunt.  Consensus:  Vulg.  Ile.  6. 
SI  =  Marcianus  CCCCXXXIV,  quem  ante  me  cum 
multi  inspexerunt  tum  magna  ex  parte  contulit  Sommer- 
brodt.  Vulg.  VIII,  IX,  X,  XXVI,  XXVII,  XXX,  XXXI, 
XXXII,  XXXV,  XLIII-XLVI  aute  me  contulit  van  Her- 
werden.  —  1)  Pars  vetusta  membranacea,  saeculo  XII  non 
receutior,  hos  libros  continet:  Vulg.  I,  III,  IV,  V,  VII — XVII, 
XXVI,  XXVII,  XXX-XXXVII,  XLIII— LI,  LUI— LIX,  LXI 
-LXIII,  LXXI,  LXXVL  -  Lacunae:  Vulg.  V  c.  12, 
c.  44.  VIII,v  saepius,  XII  c.  7,  XIII  c.  9,  LXIII  c.  1.  Con- 
sensus: Vulg.  VII  c.  10  et  11,  XXXIV  c.  8,  XXXVI  c.  6, 
LXXI  c.  18.  2)  Pars  recentior  ante  a.  1471  scripta,  quo 
anno  Marc.  CCCCXXXV  ex  ea  descriptus  est,  reliquos  Vulg. 
libros  continet  his  exceptis,  qui  in  neutra  parte  exstant: 
Vulg.  VI,  LXXVII,  LXXIX,  LXXXII;  ex  qua  re  videtur  con- 
cludi  posse,  librarium  in  fontibus  suis  hos  libros  non  in- 
venisse.  Vix  dubiuni  est,  quin  codice  E  fonte  usus  sit  hic 
librarius,  cuius  manus  agnosci  poterit  lortasse,  si  uberiora 
codicum  exempla  edita  erunt.  Ostendi  supra  numerorum 
notis  1) — 19)  usus,  qui  esset  in  codice  E  librorum  ordo; 
iisdem  notis  utar  ad  eos  libros  significandos  qui  et  in  E 
exstant  et  in  hac  codicis  si  parte  ita  tanien,  ut  is  ordo 
observetur,  quem  librarius  ipse  observavit:  6),  7)^),  10)^), 
15),  16),  17V  18),  19),  3),  4)1),  5),  1),  2)i).  His  autem  rebus  ea 
confirmari  vides,  quae  de  codicibus  Ei2  dixi  supra.  —  La- 
cunae :  Vulg.  II  c.  7,  XX  saepius,  XXIII  saepius,  XXIV 
saepius,  XXIX  saepius,  XLII  c.  38,  LII  c.  16,  c.  25,  LX  c. 
4,  c.  6,  LXVI  c.  26,  LXXII  c.  32.  Consensus:  Vulg. 
XXIII  c.  2  usque  ad  finem,  (LXV  c.  1,)  LXXII  c.  17,  c.  18 


XV  nitidissimus  pereleganti  atque  emendata  litterr.  exaratus.  Fuit 
olim  inter  Abbatiae  Florentinae  Codices  num.  41  designatus  eum- 
que  Montfauconius  se  vidisse  testatur  in  Diario  Italico  pag.  368 
lin.  5.  Constat  foliis  scriptis  202'.  (In  codice  ipso  ser.  est:  Jnter 
Codices  designatur  No.  40'.)  Cfr  quae  ad  Vulg.  XLII  adnotavi. 
1)  Codicis  E  libri  8),  9),  11),  12),  13),  14)  scriptl  iam  exstabant  in 
codicis  12  parte  priore.  Inter  5)  et  1)  scripti  sunt  in  SI  fere  15^ 
libri  Luciauei,  post  2)  fere  3^  (Vulg.  LXXIY  ^pijipia/^a,  quod  supra 
om.  erat,  ante  ultimum  codicis  S2  librum  intercalavit  pr.  m.).  Nul- 

Xord.  tidskr.  f.  filol.     Xy  række.     IX.  19 


290  N.  Nilen: 

Marcianus  CCCCXXXV,  membranaceus,  Bessarionis 
iussu  a  Cosma  (ex  Jl)  descriptus  a.  1471.  Lacunas  inter- 
dum  in  hoc  codice  ex  alio  fonte  expletas  esse  apparet  e 
lacunarum  descriptione. 

'/^  =  Marcianus  CCCCXXXVI  chartaceus,  saec,  ut 
videtur,  XIII,    totus    ab    una    manu    scriptus^).     Vulg. 


lum  librum  habeut  communem  codicis  SI  pars  rec.  atque  Muti- 
n  ens  i  8  praeter  Vulg.  XIX,  cuius  libri  iiiitinm  exstat  in  Mut., 
reliqua  pars  fere  tota  in  E.  Num  quo  tempore  Si  p.  rec.  est  descripta, 
hos  libros  in  E  fuisse  veri  simile  sit,  nondum  potest  dici; 
quamquam  probabile  vides  esse  non  plane  eandem  illo  tempore 
i'uisse  in  E  foliorum  1 — 5,  6 — (11?),  (12?) — 134  dispositionem. 
')  Cfr  quae  ad  Vulg.  XIV  et  XLII  dixi.  Erraverat  Sommerbrodt 
(Luciani  codd.  Marciann.  lectiones,  Berolini  1861),  quod  in  codicis 
W  libris  enumerandis  haec  dixerat:  ^Mvy.io:;  (extrema  pars  huius 
libri  et  qui  sequuntur  omnes  alia  eaque  minus  diligenti  manu 
exarati  sunt)',  quem  errorem  post  a  Cl.  V.  ipso  auimadversum  esse 
probabile  est,  ut  qui  multos  post  id  tempus  libros  e  W  contulerit. 
Errorem  autem  erroribus  correxit  superiore  anno  M.  Rothstein 
(Quaestt.  Luciann.  p.  62  et  63),  qui  haec  håbet:  jlis  de  quibus 
supra  disputavi  accedit  Marcianus  436  (3*"),  de  quo  supra  non 
accuratius  egi  quia  ad  quaestionem  de  ordim^  non  magni  momenti 
est.  Codex  etsi  scriptus  est  totus  eadem  manu^)  (nisi  quod  Asini 
partem  extremam  foliis  a  lilirario  omissis  recentior  manus  addidit), 
tamen  e  duobus  fontibus  compositus  est,  quorum  prior,  etsi  ordine 
prorsus  turbato  et  interpolationibus  et  erroribus  haud  rare  depra- 
vatus,  sumptus  est  tamen  totus  e  codice  classis  prioris,  in  altera 
parte  multo  minore,  quae  ab  Asino  incipit,  pleraque  incerta  aunt, 
Asinus  ipse  initio  quidem  e  Vaticano  fiuxisse  videtur,  Tim.on  et 
Somui"um  mixtorum  generi  adscribenda  sunt'.  In  adnotatione  haec 
håbet:  ,^)  Aliter  iudicavit  Sommerbrodtius,  Codicum  Marcianorum 
lectiones  pag.  IX,  qui  Luciauea  quae  codici  lusunt  recte  indicavit'. 
Vides  haec  eiusmodi  esse  verba,  vix  ut  liceat  dubitare,  quin  a 
Rothsteinio  ipso  accurate  examinatus  sit  hic  codex;  quam  rem  in 
dubio  ponere  iustum  esse  duxissem  ne  ego  quidem,  nioi  codi- 
cem  W  saepe  examinavissem  atque  magna  ex  parte  contulissem  (a. 
1887).  y^  autem  ab  uno  librario  scriptus  est  a  primo  folio 
ad  extremum.  Sommerbrodtium  decepit  quod  post  c.  40  to 
Hiyt9o;  åQo/nw  slaiu  (fol.  83''  )  usque  ad  c.  44  »p.amtv  å;  noXir  (fol.  84  '  VS  10 
reliqua  huius  libelli  pars  lac.  rel.  est  omissa)  colore  quasi  robiginoso 
insigne  est  atramentum ;  eandem  manum  esse  non  effugisset  Som- 
merbrodtium, sed  e  Vulg.  XLII  nihil  contulerat  nisi  c.  1 — 10.  Hoc 
quoque  Sommerbrodtium  effugerat,  in  codicis  fol.  85'  scriptum  ex- 
stare  Vulg.    librum  LV  I,    qui  in   '/-•■  iiiscribitur  i',A.txT()ou  né(>i  t]  rioc 


Adnotationes  I.ucianeae  091 

VIII, XVII  C.  2,  XVIII  c.  1,  XXVI  c.  1,  c.  2,  X.iii  c.  2,  vii  c.  2, 
IX  c.  4,  XVI  c.  1,  c.  2,  XX  c.  2,  xxvii  saepius,  xxviii  c.  1, 
c.  2.  XIV  c.  19,  XXXII  c.  33,  c.  55  (bis),  (LVIII?). 

*  (M  arcianus?)  A  Courierii,  51  lacobitzii,  jinanuscrit 
de  Venise,  no  72,  de  la  bibliothéque  de  St.  Marc,  collationé 
å  Paris'.     Consensus:  Vulg.  XLII  c.  34. 

Mu  tin  en  s  is  CXCIII,  membr.,  saec.  XII  non  recentior, 
quem  ante  me  examinaverunt  Sommerbrodt  et  Bertolotto. 
Vulg.  111  Epistula,  VIILxx  c.  7  (bis),  XVI  c.  5,  L  c.  10, 
LXI    c.    13   et   14.     Consensus:   Vulg.    VII  c.   10  et  11. 

Palatinus  LXXIII,  membranaceus,  saec.  XIII.  Hune 
codicem  examinavit  Rohde  (Rhein.  Mus.  a.  1870),  post  Roh- 
dium  examinaverunt  ante  me  A.  M.  Desrousseaux^)  et  M. 
Rothstein,  qui  Palatinum  e  r  descriptum  esse  censet  ^alio 
tamen  fonte  adhibito'.  —  Vulg.  LXXII  c.  39,  c.  55.  Con- 
sensus: Vulg.  XXXVI  c.  25. 

Palatinus  CLXXIV,  chartaceus,  saec.  XIV.  Vulg.  III 
saepius,  XXXII  c.  25,  c.  53,  XLI  c.  43,  LII  c.  8  (bis),  LXIV 
c.  6,  LXVI  c.  3,  c.  23,  LXXIII  saepius,  LXXVI  c.  7.  Consen- 
sus: Vulg.  XLII  c.  34.  —  Inter  Vulg.  XXXIII  et  II  scriptus 
est  fol.  240"^ — 249""  liber  qui  Libanii  nomine  fertur  ,Pro 
saltatoribus  adversus  Aristidem',  cuius  inscriptionem  graecam 
non  adnimadverteram ;  ex  hoc  libro  has  lacunas  enotavi:  fol. 
241'  (Morelli,  ed.  p.  476,  477)  Telxv  uktt^vbiv  affcpaUg  \  lac.  1 
versus  \   roig   d'ehai  (nihil  om.)      fol.    247'"  (M.  p.  502)  ol  véoi, 

nuQcc  I  lac.  6  fere  litter.  IvvTSq  nccQU  lå^nQOV  [Kuvvuv  om.)  fol. 
247''  (M.  p.  505)  nngcuvBlg  (sic)  rov  noSa  lac.  18  fere  litter.  ; 
xal  (nihil  om.)  fol.  247^  (M.  p,  505)  xaxogvrTsiv  aic  lac.  5  fere 
litter.  nvTov  {ovSiv  om.)  fol.  249""  (M.  p.  510)  ngvg  rov  (sic) 
lac.  7  fere  litt.  ix  ruv  (nihil  om.)  fol.  249'  (M.  p.  510) 
ol-i'c,  lac.  6  fere  litter.  iv  {ov  guajog  om.)^). 


^)  Luciani  codices  Romanos  omnes,  si  recte  verba  eius  intel- 
lexi,  examinavit  Des  rousseaux.  Cui  V.  Cl,  gratias  et  habeo  et  ago 
maximas,  quod  ante  hos  duos  annos  de  ordine  atque  dispositione 
Vulg.  librorum  I,  VIII,  IX,  X  e  scidis  suis  non  pauca  mecum  com- 
municavit. 

^)  Hic  liber  in  codicil)us  7'H  exstat ,  il^ique  n^o^  doinTtidip  tkqI  tTor 
o(>/i]atun    inscribitur.      Alexander    episcopus    iu     scholio    codicis    r 

19* 


<J92  ^'    ^ilén: 

*M  =  Pari  sinus  2954  constat  duobus  libris  mstis, 
quorum  prior  seculo  14,  posterior  seculo  13  tribuendus 
esse  videtur'  (ita  Lossius).  Ad  hane  partern  pertinere  Vulg. 
VIII,xxv  c.  1,  ubi  lacunosus  est  hic  codex,  Pauli  Vogtii 
adnotationibus  acceptum  refero. 

*J  =  Parisinus  2956.  1)  Pars  prior,  saec.  XV,  ex 
qua  parte  nullae  lacunae  adferuutur  2)  Pars  altera,  saec. 
XIV.     Consensus:  XLII  c.  34. 

Upsaliensis  Cod.  Gr.  XIV,  chartaceus,  saec.  XIII  vel 
XIV^).      Vulg.  VIII,xx  saepius,    xxvi    c.    2    (bis),  IX,ii  (bis), 

XV  c.  3,  XVI  c.  5,  XXXVII  saepius,  LIX  c.  12.  (Con- 
sensus quidam  cernitur  Vulg.  LXIII  c.   1.) 

Ur  bi  nas  CX  VIII  chartaceus,  saec,  ut  mihi  videbatur, 
XIV^);  multi  libri  mutilati  suut;  satis  multa  quaedam  manus 

XVI  ni  f.  saec.  supplevit  Huius  codicis  iudicem  non  satis 
accuratum  scripsit  manus  principalis,  qui  index  hos  libros 
non  håbet:  Vulg.  XXII,  XXIV,  (XLVII,)  LII,  (LXVIII.)  LXXII, 
LXXV,  LXXVII— LXXIX,  LXXXI,  LXXXII  (Vulg.  librorum 
XL  VII  et  LX  VIII  reliquiae  quaedam  exstant  in  codice  a 
manu  principali  scriptae).  Vulg.  II,  VI,  IX,  XVIII — XXI, 
XXUI,  XXXVII,  LXIV,  LXVI,  LXX,  LXXX,  quos  in  codice 
fuisse  testatur  index,  a  manu  recentiore  renovati  sunt.  Vulg. 
XXII,  LXXV,  LXXIX,  LXXXI  eadem  manus  addidit,  qui 
libri,  si  fides  indici  habenda  est,  olim  non  fuerunt  in  codice. 
Vulg.  XIII  et  suo  loco  exstat  a  manu  principali  scriptus  et 
in  tine  codicis  repetitus  a  manu  recentiore.  Omnes  Vulgatae 
libros  hic  codex  ita  resarcitus  continet  vel  integros  vel 
mutilatos    praeter    XXIV,    LU,    LXXII,    LXXVII,    LXXVUI, 


marginali  hunc  libellum  Luciani  esse  sibi  videri  non  Libanii 
ostendit. 

^)  Hunc  codicem  a.  1877  inspexerat  Charles  Graux,  contulit  ante  me 
Sommerbrodt  a.  188^;  XIII  saec.  eum  esse  iudicant  et  Graux  et 
Sommerbrodt. 

-)  Urlj.  CXVIU  primus,  quod  sciara,  examiiiavit  Desrousseaux,  e 
cuius  scidis  haec  adleram:  j.  .  .  .  prima  man.  (sec.  XIV  aut  XIII 
desin.)  quam  dico  A'  ....  (Secunda  manus  (s.  XV)  ....  quam 
dico  B.'  .  .  .  .  jDe  hoc  codice  vide  meani  disquisitionem  ia  Diario 
quod  inscribitur  ^Mélanges  de  l'écoli'  lianQaise  de  Rume  —  1886', 
cui  additur  collatio  dialogorum  mortiiorum'. 


Adnotationes  Lucianeae.  293 

LXXXII.  Ad  eiim  ordinera  qui  est  in  codicis  si  parte  priore 
descripti  sunt  libri  a  manu  principali,  si  haec  exceperis: 
post  Vulg.  LXIIP)  in  n.  scripti  sunt  Vulg.  LXII  et  XXVI. 
XXVII,  Urbinatis  librarius  post  LXIII  orsus  erat  Vulg.  XXVI 
scribere,  ut  est  in  Mut.,  quem  codicem  usque  ad  hunc  locum 
videtur  secutus  esse.  mox  nescio  qua  causa  deposito  consilio 
versus  iam  descriptos  ipse  delevit  atque  inter  Vulg.  LXIII 
et  XXVI  iuterposuit  Vulg.  X,  VIII  (dial.  xx  excepto), 
IX,  VIII,xx  (sic)2),  LXII.  Vulg.  XXVI  usque  ad  XLIV 
(sunt  autem  noveni  libri)  plane  eodem  ordine  positi  sunt  in 
rsi  Urb.  CXVIII  Mut.,  in  reliquis  libris  a  ceterorum  con- 
sensu  deiicit  Mut.  Tum  duodecim  librorum  ordo  idem  est 
in  rjl  Urb.  ^);  rursus  eorundem  testium  consensus  est  in 
tribus  libris  XVII,  XLIX,  XI;  deficit  r  inter  XI  et  L  inter- 
calans  XLII,  redeunt  ad  comniunem  librorum  seriem  per  tres 
libros  L,  LI,  XXXII,  nisi  quod  LI  in  r  ^periit  libellus  una 
cum  fine  praecedentis  et  initio  sequentis'*).  Inter  Vulg. 
XXXII  et  XXXIII  r  a  consensu  deficiens  libros  XXXIX  et 
LXXII    håbet    scriptos;    tum    in    quattuor    libris    XXXIII — 


^)  Eundem  atque  S2  ordinem  servat  r;  Mutinensis  autem  Vulg.  LXII 
plane  omisso  post  LXIII  ponit  XXVI,  XXVII.  Usque  ad  Vulgr. 
LXIII  plane  eundem  ordinem  servant  rS2  (Mut.)  Urb.  CXVIII. 

^)  In  nullo,  quod  sciam,  alio  codice  VIII,XX  post  IX  exstat,  in  jT  a 
ceteris  Vulg.  VIII :  i  dialogis  separatus  exstat  inter  Vulg.  I,  XLVIII, 
LII  (sic)  et  Vulg.  XVII.  Vulg.  X.  IX,  VIII  (fin.  mutil.)  in  fine  co- 
dicis r  scripti  sunt  praeter  VIII.XX.  Codicis  S2  discriptio  haec 
est:  Vulg.  I,  XLVIII,  X,  IX,  VIII.  VIII,xx  (sic),  XVII,  codicis 
Urb.  haec:  I,  XLVIII,  XVII,  Mutinensis  autem  Vulg.  libros  I, 
XLVIII,  LII,  non  håbet,  XVII  inter  LVIII  et  LI  collocat,  X,  IX. 
Vm  aut  perierunt  aut  numquam  fuerunt  in  Mut.  scripti,  si  ViII,XX 
exceperis,  cuius  dialogi  reliquiae  quaedam  sub  codicis  finem  ex- 
stant;  apparet  autem,  si  una  scriptos  fuisse  olim  in  Mut.  Vulg.  VIII 
— X  statueris,  quoquo  modo  eos  discripseris,  ultimum  Vulg. 
Vin,xX:mo  tribuendum  esse  locum. 

')  Usque  ad  hunc  locum  33  librorum  series  plane  eadem  est  in  rSi: 
Vulg.  XXX,  XXXI,  LUI— LVII.  III,  XXXVII,  LXI,  LXIII,  LXII, 
XXVI,  XXVII,  LIX,  IV,  LXXI,  LXXVI,  XVI,  XLIII— XLV,  VII, 
XLVI,  V,  XII,  XIV,  XV,  XLVIL  XlII,  LVIII,  I,  XLVIII.  Post 
XLVIII  Urb.  ponit  XVII.  Inter  Vulg.  XLVIII  et  XVII,  ut  ex 
adn.  2)  apparet,  cod.  r  Vulg.  LII  et  VIII,xx  ponit,  cod.  £2  Vulg.  X, 
IX,  VIII,  VIILxx. 

■*    Sic  Rothstein,  1.  1.  p.  7^).  Perierunt,  si  recte  computavi,  8  folia. 


2<»4  ^I-    Nilen: 

XXXVI  vulgatum  ordinem  observant  rsi  Urh.  —  Vulg.  XXXVI 
ultimus  iam  est  eorum,  quos  cod.  si  pars  prior  håbet;  casu 
tamen  factura  est  sine  dubio,  ut  .0.  a  cousensu  deficeret,  nam 
fol.  268"'  VS,  18 — 31,  post  Vulg.  XXXVI  finem,  erasum  est 
libelli  cuiusdam  initium.  Hune  autera  libellum  Vulg.  XXXVIII 
fuisse  et  ex  ordine  r  Urb.  aliorura  codicum  licet  concludere 
et  e  litterarum  erasarum  naufragiis  quibusdam.  —  Ceteri 
Urbinatis  libri  ad  principalem  partein  pertiuentes  interdum 
ita  conglobantur  ut  in  r^).  —  Lacunae  hae  sunt:  1)  in  parte 
principali:  Vulg.  XXXVIII  c.  2.  Consensus:  Vulg.  XXXIV 
c.  8,  XXXVI  c.  6.  XL  c.  26,  LXXI  c.  18.  2)  in  parte  re- 
centiore:  Vulg.  LXVI  c.  10.  Consensus:  Vulg.  II  c.  6. 
—  Multae  versuum  partes  umore  adeo  depravatae  sunt,  ut 
ne  aliorum  quidem  testium  ope  semper  dici  possit,  quid 
scriptum  fuerit,  cuius  rei  pauca  exempla  adferara :  Vulg.  IV 

c.    9    av^yrcj/.iri,   xctl   nag    ocvtw    (fVTbvaavTt  ^ov]  ita   Jl    et   ni   f.    Urb. 

C.  10  xal  Tr,g  xe(pakr,g]  ita  II  et  ni  f.  Crb.  (Hanc  autem 
Urbinatis  partern  ex  si  ortani  esse  alio  loco  demonstrabo.) 
Vulg.  XLI  c.  59  quae  post  Tr,g  nåxrfi.  évxuvS^a  in  fol.  240"^  vsu 
ultimo  scripta  sunt,  legere  non  poteram  (neque  in  Vulg.  XLI 
et  XLII  licebat  editione  ulla  vel  codice  alio  uti  temporis 
causa)  adnotavi  autem  oaiaiw       xcx  ;  (reliqua  perierunt 

sed  fol.  24 F  (recent,  man.)  iuc.  nr,diatti-).  In  Vulg.  XLII  cum 
malta  vix  legi  possunt  tum  extrema  c.  56  verba. 


^)  Non  displicet  coniectura  Rothsteinii,  qui  cum  raultorum  codicum 
seriem  atque  dispositionem  sagaciter  pervestigavit  atque  perspexit 
tum  de  huius  codicis  origiDe  haec  iudicavit:  jOptimis  ....  fonti- 
bu9  usum  esse  librarium  ipse  librorum  ordo  docet,  in  qui  bus 
fuisse  etiam  Marcianum'  {£!)  ^probabile  est,  cum  quo  et  in 
singubs  paucis  quas  conferre  mihi  Hcebat  lectionibus  et  in  iibellis 
Imagiuibus  (43)  et  De  dea  Syria  (44)  omittendis  (quamquam  in 
aliis  ab  eo  distirepat)  consentit.  Quodsi  igitur  Asinum  et  Imagines 
eodem  luco  ponit  quo  sunt  in  Vaticano  89  et  post  Abdicatum  (54) 
consentieus  cum  codice  gramm;itici  Bachmanniani  inscrit  dialogos 
mpretricios,  fieri  potest,  ut  haec  quoque  sumpta  siut  e  Marcian  i 
volumine  altero  quod  nunc  periit.  Cetera  omitto,  quoniam  in 
codice  adeo  corrupto  neque  sine  molestia  explicari  possunt  neque 
multum  ex  iis  discitur.'  Quam  similis  Mutinensi  codici  sit  Dr- 
binas  in  Nigrini  parte  principali,  alio  loco  demonstrabo.  E  codicis 
Si  parte  vetusta  multi  libri,  ut  Vulg.  LXXI  al.,  oiti  sunt. 


Ådnotationps  Lucianeae.  295 

Urbinas  CXX,  chartaceus.  recens  (nihil  praeterea  de 
eius  aetate  adnotavi).    Vulg.  XVII  c.  29  (bis),  c.  30. 

Vaticaiius  LXXVI  (P  Fritzschii).  chartaceus,  recens 
(XVI,  ut  mihi  videbatur,  saec.).^)  Vulg.  IV  c.  8,  XI  c.  3  et 
4,  XII  saepius,  XXXII  saepius,  XXXVII  c.  52,  XLIV  c.  15, 
c.  36,  L  c.  16  (bis),  c.   19,  LII  saepius,  LXI  c.  4. 

Vaticanus  LXXXVI  (R  Fritzschii),  chartaceus,  recens 
(nihil  praeterea  de  eius  aetate  adnotavi).    Vulg.  V  saepius. 

21  Fritzschii  =  Vaticanus  LXXXVII,  chartaceus^), 
jSaeculo  quarto  decimo  tribuitur  codex  a  C.  B.  Hasio,  recte 
fortasse,  quamquam  nescio  an  sit  etiam  recentior'  (sic  Roth- 
stein 1.  1.  p.  65).  Chartae  genus  speciem  mihi  referebat 
codicis  Marciani  Zau.  gr.  CCCCLXIV  (Hesiodus),  qui  a.  1315 
a  Demetrio  Triclinio  scriptus  est.  Wattenbachii  autem 
tabulae  ad  manus  mihi  non  erant,  quo  fit,  ut  dicere  non 
possim,  num  chartae  similitudine  factum  sit,  ut  litterarum 
ductus  quosdam  Triclinianis  baud  dissimiles  esse  existimarem  ; 
neque  tamen  Tricliuii  mauui  adeo  similis  mihi  visa  est  huius 
librarii  manus,  ut  eandem  esse  credam.  Lacunas  vidi  has: 
Vulg.  III  c.  12,  XXIX  c.  7,  LX  VIII  c.  11  et  12,  c.  13.  Con- 
s  en  SU  s:  Vulg.  II  c.  7,  LXXV  c.  14. 

Vaticanus  LXXXVIII,  chartaceus,  codicibus  'f^  et  Urb 
CXVIII  fere  aequalis;  librarius,  ubi  quid  iuter  scribendum 
eraserat,    semper    fere    lacuuam    reliquit    neque    in    rasura 


1)  Kx  Val.  LXXVI  Timon  (Vulg.  V)  ab  Ignatio  Gui.lio  collatus  est 
in  usum  Fritzschii,  cuius  verba  haec  sunt:  ,no.  76  codex  bomby- 
cinus  saec.  XIV,  qui  notae  melioris  est  et  cura  optimis  libris  saepe 
consentit'.  De  hoc  codice  optime  egit  M.  Rothstein  (Quaestt. 
Lucian.  p.  20 — 24  al.  1.),  qui  eum  ad  cod.  BA  alios  .prioris  classis' 
testes  accedere  demonstravit.  Lacunas  autem  neque  ex  hoc  codice 
neque  ex  alio  ullo  commemoravit  Rothstein.  Quod  chartaceum 
esse  huno  codiceni  dixi,  eum  a  Fritzschio  bombycinus  dictus  sit, 
chartaceos  eos  quoque  codices  dixi,  qui  bombycini  solent  dici. 

*)  21  ante  me  examinaverunt  F.  I.  Bast,  C.  Hase,  E.  Rohde,  I.  Som- 
merbrodt,  M.  Rothstein  al.  —  ^De  huius  codicis  auctoritate  quod 
ad  Dial.  mort.  attinet  vide  Desrousseaux  (Revue  de  Philologie,  t. 
VIII,  1885).' 


296  ^^-  Nilen  : 

scripsit^.  Vulg.  XXXVI  c.  10.  Consensus:  Vulg.  XXVIII 
c.  18.  XXXVI  c.  6,  c.  25. 

Vaticanus  LXXXIX,  ^chartaceus  XIV  saeculi,'  ut  et 
Rothsteiuio  videbatur  et  mihi.  In  foliis  versis  plurimae 
lacunae  ideo  relictae  sunt,  quod  per  chartam  male  prae- 
paratam  ab  altera  parte  saepe  penetraverat  atramentum. 
Quales  sint  hae  lacunae,  ex  his  exemplis  apparet:  (Jtaro  lac. 
atavTBi,  xa  lac.  &ei(T&tti.  Aliud  genus  lacunarum  ex  hoc  codice 
nullum  enotavi. 

r  =  Vaticanus  XC,  membranaceus  (praeter  pauca 
folia  XVI,  ut  videtur,  saec.  addita,  ubi  nullae  sunt  lacunae) 
saec.  X,  ut  videtur  2).  —  Vulg.  XXVI  c.  9,  XXXIII  c.  2. 
Consensus:  Vulg.  II  c.  7,  XXXIV  c.  8,  XXXVI  c.  6,  c  25, 
XL  c.  26,  LXVI  c.  24,  c.  31  et  32,  LXXII  c.  7,  c.  17,  c. 
18,  c.  25. 


^)  Fol.  1 — 13  scriptae  sunt  Vulg.  XVII  reliquiae  (c.  10  eltd  aoi  nénoax- 
xai  ro  nav  euiuaoo};  —  ad  libri  finem  altia  åi  k?.o/xdroc:;  (sic)).  Hunc  excipit 

Vulg.  XVIJI  dnoXoyiu  TtQvg  aa^hor  aoipiartjr,  neQi  tuir  snl  fiia^ut  ffi/vorrtor, 
cui  libro  a  pr.  ni  f.  m  rubricatorio  liquore  ascriptum  est  9  (sed 
ex  corr..  ita,  ut  non  certo  sciamus,  num  ante  Vulg.  XVII  septem 
libri  abscissi  sint);  ceteri  quoque  libri  ab  eadem  manu  numeris 
instructi  sunt.  Nullas  cerni  in  Vulg.  II  lacunas  adnotavi.  Vulg. 
XXVIII  pars  quaedam  foliis  aliquot  amissis  periit  atqae  ab  alia 
manu  suppleta  est.  Vulg.  XXX  inscribitur  ifd?.aou  >;  rvQawo;  (in 
mrg.  ser.  est  Tioéafisig  (paldoidoi  neque  ascribitur  td  nooatana)  sub- 
SCnbitur   tiloi  (paXaqis  tJ  tvoarro;.   Vulg.   XXXI  inscr.    (pd?.anig    devTtQo;. 

vnio  ipaXaQtdo;  dnoloyLa  (cfr  Ambros.  meus  et  Ph  O  ti  i  codex  Lucianeus), 
Subscr.  riXoi  cpdXaotg  ^ .  In  hoc  ^  at.  exstant  ImaroXai,  ay.v^ixai^  quas  et  in 
Vat.  MCCCXXII  vidi.  Quae  epistulae  num  plane  eaedem  essent 
atque  illae,  quas  in  Laur.  LVII,  i,  li  scriptas  esse  dixi  supra,  tem- 
poris causa  non  licebat  examinare.  lu  bis  autem  libris  non  ita 
insc'.iptae  sunt  ut  in  Vaticanis:  recentior  est  MCCCXXII  quam 
LXXXVIII.  —  Plane  eandem  atque  e  Vaticano  LXXXVIII  enotavi 
Vulg.  XVIII  inscriptionem  video  apud  Fritzschium  e  cod.  C  (Paris. 
3011)  allatam,  fere  eandem  {ufoi  y.tX.  omittuntur)  ex  H  apud  laco- 
bitzium  (Vol.  I  Praef.  p.  XVI). 
^)  r  examinaverunt  ante  me  Bast,  Hase,  Rohde,  Sommerbrodt,  Nol- 
hac,  Desrousseaux,  Rothstein,  inspexit  VitelH.  Mirum  apparet  esse 
in  lacunis  codicum  Æ  consensum,  sed  ut  cognationis  quasi  gradus 
quidam  statuantur,  alias  quoque  res  tractare  opus  erit,  quod  brevi 
a  me  fieri  posse  spero.  —  Vulg.  LI  olim  in  r  fuisse  recte  sine 
dubio  coniecit  Rothstein,  ut  admouui  supra. 


Adnotationes  Lucianeae.  297 

B  =  Vindobonensis  Philos.  Philol.  CXXIII.  mem- 
branaceus,  saec,  ut  videtur,  X,  totus  ab  eadem  manu 
scriptus^).  Vulg.  VIlI,xx  c.  9  (et  similiter  paucis  locis), 
XV  c.  33,  XXXII  c.  50,  LUI  c.  6. 

*H  =  Vindobonensis  Philos.  Philol.  CXIV  chartaceus, 
saec.  XV).     Vulg.  XX  c.  71. 

*K  =  Vindobonensis  Philos.  Philol.  CLXV  char- 
taceus, de  cuius  aetate  nihil  tradit  lacobitz.  Vulg.  XXXVII 
c.  10. 

*T  =  ,Poli  collatio'.     Vulg.  V  c.  14  (bis). 

a  =  Editio  princeps,  Florent.  1496^).  Vulg.  III  c. 
21,  c.  25  et  26,  XXXIV  c.  12,  XLIX  c.  12,  LXXV  c.  16, 
LXXVI  c.  7.  Con  sen  SU  s:  Vulg.  XXVIII  c.  18,  XXXIV  c. 
8,  XXXVI  c.  6,  XLIII  c.  34,  LI  c.  25. 


^)  B  ante  me  examinaverunt  Schubart,  lacobitz,  Fritzsche,  Sommer- 
brodt,  G.  V.  Tiefenau,  Rothstein,  al.  —  Codex  B  160  folia  håbet, 
nisi  quod  fol.  3.  quod  Schubarti  temporibus  exstabat,  ante  a.  1877 
abscissum  est.  In  fol.  160^  margine  inferiore  a  manu  quadam 
XV  ni  f.  saec.  scriptam  est  251,  quae  notae  numerum  fortasse 
indicant  qui  illis  temporibus  fuit  foliorum.  Certe  aptus  est  foliorum 
numerus  91  ad  eos  fere  Luciani  libros  capiendos  quos  codicis 
Vat.  LXXVI  indicia  secutus  in  Vindobonensi  olim  fuisse  conieeit 
Rothstein.  —  In  codicis  B  descriptione  eos  Vulg.  XI,  XII,  XXXII, 
XXXVII,  L,  LXI  locos  e  B  conferre  potero,  ubi  codicem  Vat. 
LXXVI  lacunosum  esse  inveni  post  B  iam  relictum. 

*)  H  contulerunt  Schubart,  lacobitz,  Eichenfeld,  Vielhaber,  inspexi 
ego  neque  potui  temporis  causa  examinare. 

')  Editionis  a  fol.  IG""  a  Vulg.  VIII  orditur  {inacr.  JorKlANor  SAMO- 
SJTESiS  &E£IN  JLl^oroi);  usque  a  fol.  16''  quaternionum  signa 
in  cuiusque  quaternionis  fol.  I — IV  suis,  ut  raihi  videbatur,  locis 
positasunt:  ai  (all  alll  «llll),  fol.  16''  (VT^  IS'-  lOr); /ii  O^H  ;:rni  ;<iin  ), 
fol.  24'-  :25'-  26'-  27'')  usque  ad  o.i  (wH  wlll  o.im),  fol.  ni  f.  185  r 
{ —  ISS"-);  post  O)  quateruionem  numeri  quateruioanm  adhibeutur 
aa  (I — iill)  —  »;ij  (l — HH),  qui  ad  editionis  finem  pertinent.  Edi- 
tionisfol.  1 — 15  huncin  modum  disposita  sunt:  Ai — J.jj7(fol.  I"-  —  3^), 
tum  post  folia  nullis  numeris  instructa  quattuor  (fol.  4 — 7),  quorum 
quartum  (editionis  fol.  7),  ut  mihi  videbatur,  folio  6  adglutinatum 
est  (in  bibliothecae  Casanatensis  exemplari  fol  7  non  exstat) ;  edi- 
tionis fol.  8"^ — 11  r  Bi — Biin  notas  habent,  fol.  12 — 15  quaternionis 
B  fol.  V — VIII  sunt.  Vides  veri  simillimum  esse  et  a  quaternione 
a  orsos  esse  typothetas  in  ed.  a  describenda  er  post 
exscripta  esse  fol.  1—15   (quaterniones  A  et  B,  Vulg.  I — VII). 


298  N.  Nilen: 

(b  =  Editio  Alflina  i.  Venet.  1503  *).  Con  sensus: 
Vulp:.  LI  c.  25?) 

c  =  Editio  Aid  in  a  II,  Venet.  1522^).  Consensus: 
Vulg.  LI  c.  25. 


Nullas,    ut    mihi    videbantur,    lacunas    habent 
relictas    hi    codices    Lucianei^):       Arabrosianus    P 


Quae  res  ideo  magni  est  momenti,  quod  ita  iuitium  fit  for- 
tasse  iudagandi,  quonam  modo  ortus  sit  ordo  Yulgatae. 
—  Non  paucae  editionis  a  lacunae,  ubi  nihil  omissum  est,  arguunt 
codicis  (vel  codicum)  folia  unionesque  in  singulos  typothetas  divisa 
fui?se;  plus  unius  typothetae  opera  hane  editionem  descriptam  esse 
ut  crcdam  aliis  rebus  adducor,  quas  alio  loco  tractabo.  Priorum 
oculos  fugit,  nisi  faller,  ea  quam  exposui  quaternionum  discriptio. 

^)  Editionem  c  aliquot  locis  exceptis  ex  ed.  b  exscriptam  esse  recte 
dixerat  Fr.  Schoell;  h.  1  satis  sit  monere  eadem  fere  esse  in  bc 
foliorum  initia  atque  exitus.  De  varietatibus  iis,  quae  in  edi- 
tionis b  exemplaribus  Marcianis  inveniuntur  in  marginibus  scriptae, 
brevi  agam  ita,  ut  appareat,  quam  similes  sint  varietatibus  illis> 
quae  a  lacobitzio  atque  Fritzschio  siglis  VY  notantur.  P'ieri  etiam 
potest,  ut  alterum  editionis  b  exemplar  Marcianum  ipsum  sit 
^exemplar  ...  manu  illius'  (Aldi)  jCastigatum',  quod  Franciscus 
AsalauHs  testatur  a  se  adhibitum  esse  in  altera  editione  Aldina 
c  parand a. 

^)  Fieri  autem  potuisse  indicavi  supra,  ut  una  vel  altera  lacuna  oculos 
raeos  effugeret;  neque  enim  in  omnibus  codicibus  aeque  magnam 
diligentiam  adhibere  potui  atque  in  r£2  Laur.  LVII,LI,  ut  hos  po- 
tissimum  adferam.  In  vetustioribus  quos  examinu,!  codicibus  non 
facile  nie  potuit  gravior  ulla  lacuua  effugere,  nam  e  codd.  hr^PSi 
Laur.  LVII,Li  aliis  cum  non  parvas  partes  contuli  totas  tura  cuius- 
que  paginae  initium  atque  exitum  enotavi  (eandem  operam  navavi 
in  codicis  B  columnis;  quae  res  adeo  non  ,perversa  atque  super- 
vacanea'  est,  id  quod  nuper  dixit  criticus  quidam  (Berliner  Philol. 
Wochenschr.  1889  No.  49,  in  cettsura  libelli  mei  qui  inscr.  Luciani 
codex  Mutiuensis),  ut  plane  uecessaria  sit,  si  quidem  interest 
vetustos  codices  eorumque  naturam  accurate  cognoscere.  Constat 
autem  et  multas  codicum  rS2  Mut.  Laur.  LVII,Li  alioruni  partes 
ita  a  me  examinatas  nondum  ab  alio  uUo  examinatas  esse  (quae 
Bast  e  cod.  r  contulit  videntur  periisse)  et  ita  non  parvam  lec- 
tionum  copiara  comparari,  cum  facilius  notabilia  quaedam  hac 
ratione   enotari   possint,  si   ia   qua  pagina  eiusmodi  quid  occurrit. 


Adiiotationps  Liicianeae.  299 

CXVP),  Laureutiani  XXXII,  xm^),  xxi,  L VII,  (vi?,  xxix?,) 
XLV,  LIX,  1 3),  LXXX,  XVII,  LXXXV,  ix^),  Marcian  i  Zan. 
gr.  CCCCXXVII,  CCCCXXXVIII,  CCCCXLV,  CCCCLXVP), 
DXVII,  Mutineuses  II,  CXLIV,  Ottobonianus  CCCXXX, 
Palatinus  CCXIII,  Urbinas  CXXI,  Vallicellianus  B 
XCIX,  Vaticani  LXXVIII,  CXII,  CCXXIV,  DCXIV,CMXXXII, 
CMXLVII,  .CMXLVIII,  CMXLIX,  MCCCXXII,  MCCCXXIII, 
MCCCXXIV,  MCCCXXV. 

De  his  codicibus  —  sunt  autem  numero  24  —  ita  egi 
in  adnotationibus  ad  lacunosos  Luciani  libros  pertineutibus, 
ut  facile  sciri  possit,  et  in  quibus  exstet  et  a  quibus  absit 
quisque  liber  lacunosus^):  ABEFR^røwJl  Ambros.  A  CCXVIII 


Quod  ideo  monendum  est,  ne  perversum  critici  illius  iudicium 
silentio  meo  quasi  comprobare  videar. 
^)  jCodex  non  adraodum  antiquus;  ex  Insula  Ohio  advectus  1606. 
Fuit  ex  libris  Michaelis  Sophiani'  (sic  in  plafjula  lintea  tegumento 
adglutinata  ser.  est).  Miscellaneus  est  continetque  scripta  qnaedam 
Boétii,  Luciani,  Aristidis,  Libanii.  Lucianea  håbet  haec  (fol.  71""  — 
lUrcol.  2):  Vulg.  XVI,  XLIII,  XIV,  XV,  XLVII,  V,  XII,  XLV, 
LVII,  XXVIII,  X,  I,  XXII,  XVII,  XXVIII,  iii,  x.  xi,  VIII,  xxi,  xxiv, 

I,  II,   V,  VI,   IV,   IX,   VIII,  X,  VI— IX,   XII,   XXIV.  XXV,    XXVII.     XI  c. 

1 — c.  9  TtiQauu&értag  åh  xal  tavTtp  dftxvov  (sic,  sed  xal  supra  VS.  add 
est). 

*)  Ex  hoc  codice  Vulg.  XV  contulit  Vitelli  (Museo  Ital.  1.  1.),  Vulg. 
IV  Bertolotto  (Il  cod.  Modenese  di  Luciano,  Rivista  di  filologia 
1886)  qui  t  eum  notant.  Huius  codicis  partes  quasdam  Laur. 
LVII,Li  eognatas  esse  alio  loco  demonstrabo. 

')  E  LIX, I  descriptum  esse  opinor  LXXXV,IX.  In  his  codicibus,  ut 
in  >;"  (Vindobonensi  XXI,  quem  his  Laurentianis  recentiorem  esse 
opinor),  Platonicis  libris  tacite  ascribitur  Vulg.  VI  Halcyon. 

■*)  jin  8  chartaceus,  foliorum  207,  saeculi  circiter  XIV  ut  recte 
iudicavit  Zanetti.  Fol.  8^  —  17^^  vs  19  scripti  sunt  Luciani  libri 
Vulg.  XXVIII  et  XXIX.  Pauca  verba  adeo  evanida  sunt,  ut  sine. 
aliorum  librorum  auxilio  legi  non  possint.  Hoc  codice  Lucianea 
contineri  effugerat  Somraerbrodtium. 

*)  Cfr  quae  ad  Vulg.  VIII,  IX,  X  adnotavi.  —  Addere  liceat  h.  1.  in 
editione  W.  Dmdorfii  Lipsiensi  (a.  1858)  ad  Vulg.  XXXIV,  XXXVI, 
LXXII  (et  ad  alios  quosdam  Luciani  libros  nullis  codicum  r2l 
lacunis  insignes)  lectiones  quasdam  allatas  esse  codicum  i"2l  (quae 
ad  Vulg.  LXXII  aaferuntur,  ea  ad  r  pertinent,  nam  Vulg.  LXXII, 
ut  monet  Dindorf,  non  håbet  21).  Eas  tantum  codicis  r  lacunas 
animadvertit  Dindorf,  quas  ad  Vulg.  XXXVI  c.  6  et  c.  25  descripsi, 
nisi   quod   c.  6   lacunam   miuas   recte   eaotavit.     Dindorfii   editione 


300  N.  Nilen  : 

Pte  Inf.  Laiir,  XXXII,  xiii,  xlviii,  LVIL  i,  xiii,  xxvm,  xlvi^), 
LI  C.  S.  LXXXVIII  Mut.  CXCIII  Pal.  LXXIII.  CLXXIV  Ups. 
Vat.  LXXVI. 


Venio  nunc  ad  graviores  quasdam  lacunas  breviter  trac- 
tandas.  Ae  prius  quidem  de  iis  agam,  qiiae  cousensara 
codicum  testantur.  A  codicis  r  lacunis  proficiscar  lacuuas- 
que  eorum  codicum,  qui  ad  r  se  applicant^),  componam;  ne 
ceteras  quidem  lacunas  codicum  consentientium  praeter- 
mittam.  De  iis  autem  lacunis.  quae  in  singulis  codicibus 
adhuc  inventae  suut,  uondum  multa  addi  possunt  ad  ea 
quae  supra  exposui. 

Codicis  r  lacunae  ad  consensum  pertinentes  occurrunt 
in  Vulg.  libris  II,  XXXIV,  XXXVI,  XL.  LXVI,  LXXII.  Ex 
his  autem  libris  nullus  exstat  in  Bv  Vat.  LXXVI  F  ^)  Laur. 
XXXII,  XLVIII,  Mut.  Ups.,  quo  fit,  ut  gravissimo  horum 
codicum   auxilio   destituti   simus   in   his  lacunis  iudicaudis*), 


non  poteram  uti  in  lacunis  describendis ;  ita  autem  haec  res  a  me 
examinata  est,  ut  de  fide  mea  dubitari  non  debeat. 

')  Addendum  est  (ad  Vulg.  VIII,XX)  ne  in  hoc  quidem  codice  (Laur. 
LVII,XLVi)  Dearum  indicium  exstare. 

')  Duas  esse  codicum  Lucianeorum  familias  ante  multos  annos 
nionuerunt  edilores;  eandem  rem  tractaverunt  Siemonsen, 
Rohde,  Rothstein  al.  ita,  ut  in  universum  de  hac  re  constet, 
in  singulis  plurima  hodie  quoque  obscura  sint.  In  codicibus  exami- 
nandis  mihi  persuasi  quosdam  libros  ita  comparatos  esse,  ut  sepa- 
rata  quaedam  codicum  stirps  statuenda  sit,  quae  cum  mediam  se 
gt-rat  interdum,  tamen  ad  r.  -Q  alios  eiusdem  familiae  codices 
propius  accedat  quam  ad  B  eosque  qui  eum  sequuntur  ducem. 
Haec  autem  res  non  potest  demonstrari  solo  lacunarum  auxilio, 
quamquam  lacunarum  natura  confirmantur  quae  de  hac  re  statuenda 
esse  alio  loco  multis  exemplis  ostendam.  Pertinent  autem  ad  sepa- 
ratam  illam  stirpem  Laur.  LY1I,LI  aliique. 

')  De  F  cfr.  quae  ad  Vulg.  XL  adnotavi. 

*)  Fortasse  ad  codicum  originem  historiamque  textus  Lucianei  illu- 
strandam  maximi  erit  aliquaudo  momenti,  quod  illi  ipsi  libri,  ubi 
lacunosus  est  r.  testis  huius  familiae  locupletissimus  idemque,  si 
E  excipimus,  vetustissimus  —  E  autem,  ut  admonui  supra,  iisdem 
locis   atque  r  lacunosus  est  interdum  fuitque  fortasse  gemello  suu 


Adnotationes  Luciatieae.  301 

sin  gu  li  exstant  in  *  et  Laur.  LVIl,  xlvi^),  Laur.  LVII.  li 
et  XXXII,  XIII  2),  bi  ni  in  Ji^),  Pal.  LXXIII*),  Laur.  C.  S. 
LXXXVIIP),  tern  i  in  Urb.  CXVIII6),  Laur  LVII,  i^), 
quaterni  in  %  et  Laur,  LVII,  xm®),  A^),  quini  in  E^<^), 
II"),  Ambros.  A  CCXVIII  Pte  Inf.i^). 

Consentientium  codicum  conspectus: 
1)  De   magno   codicum   rE   iuter   se    consensu    uberius    dixi 
supra. 

a)  Ad  codicum  rE  consensum  arcedunt  hi  testes  ^^): 


olim  etiam  similior  quam  nunc  est  —  vix  igitur  potest  esse  fortu- 
itum,  quod  sex  illi  libri  in  tot  codicibus  aut  perierunt  aut  num- 
quam  fuerunt  scripti.  Minoris  momenti  videtur  esse,  quod  Vulg. 
XXVI  et  XXXIII,  ubi  r  solus  lacuuosus  est  quodam  modo,  a  mul- 
tis  ipsi  quoque  codicibus  absuat. 

^)  Vulg.  XL.  —  Partern  codicie  c/>  principalem  dico,  nam  ceteri  libri, 
si  Vulg.  LXXII  exceperis,  qui  liber  a  codice  <t>  plane  abest,  ex- 
stant a  recentioribus  manibus  scripti. 

2)  Vulg.  XXXVI. 

^)  Vulg.  XXXIV  et  XXXVI.  Partern  codicis  Si  principalem  dico; 
cfr  supra. 

■*)  Vulg.  XXXVI  et  XL. 

*)  Vulg.  II  et  LXVL 

")  Vulg,  XXXIV,  XXXVI,  XL.  —  Partem  Urbinatis  principalem 
dico,  nam  ceteros  libros  Vulg.  LXXII  excepto,  qui  liber  ab  Urb. 
plane  abest,  addidit  rec,  man. 

O  Vulg,  II,  XXXVI,  LXVI. 

")  Vulg.  II,  XXXIV,  XXXVI,  LXVI. 

'O  Vulg.  XXXIV,  XL,  LXVI,  LXXII. 
">)  Vulg.  II,  XXXIV,  XXXVI,  XL,  LXXII. 
")  Vulg.  II,  XXXIV,  XXXVI,  LXVI,  LXXII. 

1^)  Vulg.  II,  XXXIV,  XXXVI,  XL,  LXVI;  eosdem  libros  habent 
codices  4>  Urb.  CXVIII,  si  horum  codicum  partes  recentiores  non 
exceperis. 

' ')  Codicum  Marcianorum  Si  et  CCCCXXXV  consensum  in  hunc  con- 
spectum  ideo  non  recepi,  quia  ex  iis  quae  supra  exposui  illum  ex 
Si  descriptum  esse  apparet.  Monere  liceat  h.  1.  et  hunc  Marcianum 
et  Urbinatis  CXVIII  partes  quasdam  magni  esse  momenti  ad 
codicis  Si  fata  illustranda  correctorumque  aetatem  definiendam. 
Ae  quia  de  correctoribus  mentio  facta  est,  commemorare  liceat  in 
codicibus /"i2  examinandis  apparuisse  hos  codices  ab  eodem  saec. 
XIII  vel  XIV  correctore  saepissime  tractatos  esse  de  eaque 
re  et  ex  atramenti  colore  et  e  constanti  eius  in  uotis  scribendis 
usu  constare. 


302  N.  Nilen: 

codicuni  fi  Urb.  CXVIII   partes  principales   A  ^)  a  Vulg. 
XXXIV  c.  8; 

b)  n.  (pars  rec.)  Vulg.  LXXII  c.   17,  c.  18  2). 

2)  Cum  codice  r  consentiuut  hi  testes  ita: 

a)  codicum    Jl    Urb.     CXVIII    partes    principales    Vat. 
LXXXVIII  a  Laur.  LVII,  i,  li  Vulg.  XXXVI  c.  6  3); 

b)  Vat.  LXXXVm  Laur.  LVII,  xxvm  Pal.  LXXIII  Vulg. 
XXXVI  c.  25*); 

c)  Urb.    CXVIII   (pars   principalis)    fF    pars    rec.)   Vulg. 
XL  c.  26'^); 

d)  *^  21  Vulg.  II  c.   7  6); 

e)  'P^  Vulg.  LXVI  c.  24,  c.  31  et  32'). 

3)  De  miro  codicum  EJ2  (p.  rec.)  consensu  uberius  disputavi 
supra  in  his  codicibus  recensendis. 


')  Accidit,  ut  iu  h.  1.  describendo  codicis  A  nota  semel  omitteretur. 

')  Quod  Vulg.  LXXII  c.  7  et  c.  25  lacunosi  aon  sunt  il  Marc. 
CCCCXXXV  non  mirum  esse  ostendi  de  E  agens.  Idem  de  iis 
codicibus  valere  apparet,  si  qui  e  r  oriundi  lacunosi  non  sunt  h. 
1.  —  Quod  Vulg.  LXXII  c.  7  de  E  ita  tradunt,  quasi  xal  to  a  pr. 
m.  ipsa  scriptum  ibi  exstet,  hoc  in  conferentium  errore  positum 
esse  opinor. 

')  E  quoque  ad  hunc  consensum  accedere  crediderina.  Laurentiani  a 
ceteris  ita  ditferunt,  ut  ne  ipsi  quidem  plane  congruant  iiiter  se. 

^)  Vix  me  erravisse  nuUa  h.  1.  ex  Q,  enotata  iacuna  confirirat  Urb. 
CXVIII  pars  principalis  Iacuna  careas  et  ipsa,  cum  in  eiusdem 
libelli  c.  6  cum  ii  eiusque  correctore  congruat  quam  maxime. 
Vides  autem  neque  Laurentianos  LVII,  i,  li  neque  a,  qui  testes 
eandem  atque  ril  al.  in  c.  6  habent  lacunam,  in  c.  25  esse  lacu- 
nosos  et  novos  testes,  qui  superiori  ccnseusui  non  aderant,  iam 
accessisse  ad  Yaticanorum  consensum  ceterorum  consensu  in  hoc 
Vulg.  libro  stabiliorem.  —  De  alia  Vat.  LXXXVIII :  i  in  hoc  libro 
Iacuna  (c.  10)  cfr.  quae  ad  h.  1.  dixi.  Cfr  C-ons.  7).  —  Quod  ad 
Laur.  LVIIjXXViu  attinet,  addere  liceat  codicum  i"2lx>  lectiones 
ad  Vulg.  II  c.  3  pertinentes,  quas  minus  recte  omiseram  supra: 
habent  autem  uV.a  (sic  diserte)  d  /uti  x^Q^f^'^f'  (paivoito  r^Si  (p.  rec.), 
et  sic  E  quoque  apud  Somraerbrodtium,  nisi  quod  dxn.'  håbet  E. 

*)  Codicum  i' Urb.  CXVIII  consensus  plenus  potest  dici  h  1  Cfr  quae 
de  SlF  adnotavi  ad  h.  1. 

*)  Hic  commemorare  liceat  altero  Vulg.  II.  7  loco  in  SI  lacunoso 
codicem  21  idem  habere  atque  r<t^^>. 

'')  Cfr  quae  in  his  lacunis  describendis  adnotavi  de  /■'/)*>. 


Adnotationes  Lucianeae.  303 

4)  Codicum  Jl  Urb.  CXVIII  partes  principales  consentiunt 
(soli,  ut  vid.,)  Vulg.  LXXI  c.   18  (bis)  i). 

5)  SI  (pars  principalis)  Mut.  consentiunt  Vulg.  VII  c.  10 
et  11 2). 

6)  Jl  (pars  principalis)  Ups.  consentiunt  quodam  modo  Vulg. 
LXIII  cl. 

7)  Vat.  LXXXVIII  Laur.  LV  II,  xiii  a  consentiunt  Vulg. 
XXVIII  c.   18. 

8)  A21  consentiunt  Vulg.  LXXV  c.  14. 

9)  Pal.  CLXXIV  //a  ^Marcianus'  Courierii  consentiunt  Vulg. 
XLII  c.  34  3). 

10)  Urb.  CXVIII  (pars  rec.)  Laur.  C.  S.  LXXXVIII  con- 
sentiunt Vulg.  Il  c.  G'*). 

11)  a  (b?)  c  consentiunt  Vulg.  LI  c.  25  et  fortasse  alibi. 
De    iis    lacunis    iinpeditius    est   iudicium,    quae    ad 

singulos  codices  pertinent.  Ea  fere  attuli  supra,  quae 
ad  eas  aestimandas  adferri  poterunt.  Ex  bis  quoque  lacu- 
nis non  paucae,  si  prius  uberiores  codicum  collatioues  atque 


1)  Cfr  Cons.  1)  a),  2)  a),  c).  —  Cod.  Urb.  CXVIII  (pars  principalis) 
quod  ad  lectiones  attinet  in  Vulg.  LXXI  al.  semper  cum  £i  facit 
contra  Mutinensem. 

')  Gravem  esse  in  magno  consensu  codicum  S2  Mut.  inter  se  dissen - 
siouem  et  ostendi  in  Nigrino  (Luciani  codex  Mutinensis,  Upsal. 
1888)  et  ostendam  in  codicis  i2  descriptione.  Recte  a  nie  examina- 
tum  esse  Mutinensem  iam  ducet  Nigrini  ipsius  pars  quaedam 
ad  principalem  Urbinatis  CXVIII  partern  pertinens,  quae  in  una- 
quaque  lectione  cum  Mut.  eiusque  correctore  atque 
scholiasta  congruit.  llae  autem  Nigrini  reliquiae  ad  eam 
Mutinensis  partem  pertinent,  quae  lectu  omnium  difficillima  est. 
Qua  ex  re  apparet,  quam  temere  de  fide  mea  nuper  dubitaverit 
criticus  ille  in  censura  supra  allata.  Accedit,  quod  idem  criticus 
Urbinatem  ipse  inspexerat,  de  Mutinensi  ita  egerat  (Rothstein 
Quaestt.  Luciann.  p.  10),  ut  dici  non  possit,  num  ipse  iuspexerit 
Mutinensem  an  fontes  suos  indicare  praetermiserit.  —  Cfr  adn. 
superior. 

*)  Qualis  sit  consensus,  ex  illius  loci  descriptione  apparet. 

'•)  Alium  atque  manus  principalis  in  libris  disponendis  ordinem  obser- 
vat  Urb.  CXVIII  manus  recentior  ita  disponens:  Vulg.  XIX,  XVIII, 
ut  est  in  r  al.;  hunc  autem  ordinem  siguificaverat  in  in  di  c  e 
manus  principalis :  XVIII,  XIX,  ut  Vulg.  håbet.  Quae  res  adhi- 
beri  poterit  fortasse,  si  quando  digesta  erit  lenjim  silva  ad  Vul- 
gatae  originem  illustraadam  pertinens. 


304  N.  Nilén: 

descriptiones  comparatae  erunt,  magui  niomeDti  fient  fortasse 
ad  siugulorum  codicum  originem  indagandam.  Quod  num 
in  Vat.  LXXVI  fieri  posse  existimandum  sit,  nondum  potest 
dici  ^).  Hic  autem  codex,  ut  ostendit  M.  Rothstein,  codici 
B  simillimus  est  in  quibusdam  libris.  Multi  huius  codicis 
libri  variis  lectionibus  plerumque,  ut  videtur,  ex  altera 
familia  sumptis  referti  suut,  quas  una  cum  textus  lectioni- 
bus enotare  et  facile  erit  et  ad  familiarum  discrepantiam 
declarandam  utile.  Collegi  equidem  ex  aliquot  partibus 
quaedam  eiusmodi:  dolendura  est,  quod  temporis  causa  nisi 
pauca  exscribere  non  poteram  ^j. 

Quaeritur,  quo  modo  ortae  sint  lacunae  in  textu  Lucianeo 
relictae^j.  Aliquot  autem  lacunarum  genera  disposui  supra*). 
Veri  simile  est  magnam  lacunarum  partem  eodem  fere  modo 
ortam  esse,  quo  in  Marcianis  et  Upsaliensi^)  plurimae  la- 
cunae ortae  sunt.  Non  paucae  lacunae  emendandi  cuidam 
studio  videntur  tribuendae  esse^);  nonnullae  a  librario  re- 
lictae   esse  possunt,   ut   spatium  ad  scribendi  errorem  corri- 


^)  Cfr  quae  ad  cod.  B  adnotavi  supra. 

^)  Operae  pretium  faciet,  si  quis  ad  has  lectioues  exscribendas  atque 
componendas  accesserit.  —  Videndum  erit,  utrum  e  B  ipso  de- 
scriptus  esse  possit  Vat.  LXXVI  an,  id  quod  propter  lacunas  illas 
veri  sunilius  est,  ex  alio  quodam  codice,  si  quis  aut  e  B  oriundus 
sit  aut  codici  B  aliter  cognatus.  At  cum  recentissimus  sit  Vat. 
LXXVI,  nondum  pro  certo  statuendum  est  constare,  eos  libros 
qui  in  B  non  exstant  eosdem  esse  es  eodemque  fonU>.  repetitos 
atque  eos  qui  quondam  fuerunt  in  B. 

*)  In  aliorum  quoque  scriptorum  codicibus  eiusmodi  lacunae  occnr- 
runt  non  rare.  De  Laur.  XI,xiii  et  Pal.  CLXXIV  in  Luciano 
lacunosis  apjens  breviier  commemoravi  lacunas  quasdam  horum 
codicum  ad  Philonem  et  Libanium  pertinentes. 

")  Cfr  quae  post  lacunas  ad  Vulg.  ordinem  descriptas  dixi  et  ea  quae 
ad  Vulg.  XIV  et  XLV  adnotavi. 

*)  Cfr  quae  ad  Vulg.  VIII,v  VIII.xx  c.  7,  LXVIII  c.  11,  c.  13  ex- 
posui  et  quae  de  codicibus  E  Urb.  CXVIII  agens  dixi. 

")  Cfr  quod  ad  Vulg.  XXIX  c.  7  adnotavi  et  Vulg.  XLIV  c.  15  o. 
avJoj,-  Stuh]to  lac.  ^sol  Vat.  LXXVI.  Saepe  ea  quae  exscribenda 
erant  non  satis  intellexisse  ideoque  lacunam  reliquisse  videntur 
librarii,  quae  res  et  ipsa  interpolatio  dici  potest  quodam  modo;  ita 
uomina  propria  interdum  omittuntur  in  Ambrosiano  et  in  Up- 
saliensi. 


Adnotationes  Lucianeae.  305 

gendum  sufficiens  pateret  ^),  quod  si  eiusmodi  locus  postea 
alio  modo  —  ut  in  margine  vel  supra  versum  correctione 
facta —  emendatus  est,  lacuna  relicta  inde  potuit  in  codices 
recentiores  ita  migrare,  ut  neque  quidquam  omitteretur  et 
lacuna  tamen  relinqueretur.  Non  paucis  autem  locis  lacunae 
exstant,  ubi  insta  lacunae  relinquendae  causa  nondum  possit 
cerni  ulla.  In  lacunarum  vicinia  saepe  inveniuutur  vel  ipsius 
codicis  lacunosi  vel  aliorum  codicum  additamenta,  omissiones, 
transpositiones,  aliae  textus  varietates,  quae  res  interdum 
ita  contextae  sunt  iuter  se  atque  confusae,  ut  dici  non  pos- 
sit, utrum  varietates  illae  lacunani  pepererint  an  illas  lacuna^). 
Nonnullae  lacunae  ob  vicinum  exitum  initiumve  versus, 
columnae.  paginae  positae  esse  possunt,  ut  Vulg.  V  c.  12. 
Variis  scribendi  notasque  componendi  casibus  tribui  debent 
fortasse  quaedam  lacunae,  ut  Vulg.  LIV  c.   1  ^). 

Lacunarum  aetas  definitur  quodam  modo  codicum 
ipsorum  aetate,  ita  tamen,  ut  quae  in  codicibus  cognatis 
exsteut,  qui  sui  iuris  sint  omnes,  eas  ex  liorum  codicum 
archetypo  repetendas  esse  appareat.  Eiusmodi  eae  lacunae 
sunt,  quae  ad  consens'im  codicum  rE^),  fEsi  (p.   vet.)  Lau- 


1)  Cfr  quae  ad  Vulg.  XXXVI  c.  10,  LII  c.  8  adnotavi. 

^)  Quamquam  non  omnes  eiusmodi  varietates  lacunis  \icinis  conexas 
esse  probabile  est,  tamen  semper  videndum  erit,  ne  eiusmodi  ratio 
neglegatur. 

^)  Lacunas  delendas  esse  ita  significare  vidi  librarios,  ut  spatium 
lacunosum  expleatur  lineis  vtl  punctis  quibusdam;  cfr  Vulg.  III  c 
3,  V  c.  39,  IX.xx  c.  2,  Vulg.  XIV  (adn.  3),  XXVI  c.  9,  XXXIII 
c.  47,  XXXVI  c.  25.  Apparet  igitur  non  bene  a  plurimis  scrip- 
torum  editoribus  atque  coUatoribus  lacunarum  omnium  spatium 
ita  indicari,  ut  quot  litteras  capere  videatur  quaeque  lacuna,  tot 
puncta  ponantur  in  loco  lacunoso. 

■*)  Cfr  quae  de  horum  codicum  cognatione  adnotavi  de  codice  i"  agens 
supra.  Difficile  est  de  hr.c  re  mdicium  facere,  cum  nondum  satis 
accurate  coUatus  sit  codex  E.  Si  e  Vulg.  II  solo  liceret  iudicare, 
in  quo  libello  accuratiorem  codicis  E  collationem  paravit  Sommer- 
brodt,  quam  ea  est  quae  apud  superiores  editores  exstat  —  quam- 
quam ne  Sommerbrodtii  quidem  collationem  pleram  esse  e  plena 
codicum  rSi  al.  collatione  a  me  facta  apparet  —  gemelli  quidam 
dici  debebant. 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     IX.  20 


30  '  N.  Nilen:    Adnntationes  Lueianeae. 

rentiani  LVII,  li  referuntur.  Recentissimas  atque  adeo  ciiin 
codice  ipso  natas  esse  eas  lacunas  apparet,  quas  ad  Vulg. 
VIII,  V  attuli  e  Marciano  CCCCXXXV. 

Quod  lacunis  a  me  allatis  ad  Lucianum  emendandum 
non  usus  sum,  ideo  totam  hane  rem  omisi.  quia,  ut  alibi 
significavi '),  nondum  eo  perventum  est,  ut  ad  emendationem 
res  redeat  atque  coniecturas. 

Lacunosos  autem  libros  oportebit  e  vetustis  codicibus 
omnibus,  atque  adeo  quantum  fieri  poterit  e  recentioribus, 
diligenter  examinare.  E  lacunosis  libris  cum  fructu  poteruut 
sine  dubio  proticisci  disputationes  ad  codicum  naturam  ori- 
ginemque  indagandam  spectantes  ^). 


*)  Luciani  codex  Mutinensis,  Upsal.  1888,  p.  29.  Non  sine  causa  hoc 
a  me  indicium  factum  esse  et  in  eo  ipso  libello  demonstravi  et 
in  Wochenschrift  f.  klass.  Phil.  1887  N.  31  et  49,  ubi  satis  aperte 
apparet  non  ita  haec  a  me  dicta  esse,  quasi  ^pro  nihilo  haberi 
oporteat  quae  hucusque  manuscriptorum  fide,  Hemsterhusii,  Cobeti, 
Madvigii,  Fritzschii  sagacitate  reperta  sunt'.  Dixi  enim  mag  ni 
aestimandas  esse  emendationes  illas  quidem,  sed  ante  omnia  id 
agendum  esse,  utquidlibri  manuscripti  gravissimi  iidemque  saepis- 
sime  non  satis  accurate  a  superioribus  examinati  scriptum  prae- 
beant  innotescat  et  ut  quanti  valeant  ad  emendationem  codices  ipsi 
accurate  ostendatur.  Quibus  e  rebus  intellegitur  me  iudicare  non- 
dum edi  posse  totius  Luciani  recensionem  ullam  —  id  quod  his 
ipsis  verbis  usus  dixi  in  Wochenschr.  No.  31  —  emendatorum 
autem  operam  non  modo  ^Hemsterhusii,  Cobeti,  Madvigii,  Fritz- 
schii' sed  etiam  Sommerbrodtii,  Herwerdeni  aliorum  tantum  abesse 
ut  nihili  aestimem,  ut  optime  de  Luciano  meriti  esse  emenda- 
tores  mihi  videantur.  Quod  sic  intellegi  oportet  —  ae  ne  video  qui- 
dem, qui  possit  aliter  intellegi  —  ad  emendationum  atque  coniectu- 
rarum  auxilium  tum  demum  rem  debere  redire  in  Luciano  re- 
censendo,  cum  de  codicibus  ita  constabit,  ut  in  locis  haud  dubie 
deporditis  nihil  prosit  codicum  auxihum.  Hoc  autem  non  est,  ut 
Sommerbrodtio  videtur  (Lucianus  I,u  p.  VI),  ea  pro  nihilo  habere 
quae  codicum  fide  emendatorumque  sagacitate  reperta  sunt. 

-)  Magni  momenti  erit  quaestio  de  librorum  in  singulis  codicibus 
oruine  instituta.  Qua  in  re  illustranda  egregie  nuper  versatus  est 
M.  Rothstein  (Quaestiones  Lueianeae  Berolini  a.  1888,  qui  certa 
in  quibusdam  partibus  fuudanienta  iecit.  Eadem  in  via  fuit  iam 
diu  alius  vir  doctus  Paul  Vogt,  quocum  ea  communicavi  quae  de 
codicum  F'^Sl  aliorum  ordine  deque  numeris  ad  singnlos  libros 
pertinentibus  in  his  codicibus  constare  iuveneram. 


v6a(pi(v)  :  vcHtov,  vmtoq:  lat.  natis,  natef. 
Af  P.  Persson. 


Att  adv.  prep.  v6(T(pi{v)  ^)  afsides,  afskildt,  borta,  bort 
från,  afsides  från  o.  s.  v.  etymologiskt  samraauhånger  med 
subst.  ydrrov,  vcoto?  rygg  ^) ,  lat.  fiåtis,  vanl.  plur.  nates  bak, 
tyckes  vara  ett  allmånt  anta^ande  ^).  Men  huru  detta 
sammanhang  nårmare  år  att  fatta,  synes  mig  ej  hafva  blifvit 
på  ett  tillfredsstållande  sått  utredt.  Curtii  forklaring,  enligt 
hvilken  voccpi  skulle  hafva  iippstått  ur  en  k)kativiskt  brukad 
kasusform  *vori-cpi  =  im  Riicken.  riickwårts,  ungefårligen 
motsvarande  ett  lat.  natibus ,  torde  ej  låugre  kuniia  accep- 
teras  ^).      Ohållbar    år    ock    —    hvilket    åfven    hår    må    an- 


')  vuacpt  framfor  konsonant,   voacpiv  både  framfor  vokal  och  konsonant, 

1  gang  hos  Homerus  vuacp   {r  7). 
^)  Singularens   genus    kan   hos   Homerus    ej    bestammas,    såsom   plur. 

brukas  vayta,  ofta  med  singularis'  betydelse. 
*)    Jfr  t.  ex    Curtius  Studien  I,  2,  298,    Grundziige  *  320,    de  Saussure 

Méraoire    sur  le   systéme   primitif  etc    p.  46,    for  ofrigt  Vaniéeks, 

Ebelings,  Seilers  och  Autenrieths  ordbocker. 
*)  Enligt  Curtius  skulle  det  forstå  i  uti  *vortipi   hafva   utfallJt,    liksom 

uti  vvy.r-  :  lat.  nocti- ,    skr.  nåkti-.     Men  rvxr-  år,    som  bekant,   en 

ursprunglig  konsonantstamm  och  ingalunda  uppkommet  ur  wxti-. 
Vidare  skall  enligt  Curtius  «  framfor  tp  hafva  utvecklat  sig  till 

ff,   liksom   uti  oipa  „vom  indogermanischen  Stamme    <»a".      Det   år 

emellertid  for  långesedan  ådagalagdt,    att  atpu  ingenting  kan  hafva 

att  gora  med  'tva'. 

Gr.  atpui  etc.  hårledes  val  enklast   ur  en  ieu.  stam  *s{e)-hh,o-  = 

refl.  st.  s(v)e-    +   su£f.  -bho-  (jfr  Torp  Beitråge  zur  Lehre   von   den 

geschlechtlosen    Pronomen     in     den    indogermanischen    Spracheu, 

20* 


308  P-  Per88on: 

mårkas  —  sammanstållniDgen  af  gr.  va-  ro-,  rotstafvelsen 
uti  vonov  och  det  forutsatta  *roTi,  med  skr.  nam-  boja,  part. 
na-td-,  (Curtius  1.  c.  =  Fick  Worterb.  P  649)^).  Skr.  na-td- 
står  naturligBD  for  *nm-td-,  liksom  t.  ex.  ga-td-  gangen  for 
*gm-t6-. 

Curtii  forklaring  har,  mig  veterligt,  ej  sedermera  blifvit 
ersatt  med  någon  ny:  jag  skall  derfor  hår  nedan  soka  åstad- 
komma  en  sådan,  våndande  mig  forst  till  adv.  voaqpi. 

Så  mycket  år  klart  och  obestridligt,  att  voo-qp*  år  bil- 
dadt  med  suffixet  -(jpt(-r)  =  skr.  -hhi(-s).  Men  hvad  år  voa-? 
Enligt  min  mening  gommer  sig  deri  ej  en  nominalstam,  utan 
ett  lokaladverb.  Gr.  voa-  afsides  (det  vidhångda  suffixet  -qn* 
kan  endast  ovåsentligt  hafva  modifierat  den  i  vo<t-  sjelft 
liggande  betydelsen)  år  en  bildning  likartad  med  ieu,  *pos 
=  lat.  pos  (t.  ex.  inskr.  pos  colfuninam),  pos  Idus  ete.),  pone 
(sannolikt  <C  *pos-n€),  pos-t,  osk.  pos-  (pos-mom) ,  lit.  pas, 
pas-hui  j)ns-hd,  &kr.  pag-cå' ,  pag-ca'd,  avest.  pas-ca,  fpers. 
påså,  av.  pas-liåt.  Ieu.  pos  år,  som  bekant.  att  uppdela  uti 
*po  (jfr.  skr.  dpa.  gr.  und,  lat.  po-  uti  po-situs.  po-lio,  osset. 
fa-,  fornhogt.  fo-na,  lit.  pa-,  o.  s.  v.)  -j-  s ;  alltså  år  vål  åfven 
voa-  =  vo-  -\-  <T.  Med  andra  ord  voa-,  lika  vål  som  pos,  år 
bildadt  med  det  (genetiviska?)  .s,  som  så  ofta  finnes  vidfogadt 
partiklar,  lokaladverb  och  propositioner.  Jfr  de  bekanta  bild- 
ningarne:  gr.  f§,  «t//,  h-c  (el?),  lat.  ex,  ab-s,  *op-s  i  os-tendo  for 
*ops-tendo,  su-s  for  *snp-s  i.  ex.  i  susque  deque,  suscipio, 
sustineo,  ci-s  o.  s.  v.,  osk.  as  d.  å.  *ats  ==  lat.  ad,  skr.  adhds, 
avds,  pards,  purds ,  av.  pare,  paro,  gr.  nugog,  nQ6(T(-&B)  ^) , 
av.  vi-sh\  paiti-sh\  fpers.  pati-sh,  abi-sh  o.  s.  v. 


Christiania  1888,  p.  48).  Detta  *se-bho-  torde  återfinnas  i  skr.  sa- 
bhå'  stam,  slagt,  forsamlingr.  forsamlad  skara,  forsamlingsort  (så- 
som åfvenledes  doc  K.  F.  Johansson  formodat,  se  Torp  1.  c.  p.  15), 
jfr  got.  sibja,  fornht.  sippa  ,  nht.  Sippe.  Parallelt  med  *8e-bho- 
går  *s(v)é-dho-s-  :  gr.  If^o?,  iSo;,  i9-v-oc,  got.  sidus  etc  Samman- 
hånger  med  se-bho-  åfven  got.  silba,  selb,  sjdlf,  fornir.  selb  be- 
sittning   (=:  se-    +   I  -\-  Wt-suffix,  jfr  lat.  talis,  qualis  etc.)? 

')  Andra  forklanngar  af  de  ifrågavarande  orden  se  hos  Pott  Etym. 
Forschungen  -  I,  575,  Benfey  Wurzell.  I,  302;  II,  183,  samt  for 
ofrigt  uti  Ebelings  Lexicon  Uomericum  under  riaipi  och  rturoi. 

-)  Jfr  Fick  Bezz.  Beitr.  III,  162;  forf.  Stud.  etym.  p.  95. 


vv;ipiCr) :  vmov^  viirro; :  lat.  nStis,  nStes.  309 

Analysen  for  oss  således  ytterst  till  ett  adv.  vo-  af- 
sides, bort:  det  suffixala  5-et  kan  val  endast  hafva  tjenat  att 
forstårka  den  i  »o-  liggande  betydelsen  utaf  aflågsnande,  på 
samma  sått  som  uti  i^  :  éx  ^). 

Detta  vo-  afsides  torde  vara  att  inrangera  bland  den 
Stora  mångd  af  partiklar,  adverb  och  prepositioner,  som 
låta  hårleda  sig  ur  en  demonstrativ  basis  („Deutewurzel") 
'ana',  resp.  'aw-i',  'aw-w'^).  De  till  denna  basis  horande  par- 
'tiklar  sonderfalla  ur  betydelsens  synpunkt  i  tvenne  grupper, 
hvaraf  den  ena  har  betydelsen  af  nårmande  till,  be- 
fintlighet  vid,  på  etc. ;  den  andra  betydelsen  utaf  af- 
lågsnande från,  berofvande  etc.  ^).  Till  den  forrå 
gruppen  hora  t.  ex. :  av.  ana  på,  ser.  av.  na-  vid  enligt  Brug- 
mann  uti  komp.  skr.  nédiyas  =  av.  nazdyd ,  superl.  skr, 
nédistha-  =  av.  nasdisJiHa  at  pos.  *(a)na-zd-a-  =  éfflQav, 
Tujoa-fjfxevog '^) ,  skr.  av.  un-u  efter,  enligt  o.  s.  v. ,  gr.  ava,  ava, 
lat.  osk.  umbr.  an-  (an-helare  etc),  got.  ana  på,  vid,  till; 
fornb.  na  super,  pr.  no,  na  på,  till,  mot  etc.  Till  den  senare 
gruppen  hora:  gr.  av-sv,  av-ev-&e{y)  fjerran,  afsides,  utan,  dor. 
oiv-iq  =  ocvev,  vidare  val  fornisl.  on,  an,  forns.  åno,  fornhogt. 
uno,  medelhogt.  ane,  an  =  nht.  olme,  got.  inu  utan  (ehuru 
afljudsforhållandena  erbjuda  någon  svårighet),  de  privativa 
och  negativa  partiklarne:  skr.  an-  a-,  nd,  av.  ana-  an-  a-, 
7ia,  gr.  åva-  av-  å-,  vt)-  =  dor.  va-,  lat.  in-  ne,  ne-  o.  s.  v.,  slut- 
ligen  lit.  lett.  nu  från,  bort  från ,  formeilt  lika  med  fornb. 
na,   men  med  motsatt  betydelse.      Till   denna  grupp  af  par- 


^)  Jfr  Brugmann  Ber.  der  Konigl.  Sachs.  Gesellschaft  der  Wissen- 
schaften  1883,  p.  190. 

^)  Samma  stamvexling  framtråder  uti  interrogat.  indef.  st.  qo-  (skr. 
ka-,  gr.  Tto-,  lat.  quo-  etc.) :  qi-  (skr.  ci-,  ki-,  gr.  r«-,  lat.  qui-  etc.) : 
qu-  (ser.  ku-ha,  ku-tas,  kU'-cid  etc,  av.  kil,  ku-dn  etc,  sannolikt 
åfven  lat.  cii-r  samt  ags.  hu  huru,  hii-lic,  fornsv.  hu-likin,  hu-su), 
vidare  uti  skr.  ama-  :  am-i-  :  am-u-,   lormodligen  ock  gr.  -ti,  -ta 

[aii-xs ,     ar-ra)   :   -ti    {oci-ti-g  ,     av-ri,')   :   -tU    (kanske   uti   av-tv-^)  ,     part. 

yé,  yå    '.  -yv  uti  ixtaai\-yv{fi)  etC. 
*)  Dylik  betydelsevexling  ar   på   ifrågavarande    gebit   ingalunda    sall- 

synt:  jfr  t.  ex.  lit.  pa-*  invid,  -till,  i  den  omedelbara  nårheten  af  etc: 

ser.  å^a,  gr.  åni,  lat.  po-  och  se  forf.  Stud.  etym.  p.  13  ff. 
*)  Brugmann  M.  U.  II,  156,  III,  144. 


310  P-  Porsson: 

tiklar  år  nu.  som  jag  tror,  åfveii  gr.  »o- uti  voo-(ft  att  råkna^); 
nårmast  står  det  i  form  och  betydelse  lit.  lett.  ww=  ieu.  *«o^). 
*nd  :  vo-,  liksom  t.  ex.  *prd  (lat.  pro,  jfr  ved.  pro',  pra-tdr 
friihmorgens,  av.  fra,  gr.nQa-!,  fornhogt. /'mo) :  *prd  (lat.  pro, 
gr.  Tipo.  skr.  prd  etc),  eller  som  *opd  (jfr.  ved.  dpa,  av.  apå 
[apaca  vend.  XV,  13.3],  gr.  aTiM-d-ev,  anco-xégw) :  *(a)pd  (ser.  dpa, 
gr.  »710,  lat.  po-  etc).  Serien  *no  :  ro-  :  vo-a-  år  att  jårafora 
t.  ex.  med  *prd  :  *prd  :  *pro-s-  (gr.  nQda-&e),  jfr  ofvan. 

Gr.  voc-  i  vo(T(fi,  torde  vidare  stå  i  nåra  etymologiskt 
samband  med  pref.  skr.  nis-  ut,  bort,  bort  ifrån.  Liksom 
voa-  utgår  från  basen  ^ana' ,  så  yiis-  från  basen  'an-i-'';  det 
uddljudande  a-t  står  kvar  uti  gr.  dor.  ang  utan^).  For- 
hållandet  mellan  voa-  och  «nc.  skr.  nis-  torde  vara  likartadt 
med  forhållandet  mellan  t.  ex.  ieu.  *po5  efter,  bakom  och 
gr.  oni(T-&B{v)  dets.,  eller  mellan  -tos  uti  gr.  (v-toq,  lat.  in-ttis 
etc.  och  -tis  uti  av-ng;  suff.  -bhos  =  it.  *-fos,  lat.  -bus, 
gall.  -§o  (matri-bus  =  gall.  /i«r^6-j^o):  -bhis  =■  skr.  -bhis.  gr. 

<f)ig    («ju-(jp/c,    lixQi-(ptg). 

Hvad  nu  slutligen  angår  det  uti  v6a(fi{v)  påhåugda  suf- 
fixet  -(Fi{v),  så  har  man  nårmast  att  jåmfora  :  a/^-qii,  lat.  ani-b 
etc,  hom.  fié<T-q){a)  ånda  till  (:  kret.  uéa-ja  etc,  ^e-  torde  vara 
identiskt   med   /xe-   uti  jwe-T«,   /xétxaog    <!   *(ie-dio-). 

Dermed  hafva  vi  affårdat  voaqpi  och  vånda  oss  nu  till 
vanov  och  ttatis. 

Forutsatt  att  den  ofvan  gifna  forklaringen  af  vuacpi.  år 
riktig,  så  finnes  knappast  mer  an  en  mojlighet  att  tyda  dessa 
ord ,     forsåvidt    som     de    annars    sammanhånga    med    voccpi. 


')  Jfr  Et.  M.  607,  15:  viaipt  ai]uaivei  /wQii-  nuQa  to  vo  at eqrixixov  r.ai  to 
Sfta  to  axoXov9w  yhetai  vosrtt  »7ti^^t]fta  xal  avyxoni^  xal  tqonii  xal  nXio- 
yaaui-i  tov  o  yivitai  voaipi  ,  to  firj  axoXov&oiv  ,  aXXa  noåumStv  xal  y_o>Qii 
VTtttQ/or. 

-)  I  lettiskan  finnes  enligt  Bielenstein  (Lett.  Spr.  II,  279,  328)  åfven 
ett  nii-st,  hvilket  kan  liegagnas  såsom  forstarkaude  nu  i.  ex.  nit 
kåjdm  nust  „von  (vor)  den  Fiissen  weg".  Jfr  gr.  dnl  voa(ptv,  voa<piv 
dm').  Om  s- et  i  nust  år  identiskt  med  det  i  roa-,  vågar  jag  på 
grund  af  bristande  insigt  i  lettiskan  ej  afgora  [nu-st  en  bildning 
som  lat.  po-stf). 

■')  Jfr  ock  el.  urfv-:  IA.  111  =  Coll.  1157.  Att  gr.  av/,-,  irt-v  skulle 
uppstått  genom  omhlduing  af  ett  *!•(,  *rt  =  lat.  «e  'icke'  efter  a»-pri- 


voo(fi(v):  tmor.  r(irto; :  lat.  nåtis,  nåtes.  311 

vonor  och  fiåtis  måste  då  betraktas  som  afledningar  af  tvenne 
lokaladverb  eller  partiklar:  *no  och  *wa,  jfr  gr.  «j'w,  lit. 
nu,  gr.  fir«  ^).  Grundbetydelsen  vore:  det  bortvånda,  aversa 
pars  corporis  ^).  Hvad  som  kan  gora  denna  tydning  i  någon 
mån  sannolik,  år  det  forhållandet,  att  namn  på  kroppsdelar 
ej  sålian  befinnas  stå  i  etymologiskt  samband  med  lokal- 
adverb och  prepositioner.  Jfr  t.  ex.  skr.  dni-Jca-,  av.  aini-ka- 
ansigte ,  eg.  det  till-,  framåt-vånda,  adversa  pars  corporis: 
gr.  «V/3);  prdU-Jca-  ansigter  prdti  mot,  till,  gr.  n^oTi.  etc. ; 
fornisl.  enni,  fornhogt.  andi,  endi,  fornir.  étan  panna,  jfr  lat. 
anfiæ  capilli  demissi  in  frontem  (Paul.  Ep.  17) ,  lit.  antis 
brost :  skr.  dnti,  gr.  åvu,  avxloc,  lat.  ante  etc.  Å  andra 
sidan :  lit.  pakalå  rygg.  hvartill  kanske  (trots  den  oregel- 
bundna  Ijudskridningen)  fornisl.  hah,  ags.  hæc,  engl.  hach, 
forns.  hak,  fornht.  hah  *) :  *(a)pd  från,  bort  (skr.  dpa.  gr.  nnu, 
lat.  po-  etc),  jfr  Å;-afledningen  :  skr.  dpaJca-  bakom  lig- 
gande,  aflågsen,  isl.  pfugr,  fornhogt.  abuh,  abah,  forns.  ahhuh 
frånvånd,  forvånd,  fornb.  opako,  opaky,  opace  retrorsum,  con- 
trarium,  pace  contra,  paky  iterum.    Vidare  :  gr.  nvvfog  «  *nv(T- 

vog)   ■   6   ngcoxToc   (novnu^eiv   ■    naidixolc   xq1i(J-&ui)     Hes. ,     SOm    man 

for  långesedan  samraanstållt  med  det  forutnåmda  pos  efter, 
bakom.      I  fråga  om  vokalen   torde   nvwog   nårmast  ansluta 

sig    till    «7Tr.    7TV-  5). 


vativum    (J.   Baunack    Studien   auf   dem    Gebiete    des    gr    und    der 
ar.  Spr.  II,  271),  forefaller  hogst  osannolikt. 
^)  Redan  Doederlein  Hom.  Gloss.  2480  fattar    vvnor    som   en    „superl. 

at  dru)   . 

*)  Eller  mojligen  det  'upp-,  fram-stående',  jfr.  skr.  prsthd-  rygg  :  lagt. 
ndl.  vorst,  fhd.  first,  ags.  first,  fyrst  {*pr-sto-  *pr-sti-,  *per-sti  eg. 
=  det  framstående  till  stå-  stå).  Skulle  mojligen  åfven  gr.  ngtaxri; 
sammanhånga  med  pråp.  pro  (jfr.  skr.  prå'k-tåt  fram  ifrån)? 

3)  Bréal  Mém.  de  la  Soc.  de  Lingu.  I,  405,  Osthoff  M.  U.  IV,  222. 

*)  Se  Bugge  Paul  och  Braunes  Beitr.  XIII,  p.  185  ff. 

^)  Lesb.,  ark,  kypr.,  thess.  dnv,  nv-  uti  nvfiato^.  jfr  ock  skr.  pu-na-r 
åter,  tillbaka,  forhålla  sig  formodligen  till  skr.  åpa ,  gr.  uno,  lat. 
po-  =^  skr,  av.  dnu  :  av.  ana,  gr.  ård  etc.  (se  ofvan  p.  309  n.  2). 
Bugge  (Bezz.  Beitr.  XIV,  68)  vill  återfinna  ett  *pu-  bakom  åfven 
i  lat.  puppes  „for  pupes  <[  *puqi'^  och  i  skr.  puccha-  svans  (detta 
ord  skulle  enligt  Bugges  formodan  vara  en  sammansåttning  af 
*pu -\-  ett  ord  motsvarande  gr.  oa/o;  kvist,  telning;  mojligen  kunde 


312  P-  Persson:  voaipiCvJ. 

Skr.  dnu-lca-  ryggrad  :  dnu  =  dni-ka-  :  gr.  «Vt.  Grund- 
betydelsen  torde  dock  hår  vara:  efter  (hvartannat)  foljande, 
series  (vertebrarum).  Skr.  sa'nu-  snu-,  bland  anuat  -=  rygg 
sammanhånger  mojligtvis  med  lat.  sine,  skr.  sanu-tdr,  sani- 
tur  bort,  afsides,  gr.  nteQ,  got.  sun-dro.  Kanske  också  gr. 
nv-yi,  bak  med  got.  ihii-ks  retrogradus,  zuriick,  elg  t«  dnlaa, 
grundf.  *(e)pu-()0-  ^).  Slutligen  må  erinras  om  After,  der 
Hintere  o.  d.  uttryck. 

Skulle  den  hår  forslagsvis  framstålda  forklaringen  af 
vb)Tov,  lat.  7iåtis  tråffa  det  råtta,  så  kunde  dessa  ord  också 
sammanstållas  med  skr.  dn-ta-  ånda ,  grans  (det  yttersta), 
got.  andeis  ånda,  fornir.  ét  ånda,  spets.  Denna  sistnåmda 
ordgrupp  torde  nåmligen  ej  kunua  skiljas  från  gr.  av-ev-&B 
fjerran  etc. ,  lika  litet  som  ser.  dn-ta-  nårhet,  lok.  dn-te  i 
nårbeten,  dn-ti,  gr.  åv-jl  etc.  från  gr.  åva  på,  vid  etc.  I  for- 
mellt  hånseende  erinrar  forhållandet  mellan  skr.  dn-ta-  och 
gr.  vc-Tov,  lat.  nå-tis  (:  den  tvåstafviga  basen  'and')  om  vexel- 
former  sådana  som  t.  ex.  gr.  ax-x-t,  spets,  udde  :  skr.  ga-ta- 
gi-td-,  lat.  cå-tus  eg.  hvass  (bas.  'aka''),  eller  som  t.  Kind 
<i*gen-to-m  det  fodda :  gr.  t'J'w-toc  blodsforvandt  (bas.  ^gene'), 
eller  lit.  dn-tis  gås:  gr.  viiaaa  dor.  vnaaa^)  (:  1.  anå-s)  o.  s.  v. 


också  puccha-   återgå  på  ett   *pus-ko-   d.  v.  s.  pus  =  gr.  nva-   uti 

nmvoi  +    suff.  ko;    dock   synes  det  på  grund  af  betydelsen  osåkert, 

om  ordet  ofverhufvud  hor  hit;. 
')  Mojligen    sammanhån<>;er  *epu-  med  gr.  unii.     Jfr  hi:  dvd  etc     Ett 

atijud  é:  d  torde  man  till  sist  ej  kunna  undgå  att  antaga. 
'^)   F'orklaras  nu  vanligen  ur  *nt-ia.      Men    teorien    om    de    långa    so- 

nantiska    nasalerna    och    liquidæ    år    dock    temligen    osåker.       Jfr 

senast  Torp  Beitråge  etc.  p.  42  n. 

Dpsala  i  April  1889. 


Acredu/a   og   (XoivyMv. 
Af  Valdemar  Thoresen. 


I  Ciceros   de   divin.  I.  8.   14  findes    i    et   citat   af   haus 
prognostica  følgende  vers  : 

Saepe  etiam  pertriste  canit  de  pectore  carmen 
et  matntinis  acredula  vocibus  instat^ 
vocibus  instat  et  assiduas  iacit  ore  querellas, 
cuni  primiim  gelidos  rores  aurora  remittit. 

Det  er  det  eneste  sted,  hvor  vi  finder  ordet  acredula  i 
brug^).  Ciceros  prognostica  er  jo  nu  en  oversættelse  (eller 
rettere  l)earbejdelse)  af  Aratos's  dioarifieta,  og  vi  kunde  da 
vente   i   originalen    at   finde  forklaring   på  ordet.      Her  står 

(v.  2J6)  r,  TQvi^si,  og&givov  égjjfiair}  oloXvycv.  Men  hvad  dXoXvycov 
betyder,  er  yderst  omtvistet;  der  gættes  på  forskellige  dyre- 
navne lige  fra  frøen  til  nattergalen.  Ordet  rgv^ei,  giver  os 
ikke  megen  besked,  da  dette  verbum  findes  brugt  om  sval- 
ers og  fugleungers  kvidren,  om  turtelduers  kurren  og  ci- 
kaders sang  m.  m.  (jf.  tqI^siv,  der  betegner  forskellige  pibende 
og  svirrende  lyd.  „stridulationslyd",  f.  e.  den,  der  frem- 
kommer, når  man  filer  jærn).  Etymologien  af  dXolvywv  fører 
os  til  oXoU-'^eiv,  „råbe",  „skrige"  (ligesom  rgvyav  af  xgvieiv). 
Dyret  kaldes  altså  „skrigeren" ;    den  oplysning  er  ikke  stor. 


^)  Prof.  Gertz  meddeler  mig  velvilligt,  at  ordet  også  skal  være 
brugt  i  carmen  de  Fhilomela  om  en  „fugl,  der  synger  om  foråret", 
men  at  stedet  ikke  var  til  at  finde  hos  Riese. 


314  Valdemar  Thoreaen: 

Heller  ikke  konteksten  hos  de  to  forfattere  viser  noget;  det 
skulde  da  være  det  rent  negative,  at  acredula  og  oXolvYom 
ikke  kan  være  identisk  med  de  andre,  jævnsides  op- 
førte dyr. 

I  Avienus's  oversættelse  af  Aratos,  der  er  400  år  yngre 
end  Ciceros,  er  oXolvyav  gengivet  ved  ulula  ;  måske  har  han 
ladet  sig  lede  af  den  etymologiske  overensstemmelse  mellem 
disse  to  ord.  Går  vi  endelig  helt  ned  i  den  tidlige  middel- 
alder til  Isidorus,  så  finder  vi  {orig.  XII.  7.  37)  acredula 
forklaret  som  „nattergal''  ^). 

Så  vidt  nåede  vi  ved  at  betragte  ordet  acredula  i  be- 
lysning af  Aratos  og  Cicero  samt  de  senere  Latinere.  Vi 
kan  foreløbig  kun  sige .  at  det  betegner  et  dyr  med  en 
skrigende  eller  pibende  stemme,  hvilket  dyr  på  Græsk  hedder 
oXoXvyoiv  ^). 

Men  ololvYbrv  findes  flere  steder  i  den  Græske  litteratur; 
det  var  jo  muligt,  at  disse  kunde  kaste  lys  over  betyd- 
ningen. 

Aristoteles     {jibqI    Cdmv    lazoQlnq    IV.    9.    6)     bruger    oXolvyév 

om  den  lyd ,  hvormed  hanfrøen  i  parringstiden  kalder  på 
hunfrøen  (jf.  Aelian  h.  a.  IX.  lo).  Det  kommer  os  ikke 
ved  her. 

Theofrast   {neQl   ari^slav   vSdrav   xtI.    3.5)    siger:    xnl   vi.oXv^on' 

gidovaa  fiuvr]  åxQcoQiac,  /eifisQiov,  giver  altså  nøjagtigt  det  samme 
som  verset  hos  Aratos.  og  konteksten  viser  intet  om,  hvad 
slags  dyr  der  menes :  foran  nævnes  mus  og  hunde,  bagefter 
regnorme.  Vi  får  kun  den  nye  oplysning  (af  tvivlsomt  værd), 
at  udeiv  kan  bruges  om  dyrets  stemme. 


^)  Om  agredulae  signer  samme  forf.  (XII.  6.  59).  at  det  er  navnet  på 
nogle  småfrøer.  Hvis  det,  som  nogle  mener,  skulde  hedde  acre- 
dulae.  turde  det  være  rimeligt,  at  Isidorus's  kilde  har  gjort  følg- 
ende slutning:  .'.P.oAuycV  (hos  .\rat03)  er  =  acredula  (Cic),  oZoXvyoiv 
betyder  (hvad  nogle  har  ment  ved  en  gal  fortolkning  af  forklaringer 
som  Aelians  og  Hesykhios's)  en  frø,  ergo  er  acredula  en  frø. 

^)  Selv  dette  sidste  er  ikke  helt  sikkert;  således  gengiver  Cic.  lige 
ovenfor  Aratos's  eQwåiu?,  en  hejre,  ikke  ved  ardea,  men  ved  fulix, 
en  blishøne.  Hvad  enten  denne  forandring  er  bevidst  eller  skyldes 
en  fejltagelse,  så  må  vi  dog  gå  ud  fra,  at  acredula  og  iilo/.vyviy  er 
ensbetydende.     Ellers  tabes  al  fast  grund  under  fødderne 


Acredula   og   oXokuydn:  315 

Aelian  (Ji.  a.  VI.  19)  bruger  ordet  om  et  eller  andet 
vanddyr:  twv  dé  évvSgcov  ololv^cov  o\  aioiuif.  Han  nævner  det 
iblandt  ogvi&eg,  et  begreb,  der  hos  ham  er  rummeligt  nok 
til  at  medindbefatte  cikader  og  græshopper.  Når  somme 
har  ment  at  kunne  tyde  det  som  frøer,  turde  det  dog  være 
en  vel  livlig  udvidelse  af  begrebet,  og  i  hvert  fald  kan  vi 
ikke  bruge  denne  betydning,  da  Aratos  har  omtalt  frøer 
lige  ovenfor,  og  Cicero  nævner  dem  lidt  efter  (aquai  dulcis 
aluninaé). 

Hos  Strabon  omtales  (p.  823  Cas.)  nogle  store  snegle  i 
Nilen,  der  har  en  stemme  som  dlolvj'ovee. 

Cassianus  Bassus  siger  j-sotnov.  I.  3  (ifølge  Davisius;  jeg 
har    ikke    efterset    stedet) :    oloi-vj^æv    TQv^ovaa    éco&irbv    xsi^uva. 

drjlol. 

Hesykhios  giver  under  ordet  oloXvyév  følgende  forklaring: 
^oivq)iov  j'ivvfisvov  év  vdaaiv,  o^olov  fVTs'pw.  Vi  bliver  ikke  klogere 
ved   hans   tilføjelse:   nul  rovg  evri-d-sic   då  oviag  iXeyov. 

Af  prosaforfatterne  siger  altså  Aelian  og  Hesykhios,  at 
ololvYc'v  er  et  vanddyr  (hvilket,  ser  vi  ikke),  Theofrast,  der 
særlig  kunde  interessere  os  som  Aratos's  kilde ,  giver  ingen 
nye  holdepunkter,  Strabon  og  Cassianus  lige  så  lidt,  og 
Aristoteles  bruger  slet  ikke  ordet  som  dyrenavn. 

Hos  digterne  træffer  vi  første  gang  ordet  hos  én  af  den 
„mellemste"  komedies  repræsentanter.  I  et  meget  korrupt 
citat  af  Eubulos's  (rzBcpnvoTKhXidsc  hos  Athenaios  (XV.  679  b) 
prises  den  kvinde  lykkelig ,  der  klynger  sig  fast  til  sin 
brudgom 

y.i<j(JO<:   unwQ   xttXdfioj   neQiqivsrat 

oloXv'^'OVOQ 

t(JO}Tl     X«TaT8T?;XWC. 

Og  for  straks  at  medtage  et  andet  lidet  oplysende  for- 
fattersted af  langt  yngre  dato,  så  hedder  det  hos  Parthenios 
(negl  s^ojt.  ngayfi.  C.  11).  der  her  citerer  Nikainetos  ,  at  da 
Kaunos,  lidende  under  en  ulykkelig  kærlighed  til  sin  søster 
Byblis,  drog  bort,  længtes  hun  med  smærte  efter  hans  hjem- 
komst 

oXoi-vyovoc   olxov   i^ovrrn. 


316  Valdemar  Thoregen: 

Det  viser,  at  dette  dyrs  sang  i  Grækernes  øren  lød  ve- 
modigt ()f.  Cic.s  pertriste  carmen). 

Foreløbig  tør  man  vel  allerede  have  en  mistanke  om, 
at  den  betydning,  Aelian  og  Hesykhios  giver  ordet,  ikke  er 
den  samme,  som  digterne  kender,  og  vi  skal  straks  finde 
denne  mistanke  bestyrket,  idet  vi  vender  os  til  en  digter  af 
Aratos's  samtidige.  Hos  ham  må  ordet  sikkert  have  samme 
betydning  som  hos  Aratos;  selv  om  nemlig  Grækerne  har 
brugt  det  om  to  forskellige  dyrearter ,  er  det  dog  hævet 
over  al  tvivl,  at  to  samtidige  digtere  ikke  kunde  bruge  det 
med  helt  forskellig  betydning;  hvorledes  skulde  så  læserne 
forstå,  hvad  der  mentes? 

Theokrit  skildrer  et  sted  i  sin  7de  idyl  en  varm 
sommermiddag  med  dens  forskellige  dyrestemmer  og  siger 
(v.   138  ff.): 

Tol   dé   nort   (TKiaQolg   vQo8afivl<jiv   nl&nXlcoveg 
TSiTiyeg   In/.a^evvTeg   txov   novov    n   8'    oÅoAv^ojr 
TTjlo-d-ev   SV   TiVKivnTai   ^årcor   TQv^ecFxev   (txav&uig. 
ttsiSov  xoQvdot  xttl   ttxttv&t.8eg.    eareve  TQvywv, 
TKOTcavxo   ^ov-&nl   tibqI   nldaxag   ufupl   /Aékiaaai. 
no-vx    waSsv  &é^eog  fictXu   niovog,   citres  S"   onwQag. 

Skholiasten  véd  ikke,  hvad  dloXvj'c'v  betyder;  han  over- 
lader læseren  at  vælge  mellem  svale,  nattergal  og  „et  dyr, 
der  mest  lever  på  dyndede  steder".  Men  lad  os  betragte 
sammenhængen  lidt  nøjere.  Det  hedder,  at  dloXvj'dn'  synger 
i  de  tætte  tjørne  ved  middagstid  i  hundedagene;  dermed 
bortfalder  nødvendigvis  al  tanke  både  om  frøer  og  ugler. 
Cikadernes  musik  (lalaYevvreg)  nævnes  lige  foran  dette,  for- 
bundet dermed  ved  8é ;  bagefter  følger  (asyndetisk)  top- 
lærkens og  (xtt/)  stillidsens  sang  (aeiSot'),  så  turtelduens  kur- 
ren og  biernes  summen.  Efter  mit  skøn  bliver  det  nu  i  det 
hele  taget  usandsynligt ,  at  der  er  tale  om  en  fugl.  idet 
cikade  og  dXoXvyuv,  toplærke  og  stillids  står  parvis  grupperede 
overfor  hinanden. 

Endelig  findes  ordet  hos  Agathias  [antJiol.  &r.  V.  292) 
i  ganske  lignende  omgivelser:  fuglene  kvidrer, 


Acredula  og  oXo^vym.  317 

....?'   S'    dloXvyMt' 
TQv^Bi   TQijxaléaig   h'Siuovffa  ^aioig. 

Der  betegnes  også  her  en  tiltalende,  yndefuld  musik;  det 
fremgår  til  overflod  af  den  følgende  fra  Homer  lånte  vend- 
ing: 

nX}.((   T'    uoi   Twv   i,Soc ;   .... 

Mig  forekommer  det  sandsynligt,  at  oXoi-vycjv  er  navnet 
på  et  dyr  af  lignende  art  som  tsttiS,  enten  en  anden  slags 
cikade  eller  en  græshoppeart.  Man  ser  aldrig  andet  om 
dyret,  end  at  det  synger,  ingen  farveangivelse  ell.  lign.  Det 
må  da  antages  at  være  et  lille  og  uanseligt  dyr,  men  med 
en  iørefaldende  stemme,  let  at  skelne  fra  andre  dyrs;  derom 
vidner  den  stadige  brug  af  tqvQslv  for  at  betegne  lyden,  og 
derom  vidner  også  Strabons  bemærkning.  Cikadernes  og 
græshoppernes  sang  omtales  tit  i  oldtiden  som.  en  smuk, 
vemodig  musik;  Grækerne  holdt  jo  endogså  cikader  og  græs- 
hopper i  bur  (se  anth.  Gr.  VII.  189  jff.  en  del  epitymbier 
over  sådanne  dyr).  Hvad  der  muligvis  kan  gøre  min  for- 
modning troværdigere,  er,  —  stadig  forudsat,  at  acredula  er 
=  ololvyuv  —  at  en  græshoppe  på  Græsk  hedder  ('x(>/§ 
(st.  nxQi8-),  og  det  turde  da  være  antageligt,  at  acredula  er 
beslægtet  hermed.  Næppe  et  låneord;  afledningsendelsen  er 
jo  rent  Latinsk  (jf.  ficedula,  monedula,  nitedida,  querquedida). 
De  Græske  forfattersteder  lader  sig  særdeles  godt  forstå 
med  denne  betydning;  med  Theokrits  ord  kan  jævnføres 
antliol.  VU.  198,  hvor  åy-Qk  kaldes  oxav^o^arig,  med  Aratos's 
iQrjfiairj  jf.  VU.   196  fxovaav  sqviiaoXuIov  om  cikadesangen^). 

Vender  vi  os  nu  til  vort  oprindelige  udgangspunkt,  stedet 
hos  Cicero,  for  at  prøve,  om  den  formodede  betydning 
af  acredida  lader  sig  forlige  med  konteksten,  så  møder  os 
straks  canit  de  pectore   og  iacit  ore  querellas.      Alle    og    en- 


^)  Helt  utænkeligt,  var  det  måske  ikke,  at  Aelian's  og  Hesykhios'a 
u/LoÅvydn  kunde  falde  sammen  med  digternes;  det  måtte  da  være  et 
sydlandsk  insekt,  der  ligner  en  orm,  snart  opholder  sig  i  (på?) 
vandet,  snart  på  land,  og  som  har  en  gennemtrængende,  vemodig 
stemme.     Men  findes  der  noget  sådant? 


318  Valdemar  Thoresen : 

hver  véd  jo.  at  cikader  og  gra-shopper  ikke  bruger  lungerne 
og  munden  til  deres  „sang".  Det  vidste  man  også  godt  i 
oldtiden  (se  f.  e.  Aristot.  n.  Coxov  laz.  IV.  9.  2,  anth.  Gr.  VU. 
192  o.  fl.  st.,  Plin.  h.  n.  XI.  112).  Plinius  nægter  endogså 
(7.  1.)  efter  Aristoteles  (1.  J.)  insekterne  vox ;  dog  hvor  det 
ikke  kommer  an  på  en  særlig  stringens,  bruger  han  selv- 
følgelig dette  ord  (XI.  35  om  græshoppen),  ligesom  Græk- 
erne tit  bruger  Zip,  avd^  o.  1.  (II.  III.  152.  Hes.  uvn.  'i/q. 
396  om  cikadens  sang  o.  s.  fr.).  Det  er  blot  en  mere  ud- 
videt digterfrihed.  Cicero  her  tager  sig,  måske  også  tanke- 
løshed ;  slige  fraser  Hød  ham  vist  i  pennen  uden  stor 
omtanke. 

Ifald  man  således  tør  gå  ud  fra,  at  oloXv^wy  og  acre- 
dula  betegner  én  eller  anden  „syngende"  cikade-  eller  græs- 
hoppeart ,  kastes  der  mulig  nyt  lys  over  de  sidste  ord  i 
citatet  af  Cicero: 

iacit  ore  querellas, 

ciim  primum  yelidos  rores  aurora  remittit. 

Vel  kalder  Vergil  {ge.  III.  328)  cikaderne  quertdae,  og  lign- 
ende udtryk  bruges  tit  om  alskens  vedholdende  og  ens- 
formig (og  derfor  til  vemod  stemmende)  musik,  især  dyre- 
stemmer. Men  der  kunde  dog  tænkes  en  særlig  grund  til 
at  lade  acredida  klage,  når  morgensolen  bortslikker  duggen 
(eller  rimfrosten).  Det  var  en  almindelig  tro  i  oldtiden,  at 
cikaderne  levede  af  dug  (Hes.  åun.  'iiq.  395,  Aristot.  n.  sw«v 
i<n.  IV.  7.  7,  Theokr.  4.  16;  Verg.  ed.  5.  77,  Plin.  h.  n.  XI. 
32,  o.  fl.  st.).  Muligvis  tyder  dgoaega  ttv&eu  (anth.  Gr.  VII. 
189)  og  dQoasQoig  ijjaxadac  (VII.  195)  på  det  samme  for  græs- 
hoppens vedkommende.  Hvis  altså  acredida  er  et  sådant 
dyr,  så  har  det  jo  god  grund  til  sin  klage,  når  solen  bringer 
dets  næring  til  at  fordampe.  Dog  dette  er  måske  at  lade 
Cicero  fjærne  sig  for  langt  fra  sin  original  og  i  hvert  fald 
ikke  nødvendigt  sammenhængende  med  hovedhypothesen. 

Denne  har  jeg  nu  udviklet.  Det  er  jo  blot  en  hypo- 
these;    men    én    ting   tror  jeg  at  have  godtgjort  tilstrække- 


Acredula  og  iXoivyMVi  319 

ligt:  at  der  ved  dlolvyiov  (og  acredula^))  ikke  kan  tænkes  på 
frøer  eller  ugler.  Tilbage  står  da  vel  kun  to  slags  dyr  at 
tænke  på:  sangfugle  og  „syngende"  insekter.  Ingen  af  be- 
tydningerne kan  fastslås  med  beviser,  der  er  kun  tale  om 
sandsynlighed,  og  for  så  vidt  tør  jeg  måske  håbe,  at  min 
formodning  er  bedst  begrundet. 

Til  slutning  skal  jeg  endnu  bemærke,  at  der  mulig  er 
en  måde  tilbage,  hvorpå  man  kunde  komme  til  klarhed  over 
spørgsmålet,  nemlig  ved  at  undersøge,  hvilket  dyr  der  så- 
ledes ved  at  synge  om  morgenen  bebuder  (antoges  eller  an- 
tages at  bebude)  uvejr.  Men  denne  side  af  sagen  har  jeg 
måttet  lade  ligge,  da  jeg  er  ukendt  med  den  herhen  hørende 
litteratur. 


^)  Goerenz  bemærker  for  resten  om  acredula,  hvad  der  dog  turde 
være  usandsynligt  for  dette  ords  vedkommende,  at  vox  ista,  haud 
diibie  ex  aer  i  gula  (!)  composita ,  varii  generis  bestiolas  de- 
signahat- 


Anmeldelser. 


Lorenz   IHorsbach:     Ueber  den   ursprung  der  neuenglischen   schrifl- 
sprache.      Heilbronn.     Gebr.  Henninger.      1888.      187  s. 

Naar  talen  er  om  et  af  de  moderne  europæiske  skriftsprogs 
oprindelse,  nævnes  i  almindelighed  en  forfatter  som  dets  „fader", 
saaledes  Dante,  Luther,  Kristiern  Pedersen.  Hvad  der  tænkes 
ved  dette  ord  „skriftsprogets  fader",  er  vist  i  mange  tilfælde 
hojst  uklart ;  nogle  vil  maaske  endogsaa  tænke  sig  skriftsproget 
„skabt"  af  vedkommende,  sora  volapiik  er  skabt  af  pastor  Schleyer, 
medens  andre,  og  vel  flere,  snarere  tænker  sig  en  virksomhed 
å  la  Aasen  ,  der  udaf  flere  ved  siden  af  hinanden  bestaaende 
almuesmaal  som  raastof  dannede  et  „fælles"  landsmaal  efter 
modent  overlæg  og  med  omhyggelig  afvejen  af  de  enkelte  for- 
mers indbyrdes  fortrin  og  ælde.  Men  rigtigere  end  disse  to 
anskuelser,  der  tillægger  bevidstheden  en  altfor  stor  rolle,  er 
vel  den  ,  at  litteratursprogenes  fædre  ligefrem  har  skrevet  den 
form  af  talesproget,  som  de  havde  lært  paa  samme  maade  som 
mindre  betydelige  aander,  og  at  deres  sprogform  har  haft  ind- 
flydelse paa  hele  landets  sprog  derved,  at  deres  samtidige  og 
deres  efterfølgere  har  overført  beundringen  for  deres  aandspro- 
dukter  ogsaa  paa  disses  form  og  derfor  i  deres  sprog  har  stræbt 
at  nærme  sig  deres  udødelige  mønstres  Se  saaledes  Joh.  Storms 
artikel  i  Nord.  tidskrift  (Letterst.)  1878  s.  526  fi'.  om  italiænsk, 
tysk  og  engelsk  skriftsprog  i  modsætning  til  det  norske  maal- 
stræv. 

Som  fader  til  det  engelske  skriftsprog  nævnes  snart  Wyclif, 
snart  Chaucer.  om  end  de  fleste  —  og  med  rette  —  tillægger 
den  sidste  storre  indflydelse  end  Wyclif,  hvis  sprog  i  flere  punk- 
ter staar  det  nuværende  skriftsprog  fjærnere  end  Chancers '). 
Men  sporgsmaalet  er  traadt  ind  i  en  ny  fase  ved  det  værk,  som 
her  skal  anmeldes.  Dr.  Morsbach  har  i  længere  tid  for  Early 
English  Text  Society  forberedt  en  udgave  af  de  ældste  bevarede 
ofi"eutlige   og  private   dokumenter,     der    er    skrevne    paa    engelsk. 


*)  Se  især  indledningen    til    ten  Brink:    Chaucers  Sprache   und  Vers- 
kunst,  1684. 


Jespersen:  Anm.  af  Morsbach,  Urspr.  d.  nenengl.  schriftspr.   321 

og  han  har  i  den  foreliggende  bog  offentliggjort  sine  undersøgelser 
om  deres  sprogform.  Resultatet  er,  at  der  i  dem  findes  ten- 
denser til  et  rigssprog  paa  en  tid,  da  Chancer  endnu  umulig  kan 
have  haft  nogen  indflydelse,  nemlig  samtidig  med  hans  hoved- 
værkers tilblivelse,  og  at  det  er  Londons  dialekt,  der  bliver  den 
sejrende  og  bestemmende;  andre  egnes  dialektejendomraeligheder 
findes  nok  af  og  til,  men  afvigelserne  fra  det  nyeng.  skriftsprog 
er  i  de  ældste  londonnerdokumenter  færre  end  hos  Chaucer  og 
bliver  med  tiden  sjældnere  og  sjældnere.  „Chaucers  virksom- 
hed har  været  en  gunstig  omstændighed  for  udbredelsen  af  lon- 
donnersproget,  men  han  har  ikke  præget  det  engelske  skriftsprog 
eller  sikret  dets  udbredelse  ....  Selv  om  Chaucer  ikke  havde 
skrevet  sine.  udødelige  værker  ,  vilde  dog  udviklingen  af  det 
engelske  skriftsprog  være  gaaet  ganske  den  samme  vej"  ^). 

Netop  det,  at  Chaucer  selv  var  londonner  og  at  hans  sprog 
derfor  i  de  allerfleste  punkter  stemmer  med  det  i  dokumenterne 
fra  London  (afvigelserne  omtales  hos  M.  s.  153 — 159),  gor  det 
saa  vanskeligt  at  afveje,  hvor  stor  hans  indflydelse  har  været  paa 
det  almindelige  skriftsprog.  Selv  om  M.  nemlig  har  ret  i ,  at 
dette  vilde  have  været  væsentlig  det  samme,  selv  om  Chaucer 
ikke  havde  existeret,  er  det  dog  langtfra  givet,  at  det  i  London 
uddannede  forretningssprog  vilde  have  kunnet  sejre,  hvis  Chaucer, 
maaske  støttet  af  en  talrig  række  dygtige  efterlignere  ,  havde 
skrevet  i  udpræget  skotsk  dialekt.  Især  hvis  ogsaa  den  religiøse 
litteratur  hos  Wyclif  og  hans  medhjælpere  havde  faaet  skotsk 
farve,  er  det  meget  muligt,  at  det  sejrende  sprog  havde  faaet  et 
helt  andet  udseende,  end  det  nu  har.  Dog  det  er  tankeexperi- 
menter,  som  det  ikke  lonner  sig  at  forfølge,  og  som  jeg  blot  har 
opstillet  for  at  vise,  hvor  vanskeligt  det  er  at  bevise,  at 
Chaucers  indflydelse  har  været  saa  ringe  som  Morsbach  antager. 
Men  personlig,  maa  jeg  tilstaa,  hælder  jeg  til  den  antagelse,  at 
man  i  almindelighed  i  saadanne  sporgsmaal  er  tilbojelig  til  at 
tilskrive  litteraturen  og  enkeltmænds  virken  altfor  stor  ind- 
flydelse ,  medens  rent  praktisk-sociale  forhold  i  virkeligheden 
spiller  en  altovervejende  rolle  —  her  sammenstromningen  til  det 
store  centrum  for  handelsliv  og  politik,  der  i  sproglig  henseende 
havde  den  fordel  at  høre  til  den  mellemste  del  af  landet^). 

Der  er  imidlertid  en  anden  side  af  sagen,  som  Morsbach 
slet  ikke  berorer,    skont    den  vel  for  de  fleste,    der    holder    paa 


^)  Derimod  synes  Morsbach  i  slutningen  af  sin  bog  at  ville  tilskrive 
Caxton  (og  bogtrykkerkunsten)  storre  indflydelse  paa  skriftsproget 
uden  dog  nærmere  at  gaa  ind  paa  enkeltheder. 

^)  Inde  est  quod  Mercii  sive  Mediterranei  Angli ,  tanquam  partici- 
pantes  naturam  extremorum,  collaterales  linguas  arcticam  et  ant- 
arcticam  melius  intelligant  quam  adinvicem  se  intelligunt  jam 
extremi.  Higden,  Polychrnnicon ,  i  Morris  &  Skeat,  Specimens  of 
Early  English  II,  344,  sml.  ibid.  s.  242  John  of  Trevisa's  engelske 
oversættelse. 

Nord.  tidakr.  f.  filol.     Ny  række.     IX.  21 


323  O-  Jespersen .  Anmeldelse  af 

Chancer  som  skriftsprogets  skaber,  har  stor  betydning.  Selv  om 
man  ikke  tillægger  ham  indvirkning  paa,  om  den  og  den  vokal 
har  sat  sig  fast  i  den  og  den  gruppe  ord,  eller  paa  en  bojuings- 
forms  fortrængen  af  en  anden  ,  har  han  dog  en  uvisnelig  for- 
tjæneste  af  sprogets  udvikling  til  æstetisk  brug.  Man  behøver 
blot  at  sammenligne  den  hos  M.  s.  171  ff.  aftrykte  Petition  from 
the  folk  of  Mercerye  (1386)  med  en  hvilkensomhelst  side  i  Chau- 
cers  værker  for  at  beundre  hofdigterens  smagfulde  og  kunst- 
fuldendte  behandling  af  sproget  i  modsætning  til  de  brave  kræm- 
meres kluntede  besværinger.  Og  der  er  altsaa  intet  i  vejen  for 
samtidig  at  slutte  sig  til  Morsbachs  almindelige  resultat  og  dog 
med  den  storste  Chaucer-forsker  at  sige  ^) :  „Die  litterarische  aus- 
bildung  dieses  idioms  .  .  .  riihrt  ohne  zweifel  erst  von  Chancer 
her."   — 

Det  ,  hvorved  M.s  bog  vil  faa  blivende  værd  for  den 
engelske  sproghistorie ,  er  den  omhyggeligt  udarbejdede  frem- 
stilling af  de  undersøgte  dokumenters  lyd-  og  formlære,  der  op- 
tager storstedelen  af  værket  (s.  16 — 152).  Det  er  et  fortræffe- 
ligt sidestykke  til  ten  Brinks  Chaucergrammatik ,  som  det  sup- 
plerer i  flere  henseender  og  hvis  forklaringer  det  paa  flere 
punkter  berigtiger.  Anordningen  kunde  maaske  være  overskue- 
ligere; det  vilde  f.  ex.  ha  været  naturligere  ved  pronominerne 
at  tage  hver  form  for  sig  og  gennemgaa  den  i  de  tre  klas- 
ser dokumenter  (Londoner  Urkunden  ,  Staatsurkunden  ,  Parla- 
mentsurkunden)  end  at  give  forst  en  vidtløftig  fremstilling 
af  alle  personer  og  kasus  i  den  ene  klasse,  saa  en  tilsvarende 
for  den  anden  klasse,  der  jo  væsentlig  bliver  en  kortere  gen- 
tagelse af  de  samme  former,  og  endelig  en  for  den  tredje.  En 
anden  orden  behøvede  naturligvis  ikke  at  blande  de  tre  grupper 
sammen  ,  men  vilde  tværtimod  lette  oversigten  over  deres  for- 
skelligheder. —  Nogle  enkeltheder  maa  jeg  fæste  opmærksom- 
heden ved. 

S.  19:  den  omtalte,  helt  moderne  forlængelse  af  vokalen  i 
hånd,  strong,  song  osv.  har  naturligvis  ikke  noget  at  gore  med 
den  middeleng.  (tildels  allerede  oldeng.)  forlængelse  foran  visse 
konsonantgrupper,  hvad  allerede  vokalkvaliteten  viser  (sO.?/,  ikke 
BO.UTj).  —  S.  66  (og  37):  m  kan  nok  bevirke  runding  af  en 
vokal  (i  >  y),  men  ikke,  som  antaget  i  miiche,  forandring  af 
tungestilling  fra  front  til  back;  ne.  niuch  er  ligesaa  gaadefuldt 
som  det  altid  har  været.  —  S.  69,  101  antages  i  forbindelsen 
ihf  allerede  i  det  14de  aarh.  forstummelse  af  h  („die  zunåchst 
stimmhaft  gewordene  spirans  h  ist  vokalisiert") ;  dette  mod- 
bevises bestemt    af   de  af  Ellis,    Early  E.  Pron.    209  ff.    nævnte 


')  Ten  Brink,  Geschichte  der  engl.  litteratur.  II,  1889,  s.  42.  Sml. 
ogsaa  hans  udtryk  i  C/t'*"  Sprache  ojr  i  Zeits.  f.  d.  alt.  XIX,  222, 
226,  hvor  hele  tiden  ord  som  litterarische  sprache,  litteratursprache 
bruges,  ikke  schriftsprache. 


Morsbach.  Urspr.  d.  neuengl.  schriftsprache.  323 

autoriteter  ,  hvorefter  det  forst  forstummede  i  det  16  —  17de 
aarh.,  se  nu  ogsaa  Sweet,  Hist.  of  E.  Sounds  §  727,  890  fif. 
(Vokalen  var  rimeligvis  forlænget,  for  konsonanten  forstummede, 
og  dette  skete  næppe  med  en  stemt  spirant  som  gennem- 
gangsled^); ogsaa  Chaucers  rim  viser  uimodsigeligt,  at  iht  ikke 
var  =  it).  Ogsaa  paa  et  andet  punkt  vilde  kendskab  til 
Eliis's  storslaaede  arbejde  have  afholdt  Morsbach  fra  at  ansætte 
en  lydovergang  for  tidlig,  nemlig  overgangen  fra  kort  u  til  det 
nuværende  [a]  (Morsb.  s.  185,  derimod  Ellis  171  fi". ,  Sweet,  H. 
E.  S.  §  791  fif.)-  —  Et  par  steder  tillægger  M.  de  gode  middel- 
alderlige skrivere  for  megen  fonetisk  sporsans,  som  naar  (s.  105) 
den  ganske  enkelte  steder  forekommende  skrivemaade  th  for  t 
forklares  ved,  at  „h  bekanntlich  [!]  den  nachfolgenden  hauch  be- 
zeichnet",  eller  naar  der  i  anledning  af,  at  ouur  to  gange  skri- 
ves for  our,  tales  om  „gleitlaut"  (s.  126).  Er  det  ikke  meget 
simplere  at  antage  ligefrem  fejlskriven?  —  Uforstaaeligt  er 
stykket  s.  100  nederst  om  det  uorganiske  h  og  y,  samt  sæt- 
ningen 105  om,  at  d  foran  konsonanter  er  stemmeløs.  —  01de. 
lfi,g  med  langt  i  (s.  181 — 2)  ansættes  ogsaa  nu  af  andre  for- 
skere ,  se  Sweet,  Oldest  E.  Texts  s.  628,  H.  E.  S.  s.  361, 
Kluge,  Angelsåchs.  lesébuch.  —  Ne.  thursday  fortsætter  ikke,  som 
s.  109  anført,  oldeug.  thunresdæg,  men  olåu.  Porsdag(r)  (Sweet,  H. 
E.  S.  §  578);  rr  i  sMrref  (s.  109)  kommer  ikke  af  r  -}-  pala- 
talt  3,  men  af  r  -\-  o  -\-  r.  —  England  er  maaske  ikke  op- 
staaet  af  Englaland  igennem  den  lange  række  mellemled  ,  der 
opføres  s.  109,  men  ved  en  overspringen  fra  l(a)  til  l(a),  ganske 
som  i  de  af  mig  i  Nord.  tid.  f.  filol.  VII  s.  216  (=  Techmers 
Zs.  III,  195)  nævnte  tilfælde:  tragi(ko)komisk,  nu(tri)trix  osv.  — 
jeg  kunde  nu  nævne  en  del  flere  exempler  foruden  de  der 
anførte  og  vender  maaske  engang  tilbage  til  dette  og  be- 
slægtede fænomener;  til  disse  regner  jeg  ogsaa  -ster  i  engelske 
stednavne  [lesta ,  wusts,  glost^  eller  glousta]  Leicester,  Wor- 
cester ,  Gloucester ,  hvor  Morsb.  s.  93 — 4  har  en  lang  og 
usandsynlig  forklaring  ud  fra  normannisk  udtale  af  englændernes 
skrifttegn  c ,  hvorved  det  bl.  a.  ikke  forklares  ,  hvorfor  da 
englænderne  ikke  her  som  ellers  skrev  c/i,  hvad  de  jo  ogsaa 
faktisk  tit  nok  gjorde  i  disse  navne.  Udviklingen  er  vel 
den,  at  ts-s  blev  assimileret  til  s-s  (sml.  chercher,  iersant), 
og  at  man  saa  sprang  fra  det  ene  s  til  det  næste  ,  saa  meget 
mere  som  den  mellemliggende  vokal  var  svagt  akcentueret.  —  I 
den  interessante  undersøgelse  s.  161  fif  om  forholdet  mellem 
Henrik  III's  bekendte  proklamation  fra  1258  og  den  nylig  fundne 
oxforderafskrift  kunde  man  paa  flere  punkter  være  tilbojelig  til 
at  søge  grunden  til  afvigelserne  snarere  i  forskel  i  tid  end  i  for- 


^)  Heller  ikke   udlydende  h  blev    stemt  (M.  s.  102),    som  enough  =■ 
[inAf]  osv.  tilstrækkelig  viser. 

21* 


324      Kr.  N. :  Anm.  af  Løseth,  Tristanromanens  gi.  fr.  prosahdskr. 

skel  i  sted;  men  ellers  viser  hele  dette  afsnit  saavelsom  de  aller- 
fleste andre  saa  stor  omhu  og  saa  store  kundskaber,  at  raan 
lægger  bogen  fra  sig  raed  en  følelse  af  taknemlighed  mod  forf. 
for  det  værdifulde  bidrag,  han  har  ydet  til  det  middelengelske 
sprogs  historie. 


København,  d.  4.  juli  1889. 


Otto  Jespersen. 


Løseth,  E. ,    Tristanromanens    gammelfranske    prosahåndskrifter    i 
Pariser-nationalbibliotheket.      Kristiania.    (A.   Camraermeyer.) 

1888.     78  8. 

Denne  lille  bog,  der  indeholder  en  sammentrængt  udsigt 
over  de  forskellige  gammelfranske  versioner  af  prosaroraanen  om 
Tristan  og  et  forsøg  på  deres  klassifikation,  er  en  forløber  for 
et  større  arbejde  over  samme  ærane,  der  snart  vil  udkomme  på 
fransk  i  Paris.  Forf.  synes ,  efter  den  foreliggende  prøve  at 
dømme,  at  have  udført  det  sikkert  meget  besværlige  arbejde  med 
manuskripternes  gennemgang  og  sammenligning  med  grundighed 
og  flid.  Som  bekendt  har  franske  og  tydske  lærde  i  den  senere 
tid  med  iver  arbejdet  på  at  oplyse  sagnene  om  Tristan  og  Isolde, 
måske  middelalderens  skønneste  elskovssagn ,  men  den  franske 
prosaroman,  hvis  store  betydning  gentagne  gange  er  påvist,  — 
sidst  på  en  så  overbevisende  måde  af  Golther  —  er  endnu  ikke 
blevet  tilbørligt  benyttet  til  disse  studier,  ingen  har  hidtil  haft 
lyst  til  at  give  sig  i  lag  med  de  voluminøse  manuskripter  ;  det 
er  derfor  en  ligeså  tidssvarende  som  interessant  opgave ,  den 
unge  norske  romanist  har  sat  sig,  og  vi  venter  os  de  bedste 
resultater  af  hans  arbejde.  Det  fortjener  at  fremhæves,  at  en 
anden  nordisk  romanist  Carl  G.  Estlander  allerede  i  1866  har 
haft  sin  opmærksomhed  henvendt  på  prosaromanen  om  Tristan 
og  Isolde  og  udgivet  enkelte  brudstykker  af  den. 

Kr.  N. 


Neuer  vollståndiger  Index  zu  Diez'  Etymologischem  Worterbuche 
der  romanischen  Spracheu  mit  BeriJcksichtigung  von  Schelers 
Anhang  zur  fiiuften  Ausgabe  von  Johann  l'rban  Jarnik. 
Heilbronn.      Gebr.   Henninger.      1889.      X   +    382   s. 

Første  udgave    af  Jarnik's  fortræffelige  index    udkom  for   11 
år  siden  (1878)  og  har  allerede  i   nogen  tid   været   udsolgt  i  bog- 


og  Jarnik,  Tndex  zu  Diez'  Etymol.  Wb.  325 

handelen.  Den  nu  foreliggende  anden  udgave  er  blevet  udvidet 
på  en  særdeles  heldig  måde.  Til  den  romanske  index  (s.  1  —  234) 
er  der  næralig  blevet  føjet  en  „nichtroraanischer  Theil"  (s.  235  — 
382),  der  giver  en  udsigt  over  alle  stamordene  til  det  af  Diez 
behandlede  ordstof;  de  alfabetisk  ordnede  grupper  omfatter  latin, 
græsk,  germansk,  keltisk,  engelsk,  baskisk, .  arabisk,  slavisk  og 
38  smågrupper  af  fjærnere  liggende  sprog,  der  har  afgivet  min- 
dre bidrag.  Desuden  gives  der  fortegnelse  over  de  onoraa- 
topoietica  og  de  egennavne,  som   Diez  har  opstillet  som  etyma. 

Bogens  brugbarhed  er  herved  blevet  forøget  i  høj  grad; 
den  er  nu  et  vistnok  enestående  etymologisk  repertorium  og  har 
foruden  sin  praktiske  betydning  tillige  videnskabelig  interesse. 
Den  nye  udgave  vil  derfor  sikkert  overalt  blive  modtaget  med 
al  den  anerkendelse  den  fortjener;  den  er  resultatet  af  et  umåde- 
ligt tålmodighedsarbejde,  som  enhver  romanist  vil  være  forfatteren 
taknemlig  for.  Jeg  skal  tilføje ,  at  Jarnik's  index  er  indrettet 
således,    at  den  kan  bruges  til   alle  udgaverne   af  Diez's  ordbog. 

Kr.  N. 


Wissenschaftliche  Grammatik  der  englischen  Sprache;  nach  der 
17.  Auflage  von  J.  Foelsings  L^hrbuch  neu  beai-beitet  von 
Dr.  John   Koch.      Berlin.    Goldschmidt.    1889.   VII   +  468   s. 

Foelsings  i  Tyskland  meget  benyttede  grammatik ,  hvorpaa 
den  foreliggende  grunder  sig,  kender  jeg  ikke,  og  det  er  mig 
derfor  umuligt  i  det  enkelte  at  se,  hvad  bearbejderen  har  fra 
sin  forgænger  og  hvad  der  skyldes  ham  selv;  men  efter  forordet 
at  domme  har  han  paa  saa  mange  punkter  foretaget  ændringer 
og  tilføjelser  for  at  tilvejebringe  „etwas  den  gegenwårtigen  philo- 
logischen  anspriichen  entsprechendes",  at  det  vel  maa  være  til- 
ladt at  behandle  bogen  ganske  ,  som  om  den  var  et  nyt  selv- 
stændigt arbejde. 

Hvad  bogens  system  angaar,  har  forf.  efter  forordet  anset 
det  for  nødvendigt  at  gennemføre  en  strængere  adskillelse  mellem 
formlære  og  syntax.  Jeg  skal  ikke  komme  ind  paa  sporgsmaalet, 
om  en  saadan  adskillelse  er  heldig  eller  gennemførlig,  hvad  der 
særlig  for  et  saadant  sprog  som  engelsk  vist  er  meget  tvivlsomt, 
men  blot  paavise,  at  forf.  aldeles  ikke  har  kunnet  gennemføre 
denne  adskillelse  paa  en  fornuftig  maade.  De  fleste  „pronominer" 
vilde  strængt  taget  slet  ikke  være  at  behandle  i  formlæren;  men 
hvad  fordel  er  der  ved  i  forml.  (§  123)  at  give  en  side  om  for- 
skellen mellem  some  og  anT/  og  saa  i   synt.   (§   305)    at  tage   det 


326  O.  Jespersen:  Anm.  af 

samme  op  og  give  nogle  nærmere  bestemmelser?  det  ene  er  jo 
dog  syntax  saa  godt  som  det  andet.  Og  saaledes  overalt,  hvor- 
ved det  naturligt  sammenhørende  rives  fra  hinanden  og  oversigt 
urauliggores;  de  engelske  ækvivalenter  for  pron.  'man'  afhandles 
dels  i  formlæren  under  de  ubestemte  pron.  (§  119),  dels  i  syn- 
taxen  i  læren  om,  hvad  der  kan  være  subjekt  (§  160);  i  forml. 
(§  137)  staar,  at  passiv  dannes  ved  he  -j-  ptc. ;  i  synt.  (§  181) 
gives  den  samme  regel  med  exerapler  og  den  tilfojelse,  at  get 
ogsaa  kan  bruges,  osv.  osv.  —  Ikke  engang  mindre  af  forf.  selv 
opstillede  inddelinger  kan  han  gennemføre;  saaledes  inddeles 
læren  om  adverbierne  (i  forml. !)  i  A.  Die  bildung  og  B.  Ein- 
teilung  (i  stedsadv.,  tidsadv.  osv.,  altsaa  efter  betydning);  men 
den  sidste  §  under  A  hedder  Bejahung  und  verneinung  {yes,  yea, 
no  osv.  med  brugsanvisning^))  og  burde  altsaa  staa  under  B. 
Og  ikke  saa  sjældeut  træffer  man  i  exemplerne  til  en  regel  en 
sætning,  der  ikke  har  noget  med  den  at  gore,  som  naar  §  180 
A  decayed  tooth  gives  som  ex.  paa  reglen  om  be  forbundet  med 
passivt  ptc. 

I  det  hele  maa  det  siges,  at  de  grammatiske  synspunkter 
og  forklaringer  ikke  altid  er  tilfredsstillende;  der  gribes  for  tit 
til  skinforklaringer  med  underforstaaelser  o.  dsl.,  der  hverken 
gor  rede  for  fænomenernes  historiske  opstaaen  eller  den  maade, 
de  staar  for  sprogfølelsen  paa;  et  typisk  exerapel  er  behandlingen 
af  infinitiv  §  482  ft. ;  en  saa  simpel  sætning  som  To  do  good  is 
a  duty  anbringes  under  læren  om  den  sammensatte  sætning, 
kap.  IV  ., Verkiirzung  der  nebensåtze".  Men  hvad  der  især  for- 
virrer betragtningen,  er  det  stadig  tilbagevendende  oversætte  1- 
sessynspunkt,  hvordan  det  og  det  tyske  udtryk  skal  gen- 
gives. Derfor  faar  vi  §  217  en  lang  liste  over  verber,  der  sty- 
rer akkusativ  istedenfor  dativ,  og  det  ikke  blot  saadanne,  som 
folloiv ,  der  paa  oldeng.  havde  dativ  ved  sig,  men  ogsaa  f.  ex. 
meet,  der  altid  har  styret  akk. ,  blot  fordi  det  paa  tysk  over- 
sættes med  begegnen;  under  læren  om  upersonlige  sætninger 
træffer  vi  pludselig  (§  163)  paa  I  am  hungry,  I  am  tliirsty. 
der  dog  er  temmelig  personlige;  §  226  læres  der,  at  objektet  i 
visse  tilfælde  skal  udelades;  blandt  expl.  staar  saa  I  could 
never  find  tlmt  we  greiv  richer  og  I  always  loved  to  be  at  church; 
her  er  jo  ikke  udeladt  nogetsomhelst,  hver  sætning  har  sit 
objekt  saa  godt  som  nogen ,  og  hvad  kommer  det  engelsk 
grammatik  ved,  at  tyskerne  i  saadanne  tilfælde  anvender  es? 
Særligt  forvirrende  virker  denne  stadige  hensyntagen  til  tysk 
ved  læren  om  konjunktiv,    hvor    ukritisk    alt    dot  er  blandet  ind 


*)  Derunder  ogrsaa  no  ved  komparativer  [kun  ved  germanske,  som 
forf.  siger??],  hvor  det  dog  (nu!)  maa  opfattes,  ikke  som  adv., 
men  som  pron.,  hvad  man  ser  af  don  tilsvarende  brug  af  any:  1 
wonh  stand  it  any  longer  ^  Til  stand  it  no  longer;  men  denne 
meget  almindelige  brug  af  any  omtaler  vor  forf.  siet  ikke  ! 


Foelsing-Koch,  Wissenach.  Graimn    d.  engl.  Sprache.  327 

imellem  hinanden,  som   englænderne  bruger,  hvor  en   tysker  vilde 
bruge  sin  konjunktiv. 

Et  par  exempler  skal  jeg  anføre  paa,  at  forf.  ved  op- 
stillingen af  regler  viser,  at  han  ikke  ret  har  forstaaet  et  fæno- 
mens rækkevidde.  §  114  omtales  under  this  brugen  af  tJiis  for 
these  i  forbindelser  som  fhis  long  hvelve  months;  det  staar  der 
som  noget,  der  kun  kunde  findes  ved  tJm,  medens  det  jo  dog  i 
det  hele  er  meget  udbredt  sprogbrug  at  behandle  saadan  en 
antalsangivelse  som  en  helhed,  f.  ex.  that  Jialf  Jiour  had  heen  a 
cruel  thirty  minutes  to  her  (Aklrich,  Stillw.  Trag.  219);  I  do  not 
think  I  ever  spent  a  more  delightful  three  weeJcs  (Darwin.  Life  and 
Lett.  I,  238,  ligesaa  how  idle  a  three  weeJcs  ibd.  II,  174);  for  a 
quiet  twenty  minutes  (Frank  Fairlegh  I,  185);  it  was  usually  per- 
formed  a  good  two  hours  earlier  (Dick.,  2  Cities  I,  164);  that 
five  potmds  tvould  have  more  than  done  it  (Jerrold,  Caudle  2); 
sml.  ogsaa  sixpence  tvas  offered  him  (Darwin  I,  141);  five  shil- 
lings tvas  not  much  (Vice  Versa  144);  three  years  is  hut  short 
(Sh.,  Love's  L.  I,  1,  181);  two  is  company,  hut  three  is  none  osv. 
Altsaa  fænomenet  hører  hen  til  et  almindeligt  kapitel  om  brugen 
af  ental  og  flertal,  som  savnes  hos  J.  Koch.  —  Paa  lignende 
maade  §  160  b) :  mine  is  a  strange  fate  =  my  fate  is  Strange; 
det  ser  hos  K.  ud,  som  om  sligt  kun  fandtes  ved  possessivprono- 
miner,  medens  man  jo  ogsaa  siger  3Ir.  Brotvn's  tvas  a  strange 
fate,  ja  det  er  ikke  engang  ganske  rigtigt  at  opføre  det  under 
læren  om,  hvad  der  kan  være  subjekt,  som  sætningen  Tou  call 
to-night's  an  adventure  (Frank  Fairlegh  I,   355)  beviser. 

Lidt  vanskeligere  er  det  i  §  458  omhandlede  forhold.  Her 
omhandles  under  et  den  hyppige  foranstilling  af  en  apposition 
—  forf.  taler  om  prædikatsnomen  —  med  as  {Old  as  I  am, 
he  shall  find  I  can  sting  him  yet) ,  og  tilfælde  som  Saften  it  as 
they  would,  their  hearts  were  lighter.  Hertil  er  nu  forst  at  be- 
mærke, at  det  ikke  alene  er  as,  der ^  kan  bruges  paa  denne 
maade,  sml.  Look  hoiv  he  can,  he  cannot  choose  hut  love  (Sh., 
Venus  &  Ad.  79) ;  do  what  one  will,  there  is  ever  a  cursed  frac- 
tion  (Carlyle.  Sartor  89);  come  of  it  what  might,  I  resolved  to 
try  (ibd.  92);  go  tvhere  he  tvill,  he  is  sure  to  find  an  Hotel 
d' Angleterre  (John  Bull  and  his  Isl.  150);  doors  tvere  shut  upon 
him,  go  where  he  tvould  (Dick.,  Chimes  149)  ^).  Men  dernæst, 
har  forf.  ret  i  at  opfatte  verbet  som  infinitiv?  De  fleste  eng- 
lændere vil  maaske  ud  fra  deres  sprogfølelse  give  ham  ret^); 
enkelte  vil  dog  maaske  tænke  paa  imperativ  —  saaledes  kan  i 
alt  fald  And  here  she  stands,  touch  her  tvhoever  dåre  (Shakesp., 
Shrew  III  2,   235)    opfattes.       Men    dog    er    det    utvivlsomt,    at 


')  Med  et  upersonligt  verbum  hos  Chaucer  (Minor  Poems,  ed.  Skeat, 
V.  420):  [i]  ever  wol  her  serve,  Do  what  her  Hat,  to  do  me  live  or 
sterve. 

*)    Se  ogsaa  Bernh.  Schmitz  Gramm.  s.  190. 


528  O-  Jespersen:  Anm.  af 

historisk  set  har  vi  her  med  en  konjunktiv  at  gore,  se  Matzner 
Gr.  III  s.  499  ,  især  exeraplerne :  Be  he  as  he  will,  yet  .  .  .  will 
I  embrace  him  (Shakesp.);  Yet  doe  I  wJiat  I  eoiild,  I  had  ahove 
fif  tie  (Kemp)  ,  og  fra  oldeng.  :  Hycge  swa  he  wUle ,  ne  mæg 
wtrigmod  iv^yrde  widstondan.  Kluge  anfører  (PBB.  VIII,  531) 
flere  beslægtede  sætninger  fra  oldengelsk  :  age  lond  se  de  hit 
age  osv.  Mærk  ogsaa  brugen  af  let  (iuiper.)  i :  let  him  work  as 
he  would,  his  expenses  alicays  exceeded  his  means  (Trollope,  Du- 
ke's  Ch.  I,  70).  —  Det  er  et  af  de  tilfælde,  hvor  man  faar  for- 
nemmelsen af,  at  benævnelserne  infinitiv,  imperativ  og  konjunktiv 
egentlig  ikke  mere  har  gyldighed  for  moderne  engelsk;  det  rig- 
tigste er  at  slaa  dem  sammen  til  en  „almenform''  ,  som  jeg  har 
gjort  i  min  Eng.  Grammatik,  rigtignok  uden  endnu,  saavidt  jeg 
ved.   at  have  fundet  efterfølgere.- 

For  at  vende  tilbage  til  J.  Koch,  undres  man  flere  steder 
over  hans  grammatiske  opfattelse ,  saaledes  naar  en  simpel  gen- 
standssætning  (§  192)  kaldes  indirekte  sporgesætning,  eller  naar 
der  (§  508)  tales  om  præs.  ptc.  istedenfor  verbalsubst.  („geruu- 
dium'')  i  fishing-rods  og  sporting  implements.  Ganske  ejendomme- 
lig er  læren  om  „das  determinativprouomen"  §  117,  hvorunder 
indbefattes  bl.  a.  he  who,  that  tvhich,  the  one  who,  tchoever,  thai{the) 
person  who,  such  as,  ja  selv  There  are  two  archbishops,  those  of 
Canterbury  and  York,  idet  of  med  subst.  staar  istedenfor  relativ ! 
Mærkeligt  er  det  ogsaa,  at  Sit  ye  down  og  I laid  me  dottm  {§  23&) 
anføres  som  expl.  paa  en  gammel  reflexiv  dativ;  skulde  ye  ikke 
være  nominativ  og  me  akkusativ?  So)ne  dozen  boys  betyder  heller 
ikke  „nogle  dusin  drenge",  men  „(omtrent)  et  dusin  dr."  og 
hører  saaledes  ikke  til  §  291  om  manglende  flertalsendelse,  men 
til  §   123,3:   sotne  ved  omtrentlige  talangivelser. 

Paa  flere  steder  burde  der  være  sondret  skarpere  mellem 
de  forskellige  perioder  indenfor  nyengelsk  og  være  taget  mere 
hensyn  til  moderne  sprogbrug;  en  præpos.  kan  ikke  mere  staa 
imellem  de  to  led  af  07ie  another  og  each  other  (§  128);  play 
cricket,  cards  er  nu  almindeligere  end  play  at  c.  (§  239);  as 
long  as  -=   'naar  blot'  kunde   være  nævnt   §  452,  osv. 

Paa  et  punkt  er  det  mig  en  glæde  at  fremhæve,  at  forf, 
har  brudt  med  gammel  slendrian  og  givet  noget  godt  isteden, 
nemlig  hvad  det  lydlige  angaar.  Forf.  har  der  i  det  hele,  om 
end  med  nogen  forsigtighed,  fulgt  de  bedste  nyere  autoriteter, 
og  de  udsættelser,  jeg  kunde  have  at  gore  mod  detailler,  navn- 
lig næsten  hvert  sted,  hvor  „tone"  omtales,  skal  jeg  afholde 
mig  fra  at  fremsætte  her.  Min  anmeldelse  er  jo  allerede  uden 
dem  bleven  temmelig  lang;  men  jeg  har  ønsket  at  paapege  bo- 
gens mangler  i  andre  retninger  saa  skarpt,  fordi  der  paa  grund 
af  dens  forord  og  omfang,  dens  i  flere  henseender  fortjænstfulde 
righoldige  exempelsamliuger  og  alle  de  meget  rosende  udtalelser, 
forlæggeren  kan  aftrykke  om  J.  Kochs  bearbejdelser  af  Foelsings 
Elementarbuch  og  Mittelstufe,    er  al  sandsynlighed  for,  at  ogsaa 


Foelsing-Koch,  Wissensch    Gramm    d.  enorl.  Sprache  329 

denne  del  bliver  anprist  som  et  mesterværk.  I  modsætning  der- 
til maa  jeg  hævde,  at  en  „til  nutidens  filologiske  fordringer 
svarende"  udførlig  nyengelsk  grammatik  ikke  endnu  foreligger  i 
litteraturen  og  kun  kan  skrives  af  den,  der  uhildet  undersøger, 
hvilke  grammatiske  udtryksformer  sproget  virkelig  besidder  og 
hvorledes  det  bruger  dem. 

Kbhvn.,  den  2.  novbr.  1889. 

Otto  Jespersen. 


NORDISK  TIDSKRIFT 


FOR 


FILOLOGI. 


NY  RÆKKE. 


TIENDE    BIND. 


KØBENHAVN. 
GYLDENDALSKE  BOGHANDELS  FORLAG  (F.  HEGEL  &  SON). 

TRYKT  HOS  J.  JORGENSEN  *  CO.  (M.  A.  HANNOVER). 
1890—92. 


Tidskriftets  redaktion: 
M.  Cl.  Gertz,        Vilh.  Thomsen,       Ludv.  F.  A.  Wimmer, 

professor,  dr.  phil.  professor,  dr.  phil.  professor,  dr.  phil. 

Kbhvu.  Kbhvn.  Kbhvn 

Hovedredaktør. 

S.  Bugge, 

professor,    Kristiania. 


Medarbejdere  i  dette  bind: 

Blinkenberg,  Chr.,  cand.  mag.     København. 
Christensen  Schmidt,  C.  P.,  professor,  fh.  kollaborator. 

Kbhvn. 
Danielsson,  O.  A.,  professor.     Upsala. 
Fausbøll,  V.,  professor,  dr.  phil.     København. 
Gertz,  M.  CL,  professor,  dr.  phil.     København. 
Haunstrup,  Chr.,  cand.  mag.     København. 
Hude,  Karl,  dr.  phil.     København. 
Jonsson,  P'innur,  docent,  dr.  phil.     København. 
Jorgensen,  C,  adjunkt,  dr.  phil.     København. 
Møller,  Herman,  professor,  dr.  phil.     København. 
Nyrop,  Kr.,  docent,  dr.  phil.     København. 
Paludan,  J.,  docent,  dr.  phil.     Købeuhavn. 
Pedersen,  Holger,  cand.  mag.     København. 
Selchau,  G.  L.,  adjunkt.     Ronne. 
Søltoft- Jensen,  H.  K.,  cand.  mag.     København. 
Tuxen,  S.  L.,  skolebestyrer,  cand.  philol.     København. 
Tornebladh,  R.,  direktor.     Stockholm. 
Wadstein,  Elis,  docent.     Upsala. 


INDHOLD. 


Side 

Allegorien  i  den  græske  Religion.     Af  S.  L.  Tuxen 1. 

En  middelalderlig  Skolebog.     Af  J.  Paludan 83. 

Om  den  antagne  homeriske  ConjuhCtion  o  r«,  dens  formodede  Be- 

tydningsudvikling  og   dens  Forhold  til  Tidsconjunctionen  ore. 

Af  C.  P.  Christensen  Schmidt 89. 

Spicilegium  Thucydideum.     Scripsit  Carolus  Hude 160. 

Om  det  friare  bruket  af  pluralis  hos  Virgilius.  Af  B.  Tornebladh  177. 
Et  Par  Brudstykker  af  Alain  de  Lille's  Værker,  oversatte  i  Roman 

de  la  Rose.    Af  H.  K.  Søltoft-Jensen 198. 

De  peripolis  Atticis.     Scripsit  G.  L.  Selchau 209. 

Fra    Epidauros.      Bemærkninger    til    de    udgivne    indskrifter.      Af 

Chr.  Blinkenherg 257. 


IQiDdre  meddelelser. 

Coniecturae  Aristoteleae.     Scripsit  C.  Hude 248. 

Til  Aristoteles's  [49>ivaiæv  nohttCa.    Af  M.  Cl.  Gertz 252. 

De  duobus  locis  Mostellariae  Plauti.     Scripsit  C.  Jørgensen  •    •    •  255. 

Tot  Jaxfdatfiovioi;.    Af  O.  A.  Bamelsson 278. 

Xenophontea.     Scripsit  C.  Hude 280. 

Spicilegium  Aristoteleum.     Scripsit  C.  Hude 281. 

En  rettelse.     Kr.  Nyrop 282. 

Nogle  Bemærkninger  om  Dr.  Bobertags  Kommentar  til  Grimmels- 
hausens    Simplicissimus     i    Kurschners    „Deutsche    National- 

Litteratur"  (Bind  XXXIII  og  XXXIV).     Af  Chr.  Haunstrup  .  286. 


Anmeldelser. 

Side 

Fr.  Weilbach,  Græsk  Formlære.    Kbh.  1889.    Af  K.  Hude  ....  217. 

J.  Aars,  Græsk  litteraturhistorie.     Kristiania  1889      Af  samme.    .  221. 

J.  M.  Secher,    Hovedpunkter    af     den     græske    Literaturhistorie. 

Kbh.  1890.     Af  samme 222. 

C.  H.  Rafn,    Hovedpunkter    af   den    latinske    Literaturs    Historie. 

Kbh.  1890,     Af  samme 224. 

K.  K-.son  Siljestrand,    Ordbojningen    i    Våstra annalagen,    I.      Lin- 

koping  1870.    Af  E.  Wadstein 226. 

Bacine,  Les  plaideurs,  with  introduction  and  notes  by  E.  G.  W. 
Braunholtz.  Cambridge  1890.  —  Moliére,  Les  précieuses 
ridicules,  with  iutrod.  and  notes  by  Braunholtz.  Ibd.  1890.  — 
Af  Kr.  Nyrop 233. 

Bemærkninger  til  Perikles'  Epitafios  (Thuk.  II,  35—46).  (Thu- 
cydide,  texte  grec  etc.  par  A.  Croiset.  Paris  1886.  —  Thucydidis 
libri  octo,  explan.  E.  F.  Poppius,  ed.  d^,  quam  auxit  et 
emendavit  I.  M.  Stakl.,  I,  2.  Lips.  1889.  —  Thucydides  erklårt 
von  J.  Classen,  II,  4te  Aufl.  besorgt  von  I.  Steup.  Berlin 
1889.)    Af  K.  Hude 237. 

O.  Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.  1.  række,  Med  en 
indledning:  Fremskridt  i  sproget.  Kbh.  1891.  Af  Herman 
Møller 292. 

A.  Torp,  Den  græske  Nominalflexion  sammenlignende  fremstillet  i 

sine  Hovedtræk.     Christiania  1890.     Af  Holger  Pedersen  .    .    .   317. 

L.  Larsson,  Ordforrådet  i  de  ålsta  islånska  handskrifterna.    Lund 

1891.    Af  Finnur  Jonsson 320. 


Nekrolog.     V.  Trenckner.    Af  V.  F. 256. 


Alfabetisk  fortegnelse 


behandlede   steder   af  forfattere   og  texter. 


(Steder,   der  kun  ere  auførte  som  exempler  i  grammatiske,    lexikalske 
historiske  eller  antikvariske  undersøgelser,  medtages  ej.) 


Side 

Aristoteles  'A9t]vaCwv 

noXitiia  passim  248 — 255. 
—  —         —       281—282. 

Chancer  Knightes  Tale  950.  306. 
Mystére  de  St.  Laurent  5639. .  282. 
Pausanias  V,  24,  3  ....  278. 
PI  au  tus,  Mosteli.  I,  1,10.   .  255. 

—  —    111,1,54(570)  — 
Roman  de  la  Rose  4910  ff.  .   .   200. 

—  —         6657  ff.  .    201  ff. 
Thukydid  II,  4,  6;  11,  7  .    .   172. 

—  II,  12,  4 173. 

—  II,  15,  3;  25,  5.    .   174. 

—  II,  35,  1.  2.    .    .    .  238. 

—  II,  36,  1.  2.4.    .   .  239. 

—  II,  37,  1.  2.   .    .    .  240. 

—  II,  38,  1;  39,  1.    .    — 

—  II,  39,2.3.4;  40,1  241. 

—  II,  40,  2.    .    .   174.242. 

—  II,  40,  3.4;  41,  1.    — 

—  II,  41,  3.4;  42,  2.  243. 

—  II,  42,  4  .    .    .   174.  — 

—  II,  43,  1 .    .    .   175.  244. 

—  II,  43,  2-6;  44,  1  .  245. 

—  II,  44,  2  .    .    .  175.  246. 

—  .       II,  45,  1;  46,  1.2.  247. 

—  II,  48,  3;  67,  3.    .   175. 


Thukydid  II,  87,  3;  89,  9;  102, 

5 

i  —  VI,  6,  2;  7,4;  9,3 

'  —  VI,  34,  5;  38,  4    . 

;  —  VI,  63,  2;  65,3.    . 

—  VI,  69,  3 ;  86,  5  ;  88, 


Side 

176. 
160. 

161. 
162. 

163. 


—  VI,  90,4;  91,7.    . 

—  VI,  97,  5;  101,  1  . 

—  VU,  19,4;  25,1.    . 

—  VII,  30,  2;  44,  1.    . 

—  VII,  53, 2;  69, 2;  73, 2 

—  VII,  75,  3;  81,  4.5; 

86,  3 

—  VIII,  4;  5,  3.    .    .    . 

—  VIII,33,4;  37,2;  41,1 

—  VIII,42,1;  46,3;  48,4 

—  VIII,51,2;  53,1;  58,7 

—  VIII,  62,1;  76,  6.    . 

—  VIII,81,3;  84,2;  86,9 

—  VIII,  92,  9 

—  VIII,  95,  4;    99    in.; 

104,  4 

Xen  ophon  Hellen.  I,  7,  8.    . 

—  —       I,  7, 29. 33 

—  —     II,  3,  16  . 

—  —    11,3,27.50 


164. 


165. 
166. 

168. 
169. 

170. 

171. 

172. 
280. 


Rettelse: 

s.  99  1.  6  f.  n.  umuligt  læs:  muligt 


Allegorien  i  den  græske  Religion. 

Af  s.  L  Tuxen. 


En  Allegori  er  et  Kunstprodukt,  en  Forbindelse  af  en 
Form  og  et  Indhold,  som  ikke  dække  hinanden,  idet  hin 
ikke  umiddelbart  udtrykker  dette,  saa  at  Foreningen  først 
er  kommen  istand  gjennem  en  Fantasi,  der  vilkaarlig  for- 
binder, hvad  der  ikke  hører  naturlig  sammen.  Psykologisk 
set  bliver  Allegorien  da  en  Dobbeltforestilling,  en 
Forestilling ,  der  indeholder  en  Dualisme ,  nemlig  mellem 
Gjenstanden  selv,  der  her  er  betegnet  som  Form,  og  det 
Indhold,  den  skal  være  Udtryk  for. 

Da  Allegorien  som  Kunstprodukt  først  og  fremmest  er 
et  psykologisk  Fænomen,  bliver  denne  Betegnelse  af  den 
som  Dobbeltforestilling  formentlig  den  eneste  fyldestgj ørende. 
Vi  bevæge  os  nemlig  stadig  imellem  og  benytte  Former, 
som  ikke  ere  adækvate  Udtryk  for  deres  Indhold ,  og 
dog  tale  vi  ingenlunde  her  om  Allegori,  fordi  Vanen  og 
Øvelse  har  smeltet  dem  sammen,  udvisket  hvert  Spor  af 
Dobbeltforestilling.  Saaledes  først  og  fremmest  i  Tale-  og 
Skriftsproget.  Siger  jeg  „Hus"  ,  da  er  denne  Lyd  ikke 
naturligt  Udtryk  for  den  Forestilling,  vi  ere  vante  til  at  for- 
binde med  den,  og  dog  er  her  ikke  Tale  om  nogen  Dobbelt- 
forestilling; thi  denne  forudsætter,  at  begge  Forestillinger 
ere  levende  i  Individet,  ikke  at  den  ene,   som  der,   opsluger 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     X.  1 


2  S.  L    Tuxen: 

deu  anden.  Det  samme  sker  overhovedet  allevegne,  hvor  vi 
søge  at  give  noget,  der  ikke  lader  sig  udtrykke  sanseligt,  en 
saadan  Betegnelse  af  rent  praktiske  Hensyn,  f.  Ex.  naar 
Mathematikerne  betegne  Uendeligheden  ved  et  liggende  Otte- 
tal. Lader  jeg  derimod  Stjærnehimlen  være  Udtryk  for 
Evigheden,  da  staa  de  to  Forestillinger  selvstændig  hver  for 
sig;  de  smelte  sammen  og  ere  dog  to.  Eller  bygger  jeg  et 
Tempel  for  „Retfærdigheden" ,  opsender  Bønner  og  Ofre  til 
den,  da  ere  her  to,  Begrebet  og  Personen,  i  samme  Fore- 
stilling, —  her  er  en  Allegori. 

Saadanne  allegoriserende  Forestillinger  træffe  vi  til  alle 
Tider  og  hos  alle  Mennesker,  omend  med  en  meget  for- 
skjellig  Karakter,  forsaavidt  Dobbeltheden  kan  staa  mere 
eller  mindre  klart  for  Bevidstheden,  og  de  have  deres  Mo- 
tiv først  og  fremmest  i  en  ejendommelig  Nydelse,  der 
ledsager  dem  overalt,  i  forskjellig  Grad  hos  forskjellige 
Mennesker. 

Hos  Barnet  ere  saadanne  Dobbeltforestillinger  særlig 
hyppige.  Ganske  naturligt!  Dets  Fortrolighed  med  Virkelig- 
heden er  endnu  saa  ringe,  at  det  har  let  ved  at  tumle  med 
Forestillingerne,  forbinde  det  modsatte,  uden  at  denne  Mod- 
sigelse, som  det  dog  stadig  maa  være  sig  bevidst,  kan 
genere  det  i  nogen  synderlig  Grad;  det  kan  da  langt  lettere 
end  den  voxne  give  sig  hen  til  hin  Nydelse. 

Saaledes  ogsaa  paa  de  ældste  Kulturtrin  i  Historien. 
Ligesom  Barnet  har  man  dér  en  Evne  til  mod  sit  bedre 
Vidende  at  forbinde  Forestillinger,  som  intet  have  med  hin- 
anden at  gjøre.  en  Evne  til  at  bilde  sig  ind,  at  det  er  virke- 
ligt, som  man,  hvis  man  lod  Tanken  drage  Konsekvenserne, 
hvad  man  dog  ikke  g,jør,  let  kunde  overbevise  sig  om  ikke 
kunde  være  virkeligt.  Heri  ligger  netop  den  Omstændighed, 
som  skiller  Barnets  Allegorier  fra  den  voxnes,  Oldtidens 
Folkeslags  fra  de  moderne  Tiders,  det,  der  gjør,  at,  hvad 
der  for  os  kun  er  en  Leg.  der  kan  begynde  og  høre  op, 
hvor  vi  selv  ville,  for  dem  kan  være  en  alvorlig  Sag,  der 
endog  udgjør  en  væsentlig  Del  af  de  gamle  Folks  religiøse 
Forestillinger,  idet  de  fremtræde  i  deres  religiøse  Ceremonier, 


Allegorien  i  den  græske  Relip;ion.  3 

i  deres  Fortællinger  om  Guderne  og  i  selve  disse  Guders 
Personligheder,  forsaavidt  de  ere  Personifikationer. 

Gjælder  dette  nu  ogsaa  den  græske  Religion ,  og  da  i 
hvilket  Omfang? 

Dette  Spørgsmaal  er,  som  bekjendt,.  ingenlunde  nyt; 
det  er  snarere  saa  gammelt,  at  det  kunde  synes  en  Tri- 
vialitet at  opkaste  det  paany.  Det  er  blevet  behandlet  fra 
Euhemerus's  Dage,  c.  300  Aar  f.  Chr. ,  indtil  vor  Tid  af  de 
betydeligste  Videnskabsmænd  og  atter  og  atter  besvaret 
derhen,  at  den  græske  Religion  i  det  væsentlige  liavde 
en  allegoriserende  Karakter,  at  altsaa  Myther  og  Personlig- 
heder ikke  maa  opfattes  ligefrem ,  med  den  Skjønhed  og  i 
den  Betydning,  som  naturlig  frembyder  sig ,  men  at  de 
danne  et  som  oftest  meget  lidt  gjennemskueligt  Dække  for 
fysiske,  moralske  eller,  i  den  saakaldte  Euhemerisme,  endog 
for  historiske  Sandheder.  Det  er  i  det  noget  større  den 
samme  videnskabelige  Betragtning,  vi  kjende  fra  Behand- 
lingen af  vore  egne  Forfædres  Religion,  gjennem  Finn  Mag- 
nusens astronomiske  eller  Grundtvigs  moralsk-religiøse,  — 
for  ikke  at  tale  om  Trautvetters  kemiske  Fortolkninger. 

Den  stærkt  ensidige  Tendens  i  denne  Retning ,  der, 
uden  virkelig  Støtte  i  de  overleverede  Kilder,  overalt 
vil  søge  efter  Mythernes  „dybere  Betydning" ,  en  Retning, 
der  er  repræsenteret  af  nogle  af  de  største  Navne  inden- 
for klassisk  Filologi,  har  dog  navnlig  i  de  sidste  halv- 
hundrede Aar  ogsaa  mødt  energisk  Protest  fra  forskjellige 
Sider,  saaledes  af  Heffter  i  hans  „Griechische  Mythologie",  af 
Limbourg-Brouwer  i  hans  „Mémoire  sur  l'explication  allé- 
gorique  de  la  mythologie  grecque" ,  ja  tildels  allerede  af 
K.  O.  Miiller  i  „Prolegomena  zu  einer  wissenschaftlichen 
Mythologie"  ,  der  udkom  1835.  —  Imidlertid  møde  vi  dog 
selv  hos  nyere  Mythologer  Paastande,  der  endog  gaa  meget 
stærkt  i  samme  Retning,  f.  Ex.  i  Welckers  og  Prellers  Ar- 
bejder, og  navnlig  kan  vel  selve  den  komparative  Mythologi 
ikke  siges  helt  fri  for  at  have  givet  Tendensen  ny  Vind  i 
Sejlene. 

At   der  i   det  hele  er  spildt  megen  Flid  og  megen  rent 

1* 


4  S.  L.  Tuxen: 

ud  ovorvældeiule  Skai'psindighed  paa  Studiet  af  græsk  My- 
thologi.  ville  vistnok  de  fleste  herhjemme  være  enige  om. 
Mangelen  synes  at  bestaa  i  en  for  stor  Tilbøjelighed  til  at 
betragte  Myther  og  Guder  som  noget  for  sig,  uden  til- 
strækkeligt Hensyn  til  den  tænkende  og  følende  Personlig- 
hed, der  staar  bagved,  i  en  Forglemmelse  af,  at  enhver 
dyberegaaende  historisk  Undersøgelse  tillige ,  eller  rettere 
sagt  først  og  fremmest,  er  en  psykologisk  Analyse.  Man 
har  behandlet  det  historiske  Fænomen,  som  enhver  Mythe 
eller  Gudepersonlighed  er,  snarere  som  et  Spejl  til  at  be- 
undre sin  egen  Dybsindighed  i,  end  som  en  Lodline  til  at 
udmaale  vedkommende  Tids  eller  Personligheds  aandelige 
Bund. 

Grunden  til  denne  saa  almindelige  Ensidighed  kan  med 
Rette  søges  forskjellige  Steder,  maaske  ikke  mindst  i  en  vis 
Mangel  paa  Aandsbøjelighed  hos  den  Nation,  der  har  leveret 
de  betydeligste  Bidrag  paa  dette  som  paa  alle  videnskabe- 
lige Feltei-.  Men  en  meget  væsentlig  Grund  eller  snarere 
en  stærk  Fristelse  har  sikkert  ogsaa  ligget  i,  at  de 
Kilder,  vi  besidde  paa  dette  Omraade,  maa  kaldes  for- 
holdsvis mangelfulde.  Skal  nemlig  Undersøgelsen  drives 
saaledes,  at  vi  ikke  ville  lade  os  nøje  med  at  høre 
Mytherne  fortalte  eller  Gudenavnene  opregnede,  men  vi  først 
og  fremmest  ville  vide,  hvad  var  ham  Hehtha ,  vide,  hvil- 
ket Værd  og  Betydning  disse  have  haft  for  hans  Tro  ,  og 
hvorledes  selve  denne  har  været  beskaffen,  da  indskrænkes 
Kildernes  Antal  betydelig.  Homer,  Hesiod,  Pindar,  Tragi- 
kerne ,  Aristophanes  og  Herodot  kunde  vel  synes  en  for- 
holdsvis stor  Eække  af  troentle  Forfattere,  men  af  dem 
staa  for  det  første  Pindar  og  navnlig  Euripides  i  Virke- 
ligheden Folketroen  saa  fjærnt  med  deres  rationaliserende 
Tendens,  at  vi  intet  tør  bygge  paa  dem,  og  dernæst  gjælder 
det  samme  om  dem  som  om  næsten  alle  de  andre,  at  deres 
Behandling  af  Myther  og  Guder  er  for  lidt  indgaaende  til, 
at  vi  saa  at  sige  kunne  komme  til  at  føle  dem  paa  Pulsen 
paa  dette  Omraade. 

Saameget  des  større  Betydning  har  det  da,  at  den  eller 
de  Forfattere,  som  efter  alles  Mening  have  staaet  Folketroen 


Allegorieu  i  den  græske  Religion.  5 

nærmest,  tillige  er  dem,  som  have  givet  os  det  dybeste  lod- 
blik i  deres  Opfattelse  af  Guderne  og  deres  Liv ,  nemlig 
Forfatterne  af  de  homeriske  Digte.  Det  er  næsten  ikke  for 
meget  sagt,  at  disse  Værker  staa  som  den  eneste  Kilde  for  en 
psykologisk-historisk  Analyse  af  den  græske  Religion;  i 
hvert  Fald  bliver  det  dem,  hvorfra  en  saadan  Undersøgelse 
raaa  gaa  ud  for  at  faa  et  nogenlunde  solidt  Støttepunkt, 
det  er  fra  dem,  vi  maa  slutte  os  til  den  Gudetro,  der  er 
gaaet  forud ,  i  dem,  vi  maa  hente  Lys  til  Forstaaelse  af  de 
spredte  Træk  og  spredte  Bemærkninger,  vi  træffe  hos  senere 
Forfattere. 

Det  er  da  dette,  den  følgende  Undersøgelse  har  sat  sig 
til  Maal :  at  efterspore,  hvorvidt  vi  i  selve  disse  Digte  kunne 
paavise  allegoriserende  Elementer  i  hin  Tids  Gudetro  ,  og 
hvilke  Slutninger  vi  dernæst  ud  fra  dem  kunne  drage  med 
Hensyn  til  den  forudgaaende  og  den  efterfølgende  Tid  paa 
dette  Omraade. 


Det  blev  ovenfor  fremhævet,  at  Allegorien  eller  Dobbelt- 
forestillingen i  et  Folks  Religion  kan  fremtræde  i  dets  reli- 
giøse Ceremonier,  i  dets  Myther  eller  Fortællinger  om  Gu- 
derne og  endelig  i  selve  disse  Gudepersonligheder. 

Hvad  den  homeriske  Kultus  angaar ,  da  træffe  vi 
unægtelig  her  ialtfald  Spor  af  en  Allegoriseren.  Allerede 
selve  Offerceremonien  maa  nemlig  oprindelig  hvile  paa  en 
Dobbeltforestilliug,  og  naar  det  omtales,  at  der  til  én  Gud 
ofres  et  sort,  til  en  anden  et  hvidt  Dyr,  til  én  Tyre,  til  en 
anden  Væddere,  saa  maa  ogsaa  dette  bero  paa  saadanne. 
Det  er  imidlertid  et  stort  Spørgsmaal,  om  dette  ogsaa  er 
andet  end  Spor,  om  Dobbeltforestillingen  her  har  været 
levende  endnu  paa  Digtenes  Tid.  I  hvert  Fald  have  de  kun 
spillet  en  meget  ringe  Rolle,  og  Spørgsmaalet  om  dem  be- 
svares aabenbart  bedst  ved  den  Belysning,  som  en  Betragt- 
ning af  den  hele  Gudetro  giver. 

Tilbage  staa  da  Mytherne  og  Guderne.  Nærmere  be- 
tragtet   er  dette   dog  kun  ét,   ikke  to  Spørgsmaal;    thi  My- 


6  s.  L.    Tuxen: 

tlierne  kunne  dog  ikke  godt  være  Allegorier,  dersom  ikke 
de  Personligheder,  der  optræde  i  dem,  ere  det,  lige  saa  lidt 
som  det  omvendte  kan  tænkes:  sker  nemlig  dette  sidste,  da 
ophører  Dobbeltforestillngen  og  dermed  Allegorien  med  det 
samme. 

Spørgsmaalet  om  Allegorien  i  den  homeriske  Mythologi 
kan  da  føres  tilbage  til  dette:  Hvorvidt  har  der  i  Tidens 
troende  Opfattelse  af  sine  Guder  været  Dobbeltforestillinger 
virksomme,  have  de  været  Personifikationer?  Eller: 
Forudsat,  at  der  optræder  allegoriske  Personligheder,  Per- 
sonifikationer, i  de  homeriske  Digte,  have  disse  da  været 
Gjenstand  for  Tro? 


I. 

At  der  forekommer  Personifikationer  i  de  homeriske 
Digte,  og  at  saadanne  endog  have  kunnet  være  Gjenstand  for 
Tilbedelse  paa  deres  Tid,  kan  ikke  godt  betvivles.  Det 
fremgaar  tilstrækkelig  af  det  Sted  i  lliadens  3die  Sang; 
hvor  der  ofres  Lam  bl.  a.  ogsaa  til  „Jorden" ,  ligesom  af 
den  Edsformel ,  som  forekommer  én  Gang  i  hvert  af 
Digtene: 

iatco   vi'V   to^e   yaiu   •/.al   ovQuvbg   ei'^i?   vneQ&tv^) 

Og  enkelte  andre  lignende  Steder.  Det  forudsættes  der,  at  Jor- 
den og  Himlen  ere  fornemmende  Væsener,  og  deres  virkelige  Til- 
værelse som  saadanne  maa  have  været  Gjenstand  for  Digterens 
alvorlige  Tro.  omend  det  unægtelig  forsaavidt  maa  kaldes 
en  temmelig  fattig  Tro.  som  den  personlige  Side  her  over- 
hovedet kun  kommer  frem  gjennem  hin  Forudsætning.  Lige 
saa  sikkert  er  det  imidlertid,  at  vi  i  disse  Digte  træffe 
Personifikationer,  der  maa  have  været  mere  eller  mindre 
øjeblikkelige  Fostre  af  en  legende  Fantasi,  hvor  det  altsaa 
ikke,  som  hist,  kan  have  været  Digteren  fuldt  Alvor  med 
Personifikationen  som  et  existerende  Væsen. 


1)  II.  XV,  ab     Od.  V,  184. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  7 

Spørgsmaalet  maa  da  komme  til  at  dreje  sig  om,  hvor- 
vidt den  homeriske  Tids  Gudetro  som  saadan  kun  har  kjendt 
Personitikationen  i  hin  temmelig  afblegede  Form,  kun  har 
kjendt  Gudepersonitikationer  som  hine  Quasi- Væsener,  der 
aabenbart  kun  toges  frem  ved  særlig  højtidelige  Lejlig- 
heder ,  eller  om  Personifikationen  har  spillet  en  større 
Rolle  i  Tidens  religiøse  Forestillinger  som  Gjenstand  for 
virkelig  Tro,  —  det  drejer  sig,  kort  sagt,  om,  hvor  vi  i  de 
homeriske  Personifikationers  Række  skulle  sætte  Grænsen 
mellem  de  religiøse  og  de  rent  poetiske  Allegorier. 

Dette  Spørgsmaal  lader  sig  ikke  besvare  ved  simpelt- 
hen at  henvise  til,  hvilke  af  disse  Personifikationer  der  dyr- 
kes, hvilke  ikke.  Thi  for  det  første  giver  Homer  os  idet- 
hele  kun  sparsomme  Oplysninger  om  dette  Punkt ,  ogsaa 
hvad  selve  de  store  olympiske  Guder  angaar,  saa  at  vi 
intet  tør  slutte  af  hans  Tavshed,  Men  dernæst  er  det  her 
Opgaven  at  paavise ,  i  hvilket  Omfang  den  homeriske  Reli- 
gion har  rummet  allegoriske  Forestillinger;  det  er  derfor 
Spørgsmaalet  om  hans  Tro  paa  disse  Væseners  Existens, 
der  maa  komme  i  første  Række ,  Spørgsmaalet  om  hans 
Inderlighedsforhold  til  dem  gjenuem  en  Dyrkelse  kan  først 
komme  i  anden. 

Der  bliver  da  formentlig  ingen  anden  Vej  at  gaa  end 
at  forfølge  Personifikationen  opefter,  fra  dens  første  Be- 
gyndelse, hvor  dens  rent  poetiske  Karakter  er  uomtvistelig, 
for  saaledes  at  se,  om  hin  Grænse  vil  frembyde  sig  af  sig 
selv  paa  et  eller  andet  Punkt  i  Rækken, 

Fra  de  rent  sproglige  Personifikationer  kunne  vi  her  se 
helt  bort.  Ligesom  i  alle  andre  Sprog  findes  der  ogsaa  i 
det  homeriske  saadanne,  der  ved  helt  at  være  blevne  op- 
tagne i  det  daglige  Sprog  have  tabt  deres  Betydning  som 
Dobbeltforestilling  for  Bevidstheden,  og  derfor  som  Per- 
sonifikationer maa  erklæres  „døde  og  magtesløse  at  være"; 
de  have  mistet  al  psykologisk  Interesse.  Overgangen  fra 
dem  til  de  poetiske  dannes  da  af  endel  Udtryk ,  som  dels 
vistnok  have  tilhørt  Tidens  almindelige  poetiske  Sprog,  dels 
vel  skyldes  Digteren   selv,    men   dog   ogsaa    tabe    meget    af 


Q  S.  L.  Tuxen: 

deres  Friskhed  ved  den  forholdsvis  hyppige  Brug,  hau  gjør 
af  dem.     Hermed  sigter  jeg  til   saadanne  Udtryk   som  vuna 

^aAoffffijs,    (itoj-ttt    no).éf'OV,    f^ijijo    i.ti}.(})%\     (tanlc   o/xifnlusrraa^     &avnrog 

tXka^is  0.  ligu.  Men  ved  Siden  af  dem  træflFe  vi  ogsaa  nogle 
Personifikationer,  der  i  høj  Grad  have  den  øjeblikkelige  Ind- 
skydelses og  poetiske  Inspirations  Karakter,  og  som  derfor 
ere  af  stort  Værd  i  rent-  æsthetisk  Henseende. 

Da  Poseidon  saaledes  i  Iliadens  13de  Sang  kjører  hen 
over  Havet,  hedder  det  om  dette  (v.  29): 

'j'rj&oavvi/  dé   &aXa(Tatt   SilaraTo; 

Asteropaios's  Lanse  fæstes  i  Jorden 

Xdaio^érii   ji'^ooc   åaai  ^)  ; 

Og  Pandaros's  Pil  farer  afsted: 

Da  Achilleus  har  ofret  tolv  troiske  Mænd  til  Ære  for 
den  døde  Patroklos.  siger  han  til  denne: 

Toig  otfia   crol  ndyrag  nv^  ia&iw     "EnxoQa   S'ov  ti 

altsaa  Ildeu  fortærer  og  den  sønderriver. 
Om  den  hungrige  Løve  hedder  det: 

en  Personifikation,  som  et  andet  Sted  føres  videre: 

ov  ^K^   Tt   (TTV-^e^Ji    inl   yttaxigi   v.vvtbqov   aXlo 
inlsTO,    i,T    éxélevasv   to   ^ivi^aaad^ni   uvaYntj). 

Alle  disse  Personifikationer  høre  hjemme  i  det  poe- 
tiske Billedsprog.  Det  er  Metaforer,  der  kun  adskille  sig 
fra  andre  ved,  at  Billedet  her  er  hentet  fra  Personlighedens 
Sfære.  Af  to  væsentlige  Grunde  kunne  de  intet  have  med 
Mythologien  at  gjøre,    dels   fordi  det  kun  er  en  enkelt  per- 


1)  II.  XXI,  168. 

2)  II.  IV,  126. 

3)  11.  XXIII,  182—3. 

4)  Od.  VI,  133. 

^)  Od.  VII,  216—17. 


Allegorieu  i  deu  græske  Religion.  9 

soulig  Egenskab,  der  her  tillægges  det  upersonlige:  de  have 
ikke  staaet  for  Digteren  som  hele  Personligheder,  dels  fordi 
disse  Personifikationer  efter  hele  deres  Karakter  at  dømme, 
selv  om  enkelte  af  dena  forekomme  paa  mere  end  ét  Sted' 
dog  aabenbart  have  en  rent  øjeblikkelig  og  foreløbig  Karakter. 

I  Modsætning  til  hine  „metaforiske"  Personifika- 
tioner kunne  vi  da  opstille  som  .en  almindelig  Betingelse 
for  de  „mythiske",  for  Personifikationer,  der  have  været 
Gjenstand  for  Tro.  at  de  virkelig  maa  have  staaet  for  Dig- 
teren som  hele  Personligheder.  Men  dette  er  dog  selv- 
følgelig meget  langt  fra  at  være  tilstrækkeligt.  At  tænke 
sig  et  Væsen,  der  paa  engang  er  personligt  og  upersonligt 
som  Gjenstand  for  Tro,  er  i  og  for  sig  saa  vanskeligt,  at 
der  maa  stærke  Grunde  til  for  at  overbevise  om,  at  det  har 
været  saa.  Nævnes  et  saadant  Væsen  kun  en  enkelt  Gang 
i  Forbigaaende,  er  Sandsynligheden  kun  meget  ringe,  selv 
om  hin  almindelige  Betingelse  er  tilstede,  ja  i  flere  Tilfælde 
maa  vi  endog  indrømme,  at  Personlighedsforestillingen  har 
været  saa  svag,  at  vi  trods  hint  maa  betragte  Personifika- 
tionens rent  metaforiske  Karakter  som  uomtvistelig.  Græn- 
sen bliver  saaledes  meget  flydende. 

Naar  det  i  Begyndelsen  af  Illadens  Ode  Sang  hedder: 

saa  har  dog  ikke  engang  Preller  fundet  Anledning  til  at 
nævne  en  tpis«  som  Gudinde  eller  „Dæmon"  i  sin  Mythologi, 
ligesom  Ordet  ogsaa,  vistnok  af  alle  Udgivere,  sættes  med 
lille  Begyndelsesbogstav.  Af  lignende  Art,  dog  med  lidt 
fyldigere  Personlighed,  er  oo-o-«  personificeret  paa  to  Steder 
som  HYYslog,  det  ene  endog  som  Jwi;  ayyeXog,  der  bringer  Bud 
og  stiller  Opfordringer^). 

Betydelig  fyldigere  bliver  Personlighedsforestillingen, 
omend  rigtignok  kun  indirekte,  naar  Begrebet  omtales  som 
billedlig  fremstillet.  Dette  er  Tilfældet  med  J4i.ui,, 
'l(oy.)i  og  Kv8oi/x6g^),  hver  paa  et  enkelt  Sted  og,  vel  at  mærke. 


1)  II.  II,  93.     Od.  XXIV,  413. 
2)- II.  V,  740.  XVlil,  535. 


10  s.  L.  Tuxen: 

udeii  at  vi  faa  Billedet  at  se,  altsaa  heller  ikke  have  nogen 
Sikkerhed  for,  at  Digteren  selv  har  sét  det.  Hvor  dette 
derimod  er  Tilfældet,  ere  vi  selvfølgelig  naaede  betydelig 
videre  frem,  selv  om  Skildringen  er  eukeltstaaende,  og  Per- 
sonifikationens metaforiske  Karakter  derfor  i  høj  Grad  sand- 
synlig. —  Kun  en  enkelt  Gang  i  hvert  af  Digtene  nævnes 
AiiTu,  og  det  tilmed  i  to  ganske  enslydende  Vers,  men  til 
Gjengjæld  under  den  bestemte  Forestilling  af  en  Kvinde, 
som  ved  Fødselen  tilspinder  Mennesket  dets  fremtidige 
Skæbne^).  —  (lanske  enestaaende,  men  saa  rigtignok  ogsaa 
mere  udført  er  Skildringen  af -/tTw/^);  de  ere  halte,  rynkede 
og  skelende  Kvinder  ,  der  følge  efter  -/d^  og  søge  at  gjøre 
godt  igjen,  hvor  han  har  fundet  Lejlighed  til  at  gjøre 
Ulykker.  De  kaldes  endog  Jiog  -/.uv^ai  utyidoio ,  og  dette 
kunde  friste  til  at  opfatte  dem  som  virkelig  mythiske  Per- 
sonifikationer, hvis  ikke  selve  Karakteristiken  talte  derimod, 
idet  den  er  afpasset  efter  Fortællingens  Krav  og  kun  pas- 
ser til  Bønner  af  denne  Art,  nemlig  Agamemnons  Bøn  til 
Achilleus  efter  hans  forudgaaende  „Forblindelse"  ,  ligesom 
den,  som  sagt,  ogsaa  kun  findes  paa  dette  Sted.  Det  er  da 
kun  Personlighedskarakteristiken,  der  hæver  disse  Personifika- 
tioner over  de  rent  metaforiske ;  det  er  Digteren  i  det  enkelte 
Øjeblik  poetisk  sét  Alvor  med  dem,  men  ogsaa  kun  poe- 
tisk sét.  —  For  at  dette  kan  være  Tilfældet,  er  det  for- 
øvrigt ikke  engang  nødvendigt,  at  der  gives  en  saadan  Ka- 
rakteristik; denne  kan  nemlig  erstattes  ved,  at  vedkommende 
Personifikation  optræder  som  virksom  handlende  eller  talende 
Personlighed,  uden  derfor  at  ophøre  med  at  være  Personifika- 
tion. Dette  er  Tilfældet  med  "Ove« ^jo  c.  hvem  Zeus  i  Illadens 
2den  Sang  tiltaler  og  sender  som  Bud  til  Agamemnon.  Der 
er  her  vistnok  kun  Tale  om  en  PersoniHkatiou ,  der  hviler 
paa  en  øjeblikkelig,  poetisk,  forøvrigt  meget  naturlig  Fiktion, 
men  det  bør  dog  bemærkes,  at  den  forekommer  endnu  et 
Sted,  i  den  saa  omtvistede  24de  Sang  af  Odysseen  (v.  12), 
og  der  tales  her  tilmed   om   et  Si^fjioc  'Ovelgwr,    der    har    sin 


1)  11.  XX,  127  f.     Od.  Vil,  197  f. 

2)  11.  IX,  502  ff. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  1 1 

Bolig  yderst  mod  Vest.  Idethele  maa  det  fremhæves,  at  et 
Argumeut,  støttet  paa  disse  Personifikationers  sjældne  Fore- 
komst, selvfølgelig  kun  har  absolut  Beviskraft,  forsaavidt  det 
afstikker  Grænserne  for  vor  Viden  om  den  homeriske  Tids 
Opfattelse;  over  for  denne  kan  det  kun  tjene  til  at  antyde 
det  sandsynlige  Forhold. 

I  Modsætning  til  de  hidtil  omtalte  Personifikationer  er 
der  da  ogsaa  to ,  som  forekomme  meget  hyppig ,  men  som 
ikke  desto  mindre  næppe  have  slaaet  dybere  Rødder  i  Digte- 
rens Forestilling  end  hine.  Den  ene  er  Mol^a,  der  et  Sted  ^) 
endog  nævnes  som  en  Flerhed  af  Kvinder,  som  bestemme 
Menneskets  Skæbne;  et  andet  Sted  i  samme  Sang  gives  der 
fremdeles  en  personificerende  Skildring  af  den ,  men  med 
ganske  de  samme  Ord  som  de,  hvormed  den  ovenfor  om- 
talte Alau  er  fremstillet ,  og  endelig  forekommer  Ordet 
mange  Steder  i  begge  Digte  med  personificerende  Prædi- 
kater. Undersøger  man  imidlertid  disse  nærmere,  viser  det 
sig,  at  de  aldeles  ikke  lade  sig  forene  med  hin  Tanke  om 
de  spindende  Kvinder;  her  hedder  det  nemlig  /.lolf^a  xujéla^e, 
■Aur8néi)7,ae ,  y.u&aiQei  O.  ligu.  Digterens  Opfattelse  at  denne 
Personifikation  har  da  været  i  høj  Grad  springende,  og  der- 
med er  ogsaa  Sandsynligheden  for  dens  rent  poetiske  Ka- 
rakter givet. 

Den  anden  er  Klgeg.  Her  er  Skildringen  ganske  vist 
ikke  springende;  som  denne  er  givet  under  Beskrivelsen  af 
Achilleus's  Skjold,  hvor  Kl,Qeg  ere  fremstillede,  iførte  blodige 
Kapper  og  slæbende  Ligene  og  de  halvdøde  i  Slaget  ved 
Fødderne ,  saaledes  vil  den  ogsaa  kunne  passe  med  de 
staaende  Vendinger,    der  forekomme   flere  Gange   i  Illaden: 

ttVTuv  xJ/^tg  t^av  S^avonoio  (ps^ovaui.  xjj^e,  "/ocq  iiyov  (atToy)  jxélavog 
&(evcaoio,  xiiQ  iåu/uaae  osv.,  —  men  til  Gjeugjæld  have  disse 
Udtryk  en  saa  afgjort  metaforisk  Karakter,  at  man  ikke  let 
overbeviser  sig  om ,  at  hin  Skildring  er  andet  end  en 
malende,  videre  Udførelse  i  samme  Retning. 

At  det  upersonlige  Element  gjør  sig  stærkt  gjældeude 
1  en  Personifikation,  i  den  Grad,   at   den  personlige  Karak- 

1)  II,  XXIV,  49. 


12  S.  L.  Tuxeu: 

ter  kun  er  antydet  eller  givet  glimtvis,  er  selvfølgelig  i  og 
for  sig  ganske  i  sin  Orden.  Men  noget  andet  er,  naar 
denne  Personifikation  ikke  længer  er  en  Fantasi  eller  Tanke- 
leg, men  derimod  skal  være  Gjenstand  for  Tro.  Allerede 
hos  Barnet,  for  hvem  Legen  er  Alvor,  en  Trossag,  om  man 
vil.  viser  det  sig  derfor  ogsaa,  at  det  ikke  er  en  Blomst, 
et  Æble,  et  sammensat  Legetøj  eller  en  anden  interessant 
Gjenstand,  der  egner  sig  til  at  sætte  dets  Personitikations- 
trang  i  Bevægelse,  det  skal  tværtimod  helst  være  en  Pind, 
en  Sten,  dets  Skammel,  —  jo  simplere  des  bedre.  Saa 
primitivt  kan  Forholdet  næppe  være  i  de  allegoriserende 
Religioner;  det  upersonlige  kan  og  maa  her  have  en  virke- 
lig Vægt,  men  til  Gjengjæld  maa  det  ogsaa  ventes,  at  den 
personlige  Side  gjør  sig  gjældeude  i  tilsvarende  Grad,  hvis 
vi  da  skulle  kunne  forstaa,  at  der  virkelig  kan  være  Tale 
om  Tro. 

Det  er  da  netop  dette,  der  er  det  betegnende  for  alle 
de  hidtil  omtalte  homeriske  Personifikationer,  at  den  uper- 
sonlige Side  er  den  afgjort  overgribende ,  den  personlige 
mere  eller  mindre  svagt  anslaaet,  og  at  selve  Personifika- 
tionen kun  fremtræder  isoleret,  altsaa  synes  meget  langt  fra 
at  være  noget  fastslaaet.  I  saa  Henseende  vil  det  vise  sig, 
at  alle  de  andre  Personifikationer  hos  Homer  adskille  sig 
betydelig  fra  de  nævnte,  og  det  Spørgsmaal  vil  da  nu  natur- 
lig melde  sig,  om  det  da  ikke  netop  er  her,  vi  skulle  sætte 
Grænsen  mellem,  hvad  der  hører  hjemme  udenfor,  hvad 
indenfor  det  homeriske  Pantheon. 

Til  at  besvare  dette  Spørgsmaal  benægtende,  til  at  paa- 
vise,  at  det  ialtfald  ikke  er  her.  der  har  været  en  saadan 
Kløft  i  Digterens  Opfattelse,  vil  det  være  tilstrækkeligt,  om 
det  skulde  vise  sig,  at  en  Personifikation  paa  engang  har 
hin  metaforiske  Karakter  endog  i  særlig  høj  Grad  og  til- 
lige fremtræder  som  fastslaaet  Personlighed.  En  saadan 
træffe  vi  i  Personifikationen  "£91  c.  Denne  forekommer  ikke 
mindre  end  7  Gange  i  Iliaden.  Den  er  afbildet  paa  Athenes 
Skjold  (V,  740)  og  paa  Achilleus's  (XVIII,  535),  dog  uden  at 
være  karakteriseret  noget  af  Stederne.  I  Ilte  Sang  udsendes 
den  af  Zeus,  da  Kampen  skal  til  at  begynde  (v.  3  fi".),    be- 


Allegorien  i  den  græske  Reliorion.  13 

tegnes  som  n^ynUij  og  har  Krigstegnet  i  Hænderne;  i  20de 
Sang  betegnes  den  som  xQceTBQi]  og  Inoaaoog ,  idet  den  op- 
hidser til  Kamp  sammen  med  Athene  (v.  48),  ligesom  i  5te 
Sang  V.  518  sammen  med  Åres ,  men  kaldes  her  a/^wzor 
IAe/.ittvlu.  I  Forbindelse  med  denne  Gud  optræder  den  end- 
videre i  4de  Sang  v.  440  ff. ,  karakteriseres  her  med  det 
samme  Participium,  men  kaldes  tillige  "Aqeos  nrfiQOiforoio  xa- 
<njvi\xri  étttQij  tb.  Som  man  ser,  fremtræder  da  denne  Per- 
sonifikation i  en  Række  af  Steder  som  hel  Personlighed, 
tilmed  paa  flere  af  dem  i  nøje  Forhold  til  og  Forening  med 
to  af  de  olympiske  Guder.  Allerede  dette  maa  stille  den 
højt  over  alle  de  hidtil  omtalte  Personifikationer;  men  saa 
finde  vi  den  endelig  et  Sted  omtalt  paa  en  Maade,  der 
skulde  synes  at  give  et  afgjørende  Svar  paa  vort  Spørgs- 
maal,  ialtfald  for  dens  Vedkommende.  Det  hedder  nemlig  i 
Ilte  Sang  v.  73—75: 

.   .   .  ''Egic   8'    ag'    l';^ai^e    nolvcTovog   elaogocoan 
oi'rj  'j'ttQ   Qtt  &ebjv   nuqBTVYX'^ve  fittQvafuévoKnv. 
ol   8'u).Xoi    ov   a^iv   nuqeaav   &eo',   nXlu   fxrjkot. 
(Tcpoiffiv   évl  ^BYnQOLGL   xn&Biajo,    ii'/i   éxdatca 
dc'fiain   xni.ce   tstvxto   xmit   nTt'/ctc    Ovlvfinoio. 

^'Egic  omtales  da  her  ganske  som  en  Gud,  fuldstændig 
sideordnet  med  Olympierne  ,  næsten  som  om  ogsaa  den 
tænktes  at  have  sin  Bolig  paa  „Olympens  Kløfter". 
Det  vil  da  nu,  ved  Siden  at  alt  dette,  have  sin  særlige 
Interesse  at  faa  at  vide,  hvorledes  Digteren  egentlig  har 
tænkt  sig  denne  guddommelige  Personlighed.  Karakteri- 
stiken  findes  kun  et  enkelt  Sted,  nemlig  det  allerede  om- 
talte i  4de  Sang,  hvor  den  kaldes  Åres's  Søster  og  Ven- 
inde, og  lyder  saaledes: 

i]t    oA/j'T/   fitv   ngonrt   xoQvacTBTCti,   nxnuQ   Bnsnn 
ovQctvoi   éax\Qi^B   xåqtj    xnl   tnl   x&ovl   ^rtivsi. 

Det  ejendommelige  ved  denne  Skildring  er,  at  den  har  en 
saa  metaforisk  Karakter  som  kun  de  færreste  af  de  hidtil 
omtalte  Personifikationer,  idet  det  upersonlige  trænger  sig 
saa  stærkt  frem.  at  selve  den  klare  Personlighed  fuldstændig 


14  S.  L.  Tuxen: 

forflygtiges;  Begrebsforestillingen  er  her  saa  levende  oppe  i 
Digteren,  at  det  ikke  er  godt  at  tænke  sig,  livorledes  lian  i  samme 
Øjeblik  kan  have  Forestillingen  om  den  som  en  personlig 
Gud,  der  handler  Haancl  i  Haand  med  sin  Ven  og  Broder 
Åres,  saa  meget  mere  som  hin  Skildring  meget  minder  om 
en  anden .  der  gives  af  Iqic  og  /o/oc  som  rent  abstrakte  Be- 
greber : 

rai^Qon'   f'v   (Tti,&eiT(Tir   (ié^eTni   ?'i'ts   xnnvt'i:  *). 

Man  nødes  da  til  at  indrømme,  at  det  maa  staa  som 
noget  meget  tvivlsomt,  om  den  homeriske  Tid  virkelig  har 
troet  paa  Tilværelsen  af  en  Gudinde  "Equ,  og  Resultatet 
bliver  da,  at  vi  fremdeles  maa  fortsætte  vor  Søgen  efter  de 
mythiske  Personifikationer.  "Eqi/s  Karakter  viser  ialtfald,  at 
her  kan  Grænsen  ikke  ligge.  Thi  enten  har  en  i  saa  høj 
Grad  metaforisk  Personifikation  kunnet  være  Gjenstand 
for  Tro  paa  Homers  Tid,  og  der  er  da  ingen  Grund  til  at 
exkludere  de  tidligere  nævnte,  eller  ogsaa  er  det,  at  en  Per- 
sonifikation kaldes  „Ciud"  og  atter  og  atter  nævnes  som 
Personlighed  ikke  tilstrækkeligt  Vidnesbyrd  for,  at  Digteren 
har  troet  paa  dens  Existens. 

Bestemme  vi  os  imidlertid  til  at  rykke  Eris  ned  i  de 
metaforiske  Personifikationers  Klasse,  og  opgive  vi  dermed 
at  betragte  Betegnelsen  „Gud"  og  Personifikationens  Hyppig- 
hed som  Kriterium  for  dens  mythiske  Karakter,  saa  møder 
der  os  nu  en  ny  Ejendommelighed,  som  ved  første  Øjekast 
kunde  synes  at  afgive  et  solidere  Grundlag  for  Inddelingen. 
Det,  der  maatte  gjøre  os  særlig  skeptiske  overfor  Eris,  var 
jo,  at  det  upersonlige  Begrebselement  i  Personifikationen 
gjorde  sig  gjældende  paa  en  saa  overgribende  Maade.  Det 
vil  nu  vise  sig,  at  med  alle  de  homeriske  Personifikationer, 
vi  endnu  have  at  omtale,  forholder  det  sig  lige  omvendt. 
Her  er  det  nemlig  tværtimod  den  personlige  Side,  som 
trænger  sig  frem  paa  en  Maade ,  der  ofte  maa  synes  at 
være  fuldstændig  ødelæggende  for  Personifikationen  selv, 
idet    Begrebssiden    hos    enkelte    af    dem    endog    kun    synes 

')  II.  XVITI,  110 


Alle}j;orien  i  den  gjræske  Religion.  15 

repræsenteret  ved  Benævnelsen,  Dobbeltforestillingen  altsaa 
saagodtsom  helt  er  forsvundet.  En  nærmere  Betragtning 
af  dem  vil  dog  snart  vise  ,  at  det  heller  ikke  er  her  ,  vi 
kunne  sætte  nogen  afgjørende  Grænse.  Dette  ligger  frem- 
for alt  i  det  nøje,  ja  sidestillede  Furhold,  hvori  de,  som  vi 
nu  skulle  se,  træde  til  flere  af  hine  metaforiske  Personifika- 
tioner. 

Paa  det  Sted  i  Iliaden ,  hvor  Eris  karakteriseres  som 
anført,  nævnes  saaledes  i  nøjeste  Forbindelse  med  den  to 
andre,  særlig  spinkle  Personifikationer,  nemlig  Jelftoc  og 
øo^oc;  de  ere  her  Deltagere  i  Kampen,  sammen  med  Athene, 
Åres  og  Eris.  I  Ilte  Sang  v.  37  nævnes  de  fremdeles  som 
afbildede  paa  Agamemnons  Skjold,  og  endelig  omtales  fiw^oc 
i  13de  Sang  (v.  299  &.)  som  Åres's  Ledsager  og  kaldes  her 
tillige  hans  (plkog  vlot:  x^arg^oc  xctl  uTnij^ifi.  Dette  er  alt,  hvad 
der  er  givet  om  disse  som  Personifikationer,  og  man  skulde 
da  synes  i  særlig  Grad  at  være  berettiget  til  at  henføre 
dem  blandt  de  metaforiske.  Men  i  15de  Sang  møde  vi  dem 
i  en  helt  ny  Skikkelse;  det  er  nemlig  her  dem,  hvem  det 
bliver  befalet  at  spænde  Hestene  for  Åres's  Vogn  ^).  Af  det 
upersonlige  er  der  her  kun  det  tilbage,  at  det  just  er 
Åres's  Heste,  de  forspænde.  Heraf  kan  der  sluttes,  at 
disse  Væsener  paa  de  anførte  Steder  dog  maa  have  haft 
en  mere  levende  Skikkelse  for  Digteren  ,  end  man  af  hint 
vilde  være  tilbøjelig  til  at  antage.  Men  man  ser  tillige  et 
ejendommeligt  Spring  i  hans  Fantasi,  fra  det  personificerede 
til  det  rent  personlige,  et  Spring,  der  ganske  vist  her  ikke 
er  saa  helt  ufatteligt,  —  vi  skulle  senere  se  nogle  af  en 
ganske  anden  Dimension  — ,  men  dog  et  Spring:  fra  Fryg- 
tens og  Rædselens  Begreb  naar  man  ikke  let  til  Stald- 
knægtens. Efter  det  nøje  Forhold,  hvori  disse  Personifika- 
tioner staa  til  Eris,  maa  man  nu  naturlig  føle  det  som  en 
ren  Tilfældighed,  at  ikke  ogsaa  denne  er  taget  med  eller 
ved  en  anden  Lejlighed  kommer  i  en  lignende  Situation; 
nogen  Kløft  mellem  dem  har  der  sikkert  ikke  været.  Og 
dette  Indtryk  vil  forhøjes  ,    naar    man    ser    hen    paa    andre 

')  II.  XV,  119  fi. 


16  S.  L.  Tuxen: 

Personifikationer,  der  have  den  samme  Skæbne,  at  gaa  over 
til  at  blive  rene  Personligheder. 

Det  er  allerede  omtalt,  hvorledes  Am«  personificeres  i 
9de  Sang  af  Iliaden ;  men  denne  Personifikation  er  her  ikke 
blot  sidestillet  med  en  anden,  ^!/1t>,,  men  i  selve  Skildringen 
knyttet  saa  nøje  til,  man  kunde  gjærne  sige,  vævet  ind  i 
den,  at  man  trygt  kan  paastaa,  at  de  i  Digterens  Fore- 
stilling her  maa  have  været  fuldstændig  sideordnede.  Af 
dem  nævnes  imidlertid  Xhm  ikke  mere  som  Personifikation, 
hverken  hos  Homer  eller,  saavidt  vides,  overhovedet  i  græsk 
Litteratur.  Derimod  skildres  '^tjj  igjen  som  Personifikation 
i  19de  Sang  v.  91 :  hun  er  her  -nQia^a  Jihc  ^'^vyrai,^ ,  ligesom 
hist  Uxni,  men  forøvrig  fremstilles  hun  her,  ganske  som  paa 
hint  Sted,  som  en  letfodet  Guddom,  der  skader  Menneskene; 
„hun  træder  ikke  paa  Jorden,"  hedder  det  tillige,  „men 
gaar  hen  over  Menneskenes  Hoveder."  Men  umiddelbart 
derefter  fortælles  Historien  om ,  hvorledes  hun  engang ,  i 
Anledning  af  Herakles's  Fødsel,  bedaarede  selve  Zeus.  Til 
Straf  griber  han  hende  ved  hendes  xecfnh]  XinngonXéxafiog, 
slynger  hende  ned  fra  Olymp  og  forbyder  hende  for  Frem- 
tiden Adgang  til  ,,01ympos  og  den  stjærnebesatte  Himmel." 
Atter  her  træffe  vi  da  Springet  fra  det  personificerede  til 
Personligheden,  og  atter  her  er  en  Personifikation,  Xlrn^,  som 
man  ellers  skulde  synes  med  Rette  at  kunne  betegne  som 
rent  metaforisk,  ved  sit  Forhold  til  "Atij  løftet  op  saa  at  sige 
i  selve  de  personlige  Guders  Kreds. 

Jet/ioe,  ih'i^oc  og  '^tn  have  saaledes  staaet  for  Digteren 
paa  engang  som  Personifikationer  og  som  Personligheder, 
uden  at  Modsætningen  dog  er  særlig  stor.  Det  samme 
gjælder  om  tre  andre,  nemlig  Øfo'«To^',  "VTri-oc  og  iVv^,  navn- 
lig for  den  førstes  og  den  sidstes  Vedkommende.  Hin 
forekommer  mange  Gange  i  Iliaden  som  metaforisk  Per- 
sonifikation, særlig  sammen  med  fiolga  i  Udtrykket:  tXXn^e 
jioQcpvQSog  ■d-nvmoq  nul  jlwIqci  x^wtoei/^  f.  Ex.  V,  83.  I  14de  Sang 
Sang  v.  231  nævnes  den  dernæst,  ganske  i  Forbigaaende,  som 
Broder  til  "Vtij'o?,  en  personificerende  Forestilling,  der  jo 
ligger  grumme   na-r;    og   endelig  giver   Zeus  i    Kide   Sang  ^) 


1)  454    G72.  082. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  17 

paa  Heras  Opfordring  Befaling  til,  at  eåvuTo?  og  "Ynvog  skulle 
bringe  Sarpedons  Lig  til  Lykien.  Da  Sarpedon  jo  allerede 
er  død ,  er  der  heller  ikke  for  ødvarog^s  Vedkommende  her 
nogen  egentlig  Personifikation,  men  Springet  er  unægtelig 
særlig  ringe. 

Noget  større  er  det  ved  ivr|.  Det  er  "Ynrog,  der  for- 
tæller Hera^),  hvorledes  Zeus  engang  havde  forfulgt  ham  i 
heftig  Forbitrelse.  Han  flygter  da  til  i\'t'|,  Sfiiixeigtt  d-ewv  xnl 
avdQ&v;  da  standsede  Zeus  Forfølgelsen,  thi  han  frygtede  for 
at  mishage  „den  hurtige  Nat". 

Hvad  endelig  "Ynvog  angaar,  saa  træffe  vi  denne  Per- 
sonifikation kun  paa  de  anførte  Steder  i  14de  og  16de  Sang 
af  Iliaden ;  men  hans  Optræden  paa  det  første  Sted  er  af 
Interesse  for  Forstaaelsen  af  den  omtalte  Personliggjørelse 
af  Personifikationerne.  Hera  ønsker  at  faa  Zeus  dysset  i 
Søvn ,  for  at  kunne  faa  frit  Spil  under  Kampen  mellem 
Achæer  og  Troer.  Hun  opsøger  da  "Ynvog,  træffer  ham  paa 
Lemnos  og  begynder  Underhandlingerne  med  ham.  Da  han 
ikke  synes  synderlig  villig  til  at  følge  hendes  Opfordring, 
lover  hun  ham  en  af  Kariterne  til  Hustru,  og  dette  virker. 
Han  sætter  sig  i  Skikkelse  af  en  Fugl  op  i  et  højt  Fyrre- 
træ paa  Idabjærget,  skjult  af  dets  Grene,  saa  at  Zeus  ikke 
kan  se  ham.  Da  Listen  er  lykkedes,  løber  han  som  Bud 
ned  til  Poseidon  for  at  underrette  ham  om  den  gunstige 
Situation : 


Zei'C,    i'nel   avToi   i^i    fiulaxhv   ne(jl   nwfx    éndkvxfja,  ^) 

—  det  manglede  blot,  at  han  skulde  sige  xnvov  istedetfor 
xw/xoi,  for  at  gjøre  Konfusionen  fuldstændig;  thi  "Ynvog  er  jo 
her  ikke  længer  vnvog,  Søvnen,  personificeret,  men  derimod 
et  Væsen ,  som  har  Magt  til  at  dysse  i  Søvn  uden  ved- 
kommendes Vidende  og  Villie,  selv  om  det  er  Guders  og 
Menneskers  Fader.      At    Digteren   imidlertid    ikke    selv    har 


O  II.  XIV,  259  f. 
2)  11.  XIV,  358—59. 

Nord.  tidskr.  f.  filol.    Ny  r»kke.    X. 


18  S.  li.  Tuxen: 

været  siij  denne  Modsigelse  bevidst,  derpaa  tyder  bl.  a.  det. 
at  han,  naivt  nok,  i  selve  denne  Fortælling  karakteriserer 
ham  som  vi,8vfiog,  —  det  Adjektiv,  han  almindelig  anvender 
om  vnvo?  som  Abstractura. 

Men  har  da  Homer  og  hans  Tid  virkelig  troet  paa  en 
Gud  „Søvn",  der  trykker  vore  Øjne  til  om  Aftenen?  Det 
synes  utroligt,  naar  han  dog  samtidig  anvender  det  samme 
Ord  atter  og  atter  rent  begrebsmæssigt^),  omend  netop 
dette  Exempel  har  vist  os  en  Naivitet  i  hans  Forestillinger 
paa  dette  Omraade,  der  foreløbig  kan  aabne  lovende  Ud- 
sigter til  en  Løsning  Maa  vi  imidlertid  opsætte  Besvarelsen 
af  dette  Spørgsmaal,  fordi  vi  endnu  savne  ethvert  reelt 
Støttepunkt,  saa  er  der  dog  noget  andet,  vi  kunne  fastslaa 
som  Resultat  af  den  foregaaende  Undersøgelse,  og  det  er, 
at,  har  han  troet  paa  en  saadan  Gud  „Søvn",  der  tillige  er 
Søvnens  Gud,  saa  har  han  ogsaa  troet  paa  en  Gud  „Død", 
der  begraver  de  døde,  paa  en  Gud  „Rædsel",  der  gjør 
Staldtjeneste,  paa  „Bønner",  der  have  Zeus  til  Fader,  paa 
en  Gud  „Tvedragt",  paa  Moira  og  Oneiros  og  Ossa,  —  kort 
sagt,  at  der,  psykologisk  set,  er  et  Baand,  som  omslynger 
alle  disse  Personifikationer,  personliggjorte  og  metaforiske, 
saa  uløseligt,  at  et  Brud  paa  det,  hvor  man  end  vilde  sætte 
det,  kun  kan  synes  vilkaarligt  og  urimeligt. 

Tager  man  da  dette  i  Betragtning,  saa  vil  det  letteste 
og  simpleste  Svar  paa  hint  Spørgsmaal  ganske  vist  blive,  at 
det  hele  kun  er  en  poetisk  Spøg  af  Digteren,  at  alle  disse 
Personifikationer  med  deres  Personliggjørelse  kun  er  en  slet 
og  ret  Fautasileg,  som  ikke  har  haft  nogen  alvorlig  Betyd- 
ning for  ham  eller  for  hans  Tid.  Rigtignok  vil  denne  An- 
tagelse have  til  Følge,  at  vi  ogsaa  maa  henvise  endel  Fore- 
stillinger og  Fortællinger,  som  angaa  selve  de  personlige 
Guder,  til  det  bevidste  Æventyrs  Verden,  f.  Ex.  selve  den 
lige  omtalte  Ej)isode  med  Hypnos,  noget,  der  altid  vil  have 
sin  Betænkelighed;  dernæst  have  vi  truiiet  enkelte  af  dem, 
nemlig  Ate,  Deimos  og  antydningsvis  ogsaa  Eris,  oppe  paa 
Olympos    blandt    hine  Guder ,    men    dette  Ophold    har    dog 


^)  f.  Ex.  i  Udtrykket:  netiixéxyto  vnvoi,     II.  II,  19. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  19 

haft  en  meget  temporær  og  tvivlsom  Karakter,  navnlig  for 
Ates  Vedkommende.  Vi  maa  da  gaa  videre  i  vor  Søgen 
efter  Guder  og  prøve,  om  det  ikke  netop  er  her,  ved  det 
snedækte  Olympens  Porte,  at  Grænseskjellet  findes  mellem 
Digterens  Spøg  og  hans  Alvor. 

Allerede  det  første  Indtryk,  vi  modtage,  naar  vi  nu 
endelig  betræde  selve  Olympen,  varsler  dog  ikke  godt  i 
denne  Retning.  Det  er  „Tidsskifterne",  der  aabne  Porten 
for  os,  og  komme  vi  indenfor,  se  vi  „Regnbuen"  fare  som 
Bud  fra  Himmel  til  Jord;  vi  se  „Ungdommen"  skjænke 
Nektar  for  de  andre  salige  og  „Retsordenen"  tage  Del  i 
Drikkelaget,  og  endelig  se  vi  „Skjønheden"  som  Hustru  til 
nslcoQ  ahjTov,  den  hinkende  Hefaistos. 

Men  man  vil  dog  meget  snart  blive  opmærksom  paa. 
at  det  forholder  sig  lidt  eget  med  disse  Personifikationer. 
Véd  første  Øjekast  ser  det  nemlig  ud,  som  om  her  den  per- 
sonlige Side  i  den  Grad  har  faaet  Overhaand  over  den 
upersonlige,  at  denne  saa  at  sige  helt  er  forsvundet. 

Hvad  saaledes  7^tc  angaar,  da  er  det  lige  netop,  vivide, 
at  Homer  har  kjendt  dette  Ord  som  Betegnelse  for  Regn- 
buen; det  forekommer  nemlig  kun  en  enkelt  Gang  i  Illaden, 
under  Beskrivelsen  af  Agamemnons  Skjold^).  Derimod  se 
vi  Gudinden  Iris  optræde  som  handlende,  rigtignok  stadig  i 
andres  Tjeneste,  i  ikke  mindre  end  9  af  Illadens  Sange. 
Afstanden  mellem  Personen  og  det  upersonlige  er  her  saa 
stor,  at  vi  kun  lige  kunne  skimte  Forbindelsen  mellem  Regn- 
buen og  et  Sendebud  fra  Himlen. 

Paa  en  lignende  Maade  forholder  det  sig  med  "H^t]. 
Hun  kaldes  en  Datter  af  Zeus  og  Hera^)  og  er  forsaavidt 
den  eneste  Personifikation  .  hvis  Fader  og  Moder  begge 
nævnes ;  sammesteds  omtales  hendes  Ægteskab  med  Herakles. 
1  Illaden  fortælles  et  Sted  ^)  ganske  kort,  at  hun  ved  Gu- 
dernes Gilde  gød  Nektar  i  Bægrene,    et  andet  Sted*)    gjør 


1)  II.  XI.  27. 
*)  Od.  XI,  604. 
3)  IV,  2. 
*)  V,  722. 

2* 


20  S.  L.  Tuxen: 

hun  Heras  Kjøretøj  istaud,  seuere  i  sammo  Sang*)  givpr 
hun  Broderen  Åres  Bad  og  ifører  ham  hans  fiiutrn  /«^/6vt«, 
—  hun  er,  kort  sagt,  i  Modsætning  til  Athene,  Artemis  og 
Afrodite,  den  huslige  Datter  i  den  olympiske  Gudefamilie. 

Som  man  ser,  er  Afstanden  atter  her  meget  stor,  saa 
stor ,  at  man  kan  være  i  berettiget  Tvivl,  om  der  over- 
hovedet er  Tale  om  en  Personifikation.  Rigtignok  træffe  vi 
Begrebet  >;(?»^  ,  ligesom  Verbet  »'(?r»'.  atter  og  atter  i  begge 
Digte,  meu  der  er  jo  dog  den  Mulighed,  at  Ordet  ved  Siden 
deraf  hos  Homer  er  gaaet  over  til  at  blive  et  Nomen  pro- 
prium, saa  at  vi  her  ikke  længer  have  en  Begrebspersonifika- 
tion,  men  slet  og  ret  en  levende,  fuldblodig  Personlighed. 

En  Betragtning  af  de  øvrige  olympiske  Personifikationer 
vil  imidlertid  give  en  Besvarelse  af.  i  hvilken  Retning  dette 
Spørgsmaal  naturlig  maa  besvares.  Blandt  dem  nævntes  oven- 
for 'jlgai.  Ordet  betegner  hos  Homer  de  regelmæssige  Tids- 
skifter. De  fremtræde  som  afgjort  personlige  Væsener  i 
Illadens  8de  Sang 2),  hvor  de  udføre  den  flere  (iange  om- 
talte Staldtjeneste,  spænde  Hestene  fra  Heras  Vogn,  bringe 
hine  til  Krybben  og  stille  denne  paa  dens  Plads;  derefter 
sætte  de  sig  paa  deres  gyldne  Stole  midt  iblandt  de  andre 
Guder.  Det  upersonlige  Grundlag  er  da  her,  som  ved  Iris 
og  Hebe,  kun  bevaret  i  selve  Navnet.  Naar  det  derimod 
paa  to  andre  Steder^)  siges,  at  det  var  overdraget  dem  at 
aabne  og  lukke  den  tætte  Sky,  der  dækker  Indgangen  til 
Himlen  og  Olympos,  vil  man  vel  her  kunne  ane  det  uper- 
sonlige, dog  kun  saa  svagt,  at  det  snarere  vil  tyde  paa,  at 
denne  Forestilling  oprindelig  har  haft  Karakter  af  en  Per- 
sonifikation, end  at  den  har  staaet  saaledes  paa  Homers 
Tid.  Men  sé  vi  saa  endelig  hen  til,  hvorledes  de  omtales  i 
Illadens  21de  Sang  v.  450,  saa  maa  Tvivlen  herom  forment- 
lig forsvinde.  Talen  drejer  sig  om  Poseidons  og  Apollons 
Daglejertjeneste  hos  Kong  Laomedon;  Poseidon  siger  da: 
„Men    da    saa    de   frydfulde   Horatr   fremførte  den  Tid,    da 


1)  v.  905. 

2)  V.  433  f. 

3)  II.   V.  749  ff.     VIII,  393. 


Allegorien  i  deu  græske  Religion.  21 

Lønueu  skulde  betales,  berøvede  Laomedon  os  voldelig  deu 
hele  Løn",  Her  er  Personifikationsforestillingen  klar  nok. 
Det  synes  altsaa  givet,  at  Digteren  har  kunnet  rumme  Fore- 
stilliugeu  om  oiQnt  paa  en  Gang  som  abstrakt  Begreb,  som 
Personifikation  og  som  hel  og  fuld  Personlighed,  noget,  som 
vi  jo  forøvrigt  ogsaa  have  set  med  Deiraos,  Fobos,  Ate  o.  fl. ; 
fra  disse  adskille  Horaerne  sig  kun  ved  en  Gradsforskjel, 
forsaavidt  det  selvstændig  personlige  er  saa  stærkt  frem- 
trædende, at  de  endog  faa  Plads  blandt  de  salige  Guder, 
medens  de  derimod  kun  et  enkelt,  lidet  fremtrædende  Sted 
nævnes  som  Personifikationer.  Den  Betragtning  paatrænger 
sig  da  naturligt,  at,  havde  vi  ikke  haft  dette  ene  Sted  i 
Uiaden,  da  vilde  det  ligge  nærmest  at  forudsætte  en  Kløft 
i  Tidens  Forestilling  om  w^«<  som  abstrakt  Begreb  og  'Jl^m 
som  olympiske  Guder,  og  det  ligger  tillige  nær  at  drage 
Slutninger  herfra  ogsaa  med  Hensyn  til  Iris  og  Rebe,  om 
hvilke  vi  ganske  vist  intet  saadant  Sted  have. 

Man  vil  maaske  indvende,  at  der  her  tillægges  hint 
enkelte  Sted  for  stor  Beviskraft,  at  nemlig  Personifikationen 
o}Qui  her  godt  kan  tænkes  sondret  fra  Dørvogternes  Per- 
ligheder. Med  Henblik  paa  de  andre  personliggjorte  Per- 
sonifikationer tror  jeg  ikke,  man  har  Ret  heri,  og  dette 
synes  mig  at  blive  indlysende,  naar  man  betragter  en  anden 
af  disse  olympiske  Personifikationer,  nemlig  øéfiig.  Hende 
møde  vi  som  hel  Personlighed  i  Iliadens  1 5de  Sang.  Hera 
kommer  i  meget  nedtrykt  Stemning  tilbage  til  Olympos  efter 
et  mindre  behageligt  Møde  med  Zeus;  alle  de  udødelige 
Guder  springe  op  fra  deres  Sæde,  da  de  se  hende,  og  hilse 
paa  hende  med  Bægrene.     Derpaa  hedder  det^): 

f,   d'    (iiJ.ox'g  [liv   mae,    Oéftiaji   då   ictt}.kinaQi]io 
déxTo   dénng   •    n()ilnii   yciQ   évavilij    »'/.'/g    itiovaa, 
y.ui   fiiv   (f(i}vi,(ruff    tnea   TiTBQoeviu   n^uaiivdw 
,!,'1[qi],  T'-me  ^é^ijxag ;   ocTv^ofiévj/   dé   l'otxag" 
Il  fidla   di'i   a' é(fj6(iij(re   Kguvov   nulg,   o?   zoi   åxolrijg.'' 
TifV  å'i'i^iei^et'   tneua  x^bci  kevxulevog   'Hqrf 

1)  v.  87  ff. 


22  S.  L.  Tuxen: 

„///;   /.Ib,    &tu    Oéfii,    Ktrtn    liieiQ^d  ■    oiud-it    y.ni    nvi'i^, 

o'ioc   f'xelvov   ■S'v/niig  i'tié^i/ '«/.ot:   xat   untiVifi 

(tXlu   (Ti'y    "qX^    Okolai   dii/ioi-c:   tvi    bunlii;   fiaiji;   etc. 

I  det  sidste  Vers  ligger  der  vel  en  Personifikatiou  an- 
tydet, onieud  i  og  for  sig  ikke  stærkere  end  ved  Horaerne 
og  Iris;  Tliemis  er  her  forøvrigt  i  et  og  alt  olympisk  Gud- 
dom, deltager  som  en  af  de  andre  i  Drikkelaget  og  karak- 
teriseres som  xnXhnttQijo?  ligesom,  blandt  Gudinderne,  Leto 
og  desuden  flere  dødelige  Kvinder.  Men  i  20de  Sang  se  vi 
hende  optaget  paa  en  helt  anden  Maade;  det  er  her  nemlig 
hende,-  Zeus  befaler  at  kalde  alle  Guder  til  Forsamling '). 
Ogsaa  her  er  hun  vel  Personlighed  og  udfører  kun  et  af 
den  Art  Hverv,  der  ellers  overdrages  til  Iris,  men  sammen- 
ligner man  Stedet  med  et  andet,  vil  det  blive  klart,  at  her 
tillige  ligger  en  virkelig  Personifikation  af  den  lovbundne 
Orden.  Dette  Sted  findes  i  Odysseen  2),  hvor  Telemachos' i 
Forsamlingen  siger: 

Xlffaofini    )]fisv   Ztjvog  ^OXv/åttiov   i]di    Oé/i lajo-;, 
'/(T'    åv8(iMv   «2'o^«?    ij/ifv   Året   ifii.   x(tiyiC,ei 

Disse  to  Steder  gjøre  det  da  tilstrækkelig  klart,  at  hint 
Vers  virkelig  indeholder  en  Allusion  til  den  upersonlige 
Side  i  Themis's  Væsen,  og  at  der  altsaa  har  været  en  alle- 
goriserende Forestilling  oppe  under  en  Fortælling ,  hvor 
ellers  Personlighedssiden  synes  saa  afgjort  eneraadende.  — 
Saaledes  bidrager  Themis's  Karakter  og  Fremtræden  til  For- 
staaelsen  af  Horaerne,  og  de  begge  gjøre  fremdeles  Op- 
fattelsen af  Iris  og  Hebe  som  Personifikationer  sandsynlig. 

Blandt  de  olympiske  Personifikationer  staar  der  endnu 
kun  tilbage  at  omtale  A'«^tj,  som  tillige  er  den  eneste  af  de 
homeriske.  Begrebspersonitikationer ,  der  endnu  ikke  er  om- 
talt. Der  er,  i  Modsætning  til  de  andre  sidstomtalte,  ved 
denne  det  særlige,  at  den  egentlig  intet  Sted  møder  os  som 
Personifikation ,    og   dog  er  det    ved   den ,    som   ved  Themis, 


')  II.  XX,  4. 

»)  11,  68. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  23 

aldelfes  umuligt  at  tænke  sig,  at  Digteren  ikke  har  haft  Be- 
grebet in  mente  saa  at  sige  overalt.  Dette  vil  maaske  synes 
mindst  slaaende  ved  hendes  Optræden  i  Iliadens  18de  Sang. 
Hun  viser  sig  nemlig  her  som  Hefaistos's  Hustru,  modtager 
Thetis  som  Van-tinde  i  haus  Hus  og  melder  hendes  Besøg 
til  sin  Husbond.  Heri  ligger  der  ganske  vist  ingen  direkte 
Hentydning  til  Skjønhedens  Begreb;  det  er  dog  sikkert  ikke 
tilfældigt,  at  netop  hun  er  gjurt  til  Sraedegudens  Husfælle. 
Denne  Gud  møde  vi  jo  flere  Gange  i  Iliaden  og  særlig  i 
denne  Sang  som  et  haltende,  tyndbenet,  sodet  og  stønnende 
ni/.o)^.  Det  er  nu  næppe  for  dristigt  at  antage,  at  der  har 
ligget  et  folkeligt  Lune  til  Grund  for  Forestillingen  om,  at 
den  hæslige  blandt  Guderne  formæles  med  selve  Skjønheden, 
en  Opfattelse,  der  jo  bestyrkes  meget  ved ,  at  det  i  Odys- 
seen er  selve  Afrodite,  der  er  givet  ham  til  Hustru.  Den 
nære  Forbindelse  mellem  Chariterne  og  Afrodite  se  vi  for- 
øvrigt af,  at  de  gaa  til  Dans  med  hende  ^),  at  det  er  dem, 
der  bade  og  salve  hende  efter  den  uheldige  Affære  med 
Åres  i  Demodokos's  Fortælling  2).  og  endelig  af  II.  V,  338, 
hvor  det  siges,  at  hendes  Peplos  er  forarbejdet  af  Chariterne. 
Endelig  høre  vi,  at  de  skjæuke  Skjønheden  til  Menneskene^), 
og  at  de  selv  ere  skjønne,  kunne  vi  se  af  II.  XVII,  51  og 
forresten  vel  ogsaa  slutte  af,  at  Hera,  da  hun  søger  at 
vinde  Hypnos  for  sig ,  særlig  lover  ham  en  af  dem  til 
Hustru*). 

Spørger  man  da  nu,  om  der  virkelig  kan  have  været 
en  saadan  Væsensforskjel  mellem  alle  disse  „olympiske" 
Personifikationer  og  hine  tidligere  omtalte,  saaledes  som  de 
stod  for  Tidens  Forestilling,  en  Forskjel  saa  stor,  at,  hvad 
der  findes  paa  den  ene  Side  af  Linien,  er  dens  Guder,  hvad 
der  er  paa  den  anden,  kun  fri  Fantasiskabninger,  da  kan 
Svaret  ikke  være  tvivlsomt.  Saavel  hine  som  disse  ere  paa 
engang  upersonlige  Begreber,  Personifikationer  og  selvstæu- 


1)  Od.  XVIII,  194. 

2)  Od    VIII,  304. 

3)  Od.   VI,  18. 
^)  11.  XIV,  67. 


24  ^-  L.  Tuxen: 

di^e  Personligheder.  Fremdeles  lader  Digteren  Hypnos,  der 
hører  til  den  først  omtalte  Klasse,  ægte  eller  ialtfald  faa 
„Bryllup  i  Udsigt"  medCharis,  nogen  egentlig  Artsmodsæt- 
ning  mellem  dem  kan  der  da  sikkert  ikke  have  staaet  for 
hans  Bevidsthed.  Han  lader  endvidere  Deimos  og  Fobos 
udføre  Staldtjeneste  i  Olymp,  ikke  mindre  end  Horaerne  og 
Hebe;  og  han  kalder  endelig  Personifikationer  af  den  ene 
Art  saavelsom  af  den  anden  d-aal.  Eris  ikke  mindre  end  Iris, 
Themis  og  Horaerne. 

En  Forskjel  er  der  dog;  men  den  beror  udelukkende 
paa,  at  der  hos  de  olympiske  Personifikationer  er  en  noget 
større  Afstand  mellem  Personifikationen  med  dens  Begreb 
og  den  derfra  emanciperede  Personlighed.  Men  dette  kan 
ikke  have  nogen  Indflydelse  paa  det,  som  jeg  mener  at 
kunne  fastslaa  som  Resultat  af  hele  den  foregaaende  Under- 
søgelse, at  nemlig  Digteren  s  Forhold  —  troende  eller 
ikke-troende  —  væsentlig  maa  have  været  det 
samme   overfor   alle   de  omtalte  Personifikationer. 

Derimod  faar  deune  Forskjel  Betydning  overfor  Hoved- 
spørgsmaalet,  om  Tiden  da  har  troet  paa  alle  disse  Per- 
sonifikationer, med  samt  deres  Personliggjørelser.  At  be- 
svare dette  bekræftende  bliver  nu  ikke  saa  lidt  vanskeligere. 
Thi  den  skal  nu  have  troet  paa  Væsener,  der  i  sig  indeholde 
saa  krasse  Modsigelser,  have  troet  paa  Tilværelsen  af  per- 
sonliggjorte Personifikationer ,  hvis  Handlinger  staa  i  saa 
fjærnt  et  Forhold  til  det  personificerede  Begrebs  Karakter, 
som  det  at  sætte  Heste  i  Stald,  bringe  Ungersvende  i  Bad, 
forrette  Tjeneste  som  Mundskjæuk,  staar  til  Ungdommens, 
Tidsskifternes  og  Skjønhedens  Begreber,  forudsat  at  Digteren 
har  haft  det  upersonlige  præsent  i  sin  Forestilling  under 
Fortællingen. 

At  han  har  haft  dette,  synes  at  fremgaa  af  det 
omtalte ,  særlig  hvad  angaar  Themis ,  Horaerne  og  Charis ; 
men  for  yderligere  at  stille  Spørgsmaalet  klart  og  præcisere 
dets  Natur,  vil  jeg  kortelig  omtale  en  Personifikation  fra  en 
anden  Sfære,  der  uden  strængt  taget  at  høre  til  de  egent- 
lige Olympieres  Kreds  dog  afgjort  hører  herhen.  Det  er 
Persouitikatiouen  af  Morgenrøden,    'Hbjg,    der  ogsaa  i  andre 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  25 

Retninger  er  af  særlig  Interessp.  Denne  Personifikation 
forekommer  hyppig  som  rent  metaforisk,    med  de  bekjendte 

Adjektiver:    tjudoSaxTvXog,    iiQijivBia^   y^JoxoTicnXog,   ev&Qorog.      Midt   i 

en  saadan  Personifikation  benævnes  hun  imidlertid  &en^),  og 
denne  Gudinde  viser  sig  dernæst  paa  andre  Steder  at  være  i 
Besiddelse  af  en  rent  personlig  Egenskab,  idet  hun  nemlig  er  i 
en  ualmindelig  Grad  elskovsfuld.  Det  fortælles  saalerles,  at 
hun  har  røvet  Kleitos  af  Kjærlighed  til  hans  Skjønhed,  for 
at  han  kunde  leve  blandt  de  udødelige^).  Hun  har  dernæst 
ligeledes  bortført  Orion  for  at  gjøre  ham  til  sin  Husbond^). 
Endelig  faa  vi  at  vide  af  to,  rigtignok  enslydende,  Steder, 
at  hun  stod  i  et  meget  intimt  Forhold  til  Tithonos,  fra  hvis 
Leje  hun  rejste  sig  for  at  bringe  Lys  til  dødelige  og  udøde- 
lige*). Nogen  naturlig  Forbindelse  mellem  Morgenrøden  og 
disse  Elskovsæventyr  vil  man  næppe  kunne  paavise.  Det 
er  vel  muligt,  at  den  komparative  Mythologi  kan  godt- 
gjøre,  hvorledes  denne  Forestilling  oprindelig  er  opstaaet, 
men,  hvad  det  her  kommer  an  paa,  hos  Homer  vil  man 
forgjæves  søge  Oplysning  derom.  Man  vil  sikkert  indrømme 
mig:  at  have  Tanken  om  Morgenrøden  nærværende  og  sam- 
tidig tænke  sig  denne  paa  Jagt  efter  en  fager  Yngling,  — 
det  kan  tilnød  gaa  som  en  dristig  poetisk  Fantasidigtning, 
som  Gjenstand  for  religiøs  Tro  og  Tilbedelse  lader  det  sig 
derimod  kun  meget  vanskelig  forstaa;  og  dog  se  vi  her  paa 
de  sidstnævnte  Steder  de  to  modstridende  Forestillinger 
saa  nær  hinanden  i  Digterens  Bevidsthed  som  ikke  ved 
nogen  af  de  tidligere  omtalte  personliggjorte  Personifika- 
tioner. 

Gjør  saaledes  de  olympiske  Personifikationers  Karakter 
det  vanskeligere  at  besvare  hint  Spørgsmaal  om  Personifika- 
tionens Existens  for  Digteren  bekræftende,  saa  gjør  den  det 
paa  den  anden  Side  ingenlunde  lettere  at  besvare  det  med 
et  Nej.     Vi  saa  ovenfor,  hvorledes   allerede  Tanken  om  hine 


1)  II.  II,  48. 

^)  Od.  XV,  250. 

3)  Od.  V,  121. 

*)  11.  X,  1  S.    Od.  V,  1  fl-. 


26  S.  L    Tuxen: 

mindre  personligge  Personifikationer  som  lette  Fantasipro- 
dukter maatte  faa  betænkelige  Følger  for  selve  de  rent  per- 
sonlige Guders  Vedkommende,  Dette  vil  imidlertid  uu 
komme  til  at  gjælde  i  en  langt  højere  Grad,  naar  vi  stille 
os  paa  samme  Maade  overfor  disse:  en  hel  Række  af  be- 
kjendte  Myther  ville  blive  til  Æventyrdigtninge,  f.  Ex.  alle 
de,  der  knytte  sig  til  Eos ,  selve  Hefaistos  vil  miste  sin 
Ægtehalvdel,  Olympen  vil  blive  berøvet  sine  Dørvogtere,  sin 
Mundskjænk  og  sit  Ilbud  osv. 

Kort  sagt,  efter  at  vi  nu  have  gjennemgaaet  Personifika- 
tionernes Række  og  fundet^  at  den,  psykologisk  set,  danner  en 
sammenhængende  Kjæde,  ere  vi  dog  lige  langt  fra  Besva- 
relsen af  Spørgsmaalet  om ,  hvorvidt  de  retmæssig  høre 
Mythologien  til,  om  de  virkelig  have  staaet  som  Guder  for 
hin  Tid.  Thi  at  Homer  selv  kalder  dem  Guder  og  i  sin 
Fortælling  saa  ofte  stiller  dem  i  et  direkte  Forhold  til  de 
Væsener,  vi  absolut  maa  gaa  ud  fra  have  været  Gjeustand 
for  hans  Tro,  det  kan  umulig  være  afgjørende  overfor 
Vanskeligheden  ved  at  tænke  sig,  at  det  har  været  hans 
Alvor  med  Væsener,  der  i  sig  rumme  saa  krasse  Mod- 
sigelser ,  som  dem ,  vi  have  set  i  det  foregaaende.  Den 
eneste  Vej,  der  nu  staar  os  aaben,  til  at  besvare  dette 
Spørgsmaal,  bliver  da  at  undersøge  selve  disse  uomtvistede 
Guders  Natur,  altsaa  vende  Spørgsmaalet  om  og  istedetfor 
som  hidtil  at  spørge,  om  Personifikationerne  have  været 
Guder,  nu  undersøge,  om  Guderne  have  været  Personifika- 
tioner, om  mulig  ogsaa  de  have  alle  hine  Modsigelser  i  sig. 

II. 

Det  er  allerede  tidligere  blevet  bemærket,  at  vi  selv- 
følgelig ikke  tør  drage  nogen  positiv  Slutning  overfor  vort 
Spørgsmaal  af  den  Omstændighed ,  at  en  Personifikation 
ikke  omtales  som  dyrket  paa  Homers  Tid.  Derimod  kunne 
vi  unægtelig  omvendt  slutte  meget  af,  at  dette  er  Tilfældet, 
og  det  er  da  ogsaa  ovenfor  fremhævet,  at  der  findes  saa- 
daune  i  de  homeriske  Digte.  Hvorledes  former  nu  Dig- 
terens Forestilling  sig  overfor  disse  Gudepersonifikationer? 


Alleoorien  i  den  græske  Religiou.  27 

I  de  to  tidligere  nævnte  Personifikationer,  Uranos  og 
Gaia,  møde  vi  Personifikationen  i  dens  simpleste  og  sikkert 
opriudeligste  Form.  Det  upersonlige  er  nemlig  her  det  paa 
engang  mest  almene  og  mest  konkrete,  der  paatrænger  sig 
den  menneskelige  Forestilling,  Himlen  og  Jorden,  og  det 
personlige  saa  spinkelt  som  tænkeligt,  idet  det  kun  er  ud- 
trykt ved,  at  de  paakaldes  som  Vidner  ved  Edsaflæggelser, 
for  den  sidstes  Vedkommende  tillige  ved.  at  der  opsendes 
Ofringer  til  den. 

Herved  er  der  altsaa  ganske  vist  tillagt  dem  en  for- 
nemmende Personlighed,  men  Forestillingen  bliver  dog,  trods 
Personifikationen,  helt  i  det  simple  og  enkelte.  Uranos 
møder  os  tilmed  kun  saaledes  i  to  ganske  enslydende 
Steder^);  om  Slægtskabsforhold  mellem  den  og  Titanerne 
eller  andre  personlige  Guder  synes  Homer  intet  at  vide. 
Noget  fyldigere  er  Forestillingen  om  Gaia.  Foruden  at  vi 
se  den  forbunden  med  Uranos  paa  de  anførte  Steder,  møde 
vi  den  nemlig  endnu  i  to  Offerscener  i  Iliaden^)  som  Gjen- 
stand  for  Paakaldelse  og  Ofring;  og  endelig  træffe  vi  Fore- 
stillingen om  den  i  en  helt  ny  Skikkelse  paa  to  Steder  i 
Odysseen;  her  kaldes  nemlig  Tityos  en  Søn  af  Jorden^). 
Denne  Tanke  om  Jorden  som  Moder  til  et  personligt  Væsen 
staar  her  ganske  isoleret  hos  Homer,  og  da  tilmed  det 
ene  Steds  Ægthed  er  i  høj  Giad  omtvistet,  gaar  det  selv- 
følgelig ikke  an  at  bygge  nogen  Slutning  derpaa. 

Ganske  anderledes  forholder  det  sig  derimod  med  en 
Personifikation,  der  forøvrigt  staar  de  nævnte  temmelig  nær, 
nemlig  Helios.  Ogsaa  den  paakaldes  ved  Edsaflæggelser, 
ogsaa  til  den  opsendes  der  Ofringer,  ja,  dens  Karakter  som 
en  af  Tidens  Guder,  som  Gjenstand  for  dennes  alvorlige 
Tro,  er  i  Virkeligheden  endnu  mere  fastslaaet  end  hines; 
saaledes  taler  Odysseus'  Folk  endog  om  at  opføre  et  Tempel 
for  den*),    ligesom    den   da  ogsaa  udtrykkelig  betegnes  som 


1)  II.  XV,  36.     Od.  V,  184. 
'')  111,  104;  278.     XIX,  259. 
=>)  Od.  VII,  324.     XJ,  576. 
')  Od.  XU,  346. 


23  S.  L.  Tnxen: 

detvb<:  &b6^^).  Vi  se  den  i  Digtene  omtalt  snart  som  rent 
upersonlig  med  Prædikater  som  f'nélrtfirfie  o.  lign.,  endnu 
hyppigere  metaforisk  personiticeret  ved  et  o^</,  dfi(i,e^e(iiixti. 
(ivioiJinxTe  osv.,  meu  eudelig  ogsaa  paa  nogle  Steder  behandlet 
som  hel  og  selvstændig  Personlighed.  Hermed  sigter  jeg 
ikke  til  Udtrykket:  u?  nuvx  Hf.oQu  x«t  nuvr  indtcovei'^);  thi  her 
blive  vi  dog  indenfor  Personifikationen,  selv  om  denne  er 
betydelig  mere  gjennemført  end  i  de  ovenfor  nævnte  Udtryk 
heller  ikke  til.  at  den  ejer  Hjorde  af  Oxer  og  Faar,  saaledes 
som  det  udførlig  omtales  i  12te  Sang  af  Odysseen;  thi  her- 
med er  det  næppe  Meningen  at  betegne  Solen  som  større 
Godsbesidder  og  Kvægopdrætter;  der  tænkes  uden  Tvivl  paa 
virkeligt  Kvæg,  der  var  helliget  Solen,  saaledes  som  det 
ogsaa  omtales  af  senere  Forfattere,  f.  Ex.  af  Herodot  (IX, 
93),  omeud  Homer  ganske  vist  har  rykket  det  ind  i 
Æventyrets  Verden  ved  at  fortælle,  at  det  hverken  yngler 
eller  dør^).  Naar  det  derimod  hedder  i  Odysseen,  at  Solen 
fortæller  Hefaistos  om  hans  Hustrus  Ægteskabsbrud*), 
eller  naar  vi  et  andet  Sted  se  Solen  i  Samtale  med  Zeus 
og  true  med  at  løbe  ned  i  Underverdenen  og  skinne  for  de 
døde^),  eller  naar  vi  endelig  høre,  at  den  ikke  alene  er  Søn 
af  en  Hyperion,  om  hvem  vi  dog  intet  vide,  men  at  den 
endog  selv  ved  Neaira  er  Fader  til  to  „Gudinder'',  Nymferne 
Phaetusa  og  Lampetie ,  der  vogte  dens  Kvæg ,  og  ved 
Okeaniden  Perse  til  Aietes  og  Kirke,  af  hvilke  den  sidste 
jo  spiller  en  fremtrædende  Rolle  hos  Homer  som  fri  og  hel 
Personlighed,  —  naar  vi  tage  alt  dette  i  Betragtning,  saa 
er  det  unægtelig  lidt  vanskeligt  at  tænke  sig,  hvorledes 
denne  Forestilling  kan  forbindes  med  Forestillingen  om 
Solen  som  personiticeret  Naturgjenstand. 

Det  synes  da  virkelig  at  forholde  sig  saa,  at  Homer  og 
hans  Tid  har  kunnet  tilbede  og  dyrke  en  Gud,  hvis  Væsen 
indeholder  saa  afgjorte  Modsigelser  for  Forestillingen,    som 

»)  Od.  XII,  322. 
2)  F.  Ex.  Od.  XII,  323. 
■')  Od.  XII,  130  t. 
')  Od.  VIU,  270  1. 
=•)  Od.  XII,  376  fl'. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  29 

denne  Helios,  Modsigelser,  der  ingenlunde  ere  mindre  end 
dena.  vi  ovenfor  fandt  i  hans  Forestilling  om  Eos,  Themis, 
Hebe  og  Eris.  —  Til  at  befri  Solguden  fra  disse  er  der  dog 
endnu  en  Udvej  aaben.  Man  kunde  jo  nemlig  tænke  sig, 
at  vi  overfor  den  homeriske  Helios  aldeles  ikke  havde  at 
gjøre  med  en  Personifikation,  men  udelukkende  med  en 
Personlighed,  der  vel  styrede  Himmellegemets  Gang,  i  det 
hele  herskede  over  det  og  havde  sit  sædvanlige  Ophold  der, 
men  uden  at  være  bunden  til  det,  endsige  være  ét  dermed, 
og  denne  Udvej  kunde  synes  saa  meget  mere  fristende,  som 
det  jo  særlig  har  sine  Vanskeligheder  at  tænke  sig  Himmel- 
legemet holde  Bryllup  med  en  Kvinde  og  avle  virkelige 
Børn  med  hende.  Hvad  der  kan  indvendes  imod  denne 
Tanke,  er,  at  for  det  første  den  senere  Forestilling  om  en 
Solvogn  og  Helios  som  Vognstyreren  intetsteds  forekommer 
hos  Homer;  at  dette  skulde  være  tilfældigt,  er  vel  ikke 
rimeligt,  men  dog  muligt.  Dernæst  bruges  Ordet  iiliog  paa 
nogle,  dog  forholdsvis  ikke  mange,  Steder  saaledes,  at  der 
ikke  naturlig  kan  forstaas  andet  derved  end  det  rent  uper- 
sonlige Himmellegeme.  Alt  i  alt  kan  det  da  maaske  ind- 
rømmes, at  det  ikke  er  helt  utænkeligt,  at  Helios  for  Homer 
er  den  personlige  Solgud  paa  samme  Maade  som  Poseidon 
er  Havguden,  Zeus  Himmelguden,  frigjort  fra  enhver  alle- 
gorisk, personificerende  Forestilling,  og  at  da  Gudens  Navn 
af  og  til  er  bleven  overført  paa  det  Himmellegeme,  han  er 
sat  til  Styrer  over. 

Maa  VI  da  saaledes  renoncere  paa  at  bygge  nogen  Be- 
svarelse af  vort  Spørgsmaal  paa  de  Forestillinger  om  Helios, 
vi  møde  i  Digtene,  er  der  derimod  en  anden  Art  af  Perso- 
nifikationer, som  egne  sig  bedre  til  at  skaffe  Klarhed  i  det 
omtvistede  Punkt,  og  det  er  Flod  personifikationerne. 
Her  kan  det  ikke  godt  betvivles,  at  vi  staa  overfor  virkelige 
Personifikationer;  det  er  endog  netop  en  saadan,  der  har 
givet  Homer  Anledning  til  den  eneste  virkelig  omfattende 
og  tillige  helt  gjennemførte  Personifikation,  vi  finde  i  hans 
Digte,  i  Kampen  mellem  Achilleus  og  den  Flod,  „som 
Guderne  kalde  Xanthos,  men  Mændene  Skamandros",  saa- 
ledes som  den  fortælles  i  lliadens  21de  Sang. 


30  S.  L.  Tuxen: 

Achilleus  stormer  frem  i  Kampen  ved  Flodens  Bred  og 
hugger  Troerne  ned  for  Fode,  i  vild  Forbitrelse  over  Vennens 
Død,  og  han  styrter  Ligene  ned  i  Floden.  Denne,  der  i 
Forbigaaende  bemærket  udtrykkelig  kaldes  //£;-«?  &eoc  (v.  248), 
staar  selvfølgelig  paa  Troernes  Side,  og  den  gribes  nu  yder- 
ligere af  Vrede  over  den  Haan,  Achilleus  viser  den.  Den 
svulmer  brusende  op,  kaster  Ligene  op  paa  Land,  brølende 
som  en  Tyr.  Achilleus  tiygter  forfærdet;  men  Floden 
strømmer  nu  over  sine  Bredder  og  forfølger  ham  under 
voldsom  Larm  henover  Sletten  saa  hurtig,  at  Bølgen  stadig 
rammer  hans  Skuldre.  Hele  Sletten  fyldes  med  Vand,  saa 
at  Lig  og  Vaabeu  svømme  mellem  hinanden.  Tilsidst 
standser  dog  Hefaistos  paa  Heras  Befaling  Oversvømmelsen 
ved  at  tænde  en  mægtig  Ild,  der  tørrer  Sletten,  antænder 
Ligene  og  Træerne  ved  Flodbredden  og  bringer  Vandet  i 
Kog.  I  sin  store  Kvide  anraaber  Floden  da  Hera  om 
Barmhjærtighed  og  tilsværger  hende  ikke  oftere  at  ville 
hjælpe  Troerne,  og  hun  byder  da  sin  Søn  at  holde  inde 
med  de  Ord  ^) : 

"HqxtiajB,    a/éo,   xéxvov   å^axlsig   •   ov   yn^   toixer 
u&avrtTov    S- siv    ude  (Iqotcjv  ivexa   azvcpell^^eiv. 

At  Digteren  selv  har  troet  paa  hele  denne  Begivenhed, 
han  her  fortæller  os,  ikke  alene  som  en  slet  og  ret  Over- 
svømmelse, men  som  et  virkeligt  Udtryk  for  Flodgudens 
Vrede,  og  at  han  har  opfattet  denne  Gud  som  selve  Flod- 
strømmen, selve  Vandet,  lader  sig  ikke  betvivle.  Thi  af 
flere  Steder  se  vi,  at  Xanthos  ikke  alene  kaldes  &eug  og 
stilles  fuldstændig  sideordnet  med  de  olympiske  Guder.  f.  Ex. 
i  20de  Sang,  v.  38  ff.,  hvor  de  (juder,  som  kæmpe  paa 
Troernes  Side,  nævnes  i  følgende  Orden:  Åres.  Phoibos, 
Artemis,  Leto,  Xanthos  og  Afrodite,  men  ogsaa,  at  den  er 
bleven  dyrket  som  en  saadan.  Saaledes  siger  Achilleus  til 
Lykaon  om  den: 

1)  D.  XXI,  379  f. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  31 

ovS    v/.i7i'   TcoTftiiog   nFQ   fvoQoog   affj-vgodlvTjc 
aQxéasi,   <j»  dli   dij&a   noléag   leQSvsTS  xctv^ovc 
iaovg   S'iv   8tvij<n   xa&lers  ficovv^ng  Xnnovg.  ^) 

Det  er  altsaa  selve  Floden,  nomfjog  oQ^vgoS'vitg.  til  hvilken 
der  ofres;  ligeledes  er  selve  Offerceremonien,  der  bestaar  i. 
at  Offerdyret  kastes  i  Floden,  betegnende.  Et  andet  Sted 
omtales  det.  at  der  endog  var  en  særlig  Præst  for  Xanthos- 
floden^). 

Det  kan  da  betragtes  som  givet,  at  Xanthos  for  Homer 
er  en  Personifikation,  og  at  han  trods  dette  har  troet  paa 
dens  Existens  som  saadan,  og  at  endelig  Flodkampen  for 
ham  er  en  virkelig  Begivenhed.  Og  dog  véd  sikkert  han 
og  hans  samtidige  meget  godt,  at  Vand  ikke  føler  Smerte, 
fordi  det  koges,  og  han  ved  vel.  at  en  Flod  ikke  kan  ud- 
trykke sine  Tanker  i  Ord.  Det  er  morsomt  her  at  se.  at 
han,  da  han  første  Gang  lader  Floden  tale,  har  haft  en 
lille  Anfægtelse  i  denne  Retning,  idet  han  finder  det  for- 
nødent forinden  at  sige  (v.  212  f.): 

ngocrtcpri   ■noruf.iog  ^n&vSlviig 
ttvÉQ i    etanfisroc^).    §n&érjg   d'éx   (f&éy^nxo   dtvijg. 

Vi  faa  imidlertid  nu  ikke  Lov  til  at  blive  staaende 
herved,  ved  Xanthos  som  Personifikation.  I  Begyndelsen  af 
samme  Sang  fortælles  det  nemlig,  at  den  er  avlet  af  selve 
Zeus*).  At  Floder  ere  Brødre,  som  Xanthos  og  Simoeis, 
eller  Sønner  af  andre  Floder,  —  det  lader  sig  meget  vel 
forene  med  Personifikationsforestillingeu,  men  at  en  „dybt- 
hvirvlende"  Flod  skulde  være  avlet  af  en  personlig  Gud. 
det  lyder  temmelig  paradoxt  og  fører  os  helt  bort  fra  Per- 
sonifikationstanken. Man  kunde  føle  sig  stærkt  fristet  til 
at   opfatte   det   som   en  rhetorisk  Vending;    men   dette  gaar 


')  II.  XXI,  130  ff 

2)  II.  V,  77  1. 

■■')  8C.  <pm',,v.  jvf.  II.  XIII,  45.  216.     XVII.  555. 

')  II.  XXI,  2. 


32  S.  L.  Tuxen: 

af  flere  Grunde  ikke  an.  Det  er  nemlig  ikke  riet  eneste 
Sted,  hvor  denne  Forestilling  kommer  frem;  saaledes  om- 
tales ogsaa  i  Iliadeus  Ude  Sang,  v.  434,  „den  vidtstrøm- 
mende  Xanthos,  hvem  den  udødelige  Zeus  avlede",  og  der- 
næst møde  vi  atter  og  atter  Fortællinger  om,  at  denne  eller 
hin  Helt  er  Søn  af  eller  nedstammer  fra  en  Flod^),  en 
Tanke,  der  jo  ikke  er  mindre  indviklet  end  hin. 

Hvad  her  er  sagt  om  Xanthos,  gjælder  ligeledes  de 
andre  Floder,  navnlig  ogsaa  selve  'lixenvog.  Denne  omtales 
snart  som  rent  upersonlig,  som  norw/ioc  ayjog^vog,  over  hvis 
Bølger  Odysseus  sejler,  snart  behandles  den  som  Personi- 
fikation, som  da  Achilleus  siger  til  den  faldne  Lykaon^): 

ovy.    laii    Jt(    K(jurlwvi    uhj^ktO-hi 
Tw  ov8b  xQsiav  'Axekaiiog  iaotfuql isi 
ov8s   ^a&VQgeuao  ^iya   a&ivo:   'Jlxenvulu. 
6^  oineQ   nuvreg   nota^ol   y.al   naan   Uu/.aaau 
■Attl   nicffitv   y.o>,rai   y.ul   if(JBi(ttu   finxQct   vdovffiv. 
(ilXa   xal   og   deidome   Jiuc  /.lej-uloio   xeQcivviv. 

Endelig  møde  vi  den  ogsaa  i  Iliadeus  14de  Sang  som 
Gudernes  Stamfader,  ^évetng  ^ewr,  gift  med  Tethys;  de  bo 
ved  Jordens  Grænser,  og  i  deres  Hus  er  Hera  bleven  plejet 
under  Striden  mellem  Kronos  og  Zeus;  Forholdet  mellem 
de  to  Ægtefæller  er  ingenlunde  godt,  saa  at  Hera  foregiver 
at  ville  rejse  til  dem  for  at  stifte  Forlige).  Kort  sagt, 
Okeanos  betragtes  her,  som  forøvrigt  ogsaa  andre  Steder, 
fuldstændig  som  Personlighed.  Om  nogen  Dyrkelse  af 
den  er  der  dog  intetsteds  Tale ,  saa  at  det  kun  er  for 
Fuldstændigheds  Skyld,  jeg  omtaler  den  i  denne  Sammen- 
hæng. Som  dyrkede  Floder  nævnes  foruden  Xanthos  ogsaa 
Alpheios^)  og  Spercheios^),    der  ligeledes  begge  ere  person- 


')  f.  Ex.  11.  V,  544;  XVI,  174. 
-)  11.  XXI,  193  fi'. 
3)  II.  XIV,  200  ff. 
*)  II.  XI,  728. 
^)  11.  XXIII,  144. 


Allefrorien  i  den  orræske  Religion.  33 

liggjorte,  den  første  som  Fader  til  Orsilochos  ^),  den  anden 
som  gift  med  Polydora,  Peleus's  Datter,  og  ved  hende  Fader 
til  Menesthios^). 

Den  Modsigelse,  vi  saaledes  se  i  Digterens  Opfattelse 
af  de  dyrkede  Floders  Natur,  møder  os  ogsaa,  hvor  Talen 
er  om  Vindene.  At  disse  som  Regel  ere  tænkte  som  rent 
upersonlige,  er  der  ingen  Grund  til  at  betvivle.  I  Odysseens 
10de  Sang  fortælles  jo  endog  udførlig,  hvorledes  Zeus  har 
overdraget  Aiolos  at  lade  den  ene  eller  den  anden  blæse 
efter  Behag,  og  hvorledes  denne  medgiver  Odysseus  dem, 
bundne  i  en  Sæk.  Ikke  desto  mindre  faa  vi  at  vide,  at 
zé(fv(joc:  i  Ægteskab  med  Harpyien  Podarge  har  avlet  Achil- 
leus's  Heste,  Xanthos  og  Balios^).  Den  personificerende 
Tendens  i  denne  Fortælling  er  dog  umiskjendelig,  særlig 
naar  man  mindes  Hesten  Xanthos's  Ord  i  19de  Sang*): 

vot'i  df.   xtti   Ksv   li/Art   nvoij    ZscpvQOio   S^éoi/jsv, 
i'iVTiEf)   iXacpQOTOtxrjv   (fi'ta'   ifif^ievm. 

Derimod  er  Personifikationen  helt  borte  i  23de  Sang, 
hvor  Iris  træffer  samtlige  Vinde  i  Zephyrs  Bolig  i  en  glad 
Gildestemning  og  afsiaar  deres  Opfordring  til  at  tage  Del  i 
Drikkelaget.  At  de  endelig  kunne  være  Gjenstand  for 
Dyrkelse,  se  vi  af  Achilleus's  Ord  kort  iforvejen  i  samme 
Sang ,  idet  han  lover  Boreas  og  Zephyr  Uqu  xnXa ,  hvis  de 
ville  antænde  Patroklos's  Ligbaal  (v.  195). 

Modsigelserne  møde  os  saaledes  overalt,  hvor  vi  træffe 
Personifikationer,  hvad  enten  disse  have  været  dyrkede  eller 
ej,  og  der  vil  da  ikke  i  dem  kunne  søges  nogen  rimelig 
Grund  til  at  betvivle,  at  det  er  Digterens  Alvor  med  at 
kalde  Væsener  som  Eos,  Themis  eller  Eris  Guder,  hvor 
vanskeligt  det  end  kan  være  at  sætte  sig  ind  i,  hvad  han 
da  egentlig  har  forestillet  sig  ved  disse  Væsener. 


')  II.  V,  546. 
'O  11.  XVI,  173  ff. 
3)  II.  XVI,  149  ff. 
*)  V.  415  f. 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     X. 


34  S.  L.  Tuxen: 

Den  homeriske  Gudekreds  synes  altsaa  at  have  omfattet 
en  Dobbelthed  af  Guder,  nemlig  dels  rene  og  skjære  Per- 
sonligheder, de  store  olympiske  Guder,  dels  Væsener,  hvis 
Personlighed  for  Tidens  Forestilling  maa  have  haft  en  mere 
eller  mindre  problematisk  Karakter.  Denne  Dualisme  inden- 
for Gudeverdenen  vil  dog  i  og  for  sig  ikke  kunne  vække 
Anstød,  efter  at  vi  have  set,  hvad  den  homeriske  Gudetro 
har  kunnet  rumme  overfor  den  enkelte  Gud.  Inden  vi 
imidlertid  slaa  denne  Dualisme  fast,  er  der  endnu  et  Spørgs- 
maal,  som  trænger  til  Besvarelse. 

Vi  have  ovenfor  set,  hvorledes  Digterens  Forestilling 
vandrer  fra  det  upersonlige  til  Personifikationen  og  fra 
denne  igjen  til  den  af  det  upersonlige  helt  uafhængige 
Personlighed.  Er  det  da  nu  givet,  at  den  ikke  ogsaa  har 
foretaget  den  omvendte  Bevægelse,  fra  det  rent  personlige 
til  det  upersonlige,  er  det  givet,  at  selve  de  olympiske 
Guders  Personlighed  har  staaet  ren  og  uanfægtet  som  saa- 
dan  for  Digterens  og  Tidens  Opfattelse?  En  Tvivl  herom 
gjøres  ikke  alene  forstaaelig  ved  den  Uberegnelighed,  vi 
have  set  brede  sig  i  Digterens  Gudeopfattelse,  men  den 
paatrænger  sig  endog  med  Nødvendighed  af  sig  selv,  naar 
vi  se,  hvorledes  han  i  sin  Omtale  og  Behandling  stiller  sig 
overfor  hine  to  antagne  Klasser  af  Guder.  De  kan  nemlig 
for  ham  umulig  have  staaet  som  to  sondrede  Klasser;  der- 
til træde  de,  som  tidligere  anført,  i  et  altfor  nøje  gjensidigt 
Forhold  til  hinanden. 

Idet  jeg  da  nu  søger  at  løse  denne  Tvivl,  støder  jeg 
paa  et  Fænomen  indenfor  græsk  Gudebetragtning,  som  for- 
mentlig er  blevet  altfor  lidt  paaagtet,  et  Fænomen,  der 
særlig  maatte  gjøre  dem  meget  betænkelige,  der  mene,  at 
hele  Spørgsmaalet  om  Allegorien  i  den  græske  Mythologi  er 
klaret  ved  slet  og  ret  at  erklære  græske  Guder  for  fuld- 
blodige Personligheder. 

Slaa  vi  op  i  Iliadens  9den  Sang,  v.  426,  læse  vi 
følgende : 

(Tnloy/vu   S^rtQa/jnetQavtec  {meigexov  'Hqu'tTTOio 


Allegorien  i   den  græske  Religion.  35 

O:  „de  holdt  Indvoldene  over  Hefaistos".  Meningen  hermed 
er  tydelig  nok:  Hefaistos  er  sat  istedetfor  Ilden;  men 
ulige  vanskeligere  bliver  det  at  se,  hvorledes  Digteren  er 
kommet  til  den  Sammenblanding;  thi  man  synes  at  maatte 
antage,  at  han,  idet  han  nævner  Gudens  Navn,  ogsaa  har 
haft  Forestillingen  om  dennes  Personlighed  for  sig,  og  at 
forklare  Udtrykket,  saaledes  som  de  Fortolkere,  der  over- 
hovedet have  indladt  sig  paa  nogen  Forklaring,  gjøre.  ved 
at  det  simpelthen  er  sat  for  r/iAo^-oc  Ihfnlazoio,  har  ingen 
Sandsynlighed  for  sig,  naar  man  sammenholder  det  med  de 
følgende  Exempler. 

Da  Odysseus,  efter  at  han  har  besejret  Bejlerne,  giver 
Befaling  til,  at  de  Slavinder,  som  have  haft  Omgang  med 
dem,  skulle  dræbes,  siger  han^)  til  Telemachos  og  de  andre, 
at  de  skulle  hugge  dem  med  de  lange  Sværd: 

etff'jxe   naaéav 

—  altsaa  er  her  ligeledes  Afrodites  Navn  sat  ensbetydende 
med  en  rent  upersonlig  Forestilling,  nemlig  Elskov.  Ogsaa 
her  kunde  nogle  maaske  føle  sig  fristede  til  at  underforstaa 
et  SfJjQwv  el.  lign.,  dersom  ikke  det  følgende  Vers  gjorde 
dette  umuligt;  der  fortsættes  nemlig  saaledes: 

Ti^v   «^'   0*710   [ivriffTiiiffnv   lyov   (.ilajovjo   tb   kii&fjtj. 

Her  er  det  da  tydeligt,  at  en  saadan  Forklaring  ikke 
kan  slaa  til. 

Fremdeles  siger  Achilleus  et  Sted,  hvor  han  hentyder 
til  sin  egen  Død^): 

eiffoxsv   avTog   iyi^iv  "'ÆSi   xev&aifAai, 

hvor  altsaa  Guden  Hades  er  sat  istedetfor  Graven  eller 
Døden. 


1)  Od.  XXII,  443  ff. 
-)  II.  XXI]  li  244. 

3* 


36  S.  L.  Tuxen: 

Det  er  dog  kun  paa  disse  tre  Steder,  at  disse  Gud- 
domme omtales  saaledes.  Derimod  er  der  en  fjerde  Gud, 
hvis  Navn  atter  og  atter,  baade  i  Iliaden  og  Odysseen,  an- 
vendes om  det  rent  upersonlige,  nemlig  Åres.  Hans  Navn 
anvendes    om  Krigen    i    Udtryk    som   ^vvu^wfiav  '/tQtin,  (rrvj-ttjo} 

"Aftiia^)  o.  lign.  Slige  Udtryk  forekomme  alt  i  alt  25  Gange 
i  de  homeriske  Digte. 

Det,  der  ved  disse  Steder  kan  betragtes  som  givet,  er. 
at  Digteren  har  indblandet  Forestillingen  om  noget  uper- 
sonligt i  Forestillingen  om  de  ellers  rent  personlige  Guder. 
Ameis  nøjes  med  i  sit  „Anhang"  til  Odyss.  XXII,  444  at  kalde 
dem  „poetische  Personificatioueu",  et  Udtryk,  som  i  al  sin  util- 
fredsstillende Korthed  dog  aabenbart  peger  i  en  rigtig  Ret- 
ning. Personifikationer  kan  man  dog  ikke  kalde  dem,  for- 
saavidt  Grundlaget  her  ikke  er  det  upersonlige,  men  netop 
Personligheden;  den  eneste  korrekte  Benævnelse  er  Ab- 
straktioner. Med  Personifikationerne  have  de  tilfælles, 
at  ogsaa  de  hvile  paa  Dobbeltforestillinger,  som  paa  engang 
rumme  personligt  og  upersonligt;  men  i  Modsætning  til  dem 
tør  man  næppe  sige,  at  disse  Abstraktioner  bave  nogen  al- 
mindelig og  naturlig  poetisk  Berettigelse.  Forsaavidt  er 
det  af  afgjørende  Betydning,  at,  medens  Personifikationerne, 
der  gaa  fra  det  upersonlige  til  det  personlige,  sa^tter  An- 
skuelsen i  den  abstrakte  Tankes  Sted,  gaar  Abstraktionen 
den  omvendte  Vej;  poetiske  Blomster  af  den  Art  vil  man 
næppe  kunne  plukke,  hverken  i  ældre  eller  nyere  Poesi. 

Resultatet  bliver  da,  at  Allegorien  og  den  allegoriserende 
Forestilling,  uden  at  være  det  principale  i  den  homeriske 
Gudetro,  dog  breder  sig  overalt  i  den,  ligefra  Gudinden 
Gharis  til  Guden  Ilefaistos,  fra  Gudinden  Eris  til  Guden 
Åres.  Men  den  egentlige  Vanskelighed  bliver  dog  stadig 
staaende,  Vanskeligheden  ved  at  forestille  sig,  hvorledes 
Tiden  har  kunnet  bygge  sin  Tro  og  sit  Haab  paa  Væsener, 
der  ere  saa  selvmodsigende,  det  ene  Øjeblik  ere  Kjød  og 
Blod,    det    næste    luftige   Taageskikkelser,    som    han    tilmed 


1)  II.  II,  381.  385.     IV,  352.     III.  130. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  37 

selv  puster  bort.  At  Digteren  har  kunnet  tro  paa  dem, 
maa  nu  betragtes  som  givet,  men  det  næste  Spørgsmaal? 
bliver,  hvorledes  dette  har  været  muligt,  hvad  han  da 
egentlig  har  forestillet  sig  ved  Okeanos,  ved  Xanthos,  Eris 
og  de  andre. 


III. 

Det  er  i  det  foregaaende  blevet  paavist,  at  den  home- 
riske Forestilling,  f.  Ex.  om  Åres  som  guddommeligt  Væsen 
overhovedet,  indeholder  saa  skurrende  Modsigelser,  paa  engang 
Abstraktion  og  Personlighed,  at  det  ligger  nær  at  spørge,  om 
da  nu  selve  denne  Personlighed  som  saadan  har  staaet  i  ren 
og  klar  Skikkelse  for  Digteren.  —  Der  kan  ingen  naturlig 
Tvivl  være  om,  at  den  gjennemgaaende  har  gjort  det,  har 
staaet  for  hans  Øje,  ligesom  de  andre  olympiske  Guder, 
ganske  som  et  Menneske  i  Skikkelse,  Fremtræden  og  Tale, 
dog  nærmest  som  den  skjønneste  og  største  blandt  disse. 
Ikke  desto  mindre  kan  det  af  og  til  hændes,  at  Digteren 
pludselig  forlader  dette  solide  Grundlag  for  Opfattelsen  og 
i  sin  Forestilling  farer  ud  i  det  rent  formløse.  Hvad  saa- 
ledes  Åres  angaar,  fortælles  det  et  Sted,  hvorledes  han  i 
Kamp  med  Athene  rammes  i  Nakken  af  en  Sten  og  styrter 
saaret  til  Jorden;  da  han  er  falden,  fortæller  Digteren, 
dækker  haus  Legeme  en  Strækning  paa  700  Fod^).  Er  det 
da  Homers  Alvor  med  dette  Længdemaal?  —  Ved  en  anden 
Lejlighed  bliver  han  ligeledes  saaret  af  Athene,  som  jager 
sit  Spyd  ind  i  hans  Legeme;  det  hedder  da: 

o   d'e^gaxe  xalxeog  'lAgrjg 
oaaov   t' évveaxi^ot,   inln%ov   r,   dsxd%i}.oi, 
dvsgeg   év   noXéfioj,    tgidu   ^vvu-yovteg  "Agrjog.  ^) 

Ganske  det  samme  fortælles  desuden,  endog  med  de 
samme  Ord,  om  Posejdon^).  — Man  kan  ganske  sikkert  ikke 


')  II.  XXI,  407. 
'')  II.  V,  859  f. 
')  Il   XIV,  148  f. 


38  S.  L.  Tuxen. 

komme  fra  disse  Modsigelser  ved,  som  Hermann,  at  erklære 
hint  Vers  om  Åres  for  uægte  og  disse  om  ham  og  Posejdon 
for  poetiske  Overdrivelser.  —  Men  hvorfor  skal  man  ogsaa 
søge  at  komme  bort  fra  dem?  Beskjæftiger  man  sig  med 
homerisk  Mythologi,  skal  man  snart  opdage,  at  Modsigelsen 
sidder  bag  paa  Hesten,  den  følger  en,  hvor  man  saa  vender 
sig  hen. 

For  at  tage  et  andet  Exempel;  at  Guderne  ikke  ere 
fri  for  Sorger,  det  fr(?mgaar  allerede  af  de  citerede  Steder 
om  Åres,  og  til  dem  kan  man  føje  en  meget  stor  Mængde. 
Ja,  de  synes  overalt  kun  at  være  til  for  at  deltage  og  lide 
under  de  menneskelige  Bekymringer.  Forsamles  de  til  Raad- 
slaguing,  da  er  det  stadig  Menneskets  Anliggender,  det 
gjælder,  og  de  vække  da  i  Regelen  Splid  og  Strid  imellem 
dem.  Gudinden  Thetis  fremtræder  stedse  jamrende  sig  for 
sin  dødelige  Søns  Skyld,  Zeus  og  Åres  klage  over,  at  deres 
Sønner  falde  i  Kampen,  Hera  over,  at  hun  ikke  strax  kan 
faa  sin  Villie  med  Hensyn  til  Troja  sat  igjenucm,  Afrodite 
over  at  blive  saaret  af  Diomedes;  Posejdon  fortæller  om. 
hvorledes  han  og  Apollon  maatte  trælle  for  Kong  Laomedon 
et  helt  Aar  og  endda  bleve  narrede  for  Lønnen.  Kort  sagt, 
den  hele  Opfattelse  af  Guderne  er  ogsaa  her  saa  anthropo- 
morfistisk  som  vel  muligt;  ogsaa  paa  dette  Omraade 
tænker  han  sig  Guderne  under  rent  menneskelige  Vilkaar. 
Og  saa  kan  man  dog  møde  en  Ytring  som  denne:  „Menne- 
sket er  et  ulykkeligt  Væsen,  men  Guderne  ere  fri  for 
Sorger  og  Bekymringer"^),  og  denne  Tanke  kommer  saa 
ofte  igjen,  at  det  endog  er  tydeligt,  at  han  trods  hint  med 
særligt  Velbehag  har  dvælet  ved  denne  Modsætning  mellem 
de  salige  Guder  og  de  forpinte  dødelige. 

At  Guderne  heller  ikke,  hvad  Magt  augaar,  kunne  være 
saa  synderlig  hævede  over  den  menneskelige  Svaghed,  det 
fremgaar  allerede  tilstrækkeligt  af  alle  de  anførte  Exempler. 
Men  hvad  skal   man   da  sige,    naar  man  af  og  til  pludselig 

støder    paa     disse   Ord:     &eol    5é    re    ndvxa    dvvnvrm^)'?     —    Man 


')  II.  XXIV,  525. 

-')  Od.  IV,  237.     X,  306.     XIV,  445. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  39 

skal  selvfølgelig  sige,  at  det  er  en  meget  grov  Selvmod- 
sigelse, og  ikke,  som  de  allerfleste  Fortolkere,  søge  at 
komme  bort  fra  den  ved  mere  eller  mindre  dristige  For- 
klaringer. Det  er  ialtfald  ikke  deres  Sjældenhed,  der  skal 
friste  nogen  til  at  forsøge  en  saadau  Udvej. 

Okol  Sé  T£  ni'tvta  i'(ra(rii' ,  siger  Digteren  i  Odysseen  ^  for 
saa  lige  efter  at  fortælle,  hvorledes  Havguden  Proteus,  der 
tilmed  er  forlenet  med  særlig  Seergave,  blev  ført  bag  Lyset 
af  IVJeuelaos.  Nitzsch  bemærker  imidlertid  med  Hensyn  til 
denne  Ytring  om  Gudernes  Alvidenhed:  Det  er  naturligvis 
kun  at  forstaa  relativt  og  siger  kun  saa  meget  som: 
Guderne  vide  mere  end  Menneskene.  Paa  den  Maade  søger 
han  da  at  redde  Systemet;  det  er  dog  meget  uheldigt  for 
dette,  at  Digteren  netop  aldrig  udtaler  sig  i  den  Retning 
og  tillægger  sine  Guder  en  Alvidenhed  eller  en  Almagt  med 
Modifikation:  enten  fremtræde  de  ligefrem  som  Mennesker 
eller  ogsaa  aldeles  ubegrænsede  i  deres  Guddommelighed; 
medmindre  det  maaske  ogsaa  skal  opfattes  relativt,  naar 
den  blandt  hine  alvidende  Guder  selvfølgelig  mest  alvidende, 
Zeus,  blot  behøver  at  vende  Øjnene  fra  den  troiske  Kamp- 
plads, for  at  være  aldeles  uvidende  om,  hvad  der  foregaar 
dernede,  saa  at  Posejdon  faar  Lejlighed  til  at  spille  ham 
nogle  slemme  Puds^),  eller  naar  Åres  ikke  mærker  noget 
til,  at  hans  Søn  falder  i  Kampen,  fordi  Olympos  i  det  Øje- 
blik er  omgivet  af  Skyer  ^). 

At  de  homeriske  Guder  endelig  heller  ikke  i  moralsk 
Henseende  har  noget  at  lade  de  stakkels  dødelige  høre,  er 
bekjendt  nok.  De  ere  her  som  allevegne  skabt  i  Menneskets 
Billede.  Det  er  Athene,  der  i  Illaden  forleder  Troerne  til 
Edsbrud'*),  og  det  er  hende,  der  paa  en  særlig  hæslig 
Maade  faar  Hektor  til  at  optage  Kampen  med  Achilleus. 
Selv  Zeus  kan  Nestor  mistænke,  naar  han  raader  til,  at 
Achæerne  skulle  forblive  endnu  en  Tid  for  Troja,  „indtil  de 


')  Od.  IV,  379. 

2)  11.  XIII,  7  fff. 

3)  II.  XIII,  531. 
*)  II.  IV,  70  fl-. 


40  S.  L.  Tuxen: 

have  set,  om  Zeus's  Løfte  er  Løgu  eller  ikke"  O-  Hera  be- 
drager Zeus  grundig  i  deu  bekjeudte  Fortælliug  i  lliadeus 
14de  Saug,  og  i  den  følgende^)  allægger  hun  under  særlig 
højtidelige  Former  en  Ed,  som  næppe  nogen  Domstol  vilde 
erkjende  var  aliagt  bona  tide.  Afrodites  og  andre  Guders 
Ægteskabsbrud  behøver  jeg  ikke  at  dvæde  ved;  ja,  Athene 
beskylder  endog  Afrodite  for  at  forlede  de  svage  Kvinder 
dertiP).  —  Imidlertid,  man  kan  naturligvis  nu  ikke  vente, 
at  Digteren  skulde  være  mere  konsekvent  i  dette  end  i 
andre  Punkter.  Til  Trods  for  denne  almiudelige  Forudsæt- 
ning om  de  evige  Magters  aandelige  Skrøbelighed  træffe  vi 
af  og  til  paa  Ytringer  som:  „Fader  Zeus  vil  ikke  hjælpe 
Løgnere"'*)  eller  endog:  „Guderne  ere  de  bedste  Vogtere 
over  Edspagter"  ^). 

Videre  behøver  jeg  formentlig  ikke  at  gaa  for  at  faa 
konstateret,  at  Modsigelserne  brede  sig  over  hele  Liuien. 
Men  herved  kunne  vi  aabenbart  ikke  blive  staaeude;  thi 
der  melder  sig  nu  i  Auledning  af  dem  to  Spørgsmaal  med 
uafviseligt  Krav  paa  Besvarelse:  Hvorledes  have  disse  Selv- 
modsigelser i  deu  for  Mennesket  til  enhver  Tid  alvorligste 
Sag  overhovedet  været  psykologisk  mulige?  og:  Hvilket  indre 
Motiv  har  fremkaldt  dem?  Det  er  Besvarelsen  af  disse,  jeg 
mener  at  kunne  gjøre  frugtbringende  for  Løsningen  af  Spørgs- 
maalet  om  Tidens  Forhold  til  Væsener,  der  paa  engang  ere 
Allegorier  og  Personligheder. 

Hvad  vi  da  først  kunne  fastslaa  med  Hensyn  til  hine 
Modsigelser,  er,  at  de  umulig  kunne  være  tilfældige,  af 
den  Art,  som  naar  Digteren  lader  en  Helt  deltage  i  Kampen 
i  en  Sang,  uagtet  han  i  en  foregaaende  har  fortalt  os  om 
hans  Død.  Dertil  er  allerede  hele  det  Omraade,  hvor  vi 
møde  dem,  de  religiøse  Forestillingers,  for  betydeligt.  Der- 
næst taler  ogsaa  de  enkelte  Modsigelsers  Karakter  tilstræk- 
kelig  derimod,    idet  det   stedse   er  en  bestemt  Modsætning, 


')  II.  n,  349  ff. 
-)  II.  XV,  36  ff. 
3)  D.  V,  349. 
*)  11    IV,  235. 
*)  II.  XXII,  254. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  41 

der  møder  os  i  dem,  Modsætuingen  mellem  Guderne  som 
Menuesker  og  som  absolute  Magter,  og  det  saaledes,  at 
Digtereu,  som  tidligere  bemærket,  i  det  enkelte  Øjeblik 
giver  sig  helt  hen  i  den  ene  eller  den  anden  Forestilling, 
uden  at  der  tinder  nogen  Overgang  mellem  dem  Sted. 

Den  sidste  Omstændighed  kunde  endog  friste  til  at  gaa 
til  den  modsatte  Yderlighed  og  opfatte  dem  som  Modsigelser, 
der  ere  Digtereu  bevidste  og  ere  til  for  deres  egen  Skyld. 
Paa  saadanne  har  Religionshistorien  ikke  faa  Exempler  fra 
visse  Perioder.  Jeg  skal  i  saa  Henseende  kun  minde  om 
de  bekj endte  Æselsfester  og  bespottelige  Mysterier  i  Middel- 
alderen. De  ere  Udtryk  for  en  romantisk  Tilbøjelighed 
til  at  tilfredsstille  et  ironiserende  Lune  ved  for  et  Øjeblik 
at  drage  det  absolute  ned  i  det  trivielle  og  derved  gjøre 
det  komisk.  Men  i  saa  Henseende  bliver  det  her  afgjørende, 
at  det  hos  Homer  omvendt  er  Væsener,  som  sædvanlig 
tænkes  i  det  jævne  og  dagligdags,  der  af  og  til  pludselig 
skydes  op  i  den  absolute  Sfære:  det  menneskelige  er  her 
Regelen,  det  guddommelige  Undtagelsen.  Et  Par  Exempler 
vil  gjøre  dette  klarere. 

Da  Hera  opfordrer  Hypnos  til  at  være  hende  behjælpe- 
lig med  at  faa  sin  Ægtemand  dysset  i  en  blidelig  Slummer 
og  som  Betaliug  for  denne  Tjeneste  lover  ham  en  af  Chari- 
terne  til  Hustru,  fordrer  han,  at  hun  skal  bekræfte  sit  Løfte 
med  en  Ed,  idet  han  siger  ^): 

XBiqI   Sa   tj    éxéqij  fiév   ils  j^S^ova   nolv^oteiQvcv, 
Tf    S'éTSQi/   ulu  fiuQ^uagéijv,   %va   fuiiv   cinavisg 
fiagxv^oi  da    ol  'éveg&s  v^eot  Kqovov  afi(pig  iovieg. 

Den  gigantiske  Storladenhed  i  disse  Ord  kontrasterer  paa 
en  besynderlig  Maade  med  den  stærkt  anthropomorlistiske 
Stemning  i  hele  Scenen;  det  er  som  der  pludselig  lød  Basun- 
toner midt  i  en  Fløjtemelodi.  At  denne  Modsigelse  skulde 
have  nogen  komisk  eller  overhovedet  poetisk  Berettigelse, 
vil  næppe  nogen  falde  paa. 

')  II.  XIV,  ii72  fi'. 


42  S.  L.  Tuxen: 

Den  Zeus,  vi  i  Illadens  første  Sang')  se  i  Samtale  med 
Thetis,  har  Digteren  forestillet  sig  saa  menneskelig  som  vel 
muligt.  Det  er  Ægtemanden  med  den  lidt  blakkede  Sam- 
vittighed, der  i  al  Stilhed  viser  en  besværlig  Supplikantinde 
ned  ad  Bagtrappen,  for  at  haus  iltre  Halvdel  ikke  skal 
gjøre  sig  uuødige  Bagtanker.  Lige  ovenpaa  dette  siger  saa 
Digteren  de  berømte  Ord: 

Ty   xnl   xvaréi/div   énv(pQv<n   vBvas  Kqov!o)v 
af.i^()u(jiai   8'aQ«   /atiott   éneQQ(o(Tnvtv   avaxTog 
xqatoq    nn     (i&avtnoio   (.liyav   lYtléki^ev     O/.vjjtiov. 

Heller  ikke  her  vil  nogen  selvfølgelig  linde  Spor  af 
komisk  Virkning;  det  vilde  det  først  have  faaet,  hvis  det 
omvendt  var  det  guddommelige,  der  dannede  den  alminde- 
lige Baggrund. 

Disse  Modsigelser  ere  dernæst  som  oftest  saa  krasse, 
at  Digteren  umulig  kan  have  haft  de  to  modsatte  Forestil- 
linger samtidig:  en  Gud,  der  véd  alt  og  dog  intet  véd,  som 
er  6  Fod  høj,  naar  han  staar  oprejst,  og  700  Fod  lang, 
naar  han  ligger  ned.  —  Naar  han  fortæller  om,  hvorledes 
Zeus  bindes  af  Hera,  Posejdon  og  Athene  og  kun  reddes 
ved  et  huudredarmet  Uhyres  Hjælp,  kan  han  ikke  samtidig 
have  Forestillingen  om  den  Zeus,  der  ved  sit  blotte  Nik 
faar  Olympen  til  at  skjælve,  med  samt  Hera,  Posejdon  og 
Athene.  At  de  ere  ham  selv  ubevidste,  kan  derfor  betragtes 
som  hævet  over  enhver  Tvivl. 

Er  dette  imidlertid  givet,  og  kunne  vi  alligevel  ikke 
kalde  dem  tilfældige,  saa  er  der  kun  den  Mulighed  tilbage, 
at  de  ere ,  hvad  man  kunde  kalde  Driftsmodsigelser^ 
opstaaede  ved,  at  to  modsatte  Følelser  krydse  hinanden, 
idet  det  snart  er  den  ene,  snart  den  anden,  der  fører 
Ordet. 

Hvad  dette  har  været  for  Følelser,  vil  det  ikke  være 
vanskeligt    at    bestemme.       Den    herskende    har    været    den 

1)  II.  1,  518  ff. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  43 

national-helleniske  A  nthrop  o  mortis  me.  Trangen  til  at  drage 
det  guddommelige  ned  til  Jorden,  der  i  den  historiske  Ud- 
viklings Gang  har  spillet  saa  stor  en  Rolle  i  al  sin  En- 
sidighed som  Afløser  af  den  forudgangne  og  samtidige 
orientalske  ]\lisauthropi.  I  skarp  Modsætning  hertil  har  saa 
den  almenmenneskelige  religiøse  Følelse,  omend  kun  glimt- 
vis, faaet  Lov  til  at  gjøre  sin  revolterende  Indflydelse  gjæl- 
dende.  En  saadan  Krydsning  af  sjælelige  Motiver,  stam- 
mende fra  ensidig  national  Tilbøjelighed  i  dens  Modstrid 
med  en  mere  almen  menneskelig  Følelse,  vil  man  kunne 
tinde  til  enhver  Tid  og  i  ethvert  Individ,  men  man  skal 
sikkert  søge  længe  for  at  tinde  den  udtrykt  i  en  saa  naiv 
Form  som  i  den  homeriske  Gudetro. 

Den  eneste  Maade,  hvorpaa  vi  nemlig  overhovedet 
kunne  tænke  os  hine  Modsigelser  mulige,  er,  at  vi  forud- 
sætte som  det  særlige  ved  denne  Tro  en  fuldstændig 
Mangel  paa  Sans  for  al  systematisk  Enhed,  eller  rettere,  et 
Overmaal  af  Glemsomhed,  der  gjør  det  muligt,  at  Følelsen 
det  ene  Øjeblik  kan  kaste  sig  over  én  Forestilling,  for  i  det 
næste  med  samme  Inderlighed  at  fordybe  sig  i  det  dia- 
metralt modsatte.  Ordet  fonhjhe  kan  dog  kun  uegentlig 
anvendes  her;  thi  hvor  barnlig  sikkert  den  enkelte  Fore- 
stilling end  kan  udtales,  er  det  dog  givet,  at  den  kun  kan 
hvile  paa  Overfladen,  ikke  kan  have  slaaet  synderlig  dybe 
Rødder  i  Opfattelsen.  Ogsaa  hos  Barnet  se  vi,  hvorledes 
en  enkelt  Følelse  kan  give  sig  et  særlig  stærkt  Udtryk  og 
dog  i  næste  Øjeblik  springe  over  i  sin  Modsætning.  Det  er 
da  netop  dette  springende,  der  er  det  betegnende  for  den 
homeriske  Gudeforestillings  Methode,  noget,  som  Stilens 
tørre  Vederhæftighed  altfor  ofte  har  gjort  moderne  Læsere 
blinde  for. 

Sagen  er  jo  nemlig,  at  alt  det,  der  saaledes  er  ejen- 
dommeligt for  den  homeriske  Forestillingsform ,  i  et  og 
alt  har  sin  diametrale  Modsætning  i  moderne  Systematik 
og  moderne  Katekismustro.  Den  naturlige  Følge  heraf  har 
været,  at,  hvor  meget  de  homeriske  Digte  end  ere  blevne 
støvede    igjennem    fra    først    til    sidst    i   dette  Aarhundrede, 


44  S.  L.  Taxen: 

have  Fortolkerne  dog  som  Regel  staaet  helt  uden  Forstaaelse 
af  denne  Side,  en  Side,  som  den  almindelige  Forestilling  om 
Homers  Ufejlbarhed  og  om  systematisk  Tænkning  som 
nødvendigt  Led  i  en  saadan  maatte  gjøre  dem  det  særlig 
vanskeligt  at  finde.  —  Man  er  da  gaaet  den  dobbelte  Vej 
enten  helt  at  lukke  Øjnene  for  og  fortie  disse  Modsigelser 
eller  at  søge  at  fortolke  dem  bort.  Den  eneste  af  de  mig 
bekjendte  Homerfortolkere,  der  i  dette  Punkt  har  sét  Sand- 
heden lige  i  Øjnene,  er  Nagelsbach.  Et  Exempel  paa,  hvor 
let  homerisk  Tankegang  bevæger  sig,  og  hvor  tungt  den 
moderne  søger  at  følge  i  dens  Spor,  vil  her  være  oplysende, 
særlig  hentet  fra  et  Omraade,  hvor  det  ikke  er  hine  kryd- 
sende Motiver,  der  gjør  sig  gjældende. 

Som  bekjendt,  lader  Homer,  hvor  han  i  sin  Fortælling 
kommer  til  at  hentyde  dertil,  de  døde  have  deres  Bolig 
„under  Jorden".  Dette  er  en  grumme  naturlig  Opfattelse; 
han  ser  sine  kjære  sænkes  ned  i  Jorden,  der  har  han  saa 
at  sige  forladt  dem,  og  der  lader  han  dem  forblive.  Denne 
Forestilling  har  imidlertid  netop  i  al  sin  Selvfølgelighed 
ikke  været  Gjenstand  for  nogen  reflekteret  Bevidsthed;  som 
Digteren  synger  sine  Hexametre  ud,  som  det  falder  ham 
naturligt,  uden  at  ane  Metrikens  Love,  saaledes  lader  han 
hin  Forestilling  komme  tilorde  i  Øjeblikket  uden  at  ane,  at 
han  har  givet  Bidrag  til  en  „Underverdenens  Geografi". 
Han  er  ikke  vant  til  at  examinere  enten  andre  eller  sig 
selv  i  saadanne  Spørgsmaal.  Da  han  derfor  i  Odysseen 
kommer  til  det  Punkt  i  Fortællingen,  hvor  Helten  skal  til 
de  dødes  Rige  for  at  raadspørge  Tiresias,  saa  ophører  med 
det  samme  hin  Forestilling  at  være  naturlig;  thi  han  kan 
selvfølgelig  ikke  lade  Odysseus  grave  sig  ned  i  Jorden,  hvad 
der  vilde  være  en  aldeles  urimelig  Tanke.  Han  fortæller 
altsaa,  hvorledes  Helten  drager  ud  til  det  yderste  Vesten, 
hinsides  Okeanos,  til  hvad  der  for  ham  stod  som  Verdens 
yderste  Grænse. 

Naar  man  nu  selv  har  forfattet  en  „homerisk  Geografi", 
er  det  naturligvis  generende  at  se,  at  ikke  engang  den 
gamle  Homer  har  villet  følge  den.     Allerede  F.  A.  Wolf  op- 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  45 

stillede  da  den  Hypothese,  at  Digterne  afUiaden  og  Odysseen 
hver  har  haft  sin  Opfattelse  i  dette  Punkt.  Denne  Udvej 
er  allerede  af  den  Grund  urimelig,  at  Digterens  Personlig- 
hed, enten  de  homeriske  Digte  nu  have  haft  én  eller  tyve 
forskjellige  Forfattere,  bliver  historisk  set  af  underordnet 
Betydning,  hvor  vi  have  at  gjøre  med  Skrifter,  som  en  Tid, 
man  lægge  den  nu  mere  eller  mindre  langt  tilbage,  dog 
faktisk  har  betragtet  som  fuldgyldigt  Udtryk  for  sin  Tro 
og  sine  Forestillinger:  er  Digteren  ikke  én,  saa  er  Læseren 
eller  Tilhøreren  det  ialtfald.  Det  er  netop  denne  Omstæn- 
dighed, som  giver  disse  Digte  deres  store  Værd  som  kultur- 
historiske Kildeskrifter,  og  som  forøvrigt  berettiger  til  at 
indlade  sig  paa  en  Undersøgelse  som  denne  uden  forud  at 
bekjende  Standpunkt  i  det  omfattende  Spørgsmaal  om 
Digtenes  Oprindelse. 

Andre  have  da,  maaske  i  Erkjendelse  heraf,  søgt  andre 
Udveje.  Saaledes  opstiller  J.  H.  Voss  den  Theori,  at  de 
dødes  Bolig  ganske  vist  var  under  Jorden ,  men  at  lud- 
gangen til  den  laa  vest  for  Okeanos.  Herpaa  har  saa  andre 
støttet  den  Paastand,  at  Odysseus  overhovedet  ikke  kan 
have  faaet  Begreb  om,  hvad  der  foregaar  i  Underverdenen, 
og  at  altsaa  en  meget  stor  Del  af  Odysseens  Ilte  Sang  maa 
være  uægte.  Og  endelig  har  man  (Nitzsch)  heraf  igjen  ud- 
ledet den  af  flere  Grunde  yderlig  dristige  Tanke,  at  den 
homeriske  Tid  ikke  har  kjendt  Forestillingen  om  nogen 
Straf  efter  Døden. 

Vanskeligheden  bestaar  da  i,  at  man,  for  at  leve  sig 
ind  i  homerisk  Forestilliugsform,  maa  emancipere  sig  helt 
fra  vor  Tids  Tankegang,  med  al  dens  Dogmatik  og  Syste- 
matik. Selvfølgelig  kan  man  dog  ogsaa  i  vore  Dage,  hos 
naive  Personer  træffe  Forestillinger,  der  ere  ligesaa  ubevidste 
og  reflexionsløse  som  hine.  Saaledes  hørte  jeg  under 
Kristiansborg  Slots  Brand  en  Soldat  udbryde:  „Hvor  kan 
Vorherre  dog  nænne  at  se  paa  alt  det !"  Han  vilde 
sikkert  blive  meget  forbavset,  om  jeg  havde  fortalt  ham,  at 
han  altsaa  tvivlede  om,  at  Gud  er  „algod"  og  „alvis". 
Som  Almuesmanden  i  et  Øjeblik  kan  lade  Naturen  gaa  over 
Balles  Lærebog,    saaledes   bevæger   den   homeriske  Forestil- 


4fi  S.  L.  Tuxen: 

ling  sig  til  Stadighed,  fordi  den  overhovedet  hverken  har 
kjendt  eller  følt  Trang  til  nogen  Katekismusparagraf,  men 
kun  udtaler,  hvad  Øjeblikkets  Indskydelse  gjør  den  naturlig. 

Det  maa  dog  endnu  engang  fremhæves,  at  disse  Ind- 
skydelser ikke  have  Karakter  af  rent  vilkaarligt  Lune.  Naar 
vi  give  vor  Tro  et  Udtryk  i  en  Række  af  Artikler,  og  disse 
for  os  er  det  væsentlige,  saa  er  det  omvendte  Tilfældet  for 
Homer.  For  ham  er  Hovedsagen  en  Række  livfulde  Scener 
og  Fortællinger;  ved  Siden  af  dem  kommer  hans  „Gudsfrygt" 
som  et  underordnet  og  revolterende  Element:  til  fastslaaede 
Forestillinger  kj ender  han  paa  dette  Omraade  overhovedet 
intet.  Derfor  lader  han  i  Fortællingens  Gang  sine  Guder 
optræde  og  handle  ganske  som  Mennesker,  saalænge  hans 
episke  Tilbøjelighed  og  anthropomorfistiske  Trang  gjør  ham 
det  naturligt.  Kommer  imidlertid  af  og  til  Spørgsmaalet 
om  Gudernes  Natur  ham  ind  paa  Livet,  da  melder  der  sig 
en,  man  kunde  kalde  det,  lyrisk  Følelse:  „Skulde  Guderne, 
de  udødelige  Guder,  naar  de  opløfte  et  Raab,  ikke  raabe 
højere  end  et  almindeligt,  dødeligt  Menneske",  og  han  sætter 
da  en  Maalsbestemmelse,  naturligvis  aldeles  vilkaarlig,  for 
blot  at  betegne  det  uhyre;  og  paa  samme  Maade  med  Åres, 
der  pludselig  kommer  til  at  maale  sine  7  Plethrer. 

Kunde  man  da  komme  til  at  stille  den  gamle  Homer 
det  Spørgsmaal,  om  Guden  Helios  f.  Ex.  virkelig  kan  se  og 
høre  alt,  hvad  der  foregaar  paa  Jorden  og  i  Himlen,  vilde 
han  sikkert,  skjønt  han  ikke  var  vant  til  at  svare  paa  den 
Art  Spørgsmaal,  sige:  Ja,  naturligvis!,  men  han  vilde  saa 
i  na^ste  Øjeblik  fortælle  os  om,  hvordan  denne  Gud  ejer  en 
Mængde  Oxer  og  Faar,  som  græsse  paa  Øen  Trinakria,  og 
hvordan  engang  slette  Mennesker  gave  sig  til  at  slagte  en- 
del  af  dem,  uden  at  han  mærkede  det  osv.  ^). 

Resultatet  af  hele  denne  Betragtning  bliver  da.  at  den 
homeriske  Gudeforestilling  bevæger  sig  paa  Overfladen  og 
bevæger  sig  i  Spring  uden  bevidst  Reflexion  over  hvorfra 
og    hvorhen ,     og    at    der    altsaa    ikke    fra    Modsigelserne    i 

')  Oa   XII.  374  1. 


AUegoriPii  i  den  græske  Religion.  47 

disse  Forestillinger  kau  hentes  noget  Bevis  imod  haus  Tro 
paa  dem. 

For  vort  Spørgsmaal  bliver  dette,  som  man  let  ser,  af 
afgjørende  Betydning.  Har  Tiden  kunnet  tro  paa  og  dyrke 
Væsener,  som  paa  engang  ere  alvidende  og  uvidende,  er 
der  i  ren  Almindelighed  ikke  noget  mærkeligt  i,  at  den 
ogsaa  har  kunnet  tro  paa  saadanne,  der  paa  engang  have 
staaet  for  den  som  rent  upersonlige  Gjenstande  eller  Be- 
greber og  som  Personifikationer;  heller  ikke  paa  saadanne, 
der  snart  ere  Personifikationer,  snart  selvstændige  Person- 
ligheder. Det  kommer  nu  blot  an  paa  at  se,  hvorledes  det 
har  staaet  for  Digteren  i  det  enkelte  Tilfælde,  og  dette 
Spørgsmaal  vil  vise  sig  at  være  af  forskjellig  Natur,  efter- 
som vi  staa  overfor  den  ene  eller  den  anden  Art  af  Personi- 
fikationer. Vi  nødsages  da  til  at  betragte  Forholdet  overfor 
hver  enkelt  af  disse  Arter,  og  maa,  med  dette  for  Øje, 
sondre  imellem  tre  saadanne:  1)  de  konkrete  eller  Natur- 
personifikationerne, 2)  de  abstrakte  eller  Begrebspersonifika- 
tionerne,  3)  Abstraktionerne. 

Naturpersonifikationerne  have  tilfælles,  at  det 
upersonlige  Gnmdlag  her  er  en  enkelt  og  konkret  Naturgjeu- 
stand.  Denne  Omstændighed  gjør  det  forholdsvis  let  at  fore- 
stille sig  Overgangen  eller  rettere  Springet  fra  Forestillingen  om 
det  upersonlige  til  Forestillingen  om  en  Personifikation  som 
et  virkelig  existerende  Væsen.  Floden,  hvori  man  den  ene 
Dag  vader  og  skyller  sit  Vasketøj,  er  den  næste  den  vrede 
Gud,  der  truer  med  at  gaa  over  sine  Bredder  og  ødelægge 
Mændenes  Værker ,  og  den  forsones  igjen  ved  Ofre ,  som 
nedsænkes  i  dens  Bølger.  Himlen  og  Solen  og  Jorden  ere 
snart  de  upersonlige  Naturgjenstande  og  Fænomener,  fra 
hvem  al  god  Gave  kommer,  snart  gjøres  de  netop  af  denne 
Grund  til  Repræsentanter  for  det  ubekjendte,  evige  og 
identificeres  ubevidst  med  det,  idet  de  paakaldes  f.  Ex.  som 
Vidner  ved  Edspagter.  Springet  er  her  saa  naturligt  for 
den  naive  Opfattelse  som  fra  en  Hverdags-  til  en  Søndags- 
forestilling  om  samme  Gjenstand.  Den  Mangel  paa  Konti- 
nuitet,   vi    saa.    var  gjeunemgaaende   i    de  homeriske    Gude- 


48  S.  L.  Tuxen: 

forestillinger,  gjør  det  forstaaeligt,  at  Modsigelsen  heller 
ikke  her  er  kommen  til  Bevidsthed. 

Til  Gjengjæld,  men  af  samme  Grund,  nemlig  fordi  det 
upersonlige  her  er  noget  konkret,  bliver  den  anden  Vanske- 
lighed saa  meget  des  større.  Vanskeligheden  ved  tillige  at 
forestille  sig  disse  Personifikationer  som  fri  Personligheder, 
uafhængige  af  det  upersonlige  Grundlag;  thi  her  skal  da 
det  personlige  Element  løsrives  fra  en  solid  og  haandgribe- 
lig  Basis.  At  tænke  sig  Solen  se  og  høre  alt,  Floden  tænke 
og  føle,  Vindene  tale  og  ville,  det  er  Personilikationsfore- 
stillinger,  der  i  og  for  sig  ikke  stride  mod  Forestillingen 
om  det  upersonliges  Natur.  Men  at  tænke  sig  de  samme 
sidde  paa  Guldstol  ved  Raadslagningen  i  Zeus's  Palads  eller 
i  intim  Passiar  med  en  Ungmø,  det  er  ikke  alene  en  umulig 
Tanke  —  thi  af  dem  har  Homer  ikke  saa  faa  —  men  det 
er  først  og  fremmest  en  umulig  Forestilling. 

I  Odysseen  siges  saaledes  om  Kirkes  fire  Terner: 

Y'irrovxm    S'c/()(t   tai'y    f'x   tb   x(ir(i'ibiv   Cmo  ruXaifav 
fy.    &"ie(}0)}'   fTOTrtutM'.   (htbI;   tilade   nQOffiovair.  *) 

Fastholde  vi  her  Personifikationsforestillingeu,  komme 
vi,  som  man  ser,  ud  i  det  rent  formløse  eller  i  rhetorisk 
Tankeløshed,  —  en  Lund,  som  føder  Børn! 

At  det  dog  hverken  er  det  ene  eller  det  andet,  faa  vi 
at  vide  af  et  Sted  i  Iliaden.  Zeus  har  kaldt  alle  Guderne 
sammen  til  sin  Bolig;  og  det  hedder  da: 

cnTS  TIC  oi'i'  noTctfiun'  tinérjV  vixKf  'J2xf«io/o 
o\'t  uqu  vvfKfubw,  tt'n  i'eXaea  yrdu  rétiovTui 
x«(    ■niYy(t(;    noTUiiMV   uru    nlaett    Tron'fJ'T«.  -) 

Hvad  der  her  kun  er  sagt  udtrykkelig  om  Lundene  og 
Flodkilderne,  maa  aabenbart  ogsaa  overføres  paa  Floderne 
og    overhovedet     paa    alle    de    konkrete    Personitikationer. 


>)  Od.  X,  350  f. 
•-)  II.  XX,  7  ff. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  49 

Digteren  har  aabenbart  overalt,  hvor  Anskuelighedens  Klar- 
hed fordrede  det,  substitueret  i  Personifikationens  Sted  en 
Personlighed,  som  har  sin  Bolig  i  vedkommende  Naturgjeu- 
stand.  Dette  ubevidste  Spring  i  hans  Forestilling  er  af 
ganske  samme  Natur  som  de,  vi  saa  i  hans  Opfattelse  af 
Gudernes  Væsen:  hvor  Spørgsmaalet  engang  kommer  ham 
ind  paa  Livet,  forlader  han  resolut  og  for  et  Øjeblik  den 
Forestilling,  hvori  han  ellers  bevæger  sig,  og  er  inde  i  en 
helt  ny. 

At  Springet  her  som  hist  er  ham  ubevidst,  ligger  alle- 
rede i  Sagen  selv.  Men  det  er  dernæst  ogsaa  betegnende  i 
saa  Henseende,  at  han  aldrig  fører  denne  Personliggjørelse 
helt  ud,  at  han  f.  Ex.  aldrig  udtrykkelig  lader  Helios  for- 
lade Himmellegemet  eller  en  Flodgud  stige  op  af  Bølgerne; 
ja,  af  og  til  synes  det  endog  umuligt  at  afgjøre,  hvilken  af 
de  to  Forestillinger  der  har  været  oppe  i  ham;  han  har 
sikkert  heller  ikke  selv  været  istand  dertil.  —  Da  saaledes 
Odysseus  svømmer  langs  Phæakerøens  Strand,  siger  han  til 
Floden,  hvis  Bølger  han  mærker  strømme  ud  i  Havet: 

x/.v&i,   uvtt^,   OTig   écai    ■    noXvk'/.iaTov   dé    (T^lxavb) 


(udoTog  fiiv  Tsail   ymI   ct&nvujoiai   -dsdiaiv 
avS()0}v   oaxig   ixrjxni   oiXiousvog,   b)g   xnl   éyo)  vvv 
(Tuv   Te   ^oov   (Tu  Te  Y^vvnd^    Ixuva   nokAoc  j.iOY'tffac. 
nk}J   éXéaifjs   Itva^   ■    txeTTyc    6f   toi   Bvyouui   sivnt. 

Man    vil    her    naturligst   opfatte  dette  som  Personifika- 
tion.    Men  naar  det  saa  derefter  hedder: 

wc   (fdd' ,   O   t)  cevTixa   nniiaev   éuv   ooov,   taj^e   Ss   xvfiu, 
TTQofT&s   Sé  ol   nulrjCTB  YnXtvTiV,   tov   S'éaoiaaBv 
ég   noTUfiov   nQO'/oug-  ^) 

maa  man  indrømme,   at  navnlig  de  sidste  Ord  lade  Person- 
lighedsforestillingen  træde  temmelig  stærkt  frem.     Om  noget 


O  Od.  V,  445  ff. 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     X. 


50  S.  L.  Tuxen: 

Spring  kau  her  dog  stræugt  taget  ikke  være  Tale;  et 
saadant  træffe  vi  derimod  et  andet  Sted ,  og  det  tilmed  et 
saa  pludseligt  og  haandgribeligt,  at  vi  dér  ligesom  kunne 
fornemme  Bevægelsen  i  Digterens  bøjelige  Fantasi. 

Det  er  allerede  flere  Gange  omtalt,  at  en  væsentlig 
Rolle  i  Personliggjørelsen  af  Floderne  spiller  Fortællingen 
om,  at  disse  ere  Fædre  til  eller  Sønner  af  personlige  Væsener. 
Naar  man  gaar  ud  fra  Floden  som  Personifikation,  maa  man 
jo  med  Rette  nære  Tvivl  om,  hvorvidt  Digteren  har  forfulgt 
denne  Forestilling  med  dens  Konsekvenser,  i  Form  af  en 
Flods  Samleje  med  en  Kvinde  eller  af  en  Kvinde,  der  bringer 
en  Flod  til  Verden.  Man  tager  næppe  fejl  i  at  forudsætte, 
at  han  i  Regelen  heller  ikke  har  gjort  det;  skulde  han  en 
enkelt  Gang  gjøre  det,  ja,  da  har  han  jo  stadig  den  person- 
lige Flodgud  i  Reserve.  At  han  virkelig  har  gjort  det,  er 
et  Bevis  til  Overflod  paa,  hvor  ubevidst  han  er  i  sin  Selv- 
modsigelse, ogsaa  paa  dette  Omraade.  Det  er  i  Odysseens 
Ilte  Sang,  hvor  der  fortælles  om  Tyros  Kjærlighed  til  Flo- 
den Enipeus;  det  hedder  dér: 

Il    noTUfiov  i,Qi'taanx\   'FfinJpg   &eioiu. 

oe    nuÅv   xtilhiTTOi:    nojrt^ion'   t'nl   yuXuv   DfiTiv, 

Vi  ere  her  endnu  fuldstændig  inde  i  Personifikationen;  hun 
elsker  selve  den  skjønne  Flod,  der  udgyder  sig  overjorden, 
og  det  er  vel  at  mærke  netop  dens  oeed-^«,  der  ere  skjønne. 
Digteren  aner  aabenbart  slet  ikke  Uraad,  men  gaar  dristig 
videre : 

Toi   d'('t(j'    fstaiitfievu.:   ^'ftii,iiX0Q   frvo<rlynio< 
év   nQOXol<   noTituuv   n(t()e/.f.^uTo   iW/jej-To-." 
■noQifVQeov   d'l't^n   y.vfiH   ntqiaxui^i,,   oxfte'i  inov, 
KVffTio,')^)',    itfjitfjer   Sé   &eov   ^vj^t/^v   te   yvvmxu^). 


1)  Od.  XI,  238  m. 


Alleoforien  i  den  grræske  Religion.  51 

Tyro  bliver  altsaa  narret  ved,  at  en  personlig  Gud  lægger 
sig  hos  hende  i  Flodens  Munding,  og  de  skjules  begge  af 
Flodens  Bølge. 

Dette  snurrige  Sted  giver  os  da  i  Virkeligheden  alt. 
hvad  vi  kunne  forlange  til  Forstaaelse  af,  hvorledes  de  to 
Forestillinger  have  kunnet  forliges  i  samme  Bevidsthed:  For- 
bindelsen sker  ved  et  halsbrækkende  Spring;  det  viser  sig 
her  som  overalt,  at  den  homeriske  Tids  Styrke  bestaar  i 
Øjeblikkets  klare  Anskuelighed ,  dens  Svaghed  i  Fore- 
stillingernes Forbindelse,  selv  hvor  disse  saa  at  sige  ligge  lige 
opad  hinanden.  At  Springet  har  kunnet  foregaa  saa  pludse- 
lig, viser  os  dernæst,  at  det  maa  have  været  Digteren  ube- 
vidst. Endelig  belærer  dette  Sted  os  ogsaa  om,  at  det  er 
Personifikationen,  der  er  det  primære  i  hans  Forestilling,  og 
den  giver  tillige  et  slaaende  Exempel  paa,  hvad  det  er, 
der  har  motiveret  dette  Spring,  —  to  Punkter,  vi  senere 
skulle  komme  tilbage  til. 

Vende  vi  os  imidlertid  nu  til  den  anden  Klasse  af 
Personifikationer,  Begrebspersonifikationerne,  viser 
det  sig  let,  at  Forholdet  her  er  lige  det  omvendte.  Hvad 
der  hist  gjorde  Overgangen  fra  Personifikation  til  Personlig- 
hed vanskelig  at  forstaa,  nemlig  at  det  upersonlige  Grund- 
lag for  hin  var  en  enkelt,  konkret  Gjenstand  ,  er  der  her 
ikke  længer  Tale  om;  men  til  Gjengjæld  er  omvendt  Vanske- 
ligheden ved  at  forstaa  Overgangen  fra  det  abstrakt  uper- 
sonlige til  en  Personifikation,  forsaavidt  denne  skal  være 
Gjenstand  for  Tro,  saa  meget  des  større.  Den  er  i  Virkelig- 
heden saa  stor.  Vanskeligheden  ved  at  forestille  sig.  at 
f.  Ex.  Begreberne  Strid,  Betfærdighed  eller  Shjønhed  ere 
blevne  betragtede  som  Guder ,  der  virkelig  existere ,  at 
Fristelsen  til  at  erklære  disse  Personifikationer  for  slet  og 
ret  poetiske  Fiktioner  ikke  er  ringe.  Det  har  dog  vist  sig, 
at  denne  Opfattelse  maa  vække  saa  mange  og  saa  vægtige 
Betænkeligheder,  at  det  vil  synes  rettest,  inden  man  fast- 
slaar  et  saadant  Resultat ,  at  underkaste  Spørgsmaalet  en 
nøjere  Prøvelse. 

Vi  træife  disse  Personifikationer  i  stor  Mængde  i 
Middelalderens  og  Kenaissancetidens  Kunst,  og  de  ere  heller 

4* 


52  S.  L.  Tuxen: 

ikke  sjældne  i  den  moderne.  Det  ejendommelige  ved  dem 
er,  at  de  ere  blevne  til  ved  en  Formæling  mellem  den  bil- 
dende fantasi  og  den  abstraherende  Reflexiou.  Fantasien 
er  vel  ogsaa  her  den  skabende,  men  den  er  saa  at  sige  bleven 
befrugtet  af  en  analyserende  Begrebsabstraktion.  Personifika- 
tionen bestaar  da  i,  at  den  frembragte  Personlighed  overalt 
bærer  Begrebsmærket,  i  alle  sine  Træk  og  Ledemod  saavel- 
som  i  sine  Attributer  er  Udtryk  for  Abstraktionen:  Tiet- 
f'reidif/J/eden  faar  Bindet  for  Øjnene,  Vægtskaalene  i  den 
ene  ,  Sværdet  i  den  anden  Haand  ,  Freden  tænkes  som  en 
knælende  Kvinde ,  med  Palmegren  i  Haanden ,  Visdommen 
med  sænket  Hoved,  Fingeren  paa  Næsen,  en  Bog  i  Haanden 
og  Uglen  ved  Fødderne,  osv. 

Man  kan  da  passende  kalde  disse  Personifikationer  Re- 
flexionspersonifikationer ,  i  Modsætning  til  hine  Fantasiper- 
sonifikationer, og  gjælder  det  om  disse,  at  de  som  Regel 
ikke  egne  sig  til  at  optræde  aktivt  i  den  bevægede  Hand- 
ling, da  gjælder  det  i  særlig  Grad  om  hine.  De  bildende 
Kunster,  særlig  Skulpturen,  og  den  beskrivende  Poesi  maa 
da  være  deres  rette  Hjem.  Som  Gjenstand  for  Tilbedelse 
kunne  vi  kun  tænke  os  dem  i  hele  deres  abstrakte  Nøgen- 
hed, saaledes  som  de  møde  os  f.  Ex.  indenfor  den  romer- 
ske Kultus. 

Nu  gjælder  det  imidlertid  om  den  naive  Opfattelse,  at 
den  i  lige  saa  høj  Grad  overalt  søger  den  bevægede  Hand- 
ling, som  den  netop  ligesaa  energisk  skyer  den  døde  Be- 
skrivelse, hvilket  altsaa  i  Virkeligheden  vil  sige  det  samme 
som ,  at  Begrebspersonifikatiouen  som  saadan  overhovedet 
ikke  kan  være  den  naturlig.  Og  dog  er  det  uomtvisteligt, 
at  vi  finde  saadanne  endog  i  forholdsvis  stor  Mængde  hos 
Homer;  men  det  vil  ogsaa  snart  vise  sig,  at  det  forholder 
sig  paa  en  lidt  egen  Maade  med  dem.  Beskrivelsen,  disse 
Personifikationers  egentlige  Element,  er  nemlig  ganske  over- 
ordentlig sjælden,  medens  de  derimod  omvendt  atter  og  atter 
tage  Del  i  den  mere  eller  mindre  bevægede  Handling,  Der 
maa  da  være  en  Mangel  ved  dem,  og  denne  bestaar  simpelt- 
hen  i,    at   de   ere   blevne   til   uden  en  forudgaaende, 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  53 

bevidst  Begrebssoudrinj?,  saaledes  som  det  ogsaa  var 
at  veute  efter  det  aaudeJige  Udviklingstriu ,  hvorpaa  vi  i 
den  homeriske  Tid  betiude  os;  thi  det  er,  som  bekjendt, 
først  fire  Aarhuudreder  senere,  med  de  sokratiske  Samtaler, 
at  hin  holder  sit  Indtog  i  det  græske  Aandsliv. 

For  Forstaaelsen  af,  hvad  en  Begrebspersonilikatiou 
uden  forudgaaeude  Abstraktion  vil  sige,  er  netop  den  Maade, 
hvorpaa  Sokrates's  Spørgsmaal  opfattes  og  besvares  af  hans 
samtidige,  i  høj  Grad  oplysende.  Da  han  saaledes  engang 
spørger  Hippias  om,  hvad  han  forstaar  ved  Begrebet  Skjøn- 
hed,  svarer  Sofisten  uden  Betæukning:  nn(jf)svog  y.n't.i,  *).  Det 
er  her  vel  ligesaameget  Forlegenhed  for  at  finde  et  passende 
Svar  som  Naivitet,  der  lægger  Hippias  disse  Ord  i  Munden; 
men  naar  Homers  Tid  har  besvaret  Spørgsmaalet  netop  saa- 
ledes, saa  er  Naiviteten  umiskjendelig.  Og  den  bliver  vel 
at  mærke  ikke  staaende  herved;  den  nøjes  ikke  med  at 
gjøre  /ctQic  til  en  skjøn  Kvinde,  den  gjør  det  tillige  til  et 
Væsen,  der  skjænker  andre  Skjønhed,  forarbejder  skjønne 
Sager  osv.  Hermed  ere  vi  rigtignok  komne  udenfor  den 
strænge  Personifikation,  eller  rettere  vi  ere  inde  i  den  ene- 
ste mulige  Form  for  Begrebspersonifikation ,  denne  Tid  har 
kjendt.  Vi  tør  ikke  nægte  det  Navn  af  Personifikation,  for- 
saavidt  Begrebet  dog  stadig  er  forbuudet  med  Personlig- 
heden, ligger  i  den  som  en  Mulighed,  repræsenteret  i  selve 
Ordet ,  som  en  Spire ,  der  hvert  Øjeblik  vil  kunne  ud- 
folde sig. 

Medens  Naturpersonifikationerne  som  saadanne  adskilles 
ved  en  Kløft  fra  den  fri  Personlighed ,  saa  at  Digterens 
Forestilling  dér  kun  naaede  fra  den  ene  til  den  andeu  ved 
et  Spring,  ere  de  to  saaledes  her  allerede  fra  første  Færd 
ét.  Søvnen  bliver  da  en  Gud  ,  der  dysser  i  Søvn  ,  Døden 
begraver  de  døde,  Retten  vaager  over  Lov  og  Orden  ved 
Forsamlinger  og  Drikkelag ,  Striden  ophidser  til  Strid  osv. 
Er  dette  givet,  da  bliver  der  i  og  for  sig  intet  mærkeligt  i, 
at  disse  Personligheder  ogsaa  kunne  deltage  i  Handlinger, 
som    ere   uden  Forbindelse   med   det  Begreb ,    de    repræsen- 


')  Platon:  Hippias  maj.  cap.  IX. 


54  S.  L.  Tuxen : 

tere:  indgaa  Ægteskab,  gjøre  St al dtj eneste  o.  lign.,  og  i,  at 
Digteren  har  troet  paa  alt  dette. 

Vanskeligheden  vil  da  her  først  vise  sig  i  det  Øjeblik, 
han  forlader  hin  almindelige  Opfattelse,  lader  den  Mulig- 
hed, der,  som  sagt.  stedse  er  tilstede,  blive  til  Virkelighed 
og,  for  et  Øjeblik  ialtfald,  sj^nes  at  gaa  over  i  den  rene  Be- 
grebspersonifikation.  Dette  er  saaledes  Tilfældet  med  Litai 
og  Ate  i  det  tidligere  omtalte  Sted  ^).  Forklaringen  af,  at 
han  ,  uagtet  han  tilsyneladende  her  er  helt  oppe  i  Be- 
greberne, dog  har  kunnet  tro  paa  saadanne  Væseners  reelle 
Existens,  ligger  atter  i  hans  Uklarhed  i  dette  Punkt;  han 
vil  nemlig  stadig  have  Forestillingen  om  den  fri  Personlighed 
in  mente,  ikke  være  sig  Begrebsabstraktionen  bevidst  som 
saadan. 

Kun  paa  et  enkelt  Sted  kommer  Personlighedsfore- 
stillingen  og  Begrebet  hinanden  saa  nær  paa  Livet,  at  det 
kan  berede  virkelig  Vanskelighed  at  sætte  sig  ind  i  Dig- 
terens Forestilling.  Det  er  det  flere  Gange  omtalte  og  oven- 
for citerede  Sted  i  Illadens  4de  Sang,  hvor  Eris  først  frem- 
stilles hidsende  til  Kamp  sammen  med  Åres,  Athene.  Pho- 
bos  og  Deimos  og  lige  derefter  skildres  helt  abstrakt 
som  Begrebsforestilling.  Vi  have  imidlertid  i  det  fore- 
gaaende  set  altfor  mange  Exempler  paa,  i  hvor  høj  Grad 
Digteren  i  sin  Gudeforestilling  er  Øjeblikkets  Barn,  til,  at 
et  saadant  enkelt  Sted  skulde  kunne  vække  nogen  alvorlig 
Tvivl.  Det  staar  tværtimod  som  et  værdifuldt  Bevis  paa,  at 
Begrebsfornemmelsen,  —  thi  mere  er  det  heller  ikke  her  — , 
dog  stadig  har  ligget  paa  Bunden  af  hans  Forestilling  om 
disse  Personifikationer  som  en  mere  eller  mindre  svag  Gnist, 
der  paa  dette  enkelte  Sted  slaar  ud  i  lys  Lue. 

De  homeriske  Personifikationer  vise  sig  da  helt  igjennem 
at  have  været  i  dobbelt  Forstand  nogle  meget  amfibiske 
Væsener,  paa  engang  Personifikationer  og  Personligheder,  — 
i  dobbelt  Forstand ,  forsaavidt  jo  allerede  Personifikationen 
i  sig  indeslutter  en  Modsigelse.  De  have,  som  Regel  be- 
tragtet, staaet  for  Tiden  i  hele  denne  Tvetydighed,  men  saa- 

')  11.  IX,  502  ff. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  55 

ledes ,  at  Forestillingen ,  hvad  Øjeblik  det  skulde  være. 
kuude  slaa  helt  over  enteu  i  den  ene  eller  den  anden 
Opfattelse.  Der  er  dernæst  den  betydningsfulde  Forskjel, 
at,  medens  ved  Naturpersonilikationerne  Personifikationsfore- 
stillingen  har  været  det  tilgrundliggende  og  gjenuemgaaeude, 
har  ved  BegrebspersouiUkationerne  omvendt  Personligheds- 
tanken  været  og  maattet  være  det  almindelige.  Sammen- 
holde vi  derfor  dette  Sted  om  Eris  med  det  tidligere  om- 
talte, hvor  Floden  Enipeus  pludselig  viser  sig  i  en  helt  per- 
sonlig Skikkelse ,  da  staa  de  begge  som  Undtagelser ,  idet 
Forestillingen,  her  som  hist,  pludselig  træder  ud  af  den  sæd- 
vanlige Dobbelthed  og  viser  sig  i  fuld  Simpelhed,  men  For- 
skjellen  er  dog  fremtrædende.  Ved  Floden  er  Springet 
nemlig  saa  grumme  forklarligt:  det  er  Fortællingens  Gang, 
der  pludselig  tvinger  Digteren  til  at  bekjende  Kulør,  til  at 
svare  paa  et  Spørgsmaal,  han  til  daglig  ikke  engang  plejer 
at  forelægge  sig,  og  den  tvinger  ham  fra  Personifikationen 
over  i  en  Forestilling  om  en  Person,  der  har  Bolig  i  det 
upersonlige;  ved  Eris  er  det  derimod  netop  Fortællingens 
Klarhed,  der  kommer  til  at  lide  ved  Springet  fra  den  sæd- 
vanlige Opfattelse,  og  dette  fører  os  fra  en  fremherskende 
Personlighedsforestilling  ud  i  en  Art  af  gjennemført  Per- 
sonifikation, der,  hvis  den  var  almindelig,  maatte  udelukke 
enhver  Tanke  om  disse  Personifikationer  som  virkelig  Gjen- 
stand  for  Tidens  Tro;  thi  det  maa  til  Slutning  fremhæves, 
at  det  netop  er  hin  Tvetydighed,  der,  i  Forening  med  Ti- 
dens Naivitet  paa  dette  Punkt,  berettiger  til  at  tro  Dig- 
teren paa  hans  Ord  og  indrangere  hine  Væsener  blandt  dens 
eller  hans  Guder. 

Det  kunde  nu  synes,  at  denne  Forklaring  af  Begrebs- 
personifikationerne  gjorde  Opfattelsen  af  den  tredie  Klasse 
Dobbeltforestillinger,  Abstraktionerne  saare  let.  Thi 
gaa  vi  f.  Ex.  ud  fra  Eris  som  et  Væsen,  der  for  Digterens 
Forestilling  sædvanlig  har  staaet  som  almindelig  personlig 
Gud,  bliver  jo  hint  Sted  i  Illaden  en  Abstraktion  af  ganske 
samme  Beskaffenhed  som  dem,  vi  have  set  ved  Åres  og 
Afrodite.  Saa  simpel  kan  Forklaringen  dog  ikke  være ,  og 
Grunden  dertil  er,    at  Eris  i  Virkeligheden  aldrig  kan  have 


56  S.  L.  Tuxen: 

staaet  for  Tideu  som  alminctdifi  Personlighed,  men  over- 
alt har  haft  Personifikatiousspiren  i  sig,  saa  at  Digterens 
Forestilliugsbevægelse  paa  dette  Sted  er  saa  langt  fra  at 
have  Abstraktionens  Karakter,  at  det  tværtimod  er  Udtryk 
for  en  eukeltstaaende  Kraftaustrængelse  i  Retning  af  gjennem- 
ført  Personifikation.  At  det  ikke  kan  forholde  sig  saaledes 
med  Abstraktionerne ,  ligger  allerede  i  .  at  ingen  af  hine 
Navne,  hverken  Hefaistos,  Afrodite  eller  Åres  i  det  homeri- 
ske Sprog  ellers  tindes  som  Begrebsnominer,  og  dernæst 
særlig  i,  at  de  alle  paa  en  ganske  anden  Maade  end  hine 
personliggjorte  Personifikationer  fremtræde  som  levende  og 
virkende,  selvstændige  og  fuldblodige  Personligheder. 

Og  dog,  skulle  vi  til  at  forklare  disse  Abstraktioner 
psykologisk,  maa  vi  benytte  netop,  hvad  Begrebspersonifika- 
tionerne  belærte  os  om.  F'orklaringen  maa  nemlig  aaben- 
bart  ikke  alene  søges  i  en  Tilbøjelighed  til  at  forflygtige 
det  personlige,  til  for  et  Øjeblik  at  gjøre  det  konkrete  ab- 
strakt, men  nok  saa  meget  omvendt  i  den  paapegede  Man- 
gel paa  Evne  til  skarp  Begrebsopfattelse,  altsaa  i  Trangen 
til  at  opfatte  det  abstrakte  konkret.  Glider  den  homeriske 
Tids  Forestilling  naturlig  over  fra  Begrebet  Skjønhed  til 
den  skjønne  Kvinde,  saa  er  den  modsatte  Bevægelse  ikke 
mindre  naturlig.  Gaar  Krigens  Begreb  over  til  at  være 
identisk  med  en  krigslysten  Personlighed,  saa  bliver  ogsaa 
den  i  særlig  Forstand  krigeriske  Personlighed,  Åres,  for  den 
identisk  med  Krigens  Begreb,  netop  fordi  det  ikke  falder 
den  naturligt  at  opfatte  dette  i  dets  fulde  Abstraktion. 

Ville  vi  dernæst  søge  at  forfølge  Digterens  Tankegang 
og  Anskuelse  paa  de  enkelte  Steder,  viser  der  sig  en  ikke 
uvæsentlig  Forskjel  mellem  disse  Abstraktioner  og  Begrebs- 
personifikationerne.  Thi  medens  han  ved  disse  overalt  har 
haft  Personligheden  og  Begrebet  paa  engang  i  sin  Fore- 
stilling uden  at  ane  Modsigelsen,  —  jeg  vil  i  saa  Henseende 
kun  minde  om,  hvorledes  han  kan  anvende  samme  Epitheton 
om  Personligheden  som  om  Begrebet,  —  kan  det  samme 
ikke  have  været  Tilfældet  med  Abstraktionerne.  Naar  Dig- 
teren taler  om  den  Afrodite,  som  Slavinderne  have  nydt 
i   Bejlernes   Selskab,    saa    kan    den    hiildtsmilende    Gudinde 


Allegorien  i  den  jjræske  Religion.  57 

ikke  i  det  Øjeblik  have  været  personlig  i  hans  Forestilling; 
Ordet  er  her  Els/iOt^sglæde  og  intet  andet.  Eller  uaar  de 
ofrende  holde  Kjødet  over  Hefaistos.  saa  er  Smedeguden 
selvfølgelig  ude  af  hans  Tanke,  kun  Ilden  er  i  den,  og  det 
rent  upersonlig.  At  man  saa  trygt  kan  hævde  dette,  ligger 
jo  i,  at  disse  Guders  Personlighed  er  noget  saa  gjennem- 
ført  hos  ham.  En  nærmere  Betragtning  af  en  tredie  blandt 
disse  Abstraktioner,  Åres,  vil  give  yderligere  Bevis  herpaa, 
ja,  endog  gjøre  det  sandsynligt,  at  han  overhovedet  har  været 
sig  denne  Brug  af  sine  Guders  Navne  ubevidst;  den  er  saa 
at  sige  falden  ham  i  Munden  ved  den  omtalte  karakteristiske 
Forestillingsfurvexling. 

Det  er  tidligere  omtalt,  at  Åres  ikke  alene  forekommer 
hyppigere  som  Abstraktion  end  nogen  af  de  andre  Guder, 
men  at  Fænomenet  endog  i  sig  selv  ingenlunde  kan  kaldes 
sjældent.  Denne  Guds  Navn  forekommer  nemlig  25  Gange 
i  lliaden,  1  Gang  i  Odysseen  rent  abstrakt  om  Kri(/en, 
og  det  saaledes,  at  Personlighedsforestillingen  dér  helt  er 
udelukket.  Det  karakteriseres  paa  disse  Steder  ved  for- 
skjellige  Adjektiver  som  u^vg  (8  Gange),  no/.v8ay.^v^  (3  Gange), 
(TTvyEQog  (2  Gange)  og  akej'eivoc  (1  Gang).  Det  er  nu  værd 
at  lægge  Mærke  til,  at  disse  Ord  ellers  kun  anvendes  om 
Krigen  og  om  Vaaben,  kun  aTv^tQo^  ogsaa  om  Personer, 
særlig  intet  af  dem  om  den  personlige  Gud  Åres,  som  dog 
ellers    er  karakteriseret    ved   saa  mange  Epitheta:    oWr«ioc, 

ål8ti'/.oc ,     ttv8^o<p6vog.    ^Qotoloi'^og,    (ÅinKfovog,    -d-oog,     xQnTSQog^    ofiQif^iog, 

ot'Aoc,  /w/.xeoc,  &ovQng,  ligesom  heller  intet  af  disse  anvendes 
om  Abstraktionen.  Dette  viser,  at  Digteren  virkelig  har 
formaaet  at  holde  de  to  Forestillinger  ude  fra  hinanden, 
saaat  vi  altsaa  ikke  af  disse  Abstraktioner  berettiges  til  at 
slutte,  at  selve  den  olympiske  Gud  har  haft  nogen  allegorisk 
Karakter  for  Digteren. 

Imidlertid  kan  man  dog  heller  ikke  gaa  til  den  anden 
Yderlighed  og  opfatte  Abstraktion  og  Personlighed  som  hin- 
anden helt  uvedkommende.  Vi  kunne  nemlig  forfølge  Over- 
gangen i  en  hel  Række  af  Steder,  hvor  Gudens  Navn  an- 
vendes i  rent  metaforiske  Udtryk.  Til  saadanne  hører  Ad- 
jektivet   ågi,iog    Og    Udtrykket   "A^i,og    &e^((novTsg    om    Heltene; 


58  S.  L.  Tuxen: 

Kamj)en  betegnes  atter  0}f  atter  som  //wÅoc,  iq^^ov,  fiévoc  el. 
iQt<  "AQt,oQ\  et  8ted^)  bruges  Veudingeu  "A^tii  fiilnBcd^m  om  at 
kæmpe,  flere  andre  betegnes  det  samme  metaforisk  ved  at 
mætte  Åres  med  Blod,  et  enkelt  Sted  endelig  ved  at  være 
under  Åres's  Hænder.  Det  er  betegnende  for  disse  Ud- 
tryks Karakter  af  Overgauge,  at  det,  navulig  for  de  sidst- 
nævntes Vedkommende,  kan  være  tvivlsomt,  om  de  rettest 
skulle  opfattes  som  metaforisk  Behandling  af  Personligheden 
Åres  eller  som  persouificerendo  af  Begrebet  Åres. 

Medens  altsaa  Abstraktionerne  for  Digteren  ganske  vist 
ikke  staa  i  noget  saa  direkte  Forhold  til  de  persoulige 
Guder,  at  vi  af  dem  tør  drage  Slutninger  med  Hensyn  til 
disses  allegoriske  Karakter  i  Almindelighed,  maa  der  dog 
have  været  eu  Tendens  hos  ham ,  som  er  gaaet  i  denne 
Retniug.  Ligesom  „Begrebspersonerne"  maa  ogsaa  de  olym- 
piske Guder,  eller  ialtfald  nogle  af  dem,  have  indeholdt 
eu  Spire  til  Personifikation,  omend  i  langt  ringere  Grad 
end  hine. 

Er  dette  først  klart,  da  forstaa  vi  bedre  det  uøje  For- 
hold, hvori  flere  af  de  personlige  Guder,  som  netop  særlig 
Åres,  Hefaistos  og  Afrodite,  komme  til  at  staa  til  for- 
skjellige  Personifikationer,  og  vi  ville  da  ogsaa  se  deune 
Tendens  gjøre  sig  gjældeude  paa  en  Række  andre  Steder. 
Saaledes  er  Fortællingen  om  Hefaistos' s  Optræden  under 
Flodkampeu  i  lliaden  i  sig  selv  aldeles  urimelig:  Guden 
tænder  Baal  paa  Sletten  og  faar  derved  Vandet  til  at  vige. 
Dette  er  en  for  Tanke  og  Anskuelse  lige  meningsløs  Tale, 
og  Forestillingen  bliver  først  naturlig,  uaar  man  i  Hefaistos's 
Personlighed  underforstaar  Ilden  som  elementær  Naturmagt, 
Vandets  Fjende.  I  samme  Retning  peger  Fortællingen  om 
Hades's  Hjælm  og  Afrodites  Bælte,  om  hvilket  sidste  det 
hedder : 


')  II.  VII,  241. 
»)  II.  XIV,  216  f. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  59 

Her  kau  da  ogsaa  nævues  Udtrykket  Zs.vq  fe,  som  findes 
én  Gang  i  hvert  af  Digtene*),  Aihq  ofiBgog,  Jihq  avj-al^),  (pl6^ 
'H(pni(noio,  (ixTi,  yJijfn'iTQog  O.  lign.,  Og  endelig  ogsaa  Adjektiver, 
der  tillægges  forskjellige  Guder,  som  ^uv&i',  om  Demeter, 
yttiifixog  om  Poseidon,  xeAaiyecpVic  osv.  om  Zeus,  omend  man 
ganske  vist  ved  disse  efter  de  homeriske  Epithetas  stereo- 
type Karakter,  kau  nære  berettiget  Tvivl  om,  at  Digterens 
Forestilling  har  været  synderlig  levende  ved  dem. 

Den  psykologiske  Overensstemmelse  mellem  Begrebsper- 
sonifikatiouerne  og  Abstraktionerne  bliver  da  meget  stor,  idet 
de  begge  give  os  Exempler  paa,  hvorledes  hin  Tid  har  kunnet 
dyrke  og  tro  paa  Guder,  hvis  Existens  nødvendigvis  for  en 
sondrende  Reflexion  maatte  staa  som  noget  meget  proble- 
matisk ,  forsaavidt  deres  Karakter  til  Tider  har  været  op- 
fattet mere  eller  mindre  in  abstracto;  men  at  denne  Art 
Reflexion  netop  er  den  homeriske  Tids  svageste  Side  er 
ikke  noget  nyt.  I  Virkeligheden  bliver  der  da  kun  en  Grads- 
forskjel,  der  adskiller  dem,  idet  den  abstrakt  upersonlige 
Side  er  betydelig  mere  fremtrædende  hos  hine  end  hos  disse. 

Denne  Overensstemmelse  bidrager  i  høj  Grad  til  deres 
gjensidige  Belysning,  idet  nemlig  Abstraktionerne  vise,  at 
der  ingen  psykologisk  Grund  er  til  at  tvivle  om  den  rela- 
tive Alvor  i  Opfattelsen  ogsaa  af  Personifikationerne  som 
Existenser,  og  omvendt  Begrebspersonifikationerne ,  hvor  vi 
møde  samme  Ord  snart  som  Begreb,  snart  som  Person,  gjør 
det  naturligst  ligeledes  at  opfatte  den  mærkelige  Anvendelse 
af  Gudenavne  for  Begreber  som  noget  fuldstændig  ubevidst. 
Udtryk  for  en  Tilbøjelighed,  hvis  dybere  Grund  vi  senere 
skulle  undersøge. 

Forinden  vi  imidlertid  forlade  hele  dette  Spørgsmaal, 
Spørgsmaalet  om  disse  Dobbeltvæsener,  Personifikationerne, 
som  Gjenstand  for  Tro,  staar  der  endnu  tilbage  at  løse  den 
Tvivl,  vi  have  sat  i  Spidsen  for  den  hele  Undersøgelse:  at 
Personifikationer    høre    med    til    den    homeriske  Tids  Gude- 


1)  II.  XII,  25.     Od.  XIV,  457. 

*)  II.  XIII,  837.    —    Sml.    endvidere   II.    XIX,    357:    taoip^nn    v„pdå,; 

Aio;  i/.nutiurtai. 


60  S.  L.  Tuxen: 

kreds,  kan  nu  formentlig  betragtes  som  givet,  men  have  de 
da  alle  været  Guder,  eller  hvor  skulle  vi  sætte  Grænsen 
mellem,  hvad  vi  kaldte  rent  poetiske  og  rent  mythiske  Per- 
souilikationer? 

Dette  Spørgsmaal  vil  det  nu  ikke  være  vanskeligt  at 
besvare.  Vi  saa,  at  ligesaa  sikkert  som  det  ikke  kan  have 
været  Alvor  med  alle  hine  Personifikationer,  ligesaa  afgjort 
gjorde  deres  indbyrdes  Stilling  det  umuligt  at  drage  nogen 
bestemt  Grænse  en  Iagttagelse,  der  dengang  kunde  friste 
til  at  betegne  dem  alle  som  lette  Fantasifostre  ,  der  intet 
havde  med  Tidens  religiøse  Tro  at  gjøre.  Efter  at  det 
imidlertid  nu  har  vist  sig,  hvor  fremmed  enhver  reflekteret 
og  dogmatisk  Sondren  er  for  Tidens  hele  Forestillingskreds, 
ligger  det  simple  Svar  nær:  Tiden  har  selv  ingen  skarp 
Grænse  kjendt,  og  det  vil  derfor  være  forgjæves  for  os  at 
søge  nogen  saadan.  Fejlen  ligger  i  Spørgsmaalet.  Der  har 
været  Persouifikationsforestillinger ,  som  afgjort  kun  hørte 
hjemme  i  den  poetisk-legende  Sfære,  andre,  som  ligesaa  af- 
gjort kan  havde  deres  Plads  i  den  religiøse  Tro,  men  Over- 
gangen har  været  i  høj  Grad  flydende.  Det  'samme  Væsen 
har  endog  snart  kunnet  være  en  let  Fantasiskabning,  snart 
en  Gud,  hvis  Hjælp  man  anraabte  i  Nøden.  Kort  sagt,  det 
homeriske  Pantheon  har  været  en  Bygning  med  aabue  Fløj- 
døre til  alle  Sider:  Guder  ere  gaaede  ind,  og  Guder  ere 
gaaede  ud.  At  det  alligevel  i  det  enkelte  Øjeblik  kan  have 
været  Alvor  med  disse  „schwankende  Gestalten",  —  ja,  det 
viser  os,  at  vi  befinde  os  i  en  Tid,  hvor  Modsigelsen  uden 
at  være  Princip  —  vi  ere  jo  i  Hellas  —  dog  er  Regelen; 
det  minder  os  om,  at  vi  her  endnu  bevæge  os  indenfor  den 
klassiske  Kulturs  første  Barndomstid. 


IV. 

Den  klassiske  Kulturs  Barndomstid!  —  Hvor  ofte  har 
man  ikke  forglemt,  at  det  var  den,  vi  her  havde,  og  søgt 
efter  en  modnere  Tids  Reflexioner  i  disse  Digte  I  Kan 
denne  for  en  Historiker  allerfarligste  Fristelse,  at  forudsætte 
sin    egen    Tids  Tankesæt    i    en    Ijærn,    forbigangen  Periode. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  61 

overalt  være  stor,  maa  raan  dog  indrømme,  at  den  unægte- 
lig her  er  det  i  en  særlig  Grad.  Den  Ro  og  vederhæftige 
Klarhed,  der  stedse  er  den  homeriske  Form  egen,  gjør  det 
ofte  vanskeligt  at  finde  Uklarheden,  som  overalt  lurer  under 
Overfladen 

Vi  have  ovenfor  set ,  hvorledes  dé  Modsigelser ,  der 
findes  i  Opfattelsen  af  Gudernes  Karakter  mellem  deres 
rent  menneskelige  og  deres  guddommelige  Egenskaber,  natur- 
lig lader  sig  forklare  af  det  dobbelte  sjælelige  Motiv,  der 
maa  have  gjort  sig  gjældende  i  Tiden,  nemlig  det  anthropo- 
morphistiske  og  det  religiøse.  Efterat  vi  dernæst  nu  have 
paavist  det  allegoriske  Element  i  denne  Tids  Gudetro,  i  en 
Tid,  der  ellers  har  saa  megen  Sans  for  den  levende  og  vir- 
kende Personlighed ,  melder  det  Spørgsmaal  sig  med  Nød- 
vendighed: Hvorledes  ere  disse  Personifikationer  opstaaede, 
hvad  har  her  været  det  psykologiske  Motiv?  —  Thi  at  for- 
klare dem  alene  som  traditionelle  Fortidslevninger  gaar 
ikke  an;  det  er  tydeligt,  at  de  ialtfald  for  en  Del  have 
faaet  deres  Næring  af  Digterens  egen  Fantasi. 

Hvad  er* det  da  idethele  for  en  sjælelig  Tilbøjelighed, 
der  i  første  Række  ligger  til  Grund  for  Personifikations- 
dannelsen?  —  Besvarelsen  heraf  fører  naturlig  til  at  spørge 
om,  hvilken  Side  der,  psykologisk  set,  er  den  mest  frem- 
trædende i  selve  Personifikationen.  Det  er  aabenbart  dens 
Ejendommelighed  som  Dobbeltforestilling,  som  Fore- 
stilling om  et  Baade  —  og  :  personligt  og  upersonligt  i 
samme  Gjenstaud ,  og  det  bliver  derfor  i  Trangen  til  at 
danne  sig  saadanne  Dobbeltforestillinger,  vi  i  Almindelighed 
maa  se  dens  væsentligste  Motiv. 

Vi  træffe  i  Historien  Perioder,  hvor  Enhedsforestillingen 
er  den  overvejende,  andre,  hvor  det  derimod  er  Dobbelt- 
og  Mangfoldighedsforestillinger,  der  vise  sig  fremherskende. 
Indenfor  Poesien  foretrække  hine  den  simple  Komposition, 
disse  den  rige  og  afvexlende,  hine  ville  generalisere  Karak- 
tererne, disse  individualisere  dem,  hine  fordre  Ro  og  Jævn- 
hed i  Fortællingen,  disse  kræve  derimod  Stemningens  Spil; 
hine  søge  den  ligelige,  dagligdags,  disse  den  billedrige,  meta- 
foriske Stil.    I  disse  ville  vi  derfor  ogsaa  se  Personifikations- 


62  S.  L.  Tuxen: 

forestillinger  spille  en  særlig  fremtrædende  Rolle,  og  vi  ville 
saaledes  tinde  dette  naturlig  motiveret  af  den  almindelige 
Tilbøjelighed  for  at  bevæge  sig  i  Dobbelt-  eller  Kontrast- 
forestillinger. 

Spørgsmaalet  bliver  da  nu,  nm  vi  kunne  sige.  at  den 
homeriske  Tid  hører  til  dem.  Finde  vi  i  denne  Tid  Tran- 
gen og  Evnen  til  denne  Forestillingsform  paa  andre  Om- 
raader  saa  fremherskende,  at  vi  kunne  se  de  homeriske 
Personifikationer  tilstrækkelig  motiverede  allerede  herved? 
Thi  man  maa  vel  erindre,  at  det  ikke  alene  er  Forestillingen 
om  det  smilende  Hav,  den  glubske  Bug,  her  er  Tale  om,  men 
Forestillinger,  der  saa  at  sige  have  krystalliseret  sig.  om 
Floder,  Vinde  og  Bjærge,  om  Søvnen  og  Døden,  som 
Personligheder,  der  tildels  endog  ere  Gjenstand  for  Tidens 
Tilbedelse.  Vi  kunne  derfor  her  ikke  lade  os  nøje  med  en 
forøvrigt  fuldstændig  berettiget  Henvisning  til,  at  hin  Son- 
dring mellem  forskjellige  Tiders  forskjellige  Tilbøjeligheder 
selvfølgelig  ikke  maa  forstaas  saa  abstrakt,  som  om  vi  ikke 
i  den  ene  Tid  skulde  kunne  tinde  ringeste  Spor  af,  hvad 
der  i  den  anden  var  almindeligt.  ' 

Besvarelsen  af  hint  Spørgsinaal  om  den  homeriske  Tids 
større  eller  ringere  Tilbøjelighed  for  Dobbeltforestillingerne 
vil  ikke  falde  vanskeligt,  og  har  da  heller  aldrig  været  Gjen- 
stand for  nogen  alvorlig  Dissens.  Hvad  de  Karakterer  an- 
gaar,  der  ere  fremstillede  i  de  to  Digte,  ere  de  gjennem- 
gaaende  rent  typisk  givne,  for  lliadens  Vedkommende  tillige 
meget  ensartede ,  sikkert  endnu  mere  end  almindelig  an- 
taget; i  Odysseen  er  der  vel  en  lidt  større  Rigdom,  men 
den  er  dog  ogsaa  her  forholdsvis  kun  ringe.  Dette  gjælder 
Karakterbehandlingen.  De  fremstillede  Personer  ere  frem- 
deles i  deres  Handlinger  som  i  deres  Tanker  og  Følelser 
altid  direkte  og  simple,  deres  Stemninger  saa  lidt  kompli- 
cerede som  vel  muligt.  At  det  samme  gja^lder  Komposi- 
tionen, atter  her  særlig  for  lliadens,  noget  mindre  for  Odys- 
seens Vedkommende,  er  endnu  mere  bekjendt.  Tilbage  staar 
da  Fortællemaaden  og  Stilen.  Nydelsen  af  Dobbeltfore- 
stillinger  tilfredsstilles  paa  dette  Omraade  ved  en  Fortælle- 
maade ,    der    søger  Modsigelserne  og   de  efl'ektfulde  Modsæt- 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  63 

ninger,  dels  i  romantisk  Stemningsspil,  dels  i  Forkjærlighed 
for  komisk,  særlig  humoristisk  Fremstilling,  og  endelig  ved 
en  blomstrende  og  billedrig  Stil.  Hvad  den  romantiske 
Stemning  angaar,  er  den,  som  enhver  véd,  forholdsvis  sjæl- 
den hos  Homer,  og  det  komiske  Element,  et  af  de  æsthe- 
tiske  Dobbeltforestillingers  Hovedterritorier,  er  ogsaa  kun 
meget  lidt  fremtrædende,  og  hvor  det  findes,  har  det  altid 
den  mest  enkelte  Karakter  som  „Po5.se";  saaledes  i  Illadens 
1ste  Sang:  Hefaistos  som  Mundskjænk,  i  2den:  Scenen  med 
Thersites.  i  21de  Sang:  Hera  og  Artemis;  i  Odysseens  8de 
Sang:  Åres  og  Afrodite  —  Fremstillingens  øvrige  Fortrin  ufor- 
talt, nogen  særlig  fin  Komik  vil  man  næppe  finde  i  disse 
Fortællinger. 

Hvad  endelig  Stilen  angaar,  er  det  meget  langt  fra, 
den  kan  kaldes  blomstrende.  Grækernes  poetiske  Stil  frem- 
byder vel  fra  Homer  til  Aristophanes  meget  store  Forskjellig- 
heder,  men  i  sin  Helhed  maa  den  kaldes  jævn  og  ædruelig, 
snarere  lidt  tør ,  i  Sammenligning  med  den  orientalske  i 
Oldtid  og  Middelalder,  med  Dantes  og  Shakespeares  og  den 
moderne  tyske  Poesi,  og  den  homeriske  Stil  har  denne 
Karakter  i  højere  Grad  end  nogen  anden  græsk  Digters. 
Der  findes  vel  i  Digtene  ikke  faa  metaforiske  Udtryk,  men 
af  dem  er  aabeubart  den  allerstørste  Del  helt  gaaet  over  i 
det  almindelige  Sprog,  skyldes  den  sproglige  Tradition  og 
har  derved  tabt  hvert  Spor  af  poetisk  Friskhed.  Andre 
synes  vel  at  tilhøre  Digteren  selv,  men  deres  Virkning  af- 
stumpes i  høj  Grad  ved  den  meget  hyppige  Anvendelse, 
han    gjør    af  dem;    hermed    sigter   jeg    til    Metaforer    som: 

hiMV,    o.'oc  "A()riug,   juV^Tjy^   [ii]}.iov    etc. 

Heller  ikke  paa  dette  Omraade  kan  man  da  sige ,  at 
Homer  er  i  Besiddelse  af  nogen  særlig  frisk  Produktivitet 
med  Hensyn  til  at  sætte  Dobbeltforestillinger  i  Bevægelse. 
Herimod  synes  der  dog  at  kunne  gjøres  en  meget  væsentlig 
Indvending.  Man  vil  nemlig,  tilsyneladende  med  fuld  Ret, 
henvise  til  de  berømte  homeriske  Lignelser;  thi  saadanne 
stille,  især  naar  de  ere  saa  ualmindelig  udførte  som  de 
homeriske,    unægtelig  i  og  for  sig  ikke  smaa  Krav  netop  til 


64  S.  L    Tuxen: 

Dnbbeltforestillingens  Energi.  Man  vil  dernæst  lot  se,  at 
det  er  et  Fænomen,  som  psykologisk  set  stanr  Personifika- 
tionen forholdsvis  nær;  begge  Steder  fordres  en  Evne  til  at 
fastholde  Enheden  trods  Dobbeltheden  og  omvendt.  Der  er 
da  Grund  til  at  vente ,  at  en  lidt  nærmere  Betragtning  af 
de  homeriske  Lignelsers  Karakter  vil  egne  sig  til  at  kaste 
Lys  ogsaa  over  Personifikationernes. 

I  Overensstemmelse  med,  hvad  der  ovenfor  er  sagt  om 
den  homeriske  Stils  simple  Karakter,  maa  det  da  for  det 
første  fremhæves ,  at  det  ingenlunde  er  disse  Lignelsers 
store  Mængde,  som  giver  dem  en  saa  fremtrædende  Karak- 
ter. De  ere  i  Virkeligheden  forholdsvis  ikke  talrige,  1  for 
hvert  130  Vers;  dog  ere  de  meget  ulige  fordelte:  man  kan 
læse  Sang  efter  Sang  uden  at  støde  paa  en  eneste,  men  til 
Gjengjæld  følger  i  nogle  Sange  den  ene  umiddelbart  ovenpaa 
den  anden;  i  Odysseen  ere  de,  som  bekjendt,  langt  sjældnere 
end  i  Iliadeu.  At  de  ikke  destomindre  ere  saa  meget  om- 
talte ligger  jo  i  den  brede  Udførlighed,  hvormed  de  fra  Dig- 
terens Side  ere  givne.  Der  er  imidlertid  her  den  Mærkelig- 
hed, at  denne  Udførlighed  saa  at  sige  aldrig  kommer  Lig- 
nelsen selv  tilgode,  ikke  breder  sig  over  Tertium  compara- 
tionis;  dette  sidste  spiller  ofte  kun  en  meget  ringe  Rolle, 
idet  Forestillingen  hurtig  forlader  det  for  at  søge  Hvile  i 
noget  ganske  andet.  Da  Odysseus  hos  Kong  Alkinoos  hører 
Demodokos  synge  om  Trojas  Ødelæggelse,  fremkalder  Er- 
indringen om  de  for  ham  nu  saa  fjærne  Dage  vemodige 
Taarer :  Sux^v  d'tdEvtv  imb  ^kefpaqoiai  nageiag ;  men  derpaa 
hedder  det: 

tu$   Sé   Y'^'vti   xkaii/ci   (fiXuv   nuaiv   dfiq)ineaov(Ta, 
v<;Te   éi,g   nQoad'ev   noXiog   /.ucov  re   nÉaj/aiv, 
uate'i  xrtt  TeyJeaaiv   dfivvcav   vz/ieec    ''/U«^' 
»I   fiév  Toj'  ■d'vi^ay.ovTtt   x«t    uanalfjovi    FatSovacc 
<\uq)'    niTUi  xvfÅEVi,   Xiya   xuxvBi    ■   ol   8e   totikt^sv 
xSntovTsg  dovQsaat,  [lercKpgevov  i]ds  xnt   wjjovg 
ti'(jE(jov   elanvnj'ovai,   novov   T^é}(ijjev   xni    oi'.^vv 


>)  Od.  VIII.  522  ff. 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  65 

Som  man  ser,  er  her  Tertium  comparationis,  altsaa  den 
Del  af  Billedet,  hvor  DobbeltforestiUiugen  skulde  være  virk- 
som, indskrænket  til,  at  Kvinden  ligesaavel  som  Odysseus 
græder;  det  er  det  hele.  Vi  faa  ikke  noget  mere  levende 
Indtryk  af  Heltens  Sorg  og  vemodige  Længsel  ved  dette 
Billede  af  en  til  det  yderste  fortvivlet  Kvinde.  Hvad  der 
altsaa  er  foregaaet,  er,  at,  idet  Digteren  omtaler  sin  Helts 
Taarer,  opstaar  der  for  hans  Fantasi  Forestillingen  om  en 
anden  Sorg.  Istedetfor  nu  at  forfølge  denne  Forestilling 
saaledes,  at  vi  stadig  kunne  føle  Odysseus's  Sorg  igjennem 
Billedet,  forlader  han  tværtimod  denne,  fordyber  sig  helt  i 
sin  ny  Forestilling,  giver  os  et  aldeles  selvstændigt  Maleri, 
hvor  hvert  Spor  af  den  anslaaede  Dobbeltforestilling  er  for- 
svunden, for  saa  tilsidst  at  vende  tilbage  til  Fortællingen 
med  et: 

ag  'OSvaasvg  iXeeivuv  vn    ocfiQvin  diixQvov  Bi^ev. 

Eller,  for  at  tage  et  andet  Exempel,  da  Achilleus  efter 
Patroklos's  Død  træder  vaabenløs  frem  for  Troerne,  lader 
Athene  en  Straaleglans  lyse  om  hans  Hoved;  det  hedder  da: 

dg  S'oxe  xanvbg  icov  s'l   aareog  ttl&SQ'  Xxi,ttti, 
Ti}X6&ev   éx   v)]aov,   ii^v   dt'iiot   nficpi^dxavtar 
oi  8é   nttvrjf.iéQioi    (TTVfSQOj  xQivovTat  "Aqtji, 
aoTBog  fx   acpejiQov   it^u   S'ifiUo}   xaxaSvvxi 
nvQøoi  xe   (fXeyi&ovGiv   inifiQLfjoi,   vipoae   S^xv'^ii 
'jriyveiai,   aiaaovan,   ne^ixriovsaaiv   låéaS'ni, 
ni'  xiv   ncng   avv   vrjVfflv   «§7,§   å}.xTrjQBg  Xxavrar 
ag   un    Mx^XX^fig   xs(pttXi,g   asÅa?   ai&SQ^   Xxnvev  ^). 

Det  er  næsten  ikke  for  overdrevet  at  sige ,  at  der 
her  ikke  er  Tale  om  Dobbeltforestilling;  saa  langt  er 
det  fra,  at  Billedet  dækker  det,  der  skulde  illustreres; 
Interessen   er   helt  borte  fra  selve  Sammenligningen  og  for- 


')  D.  XVIII,  207  ff. 

Nord.  tidakr.  f.  filol.     Ny  række.     X. 


66  S.  L.  Tuxen: 

taber  sig  i  noget  helt  nyt,  i  det  lille,  for  Homer  saa  ejen- 
dommelige Maleri,  i  hele  dets  livfulde  og  klare  Anskuelighed. 

Disse  Exempler  ere  valgte  vilkaarlig  blandt  en  stor 
Mængde ;  unægtelig  findes  der  Lignelser,  der  i  højere  Grad 
virkelig  illustrere  Fortællingen,  men  overalt  gjælder  det 
dog,  at  Sammenligningen,  Ligheden  bliver  det  underordnede 
og  skydes  tilside  for  Forestillinger,  som  ikke  direkte  ved- 
røre den.  Det  særlige  ved  de  homeriske  Lignelser  er  da, 
ikke  at  de  ikke  give  os  Dobbeltforestilliuger,  thi  isaafald 
vilde  de  overhovedet  ikke  være  Lignelser,  men  at  denne 
Side  i  dem  ofte  bliver  en  tom  Form,  idet  den  træder  til- 
bage for  noget,  der  har  en  ganske  anden  Magt  i  Digterens 
Fantasi,  og  dette  andet  er,  som  vi  saa,  hans  Lyst  til  at 
male  smaa  Billeder  fra  det  virkelige  Liv;  det  er  denne 
Lyst ,  som  af  Dobbeltforestillingens  Form  tager  Anledning 
til  at  tilfredsstille  sig.  Her  er  hans  Digterfantasi  fuld- 
stændig paa  sit  eget  Territorium,  medens  Dobbeltforestil- 
lingen, uden  at  være  den  fremmed,  dog  aabenbart  ikke  har 
haft  synderlig  Tiltrækningskraft  for  den. 

Det  er  da  saa  langt  fra,  at  de  homeriske  Lignelser  op- 
hæve eller  blot  indskrænke  det  Resultat,  vi  kom  til  med 
Hensyn  til  Tidens  Evne  og  Tilbøjelighed  for  den  omtalte 
Forestillingsform,  at  deres  ejendommelige  Karakter  tvært- 
imod netop  fuldt  ud  bekræfter  det:  den  homeriske  Tendens 
søger  her  som  overalt  ikke  et  Baacle  ■  og ,  men  et  Enten- 
eller. 

Resultatet  af  denne  Undersøgelse  bliver  da.  at  det  al- 
deles ikke  gaar  an  at  søge  det  psykologiske  Motiv  for  de 
homeriske  Personifikationer  i  første  Række  der,  hvor  Per- 
sonifikationsmotivet  ellers  almindelig  kan  findes,  i  en  sær- 
lig Forkjærlighed  for  den  allegoriserende  Livsbetragtning. 
Vi  vilde  da  staa  temmelig  raadvilde  overfor  dette  Fænomen, 
hvis  det  var  givet,  at  hint  var  det  eneste  tænkelige  Motiv. 

Heldigvis  findes  der  et  andet,  som,  om  det  end  har  en 
mindre  direkte  Karakter,  dog  til  Gjengjæld  passer  saa  meget 
bedre  med  den  homeriske  Aands  Ejendommelighed.  Har 
nemlig  Personifikationen  som  sit  almindelige  Præg,  at  den 
forbinder    to    Modsætninger    i    sin    Forestilling    om    samme 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  67 

Gjenstaud.  saa  har  den  som  sit  særlige,  at  denne  Modsæt- 
ning er  Modsætningen  mellem  personligt  og  upersonligt  og 
vel  at  mærke  saaledes,  at  den  upersonlige  Side  er  det  af 
Virkeligheden  givne,  hvormed  Fantasien  søger  at  forbinde 
den  af  den  selv  skabte  personlige,  menneskelige.  Dette  er 
Personifikationens  anthropomorphistiske  Side ;  og  at  denne, 
forsaavidt  den  har  en  saadan,  maa  falde  den  homeriske  Be- 
tragtning naturlig,  indser  enhver,  dog  saaledes,  at  hin  store 
Mangel  nødvendig  maa  have  sat  sig  meget  væsentlige  Spor 
i  den  enkelte  Personifikations  hele  Karakter,  ligesom  ogsaa 
en  nærmere  Betragtning  vil  vise  os,  at  det  kun  er  for  en 
enkelt  Gren  af  homeriske  Personifikationer,  vi  her  have 
fundet  et  tilfredsstillende  Motiv.  Foreløbig  maa  vi  slaa 
fast  som  det  ejendommelige  ved  denne  Personifikations 
Genesis:  Den  er  bleven  til  i  Kraft  af  den  homeriske  Til- 
bøjelighed til  at  menneskeliggjøre  alt  omkring  sig  og  til 
Trods  for,  at  det,  der  danner  Personifikationens  egent- 
lige Nerve,  selve  Dobbeltforestillingen,  i  det  hele  maa  siges 
at  være  den  homeriske  Forestillingsform  fremmed. 

Paa  ganske  lignende  Maade  forholdt  det  sig  med  de 
homeriske  Lignelser:  det  væsentlige  for  dem  var  ikke  en 
Trang  til  selve  Fordoblingen,  men  tværtimod  Tilbøjeligheden 
til  at  beskæftige  Fantasien  gjennem  en  Række  af  simple 
og  enkelte  Virkelighedsskildringer,  og  det  var  netop  dette, 
som  gav  disse  Lignelser  deres,  historisk  sét,  enestaaende 
Karakter.  At  Personifikationerne  ere  Udtryk  for  en  anthro- 
pomorphistisk,  ikke  for  nogen  allegoriserende  Trang,  maa 
stille  dem  ligesaa  særlig.  Følgen  maa  nemlig  for  dem  blive 
den  samme,  nemlig  at  Forestillingen  er  tilbøjelig  til  atter 
og  atter  at  springe  over  fra  Dobbeltheden  til  Enkeltheds- 
forestillingen,  fra  Personifikationen  til  Personligheden.  Der- 
næst vil  overfor  selve  Personifikationen  Bevidstheden  om 
Dobbeltheden  hos  den  personificerende  være  nedsat  til  det 
mindst  mulige. 

At  det  netop  forholder  sig  saaledes  hos  Homer  med 
den  personificerede  Sol,  Vindene,  Floderne  osv.,  saa  vi  oven- 
for: Dobbeltforestillingen  lades  der  saa  lidt  Rum  som  vel 
muligt,    og  hvor  den  findes,    dæmrer  den   i   det  halvt   ube- 

5* 


68  S.  L.  Tuxen: 

vidste;  tændes  Bevidsthedens  Lys  paa  sine  Steder,  springer 
Forestillingen  strax  over  enten  i  det  rent  personlige  eller 
det  rent  upersonlige. 

Herved  kunne  vi  dog,  som  allerede  antydet,  ikke  blive 
staaende,  ved  Anthropomorphismen  som  eneste  eller  væsent- 
ligste Motiv  for  Personifikationen.  At  Træer,  Kilder  og 
Floder  menneskeliggjøres  saaledes,  at  de  det  ene  Øjeblik 
selv  blive  personlige  Væsener,  det  næste  Bolig  for  en  Per- 
sonlighed, det  er  naturligt  for  den  Fantasi,  der  overalt  maa 
omforme  Tilværelsen  i  sin  egen  Lignelse,  men  ad  den  Vej 
alene  kommer  man  ikke  til  ogsaa  at  opfatte  Skjønheden  og 
Tvedragten  som  personlige  Væsener.  Vi  møde  altsaa  ogsaa 
her ,  i  Spørgsmaalet  om  Motiverne ,  den  samme  Sondring 
mellem  Naturpersonifikationer  og  Begrebspersonifikationer: 
det  er  kun  for  hine,  at  Anthropomorphismen  kan  gjælde 
som  det  saa  at  sige  eneste  Motiv;  for  disses  Vedkommende 
maa  vi  derimod  søge  videre,  før  vi  kunne  naa  et  tilfreds- 
stillende Resultat. 

Som  vi  have  set,  gjælder  det  i  endnu  højere  Grad  om 
Begrebspersonifikationerne,  at  Dobbeltforestillingen  ikke  fast- 
holdes, endog  i  den  (jrad,  at  man  ved  flere  af  dem  kunde 
være  i  Tvivl,  om  de  overhovedet  burde  kaldes  Personifika- 
tioner, hvis  ikke  selve  Navnet  saa  afgjort  repræsenterede 
det  upersonlige  Begreb.  Hypnos,  Thanatos,  Eris,  Ate  osv. 
ere  snarest  Personligheder,  der  sende  Søvn,  Død,  Strid  og 
Forblindelse;  i  de  to  sidstnævnte  er  dog  paa  sine  Steder 
den  allegoriserende  Betragtning  umiskjendelig,  men  at  disse 
Steder  ere  saa  overordentlig  faa,  bekræfter,  hvad  en  al- 
mindelig Undersøgelse  viste ,  at  det  heller  ikke  her  kan 
være  dette,  der  danner  det  egentlige  og  væsentlige  Motiv. 
Det,  der  her  er  det  ejendommelige,  er,  at  naar  Tiden  vil 
tænke  sig  Guder,  der  have  specielle  Hverv,  den  saa  ikke 
former  sig"  rene  og  klare  Personligheder,  der  udføre  disse, 
og  giver  dem  Navne,  som  passende  kumle  afledes  af  eller 
sættes  i  nøje  Forbindelse  med  selve  Begrebsuominet,  men 
vælger  netop  selve  dette.  Vil  man  svare  hertil,  at  Grunden 
er  meget  nærliggende,  nemlig  at  søge  i  den  allerede  om- 
talte Mangel  paa  Evne  til  abstrakt  Begrebsforestilling,  som 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  69 

tydelig  nok  har  været  betegnende  for  Tiden ,  da  begaar 
man  aabenbart  den  almindelige  Forvexling  af  Aarsagen  med 
Betingelsen.  Thi  hvor  ureflekteret  man  end  vil  tænke  sig 
det  homeriske  Menneske,  saa  maa  der  dog  paa  Banden  af 
hans  Sjæl,  om  end  nok  saa  meget  i  det  ubevidste,  have 
hvilet  en  Forestilling  om,  at  den,  der  sender  Søvnen,  ikke 
kan  være  den  samme  som  Søvnen  selv,  en  Forestilling,  som 
hvert  Øjeblik  rent  umiddelbart  maatte  blive  vakt  i  Talens 
eller  Fortællingens  Løb,  naar  Tanken  eller  Anskuelsen  snub- 
lede over  Modsigelsen.  At  der  virkelig  har  været  en  Be- 
grebsforestilling  tilstede,  ikke  blot  et  Navn,  viser  endelig  til 
Overflod  de  omend  faa  Exempler,  jeg  har  omtalt,  hvor  denne 
Forestilling  har  slaaet  igjennem  og  forflygtiget  Personligheds- 
siden  i  Personifikationerne. 

Naar  det  da  saaledes  kan  betragtes  som  afgjort,  at  der 
har  ligget  en  positiv  Trang  til  Grund  ogsaa  for  Begrebs- 
personifikationerne,  og  naar  denne  Trang  hverken  kan  være 
Dobbeltforestillingeus  eller  Anthropomorphismens  i  første 
Række,  da  have  vi  kun  én  Udvej  tilbage,  nemlig  at  søge 
den  i  en  speciel  Forkjærlighed  for  at  hypostasere  Begrebet, 
i  en  Tilbøjelighed  for  Begreb  s  forgudelse. 

At  træffe  Spor  til  en  saadan  Tilbøjelighed  i  det  home- 
riske Hellas  kan  strængt  taget  ikke  vække  Forbavselse ; 
snarere  maatte  man  undre  sig,  om  det  ikke  lod  sig  paa- 
vise;  i  den  Grad  er  det  ejendommeligt  for  Folket,  som  vi 
kjende  det  fra  senere  Tider,  i  dets  Kunst,  Poesi  og  Filosofi, 
giver  et  forenet  Udslag  af  dets  to  Hovedevner,  den  plastiske 
og  den  filosofiske,  et  Udslag,  som  først  naar  videnskabelig 
Form  i  den  platoniske  Idelære. 

De  homeriske  Begrebspersonifikationer  blive  saaledes 
det  naive,  første  Forsøg  paa  at  isolere  det  abstrakte  Be- 
greb ved  at  forestille  sig  det  som  personligt  Væsen,  en 
Form,  som  er  betinget  paa  den  ene  Side  af,  at  det  har 
skortet  paa  Evnen  til  virkelig  Begrebsabstraktion ,  paa  den 
anden  Side  af  den  anthropomorphistiske  Tilbøjelighed. 

I  meget  nær  Forbindelse  med  Begrebspersonifikationerne, 
ogsaa  hvad  det  sjælelige  Motiv  angaar,  staa  Abstraktionerne ; 
ogsaa    disse    forudsætte    en  Trang    til   at  guddommeliggjøre 


70  S.  L.  Tuxen: 

Begrebet.  Det  har  i  saa  Henseende  intet  at  sige,  at  Be- 
vidstheden om,  at  det  er  Gudens  Navn,  der  i  det  enkelte 
Øjeblik  anvendes  til  at  betegne  Begrebet,  som  tidligere  paa- 
vist,  aabenbart  har  været  meget  svag;  thi  at  man  fra  først 
af  er  kommet  til  denne  Anvendelse,  kan  overhovedet  kun 
have  sin  Grund  i  en,  bevidst  eller  ubevidst,  Fornemmelse  af, 
at  de  høre  sammen.  Der  ligger  da  i  dem  et  yderligere  Be- 
vis for,  at  Motivet  ogsaa  for  Personifikationerne  netop  har 
været  det  ovenfor  nævnte.  Paa  den  anden  Side  forsvinder 
ikke  alene  her  det  andet  Motiv,  Anthropomorphismen,  men 
det  er  tillige  tydeligt,  at  hin  Bestræbelse  ikke  for  sig  alene 
vilde  have  været  tilstrækkelig  til  psykologisk  at  forklare  et 
saa  mærkeligt  Fænomen  som  disse  Abstraktioner. 

Atter  her  maa  vi  da  gaa  videre  for  at  opspore  det  ny 
Motiv ,  men  vi  behøve  denne  Gang  ikke  at  gaa  synderlig 
langt.  Rundt  omkring  i  de  homeriske  Digte  træffe  vi  en 
Tilbøjelighed  til  i  Betragtningen  af  de  i  Almindelighed  saa 
menneskelig  opfattede  olympiske  Guder  at  gaa  ud  over 
denne  Anthropomorphisme  og  saa  at  sige  give  dem  en  bre- 
dere Basis  at  staa  paa,  en  Bestræbelse,  hvorpaa  jeg  oven- 
for har  paavist  talrige  Exempler,  og  som  jo  forklares  saa 
grumme  naturlig  af  den  Modsigelse,  Anthropomorphismen 
indeholder  i  sig  selv.  Den  religiøse  Følelse  protesterer  til 
Tider  imod  Forestillingen  om,  at  evige  Guder,  Zeus's  Børn, 
skulle  være  f.  Ex.  slet  og  ret  en  krigerisk  og  plump  eller 
en  kjælen  og  elskovsfuld  Personlighed ,  og  den  revancherer 
dem  ved  af  og  til  at  lade  Forestillingen  om  selve  Elskovens 
eller  Krigens  Begreb  skinne  igjennem  den  fattige  Personlig- 
hed. Derved  opnaas  paa  engang,  at  Ideen  (Begrebet)  gud- 
dommeliggjøres  og  at  Guddommen  idealiseres. 

V. 

Spørgsmaalet  om  Allegoriens  Fremtræden  i  den  home- 
riske Mythologi  kan  da  besvares  saaledes ,  at  der  ganske 
vist  findes  allegoriserende  Forestillinger  indenfor  den,  men 
at  disse  dog  indtage  en  temmelig  beskeden  Plads,  dels  for- 
saavidt  de  ere  forholdsvis  sjældne,    dels  og  navnlig  fordi  de 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  71 

alle  vise  en  stærk  Tilbøjelighed  til  at  forlade  deres  alle- 
goriske Karakter,  gaa  over  til  at  blive  rene  Personligheder, 
og  endelig  ved,  at  Bevidstheden  om  den  Dobbelthed,  der 
forudsættes  i  enhver  Allegori ,  kun  har  været  tilstede  i 
meget  ringe  Grad. 

Dette  Forhold  kan  ikke  undre  os  i  en  historisk  Periode, 
i  hvilken  man  har  søgt  og  fundet  det  naturlige  Middel  til 
at  udtrykke,  hvad  der  laa  Tiden  paa  Hjærte,  i  den  episke 
Fortælleform,  thi  heri  ligger  jo  allerede,  at  Allegorien  ikke 
kunde  være  Tidens  eget  ægtefødte,  ialtfald  ikke  dets  første- 
fødte Barn.  Den  findes  da  ikke  i  Tidsaandens  Hverdags- 
forestillinger,  ikke  i  dens  solklare  Dag,  men  i  dens  usikre 
Tusmørke,  hvad  enten  dette  nu  er  Morgendæmringens  eller 
Aftentaagernes,  enten  det  er  Tegn  paa,  at  der  her  er  noget 
nyt,  som  vaagner,  eller  paa,  at  det  er  noget  gammelt,  der 
er  ifærd  med  at  forsvinde.  For  vor  Undersøgelse  bliver  da 
endnu  dette  tilbage:  Spørgsmaalet  om  den  homeriske  Alle- 
goris historiske  Stilling. 

At  Herodots  bekjendte  Ytring  om.  at  Homer  tilligemed 
Hesiod  ere  de,  der  saa  at  sige  have  skabt  Grækerne  deres 
Guder ^),  ikke  tør  tages  bogstavelig,  ere  vel  alle  enige  om. 
Men  paa  den  anden  Side  kan  det  betragtes  som  ligesaa 
sikkert,  at  disse  Digtes  Forfattere  have  stillet  sig  i  et  vist 
frit  Forhold  til  den  overleverede  Tradition,  saaat  Illaden  og 
Odysseen,  selv  om  de  ikke  her  have  skabt  noget  helt  nyt, 
dog  ogsaa  paa  det  religiøse  Omraade  er  det  geniale  Udslag 
af  noget,  som  særlig  laa  denne  Tid  paa  Hjærte,  og  for 
hvilket  de  psykologiske  Betingelser  vare  særlig  stærkt  oppe 
i  hans  Samtid.  For  at  kunne  sondre  mellem  gammelt  og 
nyt  her  kræves  det  dog.  at  man  gaar  i  højeste  Grad  var- 
somt frem,  hvis  man  ikke  vil  ud  paa  de  løse  Hypothesers 
aabne  Hav. 

Hvad  man  da  uden  stor  Dristighed  tør  hævde  ,  som 
ogsaa  forskjellige  have  gjort,  er,  at  Digterens  selvstændige 
V^irksomhed  paa  dette  som  paa  andre  Omraader  i  væsentlig 
Grad  maa  have  haft  en  forbindende   og   samlende  Karakter, 

')  II,  53. 


72  ^-  L.  Tuxeu: 

idet  han  har  forenet  en  stor  Mængde  Lokalforestillinger 
gjennem  denne  Bearbejdelse,  saavel  Guder  som  Fortællinger, 
og  derved  givet  den  en  almen  hellenisk  Karakter.  Dette 
giver  os  et  Middel  i  Hænde  til  at  sondre  mellem  Myther  af 
ældre  og  yngre  Datum,  idet  vi  nemlig  med  temmelig  stor 
Sandsynlighed  kunne  henføre  Forestillinger,  der  i  uomtviste- 
lig Grad  have  Lokalkarakter,  til  den  forhomeriske  Tid,  be- 
tragte dem  som  Forestillinger,  hvis  Tilblivelse  i  hvert  Fald 
ikke  kan  tillægges  Digteren. 

For  vort  Spørgsmaal  vilde  det  da  være  af  særlig  Inter- 
esse, om  nogle  af  Personifikationsforestillingerne  netop  skulde 
have  denne  Karakter,  og  det  maa  jo  aabenbart  gjælde  en 
enkelt  Klasse  af  dem,  nemlig  Flodpersonifikationerne. 

Allerede  naar  Digteren  fortæller  os,  at  Floden  Xanthos 
er  Zeus's  Søn,  udtaler  han  næppe  noget,  han  selv  finder 
paa;  Tanken  kommer  igjen  efter  flere  Sanges  Mellemrum, 
og  han  gjentager  sikkert  her  kun,  hvad  Befolkningen  i 
Flodens  Nærhed  fortalte,  støttende  sig  til  et  Lokalsagn  om 
et  af  Zeus's  Kjærlighedsæventyr,  som  dog  ikke  er  bevaret. 
Denne  Flod  kommer  imidlertid  ved  Kampen  med  Achilleus 
til  at  spille  saa  stor  en  Rolle  i  Digtets  Handling,  at  det 
ikke  er  utænkeligt ,  at  Digteren  selv  har  opfundet  hin 
Genealogi ;  det  er  ogsaa  det  eneste  Exempel  paa,  at  en 
Flods  Fader  nævnes.  Naar  det  derimod  flere  Gange  for- 
tælles, at  denne  eller  hin  meget  lidt  fremtrædende  Helt  er 
Søn  af  en  eller  anden  Flod,  som  Orsilochos  af  Alpheios, 
Menestliios  af  Spercheios,  Pelegon  af  Axios;  naar  der  hen- 
tydes til  et  Kjærlighedsforhold  mellem  Spercheios  og  en  os 
ellers  ganske  ubekjeudt  Søster  til  Achilleus,  Polydora,  saa 
maa  dette  nødvendigvis  henpege  paa  lokale  Myther,  der  ikke 
ere  os  bevarede;  kun  en  enkelt,  den  omtalte  Fortælling  om 
Tyros  Kjærlighed  til  Floden  Enipeus,  træffe  vi  i  Odysseen. 
Fremdeles  kaldes  Søen  Gygaia  Moder  til  to  mæoniske 
Helte. 

Ogsaa  ad  en  anden  Vej  kunne  vi  slutte  os  til  disse 
Personifikationers  Ælde,  ialtfald  til,  at  de  ikke  skyldes  Dig- 
teren selv,  nemlig  af,  at  de,  som  omtalt  tidligere,  ere  Gjen- 
stand  for  Kultus,  en  Kultus,  som  for  Flodernes  Vedkommende 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  73 

tildels  endog  har  eu  udpræget  Lokalkarakter.  Spercheios 
har  saaledes  sin  egen  réfievo?  og  sit  j^wjuoc  ^vi]eig  ^),  og  Peleus 
har  lovet  den  eu  Hekatombe  og  50  Væddere ,  naar  Sønnen 
kommer  tilbage;  til  Alpheios  har  Nestor  ofret  en  Tyr 2),  til 
Xanthos  Troerne  Tyre  og  Heste,  og  den  har  sin  egen  Præst. 
—  Men  selv  hvor  denne  Lokalkarakter  ikke  lindes,  kuuue 
vi  af  eu  saadan  Dyrkelse  uden  stor  Dristighed  drage  Slut- 
ninger i  samme  Retning.  —  Paa  tre  Steder  i  Iliaden  træffe 
vi  Edsformularer,  der  dog  ikke  ere  ordret  enslydende,  men 
blandt  de  Guddomme,  som  paakaldes,  ere  alle  tre  Steder 
Personifikationerne  særlig  fremtrædende;  det  er  Helios,  Ura- 
nos,  Gaia  og  Floderne.  Det  ligger  i  Sagen  selv,  at  Dig- 
teren, selv  om  han,  som  det  synes,  ikke  har  haft  nogen 
helt  fastslaaet  Formular  at  holde  sig  til,  dog  i  Valget  af 
de  Guder,  han  lader  blive  anraabt  ved  saadanne  Lejlig- 
heder, har  fulgt,  hvad  der  var  almindelig  Skik  paa  hans 
Tid,  og  dette  Argument  faar  saa  meget  des  mere  Vægt  ved, 
at  disse  Personifikationer  jo  i  hans  Fortælling  aldeles  ikke 
spille  nogen  Rolle,  der  kunde  gjøre  dem  fortjente  til  en 
saadan  Ære  fremfor  de  store,  olympiske  Guder.  —  Endelig 
skal  jeg  minde  om,  at  der  i  Edsofringen  i  Iliadens  3die 
Sang  ofres  et  hvidt  Lam  til  Solen,  et  sort  til  Jorden,  noget, 
der  næppe  kan  opfattes  som  andet  end  som  Rester  af  et  over- 
leveret, minutiøst  Ceremoniel;  thi  et  saadant  synes  ellers  den 
homeriske  Kultus  fremmed,  i  Modsætning  til,  hvad  vi  træffe 
hos  andre  ariske  Folk,  f.  Ex.  hos  Inderne  og  i  Zend- 
Avesta.  Ogsaa  heri  kunne  vi  da  finde  et  Bevis  for  Per- 
sonifikationsdyrkelsens  Ælde. 

Disse  Exempler  ere  formentlig  tilstrækkelige  til  at  godt- 
gjøre,  at  vi  ikke  kunne  opfatte  den  forholdsvis  beskedne 
Rolle,  Personifikationerne  spille  hos  Homer  som  Tegn  paa 
en  begyndende  Udvikling  indenfor  det  religiøse  Fore- 
stillingsliv ,  men  at  tværtimod  Oprindelsen  til  denne  Dyr- 
kelse maa  sættes  betydelig  længere  tilbage  i  Tiden. 


')  II.  XXIII,  148. 
-)  II.  XI,  728. 


74  S.  L.  Tuxen: 

Naar  man  nu  erindrer,  at  det  ligger  i  den  religiøse 
Følelses  stærkt  konservative  Natur,  at  Folkereligionernes  Ud- 
vikling ikke  kan  faa  den  Form,  at  man  simpelthen  bortkaster 
de  gamle  Forestillinger  og  den  gamle  Kultus  for  at  sætte 
det  ny  i  Stedet,  men  at  tværtimod  hine  i  Regelen  blive 
staaende  som  faste,  krystalliserede  Former,  hvilke  Alderen 
omgiver  med  et  særligt  Præg  af  Ærværdighed  og  Højhed, 
samtidig  med  at  Fantasi  og  Følelse  med  stedse  større  Liv 
kaste  sig  over  et  nyt  Indhold,  —  naar  man  erindrer  dette, 
saa  kunde  den  Tanke  synes  nærliggende,  at  betragte  hele 
det  allegoriserende  Element  i  homerisk  Religion  som  en 
Fortidslevning,  hørende  til  en  Periode,  der  i  denne  Tid  for- 
længst er  afsluttet.  En  nøjere  Betragtning  af  selve  dette 
Element  vil  imidlertid  snart  vise,  at  herved  kunne  vi  ingen- 
lunde blive  staaende.  Det  viser  sig  nemlig,  at  den  Son- 
dring, som  jeg  ovenfor  har  paavist  i  rent  psykologisk  Hen- 
seende maa  gjøres  mellem  Personifikationerne,  forsaavidt  de 
repræsentere  konkrete  Sansegjenstande  eller  abstrakte  Be- 
greber, faar  ikke  mindre  Betydning  for  en  historisk  Ana- 
lyse, —  noget,  der  jo  forøvrigt  ligger  i  Sagen  selv. 

Man  vil  have  lagt  Mærke  til ,  at  alle  de  Personifika- 
tioner, der  ovenfor  nævnedes  som  Gjenstand  for  Dyrkelse, 
vare  Naturpersonifikationer,  nemlig  Himlen  og  Jorden,  Solen, 
Floder  og  Vinde;  —  Sandheden  er  nu  den,  at  medens,  med 
Undtagelse  af  Eos,  alle  Naturpersonifikationer,  der  over- 
hovedet nævnes  hos  Homer,  ere  Gjenstand  for  Dyrkelse  i 
disse  Digte,  bliver  omvendt  ikke  en  eneste  af  Begrebs- 
personifikationerne  enten  dyrket  eller  overhove- 
det tilbedt. 

Denne  Kjendsgjerning  er  i  sig  selv  saa  talende,  at  man 
maa  anse  det  for  umuligt  at  forklare  den  som  en  slet  og 
ret  Tilfældighed.  Der  maa  have  ligget  et  godt  Spand  af 
Tid  mellem  de  to  Klassers  Oprindelse,  ligesom  vi  jo  ogsaa 
saa,  at  den  psykologiske  Jordbund,  hvoraf  de  maa  frem- 
spire, er  væsentlig  forskjellig,  og  i  Virkeligheden  findes  der 
en  saa  gjennemgaaende  Forskjel  i  Digterens  Forhold  til  Na- 
tur- og  Begrebspersoniflkationerue,  at  det  bliver  klart,  at 
han  ved  hine  staar  overfor  noget  fast  og  overleveret,  medens 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  75 

han  derimod  overfor  disse  stiller  sig  frit,  tildels  endog 
skabende.  Dette  vil  formentlig  blive  klart,  naar  man  kaster 
et  —  her  dog  kun  løseligt  —  Blik  paa  Personifikationernes 
Stilling  efter  Homers  Tid. 

Ikke  alene  træffe  vi  nemlig  alle  de  homeriske  Natur- 
personifikationer  igjen  i  den  følgende  Tid,  hos  Hesiod,  Pin- 
dar  og  Tragikerne ,  men  med  Undtagelse  af  2eh',vri  samt 
enkelte  rent  lokale  Personifikationer,  der  ikke  godt  kunde 
finde  Omtale  der,  møde  vi  heller  ingen  ny.  —  Ganske  om- 
vendt forholder  det  sig  derimod  med  Begrebspersonifika- 
tionerne.  Uagtet  nemlig  Homer,  hvis  han  var  Skaber  paa 
dette  Omraade,  selvfølgelig  maa  have  haft  en  stor  Autoritet 
for  Eftertiden,  findes  der  dog  ikke  faa  Personifikationer, 
som  vi  kun  møde  hos  ham,  og  som  vi  have  god  Grund  til 
at  tro  hverken  Fortid  eller  Eftertid  har  givet  sig  af  med, 
saaledes  som  Alke,  loke  og  Litai.  Og  paa  den  anden  Side 
møde  vi  en  betydelig  større  Mængde  af  andre ,  som  Homer 
ikke  synes  at  have  kjendt,  men  som  fremtræde  hyppig  i 
den  senere  Litteratur,  deriblandt  netop  dem,  der  spille  den 
mest  fremtrædende  Rolle  i  den  følgende  Tids  Religion,  saa- 
ledes  f.   Ex.    8'iii],     alSug,    TvXTf],     nsi&oi,     véfÅScng,    fivrjfioavvTj,     'i/jegog, 

vUi]  O.  m.  a.  Nogle ,  der  hos  Homer  kun  forekomme  som 
metaforiske  Personifikationer,  f.  Ex.  ^loiqa,  faa  senere  en  langt 
større  og  fæstnet  Betydning. 

Hvad  der  formentlig  kan  udledes  heraf,  nemlig  at 
Naturpersonifikationen  har  haft  sin  Glansperiode  —  forsaa- 
vidt  der  overhovedet  har  kunnet  være  Tale  om  en  saadan 
paa  græsk  Jordbund  —  i  en  forhomerisk  Periode,  Begrebs- 
personifikationen  først  faar  den  i  en  efterhomerisk,  stemmer 
godt  med,  hvad  der  ovenfor  er  sagt  om  de  forskjellige  psy- 
kologiske Betingelser  for  de  to  Klasser  af  Personifikationer: 
for  hin  den  anthropomorphistiske  Tilbøjelighed,  i  Forbindelse 
med  Trangen  til  at  bevæge  sig  i  Dobbeltforestillinger,  for 
disse  Trangen  til  Begrebsdyrkelse  og  til  en  dybere  Op- 
fattelse af  Guddommens  Væsen,  i  Forening  med  den  samme 
Tilbøjelighed  for  Dobbeltforestillinger,  som  jo  overhovedet 
ligger  til  Grund  for  al  Personifikation. 


76  S.  L.  Tuxen: 

Midt  imellem  disse  to  Perioder  ligger  da  den  homeriske, 
eller  rettere  den  episke;  thi,  som  vi  strax  skulle  se,  denne 
Bevægelse  kan  næppe  være  begyndt  med  de  homeriske 
Digte.  Denne  Periode  karakteriseres  ved  sin  Mangel  paa 
Sans  og  Evne  for  Dobbeltforestillinger,  sin  Forkjærlighed 
for  Personlighedens  Enkelthed,  en  Bestræbelse,  der,  som  vi 
have  set,  faar  sit  Udtryk  dels  ved  en  gjennemgaaende  Til- 
bøjelighed til  at  lade  Personifikationen  springe  over  til  at 
blive  Personlighed,  dels  ved,  at  Bevidstheden  om  Dobbelt- 
forestillingeu,  hvor  denne  forekommer,  er  nedsat  til  at  blive 
en  dæmrende  Fornemmelse.  Det  sidste  vil  navnlig  blive 
klart  ved  en  Sammenligning  mellem  de  homeriske  og  de 
hesiodeiske  Personifikationer,  saaledes  som  de  sidste  møde 
os  i  TJieogonicn.  Her  er  Bevidstheden  aabenbart  overalt 
levende ,  Allegorien  fuldt  ud  gjennemført ;  som  enkelte 
Exempler  herpaa  vil  jeg  blot  anføre,  at  Xauthos,  som  hos 
Homer  er  Søn  af  Zeus,  hos  ham  har  Okeauos  til  Fader,  at 
Ate  her  er  Datter  af  Eris  o.  s.  v.  Til  Gjengjæld  er  her 
det  episk-fortællende  Element  og  dermed  Personlighederne 
skrumpet  ind  til  det  mindst  mulige. 

I  dette  sidste  Skrift  have  vi  i  Virkeligheden  en  Hovedkilde 
fra  denne  Begrebspersouifikationens  Kulminationsperiode 
indenfor  den  græske  Religions  Udvikling.  Men  vi  kunne 
forfølge  Udviklingsgangen  i  den  følgende  Tid  gjennem 
spredte  Ytringer  hos  Pindar  og  Tragikerne,  hvor  f.  Ex.  8hi] 
og  uoiQu  ved  Siden  af  Zeus  anraabes  som  Tilværelsens 
højeste  Magter,  og  hvor  Begrebsforgudelsen  endog  paa  sine 
Steder  naar  saa  vidt,  at  det  udtrykkelig  hævdes,  at  ved- 
kommende Begreb  er  endnu  mere  end  en  Gud ,  idet  der 
herved  altsaa  specielt  tænkes  paa  de  personlige  Guder.  Saa- 
ledes hedder  det  hos  Æschylos^): 

&eov  S'iT    i(Txv?  xa&vnegTégn 

og  et  andet  Sted  2): 


1)  Sept.  V.  226. 
'^)  Choeph.  V.  57. 


Allepforien  i  den  græske  Religion.  77 

TO  S'svTvxsiv 
To5'   SV  ^goTOiQ   &e6g   re   xal   &eov   nXéov. 

Fra  dette  vil  man  finde  den  omtalte  Overgang  til  den  pla- 
toniske Idelære ,  hvor  Begreberne  saa  at  sige  have  stødt 
Olympierne  fra  Thronen,  naturlig  og  jævn. 

Som  det  gaar  med  Begrebspersouifikationerne,  saaledes 
ogsaa  med  Abstraktionerne.  I  Forhold  til,  hvad  den  føl- 
gende Tid  giver  os  paa  dette  Omraade,  maa  den  homeriske 
Abstraktion  kaldes  en  svag  Begyndelse.  Dog  maa  det  be- 
mærkes, at  det  i  det  væsentlige  vedbliver  at  være  de  samme 
Gudepersonligheder,  med  hvilke  Abstraktionen  foretages: 
Åres,  Hefaistos,  Hades  og  Afrodite. 

Imidlertid  træffe  vi  en  aldeles  analog  Bevægelse  i  Op- 
fattelsen ogsaa  af  de  andre  Guder ,  idet  Gudenavnet  vel 
ikke  anvendes  enstydig  med  Begrebet,  men  Guden  sættes  i 
en  saa  nøje  Forbindelse  med  et  eller  andet  Begreb,  at 
Trangen  til  at  opfatte  ham  snarere  som  Repræsentant  for 
et  eller  andet  Abstractum  end  som  levende  Personlighed  er 
umiskjendelig.  I  saa  Henseende  vil  jeg  minde  om  For- 
bindelser som  '4d-i,vi]  vUi]  eller  J4&),ri]  vyleia,  om  den  hyppige 
Forening  af  Zeus  og  8'xtj  hos  Tragikerne,  som  f.  Ex.  i  føl- 
gende Vers  af  Æschylos\): 

fiOVOV     XQUTOg    TB     Kttl     81x1]     (XVV     TW    TQlTOi 

nuvTfov  fis'^lato)   ZjjvI   avyy^^ono  ^oi. 

I  en  tabt  Tragedie  af  Sophokles  skal  Athene  endog  være 
optraadt  som  qQvi'7,at?^  Afrodite  som  i]8ovi,^). 

Det  er  kort  sagt  tydeligt,  at  de  græske  Guder  ere 
undergaaede  en  meget  betydelig  Forvandling  i  Tidens  Løb, 
fra  at  være  Naturguder  til  at  blive  de  rent  personlige  Gu- 
der, vi  møde  hos  Homer,  og  derfra  til  at  blive  Begrebs- 
repræsentanter,  ikke  Personifikationer,  dog  stadig  saaledes, 
at    de   ældre  Former  bevares  ved  Siden  af  de   uy,    som   op- 


')  Choeph.  244—45. 
*)  Athenæus  XV,  68. 


78  S.  L.  Tuxen: 

staa  i  Tiden,  —  netop  derfra  skriver  sig  en  ikke  ringe  Del 
af  de  Modsigelser,  vi  træffe  i  denne  Religion. 

At  forfølge  denne  Udvikling  for  den  enkelte  Guddoras 
Vedkommende  i  dens  forskjellige  Faser,  er  selvfølgelig  umu- 
ligt, men  vi  kunne  dog,  selv  ved  blot  at  holde  os  til  de 
homeriske  Digte,  danne  os  en  ganske  god  Forestilling  om 
Udviklingens  (jiang  i  det  store  i  den  omtalte  Retning. 

Se  vi  saaledes,  for  at  tage  et  fremtrædende  Exempel, 
paa  Zeus,  da  er  han  for  Homer  først  og  fremmest  Gude- 
kredsens Paterfamilias,  og  han  er  som  saadan  tænkt  ganske 
efter  menneskelig  Analogi.  Han  optræder  i  en  Række  af 
forskjellige  Situationer,  og  der  berettes  endel  Historier  om 
ham.  Disse  ere  vel  at  mærke  at  forstaa  aldeles  direkte  og 
ligefrem  uden  nogensomhelst  dybere  Betydning;  kan  enkelte 
af  dem  maaske  oprindelig  have  haft  en  allegorisk  Karakter, 
for  Homers  Tid  have  de  det  sikkert  ikke;  ja,  der  kan  strængt 
taget  af  selve  disse  Fortællinger  ikke  sluttes  til  nogen  spe- 
ciel Virkekreds  for  Zeus.  Naar  der  alligevel  har  været  Fore- 
stilling om  en  saadan,  saa  faar  den  navnlig  sit  Udtryk  i  en 
stor  Række  af  stereotype  Epitheta,   som  veqehi^e^éTrig,  aate- 

^07i?(T/(C,      aQYixsQnvvoi:,     fQi'ydovno^,     xtQnmiqttvvoc,     vipi^QSfitTijC    O.     fl. 

Disse  Adjektiver  staa  ikke  alene  oftest  ikke  i  nogen  direkte 
og  naturlig  Forbindelse  med  de  fortalte  Historier,  men  de 
staa  endog  ikke  sjælden  i  en  snurrig  Modstrid  med  dem, 
som  naar  der  i  de  halvt  eller  helt  komiske  Fortællinger  om 
hans  Afmagt,  f.  Ex.  hvor  han  skal  bindes  (i  Iliadens  Ilte 
Sang),  hvor  han  dysses  i  Søvn  (14de  Sang),  eller  hvor  han 
narres  ved  Eurystheus's  Fødsel  (19de  Sang),  stadig  bruges 
de  samme  Adjektiver.  Dette  Misforhold  kan  aabenbart  ikke 
have  været  oprindeligt ;  det  viser  formentlig  tilbage  til  en 
Tid,  da  Zeus  mere  udelukkende  var  Repræsentant  for  en 
Naturmagt,  var  Tordenguden  ^). 

I  hin  Modsigelse  ligger  da  saaledes  de  to  ældste  Faser 
i  denne  Guddoms  Udvikling  angivet.     Men  vi  tinde  nu  i  de 


')  I  saa  Henseende  kau  fremdeles  bemærkes,  at  det  af  enkelte  Ste- 
der synes  at  fremgaa,  at  man  særlig  plejede  at  opsende  Ofringer 
til  Zeus  fra  Bjergenes  Toppe  (f.  Ex.  II.  XXI.  171). 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  79 

homeriske  Digte  ved  Siden  af  hine  Adjektiver,  om  end  ganske 
enkeltvis,  nogle  faa  andre  føjede  til  hans  Navn,  som  pege 
hen  paa  en  særlig  Virkekreds  af  mere  aaudelig  Natur,  nem- 
lig lewoc,  ixeT),<nog  og  éQxaioi;^).  Foruden  at  disse,  som  sagt, 
i  Tal  ere  meget  faa  i  Sammenligning  med  hine,  er  der  den 
betydningsfulde  Forskjel ,  at  de  aldrig  anvendes  stereotypt, 
men  hvergang  ere  i  nøje  Forbindelse  med  Fortællingen,  ja 
i  Regelen  endog  ledsagede  af  en  Forklaring.  Dette  tyder  i 
høj  Grad  paa,  at  ligesom  vi  hist  havde  at  gjøre  med  en 
traditionel  Opfattelse  af  Gudens  Væsen,  der  i  det  væsentlige 
er  bleven  trængt  tilbage  af  en  ny.  Naturopfattelsen  af  den 
stærkt  anthropomorphistiske,  saaledes  have  vi  her  at  gjøre 
med  Begyndelsen  til  en  ny  Udvikling :  den  ensidig  anthropo- 
morphistiske Opfattelse  bliver  efterhaanden  fortrængt  af  en 
Forestilling  om  Zeus  i  første  Række  som  Repræsentant  for 
og  Hævder  af  de  sædelige  Begreber.  Og  dette  bekræftes  i 
høj  Grad  ved  en  Betragtning  af,  hvorledes  denne  Gud  op- 
træder i  den  følgende  Tids  Litteratur  og  i  den  offentlige 
Kultus.  De  nævnte  tre  Adjektiver  forekomme  nemlig  nu 
atter  og  atter,  og  ved  Siden  af  dem  en  stor  Mængde  andre, 
som  gaa  i  lignende  Retning,  saaledes:  ogyuog,  nianoQ,  écfianoq^ 
éariovxog,  TsXeiog,  yevé&Xiog,  éToiigéiog,  oi-itiiQiog,  åle^ixaxog  Og  en 
stor.  meget  stor  Mængde  andre,  ofte,  som  fremhævet,  i  For- 
bindelse med  Begrebspersonifikationer  som  xgraog,  ijoIqci,  dlxtj, 
■&éfiig  o.   a. 

Denne  Udviklingsgang  er,  som  man  ser,  ganske  analog 
med,  hvad  Betragtningen  af  Personifikationerne  lærte.  Og- 
saa  med  Hensyn  til  Hovedguderne  maa  der  da  forud  for 
den  episke  Poesis  Tid  have  gaaet  en  Periode ,  hvor  det 
allegoriserende  Element  spillede  en  større  Rolle,  forsaavidt 
de  i  langt  højere  Grad  end  paa  Homers  Tid  stode  som 
Repræsentanter  for  almene  Magter,  her  Naturmagter; 
thi  at  selve  disse  Guder  nogensinde  skulde  have  været  Per- 
sonifikationer, er  der  god  Grund  til  at  betvivle.  Ved  Siden 
af  dem  har  imidlertid  en  Række  af  Naturpersonifikationer, 
Uranos,    Gaia,    Helios,    Floderne    osv.    spillet    en    betydelig 


')  11.  XIII,  625.    Od,  IX,  271.    XIII,  213.     XIV,  284,  389.    XXII,  334. 


80  S.  L.  Tuxen: 

mere  fremtrædende  Rolle  og  udgjort  det  egentlige  allego- 
riske Element.  Men  dette  kommer  dog  efter  den  homeriske 
Tid  igjeu  frem  ogsaa  for  de  olympiske  Guders  Vedkom- 
mende; de  blive  da  atter  mere  og  mere  Repræsentanter  for 
almene  Magter,  men  nu  for  de  moralske  Begreber,  dels  ved, 
at  de  selv  blive  Abstraktioner,  dels  ved,  at  de  træde  i  et 
saa  nøje  Forhold  til  de  Begrebspersonilikationer,  som  nu 
træde  frem  i  stedse  større  Mængde,  og  endelig  ved,  at  de 
nu  i  langt  højere  Grad  opfattes  som  Beskyttere  og  Hævdere 
af  den  moralske  Rets  Begreb.  Ogsaa  her  staa  de  som  Re- 
præsentanter, ikke  som  Personifikationer,  ogsaa  her  er  det 
disse,  men  nu  Begrebspersonifikationerne,  der  udgjøre  det 
egentlige  allegoriske  Element  i  græsk  Religion,  samtidig 
med,  at  den  engang  fastslaaede  Naturopfattelse  af  Guderne 
saavelsom  den  senere  homerisk-anthropomorphistiske  Op- 
fattelse gjør  sig  gjældende ,  dog  ofte  i  en  formildet  Skik- 
kelse. 

I  den  episke  Anthropomorphismes  Tid  har  Interessen 
da  væsentlig  drejet  sig  om  det  olympiske  Familieliv.  Paa 
dette  Punkt  har  dens  Produktivitet  været  levende,  medens 
dens  Følelse  for  Allegorien  kun  har  været  meget  ringe. 
Hvor  den  dog  paa  dette  Omraade  ifølge  Tidsudviklingen 
naturlig  maatte  blive  produktiv ,  nemlig  med  Hensyn  til 
Begrebspersonifikationerne,  har  den,  som  vi  ovenfor  saa,  saa 
at  sige  kvalt  dem  i  Fødselen,  som  Kronos  slugt  sine  egne 
Børn ,  ved  den  stadige  Tilbøjelighed  til  at  behandle  dem 
som  Personligheder. 

Paa  dette  sidste  Omraade  er  der  formentlig  al  Grund 
til  at  tro,  at  de  homeriske  Digtes  P'orfattere  ere  gaaede  paa 
egen  Haand ;  derpaa  tyder  den  overordentlig  beskedne 
Rolle,  disse  Episoder  spille.  At  man  bør  være  i  højeste 
Grad  varsom  med  at  ville  sondre  mellem,  hvad  der  i  Dig- 
tene skyldes  Digterens  Opfindelse,  hvad  hans  Tradition,  er 
allerede  fremhævet ;  men  vil  man  overhovedet  indrømme 
ham  nogensomhelst  Frihed,  da  maa  det  være  i  de  rent 
underordnede  Biting;  det  viser  sig  nu,  at  det  netop  er  i 
saadanne ,  vi  træffe  den  omtalte  Personliggjørelse.  For- 
tællingen   om    Åres    og    Afrodite    i    Odysseens   8de  Sang    er 


Allegorien  i  den  græske  Religion.  81 

ham  vistnok  overleveret;  at  derimod  Afrodite  efter  Affæren 
kom  til  Paphos  og  der  blev  badet  og  salvet,  har  den  vel 
næppe  indeholdt,  og  ganske  sikkert  ikke,  at  det  just  var 
Chariterne,  der  her  betjente  hende.  —  At  Åres's  Søn  faldt  i 
Kampen  for  Troja,  som  det  fortælles  i  Iliadens  15de  Sang, 
kan  Traditionen  vel  ogsaa  have  berettet,  men  at  Guden  ved 
den  Lejlighed  kjørte  ned  til  Kamppladsen,  har  den  næppe 
meddelt  og  navnlig  ikke,  at  det  netop  var  Deimos  og  Fobos, 
som  her  spændte  Hestene  for  Vognen.  Fremdeles  er  For- 
tællingen om,  at  Zeus  dysses  i  Søvn  af  Hera  muligvis  af 
ældre  Datum ,  men  den  omtalte  Samtale  mellem  hende  og 
Hypnos  er  sikkert  Digterens  Værk. 

Det  er  saaledes  overalt  i  Fortællingernes  yderste  Peri- 
feri, at  disse  personliggjorte  Begrebspersonifikationer  bevæge 
sig.  En  Undtagelse  danner  kun  Charis,  forsaavidt  den  optræder 
som  Hefaistos's  Hustru,  men  det  maa  dog  her  erindres,  at 
hendes  ægteskabelige  Stilling  hos  Homer,  som  bekjendt,  er 
af  en  temmelig  problematisk  Karakter;  netop  dette  Tilfælde, 
hvor  det  ene  Digt  angiver  Afrodite,  det  andet  denne  Per- 
sonifikation som  Smedegudens  Hustru,  viser,  at  Traditionen, 
selv  i  saadanne  mere  fremtrædende  Spørgsmaal,  ikke  kan 
have  haft  en  saa  fastslaaet  og  bindende  Karakter,  saaat  det 
næppe  vil  synes  for  dristigt  at  antage,  at  Iliadens  Digter  er 
den,  der  har  stiftet  dette  Ægteskab. 

Dermed  er  imidlertid  vistnok  ogsaa  angivet  den  yderste 
Grænse,  hvortil  Hypothesen  paa  dette  Punkt  tør  gaa,  nemlig  til 
at  antage  Begrebspersonifikationerne  i  det  væsentlige  og  deres 
Personliggjørelse  fuldstændig  for  denne  eller  disse  Digteres 
Værk.  Navnlig  gaar  det  ikke  an  ogsaa  at  ville  erklære 
Personliggjørelsen  af  Naturpersonifikationerne  for  deres  Op- 
findelse. Det  viser  fremfor  alt  Fortællingen  om  Eos's  Kjær- 
lighedsæventyr,  til  hvilke  der  kun  hentydes  i  Forbigaaende, 
saaat  Digteren  har  forudsat  dem  som  bekjendte  for  sine  Til- 
hørere. Men  det  maa  da  ogsaa  erindres,  at  denne  Periode 
jo  ogsaa  af  andre  Grunde  ikke  kan  tænkes  indledet  med  de 
homeriske  Digte.  Hvad  der  derimod  kan  betragtes  som 
sikkert,    er,    at   hele  denne  Personliggjørelse  af  Personifika- 

Nord.  tidskr.  f.  filol.    Ny  række.    X.  6 


32  S.  L.  Tuxen:  Allpgorien  i  den  græske  Religion. 

tionerne  staar  i  afgjort  Strid  med  selve  Personifikations- 
forestillingen,  samt  at  Folketroen  paa  et  tidligere  Trin  end 
dette  episke  raaa  have  været  fortroligere  med  den ,  ligesom 
det  viser  sig,  at  den  atter  bliver  det  i  den  efterhomeriske 
Tid.  Det  er  dette,  som  jeg  mener  at  kunne  betragte  som 
det  kort  sammenfattede  Resultat  af  hele  denne  Undersøgelse. 
Den  homeriske  Periode  har  da,  indenfor  den  græske 
Folkeaands  Udvikling,  spillet  en  lignende  Rolle  i  det  mindre 
som  det  17de  Aarhundredes  Klassicitet  midt  imellem  Middel- 
alderens og  den  moderne  Tids  Romantik,  —  eller  som  selve 
den  klassiske  Tid  i  Oldtiden  imellem  Middelalderens  og 
Orientens  Mysticisme. 


En  middelalderlig  Skolebog. 

Af  J.  Paludan. 


Det  er  en  bekjendt  Sag,  at  Christjern  Pedersen  allerede 
under  sit  første  Ophold  i  Paris  1510 — 15  udfoldede  en  be- 
tydelig Forfatter-  og  Udgivervirksomhed.  Bruun  i  Aars- 
beretninger  og  Meddelelser  fra  det  store  kgl.  Bibi.  I,  1864 — 69, 
anfører  9 — 10  Skrifter  forfattede  af  eller  udgivne  ved  ham  i 
disse  Aar,  dels  latinske  Kirkehaandbøger,  dels  danske  Op- 
byggelsesskrifter,  dels  endelig  historiske  Arbejder  og  Skole- 
bøger. Den  flittige  Literats  Virksomhed  har  imidlertid  strakt 
sig  endnu  videre;  Sandsynligheden  er  for,  at  enkelte  af  ham 
udgivne  Værker  kunne  være  glemte  og  tabte,  men  et  eller 
to  hidtil  oversete  er  det  i  alt  Fald  muligt  at  paavise. 

I  Universitetsbibliotheket  i  Upsala  findes  et  af  de  ikke 
just  saa  meget  sjeldne  Exemplarer  af  Chr.  Pedersens  Ud- 
gave af  Peder  Laales  Ordsprog,  trykt  hos  Jodocus  Badius 
i  Paris  1515.  Det  er  indbundet  i  et  Pergamentsbind  i  lille 
Kvart  sammen  med  en  Del  andre,  omtrent  samtidige  middel- 
alderlige Skolebøger,  som  hidtil  ikke  ere  blevne  nærmere 
undersøgte,  skjøndt  de  hver  for  sig  ere  antegnede  i  Auri- 
villius's  Katalog  over  Bibliotheket  I  326.  680.  II  150.  Bindet 
findes  i  Palmskoldska  saml.  No.  XVIII,  tom.  XXXII,  Pro- 
verbia  pars  III,  og  dets  Indhold  er  følgende : 

1)  Petri  Legistæ  Laglandici  Parabole  sententiøse  .... 
Impressa  in  edibus  Ascensianis  .  .  .  MDXV. 

2)  Incipiunt  puerilia  Juuenibus  multum  utilia  Ex  di- 
uersorum  autorum  libris  fideliter  collecta.  S.  1.  et  a.  18 
Blade. 


84  J-  Paludan: 

3)  Incipit  facetus  moralis  tractans  de  moribus  deser- 
uientibus  Juuenibus.     S.  1.  et  a.     8  Blade. 

4)  Syuonyma  et  Equiuoca  magistri  Joannis  de  garlan- 
dia.  S.  1.  et  a.  De  sidste  o  Blade  mangle,  men  Udgaven 
er  den  samme,  som  findes  fuldstændig  i  vort  kgl.  Bibliothek, 
trykt  hos  Henrik  Qventel  i  KoUn  1500. 

Disse  Skolebøger  ere  alle  blandt  dem,  som  afskaffedes  ved 
Christian  II's  bekjendte  Forordning  om  de  latinske  Skoler  c. 
1521  (Danske Magazin  VI 366):  „Ocalle  gamle  Alexandri  Bøgher, 
Puerilia  met  Faceto,  Per  Laale,  Equivocationes  Mathæi,  Sino- 
nima  Britonis,  Johannes  de  Garlandia,  Grecista,  Labyrinthus, 
oc  alle  andre  gamle  Bøgher,  them  skulle  the  antworde  wor 
Skultus,  och  ladhe  them  brende.  Pro  Puerilibus  skall  man 
lesse  Flores  Vocabulorum  Anthonii  Mancinelli,  pro  Faceto 
Cathonem".  —  Lige  saa  ugunstigt  dømmer  Chr.  Pedersen  kort 
efter  om  flere  af  disse  Lærebøger  i  sin  Tractat  „Om  Børn 
at  holde  til  Skole",  1531  (Brandts  Udg.  af  Chr.  P.s  Skrifter 
IV  505) :  „Jeg  nøddis  till  saa  vel  som  alle  andre  danske  At 
læse  Alexandrum,  puerilia,  Donatum,  Peder  laale,  Composita 
verborum,  caser  oc  andet  saadant  skarn". 

Det  er  disse  Opregninger  af  nogle  i  vore  Latinskoler  i 
Middelalderen  brugte  Lærebøger,  der  ligge  til  Grund  for 
Nyerups  Bibliografi:  „Notitia  librorum,  qvi  ante  reforma- 
tionem  in  scholis  Daniæ  prælegebantur",  1784,  og  „Mantissa 
notitiæ",  1785.  Han  påaviser  der,  at  Synonyma  og  Equivoca, 
Fortegnelser  over  enstydige  og  dobbelttydige  Ord,  fremsatte 
i  latinske  Vers  og  forklarede  paa  Prosa,  er  et  Arbejde  i  to 
Dele  af  Johannes  de  Garlandia,  uagtet  Syuonyma  ofte  betegnes 
som  „Synonyma  Britonis",  og  skjøndt  begge  Dele  sjeldnere 
forekomme  samlede  under  Joh.  de  Garlandias  Navn,  som 
det  er  Tilfældet  i  det  her  foreliggende  Tryk  af  Aar  1500, 
hvor  Equivoca  endog  savner  eget  Titelblad  og  Overskrift, 
saa  at  begge  Afhandlinger  gaa  umiddelbart  over  i  hinanden 
med  Ordene:  „Expliciunt  Synonyma,  sequuntur  Equivoca 
Johannis  de  garlandia". 

Paa  noget  lignende  Maade  ere  de  to  foregaaende  Stykker 
i  Upsala-Samlingsbindet,  Puerilia  og  Facetus,  satte  i  For- 
bindelse.     De    ere    trykte    paa    samme   Papir,    med    samme 


En  middelalderlig  Skolebog.  85 

Typer  og  fortløbende  Signatur.  Kun  Puerilia  har  Titelblad ; 
hvor  den  slutter  med  Ordene  „Et  sic  est  finis",  begynder 
umiddelbart  paa  næste  Side  Facetus  med  den  før  fuldstæn- 
digt anførte  Titel  som  Sideoverskrift.  Dette  beviser  vel 
ikke.  at  disse  to  anonyme  Piecer  ligesom  Synonyma  og 
Equiuoca  skulde  have  samme  Forfatter,  men  derimod  nok, 
at  Udgiveren  er  den  samme ,  og  denne  Udgiver  er  Chr. 
Pedersen.  Titelbladet  til  Puerilia  bærer  nemlig  det  be- 
kjendte  Træsnit  af  det  danske  Vaaben  støttet  af  to  Vild- 
mænd og  med  Underskriften  „arma  regis  dacie",  som  ogsaa 
findes  i  Chr,  Pedersens  „Vocabularium  ad  usum  Dacorum", 
Paris  1510  (aftrykt  i  Bruuns  Aarsber.  og  Medd.  I,  1864—69, 
p.  179).  Vistnok  opdager  man  ved  at  se  nøje  til,  i  de  tre 
Kroner  og  i  Hjerteskjoldets  Neldeblade  ubetydelige  For- 
skjelligheder,  som  røbe,  at  der  er  benyttet  en  anden  Plade; 
men  de  to  Snit  ere  dog  saa  aldeles  ensartede,  at  der  ingen 
Tvivl  kan  være  om  deres  fælles  Oprindelse.  Desuden  har 
Bibliothekar,  Dr.  Bruun,  som  er  bedre  inde  i  Tidens  Typo- 
grafi end  jeg,  gjort  mig  opmærksom  paa,  at  Puerilia  og 
Facetus  ere  trykte  med  ganske  samme  smukke,  gothiske 
Typer,  som  ere  ejendommelige  for  flere  af  Chr.  Pedersens  i 
Paris  udgivne  Skrifter,  paa  hvilke  ingen  Bogtrykkers  Navn 
findes,  nemlig  Vor  Frue  Tider,  Bogen  om  Messen  og  Sta- 
tuta  provicialia  Birgeri  fra  1514,  Epistler  og  Evangelier 
(Jertegnspostillen)  fra  1515.  Forskjellig  er  derimod  Trykken 
i  Vocabulariet  af  1510  ,  der  dog  bærer  samme  Titelvignet, 
og  hvor  Bogtrykkeren  heller  ikke  er  nævnt ,  samt  i  Peder 
Laale  og  Saxo,  der  ere  udgaaede  fra  Jodocus  Badius's  Presse. 
Puerilia  og  Facetus  udmærke  sig  imidlertid  fremfor  Tryk- 
kene af  samme  Gruppe  ved  bedre  Papir  og  en  klarere  og 
skarpere  typografisk  Udførelse ,  medens  Udstyrelsen  med 
figurerede  Initialer  er  mindre  rig.  Der  findes  kun  to,  nem- 
lig Begyndelsesbogstavet  i  hvert  af  Skrifterne,  et  U  og  et 
C,  aldeles  de  samme,  som  benyttes  flere  Steder  i  Jertegns- 
postillen, f.  Ex.  foran  Jertegnene  til  4  de  Søndag  i  Advent 
og  1ste  Søndag  i  Fasten. 

Det  kan  altsaa  neppe  betvivles,    at   de    to  smaa  Skole- 
bøger høre  til  de  Værker,    Chr.  Pedersen  udgav  i  Paris    til 


86  J-  Paludan: 

Brug  for  Danske,  skjøndt  han  16 — 20  Aar  efter,  i  sin  ad- 
præget humanistiske  Periode,  udtaler  sig  nedsættende  om 
den  ene  af  dem.  Den  deler  i  saa  Henseende  Skjæbne  med 
Peder  Laale,  som  han  ogsaa  selv  havde  udgivet,  og  med 
hans  egen  Jertegnspostil,  over  hvilken  han  brød  Staven  efter 
at  være  bleven  Protestant. 

Nyerup  i  Hist.-stat.  Skildring  II  452,  og  efter  ham  Bruun 
(Aarsber.  og  Medd.  I,  1864—69,  p.  183.  203  ff.)  har  hen- 
ledt Opmærksomheden  paa  det  interessante  Vidnesbyrd, 
Chr.  Pedersens  patriotiske  Sans  giver  sig  ved  den  rigelige 
Benyttelse  af  Træsnit,  Initialer  o.  s.  v.  med  dansk  Vaaben 
eller  anden  Allusion  til  Fædrelandet  i  de  fleste  af  de  Ar- 
bejder, han  i  Paris  paa  Foranledning  hjemme  fra  udgav  til 
Brug  for  den  danske  Kirke  og  Skole.  Mange ,  i  alt  Fald 
blandt  de  større  af  disse  Træsnit  ere  ogsaa  mærkede  med 
Forbogstaverne  til  hans  Navn:  C.  P.,  hvoraf  Nyerup  o.  a.  slutte, 
at  han  selv  har  givet  sig  af  med  Træskærerkunsten;  men 
sandsynligvis  betegne  Bogstaverne  dog  blot,  at  Bogen  er 
trykt  og  Billederne  skaarne  paa  Chr.  Pedersens  Foranstaltning. 
Disse  Bogstaver  i  det  danske  Vaaben  paa  Vocabulariet  1510  ere 
saaledes  egentlig  Hovedvidnesbyrdet  for  hans  Forfatterskab  til 
dette  anonyme  Arbejde,  og  aldeles  paa  samme  Maade  forekomme 
de  nu  i  Vaabenet  paa  Titelbladet  til  Puerilia.  Den  anden 
Udgave  af  Vocabulariet  derimod ,  et  Optryk  hos  Henrik 
Qventels  Børn  i  Kolln  1514,  med  hvilket  Chr.  Pedersen  selv 
neppe  har  havt  noget  at  gjøre,  er  vel  forsynet  med  en  daar- 
lig  Efterligning  af  Vaabenet,  men  Bogstaverne  C.  P.  ere  her 
udeladte.  Samme  Efterligning  af  Vaabenet  uden  Bogstaverne 
er  endnu  en  Gang  benyttet  i  Christen  Terkelsen  Morsings 
Arithmetica,  som  ifølge  Dedicationen  udkom  i  Kolln  1528, 
vistnok  ogsaa  hos  Henrik  Qventels  Børn  (Bruun  Aarsber.  og 
Medd.  I  365  ff.). 

Om  Forfatteren  eller  Forfatterne  til  de  her  omtalte 
tvende  grammatikalske  Smaaskrifter,  og  om  deres  Affattelsestid 
lader  sig  intet  oj)lyse.  Derimod  ligger  det  nær  at  sætte 
Puerilia  og  Facetus  blandt  de  tidligere  Skrifter,  Chr.  Peder- 
sen har  udgivet  i  Paris,  da  det  paagjældende  Vaaben  ellers 
kun  lindes  i  hans  allerførste  Bog,  Vocabulariet  1510,  medens 


En  middelalderlig  Skolebog.  S7 

han  siden  synes  at  have  foretrukket  den  større  Titelvignet, 
forestillende  den  danske  Konge  i  Spidsen  for  sin  Hær  med 
Rigsvaabeuet  ved  sine  Fødder  (afbildet  i  Bruuns  Aarsber. 
og  Medd.  I  205),  som  første  Gang  træffes  i  Udgaven  af  Saxo 
1514  og  derefter  i  mange  af  Skrifterne  fra  Paris:  Bogen 
om  Messen  og  maaske  Vor  Frue  Tider  1514  (Bruun  1.  c. 
208),  Jertegnspostillen  og  Peder  Laale  1515.  Ogsaa  dette 
Træsnit  er  i  alle  Chr.  Pedersens  egne  Udgaver  mærket  C.  P., 
medens  disse  Bogstaver  mangle  i  de  noget  forskjellige  og 
grovere  Gjengivelser  deraf,  hvormed  Henrik  Smith  har  for- 
synet sine  senere  Udgaver  af  flere  af  Chr.  Pedersens  Skrifter: 
Bogen  om  Messen  1517,  Jertegnspostillen  1518  og  s.  A.  3die 
Udg.  af  Vocabulariet,  hvor  den  nye  Titelvignet  har  afløst 
det  danske  Vaaben  i  de  to  tidligere  Udgaver.  Alle  disse 
Bøger  ere  trykte  hos  Melchior  Lotther  i  Leipzig. 

Facetus  er  beskreven  af  Nyerup  i  Mantissa  S.  41.  Det 
er  en  Samling  Anstands-  og  Leveregler  for  Skoledisciple,  til 
hvilken  der  i  Samtidens  pædagogiske  Literatur  gives  flere 
Sidestykker,  saaledes  det  af  Bruun  i  Aarsber.  og  Medd.  I 
255  omtalte  Fragment  af  en  „Disciplina  et  institutio  puero- 
rum",  hvoraf  der  for  Resten  i  Upsala,  foruden  den  af  Bruun 
nævnte  Udgave  fra  Kolln  1538,  findes  en  anden  fra  Magde- 
burg 1544,  se  Aurivillius's  Katalog  II  262. 

Puerilia  derimod  frembyder  foruden  den  allerede  berørte 
endnu  en  anden  bibliografisk  Interesse  ved  sin  Sjeldenhed. 
Af  alle  de  gamle  Skolebøger,  Nyerup  i  sine  nævnte  Skrifter 
behandler ,  er  denne  den  eneste ,  han  aldrig  har  set  eller 
fundet  omtalt  andet  Steds,  end  i  Christian  II's  Forordning 
og  hos  Chr.  Pedersen;  han  ved  slet  ikke,  hvad  Slags  Bog 
det  er  (Notitia  64).  Ogsaa  jeg  har  eftersporet  den  saa  nøje, 
det  var  mig  muligt,  baade  i  ældre  og  nyere  Fortegnelser 
over  sjeldne  Bøger,  Udgaver  af  og  Monografier  over  middel- 
alderlig Grammatik,  men  har  heller  ikke  kunnet  finde  Spor 
til,  at  nogen  har  kjendt  denne  Bog.  Der  gives  flere  omtrent 
samtidige  grammatiske  Arbejder  under  lignende  Titel,  f.  Ex. 
„Puerilia  grammatices",  Augsb.  1514,  af  Georg  Hauer  fra  Pas- 
sau,  en  Grammatik  paa  Prosa,  og  flere  Udgaver  af  „Puerilia 
super  Donatum"  før  og  ved  1 500,   fortegnede  i  Hains  Reper- 


88  J.  Paludan:  En  middelaUlcrlig  Skolebog. 

torium  bibliographicum;  men  ingeu  af  dem  er  deu  her  fore- 
liggende Bog.  Jeg  tør  naturligvis  ikke  indestaa  for,  at  den 
ikke  kan  være  nævnt  hos  en  eller  anden  af  de  mylrende 
tyske  Specialister;  men  foreløbig  skulde  jeg  dog  næsten 
hælde  til  den  Antagelse,  at  det  upsalensiske  Exemplar  er 
et  Uuicum,  skjøndt  Bogen  jo  aabeubart  paa  Overgangen  fra 
Middelalderen  til  Reformationstiden,  i  Chr.  Pedersens  Barn- 
dom og  Ungdom,  har  været  vel  kjendt  og  meget  benyttet  i 
vore  Skoler. 

Det    lille    Arbejde    er    affattet    paa    latinske  Hexametre 
ligesom  Doctrinale,    Græcismus    og   næsten  de  Heste  af  Da- 
tidens latinske  Skolegrammatiker.     Det  begynder: 
Us  mutatur  in  e  per  nomina  cuncta  secunde 
Filius  excipitur  vulgus  pelagus  deus  agnus 
Est  ego  persone  prime  Tu  vero  secunde 
Terne  persone  pronomina  cetera  pone 
Terne  persone  sunt  omnia  nomina.     preter 
In  quinto  casu  etc. 

Indholdet  er  en  Række  tilsyneladende  temmelig  til- 
fældige og  uordnede  grammatikalske,  lexikalske  og  etymo- 
logiske Bemærkninger ,  mod  Slutningen  især  Forklaring  af 
enslydende  Ord  eller  saadanne,  der  let  kunne  forvexles.  Det 
var  vistnok  med  god  Grund ,  at  Christian  II  i  den  frem- 
brydende Humanismes  Aand  forbød  at  plage  Skoledisciplene 
med  saadanne  ganske  unyttige  og  planløse  Regelsamlinger. 
I  Stedet  paabydes  det  at  lære  Antouii  Mancinelli  Flores 
vocabulorum,  o:  „Vocabularium  de  floribus  nominum,  h.  e. 
vocabulis  electis",  Deventer  1502  (under  I'ortalen  1489,  se 
Nyerups  Notitia  64),  en  alfabetisk  ordnet  Glosebog,  der  lige- 
ledes paa  latinske  Vers  forklarer  Ordenes  Betydning  efter 
Inddeling  i  Ordklasser,  med  jævnligt  Hensyn  til  enslydende 
Ord  og  med  et  kort  Tillæg  om  Retskrivning  og  Bogstavover- 
gauge.  Efter  Nutidens  Begreber  er  vistnok  ogsaa  den  kun 
lidet  egnet  til  at  læres  uden  ad  af  Børn;  men  den  er  dog 
adskilligt  klarere  og  mere  systematisk  end  Puerilia. 

Puerilia  er  nu  paa  Bibliothekar  Bruuns  Foranstaltning 
gjort  tilgængelig  i  Afskrift  paa  det  kgl.  Bibliothek. 


Om  den  antagne  homeriske  Conjunction   6  r^,   dens 

formodede  Betydningsudvikling  og   dens  Eorhold  til 

Tidsconjunctionen  ore. ') 


Af  c.  P.  Christensen  Schmidt. 


Et  af  de  allerkildueste  Spørgsmaal  i  den  græske  Lyd- 
lære er,  som  Enhver  vil  vide,  Spørgsmaalet  om,  hvilke  Ord 
og  Ordformer  der  ere  uudtagne  fra  den  almindelige  Regel, 
at  en  kort  Vocal  eller  en  prosodisk  svagere  Diphthong  i 
Slutningen  af  et  Ord  kan  elideres  foran  en  Vocal  eller 
Diphthong  i  Begyndelsen  af  det  næste  Ord,  et  Spørgsmaal, 
som  tilmed  kan  antage  forskjellige  mere  specielle  Eormer, 
idet  nogle  Elisioner  kunne  være  utilstedelige  i  Prosa,  men 
brugelige  i  Vers,  nogle  kun  gængse  i  visse  Dialekter,  nogle 
forsmaaede  af  attiske  Digtere,  men  almindelige  hos  Homer 
osv.  Forsaavidt  der  haves  udtrykkelige  Vidnesbyrd  herom 
fra  Oldtiden,  gjælder  det  naturligviis  kun  om  at  controlere 
Textoverleveringens  Overeensstemmelse  med  disse  Vidnesbyrd 
og  derigjennem  Vidnesbyrdene  selv;  hvor  der  derimod  ikke 
foreligger  saadanne,  maa  Afgjørelsen  træffes  efter  Iagttagelse 
og  Grunde.  Men  Iagttagelsen  giver  formedelst  Litteraturens 
fragmentariske  Tilstand  og  usikkre  Overleveringsvilkaar  ofte 
ikke  rene  og  klare  Resultater,  og  af  Grunde  er  der  kun  faa 
som  man  tør  antage  Alle  for  nogenlunde  enige  om,  og  endnu 
færre,  som  ere  absolut  og  ubetinget  afgjørende.  At  saaledes 
de  korte  lukkede  Vocaler  og  Diphthongerne  m  og  ot  i  det 
Hele   lettere   modstode  Tendentsen    til  Elision   end   de  korte 


*)   Meddeelt  i  philol.-histor.  Samfund  d.  4.  og  8.  Apr.  1889. 
Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.    X.  7 


90  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

aabne  Vocaler,  ligger  i  selve  deres  phonetiske  Beskaffenhed; 
men  det  er  jo  kun  en  blot  og  bar  (rradsforskjel :  selv  det 
særlig  seige  v  har  jo,  hvis  mau  tør  dømme  efter  det  Herod. 
VII,  220  opbevarede  delphiske  Orakelsvar,  i  hvis  2det  Vers 
der  staaer  cfo-Tv  igiuvdég  som  Daktyl  -f"  Trochæ,  ikke  været 
ubetinget  udelukket  fra  Elision.  At  de  attiske  Digtere 
gjenneragaaende  paalagde  sig  en  strengere  Observants  og 
heller  valgte  at  gjøre  for  Meget  end  for  Lidt  i  Retniug  af 
at  negte  sig  Elision  af  visse  Ord  og  Ordformer,  er  alminde- 
lig anerkjeudt  og  har  sin  naturlige  Grund  i  den  paa  deres 
Tid  almindelig  udbredte  Brug  af  Skrift  og  Læsning  som 
Meddelelses-  og  Tileguelsesmiddel ;  thi  denne  medfører  selv- 
følgelig en  mere  bevidst  Behandling  af  Ordene  som  Ord  og 
en  klarere  udpræget  Stræben  efter  at  blive  fuldt  forstaaet, 
ikke  blot  i  Henseende  til  den  Forestilling,  man  forbinder 
med  Ordene,  men  ogsaa,  hvad  der  for  Meddelelsen  g_jennem 
Mund  og  Øre  er  forholdsviis  ligegyldigt,  i  Henseende  til 
selve  Ordene  efter  deres  Form  og  Lydbestand;  men  ogsaa 
dette  begrunder  kun  en  Gradsforskjel  og  indeholder  ikke 
nogen  Norm  for  det  enkelte  Tilfælde.  Af  almindelige  For- 
hold, der  tør  antages  gjennemgaaende  at  have  været  be- 
stemmende med  Hensyn  til  Undladelse  af  Elisiou,  bliver  der 
da  væsentlig  kun  det  ene  tilbage,  at  forskjellige  Smaaord 
enten  havde  for  stor  selvstændig  Betydning  til,  at  deres 
svage  materielle  Lydcomplex  taalte  yderligere  Afkortning 
(som  Pronominerne  ti  og  n),  eller  sluttede  sig  saa  nøle  til 
det  nærmest  paafølgende  Ord,  at  de  i  paakommende  Til- 
fælde tilbøde  et  naturligere  Middel  til  at  uudgaae  Hiatus  i 
den  ligefremme  Sammensmeltning  dermed ,  den  saakaldte 
Krasis  (som  de  paagjældende  Former  af  Artikelen  og  Præ- 
positionen TT^o);  men  disse  Kategorier  maa  man  da  ogsaa, 
hvis  de  skulle  have  Noget  at  betyde,  sørge  for  at  holde 
skarpt  begrændsede  og  ikke  paabyrde  dem  Ord,  som  de  i 
Virkeligheden  ikke  rumme.  Overhovedet  er  der  paa  hele 
dette  Omraade  stærk  Opfordring  til  at  vise  Forsigtighed  og 
Tilbageholdenhed,  vogte  sig  for  Vilkaarlighed  og  Couseqvents- 
mageri  og  ikke  ville  vide  Mere,  end  man  virkelig  er  i  Stand 
til  at  vide. 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  o  rt.  91 

Imidlertid  har  en  efter  min  og  Fleres  Mening  ubegrundet 
og  uholdbar  Paastand  om  et  enkelt  bestemt  Ords  ubetingede 
Udelukkelse  fra  Elision,  kategorisk  fremsat  af  Mænd  med 
stor  og  fortjent  Auctoritet  og  forbunden  med  en  ret  speciøs, 
men  i  Virkeligheden  ikke  bedre  begrundet  eller  mere  hold- 
bar etymologisk  Theori,  vundet  stærk  og  levende  Tilslutning 
fra  mange  Sider  og  er,  om  den  end  ikke  endnu  har  fundet 
og  maaskee  heller  ikke  har  Haab  om  at  finde  almindelig 
Optagelse  i  Lexikon  og  Grammatik,  dog  bleven  Retskrivnings- 
og  Fortolkningsgruudlag  i  en  Mængde  Udgaver  af  de  home- 
riske Digte,  bl.  a.  ogsaa  Skoleudgaver,  saa  at  enhver  philo- 
logisk  Lærer  maa  have  en  Mening  om  den.  Jeg  har  i  den 
senere  Tid  jævnlig  liavt  Leilighed  til  at  fornye  Bekjendt- 
skabet  med  hele  denne  Doctrin,  og  der  har  i  den  Anledning 
paatrængt  sig  mig  en  Række  Betragtninger,  som  maaskee 
ville  kunne  bidrage  Noget  til  en  rigtig  Vurdering  deraf,  og 
som  jeg  derfor  har  troet  at  kunne  gjøre  En  og  Anden  en 
Tjeneste  med  at  meddele. 

Der  foreligger  i  Illaden  og  Odysseen  (og  overhovedet  i 
den  ældste  episke  Digtning)  en  Række  Tilfælde  af  sammen- 
satte Sætninger,  hvor  Bisætningen  er  indledet  ved  apo- 
stropheret  ot",  og  hvor  Sammenhængen  meer  eller  mindre 
bestemt  kræver  den  opfattet  ikke  som  Tidsbisætning,  men 
enten  som  Causalsætning,  og  det  som  Causalsætning  af  den 
Art,  at  vi  efter  de  øvrige  sproglige  Vidnesbyrd  skulde  vente 
den  indledet  ikke  ved  ote  (hvis  Overgang  fra  temporal  til 
causal  Betydning  jo  forøvrigt  er  velbekjendt  og  har  tydelige 
Analogier  baade  paa  Græsk  og  i  andre  Sprog),  men  ved  oti, 
f.  Ex.  hvor  Hovedverbet  er  et  ligefrem  Sindsstemningsverbum, 
eller  endog  som  simpel  Gjenstandssætning,  saa  det  synes  at 
ligge  nærmest  at  antage,  at  Conjunctionen  virkelig  er  meent 
ikke  som  oxe,  men  som  ort,  og  altsaa  lotaet  i  oti  her  eli- 
deret. Hos  attiske  Digtere  findes  der  af  saadanne  Forbindel- 
ser kun  ganske  enkelte   svage   og   usikkre  Spor  2);  her  kan 


^)   Det   er   fortrinsviig  kun  to  Steder,  der  her  vilde  komme  i  Betragt- 
ning, Soph.  Aj.  802  og  Eur.  Iph.  Taur.  574,  og  begge  ere  i  Mening 

7* 


92  C    P.  Christeusen  Schmidt: 

gjenneragaaende  et  apostropheret  W  opfattes  som  ore,  enten  i 
Egenskab  af  ligefrem  Tidsconjunction  eller  med  meer  eller 
mindre  udpræget  Causalbetydning.  Det  har  derfor  ikke 
været  vanskeligt  at  opnaae  væsentlig  Eenstemmigbed  i  de 
grammatiske  Lærebøger  og  græske  Ordbøger  om  den  —  for 
Tragikernes  Vedkommende  dog  maaskee  ikke  ubetinget  sikkre 
—  Lære,  at  on  hos  attiske  Forfattere  er  absolut  uimodtageligt 
for  Elision,  en  Lære,  der,  saavidt  jeg  veed,  i  denne  Udstræk- 
ning først  blev  fremsat  af  Lobeck  i  hans  lille  Ungdomsskrift 
Liitia  doctrinæ  de  usu  apostrophi.  Wittenberg  1804,  S.  16, 
medens  endnu  A.  1798  J.  Fr.  Fischer  i  sine  Anmærkninger 
til  Wellers  Grammatik  I  S.  141  f.  (sml.  Porson  t.  Eur.  Hee. 
110,  London  1797)  indskrænker  Benegtelsen  af  Elisionens 
Tilstedelighed  i  on  til  de  attiske  Prosaister  og  Aristophanes, 
hos  hvem  den  jo  har  en  særlig  Støtte  i  Tilstedeligheden  af 
Hiatus  efter  Ordet.  Derimod  læres  der  i  de  fleste  Gramma- 
tiker og  Lexika  endnu  den  Dag  idag,  at  hos  Homer  (eller 
overhovedet  i  det  gamle  Epos)  kan  lotaet  i  l'jt  elideres,  og 
saaledes  lærer  ogsaa  hos  os  baade  Berg  (Gr.  Forml.  D.  §  17, 
1  Anm.  2),  at  „i  on  sløjfes  i  enkelte  Gange  hos  Homer,  ikke 
hos  Attikerne",  og  noget  mindre  kategorisk  Heiberg  i  Bergs 
gr.-d.  Ordb.  2,  at  „hos  Hom.  synes  i  at  kunne  elideres,  hos 
Att.  ikke".  Denne  Antagelse  medfører  ganske  vist  den  In- 
convenients,  at  der  paa  nogle  Steder  bliver  Tvivl  om,  hvor- 
vidt et  "a  er  meent  som  "ns  eller  som  orr,  men  der  maa 
man  saa  nøies  med  at  gjøre  sig  Tvivlen  klar  og,  forsaavidt 
man  ikke  kan  give  aldeles  afgjørende  Grunde  for  den  ene 
eller  den  anden  Opfattelse,  indrømme  dem  begge  en  relativ 
Berettigelse;  det  er  jo  heller  ikke  Mere,  end  man,  naar 
man  ikke  er  særlig  polemisk  eller  pedantisk  anlagt,  gjør  i 
mangfoldige  andre  Tilfælde  og  alligevel  maa  gjøre  ogsaa  i 
en  og  anden  af  de  her  foreliggende  Forbindelser,  forsaavidt 
nemlig   et  saadant  or'   stundom   ogsaa   med   nogen   Ret  kan 


og  Udtryk  i  det  Hele  for  lidet  klare  til  at  afgive  faste  Holde- 
puncter.  De  enkelte  Tilfælde,  der  foreligge  i  Resterne  af  den 
gamle  lyriske  og  didaktiske  Digtning,  skal  jeg  senere  gjøre  op- 
mærksom paa. 


Den  antai^ne  homeriske  Conjanction  u  re.  93 

opfattes  som  reent  temporalt.  Paa  enkelte  Steder  kan  der 
endvidere  være  Tale  om  at  Ibrstaae  ot'  som  Mase.  af  d. 
relat.  Pronomen  (o  re  =  cffie;  den  forskjellige  Skrivemaade 
med  og  uden  Diastole  eller  Mellemrum  garanterer  jo  kun 
den  enkelte  Diorthots  eller  Udgivers  Opfattelse),  og  den  For- 
klaring maa  man  altsaa  under  givne  Forudsætninger  ogsaa 
tilstaae  sin  Ret.  Reent  abstract  seet  kan  der  jo  endog 
tænkes  endnu  tiere  JMuligheder:  ot  (o  t')  kan  ogsaa  være 
Neutrum  af  vare  med  virkelig  pronominal  Function,  det  kan 
være  Deinoustrativpronomen  eller  Artikel  med  copulativt  ts, 
og  det  kan  foran  en  aspireret  Vocal,  altsaa  med  S^,  være  == 
elideret  o^t  Jivor;  men  ingen  af  disse  Muligheder  faaer  prak- 
tisk Betydning  for  noget  af  de  paagjældeude  Steder.  Op- 
fattelsen kan  i  det  Høieste  vakle  mellem  temporalt  oze,  cau- 
salt  0T8,  uTi  og  o  re  =  oare;  men  denne  Usikkerhed  i  den 
formelle  Ordforstaaelse  paa  enkelte  Steder  troe  altsaa 
Mange  —  og  ere  efter  min  Meniug  i  deres  gode  Ret,  naar 
de  troe  det  —  med  frelst  philologisk  Samvittighed  at  kunne 
finde  sig  i  som  noget  i  Sagens  Natur  Givet  og  slaae  sig  til 
Ro  ved,  at  i  alt  Fald  ingen  af  Opfattelserne  spolerer  selve 
den  Tanke,  som  Sammenhængen  kræver. 

En  saadan  Latitudinarisme  har  imidlertid  selvfølgelig 
ikke  kunnet  tilfredsstille  Alle.  Enhver  Tvivl  har  man  gan- 
ske vist  ikke  seet  sig  i  Stand  til  at  afskære  Muligheden  af, 
men  Spørgsmaalet  „otl  eller  ote"  har  man  troet  at  kunne 
frigjøre  sig  for  ved  at  gjøre  kort  Proces  med  ot*.  Begyndel- 
sen blev  gjort  af  Fr.  Thiersch,  som  gr.  Gramm.^  §  164,  9 
uden  videre  decreterer:  „"On  wird  auch  im  Homer  nicht 
apostrophirt,  und  oz'  ist  oxe",  hvad  der,  som  Exemplerne 
vise,  ogsaa  skal  gjælde,  hvor  ot  indleder  en  simpel  Gjen- 
standssætuing.  Th.  tænkte  sig  nemlig,  saavidt  man  kan 
slutte  af  §  322,   14  d  sammenlignet  med  §  298,  1  b  ^),  oze  som 


')  Mere  udtrykkeligt  udtales  det  i  3.  Udg.  §  316,  14.  I  den  stærkt 
omarbeidede  og  forkortede  4.  Udg.  er  baade  denne  Bemærkning 
og  den  i  §  322,  14  d  indeholdte  bortfalden,  men  Doctrinen  om 
Sr'  =  ott  er  uforandret  (§  103,  8).  Til  §  298  svarer  der  §  224,  til 
§  320-321  §  240-241. 


94  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

sammensat  af  Acc.  Neutr.  af  det  relative  Pronomen  og 
Partikelen  te,  altsaa  som  Acc.  Neutr.  af  vare,  ligesom  oti  er 
Acc.  Neutr.  af  oang  el.  on?,  en  Mening,  som  jo  ogsaa  efter 
ham  mange  Andre  have  havt  og  endnu  den  Dag  idag  have. 
At  denne  Antagelse  medfører  en  uundgaaelig  Uklarhed  med 
Hensyn  til  den  causale  Betydning  i  oie,  som  Th.  §  320,  2 
og  §  321,  1 — 2  betragter  som  inhærent  i  den  temporale, 
men  som,  naar  oxs  ikke  er  Andet  end  et  blot  anderledes 
formet  o  eller  ort,  ogsaa  kan  være  opstaaet  uafhængigt  af 
denne,  havde  Th.,  hos  hvem  der  overhovedet  ikke  er  Tale 
om  noget  Udviklingsforhold  mellem  Betydningerne,  neppe 
Øie  for ;  men  den  kommer  tydeligt  frem  f.  Ex.  hos  Någels- 
bach  til  A  244,  idet  han  der  tillægger  oxe  Betydningen  weil 
„als  Neutrum  von  oo-xe",  altsaa  uafhængigt  af  den  temporale 
Betydning,  men  alligevel  i  denne  Function  sammenstiller  det 
ikke  med  lat.  qtiocl,  men  med  lat.  qiiando.  I  et  nyt  Stadium 
indtraadte  Theorien  med  Imm.  Bekker,  som  i  sin  2den  Udg. 
af  de  homeriske  Digte  (Bonn  1858)  skrev  det  apostropherede 
or'  i  de  fleste  af  de  paagjældende  Steder  med  Mellemrum 
mellem  Bogstaverne  og  dernæst  i  Berliner-Akademiets 
Monatsbericlite  for  1859  S.  391  ff.  {=  Homerische  Blåtter 
I  S.  149  ff.)  med  den  ham  eiendommelige  Ordknaphed,  men 
i  det  Hele  klart  og  tydeligt,  gjorde  Rede  for  denne  Skrive- 
maade :  "On  er  Neutrum  af  oTig ')  og  kan  lige  saa  lidt  som 
TI  elidere  sit  i ;  det  er  først  Proiiomen,  siden  ogsaa  Conjunc- 
tion;  paa  begge  Alaader  bruges  ogsaa  det  usammensatte  o, 
og  til  dette  føies  saa  ogsaa  det  bekjendte,  men  „noch  wenig 
verstandene"  ze.  Han  beklager,  at  han  paa  nogle  Steder, 
deriblandt  ogsaa  tre,  i  hvilke  der  staaer  fuldt  udskrevet  ots, 
i  Udgaven  ikke  har  anvendt  den  nye  Skrivemaade,  men  ladet 
Ordet  staae  uadskilt,  som  om  det  var  Tidsconjunction ;  men 
han  trøster  sig  bl.  A.  med  den  Formodning,  at  i  V^irkelig- 
heden   Tidscoujunctioneu    vre    er    identisk    med    6    re    at,    en 


M  Hvorfor  det  skal  være  Neutrum  netop  af  'iki;,  „nicht  von  L',-  t«,-" 
(hvoraf  der  altsaa  overhovedet  slet  ikke  synes  at  skulle  være  dannet 
nogen  Neutrumsform),  bliver  ogsaa  efter  Udviklingen  S.  149  i. 
mindre  forstaaeligt ;  men  det  Spørgsmaal  har  her  ingen  Betydning. 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  u  re.  95 

Formodning,  der  altsaa  —  bortseet  fra  den  nye  Skrivemaade 
—  falder  sammen  med,  hvad  Thiersch  og  Någelsbach  vare 
gaaede  ud  fra  som  Dogme.  Betydningernes  indbyrdes  For- 
hold gaaer  heller  ikke  han  nærmere  ind  paa,  undtagen  for- 
saavidt  han  lader  skinne  igjennem,  at  han  vil  have  Tidsbe- 
tydningen  betragtet  som  den  secundaire.  B.s  Skrivemaade 
er  adopteret  af  vistnok  de  fleste  nyere  Udgivere,  bl.  A. 
ogsaa  af  J.  La  Koche,  som  allerede  i  Homerische  Studien 
(Wien  1861)  ikke  blot  for  saa  godt  som  alle  de  af  B.  ændrede 
Steders  Vedkommende  fuldstændigt  slutter  sig  til  ham,  men 
ogsaa  selv  føier  et  Par  til,  og  i  Homerische  Untersuchungen 
(Leipzig  1869)  søger  yderligere  at  begrunde  Ikke-Elisionen 
af  lotaet  i  oii.  B.s  Formodning  om  Identiteten  af  det  tempo- 
rale oTg  med  V  Ts  at,  som  La  Roche  forbigaaer  med  Taushed, 
er  i  bestemtere  Form  —  nemlig  saaledes,  at  den  temporale 
Betydning  ligefrem  afledes  af  Betydningen  at  —  søgt  hævet 
til  Vished  af  C.  Capelle  i  en  Afhandling  i  Philologus  for 
1877  (XXXVI  Bd.  S.  193—209)  betitlet  „Beitrage  zur  home- 
rischen  syntax.  I.  o,  ox,  oxi,  ote",  hvori  han  ogsaa,  hvad  B. 
ikke  havde  fundet  fornødent,  forsøger  at  give  en  fuldstændig 
Theori  af  Betydningsadviklingen  i  Conjunctionerne  o,  on  og 
oTE,  saaledes  som  den  skal  være  gaaet  for  sig  paa  det  for 
dem  alle  fælleds  Omraade,  og  af  Oprindelsen  til  den  tempo- 
rale Betydning  særligt  i  oxs,  men  derefter  med  god  Ret  gjør 
gjældende,  at  naar  den  Conjunction,  som  B.  skriver  o  xe,  i 
Virkeligheden  er  det  samme  Ord  som  Tidsconjunctionen,  da 
foreligger  der  ikke  nogensomhelst  theoretisk  Grund  til  at 
skrive  den  anderledes  end  denne.  Hermed  vilde  vi  da  i  det 
Væsentlige  være  vendte  tilbage  til  Thiersch's  Standpunct, 
kun  at  det  nu  skulde  have  fundet  et  paa  dybere  genetisk 
Forklaring  baseret  klarere  og  bestemtere  Udtryk  og  i  det 
Hele  en  fyldig  og  alsidig  Begrundelse.  Denne  vil  det  da  nu 
være  vor  Opgave  at  prøve  lidt  nøiere. 

For  Afgjørelsen  af  de  Spørgsmaal,  det  her  væsentlig 
gjælder  om  at  besvare,  har  nu  Capelles  Theori  om  den  Be- 
tydningsudvikling,  som  Conjunctionen  oxe  indtil  et  vist  Puuct 
skal  have  deelt  med  Conjunctionerne  o  og  oxt,  egentlig  ingen 
videre  Betydning;   men   det   kan  alligevel  have  sin  Interesse 


96  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

ogsaa  at  kaste  et  Blik  paa  den,  da  den  jo  staaer  i  umiddel- 
bar Forbindelse  med  det  ikke  uvigtige,  men  gjennemgaaende 
meget  uklart  behandlede  Spørgsmaal  om  Accusativformens 
syntaktiske  Functiou  i  disse  Conjunctioner.  Capelle  gaaer 
da  ud  fra  det  relative  Causaladverbium  o  weshalh,  som  han 
tillægger  den  oprindelige  almindeligere  Betydning  in  hezie- 
Imng  ivorauf  (in  welcher  leziehung),  hvoraf  den  mere  særegne 
weshalb  skal  have  udviklet  sig  efterhaanden.  Derefter  kom- 
mer saa  o  og  i  Lighed  dermed  ore  og  oti  som  Conjunctioner, 
oprindeligt  i  Betydningen  in  heziehuug  darauf  dass  {in  der 
hesiehung  dass);  de  skulle  saa  have  været  anvendte  først  til 
at  indlede  Sætninger,  hvorved  man  motiverede  et  Udsagn, 
dernæst  som  Causalconjunctioner  ved  Verber,  der  betegne 
Sindsstemning  og  Yttring  deraf,  og  efterhaanden  ogsaa  i 
friere  causal  Forbindelse,  og  til  denne  causale  Brug  skulde 
saa  slutte  sig  —  med  stadig  Udgaaen  fra  Betydningen  in 
der  he,iiehung  dass  —  deres  Anvendelse  som  „explicative" 
Conjunctioner^),  først  i  Tilslutning  til  Hovedsætningens 
substantiviske  Object  og  derefter  til  et  blot  Bisætningen 
antydende    Demonstrativpronomen ,    endelig    ogsaa    som    et 


Benævnelsen  „explicativ"  har  Capelle  upaatvivlelig  optaget  efter 
E.  Pfudel,  som  i  den  hos  C.  jævnlig  omtalte  Afhandling  „Beitråge 
zur  Syntax  der  Causalsatze  bei  Homer"  (Progr.  d.  kon.  Ritter- 
Åkad.  zu  Liegnitz  1871)  S.  35  f.  bruger  den  om  o  og  o*i  i  For- 
bindelser som  £2  538  f.  d?.?.'  kni  xai  tT-i  ^)jy.e  &sog  xaxov,  ottt  ot  ov  ti 
nuiåwv  SV  fisyaQotat  yov)/  yåveto  xQtiortwv,  som  Pf.  (ved  en  Sammen- 
blanding af,  hvad  der  ligger  i  Bisætningens  Appositionsforhold 
med  hvad  der  ligger  i  selve  Bisætningsconjunctionen)  paralleli- 
serer med  det  forklarende  /a'^  a  244  ff.  og  lignende  Steder,  og 
som  da  efter  hans  Opfattelse  ved  at  forklare  det  forudgaaende 
Substantiv  begrunder  Berettigelsen  af  dets  Anvendelse;  men  C. 
overfører  Navnet  paa  hele  den  baade  appositive  og  simpelthen 
declarative  (hos  Pf.  „transitive")  Brug  af  o  og  o««.  Da  jo  imidler- 
tid enhver  declarativ  Gjenstandssætning  virkelig  med  Rette  kan 
opfa^-tes  som  explicerende  et  enten  udtrykt  eller  tænkt  Nominal- 
eller Pronominalbegreb,  kan  man  godt  acceptere  Udtrykket  ogsaa 
i  denne  videre  Udstrækning.  Pfudels  Afhandling  har  jeg  først 
senere  havt  Leilighed  til  at  gjøre  mig  bekjendt  med,  men  jeg  skal 
i  det  Følgende  tage  Hensyn  til  den,  hvor  der  maatte  være  Anled- 
ning dertil. 


Den  antagne  homeriske  Conjuuction  o  «».  97 

blot  dass  med  fuldstændig  Opgivelse  af  hiiut  in  der  heziehung 
umiddelbart  ved  verba  sentiendi  el.  declarandi,  idet  Bisæt- 
ningen deels  staaer  i  Objects-,  deels  i  Subjectsforhold  til 
Hoved  verbet,  og  ligeledes  „in  freierer  weise"  ved  andre 
Verber  og  Phraser.  Den  første  afgjørende  Overgang,  fra  det 
oprindelige  pronominale  o  in  hesiehung  worauf  til  det  con- 
junctiouale  o  in  heziehung  darauf  dass,  forklarer  han  som 
foregaaet  „auf  dem  wege  der  correlation",  idet  Relativets 
særegne  Betydning  i  den  paagjældende  Forbindelse  efter- 
haanden  udslukkedes  og  man  vænnede  sig  til  blot  at  betragte 
det  som  tilknyttende  Partikel  for  den  ved  Demonstrativet 
antydede  Causalsætning  (S.  201).  Men  ved  hele  denne  Ud- 
vikling er  der  rigtignok  Adskilligt  at  bemærke.  For  det 
Første  seer  det  noget  underligt  ud,  at  skjøndt  Modificationen 
af  den  som  oprindelig  supponerede  Betydning  in  tvelcher 
heziehung  til  weshalh  er  fuldstændigt  fuldbyrdet  allerede  paa 
det  første  Trin,  i  Relativadverbiet,  alligevel  Betydningen  in 
der  heziehung  dass  ogsaa  i  Conjunctionerne  o,  irs  og  «ti  — 
af  hvilke  de  to  sidste  i  Forbigaaende  bemærket  slet  ikke 
optræde  som  Relativadverbier  —  skal  tænkes  bevaret  nogen- 
lunde levende  ikke  blot  gjennem  hele  den  causale  Brug, 
men  endnu  paa  de  to  første  Trin  af  den  „explicative".  Den 
er  desuden  paa  dette  sidste  Punct  umulig  allerede  paa  det 
andet  Trin;  thi  et  o  i  Betydningen  in  der  heziehung  dass 
indeholder  øiensynligt  selv  det  Demonstrativpronomen  i  sig, 
hvortil  Bisætningen  refererer  sig,  og  kan  altsaa  ikke  tænkes, 
hvor  i  Hovedsætningen  et  saadant  Demonstrativ  allerede 
findes  i  anden  Function,  som  Object  eller  Subject,  f.  Ex.  Y 
466  viniog,  oi'Si  to  /^'^tj,  o  ov  nsiaaa&ai,  sftslksv.  Men  er  den  her 
umulig,  da  er  den  lidet  rimelig,  ogsaa  hvor  Bisætningen 
slutter  sig  til  et  Nomen  som  Object  for  Hovedverbet,  f.  Ex. 

H   119    ff.   Y^b)  S'   Ai'ag  .  .  .   tQ-ya   i/ewy,    o    oa   ncty/v  fiuxifi   é^t  iu-i,8ea 

xBcQsv  Zevg,  Og  dens  Sandsynlighed  som  Grundlag  for  hele 
den  „explicative"  Brug  bliver  saaledes  ganske  overordentlig 
ringe.  Og  skal  '6  dass  forklares  umiddelbart  ud  fra  o  weil, 
da  er  det  særdeles  uheldigt,  at  det  eneste  Sted,  C.  kan  an- 
føre for  Overgangen  fra  '6  som  Causalconjuuction  til  o  som 
ExplicativcoQJunction,  øieusynlig  taler  for  lige  den  modsatte 


98  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

Overgang.     Det  er  F  206  ff.  «r«p   xoi   vvv   ya    uéyn   xgdrog   iy'Y'^ttU^ui 
Tbiv   notviiV,    u   TOi   ov   TI  ...  ds^aTHi   yivd^ofia/T]   xXvTct   jBvyktt   Iltjietcivog, 

hvor  vi  aabenbart  ikke  have  eu  Causalsætning,  der  nær- 
mer sig  til  Explicativsætuing,  meu  tvertimod  en  Explicativ- 
sætning,  der  nærmer  sig  til  Causalsætning  (sml.  Madvig, 
Syut.  d.  griech.  Spr.  §  170  a  Anm.),  og  hvor  allerede  den 
Omstændighed,  at  Bisætningen,  som  C.  selv  rigtigt  bemærker, 
slutter  sig  ikke  til  Substantivet  noivl^v,  men  til  Pronominet 
Twv^),  burde  have  gjort  ham  betænkelig,  da  en  af  Causal- 
sætningen  opstaaet  Explicativsætuing  efter  hans  Tlieori  jo 
dog  helst  maatte  være  en  Explicativsætuing  af  første  Trin 
og  ikke  som  denne  af  andet.  Fremdeles  tindes  den  Correla- 
tion,  som  skulde  være  Forudsætningen  for  Overgangen  fra 
in  tvelcher  heziehimg  til  in  der  beziehung  dass,  Correlationen 
in  der  beziehung  in  weJcher,  slet  ikke  i  de  Exempler,  hvor  o 
forekommer  som  relativt  Causaladverbium,  og  kan  ikke  findes 
i  dem,  da  o  der  staaer  reent  continuativt  (o  xal  nEnw^éva 
§u^eig  d  206,  u  xal  fierafimia  ^a'^eig  a  332  og  392);  den  er  over- 
hovedet ikke  paaviist  i  nogen  eneste  levende  Sa'tningsfor- 
bindelse,  og  ville  vi  tænke  os  een,  som  vi  jo  nok  kunne  — 
lad  det  være  f.  Ex.  xlaia  tovto,  o  otXj'io  jeg  græder  i  Henseende 
til  det,  i  Henseende  til  Jwilket  jeg  føler  Smerte  — ,  saa  tjener 
for  det  Første  Demonstrativet  her  ikke.  som  C.  forudsætter, 
til  Autydning  af  en  følgende  Causalsætning  eller  overhovedet 
til  Antydning  af  en  følgende  Sætning,  men  til  Antydning  af 
et  substantivisk  Begreb,  hvortil  Bisætningens  Prædicat  saa 
vel  som  Hovedsætningens  staaer  i  Henseendesforhold,  f.  Ex. 
TijV  xe(pfifA;>,  TOV  §qnyJovn,  to  tXxog,  og  dernæst  vil  Enhver  kunne 
sige  sig  selv,  at  en  saadan  Sætningsforbindelse,  hvor  baade 
Hoved-  og  Bisætningen  skal  indeholde  et  Udsagn  i  Hen- 
seende til  eet  og  samme  substantiviske  Begreb,  kunde  der 
navnlig  i  en  naiv  og  lidet  reflecterende  Tid  saa  overordent- 
lig sjelden  være  Anledning  til  at  bruge  i  Praxis,  at  der  ikke 
kan  være  Tale  om,  at  den  kunde  tjene  til  Grundlag  for  en 
Forbindelse,  der  saa  tidlig  og  saa  hyppig  var  Anledning  til 
at    bruge,    som   Forbindelsen    af    en   Hovedsætning    med   en 


*)   Bemærkningen  er  rettet  mod  Pfudel  S.  36. 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  '6  «».  99 

Causal-  eller  Explicativsætning,  i  alt  Fald  paa  den  Maade, 
hvorpaa  C.  tænker  sig  det,  ved  successiv  Fordunkliug  af 
Relativets  oprindelige  Betydning;  thi  en  saadan  successiv 
Fordunkling  forudsætter  en  jævnlig  gjentagen  Brug.  Ganske 
vist  er  der  en  Mulighed  for,  at  Sproget  gjennem  en  Correla- 
tionsforestilling  som  den  antydede  kunde  skabe  sig  en  Causal- 
conjun etion  (xXala  toito  u  å'/.'^b)  jeg  græder  fordi  jeg  føler 
Smerte),  men  det  kunde  ikke  skee  ved  en  successiv  Over- 
gang, men  kun  ved  et  Spring,  ved  et  umiddelbart  Greb  efter 
et  Betegnelsesmiddel,  som,  om  end  kun  indirecte  og  til- 
nærmelsesviis  betegnende,  dog  kunde  tilfredsstille  Øieblikkets 
Meddelelsestrang  og  den  Hørendes  tilsvarende  Forstaaelses- 
trang;  en  saadan  Trang  maatte  dog,  for  her  blot  med  et 
Ord  at  berøre  ogsaa  C. s  Gruppering  af  de  enkelte  Betyd- 
ningsnuancer  i  Gausalconjanctionen,  naturligt  tænkes  at  have 
gjort  sig  gjældende  først  og  nærmest  med  Hensyn  til  et  Be- 
tegnelsesmiddel ikke  for  den  logiske  Grund,  Motiveringen  af 
et  Udsagn,  men  for  den  reale  Grund,  Forklaringen  af  en 
Kjendsgjerning.  Altsaa  til  o  som  Causalconjunction  kunde 
Sproget  med  den  angivne  Modification  af  C.s  Tanke  nok 
komme  ad  den  af  ham  angivne  Vei,  og  hvis  der  ikke  kan 
paavises  en  lettere  og  naturligere,  vil  for  saa  vidt  hans  For- 
klaring kunne  admitteres;  men  til  o  som  explicativ  Conjunc- 
tion syntes  den  ikke  at  kunne  føre  os.  Det  foreløbige 
Resultat  af  vore  Overveielser  med  Hensyn  til  C.s  Udviklings- 
theori  bliver  altsaa  1)  at  Relativadverbiet  o  ikke  kan  paa- 
vises at  staae  i  nogen  genetisk  Sammenhæng  med  Coujunc- 
tionen  o^)  og  2)  at  o  som  Explicativconjunction  ikke  kan 
paavises   at  være   et  mere  secundairt  Betegnelsesmiddel  end 


^)  Naar  ogsaa  Thiersch  (gr.  Gr.  ^  §  317,  6)  bringer  uti  fordi  i  speciel 
Forbindelse  med  o  tt  hvorfor,  idet  han  forklarer  hiint  i  Analogi 
med  tu,-  =:  enil  twg  Og  olov  =  ånsl  rolov,  da  bliver  det  for  ham  kun 
umuligt,  fordi  han  (§  298  b)  tillægger  de  pronominale  Neutrums- 
former  overhovedet  Modtagelighed  for  Adverbialfunction  i  ganske 
ubestemt  Almindelighed  og  derfor  i  meget  forskjellig  Nuance, 
snart  som  temporal,  snart  som  local  osv.,  og  saaledes  her  som 
modal  (o  n  og  ou  =  „wesser  Maaszen'"''),  hvad  jeg  vel  ikke  behøver 
at  opholde  mig  ved. 


100  c.  P.  Christenaen  Schmidt: 

3  som  Causalconjunction,  men  at  der  tvertimod  snarere  var 
Tegn  til,  at  det  explicntive  o  var  mere  primairt  end  det 
causale.  Dette  Sidste  stemmer  ogsaa  vel  med  deu  alminde- 
lige Betragtning,  at  Forestillingen  om  et  Bisætningsindhold 
i  Aarsagst'orhold  forudsætter  større  Abstraction  og  altsaa 
mere  udviklet  Forestillingsbestand  end  Forestillingen  om  et 
Bisætningsindhold  som  Gjenstand  for  Yttring,  Mening,  Kund- 
skab eller  Omdømme,  saa  at  ogsaa  af  den  Grund  o  eller  on 
=-=  at  (i  Sætninger,  der  staae  i  ligefrem  Objects-  eller  Sul)- 
jectsforLold)  som  det,  der  har  den  simpleste  Function,  i  sig 
selv  maa  have  Præsumption  for  at  være  det  meest  oprinde- 
lige og  opstaaet  meest  umiddelbart  af  selve  Pronominet. 
Dette  Resultat  kan  heller  ikke  altereres  ved  Betragtning  af 
de  foregivne  Analogier,  C.  anfører  til  Støtte  for  sin  Udvik- 
ling, nemlig  dwTi  og  oivexa,  af  hvilke  Sioti,  optræder  fra  Herodot 
af,  det  digteriske  ovvsxa  møder  os  ganske  jævnlig  allerede 
hos  Homer.  Begge  bruges  de  baade  som  relativt  Jivorfor  — 
og  det  ikke  som  o  blot  continuativt,  men  ogsaa  i  virkelige 
relative  Bisætninger,  dion  fortrinsviis  (thi  continuativt  bruges, 
som  rimeligt  er,  gjennemgaaende  8i6),  ovveya  i  alt  Fald  en 
enkelt  Gang  (y  61,  sml.  qp  155)  —  og  dernæst  endvidere  som 
fordi  og  som  at,  og  den  causale  Betydning  er  her  øiensynlig 
den  første.  Men  at  Udviklingen  skulde  va^re  foregaaet  paa 
den  af  C.  antagne  Maade,  er  alt  andet  end  rimeligt.  Be- 
tydningen fordi  kan  heller  ikke  her  være  opstaaet  ved  suc- 
cessiv Afblegning  af  Betydningen  hvorfor  i  Correlatiou  til  et 
derfor]  thi  Correlationen  derfor — hvorfor  savner,  som  det 
ligger  i  Sagens  Natur,  ogsaa  her  den  nødvendige  Betingelse 
for  en  saadan  Udvikling,  den  hyppige  og  stadige  Brug:  i 
Correlation  til  et  derfor  findes  ovvexa  hvorfor  i  alt  Fald  hos 
Homer  aldrig  og  dion  i  samme  Betydning  kun  en  eneste 
Gang  hos  Herodot  (med  tilføiet  tie^,  IV,  186).  ja  selv  om  vi 
tage  8i6  (Si"  o)  med,  veed  jeg  af  hele  Prosalitteraturen  indtil 
Demosthenes  iucl.  kun  tre  Steder  at  anføre  for  en  saadan 
Correlation  (Thue.  VII,  34,  Lys.  XXXI,  18  og  Plat.  Min.  3-20 
E),  og  overalt  er  Grundens  Identitet  i  Hoved-  og  Bisætnin- 
gen fremhævet  ved  et  tilføiet  tte^  eller  x«/  som  noget  særlig 
eiendommeligt.      Hvor  i)iiin   ellers   forekommer   i  Correlation 


Den  antagne  homeriske  Conjnnction  «  t«  \Q\ 

til  et  derfor,  har  det  den  almindelige  Betydning  fordi,  og 
det  Samme  gjælder  overalt  om  det  homeriske  ovvexa.  Og 
hvad  dernæst  Bet3'dningsovergangen  fra  fordi  til  at  angaaer, 
da  er  jo  her  Betydningen  fordi  bestemt  mærket  som  den 
første  ved  selve  Præpositionerne  816  og  f'vexu,  saa  at  Paralle- 
lismen med  o  og  oTt  ingenlunde  kan  betegnes  som  særlig 
iøinefaldende ;  at  Overgangen  skulde  være  formidlet  ved  en 
bagved  liggende  oprindeligere  Betydning  som  den,  C.  for  u 
og  oTi  statuerer  i  in  der  heziehung  dass,  kan  der  i  alt  Fald 
ved  dioxi  ikke  være  Tale  om  —  hvad  ovvexa  angaaer,  afviser 
C.  selv  den  af  Schoemann^)  fremsatte  Tanke  om  en  saadan, 
som  jo  efter  Sch.s  Udvikling  rigtignok  ogsaa  vilde  føre  til 
oiWxa  af  som  mere  oprindeligt  end  ovvsxn  fordi  — ,  og  hvor- 
ledes vi  umiddelbart  fra  det  causale  fordi  skulde  komme  til 
det  explicative  at,  har  C.  ikke  nærmere  angivet.  At  den 
causale  Brug  ogsaa  ved  ovvexa  —  ved  Swri  har  der  neppe 
været  tvivlet  derom  —  er  ældre  end  den  explicative,  maa 
jeg  som  sagt  være  enig  med  C.  i;  den  Kjendsgjerning,  at 
ovvexa  at  i  Illaden  endnu  kun  forekommer  en  eneste  Gang, 
men  i  Odysseen  6  Gange,  og  at  paa  den  anden  Side  ovvexa 
fordi  findes  mindst  30  Gange  i  Illaden  og  over  20  Gange  i 
Odysseen,  synes  mig  i  saa  Henseende  at  tale  saa  tydeligt, 
at  ingen  Modsigelse  er  mulig.  Spørge  vi  da  nu,  hvorledes 
Overgangen,  der  altsaa  ved  ovvexa  falder  indenfor  selve  de 
homeriske  Digtes  Grændser,  ved  Sion,  fremtræder  som  fuld- 
byrdet Kjendsgjerning  allerede  hos  Herodot,  er  gaaet  for 
sig,  da  kan  det,  saavidt  jeg  seer,  ikke  godt  være  tvivlsomt, 
hvor  vi  have  at  søge  Forklaringen  derpaa.  Hverken  åwn 
eller  ovvexa  kan  uden  at  gjøre  Vold  paa  Sprogudviklingens 
Continuitet  forstaaes  paa  anden  Maade  end  i  Analogi  med 
de  talrige  andre  som  Goujunctioner  brugelige  Forbindelser 
af  en  Præposition  og  et  Relativ,  men  maa  ligesom  disse 
opfattes  saaledes,  at  Relativet  tillige  repræsenterer  et  De- 
monstrativ, og  det  et  Demonstrativ  i  den  Casus,  som  Præ- 
positionen kræver,  medens  Relativet,  forsaavidt  det  ved 
Attraction    eller    Assimilation    har    antaget    Demonstrativets 


i)    Die  Lehra  v.  d.  Redetheilen  (Berlin  1862)     S.  182. 


102  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

Casusform,  fungerer,  som  om  det  stod  efter  Omstændig- 
hederne enten  i  den  almindeligste  Casusform,  Accusativ, 
eller  med  den  Adverbialendelse,  som  Forbindelsens  særegne 
Art  medfører.  At  C.  ikke  vil  indlade  sig  med  denne  For- 
klaring, kommer  vel  deels  af  hans  alt  for  vidt  drevne  Ræd- 
sel for  „Ellipser"  (sml.  hans  Bemærkninger  S.  203),  deels 
maaskee  ogsaa  af,  at  Relativets  Attraction  el.  Assimilation 
i  sin  simpleste  Form  —  hvor  Relativet  har  ligefrem  pro- 
nominal Function  —  ikke  er  sikkert  repræsenteret  hos 
Homer  ^).  Overflødige  Ellipser  er  jeg  selv,  som  jeg  ofte  har 
havt  Leilighed  til  at  lægge  for  Dagen,  heller  ingen  Ven  af; 
men  Repræsentationen  af  et  Demonstrativ  ved  et  Relativ  kan 
man  dog  ikke  godt  tænke  paa  at  banlyse  af  Sproget,  og  den 
forekommer  tidt  nok  allerede  hos  Homer,  som  ogsaa  har 
Attractionen  —  foruden  i  owex«  —  i  alt  Fald  adskillige 
Gange  i  s|  ov.  Altsaa  5iow  repræsenterer  et  8icc  tovto,  oti, 
ovvexn  et  rov  l'vexa,  o  (hvad  der  naturligviis  ikke  vil  sige,  at 
de  ere  opstaaede  af  disse  Ord  ved  Bortkastelse  og  Omform- 
ning, men  at  de  ere  opstaaede  ved  en  Combination  af  de 
for  disse  Ord  til  Grund  liggende  Forestillinger),  og  naar 
ved  denne  Opløsning  det  latente  Demonstrativ  har  faaet, 
hvad  der  tilkommer  det.  Afhængigheden  af  den  paagjældende 
Præposition  og  den  deri  liggende  Causalitetsbetydning,  bliver 
der  for  Relativet  kun  den  Function  tilbage,  at  tilknytte  i 
Sætningsform  den  blotte  Angivelse  af  Demonstrativets  Ind- 
hold, d.  V.  s.  den  rene  Betydning  af  et  blot  at.  Dette  viser 
imidlertid  kun,  at  ogsaa  her  Forestillingen  at  er  Forudsæt- 
ning for  Forestillingen  fordi  og  ikke  omvendt  (ogsaa  det 
danske  fordi  er  jo  ==  fyrir  pvi  at),  men  det  forklarer 
endnu  ikke,  hvorledes  dién  og  ovvexa,  der  indeholde  en  Cau- 
salitetsforholdet  betegnende  Præposition  i  sig,  ere  komne  til 
Betydningen  af  det  blotte  at;  Forklaringen  deraf  kommer 
først    frem,    naar    vi    tænke   os   —   ved   en  Pleonasme  —  et 


^)  S.  Kriiger  gr.  Spr.  II  §  51,  9  A.  1.  Dog  savnes  her  det  Sted,  der 
med  allermeest  Rimelighed  kan  være  Tale  om,  E  265,  og  i  'Z'  649 
kan  Forbindelsen  Ttfii'^;  titini^a9ai  ikke  betragtes  som  fuldt  legiti- 
meret ved  <ii*rii  avdaativ. 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  ?>  r*.  103 

udtrykkeligt  udsat  Demonstrativ  med  Præpositionen  ved 
Siden  af  det  i  Relativet  latente,  altsaa  Sin  jovto,  816x1,  og  rov 
fvexa  (TovvBxa),  oiVsxa,  men  vel  at  mærke  ikke  i  Betydningen 
derfor — hvorfor  men  i  Betydningen  derfor — fordi.  Den  Slags 
Pleonasmer  er  jo  det  græske  Sprog  fuldt  af;  vi  finde  dem 
baade,  hvor  Relativet  har  virkelig  pronominal  Function,  som 
i   det  Madv.   gr.  Ordf.   §    103  Anm.  2  i  Noten  under  Texten 

anførte  Sted  IsOCr.  XV,  187  ds7  tovs  ^éU.ovzuQ  Sio'aBiv  .  .  .  n^bg 
TovTo  necpvy.évat  xaAwc,  nQog  onsQ  av  ngor/Qr^fiévot,  rvyxcivacrt,,  hvor 
ngo?    TOVTO,    ngog    onsg    ikke   betyder   Andet    end    ngog   TOVTO,   vneg 

(sml.  XII.  68  éx  TovTtov,  ék  av  =  éx  Tovxav,  o),  Og  vi  finde  dem 
ogsaa,   hvor  Relativet   kun   har   conjunctional  Function,    som 

Her.  VII,  181  ég  xovro,  ég  o  =  ég  tovto,  ots,  Plat.  Apol.  29  C 
én\    TOVTO),     icp     ms    =    énl    tovto),    cotTTe,   Dem.    XX,    82   xut    iy.eivo, 

xa-d-'  o  =  y.aT  ixslvo,  oTt  osv.  Til  at  give  Forbindelsen  denne 
reent  pleonastiske  Charakteer,  hvorved  Præpositionen  i  det 
relative  Led  og  selve  Relativets  specielle  Casusform  miste 
enhver  virkelig  Betydning,  udkræves  selvfølgelig,  at  det  rela- 
tive Led  følger  bagefter  det  demonstrative;  thi  hvor  det 
Omvendte  er  Tilfældet,  tjener  det  efterfølgende  udsatte  De- 
monstrativ kun  til  mere  eftertrykkelig  Gjentagelse  af  det 
forudgaaende  latente,  og  Præpositionen  ved  Relativet  kan 
lige  saa  lidt  som  Relativets  specielle  Casusform  undværes. 
I  saadan  pleonastisk  Correlation  finde  vi  da  nu  ogsaa  ikke 
blot  dioTi,  hos  Prosaforfattere  (som  til  81  avTo  tovto  Lys.  VIII, 
17,  til  8iu  tovto  Isocr.  XV,  263,  ogsaa  til  Demonstrativer  med 
andre  eenstydige  Præpositioner,  som  tov8'  'évexa  Plat.  Polit. 
264  D,  og  saaledes  allerede  hos  Herodot  til  énl  tovSb  II,  57), 
men  ogsaa  oiWx«  finde  vi  saaledes  et  Par  Gange  i  de  home- 
riske Digte,  nemlig  (for  ikke  at  tale  om  det  her  Intet  be- 
visende ovvsy-a — Tovvexa  P  403  ff.  Og  N  727  f.  ^))  til  et  forud- 
gaaende  tov8'  l'vsxa  a  110  f.  og  —  hvad  der  er  særlig  oplysende 
med  Hensyn    til    dets    Betydning    som   Æqvivalent   for   et   o 


1)  Lehrs  de  Aristarchi  studiis  Homericis*  S.  57  forbinder  i  disse 
Steder  ovvexa  med  det  Foregaaende,  og  Schoemann  Redeth.  S.  180 
billiger  hans  Interpunction;  men  jeg  giver  Capelle  (S.  201)  Ret  i, 
at  den  ikke  er  „zum  vortheil  der  stellen". 


104  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

eller  ori  —  ogsaa  til  et  forudgaaeude  to  (ved  Sindsstemnings- 
verbet  xoTeaattftsvTj)  S  191  f.  Og  til  et  forudgaaende  xo^e  (ved 
Sindsstemningsverberne  xcJeo  og  veftsaan)  yt  213  f.  Her  er 
overalt  Causalitetsforboldet  tilstrækkeligt  betegnet  i  det 
demonstrative  Led,  og  diuu  eller  ox'rexa  tilføier  intet  andet 
Nyt  end  den  relative  Tilknytning,  saa  de  fuldkomment  kunne 
erstattes  ved  og  altsaa  ogsaa  opfattes  som  et  blot  at,  rigtig- 
nok endnu  kun  et  at  i  en  bestemt  enkelt  Forbindelse;  men 
saasandt  et  saadant  oivay.n  i  Correlation  til  en  demonstrativ 
Causalbestemmelse  maa  antages  at  repræsentere  et  ældre 
Stadium  end  ovvBxa  alene  i  Betydningen  at,  der  i  Iliaden 
øiensynlig  endnu  kun  er  i  sin  Vorden,  bør  vi  ogsaa  bave 
Lov  til  at  antage,  at  oiVex«  —  og  det  Samme  gjælder  om 
det  endnu  senere  opstaaede  Sion  —  netop  ved  at  udløses  af 
denne  Correlation  er  blevet  disponibelt  som  et  blot  at  ogsaa 
i  allehaande  andre  Forbindelser,  og  denne  Proces  kan  an- 
tages at  være  falden  saa  meget  des  lettere,  som  den  foregik 
paa  en  Tid,  da  Betydningerne  fordi  og  at  forlængst  havde 
været  forenede  baade  i  o  og  on  —  thi  saaledes  var  Situa- 
tionen, dengang  Iliaden  blev  digtet  — ,  og  da  Sproget  altsaa 
var  vant  til  at  udtrykke  denne  dobbelte  Betydning  ved  een 
og  samme  Conjunction  (sml.  Schoemann,  Redetheile  S.  182). 
Men  at  de  to  Betydninger  i  o  og  on  skulde  have  udviklet 
sig  af  hinanden  i  samme  Orden  og  paa  samme  Maade  som 
i  dioTi  og  ovvexa,  er  dermed  slet  ikke  givet,  lige  saa  lidt  som 
det  f.  Ex.  er  nødvendigt  i  jwc  og  vcfgn  at  antage  Betydningen 
medens  for  mere  secundair  end  Betydningen  indtil,  fordi 
den  øiensynligt  er  det  i  elg  o  (/  609,  K  89)  og  upaatvivleligt 
ogsaa  i  det  efterhomeriske  eVre^). 


^)  Ogsaa  paa  Dansk  kan  (ved  en  Slagfs  Forestillingsforskydning)  en 
Causalconjunction  findes  nedsat  til  Betydningen  af  et  blot  at,  som 
Holberg , Don  Ranudo  IV,  7  „det  artigste  er,  efterdi  Herren  ingen 
Hat  har"  eller  Grundtvig,  Optrin  af  Nordens  Kæmpeliv-  H  S.  107 
„Fordi  den  Mø  ei  Thora  hed,  men  Danmark,  fordi  den  Orm  hed 
Knud,  hvad  skader  det?"  (for  ikke  at  tale  om  Forbindelser  som 
Holberg,  Epist.  447  S.  9  „A årsagen  dertil  er,  efterdi  .  ."  o.  1.); 
men  derfor  vil  man  vel  neppe  finde  sig  forpligtet  til  at  antage,  at 
paa  Dansk  ogsaa  at  har  været  causalt,  før  det  blev  „explicativt". 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  o  ts.  105 

Alt,  hvad  vi  altsaa  fremdeles  kunne  indrømme  Capelle. 
er,  at  hvis  der  ikke  lader  sig  paavise  en  anden  simplere  Vei, 
kan  Sproget  nok  tænkes  fra  det  af  ham  angivne  Udgangs- 
punct,  skjøndt  ikke  ganske  paa  den  af  ham  angivne  Maade, 
at  være  kommet  til  o  og  on  som  Causalconjunction ;  hvor- 
ledes derimod  o  og  oti  som  Explicativconjunction  under  denne 
Forudsætning  skulde  have  udviklet  sig,  kan  han  ikke  erkjen- 
des  at  have  gjort  klart,  og  Adskilligt  syntes  os  tvertimod  at 
tyde  paa,  at  det  snarere  kunde  være  den  explicative  Brug, 
der  laa  forud  for  den  causale,  end  omvendt.  Gives  der  da 
nu  en  Vei,  der  fører  gjennem  det  explicative  o  og  uti  til  det 
causale,  og  som  tillige  er  simplere  og  lettere  end  den  af  C. 
foreslaaede?  Ja  der  gjør,  og  den  var  anviist  allerede  hen- 
ved  50  Aar,  førend  C.  skrev  sin  Afhandling,  men  uheldigviis 
havde  Manden,  der  anviste  den,  heller  ikke  selv  fulgt  den 
til  Enden,  men  var  bøiet  af  netop  paa  det  her  afgjørende 
Punct.  Det  var  G.  F.  Schoemann,  som  A.  1831  i  sin  Af- 
handling De  accusativo  pronominum  significatione  causali 
usurpato  (Opusc.  III  p.  263  ff.)  paa  fuldstændig  klar  og  ud- 
tømmende Maade  godtgjorde,  at  den  causale  Accusativ  af 
Pronominer  slet  ikke  er  Andet  end  en  simpel  Indholds- 
accusativ  („obiectum  internum",  som  han  kalder  deuj.  Havde 
han  nu  seet,  at  ogsaa  Con jun etion  en  ort,  om  hvis  pronomi- 
nale Natur  han  selvfølgelig  ikke  er  i  Tvivl,  i  sin  Oprindelse 
netop  er  en  Indholdsaccusativ,  vilde  han  med  Lethed  have 
sluttet,  at  ligesom  t!  xXaleig:  hvorfor  græder  du?  ikke  er 
Andet  end  hvad  græder  du?  o:  hvilken  Graad  græder  du?, 
saaledes  er  ogsaa  oxt  xXuIsl?  fordi  du  græder  ikke  Andet  end 
en  Nuance  af  at  du  græder  (egentl.  det,  som  du  græder,  o : 
den  Graad,  som  du  græder) ;  men  det  var  ham  desværre 
negtet.  Saa  underligt  det  lyder,  oversaae  han  fuldstændigt, 
at  Relativpronominet  ogsaa  i  sin  Udvikling  til  Conjunction 
selvfølgelig  maatte  være  bundet  til  de  samme  Normer,  der 
gjælde  for  Relativer  overhovedet  og  ligge  i  selve  Relativets 
Fegreb  og  sproglige  Opgave.  Relativets  Opgave  er  jo  kun 
den,  at  knytte  en  Sætning  som  Bibestemmelse  til  en  anden 
ved  Henviisning  til  et  Begreb  i  denne  eller  til  dens  hele 
samlede  Indhold.    Denne  Opgave  løser  det  relative  Ord  som 

Nord.  tidakr.  f.  filol.     Nv  række.     X.  8 


106  C,  P.  Christensen  Schmidt: 

Ord,  og  den  kan  fuldkommen  tilfredsstillende  løses  ogsaa  af 
rene  Partikler  uden  nogensorahelst  eller  i  alt  Fald  nogen- 
somhelst  kjendelig  grammatisk  Bøiningsform,  som  oldn.  er, 
dansk  som  o.  1.  Hvad  derfor  Relativet  eventuelt  har  af 
grammatisk  Form  eller  Æqvivalent  for  saadan,  har  det  med 
Undtagelse  af  Kjøns-  og  Talformen,  der  retter  sig  efter  det 
Begreb,  hvortil  det  henviser,  ikke  paa  Grund  af  sit  altid 
eensartede  Forhold  til  Hovedsætningen,  men  paa  Grund  af 
sin  meget  variable  Function  i  selve  Bisætningen.  Der  kan 
i  Hovedsætningen  være  hentydet  til  det  ved  et  særligt  paa- 
pegende Ord  (Determinativet),  der  da  i  Hovedsætningen  fun- 
gerer som  foreløbig  Repræsentant  for  Bisætningen,  og  dette 
er  selvfølgelig  et  syntaktisk  Led  af  Hovedsætningen,  men 
Relativet  selv  er  syntaktisk  Led  af  Bisætningen  og  kan  der- 
for i  Henseende  til  Casusform  eller  Æqvivalent  for  saadan 
ikke  bestemmes  ved  Forhold,  der  ligge  udenfor  Bisætningen, 
undtagen  forsaavidt  det  tillige  repræsenterer  —  eller  ved  en 
Ucorrecthed  formes,  som  om  det  tillige  repræsenterede  — 
det  til  Hovedsætningen  hørende  Determinativ  (Attraction 
eller  Assimilation).  Til  disse  Normer  altsaa  maa  Relativ- 
pronominet  have  været  bundet  ogsaa  i  det  Øieblik,  da  det 
gik  over  til  blot  Conjunctiou,  og  naar  nu  den  Form  af  Con- 
junctionalbisætning,  hvortil  Pronominalsætningen  først  maatte 
gaae  over,  selvfølgelig  maa  have  været  den  simpleste,  og 
den  simpleste  uimodsigeligt  er  den,  som  ikke  indeholder 
Andet  end  selve  det  rene  Udsagn  (Subject  -|-  Prædicat), 
maae  vi  altsaa,  naar  vi  ville  gaae  virkelig  rationelt  til  Værks, 
uden  alt  Hensyn  til  Hovedsætningen  gjøre  os  klart,  i  hvilken 
accusativisk  Function  indenfor  selve  denne  rene  Udsagns- 
bisætning  Relativet  kunde  blive  til  Bisætningsconjunction. 
Det  rene  Udsagn  du  græder  bliver  i  Bisætuiugsform  til  at  du 
græder  o:  udtrykt  i  Nominalform  din  Graad,  og  denne  Fore- 
stillingsform  kan  Relativpronominet  ikke  udtrykke  i  nogen 
anden  accusativisk  Function  end  Indholdsaccusativens :  {det,) 
som  du  græder  =  {den  Graadj  som  du  græder  =  din  Graad. 
Den  saaledes  dannede  Udsagnsbisætning  kan  træde  i  mang- 
foldigt Forhold  til  Hovedsætningen,  som  Subject,  som  Object, 
som  Hensynsobject,  i  Henseendesforhold,  kort  sagt  i  alle  de 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  li  n.  107 

Forhold,  der  paa  Nominer  betegnes  ved  de  forskjellige 
Casusformer.  alene  eller  styrede  af  Præpositioner,  og  bl.  a. 
da  ogsaa  som  Indholdsbestemmelse,  men  alle  disse  Forhold 
have  Intet  at  gjøre  med  Conjunctionens  Casusform ;  den  er 
een  Gang  for  alle  given  ved  dens  Function  i  selve  Bisæt- 
ningen, og  det,  der  træder  i  hiint  vexlende  Forhold  til  Hoved- 
sætningen, er  slet  ikke  Conjunctionen,  men  hele  Bisætningen, 
og  forsaavidt  den  repræsenteres  af  et  enkelt  Ord,  er  det 
ikke  Conjunctionen ,  der  repræsenterer  den  (Conjunctionen 
tilknytter  den  kun),  men  det  er  det  til  Hovedsætningen 
hørende  Determinativ.  Dette  kan  efter  sit  forskjellige  For- 
hold i  Hovedsætningen  staae  i  alle  mulige  Casus,  styret  af 
alle  mulige  Præpositioner  og  i  enhver  mulig  Adverbialform ; 
men  Conjunctionen  staaer  overalt  i  een  og  samme  Casus, 
Accusativ,  og  denne  Accusativ  er  overalt  Indholdsaccusativ. 
Determinativet  kan  som  sagt  ogsaa  staae  som  Indholds- 
accusativ (i  Forhold  til  Hovedsætningen),  og  saaledes  faae  vi 
da  f.  Ex.  uXyco  TovTo,  oTi  xXaieie  (ordret  jeg  sørger  det,  at  du 
græder  —  egentl.  jeg  sørger  det,  som  du  græder  —  o :  jeg 
sørger,  fordi  du  græder);  men  Conjuuctioueu  er  her  ikke 
Indholdsaccusativ  i  Forhold  til  Hovedsætningens ,  men  i 
Forhold  til  Bisætningens  Verbum.  Alt  dette  er  saa  klart 
og  selvfølgeligt  som  muligt  og  ligger  ligefrem  i  selve  Be- 
grebet af  en  Conjunction,  der  i  sin  Oprindelse  ikke  er  Andet 
end  et  relativt  Pronomen ;  thi  deraf  maa  vel  dog  den  første 
og  simpleste  umiddelbare  Conseqvents  være  den,  at  saa  maa 
fra  først  af  en  saadan  Conjunction  lige  saa  vel  som  det 
relative  Pronomen  i  Casusform  rette  sig  ikke  efter  det  Ord, 
hvortil  den  henviser,  men  efter  det  Forhold,  hvori  den  staaer 
i  sin  egen  Sætning.  Denne  Conseqvents  har  imidlertid  som 
sagt  Schoemann  overseet,  og  mange  Andre  have  overseet 
den  ligesom  han.  Efterat  han  i  sin  forøvrigt  i  mange  Maader 
lærerige  og  nyttige  Bog  „dieLehre  von  den  Redetheilen  uach 
den  Alten  dargestellt  und  beurtheilt"  (Berlin  1862)  S.  174 
fuldkommen  rigtigt  har  fremhævet,  at  de  relative  Pronominer 
naturligviis  optræde  i  den  Casusform.  „welche  die  Beschaffen- 
heit  der  Aussage  des  Nebenzatzes  bedingt",  efterat  han  S. 
177,    ligeledes    fuldkommen    rigtigt,    har  udtalt,    at    Causal- 


108  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

conjunctionen  oti  er  Acc.  Neutrum  af  det  relative  Pronomen, 
og  eftcrat  han  S.  178,  fremdeles  fuldkommen  rigtigt,  har 
forklaret  lovro  derfor  og  ti  hvorfor  som  ludholdsaccusativer. 
vced  lian  paa  samme  S.  178  ingen  anden  Forklaring  for 
Causalconjunctionens  Accusativform,  end  at  det  er  den  P'orm. 
der  corresponderer  med  Demonstrativets  i  Hovedsætningen, 
og  ligesom  for  ret  at  slaae  fast,  at  Conjunctionens  Casus- 
form  bestemmes  ved  Hovedsætningens  Determinativ  og  ikke 
har  Noget  med  Bisætningen  at  gjøre.  sætter  han  i  de  til 
Illustration  af  Forholdet  tilføiede  Exempler  et  Kolon  efter 
oTt,  som  om  det  var  dette  oti,  der  nu  i  den  paafølgende 
Sætning  skulde  Unde  sin  Udvikling  (tovto  x/a/w,  on-  xågyvQiov 
ci-nojXeaa  osv.).  Denne  Forklaring  medfører  saa,  at  naar  han 
S.  180  kommer  til  det  af  ham  saakaldte  „circumscriptive" 
OTt  (o:  at)  efter  verba  sentiendi,  cogitandi,  dicendi,  kan  han 
i  dette  oti  ikke  see  eu  Indholdsaccusativ,  men  i  Lighed  med 
Determinativet  kun  en  ligefrem  Objectsbetegnelse.  Conse- 
qvent   maatte   han   da   egentlig,   hvis   han  havde   tænkt  paa 

Forbindelser   som    Asyeiaj   xal   tovto,    oti    eller   dri'/.6v   éoTi   zovro,    oti, 

i  deres  ot*  slet  ikke  have  seet  en  Accusativ  længer,  men 
ligesom  i  det  tilsvarende  toi-to  en  Nominativ,  og  i  Forbindel- 
ser, hvor  Determinativet  staaer  i  Dativ  eller  Genitiv,  vilde 
han.  hvis  han  var  kommen  ind  paa  dem,  slet  ikke  have 
kunnet  forklare  Casusformen  i  oti  undtagen  ved  at  antage 
en  fuldstændig  Forglemmelse  af  og  Løsrivelse  fra  den  som 
oprindelig  supponerede  Forbindelse.  Beklageligt  er  det,  at 
Sch.  ved  dette  mærkelige  Feilsyn  paa  et  enkelt  Punct  blev 
hindret  i  selv  at  sætte  Slutstenen  paa  sin  Bygning;  men 
hvad  han  ikke  saae,  er  dog  siden  seet  af  Andre,  saaledes 
af  G.  Curtius  i  Erlåuterungen  zu  meiner  griech.  Schulgramm. 
S.  195  og  196.  Imidlertid  kan  denne  Ufuldstændighed  i 
Sch.s  egen  Udførelse  af  sin  Tanke  maaskee  noget  undskylde, 
at  Capelle  i  den  rigtige  Følelse  af,  at  Accusativen  i  Con- 
junctionen OTt  nødvendigviis  maa  forklares  paa  samme  Maade 
som  de  causale  Accusativer  af  egentlige  Pronominer,  kunde 
driste  sig  til  at  forkaste  Sch.s  Forklaring  ogsaa  af  disse, 
skjøndt  han  ikke  har  Andet  at  anføre  imod  den,  end  at  den 
synes   ham    „mit    dem  homerischen  gebrauche,   fiir  den  man 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  '6  rt.  109 

die  reichen  sammlungen  bei  La  Roche  Horn.  studien  ver- 
gleiche.  niclit  vereinbar",  og  derimod  at  søge  den  for  alle 
disse  Accusativer  fælleds  Grundforestilling  i  Henseeudesfore- 
stillingen;  han  havde  her  La  Roche  til  Forgænger^),  og  selv 
G.  Curtius  havde  ikke  viist  sig  sikkrere  i  sin  Opfattelse, 
end  at  han  i  sin  Griech.  Schulgrammatik,  efterat  han  i 
§  401  havde  henført  tovto  x»^q(^  til  Indholdsaccusativen,  i 
§  404  Anm.  henførte  xt  itlnleig  til  Henseendesaccusativen.  Men 
naar  man  seer  bort  fra  Sch.s  besynderlige  Feilsyn  paa  Con- 
junctionen  oti,  bærer  hans  Opfattelse  forøvrigt  et  saa  umis- 
kjendeligt  Præg  af  indre  Sandhed,  at  det  ikke  gaaer  au  at 
ville  affærdige  den  med  et  blot  „mir  scheint",  og  C.  havde 
gjort  bedre,  om  han  istedenfor  at  vrage  Sch.s  Forklaring 
som  Udgangspuiict.  havde  suppleret  den  og  overført  den 
ogsaa  paa  Conjunctionen  oti,  men  da  havde  jo  rigtignok 
hans  Lære  om  Betydniugsudviklingen  i  „o,  oti  og  oxe"  faaet 
et  ganske  andet  Udseende;  som  den  med  det  af  ham  fore- 
trukne Udgangspunct  er  falden  ud,  kan  den  kun  betegnes 
som  fuldstændig  bagvendt^). 


')  La  Roche  paa  sia  Side  kuade  igjen  (Hom.  Stnd.  S.  73)  beraabe 
8ig  paa  Någelsbach  t.  i'  176.    Og>aa  Pfudel  (S.  25)  har  samme  Op- 

■     fattelse. 

^)  I  at  forkaste  Capelles  Theorier  baade  om  li  og  Utt  som  oprindehge 
Henseendesaccusativer  og  om  Bevægelsen  i  deres  Betydningsud- 
vikling  fra  fordi  til  at  mødes  jeg  med  det  nyeste  Arbeide  paa 
dette  Omraade,  P.  Schmitt,  iiber  den  Ursprung  des  SuliStantivsatzes 
mit  Relativpartikeln  im  Griechischen,  Wiirzburg  1889,  som  udkom 
vel  omtrent  samtidigt  med,  at  jeg  meddeelte  min  Afhandling  i 
philol. -histor.  Samfuod.  Hvad  or«  angaaer,  deler  Schmitt  ogsaa  min 
Opfattelse  af  den  temporale  Betydning  som  den  ældste  for  os  er- 
kjendelige,  men  i  Henseende  til  det  etymologiske  Hovedspørgsmaal 
(Sammensætning  eller  Afledning)  og  til  Forklaringen  af  den  Func- 
tion,  det  homeriske  SV  bar  i  de  paagjældende  Steder,  staaer  han  i 
alt  Væsentligt  paa  samme  Standpunct  som  Capelle.  Hverken,  hvor 
jeg  i  Resultatet  er  enig  eller  uenig  med  Schmitt,  har  jeg  i  hans 
Udviklinger  fundet  Opfordring  til  at  tilbageholde  eller  forandre 
Noget  af,  hvad  jeg  har  udtalt  (paa  et  Par  enkelte  Puncter  skal 
jeg  i  de  følgende  Anmærkninger  komme  tilbage  til  ham);  men  jeg 
vil  anbefale  den  skjønsomme  Læser  selv  ?.t  gjøre  sig  bekjendt 
ogsaa  med  hans  Arbeide. 


110  c.  P.  Christensen  Schmidt: 

Hvorledes  imidlertid  den  for  o,  ort  og  event.  6te  fælleds 
Betydningsudvikling  har  været,  er  som  sagt  et  Spørgsmaal, 
der  ikke  umiddelbart  berører  enten  Theorien  om  et  med  6 
og  i'ni  eenstydigt  oie  (o  te)  overhovedet  eller,  hvad  vi  nu  nær- 
mest og  først  have  at  prøve,  Formodningen  om,  at  ogsaa 
det  temporale  ore  er  oprindelig  identisk  med  dette;  den  for- 
udsætter blot  ore  (o  Tg)  som  Pronominalform  med  Evne  til  at 
kunne  træde  ogsaa  i  conjunctional  Function,  hvad  den  jo 
reent  abstract  seet  fuldkommen  lige  saa  naturligt  som  6  og 
oTi  maatte  kunne  komme  til  gjennem  P'unctionen  som  pro- 
nominal Indholdsaccusativ.  Muligheden  af,  at  Tidsbisætninger 
—  ligesom  i  Grunden  alle  Slags  Bisætninger  —  saaledes 
kunne  indledes  ved  et  blot  relativt  tilknyttende  Ord,  idet 
det  specielle  Forhold  mellem  Hoved-  og  Bisætningen  kun 
udtrykkes  ved  Hovedsætningens  Determinativ  eller  efter  Om- 
stændighederne endog  heelt  overlades  til  Underforstaaelse 
ud  af  Sammenhængen,  lader  sig  nu  paa  Forhaand  aldeles 
ikke  benegte,  og  vi  have,  for  ikke  at  tale  om  de  mange 
forskjellige  Slags  Bisætninger,  den  til  gr.  o  svarende  San- 
skrit- og  Zend-Coujunction  yad  kan  bruges  til  at  indlede, 
et  nærliggende  Exempel  derpaa  i  oldu.  er,  der  jo  bruges 
ogsaa  som  Tidsconjonction  ikke  blot  i  Forbindelser  som 
i  pvi  er,  til  pess  er,  eptir  pat  er,  men  ogsaa  ganske  alene. 
At  ikke  ogsaa  o  og  on  have  udviklet  sig  til  Tidsconjunc- 
tioner,  kan  vel  synes  paafaldende  —  i  Oldn.  har  dog  ogsaa 
at  i  alt  Fald  nogen  Tendents  i  den  Retning,  ligesom  vi  endnu 
hos  Holberg  (Arab.  Pulv.  Se.  13)  læse:  »Men  nu,  at  mit 
Arbeide  er  faldet  vel  ud,  og  mit  Huus  velsignes  med  Rig- 
dom" istf.  nu,  da  osv.  —  ,  men  alvorlige  Betænkeligheder 
vilde  vel  dog  den  Anomali  heller  ikke  kunne  volde.  A  priori 
er  der  altsaa  ikke  Noget  til  Hinder  for,  at  ore  )]l&ov,  opfattet 
som  qiAod  veni  (egentl.  det,  som  jeg  kom  o:  det  Komme,  som 
jeg  kom),  fra  et  simpelt  at  jeg  kom  kunde  blive  ikke  blot  til 
et  fordi  jeg  kom,  men  ogsaa  til  et  da  jeg  kom.  Godkj  endel- 
sen af  Bekkers  Formodning  (thi  jeg  foretrækker  at  benævne 
den  efter  ham  fremfor  efter  Thiersch  og  Någelsbach,  hos 
hvilke  den  endnu  fremtræder  i  det  rene  Dogmes  Form)  vil 
imidlertid,  for  strax  at  bemærke  dette,  for  det  Første  medføre 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  o  ««.  Hl 

en  slem  praktisk  Mislighed,  idet  den  vil  nøde  os  til  at 
vælge  imellem  tre  hver  for  sig  lidet  tiltalende  Muligheder, 
nemlig  enten  at  ogsaa  det  causale  ots,  vi  i  ikke  ringe  Ud- 
strækning møde  i  det  efterhomeriske  Sprog,  hvor  ora 
ikke  længer  antages  at  fungere  som  blot  relativt  tilknyttende 
Partikel,  alligevel  er  af  samme  Art  som  det,  vi  finde  hos 
Homer,  en  blot  Nuance  af  ots  at^),  og  at  altsaa  ots  som 
Tidsconjunction  aldeles  ikke  har  udviklet  sig  til  causal  Be- 
tydning, saaledes  som  det  er  Tilfældet  med  énsl,  med  lat. 
quum,  quatido,  tydsk  weil.  dansk  siden  o.  a.,  eller  at  ots  hos 
Homer  i  Modsætning  til  den  senere  Sprogudvikling  har  to 
Slags  Causalbetydning,  een,  der  Intet  har  at  gjøre  med  den 
temporale,  og  een,  der  er  opstaaet  af  denne,  eller  endelig, 
at  hos  Homer  den  causale  Betydning  i  bxe  altid  er  uafhængig 
af,  hos  de  Senere  derimod  altid  afledet  af  den  temporale. 
B.  selv  har  ikke  fundet  det  fornødent  at  udtale  sig  om  dette 
Spørgsmaal,  men  factisk  synes  han  at  have  valgt  det  mellemste 
af  disse  tre  Alternativer,  og  det  samme  har  ogsaa  Capelle 
bestemt  sig  for.  Antagelsen  af  et  saadant  ots  med  dobbelt 
Causalbetydning  hos  Homer  vil  selvfølgelig  i  adskillige  Til- 
fælde volde  Tvivl  og  Usikkerhed  og  stemmer  vel  heller  ikke 
paa  det  Allerbedste  med  den  Omstændighed,  at,  som  vi  siden 
skulle  see,  de  Tilfælde  af  utvivlsomt  oze,  vi  møde  hos  Homer 
med  causal  Betydning,  i  Henseende  til  hele  Tankeindholdet 
og  til  Hoved-  og  Bisætningsforestillingernes  indbyrdes  For- 
hold gjennemgaaende  have  en  umiskjendelig  Lighed  med 
dem,  vi  finde  hos  senere  Forfattere,  men  Mulighedens  Grænd- 
ser  kan  den  vel  ikke  i  sig  selv  siges  at  overskride.  Værre 
er  det,  at  B.s  Formodning  ogsaa  medfører  en  meget  betyde- 
lig, ja  jeg  troer  uovervindelig,  theoretisk  Vanskelighed, 
nemlig  med  Hensyn  til  de  med  det  temporale  ots  øiensynlig 
correlative  demonstrative,  spørgende  og  ubestemte  Adverbier 
TCT8,  naiB,  onoxB,  noxé  Og  aUore  (for  kun  at  nævne  dem,  der 
forekomme    hos    Homer),    som    B.    mærkværdigt    nok    ikke 


^)  Dette  synes  nærmest  at  være  Någelsbachs  Mening  (t.  A  244  ,  men 
han  lader  jo  rigtignok  som  før  bemærket  Spørgsmaalet  om  Betyd- 
ningernes indbyrdes  Udviklingsforhold  staae  aldeles  uklart  hen. 


110  c.  P.  Christensen  Schmidt: 

omtaler  med  et  Ord,  men  hvis  formelle  Analogi  med  ore  man 
vel  dog  ikke  godt  kan  tænke  paa  at  benegte.  Seer  man 
paa  0T6  som  Led  i  hele  denne  Kække  af  correlative  Ad- 
verbier, da  ligger  Antagelsen  af,  at  ogsaa  dette  temporale  tre 
kunde  være  en  simpel  pronominal  Accusativform  i  Neutrum 
forøget  med  re  som  selvstændig  Partikel,  langt  fjernere  end 
Opfattelsen  af  Tidsconjunctionen  oxe  som  en  blot  casusagtig 
Adverbialdannelse  af  Relativets  Stamme  ved  Hjælp  af  et  eget 
orddannende  Suffix,  som  vi  da  rigtignok  forøvrigt  slet  ikke 
vide  Noget  at  sige  om.  Vi  vilde  da  have  en  Analogi  i  San- 
skrit, hvor  Relulivstammen  hedder  ya,  Acc.  i  Neutr.  af  det 
relative  Pronomen,  der  ogsaa  bruges  som  Coujunction  == 
at  eller  fordi,  hedder  yat  (yad),  og  den  Partikel,  hvormed 
man  i  Regelen  pleier  at  identificere  den  græske  Partikel  te, 
hedder  ca^  hvorimod  det  relative  Tidsadverbium  hedder  yadå' 
og  de  tilsvarende  Correlativer  tadå',  kadå',  anyada  osv..  hvor 
altsaa  Tidsadverbierne  ikke  have  Nogetsomhelst  enten  med 
Acc.  Neutr.  eller  med  Partikelen  ca  at  gjøre,  men  ere  dannede 
af  de  pronominale  Stammer  ved  Hjælp  af  Suffixet -f?a'.  Selve 
Suffixet  -då'  (hvorom  man  vel  forøvrigt  heller  ikke  veed  noget 
Videre)  tør  man  vistnok  ikke  identificere  med  det  græske  -re, 
men  Forholdet  kan  da  derfor  godt  være  det  samme.  I 
Oldnordisk,  hvor  det  blot  relativt  tilknyttende  er  utvivlsomt 
fungerer  ogsaa  som  relativt  Tidsadverbium,  have  Correla- 
tiverne  aldeles  forskjellig  Form:  xoxe  hedder  der  j>a,  uotb  nær 
og  hvencer.  Og  at  et  græsk  -xe  i  Enden  af  et  Ord  kan  være 
noget  ganske  Andet  end  Partikelen  le.  have  vi  jo,  om  det 
behøves,  et  Beviis  paa  i  det  verbale  Personmærke  -re  for  2. 
Pers.  Pluralis.  Skulde  vi  desuagtet  gaae  ind  paa  B.s  For- 
modning, maatte  vi  da  i  alt  Fald  med  det  Samme  antage, 
at  ligesom  oxe  saaledes  ogsaa  rote,  note  osv.  egentlig  ikke 
vare  Andet  end  pronominale  Accusativformer  -\-  Partikelen 
re,  og  at  ligeledes  disse  Accusativer  ifølge  Accusativens 
almindelige  Function  som  iudhohtsbetegnende  Casus  kunde 
bruges  og  opfattes  som  brugte  til  Angivelse  ogsaa  af  Tiden. 
Men  hvor  finde  vi  ellers  Spor  af  x6xb  (to  tb)  eller  ulloxe  {aUo  xe) 
som  Pronominer  (undtagen  med  xe  som  blot  forbindende 
Partikel),  for  ikke  at  tale  om  noxe.  noxé  og  6n6xe,  hvis  Stamme 


Den   antagne  homeriske  Conjunction  '6  re.  113 

overhovedet  slet  ikke  foreligger  i  noget  levende  Pronomen, 
men  kun  i  Adjectiv-  og  Adverbialdannelser?  Og  hvor  finde 
vi  ellers  Spor  af,  at  Acc.  Sing.  Neutr.  af  Pronominer  tjener 
til  Tidsbetegnelse?  Som  almindelig  Indholdsaccusativ  finde 
vi  den  naturligviis,  og  det  tildeels  i  Forbindelser,  der  nok 
kunde  paralleliseres  med  o  og  event,  oxe  i  Betydningen  at 
(man  kunde  hertil  regne  noreQov  i  Betydningen  mon  og  om  i 
Lighed  med  oldn.  hvdrt,  plattydsk  tvat,  maaskee  ogsaa  to  i 
visse  modsættende  Udsagn,  hvor  t6  dé  kan  gjengives  ved 
men  saa,  f.  Ex.  Plat.  Apol.  23  A  to  dé  xivSwexei,  tw  ovTt  o  ^eo§ 
aocpog  ehtti,  hvilke  Anvendelser  af  pronominal  Accusativ  dog 
ikke  forekomme  i  det  ældste  Sprog),  men  som  Tidsbetegnelse 
skal   man   vist  lede  længe,   inden   man  finder  noget  Saadant 

(thi    i    TO   TiQiv,    tb   naQog,    to   nQoa&ev,   to   nagoi^sv   ligger   Tidsbe- 

tegnelsen  udelukkende  i  Adverbiet),  med  mindre  man  vil 
nøies  med  det  eneste  Sted.  Thiersch  gr.  Gramm.^  §  298,  1  b 
veed  at  anføre,  nemlig  Z  249  ))5t/  •^^oq  fie  xnl  akXo  tsij  énlwaaev 
étperiAi,,  hvor  han  antager  aUo  for  d.  S.  s.  uUote  (der  ganske 
vist  kan  findes  i  lignende  Forliindelse,  f.  Ex.  A  590),  men 
hvor  i  Virkeligheden  Tidsbestemmelsen  ogsaa  er  given  i  det 

blotte   r,dTj,   ligesom   r   184   r,8rj  yaQ   (pQvylriv   eiai'lv&ov   eller  £  188 

Ti8r,  juQ  ol  i(pi,xa  ^éXog.  Her  er  altsaa  Vanskeligheder  nok  at 
klare,  inden  B.s  Formodning  kan  antages,  og  ikke  færre 
bliver  der.  hvis  vi  ville  see  paa  den  i  den  Form,  hvori 
Capelle  har  tilegnet  sig  den,  mærkværdigt  nok  uden  at  ntevue 
B.  som  Ophavsmand ,  skjøndt  han  opererer  væsentlig  med 
B.s  Materiale.  Han  antager  det  temporale  ots  ikke  blot  for 
identisk  med,  men  for  ligefrem  opstaaet  af  ote  dass  ved 
successiv  Udløsning  fra  det  Henviisningsforhold,  hvori  det 
oprindeligt  forudsættes  altid  at  have  staaet  til  en  Tidsbe- 
stemmelse i  Hovedsætningen,  som  f.  Ex.  £  351  Tifian  ro  otb 
(hvad  C.  altsaa  opfatter  som  parallelt  f.  Ex.  med  oldn.  pann 
sama  morgin  at  o.  1.)  eller  i  106  i^  en  Tot'  ote  (hvad  han  alt- 
saa forstaaer  i  Lighed  med  tydsk  seitdem  dass).  Men  skal 
det  temporale  ene  være  opstaaet  paa  den  Maade,  da  kunne 
Correlativerne  tote,  nore  osv. ,  som  heller  ikke  C.  skjænker 
selv  den  flygtigste  Omtale,  men  som  i  alt  Fald  for  deres 
eget  Vedkommende  ikke  have  det  AUermintiste  med  den  ved 


114  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

at  indledede  Udsagnsbisætning  at  gjøre.  ikke  forklares  paa 
anden  Maade  end  som  senere  Analogidannelser  i  reent  ydre 
Lighed  med  det  allerede  fuldstændigt  til  Tidsadverbium  for- 
stenede 0T6.  Der  ligger  nu  øiensynligt  en  Modsigelse  i,  at 
paa  den  ene  Side  denne  Proces  altsaa  maa  tænkes  foregaaet 
længe  før  de  homeriske  Digtes  Tilblivelsestid  —  thi  i  dem 
ere  Correlativerne  i  fuldt  udviklet  Brug  — ,  og  at  paa  den 
anden  Side  ote  endnu  hos  Homer  skal  være  bevaret  i  Betyd- 
ningen at,  som  maatte  være  glemt,  førend  Correlativerne 
kunde  dannes;  men  selv  om  vi  vilde  gaae  ind  paa  Mulig- 
heden deraf,  kunne  dog  Grækerne  i  den  lange  Tid,  der  efter 
C.  maa  tænkes  forløben,  inden  ore  blev  væsentlig  Tidscon- 
junction  —  om  vi  end  skjænke  ham  de  to  første  Led  i  Ud- 
viklingen, fra  in  heziehung  ivorauf  til  in  tez.  darauf  dass  og 
fra  dette  til  det  blotte  dass  —  ikke  godt  have  undværet  et 
demonstrativt,  spørgende  og  ubestemt  Tidsadverbium.  Vi 
maatte  da  tænke  os.  at  de  tidligere  havde  havt  en  anden 
Correlativrække  af  samme  Betydning,  som  saa  blev  trængt 
til  Side  af  den  nydannede.  Det  maatte  da  nærmest  have 
været  den  Række,  der  hos  Homer  er  repræsenteret  ved  i,(iog 
og  Tiiixog,  hos  Hesiodos  desuden  ved  Ti]novToq  (Op.  et  D.  576); 
thi  den  blot  ved  det  enestaaende  7>/x«  i  Odysseen  (/  198) 
repræsenterede  vilde,  selv  om  den  tør  antages  for  ældre, 
end  den  derefter  seer  ud  til,  have  en  i  alt  Fald  fra  først  af 
for  speciel  Betydning.  Men  hele  denne  Forklaring,  efter 
hvilken  Relativet,  som  i  Sammenligning  med  Demonstrativ 
og  luterrogativ  utvivlsomt  er  at  betragte  som  forholdsviis 
seent  udviklet,  paa  dette  Punct  skulde  være  netop  det  første 
og  bestemmende  Led  i  Rækken,  anbefaler  sig  mildest  talt 
ikke  ved  nogen  særlig  høi  Grad  af  Naturlighed.  Hvad  har 
da  nu  Bekker  at  anføre  til  Støtte  for  en  Antagelse,  der 
medfører  saa  mislige  Conseqventser?  „Wer".  siger  han,  „mit 
elg  o  xev  vergleicht  e/c  oxe  y.ev  t  144  und  das  vollståndige  ?! 
m  TOV  ore  1  106,  auch  f'as  ote  g  358  und  uqIv  y  oxe  (/  588, 
M  437,  j9  374,  b  180  und  477,  y  322,  ^  43)  in  die  betrach- 
tung  zieht,  diirfte  zweifelhaft  werden.  ob  o  re  und  ots  ur- 
spriinglich  irgendwie  verschieden  gewesen".  Man  seer,  han 
fremsætter  Tanken  med  al  mulig  Forsigtighed,  mere  som  en 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  o  ti.  115 

Tvivl  end  som  en  positiv  Formodning,  men  han  anseer  den 
dog  for  værd  at  fremsætte  og  begrunde;  lad  os  da  see  paa 
Begrundelsen.  Han  mener  altsaa,  at  Fremkomsten  af  et  sig 
o  ved  Siden  af  ek  ots,  lag  oie,  n^lv  oxe  Og  det  fuldstændige 
Udtryk  sx  tov  cire  maaskee  kunde  være  et  Tegn  paa,  at  ogsaa 
ae  i  disse  Forbindelser  —  og  saaledes  hele  det  temporale 
oTB  —  ligesom  o  egentlig  kun  er  Acc.  Sing.  Neutr.  af  det 
relative  Pronomen  i  conjunctioual  Function,  saa  at  év.  tov 
OTS  vilde  svare  til  tydsk  seitdem  dass.  sig  ots  ligesom  sig  o  til 
his  dass,  l'wc  ots  til  tvdhrend  dass  og  ngh  oxs  til  eh  dass.  Af 
saaledes  sammensatte  Udtryk  anfører  han  i  en  Anmærkning 
under  Texten  adskillige  baade  af  Fransk  og  ældre  Engelsk, 
vi  selv  kunne  tilføie  vort  efter  at,  og  ogsaa  i  Zend  skal  der 
foreligge  Analogier,  som  paro  yad  =  eh  dass.  Af  de  anførte 
græske  Forbindelser  vil  l'wc  oxs,  der  paa  det  eneste  Sted, 
hvor  det  forekommer,  er  svagt  og  tvivlsomt  overleveret, 
neppe  kunne  hævde  sin  Plads;  men  det  forandrer  ikke 
Sagen,  de  øvrige  Forbindelser  ere  sikkre  nok  {sig  ots  i  eens- 
lydende  Sammenhæng  gjentaget  (9  99  og  w  134).  Spørgs- 
maalet  bliver  altsaa,  om  o  i  sig  o  virkelig  repræsenterer  en 
Forestilling  i  samme  Form  som  Zts  i  de  andre  Forbindelser. 
Dette  lader  sig  imidlertid  paa  ingen  Maade  bevise.  Medens 
Præpositionen  —  thi  ligesom  sig  maa  her  nQiv  og  event,  fag  er- 
kjendes  i  Realiteten  at  fungere  som  Præpositioner,  skjøndt  nqiv 
formelt  ikke  optræder  saaledes  før  hos  Pindar  {tcqIv  wgag  Pyth. 
4,  43)  og  i'wg  først  endnu  senere  (hos  de  attiske  Talere,  thi 
det  enestaaende  Iw?  ov  Her.  II,   143  er  mere  end  tvivlsomt) ') 


^)  Ogsaa  i  Forbindelsen  med  Infinitiv  synes  ngiv  kun  at  kunne  for- 
klares paa  denne  Maade.  J.  Sturia  (Geschichtliche  Entwickelung 
der  Constructionen  mit  n^iv,  Wiirzburg  1882)  gjør  rigtignok  S.  7  f. 
skarp  Front  mod  dem,  der  i  denne  Forbindelse  have  opfattet  Ttoiv 
som  Præposition;  men  naar  han  S.  15  selv  forklarer  det  som  vorher 
im  Bezug  auf,  da  seer  jeg  ikke,  hvorledes  man  uden  fuldstændig 
Miskjendelse  af  den  Combiuation  af  sproglige  Betegnelser,  hvorved 
overhovedet  Adverbier  blive  til  Præpositioner,  kan  betegne  denne 
ForestiUingsforbindelse  anderledes  end  som  væsentlig  præpositional. 
Et  saadant  enestaaende  Tilfælde  af  en  Præpositionalforbindelse 
med  den  blotte  Infinitiv  i  et  Sprog,  som  ellers  efter  Præpositioner 


116  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

—  medens  altsaa  Præpositionen  i  det  fuldstændige  éx  tov  ot« 
er  forbundet  med  Determinativet  tov.  er  den  i  elg  ore,  (fwc 
(!t£,)  TiQiv  0T6  ved  simpel  Overspringning  af  Determinativ- 
forestillingen  forbunden  umiddelbart  med  selve  Bisætningen, 
oTfi  hører  altsaa  udelukkende  til  Bisætningen  og  fungerer 
utvivlsomt  som  Conjunction.  Elg  u  derimod  tør  vi  ikke  uden 
videre  forklare  paa  denne  Maade,  da  vi  ikke  kunne  paavise 
det  blotte  6  saaledes  som  ote  i  et  fuldstændigt  Udtryk  af 
samme  Betydning;  det  synes  nærmest  at  maatte  sees  i  Ana- 
logi med  Forbindelser  som  é|  ov,  aqp'  ov,  év  w  (ogsaa  lat.  ex 
quo),  altsaa  som  opstaaet  ved  Sammentrængning  af  den 
determiuative  og  den  conjuuctionale  Prouominalforestilliug  i 
een  samlet  Forestilling,  der  saa  udtrykkes  ved  et  relativt 
Pronomen,  som  kun  i  Egenskab  af  relativt  tilknyttende  Ord 
hører  til  Bisætningen,  men  hvis  Form  i  Medfør  af  dets 
Function  som  Repræsentant  ogsaa  for  Determinativforestil- 
lingeu  bestemmes  af  den  styrende  Præposition.  I  de  Heste 
Tilfælde  giver  nu  denne  syntaktiske  Proces  sig  tydeligt 
Vidnesbyrd  netop  i  Relativets  Casusform,  men  man  kan 
selvfølgelig  aldrig  af  denne  slutte  sig  til  den  Form,  hvori 
Conjunctionalf orestillingen  vilde  være  udtrykt,  hvis  den  frem- 
traadte  selvstændigt;  den  maa  man.  hvis  man  skal  kunne 
angive  den  med  Sikkerhed,  kjeude  fra  andre  Forbindelser, 
og  lige  saa  lidt  som  vi  altsaa,  hvis  vi  ville  gaae  fuldstændig 


kun  bruger  den  substantiverede  Inf.  med  Artikelen  (hvortil  der 
hos  Homer  endnu  kun  foreligger  den  første  svage  Begyndelse  — 
V  52,  sml.  a  370.  i  3  — ),  vil  man  finde  mindre  paafaldende,  naar 
man  erindrer,  at  ogsaa  paa  Tydsk  den  tilsvarende  Forbindelse  er 
indskrænket  til  ohne,  um  og  statt;  at  der  paa  Græsk  kan  have 
været  Tilløb  til  en  lignende  Forbindelse  ogsaa  ved  uvti,  vil  det 
maaskee  trods  Haandskrifternes  eeustemmige  Vidnesbyrd  Her.  I, 
210,  VI,  32  og  VII,  170  blive  betragtet  som  Kjætteri  at  antage, 
men  almeensprogiige  Grunde  kan  man  ikke  gjøre  gjældende  der- 
imod (jfr.  F.  Birklein,  Entwickelungsgeschichte  des  substantivirten 
Infinitivs,  Wiirzburfj  1888  S.  48  f.  og  S.  103,  hvorefter  ogsaa  Ana- 
logien mellem  dette  dvti  og  n(jiv  m.  Inf  er  paapegei  af  Gildersleeve 
i  Transactions  of  the  American  Philological  Association  1878  S.  7). 
Hvad  noty  y  ur«  angaaer,  forklarer  Sturm  det  S.  39  som  oprindelig 
parataktisk  {vorher  wenigstens;  da  nimr,  men  desværre  faaer  man 
ikke  at  vide,  hvorledes  han  da  tænker  sig  ti^  uts  opstaaet. 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  li  rt.  117 

lovmedholdeligt  til  Værks,  ere  formelt  berettigede  til  at  for- 
klare Il  ov,  ttcp  ov,  év  w  anderledes  end  som  iv.  tov  oie,  nnh 
rov  ore,  «■  iw  ore,  lige  saa  lidt  ere  vi  formelt  berettigede  til 
at  forklare  sig  o  anderledes  end  som  sk  to  oxe;  sont  sig  zb  o 
vilde  vi  først  være  utvivlsomt  berettigede  til  at  forklare  det, 
hvis  en  saadan  Forbindelse  eller  i  alt  Fald  en  lignende, 
f.  Ex.  £x  ror  o  istf.  éx  tov  ors,  virkelig  forelaa  som  given,  hvad 
der  ikke  er  Tilfældet.  Nu,  en  saa  fuldstændig  formel  Sikker- 
hed behøve  vi  vel  i  Virkeligheden  ikke  at  forlange;  vi  tør 
vel  tillade  os  at  slaae  lidt  af  paa  den  strenge  juridiske 
Grundsætning  „quod  non  est  in  actis,  non  est  in  mundo" 
og  indrømme,  at  den  ved  el  ov,  «<p'  ov,  év  o*  foresvævende 
Conjunctionalforestilliug  ikke  absolut  behøver  at  tænkes 
just  i  Tidsconjunctionens  Form,  men  kan  tænkes  ogsaa  i 
Form  af  et  simpelt  indholdsangivende  at,  da  jo  Tidsfore- 
stillingen kan  antages  at  være  tilstrækkeligt  antj-det  ved 
Præpositionen  foran  det  pronominale  Neutrum,  ligesom  naar 
f.  Ex.  iv  Tomo)  betyder  imidlertid;  man  kunde  vel  endog  med 
nogen  Ret  finde  et  i  alt  Fald  til  lat.  ex  quo  svarende  fuld- 
stændigt Udtryk  i  det  terentianske  inde  {o:  ex  ed),  quod 
Heaut.  I.  1,  2^)-,  og  saa  kunde  altsaa  ogsaa  i  sig  o  det  relative 


^)  Fleckeisen  retter  rigtignok  quod  til  quom,  og  noget  andet  Exempel 
paa  inde  (ex  eo)  quod  =  ex  quo  er  ikke  paaviist.  Men  overhovedet 
er  det  her  trods  nuper  v.  1  vistnok  saare  tvivlsomt,  om  Forbindel- 
sen virkelig  er  temporal;  mig  har  det  i  alt  Fald  været  umuligt 
at  finde  noget  andet  Exempel  ogsaa  paa  et  med  det  temporale 
ex  quo  eenstydigt  inde  {ex  eo)  quum,  og  jeg  finder  det  derfor  sik- 
krest  indtil  videre  at  holde  mig  til  den  Opfattelse,  der  i  inde — 
quod  seer  en  Angivelse  ikke  af  den  Tid,  men  af  den  Omstændig- 
hed, hvorfra  Bekjendtskabet  skriver  sig  (sml.  inde — quod  Quintil. 
III,  2,  2  og  ex  eo—quod  Cic.  Tuse.  I,  13,  30  og  mangfoldige  andre 
Steder).  Hvad  der  ellers  er  mig  bekjendt  som  overleveret  af 
temporale  Forbindelser  med  quod,  optræder  nemlig  aldeles  afgjort 
kun  som  Æqvivalent  for  tilsvarende  Forbindelser  med  quum  eller 
andre  specielle  Tidsconjunctioner  og  er  i  alt  Fald  hos  Forfattere 
fra  Republikens  Tid  betænkeligt  (og  ogsaa  overalt  søgt  ændret) 
allerede  paa  Grund  af  den  reent  exceptionelle  Forekomst  netop 
ved  Siden  af  saadanne.  saaledes  7mnc  illud  est,  quod  Ter.  Ad.  III, 
2,  1  (Guyet  quum),  statim  quod  Cic.  ad  Q.  fr.  I,  2,  12  (Pluygers 
cum  =  quom)    og   det   noget   eiendommeligt   conditionerede    diust, 


118  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

Ord  tænkes  at  repræsentere  den  samme  Conjunction,  enten 
ved  Sammensmeltning  med  eller  ved  Overj^pringning  af  Deter- 
minativiorestillingen;  men  deraf  vilde  endnu  ikke  følge  det 
allermindste  Sikkre  med  Hensyn  til  oxe  i  de  andre  For- 
bindelser; thi  at  i  alle  disse  Forbindelser,  hvad  enten  Con- 
junctionen  er  udtrykt  eller  blot  foresvævende,  ogsaa  en  Tids- 
conjuuction  i  alle  Maader  gjør  Meningen  Fyldest,  kan  der  da 
ikke  være  Tvivl  om.  Afgjørende  for  Opfattelsen  af  oie  kan 
altsaa  Sammenstillingen  med  elc  u  i  intet  Tilfælde  blive  (hvad 
jo  B.  forøvrigt  heller  ikke  paastaaer),  og  i  selve  Forbindel- 
serne fi(  TOV  oxe.  eis  oTb.  (fwe  oxe,)  ttqIv  oxe  sees  der  Intetsom- 
helst,  der  kunde  tale  for,  at  oxe  skulde  være  et  simpelt  at. 
Ek  oxe  kan  ganske  vist  i  Lighed  med  sig  o  opfattes  ogsaa 
som  et  ved  Sammentrængning  af  Determinativ-  og  Conjunc- 
tionalforestillingen  opstaaet  Udtryk,  hvor  saa  oxe  bliver  at 
betragte  som  Pronomen  (=  o  xe,  s.  Kriiger,  gr.  Spr.  II  §  66, 
1  A.  2),  men  ttqIv  oxe  (og  fwe  oxe)  kan  ikke  opfattes  paa 
denne  Maade.  da  Relativet  som  Pronomen  her  maatte  staae 
i  Genitiv,  og  om  Conjunctionens  Etymologi  vilde  man  i 
alt  Fald  lige  saa  lidt  faae  Noget  at  vide  af  et  e/c  J'  xe  (med 
pronominalt  o  xe)  som  af  sig  o.  Lige  saa  lidt  kan  der  i  ex 
xor  oxe  paavises  Noget,  der  kunde  røbe,  at  det  repræsen- 
terer netop  et  inde  quocl  og  ikke  et  inde  qimm,  og  af  tiqIv 
oxe  og  event,  f'ag  oxe  er  jeg  heller  ikke  i  Siand  til  at  faae 
Andet  ud,    end   at  oxe  er  Conjunction;   hvad  Slags  Con- 


quod  Plaut.  Amph.  I,  1,  146  (Fleckeisen  quom).  I  Forbindelser  af 
denne  sidste  Art  (efter  est  med  en  Varigheds-  eller  temporal  Af- 
standsbestemmelse) synes  quod  hos  crauske  sildige  Forfattere  at 
være  ret  almindeligt  (Dr.  Siesbye  henviser  herom  til  Riemann, 
Syntaxe  latine  d'aprés  les  principes  de  la  grammaire  historique 
S.  228  og  tilføier  selv  Sidon.  ApoU.  Ep.  V,  8,  1.  jfr.  VII,  6,  1)  og 
anføres  i  enkelte  Exempler,  hvis  Rigtighed  jeg  ikke  drister  mig  til 
at  bestride,  ogsaa  af  Forfattere  fra  Sølvaldeien  (Plin.  H.  N.  XV, 
104,  Quintil.  X,  3,  14,  Plin.  Ep.  IV,  27,  1);  men  selv  om  i  denne 
Forbindelse  Brugen  af  quod  istf.  quwn  skulde  gaae  tilbage  endog 
lige  til  Plautus,  vilde  deri  selvfølgelig  ikke  ligge  noget  Beviis  for, 
at  ogsaa  det  homeriske  ott  repræsenterer  et  quod  og  ikke  et  qtiuni, 
ikke   engang  i   den   umiddelbart  tilsvarende  Forbindelse  <t>  155  f. 

ijåe   åé  /xot   rvr   )]w;  lyåty.drt;,  or    i;  '  I/.iov    ti).>';?.ov9a,   end    sige  i   alle  andre 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  o  r«.  119 

junction  det  er,  det  maa  man,  naar  man  skal  have  det  at 
vide,  have  at  vide  andetstedsfra,  og  der  kan  i  saa  Henseende 
her  endnu  tilføies,  at  Grækerne  paa  en  Tid,  da  oie  utvivl- 
somt ikke  opfattedes  som  blot  at,  men  som  virkeligt  relativt 
Tidsadverbium,  ikke  have  betænkt  sig  paa  ogsaa  at  forbinde 
det  med  Præpositionen  e|  (i^ots  Arist.  Av.  334,  Callim.  Hyran. 
2,  48,  Apollon.  Argon.  II,  632,  IIL  67,  IV,  520  og  867 ;  sml. 
Forbindelser  af  Præpositioner  med  andre  Tidsadverbier.  som 
vi  have  allerede  hos  Homer,  f.  Ex.  IV  ns^  onlaaio  a  122,  v 
199)^).  Og  Mere  end  det  Anførte  har  B.  ikke  havt  at  anføre 
for  sin  Formodning;  thi  naar  han  i  Anmærkningen  gjør  den 
almindelige  Betragtning  gjældende,  at  ,,iiberall  ist  die  rela- 
tive conjunction  selten  der  zeit  von  haus  aus  eigen",  kan 
han  deri  have  ganske  Ret;  men  det  skulde  jo  først  bevises, 
at  biE  netop  var  den  simple  Relativconjunction.  De  tyd  ske 
Conjunctioner,  som  B.  anfører  til  Illustration  af  denne  Sæt- 
ning, nemlig  da  og  als,  ere  i  alt  Fald  ikke  saadanne  simple 
relative  Conjunctioner,  men  tydelige  relative  Adverbier,  det 
ene  et  Steds- 2),  det  andet  et  Maadesadverbium;  simple 
relative  Conjunctioner  ere  kun  de,  der  betyde  at.  Heller 
ikke  Capelle  har,  skjøndt  han  ikke  fatter  sig  saa  kort  som 
B.,  havt  nogetsomhelst  Nyt  at  tilføie;  thi  naar  han  S.  203 
i  sin  Skræk  for  enhver  Underforstaaelse  af  Determinativet 
søger  et  Fortrin  ved  Betydningen  at  i  ore  efter  eig  i  den 
Forestilling,  at  „hier  die  accusativnatur  von  ore  noch  so 
deutlich  geflihlt  wurde,  dass  man  sig  umittelbar  damit  ver- 
band",  da  beroer  jo  denne  Forestilling  kun  paa  den  før  til- 
bageviste Feiltagelse,  at  Relativcoujunctionen  ikke  er  Led  i, 
men  Repræsentant  for   Bisætningen,    og  at   dens  Casiisform 


O  Betænkeligt  finder  jeg  det,  med  Gertz  i  Nord.  tidskr.  f.  filol.  n.  r. 
IX  S.  77  uden  andre  Vidnesbyrd  end  de  der  anførte  at  antage  et 
depots  {„uno/.a'')  for  saa  gammel  en  Tid  som  den,  Indskriften  fra 
Gortyn  maa  antages  at  tilhøre;  men  i  sig  selv  er  der  Intet  at  ind- 
vende derimod.  Om  disse  Forbindelser  i  det  Hele  s.  Lobeck  t. 
Phryn.  p.  45  ff.  og  Elem.  I  p.  615  £f. 

^)  Efter  Grimm  (Worterb.  II  S.  656)  er  Tidsconjunctionen  da  endog 
virkelig  fra  først  af  temporal  og  at  adskille  fra  det  eenslydende 
Stedsadverbium. 


120  C.  P.  Christensen   Schmidt: 

ligesom  Determinativets  bestemmes  ved  Forholdet  til  Hoved- 
sætuiugen ;  det  behøver  vel  ikke  at  gjeiitages,  at  Underfor- 
staaelse  af  Determinativet  aldeles  ikke  involverer,  at  Deter- 
minativet  i  den  paagjældende  Forbindelse  nogensinde  virkelig 
har  været  tilstede  undtagen  som  blot  foresvævende,  ikke 
selvstændigt  fremtrædende  Led  i  Forestillingen.  Det 
eneste  Reelle,  der  er  forebragt  til  Støtte  for  den  Antagelse, 
at  ogsaa  det  temporale  oxe  bestaaer  af  Accusativen  ti  og  Par- 
tikelen Tg,  er  og  bliver  altsaa  den  i  sig  selv  aldeles  Intet 
bevisende  Sammenstilling  med  sig  o,  og  det  maa  vel  dog 
kaldes  for  Lidt  til  at  veie  op  mod  de  Betænkeligheder,  der 
stille  sig  i  Veien  for  den.  Disse  kunne  desuden  endnu  for- 
øges med  et  Par  reent  formelle  Vanskelighetler,  af  hvilke 
navnlig  een  forekommer  mig  at  være  af  uafviselig  og  ai- 
gjørende  Betydning.  For  det  Første  føies  Partiken  re  i  de 
homeriske  Digte  ganske  jævnlig  til  ore  ligesom  til  Relativ- 
pronominet  og  og  de  relative  Adjectiver  og  Adverbier  (ogsaa 
med  indskudt  tieq,  oze  nég  re  z/  259,  K  7,  ligesom  Zg  ntQ  TB 
E  477.  I  466),  saa  at  vi  altsaa,  hvis  oxe  i  Forveien  indeholdt 
denne  Partikel,  her  vilde  faae  den  to  Gange;  denne  Om- 
stændighed vilde  da  i  alt  Fald  atter  vise,  at  den  formodede 
Oprindelse  af  oxe  allerede  paa  de  homeriske  Digtes  Tid 
maatte  være  gaaet  fuldstændigt  i  Glemme  (man  kunde  i  saa 
Henseende  med  Forbindelsen  oxe  xe  sammenligne  f.  Ex.  For- 
bindelsen yKQ  Qtt),  og  saaledes  igjen  gjøre  det  paafaldende, 
at  oxe  (o  ze)  desuagtet  skulde  være  bevaret  i  Betydningen  at 
og  fordi.  For  det  Andet  repræsentere  de  med  oxe  correlative 
Tidsadverbier  ingenlunde  alle  i  deres  Form  en  Acc.  Sing. 
Neutr.  med  tilføiet  xs.  Ved  x6xe  og  l'dXoxe  slaaer  Formen  til, 
og  hvad  Pronominerne  til  noxe,  noié  og  onore  angaaer,  der 
ikke  existere  i  det  os  foreliggende  Sprog,  men  maatte  for- 
udsættes engang  at  have  havt  selvstændig  Tilværelse,  hvis 
vi  skulde  kunne  gaae  ud  fra  en  Accusativ  af  dem  (sml.  nj„ 
ni],  onji),  maa  vel  Neutrumsformen  i  dem  ogsaa  forudsættes 
at  have  endt  paa  o  (sml.  ved.  kat  el.  htd,  zend.  l'ad,  lat. 
quod),  og  dermed  er  ganske  vist  Rækken  af  de  hos  Homer 
forekommende  Correlativer  udtømt.  Gaae  vi  til  de  øvrige 
Led  i  Rækken,  da  maatte  der  for  det  til  évioxs  svarende  tvioi. 


Dcu  autague  homeriske  Conjunction  or«.  121 

hvis   den    traditionelle   Afledning   af  IW  oi  =  l'tniv   oX  kunde 
holde  Stik^),  ligeledes  forudsættes  en  Acc.  Sing.  Neutr,  ivio\ 


Om   denne   Aflednings   Hjemmel  og  Værd  s.  især  Lobeck,   Elem.  I 
p.  606  f.  og  II  p.  381.      Om   man   med  Lentz  (Herodian.  II  p.  507) 
gjennem   Choerob.  Orthogr.    199,   3   tør  føre  den  saa  langt  tilbage 
som   til   Herodian,   er   vist  saare  tvivlsomt;    Apollonius  synes  i  alt 
Fald   ikke   at  kjende   den   (s.  de  Adv.  p.  607).     At   ej-j  nogensinde 
skulde  være  brugt  ikke  istf.   tvfati^  sveiat  (sml.  nuQu,  i^ita  osv.),  men 
istf.  det  blotte  Ian',  ilaC  (Fischer  ad  Veller.  I  p.  310  og  344,  CoraSs 
Bibi.   Gr.    Prodr.   p.    30,   Matth.    gr.   Gr.  §  482),  er  ubeviisligt  og  i 
sig  selv  urimeligt,  og  et  in  oi  med  tVt  i  den  almindelige  Betydning 
(H.    Kbel  i    Kuhns    Zeitschr.    f.    vgl.   Sprfschg.    V   S.   71 :    „es  sind 
einige   darunter,   welche"),   som  i   sig  selv  ikke   var  utænkeligt 
(sml.  den   ioniske   Sammensætning   fiets'iittqoi  =  iV(ot),  synes  at  for- 
udsætte  ved   Siden    af  latir   oF',    slalv   oY  ogsaa   et  iveativ  os  ivtiaiv  o?, 
som   der   ikke   er   Spor  af.     Endvidere   har  man   talt  om  den  for- 
holdviis  sildige  Tid,  paa  hvilken  lno«  resp.  hiott  skal  være  opstaaet 
(Ebel  anf.  St.,  Boeckh  not.  crit.  ad   Pind.  01.  10,  1);  men  bortseet 
fra,  at  der  deraf  endnu  ikke  vilde  kunne  sluttes  Noget  om  et  For- 
hold til    iotvv   o'i\   \aTiv   ote,   er   det   ogsaa   ganske  umuligt  at  bevise 
Noget  derom.  'Evwi  er  nemlig  med  Alt.   hvad   der  er  afledet  deraf, 
et  saa  bestemt  udpræget  Prosaord  (der  findes  saavidt  mig  bekjendt 
udenfor    Komedien    heller    ikke    i    den   senere,    i    alt  Fald  den  før- 
alexandrinske,   Poesi   andet    Spor   deraf  end   det   enestaaende   hlotf 
Eur.   Hel.   1213),   at  man   overhovedet  ikke  med  Billighed  kan  for- 
lange   at    finde    det    i    Litteraturen,    før    der   har    udviklet    sig    et 
Skriftsprog    ogsaa    i    prosaisk   Form,    og   i    den    bevarede    Prosa- 
litteratur   møde    vi    det    lige    fra    Begyndelsen   af  ikke   blot   i  fuld 
Flor,  men  ogsaa  ledsaget  af  Afkom  (Her.  VIII,   56  IV«o«,  I,  120  og 
II,   96   f'lja,  III,  80  hioiai.   I,    199  og    II,    19  Iviayti^  fot  ikke  at  tale 
om   ivioti   Hecat.    Fr.    58),   saa  at  det  i  Talesproget  aabenbart  maa 
have  været  langt  ældre.    Paa  den  anden  Side  forekommer  i  Littera- 
turen  det  ældste  Exempel    endog  paa   det  regelmæssige  slah  oV  = 
evtoi  først  hos  Theognis   (v.  163  dah  S"  oT  efter  nolXoi  i  1ste  Led;   i 
de  homeriske   Digte   findes    af    lignende   Forbindelser    kun    elr^    o? 
S  107  —  BLtj  oati;  sraiQog  P  640  er   af   anden  Art  —  og  i  benegtet 
Form   ovx    ia&'   o?   X  348,    ^  345,    sml.    ovy    ea&'  oattg  <t>  103,  ovx  trjv 
oatt?   B  687,   oix   ia9'   ox;  Hymn.   in   Cer.   262),   de  ældste  Exempler 
paa  lativ  el.  ia9'  iks  =  ivioti  hos  Piudar  (01.  10,  1  og  Fr.  161;  hos 
Homer    have    vi    kun   tatac  .   .   oV   av   &  373  ^  engang,  sml.  Jjv  Ikt 
Carm.  Cypr,  Fr.  1    og  Pind  Fr.  60);   og   af  de  Eiendommeligheder, 
ved    hvilke    disse  Forbindelser    egentlig    først  faae  Præg  af  at  re- 
præsentere  blotte    Pronominer    el.    Pronominalia,    findes    der  ikke 
Spor  i  Litteraturen   før   den  Tid,  paa  hvilken  ogsaa  enoi  kan  paa- 
vises   at  have   existeret  som  baade  fuldt  udviklet  og  forplantnings- 
dygtigt:  af  den  samlede  Ordstilling  med  Omsætning  af  andre  Led 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     X.  9 


122  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

men  for  denne  Afledning  har  der  ikke  kunnet  anføres  en 
eneste  holdbar  Grund  af  nogensomhelst  virkelig  Betydning, 
og  den  stemmer  ikke  med  de  hist  og  her  factisk  fore- 
kommende Singularisformer,  nemlig  —  foruden  det  her  Intet 
bevisende  'dvio(;  Apollon.  de  Adv.  p.  607  —  Femininumsformen 
tviag  (iffvxii?  ivla?  Aristot.  Metaph.  V,  1  p.  1026  a  5  Bekker 
og  TQO(pr,g  tvine  Theophr.  Fragm.  8 ,  1  Wimmer)  og  selve 
Neutrumsformen  tnov  (tviov  yévos  Theophr.  Hist.  PI.  III.   13,  7 


i  Talen  hos  Sophokles  (Aj.  56  xciduxst  /niv  taf^'  '<Ws  xtL,  sml.  beslægtede 
Forbindelser  i  benegtet  Form  som  Ant.  750)  og  Anaxagoras  (Fr. 
5  MuUach  éon  olat  ås  y.al  vltog  ht)  —  thi  i  Pind.  01.  10,  1  er  ved 
Inversionen  'ikt  netop  fjernet  fra  IVttm',  og  af  la9'  unov  Æsch.  Fr. 
295  kan  hverken  hiayii  eller  Ivta/oij  være  opstaaet  — ,  af  den  ufor- 
andrede Verbalform  først  hos  Herodot  (VII,  187  rwi  notaiiw  'ian 
rujv).  Naar  dertil  kommer,  at  fvwt  —  aldeles  bortseet  fra  Betonin- 
gen, der  jo  ikke  forelaa  betegnet  fra  den  ældste  Tid  og  altsaa 
raaaskee  kunde  have  forandret  sig,  inden  den  blev  graphisk  fixeret  — 
baade  ved  de  bevarede  Singularisformer  (åvia;,  hiov,  ikke  héri;, 
yvio)^  ved  den  her  aldeles  constante  Ordstilling  i  Forhold  til  Par- 
tikler og  Præpositioner  {'ivtoi  då  mods.  ilal  d"  oV,  Iv  irioi?  mods.  lanr 
iv  oTg  osv.)  og  ved  flere  Afledninger  {hiaxti,  ivta/ov)  bestemt  er 
charakteriseret  som  et  usammensat  Ord,  der  ikke  har  Noget  med 
det  relative  Pronomen  at  gjøre  —  ligesom  jo  ogsaa  inot  og  Alt, 
hvad  dertil  hører,  er  fuldstændigt  udelukket  fra  Udsagn  i  negtende 
Form.  i  hvilke  Forbindelserne  af  Icrn'  og  tiai  med  relative  Ord  ere 
saa  hyppige,  og  specielt  sriors  er  indskrænket  til  et  væsentligt 
snevrere  Betydningsomraade  end  eafl'  «rt  {åriori  kun  =  stundom, 
ia&'  utt  ogsaa  =  engang,  som  Eur.  Alc.  1109,  sml.  latai  Zr  av  og 
liv  Zre  i  de  før  anførte  Steder  og  ovx  lati  'ikt  ov  =  altid  Her,  II, 
120)  — ,  synes  der  fornuftigviis  ikke  at  kunne  være  Tale  om  at 
fastholde  den  traditionelle  Forklaring.  Den  af  Bopp,  Schleicher 
og  Curtius  (gr.  Etym.*  S.  310)  foretrukne  Sammenstilling  med 
sanskr.  anyaa,  som  jo  desuden  ligeledes  vilde  føre  til  Neutr.  hio, 
er  allerede  paa  Grund  af  Betydningen,  skjøndt  ikke  absolut  for- 
kastelig (sml.  forskjellige,  adskillige  o.  1.  og  den- sidste  Deel  af  ion. 
/uets^ittQoi),  dog  heller  ikke  særlig  tiltalende,  og  tilbage  bliver  da 
kun  (hvis  man  ikke  vil  antage  umiddelbar  Nedstamning  fra  li  i 
Lighed  med  uvtCo:,  ^QoaS-ioc  o.  1.,  hvad  der  paa  Grund  af  Mangelen 
paa  ethvert  Spor  af  oprindehg  local  Betydning  ikke  synes  at  være 
Anledning  til)  den  af  Schneider  (gr.-d.  Worterb.),  Schaefer  (ad 
Gregor.  Cor.  p.  864),  Lobeck  (anf  St.)  og  Andre  hævdede  og  fra 
sprogsammenlignende  Side  af  Benfey  og  Leo  Meyer  (Kuhns  Zeitschr. 
V  S.  166)  tiltraadte  Afledning  af  Talordet  tT;.  Men  her  kunne  vi 
jo  godt  nøies  med  det  negative  Resultat. 


Den  antaorne  horaerigke  Conjunction  L'  rt.  123 

Og  f'nov  fQv&rjfxn  Xen.  de  Venat.  5,  18,  dette  Sidste  rigtignok 
kuu  efter  marg.  Steph.*) ,  hvilke  Former  man  trods  deres 
forholdsviis  sildige  Optræden  i  Litteraturen  dog  netop  paa 
Grund  af  denne  reent  spredte  Forekomst  synes  at  maatte 
betragte  ikke  som  Nydannelser,  men  som  virkelige  Levninger 
af  en  i  Talesproget  bevaret  oprindelig  fuldstændig  Singularis 
ligesom  dansk  somt  af  oldn.  sumr.  Men  hvorledes  man  nu 
end  vil  dømme  om  ivloTs,  saa  have  vi  dernæst  det  æoliske 
hiQona  {xaTÉQaTa  Sapph.  1,  5),  hvortil  ionisk  og  attisk  vilde 
svare  éréQaTe  (med  lang  O-Lyd  ligesom  Stedsadverbierne 
érÉQa&i,  éTSQco^Bv,  éTSQaas),  en  Form,  som  forøvrigt  vel  kun 
findes  substitueret  netop  for  den  æoliske  (Apollon.  de  Adv. 
p.  606  og  607,  hvorimod  Hesych.  forklarer  sit  xmégoxa  v.  xal 
aXloje).  Dette  Correlativ  repræsenterer  i  alt  Fald  ikke  Acc. 
Sing.  Neutr.  af  ftsgoq,  thi  den  hedder  txeqov,  men  kan  kun 
betragtes  som  en  Adverbialdannelse  af  Stammen,  med  Ud- 
lyden o  uvist  af  hvilken  Grund  forlænget  til  ©  (sml.  Lobeck, 
Elem.  II  p.  147  not.).  Og  paa  samme  Maade  repræsenterer 
éxnatore  ikke  Acc.  Sing.  Neutr.  af  fxacnoc: ,  thi  den  hedder 
ixccoTov.  De  meget  sildigt  opstaaede  Adverbier  nocvzots  og 
otndvtoTs  (s.  Lobeck  t.  Phryn.  p.  103)  kunne  selvfølgelig  her 
ikke  komme  i  Betragtning,  men  de  ere  forresten  dannede  i 
god  Analogi  med  ndvToas  og  navroS-sv,  som  vi  finde  allerede 
hos  Homer.  Saavel  itsQaTn  som  exctoroxe  (og  ivloze)  kan  man 
jo  imidlertid  antage  for  opstaaede  efter  Homer,  og  deres 
Vidnesbyrd  kan  altsaa  strengt  taget  heller  ikke  bevise  Andet, 
end  at  den  formodede  accusativiske  Oprindelse  af  "re  osv.  i  alt 
Fald  meget  tidlig  var  gaaet  ud  af  den  sproglige  Bevidsthed  ^). 
Anderledes  derimod  forholder  det  sig  med  det  tredie  for- 
melle Moment,  som  jeg  endnu  har  at  gjøre  opmærksom  paa, 
nemlig   det  Forhold,   der  —   som   allerede  antydet  ved    det 


^)  Et  formelt  Moment,  som  her  maaskee  endnu  burde  tages  i  Be- 
tragtning, nemlig  den  fuldstændigt  urepræsenterede  Fordobling  af 
r  i  otf  osv.  i  Modsætning  til  L'rri,  hvor  Wackernagel  forklarer  den 
netop  som  Tegn  paa  Sammensætningen  med  den  pronominale 
Accusativ  o  =  yad,  gjør  P.  Schmitt,  Urspr.  d.  Subst.-Satzes  S.  46 
(jfr.  S.  27  Anm.)  opmærksom  paa,  men  uden  at  drage  Conseqventsen 
deraf. 

9* 


124  C    P.  Christensen  Schmidt: 

nys  nævnte  ftéQcorn  —  med  Hensyn  til  de  paagjældende  Ord 
finder  Sted  i  de  forskjellige  græske  Dialekter.  De  pronomi- 
nale Tidsadverbier  hedde  i  den  ionisk-attiske  Dialekt  ore, 
Tvxe,  noTB  (xoxe)  OSV.,  i  den  æoliske  or«,  tot«,  7I0T«  osv.,  og  i 
den  doriske  ox«,  xdxa,  noxa  osv.  Men  disse  Dialektforskjellig- 
heder  vise  sig  aldeles  ikke  i  den  Partikel,  ved  Sammensæt- 
ning med  hvilken  disse  Ord  skulle  være  dannede;  hvad  enten 
den  optræder  som  copulativ,  som  relativledsagende  eller  som 
tilsyneladende  blot  expletiv  (dens  Identitet  i  hele  denne 
mangeartede  Functionssphære  forudsat),  hedder  den,  saavidt 
jeg  da  hidtil  har  kunnet  opdage,  altid  og  allevegne  kun  le^). 


')  En  Notits  i  Photius'  Excerpter  af  Helladius'  Chrestomathi  (Uibl. 
p.  532  Bekker)  om  at  Æolerne  udtalte  det  expletive  —  men  ikke 
det  copulative  —  rt  som  to,  er,  saavidt  jeg  veed,  aldeles  ene- 
staaende  og  ubekræftet,  og  om  den  mærkværdige  Pronominalform 
axnovia  for  iavtov  i  et  Par  nærmest  doriske  Smaaindskrifter  fra 
Segeste  (C.  I.  G.  5542  og  5543),  som  Franz  afleder  af  en  tænkt 
Nominativ  avtovra?  el.  avTovt>ig,  maaskee  kan  repræsentere  en  Sammen- 
sætning af  avtov  med  Partikelen  te,  samt  om  i  saa  Fald  Formen 
ta  har  havt  mere  end  reent  local  Gyldighed,  er  ligeledes  fuldstæn- 
dig usikkert;  i  alt  Fald  vilde  vi  paa  Basis  heraf  faae  en  ganske 
anden  Række  Dialektformer  for  Partikelen  end  for  den  sidste 
Stavelse  i  Tidsadverbierne  (re,  to,  ta,  istf.  «,  ra.  xa).  Naar  P. 
Schmitt  Urspr.  d.  Subst  -Satzes  S.  46  f.  med  Paaberaabelse  af 
Christ,  der  Gebrauch  d.  griech.  Partikel  «  (i  Munchener-Akademiets 
Sitzungsberichte  f.  1880),  skjelner  mellem  det  copulative  „urspriing- 
lich  deiktische"  tt  og  det  r«,  hvormed  i  ots  osv.  den  pronominale 
Accusativ  skal  være  sammensat,  som  et  „urspriinglich  indefinit"  = 
ra,  xa,  ni  (thi  ogsaa  det  yderst  disputable  og  allerede  meget  for- 
skjelligt  forklarede  kypriske  om-  i  den  store  Indskrift  fra  Idalion 
1.  29  benytter  han  uden  videre  som  en  given  Dialektform  for  oit 
trods  det  af  M.  Schmidt  med  god  Ret  aom  ote  tydede  ott  ib.  1.  1 
og  det  i  to  mindre  Indskrifter  ret  evident  foreliggende  nott\  da 
maatte  der  ogsaa  efter  en  saadan  Distinction  endnu  spørges,  hvor- 
for da  specielt  dette  indefinite  te  —  som  i  alt  Fald  Christ  ogsaa 
udenfor  de  paagjældende  Tidsadverbier  finder  repræsenteret  i  ikke 
ubetydelig  Udstrækning  og  i  forskjellig  Form,  og  for  hvilket  han 
S.  70  i  Modsætning  til  det  deiktiske,  hvormed  han  iøvrigt  antager 
det  for  etymologisk  nær  beslægtet,  „vor  der  Trennungder  Dialekte", 
som  rimeligt  er,  forudsætter  Formen  y.a  —  netop  kun  som  sidste 
Stavelse  i  'Uf  osv.  viser  regelmæssig  og  constant  Dialektforandring, 
et  Spørgsmaal,  som  man  baade  hos  Schmitt  og  hos  Christ  for- 
gjæves  søger  Svar  paa.  Men  Theorien  medfører  ogsaa  andre 
Vanskeligheder. 


Deu  antagne  h()m<riske  Conjunction  o  «.  125 

Hvorledes  denue  Kjendsgjerniug  kan  forliges  med  den  Rolle, 
samme  Partikel  skal  have  spillet  ved  Dannelsen  af  det  rela- 
tive Tidsadverbiuni  fire,  ot«,  ox«  og  de  tilhørende  Correla- 
tiver,  er  for  mig  en  uløselig  Gaade.  Skulle  disse  Adverbier 
tænkes  dannede  i  hver  Dialekt  for  sig?  Da  maatte  ogsaa 
Partikelen  antages  oprindelig  at  have  havt  en  tilsvarende 
forskjellig  Form  i  de  forskjellige  Dialekter,  altsaa  dor.  x«, 
æol.  Toe,  ion.-att.  re.  Eller  skulle  de  tænkes  dannede  paa 
en  Tid,  da  der  endnu  ingen  Dialektspaltning  var?  Da  maatte 
man  som  deres  oprindelige  Form  ansætte  den  phonetisk 
stærkeste,  altsaa  den  doriske,  og  saa  maatte  ogsaa  Partikelen 
oprindeligt  have  havt  Formen  x«.  Men  under  begge  Forud- 
sætninger bliver  det  absolut  uforklarligt,  hvorledes  i  saa 
Fald  just  den  phonetisk  svageste  Form  af  Partikelen,  For- 
men Te,  kunde  være  kommen  ind  ogsaa  i  den  æoliske  og 
doriske  Dialekt  netop  i  de  Tilfælde,  hvor  Partikelen  fun- 
gerede som  det  oprindelige  selvstændige  Ord,  medens  der  i 
de  secundaire  Sammensætninger  holdt  sig  stærkere  og  mere 
primitive  Former.  Thi  deri  maa  man  vistnok  være  enig  med 
G.  Curtius  (griech.  Etym.^  S.  487),  at  i  Tidsadverbierne  er 
den  doriske  Form  ex«  osv.  at  ansee  for  den  ældste  og  ot« 
og  (ixe  osv.  kun  for  meer  eller  mindre  afblegede  Alterationer 
af  denne;  men  om  ogsaa  i  Partikelen  tb  den  oprindelige 
Consonant  har  været  en  K-Lyd,  om  denne  K-Lyd  er  iden- 
tisk med  den  i  Sanskritpartikelen  ca,  om  det  i  dem  begge 
er  Interrogativstammens  gamle  indogermaniske  Æ,  og  om 
det  er  netop  dette  k,  der  repræsenteres  ogsaa  af  det  doriske 
X  i  Tidsadverbierne  6xa,  xox«,  néxn,  ja  det  er  Spørgsmaal,  som 
umuligt  alle  uden  videre  kunne  afgjøres  under  Eet,  og  ved 
hvis  Besvarelse  netop  ogsaa  den  udprægede  Forskjel  i  Dialekt- 
forholdet for  Tidsadverbiernes  Vedkommende  paa  den  ene 
og  Partikelens  paa  den  anden  Side  har  gyldigt  Krav  paa  at 
tages  i  Betragtning.  Naar  Curtius,  idet  han  udtaler  sig  for 
Identiteten  af  den  sidste  Stavelse  i  Tidsadverbierne  ore,  tots, 
noxe  osv.  med  Partikelen  re,  henviser  til  Schoemann  og  Ahrens, 
da  er  der  ingen  af  disse,  der  i  de  af  ham  anførte  Skrifter 
overhovedet  berører  selve  dette  Spørgsmaal,  og  Schoemann 
(Opusc.  IV  p.  272  og  305,  sml.  Redeth.  S.  51  og  186j  afleder 


12  .  C,  P.  Cbristensea  Schmidt: 

eudog  udtrykkeligt  Partikelen  it  ikke  af  liiterrogativstammen, 
meu  af  Demoustrativstammen  ro.  Men  hvem  og  hvor  Mange 
der  saa  end  maatte  have  udtalt  eller  i  Fremtiden  ville  ud- 
tale sig  i  samme  Retning:  saa  længe  det  ikke  er  paaviist, 
at  Partikelen  xe  har  existeret  ogsaa  i  en  æolisk  Form  t«  og 
en  dorisk  x«,  mangler  Paastanden  om  dens  Identitet  med 
den  sidste  Stavelse  i  ijjs,  oz«,  ox«  osv.  alt  factisk  Grundlag, 
og  det  vil  altsaa  efter  alt  det  iøvrigt  Foreliggende  utvivl- 
somt være  rigtigst  ganske  ærligt  at  tilstaa,  at  vi  slet  Intet 
vide  om,  hvad  Endelsen  x«,  i«,  xe  i  de  pronominale  Tids- 
adverbier  egentlig  er,  men  indtil  videre  dog  at  holde  paa, 
at  det  stemmer  bedst  med  de  givne  Kjendsgjerninger,  at 
betragte  den  som  en  Adverbialendelse  føiet  til  Stammen  og 
ikke  som  en  selvstændig  Partikel  føiet  til  en  selvstændig 
Casusform. 

Men  fordi  vi  saaledes  maae  afvise  Formodningen  om 
det  temporale  oxe  som  identisk  med  eller  endog  opstaaet  af 
et  almindeligt  at,  er  det  jo  endnu  muligt,  at  der  ved  Siden 
af  det  temporale  oxe  i  det  homeriske  Sprog  kan  have  exi- 
steret en  eenslydende  Conjunction  med  Betydning  af  at  og 
fordi,  som  virkelig  er  sammensat  af  Acc.  Sing.  Neutr.  af  det 
relative  Pronomen  og  Partikelen  xs,  og  som  det  i  saa  Fald 
kan  være  hensigtsmæssigt  netop  til  Forskjel  fra  Tidscon- 
junctionen  oxe  at  skrive,  som  Bekker  gjør,  adskilt  i  disse  to 
Bestanddele.  Existentsen  af  en  saadau  kan  imidlertid  ikke 
ansees  for  betryggende  godtgjort,  med  mindre  den  lader  sig 
sikkert  paavise  i  fuldt  udskreven  Form ;  hvor  Slutnings- 
vocalen  er  elideret,  have  vi,  selv  om  der  maatte  tindes  sikkre 
Vidnesbyrd  om,  at  allerede  Grækerne  vare  sig  bevidste,  at 
de  ved  Siden  af  det  temporale  oxe  eiede  —  eller  havde  eiet  — 
et  ikke  temporalt  '6  xe  =-  o  el.  oxt,  dog  ingeusomhelst 
Sikkerhed  for,  at  der  i  det  enkelte  Tilfælde  foreligger  et 
saadant  o  xe  og  ikke  et  oxt,  hvis  det  da  ikke  tillige  kan  godt- 
gjøres,  a-t  Grækerne  ubetinget  have  afholdt  sig  fra  at  elidere 
Slutningsvocalen  i  oxi.  Et  saadant  fuldt  udskrevet  o  xe  finde 
vi  nu,  hvad  der  strax  seer  noget  mistænkeligt  ud,  i  B.s  Ud- 
gave ikke  et  eneste  Exempel  paa;  i  Hom.  Blåtter  troer  han 
(S.   151)  at  have  opdaget  tre,  af  hvilke  rigtignok  det  ene  er 


Den  antague  homeriske  Conjunction  o   r*.  127 

blevet  vraget  baade  af  La  Roche  og  Capelle;  seuere  har 
LR.  tilføjet  endnu  eet  og  C.  (der  jo  forøvrigt  overalt  skriver 
oTg)  endvidere  to  andre.  Disse  6  Steder  maae  vi  altsaa 
betragte  oærmere  og  see,  om  det  i  dem  virkelig  er  nødven- 
digt at  antage  et  at  eller  et  i  Form  af  at  udtrykt  fordi,  og 
hvorfor  det  da  ikke  gaaer  an  at  forstaae  Conjunctionen 
temporalt  eller  temporal-causalt,  hvorved  vi,  da  B.  og  LR. 
ikke  have  motiveret  deres  Opfattelse,  for  det  ene  Steds  Ved- 
kommende maae  gaae  ganske  paa  egen  Haand  og  forøvrigt 
holde  os  væsentligt  til  C,  hvis  Beviser  for  et  endnu  ikke 
temporalt  oxe  selvfølgelig  ogsaa  maa  kunne  gjælde  for  et 
slet  ikke  temporalt  o  re.  Det  kan  imidlertid  strax  bemær- 
kes, at  ikke  et  eneste  af  de  6  Steder  byder  os  Conjunc- 
tionen i  en  Forbindelse,  som  gjennemgaaende  kun  tillader  et 
simpelt  at,  i  en  ligefrem  Udsagnsbisætning  ved  et  Yttrings-, 
Menings-  eller  Kundskabsverbum,  ja  end  ikke  i  en  Causal- 
sætning  ved  et  almindeligt  Sindsstemniugsverbum,  hvad  der 
til  at  begynde  med  heller  ikke  er  synderlig  anbefalende. 

Blandt  B.s  Steder  vil  jeg  først  tage  det  ene,  hvor  LR. 
og  C.  ikke  dele  hans  Opfattelse  af  oxe,  nemlig  t  56  ff. 
Achilleus  har  der  efter  Patroklos'  Fald,  Bjergningen  af  hans 
Liig  og  Modtagelsen  af  den  nye  Rustning  stævnet  Achaierne 
til  Things  og  aabner  nu  Forhandlingen  ved  at  henvende  sig 
til  Agamemnon  med  de  Ord :    MxqelSri,  ri  ag  xl  x65'  otfnfoxiqoKnv 

aQSiov   tnXexo,   aol   xnl   éfiol^    oxe   von   neg   uxvvfiévat   xi]q   &vfio^6gM   egidi 

fieveivttfiev  e'ivexn  xovgijg.  Hoveddissensen  med  Hensyn  til  dette 
forskjelligt  forklarede  Sted  beroer  paa,  om  man  opfatter 
Hovedsætningen  som  udsigende  eller  som  spørgende,  hvad 
der  atter  staaer  i  Forbindelse  med  det  Spørgsmaal,  om 
Hovedsætningens  x6de  peger  hen  paa  det,  der  er  nærværende 
i  Virkeligheden,  altsaa  paa  den  nu  indledede  Forsoning  mel- 
lem Ach,  og  Ag.,  eller  paa  det,  der  kun  er  nærværende  i 
Tanken  og  angivet  i  den  efterfølgende  Bisætning,  den  tid- 
ligere fordærvelige  Strid  mellem  dem.  Skal  Hovedsætningen, 
som  de  fleste  nyere  Udgaver,  ogsaa  begge  de  bekkerske, 
gaae  ud  fra,  opfattes  som  udsigende,  da  seer  jeg  for  det 
Første  ikke,  hvorledes  Nogen  skulde  kunne  forstaae  Bisæt- 
ningens exe  i  Betydningen  at  (og  altsaa  rods  som  henpegende 


128  C.  P.  Christenseu  Schmidt: 

paa  Bisætningens  Indhold),  med  mindre  man  da  vilde  for- 
klare Hovedsætningen  som  ironisk  („dette  er  da  visselig 
Noget,  vi  to  have  havt  Gavn  af,  at  vi  osv."  istf.  det  er 
Noget,  vi  have  havt  stor  Skade  af);  men  den  Forklaring  tør 
jeg  ikke  tiltroe  B.  Han  maa  vel  altsaa  ville  have  o  re  for- 
staaet  causalt,  saa  at  Meningen  skal  være:  „visselig  er  da 
dette  (o:  det,  vi  nu  ere  i  Færd  med,  nml.  at  forliges)  noget 
bedre  for  os  begge  to,  for  dig.  som  for  mig  (nml.  end  det, 
vi  hidtil  have  gjort),  eftersom  just  vi  to  med  Sorg  i  Hjertet 
(o :  til  Sorg  for  os  selv)  have  raset  i  sindsfortæreude  Strid 
for  en  Piges  Skyld".  B.  maa  altsaa,  hvis  dette  er  hans 
Mening  (og  jeg  kan  ikke  tænke  mig  nogen  anden  Mulighed), 
forstaae  ^Bvei]vaiuev,  hvad  der  i  sig  selv  heller  ikke  er  Noget 
til  Hinder  for,  om  hele  Striden,  ikke  blot  om  det  i  1ste  Sang 
skildrede  Udbrud  deraf,  og  nxvvfiéru)  xJ,q  ikke  om  den  Be- 
drøvelse, Ag.  og  Ach.  dengang  følte  ved  de  under  Forhand- 
lingerne om  Chryseis'  Udlevering  lidte  Krænkelser  (sml.  a/vr- 
fxevog  A  103,  ayoi;  A  188),  men  om  Sorgen  over  de  mange 
Kæmper,  der  senere  have  maattet  lade  Livet  paa  Grund  af 
deres  Tvist;  thi  at  det  er  dette,  der  i  nærværende  Øieblik 
staaer  for  Ach.  som  det  Sørgelige  ved  Striden  mellem  Ag. 
og  ham,  fremgaaer  klart  af  v.  61  ff.  m  %  ov  xoaaoi  J^xaiol  oi5a| 
tkov  aansTov  oiSag  xré.  At  en  Sætning  med  cm  kan  bruges  til 
saadan  Begrundelse  af  Hovedsætningens  Udsagn,  er  sikkert 
nok  (saaledes  siger  f.  Ex.  //  34  f.  Patroklos  til  Achilleus: 
j'XavxTi  dé  (TB  tixre  ^aXaacra  nérgni  t  IXI^mot. ,  on  toi  voog  éattv 
nni',vr,g),  Og  hvis  o  ts  kan  være  Æqvivalent  for  on,  maa  vel 
altsaa  ogsaa  det  kunne  bruges  paa  samme  Maade.  Men  ved 
nærmere  Betragtning  viser  Tanken  i  denne  Form  sig  allige- 
vel at  være  mindre  correct;  thi  ikke  at  tale  om,  at  paa  Ag.s 
Side  Vreden  ingenlunde  har  varet  lige  til  den  sidste  Tid, 
saa  har  paa  den  anden  Side  Ach.  slet  ikke  følt  Sorg  over 
Achaiernes  Uheld  i  Kampen  før  selve  Patroklos'  Fald,  saa 
at  han  altsaa  ikke  med  Rette  kan  sige  axw^téva  xig  ftevsl^vuftev 
i  den  Forstand,  hvori  det  her  skulde  tages.  Heller  ikke 
kan  det  negtes,  at  i  denne  Form  af  Tanken  den  ved  oxe  ind- 
ledede Sætning  ogsaa  som  Tidsbisætuing  giver  god  Mening 
(„visselig   vilde   da   dette   have    været   bedre  for  os  at  gjøre. 


Den  antagne  homeriske  Conjauction  11  r«.  129 

deagang  vi  vrededes"),  ja  det  fremhævende  ubq  efter  vim 
kommer  egentlig  først  ved  denne  Opfattelse  af  Bisætningen 
til  sin  Ret.  Mau  kunde  da  maaskee  formode,  at  B.s  for- 
andrede Opfattelse  af  ots  skal  involvere  en  Tilbagevenden 
til  den  gamle  —  ugsaa  af  Faesi  adopterede  —  Opfattelse 
af  Hovedsætningen  som  spørgende,  hvad  B.  rigtignok  aldeles 
ikke  antyder  Noget  om.  Mod  denne  Opfattelse  kan  man 
gjøre  gjældende  deels  den  eftertrykkelige  Betegnelse  af  To- 
heden  {åficporégoKnv  .  .  .  aol  xal  é/nol),  deels  Og  især  det  stærkt 
paapegende  r68e,  som  unegtelig  bedst  synes  at  tyde  paa  noget 
virkelig  Nærværende.  Men  i  sig  selv  kan  der  vel  dog  heller 
ikke  være  Noget  til  Hinder  for  at  spørge:  „mon  dette  var 
godt  for  os  to,  for  dig  og  for  mig?"  istf.  „for  Nogen  af  os" 
(det  ubestemte  noTSQog  el.  onoregog  kjender  Homer  jo  endnu 
slet  ikke),  og  rode  kan  da  ogsaa  pege  hen  paa  Noget,  der 
kun  er  nærværende  i  Tanken.  Den  affirmative  Opfattelse 
kan  maaskee  ogsaa  siges  ikke  at  passe  ret  til  Situationen; 
Ach.  har  jo  endnu  ikke  sagt  et  Ord  om,  hvorfor  han  har 
sammenkaldt  Forsamlingen,  og  det  er  altsaa  baade  ligeover- 
for denne  og  ligeoverfor  Ag.  noget  formløst,  naar  han  saa- 
ledes  uden  videre  gaaer  ud  fra  som  noget  Bekjendt  og  Givet, 
at  de  nu  ere  ved  at  forliges,  hvad  han  selv  først  i  v.  65 
foreslaaer  og  Ag.  først  i  v.  137  giver  sit  Samtykke  til.  Des- 
uden bruges  Forbindelsen  i]  ag  n  —  eller,  som  den  anden- 
steds i  Medfør  af  Versemaalet  lyder,  f,  gd  xi  eller  ?/  agn  d^  tl  — 
ellers    altid    spørgende   (?,   gå    n   E    421,    762,    8   632,    i)   aga 

Si]  T*  N  446,  sml.  i)  gu  Tig  H  446,  Ti  aga  8i]  xiq  2  429),  Og 
skjøndt  ganske  vist  baade  i,  liga  og  ligeledes  ti  hvert  for  sig 
kan  forekomme  i  nogenlunde  tilsvarende  udsigende  Sæt- 
ninger (i  aga  f.  Ex.  co  193,  Ti  i  11),  er  det  jo  dermed  endnu 
ikke  uimodsigeligt  documenteret,  at  ogsaa  selve  det  mere 
formelagtigt  fremtrædende  forbundne  r,  aga  ti  kan  bruges 
affirmativt.  Man  kan  da  vel  forsvare  at  foretrække  den 
spørgende  Opfattelse,  og  saa,  vil  man  maaskee  mene  (bl.  A. 
paa  Grund  af  det  stærkt  deiktiske  ro^e),  kan  Bisætningen 
kun  være  en  simpel  Udsagnsbisætning  („var  dette  vel  godt 
for  os.  at  vi  vrededes?").  Men  heller  ikke  det  kan  paa 
nogen  Maade  indrømmes.    En  Tidsbisætning  kan  fuldkomment 


180  C.   P.  Chriatensen  Schmidt: 

lige  saa  vel  som  en  Udsagnsbisætning  staae  i  Subjectsfor- 
liold  til  sin  Hovedsætning  og  føies  som  Appositum  til  et 
Subjectet  antydende  Neutrum  (som  f.  Ex.  Eur.  Audr.  454  tf. 

xetva    j'n^    fi     ånoykeaev,    oi5^'    i^    JuXaiva   nolig    avaXoy&ri   fljgvywv   noaig 

&'  V  xXeivog,  Og  særlig  kan  den  det  ogsaa,  hvor  Hovedsætnin- 
gen saaledes  som  her  indeholder  et  rosende  eller  dadlende 
Omdømme  om  Bisætningens  Handling.    Saaledes  siger  Aristo- 

phanes    Vesp.     1*^00    f. :     éxelv'    éxelv    åvdgaiotaiov   ^e   toij'  éficjv^    ot' 

'EQyuaiwvoQ  t«c  ;^«^«xac  rffsuofiifV ^  Og  saaledes  siger  Xenophon 
Heil.  VI,  5,  46  med  fuldt  udskrevet  oxe:  xuv  fih  ovv  v/^eiéQiov 
ngoyovav  xaXbv  }.é']^eTai,  oxe  jovg  ^AQysiav  tei.Bvf>'iCravTttg  énl  tjj  Kadfielu 
ovx  Blnaav  axatfovg  yBvéaS^ai,  og  ib.  47 :  xaXov  ye  fii^v  xåxelvov  ovroc, 
oxB   (xxovxeg  xi/V  Evgvad-écog   v^Qtv   dieaojaaxe   xovg  'ifQax/.éovg   naidug   xxé. 

Og  uaar  her  Subjectsforestillingen,  forsaavidt  den  er  antydet 
i  pronominal  "Form,  overalt  er  betegnet  ved  Neutra  af  Pro- 
nominet  éxelvog,  men  hos  Homer  ved  x68e  (thi  Varianten  t6  / 
er  øiensynlig  en  blot  Conjectur,  som  jo  forresten  ogsaa  kan 
være  værd  at  reflectere  paa),  da  kan  som  sagt  denne  For- 
skjel  beroe  paa,  at  hos  Homer  Ach.  hentyder  til  det  tidligere 
Skete  netop  som  Noget,  hvorpaa  han  i  det  nærværende  Øie- 
blik  tænker,  og  det  kan  han  lige  godt  gjøre,  hvad  enten 
man  opfatter  Bisætningen  som  Tidsbisætning  eller  som  Ud- 
sagnsbisætning („har  det  vel  været  til  Gavn  for  os  to,  dette 
her,  da  vi  kivedes?").  Heller  ikke  ere  lignende  Sætningsfor- 
biudelser  uden  Exempel  i  selve  de  homeriske  Digte.  E.  H. 
Friedlander  i  sin  hos  Capelle  oftere  omtalte  Doctordisputats 
De  coujunctionis  "re  apud  Homerum  vi  et  usu  (Berlin  1860) 
S.    14   sammenstiller   med   det  foreliggende  Sted  fi  209  f.  ov 

fiév    åi)    x68b    ubI^ov    ini    xaxov,    i,   oxe  KvxXwxp   eUbi   évl   aniii,   yXacfyvqiå 

xQttxsg7,(pi,  §ir](piv,  hvor  ridsbisætningen  som  andet  Sammenlig- 
ningsled er  føiet  til  det  pronominalt  antydede  Subject.  og 
paa  samme  Maade  finde  vi  gjentagne  Gange  en  ved  oxs  ind- 
ledet conjunctivisk  Sætning,  der  angiver  et  tænkt  For- 
hold, deels  som  andet  Sammenligningsled  {i  6,  s  183),  deels 
i   ligefrem   Subjectsforhold   (O   207    éa&Xov   xal  xh  xéxvxxai,   ot 

Ix^YBi-og  rtl'crt/i«  b18i  og  V  74  u.  «X.i'  ore  8),  noliov  xb  xnQtj  nohov 
TB    yivBiov    alSio    x     aXaxi-vwai   xiVec   xxaj^ivoio   j'SQOvxog,    toixo   (JJ,   oi'xxi- 

axov   nélexai  SBilolai  .jgoxolinv),   hvilke  Steder  ogsaa  ere  omtalte 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  o  te.  131 

hos  Fr.  s.  85  og  97.^)  Der  synes  da  ogsaa  i  det  her  fore- 
liggende Sted,  heller  ikke  naar  Hovedsætningen  opfattes  som 
spørgende,  at  være  Noget  til  Hinder  for  at  antage  Bisæt- 
ningen for  en  Tidsbisætning.  —  Af  de  to  Steder  hos  B., 
hvor  hans  Opfattelse  deles  af  LR.  og  C,  er  det  første 
A  518  f.,  hvor  Zeus  svarer  den  bønfaldende  Thetis  :  ■))  dit  lolym 
tgy,  oxe  fi  éx^^odoniiaai  écpijaeig  Hqij,  oz  av  }i  é^é-d-jjaiv  oveideion: 
sniBaaiv  (isti.  ote  (i  har  Ambr.  OT^  EM\  men  det  er  der  ingen 
Anledning  til  at  opholde  sig  ved).  Til  dette  Sted  bemærker 
C.  først,  at  man  her  ikke  paa  Grund  af  A  573  maa  antage 
en  Ellipse  af  IWetat,  men  at  lo/jia  ifjf  alene  repræsenterer 
en  fuldstændig  Sætning  („fiirwahr  eine  schlimme  geschichte"). 
Nu,  det  kan  man  jo  gjerne  tjene  ham  i;  men  hvad  Forskjel 
det  skulde  kunne  gjøre  med  Hensyn  til  Bisætningens  Art, 
om  Hovedsætningen  betyder  „fiirwahr  eine  schlimme  ge- 
schichte" eller  „das  wird  fiirwahr  eine  schlimme  geschichte 
werden",  er  rigtignok  ikke  let  at  fatte,  og  han  selv  siger 
ikke  Noget  derom.  Dernæst,  siger  han,  maa  man  ikke  som 
Friedlånder  og  Andre  tage  ore  =  et,  fordi  disse  to  Conjunc- 
tioner  ikke  uden  videre  kunne  ombyttes,  og  fordi,  selv  om 
de    kunde    det,    den    conditionale   Betydning   her  ikke   vilde 


^)  Jeg  skal  her  ogsaa  minde  om  de  ved  o*«  indledede  Sætninger  efter 
/ii^/uvtjfiai  Og  olda,  der  staae  i  Objectsforhold  til  Hovedsætnings- 
verbet.  P.  Schmitt  Urspr.  d.  Subst.-Satzea  S.  41  f.  anseer  (i  Mod- 
sætning til  Capelle  S.  207)  ogsaa  dette  ote  ligesom  de  øvrige  her 
omhandlede  for  eenstydigt  med  (kt,  idet  han  betragter  Tidsbetyd- 
ningen  som  „vollståndig  verwischt" ;  men  hans  Motiv  dertil  („wer 
sieht  nicht,  dass  es  hier  auch  nicht  im  geringsten  darauf  antomme, 
dass  der  Angeredete  der  Zeit  sich  erlnnere,  wo  dieses  oder  jenes 
geschah?")  kan  kun-^beroe  paa  den  mærkelige  Forudsætning,  at 
det  at  mindes  en  Tid  skulde  være  noget  Andet  end  netop  at 
mindes  denne  Tids  charakteristiske  Begivenhedsindhold,  som  om 
Tid  overhovedet  var  noget  selvstændigt  Existerende  og  ikke  et 
blot  Schema  for  Anskuelsen.  Mon  han  ogsaa  seer  et  at  i  lat.  quum 
efter  memini  (som  Cic.  ad  Fam.  VII,  28,  1)  eller  i  de  tydske  Con- 
junctioner  da  og  als  i  lignende  Forbindelser  (f.  Ex  Jerem.  2,  2 
hos  Luther:  „ich  gedenke,  da  du  eine  freundliche  junge  dirne  und 
eine  liebe  braut  \yarest  osv."  eller  Arist.  Eccl.  815  hos  Voss  v. 
842:  „und  als  jene  Kupferpfennige  wir  anverordnet,  weisst  dn 
nicht?")? 


132  C.  P.  Christensf'D  Schmidt: 

passe,  da  Zeus  allerede  har  bestemt  sig  til  at  opfylde  Thetis' 
Bøn.  Dette  Sidste  maa  man  ogsaa  give  C.  Ret  i;  men  det 
kan  dog  umuligt  være  ham  ubekjendt,  at  selv  et  ei  meget 
godt  kan  bruges,  ogsaa  hvor  det  formelt  blot  Forudsatte 
factisk  er  noget  fuldstændig  Sikkert  og  Givet,  og  er  brugt 
saaledes   netop   i   det   anførte   Sted   a  573  f.  i]  Si,  loljm   iQyn 

lås'    laasxai   ovS'    tr    nvexja,   ei   di,   acpc    i'vexn   d^vT{ion>   tqiSaivtjov    w(5ie, 

Og    ganske    overordentlig    tydeligt  f.   Ex.   Her.    I,    212    (iri8iv 

inafj&jiq  tm  j'e^oj'oTt  Tw5e  nqi,yfJittTi,  el  otfineXivo)  xagnoj  .  .  .  åoluiaag 
éxgdjijtrag  nuidhg  tov  ifiov  (sml.  Plat.  Apol.  35  E  to  fii^  åynvaxielv 
inl    tovToj    Tw    YeyovoTi,    oti    fiov    xarei/z^/qp-'o-fto-^e),    ei    heller,     at   en 

lignende  Brug  af  oxe  (som  et  blot  forudsættende  naar  om 
det  i  Virkeligheden  Givne  og  Stedfindende)  er  ganske 
almindelig  hos  efterhomeriske  Forfattere,  ligesom  man  da 
ogsaa  paa  Tydsk  meget  godt  kan  sige  „fiirwahr  eine  schlimme 
geschichte,  wenn  du  mich  (so)  veranlassen  wirst,  der  Here 
feindlich  entgegenzutreten"  istf.  med  C.  „dass  du  — ".  Saa- 
ledes siger  Dionysos  Arist.  Ran.  21  ff.,  da  Xanthias  klager 
over,  at  han  maa  slide  og  slæbe  uden  engang  at  faae  Lov 
til   at   trøste   sig  ved   at   sige   noget   Morsomt:     eIt    ovx  v^gtg 

lavT  éart  xal  no^li,  rqvcpi],  ox"  éyco  [iiv  S/v  Jiuvvaoq.  vibe  ^xafiviov, 
nvxbg  ^ndl^to   xctl   novco,   xovxov   8^    o/a»,    tv«  //>;  xakttincogolxo  firjd'  n/d^og 

(psQoi,  hvad  Droyseu  ikke  betænker  sig  paa  at  oversætte: 
„das  heisst  doch  Unverschåmtheit,  årgste  Verweichlichung, 
wenn  ich,  wenn  ich  Dionysos  selbst,  Oxhoftens  Sohn,  so 
geh'  und  miide  mich  lauf,  und  den  da  reiten  lass',  damit  er 
sich  nicht  abquålt  noch  die  Last  zu  tragen  braucht".  Lige- 
ledes siger  (med  fuldt  udskrevet  ore)  Choret  Arist.  Thesm. 
707  f.,  da  Mnesilochos  har  berøvet  den  ene  af  de  forsamlede 
Qvinder  hendes  Pseudobarn,  som  senere  viser  sig  at  være  en 

Viiusæk:      xl    av    ovv    einoi    ngbg    xaind    xtg ,    oxe    TotaiT«     noiiov     oo 

(ivttKTxvvxst;  Og  Droysen  oversætter  atter:  „Was  soli  man 
dazu  noch  sagen,  wenn  der  so  schamlos  ist,  dergleichen  zu 
thuu?"  Ogsaa  det  reeut  ubestemte  6710x8  bruges  jo  paa 
denne  Maade.  som  naar  det  Xen.  Anab.  III,  2.  2  i  en  Tanke- 
forbindelse, der  meget  ligner  den  i  Stedet  af  Illaden,  hedder: 

civdgeg  axgaximai,  ;caie7r«  /név  xa  nagovxn,  tnvxs  dvdgcov  axgaitj'j^orv 
xoiovxav   aiBgofiB&n   xal   koxc/cov   xal   axgaxicoxtov   xxé.,   ja    selv    oxav  m. 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  '>',  n.  133 

Conjunctiv.  som  ved  selve  Verbalformen  betegner  Sætnings- 
indholdet  som  blot  tænkt,  kan  findes  saaledes  om  det  vitter- 
lig Factiske.    som   naar   Lykurg  in    Leocr.    145  siger:   ov  yctQ 

filvov  vvv  ol  (jDetyoviec  xaT£^;|forTat,  oxnv  o  iyxmuhnojv  ti^v  nuXiv  xnl 
(jpv^»;j'  ociToc  éttVTov  xutaj-rovc  xul  otxj'o"«?  sv  Meyu^oic  inl  nQOffTocTov 
nlsio}    névT     7y    f'|   ert]   év  j7j   xcoqu    xal   iv  tJj   TioAet   ('tvttaTQé(prjTai,    clXXu 

xttl  xté.  Heller  ikke  paa  dette  Sted  af  Iliaden  er  der  altsaa 
nogen  Nødvendighed  for  et  at,  naar  vi  da  ikke  ville  forbyde 
Homer  at  bruge  en  Sætningforbindelse,  som  andre  Grækere 
uden  Betænkning  tillade  sig.  som  ogsaa  forekommer  i  andre 
Sprog,  og  som  i  sig  selv  er  ganske  naturlig  og  forstaaelig.  — 
Det  tredie  af  B.s  Steder  er  77  433  f. ,  hvor  Zeus  klager 
over   sin    Søn   Sarpedons   forestaaende   Fald :   w  fioi   é^æv,   oxe 

fioi    SaQTrr/dCvtt ,     (plruTov    uvSgæv,    fioig     vnh    TIutqvxIoio    Mevonioidao 

Safii,vnt.  Hertil  bemærker  C. :  „dass  von  temporaler  bedeu- 
tung  hier  keine  rede  sein  kann,  wird  jeder  zugeben,  aber 
auch  eine  in  dieser  weise  aus  temporaler  entwickelte  causaie 
findet  keine  parallelen  im  Homer,  Denn  q  461  oder  v  129, 
die  Friedlånder  p.  60,  Pfudel  p.  34  hiefiir  anfiihren,  konnen 
nicht  als  solche  gelten".  Han  tilføier,  at  Nonnos  (!)  „in 
solchem  falle"  sætter  on  (36.  269).  Nu,  saa  langt  behøvede 
man  vel  endelig  ikke  at  gaae  ned  for  at  finde  Exempler  paa 
en  i  den  Grad  naturlig  og  selvfølgelig  Sprogbrug,  som  at 
der  ved  et  klagende  Udraab  kan  staae  en  Sætning  med  on 
(man  sammenligne  f.  Ex.  Arist.  Eccl.  323  f.   oi'fioi,   xaxodaffiav, 

oTi  'yéqav   S)V  ■ti'^ufirjv   yvvcux'-   o(Taq  ei'fi    u^iog  nkrj^yag  Xu^éiv) :   men  det 

er  en  Biting.  Hvad  det  kommer  an  paa,  er,  om  der  ikke 
ogsaa  kan  staae  temporalt  eller  temporal-causalt  ais.  Om 
temporal  Betydning,  mener  C,  vil  Enhver  indrømm-^,  der 
ikke  kan  være  Tale,  og  jeg  for  min  Part  skal  ikke  gjøre 
hans  Spaadom  til  Skamme ;  men  hvad  kunde  han  egentlig 
indvende,  hvis  Nogen  vilde  gjøre  gjældende,  at  oxe  dog  her 
nærmest  betyder  nu.  da?  ^)  Er  det  maaskee  ikke  netop  nu 
ved  den  Tid,  paa  hvilken  det  er  Sarpedon  beskikket  at  døe? 


S.  Madv.  gr.  Ordf.  §  127  Anm.  1.  Sml.  paa  Dansk  f.  Ex.  Grundtvig 
Optrin  af  Nordens  Kæmpeliv'  TI  S.  26:  „For  g;inini<^l  er  nw  Lrire- 
kongen  vorden,  da  han  maa  tie  i  siu  egen  Hal." 


134  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

eller  hører  maaskee  Zeus'  Udraal)  w  uoi  fyoV  ikke  til  Nutiden? 
Men  indrømmet,  at  Tidsforestillingeu  ikke  spiller  nogen  væsent- 
lig Rolle,  hvorfor  kan  da  ore  ikke  være  temporal-causalt?  Ja, 
istedenfor  Grunde  giver  C.  ogsaa  her  kun  Paastande.  De  to 
Steder  af  Odysseen,  siger  han,  som  Andre  have  anført  som 
Parallelsteder,  kunne  ikke  gjælde.  Lad  os  da  see  lidt  paa 
dem.  Det  ene  er  q  460  f.,  hvor  Antinoos  truer  den  som  Tigger 
forkla'dte  Odysseus:  viv  St]  a  ovxéri  xaXii  diéx  neyåQoio  y  Ild} 
iixfj  åv(tx(i}^i\aeiv,  oxe  drj  xal  ovslSea  ^a'Qeic,  det  andet  v  128  ff.,  hvor 
Poseidon  klager  for  Zeus:  Zbv  naxeq,  oiWt  tyays  fisx'  tt&avotjoi<n 
S-Boiai  JifiTfiLc  eaofint;  ore  /ns  ^qoxoI  ov  ti  Ti'ovai.  øw/t/XS?,  toi  nsQ  te 
ffi7,c  l'letffi  yBvé&Xrig.  I  det  første  af  disse  Steder  træder  Tids- 
forestillingen noget  stærkere  frem  {vvv),  i  det  andet  noget 
mere  tilbage;  men  i  dem  begge  udtrykker  Hovedsætningen 
en  nu  stedfindende  Forventning,  og  Bisætningen  en  nu  fore- 
liggende Kjendsgjerning,  hvorved  denne  Forventning  begrun- 
des. Navnlig  det  sidste  Sted  er  efter  sit  hele  Tankeindhold 
fuldkommen  parallelt  med  en  Række  lignende  hos  efter- 
homeriske  Forfattere,  hvor  der  ligesom  her  er  Tale  om, 
hvad  man  efter  den  Erfaring,  man  nu  har  gjort  med  den 
eller  dem,  der  snarest  skulde  antages  at  give  Udsigt  til  det 
Modsatte,  kan  have  Grund  til  at  vente  sig  af  Andre  (eller 
af  de  Samme  under  andre  Forhold),   som  Soph.  Aj.  1093  ff. 

ot'X  KV  noT ,  (tvdQSc,  ocvSqu  ^nv^åaatfi  ixi,  oq  (irfih'  0)V  yovalniv  el&' 
uuitQxuvet,  o&  oi  doxoi>VT6c  si'^eretc  necpvxévnt  Toiav&'  ufiaqxåvovatv 
fv  XoYoic  tnrj  (sml.  1229  ff.  i]  nov  XQOcpelc  av  jUtjt^oc  Bi^yevoic  tino 
vyji]l  éxvfiTieic  xan  uxqcov  aidoinvQetc:,  ox"  ov8év  uv  xov  fiijSåv  uvxéaxrjs 
vnBQ  XT6.),  Eur.  Suppl.  343  ft.  xl  ^ap  fi"  {Qovcnv  oi  ye  dva^evéic 
^QOtCuv,  '6&  Il  xBxovatt  /vTie^o^^wJoiir'  é^ov  nQaxtj  xBÅ-Bveic  xovS' 
vnoaxifvai,  nuvov;  eller  med  fuldt  udskrevet  oTs  {oxBye  =  quando 
quidem)  Plat.  Pha'd.  84  D — E  ^  nov  xakBubic  «>-  xovc  aXkovc 
åv&Qcimovg  nelauL^i  wg  ov  avfÅCpOQctv  i^yov/jai  xi,v  naQovuav  xv%r]v,  oxb 
ys  fjrjd^  vfiag  SvvafÅOci  nsi'&eiv,  ocXlix  q)0^Bl<T-&e,  /xi]  dvaxolcjxeQov  xi  viv 
Sinxeifiai  i,  tv  xw  n()va&Bv  ^ita.  Naar  man  ikke,  som  f.  Ex.  Ameis, 
i  fuldkommen  Ligegyldighed  for,  at  det  Sprog,  der  foreligger 
i  de  homeriske  Digte,  dog  virkelig  er  det  selvsamme  græske 
Sprog,  som  ogsaa  Sophokles,  Euripides  og  Platon  talte  og 
skrev,   vil  slaae   en   Streg   over  alle   nok  saa   iøinefaldende 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  <J  re-  135 

Paralleler  mellem  Homer  og  de  Senere  og  trods  dem  hævde, 
at  ,,oTe,  quandoqnidem,  ist  aus  Homer  imerweisbar"  (t.  e  357)^), 
eller   endog   lukke   Øinene    saa  fuldstændigt,    som    man  maa 
have    gjort    for    at    kunne    erklære,    at  „caussale  Bedeutung 
widerstrebt  der   Natur  dieser   Partikel"    (t.   o  461),    vil  man 
vel  ikke  kunne  vægre  sig  ved  i  alt  Fald  \  v  129  at  erkjende 
en   causal  Nuance  i   det  temporale   ore.     Det   gjør  C.  heller 
ikke;    han    henfører    S.    205    ote    i    begge    de    paagjældende 
Steder   af  Odysseen   til  temporalt   ore  med  causal  Betydning 
eller  dog  —  thi  han  udtrykker  sig  noget  forskjelligt  —  med 
et    vist    Skin    eller    Skjær    („schein")    af    causal    Betydning. 
Men  hvorfor  maae  de   da   ikke  være  parallele  med  det  fore- 
liggende  Sted   af  Illaden?      Nei,    de    repræsentere   ikke   en 
^in  dieser  weise"  af  den  temporale  udviklet  Causalbetydning. 
Ja  naar  man  nu  blot  vidste,  hvad  han  mener  med  ,,in  dieser 
weise"  I     Jeg   kan   kun   tænke   mig   een   Maade,    hvorpaa   en 
Tidsconjunction   kan   faae   causal    Betydning,    nemlig   ved  at 
Forestillingen  om  Tiden  —  som  jo,  hvor  Hovedsætningen  til- 
hører den  virkelig  nærværende  Tid,  ved  den  tilføiede  Tidsbi- 
sætning  aldrig  ligefrem  bestemmes,  men  kun  b  e  sk  rive  s  — 
træder  tilbage  for  den   i   Tidsangivelsen   medudtrykte   Fore- 
stilling om   Grunden    eller   Anledningen   til  Hovedsætningens 
Handling  eller  Udsagn,  og  derom  synes  jeg  at  være  saa  hel- 
dig  at  være   enig  med   C.     Mener  han  da  maaskee,   at  den 
causale  Betydning   her  ikke  optræder  i  samuie  Form  som  i 
Stedet    af  Illaden?     Ja    det    var   jo    netop   det,    der   skulde 
bevises,  og  noget  Beviis  er  der  hos  ham  end  ikke  det  svage- 
ste  Tilløb    til.     Har    altsaa    det    temporale    ore    hos   Homer 
udviklet  ogsaa  causal  Betydning  —  hvad  C.  ikke  benegter  — , 
og  indeholder  i  Stedet  af  Iliaden  Bisætningen  ore  fiolQa  2ctQnT)- 
duva  Sttfiitvni  Anledningen  til  Zeus'  Udraab  a>  ftoi  i-yav  —  hvad 
C.    heller    ikke    vil    kunne  benegte   — ,    da    maa   det   indtil 
videre   staae   fast,   at   ore  ogsaa  her  kan  være  det  temporale 
oxe,  i  dette  Tilfælde  med  causal  Nuance.    Thi  i  selve  Bisæt- 


^)  En  Tvivl  om  Forekomsten  af  temporal-causalt  '.ks  hos  Homer  har 
desværre  ogsaa  fundet  Indgang  i  2den  Udg.  af  Bergs  gr.-d.  Ordb. 
(S.  558  a). 


130  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

ningens  Indhold  eller  Form  kaii  der  vel  ikke  være  Noget, 
der  gjør  deu  mindre  egnet  enten  til  Tids-  eller  Aarsagsbe- 
stemmelse  end  en  Sætning  som  ore  Si,  xnl  dveidea  ^a^eic  eller 
oTc  /ue  ^Qoxol  ov  TI  zlovm,  og  at  Udraabet  w  ^ol  efter  sin  Natur 
skulde  være  mindre  modtageligt  for  en  Angivelse  af  Grun- 
den i  P'orm  af  et  temporal-causalt  oxe  end  f.  Ex.  i  Form  af 
en  Sætning  med  énei  {Il  255)  eller  af  en  Relativsætning  med 
Pronomen  {2  54  ff.)  eller  Adjectiv  (ø  152,  n  49),  kunne  vi 
vel  ogsaa  med  Sindsro  oppebie  Beviset  for.  Indtil  da  kan 
det  maaskee  være  tilladt  at  sammenligne  et  Sted  af  Aristo- 
phanes,  hvem  vel  Ingen  vil  tænke  paa  at  tillægge  noget 
andet  oxe  end  det  temporale  og  hvad  der  er  afledet  af  dette; 
hos  ham  læse  vi  Ach.  400  f. :  o)  xQva^aKUQi  Ev^mlSrj,  v&'  o 
dovXog  ovTfoal  nocpCg  vnoxQiveTui,  en  Forbindelse,  hvis  Paralle- 
lisme med  den  i  //  433  f.  foreliggende  neppe  Nogen  vil 
bestride^).  —  Til  de  nu  gjennemgaaede  3  Steder  har  der- 
næst som  sagt  La  Roche  (Horn.  Studien  S.  265)  føiet  e  856  f., 
hvor  Odysseas    efter   Mødet   med   Ino-Leukothea   tvivlraadig 

klager:      w   (lot    f'yw,    /J),    tic  jjoi   vcpnlvi^mv   dukov   ctvTB   ocd^avuTfov,   oxe 

^/6  tTxeSlr^g  nno^ijvai  avoryei.  Man  har  lier,  i  Overeensstemmelse 
med  en  gammel  Variant  o  re  el.  o,Te,  som  vi  senere  skulle 
komme  tilbage  til,  ogsaa  villet  forstaae  Bisætuingsordet  som 
Pronomen  (i)  re  =  oo-te);  men  foreløbig  have  vi  nærmest  kun 
at  prøve,  om  det  opfattet  ^om  Conjunction  kan  være  tempo- 
ralt resp.  temporal-causalt  eller  ikke.  Hvad  har  da  C.  — 
thi  LK.  motiverer  som  sagt  ikke  sin  Opfattelse  —  at  anføre 
derimod:  „Hier  temporale  oder  daraus  entwickelte  causale  Be- 
deutung  des  oxs  anzunehmen",  siger  han,  „ist  schon  wegen  des 


')  Pac  195  f.  {lij  t>)  uj,  «r'  ovdi  fiéXXti;  syyvi  ec'-ai  fwv  ^earv)  tillader  Ari- 
stophanes'  Prosodi  ogsaa  med  V  at  læse  dn,  som  Brunck  havde 
indsat  ex  conj.,  Hamaker  Mnem.  V  p.  142  stiltiende  adopterer  o^ 
Elaydes  er  tilbøielig  til  at  foretrække,  dog  kan  haade  ved  Feil- 
skrivning  og  ved  forsætlig  Rettelse  Vz  lettere  tænkes  forandret  til 
tki  end  omvendt.  Nub.  6  f.  {dnoXoto  diir,  w  noltfit^  noXXwr  ovrtxa,  or 
ovdi  xo).da    Vitati  /uot  tovi  otxéta;}  kan  'its   endnu    opfattes    mere    som 

temporalt,     og     ligesaa     1473    f.     (d^oi   dtiXato^,    Ike  y.ai.  m  /vtatovv   ZvTtt 

»tov  t'iY'iadfniv,  med  fuldt  udskrevet  '<ke,  men  A  o  rist  i  Bisætningen) ; 
her  anseer  desuden  VV.  Dindorf  v.  1474  for  interpoleret. 


Den  antag:ne  homeriske  Conjnnction  ti  ts.  137 

tempus  im  hauptsatze  nicht  moglich.  Die  einzige  aber  auch 
vollståndig  befriedigende  erklårung  der  iiberlieferten  lesart 
ist,  dass  man  ore  in  vortemporaler,  urspriinglicherer  bedeu- 
tung  fasst  „in  der  beziehung  dass",  so  dass  Odysseus  hier 
mit  dem  ore-satz  augiebt,  inwiefern  er  fiirchlet,  dass  ein 
gott  ihm  eine  falle  stelle".  Jeg  er  her,  maa  jeg  tilstaae,  i 
det  meget  uheldige  Tilfælde  aldeles  ikke  at  forstaae  C. s 
Argument  mod  den  temporal- eau  sale  Opfattelse,  undtagen 
under  een  ForudsætuiDg.  som  jeg  næsten  ikke  ret  kan  tænke 
mig,  men  som  jeg  alligevel  nødtvungen  maa  gaae  ud  fra, 
idet  jeg  beklager,  at  han  netop  paa  dette  vigtige  Punct 
gjenuemgaaende  udtaler  sig  saa  ubestemt  og  almindeligt. 
Hovedsætniugen  staaer  i  Præs.  Conj.  og  indeholder  øiensyn- 
ligt  en  Udtalelse  af  Frygt  for,  at  Ino-Leukothea,  som  Od. 
ikke  kjender.  men  efter  Omstændighederne  har  Grund  til 
at  antage  for  et  guddommeligt  Væsen  {ti?  . .  d&avuTcov),  ved  sit 
Raad  gaaer  ud  paa  at  lægge  ham  en  Snare,  altsaa  en  Frygt 
for  Noget,  der  er  tænkt  som  nærværende  (Præs.  om  det, 
man  er  i  Færd  med).  Hvad  man  efter  en  saadan  Hoved- 
sætning skulde  kunne  have  imod  en  Tids-  eller  temporal 
Aarsagssætuing  som  ".tb  fie  a/^^^v?  uno^ifvai  uvcjj-si,  kan  jeg  ikke 
indsee,  med  mindre  man  maaskee  anseer  avcoysi  for  at  være 
Imperfectum  (d.  v.  s.  Plqpf.  m.  Impf.s  Betydning)  og  saa 
antager  det  for  umuligt,  at  der  ved  et  Hovedverbum  i 
Præsens  kan  staae  en  temporal  eller  temporal-causal  Bisæt- 
ning i  Imperfectum.  Om  denne  sidste  Antagelse  er  rigtig 
eller  ei,  behøve  vi  ikke  at  indlade  os  paa;  Tidsbisætninger 
som  oig  i&ulneTo  ved  Hovedverbet  oel  Soph.  Trach.  697  f., 
énetdii  \ué&vBv  V.  Hovedv.  sq^stoii  Arist.  Vesp.  1322  (sml.  1476  ff.), 
fnetSii  .  .  i,v  V.  Hovedv.  (fttivextti  [eoixev)  Plat.  Phæd.  60  c 
kunne  maaskee  siges  at  finde  deres  Undskyldning  i  særegne 
Forhold,  og  et  Exempel  paa  causalt  oxe  med  Præteritum  ved 
Hovedv.  i  Præs.  veed  jeg  foreløbig  ikke  at  anføre,  skjøndt 
der  ikke  synes  mig  at  kunne  være  Noget  til  Hinder  der- 
for. Men  kan  da  nvayei  ikke  ogsaa  være  Præsens?  Jo, 
at  det,  hvad  man  saa  end  kau  mene  om  de  for  dette 
Verbum    haandskriftligt    overleverede    Dobbeltformer    i    sig 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Nv  række.    X.  10 


188  C.  P.  Christeusen  Schmidt: 

selv*),  i  alt  Fald  i  vor  uuværeiide  Homertext  gjentagne 
Gange  findes  brugt  som  saadant,  kan  der  ikke  være  Tvivl 
om  (fnoTQvyei  xni  uvoj-j'bi  z  439,  e  139  O.  a.  1.);  at  et  Opfordrings- 
verbum  kan  staae  i  Præsens  ogsaa  om  en  allerede  fremsat 
Opfordring,  i  alt  Fald  saalænge  den  endnu  ikke  er  efter- 
kommen, trænger  dog  vel  heller  ikke  til  Beviis  {xiXeai  a  74, 
e  174  og  oftere,  xeXévh  IJ  114  =  7  21,  xiXsrm  (p  381),  og 
lægger  man  maaskee  særlig  Vægt  paa,  at  Guddommen,  fra 
hvem  Opfordringen  or  udgaaet,  her  har  været  personlig  til- 
stede, men  er  forsvunden  igjen,  da  er  ganske  det  Samme 
Tilfældet  N  69,  hvor  xéhxm  er  brugt  om  Poseidon,  der  —  i 
Kalchas'  Skikkelse,  men  ved  Bortgangen  kjendt  som  en  Gud 
(ti?  . .  S^BOiv  V.  68)  —  har  opmuntret  de  to  Aianter  til  tapper 
Modstand.  En  anden  mulig  Forklaring  af  C. s  Raisonnement, 
nemlig  at  han  skulde  troe,  at  en  Frygtssætning  kun  kan 
angaae  det  Fremtidige,  og  at  en  Hovedsætning,  der  angaaer 
det  Fremtidige,  ikke  kan  have  en  Tidsbisætning  i  Præs.  hos 
sig,  kan  jeg  endnu  mindre  tænke  mig  rimelig;  thi  Frygt  kan 
man  jo  da  godt  nære  ogsaa  for  det  Nærværende,  ja  selv  for 
det  Forbigangne,  forsaavidt  det  er  ubekjendt,  og  et  vvv  ved 
Futurum  f.  Ex.  eller  lignende  Forbindelser  høre  da  ingen- 
lunde til  Sjeldenhederne.  I  Tidsforholdet  mellem  Hoved- 
og  Bisætningen  kan  jeg  altsaa  indtil  videre  ikke  see  nogen 
Hindring  for  at  opfatte  oxe  som  temporalt,  endsige,  hvad  der 
her  nærmest  maa  blive  Tale  om,  som  temporal -causalt. 
Friedlander  S.  58  vil  her  ligesom  i  de  endnu  resterende  to 
Steder,  skjøndt  vistnok  uden  egentlig  sikker  Støtte  i  den 
efterhomeriske  Sprogbrug,  have  ots  opfattet  som  Betegnelse 
for,  hvad  han  kalder  „adverbialem  sententiarum  relationem", 
d.  v.  s.  som  et  idet\  „neque  enim",  siger  han,  „indicium 
solum  fuit  Ulixi  consilium  deæ  cujuslibet  doli,  quem  sibi 
nexurus  esset  aliquis  deus,  sed  in  ipso  consilio  dolum  ae 
insidias  deorum  cujusdam  depreheudere  sibi  visus  est".  De 
forskjellige  smaa  Spidsfindigheder,  der  her  komme  tilsyne  i 
Modsætningen  mellem   deæ  og   aliquis   deus,    som    om   der  i 


')   S.  f   Ex.  La  Roche,    die    homerische    Textkritik    im    Alterthum    S. 

194  li. 


Den  aatagne  homeriske  Conjunction  "  te.  139 

noget  Tilfælde  kunde  være  Tvivl  om,  at  Subjectet  for  avwysi 
er  det  samme  som  for  vfpulvriGw,  i  cnjuslibet  doli,  som  om 
der  i  noget  Tilfælde  kunde  tænkes  paa  andre  Snarer  end 
den,  der  kan  være  lagt  ved  det  givne  Raad,  og  i  nexurus 
esset,  som  om  n%  vcpalvT^aiv  i  det  ene  Tilfælde  blev  mere  futurisk 
end  i  det  andet,  kunne  vi  forbigaae.  Selve  Betydningen 
idet  var  det  ogsaa  muligt  at  gaae  ind  paa  uden  at  antage 
et  dobbelt  ore,  da  det  jo  vilde  ligge  nær  at  betragte  den 
(hvad  Fr.  ogsaa  selv  gjør)  som  en  blot  Modification  af  den 
temporale,  ligesom  den  er  det  f.  Ex.  i  lat.  quum  (Madv.  lat. 
Spr.  ^  §  358  Anm.  2).  At  S6Xov  v(paiveiv  ligesom  andre  lignende 
Udtryk  {fii',8e(T-&ai,  ^njrlecS-ui)  kan  bruges  ikke  blot  om  Planers 
Læggelse  (hi  <pQsaL  som  der  tilføies  8  739),  men  ogsaa,  hvad 
der  ved  Fr.s  Opfattelse  maa  forudsættes,  om  deres  Udførelse, 
kan  ligeledes  betragtes  som  givet.  Nødvendig  er  imidlertid 
Fr.s  Forklaring  ikke,  da  der  jo  ikke  foreligger  Nogetsom- 
helst,  der  viser,  at  Digteren  her  virkelig  har  brugt  Udtrykket 
dolov  v(f,aiveiv  i  denne  prægnante  Betydning ,  og  at  i  Od.s 
Overveielser  (fiegfiiiQi^s  v.  354)  det  af  Gudinden  givne  Eaad 
factisk  er  det  Indicium,  hvoraf  han  slutter  sig  til  den  for 
Randet  til  Grund  liggende  skjulte  Hensigt,  benegter  Fr. 
ikke,  og  det  skulde  ogsaa  falde  vanskeligt  at  paavise  noget 
andet  Indicium  paa  den.  Vi  kunne  da  ogsaa  med  denne 
Brug  af  ore  trøstigt  sammenligne  saadanne  Forbindelser  hos 
senere  Forfattere,  i  hvilke  Bisætninger  indledede  ved  den 
samme  Conjunction  bruges,  hvor  et  Factum,  der  i  Realiteten 
tænkes  fremgaaet  af  det  i  Hovedsætningen  omtalte  For- 
hold (ligesom  her  Raadet  af  den  skjulte  Hensigt),  paabe- 
raabes  som  Vidnesbyrd  om,  at  dette  Forhold  finder  Sted, 
som  Soph.  Ant.  565  aol  yovv  (nml.  o  voig  i^lfftaTui),  oi9-'  e'iXov 
avv  xaxot?  ngaaaaLV  xaxu  (i  spørgende  Form  El.  1326  ff.  a  nXéiara 
fiojQoi  y.al  (fQ(:vo)V  Tr/TUfievoi,  noTsgu  nuQ  ovSév  rov  §tov  xiidsaS''  en, 
1)  vovg  ivsanv  ovtig  vfiHv  éj-yBvifi,  or'  ov  naq  avToiig,  aXV  iv  aindiinv 
■Aay.oig  Toidiv  ^Bylatoig  ovTsg  ov  yiyvcoaxeTs;)  Og  med  fuldt  udskrevet 
ore    Arist.    Eq[U.    1121    ff.   voig   oxx   tvi    Tulg    xåfiaig    xyojv,    oxe    [i    ov 

cpQovslv  vofil'CsT,  f-^b)  <5'  knutv  xttvT  )fXi.-d-iuC,w.  Uuder  alle  Omstæn- 
digheder kunne  vi  altsaa  ogsaa  paa  dette  Sted  meget  godt 
komme  ud  af  det  med  eu   Function  af  oxe,   der  er  afledet  af 

10* 


140  C.  P.  Christfn<!on  Schmidt: 

den  temporale.  —  Vi  komme  nu  til  de  to  sidste  Steder,  i 
hvilke  C.  er  ene  om  at  forklare  ure  som  eenstydigt  med  oti, 
medens  baade  B.  og  L.  R.  skrive  det  som  Tidscunjunction. 
Det  første  er  I'  626  f.  ord'  tkm'F  Aluvtn  (ue^wii/To^«  nnl  MsvéXnov 
Zevg,     ore    dij    TQueaai    8'Sov    éie^nlxéa    rixtiv.      Til    Begrundelse    af 

sin  Opfattelse  har  C.  her  kun  et  „mir  scheint"  og  den  som 
„belehrend"  betegnede  Sammenligning  med  Jl  563  f.  xnl  Sé 
(Te  ^/^vwfTXM.  J/Qi'nfiE,  (f)()e(Ti'v,  ()v8é  fie  h'j&eig,  otti  &em'  t'c  <j  i'^^-e 
^o«c  (ni  vHing  .V;^«k7j)'.  For  saa  vidt  som  i  dette  sidste  Sted 
den  supplerende  (ijenstandssætning  efter  Digterens  Intention 
overhovedet  hører  til  li,S^eic:  og  ikke  til  'j'ij^vutrxu  [ovSé  fie  l>,&Eig 
kan  jo  staae  diu  fiiaov\  s.  Uds.  ov.  d.  philol.-hist.  Sauif.s 
Virksomhed  i  1876—78  S.  30  f.),  lærer  Stedet  imidlertid 
ikke  Andet,  end  at  lav&nvco  {li-^a)  allerede  hos  Homer,  lige- 
som hos  senere  Forfattere,  istedenfor  med  det  sædvanlige 
Participium  kan  construeres  med  en  Gjenstandssætning,  hvad 
der  i  sig  selv  ikke  er  saa  mærkeligt;  at  det  ikke  ogsaa  kan 
have  en  Bisætning  af  anden  Art  efter  sig,  lærer  det  ikke 
det  Mindste  om.  I  den  Henseende  bemærker  da  C:  „Der 
versuch  temporaler  auffassung  ist  bereits  von  Friedlånder 
p.  39  geniigend  zuriickgewiesen.  An  causale  wird  noch 
weniger  jemand  denken  wollen".  Det  Sidste  antager  jeg 
heller  ikke;  men  med  Friedlåuders  fyldestej ørende  Gjen- 
drivelse  af  den  temporale  Opfattelse  forholder  det  sig  rigtig- 
nok paa  en  lidt  egen  Maade.  Fr.,  som  vitterligt  gaaer  ud 
fra,  at  ethvert  fuldt  udskrevet  oze  er  Tidsconjunctionen,  kun 
i  adskillige  Tilfælde  med  en  særegen  Betydniugsnuance,  con- 
cluderer  ogsaa  her  til  Betydningen  idet,  specielt  som  Æqvi- ' 
valent  for  det  ved  lav&uva  almindelige  Participium,  en  Func- 
tion,  som  heller  neppe  nogen  Art  af  Bisætning  kan  være 
nærmere  til  end  netop  Tidsbisætningen.  Ganske  vist  har 
nu  Fr.  i  sin  Iver  for  at  faae  slaaet  fast.  at  Bisætningen  her 
ikke  indeholder  en  „uuda  temporis  notatio"  (S.  38),  men  en 
„notiouem  adverbialem  .  .  .  eamque  artissime  et  necessarie 
conjunctam  cum  verbo  enuntiationis  primariæ",  et  „neces- 
sarium  complemeutum"  til  Hovedsætningens  Verbalbegreb, 
søgt  at  reducere  den  temporale  Side  af  oie  mere  end  til- 
børligt og  mere,  end  man  efter  hans  Standpuuct  kunde  have 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  Z  te.  141 

ventet;  men  han  gjør  det  rigtignok  paa  en  Maade,  som  ikke 
synes  egnet  til  at  friste  selv  en  Modstander  af  Conjunctioueus 
oprindelige  Temporalbetydning  til  Anerkjendelse.  Han  gjør 
gjældende,  at  „si  accipiamus  temporale  oxe,  intellegamus 
oportet  Jovem  non  in  latebras  sese  abdidisse  eo  tempore 
quo  in  Trojanos  victoriam  verteret,  quæ  tamen  quam  sint 
absurda  nemo  est  quin  perspiciat.'"  Nei,  ganske  vist  ikke; 
men  for  at  finde  en  saadan  Afviisning  af  den  temporale  Be- 
tydning „geniigend",  maa  man  i  Sandhed  være  ganske  over- 
ordentlig Døisom.  At  Xav&dveiv  ikke  betyder  ,,in  latebras  se 
abdere"  at  forputte  sig.,  men  derimod  „fallere"  at  undgaae  at 
blive  opdaget.^  er  jo  dog  Gud  og  hver  Mand  bekjendt,  og  den 
Tankeforbindelse,  at  Zeus  ikke  undgik  at  blive  opdaget  af 
Aias  og  Menelaos,  dengang  han  gav  Troerne  Seiren,  er  dog 
visselig  ikke  absurd,  ja  hvis  den  var  det,  blev  der  jo  slet 
ingen  Mulighed  for,  at  et  ore  som  det,  Fr.  gaaer  ud  fra, 
overhovedet  kunde  tænkes  at  faae  Betydningsnuancen  idet\ 
thi  Betydningsnuancer  opstaae  da  ikke  af  absurde  Betyd- 
ninger. Vil  man  altsaa  forstaae  Fr.  ikke  efter  et  øieusynligt 
Feilgreb  i  hans  Raisonnement,  men  efter  hvad  der  fornuftig- 
viis  maa  være  hans  Mening,  da  betragter  han  SætuiLgen 
med  0T6  som  en  Tidsbisætning,  men  som  en  Tidsbisætning, 
der  factisk  betegner  ikke  Tiden,  paa  hvilken,  men  Hand- 
lingen, under  og  i  hvilken  det  i  Hovedsætningen  Udsagte 
fandt  Sted  („nam  narratio  id  agit,  ut  intellegatar,  quatenus, 
non  quando  fugerit  (vel  non  fugcrit)  Juppiter  Ajacem  et  Meue- 
laum").  Og  saaledes  forstaaet  har  Fr.,  hvad  det  reale  For- 
hold mellem  Sætningerne  angaaer,  uimodsigeligt  Ret,  skjøudt 
jeg  tvivlerom,  at  Grækerne  selv  opfattede  dette  oie  anderledes 
end  som  reent  temporalt;  men  at  det  ikke  i  alt  Fald  er 
temporalt  i  sin  Oprindelse,  har  han  ikke  tænkt  at  ville  be- 
vise og  kan  heller  ikke  være  kommen  til  at  bevise  det  mod 
sin  V^illie;  thi  ved  urigtige  Ordbetydninger  lader  Intet  sig 
bevise.    —   Tilbage   staaer   endnu   det  sidste  Sted,    8  260  ff., 

hvor  Helena  siger:  'i,8ij  fiot,  y.()n8li]  jSTganto  véea&ai  uifj  oixovd', 
atrfV    8é    fieiiffTEvov,    1]^   J4(p(jodiT')i   <5c5/',     ore  fx    iW^T    fX6*'''£   (fli-rfi   ccno 

nazQidug  alV/g  xié.  Ogsaa  paa  dette  Sted  finder  Fr.  i  oie 
Betydningsnuancen  idet,  og  ved  sin  Begrundelse  deraf  („nam 


142  C    P.  Christensen  Schmidt: 

hoc  ipso  itinere  Trojano  cujus  auctor  erat  V^enus,  «t»/  illa 
continetur,  quam  in  se  admiserat  Helena")  charakteriserer 
hau  fuldkommen  rigtigt  det  reale  Forhold  mellem  Hoved- 
og  Bisætningen;  men  selv  om  dette  Forhold  med  Nødven- 
dighed medførte  Opfattelsen  af  Bisætningsconjunctioneu  som 
idet,  kunde  denne  Betydning  da,  som  allerede  omtalt,  fuld- 
kommen naturligt  udvikle  sig  af  den  reent  temporale  naar 
eller  da.  Imidlertid  kan  det  paapegede  reale  Forhold  mellem 
Hoved-  og  Bisætning  meget  godt  finde  Sted,  ogsaa  hvor  Bi- 
sætningsconjunctioneu med  Sikkerhed  kan  vides  formelt  at 
være  meent  som  simpel  og  reeu  Tidsconjunction  uden  Spor 
af  særlig  Nuance,  som  naar  Elektra  Eur.  Or.  103  ff.  klager: 

otSiKoq  aSixn  tut  ocq'  slaxev  skaxev,  nnoqtovov  or  énl  x^lnodi  Øé^uidoi; 
oq'  édtxotire  (fovov  o  Ao^'aq  i^uq  iiacégog  (sml.  i^vlxn  Dem.  IX,  16). 
Og  saaledes  har  vist  ore  af  Grækerne  selv  altid  været  op- 
fattet i  slige  Forbindelser  (s.  Soph.  El.  53S,  Eur.  Andr.  274, 
Rhes.  408,  Troad.  1181),  Fr.  lader  heller  ikke  her  Tids- 
forestillingen  vederfares  fuld  Retfærdighed :  „temporis  no- 
tatio",  siger  han,  „haud  prorsus  supervacanea  est  —  den  kan 
vel  efter  det  forudgaaede  i]Sij  o.  s.  v.,  der  betegner  en  senere 
Tid,  endog  kaldes  ret  nyttig  —  sed  ea  quæ  per  se  non  ex- 
pediat  sententiam;  quam  si  exigimus  ad  verborum  normam, 
licebit  quamvis  arijv  intellegere,  qua  Helenam  afficere  libuerit 
Veneri  illo  tempore  quo  Trojam  duceret. "  Nei  om  For- 
ladelse, det  vil  man  virkelig  ikke  kunne,  med  mindre  man 
ligefrem  gjør  sig  Umage  for  ikke  at  forstaae,  hvad  der  bliver 
sagt,  lige  saa  lidt  som  man  f.  Ex.,  naar  Medea  hos  Euripides 

(v.  800  f.)   siger:   i]u6(jravov   t6&\     rvix    é^eUunavov   (Jo^aov?   naiqi^tovq 

ttvdgbg  "E).Xi,vog  Kyyois  nBia&elcra,  kan  forstaae  dette  om  en 
hvilkensomhelst  anden  Feil  end  den,  der  er  angiven  i  Bi- 
sætningen, eller  naar  i  Oehleuschlågers  Palnatoke  I,  3 
Harald  Blaataud  siger  til  Helten:  „Altsaa,  da  du  ved  Drikke- 
bordet  sidst  hovmoded  dig,  og  lod  din  egen  Mund  i  Hallen 
høit  gjentage  dine  Fortrin,  da  varst  dumdristig  du  I"  kan 
tænke  paa  en  hvilkensomhelst  anden  Dumdristighed  end  den 
omtalte.  Men  Fr.  gaaer  jo  da  i  alt  Fald  ud  fra  den  tempo- 
rale Betydning  som  den  oprindelige  og  indrømmer  den  her 
dog   nogen   Ret.      Ja   endogsaa   C.  erkjender,   at    „hier   liegt 


Den  antao^ne  homeriske  Conjunction  v  «.  143 

auf  dem  ore  ein  temporaler  schein",  og  vi  andre  kunne  vel 
da,  selv  om  han  tilføier  „aber  viel  sachgemåsser  scheint 
mir,  es  in  urspriiuglicherer  bedeutung  zu  fassen,  so  dass 
der  oT6-satz  uns  erklårt,  worin  die  «t?j,  das  object  des  haupt- 
satzes,  bestand",  temmelig  trøstigt  antage,  at  den  førstom- 
talte  „schein"  ganske  simpelthen  kommer  af,  at  den  virkelige 
Betydning  skinner  saa  klart  igjennem  Ordene,  at  der  skal 
en  særlig  god  Villie  til  at  miskjende  den. 

Jeg  har  dvælet  saa  udførligt  ved  disse  6  Steder,  fordi 
jeg  gjerne  vilde  have  det  gjort  rigtig  klart,  i  hvilken  Grad 
man  i  Virkeligheden  maa  sætte  sig  ud  baade  over  de  al- 
mindelige Normer  for  sproglige  Betydningsudviklinger  og 
de  for  syntaktiske  Forbindelser  bestemmende  Forestillings- 
former  og  særlig  over  selve  det  græske  Sprogs  givne  og 
bekjendte  Phænomener  og  dets  Udviklings  naturlige  Conti- 
nuitet  for  i  saadanne  Steder  at  finde  en  Støtte  for  Theorier 
enten  om  et  endnu  ikke  temporalt  oxe  eller  om  et  slet  ikke 
temporalt  o  te  med  samme  Betydning  som  o  eller  on.  Men 
gives  der  da  raaaskee  sikkre  Vidnesbyrd  om,  at  de  senere 
Grækere  vare  sig  bevidste,  at  deres  Sprog  engang  havde 
eiet  et  saadant  Ord?  Jo,  der  er  eet  saadant,  si^^er  La  Roche 
(Hom.  St.  S.  264  f.  og  Horn.  Unters.  S.  122  f . ,  sml.  Anm. 
t.  e  357).  Nu,  eet  saadant  Vidnesbyrd  kan  mau  just  ikke 
kalde  Meget,  men  Vidnesbyrd  skulle  jo  ikke  blot  tælles, 
men   ogsaa   veies;   hvori   bestaaer   det  da?    Paa  det  omtalte 

Sted  6  356  f.   (a»  ftoi   éyoi,  fiii  Tig  fioi   vcpalvijaiv   duXov   avxe   a&avuToiv, 

ore  fie  axedlvig  ctno^iivat.  uvdjYei)  have  flere  Hskrr.  deels  i  Texten, 
deels  som  tilføiet  Variant  o  te  el.  o,Te;  i  Harl.  og  Pal.,  af 
hvilke  den  første  har  u,t8  i  Texten,  den  anden  o,t6  som 
Variant  (7-^.  o,Te  ^ue),  staaer  der  ovenover  dette  Ord  Glossemet 
5i6,  og  i  dem  begge  er  der  tilføiet  et  Scholiou,  hvori  der  be- 
rettes, at  Delingen  af  ore  skriver  sig  fra  Aristophanes  fra 
Byzants.  Deraf,  mener  LR.,  er  det  da  klart,  at  allerede 
Aristophanes  i  alt  Fald  paa  dette  ene  Sted  har  opfattet  ore 
paa  samme  ]\Iaade  som  Bekker  paa  adskillige  andre  (skjøndt 
rigtignok  ikke  her),  som  Neutr.  af  oore  brugt  som  Conjunc- 
tion =  o  el.  oTi,  og  at  det  er  derfor,  han  har  skrevet  det 
adskilt.     Selv  om  nu  dette  til  fuldkommen  Evidents  fremgik 


144  C    P-  Cbristeusen  Schmidt: 

af  (le  angivne  Data,  vilde  der  jo  imidlertid  dermed  ikke 
være  givet  Andet,  end  at  den  eventuelle  Ære  for  først  at 
have  indført  denne  Conjunction  i  de  homeriske  Digte  tilkom 
ikke  Imm.  Bekker  fra  Berlin,  men  Aristophanes  fra  Byzants; 
at  Ar.s  Opfattelse  var  den  almindelige  i  Oldtiden,  vilde  al- 
deles ikke  fremgaae  deraf,  tvertimod  lige  det  Modsatte,  at 
Ar.  ikke  forefandt  denne  Opfattelse  som  ga3ngs  og  heller 
ikke  formaaede  at  vinde  Anerkjendelse  for  den  hos  sine 
Efterfølgere.  Men  er  det  nu  ogsaa  ganske  sikkert,  at  Til- 
føiniugerne  i  de  to  Hskrr.  bevise,  hvad  LK.  troer,  de  be- 
vise? Ja,  at  Glossemet  8i6  virkelig  refererer  sig  til  det  deelte 
o  TE  og  ikke  til  vre,  og  at  altsaa  Glossemets  første  Ophavs- 
mand derved  har  villet  betegne  og  forklare  o  xe  som  identisk 
med  Neutrum  af  Pronomiuet  vene,  er  vel  sikkert  nok.  ^)  Men 
at  han  har  villet  betegne  og  forklare  det  som  Conjunction, 
er  dermed  slet  ikke  givet;  den  almindelige  Betydning  af  dto 
er  jo  slet  ikke  fordi,  men  Jworfor,  og  en  Opfattelse  af  ure  i 
det  foreliggende  Sted  som  relativt  Adverbium  er  ved  Stedets 
Sammenhæng  aldeles  ikke  udelukket,  lige  saa  lidt  som  at 
omvendt  f.  Ex.  LR.  selv  (Hom.  St.  S.  75  f.)  i  Stederne  8  206 
og  (T  33'2=392  kan  opfatte  o  som  Conjunction  2) ,  medens 
Andre  vistnok  med  større  Ret  opfatte  det  som  Adverbium. 
Og  endelig  er  det  aldeles  ikke  sikkert,  at  Glossemet  skriver 
sig  fra  samme  Kilde  som  Scholiet.  endsige  at  det  som  dette 
kan  føres  tilbage  til  selve  Aristophanes.  Buttmann  gaaer 
ligesom  LR.  ud  derfra  —  dog  uden  at  udtale  sig  om, 
hvorvidt  han  anseer  8i6  for  Adverbium  eller  Conjunction^) — ; 


*)  1  Pal.  staaer  Glossemet,  som  Buttmann  udtrykkeligt  bemærker, 
over  u  alene  (ogsaa  Dindorf  siger:  Voculæ  u  superscriptum  in  P. 
åio).  Om  Harl.  noterer  Porson  i  Yarr.  lectt.  e  cod.  Harl.  blot: 
o,  re  et  pro  interpr.  supra  åio;  men  dette  Hskr.  har  jo  ogsaa  kun 
o,  te.  Derimod  refererer  Glossemet  éneiå)]  i  Ven.  M  sig  lige  saa 
tydeligt  til  <ke. 

2)    Ogsaa  Pfudel  S.  39  deler  La  Roches  Opfattelse. 

')  Forson  havde  efter  Anførelsen  af  Scholiet  tilføiet:  Nenipe  Aristo- 
phanes cepit  pro  uate,  non  pro  unure,  hvortil  B.  bemærker:  Immo, 
ut  ex  allatis  apparet,  pro  neutro  o,  te,  quod  sit  pro  åio  re  h.  e.  åi 
o,  te  h.  e.  åii. 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  o  ts.  145 

Porson  og  Nitzscli  derimod  antage,  at  Ar.  har  tænkt  sig 
o  Te  som  Nom.  Mase.  af  oaxs,  og  Capelle  gjør  8.  2U2  ^)  op- 
mærksom paa,  at  paa  andre  Steder,  hvor  Scholierne  for- 
klare Varianten  ure  (schol.  H  n  72,  schol.  L  n  54),  forklare 
de  den  netop  som  =  oo-ts  el.  oo-ti?.  Ja,  saaledes  kan  upaa- 
tvivlelig  u  xe  af  Ar  godt  være  meent  ogsaa  her  —  i  Relation 
til  TI? . . .  tt&ttvttTcov  —  ^),  og  det  paaberaabte  Glossem  viser 
altsaa  med  Sikkerhed  kun  dette,  at  engang  før  de  paagjæl- 
dende  Hskrr.s  Tilblivelse,  uvist  naar,  har  en  eller  anden 
lærd  eller  ulærd  Grammatiker,  uvist  hvem,  forstaaet  Bisæt- 
ningsordet  paa  dette  Sted  som  eenstydigt  med  (5to,  uvist  i 
hvilken  Betydning.  Heri  at  ville  finde  et  Vidnesbyrd  om 
Oldtidens  Bekjendtskab  med  det  bekkerske  o  xe  er  dog  lige- 
overfor  den  fuldstændige  Taushed  derom  paa  alle  andre 
Steder,  ogsaa  i  de  langt  fyldigere  Scholier  til  Iliaden,  mildest 
talt  noget  dristigt,  og  Bekker  selv  har  heller  ikke  paaberaabt 
sig  det;  han  noterer  simpelthen  t.  e  357  (hvor  han  skriver 
oxe  uadskilt)  „ots  :  o  rs  i.  e.  ^to",  og  i  Horn.  Bl.  nævner  han 
ikke  Sagen  med  et  Ord. 

Skal  da  dette  bekkerske  o  xe,  som  der  efter  det  nu  Ud- 
viklede  altsaa   kun   bliver  Tale   om   i   elideret  Form^),  have 


1)   Ligesom  allerede  Pfudel  S.  26. 

^)  Scholiet  lyder:  ymQiLn  IdQiatoipdni;  åtu  -to  ots.  Man  har  taget  Anstød 
af  denne  Forbindelse;  La  Roche  i  Odysseeudgaven  udelader  åia, 
og  Lentz  (Herodian.  II  p.  144  skriver  yiDQitei  'AQi(jTo(pdvi]i  Z  rs  dvtl 
tov  dio  ts,  idet  han  gaaer  ud  fra  Buttmaniis  Forklaring,  soiti  om 
det  var  en  Textæn  dring  („bene  Buttmannus  pro  dia  to  ote  scrip- 
sit  ote  åwts,  equidem  dvtl  tov  inserui").  Efter  denne  unegtelig  sær- 
deles modige  Rettelse  vilde  der  jo  rigtignok  ingen  Tvivl  kunne 
være  om  den  rette  Opfattelse  af  Aristophanes'  11  ts;  kun  Skade,  at 
Overleveringen  uden  al  Tvivl  er  fuldkommen  oorrect:  ganske  paa 
samme    Maade    skriver   Joannes    Alexandrinus    ed.  Dind.   18,  21  ff. : 

^9we;    &('iwv    dl  Cl     to     &oj>'j,     o    atj/uaivet   tijv    !^i;fiuef,    ai    9wai.   toi'    9ix)wv,   hvor 

did  paa  Grund  af  er  omtrent  =  did  tl;v  no'o^  . . .  avvi,u7iti>iaiv  (27,  32, 
sml  did  to  /xlj  avvsyimasiv  t7;  . . .  17,  3)  Og  altsaa.  i  Realiteten  eens- 
tydigt med  Tt^oi  dvtiåtaatoh)v  tuv  ...  (10,  9  Og  12;  18,  17),  saa  at 
ogsaa  Scholiets  did  ti  ots  simpelthen  betyder  „til  Forskj^l  fia  Ore" 
Og  ikke  indeholder  nogens<jmhelst  Forklarii.g  af  Aristophanes' 
Skrivemaade. 
^)  .^postropheret  o  t  har  Bekker  i  de  homeriske  Digte  indsat  A  244, 
J  32,    E  331,    w  251,    F  623,  &  78  og  299,  i  90  og  366,  v  333  og  </, 


146  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

AiKlet  og  Mere  at  støtte  sig  til  end  den  aldeles  uberettigede 
Slutning,  at  naar  Grækerne  have  brugt  Noutrum  af  og  og 
uang  (oTtg)  soni  Conjunction  i  Betydningen  at  og  fordi,  maae 
de  ogsaa  have  brugt  Neutrum  af  oare  paa  samme  Maade,  da 
niaa  det  med  uigjendrivelige  eller  i  alt  Fald  sa-rdeles  plau- 
sil)le  Grunde  kunne  godtgjøres,  at  lotaet  i  cm  er  ubetinget 
uimodtageligt  for  Elision.  Men  i  denne  Henseende  gjadder 
efter  min  Mening  endnu  den  Dag  idag  fuldt  ud,  hvad  J.  U. 
Faesi  A.  1840  sagde  i  Slutningen  af  sin  Afhandling  de  elisione 
oTt  particulæ  in  carminibus  Homericis  (i  2det  Bd.  af  Acta 
societatisGræcæ  edd.  Westermann  et  Funkhaenel):  „Postremo, 
uisi  ego  vehementer  fallor,  nulla  probabilis  caussa  neque 
adliuc  allata  est,  neque  opinor  afferri  poterit.  cur  elisionem 
vocalis  i  OTJ  particula  non  admiserit".  Idetmindste  har  jeg 
for  min  Part  ikke  været  i  Stand  til  at  finde  nogetsomhelst 
Overbevisende  i,  hvad  der  i  saa  Henseende  er  forebragt 
enten  af  Bekker  i  syv  Ord  eller  af  La  Roche  i  endeel  tiere. 
Paa  eet  Punct  vil  jeg  dog  strax  tage  en  Smule  Afstand  fra 
Faesi  og  Andre,  nemlig  i  Henseende  til  Elisionen  i  Pro- 
numinet  o  n.  Det  vilde  unegteligt  være  en  meget  stærk 
Støtte  for  Elisiouen  i  Conjunctionen  oxt,  hvis  man  med 
F.  S.  348  turde  raisonnere  som  saa:  „si  elisio  vocalis  t 
admittebatur  in  pronomine  relativo  oTxt,  quod  proxime  cohæret 
cum   interrogativo  t/,  multo  etiam  magis  admitti  debebat  in 


254,  og  hau  ønskede  senere  at  have  ffjort  det  ogsaa  1  412  og  // 
274  og  609.  Endvidere  har  La  Roche  indsat  o  r  z  126  og  tænkt 
paa  u  y  ogsaa  <t>  390  (i  Lighed  med  i,'  «  ^  78  og  o  A  540,  hvor- 
imod han  foretrækker  o9'  r  45  og  wr'  r  380  trods  «  r  283).  Capelle 
tager  ,-  366  u  x  som  Nom.  Sing.  Mase.  af  det  relative  Pronomen, 
Z  126  betragter  han  med  Bekker  Zr  som  temporalt  (ligesom  *  390 
og  r  45  og  380).  Thiersch  nævner  §  164,  9  ogsaa  A  397  (og  i 
3die  Udg.  ^-  60  og  </>  116)  blandt  Exemplerne  paa  LV  =  Ztt  istf. 
or«,  men  af  de  Senere  har,  som  rimeligt  er,  ingen  fulgt  ham.  I 
Hymnerne  forlanger  La  Roche  o  x  1,  100,  og  hos  Hesiodus  maatte 
det  efter  Bekkers  Princip  indsættes  Op.  751,  Theog.  282  og  Fr. 
143  Kinkel.  Af  ikke-attiske  Digtersteder  udenfor  det  gamle  Epos 
(en  Kategori,  som  man  slet  ikke  synes  at  have  tænkt  paa)  vilde 
der  blive  at  tage  Kensyn  til  Simonid.  Fr.  89  (Athen.  I  p.  32  B) 
og  Enipedocl.  9  og  407  Karsten  =  13  og  411   Mullach. 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  u  rt.  147 

particula  on  vel  otti  ex  illo  nata.  quippe  in  qua  originaria 
verbi  vis  iara  quasi  deflexa  et  oblitterata  erat."  Men  netop 
Pronominets  langt  mere  fremtrædende  selvstændige  Betyd- 
ning gjør  her  Elisioueu  allerede  i  sig  selv  mere  betænkelig, 
om  end  lotaet  i  Pronominet  o  t*  ikke  kan  siges  at  være  en 
i  den  Grad  integrerende  Bestanddeel  af  Ordets  Lydcomplex 
som  i  Eenstavelsespronominet  t/,  hvis  absolute  Uimodtage- 
lighed for  Elision  allerede  i  denne  Omstændighed  (i  For- 
bindelse med  Ordets  meget  væsentlige  Betydning  i  Sætningen) 
finder  sin  tilstrækkelige  Forklaring.  Og  dertil  kommer,  at 
der  for  Elisionen  i  Pronominet  u  ti  kun  kan  anføres  eet 
eneste  ovenikjøbet  ganske  eiendommeligt  conditioneret  home- 
risk   Sted,     nemlig    o    517    alipu    xev    ev    Sqwoi/ji    /<eT«   aipitnv,   o,tt 

é-d-éXoiBv,  hvor  det  ingenlunde  eenstemmigt  overleverede  o,tt 
é&éXoiBv  vitterlig  hænger  sammen  med  Aristarchs  Lære,  at 
Homer  kun  bruges  é&ékco  og  ikke  xték(o,  og  staaer  og  falder 
med  den,  saa  at  man,  om  man  end  ikke  vil  gaae  saa  vidt 
som  Bekker,  der  Hom.  Bl.  IS.  153  troer  sig  berettiget  til 
af  metriske  Hensyn  (for  at  faae  Ordfødderne  Trochæ  -f- 
Bacchius  efter  den  bukoliske  Cæsur)  at  kræve  Formen  uden 
e  paa  nogle  og  40  Steder,  dog  i  alt  Fald  i  enkelte  Tilfælde 
maa  have  Lov  til  at  tvivle  om  den  paa  Aristarchs  Paastand 
baserede  Text  og  altsaa  in  casu  ikke  ubetinget  at  forkaste 
den  anden  Læsemaade  o,tti  &iloiev  (sml.  navnlig  A  277  fi)]Te 
av,  ijijksldr,,  &éV  éQi'iéfisvtti  ^ttcrdi,i,  hvor  Ar.  berettes  at  have 
læst  iii^leldiS^sV ,  hvad  Bekker  med  Rette  kalder  et  „mon- 
strum"). Pronominet  o  n  er  det  altsaa  sikkrest  ikke  at 
dømme  for  raskt  om^);  men  nu  Conjunctionen  on.  Er  den 
maaskee  et  Ord  af  saa  stor  selvstændig  eller  for  Udsagnet 
væsentlig  Betydning,  at  der  deri  kunde  ligge  en  Nødvendig- 
hed for  overalt  at  bevare  dens  fulde  Lydcomplex  ubeskaaren? 
det  vil  man  vel  neppe  paastaae;  den  kan  jo  indenfor  visse 
Grændser  endog  heelt  andværes.  Gives  der  da  maaskee  en 
Overlevering  om,  at  dens  lota  ikke  elideredes?  Nei,  nogen 
saadan  er  ikke  paaviist;  derimod  forklares  hos  de  Gamle 
et  elideret   ot    ret  jævnlig  netop  ved  ozt.     Eller  forekommer 


1)   Sml.  Pfudel  S.  26. 


148  C.  P.  Christensen  SchmiJt: 

der  hos  Homer  Hiatus  efter  den  i  saa  stor  Udstrækning  og 
under  saadanue  Former,  at  man  deraf,  ligesom  hos  Komikerne, 
tør  drage  en  sikker  Slutning  om  ilens  Uimodtagelighed  for 
Elision?  Heller  ikke  det  kan  man  paaheraabe  sig.  Vistnok 
findes  der  i  de  homeriske  Digte  adskillige  Tilfælde  af  til- 
syneladende Hiatus  efter  ort,  men  i  den  allerstørste  Deel  af 
dem  falder  den  foran  den  pronominale  Dativform  ul,  om  hvis 
oprindelig  cousonantiske  Begyndelse  Forestillingen  i  den 
homeriske  Tid  uomtvisteligt  endnu  var  fuldstændig  levende. 
Derna-st  tindes  den  a  333  =  [39o]  foran  Egennavnet  Vooc 
(?)  ttXveig,  oTt  ^J(jov  ivtxijan^  xlv  nll{ii]v^.  Men  dette  Navn  '/^oc 
aliedes  gjennemgaaende,  og  vistnok  med  Rette,  af  Roden  f^i) 
(Manden  havde  jo  faaet  Navnet,  fordi  han  plejede  at  gaae 
Bud),  og  den  oprindelige  Begyndelsesconsonant  kan  i  alt 
Fald  paa  eet  Sted  til  sees  endnu  at  gjøre  sig  prosodisk 
gjældende  (s.  O.  V.  Knos,  de  digamrao  Homerico  p  126). 
Tilbage  staaer  saa  kun  Hiaten  foran  "Enrag  SI  593  (oxt  "Eutoqu 
dlov  ilvaoc).  Her  ligger  det  unegteligt,  selv  om  man  erkjender, 
at  Navnet  er  afledet  af  Verbet  'é/siv,  altsaa  af  Roden  ae/, 
dog  adskilligt  fjernere  at  antage  Eftervirkning  af  den  op- 
rindelige Deutalsibilant,  som  selve  det  afledede  Ord  maaskee 
aldrig  til  Stadighed  har  været  udtalt  med,  og  som  det  i  alt 
Fald  paa  Hundreder  af  Steder  forekommer  uden  det  ringeste 
prosodiske  Spor  af;  men  hvori  det  nu  ligger  eller  ikke  ligger, 
saa  findes  der  -V  206  foran  det  samme  Ord  og  paa  selv- 
samme Sted  i  Verset  Hiatus  ogsaa  efter  den  for  Elision 
fuldt  modtagelige  Præposition  inl,  {ovd'  I«  U^bvul  énl  "Exio^i, 
nix^m  ^ékeuva),  saa  at  der  altsaa  factisk  i  de  homeriske  Digte 
ikke  foreligger  et  eneste  virkelig  bevisende  Tilfælde  af 
Hiatus  efter  oti.  Hvad  anfører  da  Bekker  som  Grund  til, 
at  oTi  ingensinile  skal  være  blevet  elideret?  „Den  eudvocal 
kann  un  so  wenig  elidiren  Avie  x/:  mit  dem  t  ginge  die  ver- 
ståndlichkeit  verloren".  Hertil  er  nu  simpelthen  at  bemærke, 
at  Forstaaelse  og  Forstaaelse  er  to.  Selvfølgelig  maa  det 
være  enhver  Digter  om  at  gjøie,  at  det  Ptiblicum,  for  hvilket 
han  digter,  skal  forstaae  hans  Tanke  og  Mening.  Men 
hvad  i  al  V^erden  skolde  der  for  denne  Art  Forstaaelse 
kunne  vimles  ved  at  afholde  sig  fra  at  elidere  on,  uaar  man 


Den  antap^ne  homiriske  Conjunction  <j  re.  149 

istedenfor  elideret  otl  bruger  en  anden  Conjunction,  der  paa 
Slutningsvocalen  nær  er  aldeles  eenslydende  dermed  og 
betyder  ganske  det  Samme?  Nødvendigheden  af  at  vælge 
mellem  et  oxe,  der  er  Tidsconjunctiou,  og  et  o  re,  der  er 
simpel  Relativconjunction  —  for  ikke  at  tale  om  o  xe  som 
Neutr.  eller  Mase.  af  Zaxe  i  pronominal  Function  eller  <5  (o) 
som  Pronomen  eller  Artikel  med  blot  forbindende  re  — 
rummer  nøiagtigt  samme  Qvantum  af  Tvivl,  som  Nødvendig- 
heden af  at  vælge  mellem  Tidsconjuuctionen  oxe  og  Relativ- 
conjunctionen  oxt,  hvad  der  ogsaa  praktisk  bekræfter  sig 
ved,  at  der  efter  B.s  Tid  har  været,  om  ikke  mere,  saa  dog 
fuldkomment  lige  saa  megen  Uenighed  om  de  paagj ældende 
Steder,  som  der  var  tidligere.  Ja  havde  de  gamle  episke 
Digtere  digtet  for  et  læsende  Publicum  og  selv  forelagt 
dette  Digtene  i  en  med  alle  Lettelsesmidler  for  Øiet  om- 
hyggeligst udstyret  Udgave,  da  var  Sagen  en  anden;  men 
hvorledes  skulde  de  Mennesker,  for  hvilke  hine  Digte  op- 
rindeligt vare  bestemte,  og  som  ikke  fik  dem  at  læse  i  en 
saadan  Udgave,  men  fik  dem  at  høre  umiddelbart  fra  Sange- 
rens Læber,  gjøre  Forskjel  mellem  o  xe  med  og  oxe  uden 
Diastole ?  Sikkres  ved  Undladelse  af  Elisionen  i  oxt  (vel  at 
mærke  under  Forudsætning  af,  at  Tilhørerne  ogsaa  vare 
indviede  i  Hemmeligheden)  kunde  kun  den  rette  Opfattelse 
af  Ordets  reent  udvortes  Form;  men  den  brød  Homer 
sig  uden  Tvivl  ikke  en  Døit  om,  den  interesserer  Gramma- 
tikeren, men  ikke  Digteren.  Homer  eliderer  jo  uden  Frygt 
for  Misforstaaelse  f.  Ex.  ogsaa  Stedsadverbierne  o-&i,,  uXXo&i, 
avS^i  bl.  a.  foran  Vocaler  med  spir.  asper.  hvor  de  altsaa 
kunne  forvexles  med  oxe,  aUoTe,  mVe  (S  426  (ivtuq  fydw  tnl  vr,ttg, 
o^"  t(TTa(Tav  av  ipafiud-oiaiv,  /Jt«,  &  512,  K  520  P  54 ;  ^  684; 
/  690,  <j  48);  han  eliderer  uden  Betænkning  ikke  blot  Accusa- 
tiverne  ^e,  o-e,  men  ogsaa  Dativerne  }iol,  aoi  (z  165  oc  fi'  fS-elev 
cpii-OTTiTi  fjiiY^'ijiiBvai,  A  170  t.  ov8é  (T  llu  ivd^aS'  ccTifiog  swv  acfevog 
y.al  nloinov  åffv^Biv)^  Og  bryder  sig  ikke  det  Mindste  om,  at 
Elisionen  ogsaa  kan  medføre  Muligheden  af  en  dobbelt  Op- 
fattelse (u  207  i«rx«  /x  ocyeiQofievoL  &å[i  i^n'QsxB) ;  han  eliderer 
ufifxi,  v^fii,  (T(fi,  uden  Frygt  for  Forvexling  med  w/x/ie,  v/ifie,  a(pe 
{h  76,    K    551,    r   300    og   oftere),    og   hvem    kan    med  fuld- 


150  C.  P.  Christensen  ScLmiflt: 

kommen  formel  Sikkerhed  sige,  om  han  o  239  f.  {rc&i  yaq  vv 

ol   ct'i'aiitor    t,ev   vauuevai   noXXoiaiv   uvåaaovT     '■igyBioKnv)   Og    paa  uere 

lignende  Steder  har  tænkt  sig  Participiet  i  Accusativ  eller  i 
Dativ?  Her  er  der  intetsteds  nogen  smaalig  Omsorg  for,  at 
Ordets  blotte  ydre  Form  endelig  skal  træde  aldeles  umis- 
kjendeligt  frem;  den  bliver  det  Tilhørerens  Sag  at  opfatte 
som  han  kan.  mens  Verset  strømmer  forbi  hans  Øre  — 
længere  Tid  har  han  ikke  dertil  — ,  han  vil  ogsaa  nok  for- 
staae,  hvad  der  udkræves  til  at  fatte  Meningen,  og  Resten 
er  Digteren  fuldstændigt  ligegyldig.  —  Saaledes  staaer  det 
altsaa  til  med  Bekkers  eneste  Argument;  meu  maaskee  La 
Roche  har  udfundet  bedre  Grunde.  Jeg  skal  for  Sikkerheds 
Skyld  anføre  ogsaa  dem  ordret;  mærkelige  nok  maae  de  i 
alt  Fald  erkjendes  at  være,  „Wir  haben  freilich",  hedder 
det  Hom.  Unters.  S.  123,  „kein  ausdriickliches  Zeugniss 
dafiir,  das  i'rt  nicht  elidiert,  wie  z.  B.  in  Betreff  von  neqi 
oben  eins  angefiihrt  ist  (det  er  rigtignok  Skade,  især  da  som 
sagt  i  ikke  ganske  ringe  Udstrækning  apostropheret  or'  for- 
klares ved  oxt,  saa  man  let  kunde  troe,  at  Traditionen 
netop  var  for,  at  ort  kunde  elideres),  aber  jeder,  der  etwas 
mit  den  Regeln  der  Prosodie  vertraut  ist,  wie  sie  Herodian 
und  seine  Vorgåuger  aufgestellt  haben,  wird  vollståndig  iiber- 
zeugt  sein,  dass  eine  Elision  bei  ri  ebenso  wie  bei  ow  un- 
moglich  ist  (han  skulde  heller  have  sagt  „bei  oti  ebenso  wie 
bei  t/"  ;  thi  om  Ikke-Elisionen  af  xi  er  der  jo  ingen  Tvivl). 
Es   sind    schon    oben   die    Falle   erwåhnt,   wo    es  den  Hiatus 

duldet   o   83    Suaei    8é  ti   IV  ye   (féQea&ni.   i9^    136    ovSé  ti  i\^rfi.  IL  593 

oTi  "Eaiooa  (ja,  denne  sidste  Hiatus  have  vi  ogsaa  allerede 
omtalt  og  seet,  at  den  aldeles  Intet  kan  bevise,  og  Hiaten 
efter  xi  kommer  os  ikke  ved).  Die  alten  Grammatiker  (nu 
kommer  Beviset)  sahen  strengstens  darauf,  dass  nicht  zwei 
verschiedene  AVorte,  die  mit  denselben  Lautzeichen  geschrie- 
ben    wurden,    dieselbe    Betonung    bekamen ;    so    unterschied 

man    niao?,    nolo?   von    notroc,   notog,  xlvos  VOn  xivoq,   xlfirjaai,   xifi7,(Tai 

und  xLui,aui,  woiiir  freilich  gewohnlich  xi^i^atie  eintrat.  So 
betonten  die  alten  Grammatiker  die  Imperative  em«,  HVQé,  auf 
der  letzten  zum  Unterschied  von  den  ludicativformen  dne, 
er^e;  beim  Genetiv  Plural  der  Worter  xoi[axi,?  und  ucpx-i,  wichen 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  Z  re.  151 

sie  von  der  Grundregel  der  Accentuierung  ab  und  betonten 
xqi]<jxiov,  oKpvciv  zum  Unterschiede  von  xQr,(na)v  (Gen.  Plur.  von 
/^j^ffToc)  und  ucfvojv  (Gen.  Plur.  von  ucpvig);  ferner  betonten  sie 
die  Masculina  Tqwcov,  d/jwcov  auf  der  vorletzten  gegen  die 
Grundregel  um  sie  von  den  femininis  T^wwr,  dfxojwv  auch  schon 
durch  den  Ton  zu  unterscheiden.  Aus  demselben  Grunde 
anastrophierten  sie  nicht  dia,  um  es  von  dem  sonst  gleich- 
betonten  Accusativ  von  Zeus  zu  unterscheiden,  auch  nicht 
(iva  ausser  in  den  seltenen  Fallen,  wo  es  prågnaut  fiir  dvu- 
(Txr,&L  gebraucht  ward,  um  es  von  dem  Vocativ  von  «v«§  zu 
unterscheiden.  tlrr  kann  nicht  das  elidierte  uvxl  sein,  son- 
dern  nur  «»t«,  niiQi  wird  nicht  elidiert,  sonst  wåre  es  ganz 
gleich  dem  enklitischen  ubq  (vgl.  Cram.  Epim.  341,  11).  So 
kann  auch  t  nicht  zugleich  re  und  ti  sein,  sondern  nur  re, 
wofiir  es  Beispiele  genug  gibt,  wåhrend  niemand  im  Stande 
ist,  dafiir,  dass  t  elidiertes  n  sein  soUte,  ein  Beispiel  beizu- 
bringen,  und  so  ist  endlich  W  nur  aus  oxe  entstanden;  da 
wo  oxB  nicht  statthaft  ist,  schreibe  man  nach  Bekker  o  xe 
getrennt."  Quod  erat  demonstrandum  I  Men  er  der  nu 
ogsaa  beviist  Noget?  For  det  Første  har,  som  man  seer, 
det  Allermeste  af  al  denne  Lærdom  i  Virkeligheden  Lidet 
eller  Intet  med  Elisionsspørgsmaalet  at  gjøre,  saaledes  Alt, 
hvad  LR.  siger  om  Betoningsforskjellen   mellem    noioQ,   noaog, 

xlvog    og    noiåg,     noaog,    xivog,     mellem    xlfiriani,     xi/niiaai    Og    xifii](Tcti 

(hvor  desuden  Adskillelsen  forudsætter  deels  lang  penultima, 
deels  Trestavelsesform ;  i  Verber  som  dafidaai,  liaai  maatte 
de  to  Former,  i  Verber  som  (pQaaai  alle  tre  falde  sammen), 
endvidere  mellem  einé,  eiQs  og  sine,  aiQe,  mellem  xQiiaxiov,  dcpvcov 

og  XQTjCxcov,  ttq)Vb)V,  mellem  Tguar,  Sficoav  Og  Tgotojv,  dfiojojv,  lige- 
som ogsaa  om  Undladelsen  af  Anastroijhe  i  Stu  og  avd.  Og 
i  høi  Grad  overraskende  er  her  allerede  den  Oplysning,  at 
alle  disse  Betoningsforskjelligheder  uden  Undtagelse  ikke 
ere  Andet  end  lutter  Inventioner  af  de  gfimle  Grammatikere 
til  Lettelse  af  Adskillelsen  mellem  ellers  eenslydende  Ord 
og  Ordformer.  Ganske  vist  er  der  af  de  mere  specielle 
Regler  en  Deel,  som  man  har  ondt  ved  at  tage  imod  med 
ubetinget  Respect,  saaledes  den  om  Ikke-Anastrophering  af 
8id    og    av«,    hvorom    man    efter    den    Motivering,    som   gives 


152  C.  P.  Christfiiseti  Schmidt: 

deraf,  nok  kan  være  fristet  til  med  G.  Hermann  de  emcnd. 
rat.  Græc.  graram.  p.  106  at  bruge  Betegnelsen  „grammati- 
corum  inepta  subtilitas"  (ligesom  der  da  heller  ikke  hersker 
ubetinget  Enighed  om  alle  slige  Specialiteter);  men  saadanne 
Enkeltheder  havde  jeg  dog  betragtet  som  rigtignok  mindre 
sunde,  men  efter  Omstændighederne  uundgaaelige  Udvæxter 
paa  en  i  det  Hele  og  Store  særdeles  fortjenstlig  og  aner- 
kjendelsesværdig  Bestræbelse,  nemlig  den  at  udfinde  og  fixere 
selve  Sprogets  Betoniugslove,  i  hvilke  selvfølgelig  ogsaa 
meget  vel  en  vis  Trang  til  formel  Distiuction  af  differerende 
Betydninger  kunde  spille  sin  Rolle,  som  det  utvivlsomt  er 
Tilfældet  ved  Betoningsforskjellen  mellem  de  oprindelig 
identiske  interrogative  og  iudefinite  Pronominer  og  Pronomi- 
nalier  (sml.  f.  Ex.  paa  dansk  Betoningsforskjelligheder  som 
hver  anden  og  hver  ånden,  dllerkjcereste  og  allerkjéreste),  hvor- 
for man  da  heller  ikke  ubetinget  tør  forkaste  alle  Gramma- 
tikernes specielle  Undtagelsesbestemmelser,  selv  om  de  ved 
første  Øiekast  kunne  tage  sig  noget  underligt  ud.  Ved  Be- 
toningen af  ikke   særlig   homeriske    Ord  og  Ordformer,  som 

TtVoc  og  T/roc,  noaoc  Og  noauc,  Ti/Åi]aai,  Ti/uHiffni  Og  TifiiiCni,  Tqio(ov 
Og  Tqouov  (sml.  naiSojv,  wTwr,  naviav,  ved  hvilke  ingen  Mulig- 
hed for  Forvexling  er  tilstede),  havde  jeg  unegtelig  tænkt 
mig,  at  de  gamle  Grammatikere,  hvad  selve  det  Factiske 
augaaer  —  thi  Motiveringen  maatte  de  naturligviis  selv 
lægge  til  — •  dog  maaskee  fra  først  af  kunde  have  raadspurgt 
i  alt  Fald  deres  egen  Tids  levende  Udtale  og  ikke  ligefrem 
lavet  Accenttegn  blot  til  Pegepinde  for  mindre  tænksomme 
LæserC;  og  naar  jeg  i  LR.s  Fortale  S.  XI  læser  om  de 
gamle  Grammatikere,  at  man  maa  fastholde,  „dass  sie 
iiberall  vom  Gegebenen  ausgiengen  und  dass  sie  keine  neue 
Orthographie  machten,  sondern  die  iiberlieferte  zu  begriinden 
und  festzuhalten  sucbten"  o.  a.  1.,  maa  jeg  jo  næsten  troe, 
at  LR.  undertiden  kan  være  af  samme  Mening.  Have  de 
imidlertid,  som  ban  her  paastaaer.  virkelig  sat  sig  den  Op- 
gave paa  det  Strengeste  at  adskille  alle  eeusstavede  Ord  og 
Ordformer  ved  Betoningen,  da  maae  de  i  alt  Fald  have  været 
særdeles  uheldige  i  deres  Bestræbelser;  thi  jeg  veed  da  ikke 
rettere,    end   at  f.  Ex.    alene  det  græske  Verbum,   ogsaa  det 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  ','.  ra .  ]  53 

homeriske,  trods  hiin  paastaaede  strenge  Justits  dog  endnu 
frembyder  en  ret  antagelig  Række  af  baade  eensstavede  og 
eensbetonede  Former  med  forskjellig  Betydning.  Saaledes 
kunne  jo,  for  blot  at  nævne  nogle  af  de  Former,  der  factisk 
forekomme  i  de  homeriske  Digte,  Imperfectsformer  som 
i'xéXsvoy,  EfisUov  Og  Aoristformer  som  i\X&ov,-  svqov  være  baade 
1.  Sing.  og  3.  Plur.,  saaledes  kunne  Former  som  udleve,  xkIqb, 
i'a,  TI-&SI  være  baade  3.  Sing.  Impf.  og  2.  Sing.  Imper.  og  i 
Medium  Former  som  ev/eo,  %ngi'^eo,  xeTao  2.  Sing.  baade  i 
Impf.  og  Imper.,  ligeledes  kunne  Aoristformer  som  ^nve, 
noQB  være  baade  3.  Sing.  Ind.  og  2.  Sing.  Imper.  og  i  Medium 
Former  som  Itvaxso,  IV^eo  2.  Sing.  baade  i  Ind.  og  Iraper., 
saaledes  kan  taT7,aav  være  baade  transitivt  Aor.  1  og  intransi- 
tivt  Aor.  2,  (lalseiv  baade  Aor.  og  Fut.  Inf.,  86^ev,  ifiev,  XS^bv 
baade  Ind.  og  Inf.,  exovaiv  baade  Ind.  og  Partic.,  (psv^-ovtæv, 
■/.ociovTcov  Imper.  og  Partic.,  fkxov  Impf.  og  Partic.,  Ufievai  Inf. 
og  Partic.  (saiéusvai),  dvaai  Inf.  Aor.  1  og  Partic.  Aor.  2 
{xadSva(u) -^  saaledes  kan  endvidere  égéav  være  baade  Partic. 
Præs.  (qiiærens)  og  Partic.  Fut.  (cUcttirus),  for  ikke  at  tale 
om   eenslydende  Former   af  ganske   forskjellige  Verber,  som 

slao^ai,  Bi'aexoti,,  eJ'ff«TO  af  sifii  Og  af  olda  el.  BtSofiui,  nBifrSTai  af 
nBi'&ofKxi,    Og    af    7id(T%co,     liy.To    af    St.    Ae^    {talte)    Og    af    St.     Ibx 

[lagde  sig),  og  i  forskjellig  Person  el.  Numerus  nécfttVTca  3.  Sing. 
af  (pnlvu)  og  3.  Plur.  af  St.  9«  =  (pev.  I'«  3.  Sing.  Impf.  og  2. 
Sing.  Imper_  af  sua,  men  ogsaa  1.  Sing.  Impf.  af  slfil.  Og 
kaste  vi  Blikket  lidt  udenfor  denne  enkelte  Ordclasse,  kan 
da  ikke  f.  Ex.  nuaig  betyde  baade  Ægtefælle  og  Drikke,  nu^ov 
ikke  være  baade  Acc.  af  et  Substantiv  og  Aor.  af  et  Ver- 
bum? kunne  ikke  Former  af  og,  1,  være  baade  possessive  og 
relative,  kan  ikke  det  enklitiske  toi  være  baade  Pronomen 
og  Partikel,  det  circumflecterede  7^  baade  Partikel  og  Verbum? 
I  alle  disse  Tilfælde  have  altsaa  de  strenge  Grammatikere 
ikke  gjort  nogen  Betoningsforskjel  mellem  vedkommende 
Former  og  Ord;  og  hvorfor  ikke?  ganske  simpelt  fordi  de 
ikke  kunde  det  uden  at  gjøre  voldeligt  Brud  paa  Betonings- 
love,  som  ikke  vare  vilkaarlige  Paafund  af  dem,  men  grundede 
i  selve  Sprogets  Natur  og  Udviklingshistorie;  hvor  disse 
medførte    en   Betoningsforskjel,    der    gjorde    de    den,    som   i 

Nord.  tidskr.  f.   tilol.     Ny  række.     X.  ^ 


154  C.  P.  Christensen  Schmidt: 

taxufiev  (Ind.)  Og  taiuuEv  (Inf.)  i  Modsætning  til  (^o/<ev,  '\^bv, 
idfiev,  men  det  hørte  der  da  ingen  særlig  strenge  Distinc- 
tionstendentser  til.  Men  hvad  kommer  nu  som  sagt  alt  dette 
Spørgsmaalet  om  Elisioueu  eller  Ikke-Elisiouen  i  ou  ved? 
Ja,  skal  der  overhovedet  være  nogen  Mening  deri  —  og  en 
Slags  Mening  maa  man  vel  dog  forudsætte  — ,  da  kan  det 
kun  være  den,  at  hvor  Grammatikerne  forefandt  to  eliderede 
Ord,  der  i  fuldt  udskreven  Form  kun  adskilte  sig  ved  Slut- 
uingsvocalen,  der  skjelnede  de  principmæssigt  mellem  dem 
ved  forskjellig  Betoning,  saa  at  man,  hvor  en  saadan  ikke 
er  overleveret,  med  Sikkerhed  kan  slutte,  at  der  kun  fore- 
ligger eet  elideret  Ord.  Men  livor  i  Alverden  have  vi  da  et 
Exempel  paa  en  saadan  forskjellig  Betoning  af  to  forskjel- 
lige  Ord  eller  Ordformer  med  elideret  Slutningsvocal?  Er 
der  nogensomhelst  synlig  Forskjel   mellem   eliderede  Former 

som   af  i'iVTtj(TU   og   riVTijae,    oida   Og   uide,    tyovau   Og   ixovni^   SOm    af 

^X^TB,      U'yBTB,      (fUTB      Og     S/SZO,     (ijSTO,     (jpftTO,     SOm     af    tfJ^EffS^B     Og     t^/6- 

(T&ui,  som  af  i,aai,  xetTttt,  e'iaTui  Og  J,(to,  xeIto,  eVkto  eller  eudog 
blot  som  af  tuae  (Aor.  af  éiUo)  og  tao-t  (Præs.  af  et///)?  er  der 
nogensomhelst  Forskjel  mellem  elideret  uvxévu  og  nvxén,  mel- 
lem   elideret    natdn^    Movtu,    éovTu,    BvdovTU    Og    naiSe,    XéovTS,   éoviB, 

svSovTB  eller  endog  blot  mellem  eliderede  Ord  af  forskjellig 
Ordclasse  som  Xlnn  (i  Xln  élulo))  og  Uttb  (af  Xeinoi)  eller  Ad- 
verbiet xeTffe  og  Verbet  xelao?  Ikke  det  ringeste  Spor,  saa 
lidt  som  mellem  de  eliderede  Former  af  de  føromtalte  Ord 
otfifiB,  vfifiB^  a(pB^  fis,  aB  og  K/i^ui,  vfifii,  ffcpi,  fjoi,  (Toi  eller  af  O&t, 
av&i,  aUo&i  Og  ore,  nvie,  uUotb  foran  Vocaler  med  spir.  asper; 
kort  sagt,  alle  Ord,  som  ikke  netop  have  Acut  paa  sidste 
Stavelse,  betones  i  den  eliderede  Form  ganske  som  i  den 
fuldt  udskrevne,  uden  at  de  strenge  Grammatikere  ere  faldne 
paa  at  krumme  et  Haar  paa  deres  Hoveder  eller  have  kunnet 
falde  paa  at  gjøre  det,  fordi  de,  selv  om  de  maaskee  nok 
ved  en  og  anden  uskadelig  lille  Subtilitet  hist  og  her  kunde 
udvide  eller  lempe,  dog  ikke  ligefrem  kunde  trodse  og  bryde 
de  Grundregler  for  Sprogets  Betoning,  som  de  ældste  af  dem 
havde  udfundet  og  fixeret  og  de  senere  i  alt  Fald  skulde 
hævde  og  overlevere.  Thi  hvorledes  skulde  de  uden  det 
have   baaret  sig   ad   med   at   gjøre   Betoningsforskjel  mellem 


Den  antagne  homeriske  Conjunctiou  7,  tt.  155 

den  eliderede  Form  af  Ord  som  u^^n,  ([ufxi  og  a^fie,  vfi^e  eller 
foran  spir.  asper  mellem  den  eliderede  Form  af  o&i,  og  ore, 
da  disse  Ord  i  fuldt  udskreven  Form  alle  havde  Acut  paa 
den  næstsidste  korte  Stavelse?  der  kunde  jo  ikke  gjøres 
nogen  undtagen  ved  i  det  ene  Ord  at  sætte  Circumflex  over  den 
korte  Vocal  eller  lade  den  betonede  Stavelse  fremtræde  som 
ubetonet;  men  ingen  af  Delene  kan  man  dog  egentlig  med 
Billighed  forlange  at  de  skulde  have  bestemt  sig  for.  Og 
hvorledes  skulde  de  overhovedet  have  været  i  Stand  til  at 
gjøre  Betoningsforskjel  mellem  elideret  ^e  og  ^ol,  ae  og  aoi, 
acfe  og  aq>i,  som  efter  Elisionen  ikke  engang  eiede  en  Vocal 
til  at  anbringe  et  Tonetegn  over?  Og  lige  saa  lidt  som 
mellem  elideret  ufifii,  vufii  og  ufifis,  vfifia  eller  mellem  elideret 
o&i  og  oxe  foran  aspireret  Vocal  kunde  der  gjøres  nogen 
Betoningsforskjel  mellem  elideret  oxt  og  oxe,  saa  at  hele  denne 
Deel  af  LR.s  Raisonuement  opløser  sig  i  det  rene  Intet. 
Og  stort  bedre  staaer  det  i  Virkeligheden  heller  ikke  til 
me^  Resten  af  hans  Argumenter.  At  wt  ikke  kan  være 
elideret  uvtI,  men  kun  uvra,  følger,  hvis  det  skal  forstaaes 
efter  Ordene,  simpelthen  af,  at  Præpositionen  uvt!  jo  er 
oxytoneret  og  efter  den  overleverede  Regel  (hvorfra  G.  Her- 
mann de  emend.  rat.  p.  105  rigtignok  vil  have  gjort  en 
Uudtagelse  netop  i  Tilfælde  af  Elision)  som  rfjixQovog  heller 
ikke  blev  anastropheret,  forsaavidt  den  stod  bagefter  sin 
Styrelse,  og  er  det  kun  et  mindre  heldigt  Udtryk  for,  at 
elideret  uvt"  {uvd-^)  altid  bør  acueres,  fordi  det  er  =  uvtu  og 
ikke  =  (hl!  (sml.  S.  120),  da  staaer  dette  øiensynligt  i  For- 
bindelse med  et  Betyduingsspørgsmaal,  nemlig  om  avrl  som 
selvstændigt  Ord  (Præposition)  med  Genitiv  hos  Homer  blot 
betyder  istedenfor  og  hvad  der  hænger  sammen  dermed  eller 
ogsaa  kan  betyde  foran,  ligeoverfor  eller  imod.,  et  Spørgs- 
maal,  hvorom  Grammatikerne  ikke  vare  enige,  og  hvori 
Herodian,  som  mener  det  Første,  havde  Aristarch  imod  sig 
(s.  Spitzner,  Excurs.  XVH  t.  Illaden).  Her  har  nu  efter  al 
Sandsynlighed  Herodian  og  haus  Meningsfæller  Ret  og  Ari- 
starch Uret,  skjøndt  Sammensætninger  som    ovxlaxeaS^e  %    74, 

uvTeq>é^ovio   E  701,   åftef'luh^as  II  790,    uv&l(ttuvio  II  305,   åvTeTUQijfTSv 

m.  Gen.  E  337  og  ufiéatr,  m.  Dat.   y  70  og  72  (der  forresten 

11* 


156  ^-  P-  Christensen  Schniidt: 

selv  tildeels  have  maattet  lade  sig  rive  i  Stykker  paa  Doc- 
triueus  Prokrustesseng)  kunde  synes  at  tale  for  Aristarchs 
Mening,  og  da  forekommer  uuegtelig  Præpositionen  dvTi  som 
selvstændigt  Ord  (bortseet  fra  den  tvivlsomme  Overlevering 
O  163  jvvaixog  a()  avtl  T«rr|o  el.  olvtitétv^i),  hvorfor  ogsaa  læses 
oviBTtzv^o  og  uvt"  héiv^o,  snil.  LR.  s.  120)  i  de  homeriske 
Digte  factisk  ikke  i  elideret  Form,  men  det  kan  ved  en 
Freqveuts  af  i  det  Høieste  7  Steder  (hvad  LR.  S.  121 
Anm.  47  ogsaa  selv  bemærker)  godt  være  reent  tilfældigt; 
at  den,  naar  den  havde  Betydningen  istcdenfor,  principielt 
ikke  skulde  kunne  elideres  hos  Homer,  har,  saavidt  jeg 
veed,  Ingen  paastaaet.  og  det  vilde  ogsaa  ligeoverfor  Sammen- 
sætninger som  uvTu^iug,  Mvtt^vioQ  Og  ligeoverfor  hele  den  øvrige 
Litteraturs  eenstemmige  Vidnesbyrd  have  været  en  lovlig 
hazarderet  Paastand.  Rimeligere  er  det,  at  nsqi  hos  Homer 
ligesom  hos  Attikerne  principielt  ikke  elideres,  men  det  kan 
have  havt  særlige  phoiietiske  Grunde,  som  <'re  skjulte  for 
os;  at  det  skulde  være  for  at  undgaae  Forvexling  med  det 
enklitiske  nsQ,  som  unegteligt  enkelte  Gauge  ogsaa  kan  fore- 
komme med  en  Genitiv  bagefter,  er  en  saa  naiv  Antagelse, 
at  den,  selv  om  deu  maatte  findes  hos  en  eller  anden 
Grammatiker,  kun  kunde  tjene  til  Beviis  paa,  at  de  gamle 
Grammatikeres  Raisounementer  stundom  kunne  være  temmelig 
overfladiske,  hvad  der  da  hverken  er  saa  ubekjendt  eller 
saa  uforklarligt.  I  det  anførte  Sted  af  Epimerismerne  staaer 
der  ikke  noget  Saadant;  der  staaer  kun,  at  Præpositionen 
nBdi  ikke  elideres,  men  altid  beholder  sit  i,  thi  i  Forbindelser 

som  IV  419    uXV   ovS"    uyvvfievoi   ne^  eoi  ufiélriaev  éxu'ioov  er  iibq  ikke 

Præpositionen.  Desuden  forekommer  tteqI  som  bekjendt  i 
elideret  Form  i  alt  Fald  hos  Pindar  (01.  6,  38,  Pyth,  4,  265), 
for  ikke  at  tale  om  Sammensætninger,  i  hvilke  det  findes 
elideret  ogsaa  hos  Hesiodos  (Theog.  678  og  733;  sml.  Pind. 
Pyth.  3,  52  og  Fr.  131  samt  deu  delphiske  Indskrift  C.  I. 
1688  L  16)  og  foran  t  hos  attiske  Komikere  (Meineke  fr. 
com.  II  p.  348),  og  hos  Æolerne  forekommer  det  endog 
apokoperet,  altsammen  uden  at  de  saa  strengt  hovmestererende 
Grammatikere  i  mindste  Maade  have  seet  sig  i  Stand  til  at 
forhindre   det,  saa  at   dog   ikke  Alle   kunne  have  været  saa 


Den  antagne  homeriske  Conjunction  o  «.  157 

bange  for,  at  det  skulde  blive  forvexlet  merl  det  enklitiske 
neg.  At  endelig  t/  (ti)  principielt  ikke  elideres,  er  der  intet 
Menneske,  der  tvivler  om  ^),  men  det  kan  som  oftere  bemærket 
have  sin  gode  ug  gyldige  Grund  i,  at  dette  Eenstavelsesords 
stærkt  fremtrædende  selvstændige  Betydning  i  Sætningen  ikke 
tilsteder  nogen  Formindskelse  af  dets  i  sig  selv  meget  svage 
Lydcomplex;  at  Forestillingen  om  Muligheden  af  en  For- 
vexliug  med  le  her  skulde  have  kunnet  spille  nogensorahelst 
Rolle  —  credat  Judæus  Apella!  Men  kan  der  saaledes  ikke 
paavises  et  eneste  Tilfælde,  hvor  med  nogensomhelst  Rime- 
lighed Undladelse  af  Elision  kan  antages  at  have  sin  Grund 
i  Muligheden  af  en  Forvexling,  da  kunne  vi  vel  ogsaa  roligt 
tage  Afsked  med  La  Roche;  thi  naar  han  bagefter  tilføier: 
„Dass  ('it  bei  den  Attikeru  nicht  elidiert,  ist  ebenfalls  ein 
Beweis  fiir  die  Richtigkeit  der  hier  verfochtenen  Ansicht", 
da  er  —  selv  under  Forudsætning  af  Kjendsgjerningens 
Uomtvistelighed  —  dette  Beviis  lige  saa  lidt  bevendt  som 
alt  det  Andet.  De  attiske  Digtere  vare  jo  væsentlig  skrivende 
og  skreve  for  et  i  alt  Fald  tildeels  læsende  Publicum,  og  at 
slutte  fra  dem  til  de  væsentlig  syngende  og  for  et  blot 
hørende  Publicum  digtende  Epikere  gaaer  altsaa  ikke  an; 
de  attiske  Digtere  have  jo  f.  Ex.  heller  ikke  elideret  lotaet 
i  Dat.  Plur.  i  3die  Declination  —  mærkværdigt  nok  forresten, 
da  denne  Form  ved  sit  o-  gjennemgaaende  var  sikkret  mod 
enhver  Forvexling  med  nogen  anden  Form,  og  da  de  utvivl- 
somt stundom  have  elideret  lotaet  i  Dat.  Sing.  (der  rigtig- 
nok ikke  havde  den  fuldere  Form  paa  -ip  ved  Siden)  — , 
medens  Homer  uden  Betænkning  eliderer  /s'^tr'  vno  iiajgoxloio 
o.  1.,  og  jeg  gjentager  altsaa  trøstigt  med  Faesi:  „nulla 
probabilis  caussa  neque  adhuc  allata  est,  neque  opinor 
afferri  poterit,  cur  elisionem  vocalis  i  oxi  particula  non 
admiserit". 

Til  at  begrunde  Existentsen  af  den  antagne  Conjunction 
o  TB  =  o  eller  oxi  bliver  der  altsaa  absolut  intet  Andet   til- 


^)  I  det  af  Ambros.  75  sidstfremdragne  theokriteiske  Digt  XXX  v.  12 
maa  ri  'io/ator  læses  som  Daktyl,  men  det  kan  vel  skee  ved  en  — 
rigtignok  ganske  enestaaende  —  Synizesis. 


158  C.  P.  Christcusoii  Scliniidt: 

bage  end  det  reeut  abstractc  Raisoiineinont:  hvrnfur  skulde 
Grækerne,  da  de  have  brugt  Acc.  iSiug.  Neutr.  baade  af  o? 
og  af  oCTTtc  el.  onc  som  Conjuu etion,  ikke  ogsaa  have  brugt 
Acc.  Sing.  Neutr.  af  oaie  paa  samme  MaadeV  Ja.  den  Slags 
Spørgsraaal  kan  man  jo  gjøre  —  man  kan  jo  ogsaa  f.  Ex. 
spørge:  hvorfor  have  Grækerne,  da  de  een  Gang  havde  baade 
o  og  oTi  som  Conjunction,  beholdt  oti,  men  bortkastet  i)?  — , 
men  paa  den  Slags  Spørgsmaal  giver  Sproget  som  bekjendt 
intet  Svar  eller  svarer  i  alt  Fald  kun  med  den  absolute 
Monarchs  „car  tel  est  notre  bon  plaisir".  At  Si)roget  kan 
have  havt  en  Fornemmelse  af,  at  det  vilde  blive  ubeqvemt 
at  have  Lydcomplexen  ors  i  saa  mange  forskjellige  Func- 
tioner,  kan  man  jo  tænke  sig  Muligheden  af;  men  Mulig- 
hedernes Rige  er  saa  stort,  at  det  vist  er  sikkrest  at  holde 
sig  fortrinsviis  til  et  mindre,  til  Kjendsgjerningernes.  De 
oplyse  nu  ganske  vist  ikke  Noget  om,  hvorfor  Grækerne 
ikke  havde  en  saadan  Conjunction;  men  det  troer  jeg  at 
have  paaviist,  at  de  heller  ikke  oplyse  det  Allermindste  om, 
at  de  havde  den,  og  inden  vi  antage  det,  maae  vi  altsaa 
have  Ret  til  at  oppebie,  at  der  fremdrages  nye  og  mere 
bevisende  Kjendsgjerninger,  som  maatte  kunne  hæve  særlig 
denne  Mulighed,  om  ikke  til  fuldkommen  Vished,  saa  dog 
til  overveiende  Sandsynlighed. 

Skulle  vi  nu  til  Slutning  sammenfatte  Resultatet  af 
vore  Undersøgelser  i  en  Hovedsum,  da  maa  det  altsaa  blive 
som  følger: 

1)  Conjunctionerne  o  og  vn  ere  Acc.  Sing.  Neutr.  af 
Relativpronominerne  og  og  oo-nc  el.  onc,  Accusativformens 
syntaktiske  Function  er  Indholdsaccusativens,  og  deres  første 
og  egentlige  Betydning  som  Conjunctioner  er  at. 

2)  Conjunctionen  ora  er  opstaaet  af  Relativstammen  og 
en  Endelse,  hvis  oprindelige  Betydning  er  fuldstændig  ube- 
kjendt;  dens  første  og  egentligste  os  bekjendte  Betydning 
er  den  temporale  naar  eller  da. 

3)  Til  at  antage  en  Conjunction  otb  eller  o  xe  =  Acc 
Sing.  Neutr.  af  oare  og  med  samme  Betydning  som  o  og  on 
foreligger  der  ingensomhelst  objectiv  gyldig  Grund. 


Den  antague  homeriske  Conjunction  '6  te.  159 

4)  Selv  om  Conjunctioneu  ort  hos  attiske  Forfattere 
maaskee  aldrig  er  bleven  elideret,  fiudes  der  IngeDsomhelst 
fyldestgjørende  Gruud  til  at  betvivle  deus  Elisiou  hos  de 
gamle  episke  (ikke-attiske)  Digtere. 

5)  Hvor  apostropheret  ot  forekommer  hos  de  gamle 
episke  (ikke-attiske)  Digtere,  kan  det  altsaa  —  bortseet  fra 
Muligheden  af,  at  det  paa  enkelte  Steder  maaskee  er  = 
offTe  —  enten  være  =  det  oprindeligt  temporale  cire  eller 
=  den  simple  Relativconjunction.  on;  hvilket  af  disse  Ord 
det  i  hvert  enkelt  Tilfælde  skal  antages  at  repræsentere, 
maa  afgjøres  efter  Sammenhængen,  og  hvor  begge  Opfattelser 
maatte  vise  sig  lige  mulige,  maa  man  tilstaae  dem  begge 
relativ  Berettigelse  og  søge  at  beflitte  sig  paa  den  ogsaa  i 
mange  andre  Tilfælde  anbefalelsesværdige  Kunst,  som  kaldes 
ars  uesciendi. 


Spicilegium  Thucydideum. 

Scripsit  Carolus  llude. 


lis,  quae  in  (Commentariis  criticis  ad  Thucydidem'  et  in 
^adnotatiouibus  Thucydideis'  (in  huius  ephcuieridis  vol.  IX 
pag.  211)  ad  historias  Thucydidis  recensendas  contuli,  pauca 
et  pusilla  hoc  loco  addere  libet,  ue  argumentationum  mole 
editio  librorum  VI — VIII,  quae  brevi  tempore  fore  ut  prod- 
eat  spero,  prematur.  Parva  haec  quidem  pleraque,  nec 
tamen  editori  prorsus  spernenda. 

Lib.  VI  Cap.  6  §  2.  xlvdwov  elvm,  fi)i  noTB  .  .  JagiHig  re  JaqiBvai 
xmn   to   ^vyyevég   xal   «|U«   anoixoi,  rolg:  ixnéfiifxtat,  lleXonovvifdioK;  (ioTj&ij- 

(TttVTeg  xtX.]  Vocabiilum  JisXonovvr,(Tloic:,  quod  pcr  se  ipsum 
supervacaneum  est  quodque  scLoliastes  toIc  fxnéfiy/aat]  tolc 
KoQLv&ioig  aduotaus  non  legisse  videtur,  secludendum  est. 

C.  7  §  4.  nat  fxtov  xnl  dixutov  exog  éxe'kevxtt  to»  noXsfiuj  rojde 
xTÅ.]  Et  hoc  luco  et  locu  q.  e.  II,  70,  5  verba  ad  similitu- 
dinem  locorum  q.  s.  II,  103,  2;  III,  25,  2  {haX.  om.  AB); 
88,  4;  116,  3;  IV,  51;  135,  2;  VI,  93,  4;  VIII,  6,  5,  ubi 
consensus  codicum  collocationem  exquisitioremxJi  nolinoj  helevra 
tmSe  exhibet,  transponenda  sunt;  nam  in  hac  re  a  librariis 
erratum  esse  loci  q.  s.  VII,  18,  4  et  VIII,  60,  3  testautur, 
quorum  priore  cod.  B  solus,  altero  omnes  praeter  hunc  hel. 
Tw  noX.  Tw8e  praebent. 

C.    9    §    o.      et    Tct    T6    vnaQxovta    coy^eiv    nttQan'oi'riV   xal    jU?,   roXg 

ézolftoig xi,vdvpeveiv]  xa  ye  vnccQxovTa  sciibendum  esse  suspicor; 

neque  enim  de  duabus  rebus,  sed  de  una  sola,  imperii  prae- 
sentis  conservatione,  agitur,  quae  re  diversa  addita  disertius 


Spicilegiuin  Thucydideum.  161 

explicatur.  Has  autem  voculas  saepissime  iuter  se  permutari 
notissimum  est. 

C    34   §    5.      ol    8e  .  .  .  .  ånoQoisv     nv    xata    ;^w^/a    eQti^ci,     xno    ij 

/usVoirec  noXtoQxdivTo  av  nrX]  Notioneui  obsiclendi,  inclu- 
dendi,  quae  verbo  nohoQxelv  inest,  ab  hoc  loco  alienissimam 
esse  facile  apparet;  nam  ab  Sicilieusibus  Tarenti  morantibus 
Athenieuses  obsideri  non  potuerimt.  Kruegerus  seutentiae 
quam  verbis  aptius  commeatu  iuter cludi  vertit,  Classe- 
nius  nimia  audacia  TuXnincoQoTvTo  coniecit.  Fortasse  Thucydides 
innohoQxotvTo  scripsit,  quod  verbum  VII,  14,  3  vim  farne  ad 
deditionem  cogendi  håbet  neque  hoc  loco  minus  aptum 
est,  nisi  quod  non  de  deditioue,  sed  de  profectione  agitur. 
Certe  post  Itt.  eo-  praepositio  éx  facile  intercidere  potuit. 

C.    38   §   4.      vfiac  fiiv   TOt'C    noli^oig    nsi&ar ,   tovc    8é   t«  roinvia 
^iifX^^vio^iévvvg   xoAwswy  .  .  .  . ,   xo\i;   8'  av   rUt^ovc   xiA.]     Ojjtimc  WeillUS 

(rev.  de  philol.  II  p.  92)  iu  Atheuagorae  oratione  praeter 
multitudinem  et  optimates  nuUum  tertium  civium  genus 
commemorari  potuisse  perspiciens  particula  8é  deleta  infini- 
tivum  xoÅWseij'  de  participio  neltav  pendentem  restituit;  for- 
tasse tameu  Thucydides  tovoSe  scripsit,  quo  verbo  in  duo, 
ut  iu  codicibus  vulgo  fit,  diducto  proximum  fuit,  ut  participium 
xolnioiv  falso  iijferretur.  Eaudem  medicinam  loco  qui  est II,  44, 1 
(to  (5'  ÉVTvyJo)  adhibeudam  esse  aute  me  (a.  1888)  perspexerunt 
Conradtius  (ann.  philol.  nov.  1886  p.  41)  et  Pollius  (ibid.  1887 
p.  344),  quorum  tamen  ille  participium  T^aqreVrec  perperam 
pro  subiecto,  non  pro  apposito  subiecti  håbet. 

C.    63    §    2.     nqhq  tov  nQOiXOV  (fv(lov  xal  tIjV    nQOffdoxlav]     MellUS 

cod.  E  articulum  tt/v  omittit,  ut  adiectivum  ngmov  etiam  ad 
ngoaSoxiav  referri  possit. 

G.    65    §    3.       xal    Ol    Te    J4&ijvaiot    ("t^ua    it>j    é^é^nivov  .  ...  ug    to 

ffT^RTOTifi^oj'  xatttlritpofisvoi  xT^.]  Articulum  TO  ex  auctoritate 
Laurentiani  deleverim;  neque  cnim  eum  satis  tuetur  locus 
q.  e.  II,  81,  4,  qui  similis  esse  videtur:  o'in  énéaxov  to  o-T^«io7ie5o»' 
xatala^eTv,  cuius  plaue  alia  ratio  mihi  esse  videtur.  Sive 
enim  articulum  t6  ad  infinitivum  rettuleris  (cf.  VII,  33,  3: 
éniaxov   to   énf/eiQeiv^    Soph.    Phil.    881:     ént'axojixsv    ih    nXélv)    sive 

cum  substantivo  coniunxeris,  ut  infinitivus  ipse  a  verbo 
énsaxov   pendeat   (cf.  Xen.   comni.  III,    6,  10),   haec   sententia 


162  Carolus  Hude: 

fiet:  neque  distuleruut  quiii  castra  poiierent,  quam 
verae  loci  sententiae  iliversissiniam  esse  apparet.  Restitu- 
endum  igitur  geuetivum  linalem  tov  ctq.  xmaXn^Biv  (neque 
luorati  saut  castra  ponendi  causa)  esse  suspicor. 

C.    69    §    3.      TO    (5'    vnt'ixoov    TWJ'    ^Vftfiaxcov    fiéj-iaiov    fih ....  to 
■71  () 6 iyx<f tov  eixov,   tnena  di  hv  nn^iQ-^oj  x«i  el'  ti   nlXo   ^vj'xnTamQexfinftivnic 

(naiv  nvTolg  vnamirTEini.]  Hanc  optimorum  codd.  (CG)  scrip- 
turani  (quam  cod.  B  leviter  corruptam:  -yjofiétoig  exhibet) 
ideo  aspernari  uecesse  est,  quod  participium  multo  aptius 
de  sociis  vectigalibus  cum  Atheiiiensibus  alios  subigentibus 
quam  de  his  ipsis  dicitur.  Neque  tamen  nomiuativo  ^v^xma- 
aTQstpdfievoi  ex  vestigiis  cod.  E  (-ipofievoi)  rescripto  locum  sanatum 
fore  existimo,  cum  hoc  quidem  loco  in  eodem  enuntiato  in- 
cougrueutia  uumeri  participii  et  verbi  finiti  paulo  gravior 
sit.  Boelimius  et  Madvigius,  ut  alios  omittam,  dativo  ivj^xctrn- 
aTQerpnfiévoic  servato  satis  audacter  vnnxoveiv  iaxai  ille.  liic 
vnaxo-iovtnv  Bcnni  couieceruut;  Stahlius  deuique  Haackio  prae- 
eunte  scholiastam  ut  sibi  videbatur  secutus  ^vj^xmuingeiiin- 
ftevoi ....  vnnxovaovTtti.  SCripsit,  sed  ille  verba  Qadlag  vnaxovaovrai 
laudans  sententiam,  non  ipsa  scriptoris  verba  reddidisse 
videtur.  Ego  quidem  in  scriptura  codicis  E  ^vj-xmafTrgB^id- 
l.iavov  latere  suspicor,  quod  quo  minus  scribatur  pluralis 
(sixov)  et  singularis  {vnnxovasTm)  cum  substantiv©  generis 
collectivi  couiuucti  vix  impediunt;  cff.  c.  60,  4:    6  då  Siifiog . . . 

Xn^ojv  .  .  .  xal   deivov   noiovfievoi    et   C    61,   2:     txtgarict .  .  tjv%8  .  .  nQoel- 

&ov(Ttt  .  .  nqaaaovxeg.  Paulo  supra  (§  2)  uescio  an  pronomen 
avTwv,  quod  apud  éxaiéqav  plaue  otiosum  est  (nam  aliter 
V,  41,  2;  VII,  34,  6  axiol  éxmegoi  positum  est),  delendum  sit, 
nisi  forte  nqurov  quod  praecedit  ex  -ngonoi  corruptum  est. 

C.    86    §    5.      dsojxeroi     tj^v    vnag/ovaav    nn      alh'iXoiV    åficpotigoig 
(^(7(i)TijQittv)   ftii    ngoSidovai,    vofiiaai    te    xtA..J    vofilaat    då    SCribendum 

esse  suspicor,  cum  hoc  membrum  praecedenti:  fi>,  ngoSiSovai 
opponatur,  non  adiungatur. 

C.   88   §   8.      xnl  ol  Koglv&ioi,    ei'S^vg    rpijtpKTotfievoi  avTol  nganoi 
foare  naajj  ngo&vjxia  ufivveiv  xtA.]     Nescio  au  verbum   ngmoi   ditto- 

graphia  verbi  axTol  (utoi,  cf.  comm.  crit.  p.  116)  irrepserit; 
neque  enim  fieri  potuit,  ut  alii  priores  quam  Corinthii  Syra- 
cusanis  auxilium  decernerent,  ut  qui  primi  rogati  siut. 


Spicilegium  Thucydideum.  163 

C.    90   §   4.      /Qii^imn   St   xal   (tItov,    oniTt    evnoQuneQov   ^i'yrea&nl 

Tt  aviwv,  xri.]  Pro  11  iu  cod.  C  Tivn  scriptum  est,  quod 
ipsum  propter  pluralem  asperuandum  est;  sed  fortasse  ibi 
latet  Tt   UV,   cf.    SchoL:    ojorre   svnogioreQov   i'iv   ehj   xtA. 

C.  91  §  7.  fidli(TTa  8é  lijC:  anb  tojv  ^vfiftåxav  ngoaoSov  'i,iTiTov 
dicufOQovfiévijg  (sc.  ånotneQiiUovToti)  mX.]  Et  aliud  verbum  pro 
StnqoQov/^érijg,  quod  vulgo  notiouem  diripiendi  håbet,  et 
futurum  tempus  requiri  recte  Madvigiuui  (adv.  crit.  I  p.  328) 
vidisse  credo;  sed  quae  substituta  malebat,  dianogevaonévi]?  vel 
8iaxofum\uévr,c:,  a  scriptura  tradita  nimis  recedunt.  Mihi  potius 
in  praepositioiie  JIA  particula  an  latere  videtur,  qua  repo- 
sita  et  significationem  futuri  temporis  et  vocabulum  de  sociis 
(poQov  ferentibus  aptum  habebimus. 

C.  97  §  5.  (fQOVQiov  énl  TO)  Att^dttXoj  o)xo86fjri(Tnp  én  anQOic 
rdt<;   xQif^voi;   xwv  'Eninolibv   oqcov    ngig    t«   Méyaga    xil.]    ogoivri    ve~ 

scribendum  est,  cum  non  situs  castelli,  id  quod  verbis  snl 
tw  Att^SuXo)  satis  factum  est,  sed  situs  Labdali  ipsius  Tbucy- 
didi  siguilicandus  fuerit.  Quam  facile  ante  litteram  n  litterae 
Tt  intercidere  potuerint,  nemo  non  videt;  cf.  v.  c.  Tt  VIII, 
71,  1  ante  uKneiav  in  Laur.  omissum. 

C.    101    §    1.      éreixi^oi'   ol  A&i]Vttioi   toj'    xqtjixvov  .  .  .  . ,    xal    Ineg 

ttxnoig  ^Qnyviaxov  lyiyreTo  xtX.]  In  particula  xal  offendebatur 
Bauerus,  neque  iniuria;  sed  locum  non  ea  deleta  sanandnm, 
sed  ad  similitudinem  loci  q.  e.  c.  99,   1 :  ol  8s  Xld^ovq  xal  IrA« 

i^vfiffogovvrec   naqé^aXXov  énl  zov  TgcoyiXov   xaXovfievov,   niet   j/neg   ^gayv- 

Taiov  fYlyvexo  (sic  recte  distiuxit  Kruegerus)  corrigendum 
esse  existimo,  ut  åel  vel  «tst  restituatur. 

Lib.  VII  cap.  19  §  4.  /UET«  8s  xovxovg  Koglv&iot.  ov  noXXbi 
vaxegov     nevxaxoalovg     onXlxag  ....   xal     agyovxa    l4,    K.     ngooriå^avxeg 

ånénsfiyjttv.]  Delenda  est  particula  xal,  quae  plane  otiosa  est, 
cum  ea  servata  accusativum  ag/ovxa  ad  participium  referri 
per  coUocationem  non  liceat;  cf.  III,  26,  1,  ubi  hodie  e 
certissiraa  emendatione  Stephani  ug^ovxa  pro  s/ovxn  scribitur. 

C.    25    §    !•      al   dé   tvSexu   v)iSg   ngbg   x\v  ^IxuXiav   anXevffav,   nvv- 

d-avofisvai,  xxX.^  Kruegerus  in  participio  nvvd-avo^evm  ad  naves 
relato  offensus  ex  deterioribus  codd.  nwifavo^sv ol  recepit, 
rectene,  alii  viderint;  mibi  enim  neutrum  satis  aptum  videtur, 


164  Carolus  Hude: 

cum  hautl  dubie  haec  seutentia  Thucydidis  sit,  Syracusanos 
omnes,  uou  modo  eos  qui  iu  illis  uavibus  veherentur  nuntium 
de  onerariis  Atlieuieusiuiu  adnavigautibus  accepisse.  Itaque 
genetivum  absolutum  nw&avofiévtjv  restituenduiri  suspicor, 
qui  cum  uou  iutellectus  esset  ut  participium  ad  al  vific  ap- 
plicaretur  proximum  fuit. 

C.    oO   §  2.     ftSQoi:   dé  n   xal   iv   rj    noket   avTJ    8i    aQnayiiV   tj-xn- 

Ttth](p&év  ttndykero]  Recte,  opiuor,  Bauerus  Abrescliio  scripturam 
codd.  deteriorum  éyxaTalBKfy&h  amplexauti  obloquitur,  sic 
verteus:  deprehensi  quia  praedae  immorabantur; 
pauluui  tameu  dubito  an  Tbucydides  8i  ågnctYl?,  iuter 
praedaudum,  scripserit,  cf.  Kruegeri  index  s.  v.  diu,  I. 

C   44   §    1.      xnl    iviav&a    ^,8i]   év   noXlJ/   xaqayij   nål   ånogia   i-yi- 
jvovio   ol  'A&ijvaioi,    'i]v    ov8i    nvx^ia&ai   qi'iSiov    i^v   ovS'    aqi'   ériqbiv   oiw 

TQono)  fxctara  ^W7jvix&ri.]  Accusativum  7]v  vulgo  sic  explicaut, 
ut  prolepsi  tjuadam  tamquam  fxnara  nou  secuturum  fuerit 
positum  eum  esse  puteut.  Verum  uou  tumultum  et  neces- 
sitatem  Atheuieusium,  sed  ordinem  proelii  ab  utiisque 
cognoscere  difficile  fuisse  Thucydidem  dixisse  credo,  quae 
at  sententia  evadat  ante  pronomen  ?>  praepositio  8i  inse- 
renda  est. 

G.  53  §  '2.     xal   nvTovg   ot    TvgaijVO'  ....  rgénovai   xnl   éa^åX).ov<nv 
é'c    TJ,v    liftrrfV   ri^v   .ivaifiéXsLotv   xwAotY'tV >;»-.]      NeCOSSario    ix^ulkuvTiv 

scribeudum   est;   nam   in   stagnum  eiciuutur,   non  iniciuutur. 

Cff.  c.  71,  G:    é^éneaov  f,    ru    rrTgntuneSoi'  et  C.  52,  2:    é^siodovv   ig   ri^v 

Y>,v:,  Tbucydides  autem  neque  ia^tdXew  neque  éx^akkBiv  alibi 
hac  significatioue  posuit. 

C.    69    §    2.      o   8é    ytxiocg   vn!    tcov    nagivxav    ixnenhjj-fiévog    xnl 
OQbiv  .  .  .  . ,    fTJSiSi^    xal    o<Tov   ovx   euBlkov   (tvayec&ai,    xal   vo^laag   xiX.j 

Particula  xal  aute  roulaag  posita  delenda  est,  ut  verba 
éneidii .  . .  .  ttvaye<r&ai,  quae  nou:  quando  iaraiamque  hosti 
erant  occursuri  (sic  Haasius  vertit),  sed:  cum  iam  in 
eo  ipso  esset,  ut  eveherentur  valent,  cum  verbis 
vofilaag  .  .  . .  ttvsxalei ,   non  cum  eis  quae  praecedunt  iuugautur. 

C.    73    §    2.     sTV%e  -^åg   avidtg  'llgaxXai  tavrriv   Ti,v    iifiégav   S^vfftn 

ovaa]  Dativum  xavrrj  ri,  iifxéga  scriptum  fuisse  suspicor,  nisi 
forte  duo  dativi  qui  proxime  praecedunt  in  causa  fuerunt. 
cur  accusativus  qui  Herodoteum  sonat  poneretur. 


Spicilegium  Thucydifleum.  165 

C    75    §    3.       xrti     ol     iavTsg     xaTockeinofievoi,    TQavyKTini    te     am 
ua&ereig   nolv  xatv  TE&veb)t(ov  rotc   ^wai   XvnriQCtefjoi   \auv   xtA.]      Dati- 

vum  Toiq  iioffi,^  cum  ol  'C,o)vteq  ^nxulsino^isvui  praecesserit,  de 
abeuntibus  inepte  poni  recte  vidit  Classenius,  iiire  nomen 
aliquod  propter  verba  fc  åno^lnv  xa&iaTuauv  (se.  avjovt;)  quae 
sequuntur  requiri  adiciens;  sed  infeliciter  ogwai  ille,  Her- 
werdeniis  amovat  coniectura  substituebant,  quae  nimis  a  me- 
raoria  librorum  recedunt.  Si  sententiam  spectaveris,  nihil, 
opinor,  quam  o- wc  (vel  aaal,  quod  amicus  meus  proposuit), 
incolumibus,  malueris,  quae  tamen  formå  adhuc  testi- 
moniis  caret,  ut  emendatio  in  incerto  versetur.  Quid  piulo 
infra  (§  4)  in  adiectivo  olljuv,  quod  Classenius  frustra  sibi 
defeudendum  sumpsit,  lateat,  viri  docti  varie  coniectantes 
{XvyQOiv,  (Tv/vbiv,  uXo-ywv,  oluTQoyv,  hyéav  all.)  nonduui  expedive- 
runt;  mihi  in  mentem  venit,  fortasse  oj^iov  (atrocium) 
scriptum  fuisse,  quod  si  littera  M  in  litteras  Al  transiisset 
facile  in  uXljav  corrumpi  potuisse  apparet. 

C    81    ^    4.       t(og     ivdioiTQi^cov     xvxXovtkI     tb     vn      avTOJV     xrd     év 
noXXw    ■&OQV^oi    ttvTvg    xe    xal    ol    fiBx    avTov   \l4&rivaloi]    ijanv.^      Prae- 

positio  év  quam  cod.  B  solus  exbibet  abesse  non  potest; 
sed  veri  simile  est,  xnl  ex  xåv  corruptum  esse,  cf.  VI,  60,  5; 
87,  4  (hunc  locum  emendavit  Kruegerus).  Eadem  ratio 
loci  q.  e.  VIII,  96,  5  {lilXcog  re  xttl  ip  vttvxiv.Jj  u(jyji,  tv  om.  codd. 
praeter  B)  esse  videtur. 

Ibid.  §  5.     TO  juQ   unoxivdvvBVBiv   nqhg   KV&(j(onovg   ånovBVorj^évoiig 
ov   ngog    éxslvav    fiulXov    i,v    sxi    ?/    tt^os"    xiov   X&7]vnio)v^     Nescio    an 

Thucydides  ^utlXov  i]v  xi  scripserit;  nam  ne  antea  quidera 
contra  viros  de  salute  desperantes  periculum  adire  magis  e 
re  Syracusanorum  {éxslvav)  quam  Atheniensium  fuerat,  neque 
aptius  txi,  etiam  quam  i  am  valet. 

\j.    86    §    3.      Tovg    yuQ    éx    xifi    v)j(Tov    uvSQug    xav  AftxBdaifiovi'uiv 
o    Nixiag    ngov&vfjri&tj .  .  .  .  cjitxb    u(pB&rivai.]       Verba    xiov    AuxbSui- 

fiovlav  sintne  genuina  valde  dubito ;  nam  et  captivi  illi 
Lacedaemonii  verbis  xoig  ix  xi]g  vr,(iov  avSQag  satis,  puto,  desig- 
nati  sunt  et  de  Lacedaemoniis  agi  ex  iis  quae  proxime 
praecedunt  facile  apparet,  nec  genetivus,  sive  partitivus  sive 
coniunctivus  est,  apte  cam  accusativo  jungitur. 


IGO  Carolus  Hude: 

Lib.    VIII   Cap.    4.      llaQeaxavu^ovto    Sé   y.(tl   J-i&tp'a'ioi   ....  ji,v 

TE  y(tv7ir,YittV  .  .  xttl  ^oi<viov  TSi/iiTavTeg,  vnag  ....  ne^inXov,  xat  tv 
T6   h'   tIj  ytanavDcJ/   Tslxifffict   ixXmcvieg  ....  x«/    xåXXa  ....  ^vcttbIXo- 

^evot.  xrA.]  Optimo  iure  Kruegerus  in  hac  laxissima  verborum 
iunctura  offensus  est,  qua  particii)iiiin  Ttiytauvisg  verbis  Ti,v 
re  i(tvni,yiuv  respondet;  neque  enim  facile  enuntiatum  <[.  e. 
tnb)g  ....  ne^tnXov  ad  naifeaxevtt^ovTo  refertur,  id  quod  Stahlius 
suasit.  Kruegerus  post  vuvnriY'tav  verba  xal  tuXIu  addi  censuit, 
quod  si  factum  erit,  participia  ^vj-inooiauuevui  et  xEiyJanvTBq 
parum    apte   iungeutur;   Herwerdenus  Wilamowitzium   verba 

^\la    ^vuno(JiiJui.tevnt,     frustra     deleutcm     seCUtus     post    vuvnrijlav 

notoi^evoi  inserere  et  xeixtCo vTeg  scribere  maluit,  vix  melius, 
nisi  quod  iure  in  aoristo  Te^/fo■«vTg.,■  haesit.  Mibi  veri  simi- 
lius  esse  videtur,  verbum  iTsi/KTuv  in  TBixiauvteg  transiisse, 
deinde,  id  quod  apud  Thucydidem  saepissinie  factum  est, 
post  neu/nlov  })articulam  y.nl  iiiculcatam  esse  (cff.  c.  15; 
33,  2,  ubi  hodie  vulgo  expungitur),  quibus  correctis  oratio 
rectissime  procedit;  nam  byperbaton  particulae  te,  quae  post 
TittQeaxevu'Covro  poni  debuit,  levissimum  est  (cf.  Kruegeri  index 
s.  V.  te).  Participia  éy.hnCvTeg  et  ^v(tteI).6uevoi  iis  quae  praece- 
dunt  melius  subiungi  quam  adiungi  quivis  dabit. 

C.    5    ^    3.      y.ul    nolv    ui'kXov    log    elnEiv    xutu    tovtov  tov   xutfjov 
(tvTOv    ol    ^vuuftyoi    vnifXovov    /(    rav   év   t//   tioXbi   Auxeåui^uovlav]       Ad 

liaec  verba  scholion  exstat:  avxl  tov  •  i,  ol  év  rfj  nClei  Jaxe- 
Saiftovioi,  quod  qui  scripserit,  eum  particulam  »;  in  suo  ex- 
emplo  non  legisse  luce  clarius  apparet,  ut  haud  dubie  re- 
movenda  sit.  De  particula  /;  apud  genetivum  comparativum 
genetivo  applicatum  omissa  conferatur  praeter  locum  contro- 
versum  q.  e.  VIII,  94,  3,  ubi  voculam  I,  insiticiam  esse 
plerique   recte    consentiunt,    locus    q.   e.   VII,    51,    1:    tig  xal 

(tvTcov  xuTSYVCOXoTdiv  ii,St]  (.HiysTi  xoBiuadvcov  eivcct  tr(pwv\  rem  KruegcruS 

gramm.  §  47,  27  adn.  1  et  Madvigius  synt.g  §  90  sub  cout. 
attigerunt.      Hoc    loquendi    usu    parum    cognito   loco   Xeuo- 

pliontis    q.    e.    COmm.    III,    9,    5     (x«i     nolho    xqsIttov    olibv    tb    xal 

ulj-oiv  x(u  ^ob)v  (flXoiv  otyilriv  xExTJiadai)  Stepbanus  5)  inserendum 
esse  male  censuit,  quem  secuti  sunt  plerique  recentiores, 
Gilberto  excepto  qui  perverse  distinguens  locum  melius 
enarrare  sibi  visus  est.      Quod  attinet  ad  verba  quae  proxime 


Spicilegium  Thucydideum.  167 

sequuutiir:  Svvauiv  jhfj  txMv  evd-vg  (pro  hoc  verbo  codd. 
ACEFGM  uvibg  exhibent)  éxaaTaxuas  dsipog  n(t(j\v,  ab  iis  quae 
comm.  crit.  p.  44  de  hoc  loco  disserui  decedere  hodie  cogor, 
neque  tamen  scripturam  Vaticani  bv&vq  meliorem  esse  credo; 

Sed   loco    q.  e.   VIII,    72,   2    {unénsfiipKV   avjovg   sxy&vg  fiSTCt   ti{v   xtA.) 

in  cod.  C  solo  avxovq,  in  cod.  G  solo  sv&vg  omittitur,  qua  re 
suspicio  mihi  orta  est,  ut  illo  quoque  loco  utrumque  verbum 
geDuinum  esse,  sed  in  sua  quodque  codicum  familia  inter- 
cidisse  putem. 

C.  27  §  2.  (TU(fb)g  eldoTug  nqlg  oituirnq  ts  vavq  7iu).eftittg  xai 
Zautg   ngog   cnrag    jcug    acfSTtfyaig    xtA.J      Verba    nohg    avxug,    quaC 

post  illa:  n^oc,-  onoaag  x.  v.  n.  plane  otiosa  suut,  uescio  an 
delenda  sint. 

C.    32    §    3.      7j    ja(}    ^t\u^uxovg   nlslovg   ff(fiug   f'^eiv   5/   xovg    '49^7]- 

vttiovg,  i,v  XL  atpaXXcovifu,  y.uxwasiv.]  Recte,  opiiior,  Dobreeus  post 
XI  particulam  xal  addi  iussit;  sed  fortasse  etiam  xovg  f  J4&ri- 

vaiovg  SCriptum  fuit,  cf.  VI,  18,  4:  ■!,  xctawaofjiév  fe  2vQmoa!ovg\ 
VIII,    88 :   ?;   neXo7iovv)]a'toig   y  ^   iccolvasiv   iX&siv. 

C    33    ^    4.       ug    rjVQOV    unitv    énl    acoirjijiu   xcjv    av&Qwncov   fx   xii,g 

^('/fiov  Tutoi^naia&év  xtA.]  Difficulter  verba  ix  x\g  Si'tftov,  cum 
genetivus  xwv  uvd^^wnav  interpositus  sit,  ad  aiorti^lu  refertur 
(ut  ex  Sam  o  s  al  vi  evaderent),  quae  difficultas  sublata 
erit,  si  post  uv&^iotkov  articulum  tcov,  quo  addito  sententia 
eadem  manet  (ut  homines  qui  Sami  essent  ex  Samo 
salvi  evaderent),  excidisse  statuerimus. 

C.    37    §   2.      firidé   (pooovg   ngaaasaS^ai    ....   /.iifXe   AdtxsSuifioviovg 

fii'iTB  Tots'  ^vfifiu/ovg  xo}v  Auxs8utixvvio)v^  Verba  xo)v  Auxed.  tamquam 
supervacanea  delevit  Herwerdenus,  quae  tamen  in  hoc  curiali 
scribendi  genere  ferri  possunt,  nisi  quod  ad  similitudinem 
verborum  proxime  praecedentium  xovg  rescribendum  est. 

C.  41  §  1.  xnl  vo^lang  nuvxa  voxequ  sivuv  xocXXa  nQog  to  vnvg 
xe  .  .  .  xoffuvxag  ^viinuQuxo^iaai,  xat  tovs  Aaxe8(tifioviovg  ....  (ttxcpnXag 
neqaia&nyta    xri.]      Minus    iufinitivo    ^vfinaQaxo/ilam    et   enuntiato 

xovg  Attxed.  nE§ui(o&l!,vui,  iuxta  positis  ofPendor  quam  ea  re, 
quod  Astyochus  tantum  numerum  navium  una  traducturus 
esse  dicitur,  cum  iis  quae  Cauuo  adventabant  Antisthenes 
praefuerit  (cf.  c.  39,  1).  Sin  autem  c.  39,  4  inspexeris,  vix 
dubitaveris    quin    Thucydides    hoc     quoque    loco    ^vfinuouxo- 


168  Carolus  Hude: 

fAKT&Hivai  (ut  tot  uaves  una  or  am  praeterveherentur) 
scripserit. 

C.    42    §    1 .      x(u   nvTO)  VETOS   te   mti    tu   tv.   tov   ovijttvov   ^vvvé(pBXa 

uvTot  xtA.]  B'ortasse  praepositio  fx  dolenda  est,  cum  verbis 
T(i  Ix  TOV  ov^avoi'  pluviae,  non  caelum  significari  rlebeant, 
cf.  II,  77,  6.  Dissimillimus  est  locus  q.  e.  IV,  81,  2  (t«  tx 
2txeh'ac)  queui  Amoldiiis  contulit,  de  quo  cf.  Krueg.  ad  III, 
102,  2. 

C.  46  §  3.  y.ct}  ovx  elxig  eivni  AnxeSuL^iov'iovq  uno  fiiv  acpojv  [tojv 
'EXh'iVOv]  élev&eQovv  vi<v  tovc  "EIXtjvuc,  uno  S"  éxeivav  [twv  ^afj^a^oiv], 
?,v  ^i'l   noTE   rtvTovg   \jir]   i^éXwfn,   utj   flev&EfJUffut.]     Quod    ad    Senten- 

tiam  huius  loci  attinet,  etiam  nune  ea  quae  comm.  crit. 
p.  57  scripsi  (ni si  quando  eos  (Lacedaemonios)  e ver- 
ti  s  sent  (Persae))  vera  habeo,  quae  etiam  Herwerdeno 
quamquam  dubitanti  placuisse  hodie  demum  video.  Nam 
quos  ad  duas  negationcs  tuendas  locos  attuleruut,  ii  prorsus 
nihil  valent:  Lycurg.  140  negatio  tam  arte  cum  pronomine 
TuvTct  cohaeret,  ut  notio  verbi  oD.u  efficiatur,  Andoc.  I,  22 
negatio  anteposita  ad  duo  membra  particulis  uév  et  Sé  con- 
iuucta,  uuum  negativum,  alterum  affirmativum,  pertinet,  loco 
denique  Tbucydidis  q.  e.  II,  13,  1  (,«»;  ...  nuQaXinr]  xnl  //»^ 
Srjoyarj)  prior  negatio  ad  verbum  significatione  ti  men  di  prae- 
ditum  refertur.  Sed  nostro  loco  nulla  causa  suberat,  cur 
duae  negatioues  ponerentur,  cum  altera  negatio  cum  verbo 
i^éXaai  coniuncta  minime  in  unam  notionem  coalescat.  Verum 
ut  haec  milii  certa  esse  videntur,  ita  dubitatio  quaedam 
residet,  ut  Thucydidem  non  f^élaai,  sed  é^sldacjai  (expu- 
lissent)  scripsisse  suspicer,  quam  in  partern  etiam  ea  verba 
quae   proxime   sequuntur  (Ingtt'    ?)5j/   tov?  iielonovvritTiovg   unuX- 

Xa^ui   fx   T?)?   xcjQCtg)    duCUUt. 

C.  48  §  4.  nlX^  o  Te  J4Xxi^uidrig  .  .  .  ovSév  ftuXXov  oXi-j^rtfj/lag 
5y   S>iiiox(}aTi(xg   SsTij&at^   éSoxsi   uvto)  »/  (cod.  B:    uvd)  riXXo  tl  axonEla&ctt 

xr'/..]  Ad  usum  particulae  r,  post  negationem  positae,  quo 
non  intellecto  diasceuasten  cod.  Vaticani  ovS^  substituisse 
comm.  crit.  p.  58  posui,  comprobandum  praeter  locum  (V, 
105,    1)   ibi   adlatum    conferri    potest  locus  Demosth.  XXIII, 

113:     ov8'    txet    tUjv    sv    TionTTui'Kov     ovdelg     i.fjov    7,    tsXevtiiV    t}jc    tov 

TiXsovExTEly  éni&vftlag,  ubi   omues   codices    praeter   optimum,   2 


Spicilegium  Thucydideum.  1G9 

dico,  oiSs  pro  I  exhibent;  nam  verbum  TsXevxi,v  verbi  ti^oj- 
glossam  esse,  iJ  quod  Westermaunus  suspicari  videtur,  veri 
raiuime  siniile  est.  In  §  7  post  ^/x((?i«(5cv  particula  xal,  quam 
Valla  Dou  vertit,  delenda  est;  nam  ueque  praeter  Alcibiadera 
quisquara  alius  illo  tempore  agebat  neque  hic  ipse  antea 
cum  exercitu  Atheuiensium  egerat.  Quid  Portus  etiam 
vertens  sibi  voluerit,  non  iutellego.  Addi  autem  potuit  par- 
ticula ab  aliquo  qui  praepositione  nnu  apud  verbum  passi- 
vum   posita  offensus   erat ;    sed  cf.  v.  c.  I,  17,  1;  VI,  61,   1. 

C.    51    §    2.       (XI     då     naga    tov     I4Xy.i,^Lu8ov     énLOToXai     ov    noXv 
\(Ti8(juv    i^xov    oTi    ngodldotal    T6    to    (TTg(iievy,u     vnb     ipqvvlxov     wtl     ol 

noU^ioi  ^lélXovaiv  iTn&iasa&ut,.]  Nescio  an  iis  quae  sequuntur 
convenientius  ngodsdoiul  (ae  potius  ex  Laurentiano  nagaSé- 
Sotai)  scribendum  sit,  cum  ob  id  ipsum,  quod  exercitum 
Atheuiensium  Phryuicbus  trucidandum  se  eura  praebiturum 
esse  pollicitus  (cf.  c.  50,  5)  prodidisset,  bostes  aggressuri 
fuerint. 

C.    53    §    1.     fialiarn   Sé   wg   é^di]   avTolg  ....  ^adiXia  re  ^ln^n/ov 
Ej^stv    nnl  IlsXonovvrjCrtcov    TiSQi-yeréa&ai.]      Nonne    cfxbIv   SCripsit 

Thucydides? 

C.    58   §    7.      «t   Te   Aaxadnifjoviav   vHisg   xul   al   rav   §V|U|U«/w»'   xotl 
ul   ^aavliaq   yoivj,    tov   niXefxov   nolsfiovvTcov   xtA.j      Fortasse    alterum 

al  insiticium  est,  cum  satis  mire  naves  sociorum  ab  navibus 
Lacedaemouiorum  seiungantur  et  nominatim  proferantur, 
tanquam  praeter  Atticam  non  duae  solae  classes,  Dorica  et 
Persica,  fuerint. 

C.    62   §    1.      [ieiu    Sé    TovTo    ei'&vg    tov    JegxvllSov    ne'Qij    éx    tt)? 

Mih'iTov  nugs^eX^ovTog  htA.]  'nageX& ovTog  scribendum  est ;  nequB 
enim  Dercylidas  praetervectus  vel  elapsus  est,  id  quod 
verbum  nagB^eX^elv  souat  (cf.  lexx.),  sed  per  or  am  pro- 
gressus  est.  Alia  verba  ab  nugen-  incipientia  apud  Tliucy- 
didem  non  exstant. 

C.    76    §   6.      ^gaxv    TÉ    Tt    sivac    xnl    oidevbg    a^iov,    w   ....    i] 

noliq  (T(pi(n  ygi^aLfiog  i,v  xtL]  Scriptura  Laurentiani  o  pro  w 
exbibentis  errori  calami  tribui  potest  illa  quidem,  quam  in 
partem  ego  comm.  crit.  p.  70  inclinavi;  sed  accusativus 
quoque  apud  adiectivum  x^n^^^og  aptissimus  est,  cf.  Xen. 
Anab.  II,  5,  23  et  Krueg.  gramm.  §  46,  4  adn.  4. 

Nord.  tidskr.  f.  filol.    Ny  række.     X.  12 


170  Caroliis  Hiule: 

C.    81    §    3.      niaiEvdtu    d'    dv   (TiaacKféfjpr^   fiovoig  ^A&Tivnioig,    el 

aiiig  «it6c  y.uTsX&wr  (l■llxl^3tu5r,g)  uvtoj  uv(t8é^rmo^  Vehementer  in 
codicibus  soriptura  huius  loci  variatur:  pro  verbis  awc  nvTuq, 
quae  meliorum  M  solus  (cum  recentissima  manu  codicis  A 
conseutiens)  praebet,  in  B  ok  uvtovc,  in  AEF  wc  uiTog,  in  C 
codice  (codex  G  autem,  alibi  huic  proximus,  h.  1.  mancus 
est),  quocum  Suidas  s.  v.  MUjiudrjg  consentit.  »t'roc  solum 
scriptum  est;  deinde  pro  airw  ABEF  avtoT?  exhibent.  Dativus 
(xvTolg  ad  Athenienses  relatus  ferri  non  potest,  cum  uvuSi/etrltai 
Tir«,  non  «.  Tin  praestare  aliquem  sonet  (ciT.  Polyb.  V, 
IG,  8;  Theophr.  char.  12);  nec  apte  mentio  eius  cui  prae- 
statur  omittitur.  Scripturam  codicis  M,  qui  quidem  haud 
ita  magna  lide  dignus  est,  scholion  :  ijow  si  iWuaa&ug  liXxi§i- 
aSiic  0711(70)  uvudo/oc  ^évoiTo  comprobare  videtur,  sed  nescio 
tamen  an  scboliastes,  ut  in  interpretando  saepe  copiosior 
est,  participium  xareA^^wv  ipsum  verbis  uruaio&elg  dnlaa  enarrare 
potuerit;  quod  si  ita  est,  nihil  aliud  quam  correcturam  haud 
ineptam  scripturae  corruptae  ojc  avjog  codicem  M  praebere 
existimo.  Fortasse  igitur  ita  se  res  håbet,  ut  ki-tov?  (Athe- 
nienses, quorum  mentionem  aegre  desideramus)  genuina 
scriptura  sit,  quae  cum  non  intellecta  esset  in  una  codicum 
familia  (Cj  in  «itoc,  in  altera  (B)  in  (og  nvTovg  correcta  sit, 
quarum  scripturarum  inter  se  conflatarum  progenies  scrip- 
tura   wc    avTug    sit.      Scribendum    ergo:     el    airoig    x(tTe).&cov    ftiTw 

uvnSé^aiTo,  si  COS  rcdux  illi  praestitisset. 

C.    84   §    2.      Twv  yttQ  2vQtty.0(jl(j3v   xnl    Øovq'ov   oaoj   fi(c).i(TTa   xnl 

fiev&eQoi  \<j(tv  to  n'/.l&o:  ol  ravrut,  xtX]  Recte,  opinor,  Haackius 
verba  ol  vuviai  ut  ex  interpretatioue  orta  delevit  (cf.  §  3:  t6 
8s  nXr&og).,  siu  autem  haec  spuria  sunt.  Thucydidem  élev&e^ov 
Iv  scripsisse  veri  simile  est,  quae  cum  illa  verba  irrepsissent 
facillime  in  pluralem  transierunt;  Laurentianus  quidem  vesti- 
gium  genuinae  scripturae  f/.ev&E^of  exhibet. 

C.  86  ^  9.  ocpixovTO  de  ol  jioyeloi  lAezu  twv  IlaguXav,  oV 
TOT£  iTttx&r,auv  ....  neoinlslv  Ev^otav  xul  u^orxeg  ....  nQta^eig 
A.    xul  !4.    xttl    M.    o'i    ineidii    ij-évovro    nXiovTsg    xai'    "Afjyog,    tovg    /uév 

TiQéa^etg  xtL]  Antiquam  coniecturam  Aemilii  Porti  uj-eiv  pro 
uyovTe:  scribentis,  quam  recentiores  (Krueg.,  Class.,  Stahl., 
Herwerd.)  mentione  indignam  iudicasse  videutur,  cum  et  ipse 


Spicilegium  Thucydideum.  171 

in  eam  iuciderim,  iu  memoriam  reducere  mihi  libet,  qua  sola 
verborum  structura  vitiata  sanatur.  Hodie  vulgo  Reiskiura 
secuti  alterum  oV  expimgunt,  qua  re  nibil  profectum  est; 
sive  enim  particii)ium  w^oyTe?  verbo  irc'tx&v^^nv  applicatur, 
particula  xal  (etiam)  supervacanea  aut  saltem  miuime  apta 
est  (nam  f^m  bie  suum  locum  haberet),  sive  ad  verbum 
iyévovTo  refertur,  collocatio  iusolita  uescio  quo  modo  satis 
excusari  possit.  Couiecturae  Porti  Poppo  id  opponit,  quod 
„ut  legatos  Lacedaemonem  ducerent  non  simul  iis  imperatum 
erat  c.  74",  quae  res  si  ullius  momenti  esset,  non  minus  in 
illam  interpretationem  quam  priorem  commemoravi  caderet; 
sed  Paralos  legationem  Lacedaemonem  ducere  a  quadrin- 
gentis  postea  iussos  esse  Tbucydidem  antea  non  diserte 
commemoravisse  certe  minime  mirura  est.  Infinitivo  restituto 
forsitau  aliquis  in  pronomine  oV  repetito  offendatur,  quod 
tamen  tanto  intervallo  satis  excusari  puto. 

C.    92    §    9.      o    dé    jlQiaTnQ^og    )tou    oi   évnvTioi   roi   TiXii&et,  éxa^é- 
jiaivov.    oi    dé    onXlxao    oftoae    re    f/ojQovv    oi    nlsldToi   tw   égyoj   yal   ov 

liBTBnélovTo,  xtA.]  Sic  in  omnibus  libris  melioribus  scriptum 
est,  sed  ad  verba  to)  nh',&et.  hoc  scholion :  ^^»(peTtti  tw  aXijx^el 
exstat,  quod  Valla  re  vera  vortens  secutus  est.  Huic  tamen 
scripturae  duae  res  obstant,  unum  quod  oi  évavrloi  sic  nimis 
nude  positum  est,  alterum  quod  nuUo  alio  loco  verba  to* 
ttlri&éi  hac  significatione  inveniuntur ;  quominus  autem  scrip- 
turam  to~*  nh]-&ei  praeferamus,  verbum  éxaUnairov  de  bomiui- 
bus  ex  animi  sententia  increpantibus  nimis  obscure 
positum  impedit.  Stahlius  verba  to"*  åXij&él  ix-  re  i  veri- 
tatem  aegre  ferebant  vertit,  quod  per  structuram  fieri 
licet,  sed  putidissimum  est,  quasi  vero  rerum  species  quae- 
dam,  non  simulatio  Theramenis  iracundiae  Aristarcbi  et 
ceterorum  opposita  sit.  Hue  accedit  quod  in  proxima 
sententia  verba  to>  'éo^oj  locutioni  o^ioae  ;^&)^6tv  insolenter  ad- 
dita  sunt,  qua  re  adductus  Kruegerus  haec  verba  ex  prae- 
cedentibus,  ubi  glossemate  to*  åhj&ei  expulsa  essent,  in  hane 
sententiam  irrepsisse  suspicatus  est;  sed  cum  verba  to* 
7ih]&ei,  quae  consensns  librorum  exhibet,  non  apte  absint, 
veri   similius  mihi   esse   videtur  Tbucydidem    sic    scripsisse: 

12* 


, 


172  Carolus  Uude; 

.  ...  ol  évavT'oi  Toi  n}.ii&ei  toj  (Qyot  éxu^^inruvov.  ol  di  onXiTni  iftiat 
Te   ixbiQOvv  Ol  nXeXatot   xaX  av  fme^éXoino  xtA. 

C.  95  §  4.  ol  8'  £Tti/oj'  ovx  ix  tJiQ  ('tj'O^it'.-  l't(}iinov  initn- 
Ti^ofiEvoi,  xtL]  Nescio  au  verbum  h()littov  ab  aliquu  addituni 
sit,  cui  iTJKTiTilofiHvoi  iuterpretatioue  egere  visuui  esset  (cf. 
schol.  ad  VI,  94,  3:  éniiJUL(jå(itvoL-  ijj-ovv  é(p68ia  A«[?oj'Tec) ;  nus- 
quaui  euim  alibi  verbum  énttnxl'Cea&m,  quod  sciaui,  obiecto 
addito    ponitur.     Ut  autem    aQLarov  ipsum    adderetur,    verba 

o   'j'uQ  ^A^ij(rav8^idug   otQiffTonoiijfrnfievog   (§    3)    efticere    potueruut. 

c.  9'J  init.  wc  TQOcpijV  Te  oi'tiet,  édldov  jojv  xno  Ti(r(Tn(fi(jvovg 
ToTe    oTe   énl   Ti,v  ^'AanevSov    nnQi^ei   nijotTTnx&iiTcov,   xi'/..]      llerwerdeno 

verba  twv  ....  n^oaraxSévzov  deleuti  comm.  crit.  p.  81  oblo- 
cutus  sum,  neque,  opiuor,  iuiuria;  sed  scholio  quod  ad  liunc 

locum    exstat   (twj'   xeXsixr&évtojv   årilotSi,   vno   Tiaaacféovovg,   ine   avrbg 

dg  ''AanBv8ov  (m/^ei)  inspecto  dubitare  cogor,  au  scholiastes 
verba  ots  énl  riiv  "Aanevdov  7i«^//et,  quae  glossaui  adverbii 
TOTS  esse  iam  autea  ipse  suspicatus  eram,  in  suo  exemplo 
non  legerit. 

C.    104    §   4.      éneLyojxévojv     8é     tojv    Ilelonovvijalav     nQOTBQov    tc 

^vfxiil^ai  xtL]  nQOTtgcov,  ui  fallor,  scribeudum  est,  cf.  comm. 
crit.  p.  143  (ad  IV,  124,  3);  quam  suspiciunem  unice  con- 
firmat  scboliou :  nvil  toi'-  ),nei'Y0VT0  ol  1 1 bloTiovv  1,0101.  nqoTkQoi  re 
avfifu^ai. 


Lib.    II   cap.    4   §    6.      —    t^lovlevovio   sne   xazttxavcrioaiv   .... 

el'te  TI  aXlo  xQi](Tb}vi(ti.]  Sic  vulgu  scribitur,  uullo  sauo  seusu; 
nam  nihil  Thebauis  iuclusis  facere  Plataeeuses  uon  poteraut. 
Scribendum  est  ri,  id  quod  casu  quodam  codex  Vaticanus 
exhibet  (nam  in  talibus  nullum  fere  momeutum  codicum  est); 
transilio  igitur  in  novam  intcrrogatioiuin  facta  est,  cf. 
Madv.  synt.2  (ed.  germ.)  §  199  c,  uot.  ^)  (cf.  Plat.  Meuex. 
in.,  Xen.  comm.  III,  6,  11). 

C.    11    §    7,      naat'     ^^Q    *''     ^^^^     on/xaai     xul     év    tw    nafjuvTixn 
ogav    nd(Tj(0VTug   ti    ai,-d-eg    oq^ij   nqoanimei,   xt^.]      Duae   maxime    res 

in  hac  verborum  iunctura  offeudunt,  unum,  quod  dativus 
num    et  accusativus   iumxovrag   uuUo    modo   inter   se  coniungi 


Spicilegiuni  Thucydidcum.  173 

possunt  (nam  ridicule  Classeiiius  locos  q.  s.  I,  53,  1;  72,  1; 
II,  7,  2  affert,  quibus  cum  accusativus  iufinitivo  interposito 
applicatus   sit,   similitudo   prorsus   iiulla  fit),    alterum,   quod 

poyt     vb.    év    Toiq    l'i/itiLiaai-    vb.    év    tw   nagavtixa   oguv   saiie    iuutilia 

sunt.  Illi  difficultati  Kruegerus  obiecto  verbi  o?«v,  uude 
accus.  nnaxovTag  peuderet,  cogitaudo  („irgend  welche  der 
Ihrigen",  „éavror?")  medebatur,  quod  tameu  durissimum  est; 
hauc  Usener  verbis  iv  idlg  o/jfiaai  deletis  removebat,  quae 
nullam  embleraatis  speciem  offerre  Herwerdenus  quoque, 
homo  omnium  suspicacissimus^),  concedit.  Boehmius  dure 
infiuitivum  dgav  ab  locutione  oQyi,  nQoanimu  pendeutem  fecit, 
neque  melius  Badhamius  scriptura  cod.  Palatini  oqyl  recepta 
n«c  ....  nttax(>iv  scriptum  maluit;  sed  pessimam  interpre- 
tationem  Stahlius  (in  ed.  Popp.  tertia)  proposuit,  qui  trausi- 
tiouem  ab  dativo  in  accusativum  factam  ea  re  excusatam 
vult,  quod  verbum  nQoantmeiv  aliis  locis  cum  accusativo 
iungitur,  duobus  locis  Thucydideis  allatis,  quorum  unus  (I, 
62,  3),  qui  cum  dativus  ixovtl  iufinitivo  applicatus  sit  uostri 
parum  similis  est,  correctioue  unius  litterae  (I'/ovt«),  alter 
(VI,  85,  2)  ope  codicis  Laurentiaui  sanari  potest.  Mihi  qui- 
dem  remedio  fortiore  utendum   esse  videtur,    uti  verbis   x«/ 

év   xo)    naQuvtixn   oquv   ut   glossa   verborum   év  Toig   oftfiaai   (de 

particula  xal  addita  cf.  v.  c.  VI,  72,  4)  deletis  ndtTxovdi  re- 
stituatur;  nam  dativum  ob  praecedeutem  infiuitivum  o^jSy  facile 
in  accusativum  corrigi  potuisse  in  perspicuo  est.  Locutione 
autem  év  xolg  v^ifiaai,  nuaxsiv  ti  (cf.  Soph.  Trach.  241,  746  i. 
T.  o.  oQuv,  8égxB(T&ai)  elegantissime  illud  év  tj/  ^u  <'?«*'  ^//owt«? 
(§  6)  variatur.  Verba  aal  év  tw  n.  dgnv  servari  possunt  illa 
quidem,  sed  a  brevitate  Thucydidi  in  orationibus  utique 
usitata  abhorrent.  Ceterum  subdubito,  an  uijSé?  pro  mi&eg 
scripserit  Thucydides. 

C.  12  ^  4.  —  s-yvo)  V  'Agx'^^oi^wg  oxt,  ol  ^A&i]Vttioi  ovSév  nw 
évdaaovaiv  xtX.]  Pro  adverbio  nco,  quod  apud  verbum  futuri 
temporis  offendit,  nojg  scribendum  esse  suspicor;  cf.  V,  15, 
3   {ovnag). 


1)  Haec  antcquam  editionern  libri  quarti  a  Rutherfordio  curatam  (Lond. 
1889)  cuguovi  scripseram. 


, 


174  Carulus  Ilude: 

C    15    §    3.      TO    Si    tiqIi    tovtov    /,    (tx(i('moltc    »'   v'i'v     ovtrn   noXtc 

i,v  xtI.]  Repetitio  aiticuli  >]  jter  se  ipsa  satis  loco  q. 
e.  II,  23,  3  (t»>  yliv  TV'  xtX.)  defunditur,  sed  apud  verbum 
nohg  articulo  aegrc  caremus,  ut  fortasse  verba  sic  traDspo- 
ueuda  siut:  i]  (ixQonoXig  vvv  ovau  1,  nohg  i,v.  Cetei'um  pro 
tovTov  ex  cod.  Laur.  Tot'  rescribeudura,    cf.  §  2  et  III,  98,  2. 

C.  25  §  5.  —  xctl  Tb)v  ^llkdoiv  ?'  noXXi,  't]dTj  (nqaTih  ngoaefie- 
(!or,0),)(et.]  In  §^  3 — 5  dictuiii  est,  Athenieiises.  cum  ad  Pheam 
naves  appulisseut,  iuveututem  delectam  Elidis  quae  Coele 
vocatur  et  agrorutii  adiacentium  proelio  vicisse,  sed  postea, 
quamquara  Pliea  a  Messeniis,  sociis  Atbenieusium,  capta 
esset,  his  in  uaves  impositis  avectos  esse,  quia  reliquus  iam 
exercitus  Eleorum  subveuisset  (cf.  adnot.  Kruegeri).  Ai)i)aiet, 
Thucydideiu  /,  (Ulij  i,djj  oTQaTia  scripsisse. 

C.  40  §  2.  (lovoi  •yaq  tov  te  fitjdév  xuvSe  fjeréxovia  ovx  angn- 
yfiovtt,   ulV  åxgeiov  rofi'iojuev^   xal   avTol  ijoi  xQtvofxiv  ^e  5)  ev&vfiovfie&a 

xjL]  Melius,  opinor,  codices  Laur.  et  Monac,  quorum  scrip- 
turam  Valla  secutus  est,  ol  avxol  exhibent,  quod  ad  ea  quae 
praecedunt,  in  quibus  (anQa^inovn)  notio  agendi  latet,  refe- 
rendum est:  et  iidem  aut  certe  decernimus  nos  qui- 
dem    aut    deliberamus    eqs. ;    cf.  §  3:    xoX^tnv  tb  ol   axTol 

fta)u(TTn   xnl   ....    éxXaylQea^ai. 

C.   42   §    4.       TOJJ'^E     8i    oxxE     nlovtov     (sic,     non     nXovTM ,     ex 

codd.  ACEG  scribendum  est,  cum  iuepte  dativus  nXovtut 
(BFM)  dativo  élnlSi,  qui  non  vitae  condicionem,  sed  affectum 

siguificat,  Opponatur)  tlq  T),v  m  ånoXavaiv  nqoTiiii,<T(tc  ifinXnxla&ij 
oviE    TiEviac.    elnidi,    wg    xnv    txt    8ia(fvy6)v   avTi,v   n/.ovTiiCTSiEV,    nrn^ioXiiV 

TOV  åeirov  énoii,(TaTo]  Genetivuui  neviag  couiunctivum,  non 
obiectivum  esse  („der  Hoffnuug  mit  der  Arme  sich  zu  scbmei- 
cbelu  pflegeu")  loco  q.  e.  VII,  61,  2  (élnlg  tov  cpo^lov)  collato 
recte,  opinor,  vult  Kruegerus,  quod  si  verum  est,  pronomen 
ttVTr,v  subdure  non  de  pauperibus,  sed  de  paupertate  ipsa 
positum  est;  contra  Stahlius  neviag  genetivum  obiectivum  per 
attractionem  quandam  positum  esse  putat,  quae  sane  propter 
bignificationes  verborum  fXniåi  et  dincpvj-o'jv  inter  se  diversissi- 
mas  durissima  est.  Sed  vide  ne  nvTr,v  ex  interpretations 
falsa  irrepserit,   cum   verbum   din(pvye:iv  nullo  obiecto  positum 


Spicilegium  Thucydideum.  175 

(cf.  I.  110,  4;  VII,  59,  2;  Plat.  Crito  p.  45  e)  non  intellec- 
tum  esset. 

C.  43  §  1.  —  (TxonovvTcec  fiii  Xoyoj  fiuvto  t»jJ'  (OifeXim',  )]v  (tv 
Ttc    n^oc    ovSsv    yéifiov    nvtovc  vfiug   elSoTug   fArjXvrui   xtA.J      NesClO    an 

pronomen  vfiag  interpretationis  causa  additum  sit,  cff.  IV, 
59,  2:  iv  BiS6(n  et  similia  additaraenta  VII,  14,  4;  08,  3. 

C.  44  §  2.  yalBTiijv  fjEV  ovv  oiSn  nei'&siv  ov,  brv  .  .  .  .  ijydlke- 
ff^e-    xnl    kvntj    ov/    ur   xtA.]       Verba    xnl   ÅiW»;    (sC.    sdTtv)    tam    laxB 

adiuncta  sunt,  ut  vix  cum  iis  quae  praecedant  cohaereant,  et 
apud  explicationem  postea  additam  particula  (5£  (autcm),  non 
x«/suuralncum  håbet;  sed  fortasse  Thucydides  lvni]v  scripsit, 
ut  participio  ovaav  ex  Zv  audito  etiam  hoc  membrum  ex 
oidu  pendens  faceret. 

C.  48  §  3.  Xsyhco  fih  ovv  Tiefu  aixov  ug  fxatTiog  ^i'^vunxBi 
xnl  lnT(}ug  xul  ISiurrfi  dip  ov  sly.ic  i^v  'yBVB<T&<u  r/i'To,  v.nl  tng  nixlng 
uativug    von'iQu    TOffttvxrjg    fjeroc^olrig    Ixavng    elvat    dvvafiiv    ég    to    fiSTCt- 

ai'iflm  ffxstv]  Verbum  ^v  haud  dubie  glossema  participii  slxog 
(cf.  VIII,  2.  3  scriptura  cod.  Vatic.)  habemus;  neque  enim 
de  ea  causa  agitur,  unde  illo  tempore  pestilentiam  orituram 
esse  expectari  poterat,  sed  de  ea,  quam  pestilei.tiae  causam 
fuisse  aliqujs  postea  suspicetur,  ut  apud  elxU  necessario  tanv. 
non  7>  cogitandum  sit  (de  infinitivo  aoristi  apud  ^hog  sensu 
temporis  praeteriti  posito  cf.  Lys.  VII,  38);  accedit  quod  rofil^ei 
sequitur.  Prolixitate  eorum  quae  sequuntur  iure  I.  M. 
Gesner  offensus  est,  sed  minus  bene  verba  Svvnfuv  ég  to  ^weT«- 
GTificu  axéiv  expunxit,  quo  facto  adiectivum  Ixuvåg  definitione 
aliqua  indigere  recte  vidit  Classeuius;  sic  potius  scribendum : 

ixaxivag    vofii'Qei    Toactvn^g    ixETU^oX\g    [Ixuvug   sivoti]   dvvn/jtv   [tg    ro   fisia- 

ffTTJfftti]  axBiv,  ut  aoristus  axBiv  apud  verbum  vofil'Qsiv  aliquanto 
aptior  servetur;  verba  autem  dvva/^iv  a/^"'  haud  dubie  ex- 
quisitiora    sunt.      De    locutione    Svvn^iv    ixeiv    cum    geuetivo 

COniuncta  cf.  Plat.  Rep.  I,  328  c:  év  Swåfuei  tov  nooevead-at.  slvui. 
c.  67  §  3.  o  ds  7i8ia&elg  noqevo^ivovg  nvxovg  ....  ^vXXufi- 
§avei,  nkXovg  ^vfinéfiyjag  xxX.]  Cod.  Laurentianus  alXovg  dé  ex- 
hibet,  quare  Sii  scribendum  esse  suspicor;  Si]  explicative 
{„nemlig'')  sicut  III,  26,  2  (restituit  Stahlius)  et  VII,  81,  2 
positum  est.  Similiter  hane  particulam  in  Sé  corruptam  idem 
codex  solus  (in  cod.  G  tamen  rasura  duarum  litterarum  est) 


17()  Carohis  Iluile:    Spicili'giiiin  Thucydideum. 

VIII,  70,  1  (correxi  in  coinin.  orit.  ad  h.  I.)  et  codices 
AEFM  VIII,  82,  3  (iV«   8é  duxj,,   correxit  Stahlius)    servarunt, 

C  87  §  3.  —  vofi'aai  dé  t«7c  /név  Tv/dig  évSiysa&ai  acpuXlea&ai 
Tovg    åvd^Qwnovg,     raHg     dé     yvwfiaig    rovg    ctvtoig    alsl    dv8^)eiovg    OQ&wg 

sivHi  xiX.]  cod.  Laiir.  d^d-iog  uvd^e'uvg  exhibot,  qua  collocationis 
varietate  adiectivum  uvSQelovg  glossam  esse  veri  simile  fit;  iie(|iie 
taraen  o^;9^ot'?  (erectos)  rescribenduni  esse  putaverim,  in  quaui 
suspiciouem  Badhamium  antequam  ego   incidisse   video,    sed 

verba     rov?     avTovg     praodicatum      verbi      elvai     (joig     av&gunovg) 

habeo,  cf.  c.  GI,  2:  é^io  —  o  avxog  slfiL,  verba  autem  vtj&wg 
eivui  idem  atque  ehm  dslv  valent.  Stahlius  satis  dure  dativum 
T«7c  yvMynig  ad  rovg  avrovg  („qui  mente  sibi  con  s  tant") 
rettulit,  qua  in  interpretatione  adverbium  nlei  sententiam 
turbat.     Uti    autem    dvS^e'ovg    adderetur,    facile    fieri    potuit, 

cura    vb.   TOV   avdgelov   naqovtog   sequantur. 

\j.  89  s  9.  —  o  £$  T6  Tct  noXXh  tCov  noXefiiniov  ^v/jcffoei  xnl 
vnvfiotxia   ov/   i,xiaTa   xzL]    ad    dativum    rei    vav^uyla  verbo    ^vi.Kfi()Si 

additum  excusandum  Kruegerus  locum  qui  est  I,  123,  1 
(toh  viv,  gen.  neutr.)  attulit;  verum  alii^uanto  facilius  coudi- 
cioni  rerum  praesenti  quam  pugnae  navali  utilitas  aliqua 
afferri  dici  potest.  Qua  re  fit,  ut  Thucydidem  xuv  vnvfiaxlu 
scnpsisse  suspicer;  cif.  adnott.  Thucyd.  ad  VI,  31,  1  et  supra 
(p.  105)  ad  VII,  81,  4. 

C  102  §  5,  —  vnemovra  ovx  eivni  Xvrnv  xiov  Skiuhtujv  ng^v 
xtI.]  Terrorum,  forniidinura  vertunt,  quod  mihi  quidem 
parum  perspicue  dictum  esse  videtur;  sed  fortasse  aluHzav 
{Jdodskyld")   scriptum   fuit,   cf.  Plat.  leg.   IX,   872   e    {f,    twv 

^vyyBVMV   itluuTCdv   xifiiaqog   dixii)   et   rep.    II,    364    6    {ixxreig    .   .    u8ixr^- 

flliTOJv). 


Om  det  friare  bruket  af  pluralis  lios  Virgilius. 

Foredrag  hållet  vid  Nordiska  filologmotet  i  Stockholm  1886. 
Af  R.  Tornebladh. 


Medan  man  egnat  mycket  och  noggrant  arbete  åt  den 
grammatikaliska  utredningen  af  det  prosaiska  språkbruket 
hos  romarne,  har  ingalunda  samma  uppmårksamhet  kommit 
det  poetiska  språkbruket  till  godo.  Enskilda  under- 
sokningar  af  vissa  stålleu  hos  skalderna  i  forening  med 
textens  faststållande  samt  åfven  afhandlingar  om  sårskilda 
forfattares'egendomligheter  finnas  visserligen,  men  en  verkligt 
uttommande  behandling  har  åmnet  icke  fått.  I  de  gramma- 
tikaliska lårobockerna  forekomma  spridda  upplysniugar  om 
åtskilliga  språkforeteelser,  men  grammatikernas  regler  afse 
till  ofvervågande  del  prosan,  hvilken  ju  också  i  och  for  fast- 
stållandet  af  språkets  allmånna  lagar  spelar  hufvudrollen. 
Det  år  nemligen  lått  insedt,  att  skalderna  maste  vara  friare 
i  sitt  sått  att  behandla  språket,  och  att  hos  dem  mycket  får 
sin  forklaring  af  den  individuella  uppfattningen  samt  den 
storre  eller  mindre  formågan  att  foga  språket  i  den  bundna 
formen  eller  i  korthet  uttryckt  af  smak  en  (jfr  Lucretius 
de  rerum  natura  I,  136).  Men  om  ock  forhållandet  år 
sådant,  låra  skalderna  icke  kunna  losgora  sig  från  vissa 
objektiva  lagar  eller  beståmmelser,  ehuru  de  inom  gifna 
omraden  kunna  och  maste  rora  sig  mera  fritt  och  obehin- 
dradt.  Det  lonar  derfor  modan  att  soka  uppdraga  grånserna, 
i  den  mån  sådant  låter  sig  gora,  for  den  poetiska  språk- 
behandlingen;    jag  sager,   i   den    mån  sådant  låter  sig  gora, 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ky  række.    X.  13 


178  R-  Tornebladh: 

med  afseende  derpå,  att  skaldernas  djerfvare  vandningar  icke 
alitid  kunna  iuordnas  ens  under  kategorier  af  mera  vid- 
stråckt  omfattning. 

Såsom  ett  anspråkslost  bidrag  till  losning  af  den  upp- 
gift,  jag  hår  antydt,  hvilken,  likasom  de  flesta  dylika,  endast 
genom  forenåde  bemodanden  kan  losas,  tillåter  jag  mig 
framhålla  några  synpunkter  for  bedomande  af  det  så  ofta 
omtalade  friare  bruket  af  pluralis  hos  skalderna.  Jag 
inskranker  mig  dock  till  en  skald,  eraedan  tiden  ej  med- 
gifvit  mig  att  i  storre  skala  behandla  åmnet.  Då  jag  valt 
Virgilius  framfor  andra,  ligger  dock  redan  i  valet  en  antydan 
derom,  att  belysningen  af  den  enskilda  forfattaren  i  viss  mån 
innebår  en  belysning  af  det  poetiska  språkbruket  i  det  hela. 
Virgilius  år  nemligen  den  typiske  romarskalden ,  hvad 
språket  vidkommer.  Han  har  om  ej  skapat,  dock  gifvit  på 
en  gang  utbildniug  och  stadga  åt  det  poetiska  språket  hos 
romarne,  hvilket  efter  honom  jemvål  i  många  fall  inverkat 
på  prosan.  Fore  honom  var  skaldespråket  icke  fullt 
utveckladt;  eftertrådarne  på  skaldefåltet  åter  hafva  ofver- 
hufvud  taget  foljt  i  hans  fotspår,  ehuru  de  naturligtvis  i 
åtskilliga  fall  gått  något  på  sidan  om  dessa. 

Det  år  också  framfor  allt  mot  Virgilius,  som  de  anmårk- 
ningar  riktats,  hvilka  af  en  eller  annan  blifvit  framstålda 
angående  skaldernas  —  egentligen  de  episka  diktarnes  — 
friheter  i  etymologien  och  syntaxen.  Så  har  sårskildt  Kone 
i  sin  skrift  „tlber  die  Sprache  der  romischen  Epiker"  (1840) 
sokt  framstålla  många  friheter  i  ordformernas  bruk  såsom 
tillkomna  for  meterns  behof.  Det  bor  emellertid  vara  klart 
for  hvarje  språkkannare,  att,  om  ock  den  buudna  formen 
maste  hafva  sina  kraf  och  gora  dem  gållande  på  annat  sått 
an  den  obundna,  likvål  ord,  bildningar  och  uttryckssått 
skapade  endast  for  meterns  —  eller  hos  de  nyare  for 
rimmets  skull  —  icke  derigenom  kunna  ega  hemul  inom 
språket.  Tvårtom:  allmånheteus  språksinne  eller  språkora 
år  alltfor  omtåligt  att  ej  visa  ifrån  sig  ordformer  och  vand- 
ningar, som  ej  i  och  genom  sig  sjelfva  hafva  formåga  att  viuna 
tiltråde  till  och  bibehålla  sig  i  publikens  smak.  Men  ord- 
konstnårns    skicklighet  visar  sig  just   deri,    att    han   våljer 


Om  det  friare  bruket  af  pluralis  hos  Virgilius.  179 

eller  fogar  sina  ord  så,  att  de  kunna  tillfredsstålla  denria 
smak.  Och  i  det  afseendet  var  Virgilius  en  måstare.  Hans 
framstållning  var  starkt  retorisk  och  fann  hårigeuom  en 
såker  våg  till  den  vid  retoriska  foredrag  så  vana  litteråra 
romarpublikens  oron.  Men  vid  sina  nybildningar  maste  han. 
likasom  hvarje  skald,  taga  hånsyn  till  hvad  språkets  ånde 
kunde  medgifva.  Och  hårutinnan  blef  analogien  naturligeu 
beståmmande.  I  sjelfva  verket  spelar  denna  den  vigtigaste 
rollen  vid  språkets  utveckling,  och  ur  densamma  forklaras 
en  mångd  bildningar  och  bruk,  hvilka  småningom  rotfåst 
sig  i  språket.  For  det  poetiska  språkbruk ,  som  haller  på 
att  danas,  blifver  analogien  inom  prosan  till  hjelp  och 
ledning,  hvaremot  det  en  gang  stadgade  skaldespråket  bjuder 
efterkommande  poeter  på  redan  utstråckta  analogier,  hvilka 
få  tjena  till  forebilder  for  ytterligare  nya  ordfogningar  och 
samm  anstållningar. 

Då  vi  nu  skola  i  korthet  angifva,  huru  Virgilius  betråf- 
fande  bruket  af  pluralis  anlitat  språkets  hjelpmedel  och  sokt 
stod  i  redan  gångse  uppfattningar .  anraårka  vi,  att  från 
foregående  skalder  till  honom  i  det  afseende,  hvarom  nu  år 
fråga,  finnes  ett  icke  ringa  afstand.  Hos  comici  år  pluralis- 
bruket  i  det  hela  foga  utvidgadt  utofver  hvad  prosan  med- 
gifver,  såsom  ock  naturligt  år,  eftersom  språket  hos  dem 
nårmar  sig  det  hvardagsliga  uttrycksåttet  ock  icke  har  eller 
kan  hafva  hvad  man  skulle  kunna  kalla  retorisk  hållning. 
Lucretius,  ehuru  djerf  i  många  fall  och  delvis  åfven  i 
fråga  om  pluralis,  har  dock  ett  vida  mindre  forråd  af 
poetiska  pluralisformer  ån  Virgilius,  och  i  Catulli  jam- 
biska  dikter  åro  —  såsom  fallet  plågar  vara  i  denna  vers- 
form —  dylika  pluraler  mindre  vanliga.  Något  talrikare  åro 
de  i  hans  hexametriska  qvåden,  men  icke  i  den  grad  som 
hos  Virgilius.  Dennes  samtida  Ovidius  har  deremot  en 
rikare  samling,  i  afseende  å  hvars  beskaffenhet  och  for- 
delning  i  olika  grupper  vår  for  tidigt  bortgångne  landsman 
Samuel  Gust.  Cavallin  gifvit  kortfattade,  men  goda  anvis- 
ningar  i  sin  skolupplaga  af  Ovidii  Metamorphoser  i  urval. 
I  sjelfva  verket  finner  man  i  de  få  rader,  som  håråt  af 
honom  egnats.    nåstan   lika  god   belysning   af  frågan   som  i 

13* 


180  R.  Tornebladh: 

Jacobs'  Commentatio  de  usu  Dumeri  pluralis  apud 
poetas  latinos  (1841),  der  for  ofrigt  uppgifter  lemnats  om 
hithorande  på  åtskilliga  stållen  spridd  litteratur,  i  hvilken 
dock  siiarare  enstaka  fall  behandlats  —  såsom  bos  Ruddi- 
man,  Reisig  m.  fl.  —  an  foreteelsen  skårskådats  i  sitt 
sammanhang. 

Hvad  nu  sårskildt  angår  Virgilius,  så  har  Wagner 
i  sina  Quaestiones  Virgilianae  betråffande  vissa  ord 
gjort  forsok  att  uppdraga  grånserna  mellan  bruket  af  de 
olika  numeri,  hvarvid  han  anmårkt,  att  hans  undersokningar 
i  de  enstaka  fallen  kunna  galla  såsom  ett  slags  antydan  om 
den  riktniug.  i  hvilken  sådana  i  stcirre  omfattning  borde 
kunna  ske.  Men.  med  allt  erkånnande  af  den  stora  noggran- 
heten,  fliten  och  skarpsinnet  i  "Wagners  undersokningar,  lår 
man  dock  svårligen  kunna  å  ena  sidan  godkånna  de  stundom 
hårlina  grånsskilnader,  som  uppdragits  mellan  de  båda 
numeri,  eller  å  den  andra  bitråda  den  åsigt,  som  i  vissa 
fall  något  formycket  skattar  åt  det  metriska  tvångets  for- 
meuta  inverkan.  Otvifvelaktigt  har  deremot  Wagner  haft  rått 
i  att  fåsta  uppmårksamheten  på  omsorgen  om  vålljudet 
såsom  i  många  fall  afgorande.  Emellertid  ser  det  ut,  som  om 
mer  an  en  gtåug  valet  af  den  ena  eller  andra  numerus  berot 
endast  på  ycke  och  smak  eller  poetiskt  sinne,  hvilkett 
uttryck  man  nu  vill  bruka.  1  flertalet  fall  torde  man  dock 
kunna  med  en  viss  sannolikhet  yttra  sig  om  de  grunder,  som 
blifvit  foljda.  Jag  skall  också  nu  soka  teckna  de  allmån- 
naste  dragen  af  låran  om  pluralis  i  dess  friare  anvåndning 
hos  Virgilius. 

Forst  komma  i  betraktande^)  de   ab  strakt  a  substan- 
tiven.     I  afseende  på  dem  framtråder  tydligen   det  romer- 


')  Vid  uppstallandet  af  de  olika  kategorierna  for  bruket  af  pluralis 
har  dock  ej  kunnat  undvikas,  att  ett  och  annat  upptagits  under  en 
rubrik,  oaktadt  det  måbånda  snarare  kunnat  hanforas  under  en 
annan.  Man  må  emellertid  erinra  sig,  att  ett  och  samma  ords 
bruk  stundom  kan  betraktas  från  mer  an  e  n  synpunkt,  och  i  vissa 
fall  hafva  ord,  som  så  att  saga  hora  till  ett  forestållningsområde, 
stålts  bredvid  hvarandra,  afveu  om  deras  olika  egenskap  af  abstrakta 
eller  konkreta  kunnat  skilja  dem. 


Om  det  friare  bruket  af  pluralis  hos  Virgilius.  Igl 

ska  skaldespråket  benagenhet  att  låta  det  abstraktabegreppet 
ofvergå  til  ett  konkret.  Har  år  icke  stallet  att  ingå  i  en 
vidlyftig  undersokning  af  skilnaden  eraellan  abstrakta  och 
konkreta  substantiv,  en  skilnad,  som  i  de  graminatikaliska 
lårobockerna  icke  år  till  fullo  utredd.  Jag  anmårkar  endast, 
att  det  år  egentligen  genom  pluralisbildningen,  som  det 
abstrakta  slår  ofver  i  det  konkreta.  Hvad  nu  betråffar 
utstråckningen  af  analogien  i  afseende  på  pluralisbild- 
ningen hos  abstrakta  substantiv  och  andra,  som  vanligeu 
sakna  pluralis,  inses  lått,  att  språket  icke  låter  tvinga  sig, 
utan  upptager  endast  varsamt  danade  nybildningar.  Om 
man  i  svenskau  skulle  vilja  skapa  pluralisformer  af  alla 
abstrakta  substantiv,  skulle  utan  tvifvel  allmånhetens  språk- 
sinne  uppresa  sig  deremot;  så  t.  ex.  i  fråga  om  orden 
Jcårlek,  ålsJcog,  vrede,  harm,  mod,  somn,  Jcyla,  or  o  ra.  fl.,  hvar- 
till  kunna  låggas  åmnesnamnen  gidd  och  silfver  m.  fl.  Med 
andra  åter  går  sådant  for  sig,  utan  att  orat  deraf  stotes; 
jfr  t.  ex.  dumhet,  dumheter  med  hJygsamhet,  losning  med 
låsning,  jern  med  hly  m.  fl.  Sak  samma  i  latinet,  ehuru 
låttheten  att  bilda  pluralis  der  år  storre  i  fråga  om  abstrakta. 
Detta  år  dock  iugalunda  fallet  i  afseende  på  åmuesnamn; 
ingen  har  någonsin  tilltrott  sig  att  saga  aura,  argenta,  icke 
ens  ferra  (ehuru  aera) ,  hvilket  sista  visar,  att  det  icke  år 
metallens  sållsynthet,  som  hår  år  afgorande,  något  som 
Reisig  antagit  for  sannolikt. 

De  fall,  i  hvilka  abstrakta  i  latinet  forekomma  i  pluralis, 
åro,  kortfattadt,  foljaude: 

1)  då  man  vill  beteckna  olika  slag  eller  arter  t.  ex. 
avaritiae,  constantiae  m.  ti.; 

2)  då  man  vill  utmårka  sårskilda 

a)  yttringar:    insaniae    yttringar    af  vansinne,    van- 
sinniga  handlingar  m.  fl. ; 

b)  forekomst  hos   flere  personer  eller  i  flere 
forhållanden  (fall). 

Kåndt  år,  att  latinet  hårutinnan  skiljer  sig  vida  från 
svenskan.  Jag  behofver  hår  endast  erinra  om  animi  mili- 
tum,  ingenia  Jiomimim  (hos  Virgilius  ingenia  arvorum  G.  2,  177) 
Jfr  Gie.    de   imperio   Cn.  Pompeii  5,  13:   eius  modi  Jiomines 


182  R.  Tornebladh: 

viittuniis ,  ut  ...  ipsorum  adventus  in  urhes  sociorum  non 
multum  ab  hostili  expugnatione  dijferant  ocli  Cic.  pro  Milone 
26,  69:  Vide,  ...  quantae  infidelitates  in  amicitiis,  quam  ad 
tempus  aptac  simidationes ,  quantae  in  periculis  fuf/ae  proxi- 
niontni,  quantae  thniditates. 

c)  forekomst  hos  eil  person  i  olika  så  att  saga 
moment:  amores  kånslor  af  kårlek,  metus  af 
fruktan  (=  farhågor),  odia,  irae  m.  H. 

3)  då  man  vill  med  det  abstrakta  ordet  utmårka  fore- 
mål, t.  ex.  amores  ålskling,  auxilia  hjelptrupper  m.  fl. 
Erinras  bcir,  att  en  dylik  ofvergång  forekommer  jemvål  i 
singularis. 

Det  forst  anforda  slaget  tillhor  mest  prosan  och 
sårskildt  den  filosofiska.  I  svenskan  uttryckas  motsvarande 
forestållningar  oftast  genom  tillågg  af  „slag"  eller  „arter", 
t.  ex.  „arter  af  ståndaktighet".  „slag  af  girighet" ;  vidare 
,.verksamhet",  „verksamhetsarter" ,  medan  dock  åfven  verk- 
samheter"  brukas.  Det  andra  slaget  år,  hvad  a)  och  b) 
vidkommer,  icke  alls  ovanligt  i  den  latinska  prosan,  men 
bruket  år  våsentligen  uttstråckt  i  skaldespråket.  Det  onder 
c)  upptagna  tillhor  mest  poesien.  1  svenskan  begagnas  hår 
sammansatta  ord,  eller  ock  sker  ersåttniug  genom  nårslågtade 
ord  eller  omskrifningar:  „kårlek",  „kårlekstankar",  „fruktan", 
„farhågor".  „hopp",  „forhoppningar",  „hat",  „kånslor  af 
hat",  jemfor  vidare  „oro"  och  „bekjaumer'"  (sing.  och  plur). 
Det  tredje  slaget  forekommer  både  i  prosa  och  poesi,  sår- 
deles i  den  senare.  I  svenskan  år  det  vanligare  ån  det 
andra;  så  kan  man  saga  „odlingar"  i  betydelsen  af  „odlade 
stråekor",  men  sållau  i  samma  bemårkelse.  som  Virgilius 
anvånder  cultiis  (pi.)  arvorum  ell.  =  „odlingsforetag'". 

Vi  ofvergå  nu  till  att  skårskåda  sårskilda  ordgrupper. 
Forst  och  fråmst  niårka  vi  ord,  som  beteckna  en  sinnes- 
st amning  eller  kånsla. 

Så  finner  man  irae  (personifieradt  Aen.  12,  336),  odia, 
furores  anvånda  dels  om  flera  personer,  dels  om  en  och 
samma  —  etl  i  ogonen  fallande  exempel  år  vohis  . .  .  desidiae 
cordi  (Aen.  9,  614 — 615)  —  så  att  kånslorna  tånkas  yppa 
sig   vid   olika    tillfållen    eller    alltjemt    upprepas.      Hår    må 


J 


Om  det  friare  bruket  af  pluralis  hos  Virgilius.  183 

anforas  Ecl.  3,  80,  1 :  Triste  Uqms  stabiiUs^  maturis  frugihus 
inibres,  arhorihus  venti,  nohis  Amaryllidis  irae.  Ofvergången 
blir  hårifrån  lått  till  betecknande  af  en  ståmning  for  långre 
tid  eller  for  hela  lifvet,  så  amores  om  Dido  (Aen.  4,  28):  alla 
kånslor  af  kårlek,  all  kårlighet;  jfr  frater  ut  Aeneas  pelago 
tuus  oninia  circum  litera  iactetur  odiis  lunonis  iniquae,  nota 
tihi  (Aen.  1,  667  ff.).  Hårifrån  ledes  åter  betydelsen  af  en 
personligheten  karakteriseraude  concentrerad  passion :  fasfiis 
hogmod,  som  alltjamt  låter  kåuria  sig,  om  Pyrrhus  (Aen.  3,  326). 
Men  pluralis  brukas  jemvål  så,  att  en  enskild  kånsla  fore- 
stålles  innefatta  olika  moment,  som  folja  på  hvarandra 
likasom  vågor  (jerafor  hos  oss  „svall"  och  „svallningar"). 
Upplysaude  åro  i  detta  afseende  metaforerna  i  Aen.  12,831: 
irarum  tantos  volvis  sub  pectore  fluctus  samt  4,  532  och  564: 
magnoque  irariim  fluctuat  aestu  och  varios  irarum  concitat 
aestus.  Vidare  må  anforas  Aen.  5,  827,8:  Hic  patris  Aeneae 
suspensam  blanda  vicissim  gaudia  pertentant  mentem  (jfr 
taedia  G.  4,  332);  10,  813,  14:  saevae  iamque  altius  irae 
Dardanio  surgunt  ductori;  7,  445:  Allecto  exarsit  in  iras 
m.  fl. 

Metonymiskt  brukas  abstrakta  ord  om  handlingar,  som 
fraragått  ur  en  kånsla;  så  Aque  Chao  densos  divum  narrabat 
amores  (G.  4,  347),  der  amores  betecknar  „kårliga  lekar"  eller 
„kårleksåfventyr".  Vidare  om  foremål  for  kånsla;  så  amores; 
spes  et  solatia  nostri  Pallanta,  Aen.  8,  514;  Clytium  ...  nova 
gaudia,  Aen.  10,  325,  ra.  fl.  Jfr  attoUentem  im5(Aen.  2,  381); 
sammanståldt  med  fastidia  finnes  irae  E,  2,  14,  15  (om  en 
person).  Ord,  som  utmårka  beståmdt  framtrådande 
yttringar  af  kånsla  (smårta),  må  dernåst  upptagas.  Så- 
dana  åro  exempelvis  qiiestus,  fietus,  gemitus.  Jfr  tantos  illa 
suo  rumpebat  pectore  questus  (Aen.  4,  553):  klagan  likasom 
i  flere  repriser  eller  allt  jemt  fortgående,  Att  singularis 
åfven  kan  forekomma  i  detta  likasom  i  andra  fall,  torde 
knappt  behofva  sagas. 

Hårmed  kunna  jemforas  verbalsubstantiv,  som  beteckna 
Ijud,  såsom  sonitus.  I  Aen.  2,  731,  732  står  creber  ad  aures 
visus  adesse  pedum  sonitus,  der  epithetet  creber  ersåtter 
pluralis;  vidare  miigttus :  vråla^nde  låten;  i  saramanhang  hår- 


184  H-  Tornebladh: 

med  mu,  erinras  om  stridores,  sagdt  om  liatVet,  (G.  2,  162); 
murmura  om  blixtens  dån  och  om  vindflåktens  sus  (susnin- 
gar).     I  viss  mån  analogt  år  visus  =  blickar. 

Vi  ofvergå  nu  till  ord,  som  ntmårka  rorelse  eller 
verksamhet  i  en  eller  annan  form.  Om  ciirsus  anmårker 
Wagner,  att  det  brukas  i  sing.  med  verben  dirigere  och 
contendere.  Håremot  må  stållas  cursus  detor qiiet  {Aeu.  4,  196); 
hvad  torquet  medios  nox  hiimida  cursus  (Aen.  5.  738)  angår, 
hårleder  W.  plur.  från  afseendet  på  vålljudet;  jfr  åfven 
avidos  extendere  cursus  (Aen.  12,909).  Måhånda  har  skalden 
stundom  tånkt  sig  fården  i  dess  fortgång  eller  såsom  utstråckt, 
likasom  på  det  af  W.  anforda  stallet  Aen.  7,  8,  9:  nec  can- 
dida  cursus  Luna  negat.  Om  en  hast  heter  det  cursibiis 
auras  provocet  (G.  3,  193,  4),  en  pluralis,  som  icke  år  lik- 
betydande  med  den  svenska  i  „lopningar".  —  Singularis 
står  fullt  naturligt  om  afresa  eller  alfård  (Aen.  4,  299) 
och  om  lefnadsloppet  såsom  ett  afslutadt  helt,  Aen.  4,  653: 
vixi  et,  quem  dederat  cursuni  fortuna,  peregi.  Phiralerna 
cursus  . . .  aqiiarum  (G.  4,  136)  och  et  mutata  snos  requie- 
runt  flumina  cursus  (E.  8,  4),  finna  sin  gifna  forklariug, 
likasom  dlternos  gressus  (Aen.  12,  386);  incursus  luporum 
(G.  3,  407);  recursus  languentis  pelagi  (Aen.  10,  288.  9)  om 
vågornas  tillbakasvallande;  ingressus  (G.  4.  316):  de  forstå 
stegen;  assulius  (Aen.  5,  442).  Hårmed  kan  sammanstållas 
iwpetus  i  prosan.  —  Åfven  aditus  foreter  olika  bruk;  det 
begagnas,  helt  naturligt,  i  sing.  om  tilltrådet  eller  vågen 
såsom  ett:  occupat  Aeneas  aditum  custode  sepulto  (Aen. 
6,  424),  men  i  plur.  (Aeu.  4,  293  och  423)  om  vågarna  till 
hjertat;  samt  (Aen.  5,  441)  om  vågarna  till  en  plats  eller 
alla  mojligheterna  att  komma  dit  in;  jemfor  åfven  Aen. 
2,  494;  6,  43;  11,  466  och  525  {fauces  aditusque). 

Heditus  i  plur.  utmårker  dels  hemkomst  for  två(Aen.  10, 
436),  dels  hvarje  återfård  eller  alla  mojligheter  till  en  såd.'^n 
(Aen.  2,  118);  jfr  hårmed  congressus  i  Aen.  5,  733.  — 
Ohitus,  Aen.  4,  694,  synes  beteckna  dodssått;  alltså  en  modi- 
fikation af  betydelsen  i  och  genom  pluralis. 

Ortus  brukas  dels  om  flere :  Baplini.  quid  antiquossignorum 
suspicis  ortus  (E.  9,  46),  dels  om  en  och  samma  himlakropp 


Om  det  friare  bruket  af  pluralis  hos  Virgilius.  185 

såsom  framtradande  på  olika  tider  d.  v,  s.  dagligen;  deraf 
metonymiskt  om  våderstrecket:  Solis  ad  ortiis,  (G.  3,  277) 
hvarraed  kan  jemforas  ortu  quarto  om  Luna  (G.  1,  432).  Aen. 
6,  255  synes  ortus  (solis)  liafva  blifvit  assimileradt  med  det 
foregående  liimina,  eller  ock  beteckna  soluppgången  såsom 
småningom  (i  flera  moment)  forsiggående  (jfr  liknande  om 
Aurora  G.  4.  544).  Deremot  står  occasus  i  sing.  G.  1,  225 
och  402  samt  3,  336;  om  våderstrecket  Aen.  9,  668  och 
11,  317. 

Tortus  och  ictiis  behofva  knappt  nåmnas,  likasom  ej 
heller  flatus.  Mera  mårkligt  år  mor  sus  roboris  (Aen.  12, 
782,  3)  om  trådstammens  formåga  att  alltjåmt  hålla  lansen 
fast.  Pastus  står  i  plur.  metonymiskt  for  att  bet.  foder 
eller  bete;  så  åfven  i  prosa. 

I  pluralis  forekomma  ofta  helium,  certamen.  proelimn, 
pugna;  hvad  de  tre  senare  angår,  år  derom  intet  att  saga; 
hella  åter  synes  stundom  beteckna  ett  krig  i  dess  olika 
skeden  (jfr  „fejder");  så  om  Junos  krig  mot  Trojanerna: 
una  cum  gente  totannos  hella  gere  (Aen.  1,  47,  8).  Dock  nårmar 
det  sig  till  sin  betydelse  ordet  certamen-,  se  Aen.  2,  439; 
Aen.  2,  84  står  plur.  om  krig  allmånt  fattadt.  Mora  torde 
knappast  behofva  sårskildt  upptagas;  rumpe  moras  Aen.  4,  569. 

Ord,  som  utmårka  ett  tilstånd,  vare  sig  i  afseende 
på  en  menniska  eller  mera  allmånt,  finnas  ofta  brukade  i 
pluralis.  Vi  må  hår  forst  fåsta  oss  vid  somnus.  Det  be- 
gagnas  ej  blott  om  flere  (G.  2,  470,  Aen.  2,  9)  —  i  svenskan 
år  sådant  omojligt  —  utan  ock  om  en;  så  Aen.  4,  560  i 
forening  med  ducere,  som  håntyder  på  utstråckning ;  vidare 
Aen.  1,  353;  2,  270;  4,  353  och  466  om  somnens  timmar, 
då  drommar  te  sig;  jemfor  uttrycket  per  somnum.  Insomnia 
forekommer  blott  i  pluralis;  jejunia  om  flere;  jfr  i  svenskan 
„fastor".  Silentia  finnes  endast  i  pluralis,  hvartill  utan 
tvifvel  den  for  raetern  beqvåma  formen  medverkat.  Det 
forekommer,  utom  med  linguis  (Aen.  11.  241),  således  om 
flere,  Aen.  2,  255  och  755  om  nattens  tystnad;  på  båda 
stållen  afses  en  rundt  omkring  sig  stråekande  tystnad,  jfr 
afven  Aen.  1,  730;  Aen.  3,  112  betecknar  det  mysterier, 
som  återkomma  vid  olika  tilfållen. 


186  R-  Tornehladh: 

I  sammauhaug  liarmed  må  uåmrias  ordeu  conmihia,  ho- 
spitia,  contagia,  incendia.  Pluralis  af  det  forstå  faller  under 
en  annan  rubrik,  livarom  mera  s.  195  f. ;  det  andra  står 
metonymiskt  om  herbergen  G.  3,  343.  I  G.  4,  24  syues 
det  afse  arbos  såsom  omfattande  flere  tillfållen  eller  lågen- 
heter  till  herberge;  om  Aen.  1,  672  se  långre  ned.  Contaffia 
i  E.  1,  50  syftar  på  pecus,  och  i  G.  3,  468,  9  visar  hela  frasen, 
att  det  år  fråga  om  utbredning:  j^^'^i^sqiiam  dira  per  incau- 
tum  serpant  contagia  vidgus.  I  fråga  om  incendia  kan  Aen. 
10.  406  tjena  såsom  typiskt  exempel:  dispersa  immittit  silvis 
incendia  pastor;  jfr  incendia  miscet  (Aen.  2,  339)  och  glo- 
merat  incendia  ventus  (G.  2,311).  Exsilia,  Aen.  2,  780,  synes 
utmårka  landsflykt  under  olika  tidsafdelningar ;  fastidia, 
E.  4,  61,  år  hånfordt  till  decem  menses;  fumantia  excidia, 
Aen.  10,  45,  6,  håntyder  på  sjelfva  ruinerua,  från  hvilka 
r()k  hår  och  der  uppstiger. 

Otia  tyckes  i  allmånhet  beteckna  utstråckning :  fort- 
faraude  lugn  eller  overksamhet,  stillhet:  lugna  dagar;  se 
E.  1,  6:  O  Melihoe,  deus  nohis  haec  otia  fecit  samt  E.  5,61; 
G.  2,  468;  om  flere  G.  3,  377,  8:  ipsi . . .  secura  suh  alfa  otia 
aguntterra;  Aen.  4.  271;  6,  813:  otia  qui  rumpet  patriae:  freds- 
tider. I  detta  sammanhang  må  behandlas  saecida,  som  vanli- 
gen  står  i  plur.  i  betydelsen  „tidsalder";  Aen.  1,  291:  aspera: 
6,  792,3;  aurea;  G.  1,  468:  impia.  Det  har  jemte  sig  viruni 
G.  2,  295 :  (aescuhis)  midta  virum  volvens  durando  saecula  vincit. 
—  Hit  kan  ock  foras  regna,  t.  ex.  Saturnia  och  val  åfven  regna 
Ti/ ri  germanus  hahehat  Pggmalion  Aen.  1,  346,  men  ordet  hor 
for  det  mesta  under  en  annan  kategori.  —  Om  exordia, 
primordia,  riidimenta  torde  ej  behofva  vidare  talas. 

Ord,  som  utmårka  varme  eller  kold,  såsom  calor, 
fervor,  aestus,  frigus,  stå  i  pluralis,  då  de  angifva  „tid" 
(„årstid")  eller  „våderlek" ;  så  mediis  fervoribus  (G.  3,  154) 
under  middagshettan,  aestibus  .  . .  mediis  likaså  G.  3,  331 ; 
fr  G.  4, 401  och  Aen.  7,495;  dock  medio  aestu{G.  \,  297); 
frigora  kali  våderlek  E.  7,  51;  10,  48;  G.  1,  300  och  E. 
10,  65  samt  G.  1,  48  (solem — frigora)  vintertid,  vinter;  ca- 
iores austrini  (G.  2,  270,  1)  suunanvindeus  varme,  varma 
vindar    från    soder;  jfr    spirantes  frigora  cauri    G.  3,    356. 


å 


Om  det  friare  bruket  af  pluralis  hos  Virgilius.  187 

Hårmed  kan  sammanstållas  ad  medias  ...  pruinas  (G.  1,  230) 
Vidare  kunna  jemforas  mediis  .  . .  aquilonihis  (Aen.  4,  310) 
och  austri  (G.  1,  241)  såsom  betecknande  sodern.  Man 
tånkte  sig  nemligen  vindarna  såsom  blåsande  från  samma 
hall  alltjemt  eller  en  långre  tid  bortåt. 

Vi  ofvergå  nu  till  2)  substantiv,  som  utmårka  amiie 
eller  myckenhet,  samling. 

Sådana  åro  aes;  aqua,  latex,  ros,  spuma,  vinuni,  mel;  mx, 
arena -^  frumentum,  seges ,  herba,  gramen.  pahulum,  venenum^ 
tus,  silva ;  m.  fl.  Bruket  i  fråga  om  dessa  ar  visserligen 
temligen  kåndt,  men  torde  dock  bora  belysas  med  några 
exempel. 

Aera  finues  brukadt  om  produkter  af  koppar  eller 
brons  (jfr  „bronser");  så  Aen.  6,  847:  spirantia  aera;  9,809: 
soUda  aera  om  hjelmens  bronsdelar;  2,  73,  4:  aera  micantia 
blixtrande  vapen  (skoldar  och  hjelmar)  af  brons;  G.  2,  464: 
Ephyreia  aera;  Aen.  3,  111:  Coryhantia  aera. 

Aquae,  vattendroppar,  vattenfloden  eller  vattenmångd; 
G.  2,  349:  inter  ...  lahentur  aquae;  G.  1,  322:  agnien  aqua- 
rum  =  imber;  G.  4,  136  vatten  på  olika  stållen;  jfr  „kring 
vattnen  sokte  han  rof"  (Runeberg).  Latex  står  ofta  i  plur.; 
dock  ej  Aen.  1.  686:  laticem  Lyaeum,  hvarmed  betecknas 
vinuni.  Hårmed  kan  jemforas  fontes,  vatten  från  kållor, 
kållvatten;  se  G.  4,  376  och  Aen.  2,  686. 

Bores  forekommer  G.  1,  385,  der  det  skildras,  huru 
hafsfåglarne  och  svanarne  i  floden  Caystrus  i  Lydien  mot 
annalkande  ovåder  begjuta  sig  med  daggstånk;  i  svenskan 
skulla  plur.  ,.daggar"  heltvisst  taga  sig  mycket  illa  ut,  såsom 
betecknande  något  helt  annat.  For  ofrigt  kan  jemforas  Hor. 
Od.  3.  3,  54 — 6:  visere  gestiens,  qua  parte  debacchentur  ignes, 
qua  nebidae  pluviique  rores;  om  nehulae  se  G.  4,  424 

Spumae  i  plur.  finnes  t.  ex.  G.  3,  111  om  flere  håstar; 
likaså  3,  203:  spumas  aget  ore  cruentas;  om  hafvets  skum 
spumae  salis  Aen.  1,  35. 

Nårstående  hårtill  år  squama,  som,  eget  nog,  stundom 
biukas  i  sing.  såsom  kollektiv;  så  Aen.  5,  88  och  9,  707; 
deremot  i  plur.  Aen.   11.  488  och  754  m.  fl. 


188  R.  Torcebladh: 

Vina  forekoniQier  t.  ex.  Aen.  1,  195;  vidare  4,  455,  der 
mau  kan  tånka  på  upprepade  fall;  G.  2,  97  står  det  som 
apposition  till  en  pluralis :  Sunf  et  Aminneae  vites,  firmissima 
vina. 

Mella  brukas,  då  det  år  fråga  om  honung  på  flera  hall 
eller  rikt  forråd;  jfr  Aen.  1,  432  och  G.  4,  213  construda 
mella  (honungskakorna).     Jfr  forofrigt  Hor.  Od.  2,  19,  12. 

Nives  år  ej  ovanligt;  så  Alpinae  nives  (E.  10,  47); 
hårmed  kan  jemforas  G.  3,  354,  5:  iacet  aggerihus  niveis 
(drifvor)  informis  .  .  .  terra. 

Arena  finna  vi  i  sing.  G,  1,  105:  cumulosque  mit  male 
pinguis  arenae;  Aen.  1,  172,  540;  5,  34;  6,  316,  på  hvilka 
fyra  stållen  det  betecknar  sanden  på  en  kust  eller  flodbrådd; 
plur.  står  G.  2,  J05 — 8  i  bet.  „sandkorn*'  .  .  .  Lihyci  velit 
aequoris  idem  discere  quam  midtae  zepkyro  turhentur  arenae 
aut  .  . .  nosse,  qiiotlonii  veniant  ad  litora  fluctus.  Plur.  arenae 
brukas  åfven  i  bet.  „sandmassor*'  t.  ex.  Aen.  1,  107;  3,  557, 
eller  „sandfålf. 

Fnimentnm  i  plur.  brukas  åfven  i  prosan  och  betecknar 
dels  sådeskornen,  Aen.  4,  405,  6:  pars  grandia  trudunt  ... 
fmmenta;  vidare  sårskildt  om  „sådesslag",  dels  ock  „våxande 
groda".  Hos  Virgilius  anvåndes  det  i  plur.  om  „sådesgroda"' 
t.  ex.  i  motsats  till  vinskord  (vinodling),  jfr.  G.  2,  205 
och  228  altera  (terra)  frumentis  . . .  favet,  altera  Bacclio.  Plur. 
farra  (G.  1,  101)  och  segetes  (skordar,  sådesfålt)  kunua 
hårmed  sammanstållas;  likaså  hordea.  Om  detta  ord  an- 
mårkte  hånfullt  Bavius  och  Maevius:  hordea  qui  dixit, 
superest,  id  tritica  dicat.  Men  Virgilius  sade  icke  tritica, 
likalitet  som  hos  oss  „hveten''  ,,hafrar"  blifvit  anvåndt, 
ehuru  man  brukar  „rågar".  Deremot  i  latinet  avenae  m.  11. 
Våxters  namn  stå  nemligen  ofta  i  plur.  —  så  ligustra,  vac- 
cinia  (E.  2,  18)  m.  fl.  —  hvilket  år  helt  naturligt,  eftersom 
man  hår  tanker  på  de  olika  våxtstånden;  huru  plur.  och 
sing.  omvexla,  kan  man  se  af  Ecl.  5,  36  ff.,  der  hordea,  lolium, 
avenae,  viola,  narcissus,  carduus  och  paliurus  stå  bredvid 
hvarandra.  Hårmed  kan  sammanstållas  kollektiv  sing.  i 
svenskan  i  sådana  uttryck  som  „ros  och  lilja".  Herba  år 
behandladt    af   Wagner.       Någon    egentlig    begreppsskilnad 


Om  det  friare  bruket  af  pluralis  hos  Yirgilius.  139 

eniellan  sing.  och  plur.  ar  svart  att  uppvisa;  skalden  har 
omvexlat,  såsom  vi  kunna  med  „i  graset"  och  „bland  gråsen"  ; 
„låga  gråsen".  Gramen  brukas  mest  i  plur.,  liksLSSbimbuliim; 
venenum  i  plur.  betecknar  ,.giftiga  cirter"  och  „giftmedel". 
Silva  utmårker  i  plur.  dels  olika  slag,  såsom  G.  2,  26: 
silvarum  aliae  (somliga  skogsplanteringar),  dels  „skogstrakt" ; 
jfr  i  svenskan  „skog  och  mark".   Arbusta,  virgidta  åro  van  liga. 

I  sammanhang  hårmed  må  behandlas  ord,  som  utmårka. 
„eld"  eller  „Ijus":  ignis,  flamma,  himen.  Plur.  ignes  synes 
beteckna  elden  såsom  omfattande  flere  sårskilda  delar;  jfr 
immissi  diversis  partibus  ignes  Åen.  12,  521;  flammae  for- 
klaras af  Wagner  med  plures  eller  imdti,  crebri  ignes  ]  flam- 
manmi  globi  står  Aen.  3,  574;  om  sjålens  eld  anvåndas  sing. 
Angående  lumen  jfr  åfven  vid  ortiis\  ordet  brukas  ock  om 
Ijus  i  storre  utstråckning:  lumina  vitae  Aen.  7,  771.  I  G.  1, 
251  kan  det  beteckna  återkommande  Ijus,  men  åfven  „Ijus- 
roassor",  „Ijusfloden".  Aura  år  ett  af  Wagner  nårmare  be- 
handladt  ord;  det  betyder  egentligen  luftstrom  eller  flakt: 
omnes  . . ,  cecideriint  aurae  (E.  9,  57  f.);  i  plur.  ofvergår  det 
(jfr  G.  2,  422)  att  beteckna  atmosferen  eller  dagsljuset; 
vidare  luftlagren  uppe  i  ett  rum  Aen.  8,  24,  hvaremot  sing. 
bet.  dels  „doft",  dels  „strålglans".  Umbra  år  noggrant  be- 
handladt  af  Wagner.  Ordet  bet.  i  sing.  sårskildt  „svalkande 
skugga";  i  plur.  dels  „skuggor"  (såsom  i  svenskan),  mera 
samlade  t.  ex.  då  det  talas  om  humenfes  unibrae  noctis; 
vidare  „skuggverlden"  1.  Orcus  (metonymiskt).  Om  en  enda 
afliden  sagas  dels  umbra,  dels  umbrae,  det  senare  formod- 
ligen  med  afseende  på  vålnaden  såsom  återkommande. 

Det  torde  redan  hafva  iakttagits,  att  i  fråga  om  de 
ord,  som  utmårka  myckenhet  eller  samling,  pluralis  ofta 
anvåndts  af  den  grund,  att  man  tånkt  på  samlingen  såsom 
bestående  af  flere  delar ;  så  t.  ex.  siha,  seges  m.  fl.  Det 
finnes  också  i  sjelfva  verket. 

3)  en  s  års  kild  grupp  af  ord,  som  i  pluraHs  skola  be- 
teckna ett  (storre)  helt  såsom  omfattande  flere  delar, 
någonting  utbredt,  hvilket  framtråder  for  forestållningen 
såsom  flertal  af  stråekor  eller  någonting  dylikt.  Naturligtvis 
år  det   egentligen   fråga    om    utstråckning    i    rummet;    dock 


190  ^'  Torneltladh : 

kunna  åfven  ord,  som  utmårka  tid,  begagnas  i^å  liknande  sått; 
så  t.  ex.  det  på  annat  stalle  nåinnda  saecuhim.  I  svenskan 
forekomnia  ofta  likartade  fall;  mau  sager  t.  ex.  „trakt"  och 
„trakter",  „bygd"  ocb  „bygder",  „uejd"  och  „nejder".  Prosaii 
har  hårvid  iorebilder  att  leraua  i  loca,  montes,  valles  m.  fl. 

Vi  erinra  forst  ompolus,  som  ofta  står  i  plur. ;  deremot 
ej  caelum;  isvenskan  både  „himlar"  och  „himlafålten"  (Tegner), 

Aequora  år  synnerligen  vanligt,  åfveu  sammanståldt  med 
ponti:  „boljans  slatter"   (Tegner);  vidare  med  campi. 

Vanliga  åro  freta,  vada,  stagna,  laciis,  flumina  och 
fluenta  (floden  åfven  om  en  flod);  mnnes  (Oceani  anines  = 
^uttl,  alltid  plur.  hos  Homerus),  rivi;  ostia  om  en  flods 
mynning,  och  ej  endast  om  Nilens  sju.  Mare  och  maria 
forekomma  båda,  och  exemplet  terras  tractiisqiæ  marts  cae- 
himque  profundum  (G.  4,  222)  kan  lemna  upplysning,  huru 
man  forestållt  sig  saken. 

Om  terra  har  Wagner  yttrat  sig.  Hans  redogorelse 
visar,  att  bruket  vexlar.  Detta  år  fallet  åfveu,  når  fråga  år 
om  jorden  i  motsats  till  luften,  hafvet  och  elden;  se  nyss 
anforda  ex.  och  E.  6,  32,  3:  semina  terrarumque  anhnaeque 
marisque  .  .  .  et  liquidi  swml  ignis.  Plur.  begagnas  om  en 
mera  vidstråckt  trakt  samt  naturligtvis  om  skiida  lander 
likasom  i:>a^na  G,  2,  116:  divisae  arhoribus  patriae. 

Vidare  stå  litus,  ripa  och  ora  ytterst  ofta  eller  till  och 
med  oftast  i  plur.;  det  sista  brukas  till  omskrifning,  såsom 
"Wagner  anmarkt  t.  ex.  luminis  orae  (G.  2,  47).  Ofta  mon- 
tes, itiga,  colles,  valles,  convalles,  campi,  såsom  motsvarande 
ord  i  svenskau;  upplysande  år  exemplet  altis  montibus  errant 
(Aen.  3,  644);  jfr  åfven  Aen.  3,  675,  der  det  talas  om,  huru 
Cycloperna  komma  fram  e  silvis  et  montibus  a?^25,  tydligeu  fråu 
olika  hall.  Rura,  pascua,  saltus  torde  blott  behofva  uåmnas. 
Ålven  plur.  Averna,  Tartara  o.  d.  åro  vålbekanta.  Regnum 
auvåndes  ofta  i  plur.;  det  bet.  t.  ex.  då  flere  riken  eller  ett 
rike  såsom  en  forening  af  småriken  eller  omfattande  i  hela 
sin  utstråckning  flere  lander;  jfr  Tegners:  „forodda  voro 
re'n  hans  lander".  Upplysande  for  ofvergången  år  Aen. 
3,  106:   Centum   urbes  hahitant  magnas,  uherrima  regna  och 


Om  det  iriare  bruket  af  pluralis  hos  Virgilius.  191 

G.  4,  202  cerea  regna  om  bikupans  celler.  Om  besittning  i 
allmånhet  brukas  plur.  t.  ex.  Ecl.   1,  69. 

De  ord,  som  beteckna  ett  hus  och  dess  delar,  stå  ofta 
i  plur.  Så  domus  (jfr  dwnara),  atria.  limina,  culmina,  fastigia ; 
i  prosan  har  man  aedes.  Måhånda  kan  hit  råknas  åfveu 
sedes.  Ordet  tecta  synes  hora  under  annan  rubrik  (se  5), 
Deremot  kunna  hårmed  sammanstållas  stabida  samt  antra 
och  cavernae. 

Vidare  4)  brukas  ofta  i  pluralis  de  ord,  som  beteck- 
nar  kroppens  delar.  Detta  år  fallet,  icke  blott  når 
delarna  tagas  parvis  eller  åro  flere  lika,  utau  ock  med  dem, 
som  vi  plåga  uppfatta  såsom  enheter,  nemligen  colla,  pectora, 
corda ^  terga,  ora;  deremot  ej  med  lingua  eller  dorsuni  (så 
G.  3,  116  impositi  dorso  Lapithae  om  flere),  ej  heller  med 
facies  och  naturligtvis  icke  med  caput.  Måhånda  har  man 
omedvetet  foljt  analogien  af  de  parvis  framtrådande  lem- 
marna,  såsom  manus,  pedes,  ocidi,  tempora  (jfr  Aen.  9,  418 
tempus  titnimque),  så  att  skalden  forestålt  sig  t.  ex.  brostet 
liksom  deladt  i  eller  omfattande  två  halfvor,  såsom  ju  ock 
i  sjelfva  verket  fallet  år  med  hjertat  (cor).  Så  brukas 
oscula  ==  låpparna;  jfr  Aen.  1,  256:  oscida  lihavit  natae. 
Jfr  for  ofrigt  Aen.  11,497:  ludimtque  iiibae  per  colla,  per  armos. 
Pectora  og  corda  brukas  i  plur.  åfven  i  fråga  om  sinnelaget 
hos  en,  t.  ex.  Aen.  10,  151:  violenta  p)^ctora  Turni;  vidare 
1,  722  (om  Dido)  iam  pridem  resides  animos  desuetaque  corda ; 
af  de  sist  anforda  år  animus  ju  mjcket  vanligt  i  plur.  åfven 
i  prosa.  For  ofrigt  begagnas  orden  metonymiskt,  likasom 
hos  oss  „sjal"  och  „hufvud",  och  til  omskrifning  Aen.  11, 
215,  6:  hic  matres  miseraeque  nuriis,  Mc  cara  sororum  pectora. 
MeduUae  och  viscera  kunna  få  sin  forklaring  i  utstråckningen 
(jfr  ofvan  3).  Vultus  år  val  oftast  =  auletsdrag  —  jfr  Tegner: 
„Allvarsamt  och  bottenårligt  hvart  enda  af  hans  auletsdrag"  ; 
det  kan  dock  åfven  betyda  „blickar",  likasom  acies  (jfr 
Aen.  6,  788  hue  geminas  nunc  flecte  acies):  figitque  in  virgine 
vultus  Aen.  12,  70.  Ihågkommas  bor  ock,  att  i  prosan 
vissa  namn  på  kroppsdelar  åro  pluralia  tantum  eller  mest 
forekomma  i  plur.:  praecordia  (eg.  adjektiv),  nares.,  cervices, 
fauces  m.  fl.   Hvad  angår  corpora,  brukas  det  i  plur.  om  en 


192  ^-  Tornebladh: 

Aen.  11,  276,  men  synes  der  falla  under  en  annau  rubrik, 
hvarom  mera  långre  fram.  Det  begagnas  for  ofrigt  af 
andra  skalder  åfven  om  en,  formodligen  med  afseende  på 
utstråckningen  eller  omfattningen ,  så  att  det  kan  forklaras 
efter  3). 

5)  Adjektiv  i  neutrum,  hvilka  åfven  i  prosa  ofta 
forekomma  i  pluralis,  betecknande  inbegreppet  af  hvad 
adjektivet  utmårker  t.  ex.  part.  j)^'0'>nissa ,  inssa,  mandata 
m.  fl.  såsom  vera,  falsa,  seria  (iocique)  m.  fi.  —  i  sveuskan 
lofte,  befallning,  sanning,  logu,  allvar  —  finna  hos  skalderna 
vidstråckt  anvåndning.  Hit  åro  att  hånfora  part.  sata  (t.  ex. 
arhoribusque  satisque),  strata,  serta,  adta  —  åfven  med  til- 
lagda  epitet  t.  ex.  sata  laeta,  flaventia  culta  m.  m.;  tecta 
allt  som  år  tåckt  eller  under  tak  d.  v.  s.  hus;  mojligen  kan 
dock  ordet  upptagas  under  4);  jfr  nuntiiis  ])er  regia  tecta 
ruit  (Åen.  11,  447);  vidare  deserta,  framfor  allt  fata  eg. 
hvad  som  blifvit  uttaladt  eller  spådt  =  odets  bud,  odet,  ausa 
samt  alta,  mortalia.  media,  extrema  (med  epit.  omnia  Åen. 
3,  315)  m.  fl.;  stundom  år  ett  genitivattribut  tillagdt  t.  ex. 
gurgitis  ima,  ardua  terrarum  o.  d.  Från  prosan  må  anforas: 
et  facere  et  pati  fortia  (hvad  som  erfordrar  hjeltemod) 
Romanum  est  Liv.  2,  12. 

6)  Hvad  betråffar  den  så  ofta  omtalade  pluralis  excel- 
lentiaeeWermajestaticus,  synes  bruket  af  densamma  vara 
temligen  inskrånkt.  Mau  har  till  den  velat  hånfora  pluraler 
sådana  som  numina,  templa,  oracida,  arces  m.  fl.,  men  tenipla 
kan,  i  många  fall  åtminstone,  tolkas  såsom  utmårkande  en 
bygnadskomplex  med  flere  afdelningar  eller  rum;  oracula 
torde  ofta  kunna  forklaras  såsom  indefinit  —  dock  ej  alltid; 
se  t.  ex.  Aen.  2,114  oracida  Phochi;  numina  om  en  gudomhg- 
het  kan  vara  bildadt  analogt  med  2)ectora  eller  corda  om 
menniskan;  arces  kan  i  flere  fall  uppfattas  såsom  verkhg 
pluralis  t.  ex.  G.  2,  535;  septemque  una  sihi  muro  circum- 
dedit  arces;  åfven  torde  det  beteckna  en  hojd  med  en  bygg- 
nadskomplex;  se  Aen.  6,  9,  10:  arces,  quibus  altus  Apollo 
praesidet.     Till  nåsta   grupp    kan   hånforas  Aen.  6.  774:    Hi 

Collatinas  imponent  montihiis  arces. 


Om  det  friare  bruket  af  pluralis  hos  Tirgilius.  193 

Åfven  currus  plågar  hår  upptagas.  Detta  ord  synes  dock 
kunna  tånkas  såsom  utmårkande  något  sammansatt  eller 
iDuefattande  en  mångfald;  jfr  ock  plaustra,  axes  hos  Ovi- 
dius.  Yidare  finner  man  funera,  foedera  (dock  mojligen 
med  afseende  på  de  två  parter,  som  afsluta  ett  forbund) 
monstra,  pondera,  munera  m.  fl.  Nekas  bor  icke,  att  någon 
gang  bruket  af  pluralis  svårligen  kan  forklaras  från  någon 
anuan  synpunkt  an  den  ofta  angifna  d.  v.  s.  att  beteckna 
något  såsom  uiera  stort  eller  fråmstående  t.  ex.  immcmia 
pondera  haltet  (Aen.  10,  496);  sårskildt  måhånda  monstra 
och  sceptra\  jfr  Aen.  1,  57  sceptra  tenens,  der  den  beqvama 
formen  kan  hafva  lockat,  och  3,  296  scej)trisqiie  potitum, 
der  åter  metern  ej  hindrar  bruket  af  sing.  Stundom  kan 
dock  tanken  på  en  mångfald  hafva  foresvåfvat  skalden  t.  ex. 
auri  pondera  facti  (Aen.  10,  527),  och  det  finnes  åfven  exem- 
pel,  som  åro  svåra  att  forklara  på  annat  sått  an  såsom  en 
ren  frihet  med  afseende  på  den  beqvåmare  formen  t.  ex.  oh 
nostra  ...  effugia  Aen.  2,  139,  40;  jfr  åfven  Hor.  Od.  3,  27, 
75,  6 :  tua  sectus  orhis  nomina  ducet. 

Att  for  ofrigt  inom  poesien,  likasom  i  prosan ,  forstå 
personen  stundom  betecknas  genom  en  pluralis,  år  knappt 
nodigt  att  nåmna;  så  t.  ex.  Aen.  2,  89,  90:  et  nos  aliquod 
nomenque  decusque  gessimus ,  hvarmed  kan  jemforas  det  val 
beråknade  bruket  af  plur.  i  nos,  tua  progenies  etc.  (Aen. 
1,  250).  I  det  sist  anforda  fallet  afses  tydligen  retorisk 
exaggeration.  Hårtill  anvåndes  plur.  hos  Virgilius  ganska 
ofta.  Dess  bruk  i  sådant  syfte  torde  emellertid  bora  upp- 
tagas under 

7)  anvåndningen  af  pluralis  for  att  på  ett 
mera  obeståmdt  sått  beteckna  något  genom  an- 
gifvande  af  slaget  eller  arten,  ofta  motsvarande  obe- 
ståmd  artikel  (i  sing.  eller  plur.)  i  svenskan.  Vi  kunua  noja 
oss  att  hår  urskilja  två  grupper,  nemligen 

a)  obeståmd  beteckning  i  allmånhet.  I  hit- 
horande  fall  utmårker  i  regeln  pluralis,  att  det,  som  åsyftas, 
for  tillfållet  ej  behofver  nårmare  angifvas  an  såsom  till  arten 
hånforligt,  lika  godt  om  det  år  det  ena  eller  det  andra. 
Hårmed  kan  jemforas  Cic.  Lael.  11,  37:   C.  Blossius  in  Asiani 

Nord.  tidskr.  f.  fllol.     Ny  række.    X.  14 


194  K-  Tornebladh: 

profugit,  ad   hostes  se  contulit ,    der   fråga  år   blott  om  en, 
Aristonicus;    i    svenskan:    en    fiende    =    ad  eos ,  qui  hostes 
essent,  såsom  Seyffert  forklarar  det,  hvilken  hår  anfor  Cic.  in 
Verr.  2,  10,  26:  Verres  calumniatores  apponehat  (om  en).  Hos 
Virgilius   liuna  vi   Aen.    6,  366 :    portus   require   Velinos   (om 
en  hamn  vid  Velia,   hvilken  som  helst);   Aen.  5.  23,  4:  nec 
litora  longe  fida  reor  f raterna  Erycis  portusque  Sicanos ;  8,  503 : 
externos  optate  duces  (om  en);  1,   671,   2:   et  vereor,  quo  se 
lunonia  vertant  hospitia  (en  junouisk  gåstvånskap,  ell.  gåst- 
vånskap   hos  luuo    i    hennes    stad) ;    hvarmed    kan  jemforas 
10,  494,  5:    haud  illi  stahunt  Aeneia  parvo  hospitia.     Vidare 
Aen.    6,   200  :  quantum   acie  possent  ocidi  seruare  seqiientmn 
(en  efterfoljandes  blick);    5,   400:    nec  dona  nioror  (skanker, 
någon  skank,  ehuru  visserligen  sårskildt  kunde  tånkas  på  den 
utlofvade  stuten);  6,  446:  crudelis  nati  monstrantem  vulnera, 
der   icke   mer  åu    ett   sår   behofver  menas;    6,  37:  Non  hoc 
tsta  sihi  tempus  spectacida  poscit,  sådana  skådespel,  som  det 
i  fråga  varande;  Ecl.    5,   24,   5:    Non  idli  pastos  illis  egere 
diebiis    frigida,  Daphni,    hoves  ad  flumina;    G.    3,    212,  3: 
tauros  ...  in  sola  relegant  pascua  post  montem  oppositiim  et 
trans  flumina  lata;    Aen.  8,  379:  quamvis  et  Priami  deberem 
plurima  natis,    der  Venus   egentligen    syftar  på   Paris,    men 
betecknar  honom  på  ett  mera  obeståmdt  sått;  5,  585:  piig- 
naeque  cient  simidacra  en  skenfåktning ;  2,  18i3;  si  vestra  manus 
violasset  dona  Minervae   en   skank  till  Minerva  (naturligtvis 
afses  tråhåsten) ;  så  torde  plur.  dona^  munera  och  praemia  på 
mer  an  ett  stalle  —  jfrAeu.4,  263,  8,  729,  som  dockkuuua 
falla  under  6),  och  2,  537  —  kunua  uppfattas  ;  G.  4,  449  veni- 
mus,  hine  lassis  quaesitum  oracula  rebus ;  åfveu  på  andra  stållen 
kan  måhånda  oracula  tolkas  indefinit;  Aen.  12,  799:  vim  crescere 
victis  (en  besegrad   fiende)   och  mojligen  12,  875,  6:    ne  me 
trrrete  timentem  obscenae  volucres  (om  det  ej  hor  till  6);  Aen. 
6,  169,  70:  Bardanio  Aeneae  sese  fortissimics  heros  addiderat 
sockini,  noninferioraseciitus,  deradj.  iueutrum  angifver  saken 
allmånt:  hvad  icke  såmre  var,  något  icke  såmre.  Allmånt  står 
superi  om  de  himmelske,  himlens  makter  Aen    1,  4.   der  vi 
snperum  sedermera    nårmare  beståmmas  genom    angifvande 
af  lunos  namn;  likaså  11,  784,  5:     superos  Arruns  sic  voce 


Om  det  friare  bruket  af  pluralis  hos  Virgilius.  195 

precatur:  summe  deuni,  sancti  custos  Soractis  Apollo:,  jfr 
E.  4,  49;  Aen.  6,  322;  10,228;  11,276,7:  cum  ferro  caelestia 
corpora  demens  appetii  et  Veneris  violavi  vidnere  dextram. 
Att  har  anfora  plur.  sådana  som  Decios  31arios  magnosgue 
Camillos  (G.  2,  169)  år  knappt  uodigt,  då  bruket  hårutinnau 
år  allmånt  kåndt;  vi  anmårka  blott,  dXt  Sccmros  i  Hor.  Od. 
1,  12,  37  torde  kunna  på  samma  sått  forklaras.  Nati  synes 
kunna  anvåndas  om  ett  barn,  se  Aen.  2,  579,  der  åfven 
patres  står  på  liknande  sått,  ocb  10,  532,  likasom  i  prosan 
liberi. 

At  frågor  gifves  stundom  ett  storre  omfang,  oaktadt 
svaret  skulle  hafva  ett  mindre;  se  t.  ex.  E.  3,  106.7:  Die, 
qtiibus  in  terris  inscripti  nomina  regum  nascantur  flores;  jfr 
Aen.  4,  47. 

b)  obeståmd  beteckning  med  retorisk  fårg- 
låggning. 

Hår  angifves  något  såsom  allmånt  gållande  eller  af  om- 
fattande  betydelse,  ehuru  i  sjelfva  verket  blott  ett  enstaka 
fall  ligger  till  grund  fer  induktionen.  Ett  sådant  uttrycks- 
sått  begagnas  åfven  i  prosa  ocb  hos  oss;  vi  saga  t.  ex.:  „se 
spoken  på  Ijusa  dagen",  åfven  når  blott  en  sak  år  i  fråga; 
„umgås  du  med  sådant  folk?",  då  någon  ses  i  såliskap  med 
en  mindre  aktad  person  m.  m.  Från  den  latinska  prosan 
plågar  anforas  Cic.  Div.  in  Caec.  3,  7:  popidatae^  vexatae, 
funditus  eversae  provinciae,  der  man  dock  kan  ha  anledning 
att  tånka  på  mer  ån  Sicilien;  vidare  Verr.  5,  70,  179:  expila- 
tae provinciae-^  Tac.  Agr.  5:  incensae  coloniae  (hår  menas  blott 
Camalodunum),  intercepti  exercitus. 

Gruppen  karakteriseras  af  Aen.  2,  663 :  gnatum  ante  ora 
patris,  patrem  qui  ohtruncat  ad  aras,  der  amplifikationen 
ligger  i  bruket  af  presens,  likasom  om  Pyrrhus  hade  for 
sed  att  gora,  hvad  Aeneas  nyss  sett  honom  gora  sig  skyldig 
till  i  ett  fall.  En  amplifikation  af  dylik  art  maste  finna  en 
tacksam  jordmån  hos  romarne,  hvilkas  smak  for  retorisk 
iårglåggning  år  kånd. 

Från  Virgilius  må  hår  antecknas  exsidibusne  datur  du- 
cenda  Lavinia  Teucris  (Aen.  7,  359) ,  der  naturligtvis  blott 
en  kan  vara  i  fråga;  talia  coniugia  .  .  .  ceJehrent  .  .  .   Veneris 

14* 


ly(3  R    Tornebladh: 

genus  et  rex  ipse  Latinus  (7,  555,  6) ;  nec  exanimes  ]}ossunt 
retinere  magistri  (5,  669,  omen);  nec  vires  heroum  infusaque 
flumina  proswit  (5,  684) ;  tu  Cresia  mactas  prodigia  (allmånt) 
et  vastuni  Nenieae  stih  rupe  leonem  (8,  294,  5);  Nomadum- 
qxie  petam  connuhia  suppJex?  (4.  535);  hår  menas  ensamt 
larhas^  likasom  i  te  propter  Libycae  gentes  Nomadumque 
iyramii  odere  (4,  320);  vidare  fatisque  datas  non  respicit 
urhes  (4,  225);  extremas  Corythi  penetravit  ad  urhes  (9,  10); 
Qiiid  rcpetam  exustas  Erycino  in  littore  classes"?  (10,  36); 
soceros  legere  et  gremiis  obducere  pactas  (10,  79);  parceret 
hospitibus  qtiondam  socerisque  vocatis  (11,  105).  Till  dessa 
exempel  kunna  låggas  många  andra;  vi  Doja  oss  dock  att 
anfora  ett  upplysande  sådant  från  en  annan  skald,  Seneca 
Medea  143,  4:  Culpa  est  Creontis  tota,  qui  sceptro  impotens 
conjugia  solvit. 

Vi  hafva  nu  genomgått  de  ordgrupper,  som  åro  vigtigast 
med  afseende  på  det  utstråckta  bruket  af  pluralis  hos 
Virgilius.  Under  behandlingen  af  dessa  har  det  mer  an  en 
gang  visat  sig,  att  sing.  och  plur.  omvexlat  med  hvarandra, 
och  att  bruket  af  den  ena  eller  andra  numerus  mera  berott 
på  skaldens  ora  eller  tycke  och  smak  for  tillfållet  an  på  en 
strångt  genomford  begreppsåtskilnad,  sårskildt  der  pluralis 
betecknat  utstråckuiug  eller  mångfaldigande  i  olika  delar 
eller  fall.  Stallet,  der  det  såges  om  Fa7na  (Aen.  4,  186,  7): 
luce  sedet  custos  aut  summi  culmine  tecti  turribiis  aut  altis  et 
magnas  territat  urbes  —  jemfor:  „kriget  har  jag  flitigt  fort 
mot  skogens  ulf,  mot  bergens  gamar"  (Tegner)  —  kan  gifva 
en  forestållning  om,  huru  beråttigad  skalden  i  sjelfva  verket 
ofta  år  att  vålja  den  ena  eller  andra  formen.  Erkånnas 
maste  ock,  att  pluralisbruket  tjenar  att  gifva  omvexling  åt 
språket  sårskildt  med  hånsigt  till  rytmens  och  vålljudets 
fordringar  samt  ofta  bereder  en  viss  retorisk  lyftning  åt 
franistållningen.  Deremot  år  skalden,  såsom  vi  ofvan  an- 
gifvit,  bunden  af  en  viss  naturlig  hånsyn  till  allmånhetens  smak 
och  kan  derfor  ej  utstråcka  sina  analogier  ofver  vissa  grånser. 
Hvilka  dessa  i  latinet  voro ,  derom  år  det  for  oss  svart  att 
doma;  och  vi  kånna  ej  heller  med  såkerhet,  om  verkligen 
allt,    som  blifvit  forsokt,    hållit  sig  inom  dem;   ty  det  år  ej 


Om  det  friare  bruket  af  pluralis  hos  Virgilius.  197 

gifvet,  att  al  la  nybildningar  vunnit  erkånnande  eller  efter- 
foljd.  Så  mycket  torde  dock  vara  visst.  att  analogien 
varit  beståmmande.  Att  i  någoti  mån  uppvisa  dess  betydelse 
hårutinnan,  hvarvid  afseende  blifvit  fast  jenivål  på  det  sveuska 
språkbruket,  har  varit  afsigten  med  den  nu  lemnade  fram- 
stållningen.  Det  publikum,  infor  hvilket  denna  framtrådt, 
vet  for  ofrigt  mer  an  val,  att  den  egentligen  utgor  ett  upp- 
slag  for  grundligare  forskningar  i  det  åmne,  som  behand- 
lats,  sårskildt  i  frågan  om  abstrakta  och  konkreta  ords  be 
tydelse  och  forhållande  till  hvarandra. 


Et  Par  Brudstykker  af  Alain  de  Lille's  Yærker, 
oversatte  i  Roman  de  la  Rose. 

Af  U.  K.  Søhoft-Jeiiseii. 


Medens  Roman  de  la  Rose's  litterære  Betydning,  dens 
hele  Stilling  i  den  franske  Litteratur  oftere  er  blevet  be- 
handlet'), savner  man  meget  et  indgaaende  Studium  af 
Kilderne  til  dette  i  saa  mange  Henseender  høist  interessante 
Værk.  Paulin  Paris'  Artikel  i  Hist.  littér.  de  la  France 
t.  XXni  p.  1 — 61  giver  en  udførlig  og  fortræffelig  Analyse  af 
Digtet,  en  kort  Oversigt  over  de  Mss..  som  findes  i  National- 
bibliotheket  i  Paris,  osv..  men  med  Hensyn  til  Kilderne  ere 
Oplysningerne  kun  sparsomme.  Derimod  indeholder  den 
udmærkede  Forsker  Gaston  Paris'  fortrinlige  Bog  La 
littérature  frang.  au  moyen  åge  (XP — XIV^s.),  Paris 
1888,  trods  den  korte  og  sammentrængte  Form  en  Mængde 
Fingerpeg  i  saa  Henseende. 

G.  Paris  henleder  i  denne  Bog  Opmærksomheden  paa. 
at  en  enkelt  Episode  i  „Roman  de  la  Rose",  nemlig  den. 
hvor  Naturen  i  sit  Værksted  2)  fremfører  sine  Klager  over 
Mennesket  og  fremsætter  sit  Skriftemaal  for  Genius,  er  en 
Efterligning  af  Alain  de  Lille ^).    Det  er  denne  Forfatters 


^)  F.  Ex.  i  Nisard:     Histoire   de   la   litt.    fr..    Lenient:     La  satire 

au  moyen  åge. 
^)  Denne  Allegori  findes,  med  nogle  Foraudringer,  ogsaa  iBrunetto 

Latinis  Tesoretto. 
^)    Om  Alain  de  Lille's   (Alanus   ab  Insulis)  Liv  og  Værker  se  et 

Studie  af  Brial  i  Hist.  Utt.  de  la  Fr.  t.  XVI  p  396—425.  En  Del  af 


H.  K.  Søltoft-Jensen :  Alain  de  Lille  i  Roman  de  la  Rose.     199 

Værk  De  planctu  Naturae  (eller  Euchiridion  de 
rebus  Naturae),  som  Jean  deMeun  her  har  efterlignet  *). 

En  nærmere  Undersøgelse  af.  hvad  J.  d  e  M.  i  denne 
Del  af  sit  Værk  skylder  A.  de  L.  vilde  i  og  for  sig  va^re 
meget  interessant,  men  jeg  skal  dog  ikke,  i  alt  Fald  paa 
dette  Sted,  komme  nærmere  ind  derpaa.  Derimod  vil  jeg 
henlede  Opmærksomheden  paa  et  Punkt  i  Forholdet  mellem 
disse  to  Forfattere,  der,  saavidt  jeg  veed,  endnu  ikke  er  frem- 
draget i  Litteraturen  2),  nemlig  at  J.  de  M.  i  sin  Fort- 
sættelse af  Guillaume  de  Lorris'  Digt  har  indflettet  et 
Par  direkte  Oversættelser  af  ret  omfangsrige  Steder  i  Al.  de  L.s 
Værker.  Jeg  vil  tillade  mig  her  at  aftrykke  de  paagjældende 
Steder  af  de  to  Forfattere  overfor  hinanden,  da  det  ikke  er 
uden  Interesse  at  sammenholde  den  latinske  og  den  franske 
Text.  Det  vil  ses,  at  J.  de  M.  i  det  Hele  har  holdt  sig  saa 
nøie  til  den  latinske  Text,  som  Hensynet  til  Versifikationen 
tillader. 

Den  første  af  de  paagjældende  Oversættelser  er  den 
„Litanie   de  l'Amour"  ^),  som  findes   i  Rom.  de  la  Rose.  V. 


hans  Værker  ere  udg.  af  De  Visch:  Alani  de  Insulis  Opera, 
Antuerpiae  1653  in  fol.  — „Anticlaudianus"  og  „De  planctu  Xaturae" 
findes  i  Th  Wright:  The  Anglo. -Latin  Satirical  Poets  and 
Epigrammatists  of  the  XII  cent.  II. 

^)  Hos  G.  Paris  1.  c.  p.  170  er  der  feilagtigen  kommet  til  at  staa 
„Anticlaudianus"  i  St.  f.  „De  planctu  Naturae".  —  De 
Planet.  Nat.  er  skrevet  i  Prosa  med  mdblandede  Vers  i  forskjellige 
Versemaal  (Hexametre,  Disticha,  sapphisk  Metrum  etc).  Det  er  i 
Formen  en  Efterligning  af  Boethius,  De  Consolatione  Philo- 
sophiae. Indholdet  er  kortelig,  at  Naturen  aabenbarer  sig  for 
Forfatteren,  fremfører  Klager  over  de  menneskelige  Laster,  navnlig 
over  den  overhnandtagende  Utugt,  og  sluttelig  lader  sin  Præst 
Genius  exkommunicere  samtlige  Laster.  Stilen  er  i  høi  Grad 
opstyltet  og  svulstig,  men  Værket  er  forøvrigt  ikke  uden  Interesse, 
ogsaa  for  Sædernes  Historie. 

^)  Gaston  Paris  har,  som  han  har  meddelt  mig,  allerede  tidligere 
i  en  Forelæsning  draget  hele  Sammenligningen  mellem  Alain 
deL.  og  Jean  de  M.'s  Værker.  Den  berømte  Lærde  har  imidlertid 
ikke  udgivet  denne  Forelæsning,  der  har  været  mig  ganske 
ubekjendt. 

3)  Den  anden  „Lit.  de  l'Amour"  (V.  5025— 5059)  er,  som  fremhævet 
af  P.    Meyer  i  Romania  IV   p.   383,    en  Interpolation.      Den   er 


200  H.  K.  Søltoft- Jensen: 

4910—4949  éd.  Michel').  Den  findes  i  .,De  Planctu 
Nat."  som  Begyndelsen  af  en  .,Descriptio  Ciipidinis"^ 
i  Disticha. 


Alain   de   Li  Ile.  2) 
Pax  odio  fraudique  fides,   spes  juncta  timori 

Est  aiMor,   et  mixtus  cum  ratione  furor. 
Naufragium  dulce,  pondus  leve,   grata  Charybdis, 

Incolumis  languor,  insatiata^)  farnes. 
Esuriens  saties,  sitis  ebria,   falsa  voluptas, 

Tristities  læta,  gaudia  plena  inalis, 
Dulce  malum,   mala  dulcedo,   sibi   dulcor  amarus, 

Cujus   odor  sapidus,   insipidusque  sapor. 
[Tempestas  grata,  nox  lucida,  lux  tenebrosa. 

Mors  vivens,  morieiis  vita,  suave  malum.]  *) 
Peccatum   veniae.   venialis  culpa,  jocosa 

Pæna,  pium  facinus,  imrao  suave  scelus. 
Instabilis  ludus,  stabilis  delusio,  robur 

Infirmum,  firmum  mobile,  firma  movens. 
Insipiens  ratio,  demens  prudentia,   tristis 

Prosperitas.  risus  flebilis,   ægra  quies. 
Muliebris  infernus.  tristis  paradisus,   amænus 

Carcer,   hiems  verna,   ver  hiemale,   malum. 
Mentis  atrox  tinea.   quam  regis  purpura  sentit, 

Sed  neque  mendici  præterit  illa  togam. 


heller   ikke    medtaget    i   Méon's    Udg.   af  Roman  de  la  Rose.  — 

Om    lignende    Fremstillinger  i   andre    middelalderlige    Værker     se 

ibid. 
^)  Versetællingen    i    Michel's    Udgave    er,    som    bekjendt,    utilladelig 

skjødesløs.     Af  Bekvemhedshensyn  skal  jeg  dog  følge  den  her. 
-)   Citeret  efter  Th.  Wright's  Text. 
^)   Varianten  et  satiata  maa  foretrækkes.    Den  franske  Text  har  det 

tilsvarende  Udtryk,  og  iøvrigt  viser  Contexten  tydelig  nok,   at  der 

her  kræves  et  Oxymoron. 
^)  Disse    to  Vers    mangle    i    den   franske  Text.     Gjentagelsen   af  det 

næst  foregaaende  Vers's  dwice  malum  i  suave  malum  kunde  maa  ske 

tyde  paa,  at  de  ere  uægte. 


Brudstykker  af  Alain  de  Lille  i  Roman  de  la  Rose. 


201 


Jean  d 
Amors  ce  est  pais  haineuse, 
Amors  est  haine  amoreuse; 
C'est  loiautés  la  desloiaus, 
C'est  la  desloiauté  loiaus; 
C'est  paor  toute  asséurée, 
Espérance  désespérée ; 
C'est  raison  toute  forsenable; 
C'est  forsenerie  resnable ; 
C'est  dous  péril  å  soi  noier, 
Grief  fais  légier  å  paumoier; 
C'est  Caribdis  la  périlleuse, 
Désagréable  et  gracieuse; 
C'est  langor  toute  santéive, 
C'est  santé  toute  maladive; 
C'est  fain  saoule  en  habondance, 
C'est  convoiteuse  soffisance; 
C  est  la  soif  qui  tous  jors  est  ivre, 
Yvrece  qui  de  soif  s'enyvre  ; 
C'est  faus  délit,   c'est  tristor  lie, 
C'est  léece  la  corroucie; 
Dous  maus,   doucor  malicieuse, 
Douce  savor  mal  savoreuse ; 


e  Meun. 
Entechiés  de  pardon  péchiés, 
De  péchiés  pardon  entechiés; 
C'est  poine  qui  trop  est  joieuse, 
C  est  félonnie  la  piteuse ; 
C'est  le  gieu  qui  n'est  pas  estable, 
Estat  trop  fers  et  trop  muable; 
Force  enferme,  enfermeté  fors, 
Qui  tout  esmuet  par  ses  esfors ; 
C  est  fol  sens,  c'est  sage  folie, 
Prospérité  triste  et  jolie; 
C'est    ris   plains    de  plors  et  de 

lermes, 
Repos  travaillans  en  tous  term  es  J 
Ce  est  enfers  li  doucereus, 
C  est  paradis  li  dolereus; 
C'est  chartre  qui  prison  soulage, 
Printems  plains  de  fort  yvernage ; 
C'est  taigne  qui  riens  ne  refuse 
Les  porpres  et  les  buriaus   use; 
[Car  ausinc  bien  sunt  amoretes 
So  as    buriaus    comme   sous    bru- 
netes.] 


Umiddelbart  efter  (4959—4962)  staar  der  med  tydeligt 
Henblik  paa  „De  planctu  Naturae" 

(Amors)  est  li  diex  qui  tous  les  desvoie 
Se  ne  sunt  cil  de  male  vie, 
Que  Genius  escommenie 
Por  ce  qu'il  font  tort  å  Nature. 

Den  anden  Oversættelse  er  den  berømte  Beskrivelse  af 
Fortunas  Bolig,  der  findes  i  Rom.  de  la  R.  V.  6657—6854. 
Den  findes  i  Al.  de  L.'s  „Anticlaudianus  sive  de 
Officio  viri  boni  et  perfecti"').  Slutningen  afDistinct 
VII  og  Begyndelsen  af  Distinct.  VIII. 


')  Ogsaa  kaldet  Encyclopædia.     Det  er    et   Digt   i    Hexametre   i 
9  Distinctiones,   der  i  allegorisk   Form  behandler    videnskabelige, 


202  H.  K.  Søltoft-JpDsen: 

Al  ain  de   Lille. 
Est  rupes  maris  in  medio,  quam  verberat  æquor 
Assidue,  cum   qua  corrixans  litigat  unda; 
Quæ  variis  agitata  modis,  percussaque  motu 
Continuo,  nunc  tota  latens  sepelitur  in   nndis, 
Nunc  exuta  mari,   superas  exspirat  *)  in  auras: 
Quæ  nullam  retinet  formam,   quam  singula   mutant 
In  varias  moraenta  vices,   quæ  sidera  florum 
Jactat,   et  in  multo  lætatur  gramine  rupes, 
Dum  levis  Zephyrus  inspirat  singula  flatu. 
Sed  cito  deflorat  flores  et  gramina  sævus 
Deperdit  Boreas;  ubi  dum  flos  incipit  esse 
Explicit.  et  florum  niomento  sistitur  ætas. 
Sicque  furens  Aquilo  prædatur  singula,  flores 
Frigoris  ense  metit,   et  pristina  gaudia  delet. 
Hic  neraus  ambiguura,   diversaque  uascitur  arbor. 
Ista  manet  sterilis,   haec  fructura  parturit;  illa 
Fronde  nova  gaudet,   haec  frondibus  orphana  plorat. 
Una  viret,  plures  arescunt,  unaque  floret, 
Efflorent  aliae;  quædam   consurgit  in   altum, 
Deraittuntur  humi  reliquæ;   dum   pullulat  una, 
Marcescunt  aliae.      Varius  sic  alterat  illas 
Casus,  et  in  variis  alternat  motibus  emnes. 
Multa  per  antiphrasim  gerit  illic  alea  casus, 
Pygmea  brevitate  sedens,  demissaque  cedrus 
Desinit  esse  gigas,  et  nana  myrica  gigantem 
Induit ;   alterius  sic  accipit  altera  formam. 
Marcescit  laurus,  myrtus   parit,   året  oliva, 
Fit  fecunda  salix,  sterilis  pyrus,  orphana  fructu 
Pomus,   et  in  partu  contendit  vitibus  ulmus. 
Hic  jaculis   armata  suis  spineta  minantur 
Vulnus,   et  insultans   manibus  nocet  hispida  taxus. 


theologiske  og  filosofiske  Spør<;9inaal.  Det  frembyder  i  flere  Hen- 
seender betydelig  Interesse.  Navnet  Anti claudianus  skyldes 
den  Omstændighed,  at  Digtets  allegoriske  Form  er  efterlignet  efter 
Claudianus'  Satire  mod  Rufinus  (se  Hist.  litt.  de  la  France 
XVI  p.  486). 
^)  Varianten  respirat  maa  i  Overensstemmelse  med  den  franske  Text 
foretrækkes. 


Brudstykker  af  Alain  de  Lille  i  Roman  de   la  Rose. 


203 


Jean  de 
Une  roche  est  en  mer  sénns, 
Moult  parfont  ou  milieu  léans,   > 
Qui  sus  la  mer  en  haut  se  lance, 
Centre  qui  la  mer  grouce  et  tance; 
Li  flos  la  hurtent  et  débatent. 
Et  tous  jors  å  li  se  combatent, 
Et  maintes  fois  tant  i  cotissent, 
Que  toute  en  mer  l'ensevelissent. 
Aucunes  fois  se  redespoille, 
De  l'iaue  qui  toute  la  moille, 
Si  cum  li  flos  arrier  se  tire, 
Dont  saut  en  l'air  et  si  respire; 
Mes  el  ue  retient  nule  forme, 
Aingois  se  transmue  et  reforme, 
Et  se  desguise   et  se  treschange, 
Tous    jors     se     vest    de    forme 

estrange: 
Car  quant  ainsinc  apert  par  air, 
Les  floretes  i  fait  parair. 
Et  cum   estoiles  flamboier, 
Et  les  herbetes  verdoier 
Zéphirus,     quant    sur   mer    che- 

vauche; 
Et  quant  bise  resouffle,   il  fauche 
Les  floretes  et  la  verdure 
A  l'espée  de   sa  froidure, 
Si  que  la  flor  i  pert   son   estre 
Si  tost  cum  el  commence  å  nestre. 
La  roche  porte  un  bois  redoutable, 
Dont  li  arbre  sunt  merveillable, 
L  un  est  brehaigne    et    riens  ne 

porte, 
L'autre  en  fruit  porter  se  déporte; 
L'autre  de  foillir  ne  défine, 
L'autre  est  de  foilles  orphenine; 
Et  quant  l'un  en  sa  verdor  dure, 
Les  plusor  i  sunt  sans  verdure ; 
Et  quant  se  prent  l'une  å  florir, 
A  plusors    vout  les    flors   morir; 


M  eun. 

L'une   se  hauce,  et   ses  voisines 
Se  tiengnent  vers  la  terre  enclinesj 
Et  quant  borjons  å  l'une  viennent, 
Les   autres  flestries  se  tiennent. 
Lå  SU  nt  li  genestes  jaiant, 
Et  pin  et  cedre  nain  séant. 
Chascun  arbre  ainsinc  se  deforme, 
Et  prent  l'un  de  l'autre  la  forme, 
Lå  tient  sa    foille  toute  flestre 
Li    loriers  qui  vers  déust  estre; 
Et  seiche    redevient  l'olive, 
Qui  doit  estre  empreignant  et  vive ; 
Saulz ,       qui      brehaignes     estre 

doivent, 
I  florissent  et  fruit  regoivent; 
Contre  la  vigne  estrive  l'orme. 
Et  li  tolt  du  roisin  la  forme. 
Li  i'ossignos  å  tart  i  chantej 
Mes  moult  i  brait  et  se  demente 
Li  chahuan  o  sa  grant  hure, 
Prophétes   de  male  aventure, 
Hideus  messagier  de  dolor. 
En  son  cri,  en  forme  et  color. 
Par  lå,   soit  esté,   soit  ivers, 
S'encorent  dui  flueves  divers 
Sordans    de  diverses  fontaines, 
Qui  moult  sunt  de  diverses  vaines  ; 
L'un  rent  iaues  si  docereuses. 
Si  savourées,  si  mielleuses, 
Qu'il  n'est  nus  qui  de  celi  boive, 
Boive  en  néis  plus  qu'il  ne  doive, 
Qui  sa  soif  en  puisse  estanchier, 
Tant  a  le  boivre  dous  et  chier; 
Car  cil  qui  plus  en  vont  bevant, 
Ardent  plus  de  soif  que  devant; 
Ne  nus  n'en  boit  qui  ne  s'enivre, 
Mes    nus    de    soif  ne  s'i  délivre: 
Car  la  dougor  si  fort  les    boule, 
Qu'il  n'est  nus  qui  tanten  engoule, 


204  H.  K.  Søltnft- Jensen: 

Hic  raro  philoraela  canit.   citharizat  alauda. 
Crebrius   bie  miseros  eveutus   bubo  prophetat, 
Nuntius  adversi  casus,   et  præco   doloris. 
Hic  duo  decurrunt  fluvii,  quos  dividit  ortus 
Dissimilis,   dispar  vultus,  diversa  coloris 
Formå,  sapor  varius,   distans  substantia  fontis. 
Prædulces  håbet  alter  aquas,  mellitaque  donans 
Pocula,  melle  suo  multos  seducit,  et  haustæ 
Plus  sitiuntur  aquæ;  potantes   debriat,  immo 
Dum  satiat,  parit  unda  sitim,   potusque  sititur 
Amnis,   et  innumeros  hydropicat  ille  bibentes. 
Murmure  lascivit  tenui,   dulcique   susurro 
Murmurat,  et  placida  rupem  præterfluit  unda. 
Amnis  in  ingressu  multi  sistuntur,   et  ultra 
Non  patet  accessus,   qui  dulces  fiuminis  undas 
Vix  tanguut,  libantque  parum,  tantoque  sapore 
Tacti  plus   cupiunt,   imraergi   plenius  undis 
Optant,   et  totos  perfundi  fluctibus  artus. 
Procedunt  alii,   quos  alto  gurgite  mersos 
Plenior  amnis  håbet,  et  provehit  altior  unda. 
Quos  tamen  irabutos  tanta  dulcedine  fluctus 
Ad  ripam  levis  unda  refert,  terræque  remittit. 

Præcipiti  lapsu  fluctus  ^)   dilabitur  alter 
Sulphureis  tenebrosus  aquis,   absinthia  gignit 
Unde  sapore  suo  reddit  fervore  caminum; 
Sicque  color  visum,   gustum  sapor,  impetus  aurem 
Turbat,   et  insipidum  fastidit  naris  odorem. 
Non  has  crispat  aquas  Zephyrus,   sed  funditus  illas 
Evertens  Boreas,   in  montes  erigit,  undis 
Indicens  bellum,   cognataque  prcelia  miscens, 
Fiuminis  in  ripa  lacrimarum  flumina  multos 
Demergunt,  qui  demergi  torrentis  abysso 
Amne  furente  timent  et  fluctus  ferre  tumuitus. 
Multus  in  hunc  amuem  populus  descendit,  et  nltis 
Consepelitur  aquis,  tumidoque  impellitur  amne. 
Absorbet  nunc  unda  viros,  nunc  evomit,  istos 
Fluctibus  immergit,  hos  respirare  parumper 
Permittit;  sed  quam  plures  sic   sorbet  abyssns 


*)   Variant:    fluvius. 


Brudstykker  af  Alaia  de  Lille  i  Roman  de  la  Rose. 


205 


Qu'il  n'en  vueille  plus  eugouler, 
Taut  les  set  la  dougor  bouler; 
Car  Lécherie  si  les  pique 
Qu'il  en  sunt  trestuit  ydropique. 
Cil   fluns  cort  si  joliement, 
Et  mene  tel  grondillement, 
Qu'il  résonne,  tabore   et  tymbre, 
Plus  soef  que  tabor  ne    tymbre : 
N'il  n'est  nus  qui  cele  part  voise. 
Que  tous  li   cuers  ne  li  renvoise. 
Maint    sunt    qui    d'entrer  ens  se 

hesteut 
Qui  tuit  å  l'entrée  s'arrestent, 
Ne  n'ont  pooir  d'aler  avant. 
A  peine  i  vont  lor  pies  lavant, 
Euvis   les    douces    iaues  toichent 
Combien    que   du    flueve   s'aproi- 

chent. 
Un  petitet,  sans  plus,  en  boivent ; 
Et  quant  la  dougor  apargoivent, 
Volentiers  si  parfout  iroient, 
Que  tuit  dedens  se  plungeroient. 
Li  autre  passent  si  avant, 
Qu'il  se  vont  en  plain  gort  lavant 
Et  de  1  aise  qu  il   ont  se  loent, 
Dont  ainsinc  se  baignent  et  noent. 
Lors  vient  une   ondée  légiére 
Qui    les  boute  å  la  rive   arriére, 
Et  les  remet  å  terre   seiche, 
Dont  tout  li  cuers  lor  art  et  seiche. 
Or    te    dirai  de  l'autre  flueve, 
De  quel  nature  l'en  le  trueve. 
Les  iaues  en  sunt  ensoufrées, 
Ténébreuses,  mal  savorées, 
Comme  cheminées  fumans, 
Toutes  de  puor  escumans; 
K'il  ne  cort  mie  doucement, 
Ains   descent  si  hideusement 
Qu  il    tempeste  l'air  en  son  oire 
Plus   que  nul  orrible  tonnoire. 


Sus  ce  flueve,  que  ge  ne  mente, 
Zéphirus  nule  fois  ne  vente, 
Ne  ne  li  recrespit  ses  undes, 
Qui    moult    sunt    laides  et   par- 
fondes ; 
Mes  li  dolereus  vens  de  bise 
A  contre  li  bataille  eraprise, 
Et  le  contraint  par  estovoir 
Toutes  ses  undes  å  movoir. 
Et  li  fait  les  fons  et  les  plaingnes 
Saillir  en  guise  de  montaingnes, 
Et  les  fait  entreens  batailler. 
Tant  vuet  li  flueves  travailler. 
Maint  home  å  la  rive  demorent, 
Qui   tant   i  sospirent  et  plorent, 
Sans    metre    en   lor  plor  fins  ne 

termes, 
Que    tuit    se     plungent     en     lor 

lermes, 
Et  ne  se  cessent  d'esmaier 
Qu  il    n'es    conviengne    ou    flun 

naier. 
Plusor  en  cest  flueve  s'en  entre, 
Non  pas  solement  jusqu'au  ventre, 
Ains  i  sunt  tuit  enseveli. 
Tant    se    plungent   es  flos  de  li. 
Lå  sunt  empaint  et  débouté 
Du  hideus  flueve  redoute. 
Maint  en  sorbist  l'iaue  et  afonde, 
Maint  sunt  hors  reflati  par  l'onde; 
Mes  li  floz  maint  en  asorbissent, 
Qui  si  tres  en  parfont  flatissent, 
Qu'il  ne  sevent  trace  tenir 
Par  Oli  s'en  puissent  revenir; 
Ains  les  i  con  vient  séj  orner, 
Sans  jamés  amont  retorner. 

Cis  flueves  va  tant   tornoiant, 
Par  tant  de  destrois  desvoiant 
O   tout  son  venin  dolereus, 
Qu'il    chiet  ou  flueve  doucereus, 


306  fl-  K.  Søltoft-Jensen: 

Quos  revocare  gradum,  superasque   evadere  ad   auras 
Non  licet,  et   reditus  vestigiu  nulla  supersunt. 
Hic  fluvius  variis  currens  amfractibus,   intrat 
Torrentem  prædulcis  aquæ,   cogitque  fluentem 
Degenerare,  luemqiie  suam  partitur  eidein. 
Nubilus  obtenebrat  clarura,   fermentat  amarus 
Prædulcera,  tepidum  calidus,  fætosus  odoruni. 

Rupes  in  abrupto  suspensa   minansque  ruinam, 
Fortunae  domus  in  præceps  descendit,   et  omnem 
Ventorum  patitur  rabiem,   cælique  procellas 
Sustinet,   et  raro   Zephyri   mansueta   serenat 
Aura  domum,  fletusque  Noti  Boreæque  rigorem 
Parcius  abstergit  lenis  clementia  flatus. 
Pars  in  raonte  turnet,  pars   altera  vallis  in   imo 
Subsidet,   et  casum  tanquam  lapsura  minatur, 
Fulgurat  argento,   geramis  scintillat,   et  auro 
Resplendet  pars  uua  domus,  pars  altera  vili 
Materie   dejecta  jacet;  pars   ipsa  ^)   superbit 
Culmine   sublimi,   pars  illa  fatiscit  hiatu. 
Hic  est   Fortunae   sua   mansio,   si  tameu   usquam 
Res  manet  iustabilis,   residet  vaga,   mobilis  hæret. 


I  Notices  et  extraits  des  mss.  de  la  Biblio- 
théque  du  Roi  (publ.  p.  l'Acad.  des  inscriptions  et  belles- 
lettres,  Paris  1787—1813,  9  vol.  in  4"),  t.  V.  p.  546—559 
omtaler  Le  g  rand  d'Aussi  en  fri  Oversættelse  fra  d.  XIII 
Aarhundrede  af  An  tiel  au  di  anus  i  franske  Vers,  som  han 
sætter  meget  over  Originalen  ^).  Det  vilde  være  interessant 
at  sammenligne  det  paagjældende  Sted  i  denne  Oversættelse 
med  Jean  de  Meun's  Oversættelse,  men  det  har  ikke  været 
mig  muligt,  da  dette  Manuskript,  saavidt  mig  bekjendt,  ikke 
er  udgivet. 


O   Trykfeil  (?)  for  ista. 

2)  Det  freragaar  iøvrigt  af  Legrand  d'Aussi's  Analyse,  at  de  Stykker  i 
den  franske  Oversættelse,  som  efter  L.  d'  A.'s  Mening  skyldes  den 
franske  Oversætter,  i  Virkeligheden  ere  Efterligninger  eller  Over- 
sættelser af  Alain  de  Lille's  de  Planctu  Naturæ. 


Brudstykke  r  af  Alain  de  Lille  i  Roman  de  la  Rose.  207 


Et  li  tresinue  sa  nature 
Par  sa  piior  et  par  s'ordure, 
Et  li  départ  sa  pestilence 
Plaine  de  male   meschéance, 
Et  le  fait  estre  amer  et  trouble, 
Tant  l'envenime  et  tant  le  trouble; 
Tolt  li  s'atrempée  val  or 
Par  sa  destrempée  chalor; 
Sa  bonne  odor  néis  li  oste, 
Tant  rent  de  puor  å  son  oste. 

En  haut,  OU  chief  de  la  mon- 
taingne, 
Ou     pendant,    non    pas     en     la 

plaingne, 
Menagant  tous  jors  trébuchauce, 
Preste  de  recevoir  cheance, 
Descent   la    inaison    de  Fortune ; 
Si  n  est  rage  de  vent  nésune 
Ne  torment  qu'il  puissent  offrir, 
Qu'il  ne  lé  conviengne  soffrir. 
Lå  regoit  de  toutes  tempestes 
Et  les  assaus  et  les  molestes  ; 
Zéphirus,  li  dous  vens  sans  per, 
I  vient  å  tart  por  atremper 
Des  durs  vens  les  assaus  orribles 
A    ses    souffles   dous  et  pésibles. 

L'une  partie  de  la  salR 
Va  contremont,   et  l'autre  avale ; 


Si  semble  qu'el  doie  chéoir, 
Tant  la  puet-l'en  pendant  veoir ; 
N'onc  si  desguisée  maison 
Ne  vit,  ce  croi,   onques  mes  hon. 
Moult  reluit  d'une  part,   car  gent 
1  sunt   li    mur  d'or  et  d'argent ; 
Si  r'est  toute  la  coverture 
De  cele  méisme  féture, 
Ard  ans  de  pierres  précieuses 
Moult     cleres     et    moult     vertu- 

euses. 
Chascuns  å  merveilles  la  loe. 
D'autre  part  sunt  li  mur  de  boe, 
Qui     n'ont     pas     d'espés    plaine 

paume, 
S  est   toute  coverte  de  chaume. 
D'une    part   se  tient  orguilleuse, 
Por  sa  grant  biauté  merveilleuse  j 
D'autre,  tremble  toute  esfraée, 
Tant  se  sent  foible  et  esbaée, 
Et  porfendue  de  crevaces 
En     plus     de     cinc     cens     mile 

piaces. 
Et  se  chose  qui  n'est  estable 
Comme  foloiant  et  muable, 
A  certaine  habitacion 
Fortune  a  lå  sa  manciou. 


I  Hist.  litt.  de  la  France  t.  XXIII  p.  46  udtaler 
Pauli n  Paris,  at  man  fristes  til  at  tro,  at  de  mange 
Efterligninger  af  O  vid  hos  Jean  de  Meun  ere  tidligere  For- 
søg af  denne,  som  han  først  senere  er  faldet  paa  at  indflette 
i  sin  Fortsættelse  af  Guillaume  de  Lorris'  Digt.  Hvis 
man  er  enig  med  P.  Paris  heri,  turde  maaske  en  lignende 
Betragtning  gjøre  sig  gjældende  overfor  Oversættelserne  af 
Alain  de  Lille.  Vi  vide  jo  (som  J.  d.  M.  selv  siger  i 
Oversættelsen    af   Boethius'   De   Consolatione),    at   han 


208     H    K.  Søltoft-Jensen :     Alain  de  Lille  i  Roman  de  la  Rose. 

har  oversat  adskillige  middelalderlige  latinske  Skrifter  paa 
Fransk,  og  det  er  da  ikke  umuligt,  at  han  i  sin  første  Ung- 
dom har  forsøgt  sig  med  mere  fragmentariske  Arbeider  at 
lignende  Art,  som  han  senere  har  optaget  i  sit  Hovedværk, 
Fortsættelsen  af  „Roman  de  la  Rose". 


De  peripolis  Atticis. 

Scripsit  Cl.  L.  Selchau. 


Quæ  est  sententia  Hermanci,  Schoemanni,  Wachsmuthii, 
ceteroram  qui  de  rebus  antiquis  Atheniensium  scripserunt, 
adolescentes  inde  ab  anno  ætatis  octavo  decimo  ad  annum 
vicesimum  obstrictos  fuisse,  ut  inter  peripolos  militarent,  ad 
Boeckhium  auctorem  referenda  est,  qui  a.  1819  in  indice 
lectt.  Berol.  de  hac  re  primus  disputavit.  Itaque  si  quid  in 
ea  sententia  mutandum  aut  corrigendum  mihi  videtur,  cum 
illo  uno  mihi  res  est.  Videamus  igitur,  quæ  Boeckbius 
docuerit  et  quibus  testimoniis  usus  sit. 

Yerba  ejus  bæc  sunt:  Ubi  primum  civium  filii  inter 
ephebos  recepti  et  in  illis,  quas  diximus,  tabulis  (lexiarchicis) 

inscripti  sunt,  —  —  — ab  eo  tempore  duos  epbebiæ 

usque  ad  vicesimum  annos  in  terræ  Atticæ  circuitoribus 
(nsQinoXoig)  egere,  quod  etAeschines  {n.  naQun^etrS.  p.  329)  de 
se  ex  pueris  egresso  narrat  et  grammatici  uno  ore  omnes 
tradunt:  quibus  annis  hine  inde  in  castellis  præsidia  agebant, 
et  fossis  aggeribusque  faoiendis  exercitabantur,  neque  tamen 
extra  fines  patrii  soli  proficiscebantur,  quod  militiæ  genus 
ex  ephebis  demum  egressi  obibant  (Seebode,  N.  Archiv  1828, 
3,  p.  86). 

Jam  hæc  testimonia  inspectemus.    Apud  Aeschinem  1.  1. 

sic    legimus:      ix     naldcov    anakXayelg    neg-nokog    Tr,g    xcogag    Tuvrijg 
ij^evofiTiv  dv  BTt},  •aoItovtcov  vfuv  Tovg  avvscpi^ovg  xal  Toig  ag/ovTag  f^fiojv 
Nord.  tidskr.  f.  filol.    Ny  række.    X.  15 


210  Gr.  L.  Selchau: 

fiagrvgag  nnué^oi.int.  Ibi,  quamquam  non  lege  munus  peri- 
polorum  adolescentibus  impositum  fuisse  dicitur,  tamen 
quoniam  Aeschines  æquales  suos  ut  commilitones  testilicatur, 
recte  concludi  videtur,  morem  tum  fuisse,  ut  adolescentes 
per  biennium  eo  munere  fungerentur.  Testiinonia  graramati- 
corum,  quæ  deinde  B.  affert,  omnia  ex  uno  loco  libri  Aristotelei 
derepubl.  Atheniensium,  scripti  (qui  nunc  nouexstat^))  pendent; 
is  locus,  ab  Harpocratione  laudatus  et  ex  eo  ad  ceteros 
graminaticos  translatus.  non  satis  sanus  est,  sed  tamen  cer- 
tum  est  de  ephebis  mentiouem  fuisse  et  in  extremo  sic 
legimus :    neginoXovai  tI,v  xiUjquv  xctl  SiaTqi^ovai  év  toig   (fvXaxTrjgloig, 

quod  cum  verbis  Aeschinis  conspirat.  Itaque  his  duobus 
ejusdem  ætatis  testimoniis  adhibitis  recte  concludi  potest, 
illis  temporibus  (sæculo  quarto)  morem  fuisse,  ut  adoles- 
centes munere  peripolorum  fungerentur.  Et  ipsum  illud 
munus  recte  Boeckhius  describere  videtur,  cum  eos  hine  inde 
in  castellis  (si  modo  ea  sunt  illa  (pvXaxTr,Qux  Aristotelis,  quod 
post  viderimus)  præsidia  agentes  facit;  quod  vero  addit  eos 
fossis  aggeribusque  faciendis  exercitatos  fuisse,  deceptus  est, 
quod  Plato  (legg.  p.  778  E,  unde  hoc  sumpsit)  de  juvenibus, 
sic  nude  {véoig),  loquitur,  nec  animadvertit,  philosophum  paulo 
antea,  ubi  prima  de  hac  re  mentio  est,  non  adolescentibus 
minus  viginti  annos  natis,  sed  juvenibus  plus  viginti  quinque 
et  minus  triginta  annos  natis  id  genus  exercitationis  dedisse 
(p.  760  C  et  E).  Verum  hoc  parvum  est,  et  si  Boeckhius  ita 
senten tiam  suam  posuisset,  ut  de  quarto  demum  sæcalo 
cogitandum  esse  adjiceret,  nihil  aut  fere  nihil  esset,  quod 
reprehenderem.  Nunc  vero,  quum  etiam  de  anteriore  tem- 
pore idem  statuit,  in  errorem  incidit.  Nam  videor  mihi 
demonstrare  posse,  quinto  quidem  sæculo,  belli  Peloponnesiaci 
temporibus  —  neque  uUam  aliam  partern  ejus  sæculi  bene 
novimus  — ,  et  multos  adolescentes  inter  peripolos  non 
militasse  et  munus  peripolorum  prorsus  aliud  fuisse,  quod 
nunc  aggredior. 

Priraum  igitur  mirari  certe  licet,   si  omnes  adolescentes 
biennium  isto  modo  militassent,  quomodo  fiat,  ut  in  dialogis 


')  V.  annotationem  sub  finem  subjectam. 


De  peripolis  Atticis.  211 

Platonis  et  Xenophoutis,  ubi  tot  adolesceutes  inducuntur,  ea 
res  prorsus  non  commemoretur.  Nam  si  tum  hic  tum  ille 
adolescens,  iit  peripoli  munus  susciperet,  urbem  relinquere 
cogeretur,  vix  intelligitur  sermonem  in  eam  rem  nunquam 
incidisse.  Et  in  rpbl.  Platonis,  ubi  certi  labores  certis  annis 
adolescentium  assignantur,  quum  ad  annos  qui  sunt  ab  anno 
XVIII  ad  annum  XX  perventum  est,  peripolorum  munus  ne 
verbo  quidem  attingitur,  et  contra  legimus  id  biennium 
exercitationibus  gymnasiorum,  quæ  prorsus  alia  est  res,  dari 
solere  (p.  537  B).  Sed  certiora  afferri  possunt.  — In  colloquio 
cum  Glaucone  instituto  (Xen.  Mern.  III  cap.  6)  —  qui  tum 
ea  ætate  erat,  ut  inter  peripolos  numerari  deberet,  nondum 
enim  annos  XX  expleverat  —  Socrates  quum  alia  ab  eo 
quærit  tum  de  castellis  in  confinio  agri  munitis  quid  existimet 
(§  10);  adolescens  confidenter  respondet  ea  omnia  tollenda 
esse,  quoniam  negligenter  custodiantur ;  deinde  quærente 
Socrato,  num  ipse  castella  adierit,  Glauco,  qui  ut  peripolus 
ea  bene  nosse  deberet,  se  e  conjectura  sola  judicare  fatetur, 
et  quidem  non  confusus  conscientia  officii  relicti  sed  intre- 
pide  ut  rem  nihil  ad  se  pertinentem  fatetur.  Quod  si  inter 
peripolos  versari  illo  tempore  debuisset,  Socrates  certe  non 
omisisset  eum  jocose  castigare,  quod  neglecto  tam  gravi 
negotio  in  contionibus  tempus  tereret.  Perspicuum  igitur 
est,  hunc  quidem  adolescentem  neque  legibus  neque  more 
fuisse  constrictum,  ut  inter  peripolos  militaret. 

Alterum  exemplum  e  Lysiæ  oratione  XXI  peti  potest. 
Enumerat  ibi  reus,  quas  liturgias  inde  ab  eo  anno,  quo  inter 
viros  receptus  sit  (anno  ætatis  octavo  decimo),  reipublicæ 
præstiterit,  et  videmus  eum  ab  ipso  illo  anno  statim  trierarchi 
munere  fungentem  bello  interesse  (§  1 :  ijoi  yuQ  éSoxi^aff&iiv 
fiiv  énl   Øsonofinov  agxovxog  (a.   411)   —  —   — j   §   2   tov  dé  fiSTa^v 

XQovov   éTQirjouQxovv    ému  stt]   (a.  411 — 405,  ut   apparet  e   §   3 

éneidr    Så    xaTÉnlavaa  in  Jile^lov   uqxovxoq   [a.    405]).      Itaqiie   ne   is 

quidem  unquam  peripolus  fuit,  sed  inde  ab  anno  ætatis 
octavo  decimo  extra  fines  militat.  Quod  si  quis  dicat,  hunc 
adolescentem  non  militis,  sed  trierarchi  munere  functum 
esse,  primum  nihilo  minus  verum  erit,  eum  peripolum  per 
illud  biennium  non  fuisse;    deinde   equidem  non   puto   hæc 

15* 


212  G.  L.  Selchau; 

duo  munera.  militis  et  trierarchi,  sejungi  posse:  nam  qui 
convenit  trierarchum,  qui  in  nave  sua  veliatur  eique,  uisi 
aliquis  prætorum  cum  eo  sit,  ipse  in  proelio  præsit  (ut  hic 
quidem  adolescens  §  9  de  se  ipso  dicit),  militis  munere  non 
fungi?  Immo  vero  non  modo  miles  sed  dux  militum  navi 
suæ  impositorum  censendusl  —  Et  si  quis  porro  contra  me 
disputare  velit  non  esse  mirum,  si  homines  divites,  qui  ut 
trierarchi  multomeliorem  operam  reipublicæ  præstare  potueriut, 
munere  peripolorum  liberatos  fuisse,  quid  tandem  de  Glau- 
cone  illo  existimandum,  qui  nihil  boni  faciebat  sed  vana 
jactantia  in  rostra  escendere  et  contionari  gestiebat?  Nonne 
in  agros  ad  æquales  suos  inter  peripolos  versantes  relegandus 
erat? 

Sed  jam  tempus  est  locum  afferre,  qui  omnem  dubita- 
tionem  tollat  et  rem  ad  certitudinem  adducat.  In  serraone 
cum  Pericle  adolescente  (Periclis  filio)  habito  (Xen.  Mem. 
III  cap.  5)  Socrates  sub  finem  capitis  ab  eo  quærit,  nonne, 
si  prætor  factus  sit,  in  animo  habeat  civibus  suadere,  ut, 
quoniam  fines  incursionibus  hostium  infestentur,  is  mos 
introducatur,  ut  adolescentes  leviter  armati  montes  finibus 
objectos  insideant  et  bostes  populationibus  arceant  —  ipsum 
igitur  illud,  quod  peripoli  efficere  debebanti  Satis  igitur 
apparet,  illo  quidem  tempore  (paulo  ante  a.  406)  eura  morem 
non  dum  introductum  fuisse  et  id  genus  militiæ,  quod  peri- 
polis  Tulgo  attribuitur  (ut  fines  tueantur)  tum  omnino  non 
exstitisse. 

Eam  ob  rem  operæ  pretium  mibi  visum  est  inquirere, 
quibus  initiis  orta  res  in  eum  ordinem  adducta  sit,  quem 
Aescbinis  et  Aristotelis  temporibus  constitutum  invenimus. 

Videamus  igitur,  quid  a  scriptoribus  sæculi  quinti  de 
peripolis  tradatur.  Apud  Thucydidem  nomen  peripolorum 
duobus  locis  reperimus.  Lib.  IV  capite  67,  ubi  de  expedi- 
tione  Atheniensium  ad  Megara  facta  mentio  est,  legimus 
duos  prætores  eo  missos  esse,  alterum  cum  sexcentis  hoplitis 
Atheniensibus,  alterum  cum  Platæensibus  levis  armaturæ  et 
præterea  cum  peripolis  aliquot;  deinde,  portis  moenium  dolo 
patefactis,  Platæenses  cum  peripolis  irrupisse  et  custodibus 
cæsis    portas    hoplitis    Atheniensibus    tradidisse.      Videmus 


De  peripolis  Atticis.  213 

igitur,  peripolos  ita  cum  Platæensibus  levis  armaturæ  con- 
jungi,  ut  recte  concludi  possit,  eos  et  ipsos  lev^ter  armatos 
fiiisse  (qiiocl  iclem  altero  loco  [VIII,  92,  5]  planum  fit,  ubi 
rursus  hoplitis  opponuntur),  et  ita  hoplitis  Atheniensium 
(to7c  twj'  '4&i]valnv  onUxaiq)  opponi,  ut  suspicio  uascatur,  eos 
cives  Athenienses  non  fuisse.  Et  confirraatur  ea  suspicio 
altero  loco  Thucydidis.  Lib.  VIII  capite  92,  ubi  turbæ 
intestinæ  sub  finem  impcrii  quadringentorum  illorum  ortæ 
narrantur,  audimus  a  duobus  peripolis  impetum  in  Phryni- 
chum  factum  esse;  deinde  percussorem  effugisse,  alterum, 
socium  ejus,  hominem  Argivum  compreheusum  esse.  Eadem 
res  copiosius  et  accuratius,  certissimis  testimoniis  appositis, 
a  Lysia  (or.  13,  71)  narratur.  Ibi  nomen  utriusque  sicarii 
ponitur,  et  videmus  utrumque  peregrinum  fuisse,  alterum, 
percussorem,  Calydonium,  alterum  Megarensem  (Tbucydides 
igitur  non  recte  Argivum  eum  fecit) ;  et  Lysiæ  potius  cre- 
dendum  esse  inde  apparet,  quod  populiscitum  commemorat, 
quo  civitas  Atheniensis  ambobus  pro  mercede  donata  erat. 
Certum  igitur  est,  homines  peregrinos  inter  peripolos  fuisse. 
Jam  quis  sibi  persuadeat,  cives  Athenienses,  etiam  nobi- 
lissimos  et  divitissimos,  hominibus  peregrinis  et  mercenariis 
(nam  quoniam  peregrini  erant,  certe  mercede  conducti  erant) 
immixtos  fuisse  et  promiscue  inter  eos  militasse?  Saltem  si 
aliqui  immixti  fuerunt,  nonnisi  de  hominibus  egentissimis  ex 
iniima  plebe  cogitandum  est.  Accedit,  quod  leviter  armati 
erant;  cives  vero  Athenienses  locupletes  semper  cum  scuto, 
etiam  qui  minima  ætate  erant,  militabant,  ut  apud  Thue. 
(II,  13,  7)  ol  vecoTciToi  in  numero  hoplitarum  commemorantur  ^). 
Cum  hoc  de  peripolis  judicio  congruit,  quod  eos  Tbucy- 
dides omnino   non    magni   facit  neque   multum  momenti    in 


')  Hos  quidem  peripolos  ab  ephebis  Atticis  distinguendos  esse,  Boec- 
khius  et  ipse  dicit  (ad  Corp.  inscr.  gr.  I  p.  305).  Itaque  si  Boec- 
khium  sequimur,  teniporibus  belli  Peloponnesiaci  duo  genera  peri- 
polorum  nobis  statuenda  sunt,  unura  hominum  (peregrinorum?) 
leviter  armatorum.  alterum  epheborum  Atheniensium  scutatorum;  et 
similem  divisionem  Wachsmuthius  (II,  p.  316)  ponit.  Verum  hujus 
posterioris  generis  apud  illorum  temporum  scriptores  ne  minimum 
quidem  vestigium  exstare,  jam  satis  ostendi. 


214  G.  L.  Selchau: 

iis  esse  existimat,  ut  VIII.  92.  5  dicit,  postquam  a  paucis 
hoplitis  initium  potentiæ  quadriiigentorum  impugnandre  fac- 
tuin  esset,  peripolos  Munycliiæ  in  statione  coUocatos  ci 
conatui  fa  visse;  quod  autem  maximi  momenti  esset 
multitudinem    hoplitarom    idem     studuisse    {(TvvBnektt§uvTo    8é 

uiToig  yal  aXXoi  xni  "E^fiwv  Tig  xdv  nsQinulcov  twj'  Movvv/laci 
rtrayfiérav    kqx^^'    ^"    ^^    /.is'j^iarov,    xav    onlircjv    to    critcjpOs    TceiT« 

i^ovUjo,  ubi  id  quoque  animadvertere  licet,  quam  negligenter 
præfectum  eorum  ('Eq/xuv  Jtc)  commemoret;  de  præfecto 
Atheniensium  adolesceiitium  vix  sic  locutus  esset,  quoniani 
de  stratego  vel  de  trierarcho  nunquam  vocabulo  tig  utitur). 
—  Nec  abhorret,  quod  ex  Aristoph.  Av.  1172  sqq.  elici 
posse  videtur.  Ibi  cum  Quidam  deorum  (Iris)  a  coelo  delap- 
sus  in  oppidum  illud  avium  irrupisset: 

ovxovv  S7,Ta,  inquit,   Jie^iTioAoi;?   é'/Qh^^ 
Tiifiifjtti  xax'   avTov  evi&^i!is;  l4Ai'   inéfiifafisv 
TQiCfiVQiovg   léQocy.ag   InnoTO^OTog, 

unde  videmus,  animos  auditori.m  a  peripolis  facili  transitu  ad 
liippotoxotas  transferri  potuisse;  jam  quoniam  hi  barbari 
erant,  nimio  spatio  peripoli  ab  iis  distarent,  si  civium,  etiam 
nobilissorum  et  opulentissimorum,  liberi  inter  eos  essent. 

His  omnibus  rebus  perpensis  videor  mihi  recte  statuere, 
peripolos  quinto  sæculo  certe  maxima  ex  parte  fuisse 
homines  peregrinos,  mercede  conductos;  fieri  autem  potuisse, 
ut  ex  infima  plebe  cives  nouuulli  egentissimi  iis  admixti 
essent,  non  præfracte  nego. 

Quod  munus  iis  attributum  fuerit,  fere  e  locis  allatis 
perspicuum  est.  Custodes  erant  pacis  publicæ,  qui  homines 
turbulentos  et  maleficos  corriperent  (Aristoph.  av.);  eam  ob 
rem  partim  per  agros  vagabantur.  ut  e  nomine  coucludere 
licet,  partim  certis  quibusdam  locis  certi  numeri  siugulis 
præfectis  subjecti  in  statione  erant  (nam  quoniam  comme- 
morantur  apud  Thue.  ol  Mowvx^atn  TeTayiuévoi,  nsQlnolov,  apparet 
etiam  alibi  alios  in  statione  fuisse;  in  foro  quoque  statio 
fnisse  videtur,  quoniam  domus  præfecti  ibi  erat  [stg  tov 
■nBqinoXaqxov  VIII,  92,  2]).  Interdum  etiam  extra  fines  ad 
bellum  educebantur,  ut  ad  Megara,  quod  fortasse  ea  causa 
factum    est,   quia,    desertis   propter  iucursiones  Peleponnesi- 


De  peripolis  Atticis:  215 

orum  agris,  quum  nihil  negotii  peripolis  ibi  relinqueretur, 
major  eorum  numerus  erat,  quam  qui  in  iirbe  et  in  portibus 
satis  occuparetur.  Ad  castella  vero  finibus  imposita  tuenda 
non  mittebantur,  nam  ibi  Athenienses  ipsi  in  præsidio  erant 

(Thue.  VIII ,  60 ,  1  de  Oropo :  J4&i]Votio}v  éfitpgovgovvTav)  et 
quidem  hoplitæ   (Thue.   II,   13,   o:    onllTag  8é  Tgt.<7%d!ovg  xal 

/itvgiovg  sivm  avsv  rav  év  roTg  (pgovgiotg  xul  tav  nag  tnak^iv 
é^ayiaxdicov  xul  fivglav )  ;    et   illos   præsidiarios   {(fgovgovg) 

e  firmissima  juventute  sumptos  esse,  e  loca  Platonis  supra 
allato  (legg.  760  C)  eolligere  lieet. 

Hæe  sunt  quæ  belli  Pelop.  temporibus  et  de  genere 
hominum  et  de  munere  eorum  constant.  Jam  de  sæculo 
quarto  videamus,  et  primum  quidem  de  munere,  utrum  idem 
an  aliud  fuerit. 

Reperimus  peripolos  aut  per  agros  enstodiæ  causa 
vagantes  {nsginolovai  Trfli  xagav,  Aesch.  et  Aristot.)  aut  certis 
quibusdam  locis  in  statione  collocatos  (ut  Terentius,  Menan- 
xlrum  secutus,  in  Eunucho  dicit:  Miror  qui  ex  Piræo  abierit, 
nam  ibi  custos  publice  est  nunc,  II,  2,  59);  et  de  his  sta- 
tionibus  sine  dubio  explieanda  sunt  Aristotelis  illa  verba, 
supra  allata,  diaTgl^ovai  év  idig  (fvlttxTr,gloig  (de  castellis  cogitare, 
ut  Boeckhius  vult,  ipsum  verbum  (fivlaKzigiov  vetat,  nam 
castellum  græee  est  xuxog  vel  tpgoigiov).  Efficitur  igitur,  pror- 
sus  idem^)  fuisse  munus  peripolorum  sæculo  quarto  atque 
antea. 

Sed  munere  ipso  nihil  mutato,  in  hominibus  magna 
mutatio  facta  erat,  quoniam  tum,  ut  initio  vidimus,  Atheni- 
ensium  adolescentibus  ea  cura  mandata  erat,  et  quidem 
„publice"  (Terent.),  lege  igitur,  quod  idem  e  testimoniis 
Aeschinis  et  Aristotelis,  quamquam  minus  certe,  colligi  potest. 
Cujus  mutationis  quæ  fuerit  causa,  non  difficile  est  conjectari; 
nam  quum  florentissima  republica  custodia  illa  pacis  ad 
homines  peregrinos  mercede  conductos  (ascitis  fortasse  aliquot 


^)  Quod  initio  Boeckhio  dedi,  cum  dicerem,  munus  peripolorum  recte 
ab  eo  descriptum  esse  videri,  id  nunc  ei  retrahendum  est;  neque 
enim  in  Castellis  peripoli  militabant,  neque  omnino  militaris  eorum 
opera  erat;  nihil  aliud  iis  mandatum  erat  quam  custodia  pacis. 


216  Gr-  L.  Selchau:    De  peripolis  Atticis. 

ex  infimis  et  egentissimis  civibus)  rejecta  fuisset,  post  bellum 
Peloponnesiacum  exhausto  ærario  et  fractis  opibus  Athenienses 
ipsi  illud  munus  sustinere  coacti  sunt. 


Annotatio.  Quoniam,  dum  hæc  typis  consignantur,  liber 
ille  Aristotelius  inventus  est,  locum,  quem  supra  adhibui, 
sanare  nunc  lioet.  Legimus  igitur  ephebos  primo  anno  Pi- 
ræum  tenuisse  ibique  sub  certis  magistris  disciplina  militari 

mstructos  fuisse  {elg  neigaiétt  nogetoviai,  xocl  cpQovqovcnv  ol  fih>  tj/V 
liiv  Movvvx'inv  ol  då  Tr,v  åxxi'iV.  ■/BiQo\Tovétj  de  (sc.  o  årjfiog)  xal  .... 
åidaaxttXovg,  [o'i\tivsc  onXo/^ia/eiv  xal  To^eisiv  xal  åxovri^siv  x[at]  xaianél- 

Tr,v  vKfiévai  diSdaxovaiv.  Aristotle  on  the  Constitution  of  Athens 
ed.  by  F.  G.  Kenyon,  London  1891,  p.  108).  Altero  anno,  simu- 
lacro  certaminis  coram  populo  edito,  armis  bellicis  publice 
donati,  regionem  protegebant  et  in  castellis  degebant  {anodei^d- 

fisroL  Tw  drifiw  rd  neql  xag  zu^Big  xal  Xa^ovreg  ottrnldu  xal  dogv  nagd  xT,? 
noKecog    nsQinoXovat,    Tr{v    xaguv  xal    åiaTgi^ovffiv    év    toTg    (fvXaxxriqioig. 

(ffovgovai  8s  xd  8vo  txr]  . . .  p.  109).  Non  recte  igitur  supra 
negavi,  operam  peripolorum  Aristotelis  temporibus  cum  re 
militari  conjunctam  fuisse.  Nam  quia  (fgovgeiv  diserte  dicun- 
tur,  apparet  eos  maxime  ad  incursiones  hostium  arcendas 
adhibitos  fuisse.  Itaque  tum  effectum  erat  id  quod  supra 
commemoravi  Socratem  apud  Xenophontem  suadere. 


Anmeldelser. 

Frederik  ^Teilbach:  Græsk  Formlære  til  Skolebrug. 
Kjøbenhavn.      1889.     C.  A.  Reitzel.     104  s. 

Anmældei'en  af  ovennævnte  skolebog  finder  sig  foranlediget 
til  på  forhånd  at  bemærke,  at  han  ikke  i'åder  over  den  special- 
kundskab  indenfor  den  videnskabelige  grammatik,  som  hører  til 
for  at  forfatte  og  strængt  taget  også  for  at  bedømme  et  sådant 
arbejde,  men  kun  mere  periferisk  er  kommet  i  berøring  med 
dette  fag;  synspunktet  for  anmældelsen  vil  derfor  væsenlig  blive 
et  pædagogisk-praktisk,  hvilket  jo  også  ved  en  udelukkende  til 
skolebrug  bestemt  bog  må  være  det  vigtigste. 

Som  forf.  udtaler  i  sit  forord,  er  bogen  „væsentlig  en 
Formlære  for  den  attiske  Prosa",  og  desuden  har  han  „draget 
Grænsen  endnu  snævrere  ved  at  udskille  alle  Skrifter,  som  ikke 
eller  kun  rent  undtagelsesvis  læses  i  vore  Skoler".  Derved  bliver 
fi'emstillingen  ganske  vist  på  mange  punkter  overskueligere,  men 
på  den  anden  side  savnes  undertiden  ting  af  en  vis  vigtighed, 
f.  ex.  under  komparationen  det  attiske  nh](naUEQoq  og  det  både 
attiske  og  homeriske  niMcnoq-,  i  modsætning  hertil  vækker  det 
forbavselse  at  se  det,  såvidt  mig  bekendt,  kun  efterklassiske  og 
digteriske  vnégxEQOQ  medtaget,  medmindre  det  er  sket  af  hensyn 
til  det  klassiske  Ku&vnéqxsQoq.  Mig  forekommer  det  at  være 
rigtigere  at  medtage  sådanne  former,  der  vel  kun  sjælden  fore- 
komme i  attisk  prosa,  men  hyppigt  findes  hos  Homer,  f.  ex. 
dualisformerne  af  de  personlige  pronominer,  superlativen  vémoQ 
(velaTog)  osv.  I  §  77  bemærkes,  at  kun  o^vvco  danner  perfekt 
medium  u^vfiftoii,  medens  det  analoge  laxvfx^aL  {i:  180)  heller  ikke 
er  anført  i  den  tilføjede  oversigt  over  den  homeriske  dialekt. 

Et  afgjort  fremskridt  betegner  W.'s  formlære  derved,  at  der 
er  taget  hensyn  til  de  forandringer  i  texterne,  som  ved  de  ind- 
skriftligt overleverede  former  allerede  er  indtrådt  og  måske  endnu 
mere  vil  indtræde,  efterhånden  som  en  noget  støi're  fasthed  op- 
nås paa  dette  område;  imidlertid  savnes  der  her  i  ikke  ringe 
grad  konsekvens.  Reglen  §  23,  2  om  sammentrækning  af  ord 
som  nXataievg  er  for  skarpt  formuleret  (smlgn.  Meisterhans:  gramm. 
der  att.  inschr.^  §  55,  9 — 10);  ved  r,Qag  burde  som  akkusativ- 
former også  j,Qa},  der  støttes  af  indskrifter,  og  den  dermed  analoge 
i]QO}g  (smlgn.  Stahl:  quaest.  gramm. ^  p.  55)  være  anførte;  §  26, 
18  vilde  jeg  foretrække  %eiQo7v  for  xsqoIv  (Meisterh.  §  56,  17); 
bemærkningen  §  36  om  anvendelsen  af  formen  nlsiv  foran  talord 
er  fremsat  så  apodiktisk,  som  hørte  vi  Cobet  selv  tale;  i  §  55, 
2,  hvor  vokalforandringen  ved  augmentet  forøvrigt  er  meget 
anskueligt  fremstillet,  burde  bemærkningen  om  sv-  være  udstrakt 


218  K.  Hilde:  Anmeldelse  af 

til  også  at  gælde  et-  (smlgo.  Meisterh.  §  62,  14);  §  67,  1 
havde  „kan  behandles"  været  mere  passende;  hvorfor  relacj  af 
TfVw  er  nævnt,  men  /jeI^o  af  /jlywui  forbigået,  forstår  jeg  heller 
ikke.  Disse  exempler,  som  kunde  forøges  med  flere,  ere  for- 
holdsvis ubetydelige ;  derimod  må  jeg  bestemt  misbillige,  at  man 
endnu  skal  belemres  med  formen  Té&Eixu  (for  Ti&7jy.a),  som  det 
vist  har  gjort  mangen  en  lærer  ondt  at  måtte  indprænte  sine  elever 
istedenfor  den  rigtige  form,  der  af  sig  selv  kommer  dem  på 
læberne,  —  såmeget  mere,  som  medialformen  Té&sifiru  lykkeligt 
er  ryddet  af  vejen  og  erstattet  af  xbiiiiui,,  hvilket  burde  være 
omtalt  strax  i  §  82  og  ikke  forstukket  i  §  88  og  opkogt  i  §  96. 
Jeg  skal  dernæst  gå  over  til  at  undersøge,  hvorvidt  W.'s 
bog  ved  praktisk  anlæg  og  ordning  egner  sig  til  at  afløse  de 
tidligere,  meu  knn  dog  ikke  her  till>ageholde  den  bemærkning, 
at  en  nødvendig  bibetingelse  derfor  —  ialfald  med  den  nu 
brugelige  undervisningsmetode  —  synes  mig  at  være  en  til  den 
afpasset  elementarbog,  noget,  der  af  mange  grunde  kunde  være 
særdeles  ønskeligt.  Det  vilde  da  være  ubilligt  at  nægte,  at  bogen 
i  rationel  og  overskuelig  behandling  af  stoffet  har  endel  fortrin 
for  sine  forgængere;  men  der  findes  rigtignok  ved  siden  deraf 
mangler,  hvorved  disse  lyssider  i  høj  grad  svækkes,  som  det  uu  i 
det  enkelte  skal  blive  påvist.  Strax  ved  hunkønsordene  af  første 
deklination  (§  10)  finder  jeg  det  lidet  praktisk  at  foretage  ind- 
delingen efter  endevokaleus  længde  eller  korthed  (v/xj;,  otxla  — 
&alttTra.  ^wiQa),  selvom  det  i  sig  selv  er  mere  rationelt.  Forøvrigt 
betvivler  jeg  meget,  at  man  gør  eleverne  en  velgærning  ved  at 
befri  dem  for  at  lære  udenad,  ved  hvilke  forangående  konsonanter 
der  findes  overgang  fra  a  til  ->;  i  dativ  og  genetiv;  jeg  tror,  at 
man  ved  at  sammenfatte  de  enkelte  tilfælde,  som  dog  ikke  er 
så  ganske  få,  under  én  regel  befæster  dem  bedre  i  hukommelsen. 
Som  et  fortrin  betragter  jeg  det.  at  bøjningen  af  adjektiverne 
efter  første  og  anden  deklination  er  knyttet  nøje  til  substan- 
tivernes. Ordningen  af  de  mange  uensartede  stammer,  som 
sammenfattes  under  tredie  deklination,  er  ikke  tilfredsstillende; 
således  burde  y.(jmi]Q  og  qpi'Aal  med  den  forskellige  nominativ- 
dannelse  ikke  være  sideordnede  og  7ittxi,q  ikke  opstillet  som 
paradigma.  Jeg  forstår  ikke,  hvorfor  hankønsordet  Jioyivrfi,  der 
heldigt  er  sideordnet  med  y^vog,  ikke  er  bøjet  i  flertal  for  at 
gøre  parallelismen  fuldstændig;  for  meningens  skyld  kan  der  da 
ikke  være  noget  stødende  derved.  Forresten  fortjener  indførelsen 
af  totalsformen  yévet  at  fremhæves.  I  §  23  havde  jeg  foretrukket 
formen  ^nadi,g  i  nom.  plur.  anbragt  i  en  anmærkning.  Afsnittene 
om  adjektiverne  efter  første  og  tredie  deklination,  participierne 
og  adjektivernes  komparation  hører  til  bogens  bedste  partier. 
Hvad   angår   .,pronominerne'"  *),    vil  man  måske  efter  det  ovenfor 


^)  Dette  kunstord   regner  jeg   til    dem,   som   „med   stor  sejhed  har 
hævdet  deres  plads",  og  ser  det  nødigt  ombyttet  med  „stedord".  Det 


Weilbach,  Græsk  Formlære.  219 

om  de  personlige  pronominers  dualisformer  bemærkede  undres 
over,  at  jeg  forkaster  sideordningen  af  ?  med  l-^-cj  og  av;  men  er- 
faringen har  lært  mig,  hvor  meget  bryderi  dette  reflexivpronomen 
kan  volde  eleverne,  såat  jeg  mener,  at  det  fra  første  færd  må  læres 
med  den  størst  mulige  stringens.  I  det  hele  taget  savner  man 
altfor  ofte  fornuftigt  blik  for  det  pædagogisk  heldigste.  Under 
§  47  mangler  omog  ved  en  aldeles  utilgivelig  uagtsomhed,  som 
det  ialfald  havde  været  forlæggerens  pligt  at  redressere.  For- 
klaringen af  partiklen  -nsQ  (§  48,  1)  måtte  hellere  enten  være 
affattet  i  bestemtere  udtryk  end  de  valgte  eller  helt  udeladt. 
Fordelingen  af  de  korrelative  pronominer  på  de  forskellige 
klasser  af  pronominer  forekommer  mig  afgjort  uheldig ;  derimod 
er  det  praktisk  nok  strax  på  dette  sted  at  medtage  de  korrelative 
adverbier,  men  mod  opstillingen  af  dem  er  der  forskellige  ind- 
vendinger at  gøre.  Det  er  vildledende  at  opstille  iv&dde,  ivxav-&u 
som  enstydige  {der)  med  «xet,  da  analogien  med  o^a,  ovxoi;  og 
fxfcfvoc  ligger  saa  nær;  under  relativerne  burde  %v&a  og  tvdsv  være 
opførte,  såmeget  mere,  som  de  ikke  står  under  demonstrativerne; 
endelig  burde  det  navnlig  ved  Homer  så  vigtige  ws  og  vel  ogfcå 
(haaviag  ikke  være  forbigåede. 

Jeg  går  over  til  bogens  vigtigste  afsnit,  verberne,  som 
måske  —  navnlig  for  de  regelmæssige  verbers  vedkommende  — 
kan  betegnes  som  ganske  heldigt.  Uden  at  have  gjort  noget 
praktisk  forsøg  dermed  tør  jeg  rigtignok  ikke  med  bestemthed 
udtale  mig  om  det  fordelagtige  ved  at  samle  alle  verber  på  w 
til  en,  „første",  konjugation  (modstillet  verberne  på  ^l  som 
„anden"  konjugation),  således  at  a-stammerne  som  tredie  klasse 
danner  en  slags  overgang  fru  de  vokalisk  udlydende  til  de  med 
andre  konsonanter  udlydende  stammer;  imidlertid  forekommer 
det  mig  at  have  visse  fortrin,  ialfald  det,  at  disse  ikke  uvigtige 
<r-stammer  ikke  bliver  så  hjemløse  som  ellers.  Om  enkelthederne 
skal  jeg  indskrænke  mig  til  følgende  bemærkninger.  Benævnelsen 
de  præsentiske  tider  (§  52,  1)  for  præsens,  futurum  og 
perfektum  kan  fra  et  videnskabeligt  synspunkt  være  fuldt  be- 
rettiget, men  må  for  en  tænkende  elev,  der  jo  ikke  altid  kan 
rekurrere  til  lærerens  forklaring,  blive  et  pinligt  mysterium. 
Blandt  de  former,  som  det  er  „af  vigtighed  at  lægge  mærke 
til"  „for  at  kunne  bøje  et  verbum  rigtig",  burde  perfektum 
medium  ikke  mangle  af  hensyn  til  de  klasser  af  verber,  der  i 
perf.  med.  ender  på  -a^ac,  men  i  aorist  passiv  adskiller  sig  fra 
hinanden  ved  at  ende  henholdsvis  på  -a&ijv  eller  blot  -S-7iV  (etrnEvafioci, 
néqjcKTfioii — i(Tnev(T&r,v,  é(f>avd^r^v).  §  56,  1  skal  der  stå  „Begyndelses- 
medlyden";  under  3  savner  jeg  ftéfivrjum.  Den    skematiske    frem- 


må  påskønnes,  at  forf  har  optaget  benævnelsen  „ental"  for 
„enkelttal";  men  iøvrigt  vil  vist  de  fleste  med  mig  misbillige  den 
forsætlige  inkonsekvens  i  kunstordenes  anvendelse. 


220  K.  Hude:  Anmeldelse  af 

stilling  af  sammentrækningsreglerue  udmærker  sig  ved  stor 
anskuelighed,  kun  at  det  havde  været  naturligere  at  fremstille  o 
som  absorberet  af  både  w  og  ov.  I  §§  68  —  72  forekommer  den 
skarpe  adskillelse  mellem  verber  med  uudvidet  og  udvidet 
præsensstamme  mig  uheldig,  da  der  foruden  selve  udvidelsen 
ikke  lader  sig  opstille  bestemte  skelnemærker  imellem  dem. 
Derimod  er  fremstillingen  af  andet  aorist  god.  Ved  verberne  \azr,ui, 
Xr/fii,  Ti&rifii,  dldaiJt.  (§§  82  —  87)  havde  det  været  afgjort  heldigere, 
om  hvert  verbums  bdjning  var  blevet  behandlet  for  sig;  analogierne 
frembyder  sig  nok  af  sig  selv.  I  §  93  {slfu)  er  dualisformerne 
for  præsens  og  iraperfektum  ligesom  ved  de  andre  verber,  hvor 
det  af  hensyn  til  den  derved  opnåede  besparelse  i  plads  (o :  i  tid 
under  tilegnelsen)  sammenholdt  med  formernes  sjældenhed  måske 
kan  forsvares,  opførte  i  en  anmærkning  for  sig  istedenfor  i  selve 
bøjningsmønstret  ved  et  temmelig  pedantisk  antipedanteri;  værre 
er,  at  futurum  aldeles  ikke  er  optaget:  om  det  er  forvaret  i  en 
eller  anden  anmærkning,  skal  jeg  lade  være  usagt;  i  §  102, 
hvor  det  kunde  findes,  står  det  ialfald  ikke,  heller  ikke  blandt 
de  uregelmæssige  verber.  Blandt  dem  vil  man  derimod  (under 
o)  finde  futurum  til  olda,  den  eneste  form,  som  mangler  ved  det 
derover  opstillede  bøjningsmønster  i  §  99,  3.  I  §  98  har  forf. 
under  ét  fremstillet  bøjningen  af  aoristformerne  t^tp',  iy>'wv  og 
tSvv  og  i  §§  100  — 101  givet  en  oversigt  over  betydnings- 
forskelligbederne  ved  visse  aorister  og  perfekter,  begge  dele  ikke 
udeu  held;  men  man  mindes  den  bekendte  kogebogsopskrift  „det 
samme  på  en  anden  måde"  ved  at  se.  hvorledes  de  samme 
former  går  igen  på  flere  steder:  §  101,  1  {o/.kvui)  er  lig  §  81, 
5;  §  101,  2  {nsl&a)  genfindes  under  de  uregelmæssige  verber, 
hvor  der  heldigere  kunde  have  stået  om  néneiafiai,  at  det  har 
passivisk  og  præsentisk  betydning;  (Jrw  optræder  endda  ikke 
mindre  end  3  gange  (§§  98,  100,  104).  Det  er  dog  en  for 
nonchalant  benyttelse  af  det  ærværdige  ord  „repetitio  mater 
studiorum''.  I  §  104  burde  af  hensyn  til  Xen.  Anab.  I,  4,  16 
under  aivéa  stå,  at  énaivico  i  reglen  har  medialt  futurum; 
ved  uUffxofioti  savnes  en  bemærkning  om  brugen  som  passiv  til 
atQÉco  i  betydningen  tager;  uvaXoa,  gruudformen  for  de  andre 
former  af  ctvttUay-co,  burde  som  god  attisk  ikke  mangle;  over- 
sættelsen af  SéouttL  {beder)  er  for  snæver;  ved  Soxéa  er  pedantisk 
anført  SéSoxrai,  ikke  dédoyijai  (smlgn.  elQ-^-aarai  §  103,  1,  hvor  dog 
EiQyua&iiV  har  fået  lov  at  stå!);  ynlva  burde  af  hensyn  til  Xen. 
Anab.  III,  2,  12  være  anført.  Under  Tt^/tb'w  får  forfatteren  et 
anfald  af  syntaktisk  interesse,  vist  det  eneste,  og  beder  eleven 
mærke  sig  betydningen  af  Tvyx^^^'f^  naQwr,  hvad  han  forhåbenlig 
vil  gøre  allerede  på  grund  af  bemærkningens    isolerthed. 

Som  kapitel  YIII  er  tilføjet  en  kortfattet  lyd-  og  betoningslære, 
mod  hvilken  jeg  intet  har  at  erindre;  dog  er  det  vel  endnu  lidt  for 
tidligt  at  sige,  at  krasis  kun  undertiden  betegnes  ved  koronis. 
selvom  fremtidens  udgaver  vil  bringe  overraskelser  i  den  retning, 


Weilbach,  Græsk  Formlære.  221 

Bogens  slutning  dannes  af  oversigter  over  den  homeriske  og  den 
herodoteiske  dialekt,  som  det  jo  i  visse  måder  kan  være  heldigt 
at  fremstille  for  sig;  imidlertid  er  og  bliver  det  altid  en  stor 
ulempe,  at  eleven  så  ofte  ved  verberne,  der  også  her  optager 
broderparten  af  pladsen,  skal  slå  efter  både  i  den  attiske  og  den 
homeriske  formlære. 

Idet  jeg  til  slut  ex  tuto  henskyder  bedømmelsen  til  det 
rette  forum,  græsklærernes  praktiske  erfaring,  vil  jeg  sammen- 
fatte mit  eget  indtryk  af  hr.  Weilbachs  bog  i  den  bemærkning, 
at  den  til  trods  for  visse  fortrin  fremfor  de  hidtil  brugte  ikke 
er  så  god,   at  den  fortjener  at  fortrænge  dem. 

I  april  1890. 

Karl  Hude. 

EftersJcrift.  Fra  forlæggeren  har  jeg  som  bogens  aiimælder 
senere  modtaget  et  exemplar  med  siderne  23  —  24  og  61  —  62 
omtrykte,  hvorved   de  ovtoc  og  slu!  vedrørende  fejl  ere  afhjulpne. 


J.  Aars:  græsk  litteraturhistorie  til  skolebrug. 
Kristiania.     Fabritius  &  sønner.      1889.     VIII -f- 96  ss. 

Denne  håndbog  er,  som  forf.  straks  i  begyndelsen  af  sin 
fortale  fremhæver,  afpasset  efter  det  af  den  (norske)  lærde  skole 
ved  examen  artium  stillede  krav  til  „kundskab  i  det  vigtigste  af 
den  græske  litteraturhistorie  indtil  den  alexandrinske  tid.  navnlig 
forsåvidt  de  læste  forfattere  og  de  af  dem  repræsenterede 
litteraturgrene  angår",  en  fordring,  der  i  det  væsenlige  falder 
sammen  med  den  i  Danmark  opstillede,  således  som  den  nærmere 
er  præciseret  i  undervisningsinspektionens  beretning  for  1888  s. 
7  anm.;  på  et  enkelt  pun*kt,  nemlig  den  efterklassiske  litteratur, 
er  forf.  klogeligt  gået  videre  end  undervisningsplanen  og  har  i 
et  tillæg  på  ikke  mere  end  6  sider  medtaget  det  strængt  nødvendige. 
Hans  bog  bliver  således,  hvad  selve  stofmængden  angår,  for 
Norges  og  Danmarks  vedkommende  en  passende  afløser  af 
Tregders  lidet  brugelige  håndbog  og  egner  sig  særdeles  godt 
dertil  ved  den  klare  og  underholdende  fremstillingsform.  Forf. 
betoner  selv,  at  ikke  på  langt  nær  alt  er  bestemt  til  at  læres, 
og  har  på  en  meget  praktisk  måde  ved  ydre,  typografiske  midier 
sondret  mellem  det  vigtige  og  det  mindre  væsenlige;  det  ligger 
desuden  i  bogens  plan,  at  de  i  skolerne  hyppigst  læste  forfattere 
er  behandlede  med  størst  udførlighed,  medens  disciplen  ikke 
plages  med  navnene  på  dem,  af  hvem  han  aldrig  kommer  til  at 
læse  noget  og  som  ikke  har  fremragende  betydning  for  ved- 
kommende litteraturgren.  I  det  hele  må  forf.  siges  at  have 
været  heldig  i  sit  valg;    dog  kunde  jeg  på  enkelte  punkter  have 


2'^2  Hude:  Anm.  af  Aars,  orræsk  litteraturhistorie; 

ønsket  ilet  anderledes.  Det  er  meget  prisværdigt,  at  forf.  ikke 
føler  sig  nødt  til  at  omtale  alle  de  10  attiske  talere;  men  det 
havde  dog  måske  været  heldigt  at  dvæle  lidt  ved  Antifon,  der 
er  afspist  med  et  par  ord  i  en  anmærkning  (s.  77).  Af 
Aristofanes's  stykker  kunde  jeg  have  ønsket  Alcarnerne  berørt 
af  hensyn  til  det  deri  indeholdte  angreb  på  Perikles.  Vel  megen 
plads  indtager  filosofien,  i  hvilket  afsnit  forøviigt  nogle  af  de 
mest  vellykkede  partier  findes. 

Man  mærker  helt  igennem,  at  forf.  omhyggeligt  følger  den 
videnskabelige  forskning  og  ikke  er  bange  for  at  medtage  deus 
nyeste  resultater  (selv  Klytaim/iestra  går  ikke  ram  forbi  og  den 
for  nylig  fundne  tale  af  Hypereides  er  også  omtalt);  særlig 
påagtelse  fortjener  i  så  henseende  §§21  og  35,  hvor  teatrets 
indretning  skildres  på  gruudlag  af  de  sidste  undersøgelser  af 
Dorpfeld  o.  a.  Som  en  enkelthed,  der  synes  at  være  undgået 
forfatterens  opmærksomhed,  vil  jeg  nævne  C.  S.  Blinkenbergs 
interessante  afhandling:  „Sokrates's  anklager  i  Xenofons  erin- 
dringer om  Sokrates"  (Kbhvn.  1889,  særtryk  af  festskr.  ved  Borchs 
kollegiums  200-års  jubilæum);  hvis  han  havde  kendt  den,  vilde 
han  sikkert  ialfald  have  nedstemt  den  apodiktiske  tone  i  sin 
omtale  af  Polykrateshypotesen  (s.  48  anm.  2).  Mindre  heldigt 
forekommer  det  mig  at  være,  når  det  (s.  35)  siges  om  den  gamle 
komedie,  at  den  i  sit  sprog  slutter  sig  nær  til  tragedien;  det 
kan  ikke  naturligt  forstås  om  selve  dialekten,  og  skal  det  gælde 
ordforrådet  eller  stilen  og  tonen,  tr  det  øjensynligt  ukorrekt. 
Som  tillæg  har  forf.  tilføjet  oversigter  over  Herodots  historie  og 
Xenofons  Anabasis;  jeg  vilde  foretrække  den  første  noget  udvidet 
og  den  sidste  udeladt,  da  læreren  jo  altid  med  lethed  kan  sætte 
disciplene  ind  i  situationen,  hvis  man  begynder  et  sted  inde  i 
skriftet.  Bogens  udstyrelse  og  tryk  er  upåklagelig;  i  navne- 
registret er  jeg  tilfældigt  blevet  opmærksom  på  en  trykfejl,  idet 
der  under  Tukydides  skal  stå  77  for  75. 


Efterat  ovenstående  anmældelse  længst  var  skrevet,  er  ud- 
kommet: 

J.  31.  Secher:  Hovedpunkter  af  den  græske  Li  ter a- 
turhistorie,  fremstillede  til  Skolebrug.  København.  C.  A. 
Reitzel.      1890.      105  s. 

Heller  ikke  denne  fremstilling  gør  krav  paa  fuldstændighed ; 
den  går  endnu  videre  end  Aars 's  i  at  udelade  det  for  skolen 
uvæsenlige,  og  alt  i  alt  kan  man  indrømme,  at  begrænsningen  af 
stoffet  er  foretaget  med  held.  Som  et  exempel  på  det  modsatte 
kaa  nævnes,   at  taleren  Lykurgos.    som    dog    undtagelsesvis    læses 


Secher,  græsk  Literaturliistorie.  233 

i  skolerne  og  hvis  politiske  betydning  forøger  hans  ikke  store 
litterære,  helt  er  forbigået,  skeptikeren  Pyrrhon  derimod  med- 
taget. Hvad  angår  fremstillingen,  mærker  man  ganske  vist  helt 
igennem  den  rutinerede  skolebogsforfatter,  men  undertiden  svigter 
også  rutinen,  som  s.  44,  hvor  det  hedder:  „Sophokles  indfører 
den  stadige  Brug  af  tre  Skuespillere  i  det  samme  Stykke",  hvilket 
naturligst  må  forstås  således,  at  S.  altid  lader  3  skuespillere 
være  på  scenen  samtidig.  I  det  hele  forbavser  det  mig,  at  forf., 
der  har  havt  så  frie  hænder  overfor  et  så  tiltrækkende  stof, 
ikke  har  fået  mere  ud  deraf;  på  mange  steder  synker  fremstil- 
lingen afgjort  ned  i  det  kedeliges  genre.  I  det  følgende  skal 
jeg  berøre  forskellige  enkeltheder.  Indholdsangivelserne  til  Illa- 
den og  Odysseen,  der  fylder  hele  5  sider,  kunde  uden  skade  have 
været  borte,  da  sådanne  allerede  foreligger  i  forf. 's  mytologiske 
håndbog.  Det  homeriske  spørgsmål  er  behandlet  besindigtog  objektivt 
(s.  12);  kun  kunde  jeg  have  ønsket  „Homers"  sandsynlige  afhæng- 
ighed af  tidligere  sangere,  som  er  antydet  s.  4,  fremhævet  i  denne 
sammenhæng.  S.  35  er  det  uheldigt,  at  Demokrits  atomlære  strax 
er  slået  i  hartkorn  med  Anaxagoras's  lære  ved  den  bemærkning, 
at  de  har  „en  vis  Lighed" ;  modsætningen,  der  er  nok  så  stoi-, 
findes  kun  antydet  i  slutningsordene:  „for  et  aandeligt  Princip 
har  D.  ingen  Brug  i  sit  System".  S.  36  stødes  jeg  ved  den  godt- 
købsbemærkning,  at  „det  var  derfor  [fordi  Athen  havde  bragt  de 
største  ofre  i  Perserkrigen]  retfærdigt,  at  Athen  høstede  de  største 
Fordele  af  Krigen" ;  Athens  nye  stilling  som  sømagt  og  den 
joniske  befolknings  livlighed  og  foretagsomhed  i  modsætning  til 
den  stagnerende  dorisme  burde  omtales.  S.  37  er  udtrykket 
„Komikere"  for  komediedigtere  uheldigt.  S.  38  fremstilles  tea- 
trets indretning  i  overensstemmelse  med  den  nye  teori,  men  ikke 
meget  anskueligt;  ordet  „Scenebygning"  indføres,  uden  at  der 
gøres  en  skarp  forskel  mellem  scene  og  axrivif.  S.  39  savnes  den 
instruktive  betegnelse  vnoxgitr^c  for  skuespilleren.  S.  40  omtales 
Aischylos  som  en  af  „de  saakaldte  Marathonskæmper",  skal  vel 
være:  krigerne  fra  Marathon;  ti  ordet  „kæmpe"  kan  næppe 
længer  i  prosa  bruges  om  en  „kæmpende".  Sammesteds  hedder 
det  om  korsangene,  at  „de  indskydes  i  Dialogen  og  deler  denne 
i  flere  Afsnit,  Epeisodier" ;  da  nu  epeisodier  i  sig  selv  betyder 
„indskud",  en  oplysning,  læreren  vel  skal  tilføje,  må  det  dog 
for  eleven  stå  som  mærkeligt,  at  denne  benævnelse  ikke  anvendes 
om  det  indskudte  selv.  Fremstillingen  af  tragedien  er  i  det  hele 
tilfredsstillende;  dog  savnes  en  bemærkning  om  den  hæmmende 
indflydelse,  som  tilknytningen  til  religionen  ialfald  hos  de  ældre 
tragikere  havde  både  med  hensyn  til  valget  og  behandlingen  af 
de  tragiske  æmner.  S.  50 — 51  findes  en  slem  trykfejl,  der  ikke 
er  bogens  eneste:  „paa  Literaturens  Omraade  bekæmper  han 
(Aristofanes)  den  Retning,  der  har  gjort  sig  gældende  mod  (læs: 
med)  Sofisterne  og  Euripides  og  anbefaler  en  Tilbagevenden  til 
den  gode,  gamle  Tid".     Denne    periode    afgiver    også  et  exempel 


224  Hude:  Aum.  af  Secher,  græsk  Literaturhistorie; 

på  den  skødesløse  iuterpunktion,  som  er  en  virkelig  plet  på 
bogen,  ikke  fordi  den  afviger  fra  den  normale,  hvad  der  på  flere 
punkter  har  fuld  berettigelse,  men  fordi  der,  såvidt  jeg  kan  se, 
ikke  følges  bestemte  principer  af  anden  art,  f.  ex,  tydeligheds- 
hensynet.  Hvis  der  ikke  var  tale  om  en  skolebog,  vilde  jeg 
selvfølgelig  ikke  gøre  så  meget  væsen  af  sådanne  ubetydeligheder. 
Ved  afsnittet  om  komedien  kunde  jeg  have  ønsket  et  par  ord  om 
den  forholdsvis  ringe  indflydelse,  som  den  gamle  komedie  til 
trods  for  digternes  ideale  stræben  i  virkeligheden  havde,  f.  ex.  i 
politisk  retning;  ellers  må  det  vække  forbavselse,  at  f.  ex.  Kleon 
ikke  var  politisk  dødsdømt  efter  Aristofaues's  voldsomme  og  af 
publikum  vel  optagne  (sralgn.  s.  49)  angreb  på  ham.  S.  59 
siges  Thukydid  at  være  i  besiddelse  af  ,,eu  sjelden  Overlegenhed 
og  Upartiskhed'",  et  noget  overdrevent  udtryk,  når  man  betænker 
hans  ensidighed  f.  ex.  i  skildringen  af  Perikles  og  Kleon.  At 
8de  bog  „foreligger  i  ufuldendt  Skikkelse'"  (s.  60),  er  vel  et 
mindre  heldigt  udtryk  for,  at  den  er  ufuldendt;  at  formen  ikke 
lader  noget  tilbage  at  ønske,  vil  nutildags  vist  de  fleste  være 
enige  om.  Godt  behandlede  er  sofisterne  og  Sokrates,  især  hvad 
deres  indbyrdes  forhold  angår.  Kun  forstår  jeg  ikke  rigtigt, 
hvorfor  det,  endda  to  gange  (ss.  70,  72),  siges,  at  Sokrates 
„egentlig  ikke  var  Filosof"'  ;  ti  at  han  ikke  betragtede  sig  selv 
som  en  vidende,  men  som  en  sandhedssøger,  berettiger  ikke  til 
denne  karakteristik.  Når  Thales  kaldes  filosof,  kan  Sokrates  vel 
også  bære  navnet  med  rette.  Den  s.  71  angivne  grund  til,  at 
S.  holdt  sig  borte  fra  politisk  virksomhed,  er  vist  mindre  korrekt 
end  den  af  Platon  (Apol.  p.  31  e,  smlgn.  Secher  s.  76)  angivne. 
Platons  idelære  er  fremstillet  klart  nok,  men  noget  vidtløftigt; 
i  forhold  dertil  er  det  mærkeligt,  at  Aristoteles's  poetik  end  ikke 
er  nævnt,  da  den  dog  hører  til  det,  hvortil  „et  vist  Kendskab 
maa  kunne  forlanges  af  unge  Mennesker,  der  indstille  sig  til 
Studentereksamen'"    (se  forordet). 

I  tillæget  om  den  alexandrinske  og  den  romerske  tidsalder 
er  stoicismen  og  epikureismen  godt  karakteriserede  (s.  100  læs 
^luaag  for  (Hoaag). 

Samtidig  og  efter  lignende  principer  er  udkommet: 

C.  II.  Rafn:  Hovedpunkter  af  den  latiuskeLiteraturs 
Historie.  Til  Skolebrug.    Kbhvn.    C.  A.  Reitzel.      1890.     78  s. 

Alt  i  alt  må  det  siges,  at  adjunkt  Rafn  har  løst  opgaven 
heldigere  end  rektor  Secher :  af  det  i  sig  selv  ikke  videre  tak- 
nemmelige stof  har  han  vidst  at  give  en  virkelig  interessant 
fremstilling,  og  om  man  end  på  enkelte  punkter  føler  sig  stødt 
af  en  vis  ubehjælpsomhed  og  kejtethed  i  udtrykket  (f.  ex.  s.  3: 
Forbundstraktater,  som  de  sidste  Konger  eller  Romerfolket  havde 
sluttet  osv.,  s.  4 :  Bestemmelser  af  den  gamle  Sædvaneret,  som 
senere  ere  blevne  nedskrevne  og  vilkaarligt  fordelte  mellem 
Kongerne),   opvejes    dette    ganske    af   den    friskhed  og  originalitet 


Rafn,  den  latinske  Literaturs  Historie.  225 

i  syusinådeu,  hvorom  bogen  helt  igennem  bærer  vidnesbyrd. 
Særligt  må  fremhæves  den  gode  skildring  af  de  vexlende  åndelige 
og  sædelige  tilstande,  der  betinger  eller  ialfald  delvis  bestemmer 
litteraturens  præg.  Af  visse  hovedforfatteres  værker,  f.  ex. 
Cæsars  og  Sallusts,  er  der  givet  længere  indholdsangivelser;  den 
over  Yergils  Æneide,  specielt  den  sidste  halvdel,  kunde  uden 
skade  have  været  betydelig  kortere.  Både-  bevarede  forfattere, 
som  Livius  og  Tacitus,  og  tabte,  som  Cato  og  G.  Gracchus,  er 
fortrinligt  karakteriserede  ved  længere  uddrag  eller  mindre  brud- 
stykker, og  hyppigt  er  forfatternes  levned  oplyst  ved  citater  af 
der?s  egne  værker;  ligeledes  er  senere  digteres  domme  om  deres 
forgængere  med  held  anførte  for  at  vise  deres  ejendommeligheder. 
Uudertiden  er  hr.  Kafn  dog  gået  lidt  for  vidt  på  dette  punkt:  det 
kan  være  interessant  nok  for  filologen  at  undersøge,  om  de  op- 
bevarede brudstykker  af  Cæcilius  Statius  og  Attius  svarer  til 
Horats's  karakteristik  af  dem;  men  for  skoledisciple,  der  næsten 
aldrig  kommer  i  berøring  med  fragmenterne,  er  det  aldeles  be- 
tydningsløst at  vide,  at  den  ene  udmærkede  sig  ved  kraft,  den 
anden  ved  tragisk  højhed. 

Begrænsningen  af  stoffet  er  i  det  hele  foretaget  fornuftigt; 
i  begyndelsen  synes  forf.  at  have  været  vel  forsigtig,  f.  ex.  når 
han  medtager  de  arvaliske  brødres  sang  og  saturce's,  anvendelse 
som  exodia.  Derimod  betragter  jeg  det  rigtignok  som  en  stor 
mangel,  at  Sallusts  hovedværk  historice.  hvormed  eleven  også 
gennem  Henrichsens  versjonsopgaver  kan  komme  i  berøring,  end 
ikke  er  nævnt,  skønt  hans  skrifter  om  Catilina  og  Jugurtha 
dog  kun  er  monografier  i  forhold  dertil. 

S.  4  siges  det  om  App.  Claudius  Caecus,  at  „han  optog  de 
frigivne  i  Tribus'" ;  sandsynligere  er  dog  den  af  Madvig:  den 
romerske  Stats  Forf.  og  Forv.  I  s.  168  hævdede  opfattelse  af 
den  ikke  ganske  sikre  overlevering,  at  han  gav  dem  plads  også 
i  tribus  rusticæ.  Mærkelig  er  interpunktionen  s.  17:  „Dette 
Embede  beklædte  han,  2  Aar  efter  at  osv.";  men  værre  er  ude- 
ladelsen af  et  komma  s.  27,  hvorved  man  kan  få  den  forestilling, 
at  Hirtius  foruden  til  8de  bog  af  commentarii  de  bello  Gallico 
også  er  forfatter  til  commentarii  de  bello  civili.  Exempler  på 
lignende  unøjagtighed  findes  s.  7,  lin.  4  fra  neden,  s.  24,  1.  7 
fra  oven.  S.  25  omtales  som  Catuls  venner  ..Cicero  og  Corne- 
lius Nepos,  hvem  han  dedicerede  osv.'";  hvem?  føler  man  sig 
uvilkårlig  fristet  til  at  spørge,  da  dedikationen  jo  godt  kunde 
være  rettet  til  et  vennepar.  Bestemmelsen  af  Sallusts  levetid 
(s.  30)  vidner  om  en  overdreven  frygt  for  at  overlæsse  hukom- 
melsen med  årstal ;  i  virkelighedeu  er  det  vist  for  flertallet  lettere 
at  huske  86  (eller  87)  —  34,  end  at  S.  fødtes  „20  Aar  efter 
Cicero"  og  levede  endnu  10  Aar  efter  Cæsars  Død.  Af  Ciceros 
skrifter  kunde  måske  talen  for  Murena,  der  dog  ikke  sjælden 
læses,  være  medtaget  både  på  grund  af  forbindelsen  med  den 
katilinariske    sammensværgelse    og    af    hensyn    til    en    så    vigtig 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.    X.  16 


226  Hude:  Anmeldelse  af  Rafn,  den  lat.  Literaturs  Hist 

historisk  personlighed  som  Cato  Uticensis.  Ved  omtalen  af 
Ciceros  påtænkte  triumf  havde  et  stænk  af  ironi  været  på  sin 
plads.  S.  42  burde  titlen  på  Varius's  ene  epos:  Fanegijricus 
Augusti  være  nævnt  af  hensyn  til  Hor.  epist.  I  16,  27  flgg. 
Æneiden  og  specielt  dens  hovedperson  Æneas  er  lidt  magert 
karakteriseret;  især  forbavser  det  ikke  med  en  stavelse  at  se 
omtalt,  hvorledes  digtet  er  en  bevidst  forherligelse  af  den  juliske 
slægt  og  dens  arvetager  Augustus.  Afsnittet  om  Horats,  der 
fylder  hele  7  sider,  er  behandlet  COn  amore  og  meget  tilfreds- 
stillende; kun  er  måske  det  indtryk,  man  gennem  hr.  Rafns  frem- 
stilling får  af  brevenes   1ste  bog,   lidt  for  gammelraandsagtigt. 

Den    ydre   udstyrelse    af  dhrr.  Sechers    og    Rafns    håndbøger 
gør  forlæggeren  al  ære. 
I  oktober  1890. 

Karl  Hude 


Ordboj  ni  n  gen  i  Våstm  anna  lagen.  I.  Substantivets 
boj  n  in  g.  Akademisk  afhandling  for  vinnande  af  filosofisk 
doktorsgrad  af  Karl  K  :  son  Siljestrand.  Linkoping  1890. 
Ostgota  Correspondentens  boktryckeri. 

Det  år  ett  ganska  digert  arbete  (182  sidor  IV:o),  vårs  titel 
hår  åvan  anjivits,  ock  ett,  som  vittnar  om  sårdeles  stor  flit  ock 
uthållighet.  Rorande  arbetets  plan  sager  forf.  i  sitt  forord,  att 
han  fokt  så  fullståndigt  som  mojligt  redojora  for  varje  enligt 
Schlyters  edisjon  i  lagens  antingen  huvudkodeks  eller  variant- 
håndskrifter  forekåramande  substantiv,  ock  han  raeddelar  dårfor 
utom  de  olika  substantivfårmerna  åven  uppjift  på  belåggstållenas 
antal  for  varje  från  huvudkodeksen  håmtad  farm  samt  anfor 
tillika  vanligen  nårstående,  for  bedomandet  av  resp.  substrs  bojning 
aller  jenus  av  intråsse  varande  ord.  Substantiven  åro  årdnade 
åfter  stamslutet  inom  de  olika  avdelningarna,  ock  vid  slutet  av 
dessa  avdelningar  meddelas  nodvåndiga  oversikter.  Dessutom 
kammer  forf.  naturligtvis  på  ett  ock  annat  stalle  åven  in  på 
ordforklaringar.  Om  de  av  forf.  lemnade  må  dåck  såsom  ett 
totalomdome  sagas,  att  de  icke  forefalla  sårdeles  slående  eller 
overtygande.  Dåremot  fortjånar  forf.  pris  for  det  sått,  varpå 
han  lost  sin  ejåutliga  uppjift,  det  tålamodsprovande  ordsam- 
landet; detta  låv  anser  jag  mig  kunna  uttala  på  grund  av  det 
intryck  jag  fått  om  arbetets  pålitlighet  i  detta  avseende,  sedan 
jag  vid  jenoralasandet  av  detsamma  flerfaldiga  ganger  haft  an- 
ledning jenom  jåmforande  med  lagtåksten  hos  Schlyter  prova 
uppjifters  riktighet. 

Åfter  dessa  allmånna  uttalanden  vill  jag  såryilt  yttra  mig 
om  vissa  punkter  i  forfrs  avhandling  samt    tillika    meddela  några 


Wadstein:  Anni.  af  Siljestraud,  Ordbojn.  i  VmL.  007 

forslag  till  ovdforklaringar,  som  vid  jenooigåendet  af  densaiuma 
fallit  mig  in.  Jag  forbigår  hårvid  en  ock  aunan  oriktighet  åller 
onojaktighet,  som  tydligen  beror  på  att  forf.,  såsom  han  i  for- 
ordet meddelar.  på  grund  av  att  avhandlingen  år  utarbetad  i 
landsorten  icke  haft  tillgång  till  den  nyare  litteraturen  i  hit- 
horande  frågor,  ock  som  år  av  den  art,  att  var  ock  en,  som 
med  denua  år  något  fortrogeu,  for  varje  sårsjilt  fall  jenast  finner 
den   riktiga  losningen. 

Sid.  1  meddelar  forf.  sitat  på  den  icke  forut  inom  fsv. 
uppvisade  intråssanta  farmen  ?>*^5M2?ce/",  på  vårs -55-  emellertid  den 
omojliga  forklaringen  jives,  att  det  uppkåmmit  jenom  assirailasjon 
ur  sk.  Har  farmen  uppstått  på  fsv.  båtten,  så  kan  den  endast 
forklaras  såsom  beroende  på  invårkan  f.''åu  den  faktiskt  forekåm- 
mande  synkoperade  farmen  hisj),  i  vilken  k  uttrångts  såsom 
stående  mellan  två  konsonanter.  Synkopen  i  denna  farm  har 
intrått,  då  ordet  stod  i  mindre  betonad  stållning  framfor  ett 
namn,  men  det  år  ock  mojligt,  att  man  någonstådes  haft  en 
liojning:  nom.  biscupær,  dat.  %iskpe  >  hispe,  ock  så  har  man  till 
hispe  bildat  en  nom.  hissupcer.  Det  år  emellertid  mojligt,  att 
farmen  hissupcBY  beror  på  lån.  Prof.  Noreen  påpekar  nåmligen  for 
mig,  att  SC  i  detta  fall  uttalades  SS  i  medelnederlåndskan,  vilket 
uttal  ju  ock  kan  ha  stråckt  sig  uppåt  nordvåstra  Tyskland,  var- 
ifrån  det  så  kan  hava  kåmmit  in  i  fsv.:  Sverge  lades  ju  forst 
under  årkebiskopsstolen  i  Hamburg,  till  vilken  också  en  tid  det  i 
Nederlåndernas  nårhet  liggande  Bremen  horde. 

S.  5  fores  jenit.  sing.  lotci  (i  likhet  med  hos  Rydqvist,  II: 
152)  till  det  starka  subst.  loteer^  lutaer.  Men  granskar  man  forf:s 
ordsamling  sid.  39,  finner  man,  att  -r  i  hår  i  fråga  varande 
fall,  åljes  endast  saknas  hos  ord,  som  stå  såsom  fiirsta  led  i  en 
sammansåttning,  varvid  -r  altså  står  i  injud.  Dårav  år  sanuolikt, 
att  i  Jota  intet  -r  bårtfallit,  utan  att  denna  jenit.  år  att  fora  till 
det  (åtrainstone  i  Gotlandslagen  uppvisade)  svaga  subst.  lllti 
(isl.  hluté)  med  samma  betydelse  som  lutcB)'.  På  forekåmsten  av 
en  dylik  svag  farm  tyda  ock  de  av  forf.  till  det  starka  subst. 
forda,  (med  tvekan)  såsom  plur.  fattade  fårmerna  lutær,  luttcer. 
åftersom  -(Er  nårmast  motsvarar  -ar,  ock  det  år  onodigt  att  an- 
taga,   att  denna  åndelse  skulle  bero  på  lån  från  a-stammarna. 

A  samma  sida  som  nyss  anforts  upptager  forf.  utan  någon 
i-eservasjon  Schlyters  oversåttning  (se  Gloss.  sid  435  ock  602) 
av  mater  i  uttrycket  ivare  stens  mater  oc  strandær,  vilket  enligt 
Schlyter  skulle  betyda  „(tjuven)  vare  sten-  1.  strandmat".  Me- 
ningen år,  att  bråttslingen  skulle  utforas  på  en  stenmark  åller 
strand  for  att  dår  mista  livet  (jfr  vad  Schlyter  s.  602  anfor 
såsom  stod  for  att  avråttsplatserna  plågade  forlåggas  till  dylika 
stållen).  Men  med  betydelsen  „mat"  på  mater  skulle  ju  uttrycket 
innebåra  en  svårbegriplig  ock  altfor  långsokt,  for  att  icke  saga 
misslyckad  bild.  Jag  anser  dårfor,  att  en  annan  betydelse,  ock 
denna    just    den    ursprungliga ,    av   ordet    mater    hår    foreligger. 

16* 


228  Elis  Wadstein:  Anm.  af 

Detta  ord  år  nog  (jfr  Osthoff,  Perf.  71)  att  saramanstålla  med 
inæta,  tyska  messen,  ock  betyder  alltså  ejåntligen  „tillmått"  (jfr 
isl.  tamr  ejåntligen  =  „tåmd " :  fht.  s'énian)^  så  „matt",  „por- 
sjou''  ;  jfr  med  betydelseovergången  till  „mat"  fran  „matt"  det 
nsv.  mål,  ty.  maJil,  som  enligt  Kluge  Wtb.  hor  till  roten  „me 
messen".  —  A.  st.  i  Våstmannalagen  år  alltså  att  oversåtta: 
„[tjuven]  vare  stenrosets  ock  strandens  tillraåtta  del"  =  „(tillmått, 
tilldelad)   bemfallen  till  [att  dodas  på]  stenros  eller  strand". 

S.  10  uppfores  (visserligen  med  ?)  utan  grund  ordet  sl'ioldær 
såsom  forekåmmaude  i  lagen,  i  det  forf.  vill  insåtta  detta  i  st.  f. 
det  faktiskt  i  densamma  stående  sJiioIdapær.  Detta  senare  ord 
år  visserligen  icke  åljes  uppvisat  från  fsv..  men  då  isl.  har 
sJcicddadr,  vårs  betydeise  fortråffligt  passar  hår,  så  bor  lagens 
lydelse  bibehållas. 

S.  17  anser  forf.  mojligt,  at  ddpra  i  uttrycket  til  dopra 
dagha  år  en  skrivning  for  ddpar,  jenit.  sing.  till  subst.  doper. 
Men  då  samma  uttryck  forekåmmer  icke  blått  2  ganger  i  VmL., 
utan  ock  i  UL.  och  SdmL.  samt  VGL.  Il,  så  får  det  val  ha  en 
annan  forklaring.  Nårmast  till  bands  ligger  ju  att  antaga,  att 
man  tanklost  uppfattat  forstå  sammansåttningsledeu  i  dopadagher 
såsom  adj.,  som  man  så  satt  i  jenit.  plur.  i  anslutning  till  dagha. 

S.  18  noten  ock  s.  60  anser  forf.,  att  uttrycket  ep  ængon 
ock  dat.  sg.  {mæp)  en  ep  sino  håuvisa  på  ett  neutr.  ep.  Men 
CdUgon  kan  ju  vara  mask.,  likavål  som  pøn.  vilket  forekåmmer 
såsom  uom.  ack.  sg.  mask.  Ock  en  ep  sino  kan  bero  på  att 
originalet  haft  *enepe  sino  (jfr  fno.  eineidi,  neutr.);  skrivaren 
har  så  uppfattat  -e  såsom  dat.- åndelse,  varfor  han.  såsom  han 
åfta  jort  med   denna  åndelse,  utelemnat  densamma. 

Med  Scblyters  tålkning  (glossar  s.  268,  287)  av  uttrycket 
cer  helt  bape  hun  oc  heil  såsom  betydande  „åro  både  takås  ock 
troskel  hela"  kan  jag  lika  litet  som  forf.  s.  29  tjånna  mig  till- 
fredsstålld.  Men  med  f6rf:s  oversåttning  „dorr  el.  fonsterpost" 
på  heil  kan  man  ju  ånnu  mindre  an  med  Schlyters  bibehålla 
oversåttningen  „takås"  på  hun.  For  ovrigt  forstår  man  icke, 
varfor  just  dorr-  ock  fonsterpåster  i  forstå  hånd  skulle  vara  ut- 
satta  for  åvårkan  vid  ett  inbrått ;  man  våntar  i  stallet,  att  något 
på  dorrarna  åller  fonsterna  sjålva  skulle  brytas  sonder.  Jag 
tror  också,  att  något  sådant  åsyftas  hår.  heil  anser  jag  vara 
idåntiskt  (jfr  prell  i  VmL.  f.  præll)  med  nsv.  dial.  hal  „pinne 
att  dårpå  upphånga  något"  (Rietz),  som  nog  riktigt  samman- 
stalles  med  got.  fht.  ladian  ,.hånga"  (alltså  <C  urg.  '^hanhil-; 
om  den  ^suff.  åtfoljande  instrumentalbetydelsen  jfr  Kluge,  Nom. 
Stammbild.-lehre  §  89  ft. ;  heil  år  dåck  icke  hår  att  återje  med 
„påst",  utan  med  den  ursprungligare  betydelsen  da.  ,,hæng8el", 
SV.  dial.  „hångsla"  (..gångjårn").  Det  andra  ordet  hun  sammanfor 
jag  med  gda.  hund  „dørskodde"  (anfort  hos  Kaikar,  II:  295), 
varmed  det  antingen  år  idåntiskt  (ifall  nn  såsom  åfta  i  gda.  står 
endast  grafiskt  for  nn.  åller  ifall  nd  beror  på  fålketyraolågi)  åller 


K.  Siljestrand,  Ordbojningen  i  Yastmannalagen  229 

också  beslåktat;  hun  betydde  val  ejåntligen  „stark  ståck''  (jfr 
nygutn.  hun  „takås"  ock  isl.  hiinn,  som  i  Morphol.  Untersuchun- 
gen  etc,  von  Osthoff  IV:  s.  117,  118  nog  riktigt  sammanstålles 
med  sskr.  ^iinds  ..geschwollen"  av  en  rot,  betydande  „geschwollen, 
voll,  stark  sein"),  så  „bom",  .,skodde",  ..regel".  Stallet  i  VmL. 
ar  alltså  att  oversåtta  med:  „Aro"  (åfter  det  att  stold  sjett  i  en 
tjyrka)  „såvål  bom  som  hangsla  [reglar  ock  gångjårn]  hela"'  (så 
skall  klåckaren  stå  till  svars  for  stolden). 

S.  29  uppfores  ivæghna,  styrt  av  af,  såsom  mojligen  varande 
ackusat.  Men  då  af  (enligt  Schlyters  glossar  til  VmL.)  styr 
„abl."  d.  V.  s.  dativ  liksom  också  i  isl.-fno.,  dår  en  sådan  koustruk- 
sjon  som  af  veyna  eins  forekåmraer,  så  år  tydligen  forf:s  upp- 
fattning  alldeles  omojlig.  ivæghna  får  anses  for  en  såsom  adv. 
stelnad  jenit.  Om  dess  bildning  se  Noreen,  Sprachg.  §  173,  6 
och   174,   7. 

S.  31  anser  forf.  andra  sammansåttningsleden  i  grunduale 
vara  idåntisk  med  fsv.  icaldær,  isl.  vollr.  Men  skulle  detta  vara 
riktigt,  så  våntade  man  att  i  ovriga  samraansåttningar  med 
ivaldær  få  se  enkelt  1;  men  i  stallet  har  VmL.  hiorpwaUe, 
sivinaivaUi  ock  ivighivalle.  Jag  anser  dårfor  sannolikt,  att 
andra  sammansåttningsleden  i  „grundval"  icke  år  idåntisk  med 
isl.  vgJlr,  utrin  med  isl.  volr;  ordet  betyder  altså  ejåntligen 
„grundståck" ;  jfr  sv.  dial.  val  „ås,  bjålke".  Från  denna 
ursprungliga  betydelse  har  „grundval"  senare  overgått  till  att 
beteckna  grunden  i  allmånhet,  alltså  åven  då  denna  utjordes  av 
sten  åller  jord;  jfr  nsv.  dial.  baJcval  2)  „klabb  eller  sten,  som 
lågges  under  håfstång  for  att  upplyfta  tyngder". 

S.  32  noten  uttrycker  forf.  något  tvivel  om  riktigheten  av 
Schlyters  tålkning  av  angs,  ængs  i  latær  sæp  sina  til  ængs  (var. 
angs)  Standa  såsom  idantiskt  med  isl.  angr  (med  radikalt  -r), 
utan  att  forf.  dåck  sjålv  kan  bjuda  någon  tillfredsstållande  forkla- 
ring av  ordet.  Jag  finner  f6rf:s  tvivelsmål  beråttigade,  ock  detta 
sårsjilt  emedan  te-vokalisasjonen  med  Schlyters  åsikt  blir  ofoi'kla- 
rad,  ock  emedan  betydelsen  „sårj,  bedrovelse,  olågenhet"  år  omojlig 
i  den  i  (VmL.  I)  DalaL.  ock  SdmL.  forekåmmande  frasen  scetia  eghu 
(1.  eng)  til  angs.  Dårfor  må  hår  en  annan  forklaringsmojlighet 
framhållas.  Jag  haller  for  troligt,  att  vi  i  angs  ha  att  se  jenit, 
till  ett  *hagn  (jfr  piæng,  æng  i  VmL.,  vilka  icke,  såsom  forf. 
uttrycker  sig,  bero  på  „forvrångning"  av  piægn  ock  ægn,  utan 
på  overgang  av  den  ton.  spir.  g  till  guttur.  n)  ==  .,inhångning", 
som  forhaller  sig  till  hage  liksom  isl.  om:  are  (jfr  ock  neutr. 
plur.  yxn  till  uxé);  7? 'skulle  då  fallit  bart,  emedan  det  i  for- 
bindelsen til  hagns,  den  enda  i  vilken  detta  ord  bevarats,  kåm- 
mit  i  injud.  Farmen  med  Æ-vokalisasjon  forklaras  lått  såsom 
beroende  på  invårkan  från  vårbet  hæghna.  Ett  '^hagu  „inhång- 
ning"  jer  god  mening  i  båda  de  anforda  fraserna.  latær  sæp 
sina  til  angs  standa  år  att  oversåtta  „låter  sin  sad  stå,  till 
inhångning"    d.  v.  s.  så    att   hångnad    maste  hållas    omkring   den 


230  Elis  Wadstein  :  Anni.  af 

(om  Hl  såsom  utmårkaade  resultatet  jfr  Fritzner  under  til  6). 
Den  andra  frasen,  som  i  SdniL.  B.  VIII:  2  forekåramer  i  folj. 
sammauhaug:  Ni(  lian  vocoi'  eny  til  anx  scetiæ  at prcotgaldsu. 
sipan  alle  liana  lid  sinn  hunjhit.  ivari  ogilt  (obs.  att  bulken 
handhvr  Vm  Ot/ilda  garpa).  betyder  altså  „såtta  till  inhåuguing" 
d.   V.   s.  hålla  inhångnad. 

S.  36  siiger  forf.,  att  CS,  såsom  svarabhaktivokal  framfcir  mask. 
nom.-ånd.  -r,  år  allniåun  regel  i  huvudhandskriften  av  VniL.,  ock 
dåråfter  uppjives,  att  dylikt  -dr  skulle  forekåmma  283  ggr.  Men 
denna  summa  har  ju  intet  varde,  åftersom  den  befinnes  eudast 
avse  forhållandet  i  edisjonen,  men  icke  i  hds.  I  den  senare 
år  uåmligen,  såsom  forf.  sjålv  i  not  s.  37  meddelar,  svarabliakti- 
vokalen  -|-r  i  en  niångd  af  de  fall,  dår  ed.  insatt  -ær,  uttryckt 
jenom  forkårtningstecken,  som  lika  vål  kan  betyda  -er  åller  -ir. 
Då  emellertid  Schlyter  jenom  kursivering  av  åudelsen  framhåller- 
de  fall,  då  densamma  år  beteckuad  jenom  forkårtningsmårke,  så 
hade  ju  forf.  kunnat  ock  bort  utesluta  dessa  vid  sina  under- 
sokningar  roraude  svarabhaktivokalens  kvalitet.  Eudast  på  detta 
sått  bade  en  sifferupjDJift  erhållits,  som  vore  uågot  att  bygga  på. 
—  Liknande  anmårkuing.  som  hår  jorts  rorande  f6rf:s  redojorelse 
for  (e  såsom  svarabhaktivokal ,  jåller  om  forf:s  uppjifter  a.  st. 
om  e  i  samma  funksjou. 

S.  44  meddelar  forf.  åtsjilligt,  som  skulle  tyda  på  det  iutrås- 
sangta  forhållandet,  att  i  fsv.  funnits  ett  neutr.  dayll.  Det 
niåsta  forf.  dårvid  anfor  år  dåck  så  gått  som  intet  bevisande. 
Sårsjilt  jåller  detta  om  uttrycket  sigliir  pæn  dagh  till  epa  sum 
annatiggki  ær  liælaght  ella  fastu  dagliir,  vari  farmen  liælagld 
redan  dårfor  icke  kan  bevisa  neutralt  tjou  for  dagh,  eraedau 
attributet  til)  dagll,  uåmligen  ^<£«,  harmask.  farm.  Hårtill  kammer 
så,  att  fuo.  har  uttryck  sådana  som  halda  hæilagt  ar  tid  Olafs 
lionongs  (i  den  legend.  Olafssagan)  samt  ensarat  lata,  halda  hæilagt 
=   „hålla  hålj",  vilka  visa,  att  hæilagt  hår  står  advårbielt. 

S.  61  har  forf.  jenom  forbiseende  sammanfort  fsv.  lip  neutr. 
med  isl.   leiå  fem.  i  st.   f.   med  isl.  lid  neutr. 

S.  63  hade  forf.  åtminstoue  bort  såtta  frågetecken  for  det  av 
Brate,  A.VmL:s  Ijudlåra  63  not.  uppstållda  fsv.  ordet  *sorp.  VmL. 
synes  nåmligen  ingalunda  styrka  tillvaron  av  ett  sådant  ord.  I 
VmL.  skulle  det  endast  forekåmma  såsom  andra  sammansåttuings- 
led  i  ivisorp.  Såsom  variant  till  detta  ord  upptråder  emellertid 
1  gang  (se  Siljestrand  s.  62)  vitorp.  ock  tvizorP  forekåmmer  i 
lagen  så  gått  som  uteslutande  i  pluralis,  vilkeu  senare  om- 
ståndighet  likaledes  jor  otroligt,  att  hår. en  sammansåttniug  med 
ett  '^sorp  „svårjande,  ed''  skulle  foreligga,  då  plur.  „eder"  icke 
passar  i  samraanhanget,  dår  det  i  regeln  blott  år  fråga  om  en 
ed.     Troligen  år  ordet  dåi'for  sammansatt  av  vit  ock  orp. 

Om  forklaringen  av  ro,  som  forf.  s.  75  anser  utan  tvivel 
vara  skriffel  for  ror,  men  s.  120  med  tvekan  uppfor  såsom  fem. 
vokalstam,  se  Kock  T.  f.  F..  n.  r.  IX:  133.  —  For  att  hlopivite 


K.  Siljestraud,  OrdLojninsen  i  Våatmanualagen.  231 

(Siljestraud,  s.  79  uot.)  skulle  haft  kart  i  fordras,  att  ordet  i 
nsv.  skulle  vara  lån  (jeuom  lagspråket)  från  fsv..  ty  åljes  skulle 
ju  ordet  i  usv.  icke  heta  hlodvite,  utan  -vete. 

S.  86,  87  autages,  att  fsv.  phifwala  i  'pinficalci  hot  „boter 
for  hårbårgerande  af  tjuf  1.  gommande  af  tjufgods"  skulle  < 
*pil{fhæla,  jen.  plur.  till  ett  *pii(fhæli;  eksåmpel  på  dylik  over- 
gang Æ  >  a  finuas  dåck  icke,  sedau  iiu  på  de  av  forf.  såsom  stod 
aiiiorda  en  biittre  forklaring  jives  (enligt  prof.  Noreen  har  i  eks. 
med  urspr.  d  detta  forkårtats  i  svagtonig  saramausåttningsled;  i 
foreg,  kart  stav.  har  ju  icke  2-omjud  vårkats  av  bårtfallet  i, 
\ivrfor  a  bevarats).  phlfuola  får  val  alltså  forklaras  på  annat 
sått,  och  då  antingeu  så  som  forf.  s.  71  (åfter  Schlyter)  foreslår 
•<  *pillfhola,  åller  ock  finnes  en  annan  mojlighet.  piufwala 
kan  ju  vara  jenit.  plur.  av  ett  *piuf -hal,  vårs  hal:  hæle  =  mal: 
mæle.  Detta  år  så  mycket  saunolikai^e  som  en  jenit.  hals 
vårkligen  finnes  uppvisad  i  fsv.  från  Christf.  LL.  Bg  XXXIX:  1,2 
var.,  fastån  Schlyter  icke  upptar  den  i  sitt  glossar. 

S.  122  redojor  forf.  for  våkslingen  -er  oo  -ir  i  u.  a.  plur. 
av  feminina  vokalstammar,  men  har  hår  liksom  åljes  å  ett  ock 
annat  stalle  icke  framhåft  det  anmårkningsvårda  forhållandet, 
att  endera  farmen  sårsjilt  år  att  finna  i  lagens  præfatio,  index 
åller  rubrikoverskrifter,  något  som  alltid  bort  beståmt  framhållas, 
åftersom  dessa  delar  av  lagen  tydligen  visa  ett  yngre  sprak,  be- 
roende på  att  de  utan  tvivel  blivit  i  senare  tid  tillsatta.  I  hår 
i  fråga  varande  fall  år  det  -ir,  som  sårsjilt  år  karaktåristiskt  for 
dessa  yngre  delar,  i  det  åtminstone  halva  det  antal  eksåmpel 
forf.  anfor  vid  åftersyn  befinnes  vara  taget  från  præf.,  ind.  åller 
rubriker.  Detta  talar  också  beståmt  emot  f6rf:s  s.  42  framstållda 
åsikt,  att  i-vokalisasjonen  i  åndeiser  i  VmL.  står  kvar  ,,såsom  en 
mer  eller  mindre  tillfållig  reminiscens  af  en   aldre  tids  skrifsått''. 

Med  fsv.  miærPe  for  ogonen  hade  forf,  s.  128  icke  bort 
anfora  såsom  isl.  motsvarighet  ett  mærd.  Något  sådant  ord 
med  lang  vokal  finnes  icke.  Fritzner  uppfor  vissei-ligen  en  dylik 
farm,  men  denna  år  fno.,  och  dess  æ  bor  i  nårmaliserad  skrift 
återjes  med  e. 

S.  129  o.  f.  forklaras  namnet  OX^pogha  —  val  på  grund  av 
det  usv.  Oppboga  —  såsom  uppkåmmet  ur  ett  *op-hoyhe.  Jag 
anser  sannolikare,  att  ordet  uppstått  ur  ett  '^upp-hauga;  jfr  t.  e. 
skrivningen  Vphof/ha  i  en  hds.  av  UL.  samt  det  fno.  gårdsnamnct 
Upphangr  hos  Munch,  Hist. -geogr.  Beskriv,  over  Norge  etc.  s.  86 
av  har  hår  >-  O  i  svagtonig  stavelse  (Noreen,  Sprachg.  §  41  b); 
andra  eksåmpel  på  dylik  overgang  i  VmL.  åro:  Dosdrap  M.II-.l, 
ivsorum  p.  XVILl  var.  C,  loghadaghen  Kr.  XXVI  pr.  var.  D, 
loindogha  M.  XXX:I.  Det  nsv.  Opphoga  dåren\ot  beror  på  fålk- 
etj-molågisk  anslutning  till  Arhoga;  obs.  att  Oppl)oga  strom 
just  år  namn  på  ofre  Arhogaån. 

S.  141  antager  forf.  tillvaron  av  ett  fsv.  —  åven  i  andra 
germ.     sprak    motsvarighet    saknande    —    svagt   fem.    loata,  som 


232  Elis  Wadsteiu:  Anm.  af 

skulle  ingå  i  sådaua  sammansåttuiugar  som  ivatutæper,  men  den 
redan  av  Rydqvist  II:  105  antydda  forklaringen,  att  saknaden 
av  n  harror  från  en  gang  forefiutliga  /i-losa  farmer  av  ordet 
vatn,  ock  att  bindevokalen  -ii-  beror  på  analågi,  forefaller  ju 
mera  saunolik.  Det  av  forf.  i  detta  saramanhang  framdragiia 
nsv.  dial.-ordet  vatoger  utjor  icke  något  slags  stod  for  hans 
åsikt,  då  det  ju  lika  val  kan  vara  en  bilduing  till  ett  svagt 
neutr.  *icata  (motsv.  got.  vato)  som  till  ett  svagt  fera.  av 
samma  farm. 

Samma  forklaring  som  forf.  s.  143  jer  på  ordet  hleca  år 
redan  forut  framstålld  av  Bugge,  T.  f.  F.,  n.  r.  III:  259. 

S.  158  antages  en  „forsvagning"  av -ttr,  -or  till  -er  i  watn- 
tæper,  vari  emellertid  åndeisen  befinnes  vara  uttryckt  jenom 
forkårtningstecken ,  varfor  mojligt  år,  att  detta  blivit  oriktigt 
upplost;  huru  som  hålst  kan  hår  icke  någon  forsvagning  fore- 
ligga,  då  en  sådan  skulle  vara  enastående.  I  det  av  forf.  hit- 
forda  imviper,  -ær  år  åndeisen  ock  uttryckt  jenom  forkårtnings- 
tecken, ock  for  resten  har  forf.  sjålv  for  detta  fall  s.  159  antytt 
en  annan  forklaring.  Vad  s-nceke  angår,  så  kan  det  ju  icke 
■<  sncekiur,  åftersom  hår  „genitiv  vore  det  råtta" ;  sneke  kunde 
forr  <;  *snækie  <!  sncekia  jen.  plur.  (jfr  westmanne  jen.  plur. 
i  VmL.  Kr.  rubr.  ock  jen.  plur.  mænniskia  hos  Birgitta). 

S.  179  år  forf.  mycket  forvånad  over  att  håndskriften  F  har 
Orått  mot  hds.  C:s  drat.  orått  år  emellertid  tydligen  alldeles 
rått,  ock  C:s  drat  år  en  lått  begriplig  felskrivning  for  orcit,  i 
det  skrivaren  satt  den  krok,  som  sjiljer  d  från  rt  ock  6  från  o, 
over  den  forstå  typen  i  st.  f.  over  den  tredje,  ordt  passar 
nåmligen  bra  i  sammanhanget,  vilket  år  folj.:  cei  nia  OlVOr- 
maghe  liff  ællcer  lim  fore  styld  ællær  ordt  lata  (jfr  uttrycket 
gora  valdsgcerninga  celler  oræt,  Schlyters  Glossar  s.  487 j,  ock 
det  passar  båttre  an  drap,  som  huvudhaodskriften  i  stallet  har, 
åftersom   det  i  det  foregående  år  fråga   om  tjuvnad,  icke  om  drap. 

Såsom  en  ailmån  anmårkning  må  till  slut  sagas,  att  jag 
anser,  att  f6rf:s  avhandling  vunnit  på,  om  forf.  endast  hållit 
sig  till  redojorelsen  for  substantivforhållandena  i  huvud- 
kodeksen,  i  stallet  for  att  såsom  nu  stålla  dess  farmer  ock 
varianterna  från  andra  håndskrifter  om  varaudra.  Boken  hade 
dårijenom  blivit  klarare  ock  overskådligare,  ock  forf.  hade  varit 
befriad  från  svårigheten  att  lemna  forklaringar  på  variantfårmer, 
vilkas  råtta  forklaring  åfta  forst  torde  kunna  utfinnas,  sedan  man 
haft  tillgång  till  ett  storre  material  ån  det  Schlyter  i  sina  noter 
meddelar.  Att  forf.  insett  omojligheten  av  att  kunna  prestera 
någon  fullståndighet  i  redojorelsen  for  variauterna  (jfr  forordet), 
borde  for  ovrigt  i  ock  for  sig  varit  tillråcklig  grund  for  att  icke 
medtaga  några  sådana.  Huvudhandskriften  ensara  innehåller  också 
redan  olikartade  delar  (jfr  miu  anm.  till  s.  122),  vilkas  inbordes 
sjillnad  forst  ock  fråmst  bort  klarjoras  ock  framhåvas,  något  som 
nu    icke    alitid    ock    tillråckligt   jorts,    vål  i    foljJ      av    att    forfrs 


K.  Siljestrand,  Ordbojningen  i  Vastmannalagen.  033 

uppmårksamhet  alltfor   mycket  tagits  i  anspråk    med  att  sårhålla 
varianter  ock  huvudkodeks. 

Jag  vill  sluta  denna  anmålau  med  uttalandet  av  den  onskan, 
att  forf.  snart  måtte  få  tid  ock  tilfålle  att  meddela  fortsattningen 
på  sitt  arbete,  så  att  inora  kart  en  lika  nyttig  redojorelse,  som 
forf.  hår  lemnat  for  substantivfårmerna,  måtte  foreligga  for  hela 
ordbojningen  i  VmL. 

Uppsala  i  augusti   1890. 

Elis  Wadstein. 


Les  Plaideurs,  comédie  p ar  JeauRaciiie.  With  introduc- 
tion  and  notes  by  E.  fi.  W.  Brauiiholtz.    Cambridge   1890.     XXVI 

+   148  s.   8^°. 

Les  Précieuses  ridicules  par  J.-B.  P.  Moliére.  With 
introduction  and  notes  by  E.  fi.  W.  Brauuholtz.  Cambridge  1890. 
XXXV  +   100  s.  8'°. 

Ingen  af  disse  udgaver  bringer  noget  egentlig  nyt.  hvad  der 
jo  heller  ikke  er  til  at  undres  over,  når  man  husker,  hvor 
gennemkommenteret  det  syttende  århundredes  store  dramatiske 
forfattere  er,  og  hvilke  fortræffelige  og  indgående  undersøgelser 
de  to  pågældende  stykker  for  nylig  har  været  genstand  for  i 
Frankrig;  jeg  skal  særlig  minde  om  Armand  Gasté's  udgave  af 
„les  Plaideurs"  (Paris  1884)  og  Gustave  Larroumet's  udgave  af 
„les  Précieuses"  (Paris  1884).  Alligevel  er  begge  dr.  Braun- 
holtz's  bøger  fortjenstfulde  arbejder,  der  fortjener  anerkendelse 
og  udbredelse.  De  indeholder  foruden  omhyggelige  indledninger 
en  pålidelig  tekst  og  udførlige  noter,  der  næppe  lader  et  eneste 
vanskeligt  sted  —  og  vanskelige  steder  findes  der  jo  ikke  få  af 
i  de  to  pågældende  stykker  —  blive  uforklaret.  Begge  udga- 
verne, der  præsenterer  sig  i  en  særdeles  tiltalende  skikkelse 
med  klart  tryk,  godt  papir  og  elegant  indhæftning,  afsluttes  med 
et  alfabetisk  register  over  de  mange  i  noterne  behandlede  sprog- 
lige og  litterære  spørgsmaal,  hvilket  i  høj  gr^d  forøger  bøgernes 
praktiske  værdi.  Jeg  tror  særlig  at  kunne  anbefale  Braunholtz's 
udgaver  til  yngre  studerende,  der  ønsker  god  og  pålidelig  for- 
klaring af  fransk  sprogbrug  i  sidste  halvdel  af  det  17de  år- 
hundrede. 

Racine's  komedie,  eller  rettere  farce,  er  som  bekendt  en 
efterligning  af  Aristofanes's  „Hvepserne",  og  grunden  til,  at 
le  tendre  Racine  (der  jo  forresten  kunde  være  alt  andet  end 
,,tendre"  imod  sine  samtidige)  skrev  denne  satire  over  dommer- 
standen og  procesvrøvlerier,  var,  som  han  selv  antyder  i  sit  for- 
ord, en  proces  „som  hverken  mine  dommere  eller  jeg  selv  nogen- 
sinde rigtigt  har  forstået".  Racine  har  iøvrigt  benyttet  Aristo- 
fanes  meget  frit.    han    har    udeladt    meget    og    tilføjet    meget;    i 


234  Nyrop:  Anm.  af  Raciue,  Les  plaideurs; 

flere  af  disse  tiUøjelser  bar  han  været  ubetiuget  heldig  (f.  eks. 
sceue  7  i  første  akt)  i  andre  ubetinget  uheldig  (f.  eks.  i  ind- 
førelsen af  det  elskende  par).  Stykket  indeholder  megen  vild 
lystighed  og  mange  særdeles  vellykkede  enkeltheder,  men  lider 
også  af  betydelige  fejl,  og  det  forekommer  mig,  at  man  ofte 
overdriver  dets  værdi. 

Brauuholtz  indlader  sig  ikke  på  nogen  nærmere  æstetisk 
redegørelse  af  stykket;  han  holder  sig  mest  til  de  rent  histori- 
ske forhold  og  er  her  en  ligeså  pålidelig  vejviser  som  i  sine 
sproglige  noter.    Enkelte  tilføjelser  kunde  vel   gøres  hist  og  her. 

V.  17 — 18.  On  me  donnait  le  soin — De  fournir  la  niaison 
de  chandeUe  et  de  f'oin.  Man  ser  af  disse  vers,  at  tjeneren 
blandt  andet  købte  lys  ind  til  huset;  at  han  ikke  så  på  her- 
skabets fordel,  fremgår  tydeligt  nok  af  det  følgende:  mais  je 
vCy  perdais  rien.  „At  købe  lys"  har  altsaa  været  en  slags  lov- 
lige eller  ikke  lovlige  sportler.  Dette  forhold  synes  at  være 
gammelt,  ti  allerede  i  la  farce  de  Patelin  træffer  vi  „chandelle" 
omtrent  med  betydning  af  sportler:  Ce  sont  dix  de  rente  — 
Pour  tes  dez   et  pour  ta  chandelle  (v.    1143 — 1144). 

V.  32.  Med  den  her  omtalte  anvendelse  af  certain  kan 
man  passende  sammenligne  sp.  cierto,  der  jo  hyppigt  fungerer  som 
ren  ubestemt  artikel. 

V.  72.  Qite  de  sacs.  Udg.  burde  have  gjort  opmærksom 
på  den  specielle  betydning  af  ordet  sac  i  dette  vers  (omtrent 
ådvokatmappe). 

V.  228.  Udg.  burde  have  gjort  opmærksom  på,  at  Raciue 
har  ski-evet  six-vingt  uden  S-,  især  da  han  andre  steder  følger 
den  første  udgave    i  dens  ortografiske    ejendommeligheder. 

V.  389.  Rimet  monsieur:  Jioimeiir,  der  genfindes  v.  550 
(monsieur:  crieur),  havde  vel  fortjent  en  omtale.  Som  bekendt 
findes  det  jo  endnu,  f.   eks.  hos  Augier  (l'Aventuriére). 

Y.   867.     Est  trykfejl  for  es. 

Indledningen  til  „les  Précieuses  ridicules"  giver,  foruden 
en  udsigt  over  Moliére's  liv,  en  klar  og  kortfattet  rede- 
gørelse for  de  forskellige  litterære  og  historiske  pro- 
blemer, der  knytter  sig  til  hele  Precieusespørgsmålet. 
Som  bekendt  indeholder  dette  spørgsmål  endnu  forskellige  uløste 
gåder,  hvoraf  nogle  dog  kun  antydes  af  B.  Spørger  man.  mod 
hvad  Moliére  rettede  sin  satire,  lyder  svaret  naturligvis:  imod 
hele  tidens  préciosité^  mod  dens  unatur  i  følelser  og  snærpethed 
i  sprog;  men  spørger  man,  mod  hvem  er  den  rettet,  bliver 
svaret  vanskeligere.  Tidligere  sagde  man  altid,  at  den  var  et 
udfald  mod  Hotel  de  Rambouillet.  Hvor  forfejlet  denne  antagelse 
end  er,  og  hvor  grundig  den  end  mange  gange  er  bleven  vist 
tilbage,  går  den  dog  stadig  igen  selv  i  temmelig  nye  båndbøger 
i  fransk  litteraturhistorie.  Sådanne  fejl  er  mærkværdig  sejglivede 
og  viser,  hvor  ukritisk  håndbøger  hyppig  kompileres.  Hotel  de 
Rambouillets    glansperiode    falder   1630 — 1640;    i   1645   forlader 


Moliére,  Les  précieuses  ridicules,  by  Braunholtz.  235 

Julie  d  Angennes  siu  moders  hus  som  hertuginde  af  Montausier, 
og  hermed  ophører  egentlig  denne  salon.  Moliéres  „Précieuses" 
fra  1659  kan  således  ikke  godt  være  rettet  imod  Hotel  de  Ram- 
bouillet,  der  jo  dengang  forlængst  var  ophørt.  Mange  andre 
vægtige  grunde  taler  også  bestemt  mod  den  omtalte  anskuelse. 
Man  har  da  hævdet,  og  denne  mening  deles  af  B.,  at  stykket 
var  rettet  imod  Mile  de  Scudéry  og  hendes  lange,  lange  romaner. 
Denne  forståelse  af  stykket  lader  sig  meget  ■  bedre  forsvare  end 
den  foregående  og  rummer  sikkert  nogen  sandhed.  Moliére  har 
uden  tvivl  villet  give  forskellige  hip  til  forfatterinden  af  le 
giand  Cyrus  og  Clélie,  men  at  hele  stykket  skulde  være  rettet 
mod  hende,  forekommer  mig  både  urimeligt  og  ubevisligt.  Hvor- 
for ikke  tro  Moliére  på  hans  ord,  når  han  i  sit  forord  skriver: 
„Les  veritables  Précieuses  auroient  tort  de  se  piquer  lorsqu'on 
joue  les  ridicules  qui  les  imiteut  mal"'.  Når  man  går  ud  herfra 
og  iøvrigt  ser  nøgternt  på  stykket,  synes  det  naturligst  at  op- 
fatte det  som  en  satire  dels  over  det  unaturlige,  det  affekterte 
og  overdrevne,  som  undertiden  gjorde  sig  gældende  i  den  tids 
puristiske  sprogbestræbelser.  —  dels  som  en  satire  over  latterlige 
provinsdamer.  enfoldige  og  i  deres  enfold  indbildske  mennesker 
(Madeion  og  Cathos),  der  er  blevet  fortumlede  af  romanlæsning, 
der  tager  romanernes  fantasiliv  for  alvor  og  vil  indføre  i  det 
praktiske  liv  hvad  der  kun  er  „des  jeux  d'esprit"')  —  dels 
endelig  satire  over  tidens  „gigerl",  de  af  ham  senere  så  hårdt 
medtagne  marquiser  (Mascarille  og  Jodelet)^). 

Hvad  stykkets  intrige  angår,  har  man  hidtil  aldrig  beskæf- 
tiget sig  videre  med  den.  I  en  lille  mig  utilgængelig  afhandling 
har  Dalimier  nylig  hævdet,  at  Moliére  har  lånt  intrigen  fra 
VHé)'itier  ridicule  af  Scarron').  En  nærmere  sammenligning 
mellem  de  to  stykker  taler  for  denne  antagelses  rigtighed.  1 
tredie    akt    af  Scarron's    stykke    optræder    således  Filipiu,    lakaj 


')  Set  i  dette  lys  frembyder  „les  Visionnaires"  (1637)  af  Desmarets 
Saint-Sorlin,  Richelieu's  litterære  højre  hånd,  for  enkelte  partiers 
vedkommende  en  interessant  og  mærkelig  parallel;  jeg  skal  hen- 
lede opmærksomheden  på  Melisse,  der  er  „amoureuse  d'Alexandre 
le  Grand"  og  Sestiane  „amoureuse  de  la  comédie",  og  som  begge 
er  blevet  tossede  af  at  læse  romaner  og  komedier  (E.  Fournier, 
Théåtre  fran^-ais  au  16e  et  au  17*^  siécle  II. ;  se  især  nogle  repliker 
s.  397,  411).  Stykket  fortjener  iøvrigt  en  nærmere  undersøgelse  og 
værdsættelse.  Demogeot's  ukorrekte  omtale  af  det  er  naturligvis 
vandret  videre  i  flere  håndbøger  „Les  Yisionnaires"  kan  også 
sidestilles  med  den  noget  ældre  sat'riske  roman  af  Charles 
Sorel  „Le  berger  ext?-avagant"  (1627)  og  med  H.  E.  Schacks  mær- 

^  kelige  fortælling  „Phantasterue"  foruden  med  forskellige  andre, 
som  det  vilde  blive  for  langt  at  komme  ind  på  her.  Jeg  har  kun 
villet  give  antydninger. 

-)  Dette  hyppigt  oversete  punkt  fremhæves  bestemt  af  B.,  der  tillige 
giver  morsomme  uddrag  at  les  Lois  de  la  Galanterie  til  sammen- 
ligning  med  Mascarille's  tåbeligheder  i  klædedragt    og  optræden. 

^)  Revne  critique  1890,  II,  197. 


236  I^yrop:  Anmeldelse  af 

hos  den  forsmåede  elsker  Dora  Diégue  de  Mendoce,  som  fornem 
herre  under  navnet  Dom  Pedro  de  Bufifalos  fulgt  af  sin  for  til- 
fældet ansko fifede  tjener  Carraagnolle  og  erobrer  ved  sin  fingerede 
rigdora  og  sit  latterligt  karrikerede  elskovsfulde  sprog  og  hele 
robuste  optræden  lettelig  den  falske  Helene.  Scenen  er  ret 
morsom,  iøvrigt  den  eneste  morsomme  i  hele  stykket,  der  kun 
er  et  tarveligt  rutinearbejde.  Jeg  benytter  lejligheden  til  at 
meddele  enkelte  uddrag  af  den  pågældende  scene. 

Filipin  kommer  ind,  fulgt  af  Carmagnolle.  og  henvender  sig 
straks  til  sin   „bel  objet"   i  udtryk  som: 

,,Que  dites-vous  de  moi,  d'oser  sans  parasol 
„Visiter  un  soleil?     c'est  un  acte  de  fol." 

Helene  bliver  straks  forelsket  i  ham,  og  hau  fortsætter  med 
en  række  karrikerede  og  smagløse  komplimenter,  der  svarer  til 
hans  plumpe    optræden.     En    gang  afbryder    han    sig   selv    med: 

„Madame,  fermez-les,  fermez-les,  ces  paupiéres, 
„Ces  assassins  qui  foat  enfler  les  cimetiéres." 

Dette  minder  om  Mascarille's  replik  i  tiende  scene:  „Quelque 
vol  de  mon  cæur,  quelque  assassinat  de  ma  franchise.  Je  vois 
ici  des  yeux  qui  ont  mine  d'étre  des  forts  mauvais  gargons,  de 
faire  insulte  aux  libertés",  eller  maaske  snarere  om  de  sidste 
replikker  i  samme  scene,  hvor  Mascarille  beklager  sig  over  det 
dobbelte  angreb  fra  Cathos  og  Madeion  og  truer  med  at  han 
vil  „crier  au  meurtre".  Det  samme  indfald  vender  iøvi'igt  flere 
gange  tilbage  hos  Moliére,  således  hvor  Jodelet  og  Mascarille 
taler  om  deres  mange  krigstog  og  fortæller,  hvor  varmt  det  gik 
til,  „mais  non  pas  si  chaud  qu'ici".  Nogenlunde  tilsvarende  hos 
Scarron  er  versene: 

„Mitigez-les,  madame,  ou  s'en  faudra  bien  peu, 
„Si  vous  continnez,  que  je  ne  crie  au  feu." 

Iøvrigt  er  Filipin  måske  endnu  mere  nærgående  i  sin  op- 
træden end  hans  pendant  hos  Moliére.  Man  dømme  efter  føl- 
gende Linier: 

„Qu'  on  me  donne  uu  fauteuil, 
„D'oii  je  puisse  aiséraent  faire  la  guerre  å  l'ceil 
„Sur  ces  tettons  de  lait,  amoureuses  collines, 
„Ces  deux  mondes  jumeaux,  ces  boules  assassines." 

Scarron  er  kun  glimtvis  morsom,  og  behandlingsmåden  er 
ukunstnerisk  og  plump;  men  der  er  dog  intet  i  vejen  for,  at 
Moliére  kan  have  lånt  ideen  til  sit  stykke  hos  ham,  især  da  vi 
jo  har  mange  eksempler  på,  i  hvor  høj  grad  Moliére  har  ud- 
byttet   Scarron.       Braunholtz     har    ikke    undei'kastet    „l'Héritier 


Moliére,  Les  précieuses  ridicules,  by  Braunholtz.  ^37 

ridicule"  nogen  nærmere  undersøgelse;  men  af  en  note  s.  54 
fremgår  det  klart,  at  han  har  haft  øje  for  de  to  stykkers 
slægtskab. 

>;oterne  er.  som  alt  bemærket,  både  fuldstændige  og  pålide- 
lige.     Hist  og  her  kunde  vel  gøres   en   enkelt  tilføjelse. 

S.  8.  Premiérement,  il  doit  voir  au  tempJe  ou  å  la  pro- 
menade .  .  .  la  personne  dont  il  devient  amoureux.  At  kirken 
brugtes  som  obligat  mødested  for  elskende,  dokumenteres  ikke 
blot  af  litteraturen  i  det  17de  århundrede^),  men  kan  også 
påvises  langt  tidligere,  således  f.  eks.  i  .J,es  quin^e  Joijes  du 
mariage^  (la  quinte  joye),  hvormed  kan  sammenlignes  VAmant 
rendu  cor deller  v.  529  ff. 

S.  9.  Du  liaut  style.  Udg.  bemærker,  at  vi  her  har  en 
tilsyneladende  undtagelse  fra  den  almindelige  regel  om  delings- 
artiklen,  og  antager,  at  du  anvendes  istedetfor  de,  da  haut  style 
er  at  opfatte  som  et  enkelt  ord.  Mon  det  virkelig  hænger  så- 
ledes sammen?  Har  man  nogensinde  kunnet  sige  de  haut  style? 
Kæppe.  Man  må  huske,  at  den  foran  et  adjektiv  reducerede 
delingsartikel  først  fremtræder  i  det  17de  årh.  og  vel  kuu  skyldes 
grammatikernes  vilkårlighed.  Moliére  kan  således  blot  have 
fulgt,  hvad  der  endnu  på  hans  tid  var  alra.  folkelig  brug  (cfr. 
Misanthrope  v.  791:  du  bon  gout).  Endvidere,  at  den  reducerede 
delingsartikel  aldrig  synes  at  være  trængt  igennem  ved  abstrakte 
ord  i  ental.  Har  man  nogensinde  kunnet  nøjes  med  de  alene  i 
forbindelser  som  avec  de  la  honne  volonté  on  vient  å  boiit  de 
tout.  Un  intérét  bien  tendre  pour  de  la  simple  amitié.  Il  y 
aurait  du  mauvais  goiit  å  .  .  .  De  la  mauvaise  Jmmeiir  osv.? 
Dette  spørgsmål  synes  mig  at  fortjene    en  nærmere  undersøgelse. 


Kbhvn.,  jan.    1891. 


Kr.  Nyrop. 


Bemærkninger    til    Perikles'    Epitatios    (Thuk.    II,    35 — 46). 

0 ovxvdl dov  ^vYYQa(pi\.  Thucydide,  histoire  de  la  guerre 
du  Péloponnése,  texte  grec.  .  .  .  avec  un  commentaire  ciitique  et 
explicatif  .  .  .  par  Alfred  Croiset.  L.  I — II.  Paris,  Hachette  &  c'^. 
1886.     XXVIII  +  467  p. 

Thuoydidis  de  bello  Peloponnesiaco  libri  octo.  Explauavit 
E.  F.  I'oppo.  Ed.  tertia,  quam  auxit  et  emendavit  I.  M.  Stahl. 
Vol.  I  sect.  II.     Lipsiae,  Teubner.      1889.      260  pp. 

Thukydides,    erklårt    von    I.    Classeu.     II.     2tes   Buch.     4te 

')  Se  især  Fournel,  Les  contemporains  de  Moliére  1,  71. 


238  K.  Hnde:  Bemærknine;er  til 

Aufl.,  besorgt  von   I.    Steup.     Berlin,  Weidmanu.      1889.     IV    + 
238  s. 


Kap.  35.  1.  Ingen  af  de  tre  udgg.  har  efter  cod.  Lauren tianus 
(se  Schoues  kritiske  udg.  af  I — 11)  tilføjet  oi'r  foran  TioÅÅot,  skønt 
det  langt  lettere  kunde  falde  ud  efter  fiiv  end  indskydes  og  pas- 
sende resumerer  de  tidligere  taleres  betragtninger  over  ligtalens 
indførelse;  smlgn.  Demostli.  I  2.  Måske  tjener  partiklen  her  dog 
snarere  til  at  fremhæve  inddelingen,  smlgn.  III  101,   2;  IV  104,  5. 

—  Ved  ordene  wc  xa'/Jiv  xtX.  følger  Stahl  Kriiger  i  at  underforstå 
participiet  or,  som  Croiset  har  tilføjet,  hvortil  også  Steup  er  til- 
bøjelig (ligesom  allerede  Classen).  For  Kriigers  fortolkning  synes  at 
tale  III  94,  3,  hvor  dog  c5$  xrdov  ligeså  godt  kan  stå  lig  cbc  (for 
oTi)  xtti.6v  éaxiv,  smlgn.  Krug.  gramm.  §  65,  1  anm.  4.  Jeg  anser 
det  derfor  for  naturligere  på  dette  sted  at  opfatte  loq  xa/ov  (se. 
iailv)  lig  qiiam  deconim  sit,  styret  af  det  i  hnnivovai  indeholdte 
ytringsverbum.  —  Ordene  noXliov  «pgT«?  lader  kun  Steup  (efter 
Gottleber)  være  subjekt  til  nicnev&JiVui,  såat  denne  akk.  m.  inf. 
bliver  subjekt  til  xivdvvsverr&ni,  hvorimod  Stahl  og  Croiset  be- 
tragter dem  som  subjekt  til  xirdvvevead-ai,  hvortil  ni<rT£vd^1,vni  på 
en  friere  måde  knytter  sig;  det  sidste  er  utvivlsomt  langt  mere 
stemmende  med  græsk  sprogbrug  (smlgn.  Herod.  VII  52 :  énl 
lovTotai  ■),  Tinaa  llaoaixii  (TTOftni,  lyiveio  diKCfd-eioac  xcd  neQiTioiraai) 
og  anbefales  afgjort  af  ordstillingen.  —  §  2.  Croiset  er  til- 
bøjelig til  med  Bobme  at  henføre  Ordene  iv  J  til  to  juBiQiac 
slnelv,  medens  såvel  Stahl  som  Steup  opfatter  dem  lig  fv 
nQuy^mi  iv  w,  dog  med  den  forskel,  at  Stahl  forstår  ),  Soxr/aig 
Tfjg  tthiS-elng  som  talerens  ry  for  at  tale  Sandhed  (.,ut  orator 
vera  dicere  putetur"),  Steup  derimod  som  hans  forestilbny  om 
virkeligheden  („die  erkannte  Wahrheit"),  altså  som  Kriiger, 
der  dog  henførte  det  til  tilhøreren  („das  von  dem  Zuhorer  als 
wahr  Anerkaunte").  For  den  sidste  opfattelse  taler  afgjort  den 
øvrige  anvendelse  af  S6xi,<nQ  og  u'/.t]&ein  hos  Thukydid  (se  Bétant: 
lex.  Thucyd.),  og  doxi^aK:  ^e^niovTni  kan  vist  uden  vanskelighed 
forstås  om  talerens  mening,  der  slås  fast  hos  tilhørerne,  hvorved 
Kriigers  og  Steups  fortolkninger  forenes.  Bohmes  opfattelse  af 
fv  (O    forekommer    mig  at  give  tanken   en  altfor  generel  karakter. 

—  Optatlven  uxotoi  vil  Steup  mærkeligt  nok  ligesom  Classen  have 
opfattet  som  iterativ,  skønt  den  åbenbart  korresponderer  med  det 
foregående  uv  roulaeie;  Stahl  har  gjort  opmærksom  på  fejlen.  I 
det  hele  taget  er  Steups  skånsomhed  mod  Classens  arbejde,  som 
han  selv  i  forordet  betoner,  ilde  anvendt  på  det  grammatiske 
område,  hvor  han  har  så  mange  svagheder.  —  Det  efter  Soufiai 
stående  ti  betragter  Steup  som  overflødigt  og  ikke  stemmende 
med  det  foregående  et'  xi  vneQ  tj^v  énvrov  (Laur.  giver  her  nok  så 
passende    nviov,   ipsius)   qvmv  nxovoi ;    men    pronominet   betegner, 


Perikles'  Epitafios  (Thuk.  II,  35—46).  239 

at  tilhøreren  ved  hver  eukelt  handling  tænker    på  sin  egen  ævne 
til   at  udføre  den,   og  er  således  fuldtud   på  sin  plads  ^). 

Kap,  36,  1.  Ved  ordene  y.(u  noénov  8s  Hun  henviser  Croiset 
til  I  132,  4,  hvor  han  til  xnt  \v  Sé  ovrcoc  gdr  den  bemærkning, 
at  han  betragter  det  som  den  eneste  overalt  tilfredsstillende 
forklaring  af  forbindelsen  xnl — då  at  forstå  xr«  som  et  og  Sé  i 
betydning  af  et  svækket  (VI.  Man  må  beklage,  at  han  kun  an- 
fører et  ikke  existerende  sted  (I  65,  5)  til  bevis  for  denne  teori, 
der  måske  er  rigtigere  end  den  sædvanlige  (x«t  ==  etia.))i,  Si  == 
autem);  af  en  mængde  steder,  hvor  jeg  selv  har  været  tilbøje- 
lig til  at  drage  flenue  i  tvivl,  har  jeg  desværre  på  rede  hånd 
kun  Xen.  Conv.  8,  31  -/.ni  ^OgéaTtjg  då  xal  llvlddriC  xnl  Or,aEvg 
xnl  UeiQi&ovg  urtt  cdloi  S  s  ttoXXoI  xtX.  og  det  ejendommeligere 
Hellen.  II  4,  6  IVtxcffT^oTor  je  ...  xal  nXlovg  dé  dvo  xt/..  For 
Croisets  opfattelse  taler  vel  også  den  homeriske  brug  af  xr«  Sé 
uden  mellemstillet  ord.  —  §  2.  For  at  fjærne  modsigelsen  mod 
den  følgende  sætning  t«  5é  nleto  «i't>;c  xri.  har  Croiset  for  's/ofisv 
skrevet  ea/ousv  {qitcintani  (ib  illis  acceimniis),  en  meget  uheldig 
konjektur;  Thukydid  vilde  sikkert  have  skrevet  nag6Å(i^oi.iev  eller 
lignende.  Denne  modsigelse  er  imidlertid  næppe  mere  end  til- 
syneladende, når  7nan,  hvad  også  Croiset  gør,  forstår  avxJ^g^)  som 
komparativ,  ikke  partitiv  genetiv  („das  Weitere  ausser  der  HeiT- 
Echaft",  .,ce  que  nous  avons  eu  SUS  de  cette  puissance")  og  med 
Stahl  og  Steup  opfatter  ru  nXsia  é7ii,v^i'acijxev  mere  som  be- 
tegnelse for  herredømmets  indre  befæstelse  end  for  dets  territo- 
riale udvidelse.  Med  den  sidste  at  antage  énr,v^i[a(tuEv  for  intrans- 
itivt  (=  ngoxtoQslv),  såat  t«  nleia  bliver  accilS.  relatiouis,  er  der 
næppe  grund  nok  til,  skønt  betydningen  addere  rigtignok  er  ene- 
stående. —  §  4.  Genetiven  cov  opfatter  efter  Kriigers  exempel 
både    Stahl    og    Steup    som    hankøn,    henført    til  ol    nraégsg    >,fiav 


^)  I  det  kritiske  tillæg  henled-  r  Steup  opmærksomheden  på  en  mod- 
sigelse, som  formentlig  skal  bestå  mellem  begyndelsen  af  §2,  hvor 
„die  richtige  Wiirdigung  der  Verdienste  der  Gefallenen  und  die 
iiberzeugende  Darlegung  der  erkannten  Wahrheit"  opstilles  som 
talerens  opgave,  og  kapitlets  slutningssætning,  hvor  de*'  kaldes 
hans  pligt  .,den  Gefiihlen  und  Vorstellungen  seiner  Horer,  so  weit 
wie  moglich,  zu  entsprechen" ;  han  opstiller  da  den  mærkelige  for- 
modning, at  ordene  xal  ii>]  h  årl  drdol  (§  1)  ....  råt]  aal  umatovaiv 
skal  være  „ein  von  Th.  aus  irgend  einem  Anlass  nachtråglich  hin- 
zugefiigtes  Stiick''.  Mig  forekommer  det  selvfølgeligt,  at  hvis  den 
tilsyneladende  modsigelse  er  mere  end  formel  o:  en  retorisk  mod- 
sætning mellem  talerens  ideale  opgave  og  den  ham  af  forholdene 
pålagte  nødvendighed,  kan  den  dårligere  tænkes  fremkommet  ved 
en  senere,  udførligere  bearbejdelse  af  et  oprindeligt  udkast  —  og 
anden  „Anlass"  har  jeg  ondt  ved  at  tænke  mig  —  end  under 
en  første,  sammenhængende  udarbejdelse;  uægte  bliver  ordene  ial- 
fald  hverken  i  det  ene  eller  det  andet  tilfælde. 

-')  Pijppos  konjektur  auz^v  er  med  rette  skrevet  i  glemmebogen,  hvor- 
til også  Marchants    [amrj;]  i  Class.  Rev.  1890  bedst  egner  sig. 


240  K.  Hude:  Bemærkninger  til 

(§  2)  og  ttvrol  i^elg  o'ide  (§  3) ;  mig  forekommer  det  mindre  tvuu- 
gent  med  Croiset  at  forstå  den  som  ueutrum,  omfattende  hele 
den  i  det  foregående  fremstillede  magtudvikling.  Det  håndskrift- 
lige nu'/.et.wv  har  Croiset  og  Stabl  med  Haase  ændret  til  no).éfiiov, 
hvorimod  det  foregående  t«  yaru  no't.i^ovg  egj'a  sikkert  ikke  taler, 
som  Steup  synes  at  antage;  imidlertid  er  det  dog  måske  rigtigere 
med  denne  efter  Dobrees  forslag  at  stryge  noXeiuov  som  indkommet 
fra  en  randbemærkning,  f.  ex.  et  noléfxiov  som  glosse  til  éniwnn. 
—  For  iil&ov  har  såvel  Stahl  som  Steup  med  Bekker  fra  Lau- 
rentianus  optaget  det  med  det  foregående  i]uv7'ttue&n  og  det  føl- 
gende xQwus&tt  (kap.  37  bog.)  langt  bedre  passende  )]).-d-ofxt  r, 
medens  Croiset  (ligesom  Classen)  uden  begrundelse  fastholder 
i'X&ov,  der  også  grafisk  har  sandsynligheden  imod  sig. 

kap.  37,  1.  I  ordene  nnQiiSsi'yiutt  ....  Jir}  ser  Steup  med 
M.  Hertz  (n.  jahrb.  1881  s.  288)  træffende  en  hentydning  til 
det  romerske  gesandtskab,  der  år  454  kom  til  Athen.  Også  her- 
ved anbefaler  sig  Laurentianus'  tialv,  der  passer  bedre  med  det 
fi.g.  értgov:.  Læsemåden  tg  u/.ij'ovg  ...  oixelv,  som  alle  tre  udgivere 
fplger,  støttes  allerbedst  ved  VIII  53,  3  nohjtvao^Bv  ...  ég  dUyovg, 
når  man  der  fjærner  de  i  Laur.  manglende  ord  xhg  agyUg  noii,ao- 
fiBv,  smlgn.  mine  comm.  crit.  s.  61  ;  kun  bør  man  vist  hellere 
underforstå  et  almindeligt  subjekt,  f.  ex.  xoig  nohrBvovtaq,  end 
henføre  olxeiv  til  det  i  Kiy.h\Tav  liggende  subjekt  (?'  no).ne!rt).  — 
Steup  har  bibeholdt  Classens  mærkværdige  fortolkning  af  fiégovg 
som  et  politisTi parti ,  ikke  Masse;  den  støttes  ialfald  ikke  af  det 
eneste  sted,  der  anføres:  VI  39,  1,  hvor  o/t^«^//«  er  modsætnin- 
gen til  57^0?  som  folkets  masse  (^vfinav),  ikke  som  demokrati  og 
altså  lig  med  ol  ull'yoi.  —  §  2.  tr,v  ngig  å).Xi[Xovg  ...  vnorfjtav] 
udgg.  har  alle  stillet  sig  afvisende  overfor  Madvigs  forslag  I' ti  ot^ti' 
og  Reifferscheids  avvnoiplav.  sikkert  med  rette,  smlgn.  comm. 
crit.  ad  VII  63.  3.  —  Steup  er  blevet  stående  ved  Classens 
lidet  sandsynlige  fortolkning  af  åx&r^^ovag  ngoan&iuevoi  som  Cieruni- 
nas  prae  se  ferodes^  dog  uden  at  optage  Badhams  lette  rettelse 
ngoTi&éuevoi,,  som  Stahl  rigtigt  påviser  vilde  være  nødvendig. 
Sikkert  er,  at  u^rifilovg  passer  langt  bedre  til  ux&rfiovag  i  betyd- 
ningen af  de  tilføjede  ydmygelser  (,.hwniUations''  Croiset)  end 
i   betydningen   af  andres   ærgrelse  over  næstens   extravagancer. 

Rap.  38,  1.  idittig  ds  xmaaxevttlg  Evngsniaiv]  kun  Steup  har 
fundet  sig  foranlediget  til  at  omtale  W.  Schmids  konjektur 
(rhein.  Mus.  1888  s.  628  ff.):  Isgolg  Så  (xa/)  xuTuffxevuTg,  der 
væsenligt  støttes  på  ligheden  med  I  10.2:  ovre  Ugdig  xm -/.aTaaxevnlg 
(„profanbauten'')  noAvTsXtai  ;^^»;cr«jU£V;;c.  men  både  er  altfor  vold- 
som og  fordærver  meningen,  da  det  dog  nok  så  meget  er  den  i 
de  huslige  indretninger  gennemførte  skønhedssans  som  arkitek- 
turens værker,  der  giver  Atheniensernes  ånd  dens  lyse,  lette  præg 
(to   /.vnriQov   ixnXlaaei) . 

Kap.  39,  1  har  kun  Stahl  optaget  Kriigers  lette  og  på  grund 
af  den  påfølgende  dativ  næsten    nødvendige    rettelse    xav    for  xal 


Perikles'  Epitafios  (Thuk.  II,  35-46).  241 

(t«ic  t6)v  noksfiixojv  fisliiaig) ;  om  deune  forskrivning  smlgn.  mit  spicil. 
Thucyd.  ovenfor  s.  165  (til  VII  81,  4).  Omvendt  har  kun  Croiset 
efter  Useners  forslag  omstillet  ordene  laonalslg  xtvdvvovg,  medens 
Stahl  og  Steup  fortolker  overleveringen  hver  på  sin  måde,  den 
første  som  ^9ar25  momenti  pericida,  den  anden  som  „Gefahren 
und  Kåmpfe,  bei  welchen  uns  gleiche  (nicht  iibermåclitige)  Kråfte 
gegeniibertreten".  Den  sidste  opfattelse  hplder  sig  nogenlunde 
nær  til  ordets  egeulige  betydning  (IV  94,  1)  og  har  en  vis 
støtte  i  Dio  Cass.  XLIV  30,  5  {cfj^cov  iaonaU,!:) ;  men  udtrykket  er 
og  bliver  dog  meget  dristigt.  —  §  2.  For  det  håndskriftlige 
y.cf&'  éy.KdTov;^)  har  iiu  også  Steup  indført  det  ved  Vallas  pe>'  se 
tcilltutn  antydede  x«^'  éavxovs.  For  ^er«  nuvTav  vilde  jeg  fore- 
trække med  Laurentianus  at  ski'ive:  (xed^  ånåvxav,  smlgn.  §  3: 
i'qp'  unchtcov.  —  §  3.  u&qou  re]  Stahl  har  skrevet  8 i  for  at  opnå 
korrespondens  mellem  y.tt&'  éctvTovg:  avjol  og  i^excc  navzavdé:  å&gou 
dé  tJ,  dvruuEi.  hvad  der  forekommer  mig  meget  søgt;  Steup  be- 
mærker i  det  kritiske  tillæg  bl.  a.  træffende,  at  axToi  må  betyde 
vi  selv,  ikke  vi  alene,  hvad  der  måtte  hedde  ifislg  aviot,  og  at 
der  i  det  hele  ikke  tages  hensyn  til  Athens  forbundsfæller.  — 
§  4.  Den  mærkelige  dativ  zoh  /xéllovaiv  ål'ysivdtg  opfatter  Steup 
med  Classen  som  kausal:  ,,durch  die  bevorstehenden  Leiden", 
altså  nærmest  som  Krilger.  der  kaldte  den  instrumental;  Stahl 
oversætter  futuris  aerumnis  (uon  laboremus),  såat  han  vel  for- 
står den  på  lignende  måde.  Jeg  skulde  snarere  hælde  til  at  se 
en  clativus  comnwdi  deri :  til  bedste  for,  af  hensyn  til  — .  Langt 
mere  påfaldende  er  sikkert  tw  /.uIIovti  -/qoio)  V  16,  1,  der  dog 
kun  kan  forstås  på  denne  måde.  —  Hvad  angår  kapitlets  slutnings- 
ord :  wxi  tv  re  tovroig  xi,v  noXiv  å^lav  sivai  S^ttVfia.Cea&at  y.al  Iti  iv 
aUoig,  har  såvel  A.  Weidner  (i  brev  til  Steup)  som  Stahl  — 
hvem  prioriteten  tilkommer,  skal  jeg  ikke  kunne  afgøre  — 
med  mærkværdig  overensstemmelse  set,  at  denne  iufinitiviske 
sætning  for  meningens  vedkommende  meget  dårligt  hænger  sammen 
med  forsætniugen:  el  quS^vuIu  ucd'/.ov  ...  i&éi.ouEv  y.ivdvveveiv,  og 
foreslået  at  indskyde  henholdsvis  olfiut  og  vofii'^a  foran  eivai, 
såat  den  nye  tankegang  (og  dermed  det  nye  kapitel)  tager  sin 
begyndelse  med  y.ai  IV  ze  xt)..  Iagttagelsens  rigtighed  synes  mig 
ubestridelig;  grafisk  anbefaler  sig  af  de  to  forslag  mest  ^^"eidners. 
hap.  40,  1  forbavser  det  mig  ikke  lidt,  at  hverken  Stahl, 
som  i  sin  nye  bearbejdelse  af  Poppos  udgave  (I,  1  praef.  p.  46) 
ialfald  indrømmer  Laurentianus  pladsen  som  det  bedste  håndskrift 
efter  Vaticanus,  eller  Croiset,  der  i  sit  forord  p.  X  flgg.  nærmest 
betragter  de  to  hdskr.  som  ligestillede  2),    fra  Laur.    har   optaget 


')  Croiset  bar  glemt  at  bemærke,  at  dette  også  står  i  Cisalpinus,  hvis 
læsemåder  ellers  gennemgående  anføres  efter  en  ny,  af  ham  selv, 
som  det  synes  med  stor  akkuratesse,  foretaget  kollation;  det  frem- 
går forøvrigt  af  den  almindelige  adnotatio  critica 

^)  Steup    har    ikke,    såvidt    mig    bekendt,    nogetsteds    bestemt    taget 

Nord.  tidskr.  t.  filol,     Ky  række.    X.  17 


242  K-  Hude:  Bemærkninger  til 

det  særdeles  passende  le  efter  (pdoxaloi'ner.  Også  i  §  3  mener 
jeg,  at  Laur.'s  ol  aviot  fortjener  fortrinet  fremfor  det  blotte  «vto2, 
smlgn.  spic.  Thue.  s,  174.  —  §  2  har  Classens  smukke  konjektur 
fjEQu  (codd. :  ew'^oic)  fundet  almindelig  anerkendelse;  van  Herwer- 
dens  éiegoia  ligger  ganske  vist  overleveringen  lidt  nærmere,  men 
er  ikke  fuldt  så  passende,  skønt  jeg  finder  det  „ineptura"  med 
Stahl  at  kalde  den  „ineptus",  fordi  ordet  ellers  ikke  fore- 
kommer hos  ThukydJd.  —  Ved  /jot  -AQivo/xiv  ys.  /^  év&vuovixe&n  lader 
Stahl  (med  Kriiger  og  Bohme)  ^e  være  indskrænkende  {saltem), 
såat  det  første  led  bliver  det  svageste,  medens  Steup  og  Croiset 
vist  rigtigere  følger  Classen  i  at  opfatte  ;-e  som  fremhævende, 
hvorfor  verbernes  betydninger  afgjort  taler.  —  §  3.  diacpegoviug 
yaq  di,  xal  rode  Ej^Ojuev  xtå.]  måske  skal  der  læses  twds,  såat 
meningen  ikke  bliver:  .,vi  har  jo  nemlig  også  i  særlig  grad  denne 
egenskab",  men:  vi  adsJdlle  (udmærke)  os  jo  nemlig  oyså  i 
dette  punkt  (se.  rwv  (O.lav)^  hvilket  stemmer  bedre  med  det  flg. 
o  joii  Itlloi:  xTÅ.,  hvorved  Athenerne  i  dette  punkt  ikke  blot  frem- 
hæves blandt,  men  stilles  i  bestemt  modsætning  til  alle  andre. 
Otn  8i(t(fisg6vx(iii;  s/eiv  =   dLCKptQeiv  smlgn.   I  22,   4 :      uQxovvTag    s^si 

—  å()y.éaei;   om  diacpégeiv  brugt  absolut  smlgn.   Plat.  apol.  p.   35    a. 

—  Cobets  forslag  negl  wv  (ar)  ini/eiQi'iCr co/Aev,  som  Stahl  afviser, 
forekommer  mig  dog  altid  opmærksomhed  værd;  det  simple  futu- 
rum er  lidt  påfaldende  istedenfor  en  omskrivning  med  /.tiUco.  — 
Relativet  o  forklarer  Steup  og  Stahl  som  en  accitS.  relationis 
(,,mit  Bezugworauf,  wogegen",  .,wåhi-end"),  smlgn.  R.  Schneiders 
overbevisende  artikel  i  neue  jahrb.  1883  p.  457  ^gg.,  medens 
Croiset  med  Bohme  antager  en  sammenblanding  af  to  forskellige 
udtryk.  —  §4.  Ordene  ware  b(fedo^ivr,v  ...  o-wi'e/v  opfatter  Croiset 
og  Stahl  efter  Kriiger  som  betegnelse  for  den  mulige  følge,  der 
er  hensigten  med  og  årsagen  til  velgørerens  fortsatte  velvilje  mod 
modtageren  (w  =  toitov  [gen.  obiect.],  J/),  hvilken  forklaring 
Steup  kalder  utilfredsstillende,  uden  dog  at  stille  nogen  bedre  i 
stedet;  Classens  fortolkning  af  w  didutxs  auKeiv  som  „in  dem  Emp- 
fånger  (die  Verpflichtuug,  Tr,v  xcigtv)  lebendig  erhalten"  anfører 
han  imidlertid  først  efter  den  sædvanlige,  og  den  lader  sig  heller 
næppe  forsvare.  I  det  flg.  har  Stahl  ganske  tiltalende  skrevet 
wÅi'   ojc  o(fEih]na;  fejlskriften  fc  lå  sikkert  meget  nær. 

Hap.  41,  1  har  udgg.  alle  stillet  sig  afvisende  overfor  van 
Herwerdens  forslag  naq'  hf^tv.  som  det  forekommer  mig  med 
urette,  navnlig  da,  når  man  med  dem  opfatter  ordene  7iu&  ?xa- 
ojov  KtX.  som  gældende  kun  Athenerne  selv  („quod  ad  unuraquem- 
que  civem  attinet"  Stahl;  „jeder  einzelne  Athener"  Steup; 
.jvenant  d'entre  nous.  C'est  å  peu  pres  le  méme  sens  que  s'il  y 
avait  seulement  le  génitif  (partitif),  sans  tiuqu"  Croiset);  henføres 
de  derimod  til  alle  Hellenere,  hvad  sammenhængen  synes  mig  at 


stilling  til  dette  spørgsmål,  men  synes  dog  ikke  at  være  så  blind 
en  tilhænger  af  Vaticanus  som  Classen,  der  overvurderede  det. 


Perikles'  Epitafios  (Thuk.  II,  35—46).  243 

gøre  sandsyuligere,  bliver  genetiveu  t^fiwv  måske  forsvarlig,  men 
meget  søgt.  —  §3.  Medeus  Croiset  og  Stahl  fastholder  det  over- 
leverede Tw  Tioksuki)  énel&ovtt,  har  Steup  efter  et  forslag  af  Badham 
slettet  participiet,  hvis  appositive  stilling  rigtignok  forekommer 
mig  mærkeligere  end  selve  dette  ords  anvendelse  her;  Croisets 
bemærkning:  „inel&ovu  (sans  article)  =  iuv  jtg  énéX-&>j^''  forklarer 
intet.  Dog  må  man  indrømme  Steup,  at  det  her  er  unaturligt 
at  karakterisere  fjenden  som  angriber,  da  netop  angriberens 
ulykke  (xuxonn&la)  altid  er  berettiget,  og  jeg  vilde  derfor  fore- 
trække Badhams  andet  forslag  noU^uiu  na^ovTi,  medmindre  Thu- 
kydid  har  skrevet  ti  naS-ovTi  eller  blot  na&ovTt  for  ének&6%'Ti.  — 
§  4.  Kun  Stahl  har,  vist  med  rette,  efter  Kriiger  strøget  xul 
foran  ovdév  ngoaSeonsvoi,  medens  Steup  og  Croiset  beholder  det 
med  Classens  forklaring  („und  zwar",  „et  cela"),  —  )'  cd)]&eia 
har  Em.  Hoffmann  (n.  jahrb.  1874  p.  628)  villet  ændre  til 
uXti&sIh,  og  det  lader  sig  ikke  nægte,  at  både  den  af  fortolkerne 
almindeligt  antagne  betydning  af  BXanxEiv  („gøre  skår  i")  er  på- 
faldende og  modsætningen  mellem  xu  sgya  og  ^  ah',d-eut  så  søgt, 
at  det  forbavser  selv  hos  Thukydid.  Stahl  og  Steup  omtaler 
forslaget  afvisende.  —  nnvxu^ov  8é  /uvijfiBitt  xax wv  te  xayu&av 
(aåca  ^v^-jtatoixlaavjeg.]  Denne  håndskrifternes  læsemåde  bevarer 
kun  Steup,  medens  Stahl  og  Croiset  efter  van  Herwerdens  for- 
slag retter  til  xuXcov;  Stahl  anføi'er,  at  da  ayu&H  må  betegne 
krigsbedrifter,  ikke  velgærninger,  måtte  xaxu  forstås  om  de 
fjenden  tilføjede  ulykker,  der  jo  også  er  krigsbedrifter  og  altså 
ikke  kunne  stilles  i  modsætning  til  uyccS^u.  Mig  forekommer  det, 
at  det  foregående  nuauv  fiév  ^uXuaaav  . . .  xcnavoc^xuiravjeg  ^svéa&ui 
karakteriserer  Athens  aktive  og  kulturspredende  udenrigspolitik 
og  x((xu  TE  xåya^u  erobringens  ulykker  og  velsignelser.  Hele 
vendingen  er  så  græsk  i  tankegangen  som  vel  muligt. 

Rap.  42,  2  foreslår  Steup  xal  ovx  uv  (év)  noÅ/iOig,  hvad  der 
sikkert  ikke  er  nødvendigt.  Til  ix6(jyr,aav  gør  Stahl  den  bemærk- 
ning, at  man  ikke  siger  xocrfislv  tivutv  (se  Kriigers  anm.),  og  han 
synes  at  opfatte  det  fra  «  underforståede  ravxa.  som  virkeligt 
objekt  for  ixb(T^i](Tav  (som  han  oversætter  adornarunt),  hvorved  sand- 
heden af  det  foregående :  si'grjxai  avxJ]g  xu  fiéyiaxn  bliver  tvivlsom. 
Imidlertid  siger  man  jo  f.  ex.  både  vixuv  ziva  ,u«///  og  fi<Ji%r,v.  — 
Dobrees  lette,  men  næppe  nødvendige  konjektur  tw  I'^^'w  har 
ikke  vundet  udgivernes  billigelse.  —  §  4.  Kun  Steup  har  efter 
Laur.  med  Bekker  skrevet  nlovxov,  medens  Stahl  og  Croiset 
holder  fast  ved  nXovxw]  alle  tre  forklarer  neviag  élnldi  ved  at 
antage  en  anticipation,  i  strid  med  Kriiger,  smlgn.  spic.  Thue. 
p.  174.  —  é3ovli\&r}(Tav  jmct  avxov  xovg  ftev  xijiagela&ai,,  xuv  dé 
ucpiea&ai,]  således  læser  både  Croiset  og  Stahl  efter  Poppos  for- 
slag, medens  Steup  med  en  lidet  overbevisende  tnotivering  har 
genindsat  det  håndskriftlige  icplsaS-ai  i  Classens  udgave.  I  det 
påfølgende  lociis  condamatus :  xal  év  ai'XM  xw  (to  Vatic.  med  de 
fleste    andre  hdskr.)  u^vvsad^m   xal    nu&Blv   ^aXXov    fjr^crufisvoi   i]  xb 

17* 


244  ^-  Hude:  Bemærkninger  til 

(to)  Laur.)  ivdoPTeg  (TwCev&ai  y.zL  har  Croiset  og  Steup  optaget 
Dobrees  rettelse  af  /naklov  til  huX'åiov  og  følgelig  skrevet  tv 
(tvjoi  iu  uuvvecrd^tti ;  Stahl,  som  i  textudgaveu  af  1873  fulgte 
Sauppe  og  skrev  éavjcov  for  fV  nitoi,  er  nu  vendt  tilbage  til  over- 
leveringen, idet  han  ved  en  række  steder,  ialt  ni,  søger  at  godt- 
gøre, at  meningsverber  undertiden  kan  bruges  som  viljesverber, 
og  oversætter  xal  nn&elv  fxullov  i,Yi]auiÅBvoi  ettatn  luorteni  sihi 
liotins  oheundatu  esse  rati;  to  foran  iv86vtcc  rettes  til  n.  Af  de 
anførte  steder  er  imidlertid  de  fleste  lidet  bevisende:  enten  kan 
de  uden  stor  vanskelighed  ændres,  såat  de  stemmer  med  den 
sædvanlige  sprogbrug  (Eur,  Or.  555,  Lys.  XII  26  [ikke  28]  og 
Dinarch.  I  89,  som  henholdsvis  Kirchhoff,  Madvig  og  Blass  har 
lorbedret),  eller  opfattes  anderledes  (f.  ex,  Xen.  Oecon.  17,  9  og 
11,  hvor  vofil^co  er  lig  si'a&a).  Medens  Dobrees  y.ulhov  fore- 
kommer mig  næsten  sikkert,  nærer  jeg  nogen  tvivl  om  ægtheden 
af  det  efter  den  foregående  udvikling  temmelig  overflødige 
å/.tvve(T&ttL,  der  let  kunde  komme  ind  som  glossem  til  airoi,  og 
vil  foreslå  at  skrive :  xal  év  avToi  to  [^uyvvea&tti,  xai]  nu&elv  xttX).iov 
xzl.;  om  det  tilføjede  xal  smlgn.  f.  ex.  VI  72,  4.  —  Af  ordene 
6t'  élttxlaTov  xttiQov  Tv%i}g  har  Croiset  en  ret  mærkelig  opfattelse, 
den  nemlig,  at  tvx^i?  er  styret  af  ^t«  og  selv  styrer  xaigov  („par 
le  hasard  d'un  instant");  endnu  mærkeligere  er  dog  Steups,  der 
mener,  at  ordene  afia  ax^iji  . . .  déovg  i  sig  selv  ikke  kan  forstås, 
og  derfor  vil  lade  dem  styre  xaiQov  'tvx'>]i  (r™it  dem  hochsten 
Grade  mehr  der  Erwartung  als  der  Befiirchtung  eines  entschei- 
denden  Eingreifens  des  Geschicks"),  medens  8l  é/.ccxlcrtov  skal  stå 
adverbielt  („in  kiirzester  Zeit").  Hellere  end  at  gå  ind  på  denne 
opfattelse  vilde  jeg  næsten,  når  galt  skulde  være,  slutte  mig  til 
van  Herwerdeus  ,.nefariwn  conamen^  (Stahl),  at  slette  ordene 
(iuD.ov  Tj  TOV  déovg]  men  det  foi'ekommer  mig,  at  Thukydids  ord 
er  et  ganske  vist  meget  søgt  og  skruet,  men  dog  forståeligt  ud- 
tryk for  den  tanke,  at  de  faldne  ki'igeres  død  ikke  var  resultatet 
af  deres  frygt  i  dens  kulmination,  men  blev  højdepunktet  af  deres 
ærefulde  opofrelse. 

Kap.  4S,  1.  Dativen  tj"  nå'/.si,  som  Croiset  og  Stahl  ikke 
berører,  forbinder  Steup  ligesom  Heilmann  og  Kriiger  med  ngoarj- 
xoyTwc;  snarere  hører  den  til  tyévovTo,  smlgn.  IV  80,  3:  ;'e^6- 
yi,(j&tti  acfiaiv  rxQiaroi.  —  Krtlgers  lette  og  smukke  rettelse  åacpaXé- 
ategn  har  mærkeligt  nok  ikke  fundet  optagelse ;  forøvrigt  kunde 
Tt'/7)v,  som  Reiske  savnede,  temmelig  let  være  faldet  ud  foran 
tv/sa-d^ai.  Heller  ikke  Kriigers  konjektur  i]v  (t/)  av  rtc,  som  Croiset 
fejlagtigt  tillægger  Badham,  har  vundet  udgg.'s  bifald,  og  strængt 
taget  er  den  mere  sandsynlig  end  nødvendig.  Om  x\uag  smlgn. 
spic.  Th.  p.  175.  —  ovxovv  xcc]  t^v  nofuv  ^s]  skrivemåden  ovxovv 
har  kun  Croiset  beholdt,  medens  Stahl  og  Steup  nok  så  tiltalende 
ski'iver  ovx  oiV,  den  første  med  den  begrundelse,  at  det  er  paral- 
lelt med  ovv  III  95,  1 ;  VIII  57.  2,  på  hvilke  steder  det  dog 
synes  mig  blot  resumerende,  ikke  som  her  sluttende.    Udgg.  over- 


Perikles'  Epitafios  (Thuk.  11,  35—46).  245 

sætter  det  henholdsvis:  non  ideo  certe^  non  tamen,  non  ideo 
(deshalb  doch  nicht).  —  §  2.  nagit  tw  hxv/ovTi  aiet  nul  Xoyov 
xfa  igyov  xf«^w]  alle  udgg.  ere  enige  om  at  forbinde  ivxvxovxi, 
med  x«i^w,  i  modsætning  til  Kriiger,  der  af  hensyn  til  den  sæd- 
vanlige brug  af  TiciQH  med  dativ,  der  er  indskrænket  til  personer, 
mente  at  måtte  opfatte  xaiqiå  som  rw  ^lillovii,  xqovw  V  16,  1.  Det 
lader  sig  heller  ikke  nægte,  at  de  af  Stahl  og  Steup  anførte  steder 
ikke  have  beviskraft  for  dette,  da  nuqu  i  alle  disse  står  om  et 
lokalt,  ikke  som  her  temporalt  forhold,  såat  Kriigers  forklaring 
vist  bliver  den  korrekteste.  —  §  3.  Ordene  xifi  p'(o[xr]i  ^au.ov  >/ 
TOV  i^yov  forstår  Croiset  vist  rigtigt  med  Reiske  og  Kriiger  som 
ohjektive  genetiver  til  ,uvr,f^y  („le  souvenir  de  leur  valeur  encore 
plus  que  du  resultat  effectif  de  leur  action")  og  gør  opmærksom 
på,  at  ved  opfattelsen  af  Yvé^i]  og  tgyov  som  animus  (se.  posteri- 
tatis)  og  monumentmn  passer  artiklen  ikke  foran  l'^/ov;  Steup 
formoder  da,  at  der  skal  læses  JJ  rov.  Modsætningen  mellem 
aii]).(xiv  lntyQtt(fi,  og  tij'gttq.oc  nv\(ii]  er  i  sig  selv  skarp  nok,  såat 
den  ikke  behøver  at  akcentueres  endnu  stærkere  ved  gentagelsen 
ifiyov  og  /fcjju?/,  hvad  Steup  synes  at  mene.  —  §  4.  I  strid 
med  den  almindelige  fortolkning  er  jeg  af  hensyn  til  ordstillingen 
tilbøjelig  til  at  opfatte  to  Bv8ainov  og  to  S'éXevd-eqov  som  objekter 
og  TO  é)^EV'&eQov  og  TO  ev'tpvxov  som  prædikater,  såat  xQtveiv  er 
erJdære  for,  forstå  som.  —  §  5.  ole  iknlg  ovn  I'o-t'  ccyad-oi]  Stahl 
skriver  nu  efter  Laur.  rigtigere  saTtv.  Uden  nødvendighed  vil 
Steup  såvel  for  tankens  skyld  som  for  at  opnå  parallelisme  med 
andet  led  {åWo'ig  .  .  .  xul  iv  ol?)  tilføje  x«i  foran  ole.  Det  foran 
olg  stående  iv,  som  Kriiger  fandt  påfaldende,  søger  Stahl  for- 
gæves at  forsvare  ved  et  par  steder,  hvor  év  styrer  betegnelser 
for  ting,  ikke  personer  (Plat.  Polit.  p.  259  e,  285  b).  —  §  6. 
Foran  ttlYsivoTsga  har  Steup  tilføjet  ukX\  hvad  der  bliver  over- 
flødigt, når  man  forstår  ?'  .  .  .  xdxaaic  ikke  blot  om  nederlagets 
skam.  men  om  den  af  fejheden  resulterende  ydmygelse  {miseria, 
amoindrissement).  Derpå  har  Croiset  og  Stahl  efter  Bredows 
forslag  slettet  ev  tw,  som  Stobaeus  udelader;  kun  var  det  natur- 
ligere at  beholde  Laur. 's  ordstilling:  i]  fieTu  tov  [iv  tw]  ^uX 
Steup  har  foretrukket  med  Schneider  at  slette  /jbtu  tov,  hvorved 
aorist  infinitiv,  der  dog  vel  har  præteritums  betydning,  mindre 
passende  står  ved  præpositionen  iv,  og  ydmygelsen  er  jo  ikke 
samtidig  med,  men  en  følge  af  den  udviste  fejhed,  —  Slutnings- 
ordene giver  Laur.  i  denne  form:  cifia  re  yiYvc^svog  xal  arcåij&i,- 
Tog  ■&(tvaTog,  hvilket  smager  stærkt  af  interpolation ;  men  måske 
er  også  ufia  y  lyv  o^ievoc  glosse  til  ^bth  ligesom  iv  tm  til 
|UeTn   Tor. 

Kap.  44,  1.  Det  forbavser  mig  unægteligt,  at  ingen  af 
udgg.  har  optaget  Abresch's  sidst  af  mig  (spic.  Th.  p.  161) 
anbefalede  ændring  af  to  5'  til  to (5';  ellers  bliver  iTilaTuvKu 
TQacfévTgg  istedenfor  det  blotte  tTgucfricrctv  i  den  foregående  sætning 
unaturligt,   eller  også  skulde  man  vente  TQucfivrag  (se.   tov?  rsd^vs- 


246  K.  Hude:  Bemærkninger  til 

wTCf?).  Medens  Classen  lod  ti  evivxii  afhænge  af  énlojavxai  (med 
underforståelse  af  uv),  underforstår  også  Steup  med  Stahl  og 
Croiset  éauv  til  to  BvTv%i^.  kun  at  den  sidste  vil  forklare  to  som 
demonstrativt  pronomen,  hvorfor  de  anførte  steder  (I  37,  2;  70, 
3;  137.  2;  II,  46,  1;  65.  5)  dog  kun  giver  en  usikker  støtte. 
—  xal  oi?  fvevdniuovJiffttl  tb  6  ^tog  ouoiwg  xotl  évreXeviriaai  ^vvsfie- 
jQifd-i).]  Det  har  vii-keligt  glædet  mig  på  dette  sted  at  se  Croiset 
fastholde  overleveringen  trods  de  mangfoldige  angreb  på  den, 
idet  han  smukt  oversætter:  „et  dont  la  vie  a  été  mesurée  de 
telle  sorte  que  lu  limite  du  bonheur  et  l'heure  de  la  mort  y 
(fv-)  coiucident  (Ivj-)."  Stahl,  som  i  textudgaven  efter  Poppos 
forslag  skrev  ev  TiXsvr^am,  hvorved,  som  Croiset  rigtigt  bemærker, 
(\uotco^  bliver  uforståeligt,  har  nu  med  Reifterscheid  tilføjet  /, 
evåttifiovla  efter  évTEXevzi,(Tai;  men  jeg  ser  ikke  rettere,  euJ  at 
hans  hovedindvending  mod  overleveringen:  ..vitam  non  morte, 
sed  in  vita  finiri  absurdum  est",  som  jeg  forresten  selv  ikke  til- 
lægger nogeusomhelst  vægt,  ligesåvel  lader  sig  anføre  mod  denne 
læsemåde,  da  i,  eidaiuovln  jo  begrebsmæssigt  er  lig  v  evåalfiav 
§ioc.  Endnu  voldsommere  er  Steup  gået  tilværks,  idet  han 
istedenfor  éviBXevTiam  med  forkastelse  af  Classens  to  forslag  fVaÅ- 
-j^r^cai  eller  ék/^vnii&Jivat  har  optaget  van  Herwerdens  ivTnlai  tko- 
Qiaai  og  desuden  ændret  o'ig  til  oXlyoig,  fordi  der  formentlig  i 
andet  led  måtte  have  stået  otv  med  konjunktiv  som  i  første,  hvis 
begge  skulde  stå  i  forbindelse  med  to  evrv/ég.  Han  overser 
derved,  at  overgangen  fra  det  hypotetiske  og  generelle  (oV  av — 
tAf/aaiv)  til  det  faktiske  og  specielle  {oig — §t'>'e,«eT^?,^7j)  i  høj  grad 
undskyldes  ved  det  indskudte  limnBq  oWb  niv  vvv.  Heller  ikke 
den  derved  fremkommende  tanke,  at  kun  et  mindretal  foruden 
livets  lidelser  opnår  positiv  lykke,  synes  mig  efter  hele  talens 
tankegang  at  passe  her  og  stemmer  kun  med  den  efter  min 
mening  forkerte  opfattelse  af  det  foregående,  at  lykken  består  i 
(to  Bvivyég  éanv)  den  ærefuldeste  død,  ikke  med  den  anden,  at 
et  tilfælde  som  det  foreliggende  (t6(5')  ,  at  opnå  eu  sådan  død, 
er  en  lykke  (£t'Tr;^£c).  —  §  2.  xnlsnhv  (xiv  ovv  uida  itBt&Bir  ov 
y.tX.]  Siden  Madvig  (adv.  crit.  I  p.  310)  drog  rigtigheden  ai  tibI^biv 
i  tvivl,  har  dette  sted  været  genstand  for  forskelliges  behandling. 
Reififerscheid  anså  vel  det  absolute  nBiSsiv  i  sig  selv  for  anvende- 
ligt, men  stridende  mod  énlaTavzui  xb  Bviv/sg,  som  han  forklarede 
som  Classen;  dog  fandt  han  Madvigs  annS^Biv  altfor  stærkt  og 
foreslog  selv  ttbv&bXv,  såat  ;faÅenoj'  skulde  betyde  tungt,  ikke 
vansl'elu/t.  Steups  ccnai.j'Blv  (smlgn.  61,  4)  er  ganske  tiltalende, 
men  fjærner  sig  vel  langt  fra  overleveringen.  Sidst  er  stedet 
blevet  behandlet  af  Marcliant,  der  vil  læse  (,a  >,)  no&elv.  —  At 
ordene  xal  }.vnr,  xt)..  kun  står  i  en  meget  løg  forbindelse  med 
det  foregående,  har  Steup  rigtigt  set;  men  efter  dennes  fortolk- 
ning at  lade  også  kxnr,  (se.  s(niv)  styre  relativet  tov.  såat  xal  .  .  . 
vnouviifiaTa  og  xal  Ixm]  sideordnes,  er  sikkert  altfor  tvungent, 
såat  man  vist    hellere    må    læse  Xvni/v    (se.   olSa  oxaav).  som  fore- 


Perikles'  Epitafios  ^Thuk.  II,  35—46).  247 

slået  af  mig  spic.  Th.  p.  175.  —  Alle  udgg.  læser  med  rette 
nsigao-tt/dsvog,  der  dog  ikke,  som  af  Croiset  angivet,  er  Monacen- 
sis'  læsemåde,  men  indført  af  en  anden  hånd.  —  Vaticanus's 
acf.ttiQs&ei'i,.  som  Classeu  holdt  på,  har  også  Steup  ladet  fare. 

Rap.  45,  1.  Ordene  tov  ^»^  ovx  ovia  anag  ei'a&sv  énaiveiv 
havde  allerede  Classen  efter  forslag  af  Steup  (rhein.  Mus. 
XXVIII  181  £f.)  slettet;  Croiset  beholder  dem  og  ligeså  Stahl, 
der  med  rette  lader  dem  danne  en  pai-entes,  såat  naial  .  .  . 
0^0)  fiéyav  tov  ayuiva  og  y.nl  fioltg  av  ...  xQi&sne  knyttes  nærmere 
sammen.  I  det  følgende  har  Steup  slettet  Tolg  ^oiai,  medens 
Stahl  mener  at  kunne  hævde  overleveringen  ved  at  oversætte: 
invidetiir  enim  viventihus  propter  aemidationem,  hvad  der  fore- 
kommer Ulig  at  være  overordenligt  tvungent.  Mere  tiltalende  er 
Croisets  konjektur  ngog  tcov  [tov  Laur.  og  andre  hdskr.)  uvtmd- 
hov  (eller  rov  nvTincdov),  „de  la  part  de  leurs  rivaux" ;  Steup 
gør  herimod  gældende,  at  der  i  andet  led  er  tale  om  dem,  som 
ikke  står  andre  i  vejen,  ikke  om  dem,  som  ingen  medbejlere  har, 
en  indvending,  der  falder  til  jorden,  når  man  med  Steup  selv 
opfatter  åvtuYmiaxog  aktivisk  („neidlos'',  ikke  rivaliserende). 

Kap.  46.  I  modsætning  til  Kriiger,  der  forstod  y.cu  i^ol 
ligesom  v.al  Ifué  35,  3,  lader  Steup  rigtigt  xul  korrespondere  med 
xcel  foi-an  ig^'Vj  hvortil  også  Stahl  synes  mest  tilbøjelig.  —  §  2. 
VIV  dé  anolocpvgafxevoi  ov  nQOdSfKSi  tKnarog  unoxo}QslTS.]  Ordstillingen 
gør  det  rimeligere  efter  Laurentianus  {IxaaTco)  at  læse  exao-rw. 
For  nnoxcoQBiTs  giver  det  samme  håndskrift  an  ns,  der  står  såvel 
i  Platons  Epitafios  (Menex.  p.  249  c)  som  hos  Pseudo-Demosth. 
LX  37.  Da  der  på  førstnævnte  sted  ligesom  her  står  ånoXocpv- 
gafisvot,,  forekommer  det  mig  sandsynligst,  at  Thukydid  ikke  har 
ladet  Perikles  afvige  fra  det  ti'aditionelle  udtryk  i  de  formelle 
slutningsord,  men  at  nnoxcogelTe  er  glosse  til  nnns.  Med  Steup 
at  antage  dette  udtryk  for  mere  „gelåufig''  for  afskriverne  og 
indbragt  på  denne  måde  synes  mig  ikke  videre  begrundet. 

Til  disse  bemærkninger,  som  forhåbenlig  kan  give  en  fore- 
stilling om,  hvorledes  udgiverne  har  behandlet  det  i  sit  slags  be- 
tydningsfuldeste og  for  fortolkeren  vanskeligste  afsnit  af  2den 
bog,  turde  det  måske  være  heldigt  at  knytte  en  almindeligere 
karakteristik  af  d  e  tre  kommenterede  Thukydidudgavei',  der  for 
øjeblikket  vel  kan  siges  efter  Kriigers  originale  og  stadig  meget 
værdifulde  arbejde  at  indtage  den  væseuligste  plads  i  studiet  af 
denne  forfatter.  Hvad  nu  først  dot  kritiske  angår,  differere  de 
tre  udgivere  ikke  synderlig  fra  hinanden:  ganske  vist  hævder 
Stahl  i  teorien  Vaticanus'  fortrinlighed,  men  i  praxis  tager  han 
dog  så  meget  hensyn  til  Laurentianus,  at  han  nærmer  sig 
stærkt  til  Croisets  eklektiske  standpunkt,  og  noget  lignende 
gælder  som  ovenfor  antydet  om  Steup.  I  det  konjekturalkritiske 
er  Croiset  mere  konservativ,  medens  Stahl  og  Steup  snart  bruger 
kniven,  snart  undlader  at  foretage  meget  lette  og  sandsynlige 
ændringer.     Større    er    forskellen    på   exegesens    område.     Stahls 


248  Hude:  Bemærkn.  til  Perikles'  Epitafios. 

kommentai'  er  sikkert  den  indholdsrigeste,  men  skæmmes  ved 
en  trættende  bredde  og  vidtløftighed,  som  tilmed  ofte  finder  et 
uheldigt  sprogligt  udtryk;  han  har  afgjort  givet  diskussionen 
med  modstandere  altfor  stort  raaderum  i  sine  spalter.  Croisets 
har  sit  største  fortrin  i  en  vis  fin  takt  både  med  hensyn  til 
indholdet  og  det  sproglige  og  udmærker  sig  ved  koncis  knaphed, 
men  lader  dog  hyppigt  læseren  i  stikken.  Om  Steups  arbejde 
er  dommen  noget  vanskeligere,  da  han  har  været  så  stærkt 
bundet  af  Classens;  imidlertid  synes  udgaven  under  ham  at 
udvikle  sig  til  det  bedre  i  retning  af  ædruelig  betragtning  og 
klarhed  i  fremstillingen. 

København,  jan.   91. 

Karl  Hude. 


Mindre  Meddelelser. 

Coiiiecturae  Aristoteleae. 

(Ad  Aristot.  Remp.  Ath.,  iterum  ed.  Kenyou,  Londinis.  1891.) 

Cap.  2  (p.  3  V.  9.  jwv  y.((Tu  tTjC  nolnelug  [uq/wv  lui,  jUET-j 
tj^eiv.  ^)]  Genetivus  stare  non  potest;  rescribas  t),i'  noXirelav  [idem 
invenit    Wyse], 

C.  6  (p.  15,  Is).  XQBcov  å[no]xonag  é7i[o]irj<TS  xctl  twv  Idiav 
xttl  rav  dr^novlcov,  ug  aeiaåx&eiav  y.a'/.ovGiv,  dg  ctTiocrBicra^Evoi  {(tnoat,- 
aafAEvot,  cod.)  TO  i?('<^oc']  Pluralis  (inoasiud^svot,  si  recte  se  haberet, 
éxalsaav  vel  ixcdovv  (se.  ol  Tore  av^Qoinoi.)  haud  dubie  praecede- 
ret;  nunc  uTioffEKKtjuevov  (se.  tov  SoKiovn)  vel  uTioaeiact^évov  resti- 
tuendum  est.  Nam  medium  pro  activo  positum  apud  scriptorem 
huius  aetatis  nihil  certe  admirationis  håbet.  —  Infra  (p.  16,  4) 
quod  scribitur:  ug  8'  ol  [xexrr^ftévoi,  ^Xncrcfiiueiv  xal  avrbv  xoivavsiv, 
aut  in  verbo  [xsxT?;],usVot  aliud  participium,  velut  ^ovXofievot, 
latet  [in  idem  incidit  Wt/se]  aut  8hta(fr,ijsiv  ex  ^Xna(fr,  fxov  <t  i  cor- 
ruptum  est.  Sed  certiora  apographum  ipsum,  quod  summe  desi- 
dero,  dabit. 

C.  8  (p.  22,  3).  atJiJEiov  ^'  oTt  xXr,^(OT(tg  (7ifilr,(Tav  ix  icov  ti- 
firi^djcov  o  tieqI  tcov  juftLcbv  viifiog  xtA-]  éTioh]aav  editori  vel  typothe- 
tae  deberi  videtur;  nam  Aristoteles  haud  dubie  inohjaav  (se.  o 
SoXav)    scripsit,    cf.    initium    capitis.     Ceterura    ante    iWt    et   post 


')  Qui  editionera  ipsam  in  manibus  noa  habebunt,  id  praemonitos 
volo,  uncis  quadratis  ea  inclusa  esse,  qnae  cum  plane  legi  nequis- 
sent  coniectura  supplerentur. 


Hude  :  Couiecturae  Aristoteleae.  f249 

uf/finiacov  distinguendum  fuit.  —  Infra  (p.  24,  8)  quod  scribitur : 
xttl  T«  nXeiai«  xai  t«  ^éyiaru  rav  nolixihv  8Lexi,get.  {i,  xiov  J4geo7ic(2'Bt.- 
tav  ^ovlr),  Tiohtixoiv  restituendum  est,  cf.  c.  3  (p.  9,  1):  Siomei 
8£  tu  nXét(rttt  xctl  xu  uij-KTxn  xav  iv  xji   nolsi. 

C.  13  (p.  36,  9).  aij^usiov  8\  oxi  jUEi«  xr,v  (an  excidit  tc5j'?)  xvguvvtov 
xcex(((TTtt<nv  l7io\i](Tttv  Siaq:rii.u(Tfiiv  xtA.J  Quid  vocabulum  8iuqri^iiai.i6c^ 
quod  editor  liberius,  ut  levissime  dicam,  proclamation  vertit,  hoc 
loco  sibi  velit,  rae  non  intellegere  fateor;  sed  haud  dubie  8iu- 
ip)](pi(jfibv  rescribendum  est,  quod  de  civibus  qui  iniuria  civitate 
utuntur  (nngéyYQanxoi,  ol  tw  yévEt  ur,  xa&UQol,  cf.  supra)  suum 
locum  håbet  [hoc  ante  me  viderat  Sandijs].  Ceterum  inou',- 
aavTo  malim. 

C.  15  (p.  41,  13).  XO.I  ngioxov  uév  (Tvvomas  negl  xbv  Qéguuiov 
xolnov  /agiov  xtA.]  oi'v  ojxLae  scribendum.  —  In  extremo  capite 
(p.  43,  3)  post  verba  rær  l8tcov  excidisse  eivcu,  ex  „corrigendis" 
docemur;  immo  ^elvni   scriptum   fuit. 

C.  16.  Extrema  verba  capitis  (p.  45,  9)  sic  fere  rescri- 
benda  esse  videntur:  iciv  xive^  énl  TvgawlSi  snaviaxavxai  /)  xig 
avyxa&iaxjj  xi,v  xvgavvl8a  xil.  Paulo  supra  (v.  7)  potius  ngbg  ti]v 
Tvgavvi8u  (cf.   adnot.   crit.)   editum  oportuit. 

C.  17  (p.  45,  16).  I'(f[v^]e»'  j'ug  xu  Xotnu.]  scpsvyev  scrip- 
tum fuisse  potius  opinor.  Proxima  sic  scribenda  sunt:  8i,o  xul 
(pnvEQOjg  hjgovai  (or)  q:c«Txovxsg  xt^.,  neque  infra  (v.  22)  ngou'yaj'év- 
Tsg,  cum  xctxsixov,  non  xaxéfr/ov  praecesserit,  pro  eo  q.  e.  7r^o«- 
yovxeg  stare  potest. 

C.  18  (p.  48,  18).  —  iV«  uaeSifdctiBv  ufxa  xcd  yévoipto  uy^v- 
vB\g  uvBkbvxeg  xii.]  Nescio  an  permutatione  litterarum  sane 
audaci  évwyBl.g  rescribendum   sit. 

C.  19  (p.  50,  5).  —  j,8ov  iv  xolg  axolioig  ulsi  utal  Ai,i\)v8giov 
XTÅ.]  uhi  haud  dubie  aut  in  nlut  mutandum  et  cum  scolio  quod 
laudatur  iungendum  (cf.  c.  20  extr.)  aut  ut  dittographia  inser- 
tum  delendum  est;  Athenaeus  quidem  (XV  p.  695  e)  alul  serael 
modo  exhibet,  —  Infra  (p.  51,  12)  pro  iuB^iovxag  rescribas  vne^- 
lovxag,  cf.  Herod.  V  65:  vnBxxL&é^ievoi  yug  e^a  xJ^g  xcogrig  ol  7iui8sg 
xibv  nEiai(jxgaxi8étQv  i]Xo}<Tav  [correctionem  praecepit    T^5e]. 

C.  21  (p.  54,  7).  8icc  Tovxo  8e  ovx  sig  8(o[8B]xa  q.vlug  avvsxa- 
^Ev,  07i[a)c  ttjrrw  |U>j  avfi^alvt/  fiEglQEiv  xctxcc  rug  ngovnugx^'^'^^^?  xgix- 
xvg  •  r,attv  yåg  éx  xExxagciv  (fvXcov  ddidExn  xgixxvEc,  aax'  ov  \^avvjéni,- 
nxBv  åvafilayea&ai  xo  7iXi,S-og.]  Verba  i](Tav  .  .  .  xgixxvsg  in  pareuthesim 
redigenda  sunt,  ut  enuntiatum  q.  e.  &(tx'  . . .  nkti&og  artius  enun- 
tiato  q.  e.  bnag  . . .  xgixxvg  applicetur ;  sed  post  avvimnxEv,  ni 
faller,  pax'ticula  «v,  quae  sane  ante  litteras  av-  facillime  excidere 
potuii,  addenda  est,  ut  haec  sententia  evadat:  qiiod  si  fecisset, 
non  contigisset,  ut  nmUifudo  misceretur,  quod  ipsum  voluit 
Clisthenes,   cf.   p.    54,   2:   nvafil^ai  SovXo/JEvog  xxX. 

C.  22  (p.  59 — 60).  éxvufxEvaav  xovg  évvéct  ng-/ovx(xg  xaxit  (fvXug 
éx  xuv  ngoxgL&évxcov  vnb  xav  8ri^oxSiv  nevxaxoalav  {ixatbv  coniecit 
Kenyon)     xolg     /nExå    xr,v    xvgavvi8u     ngaxov     xt^.]       Quid     hoc     loco 


250  Car.  Hude. 

dativus  Tolg  sibi  velit,  nullus  iutellego;  fortasse  scribendum  ti'.tb 
quod  satis  apte  cum  adv.  n(jonov  (tuuc  primion)  jungitur.  — 
Infra  (p.  63,  1)  quod  ov  Xéj-cov  vn  x^'W^"^"^  toI,-  yoi^aaiv  kxX- 
scribitur,  o  i/  scriptum  oportuit  [ideni  vidit  Wyse],  et  v.  3 
post  vb.   nqéaxii  distinguendiim   fuit. 

C.  27  (p,  74,  9)  nfjwxov,  non  tiijcotov  verura  est  [in  idem 
iucidit  Hichards],  nisi  forte  rectius  tt^jo  tov  scribi  Jackson 
iussit.  —  Infra  (p.  76,  11)  ('(p'  cj>'  kItiojvtuI  TirE;  /tlgovi  (se. 
Tot'c  dtxaatug)  fEvia&ni  scribendum  suspicor;  neutrum  euim  pluralis 
xel^o)  (cod.)  de  rehus  in  peius  conversis  obscurius  est. 

C.  28  (p.  77,  2).  oix  EvSoy.t/Jovt'Ta  ta  naqu  tuXg  émeiyéaiv'^ 
Articulus  T«  dittographiae  terminationis  praecedentis  imputandus 
est  [occupaverunt  et  Bklgeivca/  et  Wpse],  —  Infra  (p.  78,  4) 
nesoio  au  pronomen  érsQcov  rei  oppositae  (tov  (5»'wov)  antepositum 
ferri  uequeat;  fortasse  avnoQcav  latet.  cf.  p.  77,  14  [ia&lav  et 
p.  78,  4  et  p.  77,  15,  hoc  quidem  loco  iniuria,  substitutum 
vult  Wyse]. 

C.  29  (p.  80,  14).  fiBTu  rifV  év  £iy.eliu  Yevo^ivr,v  diacpoQav  xt/1.] 
dittq>OQav  corruptum  esse  recte  Kenyon  docet,  sed  quod  vocabu- 
lum  rescriptum  vult,  dincp&ofjav,  nimis  grave  est :  equideni  avfi- 
(foqav  malim.  —  Infra  (p.  82,5)  non  nQoy.h',asig.  sed  n ^uaa^deig 
scribendum,   cf.   v.    7 :   ngoaxn^Toci   [consentit    Wyse]. 

C.  30  (p.  84,  8).  TOi'C  (5f  éXlijtoiajiilcii  oi  fiiv  Siayeiiji^affi  ta 
XQi\unt(x  fil,  avn^iovlsisiv.]  Pro  verLis  oi  éuv,  quae  intellegi  prorsus 
uequeunt,   or  av  vel  oV  hv  scribendum  suspicor. 

C.  43  (p.  111,  7)  codex  oaai  r,f.ieQai  exhibet,  quod  editor, 
quia  formå  dissoluta  scriptoribus  bouae  aetatis  parum  coraprobata 
esset,  in  o(Ji]fiéQa.i  vertit;  sed  extant  lua  itr,  [Xenoph.]  rp.  Åth. 
III  4,  oaot  ^uT^va^  Demostb.  XXIV  142,  urrm  )]né^ni  denique  apud 
Thucyd.  YIII  64,  3  ex  optimo  codice,  Laurentiano,  ipse  restitui, 
cff.   mei  comm.   crit.   ad.   Thue.  p.   64. 

Hae  emendatiunculae  cum  perscriptae  essent,  ephemeridibus 
Anglicis  temporis  reeentissimi  (Aead.  nr.  979 — 981,  Athen.  3302 
— 3305)  inspectis  earum  quasdam  a  philologis  Anglis,  quippe 
libri  Aristotelei  aditura  j^rotuptiorem  habentibus.  praereptas  esse 
cognovi;  quas  tamen,  cum  et  conseusu  quo  Jam  modo  confirmari 
et  nostratibus  certe  haud  iugratas  fore  existimarem.  tollere  nolui. 
A.  d.  VII.  Id.  Mart. 

Carolus  Hude. 

Additiun  culae. 

Dum  ea  quae  supra  posui  segnius  typis  excuduntur,  plura 
mihi  oecurrerunt,  quorura  quaedam  subicere  libet.  Pauca  Her- 
werdenum  (Berl,  philol.  Wochenschr,  1891  nr.  11)  mihi  prae- 
ripuisse  postea  repperi. 

C.  31  (p.  87,  4).  Tolg  df  vofAOig  oV  lav  rs&ciaiv  y.x)..]  av,  uou 
fctv   scribendum    fuit.     Infra  (p.   88.   1)    quo    modo  locus  graviter 


Coniecturae  Aristoteleae.  251 

corruptus  q.  e.  eu  då  tov  aXXov  /quvov  xtL  sanetur,  non  expedio, 
nisi  quod  éYjijyr^xm  scribendum  esse  videtur;  sed  haud  paulum 
ad  sententiam  profectuni  sit,  si  particulas  IVa  et  vtav  locum  inter 
se  rautare  iusseris:  in  futurum^  cum  quadringenti  in  quatfuor 
^^centurias''''  distrihuti  sint^  uf  civihis  cum  ceteris  senaforibus 
fieri  liceat,  centumviri  eos  distrihuant.     C£F.  pp.  84 — 85. 

C.    32    (p.    89,   6).      Post   ')Qxov  ante  t7,c,  ni   fallor,  ze  excidit. 

C.    33  (p.  90,  10).  fjiiad-o(f,6Q(x}v\  Rescribatur  fxiod-oifoiiov  (Herw.). 

C.  35  (p.  93.  18).  Kttl  rag  nlkag  aQ/ocg  nntnaxiiaavreg  éx  ttqo- 
xghav  ty.  rav  -/lUav^  Qui  ilii  mille  sint,  prorsus  obscurum,  et 
quingentos  ex  selectis  ex  mille  viris  eligi  subabsurdura  fuerit. 
Fortasse  q;v).o)v  scribendum,  cf.  v.  c.  cap.  31  v.  4.  —  Infra 
(p.   94,   5)  post  8ioixs7v  fortasse  x«t«  excidit. 

C.   36  (p.    96,    10).   iSo^ev  et  t^^'s^^a/i^wEVwr  (Herw.)  rescribas. 

C.  37  (p.  97,  9).  Alterum  i,  spurium  est,  cff.  quae  sequun- 
tur:  o)v —  nncfoxsQav  y.iX.  —  Infra  (p.  98,  7)  post  nQsa^eig  aut  8é 
aut  T8  inserendum. 

C.  38  (p.  99,  14).  Cum  axTiiv  inepte  ad  t)>  Movvvxmv  refe- 
ratur,  avroig  (Herw.)   rescribendum  est. 

C.  39  (p.  100,  17).  rav  'A&i]V(t'i(ov  {rCv)  iv  aarsi  fiSLvnviav 
(Herw.),  V.  24  fort.  éy-arégoig,  p.  101,  5  éy.nTe(jov,  v.  10  (åi) 
slxoci,  V.    13   nglv  (av)   éno'yQttyjrjTtti  scribendum. 

C.  40  (p.  103,  21)  i,YOVfievoi  Tovro  ngcxiov  agx^iv  /xiv  t?;C 
onovolag]  Codex  non  fiev,  sed  8ev  exhibet,  in  quibus  litteris  haud 
dubie  Selv  latet.  Infra  (v.  23)  cum  neque  activum  neque  aori- 
stus   apta  sint,   drifioi   xQnT),(TttvrBg  restituendum. 

C.  41  (p.  104,  9 — 10).  Si  [i^ov<jl]ttv  recte  suppletum  est,  in 
versu  proximo  avrov,  non  nvxiv  scribendum.  V.  13  ante  "lavog 
fort.  i)  excidit.  Infra  (p.  106,  4)  ivaxi]  di,,  v.  12  nveXijXv&aaiv, 
V.   17   (tk)  noi.i.n  scribendum. 

C.  42  (p.  109,  6)  8t£^ttYOV(7i,  v.  7  yevofiénjg,  v.  13  'TvfifAi- 
yvviovrai  [avyfiiyetév  xi  dubitanter  editum  est)   conicio. 

C.  43  (p.  111,  10).  Kol  o  XI  ov  xa&r,y.si  subridicule  scribitur. 
Nonne  ttn&oxi  ov  xn&é(Txi]xe  {quoad  non  tralaticium  est)  scri- 
bendum ? 

C.   44   (p.    116,   5).     xoii    xov   8'    åq.s7vni    potius    scriptum  fuit. 

C.  47  (p.  120,  21).  Twj-  /jfv  *&)»'*  (tvK'yQnipag  tv  YQCtfiixttxs[io)]  .... 
afiévoig]  refievojv  probabiliter  coniecit  NV  y  s  e ;  ullima  fortasse  rot'? 
fita&ovfiévovg  sunt. 

C.  48   (p.  121,  11).    fvxsvd^sv  sy^ij^sjnnxm   (Herw.)   restituatur. 

A.  d.  XI.  Kai.  Apr. 

C.  H. 


252  M.  Cl   Gertz: 


Til    Aristoteles^S   .'^^  »;?'«/«»'   nok  tre  la. 

Det  er  ikke  vanskeligt  at  gore  Konjekturer  til  dette  Skrift, 
da  Udgiveren  Kenyon  (endog  i  2.  Udgave,  hvad  man  med  Rette 
kan  dadle,)  ikke  har  været  tilbørlig  opmærksom  paa  Texten, 
hvorover  man  dog  ikke  bør  glemme  hans  andre  Fortjenester. 
Af  de  Rettelser,  jeg  ved  den  første  Læsning  havde  optegnet,  har 
jeg  senere  fundet  mange  tidligere  fremsatte  af  flere  Englændere 
(i  Academy  og  Athenæum  indtil  21.  Febr.)  og  Tyskere  (Blass  og 
Diels),  og  dem  vil  jeg  ikke  gentage  her;  jeg  skal  i  al  Korthed 
fremsætte  det  væsentligste  af,  hvad  jeg  har  tilbage.  Jeg  citerer 
efter  Sider  og  Linier  hos  Kenyon. 

p.  5,  3  :  éniycaiéair,  [>'  TroAej^««^//«  8iu  to  ^svéa-&ui .  .  (to  Ogsaa  Blass). 
p.    6,    6:      na^tt}((OQijauvT(ov  twj'  K68\^gov  éviav]   to}  uq/ovti  doigecov 

{='jrsg(bv)  ? 

p.   6,    12:      ToTg  ini^d-étotg  avvav^ri&Eiaa   {a'^^avv). 

p.  9,  11  bør  der  om  den  af  Drakon  indførte  nye  Ordning,  siges 
i  Impf.  (som  ellers  i  dette  Stykke):  unsdldoio  [>']  noXixBia 
tolg   on/M   Tzngexoixévoic,   ikke   cmsdéSoTO. 

p.  11,  5  sqq.,  efter  at  Census  og  de  andre  Betingelser  for  Stra- 
tegers og  Hipparchers  Valg  ere  nævnte,  kommer  der  i  de 
følgende  Ord  et  mærkeligt  Tovg  nQvruvBig  dumpende  ind  og  i 
den  næste  Linie  et  lige  saa  mærkeligt  tov  yévovg.  Da  ^évog 
utvivlsomt  intet  har  at  gøre  her,  ere  disse  sidste  Ord  vist- 
nok en  Fejlskrift  eller  Fejllæsning  for  tov  Tslovg,  og  disse 
to  Ord  bør  vist  omstilles,  saa  at  hele  Stykket  lyder:  Tot- 
Tov  d^såei  [eivai  x«}]  TOvg  ngvTavsig  tov  T£/. ong'  xnl  TOvg  ff. 
X.  T.  Inncigxovg  ué/Q''  bv&vvcjv  [uq^bcv,  Åo^to-Jx«?  déxa  loi 
avTov  TsAorc  d£xoj.térovg  oimBQ  ol  (TTQUTr^Yol  xal  ol  'iiinagxoi.  Er 
dette  rigtigt  formodet,  har  Prytanerne  i  Drakons  Raad  af 
401  Mand  ikke  været  et  vexlende  Udvalg  af  Stammernes 
Raadsherrer,  saaledes  som  senere  i  Kleisthenes's  Raad,  men 
et  staaende  Udvalg  af  de  fornemste,"  og  de  militære  k^/«/ 
er  blevne  valgte  paa  ubestemt  Tid,  eftersom  Forholdene 
krævede  det;  begge  Dele  vilde  stemme  godt  med  Forfat- 
ningens aristokratiske  Charakter. 

p.  12,  2  bør  der  hellere  suppleres:  ngo  tov  7ittvr[«s;  srapJeA^eiv 
(se.   åg  Ti]v  agxi'iv). 

p.  13,  1 — 2:  ttTisTiVBv  o  fifv  71.  Tgslg  dgaxfiug,  6  [^S'ljnnevg  8v^,  o 
CBvj'iTijg   dé  filur. 

p.  14,  5  maa  der  i  St.  f.  im]XctvvBv  staa  et  andet  Ord  i  Præsens, 
maaske  f Tinkyvv btui. 

p.  14,  8  havde  ogsaa  jeg  tænkt  paa  q^wBi  (i  St.  f.  g^aBi);  men 
rigtigere  er  vel  a'éaBi=  (rvvéasi. 

p.  16,  4 — 5  havde  jeg  tænkt  mig  saaledes:  c5c  (5'  ol  [neigto-] 
fiBvoi  ^ltta(fi;nB7v,  x(d  avTog  éxoiv  (ovBi.  Der  kommer  en  lille 
Anakoluthi     ind;     men    Meningen     tillader     næppe    at    lade 


Til  Aristoteles'  !A-9ijrcti(av  nohtua.  253 

x«/  aiToj'  KoivavBiv  staa,  afhængigt  af  crvvé^t).  —  Lin.  16  fordres 
der  Aor.Inf.  xaToc^ovnlvoci,  og  vist  ogsaa  i  L.    13:   ansx&éad-ttL. 

p.  20,  3.  Der  kau  ikke  staa  2  Peutametre;  og  da  Difilos  er 
afbildet,  er  det  vel  ogsaa  ham,  der  har  rejst  Billedet;  alt- 
saa  bør  der  vel  staa:  /iicfU.og  'Av&bukovoq  Ti^vS"  åvé&ijKB 
■&eotai.  I  det  følgende,  som  ganske  vist  er  korrupt,  bør 
Tr,v  Innadct  vist  indsættes  efter  exloj-toTBgov,  hvor  det  savnes 
(L.  6),  og  der  maa  da  skrives:  y.u)  naQécrTi]y.si  'innog 
•f  ixyaQtvgav  (Blass :  sy.  tcov  agiaTSQcov)  tue  tovjo  (o  •  S^ijtixov  . . 
tt}i  ei rp ojjevog)   atj^i ni  vov  a  n. 

p.    21,   4:      ovg  [éyci(x]Ti]   tiqoxqi  vs  i  s  tav  (fvlCtv.   Madv.   §    132   d. 

p.  24,  7 — 8:  coaneg  vni,gxev  y..  n.  éniay.ono;  ovcnx  (Kriiger  56,  3, 
1    extr.)   TTJ?  noXneiag  ég  t«   nokXcu. 

p.  27,  1:  onag  ti  tig  xQiaetog  I'/?/  [o  diiuog  y.^vgog  (ikke  xvQiog), 
cfr.  p,  94,  9.  —  L.  7  vistnok:  715*6  dé  Ti,g  vofiodsalag 
fnoii'iattlro  t\v  xuv  xQ\eoiv  ånoy.on),v.  —  L.  13  er  det,  for  at 
Bemærkningen  skal  have  nogen  Mening,  vistnok  nødvendigt 
efter  Sldgaxfiov  at  tilføje  nogle  Ord  som:  tots  d'  sYévsTo 
xsTQ  ådQctyjiov.  Ogsaa  det  næste  er  korrupt,  navnlig  er 
aYOvdug  med  Urette  henført  til  (ivag  i  St.  f.  til  tuIuvtov, 
tænker  man  paa  Forholdet  med  den  attiske  Handelsvægt, 
maa  man  formode:  énoli]aB  dk  y.nl  utad-fiov  ngog  to  vo^ia^a, 
jgelg  xcu  oyd oi]yovTtt  fivag  to  TåXuvTov  uyov  viag;  cfr.  Hultsch 
Metrol.   §  25,   1. 

p.  28,  7  har  flere  i  St.  f.  det  urigtige  ttno8r,y.ictv  iloYifTUTo  for- 
modet énoLi,aaTo,  og  Mayor  mener,  at  dette  virkelig  staar 
i  Haandskriftet;  men  det  kan  ikke  være  saa  af  Hensyn  til 
den  følgende  Infinitiv  olsa&ai.  Jeg  formoder  «7r//T7;0-aTo, 
cfr.  Plut.  Sol.  25  extr.,  Soph.  El.   1124. 

p.  30,  12 — 13  formoder  jeg,  at  de  korrupte  Vers  bør  skrives 
saaledes:  'Æy«  8e  Tav  ftév  ovvsx  a^ovijlocTovv  \  Sljfxov  tIwv,  tcov 
nglv  Tvyoiv  x  snav  er a  fiiv,  |  avix^uagTvgoh]  Tax'r'  av  xtX.  — 
å^ovr,kåTovv  (billedligt  om  Statsstyreren,  cfr.  p.  31,  18: 
y.évxgov  lu^év)   er  fundet  af  Blass;   Tvxoiv=^(TVjiq)ogi'}v- 

p.  32,  8  bør  der  staa  Adverbiet  8i«(fga.8riv=8ittggii8r]v.  —  L.  14 
bør  der  vel  af  Hensyn  til  Medium  snuraaTo  staa :  oix  av  xaTsaxe 
Aiju'  ov,  og  saaledes  vel  ogsaa  p.  31,  20;  begge  Steder  mener 
Solon,  at  en  anden  vilde  have  gjort  sig  til  Tyran. 

p.    33,    3 — 4:      or  xaTi(jTi]<xuv   aoyovxa. 

p.  42,  5:  xttl  xnxaXa^cbv  [Tr,v  7toA»]v.  —  L.  11:  [f7iiTi]8ég 
8'   é(p(!iv]7]aev  ijixgov. 

p.  47,  11:  STiY/aJ'SJ'  ^cf^  oi'Tog  /jév  (^')  én  ugxoinevog  (se.  t7js 
no/xni^g). 

p.    50,    12:      oiv.o8o[iEiv   no-d-sv  tvnogi^aavTBg  xQVf^^^^'^^- 

p.  53,  19:  TigwTov  ftiv  (TvvévBifiB  navTag  elg  8éy.tt  qovA«?,  cfr.  p. 
54,  8;   104,   14;   174,  3. 

p.    56,    7:   ov  Yf'Q  cinavT a g  inijgxBv  [ae.  ngoo-aYogsvani)  s  ni  TOig  Tonoig. 


254  ^i-  Cl.  Gertz: 

p.   CO,   1   er  Tallet  Tievrnxoalav  utroligt;  der  skal  vel  staa  Tieno- 

Koaiojj.e8l^viov,    idet  disse  vistnok    den  Gang    endnu    alene 

kunde  blive  Archouter;    naar  iTinbli  har  faaet  Adgang,  siges 

ikke,    men  Kenyons  Formodning  S.   73   er  meget  sandsynlig. 

Det  følgende  toTc  havde  ogsaa  jeg  rettet  til  xore. 
p.  64,  8:     Navnet  er  vist  'Y%f)r,xi8r,q,  cfr.  Plut.  Sol.   10. 
p.   76,    7:      oq  i86xei  xiåv  noXixev fiuxoiv  Biar,Yriirfi  eivai  tw  IJeqixXti. 

L.  9    bør   der   staa   Komma  foran  8i86vui,    saa  at  denne  Inf. 

henføres  til  (rvu^ovXevovtog  ataoi. 
p.   91,   6:     cfr.  Xcn.  Heil.    I.    7,   32;  Diodor.   XIII.   99. 
p.    94,    5:      nQoaenoiovvTo   dicoaeiv   ti(v   nrnqlnv   no/.itelnv. 
p.   95,    2:   éav  fi)/  /.ikviuv  i]  yi^cj c  <ay,  (f  a q fi (i x co v  5/  voaov    Ivexev^ 

)/  ^w«txt  nei&oyevog,    cfr.   Dem.   46,   14   (Wyse  og    Blass    have 

været  inde  paa  det  samme). 
p.   96,  9  :     savnes   Inf.  ixcfégeiv  efter  v7ieQe(ini.XovTo,   men  staar  paa 

et  umuligt  Sted  i  L.    10. 
p.   97,    1:     tovSb  <Ctov'^  T^onov;  lige  saa  p.  17,  8  (Blass)  og  82,  11. 
p.    101,   9:  Maaske:   d[d)8ex](c  »'we^wv;   i  alle  Fald  er  Sia  galt,    og 

Fristen  synes  for  kort. 
p.  102,  1 :  év  Tolg  <Cév  Tw  aatei  rotc^  t«  <C«t' t«>  Tt^uiifiuia  nngexofiévoig. 
p.   103,  13:     cifÅoc   <C8s'^   doxovaiv. — ^L.  21   er  fxév  aabenbart  galt; 

men  Hdskft.  har  8ev,    som  hører  til  næste  Linie,    hvor  der 

bør    læses:      sV     8s     tcuc    aXXaic    noXeaiv    ov'/     oti    ov8év    rt 

ngoaii&énai   y.iX. 
p.    104,    12:      ngioT7j    fiåv    yug    é^iveTO     [x]aTrt(TT«(Ttc     toTc     1$     ug/rfi 

"icovog  xal  icbv  fiex'   uviov    (Tvvoixiicrnvrcov   (til  Dels   med   Blass). 
p.    105,    2:      nguir/  fietoc  javta   [vénvj    t/ovaa   noliTEiag   td^iv   xxX. 
p.   111,   10:     xud-'    o, XV    xad-r]xet:    {ov   er  Begyndelsen   af  oinoi   og 

maa  have  været  punkteret). 
p.    112,    14:       <inEgl^    oiv   itv  ^ovlr^xaL. 
p.    113,    10:      T«c   xe  xl7j8ttg  xo)v  isgcov. 

p.    119,   8:      8éxa,  xXij\^govx(ei  8']eig  éx  x\g  cpvlHiC,   som   i   L.    14. 
p.    120,    13:      x£[).evx(bvT og  xov]   énctvxov. 
p.    121,    11'      évxav^'    SYYSY gan  la  i. 
p.    122,    5 — 6:   ev&vvnv    (iv  t*    IShtv    riv  xe    5[ »;,« oo"/«;]    i/.i^aké(T^ai, 

cfr.  L.   11  —  12. 
p.    125,    1   vil  Læsemaaden  efter  Kenyons  noget  usikre  og  næppe 

ganske    nøjagtige    Angivelser    sikkert    blive    denne:     ivxbg  i 

{=8 éxa)   (TT n8lo}v    <C«7r o   xov"^   xeij(ovg. 
p.    132,   3:      nu  g  (C    xoig    incovvfxovg.     —     L.    12   er  xoig   8ittixrix  dg 

rigtigt;   ellers  kunde  der  ikke  være  Tale  om   icfeaig. 
p.   135,  3:   7roAtT«att;  betyder  „Dekreter  om  Borgerrets  Meddelelse''. 
p.    139,    15:   ngog  xov  Xi&ov,  vcp^  w  xct  xofii    éaxlv,  cfr.  Dem.  23,  68. 
p.    143,    6:      fvu    5'[f|    EvfioXni8civ    fra]     5'     ex    Krjgvxav     (som    hos 

Harpokration).   —   7:  énl  At]vai(a.  xavxu  8^  éaxl  [naxgia.    t^jv] 

jAev   oiv  noynt/V   xxX-  —    10:    5i»i.''^>;o"i. 
p.    144,5:    <Co?!]>    (tv  fiBV  ix  cxgovolng  (eller:    dv  j^év  ix   n.    <C.xig'^). 


Til  Aristoteles'  Hd^tpaiwr  noXittiu.  255 

p.  145,  2:  xat  o  (^gi'j'wv  «no/.o^j£ir«t  n.  év  ni.oioj.  (Ktxftjoi'ffi  xtI. 
—  9:  01' 5'  elg  lifV  »[j'o^Jav  d\^é8oTui,  éj^idakelv  avxbi . 
cfr.  Dem.  24,  103.  165;  Wyse  var  her  omtrent  falden  paa 
det  samme,  og  ligeledes  strax  efter:  orav  dé  nc  -</«»,>  eidf/ 
TOV  noit,(Jttvjc(,  Tw  8Qc«Tttvti  (ueutr.)  A«7';^«»'et;  der  er  Tale  om 
Domstolen  Inl  JlQviavEioj.  —  13:  maaske:  riov  åXuXtov  Qojcov. 
p.   146,   8:     Torc  8i  jrj   (pvlfj  dixu^ovxag •,    der  menes  de  40,    se  p. 

122,   11  sq.;  130,  9;   i32,  4. 
p.  148,  12:    av'/.ké'j'eTcti  ås  to  ikaiov.  —  15:  £^æA6i==„bortforpagtede"', 
p.    149,    17:      (TT^ctTriYOvs   déxu,   ngorsQov  [iév   .   .   . 
p.    152,    5  :      xvQioi    Sé    rav    aviav    elaiv    avneQ   ol   (TTQUTtiyol   xt/..    — 

6 :      yivsTui    <Cxf<*Z>    tovtcov. 
p.    153,    3:      xlriQovfievai^    <C«Vl>    Si>igovvto   xtX. 
p.    159,    1:      £;^ei   (5'    Ixaaiog   åixatTTig   [fV]    nivuxiov. 

Af  de  Rettelser,  jeg  har  fælles  med  andre,  vil  jeg  dog  nævne: 
p.  100,  1:  (VåxlXog  o  'AxegSovatog;  p.  120,  20  sqq. :  ngvrn- 
velag.  a[vv8i,ot,xe1  S^  avtolg?]  xctl  6  ^ceatlsvg,  tuc  /.uad-oxreig  xwv 
TB^evoiv  nvaygdxpag  év  YQUfiuuTe\loig  i  e^evxJwjWeVotc;  p.  122,  18  og 
19:  T^g'/etv,  23  og  25:  unoxELQOTovi,Gt^;  p.  141,  8:  xul  ag/B- 
-&eb)[govg  t]w  TQiaxoviogloj .  cfr.  Boeckh  Staatsh.  II  p.  95  (Torr : 
«§;^t^e(a^ODe) ;  p.  142,  2:  'yovécov  xaxaaecog:  p.  150,  6:  xr^g  x''t^''i? 
(d.  e.  'Hexicoveiug,  Thukyd.  VIII,  90)  énifisXovvxm^  p.  151,  10: 
^al   ixxrjQv^cc  i,   Lys.    3,    45. 

24.  Marts  1891.  M.  Cl.  Gertz. 


De  duobus  locis  Slostellariae  Flauti. 

I,  1,  10.  Duo  servi  altercantur,  quorum  Tranio  alterum 
Grumionem  servum  rusticum  reprehendit,  quod  clamore  et  voci- 
feratione  ante  aedes  utitur  expostulaus  Tranionem,  qui  et  ipse 
egreditur  et  Grumionem  verberat.  Tum  Grumio:  Perii;  cur  me 
verheras?  Ad  haec  Tranio:  Qtiia  uiuis.  Sic  ex  cod.  scripsit 
Ussingius,  ceteri  Quici  tu  vis,  utrumque  parura  apte;  nam  dicen- 
dum  erat:  quia  clamas  (v.  6  quid  tibi  hic  ante  aedes  clamifatio 
est?).  Potest  igitur  fieri,  ut  in  litteris  illis  (uiuis)  lateat  verbum 
ignotura  ex  genere  onomatopoeiae  ortum  (velut  jujis)  de  clamita- 
tione  bubuJci,  qua  solet  boves  agere.  Cf.  vocabulum  a  Feste 
(Pauli  exe.  104,  7  Muell.)  notatum,  quod  est  iugere,  de  milui 
avis  cantu  („iugit  miluus,  cum  vocem  emittit"   gloss.  Isidori). 

III,  1,  54  (v.  570).  Scribendum  videtur  Qiiid  ego  hue 
recursem,  ut  [pro  aut]  operam  sumam  aut  conteram?  Nihil  se 
impetraturum,  ait  danista,  recursando  nisi  ut  operam  in  hac  re 
ponat  aut  adeo  perdat.  Quo  modo  factum  sit,  ut  vocabulum  ut 
in   aut  mutaretur,  cum  alterum   aut  sequeretur,  facile  intellegitur. 

C.  Jørgensen. 


256  Nekrolog 

Nekrolog. 

Vilhelm   Treuckuer. 

Deii  9.  Januar  d.  A.  døde  Palisten  Vilhelm  Trenchicr,  en 
stille  Videnskabsmand,  kjeiidt  af  Få,  selv  blandt  vore  Lærde. 
Han  var  født  den  26.  Februar  1824,  blev  altså  henved  67  År. 
Som  Søn  af  en  indvandret  Tydsker,  Rugbrødsbager  Tr.,  blev  han 
sat  i  Petri  deutsche  Realscbuie  og  conflrmeredes  derfor  på  Tydsk 
i  Petri  Kirke.  Derefter  blev  han  privat  forberedt  til  Exameu 
artium  af  cand.  theol.  H.  G.  Bohr,  den  siden  så  bekjeudte  Be- 
styrer af  det  von  Westenske  Institut,  og  bestod  Examen  i  1841 
med  bedste  Character  og  med  Udmærkelse  i  Fransk,  Tydsk  og 
Arithmetik.  I  sine  første  Ar  ved  Universitetet  hørte  han  Fore- 
læsninger under  Madvig,  og  han  fremhævede  i  sit  senere  Liv 
oftere,  hvormeget  han  havde  lært  af  Madvigs  ypperlige  kritiske 
Noter  til  Cicero  de  finibus.  Efter  at  have  gjort  Bekjeudtskab 
med  Rask's  Ski-ifter,  vendte  han  sig  først  til  Sprog  i  Almindelig- 
hed, senere  specielt  til  de  semitiske  Sprog,  blandt  hvilke  han 
især  blev  dygtig  i  Arabisk,  men  da  han  havde  begyndt  at 
studere  de  oldindiske  Sprog,  lagde  han  det  Arabiske  på  Hylden 
og  concentrerede  tilsidst  fra  1855  sine  Kræfter  om  Pali.  Han 
afskrev,  tildels  stenographisk,  sågodt  som  alle  de  Pali-Mauuskr., 
som  Rask  havde  hjembi'agt  fra  Indien  cg  overgivet  til  det  Store 
Kongelige  Bibliothek,  og  samtidig  dermed  begyndte  han  at  samle 
til  et  Pali-Lexicon.  Disse  Samlinger,  som  upåtvivlelig  ere  de 
righoldigste,  der  findes,  fordi  Trenckner  havde  så  stort  et  Mate- 
riale i  Afskrifter,  ere  nu,  med  tilhørende  Afskrifter,  af  den 
Afdødes  Arvinger  skjænkede  til  Universitetsbibliotheket.  Tr. 
var  55  Ar  før  han  fremtrådte  som  Forfatter.  Han  har  udgivet 
3  Skrifter,  som  ere  auerkjeudte  som  noget  af  det  Bedste,  der 
er  fremkommet  i  dette  Fag,  nemlig:  1.  Pali  Miscellany\ 
Part  I,  London  1879;  2.  The  MiUndapanho ,  London  1880 
og  3.  The  Majjhima-Niliaya  vol.  I,  London  1888.  Disse  Bøger 
ere  alle  trykte  i  Kjøbenhavn  med  latinsk  Skrift,  men  forlagte  i 
London.  De  udmærke  sig  ved  en  sjælden  Correcthed,  og  den 
første  indeholder  en  Fylde  af  ypperlige  Oplysninger  til  Forståelse 
af  vanskelige  Pali-Ord  og  Phraser. 

V.  F. 


Fra  Epidauros. 

Bemærkiiino^er  til  de  udg^ivne  indskrifter 
af  Chr.  Blinkenhers:. 


Ifjor  udgav  sprogforskeren  Johannes  Baunack  under 
titelen  Aus  Epidauros  et  epigrafisk  studie,  delt  i  to  hoved- 
afsnit: det  forste  indeholder  væsentlig  en  række  textændringer 
til  en  stor  mængde  af  de  tidligere  udgivne  indskrifter,  det 
sidste  en  indgående  behandling  af  den  vigtige  tempel-stele 
samt  en  ny  udgave  af  dennes  text  på  grundlag  af  forfatterens 
egen  undersøgelse  af  stenen;  i  slutningen  af  1888  havde  B. 
nemlig  opholdt  sig  en  månedstid  i  Hieron  for  at  tage  nye 
afskrifter  af  de  fundne  texter.  For  det  nævnte  værk  forelå 
afsluttet,  udgav  han  i  Philohgus  48.  Bd.,  s.  391  ff.  udbyttet 
af  sin  undersøgelse  af  den  stele,  som  omhandler  grænse- 
stridighederne mellem  Epidaurierue  og  Korinthierne.  Da 
han  til  behandlingen  af  de  øvrige  indskrifter  har  valgt  den 
mere  rummelige  ramme,  som  et  særskilt  skrift  frembyder, 
tor  man  vel  nu  betragte  hans  meddelelser  om  de  tidligere 
udgivne  indskrifter  som  afsluttede. 

Bauuacks  bog  er  anledningen  til,  at  jeg  her  fremstiller 
udbyttet  af  mine  undersøgelser  af  de  samme  indskrifter.  I 
foråret  1890  havde  jeg  lejlighed  til  to  gange  at  opholde  mig 
en  kortere  tid  i  Asklepioshelligdommen.  Der  forelå  den- 
gang endnu  intet  af  Baunacks  arbejde,  ialfald  var  endnu 
intet  deraf  nået  til  Athen.  Det  forste,  jeg  tog  mig  for,  da 
jeg  kom  til  mit  bestemmelsessted,  var  en  sammenligning 
mellem  den  udgivne  text  og  de  steler,  som  indeholder  for- 
Nord,  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.    X.  13 


258  ^^^-  Blinkenberg: 

tællingerne    om    miraklerne   i  helligdommen;    senere    under- 
kastede jeg  de  andre   indskrifter,    som    står    i    direkte    for- 
bindelse    med     gudsdyrkelsen,      en     lignende     undersøgelse 
(tempel-stelen  og  indskriften    angående  grænsestridighederne 
måtte  jeg  opgive  af  mangel  på  tid).      Da  jeg   efter  min  til- 
bagekomst til  Athen  var  ved  at  bearbejde  resultaterne  heraf, 
kom   den   furste   del   af  B.'s  bog  til  byen.  udgiven  som  pro- 
gram for  Nikolaiskolen  i  Leipzig.    Jeg  har  måttet  fremhæve 
dette,  for  at  læserne   kan   vide,    hvad    forhold    de    følgende 
meddelelser   står   i   til  B.'s   arbejde;    de   grunder   sig   på   en 
kollation  foretaget  uden  benyttelse  deraf.    Det  må  være  mig 
tilladt    her    i    få    ord    at  udtale   min   mening   om   denne  af- 
handling,  som  har   gjort  en   stor    del   af  mit  arbejde  over- 
flødig.      B.'s    kollation    er    i    alt    væsentligt    foretaget    med 
megen     skonsomhed     og    omhu.      Næsten    punkt    for    punkt 
stemmer  mine  resultater  overens  med  hans.     De   anker,  jeg 
har  at  gore  mod  B.'s  bog,  angår  mest  ydre  forhold:   den  er 
lidet  overskuelig;    tråden,    som    skulde  forbinde  det  mange- 
artede indhold,  er  tit  tynd.     Mere  væsentligt   er  det,    at  B. 
efter    min    mening    har    taget    altfor   meget   med.     Han  har 
ment  ved  særligt  tryk  at  burde  betegne   de   bogstaver,    som 
på  stenene  ere  mangelfulde,  fordi  en  flis  er  sprungen  af  eller 
overfladen    er    noget    forvitret    —    til    ingen    verdens    nytte, 
forekommer  det  mig.     Thi   når   både   et   tegns  betydning  og 
dets  form  erkendes  med  sikkerhed,  har  alle  slige  angivelser 
ikke  mindste  interesse,  hverken  for  den,  der  vil  studere  ind- 
holdet,   eller  for   den,    der   søger  at  forfølge  skrifttegnenes 
historie.     Grænsen  bor  lægges  der,    hvor   sikkerheden  i  op- 
fattelsen   begynder:    hvad    der    falder    indenfor    denne,    kan 
begge   trygt   bygge   på.      Ved   den  fremgangsmåde,    B.   i   så 
henseende  anvender,    har   han    kun   opnået  at  fylde  sin  bog 
med    en    mængde    aldeles    overflødige    meddelelser.     Det  er 
dog   ikke   meningen   med   disse   indvendinger  at  svække  den 
ros,   som   med   rette   tilkommer  B.'s   arbejde.     Ved  dette  er 
der  på  mange  punkter  lagt   en   langt  sikrere  grund  for  for- 
ståelsen af  de  epidauriske  indskiifter;  der  vil  i  de  allerfleste 
tilfælde   være  lidet   at    ændre    ved    den    text,    som    fremgår 
heraf. 


Fra  Epidauros.  259 

Inden  jeg  fremsætter  mine  tilfojelser  og  ændringer,  må 
jeg  ved  et  par  ord  søge  at  stille  det  store  arbejde,  som 
tidligere  forskere  har  udført,  i  den  rette  belysning. 

At  der  i  den  forste  udgave  af  et  så  stort  og  så  ulige- 
artet  materiale,  måtte  indløbe  en  del  fejl,  fulgte  af  sig  selv; 
alle  må  være  Kabbadias  taknemlige .  fordi  ban  så  hurtigt 
har  kunnet  yde  en  så  god  udgave  af  de  mange  vigtige 
mindesmærker,  som  hans  udgravninger  bragte  for  lyset.  At 
han  måtte  arbejde  under  ugunstige  ydre  forhold,  har  bå  le 
Baunack  fremhævet  i  fortalen  til  sin  afhandling  og  jeg  selv 
måttet  sande  under  mit  ophold  i  Hieron.  Men  dertil 
kommer  endnu,  at  en  stor  del  af  indskrifterne  foreligger  i 
en  sådan  tilstand,  at  man  kun  kan  læse  dem  ved  lang  og 
mojsommelig  undersøgelse  i  forskellig  belysning.  Da  Askle- 
piosdyrkelsen  i  den  begyndende  middelalder  sygnede  hen  og 
tilsidst  helt  ophørte,  blev  Hieron,  fjærnt  som  det  lå  fra  køb- 
stæder og  landsbyer,  mere  og  mere  forladt.  Indskrifter,  og 
hvad  der  ellers  fandtes  af  værdiløse  genstande,  stod  udsatte 
for  sol  og  regn  århundreder  igennem,  indtil  jorden  tilsidst 
gemte  dem  i  sit  skød  og  skærmede  dem  mod  fuldstændig 
ødelæggelse.  Alen  da  var  de  for  en  stor  del  meget  stærkt 
forvitrede.  Tit  ser  man  nu  på  stenen  istedenfor  de  klare 
skarpe  bogstaver  kun  tlade  furer,  som  stundom  løber  i  ét 
med  dem,  forvitringen  har  freuibragt  på  den  oprindelig 
glatte  overflade.  I  mange  tilfælde  er  ødelæggelsen  endnu 
videre  fremskreden,  så  at  kun  den  afvigende  farvetone,  som 
stenen  antog,  hvor  bogstaverne  stod,  viser  disses  form.  Som 
en  følge  heraf  må  man  tit  arbejde  længe,  selv  med  korte 
indskrifter,  inden  man  kommer  på  det  rene  med  læsningen. 
Men  omvendt  lykkes  det  da  også  stundom  ved  ihærdig 
undersøgelse  under  gunstig  belysning  at  læse  indskrifter, 
som  man  under  mindre  heldige  forhold  helt  måtte  opgive. 
Et  oplysende  exempel  herpå  afgiver  en  forlængst  bekendt 
indskrift.  Den  blev  forste  gang  trykt  i  Le  Bas's  samling 
af  græske  indskrifter  II  149  i  formen 

it   nolig   jcov   EniSavocwv 
7'tTov  ^TareiXiov    Tetfio 


260  d^    Blinkenberg: 


vavvBL 
ttti 


I  1868  så  den  dygtige  Epigrafiker  Foucart  stenen  og  læste 
yderligere  det  meste  af  tredje  og  begyndelsen  af  fjerde  linje 
således  (se  hans  note  til  det  anførte  sted  hos  Le  Bas) 

.  .  .  aiov  .  .  .  V  .  .  .  jiQinv  Msfi- 
fitttvor 

Da  jeg  så  den  forste  gang,  lykkedes  det  mig  at  læse  enkelte 
bogstaver  til;  da  jeg  senere  endnu  en  gang  så  den  i  fuldt 
sollys,  fik  jeg  følgende  text  ud  deraf,  hvorved  indskriften  er 
bleven  ikke  lidt  fuldstændigere: 

}l   no^ig   é   xbiv  ^ EniduvoUov 
TUxov  ^TttTslhov    Tsifio- 
[xQldtovc   vlbv   Aafinqlav   Msfi- 

\ji]nok}.a[v6lav]    xa'  l4[a-]y.Xan[ie'o}v]. 


Til  de  i  'Ecpr]fiSQigl4g%aw'/.o^iy.),  1883 — 85  udgivne  indskrifter 
har  Baunack  (det  anf.  skrift  s.  1  —  20)  ydet  et  stort  antal 
berigtigelser.  Jeg  har  yderligere  nogle  bemærkninger  at 
gore  til  læsemåden  i  enkelte  af  dem;  nogle  af  dem  lader 
det  til  at  B.  ikke  har  genfundet,  da  han  opholdt  sig  i 
Hieron.  På  de  stene,  der  bærer  votivindskrifter,  findes  for 
en  stor  del  nu m mere  og  forskellige  symbolske  tegn.  Men 
da  begge  dele  ikke  hører  med  til  den  oprindelige  indskrift. 
men  er  fojede  til  i  en  langt  senere  tid.  tager  jeg  her  intet 
hensyn  til  dem;  andensteds  agter  jeg  at  omtale  dem  i 
sammenhæng. 

6  (o:  'E(p.  (Igx-  1883,  s.  28,  nr.  6).  De  forste  linjer  er 
stærkt  forvitrede ;  men  det  lykkedes  mig  dog  at  læse  så 
meget,  at  hele  indskriften  kan  suppleres 


Fra  Epidauros.  261 

P^TiJt  leQétoc  '£[^1   te^j'wc] 

[il/]«9xov   TOV  M[aQ]xov    [tov] 
'Eq/^  (icTxov,  Eqfi « (Tx  [01;] , 

iTOvc   Y    xnl   (j'  £Toi'C   dé   [yQ'] 
'EnocifQug  EnncpQug     MaQ- 

McioXOV  XOV    TlVQOifO- 

7ivQO(fiOQi](Tug.  ^)\aac.      jlaxhj- 

Jixaioavv^jC.  tilov. 

Begge  indskrifter  står  på  én  og  samme  sten  i  to  spalter, 
adskilte  ved  en  lodret  fure.  —  Årstallet  103  har  næppe 
noget  at  gore  med  nogen  almindelig  udbredt  tidsregning, 
men  er  vist  regnet  fra  en  eller  anden  begivenhed  af  gennem- 
gribende betydning  i  helligdommens  historie.  Lignende  tids- 
bestemmelser findes  i  mange  epidauriske  indskrifter.  Foucart 
henførte  dem  vel  med  rette  til  Hadrians  ophold  i  Epidauros 
(se  hans  bemærkning  til  indskriften  Le  Bas  II  146  b).  — 
Markos  Hermaskos's  son  forekommer  også  i  en  uudgiveu 
voti  vindskrift. 

7.  Stenen  blev  senere  benyttet  til  en  ny  votivindskrift, 
idet  man  vendte  op  og  ned  på  den.  Af  den  senere  indskrift 
var  dog  intet  at  læse  undtagen  sidste  licje  (poQi\(Jug  0:  slut- 
ningen af  ordet  nvQOfpoQiaag.  Blandt  de  udgivne  indskrifter 
findes  flere  exempler  på,  at  man  således  har  benyttet  en 
sten  to  gange.  Når  det  votivstykke,  som  en  sådan  basis 
oprindelig  havde  båret,  var  ødelagt  eller  forsvundet,  har 
senere  slægter  tit  brugt  de  gamle  fodstykker  som  et  nemt 
og  billigt  materiale  til  opstillingen  af  en  ny  gave;  sædvanlig 
har  man  da  ikke  engang  gjort  sig  den  ulejlighed  at  udslette 
den  gamle  indskrift. 

10.  Det  3dje  tegn  i  navnet  Soiadfiov  syntes  mig  usikkert; 
man  skal  rimeligvis  læse  den  almindelige  form  ^Judåfiov. 
Baunacks  antagelse  (anf.  skrift  s.  11),  at  a  betegner  ud- 
talen d  =  b,  forekommer  mig  hojst  usandsynlig. 

11.  3dje  linje:  exzw  (ikke  exi«),  altså  vel:  éx  Tio[v  tov 
■&e\ov  xQri^utav   el.   lign. 

13.  Indskriften  er  allerede  udgivet  i  Corpus  inscr.  Grcpc. 
1175  og  hos  Le  Bas  II  146.    I  2den  linje  står  der  Haxlr^niba. 


26:2  Chr.  Blinkenl.erg: 

30 — 31.  Stor  fællesbasis  til  tre  statuer,  sanimensat  af 
tre  stenblokke  med  to  store  overliggere,  hvorpå  fodsporene 
sés.     I  min  afskrift  lyder  de  tre  indskrifter: 

a  (yderst  tilvenstre,  fordelt  på  to  blokke) 

[!-/     7l<'>/.<,-     U     TJCJV    '£7l[<J  I  dctVQi'biV 

[jl o).  V X  (> J  « T 7/   E V    (tv& eo-: 
[EntjSa'iQiov  z    ov   air«.- 

evs^qJ^s  '  X nv. 

h  (i  midten) 

i4   noXtg   å   liov   'EnidnvQiar 
åré&r/xe   Evavd^i]   Evvouov 
^EniSavQiov   aosTu^   trty.si' 
y.m    evvoi'ng,   ng   S'/coi'   dimektl 
elg   nvToiv. 

C  (til  hojre) 

[A   n\6ki[g   å   twJv  'Enid[nv^la}v    —    —   — ] 
Evvi'fiov  ^Eni8nx[Qiov  £']i>«[i'5'£o«] 
v'iuivlv   (Tv^^ovXÉ\yo\vT(t   Tct   y.(jå- 
Tiaxct   év   nnvil  xaiQioi  xnl   uvdQn 
ttj(t&hv   vvrn   negl  xnv   noXiTS'ctr 
y.nl   svtQyan^y.ihce   noXlct   y.cel  /je^yd-j 
A«    Tttv   nuMr   «fj6To[c]    l'rey.sv  x«[f] 
svroing   xng   eig   nvTc'iv. 

Indskrifterne  stammer  fra  begyndelsen  af  kejsertiden.  Den 
slægt,  hvortil  de  tre  personer  hørte,  har  spillet  en  stor 
rolle  i  Epidauros.  Polykrates  Euanthes's  son  nævnes  i  nr.  32 
som  en  dv^Q  cpdonaxqig  Og  leder  af  de  hellige  lege.  Flere 
medlemmer  af  familien  forekommer  i  de  allerede  udgivne 
indskrifter;  blandt  de  uudgivne  henligger  et  omfangsrigt, 
desværre  noget  ilde  medtaget  dekret  om  store  æresbevis- 
ninger mod  Euanthes  Eiinomos's  son  til  tak  for  alle  de  vel- 
gerninger, han  har  vist  staten  i  gode  og  onde  år.  Rimeligvis 
på  kejser  Klaudius's  tid  har  slægten  fået  romersk  borgerret 
(se  "A&i,vaiov  X  529).  Af  flere  indskrifter  fremgår  det,  at 
den  har  blomstret  endnu  langt  senere.     Jeg  vil  ikke  her  gå 


Fra  Epidauros.  053 

videre  i  detaljer,  men  blot  fremhæve,  at  den  brogede 
blanding  af  navne,  der  ved  forste  blik  møder  os  i  ind- 
skrifterne, for  en  stor  del  svinder  ved  et  nærmere  studium. 
Så  mangelfuld  overleveringen  end  er,  yder  den  os  dog  i 
store  træk  vished  fur,  at  ganske  få  slægter,  fremragende  ved 
deres  rigdom  og  dygtighed,  lange  tider  igennem  har  indtaget 
en  dominerende  stiiliug  i  den  lille  doriske  stat. 

36.  Smlgn.  Baunacks  bemærkninger  om  texten;  de 
stemmer  med  mine  optegnelser.  De  noget  utydelige  bogstav- 
rester i   1.    9   må  læses:    [io]vq  yh   inijr,8ei[ovc]. 

49.     Begyndelsen  er  .  .  log  "idaovog,  slutningen  y.al  jiayluTnon. 

c 4.     2den  linje:    sv^ttfievog. 

56.     Indskriften  lyder  efter  min  afskrift 

JI.   Aluog   /diovxaiog 

3)    l4.VTl6xOV     liQttTlO- 

).i[aag  ]A(jYÅi]nioi  xai 
7 dig  év  tb)  jiiay.B'o) 
■&eo7g. 

Forste  linje  havde  både  jeg  og  andre  forlængst  rettet  ved 
konjektur.  P.  Ailios  Dionysios's  fader  var  vel  den  P.  Ailios 
Antiochos,  der  var  præst,  dengang  M.  Julios  Apellas  søgte 
og  fandt  råd  i  Hieron  (nr.  60). 

59.  Baunack  har,  som  rimeligt  er,  anvendt  megen  tid 
og  flid  både  på  denne  stele  og  de  øvrige  storre  dokumenter. 
Jeg  finder  derfor  i  mine  optegnelser  kun  såre  lidet,  som 
bor  fojes  til.  L.  17  nåvtn  (det  sidste  a  erkendes  sikkert). 
L.  23  af  (p  (i  åqtlMxo)  er  en  rest  tilbage.  L.  41  ender  med 
ordet  vKfovog  (cfr.  Baunacks  bemærkning);  den  følgende  linje 
har  vel  altså  begyndt  [olxog  »qo/Jxexo.  L.  79  de  bogsta.rester, 
der  findes  på  stenen,  stadfæstede  en  gammel  konjektur  af 
mig  el[q  to]  IuqIov  iQnav];  af  iQno)v  er  nemlig  endnu  så  meget 
tilbage,  at  bogstaverne  e..wv  er  sikrede.  L.  87  «§«('^8<  (eller 
i^aiQBi?).  L.  104  nuidl  (det  sidste  i  erkendes  sikkert).  L.  125 
foran  v  mente  jeg  at  se  svage  spor  af  en  skrå  streg;  navnet 
må  da  læses  Avaav.. 

Siden  den  interessante  stele  blev  funden,  har  den  alle- 
rede oftere  været  genstand  for  behandling.     De  konjekturer, 


2(i4  Chr.  Blinkenberg: 

hvorved  jeg  allerede  for  tiere  år  siden  søgte  at  udfylde 
hullerne  i  indskriften,  er  derfor  nu  for  storste  delen  over- 
flødige. Jeg  tinder  kun  anledning  til  endnu  at  foreslå 
følgende,  L.  53  [yevelv  side  Tfcjv.  L.  58 — 59  læsemåden 
e .  .  \&r,vuvav&efiu  xxX.  er  sikker,  men  forklaringen  volder  van- 
skeligheder. Baunacks  tydning  gor  vold  på  texten  og  er 
også  af  andre  grunde  lidet  tilfredsstillende;  den  støtte  for 
den  mærkelige  form  imd-iv,  som  han  mener  at  have  fundet  i;  et 
epidaurisk  psefisma,  svigter  (se  nedenfor  indskrift  nr.  XXVIII)- 
Jeg  formoder,  at  der  i  det  mærkelige  ord  skjuler  sig  et 
stednavn,  mon  ikke  4?  ^]^»;»'«>'  av^Bfia  xtA.,  skont  byen  anden- 
steds i  indskriften  kaldes  l-i&ovai'? 

61.    Efter  mine  optegnelser  må  indskriften  læses  således: 

'^Ytt&i,    [tv]xr,. 
Ti^.   Kl.   2bvi,qoq 
—  trionexg  l4n6l- 
i.cjvi   MuXeuxa  xal 
5      UbixHiQi,  Idaxlr/Tiici) 
xax    ova^,   ov  o   &sbg 
Biuamo   Iv  TO)  év- 

10       TOV    t^«/)JAod|    xhI 

xaQxh'ov    [tov  cotJoc 

i7ii(nu[g \cog, 

o'tog   éux[iv ] 

f'nl  leQa(o[g  MaJQ. 
1  5      AvQ.   Il ov 

ixovg    [ÉxttTo]  ff- 

(TXOV    n[Qiox\ov. 

L.  1  af  XV/Ti  er  <ii  bevaret.  L.  8  af  o  ses  endnu  den  lod- 
rette streg.  L.  10  af  xn  er  den  øverste  halvdel  bevaret. 
L.  11  af  T  i  curoc  ses  en  del  af  den  vandrette  streg.  L.  12 
ender,  hvad  også  Baunack  har  set,  med  sammenskrevet  w?; 
det  nærmest  foregående  bogstav  har  været  x  eller  7.  L.  13 
mon  olvg  i(n[iv  év  xio  »ttdj?  L.  14  af  rt  ses  endnu  den  ene 
skrå  streg.    Fornavnet  Mci^xov  findes  forkortet  på  samme  måde 


Fra  Epidauros.  265 

i  indskriften  nr.  III  (se  nedenfor  s.  268).  L.  16 — 17:  det 
forundrer  mig,  at  ingen  af  de  tidligere  udgivere  har  set,  at 
disse  to  linjer  indeholder  en  årsangivelse  skreven  helt  ud. 
De  forsøg,  man  har  gjort  på  at  udfylde  lakunerne,  er  al- 
deles forfejlede.  Det  supplement  jeg  har  indsat,  kan  ikke 
betragtes  som  helt  sikkert;    der    kan  også  have  stået  f.  ex.: 

J<5^«xoJO■[^OJO■To^)   n[ét.inT]ov. 

64.  L.    3    Jlavauvittq 

65.  Stenen  har  længe  ligget  oven  jorde;  indskriften  er 
derfor  meget  utydelig.     Slutningen  lyder  således 

aai:  itovc  7i[«'j 
xe/.evaavn 
/td  _-ii7x/r;7rt(Tj 

Af  årstallet  kunde  jeg  kun  med  sikkerhed  bestemme  det 
forste  tegn. 

70.  Mine  optegnelser  angående  den  forste  linje  stem- 
mer ikke  ganske  med  Baunacks  text.  Men  indskriften  er 
så  utydelig,  at  jeg  ikke  med  sikkerhed  kan  supplere  den. 

73.  I  „museet"  fandt  jeg  et  fragment,  som  passede  til 
den  udgivne  del  af  indskriften.     Denne  lyder  nu  således: 

MvQiOQ   uv&ocono  .... 

Jeg  formår  ikke  at  supplere  den. 

79.  L.  2  ses  endnu  v  foran  ywulxu.  Efter  bogstavernes 
form  stammer  indskriften  fra  den  forste  kejsertid.  Kabba- 
dias's  supplement  er  derfor  urigtigt. 

80.  De  tilfojelser,  jeg  har  at  gore  til  Baunacks  om- 
hyggelige kollation,  er  hojst  ubetydelige.  L.  19  c  i  ijnig 
erkendes  sikkert.  L.  20  de  ubetydelige  bogstavrester,  der 
findes,  stadfæster  supplementet  &[ultt(To]ttv.  L.  23  «[5aT]a)i. 
L.  62  efter  t«  (slutningen  af  linjen)  synes  at  stå  i.  L.  69 
X  sikkert  (JiAtxo?).  L.  72  negll  T]bv  « ,  .  .  .  L.  97  efter  Svvafuv 
sés  rester  af  e.     L.   122    efter  Kacpviav    ses    en   lodret   hasta. 

L.    129    tibqI   7tuld(o[v\. 


266  Chr.  Bliukenberg: 

L.  8  foreslår  jeg  supplementet  anayov[itt  o  ^eog  viv]>itL. 
L.  67  er  det  vistnok  rigtigst  at  supplere  xogug  eller  xugag  ul; 
dertil  passer  tilfojelsen  t«c  x(dovuévac  bedre  end  til  det  af 
Diels  Hermes  23,  286  foreslåede  loyiidag. 

84.  L.  3  al  nQou-Yoi  (både  i  og  o  ses  tydeligt).  L.  42 
den  øverste  del  af  I  er  bevaret.  L.  50  på  stenen  læses 
tydeligt  Moigav.    L.  60  det  sidste  g  i  jiaxhjTxwg  bevaret.    L.  75 

^AtTxlanié. 

99.  Bauuacks  bemærkninger  om  texteu  i  forste  linje 
stemmer  med  mine  optegnelser;  imellem  w  og  o  er  der  kun 
plads  til  tre  tegn.  Der  kan  næppe  være  tvivl  om,  at  man 
skal  søge  et  tilnavn  til  Dioskurerne  i  forste  linje;  mun 
[?i]Aa)[Ttx]oo'? 

100.  Faderens  navn  har  Kabbadias  læst  forkert;  på 
stenen  står  "EQ^ilov.  Aristarchos  Ergilos's  son  nævnes  som 
giver  i  en  anden  votivindskrift,  der  endnu  henligger  uudgivet. 


Indskrifterne  fra  forste  udgravningsår  blev  udgivne  i  det 
græske  tidsskrift  "Ad-ivmov  10  Bd.  De  har  haft  den  ufortjente 
vanskæbne  at  blive  nteget  lidt  påagtede,  Gardthausen  har 
i  Rheinisches  Museum  45.  Bd.  s.  612 — 621  efter  Baunacks 
afskrifter  udgivet  fem,  som  angår  det  romerske  kejserhus, 
uden  at  vide  eller  ialfald  uden  at  omtale,  at  de  alle  i  for- 
vejen fandtes  trykte  i  det  nævnte  tidsskrift;  Baunack  har 
ligeledes  et  par  steder  i  sin  afhandling  offentliggjort  „ine- 
dita",  som  findes  sammesteds.  At  det  ikke  blot  er  epi- 
dauriske  indskrifter,  som  er  undgået  B."s  opmærksomhed, 
viser  hans  afhandling  i  Philologus  48.  Bd.  Det  er  ikke  min 
hensigt  at  rette  nogen  stærk  bebrejdelse  mod  de  nævnte 
tyske  lærde  herfor,  men  blot  ved  disse  exempler  at  vise, 
hvor  vanskeligt  det  er  at  overskue  den  store  epigrafiske 
litteratur  —  selv  for  vore  sydlige  naboer,  som  plejer  at 
regne  det  for  en  dødssynd  ikke  at  „kende  litteraturen'',  når 
man  behandler  filologiske  og  archæologiske  æmner^). 

^)  Et  andet  exempel,  også  hentet  fra  Baunacks  arbejde,  kan  tjene  til 
at  vise,   hvor  farligt   det  er  at  bygge  slutninger  på  ufuldstændige 


Fra  Epidauros.  267 

Texten  i  de  indskrifter,  som  er  trykte  i  l4d-iyaiov,  giver 
iøvrigt  kun  anledning  til  få  bemærkninger. 

S.  529,  4.     På  stenen  står  ae^aaTulv]. 

552,  1  =  Bhein.  Mus.  1890  s.  617  nr.  V.  Den  forste 
linje  er  udeladt  i  Kabbadias's  text;  skont  den  synes  bort- 
mejslet  med  vilje  allerede  i  oldtiden,   læser  man  dog  endnu 

ordet    AVTOXQUTOQU. 

554,  7.  Indskriften  står  på  en  plade  med  ophojet  ramme, 
af  den  slags  som  i  Romertiden  jævnlig  indmuredes  i  offent- 
lige bygningers  ydervæg  og  indeholder  meddelelser  om  deres 
opførelse.  Desværre  er  der  kun  lidt  tilbage  af  denne  vigtige 
tavle.  De  ord,  hvis  begyndelse  endnu  findes,  kan  nok  sup- 
pleres med  nogen  sandsynlighed;  men  videre  kan  man  næppe 
nå,  med  mindre  der  findes  andre  fragmenter  af  samme  tavle 

l4n6XÅ.t)vi  iV/«  [AgttTftt] 

éx  'defiel[la)v\ 

T«   xttl   nvgitt\T)[(Jiov?\ 

fiivoig   7itta\iv\ 

vnctxov   P\biptt<iov\ Mv- 

[crj/ac  T 

Mv  læses  på  et  lille  stykke  af  randen  til  hojre ;  jeg  har 
henført  det  til  femte  linje.  Af  forste  bogstav  i  sjette  linje 
findes  på  stenen  kun  en  vandret  streg,  der  ligeså  godt  kan 
stamme  fra  et  o-  som  fra  et  f. 


indskrifttexter.  Af  en  lanor,  stærkt  forvitret  indskrift  ved  Tholos 
har  Baunack  afskrevet  ordene  tov  'Aay.?.aniov  ily.uru  yaXxéav  (anf. 
skrift  8.  7  not.),  så  enhver  må  tro,  at  her  er  tale  om  en  Asklepios- 
statue  af  bronze.  Ved  at  arbejde  længe  med  indskriften  under 
gunstig  belysning  fik  jeg  slutningen  afskrevet  i  sammenhæng. 
Stenen  bærer  et  lakedaimonisk  dekret  til  ære  for  den  tidlig  afdøde 
Titos  Stateilios  Lamprias,  og  vedkommende  sted  lyder  ava^thai  åh 

uutoxj  xal   iv  'EntdavQUii   tv  tvu  teocu[(]  tuv  'Aay.kaniov  tlxora  /akxéav  y.tl. 


2G8  Chr.  Blinkenberg: 

Ikke  få  indskrifter  findes  udgivne  for  forste  gang  i 
Baunacks  afhandling,  deriblandt  nogle  som  frembyder  stor 
interesse.  Da  de  gennem  B. s  arbejde  måske  ikke  vil  blive  synder- 
lig udbredte  blandt  filologiske  læsere  i  Norden,  optrykker  jeg 
dem  her.  så  meget  mere,  som  de  hos  B.  fremtræder  i  en 
lidet  overskuelig  form,  for  en  del  spredte  omkring  i  noter 
og  anmærkninger.  Til  flere  af  dem  må  der  desuden  gores 
ret  væsentlige  ændringer  og  tilfojelser.  B.s  målsangivelser 
har  jeg  beholdt;   mine   afviger   hist  og  her  en  smule  derfra. 

I  =  B.  s.  14,  72.  Hojde  52  ctm.,  bredde  55:^  ctm.  Bogstavernes 
hojde  2 — 2^  ctm. 

Zfiagaydog  2unQu- 
ydov     nvQO(fiOQi',(Tng. 

II  =  B.  14,  66.  —  H.  73.  B.  61,  T.  30;  BH.  5. 

Jl]}.lOV 

EvTv/og   ^   Tivqo- 

(fOQi](j(tg 

TO    1]    y.al   718 

L.  2  B. :  'hUov.  L.  5  B. :  to  ^pl(?)  xal  ns.  Den  femte  linje 
kan  jeg  ikke  tyde  med  sikkerhed.  Det  går  næppe  an  at 
læse  TO  >/  xttl  n  I'(toc).  —  Uudgivne  indskrifter  viser,  at 
flere  af  Eutychos's  frænder  har  tjent  Asklepios  som  pyrforer 
og  præster. 

III  ^  B.  s.  21,  d,  smlgn.  s.  5,  37  —  Lille  marmoralter.  H.  30i. 
B.  19i— 21i    T.  16—161     BH.  1,2. 

HnlX/LavL  Jlv- 

■&l(Ot,     IlnTQU- 
W     o     ISfjEVg    TOV 

2(xni]gog  J4(TxXri- 
TTiov  TO   QTia    Mag. 
'lovv.      Jndov%og 
jcov  ^EkevfTelvi 
uvrTir.Qiwv. 


Fra  Epidauros.  269 


IV  z=  B.  s.  2,   d.  —  Lille  marmoralter. 
TovS"  vfiiv  B(Jtt<x'- 
dotg    [^]vvi]iov   i(7n- 

fl'oi^s   nnrsg   xnl 
nccidl  TSOJ  y.ttl  t[o7-] 

[o]  'j'evé&h,  (bladornament). 

oivex  ....   COs 
ny.e(r eoj 


L.  2  B. :  ^vvhov.  L.  4  B. :  7i[«]t8o.  L.  5 — 6  B.:  j[r]  ^£j'eTg[/p]7;. 
Jeg  mener  med  sikkerhed  at  have  læst  ordet  '^svi^h]  og  så 
også  spor  af  de  to  o'er  i  tolo.  Trekløveret  Apollon,  Aigla, 
Asklepios,  som  B.  mente  at  have  fundet  her,  forekommer,  mig 
bekendt,  ellers  ikke  i  nogen  votivindskrift.  —  L.  7  B. : 
otj'ej«?  ??  vo?.    L.  8  B. :  f/K6(T?  ??  j'Tfw  ^). 

V  =  B.  s.  4,  5.  Det  øverste  af  en  cylinderformet  pille  med 
simpel  profil;  fragmentets  H.  20,  omkreds  51.  Det  nederste  af  den 
samme  pille  er  også  bevaret,  tilligemed  et  firkantet  fodstykke,  hvori 
det  er  befæstet.     Indskriften  stammer  fra  den  alexandrinske  tid. 

YI  —  B.  s.  4,  5.  —  H.  43,  B.  46,  T.  35. 
Jd^Tifjirog 

2ttQ(x)viuQ. 

VII  -=  B.  s.  4,  5.  —  Pille  af  kalksten.     H.  117,  B.  38,  T.  29. 
Ely.qåTi]g 
J4(Txkr]ni(l)i 
åvé&7]y.e. 


^)  Trykkeriet  har  ikke  kunnet  gengive  de  punkterede  bogstaver  i 
B.s  text.  De,  som  ønsker  nojagtig  oplysning  om,  hvilke  tegn  han 
angiver  som  usikre,  må  jeg  derfor  henvise  til  hans  afhandling. 


270  Chr.  Blinkenberg: 

VIII  =  B.  s.  8,  57.  —  Lav  kalkstenspille  uden  profileringr.    H.  69, 
B.  40i,  T.  30. 

I\'e/x£pa)c   KttAkiuu/ov 

niu)  fTiJjxoeJt. 
'  YnvtJL. 

Kun  sidste  linje  er  udgivet  hos  Baunack.  Den  er  fojet  til 
hovedindskriften  i  eu  sen  tid.  Det  samme  er  tilfældet  med 
den  anden  dedikation  til  Hypnos,  som  B.  omtaler  sammen 
med  denne  (se  nr.  XX),  —  Forøvrigt  er  det  en  ældre  basis, 
som  Neilteros  har  benyttet  til  sin  votivgave  (smlgn.  min  be- 
mærkning ovenfor,  s.  261  nr.  7).  Den  oprindelige  indskrift  er 
bevaret,  men  der  er  ingen  anledning  til  her  at  aftrykke  den. 


IX  =  B.  s.  13,  61.    —    Pille  af  kalksten,    stærkt  beskadiget    for- 
oven: K.  126,  B.  37.  T.  28. 


.  e  .  .  o voq 

(T)j Hffy.XfjTiié 

TOvde (t  ?)qOV     UElQtt- 

ftsrog («  ?)veQov 

oyja'   o"j,c   TS%V7jc,    ttqIv   ^('<o 
(T«c  6tc  /éootg   f?.&E7v 
(Tior   TB   Tsxvcov   y.eluai 
vovaov   XTiu   (nv^-SQCtc 
tvnvog   (ov   (7TTi,&oc    -/ei- 
QMv   TE    (<xo«r/c.    av   (5f, 
JIniur.    7Tsl(T[(i]g  fis   otQot(T&[ai\ 
Toj'(5s   «ro[cr]oi'   Sidj'eir. 

Hvormeget  der  mangler  af  indskriftens  begyndelse,  lader  sig 
ikke  afgore  med  vished,  da  man  på  grund  af  stenens  stilling 
ikke  kan  komme  til  at  undersøge  den.  Ovenstående  text 
har  jeg  afskrevet  efter  et  papir  saftryk.  De  forste  linjer  har 
tiere  og  mindre  bogstaver  end  de  sidste;  de  manglende 
tegns  antal  kan  ikke  angives  aldeles  bestemt,  da  skriften  er 
meget  uregelmæssig. 


Fra  Epitlauros.  271 


B    s.  2  c  a).  —  H.  371    B.  17,  T.  14. 
JlavxeX'ri 

xat   tti'Xi, 
fI'SQ(7e(povet7j 

Bia      Offllj     ■d'SO- 
TOC 


Baunack  bemærker  med  rette,  at  der  i  alt  kun  kan  have 
stået  tre  hexametre  på  stenen.  M  det  sidste  kunde  jeg  kun 
iæse  de  tre  bogstaver  i  slutningen  af  8de  linje. 

XI  =  B.  s.  2  c  ^').  —  H.  32^,  6.  16,  T.  16. 

[ll]nvTe}.iri 
Båx'/a   T£ 

[neti^ft   yni'av] 


Baunack  har  endnu  læst  et  par  af  de  bogstaver,  jeg  ovenfor 
har  betegnet  som  forsvundne. 

XII  =  B.  s.  3  e.   —   Det  nederste  af  et  lille  marmoralter.     H.  17, 
B.  lOi,  T.  8. 

xlr] 

.   .   .  HQCtxlÉ- 

[ovg   8\o)uvv 

[EVx\ttQl(TTlQl- 

[or]    iTovc   (jla. 


272  Chr.  Blinkenberg: 

L.  1 :  Baunack  har  foran  x  set  rester  af  e.  Hvor  mange 
tegn  der  mangler  i  linjernes  begyndelse,  kan  ikke  bestemmes 
med  vished.  Supplementet  i  begyndelsen  af  tredje  linje  kan 
ikke  betragtes  som  aldeles  sikkert. 

XIII  =  B.  s.  36  not.  '■).  —  H.  b^,  B.  121,  T.  36.     BH.  5—6. 

''JJqcjoc  KkaiyocpvQOv. 

XIV  =  B.  s    8,  57.  —  H.  48,  B.  34,  T.  16. 

'Hq)ttlaTov. 
^ETincpgcdsitog 
EnouffJodBiTov  nv- 

X' {)'    'hog  J^ax'/.ijnicj. 

Sidste  linje  mangler  hos  Baunack.  Det  sidste  tegn  i  L.  4- 
er  som  B,  angiver,  ^.  Det  kan  kun  læses  som  e';  thi  o-  har 
i  indskriften  formen  2",  og  uA^'  vilde  jo  heller  ingen  mening 
give.  I  årstallene  findes  stundom  de  lavere  tegn  sat  foran 
de  hojere;  fra  „år  135"  (sml.  min  bemærkning  s.  261,  nr.  6) 
stammer  sandsynligvis  også  en  af  de  uudgivne  votivind- 
skrifter. 

XV  =:  B.  3.  2  a.  —  Lille  marmoralter.  H.  18^,  B.  11^.  T.  IQi. 
BH.  1. 

MtiTqI 
Øewv 
6   IsQEvg 

XVI  =  B.  3.  8,  57.  —  H.  14,  B.  2U,  T.  17.     BH  1. 

"ittQBvq   J4Qi(JTaQxog, 
nvgqpogog   [j \ttinoy IH jg 
Ilavl   ttvé&r^Knv. 

Denne  indskrift  (samt  nr.  XXVII  og  XXX)  har  jeg  ikke 
set.  Der  er  al  sandsynlighed  for,  at  præsten  Aristarchos  er 
identisk  med  Aristarchos  Ergilos's  son,  ophavsmand  til  to 
andre  votivindskrifter  (se  s.  266  nr.  100). 


Fra  Epidauros.  273 

XVII  ==  B.  s.  2  b.  —  H.  28,6,  B.  13,4,  T.  11,8.     BH.  1. 
TeAeffqpo- 

(0 


XVIII  =  B.  s    5,  33. 


T8ls(rq)égo). 


XIX  =  B.  s   6,  52.  —  H.  64,  B.  160,  T.  49. 

'Yyis'ni. 

står  der  med  store  i  sen  tid  indhuggede  bogstaver  på 
stenen.  Oprindelig  bar  denne  en  anden  indskrift,  som  er 
udslettet  eller  forvitret;  kun  sidste  linje  deraf  er  endnu 
nogenlunde  læselig 

Ji&Tjvoj'évrjg  }iQi(Tro^(évovg  Aa^qéuQ  Jtt[.tonei-&ov\(;\  J-/[^]j-[et]ot  f[7T]o'?/[(Tja[v]. 

Baunacks  læsning  afviger  en  lille  smule  fra  min. 

XX  —  B.  s.  8,  57.  —  H.  115,  B.  39,  T.  30. 

"Ynvai, 
'JttQOfiruixovE 

Avxéag 
åvé&ev. 

Baunack  har  kun  afskrevet  de  to  forste  linjer  (1.  2;  laQO[iv&nov£g  \ 
„mit  den  darauf  folgenden  fast  unleserlichen  Nameu  håbe 
ich  mich  nicht  abgemiiht").  Ordet  vnvrn  er  forst  i  sen  tid 
med  rå  og  plumpe  bogstaver  indhugget  over  den  oprindelige 
gamle  indskrift.  Denne  hører  til  en  særskilt  lille  klasse 
blandt  de  epidauriske  votivindskrifter,  der  ikke  nævner  den 
gud  (Asklepios),  til  hvem  gaven  var  bestemt;  de  skyldes  for 
en  del  ligesom  den  foreliggende  hiaromnamonerne. 

XXI  =  B.  s.  1  not.  •')  og  8.  3,  3. 

'O   leQEvg   [tov]    aazii^Qog  Jiaxlkijniov ] 

ov  dttdov[x^?l   '^^'''  ^so*''   ^" 

vov   Jid-r][vttio]g   to    w^wA/x«    l8[gv(ittToj. 
Nord.  tidskr.  1.  filol.     Ny  række.    X.  18 


274  Chr.  Blinkenberg: 

Indskriften  står  på  to  sammenpassende  fragmenter  af  et 
lavt  fodstykke;  foroven  ses  endnu  noget  af  fordybningen  til 
statueplinthen.  Baunaek  har  på  de  ovenfor  anførte  steder 
udgivet  hvert  fragment  for  sig  uden  at  se,  at  de  hørte  til 
samme  indskrift.  —  I  slutningen  af  forste  linje  har  der 
måske  stået  et  tilnavn  til  Asklepios.  hvortil  ov  i  begyndelsen 
af  anden  linje  hører;  slutningen  af  linjen  har  da  indeholdt 
præstens  navn  og  begyndelsen  af  hans  faders.  Det  sidste 
bogstav  i  tredje  linje  er  af  Baunaek  læst  som  «. 

XXII  =  B.  s.  5,  48.  —  Fragment.     H.  12,  B.  8,  T.  7. 

dog 

....  y.oco  .... 

XXIII  =  B.  s.  20,  88.  —  Fragment.     H.  12^—18,  B.  25,  T.  1   . 

£■'(  xlinn  .  .  . 

XXIV  =  B.  s.  4,  30.  —  H.  26,  B.  76i,  T.  53. 

J4   nvlig    [vi]    zav  'EnidavQiav   EvttV&r/V 
Evvofiov   ttQBTac   fvexa   xnl 
exvo'ag  rag  eig  avtav. 

Baunaek:  J4  nCXig  twv  xrl. 

XXV  =  B.  s.  15,  77. 

J-l/aiol   y.nl  BotcjTol   xnl 
<&wxe<§   yal  Ev^oeig   ycal 
AoxQol   xnl   JuQieig    Titov 
SraTsi'itov   TsifioxQarrj 
YQCt/iifinTén   nxTiov  •yevåfiEVOv 
UQST1S   f'rsxn. 

Baunaek  læser  i  1.  4  Teifioxqax^ovg],    1.  5   j'^K/ujuwTsa  fi   riv  ^eruuevov 

og  udelader  1.  6.  —  Under  hovedindskriften  findes  på  stenen 
ordlyden  af  den  beslutning,  ifølge  hvilken  Timokrates's  billede 
blev  opstillet  i  Hieron.  Af  mangel  på  tid  måtte  jeg  nojes 
med  at  afskrive  begyndelsesordene  af  den  utydelige  ind- 
skrift; de  viser,  at  de  sædvanlige  indledningsformler,  som  i 
dette  tilfælde  vilde  have  haft  særlig  interesse,    her   ikke  ere 


Fra  Epidauros.  275 

tagne   med:   ^Eneidii    Tijoc   iTmelliog    Tiuox()nTrjg   uvi,Q   u^iC[X](yyog   xnl 

TOV  TtQurov  xuYfimoQ  nxl.    Jeg  vil  muligvis  andensteds  få  lejlig- 
hed til  i  sammenhæng  at  fremstille .   hvad  man  véd  om  den 
ansete  slægt,  hvortil  T.  Statilios  Timokrates  hørte;  her  nojes* 
jeg    derfor   med    at  henvise  til  Foucarts  bemærkninger.    Le 
Ba.9  Inscr.  II,  148. 

XXVI  =  B.  s.  6,  52. 

[MoQfpug  ju.]£v   /(tÅauQ  lervnauivog   slyovu  zuvSe 

[uficpttji'vsi,   TvXfittg   ysQ'^n   ^goxolg   ufjexu, 

uvd-'   av,    TriM^ivaaxE,   rov  J4vTtq)i'n(t   ve  j'e^tJT« 

-tsot,   awfiuxtag   S't^o'/ov   ('fj^snovn 

Kgrfittislg   eaxaaav   ugiaxsvaavxeg   iv   nl/ucxi 

{ia^lolg   Y''{^   XLfiav  xoig   t/^n^otc    Zatov) 

(Tol  xnkiv   uvS'Bfi ,   l'tvn^    '4<Tyi}.nnié,   xui8'  ^Enidavgai, 

roQXvv   f(f:     oig   ax'xéi  xovds  ^ej'd'O"«   nuxqa. 

Aa^qéug  /t\rt\fxone!^eog   [,'■/] ^^£ [/o] c   f [7i]o/[rJo"£. 

Et  par  af  de  bogstaver,  der  her  er  angivne  som  tydelige, 
har  jeg  ikke  kunnet  læse  med  sikkerhed;  men  da  de  ikke 
er  af  betydning  for  forståelsen,  har  jeg  ikke  fundet  det  nød- 
vendigt at  ændre  Baunacks  text.  Dog  har  jeg  1.  4  trykt 
r«a,  da  jeg  ikke  så  noget  spor  af  et  iota.  L.  3  har  min  af- 
skrift A  istfr.  A.  Supplementerne  i  forste  og  anden  linje 
skyldes  Meister  (se  Baunacks  skrift  s.  102);  ftév  og  (\uq)ni'.vEi, 
hvad  også  jeg  havde  formodet,  tør  vel  anses  for  rigtigt,  og 
da  fiogcpag  vistnok  træffer  meningen,  har  jeg  ikke  betænkt 
mig  på  at  optage  det  i  texten,  skont  man  vel  ikke  med 
vished  kan  påstå,  at  just  dét  ord  oprindelig  har  stået  på 
stenen. 

Indskriften  har  særlig  interesse  ved,  at  de  forhold, 
hvortil  der  sigtes,  er  kendte  fra  Polybios's  historie.  Vi  får 
derved  tillige  at  vide.  at  de  argiviske  kunstnere  Labreas  og 
Athenogenes,  som  i  fællig  udførte  fiere  værker  til  Asklepios- 
helligdommen,  levede  henimod  midten  af  andet  århundrede 
for  Christus. 

18* 


276  Chr.  Blinkeaberg: 

XXVII  =  B.  8.  18,  81. 

Meaaakelvttv   ]\sgo)vog 
Klavdlov  KalaaQoc  2e- 
^acTTo^v]   reQfittviicov 

[YJvvaixa. 

Efter  Bauiiacks  angivelse  findes  indskriften  på  den  tredje 
side  af  dun  basis,  der  på  to  andre  sider  bærer  indskrifter 
til  ære  for  Thearidas  Lykortas's  son  og  Agrippina  {J^&ivaiur 
X  528,  1)  Så  korte  texterne  end  er,  har  dette  fodstykke 
dog  interesse  som  en  tydelig  kommentar  til  de  mange 
kvindestatuer  med  løst  indsatte  hoveder,  som  findes  rundt 
um  i  alle  samlinger.  Den  påtvungne  kejser-  og  kejserinde- 
hyldest  søgte  man  at  slippe  så  let  over  som  muligt;  et  nyt 
hoved  på  den  gamle  statue,  en  drejning  af  fodstykket,  en 
ny  indskrift  på  den  side,  der  nu  kom  frem  —  og  den  nye 
herskerinde  stod  fix  og  færdig. 

XXVIII  =  B.   s.  9,  58 — 59.    —   Det    øverste    af  en    marmorstele 
krouet  af  en  gavl  med  akroterier.     (H.  39),  B.  33^.  T.  6^.     BH.  1,2. 

060$,   Tr/«   å'ya&d.     "Edo^e  rolg 
['EjnidttVQtoig   J4(Tivntt[k]aisv- 
[a\iv  ånolxoiQ  'Eni8nv()i(ov 
iovair  kkI  evsQyÉTai.g   nri- 
5      [/Jemi'   eif^ev   nnvzwv   xal   clcrv- 
Xlnv   xnl    fv   ifjnrni    y.al    év    no- 
léfioii   y.al   xaru   yav   xal   xaru 
-&6kaaaav   xal  t«   ia^[w|u]aT« 
[tJcuj'  Xatvnak[ni]éo}i'   7ié\^fi]nBa- 
10      [i9-«]t   avv  7 (ti   T[aij']   'EnidaxiQiojv 
[nofi]nat   xal  T9^[re]»'   rolg  ■&eo7.[^gj 
[rolg]   iv  'Eni[dav(t(ot .  .  .] 


B.  har  ikke  trykt  hele  indskriften  i  sammenhæng,  men  kun 
de  partier  deraf,  som  ikke  hører  til  de  sædvanlige  formler, 
der  bruges  i  æresdekreter.  I  betegnelsen  af,  hvad  der  er 
læseligt  og  hvad  ikke,   er   der  en   ubetydelig  forskel  mellem 


Fra  Epidauros,  277 

B.s  Og  min  afskrift.  Slutniugen  af  indskriften  har  B.  skrevet 
forkert  af.  Hvad  suppleringen  af  de  små  huller  angår,  må 
jeg  med  bestemthed  tilbagevise  infinitivformen  &sly  (1,  11), 
som  B.  med  stor  lærdom  har  konstrueret  efter  forskellige 
andre  dialektformer  af  xi&r,fii,  og  som  han  anfører  til  støtte 
for  den  ligeså  tvivlsomme  form  &iv  i'Ecftjfi.  oQxmoX.  ur.  59  1.  59, 
se  ovenfor  s.  264).  På  stenen  ses  endnu  en  lille  rest  af  det 
sidste  af  de  to  bogstaver,  der  mangler,  en  vandret  streg  for- 
neden. Da  her  jo  må  have  stået  en  vokal,  er  det  så  godt 
som  sikkert,  at  ordet  har  endt  på  -sv  o:  den  epidauriske 
dialekts  inlinitivendelse. 

At  den  ngono^nun,  der  ved  dekretet  tilstås  staden  Asty- 
palaia,  gælder  for  «  nnvixYVQt.i  rav  Aaxlanieiav ,  følger  af 
sig  selv. 

XXIX  —  B.  s.  4,  23    —  H.  30,  B.  19,  T.  8^. 
/CotAAtfp   —    — 
Tt/Aoaz  —  — 
X0u(js 

(Olivengren). 
Nixa(jd}  Aa  —   — 
KttXXi<f>uri   —   — 
Tifxoax    —    — 


L.  4  ender  i  Baunacks  afskrift  på  M  (istfr.  //«). 

XXX  =  B.  8.  21.  —  Gravsten  funden  i  Palæo-Ligurio.  H.  31, 
B.  45,  T.  11.     BH.  ^. 

Xaige. 

XXXI.  Et  nyt  fragment  af  en  af  stelerne  med  mirakelhistorierne 
har  Baunack  udgivet  s.  20.  Da  der  i  hver  linje  kun  er  bevaret  nogle 
få  bogstaver,  kan  man  ikke  få  noget  ud  deraf. 

Kbhvn,  oktober  1891. 


Mindre  Meddelelser. 


Tol  Aaxedaifiovioiq. 

Dot  hos  Pausaaias  V,    24,    3    omtaladt    bekaiit;i  epigrammet : 

Jé^O    avn^   Kgoviåa    Zsv   'OXvfinie   xnXav    nya'/.un 
IXubt   ■d'Vftoi   Toig   Aaxednutovloig, 

liar  i  aitt  1876  vid  gråfniugarne  i  Olympia  återfuuua  original 
foljaude  utseende  (jfr  Rohl  Inscr.  graec.  aut.  no.  75,  Dens.  Imag. 
iuscr.  graec.  ant.  pag.  24,  no.  18,  Roberts  Introd.  to  Greek 
Epigr.    I,   no.    261.   Cauer  Delectus,   2   ed.,  uo.    14): 

.  .  .  {oj:u)v  .  (^^)xgovi,8a('^)8voi.vvn 
t,Bxa).ovtt^nÅua]uk{e)j:o 
.  .  .  fioiToi,Xttxe8ttifj,ovi(^o)  .  (.  .) 

(Luckorna  åro  utmårkta  med  punkter;  de  bokståfver ,  som  lidit 
någon  betydligiire  skada  eller  också  mojligeu  från  borjau  varit 
felaktigt  bildade.   har  jag  satt  inom   parentes.) 

Epigrammets  hexameter,  sådan  den  foreligger  på  inskrifteu, 
ofverensståmmer  alltså  i  allt  våsentligt  med  dess  hos  Paus.  gifua 
lydelse;  den  senare  har  endast  på  ett  par  stållen  gifvit  ett  yngre 
skick  at  språkformen  och  ortografien  (inskr.  /■d(»'[«]$,  'OXvvnie)  — 
såvidt  man  nåmligen  i  nårada  hånseenda  får  lita  på  hans  vulgata- 
text.  I  pentameteru  tycks  han  dåremot  med  mindre  trohet 
ha  återgifvit  originalet.  Om  de  olika  forsok,  som  gjorts  att  på 
detta  stalle  supplera  inskriften,  jfr  t.  ex.  Roberts  och  Cauer  å 
a.  st.  De  båda  foljande  tyckas  hafva  vunnit  den  storsta  till- 
slutningen  (jag  autor  dem  i  vanlig  ionisk  omskrift):  iXi',_fo)\i 
■d-v]fiwi  TOii  AaxB8ai}iovi(o\L\  Curtius,  Kaibel,  Cauer  —  t/.»^_/rc!j[?  ^«]/i6Jt 
tdit  Attx&8aLuov'no\i'\  Ahrens,  Rohl  (Roberts).  Af  dessa  versioner 
har  den  forrå,  ehuiu  mindre  elegant  och  ledig,  ett  gifvet  fore- 
tråde dårutinnan ,  att  den  vida  nårmare  ausluter  sig  till  Pau- 
sanias'  text,  ty  att  denna  i  någon  storre  utstråckuiug  skulle  bero 
på  konjekturer  vare  sig  af  denne  forfattare  sjåli  eller  hans  af- 
skrifvare,  forefaller  hogst  otroligt.  Hvad  nu  specielt  det  forstå 
ordet  betråffar,  så  blir  man  såkerligen  alltmera  ense  dårom,  att 
detsamma    verkligen    varit    7uA6/-o[<]   ==   lliifui]    Pausanias    har  så- 


o.    A.   Danielsson:     Tol  Jaxedaifioriotg.  279 

luuda  hår  endast  insatt  den  vauliga  och  houom  mera,  eller 
troligare  ensamt  bekanta  episk-poetiska  formen  l'Auoc,  om  bvilkens 
forhåll.'Uide  til  t'A?j(_/r)ot,- .  'iXeo;  (åfveu  dor.)  man  t.  ex.  kan  jåm- 
fora  Solrasen  i  Zeitscbr.  f.  vgl.  Sprachf.  XXIX.  351  (G.  Meyer 
Griech.  Gramm.^  s.  149,  not.).  Det  ligger  då  nåra  tillhands  att 
gora  sig  den  frågan ,  om  icke  mojligen  ett  likartadt  forhållande 
åger  rum  med  slutorden  toi  laxaåaifiono . .  i  fhde  till  Paus.  Totg 
Aaxedccifiovloig,  d.  v.  s.  om  icke  åfven  hår  Pausanias'  afvikelse  år 
af  rent  formel  r.atur.  en  ovåsentlig  modernisering.  Man  behofver 
ju  blott  uppkasta  denna  fråga,  for  att  geuast  besvara  den 
jnkande.  Den  „satsfonetiska"  assirailationera  af  slutande  -g  med 
borjande  /-  i  uåsta  ord  år  numera,  sedan  de  senaste  kreliska 
upptåckterna ,  en  vålbekant  foreteelse:  jfr  stora  Gortynerinskr. 
X.  33  rd  '/.SI  {=Tig  IJi) ,  Y.  32  rod  IsLovai,  Mus.  Ital.  II,  658 
no.  19  rod  /.s...,  Mittheil.  d.  deutsch.  arch.  Inst.  in  Athen  X,  95 
rod  IttToaioig.  Att  lakoniska  dialekten  kant  till  samma  assimila- 
tion, framgår  af  uttrycket  éX  Aaxsdal/uoya  Cauer  Del.^  no.  26, 
hvilket  utan  tvifvel  år  att  forstå  såsom  =  ig  [icke  év]  A — a, 
något  som  G.  Meyer  Graram.^  §  267  och  efter  honom  flere  andre 
(Solmsen  Zeitschr.  f.  vgl.  Sprachf.  XXIX,  347,  Schulze  Quaest. 
homer.  spec.  pag.  3  n.  5,  jfr  Bechtel  i  Collitz'  Samralung  der 
griech.  Dialektinschr.  III,  2,  s.  116)  påpekat.  I  analogi  hårmed 
bor  urspr.  Toig  /iaxedaif/ovloig  i  lakon.  dial.  ha  gifvit  xdd  A — otg. 
Detta  foreligger  också  i  vår  inskrift,  endast  med  forenkling  af 
— X  X —  till  — I —  en  forenkling  som  ju  hvarken  ur  språklig 
eller  ortografisk  synpuukt  kan  våcka  någon  forvåning,  isynnerhet 
som  foregående  vokalljudet  år  låugt  och  ingen  konsouantgemina- 
tion  for  ofrigt  forekommer  i  inskriften.  Jfr  t.  ex.  st.  Gort.- 
inskr.  xa^txa^'  =  t«?  Sixag  etc.  (B.aunack  Die  Inschr.  v.  Goi'tyn  s.  18), 
attiska  inskr.  elaiiilriv  (senlakon.  elaTalav  Miillensiefen  De  titu- 
lorum  lacon.  dial.  65),  triaTriXr,g,  TovffTQuxrjj'ovg  o.  dyl.  (Meisterhans 
Gramm.  der  att.  Inschr.^  ss.  70,  71 — 72).  Jag  formodar,  att  den 
Hesychiska  glossan  zol,  d.  v.  s.  for  ifrågavarande  betydelse  toI,  — 
—  avxl  TovToig  år  abstraherad  ur  sådana  forbindelsfir  som  de 
nu  nåmda:  Toi(g)  X — ,  Tot(?)  en — ,  Toi(g)  an —  o.  s.  v.  och  folj- 
aktligen  icke  får  begagnas  på  det  sått ,  som  J.  Baunack  gjort  i 
sina  Studien  I,   175. 

Det  fins  sålunda  intet  skål  till  den  formodan,  att  -g  i  toI 
(Attxe8nifxovlo[ig])  blott  genom  onojaktighet  å  stenhuggarens  sida 
kommit  att  utleranas  (jfr.  Schubart  Jahrb.  f.  Philol,  CXV,  1877, 
s  386,  Hinrichs  D.  Litteraturz.  1882,  s.  1643),  hvilket  anta- 
gande  skulle  synas  mig  vara  att  foredraga  såsom  det  lindrigaste, 
ifall  icke  en  tillfyllestgorande  språklig  forklaring  låge  så  nåra 
tillhands. 

Upsala,  juli  1889. 

0.  A.  Danielsson. 


280  Hude:    Xenophontea. 

XeiiophfMitea. 

Hellen.  I  7,  8.  fista  dé  javxa  iyij'VBro  JinaroxQia,  iv  olg 
o'i  T8  nttTSQsg  xnl  ol  avyyevetg  avveKTu  atfiiaiv  niTOfC.J  (pquTSQBq 
haud  dubie  rescribendum  esse  postquHin  ipse  intellexerara ,  \xx 
coniecturam  (fqåiOQBg  iam  Brunckium  et  Zeunium  incidisse  vidi; 
quibus  cum  laudem  debitam  roddam,  meam  ipsius  emendationem 
ad    scripturam  librorum    paulo    propius    accedtre    sincere    gaudeo. 

Ibid.  §  29.  ^EgctaiviSijg  d'  énl  Toig  n()ig  MvTihyriV  noXe^itovg 
■ii,v  TaxiOTi\v  nXetv  anavTag.]  Nulla  fere  niutatione  dotivus  MvTiki,v  r/ 
restituatur. 

Ibid.  §  33.  ;W),  Tulvvv,  b)  a.  M.,  oivtI  [xbv  .  .  .  .,  uvtl  dé  tcLv  fx  S^eov 
uvn-Yxaicov  a'^vafiorelv  5o|7jTe,  jjfjodocriav  xctTtt^rovrec  uvtI  xi,g  åSvvafiiag, 
ov-/  ixtt%'oxg  yevo^irovg  xtA.]  HartnitDum  (anal.  Xen.  p.  293)  hunc 
locum  desperasse  non  miror ,  nec  id  ipsum,  rectene  ixavaiv  ^ero- 
nivoiv  scribi  censuerit,  pro  certo  diiudicare  audeo.  Summa  autem 
difficultas  verbis  åyvafioveiv  bC^ijs  continetur,  de  quibus  id 
solum  mihi  constat,  subiectum  verbi  åyvw^oveiv  duces  reos  non 
esse;  quod  si  ita  esset,  oyvafiov-t^actv  necessario  scriptum  esset. 
Nam  Breitenbachium  sic  vertentem:  „das  håbe  boser  Wille 
derer  verschuldet,  die...."  valere  jubeo.  De  populo  inique  et 
crudeliter  iudicante  å'^'rw/jorelv  fortasse  ferri  potest;  quamquam 
fto'v^'yyw^oj'et*'  longe  maluerim,  quod  verbum  adiectivo  uav^YVw^iwv 
Demosth.  XXI  100  tradito  satis  firmari  opinor.  Sed  verbum 
5('5r/T6  periphrasim  satis  inutilem  håbet,  quae  ut  tollatur,  fortasse 
(fyvco^oavvr/V  étdel^riad- s  scribendum. 

II  3,  16.  si  da,  tri  TQu'ixovTH  sa^sp  xnl  ox/  sig,  ijtlv  ii  oXev 
&aneq  TvgarviSog  xatTTj?  Ti,g  oqxl?  XQ\^'^''  i7iifi£lel(T-&cti,  evi[S^rig  ei.] 
Verba  aaneg  rvgavvldog  hoc  loco  inepta  esse  alii  recte  viderunt, 
sed  nimis  audacter  deleverunt.  Melius  G.  Hermannus  ante  aaneg 
particulam  i,  inseri  voluit;  sed  nescio  an  Xenophon  rvgavv/dog 
solum  scripserit,  quo  genetivo  non  intellecto  facile  fieri  potuit, 
ut  o'aneg  adderetur.  De  particula  r,  in  comparatione  ante  gene- 
tivum  omissa  conferantur  quae  exempla  in  spicil.  Thucyd.  ad 
VIII  5,  3  (huius  vol.  p.  166)  coUegi,  in  primis  Xenophontis 
ipsius  locus  q.  e.  comm.  III  11,  5,  qui  etiam  ea  re  nostro 
similis  est,   quod  genetivus  comparativus  antepositus  est. 

Ibid.  §  27.  ei  [itv  joivv%'  «|  ('gx''S  taxxa  (■^l'^raxixs,  noXéfjtog 
fjh  TV,  ov  fisvToi  noviigig  ^av  Sixai'ag  f'vofilCsTo'^  Omissionem  par- 
ticulae  av  in  priore  membro  factam  neque  ea  re,  quod  in 
secundo  posita  est,  neque  vero  iis  quae  Madvigius  synt.  Gr. 
§  118  b  extr.  attulit  satis  excusari  arbitror,  et  facile  post  fiév 
intercidere  potuit. 

Ibid.  §  50.  Y^oig  o  Kgitiag  oxt  si  inngéxpoi  tJ,  ^ovXJi  Sinrpi- 
Cfii^E(T-&tti  negl  airov,  nvaqjsx^ono,]  ctnoqiev^ono  i'estituendum  esse 
quis  non  videt?  Theramenes  enim  ut  ex  iudicio  e vaderet, 
non  re  fugeret  fore  Critias  intellexerat. 

Carolus  Hude. 


Hude:    Spicileginm  Aristoteleum.  281 

Spifilegium  Aristoleleum. 

Mihi  per  hane  hieraem  ad  usum  scholae  editiouem  libelli 
Aristotelei  nuper  reperti  a  Kaibelio  et  Wilamowitzio 
egregia  diligentia  sagacitateque  confectaiu  pertractanti  emenda- 
tiunculae  quaedam  occurrerunt ,  quas  non  oranino  inutiles  fore 
speraverim. 

Cap.  4  §  2.  fj'j't'jjTO'?  8'  sx  TOV  avTov  tsaovc:  dexo^évovg,  oineQ 
ol  ajQctxTjyol  ycal  ol  m7i»^</oi.]  Utut  ea  quae  proxime  praecedunt 
scribenda  sunt,  vix  dubitari  potest  quin  post  o^nsQ  veibum  elaiv, 
quod  compendio  scribi  solet  (cf.  ed.  Kenyonis  p.  LII),  interciderit; 
quod  si  abest,  haec  sententia  falsissiina  evadit:  sponsor  ibus 
quattuor  ex  eadem  classe  acceptis,  ex  qua  [oinsQ  =  f § 
ovnsg)  praetores  et  praefecti  equitum  accipiant. 

C.  6  §  3.  ojffx'  —  ay(p0TSQ0t?  ansx&ia&ni  xnl  negl  nXetovog 
■noi{\<Tua&ai  xxil.]  Suspicionem ,  qua  post  anex&édx^cti  infinitivum 
éXé(r-&ai  propter  homoeoteleuton  excidisse  putaveram,  coufirmavit 
extremum  caput  11:  e'ileTo  ttq!?  dytfozégovQ  unsx&éffx^oti;  verba  au- 
tem  uTiBx-^iad-cti  et  tisqI  nls-'ovog  7rof?]ff«ff^ai,  genere  notionum 
diversissima,  baud  satis  eleganter  coniuncta  sunt. 

C.  16  §  6.  idav  yoQ  tira  n...  Awg  év  nirqaic  anamovra  xal 
fgyctCofievov  xt^.]  Adverbium  quod  requiritur  forsitan  i  ni  ubIwq 
fuerit. 

C.  19  §  4.  ffiia&uanvTo  rov  év  JeZ-cpolg  vbojv  oixoSofielv  o&ev 
evnoQTjaav  '/qrifiåxav  nqhg  xitv  rav  Aaxiovav  ^oii-&stnv.]  Verbum 
l'd-ev  quin  corruptum  sit,  nihil  dubito;  quid  scriptum  fuerit, 
Herodoto  duce  fortasse  inveniri  potest,  quem  Aristoteles  hoc  loco 
in  aliis  quoque  secutus  est,  cf.  v.  c.  verbum  nQoq)iQBiv  de  sortibus 
Pythiae  ab  utroque  (Her.  V  63,  Ar.  paulo  infra)  positum. 
Herodotus  igitur  Alcmeonidas  oia  xgrj^tarav  ev  l]xorT«s  aedem 
pulcherrime  exaedificasse  narrat,  quam  sententiam  nostro  loco  ha- 
bebimus,  si  oti  vel  8i6ti  restituerimus.  —  Verba  nghg  x\v  tuv  A. 
^oi[d-Biav  si  ad  vb.  t^Hir-d^aaavto  referenda  sunt.  obscuritatem  quan- 
(lam  satis  duram  habent,  ut  baud  iniuria  Kaibelius  et  Wila- 
raowitzius  lacunam  statuendam  esse  censuerint;  sed  åno^lénovrBg 
siraileve  aliquid   suffecerit. 

C.  22  §  8.  y.al  TO  loinlv  agiaav  xolg  vaTQttxi^o/jévoig  .... 
xaToixétv  i]  uTtfÅOvg  Bivat  xad^una^.^  Verba  to7c  oaTg. ,  ni  egregie 
fallor,  in  accusativum  rovg  -ovg  mutanda  sunt,  ut  subiectum  in- 
finn.   xmoixBlv  i,   cnluovg  Bivai  fiant,   aut  dxi'fioig  scribeudum. 

C.  24  §  3.  Verba  xal  twv  ^v/jpaxcov  K.  et  W.  incluserunt; 
verum  cum  vectigalium  {tuv  tb).u)v)  antea  nulla  mentio  facta  sit, 
Tojv  unb  Twv  §.  rescribere  cautius  fuerit.  Paulo  infra  numerum 
naviura  ad  stipendia  exigenda  missarum  (al  Toiig  q>vgovg  «^ovcat) 
decem  fuisse,  si  moris  tralaticii  navium  armandarum  rationem 
habemus,  ex  verbis  Toig  dno  tov  z'u«,«oi;  dia/uiovg  satis  apparet,  id 
quod  iam  Kenyon  protulit;  sed  nescio  quo  mod  o  8éxn  pone  verba 
l'tXlav  8b  addere  supersedit.  Post  aYovaai  participium  txovaat 
intercidisse  suspicor. 


282  Hude:    Spicilegium  Aristoteleum. 

C.  30  §  2.  Particula  xal,  quae  post  é/J-riVOTUftia^  in  charta 
t'Xstat,  cielenda  est,  ut  geuetivus  twv  uUcjv  o.  -/jjii^uxoiv  unutTuv  a 
vb.  ékkrivoittfiing  pendeat.  Fateor  rae  nescire,  uude  editores  Ger- 
luaui,  qui  verba  mutila  iudicaut,  verba  per  vices.  quae  locum 
verteutes  adduut,  petieriut ,  uisi  forte  hauc  seutentiam  ex  verbis 
paulo  infra  scriptis:  rovg  dé  ékhjvoittfilag  oV  uv  diu/eiQi^waiv  tit 
X^il^axa  elicuerunt;  ubi  fortasse  oray  (cf.  huius  vol.  p.  250)  vel 
potius  i  (O  g  av  scribere  praestiterit. 

C.  34  §  3.  é(f^  wre  noXnevaovTUL  ti^r  nurfjior  no^uialuvj  Prae- 
positio  xara   (x)  ante  ti,v  excidisse  videtur. 

C.  36  extr.  Emendationem  tdo^ev,  qu;im  supra  p.  251  pro- 
tuli,  hodie  quoque  tueor,  iu  primis  ob  xul  particulam  praepositam 
quae  effectum  consilii  propositi  significat  (virkelig,  endelig); 
infinitivum  autem  éxqjégaiv  post  insQb^ullovto  transponendum  esse 
Gertzius  ibid.  p.  254  iur'.-  adnotavit.  Sed  ut  locus  plane  sanetur, 
restat  ut  f^)',ksiip  av  et  paulo  post  uriBviyQw^jav  scribatur,  cuui  de 
iterata  nominuui  promulgatione  agi  vix  possit.  Una  formå  per- 
peram  scripta  alteram  quoque  in  eandera  partern  facile  trahi  potu- 
ipse  perspicuum   est. 

C.  38  §  3.  ag  S'  ol  Tuv  11.  xal  ti,v  M.  £;fo»'res]  pro  articulo 
ol  fortasse  ovtol  (sc.  ol  ano  <ItvXi,g)  scribendum;  nam  aatea  Piraei 
occupati   mentio   non  facta  est. 

XII  Id.  Mart. 

Carolus  Hude. 


Eu  Rettelse. 


I  mysteriet  om  saint  Laurent^)  siger  en  af  bødlerne,  da 
han  hudfletter  stykkets  hellige  helt: 

Voyla  pour  ton  corps  dommagier! 
En  pren!  et  deux!  et  trois!  et  quatre! 
—  Ainsi  doit  l'en  tel  paillart  batre  — 
Et  cinq!  et  six!  or  tien  pour  sept! 

(V.  56B8-5642.) 

En  pren  i  anden  linje  gor  vanskeligheder^),  og  her  fore- 
ligger utvivlsomt  en  trykfejl,  enten  den  nu  skyldes  de  nye  ud- 
givere, eller  den  virkelig  allerede  forekommer  i  det  gamle  gotiske 
tryk.      Ved    en    simpel    forandring    af   11    til  ?(,    hvorved    fås  preu 


')  Le  Mystere  de  saint  Laurent  publié  (Vapr'es  la  seule  edition  goihi- 
que  et  accompagné  d'une  iyitroduction  et  d'un  glossaire  par  W. 
Suderhjelm  et  A.   Walleuskold.     Helsingfors   1890. 

^)  Udffg.  har  vel  forstået  en  pren  som  prends-en;  men  dette  er  util- 
stedelijft  dels  på  grund  af  ordstillmgen  dels  på  grund  af  betyd- 
ningen; „prends-en"  måtte  jo  betyde  „der  har  du  den,'"  men  dette 
udtryktea  ellers  altid  med  tien  (v.  5574  et  passim). 


Kr.  Myrop:    Eu  Rettelse.  283 

tor  pren,  forsvinder  enhver  vanskelighed ;  man  bor  derfor  sikkert 
læse  verset : 

En  preu!  et  deux!  et  trois!  et  quatre! 

Når  mau  talte,  oversprang  mau  i  ældre  fransk  undertiden 
tallet  et  og  erstattede  det  med  det  mystiske  en  preu  eWer  enipreu. 
Således  f,  eks.  i  „Le  jeu  de  Robin  et  Marion",  hvor  der  leges 
„konge'";  det  bestemmes  at  „cil  qui  chiet  en  dis  soit  roys" ;  og 
man  begynder  da  at  tælle  for  at  se,  hvem  der  skal  „være  den". 
Gautier   siger: 

Je  commeucherai  volentiers. 
Empreu ') ! 

(Y.  496—407.) 

De  andre  fortsætter  derefter  med:  Et  deus!  et  trois!  et  quatre 
osv.  Et  andet  exempel  findes  i  farcen  om  Patelin  i  den  scene, 
hvor  kræmmeren  måler   de   sex  alen  toj    op: 

Nous  les  aulaeron; 
Si  sont-elles  cy,  sans  rabattre: 
Empreu,  et  deux,  et  trois,  et  quatre. 
Et  cinq,  et  six. 

(V.  268—271.) 

I  Åruoul  Greban's  passionsmysterie  anvendes  emjireu  mindst  tre 
gange  af  bødlerne,  der  tæller  de  slag,  de  giver  Kristus  (v.  22844, 
22847,  22852);  vi  træffer  også  i  det  samme  mysterie  den  enkelte 
form  preu: 

Preu.  deux  et  trois. 

(V.  27726.) 

Ordet  bruges  endnu  i  det  16de  årh.^)  og  anføres  hos  flere  af 
renaissance-grammatikerne ;  Dubois  (1531)  begynder  talrækken 
med  „un  OU  preut'\  Périon  (1555)  har  empreu,  og  hos  Henri 
Estienne^)  læses:  „Empreut  pour  En  preut,  quand  on  coromauce 
å  conter,  IV  jr^wToy".  Af  dette  sted  ser  vi  bl.  a.  grunden  til  det 
t,   hvormed  man   har  pyntet  på  ordet. 

Estienne's  etymologi  vil  i  vore  dage  næppe  godkendes  af 
andre  end  l'abbé  Espagnolle;  vi  må  derfor  se  os  om  efter  et 
andet  etymon.  Det  er  udenfor  al  tvivl,  at  empreu  kun  er  en 
sammenskrivning  af  en  preu,  og  i  dette  sidste  ord  har  vi  rime- 
ligvis det  velbekendte  substantiv  prod,  pro,  prou,  preu  (flere 
former  se  Godefroy),  der  betyder  fordel,  held,  lykke  eller  lign. 
og  hyppigt  forekommer  i  forbindelser  som:  al  preu  del  pueple, 
pour  nostre  preu,  osv.;  særlig  må  mærkes  udråbet  „Bon  preu 
(prou)  vous  fasse!"  {=  Gid  det  må  være  til  gavn,  velbekomme, 
osv.),   der  endnu  anvendes    af  Lafontaine*).      Er  denne  forklaring 


*)  Et  af  manuskripterne  har  en  preu  i  tu  ord. 

^)  Se  exempler  hos  Godefroy. 

*)  Traicté  de  la  conformité  du  language  Frangois  avec  le  Grec   [Paris 

1565],  8.  146. 
*)  Se  Littré  under  prou. 


034  Kr.  Nyrop:    En   Rettelse. 

af  empreu,  en  preu  rigtig,  raå  der  uden  al  tvivl  have  existeret  en 
eller  anden  overtroisk  mening,  ifølge  hvilken  det  kunde  bringe 
skade  at  tælle;  man  har  da  villet  værge  sig  herimod  ved  et 
slags  „omen  detestor",  der  skuldf  aflede  og  forebygge  ulykken, 
og  tællingen  indlededes  derfor  med  et  „en  preu'\  der  efter- 
hånden —  muligvis  på  grund  af  en  vis  lydlighed  med  preniier  — 
fortrængte  det  forste  talord  og  antog  dettes  betydning;  ordets 
beskyttende  kraft  synes  samtidig  hermed  at  være  fuldstændig 
forglemt. 

Jeg  er  desværre  ikke  i  ojeblikket  istand  til  at  anføre  noget- 
.somhelst  bevis  for  den  antagne  overtros  existens^);  jeg  må  ind- 
skrænke  mig  til  en  beskeden  lille   parallel. 

En  abcbog  hed  på  ældre  fransk  croix  de  par  Dieu^);  i 
farcen    „les  trois  galans"   står  der  således: 

J'aprins  une  croix  de  par  Dieu 
Toute  nouvelle. 

(V.  62—63.) 

I  en  anden  samtidig  farce  findes  formen  croisette  de  par  Dieu; 
oprindelsen  til  denne  betegnelse  er  bekendt  nok.  E.  Picot') 
skriver  herom:  .,L'u5age  de  faire  précéder  l'alphabet  d'une  croix 
s'est  conservé  jusqu'å  nos  jours,  et  dans  certaines  families  on 
fait  encore  lire  aux  enfants:  -f  (croix  de  Dieu),  A,  B,  C,  D  etc." 
Benævnelsen  skyldes  altså  en  lignende  synekdoke  som  i  ordene: 
abc,  alfabet,  futhark  osv.  Tilsvarende  udtryk  for  abcbog  findes 
i  italiensk,  hvor  den  kaldes  la  santa  croce: 

Piglia  la  santa  croce  e  va'  å  scuola. 

(Tigri,  Canti  pop.  toscani  s.  321.) 

På  spansk  fandtes  tidligere  en  lignende  benævnelse,  nemlig  t7e5W5, 
der   brugtes  ved   siden   af  det  almindelige  Ahecedario^). 

Der  har  vel  aldrig  været  nogen  overtroisk  frygt  for  at  op- 
ramse  bogstaverne,    men    de  anførte  udtryk,   der  godtgor,  at  man 


')  Skulde  nogen  af  tidpkriftets  læsere  kende  en  sådan  overtro?  Hos 
Thiele  (Danmarks  Folkesagn  III,  no.  143  hedder  det,  at  man  ikke 
må  tælle  penge,  da  voxer  summen  ikke;  men  det  ligger  vel  for 
fjærnt. 

*)  Smlgn.  Littré  under  croix,  uo.  8. 

^)  Catalogue  de  la  Bibliothéque  de  James  de  Botschild  I,  179.  Her 
oplyses  også,  at  croix  de  par  Dieu  tillige  brugtes  som  benævnelse 
på  en  katekismus. 

^1  Smlgn.  følgende  bemærkning  af  Pedro  Antonio  de  Alarcén:  „Co- 
menzåbase  por  el  Jesiis  6  Abecedario.  Jesus  era  entonces  la  pri- 
mera  palabra  que  proferia  el  nino  al  comenzar  a  civilisarse.  Des- 
pués  seguia  la  primera  letra  delalfabeto''  {Cosas  que  fueron.  Madrid 
1882.  S.  333).  Alarcon  har  ojensynligt  kun  halvt  forstået,  hvor- 
for en  abc  kaldtes  Jesus. 


Kr.  Nyrop:    Ea  Rettelse.  285 

påkaldte  guds  uavn,  iuden  mau  påbegyndte  et  eller  andet,  viser 
dog  hen  på  en  tanke,  der  synes  beslægtet  med  den,  jeg  formoder 
har  fremkaldt  udtrykket  en  preu.  Man  brugte  også  at  påkalde 
gud  (tegne  et  kors),  når  man  skrev  brev,  hvilket  fremgår  af 
følgende  spanske  Cid-romance: 

Pidiendo  å  las  diez  del  dia 
Papel  å  SU  secretario, 
A  la  carta  de  Jimena 
Responde  el  Rey  por  su  mano. 
Después  de  hecha  la  cruz 
Con  cuatro  puntos  y  un  rasgo, 
Aquestas  palabras  finca 
A  guisa  de  cortesano'). 

P.  Lacroix  har  i  sin  udgave  af  Patelin  (Paris  1876)  for- 
søgt en  anden  forklaring  af  empreu;  han  giver  følgende  note: 
„Du  latin  p7'imus  et  imprimis"' .  Dette  er  naturligvis  umuligt, 
men  det  er  højst  rimeligt,  at  man  senere  ved  en  folkeetymologi 
har  antaget  pren  for  en  afkortning  af  premier.  Lacroix  tilfojer  : 
„Les  enfants  disent  encore  pren  pour  premier,  seu  pour  seconcV' 
og  Jaubert^)  oplyser:  Les  enfants,  dans  les  jeux  ou  on  tire  les 
piaces  au  sort,  disent,  par  abréviation,  preu  pour  Premier,  seu 
ou  seg  pour  Second,  ter  pour  Troisiéme,  der  ou  dergnc  pour 
Dernier."  Disse  afkortede  former,  der  særlig  synes  at  have 
hjemme  i  hornenes  sprog,  er  utvivlsomt  at  betragte  som  videre 
analogidannelser  efter  preu^  opfattet  som  en  afkortning  af  pre- 
mier. Hvad  iøvrigt  preu  angår,  anvendes  det  også  i  det  parisi- 
ske vulgærsprog  og  betyder  dels  forste  sal,  Marc  Mounier  skriver 
således:  „Il  vous  a  loué  tout  son  preu"  (==  premier  etage),  dels 
den  første  arbejder  på  et  værksted.  Rigaud  ^)  bemærker:  „Le 
preu  dans  un  atelier  est  le  meilleur  ouvrier  de  l'atelier"  ^). 

Efterskrift.  Ovenstående  bemærkninger  blev  skrevne  1890. 
Efter  trykningen  er  jeg  blevet  opmærksom  på  en  lille  artikel  af 
G.Paris  (i?omama  XVII,  100),  hvor  empreu  forklares  på  samme 
måde  som  jeg  har  forsøgt  her:  „En  preu  répond  å  feliciter  de 
tant  de  debuts  .  .  .  on  sait  que,  d'aprés  des  croyances  super- 
stitieuses  tres  répandues,   compter  porte  malheur". 

Kr.  Nyrop. 

^)  Bomancero  del  Cid,  ed.  C.  Michaelis,  s.  63. 
^)  Glossaire  du  centre  de  la  Franee  II,  211. 
^)  Dictionnaire  du  jargon  parisicn  s.  281. 

*)  Jeg  benytter  lejligheden  til  at  auføre  nogle  andre  rettelser  til  le 
mystére  de  saint  Laurent:  V.  2705  sera,  1.  fera\  v.  3187  or,  1.  od; 
v.  3633  on,  1.  ou;  v.  4491,  efter  trois  stryges  punktum,  der  sættes 
efter  meilleur;  v.  5223  amesray,  1.  amerray;  v.  6077  S'a,  1.  Va; 
V.  8772  vien,  1.  hien.  S.  176  forklares  montjoye  ved  „foule,  troupe" ; 
det  pågældende  vers  lyder:  „A  Dieu,  des  dames  la  montjoye, 
baises-moi".  Man  ser  heraf,  at  udgivernes  forklaring  er  umulig; 
montjoye  betød  i  det  15de  årh.:  trésor.  triomphe  eller  lign.;  for- 
bindelser som:  la  montjoye  des  cieux  la  montjoye  de  tous  biens 
forekommer  hyppigt  nok. 


286  Chr.  Haunstrup:    Nogle  Bemærkninger  om 

No^le  Kemærkiiinger  om  Dr.   Boherfa;;s  Kommentar   til  (irimmels- 

hausrns  Sim|tlirissimiis  i  Hiirsrhnors  „Ueiitsrhe  National-LitteratHr" 

(Bind  XXVIII  og  XXXIV). 

Udgiveren  har  gjort  sig  inegeu  Umage  for  Tekstens  Pålide- 
lighf-d  (Forf.'s  sidste  Bearbejdelse  er  lagt  til  Grund),  og  raan 
kan  i  denne  Henseende  vel  være  tilfreds;  hvad  derimod  hans 
Kommentar  angår,  må  den  benyttes  med  stor  Varsomhed,  efter- 
som den  ofte  er  jasket  og  uudertiden  ligefrem  urigtig,  særlig 
hvad  det  XXXIII  Bind  angår.  Navnlig  må  man  undres  over 
intet  Steds  at  kunne  mærke,  at  der  er  taget  noget  Hensyn  til 
Schmellers  „Bayerisches  Worterbuch'',  der  på  mange  Punkter 
vilde  kunne   have   bragt  ham   over  de   for  ham  farlige   Skær. 

I  det  følgende  betegner  Gr. :  Griram.  Deutsches  Worterhuch, 
Schm.  :  Schmeller,  Bayerisches  Worterbuch  1872,  Sd. :  Sanders, 
Worterbuch  der  deutschen  Sprache,  Sd.  E. :  samme  Forf.'s  Er- 
gånzungs- Worterbuch,  Vilm.:  Vilmar,  Idiotikon  von  Kurhessen, 
Schmid:  Schwåbisches  Worterbuch  af  Schmid  (1844),  B. :  Bobertag. 


F.  Ex.  IV.  Kap.  einzige  forek.  her  og  mange  flere  Steder 
i   Bet.   einige.      B.'s  Kommentar  kommer  først  i  XII.   Kap. 

VIII.  Kap.  S.  25  ug  26  forekommer  blandt  en  hel  Samling 
Skældsord:  tmgehobeUer  Raltz  B.:  unfldtiger  Mensch.  Schm.: 
groher  Mensch;  ungehohelt  passer  heller  ikke  godt  til  B.'s 
Kommentar. 

IX.  Kap.  S.  29.  Ob  zwar  nun  es  ihra  beschwerlich  gefalleii, 
meine  verdriiszliche  Gegenvpart  zu  gedulten,  so  o.  s.  v,  B. :  ver- 
driisÆche,  storende.  Sd. :  verdrieszlich  machend,  Unbehagen 
erregend.      B.'s  Forklai'ing  er  ikke  nøjagtig. 

X.  Kap.  Simpl.  har  hørt  den  gamle  Eneboer  læse  i  Bibelen 
og  tror  derfor,  at  der  i  Bogen  findes  nogen,  han  taler  med.  Da 
S.  er  bleven  alene,  slår  han  Bogen  op  og  får  Øje  på  et  kolo- 
reret Billede,  som  han  begynder  at  udspørge.  Da  de  på  Billedet 
fremstillede  Personer  ikke  svare,  giver  han  ondt  af  sig:  „Ihr 
kleinen  Hudler,  habt  ihr  dann  keine  Manier  mehrV  håbet  ihr 
nicht  allererst  mit  raeinem  Vater  ....  lang  genug  schwatzen 
konnen?" 

B. :  Hudler,  einer  der  etwas  schlecht  macht,  etwas  nicht 
recht  kann.  Dette  er  sikkert  ikke  Meningen.  Sammenhængen 
viser ,  at  han  er  vred  over  Billedets  formentlige  Stædighed. 
Vilm.  177 :  Htldler.  bekanntes  ålteres,  noch  jetzt  in  Oberhessen 
in  der  Form  Hidler  iibliches  Schimpfwort  =  Lump  (jfr.  Hudel 
hos  Schm.   I,    1055   og  Schmid   289). 

XI.  Kap.     S.    33 vpildes    Schweinlein    eingefangen, 

welches  wir  in  einen  Pferch  versperret.  B. :  Pferch^  Zaun. 
Når  B.  endelig  vilde  glossere  dette  forøvrigt  temmelig  alminde- 
lige Ord,  vilde  TJmhegimg  ell.  Umsdummg  have  været  heldigere. 


Dr.  Bobertags  Kommertar  til  Grimmelshausens  Simplicissinaus.      287 

ibid.    S.    35 dahero   es  kommen dasz   ich 

dannoch  der  Einfåltigste  verblieb,  gestalten  ich,  wie  ich  den 
Wald  verlassen,  ein  solcher  elender  Tropt  in  der  Welt  war,  dass 
man  keiuen  Hund  mit  mir  aus  dem  Ofen  hatte  locken  konnen. 
B.  gestalten,  insofern  als;  Schm.  II,  754  =  indem,  sintemalen 
(hvad  Meningen  kræver). 

XIII.  Kap.  S.  40.  .  .  .  doch  kamen  ihnen  (uml.  den 
Bauern)  theils  (af  de  med  dem  kæmpende  Soldater)  in  die 
Hånde,  mit   denen  sie  leyden  iibel  umgiengen. 

B.  leyden,  abscheulich,  greulich.  Schm.  I,  1440 — 1441  (jfr. 
1445:  leichnam  saur) :  sehr.  B.  s  Kommentar  smager  som  sæd- 
vanlig noget  hjemmebagt.      Jfr.   ogsaa  Gr.   VI,    667. 

I  XIV.  Kap.  berettes  der  bl.  a.,  hvorledes  nogle  Soldater 
fange  og  hævne  sig  på  5  Bønder,  som  have  været  med  til  at 
mishandle  nogle  af  Soldaternes  Kammerater.  Først  fortælles  der, 
hvorledes  en  af  Soldaterne  gør  det  af  med  en  af  Bønderne,  og 
der  fortsættes  (S.  44):  Indessen  hatten  die  andern  Soldaten  die 
iibrigen  vier  Bauren  ....  auch  unterhanden,  die  banden  sie 
iiber  einen  umgefallenen  Baum  ....  und  fidelten  ihnen  so  un- 
sauberlicb  hiudurch,  dasz  osv.  B. :  unterhanden ,  in  ihrer  Ge- 
walt.  Sikkert  urigtigt,  thi  Soldaterne  havde  hele  Tiden  Bønderne 
i  deres  Magt;  Sammenhængen  giver  tydelig,  at  det  betyder: 
„under  Behandling",   og  Behandlingen  er  den  ovenfor  nævnte. 

XVII.  Kap.  S.  49.  Til  en  „Feldwaibel",  som  ærgrer  sig 
over,  at  ganske  unge  Adelige  springe  ham  forbi,  siges  der: 
„Graue  Barte  schlagen  den  Feind  nicht".  Dernæst  forherliges  i 
et  Vers  den  kraftige  Ungdom  i  Modsætning  til  Alderdommen,  og 
der  fortsættes:  Sage  mir.  du  alter  Krachwadel  o.  s.  v.  Herved 
skal  der  i  Kontinuation  af  det  Foregående  betegnes  en  gammel 
svag  Mand,  hvilken  Betydning  også  findes  hos  Grimm.  (Birlinger, 
Schwab. -Augsb.  Worterb.:  alter  gebrechlicher  Greis,  o.  s.  v.)  B. : 
auch  Krachwedel.  magerer  Mensch,  hvilket  aldeles  ingen  Mening 
giver.      Smlgn.   også  Schmid. 

ibid.  S.  51.  ...  dann  da  (neml.  når  I  ere  gamle)  ist  die 
Hitze  der  Jugend  verloschen,  und  gedencket  ihr  nur  schlechts 
dahin,  wie  ihr  eueren  krancken  Leibern  .  .  .  gutlich  thun  ,  und 
wohl  pflegen  moget.  B.  Schlechts  :  unverriickt.  stracks.  Aldeles 
hen  i  Vejret.     Schm.  II,   503  (b):   bios,   nur.     Det  passer. 

XXI.     Kap.    S.     63 sintemahl    ich    bey    so    gutor 

Schnabelweit  und  Maulfutter  augenscheinlich  zunahme.  Tiltrods 
for  at  B.  i  ludledningen  XLV  gør  opmærksom  på,  at  han  har 
rettet  „eine  Anzahl  wirklicher  Fehler",  der  fandtes  hos  Kurz 
(der  har  lagt  den  samme  Text  til  Grund  som  B.),  tør  man  sikkert 
rolig  følge   Kurz,   der  har  Schnabelweid   (jfr.   Gr.   VI,    1804). 

XXIV.  Kap.  S.  72.  Hingegenwaren  Weibsbilder,  die  hatten 
ihre  eigne  Schonheit  vor  ihren  Gott  aufgeworffen.  Diese  gedachten 
sie,  wird  mich  wol  vermanuen  osv.  B.  vermannen,  vertreten; 
hier    vielleicht    mit    Nebenbedeutung    zu    einera    Manne    verhelfen. 


288  Chr.  Haunstrup:   Nogle  Bemærkninger  om 

(Kurz:  beschiitzen.)  Jeg  ser  ikke,  hvorledes  vertreten  (altså  i 
Bet,:  „træde  i  Skranken  for")  kan  godtgøres;  derimod  passer 
denne  „Nebenbedeutung"  godt.  Jfr.  mhd.  sich  vermannen  =  sich 
verheiraten,      Sd.  E.   har  samme  Opfattelse. 

ihid.  Zuschlag  (sidste  Linie)  kommenterer  B. :  Verdienst. 
hvilken  Forklaring  er  noget  valen  og  ikke  nøjagtig.  Schm.  II. 
518:  Zuwachs  an  Personen  oder  Sachen.  Vilm.  473:  Kundschaft 
eines  Wirtes,   eines   Handwerkers,   Kaufraanns. 

XXV.  Kap.  S.  76.  Zum  aller-erschrocklichsten  kam  mir  vor 
wann  ich  etliche  Groszsprecher  sich  ihrer  Bossheit  ....  riihmen 
horete.  En  siger  således:  Ich  håbe  ihm  den  Stein  gestoszen. 
dasz  er  den  Hals  hatte  brechen  mogen.  B. :  den  Stein  gestossen, 
ihn  zu  Fall  gebracht.  Hvorfor  „zu  Fall"  ?  Efter  mit  Skøn  er 
der  underforstået  „in  den  Weg"  ell.  lign.,  altså  som  en  Hindring 
(jfr.  Sd.  E.   516). 

XXVII.   Kap.   S.   80 etliche    lernen    die   Kunst    und 

haben  Arms  genug,  wissen  aber  die  Griffe  nicht ,  so  die  Kunst 
erfodert,  wann  man  dadurch  will  reich  werden:  andere  wissen 
und  konnen  alles,  was  dazu  gehoret,  sie  wohnen  aber  an  der 
Fehlhalden  und  haben  keine  Gelegenheit  wie  ich,  die  Kunst  recht- 
schafiPen  zu  uben. 

B.:  An  der  Fehlhalden  ivohnen  =  es  zu  nichts  bringen. 
Gr.  VII,  1429:  an  der  Schlucht,  am  Abhang,  wo  man  gleitet  und 
fållt.  Der  anføres  kun  dette  ene  Citat.  —  Scbmid:  auf  der 
Fehlhalte  stehen:  keineu  sichern  Standpunkt  haben  (han  glosserer 
Fehlhalte:  unsicherer  Punkt,  unsicherer  Staudort  osv.).  —  Sd.  E. 
247  anfører  dette  Sted  og  tillige:  „auf  die  Fehlhalde  gerathen'", 
sprichw.,  wohl  hergenommen  von  der  taubeu  Halde  (wo  kein  Erz 
zu  gewinnen  ist).  Dette  sidste  forekommer  mig  at  have  mest 
Sandsynlighed,  så  at  det  omhandlede  Udtryk  altså  er  synonymt 
med   det   følgende :   haben  keine   Gelegenheit   osv. 

XXVIII.  Kap.  S.  83.  Aber  er  eyferte  mit  mir  (var  skinsyg 
på  mig)  wegen  der  grossen  Gunst,  die  mein  Herr  zu  mir  trug 
.  .  .  besorgte,  ich  raochte  ihm  vielleicht  die  Schuhe  gar  ausz- 
tretten.  B, :  die  Schuhe  jemandem  a.,  ihm  schaden.  Både  Gr. 
og  Sd.  have  den  rigtige  Forklaring,  Gr.  I,  1003,  4:  einem  dicht 
nachtreteu,  nachfolgen,  ura  seinen  Platz  werben.  Sd.  III,  1372 
eig. :  dadurch  dasz  man  in  dieselben  hineintritt,  sie  ihm  nehmen  ; 
ihn  verdrdngen. 

XXX.  Kap.    S.   86 allerhand  ....    011a   Potriden 

zugeschweigeu  welche  durch  tausendfåltige  kiinstliche  Zuberei- 
tungen  und  unzahlbare  Zusåtze  dermassen  verpfeffert ,  iiber 
dummelt,  vermummet  osv.   waren, 

B. :  iiherdummelt ,  iiberwiirzt.  Denne  Forklaring  rammer 
ikke  ganske.  Jfr.  Schm.  I,  509  dummehl:  duram  werden  oder 
riechen  und  schmecken  {dumm  i  Bet.  abgestumpft,  unkråftig,  jfr. 
Gr.  II,    1574,   8)   altså:  berøvede  deres  Smag. 


Dr.  Bobertags  Kommentar  til  Grimmelshausens  Simplicissimus,      289 

XXXIII.  Kap.  S.  93.  Schlåpp-Sdche  glosserer  B. :  Schirapf- 
wort  fur  weibliche  Personen.  Hvorfor  ikke  gengive  nøjagtigt? 
Scbm.   II,    531  :   adultera,   pellex,   succuba. 


II.     Bog. 

I.  Kap.  S.  99  (Simpl.  er  bleven  indespærret  i  en  Gåsesti) 
Drey  gantzer  Stunden  ...  in  meinem  elgenen  Unlust  muste  ich 
Bitzen  bleiben,  eh  einer  herzu  schlich  und  au  dem  Riegel  anfieng 
zu  rappen.  B.:  rappen,  klappern.  Selvlavet.  Gr.  VIII,  119  an 
etw.  rappen:   reissen,   zerren,    riitteln   (jfr.   XXV.   Kap.   S.    179). 

IL  Kap.  S.  101.  Ich  folgete  meinem  Gutbefinden,  vor  der 
Thur  anzuklopfien,  damit  war  ich  so  iraportun,  dass  mich  endlich 
die  Magd  mit  Unwillen  einiiesz.  Als  sie  aber  roche ,  was  ich 
mitbrachte,  ward  sie  uoch  schelliger.  B, :  SchelUger^  unsinniger. 
Det  er  klart,  at  „noch  schelliger"  betegner,  at  Pigens  „Unwille" 
er  bleven  forøget.  Det  er  da  misvisende  overfor  den  Læser, 
der  forudsættes  ikke  at  kende  „schellig",  at  glossere,  som  B.  har 
gjort;  han  burde  have  skrevet:  aufgebracht,  zornig.  Side  116 
L.  17  i  VIL  Kap.  derimod  kan  det  glosseres  „unsinnig".  (Diese, 
als  ich  zu  ihneu  kam ,  entsatzten  sich  årger  vor  mir  als  vor 
einem   Wolf,  ja   sie  wurden   so  schellig   .   .   .). 

III.  Kap.  S.  103.  Simpl.  er  i  Knibe.  På  Grund  af  hans 
Dumheder  og  uhøviske  Adfærd  har  hans  Herre  i  Sinde  at  lade 
ham  gennemprygle  og  derpå  at  jage  ham  Pokker  i  Vold.  Hans 
Ven,  Præsten,  lægger  et  godt  Ord  ind  for  ham  og  lover  at  for- 
tælle nogle  pudsige  Historier  om  ham,  hvoraf  man  tillige  skal 
kunne  se,  at  han  kun  har  været  ubehøvlet  og  naiv,  men  ikke 
ond.  Dette  går  Herren  ind  på,  og  det  hos  denne  forsamlede 
Selskab  går  til  Bords.  S.  104  ...  Als  sie  aber  von  ihren 
eigenen  Thorheiten  beydes  zu  reden  und  zu  horen  miide  waren, 
muste  sich  der  arme   Simplicius  leiden  .   .   . 

B.:  leiden,  gedulden.  Han  rammer  ikke  Sømmet  på  Hovedet. 
Efter  hele  Sammenhængen  må  sich  leiden  betyde:  holde  for  (gik 
det  ud  over  den  stakkels  S.).  Stedet  anføres  hverken  hos  Gr. 
ell.  Sd. ,  men  Gr.  har  VI,  665  (b,  2)  sich  leiden:  in  Schaden 
kommen,   Not  leiden. 

ibid.  S.  105.  Præsten  undlader  at  fortælle  en  Historie, 
der  er  noget  slibrig  „weil  ihn  bediinckte,  es  hatten  sich  an  seiner 
Person  etliche  Saturnische  Holtzbocke  geårgert".  B.  Holtzbocke, 
murrische  alte  Leute,  alte  Sauertopfe.  Gr.  IV,  2,  1768  anfører 
Stedet  under  Holzhocli:  Schirapfwort  fiir  Menschen  mit  beson- 
derer Betonung  des  steifen,  storrischen.  (Her  vilde  på  Dansk 
„Stivstikkere"   passe.)     B.  burde  ikke  være  gået  på  egen  Hånd. 

IV.  Kap.  S.  107.  Ein  Schindhund  hist  du,  ders  Geld 
nimmt!  Soviel  Geld  hastu  mir  abgeschweist ,  dasz  osv.  B. :  ab- 
geschweist,  ausgepresst  wie  den  Schweisz.       Nej.       schweisseu   = 

Xord.  tidskr.  f.  filol.     Xy  række.    X.  19 


990  Chr.  Haunstrup:   Nogle  Bemærkninger  om 

bløde  og  Schweiss  =  Blod  er  meget  alm.  i  ældre  Tysk,  jfr.  f.  Ex. 
Schm.  II,  649—650. 

IX.  Kap.  S.  123.  Simp].,  iler  er  bleven  en  Slags  Hofnar, 
skal  for  sin  Herre  holde  en  Lovtale  over  og  beskrive  en  Dame. 
Han  siger  bl.  a. :  Ja,  ihr  glaubet  nicht,  wie  er  (Skræderen)  den 
fenzigen  Huren  so  schone  Kleider  machen  konnen.  B.:  fenzigen 
possierlichen.  vgl.  Alfanzereien.  Urigtigt;  Schm.  V,  735:  galant, 
artig,   munter.      Han  anfører  dette  Sted.      Gr.   citerer  Schm. 

XX.  Kap.  S.  159—160.  Om  Spillere  siges  der:  .  .  .  weil 
sich  jeder  KopfiF  nach  seinem  Gliicke  sinnete.  B.  sinnete  ^  ge- 
sinnt  war.  Sd.  E.  483,  a  har  den  rigtige  Forklaring:  darauf 
sann,    danach   strebte. 

XXIII.  Kap.  S.  171.  Er  ermasz  unschwer  nus  den  Um- 
stånden ,  dasz  Olivier  seinem  Sohn  disz  Bad  durch  den  Provos 
hatte  zurichten  lassen  osv.  B.  disz  Bad  zurichten  lassen,  vgl. 
etwas  ausbaden.  Disse  to  Udtryk  have  ganske  forskellig  Betyd- 
ning, idet  det  sidstnævnte  betyder:  at  bøde  for  (ofte  noget,  som 
en  anden  har  gjort),  betale  Gildet  o.  1.,  jfr.  das  Bad  austragen 
(mtissen).  Udtrykket  i  den  foreliggende  Tekst  bet.:  at  lægge 
Snare  for,  bringe  i   Fortræd  o.  1. 

XXIX.  Kap.  S.  191.  Om  en  gammel  Soldat,  der  altid  har 
levet  meget  magert,  fortælles  der,  at  han  bliver  kommanderet 
hen  i  et  Kloster,  „nicht  zwar,  als  vpåre  er  viel  nutz  darzu  ge- 
wesen,  sondern  damit  er  sich  begrasen  und  wieder  raondiren 
sollte. 

B.  hegrasen,  sich  wieder  auffiittem.  Hvorfor  ivieder?  sich 
begrasen  betyder  blot:  stoppe  sig,  fede  sig.  Gr.  I,  1306,  4  anf. 
Stedet  (begrasen:   ausfressen). 


III.      Bog. 

III.  Kap.  S.  220.  BoerdeB.:  Niederung.  Ordet  turde  være 
for  bekendt  til  at  trænge  til  Kommentar,  derhos  er  denne  her 
ikke  pålidelig.  Gr.  II,  239:  ein  fruchtbarer,  ebner  Landstrich, 
z,  B.   die   Magdeburger,   Soester,   Warburger  Borde. 

V.  Kap.  S.  228.  Der  er  Tale  om,  at  alle  Theologer  skulle 
komme  sammen  og  få  deres  indre  Stridigheder  bilagte.  .  .  Ura 
dieselbige  Zeit  wird  sich  Pluto  (» :  Djævelen)  gewaltig  hintercn 
Ohren  kratzen  ...  ja  er  wird  allerley  .  .  .  List  entdecken,  ein 
Que   darein  zu  machen. 

B.  ein  Que,  einen  Zusatz,  ein  Einschiebsel.  Gr.  VII,  2334 
har  den  vistnok  rigtige  Forklaring:  mnd.  que  aus  quede  (Schiller- 
Liibben);  hierher  gehort  vielleicht  mit  Anlehnung  an  das  lat.  que 
des  Gegensatzes  das  que  in  einigen  Redensarten  mit  der  Be- 
deutung:  ein  Aber,  ein  Einwand,  Hindernis.  Så  citeres  dette 
Sted.     Jfr.  Schm.  I,   1391. 


Dr.  Bobertage  Kommentar  til  Grimmelshausens  Simplicissimus.      291 

VI.  Kap.  S.  231  er  massen  brugt  i  Bet.  „ligesom",  hvilket 
B.  burde  have  bemærket,  da  Ordet  i  denne  Betydning  kun  er 
ejendommeligt  for   det    17.  Årh.   (Gr.   VI,    1738). 

VIII.  Kap.  S.  238  —  sagte  demnach,  er  solte  sich  aus  dem 
Trog  geheyen,  B.:  er  solle  sich  dårum  kiimmern,  wie  er  heraus 
kame.  B.  lægger  en  Betydn.  ind  i  Verbf;t,  som  det  her  ikke 
har.  Jfr.  Gr.  IV,  1.  b,  2342  (Slutn.)  og  Schm.  I,  1027:  sich 
g'heien,  sich  packen,   fortmacheu. 

XI.  Kap.  (S.  249.  Simpl.  klæder  sig  ligeså  flot  som  de 
højeste  Officerer.)  S.  250  Ich  war  aber  ein  schrocklich  junger 
Narr,  dasz  ich  den  Hasen  so  lanffen  liesz.  B.  kommenterer  dette: 
so  leichtsinnig  lebte.  Vistnok  selvlavet.  De  to  Sætninger  forklare 
og  supplere  kun  hinanden;  jfr.  Gr.  IV,  2,  529.  —  Sd.  E.  259 
(midterste  Spalte) :   der  Narrheit  ihren  Lauf  lassen. 

XII.  Kap.  S.  255.  Simpl.  finder  i  en  Kælder  en  stor  Skat, 
deriblandt  en  Slump  Sølvpenge  „in  einem  versporten  ledernen 
Sack".  B.  versport,  morsch,  verwest.  Det  betyder  schimmelicht 
verschimmelt.  Schm.  II,  682,  Schmid  503,  jfr.  Sd.  under  sparen 
10,   også  Sd.  E. 

XIV.  Kap.  S.  261.  Deswegen  hielt  ich  vor  notig  mich  wieder 
demiithig  zu  stellen  — ,  mit  den  gemeinen  Kerlen  wieder  unten 
und  oben  zu  ligen.  vor  den  Hohern  aber  den  Hut  in  Hånden  zu 
tragen  .... 

B. :  oben  zu  ligen  in  allen  Lagen  zu  verkehren  (!).  Sd.  E. 
375,  unten  und  oben  zu  Ugen :  sich  herum  balgen ,  jfr.  Gr. 
VII,   1068. 

Chr.  Haunstrup. 


\9* 


Anmeldelser. 


Ollo  Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.  Forste 
række.  Med  en  indledning:  Fremskridt  i  sproget. 
København,      Kleins  forlag.      1891.      222  s. 

Ser  man  et  skrift,  der  benævner  sig  , Studier  over  engelske 
kasus',  så  tænker  man,  at  det  er  et  arbejde  som  der  gives 
hundreder  af,  værdifuldt  materiale,  sjældent  interessante,  i  reglen 
det  modsatte.  Nærværende  skrift  er  imidlertid  af  en  anden 
beskaffenhed.  Dets  forfatter  er  ingen  håndlanger,  der  nojes  med 
at  tilvejebringe  materialet:  han  er  en  tænker,  der  saramenfojer 
materialierue  til  eu  bygning.  Det  indledende  kapitel  kunde  være 
en  portal  til  en  meget  storartet  bygning.  I  indledningens  sidste 
ord  på  s.  66  lader  forfatteren  os,  som  igennem  det  beromte 
noglehul  i  portalen  på  Aventinerbjerget,  kaste  et  blik,  i  vort 
tilfælde  så  langt  som  til  sprogets  oprindelse.  At  en  bygning, 
der  vilde  svare  til  denn*?  portal,  nu  ikke  i  virkeligheden  fore- 
ligger, kan  selvfølgelig  ikke  bebrejdes  forfatteren:  det  ligger  i 
sagens  natur.  Hvad  der  foreligger,  kan  sammenlignes  med  fire 
islandske  sammenstillede  huse,  der,  når  der  kommer  flere  lignende 
til,  til  hvilke  forfatteren  besidder  materialet,  nok  med  tiden  kan 
udgore  et  anseligt  kompleks. 

Indledningen:  ^Fremskridt  i  sproget^  (s.  1 — 66,  §1 — 53), 
om  hvilken  forf.  på  s.  11  håber,  at  den  ikke  vil  være  helt  blottet 
for  interesse,  er  i  virkeligheden  meget  interessant  og  uden  tvivl 
den   del,   der  frembyder   storst    almeninteresse. 

Forfatteren  vil  give  en  vurdering  af  de  forskellige  sprog- 
typer. Han  opkaster  straks  i  §  2  det  sporgsmål:  Hvilken  sproglig 
verden  ^er  den  bedste'?  .den,  som  de  ældre  sprog  af  vor  sprogæt 
fører  os  ind  i',  eller  den.  som  nutidsengelsk  er  repræsentant  for? 
Han  bebrejder  senere  hen  på  s,  64  Sayce  uklarheden  ved  be- 
svarelsen af  sporgsmålet  om,   'hvilket  sprog  der  står  hojest'. 

Et  fyndigt,  konkret  svar  på  det  sporgsmål.  hvilket  af  de 
nu  existerende  eller  ældre  sprog  der  er  det  bedste,  kan  læseren 
af  nærværende  skrift  ikke  med  rette  kræve,  da  sporgsmålet  ikke 
var  stillet  i  denne  form.  Men  efter  forf. s  principer  må  det  være 
hans  mening,  og  læseren  må  også  få  det  ud  af  hans  overvejelser, 
at  det  kinesiske  og  de  med  dette  beslægtede  østasiatiske  sprog 
absolut  må  være  de  bedste,    og    dernæst    vistnok    det    nyengelske 


H.  Møller:  Anmeldelse  af  Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.    293 

sprog,  skont  på  sine  steder  også  de  agglutinerende  sprog  af  den 
finske  æt.  specielt  det  magyariske.  roses  på  en  sådan  måde,  at 
læseren  ikke  med  sikkerhed  kan  se,  om  nyengelsk  eller  raiigyarisk 
skal  være   nr.    2   i   rækken. 

Forf.  kommer  i  §  44  til  det  resultat,  at  jsprogene  stadig, 
om  end  ikke  altid  i  de  ligeste  linier,  er  gået  fremad'.  I  det 
hele  og  store  er  dette  resultat  rigtigt.  Men  om  de  Jkke  altid 
lige  linier'  hører  vi  hos  horn  ikke  så  meget,  som  vi  kunde  ønske 
at  høre.  Sprogene  gor  nemlig  ikke  altid  blot  fremskridt,  men  i 
det  enkelte  også  tit  tilbageskridt.  Men  i  den  udvikling,  som 
forf.  beskriver,  ser  vi  nldrig  noget  tilbageskridt,  kun  frem- 
skridt. I  §  8  (s.  11)  lover  han  (for  det  følgende  I.  kapitel  af 
sine  jStudier  over  engelske  kasus')  en  ^gennemført  vurdering  pf 
et  sprog  i  dets  ældre  og  nyere  skikkelse',  en  ^rationel  op- 
gorelse  af  A  sprogs  vindings-  og  tabskonto,  hvor  det  i  historisk 
tid  har  frigjort  sig  for  bojningsformer'.  Men  i  det  almindelige 
billede  af  sproglivet,  som  han  giver  i  indledningen,  findes  ikke 
et  eneste   ord   om   tab,   vi   ser  kun   vinding. 

At  flexion  kan  have  sine  fordele,  at  tabet  af  bojnings- 
former kan  være  et  virkeligt  tab  på  den  ene  side,  om  end  vin- 
dingen på  den  anden  kan  være  storre,  ses  hos  forf.  intetsteds: 
hos  ham  falder  al  skyggen  på  flexionen,  alt  lyset  på  flexions- 
frihed,  stundom  også  på  agglutinationen.  Og  dette  er  den  forste 
og  hovedsagelige  indvending,  jeg  har  at  gore:  forf.  er  ikke  ret- 
færdig overfor  flexionen. 

S.  13,  hvor  han  sammenligner  latinsk  cantaveram  med  dansk 
jeg  havde  sunget,  siger  forf..  at  i  den  danske  verbalform  ,deu 
talende  efter  behag  kan  pointere  person-,  tids-  eller  handlings- 
momentet'.  Vi  véd,  at  man  kan  det  i  den  danske  sprogform,  og 
latin  har  ingen  af  os  nogensinde  hørt,  men  man  kan  dog  nok 
a  priori  antage,  at  man  også  på  latin  kunde  pointere  de  for- 
skellige momenter  ved  en  forskellig  akcent  på  de  forskellige 
stavelser  eller  det  tilfojede  pronomen,  altså  måske  cantaveram 
(non  saltaveram)  Jeg  havde  siinget'.  cantaveram  {non  cantaham) 
jeg  havde  sunget',  égo  cantaveram  Jég  havde  sunget'.  —  Forf. 
siger,  at  i  latin  ^er  verbalbegrebet  nødvendig  personbestemt  . 
1  denne  form  vilde  en  sådan  påstand  dog  kun  gælde  for  en  tid 
da  de  indoeuropæiske  dialekter  endnu  ikke  havde  en  infinitiv: 
forf.   mener     at   veriiuni   finitum    nødvendig   er   personbestemt. 

At  flexion  i  tilfælde  som  de.  forf.  behandler  i  §  1.3 — 15, 
hvor  han  taler  om  kongruens,  står  tilbage  for  flexiousfrihed,  at 
ne.  all  good  old  men's  works  er  at  foretrække  for  en  latinsk  ord- 
forbindelse af  samme  betydning,  må  man  give  ham  ret  i.  Men 
på  den  anden  side  kan  kongruensen,  gentagelsen  af  en  ^minder' 
(forf.  s.  20)  dog  også  have  sine  fordele,  idet  den  tillader,  at 
hvert  enkelt  ord,  så  snart  som  det  bliver  fremført,  forstås  rigtigt 
i  det  rigtige  kasusforhold  o.  s.  v.,  således  at  hverken  forståelsen 
af  de   enkelte  ord  forbliver  in  suspeuso,   eller  meddelelsen  endogså 


294  H.  Møller:  Anmeldelse  af 

forstås  forkert,    indtil    omsider    den    rigtige    forståelse    opkommer 
som  et  lyn,   oplysende  det  forudgående^). 

Hvor  forf.  taler  om  kongruensens  tvang,  kunde  han  forresten 
godt  have  sagt  et  ord  om,  at  kongruensens  lov  i  mange  tilfælde 
kan  brydes  eller  undgås,  som  han  senere  hen,  hvor  der  er  tale 
om  den  bundne  ordstillings  tvang,  ikke  undlader  at  bemærke 
(s.  53),  at  der  gives  ^mange  måder  at  neutralisere  denne  tvang 
på'.  F.  eks.:  s.  16  siger  forf.,  at  dansk  har  fået  forspring  for 
engelsk,  idet  vi  på  dansk  kan  sige  enten  du  eller  jeg  har  uret 
med  en  verbalform  har,  der  passer  til  begge  pronomener:  her 
kan  den  samme  anke  rejses  imod  tysk  som  imod  engelsk,  men  i 
praksis  er  der  aldeles  ingen  vanskelighed,  idet  enhver  vil  sige 
entioeder  du  hast  imrecht  oder  ich  eller  entweder  ich  hahe  unrecht 
oder  du  med  ikke  flere  ord   end   på  dansk. 

Men  i  tilfælde,  hvor  flexion  og  flexionsfrihed  kunde  synes 
at  stå  lige,  og  også  i  sådanne  tilfælde  hvor  det  kunde  synes,  at 
flexion  måtte  foretrækkes,  lader  forf.  dog  overalt  vægtskålen  stige 
i   vejret  til  ugunst  for  flexioneu. 

Gantaveram  har  fire  stavelser,  jeg  havde  sunget  fem.  I  denne 
henseende  er  der  altså  ingen  stor  forskel.  Ellers  er  nemlig 
efter  forfatterens  principer  det  korteste  det  bedste.  Engelsk  had, 
siger  han,  er  bedre  end  de  tilsvarende  gotiske  former  —  (bedre 
siger  han  i  §  10  — ,  forst  fordi  den  engelske  form  er  kortere. 
(Den  engelske  form',  siger  han  i  §  9,  ^er  at  foretrække,  såvist 
som  enhver,  der  under  lige  forhold  har  valget  at  gå  en  vej  på 
en  mil  og  en  på  fire,  vil  foretrække  genvejen'.  Lydlig  afslibning 
og  især  bortfald  af  vokaler,  hvorved  ordformen  hver  gang  bliver 
en  stavelse  kortere,  er  efter  forf.s  principer  en  vinding.  Altså 
er  f.  eks.  tostavelses  superlativformer,  som  tysk  stårkste.  reinste 
jbedre'  end  trestavelses  former  som  dansk  (den)  stærkeste,  reneste; 
et  tostavelsespræteritum  som  t.  lébte,  salbte  ^bedre'  end  et  tre- 
stavelsespræteritnm  som  det  danske  på  -ede;  det  engelske  en- 
stavelsespræteritum  lived  naturligvis  det  bedste. 

Men  når  nu,  som  meget  hyppigt,  en  flekteret  form  er  kortere 
og  tilmed  meget  kortere  end  en  flexionsløs :  hvilken  form  er  så 
den  bedste?  Der  gives  nemlig  ikke  noget,  der  kan  være  kortere 
end  flexion  i  sådanne  tilfælde,  hvor  det  drejer  sig  om  ét  flekteret 
ord  uden  videre  kongruensfølger.  En  enkelt  tilfojet  konsonant 
som  -s  eller  -t  kan  betegne  det  samme,  som  der  ellers  må  et 
eller  flere  ord  til.  —  Her  kommer  forf.s  principer  i  konflikt 
med  hinanden.  Han  siger  os  ikke,  hvad  han  i  så  tilfælde  vil 
foretrække,  men   det  kan  ikke  betvivles,   at  han  fra  sit  standpunkt 


1)  Således  kan  i  dansk  ikke  sjælden  en  række  ord,  der  skal  opfattes 
i  genitivforholdet,  forstås  som  ikke-genitiver,  indtil  man  omsider 
når  genitivmærket  (som  det  kan  ske  i  en  notits  som  den  følgende: 
Døde  i  N.:  Justitsråd,  Overlæge  ved  ...  hospitalet  i  N.,  Dr.  med.  & 
cbir.  N.  N.s  hustru  N..  f  N. . . .). 


Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.  295 

altid  vil  foretrække  den   flexionsløse    form    og    at    det    korteste    i 
sådanne  tilfælde  for  ham   ikke  er  det  bedste. 

Set  fra  forf.s  standpunkt  har  det  været  et  stort  fremskridt, 
da  man  istedetfor  amaho  begyndte  at  sige  amare  hdbeo.  Da 
man  så  igen  fik  flexion  og  istedetfor  amare  haheo  sagde  ital. 
amero  o.  s.  v.,  må  det  altså  have  været  et  tilbageskridt,  skont 
formen  blev  kortere.  Men  forf.  taler,  som  sagt,  aldrig  om 
tilbageskridt.  Vi  finder  hos  ham  slet  ingen  redegorelse  for,  hvad 
der  i  sådimne  tilfælde    var    fremskridtet    og    hvad    tilbageskridtet. 

Var  artiklens  opgivelse  i  latin  et  fremskridt,  så  var  opkomsten 
af  en  ny   artikel   i    romansk   et  stort   tilbageskridt,   og   omvendt. 

De  nyere  sprogs  passivdannelse,  f.  eks.  engelsk  I  am  loved, 
er  efter  forf.  sikkert  ^bedre'  end  lat.  amor.  Men  når  nu  i  de 
nordiske  sprog  et  passiv  elskes  opstår  af  ældre  elske  sig,  hvilket 
tilbageskridt  efter  forf.s  principer!  en  tilbagesynken  til  flexion, 
en  jSaramenfiltring'.  skont  de  fleste  vil  finde  og  har  fundet,  også 
tyske  lærde,  som  f.  eks.  Jakob  Grimm,  at  dette  ny  nordiske 
korte  passiv  er  en   stor  vinding. 

Også  den  nordiske  suffigerede  artikel  må  forf.  sikkert  for- 
domme. Det  er  en  gentagelse  af  den  samme  proces,  der  engang 
lod  indoeurop.  dcvå-s  (^  écvo-s  jequus')  ved  ^sammenfiltring' 
opstå  af  ældre  åcvå  -\-  pronomen  sa.  Et  selvstændigt  ord  som 
artikel  må  forf.   fra  sit   standpunkt  foretrække. 

Istedetfor  et  ensidigt  ^fremskridt  i  sproget',  når  analyse 
er  fremskridt,  viser  de  anførte  eksempler,  der  selvfølgelig  let 
kunde  forøges  i  hundredevis,  os  et  kredsløb:  ^sammenfiltring'  (og 
dermed  flexion),  analyse,  atter  sammensmeltning.  —  I  det  sprog, 
der  er  videst  fremskredet  og  som  er  hovedgenstand  for  forf.s 
videnskabelige  kærlighed  og  nærværende  ^Studier',  står  ^sammen- 
filtringen'  i  frodig  vækst  ('s  \^z\  =  is,  has:  'd  =  had,  tvould, 
should;  'U  ==  will;  don't,  wont,  can't,  shan't  o.  s.  v.). 

I  virkeligheden  kan  for  <de  talende  menneskers  tarv'  (s.  8) 
synthetiske  og  analytiske  former  være  lige  gode.  I  §  10  taler 
forf.  om  ^et  betydeligt  åndeligt  arbejde',  der  i  sådanne  sprog  som 
engelsk  er  ^sparet  for  hvert  barn,  der  skal  lære  sproget,  og  for 
hver  den,  der  skal  bruge  det',  skont  sådant  et  åndeligt  arbejde 
i  barnets  forste  leveår  vistnok  ikke  skader  det  mindste  og  ikke 
gor  barnet  mindre  dygtigt  til  andet  åndeligt  arbejde.  Måske 
tværtimod.  Man  har  ikke  hørt  at  de  kinesiske  born  er  mere 
opvakte  eller  i  anden  retning  dygtigere  end  europæiske.  For  at 
blive  ved  de  sidst  anførte  eksempler,  lærer  det  danske  barn 
sikkert  at  bruge  formen  huset  og  formen  vaskes  lige  saa  let,  som 
det  tyske  barn  lærer  das  haus  og  geivaschen  werden.  Imellem  et 
selvstændigt  formelt  ord  og  et  præfix  eller  suffix  er  der  for  barnets 
sprogfølelse  og  i  virkeligheden  slet  ingen  forskel:  das  i  das  haus 
kan  opfattes  som  præfix  ligesom  stavelsen  ge-,  og  ligesom  -et  i 
huset,  -s  i  vaske-s  er  suffix  eller  flexion.       På  samme   måde  læres 


296  H-  Møller:  Anmeldelse  af 

alle  et  flekterende  sprogs  ti   eller  hundrede   bøjningsendelser  med 
samme  lethed  som   om  det  var  selvstændige  formelle  elementer. 

For  dem  der  lærer  et  fremmed  sprog  ad  kunstig  vej  (thi  de 
voksne,  der  har  lært  sproget  som  bom  ;id  naturlig  vej,  kan  forf. 
ikke  mene,  hvor  han  taler  om  det  betydelige  åndelige  arbejde 
(for  hver  den,  der  skal  brug«-  det')  består  hovedvanskeligheden 
heller  slet  ikke  i  de  ti  eller  hundrede  eller  endnu  flere  enkelt- 
heder, af  hvilke  dette  sprogs  formlære  kan  bestå:  disse  over- 
vindes i  reglen  forholdsvis  let.  og  enten  det  er  ti  eller  hundrede 
gor  i  reglen  ikke  nogen  synderlig  forskel.  Hovedvanskeligheden 
består  i  de  tusende  chikaner,  som  den  tyranniske  og  lunefulde,  fuld- 
stændig uberegnelige  såkaldte  sprogbrug  kan  volde,  medens  denne 
dog  på  den  anden  side  ikke.  således  som  formlæren  kan  det, 
volder  barnet,   der  lærer  sproget    noget   bryderi. 

At  det  er  en  vinding,  når  flexionens  uregelmæssigheder  efter- 
hånden bortfalder  og  samme  forhold  altid  betegnes  ved  samnie 
middel,  og  kun  én  gang,  som  det  kan  ske  i  nyengelsk,  må  man 
selvfølgelig  være  enig  med  forf.  i:  men  denne  simplificering 
forudsat  finder  jeg  flexion,  betegnelse  af  et  bestemt  forhold  ved 
en  endelse,  for  at  tale  med  forf.  ^bedre',  fordi  den  er  kortere  og 
nemmere,  end  betegnelsen  ved  et  tilfojet  selvstændigt  ord.  Jeg 
finder  altså  nyengelsk  med  sine  levninger  af  flexion  bedre  end 
kinesisk,  for  så  vidt  jeg  kan  domme  om  dette  sidste  sprog.  Når 
jeg  siger  ^bedre',  sker  det  selvfølgelig  overalt  kun  idet  jeg 
stiller  mig  på  forf.s  standpunkt:  for  mig  gives  der  ikke  noget 
absolut  bedste  sprog.  d.  v.  s.  ikke  noget  der  absolut  lettest  kan 
udtrykke  tanken.  Set  fra  mit  standpunkt  er  kinesisk  det  bedste 
(det  sprog  der  lettest  udtrykker  tanken)  for  Kinesere,  engelsk 
for  Englændere,   dansk  for  Danske. 

Når  forf.  foretrækker  analytiske  betegnelser  fremfor  flexion, 
er  forudsætningen  vistnok  den,  at  ét  analytisk  sprogmiddel  træder 
i  stedet  for  et  flexivisk  (eller  flere)  til  at  betegne  ét  bestemt 
tidligere  grammatisk  forhold,  som  når  genitiv  i  de  romanske 
sprog  afløses  af  præpositionen  de,  eller  den  efterfølgende  genitiv 
i  engelsk  af  præpositionen  of.  Men  når  ét  flexivisk  sprograiddel 
afløses  af  en  hel  række  forskellige  analytiske  midler,  f.  ex.  den 
efterfølgende  genitiv  på  dansk  af  en  hel  række  præpositioner, 
således  at  en  status  coustructus  må  læres  for  hvert  enkelt  ord 
(son  af,  fader  til,  arving  til,  enke  efter,  tjener  hos,  hei've  over, 
lærer  i,  ende  på,  eksempel  på,  munden  på,  navn  på,  genstand  for, 
formand  for  eller  i  o.  s.  v.),  så  kan  forf.  efter  sine  principer 
vistnok  ikke  betragte  dette  som  nemmere  og  ^bedre'  end  at 
betegne  samme  status  constructus  ved  efteifølgende  genitiv  f.  eks. 
tysk  vater  des  {der)  etc.  Om  noget  ^betydeligt  åndeligt  arbejde 
for  det  danske  barn,  der  lærer  sproget,  kan  der  her  selvfølgelig 
ikke  være  tale,  men  en  fremmed,  der  t^kal  bruge  sproget,  lærer 
sikkert  lettere  et  flekterende  sprogs  forskellige  måder  at  danne 
genitiv  på. 


Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.  297 

Hvad  der  gælder  om  bojningsendelserne  må  også  gælde  om 
orddannelsessuffikser,  om  hvilke  forf.  ikke  siger  noget:  hvem  der 
fordommer  hine,  må  ogr-å  fordomme  disse  og  foretrække  anulytiske 
betegnelsesmåder.  „Form fattigdom"  siger  forf.  i  §  7  ^er  en 
fordel'.  Set  fra  hans  standpunkt  er  det  bedre  at  betegne 
komparativbegrebet  og  superlativbegrebet  ved  tilfojet  mere,  mest 
end  ved  endelser;  bedre  at  sige  {a)  lady- friend,  {a)  Danish  lady  end 
(eine)  freundin,  Dånin;  bedre  at  tilfoje  et  adjektiv  ?«7?e  end  at  danne 
derainutiver  som  de  italienske  på  -ino,  tyske  som  fiscJllein,  o.  s.  v. 
Jeg  finder,  forudsat  også  her,  at  det  samme  forhold  altid  kan 
betegnes  ens,  suffikser  bedre,  fordi  de  er  kortere  og  langt 
nemmere   end   analytiske  betegnelser. 

I  §  42  priser  forf.  en  bunden  ordstilling  i  modsætning  til 
den  friere  ordstilling,  som  flexionen  tillader.  Han  siger  her:  ^Kan 
der  vel  tænkes  noget  sprogmiddel  værdigere  arten  ^homo  sapiens' 
end  det  at  lægge  forskellig  betydning  ind  i  fire  sætninger  som  :  Peter 
slår  Hans  —  Hans  slår  Peter  —  slår  Peter  Hans?  —  slår  Hans  Peter  ?^ 

Til  dette  eksempel  må  man  bemærke  at,  hvad  der  gor  de 
to  sporgesætninger  til  sådanne,  slet  ikke  er  ordstillingen,  men 
en  bestemt  akcent :  et  sprogmiddel  som  forf.  her  slet  ikke  tager 
i  betragtning.  Udsagnsætningen  Peter  slår  Hans  bliver,  såsnart 
denne  sporgeakcent  træder  til,  til  en  sporgesætning :  Peter  slår 
Hans?  Omvendt  er  de  tre  ord  slår  Peter  Hans?,  såsnart  sporge- 
akcenten  bortfalder,  slet  ikke  mere  nogen  sporgesætning,  som  i 
(Idet  jeg  træder  ind)  slår  Peter  Hans.  Tysk  Kam  ein  schlanTcer 
bursch  gegangen,  Kommt  ein  vogel  geflogen  og  lignende  er  ikke 
sporgesætninger,  men  vilde  ojeblikkelig  blive  til  sådanne,  såsnart 
sporgeakcenten   træder  til. 

Ser  vi  derfor  her  bort  fra  de  to  sporgesætninger,  så  påstår 
forf..  at  der  ikke  kan  tænkes  noget  værdigere  sprogmiddei  end 
det  at  lægge  forskellig  betydning  ind  i  to  sætninger  som  Peter 
slår  Hans  —  Hans  slår  Peter.  Flexion  som  udtryk  for  det 
samme:  Marcus  Quintum  (verberat),  Quintus  Marcum,  der  til- 
lader at  nuancere  udsagnet:  Quintus  Marcum  og  Quintum  Mar- 
cus, er  altså  i  gunstigste  tilfælde  et  mindre  værdigt  sprogmiddel. 
Jeg  benægter  selvfølgelig  ikke,  at  en  bunden  ordstilling  er  et 
værdigt  sprogmiddel,  men  den  kan  være  en  tvang  for  den 
talende,  som  forf.  selv  erkender  (s.  52),  og  den  letter  ikke  for- 
ståelsen i  hojere  grad  end  flexion  formår  at  hjælpe  på  forståelsen 
for  den  hørende. 

Præpositionernes  stilling  er  i  dansk,  som  bekendt,  meget 
fri  i  modsætning  f.  eks.  til  hojtysk.  Forf.  siger  (s.  52),  at 
jOrden'  er  bedre  end  ^uorden'.  Jeg  finder  i  dette  tilfældg.  at 
den  friere   stilling  er  en   stor  lettelse   for  den  talende. 

S.  52  vil  forf.  vise,  at  en  fri  ordstilling,  som  den  latinske, 
kan  volde  misforståelser,  og  han  benytter  her  som  eksempel  det 
horatsiske  satis  beatus  unicis  Sabinis.  som  det  er  blevet  tolket  af 
Madvig  (Tidskr.  f.  Philol.  og  Pædag.  I  37).     Hertil  må  bemærkes,  at 


298  H-  Møller:   Anmeldelse  af 

(forudsat  at  Madvig  har  ret)  dette  eksempel  ikke  er  heldigt.  At 
Fafis  kunde  opfattes  som  satfs,  er  ikke  den  latinske  fri  ord- 
stillings skyld,  kun  orthografiens.  Sådanne  misforståelser  som 
denne  er  ovtM-alt  mulige,  hvor  to  så  forskellige  ting  som  kort  og 
lang  vokal  betegnes  ens.  Misforståelsen  er  ikke  en  følge  af  den 
omstændighed,  at  unicis  Sabinis  kunde  skilles  fra  satis:  den  var 
mulig  for  ojet,  så  længe  satis,  afhængigt  af  beatus,  kunde  stå 
på  samme  sted  som  et  til  beatus  tilfqjet  satis.  Når  Horats  selv 
foredrog  sit  vers  iSatis  beatus  unicis  Sabinis\  var  aldeles  ingen 
misforståelse  mulig  Den  misforståeise,  der  her  er  bleven  mulig 
ved  læsningen,  har  altså  slet  ikke  noget  med  sproget  at  gore  og 
kan  ikke  bruges  som  argument  i  det  her  foreliggende  sporgsmål, 
om   en   fri   ordstilling  kan   være   et  gode. 

Om  forf.s  vurdering  af  sprogene  kunde  der  endnu  siges 
meget:  jeg  skal  indskrænke  mig  til  kort  at  berøre  et  punkt,  som 
han  selv  ikke  bemærker  rot  meget  om.  nemlig  en  sådan  vurderings 
og  det  anførte  resultats  mulige  praktiske  konsekvenser. 
Sådanne  kan  tænkes  på  to  forskellige  områder,  et  mindre,  det 
enkelte  sprogs,    og   et  stort,    hele   menneskehedens. 

Når  sprogene  i  det  hele  og  store  stadig  går  fremad,  opstår 
der  for  den  enkelte  nation  det  praktiske  sporgsmål,  hvorledes 
nationens  dannede  medlemmer  da  i  det  givne  ojeblik  skal  tale 
og  skrive.  Dette  praktiske  sporgsmål  er  indgående  blevet 
behandlet  af  Adolf  Noreen,  Om  språkriktighet  (Upsala  1888),  nu 
på  tysk  af  A.  Noreen  og  Arwid  Johaunson  i  Brugmann  og 
Streitl)ergs  ludogermanische  forschungen  I  95  — 157.  At  man 
ikke  kunstigt  skal  fastholde  fortidens  sprog  (f.  eks.  verbets 
flertalsformer  i  dansk,  sral.  forf.  s.  16),  er  klart.  Men  skal 
man  da  anticipere  fremtidens  sprog  i  sådanne  tilfælde,  hvor 
dette  allerede  hist  og  her  har  begyndt  at  vise  sig  i  enkelte 
spirer  (som  når  f.  eks.  genitivens  -S  i  tysk  hist  og  her  findes 
undertrykt)?  Imod  en  sådan  anticipation  vil  jeg  for  mit  ved- 
kommende med  bestemthed  protestere.  I  denne  retning  synes 
Noreen  os  Johannson  mig  undertiden  at  gå  for  vidt.  Man  skal 
tale  og  skrive  nutidens  sprog,  idet  man  holder  den  rette  middel- 
vej   mellem   denne   og  hin   yderlighed. 

Hvis  ét  sprog  havde  vist  sig  som  det  ^bedste',  var  det  så 
ikke  ønskeligt,  om  hele  menneskeheden  talte  dette  ene  sprog? 
Vilde  det  ikke  være  et  gode,  om  alle  andre  sprog  uddøde  og 
kinesisk  blev  almindeligt  verdenssprog,  ellex-  engelsk,  uår  dette 
sprog  kun  l)lev  endnu  mere  ^tilslebet  i  tankens  tjeneste',  således 
at  alle  udvækster  og  kanter,  som  endnu  er  tilstede  fra  en  tid- 
ligere tilstand,  forsvandt?  Vi  finder  hos  forf.  ikke  denne  slut- 
ning dragen,  men  at  dette,  set  fra  hans  standpunkt,  måtte  væi-e 
et  gode  for  menneskeheden,  vil  hans  læsere  ikke  betvivle.  På 
disse  veje  kan  jeg  ikke  følge.  Dir  gives  vel  intet  sprog  der 
står  så  lavt,  at  det  med  sikkerhed  kunde  siges,  at  dets  uddøen 
ikke    vilde    medføre    nogle     uerstattelige    tab,     omend,     når    dette 


Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.  299 

sprog  af  de  talende  ombyttes  med  et  andet,  den  åndelige  vinding 
kan  være  storre  end  tabet.  Men  en  garanti  for,  at  det  sejrende 
af  to  sprog  altid  er  det  (bedste',  haves  på  forhånd  ikke  (det 
(bedste'  sprog  og  den  hojeste  kultur  befinder  sig  ikke  med 
nødvendighed  på  en  og  samme  side).  Og  om  så  var,  så  er  det 
sprogfilosofisk  bedste  ikke  i  et  givet  ojeblik  også  praktisk  for 
alle  parter  det  bedste.  Sålænge  den  ene  nation  har  andre 
interesser  end  den  anden,  kan  sporgsraålet  om  det  absolut  bedste 
sprog  kun  rent  sprogfilosofisk  besvares :  praktisk  vilde  et  resultat, 
der  var  rigtigt  for  den  nation,  der  taler  det  sprogfilosofisk  bedste 
sprog,  være  urigtigt  for  alle  andre  nationer.  Sporgsmålet,  om 
det  fra  et  sprogfilosofisk  standpunkt  set  ønskelige  mål  engang  vil 
nås  i  en  forhåbentlig  fjern  fremtid,  lader  mig  forblive  kold  i 
ojeblikket.   — 

Dernæst  vil  jeg  erklære,  at  jeg  ikke  er  fuldstændig  enig 
med  forf.  med  hensyn  til  det  historiske  resultat,  til  hvilket 
han  kommer  i  §  49.  Haus  resultat  er  (s.  59  nederst),  jat 
sprogene  i  det  hele  og  store  går  i  den  modsatte  retning  af  den, 
Schleicher  antager,  nemlig  fra  polysyntetisk  fiexion  gennem  agglu- 
tination  til  flexionsløs   (isolation'  . 

At  der  er  en  vej,  der  fører  fra  flexion  til  flexionsløs 
isolation,  og  det  endog  den  allerdirekteste  vej,  ser  vi,  og  det 
samme  så  også  Schleicher.  Og  at  det  kinesiske  sprog,  som  det 
foreligger,  ikke  er  primitivt,  i  modsætning  til  Schleichers 
anskuelse,  anser  jeg  med  forf.  for  sikkert.  Men  i  to  hoved- 
punkter er  jeg  ikke  enig  med  ham:  for  det  forste  betragter  han 
polysynthese  som  det  ældste;  for  det  andet  lader  han  vejen  fra 
flexion  til   isolation  føre   gennem   agglutination. 

Tager  vi  forst  dette  sidste,  så  benægter  jeg,  at  vejen  fra 
flexion  til  flexionsløshed  fører  gennem  agglutination.  Forf.  har 
intetsteds  vist,  hvordan  flexion  kan  føre  til  agglutination.  Han 
siger  nok  på  flere  steder,  at  engelsk  i  mange  punkter  har  lighed 
med  agglutinerende  sprog,  men  engelsk  hverken  er,  eller  har 
været,  eller  kan  nogensinde  blive  til  et  agglutinei-ende  sprog, 
medens  det  med  lethed  engang  kan  blive  fuldstændig  flexionsløst 
og  isolerende.  Hvad  man  kalder  agglutination,  er  et  stort  kar, 
der  rummer  mange  ting.  Der  gives  en  agglutination,  der,  som 
Schleicher  vilde,  er  ældre  end  flexion,  og  der  gives  en  agglutina- 
tion, der  står  ved  siden  af  flexion.  Flexion  kan  umulig  være 
noget  oprindeligt,  vi  ser  jo  tildels  flexion  opstå  for  vore  ojne: 
enhver  flexion  er  fremgået  af  en  ældre  tilstand,  der  kunde  kaldes 
agglutination.  Flexionsendelser  på  en  enkelt  konsonant  som  et 
-S  kan  ikke  være  oprindelige:  dengang  disse  konsonanter  var 
enklitiske  stavelser,  -s  i  nom.  sing.  en  stavelse  (et  pronomen) 
sa,  inden  aflyden  som  følge  af  akcentlorhold  var  indtrådt,  stod 
de  indoeuropæiske  dialekter  på  et  trin,  der  kan  kaldes  agglutine- 
rende. Deri  giver  jeg  Schleicher  ret.  Men  agglutination  behøver, 
som    enhver  ved,   ikke  med   nødvendighed  at  blive  til  flexion.     Den 


300  H.  Møller:  Anmeldelse  af 

bliver  til  flexion  som  følge  af  hesterate  akcentforhold ,  men 
sådanne  foreligger  ikke  overalt.  Der  gives  en  agglutination  der 
bliver  stående,  der  holder  sig  genueni  århundreder  eller  år- 
tusender  som  forstenet  på  en  måde,  der  er  nmulig  for  flexion. 
Men  der  gives  også  en  vej  fra  agglutination  til  isolation,  en 
anden  end  den,  der  fører  gennem  flexion.  Jeg  mener  altså:  der 
gives  en  vej,  der  fra  agglutination  gennem  flexion  fører  til  isolation, 
en  anden  der  fra  agglutination  direkte  fører  til  isolation,  og  der  gives 
en  sidevej  eller  afvej  for  agglutinerende  sprog,   der  ikke  fører  videre. 

Som  den  ældste  sproglige  tilstand  betragter  forf.  den 
polysynthetiske.  Han  siger  i  §  48:  (Forfølger  vi  de  linier,  vi 
kan  se  ved  at  betragte  det  erfaringsmæssig  tilgængelige  tidsrum, 
længere  tilbage,  får  vi  som  et  ur-arisk  (for-fællesarisk)  sprog  et 
tungemål,  der  sikkert  i  mange  stykker  har  lignet  baskisk  eller  et 
af  de  indianske  sprog,  hvor  sætningerne  bestod  af  sammenfiltrede 
uadskillelige  ord  med  alle  mulige  bestemmelser  uopløselig  forbundne 
til  et  meget  kluntet  udtryk  for  tanken'.  Og  i  §  49  mener  han, 
at  det  er  sandsynligt,  at  både  engelsk,  finsk  og  kinesisk  har 
udviklet  sig  fra  polysynthetiske  eller  ^sammenfiltringssprog'.  Dette 
finder  jeg  aldeles  usandsynligt.  Der  gives,  som  allerede  antydet, 
mere  end  én  vej,  ad  hvilken  sprogenes  udvikling  kan  gå  for  sig. 
(Forf.  selv  erkender  (i  samme  §  49):  jUdviklingsraulighederne  i 
sprogene  er  mangfoldige,  der  gives  .  .  et  mylr  af  veje  til  et  mer 
eller  mindre  heldigt  udtryk  for  mennesketanker'.)  Polysynthese 
ligger  slet  ikke  på  den  direkte  vej,  men  er  en  afvej,  der  ikke 
så  let  fører  videre,  hverken  til  flexion  eller  isolation.  Polysynthese 
kan  allermindst  være  udgangspunkt.  Alt  hvad  der  er  synthese: 
agglutination,  flexion  eller  polysynthese,  kan  ikke  være  noget 
oprindeligt;  barnets  sprog  begynder  ikke  med  synthese,  og 
menneskehedens  sprog  kan  heller  ikke  have  gjort  det:  forud 
for  al  synthese  må  en  primitiv  mere  analytisk  tilstand  ligge. 
Deri  bar  efter  min  mening  atter  Schleicher  ret,  skont  denne 
primitive  tilstand  ikke  har  haft  samme  udseende  som  han  tænkte 
sig.  Fltxionselementer,  ældre:  agglutinationseleraenter,  harengang 
været  selvstændige  ord.  Det  hele  er  et  kredsløb:  Sch  eicher 
beskriver  rigtig  vejen  fra  den  ældste  analytiske  flexionsløse  til- 
stand gennem  agglutination  til  flexion.  og  forf.  beskriver  vejen 
fra  flexion  igen   til  flexionsløsheilen. 

x\t  kinesisk  i  en  præhistorisk  fortid  skulde  have  gjort  kæmpe- 
skridt, som  det  måtte  have  gjort  efter  forf.s  anskuelse,  hvorimod 
det  i  de  sidste  årtusendei'  er  gået  sneglegang,  kan  jeg  ikke  tro. 
Det  har  vistnok  fra  en  primitiv  analytisk  tilstand  stadig  gjort 
fremskridt  i  samme  langsomme  tempo,  ialfald  ikke  i  fortiden  i  et 
hurtig!  re  tempo  end  i  den  historiske  tid.  Forf.  siger  selv  s.  66, 
at   (historie    kan   fremskynde   sprogudviklingen. 

En  levning  fra  den  præindoeuropæiske  analytiske  tid  har 
vi  endnu  i  vore  komposita.  OEa{-}-ivric)  er  ældre  end  genitiven 
i^Ea-c    (i    ^e«c    ^ho;).     der     er    en    (Sammenfiltring'    af    v9^ea   -\-   en 


Jesperseu,  Studier  over  engelske  kasus.  301 

jninder'  (som  forf.  meget  passende  kalder  sådanne  elementer). 
Det  bedste  efter  forf.s  priaciper,  en  sammenstilling  af  isolerede 
former  som  i  kinesisk,  er  i  dette  tilfælde  tillige  det  æld>te.  — 
En  anden  levning  fra  den  ældste  tid  er  bestemte  talords  flexions- 
frihed,   sml.   J.    Schmidt,   Plur.    der  indogerm.   ueutra   292  ff. 

Den  bundne  ordstilling,  der  i  de  af  forf.  anførte  tilfælde  er 
yngre  end  den  ved  flexionen  muliggjorte  friere  ordstilling,  kau 
på  den  anden  side  også  meget  godt  være  gået  forud  for  denne, 
da  vore  indoeuropæiske  flexionsformer  viser  tilbage  til  en  ældre 
fast  ordstilling,   f.   eks.   ufravigelig   bhére  ti,  ikke   „^i  bhére''^. 

En  udtryksmåde  der  mathematisk  kan  anskueliggores  ved 
formlen  an  -|-  ^^  "h  cn  (sml.  slutningen  af  §  14)  ei-  ikke  under 
alle  omstændigheder  med  nødvendighed  ældre  end  en  udtryks- 
måde (a -{- b -{- c)n.  Spansk  clara,  concisa  y  elegantemente  er, 
som  vi  ved  fra  latin,  ikke,  hvad  man  efter  forf.s  principer  skulde 
tænke,  yngre,  men  ældre  end  gentagelsen  af  -mente  (-ment)  i 
italiensk  og  fransk.  Denne  gentagelse  skyldes  ikke  en  ^trang 
til  tydeliggorelse  hos  et  uudviklet  menneske'  (s.  19),  hvilket 
vilde  forudsætte,  at  -mente  havde  beholdt  sin  fulde  betydning: 
den  er  simpelthen  en  følge  af,  at  denne  betydning  var  glemt  og 
-mente  blevet  til  et  formelt  element.  En  udtryksmåde  an  -{-  bn 
-}-  cn  kan  således  vistnok  i  reglen  forst  være  opstået,  efter  at 
det  tiltrædende  n  var  blevet  til  et  tomt  element,  altså  ikke  have 
været  til  fra   begyndelsen. 

I  §  12  (s.  14)  siger  forf.:  ^Jo  længer  tilbage  i  tiden  vi 
går,  des  flere  undtagelser  og  anomalier  støder  vi  på'.  For  at 
give  billedet  af  sproglivet  fuldstændigt,  burde  han  dog  også 
have  meddelt,  hvad  han  intetsteds  gor,  at  jo  længere  tilbage  i 
tiden  vi  går,  des  flere  af  de  senere  undtagelser  og  anomalier 
viser  sig  som  rester  af  en  ældre  regel,  som  f.  eks.  ne.  foot, 
pi.  feet  med  sine  fæller,  der  stammer  fra  en  fællesgermansk  og 
indoeuropæisk  fortid,  hvor  det  slet  ikke  var  nogen  anomali, 
men  hvor  der  med  en  nom.  sg.  pdd-S  af  sig  selv  fulgte  en  nom.  pi. 
podes.  Vi  finder  ikke  ensidigt  anomali  som  det  ældre,  regel- 
mæssighed som  det  yngre,  men  regelmæssighed,  uregelmæssighed 
og  atter  regelmæssighed  veksler,    som    alt    det  andet,    i  kredsløb. 

I  begyndelsen  af  §  33  mener  forf.:  ^Som  det  æMste  trin 
kunde  vi  måske  sætte  det,  at  det  grammatisk  noje  sammen- 
hørende betegnes  Ved  helt  forskellige  ord :  der  må  en  hel  ny 
rod  til  som  ved  jeg:  mig\  Mon  forf.  for  alvor  antager,  at  alt 
hvad  der  var  nomen,  oprindelig  dannede  genstandsform,  fler- 
tal o.  s.  V.  så  uregelmæssig  som  jeg:  mig,  fl.  vi:  os  (§  32)  (altså 
måske  nom.  „tyr'^,  akk.  „okse'''  o.  s.  v.)?  Et  sådant  forhold  var 
dog  kun  muligt  for  nogle  bestemte  enkelte  ord,  som  de  af 
hvilke  vore  personalpronomener  er  fremgået.  At  stammen  ma 
(akk.  med  akut  mé,  mé  gé)  <mig'  oprindelig  også  kunde  bruges  i 
nom.,  viser  verbalendelsen,  sekundær  -m  (<  opr.  enklitisk  -ma), 
primær  -mi  (<<   opr.   -ma-ja?}:     på    den    anden    side    kan  det  let 


302  H.  Møller:  Anmeldelse  af 

forstås,  at  der  netop  for  begreber  som  Jeg'.  jVi'  gaves  udtryk 
der  kun  brugtes  i  nora.  (indoeurop.  med  akut  é-ghd-m,  vé-jd-m, 
>  s.'iiiskr.  ahåm,  vajåm.  prægermansk  vejes).  Dobbeltformerne 
jvi'  (opr.  va-ja):  ^os'  (<C  ?ise,  nsmé,  «<  opr.  na  eller  ana  <vi' 
-\-  sama  <selv')  kan  ellers  også  oprindelig  have  betegnet  en  helt 
anden  dobbelthed,  den  eksklusive  (,vi  undre',  ^nous  autres')  og 
den  inklusive  pluralis  (sml.  anekdoten  hos  Fr.  Muller,  Grundr. 
der  sprfichwissensch.  I,  114).  —  Ved  de  jrester  af  vore  forfædres 
grammatiske  system',  som  §  32  omhandler,  kan  en  eller  anden 
læser  måske  tænke:  ^Hvorfor  anføres  ikke  et  så  udmærket 
eksempel  som  lille,  flert.  swå?  Efter  forf.s  priuciper  må  dette 
vistnok  være  ældgammelt'  —  et  eksempel  på.  at  en  slig  anomali 
ikke  altid   er  det  ældste,  men  meget  godt  kan  være  af  yngre  dato. 

Afsnittet  §  16  —  22,  der  omhandler  de  sydafrikanske  Bantu- 
sprogs  præfixer  og  deres  kongruens,  giver  mig  endnu  anledning 
til   et  par  enkelte  bemærkninger. 

§  19.  20:  At  Bantu-præfixet  ku  oprindeligt  skulde  være 
identisk  med  præpositionen  ku,  som  Bleek  (Comparative  grammar 
II,  §  432)  antager,  kan  være  rigtigt,  men  i  så  tilfælde  fore- 
kommer det  mig  aldeles  utroligt,  at  det,  hvad  forf.  anser  for 
muligt,  oprindeligt  skulde  have  været  præposition  og  at  det 
fra  at  være  en  præposition  skulde  være  blevet  mærke  for  den 
15de  af  de  16  til  vore  kon  svarende  klasser.  (Forf.  drager  en 
interessant,  men  næppe  træffende,  parallel  med  en  moderne 
udvikling  i  engelsk,  hvor  /o,  den  oprindelige  infinitivpræposition, 
kan  stå  som  en  ^minder ,  en  repræsentant  for  et  verbum,  der 
skulde  gentages  i  infinitiv',  f.  eks.  Let  her  ride,  if  she  wants  to 
M.  Twain;  I  want  to  sleep:  I  have  a  right  to  O'Reid.)  Oprinde- 
lige præpositioner  kan  dog  næppe  have  eksisteret:  vi  ser  der- 
imod i  historisk  tid.  indtil  vore  dage,  meget  almindeligt  præ- 
positioner opstå  af  ældre  nomener.  Jeg  vilde  derfor  foretrække 
at  antage,  at  et  ældre  nomen,  hvis  betydning  jeg  her  ikke  skal 
indlade  mig  på  at  udfinde,  på  den  ene  side  er  blevet  til  den  15. 
klasses  mærke,    på    den  anden  side  til  en  præposition. 

I  §  22  læser  vi  følgende:  ^Af  et  sted  hos  Bieek  (II,  234) 
ser  vi  .  .,  at  i  de  nordvestlige  stammers  sprog  er  der  foregået 
en  sådan  udvisken  af  de  oprindelige  forhold,  at  kongruensen  nu 
ofte  synes  snarere  at  blive  anvendt  som  en  slags  bogstavrim  (as 
an  alliterative  process)  end  som  et  grammatisk  middel  —  et 
interessant  negersidestykke  til  den  fra  europæiske  digtere  vel 
kendte  tilbojelighed  til  at  smykke  sine  vers  med  ellers  uddøde 
grammatiske  former  (engelsk  thon:,  he  hath  o.  s.  v.)'.  At  der  af 
kongruensen  i  Bantu-sprogene  let  kunde  opstå  en  slags  allittera- 
tion, kan  forstås,  da  alle  en  sætnings  (mindere'  jo  havde  samme 
konsonant,  samme  I,  m,  s,  k,  enten  i  forlyd  eller  i  indlyd  efter 
en  kort  vokal,  der  let  kunde  falde  bort.  Og  man  kan  også  let 
begribe,  at  for  denne  allitterations  skyld  en  minder  kunde  træde 
i    stedet    for    en    anden    oprindelig    mere    berettiget    (Bleek    smst. 


JfsperseD,   Studier  over  engelnke  kasus.  303 

§  506 :  jprefixes  may  have  beeu  coufounded  with  each  other,  and 
correppondences  dififering  from  the  oripiral  enes  may  have  arisen 
througli  the  force  of  fnalogy'j.  Men  hvordan  dette  kan  siges  at 
være  et  sidestykke  til  hvad  torf.  sammenligner,  kan  jeg  ikke  se. 
Bleek  siger  jo  slet  ikke  sådant  noget,  som  at  disse  allittererende 
, mindere'  i  de  nordvestlige  Bantustammers  sprog  kun  bruges  i 
højtidelig  tale.   — 

Skriftets  egentlige  æmne  når  vi  s.  67,  hvor  vi  finder  over- 
skriften ^Engelske  kasus^  Denne  ^forste  række'  af  J.s  ^Studier' 
over  dette  æmne  bringer  tre  afhandlinger  under  navn  af  kapitler. 
Kap.  I  behandler  ^Det  gamle  «g  det  nye  (d.  v.  s.  oe.  og  ue.) 
kasussystem^  (s.  67 — 104,  §  54 — 102).  Istedetfor  den  i  gram- 
matiske værker  almindelige  paradigmatiske  opstilling  af 
bojningsforhold  og  de  i  sprogsammenlignende  værker  som  Schlei- 
chers  Compendium  og  Brugmanns  Grundriss  brugte  sprog- 
historiske opstillinger  anbefaler  fori.  i  dette  kapitel  en  anden, 
som  han  kalder  <den  rent  grammatiske'.  Vi  får  (s.  70)  jto 
opstillingsmåder,   eftersom   vi 

enten  kan  tage  det  formelt  sammenhørende  sammen,  den 
morfologisko  opstilling'  (f.  eks.  s.  74:  endelsen  oe.  -a 
udtrykker  1)  nem.  sing.  mask.,  guwa,  2)  akk.  sg.  mask.  i  ^Late 
West  Saxon',  suna,  3)  dat.  si  g.,  sima,  4)  gen.  sing.,  suna, 
5)    nom.   akk.   pi..   6)   gen.   pi.), 

eller  kan  lægge  funktionen  til  grund,  den  jSyntaktiske 
opstilling'  (f.  eks.  s.  85:  akk.  sg.  udtrykkes  ved  — ,  -e,  -U,  -an, 
-ne,  (-a,  -n)). 

^Forholdet  mellem  de  to  opstillinger  ,  bemærker  forf.,  ^blir 
ganske  parallelt  med  det  mellem  de  to  dele  af  en  ordbog;  i  den 
ene  er  formen  givet,  og  betydningen  søges';  i  den  anden  er 
betydningen  det  kendte'  og  ordformen  (det  man  ønsker  at  vide  . 
Selve  forf.s  grammatiske  opstillinger  i  dette  kap.  er  begribe- 
ligvis just  ikke  interessante  at  læse.  men  det  er  dog  interessant 
i  hans  opstilling  at  se,  hvor  komplicerede  de  oe.  bojningsforhold 
i  virkeligheden  var,  og  derefter  at  se  simplificeringen  i  ne.  Jeg 
vil  ikke  nærmere  gå  ind  på  disse  forhold.  Kun  nogle  bemærk- 
ninger til   enkelte  punkter. 

I  §  74  (s.  80  ff.)  opføres  en  hel  række  ændringer  af  ord- 
kernen i  den  oe.  nominalbojning,  som  ikke  for  sprogfølelsen  har 
spillet  den  rolle  at  differentiere  kasus.  Blandt  disse  burde  også 
have  været  opført  vekslen  imellem  lang  vokal  og  kort  vokal  i 
tilfælde  hvor  ældre  kort  vokal  er  bleven  forlænget  foran  Id,  nd 
(rnh.  ng,  rd,  rn),  eller  ældre  lang  vokal  er  bleven  forkortet 
foran  konsonantgrupper.  Både  hin  forlængelse  og  denne  for- 
kortelse er  fælles  for  engelsk  og  frisisk.  Forlængelsen,  om 
hvilken  mange  akcenttegn  i  oe.  håndskrifter  vidner,  er  ældre 
end  forkortelsen.  Dengang  man  sagde  cild,  gen.  pi.  cildra  (dette 
med  sekundær  forkortelse  foran  Id  -\-  r  af  den  tidligere  ved 
Id  forlængede  vokal),    har    man   også  i    engelsk    og    frisisk    lydret 


3  04  H.  Møller:  Anmeldelse  af 

sagt  god,  men  gen.  pi.  godra,  akk.  sg.  m.  godne.  S.  80  uuder 
(4)  Imr  vi  ikke  alene  kvalitativ  [æ  —  d)  men  også  kvantitativ 
vokalveksol  i  an,  ænne  (=  oldfris.  en,  anne).  Sml.  nu  Kluge 
(Pauls  Grundr.  1  866   fif.),  §   83.    87. 

S.  80  under  (5)  siger  forf.,  at  der  i  et  tilfælde  på  oe.  var 
en  tendens  til  at  udnytte  vekslen  imellem  enkelt  og  dobbelt 
kousoniint  ,som  middel  til  at  udtrykke  en  betydningsforskel, 
nemlig  mann  subst.  —  man  pron.'.  Dersom  man  udtalte  substan- 
tivet mann  monn  med  dobbelt  eller  langt  n,  har  man  naturligvis 
også  sagt  cynn,  cynnes,  ikke  cyn  med  kort  w,  skont  man  kunde 
skrive  således.  Det  lange  w's  forkortelse  i  pronomenet  man 
kommer  så  selvfølgelig  af  at  ordet  var  pro-  eller  enklitisk.  Hvis 
man  derimod  har  sagt  cyn,  cynnes  med  forkortelse  af  konsonan- 
tisk  længde  i  udlyd,  har  man  også  sagt  mun  mon  med  kort  n, 
og  den  anførte  forskel  imellem  substantivet  og  pronomenet  har 
så  kun  været  grafisk. 

I  §  84  (jKerneforandring'  i  ne.)  ansætter  forf.  (s.  90)  under 
2)  for  nom.  akk.  pi.  cliildren  endelsen  som  -n,  hvilket  er  rigtigt 
for  brefhren,   istedetfor  at  han   burde   have  sat  den  som  -r  -f-   -n. 

S.  101  læser  vi  i  §  98 :  ,1  mange  tilfælde  gjorde  det  (for 
oe.)  aldeles  ikke  noget  til  sagen,  om  den  talende  valgte  den  ene 
eller  den  anden  kasus.  Således  fandtes  der  ikke  få  verber,  der 
snart  forbandtes  med  en,  snart  med  en  anden  kasus,  uden  at 
forskellen  tit  er  til  at  få  oje  på.  Og  ligeså  med  andre  ord- 
klasser; præpositionen  on  om  tiden  har  snart  dativ  (instr.),  snart 
akk.;  vi  finder  således  lige  efter  hinanden  (Chron,  979  C)  on 
pys  geare  .  .  .  on  pone  sunnandceig;  (smst.  992  E)  on  pere  nihte 
de  hi  on  done  dæi  togædere  cumon  sceoldon'.  Dette  eksempel 
med  præpositionen  on  er  mindre  heldigt,  da  der  dog  er  en  forskel 
imellem  on  med  dat.  og  on  med  akk.  I  vestsaksisk  er  som  i 
fiisisk  og  i  Heliand  præpositionen  in  falden  sammen  med  an  {on). 
I  de  anførte  sætninger  står  on  med  dativ,  hvor  det  står  for  det 
ældre  in,  svarende  til  nht.  in  dansk  i,  derimod  med  akk.  hvor 
det  svarer   til   nht.   an  dansk  på. 

S.  100  i  §  97  mener  forf.:  jLad  os  tænke  os,  at  endelserne 
-a,  -e,  -u  på  oldengelsk  havde  hver  sin  bestemt  udprægede  og 
skarpt  afgrænsede  betydning,  .  .  .  vilde  der  så  være  nogen 
sandsynlighed  for,  at  en  lydlov  gående  ud  på  deres  sammenfald 
nogensinde  var  trængt  igennem?  Nej,  hensynet  til  forståelighed 
vilde  ha  modvirket  enhver  tilbojelighed  til  en  sådan  udtale  af 
endelserne'.  Dette  er  jeg  ikke  så  sikker  på.  Og  på  s.  102  i 
slutningen  af  §  99  mener  han,  at  hans  ,i  det  foregående  som 
den  ægte  grammatiske  betegnede  ordstilling'  viser  ^de  forskellige 
kasussers  og  endelsers  chancer  i  kampen  for  tilværelsen.  Vi  er 
ved  hjælp  af  den  til  en  viss  grad  istand  til  at  stille  hele 
systemets  horoskop  og  forudsige  dets  skæbne  i  hovedtrækkene'. 
Jeg  tror,  vi  kan  nok  gore  dette  bagefter,  men  havde  vi  gjort 
det    iforvejen,      kunde    vi    let    have    taget    fejl    i    meget    vigtige 


Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.  305 

punkter.  I  den  følgende  §  100  siger  forf.,  idet  han  forst  taler 
om  de  vokaliske  endelser:  ^Det  er  intet  under,  at  disse  endelser 
forblandedes  og  udviskedes,  og  heller  intet,  at  de  senere  faldt 
helt  bort'.  I  oldfrisisk  var  endelserne  i  de  fleste  tilfælde  de  samme 
og  forholdene  de  samme  som  i  oe.,  og  forf.  vilde  derfor  for  det 
frisiske  vistnok  have  stillet  samme  horoskop  som  for  det  engelske. 
Men  endelsernes  skæbne  har  i  de  forskellige  frisiske  dialekter 
tildels  været  meget  forskellig  fra  den  i  engelsk.  På  øen 
Wangeroge  f.  eks.  er  oldfrisisk  kort  vokal  i  udlyd  efter  kort 
stavelse  overalt  bleven  bevaret,  -U  som  -u,  sunu  ^son',  pi. 
s%upu  (Skibe'  af  skipu]  -i  og  -e  som  -i,  strdti  (oe.  profe  ne.  throaf), 
nclfi  (ue.nofe);  -a  som  -e,  nime  jtage',  Tcume  ^komme',  liafe  ^hare', 
medens  den  er  falden  bort  efter  lang  stavelse.  Og  i  nordfrisisk, 
den  gren  der  står  engelsk  nærmest,  har  den  ene  dialekt,  den 
egentlig  frisiske  (se  ref.,  Ae.  volksepos  s.  85),  bibeholdt  endelsen 
-a  som  -e  efter  kort  og  lang  stavelse,  medens  alle  andre  vokaliske 
endelser  er  bortfaldne,  altså  f.  eks.  hafe  ^hare',  måne  {mo^ne, 
møné)  ^raåne',  men  nåf  &i  nofe'.  i  den  anden  dialekt,  ødialekten,  er 
alle  vokaliske  endelser  bortfaldne  og  ordene  blevne  til  enstavelses- 
ord som  i  nyengelsk.  Hvorfor  har  den  ene  dialekt  beholdt  endelsen 
-a  som  -e?  Forf.  kunde  svare:  fordi  -a  i  nom.  sg.  føltes  som 
udpræget  hankonsendelse;  alle  ord  med  -a  i  nom.  sg.  var  hankons- 
ord.  Det  nuværende  -e  føles  som  sådan:  alle  ord  på  -e  er 
hankonsord  (hunkons-  og  intetkonsord  er,  i  modsætning  til  disse, 
enstavelsesord:  ved  adjektiverne  siges  f.  eks.  i  mask.  de  live  ,den 
kære',  i  fem.  og  ntr.  jø  Itv,  dat  liv).  Men  når  dette  gjaldt  for 
denne  dialekt,  hvorfor  ikke  for  den  anden  og  hvorfor  ikke  for 
engelsk?  Skulde  vi  ikke,  idet  vi  med  forf.  stillede  horoskopet, 
for  det  engelske  have  ventet  det  samme?  Og  det  Wangerogiske 
viser  os,  mener  jeg,  at  den  ægte  grammatiske  opstilling  alene 
ikke  er  tilstrækkelig  ved  stillingen  af  horoskopet,  at  også  andre 
forhold,  især  akcentforhold,  må  tages  i  betragtning,  forhold  som 
vi  for  den  ældre  tid  ikke  fuldstændig  kender  og  for  fremtiden 
ikke  kan  forudberegne  med   sikkerhed. 

(Nasalendelserne'  siger  forf.  i  slutningen  af  §  100  ^stod  også 
for  fald,  væsentlig  på  grund  af  endelsen  -aw's  overordentlig 
almindelige  brug  i  de  svage  adjektivforraer,  hvor  den  ikke  havde 
det  fjærneste  at  sige  for  betydningen  og  derfor  uden  skade 
kunde  negligeres'.  Jeg  tror  ikke.  at  dette  sidste  var  grunden. 
Hvorfor  kan  da  f.  eks.  ikke  også  de  danske  svage  adjektivformers 
endelse  -e  negligeres  ?  Efterat  -n^ai  var  bortfaldet  på  grund  af  de 
af  forf.  i  det  følgende  konstaterede,  ikke  forklarede  (tendenser  til 
at  slojfe  det  i  udtalen',  er  den  vokaliske  endelse  i  engelsk  bleven 
behandlet  som   enhver  anden  vokalisk   endelse. 

Om  de  to  s-endelser,  -as  og  -es,  siger  forf.  i  §  101  (s.  103): 
(At  de  ikke  kan  holde  sig  adskilte,  men  i  de  fleste  tilfælde  blir 
ens,  skyldes  væsentligt  indflydelse  fra  de  andre  endelser:  da  a 
og  e  i  disse  blandes  sammen,  fører  det  til  en  almindelig  svækkelse 

Nord.  tidskr.  f.  filol.     Ny  række.     X.  20 


306  H-  Møller:  Anmeldelse  af 

af  de  s.ininie  vokaler  også  i  -as  og  -f.9.'  Forf.  mener  altså,  at.  a 
forst  i  udlyd  blev  til  -c  og  at  derefter  som  følge  deraf  også  aet 
i  endelsen  -as  blev  til  e.  Altså  der  gaves  en  tid,  om  end  aldrig 
så  kort,  hvor  man  sagde  mone,  men  i  flertal  endnu  clémas,  men 
da  i  udlyd  kun  -e  forekom  i  stedet  for  ældre  -a,  -e,  -u,  bevirkede 
dette  en  svækkelse  af  -as  til  -es.  Jeg  finder,  at  dette  er  en 
meget  uhistorisk  opfattelse.  At  -a  i  udlyd  blev  til  -e,  kommer 
ikke  så  meget  af  forskellens  betydningsløshed,  som  det  nord- 
frisiske viser,  men  er  hovedsagelig  en  følge  af  akceutforhold, 
j  engelsk  som  i  frisisk  og  tysk  og  dansk,  men  disse  samme 
akceutforhold  gjaldt  for  endelsen  -as:  dåmas  blev  til  dornes  på 
samme  tid  og  af  den  samme  grund  som  mona  blev  til   mone. 

S.  104  taler  forf.  i  forbigående  om  den  ældre  ordning  af 
kasus,  der  stammer  fra  de  græske  og  latinske  grammatikere  og 
endnu  er  almindelig  i  Tysklaud:  i  denne,  siger  han,  flyttes  akk. 
fra  siu  naturlige  plads  hen  efter  genitiv.  Hvem  der  ikke  kender 
denne  ældre  ordning  af  kasus,  vil  efter  hans  ord  tro,  at  denne 
var  nom.,  dat.,  gen.,  akk.  (eller  nom.,  gen.,  akk.,  dat.).  Jeg 
finder  forresten  af  historiske  grunde  sammenstillingen  af  nom.  og 
gen.  meget  rigtig,  da  nom.  og  gen.  oprindelig,  i  den  ældste 
indoeuropæiske  tid,  for  mask.  og  fem.  var  en  og  samme  form, 
kun  med  forskellig  akcent:  i  den  uafhængige  nom.  med  den 
hojeste  akcent.  akut  eller  gravis,  på  forste  stavelse,  i  den  af  et 
andet  ord  afhængige  gen.  med  den  samme  akcent  på  anden 
stavelse  (sml.  P.  B.  Beitr.  7,  499  ff".  522,  f.  eks.  vdrJcå-sa  tulv*, 
gen.  varJcd-så;  påda-sa  ,fod',  gen,  padå-sa,  >-  fælles-ieu.  vérTcos, 
vfJcésd;  pods,  pdds). 

Kap.  II:  jKasusforskydiiinger  i  proiionieiierne^  (s.  105  — 169, 
§  103 — 155).  Til  dette  kapitel  giver  jeg  kun  nogle  enkelte 
bemærkninger. 

I  Chancers  Knightes  Tale  v    950,   der  læses: 

that  sche,  for  whom  they  have  this  jelousye, 
can  hem  therfore  as  moche  thank  as  me. 

{she  er  Emilia,  me  vilde  være  Theseus  som  taler),  vil  J.  (s.  121 
i  noten)  i  modsætning  til  Child,  der  giver  dette  som  eneste 
eksempel  hos  Chaucer  på  kasusforveksling  i  pron.,  opfatte  me 
som  dativ,  jelousye  er  Morris'  konjektur:  alle  hss,  har  iolitee 
{-ite^  -yte).  Men  me,  som  alle  hss.  har,  kan  heller  ikke  godt 
være  det  rigtige:  det  giver  ingen  god  mening  i  sammenhængen 
som  Child  forstår  det,  og  passer  efter  mit  skon  endnu  mindre 
som  J,  vil  forstå  det,  og  rimet  på  jelousye  forlanger  et  helt 
andet  ord.  Sammenhængen  kræver  for  as  moche  as  med  det 
følgende  rimord  betydningen  ^meget  lidt,  slet  ikke';  måske  as 
mocli  thank  as  a  flie. 

§  115  omhandler  akk.  efter  tlian.  Efter  at  have  anført 
paralleller  fra  dansk,  akkusativer  efter  end,  sammenligner  J,  i 
slutningen   af  note   2)   på  s.    124   også  en  akk.   i   et  tysk   vers: 


Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.  307 

Ich   denke  gott  mir,  spruch  die   niiicke. 
vieltausenduial  so  gross  als  mich. 

Hertil  laå  bemærkes,  at  det  med  dette  tnich  forholder  sig  ander- 
ledes end  med  de  engelske  og  danske  akkusativer.  Forf.  siger 
rigtig  i  forste  note,  at  than,  ikke  efterfulgt  af  en  sætning,  for 
sprogfølelsen  næppe  står  anderledes  end  en  præposition.  Det 
samme  kan  gælde  for  dansk  end  i  de  af  ham  anførte  sætninger, 
men  ikke  for  tysk  als.  Kun  i  én  af  hans  engelske  sætninger 
kunde  akk.  gengives  ved  tysk  akk. :  s.  122  Thackeray,  Vauity 
fair  412  ^she  fancies  herself  better  than  you  and  me',  når  fancy 
gengives  ved  et  transitivt  verbum  med  akk.  I  den  anførte  tyske 
sætning  står  akk.  af  samme  grund:  mich  er  objekt  til  denken 
og  kan  slet  ikke  opfattes  anderledes.  Ved  et  verbum  med  dativ, 
som  i  sætningen  ^Besseren  månnern  als  ich  ist  es  ebenso  ergangen' 
(Karl  Biltz)  er  istedetfor  nom.  efter  als  selvfølgelig  kun  dativ 
tænkelig. 

Akk.  efter  verbet  to  he  finder  forf.  (s.  137)  hos  Shakespeare 
jti'e  steder,  og  det  fortjæner  at  fremhæves,  at  de  to  er  lagt  i 
munden  på  simple  folk  .  .  . ;  det  tredie  sted  er  det  den  opbragte 
Timen,  der  siger:  [I  am  proud]  that  I  am  not  tlieé' .  Dette  tredie 
sted  bortfalder  som  Shakespearesk,  ifald,  hvad  der  er  sandsynligt, 
Timon  og  Troilus  ligeså  lidt  er  af  Shakespeare,  som  Pericles  og 
de  Sh.  tillagte  scener  af  The  Two  noble  Kinsmeu. 

S.  148  i  §  136  anfører  forf.  en  sætning  (found  written  in 
the  second  Queen  Mary's  Bible)  jThis  book  was  given  the  king 
and  I  at  our  coronation',  og  sporger :  ^Hvorledes  skal  dette 
I  forklares?'  Han  erklærer,  hvis  der  stod  ^The  king  and  I  were 
given  this  book',  så  vilde  det  kunne  henføres  til  de  i  det  fore- 
gående af  ham  behandlede  passivkonstruktioner.  Dette  er  rigtigt. 
Men  i  sætningen,  som  den  foreligger,  vil  han  forklare  I  på  en 
anden  måde.  Han  mener  ^at  I  begunstiges  efter  and.,  fordi  den 
af  simpel  høflighed  fordrede  ordforbindelse  you  and  J,  he  and  I 
o.  s.  V.  i  det  daglige  liv  fandtes  så  overordentlig  hyppigt  .  .  ., 
at  det  blev  til  en  slags  stående  ubojelig  sammensmeltet  formel'. 
At  denne  forklaring  er  mulig,  benægter  jeg  ikke,  men  jeg  fore- 
trækker forf.s  forste  forklaring.  Sagen  er  vistnok  simpelthen  den: 
sætningen  er  en  inskription  i  en  bog.  På  sådant  et  sted  er 
bogen  hovedsagen,  personen  eller  personerne,  som  får  eller  ejer 
den,  kommer  i  anden  række.  En  sådan  notits  i  en  bog  plejer 
at  begynde  ^Thls  hook\  Derfor  er  sætningen  i  grammatisk  hen- 
seende at  bedomme,  som  om  der  stod  ^The  king  and  I  were 
given  this  book',  kun  er  her  ordstillingen  den  omvendte  af 
den  anførte  grund.  Konstruktionen  er  den  samme,  som  kan 
forekomme  ved  et  tysk  verbum ,  der  kan  forbindes  med  to 
akkusativer,   som   'Diese  kunst  wurde  ich   damals  gelehrt'. 

S.  156  i  143  anser  forf.  det  for  meget  sandsynligt,  at  de 
sammentrukne    former    youWe.,    you'll    <er    sammentrukne    ikke    af 

20* 


308  H-  Møller:  Anmeldelse  at 

po7(  were,  yon  u-ill,  men  af  ye  ivere,  ye  tvill,  så  at  altså  vokalen 
U  er  en  repræsentant  for  w  i  verbet'.  Dette  er  vistnok  rigtigt, 
men  sagen  er  i  lyJlig  henseende  ikke  så  simpel:  forf.  burde 
derfor  i  en  note  have  forklaret  de  lydlige  forliold  lidt  nærmere. 
Sagen  må  have  været  den,  at  vokalen  é  i  ye  forbandt  sig  med 
det  følgende  medlydendo  u  eller  iv  til  den  difthongiske  lyd- 
gruppe iu.  Denne  lydgruppe  (der  kunde  skrives  iu,  iw,  ew, 
etc,  U  o.  s.  V.)  blev  senere  til  ju  (juw),  idet  akcenten,  på  samme 
måde  som  i  den  nordiske  difthong,  flyttedes  fra  forste  til  anden 
bestanddel,  der  blev  forlænget,  og  kons.  y  -{-  iu  kunde  også  kun 
blive  til  samme  ju  {jwv),  skrevet  i  det  foreliggende  tilfæld3  you. 

Jeg  tilfojer  endnu  en  anden  lydlig  bemærkning  til  pronominal- 
formen you.  I  §  144  siger  forf.,  at  formen  me.  ju  måtte  være 
bleven  til  ne.  you  med  difthong  [,yaw].  Dette  er  rigtigt,  og  forf. 
viser  også,  at  denne  form,  rimende  på  thou,  hoiv,  noiv.  tildels  har 
eksisteret.  Han  mener  nu,  at  den  nuværende  udtale  af  you 
som  ju  (nordengelsk)  eller  juw  (sydengelsk)  må  skyldes  for- 
længelse af  svagformen  ju.  Dette  er  efter  min  mening  ikke 
rigtigt.  Ved  siden  af  formen  ju,  der  findes  som  luu'  hos  Orm, 
senere  som  lu  yU,  lou  you.,  må,  i  det  mindste  i  vestsaksisk  eller 
en  del  af  samme,  en  anden  form,  den  lydrette  fortsættelse  af  oe. 
éoiv  være  vedbleven  at  bestå.  Oe.  éoiv  måtte  lydret  i  ældre  me. 
blive  til  éll:  vi  finder  denne  form  i  den  vestsaksiske  dialekt, 
skrevet  en  og  tildels  endnu  eow.  Den  sydvestsaksiske  under- 
dialekt, der  forvandler  hvert  eo,  éo  til  o,  6  (Poema  morale  etc), 
(hvorfra  i  skriftsproget  ne.  cJioofe.  lofe,  shoof  og  fra  me.  tid 
almindelig  four)  har  ow,  ow.  Hint  éu  måtte  senere  blive  til  iu 
og  tilsidst  til  ju,  på  samme  måde  som  ordet  oe.  uv,  éow  .takstræ', 
rae.  étv,  éu,  blev  til  ne.  yew.  Det  lange  u  i  lydgruppen  ne. 
ju  <C  iu  kan  forst  være  blevet  til,  efter  at  difthongeringen  af  det 
ældre  lange  u  som  i  hus  var  fuldendt.  Ne.  you  (ju,  jmc)  er  altså 
fuldstændig  lydret  udvikling  af  det  oprindelige  émc:  skrivemåden, 
der  historisk  skulde  være  eiv,  skyldes  en  identificering  af  denne 
form  med  formen  you,  som  det  i  litteraturen  bestemmende  østen 
skrev.  Udtaltes  dette  you  forst  etsteds  som  ^€w\  så  kunde  denne 
udtale  let  udbrede  sig  videre  (som  man  har  set  i  mange  lignende 
tilfælde).  Når  nutildags  yOH  og  ihou  ikke  rimer,  er  det  altså 
efter  min  mening  fuldstændig  i  sin  orden  og  ikke  gået  til,  som 
forf.   i  den  følgende  §   145   antager. 

En  del  af  de  i  dette  II.  kapitel  undersøgte  problemer  kan 
ikke  med  sikkerhed  løses  på  det  ene  sprogs  område,  kun  på  et 
storre  område.  De  af  forf.  givne  eksempler  fra  dansk  er  meget 
velkomne.  Men  alle  germanske  sprog,  i  hvilke  de  samme 
fænomener  findes,  burde  have  været  medtagne  til  sammenligning, 
især  nedertysk  og  frem  for  alle  andre  frisisk.  Dette  havde 
imidlertid  vanskeliggjort  arbejdet  i  en  betydelig  grad  og  kunde 
let  have  haft  til  følge,  at  arbejdet  på  det  ene  sprogs  område 
var   bleTet  mindre   dybtgående.      Jeg  bebrejder    derfor    ikke    forf., 


Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.  309 

at  han  i  det  væsentlige  indskrænker  sig  til  betragtningen  af  det 
engelske:  vi  er  tværtimod  taknemmelige  for  hvad  han  her  har 
givet.    — 

I   det  følgende 

Kap.  III:  (Stemiiieforhold  i  deklinationen'  (s.  170 — 217, 
§  156 — 209)  søger  forf.  forst  at  vise,  at  spiranterne  f,  s,  ])  i 
oldengelsk  har  været  stemmeløse  i  forlyd  og  udlyd,  derimod 
stemte  (§  193  ff.)  i  indlyd.  Dette  anser  jeg  for  fuldstændig 
rigtigt.  Jeg  har  aldrig  delt  Sweets  anskuelse,  ifølge  hvilken  oe. 
f,  s,  p  skal  have  været  stemte  (undtagen  ^when  combined  with 
hard  consonants'),  jeg  har  tværtimod  siden  min  forste  beskæftigelse 
med  frisisk  angående  dette  punkt  haft  samme  anskuelse  som  forf. 
I  frisisk,  det  sprog  der  står  engelsk  nærmest,  er  forholdet  noj- 
agtig  det  samme,  medens  tysk  (inkl.  nederlandsk)  på  den  ene 
side  og  nordisk  på  den  anden  har  lidt  afvigende  forhold,  idet 
spiranterne  i  tysk  har  været  stemte  i  forlyd,  i  nordisk  stemte  i 
udlyd.  I  §  158  (s.  171)  erklærer  forf.  med  rette  overfor  Sweet, 
at  nederlandsk  og  tysk  beviser  meget  lidt  med  hensyn  til  engelsk 
udtale:  på  dette  sted  kunde  han  have  henvist  til  det  frisiske, 
der,  i  modsætning  til  tysk  og  nederlandsk,  ikke  kender  stemte 
spiranter  i   forlyd    (bortset  fra  pronomenet). 

Meget  vigtig  og  interessant  er  en  af  forf.  iagttagen  skrive- 
måde i  Ancren  Riwle,  der  danner  et  sidestykke  til  den  bekendte 
(Notkerske  regel'  (§  159  ff.):  A.  R.  ^skriver  nemlig  med  stor 
konsekvens  i  forlyd  f  efter  en  stemmeløs,  men  v,  U  efter  en 
stemt  lyd'.  For  udlydens  vedkommende  (§  163)  viser  dette 
uigendriveligt,    at  de  tre  spiranter  var  stemmeløse  år    1230. 

Hvad  forlyden  angåi-,  drager  forf.  (§  162)  den  slutning,  at 
den  sydengelske  stemte  udtale  af  spiranterne  i  den  forste  tredie- 
del  af  det  13.  århundrede  endnu  ikke  var  fuldstændig  gennem- 
ført, da  de  i  Ancren  Riwle  kun  i  de  tilfælde  var  blevet  stemte, 
hvor  det  foregående  ord  ikke  endte  på  stemmeløs  lyd,  at  de 
germanske  spiranter  altså  i  oldengelsk  i  forlyd  har  været  stemme- 
løse. Dette  resultat  anser  jeg  for  fuldstændig  rigtigt,  men  forf. 
har  ikke  tænkt  på  en  invending,  som  en  tilhænger  af  den 
Sweetske  theori  kunde  gore.  Antaget  at  de  germanske  spiranter, 
som  Sweet  mener,  i  oldengelsk  (i  den  sydlige  dialekt)  i  forlyd 
var  stemte,  så  var  det  jo  tænkeligt,  at  de  sekundært  i  det 
13.  århundrede  i  Ancren  Riwles  dialekt  var  blevet  stemmeløse  efter 
stemmeløse  konsonanter,    v  efter  stemmeløst  s  til  /"  i  fåt  o.  s.   v. 

Den  stemte  udtale  af  spiranterne  i  forlyd  har  forresten  ikke 
været  almindelig  ^sydeugelsk'.  S.  216  siger  forf.:  ^forlydende  /", 
^,  s  bliver  stemt,  men  kun  i  Syd(vest?)england'.  Den  stemte 
udtale  har  haft  hjemme  syd  for  Themsen  inkl.  Gloucestershire,  den 
har  altså  været  sydvestsaksisk,  sydsaksisk  og  keutisk:  nutildags 
er  den  gået  tabt  i  den  østlige  del  af  det  nævnte  område,  Kent, 
Sussex,  Surrey  indtil  en   linie,  der  går  fra  syd  til  nord    igennem 


310  H-  Møller:  Anmeldelse  af 

Hampshire  og  Berkshire,  men  er  bibeholdt  østfor  (leniic  linie 
(sral.  nu  Pauls  Grundriss  I  980,  796,  857). 

S.  172  i  en  note  sporger  forf.,  om  den  antagelse,  at  Kent 
hørte  til  de  lande,  der  i  middelalderen  sikkert  havde  stemt  lyd 
i  forlyd,  er  hævet  over  enhver  tvivl.  ^Kunde  Dan  Michel'  sporger 
han  ^ikke  tænkes  at  have  talt  og  skrevet  en  anden  dialekt  end 
den  kentiske?'  Dan  Michels  dialekt  er  sikkert  don  samme  som 
den,  William  af  Shoreham  (i  Kent)  skrev,  og  den  samme,  som 
foreligger  i  brudstykket  af  en  oversættelse  af  Maurice  de  Sullys 
Sermons  (ed.  Morris,  An  Old  English  Miscellany  s.  26  fiF.).  Det 
er  også  sikkert  den  samme  dialekt,  der  i  en  ca.  350  år  ældre 
skikkelse  foreligger  i  de  af  Zupitza  (Zeitschr.  f.  deutsches  altertum 
21,  1  ff . ;  22,  223  fif.)  udgivne  ^Kentiske  gloser',  hvis  indhold 
henviser  til  Canterbury  (Zupitza  21,  1).  Denne  dialekts  vigtigste 
kendemærke  er  e,  é  som  omlyd  af  M,  li  (det  samme  c  findes 
enkeltvis  allerede  i  de  ældre  kentiske  mindesmærker).  At  dette 
e,  c  endnu  den  dag  idag  har  hjemme  i  Kent,  ses  af  følgende  to 
korte  notitser  i  A  dictionary  of  the  Kentish  dialect  by  Parish 
and  Shaw  (Engl.  Dialect  Society),  London  1887,  Introduction 
p.  VI :  j.  appears  as  e  in  such  words  as  pet  for  pit' .  , .  .  .  «  is 
occasionally  pronounced  like  double  e;  as  „T/?e  meece  got  into 
the  Jieeve^^  for  „f/je  mice  got  into  the  /trøe".'  {hive  har  omlyd  af 
w,  me.  hiXve,  huive,  hive,  héve.)  Dan  Michel,  .brother  of  the 
cloystre  of  saynt  Austin  of  Canterberi',  siger  selv  om  sin  bogs 
dialekt:  ^pis  hoc  is  yivrite  mid  engliss  of  Kent'  (ed.  Morris,  EETS 
XXIIII  s.  262).  —  Det  eneste,  der  bringer  forf.  til  at  opkaste  dette 
sporgsmål,  er  imidlertid  Bedas  beretning  om  Kents  kolonisation. 
Men  lad  Kent  være  koloniseret  hvorfra  man  vil,  så  var  der  ikke 
det  fjerneste  til  hinder  for,  at  den  kentiske  dialekt  i  det 
12.  århundrede  sammen  med  de  østligere  dialekter  syd  for 
Themsen  lod  de  forlydende  spiranter  blive  stemte.  Når  Kent 
nutildags  har  stemmeløse  spiranter,  så  er  dette  ikke  andet  end 
hvad  der  er  sket  i  tysk  (uden  det  nederlandske),  hvor  ældre 
stemt  V  i  forlyd  (undtagen  i  mellemfrankisk)  er  blevet  f  og 
ældre  stemt  /  (uudtagen  en  stor  del  af  Nordtyskland)  til  stemme- 
løst s. 

Forf.  synes  at  antage,  at  det  middelengelske  stemte  v  i 
forlyd  i  de  sydlige  dialekter  har  haft  den  samme  lyd  som  det 
nuværende  danske  v.  Nutildags  er  lyden  v,  som  i  de  i  skrift- 
sproget optagne  ord,  som  forf.  anfører  s.  171  i  note  1,  vixen, 
vane  etc.  Men  når  et  f  bliver  stemt,  bliver  det  ikke  umiddel- 
bart til  denne  lyd  v.  Imellem  f  og  dette  v  ligger  en  anden  lyd, 
det  stemte  f.  Midt  på  s.  171  lader  forf.  Sweet  sige,  hvad  der 
også  er  fuldstændig  rigtigt,  at  hojtysk  også  har  haft  stemt  lyd  i 
volk.  Men  når  han  eller  Sweet  antager,  at  lyden  her  nogen- 
sinde har  været  det  nuværende  danske  v  eller  ne.  v,  så  tager  de 
fejl :  denne  lyd  har  det  tyske  r  i  forlyd  aldrig  haft.  Lyden  har 
været  nojagtig  den  samme,   som   den  endnu  foreligger  i  det  smst 


Jesperseu,  Studier  over  engelske  kasus.  311 

på  samme  linie  anførte  nederlandske  volJc.  Når  et  ældre  f  bliver 
stemt,  må  det  overalt  forst  være  blevet  til  dette  stemte  /',  det 
nederlandske  v.  Stemt  f  kunde  skrives  /",  som  i  angelsaksisk  i 
indlyd  og  i  nordisk  i  indlyd  og  udlyd.  Dette  stemte  f  kunde 
senere  gå  over  til  v,  som   det  er  sket  i  engelsk  og  nordisk. 

I  §  161  (s.  175)  gores  der  rede  for  de  få  undtagelser  fra 
reglen  i  Ancren  Riwle.  At  skriveren  istedetfor  vu  skrev  fu  i 
fld,  fllhten  o.  s.  v.,  siger  forf.  kan  let  forklares  ved  bestræbelsen 
for  at  uudgå  skrivemåden  uu.  Dette  er  uden  tvivl  rigtigt :  forf. 
kunde  her  have  henvist  til,  at  man  i  tysk  på  samme  måde  af 
samme  grund,  medens  v  var  stemt  f,  tit  skrev  f  istedetfor  v 
foran  w,  af  hvilken  grund  man  den  dag  idag  aldrig  skriver  vu-, 
vt'i-,  kun  fu-,  fil-,   derfor  fur,  men  vor,  fulle,  men  voU. 

I  §  165  (s.  178)  behandler  forf.  den  franske  skrivemåde 
med  2,  cg  eller  tz  (dette  sidste  anfører  han  ikke,  ivatg  =  ivas), 
der  findes,  ikke  alene  i  The  Pearl,  som  han  nævner,  men  også  i 
de  andre  allittererende  digte  fra  Lancashire  af  samme  digter,  der 
findes  i  samme  håndskrift:  senere  hen  taler  han  dog  om  ^samme 
digte'.  Forf.  hævder  med  rette  overfor  Sweet,  at  dette  z  eller 
cz  ikke  kan  betegne  den  stemte,  kun  den  stemmeløse  lyd.  I  ét 
ord  er  den  franske  skrivemåde  med  z  jo  almindelig  bibeholdt 
som  tz  indtil  den  dag  idag:  fltz  (der  nu  efter  orthografien 
udtales  fits),  i  ældre  me.  kun  skrevet  med  z,  Jesu  fiz  Mari  o.  s.  v. 

I  den  midterste  halvdel  af  TIT.  kapitel  fra  §  166  søger  forf. 
at  påvise  en  (Verner sk  lov  på  engelsk',  der  skal  være  indtrådt 
i  det  15.  og  16.  århundrede.  At  forklare  de  forskellige  ny- 
engelske  stemte  spiranter,  der  står  for  ældre  stemmeløse,  på 
denne  måde,  er  en  tanke,  som  vist  flere  har  haft.  Jeg  for  mit 
vedkommende  har  tidligere  haft  den,  men  forkastet  den,  da  jeg 
ikke  fandt  den  gennemførlig.  Der  er  så  mange  ting,  der  taler 
imod  den,  at  den  sikkert  i  den  udstrækning,  i  hvilken  forf.  vil 
lade  den  gælde,   ikke  kan  være   rigtig. 

Efter  forf.s  anskuelse  er  lydlove  ikke  uudtagelsesløse  (se 
dette  Tidskr.,  n.  r,  VII  207  fif.,  Techmers  Internationale  Zeitschr. 
III  188  ft.),  men  han  opererer  her,  som  om  de  for  ham  var  und- 
tagelsesløse.  Ved  hjælp  af  analogien  i  så  stor  en  udstrækning, 
som  han  bruger  den,  kan  man  på  dette  område  bevise  hvad  det 
skal  være.  Fra  sit  standpunkt  kunde  forf.  have  taget  sig  sagen 
noget  lettere,  men  jeg  vil  ikke  dermed  sige,  at  hans  fremstilling 
havde  været  mere  overbevisende,   om  han  havde  gjoi-t  det. 

Lad  os  forst  tage  s-lyden.  Jeg  skal  tillade  mig  kort  at  sige, 
hvordan  jeg  tidligere  har  ment  at  sagen  forholdt  sig  og  hvad  jeg 
også  endnu  anser  for  det  rigtige.  Reglen  var  den,  at  oldfransk 
stemmeløs  s-lyd  blev  gengivet  ved  engelsk  stemmeløst  s,  og  old- 
fransk stemt  s-lyd  ved  engelsk  stemt  s.  Stemt  s  i  romanske  ord 
forekom  kun  i  indlyd,  enten  opstået  ifølge  Neumanns  lov  (Zur 
laut-   und  ilexionslehre  des   altfranz.,   Heilbronn    1879),   som  i  me. 


312  U'  Møller:  Anmeldelse  af 

plefc,  reifiin,  refotm,  ne.  ^^/eo/e,  reafon^),  eller  det  var  latinsk  s 
iinellem  vokaler,  der  allerede  i  latin  var  stemt,  som  i  co-fobrlnus 
ralat.  cdfinus,  ofr.  coufin  me.  cofm  ne.  coufin.  Som  her  efter 
CO-  behandledes  et  enkelt  latinsk  s  i  forlyd  også  efter  andre 
forstavelser  endende  på  vokel,  re-,  de-,  prae-,  som  de-fiderare 
ne.  dcfirc.  I  §  170  opfører  forf.  en  række  ord,  der  ikke  kan 
bringes  ind  under  hans  jVernerske  lov',  deriblandt  også  flere 
med  disse  præfixer,  ne.  re-,  de-,  pre- :  research,  receive,  deceive, 
decease,  precise.  Han  mener,  i  research  og  de-ccase  har  den 
etymologiske  sammenhæng  med  simplex  beskyttet  den  stemmeløse 
lyd,  men  i  de  tre  andre  ord  bliver  det  ^vanskeligt'  at  forklare 
den.  Jeg  tænker,  jeg  kan  sige  ham  grunden,  hvorfor  disse  ord 
har  stemmeløst  s:  simpelthen  fordi  de  ikke  har  haft  latinsk  s, 
der  blev  stemt  imellem  vokaler,  men  latinsk  c,  også  research, 
ofr.  recercher.  Der  er  ikke  et  eneste  latinsk  ord  med  disse 
præfixer  re-,  de-,  prae-  og  følgende  c,  der  efter  forf.s  lov  i 
England  har  fået  stemt  /:  s'et  er  overalt  stemmeløst.  Derimod 
for  de  latinske  ord  med  disse  præfixer  og  følgende  s  har  jeg 
tidligere  gjort  (og  i  forelæsninger  foredraget)  følgende  iagttagelse. 
I  alle  de  ord,  der  allerede  eksisterede  i  middelengelsk  og  fra  me. 
tid  lige  til  nutiden  bestandig  har  levet  i  England,  er  s-lyden 
stemt:  den  har  været  stemt  i  latin  og  har  sikkert  været  stemt  i 
den  oldfranske  dialekt,  fra  hvilken  det  engelske  modtog  disse 
ord,  hvordan  forholdet  så  har  været  i  andre  franske  dialekter 
og  hvordan  det  så  er  i  nuværende  fransk.  Og  den  er  stemt, 
enten  den  følgende  stavelse  eller  en  anden  eller  præfixet  er  tryk- 
stavelsen. Altså,  stemmende  med  forf.s  regel  i  rejémble,  refound, 
deférve,  deflre,  verbet  prefént  o.  s.  v.,  mod  hans  regel  i  défert 
subst.  og  adj.,  préfenf,  ptréfence,  7'éfidue.  Dette  forhold  taler  ikke 
for  rigtigheden  af  forf.s  regel.  Englænderen  kunde  jo  dog  umulig 
vide,  at  [s-lyden  ji  research  o.  s.  v.  var  'latinsk  c,  men  i 
refemhle  o.  s.  v.  latinsk  s.  Derimod  i  alle  yngre  lærde  ord  med 
disse  præfixer,  ord  som  ikke  fandtes  i  me.,  er  s-lyden  stemmeløs: 
stemmende  med  forf.s  regel  f.  eks.  i  désignate,  dcsidtory.  désiteiude, 
mod  hans  regel  i  desist,  desiccate,  desiderate,  desipient,  presénUment, 
presuppofe,  reséttle,  resalnte  o.  s.  v.  refurréction,  et  lærd  ord, 
har  stemt  /  fordi  det  er  et  gammelt  lærd  ord,  me.  refurreccioun 
(Will.  of  Shoreham),  der  fra  dets  optagelse  bestandig  har  levet  i 
Eng'and.  Det  samme  gælder  om  refistence.  Chancer  refisténce; 
prefumpiion,  Ancren  Riwle  prefumciun.  Det  samme  gælder  om 
det  anførte  refidue.  Derimod  désolate.  adj.  og  verbum,  er  for 
ne.  et  lærd  ord,  lat.  desolare,  -atus,  skont  allerede  Chaucer  havde 
brugt  hint  latinske  participium   som  defolat  (s?). 

For  moderne  lærde  ord  gælder  deu  hovedregel,  at  iat.  og  græsk 
S  gengives  ved  engelsk  stemmeløst  s,  undtagen  i  forbindelsen  sm 
{cofmo-,  ordene  på  -fm   etc),  s  -j-  stemt    kons.   (Lefbia).    (Special- 


')  Med  /  vil  jeg  her  betegne  den  stemte  lyd,  hvor  skriften  har  s. 


Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.  31 3 

regler  forlanger  for  enkelte  tilfælde  stemt  /,  se  nedenfor.)  Efter 
denne  hovedregel  er  s  stemmeløst  i  alle  ord  på  -sivej  -sory,  -osity 
(uafhængig  af  fransk  -ofité:  kun  endelsen  gengives  ved  -ty  som 
på  dansk  ved  -tet,  nht.  -tåt,  ni.  -teit  o.  s.  v.).  Græske  ord  har 
så  godt  som  alle  efter  hovedreglen  stemmeløst  s,  alle  på  -sy,  -sis^ 
dys-,  pros-  o.  s.  v.  philosophy  har  stemmeløst  s,  ikke  efter  forf.s 
regel,  men  som  lærd  ord,  skont  middelengelske  lærde  har  brugt 
ordet  med  stemt  /,  filozoffe,  (Dan  Michel),  phyfic  har  stemt  / 
fordi  det  fra  me.  tid  har  været  et  folkeligt  ord,  me.  fiflke, 
fiflk  (dette  ord  synes  at  have  meddelt  sit  stemte  /  til  det  andet 
medicinske  ord  med   samme  endelse,  pMhiflc). 

Men  antaget,  at  forf.s  forklaring  af  refemble  er  rigtig,  at 
fransk  stemmeløst  s  (nyfr.  ressembler)  er  blevet  til  engelsk  stemt  s 
fordi  en  stærk  betonet  vokal  følger  lige  efter:  hvorfor  er  så  ikke 
også  romansk  /"blevet  behandlet  ligesom  s?  Hvorfor  hedder  det 
de fénd  med  f,  hvorfor  er  /"ikke  blevet  enten  til  v  eller  til  stemt  /"? 
Efter  Verners  lov  behandles  jo  germ.  f  ligesom  germ.  s.  Efter 
forf.s  lov  er  der  slet  ingen  grund  at  ojne,  hvorfor  f  ikke  er 
behandlet  som  S :  for  mig  derimod  er  sagen  fuldstændig  klar. 
f  kunde  her  i  engelsk  ikke  blive  til  v,  simpelthen  fordi  latin  og 
romansk  her  kun  kendte  f,  ikke  den  stemte  lyd,  som  for  s 
imellem  vokaler. 

Videre:  antaget,  at  forf.s  lov  er  rigtig  for  refemble,  altså 
for  s  i  romanske  ord.  hvorfor  gælder  det  samme  så  ikke  S  i 
germanske  ord?  I  §  170  opfører  forf.  nogle  herhenhørende  ord 
som  undtagelser:  beside,  beséech,  asiinder.  Han  mener,  den  etymo- 
logiske sammenhæng  med  simplex,  side,  seeJc,  sunder ^  har  beskyttet  s 
i  disse  tilfælde.  Men  sagen  er  simpelthen  den :  i  germanske  ord 
bliver  aldrig  nogensinde  et  S  i  forlyd  efter  ubetonet  præfix  i 
engelsk  til  stemt  lyd,  ligesålidt  som  det  i  romanske  ord  er  sket 
i  England. 

Blandt  forf.s  undtagelser  i  §  170  findes  også  besiege.  s'et  i 
dette  ord  er  et  latinsk  s,  og  ordet  siege  er  et  romansk  ord,  men 
det  foreliggende  verbum  er  ikke  romansk :  præfixet  be-  er  engelsk. 
Verbet  er  i  England  dannet  med  germansk  præfix,  me.  bi-sége, 
og  s'et  kunde  her  altså  ligeså  lidt  blive   stemt  som  i  besecch. 

Ligeså  lidt  som  germ.  S  bliver  de  andre  germanske  spiranter 
f,   til  under  samme  betingelse  stemte  i  ord  som   before,  bethink. 

Ligeså  lidt  som  umiddelbart  foran  stærkt  betonet  vokal, 
bliver  i  ubetonet  stavelse  efter  trykstavelsen  et  romansk  stemme- 
løst s  i  England  til  stemt  s,  som  det  skulde  efter  forf.s  lov. 
Han  siger  selv  i  §  183  og  184  (s.  194),  at,  hvad  -s  (i  udlyd) 
angår,  ^da  træffer  vi  her  en  del  undtagelser'.  Han  anfører  nogle, 
men  der  gives  selvfølgelig,  som  han  selv  erkender,  mange  flere, 
pdlace,  license,  pdradise,  x>rémisseS  o.  s.  v.,  medens  de  tilfælde, 
hvor  hans  lov  synes  at  gælde,  let  kan  tælles.  Forf.  anfører  som 
undtagelse  ordene  på  -css,  jmen',  siger  han,  ^me.  richesse  hedder 
nu   riches   ritshiz".      Men   i   dette   ord   er    det    jo    aldeles    klart, 


314  H.  Møller:  Anmeldelse  af 

hvorfor  endelsen  liar  fået  stemt  /:  den  opfattedes  og  opfattes  af 
sprogfølelsen  som  flertalsendelsen.  ^Meii  kun  ved  Joven",  siger 
han,  jkan  jeg  forklare  mig  den  almindelige  udtale  af  -es  i 
fremmedord  som  -is:  series,  species  o.  p.  v.'  Disse  ord  er  ikke 
så  gamle,  som  hans  lov  skal  være:  udtalen  af  disse  lærde  ord 
vilde  altså  være  en  sag  for  sig.  Endelserne  -es,  -ies  danner  en  und- 
tagelse fra  den  ovenanførte  hovedregel  for  lærde  ord:  -es,  som 
i  ne.  Mosef,  har  vistnok  fulgt  den  me.  endelse  -es,  sora  i  cites, 
ne.  citief,  og  -ies,  sora  i  serief,  den  ligeså  skrevne  engelske 
endelse,   som   i  ladief. 

Dersom  forf.s  regel  vai-  rigtig  for  romansk  -s  i  udlyd,  var 
det  ikke  til  at  indse,  hvorfor  den  ikke  også  skulde  gælde  for 
spirant  -s  i  udlyd,  som  i  finish,  xmnish.  Forf.  påstår  rigtignok, 
at  hans  regel  gælder  i  sådanne  ord  som  sausage,  sora  han 
behandler  i  §  175.  Han  siger,  at  'stemmelyden  forklares  ved  vor 
lov  og  at  en  lukkelyd  er  bleven  indskudt.  Men  vi  har  her 
simpelthen  en   (ikke  sjælden)  analogisk  suffixveksel. 

Jeg  anerkender  heller  ikke,  at  reglen  gælder  for  romansk 
-/■  i  udlyd,  thi  endelsen  -ive  i  active,  captive  o.  s.  v.  kan,  som 
forf.   selv  siger  (§   182),  let  forklares  på  anden  måde. 

Jeg  anerkender  altså  ikke,  at  reglen  gælder  for  romansk 
stemmeløs  spirant  i  flerstavelsesord  efter  trykstavelsen. 

Alle  forf.s  undtagelser  i  §  170  har  jeg  forklaret:  kun  har 
jeg  endnu  ikke  udtrykkelig  bemærket,  at  latinsk  ss  imellem 
vokaler  naturligvis  ikke  ligesom  enkelt  s  i  latin  og  romansk  blev 
til  stemt  S:  altså  at  assure,  assail  ikke  følger  forf.s  regel,  har 
sin  gode  grund, 

Men  rigtigt  er  det,  at  ordene  pof(s)éss,  di{s)fdlve  og  dif{c)érn 
har  fået  stemt  /;  endvidere  passer  til  reglen  behandlingen  af 
forbindelserne  bs  i  ahfdlve,  ohférve,  og  gs  eller  Jes,  M,  skrevet  x, 
i  exist,  luxuricmce  o.  s.  v  (§168).  Ligeledes  følger  lydforbindelsen 
ts,  skrevet  ch,  i  en  række  tilfælde  forf.s  regel  (§  172 — 177), 
skont  han  selv  siger,  at  verbet  grudge,  me.  grucchein),  har  fået 
den  stemte  lyd  mod  reglen. 

Vi  kan  måske  bringe  disse  hs,  x,  ch  under  én  regel,  idet  vi 
siger,  at  forbindeken  lukkelyd  -|-  spirant  s  eller  s  følger  forf.s 
Vernerske  lov:  lukkelyd  -{-  s  i  obférve,  exdlt  o.  s.  v.,  lukkelyd 
-[-si  ajar,  hnoivledge  o.  s.  v.  og  luxuriance  etc 

Ret  har  forf.  desuden  med  sin  forklaring  af  stemt  udlyd  i 
sætningssvage  enstavelsesord  (§  179 — 181),  og  samme  lov  som 
disse  pro-  og  enklitika  følger  den  engelske  bojningsendelse  -s, 
-es  (§  185  fi.).  Den  stemte  udlyd  i  disse  tilfælde  har  jeg  altid 
forklaret  mig  på  samme  måde.  Engelsk  ubetonet  bojnings- 
endelse kunde  opfattes  som  enklitisk  ord  (genetivens  -s  er  jo 
blevet  opfattet  som  et  enklitisk  his).  Ved  romanske  endelser 
kunde  man  ikke  tænke  sig  noget  lignende. 

Derimod  kunde  nok  romanske  ubetonede  enstavelses-præfixer, 
som  dis  og  trans  i  dif-own,  tranf-aci  o.  s.  v.  (§  169)  opfattes 
som  selvstændige  proklitiske  ord,  og  deres  udlyd  altså  behandles 


Jespersen,  Studier  over  engelske  kasus.  315 

som  i  germanske  proklitiske  ord.  {dis-  har  sikkert  i  en  række 
tilfælde  haft  stemt  /  fra  middelengelsk  tid :  me.  def-mdie  og 
demåie{n),  ne.  difmdi/:  me.  def-dcin,  dif-déin  og  dedéin,  ne.  difdåin] 
rae.  def-,  dif-,  de-gtfe  ne.  difguife;  me.  def-éfe  ne.  difeafe;  også 
me.  dif-uje{n)  med  f?,  nu  dis-nj'e.)  I  dif{c)ern,  Chancer  discerne, 
er  dif-  blevet  opfattet  som  præfix:  der  udtaltes  i  forvejen  kun 
ét  S.  På  samme  måde  har  man  i  pof(s)ess  behandlet  pof-  som 
præfix.  I  germanske  ord  som  beside  opfattedes  s  som  forlyd: 
i  disse  romanske  ord  kunde  man  ikke  føle  det  samme.  {di{s)-folve, 
me.  dis-solve,  har  derimod  vist  rettet  sig  efter  ab-folve,  re-folve, 
me.  re-folve.) 

Om  forf.  også  med  rette  forklarer  det  stemte  th  i  forlyden  af  pro- 
nomenerne the,  tJiat,  this,  tliou  o.  s.  v.  ved  hjælp  af  samme  lov  (§  178, 
i  lighed  med  A.  Kocks  forklaring  af  det  tilsvarende  nynordiske  d, 
dette  Tidskr.  n.  r.  III,  241  ff.),  er  jeg  ikke  sikker  på,  da  også 
alle  frisiske  dialekter  i  samme  tilfælde  har  stemt  lyd.  Tildels 
er  den  stemte  lyd  her  sikkert  ældre,  som  forf.  selv  anerkender, 
en  følge  af  hans  anden  ^ud-  og  indlydslov'  (s.  216),  og  jeg  tror, 
at  denne  lov  er  fuldstændig  tilstrækkelig  til  forklaringen  af 
pronomenets  stemte  forlyd  i  engelsk   og  frisisk. 

I  §  207  (s.  214)  anføres  med  urette  ne.  smitliy  blandt  de 
ord,  om  hvilke  det  må  antages,  at  den  ældre  udtale  har  haft 
stemt  lyd,  og  at  den  stemmeløse  lyd  skyldes  analogien,  i  dette 
tilfælde  altså  med  ordet  smith.  smithy  har  aldrig  nogensinde  på 
engelsk  jordbund  haft  stemt  th:  ordet  har  i  oe.  og  me.  overalt 
haft  i  skriften  dobbelt  eller  lang  (stemmeløs)  spirant,  smidde, 
svarende  til  on.  smidja  got.  *smipjd  (spiranten  er  behandlet  som 
i  oe.  sceddan  got.  shdpjan,  hleJihan  gol.  hlahjan).  Me.  smidde 
måtte  på  nyengelsk  være  bleven  til  '^'smith,  enslydende  med  smith 
jSmed',  men  ordet  er  blevet  videre  dannet  med  endelsen  -y  af 
ældre  -^5e,  fe. 

I  §  195  (s.  204)  opkaster  forf.  det  sporgsmål,  om  lyden  x  i 
indlyd  foran  vokal,  som  i  furhum  (i  Epinalgl.),  forsvinder  efter 
forst  at  have  været  stemt,  eller  gennem  7l-lyd,  men  han  lader 
sporgsmålet  henstå  ubesvaret.  Det  rigtige  er  sikkert  det  sidste: 
X  er  blevet  til  h,  og  det  er  /i'et,  der  forsvinder,  /i'et  i  Epinalgl. 
furhum  har  ikke  været  et  %,  som  forf.  synes  at  antage,  hvad  det 
engang  har  været  på  fællesgermansk  standpunkt,  men  et  h. 
Hvis  et  X  "^^^  blevet  stemt,  var  den  stemte  lyd  ikke  forsvunden: 
den  var  falden  sammen  med  den  stemte  bagtungespirant,  der 
ikke  forsvinder.  At  et  x  bliver  til  h  og  at  et  h  forsvinder,  er 
derimod  den  alleralmindeligste  sag.  (Forf.  siger  rigtig  på  s.  216, 
at  h  under  samme  betingelser  bortfalder,  under  hvilke  indlydende 
spiranter  f,  s,  bliver  stemte:  et  h^s,  (stemmeridsespirantens,  spiritus 
aspers)  bortfald  (=  overgang  til  spiritus  lenis)  svarer  til  andre 
spiranters  ^steramelse'.  Det  samme  forhold  finder  vi  ved  den 
senere  ^forlydslov' :  de  samme  sydengelske  dialekter,  der  har  stemt 
spirant  i  forlyd,  lader  /*  i  forlyd   forsvinde.) 


316  II.  Møller:   Anmeldelse  af 

Foif.  fortsætter  (på  s.  204):  ^dog  har  vi  i  et  tilfælde  veksel 
mellem  h  og  spirantisk  g:  woh  :  woges' .  Men  dette  g  kan  umuligt 
være  den  lige  af  ham  postulerede  efter  hans  lov  II,  ^ud-  og  ind- 
lydsloven',  stemte  lyd.  Euteu  er  ico^es  en  analogidannelse,  som 
forf.  i  det  følgende  selv  er  tilbojelig  til  at  antage  med  Sievers, 
eller  denne  veksel  mellem  /  og  3  må  være  den  oprindelige  fælles- 
germanske  efter  Vernei's  lov. 

I  samme  §  195  siger  forf.  tilsidst,  at  midttuugespiranteu  3 
efter  palatale  vokaler  regelmæssig  har  bevaret  den  stemte  lyd 
også  i  udlyd.  Her  havde  det  været  godt,  om  han  havde  anført 
grunden,  hvorfor  dette  sker,  ellers  må  læserne  finde  dette  forhold 
meget  påfaldende  og  inkonsekvent.  Grunden  var  den :  den  midt- 
tungespiraut  3  efter  palatale  vokaler,  som  forf.  taler  om,  var  slet 
ikke  mere  midttungespiraut,  men  var  bleven  til  medlydende  i  (j), 
hvilken  lyd  skreves  3 :  det  hed  ikke  mere  dæ^es  men  dæies. 
Dette  3  {j)  kunde  i  udlyd  ikke  blive  til  /,  derfor  har  vi  dæi, 
dæies  (d.  e.  dæj^  dæjes,  j  skrevet  g  (3)  som  i  dansk),  medens  vi 
sikkert  vilde  have   haft  dæx  ved   siden   af  dæ^es. 

§  196.  Når  woices  (af  wd"h)  i  Ancren  Riwle  også  skrives 
med  hv,  wouJnves,  og  burmces  (til  huruh)  ligeså  huruhices,  kan 
det  efter  min  mening  slet  ikke  være  ^tvivlsomt',  hvordan  Jiw  skal 
opfattes.  Forf.  mener:  Jivis  det  betyder  en  stemmeløs  lyd  (måske 
som  nordeng,  ivh),  er  det  analogidannelse  fra  sg.  Men  når 
stemmeløs  spirant  i  udlyd  overalt  blev  stemt  i  indlyd,  efter 
hvilken  analogi  skulde  så  den  stemmeløse  lyd  være  trængt  ind  i 
de  oblikve  kasus?  Der  er  ikke  alene  .også  mulighed  for',  mec 
det  er  den  eneste  antagelige  mulighed,  at  ^vi  her  virkelig  har 
stemt  lyd,  så  at  h  blot  i  skriften  er  indkommet  fra  de  former, 
hvor  det  står  i  udlyd'. 

S.  215,  note  2.  Når  I  used  to  (f.  eks.  iised  to  live)  udtales 
med  stemmeløst  st,  kan  grunden  slet  ikke  være  nogen  anden, 
end  den  af  forf.  angivne  (^assimilation  til  t  i  fo'),  da  det  enkelte 
ufed  kun  udtales  med  stemte  konsonanter.  Forf.  kunde  derfor 
gerne  have  stroget  ordet  ^rimeligvis'. 

S.  201,  note  1,  savner  jeg  ordet  ^tillige':  ^Herved  advares 
altså  tillige  mod  en  udtale  af  posts  som  poss'.  Hvis  den  i 
teksten  anførte  udtaleregel  nemlig  kun  mente  dette,  vilde  bemærk- 
ningen her  slet  ikke  være  på  sin  plads  (^in  one  syllable  advarer 
mod  udtalen  i  to  eller  tre  stavelser,  postes,  posfeses,  som  forf. 
lige  har  talt  om).   — 

Korrekturen  er  læst  omhyggeligt.  Af  trykfejl  findes  der 
kun  nogle  få.  Jeg  har  bemærket  følgende:  S.  60,  1  1.  polysyn- 
te^isk.  S.  83,  7  1.  tungan  istedetfor  tungen.  S.  114,  note  ^) 
istedetfor  lxvi  1.  lxvii  f.  S.  121,  note  ')  istedetfor  mc  1.  me. 
S.  160,  O  1.  skylden  for  you-.  S.  162  1.  (§)  149.  S.  196, 
note  2)  1.  2  f.  n.  opført  1.  opfører.  S.  216,  1.  11  istedetfor  oe. 
1.   ne.      (S.    1,  1.   7  f.   n.   1.   viss.) 


Jespersen,   Studier  over  engelske  kasus.  317 

Det  er  et  interessant  og  værdifuldt  bidrag  til  sprogvidenskaben 
i  almindelighed  og  det  engelske  sprogs  videnskabelige  grammatik 
i  særdeleshed,  forf.  har  skænket  os.  Vi  vil  håbe,  at  den  ^Anden 
række'  ikke  altfor  længe  vil  lade  vente  på  sig,  men  når  man  ser 
hen  til  Jespersens  bekendte  overordentlige  flid,  kan  man  vel  i 
den  henseende  være  rolig. 

Herman  Møller. 


Den  græske  Nom  in  alflexion  sammenlignende  frem- 
stillet i  sine  Hovedtræk.  Af  Dr.  Alf  Torp.  Christiania. 
Cammermeyer.      1890.      156  Sider. 

Efter  en  Indledning,  hvorom  nedenfor,  giver  Dr.  Torp  i 
denne  Bog  en  sproghistorisk  Fremstilling  af  den  græske  Deklina- 
tion under  Sammenligning  med  alle  Hovedrepræsentanterne  for 
den  jafetiske  Sprogæt.  Bogen  er ,  som  allerede  Sidetallet  vil 
vise,  et  Kompendium,  som  i  sammentrængt  Form  giver  en  Udsigt 
over  Videnskabens  hidtidige  Resultater  og  nuværende  Standpunkt 
overfor  de  paagældende  Problemer.  Det  er  et  dygtigt  Arbejde, 
som  vil  kunne  gore  Nytte  ogsaa  udenfor  de  egentlige  Fagmænds 
Kreds.  Det  fortjener  at  fremhæves,  at  Dr.  Torps  Fremstilling 
er  udkommen  for  end  det  tilsvarende  Afsnit  af  Brugmann's 
„Grundriss  der  vergleichenden  Grammatik  der  indogermanischen 
Sprachen";  dog  blev  den  ved  uheldige  Omstændigheder  forsinket 
saa  meget,  at  Brugmann  ikke  var  istand  til  at  benytte  den  til 
sit  „Grundriss",  som  allerede  var  under  Trykning.  Sammenligner 
man  nu  disse  to  af  hinanden  uafhængige  Fremstillinger,  vil  man 
med  Tilfredshed  konstatere  den  gennemgaaende  Overensstemmelse ; 
at  der  ogsaa  findes  Afvigelser,  er  selvfølgeligt;  i  nogle  af  disse 
Tilfælde  turde  Brugmanns  Opfattelse  være  at  foretrække,  i  andre 
Torps.  Torp  har  saaledes  indtaget  en  forsigtigere  og  rigtigere 
Holdning  end  Brugmann  overfor  SporgsmaaJet  om  den  fælles- 
jafetiske  Endelse  i  Lokativ  Pluralis,  idet  han  kun  ansætter  den 
ene  Endelse  -SU,  som  er  bevaret  i  Arisk  og  Slavisk-Baltisk. 
Heraf  er  den  græske  Endelse  -crt  opstaaet  ved  Indvirkning  af 
Ent.'s  -i.  {*7io(Tav  >»  no<rai  paa  Grund  af  nodl);  ligesom  andie 
Ordformer  paa  -ai  antog  Flertalsforraen  v  iq)EX-AvaTix6v,  som  natur- 
ligvis ikke  kunde  finde  Indgang  i  Singularis;  i  en  isoleret  Form 
som  /jETtt^v  (sml.  Dannelser  som  skr.  ud-dk-su  af  nd-dnc-  „opad- 
vendt") blev  den  ældre  Endelse  bevaret.  Skont  Torp  (S.  41) 
ikke  anser  denne  Forklaring  af  det  græske  -ai  for  sikker,  har 
han  dog  ikke  ladet  sig  forlede  til  som  Brugmann  (Gruudr.  II, 
p.  699  ff.)  at  opstille  tre  forskellige  Endelser  for  Grundsproget. 
Støttet  paa  to  af  Bartholomae  antagne  Lokativer  paa  -si  i 
Avestisk    anser    nemlig    Brugmann    baade    -si   og   -SU   for    fælles- 


318  H-  Pedersen:    Anmeldelse  af  Alf  Torp,   Den  græske 

jafetisk  Arvegods;  han  fojer  hertil  en  tredje  Endelse  -s  (hvoraf 
-SU  og  -iV/  skal  være  opstaaede  ved  Tilfojelse  af  enklitiske  Par- 
tikler), men  belægger  den  kun  med  nogle  italiske  Former  og  en 
Henvisning  til  litavisk  rattkose  vilJiusé  ved  Siden  af  det  ældre 
ratikosu  vilkusti,  idet  han  opfatter  rankose  som  raiikos-e.  Men 
i  Latin  kan  man  uden  at  støde  an  mod  nogen  Kendsgerning  an- 
tage, at  et  udlydende  kort  U  faldt  bort;  Torp  har  utvivlsomt 
Ret,  naar  han  S.  94  sammenstiller  lat  sat  (hvoraf  satts  er  Kom- 
parativ, se  S.  141)  med  Neutrum  af  lit.  sotu-s  „mæt",  sml. 
ogsaa  lat.  satu-r\  lat.  mox  er  identisk  med  skr.  makså  „hur- 
tigt". Lit.  vilkuse  er  ikke  opstaaet  ved  Enklise  af  en  upaaviselig 
Partikel  e,  men  er  Nydannelse  efter  Lok.  Sing.  vilké  (hvorledes 
nu  end  denne  Form  maatte  være  at  forklare).  Saaledes  maa 
man  fuldstændig  billige,  at  Torp  kun  har  antaget  én  jafetisk 
Endelse  for  Lok.  Plur.  Et  andet  Punkt,  hvor  Torps  Frem- 
stilling fortjener  Fortrinet  fremfor  Brugraanns,  er  Behandlingen 
af  Ord  som  ^uailevg  og  AiiTCo.  Ordene  paa  -ei'c  antages  af  Torp 
ganske  simpelt  for  w-Stammer,  medens  Brugmaun  sikkert  med 
Urette  formoder,  at  de  ere  Stammer  paa  -c)U-.  Jeg  kan  ikke 
indlade  mig  paa  en  Drøftelse  heraf,  men  gor  blot  opmærksom 
paa,  at  Meringer  i  Bezzenbergers  Beitråge  XVI  228 — 30  slutter 
sig  til  Torps  Opfattelse  (dog  med  en  anden  Forklaring  af  de 
enkelte  Kasus)  ^).  Dette  blot  exempelvis.  —  Der  hersker  nu- 
tildags  et  venskabeligt  Forhold  mellem  Filologi  og  Sproghistorie; 
man  har  indset,  at  en  Sproghistoriker  uden  filologisk  Fordanuelse 
intet  dur;  man  har  paa  den  anden  Side  indset,  at  ogsaa  Filo- 
logen ofte  trænger  til  at  raadsporge  Sproghistorien.  Af  det,  som 
Torp  udvikler  S.  140,  vil  saaledes  en  i  den  nyeste  Tid  ret  ud- 
bredt Anskuelse  paa  det  filologiske  Omraade  kunne  korrigeres. 
Man  har  paastaaet,  at  deiv  i  fii-AQov  delr  „paa  lidt  nær"  skulde 
være  Participium  sammentrukket  af  Séov  ligesom  ttXeIv  af  nliov. 
Men  nléov  kunde  ved  Sammentrækning  kun  give  *nXow,  og  heller 
ikke  af  ni-eiov  kan  nlsh'  være  opstaaet;  en  saadan  Synkope  er 
nemlig  ukendt  i  Græsk  (paa  Grund  af,  at  Accenten  ikke  var  ex- 
spiratorisk,  men  musikalsk).  Formen  nXeh'  beror  paa  den  fra 
Grundsproget  nedarvede  Aflyd  i  Komparativerne;  med  Hensyn  til 
deh'  maa  man  vende  tilbage  til  Madvigs  rigtige  Forklaring, 
Græsk  Syntax  §  168  b.  —  Der  er  da  ogsaa  mange  baade  ældre 
og  yngre  filologiske  Lærere,  som  under  Læsningen  af  de  latinske 
Forfattere  i  Skolen  benytter  Lejligheden  til  at  fremdrage  nogle 
af  Sproghistoriens  Resultater,  et  Middel  til  at  vække  Elevernes 
Interesse  for  de  gamle   Sprog,    der  af  den,    som  evner  at  benytte 


')  Med  Jt]T('>  sammenligner  Torp  S.  100  rigtigt  skr.  såkha,  urigtigt 
skr.  pånthå-s  og  mdnthd-s;  pdnihå-s  har  jeg  i  „Zeitschr.  f.  vgl. 
Sprachf."  XXXII  269  forklaret  som  a-Stamme;  ogsaa  indnthå-s  er 
a-Stamme,  identisk  med  Udattarodea  i  mnth-n-å-mi ,  hvorom  jeg 
snart  vil  faa  Lejlighed  til  at  udtale  mig  udførligere. 


Nominalflexion  sammenlignende  fremstillet  i  sine  Hovedtræk.      3 19 

det,  desto  mindre  bor  vrages,  jo  mere  disse  Sprog  efterhaanden 
er  trængt  tilbage  i  Undervisningsplanen,  og  jo  vanskeligere  det 
derved  er  blevet  at  fremkalde  Kærligbed  til  dem  hos  Eleverne. 
Den  Lærer,  som  indlader  sig  herpaa,  vil  sikkert  blandt  andet 
gore  opmærksom  paa  Bojningssystemets  Identitet  i  de  jafetiske 
Sprog.  Det  tor  da  antages,  at  et  Kompendinm  som  det  fore- 
liggende vil  være  mange  Lærere  kærkomment,  især  da  der  her 
tages  mere  Hensyn  til  Oldnordisk  end  i  tyske  Bøger.  —  End- 
skont  Bogens  Æmne  nødvendigvis  medfører  en  vis  Ensformighed, 
vil  man  dog  ikke  lede  forgæves  efter  interessante  Enkeltheder  i 
Form  af  etymologiske  Oplysninger  o.  1.  —  Desværre  er  det 
Uheld  indtruffet,  at  Dr.  Torp  under  Bogens  Trykning  i  længere 
Tid  var  syg  og  maatte  lade  Korrekturlæsningen  besorge  af  andre. 
Der  har  herved  indsneget  sig  et  ret  betydeligt  Antal  Trykfejl;  en 
Del  af  disse  er  ret  kedelige  (f.  Ex.  S.  1  L.  13:  sdva,  læs  tdva, 
S.  53  Fodnote  3:  geha,  læs  giha,  en  Del  Accentfejl  i  Sanskrit, 
Græsk  og  Litavisk  og  nogle  forstyrrende  typothetiske  Fejl),  dog 
er  der  næppe  nogen  ligefrem  ondartede.  Forfatteren  selv  rammer 
den  Anke,   at  Fremstillingen  undertiden  er  for  kortfattet. 

Jeg  har  opsat  indtil  nu  at  omtale  Indledningen  (S.  1 — 18), 
fordi  denne  efter  min  Overbevisning  kun  har  Betydning  for  Fag- 
mænd. Dr.  Torp  forsøger  her  fra  Fællessprogets  Standpunkt  at 
gaa  et  Skridt  længere  tilbage  og  navnlig  at  paavise  en  oprindelig 
Enhed  i  Deklinationen.  Det  vilde  her  sikkert  have  været  rigtigt 
af  Dr.  Torp  at  afvige  stærkere  fra  Traditionen  og  ikke  forholde 
sig  blot  refererende  overfor  Hypotheser  som  Joh.  Schmidt's  om 
Neutrum  Pluralis  eller  Brugmann's  om  Femininendelsen  a. 
Skont  jeg  ikke  skal  nægte,  at  Dr.  Torp  har  fremført  interessante 
Enkeltheder  under  sit  Foi'søg  paa  at  aflede  de  konsonantiske 
Stammer  fra  O-Stammerne,  tror  jeg  dog  ikke,  at  dette  Forsøg 
har  ført  til  nogen  stor  Sandsynlighed.  Medens  nemlig  de  øvrige 
Deklinationsklasser  ikke  viser  store  indbyrdes  Afvigelser,  har 
O-Stammerne  i  ikke  faa  Kasus  stærkt  fremtrædende  Ejendomme- 
ligheder; hertil  regner  jeg:  Nom.  Sing.  Mask.  -5,  der  i  de  øvrige 
Deklinationsklasser  fra  først  af  ikke  synes  at  have  haft  nogen 
stor  Udbredelse;  Nom.  Akk.  Neutr.  -w^;  om  ogsaa  -m  i  Akk. 
Mask.  oprindelig  kun  tilhørte  o-Stammerne,  som  Brugmann  Grundr. 
II,  518  formoder,  tor  jeg  ikke  afgore ;  Ablativ  -d;  Genitiv  -SJO\ 
Lok.  -{e)i  el.  -{p)i,  medens  de  øvrige  Deklinationsklasser  i  stort 
Omfang  intet  Kasusmærke  anvender;  Nom.  Akk.  Dual.  -dU\  In- 
strumentalis Plur.  -ois\  Lok.  Plur.  -{o)isu.  Under  disse  Om- 
stændigheder anser  jeg  det  for  langt  sandsynligere,  at  O-Stam- 
merne kunde  være  opstaaede  af  de  konsonantiske  Stammer; 
ékvo-S  kunde  maaske  forholde  sig  til  pod  omtrent  som  russ. 
HOBtlfi  til  HOBTb;  dog  maa  denne  Sammenligning  forstaas  cum 
grano  salis ,  da  der  udenfor  Nom.  Sing.  naturligvis  ikke  kunde 
være  Tale  om  at  forklare  O-Stammernes  Ejendommeligheder  ved 
Sammensætning. 


320     ^-  Jonason :  Anmeldelse  af  L.  Larsson,  Ordforrådet  i  de  ålsta 

Idet  jeg  nu  atter  vender  tilbage  til  selve  Bogen,  gentager 
jeg,  at  det  er  et  værdifuldt  Arbejde,  der  her  foreligger;  det  var 
at  ønske,  at  Forfattereus  pessimistiske  Spaadom  om  Udsigt  til 
Tab  for  Forlæggeren  ikke  maatte   gaa  i  Opfyldelse. 

København,  den  30.  Januar  1892. 

Holger  Pedersen. 


L.  Larsson:  Ordforrådet  i  de  ålsta  islånska  hånd- 
skrift erna  leksikaliskt  ock  gramatiskt  ordnat. 
Lund   1891.     V  +  438  s.  4°. 

Til  sine  tidligere  velbekendte  arbejder  —  udgaver  af  et 
par  af  de  ældste  islandske  håndskrifter  —  har  dr.  L.  Larsson  nu 
fujet  det  væik,  hvis  titel  står  over  denne  artikel,  en  titel,  som 
tilstrækkelig  tydelig  angiver  bogens  indhold.  Dette  består  nemlig 
af  en  alfabetisk  fortegnelse  over  alle  de  ord,  der  findes  i  de 
håndskrifter,  man  tor  betegne  som  de  ældste  islandske.  Ifg.  dr. 
Larssons  fortegnelse  er  disse  håndskrifter  følgende:  Reykjaholts 
mdldagi,  AM.  237  fol^  Gml.  hjl.  saml.  1812,  4°  (ældste  del 
med  gloserne),  AM.  249  fol.  (gloserne),  Stoclxh.  HomiHcbogen, 
AM.673A  4\  645  4\  674  A  4\  673  B  4\  315  D  fol.  Bortset 
fra  Honiiliebogen  er  de  fleste  af  disse  fragmenter  kun  af  ringe 
udstrækning,  men  på  grund  af  deres  ælde  er  de  alle  lige  vigtige 
for  islandsk  sprog  og  sproghistorie.  Hidtil  er  de  sikkert  ikke 
blevne  tilstrækkelig  benyttede,  da  det  har  været  forbundet  med 
så  meget  besvær  for  den  enkelte  at  gennemgå  dem  og  excerpere 
dem  alt  efter  hvad  hau  i  ojeblikket  havde  brug  for.  Man  har 
netop  savnet  en  sådan  bog,  som  dr.  Larsson  nu  har  udarbejdet 
og  udgivet.  Jeg  tvivler  ikke  om,  at  enhver  nordisk  filolog,  ja 
enhver,  som  beskæftiger  sig  med  germansk  og  sammenlignende 
sprogvidenskab,  vil  hilse  denne  bog  med  den  storste  glæde  og 
erkendtlighed,  så  meget  mere  som  den  er  udarbejdet  med  den 
flid   og  grundighed,   forf.s  tidligere   arbejder  har  lagt  for  dagen. 

Dr.  Larssons  „Ordforrådet"  er  indrettet  som  alle  andre 
glossarer,  —  kun  findes  der  ingen  oversættelse  af  de  enkelte  ord 
(enkelte  sætninger  anføres  slet  ikke)  ,  hvilket  turde  være  mindre 
heldigt.  Forf.  havde  uden  tvivl  gjort  vel  i  at  tilfoje  kortfattede 
oversættelser.  —  Under  hvert  ord  opregnes  alle  de  enkelte 
former  i  ethvert  hdskr.  for  sig,  og  det  således,  at  de  gengives  i 
den  form,  de  har  i  hdskr.,  med  kursiverede  opløsninger.  Her 
er  den  storst  mulige  fuldstændighed  i  opregning  af  ord  og  former 
tilsigtet  og  sikkert  med  meget  få,  måske  ingen,  undtagelser  op- 
nået.     Selve  opslagsordet  er  normaliseret. 

Denne  fuldstændighed  eller  udførlighed  i  exemplernes  for- 
tegnelse ser  man  bedst  ved   at  slå  op  på  ord  som  en  (konj..   = 


ialanaka  handskrifterna  leksikaliskt  ock  gramatiskt  ordnat.      321 

men),  som  fylder  godt  og  vel  5  spalter,  ?  (præp.),  8  spalter  osv. 
Skont  bogen  herved  ganske  vist  får  et  endnu  storre  tilforlade- 
lighedens præg,  kan  det  dog  ikke  nægtes,  at  forf.  i  disse  og 
lignende  tilfælde  godt  kunde  have  sparet  sig  megen  ulejlighed 
og  arbejde,  da  det  aldrig  kan  falde  nogen  bruger  af  bogen  ind 
at  slå  jeg  vil  sige  mere  end  '/loo  del  af  exemplerne  efter.  En 
så  fuldstændig  opregning  af  de  ligegyldigste  ting  er  uden  al 
praktisk  betydning.  Jeg  skulde  dog  ikke  have  gjort  denne  be- 
mærkning, hvis  forf.  helt  igennem  havde  været  konsekvent. 
Enkelte  gange  lader  han  sig  nemlig  noje  med  at  angive,  hvor 
mange  gange  et  ord  forekommer  (f.  ex.  oc  i  Reykjah.  m,  22  g; 
oc  i  Homil.  3064  g.,  oc  341  g.,  oc  545  g.).  Dette  er  aldeles  tilstræk- 
keligt, og  forf.  kunde  have  båret  sig  ad  på  samme  måde  i  flere 
tilfælde,  uden  at  hans  fortræffelige  bog  havde  tabt  noget  derved. 

Overfor  et  arbejde,  som  det  her  foreliggende,  føler  man 
i  øvrigt  liden  lyst  til  at  fremdrage  enkeltheder  for  at  kritisere 
dem.  Jeg  skal  dog  tillade  mig  at  bemærke  et  par  ting,  som  i 
en  anden  udg.,  der  forhåbenlig  hurtigere,  end  forf.  synes  at  tro, 
vil  blive  nødvendig,  bor  rettes.  Bogen  er  ikke  i  alle  henseender 
praktisk  indrettet;  således  mangler  der,  hvad  der  i  øvrigt  ofte 
er  temmelig  generende,  overskrifter  over  de  enkelte  sider  (ko- 
lumnetitler), som  angiver  deres  indhold.  Den  måde,  hvorpå  de 
enkelte  ord  i  spidsen  af  artiklerne  er  normaliserede ,  er  ikke 
altid  ubetinget  heldig  eller  praktisk;  f.  ex,  at  bruge  eo  for  0 
{eopre  =  æpre). 

Af  positive  fejl  i  det  egentlige  glossar  har  jeg  fundet  nogle 
få,  m.  h.  t.  talangivelser  ikke  én.  Impf.-formen  scomposc  (Hom, 
207.10,  El.  27.5)  kan  ikke  komme  af  skenmiasc  (s.  298*);  impf. 
heraf  må  nødvendigvis  hedde  sTiemmdisc\  scpmposc  kommer  af 
scammasc.  S.  233  vil  forf.  (se  Råttelser  s.  438)  læse  munnydt 
(==  øl);  ordet  hedder  dog  sikkert  mungdt  (af  mimr  'sind'),  som 
det  altid  findes  skrevet  og  som  det  hidtil  er  blevet  opfattet;  de 
gamle  nordiske  øldrikkere  var  sikkert  vel  vidende  om,  i  hvilken 
munter  stemning  øllet  kunde  bringe  deres  sind.  Under  prypa 
(s.  258)  anføres  som  „pt  nsm"  (nom.  sing.  mase.  part.  perf.) 
et  *rvd*  fra  Plac.  10. 17;  men  nom.  (pryddr)  kan  der  her  ikke 
være  tale  om,  hvad  der  så  end  har  stået.  Forf.  havde  gjort  vel 
i,  hvis  han  havde  opført  ord  som  ofvalt  (avalf)  for  sig,  da  det 
må  betragtes  som  ét  ord.  Forf.  følger  det  princip,  at  hvor  der 
efter  en  konj.  eller  præp.  følger  en  modus  eller  casus,  som  ifg. 
sin  form  både  kan  være  f,  ex.  ind.  og  konjunktiv,  acc.  og  dat., 
da  at  betegne  denne  modus  eller  casus  som  „osåker".  Dette 
princip  er  særdeles  uheldigt,  da  det  i  regelen  aldeles  bestemt 
kan  siges,  hvilken  modus  el.  casus  det  er.  der  foreligger.  Så- 
ledes anføres  der  under  at  60  exempler  alene  fra  Hom.  på 
„kasus  osåker"  (heraf  bortfalder  dog  H.  68.16  og  144.32,  hvor  at 
er  infinitivmærke  og  de  følg.  ord  hana,  leiga  inf.);  men  i  virke- 
ligheden   er    der    ikke  tvivl   om  .styrelsen   i   et  eneste  af  disse  til- 


322        Jonsson:  Anm.  af  Larasou,  Ordforrådet  i  de  ålsta  isl.  hdskr. 

fælde.     I  llb.  7.i^  er  gegnde  efter  an  utvivlsomt  indik..  osv.  osv. 
Alt  dette  burde   ændres  i  en  eventuel  2.   udg. 

Efter  hovedglossaret  følger  en  særdeles  velkommen  liste 
over  „fremmede  ord  med  fremmed  biijuing'',  både  person-  og 
stedsnavne,  samt  over  rent  latinske  ord.  Til  slut  kommer  en 
„grammatisk  ordning''  af  alle  glossarets  ord  efter  stammer  osv. 
Heri  findes  adskillige  fejl,  hvoraf  forf.  selv  dog  har  rettet  flere. 
Til  a-stammer  at  regne  ord  som  gramr,  mah\  vilsidr,  pytr  (o : 
lyytr)  og  til  6-stammer  ord  som  fold,  grund^  Mor  [„n.  pr.", 
hvilket  i  øvrigt  er  ntr.  plur. ;  i  så  gammel  tid  har  det  sikkert 
ikke  været  fem.],  osk  er  mindre  rigtigt;  ligeledes  til  i-st.  at 
henføre  ord  som  HeimdaUr,  dalr  [jfr.  dat.  sandali  osv.],  hvalr, 
molistr,  idlr  o.  fl. ;  iordon  er  fremdeles  snarest  at  betragte  som 
6-st.  Fremdeles  er  det  urigtigt  at  opstille  en  infiuitivform  som 
nysetja  (formedelst  part.  perf.  nysettr)]  sådanne  former  er 
ulogiske  og  har  heller  aldrig  existeret;  det  vilde  også  være 
rigtigere,  at  opstille  et  oshggnasc,  end  et  osJcygna.  Men  jeg 
skal  ikke  dvæle  ved  sådanne  småting  mere.  Jeg  skal  slutte  med 
en  oprigtig  tak  til  forf.  for  dette  værk,  som  han  har  anvendt 
så  megen  flid  på  og  udført  med  så  megen  nojagtighed  og 
grundighed ,  et  værk ,  som  vil  få  en  meget  stor  betydning  for 
studiet  af  det  gamle  islandske  sprog.  Kun  var  det  at  ønske,  at 
forf.  havde  taget  flere  hdskrr.  med,  og  at  vi  fik  en  ligeså  ud- 
mærket fortsættelse ,  hvortil  de  vigtigste  øvrige  kilder  fra  det 
13.  årh.   (f.  ex.   Grågåsen)  blev  benyttede. 

Kbhvn.   '7-.  1892. 

Finnur  Jonsson. 


Fællesregister 

til 

Nordisk  Tidskrift  for  Filologi, 

Ny  (2deu)  Række  (I— X). 

Yed  Karl  Hude. 


I.    Originale  bidrag. 

Ahlén,  Konrad,  Om  substantivs  forening  med  prepositionsuttryck 
hos  latinska  språkets  hufvudforfattare  inom  den  klassiska 
prosan IV.   81,   177. 

—  Om  sammansmåltningen  af  den  ursprungliga  ablativens  och 
genitivens  begrepp  i  grekiskan  fornåmligast  med  afseende  på 
språkbruket  hos  Homerus V.    184. 

—  Studier  i  den  homeriska  betydelselåran.  Om  betydelsens 
utvidgning  och  inskrånkning VI.   81. 

Bang,  J.  P.,  Ovid.  Metam.  III,  93—94 VI.   129. 

—  Et  Wesenbergianum VI.   153. 

—  Om  Augustus's  Ord  paa  Dødslejet  (Suet.  Oct.   99)  VII.   149. 
Birch,  F.  C.  C,  Om  nogle  Steder  i  Tacitus's  Agricola    .   VII.    161. 

—  Bemærkninger  til  nogle  Steder  i  Horats's  Breve.  I — 
II VIII.    161;    IX.    186. 

Blinkenberg,  Chr.,  Fra  Epidauros.  Bemærkninger  til  de  udgivne  Ind- 
skrifter  X.  257. 

Bngge,  Sophus,  Sproglige  Oplysninger  om  Ord  i  gamle  nordiske 
Love.     I.     Svenske  Ord III.   258. 

Cavallin,  Chr.,  Små  critiska  anteckningar.    I.  II.   .   .   .  I.  43;     265. 

—  Om  presensbetydelsen  i  grekiska  perfecta III.   81. 

—  Emendatiunculae V.    175. 

—  Om  verba  på  -aw  i  den  homeriska  dialekten     .   .   .   VI.   271. 


n 

Christensen,   Richard,  Det  gamle  Torv  i   Athen I.   246. 

—  Aphroditetemplet  paa  Akropolis's  Sydskraaning    ...  I.   279. 

—  Athens   Pnyx II.   77. 

Christensen  Schmidt,    C.  P.,    Bemærkninger    om    nogle    eiendommelige 

conjunctiviske  Spørgeforniler  i   Græsk I.    193. 

—  Om  aig  av  med  efterfølgende  Participium,  Bern.  til  Xen. 
Anab.   V,   7,   22 II.    113. 

—  Undersøgelser  om  Grækernes  hypothetisk-betingede  og  poten- 
tiale Udsagn  i  indicativisk  Form,  fortrinsviis  paa  Grundlag 
af  de  homeriske  Digte III.    161. 

—  Aorist  Indicativ  om  det  Ikke-Fortidige  i  hypothetisk-betinget 
og  potentialt  Udsagn IV.   245. 

—  Om  det  græske  Aorists  Tidsbetydning  i  conjunctiviske  Relativ-, 
Tids-   og  Betingelsessætninger VII.   81. 

—  Om  de  til  est  (nihil  est,  quid  est)  cur  o.  1.  svarende  græske 
Sætningsforbindelser VIII.  241. 

—  Om  den  antagne  homeriske  Conjunction  Z  re,  dens  formodede 
Betydningsudvikling  og  dens  Forhold  til  Tidsconjunc- 
tionen   ore X.   89. 

Danielsson,  0.  A.,   Om   etmyologien  af  cira^a VII.    138. 

—  Tol  /taxedttii-ioviotg X.    278. 

Drachmann,  A.  B.,  De  mothacibus  Lacedaemoniis VII.   246. 

—  De  manumissione  seruorum  apud  Graecos  qualem  ex  iuscrip- 
tionibus  cognoscimus VIII.    1. 

Feilberg,  H.  F.,   Plan   for  en   ordbog  over  jysk  folkemål.   .   .   VI.    1. 

Flodstrom,    Isidor,    Strodda    anmårkningar    ofver    nysvenska    konso- 

nantljud IV.    168. 

—  Om  konsonantgeminationen  och  andra  dårraed  i  saramanhang 
stående  frågor V.   135. 

—  Hårledningen  af  pronomen  hann VI.   58. 

Forchhammer,  Johannes,  Annotationes  criticae  ad  libros  Ciceronis  de 

officiis IV.   200. 

—  Annotationes  criticae  ad  Ciceronis  de  natura  deorum 
libros V.   23. 

Gejer,  P.  A.,    Fransk    ballad    från     13.     seklet,     afskrifven    ur     Fr. 

Manuser.  46   i  Kougl.  Bibi.   i  Stockholm III.   57. 

Gemzoe,  H.   M.,    Observatiunculæ    criticæ    in    L.    Annæi    Senecæ    de 

tranquillitate   animi  libellum I.    110. 

—  Studia  parva II.    181. 

tiertz,  ffl.  C,  In  Lucianum  .  II.  72;  IV.  80,  174,  243;  V.  134;  VI.  22. 


III 

Gertz,  II.  C,  Et  Par  Rettelser  til  Plautus V.   256. 

—  Seueca   og  Boétius , VI.   303. 

—  Notae   criticae  in   Ouidii  Fast.      III,    523—710   .    .   YIl.    312. 

—  Bidrag  til  Fortolkningen  af  Lovindskriften  fra  Gortyn  IX.    1. 

—  Til    Aristoteles's   'AS-r,vn'cov   nohxeiu X.    252. 

(ligas,  Emil,  Nyere  Digteres  BearbeidelserafPlautus'„Menæchmi"  1. 126. 

—  En  spansk  Marsk  Stig VI.   130. 

—  En   nordisk  Tragedie   af  en  italiensk  Klassiker  .   .  VII.    187. 

—  Spanske   Smaating VIII.    184. 

Grnndtvig,  Sven,  Til   „Sæmundar  Edda" I.    182. 

(instafsson,  F.,  Ad   Porphyrionis  in  Horatii    sermones    commentarios 

coniecturae  VII VI.   62. 

Hannstrop,  Chr.,  Nogle  Bem.  om  Bobertags  Komm.  til  Grimmels- 
hausens  Simplicissimus  i  Kiirschners  „Deutsche  National- 
Litt."   (Bd.  XXXIII— XXXIV) X.  286. 

Heiberg,  J.  L.,   Om  den  saakaldte   Construction  8lu  fiécrov .   III.    147. 

—  Ora  nogle  nye  Fragmenter  af  et  Justinushaandskrift  III.   275. 

Hjarne,  Harald,  Runinskriften  på  Forsaringen V.   177. 

Hoppe,  0.,    Några  iakttagelser    om  hebråiska   namns    behandling    i 

gotiskan VI.  245. 

Hade,  Karl,  Til  Demosthenes  XX VII.  251. 

—  Adnotationes  criticae  ad   [Demosth.]  or.  LIX  .   .   .  VII.  289. 

—  Adnotationes  Thucydideae IX.  211. 

—  Spicilegium   Thucydideum X.  160. 

—  Bemærkninger  til  Perikles'  Epitafios X.  237. 

—  Coniecturae  Aristoteleae X.  248. 

—  Xenophontea X.  280. 

—  Spicilegium   Aristoteleum X.  281. 

Haggstrom,  F.   W.,  De  codice  Cæsariano  Parisiensi I.  313. 

Høffding,  Harald,  Nogle  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi  II.  194. 

Jespersen.   0.,  Til  sporgsmålet  om  lydlove VII.  207. 

.Johansson,  K.  F.,  Bidrag  til  grekisk  etymologi  och  formlåra  VIII.  195. 
Jørgensen,  C,   Plautus'  Mostellaria  497  U.     (II,   2,  76)   .   .  VI.   59. 

—  WixTQttc Vm.   328. 

—  De  duobus  locis  Mostellariae  Plauti X.   255. 

Kinch,  K.  F..  Adonis' Fødsel,   et  pompejansk  Væggemaleri  VII.    181. 
Knos,    Vilhelm,    Den    grekiska    verbalbygnaden    tecknad    af    Georg 

Curtius II.   20. 

Kock,  Aiel,  Ljudforsvagning  i  akcentlosa  ord III.   241. 

—  Några  ordforklaringar VIL  301. 


IV 

Kock,  Axel,  Fornsvensk  språkforskning VIII.   284. 

—  Svenska  konsonantstudier.     I — V IX.    140;    161. 

Korsch,  Theodoras,  Emendationes III.   131. 

—  De  interpolationibus   Propertianis V.    257. 

—  Observationes  criticae VI.   264. 

Lange,  Jalias,  Guder  og  Mennesker  hos   Homer V.   81. 

—  Den   antike  Malerkunsts  Levninger VI,   177. 

—  Til  Legerasstillingernes  Historie VII.   22. 

Larsen,  Sofns,  Kritiske  Bemærkninger  til  græske  Forfattere  VII.    131. 
Lefiier,  L.  Fr.,  Bidrag  til  låran  om   ?-omljudet  med   sårskild  hansyn 

till  tiden  for  den  germaniska  språkenheten  II.    1;    146;   231. 

—  En  anmårkning III.  304. 

—  Satser  i  nordiskspråkhistoria  (1  —  10;  II  — 20)  IV.  285  ;   V.  75. 

Lorenzen,  M.,  Dansk-svensk  gå  og  stå IV.  222. 

Lnnd,  H.   V..   Oprindelsen  til  ordet  munk  (fiovaxo?)  .   .   .   .  IV.   213. 
Lyngby,  R.   J.,  Plattysk  i  Slesvig,  udg.  ved  F.  DyrJund  .  IV.    135. 

—  De     oldnordiske     former     på    -mk.        Meddelt     af    F.    Dyi~- 
luncl VI.  257. 

Madvig,  J.  N.,  En  nylig  funden  græsk  Indskrift LI. 

—  Til  græske  og  latinske  Skribenters  Textkritik  III.   137;   233. 

—  En  Rettelse V.   176. 

llloldenhawer,    J.,    Realskolevæsenets    Udvikling    i    Wiirtemberg.     I. 

II I.   51;  81. 

Monrad,     M.     .1.,     Nonnulla     de     Platouis     philosophandi     via     et 

ratione VII.   282. 

Møller.  H.  G.,   Digte  af  Tyrtæos,   oversatte I.   75. 

Nilen,   N.,   Ådnotationes  Lucianeae IX.   241. 

Norcen,  Adolf,   Nordiska   etymologier IV.   28. 

Nyrop.    Kr.,    Syntaktiske    bemærkninger    om    le    participe    passé    i 

ældre  fransk IV.    106. 

—  „Elskeren  i  kurven"  på  gammelfransk IV.   272. 

—  Sagnet  om  Odysseus   og  Polyphem V,   216. 

—  GI.  fr.   mairier  =  lat.  macerare VI.   39. 

—  Nyere  folklore-litteratur VI.  40. 

—  Forblommede   ord  ....   , VII.    119. 

—  En  syntaktisk  metonymi VIII.   219. 

—  En  rettelse X.   282. 

Paludan.  J.,  En  middelalderlig  Skolebog X.   83. 

Persson,  P.,  N6(Tq)t{v):   vwTor,  jcjtoc:  lat.    nåtis,  nåtes  .    .   .   IX.    307. 
Piehl.  Karl,  Små  bidrag V.  280. 


Piehl.      Karl,     Bidrag     till     ågyptisk    språkforskning     och     palao- 

grafi VI.    23. 

Pio.  Jean.   Om  Chai-onmythen  i  Nygrækernes  Folketro.   .  III.   209. 

—  Den  oldgræske  Udtale  af  §,  y  og  5,    belyst   af  det  nygræske 
Folkesprogs  Udtale VI.    55. 

Richert,  31.   B.,    Om    den    råtta  betydelsen  af  Våstgotalagens  inled- 

nings-  och  slutord IV.    1. 

Rosing,    1.,  Pindars    1ste  pythiske   Ode  oversat III.    154. 

Selchan,   G.  L.,  De  ætate  Xenophontis VII.   1. 

—  De  peripolis  Atticis X.   209. 

Siesbye,    0.,      Nogle     ord     til     minde     om     Johan     Nicolai    Mad- 
vig     , VIII.   81. 

—  Wesenbergiana VIII.   227. 

Skrefsrud.  L.   0.,  Mecherne  i  Assam  og  deres  Sprog  ...  IX.   223. 

Smith    C.   W.,   Oedipusmythen  paa  slavisk  Grund III.    114. 

Steffensen.   Vald.,   Etymologiske  småting II.  70. 

Stenersen.  L.  B.,  Til  Pausanias  V   16 V.   1, 

storm,   Gnstav,   Om  Eufemi aviserne I.   23. 

—  En  Rettelse III.    153. 

Storm.    Joil.,      Bemærkninger    i    Anledning    af    Ascoli,     Saggi     La- 

dini I.    158. 

Søltoft-Jensen,  H.  K.,  Et  Par  Brudstykker  af  Alain  de  Lille's  Værker, 

oversatte  i  Roman   de  la  Rose X.    198. 

Tegner,  Es.,  Hebreiska  namns  behandling  i  gotiskan  .  .  .  VI.  304. 
Thomsen.  Vilh.,  Nogle  andre  Raskiana I.   304. 

—  Ambulare — amulare V.   215. 

Thoresen.  Vald.,  Acredula  og  uio'/.vj-wv IX.  313. 

Tnxen.   S.   L.,  Allegorien  i  den  græske  Religion X.    1. 

Tornebladh,    R.,      Om     det     friare     bruket      af     pluralis     hos    Vir- 

gilius X.    177. 

[Indset.   Ingvald,    Fragmenter    af    et  Sallusthåndskrift    i    det  norske 

rigsarkiv III-   69. 

Ussing.   J,  L.,  Kritiske  Bemærkninger  til  Plautus V.   54. 

Verner.   Karl,   Nogle  Raskiana I.   284. 

Vising.    Johan,     Några    fall    af    u-omljud    i    franskan:     omus:    ons, 

avu:  OU  {o) VI.  234. 

J.,   Nogle   af  Hariris   makamer VII.    257. 

J..   Om  skjebnen  hos   Homer III-    1- 


VI 


II.    Anmeldelser. 

Apfelstedt,  F..  Lothringischer  Psalter,  altfranz.  Ubers.  des  XIV. 
Jahrh.     1881.     Ai  K.  N. VI.  72. 

Bauqaier,  J.,  Bibliographie  de  la  Chanson  de  Roland.  1877. 
Ai  G.   T. III.   303. 

Behrens.  D.,  Beitråge  zur  Geschichte  der  franz.  Sprache  in  Eng- 
land.    I.      1886.     Af  O.  Jespersen VIII.     231. 

Benndorf,   Otto,   Wiener   Vorlegeblåtter.      Af  J.  L.    Ussing.   IX.    237. 

Beyer,  Fr.,  Das  Lautsystem  des  Neufranzosischen.  1887.  M  Aug. 
Western VIII.   233. 

Bjarnarson,  ^.,  Leifar  fornra  kristinua  fræ9a  islenzkra.  1878.  Af 
Verner  Dahlerup IV.   149. 

Blass.  Fr.,  tJber  die  Aussprache  des  Griechischen.  3.  Aufl.  1888. ' 
Af  7.   77? VIII.  326. 

Brekke,  K.  Engelsk  Læsebog.      1885.     Ai  O.  Jespersen.    VII.   251. 

Brenner.Oscar,  AltnordischesHaudbuch.  1883.   Ai  Otto  Hoppe.  VI.    73. 

—  Til  forsvar VI.   173. 

Genniåle.     Af  O.   Hoppe VI.    176. 

Brynildsen.  J.,  Kortfattet  fransk  grammatik.  1879.  Af  Gerson 
Trier V.   168. 

Calderon,  El  Mågico  prodigioso,  comedia,  publiée  par  A.  Morel- 
Fatio.     1877.     Ai  E.   G III.  238. 

Carlberg,  A.  E..  Fransk  Elementarbok.      1874.     AiJeanPio.l.   188. 

Caspari.  C.  P.,  Eine  Augustin  fålschlich  beigelegte  Homilia  de 
sacrilegiis.      1886.      Af  Kr.   Nijrop VIII.   79. 

Dahl,  Bastian,   Die  lateinische  partikel  VT.     1882.     Af  C. /.   VI.   69. 

—  Zur    handschriftenkunde    und     kritik     des     cicerouischen    Cato 
major.     I.     1885.     Ai  C.  J. VII.  255. 

Edgren,  Hj.,  Sanskritspråkets  formlåra.  1883.  Af  S.  Søren- 
sen  VI.   168. 

Engelske  Ordbøger.     Af  A    Larsen II.   54. 

Flach.  H.,  Geschichte  der  griechischen  Lyrik.  1884.  Af  ^.  B. 
Drachmann VII.  69. 

Foelsing,  Wissensch.  Grammatik  der  englischen  Sprache,  neu  bearb. 
von  /.  Koch.     1889.     Af  O.  Jespersen IX.  325. 

Forster.  W.,  Altfranzosische  Bibliothek.  I— IL  1879—80.  Af 
Kr.  Nyrop V.   171. 

Gaster.  III  ,  Zur  rumånischen  Lautgeschichte.  I.  1878.  Af  Kr. 
Nyrop IV.  72. 


VII 

Gering.  H.,  Islendzk  æventyri.  1882—84.  M  Pålmi  Pålsson.  VII.  50. 

—  ,— .  Af  Kr.  Nyrop VIL  61. 

Gram.   Charles,    Essai  sur  les  origiues   du  fonds  grec  de  l'Escurial. 

1880.     Af  /.  L.  Heiberg VI.  63. 

GriJber.   6.,  Grundriss    der  romanischen  Philologie.      I.      1886.     Af 

Kr.  Nyrop VIII.   153. 

Haller. J.,  AltspanischeSprichworter.  1883.  AfKr. Nyrop.  VII.  156. 
Henrichsen,   R.   J,   F.,    Latinske   Opgaver,    4de  Udg.    ved    O.  Siesbye. 

1878.     Af  O.  Siesbye IV.  39. 

—  , — .   Kritiske  bemærkninger  af  M.    C.    Gerts IV.  46. 

Henry.  ¥.,    Précis    de  grammaire    comparée    du    grec    et    du  Latin. 

1888.     Af    K.  F.  Johansson VIII.  312. 

floffory,   Jnl.,     Professor    Sievers    und    die  Principien    der    Sprach- 

physiologie.      1884.     Af  O.  Jespersen VI.     322. 

Jarnik,    J.   U.,    Neuer    vollst.    Index    zu    Diez'    Etym.  Worterb.    d. 

roman.   Sprachen.      1889.     M  Kr.  N.    .......  IX.  324. 

Jespersen.  0.,   Studier  over  engelske  kasus.      1.   række.      1891.     Af 

Herman  Moller X.  292. 

Koschwitz.   E..   Sechs  Bearbeit.    des  altfranz.   Gedichts  von  Karls   des 

Gr.    Reise    nach  Jerusalem    und    Constantinopel.      1879.      Af 

Kr.  Nyrop IV.  235. 

Krohn  A..  Socrates  und  Xenophon.    1875.     Af  H.  Høffding.  III.  75. 

—  Die  platonische  Frage.     1878.     Ai  Harald  Høffding.  lY.  231. 
Knnst,    C,    De  Theocriti    versu   heroico.      1887.      Af  Johs.    Paul- 
son VIL  315. 

Klilbing.  E.,  Die  Geschichte  von  Gunnlaug  Schlangenzunge  iiber- 
tragen.      1878.     Ai  J.   H. IIL      301. 

—  Englische  Studien.    IIL      1879.     Af  Æ  i IV.  281. 

Korting,  G.,    und  Koschwitz,    E  ,  Ztschr.    fiir    neufranz.   Sprache    und 

Litt.     1879.     Af  Kr.  Nyrop TV.  282. 

Lange.  L.,  De  ephetarum  Atheniensium  nomine  coramentatio.     1873. 

Af  Richard  Christensen I.  318. 

Larsen,   A.,  Veiledning  i  den  engelske  Udtale.     2.  Udg.     1882.     Af 

O.  Jespersen VI.  252. 

—  Til  Forsvar VI   328. 

Svar  til  hr.  A.  Larsen.     Af  O.  Jespersen VII.   80. 

Larssen.  Chr.,  Lære-  og  haandbog  i  det  tyske  forretningssprog.  IL 
1887.     Af  C.  A.  Nissen IX.  240. 

Larsson.  L..  Ordforrådet  i  de  ålsta  islånska  handskrifterna.  1891. 
Af  F.  Jonsson X.  320. 


vm 

LcssingS  Hamburgische  Dramaturgie,   erlåutert  von  Fr.  Schroter  und 

7?    Thiele.     I.     1877.     Ai  C.  A.  K III.  235. 

lindeqvist.  C.  J.,  Grekisk  grammatik.  1881.  Af  V.  K.  VI.  155. 
Lukianos.   U<lv.  Skrifter,    udg.  af  M.   C.    Gertz.       1883.      Af  Karl 

Hude VI.  315. 

Lund.  6.  F.  V  ,     Det  ældste  danske  skriftsprogs  ordforråd.      1877. 

Af  V.  Såby III.  284. 

Lyttkens,    J.    A.,    och    F.   A.   Wnlff.    Svenska    språkets    Ijudlåra    och 

beteckningslåra.      1885.     Af  O.  Jespersen VIII.  75. 

Løseth,  E.,  Tristanromanens  gammelfranske  prosahåndskrifter.     1888. 

Ai  Kr.  N. IX.  324. 

Mahabharata,  transl.  into  English  prose  by  Protap   Chandra  Roy. 

1883  ft.     Af  S.  Sørensen VUI.  151. 

Maistre  Wace's   Roman    de  Rou    et    des  Dues    de    Normandie,    hrsg. 

V.  H.  Andresen.  II  3.  1879.  Af  Kr.  Nyrop.  .  .  V.  283. 
Moliére,    Les  précieuses  ridicules,    by  Braunholtz.      1890.      Af  Kr. 

Nyrop X.  233. 

Morsbach,   L.,    Ursprung    der    neuenglischen    schriftsprache.       1888. 

Af  O.  Jespersen IX.  320. 

Motte.  A.  F.,  Etude  sur  Marcus  Agrippa  1872.  Af  i.  U.  II.  52. 
Niese.   Benedictns,    Der  homerische  Schiffskatalog.      1873.     Af  /.  P. 

Bang I.  263. 

Nilsson,    1.    G.,    Fornislåndsk    grammatik.     I.       1879.       Af    Jnlm<i 

Hotf'ory IV.   154. 

—  II.     1881.     Af  J.  Hoffory VI.   164. 

Passy.  P.,  Les  sons  du  fransais.  Af  Aug.  Western.  .  VIII.  233. 
Pio,  Jean,   ^ieoelhtVLKu  na(jajjid-i(t.      Contes  populaires  grecs.      1879. 

Af  TJi.  Korsch VIL  66. 

Racine.  Les  plaideurs,  by  JSmH/i/ioZ^.2^.  1890.  Åi  Kr.  Nyrop.  X.  233. 
Rafn,   (J.   H.,     Hovedpunkter    af    deu    latinske    Literaturs    Historie. 

1890.     Af  K.  Rude X.  224. 

Raszmann,   A.,    Die  Niflungasaga    und    das  Nibelungenlied.       1877. 

Af  G.  Storm ' IV.   71. 

Reiter,  S.,    De  syllabarum  in   trisemam    longitudinera    productarum 

usu  Aeschyleo  et  Sophocleo.  1887.  M  J.  Paulson.  VIII.  239. 
Saxonis  Gramm.    Gesta  Danorum,   hrsg.   V.  A.  Holder.     1886.     Af 

Axel  Olrik VII.  254. 

SellOU  Bruun,  Græsk  Grammatik.  1876.  Af  F.  X  .  .  .  VL  155. 
Schwartz,    E.,    og  Noreen.    A  .    Aldre    Våstgotalagen.       Normaliserad 

text.     1876.     Af  Isidor  Flodstrom IV.  60. 


IX 

Schwickert,     J.     J.,     Kritisch-exegetische    Erorterungen    zu     Pindar. 

II.     1884.     Af  A.  B.  Drachmann VII.  77. 

Secher,    J.    IB.,     Hovedpunkter     af     den     græske    Literaturhistorie. 

1890.     Af  K.  Bude X.  222. 

Siljestraad.   K.  K.,   Ordbojningen  i   Våatraannalagen.      I.      1890.      Af 

E.   Wadstein .X.  226. 

Skoaboe.  S.,     liovedreglerne    for    den    tyske    Udtale.       1887.        Af 

C.  A.  Nissen VIII.  238. 

Smith,  C.  W.,  Russisk  Literaturhistorie.  1882.  Af /.  &ro^.  VI.  154. 
Thflcydides,  par  A.  Croiset.  L.  MI.     1886.     Af  K.  Hude.  X.  237. 

—  explan.    Poppius,    ed.    3*,    quaiu   curavit  Sinhl,    I    2.       1889. 
Af  E.  Hude X.  237. 

—  erkl.    vou    Classen,    II,    4.    Aufl.    besorgt    von  Steup.      1889. 
Af  K.  Hude X.  237. 

Torp,     A..     Den      græske     Nominalflexion.        1890.        Af     Holger 

Pedersen X.  317. 

Vergili    opera,     ed.     Klouéek.       II.       Aeneis.       1886.       Af    A.    B. 

Drachmann VIII.  305. 

Vollmoller  L,  Ein  spanisches  Steinbuch.  1880.  Af  Kr.  N.  V.  174. 
V«imar.     Das  Steinbuch,     hrsg.      von    H.     Lanibel.        1877.        Af 

C.  A.  N. IV.  78. 

Weilbach,  Fr..  Græsk  Formlære.  1889.  Af  K.  Hude..  .  X.  217. 
Western,  A,,    Engelsk  lydlære    for    studerende    og    lærere,      1882; 

engelsk  lydlære  for  skoler,  1882.  Af  O.  Jespersen.  VI.  252. 
Wimmer,    L.    F.  A.,   Oldnordisk  læsebog,   2den  omurb.    uug.      1877. 

Af  /.  Hoff'ory IH.   289. 

Wolfger    TOn  Ellenbrechtskirchen,    Reiserechnungen,    hrsg.    vou    J.     V. 

Zingerle.     1877.     Ai  C.  A.  N. IV.  79. 

Zander,   0.  M.,   De  relatione  pronominali  ea  quae   est  per  quod  et  id 

quod.     1885.     Ai  C.  J VIL   152. 

Aars.  J,  Sokrates  skildret  gjennem  Oversættelser  af  Platon.      1882. 

Af  H.  Høffding VIL  78. 

—  Græsk  litteraturhistorie.      1889.     Af  K.  Hude.  .  .  .  X.  221. 


X 


Nekrologer. 


Christensen,  Richard.     Af  S.  L.   T. III.   279. 

Trendener.  V.     Af  V.  F. X.   256. 

Walberg,  Carl  August.     Af  C II.   73. 


Uddrag    af    indbydelsesskrifter     fra     skolerne    i     1874.        Af    B. 
Hoff. I.   320;    II.   67. 


Bibliografi: 

1874,  1ste  halvår • I.  323. 

—       2det  halvår  og   1875,   Iste  halvår II.  321. 

1875,  2det  halvår,  og   1876 III.  305. 

1877  og  1878 IV.  289. 

1879  og   1880 V.  287. 


. .  i[  J"  lUi .  mmmmmam 


Oniversity  of  Toronto 
Library 


Acme  Library  Card  Pocket 
LOWE-MARTIN  CO.  LIMITED 


»^It 


^  ^.i.^-^  T   "^    ^ 

^^-,'?. 


::»  ■ 

**:e.    ,   ^-?v 

"^^n 

^''   . 

>*^-.          -'-^ 

» :SI?F^ 

^ 

P^^ 

-  .'3  'SJ:-'              :?-5 

Si 

_:> 

.   >'.J>  '.> 

2^T 

^*^ 


'->^?>^ 


^ 


^*5^^ 


b^^ 


rJti 


K>' 


r^^ 


■S^' 


C^      ■.v,^^